Datasets:

alexandrainst

/

domsdatabasen

like 1

208

Byrettens afgørelse blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-343/2014-VLR

Øvrige sager

2. instans

228/22

Erstatning uden for kontrakt; Forvaltningsret;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 20. maj 2015 af Vestre Landsrets_10. afdeling (dommerne Lars Christensen, Linda Hangaard og Helle Krogager Rasmussen (kst.)) i ankesag VL. B- 0343 ~14 Assens Kommune (advokat Birgitte Pedersen, Hjørring) mod Skive Kommune (advokat Anne Mette Seest, Aarhus) Retten i Viborg har den 4. februar 2014 afsagt dom 1. instans (rettens nr. BS 1 - 1534 2012) Pastandc For Jandsretten har appellanten; Assens Kommune; gentaget sin anerkendelsespåstand samt påstået stadfæstelse af dommens afgorelse vedrorende indstævnte; Skive Kommunes, selv- stændige påstand. Skive Kommune har påstået stadfæstelse af dommens afgorelse vedrorende anerkendelses- påstanden og har gentaget sin selvstændige påstand. Forklaringcr Der er for landsretten afgivet forklaring af 0g Æicne 2 har forklaret; at hun er leder af Myndighed/ Social Assens Kommune. Hun blev ansat i stillingen 2007. Hun sidder med myndighedsudovelse over for bl.a. han- dicappede borgere. Hun havde ikke noget at gøre med sag 1995, men hans sag ligger i hendes afdeling: har behov for støtte hele døgnet. Hans behov har ikke ændret sig gennem tiden. Når kommunen får en henvendelse fra en borger; vurderer de omfanget af borgerens behov; og om det er et behov; der kan dækkes af Assens Kommune. Hvis det ikke er tilfældet, retter de henvendelse til andre kommuner eller til regionen. Hvis borgerens behov skal dækkes en anden kommune, skal Assens Kommune betale for ydelsen. Indtil 2011 var opholdskommunen også altid handlekommu- ne. Behandlingen af sager om fortidspension ligger ikke i hendes afdeling. Lidno en rådgivningsfunktion i afdelingen for voksenhandicap og blev ansat 1. november 2010. Hun traf afgorelsen vedrorende i 2011. Hun blev opmærksom på sagen omkring den 1.januar 2011, hvor der skete en lovændring, hvorefier handlepligten som udgangspunkt gik tilbage til betalingskommunen. I Skive Kommune besluttede man at lade handlepligten gå tilbage til kommunen de tilfælde, hvor kommunen havde refusionspligt; Hun ved ikke; hvor mange sager; det drejede sig om. 1 januar 2011 kom svar på spørgsmål 178 og 179 fra Socialministeriet. 1 den forbindelse blev de opmærksomme p, at hvis en borger flyttede internt en kommune; så var den oprindelige betalingskommune ikke Iæn - gere betalingskommune; De gik derfor sagsakter igennem; og i den forbindelse blev de opmærksomme på, at de slet ikke havde været forpligtet til at betale oprindeligt; fordi Skive Kommune ikke aktivt havde været med til at påvirke Person 1' flytning; Hun traf derfor afgorelse om dette 0g sendte afgorelsen til Assens Kommune. Denne afgorelse blev påklaget til Det Sociale Nævn. Inden brevet af 28. no- vember 20/1 til Det Sociale Nævn havde hun indsendt en redegorelse til nævnet. Det fremgår tydeligt af journalen; at Skive Kommune i 1995 undersøgte muligheden for bolig og hjælperordning samt rettede henvendelse til hans tidligere arbejdsgiver; Det fremgår videre, at på et tidspunkt meddelte; at han ville flytte til Fyn stedet. Skive Kommune aflyste derfor de påbegyndte tiltag. Senere, umiddelbart for flyttede til Fyn; fik Skive Kommune en henvendelse fra sygehuset om; at han ikke kunne udskrives; hvis der ikke blev bevilget en hjælperordning: Det fremgår flere steder i joumalen; at Skive Kommune ikke mente, at kommunen var forpligtet til at yde refusion og var bekymret for, at deres handlinger kunne opfattes som et frivilligt refuusionstilsagn. Kommunen rettede henvendelse til amtets jurist og til Socialministeriet for at være helt sikker på, at de ikke kom til at hæfte for noget; som de ikke var forpligtet til. Socialmini - steriet oplyste; at Skive Kommune var forpligtet til at yde refusion: Det var baggrunden for; at Skive Kommune gav refusionstilsagnet. var leder af pensionsafde - lingen; da henvendelsen fra Assens Kommune om refusion af førtidspension kom. Hun har set i pensionsafdelingens sagsakter; at pensionsafdelingen havde været tvivl om, hvorvidt Skive Kommune skulle betale pensionen. Hun mener, at pensionsafdelingen fik tilsendt det oprindelige refusionstilsagn; og at det på den baggrund blev besluttet at acceptere kravet; Skive Kommune gennemgår normalt ikke afgivne refusionstilsagn; fordi de antager, at tilsagnene er givet på korrekt grundlag; Efer lovændringen 2011 gennemgik de dog alle sagerne; fordi de fik dem tilbage. I 2009 havde Skive Kommune kun de oprindelige akter fra 1995 i ; sag. Det var først forbindelse med lovændringen i 2011, at de modtog alle eferfolgende akter; Der var mange akter, Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrcttens begrundclse 0g rcsultat Af de grunde; der er anfort af byretten, tiltræder landsretten; at Skive Kommune ikke med- virkede til flytning 1995 på en måde, som medforte; at Skive Kom- mune blev refusionspligtig efter retssikkerhedslovens $ 9 c, stk. 2 Refusionstilsagnet fra Skive Kommune blev afgivet ud fra en fejlagtig opfattelse af, at kommunen var forpligtet til at yde refusion; og refusionstilsagnet var ikke en forudsætning for, at kunne flytte til Vissenbjerg Kommune. Det tiltrædes derfor, at det var berettiget, at Skive Kommune stoppede betalingere i april 2011, da kommunen blev klar over; at der ikke var pligt til refusion. Det tiltrædes endvidere af de grunde, som byretten har anfort, at Skive Kommunes krav på tilbagebetaling for perioden forud for april 2011 er fortabt ved passivitet. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efer sagens udfald sammenholdt med partemes påstande skal Assens Kommune betale delvise sagsomkostninger for landsretten til Skive Kommune med i alt 100.000 kr. Beløbet -4- ertildækningafudgifter tiladvokatbistand oger inkl.moms,daSkiveKommune ikkeer momsregistreret. Landsretten harvedfastsættelsen afbelobet lagtvægtpåsagensokonomiske værdiogdens omfang. Thikendes forret: Byrettens domstadfæstes. AssensKommune skalbetalesagensomkostninger forlandsretten tilSkiveKommune med 100.000 kr. Deidomtesagsomkostninger skalbetalesinden14dageogforrentes ellerrentelovens §8 a. LarsChristensen LindaHangaard HelleKrogager Rasmussen (kst,) Udskriften udstedes udenbetaling. Udskriftens rgtighed bekræftes. VestreLandsret, Viborgden20. maj2015 Vidne 2

afsagt den 20. maj 2015 af Vestre Landsrets_10. afdeling (dommerne Lars Christensen, Linda Hangaard og Helle Krogager Rasmussen (kst.)) i ankesag VL. B- 0343 ~14 Assens Kommune (advokat Birgitte Pedersen, Hjørring) mod Skive Kommune (advokat Anne Mette Seest, Aarhus) Retten i Viborg har den 4. februar 2014 afsagt dom 1. instans (rettens nr. BS 1 - 1534 2012) Pastandc For Jandsretten har appellanten; Assens Kommune; gentaget sin anerkendelsespåstand samt påstået stadfæstelse af dommens afgorelse vedrorende indstævnte; Skive Kommunes, selv- stændige påstand. Skive Kommune har påstået stadfæstelse af dommens afgorelse vedrorende anerkendelses- påstanden og har gentaget sin selvstændige påstand. Forklaringcr Der er for landsretten afgivet forklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g Æicne 2 <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at hun er leder af Myndighed/ Social Assens Kommune. Hun blev ansat i stillingen 2007. Hun sidder med myndighedsudovelse over for bl.a. han- dicappede borgere. Hun havde ikke noget at gøre med <anonym>Person 1 s</anonym> sag 1995, men hans sag ligger i hendes afdeling: <anonym>Person 1</anonym> har behov for støtte hele døgnet. Hans behov har ikke ændret sig gennem tiden. Når kommunen får en henvendelse fra en borger; vurderer de omfanget af borgerens behov; og om det er et behov; der kan dækkes af Assens Kommune. Hvis det ikke er tilfældet, retter de henvendelse til andre kommuner eller til regionen. Hvis borgerens behov skal dækkes en anden kommune, skal Assens Kommune betale for ydelsen. Indtil 2011 var opholdskommunen også altid handlekommu- ne. Behandlingen af sager om fortidspension ligger ikke i hendes afdeling. Lidno en rådgivningsfunktion i afdelingen for voksenhandicap og blev ansat 1. november 2010. Hun traf afgorelsen vedrorende <anonym>Person 1</anonym> i 2011. Hun blev opmærksom på sagen omkring den 1.januar 2011, hvor der skete en lovændring, hvorefier handlepligten som udgangspunkt gik tilbage til betalingskommunen. I Skive Kommune besluttede man at lade handlepligten gå tilbage til kommunen de tilfælde, hvor kommunen havde refusionspligt; Hun ved ikke; hvor mange sager; det drejede sig om. 1 januar 2011 kom svar på spørgsmål 178 og 179 fra Socialministeriet. 1 den forbindelse blev de opmærksomme p, at hvis en borger flyttede internt en kommune; så var den oprindelige betalingskommune ikke Iæn - gere betalingskommune; De gik derfor <anonym>Person 1 S</anonym> sagsakter igennem; og i den forbindelse blev de opmærksomme på, at de slet ikke havde været forpligtet til at betale oprindeligt; fordi Skive Kommune ikke aktivt havde været med til at påvirke Person 1' flytning; Hun traf derfor afgorelse om dette 0g sendte afgorelsen til Assens Kommune. Denne afgorelse blev påklaget til Det Sociale Nævn. Inden brevet af 28. no- vember 20/1 til Det Sociale Nævn havde hun indsendt en redegorelse til nævnet. Det fremgår tydeligt af journalen; at Skive Kommune i 1995 undersøgte muligheden for bolig og hjælperordning samt rettede henvendelse til hans tidligere arbejdsgiver; Det fremgår videre, at <anonym>Person 1</anonym> på et tidspunkt meddelte; at han ville flytte til Fyn stedet. Skive Kommune aflyste derfor de påbegyndte tiltag. Senere, umiddelbart for <anonym>Person 1</anonym> flyttede til Fyn; fik Skive Kommune en henvendelse fra sygehuset om; at han ikke kunne udskrives; hvis der ikke blev bevilget en hjælperordning: Det fremgår flere steder i joumalen; at Skive Kommune ikke mente, at kommunen var forpligtet til at yde refusion og var bekymret for, at deres handlinger kunne opfattes som et frivilligt refuusionstilsagn. Kommunen rettede henvendelse til amtets jurist og til Socialministeriet for at være helt sikker på, at de ikke kom til at hæfte for noget; som de ikke var forpligtet til. Socialmini - steriet oplyste; at Skive Kommune var forpligtet til at yde refusion: Det var baggrunden for; at Skive Kommune gav refusionstilsagnet. <anonym>Person 2</anonym> var leder af pensionsafde - lingen; da henvendelsen fra Assens Kommune om refusion af førtidspension kom. Hun har set i pensionsafdelingens sagsakter; at pensionsafdelingen havde været tvivl om, hvorvidt Skive Kommune skulle betale pensionen. Hun mener, at pensionsafdelingen fik tilsendt det oprindelige refusionstilsagn; og at det på den baggrund blev besluttet at acceptere kravet; Skive Kommune gennemgår normalt ikke afgivne refusionstilsagn; fordi de antager, at tilsagnene er givet på korrekt grundlag; Efer lovændringen 2011 gennemgik de dog alle sagerne; fordi de fik dem tilbage. I 2009 havde Skive Kommune kun de oprindelige akter fra 1995 i ; <anonym>Person 1 S</anonym> sag. Det var først forbindelse med lovændringen i 2011, at de modtog alle eferfolgende akter; Der var mange akter, Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrcttens begrundclse 0g rcsultat Af de grunde; der er anfort af byretten, tiltræder landsretten; at Skive Kommune ikke med- virkede til <anonym>Person 1's</anonym> flytning 1995 på en måde, som medforte; at Skive Kom- mune blev refusionspligtig efter retssikkerhedslovens $ 9 c, stk. 2 Refusionstilsagnet fra Skive Kommune blev afgivet ud fra en fejlagtig opfattelse af, at kommunen var forpligtet til at yde refusion; og refusionstilsagnet var ikke en forudsætning for, at <anonym>Person 1</anonym> kunne flytte til Vissenbjerg Kommune. Det tiltrædes derfor, at det var berettiget, at Skive Kommune stoppede betalingere i april 2011, da kommunen blev klar over; at der ikke var pligt til refusion. Det tiltrædes endvidere af de grunde, som byretten har anfort, at Skive Kommunes krav på tilbagebetaling for perioden forud for april 2011 er fortabt ved passivitet. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efer sagens udfald sammenholdt med partemes påstande skal Assens Kommune betale delvise sagsomkostninger for landsretten til Skive Kommune med i alt 100.000 kr. Beløbet -4- ertildækningafudgifter tiladvokatbistand oger inkl.moms,daSkiveKommune ikkeer momsregistreret. Landsretten harvedfastsættelsen afbelobet lagtvægtpåsagensokonomiske værdiogdens omfang. Thikendes forret: Byrettens domstadfæstes. AssensKommune skalbetalesagensomkostninger forlandsretten tilSkiveKommune med 100.000 kr. Deidomtesagsomkostninger skalbetalesinden14dageogforrentes ellerrentelovens §8 a. LarsChristensen LindaHangaard HelleKrogager Rasmussen (kst,) Udskriften udstedes udenbetaling. Udskriftens rgtighed bekræftes. VestreLandsret, Viborgden20. maj2015 Vidne 2

209

Sag om erstatning efter færdselsuheld

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-681/2007-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

229/22

Erstatning uden for kontrakt; Færdsel og parkering;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 28 april 2008 af Vestre Landsrets 9 afdeling (dommerne Chr Bache , Henrik Estrup 09 Kurt Rasmussen) i ankesagerne V.L. B-681-07 (advokat Lars Bo Nilsson, irhus) mod (advokat Iroels Nielsen, Kebenhavn) 0g Viborg Kommune (advokat Jens Andersen-Møller 1 Arhus) cg V.L. 8-0688-07 (advokat Iroels Nielsen, København) mod Viborg Kommune (advokat Jens Andersen-Møller, Arhus) 0g (advokat Lars Bo Nilsson, Arhus) Retten 1 Viborg har den 15 januar 2007 afsagt dom 1 1. in- stans (BS 69-89-820/2005) For landsretten har nedlagt pastand om frifindelse, subsidiært ansvarsfordeling Mellem ham og Vi - borg Kommune (tidligere Møldrup Kommune) Over for Viborg Kommune har nedlagt pà - stand om_ 1 at kommunen skal friholde ham for ethvert krav, som han màtte blíve dønt til at betale til har nedlagt pastand om , at Viborg Kom - mune 0g in solidum, alternativt hver for sig, skal anerkende at Være erstatningsansvarlig for den personskade , der overgik den 28 _ august 2003 Viborg Kommune har påstået dommen stadfæstet_ Over for påstand har kommunen påstaet frifindelse har supplerende forklaret, at han mødte ved købmanden Det var omkring kl 15 .30 0g ikke kl . 15.45 som det Eremgär af gengivelsen af hans forklaring for byretten var kørende 1 kommunens røde lad- vogn . Han fortalte at han havde spildt olie 0g bad ham køre Med hen for at se , Om det, han 1 den anledning havde foretaget sig, var tilstrækkeligt De kørte 1 hver sin bil hen til uheldsstedet De steg ud af bilerne og gik sam men over hele den strækning, hvor der var spildt olie. havde foretaget si9, var godt nok Da de skulle fra stedet , havde på grund af trafikken problemer med at fà vendt bilen 09 komme fra stedet - Grunden til, at der gik sà lang tid, inden han kontaktede er, at han ikke kunne finde ham Han ringede ikke til ham , idet han ikke havde hans telefon- nummer Det er rigtigt, at han havde haft et samarbejde Med om bl.a vintervedligeholdelse, Men det var al- tid der ringede til ham, og han havde derfor ikke behov for at have telefonnummer _ har supplerende forklaret , at det smà - regnede pà uheldstidepunktet Hun kender den pàgældende vej strækning virkelig godt Der er ganske meget trafik på strækningen _ har supplerende forklaret, at er hans kusines datter havde pá uheldstidspunktet haft et flerarigt samarbejde med kommunen om bl a, vintervedligeholdelse, 0g havde derfor vidnets mobiltelefonnummer Han mødte den pågældende dag ved købmanden _ De holdt begge 1 deres biler Vidnet var kørende 1 en rød ladvogn- Det var den bil, han altid kørte i Han kan ikke huske, oM de var ude af bi- lerne, Mens de talte sammen _ Han havde ikke Været inde i købmandsforretningen Han er helt sikker pà , at de ikke var ude at besigtige uheldsstedet sammen _ Det får ikke en klokke til at ringe hos ham , at har forklaret , at vidnet skulle have haft problemer Med at vende bilen 0g kom - Me fra stedet efter at have besigtiget uheldsstedet Han har efterfølgende talt med om , hvordan det kan være , at de har afgivet forskellige forklaringer, 0g sagde da at han , matte ha- ve husket forkert_ Foreholdt politirapport af 28 _ august 2003 , side 4 , 4 _ afsnit, hvoraf fremgar , at han bl a skulle have forklaret , at han havde besigtiget oliespildet gammen med har vidnet forklaret, at han ikke har sagt sadan til politiet_ Han gjorde straks opmærksom pà, at oplysningerne var forkerte, da han blev bekendt Med indhol- det af politirapporten Det er rigtigt, at han talte med pO - litiet_ Det skete, meng han stod uden for sit hus De var ikke inde at sidde Han kan ikke huske, hvad han sagde til politiet Han kan godt have sagt , at det var tilstrækkeligt at smide sand på olien, idet det var 1 hvad han selv ville have gjort ved det, han pà daværende tidspunkt troede var et lille oliespild. Kan kan ogsà godt have gagt , at han ikke havde overvejet at satte advarselsskilte op pà stedet _ har Yderligere forklaret, at han ikke har sagt til at han Mà have husket forkert Han holdt uden for købmandsforretningen 0g ventede, til kom ud Parterne har gentaget deres anbringender for byretten . Dandsrettens begrundelbe 0g rebultat: Det lægges navnlig efter brandinspektør forklaring til grund , at de iværksatte afværgeforan- Btaltninger efter oliespildet ikke var tilstrækkelige Det tiltrades , at der mà anses àrsagssammenhæng mellem olie- udslippet og uheldet Det tiltrædes endvidere, at der ikke er grundlag for at fastslà, at har udvist egen skyld, og der spildte olien, er derfor erstatnings- ansvarlig, Medmindre det kan lægges til grund at han havde føje til at gà ud fra, at de afværgeforanstaltninger 1 han havde foretaget, var tilstrækkelige. har fra de første afhøringer til politi- rapporter af 28 _ august 2003 forklaret , at han efter olie- spildet kontaktede vejformand og at de sammen besigtigede stedet , hvorefter godkendte de af- værgeforanstaltninger_ som havde ivarksat, som tilstrækkelige Vejformand har 1 forbindelse Med sine forklarin- ger for retten benægtet at han var ude at besigtige olie- spildet 0g de iværkeatte afværgeforanstaltninger Det er imidlertid anført 1 politirapport af 28 . august 2003 , at forklarede, at han havde besigtiget oliespil- det sammen med Det er endvidere anført, at forklarede _ 4 at der pá dette tidspunkt 1à sand overalt, hvor der var spildt olie_ Endelig er det anført, at forklarede, at han havde skønnet , at tildæknin- gen af olien var tilstrækkelig, 0g at han ikke havde overve- jet at Sætte advarselsskilte op pà stedet _ Den politiasgi- stent , der foretog afhøringen og udfærdigede rapporten, har for byretten forklaret, at han efter afhøringen af kontaktede vejformand soM fortalte, at han havde It Været derude 0g besigtige afdækningen og godkendt den" På denne baggrund lægges det i overensstemmelse med Eorklaring 0g Qanset forklaring til grund , at besigtigede de iværkeatte afværgefor- anstaltninger og godkendte dem soM tilstrækkelige má på denne baggrund anses at have foreta- get det, der med rimelighea kunne forventes af ham i anled- ning af oliespildet, og der er dermed ikke det til erstat- ningsansvar fornødne ansvarsgrundlag. Landsretten tager der- for påstand om frifindelse over for påstand til følge . Kommunen har ved at godkende de iværksatte afværgeforan- staltninger, der var utilstrækkelige, pådraget sig erstat- ningsansvar over for Landsretten tager derfor påstand over for Viborg Kommune til følge _ Der er herefter ikke grundlag for ansvarsfordeling eller friholdelse i forholdet mellem 0g Viborg kommune skal betale sagsomkostninger for begge retter til med i alt 45 .000 kr Beløbet , der er ekskl moms , omfatter 5 .080 kr til retsafgift, 2 . 800 kr . til udarbejdelse af ekstrakt og materialesamling 0g et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand Landsretten har lagt vægt på sagens værdi 0g udfald. I forholdet mellem og Viborg Kommune skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for nogen af ret- terne _ Landsretten har herved lagt vægt pà karakteren af de nedlagte påstande 0g sagens udfald. Sagsomkostningerne 1 forholdet mellem Viborg Kommune 09 skal fastsættes af Retten i Viborg i for- bindelse med , at der afsiges dom 1 erstatningssagen~ 1 h i k e n d e $ f 0 r I et: Viborg Kommune skal anerkende at være erstatningsansvarlig for den personskade , der overgik den 28 . august 2003 frifindes _ betale sags- omkostninger for begge retter med 45_ 000 kr I forholdet mellem Viborg Kommune 0g skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for nogen af ret terne De idemte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage _ Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 5 8 a. Chr Bache

afsagt den 28 april 2008 af Vestre Landsrets 9 afdeling (dommerne Chr Bache , Henrik Estrup 09 Kurt Rasmussen) i ankesagerne V.L. B-681-07 (advokat Lars Bo Nilsson, irhus) mod <anonym>(Appelindstævnte 1)</anonym> (advokat Iroels Nielsen, Kebenhavn) 0g Viborg Kommune (advokat Jens Andersen-Møller 1 Arhus) cg V.L. 8-0688-07 <anonym>(Appellant 2)</anonym> (advokat Iroels Nielsen, København) mod Viborg Kommune (advokat Jens Andersen-Møller, Arhus) 0g <anonym>(Appelındstævnte 2)</anonym> (advokat Lars Bo Nilsson, Arhus) Retten 1 Viborg har den 15 januar 2007 afsagt dom 1 1. in- stans (BS 69-89-820/2005) For landsretten har <anonym>Part K</anonym> nedlagt pastand om frifindelse, subsidiært ansvarsfordeling Mellem ham og Vi - borg Kommune (tidligere Møldrup Kommune) Over for Viborg Kommune har <anonym>Par B</anonym> nedlagt pà - stand om_ 1 at kommunen skal friholde ham for ethvert krav, som han màtte blíve dønt til at betale til <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Farı</anonym> har nedlagt pastand om , at Viborg Kom - mune 0g <anonym>Part B</anonym> in solidum, alternativt hver for sig, skal anerkende at Være erstatningsansvarlig for den personskade , der overgik <anonym>Part 1</anonym> den 28 _ august 2003 Viborg Kommune har påstået dommen stadfæstet_ Over for <anonym>Fdll D 5</anonym> påstand har kommunen påstaet frifindelse <anonym>Part B</anonym> har supplerende forklaret, at han mødte <anonym>Vidne 1</anonym> ved købmanden Det var omkring kl 15 .30 0g ikke kl . 15.45 som det Eremgär af gengivelsen af hans forklaring for byretten <anonym>Vidne 1</anonym> var kørende 1 kommunens røde lad- vogn . Han fortalte <anonym>Vidne 1</anonym> at han havde spildt olie 0g bad ham køre Med hen for at se , Om det, han 1 den anledning havde foretaget sig, var tilstrækkeligt De kørte 1 hver sin bil hen til uheldsstedet De steg ud af bilerne og gik sam men over hele den strækning, hvor der var spildt olie. <anonym>Vidne 1</anonym> sagde , at det han, <anonym>Part B</anonym> havde foretaget si9, var godt nok Da de skulle fra stedet , havde <anonym>Vidne 1</anonym> på grund af trafikken problemer med at fà vendt bilen 09 komme fra stedet - Grunden til, at der gik sà lang tid, inden han kontaktede <anonym>Vidne 1</anonym> er, at han ikke kunne finde ham Han ringede ikke til ham , idet han ikke havde hans telefon- nummer Det er rigtigt, at han havde haft et samarbejde Med om bl.a vintervedligeholdelse, Men det var al- tid <anonym>Vidne 1</anonym> der ringede til ham, og han havde derfor ikke behov for at have <anonym>Vidne 1's</anonym> telefonnummer _ <anonym>Part</anonym> har supplerende forklaret , at det smà - regnede pà uheldstidepunktet Hun kender den pàgældende vej strækning virkelig godt Der er ganske meget trafik på strækningen _ har supplerende forklaret, at <anonym>FaN</anonym> er hans kusines datter <anonym>Part K</anonym> havde pá uheldstidspunktet haft et flerarigt samarbejde med kommunen om bl a, vintervedligeholdelse, 0g <anonym>Part 5</anonym> havde derfor vidnets mobiltelefonnummer Han mødte den pågældende dag <anonym>Part B</anonym> ved købmanden _ De holdt begge 1 deres biler Vidnet var kørende 1 en rød ladvogn- Det var den bil, han altid kørte i Han kan ikke huske, oM de var ude af bi- lerne, Mens de talte sammen _ Han havde ikke Været inde i købmandsforretningen Han er helt sikker pà , at de ikke var ude at besigtige uheldsstedet sammen _ Det får ikke en klokke til at ringe hos ham , at <anonym>Part B</anonym> har forklaret , at vidnet skulle have haft problemer Med at vende bilen 0g kom - Me fra stedet efter at have besigtiget uheldsstedet Han har efterfølgende talt med <anonym>Part B</anonym> om , hvordan det kan være , at de har afgivet forskellige forklaringer, 0g sagde da at han , <anonym>Part B</anonym> matte ha- ve husket forkert_ Foreholdt politirapport af 28 _ august 2003 , side 4 , 4 _ afsnit, hvoraf fremgar , at han bl a skulle have forklaret , at han havde besigtiget oliespildet gammen med <anonym>Parı B</anonym> har vidnet forklaret, at han ikke har sagt sadan til politiet_ Han gjorde straks opmærksom pà, at oplysningerne var forkerte, da han blev bekendt Med indhol- det af politirapporten Det er rigtigt, at han talte med pO - litiet_ Det skete, meng han stod uden for sit hus De var ikke inde at sidde Han kan ikke huske, hvad han sagde til politiet Han kan godt have sagt , at det var tilstrækkeligt at smide sand på olien, idet det var 1 hvad han selv ville have gjort ved det, han pà daværende tidspunkt troede var et lille oliespild. Kan kan ogsà godt have gagt , at han ikke havde overvejet at satte advarselsskilte op pà stedet _ <anonym>Part B</anonym> har Yderligere forklaret, at han ikke har sagt til <anonym>dne 1</anonym> at han Mà have husket forkert Han holdt uden for købmandsforretningen 0g ventede, til <anonym>Vidne 1</anonym> kom ud Parterne har gentaget deres anbringender for byretten . Dandsrettens begrundelbe 0g rebultat: Det lægges navnlig efter brandinspektør forklaring til grund , at de iværksatte afværgeforan- Btaltninger efter oliespildet ikke var tilstrækkelige Det tiltrades , at der mà anses àrsagssammenhæng mellem olie- udslippet og uheldet Det tiltrædes endvidere, at der ikke er grundlag for at fastslà, at <anonym>Part</anonym> har udvist egen skyld, og <anonym>Part B</anonym> der spildte olien, er derfor erstatnings- ansvarlig, Medmindre det kan lægges til grund at han havde føje til at gà ud fra, at de afværgeforanstaltninger 1 han havde foretaget, var tilstrækkelige. <anonym>Part B</anonym> har fra de første afhøringer til politi- rapporter af 28 _ august 2003 forklaret , at han efter olie- spildet kontaktede vejformand <anonym>dne 1</anonym> og at de sammen besigtigede stedet , hvorefter <anonym>Vıdne 1</anonym> godkendte de af- værgeforanstaltninger_ som <anonym>Fdll D</anonym> havde ivarksat, som tilstrækkelige Vejformand har 1 forbindelse Med sine forklarin- ger for retten benægtet at han var ude at besigtige olie- spildet 0g de iværkeatte afværgeforanstaltninger Det er imidlertid anført 1 politirapport af 28 . august 2003 , at forklarede, at han havde besigtiget oliespil- det sammen med <anonym>Part B</anonym> Det er endvidere anført, at <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede _ 4 at der pá dette tidspunkt 1à sand overalt, hvor der var spildt olie_ Endelig er det anført, at forklarede, at han havde skønnet , at tildæknin- gen af olien var tilstrækkelig, 0g at han ikke havde overve- jet at Sætte advarselsskilte op pà stedet _ Den politiasgi- stent , der foretog afhøringen og udfærdigede rapporten, har for byretten forklaret, at han efter afhøringen af <anonym>Part B</anonym> kontaktede vejformand soM fortalte, at han havde It Været derude 0g besigtige afdækningen og godkendt den" På denne baggrund lægges det i overensstemmelse med Eorklaring 0g Qanset forklaring til grund , at besigtigede de iværkeatte afværgefor- anstaltninger og godkendte dem soM tilstrækkelige <anonym>Part B</anonym> má på denne baggrund anses at have foreta- get det, der med rimelighea kunne forventes af ham i anled- ning af oliespildet, og der er dermed ikke det til erstat- ningsansvar fornødne ansvarsgrundlag. Landsretten tager der- for <anonym>Part B S</anonym> påstand om frifindelse over for påstand til følge . Kommunen har ved at godkende de iværksatte afværgeforan- staltninger, der var utilstrækkelige, pådraget sig erstat- ningsansvar over for <anonym>Part 1</anonym> Landsretten tager derfor <anonym>Parı S</anonym> påstand over for Viborg Kommune til følge _ Der er herefter ikke grundlag for ansvarsfordeling eller friholdelse i forholdet mellem <anonym>Part K</anonym> 0g Viborg kommune <anonym>Par 1</anonym> skal betale sagsomkostninger for begge retter til <anonym>Part B</anonym> med i alt 45 .000 kr Beløbet , der er ekskl moms , omfatter 5 .080 kr til retsafgift, 2 . 800 kr . til udarbejdelse af ekstrakt og materialesamling 0g et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand Landsretten har lagt vægt på sagens værdi 0g udfald. I forholdet mellem <anonym>Part B</anonym> og Viborg Kommune skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for nogen af ret- terne _ Landsretten har herved lagt vægt pà karakteren af de nedlagte påstande 0g sagens udfald. Sagsomkostningerne 1 forholdet mellem Viborg Kommune 09 skal fastsættes af Retten i Viborg i for- bindelse med , at der afsiges dom 1 erstatningssagen~ 1 h i k e n d e $ f 0 r I et: Viborg Kommune skal anerkende at være erstatningsansvarlig for den personskade , der overgik <anonym>Part 1</anonym> den 28 . august 2003 <anonym>Parı B</anonym> frifindes _ <anonym>Part 1</anonym> skal til <anonym>Part B</anonym> betale sags- omkostninger for begge retter med 45_ 000 kr I forholdet mellem Viborg Kommune 0g <anonym>Part K</anonym> skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for nogen af ret terne De idemte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage _ Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 5 8 a. Chr Bache

210

Tiltale for indrejse trods indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 59 b, stk. 1, og betleri, jf. straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3.

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-3235/2020-KBH

Tilståelsessag

1. instans

201/22

Forbrydelser mod den offentlige orden; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Poul H. Petersen;

Københavns Byret Udskrift af retsbogen for afdelingen for grundlovsforhør m.m. D O M afsagt den 28. januar 2020 i sag SS 93-3235/2020 Anklagemyndigheden mod sigtede Tiltalte født CPR nr. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæringen er modtaget den 28. januar 2020. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. udlændingelovens § 59 b, stk. 1, ved den 14. januar 2020 kl. 09.30 at være indrejst her i landet uagtet han ved Østre Landsrets dom af 9. september 2019 blev meddelt indrejseforbud i 6 år gældende frem til den 28. oktober 2025. 2. straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, ved den 14. januar 2020 i tidsrummet mellem ca. kl. 09.30 til ca. kl. 09.35 ved indgangen til Københavns Hovedbanegård, Bernstorffsgade 16 i Køben- havn, at have betlet fra tilfældige forbipasserende, idet han stod med kop og raslede, hvorved de forbipasserende grundet hans adfærd og placering på stedet ikke kunne undgå at skulle tage stilling til tiltalte og dennes betleri. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, og § 32, stk. 3, jf. stk. 1, ud- vises med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om udvisning. Oplysningerne i sagen Tiltalte har i grundlovsforhør den 15. januar 2020 afgivet følgende forkla- ring: "Anholdte erkender sig skyldig. Han oplyser, at han ønsker at søge asyl i Danmark. Det er korrekt, at han er fra Litauen og har et indrejseforbud i Danmark. Han kom til landet i november eller december 2019. Han kom med det formål at søge asyl. Han har endnu ikke søgt asyl, da han var bange for at blive sendt ud igen." Tiltalte har til retsbogen den 28. januar 2020 afgivet følgende forklaring: "Ad forhold 1: Sigtede vedstod sin tidligere afgivne forklaring til retsbog i grundlovs- forhør den 15. januar 2020. Ad forhold 2: Sigtede forklarede, at det er korrekt, at han var på Københavns Hovedba- negård den pågældende dag. Han stod og tiggede med en kop i hånden. Han henvendte sig til forbipasserende." Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kommer fra Litauen. Han har søgt asyl i Danmark, fordi han ikke kan rejse tilbage til Litauen, hvor han er i fare. Han har nogle bekendte her i landet, men ingen familie el- ler anden tilknytning til Danmark. Han har i de sidste 20 år boet i England. Han immigrerede med sin kæreste til England og havde arbejde i byggebran- chen. Der opstod en farlig situation, og han begyndte at rejse rundt. Tiltalte er tidligere straffet ved dom afsagt af Københavns Byret den 20. november 2018 for over- trædelse af straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og 3. Fængsel i 14 dage. Dommen anket (Østre Landsrets ankedom af 9. september 2019). ved dom afsagt af Københavns Byret den 12. december 2018 for over- trædelse af straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og 3. Fængsel i 14 dage. Dommen anket (Østre Landsrets ankedom af 9. september 2019). ved dom afsagt af Københavns Byret den 5. februar 2019 for overtræ- delse af bl.a. straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og 3. Fængsel i 14 dage. ved dom afsagt af Københavns Byret den 25. juni 2019 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og 3. Fængsel i 20 dage. Dommen anket. Østre Landsrets ankedom af 9. september 2019 vedrørende Køben- havns Byrets domme af 20. november 2018, 12. december 2018 og 25. juni 2019. Fængsel i 40 dage for overtrædelse af navnlig straffe- lovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og 3. Udvist med indrejseforbud i 6 år gældende indtil den 28. oktober 2025. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 14. januar 2020. Rettens begrundelse og resultat Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. udlændingelovens § 59 b, stk. 1, og straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der er tale om et første- gangstilfælde af overtrædelse af indrejseforbud og et tredjegangstilfælde af betleri. Udvisning Betingelserne i udlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 2, for at udvise tiltalte er opfyldt. Retten finder, at den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umid- delbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundliggende sam- fundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet). Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte forud for nærværende sag fire gange har overtrådt straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, hvorfor der således er tale om en systematisk adfærd fra tiltaltes side. Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes opholds varighed, alder, hel- bred, familiemæssig og økonomisk situation samt social og kulturel integra- tion finder retten endvidere, at tiltalte ikke har en sådan tilknytning til Dan- mark, at udvisning kan anses for at stride mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1. Ret- ten bemærker i den forbindelse, at tiltalte tidligere er udvist ved ankedom af 9. september 2019. Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til hinder for, at der sker udvisning, jf. herved direktivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens § 2, stk. 3, og § 26b. På den baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte *)Tiltalte straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrej- seforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 5.430 kr. med tillæg af moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Poul H. Petersen. Dommer *) "Person" berigtiget til *) "Tiltalte" i medfør af retsple- jelovens § 221, stk. 1. den 3. april 2020 Dommer

Københavns Byret Udskrift af retsbogen for afdelingen for grundlovsforhør m.m. D 0 M afsagt den 28.januar 2020 i sag SS 93-3235/2020 Anklagemyndigheden mod sigtede <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>CPR nr.</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæringen er modtaget den 28.januar 2020. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 udlændingelovens 59 b, stk 1, ved den 14.januar 2020 kl. 09.30 at være indrejst her i landet uagtet han ved Østre Landsrets dom af 9. september 2019 blev meddelt indrejseforbud i 6 år gældende frem til den 28. oktober 2025. 2 straffelovens 8 191 stk L jf stk 20g stk 3 ved den 14.januar 2020 i tidsrummet mellem ca. kl. 09.30 til ca. kl. 09.35 ved indgangen til Københavns Hovedbanegård, Bernstorffsgade 16 i Køben- havn; at have betlet fra tilfældige forbipasserende, idet han stod med kop 0g raslede, hvorved de forbipasserende grundet hans adfærd og placering på stedet ikke kunne undgå at skulle tage stilling til tiltalte 0g dennes betleri. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør af udlændingelovens 8 49, stk. I,jf. 8 24, nr. 2, og 8 32, stk. 3,jf. stk. 1, ud- vises med indrejseforbud i 6 år Tiltalte har erkendt sig skyldig. Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om udvisning. Oplysningerne i sagen Tiltalte har i grundlovsforhør den 15.januar 2020 afgivet følgende forkla - ring: 11 Anholdte erkender sig skyldig. Han oplyser; at han ønsker at søge asyl i Danmark. Det er korrekt, at han er fra Litauen og har et indrejseforbud i Danmark. Han kom til landet i november eller december 2019. Han kom med det formål at søge asyl. Han har endnu ikke søgt asyl, da han var bange for at blive sendt ud igen. 7 Tiltalte har til retsbogen den 28.januar 2020 afgivet følgende forklaring: <anonym>Ad forhold 1:</anonym> Sigtede vedstod sin tidligere afgivne forklaring til retsbog i grundlovs - forhør den 15.januar 2020. <anonym>Ad forhold 2</anonym> Sigtede forklarede; at det er korrekt; at han var på Københavns Hovedba- negård den pågældende dag; Han stod og tiggede med en kop i hånden. Han henvendte sig til forbipasserende. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han kommer fra Litauen. Han har søgt asyl i Danmark; fordi han ikke kan rejse tilbage til Litauen; hvor han er i fare. Han har nogle bekendte her i landet, men ingen familie el- ler anden tilknytning til Danmark . Han har i de sidste 20 år boet i England. Han immigrerede med sin kæreste til England og havde arbejde i byggebran- chen. Der opstod en farlig situation; og han begyndte at rejse rundt. Tiltalte er tidligere straffet ved dom afsagt af Københavns Byret den 20. november 2018 for over- trædelse af straffelovens 8 197, stk. 1,jf. stk. 2 og 3. Fængsel i 14 dage. Dommen anket (Østre Landsrets ankedom af 9. september 2019) ved dom afsagt af Københavns Byret den 12. december 2018 for over- trædelse af straffelovens 8 197, stk. 1, jf. stk. 2 og 3. Fængsel i 14 dage. Dommen anket (Østre Landsrets ankedom af 9. september 2019) ved dom afsagt af Københavns Byret den 5. februar 2019 for overtræ - delse afbl.a. straffelovens $ 197, stk. 1,jf. stk. 2 0g 3.Fængsel i 14 dage. ved dom afsagt af Københavns Byret den 25.juni 2019 for overtrædelse af bl.a. straffelovens $ 197, stk. 1,jf. stk. 2 og 3. Fængsel i 20 dage. Dommen anket. Østre Landsrets ankedom af 9. september 2019 vedrørende Køben- havns Byrets domme af 20. november 2018, 12. december 2018 og 25.juni 2019. Fængsel i 40 dage for overtrædelse af navnlig straffe- lovens 8 197, stk. 1,jf. stk. 2 og 3. Udvist med indrejseforbud i 6 år gældende indtil den 28. oktober 2025. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 14.januar 2020. Rettens begrundelse og resultat Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. udlændingelovens $ 59 b, stk. 1, 0g straffelovens 8 197, stk. 1,jf. stk. 2 0g stk 3. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der er tale om et første - gangstilfælde af overtrædelse af indrejseforbud og et tredjegangstilfælde af betleri. <anonym>Udvisnino</anonym> Betingelserne i udlændingelovens $ 24, nr 2,jf. 8 26, stk. 2, for at udvise tiltalte er opfyldt. Retten finder; at den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umid- delbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundliggende sam- fundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet) . Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte forud for nærværende sag fire gange har overtrådt straffelovens $ 197, stk. 1,jf. stk. 2 0g 3, hvorfor der således er tale om en systematisk adfærd fra tiltaltes side. Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes opholds varighed, alder; hel- bred, familiemæssig og økonomisk situation samt social og kulturel integra - tion finder retten endvidere; at tiltalte ikke har en sådan tilknytning til Dan- mark; at udvisning kan anses for at stride mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1. Ret- ten bemærker i den forbindelse; at tiltalte tidligere er udvist ved ankedom af 9. september 2019. Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til hinder for, at der sker udvisning jf. herved direktivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens 8 2, stk 3, 0g 8 26b. På den baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år Indrej - seforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger; herunder 5.430 kr. med tillæg af moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Poul H. Petersen. <anonym>Dommer</anonym> <anonym>Person</anonym> berigtiget til *) "1 <anonym>Tiltalte</anonym> 1 imedfør af 'retsple- jelovens $ 221, stk 1 den 3. april 2020 <anonym>Dommer</anonym>

211

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 22, stk. 2.

Appelleret

Straffesag

Retten i Nykøbing Falster

SS-5811/2016-NYK

Bødesag

1. instans

250/22

Færdsel;

Nej

1900-81130-00017-16

RETTEN NYKØBING F Udskrift af 'retsbogen Den 8. maj 2017 kl. 08.30 blev retten sat på Domhuset af Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-5811/2016 Politiets nr. 1900-81130-00017-16 Anklagemyndigheden mod Ingen var mødt eller tilsagt. Under hovedforhandlingen den 5. april 2017 blev der afgivet forklaring af til- talte og vidne politiassistent Tiltalte nægtede sig skyldig: Tiltalte forklarede, at det er rigtigt at han kørte et vogntog roer på tid og sted som anført i anklageskriftet. Han var på vej fra sin landbrugsejendom til Nakskov med en traktor med 2 påhængsvogne. Vogntogets længde var 18,75 m Hastigheden var 35-40 kmlt. Han havde godt udsyn i spejlene 0g kunne godt se de biler der kørte bag ham. Han vil ikke afvise, at der havde været 13 biler. Han kørte over en strækning på cirka 1,5 km. i Nørreballe. Det er rigtig, at der er 2 lommer; som vist på bilag 3. Han kunne ikke køre ind i den nederste lomme, hvor der er skravering idet der ikke var plads til traktoren der. Det er rigtigt, at der ville have været plads til traktoren i den øverste lomme; som er en buslomme. Cirka 500 m længere fremme deler ve- jen sig og trafikken ville her være blevet lettet. Der var ikke nogen modkø- rende biler og efter tidspunktet ikke noget færgetræk. Det er ikke usædvan- ligt, at der er et så stort antal biler efter ham når han kører med roer på vej til Nakskov. Det er hans opfattelse at bagvedkørende biler godt kunne have fo- retaget overhaling; men at disse måske havde holdt sig tilbage på grund af en uniformere politibil, som lå som nr. 5 bag tiltalte. Der er ikke forbud mod overhaling i Nørreballe by. Dikteret. Vedstået. Til vidneforklaring fremstod politiassistent som bekendt med sandhedspligten 0g strafansvaret og forklarede, at han den pågældende dag var på vej i retning mod Nakskov. Han var alene i en civil patruljevogn. Der var ikke andre traktorer umiddelbart foran tiltalte. Efterfølgende fortalte vid- net, at tiltalte med sin traktor havde haft 13 bagvedkørende biler. Der er en vigeplads umiddelbart inden indkørslen til Nørreballe. På det tidspunkt var imidlertid ikke så tæt på tiltaltes traktor; at vidnet har nogen mening om hvorvidt det havde været hensigtsmæssigt for tiltalte at køre ind på denne vi- geplads. Der er derimod 2 vigepladser i selve Nørreballe. Ingen af disse har blød rabat. Begge vigepladser, hvoraf den ene er en kombineret bus- og par- keringsplads; havde en tilstrækkelig længe og bredde til at rumme tiltaltes vogntog. Selve den strækning som tiltalte kørte med kø efter sig, bedømmer vidnet til 1,5 km. Der er 2 trafikanlæg på hver side af rundkørslen. Det er rig; tigt at der er dobbelt stiplede linjer i Nørreballe. Vidnet kan ikke med sikker- hed sige hvad disse linjer markerer. Det er imidlertid tilladt at foretage over- haling Vidnet har ingen sikker opfattelse af hvor lang forsinkelse tiltalte skabte med sit køretøj. Vidnet ville ikke have skrevet tiltalte hvis der havde været bløde rabatter. Det er vidnets opfattelse at tiltalte havde mulighed for, at køre ind til siden på de 2 vigepladser i Nørreballe i tiltaltes kørselsretning. Dikteret. Vedstået. Sagen sluttet. Retten hævet.

RETTEN NYKØBING F Udskrift af 'retsbogen Den 8. maj 2017 kl. 08.30 blev retten sat på Domhuset af <anonym>ommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-5811/2016 Politiets nr. 1900-81130-00017-16 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Ingen var mødt eller tilsagt. Under hovedforhandlingen den 5. april 2017 blev der afgivet forklaring af til- talte og vidne politiassistent <anonym>dne</anonym> Tiltalte nægtede sig skyldig: Tiltalte forklarede, at det er rigtigt at han kørte et vogntog roer på tid og sted som anført i anklageskriftet. Han var på vej fra sin landbrugsejendom til Nakskov med en traktor med 2 påhængsvogne. Vogntogets længde var 18,75 m Hastigheden var 35-40 kmlt. Han havde godt udsyn i spejlene 0g kunne godt se de biler der kørte bag ham. Han vil ikke afvise, at der havde været 13 biler. Han kørte over en strækning på cirka 1,5 km. i Nørreballe. Det er rigtig, at der er 2 lommer; som vist på bilag 3. Han kunne ikke køre ind i den nederste lomme, hvor der er skravering idet der ikke var plads til traktoren der. Det er rigtigt, at der ville have været plads til traktoren i den øverste lomme; som er en buslomme. Cirka 500 m længere fremme deler ve- jen sig og trafikken ville her være blevet lettet. Der var ikke nogen modkø- rende biler og efter tidspunktet ikke noget færgetræk. Det er ikke usædvan- ligt, at der er et så stort antal biler efter ham når han kører med roer på vej til Nakskov. Det er hans opfattelse at bagvedkørende biler godt kunne have fo- retaget overhaling; men at disse måske havde holdt sig tilbage på grund af en uniformere politibil, som lå som nr. 5 bag tiltalte. Der er ikke forbud mod overhaling i Nørreballe by. Dikteret. Vedstået. Til vidneforklaring fremstod politiassistent <anonym>dnet</anonym> som bekendt med sandhedspligten 0g strafansvaret og forklarede, at han den pågældende dag var på vej i retning mod Nakskov. Han var alene i en civil patruljevogn. Der var ikke andre traktorer umiddelbart foran tiltalte. Efterfølgende fortalte vid- net, at tiltalte med sin traktor havde haft 13 bagvedkørende biler. Der er en vigeplads umiddelbart inden indkørslen til Nørreballe. På det tidspunkt var imidlertid ikke så tæt på tiltaltes traktor; at vidnet har nogen mening om hvorvidt det havde været hensigtsmæssigt for tiltalte at køre ind på denne vi- geplads. Der er derimod 2 vigepladser i selve Nørreballe. Ingen af disse har blød rabat. Begge vigepladser, hvoraf den ene er en kombineret bus- og par- keringsplads; havde en tilstrækkelig længe og bredde til at rumme tiltaltes vogntog. Selve den strækning som tiltalte kørte med kø efter sig, bedømmer vidnet til 1,5 km. Der er 2 trafikanlæg på hver side af rundkørslen. Det er rig; tigt at der er dobbelt stiplede linjer i Nørreballe. Vidnet kan ikke med sikker- hed sige hvad disse linjer markerer. Det er imidlertid tilladt at foretage over- haling Vidnet har ingen sikker opfattelse af hvor lang forsinkelse tiltalte skabte med sit køretøj. Vidnet ville ikke have skrevet tiltalte hvis der havde været bløde rabatter. Det er vidnets opfattelse at tiltalte havde mulighed for, at køre ind til siden på de 2 vigepladser i Nørreballe i tiltaltes kørselsretning. Dikteret. Vedstået. Sagen sluttet. Retten hævet. <anonym>ommer</anonym>

212

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-1957/2017-OLR

Bødesag

2. instans

249/22

Færdsel;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 28.november 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Anne Thalbitzer og Helga Lund Laursen (kst.) 10. afd. nr. S-1957-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Jørgen Thomsen; besk) Nykøbing Falster Rets dom af 5. april 2017 (1-5811/2016) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at roesæsonen strækker sig fra midten af september måned til midten af januar måned. Da han blev standset; manglede han stadig at køre 20 km , før han var i Nakskov. Han forsøgte at komme hurtigt gennem Nørreballe for at genere trafikken mindst muligt. Hvis han skulle have holdt ind til siden; ville han hurtigt have dannet en ny kø, inden han havde fået traktoren op i fart igen. Han havde kørt med 30 35 kmlt gennem Nørreballe. Hans landbrug ligger således; at han ofte passerer gennem Nørreballe. I roesæsonen passerer han nok gennem Nørreballe 5 - 6 gange dagligt. Det er ikke usædvanligt, at der danner sig en kø på 12-13 biler efter hans traktor. Når der er et færgetræk, kan der hurtigt opstå en kø på 25 biler. Hans vogntog var 2,45 m. i bredden; hvilket svarer til bredden af en lastbil. Vidnet politiassistent har supplerende forklaret blandt andet, at han i roesæsonen oplever tilsvarende færdselssituationer ganske ofte. Der skal være en hale på mindst fem biler efter en roetransport, før han skrider ind. Det ville have været uden problemer for tiltalte at holde ind til siden. Der er også dårlige oversigtsforhold på strækningen; efter at man er kommet ud af Nørreballe; hvorfor det ville være vanskeligt for trafikken at overhale tiltaltes traktor frem til Højrebyvej. Der er en hastighedsbegrænsning på 50 kmlt i Nørreballe. Den kombinerede bus og holdeplads var så bred, at tiltaltes vogntog sagtens kunne holde derinde. Også den anden vigeplads er mere end 2 meter bred. Tiltaltes traktor kørte nok med 30 kmlt gennem Nørballe. Landsrettens begrundelse og resultat I forarbejderne til bestemmelsen i færdselslovens 8 22, stk. 2, (L nr: 17 af 9. oktober 1975) er anført blandt andet; at bestemmelsen sigter mod "overhalinger af køretøjer; der enten ikke følger trafikrytmen; fordi de kører med lav hastighed (f eks. traktorer eller motorredskaber ) eller som er farlige at overhale; fordi de optager meget plads (feks. motorredskaber eller større lastbiler) Endvidere anføres det, at '[hJovedreglen i 1. stk. foreslås i 2.stk fraveget ved overhaling af sådanne køretøjer, såfremt kørebanen er smal eller bugtet eller har modkørende færdsel. Efter forslaget har den overhalede i sådanne tilfælde pligt til at nedsætte hastigheden 0g om nødvendigt føre køretøjet ud til siden; så snart det er muligt; 0g eventuelt helt standse. Som anført af byretten lægges det til grund, at tiltalte har ført en traktor med to tilkoblede vogne 0g en samlet længde på 18,75 og en bredde på 2,5 meter gennem Nørreballe over en strækning på omkring 1,5 km , 0g at tiltalte i den forbindelse trak en "hale" på 13 biler efter sig. Efter bevisførelsen lægger landsretten endvidere til grund, at strækningens beskaffenhed vanskeliggjorde de bagvedkørende bilers muligheder for at foretage overhaling af tiltaltes traktorvogntog. Det lægges endelig til grund, at tiltalte gennem Nørreballe passerede 2 vigepladser; hvor det var muligt for tiltalte at trække ind og eventuelt helt standse for at lette de bagvedkørendes bilers overhaling af tiltaltes køretøj . På denne baggrund tiltræder landsretten; at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens 8 22, stk. 2, ved at have undladt at føre traktorvogntoget ind til siden for at lette overhaling af tiltaltes traktorvogntog i en situation; hvor der var flere bagvedkørende køretøjer bag tiltalte køretøj. Bødestraffen findes passende fastsat. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 28.november 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Anne Thalbitzer og Helga Lund Laursen (kst.) 10. afd. nr. S-1957-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Jørgen Thomsen; besk) Nykøbing Falster Rets dom af 5. april 2017 (1-5811/2016) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent <anonym>Vidne</anonym> Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at roesæsonen strækker sig fra midten af september måned til midten af januar måned. Da han blev standset; manglede han stadig at køre 20 km , før han var i Nakskov. Han forsøgte at komme hurtigt gennem Nørreballe for at genere trafikken mindst muligt. Hvis han skulle have holdt ind til siden; ville han hurtigt have dannet en ny kø, inden han havde fået traktoren op i fart igen. Han havde kørt med 30 35 kmlt gennem Nørreballe. Hans landbrug ligger således; at han ofte passerer gennem Nørreballe. I roesæsonen passerer han nok gennem Nørreballe 5 - 6 gange dagligt. Det er ikke usædvanligt, at der danner sig en kø på 12-13 biler efter hans traktor. Når der er et færgetræk, kan der hurtigt opstå en kø på 25 biler. Hans vogntog var 2,45 m. i bredden; hvilket svarer til bredden af en lastbil. Vidnet politiassistent <anonym>Vidnet</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at han i roesæsonen oplever tilsvarende færdselssituationer ganske ofte. Der skal være en hale på mindst fem biler efter en roetransport, før han skrider ind. Det ville have været uden problemer for tiltalte at holde ind til siden. Der er også dårlige oversigtsforhold på strækningen; efter at man er kommet ud af Nørreballe; hvorfor det ville være vanskeligt for trafikken at overhale tiltaltes traktor frem til Højrebyvej. Der er en hastighedsbegrænsning på 50 kmlt i Nørreballe. Den kombinerede bus og holdeplads var så bred, at tiltaltes vogntog sagtens kunne holde derinde. Også den anden vigeplads er mere end 2 meter bred. Tiltaltes traktor kørte nok med 30 kmlt gennem Nørballe. Landsrettens begrundelse og resultat I forarbejderne til bestemmelsen i færdselslovens 8 22, stk. 2, (L nr: 17 af 9. oktober 1975) er anført blandt andet; at bestemmelsen sigter mod "overhalinger af køretøjer; der enten ikke følger trafikrytmen; fordi de kører med lav hastighed (f eks. traktorer eller motorredskaber ) eller som er farlige at overhale; fordi de optager meget plads (feks. motorredskaber eller større lastbiler) Endvidere anføres det, at '[hJovedreglen i 1. stk. foreslås i 2.stk fraveget ved overhaling af sådanne køretøjer, såfremt kørebanen er smal eller bugtet eller har modkørende færdsel. Efter forslaget har den overhalede i sådanne tilfælde pligt til at nedsætte hastigheden 0g om nødvendigt føre køretøjet ud til siden; så snart det er muligt; 0g eventuelt helt standse. Som anført af byretten lægges det til grund, at tiltalte har ført en traktor med to tilkoblede vogne 0g en samlet længde på 18,75 og en bredde på 2,5 meter gennem Nørreballe over en strækning på omkring 1,5 km , 0g at tiltalte i den forbindelse trak en "hale" på 13 biler efter sig. Efter bevisførelsen lægger landsretten endvidere til grund, at strækningens beskaffenhed vanskeliggjorde de bagvedkørende bilers muligheder for at foretage overhaling af tiltaltes traktorvogntog. Det lægges endelig til grund, at tiltalte gennem Nørreballe passerede 2 vigepladser; hvor det var muligt for tiltalte at trække ind og eventuelt helt standse for at lette de bagvedkørendes bilers overhaling af tiltaltes køretøj . På denne baggrund tiltræder landsretten; at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens 8 22, stk. 2, ved at have undladt at føre traktorvogntoget ind til siden for at lette overhaling af tiltaltes traktorvogntog i en situation; hvor der var flere bagvedkørende køretøjer bag tiltalte køretøj. Bødestraffen findes passende fastsat. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

213

Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237 og våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1 mv.

Appelleret

Straffesag

Retten i Hillerød

SS-2150/2016-HIL

Nævningesag

1. instans

255/22

Forbrydelser mod offentlig myndighed; Liv og legeme; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Nej

0900-73112-00017-15

Retten Hillerød DO M afsagt den 17.juni 2016 Dommerne Rettens nr. 9-2150/2016 Politiets nr. 0900-73112-00017-15 Anklagemyndigheden mod Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 28. april 2016. er tiltalt for 1 overtrædese af våbenlovens_ 1@ stk 2jf: 8 4 stk våbenbekendtgørelsens 8 SZ stk. 4 jf. 8 16 stk. 1 nr. 3 ved den 24. august 2015 ca. kl. 08.45 på Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48 1 Hillerød, uden politiets tilladelse, at have besiddet en springkniv med en klinge på ca. 8,5 cm. 2 overtrædelse af våbenlovens 1@ stk 2_if 8 4 stk våbenbekendtgørelsens 8 S5Z stk. 4 jf 8 16 stk. Lnr. 5 ved den 5. november 2015 ca. kl. 13.15 ved Hillerød Handelsgymnasium; Trollesmindealle 24 i Hillerød, uden politiets tilladelse; at have besiddet en enhåndsbetjent foldekniv med en klinge på ca. 7,7 cm. 3 manddrab efter straffelovens 232 ved den 5. november 2015 ca. kl. 13.15 på et stisystem ved Hillerød Handelsgymnasium; Trollesmindealle 24 i Hillerød, at have stukket 1 brystet med en kniv, hvilket havde til følge, at afgik ved døden senere samme dag kl. 15.50. 4 overtrædelse af straffelovens 124 stk 5 nr 2 jf stk4 ved den 25. november 2015 ca. kl. 23.00, som varetægtsarrestant i surrogat på den lukkede ungdomsinstitution Sølager, uretsmæssigt at have været i besiddelse af en mobiltelefon. 5. overtrædelse af straffelovens_ 1lI stk 1, ved i perioden fra den 24. januar 2016 ca. kl. 22.00 til den 26. januar 2016 ca. kl. 14.10 på ungdomsinstitutionen Sølager; Adresse ?7 1 der er ansat som pædagog på institutionen; idet tiltalte den 24. januar 2016 ca. kl. 22.00 flere gange skubbede til forsøgte at nikke hvoraf det ene slag ramte på den ene skulder; samt løftede en metalknagerække op over sit hoved samtidig med, at han gjorde tegn til om, at han ville slå ham med knagerækken; ligesom tiltalte udtalte; at han ville få sine venner til at slå eller lignende samt spurgte om han nogensinde havde haft en pistol rettet imod sit hoved og i tiden efter episoden op til den 26. januar 2016 ca. kl. 14.10 flere gange at have formet sin hånd som en pistol og peget med den på når han gik forbi ham. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en springkniv, en enhånds - betjent foldekniv og en mobiltelefon med oplader hos jf. straffelovens $ 75, stk. 2, nr.1. har erkendt sig skyldig i forhold 1, 20g 4 og erkendt sig delvist skyldig i forhold 5. I forhold 3 har tiltalte nægtet sig skyldig i manddrab efter straffelovens $ 237, men har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 246, idet tiltalte har erkendt at have stukket med en kniv, der gik ind i hjertet. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden. Erstatningskrav Bistandsadvokat; advokat Jan Aarup; har på vegne af afdødes mor og afdødes tvillingesøster påstået, at tiltal - te skal betale følgende erstatning: Vedrørende 8 26a-erstatning Vedligeholdelse af gravsted, jf. bilag 20 år á 655,00 kr. Ialt Vedrørende 8 26a- erstatning har anerkendt erstatningspligten og har overladt det til retten at fastsætte erstatningsbeløbets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af 0g vidnerne har vedrørende forhold 1 forklaret;, at det er korrekt, at han den 24.juni 2015 var i besiddelse af en kniv på Erhvervsskolen. Han havde fået den af et par dage forinden. Der kom en lærer, som sagde; at nogle af de andre unge havde set, at han havde en kniv. Han blev smidt ud af skolen og tog hjem. Han havde bare kniven på sig 0g havde ikke noget at bruge den til. Han ville ikke udtale sig om, hvorfor han havde kniven på sig. Det var i august sidste år, og han kan ikke huske så meget. Tiltalte har vedrørende forhold 4 forklaret, at det er korrekt, at han havde en mobiltelefon på Sølager;, Telefonen var på hans værelse og blev fundet af personalet. Tiltalte har vedrørende forhold 5 forklaret; at han har været anbragt på Sølager, er pædagog på Afdlelinnen] Tiltalte har været underlagt brev- 0g besøgskontrol. En pædagog havde ringet til hans forældre og sagt, at tiltalte havde lavet problemer, selvom de andre også havde medvirket. Han blev trist og derfor også sur. Han smed en fjernbetjening i gulvet. F2 tog fat i ham og lagde ham på gulvet, hvilket han blev sur over: F2 lagde ham også ned på gulvet inde på værelset. De har snakket om episoden efterfølgende, ogF2 kan godt forstå, at han blev sur. Det er lang tid siden; og han huskede ikke så meget af det i dag; Han huskede ikke; om han slog ud efter F2] eller prøvede at nikke F2 en skalle. Han havde fat i en knagerække og løftede den over hovedet. Han havde ondt i armen. Han sagde tilF2 at han ville få sine venner til at slå ham ihjel. Han huskede ikke; om han sagde, at han ville nakke F2 Han spurgte F2 om han havde haft en pistol rettet imod sit hoved, og han formede sin hånd som en pistol og pegede mod F2 når han gik forbi ham. Tiltalte har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at han fandt ud af, hvem var 'tirsdag den 3. november 2015. Han var sammen med nogle drenge nede i Hillerød by. Der var en, der gav ham en lighter. De stod foran kiosken Jackpot. Han havde ikke noget at bruge lighteren til, så han fyrede den ned i gulvet;, hvor den eksploderede. og hans venner gik forbi, de var 4-5 stykker. Han kastede ikke lighteren mod og hans venner. Han vidste, hvem én af vennerne var, det var råbte: "Hvad fuck laver du?" og råbte: "Hvad fuck laver I?" En af hans venner råbte til at hun skulle gå videre. Han fik senere samme aften at vide af Han kastede ikke lighteren efter 0g "Din lille luder, gå videre' kiggede meget skummelt; men tiltalte grinede 0g gad ikke gøre mere ved det. Episoden foregik ved 15 tiden. Han kontaktede senere på Facebook 0g spurgte hende, hvem det var, der råbte. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og (ekstrakt Is. 90-91) forklarede tiltalte; at han gerne ville spørge om de havde et problem; og om de skulle løse det på en god måde. Det betød, at de skulle tale om tingene. Han ønskede ikke at tale med om problemet, fordi hun var en pige. Han ville tale med en dreng og løse problemet. Han ville derfor tale med ville ikke give ham Han skrev derefter til på Facebook. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og (ekstrakt II s. 116-118) forklarede tiltalte, at "Ewo" betyder "hallo" . Han boede på det tidspunkt i der er hans gamle kvarter. Han ville gerne mødes med og snakke om tingene. Han syntes, at der skulle være gensidig respekt mellem dem. De skulle ikke mobbe hinanden, men tale pænt om tingene. De aftalte at mødes om onsdagen: sagde; at tiltalte skulle komme til Østerbro. Tirsdag aften var tiltalte i en fodboldhal på var farlig, når han var på stoffer, 0g at ville stikke tiltalte ned, når han var på stoffer. Han blev advaret om, at var en farlig type, hvis man var alene med ham. provokerede ham og omvendt. Tiltalte prøvede at stoppe med at skrive tirsdag aften eller onsdag. Han spurgte om han stadig havde et problem med ham. Han tænkte ikke så langt. Foreholdt dele af Facebook - korrespondance mellem tiltalte og (ekstrakt Is. 114-115) forklarede han, at han og tirsdag aften lavede en aftale om at mødes næste dag; Han glædede sig til at tage en snak om tingene. Om onsdagen var i skole 0g tiltalte ville ikke provokere ham i skoletiden: Han mødte i bussen på vej ud til Handelsskolen. Han ignorerede stod der, men han gik ikke hen til var i skole; 0g det respekterede han. KI. 13.20 hørte han, at lavede sjov med ham. Han skrev til som skrev tilbage; at tiltalte skulle komme ned i byen. Han tog ned i byen; men der var heller ikke. Han tænkte, at både i bussen 0g på skolen; og han stod og ventede ved bussen kl. 13.20 som aftalt. Der var nogle af hans 0g var gået til lægen: Han tog ud på skolen for at få problemet løst. De skulle snakke om tingene. Foreholdt Facebook-korrespondance mellem tiltalte og den 3. november 2015 kl. 18.04 (ekstrakt Is. 116) forklarede tiltalte, at han 0g provokerede hinanden. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og (ekstrakt IIs. 1l1) forklarede tiltalte, at og han fortsatte med at skrive sammen over Facebook: Han syntes, at det var en provokation; at han både mødte op på skolen og nede i byen; uden at foreslog at de skulle mødes om torsdagen den 5. november 2015 kl. 17.00 ved Posen 0g slås med knytnæver. Han huskede ikke; om skrev det. De talte også sammen i telefonen onsdag aften. De talte om, at tiltalte var sur over, at han var kommet ud for at snakke om tingene, 0g var provokerende. sagde i telefonen; at de skulle slås med knytnæver kl. 17.00 næste dag ved Posen. Han følte, at legede rundt med hans hjerne. Han blev provokeret. Han skrev derfor videre i et grimt sprog, hvilket han beklager. Han gad ikke bruge mere tid på Foreholdt Facebook-korrespondance mellem tiltalte 0g den 4. november 2015 kl. 23.01 (ekstrakt Is. 108) forklarede tiltalte, at han ikke kørte rundt kl. 23.00. Det var bare noget, han skrev. Foreholdt Facebook- korrespondance mellem tiltalte 0g den 4. november 2015 kl. 23.16 (ekstrakt II s. 107) forklarede tiltalte; at man kan ringe op til hinanden via Facebook. Han huskede ikke; hvornår han talte sammen med fortsatte med at skrive sammen om torsdagen. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og (ekstrakt I s. 104-106) forklarede tiltalte; at det ikke var ham; der foreslog at mødes om torsdagen kl. 17.00. Det var der aftenen før havde sagt i telefonen; at de skulle mødes i byen. Han fulgte op på denne aftale om torsdagen 1 Facebook-korrespondancen. "Mand mod mand' betød, at de skulle tage den med knytnæver uden at indblande andre. Det skulle ske dagen efter på Posen kl. 17.00. Om torsdagen sad han på biblioteket i Hillerød ved en computer. Både ringede til ham. De kom begge to over til biblioteket. På et tidspunkt talte i telefonen. Tiltalte talte også med telefon. Han var ikke klar over, om talte først med svinede hinanden til. lavede en aftale om, at de skulle tale sammen på Handelsskolen. Det havde tiltalte ikke lyst til. Han kunne mærke, at der var problemer, men lovede, at de ville hjælpe ham; hvis venner hoppede på ham: svinede ham til. hånede ham og sagde, at han skulle være på kontanthjælp resten af sit liv. nedgjorde på et tidspunkt hans familie, og derefter blev det en æressag. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og (ekstrakt I s. 108) forklarede tiltalte, at han godt kan have indtalt en besked til på Facebook. Det provokerede ham, at nævnte hans forældre i samtalen. Det var over grænsen at skrive noget om hans forældre. havde ikke været med ved Jackpot om tirsdagen. og tiltalte havde en gruppechat på Facebook. intentioner. Han skrev også med alene. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og (ekstrakt I s. 155 og 159-160) forklarede tiltalte; at "Wur" betyder 'slås" . "Skal vi Wur ham" betød, at de skulle tæske ham. At "shaber ham og alle hans shebabs" betød at slå ham og alle hans venner. Det betød, at ville hjælpe med at slås, hvis der kom venner. Han havde ikke før tænkt over; at det skulle ske i tunnellen. Det var bare noget; som han skrev. Han var meget irritereret. Han huskede ikke at have sagt til nogen; at han ville "choppe' At 'choppe' kan godt have noget med kniv at gøre. Han huskede ikke; om det var noget, han sagde om onsdagen: På biblioteket foreslog at de skulle tage til Handelsskolen. Han følte sig presset af og han nu kunne tage den mand mod mand. Det aftale møde på Posen kl. 17.00 blev dermed flyttet. Han tog bussen ud til Handelsskolen sammen med 0g om de kunne skaffe en kniv. havde tidligere givet ham en kniv, men han kunne ikke skaffe en kniv igen. Han spurgte om kniven om onsdagen. Foreholdt Facebook-korrespondance mellem tiltalte og (ekstrakt IIs. 172-173) bekræftede tiltalte, at han også spurgte var ikke en ven, men blot en som han kendte. Han spurgte om han kunne skaffe en kniv, da han følte sig meget truet af var farlig, når han var på stoffer; og han havde hørt, at ville stikke ham ned. Han ville derfor have en kniv på sig hvis der skete noget. Han var irriteret på 0g derfor tænkte han ikke på at stoppe kontakten med havde ingen kniv. Om onsdagen spurgte han~ om en kniv, 0g om torsdagen spurgte han gav ham en kniv på vejen ned mod bussen; 0g inden han hoppede ind i bussen. De tog ud på Handelsskolen. Da de ankom på skolen; var der en, der råbte, at og hans venner stod klar. Der stod 30-40 stykker. Foreholdt oversigtskort og foto (ekstrakt I, s. 165) forklarede tiltalte, at de gik ind ad hovedindgangen på Handelsskolen: stod og røg på stien ned mod tunnelen; mens alle vennerne stod oppe i starten af stien, hvor tiltalte også selv stod til at starte med. stod alene, da talte sammen i 2-3 minutter; hvorefter kaldte på ham. Han kunne ikke høre, hvad de talte om sagde igen nogle grimme ting og svinede ham til. Han syntes ikke; at det var rimeligt; at stod der og sagde sådan til ham foran alle sine venner. De gik ned mod tunnellen. Han sagde, at han ikke ville have problemer; men kaldte ham blandt andet negersvin og sagde, at han var blevet mobbet siden de små klasser. Han blev irriteret 0g sagde; at han 0g skulle snakke. De gik ned mod tunnellen. Foreholdt foto (ekstrakt I s. 163) forklarede tiltalte, at de stod ved tunnellen; som personerne på billedet står. Han ville slås med med knytnæver. Der stod en cyklist lige i nærheden, 0g der stod også nogle andre personer. 3 gange, om sagde; at han havde en onkel; som var medlem af Bandidos og kaldte ham skældsord. Til sidst fik han nok 0g stak en lærestreg. Det var ikke med vilje, og han er meget ked af det. Han havde kniven i lommen og tog den derfra. Han brugte kniven efter, at var gået et skridt imod ham med knyttet næve, 0g efter havde kaldt ham skældsord. Han følte sig truet og presset af en advarsel. Han havde fået at vide af ville stikke ham ned. Han så ikke, hvad knyttede formentlig højre hånd og gik et skridt frem. Han tog i dette sekund kniven op og stak nedefra og op, men han kunne ikke rigtig huske det. Han nåede ikke at tænke; da adrenalinen pumpede. Han tænkte ikke på at løbe væk. Han så ikke en kniv på men han havde hørt, at var farlig. Han følte sig truet og tænkte ikke på, at han kunne løbe væk. Knivstikket var en advarsel. Han tænkte ikke på, at det kunne være farligt at stikke stod stadig ved siden af, da det skete. Ingen havde bedt om at gå. Han så cyklisten stå ovre ved lygtepælen; og der var også nogle andre personer. Forevist oversigtskortet udpegede tiltalte; hvor cyklisten 0g de øvrige personer stod ved tunnellen. sagde til tiltalte; at han skulle løbe. stod op, da han løb derfra. Han havde indtil dette tidspunkt ikke tænkt på at stoppe op og tage hjem. Da han løb derfra hørte han sirener fra politi 0g ambulance. Han blev nervøs. Han løb op til VUC, hvor han var en times tid. Her mødtes han med 3 venner, herunder De havde skrevet sammen på Facebook. Vennerne sagde, at han skulle tage hjem til sine forældre. Han fik at vide; at hans mor var ked af det 0g græd. Han fik bulen i hovedet efter et knytnæveslag fra en af dem; som han mødtes med. Han blev slået, fordi det, han havde gjort; var dumt. Han huskede ikke, hvad han fortalte politiet herom. Foreholdt sin forklaring til politiet den 22 november 2015 (ekstrakt III s. 32, 2. afsnit, 4.-7.linje) forklarede tiltalte, at 0g at har tilknytning til Bandidos. LTF havde intet med dette at gøre Han havde fortsat kniven; da han mødes med de andre på VUC. Han smed kniven fra sig nogle timer efter ved Fredskovhellet. Han bekræftede, at det var den foreviste kniv, som han smed væk. Han smed den selv væk. Det hele startede, da ville slås med ham. Det satte det hele i gang, og det var derfor, at han opsøgte på Facebook; 0g det var derfor, han tog ud til Handelsskolen onsdag 0g torsdag. Han har det skidt med, at er død. Han er ked af det på familiens vegne. Han har det skidt i forhold til pressen og familien. Han håber, at dommerne dømmer efter beviserne og ikke efter, hvad der bliver skrevet i pressen. Han græder hver aften; og sagen har påvirket ham meget. Når tiltalte skriver på Facebook, er det normalt, at han bruger "gadesprog' selvom det lyder grimt. Det er normalt at bruge slangudtryk, der hvor han er vokset op. Det gik op for ham, at han og skulle slås; onsdag aften. Han ville gerne slås med Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og (ekstrakt II s. 111) forklarede tiltalte; at han og om onsdagen stod tæt på hinanden ude på Handelsskolen: Han kontaktede ikke når han var i skole. Han foreslog i første omgang Det ville ikke. Det blev Posen; da der var lige langt for begge. Foreholdt Facebook-korrespondance mellem tiltalte og den 5. november 2015 kl. 10.19 (ekstrakt I s. 104) forklarede tiltalte, at det nok var forslag at de skulle mødes ved Posen. Han foreslog selv, at de skulle møde ved Jackpot. Han huskede ikke; om skrev noget om, hvad den 4. november 2015 kl. 22.24 (ekstrakt IIs. 157) forklarede tiltalte, at om tirsdagen havde sagt, at han ville stikke tiltalte ned. Det havde havde ikke sagt det til tiltalte direkte. gav han kniven om onsdagen 2 minutter før, de steg ind i bussen. sagde, at han havde fået kniven fra en bekendt. Han spurgte tog kniven op 0g gav den til ham. Ude på Handelsskolen stod først alene. sagde ikke; at de skulle tage den mand mod mand. Da han hørte, at onkel var medlem af Bandidos, blev han bange. Han vil ikke have noget med rockere at gøre. Efter knivstikket gik der nok 1-2 minutter, før han begyndte at løbe. Han stod og kiggede lidt, 0g råbte "løb"' . Det føltes som lang tid, før han løb. stod stadig op; da han løb. Han stak ikke for at dræbe. Han stak for at advare Han troede ikke; at man kunne dø af et knivstik. Om eftermiddagen fik han at vide, at var død. Først troede han ikke på det. Han havde først hørt, at tilstand var stabil. Ca. 10-20 minutter før han blev anholdt, hørte han;, at var død. Han blev ked af det. Han havde ikke stukket ville dø. Foreholdt sin forklaring til politiet den 22. november 2015 (ekstrakt III s. 29, 3. 0g 4. afsnit) forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han og stod med en meters afstand. stod i nærheden, men han ved ikke, hvad gik frem mod ham. Det er det; som han har sagt her i retten, der er det rigtige. Han huskede ikke; at han har fortalt anderledes til politiet. Foreholdt sin forklaring til politiet den 22. november 2015 (ekstrakt II s. 30, 2. nye afsnit) forklarede tiltalte, at han havde fået at vide; at venner havde knive Det er rigtigt; at han har forklaret sådan til politiet. venner kunne give knivene videre til De er alle jævnaldrende. Han ser ikke op til de er bare nogen, som han går rundt med. har forklaret, at han har kendt tiltalte siden barndommen. De er tætte venner. Han har kendt i 1 års tid. De var også venner. Tirsdag den 3.november 2015 stod han ved en gyde ca. 3-4 meter fra episoden med lighteren. Han havde svært ved at huske, hvad der skete. Der blev kastet en lighter; som røg over mod nogle personer. De personer var gik med. Der blev råbt lidt, men han huskede ikke hvad. Episoden sluttede; 0g og hans venner gik videre. Han hørte herefter; at der var et problem mellem tiltalte og Der var en konflikt over Facebook. Han skrev selv med begge parter. Han huskede ikke, hvem han skrev med først. Det var onsdag aften; at de skrev sammen. Han huskede ikke; om han havde talt med tiltalte inden han skrev til Han huskede ikke; hvad de skrev sammen. Han var ikke fanget i midten mellem tiltalte 0g De skrev alle tre sammen om problemet. Han troede ikke; at der var et problem. Ting sker, 0g det er ikke alting, man skal tage alvorligt. Han tog ikke dette alvorligt. Han huskede ikke; om tiltalte var sur på skrev noget om tiltaltes familie. Han mødte først om torsdagen på Handelsskolen. Forinden mødte han tiltalte på biblioteket, hvor også kom. De sad stille og roligt på biblioteket ved to computere. De talte ikke om problemet med Han huskede ikke; om tiltalte sagde, at han havde skrevet med eller han blev ringet op af fra byen. De skulle have løst problemet med, at havde talt om tiltaltes forældre. og tiltalte havde en konflikt; som eskalerede. Han gav på et tidspunkt telefonen til tiltalte; der også talte med Han hørte ikke; hvad tiltalte 0g De aftalte at mødes med ude på skolen og løse konflikten. De skulle bare snakke om problemet. Det kan godt være, at tiltalte har spurgt ham; om han havde en kniv, men han huskede det ikke. De tog bussen ud til Handelsskolen. Han huskede ikke, at tiltalte inden de gik ind på skolen spurgte; om han havde en kniv. Han huskede ikke; om gav tiltalte en kniv. Han vidste ikke; om tiltalte spurgte om han havde en kniv. Han så ikke give tiltalte en kniv. De ankom til Handelsskolen i frikvarteret; og de gik ind ad hoveddøren. De gik hen til en lang sti, hvor der var en tunnel 10-15 meter længere væk. Forevist foto (ekstrakt I s. 163) forklarede vidnet, at stod ude på stien, da de ankom. Der var ikke nogen; der kom hen og sagde noget. og tiltalte gik alle 3 ned mod tunnellen. Han huskede ikke; om de standsede op undervejs. Han blev stående. De tre gik længere ned ad stien; og han kiggede derefter ikke længere efter dem. Han stod og snakkede med nogle af sine og råbe, 0g de løb ned til ham. Han så hverken tiltalte eller Derefter hørte han sirener. Han var der ikke; da ambulancen kom. Han så ikke tiltalte senere på dagen. Han så heller ikke kniven efterfølgende. Han huskede ikke; at han havde været ude og vise politiet et sted, hvor kniven kunne være. Vidnet forklarede herefter, at han så tiltalte en time eller to senere oppe ved Fredskovhellet. Tiltalte stod sammen med nogle andre mennesker, som han ikke ønskede at nævne navnene på. De gik lidt frem og tilbage. Der var nogle, som gik, og han gik også selv hjem. Han så ikke kniven undervejs. Foreholdt sin forklaring til politiet den 6. november 2015 (ekstrakt IIIs. 60, 3.0g 4.nye afsnit) forklarede vidnet, at politiet efterfølgende kom hjem til ham og oplyste; at de havde oplysninger om, hvor kniven var. Politiet truede ham med straf, hvis han ikke sagde noget. Tiltalte havde fortalt vidnet; hvor våbenet var. Han fortalte dette til politiet, men han vidste ikke; om det var sandt. Han kom op til stedet med politiet, og han fortalte; at det godt kunne være, at gerningsvåbenet var der. Han fortalte tiltalte; hvem var. Han huskede ikke; om det skete tirsdag eller onsdag. Der har været grimt sprog mellem dem. Han huskede ikke præcist; hvad der blev sagt. Det kan godt være, at han sagde til tiltalte, at havde et problem med tiltalte. Det kan også godt være, at han sagde til tiltalte, at ville slås. De to dage var meget komplicerede. Han vidste ikke rigtig, hvad hans rolle var. Om torsdagen mødte han nogle venner ude på Handelsskolen; og da de andre tre gik, tænkte han; at de løste problemet selv. Det var tilfældigt, at han ikke gik med. Det kan godt være, at gav tiltalte en kniv, men han så det ikke. Foreholdt dele af sin forklaring til politiet den 9. februar 2015 (ekstrakt III s 66) bekræftede vidnet forklaringen. Han talte med i telefonen en halv time efter knivstikkeriet. De talte ikke om kniven. Der var en hel masse folk, der snakkede sammen, da de kom. Der blev også råbt. De fik at vide, at stod klar med 30-40 venner, som ville banke tiltalte. Tiltalte havde fortalt, at onkel var medlem af Bandidos. Det var han ikke glad for. Tiltalte sagde; at han var bange for, at der var mange; der ville møde dem derovre. Det kan godt være, at og at tiltalte derefter blev kaldt derover. Ham så dem først; da de var på vej ned mod tunnelen. Han stod og småsnakkede med sine venner. Han huskede ikke; at der var nogen; der sagde, at og tiltalte skubbede til hinanden. Foreholdt sin forklaring til politiet den 6. november 2015 (ekstrakt III s. 57, 1. 0g 2. linje) forklarede vidnet; at han var meget chokeret over det skete; da han talte med politiet; 0g at der var en del ting som han forklarede til politiet; der ikke passede. Dette var noget af det, der ikke passede. Tiltalte var meget chokeret 0g ked af det om eftermiddagen. I starten vidste tiltalte ikke, at var død, begyndte tiltalte at græde. Foreholdt sin forklaring til politiet den 9. februar 2015 (ekstrakt IlI s. 66, 4. afsnit og sidste afsnit) bekræftede vidnet sin forklaring til politiet. Hvis han havde set, at tiltalte havde en kniv, var han ikke taget med tiltalte ud til Handelsskolen. Han ville have set det, hvis havde givet tiltalte en kniv på vej til bussen. har forklaret, at han har kendt tiltalte i et 1/2-1 års tid. De var ikke tætte venner og mødtes ikke så ofte. Han var ikke til stede om tirsdagen ved episoden med lighteren. Han hørte, at havde truet tiltaltes familie. Tiltalte og havde skrevet sammen. Tiltalte havde råbt efter havde svinet tiltaltes familie til. Tiltalte sagde, at han havde brug for hjælp, da og hans venner ville slås med ham. Han huskede ikke præcis, hvornår det skete. Tiltalte skrev til ham midt om natten; om at der var en dreng, der havde svinet ham til og ville slås. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte 0g vidnet (ekstrakt Is. 160) forklarede vidnet, at han tirsdag aften hørte om tiltaltes konflikt med "Wur" betyder 'slås" Tiltalte skrev til ham; da han var på vej hjem fra træning sent om aftenen. Vidnet svarede hurtigt, da han var træt. Næste morgen skrev tiltalte til ham igen. Han havde set før de mødtes face to face om torsdagen. Han søgte efter på Facebook, men genkendte ham ikke der. Tiltalte skrev, at han ville "choppe' det vil sige stikke ham ned og slås med ham. Han skrev til tiltalte, at hvis tiltalte gjorde noget, ville han smadre ham. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og vidnet (ekstrakt I s. 158) forklarede vidnet, at han skrev til tiltalte, at han skulle være den kloge. Alle kan svine hinanden til og true hinanden. Han skrev til tiltalte; at tiltalte skulle lade være med at tage en beslutning, når han var sur. Man skal ikke tage en diskussion over Facebook. Det er bedre at tage en snak med hinanden eller gå ned i bokselokalet og slå på hinanden. Han talte ikke med da han var på vej hjem fra træning. Vidnet spurgte sagde, at han og tiltalte havde svinet hinanden til, og at tiltalte ville tage den mand mod mand. Det ville også. Når han skrev til tiltalte, at det skulle 29 'gøres klogt" , mente han, at tiltalte skulle overveje; hvad der blev skrevet. Han syntes; at de skulle tale med Foreholdt dele af Facebook- korrespondance mellem tiltalte 0g vidnet (ekstrakt Is. 155-157) forklarede vidnet, at han skrev til tiltalte, at han ikke skulle true over chatten. og tiltalte havde skrevet mange dumme beskeder til hinanden over chatten. De skulle i stedet snakke ud om det. Det sagde han også til De kunne ikke løse konflikten over chatten. Han skrev ikke selv dumme beskeder i vrede. Når han skrev "Ingen ved men alle spørger"' hentydede han til en sang. Han var meget træt efter træningen. Han havde ikke et problem med at smadre en person, men det skulle ikke være på gaden; men i et bokselokale. Han havde ikke behov for at hente 3, 4 eller 5 drenge for at hoppe på én. Det skal man ikke blande andre indi_ og tiltalte skulle tage den mand mod mand. Han ville tage sig af venner; hvis de blandede sig. Han skulle ikke smadre dem; blot holde dem væk. Han vidste ikke; at der var en tunnel, da de skrev sammen. Der var ingen aftale mellem ham og tiltalte om, at de skulle "tage' Han sagde til både tiltalte og at de ikke skulle blande andre ind i det, hvis de ville slås. På vej ind i tunnellen spurgte han om han ville have nogle venner med. Han vidste ikke; hvorfor han blandede sig i deres konflikt. Han ville gerne stoppe problemerne mellem de to. Hans rolle var at stoppe konflikten. Da han talte med at det var en dum situation; som var startet på grund af en chatsamtale. Vidnet var ikke med ude på skolen om onsdagen. Om torsdagen mødte han tiltalte på biblioteket. Tiltalte var sur og helt oppe at køre. Han hilste også på nogle andre drenge. var også på biblioteket. Han hørte på et tidspunkt tiltalte tale i telefon; hvor han sagde "jeg knepper dig" og svinede en til. Han tog telefonen fra tiltalte og kunne ikke høre med det samme, at det var Personen i røret, sagde også "'jeg knepper dig' Vidnet præsenterede sig 0g sagde, at han syntes, at de skulle tale sammen. Det var enig i, 0g de lavede en aftale om at mødes på skolen. Vidnet sagde; at han syntes; de skulle droppe det hele og finde en løsning. Tiltalte grinede 0g var oppe at køre. Tiltalte, ~ 0g vidnet tog afsted til skolen. De tog bussen. Tiltalte spurgte ikke; om han havde en kniv, som tiltalte kunne låne. Han vidste ikke, at tiltalte havde en kniv. Han har hørt, at tiltalte har fortalt;, at det var ham; der gav kniven til tiltalte. Det har han ikke gjort, 0g der er heller ikke fundet fingeraftryk fra ham på kniven. Hvis han havde vidst; at tiltalte havde en kniv, ville han have taget den fra tiltalte De stod af bussen ved Handelsskolen og gik mod indgangen. Der kom nogle drenge ud og sagde; at der stod 5-6 drenge klar til at slås. Han blev chokeret; da han troede, at de skulle tale. Der var ikke nogen, der sagde noget om knive. De andre stod ved cykelstien og røg. stod alene lidt længere nede af stien. stod på stien midt imellem de to lygtepæle; som man kan se på foto (ekstrakt I s. 165). venner stod tættere på skolen et stykke væk fra Han bad tiltalte om at vente ved vennerne, og han gik ned til som han kendte fra boksning. Han kom ned til hilste på ham stille og roligt 0g spurgte; hvad problemet var. forklarede, hvordan der var kastet en lighter efter ham 0g om truslerne på chatten. gav ham sin version af historien sagde, at tiltalte havde truet ham og sagt; at han ville kneppe ham og stikke ham ned. Han sagde til at det ikke var den samme historie, som tiltalte fortalte. Vidnet kaldte på tiltalte; og tiltalte kom over til dem. Tiltalte fortalte nu den samme historie, som Vidnet blev sur på tiltalte; da det viste sig, at det var tiltalte; der havde startet problemerne. Så kunne man ikke gøre andet end at sige undskyld eller gå fra stedet. Tiltalte havde inden de kom til Handelsskolen fortalt en anden historie. Han blev sur på tiltalte. Tiltalte 0g begyndte at tale sammen. De sagde; at de ville tage den mand mod mand. Da han tog mobilen fra tiltalte på biblioteket; var med på, at de skulle snakke. Han huskede ikke, hvem af dem; tiltalte eller der startede med at sige mand mod mand. og tiltalte var enige om at gå væk fra folk; og de begyndte begge af gå. De stoppede og stod og grinede. Han sagde til dem, at han troede, at de skulle snakke om problemet. og tiltalte begyndte at snakke 0g hidse sig op igen. De ville fortsat tage den mand mod mand. De begyndte at gå igen og stoppede lige før tunnellen. spurgte vidnet; hvorfor han fulgte efter dem. skubbede ham og sagde, at han skulle skrubbe væk, at han skulle gå. og tiltalte gik videre og stoppede efter tunnellen. Han prøvede at stoppe dem igen 0g sagde; at de skulle tage sig sammen og ikke gøre det til et problem. Foreholdt foto (ekstrakt I s. 163) viste vidnet, hvor de alle tre stoppede efter tunnellen. Han sagde igen til tiltalte 0g at de ikke skulle gøre det til et større problem. 0g tiltalte grinede af hinanden 0g sagde; at de ville tage den mand mod mand. bad vidnet om at lade være med at følge efter dem. Vidnet vendte sig derefter rundt og kiggede op mod de andre på den anden side af tunnellen. Han hørte nu sige 'av" Der gik få sekunder fra han vendte sig rundt og til, at sagde 'av" . Han hørte ikke, om der var en ordveksling mellem og tiltalte forinden. Før de tog til Handelsskolen havde han hørt, at havde en relation til Bandidos. Det var ikke noget, som han hørte fra Der gik 3-5 sekunder fra han vendte rundt, til han hørte gik hen mod tunnellen og holdt sig til brystet. Der var ikke blod, og han troede bare, at der var tale om et slag Han undrede sig over, at tiltalte løb, hvis det bare var et slag; faldt ned på knæ med ryggen op ad muren i tunnellen. Folk begyndte at råbe på ambulance. Der var lidt blod på trøje, da de fjernede hans hånd. Der var flere elever; som begyndte at give førstehjælp. Han havde selv lige taget kørekort; og han prøvede at give frie luftveje. Der gik lang tid, før der kom nogle lærere. Politiet kom; og de fik at vide, at de skulle gå væk. Han så ikke, at truede tiltalte. Han så ikke mere til tiltalte, efter han stak af. Han var chokeret. Han gik op til de andre, der stod og kiggede på. Han så også søster. Hans egen søster går også på skolen; og han kunne forestille sig hvordan det ville være, hvis hans søster havde oplevet det samme. Det har påvirket ham meget. var en virkelig god ven for mange. Foreholdt telefonaflytning af 5.november 2015 (ekstrakt III s. 101-104) forklarede vidnet, at han lige efter det skete tog ned i Hillerød by. Han blev kørt derned af en ven. Han mødte og en af hans venner. De stod 0g talte sammen. Der var en, der havde sat hans træningstaske på pizzeriaet; 0g den hentede han. Han havde en aftale i København om at træne. Politiet havde ikke taget fat i ham ude på skolen; så han gik derfra. Det var først senere, da han talte med sin far, at han fik at vide;, at politiet ville tale med ham. Han tog op til politistationen efter træning, og han blev anholdt 0g sigtet for drab. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og vidnet (ekstrakt Is. 157) forklarede vidnet, at han talte med på telefonen. sagde; at han ikke kunne snakke; og vidnet skrev sit telefonnummer; så havde skrevet til ham på Facebook, at tiltalte 0g skulle tage den mand mod mand. Han blandede sig, for at tiltalte ikke skulle komme op og slås. Han skrev alligevel til tiltalte, at ville slås. Han fungerede lidt som mægler. Han opfattede sig ikke som leder i forhold til tiltalte. Tiltalte er yngre end ham. Han sagde flere gange; at og tiltalte skulle stoppe. Han lavede aftalen om at mødes på Handelsskolen med og tiltalte svinede hinanden til på telefonen. Han aftalte med de to, at de måtte tale sammen. og tiltalte blev ved med at sige, at de skulle tage den mand mod mand. Han huskede ikke; hvem der sagde det først. Foreholdt sin forklaring til politiet den 5. november 2015 (ekstrakt III s. 80,9. og 10. linje) forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at først sagde, at de skulle tage den mand mod mand. Foreholdt sin forklaring til politiet den 6. november 2015 (ekstrakt II S. 83,6. 0g 7. linje og s. 92, midtfor) bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Efter at var blevet stukket, gik han et par skridt med hånden på brystet. Tiltalte løb med det samme da sagde 'av" . Da han vendte sig om, var tiltalte allerede løbet. Da han tog ind til Hillerød by mødtes han med som var sammen med én af sine venner. Det kunne godt være én, der hed kørte ham ind til byen fra Handelsskolen. Han har trænet med ham et par gange til fitness. Han og at han ikke så knivstikket. Han fortalte ikke at han havde givet tiltalte en kniv. Hvis nogen forklarer; at han skulle have givet tiltalte en kniv, er det løgn. gennem mange år. De kendte hinanden fra fester, og de sås mere og mere. rykkede over i den 10. klasse, hvor hun gik, 0g senere gik de også i klasse sammen på Handelsskolen: Hun er bedste veninde med tvillin- gesøster Vidnet var med nede i byen tirsdag den 3. november 2015. Nogle drenge kastede en lighter imod dem. Hun var sam- men med Hun var dog ikke helt sikker på, at de alle var med. Hun vendte sig om og spurgte, hvad drengene havde gang i Drengene grinede. Efterfølgende i tidsrummet kl. 15.28-16.38 kontaktede skrev til hende og bad om navne på dem, som hun var sammen med nede i byen: Hun ville ikke oplyse navnene. Hun fik besked på at fortælle folkene omkring sig, at der var problemer. Hun havde også en samtale med tiltalte på Facebook. Tiltalte spurgte hende, om der var et problem. Hun svarede ja, der var et problem; fordi der var ka - stet en lighter efter dem. Hun bad tiltalte om at tage problemet med hende. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og vidnet (ekstrakt I s. 90-91) forklarede hun, at tiltalte ville vide, om der var et pro- blem. Tiltalte ønskede navnene på dem; som hun gik sammen med. Hun gav ikke navnene på sine venner til tiltalte eller Hun hørte mere om konflikten; og om onsdagen kom tiltalte ud på skolen: Hun så tiltalte i receptionen; hvor han gik rundt og ledte efter Hun sagde til tiltalte, at han skulle lade ikke var interes - seret. Der var en grund til, at var ligeglad. Tiltalte talte grimt til hende, og hun sagde til tiltalte, at han skulle lade den ligge. Hun gik, fordi hun skulle mødes med Hun huskede ik- ke; om tiltalte talte om at komme tilbage. Tiltalte var meget vred. Foreholdt sin forklaring til politiet den 5. november 2015 (ekstrakt III s. 112, 1. afsnit) bekræftede vidnet, at tiltalte havde sagt "Vi smadrer Hun huskede ikke; at der blev sagt noget om en "chopper' Hun talte med om det ef - terfølgende. Hun fortalte ville gerne høre, hvad de skrev til hende. Hun så ingen grund til at oplyse nogle navne til tiltalte 0g Hun ville ikke have, at der skulle ske noget. Det virkede ikke som om, at tog det seriøst. De tænkte ikke; at det ville ende, som det gjorde. De troede nok alle, at hvis der skulle ske noget; var det en slåskamp. Det var også derfor, at de alle valgte at gå med om torsda - gen. Det var hendes indtryk; at tiltalte gerne ville slås. Tiltalte kontaktede hele tiden og ville mødes. Vidnet så tiltalte på skolen om torsdagen: Hun var i klassen; da og til- talte aftalte et møde over telefonen. Det skete vist midt i en time. De gik alle sammen med ud. Hun gik ud sammen med Da de kom ud, stod tiltalte; ~ derude. De stod ved bænken. Forevist foto (ekstrakt I s. 165) forklarede vidnet, at de alle startede med at stå oppe ved et bord, 0g at de senere gik ned ad den højre side af stien. ville først tale med og tiltalte stod oppe ved dem og "hoppede op og ned" imens. Hun bad dem om at slappe af. Efter kort tid kaldte De gik alle tre væk, 0g hun hørte ikke; hvad de talte om. Efter et par minutter så hun komme tilbage. Han råbte et eller andet;, som hun ikke kunne høre . Han tog sig til brystet og faldt med ryggen mod tunnellen og blev med det samme hvid i hovedet. Hun gik ichok. Hun så stå til sin venstre side, og hun så falde ned til jorden. Tiltalte spurtede derudaf. De var alle lø- bet ned til tunnellen. Hun startede med at se på og så herefter tiltalte løbe blev der, men pludselig var han væk. Der sker ting hele tiden. Tanken om, at dette kunne ske, havde strejfet hen- de. Hun kendte tiltalte og vidste, at han havde temperament og ikke var en rar fyr. Det var derfor, at hun havde sagt, at det var hende, der havde et pro- blem, og at tiltalte skulle tage det med hende. Det ville tiltalte ikke; fordi hun var en pige. Det havde åbenbart stor betydning. Det kunne hun ikke ac- ceptere- følte sig lidt provokeret. Ifølge tiltalte skulle det ordnes på en 7 sød" måde. Det virkede fra tiltaltes side som om, at det skulle klares med et slagsmål. Hun huskede ikke; om havde sagt, at de skulle tage den 7 mand til mand' Tiltalte og sad i bussen sammen om onsdagen 0g gik forbi hinanden flere gange. Herefter gik til lægen. har forklaret, at hun havde et tæt forhold til De var ikke kærester. De havde lært hinanden at kende sommeren forinden og startede på handelsskole sammen. Hun var med på gågaden tirsdag den 3.november 2015.De gik forbi Jackpot, hvor de så en gruppe drenge i gyden ved porten. Hun følte sig utryg, og de gik hurtigt for- bi. Hun hørte drengene mumle, 0g der gik derefter 2 sekunder, hvorefter der blev kastet en lighter. Hun blev meget forskrækket og vendte sig om. Hun kunne høre drengene grine. Hun huskede ikke; om der var nogen; der sagde eller råbte noget. fortalte senere om sin korrespondance med tiltalte. Hun sad ved siden af og tiltalte skrev sam- men. tog det på nogle punkter let, men han virkede også irriteret over det. ville gerne have det ud af verden; og han sagde; at han ville tale om det. Det var ikke noget stort og voldsomt. sagde; at det ikke var et stort problem; men at det var småbørnsproblemer; når man kunne blive u- venner over en lighter. Hun vidste ikke; om var bange for tiltalte. havde sagt, at han ville mødes med tiltalte. Hun syntes ikke; at det var en god ide at mødes med tiltalte. Hun syntes heller ikke, at det var en god ide at skrive sammen. ville mødes med tiltalte for at få det ud af ver - den. Hun tænkte, at det ikke kunne ende med noget godt. Hun foreslog var omsorgsfuld, venlig 0g et godt menneske mod stort set alle. hjalp folk, hvis de hav- de problemer. op- søgte han ikke konflikter; der ikke var nødvendige. Alle kunne blive uven- ner, men det var ikke noget; 0g til- talte skulle mødes "mand til mand" Hun så tiltalte på skolen om onsdagen. Hun gik sammen med og nogle andre. Hun sagde til at han og tiltalte skulle holde sig fra hinanden. syntes heller ikke; at det var en god ide at mødes med tiltalte, og de valgte derfor at tage væk fra skolen: De kunne mærke, at der ville komme en konflikt; hvis de blev på skolen. Hun tog af sted med skulle til lægen. Hun talte ikke med tiltalte. Hun var i skole om torsdagen. Hun havde sovet hos 0g De blev kørt i skole. Dagen gik fint, og man kunne ikke mærke noget. Hun fik pludselig at vide at de alle var gået udenfor. Hun og gik derfor også udenfor til de andre på stien. Der var en masse mennesker. Hun så nede ved tunnellen rundt om hjørnet. Pludselig var der nogle dren - ge, der løb væk fra tunnellen. Hun løb med de andre ned til tunnellen i en fart. De så sagde; at blev skubbet væk. Der opstod en masse tumult nede i tunnellen; 0g de prøvede at stoppe blødningen:. faldt sammen i tunnellen. Forinden var det sidste hun havde set af at han gik rundt om hjørnet efter tunnellen. Hun fik at vide af de andre, at skulle ned og snakke med drengene. Hun fik det dårligt. Derefter så hun drengene løbe væk. Der gik det op for hende, hvad der var sket. Det he- le skete i et frikvarter. Da hun kom ud fra klassen; var tiltalte allerede gået med Hun stod midt på stien ca. 2 meter væk fra skraldespanden. Hun fik at vide, at og drengene skulle snakke sammen. starte - de i 10. klasse sammen. De var venner. Han var ikke med om tirsdagen ved episoden med lighteren. fortalte ham om konflikten onsdag morgen, da tiltalte kom til skolen. fortalte, at der var blevet skrevet nogle ting frem 0g tilbage. var nervøs for, at der skulle blive noget tumult. Vid- net så tiltalte på skolen om onsdagen. Han snakkede ikke med tiltalte, men så ham ved receptionen. sagde, at han og tiltalte skulle mødes på grund af konflikten. Mødet mellem og tiltalte blev ikke til noget ons- dag; da skulle have taget nogle billeder til sit kørekort. Han kunne mærke, at tog det alvorligt og var lidt nervøs; da de kendte nogle af de drenge. sagde; at det var nogle småbørnsproblemer, der skulle ud af verden. Vidnet kendte ikke tiltalte; og han så ikke beskederne mellem og tiltalte. at det skulle stoppe. Han opfordrede og tiltalte måtte mødes og tale sammen. Vidnet var nervøs over; at det skulle eskalere. Han tænkte;, at det kunne ende i en slåskamp. Vidnet kendte ikke tiltalte; men han rådede til at stoppe kontakten med tiltalte på det tids - punkt. Om torsdagen var de i skole som normalt. Han var i sin klasse. Efter den store pause blev der banket på ruden;, hvor han sad. der gik sammen med en anden, vinkede ham ud. Han gik ud til dem, og de fortalte; at der vil- le komme nogen om lidt. Der kom tre personer; som var meget oppe at køre. blev hos dem- De stod i hver deres gruppe. Forevist foto (ekstrakt I s. 165) forklarede vid- net; at de først stod inde ved skolebygningen; hvorefter de rykkede hen til bordet. De mødtes med tiltalte, tog på et tidspunkt armen om og de gik lidt længere ned af stien. De havde sagt til stod nede af stien ved lygtepælen; kom tiltalte ned til dem. trak sig lidt væk fra dem: Gruppen; som vidnet stod i, blev stående. Tiltalte, og blev ramt af knivstikket, løb de alle derned. lagde sig ned efter 2-3 sekun- der. Nogle fortsatte efter tiltalte. Vidnet ringede til 112, 0g der blev ydet før- stehjælp. Han så ikke knivstikket. og tiltalte stod lidt til venstre nede ved tunnellen. Det var ude af deres synsvinkel. Istarten af konflikten var de lidt i tvivl om, hvad der skulle ske. Senere var vidnet ikke i tvivl om, at det bare skulle stoppes. og tiltalte skulle mø- des for at snakke sammen; og det var derfor; at de gik ud på stien om torsda - gen. Vidnet var nervøs. Han kendte fra boksning. Han var tryg ved; at tog det alvorligt; da vidnet sagde, at det skulle stoppes. blev lidt nervøs, da de stod op af skole- bygningen 0g ventede på tiltalte og de t0 andre. gad ikke de småbørn- sproblemer. Efter knivstikket kom gående, halvslentrende, rundt om hjørnet. faldt lidt sammen og tog 2 skridt, hvorefter han faldt helt sam- men inde i tunnellen. fra festmiljøet; 0g at de tidligere havde spillet fodbold sammen. De gik i skole sammen. Vidnet hørte ikke på forhånd, at og tiltalte skulle mødes. Vidnet gik ved et cykelskur ved skolen; da han mødte tiltalte og en gruppe drenge. Han og tiltalte havde tidligere gået i parallelklasse. Fo- revist foto (ekstrakt I s. 165) forklarede vidnet, at cykelskuret lå lidt før bil- ledet til venstre . Han hilste på tiltalte; men tiltalte hilste ikke tilbage. Han fornemmede; at der var noget galt; da tiltalte ikke hilste tilbage; 0g tiltalte gik også hurtigere end ham. Vidnet gik sammen med og de stille- de sig ved bænken og røg sammen med nogle fra klassen over dem; som var havde af- talt at mødes. Vidnet så som tidligere havde gået i en klasse over ham gik ned til tun- nellen. Han kendte ikke der gik med stod på venstre side helt nede ved tunnellen. havde ryggen op mod tunnellen. Vidnet stod oppe ved bæn- ken, som anes på foto (ekstrakt I s. 165). stod og talte sam- men. De var knap kommet ned til tunnellen; da tiltalte begyndte at gå der- ned. Han og de andre snakkede alvorligt om at gå derned for at hjælpe med "brede skuldre"' og svingede med armene mere end normalt. De kunne fornemme at der var noget helt galt. Tiltalte så aggressiv ud, og han gik som om han ville gøre sig stor. Tiltalte gik med hænderne trukket op i ærmerne. Det så ud som om han gemte noget i det ene ærme. stod og snakkede nede ved tunnelen. Han havde svært ved at vurdere, hvad der skete dernede. De stod ikke 0g råbte, 0g ud fra kropssproget så det ikke alvorligt ud. Derefter skete det ud af det blå. stod med armene langs siden; da det skete. På et tidspunkt havde også stået med hænderne oppe, som om han bakkede ud af det. Han kunne se det tydeligt, fordi solen skinnede ind på de tre, der stod nede ved tunnellen. Det var formiddag, 0g der var in- gen skygger, som dækkede for udsynet. Han er langsynet. Han så, at tiltalte brugte højre arm til at stikke med. Armen blev svunget nedefra og op lidt skråt mod Han kunne se, at der var kon- takt til støttede derefter med højre arm i tunnellen 0g vinkede til dem. vaklede deref- ter hen mod dem i tunnellens åbning, hvorefter han ikke kunne gå mere. Da vinkede, kunne de ikke fornemme; om det var et jeg er ok"-vink el- ler et "kom og hjælp mig"-vink. faldt ned på knæ med ryggen op ad væggen i tunnellen. De løb ned til fortsatte ad stien efter til- talte. De prøvede at udøve førstehjælp på Vidnet tog sin sok af 0g holdt den ned i såret. Der kom en person på cykel, som lagde et liggeunder - lag ind under Alt var kaotisk, og der blev ringet 112 Han efterlod Han hjalp med at få væk, så hun ikke skulle se på det. Ambulancen kom og fik med. Han så på et tidspunkt have hænderne oppe, som om han var på vej væk. Han så ikke på lige før stikket. Under hele skænderiet så han kun træde tilbage. Der var på Facebook lagt et foto op af en kniv, kontan- ter, parfumeflasker og bilnøgler, hvor der stod "hygger med drengene' Til- talte var "tagget" på billedet. Da de stod på stien; stod de, som tiltalte kom med, bag ved dem. Han havde fokus på Han har ikke talt med nogen efterfølgende om, hvor kniven kom fra. Han hørte måske i krogene, at tiltal- te havde fået kniven ude på Handelsskolen. Han vidste ikke hvem; der gav kniven til tiltalte. Han havde heller ikke efter sin afhøring hos politiet fundet ud af, hvor tiltalte havde fået kniven. gennem nogle venner. Han kendte ikke godt. Han overværede episo - den på Handelsskolen. Forevist foto (ekstrakt I s. 163) forklarede vidnet, at han stod på cykelstien ude i venstre side på billedet 0g røg. Forevist foto (ekstrakt Is. 164) forklarede vidnet, at han stod lidt længere tilbage ad cy- kelstien i forhold til billedet. Han havde klart udsyn. Han havde svært ved at bedømme afstanden hen til de andre på venstre side af tunnelåbningen. Han stod med 2 klassekammerater og røg. Han så tiltalte, 0g en tredje per- son komme gående ud af tunnellen. Han hørte, at de skændtes og kiggede derfor derhen. Han huskede mest, at tiltalte stod og råbte, om havde et problem. Tiltalte råbte ind i ansigtet. Tiltalte virkede meget vred og opkørt. virkede forholdsvis stille og rolig. Han var ikke oppe at køre på samme måde, og han prøvede at tale om tingene. Den tredje person sagde ikke så meget, men stod bare ved siden af. og tiltalte stod og skændes på højre side af tunnellen. Forevist foto (ekstrakt I s. 163) bekræftede vidnet; at og tiltalte stod samme sted, som de t0 personer på fotoet. Tiltalte og stod med hænderne i lommerne. Tiltalte råbte "Hvad er problemet" 0g "Har du et problem' 7 Han hørte ikke nævne ordet "Bandidos" . Han ville have husket;, hvis det var blevet sagt. var ikke opkørt. Vidnet tro- ede ikke; at det var en seriøs konflikt. og tiltalte stod med hænderne i lommerne i 3-4 minutter. Tiltalte råbte "Har vi et problem?" , hvorti] svarede "Jeg har ikke et problem " det her er mellem os to prøvede at nedtrappe konflikten. og tiltalte stod måske en meter fra hinanden. De stod lige op i hovedet på hinanden. De stod tæt hele tiden; 0g der var ik- ke en af dem; som trådte tættere på den anden. Foreholdt sin forklaring til politiet den 5. november 2015 (ekstrakt II s. 140, 1. afsnit) bekræftede vidnet, at var rolig, 0g tiltalte var opfarende. Til- talte stod med hænderne i lommen tæt på Den tredje person stod ved siden af tiltalte og sagde ikke så meget. På et tidspunkt tog tiltalte hånden op af lommen og slog ud efter havde fået et slag i nyrerne. vendte sig om og sagde 1 av av"_ Vidnet så tiltalte lave bevægelsen med højre arm nedefra 0g op. råbte, 0g vidnet vidste nu, at der var et eller andet galt. Han så i første omgang ikke, at tiltal- te havde en kniv. Han så på og derefter på tiltalte; og nu så han, at til- talte stod med en kniv i hånden. Tiltalte løb. lagde sig ind i tunnellen. Nogle kammerater kom og hjalp med at lægge pres på sår. Han så ik- ke; hvor den tredje person gik hen. Han fokuserede på og tiltalte, der løb. Han så ikke på noget tidspunkt handle aggressivt. Slaget fra tiltal - te virkede uprovokeret. Det kom ud af ingenting. Der havde ikke været fy - sisk kontakt mellem de 3 personer inden knivstikket. Vidnet havde ikke hørt om konflikten mellem og tiltalte, før det skete. De hav- de gået i skole sammen siden august. De kendte hinanden lidt fra tidligere, hvor de havde mødtes et par gange. Hun havde hørt, at der var en konflikt mellem tiltalte og 0g at der var blevet kastet med en lighter. En af hendes veninder havde i den forbindelse råbt "Hvad sker der?" - var ik- ke bange. Han fortalte, at han og tiltalte havde skrevet sammen på Facebook. grinte lidt af det, og han tog det ikke seriøst. Hun vidste ikke; om ville mødes med tiltalte for at slås. Om onsdagen så hun tiltalte på skolen; da hun var ude for at ryge. De sad på en rund bænk, 0g tiltalte stod ved siden af. Hun snakkede ikke med tiltalte. Hun hørte tiltalte sige; at han havde ledt efter en kniv. Foreholdt sin forklaring til politiet den 24. novem - ber 2015 (ekstrakt III s. 154,5.-7.linje) bekræftede vidnet, at hun hørte til - talte sige, at han ville komme tilbage dagen efter med en "chopper' Den yngre mørke mand, som hun refererede til i forklaringen til politiet, var til- talte. Der skete ikke mere om onsdagen: Hun talte med sagde, at han skulle mødes med tiltalte. Tiltalte troede, at havde et problem med ham. De skulle mødes for at slås. Det var meningen; at de skulle snakke; men de var klar til at slås. venner vidste; at der skulle ske noget;, og de stod alle klar til at skille og tiltalte ad, hvis det udviklede sig til et slagsmål. Hun tænkte, at gerne ville have det overstået. Hun var tilstede, da til- talte kom til skolen. Hun stod med en flok venner. Forevist foto (ekstrakt I s- 165) forklarede vidnet; at man kan ane bænken; som hun sad på om onsda - gen 0g røg. Hun 0g venner stod på stien foran lygtepælen ved skral - despanden. Tiltalte ankom; og De gik ned mod tunnellen. Halvvejs nede kaldte på tiltalte. Tiltalte gik derned. De kunne ikke høre, hvad de snakkede om. De gik ned mod tunnel- len. Hun så blive slået i maven; men hun så ikke kniven. Hun vidste ikke; hvordan tiltalte førte kniven. råbte noget. Der var en; der råbte, at faldt langs - omt ned af væggen i tunnellen. Hun huskede ikke, om trådte et skridt frem mod tiltalte. De stod ikke stille og snakkede; men gik lidt frem og til- bage. ned til tunnellen. Hun vidste ikke hvor senere blev af. Foreholdt sin forklaring til politiet den 5.novem- ber 2015 (ekstrakt III s. 150, 2 afsnit) bekræftede vidnet at have forklaret til politiet; at flere af eleverne havde hørt tiltalte udtale, at han ville komme til- bage næste dag med en "chopper' 7 Hun var ikke alene ude at ryge, så det var både hende og nogle andre, der hørte, hvad tiltalte sagde om onsdagen; 0g hun var var 100 % sikker på, at hun selv havde hørt det. har forklaret; at det godt kan passe, at han har haft en profil på Facebook benævnt Foreholdt Facebo- ok-korrespondance mellem tiltalte og vidnet (ekstrakt Is. 172-173) forkla- rede han, at han kendte tiltalte fra Hillerød. De var gode venner. Han kunne ikke skaffe tiltalte en kniv. Han var i skole. Tiltalte ringede ikke til ham, 0g de talte ikke mere om kniven. 'P7 er en, som vidnet har mødt i Hillerød. Han kunne heller ikke skaffe en kniv. Vidnet havde hørt ude i byen, at tiltal- te var blevet truet, 0g at det var derfor; han ville gå med kniv . Han talte ikke med tiltalte om det. Der var kun korrespondancen over Facebook. har forklaret, at han hørte fra tiltalte, at han havde problemer med var hans gode ven, 0g at tiltalte bare skulle ignorere det. Tiltalte var blevet provokeret af Til- talte sagde til vidnet; at han kunne finde på at stikke ned. Tiltalte kom hen til ham efter fodboldtræning 0g spurgte; om han kendte Tiltalte sagde, at var rigtig flabet. Vidnet troede, at det var en bagatel og skød det til side. Foreholdt sin forklaring til politiet den 5.januar 2016 (ekstrakt III s. 179,4. sidste afsnit) bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politi- et. Han spillede indendørsfodbold om tirsdagen; og det var der, han og tiltal te havde samtalen. Vidnet talte ikke med om det, da vidnet ikke troe - de, at det var alvorligt ment. Tiltalte talte meget på den måde, det var en form for 'tom snak Han sagde ikke til tiltalte, at var klar til at slås, eller at venner var klar til at slås; eller at nogen af dem havde knive. Tiltalte talte meget om sine problemer; om småting. Det var "tom snak? . Vidnet har kendt tiltalte i mange år, 0g de har gået i skole sammen; da de var mindre. Tiltalte kunne sige ting som han ikke nødvendigvis mente. Overlæge har forklaret; at hun er overlæge på Retsme - dicinsk Institut. Hun var supervisor ved obduktionen af Foreholdt dele af obduktionserklæring, konklusion (ekstrakt II s. 26-27) for - klarede vidnet, at der ved obduktionen blev fundet følger efter ét knivstik. Stikket gik gennem huden på niveau med hjertet mellem to ribben og ind i venstre hjertekammer. Foreholdt foto nr. 16 og 17 (fotomappe) forklarede vidnet, at på foto nr. 16 ses sonden lagt ind på det sted, hvor kniven blev stukket ind i hjertet. Stikkanalen er angivet til mindst 7 cm; og man kan ikke angive det mere præcist. Stikkanalens længde er afhængig af, hvordan per- sonen stod ved stikket. Hjertets placering i brystkassen kan også variere. Det kan også have betydning, om hjertet var slapt eller sammentrukket ved stik - ket; hvilket kan medføre kortere eller længere stiklængde. Stikket er foreta - get nedefra og op. Foreholdt dele af obduktionserklæring (ekstrakt I s. 29) forklarede vidnet; at der opstod en del blodpropper i forbindelse med trau- met. Ved et traume reagerer kroppen automatisk ved at ville standse blød - ningen. Dette sker ved, at blodet begynder at danne blodpropper. Det er også sket i dette tilfælde. Knivstikkets farlighed afhænger af, hvor det rammer i brystkassen. Det er særligt farligt at ramme brystkassen. Det er livstruende at blive stukket i hjertet. Brystkassen indeholder desuden mange livsvigtige organer, 0g der er store kar og en del bløddele. Det er livsfarligt at blive stukket i brystkassen. Man skelner ikke længere mellem potentiel og manifest livsfare. Det er be- greber, som man for nylig er gået væk fra. Ved et knivstik giver huden mest modstand. Imusklerne og bløddele er modstanden meget mindre. har forklaret, at hun kom kørende på cykel ved Han- delsskolen. Forevist oversigtskort forklarede vidnet; at hun kom cyklende fra nordlig retning mod syd. Hun skulle dreje til venstre nede ved de to tunnel- ler. Hun kom cyklende på den lige strækning og så i god tid, at der stod unge mennesker ved tunnellen: Hun så to grupperinger. Der var en lille gruppe- ring til højre for hende og to personer til venstre. Forevist foto (ekstrakt I s 163) forklarede vidnet, at der stod 3 personer; hvor personerne på billedet står, og to personer på den anden side af tunnellen. Begge grupper talte af- dæmpet sammen. Der blev talt som om, noget skulle på plads. Vidnet skulle dreje til venstre 0g satte farten ned. Der var en lidt underlig stemning, 0g hun troede, at der blev solgt hash. Hun kiggede derfor over højre skulder ef- ter at være drejet til venstre. Hun så, at den højeste af de to unge mænd var begyndt at gå mod syd ad cykelstien. Den anden unge mand var på vej mod tunnellen. Der blev sagt "Går du nu?"= "Er det fordi, du ikke vil snakke med os?" . Hun så over på de unge mænd og så en arm oppe på skulderen. Ger- ningsmanden drejede rundt 0g slog med knytnæve ud efter offeret ved den- nes bryst eller mave. Hun stoppede op 0g drejede rundt. Hun ville prøve at dæmpe gemytterne. Gerningsmanden løb herefter meget stærkt forbi vidnet. Det undrede hende. Der blev råbt, at offeret var blevet stukket med en kniv. Hun stillede sin cykel og skyndte sig hen til tunnellen. Offeret lå akavet inde 1 tunnellen; hvor han var sunket sammen op ad højre side. Han lå forvrænget op ad væggen. Hun ville have ham ned at ligge, så det ikke var så akavet. Hun så den høje mand, som var gået op ad stien. Han holdt nu offerets ho- ved. Han var høj 0g slank og lidt mørk i huden. Han havde lidt skægstubbe 0g en kasket på. Han hjalp med at løfte offerets hovedet; indtil de fik ham ned at ligge. Hun spurgte, om der var nogen som havde en trøje, som de kunne lægge under offerets hoved. Der var en afdæmpet stemning under hele forløbet. Hun hørte ikke diskussi - on eller skænderi. De to grupper talte på hver sin side af tunnellen. Der var en af de unge der gik derfra; og en hånd, der kom ud. Hun oplevede ikke en aggressiv stemning. Hun havde svært ved at genkende tiltalte. Det var en sommerdag, og hun syntes; at han var lysere i huden. Den person; der gav en knytnæve; var også mørk i huden. Han havde en kort North Face dunjakke på, som sad tæt ind til kroppen. Hun mente ikke; at det var ham; der stod ved siden af offeret; der lagde hånden på skulderen. Tiltalte stod i gruppen på to mand til venstre. Offeret stod i den anden gruppe med 3-4 personer. Den høje person;, der forlod gruppen, var en anden end tiltalte. Hun tænkte; at han havde fri og var på vej til bussen. Den anden mand gik op mod byen. Det var vidnets opfattelse; at det var tiltalte, der var på vej væk. Det var en fra den store gruppe, der sagde "Går du nu?? , "Er det fordi, du ikke vil snak- ke med os?" har forklaret, at tiltalte er en bekendt af ham. Vidnet kendte meget godt. Vidnet var til stede ved Handelsskolen den 5. november 2015,da det skete. Han sad i klassen; da han så tiltalte gå forbi med Han vidste, at der skulle ske noget. Han talte med tiltalte; der spillede smart og sagde; at de skulle slås . Foreholdt sin for - klaring til politiet den 30. november 2015 (tillægsekstrakt s. 3, 6.-8. linje) bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Det kunne godt passe, at tiltalte sagde, at de skulle tage den "en mod en' 7 Efter knivstikkeriet så vidnet, hvilken retning tiltalte løb. Vidnet havde en bil, så han kørte derhen; hvor han regnede med, at tiltalte ville løbe hen. For - målet var at finde tiltalte. Han havde tænkt sig at foretage en civil anholdelse af tiltalte. Han tænkte, at tiltalte ikke ville gøre ham noget. Han blev stoppet af to betjente nede i byen. Senere mødte han 0g der alle var i byen. De talte om, hvad der var sket. til- stand var stabil. Derefter tog han hjem til sin ven Nede i byen spurgte vidnet svarede, at det var hans kniv, 0g at tiltalte havde lånt den. sagde ikke; hvornår han havde givet kniven til tiltalte. sagde heller ikke, hvorfor han lånt tiltalte kniven. Der gik rygter om, at nogen ville bruge kniv, hvis det udviklede sig. Tiltalte ville lå- ne kniven for at føle sig sikker. De tre andre hørte det også. har forklaret, at han arbejder på institutionen Sølager; som er et sted for varetægtsfængslede unge mellem 15-18 år. Tiltalte er anbragt på institutionen: Tiltalte fik en kedelig besked fra sin far, som tiltalte blev frustreret over. Tiltalte begyndte at kaste med billard - kugler; olie og krydderier. Vidnet syntes; at det var nok 0g bad tiltalte stop- pe. Tiltalte stoppede ikke; og han lagde derfor tiltalte ned på gulvet. Tiltalte blev frustreret. Vidnet fulgte derefter tiltalte hen til sit værelse. Her slap vid- net tiltalte 0g begyndte at gå væk fra værelset, men her røg tiltalte på ham igen. Han tog fat i tiltalte og holdt ham fast på sengen indtil tiltalte kunne slappe af. Han sagde til tiltalte; at han skulle blive på sit værelse; indtil han havde styr på sig selv. Da vidnet var på vej ud, fik tiltalte fat i en knageræk- ke, som hang på væggen. Den var lavet af metal og ca. 30 cm lang Tiltalte truede ham med knagerækken. Han tænkte, at tiltalte ikke ville slå ham med den. Vidnet gik ud af værelset og lukkede døren. Tiltalte havde tabt ansigt over for de andre unge, 0g tiltaltes frustrationer skulle gå ud over nogen. Det var fint; at det skulle gå ud over ham. Tiltalte truede vidnet og hans familie efterfølgende og sagde; at han ville finde ud af, hvor vidnet boede. Vidnet sagde til tiltalte; at så måtte han skrive sig op på listen; da der stod mange før ham. Tiltalte slog ud efter ham inde på værelset. Han huskede ikke; om det var med knyttede næver. Det skete flere gange. Tiltalte forsøgte allerede i starten at skubbe vidnet væk flere gange. Han huskede ikke; at tiltalte for- søgte at nikke ham en skalle. De unge går tit tæt på. Slagene fra tiltalte ram- te ham på ansigtet og på skulderen; men vidnet nåede at afværge slagene, der ikke gik rent ind. Da tiltalte stod med metalknagerækken; var der 1,5 meter mellem dem. Tiltalte kastede ikke knagen mod ham. En kollega tog efterfølgende en snak med tiltalte, og skærmede tiltalte væk fra vidnet. Vid- net 0g tiltalte har siden talt ud om episoden: Vidnet har fortalt tiltalte; at det har konsekvenser. Tiltalte var meget utilfreds, da han mente, at vidnet havde taget for hårdt fat. Han fortalte tiltalte, at han tog hårdt fat, når der blev slået ud efter ham. De har haft en fin relation siden; og der har ikke været nogen problemer. Erstatningspart boede hjemme hos hende. Hun arbejdede på Hillerød Rådhus, der ligger lige ved siden af Handelsskolen. Hun blev den 5.november 2015 ringet op af en af kammerater kort efter episoden. Hun var på skolen lige før ambulan - cen. Hun så blive lagt ind i ambulancen. Hun kørte med i ambulancen. Hun var glad for, at hun kørte med i ambulancen. Hun tror, at vidste, at hun var med. Hun har nogle skræk- kelige billeder indeni efter forløbet, men hun er glad for, at hun var der. Hun var efterfølgende hjemme i en periode med tjenestefrihed med fuld løn. Hun er nu deltidssygemeldt og er stadig ikke klar til at blive raskmeldt. Erstatningspart har forklaret, at hun boede sam- men med sin mor 0g er tvillinger; og de har altid haft et særligt tæt forhold, 0g de var altid sammen. Hun stod 20-30 meter derfra; da episoden skete lå i tunnellen; 0g hun løb ned til ham. Det sidste, sagde; var, at hun ikke skulle se det. Hun har siden været sygemeldt fra skolen; og hun ved ikke; om eller hvornår hun kan vende tilbage. Sagens oplysninger Der har været afspillet 112-alarmopkald fra den 5. november 2015. Der har været forevist oversigtsfotos fra gerningsstedet i forhold 3. Der har været forevist fotos af knive i forhold 1,2 og 3, ligesom kniven i forhold 2 og 3 har været forevist. Retsmedicinske erklæringer mv Af obduktionserklæring af 9. november 2015 fra Københavns Universitet Retsmedicinske institut vedrørende obduktion af fremgår blandt andet: Konklusion Der er ved obduktionen af den efter det oplyste 17-årige, normalvægtige mand, som efter et knivstik i hjertet blev akut opereret på Traumecentret; Rigshospitalet og døde efter få timers behandling, af tegn på vold_påvist en stiklæsion (1) med et stiksår beliggende på venstre si- de af brystkassen. Stiklæsionen gik mellem 5. og 6. ribben; med læsion af 5 ribbens nedre kant; gennem hjerteposen; venstre hjertekammers forvæg, tværs gennem hjertekammeret og endte på overgangen mellem venstre hjertekammers bagvæg 0g sidevæg. Stikretningen var bagud, let opad og modt højre. Stikkanalens længde var mindst 7 cm Den påviste stiklæsion (1) var frisk, opstået ilive 0g meget vel som i sagen oplyst og på den i sagen oplyste måde. Om gerningsvåbenet kan i øvrigt siges; at knivsbladet sandsynligvis er enægget. Af yderligere tegn på voldpåvistes enkelte hudafskrabninger på højre hånd (2,3). Disse læ - sioner var af ældre dato 0g opstået ved let stump vold i live. Om opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert siges. Der er ikke påvist såkaldte afværgelæsioner. Der påvistes punktformede blødninger i øjnenes bindehinder; som tegn på manglende tilba- geløb af blodet fra hovedet, som det kan ses ved hjertesvigt. Lungerne sås med svær blod- og væskeoverfyldning. Af tegn på sygdompåvistes lette forkalkningsforandringer i legemspulsåren; blodudtræd - ning i tolvfingertarmens slimhinde, såkaldte schocknyrer 0g en blodudtrædning i højre nyre - bækken. Der er ikke fundet nyresten i venstre nyre, som mistænkt ved CT-skanning. Ved obduktionen fandtes talrige blodpropper hjertes kamre og i flere blodkar. Disse kan være opstået som led i en mulig blodsygdom eller som følge af behandling . Dette vil blive undersøgt ved blodprøveanalyse for størkningsforstyrrelser. Som følge af hospitalsbehandling 0g genoplivningsforsøg sås underhudsblødninger på højre side af halsen med isiddende blodårekateter; flere i.v.-kanyler; åbentstående brystkasse med isiddende slanger til hjerte-lunge maskine, blodudtrædninger i brysthulen og på hjertet samt hjertets til- og fraførende kar, stikmærker på begge håndled, albuer, højre håndled og i ven- stre lyske, isiddende tube til luftvejene og slanger til hjerte-lunge maskine i højre lyske. Dødsårsagen må antages at være det påviste knivstik i hjertet og følgerne heraf. Der er ved personundersøgelsen; som fik forud for obduktionen sikret materiale til DNA- profilanalyse. Dette materiale er efter modtagelsen af skriftlig rekvisition sendt til analyse. Resultatet af disse undersøgelser vil blive besvaret i en særskilt erklæring fra Retsgenetisk Afdeling. Der er endvidere udtaget materiale i bevaring til eventuel senere retskemisk undersøgelse. I tilslutning til obduktionen er der foretaget afstøbning fra stiklæsionen i 5 ribben ved NKC:' Af supplerende undersøgelse af 22. december 2016 fra Retspatalogisk afde - ling Retsmedicinsk institut, fremgår bl.a: Mikroskopisk undersøgelse: Ved mikroskopi af væv fra hjertet fandtes læsion efter knivstik i venstre hjertekammers si- devæg, følger efter akut behandling og let forstørret hjerte. KONKLUSION Efter resultatet af de supplerende undersøgelser må dødsårsagen fortsat antages at være det påviste knivstik i hjertet og følgerne heraf:' Af yderligere supplerende undersøgelse af 14. januar 2016 fra Retspatalo- gisk afdeling, Retsmedicinsk institut, fremgår bl.a: Klinisk biokemisk undersøgelse Ved analyse af blod for mutationer af blodstørkningsfaktorerne 2 og 5 fandtes negativ reak - tion. KONKLUSIQN: Efter resultatet af den supplerende undersøgelse må dødsårsagen fortsat antages at være det påviste knivstik i hjertet og følgerne heraf. Der er ikke fundet blodstørkningsforstyrrelser' Personlige forhold er tidligere straffet ved Retten i Hillerøds dom af 8.juni 2015 med betinget fængsel i 3 måne - der med betingelser indtil den 8.juni 2017 efter straffelovens $ 244 og 8 266 Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår bl.a. af erklæring fra Rets - psykiatrisk Klinik af 1. april 2016: Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Han var ikke påvirket af rusmiddel, og der findes ingen mis - tanke om patalogisk rus. Han lider ikke af epilepsi eller anden hjerneorganisk lidelse. Han befinde sig begavelsesmæssigt højt i området lettere mentalt retarderet. Med baggrund i observandens yderst dårlige sociale forståelse, og at han uden tanke for sammenhængen har udtrykt afvigende synspunkter, manglende empati og tendens til at handle uden tanke for konsekvenser og begåede impulsive vold, er hans adfærd overfor an- dre mennesker svært bekymrende. Ovenstående må ses i lyses af observandens unge alder og udviklingsmuligheder. Han vur - deres ikke at udgøre en så nærliggende fare for andres liv, legeme; helbred eller frihed, så forvaring findes påkrævet. Observanden er herefter omfattet af straffelovens $ 16, stk. 2. Man skal såfremt han findes skyldig, jf. samme lovs $ 68, 2. pkt;, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en nærliggende risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, anbefale dom til anbringelse i sikret institution for personer med vidtgående psykiske handikap: ' Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 8.juni 2016 bl.a. har udtalt: Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af tilsendte akter, herunder retspsykatrisk erklæring af 01.04.16 ved overlæge Retspsykiatrisk Klinik, udtale, at ikke er sindssyg og ikke var det på tidspunk- terne for det påsigtede. Han har intet misbrug af alkohol eller andre rusmidler. er mest sandsynligt begavet indenfor normalområdet; men kan ikke ude - lukkes at være i en tilstand, der ganske må ligestilles med lettere mental retardering. er født og opvokset i Danmark i et trygt barndomshjem som nummer 3 af 5 søskende. Forældrene er begge flygtet fra Somalia. Han har gået i almindelig folkeskole men måtte gå 0. klasse om om og flere gange skiftet skole på grund af adfærd- smæssige vanskeligheder og mobning. Han har afsluttet 9. klasses afgangsprøve med karak - tererne 00 og 02, men han har et ønske om under varetægtsfængsling at gennemføre 10. klasse og vil senere uddanne sig som elektriker. er psykologisk undersøgt i 2008, 8. gammel, på baggrund af voldsom 0g agressiv adfærd samt manglende koncentration. Han blev da vurderet i fagligt niveau svarende til 2 klasse med alderssvarende sproglige ressourcer, god koncentration og opmærksomhed, god almen viden samt god sproglig forståelse; men ikke alderssvarende, hvad angår blandt andet logisk 0g abstrakt tænkning, og man konkluderede; at han på grund af visuoperceptuelle vanskeligheder havde svært ved at fungere socialt. Han er i december 2013 af speciallæge i børnesygdomme undersøgt for ADHD, hvilket han ikke fandtes at op- fylde kriterierne for, og af denne undersøgelse fremgår, at graviditet og fødsel var normal og han gik 13 måneder gammel samt var renlig til tiden. Igen i marts 2015 blev han psyko - logisk undersøgt med blandt andet WISC-IV, og man konkluderede da, at resultatet indike- rede generelle indlæringsvanskeligheder, særligt i forhold til perceptuel ræsonnering og for- arbejdningshastighed. Han har aldrig været i behandling for psykisk lidelse. forældre har beskrevet god tidlig motorisk og psykisk udvik- ling samt tale omkring et års alderen: De har ikke bemærket kognitive vanskeligheder og beskriver, at han var hurtig til at lære at læse 0g er god til at lære ting; hvis han er interesse - ret. Forældrene mener, at vaskelighederne skyldes hans temperament og sociale adfærd. Ved mentalundersøgelsen er fundet umoden og overdrevet selvsikker præget af dyssociale træk samt svækket realitetstestning og yderst ringe social- kognitive evner, som er vuderet funderet i lettere mental retadering. Han har en ujævn kog- nitiv profil, hvor en lav perceptuel ræssonering resulterer i en samlet IQ-score på 66. Flere af de anvendte indeksscores har dog 95 procent sikkerhed grænse væsentlig over 70. Den målte IQ vurderes med baggrund i den ujævne profil 0g den af forældrene beskrevne u- påfaldende udvikling i førskolealderen ikke at være et retvisende mål for hans intelligensni- veau; 0g det findes mest sandsynligt; at han ud fra en samlet vurdering placerer sig begavel- sesmæssigt i området for inferioritas intellektualis. I tillæg hertil præges han af umodenhed, manglende empati og dyssociale træk. vurderes med baggrund heri mest sandsynligt omfattet af straffelovens $ 69, men det kan ikke ganske udelukkes, at han er omfattet af straffelovens $ 16, stk. 2. Der kan dog ikke; såfremt han findes skyldig, peges på foranstaltninger efter sam- me lovs $ 68, 2. pkt. som er mere formålstjenlige end eventuelt forskyldt straf, og der vur - deres at være høj risiko for personfarlig kriminalitet. Med baggrund i unge alder 0g mulighed for udvikling vurde - res han ikke at udgøre en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring findes påkrævet for at forebygge denne fare. har ikke ønsket at forklare supplerende om sine personlige forhold. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. november 2015. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Nævningerne og de juridiske dommere er efter fælles votering i enighed nået frem til følgende afgørelse af skyldsspørgsmålet. Ad forhold 1 og 2 Ved tiltaltes uforbeholdne erkendelse, som er bestyrket ved det i øvrigt oply- ste, findes tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens $ 10, stk. 2,jf. $ 4, stk. 1, 0g våbenbekendtgørelsens $ 57, stk. 4,jf. $ 16, stk. 1, nr. 3,0g 5. Ad forhold 3 Tiltalte har erkendt, at han tildelte forurettede et stik i brystet med en kniv, der gik ind i hjertet og har erkendt sig skyldig i vold med døden til følge jf. straffelovens $ 246,jf. $ 245, stk. 1. Tiltalte har bekræftet; at den fundne og foreviste kniv, var den kniv, som han stak forurettede med. Ifølge den kriminaltekniske erklæring har den anvendte kniv en klingelæng - de på 7,7 cm og kan uden besvær foldes ud ved brug af én hånd. Af obduktionsrapporten fremgår; at knivstikket gik ind mellem 5.og 6. rib- ben, videre gennem hjerteposen; venstre hjertekammers forvæg, tværs gen- nem hjertekammeret og endte på overgangen mellem venstre hjertekammers bagvæg 0g sidevæg. Stikkanalen var mindst 7 cm lang Dødsårsagen må an- tages at være det påviste knivstik i hjertet og følgerne heraf. Dødsårsagen er på baggrund af de supplerende undersøgelser, der er foreta - get i tilslutning til obduktionen; fastholdt til at være det påviste knivstik. Overlæge der medvirkede til obduktionen; har under sin forklaring i retten bekræftet; at dødsårsagen var knivstikket. har endvidere oplyst, at et hvert stik mod hjertet og brystkassen i det he - le taget er livstruende. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte tirsdag den 3. november 2015 befandt sig sammen med nogle venner foran kiosken Jackpot ved Gal- lerierne i Hillerød. På et tidspunkt gik og hans tvillingesø- ster og nogle venner, herunder tilfældigt forbi. Tiltalte kastede en lighter ned i vejen; hvorved den eksploderede i nærheden af den gruppe, hvori 0g til vredt at råbe til tiltaltes gruppe, hvad de lavede. Der blev svaret tilbage, 0g gruppe fortsatte væk fra stedet. På dette tidspunkt kendte tiltalte og ikke hinanden:. Tiltalte fik opfattelsen af, at den dreng, der havde råbt til tiltaltes gruppe ved lighter-episoden; havde "et problem? med tiltalte, hvorfor han gennem sine venner og bekendte forsøgte at få fat i navnet på den pågældende. Han fik navn fra en ven og tog derefter kontakt til ham via Face - book, hvilket førte til udveksling af ca. 200 beskeder mellem dem; frem til de torsdag den 5.november 2015 kl. 13.15 mødtes ved Hillerød Handels - skole København Nord. Facebook-korrespondancen førte ikke til en løsning af det problem; der måtte have været, men virkede snarere konfliktoptrap - pende. Tiltalte ville mødes med for at få klaret "problemet" 0g 2 opfordrede ham til at komme til hvor tiltalte boede, hvilket afviste. Tiltalte foreslog i stedet; at de onsdag den 4. november 2015 kl. 13.20 skulle mødes på Hillerød Handelsskole, hvor gik. indvilligede heri, men havde forladt skolen på det tidspunkt, hvor de havde aftalt at mødes. Tiltalte ønskede fortsat at mødes med nu i Hillerød by, og i løbet af onsdag aften indvilli- gede i at mødes med tiltalte næste dag kl. 17.00 på et grønt areal ved Frederiksborg Slot kaldet "Posen" for at "tage den mand mod mand?' - har forklaret, at tiltalte tirsdag den 3. november 2015 fortalte vidnet, at han havde et problem med idet var flabet over for tiltalte. Tiltalte sagde til vidnet, at han kunne finde på at stikke ned. Vidnet har forklaret, at tiltalte over Facebook fortalte ham at han ville "choppe' Vidnet har forklaret; at tiltalte onsdag den 4. november 2015 på Handelsskolen havde sagt; at han ville komme tilbage dagen efter med en "chopper" . Af forklaring sammenholdt med hans Fa- cebook-korrespondance med tiltalte onsdag den 4. november 2015 ca. kl. 10.19 fremgår, at tiltalte forsøgte at få vidnet til at skaffe en kniv, tillige om- talt som en 99 stepper' til tiltalte, hvilket ikke lykkedes, da vidnet ikke var i besiddelse af en kniv. Vidnet har under sin forklaring afvist; at han gav tiltalte en kniv, 0g vidnet give tiltalte en kniv på vej hen til Hillerød Handelsskole; hvortil de tre fulg - tes ad. Retten finder på baggrund heraf at kunne lægge til grund, at tiltalte kom i besiddelse af kniven på et ikke nærmere oplyst tidspunkt i perioden efter at have skrevet sammen med og forud for, at han torsdag den 5. november forlod Hillerød Bibliotek for at tage ud til Han- delsskolen. Kort før tiltalte og mødtes den 5. november 2015 kl. 13.15 på Hillerød Handelsskole, var mødet blevet aftalt af tiltaltes ven 0g forklaring var meningen, at tiltalte og kunne få talt sammen om deres problem. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte ankom til Handels - skolen sammen med De mødtes med forurettede og hans vennerlskolekammerater på den cykelsti ud for Handels - skolen; der fortsætter ned mod og under Trollesmindeallé, og hvorfra der var frit udsyn ned mod tunnellen; som fører cykelstien under Trollesmindeallé. gik væk fra gruppen ned mod tunnellen under Trollesmindeallé og talte sammen. På et tidspunkt kaldte på tiltalte, som kom ned til dem. har forklaret; at tiltaltes hænder ikke var synlige; da han gik ned mod idet de var trukket op i ærmerne på jakken. Ifølge vidner- nes 0g tiltaltes forklaring fortsatte og til- talte ned mod tunnellen og igennem denne til den anden side. Der fandt ifølge flere vidner en ordveksling sted mellem tiltalte 0g Under dette gjorde 0g forklaringer ikke udfald mod tiltalte, ligesom han ikke truede med at have kontakt til Bandidos, som påstået af til- talte. Ifølge vidnernes forklaring gik der få sekunder, fra tiltalte 0g var gået igennem tunnellen og til, at tiltalte tildelte knivstikket i hjertet, hvorefter tiltalte løb fra stedet. Retten finder på ovennævnte baggrund, at tiltalte er skyldig i manddrab efter straffelovens 8 237 ved at have dræbt med et knivstik i hjertet. Retten har lagt vægt på, at tiltalte ved at stikke en kniv, som den omhandle - de, dybt ind i brystkassen og videre ind i hjertet på må ha- ve indset; at det var overvejende sandsynligt; at ville afgå ved døden som følge af knivstikket. Dette bestyrkes af tiltaltes forudgående udtalelser om, at han ville stikke eller "choppe" afdøde sammenholdt med, at han forsøgte at skaffe sig en kniv i dagene forud for drabet. Ad forhold 4 Ved tiltaltes uforbeholdne erkendelse, som er bestyrket ved det i øvrigt oply- ste, findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 124, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 4. Ad forhold 5 Vedrørende forhold 5 findes det på baggrund af tiltaltes egen forklaring 0g særligt vidnet forklaring bevist; at tiltalte er skyldig i at have overfaldet under dennes arbejde som pædagog på den institution; hvor tiltalte var anbragt under sin varetægsfængsling. Det findes således bevist; at tiltalte flere gange skubbede til 0g slog ud efter ham; hvorved tiltalte én gang strejfede ved ansigtet 0g skul- deren; og at tiltalte holdt en knagerække af metal truende over hovedet; samt truede ihjel samt spurgte om han havde haft rettet en pistol mod sit hoved og i tiden derefter til den 26. januar 2016 flere gange formede sin hånd som en pistol og pegede med den på når han gik forbi tiltalte. Retten fin- der tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1,i det anførte omfang. Derfor bestemmes: findes skyldig i tiltalen med de modifi - kationer vedrørende forhold 5, der er anført ovenfor. Sanktionsspørgsmålet Straffen fastsættes efter våbenlovens $ 10, stk. 2, jf. 8 4, stk. 1, og våbenbe- kendtgørelsens $ 57, stk. 4, jf. $ 16, stk. 1, nr. 3,og 5, straffelovens $ 237, $ 124, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 4 0g 8 119, stk. 1,jf. 8 61, stk. 2 Der var enighed blandt nævningerne og de juridiske dommere om at fastsæt- te straffen til 8 år. Der er tale om en fællesstraf, der tillige omfatter de ved retten i Hillerøds dom af den 8.juni 2015 påkendte lovovertrædelser. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på oplysningerne om drabet og de øv - rige forbrydelser og på den ene side lagt vægt på tiltaltes alder på gernings - tidspunkterne og på den anden side, at tiltalte til det med forurettede aftalte møde den 5. november 2015 havde medbragt den kniv, med hvilken han; uden i situationen at være provokeret hertil, tilføjede det dræbende stik, hvorefter han flygtede fra gerningsstedet. Retten følger påstanden om konfiskation; jf. straffelovens $ 75, stk. 2, nr. 1. Erstatning De juridiske dommere tager påstanden om erstatning 0g om godtgørelse ef- ter erstatningsansvarslovens $ 26 a, til følge som nedenfor bestemt. Ved fastsættelsen af godtørelsen har retten lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i manddrab 0g på de foreliggende omstændigheder i øvrigt. Erstatning 0g godtgørelse forrentes efter erstatningsansvarslovens $ 16. Thi kendes for ret: straffes med fængsel i 8 år. Hos tiltalte konfiskeres en springkniv, en enhåndsbetjent foldekniv 0g en mobiltelefon med oplader. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til clo advokat Jan Aarup, Slots - gade 36B, 1. sal, 3400 Hillerød, betale 113.100 kr. 0g til clo advokat Jan Aarup, Slotsgade 36B, 1. sal, 3400 Hillerød, betale 100.000 kr. Beløbene forrentes efter erstatningsansvarslovens $ 16. Rettet i medfør af retsplejelovens 8 221, stk. 1, således at følgende er ind- sat: "Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. november 2015. Retten i Hillerød, den 6. februar 2017.

