Datasets:

alexandrainst
/

domsdatabasen

Tags:

Dataset card Viewer Files Files and versions Community

Dataset Viewer

Split (1)

train · 3.92k rows

case_id stringlengths 1 4	Overskrift stringlengths 12 246	Afgørelsesstatus stringclasses 17 values	Faggruppe stringclasses 5 values	Ret stringlengths 10 26	Rettens sagsnummer stringlengths 11 21	Sagstype stringlengths 6 34	Instans stringclasses 3 values	Domsdatabasens sagsnummer stringlengths 4 8	Sagsemner stringlengths 4 175	Sagsdeltagere stringlengths 0 332	Dørlukning stringclasses 3 values	Løftet ud af småsagsprocessen stringclasses 3 values	Anerkendelsespåstand stringclasses 3 values	Politiets journalnummer stringlengths 0 40	Påstandsbeløb stringlengths 0 20	Sagskomplekser stringclasses 4 values	text stringlengths 192 2.1M	text_anonymized stringlengths 0 2.19M	text_len int64 192 2.1M	text_anon_len int64 0 2.19M
1	Sagen drejer sig om, hvorvidt opsigelsen af sagsøgeren overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om sagsøgte har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse(...TRUNCATED)	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-19416/2020-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	2/21	Ansættelsesforhold;	Dommer - Eva Staal; Dommer - Marie Kathrine Nielsen; Dommer - Thomas Klyver; Advokat - Helene Amsinck; Advokat - Morten Skov Tornbo; Vis flere...(...TRUNCATED)	Nej	Nej	Nej		192962,97		VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 15. juni 2021 Sag BS-19416/2020-VLR (1. afdeling) 2B - Bedst og Billigst som mandatar for Part 1 (advokat Morten Skov Tornbo) mod Part A (advokat Helene Amsinck) Landsdommerne Eva Staal, Thomas Klyver og Marie Kathrine Nielsen har del- taget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Randers den 24. februar 2020. Ved kendelse af 7. maj 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt Part A ved opsigelsen af Part 1 overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om Part A har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. I bekræftende fald angår sagen, om godtgørelsen skal beregnes på bag-grund af den faktiske løn, som arbejdsgiveren udbetaler, eller om et flekslønstilskud indgår. Påstande Sagsøgeren, Part 1, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Part A, skal betale 192.962,97 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. 2 Part A har principalt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det af sagsøger påståede. Sagsfremstilling Der er mellem parterne enighed om, at Part 1 er omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb. Parterne er endvidere enige om den beløbsmæssige opgørelse af påstandsbeløbet. Part 1 var i perioden fra den 9. maj 2017 til den 21. marts 2018 i virksomhedspraktik hos Part A. Efter jobafklaringsforløbet blev Part 1 bevilliget et midlertidigt fleksjob hos Part A, hvor hun i perioden fra den 15. november 2018 til den 30. april 2019 varetog en stilling som idrætskoordinator med en ugentlig arbejdstid på 4 timer. Den 14. maj 2019 blev bevillingen af midlertidigt fleksløns- tilskud til ansættelsen som idrætskoordinator hos Part A forlænget for perioden 16. maj 2019 til den 15. maj 2020, og den ugentlig arbejdstid blev forøget til 7 timer. Ved brev af 6. november 2019 blev Part 1 opsagt med følgende begrundelse: ”… Efter grundig overvejelse vælger Part A at opsige ansættelsen med virkning fra 31-12-2019. Vi vælger at afbryde samarbejdet, med den begrundelse at vi desværre med beklagelse ikke kan efterleve de skåne behov som Part 1 har i forhold til ansættelsen. Part 1 er en dygtig medarbejder og vi håber derfor at Part 1 kan få, en ansættelse der kan efterkomme hendes skåne hensyn. Vi takker for samarbejdet.” Ved brev af 19. november 2019 bad Det Faglige Hus Part A om at uddybe opsigelsen af Part 1. Part A ved formanden, Vidne 1, svarede den 22. november 2019 følgende: ” … Svar vedrørende opsigelse af Part 1 3 Part A er en meget lille idrætsforening med 90 medlemmer, som fortrinsvis er psykisk sårbare borgere. Foreningen har været drevet af personale frem til 31 dec. 2018, betalt af Kommune. Dette sam-arbejde ophørte fra januar 2019 og foreningen overgik til drift på frivillig basis. Vi har dog været så heldig at der efterfølgende er beslutte at ansætte en koordinator under Institution, som er bevilget timer i Part A. Disse timer skal efter aftale med Kommune anvendes til arbejde med, at fremme frivillighed og samarbejde med fore-ninger i kommunen, samt idrætsorganisationer som DAI, DIF, DGI m.m. Dette for at opfylde Kommunes målsætning om at få flere borgere til at være idrætsaktive. Koordinatoren ville ikke kunne være til rådighed i Part 1's arbejdstid. På grund af denne store organisationsændring, har vi som forening ikke mulighed for at efterkomme Part 1's skånebehov. Arbejdet som Part 1 havde var alene arbejde, hvilket ikke efterlever hendes skånebehov, men som hun selv har sagt ja til. Dette gør at vi ikke kan støtte Part 1 i grænsesætning over for borgerne, vi kan ikke skabe tydelig og rolige rammer da der hele tiden vil opstå løbende ændringer i arbejdsopgaverne. Mange opgaver i foreningen varetages af frivillige. Vi er derfor nød til at efterkomme vores frivilliges behov for fleksibilitet. Vi har ligeledes ikke mulighed for at give Part 1 en fast kontaktperson, som hun hurtig ville kunne få kontakt med og samtaler med. Jeg er som formand tiltrådt 26 marts 2019. Og valgt sammen med den nye bestyrelse at forlænge Part 1's ansættelse, da jeg som formand ikke kendte Part 1 særlig godt og ikke har været med til at ansætte Part 1 i nov. 18. Vi kan nu se at vi ikke har mulighed for at give Part 1 den støtte i hendes arbejde som hun har brug for. Derfor har vi for at tilgodese alle parter truffet denne beslutning. Vi håber derfor at Part 1 får en ansættelse andet sted, der vil kunne opfylde hendes skåne behov. …” Den 22. november 2019 rejste Det Faglige Hus krav om, at Part A skulle betale 192.962,97 kr. i godtgørelse til Part 1 og henviste til, at opsigelsen var i sket i strid med forskelsbehandlingslovens § 2. Part A tilbød den 29. november 2019 at trække opsigelsen af Part 1 tilbage med følgende begrundelse: 4 ”… Efter nærmere drøftelse og gennemlæsning af korrespondance med Det Faglige Hus. Har vi valgt at omstrukturer i foreningen. Vi vil derfor gerne byde Part 1 velkommen tilbage på vores kontor. Part 1 har 7 timer om ugen, som ganske udmær-ket kan bruges på kontoret. Vi ønsker dem anvendt tirsdag og torsdag fra kl. 09.30 - 13.00 Begge dage. Dette skulle imødekomme struktur og ikke for megen kørsel til og fra arbejde. …” Af årsrapporten for 2018 for Part A fremgår, at foreningen i 2018 havde et overskud på 64.124 kr. og en egenkapital på 120.558 kr. Udgiften til lønninger var på 26.044 kr. I 2019 havde Part A ifølge årsrapporten et overskud på 66.479 kr. og en egenkapital på 188.535 kr. Foreningens udgift til lønninger i 2019 var i alt på 80.193,54 kr. Forklaringer Part 1, Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forklaring. Part 1 har forklaret, at hun er uddannet socialpædagog. Hun har arbejdet inden for faget siden 1995. Han fik på et tidspunkt nogle psykiske udfordringer, som gjorde, at hun kom i et jobafklaringsforløb. Hun var i den forbindelse i 10 måneders virksomhedspraktik i foreningen Part A i By. Hun blev efterfølgende ansat i fleksjob i foreningen. Det var foreningens tidligere idrætskoordinator, Person 1, der tilbød hende ansættelsen. Hun blev først ansat med en arbejdstid på 4 timer. Det gik fint med at varetage arbejdsopgaverne. Hendes arbejde blev ikke påvirket af organisationsændringen i foreningen primo 2019. Efter organisationsændringen udførte hun således stadig de samme arbejdsopgaver som før. Der var 1-2 brugere, der deltog i foreningens aktivitet med svømning. Hun var alene om at stå for denne aktivitet. Under den årlige livredderprøve ”panikkede” hun under en af delprøverne, som foregik på dybt vand. Hun fik lov at gen- nemføre prøven på lavt vand, da foreningens svømmeaktiviteter foregik på lavt vand. 5 Hun ville gerne fortsætte sin ansættelse, da den første ansættelsesperiode udløb i foråret 2019. Da økonomien faldt på plads, blev det muligt for hende at blive forlænget. Hun tilkendegav under en MUS-samtale med Vidne 1 og Vidne 2 i starten eller midten af april 2019, at hun gerne ville fritages for svømmeaktiviteten på grund af forløbet omkring livredderprøven. Ved forlængelsen af ansættelsesforholdet blev arbejdstiden forøget fra 4 til 7 ti- mer. Det gik fint med den forøgede arbejdstid. 5 timer af arbejdstiden brugte hun på aktiviteter for brugerne og resten blev brugt på administrativt arbejde mv. Hun forestod selv fire aktiviteter for brugerne. Det omfattede bl.a. svømning. Hun var alene ved afvikling af de aktiviteter, som hun stod for. Hun har aldrig fået en advarsel eller lignende af foreningen. I begyndelsen af august 2019 fik hun udleveret en telefon af foreningen. Det blev understreget over for hende, at telefonen ikke måtte løbe tør for strøm. Det var et problem for hende, at hun skulle være tilgængelig på telefonen hele tiden. Hun havde i oktober 2019 et møde med Vidne 1 og Vidne 2. Han havde selv bedt om mødet for at tale om problemerne med at have telefonen og at gennemføre den kommende årlige livredderprøve. På mødet fandt de en løsning på telefon- problematikken. De fandt ikke en løsning på svømmeaktiviteten. Hun foreslog på mødet, at hun i stedet for svømning kunne stå for andre af foreningens aktiviteter. Vidne 1 og Vidne 2 sagde, at dette skulle vendes i bestyrelsen, og at de ville vende tilbage med et svar. Hun husker ikke, at de talte om hendes behov for en kontaktperson på mødet. Person 2 begyndte at arbejde i foreningen den 1. oktober 2019. Han blev ansat som frivillighedskoordinator og skulle som den eneste aktivitet stå for foreningens aktiviteter med badminton. Hun blev indkaldt til et møde den 6. november 2019. Hun fik på mødet oplyst, at det efter drøftelse i bestyrelsen var blevet besluttet, at hun skulle opsiges. Hun fik i den forbindelse at vide, at opsigelsen skyldtes, at hun ikke kunne tage den kommende livredderprøve og derfor ikke kunne forestå foreningens svøm- meaktivitet. Hun sagde, at hun ikke kunne forstå det. Hun blev ked af det. Hun fik kort tid efter mødet tilsendt den skriftlige opsigelse med anbefalet brev. Hun er ikke i tvivl om, at hun blev opsagt den 6. november 2019. Han lavede facebookopslaget i ekstraktens side 105. Facebookgruppen er for foreningens ansatte og brugere. Hun fik ingen reaktion på opslaget fra foreningen. 6 Hun havde ikke lyst til at vende tilbage til arbejdet i foreningen, da hun fik til- buddet herom i ekstrakten side 113. Hendes tillid til foreningens ledelse var væk. Hun blev overrasket over, at det nu var muligt for foreningen at tilbyde hende 7 timers administrativt arbejde. Hun talte på et tidspunkt under sin ansættelse i foreningen med Vidne 2 og Vidne 1 om en situation, som hun havde haft med en bruger. Hun ønskede at få sparring med hensyn til, hvordan hun skulle håndtere brugeren. Hun har aldrig sagt, at hun ikke ville have noget med denne bruger at gøre. Hun har heller aldrig talt med brugere om betaling af kontingent. Hun vidste ikke, hvilke brugere der havde betalt kontingent, da det ikke var en del af hendes arbejdsopgaver. Vidne 1 har forklaret, at hun er formand for foreningen. Det er frivilligt arbejde, som hun udfører i foreningen. Hun er til daglig ansat som aktivitetsmedarbejder i Institution i Kommune. I 2018 kom hun ind i foreningen som bestyrelsesmedlem. Hun blev formand i 2019. Foreningen har til huse i Institution i By. Hun arbejder 4-5 timer om ugen i foreningen. Foreningen blev startet i 1990’erne med henblik på gennem idræt at give borgere med sindslidelser et øget velbefindende. Foreningen skulle ligne en almindelig forening mest muligt. Foreningen blev derfor organiseret som en almindelig idrætsforening med kontingentbetaling mv. Foreningen finansieres af § 18-mid-ler fra Kommune (folkeoplysningslovens § 18). Der skal ansøges om midler hvert år til foreningens aktiviteter. Det var den tidligere idrætskoordinator i foreningen, Person 1, som i sin tid ansatte Part 1. Person 1 var selv fleksjobber, men hun udførte også frivilligt arbejde i foreningen. Kommune besluttede med virkning fra den 1. januar 2019, at kommu-nens ansatte ikke måtte bruge arbejdstid på foreningens aktiviteter. Det førte til, at den tidligere formand stoppede. Der gik herefter politik i sagen, og det blev besluttet, at kommunen støttede foreningen ved bl.a. at betale for Person 1's 12 ti-mer. Person 1 sagde op pr. 31. maj 2019. Der skulle derfor ansættes en ny idrætskoordi- nator. Det blev Person 2, som begyndte den 3. oktober 2019. Person 2 skulle varetage arbejdsopgaverne i forhold til foreningens frivillige. Person 2 skulle også varetage kontakten til samarbejdspartnerne. Han skulle som udgangspunkt ikke selv stå for idrætsaktiviteter. Han måtte dog gerne stå for at udvikle nogle aktiviteter. Da Person 2 begyndte, var han med til badmintonaktiviteterne for at lære brugerne at kende. Det var hende, som stod for badmintonaktiviteterne. Person 2 prøvede også at opstarte nogle fitnessaktiviteter. 7 Hun havde sammen med Vidne 2 et møde med Part 1 i forbindelse med forlængel- sen af Part 1's ansættelsesforhold i foråret 2019. Mødet blev afholdt i april 2019. På mødet drøftede de bl.a. arbejdstiden og endte med 7 timer. De talte om, at Part 1 skulle fortsætte med at forestå svømmeaktiviteten. Part 1 nævnte ikke, at hun havde problemer med at fortsætte med aktiviteten, eller at hun ikke kunne tage liv- redderprøven. Efter forlængelsen udførte Part 1 de aftalte arbejdsopgaver. Foreningen har haft svømmeaktiviteten siden foreningens start. Som følge af brugernes psykiske udfordringer er det svingende, hvor mange der deltager i foreningens aktiviteter. Det gælder også for svømmeaktiviteten. Der kan derfor godt være flere end 1-2 deltagere til svømning – måske 3-4 deltagere. I september 2019 fortalte Part 1 for første gang, at hun havde det svært med livred- derprøven. Hun tilbød, at hendes datter kunne hjælpe Part 1 med svømmeaktivi- teten, så Part 1 kunne træne op til prøven. Det var Part 1, der bad om mødet i oktober 2019. Part 1 fortalte på mødet, at hun havde talt med sin jobkonsulent om sine skånebehov. Part 1 fortalte bl.a. om sit behov for en kontaktperson, som hun kunne få fat på i arbejdstiden. Part 1 havde en kontaktperson, men kontaktpersonen kunne ikke stå til rådighed, når Part 1 var på arbejde. Part 1 fortalte også, om en telefonsamtale med en bruger, som havde ført til, at hun havde fået et angstanfald. De aftalte, at Part 1 ikke skulle tale i telefon med brugerne uden for arbejdstiden. De talte endvidere om, hvordan Part 1 i øvrigt kunne håndtere den pågældende bruger, og at foreningen ikke havde mulighed for at tilbyde Part 1 en kontaktperson. De talte også om livredderprøven på mødet. Part 1 sagde, at hun ikke ønskede at tage livredderprøven. Der er krav om livredderprøve for at kunne forestå foreningens svømmeaktivitet. Der var ikke andre livreddere i foreningen. Hun fortalte derfor Part 1, at hun ville tale med bestyrelsen om det. Spørgsmålet blev herefter drøftet i bestyrelsen. Hun havde ikke fastlagt sin holdning til spørgsmålet forud for bestyrelsesmødet. Foreningen overvejede ikke at standse svømmeaktiviteten i en periode. Det ville koste 400 kr. i timen at skaffe en livredder udefra, og det havde foreningen ikke råd til. Foreningen spurgte andre foreninger om hjælp til at forestå svømmeaktiviteten, men det var kun muligt at få hjælp i en kortere periode. Foreningen var derfor nødt til at fastholde, at Part 1 skulle forestå svømmeaktiviteten. Hun indkaldte herefter Part 1 til et møde den 6. november 2019, hvor hun, Part 1 og Vidne 2 deltog. Hun indledte mødet med at redegøre for, at foreningen efter drøftelse i bestyrelsen ikke havde mulighed for at imødekomme Part 1's ønske om at blive fritaget for svømmeaktiviteten. Part 1 blev ked af det og vred og forlod 8 herefter mødet. På vej ud ad døren sagde Part 1, at hun ikke