Retten Hillerød DO M afsagt den 17.juni 2016 Dommerne <anonym>Dommer 1</anonym> <anonym>Dommer 2</anonym> 0g <anonym>Dommer 3</anonym> Rettens nr. 9-2150/2016 Politiets nr. 0900-73112-00017-15 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 28. april 2016. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1 overtrædese af våbenlovens_ 1@ stk 2jf: 8 4 stk våbenbekendtgørelsens 8 SZ stk. 4 jf. 8 16 stk. 1 nr. 3 ved den 24. august 2015 ca. kl. 08.45 på Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48 1 Hillerød, uden politiets tilladelse, at have besiddet en springkniv med en klinge på ca. 8,5 cm. 2 overtrædelse af våbenlovens 1@ stk 2_if 8 4 stk våbenbekendtgørelsens 8 S5Z stk. 4 jf 8 16 stk. Lnr. 5 ved den 5. november 2015 ca. kl. 13.15 ved Hillerød Handelsgymnasium; Trollesmindealle 24 i Hillerød, uden politiets tilladelse; at have besiddet en enhåndsbetjent foldekniv med en klinge på ca. 7,7 cm. 3 manddrab efter straffelovens 232 ved den 5. november 2015 ca. kl. 13.15 på et stisystem ved Hillerød Handelsgymnasium; Trollesmindealle 24 i Hillerød, at have stukket <anonym>Forurettede 1 (F1)</anonym> 1 brystet med en kniv, hvilket havde til følge, at <anonym>F1</anonym> afgik ved døden senere samme dag kl. 15.50. 4 overtrædelse af straffelovens 124 stk 5 nr 2 jf stk4 ved den 25. november 2015 ca. kl. 23.00, som varetægtsarrestant i surrogat på den lukkede ungdomsinstitution Sølager, <anonym>Afdeling</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> uretsmæssigt at have været i besiddelse af en mobiltelefon. 5. overtrædelse af straffelovens_ 1lI stk 1, ved i perioden fra den 24. januar 2016 ca. kl. 22.00 til den 26. januar 2016 ca. kl. 14.10 på ungdomsinstitutionen Sølager; <anonym>Afdeling</anonym> Adresse ?7 1 <anonym>By</anonym> med vold eller trussel om vold, at have overfaldet <anonym>Forurettede 2 (F2)</anonym> der er ansat som pædagog på institutionen; idet tiltalte den 24. januar 2016 ca. kl. 22.00 flere gange skubbede til <anonym>F2</anonym> forsøgte at nikke <anonym>F2</anonym> en skalle, flere gange slog ud efter <anonym>F2</anonym> hvoraf det ene slag ramte <anonym>F2</anonym> på den ene skulder; samt løftede en metalknagerække op over sit hoved samtidig med, at han gjorde tegn til <anonym>F2</anonym> om, at han ville slå ham med knagerækken; ligesom tiltalte udtalte; at han ville få sine venner til at slå <anonym>F2</anonym> ihjel, nakke <anonym>F2</anonym> eller lignende samt spurgte <anonym>F2</anonym> om han nogensinde havde haft en pistol rettet imod sit hoved og i tiden efter episoden op til den 26. januar 2016 ca. kl. 14.10 flere gange at have formet sin hånd som en pistol og peget med den på <anonym>F2</anonym> når han gik forbi ham. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en springkniv, en enhånds - betjent foldekniv og en mobiltelefon med oplader hos <anonym>Tiltalte</anonym> jf. straffelovens $ 75, stk. 2, nr.1. <anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig i forhold 1, 20g 4 og erkendt sig delvist skyldig i forhold 5. I forhold 3 har tiltalte nægtet sig skyldig i manddrab efter straffelovens $ 237, men har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 246, idet tiltalte har erkendt at have stukket <anonym>F1</anonym> med en kniv, der gik ind i hjertet. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden. Erstatningskrav Bistandsadvokat; advokat Jan Aarup; har på vegne af afdødes mor <anonym>dne 1</anonym> og afdødes tvillingesøster <anonym>Vidne 2 (V2)</anonym> påstået, at tiltal - te skal betale følgende erstatning: Vedrørende <anonym>Vidne 1</anonym> 8 26a-erstatning Vedligeholdelse af gravsted, jf. bilag 20 år á 655,00 kr. Ialt Vedrørende <anonym>V2</anonym> 8 26a- erstatning <anonym>Tiltalte</anonym> har anerkendt erstatningspligten og har overladt det til retten at fastsætte erstatningsbeløbets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> 0g vidnerne <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4 (V4)</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 1 1</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> overlæge <anonym>Vidne 13</anonym> <anonym>Vidne 14</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> <anonym>F2</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har vedrørende forhold 1 forklaret;, at det er korrekt, at han den 24.juni 2015 var i besiddelse af en kniv på Erhvervsskolen. Han havde fået den af <anonym>Vidne 3</anonym> et par dage forinden. Der kom en lærer, som sagde; at nogle af de andre unge havde set, at han havde en kniv. Han blev smidt ud af skolen og tog hjem. Han havde bare kniven på sig 0g havde ikke noget at bruge den til. Han ville ikke udtale sig om, hvorfor han havde kniven på sig. Det var i august sidste år, og han kan ikke huske så meget. Tiltalte har vedrørende forhold 4 forklaret, at det er korrekt, at han havde en mobiltelefon på Sølager;, <anonym>Afdeling</anonym> Telefonen var på hans værelse og blev fundet af personalet. Tiltalte har vedrørende forhold 5 forklaret; at han har været anbragt på Sølager, <anonym>Afdeling</anonym> under sin varetægtsfængsling. <anonym>F2</anonym> er pædagog på Afdlelinnen] <anonym>Y</anonym> Tiltalte har været underlagt brev- 0g besøgskontrol. En pædagog havde ringet til hans forældre og sagt, at tiltalte havde lavet problemer, selvom de andre også havde medvirket. Han blev trist og derfor også sur. Han smed en fjernbetjening i gulvet. F2 tog fat i ham og lagde ham på gulvet, hvilket han blev sur over: F2 lagde ham også ned på gulvet inde på værelset. De har snakket om episoden efterfølgende, ogF2 kan godt forstå, at han blev sur. Det er lang tid siden; og han huskede ikke så meget af det i dag; Han huskede ikke; om han slog ud efter F2] eller prøvede at nikke F2 en skalle. Han havde fat i en knagerække og løftede den over hovedet. Han havde ondt i armen. Han sagde tilF2 at han ville få sine venner til at slå ham ihjel. Han huskede ikke; om han sagde, at han ville nakke F2 Han spurgte F2 om han havde haft en pistol rettet imod sit hoved, og han formede sin hånd som en pistol og pegede mod F2 når han gik forbi ham. Tiltalte har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at han fandt ud af, hvem <anonym>F1</anonym> var 'tirsdag den 3. november 2015. Han var sammen med nogle drenge nede i Hillerød by. Der var en, der gav ham en lighter. De stod foran kiosken Jackpot. Han havde ikke noget at bruge lighteren til, så han fyrede den ned i gulvet;, hvor den eksploderede. <anonym>F1</anonym> og hans venner gik forbi, de var 4-5 stykker. Han kastede ikke lighteren mod <anonym>Fl</anonym> og hans venner. Han vidste, hvem én af vennerne var, det var <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Fl</anonym> råbte: "Hvad fuck laver du?" og <anonym>Vidne 5</anonym> råbte: "Hvad fuck laver I?" En af hans venner råbte til <anonym>Vidne 5</anonym> at hun skulle gå videre. Han fik senere samme aften at vide af <anonym>Vidne 3</anonym> at <anonym>F1</anonym> havde et problem med ham og <anonym>Vıdne 3</anonym> Han kastede ikke lighteren efter <anonym>Fl</anonym> og hans venner. Det var kun <anonym>Fl</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> der sagde noget. En af hans ældre venner sagde til <anonym>Vidne 5</anonym> "Din lille luder, gå videre' <anonym>F1</anonym> kiggede meget skummelt; men tiltalte grinede 0g gad ikke gøre mere ved det. Episoden foregik ved 15 tiden. Han kontaktede senere <anonym>Vidne 5</anonym> som han kendte i forvejen. Han fandt <anonym>Vidne 5</anonym> på Facebook 0g spurgte hende, hvem det var, der råbte. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Vidne 5</anonym> (ekstrakt Is. 90-91) forklarede tiltalte; at han gerne ville spørge <anonym>F1</anonym> om de havde et problem; og om de skulle løse det på en god måde. Det betød, at de skulle tale om tingene. Han ønskede ikke at tale med <anonym>Vidne 5</anonym> om problemet, fordi hun var en pige. Han ville tale med en dreng og løse problemet. Han ville derfor tale med <anonym>F1</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> ville ikke give ham <anonym>Fl S</anonym> navn. Han fik senere navnet på <anonym>F1</anonym> fra <anonym>Vidne 3</anonym> Han skrev derefter til <anonym>F1</anonym> på Facebook. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Fl</anonym> (ekstrakt II s. 116-118) forklarede tiltalte, at "Ewo" betyder "hallo" . Han boede på det tidspunkt i <anonym>Område</anonym> der er hans gamle kvarter. Han ville gerne mødes med <anonym>Fl</anonym> og snakke om tingene. Han syntes, at der skulle være gensidig respekt mellem dem. De skulle ikke mobbe hinanden, men tale pænt om tingene. De aftalte at mødes om onsdagen: <anonym>F1</anonym> sagde; at tiltalte skulle komme til Østerbro. Tirsdag aften var tiltalte i en fodboldhal på <anonym>Skole</anonym> Her fortalte <anonym>Vidne 12</anonym> at <anonym>Fl</anonym> var farlig, når han var på stoffer, 0g at <anonym>F1</anonym> ville stikke tiltalte ned, når han var på stoffer. Han blev advaret om, at <anonym>F1</anonym> var en farlig type, hvis man var alene med ham. <anonym>F1</anonym> blev ved med at skrive til ham på Facebook. <anonym>F1</anonym> provokerede ham og omvendt. Tiltalte prøvede at stoppe med at skrive tirsdag aften eller onsdag. Han spurgte <anonym>F1</anonym> om han stadig havde et problem med ham. Han tænkte ikke så langt. Foreholdt dele af Facebook - korrespondance mellem tiltalte og <anonym>F1</anonym> (ekstrakt Is. 114-115) forklarede han, at han og <anonym>Fl</anonym> tirsdag aften lavede en aftale om at mødes næste dag; Han glædede sig til at tage en snak om tingene. Om onsdagen var <anonym>Fl</anonym> i skole 0g tiltalte ville ikke provokere ham i skoletiden: Han mødte <anonym>F1</anonym> i bussen på vej ud til Handelsskolen. Han ignorerede <anonym>Fl</anonym> i bussen. En kammerat fortalte, at <anonym>F1</anonym> stod der, men han gik ikke hen til <anonym>F1</anonym> <anonym>F1</anonym> var i skole; 0g det respekterede han. KI. 13.20 hørte han, at <anonym>F1</anonym> var taget til lægen med sin søster. Han tænkte, at <anonym>F1</anonym> lavede sjov med ham. Han skrev til <anonym>F1</anonym> som skrev tilbage; at tiltalte skulle komme ned i byen. Han tog ned i byen; men der var <anonym>F1</anonym> heller ikke. Han tænkte, at <anonym>F1</anonym> ville provokere ham. Han så <anonym>F1</anonym> både i bussen 0g på skolen; og han stod og ventede ved bussen kl. 13.20 som aftalt. Der var nogle af hans 0g <anonym>Fl S</anonym> kammerater, som sagde, at <anonym>Fl</anonym> var gået til lægen: Han tog ud på skolen for at få problemet løst. De skulle snakke om tingene. Foreholdt Facebook-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Fl</anonym> den 3. november 2015 kl. 18.04 (ekstrakt Is. 116) forklarede tiltalte, at han 0g <anonym>Fl</anonym> provokerede hinanden. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>F1</anonym> (ekstrakt IIs. 1l1) forklarede tiltalte, at <anonym>Fl</anonym> og han fortsatte med at skrive sammen over Facebook: Han syntes, at det var en provokation; at han både mødte op på skolen og nede i byen; uden at <anonym>F1</anonym> var der. Han var irriteret på <anonym>F1</anonym> <anonym>Fl</anonym> foreslog at de skulle mødes om torsdagen den 5. november 2015 kl. 17.00 ved Posen 0g slås med knytnæver. Han huskede ikke; om <anonym>Fl</anonym> skrev det. De talte også sammen i telefonen onsdag aften. De talte om, at tiltalte var sur over, at han var kommet ud for at snakke om tingene, 0g <anonym>Fl</anonym> var provokerende. <anonym>Fl</anonym> sagde i telefonen; at de skulle slås med knytnæver kl. 17.00 næste dag ved Posen. Han følte, at <anonym>Fl</anonym> legede rundt med hans hjerne. Han blev provokeret. Han skrev derfor videre i et grimt sprog, hvilket han beklager. Han gad ikke bruge mere tid på <anonym>F1</anonym> Foreholdt Facebook-korrespondance mellem tiltalte 0g <anonym>F1</anonym> den 4. november 2015 kl. 23.01 (ekstrakt Is. 108) forklarede tiltalte, at han ikke kørte rundt kl. 23.00. Det var bare noget, han skrev. Foreholdt Facebook- korrespondance mellem tiltalte 0g <anonym>F1</anonym> den 4. november 2015 kl. 23.16 (ekstrakt II s. 107) forklarede tiltalte; at man kan ringe op til hinanden via Facebook. Han huskede ikke; hvornår han talte sammen med <anonym>Fl</anonym> i telefonen. Han og <anonym>Fl</anonym> fortsatte med at skrive sammen om torsdagen. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Fl</anonym> (ekstrakt I s. 104-106) forklarede tiltalte; at det ikke var ham; der foreslog at mødes om torsdagen kl. 17.00. Det var <anonym>F1</anonym> der aftenen før havde sagt i telefonen; at de skulle mødes i byen. Han fulgte op på denne aftale om torsdagen 1 Facebook-korrespondancen. "Mand mod mand' betød, at de skulle tage den med knytnæver uden at indblande andre. Det skulle ske dagen efter på Posen kl. 17.00. Om torsdagen sad han på biblioteket i Hillerød ved en computer. Både <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>V4</anonym> ringede til ham. De kom begge to over til biblioteket. På et tidspunkt talte <anonym>V4</anonym> med <anonym>F1</anonym> i telefonen. Tiltalte talte også med <anonym>F1</anonym> Det foregik på <anonym>Vidne 3's</anonym> telefon. Han var ikke klar over, om <anonym>Vıdne 3</anonym> havde ringet <anonym>F1</anonym> op eller omvendt. <anonym>V4</anonym> talte først med <anonym>Fl</anonym> og derefter talte tiltalte med <anonym>F1</anonym> Han 0g <anonym>Fl</anonym> svinede hinanden til. <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> lavede en aftale om, at de skulle tale sammen på Handelsskolen. Det havde tiltalte ikke lyst til. Han kunne mærke, at der var problemer, men <anonym>V4</anonym> sagde; at han skulle komme med. <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>Vıdne 3</anonym> lovede, at de ville hjælpe ham; hvis <anonym>Fl's</anonym> venner hoppede på ham: <anonym>Fl</anonym> og tiltalte var lige gode om at provokere hinanden på Facebook. <anonym>Fl</anonym> svinede ham til. <anonym>F1</anonym> hånede ham og sagde, at han skulle være på kontanthjælp resten af sit liv. <anonym>F1</anonym> nedgjorde på et tidspunkt hans familie, og derefter blev det en æressag. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>F1</anonym> (ekstrakt I s. 108) forklarede tiltalte, at han godt kan have indtalt en besked til <anonym>Fl</anonym> på Facebook. Det provokerede ham, at <anonym>F1</anonym> nævnte hans forældre i samtalen. Det var over grænsen at skrive noget om hans forældre. <anonym>V4</anonym> blev blandet ind i sagen onsdag aften. <anonym>V4</anonym> havde ikke været med ved Jackpot om tirsdagen. <anonym>Fl</anonym> <anonym>V4</anonym> og tiltalte havde en gruppechat på Facebook. <anonym>V4</anonym> ville måske foreslå fred, men han kendte ikke <anonym>V4's</anonym> intentioner. <anonym>V4</anonym> blandede sig i konflikten mellem ham og <anonym>Fl</anonym> Han skrev også med <anonym>V4</anonym> alene. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>V4</anonym> (ekstrakt I s. 155 og 159-160) forklarede tiltalte; at "Wur" betyder 'slås" . "Skal vi Wur ham" betød, at de skulle tæske ham. At "shaber ham og alle hans shebabs" betød at slå ham og alle hans venner. Det betød, at <anonym>V4</anonym> ville hjælpe med at slås, hvis der kom venner. Han havde ikke før tænkt over; at det skulle ske i tunnellen. Det var bare noget; som han skrev. Han var meget irritereret. Han huskede ikke at have sagt til nogen; at han ville "choppe' <anonym>F1</anonym> At 'choppe' kan godt have noget med kniv at gøre. Han huskede ikke; om det var noget, han sagde om onsdagen: På biblioteket foreslog <anonym>V4</anonym> at de skulle tage til Handelsskolen. Han følte sig presset af <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>Vıdne 3</anonym> Han tog med dem; fordi <anonym>Fl</anonym> og han nu kunne tage den mand mod mand. Det aftale møde på Posen kl. 17.00 blev dermed flyttet. Han tog bussen ud til Handelsskolen sammen med <anonym>Vıdne 3</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> Han havde forinden spurgt" <anonym>Vıdne 3</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> om de kunne skaffe en kniv. <anonym>V4</anonym> havde en kniv_ <anonym>Vıdne 3</anonym> havde tidligere givet ham en kniv, men han kunne ikke skaffe en kniv igen. Han spurgte <anonym>Vıdne 3</anonym> om kniven om onsdagen. Foreholdt Facebook-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Vidne 1 1</anonym> (ekstrakt IIs. 172-173) bekræftede tiltalte, at han også spurgte <anonym>Vidne 11</anonym> om en kniv. <anonym>Vidne 1 1</anonym> var ikke en ven, men blot en som han kendte. Han spurgte <anonym>Vidne 1 1</anonym> om han kunne skaffe en kniv, da han følte sig meget truet af <anonym>Fl</anonym> Han havde hørt, at <anonym>Fl</anonym> var farlig, når han var på stoffer; og han havde hørt, at <anonym>Fl</anonym> ville stikke ham ned. Han ville derfor have en kniv på sig hvis der skete noget. Han var irriteret på <anonym>F1</anonym> 0g derfor tænkte han ikke på at stoppe kontakten med <anonym>Fl</anonym> <anonym>Vidne 11</anonym> havde ingen kniv. Om onsdagen spurgte han~ <anonym>Vıdne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 11</anonym> om en kniv, 0g om torsdagen spurgte han <anonym>Vıdne 3</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> herom. <anonym>V4</anonym> gav ham en kniv på vejen ned mod bussen; 0g inden han hoppede ind i bussen. De tog ud på Handelsskolen. Da de ankom på skolen; var der en, der råbte, at <anonym>F1</anonym> og hans venner stod klar. Der stod 30-40 stykker. Foreholdt oversigtskort og foto (ekstrakt I, s. 165) forklarede tiltalte, at de gik ind ad hovedindgangen på Handelsskolen: <anonym>Fl</anonym> stod og røg på stien ned mod tunnelen; mens alle vennerne stod oppe i starten af stien, hvor tiltalte også selv stod til at starte med. <anonym>F1</anonym> stod alene, da <anonym>V4</anonym> gik ned til ham for at snakke. <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> talte sammen i 2-3 minutter; hvorefter <anonym>V4</anonym> kaldte på ham. Han kunne ikke høre, hvad de talte om <anonym>Fl</anonym> sagde igen nogle grimme ting og svinede ham til. Han syntes ikke; at det var rimeligt; at <anonym>F1</anonym> stod der og sagde sådan til ham foran alle sine venner. De gik ned mod tunnellen. Han sagde, at han ikke ville have problemer; men <anonym>F1</anonym> irriterede ham igen. <anonym>Fl</anonym> kaldte ham blandt andet negersvin og sagde, at han var blevet mobbet siden de små klasser. Han blev irriteret 0g sagde; at han 0g <anonym>Fl</anonym> skulle snakke. De gik ned mod tunnellen. Foreholdt foto (ekstrakt I s. 163) forklarede tiltalte, at de stod ved tunnellen; som personerne på billedet står. Han ville slås med <anonym>Fl</anonym> med knytnæver. Der stod en cyklist lige i nærheden, 0g der stod også nogle andre personer. <anonym>V4</anonym> stod i nærheden af ham og <anonym>F1</anonym> Han spurgte <anonym>Fl</anonym> 3 gange, om <anonym>Fl</anonym> havde et problem. <anonym>Fl</anonym> sagde; at han havde en onkel; som var medlem af Bandidos og kaldte ham skældsord. Til sidst fik han nok 0g stak <anonym>Fl</anonym> en gang i brystet. Han ville give <anonym>F1</anonym> en lærestreg. Det var ikke med vilje, og han er meget ked af det. Han havde kniven i lommen og tog den derfra. Han brugte kniven efter, at <anonym>F1</anonym> var gået et skridt imod ham med knyttet næve, 0g efter <anonym>Fl</anonym> havde kaldt ham skældsord. Han følte sig truet og presset af <anonym>Fl</anonym> Han tog kniven frem 0g ville give <anonym>Fl</anonym> en advarsel. Han havde fået at vide af <anonym>Vidne 12</anonym> at <anonym>F1</anonym> ville stikke ham ned. Han så ikke, hvad <anonym>Fl</anonym> havde i hænderne. <anonym>F1</anonym> knyttede formentlig højre hånd og gik et skridt frem. Han tog i dette sekund kniven op og stak <anonym>Fl</anonym> Det var en foldekniv, og han stak nok <anonym>F1</anonym> nedefra og op, men han kunne ikke rigtig huske det. Han nåede ikke at tænke; da adrenalinen pumpede. Han tænkte ikke på at løbe væk. Han så ikke en kniv på <anonym>F1</anonym> men han havde hørt, at <anonym>F1</anonym> var farlig. Han følte sig truet og tænkte ikke på, at han kunne løbe væk. Knivstikket var en advarsel. Han tænkte ikke på, at det kunne være farligt at stikke <anonym>F1</anonym> <anonym>V4</anonym> stod stadig ved siden af, da det skete. Ingen havde bedt <anonym>V4</anonym> om at gå. Han så cyklisten stå ovre ved lygtepælen; og der var også nogle andre personer. Forevist oversigtskortet udpegede tiltalte; hvor cyklisten 0g de øvrige personer stod ved tunnellen. <anonym>Fl</anonym> stod op lige efter knivstikket og sagde 71 av av av 7 <anonym>V4</anonym> sagde til tiltalte; at han skulle løbe. <anonym>Fl</anonym> stod op, da han løb derfra. Han havde indtil dette tidspunkt ikke tænkt på at stoppe op og tage hjem. Da han løb derfra hørte han sirener fra politi 0g ambulance. Han blev nervøs. Han løb op til VUC, hvor han var en times tid. Her mødtes han med 3 venner, herunder <anonym>Person 1</anonym> De havde skrevet sammen på Facebook. Vennerne sagde, at han skulle tage hjem til sine forældre. Han fik at vide; at hans mor var ked af det 0g græd. Han fik bulen i hovedet efter et knytnæveslag fra en af dem; som han mødtes med. Han blev slået, fordi det, han havde gjort; var dumt. Han huskede ikke, hvad han fortalte politiet herom. Foreholdt sin forklaring til politiet den 22 november 2015 (ekstrakt III s. 32, 2. afsnit, 4.-7.linje) forklarede tiltalte, at <anonym>Fl S</anonym> ven hedder <anonym>P2</anonym> 0g at <anonym>P2</anonym> har tilknytning til Bandidos. LTF havde intet med dette at gøre Han havde fortsat kniven; da han mødes med de andre på VUC. Han smed kniven fra sig nogle timer efter ved Fredskovhellet. Han bekræftede, at det var den foreviste kniv, som han smed væk. Han smed den selv væk. Det hele startede, da <anonym>Vıdne 3</anonym> skrev, at <anonym>F1</anonym> ville slås med ham. Det satte det hele i gang, og det var derfor, at han opsøgte <anonym>Vidne 5</anonym> 0g derefter <anonym>F1</anonym> på Facebook; 0g det var derfor, han tog ud til Handelsskolen onsdag 0g torsdag. Han har det skidt med, at <anonym>F1</anonym> er død. Han er ked af det på familiens vegne. Han har det skidt i forhold til pressen og familien. Han håber, at dommerne dømmer efter beviserne og ikke efter, hvad der bliver skrevet i pressen. Han græder hver aften; og sagen har påvirket ham meget. Når tiltalte skriver på Facebook, er det normalt, at han bruger "gadesprog' selvom det lyder grimt. Det er normalt at bruge slangudtryk, der hvor han er vokset op. Det gik op for ham, at han og <anonym>F1</anonym> skulle slås; onsdag aften. Han ville gerne slås med <anonym>Fl</anonym> Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>F1</anonym> (ekstrakt II s. 111) forklarede tiltalte; at han og <anonym>F1</anonym> om onsdagen stod tæt på hinanden ude på Handelsskolen: Han kontaktede ikke <anonym>Fl</anonym> da han ikke ville provokere <anonym>F1</anonym> når han var i skole. Han foreslog i første omgang <anonym>F1</anonym> at komme til <anonym>Område</anonym> Det ville <anonym>Fl</anonym> ikke. Det blev Posen; da der var lige langt for begge. Foreholdt Facebook-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>F1</anonym> den 5. november 2015 kl. 10.19 (ekstrakt I s. 104) forklarede tiltalte, at det nok var <anonym>Fl S</anonym> forslag at de skulle mødes ved Posen. Han foreslog selv, at de skulle møde ved Jackpot. Han huskede ikke; om <anonym>V4</anonym> skrev noget om, hvad <anonym>Fl</anonym> ville. Foreholdt Facebook-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>V4</anonym> den 4. november 2015 kl. 22.24 (ekstrakt IIs. 157) forklarede tiltalte, at <anonym>F1</anonym> om tirsdagen havde sagt, at han ville stikke tiltalte ned. Det havde <anonym>F1</anonym> sagt til <anonym>Vidne 12</anonym> og nogle andre venner. <anonym>Fl</anonym> havde ikke sagt det til tiltalte direkte. <anonym>V4</anonym> gav han kniven om onsdagen 2 minutter før, de steg ind i bussen. <anonym>V4</anonym> sagde, at han havde fået kniven fra en bekendt. Han spurgte <anonym>V4</anonym> om han havde en kniv; 0g <anonym>V4</anonym> tog kniven op 0g gav den til ham. Ude på Handelsskolen stod <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> først alene. <anonym>V4</anonym> kaldte herefter tiltalte derned. <anonym>F1</anonym> sagde ikke; at de skulle tage den mand mod mand. Da han hørte, at <anonym>Fl's</anonym> onkel var medlem af Bandidos, blev han bange. Han vil ikke have noget med rockere at gøre. Efter knivstikket gik der nok 1-2 minutter, før han begyndte at løbe. Han stod og kiggede lidt, 0g <anonym>V4</anonym> råbte "løb"' . Det føltes som lang tid, før han løb. <anonym>Fl</anonym> stod stadig op; da han løb. Han stak ikke for at dræbe. Han stak for at advare <anonym>Fl</anonym> Han troede ikke; at man kunne dø af et knivstik. Om eftermiddagen fik han at vide, at <anonym>F1</anonym> var død. Først troede han ikke på det. Han havde først hørt, at <anonym>Fl S</anonym> tilstand var stabil. Ca. 10-20 minutter før han blev anholdt, hørte han;, at <anonym>Fl</anonym> var død. Han blev ked af det. Han havde ikke stukket <anonym>F1</anonym> hvis han vidste, at <anonym>Fl</anonym> ville dø. Foreholdt sin forklaring til politiet den 22. november 2015 (ekstrakt III s. 29, 3. 0g 4. afsnit) forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han og <anonym>F1</anonym> stod med en meters afstand. <anonym>V4</anonym> stod i nærheden, men han ved ikke, hvad <anonym>V4</anonym> lavede. Det er ikke rigtigt; at han tog sin kniv frem før <anonym>Fl</anonym> gik frem mod ham. Det er det; som han har sagt her i retten, der er det rigtige. Han huskede ikke; at han har fortalt anderledes til politiet. Foreholdt sin forklaring til politiet den 22. november 2015 (ekstrakt II s. 30, 2. nye afsnit) forklarede tiltalte, at han havde fået at vide; at <anonym>Fl's</anonym> venner havde knive Det er rigtigt; at han har forklaret sådan til politiet. <anonym>Fl's</anonym> venner kunne give knivene videre til <anonym>Fl</anonym> Han følte sig lidt presset af <anonym>Vıdne 3</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> De er alle jævnaldrende. Han ser ikke op til <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>Vıdne 3</anonym> de er bare nogen, som han går rundt med. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han har kendt tiltalte siden barndommen. De er tætte venner. Han har kendt <anonym>F1</anonym> i 1 års tid. De var også venner. Tirsdag den 3.november 2015 stod han ved en gyde ca. 3-4 meter fra episoden med lighteren. Han havde svært ved at huske, hvad der skete. Der blev kastet en lighter; som røg over mod nogle personer. De personer var <anonym>Fl</anonym> og nogle andre, som <anonym>Fl</anonym> gik med. Der blev råbt lidt, men han huskede ikke hvad. Episoden sluttede; 0g <anonym>F1</anonym> og hans venner gik videre. Han hørte herefter; at der var et problem mellem tiltalte og <anonym>Fl</anonym> Der var en konflikt over Facebook. Han skrev selv med begge parter. Han huskede ikke, hvem han skrev med først. Det var onsdag aften; at de skrev sammen. Han huskede ikke; om han havde talt med tiltalte inden han skrev til <anonym>F1</anonym> Han huskede ikke; hvad de skrev sammen. Han var ikke fanget i midten mellem tiltalte 0g <anonym>Fl</anonym> De skrev alle tre sammen om problemet. Han troede ikke; at der var et problem. Ting sker, 0g det er ikke alting, man skal tage alvorligt. Han tog ikke dette alvorligt. Han huskede ikke; om tiltalte var sur på <anonym>Fl</anonym> Tiltalte blev provokeret af <anonym>Fl</anonym> fordi <anonym>F1</anonym> skrev noget om tiltaltes familie. Han mødte først <anonym>F1</anonym> om torsdagen på Handelsskolen. Forinden mødte han tiltalte på biblioteket, hvor <anonym>V4</anonym> også kom. De sad stille og roligt på biblioteket ved to computere. De talte ikke om problemet med <anonym>F1</anonym> Han huskede ikke; om tiltalte sagde, at han havde skrevet med <anonym>Fl</anonym> over Facebook. På et tidspunkt ringede han til <anonym>F1</anonym> eller han blev ringet op af <anonym>Fl</anonym> Han 0g <anonym>F1</anonym> talte lidt sammen. Han kendte <anonym>F1</anonym> fra byen. De skulle have løst problemet med, at <anonym>Fl</anonym> havde talt om tiltaltes forældre. <anonym>Fl</anonym> og tiltalte havde en konflikt; som eskalerede. Han gav på et tidspunkt telefonen til tiltalte; der også talte med <anonym>Fl</anonym> Han hørte ikke; hvad tiltalte 0g <anonym>F1</anonym> talte om. Han mente ikke, at <anonym>V4</anonym> talte med <anonym>Fl</anonym> De aftalte at mødes med <anonym>Fl</anonym> ude på skolen og løse konflikten. De skulle bare snakke om problemet. Det kan godt være, at tiltalte har spurgt ham; om han havde en kniv, men han huskede det ikke. De tog bussen ud til Handelsskolen. Han huskede ikke, at tiltalte inden de gik ind på skolen spurgte; om han havde en kniv. Han huskede ikke; om <anonym>V4</anonym> gav tiltalte en kniv. Han vidste ikke; om tiltalte spurgte <anonym>V4</anonym> om han havde en kniv. Han så ikke <anonym>V4</anonym> give tiltalte en kniv. De ankom til Handelsskolen i frikvarteret; og de gik ind ad hoveddøren. De gik hen til en lang sti, hvor der var en tunnel 10-15 meter længere væk. Forevist foto (ekstrakt I s. 163) forklarede vidnet, at <anonym>Fl</anonym> stod ude på stien, da de ankom. Der var ikke nogen; der kom hen og sagde noget. <anonym>V4</anonym> <anonym>Fl</anonym> og tiltalte gik alle 3 ned mod tunnellen. Han huskede ikke; om de standsede op undervejs. Han blev stående. De tre gik længere ned ad stien; og han kiggede derefter ikke længere efter dem. Han stod og snakkede med nogle af sine og <anonym>Fl S</anonym> venner. Efter 3 minutter hørte han <anonym>Fl</anonym> råbe, 0g de løb ned til ham. Han så hverken tiltalte eller <anonym>V4</anonym> Derefter hørte han sirener. Han var der ikke; da ambulancen kom. Han så ikke tiltalte senere på dagen. Han så heller ikke kniven efterfølgende. Han huskede ikke; at han havde været ude og vise politiet et sted, hvor kniven kunne være. Vidnet forklarede herefter, at han så tiltalte en time eller to senere oppe ved Fredskovhellet. Tiltalte stod sammen med nogle andre mennesker, som han ikke ønskede at nævne navnene på. De gik lidt frem og tilbage. Der var nogle, som gik, og han gik også selv hjem. Han så ikke kniven undervejs. Foreholdt sin forklaring til politiet den 6. november 2015 (ekstrakt IIIs. 60, 3.0g 4.nye afsnit) forklarede vidnet, at politiet efterfølgende kom hjem til ham og oplyste; at de havde oplysninger om, hvor kniven var. Politiet truede ham med straf, hvis han ikke sagde noget. Tiltalte havde fortalt vidnet; hvor våbenet var. Han fortalte dette til politiet, men han vidste ikke; om det var sandt. Han kom op til stedet med politiet, og han fortalte; at det godt kunne være, at gerningsvåbenet var der. Han fortalte tiltalte; hvem <anonym>F1</anonym> var. Han huskede ikke; om det skete tirsdag eller onsdag. Der har været grimt sprog mellem dem. Han huskede ikke præcist; hvad der blev sagt. Det kan godt være, at han sagde til tiltalte, at <anonym>Fl</anonym> havde et problem med tiltalte. Det kan også godt være, at han sagde til tiltalte, at <anonym>F1</anonym> ville slås. De to dage var meget komplicerede. Han vidste ikke rigtig, hvad hans rolle var. Om torsdagen mødte han nogle venner ude på Handelsskolen; og da de andre tre gik, tænkte han; at de løste problemet selv. Det var tilfældigt, at han ikke gik med. Det kan godt være, at <anonym>V4</anonym> gav tiltalte en kniv, men han så det ikke. Foreholdt dele af sin forklaring til politiet den 9. februar 2015 (ekstrakt III s 66) bekræftede vidnet forklaringen. Han talte med <anonym>V4</anonym> i telefonen en halv time efter knivstikkeriet. De talte ikke om kniven. Der var en hel masse folk, der snakkede sammen, da de kom. Der blev også råbt. De fik at vide, at <anonym>Fl</anonym> stod klar med 30-40 venner, som ville banke tiltalte. Tiltalte havde fortalt, at <anonym>Fl's</anonym> onkel var medlem af Bandidos. Det var han ikke glad for. Tiltalte sagde; at han var bange for, at der var mange; der ville møde dem derovre. Det kan godt være, at <anonym>V4</anonym> gik først over til <anonym>Fl</anonym> og at tiltalte derefter blev kaldt derover. Ham så dem først; da de var på vej ned mod tunnelen. Han stod og småsnakkede med sine venner. Han huskede ikke; at der var nogen; der sagde, at <anonym>Fl</anonym> og tiltalte skubbede til hinanden. Foreholdt sin forklaring til politiet den 6. november 2015 (ekstrakt III s. 57, 1. 0g 2. linje) forklarede vidnet; at han var meget chokeret over det skete; da han talte med politiet; 0g at der var en del ting som han forklarede til politiet; der ikke passede. Dette var noget af det, der ikke passede. Tiltalte var meget chokeret 0g ked af det om eftermiddagen. I starten vidste tiltalte ikke, at <anonym>F1</anonym> var død. Da tiltalte blev klar over; at <anonym>F1</anonym> var død, begyndte tiltalte at græde. Foreholdt sin forklaring til politiet den 9. februar 2015 (ekstrakt IlI s. 66, 4. afsnit og sidste afsnit) bekræftede vidnet sin forklaring til politiet. Hvis han havde set, at tiltalte havde en kniv, var han ikke taget med tiltalte ud til Handelsskolen. Han ville have set det, hvis <anonym>V4</anonym> havde givet tiltalte en kniv på vej til bussen. <anonym>V4</anonym> har forklaret, at han har kendt tiltalte i et 1/2-1 års tid. De var ikke tætte venner og mødtes ikke så ofte. Han var ikke til stede om tirsdagen ved episoden med lighteren. Han hørte, at <anonym>F1</anonym> havde truet tiltaltes familie. Tiltalte og <anonym>F1</anonym> havde skrevet sammen. Tiltalte havde råbt efter <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> havde vendt sig om. <anonym>F1</anonym> havde svinet tiltaltes familie til. Tiltalte sagde, at han havde brug for hjælp, da <anonym>F1</anonym> og hans venner ville slås med ham. Han huskede ikke præcis, hvornår det skete. Tiltalte skrev til ham midt om natten; om at der var en dreng, der havde svinet ham til og ville slås. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte 0g vidnet (ekstrakt Is. 160) forklarede vidnet, at han tirsdag aften hørte om tiltaltes konflikt med <anonym>Fl</anonym> "Wur" betyder 'slås" Tiltalte skrev til ham; da han var på vej hjem fra træning sent om aftenen. Vidnet svarede hurtigt, da han var træt. Næste morgen skrev tiltalte til ham igen. Han havde set <anonym>Fl</anonym> før, og de har fælles venner. Han genkendte dog ikke <anonym>F1</anonym> før de mødtes face to face om torsdagen. Han søgte efter <anonym>Fl</anonym> på Facebook, men genkendte ham ikke der. Tiltalte skrev, at han ville "choppe' <anonym>F1</anonym> det vil sige stikke ham ned og slås med ham. Han skrev til tiltalte, at hvis tiltalte gjorde noget, ville han smadre ham. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og vidnet (ekstrakt I s. 158) forklarede vidnet, at han skrev til tiltalte, at han skulle være den kloge. Alle kan svine hinanden til og true hinanden. Han skrev til tiltalte; at tiltalte skulle lade være med at tage en beslutning, når han var sur. Man skal ikke tage en diskussion over Facebook. Det er bedre at tage en snak med hinanden eller gå ned i bokselokalet og slå på hinanden. Han talte ikke med <anonym>Fl</anonym> Han skrev til <anonym>F1</anonym> da han var på vej hjem fra træning. Vidnet spurgte <anonym>F1</anonym> hvad der var sket mellem <anonym>F1</anonym> og tiltalte. <anonym>Fl</anonym> sagde, at han og tiltalte havde svinet hinanden til, og at tiltalte ville tage den mand mod mand. Det ville <anonym>Fl</anonym> også. Når han skrev til tiltalte, at det skulle 29 'gøres klogt" , mente han, at tiltalte skulle overveje; hvad der blev skrevet. Han syntes; at de skulle tale med <anonym>Fl</anonym> Foreholdt dele af Facebook- korrespondance mellem tiltalte 0g vidnet (ekstrakt Is. 155-157) forklarede vidnet, at han skrev til tiltalte, at han ikke skulle true <anonym>F1</anonym> over chatten. <anonym>Fl</anonym> og tiltalte havde skrevet mange dumme beskeder til hinanden over chatten. De skulle i stedet snakke ud om det. Det sagde han også til <anonym>F1</anonym> De kunne ikke løse konflikten over chatten. Han skrev ikke selv dumme beskeder i vrede. Når han skrev "Ingen ved men alle spørger"' hentydede han til en sang. Han var meget træt efter træningen. Han havde ikke et problem med at smadre en person, men det skulle ikke være på gaden; men i et bokselokale. Han havde ikke behov for at hente 3, 4 eller 5 drenge for at hoppe på én. Det skal man ikke blande andre indi_ <anonym>F1</anonym> og tiltalte skulle tage den mand mod mand. Han ville tage sig af <anonym>Fl's</anonym> venner; hvis de blandede sig. Han skulle ikke smadre dem; blot holde dem væk. Han vidste ikke; at der var en tunnel, da de skrev sammen. Der var ingen aftale mellem ham og tiltalte om, at de skulle "tage' <anonym>Fl</anonym> Han sagde til både tiltalte og <anonym>Fl</anonym> at de ikke skulle blande andre ind i det, hvis de ville slås. På vej ind i tunnellen spurgte han <anonym>Fl</anonym> om han ville have nogle venner med. Han vidste ikke; hvorfor han blandede sig i deres konflikt. Han ville gerne stoppe problemerne mellem de to. Hans rolle var at stoppe konflikten. Da han talte med <anonym>F1</anonym> 1 telefonen; sagde han også til <anonym>Fl</anonym> at det var en dum situation; som var startet på grund af en chatsamtale. Vidnet var ikke med ude på skolen om onsdagen. Om torsdagen mødte han tiltalte på biblioteket. Tiltalte var sur og helt oppe at køre. Han hilste også på nogle andre drenge. <anonym>Vıdne 3</anonym> var også på biblioteket. Han hørte på et tidspunkt tiltalte tale i telefon; hvor han sagde "jeg knepper dig" og svinede en til. Han tog telefonen fra tiltalte og kunne ikke høre med det samme, at det var <anonym>Fl</anonym> Personen i røret, sagde også "'jeg knepper dig' Vidnet præsenterede sig 0g sagde, at han syntes, at de skulle tale sammen. Det var <anonym>F1</anonym> enig i, 0g de lavede en aftale om at mødes på skolen. Vidnet sagde; at han syntes; de skulle droppe det hele og finde en løsning. Tiltalte grinede 0g var oppe at køre. Tiltalte, ~ <anonym>Vıdne 3</anonym> 0g vidnet tog afsted til skolen. De tog bussen. Tiltalte spurgte ikke; om han havde en kniv, som tiltalte kunne låne. Han vidste ikke, at tiltalte havde en kniv. Han har hørt, at tiltalte har fortalt;, at det var ham; der gav kniven til tiltalte. Det har han ikke gjort, 0g der er heller ikke fundet fingeraftryk fra ham på kniven. Hvis han havde vidst; at tiltalte havde en kniv, ville han have taget den fra tiltalte De stod af bussen ved Handelsskolen og gik mod indgangen. Der kom nogle drenge ud og sagde; at der stod 5-6 drenge klar til at slås. Han blev chokeret; da han troede, at de skulle tale. Der var ikke nogen, der sagde noget om knive. De andre stod ved cykelstien og røg. <anonym>F1</anonym> stod alene lidt længere nede af stien. <anonym>Fl</anonym> stod på stien midt imellem de to lygtepæle; som man kan se på foto (ekstrakt I s. 165). <anonym>Fl S</anonym> venner stod tættere på skolen et stykke væk fra <anonym>Fl</anonym> Han bad tiltalte om at vente ved vennerne, og han gik ned til <anonym>Fl</anonym> og hilste på ham. På vejen derned mødte han <anonym>Vidne 7</anonym> som han kendte fra boksning. Han kom ned til <anonym>Fl</anonym> hilste på ham stille og roligt 0g spurgte; hvad problemet var. <anonym>F1</anonym> forklarede, hvordan der var kastet en lighter efter ham 0g om truslerne på chatten. <anonym>Fl</anonym> gav ham sin version af historien <anonym>Fl</anonym> sagde, at tiltalte havde truet ham og sagt; at han ville kneppe ham og stikke ham ned. Han sagde til <anonym>F1</anonym> at det ikke var den samme historie, som tiltalte fortalte. Vidnet kaldte på tiltalte; og tiltalte kom over til dem. Tiltalte fortalte nu den samme historie, som <anonym>Fl</anonym> Vidnet blev sur på tiltalte; da det viste sig, at det var tiltalte; der havde startet problemerne. Så kunne man ikke gøre andet end at sige undskyld eller gå fra stedet. Tiltalte havde inden de kom til Handelsskolen fortalt en anden historie. Han blev sur på tiltalte. Tiltalte 0g <anonym>F1</anonym> begyndte at tale sammen. De sagde; at de ville tage den mand mod mand. Da han tog mobilen fra tiltalte på biblioteket; var <anonym>Fl</anonym> med på, at de skulle snakke. Han huskede ikke, hvem af dem; tiltalte eller <anonym>F1</anonym> der startede med at sige mand mod mand. <anonym>Fl</anonym> og tiltalte var enige om at gå væk fra folk; og de begyndte begge af gå. De stoppede og stod og grinede. Han sagde til dem, at han troede, at de skulle snakke om problemet. <anonym>Fl</anonym> og tiltalte begyndte at snakke 0g hidse sig op igen. De ville fortsat tage den mand mod mand. De begyndte at gå igen og stoppede lige før tunnellen. <anonym>F1</anonym> spurgte vidnet; hvorfor han fulgte efter dem. <anonym>F1</anonym> skubbede ham og sagde, at han skulle skrubbe væk, at han skulle gå. <anonym>F1</anonym> havde ikke et problem med ham: <anonym>Fl</anonym> og tiltalte gik videre og stoppede efter tunnellen. Han prøvede at stoppe dem igen 0g sagde; at de skulle tage sig sammen og ikke gøre det til et problem. Foreholdt foto (ekstrakt I s. 163) viste vidnet, hvor de alle tre stoppede efter tunnellen. Han sagde igen til tiltalte 0g <anonym>Fl</anonym> at de ikke skulle gøre det til et større problem. <anonym>F1</anonym> 0g tiltalte grinede af hinanden 0g sagde; at de ville tage den mand mod mand. <anonym>F1</anonym> sagde; at vidnet skulle blive stående. <anonym>Fl</anonym> bad vidnet om at lade være med at følge efter dem. Vidnet vendte sig derefter rundt og kiggede op mod de andre på den anden side af tunnellen. Han hørte nu <anonym>Fl</anonym> sige 'av" Der gik få sekunder fra han vendte sig rundt og til, at <anonym>F1</anonym> sagde 'av" . Han hørte ikke, om der var en ordveksling mellem <anonym>F1</anonym> og tiltalte forinden. Før de tog til Handelsskolen havde han hørt, at <anonym>Fl</anonym> havde en relation til Bandidos. Det var ikke noget, som han hørte fra <anonym>F1</anonym> Der gik 3-5 sekunder fra han vendte rundt, til han hørte <anonym>Fl</anonym> sige 'av" . Han kiggede tilbage og så tiltalte løbe. <anonym>F1</anonym> gik hen mod tunnellen og holdt sig til brystet. Der var ikke blod, og han troede bare, at der var tale om et slag Han undrede sig over, at tiltalte løb, hvis det bare var et slag; <anonym>F1</anonym> sagde 'av" og "hjælp, hjælp <anonym>Fl</anonym> faldt ned på knæ med ryggen op ad muren i tunnellen. Folk begyndte at råbe på ambulance. Der var lidt blod på <anonym>Fl's</anonym> trøje, da de fjernede hans hånd. Der var flere elever; som begyndte at give <anonym>Fl</anonym> førstehjælp. Han havde selv lige taget kørekort; og han prøvede at give <anonym>Fl</anonym> frie luftveje. Der gik lang tid, før der kom nogle lærere. Politiet kom; og de fik at vide, at de skulle gå væk. Han så ikke, at <anonym>F1</anonym> truede tiltalte. Han så ikke mere til tiltalte, efter han stak af. Han var chokeret. Han gik op til de andre, der stod og kiggede på. Han så også <anonym>Fl's</anonym> søster. Det var forfærdeligt for <anonym>Fl's</anonym> søster. Hans egen søster går også på skolen; og han kunne forestille sig hvordan det ville være, hvis hans søster havde oplevet det samme. Det har påvirket ham meget. <anonym>F1</anonym> var en virkelig god ven for mange. Foreholdt telefonaflytning af 5.november 2015 (ekstrakt III s. 101-104) forklarede vidnet, at han lige efter det skete tog ned i Hillerød by. Han blev kørt derned af en ven. Han mødte <anonym>P3</anonym> og en af hans venner. De stod 0g talte sammen. Der var en, der havde sat hans træningstaske på pizzeriaet; 0g den hentede han. Han havde en aftale i København om at træne. Politiet havde ikke taget fat i ham ude på skolen; så han gik derfra. Det var først senere, da han talte med sin far, at han fik at vide;, at politiet ville tale med ham. Han tog op til politistationen efter træning, og han blev anholdt 0g sigtet for drab. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og vidnet (ekstrakt Is. 157) forklarede vidnet, at han talte med <anonym>Fl</anonym> på telefonen. <anonym>Fl</anonym> sagde; at han ikke kunne snakke; og vidnet skrev sit telefonnummer; så <anonym>Fl</anonym> kunne ringe tilbage. <anonym>Fl</anonym> havde skrevet til ham på Facebook, at tiltalte 0g <anonym>F1</anonym> skulle tage den mand mod mand. Han blandede sig, for at tiltalte ikke skulle komme op og slås. Han skrev alligevel til tiltalte, at <anonym>Fl</anonym> ville slås. Han fungerede lidt som mægler. Han opfattede sig ikke som leder i forhold til tiltalte. Tiltalte er yngre end ham. Han sagde flere gange; at <anonym>Fl</anonym> og tiltalte skulle stoppe. Han lavede aftalen om at mødes på Handelsskolen med <anonym>Fl</anonym> fordi <anonym>F1</anonym> og tiltalte svinede hinanden til på telefonen. Han aftalte med de to, at de måtte tale sammen. <anonym>F1</anonym> og tiltalte blev ved med at sige, at de skulle tage den mand mod mand. Han huskede ikke; hvem der sagde det først. Foreholdt sin forklaring til politiet den 5. november 2015 (ekstrakt III s. 80,9. og 10. linje) forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at <anonym>Fl</anonym> først sagde, at de skulle tage den mand mod mand. Foreholdt sin forklaring til politiet den 6. november 2015 (ekstrakt II S. 83,6. 0g 7. linje og s. 92, midtfor) bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Efter at <anonym>F1</anonym> var blevet stukket, gik han et par skridt med hånden på brystet. Tiltalte løb med det samme da <anonym>Fl</anonym> sagde 'av" . Da han vendte sig om, var tiltalte allerede løbet. Da han tog ind til Hillerød by mødtes han med <anonym>P3</anonym> som var sammen med én af sine venner. Det kunne godt være én, der hed <anonym>P4</anonym> <anonym>Vidne 1 5 (V15)</anonym> som nok bliver kaldet <anonym>Navn</anonym> kørte ham ind til byen fra Handelsskolen. Han har trænet med ham et par gange til fitness. Han og <anonym>V15</anonym> talte om det, der var sket. Han fortalte <anonym>V15</anonym> at han ikke så knivstikket. Han fortalte ikke <anonym>V15</anonym> 0g <anonym>P3</anonym> at han havde givet tiltalte en kniv. Hvis nogen forklarer; at han skulle have givet tiltalte en kniv, er det løgn. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret, at hun havde kendt <anonym>F1</anonym> gennem mange år. De kendte hinanden fra fester, og de sås mere og mere. <anonym>Fl</anonym> rykkede over i den 10. klasse, hvor hun gik, 0g senere gik de også i klasse sammen på Handelsskolen: Hun er bedste veninde med <anonym>Fl's</anonym> tvillin- gesøster <anonym>V2</anonym> Vidnet var med nede i byen tirsdag den 3. november 2015. Nogle drenge kastede en lighter imod dem. Hun var sam- men med <anonym>Fl</anonym> <anonym>V2</anonym> <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> Hun var dog ikke helt sikker på, at de alle var med. Hun vendte sig om og spurgte, hvad drengene havde gang i Drengene grinede. Efterfølgende i tidsrummet kl. 15.28-16.38 kontaktede <anonym>Vidne 3</anonym> hende 3 gange. <anonym>Vıdne 3</anonym> skrev til hende og bad om navne på dem, som hun var sammen med nede i byen: Hun ville ikke oplyse navnene. Hun fik besked på at fortælle folkene omkring sig, at der var problemer. Hun havde også en samtale med tiltalte på Facebook. Tiltalte spurgte hende, om der var et problem. Hun svarede ja, der var et problem; fordi der var ka - stet en lighter efter dem. Hun bad tiltalte om at tage problemet med hende. Foreholdt dele af Facebook-korrespondance mellem tiltalte og vidnet (ekstrakt I s. 90-91) forklarede hun, at tiltalte ville vide, om der var et pro- blem. Tiltalte ønskede navnene på dem; som hun gik sammen med. Hun gav ikke navnene på sine venner til tiltalte eller <anonym>Vıdne 3</anonym> Hun hørte mere om konflikten; og om onsdagen kom tiltalte ud på skolen: Hun så tiltalte i receptionen; hvor han gik rundt og ledte efter <anonym>F1</anonym> Hun sagde til tiltalte, at han skulle lade <anonym>F1</anonym> være, 0g at <anonym>F1</anonym> ikke var interes - seret. Der var en grund til, at <anonym>F1</anonym> ikke var dukket op. <anonym>Fl</anonym> var ligeglad. Tiltalte talte grimt til hende, og hun sagde til tiltalte, at han skulle lade den ligge. Hun gik, fordi hun skulle mødes med <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>V2</anonym> Hun huskede ik- ke; om tiltalte talte om at komme tilbage. Tiltalte var meget vred. Foreholdt sin forklaring til politiet den 5. november 2015 (ekstrakt III s. 112, 1. afsnit) bekræftede vidnet, at tiltalte havde sagt "Vi smadrer <anonym>F1</anonym> Hun huskede ikke; at der blev sagt noget om en "chopper' Hun talte med <anonym>F1</anonym> om det ef - terfølgende. Hun fortalte <anonym>F1</anonym> at de havde skrevet til hende <anonym>Fl</anonym> ville gerne høre, hvad de skrev til hende. Hun så ingen grund til at oplyse nogle navne til tiltalte 0g <anonym>Vıdne 3</anonym> Hun ville ikke have, at der skulle ske noget. Det virkede ikke som om, at <anonym>Fl</anonym> tog det seriøst. De tænkte ikke; at det ville ende, som det gjorde. De troede nok alle, at hvis der skulle ske noget; var det en slåskamp. Det var også derfor, at de alle valgte at gå med om torsda - gen. Det var hendes indtryk; at tiltalte gerne ville slås. Tiltalte kontaktede hele tiden <anonym>Fl</anonym> og ville mødes. Vidnet så tiltalte på skolen om torsdagen: Hun var i klassen; da <anonym>Fl</anonym> og til- talte aftalte et møde over telefonen. Det skete vist midt i en time. De gik alle sammen med ud. Hun gik ud sammen med <anonym>Fl</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>P5</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> Da de kom ud, stod tiltalte; ~ <anonym>Vıdne 3</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> derude. De stod ved bænken. Forevist foto (ekstrakt I s. 165) forklarede vidnet, at de alle startede med at stå oppe ved et bord, 0g at de senere gik ned ad den højre side af stien. <anonym>V4</anonym> <anonym>F1</anonym> 0g tiltalte stod på stiens venstre side. <anonym>V4</anonym> ville først tale med <anonym>Fl</anonym> De t0 gik alene ned mod tunnellen. <anonym>Vıdne 3</anonym> og tiltalte stod oppe ved dem og "hoppede op og ned" imens. Hun bad dem om at slappe af. Efter kort tid kaldte <anonym>V4</anonym> på tiltalte, som gik ned til <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> De gik alle tre væk, 0g hun hørte ikke; hvad de talte om. Efter et par minutter så hun <anonym>Fl</anonym> komme tilbage. Han råbte et eller andet;, som hun ikke kunne høre . Han tog sig til brystet og faldt med ryggen mod tunnellen og blev med det samme hvid i hovedet. Hun gik ichok. Hun så <anonym>V2</anonym> stå til sin venstre side, og hun så <anonym>V2</anonym> falde ned til jorden. Tiltalte spurtede derudaf. De var alle lø- bet ned til tunnellen. Hun startede med at se på <anonym>Fl</anonym> og så herefter tiltalte løbe <anonym>V4</anonym> blev der, men pludselig var han væk. Der sker ting hele tiden. Tanken om, at dette kunne ske, havde strejfet hen- de. Hun kendte tiltalte og vidste, at han havde temperament og ikke var en rar fyr. Det var derfor, at hun havde sagt, at det var hende, der havde et pro- blem, og at tiltalte skulle tage det med hende. Det ville tiltalte ikke; fordi hun var en pige. Det havde åbenbart stor betydning. Det kunne hun ikke ac- ceptere- <anonym>F1</anonym> følte sig lidt provokeret. Ifølge tiltalte skulle det ordnes på en 7 sød" måde. Det virkede fra tiltaltes side som om, at det skulle klares med et slagsmål. Hun huskede ikke; om <anonym>F1</anonym> havde sagt, at de skulle tage den 7 mand til mand' Tiltalte og <anonym>Fl</anonym> sad i bussen sammen om onsdagen 0g gik forbi hinanden flere gange. Herefter gik <anonym>F1</anonym> til lægen. <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret, at hun havde et tæt forhold til <anonym>Fl</anonym> De var ikke kærester. De havde lært hinanden at kende sommeren forinden og startede på handelsskole sammen. Hun var med på gågaden tirsdag den 3.november 2015.De gik forbi Jackpot, hvor de så en gruppe drenge i gyden ved porten. Hun følte sig utryg, og de gik hurtigt for- bi. Hun hørte drengene mumle, 0g der gik derefter 2 sekunder, hvorefter der blev kastet en lighter. Hun blev meget forskrækket og vendte sig om. Hun kunne høre drengene grine. Hun huskede ikke; om der var nogen; der sagde eller råbte noget. <anonym>F1</anonym> fortalte senere om sin korrespondance med tiltalte. Hun sad ved siden af <anonym>Fl</anonym> meget af tiden; da <anonym>Fl</anonym> og tiltalte skrev sam- men. <anonym>Fl</anonym> tog det på nogle punkter let, men han virkede også irriteret over det. <anonym>Fl</anonym> ville gerne have det ud af verden; og han sagde; at han ville tale om det. Det var ikke noget stort og voldsomt. <anonym>F1</anonym> sagde; at det ikke var et stort problem; men at det var småbørnsproblemer; når man kunne blive u- venner over en lighter. Hun vidste ikke; om <anonym>F1</anonym> var bange for tiltalte. <anonym>Fl</anonym> havde sagt, at han ville mødes med tiltalte. Hun syntes ikke; at det var en god ide at mødes med tiltalte. Hun syntes heller ikke, at det var en god ide at skrive sammen. <anonym>Fl</anonym> ville mødes med tiltalte for at få det ud af ver - den. Hun tænkte, at det ikke kunne ende med noget godt. Hun foreslog <anonym>Fl</anonym> at han skulle stoppe med at skrive til tiltalte. <anonym>Fl</anonym> var omsorgsfuld, venlig 0g et godt menneske mod stort set alle. <anonym>F1</anonym> hjalp folk, hvis de hav- de problemer. <anonym>F1</anonym> var ikke aggressiv. I den tid, hvor hun kendte <anonym>F1</anonym> op- søgte han ikke konflikter; der ikke var nødvendige. Alle kunne blive uven- ner, men det var ikke noget; <anonym>F1</anonym> gik op i. Hun hørte ikke, at <anonym>F1</anonym> 0g til- talte skulle mødes "mand til mand" Hun så tiltalte på skolen om onsdagen. Hun gik sammen med <anonym>Fl</anonym> og nogle andre. Hun sagde til <anonym>Fl</anonym> at han og tiltalte skulle holde sig fra hinanden. <anonym>Fl</anonym> syntes heller ikke; at det var en god ide at mødes med tiltalte, og de valgte derfor at tage væk fra skolen: De kunne mærke, at der ville komme en konflikt; hvis de blev på skolen. Hun tog af sted med <anonym>F1</anonym> <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>V2</anonym> <anonym>Fl</anonym> skulle til lægen. Hun talte ikke med tiltalte. Hun var i skole om torsdagen. Hun havde sovet hos <anonym>Fl</anonym> sammen med <anonym>V2</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> De blev kørt i skole. Dagen gik fint, og man kunne ikke mærke noget. Hun fik pludselig at vide at de alle var gået udenfor. Hun og <anonym>V2</anonym> gik derfor også udenfor til de andre på stien. Der var en masse mennesker. Hun så <anonym>Fl</anonym> nede ved tunnellen rundt om hjørnet. Pludselig var der nogle dren - ge, der løb væk fra tunnellen. Hun løb med de andre ned til tunnellen i en fart. De så <anonym>F1</anonym> lægge sig ned på jorden: Han var helt hvid i hovedet. <anonym>Fl</anonym> sagde; at <anonym>V2</anonym> skulle gå væk. Hun og <anonym>V2</anonym> blev skubbet væk. Der opstod en masse tumult nede i tunnellen; 0g de prøvede at stoppe blødningen:. <anonym>F1</anonym> faldt sammen i tunnellen. Forinden var det sidste hun havde set af <anonym>Fl</anonym> at han gik rundt om hjørnet efter tunnellen. Hun fik at vide af de andre, at <anonym>Fl</anonym> skulle ned og snakke med drengene. Hun fik det dårligt. Derefter så hun drengene løbe væk. Der gik det op for hende, hvad der var sket. Det he- le skete i et frikvarter. Da hun kom ud fra klassen; var tiltalte allerede gået med <anonym>F1</anonym> Hun stod midt på stien ca. 2 meter væk fra skraldespanden. Hun fik at vide, at <anonym>Fl</anonym> og drengene skulle snakke sammen. <anonym>Vidne 7</anonym> har forklaret, at han og <anonym>F1</anonym> starte - de i 10. klasse sammen. De var venner. Han var ikke med om tirsdagen ved episoden med lighteren. <anonym>F1</anonym> fortalte ham om konflikten onsdag morgen, da tiltalte kom til skolen. <anonym>F1</anonym> fortalte, at der var blevet skrevet nogle ting frem 0g tilbage. <anonym>Fl</anonym> var nervøs for, at der skulle blive noget tumult. Vid- net så tiltalte på skolen om onsdagen. Han snakkede ikke med tiltalte, men så ham ved receptionen. <anonym>F1</anonym> sagde, at han og tiltalte skulle mødes på grund af konflikten. Mødet mellem <anonym>F1</anonym> og tiltalte blev ikke til noget ons- dag; da <anonym>Fl</anonym> skulle have taget nogle billeder til sit kørekort. Han kunne mærke, at <anonym>F1</anonym> tog det alvorligt og var lidt nervøs; da de kendte nogle af de drenge. <anonym>Fl</anonym> sagde; at det var nogle småbørnsproblemer, der skulle ud af verden. Vidnet kendte ikke tiltalte; og han så ikke beskederne mellem <anonym>Fl</anonym> og tiltalte. <anonym>Fl</anonym> fortalte ham, hvad der var skrevet. Han sagde til <anonym>Fl</anonym> at det skulle stoppe. Han opfordrede <anonym>F1</anonym> til, at det skulle stoppes, og at <anonym>F1</anonym> og tiltalte måtte mødes og tale sammen. Vidnet var nervøs over; at det skulle eskalere. Han tænkte;, at det kunne ende i en slåskamp. Vidnet kendte ikke tiltalte; men han rådede <anonym>Fl</anonym> til at stoppe kontakten med tiltalte på det tids - punkt. Om torsdagen var de i skole som normalt. Han var i sin klasse. Efter den store pause blev der banket på ruden;, hvor han sad. <anonym>F1</anonym> der gik sammen med en anden, vinkede ham ud. Han gik ud til dem, og de fortalte; at der vil- le komme nogen om lidt. Der kom tre personer; som var meget oppe at køre. <anonym>Fl</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> gik ned mod tunnellen og snakkede. <anonym>Vıdne 3</anonym> blev hos dem- De stod i hver deres gruppe. Forevist foto (ekstrakt I s. 165) forklarede vid- net; at de først stod inde ved skolebygningen; hvorefter de rykkede hen til bordet. De mødtes med tiltalte, <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>Vıdne 3</anonym> ude på stien. <anonym>V4</anonym> tog på et tidspunkt armen om <anonym>Fl</anonym> og de gik lidt længere ned af stien. De havde sagt til <anonym>Fl</anonym> at han ikke skulle gå væk fra dem Da <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> stod nede af stien ved lygtepælen; kom tiltalte ned til dem. <anonym>V4</anonym> trak sig lidt væk fra dem: Gruppen; som vidnet stod i, blev stående. Tiltalte, <anonym>Fl</anonym> og <anonym>V4</anonym> gik ned igennem tunnelen og til venstre om hjørnet. Da <anonym>F1</anonym> blev ramt af knivstikket, løb de alle derned. <anonym>F1</anonym> lagde sig ned efter 2-3 sekun- der. Nogle fortsatte efter tiltalte. Vidnet ringede til 112, 0g der blev ydet før- stehjælp. Han så ikke knivstikket. <anonym>F1</anonym> og tiltalte stod lidt til venstre nede ved tunnellen. Det var ude af deres synsvinkel. Istarten af konflikten var de lidt i tvivl om, hvad der skulle ske. Senere var vidnet ikke i tvivl om, at det bare skulle stoppes. <anonym>Fl</anonym> og tiltalte skulle mø- des for at snakke sammen; og det var derfor; at de gik ud på stien om torsda - gen. Vidnet var nervøs. Han kendte <anonym>V4</anonym> fra boksning. Han var tryg ved; at <anonym>V4</anonym> talte med <anonym>Fl</anonym> i forhold til tiltalte. <anonym>Fl</anonym> tog det alvorligt; da vidnet sagde, at det skulle stoppes. <anonym>Fl</anonym> blev lidt nervøs, da de stod op af skole- bygningen 0g ventede på tiltalte og de t0 andre. <anonym>Fl</anonym> gad ikke de småbørn- sproblemer. Efter knivstikket kom <anonym>Fl</anonym> gående, halvslentrende, rundt om hjørnet. <anonym>F1</anonym> faldt lidt sammen og tog 2 skridt, hvorefter han faldt helt sam- men inde i tunnellen. <anonym>Vidne 8</anonym> har forklaret, at han kendte <anonym>Fl</anonym> fra festmiljøet; 0g at de tidligere havde spillet fodbold sammen. De gik i skole sammen. Vidnet hørte ikke på forhånd, at <anonym>F1</anonym> og tiltalte skulle mødes. Vidnet gik ved et cykelskur ved skolen; da han mødte tiltalte og en gruppe drenge. Han og tiltalte havde tidligere gået i parallelklasse. Fo- revist foto (ekstrakt I s. 165) forklarede vidnet, at cykelskuret lå lidt før bil- ledet til venstre . Han hilste på tiltalte; men tiltalte hilste ikke tilbage. Han fornemmede; at der var noget galt; da tiltalte ikke hilste tilbage; 0g tiltalte gik også hurtigere end ham. Vidnet gik sammen med <anonym>Person 6</anonym> og de stille- de sig ved bænken og røg sammen med nogle fra klassen over dem; som var <anonym>Fl S</anonym> venner. De hørte lidt snak i krogene om, at tiltalte og <anonym>F1</anonym> havde af- talt at mødes. Vidnet så <anonym>Fl</anonym> følge med~ <anonym>Vıdne 3</anonym> Han kendte <anonym>Vıdne 3</anonym> som tidligere havde gået i en klasse over ham <anonym>Vıdne 3</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> gik ned til tun- nellen. Han kendte ikke <anonym>V4</anonym> Han huskede ikke; at der var andre end <anonym>Vidne 3</anonym> der gik med <anonym>Fl</anonym> <anonym>Vıdne 3</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> stod på venstre side helt nede ved tunnellen. <anonym>Fl</anonym> havde ryggen op mod tunnellen. Vidnet stod oppe ved bæn- ken, som anes på foto (ekstrakt I s. 165). <anonym>Vıdne 3</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> stod og talte sam- men. De var knap kommet ned til tunnellen; da tiltalte begyndte at gå der- ned. Han og de andre snakkede alvorligt om at gå derned for at hjælpe <anonym>Fl</anonym> Der var nu t0 mod en. Tiltalte gik ned til <anonym>Vıdne 3</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> med "brede skuldre"' og svingede med armene mere end normalt. De kunne fornemme at der var noget helt galt. Tiltalte så aggressiv ud, og han gik som om han ville gøre sig stor. Tiltalte gik med hænderne trukket op i ærmerne. Det så ud som om han gemte noget i det ene ærme. <anonym>Vıdne 3</anonym> tiltalte og <anonym>F1</anonym> stod og snakkede nede ved tunnelen. Han havde svært ved at vurdere, hvad der skete dernede. De stod ikke 0g råbte, 0g ud fra kropssproget så det ikke alvorligt ud. Derefter skete det ud af det blå. <anonym>Fl</anonym> stod med armene langs siden; da det skete. På et tidspunkt havde <anonym>F1</anonym> også stået med hænderne oppe, som om han bakkede ud af det. Han kunne se det tydeligt, fordi solen skinnede ind på de tre, der stod nede ved tunnellen. Det var formiddag, 0g der var in- gen skygger, som dækkede for udsynet. Han er langsynet. Han så, at tiltalte brugte højre arm til at stikke med. Armen blev svunget nedefra og op lidt skråt mod <anonym>Fl</anonym> Han så slaget ramme <anonym>Fl</anonym> Han kunne se, at der var kon- takt til <anonym>Fl S</anonym> krop. De troede først, at det bare var et slag; <anonym>Fl</anonym> støttede derefter med højre arm i tunnellen 0g vinkede til dem. <anonym>F1</anonym> vaklede deref- ter hen mod dem i tunnellens åbning, hvorefter han ikke kunne gå mere. Da <anonym>Fl</anonym> vinkede, kunne de ikke fornemme; om det var et jeg er ok"-vink el- ler et "kom og hjælp mig"-vink. <anonym>Fl</anonym> faldt ned på knæ med ryggen op ad væggen i tunnellen. De løb ned til <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> fortsatte ad stien efter til- talte. De prøvede at udøve førstehjælp på <anonym>F1</anonym> Vidnet tog sin sok af 0g holdt den ned i såret. Der kom en person på cykel, som lagde et liggeunder - lag ind under <anonym>F1</anonym> Alt var kaotisk, og der blev ringet 112 Han efterlod <anonym>Fl</anonym> da han ville have, at de tætteste venner skulle være ved <anonym>Fl</anonym> Han hjalp med at få <anonym>V2</anonym> væk, så hun ikke skulle se på det. Ambulancen kom og fik <anonym>Fl</anonym> med. Han så på et tidspunkt <anonym>F1</anonym> have hænderne oppe, som om han var på vej væk. Han så ikke på <anonym>Fl</anonym> lige før stikket. Under hele skænderiet så han kun <anonym>Fl</anonym> træde tilbage. Der var på Facebook lagt et foto op af en kniv, kontan- ter, parfumeflasker og bilnøgler, hvor der stod "hygger med drengene' Til- talte var "tagget" på billedet. Da de stod på stien; stod de, som tiltalte kom med, bag ved dem. Han havde fokus på <anonym>F1</anonym> Han har ikke talt med nogen efterfølgende om, hvor kniven kom fra. Han hørte måske i krogene, at tiltal- te havde fået kniven ude på Handelsskolen. Han vidste ikke hvem; der gav kniven til tiltalte. Han havde heller ikke efter sin afhøring hos politiet fundet ud af, hvor tiltalte havde fået kniven. <anonym>Vidne 9</anonym> har forklaret, at han kendte <anonym>Fl</anonym> gennem nogle venner. Han kendte ikke <anonym>Fl</anonym> godt. Han overværede episo - den på Handelsskolen. Forevist foto (ekstrakt I s. 163) forklarede vidnet, at han stod på cykelstien ude i venstre side på billedet 0g røg. Forevist foto (ekstrakt Is. 164) forklarede vidnet, at han stod lidt længere tilbage ad cy- kelstien i forhold til billedet. Han havde klart udsyn. Han havde svært ved at bedømme afstanden hen til de andre på venstre side af tunnelåbningen. Han stod med 2 klassekammerater og røg. Han så tiltalte, <anonym>Fl</anonym> 0g en tredje per- son komme gående ud af tunnellen. Han hørte, at de skændtes og kiggede derfor derhen. Han huskede mest, at tiltalte stod og råbte, om <anonym>F1</anonym> havde et problem. Tiltalte råbte <anonym>F1</anonym> ind i ansigtet. Tiltalte virkede meget vred og opkørt. <anonym>F1</anonym> virkede forholdsvis stille og rolig. Han var ikke oppe at køre på samme måde, og han prøvede at tale om tingene. Den tredje person sagde ikke så meget, men stod bare ved siden af. <anonym>F1</anonym> og tiltalte stod og skændes på højre side af tunnellen. Forevist foto (ekstrakt I s. 163) bekræftede vidnet; at <anonym>F1</anonym> og tiltalte stod samme sted, som de t0 personer på fotoet. Tiltalte og <anonym>Fl</anonym> stod med hænderne i lommerne. Tiltalte råbte "Hvad er problemet" 0g "Har du et problem' 7 Han hørte ikke <anonym>F1</anonym> nævne ordet "Bandidos" . Han ville have husket;, hvis det var blevet sagt. <anonym>F1</anonym> var ikke opkørt. Vidnet tro- ede ikke; at det var en seriøs konflikt. <anonym>F1</anonym> og tiltalte stod med hænderne i lommerne i 3-4 minutter. Tiltalte råbte "Har vi et problem?" , hvorti] <anonym>F1</anonym> svarede "Jeg har ikke et problem " det her er mellem os to <anonym>Fl</anonym> prøvede at nedtrappe konflikten. <anonym>Fl</anonym> og tiltalte stod måske en meter fra hinanden. De stod lige op i hovedet på hinanden. De stod tæt hele tiden; 0g der var ik- ke en af dem; som trådte tættere på den anden. Foreholdt sin forklaring til politiet den 5. november 2015 (ekstrakt II s. 140, 1. afsnit) bekræftede vidnet, at <anonym>F1</anonym> var rolig, 0g tiltalte var opfarende. Til- talte stod med hænderne i lommen tæt på <anonym>Fl</anonym> Den tredje person stod ved siden af tiltalte og sagde ikke så meget. På et tidspunkt tog tiltalte hånden op af lommen og slog ud efter <anonym>Fl</anonym> Han og hans kammerater troede, at <anonym>Fl</anonym> havde fået et slag i nyrerne. <anonym>F1</anonym> vendte sig om og sagde 1 av av"_ Vidnet så tiltalte lave bevægelsen med højre arm nedefra 0g op. <anonym>Fl</anonym> råbte, 0g vidnet vidste nu, at der var et eller andet galt. Han så i første omgang ikke, at tiltal- te havde en kniv. Han så på <anonym>F1</anonym> og derefter på tiltalte; og nu så han, at til- talte stod med en kniv i hånden. Tiltalte løb. <anonym>F1</anonym> lagde sig ind i tunnellen. Nogle kammerater kom og hjalp med at lægge pres på <anonym>Fl's</anonym> sår. Han så ik- ke; hvor den tredje person gik hen. Han fokuserede på <anonym>Fl</anonym> og tiltalte, der løb. Han så ikke på noget tidspunkt <anonym>F1</anonym> handle aggressivt. Slaget fra tiltal - te virkede uprovokeret. Det kom ud af ingenting. Der havde ikke været fy - sisk kontakt mellem de 3 personer inden knivstikket. Vidnet havde ikke hørt om konflikten mellem <anonym>Fl</anonym> og tiltalte, før det skete. <anonym>Vidne 10</anonym> har forklaret, at hun kendte <anonym>F1</anonym> De hav- de gået i skole sammen siden august. De kendte hinanden lidt fra tidligere, hvor de havde mødtes et par gange. Hun havde hørt, at der var en konflikt mellem tiltalte og <anonym>Fl</anonym> 0g at der var blevet kastet med en lighter. En af hendes veninder havde i den forbindelse råbt "Hvad sker der?" - <anonym>Fl</anonym> var ik- ke bange. Han fortalte, at han og tiltalte havde skrevet sammen på Facebook. <anonym>Fl</anonym> grinte lidt af det, og han tog det ikke seriøst. Hun vidste ikke; om <anonym>Fl</anonym> ville mødes med tiltalte for at slås. Om onsdagen så hun tiltalte på skolen; da hun var ude for at ryge. De sad på en rund bænk, 0g tiltalte stod ved siden af. Hun snakkede ikke med tiltalte. Hun hørte tiltalte sige; at han havde ledt efter en kniv. Foreholdt sin forklaring til politiet den 24. novem - ber 2015 (ekstrakt III s. 154,5.-7.linje) bekræftede vidnet, at hun hørte til - talte sige, at han ville komme tilbage dagen efter med en "chopper' Den yngre mørke mand, som hun refererede til i forklaringen til politiet, var til- talte. Der skete ikke mere om onsdagen: Hun talte med <anonym>F1</anonym> om konflikten om torsdagen: <anonym>F1</anonym> sagde, at han skulle mødes med tiltalte. Tiltalte troede, at <anonym>F1</anonym> havde et problem med ham. De skulle mødes for at slås. Det var meningen; at de skulle snakke; men de var klar til at slås. <anonym>Fl S</anonym> venner vidste; at der skulle ske noget;, og de stod alle klar til at skille <anonym>Fl</anonym> og tiltalte ad, hvis det udviklede sig til et slagsmål. Hun tænkte, at <anonym>F1</anonym> gerne ville have det overstået. Hun var tilstede, da til- talte kom til skolen. Hun stod med en flok venner. Forevist foto (ekstrakt I s- 165) forklarede vidnet; at man kan ane bænken; som hun sad på om onsda - gen 0g røg. Hun 0g <anonym>Fl's</anonym> venner stod på stien foran lygtepælen ved skral - despanden. Tiltalte ankom; og <anonym>V4</anonym> gik først ned for at tale med <anonym>Fl</anonym> De gik ned mod tunnellen. Halvvejs nede kaldte <anonym>V4</anonym> på tiltalte. Tiltalte gik derned. De kunne ikke høre, hvad de snakkede om. De gik ned mod tunnel- len. Hun så <anonym>F1</anonym> blive slået i maven; men hun så ikke kniven. Hun vidste ikke; hvordan tiltalte førte kniven. <anonym>Fl</anonym> råbte noget. Der var en; der råbte, at <anonym>F1</anonym> var blevet "choppet' De løb derned allesammen. <anonym>Fl</anonym> faldt langs - omt ned af væggen i tunnellen. Hun huskede ikke, om <anonym>F1</anonym> trådte et skridt frem mod tiltalte. De stod ikke stille og snakkede; men gik lidt frem og til- bage. <anonym>V4</anonym> gik med tiltalte og <anonym>F1</anonym> ned til tunnellen. Hun vidste ikke hvor <anonym>V4</anonym> senere blev af. Foreholdt sin forklaring til politiet den 5.novem- ber 2015 (ekstrakt III s. 150, 2 afsnit) bekræftede vidnet at have forklaret til politiet; at flere af eleverne havde hørt tiltalte udtale, at han ville komme til- bage næste dag med en "chopper' 7 Hun var ikke alene ude at ryge, så det var både hende og nogle andre, der hørte, hvad tiltalte sagde om onsdagen; 0g hun var var 100 % sikker på, at hun selv havde hørt det. <anonym>Vidne 1 1</anonym> har forklaret; at det godt kan passe, at han har haft en profil på Facebook benævnt <anonym>Kaldenavn</anonym> Foreholdt Facebo- ok-korrespondance mellem tiltalte og vidnet (ekstrakt Is. 172-173) forkla- rede han, at han kendte tiltalte fra Hillerød. De var gode venner. Han kunne ikke skaffe tiltalte en kniv. Han var i skole. Tiltalte ringede ikke til ham, 0g de talte ikke mere om kniven. 'P7 er en, som vidnet har mødt i Hillerød. Han kunne heller ikke skaffe en kniv. Vidnet havde hørt ude i byen, at tiltal- te var blevet truet, 0g at det var derfor; han ville gå med kniv . Han talte ikke med tiltalte om det. Der var kun korrespondancen over Facebook. <anonym>Vidne 12</anonym> har forklaret, at han hørte fra tiltalte, at han havde problemer med <anonym>Fl</anonym> Han fortalte tiltalte; at <anonym>F1</anonym> var hans gode ven, 0g at tiltalte bare skulle ignorere det. Tiltalte var blevet provokeret af <anonym>F1</anonym> Til- talte sagde til vidnet; at han kunne finde på at stikke <anonym>Fl</anonym> ned. Tiltalte kom hen til ham efter fodboldtræning 0g spurgte; om han kendte <anonym>F1</anonym> Tiltalte sagde, at <anonym>F1</anonym> var rigtig flabet. Vidnet troede, at det var en bagatel og skød det til side. Foreholdt sin forklaring til politiet den 5.januar 2016 (ekstrakt III s. 179,4. sidste afsnit) bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politi- et. Han spillede indendørsfodbold om tirsdagen; og det var der, han og tiltal te havde samtalen. Vidnet talte ikke med <anonym>F1</anonym> om det, da vidnet ikke troe - de, at det var alvorligt ment. Tiltalte talte meget på den måde, det var en form for 'tom snak Han sagde ikke til tiltalte, at <anonym>F1</anonym> var klar til at slås, eller at <anonym>Fl's</anonym> venner var klar til at slås; eller at nogen af dem havde knive. Tiltalte talte meget om sine problemer; om småting. Det var "tom snak? . Vidnet har kendt tiltalte i mange år, 0g de har gået i skole sammen; da de var mindre. Tiltalte kunne sige ting som han ikke nødvendigvis mente. Overlæge <anonym>Vidne 13</anonym> har forklaret; at hun er overlæge på Retsme - dicinsk Institut. Hun var supervisor ved obduktionen af <anonym>F1</anonym> Foreholdt dele af obduktionserklæring, konklusion (ekstrakt II s. 26-27) for - klarede vidnet, at der ved obduktionen blev fundet følger efter ét knivstik. Stikket gik gennem huden på niveau med hjertet mellem to ribben og ind i venstre hjertekammer. Foreholdt foto nr. 16 og 17 (fotomappe) forklarede vidnet, at på foto nr. 16 ses sonden lagt ind på det sted, hvor kniven blev stukket ind i hjertet. Stikkanalen er angivet til mindst 7 cm; og man kan ikke angive det mere præcist. Stikkanalens længde er afhængig af, hvordan per- sonen stod ved stikket. Hjertets placering i brystkassen kan også variere. Det kan også have betydning, om hjertet var slapt eller sammentrukket ved stik - ket; hvilket kan medføre kortere eller længere stiklængde. Stikket er foreta - get nedefra og op. Foreholdt dele af obduktionserklæring (ekstrakt I s. 29) forklarede vidnet; at der opstod en del blodpropper i forbindelse med trau- met. Ved et traume reagerer kroppen automatisk ved at ville standse blød - ningen. Dette sker ved, at blodet begynder at danne blodpropper. Det er også sket i dette tilfælde. Knivstikkets farlighed afhænger af, hvor det rammer i brystkassen. Det er særligt farligt at ramme brystkassen. Det er livstruende at blive stukket i hjertet. Brystkassen indeholder desuden mange livsvigtige organer, 0g der er store kar og en del bløddele. Det er livsfarligt at blive stukket i brystkassen. Man skelner ikke længere mellem potentiel og manifest livsfare. Det er be- greber, som man for nylig er gået væk fra. Ved et knivstik giver huden mest modstand. Imusklerne og bløddele er modstanden meget mindre. <anonym>Vidne 14</anonym> har forklaret, at hun kom kørende på cykel ved Han- delsskolen. Forevist oversigtskort forklarede vidnet; at hun kom cyklende fra nordlig retning mod syd. Hun skulle dreje til venstre nede ved de to tunnel- ler. Hun kom cyklende på den lige strækning og så i god tid, at der stod unge mennesker ved tunnellen: Hun så to grupperinger. Der var en lille gruppe- ring til højre for hende og to personer til venstre. Forevist foto (ekstrakt I s 163) forklarede vidnet, at der stod 3 personer; hvor personerne på billedet står, og to personer på den anden side af tunnellen. Begge grupper talte af- dæmpet sammen. Der blev talt som om, noget skulle på plads. Vidnet skulle dreje til venstre 0g satte farten ned. Der var en lidt underlig stemning, 0g hun troede, at der blev solgt hash. Hun kiggede derfor over højre skulder ef- ter at være drejet til venstre. Hun så, at den højeste af de to unge mænd var begyndt at gå mod syd ad cykelstien. Den anden unge mand var på vej mod tunnellen. Der blev sagt "Går du nu?"= "Er det fordi, du ikke vil snakke med os?" . Hun så over på de unge mænd og så en arm oppe på skulderen. Ger- ningsmanden drejede rundt 0g slog med knytnæve ud efter offeret ved den- nes bryst eller mave. Hun stoppede op 0g drejede rundt. Hun ville prøve at dæmpe gemytterne. Gerningsmanden løb herefter meget stærkt forbi vidnet. Det undrede hende. Der blev råbt, at offeret var blevet stukket med en kniv. Hun stillede sin cykel og skyndte sig hen til tunnellen. Offeret lå akavet inde 1 tunnellen; hvor han var sunket sammen op ad højre side. Han lå forvrænget op ad væggen. Hun ville have ham ned at ligge, så det ikke var så akavet. Hun så den høje mand, som var gået op ad stien. Han holdt nu offerets ho- ved. Han var høj 0g slank og lidt mørk i huden. Han havde lidt skægstubbe 0g en kasket på. Han hjalp med at løfte offerets hovedet; indtil de fik ham ned at ligge. Hun spurgte, om der var nogen som havde en trøje, som de kunne lægge under offerets hoved. Der var en afdæmpet stemning under hele forløbet. Hun hørte ikke diskussi - on eller skænderi. De to grupper talte på hver sin side af tunnellen. Der var en af de unge der gik derfra; og en hånd, der kom ud. Hun oplevede ikke en aggressiv stemning. Hun havde svært ved at genkende tiltalte. Det var en sommerdag, og hun syntes; at han var lysere i huden. Den person; der gav en knytnæve; var også mørk i huden. Han havde en kort North Face dunjakke på, som sad tæt ind til kroppen. Hun mente ikke; at det var ham; der stod ved siden af offeret; der lagde hånden på skulderen. Tiltalte stod i gruppen på to mand til venstre. Offeret stod i den anden gruppe med 3-4 personer. Den høje person;, der forlod gruppen, var en anden end tiltalte. Hun tænkte; at han havde fri og var på vej til bussen. Den anden mand gik op mod byen. Det var vidnets opfattelse; at det var tiltalte, der var på vej væk. Det var en fra den store gruppe, der sagde "Går du nu?? , "Er det fordi, du ikke vil snak- ke med os?" <anonym>Vidne 15</anonym> har forklaret, at tiltalte er en bekendt af ham. Vidnet kendte <anonym>Fl</anonym> meget godt. Vidnet var til stede ved Handelsskolen den 5. november 2015,da det skete. Han sad i klassen; da han så tiltalte gå forbi med <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>Vıdne 3</anonym> Han vidste, at der skulle ske noget. Han talte med tiltalte; der spillede smart og sagde; at de skulle slås . Foreholdt sin for - klaring til politiet den 30. november 2015 (tillægsekstrakt s. 3, 6.-8. linje) bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Det kunne godt passe, at tiltalte sagde, at de skulle tage den "en mod en' 7 Efter knivstikkeriet så vidnet, hvilken retning tiltalte løb. Vidnet havde en bil, så han kørte derhen; hvor han regnede med, at tiltalte ville løbe hen. For - målet var at finde tiltalte. Han havde tænkt sig at foretage en civil anholdelse af tiltalte. Han tænkte, at tiltalte ikke ville gøre ham noget. Han blev stoppet af to betjente nede i byen. Senere mødte han <anonym>V4</anonym> <anonym>P4</anonym> <anonym>P3</anonym> 0g <anonym>Person 8 (P8)</anonym> der alle var i byen. De talte om, hvad der var sket. <anonym>V4</anonym> var meget rystet. De fik en besked fra skolen om, at <anonym>Fl S</anonym> til- stand var stabil. Derefter tog han hjem til sin ven <anonym>P8</anonym> Nede i byen spurgte vidnet <anonym>V4</anonym> hvor kniven kom fra. <anonym>V4</anonym> svarede, at det var hans kniv, 0g at tiltalte havde lånt den. <anonym>V4</anonym> sagde ikke; hvornår han havde givet kniven til tiltalte. <anonym>V4</anonym> sagde heller ikke, hvorfor han lånt tiltalte kniven. Der gik rygter om, at nogen ville bruge kniv, hvis det udviklede sig. Tiltalte ville lå- ne kniven for at føle sig sikker. De tre andre hørte det også. <anonym>F2</anonym> har forklaret, at han arbejder på institutionen Sølager; <anonym>Afdeling</anonym> som er et sted for varetægtsfængslede unge mellem 15-18 år. Tiltalte er anbragt på institutionen: Tiltalte fik en kedelig besked fra sin far, som tiltalte blev frustreret over. Tiltalte begyndte at kaste med billard - kugler; olie og krydderier. Vidnet syntes; at det var nok 0g bad tiltalte stop- pe. Tiltalte stoppede ikke; og han lagde derfor tiltalte ned på gulvet. Tiltalte blev frustreret. Vidnet fulgte derefter tiltalte hen til sit værelse. Her slap vid- net tiltalte 0g begyndte at gå væk fra værelset, men her røg tiltalte på ham igen. Han tog fat i tiltalte og holdt ham fast på sengen indtil tiltalte kunne slappe af. Han sagde til tiltalte; at han skulle blive på sit værelse; indtil han havde styr på sig selv. Da vidnet var på vej ud, fik tiltalte fat i en knageræk- ke, som hang på væggen. Den var lavet af metal og ca. 30 cm lang Tiltalte truede ham med knagerækken. Han tænkte, at tiltalte ikke ville slå ham med den. Vidnet gik ud af værelset og lukkede døren. Tiltalte havde tabt ansigt over for de andre unge, 0g tiltaltes frustrationer skulle gå ud over nogen. Det var fint; at det skulle gå ud over ham. Tiltalte truede vidnet og hans familie efterfølgende og sagde; at han ville finde ud af, hvor vidnet boede. Vidnet sagde til tiltalte; at så måtte han skrive sig op på listen; da der stod mange før ham. Tiltalte slog ud efter ham inde på værelset. Han huskede ikke; om det var med knyttede næver. Det skete flere gange. Tiltalte forsøgte allerede i starten at skubbe vidnet væk flere gange. Han huskede ikke; at tiltalte for- søgte at nikke ham en skalle. De unge går tit tæt på. Slagene fra tiltalte ram- te ham på ansigtet og på skulderen; men vidnet nåede at afværge slagene, der ikke gik rent ind. Da tiltalte stod med metalknagerækken; var der 1,5 meter mellem dem. Tiltalte kastede ikke knagen mod ham. En kollega tog efterfølgende en snak med tiltalte, og skærmede tiltalte væk fra vidnet. Vid- net 0g tiltalte har siden talt ud om episoden: Vidnet har fortalt tiltalte; at det har konsekvenser. Tiltalte var meget utilfreds, da han mente, at vidnet havde taget for hårdt fat. Han fortalte tiltalte, at han tog hårdt fat, når der blev slået ud efter ham. De har haft en fin relation siden; og der har ikke været nogen problemer. Erstatningspart <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at <anonym>Fl</anonym> 0g <anonym>V2</anonym> boede hjemme hos hende. Hun arbejdede på Hillerød Rådhus, der ligger lige ved siden af Handelsskolen. Hun blev den 5.november 2015 ringet op af en af <anonym>Fl's</anonym> kammerater kort efter episoden. Hun var på skolen lige før ambulan - cen. Hun så <anonym>F1</anonym> ligge der, og hun så <anonym>F1</anonym> blive lagt ind i ambulancen. Hun kørte med <anonym>Fl</anonym> i ambulancen. Hun var glad for, at hun kørte med i ambulancen. Hun tror, at <anonym>Fl</anonym> vidste, at hun var med. Hun har nogle skræk- kelige billeder indeni efter forløbet, men hun er glad for, at hun var der. Hun var efterfølgende hjemme i en periode med tjenestefrihed med fuld løn. Hun er nu deltidssygemeldt og er stadig ikke klar til at blive raskmeldt. Erstatningspart <anonym>V2</anonym> har forklaret, at hun boede sam- men med sin mor 0g <anonym>Fl</anonym> Hun 0g <anonym>F1</anonym> er tvillinger; og de har altid haft et særligt tæt forhold, 0g de var altid sammen. Hun stod 20-30 meter derfra; da episoden skete <anonym>F1</anonym> lå i tunnellen; 0g hun løb ned til ham. Det sidste, <anonym>Fl</anonym> sagde; var, at hun ikke skulle se det. Hun har siden været sygemeldt fra skolen; og hun ved ikke; om eller hvornår hun kan vende tilbage. Sagens oplysninger Der har været afspillet 112-alarmopkald fra den 5. november 2015. Der har været forevist oversigtsfotos fra gerningsstedet i forhold 3. Der har været forevist fotos af knive i forhold 1,2 og 3, ligesom kniven i forhold 2 og 3 har været forevist. Retsmedicinske erklæringer mv Af obduktionserklæring af 9. november 2015 fra Københavns Universitet Retsmedicinske institut vedrørende obduktion af <anonym>F1</anonym> fremgår blandt andet: Konklusion Der er ved obduktionen af den efter det oplyste 17-årige, normalvægtige mand, som efter et knivstik i hjertet blev akut opereret på Traumecentret; Rigshospitalet og døde efter få timers behandling, af tegn på vold_påvist en stiklæsion (1) med et stiksår beliggende på venstre si- de af brystkassen. Stiklæsionen gik mellem 5. og 6. ribben; med læsion af 5 ribbens nedre kant; gennem hjerteposen; venstre hjertekammers forvæg, tværs gennem hjertekammeret og endte på overgangen mellem venstre hjertekammers bagvæg 0g sidevæg. Stikretningen var bagud, let opad og modt højre. Stikkanalens længde var mindst 7 cm Den påviste stiklæsion (1) var frisk, opstået ilive 0g meget vel som i sagen oplyst og på den i sagen oplyste måde. Om gerningsvåbenet kan i øvrigt siges; at knivsbladet sandsynligvis er enægget. Af yderligere tegn på voldpåvistes enkelte hudafskrabninger på højre hånd (2,3). Disse læ - sioner var af ældre dato 0g opstået ved let stump vold i live. Om opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert siges. Der er ikke påvist såkaldte afværgelæsioner. Der påvistes punktformede blødninger i øjnenes bindehinder; som tegn på manglende tilba- geløb af blodet fra hovedet, som det kan ses ved hjertesvigt. Lungerne sås med svær blod- og væskeoverfyldning. Af tegn på sygdompåvistes lette forkalkningsforandringer i legemspulsåren; blodudtræd - ning i tolvfingertarmens slimhinde, såkaldte schocknyrer 0g en blodudtrædning i højre nyre - bækken. Der er ikke fundet nyresten i venstre nyre, som mistænkt ved CT-skanning. Ved obduktionen fandtes talrige blodpropper hjertes kamre og i flere blodkar. Disse kan være opstået som led i en mulig blodsygdom eller som følge af behandling . Dette vil blive undersøgt ved blodprøveanalyse for størkningsforstyrrelser. Som følge af hospitalsbehandling 0g genoplivningsforsøg sås underhudsblødninger på højre side af halsen med isiddende blodårekateter; flere i.v.-kanyler; åbentstående brystkasse med isiddende slanger til hjerte-lunge maskine, blodudtrædninger i brysthulen og på hjertet samt hjertets til- og fraførende kar, stikmærker på begge håndled, albuer, højre håndled og i ven- stre lyske, isiddende tube til luftvejene og slanger til hjerte-lunge maskine i højre lyske. Dødsårsagen må antages at være det påviste knivstik i hjertet og følgerne heraf. Der er ved personundersøgelsen; som fik forud for obduktionen sikret materiale til DNA- profilanalyse. Dette materiale er efter modtagelsen af skriftlig rekvisition sendt til analyse. Resultatet af disse undersøgelser vil blive besvaret i en særskilt erklæring fra Retsgenetisk Afdeling. Der er endvidere udtaget materiale i bevaring til eventuel senere retskemisk undersøgelse. I tilslutning til obduktionen er der foretaget afstøbning fra stiklæsionen i 5 ribben ved NKC:' Af supplerende undersøgelse af 22. december 2016 fra Retspatalogisk afde - ling Retsmedicinsk institut, fremgår bl.a: Mikroskopisk undersøgelse: Ved mikroskopi af væv fra hjertet fandtes læsion efter knivstik i venstre hjertekammers si- devæg, følger efter akut behandling og let forstørret hjerte. KONKLUSION Efter resultatet af de supplerende undersøgelser må dødsårsagen fortsat antages at være det påviste knivstik i hjertet og følgerne heraf:' Af yderligere supplerende undersøgelse af 14. januar 2016 fra Retspatalo- gisk afdeling, Retsmedicinsk institut, fremgår bl.a: Klinisk biokemisk undersøgelse Ved analyse af blod for mutationer af blodstørkningsfaktorerne 2 og 5 fandtes negativ reak - tion. KONKLUSIQN: Efter resultatet af den supplerende undersøgelse må dødsårsagen fortsat antages at være det påviste knivstik i hjertet og følgerne heraf. Der er ikke fundet blodstørkningsforstyrrelser' Personlige forhold <anonym>Tiltalte</anonym> er tidligere straffet ved Retten i Hillerøds dom af 8.juni 2015 med betinget fængsel i 3 måne - der med betingelser indtil den 8.juni 2017 efter straffelovens $ 244 og 8 266 Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår bl.a. af erklæring fra Rets - psykiatrisk Klinik af 1. april 2016: Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Han var ikke påvirket af rusmiddel, og der findes ingen mis - tanke om patalogisk rus. Han lider ikke af epilepsi eller anden hjerneorganisk lidelse. Han befinde sig begavelsesmæssigt højt i området lettere mentalt retarderet. Med baggrund i observandens yderst dårlige sociale forståelse, og at han uden tanke for sammenhængen har udtrykt afvigende synspunkter, manglende empati og tendens til at handle uden tanke for konsekvenser og begåede impulsive vold, er hans adfærd overfor an- dre mennesker svært bekymrende. Ovenstående må ses i lyses af observandens unge alder og udviklingsmuligheder. Han vur - deres ikke at udgøre en så nærliggende fare for andres liv, legeme; helbred eller frihed, så forvaring findes påkrævet. Observanden er herefter omfattet af straffelovens $ 16, stk. 2. Man skal såfremt han findes skyldig, jf. samme lovs $ 68, 2. pkt;, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en nærliggende risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, anbefale dom til anbringelse i sikret institution for personer med vidtgående psykiske handikap: ' Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 8.juni 2016 bl.a. har udtalt: Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af tilsendte akter, herunder retspsykatrisk erklæring af 01.04.16 ved overlæge <anonym>Person 9</anonym> Retspsykiatrisk Klinik, udtale, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke er sindssyg og ikke var det på tidspunk- terne for det påsigtede. Han har intet misbrug af alkohol eller andre rusmidler. <anonym>Tiltalte</anonym> er mest sandsynligt begavet indenfor normalområdet; men kan ikke ude - lukkes at være i en tilstand, der ganske må ligestilles med lettere mental retardering. <anonym>Tiltalte</anonym> er født og opvokset i Danmark i et trygt barndomshjem som nummer 3 af 5 søskende. Forældrene er begge flygtet fra Somalia. Han har gået i almindelig folkeskole men måtte gå 0. klasse om om og flere gange skiftet skole på grund af adfærd- smæssige vanskeligheder og mobning. Han har afsluttet 9. klasses afgangsprøve med karak - tererne 00 og 02, men han har et ønske om under varetægtsfængsling at gennemføre 10. klasse og vil senere uddanne sig som elektriker. <anonym>Tiltalte</anonym> er psykologisk undersøgt i 2008, 8. gammel, på baggrund af voldsom 0g agressiv adfærd samt manglende koncentration. Han blev da vurderet i fagligt niveau svarende til 2 klasse med alderssvarende sproglige ressourcer, god koncentration og opmærksomhed, god almen viden samt god sproglig forståelse; men ikke alderssvarende, hvad angår blandt andet logisk 0g abstrakt tænkning, og man konkluderede; at han på grund af visuoperceptuelle vanskeligheder havde svært ved at fungere socialt. Han er i december 2013 af speciallæge i børnesygdomme undersøgt for ADHD, hvilket han ikke fandtes at op- fylde kriterierne for, og af denne undersøgelse fremgår, at graviditet og fødsel var normal og han gik 13 måneder gammel samt var renlig til tiden. Igen i marts 2015 blev han psyko - logisk undersøgt med blandt andet WISC-IV, og man konkluderede da, at resultatet indike- rede generelle indlæringsvanskeligheder, særligt i forhold til perceptuel ræsonnering og for- arbejdningshastighed. Han har aldrig været i behandling for psykisk lidelse. <anonym>Tiltaltes</anonym> forældre har beskrevet god tidlig motorisk og psykisk udvik- ling samt tale omkring et års alderen: De har ikke bemærket kognitive vanskeligheder og beskriver, at han var hurtig til at lære at læse 0g er god til at lære ting; hvis han er interesse - ret. Forældrene mener, at vaskelighederne skyldes hans temperament og sociale adfærd. Ved mentalundersøgelsen er <anonym>Tiltalte</anonym> fundet umoden og overdrevet selvsikker præget af dyssociale træk samt svækket realitetstestning og yderst ringe social- kognitive evner, som er vuderet funderet i lettere mental retadering. Han har en ujævn kog- nitiv profil, hvor en lav perceptuel ræssonering resulterer i en samlet IQ-score på 66. Flere af de anvendte indeksscores har dog 95 procent sikkerhed grænse væsentlig over 70. Den målte IQ vurderes med baggrund i den ujævne profil 0g den af forældrene beskrevne u- påfaldende udvikling i førskolealderen ikke at være et retvisende mål for hans intelligensni- veau; 0g det findes mest sandsynligt; at han ud fra en samlet vurdering placerer sig begavel- sesmæssigt i området for inferioritas intellektualis. I tillæg hertil præges han af umodenhed, manglende empati og dyssociale træk. <anonym>Tiltalte</anonym> vurderes med baggrund heri mest sandsynligt omfattet af straffelovens $ 69, men det kan ikke ganske udelukkes, at han er omfattet af straffelovens $ 16, stk. 2. Der kan dog ikke; såfremt han findes skyldig, peges på foranstaltninger efter sam- me lovs $ 68, 2. pkt. som er mere formålstjenlige end eventuelt forskyldt straf, og der vur - deres at være høj risiko for personfarlig kriminalitet. Med baggrund i <anonym>Tiltaltes</anonym> unge alder 0g mulighed for udvikling vurde - res han ikke at udgøre en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring findes påkrævet for at forebygge denne fare. <anonym>Tiltalte</anonym> har ikke ønsket at forklare supplerende om sine personlige forhold. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. november 2015. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Nævningerne og de juridiske dommere er efter fælles votering i enighed nået frem til følgende afgørelse af skyldsspørgsmålet. Ad forhold 1 og 2 Ved tiltaltes uforbeholdne erkendelse, som er bestyrket ved det i øvrigt oply- ste, findes tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens $ 10, stk. 2,jf. $ 4, stk. 1, 0g våbenbekendtgørelsens $ 57, stk. 4,jf. $ 16, stk. 1, nr. 3,0g 5. Ad forhold 3 Tiltalte har erkendt, at han tildelte forurettede et stik i brystet med en kniv, der gik ind i hjertet og har erkendt sig skyldig i vold med døden til følge jf. straffelovens $ 246,jf. $ 245, stk. 1. Tiltalte har bekræftet; at den fundne og foreviste kniv, var den kniv, som han stak forurettede med. Ifølge den kriminaltekniske erklæring har den anvendte kniv en klingelæng - de på 7,7 cm og kan uden besvær foldes ud ved brug af én hånd. Af obduktionsrapporten fremgår; at knivstikket gik ind mellem 5.og 6. rib- ben, videre gennem hjerteposen; venstre hjertekammers forvæg, tværs gen- nem hjertekammeret og endte på overgangen mellem venstre hjertekammers bagvæg 0g sidevæg. Stikkanalen var mindst 7 cm lang Dødsårsagen må an- tages at være det påviste knivstik i hjertet og følgerne heraf. Dødsårsagen er på baggrund af de supplerende undersøgelser, der er foreta - get i tilslutning til obduktionen; fastholdt til at være det påviste knivstik. Overlæge <anonym>Vidne 13</anonym> der medvirkede til obduktionen; har under sin forklaring i retten bekræftet; at dødsårsagen var knivstikket. <anonym>Vidne 13</anonym> har endvidere oplyst, at et hvert stik mod hjertet og brystkassen i det he - le taget er livstruende. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte tirsdag den 3. november 2015 befandt sig sammen med nogle venner foran kiosken Jackpot ved Gal- lerierne i Hillerød. På et tidspunkt gik <anonym>Fl</anonym> og hans tvillingesø- ster og nogle venner, herunder <anonym>Vidne 5</anonym> tilfældigt forbi. Tiltalte kastede en lighter ned i vejen; hvorved den eksploderede i nærheden af den gruppe, hvori <anonym>F1</anonym> befandt sig. Det fik <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> til vredt at råbe til tiltaltes gruppe, hvad de lavede. Der blev svaret tilbage, 0g <anonym>Fl's</anonym> gruppe fortsatte væk fra stedet. På dette tidspunkt kendte tiltalte og <anonym>Fl</anonym> ikke hinanden:. Tiltalte fik opfattelsen af, at den dreng, der havde råbt til tiltaltes gruppe ved lighter-episoden; havde "et problem? med tiltalte, hvorfor han gennem sine venner og bekendte forsøgte at få fat i navnet på den pågældende. Han fik <anonym>Fl's</anonym> navn fra en ven og tog derefter kontakt til ham via Face - book, hvilket førte til udveksling af ca. 200 beskeder mellem dem; frem til de torsdag den 5.november 2015 kl. 13.15 mødtes ved Hillerød Handels - skole København Nord. Facebook-korrespondancen førte ikke til en løsning af det problem; der måtte have været, men virkede snarere konfliktoptrap - pende. Tiltalte ville mødes med <anonym>F1</anonym> for at få klaret "problemet" 0g 2 opfordrede ham til at komme til <anonym>Område</anonym> hvor tiltalte boede, hvilket <anonym>Fl</anonym> afviste. Tiltalte foreslog i stedet; at de onsdag den 4. november 2015 kl. 13.20 skulle mødes på Hillerød Handelsskole, hvor <anonym>F1</anonym> gik. <anonym>Fl</anonym> indvilligede heri, men havde forladt skolen på det tidspunkt, hvor de havde aftalt at mødes. Tiltalte ønskede fortsat at mødes med <anonym>Fl</anonym> nu i Hillerød by, og i løbet af onsdag aften indvilli- gede <anonym>F1</anonym> i at mødes med tiltalte næste dag kl. 17.00 på et grønt areal ved Frederiksborg Slot kaldet "Posen" for at "tage den mand mod mand?' - <anonym>Vidne 12</anonym> har forklaret, at tiltalte tirsdag den 3. november 2015 fortalte vidnet, at han havde et problem med <anonym>Fl</anonym> idet <anonym>Fl</anonym> var flabet over for tiltalte. Tiltalte sagde til vidnet, at han kunne finde på at stikke <anonym>Fl</anonym> ned. Vidnet <anonym>V4</anonym> har forklaret, at tiltalte over Facebook fortalte ham at han ville "choppe' <anonym>F1</anonym> Vidnet <anonym>Vidne 1 0</anonym> har forklaret; at tiltalte onsdag den 4. november 2015 på Handelsskolen havde sagt; at han ville komme tilbage dagen efter med en "chopper" . Af <anonym>Vidne 1 1's</anonym> forklaring sammenholdt med hans Fa- cebook-korrespondance med tiltalte onsdag den 4. november 2015 ca. kl. 10.19 fremgår, at tiltalte forsøgte at få vidnet til at skaffe en kniv, tillige om- talt som en 99 stepper' til tiltalte, hvilket ikke lykkedes, da vidnet ikke var i besiddelse af en kniv. Vidnet <anonym>V4</anonym> har under sin forklaring afvist; at han gav tiltalte en kniv, 0g vidnet <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han ikke så <anonym>V4</anonym> give tiltalte en kniv på vej hen til Hillerød Handelsskole; hvortil de tre fulg - tes ad. Retten finder på baggrund heraf at kunne lægge til grund, at tiltalte kom i besiddelse af kniven på et ikke nærmere oplyst tidspunkt i perioden efter at have skrevet sammen med <anonym>Vidne 1 1</anonym> og forud for, at han torsdag den 5. november forlod Hillerød Bibliotek for at tage ud til Han- delsskolen. Kort før tiltalte og <anonym>F1</anonym> mødtes den 5. november 2015 kl. 13.15 på Hillerød Handelsskole, var mødet blevet aftalt af tiltaltes ven <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> Ifølge <anonym>V4's</anonym> forklaring var meningen, at tiltalte og <anonym>F1</anonym> kunne få talt sammen om deres problem. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte ankom til Handels - skolen sammen med <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> De mødtes med forurettede og hans vennerlskolekammerater på den cykelsti ud for Handels - skolen; der fortsætter ned mod og under Trollesmindeallé, og hvorfra der var frit udsyn ned mod tunnellen; som fører cykelstien under Trollesmindeallé. <anonym>V4</anonym> <anonym>F1</anonym> gik væk fra gruppen ned mod tunnellen under Trollesmindeallé og talte sammen. På et tidspunkt kaldte <anonym>V4</anonym> på tiltalte, som kom ned til dem. <anonym>Vidne 8</anonym> har forklaret; at tiltaltes hænder ikke var synlige; da han gik ned mod <anonym>F1</anonym> idet de var trukket op i ærmerne på jakken. Ifølge vidner- nes 0g tiltaltes forklaring fortsatte <anonym>V4</anonym> <anonym>F1</anonym> og til- talte ned mod tunnellen og igennem denne til den anden side. Der fandt ifølge flere vidner en ordveksling sted mellem tiltalte 0g <anonym>F1</anonym> Under dette gjorde <anonym>F1</anonym> ifølge vidnerne <anonym>Vidne 9's</anonym> 0g <anonym>V4's</anonym> forklaringer ikke udfald mod tiltalte, ligesom han ikke truede med at have kontakt til Bandidos, som påstået af til- talte. Ifølge vidnernes forklaring gik der få sekunder, fra tiltalte 0g <anonym>F1</anonym> var gået igennem tunnellen og til, at tiltalte tildelte <anonym>Fl</anonym> knivstikket i hjertet, hvorefter tiltalte løb fra stedet. Retten finder på ovennævnte baggrund, at tiltalte er skyldig i manddrab efter straffelovens 8 237 ved at have dræbt <anonym>F1</anonym> med et knivstik i hjertet. Retten har lagt vægt på, at tiltalte ved at stikke en kniv, som den omhandle - de, dybt ind i brystkassen og videre ind i hjertet på <anonym>Fl</anonym> må ha- ve indset; at det var overvejende sandsynligt; at <anonym>Fl</anonym> ville afgå ved døden som følge af knivstikket. Dette bestyrkes af tiltaltes forudgående udtalelser om, at han ville stikke eller "choppe" afdøde sammenholdt med, at han forsøgte at skaffe sig en kniv i dagene forud for drabet. Ad forhold 4 Ved tiltaltes uforbeholdne erkendelse, som er bestyrket ved det i øvrigt oply- ste, findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 124, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 4. Ad forhold 5 Vedrørende forhold 5 findes det på baggrund af tiltaltes egen forklaring 0g særligt vidnet <anonym>F2's</anonym> forklaring bevist; at tiltalte er skyldig i at have overfaldet <anonym>F2</anonym> under dennes arbejde som pædagog på den institution; hvor tiltalte var anbragt under sin varetægsfængsling. Det findes således bevist; at tiltalte flere gange skubbede til <anonym>F2</anonym> 0g slog ud efter ham; hvorved tiltalte én gang strejfede <anonym>F2</anonym> ved ansigtet 0g skul- deren; og at tiltalte holdt en knagerække af metal truende over hovedet; samt truede <anonym>F2</anonym> med, at tiltalte ville få sine venner til at slå <anonym>F2</anonym> ihjel samt spurgte <anonym>F2</anonym> om han havde haft rettet en pistol mod sit hoved og i tiden derefter til den 26. januar 2016 flere gange formede sin hånd som en pistol og pegede med den på <anonym>F2</anonym> når han gik forbi tiltalte. Retten fin- der tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1,i det anførte omfang. Derfor bestemmes: <anonym>Tiltalte</anonym> findes skyldig i tiltalen med de modifi - kationer vedrørende forhold 5, der er anført ovenfor. Sanktionsspørgsmålet Straffen fastsættes efter våbenlovens $ 10, stk. 2, jf. 8 4, stk. 1, og våbenbe- kendtgørelsens $ 57, stk. 4, jf. $ 16, stk. 1, nr. 3,og 5, straffelovens $ 237, $ 124, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 4 0g 8 119, stk. 1,jf. 8 61, stk. 2 Der var enighed blandt nævningerne og de juridiske dommere om at fastsæt- te straffen til 8 år. Der er tale om en fællesstraf, der tillige omfatter de ved retten i Hillerøds dom af den 8.juni 2015 påkendte lovovertrædelser. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på oplysningerne om drabet og de øv - rige forbrydelser og på den ene side lagt vægt på tiltaltes alder på gernings - tidspunkterne og på den anden side, at tiltalte til det med forurettede aftalte møde den 5. november 2015 havde medbragt den kniv, med hvilken han; uden i situationen at være provokeret hertil, tilføjede det dræbende stik, hvorefter han flygtede fra gerningsstedet. Retten følger påstanden om konfiskation; jf. straffelovens $ 75, stk. 2, nr. 1. Erstatning De juridiske dommere tager påstanden om erstatning 0g om godtgørelse ef- ter erstatningsansvarslovens $ 26 a, til følge som nedenfor bestemt. Ved fastsættelsen af godtørelsen har retten lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i manddrab 0g på de foreliggende omstændigheder i øvrigt. Erstatning 0g godtgørelse forrentes efter erstatningsansvarslovens $ 16. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 8 år. Hos tiltalte konfiskeres en springkniv, en enhåndsbetjent foldekniv 0g en mobiltelefon med oplader. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Vidne 1</anonym> clo advokat Jan Aarup, Slots - gade 36B, 1. sal, 3400 Hillerød, betale 113.100 kr. 0g til <anonym>V2</anonym> clo advokat Jan Aarup, Slotsgade 36B, 1. sal, 3400 Hillerød, betale 100.000 kr. Beløbene forrentes efter erstatningsansvarslovens $ 16. <anonym>ommer 1</anonym> Rettet i medfør af retsplejelovens 8 221, stk. 1, således at følgende er ind- sat: "Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. november 2015. Retten i Hillerød, den 6. februar 2017. <anonym>ommer 1</anonym>

214

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237 - Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af byrettens bevisresultat og skærpelse af straffen

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-1820/2016-OLR

Nævningesag

2. instans

251/22

Liv og legeme;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 15. december 2016 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, Anne Birgitte Fisker og Michael de Thurah (kst.) med nævninger) 3. afd. Nnr. $-1820-16: Anklagemyndigheden mod (advokat Jesper Storm Thygesen; besk.) Hillerøds Rets dom af 17.juni 2016 (9-2150/2016) er anket af med endelig påstand om frifindelse for overtrædelse af straffelovens $ 237 i forhold 3, så- ledes at forholdet henføres under straffelovens $ 245, stk. 1,jf. 8 246. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af byrettens bevisresultat og skærpelse af straffen. Skyldsspørgsmålet vedrørende forhold 1, 2,4 og 5 er ikke til prøvelse i landsretten. Anklagemyndigheden og tiltalte har erklæret sig enige i byrettens afgørelse angående kon- fiskation. har 'nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale en godtgørelse på 150.000 kr. efter erstatningsansvarslovens 8 26 a samt erstatning på 17.123,76 kr. vedrørende begra- velsesudgifter; 11.558 kr. vedrørende gravsten 0g 13.100 kr. vedrørende vedligeholdelse af gravsted. har som for byretten nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale en godtgørelse på 150.000 kr. efter erstatningsansvarslovens $ 26 a. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og har overladt det til landsretten at fastsætte be - løbenes størrelse. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne 0g De for byretten af vidnerne afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at han; efter at han i august 2015 blev smidt ud af skolen for besiddelse af en kniv, kom i arbejde hos en købmand 3 _4 timer om da- gen. Han skulle være startet i 10. klasse igen i januar 2016. Hans far var meget vred over, at han havde haft en kniv. Hans far sagde, at han skulle sige sandheden, hvorfor han i by- retten i juni 2016 vedrørende forhold 1 fortalte, at han havde fået kniven af Vedrørende forhold 3 har tiltalte forklaret blandt andet, at han kastede lighteren ned i jor- den; idet han ikke havde noget at bruge den til. kiggede skummelt på ham. Det pro - vokerede ham; men han gad ikke gøre noget ved det. Det var ikke noget, han ville bruge sin tid på. Konflikten startede ved, at havde et problem med tiltalte; 0g at havde sagt til tiltal- te, at var farlig, når han var på stoffer. Han husker ikke; at han skulle have sagt til ned. Foreholdt politirapport af 26.januar 2016, hvorefter han til politiet skulle have forklaret, at han havde sagt til at han ville stikke stak ham ned , bekræftede tiltalte denne forklaring. Han kontaktede ikke i bussen onsdag den 4. november 2015, fordi han respekterede, at fik fri fra skole. De havde en aftale kl. 13.20 Foreholdt Facebook korrespondance mellem tiltalte og den 5. november 2015, for- klarede tiltalte; at de talte om episoden om onsdagen; hvor han 0g skulle have mødt hinanden kl. 13.20. Det kan godt være, at pustede på en måde til ilden. Situationen kunne godt gøre ham lidt vred. Han havde en anelse om, at nogle af hans bekendte kunne få fat i en kniv. Han vidste ikke; hvorfra han selv skulle skaffe en kniv. Han spurgte andre; om de kunne skaffe en kniv. Det var ikke for at involvere disse i en konfrontation med Han ville have en kniv for at beskytte sig, da han fra kammerater havde hørt, at var farlig. Det var; som forklaret for byretten; der gav ham kniven. Det er rigtigt, at han ved den første politiafhøring forklarede; at ikke havde noget med kniven at gøre. Foreholdt Facebook korrespon- dance mellem fortalte, at tiltalte ville 'stik?' ham; benægtede tiltalte, at han skulle have sagt til at han ville stikke ham ned. Da han den 5.november 2015 sammen med ankom til handelsskolen; så han 30 - 40 elever stå uden for bygningerne. Han tænkte ikke på at vende om. Han troede, at nogle af eleverne havde knive. Han tænkte ikke på, at man kan dø af et enkelt stik. Han stak i brystkassen uden at tænke over, hvor han stak. Adrenalinen pumpede. Da han løb fra stedet; stod op. Det føltes som lang tid, inden han løb. Han regnede ikke med, at der var sket noget. sagde, at han skulle løbe. Han tænkte ikke nærmere over det. havde taget et skridt frem mod tiltalte, hvorefter tiltalte trak kniven. Foreholdt politi - rapport af 22. november 2015, hvorefter han skulle have forklaret til politiet; at kig- gede på sigtede. Sigtede tog en kniv frem. gik frem mod sigtede 0g så skete det. Der- efter løb sigtede fra stedet" , bekræftede tiltalte denne forklaring. Det var sådan; at trådte frem og knyttede sin højre hånd, og så stak tiltalte. Foreholdt politirapport af 22 november 2015,hvorefter han skulle have forklaret til politiet; at knyttede sin højre hånd, 0g trådte et skridt frem mod sigtede. Han slog ikke; men sigtede følte sig presset. Sigtede stod på dette tidspunkt med kniven i sin højre hånd. Idet samme; at trådte frem svingede sigtede sin højre håndlarm frem og bang så skete det. Sigtede tilføjede; at det selvfølgelig ikke var med vilje. Forespurgt forklarede sigtede, at han ikke mente at havde noget i hænderne? , bekræftede tiltalte denne forklaring. Han foldede kniven ud, mens han talte med Han husker ikke; om han gjorde det i det skjulte i lommen. på stien fortalte vidnet en helt anden historie end den, som tiltalte forinden havde fortalt vidnet. fortalte, at til- talte havde truet ned. Tiltalte havde derimod fortalt vidnet, at havde truet tiltalte. Han blev derfor vred på tiltalte. Vidnet kendte heller ikke histori - en om lighteren; før fortalte om det. Vidnet husker ikke, hvad han sagde i situatio- nen. Der var dog ikke andet for tiltalte at gøre end at sige undskyld. og tiltalte stod begge t0 0g smilede til hinanden og sagde noget om at smadre hinanden. Det virkede som tom snak og tomme trusler. Vidnet tog det ikke alvorligt. Det hele var jo startet med et lille problem om en lighter; og det kunne ikke være alvorligt. Det kom bag på ham; at det endte voldeligt. Han så ingen tegn på, at det ville udvikle sig til vold, før han hørte sige "av". Han så ikke og tiltalte stod med ca. 1 meters afstand. Inden han vendte sig om, virkede det som om, at de var på vej til at gå, således at både 0g tiltalte havde ryggen mod vidnet. Der var lidt afstand imellem dem; og de havde samme retning Foreholdt politirapport af 27.januar 2016, hvorefter han skulle have forklaret til politiet, at "Det endte med at skubbede let til afh. 0g sagde, at han havde et problem med udtalte; at han godt ville tage den "mand mod mand?" med og at afh. skulle blive stående?' , vedstod vidnet denne forklaring. Han sagde ikke ef- terfølgende til tiltalte, at han skulle løbe. Han har ikke givet tiltalte kniven. Bagefter tog han ind til byen sammen med De talte om, hvordan det kunne ske. Foreholdt forklaring for byretten; hvorefter vidnet havde sagt til at det var hans kniv, 0g at han havde lånt den til tiltalte; 0g at tiltalte ville låne kniven for at føle sig sikker; benægtede vidnet at have sagt sådan. og tiltalte var aggressive 0g overgearede; mens og tiltalte stod og hoppede op 0g ned og var klar til, at der skulle ske noget. havde været glad, mens de var sammen kort forinden. var ikke aggressiv. har supplerende forklaret blandt andet; at han ikke har sagt til tiltalte eller andre, at aldrig finde på. Han tog ikke tiltaltes trusler alvorligt. Tiltalte var ikke konkret i sine trusler. Efter knivstikket har han muligvis haft kontakt til tiltalte meget kortvarigt. Vidnet kørte bil og fik et telefonopkald fra tiltalte. Foreholdt Facebook korrespondance mellem vidnet og tiltalte den 5.november 2015 i tidsrummet kl. 13.35 - 17.42, forklarede vidnet; at han om morgenen på vej til skole hørte; at der var sket et eller andet. Han kom til at tænke på sin samtale med tiltalte tirsdag den 3.november 2015, og han ville høre, om det var tiltalte, der havde gjort det. har forklaret supplerende blandt andet; at han følte; at der var en mærkelig stemning, fordi tiltalte ikke hilste; som han plejede; da han den 5.no- vember 2015 mødte tiltalte ved handelsskolen. Han tænkte, at tiltalte måtte være sur på en eller anden. Det kan godt have været der gik ned mod tunnelen med stod vidnet i nærheden af 'cykelstien. Han havde frit udsyn mod tunnelen; der lå ca. 60 meter fra vidnets placering. På et tidspunkt trådte tilbage med hænderne ned langs siden og lavede efterfølgende et tegn med hænderne oppe som for at sige, at han trak sig. Han så tiltalte stikke med højre arm, der blev svunget skråt op nedefra. Tiltalte tog ikke et skridt bagud, inden han stak. ved tunnelen forsøgte at tale med tiltalte. sagde, at han ikke havde et problem og forholdt sig hele tiden roligt til trods for tiltaltes opførsel . hævede ikke stemmen. Vidnet så, at tiltalte ramte i venstre side af brystet under hjertet. Tiltalte stak opad med højre arm. Tiltalte trådte lidt tilbage; inden han stak. har forklaret supplerende blandt andet, at hun i dag er raskmeldt og går på arbejde. Hun har det dog ikke godt og går til behandling. har forklaret supplerende blandt andet, at hun startede på en høj- skole i august 2016, men måtte give op. Hun går hjemme og har samtaler med en psyko - log; Planen er at komme i skole igen. Sagens oplysninger Der er for landsretten dokumenteret uddrag af kriminalteknisk erklæring af 17.november 2015 vedrørende undersøgelse af den anvendte foldekniv, hvoraf blandt andet fremgår, at klingelængden er ca. 7,7 cm. Af personundersøgelse af af 5. november 2016 fremgår blandt andet: "Ved den lægelige undersøgelse fandtes et ca. 2 cm stiksår under venstre brystvorte; der gik gennem brystvæggen og hjertesækken for at ende i venstre side af hjertet. Der fandtes ingen tegn på vold på hænder eller underarme, såsom afværgelæsioner Af obduktionserklæring af 9. november 2015 fremgår blandt andet: "På brystvæggens venstre side ses en stiklæsion mellem 5.0g 6. ribben med blodudtræd - ning i det omgivende bløddelsvæv. På indersiden af brystpladen måler læsionen 1,5 x 0,8 cm og er lokaliseret 5 cm fra brystbenets sidekant. I relation til stiklæsionen ses en skarp 0,2 cm dyb læsion i 5. ribbens nedre kant Af rapport af 9. november 2015, ligsynlobduktion; fremgår blandt andet: "Ved nærmere undersøgelse af hjertet sås i samme en stikkanal på ca. 7 cm med en stikret- ning nedefra 0g opad mod legemets højre side. Der er tillige dokumenteret uddrag af Facebook korrespondance mellem tiltalte 0g mellem tiltalte, mellem tiltalte 0g samt mellem tiltalte og dennes kontaktperson; alle i perioden fra den 3. til den 5. november 2013. Personlige oplysninger Tiltalte har ikke for landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold. Under anken har tiltalte været fortsat frihedsberøvet i surrogat. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: "Samtlige dommere og nævninger udtaler: Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at tiltalte den 3.november 2015 fik en lighter til at eksplodere på et offentligt strøg i nærheden af en gruppe unge mennesker, her - iblandt og at en eller flere fra gruppen påtalte dette over for tiltalte. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte herefter søgte oplysning om identitet og derefter kontaktede ham gentagne gange over Facebook i perioden fra den 3.til den 5 . no- vember 2015. Under Facebook korrespondancen; der indeholdt verbale provokationer; blev der lagt op til fysisk konfrontation mellem tiltalte og Efter bevisførelsen findes det endvidere bevist; at tiltalte i perioden fra den 3.til den 5. november 2015 flere gange udtalte, at han ville "choppe"' eller stikke og at han hen - vendte sig til flere bekendte for at skaffe en kniv. Tiltalte har erkendt, at han den 5. november 2015 ca. kl. 13.15 under et møde med ved en tunnel nær Hillerød Handelsgymnasium med en foldekniv med en bladlængde på 7,7 cm tildelte et stik i brystregionen. 7 nævninger 0g 3 dommere udtaler herefter: Efter forklaringerne afgivet af 0g umiddelbart forud for knivstik- ket talte sammen, a der ikke var bevæbnet med kniv eller andre genstande, ikke på noget tidspunkt udøvede vold mod tiltalte eller i øvrigt optrappede situationen; og a tiltalte uden grund pludselig svingede sin arm frem med en ikke ubetydelig kraft og stak brystet med kniven. Af de retsmedicinske erklæringer fremgår, at stiksåret var placeret under venstre brystvor- te, at stiklæsionen gik mellem 5. og 6. ribben; 0g at der var en skarp 0,2 cm dyb læsion i 5. ribbens nedre kant. Det fremgår endvidere, at stikket gik ind i hjertet og endte på overgan- gen mellem venstre hjertekammers bagvæg og sidevæg. Stikkanalens længde var mindst 7 cm Efter stiksårets placering i den venstre del af den øvre brystregion; dybden af stikket og den kraft, der må være anvendt, tiltræder disse voterende, at tiltalte må have anset det for overvejende sandsynligt; at knivstikket ville medføre døden. Disse voterende stemmer der- for for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 237. 2 nævninger udtaler: Efter bevisførelsen findes det betænkeligt at statuere, at tiltalte har udført knivstikket med det fornødne forsæt til domfældelse for overtrædelse af straffelovens 8 237. Tiltaltes er- kendelse af at have overtrådt straffelovens $ 245, stk. 1, jf:. 8 246, bestyrkes af de ovenfor anførte omstændigheder. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for overtrædelse af straf- felovens $ 237 og finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 246. Efter udfaldet af afstemningen; jf. retsplejelovens $ 931, stk . 2, er tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 237. Thi bestemmes: findes skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 237? Sanktionsspørgsmålet Det fremgår af Retslægerådets udtalelse af 8. juni 2016, at tiltalte mest sandsynligt er om- fattet af straffelovens 8 69,men at det ikke kan udelukkes, at han er omfattet af straffelo- vens $ 16, stk. 2. Det fremgår endvidere; at Retslægerådet ikke kan pege på foranstaltnin- ger efter straffelovens $ 68,2 pkt., som er mere formålstjenlige end straf, 0g at der vurde - res at være en høj risiko for personfarlig kriminalitet. Der er herefter afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år 0g 3 stemmer for fængsel i 7 år. Flertallet har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der er tale om et uprovokeret og planlagt overfald. Mindretallet har i formildende retning navnlig lagt vægt på tiltaltes unge alder på gernings - tidspunktet og hans intellektuelle habitus . Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Straffen fastsættes efter de af byretten anførte bestemmelser, dog således at der tillige hen - vises til knivlovens $ 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. $ 1,jf. til dels $ 2, stk. 1, nr. 3. Landsretten stadfæster herefter byrettens strafudmåling. Erstatning 0g godtgørelse De 3 dommere udtaler: Tiltalte findes tillige erstatningsansvarlig for udgifterne til begravelse 0g gravsten på i alt 28.681,76 kr. Påstanden om erstatning herfor tages derfor til følge. Udgiften til vedligeholdelse af gravsted anses ifølge praksis ikke for en begravelsesudgift; som kan erstattes efter erstatningsansvarslovens $ 12. Tiltalte frifindes herefter for 'påstan - den om erstatning for udgifter til vedligeholdelse af gravsted. Det tiltrædes, at tiltalte skal yde en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a til moderen er der lagt vægt på, at var mindreårig 0g boede hjemme; samt for så vidt angår 0g at hun overværede drabet. Det tiltrædes ligeledes, at godtgørelsen til både moderen og søste - ren er fastsat til 100.000 kr. Tiltalte skal herefter til 100.000 kr. Beløbene forrentes som anført nedenfor. Thi ke nde s for ret : Byrettens dom i sagen mod stadfæstes, dog således at skal betale i alt 128.681,76 kr Beløbet forrentes efter erstatningsansvarslovens 8 16. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 15. december 2016 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, Anne Birgitte Fisker og Michael de Thurah (kst.) med nævninger) 3. afd. Nnr. $-1820-16: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte (T)</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Jesper Storm Thygesen; besk.) Hillerøds Rets dom af 17.juni 2016 (9-2150/2016) er anket af <anonym>T</anonym> med endelig påstand om frifindelse for overtrædelse af straffelovens $ 237 i forhold 3, så- ledes at forholdet henføres under straffelovens $ 245, stk. 1,jf. 8 246. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af byrettens bevisresultat og skærpelse af straffen. Skyldsspørgsmålet vedrørende forhold 1, 2,4 og 5 er ikke til prøvelse i landsretten. Anklagemyndigheden og tiltalte har erklæret sig enige i byrettens afgørelse angående kon- fiskation. <anonym>Vidne 1</anonym> har 'nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale en godtgørelse på 150.000 kr. efter erstatningsansvarslovens 8 26 a samt erstatning på 17.123,76 kr. vedrørende begra- velsesudgifter; 11.558 kr. vedrørende gravsten 0g 13.100 kr. vedrørende vedligeholdelse af gravsted. <anonym>Vidne 2</anonym> har som for byretten nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale en godtgørelse på 150.000 kr. efter erstatningsansvarslovens $ 26 a. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og har overladt det til landsretten at fastsætte be - løbenes størrelse. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 12 (V12)</anonym> <anonym>Vidne 4 (V4)</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> 0g <anonym>Vidne 9</anonym> De for byretten af vidnerne <anonym>Vidne 13</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 1 1</anonym> <anonym>Vidne 14</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> 8 <anonym>Forurettede 2</anonym> afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at han; efter at han i august 2015 blev smidt ud af skolen for besiddelse af en kniv, kom i arbejde hos en købmand 3 _4 timer om da- gen. Han skulle være startet i 10. klasse igen i januar 2016. Hans far var meget vred over, at han havde haft en kniv. Hans far sagde, at han skulle sige sandheden, hvorfor han i by- retten i juni 2016 vedrørende forhold 1 fortalte, at han havde fået kniven af <anonym>Vıdne 3</anonym> Vedrørende forhold 3 har tiltalte forklaret blandt andet, at han kastede lighteren ned i jor- den; idet han ikke havde noget at bruge den til. <anonym>F1</anonym> kiggede skummelt på ham. Det pro - vokerede ham; men han gad ikke gøre noget ved det. Det var ikke noget, han ville bruge sin tid på. Konflikten startede ved, at <anonym>Vıdne 3</anonym> sagde; at <anonym>F1</anonym> havde et problem med tiltalte; 0g at <anonym>Fl</anonym> gerne ville slås med tiltalte og <anonym>Vıdne 3</anonym> <anonym>V1 2</anonym> havde sagt til tiltal- te, at <anonym>F1</anonym> var farlig, når han var på stoffer. Han husker ikke; at han skulle have sagt til <anonym>V12</anonym> at han ville stikke <anonym>F1</anonym> ned. Foreholdt politirapport af 26.januar 2016, hvorefter han til politiet skulle have forklaret, at han havde sagt til <anonym>V1 2</anonym> at han ville stikke <anonym>Fl</anonym> ned, hvis <anonym>Fl</anonym> stak ham ned , bekræftede tiltalte denne forklaring. Han kontaktede ikke <anonym>F1</anonym> i bussen onsdag den 4. november 2015, fordi han respekterede, at <anonym>Fl</anonym> var i skole. Han ventede til <anonym>Fl</anonym> fik fri fra skole. De havde en aftale kl. 13.20 Foreholdt Facebook korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Vıdne 3</anonym> den 5. november 2015, for- klarede tiltalte; at de talte om episoden om onsdagen; hvor han 0g <anonym>Fl</anonym> skulle have mødt hinanden kl. 13.20. Det kan godt være, at <anonym>Vıdne 3</anonym> hånede tiltalte. <anonym>Vıdne 3</anonym> pustede på en måde til ilden. Situationen kunne godt gøre ham lidt vred. Han havde en anelse om, at nogle af hans bekendte kunne få fat i en kniv. Han vidste ikke; hvorfra han selv skulle skaffe en kniv. Han spurgte andre; om de kunne skaffe en kniv. Det var ikke for at involvere disse i en konfrontation med <anonym>Fl</anonym> Han ville have en kniv for at beskytte sig, da han fra kammerater havde hørt, at <anonym>Fl</anonym> var farlig. Det var; som forklaret for byretten; <anonym>V4</anonym> der gav ham kniven. Det er rigtigt, at han ved den første politiafhøring forklarede; at <anonym>V4</anonym> ikke havde noget med kniven at gøre. Foreholdt Facebook korrespon- dance mellem <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>Person 10</anonym> den 3.november, hvori <anonym>Fl</anonym> fortalte, at tiltalte ville 'stik?' ham; benægtede tiltalte, at han skulle have sagt til <anonym>F1</anonym> at han ville stikke ham ned. Da han den 5.november 2015 sammen med <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>Vıdne 3</anonym> ankom til handelsskolen; så han 30 - 40 elever stå uden for bygningerne. Han tænkte ikke på at vende om. Han troede, at nogle af eleverne havde knive. Han tænkte ikke på, at man kan dø af et enkelt stik. Han stak i brystkassen uden at tænke over, hvor han stak. Adrenalinen pumpede. Da han løb fra stedet; stod <anonym>Fl</anonym> op. Det føltes som lang tid, inden han løb. Han regnede ikke med, at der var sket noget. <anonym>V4</anonym> sagde, at han skulle løbe. Han tænkte ikke nærmere over det. <anonym>F1</anonym> havde taget et skridt frem mod tiltalte, hvorefter tiltalte trak kniven. Foreholdt politi - rapport af 22. november 2015, hvorefter han skulle have forklaret til politiet; at <anonym>Fl</anonym> kig- gede på sigtede. Sigtede tog en kniv frem. <anonym>F1</anonym> gik frem mod sigtede 0g så skete det. Der- efter løb sigtede fra stedet" , bekræftede tiltalte denne forklaring. Det var sådan; at <anonym>F1</anonym> trådte frem og knyttede sin højre hånd, og så stak tiltalte. Foreholdt politirapport af 22 november 2015,hvorefter han skulle have forklaret til politiet; at <anonym>Fl</anonym> knyttede sin højre hånd, 0g trådte et skridt frem mod sigtede. Han slog ikke; men sigtede følte sig presset. Sigtede stod på dette tidspunkt med kniven i sin højre hånd. Idet samme; at <anonym>Fl</anonym> trådte frem svingede sigtede sin højre håndlarm frem og bang så skete det. Sigtede tilføjede; at det selvfølgelig ikke var med vilje. Forespurgt forklarede sigtede, at han ikke mente at <anonym>F1</anonym> havde noget i hænderne? , bekræftede tiltalte denne forklaring. Han foldede kniven ud, mens han talte med <anonym>Fl</anonym> Han husker ikke; om han gjorde det i det skjulte i lommen. <anonym>V4</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at <anonym>Fl</anonym> på stien fortalte vidnet en helt anden historie end den, som tiltalte forinden havde fortalt vidnet. <anonym>F1</anonym> fortalte, at til- talte havde truet <anonym>F1</anonym> med at stikke <anonym>F1</anonym> ned. Tiltalte havde derimod fortalt vidnet, at <anonym>F1</anonym> havde truet tiltalte. Han blev derfor vred på tiltalte. Vidnet kendte heller ikke histori - en om lighteren; før <anonym>F1</anonym> fortalte om det. Vidnet husker ikke, hvad han sagde i situatio- nen. Der var dog ikke andet for tiltalte at gøre end at sige undskyld. <anonym>F1</anonym> og tiltalte stod begge t0 0g smilede til hinanden og sagde noget om at smadre hinanden. Det virkede som tom snak og tomme trusler. Vidnet tog det ikke alvorligt. Det hele var jo startet med et lille problem om en lighter; og det kunne ikke være alvorligt. Det kom bag på ham; at det endte voldeligt. Han så ingen tegn på, at det ville udvikle sig til vold, før han hørte <anonym>F1</anonym> sige "av". Han så ikke <anonym>F1</anonym> blive stukket. <anonym>F1</anonym> og tiltalte stod med ca. 1 meters afstand. Inden han vendte sig om, virkede det som om, at de var på vej til at gå, således at både <anonym>Fl</anonym> 0g tiltalte havde ryggen mod vidnet. Der var lidt afstand imellem dem; og de havde samme retning Foreholdt politirapport af 27.januar 2016, hvorefter han skulle have forklaret til politiet, at "Det endte med at <anonym>F1</anonym> skubbede let til afh. 0g sagde, at han havde et problem med <anonym>T</anonym> og ikke afh. og <anonym>F1</anonym> udtalte; at han godt ville tage den "mand mod mand?" med <anonym>T</anonym> og at afh. skulle blive stående?' , vedstod vidnet denne forklaring. Han sagde ikke ef- terfølgende til tiltalte, at han skulle løbe. Han har ikke givet tiltalte kniven. Bagefter tog han ind til byen sammen med <anonym>Vidne 1 5</anonym> De talte om, hvordan det kunne ske. Foreholdt <anonym>Vidne 15's</anonym> forklaring for byretten; hvorefter vidnet havde sagt til <anonym>Vidne 15</anonym> at det var hans kniv, 0g at han havde lånt den til tiltalte; 0g at tiltalte ville låne kniven for at føle sig sikker; benægtede vidnet at have sagt sådan. <anonym>Vidne 5</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at~ <anonym>Vıdne 3</anonym> og tiltalte var aggressive 0g overgearede; mens <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> talte sammen på stien. <anonym>Vıdne 3</anonym> og tiltalte stod og hoppede op 0g ned og var klar til, at der skulle ske noget. <anonym>F1</anonym> havde været glad, mens de var sammen kort forinden. <anonym>Fl</anonym> var ikke aggressiv. <anonym>V12</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han ikke har sagt til tiltalte eller andre, at <anonym>F1</anonym> ville stikke tiltalte ned. Det kunne <anonym>F1</anonym> aldrig finde på. Han tog ikke tiltaltes trusler alvorligt. Tiltalte var ikke konkret i sine trusler. Efter knivstikket har han muligvis haft kontakt til tiltalte meget kortvarigt. Vidnet kørte bil og fik et telefonopkald fra tiltalte. Foreholdt Facebook korrespondance mellem vidnet og tiltalte den 5.november 2015 i tidsrummet kl. 13.35 - 17.42, forklarede vidnet; at han om morgenen på vej til skole hørte; at der var sket et eller andet. Han kom til at tænke på sin samtale med tiltalte tirsdag den 3.november 2015, og han ville høre, om det var tiltalte, der havde gjort det. <anonym>Vidne 8</anonym> har forklaret supplerende blandt andet; at han følte; at der var en mærkelig stemning, fordi tiltalte ikke hilste; som han plejede; da han den 5.no- vember 2015 mødte tiltalte ved handelsskolen. Han tænkte, at tiltalte måtte være sur på en eller anden. Det kan godt have været <anonym>V4</anonym> 0g ikke" <anonym>Vıdne 3</anonym> der gik ned mod tunnelen med <anonym>F1</anonym> Da tiltalte gik ned mod <anonym>F1</anonym> stod vidnet i nærheden af 'cykelstien. Han havde frit udsyn mod tunnelen; der lå ca. 60 meter fra vidnets placering. På et tidspunkt trådte <anonym>F1</anonym> tilbage med hænderne ned langs siden og lavede efterfølgende et tegn med hænderne oppe som for at sige, at han trak sig. Han så tiltalte stikke <anonym>F1</anonym> med højre arm, der blev svunget skråt op nedefra. Tiltalte tog ikke et skridt bagud, inden han stak. <anonym>Vidne 9</anonym> har forklaret supplerende blandt andet; at <anonym>F1</anonym> ved tunnelen forsøgte at tale med tiltalte. <anonym>F1</anonym> sagde, at han ikke havde et problem og forholdt sig hele tiden roligt til trods for tiltaltes opførsel . <anonym>Fl</anonym> hævede ikke stemmen. Vidnet så, at tiltalte ramte <anonym>F1</anonym> i venstre side af brystet under hjertet. Tiltalte stak opad med højre arm. Tiltalte trådte lidt tilbage; inden han stak. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret supplerende blandt andet, at hun i dag er raskmeldt og går på arbejde. Hun har det dog ikke godt og går til behandling. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret supplerende blandt andet, at hun startede på en høj- skole i august 2016, men måtte give op. Hun går hjemme og har samtaler med en psyko - log; Planen er at komme i skole igen. Sagens oplysninger Der er for landsretten dokumenteret uddrag af kriminalteknisk erklæring af 17.november 2015 vedrørende undersøgelse af den anvendte foldekniv, hvoraf blandt andet fremgår, at klingelængden er ca. 7,7 cm. Af personundersøgelse af <anonym>F1</anonym> af 5. november 2016 fremgår blandt andet: "Ved den lægelige undersøgelse fandtes et ca. 2 cm stiksår under venstre brystvorte; der gik gennem brystvæggen og hjertesækken for at ende i venstre side af hjertet. Der fandtes ingen tegn på vold på hænder eller underarme, såsom afværgelæsioner Af obduktionserklæring af 9. november 2015 fremgår blandt andet: "På brystvæggens venstre side ses en stiklæsion mellem 5.0g 6. ribben med blodudtræd - ning i det omgivende bløddelsvæv. På indersiden af brystpladen måler læsionen 1,5 x 0,8 cm og er lokaliseret 5 cm fra brystbenets sidekant. I relation til stiklæsionen ses en skarp 0,2 cm dyb læsion i 5. ribbens nedre kant Af rapport af 9. november 2015, ligsynlobduktion; fremgår blandt andet: "Ved nærmere undersøgelse af hjertet sås i samme en stikkanal på ca. 7 cm med en stikret- ning nedefra 0g opad mod legemets højre side. Der er tillige dokumenteret uddrag af Facebook korrespondance mellem tiltalte 0g <anonym>Vidne 5</anonym> mellem tiltalte og <anonym>F1</anonym> mellem tiltalte og <anonym>V4</anonym> mellem tiltalte, <anonym>V4</anonym> <anonym>Fl</anonym> mellem <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> mellem tiltalte 0g <anonym>Vidne 3</anonym> samt mellem tiltalte og dennes kontaktperson; alle i perioden fra den 3. til den 5. november 2013. Personlige oplysninger Tiltalte har ikke for landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold. Under anken har tiltalte været fortsat frihedsberøvet i surrogat. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: "Samtlige dommere og nævninger udtaler: Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at tiltalte den 3.november 2015 fik en lighter til at eksplodere på et offentligt strøg i nærheden af en gruppe unge mennesker, her - iblandt <anonym>Fl</anonym> og at en eller flere fra gruppen påtalte dette over for tiltalte. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte herefter søgte oplysning om <anonym>Fl's</anonym> identitet og derefter kontaktede ham gentagne gange over Facebook i perioden fra den 3.til den 5 . no- vember 2015. Under Facebook korrespondancen; der indeholdt verbale provokationer; blev der lagt op til fysisk konfrontation mellem tiltalte og <anonym>F1</anonym> Efter bevisførelsen findes det endvidere bevist; at tiltalte i perioden fra den 3.til den 5. november 2015 flere gange udtalte, at han ville "choppe"' eller stikke <anonym>Fl</anonym> og at han hen - vendte sig til flere bekendte for at skaffe en kniv. Tiltalte har erkendt, at han den 5. november 2015 ca. kl. 13.15 under et møde med <anonym>Fl</anonym> ved en tunnel nær Hillerød Handelsgymnasium med en foldekniv med en bladlængde på 7,7 cm tildelte <anonym>F1</anonym> et stik i brystregionen. 7 nævninger 0g 3 dommere udtaler herefter: Efter forklaringerne afgivet af <anonym>V4</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> 0g <anonym>Vidne 14</anonym> lægges det til grund, at tiltalte 0g <anonym>F1</anonym> umiddelbart forud for knivstik- ket talte sammen, a <anonym>F1</anonym> der ikke var bevæbnet med kniv eller andre genstande, ikke på noget tidspunkt udøvede vold mod tiltalte eller i øvrigt optrappede situationen; og a tiltalte uden grund pludselig svingede sin arm frem med en ikke ubetydelig kraft og stak <anonym>F1</anonym> brystet med kniven. Af de retsmedicinske erklæringer fremgår, at stiksåret var placeret under venstre brystvor- te, at stiklæsionen gik mellem 5. og 6. ribben; 0g at der var en skarp 0,2 cm dyb læsion i 5. ribbens nedre kant. Det fremgår endvidere, at stikket gik ind i hjertet og endte på overgan- gen mellem venstre hjertekammers bagvæg og sidevæg. Stikkanalens længde var mindst 7 cm Efter stiksårets placering i den venstre del af den øvre brystregion; dybden af stikket og den kraft, der må være anvendt, tiltræder disse voterende, at tiltalte må have anset det for overvejende sandsynligt; at knivstikket ville medføre døden. Disse voterende stemmer der- for for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 237. 2 nævninger udtaler: Efter bevisførelsen findes det betænkeligt at statuere, at tiltalte har udført knivstikket med det fornødne forsæt til domfældelse for overtrædelse af straffelovens 8 237. Tiltaltes er- kendelse af at have overtrådt straffelovens $ 245, stk. 1, jf:. 8 246, bestyrkes af de ovenfor anførte omstændigheder. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for overtrædelse af straf- felovens $ 237 og finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 246. Efter udfaldet af afstemningen; jf. retsplejelovens $ 931, stk . 2, er tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 237. Thi bestemmes: <anonym>T</anonym> findes skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 237? Sanktionsspørgsmålet Det fremgår af Retslægerådets udtalelse af 8. juni 2016, at tiltalte mest sandsynligt er om- fattet af straffelovens 8 69,men at det ikke kan udelukkes, at han er omfattet af straffelo- vens $ 16, stk. 2. Det fremgår endvidere; at Retslægerådet ikke kan pege på foranstaltnin- ger efter straffelovens $ 68,2 pkt., som er mere formålstjenlige end straf, 0g at der vurde - res at være en høj risiko for personfarlig kriminalitet. Der er herefter afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år 0g 3 stemmer for fængsel i 7 år. Flertallet har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der er tale om et uprovokeret og planlagt overfald. Mindretallet har i formildende retning navnlig lagt vægt på tiltaltes unge alder på gernings - tidspunktet og hans intellektuelle habitus . Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Straffen fastsættes efter de af byretten anførte bestemmelser, dog således at der tillige hen - vises til knivlovens $ 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. $ 1,jf. til dels $ 2, stk. 1, nr. 3. Landsretten stadfæster herefter byrettens strafudmåling. Erstatning 0g godtgørelse De 3 dommere udtaler: Tiltalte findes tillige erstatningsansvarlig for udgifterne til begravelse 0g gravsten på i alt 28.681,76 kr. Påstanden om erstatning herfor tages derfor til følge. Udgiften til vedligeholdelse af gravsted anses ifølge praksis ikke for en begravelsesudgift; som kan erstattes efter erstatningsansvarslovens $ 12. Tiltalte frifindes herefter for 'påstan - den om erstatning for udgifter til vedligeholdelse af gravsted. Det tiltrædes, at tiltalte skal yde en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a til moderen <anonym>Vidne 1</anonym> 0g søsteren <anonym>Vidne 2</anonym> For så vidt angår <anonym>Vidne 1</anonym> er der lagt vægt på, at <anonym>F1</anonym> var mindreårig 0g boede hjemme; samt for så vidt angår <anonym>Vidne 2</anonym> at hun er tvillingesøster til <anonym>F1</anonym> 0g at hun overværede drabet. Det tiltrædes ligeledes, at godtgørelsen til både moderen og søste - ren er fastsat til 100.000 kr. Tiltalte skal herefter til <anonym>Vidne 1</anonym> betale i alt 128.681,76 kr., og til <anonym>Vidne 2</anonym> 100.000 kr. Beløbene forrentes som anført nedenfor. Thi ke nde s for ret : Byrettens dom i sagen mod <anonym>T</anonym> stadfæstes, dog således at <anonym>T</anonym> inden 14 dage til <anonym>Vidne 1</anonym> skal betale i alt 128.681,76 kr Beløbet forrentes efter erstatningsansvarslovens 8 16. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

215

Sag om genoptagelse

Appelleret

Civilsag

Retten i Horsens

BS-632/2016-HRS

Almindelig civil sag

1. instans

257/22

Forvaltningsret; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

RETTEN HORSENS Udskrift af retsbogen Den 27.juni 2017 kl. 14.30 blev retten sat på rettens kontor af Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 20-632/2016: 0g 0g 0g 0g 0g 0g 0g 0g 0g 0g mod Entreprenør Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: mail af 30. april 2017 med bilag med anmodning om genoptagelse fra domfældte mail af 16. maj 2017 fra sagsøgerne mail af 1.juni 2017 fra domfældte mail af 12. juni 2017 med bilag fra sagsøgerne mail af 14.juni 2017 fra domfældte. Ved det fremlagte har domfældte anmodet om genoptagelse af sagen; hvilket sagsøgerne har protesteret imod. Parternes synspunkter fremgår af det fremlagte. Der afsagdes Kendels e: Domfældte var repræsenteret af advokat; der afgav svarskrift i sagen den 2 september 2016, og som repræsenterede domfældte under telefonmødet den 27. oktober 2016. Den pågældende advokat udtrådte af sagen ved mail af 24. november 2016,og retten meddelte ved retsbog af 6. januar 2017 domfældte et advokatpålæg og fastsatte frist for domfældte til den 20. januar 2017 til at komme med bemærkninger til sagsøgernes udkast til skønstema. Da sådanne bemærkninger ikke fremkom afsagde retten udeblivelsesdom den 26. januar 2017. Det lægges efter sagsøgernes oplysninger til grund, at der blev sendt en domsrykker til domfældte den 6. februar 2017, 0g at der blev sendt kopi af sagsøgernes fogedrekvisition til domfældte den 21.februar 2017.Der blev afholdt fogedretsmøde den 21. april 2017, hvor der blev foretaget udlæg i domfældtes ejendom og driftsmateriel, og hvor domfældte tilbød en afdrags - ordning på 10.000 kr. pr. måned. Domfældte har den 30. april 2017 begæret sagen genoptaget. Retten kan genoptage en sag i medfør af retsplejelovens $ 367, stk. 1, 2. pkt 0g genoptagelse kan alene ske undtagelsesvist. Efter ovennævnte forløb er der ikke grundlag for undtagelsesvist at genoptage sagen; og anmodningen herom tages ikke til følge. Derfor bestennes: Sagen genoptages ikke. Retten hævet.

RETTEN HORSENS Udskrift af retsbogen Den 27.juni 2017 kl. 14.30 blev retten sat på rettens kontor af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 20-632/2016: <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 3</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 4</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 5</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Part 6</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 7</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 8</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 9</anonym> <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 10</anonym> <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 1 1</anonym> <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 1 2</anonym> <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod Entreprenør <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 7</anonym> <anonym>By 2</anonym> Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: mail af 30. april 2017 med bilag med anmodning om genoptagelse fra domfældte mail af 16. maj 2017 fra sagsøgerne mail af 1.juni 2017 fra domfældte mail af 12. juni 2017 med bilag fra sagsøgerne mail af 14.juni 2017 fra domfældte. Ved det fremlagte har domfældte anmodet om genoptagelse af sagen; hvilket sagsøgerne har protesteret imod. Parternes synspunkter fremgår af det fremlagte. Der afsagdes Kendels e: Domfældte var repræsenteret af advokat; der afgav svarskrift i sagen den 2 september 2016, og som repræsenterede domfældte under telefonmødet den 27. oktober 2016. Den pågældende advokat udtrådte af sagen ved mail af 24. november 2016,og retten meddelte ved retsbog af 6. januar 2017 domfældte et advokatpålæg og fastsatte frist for domfældte til den 20. januar 2017 til at komme med bemærkninger til sagsøgernes udkast til skønstema. Da sådanne bemærkninger ikke fremkom afsagde retten udeblivelsesdom den 26. januar 2017. Det lægges efter sagsøgernes oplysninger til grund, at der blev sendt en domsrykker til domfældte den 6. februar 2017, 0g at der blev sendt kopi af sagsøgernes fogedrekvisition til domfældte den 21.februar 2017.Der blev afholdt fogedretsmøde den 21. april 2017, hvor der blev foretaget udlæg i domfældtes ejendom og driftsmateriel, og hvor domfældte tilbød en afdrags - ordning på 10.000 kr. pr. måned. Domfældte har den 30. april 2017 begæret sagen genoptaget. Retten kan genoptage en sag i medfør af retsplejelovens $ 367, stk. 1, 2. pkt 0g genoptagelse kan alene ske undtagelsesvist. Efter ovennævnte forløb er der ikke grundlag for undtagelsesvist at genoptage sagen; og anmodningen herom tages ikke til følge. Derfor bestennes: Sagen genoptages ikke. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

216

Byrettens sag genoptaget på betingelse betaling af sikkerhed

Genoptaget

Civilsag

Vestre Landsret

BS-1208/2017-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

256/22

Forvaltningsret; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

VESTRE LANDSRETS RETSBOG Den 8. januar 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg; Landsdommerne Dorte Jensen Henrik Estrup 0g Søren Rune Schrøder (kst:) be- handlede sagen Sag BS-1208/2017-VLR (9. afdeling) (advokat Jesper Ebbesen Schmidt) mod (alle advokat Jeppe Svenning) Retten i Horsens har ved udeblivelsesdom af 26. januar 2017 (sag BS 150- 632/2016) bestemt; at til 2 skal betale 392.790,72 kr. med procesrente fra den 20. juni 2016 samt sagens omkostninger med 19.870 kr. Ved kendelse af 27.juni 2017 har Retten i Horsens (sag BS-845/2016-HRS tidli- gere BS 20-632/2016) bestemt; at sagen ikke genoptages. har kæret afgørelsen med påstand om, at sagen; der ved Retteni Horsens har været behandlet under journalnummer BS 150-632/2016, genopta- ges. 2art har påstået af- gørelsen stadfæstet:. Procesbevillingsnævnet har den 7. september 2017 meddelt tilladelse til kære. Byretten har henholdt sig til afgørelsen Parterne har under kæremålet afgivet i alt 6 processkrifter. Landsretten afsagde KENDELSE har udført sit arbejde som underentreprenør for som efter arbejdets afslutning har overdraget vejanlægget til grundejerfor - eningen. Sagen var imidlertid anlagt af enkelte af medlemmerne af grundejerforeningen 0g ikke af grundejerforeningen som sådan. har ikke noget kontraktforhold til hverken grundejerforeningen eller de enkelte medlemmer heraf. Der blev i forhold til det oprindelige projekt foretaget ændringer, blandt andet Så der ikke blev etableret kantsten har i den forbindelse endvi- dere anført, at han ikke har modtaget bestilling på udførelse af sinusbump. En del af asfaltarbejdet er ikke udført af Der har under skriftvekslingen i domssagen været uenighed om længden af vej- en, som er en afgørende parameter for opgørelsen af en del af kravet. Herom er 3 i replikken anført: "Sagsøgerne gør gældende; at vejen udgør cirka 2.500 meter. Tabet vil nærmere blive dokumenteret ved syn 0g skøn" ~ Kravet indeholder endvidere forholdsmæssig betaling for manglende udførelse af sinusbump. Der var, inden der blev afsagt udeblivelsesdom; fremsat begæring om syn 0g skøn; men det blev ikke afholdt, inden der blev afsagt udeblivelsesdom. Herefter 0g efter det, der i øvrigt er anført i processkrifterne, kan det ikke ude- lukkes, at indsigelser kan føre til et andet 0g for ham gunstige- re resultat end det resultat, der fremgår af udeblivelsesdommen, som angår et ikke ubetydeligt beløb. Det fremgår, at der blev afholdt fogedretsmøde den 21. april 2017, 0g at anmod- ningen om genoptagelse er indgivet den 30. april 2017. På denne baggrund 0g efter en samlet vurdering finder landsretten; at der er grundlag for undtagelsesvis at genoptage sagen jf. retsplejelovens $ 367, stk. 1, 2 pkt. Genoptagelsen er betinget af, at inden 4 uger fra denne kendelse stiller sikkerhed for betalingen af de sagsomkostninger, som han er pålagt at betale, jf. retsplejelovens $ 367, stk 1,3. pkt. Efter kæremålets udfald skal 2art solidarisk i sagsomkostninger for landsretten betale i alt 4.000 kr. til Beløbet er til dækning af advokatomkostninger eks - klusive moms. THI BESTEMMES: Sagen; der ved Retten i Horsens har været behandlet under journalnummer BS 150-632/2016, skal genoptages. Genoptagelsen er betinget af, at inden 4 uger fra denne kendelse stiller sikkerhed for betalingen af de sagsom- kostninger, som han er pålagt at betale. I sagsomkostninger for landsretten skal 08 solidarisk inden 14 dage betale i alt 4.000 kr. til Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. 4 Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet.