havde mere at snakke med foreningen om. Det blev derfor et kort møde. Hun modtog senere samme dag en sygemelding på SMS fra Part 1. Efter mødet talte de i foreningen om forløbet af mødet og endte med, at det var bedst for alle parter, at Part 1 blev opsagt. Hun begyndte derfor at skrive den skriftlige opsi- gelse, som Vidne 2 senere sendte til Part 1 med anbefalet brev. Hun begyndte at skrive opsigelsen efter, at hun havde modtaget sygemeldingen fra Part 1. Hun for- søgte at skrive opsigelsen på en pæn måde. Hun nævnte derfor ikke specifikt svømmeaktiviteten, Part 1's angst og problemer med nogle af brugerne. Da hun modtog brevet fra Det Faglige Hus, fik hun et chok. Foreningen havde ikke midler til at betale en godtgørelse. Foreningens midler var øremærkede til specifikke aktiviteter, og midlerne skulle betales tilbage, hvis de ikke blev an- vendt til disse aktiviteter. For at redde foreningen fik hun af sin leder lov til at bruge noget af sin arbejdstid i foreningen. Person 2 fik også lov til at forestå nogle af foreningens aktiviteter. Vidne 2 påtog sig også yderligere aktiviteter. Det blev derfor muligt at give Part 1 det tilbud, som fremgår i ekstraktens side 113, frem til, at hendes 1-årige ansættelsesforhold udløb i foråret 2020. Efter opsigelsen af Part 1 søgte foreningen en ny medarbejder til at varetage Part 1's opgaver. Timetallet var dog forhøjet i forhold til Part 1's. Foreningen har i dag to lønnede med medarbejdere – Person 2 og Person 3. Person 2 er ansat som idrætskoordinator. Person 3 laver administrativt arbejde, herunder bogføring, hjemmeside mv. Person 3 har også overtaget nogle af Part 1's opgaver, herunder svømmeaktiviteten. Person 3 forestod således svømmeaktiviteten fra januar 2020 og frem til corona-nedlukningen i marts 2020. Person 3 er ansat i fleksjob. Foreningen ansatte endnu en fleksjobber på grund af foreningens ønske om at have en social profil. Stigningen i lønudgifter fra 2018 til 2019 skyldtes, at foreningen selv skulle betale løn til medarbejderne efter Kommunes beslutning fra primo 2019. Posten ”vederlag instruktør” i regnskabet for 2019 dækker over skattefrit vederlag til foreningens frivillige. Hun har løbende under Part 1's ansættelsesforhold talt med hende om de ting, der har været, herunder hendes håndtering af brugerne. Hun har ikke skrevet det ned, når der har været problemer. Vidne 2 har forklaret, at hun er kasserer i foreningen. Hun har været kasserer i 3 år. Det er frivilligt arbejde, som hun udfører. Hun får et skattefrit vederlag af foreningen. Hun er ellers ikke aflønnet af foreningen. Hun tegner sammen med Vidne 1 foreningen. Ud over sit arbejde som kasserer har hun stået 9 for foreningens aktivitet med skydning og har hjulpet til med andre aktiviteter. Hun er førtidspensionist, da hun lider af PTSD. Hun var involveret, da Part 1 fik forlænget sin ansættelse i foråret 2019. De havde et møde med Part 1 i den forbindelse. Deres tidligere idrætskoordinator, Person 1, havde sagt op, og de kunne derfor tilbyde Part 1 nogle flere timer. De talte på mø- det om alle de aktiviteter, som Part 1 skulle stå for. Det drejede sig om bowling, styrketræning, dans og svømning. Part 1 nævnte ikke, at hun var bange for livred- derprøven. Hvis Part 1 havde sagt dette, havde foreningen nok overvejet at ansæt- te en anden. Part 1 stod herefter for de aftalte aktiviteter. Part 1 havde nogle episoder med brugerne. De talte med Part 1 om, at det – som følge af de udfordringer, som foreningens brugere har – kan være nødvendigt at ”trykke på pyt-knappen” . Det var særligt en mandlig bruger, som det drejede om. De talte også med den pågældende bruger om hans opførsel. Det skal være meget voldsomt, inden foreningen bortviser brugere. Part 1 har også talt med en kvindelig bruger om manglende kontingentbetaling. Brugeren gik til vidnet, hvilket Part 1 blev irriteret over. Foreningen har aldrig bedt Part 1 om at tage telefonen uden for arbejdstiden. Part 1 havde en telefon, og i starten havde hun også foreningens hovednummer. Hun sagde til Part 1, at det var meget vigtigt, at telefonen ikke løb tør for strøm, så man kunne se, hvis nogen havde ringet. Opkaldene kunne så besvares i arbejdstiden. Da de kunne mærke, at Part 1 havde det svært med telefonen, blev der lavet en aftale om, at vidnet og Part 1 byttede telefonnummer, og at Part 1 kunne viderestille sin telefon til vidnet. De byttede nummer i august 2019. Det var ikke først efter mødet i oktober. På et tidspunkt efter sommerferien hørte hun fra Vidne 1, at Part 1 var nervøs for livredderprøven. Vidne 1 havde i den forbindelse tilbudt, at Vidne 1's datter, som hun også havde gjort første gang, kunne hjælpe Part 1 med svømmeaktiviteten. I oktober 2019 bad Part 1 om et møde med Vidne 1 og vidnet. På mødet fortalte Part 1, at hun ikke kunne tage livredderprøven. De sagde til Part 1, at de ville drøfte det i bestyrelsen. Part 1 sagde også på mødet, at hun efter fleksjobbevillingen skulle have en kontaktperson, som stod til rådighed for hende, når hun var på arbejde. Det havde foreningen ikke været opmærksom på tidligere. Part 1 sagde endvidere, at hun hellere ville fyres end at tage livredderprøven. De talte ikke om telefon-problemerne på mødet. Part 1's skånebehov blev herefter drøftet i bestyrelsen. De syntes i bestyrelsen, at der var underligt, at Part 1 – kort efter, at hun have accepteret fortsat ansættelse – nu kom og sagde, at hun ikke kunne udføre det aftale arbejde. Foreningen havde ikke mulighed for at fritage Part 1 for svømmeaktiviteten, der er en vigtig akti- 10 vitet i foreningen, som har været med fra foreningens start. Der var i 2019 normalt omkring 2-3 brugere, som deltog i svømmeaktiviteten. Person 2 kunne ikke overtage opgaven, da han havde andre opgaver og ikke var livredder. Vidnet kunne ikke svømme, og det kunne Vidne 1 kan heller ikke. De øvrige frivillige, der også var brugere, var ikke egnet til at forestå svømningen og tage livredderprøve. Det ville koste 400 kr. i timen at få en livredder udefra. Det havde foreningen ikke økonomisk mulighed for. Drøftelsen i bestyrelsen endte med, at der skulle holdes et møde med Part 1 for at finde en løsning. På mødet den 6. november 2019 blev Part 1 orienteret om, at foreningen ikke kun- ne imødekomme hendes ønsker. Part 1 blev herefter vred. De spurgte Part 1, om de ikke kunne tale om det, men det ønskede Part 1 ikke. Part 1 forlod herefter mødet Efter mødet blev der skrevet en fyreseddel til Part 1. Hun sendte fyresedlen til Part 1 om fredagen. Hun fandt en livredder fra en anden forening, som kunne forestå svømmeaktiviteten frem til jul. Fra den 1. januar 2020 blev Person 3 ansat, og hun varetog herefter svømmeaktiviteten som permanent løsning. Person 3 blev først ansat med en arbejdstid på 10 timer, som senere blev sat op til 12 timer. Vidne 1 skrev brevet til Det Faglige Hus i ekstraktens side 110. Vidnet havde set svaret, inden det blev sendt. Hun blev rystet, da hun så svaret fra Det Faglige Hus i ekstraktens side 111. Foreningen havde ikke penge til at betale det rejste krav, da deres midler var øremærkede. De tænkte, at hvis foreningen genansatte Part 1, vil det hele nok gå væk. Foreningen tilbød derfor Part 1, at hun kunne lave noget af det administrative arbejde, som vidnet og Vidne 1 lavede. Vidnet kunne så i stedet forestå bowling og være til stede ved svømning sammen med livredderen. Vidne 1 påtog sig nogle af Part 1's andre aktiviteter. De overtog også nogle af Part 1's opgaver ud af huset. Det administrative arbejde, som foreningen tilbød Part 1, svarerede reelt til 3-4 timer om ugen. Posten ”lønninger” på 26.044 kr. i regnskabet for 2018 dækker over løn til Part 1 og Person 1. Foreningen havde valgt at betale 4 timer til Person 1 ved siden af den løn, som hun på daværende tidspunkt fik fra kommunen. I 2019-regnskabet er lønudgifterne væsentligt højere, idet foreningen bl.a. nu havde Part 1 og Person 1 ansat. I april 2019 deltog hun i en MUS-samtale med Part 1. De talte ikke om svømmeaktiviteten under samtalen. Foreningen har i dag Person 2 ansat på 12 timer, hvoraf foreningen betaler 4 ti- mer, mens resten betales af Institution. Foreningen har endvidere Person 3 ansat i fleksjob på 12 timer, hvor foreningen betaler alle timerne. Der er 4-5 frivillige, som får skattefrit vederlag af foreningen. 11 Person 2 blev den 1. oktober 2019 ansat som idræts- og frivilligkoordinator. I be- gyndelsen brugte Person 2 en stor del af sin arbejdstid på komme ind i arbejdet. Person 2 havde ikke aktiviteter med brugerne. Han hjalp dog måske nogle gange med styrketræningsaktiviteterne. I 2020 begyndte han at stå for foreningens badmintonaktiviteter. Retsgrundlaget Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskels- behandlingslovens) gælder der et forbud mod forskelsbehandling af lønmodtagere på grund af bl.a. handicap. Af lovens § 1, § 2 og § 2 a fremgår bl.a. følgende: ”§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indi- rekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, po- litisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. § 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Stk. 2. … § 2 a. Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssi-ge i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddan- nelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være ufor- holdsmæssig stor.” Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder lovens § 2 a, blev indsat i forskelsbehandlingslovens ved lov om 1417 af 22. december 2004, som angik indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven. Af lovforslaget til lovændringen (lovforslag nr. L 92 af 11. november 2004) fremgår bl.a. følgende: ”I. Indledning Med lovforslaget foreslås det at indsætte diskriminationskriterierne »han- dicap og alder« i forskelsbehandlingsloven, således at lovens anvendelses- område udvides til at omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap på arbejdsmarkedet. Endvidere foreslås en pligt for 12 arbejdsgiveren til at foretage rimelige tilpasninger for at sikre en person med handicap adgang til beskæftigelse m.v. … … 2. Baggrund for forslaget Forslaget gennemfører den resterende del af Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til be- skæftigelse og erhverv, jf. EF-Tidende 2000, nr. L 303, s. 16 (beskæftigelses- direktivet), i dansk ret, dvs. bestemmelserne om alder og handicap. Direk- tivets øvrige forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro og seksuel orientering blev gennemført ved lov nr. 253 af 7. april 2004 om ændring af forskelsbehandlingsloven. … 2.1.1. Direktivets særbestemmelser om handicap Direktivets udgangspunkt er, at direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap er forbudt, jf. artikel 2. Med henblik på at sikre over- holdelse af princippet om ligebehandling indeholder direktivets artikel 5 en selvstændig forpligtelse for arbejdsgiveren til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger. Tilpasningerne skal være hensigtsmæssige i forhold til den handicappede persons konkrete behov. Arbejdsgiveren må dog ikke pålægges en uforholdsmæssig økonomisk byrde. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang gennem foranstaltninger, der er normale elementer i den pågældende medlemsstats handicappolitik, anses den ikke for at være uforholdsmæssig stor. Den forpligtelse, arbejdsgiveren har i henhold til artikel 5 til at foretage til- pasninger, skal efter omstændighederne indgå i vurderingen af, hvorvidt en person med handicap udsættes for indirekte forskelsbehandling, jf. arti-kel 2, stk. 2, litra b. … Til nr. 11 [§ 2 a] Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 5. Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i loven, hvorefter arbejdsgiveren forpligtes til at foretage tilpasninger for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse m.v. Samtidig forslås det at lovfæste, at en uforholdsmæssig stor byrde, der lettes i tilstrækkeligt omfang i medfør af offentlige foranstaltninger, ikke anses for at være urimelig byrdefuld. 13 Tilpasningsforpligtelsen vil alene være relevant i de tilfælde, hvor personen med handicap har de nødvendige kvalifikationer for at kunne bestride det pågældende job, med de eventuelle påkrævede tilpasninger. Arbejds- miljøreglerne fastlægger allerede i dag, at der ved indretning af faste ar- bejdssteder i givet fald skal tages hensyn til personer med handicap. Til- pasningsforpligtelsen efter dette lovforslag indebærer således en yderligere forpligtelse for arbejdsgiveren. Formålet med bestemmelsen er at fastslå arbejdsgiverens forpligtelse til at træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de kon- krete behov, den pågældende person med handicap har, for at få adgang til arbejdsmarkedet, bibeholde en ansættelse og udvikle sig i sin stilling, således som det er tilfældet for andre kolleger, der ikke er handicappede. Bestemmelsen er central for at fastlægge omfanget af arbejdsgiverens for- pligtelser til at træffe foranstaltninger i forhold til ansøgere med handicap og allerede ansatte, der senere bliver handicappede. Når omfanget af de foranstaltninger, der er påkrævet for at kunne vurdere, hvad der skal til for at ansætte en person med handicap er afklaret, skal arbejdsgiveren, afhængig af udgiftens størrelse, afholde denne. Ved vurderingen af, om arbejdsgiveren pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, skal der tages hensyn til, om det offentlige dækker en del eller alle udgifter. Dækkes udgifterne i tilstrækkeligt omfang af staten, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor. Konsekvensen af lovforslaget vil derfor være, at en ansøger med handicap fremover skal vurderes på lige fod med andre ansøgere. Det springende punkt i forhold til en eventuel ansættelse vil være, om den tilpasning, der skal foretages, vil være urimelig byrdefuld og derfor ikke kan kræves fore- taget. Såfremt dette er tilfældet, vil arbejdsgiveren lovligt kunne afvise at ansætte vedkommende. Betragtningerne til direktivet giver en række fortolkningsbidrag m.h.t. hvilke tilpasninger, der fx kunne komme på tale, og hvilke hensyn der vil kunne indgå i vurderingen af, hvornår en byrde er uforholdsmæssig stor. I betragtning 20 opregnes følgende eksempler på tilpasninger: Indretning af lokaler eller tilpasning af udstyr, arbejdsmønstre, opgavefordeling, samt adgang til uddannelse og instruktion. For tilpasningerne gælder, at de skal være passende, dvs. effektive og praktiske. Betragtning 21 fastslår, at: ”Når det vurderes, om disse tilpasninger medfører en uforholdsmæssig stor byrde, bør der navnlig tages hensyn til de finansielle og andre omkostninger, der er forbundet hermed, samt til organisationens eller virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentlige tilskud eller anden støtte.” 14 Som eksempler på situationer, hvor der vil skulle overvejes tilpasninger kan nævnes følgende: Eksempel 1 : En arbejdsgiver stiller krav om kørekort. Der er ikke tale om et chaufførjob, men et job, hvor det et par gange om ugen er nødvendigt at køre til en anden afdeling af virksomheden. Blinde personer er i sagens natur afskåret fra at kunne opfylde den betingelse. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om indirekte saglig begrundet forskelsbehandling af blinde ansøgere, må det overvejes, hvor påkrævet den ønskede kvalifikation er. Er den virkelig nødvendig, eller er den blot en fordel? Kunne en kollega i virksomheden klare arbejdsopgaven for den blinde kollega? Resultatet vil afhænge af de konkrete forhold, men eksemplet illustrerer de overvejelser, det er nødvendigt at gøre sig, forinden en handicappet ansøger afvises. Eksempel 2 : En person i kørestol, der også har mistet førligheden i sine ar- me søger en stilling som juridisk sagsbehandler i et forsikringsselskab. Det er utvivlsomt, at ansøgeren vil kunne bestride stillingen på nær skrive- funktionen. Såfremt arbejdsgiveren ser bort fra ansøgeren alene på grund af handicappet, vil det være direkte forskelsbehandling. En afvisning af ansøgeren skal altså kunne begrundes i saglig indirekte forskelsbehandling. Kravet om kendskab til tekstbehandling er en umid- delbart neutral bestemmelse, men afskærer ikke desto mindre personer med begrænset førlighed i kroppen fra traditionelle sagsbehandlingsjobs. Ved vurderingen af, om der er tale om indirekte forskelsbehandling, må det overvejes om kravet om kendskab til tekstbehandling er »objektivt be- grundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæs- sige og nødvendige«. I eksemplet er kravet relevant, men arbejdsgiveren kan ikke afvise ansøgeren af den grund, idet arbejdsgiveren nu også er forpligtet til at undersøge, hvilke tilpasninger, der skal træffes, for at ansøgeren kan fungere i stillingen. Afhængig af udgifterne, herunder mulighederne for at få disse dækket af det offentlige, vil arbejdsgiveren skulle vurdere ansøgeren med handicap på lige fod med andre kvalificerede ansøgere. Først når mulighederne er undersøgt, vil arbejdsgiveren have opfyldt sine forpligtelser i henhold til lovforslagets § 2a.” Anbringender Part 1 har anført, at hun blev opsagt fra sin ansættelse i foreningen Part A i strid med forskelsbehandlingsloven, og at hun derfor har krav på en godtgørelse. Hun har i hele ansættelsen passet sit arbejde tilfredsstillende, ligesom hun ikke har haft sygefravær, modtaget advarsler eller 15 lignende. Foreningen angiver selv i opsigelsesskrivelsen, at hun var en dygtig medarbejder. På opsigelsestidspunktet havde hun således i det hele passet sit arbejde til fulde. Hun var derfor kompetent, egnet og disponibel til at varetage sin stilling. Ultimo 2019 blev hun tiltagende nervøs, presset og angst over, at hun skulle forny livreddercertifikatet i januar 2020. Forud for opsigelsen havde hun flere gange spurgt, om hun kunne få lov til at erstatte den ugentlige svømmetime med en anden arbejdsopgave. Foreningen har ikke har godtgjort, hvorfor hendes skånebehov ikke med rimelighed kunne imødekommes. Tværtimod er det ved foreningens tilbud af 29. november 2019 om fortsat ansættelse dokumenteret, at foreningen kunne have imødekommet hendes ønske, hvis foreningen havde haft viljen til det. Foreningen har derfor ikke iagttaget tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Det er i retspraksis fastslået, at godtgørelsesniveauet efter forskelsbehandlings- loven som udgangspunkt skal udmåles efter de retningslinjer, der har udviklet sig i praksis på ligebehandlingsområdet, hvorefter minimumsgodtgørelsen alt- overvejende udgør 6 måneders løn. Derudover gives der godtgørelser svarende til 9 eller 12 måneders løn. Hun blev opsagt som direkte følge af hendes handicap, og det er en skærpende omstændighed, at foreningen relativt let kunne have tilpasset stillingen. Når dette sammenholdes med hendes samlede anciennitet på ca. 1 år, bør godtgørelsen udmåles svarende til 9 måneders indtægt. I op-gørelsen af indtægten skal både lønnen fra foreningen og fleksløntilskuddet indgå. Det vil være i strid med EU-retten, herunder effektivitetsprincippet, hvis godtgørelsen alene udmåles på grundlag af den løn, som foreningen udbetalte til hende. Kun ved at lade fleksløntilskuddet indgå, vil godtgørelsen få den fornødne pønale virkning. Part A har anført, at opsigelsen af Part 1 ikke er sket i strid med forskelsbehandlingsloven, og at hun derfor ikke har krav på en godtgørelse. Foreningen har løftet bevisbyrden for, at hun ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage stillingen, og at der ikke foreligger nogen tilsidesættelse af tilpasningsforpligtelsen. Det var en væsentlig forudsætning for ansættelsen af Part 1 i den nye tidsbegrænsede stilling fra 16. maj 2019 til 15. maj 2020, at hun kunne varetage idrætsaktiviteterne, herunder svømningen. Hun var bekendt hermed og bekræftede dette forud for ansættelsen. Efterfølgende viste det sig, at hun alligevel ikke var indstillet på at varetage svømningen, og at hun havde behov for at have en person, som hun kunne tilkalde, når hun arbejdede. Selv om svømmeaktiviteten kun udgjorde en time ud af hendes samlede arbejdstid på syv timer, var svømning en vigtig del af ansættelsesforholdet. Svømning har altid været en af de tilbudte aktiviteter i foreningen, og der var ikke andre, der kunne varetage den, da ingen andre havde livredderprøven. Foreningen havde ikke mulighed for at imødekomme de skånebehov, som hun angav, og som gik langt ud over, hvad foreningen som en lille forening havde mulighed for og var forpligtet til at imødekomme. Skånebe- 16 hovene indebar i realiteten, at hun ikke kunne varetage den stilling, hun var ansat til. Tilbuddet om, at Part 1 eventuelt kunne arbejde på kontoret i resten af ansættelsesperioden, var en mulighed, der opstod i forbindelse med den midlertidige løsning, som blev fundet efter hendes sygemelding. Løsningen var ikke holdbar over længere tid. For det tilfælde, at landsretten måtte nå frem til, at Part 1 skal tilkendes en godtgørelse, kan denne maksimalt udgøre 6 måneders løn. Godtgørelsen skal alene beregnes på grundlag af foreningens faktiske lønudgift uden indregning af fleksløntilskuddet. Dette udmålingsgrundlag opfylder fuldt ud EU-rettens krav om effektiv implementering og afskrækkende virkning. En godtgørelse på 25.291,98 kr., svarende til 6 måneders løn fra foreningen, vil således gøre et betydeligt indhug i foreningens meget beskedne økonomi, der er præget af, at foreningens aktiviteter i udstrakt grad er baseret på frivillige aktiviteter. Landsrettens begrundelse og resultat Parterne er enige om, at Part 1 er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Efter at have været i virksomhedspraktik i foreningen i ca. 10 måneder i forbin- delse med jobafklaringsforløb bevilligede kommunen den 19. november 2018 midlertidigt fleksjob 4 timer om ugen hos foreningen. Det fremgår af bevillingen, at Part 1's skånebehov i form af bl.a. nedsat tid, behov for fast struktur, tydelige og rolige rammer, støtte i forhold til grænsesætning, undgå stress og en fast kontaktperson kunne opfyldes. Den 5. december 2018 blev ansættelseskontrakten herefter oprettet. Den 14. maj 2019 ændrede jobcentret bevillingen til midlertidigt fleksjob hos foreningen 7 timer om ugen, og der blev udfærdiget en ny ansættelseskontrakt, der skulle gælde fra den 15. maj 2019 til den 15. maj 2020. Skånebehovene var ikke ændret i den nye bevilling. Den 6. november 2019 blev Part 1 opsagt med virkning fra den 31. december 2019 med den begrundelse, at foreningen ikke kunne efterleve Part 1's skånebehov. Part 1 har anlagt sag mod foreningen, idet hun mener, at opsigelsen er i strid med for- skelsbehandlingslovens § 2, og at foreningen derfor skal betale hende en godt- gørelse efter lovens § 7. Sagen er blevet henvist til landsretten som principiel, idet godtgørelsen efter Part 1's opfattelse skal fastsættes til 9 måneders løn inklusive tilskuddet fra kommunen og ikke kun til den løn, som foreningen udbetalte til Part 1. Part 1's arbejdsgiver er en lille forening med ca. 90 psykisk sårbare medlemmer og en beskeden økonomi. Foreningen modtager støtte 17 fra Kommune og DGI, og foreningens aktiviteter er i høj grad baseret på frivilligt arbejde. Det fremgår af forklaringerne afgivet af to af foreningens bestyrelsesmedlemmer, at foreningen har en social profil, og derfor var den per- son, der blev ansat efter Part 1 også i fleksjob. Små foreninger, der ansætter personer i fleksjob, skal overholde forskelsbehandlingsloven, men ved vurderingen af om reglerne, f.eks. om iagttagelse af tilpasningsforpligtelsen, er overholdt, spiller arbejdsgiverens størrelse ind. Det kan efter bestyrelsesmedlemmernes forklaring lægges til grund, at foreningen ikke ville have forlænget ansættelseskontrakten i foråret 2019, hvis Part 1 på dette tidspunkt havde meddelt, at hun ikke ønskede at tage en ny livredderprøve i januar 2020, idet Part 1 var den eneste, der kunne stå for denne aktivitet, og foreningen lagde stor vægt på at kunne tilbyde medlemmerne svømmeaktiviteten, og foreningen havde ikke mulighed for at betale livredder for at være til stede. Landsretten lægger derfor til grund, at Part 1 ikke i foråret 2019 tilkendegav, at hun ikke på ny ville tage livredderprøven. På foranledning af Part 1 var der ultimo oktober 2019 et møde med deltagelse af Part 1, Vidne 1 og Vidne 2. På mødet gjorde Part 1 det klart, at hun på grund af angst ikke ville tage livredderprøven i januar 2020, og det kan endvidere lægges til grund, at Part 1 også gjorde opmærksom på behovet for at kunne tilkalde en person de 7 timer, hun var på arbejde, hvis hun havde brug for det. Efter afholdelse af et bestyrelsesmøde var der den 6. november 2019 et opfølg- ningsmøde, og Part 1 fik på mødet at vide, at foreningen ikke havde andre, der kunne tage sig af svømmeaktiviteten, og at foreningen ikke havde ressourcer til at stille en person til rådighed, som Part 1 kunne få fat på, når hun var på arbejde. Part 1 fik også at vide, at hun risikerede at blive afskediget, hvis hun fastholdt ikke at ville tage livredderprøven og fastholdt kravet om, at der skulle være en person til rådighed for hende, når hun var på arbejde. Da Part 1 fastholdt kravene, blev hun opsagt, idet foreningen ikke kunne opfylde skånebehovene. Part 1 blev opsagt på grund af sit handicap, og det er derfor foreningen, der har bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var begrundet i handicappet, jf. forskelsbehandlingslovens § 7 a, og at foreningen ikke havde mulighed for ved hjælp at tilpasningsforanstaltninger at imødekomme skånebehovene. 18 Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der ikke var andre tilknyttet for- eningen, der kunne varetage svømmeundervisningen efter Part 1's tilkendegivelse, ligesom det kan lægges til grund, at det ikke var muligt for foreningen at imødekomme hendes behov for at kunne tilkalde en person fra foreningen, når hun var på arbejde. Part 1 kunne ikke kræve, at foreningen betalte for en livredder, eller at foreningen droppede svømmeundervisningen i en periode. Herefter finder landsretten, at foreningen har løftet bevisbyrden for, at den ikke har handlet i strid med forskelsbehandlingslovens § 2 og § 2 a ved at opsige Part 1. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Vidne 1 og Vidne 2's forklaringer om baggrunden for, at foreningen ville trække opsigelsen tilbage og tilbyde Part 1 at udføre kontorarbejde frem til ansættelsesforholdets udløb, og dette er heller ikke udtryk for, at foreningen havde mulighed for før opsigelsen at iagttage sin tilpasningsforpligtelse. Herefter frifindes foreningen for Part 1's krav om betaling af en godtgørelse, og landsretten kommer således ikke til at tage stilling til sagens principielle spørgsmål. Efter sagens udfald skal 2B – Bedst og Billigst som mandatar for Part 1 i sagsomkostninger betale 40.000 kr. til Part A til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Part A frifindes. I sagsomkostninger skal 2 B – Bedst og Billigst som mandatar for Part 1 inden 14 dage betale 40.000 kr. til Part A. Beløbet for-rentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 15-06-2021 kl. 10:00 Modtagere: Mandatar 2B - Bedst og Billigst, Advokat (L) Morten Skov Tornbo, Sagsøger Part 1, Advokat (H) Helene Amsinck, Sagsøgte Part A div> div>(...TRUNCATED)	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 15. juni 2021 Sag BS-19416/2020-VLR (1. afdeling) 2B Bedst og Billigst som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> (advokat Morten Skov Tornbo) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat Helene Amsinck) Landsdommerne Eva Staal, Thomas Klyver og Marie Kathrine Nielsen har del- taget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Randers den 24. februar 2020. Ved kendelse af 7.maj 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens $ 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt <anonym>Part A</anonym> ved opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om <anonym>Part A</anonym> har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. I bekræftende fald angår sagen; om godtgørelsen skal beregnes på bag-grund af den faktiske løn, som arbejdsgiveren udbetaler; eller om et flekslønstilskud indgår Påstande Sagsøgeren, <anonym>Part 1</anonym> har nedlagt påstand om, at sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal betale 192.962,97 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. 2 <anonym>Part A</anonym> har principalt påstået frifindelse; subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det af sagsøger påståede. Sagsfremstilling Der er mellem parterne enighed om; at <anonym>Part 1</anonym> er omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb . Parterne er endvidere enige om den beløbsmæssige opgørelse af påstandsbeløbet. <anonym>Part 1</anonym> var i perioden fra den 9. maj 2017 til den 21_ marts 2018 i virksomhedspraktik hos <anonym>Part A</anonym> Efter jobafklaringsforløbet blev <anonym>Part 1</anonym> bevilliget et midlertidigt fleksjob hos <anonym>Part A</anonym> hvor hun i perioden fra den 15.november 2018 til den 30. april 2019 varetog en stilling som idrætskoordinator med en ugentlig arbejdstid på 4 timer; Den 14. maj 2019 blev bevillingen af midlertidigt fleksløns - tilskud til ansættelsen som idrætskoordinator hos <anonym>Part A</anonym> forlænget for perioden 16. maj 2019 til den 15.maj 2020, og den ugentlig arbejdstid blev forøget til 7 timer Ved brev af 6. november 2019 blev <anonym>Part 1</anonym> opsagt med følgende begrundelse: 99 Efter grundig overvejelse vælger <anonym>Part A</anonym> at opsige ansættelsen med virkning fra 31-12-2019. Vi vælger at afbryde samarbejdet, med den begrundelse at vi desværre med beklagelse ikke kan efterleve de skåne behov som <anonym>Part 1</anonym> har i forhold til ansættelsen. <anonym>Part 1</anonym> er en dygtig medarbejder og vi håber derfor at <anonym>Part 1</anonym> kan få, en ansættelse der kan efterkomme hendes skåne hensyn. Vi takker for samarbejdet;: Ved brev af 19.november 2019 bad Det Faglige Hus <anonym>Part A</anonym> om at uddybe opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part A</anonym> ved formanden; <anonym>Vidne 1</anonym> svarede den 22. november 2019 følgende: 99 Svar vedrørende opsigelse af <anonym>Part 1</anonym> 3 <anonym>Part A</anonym> er en meget lille idrætsforening med 90 medlemmer; som fortrinsvis er 'psykisk sårbare borgere. Foreningen har været drevet af personale frem til 31 dec. 2018, betalt af <anonym>Kommune</anonym> Dette sam-arbejde ophørte fra januar 2019 0g foreningen overgik til drift på frivillig basis. Vi har dog været så heldig at der efterfølgende er beslutte at ansætte en koordinator under <anonym>Institution</anonym> som er bevilget timer i <anonym>Part A</anonym> Disse timer skal efter aftale med <anonym>Kommune</anonym> anvendes til arbejde med, at fremme frivillighed og samarbejde med fore-ninger i kommunen; samt idrætsorganisationer som DAI, DIF, DGI m.m. Dette for at opfylde <anonym>Kommunes</anonym> målsætning om at få flere borgere til at være idrætsaktive. Koordinatoren ville ikke kunne være til rådighed i <anonym>Part 1's</anonym> arbejdstid. På grund af denne store organisationsændring, har vi som forening ikke mulighed for at efterkomme <anonym>Part 1's</anonym> skånebehov. Arbejdet som <anonym>Part 1</anonym> havde var alene arbejde; hvilket ikke efterlever hendes skånebehov; men som hun selv har sagt ja til. Dette gør at vi ikke kan støtte <anonym>Part 1</anonym> grænsesætning over for borgerne; vi kan ikke skabe tydelig og rolige rammer da der hele tiden vil opstå løbende ændringer i arbejdsopgaverne. Mange opgaver i foreningen varetages af frivillige. Vi er derfor nød til at efterkomme vores frivilliges behov for fleksibilitet. Vi har ligeledes ikke mulighed for at give <anonym>Part 1</anonym> en fast kontaktperson; som hun hurtig ville kunne få kontakt med og samtaler med. Jeg er som formand tiltrådt 26 marts 2019. Og valgt sammen med den nye bestyrelse at forlænge <anonym>Part 1's</anonym> ansættelse, da jeg som formand ikke kendte <anonym>Part 1</anonym> særlig godt og ikke har været med til at ansætte <anonym>Part 1</anonym> inov. 18. Vi kan nu se at vi ikke har mulighed for at