VESTRE LANDSRETS RETSBOG Den 8. januar 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg; Landsdommerne Dorte Jensen Henrik Estrup 0g Søren Rune Schrøder (kst:) be- handlede sagen Sag BS-1208/2017-VLR (9. afdeling) (advokat Jesper Ebbesen Schmidt) mod <anonym>art 3</anonym> <anonym>art 7</anonym> <anonym>Part 9</anonym> (alle advokat Jeppe Svenning) Retten i Horsens har ved udeblivelsesdom af 26. januar 2017 (sag BS 150- 632/2016) bestemt; at til 2 skal betale 392.790,72 kr. med procesrente fra den 20. juni 2016 samt sagens omkostninger med 19.870 kr. Ved kendelse af 27.juni 2017 har Retten i Horsens (sag BS-845/2016-HRS tidli- gere BS 20-632/2016) bestemt; at sagen ikke genoptages. har kæret afgørelsen med påstand om, at sagen; der ved Retteni Horsens har været behandlet under journalnummer BS 150-632/2016, genopta- ges. 2art <anonym>Part 5</anonym> <anonym>art 6</anonym> <anonym>art 7</anonym> <anonym>art 8</anonym> <anonym>art 10</anonym> <anonym>art 1 1</anonym> 0g <anonym>Part 12</anonym> har påstået af- gørelsen stadfæstet:. Procesbevillingsnævnet har den 7. september 2017 meddelt tilladelse til kære. Byretten har henholdt sig til afgørelsen Parterne har under kæremålet afgivet i alt 6 processkrifter. Landsretten afsagde KENDELSE har udført sit arbejde som underentreprenør for <anonym>Virksomhed ApS</anonym> som efter arbejdets afslutning har overdraget vejanlægget til grundejerfor - eningen. Sagen var imidlertid anlagt af enkelte af medlemmerne af grundejerforeningen 0g ikke af grundejerforeningen som sådan. <anonym>art A</anonym> har ikke noget kontraktforhold til hverken grundejerforeningen eller de enkelte medlemmer heraf. Der blev i forhold til det oprindelige projekt foretaget ændringer, blandt andet Så der ikke blev etableret kantsten har i den forbindelse endvi- dere anført, at han ikke har modtaget bestilling på udførelse af sinusbump. En del af asfaltarbejdet er ikke udført af Der har under skriftvekslingen i domssagen været uenighed om længden af vej- en, som er en afgørende parameter for opgørelsen af en del af kravet. Herom er 3 i replikken anført: "Sagsøgerne gør gældende; at vejen udgør cirka 2.500 meter. Tabet vil nærmere blive dokumenteret ved syn 0g skøn" ~ Kravet indeholder endvidere forholdsmæssig betaling for manglende udførelse af sinusbump. Der var, inden der blev afsagt udeblivelsesdom; fremsat begæring om syn 0g skøn; men det blev ikke afholdt, inden der blev afsagt udeblivelsesdom. Herefter 0g efter det, der i øvrigt er anført i processkrifterne, kan det ikke ude- lukkes, at <anonym>art A's</anonym> indsigelser kan føre til et andet 0g for ham gunstige- re resultat end det resultat, der fremgår af udeblivelsesdommen, som angår et ikke ubetydeligt beløb. Det fremgår, at der blev afholdt fogedretsmøde den 21. april 2017, 0g at anmod- ningen om genoptagelse er indgivet den 30. april 2017. På denne baggrund 0g efter en samlet vurdering finder landsretten; at der er grundlag for undtagelsesvis at genoptage sagen jf. retsplejelovens $ 367, stk. 1, 2 pkt. Genoptagelsen er betinget af, at inden 4 uger fra denne kendelse stiller sikkerhed for betalingen af de sagsomkostninger, som han er pålagt at betale, jf. retsplejelovens $ 367, stk 1,3. pkt. Efter kæremålets udfald skal 2art <anonym>Part 8</anonym> <anonym>art 9</anonym> <anonym>art 10</anonym> solidarisk i sagsomkostninger for landsretten betale i alt 4.000 kr. til Beløbet er til dækning af advokatomkostninger eks - klusive moms. THI BESTEMMES: Sagen; der ved Retten i Horsens har været behandlet under journalnummer BS 150-632/2016, skal genoptages. Genoptagelsen er betinget af, at inden 4 uger fra denne kendelse stiller sikkerhed for betalingen af de sagsom- kostninger, som han er pålagt at betale. I sagsomkostninger for landsretten skal 08 <anonym>Part 12</anonym> solidarisk inden 14 dage betale i alt 4.000 kr. til Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. 4 Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet.

217

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-2530/2017-OLR

Bødesag

2. instans

258/22

Erhvervsforhold;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 9. februar 2018 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Gunst Andersen; Kåre Mønsted og Jesper Jarnit (kst.) 23. afd. nr. S-2530-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Klaus Ellis Henriques, besk:) Frederiksberg Rets dom af 31. august 2017 (10474/2016) er anket af med endelig påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet forklaring af De i byretten af vidnerne afgivne forklaringer er do- kumenteret i medfør af 'retsplejelovens $ 923. Tiltalte har forklaret blandt andet, at værkstedet og vognmandskontoret i mange år, mens hans hustru levede, var opdelt i to virksomheder. De blev først lagt sammen under samme CVR-nummer i forbindelse med en flytning af vognmandskontoret til Han mener, at flytningen til skete i 2012 eller 2013. Langt de fleste ansatte i hyre - vognsvirksomheden er taxichauffører dels 22-23 faste chauffører dels afløsere. Der er kun to ansatte i værkstedet. Værkstedet servicerer primært de biler, der er tilknyttet hyrevogns - virksomheden. har forklaret blandt andet, at han har været revisor for 0g var oprindeligt en selvstændig virksomhed. blev skilt. Ved overtagelsen blev lagt sammen med hyre - vognsvirksomheden under navnet Landsrettens begrundelse og resultat Straffen findes af de grunde, der er anført i byrettens dom; for passende udmålt. Det for- hold, at tiltaltes virksomhed både omfatter hyrevognsvirksomhed og autoværksted kan ikke føre til andet resultat, når virksomheden drives under samme CVR-nummer og med fælles ledelse 0g regnskabsaflæggelse. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi ke nde s for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 9. februar 2018 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Gunst Andersen; Kåre Mønsted og Jesper Jarnit (kst.) 23. afd. nr. S-2530-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Klaus Ellis Henriques, besk:) Frederiksberg Rets dom af 31. august 2017 (10474/2016) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med endelig påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet forklaring af <anonym>Vidne 2</anonym> De i byretten af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> afgivne forklaringer er do- kumenteret i medfør af 'retsplejelovens $ 923. Tiltalte har forklaret blandt andet, at værkstedet og vognmandskontoret i mange år, mens hans hustru levede, var opdelt i to virksomheder. De blev først lagt sammen under samme CVR-nummer i forbindelse med en flytning af vognmandskontoret til Han mener, at flytningen til <anonym>dresse 2</anonym> skete i 2012 eller 2013. Langt de fleste ansatte i hyre - vognsvirksomheden er taxichauffører dels 22-23 faste chauffører dels afløsere. Der er kun to ansatte i værkstedet. Værkstedet servicerer primært de biler, der er tilknyttet hyrevogns - virksomheden. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han har været revisor for 0g <anonym>Tiltalte</anonym> i over 20 år. <anonym>Virksomhed 2</anonym> var oprindeligt en selvstændig virksomhed. <anonym>Tiltalte</anonym> overtog denne virksomhed i 2011 eller 2012 i forbindelse med, at <anonym>Tiltalte og P</anonym> blev skilt. Ved overtagelsen blev <anonym>Virksomhed 2</anonym> lagt sammen med hyre - vognsvirksomheden under navnet <anonym>Virk. 1</anonym> og med samme CVR-nummer. <anonym>(Virk. 1)</anonym> Landsrettens begrundelse og resultat Straffen findes af de grunde, der er anført i byrettens dom; for passende udmålt. Det for- hold, at tiltaltes virksomhed både omfatter hyrevognsvirksomhed og autoværksted kan ikke føre til andet resultat, når virksomheden drives under samme CVR-nummer og med fælles ledelse 0g regnskabsaflæggelse. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi ke nde s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

218

Tiltale for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 83, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendel... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten på Frederiksberg

SS-10474/2016-FRB

Bødesag

1. instans

259/22

Erhvervsforhold;

Nej

0100-90270-00064-16

Retten på Frederiksberg Udskrift af 'retsbogen Den 11. september 2017 kl. 13.30 blev retten sat på dommerkontoret af Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 10474/2016 Politiets nr. AS 0100-90270-00064-16 Anklagemyndigheden mod Under hovedforhandlingen den 31. august 2017 blev der afgivet forklaring af tiltalte og efter behørig formaning af vidnerne 0g tilsyns- førende har forklaret; at han ejer og at han ikke var til stede, da ulykken skete. Han var på ferie. Han ansatte personligt til forefaldende arbejde; og havde været ansat i cirka 1 år, da ulykken skete. Han blev ansat, fordi han kunne en masse forskellige ting. Han skulle feks. feje og skifte bremseklod - ser, men han skulle ikke håndtere redskaber, herunder vinkelsliberen. Han fik derfor heller ikke instruktion i, hvordan man bruger vinkelsliberen. Han vid- ste ikke; om kunne anvende en vinkelsliber, men havde sagt; at selv var skyld i ulykken. Mekanikeren anvender sikkerhedsudstyret, når han bruger vinkelsliberen. Foreholdt billederne (bilag 7) forklarede tiltalte; at der normalt ikke ser sådan ud i værkstedet. Vinkelsliberen hænger nommalt på væggen; og mekanikeren sætter skærm og håndtag på, når den skal bruges. Mekanikeren ved, hvordan man gør. Der er to ansatte i værkstedet; men han driver under samme CVR-nummer forskellige forretninger med adskilte regnskaber. Hans to børn og han driver henholdsvis vognmandsforretning 0g værksted under dette CVR-nummer. Værtstedet betjener vognmandsfirmaet og yder service for bilerne i firmaet, men der er også andre kunder. Der var både dengang og nu samlet set mindst 50 ansatte og nok også flere. Han har ikke andre CVR-numre. har som vidne forklaret, at han havde været ansat som alt- mulig mand i cirka 1 år, da ulykken skete. Hans arbejde bestod i at skifte dæk og bremser og servicere bilerne i vognmandsforretningen. Tiltaltes søn havde kommandoen; og vidnet fik af den daglige leder til opgave at afkorte nogle beslag. Han havde før anvendt vinkelsliberen uden problemer; og han brugte selvstændigt vinkelsliberen til arbejdsopgaven: Til sidst skete der no- get hurtigt. Vinkelsliberen fik fat i hans skjorte; og det summede helt vildt i hånden. Der var blod. Han var i panik 0g ringede 112 Han har aldrig fået in- struktioner i, hvordan man bruger vinkelsliberen; men han har tidligere været sammen med mekanikeren; når han har brugt den. Så brugte de den sammen. Denne gang var han dog alene. Han brugte ikke afskærmning, og det kan og- så godt være, at håndtaget ikke var monteret. Han vidste i forvejen; hvordan han skulle bruge vinkelsliberen; da han i privat sammenhæng har brugt en vinkelsliber mange gange, og han har brugt vinkelsliberen en milliard gange uden håndtag fordi det på den måde er nemmere. Opgaven gik ud på at skæ - re 0g ikke slibe, og han brugte vinkelsliberen til at skære med. Foreholdt sin forklaring til politiet (bilag 3) forklarede han; at man både kan skære lodret og vandret. Han fik et snit på 5 cm, og han mistede følesansen med 10 15 % 0g er delvist uarbejdsdygtig. Tilsynsførende har som vidne forklaret; at han blev kaldt til ste- det dagen efter arbejdsulykken hvilket er normalt. Ingen tilstedeværende vidste noget om ulykken. Datteren viste ham rundt. Vinkelsliberen lå på en bænk med en knækket skæreskive; 0g der var blod på huset af vinkelsliberen. Han undersøgte omdrejningshastigheden og kunne konstatere; at skæreski- ven passede fint til vinkelsliberen; hvorfor ulykken ikke kunne være sket; for- di omdrejningshastigheden var forkert. Han kigger nommalt altid efter hånd- tag 0g afskærmning og han kunne hverken finde håndtag eller afskærmnin - gen i værkstedet. Han spurgte efter sikkerhedsudstyret; men ingen vidste no- get. Brug af håndtag og afskærmning er af væsentlig betydning for sikkerhe - den. Håndtaget er nødvendigt for at kunne fiksere vinkelsliberen; men det er muligt at betjene den uden brug af håndtaget. Normalt kan man sætte håndta - get på tre steder, så man kan anvende maskinen fra alle vinkler. Sikkerheds - udstyret bliver ofte fjemnet. Dette er helt klassisk. Foreholdt billede (bilag 7) forklarede han; at man på billedet kan se, at skiven er flad ved motorhuset, hvilket han kiggede efter på stedet. Retten hævet.

Retten på Frederiksberg Udskrift af 'retsbogen Den 11. september 2017 kl. 13.30 blev retten sat på dommerkontoret af <anonym>ommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 10474/2016 Politiets nr. AS 0100-90270-00064-16 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Under hovedforhandlingen den 31. august 2017 blev der afgivet forklaring af tiltalte og efter behørig formaning af vidnerne <anonym>orurettede (F)</anonym> 0g tilsyns- førende <anonym>dne 1</anonym> har forklaret; at han ejer <anonym>somhed 1</anonym> og at han ikke var til stede, da ulykken skete. Han var på ferie. Han ansatte personligt til forefaldende arbejde; og havde været ansat i cirka 1 år, da ulykken skete. Han blev ansat, fordi han kunne en masse forskellige ting. Han skulle feks. feje og skifte bremseklod - ser, men han skulle ikke håndtere redskaber, herunder vinkelsliberen. Han fik derfor heller ikke instruktion i, hvordan man bruger vinkelsliberen. Han vid- ste ikke; om kunne anvende en vinkelsliber, men havde sagt; at selv var skyld i ulykken. Mekanikeren anvender sikkerhedsudstyret, når han bruger vinkelsliberen. Foreholdt billederne (bilag 7) forklarede tiltalte; at der normalt ikke ser sådan ud i værkstedet. Vinkelsliberen hænger nommalt på væggen; og mekanikeren sætter skærm og håndtag på, når den skal bruges. Mekanikeren ved, hvordan man gør. Der er to ansatte i værkstedet; men han driver under samme CVR-nummer forskellige forretninger med adskilte regnskaber. Hans to børn og han driver henholdsvis vognmandsforretning 0g værksted under dette CVR-nummer. Værtstedet betjener vognmandsfirmaet og yder service for bilerne i firmaet, men der er også andre kunder. Der var både dengang og nu samlet set mindst 50 ansatte og nok også flere. Han har ikke andre CVR-numre. har som vidne forklaret, at han havde været ansat som alt- mulig mand i cirka 1 år, da ulykken skete. Hans arbejde bestod i at skifte dæk og bremser og servicere bilerne i vognmandsforretningen. Tiltaltes søn havde kommandoen; og vidnet fik af den daglige leder til opgave at afkorte nogle beslag. Han havde før anvendt vinkelsliberen uden problemer; og han brugte selvstændigt vinkelsliberen til arbejdsopgaven: Til sidst skete der no- get hurtigt. Vinkelsliberen fik fat i hans skjorte; og det summede helt vildt i hånden. Der var blod. Han var i panik 0g ringede 112 Han har aldrig fået in- struktioner i, hvordan man bruger vinkelsliberen; men han har tidligere været sammen med mekanikeren; når han har brugt den. Så brugte de den sammen. Denne gang var han dog alene. Han brugte ikke afskærmning, og det kan og- så godt være, at håndtaget ikke var monteret. Han vidste i forvejen; hvordan han skulle bruge vinkelsliberen; da han i privat sammenhæng har brugt en vinkelsliber mange gange, og han har brugt vinkelsliberen en milliard gange uden håndtag fordi det på den måde er nemmere. Opgaven gik ud på at skæ - re 0g ikke slibe, og han brugte vinkelsliberen til at skære med. Foreholdt sin forklaring til politiet (bilag 3) forklarede han; at man både kan skære lodret og vandret. Han fik et snit på 5 cm, og han mistede følesansen med 10 15 % 0g er delvist uarbejdsdygtig. Tilsynsførende har som vidne forklaret; at han blev kaldt til ste- det dagen efter arbejdsulykken hvilket er normalt. Ingen tilstedeværende vidste noget om ulykken. Datteren viste ham rundt. Vinkelsliberen lå på en bænk med en knækket skæreskive; 0g der var blod på huset af vinkelsliberen. Han undersøgte omdrejningshastigheden og kunne konstatere; at skæreski- ven passede fint til vinkelsliberen; hvorfor ulykken ikke kunne være sket; for- di omdrejningshastigheden var forkert. Han kigger nommalt altid efter hånd- tag 0g afskærmning og han kunne hverken finde håndtag eller afskærmnin - gen i værkstedet. Han spurgte efter sikkerhedsudstyret; men ingen vidste no- get. Brug af håndtag og afskærmning er af væsentlig betydning for sikkerhe - den. Håndtaget er nødvendigt for at kunne fiksere vinkelsliberen; men det er muligt at betjene den uden brug af håndtaget. Normalt kan man sætte håndta - get på tre steder, så man kan anvende maskinen fra alle vinkler. Sikkerheds - udstyret bliver ofte fjemnet. Dette er helt klassisk. Foreholdt billede (bilag 7) forklarede han; at man på billedet kan se, at skiven er flad ved motorhuset, hvilket han kiggede efter på stedet. Retten hævet. <anonym>ommer</anonym>

219

Byrettens dom ændret, således at det sagsøgte selskab blev frifundet og Randers Kommune skulle anerkende, at den årlige leje for lejemålet udgjorde 27.300 kr.

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2037/2010-VLR

Boligretssag småsag

2. instans

252/22

Lejeret;

Nej

Nej

Ja

afsagt den 15. marts 2011 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommere Eva Staal, Lis Sejr og Hanne Kildal) i ankesag VL. B 2037 10 (advokat Kim Nielsen; Aarhus) mod Randers Kommune (advokat Jan Toft Olesen; Randers) 0g (advokat Jakob Busse, København) Retten Randers har den 31. maj 2010 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 5-448 2009). Procesbevillingsnævnet har den 9. september 2010 givet tilladelse til , at dommen ankes til Jandsretten, jf. retsplejelovens $ 368, stk. 2 Påstandc For landsretten har appellanten; gentaget sin påstand om frifindelse; således at indstævnte skal anerkende; at den årlige leje for lejemå - let pr. 1.juli 2003 udgør 27.300 kr. De indstævnte; Randers Kommune 0g har påstået dommen stadfæ- stet. Sagen har været behandlet sammen med sagen om lejemål i samme ejendom Supplerendc sagsfremstilling Der er mellem parterne enighed om, at det omstridte lejemål og lejemål er af samme standard og kvalitet. har under ankesagen fremlagt en oversigt over huslejen pr. 1.juli 2003 for Iejemålene i den omhandlede ejendom; hvoraf følgende fremgår; <table> |:-------------------------------------------------------------|:-------------------------------------------------------------|:-------------------------------------------------------------|:--------------|:------|:-----------------------------------------------------|:-------------------|:----------------------------------------------------------|:------------------| | Adresse | Adresse | Adresse | Leje- mål nT; | Areal | budgetleje Beregnet 8 18 og $ 18b areal x 331,78 kr. | Faktisk Arlig leje | getleje 0g ger differce mellem bud- Forbedrinfaktisk leje | pr. m2 Arlig leje | | Adresse (vicevært lejen er fastsat under hensyntagen hertil) | Adresse (vicevært lejen er fastsat under hensyntagen hertil) | Adresse (vicevært lejen er fastsat under hensyntagen hertil) | 1 | 44 | 14.598,32 kr. | 15.840,00 kr. | 1.241,68 kr. Forbedringer 1 lejemålet er udført af lejer | 360,00 kr. | | Aâresse 5 | | | 2 | 62 | 20.570,36 kr. | 35.760,00 kr. | 15.189,64 kr. | 576,77 kr. | | | | | 2 | 62 | 20.570,36 kr. | 35.760,00 kr. | 15.189,64 kr. | 576,77 kr. | | Adresse 2 | Adresse 2 | | 3 | 52 | 17.252,56 kr. | 27.300,00 kr. | 10.047,44 kr. | 525,00 kr. | | | | | 3 | 52 | 17.252,56 kr. | 27.300,00 kr. | 10.047,44 kr. | 525,00 kr. | </table> <table> |:-----------|:-----------|---:|----:|:--------------|:----------------------------------------------------------------------------------|:---------------|:-----------| | Adresse 6 | Adresse 6 | 4 | 77 | 25.547,06 kr. | perioden Tomgang i 01.01.03 29.02.04 55.320,00 kr. 1 perioden 01.04.04 2 30.04.05 | 29.772,94 kr . | 718,44 kr. | | | | 4 | 77 | 25.547,06 kr. | perioden Tomgang i 01.01.03 29.02.04 55.320,00 kr. 1 perioden 01.04.04 2 30.04.05 | 29.772,94 kr . | 718,44 kr. | | Adresse | Adresse | 5 | 60 | 19.906,80 kr. | 34.968,00 kr. | 15.062,20 kr. | 582,80 kr. | | | | 5 | 60 | 19.906,80 kr. | 34.968,00 kr. | 15.062,20 kr. | 582,80 kr. | | Aaresse | | 6 | 67 | 22.229,26 kr. | 43.200,00 kr. | 20.970,74 kr. | 644,78 kr. | | | | 6 | 67 | 22.229,26 kr. | 43.200,00 kr. | 20.970,74 kr. | 644,78 kr. | | Aaresse | | 7 | 64 | 21.233,92 kr. | 40.800,00 kr. | 19.566,08 kr. | 637,50 kr. | | Adresse 10 | | 8 | 52 | 17.252,56 kr. | 25.505,40 kr. | 8.252,84 kr. | 490,49 kr. | | | | 8 | 52 | 17.252,56 kr. | 25.505,40 kr. | 8.252,84 kr. | 490,49 kr. | | Adresse 11 | Adresse 11 | 9 | 54 | 17.916,12 kr. | 36.396 00 kr. | 18.479,88 kr. | 674,00 kr. | | | | 9 | 54 | 17.916,12 kr. | 36.396 00 kr. | 18.479,88 kr. | 674,00 kr. | </table> Budgetleje 2003 inkl: $ 180g $ I8b, jf: bilag 10: kr. 176.504,98 532 m2 331,78 kr. pr. m2. Forklaringer og har været det i 24 år. Ejendommen har siden 1. januar 1997 været ejet af har administreret ejendommen siden 2001, og hun har stået herfor siden 2003. De har brugt de aktuelle driftsudgifter med et forbed - ringstillæg som grundlag for lejefastsættelsen ved udlejning af lejemål i ejendommen; Der er i lejemål lavet forskellige forbedringer; bl.a. opsat bruseniche med vinyl på væggene 0g emhætte med sug køkkenet. Der blev aftalt en forbedringsforhøjelse med lejer; og der har derfor ikke været tale om varsling af en lejeforhøjelse. Lejemålene i ejen- dommen er stort set af samme standard og kvalitet: Der kan dog være en vis forskel med hensyn til brusenicherne. Selvom der i lejekontrakterne står, at lejen er fastsat efter bolig - reguleringslovens 5, stk. 2, anvender de i realiteten bestemmelsen i $ 5, stk. 1, om om- kostningsbestemt leje med tillæg for forbedringer. Dertil kommer en trappelejeklausul; der dækker de løbende omkostningsstigninger. Procedure Parteme har i det væsentlige gentaget deres anbringender for boligretten i relation til tvi- sten om; hvorvidt der foreligger mere byrdefulde vilkår for det omhandlede lejemål. ikke gennem oplysningere om et enkelt andet lejemal har løflet bevisbyrden for, at bor på mere byrdefylde vilkår, og har i den sammenhıæng bestridt; at bevisbyrden ved oplysningeme om det andet lejemål er væltet over på udlejeren. har endvidere henvist til de fremlagte oplysninger om de øvrige lejemål og har anført; at en inddragelse af disse oplysninger ikke forudsætter en forudgående besigtigelse. Randers Kommune og har heroverfor anført, at bevisbyrden er løftet gennem oplysningerne om Jejemål i ejendommen; og har bestridt; at oplysnin- ger om de øvrige lejemål i ejendommen kan inddrages uden forudgående besigtigelse; bor på mere byrdefulde vilkår end andre lejere i ejendommen; gjort gældende; at den aftalte leje, der er en lovligt beregnet leje efter boligreguleringslovens $ 5, stk. 1, med tillæg for even- tuelle forbedringer ikke kan nedsættes i medfør af reglen om byrdefulde vilkår i 8 5, stk. 8. Randers Kommune og har heroverfor gjort gældende; at reglen i boligreguleringslovens $ 5, stk. 8, er en præceptiv regel og derfor må have forrang; uanset om den aftalte leje er lovligt beregnet efter $ 5, stk. 1. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder; at Randers Kommune og ikke gennem påberå - belse af vilkårene for et enkelt andet lejemål i ejendommen lejemål har løftet bevisbyrden for, at der ved indgåelsen af lejeaftalen for er aftalt mere byrdefulde vilkår end for de øvrige lejemål i ejendommen. Landsretten tager derfor påstand til følge. Efter sagens udfald og omfang sammenholdt med parternes påstande skal Randers Kom- mune 0g statskassen hver især betale sagsomkostninger for begge retter til med 10.375 kr. Beløbet omfatter 375 kr. til retsafgift og desuden udgifter til advokat- bistand. Af sagen fremgår; at syn og skøn i sagen var nødvendiggjort af, at ikke var stand til at fremskaffe dokumentation for omfanget afog udgifterne til mo- derniseringer af lejemålene Udgifteme hertil skal derfor afholdes af: Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inklusive moms. Ihi_kendes for ret: skal aner- kende, at den årlige leje for lejemälet pr, 1 .juli 2003 udgør 27.300 kr. Randers Kommune 0g statskassen skal hver især betale sagens omkostninger for begge retter til med 10.375 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a, Eva Staal Udskriften udstedes uden betaling

afsagt den 15. marts 2011 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommere Eva Staal, Lis Sejr og Hanne Kildal) i ankesag VL. B 2037 10 <anonym>Part ApS</anonym> (advokat Kim Nielsen; Aarhus) mod Randers Kommune (advokat Jan Toft Olesen; Randers) 0g <anonym>Part A</anonym> (advokat Jakob Busse, København) Retten Randers har den 31. maj 2010 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 5-448 2009). Procesbevillingsnævnet har den 9. september 2010 givet tilladelse til , at dommen ankes til Jandsretten, jf. retsplejelovens $ 368, stk. 2 Påstandc For landsretten har appellanten; <anonym>Part ApS</anonym> gentaget sin påstand om frifindelse; således at indstævnte <anonym>Part A</anonym> skal anerkende; at den årlige leje for lejemå - let pr. 1.juli 2003 udgør 27.300 kr. De indstævnte; Randers Kommune 0g <anonym>Part A</anonym> har påstået dommen stadfæ- stet. Sagen har været behandlet sammen med sagen om <anonym>Person 3's</anonym> lejemål i samme ejendom Supplerendc sagsfremstilling Der er mellem parterne enighed om, at det omstridte lejemål og <anonym>Person 2's</anonym> lejemål er af samme standard og kvalitet. <anonym>Fdll HU-</anonym> har under ankesagen fremlagt en oversigt over huslejen pr. 1.juli 2003 for Iejemålene i den omhandlede ejendom; hvoraf følgende fremgår; <table> |:-------------------------------------------------------------|:-------------------------------------------------------------|:-------------------------------------------------------------|:--------------|:------|:-----------------------------------------------------|:-------------------|:----------------------------------------------------------|:------------------| | Adresse | Adresse | Adresse | Leje- mål nT; | Areal | budgetleje Beregnet 8 18 og $ 18b areal x 331,78 kr. | Faktisk Arlig leje | getleje 0g ger differce mellem bud- Forbedrinfaktisk leje | pr. m2 Arlig leje | | Adresse (vicevært lejen er fastsat under hensyntagen hertil) | Adresse (vicevært lejen er fastsat under hensyntagen hertil) | Adresse (vicevært lejen er fastsat under hensyntagen hertil) | 1 | 44 | 14.598,32 kr. | 15.840,00 kr. | 1.241,68 kr. Forbedringer 1 lejemålet er udført af lejer | 360,00 kr. | | Aâresse 5 | | | 2 | 62 | 20.570,36 kr. | 35.760,00 kr. | 15.189,64 kr. | 576,77 kr. | | | | | 2 | 62 | 20.570,36 kr. | 35.760,00 kr. | 15.189,64 kr. | 576,77 kr. | | Adresse 2 | Adresse 2 | | 3 | 52 | 17.252,56 kr. | 27.300,00 kr. | 10.047,44 kr. | 525,00 kr. | | | | | 3 | 52 | 17.252,56 kr. | 27.300,00 kr. | 10.047,44 kr. | 525,00 kr. | </table> <table> |:-----------|:-----------|---:|----:|:--------------|:----------------------------------------------------------------------------------|:---------------|:-----------| | Adresse 6 | Adresse 6 | 4 | 77 | 25.547,06 kr. | perioden Tomgang i 01.01.03 29.02.04 55.320,00 kr. 1 perioden 01.04.04 2 30.04.05 | 29.772,94 kr . | 718,44 kr. | | | | 4 | 77 | 25.547,06 kr. | perioden Tomgang i 01.01.03 29.02.04 55.320,00 kr. 1 perioden 01.04.04 2 30.04.05 | 29.772,94 kr . | 718,44 kr. | | Adresse | Adresse | 5 | 60 | 19.906,80 kr. | 34.968,00 kr. | 15.062,20 kr. | 582,80 kr. | | | | 5 | 60 | 19.906,80 kr. | 34.968,00 kr. | 15.062,20 kr. | 582,80 kr. | | Aaresse | | 6 | 67 | 22.229,26 kr. | 43.200,00 kr. | 20.970,74 kr. | 644,78 kr. | | | | 6 | 67 | 22.229,26 kr. | 43.200,00 kr. | 20.970,74 kr. | 644,78 kr. | | Aaresse | | 7 | 64 | 21.233,92 kr. | 40.800,00 kr. | 19.566,08 kr. | 637,50 kr. | | Adresse 10 | | 8 | 52 | 17.252,56 kr. | 25.505,40 kr. | 8.252,84 kr. | 490,49 kr. | | | | 8 | 52 | 17.252,56 kr. | 25.505,40 kr. | 8.252,84 kr. | 490,49 kr. | | Adresse 11 | Adresse 11 | 9 | 54 | 17.916,12 kr. | 36.396 00 kr. | 18.479,88 kr. | 674,00 kr. | | | | 9 | 54 | 17.916,12 kr. | 36.396 00 kr. | 18.479,88 kr. | 674,00 kr. | </table> Budgetleje 2003 inkl: $ 180g $ I8b, jf: bilag 10: kr. 176.504,98 532 m2 331,78 kr. pr. m2. Forklaringer <anonym>vIane</anonym> har som vidne forklaret; at hun er administrator hos <anonym>Virksomhed</anonym> og har været det i 24 år. Ejendommen har siden 1. januar 1997 været ejet af <anonym>Part 1 ApS</anonym> <anonym>Virksomheden</anonym> har administreret ejendommen siden 2001, og hun har stået herfor siden 2003. De har brugt de aktuelle driftsudgifter med et forbed - ringstillæg som grundlag for lejefastsættelsen ved udlejning af lejemål i ejendommen; Der er i <anonym>Person 2 S</anonym> lejemål lavet forskellige forbedringer; bl.a. opsat bruseniche med vinyl på væggene 0g emhætte med sug køkkenet. Der blev aftalt en forbedringsforhøjelse med lejer; og der har derfor ikke været tale om varsling af en lejeforhøjelse. Lejemålene i ejen- dommen er stort set af samme standard og kvalitet: Der kan dog være en vis forskel med hensyn til brusenicherne. Selvom der i lejekontrakterne står, at lejen er fastsat efter bolig - reguleringslovens 5, stk. 2, anvender de i realiteten bestemmelsen i $ 5, stk. 1, om om- kostningsbestemt leje med tillæg for forbedringer. Dertil kommer en trappelejeklausul; der dækker de løbende omkostningsstigninger. Procedure Parteme har i det væsentlige gentaget deres anbringender for boligretten i relation til tvi- sten om; hvorvidt der foreligger mere byrdefulde vilkår for det omhandlede lejemål. <anonym>Fan ApS</anonym> har særligt gjort gældende; at Randers Kommune 0g <anonym>Part A</anonym> ikke gennem oplysningere om et enkelt andet lejemal har løflet bevisbyrden for, at <anonym>Part A</anonym> bor på mere byrdefylde vilkår, og har i den sammenhıæng bestridt; at bevisbyrden ved oplysningeme om det andet lejemål er væltet over på udlejeren. <anonym>pS</anonym> har endvidere henvist til de fremlagte oplysninger om de øvrige lejemål og har anført; at en inddragelse af disse oplysninger ikke forudsætter en forudgående besigtigelse. Randers Kommune og <anonym>Part A</anonym> har heroverfor anført, at bevisbyrden er løftet gennem oplysningerne om <anonym>Person 2's</anonym> Jejemål i ejendommen; og har bestridt; at oplysnin- ger om de øvrige lejemål i ejendommen kan inddrages uden forudgående besigtigelse; <anonym>Fdrl HU-</anonym> har for det tilfælde; at landsretten finder, at <anonym>Part A</anonym> bor på mere byrdefulde vilkår end andre lejere i ejendommen; gjort gældende; at den aftalte leje, der er en lovligt beregnet leje efter boligreguleringslovens $ 5, stk. 1, med tillæg for even- tuelle forbedringer ikke kan nedsættes i medfør af reglen om byrdefulde vilkår i 8 5, stk. 8. Randers Kommune og <anonym>Part A</anonym> har heroverfor gjort gældende; at reglen i boligreguleringslovens $ 5, stk. 8, er en præceptiv regel og derfor må have forrang; uanset om den aftalte leje er lovligt beregnet efter $ 5, stk. 1. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder; at Randers Kommune og <anonym>Part A</anonym> ikke gennem påberå - belse af vilkårene for et enkelt andet lejemål i ejendommen lejemål har løftet bevisbyrden for, at der ved indgåelsen af lejeaftalen for <anonym>Part A</anonym> er aftalt mere byrdefulde vilkår end for de øvrige lejemål i ejendommen. Landsretten tager derfor <anonym>Part 1 ApS'</anonym> påstand til følge. Efter sagens udfald og omfang sammenholdt med parternes påstande skal Randers Kom- mune 0g statskassen hver især betale sagsomkostninger for begge retter til <anonym>Part 1 ApS</anonym> med 10.375 kr. Beløbet omfatter 375 kr. til retsafgift og desuden udgifter til advokat- bistand. Af sagen fremgår; at syn og skøn i sagen var nødvendiggjort af, at <anonym>art 1 ApS</anonym> ikke var stand til at fremskaffe dokumentation for omfanget afog udgifterne til mo- derniseringer af lejemålene Udgifteme hertil skal derfor afholdes af: <anonym>Part 1 ApS</anonym> Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inklusive moms. Ihi_kendes for ret: <anonym>Fan ApS</anonym> frifindes; og Randers Kommune og <anonym>Part A</anonym> skal aner- kende, at den årlige leje for lejemälet pr, 1 .juli 2003 udgør 27.300 kr. Randers Kommune 0g statskassen skal hver især betale sagens omkostninger for begge retter til <anonym>Part 1 Aps</anonym> med 10.375 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a, Eva Staal Udskriften udstedes uden betaling

220

Sag om anerkendelse af leje og betaling af for lidt erlagt leje

Appelleret

Civilsag

Retten i Randers

BS-448/2009-RAN

Boligretssag småsag

1. instans

254/22

Forvaltningsret; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Ja

RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 31.maj 2010i sag nr. BS 5-448/2009: clo 8000 Århus C mod Randers Kommune Boligstøtteafdeling Laksetorvet 8900 Randers 0g 8900 Randers Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag der er anlagt den 6. oktober 2006 har sagsøgeren; påstået de sagsøgte; Randers Kommune, Boligstøtteafdelingen; 0g tilpligtet at anerkende, at den årlige leje for lejemålet 8900 Randers, pr. 1.juli 2003 udgør 27.300,00 kr. Sagsøgte, tilpligtes til sagsøger at betale for lidt erlagt leje med tillæg af procesrente fra hver enkelt betalings forfald og til betaling sker. De sagsøgte har efter deres endelige påstand nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at anerkende, at den årlige leje pr. 1.juli 2003 udgør 25.505,40 kr. Sagsøger tilpligtes til sagsøgte at tilbagebetale for megen betalt husleje med tillæg af procesrente fra hver lejebetaling til betaling sker. Der er enighed om, at den aftalte leje ikke overstiger den i medfør af boligreguleringslovens $ 5, stk. 1, lovligt beregnede leje, ligesom der er enighed om, at trappelejeklausulen er gyldig. Sagens oplysninger: Med virkning fra den 1.juli 2003 lejede af sagsøgeren lejligheden Koco aftaltes til 27.300,00 kr. Det fremgår af lejekontrakten; at lejligheden er 45 m2, men der er enighed om, at arealet er 52 m2. Den aftalte leje svarer til en m2 pris på 525 krlm2. Lejeren har vedrørende den indvendige vedligeholdelse en udvidet vedligeholdelsespligt. Randers Kommunes Boligstøttekontor har den 26. januar 2004 anmodet Huslejenævnet om at tage stilling til den aftalte leje. har efterfølgende meddelt, at hun ønsker at indtræde som part i sagen. Huslejenævnet traf afgøre i sagen den 6. september 2006. Sagsøgeren indbragte Huslejenævnets afgørelse for boligretten. Der har herefter på sagsøgerens begæring været foretaget syn og skøn med henblik på at fastlægges omfanget af og udgifterne til modernisering af lejligheden. Sagsøgeren har frafaldet; at lejen kan fastsættes i medfør af boligreguleringslovens 8 5, stk. 2. De sagsøgte har frafaldet at gøre gældende, at en i medfør af boligreguleringslovens $ 5, stk. 1, korrekt beregnet leje er lavere end den aftalte leje. Til støtte for, at en leje udover den leje, der fremgår af de sagsøgtes endelige påstand, vil medføre at lejer kommer til at bo i lejemålet på mere byrdefulde vilkår, jf. boligreguleringslovens $ 5, stk. 8, har de sagsøgte henvist til lejeaftale indgået mellem vedrørende lejligheden 8900 Randers. Lejemålet begynder i henhold til kontrakten; der angiver at være en fremlejekontrakt; den 1.juli 1994. Det fremgår, at lejemålet fortsætter indtil det skriftligt opsiges. Arealet er oplyst til 55 m2, men parterne er enige om, at arealet rettelig er 52 m2. Den årlige leje er aftalt til 31.200 kr. Lejer har den indvendige vedligeholdelse. Det fremgår af en fremlagt udskrift fra PBS, at sagsøgeren pr. 1.juni 2003 har opkrævet en månedlig leje på 2.125,45 kr. svarende til en kvartratmeterleje på 490,49 m2. Der er i alt 9 lejemål i ejendommen Parternes synspunkter. Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende at det bestrides, at sagsøgte bor på mere byrdefulde vilkår 0g at sagsøgte har bevisbyrden; 0g at denne bevisbyrde er ikke løftet. De sagsøgte har gjort gældende; at en fastsættelse af en leje ud over den anerkendte, vil medføre at lejer kommer til at bo på mere byrdefulde vilkår jf. boligreguleringslovens $ 5, stk. 8. Rettens begrundelse og resultat: Det må lægges til grund, at de 9 lejemålene i den omhandlede ejendom var udlejet til en aftalt leje. Sagsøgeren har under boligretssagen foretaget en beregning af den lovligt beregnede omkostningsbestemte leje efter boligreguleringslovens $ 5, stk. 1, og den aftalte leje vedrørende det omhandlede lejemål overstiger ikke den lovlige omkostningsbestemte leje efter $ 5, stk. 1. På grundlag af besigtigelsen og de fremlagte lejekontrakter kan det lægges til grund, at lejemål med hensyn til indretning 0g udstyr samt kontraktsvilkår er identisk med lejemål i samme ejendom. De sagsøgte findes at have godtgjort, at der i den lejeaftale, som sagsøgte, pr. 1.juli 2003 indgik med sagsøgeren; er aftalte mere byrdefulde vilkår i form af en højere leje end var gældende for lejemål, og at en fastsættelse af en leje ud over den af de sagsøgte anerkendte, vil medføre at kommer til at bo på mere byrdefulde vilkår jf. boligreguleringslovens 8 5, stk. 8, uanset at den aftalte leje ikke overstiger den leje, der kan kræves i medfør af boligreguleringslovens 8 5, stk. 1. Der afsiges derfor dom i overensstemmelse med de sagsøgtes påstand. Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til de sagsøgte, ligesom sagsøgeren endeligt skal afholde omkostningerne til syn og skøn. Under henvisning til det omtvistede beløb, samt under henvisning til forberedelsens omfang 0g til at der er foretaget syn 0g skøn; samt under henvisning til at sagen er sambehandlet med BS 437-2009, skal sagsøgeren til hver af de sagsøgte til dækning af udgifterne til advokatbistand betale kr. 12.500 kr. Heri er indeholdt moms. Sagsøgte har fri proces . Thi kendes for ret: Sagsøgeren, tilpligtes at anerkende, at den årlige leje pr. 1.juli 2003 udgør 25.505,40 kr. Sagsøger tilpligtes til sagsøgte inden 14 dage at tilbagebetale for megen betalt husleje med tillæg af procesrente fra hver lejebetaling til betaling sker. Sagsøgeren skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 12.500 kr. til Randers Kommune. Sagsøgeren skal inden for samme frist i sagsomkostninger betale 12.500 kr. til statskassen.

RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 31.maj 2010i sag nr. BS 5-448/2009: <anonym>Part 1 AIS</anonym> clo <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 8000 Århus C mod Randers Kommune Boligstøtteafdeling Laksetorvet 8900 Randers 0g <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 8900 Randers Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag der er anlagt den 6. oktober 2006 har sagsøgeren; <anonym>Part 1 AIS</anonym> påstået de sagsøgte; Randers Kommune, Boligstøtteafdelingen; 0g <anonym>Part A</anonym> tilpligtet at anerkende, at den årlige leje for lejemålet <anonym>Adresse 2</anonym> 8900 Randers, pr. 1.juli 2003 udgør 27.300,00 kr. Sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> tilpligtes til sagsøger at betale for lidt erlagt leje med tillæg af procesrente fra hver enkelt betalings forfald og til betaling sker. De sagsøgte har efter deres endelige påstand nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at anerkende, at den årlige leje pr. 1.juli 2003 udgør 25.505,40 kr. Sagsøger tilpligtes til sagsøgte <anonym>Part A</anonym> at tilbagebetale for megen betalt husleje med tillæg af procesrente fra hver lejebetaling til betaling sker. Der er enighed om, at den aftalte leje ikke overstiger den i medfør af boligreguleringslovens $ 5, stk. 1, lovligt beregnede leje, ligesom der er enighed om, at trappelejeklausulen er gyldig. Sagens oplysninger: Med virkning fra den 1.juli 2003 lejede <anonym>Part A</anonym> af sagsøgeren lejligheden <anonym>Nuicddc</anonym> Koco aftaltes til 27.300,00 kr. Det fremgår af lejekontrakten; at lejligheden er 45 m2, men der er enighed om, at arealet er 52 m2. Den aftalte leje svarer til en m2 pris på 525 krlm2. Lejeren har vedrørende den indvendige vedligeholdelse en udvidet vedligeholdelsespligt. Randers Kommunes Boligstøttekontor har den 26. januar 2004 anmodet Huslejenævnet om at tage stilling til den aftalte leje. <anonym>Part A</anonym> har efterfølgende meddelt, at hun ønsker at indtræde som part i sagen. Huslejenævnet traf afgøre i sagen den 6. september 2006. Sagsøgeren indbragte Huslejenævnets afgørelse for boligretten. Der har herefter på sagsøgerens begæring været foretaget syn og skøn med henblik på at fastlægges omfanget af og udgifterne til modernisering af lejligheden. Sagsøgeren har frafaldet; at lejen kan fastsættes i medfør af boligreguleringslovens 8 5, stk. 2. De sagsøgte har frafaldet at gøre gældende, at en i medfør af boligreguleringslovens $ 5, stk. 1, korrekt beregnet leje er lavere end den aftalte leje. Til støtte for, at en leje udover den leje, der fremgår af de sagsøgtes endelige påstand, vil medføre at lejer kommer til at bo i lejemålet på mere byrdefulde vilkår, jf. boligreguleringslovens $ 5, stk. 8, har de sagsøgte henvist til lejeaftale indgået mellem <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> vedrørende lejligheden <anonym>Adresse 3</anonym> 8900 Randers. Lejemålet begynder i henhold til kontrakten; der angiver at være en fremlejekontrakt; den 1.juli 1994. Det fremgår, at lejemålet fortsætter indtil det skriftligt opsiges. Arealet er oplyst til 55 m2, men parterne er enige om, at arealet rettelig er 52 m2. Den årlige leje er aftalt til 31.200 kr. Lejer har den indvendige vedligeholdelse. Det fremgår af en fremlagt udskrift fra PBS, at sagsøgeren pr. 1.juni 2003 har opkrævet en månedlig leje på 2.125,45 kr. svarende til en kvartratmeterleje på 490,49 m2. Der er i alt 9 lejemål i ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> Parternes synspunkter. Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende at det bestrides, at sagsøgte bor på mere byrdefulde vilkår 0g at sagsøgte har bevisbyrden; 0g at denne bevisbyrde er ikke løftet. De sagsøgte har gjort gældende; at en fastsættelse af en leje ud over den anerkendte, vil medføre at lejer kommer til at bo på mere byrdefulde vilkår jf. boligreguleringslovens $ 5, stk. 8. Rettens begrundelse og resultat: Det må lægges til grund, at de 9 lejemålene i den omhandlede ejendom var udlejet til en aftalt leje. Sagsøgeren har under boligretssagen foretaget en beregning af den lovligt beregnede omkostningsbestemte leje efter boligreguleringslovens $ 5, stk. 1, og den aftalte leje vedrørende det omhandlede lejemål overstiger ikke den lovlige omkostningsbestemte leje efter $ 5, stk. 1. På grundlag af besigtigelsen og de fremlagte lejekontrakter kan det lægges til grund, at <anonym>Part A's</anonym> lejemål med hensyn til indretning 0g udstyr samt kontraktsvilkår er identisk med <anonym>Person 2`s</anonym> lejemål i samme ejendom. De sagsøgte findes at have godtgjort, at der i den lejeaftale, som sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> pr. 1.juli 2003 indgik med sagsøgeren; er aftalte mere byrdefulde vilkår i form af en højere leje end var gældende for <anonym>Person 2` s</anonym> lejemål, og at en fastsættelse af en leje ud over den af de sagsøgte anerkendte, vil medføre at <anonym>Part A</anonym> kommer til at bo på mere byrdefulde vilkår jf. boligreguleringslovens 8 5, stk. 8, uanset at den aftalte leje ikke overstiger den leje, der kan kræves i medfør af boligreguleringslovens 8 5, stk. 1. Der afsiges derfor dom i overensstemmelse med de sagsøgtes påstand. Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til de sagsøgte, ligesom sagsøgeren endeligt skal afholde omkostningerne til syn og skøn. Under henvisning til det omtvistede beløb, samt under henvisning til forberedelsens omfang 0g til at der er foretaget syn 0g skøn; samt under henvisning til at sagen er sambehandlet med BS 437-2009, skal sagsøgeren til hver af de sagsøgte til dækning af udgifterne til advokatbistand betale kr. 12.500 kr. Heri er indeholdt moms. Sagsøgte <anonym>Part A</anonym> har fri proces . Thi kendes for ret: Sagsøgeren, <anonym>Part 1 AS</anonym> tilpligtes at anerkende, at den årlige leje pr. 1.juli 2003 udgør 25.505,40 kr. Sagsøger tilpligtes til sagsøgte <anonym>Part A</anonym> inden 14 dage at tilbagebetale for megen betalt husleje med tillæg af procesrente fra hver lejebetaling til betaling sker. Sagsøgeren skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 12.500 kr. til Randers Kommune. Sagsøgeren skal inden for samme frist i sagsomkostninger betale 12.500 kr. til statskassen. <anonym>Dommer</anonym>

221

Byrettens dom stadfæstet med den ændring, at bøden er nedsat og startdato af betaling af tvangsbøder ændret

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-997/2010-OLR

Bødesag

2. instans

262/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 2 juli 2010 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Annette Dam Ryt-Hansen (kst;) Hans Chr. Thomsen og Michael Kistrup) . 17. afd. a.s.nr. $-997-10: Anklagemyndigheden mod (advokat Knud Ole Ravn Meden, besk;) Roskilde Rets dom af 4. marts 2010 (2A-1816/2009) er anket af med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har efter sin endelige påstand påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling: Ved brev af 22. august 2006 meddelte Vallø Kommune tiltalte 0g påbud om sløjfning efter vandforsyningslovens $ 36 af en drikkevandsboring. Den 31. oktober 2006 indgav kommunen politianmeldelse mod tiltalte 0g Efter forespørgsel fra Midt- og Vestsjællands Politi meddelte Stevns Kommune politiet følgende den 22.juli 2008: Stevns Kommune har ikke modtaget nogen dokumentation på, at vandforsy - ningen er sløjfet; d.v.s. at sløjfningen er udført af autoriseret firma. Påbud, af 22. august 2006 vedrørende sløjfning af vandforsyningen efter $ 36i Vandfor- syningsloven er derfor ikke efterkommet. Det opfyldte materiale skal fjernes helt eller delvist alt efter beskaffenheden; hvorefter boringen og brønd kan sløjfes korrekt af et autoriseret firma, som ef- terfølgende udfylder skema til anmeldelse af sløjfning Når Stevns Kommune har modtaget dette skema anses vandforsyningen for at være korrekt sløjfet 0g påbuddet for efterkommet. Iet brev af 21. august 2008 fra Næstved Brøndboring ApS er bl.a. anført følgende: Anlægget består af en gravet brønd oprindelig dybde kendes ikke. Brønden er på et tidspunkt opfyldt 0g ændret til en ventilbrønd med støbt bund i 2 meters dybde. I bunden er etableret et 4" lodret drøn af betonrør. Det indlagte vandværksvand er ført gennem brønden 0g ejendommens stop - hane er placeret i brønden. Der er på ejendommen ikke registreret nogen drikkevandsboring 0g der kan ikke konstateres tilstedeværelse af nogen boring; Næstved Brøndboring ApS har endvidere i et brev af 4. maj 2010 anført følgende: Vedr. Resultat af boreprøve foretaget d. 22/4 2010 af SEG. Miljø A/S. 0 - 1,6m 1,6 - 1,7m betonbund med kort lodret drænrør 1,7 -5,5 m fyld af sandjord uden sten 0g brokker. 5,5m Stevns kommune er orienteret og forlanger brønden færdigsløjfet til terræn med betonit og lerholdigt sandfyld. Før sløjfning kan finde sted, skal vandværket ændre eller flytte afspærrings - ventil/stophane i brønden. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Der er endvidere afgivet forklaring af Tiltalte har supplerende forklaret bl. 9., at han ikke har fået ændret eller flyttet den ventil, der omtales i brevet af 4.maj 2010. Der har været autoriserede personer på ejendommen; men de kan ikke fjerne noget; der ikke er der. Sagen udspringer af hans oprindelige ønske om jordvarme på ejendommen. En fra kommunen kom af egen drift ud på ejendommen 0g derpå modtog han 0g et påbud om at fjerne en drikkevandsforsyning. I hullet er lukkemekanismen til vandforsyningen til ejendommen. Den skal fungere. Han ved ikke, om der kommer drikkevand fra boringen. Hullet i bunden er det, nogle kalder en over- løbsvandsventil. Det rør, der ses på billederne; er fjernet. Han ringede til politianklageren og spurgte; om han kunne bruge brevet af 15. februar 2010, men det ønskede han ikke. Brevet var fremlagt under byretssagen. Tiltalte har ikke fyldt hullet op. Hvis man skraber perlesten til side på ejendommen; vil dækslet til hullet komme frem. Ihullet er nu sket den ændring, at det kommunale vand; der løb i et lodret rør, nu er ført vandret ind i huset. har forklaret bl.a , at hun er geolog 0g arbejder med vand- forsyningen i Stevns Kommune. Sløjfningen skal ske på en sådan måde, at den ikke er til fare for grundvandet. Brønden har tidligere været anvendt til drikkevand. På bunden af boringen er der et rør, hvorigennem der er adgang til grundvandet. Vandledningen i brøn - den er fra et vandværk. Brønden er ikke sløjfet færdig. Der skal flyttes en ventilbrønd, før sløjfningen kan sløjfes færdig. Hun har overtaget sagen fra en tidligere kollega. Kommu- nen ville på et tidspunkt have taget sagen op selv, hvis det var blevet aktuelt som følge af spørgsmålet om jordvarme. Man ved, at der tidligere ex leveret vand til ejendommen fra boringen. Hvis boringen ikke er en drikkevandsboring, ville man gØre noget ved det, men da ikke efter reglerne i vandforsyningsloven. Billederne i sagen viser en gammen drikke - vandsbrønd. Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde; der er anført i dommen; 0g som bestyrkes af den af afgivne forklaring, skyldig efter anklageskriftet. Straffen nedsættes til en bøde på 2.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. I øvrigt stadfæstes dommen. I medfør af retsplejelovens $ 927, stk. 2, nedsættes straffen tillige for der blev straffet ved den indankede dom; men som ikke har anket. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod straffes med en bøde af 2.000 kr. og således, at tvangsbøderne begynder at løbe fra den 1. august 2010. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Straffen for ændres i medfør af retsplejelovens 8 927, stk. 2, således, at straffes med en bøde af 2.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage; 0g således at tvangsbøderne begynder at løbe fra den 1. august 2010. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 2 juli 2010 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Annette Dam Ryt-Hansen (kst;) Hans Chr. Thomsen og Michael Kistrup) . 17. afd. a.s.nr. $-997-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> (advokat Knud Ole Ravn Meden, besk;) Roskilde Rets dom af 4. marts 2010 (2A-1816/2009) er anket af <anonym>Tiltalte 2</anonym> med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har efter sin endelige påstand påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling: Ved brev af 22. august 2006 meddelte Vallø Kommune tiltalte 0g <anonym>Iltalte 1 1</anonym> påbud om sløjfning efter vandforsyningslovens $ 36 af en drikkevandsboring. Den 31. oktober 2006 indgav kommunen politianmeldelse mod tiltalte 0g <anonym>T1</anonym> Efter forespørgsel fra Midt- og Vestsjællands Politi meddelte Stevns Kommune politiet følgende den 22.juli 2008: Stevns Kommune har ikke modtaget nogen dokumentation på, at vandforsy - ningen er sløjfet; d.v.s. at sløjfningen er udført af autoriseret firma. Påbud, af 22. august 2006 vedrørende sløjfning af vandforsyningen efter $ 36i Vandfor- syningsloven er derfor ikke efterkommet. Det opfyldte materiale skal fjernes helt eller delvist alt efter beskaffenheden; hvorefter boringen og brønd kan sløjfes korrekt af et autoriseret firma, som ef- terfølgende udfylder skema til anmeldelse af sløjfning Når Stevns Kommune har modtaget dette skema anses vandforsyningen for at være korrekt sløjfet 0g påbuddet for efterkommet. Iet brev af 21. august 2008 fra Næstved Brøndboring ApS er bl.a. anført følgende: Anlægget består af en gravet brønd oprindelig dybde kendes ikke. Brønden er på et tidspunkt opfyldt 0g ændret til en ventilbrønd med støbt bund i 2 meters dybde. I bunden er etableret et 4" lodret drøn af betonrør. Det indlagte vandværksvand er ført gennem brønden 0g ejendommens stop - hane er placeret i brønden. Der er på ejendommen ikke registreret nogen drikkevandsboring 0g der kan ikke konstateres tilstedeværelse af nogen boring; Næstved Brøndboring ApS har endvidere i et brev af 4. maj 2010 anført følgende: Vedr. <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Resultat af boreprøve foretaget d. 22/4 2010 af SEG. Miljø A/S. 0 - 1,6m 1,6 - 1,7m betonbund med kort lodret drænrør 1,7 -5,5 m fyld af sandjord uden sten 0g brokker. 5,5m Stevns kommune er orienteret og forlanger brønden færdigsløjfet til terræn med betonit og lerholdigt sandfyld. Før sløjfning kan finde sted, skal vandværket ændre eller flytte afspærrings - ventil/stophane i brønden. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. <anonym>Vidne 1's (tidl Vidne)</anonym> forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Der er endvidere afgivet forklaring af <anonym>Vidne 2</anonym> Tiltalte har supplerende forklaret bl. 9., at han ikke har fået ændret eller flyttet den ventil, der omtales i brevet af 4.maj 2010. Der har været autoriserede personer på ejendommen; men de kan ikke fjerne noget; der ikke er der. Sagen udspringer af hans oprindelige ønske om jordvarme på ejendommen. En fra kommunen kom af egen drift ud på ejendommen 0g derpå modtog han 0g <anonym>T 1</anonym> et påbud om at fjerne en drikkevandsforsyning. I hullet er lukkemekanismen til vandforsyningen til ejendommen. Den skal fungere. Han ved ikke, om der kommer drikkevand fra boringen. Hullet i bunden er det, nogle kalder en over- løbsvandsventil. Det rør, der ses på billederne; er fjernet. Han ringede til politianklageren og spurgte; om han kunne bruge brevet af 15. februar 2010, men det ønskede han ikke. Brevet var fremlagt under byretssagen. Tiltalte har ikke fyldt hullet op. Hvis man skraber perlesten til side på ejendommen; vil dækslet til hullet komme frem. Ihullet er nu sket den ændring, at det kommunale vand; der løb i et lodret rør, nu er ført vandret ind i huset. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl.a , at hun er geolog 0g arbejder med vand- forsyningen i Stevns Kommune. Sløjfningen skal ske på en sådan måde, at den ikke er til fare for grundvandet. Brønden har tidligere været anvendt til drikkevand. På bunden af boringen er der et rør, hvorigennem der er adgang til grundvandet. Vandledningen i brøn - den er fra et vandværk. Brønden er ikke sløjfet færdig. Der skal flyttes en ventilbrønd, før sløjfningen kan sløjfes færdig. Hun har overtaget sagen fra en tidligere kollega. Kommu- nen ville på et tidspunkt have taget sagen op selv, hvis det var blevet aktuelt som følge af spørgsmålet om jordvarme. Man ved, at der tidligere ex leveret vand til ejendommen fra boringen. Hvis boringen ikke er en drikkevandsboring, ville man gØre noget ved det, men da ikke efter reglerne i vandforsyningsloven. Billederne i sagen viser en gammen drikke - vandsbrønd. Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde; der er anført i dommen; 0g som bestyrkes af den af <anonym>Vidne 2</anonym> afgivne forklaring, skyldig efter anklageskriftet. Straffen nedsættes til en bøde på 2.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. I øvrigt stadfæstes dommen. I medfør af retsplejelovens $ 927, stk. 2, nedsættes straffen tillige for <anonym>T1</anonym> der blev straffet ved den indankede dom; men som ikke har anket. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> stadfæstes med den ændring, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med en bøde af 2.000 kr. og således, at tvangsbøderne begynder at løbe fra den 1. august 2010. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Straffen for <anonym>T1</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> ændres i medfør af retsplejelovens 8 927, stk. 2, således, at <anonym>T1</anonym> straffes med en bøde af 2.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage; 0g således at tvangsbøderne begynder at løbe fra den 1. august 2010. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

222

Tiltale for overtrædelse af bl.a. vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007 (tidligere nr. 130 af 26. februar 1999) § 84, stk. 1, nr. 4, jf. § 36 m.m.

Appelleret

Straffesag

Retten i Roskilde

SS-1816/2009-ROS

Bødesag

1. instans

253/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;

Nej

1200-88990-00002-06

RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen DO M afsagt den 4. marts 2010 Rettens nr. 2A-1816/2009 Politiets nr. 1200-88990-00002-06 Anklagemyndigheden mod 0g Anklageskrift af 17.marts 2009 er modtaget den 19. marts 2009. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af vandforsy - ningsloven; lovbekendtgørelse nr. 71 af 17.januar 2007 (tidligere nr. 130 af 26. februar 1999) 8 84, stk. 1, nr. 4, jf 8 36 sammenholdt med Miljøministe - riets bekendtgørelse nr. 1000 af 26.juli 2007 $ 1, stk. 2, og $ 4, jf. bekendt- gørelse nr. 1453 af 11. december 2007 Itidligere bekendtgørelse nr. 145 af 2 februar 2000 8 4,jf. 8 1), 8 1, ved som ejere af ejendommen 1 nu Stevns Kommune, at have undladt at efterkomme et påbud af 22 august 2006 fra Vallø Kommune om sløjfning af tidligere vandforsyning på adressen; hvilket arbejde skal kunne dokumenteres udført af dertil uddannede personer- autoriserede brøndborere . Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte bliver idømt hver en bøde på 5.000 kr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at de tiltalte bliver idømt fortløbende månedlige tvangsbøder på 1.500 kr. hver den 1.i måne- den, første gang den 1.maj 2010, indtil det er dokumenteret; at der er sket sløjfning af vandforsyningen af en autoriseret brøndborer; jf. bekendtgørelse nr. 1453 af 11. december 2007 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1000 af 26.juli 2007,jf. retsplejelovens $ 997, stk 3. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Sagens oplysninger Under sagen er der afgivet forklaring af og af agronom Stevns Kommune. har forklaret, at de købte ejendommen for små 3 år siden De ville gerne have jordvarme og søgte kommunen om tilladelse til det. De fik et på - bud om at sløjfe en brønd. Han kan ikke huske; om de fik et brev før påbud- det. De har fået mange breve. Han kan ikke sløjfe en brønd, der ikke er der. Der var kun et hul i jorden ude foran huset;, en brøndagtig ting; På det tids- punkt boede de på ejendommen. De flyttede for 1' år siden og har siden for- søgt at sælge huset. Han sagde til damen; at han kunne hælde beton ned i hullet. Han fik at vide; at det måtte han ikke. Det skulle laves af en autorise- ret person. Der er tale om en ventilbrønd. Der er en ventil nede i brønden, hvor man kan lukke vandet i. Der er et afløb fra regnvandet fra taget, der lø- ber ud for oven i den samme brønd. Hvis der er vand nede i bunden af brøn- den; er det vand der er kommet som overfladevand. Der er ikke tale om no- gen brønd: Han har fået Næstved Brøndboring til at kigge på brønden den 7_ august 2008. Han fremlagde en erklæring af 21. august 2008 fra Næstved Brøndboring. Han er villig til at få lavet en ny målerbrønd til vandet eller til at få lavet en faskine til overfladevandet. Agronom Stevns Kommune, har den 3 . december 2009 forklaret; at hun kender til sagen;, og at hun har overtaget den fra en kollega efter kommunesammenlægningen. Hun har været ude på stedet i tirs- dags og kunne ikke se, at hvor brønden lå. Der lå nogle perlesten. Der var li- gesom en forhøjning. Hun regnede med, at det kunne være på det sted, at brønden havde ligget. Hun har ikke gravet i perlestenene. Hun har fået forevist billederne i sagen, bilag 6, hvorefter hun har forklaret, at det er det rør, som man kan se nede i bunden; der skal fyldes op. Det skal fyldes op med noget specielt lermateriale; for at man kan forhindre overflade - vand i at trænge ned i grundvandet. Det er ulovligt; hvis der er regnvandsa- fløb ned iden brønd, idet regnvandet i så fald vil kunne forurene grundvandet via den ikke lukkede drikkevandsbrønd. Den autoriserede brøndborer skal sløjfe brønden 0g sende kommunen en erklæring om sløjfningen . Han skal også indberette sløjfningen til GEOS, der er den landsdækkende database for drikkevandsforsyning. Vidnet har den 4. marts 2010 forklaret, at hun har kontaktet Næstved Brøndboring ApS, da han ikke havde kontaktet hende, 0g at oplyste; at han ikke er blevet kontaktet af de tiltalte efter retsmødet den 3. december 2009 De tiltalte er ustraffede. Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de tiltalte er ejere af ejendommen at de tiltalte har fået et påbud af 22. august 2006 fra Vallø Kommune om at sløjfe en brønd, at de tiltalte fortsat ikke har sløjfet brønden; i hvis bund der er nedsat et rør, og hvortil der ledes regnvand fra ta- get, 0g at der i den samme brønd er foretaget vandtilslutning til ejendommen fra et vandværk. Idet de tiltalte herved har overtrådt de bestemmelser; der er anført i ankla- geskriftet, dømmes de tiltalte efter anklageskriftet. Straffen for hver af de tiltalte fastsættes til en bøde på 5.000 kr., jf: vandfor- syningsloven; lovbekendtgørelse nr. 71 af 17.januar 2007 (tidligere nr. 130 af 26. februar 1999) $ 84, stk. 1, nr. 4, jf. $ 36 sammenholdt med Miljømini - steriets bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juli 2007 $ 1, stk. 2, og $ 4,jf. be- kendtgørelse nr. 1453 af 11. december 2007 Itidligere bekendtgørelse nr. 145 af 2. februar 2000 $ 4,jf. $ 1), 8 1. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Retten følger påstanden om tvangsbøder som nedenfor bestemt, jf. bekendt- gørelse nr. 1453 af 11. december 2007 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juli 2007, jf. retsplejelovens $ 997, stk. 3. Thi kendes for ret: De tiltalte skal hver betale en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage. De tiltalte hver skal under tvang af månedlige bøder på 1.500 kr. hver den 1. måneden og første gang den 1.maj 2010 ved en autoriseret brøndborer sløjfe brønden og dokumentere, at dette er sket. De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen DO M afsagt den 4. marts 2010 Rettens nr. 2A-1816/2009 Politiets nr. 1200-88990-00002-06 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> Anklageskrift af 17.marts 2009 er modtaget den 19. marts 2009. Tiltalte <anonym>y 1</anonym> 0g <anonym>talte 2</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>y 1</anonym> er tiltalt for overtrædelse af vandforsy - ningsloven; lovbekendtgørelse nr. 71 af 17.januar 2007 (tidligere nr. 130 af 26. februar 1999) 8 84, stk. 1, nr. 4, jf 8 36 sammenholdt med Miljøministe - riets bekendtgørelse nr. 1000 af 26.juli 2007 $ 1, stk. 2, og $ 4, jf. bekendt- gørelse nr. 1453 af 11. december 2007 Itidligere bekendtgørelse nr. 145 af 2 februar 2000 8 4,jf. 8 1), 8 1, ved som ejere af ejendommen <anonym>dresse 2</anonym> 1 <anonym>y 2</anonym> nu Stevns Kommune, at have undladt at efterkomme et påbud af 22 august 2006 fra Vallø Kommune om sløjfning af tidligere vandforsyning på adressen; hvilket arbejde skal kunne dokumenteres udført af dertil uddannede personer- autoriserede brøndborere . Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte bliver idømt hver en bøde på 5.000 kr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at de tiltalte bliver idømt fortløbende månedlige tvangsbøder på 1.500 kr. hver den 1.i måne- den, første gang den 1.maj 2010, indtil det er dokumenteret; at der er sket sløjfning af vandforsyningen af en autoriseret brøndborer; jf. bekendtgørelse nr. 1453 af 11. december 2007 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1000 af 26.juli 2007,jf. retsplejelovens $ 997, stk 3. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Sagens oplysninger Under sagen er der afgivet forklaring af <anonym>talte 2</anonym> og af agronom <anonym>dne</anonym> Stevns Kommune. <anonym>talte 2</anonym> har forklaret, at de købte ejendommen for små 3 år siden De ville gerne have jordvarme og søgte kommunen om tilladelse til det. De fik et på - bud om at sløjfe en brønd. Han kan ikke huske; om de fik et brev før påbud- det. De har fået mange breve. Han kan ikke sløjfe en brønd, der ikke er der. Der var kun et hul i jorden ude foran huset;, en brøndagtig ting; På det tids- punkt boede de på ejendommen. De flyttede for 1' år siden og har siden for- søgt at sælge huset. Han sagde til damen; at han kunne hælde beton ned i hullet. Han fik at vide; at det måtte han ikke. Det skulle laves af en autorise- ret person. Der er tale om en ventilbrønd. Der er en ventil nede i brønden, hvor man kan lukke vandet i. Der er et afløb fra regnvandet fra taget, der lø- ber ud for oven i den samme brønd. Hvis der er vand nede i bunden af brøn- den; er det vand der er kommet som overfladevand. Der er ikke tale om no- gen brønd: Han har fået Næstved Brøndboring til at kigge på brønden den 7_ august 2008. Han fremlagde en erklæring af 21. august 2008 fra Næstved Brøndboring. Han er villig til at få lavet en ny målerbrønd til vandet eller til at få lavet en faskine til overfladevandet. Agronom <anonym>dne</anonym> Stevns Kommune, har den 3 . december 2009 forklaret; at hun kender til sagen;, og at hun har overtaget den fra en kollega efter kommunesammenlægningen. Hun har været ude på stedet i tirs- dags og kunne ikke se, at hvor brønden lå. Der lå nogle perlesten. Der var li- gesom en forhøjning. Hun regnede med, at det kunne være på det sted, at brønden havde ligget. Hun har ikke gravet i perlestenene. Hun har fået forevist billederne i sagen, bilag 6, hvorefter hun har forklaret, at det er det rør, som man kan se nede i bunden; der skal fyldes op. Det skal fyldes op med noget specielt lermateriale; for at man kan forhindre overflade - vand i at trænge ned i grundvandet. Det er ulovligt; hvis der er regnvandsa- fløb ned iden brønd, idet regnvandet i så fald vil kunne forurene grundvandet via den ikke lukkede drikkevandsbrønd. Den autoriserede brøndborer skal sløjfe brønden 0g sende kommunen en erklæring om sløjfningen . Han skal også indberette sløjfningen til GEOS, der er den landsdækkende database for drikkevandsforsyning. Vidnet har den 4. marts 2010 forklaret, at hun har kontaktet <anonym>erson</anonym> Næstved Brøndboring ApS, da han ikke havde kontaktet hende, 0g at <anonym>ersonen</anonym> oplyste; at han ikke er blevet kontaktet af de tiltalte efter retsmødet den 3. december 2009 De tiltalte er ustraffede. Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de tiltalte er ejere af ejendommen <anonym>dresse 2</anonym> <anonym>y 2</anonym> at de tiltalte har fået et påbud af 22. august 2006 fra Vallø Kommune om at sløjfe en brønd, at de tiltalte fortsat ikke har sløjfet brønden; i hvis bund der er nedsat et rør, og hvortil der ledes regnvand fra ta- get, 0g at der i den samme brønd er foretaget vandtilslutning til ejendommen fra et vandværk. Idet de tiltalte herved har overtrådt de bestemmelser; der er anført i ankla- geskriftet, dømmes de tiltalte efter anklageskriftet. Straffen for hver af de tiltalte fastsættes til en bøde på 5.000 kr., jf: vandfor- syningsloven; lovbekendtgørelse nr. 71 af 17.januar 2007 (tidligere nr. 130 af 26. februar 1999) $ 84, stk. 1, nr. 4, jf. $ 36 sammenholdt med Miljømini - steriets bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juli 2007 $ 1, stk. 2, og $ 4,jf. be- kendtgørelse nr. 1453 af 11. december 2007 Itidligere bekendtgørelse nr. 145 af 2. februar 2000 $ 4,jf. $ 1), 8 1. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Retten følger påstanden om tvangsbøder som nedenfor bestemt, jf. bekendt- gørelse nr. 1453 af 11. december 2007 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juli 2007, jf. retsplejelovens $ 997, stk. 3. Thi kendes for ret: De tiltalte <anonym>talte 1</anonym> <anonym>talte 2</anonym> skal hver betale en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage. De tiltalte hver skal under tvang af månedlige bøder på 1.500 kr. hver den 1. måneden og første gang den 1.maj 2010 ved en autoriseret brøndborer sløjfe brønden og dokumentere, at dette er sket. De tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>ommer</anonym>

223

Byrettens dom ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 1.000 kr.

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-3929/2012-OLR

Bødesag

2. instans

263/22

Færdsel;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 26. marts 2013 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Karen Hald og Katrine Bork (kst.)) 11. afd. nr. S-3929-12: Anklagemyndigheden mod (advokat Steffen Thorborg, besk.) Københavns Byrets dom af 11. oktober 2012 (SS 4-18699/2012) er anket af med påstand om formildelse herunder således, at der ikke sker frakendelse af førerretten, 0g således at bøden nedsættes til 1.000 kr. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse; idet der dog er taget bekræftende til gen- mæle over for påstanden om bødenedsættelse. Tiltalte har afgivet supplerende forklaring for landsretten 0g forklaret; at han med sin er - kendelse for byretten af at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden mener, at han burde have sat hastigheden ned, men ikke mere end det. Politibetjenten havde kørt efter ham i længere tid. Det var koldt med frostgrader. Han havde sommerdæk på. Han kører normalt ikke om aftenen, fordi han ikke ser godt imørke 0g derfor føler sig utryg ved at køre. Isvinget i Studiestræde var der dog godt oplyst. Han var tidligere samme aften på Frederiksberg skredet ud. Han erkender at have været tæt på en varevogn; men ikke politi - bilen. Ordene "tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden? , som han brug- te ved tilståelsen; var ikke hans egne ord. Den omhandlede varevogn havde holdt for rødt og var startet for grønt, da han kom op bag ved den. Han var ca. tre meter fra den;, idet han skred sidelæns. Han rettede så op 0g gav gas og fik derved bilens bagende på plads. Der var ingen høje lyde i forbindelse med hans kørsel. Han er ansat som eksportchauffør 0g vil derfor miste sit job, hvis han mister kørekortet. Landsrettens begrundelse og resultat Af 'bemærkningerne til færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 1 (FT 1974-75,2. saml , tillæg A, sp. 1995) fremgår blandt andet: "Med udtrykket "under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikker - heden? sigtes der for det første til tilfælde, hvor grundlæggende 0g sikker - hedsmæssigt betydningsfulde færdselsregler er tilsidesat. Tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden vil endvidere kunne foreligge; hvor kørslen selv om der ikke er tale om overtrædelse af fundamentale færdsels - regler må karakteriseres som hensynsløs, hasarderet eller chancepræget. 99 Som tiltalen er formuleret i forhold 1, finder landsretten; at beskrivelsen af gerningsindhol- det ikke angår en kørsel; der indebærer overtrædelse af fundamentale færdselsregler eller som må karakteriseres som hensynsløs, hasarderet eller chancepræget, og dermed ikke en kørsel omfattet af færdselslovens 8 125, stk. 1, nr. 1 frifindes heref - ter for anklagemyndighedens påstand om førerretsfrakendelse. Efter de samstemmende påstande nedsættes bødestraffen til 1.000 kr. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod straffes med en bøde på 1.000 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 6 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 26. marts 2013 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Karen Hald og Katrine Bork (kst.)) 11. afd. nr. S-3929-12: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Steffen Thorborg, besk.) Københavns Byrets dom af 11. oktober 2012 (SS 4-18699/2012) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om formildelse herunder således, at der ikke sker frakendelse af førerretten, 0g således at bøden nedsættes til 1.000 kr. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse; idet der dog er taget bekræftende til gen- mæle over for påstanden om bødenedsættelse. Tiltalte har afgivet supplerende forklaring for landsretten 0g forklaret; at han med sin er - kendelse for byretten af at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden mener, at han burde have sat hastigheden ned, men ikke mere end det. Politibetjenten havde kørt efter ham i længere tid. Det var koldt med frostgrader. Han havde sommerdæk på. Han kører normalt ikke om aftenen, fordi han ikke ser godt imørke 0g derfor føler sig utryg ved at køre. Isvinget i Studiestræde var der dog godt oplyst. Han var tidligere samme aften på Frederiksberg skredet ud. Han erkender at have været tæt på en varevogn; men ikke politi - bilen. Ordene "tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden? , som han brug- te ved tilståelsen; var ikke hans egne ord. Den omhandlede varevogn havde holdt for rødt og var startet for grønt, da han kom op bag ved den. Han var ca. tre meter fra den;, idet han skred sidelæns. Han rettede så op 0g gav gas og fik derved bilens bagende på plads. Der var ingen høje lyde i forbindelse med hans kørsel. Han er ansat som eksportchauffør 0g vil derfor miste sit job, hvis han mister kørekortet. Landsrettens begrundelse og resultat Af 'bemærkningerne til færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 1 (FT 1974-75,2. saml , tillæg A, sp. 1995) fremgår blandt andet: "Med udtrykket "under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikker - heden? sigtes der for det første til tilfælde, hvor grundlæggende 0g sikker - hedsmæssigt betydningsfulde færdselsregler er tilsidesat. Tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden vil endvidere kunne foreligge; hvor kørslen selv om der ikke er tale om overtrædelse af fundamentale færdsels - regler må karakteriseres som hensynsløs, hasarderet eller chancepræget. 99 Som tiltalen er formuleret i forhold 1, finder landsretten; at beskrivelsen af gerningsindhol- det ikke angår en kørsel; der indebærer overtrædelse af fundamentale færdselsregler eller som må karakteriseres som hensynsløs, hasarderet eller chancepræget, og dermed ikke en kørsel omfattet af færdselslovens 8 125, stk. 1, nr. 1 <anonym>Tiltalte</anonym> frifindes heref - ter for anklagemyndighedens påstand om førerretsfrakendelse. Efter de samstemmende påstande nedsættes bødestraffen til 1.000 kr. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres , således at <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en bøde på 1.000 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 6 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

224

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, og § 41, stk. 1 samt færdselslovens § 118, jf. § 38, stk. 1

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-18699/2012-KBH

Bødesag

1. instans

260/22

Færdsel;

Nej

0108-81010-00348-11

Københavns Byret Adv. Be-G 0108-81010-00348-11 Udskrift af dombogen DO M afsagt den 11. oktober 2012 i sag SS 4-18699/2012 Anklagemyndigheden mod Sagens baggrund 0g parternes påstande Anklageskrift er modtaget den 9.juli 2012 er tiltalt for overtrædelse af 1 . færdselslovens { 118 jf 8 3 stk L.og 8 4L stk 1 ved den 17. december 2011 kl. ca. 04.10 at have ført personbil ad Studiestræde i København under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare her- for, idet han i vådt føre undlod at afpasse kørehastigheden efter forholdene og udvise agtpågivenhed, hvorved han i vejkurven ud for nr. 69 mistede her - redømmet over køretøjet; som herefter ved udskridning var tæt på at støde sammen med flere parkerede biler, ligesom føreren af en i modsat retning kørende patruljevogn måtte bremse for at undgå påkørsel. 2 færdselslovens $ 118 jf 8 38 stk L ved samme tid og sted som i forhold 1 at have betjent køretøjet således, at det afgav unødig støj og unødigt udviklede røg eller gasarter. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. I,jf. $ 126, stk. 1, nr. IO,jf. $ 128, stk. 1, frakendes førerretten ubetinget. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Forklaringer. Tiltalte har forklaret, at han kom kørende ad Studiestræde fra bag ved Pa­ ladsbiografen. Han var alene i bilen og skulle hente nogle kammerater hjem fra byen. Det var frostglat, og han skred ud. Han var ved at påkøre en bil. Han kom kørende med ca. 40-45 km/t i svinget. Han gassede op for at gen­ vinde kontrollen med bilen, som han har lært til køreundervisning. Patrulje­ bilen kom bagfra. Han var ikke ved at køre ind i den. Han kunne godt erken­ de, at han med sin kørsel havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssik­ kerheden ved at have kørt for hurtigt efter forholdene. Personlige oplysninger. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han vil miste sit job, hvis han mister kørekortet. Tiltalte er tidligere straffet ved bødevedtagelse af 10. juni 2009 fra Københavns Politi med bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens§ 4, stk. 1. Pålagt kør­ selsforbud indtil den 28. august 2009. ved Københavns Byrets dom af 27. januar 2011 med bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens§ 42, stk. 1, nr. 1. Førerretsfra­ kendelse i 6 måneder fra 10. februar 2011 indtil 9. august 2011. ved Københavns Byrets dom af 16. marts 2012 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af færdselslovens § 117 A, stk. 2, nr. 1. Straffen gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Idømt tillægsbøde på 1.500 kr. Prøvetid 2 år. Rettens begrundelse og afgørelse. forhold 1 og 2 Ved tiltaltes uforbeholdne tilståelse, der stemmer med de i øvrigt forelig­ gende oplysninger, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen, der er fastsat som en tillægsstraf til den ved dom af 16. marts 2012 idømte straf, fastsættes således, at der pålægges tiltalte yderligere en bøde på 2.000 kr.,jf. færdselslovens§ 118, stk. 1, nr. 1, jf.§ 3, stk. 1, § 38, stk. 1, og § 41, stk. 1, jf. straffelovens § 89. Forvandlingsstraffen for bøden er fastsat nedenfor. Tiltalte har med sin kørsel tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerhe­ den, hvilket isoleret set ville have medført en betinget frakendelse af fører­ retten. Da han imidlertid tidligere er frakendt førerretten ubetinget ved dom af 27. januar 2011, tages påstanden om ubetinget frakendelse af førerretten Side 2/3 til følge; jf. færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 1,jf. $ 126, stk. 1, nr. IO,jf. $ 128, stk. 1, med en frakendelsesperiode på 1 år, der regnes fra endelig dom. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med en bøde på 2.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; frakendes tiltalte for et tidsrum af 1 år fra endelig dom at regne. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Københavns Byret Adv. Be-G 0108-81010-00348-11 Udskrift af dombogen DO M afsagt den 11. oktober 2012 i sag SS 4-18699/2012 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund 0g parternes påstande Anklageskrift er modtaget den 9.juli 2012 <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 . færdselslovens { 118 jf 8 3 stk L.og 8 4L stk 1 ved den 17. december 2011 kl. ca. 04.10 at have ført personbil <anonym>Reg.nr.</anonym> ad Studiestræde i København under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare her- for, idet han i vådt føre undlod at afpasse kørehastigheden efter forholdene og udvise agtpågivenhed, hvorved han i vejkurven ud for nr. 69 mistede her - redømmet over køretøjet; som herefter ved udskridning var tæt på at støde sammen med flere parkerede biler, ligesom føreren af en i modsat retning kørende patruljevogn måtte bremse for at undgå påkørsel. 2 færdselslovens $ 118 jf 8 38 stk L ved samme tid og sted som i forhold 1 at have betjent køretøjet således, at det afgav unødig støj og unødigt udviklede røg eller gasarter. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. I,jf. $ 126, stk. 1, nr. IO,jf. $ 128, stk. 1, frakendes førerretten ubetinget. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Forklaringer. Tiltalte har forklaret, at han kom kørende ad Studiestræde fra bag ved Pa­ ladsbiografen. Han var alene i bilen og skulle hente nogle kammerater hjem fra byen. Det var frostglat, og han skred ud. Han var ved at påkøre en bil. Han kom kørende med ca. 40-45 km/t i svinget. Han gassede op for at gen­ vinde kontrollen med bilen, som han har lært til køreundervisning. Patrulje­ bilen kom bagfra. Han var ikke ved at køre ind i den. Han kunne godt erken­ de, at han med sin kørsel havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssik­ kerheden ved at have kørt for hurtigt efter forholdene. Personlige oplysninger. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han vil miste sit job, hvis han mister kørekortet. Tiltalte er tidligere straffet ved bødevedtagelse af 10. juni 2009 fra Københavns Politi med bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens§ 4, stk. 1. Pålagt kør­ selsforbud indtil den 28. august 2009. ved Københavns Byrets dom af 27. januar 2011 med bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens§ 42, stk. 1, nr. 1. Førerretsfra­ kendelse i 6 måneder fra 10. februar 2011 indtil 9. august 2011. ved Københavns Byrets dom af 16. marts 2012 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af færdselslovens § 117 A, stk. 2, nr. 1. Straffen gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Idømt tillægsbøde på 1.500 kr. Prøvetid 2 år. Rettens begrundelse og afgørelse. forhold 1 og 2 Ved tiltaltes uforbeholdne tilståelse, der stemmer med de i øvrigt forelig­ gende oplysninger, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen, der er fastsat som en tillægsstraf til den ved dom af 16. marts 2012 idømte straf, fastsættes således, at der pålægges tiltalte yderligere en bøde på 2.000 kr.,jf. færdselslovens§ 118, stk. 1, nr. 1, jf.§ 3, stk. 1, § 38, stk. 1, og § 41, stk. 1, jf. straffelovens § 89. Forvandlingsstraffen for bøden er fastsat nedenfor. Tiltalte har med sin kørsel tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerhe­ den, hvilket isoleret set ville have medført en betinget frakendelse af fører­ retten. Da han imidlertid tidligere er frakendt førerretten ubetinget ved dom af 27. januar 2011, tages påstanden om ubetinget frakendelse af førerretten Side 2/3 til følge; jf. færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 1,jf. $ 126, stk. 1, nr. IO,jf. $ 128, stk. 1, med en frakendelsesperiode på 1 år, der regnes fra endelig dom. Thi kendes for ret: Tiltalte <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en bøde på 2.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; frakendes tiltalte for et tidsrum af 1 år fra endelig dom at regne. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

225

Byrettens afgørelse stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-534/2018-VLR

Visse kæresager

2. instans

265/22

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsrets 9. afdeling holdt den 29. januar 2019 kl. 9.30 møde på tingstedet i Vi- borg. Som dommere fungerede landsdommerne Dorte Jensen; Karen Foldager 0g Anders Bose - rup Lauridsen (kst.) VL B 053418 mod Rosborg Gymnasium og HF Fremlagte bilag: kæreskrift af 26. november 2018 med bilag fra advokat Karina Dolmer Hansen fremsendelsesbrev af 28.november 2018 fra Retten i Kolding udskrift af retsbogen for Retten i Kolding (sag nr. BS 9-1569/2015) kæresvarskrift af 30. november 2018 (betegnet omkostningsredegørelse til Ve- stre Landsret) fra advokat Martin Beck sendt til Vestre Landsret 0g modtaget her den 3. december 2018 kærereplik af 6. december 2018 fra advokat Karina Dolmer Hansen mail af 11.januar 2019 fra advokat Karina Dolmer Hansen (forespørgsel om; hvornår der kan forventes en afgørelse i sagen). Ved afgørelse af 14. november 2018 har Retten i Kolding bl.a bestemt; at skal betale 97.707 kr. i sagsomkostninger til Rosborg Gymnasium og HF. Det fremgår, at beløbet fordeler sig således: 15.207 kr. i retsafgift og 82.500 kr. til advo- katudgifter eksklusive moms. Afgørelsen er kæret af med påstand om, at Retten i Koldings om- kostningsafgørelse af 14.november 2018 i sagen BS-9-1569/2015 ændres, således at Ros - borg Gymnasium og HF til skal betale sagsomkostninger med 150.000 kI., subsidiært et mindre beløb. Mere subsidiært har ned- lagt påstand om, at til Rosborg Gymnasium og HF skal betale et beløb mindre end 97.707 kr. i sagsomkostninger. Rosborg Gymnasium har i dokumentet betegnet omkostningsredegørelse nedlagt følgende påstand: "Rosborg Gymnasium og HF tillægges i forbindelse med ovennævnte retssag af- sluttet ved forligsaftalen af 6. november 2018 maksimale omkostninger, minimum svaren - de til det af Byretten fastsatte omkostningsbeløb; kr. 197.500, som inkluderer udgifterne til udarbejdelse af ekstrakt samt tillægges yderligere andel af udgifterne afholdt til retsafgift 0g Rosborgs afholdte andel af skønsomkostningerne jf. byrettens afgørelse herom; ligesom Rosborg bør tillægges godtgørelse for alle øvrige afholdte omkostninger forårsaget af den indtrufne vandskade, jf. neden for. 9 Rosborg Gymnasium og HF har ikke kæret afgørelsen i relation til der var sagsøgt i byretten. I relation til har Rosborg Gymnasium og HF ikke indgivet kæreskrift inden for kærefristen. Landsretten forstår der - for bemærkningerne i dokumentet betegnet omkostningsredegørelse således, at Rosborg Gymnasium og HF nedlægger påstand om stadfæstelse over for den påstand, som har nedlagt. Landsretten afsagde Kendelse: Efter de oplysninger, der er forelagt landsretten; tiltræder landsretten; at det har været nød- vendigt for Rosborg Gymnasium og HF at anlægge sagen for at opnå forligsbeløbet. Heref - ter 0g efter en samlet vurdering af de påstande, der har været nedlagt over for sammenholdt med indholdet af forliget, tiltræder landsretten, at skal betale sagsomkostninger til Rosborg Gymnasium og HF. Af de grunde, der er anført i byrettens beslutning tiltræder landsretten; at skal betale det anførte omkostningsbeløb. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse. Efter kæresagens udfald skal 1 sagsomkostninger for landsretten til Rosborg Gymnasium og HF betale 2.000 kr. til advokatomkostninger eksklusive moms. Ihi_bestemmes: Byrettens afgørelse stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal inden 14 dage betale 2.000 kr. til Rosborg Gymnasium og HF. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. Sagen sluttet.

Vestre Landsrets 9. afdeling holdt den 29. januar 2019 kl. 9.30 møde på tingstedet i Vi- borg. Som dommere fungerede landsdommerne Dorte Jensen; Karen Foldager 0g Anders Bose - rup Lauridsen (kst.) VL B 053418 <anonym>Part A AIS</anonym> mod Rosborg Gymnasium og HF Fremlagte bilag: kæreskrift af 26. november 2018 med bilag fra advokat Karina Dolmer Hansen fremsendelsesbrev af 28.november 2018 fra Retten i Kolding udskrift af retsbogen for Retten i Kolding (sag nr. BS 9-1569/2015) kæresvarskrift af 30. november 2018 (betegnet omkostningsredegørelse til Ve- stre Landsret) fra advokat Martin Beck sendt til Vestre Landsret 0g modtaget her den 3. december 2018 kærereplik af 6. december 2018 fra advokat Karina Dolmer Hansen mail af 11.januar 2019 fra advokat Karina Dolmer Hansen (forespørgsel om; hvornår der kan forventes en afgørelse i sagen). Ved afgørelse af 14. november 2018 har Retten i Kolding bl.a bestemt; at <anonym>Part A A/S</anonym> skal betale 97.707 kr. i sagsomkostninger til Rosborg Gymnasium og HF. Det fremgår, at beløbet fordeler sig således: 15.207 kr. i retsafgift og 82.500 kr. til advo- katudgifter eksklusive moms. Afgørelsen er kæret af <anonym>Part A A/S</anonym> med påstand om, at Retten i Koldings om- kostningsafgørelse af 14.november 2018 i sagen BS-9-1569/2015 ændres, således at Ros - borg Gymnasium og HF til <anonym>Part A AIS</anonym> skal betale sagsomkostninger med 150.000 kI., subsidiært et mindre beløb. Mere subsidiært har <anonym>Part A AIS</anonym> ned- lagt påstand om, at <anonym>Part A A/S</anonym> til Rosborg Gymnasium og HF skal betale et beløb mindre end 97.707 kr. i sagsomkostninger. Rosborg Gymnasium har i dokumentet betegnet omkostningsredegørelse nedlagt følgende påstand: "Rosborg Gymnasium og HF tillægges i forbindelse med ovennævnte retssag af- sluttet ved forligsaftalen af 6. november 2018 maksimale omkostninger, minimum svaren - de til det af Byretten fastsatte omkostningsbeløb; kr. 197.500, som inkluderer udgifterne til udarbejdelse af ekstrakt samt tillægges yderligere andel af udgifterne afholdt til retsafgift 0g Rosborgs afholdte andel af skønsomkostningerne jf. byrettens afgørelse herom; ligesom Rosborg bør tillægges godtgørelse for alle øvrige afholdte omkostninger forårsaget af den indtrufne vandskade, jf. neden for. 9 Rosborg Gymnasium og HF har ikke kæret afgørelsen i relation til <anonym>Part B A/S</anonym> der var sagsøgt i byretten. I relation til <anonym>Part A A/S</anonym> har Rosborg Gymnasium og HF ikke indgivet kæreskrift inden for kærefristen. Landsretten forstår der - for bemærkningerne i dokumentet betegnet omkostningsredegørelse således, at Rosborg Gymnasium og HF nedlægger påstand om stadfæstelse over for den påstand, som <anonym>Part A AIS</anonym> har nedlagt. Landsretten afsagde Kendelse: Efter de oplysninger, der er forelagt landsretten; tiltræder landsretten; at det har været nød- vendigt for Rosborg Gymnasium og HF at anlægge sagen for at opnå forligsbeløbet. Heref - ter 0g efter en samlet vurdering af de påstande, der har været nedlagt over for <anonym>Part A A/S</anonym> sammenholdt med indholdet af forliget, tiltræder landsretten, at <anonym>Part A A/S</anonym> skal betale sagsomkostninger til Rosborg Gymnasium og HF. Af de grunde, der er anført i byrettens beslutning tiltræder landsretten; at <anonym>Part A AIS</anonym> skal betale det anførte omkostningsbeløb. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse. Efter kæresagens udfald skal <anonym>Part A A/S</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten til Rosborg Gymnasium og HF betale 2.000 kr. til advokatomkostninger eksklusive moms. Ihi_bestemmes: Byrettens afgørelse stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Part A AIS</anonym> inden 14 dage betale 2.000 kr. til Rosborg Gymnasium og HF. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. Sagen sluttet.

226

Sag om sagsomkostninger efter forlig

Appelleret

Civilsag

Retten i Kolding

BS-1569/2015-KOL

Almindelig civil sag

1. instans

264/22

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Retten Kolding Den 14. november 2018 kl. 09.00 blev retten sat på dommerens kontor af Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 9-1569/2015: Rosborg Gymnasium og HF Vestre Engvej 61 7100 Vejle (advokat Martin Beck) mod (advokat Karina Dolmer Hansen) 0g 7100 Vejle (advokat Jan Presfeldt) og sag nr. BS 9-1829/2015: (advokat Karina Dolmer Hansen) mod Krondal Murerforretning ApS under konkurs clo kurator; advokat Jan Bruun Jørgensen Jernbanegade 6000 Kolding (advokat Christian Anker Hansen) 0g 7100 Vejle (advokat Jan Presfeldt) Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: mail af 8. november 2018 fra advokat Karina Dolmer Hansen mail af 8. november 2018 fra advokat Martin Beck mail af 8. november 2018 fra advokat Jan Presfeldt Retten tilbagebetaler 1/3 af berammelsesafgiften i BS 1569/2015 i overensstemmelse med retsafgiftslovens $ 2, stk. 6. Retten tilbagebetaler således 10.460 kr. Retten tilbagebetaler 1/3 af berammelsesafgiften i BS 1829/2015 i overensstemmelse med retsafgiftslovens 8 2, stk. 6. Retten tilbagebetaler således 12.903 kr. Parterne har indgået forlig om omkostningsspørgsmålet i adcitationssagen og i det indbyrdes forhold mellem de sagsøgte i hovedsagen. Om sagens omkostninger i hovedsagen bemærkes; at Rosborg Gymnasium 0g HF ved forliget har opnået i alt 1.888.000 kr. svarende til omkring 73 % af det krævede beløb på 2.602.610 kr. Forligsbeløbet er fordelt således, at skal betale 635.000 kr. svarende til omkring 24 % 0g skal betale 1.253.000 kr. svarende til omkring 48 % af det krævede beløb. Det må anses for at have været nødvendigt for Rosborg Gymnasium og HF at føre proces mod begge sagsøgte for at opnå forligsbeløbet, og forliget indebærer; at ansvarsgrundlag 0g årsagssammenhæng er fastslået i forhold til begge sagsøgte. Retten finder derfor; at begge de sagsøgte skal betale delvise sagsomkostninger til Rosborg Gymnasium og HF , jf. retsplejelovens $ 313, stk. 1. Retten finder herefter, at sagsomkostningerne skal fordeles således: De sagsøgte skal betale omkostningerne til syn og skøn således, at bærer 1/3 og bærer 2/3. Ifølge retsbog af 3. oktober 2017 og skønserklæringerne er omkostningerne sil skønsmanden fordelt således, at hver af hovedsagens parter for erklæringen af 11. august 2017 har betalt 9.428,60 kr. eksklusiv moms; for erklæringen af 14. december 2017 har betalt 3.700 kr. eksklusiv moms 0g 4.175 kr. eksklusiv moms og for erklæringen af 2. februar 2018 har betalt 3.225 kr. eksklusiv moms. Af de samlede omkostninger på 39.385,80 kr., skal skal betale 9.428,60 kr. De sagsøgte skal betale den del af udgiften til retsafgift, som kan henføres til det vundne beløb på i alt 1.888.000 kr. Den samlede retsafgift heraf udgør 45.620 kr., hvoraf skal betale 1/3 eller 15.207 kr. 0g skal betale 2/3 eller 30.413 kr. Om advokatomkostninger bemærkes; at forberedelsen af sagen har været omfattende og langvarig, at der har været afholdt syn 0g skøn; at forlig blev indgået omkring 1 uge før hovedforhandlingen; at der er udarbejdet en ekstrakt på 748 sider; og at retten havde afsat 4 retsdage til hovedforhandlingen. Beløbene til dækning af advokatbistand fastsættes på denne baggrund således at de svarer til fuldt proceduresalær af de vundne beløb, 0g således at beløbene svarer til maksimumsbeløbet i intervallet i de vejledende satset for udgifter til advokatbistand i proceduresager. Beløbene dækker udgifterne ved udarbejdelse af ekstrakt. Til dækning af udgiften til advokat eksklusiv moms skal betale 82.500 kr. og skal betale 115.000 kr. Retten besluttede herefter, at inden 14 dage skal betale 97.707 kr. 0g inden samme frist skal betale 154.841,60 kr. i sagsomkostninger til Rosborg Gymnasium og HF. Omkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens $ 8a. Sagen sluttet. Retten hævet.