give <anonym>Part 1</anonym> den støtte i hendes arbejde som hun har brug for. Derfor har vi for at tilgodese alle parter truffet denne beslutning. Vi håber derfor at <anonym>Part 1</anonym> får en ansættelse andet sted, der vil kunne opfylde hendes skåne behov. Den 22. november 2019 rejste Det Faglige Hus krav om, at <anonym>Part A</anonym> skulle betale 192.962,97 kr: i godtgørelse til <anonym>Part 1</anonym> og henviste til;, at opsigelsen var i sket i strid med forskelsbehandlingslovens 8 2 <anonym>Part A</anonym> tilbød den 29.november 2019 at trække opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> tilbage med følgende begrundelse: Efter nærmere drøftelse og gennemlæsning af korrespondance med Det Faglige Hus. Har vi valgt at omstrukturer i foreningen. Vi vil derfor gerne byde <anonym>Part 1</anonym> velkommen tilbage på vores kontor: <anonym>Part 1</anonym> har 7 timer om ugen; som ganske udmær-ket kan bruges på kontoret. Vi ønsker dem anvendt tirsdag og torsdag fra kl. 09.30 - 13.00 Begge dage. Dette skulle imødekomme struktur og ikke for megen kørsel til og fra arbejde. Af årsrapporten for 2018 for <anonym>Part A</anonym> fremgår, at foreningen i 2018 havde et overskud på 64.124 kr. og en egenkapital på 120.558 kr. Udgiften til lønninger var på 26.044 kr. I 2019 havde <anonym>Part A</anonym> ifølge årsrapporten et overskud på 66.479 kr: og en egenkapital på 188.535 kr. Foreningens udgift til lønninger i 2019 var i alt på 80.193,54 kr: Forklaringer <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> har afgivet forklaring. <anonym>Part 1</anonym> har forklaret; at hun er uddannet socialpædagog. Hun har arbejdet inden for faget siden 1995. Han fik på et tidspunkt nogle psykiske udfordringer; som gjorde, at hun kom i et jobafklaringsforløb. Hun var i den forbindelse i 10 måneders virksomhedspraktik i foreningen <anonym>Part A</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Hun blev efterfølgende ansat i fleksjob i foreningen: Det var foreningens tidligere idrætskoordinator; <anonym>Person 1</anonym> der tilbød hende ansættelsen. Hun blev først ansat med en arbejdstid på 4 timer. Det gik fint med at varetage arbejdsopgaverne. Hendes arbejde blev ikke påvirket af organisationsændringen i foreningen primo 2019. Efter organisationsændringen udførte hun således stadig de samme arbejdsopgaver som før: Der var 1-2 brugere; der deltog i foreningens aktivitet med svømning. Hun var alene om at stå for denne aktivitet. Under den årlige livredderprøve "panikkede? 29 hun under en af delprøverne, som foregik på dybt vand. Hun fik lov at gen- nemføre prøven på lavt vand, da foreningens svømmeaktiviteter foregik på lavt vand. 5 Hun ville gerne fortsætte sin ansættelse; da den første ansættelsesperiode udløb i foråret 2019.Da økonomien faldt på plads, blev det muligt for hende at blive forlænget. Hun tilkendegav under en MUS-samtale med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> starten eller midten af april 2019, at hun gerne ville fritages for svømmeaktiviteten på grund af forløbet omkring livredderprøven. Ved forlængelsen af ansættelsesforholdet blev arbejdstiden forøget fra 4 til 7 ti- mer. Det gik fint med den forøgede arbejdstid. 5 timer af arbejdstiden brugte hun på aktiviteter for brugerne 0g resten blev brugt på administrativt arbejde mv. Hun forestod selv fire aktiviteter for brugerne. Det omfattede bl.a. svømning. Hun var alene ved afvikling af de aktiviteter; som hun stod for; Hun har aldrig fået en advarsel eller lignende af foreningen: I begyndelsen af august 2019 fik hun udleveret en telefon af foreningen: Det blev understreget over for hende, at telefonen ikke måtte løbe tør for strøm. Det var et problem for hende, at hun skulle være tilgængelig på telefonen hele tiden. Hun havde i oktober 2019 et møde med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Han havde selv bedt om mødet for at tale om problemerne med at have telefonen 0g at gennemføre den kommende årlige livredderprøve. På mødet fandt de en løsning på telefon - problematikken. De fandt ikke en løsning på svømmeaktiviteten. Hun foreslog på mødet; at hun i stedet for svømning kunne stå for andre af foreningens aktiviteter <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at dette skulle vendes i bestyrelsen; og at de ville vende tilbage med et svar: Hun husker ikke; at de talte om hendes behov for en kontaktperson på mødet. <anonym>Person 2</anonym> begyndte at arbejde i foreningen den 1. oktober 2019. Han blev ansat som frivillighedskoordinator og skulle som den eneste aktivitet stå for foreningens aktiviteter med badminton:. Hun blev indkaldt til et møde den 6. november 2019. Hun fik på mødet oplyst; at det efter drøftelse i bestyrelsen var blevet besluttet, at hun skulle opsiges. Hun fik i den forbindelse at vide; at opsigelsen skyldtes; at hun ikke kunne tage den kommende livredderprøve 0g derfor ikke kunne forestå foreningens svøm- meaktivitet. Hun sagde, at hun ikke kunne forstå det. Hun blev ked af det. Hun fik kort tid efter mødet tilsendt den skriftlige opsigelse med anbefalet brev. Hun er ikke i tvivl om; at hun blev opsagt den 6.november 2019. Han lavede facebookopslaget i ekstraktens side 105. Facebookgruppen er for foreningens ansatte og brugere . Hun fik ingen reaktion på opslaget fra foreningen: Hun havde ikke lyst til at vende tilbage til arbejdet i foreningen; da hun fik til- buddet herom i ekstrakten side 113. Hendes tillid til foreningens ledelse var væk. Hun blev overrasket over; at det nu var muligt for foreningen at tilbyde hende 7 timers administrativt arbejde. Hun talte på et tidspunkt under sin ansættelse i foreningen med <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> om en situation; som hun havde haft med en bruger. Hun ønskede at få sparring med hensyn til, hvordan hun skulle håndtere brugeren. Hun har aldrig sagt; at hun ikke ville have noget med denne bruger at gøre. Hun har heller aldrig talt med brugere om betaling af kontingent. Hun vidste ikke, hvilke brugere der havde betalt kontingent; da det ikke var en del af hendes arbejdsopgaver: <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun er formand for foreningen. Det er frivilligt arbejde, som hun udfører i foreningen: Hun er til daglig ansat som aktivitetsmedarbejder i <anonym>Institution</anonym> 1 <anonym>Kommune</anonym> 12018 kom hun ind i foreningen som bestyrelsesmedlem. Hun blev formand i 2019. Foreningen har til huse i <anonym>Institution</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Hun arbejder 4-5 timer om ugen i foreningen: Foreningen blev startet i 1990'erne med henblik på gennem idræt at give borgere med sindslidelser et øget velbefindende. Foreningen skulle ligne en almindelig forening mest muligt. Foreningen blev derfor organiseret som en almindelig idrætsforening med kontingentbetaling mv. Foreningen finansieres af $ 18-mid-ler fra <anonym>Kommune</anonym> (folkeoplysningslovens $ 18). Der skal ansøges om midler hvert år til foreningens aktiviteter Det var den tidligere idrætskoordinator i foreningen; <anonym>Person 1</anonym> som i sin tid ansatte <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> var selv fleksjobber; men hun udførte også frivilligt arbejde i foreningen. <anonym>Kommune</anonym> besluttede med virkning fra den 1.januar 2019, at kommu-nens ansatte ikke måtte bruge arbejdstid på foreningens aktiviteter; Det førte til, at den tidligere formand stoppede. Der gik herefter politik i sagen; 0g det blev besluttet; at kommunen støttede foreningen ved bl.a. at betale for <anonym>Person 1's</anonym> 12 ti-mer <anonym>Person 1</anonym> sagde op pr. 31. maj 2019. Der skulle derfor ansættes en ny idrætskoordi - nator. Det blev <anonym>Person 2</anonym> som begyndte den 3. oktober 2019. <anonym>Person 2</anonym> skulle varetage arbejdsopgaverne i forhold til foreningens frivillige. <anonym>Person 2</anonym> skulle også varetage kontakten til samarbejdspartnerne. Han skulle som udgangspunkt ikke selv stå for idrætsaktiviteter: Han måtte dog gerne stå for at udvikle nogle aktiviteter Da <anonym>Person 2</anonym> begyndte, var han med til badmintonaktiviteterne for at lære brugerne at kende. Det var hende; som stod for badmintonaktiviteterne. <anonym>Person 2</anonym> prøvede også at opstarte nogle fitnessaktiviteter: Hun havde sammen med <anonym>Vidne 2</anonym> et møde med <anonym>Part 1</anonym> 1 forbindelse med forlængel- sen af <anonym>Part 1's</anonym> ansættelsesforhold i foråret 2019. Mødet blev afholdt i april 2019. På mødet drøftede de bl.a. arbejdstiden og endte med 7 timer. De talte om, at <anonym>Part</anonym> <anonym>1</anonym> skulle fortsætte med at forestå svømmeaktiviteten <anonym>Part 1</anonym> nævnte ikke, at hun havde problemer med at fortsætte med aktiviteten; eller at hun ikke kunne tage liv- redderprøven. Efter forlængelsen udførte <anonym>Part 1</anonym> de aftalte arbejdsopgaver: Foreningen har haft svømmeaktiviteten siden foreningens start. Som følge af brugernes psykiske udfordringer er det svingende; hvor mange der deltager i foreningens aktiviteter: Det gælder - også for svømmeaktiviteten. Der kan derfor godt være flere end 1-2 deltagere til svømning måske 3-4 deltagere. I september 2019 fortalte <anonym>Part 1</anonym> for første gang at hun havde det svært med livred- derprøven. Hun tilbød, at hendes datter kunne hjælpe <anonym>Part 1</anonym> med svømmeaktivi - teten; så <anonym>Part 1</anonym> kunne træne op til prøven. Det var <anonym>Part 1</anonym> der bad om mødet i oktober 2019 <anonym>Part 1</anonym> fortalte på mødet, at hun havde talt med sin jobkonsulent om sine skånebehov. <anonym>Part 1</anonym> fortalte bl.a. om sit behov for en kontaktperson; som hun kunne få fat på i arbejdstiden. <anonym>Part 1</anonym> havde en kontaktperson; men kontaktpersonen kunne ikke stå til rådighed, når <anonym>Part 1</anonym> var på arbejde. <anonym>Part 1</anonym> fortalte også, om en telefonsamtale med en bruger; som havde ført til, at hun havde fået et angstanfald. De aftalte, at <anonym>Part 1</anonym> ikke skulle tale i telefon med brugerne uden for arbejdstiden. De talte endvidere om, hvordan <anonym>Part 1</anonym> iøvrigt kunne håndtere den pågældende bruger; og at foreningen ikke havde mulighed for at tilbyde <anonym>Part 1</anonym> en kontaktperson. De talte også om livredderprøven på mødet. <anonym>Part 1</anonym> sagde; at hun ikke ønskede at tage livredderprøven:. Der er krav om livredderprøve for at kunne forestå foreningens svømmeaktivitet:. Der var ikke andre livreddere i foreningen. Hun fortalte derfor <anonym>Part 1</anonym> at hun ville tale med bestyrelsen om det. Spørgsmålet blev herefter drøftet i bestyrelsen. Hun havde ikke fastlagt sin holdning til spørgsmålet forud for bestyrelsesmødet. Foreningen overvejede ikke at standse svømmeaktiviteten i en periode. Det ville koste 400 kr: i timen at skaffe en livredder udefra, 0g det havde foreningen ikke råd til. Foreningen spurgte andre foreninger om hjælp til at forestå svømmeaktiviteten; men det var kun muligt at få hjælp i en kortere periode. Foreningen var derfor nødt til at fastholde, at <anonym>Part 1</anonym> skulle forestå svømmeaktiviteten. Hun indkaldte herefter <anonym>Part 1</anonym> til et møde den 6.november 2019, hvor hun, <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> deltog. Hun indledte mødet med at redegøre for; at foreningen efter drøftelse i bestyrelsen ikke havde mulighed for at imødekomme <anonym>Part 1's</anonym> ønske om at blive fritaget for svømmeaktiviteten. <anonym>Part 1</anonym> blev ked af det og vred og forlod 8 herefter mødet. På vej ud ad døren sagde <anonym>Part 1</anonym> at hun ikke havde mere at snakke med foreningen om. Det blev derfor et kort møde. Hun modtog senere samme dag en sygemelding på SMS fra <anonym>Part 1</anonym> Efter mødet talte de i foreningen om forløbet af mødet og endte med, at det var bedst for alle parter; at <anonym>Part 1</anonym> blev opsagt; Hun begyndte derfor at skrive den skriftlige opsi - gelse; som <anonym>Vidne 2</anonym> senere sendte til <anonym>Part 1</anonym> med anbefalet brev. Hun begyndte at skrive opsigelsen efter; at hun havde modtaget sygemeldingen fra <anonym>Part 1</anonym> Hun for- søgte at skrive opsigelsen på en pæn måde. Hun nævnte derfor ikke specifikt svømmeaktiviteten; <anonym>Part 1's</anonym> angst 0g problemer med nogle af brugerne. Da hun modtog brevet fra Det Faglige Hus; fik hun et chok. Foreningen havde ikke midler til at betale en godtgørelse. Foreningens midler var øremærkede til specifikke aktiviteter; 0g midlerne skulle betales tilbage, hvis de ikke blev an- vendt til disse aktiviteter For at redde foreningen fik hun af sin leder lov til at bruge noget af sin arbejdstid i foreningen: <anonym>Person 2</anonym> fik også lov til at forestå nogle af 'foreningens aktiviteter <anonym>Vidne 2</anonym> påtog sig også yderligere aktiviteter. Det blev derfor muligt at give <anonym>Part 1</anonym> det tilbud, som fremgår i ekstraktens side 113, frem til, at hendes 1-årige ansættelsesforhold udløb i foråret 2020. Efter opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> søgte foreningen en ny medarbejder til at varetage <anonym>Part</anonym> <anonym>1's</anonym> opgaver Timetallet var dog forhøjet i forhold til <anonym>Part 1's</anonym> Foreningen har i dag to lønnede med medarbejdere <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> er ansat som idrætskoordinator: <anonym>Person 3</anonym> laver administrativt arbejde, herunder bogføring, hjemmeside mv. <anonym>Person 3</anonym> har også overtaget nogle af <anonym>Part 1's</anonym> opgaver; herunder svømmeaktiviteten. <anonym>Person 3</anonym> forestod således svømmeaktiviteten fra januar 2020 0g frem til corona-nedlukningen i marts 2020. <anonym>Person 3</anonym> er ansat i fleksjob. Foreningen ansatte endnu en fleksjobber på grund af 'foreningens ønske om at have en social profil. Stigningen i lønudgifter fra 2018 til 2019 skyldtes; at foreningen selv skulle betale løn til medarbejderne efter <anonym>Kommunes</anonym> beslutning fra primo 2019. Posten "vederlag instruktør' i regnskabet for 2019 dækker over skattefrit vederlag til foreningens frivillige Hun har løbende under <anonym>Part 1's</anonym> ansættelsesforhold talt med hende om de ting, der har været, herunder hendes håndtering afbrugerne. Hun har ikke skrevet det ned, når der har været problemer; <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun er kasserer i foreningen. Hun har været kasserer i 3 år Det er frivilligt arbejde; som hun udfører. Hun får et skattefrit vederlag af foreningen. Hun er ellers ikke aflønnet af foreningen. Hun tegner sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> foreningen. Ud over sit arbejde som kasserer har hun stået for foreningens aktivitet med skydning og har hjulpet til med andre aktiviteter Hun er førtidspensionist; da hun lider af PTSD. Hun var involveret, da <anonym>Part 1</anonym> fik forlænget sin ansættelse i foråret 2019.De havde et møde med <anonym>Part 1</anonym> iden forbindelse. Deres tidligere idrætskoordinator; <anonym>Person 1</anonym> havde sagt op, og de kunne derfor tilbyde <anonym>Part 1</anonym> nogle flere timer De talte på mø- det om alle de aktiviteter; som <anonym>Part 1</anonym> skulle stå for; Det drejede sig om bowling styrketræning, dans og svømning. <anonym>Part 1</anonym> nævnte ikke; at hun var bange for livred- derprøven. Hvis <anonym>Part 1</anonym> havde sagt dette, havde foreningen nok overvejet at ansæt- te en anden. <anonym>Part 1</anonym> stod herefter for de aftalte aktiviteter. <anonym>Part 1</anonym> havde nogle episoder med brugerne. De talte med <anonym>Part 1</anonym> om, at det som følge af de udfordringer; som foreningens brugere har~ kan være nødvendigt at "trykke på pyt-knappen" Det var særligt en mandlig bruger; som det drejede om. De talte også med den pågældende bruger om hans opførsel. Det skal være meget voldsomt, inden foreningen bortviser brugere. <anonym>Part 1</anonym> har også talt med en kvindelig bruger om manglende