Retten Kolding Den 14. november 2018 kl. 09.00 blev retten sat på dommerens kontor af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 9-1569/2015: Rosborg Gymnasium og HF Vestre Engvej 61 7100 Vejle (advokat Martin Beck) mod <anonym>Part A A/S</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> (advokat Karina Dolmer Hansen) 0g <anonym>Part B AS</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 7100 Vejle (advokat Jan Presfeldt) og sag nr. BS 9-1829/2015: <anonym>Part A A/S</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> (advokat Karina Dolmer Hansen) mod Krondal Murerforretning ApS under konkurs clo kurator; advokat Jan Bruun Jørgensen Jernbanegade 6000 Kolding (advokat Christian Anker Hansen) 0g <anonym>Part B AS</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 7100 Vejle (advokat Jan Presfeldt) Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: mail af 8. november 2018 fra advokat Karina Dolmer Hansen mail af 8. november 2018 fra advokat Martin Beck mail af 8. november 2018 fra advokat Jan Presfeldt Retten tilbagebetaler 1/3 af berammelsesafgiften i BS 1569/2015 i overensstemmelse med retsafgiftslovens $ 2, stk. 6. Retten tilbagebetaler således 10.460 kr. Retten tilbagebetaler 1/3 af berammelsesafgiften i BS 1829/2015 i overensstemmelse med retsafgiftslovens 8 2, stk. 6. Retten tilbagebetaler således 12.903 kr. Parterne har indgået forlig om omkostningsspørgsmålet i adcitationssagen og i det indbyrdes forhold mellem de sagsøgte i hovedsagen. Om sagens omkostninger i hovedsagen bemærkes; at Rosborg Gymnasium 0g HF ved forliget har opnået i alt 1.888.000 kr. svarende til omkring 73 % af det krævede beløb på 2.602.610 kr. Forligsbeløbet er fordelt således, at <anonym>Part A A/S</anonym> skal betale 635.000 kr. svarende til omkring 24 % 0g <anonym>Part B AS</anonym> skal betale 1.253.000 kr. svarende til omkring 48 % af det krævede beløb. Det må anses for at have været nødvendigt for Rosborg Gymnasium og HF at føre proces mod begge sagsøgte for at opnå forligsbeløbet, og forliget indebærer; at ansvarsgrundlag 0g årsagssammenhæng er fastslået i forhold til begge sagsøgte. Retten finder derfor; at begge de sagsøgte skal betale delvise sagsomkostninger til Rosborg Gymnasium og HF , jf. retsplejelovens $ 313, stk. 1. Retten finder herefter, at sagsomkostningerne skal fordeles således: De sagsøgte skal betale omkostningerne til syn og skøn således, at <anonym>Part A A/S</anonym> bærer 1/3 og <anonym>Part B AS</anonym> bærer 2/3. Ifølge retsbog af 3. oktober 2017 og skønserklæringerne er omkostningerne sil skønsmanden fordelt således, at hver af hovedsagens parter for erklæringen af 11. august 2017 har betalt 9.428,60 kr. eksklusiv moms; for erklæringen af 14. december 2017 har <anonym>Part A AS</anonym> betalt 3.700 kr. eksklusiv moms 0g <anonym>Part B AS</anonym> 4.175 kr. eksklusiv moms og for erklæringen af 2. februar 2018 har <anonym>Part B AS</anonym> betalt 3.225 kr. eksklusiv moms. Af de samlede omkostninger på 39.385,80 kr., skal <anonym>Part A AIS</anonym> herefter ikke afholde yderligere, mens <anonym>Part B A/S</anonym> skal betale 9.428,60 kr. De sagsøgte skal betale den del af udgiften til retsafgift, som kan henføres til det vundne beløb på i alt 1.888.000 kr. Den samlede retsafgift heraf udgør 45.620 kr., hvoraf <anonym>Part A AIS</anonym> skal betale 1/3 eller 15.207 kr. 0g <anonym>Part B AS</anonym> skal betale 2/3 eller 30.413 kr. Om advokatomkostninger bemærkes; at forberedelsen af sagen har været omfattende og langvarig, at der har været afholdt syn 0g skøn; at forlig blev indgået omkring 1 uge før hovedforhandlingen; at der er udarbejdet en ekstrakt på 748 sider; og at retten havde afsat 4 retsdage til hovedforhandlingen. Beløbene til dækning af advokatbistand fastsættes på denne baggrund således at de svarer til fuldt proceduresalær af de vundne beløb, 0g således at beløbene svarer til maksimumsbeløbet i intervallet i de vejledende satset for udgifter til advokatbistand i proceduresager. Beløbene dækker udgifterne ved udarbejdelse af ekstrakt. Til dækning af udgiften til advokat eksklusiv moms skal <anonym>Part A A/S</anonym> betale 82.500 kr. og <anonym>Part B AS</anonym> skal betale 115.000 kr. Retten besluttede herefter, at <anonym>Part A A/S</anonym> inden 14 dage skal betale 97.707 kr. 0g <anonym>Part B AS</anonym> inden samme frist skal betale 154.841,60 kr. i sagsomkostninger til Rosborg Gymnasium og HF. Omkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens $ 8a. Sagen sluttet. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

227

Tiltale for husfredskrænkelse efter straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, overtrædelse af straffelovens § 264a og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og § 264a, jf. § 23

Appelleret

Straffesag

Retten i Lyngby

SS-4763/2017-LYN

Bødesag

1. instans

267/22

Personlig frihed, fred og ære;

Nej

0900-74221-00028-16

Retten Lyngby DO M afsagt den 9. marts 2018 Rettens nr. 1-4763/2017 Politiets nr. 0900-74221-00028-16 Anklagemyndigheden mod 2100 København Ø Navne- og adressebeskyttelse Navne- og adressebeskyttelse 2900 Hellerup 0g Anklageskrift er modtaget den 27. oktober 2017. 0g er tiltalt for 1_ husfredskrænkelse efter straffelovens straffelovens 264 stk Lnr.1 og nr.2 ved den 24. oktober 2014 ca. kl. 11.00 på 1 1 forening 0g efter forudgående aftale uberettiget at have skaffet sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted, idet de alle fire som led i deres journalistiske arbejde for produktionsvirksomheden i forbindelse med optagelser til uden at banke på, men efter én gang at have råbt "hallo" , gik ind ad en ulåst dør på bagsiden af restauranten; som endnu ikke var i drift, og her tog uanmeldt kontakt til med henblik på at lave et konfrontatorisk interview 0g efterfølgende uberettiget at have undladt at forlade fremmed grund efter at være blevet opfordret dertil, idet straks afviste at deltage i et interview 0g gentagende gange bad dem om at forlade stedet, hvilken opfordring de ikke straks efterkom 2 overtrædelse af straffelovens 2642 ved på samme tid og sted som i forhold 1 i forening 0g efter forudgående aftale, på et ikke frit tilgængeligt sted, at have fotograferet flere personer, herunder idet de under hele forløbet beskrevet i forhold 1 filmede og efter, at havde lukket døren; fortsatte med at filme ind igennem et vindue. 3 medvirken til overtrædelse af straffelovens 264 stk. 1 nr. log nr.2 0g 8 264a jf. 8 23, ved som ansvarshavende redaktionschef hos ved tilskyndelse; råd eller dåd at have medvirket til at journalist samt lydmand overtrådte straffelovens 8 8 264, stk. 1, nr. 1 0g nr. 2, 0g 8 264a som nævnt i forhold 1 og 2, idet han var med til at planlægge besøget på og kort forinden telefoniske godkendte; at de fire gik ind på adressen. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. De tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger har forklaret, at han i 2014 arbejdede som freelance. Da de gik ind, var han bag var bagved tiltalte. De bakkede alle baglæns på vej ud og i samme rækkefølge. Han mente, at det var ham; der havde filmet gennem ruden; men han var ik- ke sikker. Der blev skubbet på kameraet, 0g tiltalte gik ind i et køleskab. Si- tuationen kunne opfattes kaotisk. Han kender redaktionen 0g Hans indtryk er, at alt er i orden med De opfører sig generelt pænt. havde tidligere i en anden sag afvist menneskejagt. og har været med i produktionen af alle Han er uddannet fotograf. De skulle ud og tale med Til- talte skulle filme medtiltalte og den anden fotograf tog sig af en anden del. Han nåede ikke at stille sig op til et interview førend, de blev bedt om at forlade stedet. Han gik forrest på vej ud af døren. Han kunne ikke huske, om det var ham; der filmede ind gennem ruden. Han læser ikke materialet forinden; men hører noget om programmet undervejs. Han kon- centrerede sig om billederne. Han har erfaring med at arbejde sammen med medtiltalte Hans fokus er billeder, men han lytter også. har forklaret; at han i 2014 var ansat som tilrettelægger hos Da de ankom; kunne de se 3 personer; hvoraf den ene var De var gået ind af en dør, men de havde ikke set andre benytte døren. Han fungerede som lydmand. De kom ind, og tiltalte gik bag kameramanden. De forlod stedet, da de blev bedt om det. Han blev som lydmand skubbet baglæns. Det var mere omtumlet end den slags plejer at være_ kan have bedt dem om at gå flere gange. De hav- de fået et tip om, at De ville 0g- så undersøge andre virksomheder registreret på adressen. De ville ikke være gået ind, hvis det var hans privatadresse. De vidste, at restauranten ikke var i drift. Han kendte en af de andre 3 personer, som var som han kendte fra en af de andre selskaber, og han havde i andet materiale set et fo- to af De benyttede bagdøren; da der ikke var en hovedadgang, der kunne benyttes. Der var postkasser i nærheden af døren. Han var med kabel forbundet med medtiltalte De gik med det samme. siden 2004 og var i 2014 ansat på Han er vært på programmet og der- med mindre inde over programmet, som det er tilfældet med tilrettelægger og produktionschefen. Han bliver briefet af de andre om sagen. Han er ud- dannet journalist. Han har været ved 2 gange. De vidste; at skulle mødes med en håndværker, men kørte igen; da de kontaktede ham. Den anden gang tog de ud til restauranten og ringede hjem. De fik afklaret de juridiske ting, inden de gik ind. De forsøgte ikke an- den kontakt til herunder på telefon forinden. Han bankede ikke på, men råbte "hallo" . De benyttede den aktuelle dør, som andre benyttede; 0g fordøren var ikke i brug. Han mødte søn, der viste tiltalte videre. Det foregik, som det fremgår af programmet. Med det samme bevæ - gede de sig ud. De var flere 2 med kamera og 1 med lyd de bakkede ud og gik ud, da de blev bedt om det. Kameramanden skulle dokumentere det der forgik og bakkede derfor ud. Kameramanden stødte ind i et køleskab, 0g stillede en hånd op foran kameraet. De havde en dialog på vej ud. Der skete ikke noget på vejen ud, og derfor er det klippet fra. lukkede døren; så tiltalte ikke kunne komme ud og startede en di- alog med tiltalte; så han ville gerne tale med tiltalte. ville gerne styre spørgsmålene. Overraskelsen var ikke en del af formålet. De holdt sig indenfor spørgerammen. De havde tændt kamera for at kunne do- kumentere, hvad der foregik. De vidste, at var indenfor. De kontaktede som kontaktende en jurist; inden de be - sluttede at gå ind. havde tilkendegivet, at han gerne ville deltage. De kunne ikke blive enig om præmisserne. Det udviklede sig til, at ikke ville deltage. Han var ikke 50 gange blevet bedt om at gå ~ det ville tage 1 minut og 40 sekunder at sige. Dokumentationen var vigtig og relevant at bringe. som redaktionschef og var ansvarlig for De starte- de op ca. 5 måneder, før udsendelsen blev sendt. Programmerne overlapper hinanden. var tilrettelæggere på programmet. Udsendelsen omhandlede systemet; der let kunne benyttes til kriminalitet, 0g som de ville afdække. De skulle vise; hvordan systemet rent praktisk blev benyttet til kriminalitet. De fandt frem til som generelt gik under radaren. Stråmændene var mindre interessante. Det ville også være relevant undersøgende journalistik; hvis det alene var om forklaring til programmet. Programmet ville ikke have samme pædago- giske effekt, hvis det ikke blev vist; hvordan det foregik i virkeligheden. havde folkeregisteradresse på Langeland, hvor han ikke bo- ede. De ville gerne opsøge ham på offentlig vej, da de er på mest sikker juri- disk grund her. De havde efterfølgende en korrespondance i flere måneder med havde sagt, at han ville stille op til interview. Foreholdt bilag bekræftede han en længere e-mail korrespon - dance med Til den 24. oktober forklarede han, at de vid- ste, at han generelt var på adressen. De medtiltalte tog ud på adresse for at få en interview med da det var sidste chance i forhold til deadline; der i princippet allerede var overskredet. Han vidste, at de medtil- talte var på vej derud, og de talte sammen i telefon. Tiltalte ringede og råd- førte sig med jurist. De havde taget diskussion; om de skulle vente i flere dage, eller om de skulle gå ind. Han var bekendt med, at de ville gå ind, som de gjorde under udsendelsen og med tændt kamera. De kunne ikke denne gang vente i flere dage. De havde forsøgt på alle mulig måder at imø- dekomme krav. De fik undervejs oplysninger fra foruret- tede fra Langeland vedrørende et nyt selskab, 0g det gav anledning til nye spørgsmål til De ville ikke være bundet af kun at ville stille bestemte spørgsmål, som krævede. De oplyste om spørgerammen til havde skrevet, at han godt ville medvirke til et interview, men var ikke villig til at aftale en bestemt dato. De har erfaring med at opnå at få et interview ved at dukke op på adressen; som de gjorde her. De skal efter de presseetiske regler give mulighed for at udtale sig. De ville helst have haft en intervi - ew end det forgæves forsøg herpå. De afvejede i forhold til den samfunds - mæssige interesse. De bakkede ud, 0g skubbede på, da han ikke syntes, at det gik hurtigt nok. Der blev ikke sagt noget af relevans her. Han har set råmaterialet; og de gik ud med det samme. Råmaterialet ek- sisterer ikke længere. Adspurgt af forsvareren forklarede han; at han har la- vet ca. 80 og har vundet priser. Efter de presseetis - ke reglerne skal de give lejlighed til at udtale sig 0g havde skrevet; at han gerne ville give sin forklaring. De hav- de uafklarede spørgsmål. De ville på seernes vegne gerne stille spørgsmåle - ne til blev ikke sløret; da de omtalte ham med navn. En ansat blev sløret; da han ikke var væsentlig for udsen - delsen. Til forbudssagen forklarede han, at de havde indkaldt stråmænd, 0g de valgte under sagen at trække sagen. var forinden blevet vejledt af dommeren om selvinkrimminering. Der blev ikke nedlagt forbud. Pressenævnet behandlede sagen. I del 2 af udsendelsen forsøgte de at føre sporene baglæns og havde interview med ministeren. Udsendelserne med- førte regelændringer bL.a. således, at man ikke blot kan indsættes som direk - tør uden at få besked herom: En stor del af kravet opgjort i udsendelsen var fra har forklaret, at han havde anmeldt for- holdet. Han kom i kontakt med løbet af sommeren 2014, da han hørte at nogle ringede rundt. Senere på efteråret blev han antastet på en parkeringsplads . Han henvendte sig til produktionsselskabet 0g gav sin e- mailadresse for at finde ud af, hvad det drejede sig om. Han ville gerne stille op til interview, 0g der var en længere korrespondance på e-mail. Han sva- rende på spørgsmålene i e-mails, men det var hans indtryk; at man ikke var interesseret i hans svar. De ville ikke imødekomme hans krav til interviewet herunder de konkrete spørgsmål, men fik kun oplyst meget brede rammer for interviewet. Han vil være forberedt på de spørgsmål, der skulle stilles . Der blev spurgt specifikt til andre personer, men ikke til ham. De ville ikke have svar, men have noget på film. Derfor ville han ikke medvirke. Han stil- lede krav om, at det ikke skulle være ved da han ikke vil- le have filmet en lokalitet;, der ikke var åbnet endnu og i et negativt lys. Re- stauranten var ikke i drift. Han gjorde klar til at skulle holde et møde, da 3 personer ankom med kamera og udstyr. Han fik en mikrofon i hovedet; mens han talte i telefon. Han bad dem om at gå, men det ville de ikke Han skubbede dem baglæns ud af lokalet. Alle insisterede på at ville gå baglæns; så en af dem var ved at falde over et køleskab. gik et skridt til side og endte med at stå sammen med vidnet. Kameraman - den filmede gennem vinduet. Han forsøgte at tage mikrofonen af for at få stoppet situationen. De ville alene stille spørgsmål som en anklage. Han var ikke forberedt på, at de ville møde op. Han kunne ikke forstå, at det ikke ville gå, da han bad dem om det. Alle bakkede ud for at få maksimal tv-tid. Det gik ien glidende gang på vej ud. Han bad dem flere gange om at gå. Han følte sig provokeret og kom til at svare på spørgsmålene, men det var ikke fordi, han ville deltage i et intervi- ew. Han har alene haft e-mail korrespondance med Bagdøren var den eneste adgang til restauranten, og ved en fejl var døren ikke låst. Han klagede til Pressenævnet samtidig med en forbudssag. De fik ændret dele af programmet. De hævede forbudssagen. Han er bekendt med, at Pres - senævnet ikke udtalte kritik. Han havde ikke modtaget medietræning, men havde 30 års erfaring med at blive svinet til. Foreholdt politirapport, bilag 3,1 side 3, forklarede han, at han havde forklaret således; men ikke modtaget egentlig medietræning. Hans mødeforbindelse var umiddelbart forinden gået ind af bagdøren. har forklaret, at han er søn af vidnet da journalister kom på u- anmeldt besøg. Han stod i køkkenet og vaskede op. Han så ud af vinduet 0g kunne genkende og forklarede sin far herom. Da han kom tilbage, kom de hurtigt ind af døren og han viste dem vej vide - re. Vidnets far bad dem om at gå det blev sagt flere gange. De gik i en gli- dende bevægelse og var ved at falde. Han har haft forretningsmæssig relati - on til sin far og selskaber. Det hele foregik på under 5 minutter. Hans far holdt hånden på kameraet 0g skubbede dem ud. De meste blev sagt udenfor ved døren. Indenfor blev der ikke sagt så meget. Han havde et møde på restauranten med ankom med flere. Han trådte selv tilbage for ikke at blive filmet. Han kunne ikke se, men høre hvad der foregik. afviste dem flere gange og bad dem gå. Tilfalfe stillede igen de samme spørgsmål. Han mente; at ca. 50 gange bad dem gå. Ved døren var der en anden ordveksling. Han havde flere forretninger med Han vurderede situationen således, at de ikke ville gå selv, men skulle skubbes ud. De tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse På baggrund af forklaringerne 0g videooptagelserne er det bevist; at de tiltal - te 0g uden at banke på, men efter én gang at have råbt "hallo" , gik ind ad en ulåst dør på bagsiden af som endnu ikke var i drift, og her mens de under hele forløbet filmede tog uanmeldt kontakt til med henblik på et interview. Det er endvidere bevist; at forinden havde deltaget i drøftelser, om hvor- vidt de medtiltalte skulle gå ind, og havde tiltrådt; at de gik ind, som det ske - te Retten finder; at de tiltalte dermed har skaffet sig adgang til fremmed hus . Efter en samlet vurdering af den samfundsmæssige interesse i den konkrete sammenholdt med den konkrete måde, hvorved de tiltalte fik adgang til restauranten i eget ærinde med tændt kamera; og mulig- hederne for på anden vis at få afklaret om reelt ville stille op til et interview, finder retten; at de tiltalte uberettiget gik ind i restauran - ten. Af samme grunde kan de tiltaltes rettigheder efter menneskerettigheds - konventionen ikke begrunde en frifindelse. De tiltalte 0g er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 264, stk. 1, nr. 1. er herefter skyldig i overtrædelse af straffelo- vens 8 264, stk. 1, nr. 1,jf. $ 23. Det er ikke bevist; at de tiltalte ikke gik efter, at havde bedt dem herom; hvorfor de tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelo- vens 8 264, stk. 1, nr. 2 De tiltalte har påstået, at forholdet vedrørende overtrædelse af straffelovens 8 264 a er forældet. Overtrædelse af straffelovens 8 264 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvorfor forældelsesfristen er 2 år, jf. straffe- lovens $ 93, stk. 1, nr. 1. Først ved anklageskrift af 20. oktober 2017 og der- med mere end 2 år efter gerningstidspunktet blev de tiltalte gjort bekendt med sagen mod dem vedrørende straffelovens 8 264 a, herunder beskrivel - sen af gerningsindholdet med fotografering. Forholdet er derfor forældet, hvorfor de tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens 8 264 a. Overtrædelsen af straffelovens $ 264, stk. 1, nr. 1 og 2, blev begået den 24. oktober 2014, og der blev rejst tiltale ved anklageskrift af 20. oktober 2017. Sagen blev efter hovedforhandling optaget til dom til afsigelse den 9. marts 2018. Efter oplysningerne i sagen er de tiltalte uden skyld i den lange sags - behandlingstid, 0g sagens karakter kan ikke begrunde en sagsbehandlingstid på mere end 3 år. De tiltale kompenseres for den lange sagsbehandlingstid ved at bødestraffene bortfalder. Thi kendes for ret: Straffene bortfalder. De tiltalte skal betale sagens omkostninger; dog således at de tiltalte hver skal betale egen andel af udgiften til forsvarer.

Retten Lyngby DO M afsagt den 9. marts 2018 Rettens nr. 1-4763/2017 Politiets nr. 0900-74221-00028-16 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 2100 København Ø <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>København K</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr 3</anonym> Navne- og adressebeskyttelse <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>Frederiksberg C</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>CPR nr 4</anonym> Navne- og adressebeskyttelse <anonym>Adresse 4</anonym> 2900 Hellerup 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>CPR nr 5</anonym> <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Frederiksberg C</anonym> Anklageskrift er modtaget den 27. oktober 2017. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> er tiltalt for 1_ <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> husfredskrænkelse efter straffelovens straffelovens 264 stk Lnr.1 og nr.2 ved den 24. oktober 2014 ca. kl. 11.00 på <anonym>Restaurant</anonym> <anonym>Adresse 6</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> 1 forening 0g efter forudgående aftale uberettiget at have skaffet sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted, idet de alle fire som led i deres journalistiske arbejde for produktionsvirksomheden <anonym>Vırksomhed ApS 1</anonym> i forbindelse med optagelser til <anonym>TV program</anonym> uden at banke på, men efter én gang at have råbt "hallo" , gik ind ad en ulåst dør på bagsiden af restauranten; som endnu ikke var i drift, og her tog uanmeldt kontakt til <anonym>Forurettede (F)</anonym> med henblik på at lave et konfrontatorisk interview 0g efterfølgende uberettiget at have undladt at forlade fremmed grund efter at være blevet opfordret dertil, idet <anonym>F</anonym> straks afviste at deltage i et interview 0g gentagende gange bad dem om at forlade stedet, hvilken opfordring de ikke straks efterkom 2 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> overtrædelse af straffelovens 2642 ved på samme tid og sted som i forhold 1 i forening 0g efter forudgående aftale, på et ikke frit tilgængeligt sted, at have fotograferet flere personer, herunder <anonym>F</anonym> idet de under hele forløbet beskrevet i forhold 1 filmede og efter, at <anonym>F</anonym> havde lukket døren; fortsatte med at filme <anonym>F</anonym> ind igennem et vindue. 3 <anonym>Tiltalte 5</anonym> medvirken til overtrædelse af straffelovens 264 stk. 1 nr. log nr.2 0g 8 264a jf. 8 23, ved som ansvarshavende redaktionschef hos <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> ved tilskyndelse; råd eller dåd at have medvirket til at journalist <anonym>Tiltalte 4</anonym> fotograferne <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> samt lydmand <anonym>Tiltalte 3</anonym> overtrådte straffelovens 8 8 264, stk. 1, nr. 1 0g nr. 2, 0g 8 264a som nævnt i forhold 1 og 2, idet han var med til at planlægge besøget på <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>By 1</anonym> og kort forinden telefoniske godkendte; at de fire gik ind på adressen. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. De tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at han i 2014 arbejdede som freelance. Da de gik ind, var han bag <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var bagved tiltalte. De bakkede alle baglæns på vej ud og i samme rækkefølge. Han mente, at det var ham; der havde filmet gennem ruden; men han var ik- ke sikker. Der blev skubbet på kameraet, 0g tiltalte gik ind i et køleskab. Si- tuationen kunne opfattes kaotisk. Han kender redaktionen 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> Hans indtryk er, at alt er i orden med <anonym>programmey</anonym> De opfører sig generelt pænt. <anonym>Tiltalte 4</anonym> havde tidligere i en anden sag afvist menneskejagt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at han i 2014 var ansat hos <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> og har været med i produktionen af alle <anonym>TV programmerne</anonym> Han er uddannet fotograf. De skulle ud og tale med <anonym>F</anonym> Til- talte skulle filme medtiltalte <anonym>Tiltalte 4</anonym> og den anden fotograf tog sig af en anden del. Han nåede ikke at stille sig op til et interview førend, de blev bedt om at forlade stedet. Han gik forrest på vej ud af døren. Han kunne ikke huske, om det var ham; der filmede ind gennem ruden. Han læser ikke materialet forinden; men hører noget om programmet undervejs. Han kon- centrerede sig om billederne. Han har erfaring med at arbejde sammen med medtiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hans fokus er billeder, men han lytter også. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret; at han i 2014 var ansat som tilrettelægger hos <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Da de ankom; kunne de se 3 personer; hvoraf den ene var <anonym>F</anonym> De var gået ind af en dør, men de havde ikke set andre benytte døren. Han fungerede som lydmand. De kom ind, og tiltalte gik bag kameramanden. De forlod stedet, da de blev bedt om det. Han blev som lydmand skubbet baglæns. Det var mere omtumlet end den slags plejer at være_ <anonym>F</anonym> kan have bedt dem om at gå flere gange. De hav- de fået et tip om, at <anonym>F</anonym> var på <anonym>Restauranten</anonym> De ville 0g- så undersøge andre virksomheder registreret på adressen. De ville ikke være gået ind, hvis det var hans privatadresse. De vidste, at restauranten ikke var i drift. Han kendte en af de andre 3 personer, som var <anonym>Vidne 2</anonym> som han kendte fra en af de andre selskaber, og han havde i andet materiale set et fo- to af <anonym>Vidne 2</anonym> De benyttede bagdøren; da der ikke var en hovedadgang, der kunne benyttes. Der var postkasser i nærheden af døren. Han var med kabel forbundet med medtiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> De gik med det samme. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret, at han har været tilknyttet <anonym>programmet</anonym> siden 2004 og var i 2014 ansat på <anonym>K</anonym> Han er vært på programmet og der- med mindre inde over programmet, som det er tilfældet med tilrettelægger og produktionschefen. Han bliver briefet af de andre om sagen. Han er ud- dannet journalist. Han har været ved <anonym>Restauranten</anonym> 2 gange. De vidste; at <anonym>F</anonym> skulle mødes med en håndværker, men kørte igen; da de kontaktede ham. Den anden gang tog de ud til restauranten og ringede hjem. De fik afklaret de juridiske ting, inden de gik ind. De forsøgte ikke an- den kontakt til <anonym>F</anonym> herunder på telefon forinden. Han bankede ikke på, men råbte "hallo" . De benyttede den aktuelle dør, som andre benyttede; 0g fordøren var ikke i brug. Han mødte <anonym>Fs</anonym> søn, der viste tiltalte videre. Det foregik, som det fremgår af programmet. Med det samme bevæ - gede de sig ud. De var flere 2 med kamera og 1 med lyd de bakkede ud og gik ud, da de blev bedt om det. Kameramanden skulle dokumentere det der forgik og bakkede derfor ud. Kameramanden stødte ind i et køleskab, 0g <anonym>F</anonym> stillede en hånd op foran kameraet. De havde en dialog på vej ud. Der skete ikke noget på vejen ud, og derfor er det klippet fra. <anonym>F</anonym> lukkede døren; så tiltalte ikke kunne komme ud og startede en di- alog med tiltalte; så han ville gerne tale med tiltalte. <anonym>F</anonym> ville gerne styre spørgsmålene. Overraskelsen var ikke en del af formålet. De holdt sig indenfor spørgerammen. De havde tændt kamera for at kunne do- kumentere, hvad der foregik. De vidste, at <anonym>F</anonym> var indenfor. De kontaktede <anonym>Tiltalte 5</anonym> som kontaktende en jurist; inden de be - sluttede at gå ind. <anonym>F</anonym> havde tilkendegivet, at han gerne ville deltage. De kunne ikke blive enig om præmisserne. Det udviklede sig til, at <anonym>F</anonym> ikke ville deltage. Han var ikke 50 gange blevet bedt om at gå ~ det ville tage 1 minut og 40 sekunder at sige. Dokumentationen var vigtig og relevant at bringe. <anonym>Tiltalte 5</anonym> har forklaret, at han i 2014 var ansat hos <anonym>pS 1</anonym> som redaktionschef og var ansvarlig for <anonym>programmet</anonym> De starte- de op ca. 5 måneder, før udsendelsen blev sendt. Programmerne overlapper hinanden. <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> var tilrettelæggere på programmet. Udsendelsen omhandlede systemet; der let kunne benyttes til kriminalitet, 0g som de ville afdække. De skulle vise; hvordan systemet rent praktisk blev benyttet til kriminalitet. De fandt frem til <anonym>F</anonym> som generelt gik under radaren. Stråmændene var mindre interessante. Det ville også være relevant undersøgende journalistik; hvis det alene var om <anonym>F</anonym> og ikke om systemet. De ville gerne have <anonym>Fs</anonym> forklaring til programmet. Programmet ville ikke have samme pædago- giske effekt, hvis det ikke blev vist; hvordan det foregik i virkeligheden. <anonym>F</anonym> havde folkeregisteradresse på Langeland, hvor han ikke bo- ede. De ville gerne opsøge ham på offentlig vej, da de er på mest sikker juri- disk grund her. De havde efterfølgende en korrespondance i flere måneder med <anonym>F</anonym> <anonym>F</anonym> havde sagt, at han ville stille op til interview. Foreholdt bilag bekræftede han en længere e-mail korrespon - dance med <anonym>F</anonym> Til den 24. oktober forklarede han, at de vid- ste, at han generelt var på adressen. De medtiltalte tog ud på adresse for at få en interview med <anonym>F</anonym> da det var sidste chance i forhold til deadline; der i princippet allerede var overskredet. Han vidste, at de medtil- talte var på vej derud, og de talte sammen i telefon. Tiltalte ringede og råd- førte sig med <anonym>K's</anonym> jurist. De havde taget diskussion; om de skulle vente i flere dage, eller om de skulle gå ind. Han var bekendt med, at de ville gå ind, som de gjorde under udsendelsen og med tændt kamera. De kunne ikke denne gang vente i flere dage. De havde forsøgt på alle mulig måder at imø- dekomme <anonym>F's</anonym> krav. De fik undervejs oplysninger fra foruret- tede fra Langeland vedrørende et nyt selskab, 0g det gav anledning til nye spørgsmål til <anonym>F</anonym> De ville ikke være bundet af kun at ville stille bestemte spørgsmål, som <anonym>F</anonym> krævede. De oplyste om spørgerammen til <anonym>F</anonym> <anonym>F</anonym> havde skrevet, at han godt ville medvirke til et interview, men var ikke villig til at aftale en bestemt dato. De har erfaring med at opnå at få et interview ved at dukke op på adressen; som de gjorde her. De skal efter de presseetiske regler give <anonym>F</anonym> mulighed for at udtale sig. De ville helst have haft en intervi - ew end det forgæves forsøg herpå. De afvejede i forhold til den samfunds - mæssige interesse. De bakkede ud, 0g <anonym>F</anonym> skubbede på, da han ikke syntes, at det gik hurtigt nok. Der blev ikke sagt noget af relevans her. Han har set råmaterialet; og de gik ud med det samme. Råmaterialet ek- sisterer ikke længere. Adspurgt af forsvareren forklarede han; at han har la- vet ca. 80 <anonym>TV programmer</anonym> og har vundet priser. Efter de presseetis - ke reglerne skal de give <anonym>F</anonym> lejlighed til at udtale sig 0g <anonym>F</anonym> havde skrevet; at han gerne ville give sin forklaring. De hav- de uafklarede spørgsmål. De ville på seernes vegne gerne stille spørgsmåle - ne til <anonym>F</anonym> <anonym>F</anonym> blev ikke sløret; da de omtalte ham med navn. En ansat blev sløret; da han ikke var væsentlig for udsen - delsen. Til forbudssagen forklarede han, at de havde indkaldt stråmænd, 0g de valgte under sagen at trække sagen. <anonym>F</anonym> var forinden blevet vejledt af dommeren om selvinkrimminering. Der blev ikke nedlagt forbud. Pressenævnet behandlede sagen. I del 2 af udsendelsen forsøgte de at føre sporene baglæns og havde interview med ministeren. Udsendelserne med- førte regelændringer bL.a. således, at man ikke blot kan indsættes som direk - tør uden at få besked herom: En stor del af kravet opgjort i udsendelsen var fra <anonym>Sag</anonym> <anonym>F</anonym> har forklaret, at han havde anmeldt for- holdet. Han kom i kontakt med <anonym>V programmeli</anonym> løbet af sommeren 2014, da han hørte at nogle ringede rundt. Senere på efteråret blev han antastet på en parkeringsplads . Han henvendte sig til produktionsselskabet 0g gav sin e- mailadresse for at finde ud af, hvad det drejede sig om. Han ville gerne stille op til interview, 0g der var en længere korrespondance på e-mail. Han sva- rende på spørgsmålene i e-mails, men det var hans indtryk; at man ikke var interesseret i hans svar. De ville ikke imødekomme hans krav til interviewet herunder de konkrete spørgsmål, men fik kun oplyst meget brede rammer for interviewet. Han vil være forberedt på de spørgsmål, der skulle stilles . Der blev spurgt specifikt til andre personer, men ikke til ham. De ville ikke have svar, men have noget på film. Derfor ville han ikke medvirke. Han stil- lede krav om, at det ikke skulle være ved <anonym>Restauranten</anonym> da han ikke vil- le have filmet en lokalitet;, der ikke var åbnet endnu og i et negativt lys. Re- stauranten var ikke i drift. Han gjorde klar til at skulle holde et møde, da 3 personer ankom med kamera og udstyr. Han fik en mikrofon i hovedet; mens han talte i telefon. Han bad dem om at gå, men det ville de ikke Han skubbede dem baglæns ud af lokalet. Alle insisterede på at ville gå baglæns; så en af dem var ved at falde over et køleskab. <anonym>Tiltalte 4</anonym> gik et skridt til side og endte med at stå sammen med vidnet. Kameraman - den filmede gennem vinduet. Han forsøgte at tage mikrofonen af <anonym>Tiltalte 4</anonym> for at få stoppet situationen. De ville alene stille spørgsmål som en anklage. Han var ikke forberedt på, at de ville møde op. Han kunne ikke forstå, at det ikke ville gå, da han bad dem om det. Alle bakkede ud for at få maksimal tv-tid. Det gik ien glidende gang på vej ud. Han bad dem flere gange om at gå. Han følte sig provokeret og kom til at svare på spørgsmålene, men det var ikke fordi, han ville deltage i et intervi- ew. Han har alene haft e-mail korrespondance med <anonym>programmet</anonym> Bagdøren var den eneste adgang til restauranten, og ved en fejl var døren ikke låst. Han klagede til Pressenævnet samtidig med en forbudssag. De fik ændret dele af programmet. De hævede forbudssagen. Han er bekendt med, at Pres - senævnet ikke udtalte kritik. Han havde ikke modtaget medietræning, men havde 30 års erfaring med at blive svinet til. Foreholdt politirapport, bilag 3,1 side 3, forklarede han, at han havde forklaret således; men ikke modtaget egentlig medietræning. Hans mødeforbindelse <anonym>Vidne 2</anonym> var umiddelbart forinden gået ind af bagdøren. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han er søn af vidnet <anonym>F</anonym> Han var på <anonym>Restauranten</anonym> da journalister kom på u- anmeldt besøg. Han stod i køkkenet og vaskede op. Han så ud af vinduet 0g kunne genkende <anonym>Tiltalte 4</anonym> og forklarede sin far herom. Da han kom tilbage, kom de hurtigt ind af døren og han viste dem vej vide - re. Vidnets far bad dem om at gå det blev sagt flere gange. De gik i en gli- dende bevægelse og var ved at falde. Han har haft forretningsmæssig relati - on til sin far og selskaber. Det hele foregik på under 5 minutter. Hans far holdt hånden på kameraet 0g skubbede dem ud. De meste blev sagt udenfor ved døren. Indenfor blev der ikke sagt så meget. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han var til stede ved <anonym>Restauranten</anonym> Han havde et møde på restauranten med <anonym>F</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> ankom med flere. Han trådte selv tilbage for ikke at blive filmet. Han kunne ikke se, men høre hvad der foregik. <anonym>F</anonym> afviste dem flere gange og bad dem gå. Tilfalfe stillede igen de samme spørgsmål. Han mente; at <anonym>F</anonym> ca. 50 gange bad dem gå. Ved døren var der en anden ordveksling. Han havde flere forretninger med <anonym>F</anonym> Han vurderede situationen således, at de ikke ville gå selv, men skulle skubbes ud. De tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse På baggrund af forklaringerne 0g videooptagelserne er det bevist; at de tiltal - te <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> uden at banke på, men efter én gang at have råbt "hallo" , gik ind ad en ulåst dør på bagsiden af <anonym>Restauranten</anonym> som endnu ikke var i drift, og her mens de under hele forløbet filmede tog uanmeldt kontakt til <anonym>F</anonym> med henblik på et interview. Det er endvidere bevist; at <anonym>Tiltalte 5</anonym> forinden havde deltaget i drøftelser, om hvor- vidt de medtiltalte skulle gå ind, og havde tiltrådt; at de gik ind, som det ske - te Retten finder; at de tiltalte dermed har skaffet sig adgang til fremmed hus . Efter en samlet vurdering af den samfundsmæssige interesse i den konkrete <anonym>TV programmet</anonym> sammenholdt med den konkrete måde, hvorved de tiltalte fik adgang til restauranten i eget ærinde med tændt kamera; og mulig- hederne for på anden vis at få afklaret om <anonym>F</anonym> reelt ville stille op til et interview, finder retten; at de tiltalte uberettiget gik ind i restauran - ten. Af samme grunde kan de tiltaltes rettigheder efter menneskerettigheds - konventionen ikke begrunde en frifindelse. De tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 264, stk. 1, nr. 1. <anonym>Tiltalte 5</anonym> er herefter skyldig i overtrædelse af straffelo- vens 8 264, stk. 1, nr. 1,jf. $ 23. Det er ikke bevist; at de tiltalte ikke gik efter, at <anonym>F</anonym> havde bedt dem herom; hvorfor de tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelo- vens 8 264, stk. 1, nr. 2 De tiltalte har påstået, at forholdet vedrørende overtrædelse af straffelovens 8 264 a er forældet. Overtrædelse af straffelovens 8 264 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvorfor forældelsesfristen er 2 år, jf. straffe- lovens $ 93, stk. 1, nr. 1. Først ved anklageskrift af 20. oktober 2017 og der- med mere end 2 år efter gerningstidspunktet blev de tiltalte gjort bekendt med sagen mod dem vedrørende straffelovens 8 264 a, herunder beskrivel - sen af gerningsindholdet med fotografering. Forholdet er derfor forældet, hvorfor de tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens 8 264 a. Overtrædelsen af straffelovens $ 264, stk. 1, nr. 1 og 2, blev begået den 24. oktober 2014, og der blev rejst tiltale ved anklageskrift af 20. oktober 2017. Sagen blev efter hovedforhandling optaget til dom til afsigelse den 9. marts 2018. Efter oplysningerne i sagen er de tiltalte uden skyld i den lange sags - behandlingstid, 0g sagens karakter kan ikke begrunde en sagsbehandlingstid på mere end 3 år. De tiltale kompenseres for den lange sagsbehandlingstid ved at bødestraffene bortfalder. Thi kendes for ret: Straffene bortfalder. De tiltalte skal betale sagens omkostninger; dog således at de tiltalte hver skal betale egen andel af udgiften til forsvarer. <anonym>Dommer</anonym>

228

De tiltalte blev frifundet

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-952/2018-OLR

Bødesag

2. instans

266/22

Personlig frihed, fred og ære;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 1.november 2018 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Kåre Mønsted, Sanne Kolmos og Caroline Østergaard Nielsen (kst:)). 6. afd. nr. S-952-18: Anklagemyndigheden mod 1) 2) 3) 4) 5) (alle ved advokat Asger Bagge-Jørgensen; besk.) Lyngby Rets dom af 9. marts 2018 (1-4763/2017) er anket af de tiltalte med påstand om frifindelse. De tiltalte har for landsretten erkendt, at de skaffede sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted, men har gjort gældende; at det ikke var uberettiget. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse. har med rettens tilladelse ikke givet møde under hovedforhandlin - gen i ankesagen. har med rettens tilladelse ikke givet møde under den fortsatte hovedforhandling den 25. oktober 2018. Hele del 1 af har været forevist under hovedforhandlingen. Sagens omstændigheder omhandlede i to udsendelser sendt henholdsvis den 2. og 3. december 2014 såkaldt kædesvindel og behandlede i den forbin- delse et net af selskaber med forbindelse til Derudover satte udsendel- sen fokus på sikkerhedsproblemer i forhold til selskabsstiftelser 0g selskabsregistreringer. Kædesvindel, som ifølge menes at koste samfundet op mod tre milliarder kroner om året, foregår grundlæggende på den måde, at en kæde af virksomheder handler med hinan - den. Den øverste virksomhed i kæden lægger en opgave hos en underentreprenør. Under - entreprenøren videregiver opgaven til en underentreprenør 0g så videre. Det sidste selskab i kæden er det, der kaldes skraldespandsselskabet. Pengestrømmen kanaliseres ned gennem selskaberne 0g ender i skraldespandsselskabet, som burde betale moms, skat 0g eventuelt andre udgifter til det offentlige. I stedet tømmes selskabet for midler 0g går konkurs med en stor gæld til det offentlige. Det fremgår af sagen; at joumnalisterne bag programmet i perioden fra den 2. september til den 13. oktober 2014 hyppigt korresponderede med om dennes mulige deltagelse i et interview til brug for udsendelsen. Den 21. april 2015 afsagde Pressenævnet kendelse i en sag, hvor havde klaget til nævnet over dette program. Pressenævnet; som træffer afgørelse om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, statuerede i kendelsen; at der ikke var anledning til at udtale kritik i anledning af programmet. Pressenævnet anførte i kendel- sen blandt andet; at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, herunder hvorvidt uberettiget har skaffet sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted, eller ikke har forladt fremmed grund efter at være opfordret dertil, falder uden for nævnets kompetence og henhører under domstolene. I den første udsendelse fremgik blandt andet følgende: "Studievært [voiceoverj: Fiktive firmaer på falske adresser og med stråmænd som direktører er en vigtig del af det, som kaldes kædesvindel [. 1 Studievært [voiceover]: Bagmændene er svære at finde frem til, og helt uskyl- dige danskere risikerer at ende med regningen, når deres identitet bliver brugt i svindelnumret [.] Studievært: Det kan være dig, der som den næste modtager et brev fra SKAT, hvor der står, at du skylder millioner af kroner. Uden at du ved det, kan du nemlig stå registreret som direktør for en falleret virksomhed, der er blevet brugt til omfattende kædesvindel, og nu hænger du på regningen. Studievært [voiceoverj: I Danmark har vi gjort det nemt og billigt at starte virksomhed, men spørgsmålet er, om vi samtidig har gjort det alt for nemt at svindle os alle sammen. Studievært: Det har vi tænkt os at undersøge. Studievært [voiceover]: De to selskaber, som blev indsat som direktør for, hedder Studievært: Og i papirerne her fra Erhvervsstyrelsen; kan jeg se, at beslutnin- gen om at indsætte som direktør i de t0 selskaber, blev besluttet på eks- traordinære generalforsamlinger afholdt den samme dag på samme adresse. Det lyder som et sted, der er værd at undersøge. Studievært [voiceover]: Her på McDonald's i Vallensbæk Strand blev der altså den 9. august 2011 afholdt ekstraordinær generalforsamling i de to anpartssel - skaber Studievært: Generalforsamlingerne var lovligt indkaldt; kan jeg se, men der står ikke noget om, hvem der deltog; altså udover dirigenten på møderne [ If står der på et stykke papir, som studieværten viser). Studievært [voiceoverj: hedder han, og i begge referater har han skrevet, at enstemmigt blev valgt som direktør. Studievært: Jeg kan også se, at det er der har foretaget alle elektroniske registreringer i Erhvervsstyrelsen; herunder altså også registrerin- gen af som direktør. Studievært [voiceoverj: Jeg vil gerne finde ud af, hvem er, han har tidligere medvirket i et interview i Jyllands-Posten, hvor han kalder sig Studievært: Men en aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen i alle de selskaber, hvor enten har stået som direktør, eller har foretaget ændringerne idet centrale virksomhedsregister, afslører et interessant billede af den gudbe- nådede iværksætter. Studievært [voiceoverj: For har haft med ikke færre end 65 selskaber at gøre. 50 af de selskaber er nu konkurs eller under konkursbehand- ling, 3 selskaber er opløst og 12 er fortsat aktive I de konkursramte selskaber, som vi har kunnet få oplysninger om, er der krav på 317.000.000 kr. Men kon- kursboerne er stort set tomme. Studievært: Det er altså rigtigt mange penge, der mangler. Studievært /voiceover]: Det er altså der er hjernen bag fir- maerne, selvom det ikke er ham; der står registreret som direktør. Jeg er derfor taget tilbage til Lolland for at opsøge endnu et af de aktive firmaer, hvor det er har firma - adresse her i landsbyen men det ligner nu altså ikke meget et firma. Studievært [voiceover]: Det viser sig, at som bor på adressen; tidligere i år gav sin nieces søn lov til at have postadresse hos ham. Og det skulle han nok ikke have gjort. [bliver interviewet]: Jamen; jeg modtager en masse breve 0g rykkere, både fra politiet 0g fra Erhvervsstyrelsen. Studievært [voiceover]= omsatte sidste år for 6, 7 millioner kr., og skulle angiveligt drive engroshandel med maskiner 0g andet udstyr. Studievært [til ]: Siger det dig noget? Nej, undskyld jeg griner. Nej, det gør det overhovedet ikke. Studievært: Du har ikke en lagerhal stående herude med entreprenørmaskiner? Nej, jeg har en gammel knallert, der kun starter hver anden gang, 0g så har jeg en el-græsslåmaskine. Studievært [voiceoverj: har fået besøg af både politiet 0g foge - den, der ville i kontakt med firmaet på hans adresse. Men han har også fået be- søg af nogle mere ubehagelige typer. Jeg havde sådan en fomnemmelse af, at lige pludselig så får jeg en på panden ikke, fordi de lignede sådan nogle. Iskolde; ikke? Studievært: Har du gjort dig nogen tanker om at have nogle forholdsregler eller noget? Jeg har min egetræskæp stående inde ved sengen. Studievært: Har du en kæp stående inde ved sengen? Ja, et baseballbat jo. Studievært: Er det reelt, fordi du er nervøs for, at der kommer nogle 0g banker dig? Ja, det er det, ja. Lige nu er jeg fuldstændig formørket af det der, at det firma udnytter min adresse, og hvilke konsekvenser det kan have, at folk kommer herned, fordi de har penge til gode, ikke? Studievært [voiceoverj: Udover utrygheden har hele arrangementet også givet problemer med kommunen. De har nemlig trukket ham i både varmetilskud og boligsikring. Studievært [sidder i sin bil]: Direktøren i har ikke meget lyst til at fortælle om firmaet. [høres telefonisk] Det har jeg ingen kommentar til. Studievært [voiceover]: Og det gælder lige meget, hvad vi spørger om. [høres telefonisk]: Det har jeg heller ingen kommentarer til. Studievært [voiceover]: Jeg forsøger i stedet at få fat i den forrige direktør i var direktør i firmaet i næsten hele 2013,og ham skulle jeg kunne finde på kroen herinde. Studievært: Ja, goddag på Er du inde på kroen? Du kan komme ind og snakke med mig uden kamera. Studievært fer inde på kroen]. [Kun lyden høres]: Hejsa. Du har siddet som di- rektør i det her Det var uden min bekræftelse. Studievært: Så det var ikke noget; du sagde ja til? Nej, det var det ved den sødeste grød ikke. Studievært: Ja, så har jeg talt med som fortæller, at han er blevet sat ind som direktør i uden sin viden. Han opdagede det først, da fogeden kom 0g bankede på. Der er altså tale om en hel række af virksomheder med noget, som ligner stråmandsdirektører både frivillige og ufrivillige. Virksomhederne ser ikke ud til at være meget mere end postkasser på en tom adresse. Alligevel omsætter de for millioner af kroner. [ 1 Studievært hoiceoverj: Hvis jeg skal have noget mere at vide om de mange selskaber, skal jeg finde frem til 0g noget tyder på, at jeg skal lede i ved at åbne en restaurant. Da han er en svær mand at få fat i, har vi har sat os til at vente uden for, for at se om vi kan få ham i tale. Og efter et stykke tid dukker faktisk op. Studieværl iforan restauranten]: Goddag, og jeg kommer fra Vi skal ikke snakke sammen Studieværl: Jo, jeg skal snakke med dig om dine selskaber og dine Nej, det skal vi ikke Studieværl: Prøv at høre; du indsætter direktører i firmaer, som ikke ved noget om, de bliver sat ind. Vi har dokumentation for det, Studieværl /voiceover]: Studieværl ifra studiet]: Vi har nu modtaget en mail fra Han har ombestemt sig, 0g vil nu gerne medvirke i et interview, 0g det er da rart; fordi vi har en masse spørgsmål, vi gerne vil stille ham: Så nu mangler vi bare at finde et tidspunkt, hvor det kan lade sig gøre. Studievært: Og her er pengene enten hævet kontant eller videreført til andre selskaber. Studievært [voiceover]: Til gengæld er der ikke blevet betalt skat eller moms. Der er altså mange spørgsmål, vi gerne vil stille der tilsyne- ladende står bag de virksomheder, vi har undersøgt her i programmet. Og vi har nu skrevet med ham i næsten to måneder, 37 mails frem og tilbage er det blevet til. Studievært: Og selvom har påstået; at han vil stille op i et in- terview 0g besvare vores spørgsmål; er det endnu ikke lykkedes os at få svar på, hvornår det kan foregå. Studievært [voiceover]: Vi har ellers spurgt mange gange. Ligesom vi har stil- let en række spørgsmål, og skrevet, hvad det er, vi gerne vil interviewe ham om. Og i mellemtiden sker der ting 0g sager. For endnu flere af de selskaber, som har forbindelse til, er nu på vej til at blive opløst. Jeg er derfor taget til igen; hvor er ved at åbne en restaurant. For nu kan vi ikke vente længere, hvis han skal have mulighed for at svare i programmet her. Studievært [går ind i restauranten]: [.] Hej hej, jeg skal tale med Hej, du har da ikke nogen aftale. Studievært: Hej, må jeg forstyrre dig? Nej, vi har ikke nogen aftale. Jeg kom- mer for at stille dig nogle spørgsmål i forbindelse med Jamen; du har ikke nogen aftale. Studievært: Nej, det har jeg ikke Du skal starte med at slukke det der. Studievært: Nej, det gør vi ikke; fordi jeg gerne vil stille dig nogle spørgsmål. Så vil jeg bede dig om at gå ud af bygningen: [ skubber kameraet ud af en dør] Studievært: prøv at høre her. Jeg vil gerne spørge dig Du kan ikke komme uanmeldt. Studievært: prØv at hør her; lad os nu prøve at komme til sagen. Nej, du kan ikke komme her uanmeldt. Studievært: Nu piller du ved min mikrofon. Ja. [mikrofonknas] Studievært: Vi har snakket om det her i månedsvis. Når vi kontakter de direktø- rer i alle de selskaber, hvor du foretager registreringen; så peger de på dig hver gang. Prøv at hør her, nu skal du stoppe. Jeg har bedt dig om ito måneder at stille de spørgsmål; som jeg skal svare på. Du skal forlade ejen- dommen her, og så kan I stille de spørgsmål på mail; som jeg har bedt jer om, men konkrete spørgsmål. Studievært: Jeg forlader ejendommen; når du ber' mig om det. Så skal jeg se, om jeg kan svare på dem: Studievært: Men forklar mig lige så, hvor bliver pengene af, som du har adgang til i alle de selskaber, hvor du indsætter stråmænd. Vi snakker almindelig drift. Studievært: Det er ikke almindelig drift Stil spørgsmålene; 0g de vil blive besvaret. Studievært: det er ikke almindelig drift, det er penge, der bliver hævet kontant. De to ting har jo ingen sammenhæng, Studievært: Dem vi spørger; de siger; det er dig, der styrer pengestrømmen. Ja, Ihar været rundt i tre måneder og genere 40-50 menne - sker; som bare passer deres arbejde. Studievært: Det har ikke noget at gøre med mennesker; der passer deres arbej de. De er folk, som du sætter ind som direktører, uden at de ved det for det før- ste, De er overhovedet ikke I generer folk; der passer deres arbejde, som bare går og klarer sig til dagen 0g vejen 0g passer et arbejde fra klokken seks om morgenen til klokken otte om aftenen. Hvad fanden er det for noget? Studievært: Det hænger ikke sammen det der, det hænger ikke sam- men. Ihar jo ikke fattet halvdelen af, hvad der foregår. Prøv nu og hør her, I stiller så dumme spørgsmål. Studievært: Det kan godt være, vi ikke har det. Men det, som jeg har fattet, er at der bliver hævet penge kontant fra f.eks. penge for ydelser, som har leveret. Er det dig, der hæver de penge? Så svar mig på det. Du stiller de spørgsmål konkret på mail, så kan jeg fortælle, om jeg vil svare på dem. Studievært: Er det dig, der hæver de penge? Jeg vil gerne overveje, om jeg vil besvare dig - på mail, men Studievært: Det har du overvejet i en måned, 0g vi kan snakke en måned mere frem 0g tilbage omkring det her. Ihar ikke stillet et eneste konkret Ja. Studievært: Du hæver de penge i lukker døren indefra restauranten] Studievært: Nå, så fik han lige revet min mikrofon af, men øh, vi har altså do- kumentation for, at han indsætter stråmænd på stribe i de her firmaer. Stråmænd, som tit ikke engang ved, at de bliver indsat. Alt der her, det kan kun lade sig gøre, fordi man på ingen tid nemt hjemmefra med sin computer kan gå ind og logge sig ind og oprette firmaer 0g indsætte direktører, uden at de ved noget om det. Studievært {voiceoverj: Det er Erhvervsstyrelsen, som står for det centrale virksomhedsregister, det system hvor man altså kan sætte andre ind som direk - tører for virksomheder, uden at de får noget at vide Studievært [voiceover]: Og Erhvervsstyrelsen har tilsyneladende ikke henvendt sig til for han har uhindret kunnet fortsætte sine registrerin - ger [] Studievært [er i Erhvervsstyrelsen 0g interviewer]: Ja, under alle omstændig - heder sidder vi her nu. Og vi har jo kigget på en særdeles aktiv mand, der hed - der som har lavet en række ændringer i rigtig mange sel- skaber i jeres registreringssystem. Og i selskaberne har han indsat direktører, som ikke anede, at de stod der, blandt andet en person; som hedder som lige pludselig stod med en milliongæld for to selskaber, som han ikke kendte til. Og han har også skrevet til jer, 0g gjort jer opmærksom på, at han var havnet i den her situation. [vicedirektør, Erhvervsstyrelsen]: Der vil jeg straks starte med at sige; at i den konkrete sag er der simpelthen sket en forkert behandling af sagen fra vores side, 0g det undskylder vi meget over for den pågældende; som er kommet i klemme på det. Det er vi meget kede af. Studievært: Men han er jo ikke den eneste, der henvender sig til jer, og siger; at de er blevet registreret i et selskab, de ikke har noget at gøre med. Vi har fået mange henvendelser gennem flere år. Hvorfor reagerer I ikke på det? Jamen, det er også for dårligt. Studievært: Det bør I gøre? Det bør vi gøre ja, ingen tvivl om det. Studievært: Er det også fejl, at de ikke er Det er også fejl, 0g det skyldes simpelthen; at vi ikke har haft til- strækkeligt klare retningslinjer for behandlingen af de her sager, det beklager jeg. Studievært: Men det har I nu? Det har vi nu fået, ja, 0g vi har selvfølgelig lært af den sag, I har rejst overfor os her. Studievært: Og I bør jo gå ind og sige, ham her fyren, som laver de her regi - streringer; vi må på en eller anden måde få ham stoppet. For nu har han gjort det i årevis. Ja, også det. Vi må konstatere, at der er stadig flere kriminelle, svindlere; der udnytter det; og når det er tilfældet; så bliver vi selvfølgelig nødt til at se på, hvordan vi kan skabe mere sikkerhed i vores systemer Studievært [voiceoverj: Erhvervsstyrelsen vil altså nu ændre i deres system; så man fremover ikke vil kunne blive indsat som direktør i et firma, uden man selv bekræfter sin tilknytning Studievært [voiceover]: Erhvervsstyrelsen har også lukket for mulighed for at foretage ændringer i deres system. På trods af det, har skrevet til os, at det hele er en stor misforståelse. Studievært: Han skriver, at de firmaer, som vi har kigget på, har en helt almin - delig drift indenfor rengøring-, transport- og byggebranchen. Og vedrørende de mange registreringer har stået for i selskabsregistret, så har han for en stor dels vedkommende blot fungeret som en slags konsulent. Når han har indsat direktører, så er det sket på vegne af ejerne i firmaet, som har præsenteret ham for legitimation for dem, som skulle indsættes, skriver han I sin kendelse af 21. april 2015 anførte Pressenævnet i den del af sin begrundelse, som an- går "Konfrontation?" blandt andet: "Pressenævnet finder, at spørgsmålene lå inden for den spørgeramme; som havde meddelt i den forudgående omfattende mailkorre - spondance mellem og finder efter en samlet vurde - ring ikke, at har tilsidesat god presseskik . For landsretten har de tiltalte fremlagt udskrifter af selskabsregistreringer i Erhvervsstyrel - sen samt stillfotos fra udsendelsen. Anklagemyndigheden har oplyst; at politianmeldelse er indgivet den 24. oktober 2014, 0g at sigtelser blev rejst mod den 24. august 2016 0g de øvrige den 9. september 2016. Sigtelserne; som var enslydende; og som for ved- kommende var formuleret som en sigtelse for medvirken efter straffelovens $ 23, havde følgende ordlyd: overtrædelse af straffelovens 8 264, stk. 1 ved den 24. oktober 2014 ca. kl. 1100 i forbindelse med optagelse til sammen med uberettiget; at have indfundet sig i i den hensigt at foretage interview ligesom de ikke på opfordring forlod stedet. 99 Anklagemyndigheden har endvidere oplyst;, at alle sigtede lod sig afhøre af politiet inden for et par måneder, at Statsadvokaten i København modtog sagen den 29. maj 2017, at Rigsadvokaten modtog sagen den 29. august 2017 0g tog stilling til tiltalespørgsmålet den 13. oktober 2017, 0g at anklageskriftet, dateret den 20. oktober 2017, blev indleveret til byretten den 27. oktober 2017. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte samt vidnerne har vedrørende gengivelsen af sin forklaring for byretten anført, at får de fleste udsendelser produceret "ude i byen? af tv-produktionsselskaber. har lavet refe- rerer han til Han træffer alle de valg, der skal træffes i forbin- delse med en lang research af sådan et program; og det gør han i samarbejde med redaktio- nen: Alle væsentlige beslutninger, som indebærer presseetiske 0g pressejuridiske spørgs - mål, forelægges jurist. I udsendelsen ville de pædagogisk vise, hvordan man kan lave denne form for svindel, som hvert år påfører SKAT kapitaltab i mil- liardklassen. Det overordnede koncept for er at være et undersøgende og op- søgende dokumentarprogram; der afdækker svindel og anden snyd, der ellers lever i det skjulte; 0g som ellers ikke kommer frem. Det er meget forskelligt; hvordan afdækningen foregår. Hvis de pågældende ikke vil have noget frem i lyset, så anvendes også konfronte - rende interviews, hvor man opsøger de pågældende. Afdækningen udkommer jo ikke på skrift, men på TV. Hvis det havde været på skrift; skulle man læse en meget lang korre - spondance op. Hvis det, de skal have frem; skal være TV-egnet; skal det helst frem i form af et interview. De havde fået opfattelsen af, at ikke ville interviewes uden for på henvendte sig efterfølgende selv til dem. Som det fremgår af korrespondan - cen, så gik de meget langt for at komme imøde og oplyse ham om, hvad det handlede om hvilke emner, det drejede sig om og så videre. blev imidlertid ved med at stille nye krav. Hele korrespondancen var jo netop med henblik på et interview . De kunne ikke på forhånd binde sig til kun at stille bestemte spørgsmål. De har skrevet; at de ville sende en spørgeramme, når de vidste hvornår interviewet skulle finde sted. En spørgeramme er, som ordet siger; en ramme og ikke de konkrete spørgsmål. svarede aldrig på deres konkrete spørgsmål om den 0g den dato. Det gik henad vejen op for dem ~ hvilket fremstår tydeligt set i bakspejlet at prøvede at holde dem hen og finde ud af, hvad de vidste. Men det er ren spekulation; for havde jo sagt til dem; at han gerne ville lade sig interviewe De kunne ikke lave udsendelsen uden at have forsøgt at få et interview med ham var virksomhedsadressen for nogle af de selskaber, som de gerne ville interviewe om Den omhandlede dag talte han med jurist om, hvorvidt de kunne gå ind i restauran- ten på adressen og lave interview der. De blev enige om, at det kunne de godt, dels fordi gerne ville deltage i et interview, dels fordi han drev virksomhed på adressen. Han er bekendt med tidligere sager, hvor er mødt på en adresse, og pågæl- dende ikke ville medvirke; 0g hvor det var berettiget at møde op. Det har blandt andet væ- ret på en minkfarm. Han tror, at nogle kilder havde fortalt, at var på ste- det den pågældende dag Han mener klart, at det har stor samfundsmæssig interesse at af- dække kædesvindel 0g dermed aktiviteter i og med, at det er et pro- blem; som vedrører os alle sammen, og der er tale om meget store summer, der koster os alle sammen penge. Som SKAT også erkender; koster svindlen årligt statskassen milliard - beløb. Det var derfor relevant at høre den mand, som stod bag disse selskaber, og i orden også retligt ~ at gå ind og tage dette interview med De var ikke kommet i clinch med de presseetiske regler, hvis de havde undladt at lade forsva- re sig under et interview men de gør det jo ikke for deres egen skyld, men på seernes veg- ne. Han har set råbåndsmaterialet. Der skete det, at sagde; at de skulle gå, og at han holdt sin hånd op foran kameraet; 0g at de herefter bakkede ud. I den sekvens, der ikke bringes i udsendelsen, blev der ikke sagt noget af indholdsmæssig relevans for programmet. puffede dem lidt for at få dem ud. Første gang de besøgte var de foran huset. Anden gang var de bagved huset. Første gang havde de kun adressen 0g kendte ikke så meget til stedet:. Det fremgår af korrespondancen; at de havde gjort meget for at få ham til at give et interview, 0g de havde strakt sig langt i forhold til deres deadline; så det var tidsmæssigt allersidste chance. havde sagt nej til et interview, som ville finde sted på offentlig vej, men bagefter havde han rettet henvendelse til dem og sagt, at han godt ville lade sig interviewe Der var ingen reception eller andet på adressen; som var adresse for fire af de selskaber. Der var for ham ingen metodemæssig forskel på at gå ind i en reception på for eksempel et advokatkontor i forhold til at gå ind her. De havde ikke overvejet at 'ryge ud. Vedkommende havde jo sagt;, at han gerne ville lave dette interview. De fik svar på nogle enkelte spørgsmål, 0g svarene gik på, at ser denne type virksomhed som helt almindelig drift. fik mulighed for at give sin versi - on. Når selv havde sagt fra på den metode, så synes tiltalte, at de skulle forsøge at få et rigtigt interview. De optager digitalt på diske; som løbende bliver slettet 0g genbrugt. De gemmer kun optagelserne; hvis en sag er indledt; 0g det var den jo ikke her. Under hele forløbet på vej ud, hvor de bakkede, blev der ikke sagt noget; der var relevant for programmet. havde under en fogedsag nedlagt påstand om forbud mod at sende ud- sendelsen og havde indkaldt vidner; blandt andet den ældre mand fra Lolland, man ser i udsendelsen. konfererede med sin advokat og stoppede midt i forløbet under retsmødet. De fulgte nogle af disse emner efterfølgende for at se, hvad der skete, for at se, om de skulle lave noget opfølgende. er blot et af de selskaber, som har været inde over, og en straffesag vedrørende økonomisk kriminalitet med dette selskab verserer stadig i byretten over 70 retsdage. er en af de tiltalte i den sag. har lavet t0 programmer til Danmarks Radio om rets - systemet 0g sager, der trækker ud, 0g de nævnte da, at har trukket ud i 10 år. De nævnte ikke ved navn i den udsendelse. Både 0g dennes søn er ved byretten idømt konkurskarantæne. Han tror, at afgørelsen er kæret. Det er af blevet beskrevet, at programmet efterfølgende blev ændret, men det er ikke korrekt. Da fogedforbudsmødet fandt sted, var udsendelsen ikke færdigre- digeret, men intet blev klippet ud, og intet blev redigeret. Men som er med i udsendelsen og udtaler, at han ikke vidste, at han var indsat som direktør, ændrede forkla - ring under fogedforbudsmødet. De gjorde derfor det, at programspeakeren efter program - met under rulleteksterne oplyste; at efterfølgende havde ændret forklaring til, at han godt vidste, at han var indsat som direktør. Det er helt normalt, at et program er un- der redigering helt op til offentliggørelsen:. har forklaret blandt andet, at de valgte at gå ind ad bagdøren; som var den primære dør der var ikke nogen fordør. De havde første gang, de var på ste - det, konstateret, at døren foran ikke var i brug; Han mener at kunne huske, at der var stab - let ting op bagved døren, og han tror også, at han tog i døren. Han kunne se det samme på dagen. Der var trafik ud og ind ad døren; de siden gik indad. Han var ikke involveret i de juridiske overvejelser inden henvendelsen på adressen. Han åbnede døren; sagde 'hallo" og gik ind ad døren og spurgte efter Der stod en person i køkkenet 0g viste vej med hånden og sagde: sagde til tiltalte: "Du har ikke nogen aftale hvilket han bekræftede. De havde en kort dialog om at finde ud af, om de skulle lave et kort interview nu: Så sagde at de skulle slukke kameraet. Han svarede, at det ville de ikke, idet de ville dokumentere. og fotograferne og lyd- manden stod bag ved tiltalte. Han ved ikke; hvordan dem bag ham var fordelt. De fulgtes ud i en glidende bevægelse hen mod døren. Kun kameramanden bakkede ud. De andre gik måske lidt sidelæns. Det man ser i programmet frem til, de er ude; er meget dækkende. stod umiddelbart på den anden side af køkkenet. Tiltalte afviste at sluk- ke for kameraet, idet han vurderede på stedet, at de gerne ville kunne dokumentere, hvad der blev sagt. Det kunne også være, at havde noget relevant at sige. lukkede døren, før tiltalte var kommet ud af døren sammen med de andre, og han stod derfor tilbage med lukket dør sammen med ville tale med ham uden at blive filmet; og forsøgte at tage mikrofo - nen af ham; så man heller ikke skulle kunne høre, hvad han sagde. Det lykkedes dog ikke at tage mikrofonen af ham; idet han kun fik fat på det skumgummi, der sidder uden på mikrofonen. Han fik det indtryk, at ville i dialog med ham, uden at det blev dokumenteret. Da de tog derud, var han i høj grad i tvivl om hvorvidt ville lave et in- terview. Han havde han en forhåbning om;, at ville udtale sig, og havde forberedt en halv times interview. Han har flere gange prøvet, når han træder frem, og folk ikke ønsker at deltage; at han siger, vil du ikke lige høre, hvad det drejer sig om ~ og så begynder de alligevel at deltage i et interview. Det er ikke usædvanligt. bad dem om at forlade stedet, og tiltalte stillede sig ud på den anden side af dørtrinnet; 0g da var det eget valg, at han ønskede at tale videre med tiltalte. De er forpligtet til at gå langt for at fremlægge over for de oplysninger; de havde om ham. Det var ikke tiltalte; der traf 'beslutning om, hvorvidt de skulle opsøge hos 1 forsøget på et interview er svært at svare på. De er forpligtet til at fore- lægge dokumentation for De kunne være klandret efterfølgende, hvis de ikke havde forelagt det, de havde fundet frem til. På stillfotoet; hvor han står med front mod indgangsdøren; kan man se en lang række døre. Ved dør nummer to kan man se postkasserne, der tilhører nogen af de forskellige virksom- heder, som havde tilknytning til På tidsangivelserne kan man se, at han tøvede lidt, da han havde åbnet døren og råbte "hallo" . Han gik herefter ind og mødte ikke nogen de første par meter. Et par skridt inde i lokalet forbi ovnen 0g til venstre så han en mand i blå bluse med et viskestykke i hånden; 0g manden pegede med tommelfingeren for at vise vej. Man kan godt sammenligne med receptioner. Det er ikke ualmindeligt at gå ind og få vist vej. Døråbningen bag manden i den blå bluse er den; de gik indad. stod derinde. Lokalemne lignede en byggeplads. Der kommer aldrig til at være restaurant derinde. Det var en byggeplads, hvor gik 0g arbejdede. Det kan være, at de var nået frem til en anden beslutning, hvis der havde været tale om en re- staurant fyldt med kunder. holdt en hånd op foran kameraet. Fotografen gik baglæns. Tiltalte gik bagved De gik med det samme, bad dem om det, 0g det skete i en glidende bevægelse. I programmerne forlader de altid stedet, hvis de bliver bedt om det, og han spørger da, om vedkommende vil med ud. De "framer? ikke folk. Det er en dramatisk situation; at de kommer med et kamera, 0g de prøver altid at være tilbageholdende og stille; rolige og høflige Det var de også i dette tilfælde. Man kan se, at lukkede den hvide dør, så tiltalte ikke kunne træde med de andre ud. Han ville have foretrukket at være blevet sammen med de andre og det af flere forskellige grunde. Det er en unormal og en lille smule aparte situation for ham at være bag en lukket dør adskilt fra kameramanden. Da de var i dialog, 0g forsøgte at pille mikrofonen af ham; åbnede han med sin højre hånd døren. døren. Tiltalte stod ved siden af døren og åbnede døren igen og trådte ud af døren. I det øjeblik gik i dialog med tiltalte og gerne ville tale med ham alligevel, tænkte han; så lad os snakke om det, når du nu gerne vil. Da senere bad ham om at gå, gik han. ville gerne tale med ham; så længe kameraet ikke dokumenterede, hvad der foregik. Han kan ikke se, hvordan han skulle kunne stille et spørgsmål til som denne ville være tvunget til at svare på, hvis han ikke ville. Da han åbnede døren 0g sagde "hallo? , kunne han ikke se nogen mennesker . Han gik to-tre skridt, før han fik øje på manden i den blå skjorte, som stod i køkkenet. Han er i tvivl, men mener, at de havde en viden om, at var derinde. har forklaret blandt andet, at han kun hørte fra redaktionen, at og han tror; at de så stå på bagsiden af huset og tale med en person. Der var en større parkeringsplads, hvor de parkerede ude af syne. Her ringede de til redak - tionen og sagde, at var derude. Tiltalte og den anden fotograf tjekkede udstyret. Eftersom de er to fotografer, har de fordelt arbejdet mellem sig. Hans opgave var at være andenfotograf, idet han så kunne have overblikket over; hvad der skete. hang med kabler sammen med lydmanden; 0g han selv gik bagerst og var ikke forbundet med lydmanden. De fulgte med kameraerne 0g fulgte ham derfor ind. Men det gik ekstremt stærkt. Han så ikke ham; der vinkede dem videre. Da de var kommet ind, så han efter hjørnet, at stod der, men da tiltalte var sidste mand, gik han ud stort set med det samme. De stod fire mand på række. Det var holdt en hånd op foran. Han mener ikke, at det var tiltalte, der filmede ind ad ruden, men han er ikke sikker. Han hørte, at bad dem herom et par gange_ det er fire år siden. De var meget hurtigt ude. Han er ikke sikker på, hvem der filmede ind ad døren. Det er jo aldrig rart at bryde ind hos folk. Han har været med til 100 konfrontationer siden 2004. De kontaktede juristen i hvis de var det mindste i tvivl. Billeder og teknik er tiltaltes domæne ikke jura. Byrettens dom i denne sag kan have betydning for hans mu- ligheder for at rejse ind i USA på et journalistvisum. Han laver ikke længere, men i forbindelse med andre udsendelser er han jævnligt i USA, 0g der er meget på spil i denne sag. har forklaret blandt andet;, at i "fire på stribe? var han på vej ind som nummer tre i køen; hvor han var forbundet med kabel til var den i rækken; der var nærmest døren. Da de kom ind på stedet, hørte han sagde videre, at de skulle slå kameraerne fra, og hvis de ikke ville gøre dette, så ville han bede dem om at forlade området. Han var lidt fortumlet over den måde, de forlod stedet på. Han selv gik nok baglæns . Lydmandens opgave er at dokumentere det, der sker lydmæssigt. I en situation; hvor der bliver skubbet, da har han nok ikke lige tænkt på, om kablet var forbundet det var en lidt uvant episode, en atypisk situation. Tiltalte var for- bundet med indtil de stod på gaden igen. Han husker ikke; hvem der foretog optagelserne fra gaden. Det kan have været hver af dem: Han ved ikke; om der stadig var forbindelse til mikrofon. Selv om han den pågældende dag fungerede som lydmand, har han hovedsagelig en jour- nalist- og tilrettelæggerkasket på i denne sammenhæng. Han har været en del af i sammenlagt 6 år og er med i researchen. Der er en tilrettelægger 0g to journalister på opgaven. Han havde nok i et halvt års tid researchet sagen sammen med De vidste fra en kilde, at var derinde. I det øjeblik de kom ind på parke- ringspladsen; kunne de se sØn i bygningens stue- plan: De kom hen på bagsiden og kunne se hen mod døren, hvor tre personer stod foran indgangen ved postkasserne. Der blev ringet hjem til redaktionen. De kunne se de pågæl- dende forsvinde ind i bygningen igen. De stod ca. 2 meter fra indgangen; som var den ind- gang, det var beskrevet; at man gik ind af. Der var på 1. salen et lejlighedskompleks med beboelse. De kunne se, at firmanavnene var skrevet på postkasserne. De observerede vare - levering til adressen det så ud til at være inventar til en restaurant. mikrofon blev nok optaget trådløst fra kamera. har forklaret blandt andet, at han ikke tror, at en fra TV-holdet faldt over et køleskab, men over sine egne ben. Han åbnede op for mulighe - den for interview i starten af deres mailkorrespondance, men da han ikke oplevede, at de var interesseret i hans svar, ville han ikke stille op til interview. kunne på dette tids - punkt absolut ikke være i tvivl om, at han ikke ville stille op til interview. Han er ret sikker på, at det i hans mails står, at han ikke vil stille op til interview, medmindre han forinden ville få mulighed for at se spørgsmålene; som man ville stille ham. Han modtog ingen spe - cifikke spørgsmål, men blot en spørgeramme, som han ikke mente var en sandfærdig spør - geramme. Han var bekendt med, at de havde stillet direkte spørgsmål om ham til andre, men altså ikke direkte spørgsmål til ham. Man var ligeglad med hans svar. Det ville for- styrre deres agenda, hvis han sendte dem dokumentation: Han sendte på et tidspunkt kopi af id-oplysninger på sine kunder, selv om han ikke måtte ~ han gjorde det i nødværge. Denne id-dokumentation bad man ham ikke om. Det virkede ikke som om, at de prøvede at få noget belyst. Den 24. oktober 2014 stod han midt inde i restauranten og førte vist en telefonsamtale ved buffetbordet, da hele denne række af mennesker kom ind. Han afsluttede telefonsamtalen ret hurtigt. Han tror, at han nåede at sige, at de ikke havde nogen aftale; 0g at de skulle gå, og at de hertil sagde, at det ville de ikke. De filmede. Han endte med at skubbe nænsomt baglæns han gik bare frem, 0g straks hans hånd nærmede sig kameraet, bakkede kame - ramanden automatisk. Hvis han ikke var gået frem med hænderne, så var de ikke gået. Han måtte hjælpe en mand med at undgå at falde over sine egen ben. Der var rigtig meget plads til, at de fire kunne have vendt sig om og være gået ud, men det gjorde de ikke. Det var hans oplevelse; at alle fire gik baglæns ud. Der er vel 10-12 meter fra indgangsdøren; 0g til hvor han stod, da de kom ind. Intervieweren blev fanget med lukket dør sammen med ham; og han tror, at det var med vilje. Der blev filmet ind gennem vinduet. I forsøget på at vær- ge for sig, kom han til at svare på spørgsmål, som han egentlig ikke havde tænkt sig at sva- re på. Han er bekendt med praksis fra Pressenævnet, hvor folk er blevet opsøgt i egen bolig og har svaret på spørgsmål. Isådanne tilfælde anses man ikke for at have udtalt sig frivil- ligt; idet man instinktivt kommer til at sige noget andet end, at nu må du godt gå. Der var tale om en reaktion; da han stod over for 0g tog skumgummidimsen af mikrofonen. Han tror; at han bare gentog, at de ikke havde nogen aftale. Det var af bare drift, at han svarede Under forbudssagen kom det tydeligt frem; at der var filmet en ny slutning på det sidste program. Noget havde man fjernet; og noget havde man lavet om. Der var en slutning, der tydeligt var "påklistret? . Da nænsomt ud ad døren. Han kan ikke forstille sig, at det var andre end ham selv, der lukkede døren, medens også stod der. Det er højst sandsynligt ham, der har foretaget registreringen afVirksomhed AnS på med med De forskellige forretningsadresser på Adresse 6 skyldes; at Erhvervs - og Selskabsstyrelsens system ikke var særlig godt, men også at hele stueetagen på som var lejet ud til restaurant, fra gammel tid bestod af fem lejemål med bogstavangivelser. På 1. salen er der beboelseslejligheder. De registre - rede forskellige adresser, fordi de ville dele forretningerne op; 0g fordi systemet ikke kun- ne finde nummeret; og så tog de bare et andet. Han har kun mødt politiets efterforsker på stationen. Vedkommende stillede ham spørgs - mål om afstande, men bad ham aldrig om et rids over lokalerne. har forklaret blandt andet, at han gik ind til sin fader 0g sagde; at han havde set, at var der, 0g derefter gik han ud i køk- kenet igen. Han så, at 0g vist fire kameramænd var på vej hen mod ham. Det føltes som om, at det var meget hurtigt, at de kom hen mod ham. Han så dem ikke komme ind ad døren; men så dem et par meter inde på vej hen mod ham. Han blev i køkkenet; dels for at vaske op, dels fordi var nysgerrig. Fra hvor han stod, kunne han se en kameramand, og han kunne høre, hvad der blev sagt, men han kunne ikke se andre, idet der var et køleskab; der tog udsynet. Han husker ikke samtalen. Det eneste han husker eI, at faderen sagde, at de skulle gå, 0g at skulle lade være med at afbryde. Fra der, hvor vidnet stod, så det ikke ud til, at de pågældende gik frivilligt ud ~ og det så ud til, at blev ført ud. Faderen lagde sin hånd på et kamera. De gik bag læns ud. Han kunne se tre kameraer gennem ruderne, hvor de udefra filmede samtalen gennem døren. Han hørte kun samtalen; da de stod ved hoveddøren; men ikke samtalen da var ikke mange mi- nutter før ankommet af den samme dør, som var den eneste dør, der var åben. Det lignede noget briefing, som og faderen havde haft gang i, 0g faderen talte da med ikke i telefon. og de andre komme ind i restauranten. Han og sad i et kontor på den anden side af gangen. blev kaldt ind 0g trådte et skridt tilbage. Lige før vidnet selv "ramte hjørnet' hørte han ballade og tænkte, at det ville han ikke blande sig i. Han kunne høre, at svarede og bad om at forlade lokalet. Han så intet af det;, men hørte det. og de andre var derinde 4-5 minutter, 0g det blev sagt igen 0g igen 0g igen; at de skulle forlade stedet. Det han har forklaret i byretten om, at han vurde - rede situationen således, at de ikke ville gå selv, men skulle skubbes ud, stammer fra hvad skubbede stod 3-31/2 meter fra indgangen til køkkenet, da holdet kom ind. Han kan ikke forestille sig, at talte i telefon; idet de kom ind til ham. og ansvarsha- vende for dokumentarprogrammer; primært danskproduceret 0g undersøgende dokumenta - rer. blev ved etableringen i 1988 baseret på entreprisemodellen; så de fleste pro - grammer produceres uden for huset af produktionsselskaber; 0g er et sådant produktionsselskab . Som redaktør samarbejder han 0g har en tæt, løbende dialog med De drøfter, hvilke temaer 0g emner de vil tage fat i, hvordan man løser opgaverne undervejs, 0g hvordan man får afsluttet projekterne; så de er i over- ensstemmelse med kodeks, retningslinjer, lovgivning 0g praksis for undersøgende journali - stik. Han har været ansvarlig for adskillige, vel omkring 100 programmer gennem årene. Det er ikke alt, som man interesserer sig for, der ender med at blive til endelige udsendel- ser. Det kan ske; at man stopper videre arbejde, fordi idéen viser sig ikke at være væsentlig nok, eller fordi man ikke kan få nok dokumentation. Den omhandlede udsendelse drejede sig om en væsentlig historie; som omhandler en kritisabel adfærd af væsentlig samfunds - mæssig betydning. Han husker ikke; om han var involveret i dialogen om at gå ind til jurist var. Han godkender udsendelsen; inden den når sendefladen; og har ansvaret internt på for, at en udsendelse er kalibreret i forhold til etik og så videre. har meget stor erfaring med netop denne type ud- sendelse. har årelang erfaring og kender til punkt 0g prikke; hvad man må gøre, og hvad man ikke må gøre. Vidnet var redaktør på udsendelsen om mink - farmen. Byrettens dom i denne sag er ikke en særlig rar dom set fra side; idet den ikke kan opfattes som andet end en begrænsning af deres muligheder 0g derfor indirekte en indgriben i deres frihed som presse. Han mener, at dommen er udtryk for en praksisæn - dring. Han har ikke selv længere ansvaret for produktion af Personlige oplysninger De tiltalte er alle ustraffede. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten tiltræder, at de tiltalte i overensstemmelse med deres erkendelse har skaffet sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted, jf. straffelovens $ 264, stk. 1, nr. 1. Afgørende for, om de er skyldige i overtrædelse af denne bestemmelse, bliver herefter, om deres ad- færd kan karakteriseres som "uberettiget? . Ved vurderingen heraf skal der ske en afvejning af hensynet til privatlivets fred, herunder krænkelsens karakter; over for hensynet til ny- heds- og informationsformidlingen. givet udtryk for, at han gerne ville svare på spørgsmål, og de tiltalte journalister og fotografer findes på den baggrund med rette at have haft en vis forventning om, at ville deltage i et interview, selv om han gentagne gange havde undladt at aftale en konkret dato. De tiltalte indfandt sig på en virksomhedsadresse, hvor en restaurant var under ombygning 0g ikke i drift, som anklageskriftet implicerer. var regi- streret hjemsted for flere af de selskaber, som havde forbindelse til, 0g som således knyttede an til de selskaber, som udsendelsen omhandlede. Efter at have sagt "hallo" gik de tiltalte ind ad den eneste adgangsdør, og inde i lokalemne, hvor som stod lige i nærheden. Iden foreliggende sag var de tiltaltes krænkelse af privatlivets fred således forholdsvis beskeden; navnlig fordi ikke befandt sig i sin private bolig eller lignen - de, ligesom den omhandlede virksomhedsadresse havde tæt sammenhæng med udsendel - sens tema. Det er vigtigt; at medierne får lejlighed til over for befolkningen at belyse emner af offent- lig interesse. Hensynet hertil er vægtigt; når der somi den foreliggende sag ~er tale om væsentlige samfundsmæssige forhold. Afvejningen af de modstående hensyn fører i denne sag til, at hensynet til nyheds - og in- formationsformidlingen må tillægges en sådan vægt, at de tiltaltes tilstedeværelse på virk - somhedsadressen for at søge at opnå et interview med ikke kan anses for at have været uberettiget. Dette resultat findes tillige bedst stemmende med Den Europæi- ske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende konventionens artikel 10. Efter det anførte frifindes samtlige fem tiltalte derfor for overtrædelse af straffelovens $ 264, stk. 1, nr. 1. Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten; at det ikke er godtgjort; at de tiltalte undlod at forlade stedet, efter at havde bedt dem herom. Som følge heraf frifindes de tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens $ 264, stk. 1, nr. 1 og 2, i forhold 3 Landsretten finder, at sigtelserne, der blev rejst mod den 24- august 2016 og mod de øvrige tiltalte den 9. september 2016 vedrørende overtrædelse af straffelovens 8 264, stk. 1, ikke efter deres indhold tillige afbrød forældelsesfristen i for- hold til overtrædelse af straffelovens $ 264 a. Herefter tiltrædes det, at et eventuelt strafansvar vedrørende overtrædelse af straffelovens $ 264 a var forældet; da anklageskriftet blev indgivet til byretten den 27. oktober 2017, jf. straffelovens $ 93, stk. 1, nr. 1, 0g 8 94, nr. 5, 0g at de tiltalte allerede derfor er frifundet i forhold 2 0g i den resterende del af forhold 3. Samtlige tiltalte frifindes således i alle forhold. Thi kendes for ret: De tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten og for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 1.november 2018 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Kåre Mønsted, Sanne Kolmos og Caroline Østergaard Nielsen (kst:)). 6. afd. nr. S-952-18: Anklagemyndigheden mod 1) <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>CPR nr 4</anonym> 2) <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>CPR nr 5</anonym> 3) <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> 4) <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> 5) <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr 3</anonym> (alle ved advokat Asger Bagge-Jørgensen; besk.) Lyngby Rets dom af 9. marts 2018 (1-4763/2017) er anket af de tiltalte <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> med påstand om frifindelse. De tiltalte <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> har for landsretten erkendt, at de skaffede sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted, men har gjort gældende; at det ikke var uberettiget. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har med rettens tilladelse ikke givet møde under hovedforhandlin - gen i ankesagen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> har med rettens tilladelse ikke givet møde under den fortsatte hovedforhandling den 25. oktober 2018. Hele del 1 af <anonym>TV program</anonym> har været forevist under hovedforhandlingen. Sagens omstændigheder <anonym>TV programmet</anonym> omhandlede i to udsendelser sendt henholdsvis den 2. og 3. december 2014 såkaldt kædesvindel og behandlede i den forbin- delse et net af selskaber med forbindelse til <anonym>Forurettede (F)</anonym> Derudover satte udsendel- sen fokus på sikkerhedsproblemer i forhold til selskabsstiftelser 0g selskabsregistreringer. Kædesvindel, som ifølge <anonym>K</anonym> menes at koste samfundet op mod tre milliarder kroner om året, foregår grundlæggende på den måde, at en kæde af virksomheder handler med hinan - den. Den øverste virksomhed i kæden lægger en opgave hos en underentreprenør. Under - entreprenøren videregiver opgaven til en underentreprenør 0g så videre. Det sidste selskab i kæden er det, der kaldes skraldespandsselskabet. Pengestrømmen kanaliseres ned gennem selskaberne 0g ender i skraldespandsselskabet, som burde betale moms, skat 0g eventuelt andre udgifter til det offentlige. I stedet tømmes selskabet for midler 0g går konkurs med en stor gæld til det offentlige. Det fremgår af sagen; at joumnalisterne bag programmet i perioden fra den 2. september til den 13. oktober 2014 hyppigt korresponderede med <anonym>F</anonym> om dennes mulige deltagelse i et interview til brug for udsendelsen. Den 21. april 2015 afsagde Pressenævnet kendelse i en sag, hvor <anonym>F</anonym> havde klaget til nævnet over dette program. Pressenævnet; som træffer afgørelse om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, statuerede i kendelsen; at der ikke var anledning til at udtale kritik i anledning af programmet. Pressenævnet anførte i kendel- sen blandt andet; at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, herunder hvorvidt <anonym>K</anonym> uberettiget har skaffet sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted, eller ikke har forladt fremmed grund efter at være opfordret dertil, falder uden for nævnets kompetence og henhører under domstolene. I den første udsendelse fremgik blandt andet følgende: "Studievært [voiceoverj: Fiktive firmaer på falske adresser og med stråmænd som direktører er en vigtig del af det, som kaldes kædesvindel [. 1 Studievært [voiceover]: Bagmændene er svære at finde frem til, og helt uskyl- dige danskere risikerer at ende med regningen, når deres identitet bliver brugt i svindelnumret [.] Studievært: Det kan være dig, der som den næste modtager et brev fra SKAT, hvor der står, at du skylder millioner af kroner. Uden at du ved det, kan du nemlig stå registreret som direktør for en falleret virksomhed, der er blevet brugt til omfattende kædesvindel, og nu hænger du på regningen. Studievært [voiceoverj: I Danmark har vi gjort det nemt og billigt at starte virksomhed, men spørgsmålet er, om vi samtidig har gjort det alt for nemt at svindle os alle sammen. Studievært: Det har vi tænkt os at undersøge. Studievært [voiceover]: De to selskaber, som <anonym>Person 2 (P2)</anonym> blev indsat som direktør for, hedder <anonym>vIrksomnea 1</anonym> 08 <anonym>Virksomhed 2</anonym> Studievært: Og i papirerne her fra Erhvervsstyrelsen; kan jeg se, at beslutnin- gen om at indsætte <anonym>P2</anonym> som direktør i de t0 selskaber, blev besluttet på eks- traordinære generalforsamlinger afholdt den samme dag på samme adresse. Det lyder som et sted, der er værd at undersøge. Studievært [voiceover]: Her på McDonald's i Vallensbæk Strand blev der altså den 9. august 2011 afholdt ekstraordinær generalforsamling i de to anpartssel - skaber <anonym>vIrksomnea 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 2</anonym> Studievært: Generalforsamlingerne var lovligt indkaldt; kan jeg se, men der står ikke noget om, hvem der deltog; altså udover dirigenten på møderne [ If <anonym>Forurettede</anonym> står der på et stykke papir, som studieværten viser). Studievært [voiceoverj: <anonym>F</anonym> hedder han, og i begge referater har han skrevet, at <anonym>P2</anonym> enstemmigt blev valgt som direktør. Studievært: Jeg kan også se, at det er <anonym>F</anonym> der har foretaget alle elektroniske registreringer i Erhvervsstyrelsen; herunder altså også registrerin- gen af <anonym>P2</anonym> som direktør. Studievært [voiceoverj: Jeg vil gerne finde ud af, hvem <anonym>F</anonym> er, han har tidligere medvirket i et interview i Jyllands-Posten, hvor han kalder sig <anonym>Anonymiseret</anonym> Studievært: Men en aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen i alle de selskaber, hvor <anonym>F</anonym> enten har stået som direktør, eller har foretaget ændringerne idet centrale virksomhedsregister, afslører et interessant billede af den gudbe- nådede iværksætter. Studievært [voiceoverj: For <anonym>F</anonym> har haft med ikke færre end 65 selskaber at gøre. 50 af de selskaber er nu konkurs eller under konkursbehand- ling, 3 selskaber er opløst og 12 er fortsat aktive I de konkursramte selskaber, som vi har kunnet få oplysninger om, er der krav på 317.000.000 kr. Men kon- kursboerne er stort set tomme. Studievært: Det er altså rigtigt mange penge, der mangler. Studievært /voiceover]: Det er altså <anonym>F</anonym> der er hjernen bag fir- maerne, selvom det ikke er ham; der står registreret som direktør. Jeg er derfor taget tilbage til Lolland for at opsøge endnu et af de aktive firmaer, hvor det er <anonym>F</anonym> der har foretaget registreringerne. <anonym>ApS 2</anonym> har firma - adresse her i landsbyen <anonym>By 2</anonym> men det ligner nu altså ikke meget et firma. Studievært [voiceover]: Det viser sig, at <anonym>Person 3</anonym> som bor på adressen; tidligere i år gav sin nieces søn lov til at have postadresse hos ham. Og det skulle han nok ikke have gjort. <anonym>Person 3</anonym> [bliver interviewet]: Jamen; jeg modtager en masse breve 0g rykkere, både fra politiet 0g fra Erhvervsstyrelsen. Studievært [voiceover]= <anonym>ApS 2</anonym> omsatte sidste år for 6, 7 millioner kr., og skulle angiveligt drive engroshandel med maskiner 0g andet udstyr. Studievært [til <anonym>Person 3</anonym> ]: Siger det dig noget? <anonym>Person 3</anonym> Nej, undskyld jeg griner. Nej, det gør det overhovedet ikke. Studievært: Du har ikke en lagerhal stående herude med entreprenørmaskiner? <anonym>Person 3</anonym> Nej, jeg har en gammel knallert, der kun starter hver anden gang, 0g så har jeg en el-græsslåmaskine. Studievært [voiceoverj: <anonym>Person 3</anonym> har fået besøg af både politiet 0g foge - den, der ville i kontakt med firmaet på hans adresse. Men han har også fået be- søg af nogle mere ubehagelige typer. <anonym>Person 3</anonym> Jeg havde sådan en fomnemmelse af, at lige pludselig så får jeg en på panden ikke, fordi de lignede sådan nogle. Iskolde; ikke? Studievært: Har du gjort dig nogen tanker om at have nogle forholdsregler eller noget? <anonym>Person 3</anonym> Jeg har min egetræskæp stående inde ved sengen. Studievært: Har du en kæp stående inde ved sengen? <anonym>Person 3</anonym> Ja, et baseballbat jo. Studievært: Er det reelt, fordi du er nervøs for, at der kommer nogle 0g banker dig? <anonym>Person 3</anonym> Ja, det er det, ja. Lige nu er jeg fuldstændig formørket af det der, at det firma udnytter min adresse, og hvilke konsekvenser det kan have, at folk kommer herned, fordi de har penge til gode, ikke? Studievært [voiceoverj: Udover utrygheden har hele arrangementet også givet <anonym>Person 3</anonym> problemer med kommunen. De har nemlig trukket ham i både varmetilskud og boligsikring. Studievært [sidder i sin bil]: Direktøren i <anonym>ApS 2</anonym> <anonym>Person 4</anonym> har ikke meget lyst til at fortælle <anonym>V programmet</anonym> om firmaet. <anonym>Person 4</anonym> [høres telefonisk] Det har jeg ingen kommentar til. Studievært [voiceover]: Og det gælder lige meget, hvad vi spørger om. <anonym>Person 4</anonym> [høres telefonisk]: Det har jeg heller ingen kommentarer til. Studievært [voiceover]: Jeg forsøger i stedet at få fat i den forrige direktør i <anonym>ApS 2</anonym> <anonym>Person 5</anonym> var direktør i firmaet i næsten hele 2013,og ham skulle jeg kunne finde på kroen herinde. <anonym>Person 5</anonym> [høres telefonisk]: Det er <anonym>Person 5</anonym> Studievært: Ja, goddag <anonym>Person 5</anonym> det er <anonym>Tiltalte 4</anonym> fra <anonym>V programmet</anonym> på <anonym>K</anonym> Er du inde på kroen? <anonym>Person 5</anonym> Du kan komme ind og snakke med mig uden kamera. Studievært fer inde på kroen]. [Kun lyden høres]: Hejsa. Du har siddet som di- rektør i det her <anonym>ApS 2</anonym> <anonym>Person 5</anonym> Det var uden min bekræftelse. Studievært: Så det var ikke noget; du sagde ja til? <anonym>Person 5</anonym> Nej, det var det ved den sødeste grød ikke. Studievært: Ja, så har jeg talt med <anonym>Person 5</anonym> som fortæller, at han er blevet sat ind som direktør i <anonym>ApS 2</anonym> af <anonym>F</anonym> uden sin viden. Han opdagede det først, da fogeden kom 0g bankede på. Der er altså tale om en hel række af virksomheder med noget, som ligner stråmandsdirektører både frivillige og ufrivillige. Virksomhederne ser ikke ud til at være meget mere end postkasser på en tom adresse. Alligevel omsætter de for millioner af kroner. [ 1 Studievært hoiceoverj: Hvis jeg skal have noget mere at vide om de mange selskaber, skal jeg finde frem til <anonym>F</anonym> 0g noget tyder på, at jeg skal lede i <anonym>By 1</anonym> For her på <anonym>Adresse 6</anonym> er <anonym>F</anonym> ved at åbne en restaurant. Da han er en svær mand at få fat i, har vi har sat os til at vente uden for, for at se om vi kan få ham i tale. Og efter et stykke tid dukker <anonym>F</anonym> faktisk op. Studieværl iforan restauranten]: Goddag, <anonym>F</anonym> Jeg hedder <anonym>Tiltalte 4</anonym> og jeg kommer fra <anonym>TV programmet</anonym> <anonym>F</anonym> Vi skal ikke snakke sammen Studieværl: Jo, jeg skal snakke med dig om dine selskaber og dine <anonym>F</anonym> Nej, det skal vi ikke Studieværl: Prøv at høre; du indsætter direktører i firmaer, som ikke ved noget om, de bliver sat ind. Vi har dokumentation for det, <anonym>F</anonym> Studieværl /voiceover]: <anonym>F</anonym> vil tydeligvis ikke tale med <anonym>programmet</anonym> Studieværl ifra studiet]: Vi har nu modtaget en mail fra <anonym>F</anonym> Han har ombestemt sig, 0g vil nu gerne medvirke i et interview, 0g det er da rart; fordi vi har en masse spørgsmål, vi gerne vil stille ham: Så nu mangler vi bare at finde et tidspunkt, hvor det kan lade sig gøre. Studievært: Og her er pengene enten hævet kontant eller videreført til andre selskaber. Studievært [voiceover]: Til gengæld er der ikke blevet betalt skat eller moms. Der er altså mange spørgsmål, vi gerne vil stille <anonym>F</anonym> der tilsyne- ladende står bag de virksomheder, vi har undersøgt her i programmet. Og vi har nu skrevet med ham i næsten to måneder, 37 mails frem og tilbage er det blevet til. Studievært: Og selvom <anonym>F</anonym> har påstået; at han vil stille op i et in- terview 0g besvare vores spørgsmål; er det endnu ikke lykkedes os at få svar på, hvornår det kan foregå. Studievært [voiceover]: Vi har ellers spurgt mange gange. Ligesom vi har stil- let en række spørgsmål, og skrevet, hvad det er, vi gerne vil interviewe ham om. Og i mellemtiden sker der ting 0g sager. For endnu flere af de selskaber, som <anonym>F</anonym> har forbindelse til, er nu på vej til at blive opløst. Jeg er derfor taget til <anonym>By 1</anonym> igen; hvor <anonym>F</anonym> er ved at åbne en restaurant. For nu kan vi ikke vente længere, hvis han skal have mulighed for at svare i programmet her. Studievært [går ind i restauranten]: [.] Hej hej, jeg skal tale med <anonym>F</anonym> <anonym>F</anonym> Hej, du har da ikke nogen aftale. Studievært: Hej, må jeg forstyrre dig? Nej, vi har ikke nogen aftale. Jeg kom- mer for at stille dig nogle spørgsmål i forbindelse med <anonym>F</anonym> Jamen; du har ikke nogen aftale. Studievært: Nej, det har jeg ikke <anonym>F</anonym> Du skal starte med at slukke det der. Studievært: Nej, det gør vi ikke; fordi jeg gerne vil stille dig nogle spørgsmål. <anonym>F</anonym> Så vil jeg bede dig om at gå ud af bygningen: [ <anonym>F</anonym> skubber kameraet ud af en dør] Studievært: <anonym>F</anonym> prøv at høre her. Jeg vil gerne spørge dig <anonym>F</anonym> Du kan ikke komme uanmeldt. Studievært: <anonym>F</anonym> prØv at hør her; lad os nu prøve at komme til sagen. <anonym>F</anonym> Nej, du kan ikke komme her uanmeldt. Studievært: Nu piller du ved min mikrofon. <anonym>F</anonym> Ja. [mikrofonknas] Studievært: Vi har snakket om det her i månedsvis. Når vi kontakter de direktø- rer i alle de selskaber, hvor du foretager registreringen; så peger de på dig hver gang. <anonym>F</anonym> Prøv at hør her, nu skal du stoppe. Jeg har bedt dig om ito måneder at stille de spørgsmål; som jeg skal svare på. Du skal forlade ejen- dommen her, og så kan I stille de spørgsmål på mail; som jeg har bedt jer om, men konkrete spørgsmål. Studievært: Jeg forlader ejendommen; når du ber' mig om det. <anonym>F</anonym> Så skal jeg se, om jeg kan svare på dem: Studievært: Men <anonym>F</anonym> forklar mig lige så, hvor bliver pengene af, som du har adgang til i alle de selskaber, hvor du indsætter stråmænd. <anonym>F</anonym> Vi snakker almindelig drift. Studievært: Det er ikke almindelig drift <anonym>F</anonym> Stil spørgsmålene; 0g de vil blive besvaret. Studievært: <anonym>F</anonym> det er ikke almindelig drift, det er penge, der bliver hævet kontant. <anonym>F</anonym> De to ting har jo ingen sammenhæng, Studievært: Dem vi spørger; de siger; det er dig, der styrer pengestrømmen. <anonym>F</anonym> Ja, Ihar været rundt i tre måneder og genere 40-50 menne - sker; som bare passer deres arbejde. Studievært: Det har ikke noget at gøre med mennesker; der passer deres arbej de. De er folk, som du sætter ind som direktører, uden at de ved det for det før- ste, <anonym>F</anonym> De er overhovedet ikke I generer folk; der passer deres arbejde, som bare går og klarer sig til dagen 0g vejen 0g passer et arbejde fra klokken seks om morgenen til klokken otte om aftenen. Hvad fanden er det for noget? Studievært: Det hænger ikke sammen det der, <anonym>F</anonym> det hænger ikke sam- men. <anonym>F</anonym> Ihar jo ikke fattet halvdelen af, hvad der foregår. Prøv nu og hør her, I stiller så dumme spørgsmål. Studievært: Det kan godt være, vi ikke har det. Men det, som jeg har fattet, er at der bliver hævet penge kontant fra <anonym>Virksomhed 3</anonym> f.eks. penge for ydelser, som <anonym>ApS 2</anonym> har leveret. Er det dig, der hæver de penge? Så svar mig på det. <anonym>F</anonym> Du stiller de spørgsmål konkret på mail, så kan jeg fortælle, om jeg vil svare på dem. Studievært: Er det dig, der hæver de penge? <anonym>F</anonym> Jeg vil gerne overveje, om jeg vil besvare dig - på mail, men Studievært: Det har du overvejet i en måned, 0g vi kan snakke en måned mere frem 0g tilbage omkring det her. <anonym>F</anonym> Ihar ikke stillet et eneste konkret Ja. Studievært: Du hæver de penge i <anonym>Virksomhed 3</anonym> <anonym>F</anonym> lukker døren indefra restauranten] Studievært: Nå, så fik han lige revet min mikrofon af, men øh, vi har altså do- kumentation for, at <anonym>F</anonym> han indsætter stråmænd på stribe i de her firmaer. Stråmænd, som tit ikke engang ved, at de bliver indsat. Alt der her, det kan kun lade sig gøre, fordi man på ingen tid nemt hjemmefra med sin computer kan gå ind og logge sig ind og oprette firmaer 0g indsætte direktører, uden at de ved noget om det. Studievært {voiceoverj: Det er Erhvervsstyrelsen, som står for det centrale virksomhedsregister, det system hvor man altså kan sætte andre ind som direk - tører for virksomheder, uden at de får noget at vide Studievært [voiceover]: Og Erhvervsstyrelsen har tilsyneladende ikke henvendt sig til <anonym>F</anonym> for han har uhindret kunnet fortsætte sine registrerin - ger [] Studievært [er i Erhvervsstyrelsen 0g interviewer]: Ja, under alle omstændig - heder sidder vi her nu. Og vi har jo kigget på en særdeles aktiv mand, der hed - der <anonym>F</anonym> som har lavet en række ændringer i rigtig mange sel- skaber i jeres registreringssystem. Og i selskaberne har han indsat direktører, som ikke anede, at de stod der, blandt andet en person; som hedder <anonym>P2</anonym> som lige pludselig stod med en milliongæld for to selskaber, som han ikke kendte til. Og han har også skrevet til jer, 0g gjort jer opmærksom på, at han var havnet i den her situation. <anonym>Person 6</anonym> [vicedirektør, Erhvervsstyrelsen]: Der vil jeg straks starte med at sige; at i den konkrete sag er der simpelthen sket en forkert behandling af sagen fra vores side, 0g det undskylder vi meget over for den pågældende; som er kommet i klemme på det. Det er vi meget kede af. Studievært: Men han er jo ikke den eneste, der henvender sig til jer, og siger; at de er blevet registreret i et selskab, de ikke har noget at gøre med. Vi har fået mange henvendelser gennem flere år. Hvorfor reagerer I ikke på det? <anonym>Person 6</anonym> Jamen, det er også for dårligt. Studievært: Det bør I gøre? <anonym>Person 6</anonym> Det bør vi gøre ja, ingen tvivl om det. Studievært: Er det også fejl, at de ikke er <anonym>Person 6</anonym> Det er også fejl, 0g det skyldes simpelthen; at vi ikke har haft til- strækkeligt klare retningslinjer for behandlingen af de her sager, det beklager jeg. Studievært: Men det har I nu? <anonym>Person 6</anonym> Det har vi nu fået, ja, 0g vi har selvfølgelig lært af den sag, I har rejst overfor os her. Studievært: Og I bør jo gå ind og sige, ham her fyren, som laver de her regi - streringer; vi må på en eller anden måde få ham stoppet. For nu har han gjort det i årevis. <anonym>Person 6</anonym> Ja, også det. Vi må konstatere, at der er stadig flere kriminelle, svindlere; der udnytter det; og når det er tilfældet; så bliver vi selvfølgelig nødt til at se på, hvordan vi kan skabe mere sikkerhed i vores systemer Studievært [voiceoverj: Erhvervsstyrelsen vil altså nu ændre i deres system; så man fremover ikke vil kunne blive indsat som direktør i et firma, uden man selv bekræfter sin tilknytning Studievært [voiceover]: Erhvervsstyrelsen har også lukket for <anonym>Fs</anonym> mulighed for at foretage ændringer i deres system. På trods af det, har <anonym>Forurettede</anonym> skrevet til os, at det hele er en stor misforståelse. Studievært: Han skriver, at de firmaer, som vi har kigget på, har en helt almin - delig drift indenfor rengøring-, transport- og byggebranchen. Og vedrørende de mange registreringer <anonym>F</anonym> har stået for i selskabsregistret, så har han for en stor dels vedkommende blot fungeret som en slags konsulent. Når han har indsat direktører, så er det sket på vegne af ejerne i firmaet, som har præsenteret ham for legitimation for dem, som skulle indsættes, skriver han I sin kendelse af 21. april 2015 anførte Pressenævnet i den del af sin begrundelse, som an- går "Konfrontation?" blandt andet: "Pressenævnet finder, at spørgsmålene lå inden for den spørgeramme; som havde meddelt <anonym>F</anonym> i den forudgående omfattende mailkorre - spondance mellem <anonym>F</anonym> 0g <anonym>K</anonym> og finder efter en samlet vurde - ring ikke, at <anonym>K</anonym> har tilsidesat god presseskik . For landsretten har de tiltalte fremlagt udskrifter af selskabsregistreringer i Erhvervsstyrel - sen samt stillfotos fra udsendelsen. Anklagemyndigheden har oplyst; at politianmeldelse er indgivet den 24. oktober 2014, 0g at sigtelser blev rejst mod <anonym>Tiltalte 4</anonym> den 24. august 2016 0g de øvrige den 9. september 2016. Sigtelserne; som var enslydende; og som for <anonym>Tiltalte 5's</anonym> ved- kommende var formuleret som en sigtelse for medvirken efter straffelovens $ 23, havde følgende ordlyd: overtrædelse af straffelovens 8 264, stk. 1 ved den 24. oktober 2014 ca. kl. 1100 i forbindelse med optagelse til <anonym>TV programmet</anonym> sammen med uberettiget; at have indfundet sig i <anonym>Restaurant</anonym> <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>By 1</anonym> i den hensigt at foretage interview ligesom de ikke på opfordring forlod stedet. 99 Anklagemyndigheden har endvidere oplyst;, at alle sigtede lod sig afhøre af politiet inden for et par måneder, at Statsadvokaten i København modtog sagen den 29. maj 2017, at Rigsadvokaten modtog sagen den 29. august 2017 0g tog stilling til tiltalespørgsmålet den 13. oktober 2017, 0g at anklageskriftet, dateret den 20. oktober 2017, blev indleveret til byretten den 27. oktober 2017. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> samt vidnerne <anonym>F</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> har vedrørende gengivelsen af sin forklaring for byretten anført, at <anonym>F</anonym> havde folkeregisteradresse på Lolland ikke Langeland. <anonym>K</anonym> får de fleste udsendelser produceret "ude i byen? af tv-produktionsselskaber. <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> har lavet <anonym>V programmet</anonym> siden 2004. Som redaktionschef i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> refe- rerer han til <anonym>K</anonym> ~redaktør <anonym>Vidne 3</anonym> Han træffer alle de valg, der skal træffes i forbin- delse med en lang research af sådan et program; og det gør han i samarbejde med redaktio- nen: Alle væsentlige beslutninger, som indebærer presseetiske 0g pressejuridiske spørgs - mål, forelægges <anonym>K</anonym> herunder <anonym>K's</anonym> jurist. I udsendelsen ville de pædagogisk vise, hvordan man kan lave denne form for svindel, som hvert år påfører SKAT kapitaltab i mil- liardklassen. Det overordnede koncept for <anonym>V programmet</anonym> er at være et undersøgende og op- søgende dokumentarprogram; der afdækker svindel og anden snyd, der ellers lever i det skjulte; 0g som ellers ikke kommer frem. Det er meget forskelligt; hvordan afdækningen foregår. Hvis de pågældende ikke vil have noget frem i lyset, så anvendes også konfronte - rende interviews, hvor man opsøger de pågældende. Afdækningen udkommer jo ikke på skrift, men på TV. Hvis det havde været på skrift; skulle man læse en meget lang korre - spondance op. Hvis det, de skal have frem; skal være TV-egnet; skal det helst frem i form af et interview. De havde fået opfattelsen af, at <anonym>F</anonym> ikke ville interviewes uden for på <anonym>Vejen</anonym> Det fandt de ud af efter den første gang, de havde opsøgt <anonym>F</anonym> <anonym>F</anonym> henvendte sig efterfølgende selv til dem. Som det fremgår af korrespondan - cen, så gik de meget langt for at komme <anonym>F</anonym> imøde og oplyse ham om, hvad det handlede om hvilke emner, det drejede sig om og så videre. <anonym>F</anonym> blev imidlertid ved med at stille nye krav. Hele korrespondancen var jo netop med henblik på et interview . De kunne ikke på forhånd binde sig til kun at stille bestemte spørgsmål. De har skrevet; at de ville sende en spørgeramme, når de vidste hvornår interviewet skulle finde sted. En spørgeramme er, som ordet siger; en ramme og ikke de konkrete spørgsmål. <anonym>F</anonym> svarede aldrig på deres konkrete spørgsmål om den 0g den dato. Det gik henad vejen op for dem ~ hvilket fremstår tydeligt set i bakspejlet at <anonym>F</anonym> prøvede at holde dem hen og finde ud af, hvad de vidste. Men det er ren spekulation; for <anonym>F</anonym> havde jo sagt til dem; at han gerne ville lade sig interviewe De kunne ikke lave udsendelsen uden at have forsøgt at få et interview med ham <anonym>Adresse 6</anonym> var virksomhedsadressen for nogle af de selskaber, som de gerne ville interviewe <anonym>F</anonym> om Den omhandlede dag talte han med <anonym>K's</anonym> jurist om, hvorvidt de kunne gå ind i restauran- ten på adressen og lave interview der. De blev enige om, at det kunne de godt, dels fordi <anonym>F</anonym> gerne ville deltage i et interview, dels fordi han drev virksomhed på adressen. Han er bekendt med tidligere sager, hvor <anonym>K</anonym> er mødt på en adresse, og pågæl- dende ikke ville medvirke; 0g hvor det var berettiget at møde op. Det har blandt andet væ- ret på en minkfarm. Han tror, at nogle kilder havde fortalt, at <anonym>F</anonym> var på ste- det den pågældende dag Han mener klart, at det har stor samfundsmæssig interesse at af- dække kædesvindel 0g dermed <anonym>Fs</anonym> aktiviteter i og med, at det er et pro- blem; som vedrører os alle sammen, og der er tale om meget store summer, der koster os alle sammen penge. Som SKAT også erkender; koster svindlen årligt statskassen milliard - beløb. Det var derfor relevant at høre den mand, som stod bag disse selskaber, og i orden også retligt ~ at gå ind og tage dette interview med <anonym>F</anonym> De var ikke kommet i clinch med de presseetiske regler, hvis de havde undladt at lade <anonym>F</anonym> forsva- re sig under et interview men de gør det jo ikke for deres egen skyld, men på seernes veg- ne. Han har set råbåndsmaterialet. Der skete det, at <anonym>F</anonym> sagde; at de skulle gå, og at han holdt sin hånd op foran kameraet; 0g at de herefter bakkede ud. I den sekvens, der ikke bringes i udsendelsen, blev der ikke sagt noget af indholdsmæssig relevans for programmet. <anonym>F</anonym> puffede dem lidt for at få dem ud. Første gang de besøgte <anonym>F</anonym> var de foran huset. Anden gang var de bagved huset. Første gang havde de kun adressen 0g kendte ikke så meget til stedet:. Det fremgår af korrespondancen; at de havde gjort meget for at få ham til at give et interview, 0g de havde strakt sig langt i forhold til deres deadline; så det var tidsmæssigt allersidste chance. <anonym>Forurettede</anonym> havde sagt nej til et interview, som ville finde sted på offentlig vej, men bagefter havde han rettet henvendelse til dem og sagt, at han godt ville lade sig interviewe Der var ingen reception eller andet på adressen; som var adresse for fire af de selskaber. Der var for ham ingen metodemæssig forskel på at gå ind i en reception på for eksempel et advokatkontor i forhold til at gå ind her. De havde ikke overvejet at 'ryge <anonym>F</anonym> ud. Vedkommende havde jo sagt;, at han gerne ville lave dette interview. De fik svar på nogle enkelte spørgsmål, 0g svarene gik på, at <anonym>F</anonym> ser denne type virksomhed som helt almindelig drift. <anonym>F</anonym> fik mulighed for at give sin versi - on. Når <anonym>F</anonym> selv havde sagt fra på den metode, så synes tiltalte, at de skulle forsøge at få et rigtigt interview. De optager digitalt på diske; som løbende bliver slettet 0g genbrugt. De gemmer kun optagelserne; hvis en sag er indledt; 0g det var den jo ikke her. Under hele forløbet på vej ud, hvor de bakkede, blev der ikke sagt noget; der var relevant for programmet. <anonym>F</anonym> havde under en fogedsag nedlagt påstand om forbud mod at sende ud- sendelsen og havde indkaldt vidner; blandt andet den ældre mand fra Lolland, man ser i udsendelsen. <anonym>F</anonym> konfererede med sin advokat og stoppede midt i forløbet under retsmødet. De fulgte nogle af disse emner efterfølgende for at se, hvad der skete, for at se, om de skulle lave noget opfølgende. <anonym>Sagen</anonym> er blot et af de selskaber, som <anonym>F</anonym> har været inde over, og en straffesag vedrørende økonomisk kriminalitet med dette selskab verserer stadig i byretten over 70 retsdage. <anonym>F</anonym> er en af de tiltalte i den sag. <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> har lavet t0 programmer til Danmarks Radio om rets - systemet 0g sager, der trækker ud, 0g de nævnte da, at <anonym>Sagen</anonym> har trukket ud i 10 år. De nævnte ikke <anonym>F</anonym> ved navn i den udsendelse. Både <anonym>F</anonym> 0g dennes søn er ved byretten idømt konkurskarantæne. Han tror, at afgørelsen er kæret. Det er af <anonym>F</anonym> blevet beskrevet, at programmet efterfølgende blev ændret, men det er ikke korrekt. Da fogedforbudsmødet fandt sted, var udsendelsen ikke færdigre- digeret, men intet blev klippet ud, og intet blev redigeret. Men <anonym>Person 5</anonym> som er med i udsendelsen og udtaler, at han ikke vidste, at han var indsat som direktør, ændrede forkla - ring under fogedforbudsmødet. De gjorde derfor det, at programspeakeren efter program - met under rulleteksterne oplyste; at <anonym>Person 5</anonym> efterfølgende havde ændret forklaring til, at han godt vidste, at han var indsat som direktør. Det er helt normalt, at et program er un- der redigering helt op til offentliggørelsen:. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret blandt andet, at de valgte at gå ind ad bagdøren; som var den primære dør der var ikke nogen fordør. De havde første gang, de var på ste - det, konstateret, at døren foran ikke var i brug; Han mener at kunne huske, at der var stab - let ting op bagved døren, og han tror også, at han tog i døren. Han kunne se det samme på dagen. Der var trafik ud og ind ad døren; de siden gik indad. Han var ikke involveret i de juridiske overvejelser inden henvendelsen på adressen. Han åbnede døren; sagde 'hallo" og gik ind ad døren og spurgte efter <anonym>F</anonym> Der stod en person i køkkenet 0g viste vej med hånden og sagde: <anonym>F</anonym> er herinde?_ <anonym>F</anonym> sagde til tiltalte: "Du har ikke nogen aftale hvilket han bekræftede. De havde en kort dialog om at finde ud af, om de skulle lave et kort interview nu: Så sagde <anonym>F</anonym> at de skulle slukke kameraet. Han svarede, at det ville de ikke, idet de ville dokumentere. <anonym>F</anonym> stod forrest, tiltalte stod tættest på <anonym>F</anonym> og fotograferne og lyd- manden stod bag ved tiltalte. Han ved ikke; hvordan dem bag ham var fordelt. De fulgtes ud i en glidende bevægelse hen mod døren. Kun kameramanden bakkede ud. De andre gik måske lidt sidelæns. Det man ser i programmet frem til, de er ude; er meget dækkende. <anonym>F</anonym> stod umiddelbart på den anden side af køkkenet. Tiltalte afviste at sluk- ke for kameraet, idet han vurderede på stedet, at de gerne ville kunne dokumentere, hvad der blev sagt. Det kunne også være, at <anonym>F</anonym> havde noget relevant at sige. <anonym>F</anonym> lukkede døren, før tiltalte var kommet ud af døren sammen med de andre, og han stod derfor tilbage med lukket dør sammen med <anonym>F</anonym> <anonym>F</anonym> ville tale med ham uden at blive filmet; og <anonym>F</anonym> forsøgte at tage mikrofo - nen af ham; så man heller ikke skulle kunne høre, hvad han sagde. Det lykkedes dog ikke <anonym>F</anonym> at tage mikrofonen af ham; idet han kun fik fat på det skumgummi, der sidder uden på mikrofonen. Han fik det indtryk, at <anonym>F</anonym> ville i dialog med ham, uden at det blev dokumenteret. Da de tog derud, var han i høj grad i tvivl om hvorvidt <anonym>F</anonym> ville lave et in- terview. Han havde han en forhåbning om;, at <anonym>F</anonym> ville udtale sig, og havde forberedt en halv times interview. Han har flere gange prøvet, når han træder frem, og folk ikke ønsker at deltage; at han siger, vil du ikke lige høre, hvad det drejer sig om ~ og så begynder de alligevel at deltage i et interview. Det er ikke usædvanligt. <anonym>F</anonym> bad dem om at forlade stedet, og tiltalte stillede sig ud på den anden side af dørtrinnet; 0g da var det <anonym>Fs</anonym> eget valg, at han ønskede at tale videre med tiltalte. De er forpligtet til at gå langt for at fremlægge over for <anonym>F</anonym> de oplysninger; de havde om ham. Det var ikke tiltalte; der traf 'beslutning om, hvorvidt de skulle opsøge <anonym>F</anonym> Om det ville have været seervenligt uden besøget på <anonym>Adresse 6</anonym> hos <anonym>F</anonym> 1 forsøget på et interview er svært at svare på. De er forpligtet til at fore- lægge dokumentation for <anonym>F</anonym> De kunne være klandret efterfølgende, hvis de ikke havde forelagt <anonym>F</anonym> det, de havde fundet frem til. På stillfotoet; hvor han står med front mod indgangsdøren; kan man se en lang række døre. Ved dør nummer to kan man se postkasserne, der tilhører nogen af de forskellige virksom- heder, som havde tilknytning til <anonym>F</anonym> På tidsangivelserne kan man se, at han tøvede lidt, da han havde åbnet døren og råbte "hallo" . Han gik herefter ind og mødte ikke nogen de første par meter. Et par skridt inde i lokalet forbi ovnen 0g til venstre så han en mand i blå bluse med et viskestykke i hånden; 0g manden pegede med tommelfingeren for at vise vej. Man kan godt sammenligne med receptioner. Det er ikke ualmindeligt at gå ind og få vist vej. Døråbningen bag manden i den blå bluse er den; de gik indad. <anonym>F</anonym> stod derinde. Lokalemne lignede en byggeplads. Der kommer aldrig til at være restaurant derinde. Det var en byggeplads, hvor <anonym>F</anonym> gik 0g arbejdede. Det kan være, at de var nået frem til en anden beslutning, hvis der havde været tale om en re- staurant fyldt med kunder. <anonym>F</anonym> holdt en hånd op foran kameraet. Fotografen gik baglæns. Tiltalte gik bagved <anonym>F</anonym> De gik med det samme, <anonym>F</anonym> bad dem om det, 0g det skete i en glidende bevægelse. I programmerne forlader de altid stedet, hvis de bliver bedt om det, og han spørger da, om vedkommende vil med ud. De "framer? ikke folk. Det er en dramatisk situation; at de kommer med et kamera, 0g de prøver altid at være tilbageholdende og stille; rolige og høflige Det var de også i dette tilfælde. Man kan se, at <anonym>F</anonym> lukkede den hvide dør, så tiltalte ikke kunne træde med de andre ud. Han ville have foretrukket at være blevet sammen med de andre og det af flere forskellige grunde. Det er en unormal og en lille smule aparte situation for ham at være bag en lukket dør adskilt fra kameramanden. Da de var i dialog, 0g <anonym>F</anonym> forsøgte at pille mikrofonen af ham; åbnede han med sin højre hånd døren. <anonym>F</anonym> bad ham om at gå, 0g så gik han ud, 0g til sidst lukkede <anonym>F</anonym> døren. Tiltalte stod ved siden af døren og åbnede døren igen og trådte ud af døren. I det øjeblik <anonym>F</anonym> gik i dialog med tiltalte og gerne ville tale med ham alligevel, tænkte han; så lad os snakke om det, når du nu gerne vil. Da <anonym>F</anonym> senere bad ham om at gå, gik han. <anonym>F</anonym> ville gerne tale med ham; så længe kameraet ikke dokumenterede, hvad der foregik. Han kan ikke se, hvordan han skulle kunne stille et spørgsmål til <anonym>F</anonym> som denne ville være tvunget til at svare på, hvis han ikke ville. Da han åbnede døren 0g sagde "hallo? , kunne han ikke se nogen mennesker . Han gik to-tre skridt, før han fik øje på manden i den blå skjorte, som stod i køkkenet. Han er i tvivl, men mener, at de havde en viden om, at <anonym>F</anonym> var derinde. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han kun hørte fra redaktionen, at <anonym>F</anonym> skulle være på <anonym>Adresse 6</anonym> De kørte samlet afsted fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> og han tror; at de så <anonym>F</anonym> stå på bagsiden af huset og tale med en person. Der var en større parkeringsplads, hvor de parkerede ude af syne. Her ringede de til redak - tionen og sagde, at <anonym>F</anonym> var derude. Tiltalte og den anden fotograf tjekkede udstyret. Eftersom de er to fotografer, har de fordelt arbejdet mellem sig. Hans opgave var at være andenfotograf, idet han så kunne have overblikket over; hvad der skete. <anonym>Tiltalte 1</anonym> hang med kabler sammen med lydmanden; 0g han selv gik bagerst og var ikke forbundet med lydmanden. De fulgte <anonym>Tiltalte 4</anonym> med kameraerne 0g fulgte ham derfor ind. Men det gik ekstremt stærkt. Han så ikke ham; der vinkede dem videre. Da de var kommet ind, så han efter hjørnet, at <anonym>F</anonym> stod der, men da tiltalte var sidste mand, gik han ud stort set med det samme. De stod fire mand på række. Det var <anonym>Tiltalte 3's</anonym> kamera, som <anonym>F</anonym> holdt en hånd op foran. Han mener ikke, at det var tiltalte, der filmede ind ad ruden, men han er ikke sikker. Han hørte, at <anonym>F</anonym> bad dem om at gå Han husker ikke, om <anonym>F</anonym> bad dem herom et par gange_ det er fire år siden. De var meget hurtigt ude. Han er ikke sikker på, hvem der filmede ind ad døren. Det er jo aldrig rart at bryde ind hos folk. Han har været med til 100 konfrontationer siden 2004. De kontaktede juristen i <anonym>K</anonym> hvis de var det mindste i tvivl. Billeder og teknik er tiltaltes domæne ikke jura. Byrettens dom i denne sag kan have betydning for hans mu- ligheder for at rejse ind i USA på et journalistvisum. Han laver ikke <anonym>V programmet</anonym> længere, men i forbindelse med andre udsendelser er han jævnligt i USA, 0g der er meget på spil i denne sag. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret blandt andet;, at i "fire på stribe? var han på vej ind som nummer tre i køen; hvor han var forbundet med kabel til <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> var den i rækken; der var nærmest døren. Da de kom ind på stedet, hørte han <anonym>F</anonym> sige; at han ikke havde en aftale med <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>F</anonym> sagde videre, at de skulle slå kameraerne fra, og hvis de ikke ville gøre dette, så ville han bede dem om at forlade området. Han var lidt fortumlet over den måde, de forlod stedet på. Han selv gik nok baglæns . Lydmandens opgave er at dokumentere det, der sker lydmæssigt. I en situation; hvor der bliver skubbet, da har han nok ikke lige tænkt på, om kablet var forbundet det var en lidt uvant episode, en atypisk situation. Tiltalte var for- bundet med <anonym>Tiltalte 1</anonym> indtil de stod på gaden igen. Han husker ikke; hvem der foretog optagelserne fra gaden. Det kan have været hver af dem: Han ved ikke; om der stadig var forbindelse til <anonym>Tiltalte 4's</anonym> mikrofon. Selv om han den pågældende dag fungerede som lydmand, har han hovedsagelig en jour- nalist- og tilrettelæggerkasket på i denne sammenhæng. Han har været en del af <anonym>TV programmet</anonym> i sammenlagt 6 år og er med i researchen. Der er en tilrettelægger 0g to journalister på opgaven. Han havde nok i et halvt års tid researchet sagen sammen med <anonym>Person 1</anonym> De vidste fra en kilde, at <anonym>F</anonym> var derinde. I det øjeblik de kom ind på parke- ringspladsen; kunne de se <anonym>F</anonym> 0g <anonym>Fs</anonym> sØn i bygningens stue- plan: De kom hen på bagsiden og kunne se hen mod døren, hvor tre personer stod foran indgangen ved postkasserne. Der blev ringet hjem til redaktionen. De kunne se de pågæl- dende forsvinde ind i bygningen igen. De stod ca. 2 meter fra indgangen; som var den ind- gang, det var beskrevet; at man gik ind af. Der var på 1. salen et lejlighedskompleks med beboelse. De kunne se, at firmanavnene var skrevet på postkasserne. De observerede vare - levering til adressen det så ud til at være inventar til en restaurant. <anonym>Tiltalte 4's</anonym> mikrofon blev nok optaget trådløst fra <anonym>Tiltalte 2's</anonym> kamera. <anonym>F</anonym> har forklaret blandt andet, at han ikke tror, at en fra TV-holdet faldt over et køleskab, men over sine egne ben. Han åbnede op for mulighe - den for interview i starten af deres mailkorrespondance, men da han ikke oplevede, at de var interesseret i hans svar, ville han ikke stille op til interview. <anonym>K</anonym> kunne på dette tids - punkt absolut ikke være i tvivl om, at han ikke ville stille op til interview. Han er ret sikker på, at det i hans mails står, at han ikke vil stille op til interview, medmindre han forinden ville få mulighed for at se spørgsmålene; som man ville stille ham. Han modtog ingen spe - cifikke spørgsmål, men blot en spørgeramme, som han ikke mente var en sandfærdig spør - geramme. Han var bekendt med, at de havde stillet direkte spørgsmål om ham til andre, men altså ikke direkte spørgsmål til ham. Man var ligeglad med hans svar. Det ville for- styrre deres agenda, hvis han sendte dem dokumentation: Han sendte på et tidspunkt kopi af id-oplysninger på sine kunder, selv om han ikke måtte ~ han gjorde det i nødværge. Denne id-dokumentation bad man ham ikke om. Det virkede ikke som om, at de prøvede at få noget belyst. Den 24. oktober 2014 stod han midt inde i restauranten og førte vist en telefonsamtale ved buffetbordet, da hele denne række af mennesker kom ind. Han afsluttede telefonsamtalen ret hurtigt. Han tror, at han nåede at sige, at de ikke havde nogen aftale; 0g at de skulle gå, og at de hertil sagde, at det ville de ikke. De filmede. Han endte med at skubbe nænsomt baglæns han gik bare frem, 0g straks hans hånd nærmede sig kameraet, bakkede kame - ramanden automatisk. Hvis han ikke var gået frem med hænderne, så var de ikke gået. Han måtte hjælpe en mand med at undgå at falde over sine egen ben. Der var rigtig meget plads til, at de fire kunne have vendt sig om og være gået ud, men det gjorde de ikke. Det var hans oplevelse; at alle fire gik baglæns ud. Der er vel 10-12 meter fra indgangsdøren; 0g til hvor han stod, da de kom ind. Intervieweren blev fanget med lukket dør sammen med ham; og han tror, at det var med vilje. Der blev filmet ind gennem vinduet. I forsøget på at vær- ge for sig, kom han til at svare på spørgsmål, som han egentlig ikke havde tænkt sig at sva- re på. Han er bekendt med praksis fra Pressenævnet, hvor folk er blevet opsøgt i egen bolig og har svaret på spørgsmål. Isådanne tilfælde anses man ikke for at have udtalt sig frivil- ligt; idet man instinktivt kommer til at sige noget andet end, at nu må du godt gå. Der var tale om en reaktion; da han stod over for <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g tog skumgummidimsen af mikrofonen. Han tror; at han bare gentog, at de ikke havde nogen aftale. Det var af bare drift, at han svarede <anonym>Tiltalte 4</anonym> Under forbudssagen kom det tydeligt frem; at der var filmet en ny slutning på det sidste program. Noget havde man fjernet; og noget havde man lavet om. Der var en slutning, der tydeligt var "påklistret? . Da <anonym>Tiltalte 4</anonym> gik ud, lempede han <anonym>Tiltalte 4</anonym> nænsomt ud ad døren. Han kan ikke forstille sig, at det var andre end ham selv, der lukkede døren, medens <anonym>Tiltalte 4</anonym> stadig var inden for. I kampens hede opdagede han; at <anonym>Tiltalte 4</anonym> også stod der. Det er højst sandsynligt ham, der har foretaget registreringen afVirksomhed AnS på <anonym>Adresse 6</anonym> a, <anonym>By 1</anonym> Han har også foretaget nogle registreringer i selskabet <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> med <anonym>Adresse 6</anonym> B <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> med <anonym>Adresse 6 B</anonym> <anonym>By 1</anonym> samt stiftet og registreret ændringer i selskabet <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> med <anonym>Adresse 6</anonym> f, <anonym>By 1</anonym> De forskellige forretningsadresser på Adresse 6 skyldes; at Erhvervs - og Selskabsstyrelsens system ikke var særlig godt, men også at hele stueetagen på <anonym>Adresse 6</anonym> som var lejet ud til restaurant, fra gammel tid bestod af fem lejemål med bogstavangivelser. På 1. salen er der beboelseslejligheder. De registre - rede forskellige adresser, fordi de ville dele forretningerne op; 0g fordi systemet ikke kun- ne finde nummeret; og så tog de bare et andet. Han har kun mødt politiets efterforsker på stationen. Vedkommende stillede ham spørgs - mål om afstande, men bad ham aldrig om et rids over lokalerne. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet, at han gik ind til sin fader 0g sagde; at han havde set, at <anonym>V programmet</anonym> var der, 0g derefter gik han ud i køk- kenet igen. Han så, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g vist fire kameramænd var på vej hen mod ham. Det føltes som om, at det var meget hurtigt, at de kom hen mod ham. Han så dem ikke komme ind ad døren; men så dem et par meter inde på vej hen mod ham. Han blev i køkkenet; dels for at vaske op, dels fordi var nysgerrig. Fra hvor han stod, kunne han se en kameramand, og han kunne høre, hvad der blev sagt, men han kunne ikke se andre, idet der var et køleskab; der tog udsynet. Han husker ikke samtalen. Det eneste han husker eI, at faderen sagde, at de skulle gå, 0g at <anonym>Tiltalte 4</anonym> skulle lade være med at afbryde. Fra der, hvor vidnet stod, så det ikke ud til, at de pågældende gik frivilligt ud ~ og det så ud til, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> blev ført ud. Faderen lagde sin hånd på et kamera. De gik bag læns ud. Han kunne se tre kameraer gennem ruderne, hvor de udefra filmede samtalen gennem døren. Han hørte kun samtalen; da de stod ved hoveddøren; men ikke samtalen da <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g de andre var inde hos faderen. <anonym>Vidne 2</anonym> var ikke mange mi- nutter før ankommet af den samme dør, som var den eneste dør, der var åben. Det lignede noget briefing, som <anonym>Vidne 2</anonym> og faderen havde haft gang i, 0g faderen talte da med <anonym>Vidne 2</anonym> ikke i telefon. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han ikke så <anonym>Tiltalte 4</anonym> og de andre komme ind i restauranten. Han og <anonym>F</anonym> sad i et kontor på den anden side af gangen. <anonym>F</anonym> blev kaldt ind 0g trådte et skridt tilbage. Lige før vidnet selv "ramte hjørnet' hørte han ballade og tænkte, at det ville han ikke blande sig i. Han kunne høre, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> stillede en masse spørgsmål, og at <anonym>F</anonym> svarede og bad <anonym>Tiltalte 4</anonym> om at forlade lokalet. Han så intet af det;, men hørte det. <anonym>Tiltalte 4</anonym> og de andre var derinde 4-5 minutter, 0g det blev sagt igen 0g igen 0g igen; at de skulle forlade stedet. Det han har forklaret i byretten om, at han vurde - rede situationen således, at de ikke ville gå selv, men skulle skubbes ud, stammer fra hvad <anonym>F</anonym> har forklaret ham efterfølgende om, at <anonym>F</anonym> skubbede <anonym>Forurettede</anonym> ud og tog en mikrofondut fra ham. <anonym>F</anonym> stod 3-31/2 meter fra indgangen til køkkenet, da holdet kom ind. Han kan ikke forestille sig, at <anonym>F</anonym> talte i telefon; idet de kom ind til ham. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet, at han er redaktør på <anonym>K</anonym> og ansvarsha- vende for dokumentarprogrammer; primært danskproduceret 0g undersøgende dokumenta - rer. <anonym>K</anonym> blev ved etableringen i 1988 baseret på entreprisemodellen; så de fleste pro - grammer produceres uden for huset af produktionsselskaber; 0g <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> er et sådant produktionsselskab . Som redaktør samarbejder han 0g har en tæt, løbende dialog med <anonym>Tiltalte 5</anonym> De drøfter, hvilke temaer 0g emner de vil tage fat i, hvordan man løser opgaverne undervejs, 0g hvordan man får afsluttet projekterne; så de er i over- ensstemmelse med kodeks, retningslinjer, lovgivning 0g praksis for undersøgende journali - stik. Han har været ansvarlig for adskillige, vel omkring 100 programmer gennem årene. Det er ikke alt, som man interesserer sig for, der ender med at blive til endelige udsendel- ser. Det kan ske; at man stopper videre arbejde, fordi idéen viser sig ikke at være væsentlig nok, eller fordi man ikke kan få nok dokumentation. Den omhandlede udsendelse drejede sig om en væsentlig historie; som omhandler en kritisabel adfærd af væsentlig samfunds - mæssig betydning. Han husker ikke; om han var involveret i dialogen om at gå ind til <anonym>Forurettede</anonym> men han ved, at <anonym>K's</anonym> jurist var. Han godkender udsendelsen; inden den når sendefladen; og har ansvaret internt på <anonym>K</anonym> for, at en udsendelse er kalibreret i forhold til etik og så videre. <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> har meget stor erfaring med netop denne type ud- sendelse. <anonym>Tiltalte 5</anonym> har årelang erfaring og kender til punkt 0g prikke; hvad man må gøre, og hvad man ikke må gøre. Vidnet var redaktør på udsendelsen om mink - farmen. Byrettens dom i denne sag er ikke en særlig rar dom set fra <anonym>Ks</anonym> side; idet den ikke kan opfattes som andet end en begrænsning af deres muligheder 0g derfor indirekte en indgriben i deres frihed som presse. Han mener, at dommen er udtryk for en praksisæn - dring. Han har ikke selv længere ansvaret for produktion af <anonym>V programmet</anonym> Personlige oplysninger De tiltalte er alle ustraffede. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten tiltræder, at de tiltalte <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> i overensstemmelse med deres erkendelse har skaffet sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted, jf. straffelovens $ 264, stk. 1, nr. 1. Afgørende for, om de er skyldige i overtrædelse af denne bestemmelse, bliver herefter, om deres ad- færd kan karakteriseres som "uberettiget? . Ved vurderingen heraf skal der ske en afvejning af hensynet til privatlivets fred, herunder krænkelsens karakter; over for hensynet til ny- heds- og informationsformidlingen. <anonym>F</anonym> havde under den omfattende mailkorrespondance med <anonym>Virksomhed ApS</anonym> givet udtryk for, at han gerne ville svare på spørgsmål, og de tiltalte journalister og fotografer findes på den baggrund med rette at have haft en vis forventning om, at <anonym>F</anonym> ville deltage i et interview, selv om han gentagne gange havde undladt at aftale en konkret dato. De tiltalte indfandt sig på en virksomhedsadresse, hvor en restaurant var under ombygning 0g ikke i drift, som anklageskriftet implicerer. <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>By 1</anonym> var regi- streret hjemsted for flere af de selskaber, som <anonym>F</anonym> havde forbindelse til, 0g som således knyttede an til de selskaber, som udsendelsen omhandlede. Efter at have sagt "hallo" gik de tiltalte ind ad den eneste adgangsdør, og inde i lokalemne, hvor <anonym>Tiltalte 4</anonym> spurgte efter <anonym>F</anonym> blev de vist vej til <anonym>F</anonym> som stod lige i nærheden. Iden foreliggende sag var de tiltaltes krænkelse af privatlivets fred således forholdsvis beskeden; navnlig fordi <anonym>F</anonym> ikke befandt sig i sin private bolig eller lignen - de, ligesom den omhandlede virksomhedsadresse havde tæt sammenhæng med udsendel - sens tema. Det er vigtigt; at medierne får lejlighed til over for befolkningen at belyse emner af offent- lig interesse. Hensynet hertil er vægtigt; når der somi den foreliggende sag ~er tale om væsentlige samfundsmæssige forhold. Afvejningen af de modstående hensyn fører i denne sag til, at hensynet til nyheds - og in- formationsformidlingen må tillægges en sådan vægt, at de tiltaltes tilstedeværelse på virk - somhedsadressen for at søge at opnå et interview med <anonym>F</anonym> ikke kan anses for at have været uberettiget. Dette resultat findes tillige bedst stemmende med Den Europæi- ske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende konventionens artikel 10. Efter det anførte frifindes samtlige fem tiltalte derfor for overtrædelse af straffelovens $ 264, stk. 1, nr. 1. Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten; at det ikke er godtgjort; at de tiltalte <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 08 <anonym>Tiltalte 3</anonym> undlod at forlade stedet, efter at <anonym>F</anonym> havde bedt dem herom. Som følge heraf frifindes de tiltalte <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> i det hele i forhold 1, 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> frifindes for overtrædelse af straffelovens $ 264, stk. 1, nr. 1 og 2, i forhold 3 Landsretten finder, at sigtelserne, der blev rejst mod <anonym>Tiltalte 4</anonym> den 24- august 2016 og mod de øvrige tiltalte den 9. september 2016 vedrørende overtrædelse af straffelovens 8 264, stk. 1, ikke efter deres indhold tillige afbrød forældelsesfristen i for- hold til overtrædelse af straffelovens $ 264 a. Herefter tiltrædes det, at et eventuelt strafansvar vedrørende overtrædelse af straffelovens $ 264 a var forældet; da anklageskriftet blev indgivet til byretten den 27. oktober 2017, jf. straffelovens $ 93, stk. 1, nr. 1, 0g 8 94, nr. 5, 0g at de tiltalte <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> allerede derfor er frifundet i forhold 2 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> i den resterende del af forhold 3. Samtlige tiltalte frifindes således i alle forhold. Thi kendes for ret: De tiltalte <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten og for landsretten.

229

Sag om tilsidesættelse af god advokatskik

Appelleret

Civilsag

Retten i Aarhus

BS-2150/2015-ARH

Almindelig civil sag

1. instans

268/22

Rådgiveransvar og disciplinærsager;

Nej

Nej

Nej

Retten i Aarhus Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 20. september 2016i sag nr. BS 9-2150/2015: (selv) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) Sagens baggrund og parternes påstande Ved kendelse; afsagt den 14. september 2015, pålagde Advokatnævnet ad- vokat en bøde på 20.000 kr. for tilsidesættelse af god advo- katskik. Advokat indbragte den 29. oktober 2015 Advokatnævnets kendelse for retten; har prncipalt påstået den ikendte bøde ophævet, subsidiært at bøden nedsættes til et mindre beløb. Advokatnævnet har påstået stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse. Sagens oplysninger Sagen er behandlet af tre juridiske dommere; jf. retsplejelovens $ 12, stk. 3, nI. 1 1 Advokatnævnets kendelse hedder det blandt andet: Sagens parter: Idenne sag har Aarhus C. Klegens tema: Aar - hus, har klaget over; at advokat der påtog sig at varetage hen- des interesser i forbindelse med ansøgning om lån til betaling af beboerinds- kud, har tilsidesat god advokatskik ved hans håndtering af sagen og ved ikke at tilbagesende originale bilag retur. Datoen for klagen: Klagen ef modtaget Advokatnævnet den 5. januar 2015. Sagsfremstilling: har fremlagt uddrag af en kopi af en afgørelse fra Københavns Kommune af 21. oktober 2014, hvorved kommunen meddelte afslag pà hendes ansøgning om lån til betaling af beboerindskud. som har oplyst; at hun havde 4 uger til at klage over Køben- havns Kommunes afgørelse; rettede herefter henvendelse til i Aarhus, hvor advokat lovede at bistå hende. Afen udskrift af den sms- og mailkorrespondance; der var mellem parteme, fremgår det bl.a: sendte den 19.november 2014 følgende sms til advokat "Hej vi talte ! sidste uge om en sag vedr. Pab og Kbh Kommune. Er du venlig at ringe til migpå dette nr. På forhånd tak. De bedste hils - ner Advokat besvarede pr. sms den 25. november 2014; 7 'Jeg ringer i morgen. Dagen efter; den 26. november 2014, skrev advokat pr. sms: 1 'Jeg kæmper stadig med at finde mail(s) fra dig Kan du give mig din mail adresse eller evt. sende denldem Igen til Så vender jeg omgående tilbage. - N sendte dagen efter; den 27. november 2014, sin mailadresse pr. sms til advokat og den 3. december 2014 skrev hun følgende sms: "Jeg har dags dato sendt dig en A4 kønvolut med alle papir på bolig - selskab & Kbh kommune behandling af lånet, Advokat svarede den 4. december 2014 pr. sms: "Jeg har fået den og læst det. Jeg ringer omkring kI. 17{ dag Senere samme dag; den 4. december 2014, skrev advokat fra adressen "vil du ringe til mig_ på Advokat 8000 Århus € Den 9. december 2014 anmodede om at fà sine papirer retur, idet hun i en sms skTev: "Hørte Inter fra dig i weekenden ang: sagen eller i går som antaget. Jeg be- gynder at lede efter en udvokat andet sted, deraf må jeg bede om alle papir du har mødtaget retur til: [] Senere samme aften anmodede hun PF. sms om at ovenstdende blev bekræftet, hvilket advokat gjorde dagen efter; den 10. december 2014, pr. sms ved et 49 'ok' . Den 16. december 2014 skrev følgende sms og e-mail;, idet hum besvarede advokat e-mail af 4. december 2014 "Nu er det en uge siden ogjeg har stadig ikke modtaget mine_ papirer retur. Nu vil jeg gerne bede om de bliver sendt pà A-post ~ hurtigst mu- ligt - 2 tak 71 Den 17. december 2014 svarede advokat pr. e-mail: 1 'Jeghar svaret dig, at vi ikke kan se at haveandet en emails, du har sendt 0s. Dem vil du vel ikke have retur. Advokat 8000 Århus € TIf.Kontor email: Samme dag svarede ligeledes pr. e-mail: "Jeg har sendt med post en A4 konvolut med orginal_ papir; du skrev du havde modtaget. Dem har jeg ikke fået retur som du har givet samtykke på sidste tirsdag- ?? De er stadig ikke modtaget" Den 3. januar 2015 skrev følgende sms: du har stadig ikke sendt mine papirer. Advokatnævnet er kontak- tet mht. din manglende håndtering. De sociale myndigheder bliver nu yderligere oplyst 0g aviserne også kontaktede Advokat svarede pF. sms [dato ukendt]; "Jeg har brugt mange dage på at lede efter de papirer du påstår at ha- ve sendt. Uden held. Vil du være så venlig at sende mig den mail, hvor jeg efier din opfattelse anerkender at have fået de originale_ papirer? Heller ikke den har jeg kunnet spore. Og tak fordi du gider bruge din tid på at svłne mig til pd trustpilot 0g nu åbenbart også steder. Hvad skal jeg_ gØre? Hvad er det for nogle papirer og kan de ikke fremskaffes igen? svarede pr. sms [dato ukendt] med at henvise til sin sms af 27. november 2014 med sí e-mail-adresse og parternes sms'er af 3. og 4. decem- ber 2014, 0g fortsatte: "Du kan TYDELIGT SE du har bekræftiget modtagelsen af denne kon- volutl Jeg skrev den 3-12 den var afsendt det er omkring 60 originale papirer du har smidt vækIII! Den 4-12 bekræfter du modtagelse samt du vil læse igennem og vende tilbagell Var du stangstiv den dag den 4-2 da du skriver du har modtaget og vil vende tilbage eller er det for sjovt, [JJ Om de kan fremskaffes er irrelevant - du har stadig sløset med mi- ne personlige oplysninger sæt de er Jaldet i forkerte hænder pga dine lemfældigheder samt pga dig har jeg nu mister klagefrister på behand- ling af min sag. [J] Advokat svarede pF. sms [dato ukendt]: "Ok Det giver mig i det mindste en mulighed for at prøve igen at spore konvolutten med indhold. sendte herefter følgende sms [dato ukendt] "Sporet hvordan nå den er sendt med posten 0g ikke mail I42 " Advokat svarede pr. sms [dato ukendt]; Jeg har nu med din hjælp fundet papirerne Til hvilken adresse skal jeg sende dem på mandag? svarede [dato ukendt] 49 'Imponerende 2 A-prioritering i 0g med det er gået over en månedI!! [vej] Advokat besvarede ved en sms [dato ukendt]: "Du har ingen grund til at være imponeret. Det er mig der siger unds - byld. Men jeg hunne måske have undværet en beskyldning fra dig om at være 11 'stangstiv Og giv mig venligst din adresse, svarede ved sms [dato ukendt] "Hvis du læser den sidste besked, vil du til din overraskelse se hvad der står; Nemlig min adrIIII" Advokat svarede herefter pr. sms [dato ukendt]: "ok Den 4. januar 2015 klagede til Advokatnævnet, og efter at være blevet gjort bekendt med dette sendte advokat den 10.januar 2015 sagens bilag til og skrev i den anledning bl.a.= "Du har nu fäet dine papirer, efter du har givet mig de relevante oplys - ninger til at finde dem. Du har klaget over mig til Advokatnævnet. Jeg vil gerne høre om du opretholder klagen. Det kan du naturligvis vælge at gøre. Mit svar til nævnet vil være; at jeg har behandlet sagen som daglig leder af og ikke i min egenskab af (også) at være advokat. Advokatnævnet kan ikke behandle sager om advokater, der optræder udenfor advokatvirksomheden; medmindre det handler øm "økonomiske forhold. Retsplejelovens $ 126, stk 4. Du har oprindeligt rettet henvendelse tll som yder GRATIS retshjælp, 0g du har aldrig været klient i advokatfirmaet. Selvom du har fået korrespondance med min advokatmail. Men aldrig noget på brevpapir fra advokatfirmaet Simpelthen fordi du fik mit_ pri- vate telefonnummer oplyst på retshjælpen: Det kommer efter min erfa- ring med dig ikke til at ske igen, Du kan selvfølgelig klage til min besty- relse i Retshjælpen, hvis du ønsker der Jeg giver dig adresser. Med venlig hilsen Advokat har bekræftet at have fået papirere Advokat og har advokatvirksomheden Parternes påstande 0g aubringender: Klager: har tilsidesat god advo- katskik ved ikke at behandle hendes sag 0g ikke inden for rimelig tid returne- rede de bilag hun havde sendt ham Hun har desuden gjort gældende; at advo- kat ikke har behandlet hendes bilag forsvarligt; idet der ses at være spildt kaffe på flere af bilagene. har til støtte herfor særligt gjort gældende; at klagefristen til Kø- benhavns Kommune for længst er overskredet; og at bun nu må prøve at finde en anden advokat. Indklagede: Advokat har påstået fifindelse og har til støtte berfor særligt gjort gældende; at han har behandlet sagen som daglig leder af 0g ikke i sin egenskab af (ogsâ) at være advokat. Advokat har i den forbindelse anfort, at Advokatnævnet ikke kan behandle sa- ger om advokater; der optræder uden for advokatvirksomheden; medmindre det handler om "økonomiske forhold" , jf. retsplejelovens $ 126, stk. 4. soM yder gTatis retshjælp; og hun har aldrig været klient i advokatfirmaet, selvom hun har fået konespondance med hans advokatmail, men hun har al- drig fået noget på brevpapir fra advokatfinaet. Advokatnævnets bebandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer Nævnets afgarelse og begrundelse: Korrespondancen mellem parterne har primært været på sms men også pr. € mail fra en e-mailadresse tilknyttet advokat advokatvirksom- heden; og advokat har i sm konespondance anvendt sin advo- kattitel. Forholdet i sagen skal derfor bedømmes efter retsplejelovens $ 126, stk, 1, hvorefter en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advo- katskik Det ændrer ikke herpå; at rettede henvendelse til advo- kat som yder gratis retshjælp; og hvor advokat @I 'daglig leder, Advokatnævnet finder; at der ikke er grundlag for i vurderingen af advokat adfærd i denne sag at tage særligt hensyn til, at klientforholdet er opstået ved Advokatnævnet finder; at advokat ved ikke på tilstrækkelig vis at have varetaget interesser herunder ved ikke inden for rime- lig tid at retumere de bilag, havde sendt til ham har tilsidesat god advokatskik, jf retsplejelovens $ 126, stk. 1 Advokatnævnet har tidligere ved kendelse af 31. oktober 2014 tildelt advokat en bøde på 10.000 kT. for at have tilsidesat bestemmelser i kli- entkontovedtægten omkring bogføring. Advokatnævnet pålægger derfor medfør af retsplejelovens $ 147 c, stk, 1,ad- vokat en bøde på 20.000 kI. Herefter bestemmes: Advokat pålægges en bøde til statskassen pà 20.000 kT. anførte blandt andet i sin klage til Advokatnævnet følgende: Jeg synes det er direkte uansvarligt måde behandler min sag på. Jeg havde skrevet en klage til Københavns kommune om deres afgørelse på afslaget; berfra havde jeg fire uger til at klage yderligere; det var bL.a, her skulle have bjulpet mig. Nu er de fire uger for længst gået; og jeg står stadig sammed sted, hvis ikke værre_ IF har under hovedforklaringen forklarct blandt andet; at han i 2012 stiftede hvor han frem til 2015 var bestyrelses- fommand og daglig leder. er 100 procent finansieret af Justitsministeriet og havde fia begyndelsen kontorfællesskab med hans som på det tidspunkt havde kontor på Der er tale om en utraditionel retshjælp i den forstand, at retshjælpen er særligt gearet til at hjælpe socialt udsatte, og retshjælpen ope- rerede derfor via telefonrådgivning mod sædvanligt personlige henvendels- eI. Retshjælpen havde fået bevilget 60 mobiltelefoner; som var placeret hos socialt udsatte; så de kunne ringe til retshjælpen uden omkostninger. Han betjente telefonen hos dagligt mellem kl. 10.00 og kl. 14,00, 0g var advokat i sit advokatfirma resten af tiden: På et tidspunkt flyt- tede til lokaler på Store Torv, 0g advokatkontoret flyttede til lokaler i dresse Han husker ikke præcist, hvomår det skete men det var før november 2014, hvor vedrørende et afslag på lån til indskud til en bolig Der var tale om en rutinesag; som han behandlede rtinemæssigt ved at bede om at se af- slaget. Når han i en sms til den 4. december 2014 kl. 15.22 skriver; at "Jeg har fået den og læst det , henviser han til den sms, han dagen før havde fået fra og læst; men ikke den konvolut hun skrev, hun havde sendt. Den havde han nok ikke fðet på det tidspunkt. Han husker ikke hvor- når han fandt konvolutten; som blev væk på et tidspunkt. december 2014 om at fà sine papirer retur. Han bekræftede at have modtaget hendes anmodning; Det medførte en støne eftersøgning Det er sjældent; at retshjælpen modtager papirer fra retshjælpens klienter. Alle folk var invol- veret i eftersøgningen både på retshjælpen; på advokatkontoret og i hans pri- vate hjem; men de fandt den ikke i første omgang Han indtog derfor den holdning at informationere nok var sendt via e-mail eller sms. Han havde på det tidspunkt slettet sms-korespondancen med fia sin tele - fon, da det var hans private telefon; Han mener; at han ringede til som anført i sms'en af 4. december 2014, men han fik vist ikke fat i hende. Alle kan søge hans private telefonnummer fiem; da det ikke er hem- meligt. Han har en autosignatur på sin telefon; hvor er anført "advokat Signaturen kommer auto- matisk frem; men kan selvfølgelig slettes manuelt. Da ikke fik sine papirer, klagede hun til hovedkontoret. Alle kendte til sagen; da det heldigvis ikke er hver dag de forputter en sag Omsi- der dukkede konvolutten op inde i en anden seg. Han husker ikke; om den anden sag var en sag fra eller fa advokatkontoret. Konvolutten blev fundet med hjælp, da hun senere oplyste ham, hvomår konvolutten var sendt til ham; men han husker ikke, hvordan de fandt den. Han puttede bare konvolutten i en ny kuvert og sendte den Ie- tur til der gang på gang har kontaktet ham via sms, og hun har også svinet ham til på Trustpilot. Hun var nok med rette sur over; at han ikke kunne finde hendes papirer, men da hun sendte dem til ham, var klagefiisten jo allerede udløbet. Han tror ikke; det er rigtigt når 1 klagen til Advokatnævnet har anført; at hun havde en yderligere ftist på 4 uger. Det undrede ham ikke; at hun sendte ham papirer - ne efter klagefiistens udløb; da det ikke er usædvanligt. Han nåede íkke at reagere på papirere; før hun blev sur, er telefonnummeret til hans advokatkontor. Han ved ikke; hvorfor han i e-mail af 4. december 2014 fia sin advokatmail skrev sit advokatkontors adresse 0g telefonnummer; men han sad jo begge steder. kunne ikke have fàet den opfattelse; at hun korresponderede om sagen med en ad- vokat, og hun var ikke oprettet som klient på hans advokatkontor. Det er der konsekvent har skrevet til hans telefon: Han vil medgive; at det i sms-beskeder er anført, at han er advokat; 0g at han har sendt en mail med advokatkontorets oplysninger; Han ved ikke; om det var den 10.januar 2015, han sendte papirerne retur, men det var i hvert fald efter nytår. Han ved ikkeom på det tidspunkt allerede havde klaget til Advo- katnævnet. kan i øvrigt bekræfte rigtigheden af sagsfremstillingen i Ad- vokatnævnets kendelse af 14. september 2015. Retten har afslået en anmodning om udsættelse af hovedforhandlingen på vidneindkaldelse af egne forhold, at ikke var indkaldt til hovedforhandlingen i rette tid Parternes synspunkter Advokat har gjort gældende; at forholdet ikke skal behandles efter $ 126 stk. 1, idet han i den pågældende sag ikke har optrådt som advo- kat; men behandlet sagen i retshjælpens regi. Han er derfor ikke underlagt andre pligter end dem, der fremgår af retsplejelovens $ 126, stk. 4. Han har under de givne omstændigheder ikke handlet i forhold af økonomisk at og eller udvist en adfærd der er uvændig for en advokat; De pågældende bilag blev sendt tilbage inden for rimelig tid efter at det med hjælp var muligt for retshjælpen at finde frem til dem: havde kon- taktet retshjælpen og sendte sine bilag til retshjælpen. Hun har ikke haft no- gen berettiget forventning om, at han i den pågældende sag handlede som advokat Advokatnævnet har gjort gældende; at det ved bedømmelsen af i for- hold til har hvert fald i noget af korrespondancen med anvendt sin titel som ad- vokat og har benyttet advokatvirksomhedens mailadresse og har henvist til advokatvirksomhedens telefonnummer. har følgelig handlet inden for sin virksomhed som advokat og har over for optrådt som advokat. Den omstændighed, at indledningsvist havde henvendt sig til og sendt bilag til denne, kan ikke gØ- re nogen forskel vurderingen af, hvorvidt i det videre forløb har optrådt som advokat. opfattel - sen af, at hun korresponderede med en advokat, 0g adfærd skal følgelig bedømmes efter reglen i retsplejelovens $ 126, stk 1. fik og havde en berettiget forventning om, at ville bi- stå hende i sagen; og han har ikke med fomøden hurtighed 0g omhu vareta - get hendes interesser. Det er ikke stemmende med en advokats forpligtelser at bruge en måned til at tilbagesende de akter; som havde fremsendt; 0g har ved sin adfærd tilsidesat god advokatskik. Rettens begrundelse og resultat Det må som anført i Advokatnævnets kendelse lægges til grund, at rettede henvendelse til i Aarhus i anledning af, at hun havde modtaget en afgørelse fra Københavns Kommune; som hun ikke var tilfreds med. Det er ikke nænere oplyst, hvorledes hun kom kon- takt med som efter kendelsen lovede at bistå hende. sms af 19. november 2014 ved sms af 25. og 26. november 2014. I den sidstnævnte sms bad han om at sende en mail til en A4 konvolut "med alle papirer" men det er ikke oplyst, til hvilken adresse konvolutten blev sendt, men den blev efter forkla- ring~ fundet på advokatkontoret. I en mail af 4. december 2014 bad Advo- kat (H)" med angivelse af advokatkontorets adresse. Den 9. december 2014 bad om at få sine 'papirer tilbage og rykkede svarede dagen efter i en mail, hvor han underskrev sig med "Advokat 0g anførte de oplysninger; som også firemgik af mailen af 4. december 2014. I 4 sms'er af ukendt dato til sig med eget navn og Det fiemgår af at retshjælpens mailadresse var Advokat anvendt sin advokattitel og anført advokatkontorets mailadresse. Han har ikke på no- get tidspunkt anført; at han korresponderede på retshjælpens vegne. Først i mailen af 10. januar 2015, hvor havde klaget til Advokatnæv- net, benyttede han retshjælpens mailkonto 0g anførte; at hun aldrig havde været klient på hans advokatkontor. Retten tiltræder derfor, at har 'optrådt som advokat; 0g at hans handlemåde derfor skal bedøm- mes efter retsplejelovens 8 126, stk. 1. Det tiltrædes endvidere; at advokat har tilsidesat god advokatskik ved først den 10. januar 2015 og dered ikke inden for rimelig tid at have sendt bilag tilba- ge, Endelig tiltræder retten udmålingen afbøden, der er sket under henvisning til, at tidligere er pålagt en bøde Advokatnævnets påstand om stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse tages derfor til følge Efter sagens udfald skal betale sagsomkostninger til Advo- katnævnet til dækning af nævnets udgifter til advokat:. Efter sagens forløb 0g omfang fastsættes beløbet skønsmæssigt til 15.000 kI. Thi kendes for ret: Advokatnævnets kendelse af 14. september 2015 stadfæstes Inden 14 dage skal advokat 1 sagsomkostninger til Advokat - nævnet betale 15.000 kr. Berigtiget medfør af retsplejelovens 221, stk. 1, således at "fiifindes" er erstattet med "Advokatnævnets kendelse af 14. september 2015 stadfæ - stes" Retten i Aarhus den 26. september 2016

Retten i Aarhus Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 20. september 2016i sag nr. BS 9-2150/2015: <anonym>Part 1</anonym> (selv) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) Sagens baggrund og parternes påstande Ved kendelse; afsagt den 14. september 2015, pålagde Advokatnævnet ad- vokat <anonym>Part 1</anonym> en bøde på 20.000 kr. for tilsidesættelse af god advo- katskik. Advokat <anonym>Part 1</anonym> indbragte den 29. oktober 2015 Advokatnævnets kendelse for retten; <anonym>Part 1</anonym> har prncipalt påstået den ikendte bøde ophævet, subsidiært at bøden nedsættes til et mindre beløb. Advokatnævnet har påstået stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse. Sagens oplysninger Sagen er behandlet af tre juridiske dommere; jf. retsplejelovens $ 12, stk. 3, nI. 1 1 Advokatnævnets kendelse hedder det blandt andet: Sagens parter: Idenne sag har <anonym>Person</anonym> klaget over advokat <anonym>Part 1</anonym> Aarhus C. Klegens tema: <anonym>Personen</anonym> der havde rettet henvendelse til <anonym>Virksomhed</anonym> Aar - hus, har klaget over; at advokat <anonym>Part 1</anonym> der påtog sig at varetage hen- des interesser i forbindelse med ansøgning om lån til betaling af beboerinds- kud, har tilsidesat god advokatskik ved hans håndtering af sagen og ved ikke at tilbagesende originale bilag retur. Datoen for klagen: Klagen ef modtaget Advokatnævnet den 5. januar 2015. Sagsfremstilling: <anonym>Personen</anonym> har fremlagt uddrag af en kopi af en afgørelse fra Københavns Kommune af 21. oktober 2014, hvorved kommunen meddelte afslag pà hendes ansøgning om lån til betaling af beboerindskud. <anonym>Personen</anonym> som har oplyst; at hun havde 4 uger til at klage over Køben- havns Kommunes afgørelse; rettede herefter henvendelse til <anonym>Virksomheden</anonym> i Aarhus, hvor advokat <anonym>Part 1</anonym> lovede at bistå hende. Afen udskrift af den sms- og mailkorrespondance; der var mellem parteme, fremgår det bl.a: <anonym>Personen</anonym> sendte den 19.november 2014 følgende sms til advokat <anonym>Part 1</anonym> "Hej <anonym>Part 1</anonym> vi talte ! sidste uge om en sag vedr. Pab og Kbh Kommune. Er du venlig at ringe til migpå dette nr. På forhånd tak. De bedste hils - ner <anonym>Personen</anonym> Advokat <anonym>Part 1</anonym> besvarede pr. sms den 25. november 2014; 7 'Jeg ringer i morgen. Dagen efter; den 26. november 2014, skrev advokat <anonym>Part 1</anonym> pr. sms: 1 'Jeg kæmper stadig med at finde mail(s) fra dig Kan du give mig din mail adresse eller evt. sende denldem Igen til <anonym>IVIdIIdUI</anonym> Så vender jeg omgående tilbage. - N <anonym>Personen</anonym> sendte dagen efter; den 27. november 2014, sin mailadresse pr. sms til advokat <anonym>Part 1</anonym> og den 3. december 2014 skrev hun følgende sms: "Jeg har dags dato sendt dig en A4 kønvolut med alle papir på bolig - selskab & Kbh kommune behandling af lånet, Advokat <anonym>Part 1</anonym> svarede den 4. december 2014 pr. sms: "Jeg har fået den og læst det. Jeg ringer omkring kI. 17{ dag Senere samme dag; den 4. december 2014, skrev advokat <anonym>Part 1</anonym> fra adressen <anonym>Mailadr. 1</anonym> "vil du ringe til mig_ på <anonym>Telefonnummer 1</anonym> <anonym>Advokatfirma</anonym> Advokat <anonym>Part 1</anonym> (H) <anonym>Adresse</anonym> 8000 Århus € <anonym>Telefonnummer 2</anonym> Den 9. december 2014 anmodede <anonym>Personen</anonym> om at fà sine papirer retur, idet hun i en sms skTev: "Hørte Inter fra dig i weekenden ang: sagen eller i går som antaget. Jeg be- gynder at lede efter en udvokat andet sted, deraf må jeg bede om alle papir du har mødtaget retur til: <anonym>Personen</anonym> [] Senere samme aften anmodede hun PF. sms om at ovenstdende blev bekræftet, hvilket advokat <anonym>Part 1</anonym> gjorde dagen efter; den 10. december 2014, pr. sms ved et 49 'ok' . Den 16. december 2014 skrev <anonym>Personen</anonym> følgende sms og e-mail;, idet hum besvarede advokat <anonym>Part 1 S</anonym> e-mail af 4. december 2014 <anonym>Mailadr. 1</anonym> "Nu er det en uge siden ogjeg har stadig ikke modtaget mine_ papirer retur. Nu vil jeg gerne bede om de bliver sendt pà A-post ~ hurtigst mu- ligt - 2 tak 71 Den 17. december 2014 svarede advokat <anonym>Part 1</anonym> pr. e-mail: 1 'Jeghar svaret dig, at vi ikke kan se at haveandet en emails, du har sendt 0s. Dem vil du vel ikke have retur. Advokat <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Advokatfirma</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 8000 Århus € TIf.Kontor <anonym>Telefonnummer 2</anonym> email: <anonym>Mailadr. 1</anonym> Samme dag svarede <anonym>Personen</anonym> ligeledes pr. e-mail: "Jeg har sendt med post en A4 konvolut med orginal_ papir; du skrev du havde modtaget. Dem har jeg ikke fået retur som du har givet samtykke på sidste tirsdag- ?? De er stadig ikke modtaget" Den 3. januar 2015 skrev <anonym>Personen</anonym> følgende sms: <anonym>Part 1</anonym> du har stadig ikke sendt mine papirer. Advokatnævnet er kontak- tet mht. din manglende håndtering. De sociale myndigheder bliver nu yderligere oplyst 0g aviserne også kontaktede Advokat <anonym>Part 1</anonym> svarede pF. sms [dato ukendt]; "Jeg har brugt mange dage på at lede efter de papirer du påstår at ha- ve sendt. Uden held. Vil du være så venlig at sende mig den mail, hvor jeg efier din opfattelse anerkender at have fået de originale_ papirer? Heller ikke den har jeg kunnet spore. Og tak fordi du gider bruge din tid på at svłne mig til pd trustpilot 0g nu åbenbart også steder. Hvad skal jeg_ gØre? Hvad er det for nogle papirer og kan de ikke fremskaffes igen? <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Mailadr. 1</anonym> <anonym>Personen</anonym> svarede pr. sms [dato ukendt] med at henvise til sin sms af 27. november 2014 med sí e-mail-adresse og parternes sms'er af 3. og 4. decem- ber 2014, 0g fortsatte: "Du kan TYDELIGT SE du har bekræftiget modtagelsen af denne kon- volutl Jeg skrev den 3-12 den var afsendt det er omkring 60 originale papirer du har smidt vækIII! Den 4-12 bekræfter du modtagelse samt du vil læse igennem og vende tilbagell Var du stangstiv den dag den 4-2 da du skriver du har modtaget og vil vende tilbage eller er det for sjovt, [JJ Om de kan fremskaffes er irrelevant - du har stadig sløset med mi- ne personlige oplysninger sæt de er Jaldet i forkerte hænder pga dine lemfældigheder samt pga dig har jeg nu mister klagefrister på behand- ling af min sag. [J] Advokat <anonym>Part 1</anonym> svarede pF. sms [dato ukendt]: "Ok Det giver mig i det mindste en mulighed for at prøve igen at spore konvolutten med indhold. <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Mailadr. 1</anonym> <anonym>Personen</anonym> sendte herefter følgende sms [dato ukendt] "Sporet hvordan nå den er sendt med posten 0g ikke mail <anonym>Part 1</anonym> I42 " Advokat <anonym>Part 1</anonym> svarede pr. sms [dato ukendt]; Jeg har nu med din hjælp fundet papirerne Til hvilken adresse skal jeg sende dem på mandag? <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Mailadr. 1</anonym> <anonym>Personen</anonym> svarede [dato ukendt] 49 'Imponerende 2 A-prioritering i 0g med det er gået over en månedI!! <anonym>Personen</anonym> [vej] <anonym>Kbh K</anonym> Advokat <anonym>Part 1</anonym> besvarede ved en sms [dato ukendt]: "Du har ingen grund til at være imponeret. Det er mig der siger unds - byld. Men jeg hunne måske have undværet en beskyldning fra dig om at være 11 'stangstiv Og giv mig venligst din adresse, <anonym>Part 1</anonym> <anonym>IVIdIIdUI</anonym> <anonym>Personen</anonym> svarede ved sms [dato ukendt] "Hvis du læser den sidste besked, vil du til din overraskelse se hvad der står; Nemlig min adrIIII" Advokat <anonym>Part 1</anonym> svarede herefter pr. sms [dato ukendt]: "ok <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Mailadr. 1</anonym> Den 4. januar 2015 klagede <anonym>Personen</anonym> til Advokatnævnet, og efter at være blevet gjort bekendt med dette sendte advokat <anonym>Part 1</anonym> den 10.januar 2015 sagens bilag til <anonym>Personen</anonym> fra mailadresse <anonym>Mailadresse 2</anonym> og skrev i den anledning bl.a.= "Du har nu fäet dine papirer, efter du har givet mig de relevante oplys - ninger til at finde dem. Du har klaget over mig til Advokatnævnet. Jeg vil gerne høre om du opretholder klagen. Det kan du naturligvis vælge at gøre. Mit svar til nævnet vil være; at jeg har behandlet sagen som daglig leder af <anonym>Virksomheden</anonym> og ikke i min egenskab af (også) at være advokat. Advokatnævnet kan ikke behandle sager om advokater, der optræder udenfor advokatvirksomheden; medmindre det handler øm "økonomiske forhold. Retsplejelovens $ 126, stk 4. Du har oprindeligt rettet henvendelse tll <anonym>Virksomheden</anonym> som yder GRATIS retshjælp, 0g du har aldrig været klient i advokatfirmaet. Selvom du har fået korrespondance med min advokatmail. Men aldrig noget på brevpapir fra advokatfirmaet Simpelthen fordi du fik mit_ pri- vate telefonnummer oplyst på retshjælpen: Det kommer efter min erfa- ring med dig ikke til at ske igen, Du kan selvfølgelig klage til min besty- relse i Retshjælpen, hvis du ønsker der Jeg giver dig adresser. Med venlig hilsen <anonym>Part 1</anonym> Advokat <anonym>Part 1</anonym> har oplyst, at <anonym>Personen</anonym> har bekræftet at have fået papirere Advokat <anonym>Part 1</anonym> EI daglig leder og bestyrelsesformand i <anonym>Virksomheden</anonym> og har advokatvirksomheden <anonym>Advokatfirma</anonym> Parternes påstande 0g aubringender: Klager: <anonym>Personen</anonym> har påstået; at advokat <anonym>Part 1</anonym> har tilsidesat god advo- katskik ved ikke at behandle hendes sag 0g ikke inden for rimelig tid returne- rede de bilag hun havde sendt ham Hun har desuden gjort gældende; at advo- kat <anonym>Part 1</anonym> ikke har behandlet hendes bilag forsvarligt; idet der ses at være spildt kaffe på flere af bilagene. <anonym>Personen</anonym> har til støtte herfor særligt gjort gældende; at klagefristen til Kø- benhavns Kommune for længst er overskredet; og at bun nu må prøve at finde en anden advokat. Indklagede: Advokat <anonym>Part 1</anonym> har påstået fifindelse og har til støtte berfor særligt gjort gældende; at han har behandlet sagen som daglig leder af <anonym>Virksomheden</anonym> 0g ikke i sin egenskab af (ogsâ) at være advokat. Advokat <anonym>Part 1</anonym> har i den forbindelse anfort, at Advokatnævnet ikke kan behandle sa- ger om advokater; der optræder uden for advokatvirksomheden; medmindre det handler om "økonomiske forhold" , jf. retsplejelovens $ 126, stk. 4. <anonym>Personen</anonym> har oprindeligt rettet henvendelse til <anonym>Virksomheden</anonym> soM yder gTatis retshjælp; og hun har aldrig været klient i advokatfirmaet, selvom hun har fået konespondance med hans advokatmail, men hun har al- drig fået noget på brevpapir fra advokatfinaet. Advokatnævnets bebandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer Nævnets afgarelse og begrundelse: Korrespondancen mellem parterne har primært været på sms men også pr. € mail fra en e-mailadresse tilknyttet advokat <anonym>Part 1 S</anonym> advokatvirksom- heden; og advokat <anonym>Part 1</anonym> har i sm konespondance anvendt sin advo- kattitel. Forholdet i sagen skal derfor bedømmes efter retsplejelovens $ 126, stk, 1, hvorefter en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advo- katskik Det ændrer ikke herpå; at <anonym>Personen</anonym> rettede henvendelse til advo- kat <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Virksomheden</anonym> som yder gratis retshjælp; og hvor advokat <anonym>Part 1</anonym> @I 'daglig leder, Advokatnævnet finder; at der ikke er grundlag for i vurderingen af advokat <anonym>Part 1 S</anonym> adfærd i denne sag at tage særligt hensyn til, at klientforholdet er opstået ved <anonym>Personens</anonym> henvendelse til advokat <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Virksomheden</anonym> Advokatnævnet finder; at advokat <anonym>Part 1</anonym> ved ikke på tilstrækkelig vis at have varetaget <anonym>Personens</anonym> interesser herunder ved ikke inden for rime- lig tid at retumere de bilag, <anonym>Personen</anonym> havde sendt til ham har tilsidesat god advokatskik, jf retsplejelovens $ 126, stk. 1 Advokatnævnet har tidligere ved kendelse af 31. oktober 2014 tildelt advokat <anonym>Part 1</anonym> en bøde på 10.000 kT. for at have tilsidesat bestemmelser i kli- entkontovedtægten omkring bogføring. Advokatnævnet pålægger derfor medfør af retsplejelovens $ 147 c, stk, 1,ad- vokat <anonym>Part 1</anonym> en bøde på 20.000 kI. Herefter bestemmes: Advokat <anonym>Part 1</anonym> pålægges en bøde til statskassen pà 20.000 kT. <anonym>Personen</anonym> anførte blandt andet i sin klage til Advokatnævnet følgende: Jeg synes det er direkte uansvarligt måde <anonym>Part 1</anonym> behandler min sag på. Jeg havde skrevet en klage til Københavns kommune om deres afgørelse på afslaget; berfra havde jeg fire uger til at klage yderligere; det var bL.a, her <anonym>Part 1</anonym> skulle have bjulpet mig. Nu er de fire uger for længst gået; og jeg står stadig sammed sted, hvis ikke værre_ IF <anonym>Part 1</anonym> har under hovedforklaringen forklarct blandt andet; at han i 2012 stiftede <anonym>Virksomheden</anonym> hvor han frem til 2015 var bestyrelses- fommand og daglig leder. <anonym>Virksomheden</anonym> er 100 procent finansieret af Justitsministeriet og havde fia begyndelsen kontorfællesskab med hans <anonym>Advokatfirma</anonym> som på det tidspunkt havde kontor på <anonym>Vej</anonym> <anonym>By</anonym> Der er tale om en utraditionel retshjælp i den forstand, at retshjælpen er særligt gearet til at hjælpe socialt udsatte, og retshjælpen ope- rerede derfor via telefonrådgivning mod sædvanligt personlige henvendels- eI. Retshjælpen havde fået bevilget 60 mobiltelefoner; som var placeret hos socialt udsatte; så de kunne ringe til retshjælpen uden omkostninger. Han betjente telefonen hos <anonym>Virksomheden</anonym> dagligt mellem kl. 10.00 og kl. 14,00, 0g var advokat i sit advokatfirma resten af tiden: På et tidspunkt flyt- tede <anonym>Virksomheden</anonym> til lokaler på Store Torv, 0g advokatkontoret flyttede til lokaler i dresse Han husker ikke præcist, hvomår det skete men det var før november 2014, hvor <anonym>Personen</anonym> ringede til <anonym>Virksomheden</anonym> vedrørende et afslag på lån til indskud til en bolig Der var tale om en rutinesag; som han behandlede rtinemæssigt ved at bede om at se af- slaget. Når han i en sms til <anonym>Personen</anonym> den 4. december 2014 kl. 15.22 skriver; at "Jeg har fået den og læst det , henviser han til den sms, han dagen før havde fået fra <anonym>Personen</anonym> og læst; men ikke den konvolut hun skrev, hun havde sendt. Den havde han nok ikke fðet på det tidspunkt. Han husker ikke hvor- når han fandt konvolutten; som blev væk på et tidspunkt. <anonym>P</anonym> bad den 9. <anonym>Person (P)</anonym> december 2014 om at fà sine papirer retur. Han bekræftede at have modtaget hendes anmodning; Det medførte en støne eftersøgning Det er sjældent; at retshjælpen modtager papirer fra retshjælpens klienter. Alle folk var invol- veret i eftersøgningen både på retshjælpen; på advokatkontoret og i hans pri- vate hjem; men de fandt den ikke i første omgang Han indtog derfor den holdning at informationere nok var sendt via e-mail eller sms. Han havde på det tidspunkt slettet sms-korespondancen med <anonym>Personen</anonym> fia sin tele - fon, da det var hans private telefon; Han mener; at han ringede til <anonym>Personen</anonym> som anført i sms'en af 4. december 2014, men han fik vist ikke fat i hende. Alle kan søge hans private telefonnummer fiem; da det ikke er hem- meligt. Han har en autosignatur på sin telefon; hvor er anført "advokat <anonym>Part 1</anonym> og hans <anonym>Mailadr. 1</anonym> Signaturen kommer auto- matisk frem; men kan selvfølgelig slettes manuelt. Da <anonym>Personen</anonym> ikke fik sine papirer, klagede hun til hovedkontoret. Alle kendte til sagen; da det heldigvis ikke er hver dag de forputter en sag Omsi- der dukkede konvolutten op inde i en anden seg. Han husker ikke; om den anden sag var en sag fra <anonym>Virksomheden</anonym> eller fa advokatkontoret. Konvolutten blev fundet med <anonym>Personens</anonym> hjælp, da hun senere oplyste ham, hvomår konvolutten var sendt til ham; men han husker ikke, hvordan de fandt den. Han puttede bare konvolutten i en ny kuvert og sendte den Ie- tur til <anonym>Personen</anonym> Det er <anonym>Personen</anonym> der gang på gang har kontaktet ham via sms, og hun har også svinet ham til på Trustpilot. Hun var nok med rette sur over; at han ikke kunne finde hendes papirer, men da hun sendte dem til ham, var klagefiisten jo allerede udløbet. Han tror ikke; det er rigtigt når <anonym>Personen</anonym> 1 klagen til Advokatnævnet har anført; at hun havde en yderligere ftist på 4 uger. Det undrede ham ikke; at hun sendte ham papirer - ne efter klagefiistens udløb; da det ikke er usædvanligt. Han nåede íkke at reagere på papirere; før hun blev sur, <anonym>Telefonnummer 2</anonym> er telefonnummeret til hans advokatkontor. Han ved ikke; hvorfor han i e-mail af 4. december 2014 fia sin advokatmail skrev sit advokatkontors adresse 0g telefonnummer; men han sad jo begge steder. <anonym>Virksomheden</anonym> har også en mailadresse. <anonym>Personen</anonym> kunne ikke have fàet den opfattelse; at hun korresponderede om sagen med en ad- vokat, og hun var ikke oprettet som klient på hans advokatkontor. Det er <anonym>Personen</anonym> der konsekvent har skrevet til hans telefon: Han vil medgive; at det i sms-beskeder er anført, at han er advokat; 0g at han har sendt en mail med advokatkontorets oplysninger; Han ved ikke; om det var den 10.januar 2015, han sendte papirerne retur, men det var i hvert fald efter nytår. Han ved ikkeom <anonym>Personen</anonym> på det tidspunkt allerede havde klaget til Advo- katnævnet. <anonym>Part 1</anonym> kan i øvrigt bekræfte rigtigheden af sagsfremstillingen i Ad- vokatnævnets kendelse af 14. september 2015. Retten har afslået en anmodning om udsættelse af hovedforhandlingen på vidneindkaldelse af <anonym>Personen</anonym> idet det beroede på <anonym>Part 1 S</anonym> egne forhold, at <anonym>Personen</anonym> ikke var indkaldt til hovedforhandlingen i rette tid Parternes synspunkter Advokat <anonym>Part 1</anonym> har gjort gældende; at forholdet ikke skal behandles efter $ 126 stk. 1, idet han i den pågældende sag ikke har optrådt som advo- kat; men behandlet sagen i retshjælpens regi. Han er derfor ikke underlagt andre pligter end dem, der fremgår af retsplejelovens $ 126, stk. 4. Han har under de givne omstændigheder ikke handlet i forhold af økonomisk at og eller udvist en adfærd der er uvændig for en advokat; De pågældende bilag blev sendt tilbage inden for rimelig tid efter at det med <anonym>Personens</anonym> hjælp var muligt for retshjælpen at finde frem til dem: <anonym>Personen</anonym> havde kon- taktet retshjælpen og sendte sine bilag til retshjælpen. Hun har ikke haft no- gen berettiget forventning om, at han i den pågældende sag handlede som advokat Advokatnævnet har gjort gældende; at det ved bedømmelsen af <anonym>Part 1's</anonym> handlemåde i første række er afgørende; om <anonym>Part 1</anonym> i for- hold til <anonym>Personen</anonym> har optrådt som advokat. <anonym>Part 1</anonym> har hvert fald i noget af korrespondancen med <anonym>Personen</anonym> anvendt sin titel som ad- vokat og har benyttet advokatvirksomhedens mailadresse og har henvist til advokatvirksomhedens telefonnummer. <anonym>Part 1</anonym> har følgelig handlet inden for sin virksomhed som advokat og har over for <anonym>Personen</anonym> optrådt som advokat. Den omstændighed, at <anonym>Personen</anonym> indledningsvist havde henvendt sig til <anonym>Virksomheden</anonym> og sendt bilag til denne, kan ikke gØ- re nogen forskel vurderingen af, hvorvidt <anonym>Part 1</anonym> i det videre forløb har optrådt som advokat. <anonym>Part 1</anonym> har bibragt <anonym>Personen</anonym> opfattel - sen af, at hun korresponderede med en advokat, 0g <anonym>Part 1 S</anonym> adfærd skal følgelig bedømmes efter reglen i retsplejelovens $ 126, stk 1. <anonym>Personen</anonym> fik og havde en berettiget forventning om, at <anonym>Part 1</anonym> ville bi- stå hende i sagen; og han har ikke med fomøden hurtighed 0g omhu vareta - get hendes interesser. Det er ikke stemmende med en advokats forpligtelser at bruge en måned til at tilbagesende de akter; som <anonym>Personen</anonym> havde fremsendt; 0g <anonym>Part 1</anonym> har ved sin adfærd tilsidesat god advokatskik. Rettens begrundelse og resultat Det må som anført i Advokatnævnets kendelse lægges til grund, at <anonym>Personen</anonym> rettede henvendelse til <anonym>Virksomheden</anonym> i Aarhus i anledning af, at hun havde modtaget en afgørelse fra Københavns Kommune; som hun ikke var tilfreds med. Det er ikke nænere oplyst, hvorledes hun kom kon- takt med <anonym>Part 1</anonym> som efter kendelsen lovede at bistå hende. <anonym>Part 1</anonym> besvarende (først) <anonym>Personens</anonym> sms af 19. november 2014 ved sms af 25. og 26. november 2014. I den sidstnævnte sms bad han <anonym>Personen</anonym> om at sende en mail til <anonym>Mailadr . 1</anonym> Den 3 december sendte <anonym>Personen</anonym> en A4 konvolut "med alle papirer" men det er ikke oplyst, til hvilken adresse konvolutten blev sendt, men den blev efter <anonym>Part 1 S</anonym> forkla- ring~ fundet på advokatkontoret. I en mail af 4. december 2014 bad <anonym>Part 1</anonym> om en opringning og underskrev sig med <anonym>Advokatfirma</anonym> Advo- kat <anonym>Part 1</anonym> (H)" med angivelse af advokatkontorets adresse. Den 9. december 2014 bad <anonym>Personen</anonym> om at få sine 'papirer tilbage og rykkede <anonym>Part 1</anonym> den 16. december. <anonym>Part 1</anonym> svarede dagen efter i en mail, hvor han underskrev sig med "Advokat <anonym>Part 1</anonym> 0g anførte de oplysninger; som også firemgik af mailen af 4. december 2014. I 4 sms'er af ukendt dato til <anonym>Personen</anonym> underskrev <anonym>Part 1</anonym> sig med eget navn og <anonym>Mailadr . 1</anonym> Det fiemgår af <anonym>Part 1 S</anonym> mail af 10.januar 2015 til <anonym>Personen</anonym> at retshjælpens mailadresse var <anonym>Mailadresse 2</anonym> Advokat <anonym>Part 1</anonym> har i sin korrespondance med <anonym>Personen</anonym> anvendt sin advokattitel og anført advokatkontorets mailadresse. Han har ikke på no- get tidspunkt anført; at han korresponderede på retshjælpens vegne. Først i mailen af 10. januar 2015, hvor <anonym>Personen</anonym> havde klaget til Advokatnæv- net, benyttede han retshjælpens mailkonto 0g anførte; at hun aldrig havde været klient på hans advokatkontor. Retten tiltræder derfor, at <anonym>Part 1</anonym> isin korrespondance med <anonym>Personen</anonym> har 'optrådt som advokat; 0g at hans handlemåde derfor skal bedøm- mes efter retsplejelovens 8 126, stk. 1. Det tiltrædes endvidere; at advokat <anonym>Part 1</anonym> har tilsidesat god advokatskik ved først den 10. januar 2015 og dered ikke inden for rimelig tid at have sendt <anonym>Personens</anonym> bilag tilba- ge, Endelig tiltræder retten udmålingen afbøden, der er sket under henvisning til, at <anonym>Part 1</anonym> tidligere er pålagt en bøde Advokatnævnets påstand om stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse tages derfor til følge Efter sagens udfald skal <anonym>Part 1</anonym> betale sagsomkostninger til Advo- katnævnet til dækning af nævnets udgifter til advokat:. Efter sagens forløb 0g omfang fastsættes beløbet skønsmæssigt til 15.000 kI. Thi kendes for ret: Advokatnævnets kendelse af 14. september 2015 stadfæstes Inden 14 dage skal advokat <anonym>Part 1</anonym> 1 sagsomkostninger til Advokat - nævnet betale 15.000 kr. <anonym>Dommer 1</anonym> Berigtiget medfør af retsplejelovens 221, stk. 1, således at "fiifindes" er erstattet med "Advokatnævnets kendelse af 14. september 2015 stadfæ - stes" Retten i Aarhus den 26. september 2016 <anonym>Dommer 1</anonym>

230

Byrettens dom stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-140/2017-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

269/22

Rådgiveransvar og disciplinærsager;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 23. februar 2018 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Lars E. Andersen; Lis Frost og Jens Hartig Danielsen) i ankesag VL. B 0140-17 mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann; Viborg) Retten i Aarhus har den 20. september 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 9- 2150/2015). Appellanten, har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 30. december 2016 indbragt byrettens dom for landsretten Påstande For landsretten har appellanten; nedlagt påstand om, at bøden ophæves; subsidiært at han tildeles en irettesættelse; mere subsidiært at bøden nedsættes til et beløb, der er mindre end 20.000 kr. Indstævnte, Advokatnævnet, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Af mail af 4. januar 2015 til Advokatnævnet med klage over advokat fremgår bl.a. følgende: "Jeg synes det er direkte uansvarligt måde behandler min sag på. Jeg havde skrevet en klage til Københavns kommune om deres afgørelse på afslaget, herfra havde jeg fire uger til at klage yderligere; det var bl.a. he kulle have hjulpet mig. Nu er de fire uger for længst gået og jeg står stadig samme sted, hvis ikke værre. Er nu i færd med at finde et andet advokatselskab til, at varetag min sag og håbe på der kommer styr på det på sigt trods klagefristen overskrevet. 99 Forklaringer har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af har supplerende forklaret; at han i marts 2017 har deponeret sin bestalling. De ansatte på retshjælpen og i hans advokatfirma iværksatte en eftersøgning af Vidnets a- pirer dels på retshjælpen; dels på advokatkontoret; og han selv foretog også en eftersøgning på sin bopæl. Efter en måneds tid blev papirerne; der ved en fejl var blevet lagt ind i en anden sag, fundet. Han husker ikke; om det var ham selv, der fandt papirerne; eller om det var en anden; 0g han husker heller ikke, om den sag papireme blev fundet i, var en sag på retshjælpen eller en sag på advokatkontoret. Han læste ikke papirerne, men puttede dem i en anden kuvert og returnerede dem til Det var i januar 2015. Han gav Vidnetkin advokatmailadresse for at kunne følge med i sagen; og fordi han kun var på retshjælpen 2 timer om dagen. Han kan ikke svare på, oml Midnet har 'opfattet ham som advokat. Hun har svinet ham til på Trustpilot. har forklaret, at hun den 9. oktober 2017 blev indkaldt til at møde i landsret- ten. Hun blev ikke indkaldt til at møde i byretten. Hun ringede i november 2014 til en ad- vokathjælp, som hun havde fundet på nettet i anledning af, at Københavns Kommune hav- de givet afslag på lån til boligindskud på godt 60.000 kr. Der var en klagefrist på 4 uger, og hun ville gerne have advokathjælp til sagen. Hun talte med advokat og han påtog sig sagen. Advokaten bad hende om at fremsende sagens dokumenter til ham, og det gjorde hun. Det kan godt passe, at hun sendte papirerne med post den 3. december 2016. Hun husker ikke til hvilken adresse. Den 16. december fik hun en sms om, at han havde modtaget papirerne 0g ville vende tilbage. Hun opfattede sms'en på den måde, at han hav - de fået papirerne og havde læst dem. Hun går ud fra, at det var advokaten; der oplyste hen- de om Hun fik papirerne retur i en konvolut. De var krøllede og med kaffepletter. Hun havde behov for advokatbistand, og hun opfattede som advokat. Hun så på nettet, at han var advokat og højesteretssagfører; 0g det var også derfor hun klagede til Advokatnævnet over ham; da hun ikke fik sine papirer tilbage; 0g da han ikke gjorde noget ved sagen. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Efter de foreliggende oplysninger kan det ikke lægges til grund, at konvolutten med Det er i øvrigt uafklaret, hvor konvolutten blev fundet. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde; som byretten har anført, tiltræder landsretten; at har tilsidesat god advokatskik; 0g at der som følge heraf er udmålt en bøde på 20.000 kr. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal betale sagsomkostninger for landsretten til Advokatnævnet med i alt 15.000 kr. ekskl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens karakter 0g udfald. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes . skal betale sagens omkostninger for landsretten til Advokatnævnet med 15.000 kr. - 4 - Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningern e forrentes efter rentelovens § 8 a. Lars E. Andersen Lis Frost Jens Hartig Danielsen

afsagt den 23. februar 2018 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Lars E. Andersen; Lis Frost og Jens Hartig Danielsen) i ankesag VL. B 0140-17 <anonym>Part 1</anonym> mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann; Viborg) Retten i Aarhus har den 20. september 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 9- 2150/2015). Appellanten, <anonym>Part 1</anonym> har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 30. december 2016 indbragt byrettens dom for landsretten Påstande For landsretten har appellanten; <anonym>Part 1</anonym> nedlagt påstand om, at bøden ophæves; subsidiært at han tildeles en irettesættelse; mere subsidiært at bøden nedsættes til et beløb, der er mindre end 20.000 kr. Indstævnte, Advokatnævnet, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Af <anonym>Vidnes</anonym> mail af 4. januar 2015 til Advokatnævnet med klage over advokat <anonym>Part 1</anonym> fremgår bl.a. følgende: "Jeg synes det er direkte uansvarligt måde <anonym>Part 1</anonym> behandler min sag på. Jeg havde skrevet en klage til Københavns kommune om deres afgørelse på afslaget, herfra havde jeg fire uger til at klage yderligere; det var bl.a. he <anonym>Part 1</anonym> kulle have hjulpet mig. Nu er de fire uger for længst gået og jeg står stadig samme sted, hvis ikke værre. Er nu i færd med at finde et andet advokatselskab til, at varetag min sag og håbe på der kommer styr på det på sigt trods klagefristen overskrevet. 99 Forklaringer <anonym>Part 1</anonym> har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af <anonym>Vidnet</anonym> <anonym>Part 1</anonym> har supplerende forklaret; at han i marts 2017 har deponeret sin bestalling. De ansatte på retshjælpen og i hans advokatfirma iværksatte en eftersøgning af Vidnets a- pirer dels på retshjælpen; dels på advokatkontoret; og han selv foretog også en eftersøgning på sin bopæl. Efter en måneds tid blev papirerne; der ved en fejl var blevet lagt ind i en anden sag, fundet. Han husker ikke; om det var ham selv, der fandt papirerne; eller om det var en anden; 0g han husker heller ikke, om den sag papireme blev fundet i, var en sag på retshjælpen eller en sag på advokatkontoret. Han læste ikke papirerne, men puttede dem i en anden kuvert og returnerede dem til <anonym>Vidnet</anonym> Det var i januar 2015. Han gav Vidnetkin advokatmailadresse for at kunne følge med i sagen; og fordi han kun var på retshjælpen 2 timer om dagen. Han kan ikke svare på, oml Midnet har 'opfattet ham som advokat. Hun har svinet ham til på Trustpilot. <anonym>Vidnet</anonym> har forklaret, at hun den 9. oktober 2017 blev indkaldt til at møde i landsret- ten. Hun blev ikke indkaldt til at møde i byretten. Hun ringede i november 2014 til en ad- vokathjælp, som hun havde fundet på nettet i anledning af, at Københavns Kommune hav- de givet afslag på lån til boligindskud på godt 60.000 kr. Der var en klagefrist på 4 uger, og hun ville gerne have advokathjælp til sagen. Hun talte med advokat <anonym>Part 1</anonym> og han påtog sig sagen. Advokaten bad hende om at fremsende sagens dokumenter til ham, og det gjorde hun. Det kan godt passe, at hun sendte papirerne med post den 3. december 2016. Hun husker ikke til hvilken adresse. Den 16. december fik hun en sms om, at han havde modtaget papirerne 0g ville vende tilbage. Hun opfattede sms'en på den måde, at han hav - de fået papirerne og havde læst dem. Hun går ud fra, at det var advokaten; der oplyste hen- de om <anonym>Telefonnummer 1</anonym> Hun fik papirerne retur i en konvolut. De var krøllede og med kaffepletter. Hun havde behov for advokatbistand, og hun opfattede <anonym>Part 1</anonym> som advokat. Hun så på nettet, at han var advokat og højesteretssagfører; 0g det var også derfor hun klagede til Advokatnævnet over ham; da hun ikke fik sine papirer tilbage; 0g da han ikke gjorde noget ved sagen. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Efter de foreliggende oplysninger kan det ikke lægges til grund, at konvolutten med <anonym>Vidnets</anonym> papirer har været bortkommet for <anonym>Part 1</anonym> Det er i øvrigt uafklaret, hvor konvolutten blev fundet. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde; som byretten har anført, tiltræder landsretten; at <anonym>Part 1</anonym> har tilsidesat god advokatskik; 0g at der som følge heraf er udmålt en bøde på 20.000 kr. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal <anonym>Part 1</anonym> betale sagsomkostninger for landsretten til Advokatnævnet med i alt 15.000 kr. ekskl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens karakter 0g udfald. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes . <anonym>Part 1</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten til Advokatnævnet med 15.000 kr. - 4 - Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningern e forrentes efter rentelovens § 8 a. Lars E. Andersen Lis Frost Jens Hartig Danielsen

231

Sag om ny mentalundersøgelse af tiltalte

Appelleret

Straffesag

Retten i Nykøbing Sjælland

SS-151/2003-NSJ

Øvrige straffesager

1. instans

270/22

Efterforskning og straffeproces;

Nej

Den 26. august 2003 kl. 09.15 blev retten Nykøbing Sj. sat på dommerkontoret af S 1,00151-2003 Anklagemyndigheden mod Ingen mødt. Det tidligere fremlagte var til stede. Der blev afsagt følgende KEND ELS E: Ved anklageskrift af 5. marts 2002 rejste politimesteren i Holbæk tiltale mod ved kriminalretten i Holbæk for overtrædelse af straffelovens $ 266. Den 3. juni 2002 af- sagde kriminalretten i Holbæk efter begæring fra daværende forsvarer, ad- vokat Anders Boelskifte kendelse om, at skulle indlægges på Psykiatrihos - pitalet i Nykøbing Sjælland og undergive sig mentalundersøgelse. Den 17. marts 2003 mødte fiivilligt op på psykiatrihospitalet; Sikringsafde - lingen; og mentalobservationen blev påbegyndt. Den 25_ marts 2003 blev sigtede i et grund- lovsforhør ved retten i Nykøbing Sjælland varetægtsfængslet på baggrund af en sigtelse om overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, ved den 24. marts 2003 på Psykiatrihospitalet, Sikringsafdelingen; Nykøbing Sjælland, at have tildelt et slag med knyttet hånd, hvilket bevirkede; at pågældende faldt og var bevidstløs nogle fà se- kunder. Den 27. maj 2003 udfærdigede retspsykiatrisk afdeling på Psykiatrihospitalet, Nykøbing Sjælland en mentalobservationserklæring; på baggnnd af hvilken retslægerådet den 3. juli 2003 fremkom med en udtalelse. Begge instanser har anbefalet; at idømmes forvaring. Ved denne rets kendelse af 14.07.2003 blev fængsledes begæring om ny mentalerklæring ikke taget til følge. Kendelsen blev ved kendelse af 16.s.m. stadfæstet af landsretten. Det var blandt andet gjort gældende; at ovennævnte vold mod socialpædagogen; der var ansat på Sikringsafdelingen (forhold 14) måtte bevirke inhabilitet hos lægeme på Sikringsafde- lingen Iet retsmøde den 15.08.2003 henledte anklageren opmærksomheden på forhold 15, der an- går en tiltale for trusler mod L, der han foretaget mentalundersø- gelsen. Hverken anklager; forsvarer eller retten var opmærksom på dette forhold; da spørgsmålet om ny mentelerklæring blev procederet den 10.07.2003. Ien skrivelse af 19.08.2003 fra administrerende retspsykiatrisk afde- ling- på Psykiatrihospitalet, Nykøbing Sjælland, er anført: "Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland har den 27.5.2003 afgivet mentalerklæring efter mentalobservation under indlæggelse i Sikringsafdelingen. Observationen er foretaget i perioden 17.3.-16.4.2003.Idenne periode var der ansat 4 speciallæger i psykiatri; heraf 3 overlæger, pi afdelingen: Iforbindelse med mentalobservationen blev pågældende drøftet grundigt mellem de ansatte speciallæger med henblik på udfærdigelse af mentalerklæringen. Da tidligere er mentalundersøgt flere gange; idet der er gentag - ne forhold igennem tiden, blev det vurderes særdeles væsentligt, at vi under menta - lobservationen foretog disse jævnlige drøftelser - Med hensyn til konklusionen på mentalundersøgelsen skal jeg herved meddele; at der var enighed i overlægegruppen. Det vil derfor være særdeles usandsynligt, al en ny mentalundersøgelse vil nå til en anden konklusion. Ien skrivelse af 20.08.2003 fra administrerende retspsykiatrisk af- deling på Psykiatrihospitalet, Nykøbing Sjælland, er anført: 7 De speciallæger der deltog i mentalobservationen af vQT føl- gende: Konst. adm. og undertegnede; Med hensyn til en supplerende mentalundersøgelse af skal det oplyses; at en undersøgelse i et stoffrit miljø alene vil kunne foretages på Sikringsaf- delingen 1 Nykøbing Sj. Vi har ikke kendskab til andre lukkede psykiatriske afdelin- ger, der er stoffri. 11 Fængslede har i et retsmøde den 22.08.2003 forklaret;, at han var meget medicinpåvirket; da han blev indlagt på Sikringsafdelingen til mentalobservation; Han havde været inde i et me- get hårdt misbrug af stoffer på det tidspunkt. Han har under indlæggelsen kun haft med at gøre. Han har ikke haft noget at gøre med de andre læger. Han husker ikke forhold 15 og 16. Vedrørende forhold 14 angiver han at der har været tale om en impulsiv og dum handling . Han befinder sig godt i Vestre fængsel. Han er nu stoffri. Han har "spildt tid nok på stoffer" . Han er villig til løbende at afgive urinprøver for at bevi- se, at han er stoffri, Forsvareren har begæret en ny mentalobservationserklæring. Han har henvist til, at forhold 14 anfører; at den læge, der har foretaget mentalerobservationen; angives at være blevet tru- et før 'erklæringen blev skrevet. Lægen er derfor inhabil. Der er lagt op til en meget alvorlig sanktion: Man bør kunne finde en måde at foretage en ny erklæring på. Anklageren har protesteret mod, at der foretages en ny mentalobservation: Han har henvist til erklæringemne af 19. 0g 20. dm. fra retspsykiatrisk afdeling (Sikringsafdelingen) og har fremhævet, at der har været tale om enighed i overlægegruppen Det er kun muligt at gen- nemføre en sådan observation i et stoffiit miljø, hvis den foretages på Sikringsafdelingen. Rettens bemærkninger: Der er rejst tiltale mod fængslede for trusler mod den læge; der har foretaget mentalunder- søgelsen. Disse trusler skulle være sket forud for mentalobservationserklæringen er skrevet. Dette forhold har hverken anklager, forsvarer eller retten været opmærksom på, da spørgs- målet om ny mentalerklæring blev procederet den 10.07.2003. Da der er tale om, at erklæ- ringen anbefaler en forholdsvis alvorlig sanktion; finder retten under disse omstændigheder det rigtigst; at der foretages en ny mentalundersøgelse. Parterne er enige om; at det bør ske under indlæggelse jf. retsplejelovens $ 809 stk.2. Det må være muligt finde et egnet sted, hvor det kan sikres og kontrolleres; at fængslede ikke tage stoffer under observationen. Derfor b estem me s: Begæringen om foretagelse af ny mentalundersøgelse af tages til følge. Sagen udsat. Retten hævet.