kontingentbetaling. Brugeren gik til vidnet, hvilket <anonym>Part 1</anonym> blev irriteret over. Foreningen har aldrig bedt <anonym>Part 1</anonym> om at tage telefonen uden for arbejdstiden. <anonym>Part 1</anonym> havde en telefon; og i starten havde hun også foreningens hovednummer. Hun sagde til <anonym>Part 1</anonym> at det var meget vigtigt; at telefonen ikke løb tør for strøm; så man kunne se, hvis nogen havde ringet. Opkaldene kunne så besvares i arbejdstiden. Da de kunne mærke, at <anonym>Part 1</anonym> havde det svært med telefonen blev der lavet en aftale om; at vidnet og <anonym>Part 1</anonym> byttede telefonnummer; og at <anonym>Part 1</anonym> kunne viderestille sin telefon til vidnet. De byttede nummer i august 2019. Det var ikke først efter mødet i oktober. På et tidspunkt efter sommerferien hørte hun fra <anonym>Vidne 1</anonym> at <anonym>Part 1</anonym> var nervøs for livredderprøven. <anonym>Vidne 1</anonym> havde i den forbindelse tilbudt, at <anonym>Vidne 1's</anonym> datter; som hun også havde gjort første gang, kunne hjælpe <anonym>Part 1</anonym> med svømmeaktiviteten. Ioktober 2019 bad <anonym>Part 1</anonym> om et møde med <anonym>Vidne 1</anonym> og vidnet. På mødet fortalte <anonym>Part 1</anonym> at hun ikke kunne tage livredderprøven: De sagde til <anonym>Part 1</anonym> at de ville drøfte det i bestyrelsen. <anonym>Part 1</anonym> sagde også på mødet, at hun efter fleksjobbevillingen skulle have en kontaktperson; som stod til rådighed for hende, når hun var på arbejde. Det havde foreningen ikke været opmærksom på tidligere. <anonym>Part 1</anonym> sagde endvidere; at hun hellere ville fyres end at tage livredderprøven. De talte ikke om telefon-problemerne på mødet. <anonym>Part 1's</anonym> skånebehov blev herefter drøftet i bestyrelsen. De syntes i bestyrelsen; at der var underligt; at <anonym>Part 1</anonym> kort efter; at hun have accepteret fortsat ansættelse nu kom 0g sagde; at hun ikke kunne udføre det aftale arbejde. Foreningen havde ikke mulighed for at fritage <anonym>Part 1</anonym> for svømmeaktiviteten; der er en vigtig akti- 10 vitet i foreningen; som har været med fra foreningens start. Der var i 2019 normalt omkring 2-3 brugere; som deltog i svømmeaktiviteten. <anonym>Person 2</anonym> kunne ikke overtage opgaven; da han havde andre opgaver og ikke var livredder: Vidnet kunne ikke svømme; og det kunne <anonym>Vidne 1</anonym> kan heller ikke. De øvrige frivillige; der også var brugere, var ikke egnet til at forestå svømningen 0g tage livredderprøve. Det ville koste 400 kr. i timen at få en livredder udefra. Det havde foreningen ikke økonomisk mulighed for. Drøftelsen i bestyrelsen endte med, at der skulle holdes et møde med <anonym>Part 1</anonym> for at finde en løsning. På mødet den 6. november 2019 blev <anonym>Part 1</anonym> orienteret om, at foreningen ikke kun- ne imødekomme hendes ønsker. <anonym>Part 1</anonym> blev herefter vred. De spurgte <anonym>Part 1</anonym> om de ikke kunne tale om det, men det ønskede <anonym>Part 1</anonym> ikke <anonym>Part 1</anonym> forlod herefter mødet Efter mødet blev der skrevet en fyreseddel til <anonym>Part 1</anonym> Hun sendte fyresedlen til <anonym>Part</anonym> <anonym>1</anonym> om fredagen. Hun fandt en livredder fra en anden forening, som kunne forestå svømmeaktiviteten frem til jul. Fra den 1.januar 2020 blev <anonym>Person 3</anonym> ansat, og hun varetog herefter svømmeaktiviteten som permanent løsning. <anonym>Person 3</anonym> blev først ansat med en arbejdstid på 10 timer; som senere blev sat op til 12 timer <anonym>Vidne 1</anonym> skrev brevet til Det Faglige Hus i ekstraktens side 110. Vidnet havde set svaret, inden det blev sendt. Hun blev rystet; da hun så svaret fra Det Faglige Hus i ekstraktens side 111. Foreningen havde ikke penge til at betale det rejste krav; da deres midler var øremærkede. De tænkte, at hvis foreningen genansatte <anonym>Part 1</anonym> vil det hele nok gå væk Foreningen tilbød derfor <anonym>Part 1</anonym> at hun kunne lave noget af det administrative arbejde; som vidnet 0g <anonym>Vidne 1</anonym> lavede. Vidnet kunne så i stedet forestå bowling 0g være til stede ved svømning sammen med livredderen. <anonym>Vidne 1</anonym> påtog sig nogle af <anonym>Part 1's</anonym> andre aktiviteter De overtog også nogle af <anonym>Part 1's</anonym> opgaver ud afhuset. Det administrative arbejde; som foreningen tilbød <anonym>Part 1</anonym> svarerede reelt til 3-4 timer om ugen. Posten "lønninger? på 26.044 kr. i regnskabet for 2018 dækker over løn til <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Foreningen havde valgt at betale 4 timer til <anonym>Person 1</anonym> ved siden af den løn, som hun på daværende tidspunkt fik fra kommunen. I 2019-regnskabet er lønudgifterne væsentligt højere, idet foreningen bl.a. nu havde <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> ansat. I april 2019 deltog hun i en MUS-samtale med <anonym>Part 1</anonym> De talte ikke om svømmeaktiviteten under samtalen. Foreningen har i dag <anonym>Person 2</anonym> ansat på 12 timer; hvoraf foreningen betaler 4 ti- mer; mens resten betales af <anonym>Institution</anonym> Foreningen har endvidere <anonym>Person 3</anonym> ansat i fleksjob på 12 timer; hvor foreningen betaler alle timerne. Der er 4-5 frivillige; som får skattefrit vederlag af foreningen. 11 <anonym>Person 2</anonym> blev den 1. oktober 2019 ansat som idræts- og frivilligkoordinator. I be - gyndelsen brugte <anonym>Person 2</anonym> en stor del af sin arbejdstid på komme ind i arbejdet. <anonym>Person 2</anonym> havde ikke aktiviteter med brugerne. Han bjalp dog måske nogle gange med styrketræningsaktiviteterne. I 2020 begyndte han at stå for foreningens badmintonaktiviteter. Retsgrundlaget Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskels - behandlingslovens) gælder der et forbud mod forskelsbehandling af lønmodtagere på grund af bl.a. handicap. Aflovens $ 1, 8 2 og 8 2a fremgår bl.a følgende: 93 '8 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indi- rekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve; religion eller tro, po- litisk anskuelse; seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. 8 2 En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse; afskedigelse; forflyttelse; forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Stk. 2 8 2 a Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger; der er hensigtsmæssi-ge 1 betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse; til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse; eller for at give en person med handicap adgang til uddan- nelse. Dette gælder dog ikke; hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger; anses byrden ikke for at være ufor - holdsmæssig stor: 99 Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap; herunder lovens 8 2 2, blev indsat i forskelsbehandlingslovens ved lov om 1417 af 22. december 2004, som angik indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven. Af lovforslaget til lovændringen (lovforslag nr. L 92 af 11.november 2004) fremgår bl.a følgende: 9?I Indledning Med lovforslaget foreslås det at indsætte diskriminationskriterierne phan - dicap 0g alderk i forskelsbehandlingsloven; således at lovens anvendelses - område udvides til at omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap på arbejdsmarkedet. Endvidere foreslås en pligt for 12 arbejdsgiveren til at foretage rimelige tilpasninger for at sikre en person med handicap adgang til beskæftigelse m.v . … … 2. Baggrund for forslaget Forslaget gennemfører den resterende del af Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til be- skæftigelse og erhverv , jf. EF-T idende 2000, nr . L 303, s. 16 (beskæftigelses- direktivet), i dansk ret, dvs. bestemmelserne om alder og handicap. Direk- tivets øvrige forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro og seksuel orientering blev gennemført ved lov nr . 253 af 7. april 2004 om ændring af forskelsbehandlingsloven. … 2.1.1. Direktivets særbestemmelser om handicap Direktivets udgangspunkt er , at direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap er forbudt, jf. artikel 2. Med henblik på at sikre over - holdelse af princippet om ligebehandling indeholder direktivets artikel 5 en selvstændig forpligtelse for arbejdsgiveren til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger . Tilpasningerne skal være hensigtsmæssige i forhold til den handicappede persons konkrete behov . Arbejdsgiveren må dog ikke pålægges en uforholdsmæssig økonomisk byrde. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang gennem foranstaltninger , der er normale elementer i den pågældende medlemsstats handicappolitik, anses den ikke for at være uforholdsmæssig stor . Den forpligtelse, arbejdsgiveren har i henhold til artikel 5 til at foretage til- pasninger , skal efter omstændighederne indgå i vurderingen af, hvorvidt en person med handicap udsættes for indirekte forskelsbehandling, jf. arti-kel 2, stk. 2, litra b. … Til nr. 11 [§ 2 a] Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 5. Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i loven, hvorefter arbejdsgiveren forpligtes til at foretage tilpasninger for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse m.v . Samtidig forslås det at lovfæste, at en uforholdsmæssig stor byrde, der lettes i tilstrækkeligt omfang i medfør af of fentlige foranstaltninger , ikke anses for at være urimelig byrdefuld. 13 Tilpasningsforpligtelsen vil alene være relevant i de tilfælde, hvor personen med handicap har de nødvendige kvalifikationer for at kunne bestride det pågældende job, med de eventuelle påkrævede tilpasninger . Arbejds- miljøreglerne fastlægger allerede i dag, at der ved indretning af faste ar - bejdssteder i givet fald skal tages hensyn til personer med handicap. T il- pasningsforpligtelsen efter dette lovforslag indebærer således en yderligere forpligtelse for arbejdsgiveren. Formålet med bestemmelsen er at fastslå arbejdsgiverens forpligtelse til at træffe de foranstaltninger , der er hensigtsmæssige i betragtning af de kon- krete behov , den pågældende person med handicap har , for at få adgang til arbejdsmarkedet, bibeholde en ansættelse og udvikle sig i sin stilling, således som det er tilfældet for andre kolleger , der ikke er handicappede. Bestemmelsen er central for at fastlægge omfanget af arbejdsgiverens for - pligtelser til at træf fe foranstaltninger i forhold til ansøgere med handicap og allerede ansatte, der senere bliver handicappede. Når omfanget af de foranstaltninger , der er påkrævet for at kunne vurdere, hvad der skal til for at ansætte en person med handicap er afklaret, skal arbejdsgiveren, afhængig af udgiftens størrelse, afholde denne. V ed vurderingen af, om arbejdsgiveren pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, skal der tages hensyn til, om det offentlige dækker en del eller alle udgifter . Dækkes udgifterne i tilstrækkeligt omfang af staten, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor . Konsekvensen af lovforslaget vil derfor være, at en ansøger med handicap fremover skal vurderes på lige fod med andre ansøgere. Det springende punkt i forhold til en eventuel ansættelse vil være, om den tilpasning, der skal foretages, vil være urimelig byrdefuld og derfor ikke kan kræves fore- taget. Såfremt dette er tilfældet, vil arbejdsgiveren lovligt kunne afvise at ansætte vedkommende. Betragtningerne til direktivet giver en række fortolkningsbidrag m.h.t. hvilke tilpasninger , der fx kunne komme på tale, og hvilke hensyn der vil kunne indgå i vurderingen af, hvornår en byrde er uforholdsmæssig stor . I betragtning 20 opregnes følgende eksempler på tilpasninger: Indretning af lokaler eller tilpasning af udstyr , arbejdsmønstre, opgavefordeling, samt adgang til uddannelse og instruktion. For tilpasningerne gælder , at de skal være passende, dvs. ef fektive og praktiske. Betragtning 21 fastslår , at: ”Når det vurderes, om disse tilpasninger medfører en uforholdsmæssig stor byrde, bør der navnlig tages hensyn til de finansielle og andre omkostninger , der er forbundet hermed, samt til or ganisationens eller virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå of fentlige tilskud eller anden støtte.” 14 Som eksempler på situationer, hvor der vil skulle overvejes tilpasninger kan nævnes følgende: Eksempel 1 En arbejdsgiver stiller krav om kørekort. Der er ikke tale om et chaufførjob, men et job, hvor det et par gange om ugen er nødvendigt at køre til en anden afdeling af virksomheden. Blinde personer er i sagens natur afskåret fra at kunne opfylde den betingelse. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om indirekte saglig begrundet forskelsbehandling af blinde ansøgere, må det overvejes, hvor påkrævet den ønskede kvalifikation er, Er den virkelig nødvendig, eller er den blot en fordel? Kunne en kollega i virksomheden klare arbejdsopgaven for den blinde kollega? Resultatet vil afhænge af de konkrete forhold, men eksemplet illustrerer de overvejelser; det er nødvendigt at gøre sig, forinden en handicappet ansøger afvises . Eksempel 2 En person i kørestol, der også har mistet førligheden i sine ar- me søger en stilling som juridisk sagsbehandler i et forsikringsselskab. Det er utvivlsomt; at ansøgeren vil kunne bestride stillingen på nær skrive- funktionen. Såfremt arbejdsgiveren ser bort fra ansøgeren alene på grund af handicappet; vil det være direkte forskelsbehandling. En afvisning af ansøgeren skal altså kunne begrundes i saglig indirekte forskelsbehandling. Kravet om kendskab til tekstbehandling er en umid- delbart neutral bestemmelse; men afskærer ikke desto mindre personer med begrænset førlighed i kroppen fra traditionelle sagsbehandlingsjobs. Ved vurderingen af, om der er tale om indirekte forskelsbehandling må det overvejes om kravet om kendskab til tekstbehandling er vobjektivt be- grundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæs - sige 0g nødvendigek I eksemplet er kravet relevant;, men arbejdsgiveren kan ikke afvise ansøgeren af den grund, idet arbejdsgiveren nu også er forpligtet til at undersøge, hvilke tilpasninger; der skal træffes, for at ansøgeren kan fungere i stillingen: Afhængig af udgifterne herunder mulighederne for at få disse dækket af det offentlige, vil arbejdsgiveren skulle vurdere ansøgeren med handicap på lige fod med andre kvalificerede ansøgere. Først når mulighederne er undersøgt; vil arbejdsgiveren have opfyldt sine forpligtelser i henhold til lovforslagets $ 2a. 99 Anbringender <anonym>Part 1</anonym> har anført, at hun blev opsagt fra sin ansættelse i foreningen <anonym>Part A</anonym> istrid med forskelsbehandlingsloven; 0g at hun derfor har krav på en godtgørelse. Hun har i hele ansættelsen passet sit arbejde tilfredsstillende; ligesom hun ikke har haft sygefravær; modtaget advarsler eller 15 lignende. Foreningen angiver selv i opsigelsesskrivelsen; at hun var en dygtig medarbejder. På opsigelsestidspunktet havde hun således i det hele passet sit arbejde til fulde. Hun var derfor kompetent;, egnet og disponibel til at varetage sin stilling. Ultimo 2019 blev hun tiltagende nervøs; presset 0g angst over; at hun skulle forny livreddercertifikatet i januar 2020. Forud for opsigelsen havde hun flere gange spurgt; om hun kunne få lov til at erstatte den ugentlige svømmetime med en anden arbejdsopgave. Foreningen har ikke har godtgjort, hvorfor hendes skånebehov ikke med rimelighed kunne imødekommes. Tværtimod er det ved foreningens tilbud af 29. november 2019 om fortsat ansættelse dokumenteret; at foreningen kunne have imødekommet hendes ønske, hvis foreningen havde haft viljen til det. Foreningen har derfor ikke iagttaget tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingslovens $ 2 a. Det er i retspraksis fastslået; at godtgørelsesniveauet efter forskelsbehandlings - loven som udgangspunkt skal udmåles efter de retningslinjer; der har udviklet sig i praksis på ligebehandlingsområdet; hvorefter minimumsgodtgørelsen alt- overvejende udgør 6 måneders løn. Derudover