Den 26. august 2003 kl. 09.15 blev retten Nykøbing Sj. sat på dommerkontoret af <anonym>Dommer</anonym> S 1,00151-2003 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Ingen mødt. Det tidligere fremlagte var til stede. Der blev afsagt følgende KEND ELS E: Ved anklageskrift af 5. marts 2002 rejste politimesteren i Holbæk tiltale mod <anonym>Tiltalte</anonym> ved kriminalretten i Holbæk for overtrædelse af straffelovens $ 266. Den 3. juni 2002 af- sagde kriminalretten i Holbæk efter begæring fra <anonym>Tiltaltes</anonym> daværende forsvarer, ad- vokat Anders Boelskifte kendelse om, at <anonym>Tiltalte</anonym> skulle indlægges på Psykiatrihos - pitalet i Nykøbing Sjælland og undergive sig mentalundersøgelse. Den 17. marts 2003 mødte <anonym>Tiltalte</anonym> fiivilligt op på psykiatrihospitalet; Sikringsafde - lingen; og mentalobservationen blev påbegyndt. Den 25_ marts 2003 blev sigtede i et grund- lovsforhør ved retten i Nykøbing Sjælland varetægtsfængslet på baggrund af en sigtelse om overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, ved den 24. marts 2003 på Psykiatrihospitalet, Sikringsafdelingen; Nykøbing Sjælland, at have tildelt <anonym>Socialpædagog</anonym> et slag med knyttet hånd, hvilket bevirkede; at pågældende faldt og var bevidstløs nogle fà se- kunder. Den 27. maj 2003 udfærdigede retspsykiatrisk afdeling på Psykiatrihospitalet, Nykøbing Sjælland en mentalobservationserklæring; på baggnnd af hvilken retslægerådet den 3. juli 2003 fremkom med en udtalelse. Begge instanser har anbefalet; at <anonym>Tiltalte</anonym> idømmes forvaring. Ved denne rets kendelse af 14.07.2003 blev fængsledes begæring om ny mentalerklæring ikke taget til følge. Kendelsen blev ved kendelse af 16.s.m. stadfæstet af landsretten. Det var blandt andet gjort gældende; at ovennævnte vold mod socialpædagogen; der var ansat på Sikringsafdelingen (forhold 14) måtte bevirke inhabilitet hos lægeme på Sikringsafde- lingen Iet retsmøde den 15.08.2003 henledte anklageren opmærksomheden på forhold 15, der an- går en tiltale for trusler mod <anonym>Afdelingslæge</anonym> L, der han foretaget mentalundersø- gelsen. Hverken anklager; forsvarer eller retten var opmærksom på dette forhold; da spørgsmålet om ny mentelerklæring blev procederet den 10.07.2003. Ien skrivelse af 19.08.2003 fra administrerende <anonym>Overlæge 1</anonym> retspsykiatrisk afde- ling- på Psykiatrihospitalet, Nykøbing Sjælland, er anført: "Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland har den 27.5.2003 afgivet mentalerklæring efter mentalobservation under indlæggelse i Sikringsafdelingen. Observationen er foretaget i perioden 17.3.-16.4.2003.Idenne periode var der ansat 4 speciallæger i psykiatri; heraf 3 overlæger, pi afdelingen: Iforbindelse med mentalobservationen blev pågældende drøftet grundigt mellem de ansatte speciallæger med henblik på udfærdigelse af mentalerklæringen. Da <anonym>Tiltalte</anonym> tidligere er mentalundersøgt flere gange; idet der er gentag - ne forhold igennem tiden, blev det vurderes særdeles væsentligt, at vi under menta - lobservationen foretog disse jævnlige drøftelser - Med hensyn til konklusionen på mentalundersøgelsen skal jeg herved meddele; at der var enighed i overlægegruppen. Det vil derfor være særdeles usandsynligt, al en ny mentalundersøgelse vil nå til en anden konklusion. Ien skrivelse af 20.08.2003 fra administrerende <anonym>Overlæge 2</anonym> retspsykiatrisk af- deling på Psykiatrihospitalet, Nykøbing Sjælland, er anført: 7 De speciallæger der deltog i mentalobservationen af <anonym>Tiltalte</anonym> vQT føl- gende: Konst. adm. <anonym>Overlæge 3</anonym> konst. <anonym>Overlæge 4</anonym> <anonym>Afdelingslægen</anonym> og undertegnede; Med hensyn til en supplerende mentalundersøgelse af <anonym>Tiltalte</anonym> skal det oplyses; at en undersøgelse i et stoffrit miljø alene vil kunne foretages på Sikringsaf- delingen 1 Nykøbing Sj. Vi har ikke kendskab til andre lukkede psykiatriske afdelin- ger, der er stoffri. 11 Fængslede har i et retsmøde den 22.08.2003 forklaret;, at han var meget medicinpåvirket; da han blev indlagt på Sikringsafdelingen til mentalobservation; Han havde været inde i et me- get hårdt misbrug af stoffer på det tidspunkt. Han har under indlæggelsen kun haft med <anonym>Afdelingslægen</anonym> at gøre. Han har ikke haft noget at gøre med de andre læger. Han husker ikke forhold 15 og 16. Vedrørende forhold 14 angiver han at der har været tale om en impulsiv og dum handling . Han befinder sig godt i Vestre fængsel. Han er nu stoffri. Han har "spildt tid nok på stoffer" . Han er villig til løbende at afgive urinprøver for at bevi- se, at han er stoffri, Forsvareren har begæret en ny mentalobservationserklæring. Han har henvist til, at forhold 14 anfører; at den læge, der har foretaget mentalerobservationen; angives at være blevet tru- et før 'erklæringen blev skrevet. Lægen er derfor inhabil. Der er lagt op til en meget alvorlig sanktion: Man bør kunne finde en måde at foretage en ny erklæring på. Anklageren har protesteret mod, at der foretages en ny mentalobservation: Han har henvist til erklæringemne af 19. 0g 20. dm. fra retspsykiatrisk afdeling (Sikringsafdelingen) og har fremhævet, at der har været tale om enighed i overlægegruppen Det er kun muligt at gen- nemføre en sådan observation i et stoffiit miljø, hvis den foretages på Sikringsafdelingen. Rettens bemærkninger: Der er rejst tiltale mod fængslede for trusler mod den læge; der har foretaget mentalunder- søgelsen. Disse trusler skulle være sket forud for mentalobservationserklæringen er skrevet. Dette forhold har hverken anklager, forsvarer eller retten været opmærksom på, da spørgs- målet om ny mentalerklæring blev procederet den 10.07.2003. Da der er tale om, at erklæ- ringen anbefaler en forholdsvis alvorlig sanktion; finder retten under disse omstændigheder det rigtigst; at der foretages en ny mentalundersøgelse. Parterne er enige om; at det bør ske under indlæggelse jf. retsplejelovens $ 809 stk.2. Det må være muligt finde et egnet sted, hvor det kan sikres og kontrolleres; at fængslede ikke tage stoffer under observationen. Derfor b estem me s: Begæringen om foretagelse af ny mentalundersøgelse af <anonym>Tiltalte</anonym> tages til følge. Sagen udsat. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

232

Nykøbing Sjælland Rets kendelse af 26. august 2003 ændret, således at begæringen om foretagelse af ny mentalundersøgelse af tiltalte ikke blev taget til følge

Appelleret

Straffesag

Østre Landsret

SS-3121/2003-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

272/22

Efterforskning og straffeproces;

Nej

UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDEL SE Afsagt den 16 _ september 2003 af Østre Landsrets 7 . afdeling (landsdommerne K Wiingaard, Ejler Bruun 0g Inge Neergaard Jessen) 7 . afd. kære nr . 5-3121-03: Anklagemyndigheden M 0 d (advokat Steen Bech, besk. ) Anklagemyndigheden har ved kæreskrift af 5 september 2003 pà - kæret Nykøbing sjælland Rets kendelse af 26 _ august 2003 (s 1.00151/2003) vedrørende foretagelse af ny mentalundersø- gelse af Den beskikkede forsvarer har den 9 september 2003 indgivet et skriftligt indlæg, hvori han har anmodet om mundtlig behand- ling af kæresagen _ Landsretten fandt ikke anledning til at tage anmodningen om mundtlig forhandling til Eølge_ Der er ikke konkrete holdepunkter for, at havde en Bærlig personlig interesse i udfaldet af sin lægeerklæring vedrørende tiltalte, eller at der i øvrigt fo- religger omstændigheder som er egnede til at vække tvivl om lægens upartiskhed. Herefter b e 8 t e m m e s : Nykøbing Sjælland Rets kendelse af 26 . august 2003 ændres , sà - ledes at begæringen om foretagelse af ny mentalundersøgelse af ikke tageg til følge Retten hævet

UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDEL SE Afsagt den 16 _ september 2003 af Østre Landsrets 7 . afdeling (landsdommerne K Wiingaard, Ejler Bruun 0g Inge Neergaard Jessen) 7 . afd. kære nr . 5-3121-03: Anklagemyndigheden M 0 d <anonym>Tiltalte</anonym> (advokat Steen Bech, besk. ) Anklagemyndigheden har ved kæreskrift af 5 september 2003 pà - kæret Nykøbing sjælland Rets kendelse af 26 _ august 2003 (s 1.00151/2003) vedrørende foretagelse af ny mentalundersø- gelse af <anonym>Tiltalte</anonym> Den beskikkede forsvarer har den 9 september 2003 indgivet et skriftligt indlæg, hvori han har anmodet om mundtlig behand- ling af kæresagen _ Landsretten fandt ikke anledning til at tage anmodningen om mundtlig forhandling til Eølge_ Der er ikke konkrete holdepunkter for, at <anonym>Afdelingslæge</anonym> havde en Bærlig personlig interesse i udfaldet af sin lægeerklæring vedrørende tiltalte, eller at der i øvrigt fo- religger omstændigheder som er egnede til at vække tvivl om lægens upartiskhed. Herefter b e 8 t e m m e s : Nykøbing Sjælland Rets kendelse af 26 . august 2003 ændres , sà - ledes at begæringen om foretagelse af ny mentalundersøgelse af <anonym>Tiltalte</anonym> ikke tageg til følge Retten hævet

233

Landsrettens kendelse blev stadfæstet

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-517/2003-HJR

Øvrige straffesager

3. instans

273/22

Efterforskning og straffeproces;

Nej

UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 8. marts 2004 Sag 517/2003 Parter Anklagemyndigheden mod (advokat Steen Bech) Afgørelser i tidligere instanser 1 tidligere instanser er afsagt kendelse af Nykøbing Sjællands Ret den 26. august 2003 og af Østre Landsrets 7. afdeling den 16. september 2003. Landsrettens kendelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret. Dommere 1 påkendelsen har deltaget tre dommere: Per Sørensen, Peter Blok og Børge Dahl. Påstande har påstået stadfæstelse afbyrettens kendelse. Indkærede, anklagemyndigheden; har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse. Landsretten har henholdt sig til sin kendelse. Supplerende sagsfremstilling Den 27. maj 2003 afgav Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, Retspsykiatrisk afdeling; mentalobservationserklæring vedrørende Erklæringen er udfærdiget af spe- ciallæge Det hedder i erklæringen bl.a: "Observanden er en 39-årig fraskilt mand og far til 2 børn. Han har tre gange tidligere fået lavet mentalerklæring og en gang fået foretaget supplerende mentalerklæring; som alle konkluderede at han tilhører den i $ 69, stk. 1, omtalte personkreds. I forbindelse med den nu påsigtede kriminalitet EI der ved retten i Holbæk den 03.07.02 afsagt kendelse om, at observanden skal indlægges på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sj. 0g her undergives en mentalundersøgelse. Observanden er sigtet for alvorlige trusler som nævnt 1 straffelovens $ 266, vold, vold 1 gentagelsestilfælde, hærværk 0g ulovlig indtrængen. Til sagens belysning foreligger anklageskrift samt tidligere retsbogsudskrifter, tidligere mentalerklæringer og hospitalets egne notater om observanden. Der er indhentet jour- nalmateriale fra andre sygehuse. Observationen er foretaget under indlæggelse på Sikringsafdelingen i perioden fra den 17.03.03 til 16.04.03, idet Retspsykiatrisk afdeling efter erfaring fra tidligere indlæg- gelse ønskede at modtage ham på lukket Retspsykiatrisk afdeling. Sygdomme; kriminalitet m.v. i slægten Legemlig helbredstilstand Tidligere kriminalitet Den nu påsigtede kriminalitet Observanden et, som 38-årig, ved anklageskrift fra politimesteren i Holbæk dateret 05.03.02 sigtet for Der er efter mentalundersøgelsen er startet påløbet nye anmeldelser. Observanden har ikke ønsket at udtale sig om den påsigtede kriminalitet, medens han var indlagt på Retspsykiatrisk afdeling; ligesom han heller ikke har udtalt sig til retten, idet det berammede retsmøde den 03.07.02 kl. 09.00 blev holdt uden observandens fremmøde -3 - Observanden har under politiets afhøringer angående den påsigtede kriminalitet nægtet sin skyld. Observandens egne oplysninger om psykisk udviklin g og tilstand Observanden har ikke ønsket at udtale sig om sin psykiske udvikling og tilstand, idet han mener, at han allerede ved tidligere lejligheder fire gange detaljeret har gjort rede for sin psykiske udvikling. Der henvises derfor til tidligere retspsykiatriske erklæringer. Observandens forhold siden sidste mentalerklæring Observanden har været yderst sparsom med oplysninger om sine tidligere forhold, men har dog suppleret tidligere erklæringer med følgende: Andres oplysninger om observandens psykiske udvikling og tilstand Observandens forhold under observationen Ved indlæggelse n oplyste observanden, at han fik ... Medicinen blev søgt justeret til normale doser. Indledningsvis var observanden utrolig foretagsom og talte en stor del af tiden i telefon med patientrådgiver , advokat og politi m.fl. Han var stærkt plæderende for at få Viagra med henblik på kvindeligt besøg. Han klagede over den tildelte patientrådgiver og ønskede en navngiven patientrådgiver til­ delt. Den 23. og 24. marts begyndte han at ytre alvorlige trusler over for personalet , da han ikke kunne få Viagra. Den 24. marts barrikaderede han sig på sit rum og blindede dørspionen. Personalet valgte i den forbindelse at lade rummet være aflåst, indtil obser­ vanden samme dag skulle afhentes af politiet med henblik på vidneafhøring i Holbæk. Da politiet den 24.03.03 kl. l O ankom for at afhente observanden til den planlagte vid­ neafhøring , konstaterede man, at der på hans værelse manglede 2 metalstoleben. På mistanken om, at han kunne have taget disse, blev han udspurgt hvor metalstolebenene var. Han meddelte, at de var smidt ud af vinduet, og da man søgte at finde dem, trak han venligt smilende buksebenene op, hvortil han havde tapet metalbenene, som var af 50 cm i længde og spidse, af ikke ubetydelig vægt, anvendelige som såvel slag som stik­ våben. Han sagde venligt smilende, at han brugte dem til at støtte sine ben. Efterføl­ gende blev han ført til afdelingens isolationsstue med henblik på at hans værelse skulle afsøges for yderligere genstande , der kunne være lavet om til våben. Uden varsel eller forudgående affektspænding slog han herefter en af afdelingens mandlige plejere til jor­ den på trods af, at der stod 4 andre mandlige plejere, samt 2 betjente i hans umiddelbare nærhed. Han blev ført til afdelingens bæltestue og lagt i bælte, hvori han befandt sig i -4 - resten af mentalundersøgelsen, som sluttede den 16.04.03 med at observanden blev ud­ skrevet til Holbæk arrest. Såvel under fixeringen som efterfølgende udtalte han væsent­ lige dødstrusler mod store dele af personalet og talt med på tomandshånd, udtalte han dødstrusler om navngivne personer, herunder trusler om at ville lade venner fra bande­ miljøet foretage afstraffelse af navngivne personer. Observanden klagede under indlæg­ gelsen til Patientklagenævnet og direkte ved at tilskrive Kriminalretten i Holbæk med henblik på at få ændret kendelsen, således at observationen kunne foregå på psykiatrisk afdeling i Dianalund. Under indlæggelsen på Sikringsafdelingen har afdelingen foretaget politianmeldelser af det nævnte fysiske overfald, samt en del af de dødstrusler observanden har udstedt mod navngivne personalemedlemmeL Observandens adfærd i afdelingen har i øvrigt været meget skiftende, og man har obser­ veret en stærkt manipulerende adfærd. Han har bl.a. brugt sin deltagelse i mentalobser­ vationen som argument for at blive løsnet fra bælterne, men da afdelingen vedvarende har fundet ham aggressiv og truende har en sådan løsning ikke fundet sted. I perioder, og specielt overfor udvalgte personer, har han været omgængelig og fortrolig. Specielt har samarbejdet om at få løst visse økonomiske problemer for ham selv været ganske udmærket. Observanden har under indlæggelsen efter bæltefixeringen nægtet overhovedet at ind­ tage noget medicin, hvilket gav afdelingen udmærket anledning til at observere ham stort set medicinfri, idet han dog har fået ... Afdelingen har fundet det nødvendigt at indskrænke hans telefonvirksomhed, som ind­ imellem virkede truende. Psykologisk undersøgelse ... Klinisk vurdering Objektivt legemligt Resume Observanden har siden sin ungdom haft en adfærd præget af voldelige impulshandlin­ ger, oftest under indflydelse af cannabioler og centralstimulerende stoffer, samt siden 1990, anabole steroider. Han er tre gange tidligere mentalundersøgt og en gang supple­ rende mentalundersøgelse for forskellige forhold herunder legemsbeskadige lse og vold­ somme trusler. .. Det synes sandsynligt, at observandens personlighedsmæssige udrustning i forbindelse med et blandingsmisbrug igennem tideme har udløst mange tiltaleforhold, uden at foranstaltninger til psykiatrisk behandling eller fængsel synes at have ændret dette møn- ster. Psykiatrisk bedømt; med alle de forbehold der bør tages for dette, synes observan- den at være yderst farlig når det gælder personrelateret vold. Her bemærker man sig specielt, at observanden gentagne gange kommer tilbage til og nævner på trods af, at han ikke er sigtet for dette, sin tid som lejesoldat i Bosnien; hvor han skulle have været med til at dræbe omkring 100 mennesker. Hans idealisering af vold som udtryksmiddel synes at gå igennem hans livsindstilling Hans personlighedsmæssige udrustning med lav frustrationstærskel, selvhenførende ad- færd og herunder navnlig hans tidligere omfattende kriminalitet synes at gøre; at han frembyder nærliggende fare for andres helbred. Foranstaltningsdomme og fængsels- straffe har ikke kunnet forhindre kriminalitet. Konklusion Det er overvejende sandsynligt, at observanden var under indflydelse af euforiserende og centralstimulerende stoffer 1 perioden for de påsigtede handlinger 0g efter det op- lyste, er det overvejende sandsynligt; at han ikke befandt sig i en egentlig sindssygelig tilstand. Under indlæggelse til mentalobservation er observanden ikke fundet produktivt psy- kotisk men svært personlighedsafvigende med et lidet reflekterende sind, selvhen- førende og med manipulerende adfærd. På baggrund af det foreliggende findes observanden ikke at tilhøre den i straffelovens $ 16, stk. 1 eller 2 omtalte personkreds. Observanden tilhører; som tidligere, den i $ 69, stk. 1, omtalte personkreds. Til forebyggelse af ligeartet kriminalitet skal, såfremt ob- servanden kendes skyldig i de påsigtede forhold, peges på forvaring jf. straffelovens $ 70 subsidiært straf som forskyldt, idet der her lægges vægt på hans tidligere kriminali- tet, herunder specielt hans vedvarende brug af diverse psykoaktive stoffer, hans mange voldsdomme; hans interesse for at besidde våben og sprængstof og i øvrigt hans med- delte virke som lejesoldat. Ydermere har hverken fængsel eller foranstaltninger jf. $ 68, stk. 2 ændret vedvarende eller væsentligt på observandens adfærd. Observanden synes at have et væsentligt homicidalt potentiale. 39 Anbringender har til støtte for sin påstand henvist til det Nykøbing Sjællands Rets kendelse anførte. Anklagemyndigheden har anført; at der ikke foreligger omstændigheder; der er egnet til at vække tvivl om speciallæge habilitet; ligesom karakteren af lægens undersøgelse af tiltalte medfører, at der ikke kan antages at være konkret fare for, at lægen har ladet sin personlige oplevelse påvirke undersøgelsen. er gentagne gange blevet mentalobserveret og er blevet fundet omfattet af straffelovens $ 69, stk. 1, hvorfor der ikke er grundlag for at rejse tvivl om den nu foreliggende mentalerklærings tilsvarende diagnose. Hertil kommer, at erklæringen er tiltrådt af Retslægerådet; der tillige har fundet, at forvaring er påkrævet. Henset til den måde, hvorpå en mentalundersøgelse foregår, er der da heller ingen risiko for, at speciallæge har ladet truslen mod ham selv influere på undersøgelsen. Mentalerklæringen består dels af et resumé af tidligere mentalerklæringer, observandens egne oplysninger om personlige forhold og oplevelser, andre personers oplys - ninger om observanden; en psykologisk undersøgelse foretaget af en psykolog samt lægens vurdering baseret på hans observationer. Inhabilitet må forudsætte, at der er konkrete holde - punkter for, at lægen har anført urigtige observationer, konklusioner el. lign , hvilket der ikke ses at være grundlag for at hævde i den foreliggende situation Højesterets begrundelse 0g resultat Ved en tetspsykiatrisk undersøgelse, herunder en mentalobservation; stiller de udførende læger deres sagkundskab ti] rådighed for myndighederne. En mentalobservationserklæring skal indeholde et resumé af en lang række forskelligartede oplysninger; observationer 0g eI- klæringer samt en herpå byggende lægelig vurdering. Den lægelige opgave ved udarbejdelse af en sådan erklæring består bl.a i at skildre observandens psykiske tilstand og hele væsen 0g adfærd under et observationsophold som led i tilvejebringelsen af et grundlag for en lægelig bedømmelse af, om observanden repræsenterer et adfærdspotentiale, som indebærer en væsentlig risiko for forvoldelse af betydelig personskade mod andre. Erklæringen må derfor omtale observandens eventuelle voldelige og truende adfærd under observationen; også når adfærden er rettet mod den eller de læger, som er sat til at forestå observationen og udarbej - delsen af mentalobservationserklæringen. Observander på en sikringsafdeling repræsenterer en særlig risiko for vold og trusler mod observationspersonalet en risiko, afdelingen er ind- rettet med henblik på at kunne kontrollere. Når risikoen alligevel realiseres; kan afdelingen også ved den, som observanden har været voldelig eller truende over for iværksætte foran- staltninger til imødegåelse af gentagelse og indgive politianmeldelse, hvilket i givet fald alt sammen må indgå i beskrivelsen i mentalobservationserklæringens afsnit om observandens forhold under observationen. Højesteret finder; at det forhold, at en mentalobservand truer den undersøgende Jæge på en måde, som foranlediger afdelingen til at indgive politianmeldelse; ikke i sig selv kan udelukke den pågældende læge fra at fuldføre opgaven med udarbejdelse af en mentalobservationser - klæring. Et sådant forhold giver nommalt ikke grundlag for at antage; at den truede læge der- ved har fået en særlig personlig interesse i erklæringens indhold eller i udfaldet af den sag hvori erklæringen skal indgå, og kan normalt heller ikke i øvrigt anses for en omstændighed; som er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. På denne baggrund finder Højesteret, at det ved en stillingtagen til, om en ny mentalobserva- tionserklæring skal indhentes, fordi den afgivne erklæring er blevet til under medvirken af en læges der er blevet truet af observanden; må være afgørende; om erklæringens indhold kan antages at være blevet væsentligt farvet deraf, eller om erklæringens beskrivelse af observan- den giver Retslægerådet og domstolene det fornødne ~ pålidelige grundlag for deres selv- stændige bedømmelse. I den foreliggende sag er der ingen konkrete holdepunkter for at antage; at indholdet i mental- observationserklæringen vedrørende på nogen måde er farvet af det i erklærin- gen beskrevne trusselsforhold over for speciallæge som har udfærdiget erklæringen Forholdet er nøgternt og objektivt beskrevet i erklæringen; hvis beskrivelse af observanden giver et fuldt tilfredsstillende grundlag for efterfølgende selvstændig bedøm- melse. Herefter stadfæster Højesteret landsrettens afgørelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes.

UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 8. marts 2004 Sag 517/2003 Parter Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> (advokat Steen Bech) Afgørelser i tidligere instanser 1 tidligere instanser er afsagt kendelse af Nykøbing Sjællands Ret den 26. august 2003 og af Østre Landsrets 7. afdeling den 16. september 2003. Landsrettens kendelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret. Dommere 1 påkendelsen har deltaget tre dommere: Per Sørensen, Peter Blok og Børge Dahl. Påstande <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået stadfæstelse afbyrettens kendelse. Indkærede, anklagemyndigheden; har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse. Landsretten har henholdt sig til sin kendelse. Supplerende sagsfremstilling Den 27. maj 2003 afgav Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, Retspsykiatrisk afdeling; mentalobservationserklæring vedrørende <anonym>Tiltalte</anonym> Erklæringen er udfærdiget af spe- ciallæge <anonym>Afdelingslæge</anonym> og tiltrådt af fungerende administrerende <anonym>Overlæge 3</anonym> Det hedder i erklæringen bl.a: "Observanden er en 39-årig fraskilt mand og far til 2 børn. Han har tre gange tidligere fået lavet mentalerklæring og en gang fået foretaget supplerende mentalerklæring; som alle konkluderede at han tilhører den i $ 69, stk. 1, omtalte personkreds. I forbindelse med den nu påsigtede kriminalitet EI der ved retten i Holbæk den 03.07.02 afsagt kendelse om, at observanden skal indlægges på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sj. 0g her undergives en mentalundersøgelse. Observanden er sigtet for alvorlige trusler som nævnt 1 straffelovens $ 266, vold, vold 1 gentagelsestilfælde, hærværk 0g ulovlig indtrængen. Til sagens belysning foreligger anklageskrift samt tidligere retsbogsudskrifter, tidligere mentalerklæringer og hospitalets egne notater om observanden. Der er indhentet jour- nalmateriale fra andre sygehuse. Observationen er foretaget under indlæggelse på Sikringsafdelingen i perioden fra den 17.03.03 til 16.04.03, idet Retspsykiatrisk afdeling efter erfaring fra tidligere indlæg- gelse ønskede at modtage ham på lukket Retspsykiatrisk afdeling. Sygdomme; kriminalitet m.v. i slægten Legemlig helbredstilstand Tidligere kriminalitet Den nu påsigtede kriminalitet Observanden et, som 38-årig, ved anklageskrift fra politimesteren i Holbæk dateret 05.03.02 sigtet for Der er efter mentalundersøgelsen er startet påløbet nye anmeldelser. Observanden har ikke ønsket at udtale sig om den påsigtede kriminalitet, medens han var indlagt på Retspsykiatrisk afdeling; ligesom han heller ikke har udtalt sig til retten, idet det berammede retsmøde den 03.07.02 kl. 09.00 blev holdt uden observandens fremmøde -3 - Observanden har under politiets afhøringer angående den påsigtede kriminalitet nægtet sin skyld. Observandens egne oplysninger om psykisk udviklin g og tilstand Observanden har ikke ønsket at udtale sig om sin psykiske udvikling og tilstand, idet han mener, at han allerede ved tidligere lejligheder fire gange detaljeret har gjort rede for sin psykiske udvikling. Der henvises derfor til tidligere retspsykiatriske erklæringer. Observandens forhold siden sidste mentalerklæring Observanden har været yderst sparsom med oplysninger om sine tidligere forhold, men har dog suppleret tidligere erklæringer med følgende: Andres oplysninger om observandens psykiske udvikling og tilstand Observandens forhold under observationen Ved indlæggelse n oplyste observanden, at han fik ... Medicinen blev søgt justeret til normale doser. Indledningsvis var observanden utrolig foretagsom og talte en stor del af tiden i telefon med patientrådgiver , advokat og politi m.fl. Han var stærkt plæderende for at få Viagra med henblik på kvindeligt besøg. Han klagede over den tildelte patientrådgiver og ønskede en navngiven patientrådgiver til­ delt. Den 23. og 24. marts begyndte han at ytre alvorlige trusler over for personalet , da han ikke kunne få Viagra. Den 24. marts barrikaderede han sig på sit rum og blindede dørspionen. Personalet valgte i den forbindelse at lade rummet være aflåst, indtil obser­ vanden samme dag skulle afhentes af politiet med henblik på vidneafhøring i Holbæk. Da politiet den 24.03.03 kl. l O ankom for at afhente observanden til den planlagte vid­ neafhøring , konstaterede man, at der på hans værelse manglede 2 metalstoleben. På mistanken om, at han kunne have taget disse, blev han udspurgt hvor metalstolebenene var. Han meddelte, at de var smidt ud af vinduet, og da man søgte at finde dem, trak han venligt smilende buksebenene op, hvortil han havde tapet metalbenene, som var af 50 cm i længde og spidse, af ikke ubetydelig vægt, anvendelige som såvel slag som stik­ våben. Han sagde venligt smilende, at han brugte dem til at støtte sine ben. Efterføl­ gende blev han ført til afdelingens isolationsstue med henblik på at hans værelse skulle afsøges for yderligere genstande , der kunne være lavet om til våben. Uden varsel eller forudgående affektspænding slog han herefter en af afdelingens mandlige plejere til jor­ den på trods af, at der stod 4 andre mandlige plejere, samt 2 betjente i hans umiddelbare nærhed. Han blev ført til afdelingens bæltestue og lagt i bælte, hvori han befandt sig i -4 - resten af mentalundersøgelsen, som sluttede den 16.04.03 med at observanden blev ud­ skrevet til Holbæk arrest. Såvel under fixeringen som efterfølgende udtalte han væsent­ lige dødstrusler mod store dele af personalet og talt med på tomandshånd, udtalte han dødstrusler om navngivne personer, herunder trusler om at ville lade venner fra bande­ miljøet foretage afstraffelse af navngivne personer. Observanden klagede under indlæg­ gelsen til Patientklagenævnet og direkte ved at tilskrive Kriminalretten i Holbæk med henblik på at få ændret kendelsen, således at observationen kunne foregå på psykiatrisk afdeling i Dianalund. Under indlæggelsen på Sikringsafdelingen har afdelingen foretaget politianmeldelser af det nævnte fysiske overfald, samt en del af de dødstrusler observanden har udstedt mod navngivne personalemedlemmeL Observandens adfærd i afdelingen har i øvrigt været meget skiftende, og man har obser­ veret en stærkt manipulerende adfærd. Han har bl.a. brugt sin deltagelse i mentalobser­ vationen som argument for at blive løsnet fra bælterne, men da afdelingen vedvarende har fundet ham aggressiv og truende har en sådan løsning ikke fundet sted. I perioder, og specielt overfor udvalgte personer, har han været omgængelig og fortrolig. Specielt har samarbejdet om at få løst visse økonomiske problemer for ham selv været ganske udmærket. Observanden har under indlæggelsen efter bæltefixeringen nægtet overhovedet at ind­ tage noget medicin, hvilket gav afdelingen udmærket anledning til at observere ham stort set medicinfri, idet han dog har fået ... Afdelingen har fundet det nødvendigt at indskrænke hans telefonvirksomhed, som ind­ imellem virkede truende. Psykologisk undersøgelse ... Klinisk vurdering Objektivt legemligt Resume Observanden har siden sin ungdom haft en adfærd præget af voldelige impulshandlin­ ger, oftest under indflydelse af cannabioler og centralstimulerende stoffer, samt siden 1990, anabole steroider. Han er tre gange tidligere mentalundersøgt og en gang supple­ rende mentalundersøgelse for forskellige forhold herunder legemsbeskadige lse og vold­ somme trusler. .. Det synes sandsynligt, at observandens personlighedsmæssige udrustning i forbindelse med et blandingsmisbrug igennem tideme har udløst mange tiltaleforhold, uden at foranstaltninger til psykiatrisk behandling eller fængsel synes at have ændret dette møn- ster. Psykiatrisk bedømt; med alle de forbehold der bør tages for dette, synes observan- den at være yderst farlig når det gælder personrelateret vold. Her bemærker man sig specielt, at observanden gentagne gange kommer tilbage til og nævner på trods af, at han ikke er sigtet for dette, sin tid som lejesoldat i Bosnien; hvor han skulle have været med til at dræbe omkring 100 mennesker. Hans idealisering af vold som udtryksmiddel synes at gå igennem hans livsindstilling Hans personlighedsmæssige udrustning med lav frustrationstærskel, selvhenførende ad- færd og herunder navnlig hans tidligere omfattende kriminalitet synes at gøre; at han frembyder nærliggende fare for andres helbred. Foranstaltningsdomme og fængsels- straffe har ikke kunnet forhindre kriminalitet. Konklusion Det er overvejende sandsynligt, at observanden var under indflydelse af euforiserende og centralstimulerende stoffer 1 perioden for de påsigtede handlinger 0g efter det op- lyste, er det overvejende sandsynligt; at han ikke befandt sig i en egentlig sindssygelig tilstand. Under indlæggelse til mentalobservation er observanden ikke fundet produktivt psy- kotisk men svært personlighedsafvigende med et lidet reflekterende sind, selvhen- førende og med manipulerende adfærd. På baggrund af det foreliggende findes observanden ikke at tilhøre den i straffelovens $ 16, stk. 1 eller 2 omtalte personkreds. Observanden tilhører; som tidligere, den i $ 69, stk. 1, omtalte personkreds. Til forebyggelse af ligeartet kriminalitet skal, såfremt ob- servanden kendes skyldig i de påsigtede forhold, peges på forvaring jf. straffelovens $ 70 subsidiært straf som forskyldt, idet der her lægges vægt på hans tidligere kriminali- tet, herunder specielt hans vedvarende brug af diverse psykoaktive stoffer, hans mange voldsdomme; hans interesse for at besidde våben og sprængstof og i øvrigt hans med- delte virke som lejesoldat. Ydermere har hverken fængsel eller foranstaltninger jf. $ 68, stk. 2 ændret vedvarende eller væsentligt på observandens adfærd. Observanden synes at have et væsentligt homicidalt potentiale. 39 Anbringender <anonym>Tiltalte</anonym> har til støtte for sin påstand henvist til det Nykøbing Sjællands Rets kendelse anførte. Anklagemyndigheden har anført; at der ikke foreligger omstændigheder; der er egnet til at vække tvivl om speciallæge <anonym>Afdelingslæges</anonym> habilitet; ligesom karakteren af lægens undersøgelse af tiltalte medfører, at der ikke kan antages at være konkret fare for, at lægen har ladet sin personlige oplevelse påvirke undersøgelsen. <anonym>Tiltalte</anonym> er gentagne gange blevet mentalobserveret og er blevet fundet omfattet af straffelovens $ 69, stk. 1, hvorfor der ikke er grundlag for at rejse tvivl om den nu foreliggende mentalerklærings tilsvarende diagnose. Hertil kommer, at erklæringen er tiltrådt af Retslægerådet; der tillige har fundet, at forvaring er påkrævet. Henset til den måde, hvorpå en mentalundersøgelse foregår, er der da heller ingen risiko for, at speciallæge <anonym>Afdelingslægen</anonym> har ladet truslen mod ham selv influere på undersøgelsen. Mentalerklæringen består dels af et resumé af tidligere mentalerklæringer, observandens egne oplysninger om personlige forhold og oplevelser, andre personers oplys - ninger om observanden; en psykologisk undersøgelse foretaget af en psykolog samt lægens vurdering baseret på hans observationer. Inhabilitet må forudsætte, at der er konkrete holde - punkter for, at lægen har anført urigtige observationer, konklusioner el. lign , hvilket der ikke ses at være grundlag for at hævde i den foreliggende situation Højesterets begrundelse 0g resultat Ved en tetspsykiatrisk undersøgelse, herunder en mentalobservation; stiller de udførende læger deres sagkundskab ti] rådighed for myndighederne. En mentalobservationserklæring skal indeholde et resumé af en lang række forskelligartede oplysninger; observationer 0g eI- klæringer samt en herpå byggende lægelig vurdering. Den lægelige opgave ved udarbejdelse af en sådan erklæring består bl.a i at skildre observandens psykiske tilstand og hele væsen 0g adfærd under et observationsophold som led i tilvejebringelsen af et grundlag for en lægelig bedømmelse af, om observanden repræsenterer et adfærdspotentiale, som indebærer en væsentlig risiko for forvoldelse af betydelig personskade mod andre. Erklæringen må derfor omtale observandens eventuelle voldelige og truende adfærd under observationen; også når adfærden er rettet mod den eller de læger, som er sat til at forestå observationen og udarbej - delsen af mentalobservationserklæringen. Observander på en sikringsafdeling repræsenterer en særlig risiko for vold og trusler mod observationspersonalet en risiko, afdelingen er ind- rettet med henblik på at kunne kontrollere. Når risikoen alligevel realiseres; kan afdelingen også ved den, som observanden har været voldelig eller truende over for iværksætte foran- staltninger til imødegåelse af gentagelse og indgive politianmeldelse, hvilket i givet fald alt sammen må indgå i beskrivelsen i mentalobservationserklæringens afsnit om observandens forhold under observationen. Højesteret finder; at det forhold, at en mentalobservand truer den undersøgende Jæge på en måde, som foranlediger afdelingen til at indgive politianmeldelse; ikke i sig selv kan udelukke den pågældende læge fra at fuldføre opgaven med udarbejdelse af en mentalobservationser - klæring. Et sådant forhold giver nommalt ikke grundlag for at antage; at den truede læge der- ved har fået en særlig personlig interesse i erklæringens indhold eller i udfaldet af den sag hvori erklæringen skal indgå, og kan normalt heller ikke i øvrigt anses for en omstændighed; som er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. På denne baggrund finder Højesteret, at det ved en stillingtagen til, om en ny mentalobserva- tionserklæring skal indhentes, fordi den afgivne erklæring er blevet til under medvirken af en læges der er blevet truet af observanden; må være afgørende; om erklæringens indhold kan antages at være blevet væsentligt farvet deraf, eller om erklæringens beskrivelse af observan- den giver Retslægerådet og domstolene det fornødne ~ pålidelige grundlag for deres selv- stændige bedømmelse. I den foreliggende sag er der ingen konkrete holdepunkter for at antage; at indholdet i mental- observationserklæringen vedrørende <anonym>Tiltalte</anonym> på nogen måde er farvet af det i erklærin- gen beskrevne trusselsforhold over for speciallæge <anonym>Afdelingslægen</anonym> som har udfærdiget erklæringen Forholdet er nøgternt og objektivt beskrevet i erklæringen; hvis beskrivelse af observanden giver et fuldt tilfredsstillende grundlag for efterfølgende selvstændig bedøm- melse. Herefter stadfæster Højesteret landsrettens afgørelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes.

234

Sag om, hvorvidt parterne skal have fælles forældremyndighed

Appelleret

Civilsag

Københavns Byret

BS-7494/2017-KBH

Forældreansvarssag

1. instans

248/22

Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 13. marts 2018 i sag nr. BS 15B-7494/2017: mod Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag har sagsøgeren nedlagt påstand om, at parterne skal have fælles forældremyndighed over parternes født den 2001 . Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse således, at hun fortsat har forældremyndigheden alene over Oplysningerne i sagen: Dommeren og en børnesagkyndig har haft en samtale med barn Hovedindholdet af samtalen var, at har indblik i forældrenes konflikt. fortalte, at hun aktuelt ikke snakker med mode - ren, og at moderen har stoppet betalingen til rejsekort og telefon. Dette er sket som følge af, at stadig ryger hash, hvilket bekymrer mo- deren meget, og hun vil ikke se har i en pe- riode boet hos en veninde, men bor aktuelt hos faderen. ! går ikke i sko- le og har ikke noget arbejde, hvorfor hun er uden indtægt ud over 10O kr. om ugen; som hun får i lommepenge fra faderen. Hun ønsker at bo i egen lejlig - hed sammen med en veninde_ skal til samtale på en produktionsskole i morgen;, men vil gerne uddannes til pædagog eller kosmetolog. fortæller; at hun for tiden ikke er har kontakt med sin sagsbehandler i kommunen: talte med moderen for 2 uger siden, hvor de blev enige om ikke at deltage i kommunens tilbud om familiebehandling. Hun har ikke haft et tæt forhold under opvæksten til faderen. Det er svært at tale med for - ældrene om hendes situation; men hun har en tæt veninde, hun kan tale med. vil gerne have, at begge forældre støtter hende og har indblik i hendes forhold For tiden er der færrest problemer, når hun bor hos faderen. Hun ønsker ikke at fremhæve den ene forældre frem for den anden. Det er hendes indtryk;, at forældrene ikke har afsluttet deres indbyrdes kamp. Forklaringer har blandt andet forklaret; at han har haft samvær med under hele hendes opvækst. Hun opholdt sig i udlandet gennem 3 år, hvilket begrænsede samværet. har et godt forhold til sine halvsø- skende på 8 og 11 år, der bor hos Der har været pro- blemer med samarbejdet med har haft mange problemer, hun har røget hash og anvendt Suger Dad. Hun har været tilknyttet et forløb gennem Kommune, hvor hun blev smidt ud af 2 efterskoler, fordi hun røg hash. ønskede herefter ikke at samarbejde med kommunen, og kontaktede firma, der startede med i februar marts 2017, hvilket betød, at star - tede i misbrugsbehandling, men i forbindelse med sommereksamenen i 9. klasse, mødte hun påvirket op på skolen. stillede over for valget mellem at stoppe med at ryge hash;, el- ler flytte. Dette førte til, at alle parter i sommer afholdt et møde hos skulle betale for skolen; og der skulle ikke betales børnepenge. Af- talen gjaldt for en måned, hvorefter de skulle lave en ny aftale. var svær at motivere, 0g aftalen med hende blev, at hun ikke røg hash på hver - dage, alternativet var; at hun skulle på institution. var mod denne aftale og modarbejdede den ved ikke at ville betale lommepenge og for en del af transporten til skole. De aftalte også at rette henven - delse til kommunens familieafdeling. Sigtet med aftalen var, at skulle gennemføre 10. klasse på røg en joint på skolen. På det efterfølgende møde med skolen blev nægtet ad- gang, hvis han ikke betalte en del af skolepengene; hvilket han ikke har mu - lighed for. boen - de, skulle også betale for hende skole. har talt meget med der er ked af at gå i skole. Hun stoppede med at ryge hash. Siden den 1. december 2017, har 0g er igen lukket helt ude. På dommerens spørgsmål om, hvordan har tænkt sig, at udøvelsen af en fælles forældremyndighed kunne fungere, forklarede han; at han ønsker at arbejde sammen med hashfri. skal have relationer til sin far. Det er rigtigt, at hun var udstationeret gennem 3 år, men i den periode betalte hun for transporten; så kunne have samvær med faderen, hvilket han i øvrigt ikke virkede særligt interes- seret i. 2 særbørn. Det gik galt for i 8. klasse; hvor hun begyndte at ryge hash, hvilket med- førte, at kommunen blev indblandet. lagde strategi for afvæn- ning personlig coach og mentor, hvilket kommunen tilsluttede sig, men de ville ikke betale for det; og krævede, at i stedet fulgte deres ufuldstæn - dige løsning. Dette var baggrunden for, at afviste kom- munens tilbud og i stedet valgte hjælp fra firma; med egenbe- taling, hvilket hun har optaget lån for at kunne betale. har ikke ønsket at betale eller bidrage konstruktivt til processen: har ikke været i stand til selv at sætte en ramme for at komme ud af sit mis - brug. Det lykkedes via hjælpen udefra for at klare 9. klasse; men hun reagerer uhensigtsmæssigt; når hun føler; at hun bliver presset. Dette førte til, at hun ønskede at flytte op til faderen, da der ikke bliver sat de samme rammer der og opleves samme værdier. Der må hun gerne ryge hash i wee- kenden; hvilket hun ikke må hos moderen. Mens opholdt sig hos gik det støt ned ad bakke; hun tog stoffer; at hendes uhel- dige bekendtskaber måtte komme hos faderen. Efter sommerferien 2017 røg hun hash på skolen. Skolen bakkede op, for at hjælpe men modarbejdede dette arbejde. men der skulle være en fast ramme og det er hos Det er en pakkeløsning, enten løsningen gennem hvor der gennem konsulentfirmaet er kontakt med eller en anden løsning hvor står for det alene. Løsningen gennem omfatter et afvænningsforløb, hvor der skal af- leveres urinprøver. Fra 1. december 2017 har hvor hun sover hjemme hver nat, og hvor be - stemmer, hvem der må komme i hjemmet. Der har gennem 15 år været et højt konfliktniveau mellem parterne; og kan ikke se, hvordan udøvelsen af en fælles forældremyndighed skulle fungere. har for nyligt haft kontakt med kommen. Rettens begrundelse og afgørelse har igennem en længere årrække haft forældremyndig - heden alene over inogen udstrækning haft samvær med Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der har været et højt konflikt- niveau mellem forældrene og at de har haft svært ved at samarbejde vedrø- rende har haft alvorlige problemer i skolen 0g har gen - nem flere år haft et misbrug af hash, og hun ryger stadig ofte hash. Der har i en længere periode været kontakt til kommunens sagsbehandler, men samarbejdet har i perioder været afbrudt, og har her været tilknyt- tet et privat behandlingstilbud gennem betalt af Dette er efter det oplyste stopper; og aktuelt er der gennem kommunen et tilbud om familiebehandling til hvilket ikke er påbegyndt; idet ikke har ønsket og deltage. har gennem det seneste år boet på skift hos hos hos og hos en veninde. Aktuelt bor hun hos og hun fortæller, at hun ikke har nogen kontakt med har forklaret; at han i lange perioder ikke har været orienteret om forhold som følge af, at han ikke har haft del i foræld- remyndigheden. På baggrund af den aktuelle situation;, hvor ikke har kontakt med har været flyttet flere gange mellem forældrene, finder retten det bedst for uanset det høje kon - fliktniveau mellem forældrene, at der etableres fælles forældremyndig såle - des; at begge forældre af myndighederne bliver orienteret om for - hold, og at de således bliver i stand til at samarbejde med myndighederne omkring løsning af de udfordringer; Istår over for, jf. forældreansvars - lovens $ 14,jf. $ 4. På denne baggrund tages sagsøgers påstand til følge. Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret skal have fælles forældre - myndighed over 2001_ Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til stats - kassen.

Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 13. marts 2018 i sag nr. BS 15B-7494/2017: <anonym>Far</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Mor</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag har sagsøgeren <anonym>Faderen</anonym> nedlagt påstand om, at parterne skal have fælles forældremyndighed over parternes <anonym>Barn</anonym> født den 2001 . Sagsøgte <anonym>Moderen</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse således, at hun fortsat har forældremyndigheden alene over <anonym>Barnet</anonym> Oplysningerne i sagen: Dommeren og en børnesagkyndig har haft en samtale med barn <anonym>Barnet</anonym> Hovedindholdet af samtalen var, at <anonym>Barnet</anonym> har indblik i forældrenes konflikt. <anonym>Barnet</anonym> fortalte, at hun aktuelt ikke snakker med mode - ren, og at moderen har stoppet betalingen til <anonym>Barnets</anonym> rejsekort og telefon. Dette er sket som følge af, at <anonym>Barnet</anonym> stadig ryger hash, hvilket bekymrer mo- deren meget, og hun vil ikke se <anonym>Barnet</anonym> når hun ryger hash. <anonym>Barnet</anonym> har i en pe- riode boet hos en veninde, men bor aktuelt hos faderen. ! <anonym>Barnet</anonym> går ikke i sko- le og har ikke noget arbejde, hvorfor hun er uden indtægt ud over 10O kr. om ugen; som hun får i lommepenge fra faderen. Hun ønsker at bo i egen lejlig - hed sammen med en veninde_ <anonym>Barnet</anonym> skal til samtale på en produktionsskole i morgen;, men vil gerne uddannes til pædagog eller kosmetolog. <anonym>Barnet</anonym> fortæller; at hun for tiden ikke er har kontakt med sin sagsbehandler i kommunen: <anonym>Barnet</anonym> talte med moderen for 2 uger siden, hvor de blev enige om ikke at deltage i kommunens tilbud om familiebehandling. Hun har ikke haft et tæt forhold under opvæksten til faderen. Det er svært at tale med for - ældrene om hendes situation; men hun har en tæt veninde, hun kan tale med. <anonym>Barnet</anonym> vil gerne have, at begge forældre støtter hende og har indblik i hendes forhold For tiden er der færrest problemer, når hun bor hos faderen. Hun ønsker ikke at fremhæve den ene forældre frem for den anden. Det er hendes indtryk;, at forældrene ikke har afsluttet deres indbyrdes kamp. Forklaringer <anonym>Faderen</anonym> har blandt andet forklaret; at han har haft samvær med <anonym>Barnet</anonym> under hele hendes opvækst. Hun opholdt sig i udlandet gennem 3 år, hvilket begrænsede samværet. <anonym>Barnet</anonym> har et godt forhold til sine halvsø- skende på 8 og 11 år, der bor hos <anonym>Faderen</anonym> Der har været pro- blemer med samarbejdet med <anonym>Barnets</anonym> mor under hele opvæksten: <anonym>Barnet</anonym> har haft mange problemer, hun har røget hash og anvendt Suger Dad. Hun har været tilknyttet et forløb gennem <anonym>By 2</anonym> Kommune, hvor hun blev smidt ud af 2 efterskoler, fordi hun røg hash. <anonym>Moderen</anonym> ønskede herefter ikke at samarbejde med kommunen, og kontaktede <anonym>Persons (P)</anonym> firma, der startede med <anonym>Barnet</anonym> i februar marts 2017, hvilket betød, at <anonym>Faderen</anonym> blev koblet af, dog havde han kontakt til <anonym>P</anonym> <anonym>Barnet</anonym> star - tede i misbrugsbehandling, men i forbindelse med sommereksamenen i 9. klasse, mødte hun påvirket op på skolen. <anonym>Barnet</anonym> bestod 9. klasse. <anonym>Moderen</anonym> stillede <anonym>Barnet</anonym> over for valget mellem at stoppe med at ryge hash;, el- ler flytte. Dette førte til, at alle parter i sommer afholdt et møde hos <anonym>Faderen</anonym> hvor de aftalte, at <anonym>Barnet</anonym> skulle bo hos ham. <anonym>Moderen</anonym> skulle betale for skolen; og der skulle ikke betales børnepenge. Af- talen gjaldt for en måned, hvorefter de skulle lave en ny aftale. <anonym>Barnet</anonym> var svær at motivere, 0g aftalen med hende blev, at hun ikke røg hash på hver - dage, alternativet var; at hun skulle på institution. <anonym>Moderen</anonym> var mod denne aftale og modarbejdede den ved ikke at ville betale lommepenge og for en del af transporten til <anonym>Barnets</anonym> skole. De aftalte også at rette henven - delse til kommunens familieafdeling. Sigtet med aftalen var, at <anonym>Barnet</anonym> skulle gennemføre 10. klasse på <anonym>Skole 1</anonym> <anonym>Barnet</anonym> røg en joint på skolen. På det efterfølgende møde med skolen blev <anonym>Faderen</anonym> nægtet ad- gang, hvis han ikke betalte en del af skolepengene; hvilket han ikke har mu - lighed for. <anonym>Moderens</anonym> holdning var, at den, der havde <anonym>Barnet</anonym> boen - de, skulle også betale for hende skole. <anonym>Faderen</anonym> har talt meget med <anonym>Barnet</anonym> der er ked af at gå i skole. Hun stoppede med at ryge hash. Siden den 1. december 2017, har <anonym>Barnet</anonym> igen boet hos <anonym>Moderen</anonym> 0g <anonym>Faderen</anonym> er igen lukket helt ude. På dommerens spørgsmål om, hvordan <anonym>Faderen</anonym> har tænkt sig, at udøvelsen af en fælles forældremyndighed kunne fungere, forklarede han; at han ønsker at arbejde sammen med <anonym>Moderen</anonym> i bestræbelserne på at gØre <anonym>Barnet</anonym> hashfri. <anonym>Barnet</anonym> besøger stadig <anonym>Faderen</anonym> <anonym>Moderen</anonym> har blandt andet forklaret, at hun ikke har afvist, at <anonym>Barnet</anonym> skal have relationer til sin far. Det er rigtigt, at hun var udstationeret gennem 3 år, men i den periode betalte hun for transporten; så <anonym>Barnet</anonym> kunne have samvær med faderen, hvilket han i øvrigt ikke virkede særligt interes- seret i. <anonym>Barnet</anonym> har gode relationer til <anonym>Faderens</anonym> 2 særbørn. Det gik galt for <anonym>Barnet</anonym> i 8. klasse; hvor hun begyndte at ryge hash, hvilket med- førte, at kommunen blev indblandet. <anonym>P</anonym> lagde strategi for afvæn- ning personlig coach og mentor, hvilket kommunen tilsluttede sig, men de ville ikke betale for det; og krævede, at <anonym>Barnet</anonym> i stedet fulgte deres ufuldstæn - dige løsning. Dette var baggrunden for, at <anonym>Moderen</anonym> afviste kom- munens tilbud og i stedet valgte hjælp fra <anonym>P's</anonym> firma; med egenbe- taling, hvilket hun har optaget lån for at kunne betale. <anonym>Faderen</anonym> har ikke ønsket at betale eller bidrage konstruktivt til processen: <anonym>Barnet</anonym> har ikke været i stand til selv at sætte en ramme for at komme ud af sit mis - brug. Det lykkedes via hjælpen udefra for <anonym>Barnet</anonym> at klare 9. klasse; men hun reagerer uhensigtsmæssigt; når hun føler; at hun bliver presset. Dette førte til, at hun ønskede at flytte op til faderen, da der ikke bliver sat de samme rammer der og opleves samme værdier. Der må hun gerne ryge hash i wee- kenden; hvilket hun ikke må hos moderen. Mens <anonym>Barnet</anonym> opholdt sig hos <anonym>Faderen</anonym> gik det støt ned ad bakke; hun tog stoffer; at hendes uhel- dige bekendtskaber måtte komme hos faderen. Efter sommerferien 2017 røg hun hash på skolen. Skolen bakkede op, for at hjælpe <anonym>Barnet</anonym> men <anonym>Moderen</anonym> følte, at <anonym>Faderen</anonym> modarbejdede dette arbejde. <anonym>Moderen</anonym> tilbød, at <anonym>Barnet</anonym> igen startede op hos <anonym>Virksomheden</anonym> men der skulle være en fast ramme og det er hos <anonym>Moderen</anonym> Det er en pakkeløsning, enten løsningen gennem <anonym>Moderen</anonym> hvor der gennem konsulentfirmaet er kontakt med <anonym>Faderen</anonym> eller en anden løsning hvor <anonym>Faderen</anonym> står for det alene. Løsningen gennem <anonym>Virksomheden</anonym> omfatter et afvænningsforløb, hvor der skal af- leveres urinprøver. Fra 1. december 2017 har <anonym>Barnet</anonym> boet hos <anonym>Moderen</anonym> hvor hun sover hjemme hver nat, og hvor <anonym>Moderen</anonym> be - stemmer, hvem der må komme i hjemmet. Der har gennem 15 år været et højt konfliktniveau mellem parterne; og <anonym>Moderen</anonym> kan ikke se, hvordan udøvelsen af en fælles forældremyndighed skulle fungere. <anonym>Moderen</anonym> har for nyligt haft kontakt med kommen. Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Moderen</anonym> har igennem en længere årrække haft forældremyndig - heden alene over <anonym>Barnet</anonym> <anonym>Faderen</anonym> inogen udstrækning haft samvær med <anonym>Barnet</anonym> Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der har været et højt konflikt- niveau mellem forældrene og at de har haft svært ved at samarbejde vedrø- rende <anonym>Barnets</anonym> forhold. <anonym>Barnet</anonym> har haft alvorlige problemer i skolen 0g har gen - nem flere år haft et misbrug af hash, og hun ryger stadig ofte hash. Der har i en længere periode været kontakt til kommunens sagsbehandler, men samarbejdet har i perioder været afbrudt, og <anonym>Barnet</anonym> har her været tilknyt- tet et privat behandlingstilbud gennem <anonym>Virksomheden</anonym> betalt af <anonym>Moderen</anonym> Dette er efter det oplyste stopper; og aktuelt er der gennem kommunen et tilbud om familiebehandling til <anonym>Moderen</anonym> 0g <anonym>Barnet</anonym> hvilket ikke er påbegyndt; idet <anonym>Barnet</anonym> ikke har ønsket og deltage. har gennem det seneste år boet på skift hos hos <anonym>Moderen</anonym> hos <anonym>Faderen</anonym> og hos en veninde. Aktuelt bor hun hos <anonym>Faderen</anonym> og hun fortæller, at hun ikke har nogen kontakt med <anonym>Moderen</anonym> <anonym>Faderen</anonym> har forklaret; at han i lange perioder ikke har været orienteret om <anonym>Barnets</anonym> forhold som følge af, at han ikke har haft del i foræld- remyndigheden. På baggrund af den aktuelle situation;, hvor <anonym>Barne</anonym> ikke har kontakt med <anonym>Moderen</anonym> og hvor <anonym>Barnet</anonym> har været flyttet flere gange mellem forældrene, finder retten det bedst for <anonym>Barnet</anonym> uanset det høje kon - fliktniveau mellem forældrene, at der etableres fælles forældremyndig såle - des; at begge forældre af myndighederne bliver orienteret om <anonym>Barnets</anonym> for - hold, og at de således bliver i stand til at samarbejde med myndighederne omkring løsning af de udfordringer; <anonym>Barne</anonym> Istår over for, jf. forældreansvars - lovens $ 14,jf. $ 4. På denne baggrund tages sagsøgers påstand til følge. Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret <anonym>Faderen</anonym> og <anonym>Moderen</anonym> skal have fælles forældre - myndighed over <anonym>Barnet</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 2001_ Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til stats - kassen. <anonym>Dommer</anonym>

235

Ankesagen blev afvist

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-492/2018-OLR

Forældreansvarssag

2. instans

247/22

Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 18.juni 2018 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen; Karen Hald og Jacob Chr. Jørgensen (kst.)) 7. afd. nr. B-492-18: (advokat Susse Karen Fraaby) mod Københavns Byrets dom af 13. marts 2018 (BS 15B-7494/2017) er anket af med påstand om, at hun fortsat skal have forældremyndigheden over født den 2001, alene har nedlagt påstand om stadfæstelse. Landsretten har indhentet parternes bemærkninger til spørgsmålet om afvisning af anken efter retsplejelovens $ 368 a. har gjort gældende, at der ikke eksisterer grundlag for fælles foræl- dremyndighed, og at under sagens behandling i byretten er frem- kommet med usande anbringender . Hun har desuden anført, at det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens $ 368 a, at denne bestemmelse navnlig forudsættes anvendt ved såkaldte kreditanker, og at denne forældremyndighedssag har en sådan karakter 0g betydning for hende, at den ikke bør afvises. forhold og hans ønsker om et samarbejde med Landsrettens begrundelse og resultat Efter retsplejelovens $ 368 a, stk . 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans; hvis der ikke er 'udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten; 0g sagen ikke er af principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 178 FT 2013/14), at spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen i en anden instans er nødvendig; blandt andet må afhænge af, om sagen har "en karakter eller betydning, der gør det rimeligt med adgang til behandling i to instanser" . Det understreges samtidig, at afvisning blot skal være en mulighed; som navn - lig forventes benyttet i sager, hvor det umiddelbart synes nærliggende, at betingelserne for afvisning vil kunne være opfyldt:. Det er oplyst, at 0g at hen- des folkeregisteradresse er ændret i overensstemmelse hermed. På denne baggrund og navnlig under hensyn til, at der i forbindelse med sagens behandling i byretten har været afholdt en samtale med der nu er ca. 16'2 år, er der ikke udsigt til, at ankesagen vil få et andet udfald end i byretten. Selvom ankesagen vedrører foræl- dremyndighed, er der ikke grunde, der i øvrigt taler for, at sagen skal behandles i to instan- ser. Landsretten afviser derfor ankesagen; jf. retsplejelovens $ 368 a. THI KENDES FOR RET: Denne ankesag afvises. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 18.juni 2018 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen; Karen Hald og Jacob Chr. Jørgensen (kst.)) 7. afd. nr. B-492-18: <anonym>Mor</anonym> (advokat Susse Karen Fraaby) mod <anonym>Far</anonym> Københavns Byrets dom af 13. marts 2018 (BS 15B-7494/2017) er anket af <anonym>Moderen</anonym> med påstand om, at hun fortsat skal have forældremyndigheden over <anonym>Barnet</anonym> født den 2001, alene <anonym>Faderen</anonym> har nedlagt påstand om stadfæstelse. Landsretten har indhentet parternes bemærkninger til spørgsmålet om afvisning af anken efter retsplejelovens $ 368 a. <anonym>Moderen</anonym> har gjort gældende, at der ikke eksisterer grundlag for fælles foræl- dremyndighed, og at <anonym>Faderen</anonym> under sagens behandling i byretten er frem- kommet med usande anbringender . Hun har desuden anført, at det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens $ 368 a, at denne bestemmelse navnlig forudsættes anvendt ved såkaldte kreditanker, og at denne forældremyndighedssag har en sådan karakter 0g betydning for hende, at den ikke bør afvises. <anonym>Faderen</anonym> har redegjort for sin egen baggrund og familieforhold, for <anonym>Barnets</anonym> forhold og hans ønsker om et samarbejde med <anonym>Moderen</anonym> til bedste for <anonym>Barnet</anonym> Landsrettens begrundelse og resultat Efter retsplejelovens $ 368 a, stk . 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans; hvis der ikke er 'udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten; 0g sagen ikke er af principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 178 FT 2013/14), at spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen i en anden instans er nødvendig; blandt andet må afhænge af, om sagen har "en karakter eller betydning, der gør det rimeligt med adgang til behandling i to instanser" . Det understreges samtidig, at afvisning blot skal være en mulighed; som navn - lig forventes benyttet i sager, hvor det umiddelbart synes nærliggende, at betingelserne for afvisning vil kunne være opfyldt:. Det er oplyst, at <anonym>Barnet</anonym> efter eget ønske er flyttet ind hos <anonym>Faderen</anonym> 0g at hen- des folkeregisteradresse er ændret i overensstemmelse hermed. På denne baggrund og navnlig under hensyn til, at der i forbindelse med sagens behandling i byretten har været afholdt en samtale med <anonym>Barnet</anonym> der nu er ca. 16'2 år, er der ikke udsigt til, at ankesagen vil få et andet udfald end i byretten. Selvom ankesagen vedrører foræl- dremyndighed, er der ikke grunde, der i øvrigt taler for, at sagen skal behandles i to instan- ser. Landsretten afviser derfor ankesagen; jf. retsplejelovens $ 368 a. THI KENDES FOR RET: Denne ankesag afvises. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

236

Tiltale for dokumentfalsk efter straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 1.

Endelig

Straffesag

Retten i Næstved

SS-801/2021-NAE

Tilståelsessag

1. instans

222/22

Betalingsmidler, dokumenter og bevismaterialer;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

1900-70811-00195-18

/ RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen D O M afsagt den 21. juni 2021 Rettens nr. 801/2021 Politiets nr. 1900-70811-00195-18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 2. februar 2021. Tiltalte er tiltalt for dokumentfalsk efter straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 1, ved i juni 2018 over for personalet i Region Sjælland for at skuf-fe i et retsforhold at have gjort brug af to falske dokumenter, idet Tiltalte i forbindelse med sin ansøgning som biokemiker i Region Sjælland fremsendte et falsk bachelorbevis fra Københavns Universitet samt et falsk kandidatbevis fra Aarhus Universitet, selvom Tiltalte hverken havde opnået bachelorgrad fra Københavns Universitet eller kandidatgrad fra Århus Uni-versitet, hvilket medførte, at Tiltalte blev ansat som kemiker i Region Sjæl-land. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af fængsel. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Anklageren har for Region sjælland nedlagt påstand om erstatning 238.772,85 kr. svarende til den udbetalte løn i den periode, som sagen drejer sig om. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men ikke beløbets størrelse. Han vil umiddelbart kun anerkende tilbagebetaling af det beløb, som Region Sjælland har oplyst som differencen mellem den udbetalte løn og den løn, han ville ha- ve oppebåret, hvis han var fortsat i en stilling som laborant. Region Sjælland har oplyst dette beløb til at være 88.495 kr. Dommeren har henvist spørgsmålet om erstatningskravets størrelse til even- Std 75325 / side 2 tuel afgørelse ved civilt søgsmål, hvis parterne ikke kan forhandle sig frem til et forlig. Forsvareren har påstået rettens mildeste dom, særligt således at den gøres be- tinget. Forsvareren har henvist til, at der har været fuld samarbejdsvilje fra tiltaltes side, og at sagsbehandlingen har været særdeles langvarig, hvilket har været psykisk hårdt for tiltalte. Sagens oplysninger Tiltalte, har afgivet forklaring. Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der er den 4. maj 2021 af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgel- se. Det fremgår heraf, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været særdeles hårdt ramt psykisk i forbindelse med, at sagens afgørelse er trukket ud. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten har ved afgørelsen af, at straffen undtagesesvis kan gøres betinget, og uden vilkår om samfundstjeneste, lagt vægt på, at tiltalte har aflagt fuld tilstå- else, at tiltalte har været samarbejdsvillig, og at sagen er trukket uforholdsmæssigt meget ud, hvilket ikke skyldes tiltaltes forhold. Retten har endelig lagt vægt på de ganske særlige oplysninger om konsekvenserne for tiltaltes psykiske helbredstilstand, som tiltalte har oplyst om i retten. Et erstatningskrav er henvist til eventuelt civilt søgsmål, jf. ovenfor. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig / side 3 dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DO M afsagt den 21.juni 2021 Rettens nr. 801/2021 Politiets nr. 1900-70811-00195-18 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 2. februar 2021 <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for dokumentfalsk efter straffelovens $ 171, jf. 8 172, stk. 1, ved ijuni 2018 over for personalet i Region Sjælland for at skuf-fe i et retsforhold at have gjort brug af to falske dokumenter; idet <anonym>Tiltalte</anonym> forbindelse med sin ansøgning som biokemiker i Region Sjælland fremsendte et falsk bachelorbevis fra Københavns Universitet samt et falsk kandidatbevis fra Aarhus Universitet, selvom <anonym>Tiltalte</anonym> hverken havde opnået bachelorgrad fra Københavns Universitet eller kandidatgrad fra Århus Uni-versitet, hvilket medførte; at <anonym>Tiltalte</anonym> blev ansat som kemiker i Region Sjæl-land. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af fængsel. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Anklageren har for Region sjælland nedlagt påstand om erstatning 238.772,85 kr. svarende til den udbetalte løn i den periode; som sagen drejer sig om. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten; men ikke beløbets størrelse. Han vil umiddelbart kun anerkende tilbagebetaling af det beløb, som Region Sjælland har oplyst som differencen mellem den udbetalte løn og den løn, han ville ha- ve oppebåret; hvis han var fortsat i en stilling som laborant:. Region Sjælland har oplyst dette beløb til at være 88.495 kr. Dommeren har henvist spørgsmålet om erstatningskravets størrelse til even- tuel afgørelse ved civilt søgsmål, hvis parterne ikke kan forhandle sig frem til et forlig. Forsvareren har påstået rettens mildeste dom, særligt således at den gøres be- tinget. Forsvareren har henvist til, at der har været fuld samarbejdsvilje fra tiltaltes side; 0g at sagsbehandlingen har været særdeles langvarig, hvilket har været psykisk hårdt for tiltalte. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har afgivet forklaring. Forklaringen er lydoptaget 0g gengives ikke i dommen. Der er den 4.maj 2021 af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgel- se. Det fremgår heraf, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været særdeles hårdt ramt psykisk i forbindelse med;, at sagens afgørelse er trukket ud. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens $ 171,jf. 8 172, stk. 1 Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens 8 56, stk. 1. Retten har ved afgørelsen af, at straffen undtagesesvis kan gøres betinget; 0g uden vilkår om samfundstjeneste; lagt vægt på, at tiltalte har aflagt fuld tilstå - else, at tiltalte har været samarbejdsvillig, 0g at sagen er trukket uforholdsmæssigt meget ud, hvilket ikke skyldes tiltaltes forhold. Retten har endelig lagt vægt på de ganske særlige oplysninger om konsekvenserne for tiltaltes psykiske helbredstilstand; som tiltalte har oplyst om i retten. Et erstatningskrav er henvist til eventuelt civilt søgsmål, jf. ovenfor. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 60 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom Tiltalte skal betale sagens omkostninger; <anonym>Dommer</anonym> /

237

Sagen drejer sig om, hvorvidt det var sandsynligt, at sagsøgte ved erhvervsmæssig brug af DANISH ENDURANCE havde krænket sagsøgers rettigheder til varemærk... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Sø- og Handelsretten

BS-38462/2019-SHR

Forbud og påbud

1. instans

84/22

Ophavsret og eneret;

Forbud; Påbud;

Sagsøger - SPORTS GROUP DENMARK A/S; Sagsøgte - WATERNLIFE ApS; Dommer - Mads Bundgaard Larsen; Advokat - Martin Hoffgaard Rasmussen; Advokat - Nick Lissner Johansen; Vis flere...

Nej

Nej

0,00 kr.