gives der godtgørelser svarende til 9 eller 12 måneders løn Hun blev opsagt som direkte følge af hendes handicap; 0g det er en skærpende omstændighed, at foreningen relativt let kunne have tilpasset stillingen. Når dette sammenholdes med hendes samlede anciennitet på ca. 1 år, bør godtgørelsen udmåles svarende til 9 måneders indtægt. Iop-gørelsen af indtægten skal både lønnen fra foreningen 0g fleksløntilskuddet indgå. Det vil være i strid med EU-retten; herunder effektivitetsprincippet; hvis godtgørelsen alene udmåles på grundlag af den løn; som foreningen udbetalte til hende. Kun ved at lade fleksløntilskuddet indgå, vil godtgørelsen få den fornødne pønale virkning. <anonym>Part A</anonym> har anført; at opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> ikke er sket i strid med forskelsbehandlingsloven; 0g at hun derfor ikke har krav på en godtgørelse. Foreningen har løftet bevisbyrden for; at hun ikke var kompetent; egnet og disponibel til at varetage stillingen; og at der ikke foreligger nogen tilsidesættelse af tilpasningsforpligtelsen. Det var en væsentlig forudsætning for ansættelsen af <anonym>Part 1</anonym> iden nye tidsbegrænsede stilling fra 16. maj 2019 til 15. maj 2020, at hun kunne varetage idrætsaktiviteterne; herunder svømningen. Hun var bekendt hermed og bekræftede dette forud for ansættelsen. Efterfølgende viste det sig, at hun alligevel ikke var indstillet på at varetage svømningen; og at hun havde behov for at have en person, som hun kunne tilkalde, når hun arbejdede. Selv om svømmeaktiviteten kun udgjorde en time ud af hendes samlede arbejdstid på syv timer; var svømning en vigtig del af ansættelsesforholdet. Svømning har altid været en af de tilbudte aktiviteter i foreningen; og der var ikke andre, der kunne varetage den; da ingen andre havde livredderprøven. Foreningen havde ikke mulighed for at imødekomme de skånebehov; som hun angav, 0g som gik langt ud over, hvad foreningen som en lille forening havde mulighed for 0g var forpligtet til at imødekomme. Skånebe- 16 hovene indebar i realiteten; at hun ikke kunne varetage den stilling, hun var ansat til. Tilbuddet om, at <anonym>Part 1</anonym> eventuelt kunne arbejde på kontoret i resten af ansættelsesperioden; var en mulighed, der opstod i forbindelse med den midlertidige løsning; som blev fundet efter hendes sygemelding. Løsningen var ikke holdbar over længere tid For det tilfælde, at landsretten måtte nå frem til, at <anonym>Part 1</anonym> skal tilkendes en godtgørelse; kan denne maksimalt udgøre 6 måneders løn. Godtgørelsen skal alene beregnes på grundlag af foreningens faktiske lønudgift uden indregning af fleksløntilskuddet. Dette udmålingsgrundlag opfylder fuldt ud EU-rettens krav om effektiv implementering og afskrækkende virkning. En godtgørelse på 25.291,98 kr., svarende til 6 måneders løn fra foreningen; vil således gøre et betydeligt indhug i foreningens meget beskedne økonomi; der er præget af, at foreningens aktiviteter i udstrakt grad er baseret på frivillige aktiviteter; Landsrettens begrundelse og resultat Parterne er enige om, at <anonym>Part 1</anonym> er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Efter at have været i virksomhedspraktik i foreningen i ca. 10 måneder i forbin- delse med jobafklaringsforløb bevilligede kommunen den 19. november 2018 midlertidigt fleksjob 4 timer om ugen hos foreningen. Det fremgår af bevillingen; at <anonym>Part 1's</anonym> skånebehov i form af bl.a. nedsat tid, behov for fast struktur; tydelige 0g rolige rammer; støtte i forhold til grænsesætning, undgå stress 0g en fast kontaktperson kunne opfyldes. Den 5. december 2018 blev ansættelseskontrakten herefter oprettet. Den 14.maj 2019 ændrede jobcentret bevillingen til midlertidigt fleksjob hos foreningen 7 timer om ugen; 0g der blev udfærdiget en ny ansættelseskontrakt, der skulle gælde fra den 15.maj 2019 til den 15.maj 2020. Skånebehovene var ikke ændret i den nye bevilling: Den 6. november 2019 blev <anonym>Part 1</anonym> opsagt med virkning fra den 31. december 2019 med den begrundelse, at foreningen ikke kunne efterleve <anonym>Part 1's</anonym> skånebehov. <anonym>Part</anonym> <anonym>1</anonym> har anlagt sag mod foreningen; idet hun mener; at opsigelsen er i strid med for - skelsbehandlingslovens $ 2, 0g at foreningen derfor skal betale hende en godt- gørelse efter lovens $ 7. Sagen er blevet henvist til landsretten som principiel; idet godtgørelsen efter <anonym>Part 1's</anonym> opfattelse skal fastsættes til 9 måneders løn inklusive tilskuddet fra kommunen og ikke kun til den løn, som foreningen udbetalte til <anonym>Part</anonym> <anonym>1</anonym> <anonym>Part 1's</anonym> arbejdsgiver er en lille forening med ca. 90 psykisk sårbare medlemmer 0g en beskeden økonomi. Foreningen modtager støtte 17 fra <anonym>Kommune</anonym> og DGI, 0g foreningens aktiviteter er i høj grad baseret på frivilligt arbejde. Det fremgår af forklaringerne afgivet af to af foreningens bestyrelsesmedlemmer; at foreningen har en social profil, 0g derfor var den per - son; der blev ansat efter <anonym>Part 1</anonym> også 1 fleksjob. Små foreninger; der ansætter personer i fleksjob, skal overholde forskelsbehandlingsloven; men ved vurderingen af om reglerne, feks. om iagttagelse af tilpasningsforpligtelsen; er overholdt; spiller arbejdsgiverens størrelse ind. Det kan efter bestyrelsesmedlemmernes forklaring lægges til grund, at foreningen ikke ville have forlænget ansættelseskontrakten i foråret 2019, hvis <anonym>Part 1</anonym> på dette tidspunkt havde meddelt; at hun ikke ønskede at tage en ny livredderprøve i januar 2020, idet <anonym>Part 1</anonym> var den eneste; der kunne stå for denne aktivitet, og foreningen lagde stor vægt på at kunne tilbyde medlemmerne svømmeaktiviteten; 0g foreningen havde ikke mulighed for at betale livredder for at være til stede. Landsretten lægger derfor til grund, at <anonym>Part 1</anonym> ikke i foråret 2019 tilkendegav; at hun ikke på ny ville tage livredderprøven: På foranledning af <anonym>Part 1</anonym> var der ultimo oktober 2019 et møde med deltagelse af <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> På mødet gjorde <anonym>Part 1</anonym> det klart; at hun på grund af angst ikke ville tage livredderprøven i januar 2020, 0g det kan endvidere lægges til grund, at <anonym>Part 1</anonym> også gjorde opmærksom på behovet for at kunne tilkalde en person de 7 timer, hun var på arbejde, hvis hun havde brug for det. Efter afholdelse af et bestyrelsesmøde var der den 6. november 2019 et opfølg - ningsmøde, 0g <anonym>Part 1</anonym> fik på mødet at vide; at foreningen ikke havde andre; der kunne tage sig af svømmeaktiviteten; 0g at foreningen ikke havde ressourcer til at stille en person til rådighed, som <anonym>Part 1</anonym> kunne få fat på, når hun var på arbejde. <anonym>Part 1</anonym> fik også at vide; at hun risikerede at blive afskediget, hvis hun fastholdt ikke at ville tage livredderprøven og fastholdt kravet om, at der skulle være en person til rådighed for hende, når hun var på arbejde. Da <anonym>Part 1</anonym> fastholdt kravene; blev hun opsagt; idet foreningen ikke kunne opfylde skånebehovene. <anonym>Part 1</anonym> blev opsagt på grund af sit handicap; og det er derfor foreningen; der har bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var begrundet i handicappet;, jf forskelsbehandlingslovens 8 7 a, 0g at foreningen ikke havde mulighed for ved hjælp at tilpasningsforanstaltninger at imødekomme skånebehovene. 18 Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der ikke var andre tilknyttet for- eningen; der kunne varetage svømmeundervisningen efter <anonym>Part 1's</anonym> tilkendegivelse, ligesom det kan lægges til grund, at det ikke var muligt for foreningen at imødekomme hendes behov for at kunne tilkalde en person fra foreningen; når hun var på arbejde. <anonym>Part 1</anonym> kunne ikke kræve, at foreningen betalte for en livredder; eller at foreningen droppede svømmeundervisningen i en periode. Herefter finder landsretten; at foreningen har løftet bevisbyrden for, at den ikke har handlet i strid med forskelsbehandlingslovens $ 2 og $ 2 a ved at opsige <anonym>Part 1</anonym> Der er ikke grundlag for at tilsidesætte <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaringer om baggrunden for, at foreningen ville trække opsigelsen tilbage og tilbyde <anonym>Part 1</anonym> at udføre kontorarbejde frem til ansættelsesforholdets udløb, og dette er heller ikke udtryk for; at foreningen havde mulighed for før opsigelsen at iagttage sin tilpasningsforpligtelse. Herefter frifindes foreningen for <anonym>Part 1's</anonym> krav om betaling af en godtgørelse, 0g landsretten kommer således ikke til at tage stilling til sagens principielle spørgsmål. Efter sagens udfald skal 2B - Bedst og Billigst som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> sagsomkostninger betale 40.000 kr. til <anonym>Part A</anonym> til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: <anonym>Part A</anonym> frifindes. I sagsomkostninger skal 2 B - Bedst og Billigst som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> inden 14 dage betale 40.000 kr. til <anonym>Part A</anonym> Beløbet for-rentes efter rentelovens $ 8 a. Publiceret til portalen d. 15-06-2021 kl. 10.00 Modtagere: Mandatar 2B Bedst og Billigst, Advokat (L) Morten Skov Tornbo; Sagsøger <anonym>Part 1</anonym> Advokat (H) Helene Amsinck; Sagsøgte <anonym>Part A</anonym> div>(...TRUNCATED)	42,789	46,874
2	Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har vundet hævd på at færdes ad en sti på sagsøgtes ejendom(...TRUNCATED)	Afgørelse	Civilsag	Retten på Bornholm	BS-26867/2018-BOR	Almindelig civil sag	1. instans	3/21	Almindelige emner;	Advokat - John Jørgensen; Advokat - Peter Paldan Sørensen;(...TRUNCATED)	Nej	Nej	Nej				/ RETTEN PÅ BORNHOLM DOM afsagt den 13. december 2018 ________________________________________________________________________________________________________ Sag BS-26867/2018-BOR Part 1, Part 2, Part 3, Part 4, Part 5, Part 6, Part 7, Part 8, Part 9, Part 10, Part 11, Part 12, Part 13, Part 14, Part 15 og Part 16 (alle advokat Peter Paldan Sørensen) mod Part A (advokat John Jørgensen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. / 2 Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 24. juli 2018, drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har vundet hævd på at færdes ad en sti på sagsøgtes ejendom. Sagsøgerne har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Part A, skal anerkende, at der er vundet hævd til færdsel til fods og på cykel for sagsøgerne og efterfølgende ejere af disses ejendomme ad sti langs sagsøgtes grund, og at sagsøgte medvirker til tinglysning af en servitut vedrørende denne adgang til færdsel til fods og på cykel for de til enhver tid værende ejere af ejendomme beliggende på Vej 1, By Sagsøgte har påstået frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at sagsøgerne omfatter alle lodsejere på Vej 1 i Område ved By. Den i sagen omhandlede sti forbinder Vej 2 og en adgangsvej fra Vej 1 til en transformatorbygning placeret på Matrikel nr. (Adresse 1) tæt på sagsøgtes ejendom. Stien er markeret på følgende kort, hvor sagsøgtes ejendom – Adresse 2 -, hvorpå findes både en helårsbeboelse og en sommerbeboelse, er markeret med en prik. [ Foto udeladt ] / 3 På følgende kort over matrikel- og gadenumre samt gadenavne i området, er sagsøgtes ejendoms boligenheder – helårsbeboelse og sommerbeboelse –marke- ret med blå skrift. Den omhandlede sti er beliggende mod sagsøgtes ejendoms skel til ejendommen beliggende Adresse 3 og de sagsøgte Part 8 og Part 7's ejendom beliggende Adresse 4. [ Foto udeladt ] Retten har i forbindelse med hovedforhandlingen foretaget besigtigelse. Der har været fremlagt fotos, herunder historiske fotos af forholdene. Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøgerne Part 15, Part 8 og Part 7 samt af sagsøgte. Der er afgivet vidneforklaring af Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. Part 15 har forklaret blandt andet, at han flyttede ind på Adresse 5 i 1971. På det tidspunkt var der, udover hans eget, kun huse på Adresse 6 og Adresse 4. Person, som boede på Adresse 7 fortalte ham, at der var en sti mellem Adresse 3 og Adresse 2, som kunne benyttes til at komme fra Vej 1 til Vej 2. I 1971 var der huse på Adresse 3 og Adresse 2. I foråret omkring 1972 blev der plantet en hæk mellem Adresse 2 og stien. Han har brugt stien / 4 dagligt, siden han flyttede ind på Vej 1, og han har aldrig indgået aftale om brugen eller blevet gjort opmærksom på, at han ikke måtte benytte stien. Alle beboere på Vej 1 benyttede sig af stien. Part 8 har forklaret blandt andet, at hendes mand Part 7 og hun byggede deres hus på Adresse 4 i 1963, hvorefter de flyttede ind i huset i 1964. I 1964 var der ikke andre huse på Vej 1. Der var huse på Adresse 3 og Adresse 2. Mellem disse to ejendomme var der en sti, som alle Vej 1's beboere benyttede. Hun har aldrig oplevet problemer med brugen af stien, før sagsøgte flyttede ind på Adresse 2. Efter sagsøgte flyttede ind, var der til tider sat tråd og skilte op ved stien, men de var kort tid efter fjernet igen. Hun har aldrig talt med sagsøgte om brug af stien. Part 7 har forklaret blandt andet, at han har boet på Adresse 4 siden 1964 med sin hustru Part 8. Der var ikke andre huse på Vej 1 i 1964. Der var huse på Adresse 3 og Adresse 2. Mellem disse to ejendomme var der en uafgrænset stiadgang fra Vej 1 til Vej 2. Han har benyttet stien dagligt i al den tid, han har boet på Vej 1. Alle Vej 1's beboere har benyttet stien. Ingen har sat hindringer op for brug af stien, før sagsøgte flyttede ind. Han kom i kontakt med sagsøgte angående stien, da Vidne 2 og han selv var i færd med at klippe hækken mellem stien og Adresse 2, for at stien fortsat kunne benyttes. Sagsøgte oplyste, at hun påtænkte at lukke stien, fordi kommunen havde oplyst hende om, at hun kunne ifalde erstatnings- ansvar, hvis nogen kom til skade på stien. Der er ikke indgået nogen aftale med sagsøgte om, at stien kunne benyttes, mod at sagsøgtes hæk blev klippet. Sagsøgte har forklaret blandt andet, at hun, der er social- og sundhedsassistent, købte Adresse 2 i 2012, fordi hun gerne ville have et hus, hvor hun var tæt på vandet uden at have naboer tæt på. På ejendommen er der både en helårsbe- boelse og et sommerhus. Stien mellem Adresse 3 og Adresse 2 blev benyttet som direkte adgang til den fra Vej 2 fjerneste del af ejendommen, hvor sommerhuset ligger. Hun har senere flyttet den direkte adgang til sommerhuset til dens nuværende placering lidt nærmere Vej 2. Ejendommen blev købt som dødsbo, og hun blev ikke oplyst af ejendomsmægleren, at andre benyttede stien, som lå på hendes ejendom. Hun blev opmærksom på brugen af stien ved, at Part 8 sagde til hende, at hun skulle klippe sin hæk, så stien kunne benyttes. Hun fortalte Part 8, at det var hendes sti, og at hun ikke var forpligtet til at klippe hækken. Senere erfarede hun, at Part 7 og Vidne 2 klippede hækken, hvorfor hun bad dem om en forklaring. Part 7 og Vidne 2 sagde, at de klippede hækken, da stien ikke var farbar. Hun var chokeret over, at de ikke først havde spurgt hende. Hun udtrykte forståelse for, at de ønskede at benytte stien, og at hun gerne ville finde en løsning. Vidne 2 gav udtryk for at være af den opfattelse, at det var aftalt med sagsøgte, at de skulle klippe hendes hæk, og hun aftalte da også med Part 7 og Vidne 2, at de kunne benytte stien på den betingel- / 5 se, at de efter forudgående aftale med hende klippede hækken, så stien var fremkommelig. Det var endvidere en betingelse, at hun ikke skulle have nogle udgifter til deres brug af stien. Hun fandt sidenhen ud af, at hun kunne risikere at ifalde erstatningsansvar, hvis nogen kom til skade på stien, da den ligger på hendes ejendom. Hun opsatte derfor skilte, hvorpå der stod, at færdsel på stien skete på eget ansvar. Kort tid efter havde nogen fjernet skiltene. Da hun efter- følgende havde dårlige oplevelser med fremmede personers brug og uforsvarlig cykelkørsel på stien, aftalte hun med Part 5 fra Adresse 8, at han ville lave nogle træskilte, der oplyste, at stien var på privat grund, og at der var adgang forbudt. Samtidig med at disse blev sat op, blev det aftalt, at Vej 1's beboere fortsat måtte benytte stien. Hun gjorde dog udtrykkeligt opmærksom på, at der ikke måtte cykles på stien. Imidlertid blev de nye skilte også fjernet, og hun så sig derfor nødsaget til at sætte et hegn op, for at hindre adgangen til stien. Imidlertid fjernede nogen hegnet kort tid efter. Hun ved ikke hvem, der fjernede skiltene eller hegnet. Hun satte herefter det nuværende permanente hegn op. I den tid hun har boet på ejendommen, blev stien anvendt af såvel Vej 1's beboere som af andre i området, herunder hotelgæster fra Hotel 1 og Hotel 2. I perioder har hun talt op til 25 personer, der har anvendt stien inden for en halv time. På ældre fotos af forholdene ses ikke nogen sti mellem Adresse 3 og Adresse 2. Konsekvensen af hendes afspærring af stien er, at Vej 1's beboere skal gå en omvej på 0 til 100 meter for at komme til Vej 2, alt efter hvor på Vej 1 de bor. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at hendes far købte Adresse 2 i 1979. Hun var dengang 11 år. Hun boede der indtil omkring 1997. Da hun flyttede ind, var der en sti mellem Adresse 3 og Adresse 2. Der var en hæk mellem stien og Adresse 2. Stien blev brugt af lejere af sommerhuset på Adresse 2 og mange andre, herunder Vej 1's beboere. Mens hun boede på Vej 2 var der ikke opsat hindringer for brugen af stien. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han boede på Adresse 9 fra maj 1971 til december 2015. I 1971 var der også huse på Adresse 6 og Adresse 4. Der var huse på Adresse 3 og Adresse 2, og der var en sti mellem de to ejendomme, der gik fra Vej 1 til Vej 2. Der var grus på stien, og beboerne på Vej 1 sørgede for, at stien var fremkommelig. Han har, ligesom Vej 1's øvrige beboere, benyttet stien dagligt både til fods og på cykel. Der har ikke været nogle problemer med brug af stien før i 2015. Fra 2012, hvor sagsøgte flyttede ind på Adresse 2, blev hækken mellem stien og sagsøgtes have ikke klippet, så Vej 1's beboere sørgede selv for at gøre dette. Han var med til at klippe hækken en enkelt gang, hvor sagsøgte kom ud og bad dem vise hensyn til hendes syrener. Efter de havde klippet hækken, belønnede sagsøgte dem med øl. Han har aldrig hørt om, at der var indgået en aftale om, at stien kunne benyttes, mod at hækken blev klippet. / 6 Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er født og opvokset på Adresse 3. Han er født i 1955. I så lang tid han kan huske, har der været en sti mellem Adresse 3 og Adresse 2, og der var stadig en sti, da han flyttede derfra i 1975. Han har selv benyttet stien til at køre med aviser. I den tid han boede på Vej 2, var der ikke sat nogle former for hindringer op for brugen af stien. Parternes synspunkter Sagsøgerne har i overensstemmelse med deres påstandsdokument gjort gæl- dende, at færdslen til fods og på cykel på stien langs sagsøgtes grund har fore- gået på et ikke-aftaleretligt grundlag af de på Vej 1 beliggende ejendommes ejere i mere en 40 år, hvorfor der er vundet hævd. Stien har været tydeligt indrettet som færdselsvej, og færdslen har ikke tidligere været forhindret. Der er tale om en færdselsret for en defineret gruppe af mennesker bosiddende på Vej 1, Område, By. Sagsøgte har i overensstemmelse med sit påstandsdokument gjort gældende, at sagsøgernes påstand ikke findes egnet til at kunne indgå i en domskonklusion, hvorfor sagsøgte allerede af den grund frifindes. Da sagsøgerne i det store hele ikke har ejet sine ejendomme i en periode der kan give grundlag for hævd, skal sagsøgte også af denne grund frifindes. I den periode hvor sagsøgte har ejet sin ejendom, har anvendelse af den pågældende sti i den periode, hvor den har været anvendt, fundet sted efter aftale, hvilket ikke giver grundlag for hævdserhverv- else. Endelig må det antages, at sagsøgerne ikke har en sådan særlig eller selvstændig interesse i eller særegen betydning for benyttelsen af stien, at det kan begrunde en hævdserhvervelse. Sammenfattende skal sagsøgte derfor fri- findes. Rettens begrundelse og resultat Retten finder, at sagsøgernes påstand ikke savner tilstrækkelig klarhed til at kunne danne grundlag for behandling af sagens realitet. Retten lægger herved til grund, at sagsøgerne umiddelbart kan identificeres som en tilstrækkeligt af- grænset og identificeret gruppe af lodsejere, ligesom stien findes tilstrækkeligt identificeret og afgrænset. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der i hvert fald siden 1964 på sagsøgtes ejendom beliggende Adresse 2 har eksisteret en ubefæstet sti mod skellet til ejendommene beliggende Adresse 3 og Adresse 4, og at stien stedse har tjent som direkte adgang fra Vej 2 til sommerhuset på sagsøgtes ejendom. Retten lægger endvidere til grund, at stien, der munder ud i en adgangsvej fra Vej 1 til en transformatorbygning på naboejendommen, samtidig har været anvendt af såvel Vej 1's beboere som af andre færden- / 7 de i området, herunder gæster fra to nærliggende strandhoteller. Retten finder ikke grundlag for at fastslå, at denne færdsel er sket efter aftale med sagsøgte eller tidligere ejere af sagsøgtes ejendom. Da stien har stået åben for alle og ikke alene for sagsøgerne som gruppe at an- vende, og da afspærring af stien alene vil medføre en omvej til Vej 2 på indtil ca. 150 meter for sagsøgerne, finder retten imidlertid, at sagsøgernes færdsel ad stien ikke har haft en sådan særegen betydning for netop denne gruppe, at deres benyttelse af stien kan begrunde en færdselsret på sagsøgtes ejendom som påstået. Retten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens karakter, forløb og udfald fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 25.000 kr. inkl. moms. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte Part A frifindes. Sagsøgerne skal en for alle, alle for en til sagsøgte betale sagsomkostninger med 25.000 kr. inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.(...TRUNCATED)	RETTEN PÅ BORNHOLM DOM afsagt den 13. december 2018 Sag BS-26867/2018-BOR <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part 2</anonym> <anonym>Part 3</anonym> <anonym>Part 4</anonym> <anonym>Part 5</anonym> <anonym>Part 6</anonym> <anonym>Part 7</anonym> <anonym>Part 8</anonym> <anonym>Part 9</anonym> <anonym>Part 10</anonym> <anonym>Part 11</anonym> <anonym>Part 12</anonym> <anonym>Part 13</anonym> <anonym>Part 14</anonym> <anonym>Part 15</anonym> 0g <anonym>Part 16</anonym> (alle advokat Peter Paldan Sørensen) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat John Jørgensen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> 2 Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 24.juli 2018, drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har vundet hævd på at færdes ad en sti på sagsøgtes ejendom. Sagsøgerne har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal anerkende, at der er vundet hævd til færdsel til fods og på cykel for sagsøgerne 0g efterfølgende ejere af disses ejendomme ad sti langs sagsøgtes grund, og at sagsøgte medvirker til tinglysning af en servitut vedrørende denne adgang til færdsel til fods og på cykel for de til enhver tid værende ejere af ejendomme beliggende på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>By</anonym> Sagsøgte har påstået frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen; at sagsøgerne omfatter alle lodsejere på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Område</anonym> ved <anonym>By</anonym> Den i sagen omhandlede sti forbinder <anonym>Vej 2</anonym> 0g en adgangsvej fra <anonym>Vej 1</anonym> til en transformatorbygning placeret på <anonym>Matrikel nr.</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> tæt på sagsøgtes ejendom: Stien er markeret på følgende kort, hvor sagsøgtes ejendom <anonym>Adresse 2</anonym> hvorpå findes både en helårsbeboelse og en sommerbeboelse; er markeret med en prik. [ Foto udeladt ] 3 På følgende kort over matrikel- og gadenumre samt gadenavne i området; er sagsøgtes ejendoms boligenheder helårsbeboelse og sommerbeboelse ~marke - ret med blå skrift. Den omhandlede sti er beliggende mod sagsøgtes ejendoms skel til ejendommen beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> 0g de sagsøgte <anonym>Part 8</anonym> 0g <anonym>Part 7's</anonym> ejendom beliggende <anonym>Adresse 4</anonym> [ Foto udeladt ] Retten har i forbindelse med hovedforhandlingen foretaget besigtigelse. Der har været fremlagt fotos, herunder historiske fotos af forholdene. Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøgerne <anonym>Part 15</anonym> <anonym>Part 8</anonym> 0g <anonym>Part 7</anonym> samt af sagsøgte. Der er afgivet vidneforklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Part 15</anonym> har forklaret blandt andet; at han flyttede ind på <anonym>Adresse 5</anonym> i 1971. På det tidspunkt var der, udover hans eget, kun huse på <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>Person</anonym> som boede på <anonym>Adresse 7</anonym> fortalte ham, at der var en sti mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> som kunne benyttes til at komme fra <anonym>Vej 1</anonym> til <anonym>Vej 2</anonym> 11971 var der huse på <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> I foråret omkring 1972 blev der plantet en hæk mellem <anonym>Adresse 2</anonym> og stien. Han har brugt stien dagligt; siden han flyttede ind på <anonym>Vej 1</anonym> og han har aldrig indgået aftale om brugen eller blevet gjort opmærksom på, at han ikke måtte benytte stien. Alle beboere på <anonym>Vej 1</anonym> benyttede sig af stien. <anonym>Part 8</anonym> har forklaret blandt andet; at hendes mand <anonym>Part 7</anonym> og hun byggede deres hus på <anonym>Adresse 4</anonym> 1 1963, hvorefter de flyttede ind i huset i 1964.I 1964 var der ikke andre huse på <anonym>Vej 1</anonym> Der var huse på <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> Mellem disse to ejendomme var der en sti, som alle <anonym>Vej 1's</anonym> beboere benyttede. Hun har aldrig oplevet problemer med brugen af stien; før sagsøgte flyttede ind på <anonym>Adresse 2</anonym> Efter sagsøgte flyttede ind, var der til tider sat tråd og skilte op ved stien, men de var kort tid efter fjernet igen. Hun har aldrig talt med sagsøgte om brug af stien. <anonym>Part 7</anonym> har forklaret blandt andet; at han har boet på <anonym>Adresse 4</anonym> siden 1964 med sin hustru <anonym>Part 8</anonym> Der var ikke andre huse på <anonym>Vej 1</anonym> i 1964. Der var huse på <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> Mellem disse to ejendomme var der en uafgrænset stiadgang fra <anonym>Vej 1</anonym> til <anonym>Vej 2</anonym> Han har benyttet stien dagligt i al den tid, han har boet på <anonym>Vej 1</anonym> Alle <anonym>Vej 1's</anonym> beboere har benyttet stien. Ingen har sat hindringer op for brug af stien; før sagsøgte flyttede ind. Han kom i kontakt med sagsøgte angående stien; da <anonym>Vidne 2</anonym> og han selv var i færd med at klippe hækken mellem stien og <anonym>Adresse</anonym> <anonym>2</anonym> for at stien fortsat kunne benyttes. Sagsøgte oplyste, at hun påtænkte at lukke stien; fordi kommunen havde oplyst hende om, at hun kunne ifalde erstatnings - ansvar; hvis nogen kom til skade på stien. Der er ikke indgået nogen aftale med sagsøgte om, at stien kunne benyttes, mod at sagsøgtes hæk blev klippet. Sagsøgte har forklaret blandt andet; at hun; der er social- og sundhedsassistent, købte <anonym>Adresse 2</anonym> i 2012, fordi hun gerne ville have et hus, hvor hun var tæt på vandet uden at have naboer tæt på. På ejendommen er der både en helårsbe - boelse og et sommerhus. Stien mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> blev benyttet som direkte adgang til den fra <anonym>Vej 2</anonym> fjerneste del af ejendommen; hvor sommerhuset ligger. Hun har senere flyttet den direkte adgang til sommerhuset til dens nuværende placering lidt nærmere <anonym>Vej 2</anonym> Ejendommen blev købt som dødsbo, 0g hun blev ikke oplyst af ejendomsmægleren; at andre benyttede stien; som lå på hendes ejendom. Hun blev opmærksom på brugen af stien ved, at <anonym>Part 8</anonym> sagde til hende; at hun skulle klippe sin hæk; så stien kunne benyttes . Hun fortalte <anonym>Part 8</anonym> at det var hendes sti, og at hun ikke var forpligtet til at klippe hækken. Senere erfarede hun; at <anonym>Part 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> klippede hækken; hvorfor hun bad dem om en forklaring. <anonym>Part 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at de klippede hækken; da stien ikke var farbar. Hun var chokeret over; at de ikke først havde spurgt hende. Hun udtrykte forståelse for, at de ønskede at benytte stien; og at hun gerne ville finde en løsning. <anonym>Vidne 2</anonym> gav udtryk for at være af den opfattelse; at det var aftalt med sagsøgte; at de skulle klippe hendes hæk; og hun aftalte da også med <anonym>Part 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> at de kunne benytte stien på den betingel - 5 se, at de efter forudgående aftale med hende klippede hækken; så stien var fremkommelig Det var endvidere en betingelse, at hun ikke skulle have nogle udgifter til deres brug af stien. Hun fandt sidenhen ud af, at hun kunne risikere at ifalde erstatningsansvar; hvis nogen kom til skade på stien; da den ligger på hendes ejendom: Hun opsatte derfor skilte hvorpå der stod, at færdsel på stien skete på eget ansvar: Kort tid efter havde nogen fjernet skiltene. Da hun efter- følgende havde dårlige oplevelser med fremmede personers brug og uforsvarlig cykelkørsel på stien; aftalte hun med <anonym>Part 5</anonym> fra <anonym>Adresse 8</anonym> at han ville lave nogle træskilte; der oplyste, at stien var på privat grund, og at der var adgang forbudt. Samtidig med at disse blev sat op, blev det aftalt, at <anonym>Vej 1's</anonym> beboere fortsat måtte benytte stien Hun gjorde dog udtrykkeligt opmærksom på, at der ikke måtte cykles på stien. Imidlertid blev de nye skilte også fjernet, og hun så sig derfor nødsaget til at sætte et hegn op, for at hindre adgangen til stien. Imidlertid fjernede nogen hegnet kort tid efter. Hun ved ikke hvem; der fjernede skiltene eller hegnet. Hun satte herefter det nuværende permanente hegn op. Iden tid hun har boet på ejendommen; blev stien anvendt af såvel <anonym>Vej 1's</anonym> beboere som af andre i området, herunder hotelgæster fra <anonym>Hotel 1</anonym> 0g <anonym>Hotel 2</anonym> I perioder har hun talt op til 25 personer; der har anvendt stien inden for en halv time. På ældre fotos af forholdene ses ikke nogen sti mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> Konsekvensen af hendes afspærring af stien eI, at <anonym>Vej 1's</anonym> beboere skal gå en omvej på 0 til 100 meter for at komme til <anonym>Vej 2</anonym> alt efter hvor på <anonym>Vej 1</anonym> de bor <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet; at hendes far købte <anonym>Adresse 2</anonym> i 1979. Hun var dengang 1l år Hun boede der indtil omkring 1997. Da hun flyttede ind, var der en sti mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> Der var en hæk mellem stien og <anonym>Adresse</anonym> <anonym>2</anonym> Stien blev brugt af lejere af sommerhuset på <anonym>Adresse 2</anonym> og mange andre, herunder <anonym>Vej 1's</anonym> beboere. Mens hun boede på <anonym>Vej 2</anonym> var der ikke opsat hindringer for brugen af stien <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han boede på <anonym>Adresse 9</anonym> fra maj 1971 til december 2015.I1971 var der også huse på <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> Der var huse på <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> og der var en sti mellem de to ejendomme, der gik fra <anonym>Vej 1</anonym> til <anonym>Vej 2</anonym> Der var grus på stien; og beboerne på <anonym>Vej 1</anonym> sørgede for, at stien var fremkommelig. Han har, ligesom <anonym>Vej 1's</anonym> øvrige beboere, benyttet stien dagligt både til fods og på cykel. Der har ikke været nogle problemer med brug af stien før i 2015. Fra 2012,hvor sagsøgte flyttede ind på <anonym>Adresse 2</anonym> blev hækken mellem stien og sagsøgtes have ikke klippet; så <anonym>Vej 1's</anonym> beboere sørgede selv for at gøre dette. Han var med til at klippe hækken en enkelt gang, hvor sagsøgte kom ud 0g bad dem vise hensyn til hendes syrener: Efter de havde klippet hækken; belønnede sagsøgte dem med øl. Han har aldrig hørt om, at der var indgået en aftale om, at stien kunne benyttes, mod at hækken blev klippet. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet, at han er født og opvokset på <anonym>Adresse 3</anonym> Han er født i 1955. I så lang tid han kan huske, har der været en sti mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> og der var stadig en sti, da han flyttede derfra i 1975. Han har selv benyttet stien til at køre med aviser. I den tid han boede på <anonym>Vej 2</anonym> var der ikke sat nogle former for hindringer op for brugen af stien. Parternes synspunkter Sagsøgerne har i overensstemmelse med deres påstandsdokument gjort gæl- dende; at færdslen til fods og på cykel på stien langs sagsøgtes grund har fore - gået på et ikke-aftaleretligt grundlag af de på <anonym>Vej 1</anonym> beliggende ejendommes ejere i mere en 40 år, hvorfor der er vundet hævd. Stien har været tydeligt indrettet som færdselsvej, og færdslen har ikke tidligere været forhindret. Der er tale om en færdselsret for en defineret gruppe af mennesker bosiddende på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Område</anonym> <anonym>By</anonym> Sagsøgte har i overensstemmelse med sit påstandsdokument gjort gældende;, at sagsøgernes påstand ikke findes egnet til at kunne indgå i en domskonklusion; hvorfor sagsøgte allerede af den grund frifindes. Da sagsøgerne i det store hele ikke har ejet sine ejendomme i en periode der kan give grundlag for hævd, skal sagsøgte også af denne grund frifindes. I den periode hvor sagsøgte har ejet sin ejendom; har anvendelse af den pågældende sti i den periode, hvor den har været anvendt; fundet sted efter aftale; hvilket ikke giver grundlag for hævdserhverv- else. Endelig må det antages, at sagsøgerne ikke har en sådan særlig eller selvstændig interesse i eller særegen betydning for benyttelsen af stien; at det kan begrunde en hævdserhvervelse. Sammenfattende skal sagsøgte derfor fri- findes. Rettens begrundelse og resultat Retten finder; at sagsøgernes påstand ikke savner tilstrækkelig klarhed til at kunne danne grundlag for behandling af sagens realitet. Retten lægger herved til grund, at sagsøgerne umiddelbart kan identificeres som en tilstrækkeligt af- grænset og identificeret gruppe af lodsejere; ligesom stien findes tilstrækkeligt identificeret og afgrænset. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der i hvert fald siden 1964 på sagsøgtes ejendom beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> har eksisteret en ubefæstet sti mod skellet til ejendommene beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 4</anonym> og at stien stedse har tjent som direkte adgang fra <anonym>Vej 2</anonym> til sommerhuset på sagsøgtes ejendom. Retten lægger endvidere til grund, at stien; der munder ud i en adgangsvej fra <anonym>Vej 1</anonym> til en transformatorbygning på naboejendommen; samtidig har været anvendt af såvel <anonym>Vej 1's</anonym> beboere som af andre færden- de i området, herunder gæster fra to nærliggende strandhoteller: Retten finder ikke grundlag for at fastslå, at denne færdsel er sket efter aftale med sagsøgte eller 'tidligere ejere af sagsøgtes ejendom. Da stien har stået åben for alle og ikke alene for sagsøgerne som gruppe at an- vende, 0g da afspærring af stien alene vil medføre en omvej til <anonym>Vej 2</anonym> på indtil ca. 150 meter for sagsøgerne, finder retten imidlertid; at sagsøgernes færdsel ad stien ikke har haft en sådan særegen betydning for netop denne gruppe; at deres benyttelse af stien kan begrunde en færdselsret på sagsøgtes ejendom som påstået. Retten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens karakter; forløb 0g udfald fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 25.000 kr. inkl. moms. THI KE NDES FOR RET: Sagsøgte <anonym>Part A</anonym> frifindes. Sagsøgerne skal en for alle, alle for en til sagsøgte betale sagsomkostninger med 25.000 kr. inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a.(...TRUNCATED)	12,428	14,549
3	Tiltale for dokumentmisbrug, jf. straffelovens § 174, jf. § 81 d, stk. 4(...TRUNCATED)	Afgørelse	Straffesag	Retten i Odense	SS-6940/2021-ODE	Tilståelsessag	1. instans	15/21	Betalingsmidler, dokumenter og bevismaterialer;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;(...TRUNCATED)	Nej			2300-70831-00011-21		Corona;	RETTEN I ODENSE - 4.afdeling Udskrift af dombogen D O M afsagt den 19. oktober 2021 Rettens nr. 4-6940/2021 Politiets nr. 2300-70831-00011-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Adresse, 5000 Odense C Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 24. august 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 174, jf. § 81 d, stk. 4, ved den 21. juni 2021 om aftenen ved ”Street-Food” -markedet, Storms Pakhus, Lerchesgade i Odense, at have forevist Forurettedes mobiltelefon med hans downloadede coronapas i forsøg på – trods manglende eget coronapas – at skaffe sig adgang til Storms Pakhus. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig, men påstået bødestraf. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte i overensstemmelse med tiltalen. Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Retsgrundlag Straffelovens § 81 d, stk. 4, er indført ved lov nr. 349 af 2. april 2020. I for- arbejderne til bestemmelsen er blandt andet anført: ". . . Std 75325 side 2 Efter den foreslåede § 81 d, stk. 4, skal det ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19- epidemien i Danmark. Bestemmelsen finder anvendelse på alle typer af kriminalitet, som ikke er nævnt i den foreslåede § 81 d, stk. 1. På samme måde som i forhold til stk. 1 eller 2, er det en betingelse for at skærpe straffen, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation, som covid-19- epidemien har medført i Danmark. . . ." Rettens begrundelse og resultat Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 174. Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 81 d, stk. 4, at det er en be- tingelse for at skærpe straffen efter denne bestemmelse, at lovovertrædelsen helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation, som covid-19-epidemien har medført i Danmark. Efter sagens oplysninger må det lægges til grund, at tiltalte har benyttet en vens coronapas for at komme ind til et arrangement, hvor coronapas var på- krævet, men at han ikke begik denne lovovertrædelse for at udnytte den situation, som covid-19-epidemien har medført i Danmark. Der er derfor ikke grundlag for at skærpe straffen efter straffelovens § 81 d, stk. 4. Den af tiltalte begåede kriminalitet er sammenlignelig med kriminaliteten omhandlet i U2007.626, hvor en mindreårig blev straffet med dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 174. Straffen fastsættes på denne baggrund til 10 dagbøder à 200 kr., jf. straffelovens § 174. Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at bødeniveauet generelt er steget siden 2007, og at der af den grund bør udmåles en større bøde end i U2007.626. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med 10 dagbøder à 200 kr. side 3 Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Dommer /Init. Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I ODENSE - 4.afdeling, den 5. november 2021 Medarbejder ved retten(...TRUNCATED)	RETTEN ODENSE 4.afdeling Udskrift af dombogen DO M afsagt den 19. oktober 2021 Rettens nr: 4-6940/2021 Politiets nr. 2300-70831-00011-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 5000 Odense C Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 24. august 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 174, jf. 8 81 d, stk. 4, ved den 21.juni 2021 om aftenen ved "Street-Food"" ~markedet; Storms Pakhus, Lerchesgade i Odense, at have forevist <anonym>Forurettedes</anonym> mobiltelefon med hans downloadede coronapas i forsøg på trods manglende eget coronapas at skaffe sig adgang til Storms Pakhus . Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig; men påstået bødestraf: Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte i overensstemmelse med tiltalen: Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen: Retsgrundlag Straffelovens 8 81 d, stk. 4, er indført ved lov nr 349 af 2 april 2020. I for- arbejderne til bestemmelsen er blandt andet anført: Efter den foreslåede 8 81 d, stk. 4, skal det ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser; som ikke er omfattet af stk. 1 eller 2,i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19- epidemien i Danmark. Bestemmelsen finder anvendelse på alle typer af kriminalitet, som ikke er nævnt i den foreslåede $ 81 d, stk. 1.På samme måde som i forhold til stk. 1 eller 2, er det en betingelse for at skærpe straffen; at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation; som covid-19- epidemien har medført i Danmark. Rettens begrundelse og resultat Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig Tilståelsen støttes af de op lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 174. Det fremgår af forarbejderne til straffelovens $ 81 d, stk. 4, at det er en be- tingelse for at skærpe straffen efter denne bestemmelse; at lovovertrædelsen helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation; som covid-19-epidemien har medført i Danmark. Efter sagens oplysninger må det lægges til grund, at tiltalte har benyttet en vens coronapas for at komme ind til et arrangement, hvor coronapas var på - krævet, men at han ikke begik denne lovovertrædelse for at udnytte den situation; som covid-19-epidemien har medført i Danmark. Der er derfor ikke grundlag for at skærpe straffen efter straffelovens $ 81 d, stk. 4. Den af tiltalte begåede kriminalitet er sammenlignelig med kriminaliteten omhandlet i U2007.626,hvor en mindreårig blev straffet med dagbøder for overtrædelse af straffelovens 8 174. Straffen fastsættes på denne baggrund til 10 dagbøder à 200 kr., = jf straffelovens 8 174. Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at bødeniveauet generelt er steget siden 2007, 0g at der af den grund bør udmåles en større bøde end i U2007.626. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med 10 dagbøder à 200 kr: Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> Udskriftens rigtighed bekræftes . RETTEN I ODENSE 4.afdeling, den 5. november 2021 <anonym>Medarbejder ved retten</anonym>(...TRUNCATED)	3,409	3,485
4	"Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af en fortjeneste, som sagsøgeren opnå(...TRUNCATED)	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-19699/2020-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	6/21	Skat;	(...TRUNCATED)	Nej	Nej	Nej		6863688,82		"VESTRE LANDSRET\nDOM\nafsagt den 18. august 2021\n\n\n\n\n\n\nBS-19699/2020-VLR\n(15. afdeling)\n\n(...TRUNCATED)	"VESTRE LANDSRET\nDOM\nafsagt den 18. august 2021\n\n\n\n\n\n\nBS-19699/2020-VLR\n(15. afdeling)\n\n(...TRUNCATED)	88,666	95,231
5	"Tiltale for overtrædelse af museumslovens § 29 p, stk. 1, jf. § 40 a, stk. 1, nr. 1, samt § 29 (...TRUNCATED)	Afgørelse truffet	Straffesag	Retten i Hillerød	SS-3628/2020-HIL	Bødesag	1. instans	22/21	Almenskadelige handlinger;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;(...TRUNCATED)	Nej			0900-84990-00013-19			"Retten i Hillerød\n\nUdskrift af dombogen\n\nD O M\n\nafsagt den 27. september 2021\n\nRettens nr.(...TRUNCATED)	"Retten Hillerød\n\n\n\n\n\nUdskrift af dombogen\n\nDO M\n\nafsagt den 27. september 2021\n\nRetten(...TRUNCATED)	12,449	12,818
6	Sagen vedrører spørgsmålet om forrentning af sagsøgers erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.(...TRUNCATED)	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-14009/2019-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	7/21	Ansættelsesforhold; Arbejdsskade og arbejdsmiljø; Erstatning uden for kontrakt;	"Sagsøgte - Nordjysk Stillads Udlejning A/S;\nDommer - Cecilie Kabel Revsbech;\nDommer - Elisabeth (...TRUNCATED)	Nej	Nej	Nej		2255448,54		"/\n\nVESTRE LANDSRET\nDOM\n\nafsagt den 11. juni 2021\n\nSag BS-14009/2019-VLR\n(11. afdeling)\n\nF(...TRUNCATED)	"VESTRE LANDSRET\nDOM\nafsagt den 11. juni 2021\n\n\n\n\n\n\nSag BS-14009/2019-VLR\n(11. afdeling)\n(...TRUNCATED)	13,248	13,450
7	Sagen vedrører spørgsmålet om anerkendelse af patientskade.(...TRUNCATED)	Appelleret	Civilsag	Retten i Hjørring	BS-2/2008-HJO	Almindelig civil sag	1. instans	72/21	Erstatning uden for kontrakt; Sociale forhold og sundhedsforhold;	(...TRUNCATED)	Nej	Nej	Ja				"RETTEN\tHJØRRING\n\n\n\n\n\nUdskrift af dombogen\n\nDOM\n\nAfsagt den 10. februar 2010 i sag nr. B(...TRUNCATED)	"RETTEN\tHJØRRING\n\n\n\n\n\nUdskrift af dombogen\n\nDOM\n\nAfsagt den 10. februar 2010 i sag nr. B(...TRUNCATED)	4,487	4,643
8	Byrettens afgørelse stadfæstet.(...TRUNCATED)	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-517/2010-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	74/21	Erstatning uden for kontrakt; Sociale forhold og sundhedsforhold;	(...TRUNCATED)	Nej	Nej	Ja				"afsagt den 6. december 20/0 af Vestre Landsrets 6 afdcling (dommerne Kristian\nPetersen, Henrik Est(...TRUNCATED)	"afsagt den 6. december 20/0 af Vestre Landsrets 6 afdcling (dommerne Kristian\nPetersen, Henrik Est(...TRUNCATED)	5,493	5,820
9	"Sagen handler om spørgsmålet om differencekrav efter arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 3 sam(...TRUNCATED)	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-5263/2017-KBH	Almindelig civil sag	1. instans	76/21	Erstatning uden for kontrakt;	"[Sagsoegte] - FAH - Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtig ansvarsforsikr(...TRUNCATED)		Nej					"Københavns Byret\n\nUdskrift af dombogen\n\nDOM\n\nAfsagt den 22. marts 2018 i sag nr. BS 23A-5263(...TRUNCATED)	"Københavns Byret\n\n\n\n\n\nUdskrift af dombogen\n\nDOM\n\nAfsagt den 22 marts 2018 i sag nr. BS 2(...TRUNCATED)	28,420	28,603
10	Sagen har for landsretten alene omhandlet spørgsmålet om forældelse.(...TRUNCATED)	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-552/2018-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	77/21	Almindelige emner; Erstatning uden for kontrakt;	"Appelindstævnte - FAH;\nDommer - Henrik Gam;\nDommer - Karen Hald;\nDommer - Nicolai Uggerhøj-Win(...TRUNCATED)							"B055200G - JVN\n\nUDSKRIFT\nAF\n\nØSTRE LANDSRETS DOMBOG\n____________\n\nD O M\n\nAfsagt den 24. (...TRUNCATED)	"B055200G - JVN\n\n\n\n\n\n\n\nØSTRE LANDSRETS DOMBOG\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nAfsagt den 24.maj 20(...TRUNCATED)	5,762	5,860

End of preview. Expand in Dataset Viewer.

Dataset Card for "domsdatabasen"

Dataset Summary

Domsdatabasen is a database where you can find and read selected judgments delivered by the Danish Courts.

Each judgment/case consists of tabular data and a case-descriptive PDF. This dataset collects all these cases, with each sample describing a specific judgment/case.

The PDFs are anonymized to protect sensitive information. Therefore, each sample includes two text versions:

text_anon (with anonymization tags: <anonym>"Some sensitive text"</anonym>).
text (without anonymization tags).

text_anon is read with Easyocr.

text is read with Easyocr or Tika-python depending on the PDF and the anonymization method used.

text_anon will be empty if no anonymization is detected in the PDF.

Languages

The dataset is available in Danish (da).

Dataset Structure

An example from the dataset looks as follows.

{
  "case_id": "id of case/judgment",
  ... The tabualar string data ...,
  "text": "pdf text",
  "text_anon": "anonymized pdf text"
  "text_len": <number of chars in text>,
  "text_anon_len": <number of chars in anonymized text>
}