SØ- OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 21. januar 2020 Sag BS-38462/2019-SHR SPOR TS GROUP DENMARK A/S (advokat Nick Lissner Johansen ) mod WATERNLIFE ApS (advokat Martin Hof fgaard Rasmussen ) Denne afgørelse er truf fet af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen sammen med de sagkyndige medlemmer Annette Juhl og Kai Wöldike Bested . Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag om midlertidigt forbud og påbud, der er anlagt den 23. august 2019, handler navnlig om, hvorvidt der , på baggrund af Sports Group Denmark A/S’ (herefter ” Sports Group ”) ibrugtagning af det påberåbte varemærke ”ENDU- RANCE” (ord) for sportstøj og sportsudstyr , er grundlag for at nedlægge for -bud mod WATERNLIFE ApS’ (herefter ” WATERNLIFE ”) anvendelse af vare- mærkerne ”ENDURANCE” samt ”DANISH ENDURANCE” for sportstøj og udstyr . Der er i denne forbindelse tvist om, hvorvidt Sports Groups kendetegn ”ENDURANCE” nyder varemærkeretlig beskyttelse. Sagsøgeren, Sports Group , har nedlagt følgende endelige påstande: 2 1.WATERNLIFE forbydes i Danmark at anvende ordet ENDURANCE, ordkombinationen DANISH ENDURANCE og figurmærkerne DANISH ENDURANCE som vist i bilag 1-3 i forbindelse med salg og markedsfø- ring af følgende varer eksemplificeret i bilag 4: Beklædningsgenstande til sportsbrug, sportsartikler , sportsudstyr , gym- nastikartikler , microfiber -håndklæder til rejse- og sportsbrug, lægbind til sportsbrug, knæbind til sportsbrug, og træningselastikker . Subsidiært til påstand 1: WATERNLIFE forbydes i Danmark at anvende ordet ENDURANCE, ordkombinationen DANISH ENDURANCE og figurmærkerne DANISH ENDURANCE som vist i bilag 1-3, på varerne omfattet af påstand 1. 2.WATERNLIFE forbydes i Danmark at anvende ordet ENDURANCE, ordkombinationen DANISH ENDURANCE og figurmærkerne DANISH ENDURANCE som vist i bilag 1-3 som forretningskendetegn for følgen- de tjenesteydelser: Detail- og engroshandel, herunder via internettet, med beklædningsgen- stande til sportsbrug, sportsartikler , sportsudstyr , gymnastikartikler , mi- crofiber -håndklæder til rejse- og sportsbrug, lægbind til sportsbrug, knæ- bind til sportsbrug og træningselastikker . 3.WATERNLIFE påbydes at tilbagekalde og fjerne alt og alle beklædnings- genstande til sportsbrug, sportsartikler , sportsudstyr , gymnastikartikler microfiber -håndklæder til rejse- og sportsbrug, lægbind til sportsbrug, knæbind til sportsbrug, og træningselastikker , samt labels og emballage hertil hvorpå ordet ENDURANCE, ordkombinationen DANISH ENDU- RANCE og figurmærkerne DANISH ENDURANCE som vist i bilag 1-3 er anvendt, fra sine forhandlere i Danmark. Overfor WATERNLIFEs subsidiære påstande om sikkerhedsstillelse nedlægges følgende påstande: 4.De begærede midlertidige forbud og påbud meddeles uden sikkerheds- stillelse. Subsidiært til påstand 4: De begærede midlertidige forbud og påbud meddeles mod en mindre sikkerhedsstillelse fastsat af Sø- og Handelsretten. 3 Sagsøgte_WATERNLIEE, har nedlagt følgende endelige påstande: Principalt: Sports Groups påstand 1-3 nægtes fremme. Subsidiært: De begærede midlertidige forbud ogleller det begærede midlertidige påbud fremmes mod sikkerhedsstillelse på ikke under DKK 15 millioner; Mere subsidiært: De begærede midlertidige forbud ogleller det begærede midlertidige påbud fremmes mod sikkerhedsstillelse fastsat af retten. Oplysningerne i sagen Sagens_parter og parternes rettigheder Sports Group er en dansk tøjvirksomhed stiftet i september 2012, der beskæftiger sig med salg af sportstøj og øvrige produkter under 15 forskellige mærker, her - under mærket "ENDURANCE? Sports Group sælger navnlig deres varer til sportskæder med Skandinavien som det primære marked. Sports Group har under sagen gjort gældende; at Sports Group har en brugsba - seret varemærkerettighed til ordmærket "ENDURANCE?' for sportstøj og -ud-styr samt et figurmærke alene med dette ord som vist umiddelbart nedenfor. Der er i sagen fremlagt dokumentation fra januar 2013 for den designmæssige udvikling 0g erhvervelse af Sports Groups ENDURANCE-figurmærke: Sport Groups første fakturerede salg af ENDURANCE-produkter fandt ifølge faktura udstedt til Sport 24 A/S (herefter "Sport 24") sted den 1. august 2013_ Retten er under hovedforhandlingen blevet forevist eksemplarer af ENDU - RANCE-sportsstrømper. Den 30. oktober 2017 fik Sports Group desuden registreret følgende figurmær-ke der består af ENDURANCE-mærket med tilføjelse af et pink ikon samt ordet 99 ATHLECIA ? ENzURANCE A T H L E € | A WATERNLIFE blev stiftet i marts 2013 og ejes af brødrene Person 1 og Person 2 WATERNLIFE har siden 2015 på Amazon og siden gen-nem deres webshop; WWW danishendurance com; solgt bl.a. kompressions-strømper til udholdenhedssport under mærket DANISH ENDURANCE. Der er i sagen fremlagt korrespondance fra marts til juni 2015 mellem WA- TERNLIFE og en dansk producent af strømper, Comfysocks A/S (herefter "Comfysocks"), der omhandler en ordre på kompressionsstrømer under mær-ket DANISH ENDURANCE. Den 8. august 2015 blev WATERNLIFEs kompressionsstrømper udbudt til salg på først den tyske Amazon-side; og herefter blev kompressionsstrømperne også udbudt på de britiske; franske; italienske og spanske Amazon-sider: WATERNLIFEs første salg af DANISH ENDURANCE-produkter fandt sted den 16. august 2015 ifølge en salgsoversigt fremlagt i sagen. Ifølge en revisorer - klæring, der er fremlagt i sagen; udgjorde omsætningen fra DANISH ENDU - RANCE-produkter 40 % af WATERNLIFES totale omsætning i 2016, 69 % i 2017 og 81 % i 2018. Derudover fremgår, at WATERNLIFE oplevede en stigning i omsætning fra 30. juni 2018 til 30. juni 2019 på 73 % Den 30.januar 2017 fik WATERNLIFE registreret følgende EU-figurmærke: DANISH ENDURANCE Den 22. februar 2019 ansøgte WATERNLIFE om registrering af følgende EU-va- remærke; hvilket er blevet mødt med indsigelse fra Sports Group: DANISH ENDURANCE De påståede_krænkende_handlinger Sports Group har i sagen gjort gældende; at bl.a. WATERNLIFEs markedsfø-ring af 'produkter på www danishendurance com samt Instagram (herunder via kendte atleter som ambassadører for produkterne) ved anvendelse af betegnel - 5 serne "DANISH ENDURANCE"' samt "ENDURANCE?' krænker Sport Groups rettigheder Der er i sagen bl.a. fremlagt følgende eksempler på WATERNLIFEs angiveligt krænkende handlinger: Danish endurANCE ENDURANCE DANISH EnDURANCE Shop A Caresories Al Producrs { F` Daan 9 6. [Fotos udeladt] Korrespondance mellem parterne På baggrund af bl.a. WATERNLIFEs varemærkeansøgning samt ovenstående markedsføring sendte Sports Group den 5. juli 2019 en påkravsskrivelse til WA- TERNLIFE med krav om, at WATERNLIFE skulle ophøre med brug af vare- mærkerne ENDURANCE og DANISH ENDURANCE. WATERNLIFE afviste kravet den 1 1. juli 2019. Der pågik siden drøftelser mellem parterne, der dog ik-ke førte til enighed mellem parterne, hvorfor nærværende forbudssag blev an-lagt af Sports Group den 23. august 2019. Varemærkeretlig beskyttelse af ENDURANCE - Særpræg Det er under sagen bestridt, hvorvidt ordmærket ”ENDURANCE” for sportstøj har særpræg og dermed nyder varemærkeretlig beskyttelse, eller om ”ENDU- RANCE” som varemærke for sportstøj er beskrivende. Patent- og var emærkestyr elsens vur dering Efter sagens anlæg, den 16. august 2019, ansøgte WATERNLIFEs advokat på vegne af WATERNLIFE om varemærkeregistrering af ordmærket ”ENDURAN- CE” hos Patent- og V aremærkestyrelsen i klasse 25 for ”sportstøj” og ”sportstøj til udholdenhedssport” . I brev af 21. august 2019 bad styrelsen WATERNLIFE præcisere varefortegnel- sen ”sportstøj til udholdenhedssport” . Styrelsen bemærkede, at såfremt WA- TERNLIFE ikke præciserede den angivne varefortegnelse, ville ansøgningen om ordmærket ”ENDURANCE” blive afvist for så vidt angik denne varefortegnel- se. Afslaget ville dog ikke omfatte ansøgningen om ordmærket "ENDURAN-CE for sportstøj. Herefter kontaktede WATERNLIFEs advokat Martin Hoffgaard Rasmussen sty - relsen den 23. august 2019 med et ønske om en ny vurdering af ordmærkets særpræg ifølge et telefonnotat fremlagt i sagen. Den 5. september 2019 afviste Patent- og Varemærkestyrelsen endeligt at regi- strere ordmærket "ENDURANCE? idet styrelsen fandt ordet deskriptivt for sportstøj . Øvrig praksis Der er i sagen i øvrigt fremlagt afgørelser fra både Patent- og Varemærkestyrel - sen samt den europæiske varemærkemyndighed, EUIPO, der viser; at ordet "ENDURANCE?' alene samt i kombination med andre ord, for forskellige vare- klasser (dog ikke sportstøj) i visse tilfælde er blevet godkendt som varemærker 0g iandre tilfælde er blevet afvist som beskrivende for det pågældende pro-dukt. Varemærkeretlig beskyttelse af ENDURANCE Indarbejdelse Sports Group har under sagen subsidiært gjort gældende; at Sports Group un-der alle omstændigheder har opnået varemærkeret til ordet "ENDURANCE? som følge af indarbejdelse. Revisorerklæring Der er i sagen fremlagt en revisorerklæring, der på baggrund af stikprøver samt en afstemning med Sports Groups ERP-system; bekræfter Sports Groups oplys - ninger om, at Sports Group i perioden fra selskabets opstart til 0g med 31.juli 2019 har solgt varer af mærket ENDURANCE for 336.707.522 kr. Endvidere op- lyser Sports Group i revisorerklæringen; at det totale salg af ENDURANCE - produkter i Danmark frem til 1. august 2015 udgjorde 33.348.043 kr. Sports Groups eget katalog Der er i sagen bla. fremlagt følgende eksempler på Sports Groups markedsfø-ring af ENDURANCE-mærket i et af Sports Groups kataloger til deres retail-kunder; der efter det oplyste er fra august 2013: 8 EnjouanCO Sa HOofICReWSoCX )PCK ENOUPANCE CNoULANCe ENONLANE CNOUAnCf NOUAANCE Sport 24's kataloger til forbrugere Der er i sagen også fremlagt tilbudsaviser for perioden oktober 2013 til august 2019 produceret af Sports Groups største kunde, Sport 24, hvori ENDURANCE - kollektioner markedsføres over for forbrugerne. Af katalogerne fremgår bl.a. følgende markedsføring: TRSIL Nuele NODEI Fu IILHERRER OBETRIJE RIL MoDele @BEHAMOSKEN VULKINCE MODEL TFLNGIOL TR IS-Il #7lG# MEIR Node GuujldnS UeYEU; Modnndhzulna 10 Hik [LT Ri5 Flu Mnter Hlods Sh ge VelpM] 1 Messedeltagelse Der er derudover fremlagt fire fakturaer dateret fra januar 2014 til januar 2016 angående betaling for deltagelse på sportstøjmesser; ligesom der er fremlagt bil- leder af en stand på en messe med varer af mærket ENDURANCE, der efter det oplyste skulle stamme fra en af disse messer i august 2014. 11 Udtalelse fra brancheorganisationen Sportsbranchen .dk Der er i sagen fremlagt en udtalelse af 8. oktober 2019 fra Vidne 1, direk-tør i brancheforeningen Sportsbranchen dk, som svar på spørgsmål stillet af Sports Group. Det er ubestridt, at Sports Group er guldmedlem i Sportsbran-chen.dk, ligesom det er ubestridt; at WATERNLIFE ikke er. Af erklæringen fremgår følgende spørgsmål og svar: 1 Hvad forbinder I med ENDURANCE? - " Vidne 1 Teknisk & Fashion LøbelFit- ness og Yoga mærke fra Sports Group Denmark, gældende på beklædning, sko og associeres 2. Har I set følgende logo før? N L ANCE 3 Hvad forbinder I med ovenstående logo? _ Vidne 1 : Ja dels på produkterne, indsalgs kataloger; indsalgs materiale; hjemmesiden 0g diverse husomdelte kataloger: Siden Sports Group Denmark lancerede varemærket ENDURANCE i 2012 for sportstøj, har mærket omsat for cirka 380.000.000 kr: på engrosniveau. Fra sin op-start i 2012 til og med 2015 omsatte mærket for cirka 72.000.000 kr. på engrosni-veau i det Danske Kongerige alene. 4 Med jeres kendskab til sportsbranchen og branchens overordnede volumen; er ovenstående engros-salgstal hidrørende fra ét mærke udtryk for en høj omsætning? Vidne 1 Ja det mener jeg, helt overordnet - ~ og det bliver tydeli - gere når man kommer ned i speciel grupperne som Løbl Fitness og Yoga. Sports Group Denmark sælger på nuværende tidspunkt sine ENDURANCE-kol-lektioner til cirka 750 kunder i 10 lande, med Skandinavien som det primære mar-ked. I Danmark, fra 2012 og frem til og med 2015, var ENDURANCE-kollektionerne al-lerede solgt til omkring 350 individuelle kunder. Disse kunder inkluderede store og små kunder; herunder landsdækkende kæder som Sportigan; Intersport, Sport 24 men også lokale enkelstående butikker og feriecentre; såsom Skallerup Seaside Resort (tidligere Skallerup Klit) i Nordjylland, samt Lalandia Feriecenter i både Bil-lund og Rødby . Udover den fysiske tilstedeværelse; har Sport 24 siden 2013 månedligt husstands-omdelt tilbudsaviser, hvori også ENDURANCE-kollektionerne bliver markedsført overfor forbrugerne. 12 5. Efter jeres opfattelse, når ovenstående oplysninger om salgsvolumen, tilste-deværelse i fysiske danske sportsbutikker og feriecentre, samt husstandsom-delt markedsføring tages i betragtning, er ENDURANCE’ s tilstedeværelse på det danske marked så udtryk for en særlig tilstedeværelse i branchen? a. Er der efter jeres opfattelse belæg for at konkludere, om den gen- nemsnitlige danske professionelle engros-indkøber af sportstøj, på nuværende tidspunkt, må være bekendt med Sports Group Den- mark’ s sportstøjmærke ENDURANCE? – Vidne 1 : 100% bestemt, selv indkøbere der ikke køber mærket kender det, da de må tage Endurance med i deres overvejelser på pris, kvalitet og look, før de køber det de mener er rigtigt for deres sortiment b. Er der efter jeres opfattelse belæg for at konkludere, om den gen- nemsnitlige danske professionelle engros-indkøber af sportstøj, al-lerede i 2015, måtte have været bekendt med Sports Group Den- mark’ s sportstøjmærke ENDURANCE? – Vidne 1 : Bestemt, da dette segment fra starten har været vigtigt for Sports Group Denmark , så derfor er alle blevet præsenteret for det nye koncept på davæ-rende tidspunkt. c. Er der efter jeres opfattelse belæg for at konkludere, om den gen- nemsnitlige danske forbruger af sportstøj, på nuværende tids-punkt må være bekendt med Sports Group Denmark’ s sportstøj-mærke ENDURANCE? – Vidne 1 : Ja, i en stor del af detailhandlen, er dette brand det bedst sælgende – grundet ”value for money” princippet. d. Er der efter jeres opfattelse belæg for at konkludere, om den gen- nemsnitlige danske forbruger af sportstøj, allerede i 2015 måtte ha-ve været bekendt med Sports Group Denmark’ s sportstøjmærke ENDURANCE? – Vidne 1 : Ja, brandet startede med at sælge mange kampagne varer fra starten, og fik derfor hurtigt fat. I henhold til varemærkeloven kan indehaveren af en varemærkeret ikke forbyde andre virksomheder at gøre erhvervsmæssig brug af beskrivende ord, såsom ”EN-DURANCE” , når disse anvendes som et nødvendig beskrivelse af varernes egen-skab, eller varens anvendelsesområde, såsom ”These socks can be used for various endurance sports” . Andre virksomheder må dog ikke anvende denne regel til at snylte på andre virksomheders særlige markedsføringsmæssige indsats, herunder når brugen af ordet kan skabe forveksling med et kendt varemærke. T ypiske ek-sempler kunne være, at andre virksomheder stadig ikke må bruge NEUTRAL som varemærke på personlig-plejeprodukter , CARGLASS for reparation af bilruder og AALBORG for snaps og spiritus. 6. Vil det efter jeres opfattelse udgøre et problem, hvis Sports Group Denmark , på samme måde som ovenstående eksempler , får eneret til at påtrykket or -det ENDURANCE som varemærke på sportstøj? – Vidne 1 : Nej 13 7. Vil det efter jeres opfattelse i stedet være både rimeligt og nødvendigt, at an-dre virksomheder i den danske sportsbranche også måtte påtrykke ENDU-RANCE som varemærke på sportstøj? – Vidne 1 : Nej 8. Er der efter jeres opfattelse risiko for , at de danske forbrugere vil forveksle producenterne af sportstøj, hvis alle producenter i branchen måtte påtrykke ENDURANCE som var emærke på sportstøj? – Vidne 1 : Ja …” Forbrugerundersøgelse Der er i sagen fremlagt en forbrugerundersøgelse foretaget af Analyse Danmark rekvireret af Sports Group . Undersøgelsen baserer sig på svar , der er indhentet på baggrund af et spør geskema, fra 1.004 respondenter i alderen 18-60 år i peri-oden 22.-29. oktober 2019. Af undersøgelsen fremgår bl.a. følgende spør gsmål og svar: ·Adspur gt ”Hvad forbinder du med ENDURANCE?” svarer 48 % ”ved ikke/ingenting” , mens 22 % forbinder ENDURANCE med udholdenhed, og 11 % forbinder ENDURANCE med sportstøj. ·Adspur gt om respondenterne har set ENDURANCE-logoet før , svarer 77 % nej (svarende til 769 respondenter), og 23 % svarer ja (svarende til 235 respondenter). ·Adspur gt hvad de 23 % (svarende til 235 respondenter), der angav at ha-ve set ENDURANCE-logoet før , forbandt med logoet, svarede 46 % (sva- rende til 109 respondenter), at de forbandt logoet med ”Sportstøj/Be- klædning” . Forklaringer Der er afgivet forklaring af Person 3 , Person 1 , Vidne 2 og Vidne 1 . Person 3 har forklaret bl.a., at han stiftede Sports Group i 2012 og er di-rektør i virksomheden. Sports Group har 100 ansatte, og virksomheden har en omsætning på 500 mio. kr . Sports Group er en multibrand-virksomhed, der ejer 25 brands. ENDURANCE er det største af disse brands. Inden stiftelsen af Sports Group tilbragte han ti år i Kina, hvor han arbejdede med al slags sport-støj. Da han vendte tilbage til Danmark i 201 1, stiftede han kort efter Sports Group . Han har arbejdet med sportstøj hele sit liv . ENDURANCE er mærket, som dækker performance-kategorien, dvs. løbetøj, yogatøj, strømper og t-shirts. ENDURANCE er deres største mærke, hvorimod nogle af Sports Groups andre mærker kan være mere nicheprægede, f.eks. mærket Babolat inden for tennisudstyr . 14 Sports Group markedsfører primært ENDURANCE gennem deres kunder , sportsbutikkerne. Sports Group betaler kunderne for at få deres varer vist i sportsbutikkernes kataloger . Derudover markedsfører Sports Group sig også på Facebook og Instagram. Sports Group er også til stede på messer både i Danmark og i udlandet, f.eks. på ISPO-messen i München, hvor ENDURANCE-mærket har en stor stand. Sportex-messerne stoppede i 2015. I dag har Sports Group deres egne messer , og Sports Groups markedsposition i sportsbranchen er så stærk, at mærker som Hummel og Puma udstiller deres varer i Sports Groups hus. Den typiske målgruppe for ENDURANCE-produkter er en forbruger mellem 18- 30 år gammel, som er sportsudøver . Mærket har dog udvidet sig til også at omfatte en juniorkollektion til 6-16-årige, og derudover henvender ENDURAN-CE sig også til yoga/pilates-segmentet, som består af et lidt ældre kvindeligt segment. Sports Groups konkurrenter er primært Fusion, Newline, Craft, Nike og Adi-das. Han har tidligere arbejdet for New Balance i Asien, hvor han lærte om den know- how, der skulle til for at arbejde med sportstøj. På den baggrund udvikle-de han ENDURANCE-mærket i 2012. ENDURANCE betyder udholdenhed. For mennesket relaterer ENDURANCE sig til stamina. Sportstøj kan ikke være udholdende, men det kan måske være slidstærkt. ENDURANCE knytter sig til mennesker og ikke varen. Hvis man vil beskrive holdbarheden af sit tøj, benytter man andre beskrivelser end udholdende, f.eks. ”waterproof” eller ”durable” . Sport 24 er deres største og ældste kunde og er det stadig i dag. Sport 24 køber mange varer fra Sports Group på tværs af alle Sports Groups mærker . WATERNLIFE er ikke en konkurrent til Sports Group , men kan blive det. De opererer ikke i samme marked, og Sports Group er ikke før stødt på WATERN- LIFE . Det er uheldigt, at WATERNLIFE producerer strømper under mærket DANISH ENDURANCE. 15 Det vil være nærliggende at tro, at folk kan forveksle disse strømper med Sports Groups ENDURANCE-strømper . I antal er strømper den største varekategori inden for ENDURANCE-mærket. Derudover sælger Sports Group hardware, soft goods, håndvægte samt løbejak- ker og løbebukser af mærket ENDURANCE. ENDURANCE blev hurtigt Sports Groups største mærke med stor succes. Sports Group sælger altid business-to-business og er derfor ikke konkurrent med deres kunder , sportsbutikkerne. De er engrossælger . Hvis Sports Groups produkter sælges online, er det deres kunder , der sælger det. Sport 24 udsender ét katalog om måneden, og der er Sports Groups varer altid med. Sports Group er Sport 24’ s største leverandør , og Sports Group sælger for ca. 200 mio. kr . til Sport 24 . Katalogerne bliver altid husstandsomdelt, og Sports Groups varer har været vist i katalogerne siden 2013. De bruger mange penge på at være med i katalogerne. De kataloger , som Sports Group selv producerer , leveres kun til Sport 24 og Sportigan . I 2015 var Sports Groups kendskabsgrad høj. Han tror , at Sports Group var i top tre eller top fem af største brands inden for performance-kategorien. Sports Group er væsentligt større end Fusion og Newline. Sports Group blev opmærksomme på WATERNLIFEs DANISH ENDURAN-CE- produkt på et møde med deres advokater . Hvis Sports Group havde opdaget DANISH ENDURANCE-produkterne tidli- gere, havde de også anlagt sag tidligere. Han havde ikke før denne sag hørt om WATERNLIFE eller deres produkter , da de færdes ikke i samme kanaler . Han mener , at DANISH ENDURANCE og ENDURANCE er for tæt på Sports Groups mærke. Med ENDURANCE ønskede Sports Group et varemærke, der var let at udtale, og de ville også gerne signalere, at mærket relaterede sig til performance-kate-gorien. Han er bekendt med, at endurance-sport betegner visse udholdenhedssports-grene. De har overvågning på nogle af deres mærker men ikke på ENDURANCE. V is-se varemærker registrerer de ikke. Da de stiftede Sports Group , havde de ikke 16 så mange penge, men det har de nu, og da ENDURANCE-mærket voksede, pri- oriterede Sports Group at beskytte det. Sports Group og Sport 24 har hovedkvarterer ved siden af hinanden i Silkebor g. Han har et ejendomsfirma sammen med ejeren af Sport 24 , Person 4 . De har kendt hinanden længe før , han stiftede Sports Group . Sports Group har også solgt varer til andre end Sport 24 , f.eks. Intersport og Sportmaster . Han mener , at de 33 mio., der fremgår af revisorerklæringen, er højt for et nystartet firma. Han forklarer , at Sports Group har omsat for 300 mio. kr . fra august 2015 til august 2019, fordi Sports Group er vokset meget og har fået kon- torer mange flere steder . De sidste tre år er Sports Group ikke vokset i Dan-mark, men Sports Group er til gengæld vokset i Sverige, T yskland, Finland og Nor ge. Sports Group har ikke tidligere fået udarbejdet en markedsundersøgelse vedrø- rende kendskabsgraden for ENDURANCE-mærket. Sports Group har heller ik-ke tidligere fået udarbejdet andre markedsundersøgelser . Sports Group kender til deres omsætningstal i forhold til deres kunder . Kunderne of fentliggør , hvem der er deres største leverandører , og på den baggrund kan Sports Group regne ud, hvad deres markedsandel cirka er . Person 1 har forklaret bl.a., at han oprindeligt er uddannet journalist. Han arbejdede tidligere for Lifestraw i USA, der producerer vandfiltre. Hos Li-festraw var han marketings- og kommunikationsansvarlig. Da han vendte tilba-ge til Danmark, stiftede han WATERNLIFE i 2013 og fik rettighederne til at sæl-ge Lifestraws vandfiltre. V andfiltrene var oprindeligt udviklet til Afrika, men der var også stor efterspør gsel på vandfiltrene i USA fra udendørs sportsudøve-re. Da han kom hjem fra USA, havde han bemærket, hvad der var sket med online- markedet på sportsområdet, og hvad Amazon skabte af resultater i USA. Kort efter stiftelsen af WATERNLIFE blev han og hans bror overbevist om, at de sammen skulle udarbejde deres eget brand, som skulle være online tilgængeligt samt fokuseret på sport og endurance. Han har selv løbet maraton i 25 år , og han har set og fulgt med i markedet. Han ved, hvor meget fokus, der var og er på høj kvalitet. På baggrund af online undersøgelser endte de med mærket DANISH ENDU- RANCE. Når de blot søgte på ”ENDURANCE” , kom der mange resultater frem, men når de kombinerede ordet med ”DANISH” , var der ikke andre, der brugte det mærke. 17 I starten af 2015 mødte de en dansk producent af strømper , Comfysocks , som de havde en god dialog med. Comfysocks havde en produktion af strømper i Litauen. I begyndelsen af 2015 gik WATERNLIFEs strømper i produktion, og de modtog deres produkter i maj/juni 2015, hvorefter varerne blev tilgængelige på Amazon den 5. august 2015. Den 16. august 2015 kunne de konstatere det første of ficielle salg. Markedet for sportstøj er et utroligt konkurrencepræget marked. Der er mange detailbutikker , så WATERNLIFE valgte at sælge online. Det er fremtiden, og hvis man som virksomhed skal klare sig, skal man have en klar strategi. Derfor valgte de at fokusere på onlinesalg. Der findes ikke en dansk Amazon-side, men man kan tilgå og handle på andre landes Amazon-sider . Amazon er nævnt blandt de største fem online-sælgere på det danske marked. De er overalt. Deres egen hjemmeside, www .danishendurance.com , blev udarbejdet i 2016. Salget har udviklet sig rigtig godt, og WATERNLIFE er vokset meget siden virksomhedens start. Deres gennemsnitlige årlige vækst ligger på 100 %, og de har en mio. unikke kunder . Kunderne er ikke kun danske. Forklaringen på deres succes er en kombination af godt design og god kvalitet. Derudover arbejder de tæt sammen med deres danske ambassadører , der tester og bruger deres produkter . De har også indgående kendskab til, hvordan onli- nemarkedet fungerer . DANISH ENDURANCE-produkterne udgør ca. 90 % af WATERNLIFEs samle- de omsætning. Danmark er ikke deres største marked. Når man er en online- virksomhed, kigger man ikke så meget på det geografiske salg, men han vil esti- mere, at strømperne har omsat for ca. to mio. kr . på det danske marked. Der er ikke noget, der tyder på, at WATERNLIFEs vækstprognose ikke skulle holde. De har en vigtig julesæson foran sig. Deres forventede nettoresultat før skat i 2019 er 20 mio. kr . De håber , at det også er tilfældet i 2020. Nedlæggelse af et forbud i Danmark ville være meget negativt. WATERNLIFE er danske i hele deres DNA, og hele deres udvikling, deres medarbejdere og ambassadører er i Danmark. Når de bruger mærket DANISH ENDURANCE, handler ENDURANCE-delen om begrebet endurance, som fylder meget i sportsudøveres bevidsthed i for -hold til løb, cykling, bjer gbestigning, triatlon mv . WATERNLIFE ville gerne 18 markedsføre sig inden for disse områder , og endurance kunne også forstås så-dan, at udholdenheden og styrken i produktet kunne hjælpe sportsudøverne med at udholde og flytte deres egen grænse. DANISH-delen af Danish Endu-rance valgte de for at signalere kvalitet, som Danmark er kendt for . De ville ger -ne koble dansk kvalitet til deres produkter , idet de er stolte af at komme fra Danmark. Endurance-begrebet har udviklet sig meget. Som journalist skrev han i 1999 om maratonløb. Dengang var der ikke meget, der handlede om endurance-sport, men i dag fylder det utroligt meget. Det er næsten usædvanligt, hvis man ikke har en ironman på CV’et. Endurance-sport har udviklet sig ekstremt meget. Endurance-begrebet bliver brugt meget. Alene på Bornholm er der fem ”endu- rance-løb” om året. WATERNLIFE markedsfører sig primært online, og de bruger alle kanaler; Ins- tagram, Facebook, Google samt diverse bloggere og ambassadører , som er en- durance-atleter og olympiske atleter . Han blev første gang opmærksom på Sports Group i 2016, da han læste om dem i en avisartikel i Børsen. Han læste, at de var blevet opkøbt af en kapitalfond. I artiklen stod der ikke noget om ENDURANCE, men i en senere avisartikel fra april 2017 var der endnu en artikel, hvor Sports Group og ENDURANCE-mær - ket var nævnt som et af de 12-14 mærker , som selskabet arbejdede med. Deref-ter lavede han en kort søgning på nettet for at se, hvor aktive Sports Group var på de sociale medier , og om de havde en webshop. Det havde de ikke. Han var ikke nervøs for en mulig konflikt. Selvfølgelig vil man gerne have, at der ikke er nogen, der er i nærheden af ens eget mærke, men Sports Group ar-bejdede med meget få kunder i retailsegmentet, så han var ikke bekymret. Comfysocks er stadig deres leverandør . Han har aldrig drøftet Sports Groups ENDURANCE-mærke med Comfysocks . Han er ikke bekendt med, at Com- fysocks har været leverandør til Sports Group . De bad deres revisor udarbejde en revisorerklæring, og han stoler på den erklæ- ring, som de har fået udarbejdet. Endurance betyder udholdenhed i forbindelse med sport. WATERNLIFE har valgt at sige, at endurance kan betegne varen. V aren kan hjælpe deres kunder med at levere bedre resultater . Deres strømper kan ”endure” . WATERNLIFE vil gerne associere sig med endurance-sport. 19 Han kan ikke svare på forbrugernes vegne, om der er forvekslingsrisiko. Ordet endurance går selvfølgelig igen i begge mærker , men det er to forskellige pro- dukter . Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er indkøbsdirektør hos Sport 24 . Han har været beskæftiget i sportstøjsbranchen siden 1987, og han har haft med ind-køb at gøre i alle årene. Han beskæftiger sig bl.a. med alle leverandøraftalerne, og han har indgående kendskab til den danske sportstøjsbranche. Sport 24 er en kæde, som har 90 egne butikker . Derudover har Sport 24 franchi- sebutikker under Sport 24 -brandet og Sportigan -brandet, som Sport 24 ejer. Sport 24’ s målgruppe er Familien Danmark, herunder særligt kvinder mellem 28- 45 år , som har stiftet familie og derfor har brug for et bredt sortiment til alle aldre. De sælger varer inden for fodbold, badminton, løb og fitness. Deres konkurrenter er andre kæder som Sportmaster og Intersport og derud-over onlinesalg i det hele taget. Sport 24 sælger ENDURANCE-produkter , og det har de gjort siden efteråret 2013. Sport 24 og Sports Group har arbejdet sammen i al den tid, firmaerne har eksisteret, og de har arbejdet sammen på tværs af alle varegrupperne. Sport 24 bruger Sports Group til at levere varer til det billigste prisniveau, ”price entry niveau” , hvor de har mange kunder . Sport 24 har 150 leverandører i sin porte- følje, hvoraf Sports Group er den største. ENDURANCE er det brand, der omsætter bedst hos Sport 24 . Det omsætter bedre end Nike og Adidas. Person 3 lancerede brandet, og Sport 24 kom i den forbindelse med in-put til, hvad Sport 24 mente, at de kunne sælge, f.eks. løbeshorts, tights, jakker mv . Ordet endurance betyder fysisk udholdenhed. Det er en fysisk aktivitet, hvor man belaster kroppen. Tøj kan ikke være udholdende, men det kan være hold-bart. Andre mærker end Sports Groups ENDURANCE-mærke burde ikke have no-get behov for at beskrive deres varer med betegnelsen ”endurance” . Sport 24’ s markedsandel er svær at definere, men i Danmark har de omkring 30 % af det totale marked. 20 Sport 24’ s markedsføring har været landsdækkende siden 2013, så han tror , at de fleste forbrugere har haft mulighed for at stifte bekendtskab med ENDU-RANCE- mærket. Man kan ikke handle i Sport 24’ s butikker uden at se ENDURANCE. Mærket har ofte vægplaceringer i afdelingerne for fitness og løb. Sport 24 distribuerer deres kataloger via Post Nord. De har udarbejdet ca. ti ka- taloger om året siden 2013 og gør det stadig, men efter 2016 er det hele også gå-et online. Katalogerne bliver dog stadig omdelt. Der er mange mærker i katalo- gerne, men markedsføringen af ENDURANCE er det, der fylder mest. I 2013 omdelte Sport 24 også nyhedsbreve, men de er ikke blevet gemt. ENDU- RANCE har dog helt sikkert været nævnt. I dag er der 700.000 medlemmer i Sport 24’ s kundeklub, der modtager nyhedsbreve. Han har aldrig hørt om endurance-sport. Vidne 1 har forklaret bl.a., at han er direktør for brancheforeningen, Sportsbranchen.dk. Han er butiksuddannet og har arbejdet i 40 år i sportsbran- chen med produktion og detail. Sportsbrancen.dk varetager leverandørernes interesser . Brancheforeningen la-ver aftaler om pension og forsikringer , så leverandørerne kan få det billigere, og derudover producerer Sportsbranchen.dk et brancheblad. Sportsbranchen.dk har også en juridisk afdeling, hvis deres medlemmer har problemer . Deres medlemmer er butikker og leverandører , der arbejder med sport. Han var tidligere indkøbschef for Sportigan , som er ejet af Sport 24 . Sports Group er guldmedlem hos Sportsbranchen.dk. WATERNLIFE er ikke medlem. Han foretog ingen undersøgelser , da Sports Group kontaktede ham med spørgsmålene til brug for retssagen. Han står inde for de svar , som han har gi-vet i mailen. Hans forudsætning for at svare på spør gsmålene fra Sports Group var hans viden omkring branchen, som han har været en del af i 40 år . Derud-over har han i sin tidligere ansættelse hos Sportigan været kunde hos Sports Group , og hans opgave er nu hos Sportsbranchen.dk at sætte sig ind i, hvad der foregår i markedet. Han kender ikke til begrebet endurance-sport, og han mener ikke, at det vil væ-re et problem, hvis Sports Group får eneret til ordet endurance. Han mener ik-ke, at andre bør kunne gøre brug af endurance. Så bliver forbrugerne forvirre-de, og kunderne kan komme til at forveksle produkterne. 21 Sportsbranchen har 300 medlemmer og kunne potentielt få 500 i alt. Så de re- præsenterer ca. 3/5 dele af branchen. Parternes synspunkter For SPOR TS GROUP DENMARK A/S , er der i det væsentlige procederet i over - ensstemmelse med påstandsdokumentet af 15. oktober 2019, hvoraf fremgår: ” 2. Anbringender 2.1. Processuelt WATERNLIFE gjorde i sit svarskrift gældende, at Sports Group Denmarks oprin-delige påstand 2 skulle afvises, da den efter WATERNLIFEs opfattelse i det hele kunne rummes i den oprindelige påstand 1. Sports Group Denmark har på denne opfordring præciseret sine påstande, således at det nu tydeligere fremgår , at den oprindelige påstand 1 reelt var subsidiær i for -hold til den oprindelige påstand 2. Til dette gøres det fortsat gældende, at der er en indholdsmæssig forskel på de to påstande, der berettiger , at begge fremmes. Den principale påstand 1 (daværende påstand 2 fra stævningen) vedrører nemlig al brug af betegnelserne i forbindelse med al salg og markedsføring af varerne om-fattet af påstanden. Den subsidiære påstand dertil (daværende påstand 1 fra stævningen), vedrører derimod udelukkende den fysiske påtrykning af betegnelserne på de pågældende varer . 2.2. Forbudsbetingelserne Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at forbudsbetin-gelserne i retsplejelovens kapitel 40 er opfyldte. 2.3. Vedrørende retsplejelovens § 413, nr . 1 - Sports Group Denmarks ret Med henvisning til retsplejelovens § 413, nr . 1, har Sports Group Denmark godt-gjort eller sandsynliggjort at have en ret til det påberåbte ENDURANCE-varemær -ke, samt at Sports Group Denmark har en interesse i at søge denne ret beskyttet gennem nedlæggelse af forbuds- og påbudspåstandene. 2.3.1. Sports Group Denmarks rettigheder til ENDURANCE Udover den påberåbte danske varemærkeregistrering, fastholder Sports Group Denmark , at det figurlige varemærke til ENDURANCE var stærkt indarbejdet og velkendt for sportstøj og sportsudstyr i omsætningskredsene i Danmark på tids- 22 punktet for påbegyndelsen af WATERNLIFEs erhvervsmæssige brug af DANISH ENDURANCE, som efter WATERNLIFEs udsagn skulle have været i brug siden ”medio 2015” , og at denne velkendthed fortsat bestod på tidspunktet for WA-TERNLIFEs indlevering af varemærkeansøgningen i 2019 og op til denne sags an-læg. Sports Group Denmark fastholder derfor , at man har godtgjort, eller som det mindste sandsynliggjort, at Sports Group Denmark har den ret der søges beskyttet ved forbuddene og påbuddet. Det er dokumenteret, at Sports Group Denmark skabte mærket i efteråret 2012, og at mærket blev taget i brug overfor eksterne kundeemner den 2. januar 2013. Sports Group Denmark tog således mærket i brug godt og vel 2,5 år før WATERN-LIFE angiveligt skulle have haft sit første enkeltstående salg til en dansk kunde, via Amazon.de. Dertil fastholder Sports Group Denmark , at ikke blot figurmærket men også ord-elementet ENDURANCE har oprindeligt særpræg – også for sportstøj – og at Sports Group Denmarks brugsbaserede rettigheder derfor blev stiftet allerede den 2. januar 2013. Ud fra korrespondancen med Patent- og V aremærkestyrelsen ved bilag 13, ved WATERNLIFEs fuldmægtiges ansøgning af ENDURANCE som dansk ordmærke for sportstøj, er det da også tydeligt, at Patent- og V aremærkestyrelsen opfatter or -det ENDURANCE som tilstrækkeligt særpræget til at opnå varemærkeretlig be-skyttelse for netop sportstøj. Først da ansøger selv protesterer , ændrer Styrelsen sin opfattelse til at ENDURAN-CE skulle være beskrivende. Af åbenlyse grunde modsætter ansøger sig ikke den-ne nye vurdering. Havde der i stedet været tale om en reel ansøgning, med reel in-teresse for ansøger , kunne ansøger have gjort flere væsentlige modsynspunkter gældende; Først og fremmest, må det erindres, at reglen om afvisning af varemærkeregistre-ring af et beskrivende ord skal fortolkes snævert, således at reglen ef fektivt adskil-ler sig fra kravet om særpræg. Således følger det af fast retspraksis, at formålet med denne konkrete absolutte hin-dring forfølger et mål om at friholde betegnelser , som branchen, enten nu eller i fremtiden, må forventes at anvende i almindelig daglig tale, når de skal beskrive og sælge de pågældende produkter . 23 Til dette må det understreges, at spør gsmålet om hvorvidt ordet ENDURANCE skulle være beskrivende i Danmark, ikke må afgøres på baggrund af abstrakte overvejelser . Vurderingen skal i stedet foretages meget konkret, og vedrøre de konkrete ansøgte varer . De ovenstående principper følger blandt andet af praksis fra EU-domstolen, nær -mere bestemt Koninklijke KPN Nederland, C 363/99, EU:C:2004:86, præmis 54 og 55 og C-363/99, ‘Postkantoor ’, EU:C:2004:86, præmis 74 og 77. Det er ikke overraskende, at Styrelsen i stedet afslog varemærkeansøgningen, når ansøger selv bad om det. Styrelsen følger trods alt også forhandlingsmaksimens principper , på samme måde som domstolene – Hvis ansøger ønsker en varemær -keansøgning tilbagetaget, skal Styrelsen jo netop imødekomme dette ønske. Havde Styrelsen i stedet fastholdt sin oprindelige vurdering, kunne de have gjort dette med stærke holdepunkter i ovenstående praksis, ud fra den betragtning at ENDURANCE blot er et suggestivt mærke, som efter fast retspraksis er registrerba-re. Konkret i forhold til ordmærket ENDURANCE må det fortsat holdes for øje, at or - det ENDURANCE jo slet ikke giver en meningsfuld beskrivelse af varernes egen- skaber . Det er i stedet netop en suggestiv henvisning til en egenskab som målgrup- pen - via noget andet end varerne selv - ønsker at besidde. Dertil må det erindres, at varemærker jo tit og ofte netop får tilført deres kom-mercielle værdi af deres evne til at skabe meningsfulde associationer mellem varer og kendte koncepter , som netop i relation til de konkrete varer opfattes som attrak-tive - Herunder også konceptet om ”udholdenhed” for sportstøj. Når suggestive ord anvendes som varemærker for de pågældende varer kræves der stadig fantasi, tankevirksomhed eller tolkning, før der kan drages en konklu-sion om varernes egenskaber . På dén måde er der en væsentlig sondring overfor beskrivende ord/mærker , der omgående beskriver konkr ete egenskaber ved varerne. Det ses da også tydeligt ved Styrelsens vægrende begrundelse, at end ikke Styrel-sen – presset af ansøger selv – har kunnet afslå mærket med en klar begrundelse. Styrelsens begrundelse viser en meget abstrakt og tankekrævende proces, nemlig en tredelt tankeproces, hvor forbrugeren først 1) skal oversætte ordet til ”udhol-denhed” , hvorfra 2) forbrugeren skal opfatte en besked om, at varen er produceret med henblik på at være holdbar , hvortil 3) forbrugeren skulle konkludere at materia- let er i stand til at klare modstand og noget meget anstrengende. 24 Det er Sports Group Denmarks opfattelse, at Styrelsen netop er gået for vidt, og at Styrelsen har bevæget sig ind på en abstrakt tankegang uden konkret hold i virke-ligheden, blot for at imødekomme ansøgers eget ønske om afvisning. Sports Group Denmark medgiver , at disse tankespring måske kunne have været ak- tuelle såfremt det ansøgte mærke havde bestået af en mere mundret og i daglig tale anvendt bøjning af konceptet, såsom ”ENDURING” eller ”UDHOLDENDE” – Men det er ikke disse ord som skal vurderes. Dertil må det også holdes for øje, at ord og vendinger som kan opfattes som væ- rende anprisende i bredere forstand, også er registrerbare, når de blot henviser til vage positive konnotationer til køberen eller producenten af varerne uden specifikt at henvise til selve varerne og tjenesteydelserne. Dette følger blandt andet af C-517/99, Bravo, EU:C:2001:510, hvor BRA VO var registrerbart da det netop var uklart, hvem der siger "BRA VO" til hvem, og hvad der bliver anprist. Der er således intet der tilsiger , at ENDURANCE skulle opfattes som andet end et suggestivt mærke. Det er derfor registrerbart. Dernæst må det holdes for øje, at Sports Group Denmarks kendetegn end ikke er et ordmærke, men netop er et figurmærke . Dertil er der tale om en brugsbaser et rettighed, hvor dén brug der gøres, netop er udtryk for en virkelig anvendelse af ordelementet i en figurlig udformning. Mærket bruges således på fysiske placeringer , hvor forbrugerne netop er vant til at se og be-arbejde forretningskendetegn. Det er derfor også væsentligt for særprægsvurderingen, at Sø- og Handelsretten ta- ger i betragtning, hvordan de relevante forbrugere konkr et mødes af Sports Group Denmarks kendetegn. Dernæst må Sø- og Handelsretten vurdere, om forbrugerne i disse konkrete tilfælde måtte opfatte betegnelsen ENDURANCE og det dertilhø-rende logo som et forretningskendetegn eller som en beskrivende betegnelse. I blandt andet kataloget ved bilag 18, er der vist en række konkrete eksempler på hvordan ENDURANCE står påtrykt på ”typiske” varemærkeplaceringer på Sports Group Denmarks sportstøj. Det er Sports Group Denmarks opfattelse, at forbruger -ne helt åbenbart vil opfatte det påtrykte logo og teksten ENDURANCE som et for -retningskendetegn. Opsummerende er det således Sports Group Denmarks klare opfattelse, at både fi-gurmærket og ordelementet ENDURANCE har oprindeligt særpræg, da både or -det og logoet lykkes med at kommunikere kommerciel oprindelse. 25 Såfremt Sø- og Handelsretten måtte være uenig heri, fastholdes det fortsat, at Sports Group Denmarks ENDURANCE-varemærke er stærkt indarbejdet og vel-kendt i den danske omsætningskreds. WATERNLIFE har gjort gældende, at den indbyrdes prioritetsstilling mellem par -ternes anvendelse af henholdsvis ENDURANCE og DANISH ENDURANCE, her -under skæringsdatoen for opnåelsen af indarbejdet særpræg, skulle være den 9. marts 2015. WATERNLIFE har begrundet dette med, at WATERNLIFE dén dag nævnte varemærket DANISH ENDURANCE for første gang - konkret til sin egen producent, i en e-mail. Dertil må det holdes for øje, at det følger af V aremærkelovens § 3, stk. 1, nr . 3) at brugsbaserede rettigheder først stiftes, når brugen har et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter . Bestemmelsen er for nyligt blevet ændret, hvorved det er præciseret, at den blotte ibrugtagning af et varemærke er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at stifte en varemærkeret. Den skete brug skal derimod have et vist omfang, herunder i dens geografiske udstrækning, således at varemærket kan anses for at være taget i brug i relation til den relevante omsætningskreds på en tilstrækkelig ef fektiv måde. I lovbemærkningerne er det som eksempel anført, at brug af kendetegnet på inter -nettet ikke i sig selv udgør en brug, der er af mere end lokalt afgrænset karakter , uanset om en sådan brug medfører , at enhver i princippet har mulighed for at tilgå den eller de hjemmesider , hvor kendetegnet anvendes, idet den blotte tilstedevæ-relse på internettet ikke i sig selv medfører , at en tilstrækkelig del af den relevante omsætningskreds faktisk har været eksponeret for kendetegnet. Fra retspraksis kan blandt andet nævnes U 2019 265 V , hvor Restaurant Malt i Kø-ge ikke havde stiftet varemærkeret til kendetegnet og kunne derfor ikke forbyde brugen af Malt for en restaurant i Aarhus, hverken efter VML § 3, eller MFL § 22. Markedsføringen havde hovedsageligt bestået af anbefalinger fra kunder herunder på T ripAdvisor , samt af opslag på Facebook og Instagram. WATERNLIFE har dermed heller ikke eksponeret den relevante danske omsæt-ningskreds for sit varemærke før allertidligst den 8. juni 2016, hvor man indrykker en annonce – ikke artikel – på bloggen bedrehusoghave.dk. Faktum er , at WATERNLIFE ikke har vist, at DANISH ENDURANCE overhovedet markedsføres i Danmark, andet end ved sporadiske og mindre delte opslag på de sociale medier (som ganske vist også kan tilgås i Danmark). I henhold til principperne fra retspraksis ovenfor , er denne aktivitet ikke tilstræk-keligt til at dokumentere en dansk brugsbaseret rettighed. Dertil må det også hol- 26 des for øje, at eksport ej heller gør , at den relevante danske omsætningskreds bliver eksponeret for mærket, hvorfor WATERNLIFE ej heller ved sin eksport til udlan-det kan siges at have stiftet en brugsbaseret rettighed. Som følge af dette, og det foreliggende grundlag hvor den fremlagte markedsfø-ring enten foregår i udlandet på engelsk, på sociale medier med meget lille række-vidde, eller ved hvad der antageligvis er nogle meget små danske blogs, er det Sports Group Denmarks opfattelse, at WATERNLIFE ikke har dokumenteret et re-elt håndgribeligt tidspunkt, hvor DANISH ENDURANCE skulle være taget i brug i Danmark for første gang. I kontrast hertil har Sports Group Denmark fremlagt fakturaer og markedsføring hidrørende fra sine ENDURANCE-kollektioner , som godtgør en særligt omfatten-de rækkevidde og tilstedeværelse på det danske marked. Uanset hvilket tidspunkt Sø- og Handelsretten måtte lægge til grund som relevant skæringsdato for indarbejdet særpræg, kan det konstateres, at Sports Group Den-mark allerede havde omsat for 52.270.054,25 kr . på engrosniveau i det Danske Kon-gerige alene, før WATERNLIFE angiveligt skulle have haft sit første salg til én dansk kunde. Dertil er det Sports Group Denmarks erfaring, at Sports Group Denmarks engros-omsætning eksklusiv moms ovenfor reelt afspejler en estimeret detailomsætning på over 250.000.000 kr . inklusiv moms. Betragtes salgstallene til og med hele 2015 havde Sports Group Denmark allerede på dét tidspunkt leveret over 1 million ENDURANCE-vareartikler . Derudover , stadig inden WATERNLIFEs første salg i Danmark, havde Sports Group Denmark fremvist ENDURANCE-kollektionerne på flere messer , hvortil Sports Group Denmarks kunde, Sport 24 , allerede gentagne gange havde hus-standsomdelt markedsføring af ENDURANCE kollektionerne. Det er Sports Group Denmarks opfattelse, at der med disse omfattende salgstal og den husstandsomdelte markedsføring er tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at Sports Group Denmarks varemærke ENDURANCE var kendt for den relevante forbruger allerede i sommeren 2015. Som supplement til dette materiale har Sports Group Denmark indhentet en udta-lelse fra den relevante og toneangivende brancheforening i Danmark, nemlig Sportsbranchen DK. Udtalelsen fremgår af bilag 22. 27 Også her er vurderingen, at de præsterede salgstal for ENDURANCE-kollektioner -ne helt overordnet er udtryk for en høj omsætning, når der sammenlignes med branchens overordnede volumen. Dertil udtalte brancheforeningen, at den gennemsnitlige danske professionelle en- grosindkøber af sportstøj, på nuværende tidspunkt, med 100 % sikkerhed må være bekendt med Sports Group Denmark’ s sportstøjmærke ENDURANCE, og at dette bestemt også måtte have været tilfældet allerede i 2015. Samme konklusion gives, når der spør ges ind til det formodede kendskab hos for - brugerkredsen – ENDURANCE-kollektionerne vurderes at have solgt i så stor en volumen og med så høj hastighed, at den gennemsnitlige forbruger må være be-kendt med mærket, og måtte have været det allerede tilbage i 2015. Brancheforeningen har også udtalt, at det ikke vil udgøre et problem for branchen, hvis Sports Group Denmark får eneret til at påtrykket ordet ENDURANCE som varemærke på sportstøj. At den relevante brancheforening netop vurderer , at der ikke er grundlag for at fri-holde betegnelsen for sine medlemmer , er efter Sports Group Denmarks opfattelse et stærkt holdepunkt for , at også Sø- og Handelsretten trygt kan indrømme Sports Group Denmark denne eneret, uden at denne eneret gør skade på konkurrencen i branchen. Snarere må det efter Sports Group Denmarks massive markedsføringsmæssige indsats og salg netop være i forbrugernes og markedets interesse, at Sports Group Denmark får mulighed for at beholde eneretten til ENDURANCE, og dermed sik-re, at forbrugere ikke forveksler dette med lignende varemærker , såsom DANISH ENDURANCE. 2.3.2. WATERNLIFEs krænkende handlinger WATERNLIFE er imidlertid et dansk selskab som, uagtet Sports Group Denmarks rettigheder til ENDURANCE, blandt andet producerer , importerer , markedsfører og sælger beklædningsgenstande og tilbehør til sportsbrug under betegnelsen DA-NISH ENDURANCE. Udover anvendelsen af DANISH ENDURANCE i sin markedsføring, påtrykker og påsyer WATERNLIFE også DANISH ENDURANCE som varemærke på sine varer og deres emballage. Dermed gør WATERNLIFE erhvervsmæssig brug af et varemærke, hvori Sports Group Denmarks varemærke ENDURANCE er identisk gengivet, for varer , som er identisk med de varer for hvilke Sports Group Denmarks varemærke er registreret, anvendt og velkendt. 28 Det gøres gældende, at ENDURANCE og DANISH ENDURANCE er dels forveks-leligt med Sports Group Denmarks varemærker ENDURANCE A THLECIA og ENDURANCE, ligesom brugen medfører en risiko for udvanding af Sports Group Denmarks varemærke. Eftersom WATERNLIFEs produkter ikke er bragt i omsætning i Danmark med til- ladelse fra Sports Group Denmark , udgør WATERNLIFEs handlinger en krænkel-se af sagsøgernes rettigheder efter den danske varemærkelov og markedsførings-lov , herunder varemærkelovens § 4, stk. 1, nr . 1, jf. § 4, stk. 3, nr . 1 – 3. Derudover er WATERNLIFEs og deres sponsorerede sportsatleters konkrete an-vendelse af betegnelserne DANISH ENDURANCE og ENDURANCE på Instagram i særlig høj grad egnet til at skabe en risiko for forveksling med Sports Group Den-marks virksomhed, herunder Person 5's kommercielle budskaber som ”I am Profilnavn A Danish Endurance ambassador and a runner” . Det samme gælder dét interview med WATERNLIFE ApS’ direktør og stifter , Person 1 , som fremgår af danishendurance.com , og som er vedlagt ved bilag 12. I dette interview anvendes ordet ”Endurance” flere gange med stort begyndelses-tegn midt i en sætning, herunder under punkt 4: 4. Is DANISH ENDURANCE a performance brand? No. It is an Endurance brand. Lignende kommerciel brug af det enkeltstående ord ”Endurance” med stort begyn- delsesbogstav anvendes ved følgende sætning: “5. Who is this brand for , then? Endurance is personal. It is about setting your own goals. Y our Endurance goal can be to run 5K for the first time in your life or to climb Mt. Ever est without the use of oxygen like Person 6 , who is one of our gr eat ambas-sadors.” Dette, og særligt måden hvorpå WATERNLIFE blot har tilføjet den geografiske op- rindelsesbetegnelse DANISH til Sports Group Denmarks velkendte kendetegn EN- DURANCE, resulterer i en markedsføring af produktet, der efter Sports Group Denmarks opfattelse tydeliggør en intention om at skabe forveksling, samt at snyl-te på sagsøgernes renommé og kendskabsgrad i markedet, som er resultatet af læn-gerevarende, omfattende og omkostningsfulde markedsføringsmæssige investerin-ger . WATERNLIFE har således med sin erhvervsmæssige anvendelse af betegnelsen DANISH ENDURANCE og sin konkrete markedsføring også gjort sig skyldig i snyltende markedsføring, i strid med ikke blot varemærkeloven, men også i strid med markedsføringslovens § 20. 29 Sportsbranchen udtaler da også i bilag 22, når adspur gt, at det hverken er nødven-digt eller rimeligt at andre skulle anvende ENDURANCE som varemærke, hvortil de mener , at forbrugerne vanskeligt vil kunne skelne mellem forskellige ENDU-RANCE-varemærker , hvis disse også anvendes for sportstøj. I dén forbindelse er det efter Sports Group Denmarks opfattelse helt åbenlyst, at forbrugerne netop vil antage en kommerciel forbindelse, når de efterfølgende ser andre sportsbeklædningsgenstande som er påtrykt ENDURANCE eller DANISH ENDURANCE på de samme ”typiske” varemærkeplaceringer , som branchen gør brug af. Dertil er det Sports Group Denmarks opfattelse, at forbrugerne slet ikke vil bemær -ke den stilistiske forskel, når der sammenlignes med fonten i WATERNLIFEs vare-mærke DANISH ENDURANCE. T ilføjelsen af den beskrivende geografiske beteg-nelse DANISH er på ingen måde tilstrækkeligt til at overkomme dén formodning for kommerciel forbindelse, som forbrugerne måtte antage der eksisterer . Dertil er det Sports Group Denmarks opfattelse, at forbrugerne snarere vil antage, at Sports Group Denmarks ENDURANCE-mærke kunne være udenlandsk, og at DANISH ENDURANCE skulle hidrøre fra en ny lokal dansk division af dét EN-DURANCE-mærke som de allerede har set og kender . 2.3.3. Konklusion Som resultat af det ovenstående, er det godtgjort, eller i det mindste sandsynlig-gjort, at Sports Group Denmark har stiftet en gyldig brugsbaseret varemærkeret til ENDURANCE før WATERNLIFE påbegyndte sin brug af DANISH ENDURAN-CE, hvad enten Sø- og Handelsretten måtte finde at ENDURANCE har oprindeligt særpræg eller indarbejdet særpræg, og at Sports Group Denmark derfor har ret til at forbyde WATERNLIFEs krænkende brug af DANISH ENDURANCE, som på-stået. 2.4. Vedrørende retsplejelovens § 413, nr . 2 – Forbud og påbud er nødvendige Det gøres gældende, at denne betingelse også er opfyldt allerede idet WATERNLI-FE gør brug af den krænkende betegnelse DANISH ENDURANCE, og da WA-TERNLIFE udtrykkeligt afviser at ophøre brugen frivilligt. 2.5. Vedrørende retsplejelovens § 413, nr . 3 – Sports Group Denmarks mulig- hed for at opnå sin ret vil forspildes Det gøres gældende, at formålet vil forspildes, såfremt Sports Group Denmark må henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig retter gang, jf. retsplejelovens § 413, nr . 3, idet krænkelserne af Sports Group Denmark’ s rettigheder pågår , og idet WATERNLIFE gennem sin eksponering og salg af de krænkende produkter vildle-der forbrugerne til at tro, at de krænkende produkter stammer fra Sports Group Denmark . 30 Dertil bemærkes det, at lovgiver i forbindelse med den forrige skærpelse af rets-plejelovens betingelser for nedlæggelse af forbud udtrykkeligt i forarbejderne har fastslået, at betingelserne for forbud almindeligvis vil være opfyldt i sager om krænkelser af immaterielle rettigheder , jf. bemærkningerne til lovforslagets § 413. Sports Group Denmark bestrider samtidigt, at man skulle have udvist forbuds-fortabende passivitet. Som WATERNLIFE selv gør gældende, færdes parterne i forskellige distributions- og salgskanaler , hvilket kan forklare hvorfor Sports Group Denmark først blev be-kendt med DANISH ENDURANCE i sommeren 2019. Faktum er , at dén markedsføring som WATERNLIFE selv anser som værende mas-siv , simpelthen ikke er kommet til Sports Group Denmarks kundskab. Det er Sports Group Denmarks opfattelse, at det da heller ikke på nogen måde er givet, at den danske sportsbranche måtte blive bekendt med DANISH ENDURAN-CE, blot fordi DANISH ENDURANCE måtte have en online tilstedeværelse på so-ciale medier . At Person 5 og andre såkaldte ambassadører sporadisk har delt opslag på socia-le medier , hvori der anvendes diskrete tags som ”danish.endurance” garanterer da heller ikke, at Sports Group Denmark skulle have set disse. Dertil er det faktum, at Sports Group Denmark ikke fik foretaget en forundersøgel-se før ansøgning af ENDURANCE A THLECIA tilbage i juli 2017, hvortil Sports Group Denmark ikke har oprettet overvågningsordninger på sit ENDURANCE-varemærke. At Sports Group Denmark bevidst skulle have undladt at gribe ind overfor WA-TERNLIFEs brug af DANISH ENDURANCE er således ikke blot en ukorrekt, men også en upassende, diskurs. Til dette kan det oplyses, at Sports Group Denmark konkret blev opmærksom på WATERNLIFEs brug af DANISH ENDURANCE under drøftelser af eventuelt manglende varemærkebeskyttelse af nuværende mærker , herunder en mulig EU-ansøgning af ENDURANCE. Under disse drøftelser blev Sports Group Denmarks fuldmægtige opmærksom på WATERNLIFEs ansøgning af DANISH ENDURANCE, fremlagt som bilag 3 her i sagen. 31 Det var denne opdagelse der førte til omgående indsigelse mod samme ansøgning, samt nærmere undersøgelse og dén påtale som fremgår af påkravsskrivelsen frem-lagt som bilag 1 1 her i sagen. Dertil gøres det gældende, at det på ingen måde kan siges at være udtryk for for - budsfortabende passivitet, at Sports Group Denmark først forsøger at afklare mu-ligheden for en forligsmæssig løsning, før der udtages forbudsstævning i sagen. Sports Group Denmark har således handlet så hurtigt og ef fektivt som det var praktisk muligt, og Sports Group Denmarks handlinger har på ingen måde vist el-ler indikeret, at de kunne afvente tvistens retlige afgørelse. Afslutningsvist gøres det gældende, at det ikke er relevant om der foreligger doku-menterede tilfælde af konkret forveksling, hvortil det er irrelevant at WATERNLI-FE måtte mene, at Sports Group Denmarks varemærke ENDURANCE ikke vil lide skade. Til dette må det erindres, at denne sag også i høj grad handler om, at WATERNLI-FE utilbørligt udnytter dén markedsposition i Danmark som Sports Group Den-mark har brugt adskillige millioner og flere år på at opbygge. Denne reelle risiko for uoprettelig skade og utilbørlig udnyttelse skal ikke tåles af Sports Group Denmark , hvorfor der også af de årsager skal meddeleles midlertidi-ge forbud og påbud, som påstået. 2.6. Vedrørende sikkerhedsstillelse og proportionalitet Det gøres principalt gældende, at Sports Group Denmark ikke skal stille sikkerhed for de påståede forbud og påbud, da Sports Group Denmark har godtgjort, at man har den ret som man ønsker beskyttet ved forbuddene og påbuddet. Den fremlagte hidtidige danske og europæiske registreringspraksis viser , at EN-DURANCE netop besidder det fornødne iboende særpræg til at opnå varemærke-retlig beskyttelse for beklædningsgenstande. At WATERNLIFEs fuldmægtige har presset den danske Styrelse til at afvise regi-strering af sin egen ansøgning af ENDURANCE ændrer ikke på, at både Styrelsen og EUIPO gentagne gange har accepteret og registreret diverse varemærkeansøg-ninger af ENDURANCE, hvortil Styrelsen havde været fuldt ud berettiget til at fastholde sin oprindelige vurdering. Da Sports Group Denmark tilmed har fremlagt dokumentation for omfattende salg og markedsføring af beklædningsgenstandene påtrykt ENDURANCE i Danmark, er der efter Sports Group Denmarks opfattelse hverken bevistvivl eller retslig tvivl 32 om Sports Group Denmarks indarbejdede danske brugsbaserede rettigheder . En sikkerhedsstillelse er således ikke nødvendig. Subsidiært må det holdes for øje, at Sports Group Denmarks påstande udelukken-de vedrører WATERNLIFEs brug af de krænkende betegnelser i Danmark. De midlertidige forbud og påbud forhindrer således ikke WATERNLIFEs brug af betegnelserne udenfor Danmarks grænser , herunder via de salgskanaler de selv anfører som deres primære salgskanaler , nemlig Amazon.de, Amazon.uk, osv . WATERNLIFE har således rig mulighed for at fortsætte hovedparten af sin forret-ning fra udlandet. At det måtte være ubelejligt for WATERNLIFE at flytte sin udvikling, markedsfø-ring og salgsadministration til udlandet på grund af krænkelser der som det mind-ste er sandsynliggjorte, berettiger ikke WATERNLIFE til en sikkerhedsstillelse der skal modsvare WATERNLIFEs totale forventede resultat. For så vidt angår størrelsen på dét forventede resultat som WATERNLIFE ønsker stillet en sikkerhed for , har WATERNLIFE blot fremlagt en partsforklaring som støtte for et krav om en uforholdsmæssig høj sikkerhedsstillelse. Tallene er end ik- ke opdelt per land, så de viser intet om dén konkrete omsætning i Danmark, som forbuddene måtte forbyde. Der er således ingen håndgribelig dokumentation for , at WATERNLIFE , hvis regi-strerede formål stadig er ” …handel med vandr ensningspr odukter og andr e produkter samt dermed beslægtet virksomhed ”, i sit selskab skulle have haft et relativt nettoresul-tat på 40,78%, 69,82% og 81,92% for regnskabsårene 2016, 2017 og 2018, hidrørende fra DANISH ENDURANCE produkterne. I samme periode kan der siges at have været ekstraordinære klimamæssige udfor -dringer , herunder i form af orkaner , tyfoner , jordskælv og andre større naturkata-strofer , som måtte medføre en stigende efterspør gsel indenfor handel med van-drensningsprodukter . Efter Sports Group Denmarks opfattelse er det således mindst ligeså sandsynligt, at WATERNLIFEs vækst(forventninger) måtte henføres til disse omstændigheder . WATERNLIFE er således på ingen måde berettiget til en sikkerhedsstillelse på hele 15 millioner kr . for midlertidige forbud og påbud mod sin brug af de krænkende betegnelser i Danmark.” For WATERNLIFE ApS , er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 25. oktober 2019, hvoraf fremgår: 33 ” 2. ANBRINGENDER 2.1. Principale påstand Til støtte for WaterNlife’ s principale påstand gøres det gældende, at forbudsbetin-gelserne i retsplejelovens kapitel 40 ikke er opfyldt, hvorfor anmodningen om for -bud og påbud i Sport Group Denmark’ s påstand 1-3 skal nægtes fremme. 2.1.1. Retsplejelovens § 413, nr . 1 - Sports Group Denmark’ s påståede ret I henhold til retsplejelovens § 413, nr . 1 skal Sports Group Denmark godtgøre eller sandsynliggøre, at have den ret, der søges beskyttet ved forbuddene og påbuddet. 2.1.1.1. V aremærkeregistrering af figurvaremærket ENDURANCE A THLECIA (fig), jf. bilag 5 Da varemærkerettigheder er prioritetsrettigheder , skal Sports Group Denmark godtgøre eller sandsynliggøre, at have haft en ret til betegnelsen ENDURANCE forud for det tidspunkt, hvor WaterNlife starter brugen af deres mærke. Da det er dokumenteret, at WaterNlife anvendte deres mærke i marts 2015, jf. bilag A, er det-te skæringsdagen for , hvornår Sports Group Denmark’ s ret skal være stiftet. Eftersom den påberåbte varemærkeregistrering af figurvaremærket ENDURANCE ATHLECIA (fig), jf. bilag 5, har prioritet fra ansøgningsdatoen den 14. juli 2017, vil denne rettighed ikke kunne påberåbes i forhold til WaterNlife’ s brug af mærket DANISH ENDURANCE, da WaterNlife’ s brug blev startet mere en 2½ år tidligere. 2.1.1.2. Manglende særpræg for betegnelsen ENDURANCE I henhold til varemærkelovens § 3, stk. 3, 1. pkt., kan der ikke ved brug stiftes vare-mærkeret til et tegn, der efter sin beskaf fenhed er udelukket fra registrering. Det følger samtidig af varemærkelovens § 13, stk. 1, at varemærker uden særpræg ikke kan registreres, herunder at varemærker , der alene beskriver varernes beskaf fen-hed eller formål, heller ikke kan registreres, ligesom almindelige forekommende ord indenfor det relevante område ikke kan registreres. På den baggrund gøres det gældende, at ordet ENDURANCE mangler den fornød-ne særpræg til at kunne fungere som et varemærke for beklædningsgenstande til brug for sportsudøvelse, jf. varemærkelovens § 3, stk. 3, 1. pkt., jf. varemærke-lovens § 13, stk. 1. Dette er bl.a. dokumenteret ved sagens bilag Z-Å. Patent- og V aremærkestyrelsen har ligeledes i deres afgørelse af 5. september 2019 afgjort, at ordet ENDURANCE ikke har særpræg for sportstøj, jf. (…). Her angiver Patent- og V aremærkestyrelsens bl.a. følgende: 34 ”Dit mærke består af det engelske or d ”ENDURANCE” . Dette kan til dansk oversættes til ”Udholdenhed” . Or det kan på engelsk have fler e betydninger , herunder , “The capacity of something to last or to withstand wear and tear” . På dansk har or det følgende betydning; “Det at vær e udholdende; det at kun-ne klar e noget meget anstr engende eller ubehageligt” . Hertil er det styr elsens vur dering, at den danske omsætningskr eds har et godt kendskab til det engelske spr og, og at den danske omsætningskr eds der -for vil forstå mærket i overensstemmelse med den engelske betydning. Dit mærke vil derfor fr emstå som en kvalitetsangivelse af var en, nemlig at var en er pr oducer et med henblik på at vær e holdbart, deraf at materialet er i stand til at klar e modstand og noget meget anstr engende.” Styrelsen har således afgjort, at betegnelsen ENDURANCE vil blive opfattet som deskriptivt for de pågældende produkter af den relevante kundekreds, hvorfor Styrelsen afviser , at det er muligt at opnå en varemærkeret til betegnelsen ENDU-RANCE indenfor sportstøj. Denne afgørelse fra Styrelsen må i den forbindelse tillægges stor vægt, da netop Patent- og Varemærkestyrelsen er den danske registreringsmyndighed for bl.a. va-remærker , hvorfor de til daglig foretager denne særprægsvurdering. Styrelsen har også i deres tidligere praksis komme frem til samme resultat, jf. bilag AB som er en afgørelse fra Patent-og V aremærkestyrelsen fra 2013 for varemærket HUMAN ENDURANCE ansøgt for bl.a. sportsarrangementer , kulturelle arrange-menter og videnskabelige tjenesteydelser . Her anfører Styrelsen bl.a. følgende: ” Dit mærke består udelukkende af de engelske or d "human" og "endurance", der ifølge Gyldendals Røde Or dbøger kan oversættes med henholdsvis "men-neske" og "udholdenhed", sammensat "menneskets udholdenhed", "den menneskelige udholdenhed" eller lignende. For "sportsarrangementer" kan mærket angive en egenskab, nemlig at arran-gementet er en test af menneskets udholdenhed, hvilket for eksempel kan siges om marathondiscipliner og lignende sportsbegivenheder , der tester menne-skets evne til kontinuerligt at udfør e belastende arbejde, typisk over længer e distancer . For "kultur elle arrangementer" kan mærket angive emnet, altså at der for eksempel er tale om et for edrag om menneskers udholdenhed. For "vi-denskabelige og teknologiske tjenesteydelser samt forskning og design i for -bindelse dermed" kan mærket angive, at tjenesteydelserne består i måling el-ler forskning i menneskers udholdenhed. For alle disse tjenesteydelser i klasse 41 og 42 kan mærket derfor ikke r egistr eres.” 35 Styrelsens afvisning af WaterNlife’ s ansøgning er således helt i tråd med deres tid-ligere praksis og bekræfter , at betegnelsen ENDURANCE opfattes som udholden-hed af danske forbrugere. Det er ligeledes i tråd med afgørelser fra den europæiske varemærkemyndighed (EUIPO), jf. bilag AD som udgør en række EU-varemærker , som alle er ordmærker indeholdende betegnelsen ENDURANCE, og som alle er afvist med henvisning til manglende særpræg. Som det fremgår , er der tale om ansøgninger for både præ-ventionsmidler og glidecreme, frugtdrikke og ener gidrikke, drivremme og trans-portbånd, samt – ikke mindst – beklædningsgenstande. Alle viser de dog, at beteg-nelsen ENDURANCE opfattes som beskrivende, idet det blot oplyser , at produk-terne giver øget udholdenhed, eller at produktet kan holde til mere end normalt. Som sagens bilag AD er fremlagt som eksempel en afgørelse fra EUIPO af 30. okto-ber 2015 for mærket ENDURANCE GEL, som var ansøgt for dels sadler til cykler (i klasse 12) og dels beklædningsgenstande (i klasse 25). En oversættelse af afgørel-sen er fremlagt som bilag AE. Her kommer EUIPO frem til følgende: ” Mærket består af or dene ”Endurance” og ”Gel” med følgende betydning: Endurance “udholdenhed” (Information fra http://dictionary .rever-so.net/english- german/endurance hentet den 30/07/2015). Gel „Gel“ (information fra http://dictionary .reverso.net/englishgerman/gel hentet den 30/07/2015). Forbruger en vil forstå or dene som ”udholdenhedsgel” … ” Or dene "Endurance Gel " i der es helhed gør det klart for forbrugerne uden at de skal overveje det nærmer e, at mærket bliver brugt for både sadler og be-klædning, der indeholder en gel, som forbedr er udholdenheden. Som et r esultat heraf formidler mærket åbenlyse og dir ekte oplysninger om arten og anvendelsen af de pågældende var er som mærket søges r egistr eret for . Forbindelsen mellem or dene "Endurance Gel " og de pr odukter , der er anført i ansøgningen om r egistr ering, anses derfor for at vær e tilstrækkeligt klar til at retfær diggør e anvendelsen af de grunde for afvisning af r egistr ering, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 2, i var emærkefor ord-ningen.” 36 Her har EUIPO klart og uden tvivl afgjort, at ordet ENDURANCE utvivlsomt vil blive forstået af en gennemsnitsforbruger som udholdenhed, Betegnelsen ENDU-RANCE er derfor ikke suggestivt, som Sports Group Denmark har gjort gældende. Betegnelsen er derimod uden iboende særpræg. Endelig viser brugen hos andre aktører i markedet, at også de betragter ordet EN-DURANCE for beskrivende, jf. bilag AF-AG. 2.1.1.3. Udokumenteret indarbejdelse af betegnelsen ENDURANCE Det gøres yderligere gældende, at Sports Group Denmark ikke har indarbejdet be-tegnelsen ENDURANCE i et sådant omfang i Danmark, at betegnelsen har opnået særpræg, på det tidspunkt da WaterNlife påbegyndte brugen af deres varemærke DANISH ENDURANCE i marts 2015, jf. varemærkelovens § 3, stk. 3, nr . 2. Det relevante skæringstidspunkt for den påståede indarbejdelse af betegnelsen ENDURANCE er tidspunktet for WaterNlife’ s første brug af mærket DANISH EN-DURANCE i marts 2015, jf. bilag A. Her kræver Sports Group Denmark , at WaterNlife skal have stiftet en brugsbaseret rettighed for at den relevante skæringsdato etableres. Det er selvsagt ikke et krav , at WaterNlife har stiftet en brugsbaseret rettighed i Danmark på det tidspunkt, hvor Sports Group Denmark har opnået indarbejdelse af deres mærke ENDURAN-CE. Det er derimod et krav , at Sports Group Denmark har indarbejdet deres mær -ke ENDURANCE på det tidspunkt, hvor WaterNlife reelt starter den erhvervs-mæssige brug af deres mærke. Her er WaterNlife’ s forberedelseshandlinger utvivl-somt tilstrækkeligt, da det ikke kan kræves, at der har været egentligt brug overfor kunderne, men blot at WaterNlife aktivt indleder erhvervsmæssig brug af mærket. Bestilling af produkter påført mærket fra en producent, jf. bilag A, med henblik på videresalg direkte til forbrugerne, er tilstrækkeligt til at indlede erhvervsmæssig brug af mærket. Bevisbyrden for Sports Group Denmark’ s påstand om, at betegnelsen ENDURAN-CE er indarbejdet i Danmark, påhviler selvsagt Sports Group Denmark . En gennemgang af det materiale som Sports Group Denmark har fremlagt til støtte for sit anbringende om, at betegnelsen ENDURANCE er indarbejdet, gør det klart, at der reelt ikke er fremlagt nogen egentlig dokumentation for brugen af mærket, herunder for omfanget af brugen, markedsandel, markedsføringsomkostninger , bekendthedsgrad eller lignende. Sports Group Denmark har fremlagt følgende dokumentation for indarbejdelse af betegnelsen ENDURANCE: 37 Bilag 6: Udgør en faktura fra Sports Group Denmark til Sport 24 A/S . Fakturaen viser dog ikke, at faktu-raen omhandler egentlige ENDURANCE pro-dukter , eller hvordan og hvornår de pågælden-de produkter er solgt. Bilag 7: Udgør en kopi af tilbudsaviser for Sport24 Out-let, hvori ENDURANCE-navnet indgår . Flere af de fremlagte kataloger er ikke dateret og dem der er dateret, er for perioden januar 2014 til november/december 2014. Bilaget indeholder in-gen oplysninger om oplagstal eller distribution af de pågældende tilbudsaviser , og det doku-menterer således ikke, at tilbudsaviserne rent faktisk har været fremsendt til slutkunderne. Bilag 14: Udgør en kopi af en faktura for udarbejdelse af logodesigns. Fakturaen viser imidlertid ikke, at de pågældende designs har været markedsført eller på anden vis benyttet over for slutkunden, hvorfor bilaget ikke har nogen bevismæssig værdi. Bilag 15: Udgør korrespondance om design af løbe-styles og hang-tags samt forslag hertil. Bilaget viser imidlertid ikke, at de pågældende styles eller hang-tags har været markedsført eller på anden vis benyttet over for slutkunden, hvorfor bilaget ikke har nogen bevismæssig værdi. Bilag 16: Indeholder tilbudsmateriale og generel informa-tion om Sports Group Denmark fremsendt til detailkæden Sportigan . Det fremlagte bilag viser ikke, at navnet ENDURANCE har været mar -kedsført over for slutkunden, eller at der i det hele taget er sket salg, hvorfor det ikke har no-gen bevismæssig værdi. Bilag 17 Indeholder tilbudsmateriale og cykel-styles fremsendt til cykelproducenten Bodybike . Det fremlagte bilag viser ikke, at navnet ENDU-RANCE har været markedsført over for slutkun-den, eller at der i det hele taget er sket salg, 38 hvorfor det ikke har nogen bevismæssig værdi. Bilag 18: Udgør et B2B katalog. Kataloget er dels ikke da-teret, og indeholder dels ingen nærmere oplys-ninger om oplagstal, modtagere eller omfanget af katalogets udbredelse og distribution. Bilaget viser således ikke, at kataloget rent faktisk har været udsendt, hvorfor det ikke har nogen be-vismæssig værdi. Derudover er der tale om et katalog til detailforhandlere; ikke slutkunden. Bilag 19: Udgør en udskrift fra Sports Group Denmark’ s ERP-system (Enterprise Ressource Planning), der skulle dokumentere, at navnet ENDURAN-CE har omsat for næsten 700 millioner kroner , heraf ca. 450 millioner kroner i Danmark. Et ERP-system er dog, som navnet antyder , et in-ternt system, hvis tal ikke er bekræftet eller på anden måde verificeret af en uvildig tredjepart, hvorfor udskriften i bilag 19 ikke kan tillægges bevismæssig vægt. Hertil kommer , at udskriften slet ikke nævner navnet ENDURANCE; der er alene anført en række landenavne og en række tal pr . år. Bilag 20: Indeholder fakturaer for messedeltagelse, men ingen af disse fakturaer dokumenterer , at EN-DURANCE-navnet har været markedsført, eller hvilke produkter , det er blevet brugt i sammen- hæng med. De viser alene, at Sports Group Den-mark har betalt for en messestand på de pågæl-dende messer og har således ingen relevans for nærværende sag. Bilag 21: Udgør en kopi af tilbudsaviser for Sport24 Out-let, hvori ENDURAN-CE-navnet indgår . Alene ét katalog heraf er reelt dateret, andet end den data Sports Group Denmark selv har indsat i bi-laget, ligesom langt de fleste kataloger er fra pe-rioden efter WaterNlife startede brugen af deres mærke DANISH ENDURANCE. Dette ene date- 39 ret katalog er i øvrigt medtaget i bilag 7, hvorfor der kan ses bort fra hele bilag 21. Bilaget inde-holder heller ingen oplysninger om oplagstal el-ler distribution af de pågældende tilbudsaviser , og det dokumenterer således ikke, at tilbudsavi-serne rent faktisk har været fremsendt til slut-kunderne. Bilag 22: Udgør en e-mailkorrespondance mellem Sports Group Denmark’ s advokat og direktør for Sportsbranchen DK - Vidne 1 . Korre- spondancen udgør ikke en brancheerklæring, men alene en meningsudveksling, som i bedste fald har karakter af et vidneudsagn. I den for -bindelse skal bemærkes, at Vidne 1 tidli-gere har arbejdet tæt sammen med Sports Group Denmark , som tidligere indkøbschef ved Sportigan – en virksomhed ejet af Spots Group Denmarks absolut største kunde – Sport 24 A/S . Hertil kommer , at de opstillede spør gsmål til Vidne 1 er stærkt ledende, hvorfor de af-givne svar selvsagt har begrænset værdi. Der gi-ves en lang række udokumenterede informatio-ner , herunder om salgstal, antal forhandlere etc., som svarene afgives på baggrund af, ligesom der langt fra er tale om objektive udtalelser , som en brancheerklæring normalt forudsætter . Den fremlagte erklæring har således yderst be-grænset bevismæssig værdi og bør ikke tillæg-ges vægt; særligt ikke, når erklæringen ikke un-derstøttes af øvrigt fremlagt dokumentations-materiale, men reelt står alene som dokumenta-tion for Sports Group Denmark’ s brug af EN-DURANCE-navnet. Sports Group Denmark har derudover gjort en række andre forhold gældende, herunder salg i over 350 individuelle forretninger , men disse påstande er ikke nær -mere dokumenteret. Sports Group Denmark anfører flere gange, at de fortsat er i gang med at indhente det nødvendige dokumentationsmateriale, og at yderligere dokumentation derfor ikke kan fremlægges på nuværende tidspunkt. Som tidligere anført udbad 40 terNlife sig første gang dokumentation for Sports Group Denmark’ s brug af navnet ENDURANCE ved brev af 1 1. juli 2019. Dette blev gentaget ved brev af 16. august 2019. V ed forbudsbegæringens indlevering den 23. august 2019 havde Sports Group Denmark dog fortsat ikke fremlagt det fornødne materiale, ligesom de til dato ikke har fremlagt anden dokumentation for brug af navnet ENDURANCE end sagens bilag 7, der alene viser brug i perioden januar 2014 til november/de-cember 2014 uden nærmere dokumentation for omfanget af distributionen af dette materiale. Dette til trods for , at Sports Group Denmark nu har haft mere end 3 må-neder til at fremskaf fe det fornødne materiale. Selv hvis det kunne dokumenteres, at kataloget blev of fentliggjort i februar 2014, vil det reelt alene give en indarbejdelsesperiode på 13 måneder (februar 2014 til marts 2015), hvilket selvsagt ikke er nok for en beskrivende betegnelse. Det må kræve massiv og vedvarende markedsføring over en længere årrække for at kunne opnå en beskyttelse af et så deskriptivt ord som ENDURANCE for sport-støj, hvis dette overhoved er muligt. I den forbindelse skal ligeledes bemærkes, at Sport 24 Outlet netop er outlet butik-ker , hvor varer sælges markant under den normale markedspris. Kunderne kom-mer således ikke i Sport 24 Outlet for at købe mærkevarer , men alene for at købe billigt sportstøj. Kunderne er derfor ikke opmærksomme på, hvilke mærker pro-dukterne har , så længe de kan spare penge. Der må derfor alt andet lige kræves langt større markedsføring af varemærkerne i en outlet, for at kunderne relaterer til det som varemærker . Selv hvis Sports Group Denmark havde dokumenteret en vis indarbejdelse af deres mærke, vil genkendeligheden hos kunderne i bedste fald alene være knyttet til den visuelle (grafiske) udformning af Sports Group Denmark’ s figurvaremærke. Kun-derne vil således ikke relatere til selve betegnelsen ENDURANCE – andet en som et beskrivende begreb – men i bedste fald alene til den visuelle udformning af mærket. Bevisbyrden for indarbejdelse påhviler Sports Group Denmark , men trods utallige opfordringer og mere end 3 måneders forberedelsestid, har de endnu ikke fremlagt reel dokumentation for den påståede indarbejdelse. Den fremlagte dokumentation er helt utilstrækkelig i forhold til at dokumentere en eventuel indarbejdelse, og der er fortsat ikke fremlagt dokumentation om markedsandel, markedsføringsomkost-ninger eller bekendthedsgrad på tidspunktet for WaterNlife’ s første brug af mær -ket DANISH ENDURANCE, hvilket i henhold til retspraksis forudsættes for at kunne dokumentere indarbejdelse. Sports Group Denmark anfører i sin replik, at de har godtgjort at have den ret, som søges beskyttet, men dette er langt fra tilfældet. Den påståede ret er hverken godt- 41 gjort eller sandsynliggjort, og betingelserne i retsplejelovens § 413, nr . 1 er således ikke opfyldt. I denne forbindelse noteres det, at Sports Group Denmark den 14. juli 2017 indle-verede ansøgning om registrering af figurvaremærket ENDURANCE A THLETI-CA, jf. bilag 5. Henset til at Sports Group Denmark ikke på dette tidspunkt (også) indleverede en ordmærkeansøgning for betegnelsen ENDURANCE, har det for -modning imod sig, at mærket skulle være indarbejdet i markedet, og dermed end-nu mindre på tidspunktet for WaterNlife’ s første brug, der er dokumenteret til marts 2015. Da kravene til at opnå en eneretsbeskyttelse til et forretningskendetegn i henhold til markedsføringsloven er de samme som indenfor varemærkeretten, herunder for så vidt angår kravet om særpræg, har Sports Group Denmark heller ikke godtgjort eller sandsynliggjort en rettighed i henhold til markedsføringsloven. På den baggrund gøres det gældende, at Sports Group Denmark , hverken har godtgjort eller sandsynliggjort, at betingelsen i retsplejelovens § 413, nr . 1 er tilste-de, hvorfor påstand 1-3 af den grund skal nægtes fremme. 2.1.2. Retsplejelovens § 413, nr . 2 – WaterNlife’ s adfærd nødvendiggør et forbud og et påbud Det gøres gældende, at WaterNlife ikke anvender betegnelsen ENDURANCE alene som varemærke eller forretningskendetegn. WaterNlife anvender kun mærket DA-NISH ENDURANCE (fig) som varemærke og forretningskendetegn, og aldrig EN-DURANCE alene. Af den grund kan der ikke nedlægges forbud og påbud i hen-hold til påstand 1-3, idet WaterNlife’ s adfærd for så vidt angår betegnelsen ENDU-RANCE ikke nødvendiggør forbud og et påbud. Eneste dokumentation som Sports Group Denmark har fremlagt til støtte for deres påstand om, at WaterNlife anvender betegnelsen ENDURANCE alene, er et inter -view med direktør i WaterNlife – Person 1 , jf. bilag 12. Her er det helt åbenbart, at ordet ”endurance” ikke anvendes som et varemærke, men derimod netop som et deskriptivt ord i forhold til at beskrive DANISH ENDURANCE produkterne, her -under produkternes anvendelsesområde. For så vidt angår påstand 3 vil anmodningen om påbud ikke være relevant, da Wa-terNlife ikke har nogen forhandlere i Danmark. WaterNlife sælger udelukkende deres DANISH ENDURANCE produkter via Amazon og egen webshop, hvorfor et påbud i henhold til påstand 3 ikke vil være muligt. 2.1.3. Retsplejelovens § 413, nr . 3 – Sports Group Denmark’ s mulighed for at op-nå sin ret vil forspildes 42 Det gøres gældende, at Sports Group Denmark’ s mulighed for at opnå sin ret ikke vil forspildes, hvis Sports Group Denmark henvises til at afvente tvistens retlige af-gørelse, jf. retsplejelovens § 413, nr . 3. Da WaterNlife har anvendt mærket DANISH ENDURANCE siden marts 2015, her -under har både markedsført og solgt sine produkter i Danmark siden august 2015, og da Sports Group Denmark ikke har kunne undgå at opdage WaterNlife’ s brug af mærket DANISH ENDURANCE langt tidligere end juli 2019, gøres det gælden-de, at der foreligger forbudsfortabende passivitet fra Sports Group Denmark’ s side. WaterNlife har været meget aktive med deres markedsføring af deres mærke DA-NISH ENDURANCE, hvorfor Sports Group Denmark ikke kan have undgået at være støt på WaterNlife’ s brug langt tidligere. Henset til WaterNlife’ s massive markedsføring på de sociale medier , jf. bilag K og L, samt WaterNlife’ s danske DANISH ENDURANCE ambassadørers brug af mær -ket, jf. bilag P , burde Sports Group Denmark allerede af den grund have opdaget mærket DANISH ENDURANCE langt tidligere. Ikke mindst i forbindelse Sports Group Denmark’ s egen oprettelse af profiler for deres mærker ENDURANCE og ENDURANCE A THLETICA på Instagram og Facebook i december 2017 må det antages, at Sports Group Denmark blev opmærksomme på mærket DANISH EN-DURANCE. Ligeledes må det antages, at Sports Group Denmark , som en helt naturlig del af det at foretage nye varemærkeregistreringer , fik foretaget en forundersøgelse forud for indleveringen af deres ansøgning om registrering af mærket ENDURANCE A THLETICA (fig) i juli 2017, jf. bilag 4. Det er således helt normal kutyme, at man får foretaget en sådan forundersøgelse forud for en varemærkeansøgning, for der -med at få klarlagt, om mærket ville være udsat for relative registreringshindringer i form af eksisterende varemærkeregistreringer . Her vil en forundersøgelse som minimum have fundet WaterNlife’ s eksisterende registrering af mærket DANISH ENDURANCE (fig) i EU som blev indleveret i september 2016 og endeligt registre- ret i januar 2017, jf. bilag 2. En forundersøgelse må ligeledes antages at finde Wa-terNlife’ s første varemærkeansøgning i EU, jf. bilag 1, som blev indleveret i juni 2016, ligesom en almindelig Google-søgning eller lignende ville finde den massive markedsføring af WaterNlife’ s DANISH ENDURANCE produkter , herunder ikke mindst på de sociale medier . Endelig må det også antages, at Sports Group Denmark – som en seriøs varemær -keindehaver - har oprettet overvågningsordninger for deres varemærker , således at de løbende bliver orienteret, hver gang der bliver indleveret nye varemærkean-søgninger , der kan udgøre en krænkelse af deres rettigheder , for dermed at give dem mulighed for at gøre indsigelse i indsigelsesperioden for nye potentielt kræn-kende varemærkeansøgninger . De burde dermed være blevet gjort opmærksom på 43 WaterNlife’ s to første varemærkeansøgninger for DANISH ENDURANCE fra 2016. Sports Group Denmark burde således have reageret langt tidligere, såfremt de an-så WaterNlife’ s mærke for at udgøre en krænkelse af deres rettigheder . Det gøres ligeledes gældende, at Sports Group Denmark ikke vil lide nogen skade ved at afvente tvistens retlige afgørelse. Parternes distributionskanaler er således forskellige, idet WaterNlife udelukkende sælger produkter via Amazon og egen webshop, hvorimod Sports Group Denmark sælger deres produkter via detailhan-del. WaterNlife har markedsført og solgt sine produkter på samme måde siden 2015, hvorfor en forbudssag ikke er nødvendiggjort, da Sports Group Denmark ik-ke vil lide nogen egentlig skade ved at afvente sagens retlige afgørelse. Det bemærkes i denne forbindelse, at Sports Group Denmark ikke har fremlagt et eneste eksempel på en forvekslingssituation, hvor den relevante omsætningskreds måtte have været i tvivl omkring oprindelsen af parternes varer . Der foreligger så-ledes heller ingen praktisk forvekslingsrisiko. 2.1.4. Retsplejelovens § 414, stk. 1 – T ilstrækkelig værn for Sports Group Den-mark I forlængelse af punkt 2.1.3. gøres det gældende, at Sports Group Denmark interes-ser vil være tilstrækkeligt tilgodeset efter lovens almindelige regler om erstatning, hvorfor et forbud ikke bør nedlægges, jf. retsplejelovens § 414, stk. 1. Da parterne reelt har sameksisteret på det danske marked siden 2015, vil forbud og påbud ikke være nødvendig for at sikre Sports Group Denmark’ s interesser . 2.1.5. Retsplejelovens § 414, stk. 2 – Proportionalitetsprincippet Det gøres ligeledes gældende, at der er et åbenlyst misforhold mellem Sports Group Denmark’ s interesse i nedlæggelse af forbud og påbud og de store skade-virkninger et forbud vil have for WaterNlife . Salget er DANISH ENDURANCE produkter i Danmark udgør kun en lille del af WaterNlife’ s samlede salg af DANISH ENDURANCE produkter , men alt salg ad-ministreres fra Danmark, ligesom udvikling af produkter sker i Danmark i samar -bejde med danske atleter , hvorfor et forbud vil have konsekvens for hele WaterNli-fe’ s samlede salg af DANISH ENDURANCE produkter i hele verden. Derimod vil Sports Group Denmark’ s interesse i nedlæggelse af forbud og påbud være af langt mindre betydning for Sports Group Denmark . WaterNlife har således anvendt mærket i Danmark i over 4 år , uden at dette har resulteret i, at Sports Group Denmark har reageret, hvorfor det må kunne lægges til grund, at 44 fe’s brug af mærket DANISH ENDURANCE har meget lidt eller ingen ef fekt på Sports Group Denmark’ s virksomhed. Af den grund bør Sport Group Denmark henvises til at anlægge en almindelig rets-sag, jf. retsplejelovens § 414, stk. 2. 2.2. Subsidiære påstand Til støtte for WaterNlife’ s subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt et forbud og påbud skal nedlægges, skal dette ske ved, at Sports Group Denmark stil-ler sikkerhed for den skade og ulempe, som påføres WaterNlife ved forbuddet eller påbuddet, jf. retsplejelovens § 415, stk. 1. Såfremt WaterNlife forbydes at bruge deres varemærke DANISH ENDURANCE for deres produkter , indtil en endelig retlige afgørelse af sagen, vil dette reelt med-føre, at WaterNlife ikke vil kunne anvende mærket DANISH ENDURANCE i hele verden, da alt udvikling, markedsføring og salg af DANISH ENDURANCE pro-dukter administreres fra Danmark. Som anført ovenfor har Sports Group Denmark ikke sandsynliggjort, endsige godt-gjort, at have en eneret til navnet ENDURANCE. Betegnelsen ENDURANCE mangler utvivlsomt særpræg for sportstøj, jf. bl.a. afgø-relser fra Patent- og varemærkestyrelsen og EUIPO, og da Sports Group Denmark har ikke fremlagt reel dokumentation for den påståede indarbejdelse på tidspunk-tet for WaterNlife’ s brug af deres mærke DANISH ENDURANCE i 2015, har Sports Group Denmark hverken dokumenteret eller sandsynliggjort en ret. Sikkerhedsstillelsens størrelse på DKK15 million er beregnet ud fra WaterNlife’ s nettoresultat før skat for salg af DANISH ENDURANCE-produkter fra regn-skabsåret 2018, som udgjorde næsten DKK 10 millioner . På baggrund af erklæringer fra WaterNlife’ s revisor , jf. bilag AN og AO, kan det lægges til grund, at den procentuelle andel af WaterNlife’ s nettoresultat før skat af salg af DANISH ENDURANCE produkter for regnskabsårene 2016, 2017 og 2018 udgjorde henholdsvis 43,17%, 71,44% og 81,45%. Det kan ligeledes lægges til grund, at WaterNlife har haft en stigning i sin omsætning i 1. halvår af 2019 sam-menlignet med samme periode fra 2018 på ikke mindre end 73%. Fastholdes denne stigning i den resterende del af 2019, hvilket alt tyder på, vil Wa-terNlife få et nettoresultat på over DKK 20 millioner før skat for 2019. Da salget af DANISH ENDURANCE produkter i samme periode udgør mere end 90 % af W a-terNlife’ s nettoresultat før skat, vil deres nettoresultat før skat for salget af DA-NISH ENDURANCE produkter i 2019 udgøre mere end DKK 18,5 millioner ((DKK 45 12.092.892 x 1,73) x 0,90), hvorfor en sikkerhedsstillelse på DKK 15 millioner , må anses for mere end rimeligt. Selv hvis man lagde den procentuelle andel af salget af DANISH ENDURANCE produkter fra 2018 til grund for beregningen (81,45%), vil WaterNlife stadig have en nettoomsætning før skat for salget af DANISH ENDURANCE produkter i 2019 på mere end DKK 17 millioner ((DKK 12.092.892 x 1,73) x 0,8145). Henset til, at Sports Group Denmark endnu ikke har fremlagt behørig dokumenta-tion for deres påståede eneret, og at de således anmoder om forbud og påbud uden reelt grundlag herfor , og at et eventuelt forbud og påbud vil have ødelæggende ef-fekt for WaterNlife’ s muligheder for at markedsføre og afsætte deres varer , er kra- vet om en sikkerhedsstillelse på DKK 15 millioner mere end rimeligt. ” Rettens begrundelse og r esultat Denne sag handler navnlig om, hvorvidt Sports Group har sandsynliggjort at have en varemærkeret til ordmærket ”ENDURANCE” for sportstøj og -udstyr , og i så fald, om WATERNLIFEs anvendelse af varemærkerne ”ENDURANCE” samt ”DANISH ENDURANCE” for sportstøj krænker denne varemærkeret. Retten finder , at det ikke er sandsynliggjort, at ordmærket ”ENDURANCE” for sportstøj har oprindeligt særpræg. Retten har i denne forbindelse lagt vægt på, at ordet endurance er beskrivende for en egenskab ved sportstøj, ligesom ordet er beskrivende for de udholdenhedssportsgrene som f.eks. maraton, triatlon, cykling og langrend, som sportstøjet kan anvendes til. I det hele taget er ordet udholdenhed så tæt knyttet til sport, at det savner oprindeligt særpræg i for -hold til sportstøj og -udstyr , og retten har ved denne bedømmelse lagt til grund, at der for den relevante forbruger ikke vil være nogen forskel på det danske ord udholdenhed og det engelske ord endurance. Retten finder heller ikke, at det, på det foreliggende grundlag, er sandsynlig-gjort, at Sports Group har opnået varemærkeret til ”ENDURANCE” ved indar -bejdelse. Retten har i denne forbindelse bl.a. lagt vægt på, at den fremlagte for - brugerundersøgelse fra 2019 ikke dokumenterer en relevant kendskabsgrad til ENDURANCE-mærket samt, at kendskabsgraden ikke kan antages at have væ-ret højere i 2015, hvor WATERNLIFE påbegyndte markedsføringen af sine pro- dukter under mærket DANISH ENDURANCE. På denne baggrund finder retten, at Sports Group ikke har sandsynliggjort en beskyttet varemærkeret til ordet ENDURANCE for sportstøj og -udstyr . Af de samme grunde finder retten, at der heller ikke er sandsynliggjort en varemær -keret til Sports Groups meget enkle, uregistrerede figurmærke alene bestående af ordet endurance skrevet med en særlig type bogstaver . Endelig finder retten, 46 at der ikke ved WATERNLIFEs anvendelse af ”ENDURANCE” og ”DANISH ENDURANCE” er sandsynliggjort nogen krænkelse af Sports Groups registre- rede figurmærke, som indeholder ordet ”ENDURANCE” , men hvor det er den grafiske gengivelse af en særlig, abstrakt figur , ordet ”Athlecia” og de anvendte farver , der giver figurmærket særpræg, og ikke det i denne sammenhæng be- skrivende ord ”ENDURANCE” . Endelig finder retten på ovenstående baggrund og sagens omstændigheder i øvrigt ikke grundlag for at anse det for sandsynliggjort, at WATERNLIFE skulle have krænket markedsføringsloven som anført af Sports Group . Sagens resultat bliver herefter , at Sport Groups påstand 1-3 nægtes fremme. Sports Group skal efter sagens resultat betale sagsomkostninger til WATERN- LIFE . Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi, forløb og udfald til 30.000 kr ., som angår udgifter til advokat ekskl. moms. T H I K E N D E S F O R R E T : SPOR TS GROUP DENMARK A/S’ påstand 1-3 nægtes fremme. SPOR TS GROUP DENMARK A/S skal inden 14 dage betale 30.000 kr . i sagsom-kostninger til WATERNLIFE . Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SØ- OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 21. januar 2020 Sag BS-38462/2019-SHR SPOR TS GROUP DENMARK A/S (advokat Nick Lissner Johansen ) mod WATERNLIFE ApS (advokat Martin Hof fgaard Rasmussen ) Denne afgørelse er truf fet af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen sammen med de sagkyndige medlemmer Annette Juhl og Kai Wöldike Bested . Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag om midlertidigt forbud og påbud, der er anlagt den 23. august 2019, handler navnlig om, hvorvidt der , på baggrund af Sports Group Denmark A/S’ (herefter ” Sports Group ”) ibrugtagning af det påberåbte varemærke ”ENDU- RANCE” (ord) for sportstøj og sportsudstyr , er grundlag for at nedlægge for -bud mod WATERNLIFE ApS’ (herefter ” WATERNLIFE ”) anvendelse af vare- mærkerne ”ENDURANCE” samt ”DANISH ENDURANCE” for sportstøj og udstyr . Der er i denne forbindelse tvist om, hvorvidt Sports Groups kendetegn ”ENDURANCE” nyder varemærkeretlig beskyttelse. Sagsøgeren, Sports Group , har nedlagt følgende endelige påstande: 2 1.WATERNLIFE forbydes i Danmark at anvende ordet ENDURANCE, ordkombinationen DANISH ENDURANCE og figurmærkerne DANISH ENDURANCE som vist i bilag 1-3 i forbindelse med salg og markedsfø- ring af følgende varer eksemplificeret i bilag 4: Beklædningsgenstande til sportsbrug, sportsartikler , sportsudstyr , gym- nastikartikler , microfiber -håndklæder til rejse- og sportsbrug, lægbind til sportsbrug, knæbind til sportsbrug, og træningselastikker . Subsidiært til påstand 1: WATERNLIFE forbydes i Danmark at anvende ordet ENDURANCE, ordkombinationen DANISH ENDURANCE og figurmærkerne DANISH ENDURANCE som vist i bilag 1-3, på varerne omfattet af påstand 1. 2.WATERNLIFE forbydes i Danmark at anvende ordet ENDURANCE, ordkombinationen DANISH ENDURANCE og figurmærkerne DANISH ENDURANCE som vist i bilag 1-3 som forretningskendetegn for følgen- de tjenesteydelser: Detail- og engroshandel, herunder via internettet, med beklædningsgen- stande til sportsbrug, sportsartikler , sportsudstyr , gymnastikartikler , mi- crofiber -håndklæder til rejse- og sportsbrug, lægbind til sportsbrug, knæ- bind til sportsbrug og træningselastikker . 3.WATERNLIFE påbydes at tilbagekalde og fjerne alt og alle beklædnings- genstande til sportsbrug, sportsartikler , sportsudstyr , gymnastikartikler microfiber -håndklæder til rejse- og sportsbrug, lægbind til sportsbrug, knæbind til sportsbrug, og træningselastikker , samt labels og emballage hertil hvorpå ordet ENDURANCE, ordkombinationen DANISH ENDU- RANCE og figurmærkerne DANISH ENDURANCE som vist i bilag 1-3 er anvendt, fra sine forhandlere i Danmark. Overfor WATERNLIFEs subsidiære påstande om sikkerhedsstillelse nedlægges følgende påstande: 4.De begærede midlertidige forbud og påbud meddeles uden sikkerheds- stillelse. Subsidiært til påstand 4: De begærede midlertidige forbud og påbud meddeles mod en mindre sikkerhedsstillelse fastsat af Sø- og Handelsretten. 3 Sagsøgte_WATERNLIEE, har nedlagt følgende endelige påstande: Principalt: Sports Groups påstand 1-3 nægtes fremme. Subsidiært: De begærede midlertidige forbud ogleller det begærede midlertidige påbud fremmes mod sikkerhedsstillelse på ikke under DKK 15 millioner; Mere subsidiært: De begærede midlertidige forbud ogleller det begærede midlertidige påbud fremmes mod sikkerhedsstillelse fastsat af retten. Oplysningerne i sagen Sagens_parter og parternes rettigheder Sports Group er en dansk tøjvirksomhed stiftet i september 2012, der beskæftiger sig med salg af sportstøj og øvrige produkter under 15 forskellige mærker, her - under mærket "ENDURANCE? Sports Group sælger navnlig deres varer til sportskæder med Skandinavien som det primære marked. Sports Group har under sagen gjort gældende; at Sports Group har en brugsba - seret varemærkerettighed til ordmærket "ENDURANCE?' for sportstøj og -ud-styr samt et figurmærke alene med dette ord som vist umiddelbart nedenfor. Der er i sagen fremlagt dokumentation fra januar 2013 for den designmæssige udvikling 0g erhvervelse af Sports Groups ENDURANCE-figurmærke: Sport Groups første fakturerede salg af ENDURANCE-produkter fandt ifølge faktura udstedt til Sport 24 A/S (herefter "Sport 24") sted den 1. august 2013_ Retten er under hovedforhandlingen blevet forevist eksemplarer af ENDU - RANCE-sportsstrømper. Den 30. oktober 2017 fik Sports Group desuden registreret følgende figurmær-ke der består af ENDURANCE-mærket med tilføjelse af et pink ikon samt ordet 99 ATHLECIA ? ENzURANCE A T H L E € | A WATERNLIFE blev stiftet i marts 2013 og ejes af brødrene Person 1 og Person 2 WATERNLIFE har siden 2015 på Amazon og siden gen-nem deres webshop; WWW danishendurance com; solgt bl.a. kompressions-strømper til udholdenhedssport under mærket DANISH ENDURANCE. Der er i sagen fremlagt korrespondance fra marts til juni 2015 mellem WA- TERNLIFE og en dansk producent af strømper, Comfysocks A/S (herefter "Comfysocks"), der omhandler en ordre på kompressionsstrømer under mær-ket DANISH ENDURANCE. Den 8. august 2015 blev WATERNLIFEs kompressionsstrømper udbudt til salg på først den tyske Amazon-side; og herefter blev kompressionsstrømperne også udbudt på de britiske; franske; italienske og spanske Amazon-sider: WATERNLIFEs første salg af DANISH ENDURANCE-produkter fandt sted den 16. august 2015 ifølge en salgsoversigt fremlagt i sagen. Ifølge en revisorer - klæring, der er fremlagt i sagen; udgjorde omsætningen fra DANISH ENDU - RANCE-produkter 40 % af WATERNLIFES totale omsætning i 2016, 69 % i 2017 og 81 % i 2018. Derudover fremgår, at WATERNLIFE oplevede en stigning i omsætning fra 30. juni 2018 til 30. juni 2019 på 73 % Den 30.januar 2017 fik WATERNLIFE registreret følgende EU-figurmærke: DANISH ENDURANCE Den 22. februar 2019 ansøgte WATERNLIFE om registrering af følgende EU-va- remærke; hvilket er blevet mødt med indsigelse fra Sports Group: DANISH ENDURANCE De påståede_krænkende_handlinger Sports Group har i sagen gjort gældende; at bl.a. WATERNLIFEs markedsfø-ring af 'produkter på www danishendurance com samt Instagram (herunder via kendte atleter som ambassadører for produkterne) ved anvendelse af betegnel - 5 serne "DANISH ENDURANCE"' samt "ENDURANCE?' krænker Sport Groups rettigheder Der er i sagen bl.a. fremlagt følgende eksempler på WATERNLIFEs angiveligt krænkende handlinger: Danish endurANCE ENDURANCE DANISH EnDURANCE Shop A Caresories Al Producrs { F` Daan 9 6. [Fotos udeladt] Korrespondance mellem parterne På baggrund af bl.a. WATERNLIFEs varemærkeansøgning samt ovenstående markedsføring sendte Sports Group den 5. juli 2019 en påkravsskrivelse til WA- TERNLIFE med krav om, at WATERNLIFE skulle ophøre med brug af vare- mærkerne ENDURANCE og DANISH ENDURANCE. WATERNLIFE afviste kravet den 1 1. juli 2019. Der pågik siden drøftelser mellem parterne, der dog ik-ke førte til enighed mellem parterne, hvorfor nærværende forbudssag blev an-lagt af Sports Group den 23. august 2019. Varemærkeretlig beskyttelse af ENDURANCE - Særpræg Det er under sagen bestridt, hvorvidt ordmærket ”ENDURANCE” for sportstøj har særpræg og dermed nyder varemærkeretlig beskyttelse, eller om ”ENDU- RANCE” som varemærke for sportstøj er beskrivende. Patent- og var emærkestyr elsens vur dering Efter sagens anlæg, den 16. august 2019, ansøgte WATERNLIFEs advokat på vegne af WATERNLIFE om varemærkeregistrering af ordmærket ”ENDURAN- CE” hos Patent- og V aremærkestyrelsen i klasse 25 for ”sportstøj” og ”sportstøj til udholdenhedssport” . I brev af 21. august 2019 bad styrelsen WATERNLIFE præcisere varefortegnel- sen ”sportstøj til udholdenhedssport” . Styrelsen bemærkede, at såfremt WA- TERNLIFE ikke præciserede den angivne varefortegnelse, ville ansøgningen om ordmærket ”ENDURANCE” blive afvist for så vidt angik denne varefortegnel- se. Afslaget ville dog ikke omfatte ansøgningen om ordmærket "ENDURAN-CE for sportstøj. Herefter kontaktede WATERNLIFEs advokat Martin Hoffgaard Rasmussen sty - relsen den 23. august 2019 med et ønske om en ny vurdering af ordmærkets særpræg ifølge et telefonnotat fremlagt i sagen. Den 5. september 2019 afviste Patent- og Varemærkestyrelsen endeligt at regi- strere ordmærket "ENDURANCE? idet styrelsen fandt ordet deskriptivt for sportstøj . Øvrig praksis Der er i sagen i øvrigt fremlagt afgørelser fra både Patent- og Varemærkestyrel - sen samt den europæiske varemærkemyndighed, EUIPO, der viser; at ordet "ENDURANCE?' alene samt i kombination med andre ord, for forskellige vare- klasser (dog ikke sportstøj) i visse tilfælde er blevet godkendt som varemærker 0g iandre tilfælde er blevet afvist som beskrivende for det pågældende pro-dukt. Varemærkeretlig beskyttelse af ENDURANCE Indarbejdelse Sports Group har under sagen subsidiært gjort gældende; at Sports Group un-der alle omstændigheder har opnået varemærkeret til ordet "ENDURANCE? som følge af indarbejdelse. Revisorerklæring Der er i sagen fremlagt en revisorerklæring, der på baggrund af stikprøver samt en afstemning med Sports Groups ERP-system; bekræfter Sports Groups oplys - ninger om, at Sports Group i perioden fra selskabets opstart til 0g med 31.juli 2019 har solgt varer af mærket ENDURANCE for 336.707.522 kr. Endvidere op- lyser Sports Group i revisorerklæringen; at det totale salg af ENDURANCE - produkter i Danmark frem til 1. august 2015 udgjorde 33.348.043 kr. Sports Groups eget katalog Der er i sagen bla. fremlagt følgende eksempler på Sports Groups markedsfø-ring af ENDURANCE-mærket i et af Sports Groups kataloger til deres retail-kunder; der efter det oplyste er fra august 2013: 8 EnjouanCO Sa HOofICReWSoCX )PCK ENOUPANCE CNoULANCe ENONLANE CNOUAnCf NOUAANCE Sport 24's kataloger til forbrugere Der er i sagen også fremlagt tilbudsaviser for perioden oktober 2013 til august 2019 produceret af Sports Groups største kunde, Sport 24, hvori ENDURANCE - kollektioner markedsføres over for forbrugerne. Af katalogerne fremgår bl.a. følgende markedsføring: TRSIL Nuele NODEI Fu IILHERRER OBETRIJE RIL MoDele @BEHAMOSKEN VULKINCE MODEL TFLNGIOL TR IS-Il #7lG# MEIR Node <anonym>icorile mIs Ir ^ nt</anonym> <anonym>Con</anonym> GuujldnS UeYEU; Modnndhzulna 10 Hik [LT Ri5 Flu Mnter Hlods Sh ge VelpM] <anonym>57</anonym> 1 Messedeltagelse Der er derudover fremlagt fire fakturaer dateret fra januar 2014 til januar 2016 angående betaling for deltagelse på sportstøjmesser; ligesom der er fremlagt bil- leder af en stand på en messe med varer af mærket ENDURANCE, der efter det oplyste skulle stamme fra en af disse messer i august 2014. 11 Udtalelse fra brancheorganisationen Sportsbranchen .dk Der er i sagen fremlagt en udtalelse af 8. oktober 2019 fra Vidne 1, direk-tør i brancheforeningen Sportsbranchen dk, som svar på spørgsmål stillet af Sports Group. Det er ubestridt, at Sports Group er guldmedlem i Sportsbran-chen.dk, ligesom det er ubestridt; at WATERNLIFE ikke er. Af erklæringen fremgår følgende spørgsmål og svar: 1 Hvad forbinder I med ENDURANCE? - " Vidne 1 Teknisk & Fashion LøbelFit- ness og Yoga mærke fra Sports Group Denmark, gældende på beklædning, sko og associeres 2. Har I set følgende logo før? N L ANCE 3 Hvad forbinder I med ovenstående logo? _ Vidne 1 : Ja dels på produkterne, indsalgs kataloger; indsalgs materiale; hjemmesiden 0g diverse husomdelte kataloger: Siden Sports Group Denmark lancerede varemærket ENDURANCE i 2012 for sportstøj, har mærket omsat for cirka 380.000.000 kr: på engrosniveau. Fra sin op-start i 2012 til og med 2015 omsatte mærket for cirka 72.000.000 kr. på engrosni-veau i det Danske Kongerige alene. 4 Med jeres kendskab til sportsbranchen og branchens overordnede volumen; er ovenstående engros-salgstal hidrørende fra ét mærke udtryk for en høj omsætning? Vidne 1 Ja det mener jeg, helt overordnet - ~ og det bliver tydeli - gere når man kommer ned i speciel grupperne som Løbl Fitness og Yoga. Sports Group Denmark sælger på nuværende tidspunkt sine ENDURANCE-kol-lektioner til cirka 750 kunder i 10 lande, med Skandinavien som det primære mar-ked. I Danmark, fra 2012 og frem til og med 2015, var ENDURANCE-kollektionerne al-lerede solgt til omkring 350 individuelle kunder. Disse kunder inkluderede store og små kunder; herunder landsdækkende kæder som Sportigan; Intersport, Sport 24 men også lokale enkelstående butikker og feriecentre; såsom Skallerup Seaside Resort (tidligere Skallerup Klit) i Nordjylland, samt Lalandia Feriecenter i både Bil-lund og Rødby . Udover den fysiske tilstedeværelse; har Sport 24 siden 2013 månedligt husstands-omdelt tilbudsaviser, hvori også ENDURANCE-kollektionerne bliver markedsført overfor forbrugerne. 12 5. Efter jeres opfattelse, når ovenstående oplysninger om salgsvolumen, tilste-deværelse i fysiske danske sportsbutikker og feriecentre, samt husstandsom-delt markedsføring tages i betragtning, er ENDURANCE’ s tilstedeværelse på det danske marked så udtryk for en særlig tilstedeværelse i branchen? a. Er der efter jeres opfattelse belæg for at konkludere, om den gen- nemsnitlige danske professionelle engros-indkøber af sportstøj, på nuværende tidspunkt, må være bekendt med Sports Group Den- mark’ s sportstøjmærke ENDURANCE? – Vidne 1 : 100% bestemt, selv indkøbere der ikke køber mærket kender det, da de må tage Endurance med i deres overvejelser på pris, kvalitet og look, før de køber det de mener er rigtigt for deres sortiment b. Er der efter jeres opfattelse belæg for at konkludere, om den gen- nemsnitlige danske professionelle engros-indkøber af sportstøj, al-lerede i 2015, måtte have været bekendt med Sports Group Den- mark’ s sportstøjmærke ENDURANCE? – Vidne 1 : Bestemt, da dette segment fra starten har været vigtigt for Sports Group Denmark , så derfor er alle blevet præsenteret for det nye koncept på davæ-rende tidspunkt. c. Er der efter jeres opfattelse belæg for at konkludere, om den gen- nemsnitlige danske forbruger af sportstøj, på nuværende tids-punkt må være bekendt med Sports Group Denmark’ s sportstøj-mærke ENDURANCE? – Vidne 1 : Ja, i en stor del af detailhandlen, er dette brand det bedst sælgende – grundet ”value for money” princippet. d. Er der efter jeres opfattelse belæg for at konkludere, om den gen- nemsnitlige danske forbruger af sportstøj, allerede i 2015 måtte ha-ve været bekendt med Sports Group Denmark’ s sportstøjmærke ENDURANCE? – Vidne 1 : Ja, brandet startede med at sælge mange kampagne varer fra starten, og fik derfor hurtigt fat. I henhold til varemærkeloven kan indehaveren af en varemærkeret ikke forbyde andre virksomheder at gøre erhvervsmæssig brug af beskrivende ord, såsom ”EN-DURANCE” , når disse anvendes som et nødvendig beskrivelse af varernes egen-skab, eller varens anvendelsesområde, såsom ”These socks can be used for various endurance sports” . Andre virksomheder må dog ikke anvende denne regel til at snylte på andre virksomheders særlige markedsføringsmæssige indsats, herunder når brugen af ordet kan skabe forveksling med et kendt varemærke. T ypiske ek-sempler kunne være, at andre virksomheder stadig ikke må bruge NEUTRAL som varemærke på personlig-plejeprodukter , CARGLASS for reparation af bilruder og AALBORG for snaps og spiritus. 6. Vil det efter jeres opfattelse udgøre et problem, hvis Sports Group Denmark , på samme måde som ovenstående eksempler , får eneret til at påtrykket or -det ENDURANCE som varemærke på sportstøj? – Vidne 1 : Nej 13 7. Vil det efter jeres opfattelse i stedet være både rimeligt og nødvendigt, at an-dre virksomheder i den danske sportsbranche også måtte påtrykke ENDU-RANCE som varemærke på sportstøj? – Vidne 1 : Nej 8. Er der efter jeres opfattelse risiko for , at de danske forbrugere vil forveksle producenterne af sportstøj, hvis alle producenter i branchen måtte påtrykke ENDURANCE som var emærke på sportstøj? – Vidne 1 : Ja …” Forbrugerundersøgelse Der er i sagen fremlagt en forbrugerundersøgelse foretaget af Analyse Danmark rekvireret af Sports Group . Undersøgelsen baserer sig på svar , der er indhentet på baggrund af et spør geskema, fra 1.004 respondenter i alderen 18-60 år i peri-oden 22.-29. oktober 2019. Af undersøgelsen fremgår bl.a. følgende spør gsmål og svar: ·Adspur gt ”Hvad forbinder du med ENDURANCE?” svarer 48 % ”ved ikke/ingenting” , mens 22 % forbinder ENDURANCE med udholdenhed, og 11 % forbinder ENDURANCE med sportstøj. ·Adspur gt om respondenterne har set ENDURANCE-logoet før , svarer 77 % nej (svarende til 769 respondenter), og 23 % svarer ja (svarende til 235 respondenter). ·Adspur gt hvad de 23 % (svarende til 235 respondenter), der angav at ha-ve set ENDURANCE-logoet før , forbandt med logoet, svarede 46 % (sva- rende til 109 respondenter), at de forbandt logoet med ”Sportstøj/Be- klædning” . Forklaringer Der er afgivet forklaring af Person 3 , Person 1 , Vidne 2 og Vidne 1 . Person 3 har forklaret bl.a., at han stiftede Sports Group i 2012 og er di-rektør i virksomheden. Sports Group har 100 ansatte, og virksomheden har en omsætning på 500 mio. kr . Sports Group er en multibrand-virksomhed, der ejer 25 brands. ENDURANCE er det største af disse brands. Inden stiftelsen af Sports Group tilbragte han ti år i Kina, hvor han arbejdede med al slags sport-støj. Da han vendte tilbage til Danmark i 201 1, stiftede han kort efter Sports Group . Han har arbejdet med sportstøj hele sit liv . ENDURANCE er mærket, som dækker performance-kategorien, dvs. løbetøj, yogatøj, strømper og t-shirts. ENDURANCE er deres største mærke, hvorimod nogle af Sports Groups andre mærker kan være mere nicheprægede, f.eks. mærket Babolat inden for tennisudstyr . 14 Sports Group markedsfører primært ENDURANCE gennem deres kunder , sportsbutikkerne. Sports Group betaler kunderne for at få deres varer vist i sportsbutikkernes kataloger . Derudover markedsfører Sports Group sig også på Facebook og Instagram. Sports Group er også til stede på messer både i Danmark og i udlandet, f.eks. på ISPO-messen i München, hvor ENDURANCE-mærket har en stor stand. Sportex-messerne stoppede i 2015. I dag har Sports Group deres egne messer , og Sports Groups markedsposition i sportsbranchen er så stærk, at mærker som Hummel og Puma udstiller deres varer i Sports Groups hus. Den typiske målgruppe for ENDURANCE-produkter er en forbruger mellem 18- 30 år gammel, som er sportsudøver . Mærket har dog udvidet sig til også at omfatte en juniorkollektion til 6-16-årige, og derudover henvender ENDURAN-CE sig også til yoga/pilates-segmentet, som består af et lidt ældre kvindeligt segment. Sports Groups konkurrenter er primært Fusion, Newline, Craft, Nike og Adi-das. Han har tidligere arbejdet for New Balance i Asien, hvor han lærte om den know- how, der skulle til for at arbejde med sportstøj. På den baggrund udvikle-de han ENDURANCE-mærket i 2012. ENDURANCE betyder udholdenhed. For mennesket relaterer ENDURANCE sig til stamina. Sportstøj kan ikke være udholdende, men det kan måske være slidstærkt. ENDURANCE knytter sig til mennesker og ikke varen. Hvis man vil beskrive holdbarheden af sit tøj, benytter man andre beskrivelser end udholdende, f.eks. ”waterproof” eller ”durable” . Sport 24 er deres største og ældste kunde og er det stadig i dag. Sport 24 køber mange varer fra Sports Group på tværs af alle Sports Groups mærker . WATERNLIFE er ikke en konkurrent til Sports Group , men kan blive det. De opererer ikke i samme marked, og Sports Group er ikke før stødt på WATERN- LIFE . Det er uheldigt, at WATERNLIFE producerer strømper under mærket DANISH ENDURANCE. 15 Det vil være nærliggende at tro, at folk kan forveksle disse strømper med Sports Groups ENDURANCE-strømper . I antal er strømper den største varekategori inden for ENDURANCE-mærket. Derudover sælger Sports Group hardware, soft goods, håndvægte samt løbejak- ker og løbebukser af mærket ENDURANCE. ENDURANCE blev hurtigt Sports Groups største mærke med stor succes. Sports Group sælger altid business-to-business og er derfor ikke konkurrent med deres kunder , sportsbutikkerne. De er engrossælger . Hvis Sports Groups produkter sælges online, er det deres kunder , der sælger det. Sport 24 udsender ét katalog om måneden, og der er Sports Groups varer altid med. Sports Group er Sport 24’ s største leverandør , og Sports Group sælger for ca. 200 mio. kr . til Sport 24 . Katalogerne bliver altid husstandsomdelt, og Sports Groups varer har været vist i katalogerne siden 2013. De bruger mange penge på at være med i katalogerne. De kataloger , som Sports Group selv producerer , leveres kun til Sport 24 og Sportigan . I 2015 var Sports Groups kendskabsgrad høj. Han tror , at Sports Group var i top tre eller top fem af største brands inden for performance-kategorien. Sports Group er væsentligt større end Fusion og Newline. Sports Group blev opmærksomme på WATERNLIFEs DANISH ENDURAN-CE- produkt på et møde med deres advokater . Hvis Sports Group havde opdaget DANISH ENDURANCE-produkterne tidli- gere, havde de også anlagt sag tidligere. Han havde ikke før denne sag hørt om WATERNLIFE eller deres produkter , da de færdes ikke i samme kanaler . Han mener , at DANISH ENDURANCE og ENDURANCE er for tæt på Sports Groups mærke. Med ENDURANCE ønskede Sports Group et varemærke, der var let at udtale, og de ville også gerne signalere, at mærket relaterede sig til performance-kate-gorien. Han er bekendt med, at endurance-sport betegner visse udholdenhedssports-grene. De har overvågning på nogle af deres mærker men ikke på ENDURANCE. V is-se varemærker registrerer de ikke. Da de stiftede Sports Group , havde de ikke 16 så mange penge, men det har de nu, og da ENDURANCE-mærket voksede, pri- oriterede Sports Group at beskytte det. Sports Group og Sport 24 har hovedkvarterer ved siden af hinanden i Silkebor g. Han har et ejendomsfirma sammen med ejeren af Sport 24 , Person 4 . De har kendt hinanden længe før , han stiftede Sports Group . Sports Group har også solgt varer til andre end Sport 24 , f.eks. Intersport og Sportmaster . Han mener , at de 33 mio., der fremgår af revisorerklæringen, er højt for et nystartet firma. Han forklarer , at Sports Group har omsat for 300 mio. kr . fra august 2015 til august 2019, fordi Sports Group er vokset meget og har fået kon- torer mange flere steder . De sidste tre år er Sports Group ikke vokset i Dan-mark, men Sports Group er til gengæld vokset i Sverige, T yskland, Finland og Nor ge. Sports Group har ikke tidligere fået udarbejdet en markedsundersøgelse vedrø- rende kendskabsgraden for ENDURANCE-mærket. Sports Group har heller ik-ke tidligere fået udarbejdet andre markedsundersøgelser . Sports Group kender til deres omsætningstal i forhold til deres kunder . Kunderne of fentliggør , hvem der er deres største leverandører , og på den baggrund kan Sports Group regne ud, hvad deres markedsandel cirka er . Person 1 har forklaret bl.a., at han oprindeligt er uddannet journalist. Han arbejdede tidligere for Lifestraw i USA, der producerer vandfiltre. Hos Li-festraw var han marketings- og kommunikationsansvarlig. Da han vendte tilba-ge til Danmark, stiftede han WATERNLIFE i 2013 og fik rettighederne til at sæl-ge Lifestraws vandfiltre. V andfiltrene var oprindeligt udviklet til Afrika, men der var også stor efterspør gsel på vandfiltrene i USA fra udendørs sportsudøve-re. Da han kom hjem fra USA, havde han bemærket, hvad der var sket med online- markedet på sportsområdet, og hvad Amazon skabte af resultater i USA. Kort efter stiftelsen af WATERNLIFE blev han og hans bror overbevist om, at de sammen skulle udarbejde deres eget brand, som skulle være online tilgængeligt samt fokuseret på sport og endurance. Han har selv løbet maraton i 25 år , og han har set og fulgt med i markedet. Han ved, hvor meget fokus, der var og er på høj kvalitet. På baggrund af online undersøgelser endte de med mærket DANISH ENDU- RANCE. Når de blot søgte på ”ENDURANCE” , kom der mange resultater frem, men når de kombinerede ordet med ”DANISH” , var der ikke andre, der brugte det mærke. 17 I starten af 2015 mødte de en dansk producent af strømper , Comfysocks , som de havde en god dialog med. Comfysocks havde en produktion af strømper i Litauen. I begyndelsen af 2015 gik WATERNLIFEs strømper i produktion, og de modtog deres produkter i maj/juni 2015, hvorefter varerne blev tilgængelige på Amazon den 5. august 2015. Den 16. august 2015 kunne de konstatere det første of ficielle salg. Markedet for sportstøj er et utroligt konkurrencepræget marked. Der er mange detailbutikker , så WATERNLIFE valgte at sælge online. Det er fremtiden, og hvis man som virksomhed skal klare sig, skal man have en klar strategi. Derfor valgte de at fokusere på onlinesalg. Der findes ikke en dansk Amazon-side, men man kan tilgå og handle på andre landes Amazon-sider . Amazon er nævnt blandt de største fem online-sælgere på det danske marked. De er overalt. Deres egen hjemmeside, www .danishendurance.com , blev udarbejdet i 2016. Salget har udviklet sig rigtig godt, og WATERNLIFE er vokset meget siden virksomhedens start. Deres gennemsnitlige årlige vækst ligger på 100 %, og de har en mio. unikke kunder . Kunderne er ikke kun danske. Forklaringen på deres succes er en kombination af godt design og god kvalitet. Derudover arbejder de tæt sammen med deres danske ambassadører , der tester og bruger deres produkter . De har også indgående kendskab til, hvordan onli- nemarkedet fungerer . DANISH ENDURANCE-produkterne udgør ca. 90 % af WATERNLIFEs samle- de omsætning. Danmark er ikke deres største marked. Når man er en online- virksomhed, kigger man ikke så meget på det geografiske salg, men han vil esti- mere, at strømperne har omsat for ca. to mio. kr . på det danske marked. Der er ikke noget, der tyder på, at WATERNLIFEs vækstprognose ikke skulle holde. De har en vigtig julesæson foran sig. Deres forventede nettoresultat før skat i 2019 er 20 mio. kr . De håber , at det også er tilfældet i 2020. Nedlæggelse af et forbud i Danmark ville være meget negativt. WATERNLIFE er danske i hele deres DNA, og hele deres udvikling, deres medarbejdere og ambassadører er i Danmark. Når de bruger mærket DANISH ENDURANCE, handler ENDURANCE-delen om begrebet endurance, som fylder meget i sportsudøveres bevidsthed i for -hold til løb, cykling, bjer gbestigning, triatlon mv . WATERNLIFE ville gerne 18 markedsføre sig inden for disse områder , og endurance kunne også forstås så-dan, at udholdenheden og styrken i produktet kunne hjælpe sportsudøverne med at udholde og flytte deres egen grænse. DANISH-delen af Danish Endu-rance valgte de for at signalere kvalitet, som Danmark er kendt for . De ville ger -ne koble dansk kvalitet til deres produkter , idet de er stolte af at komme fra Danmark. Endurance-begrebet har udviklet sig meget. Som journalist skrev han i 1999 om maratonløb. Dengang var der ikke meget, der handlede om endurance-sport, men i dag fylder det utroligt meget. Det er næsten usædvanligt, hvis man ikke har en ironman på CV’et. Endurance-sport har udviklet sig ekstremt meget. Endurance-begrebet bliver brugt meget. Alene på Bornholm er der fem ”endu- rance-løb” om året. WATERNLIFE markedsfører sig primært online, og de bruger alle kanaler; Ins- tagram, Facebook, Google samt diverse bloggere og ambassadører , som er en- durance-atleter og olympiske atleter . Han blev første gang opmærksom på Sports Group i 2016, da han læste om dem i en avisartikel i Børsen. Han læste, at de var blevet opkøbt af en kapitalfond. I artiklen stod der ikke noget om ENDURANCE, men i en senere avisartikel fra april 2017 var der endnu en artikel, hvor Sports Group og ENDURANCE-mær - ket var nævnt som et af de 12-14 mærker , som selskabet arbejdede med. Deref-ter lavede han en kort søgning på nettet for at se, hvor aktive Sports Group var på de sociale medier , og om de havde en webshop. Det havde de ikke. Han var ikke nervøs for en mulig konflikt. Selvfølgelig vil man gerne have, at der ikke er nogen, der er i nærheden af ens eget mærke, men Sports Group ar-bejdede med meget få kunder i retailsegmentet, så han var ikke bekymret. Comfysocks er stadig deres leverandør . Han har aldrig drøftet Sports Groups ENDURANCE-mærke med Comfysocks . Han er ikke bekendt med, at Com- fysocks har været leverandør til Sports Group . De bad deres revisor udarbejde en revisorerklæring, og han stoler på den erklæ- ring, som de har fået udarbejdet. Endurance betyder udholdenhed i forbindelse med sport. WATERNLIFE har valgt at sige, at endurance kan betegne varen. V aren kan hjælpe deres kunder med at levere bedre resultater . Deres strømper kan ”endure” . WATERNLIFE vil gerne associere sig med endurance-sport. 19 Han kan ikke svare på forbrugernes vegne, om der er forvekslingsrisiko. Ordet endurance går selvfølgelig igen i begge mærker , men det er to forskellige pro- dukter . Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er indkøbsdirektør hos Sport 24 . Han har været beskæftiget i sportstøjsbranchen siden 1987, og han har haft med ind-køb at gøre i alle årene. Han beskæftiger sig bl.a. med alle leverandøraftalerne, og han har indgående kendskab til den danske sportstøjsbranche. Sport 24 er en kæde, som har 90 egne butikker . Derudover har Sport 24 franchi- sebutikker under Sport 24 -brandet og Sportigan -brandet, som Sport 24 ejer. Sport 24’ s målgruppe er Familien Danmark, herunder særligt kvinder mellem 28- 45 år , som har stiftet familie og derfor har brug for et bredt sortiment til alle aldre. De sælger varer inden for fodbold, badminton, løb og fitness. Deres konkurrenter er andre kæder som Sportmaster og Intersport og derud-over onlinesalg i det hele taget. Sport 24 sælger ENDURANCE-produkter , og det har de gjort siden efteråret 2013. Sport 24 og Sports Group har arbejdet sammen i al den tid, firmaerne har eksisteret, og de har arbejdet sammen på tværs af alle varegrupperne. Sport 24 bruger Sports Group til at levere varer til det billigste prisniveau, ”price entry niveau” , hvor de har mange kunder . Sport 24 har 150 leverandører i sin porte- følje, hvoraf Sports Group er den største. ENDURANCE er det brand, der omsætter bedst hos Sport 24 . Det omsætter bedre end Nike og Adidas. Person 3 lancerede brandet, og Sport 24 kom i den forbindelse med in-put til, hvad Sport 24 mente, at de kunne sælge, f.eks. løbeshorts, tights, jakker mv . Ordet endurance betyder fysisk udholdenhed. Det er en fysisk aktivitet, hvor man belaster kroppen. Tøj kan ikke være udholdende, men det kan være hold-bart. Andre mærker end Sports Groups ENDURANCE-mærke burde ikke have no-get behov for at beskrive deres varer med betegnelsen ”endurance” . Sport 24’ s markedsandel er svær at definere, men i Danmark har de omkring 30 % af det totale marked. 20 Sport 24’ s markedsføring har været landsdækkende siden 2013, så han tror , at de fleste forbrugere har haft mulighed for at stifte bekendtskab med ENDU-RANCE- mærket. Man kan ikke handle i Sport 24’ s butikker uden at se ENDURANCE. Mærket har ofte vægplaceringer i afdelingerne for fitness og løb. Sport 24 distribuerer deres kataloger via Post Nord. De har udarbejdet ca. ti ka- taloger om året siden 2013 og gør det stadig, men efter 2016 er det hele også gå-et online. Katalogerne bliver dog stadig omdelt. Der er mange mærker i katalo- gerne, men markedsføringen af ENDURANCE er det, der fylder mest. I 2013 omdelte Sport 24 også nyhedsbreve, men de er ikke blevet gemt. ENDU- RANCE har dog helt sikkert været nævnt. I dag er der 700.000 medlemmer i Sport 24’ s kundeklub, der modtager nyhedsbreve. Han har aldrig hørt om endurance-sport. Vidne 1 har forklaret bl.a., at han er direktør for brancheforeningen, Sportsbranchen.dk. Han er butiksuddannet og har arbejdet i 40 år i sportsbran- chen med produktion og detail. Sportsbrancen.dk varetager leverandørernes interesser . Brancheforeningen la-ver aftaler om pension og forsikringer , så leverandørerne kan få det billigere, og derudover producerer Sportsbranchen.dk et brancheblad. Sportsbranchen.dk har også en juridisk afdeling, hvis deres medlemmer har problemer . Deres medlemmer er butikker og leverandører , der arbejder med sport. Han var tidligere indkøbschef for Sportigan , som er ejet af Sport 24 . Sports Group er guldmedlem hos Sportsbranchen.dk. WATERNLIFE er ikke medlem. Han foretog ingen undersøgelser , da Sports Group kontaktede ham med spørgsmålene til brug for retssagen. Han står inde for de svar , som han har gi-vet i mailen. Hans forudsætning for at svare på spør gsmålene fra Sports Group var hans viden omkring branchen, som han har været en del af i 40 år . Derud-over har han i sin tidligere ansættelse hos Sportigan været kunde hos Sports Group , og hans opgave er nu hos Sportsbranchen.dk at sætte sig ind i, hvad der foregår i markedet. Han kender ikke til begrebet endurance-sport, og han mener ikke, at det vil væ-re et problem, hvis Sports Group får eneret til ordet endurance. Han mener ik-ke, at andre bør kunne gøre brug af endurance. Så bliver forbrugerne forvirre-de, og kunderne kan komme til at forveksle produkterne. 21 Sportsbranchen har 300 medlemmer og kunne potentielt få 500 i alt. Så de re- præsenterer ca. 3/5 dele af branchen. Parternes synspunkter For SPOR TS GROUP DENMARK A/S , er der i det væsentlige procederet i over - ensstemmelse med påstandsdokumentet af 15. oktober 2019, hvoraf fremgår: ” 2. Anbringender 2.1. Processuelt WATERNLIFE gjorde i sit svarskrift gældende, at Sports Group Denmarks oprin-delige påstand 2 skulle afvises, da den efter WATERNLIFEs opfattelse i det hele kunne rummes i den oprindelige påstand 1. Sports Group Denmark har på denne opfordring præciseret sine påstande, således at det nu tydeligere fremgår , at den oprindelige påstand 1 reelt var subsidiær i for -hold til den oprindelige påstand 2. Til dette gøres det fortsat gældende, at der er en indholdsmæssig forskel på de to påstande, der berettiger , at begge fremmes. Den principale påstand 1 (daværende påstand 2 fra stævningen) vedrører nemlig al brug af betegnelserne i forbindelse med al salg og markedsføring af varerne om-fattet af påstanden. Den subsidiære påstand dertil (daværende påstand 1 fra stævningen), vedrører derimod udelukkende den fysiske påtrykning af betegnelserne på de pågældende varer . 2.2. Forbudsbetingelserne Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at forbudsbetin-gelserne i retsplejelovens kapitel 40 er opfyldte. 2.3. Vedrørende retsplejelovens § 413, nr . 1 - Sports Group Denmarks ret Med henvisning til retsplejelovens § 413, nr . 1, har Sports Group Denmark godt-gjort eller sandsynliggjort at have en ret til det påberåbte ENDURANCE-varemær -ke, samt at Sports Group Denmark har en interesse i at søge denne ret beskyttet gennem nedlæggelse af forbuds- og påbudspåstandene. 2.3.1. Sports Group Denmarks rettigheder til ENDURANCE Udover den påberåbte danske varemærkeregistrering, fastholder Sports Group Denmark , at det figurlige varemærke til ENDURANCE var stærkt indarbejdet og velkendt for sportstøj og sportsudstyr i omsætningskredsene i Danmark på tids- 22 punktet for påbegyndelsen af WATERNLIFEs erhvervsmæssige brug af DANISH ENDURANCE, som efter WATERNLIFEs udsagn skulle have været i brug siden ”medio 2015” , og at denne velkendthed fortsat bestod på tidspunktet for WA-TERNLIFEs indlevering af varemærkeansøgningen i 2019 og op til denne sags an-læg. Sports Group Denmark fastholder derfor , at man har godtgjort, eller som det mindste sandsynliggjort, at Sports Group Denmark har den ret der søges beskyttet ved forbuddene og påbuddet. Det er dokumenteret, at Sports Group Denmark skabte mærket i efteråret 2012, og at mærket blev taget i brug overfor eksterne kundeemner den 2. januar 2013. Sports Group Denmark tog således mærket i brug godt og vel 2,5 år før WATERN-LIFE angiveligt skulle have haft sit første enkeltstående salg til en dansk kunde, via Amazon.de. Dertil fastholder Sports Group Denmark , at ikke blot figurmærket men også ord-elementet ENDURANCE har oprindeligt særpræg – også for sportstøj – og at Sports Group Denmarks brugsbaserede rettigheder derfor blev stiftet allerede den 2. januar 2013. Ud fra korrespondancen med Patent- og V aremærkestyrelsen ved bilag 13, ved WATERNLIFEs fuldmægtiges ansøgning af ENDURANCE som dansk ordmærke for sportstøj, er det da også tydeligt, at Patent- og V aremærkestyrelsen opfatter or -det ENDURANCE som tilstrækkeligt særpræget til at opnå varemærkeretlig be-skyttelse for netop sportstøj. Først da ansøger selv protesterer , ændrer Styrelsen sin opfattelse til at ENDURAN-CE skulle være beskrivende. Af åbenlyse grunde modsætter ansøger sig ikke den-ne nye vurdering. Havde der i stedet været tale om en reel ansøgning, med reel in-teresse for ansøger , kunne ansøger have gjort flere væsentlige modsynspunkter gældende; Først og fremmest, må det erindres, at reglen om afvisning af varemærkeregistre-ring af et beskrivende ord skal fortolkes snævert, således at reglen ef fektivt adskil-ler sig fra kravet om særpræg. Således følger det af fast retspraksis, at formålet med denne konkrete absolutte hin-dring forfølger et mål om at friholde betegnelser , som branchen, enten nu eller i fremtiden, må forventes at anvende i almindelig daglig tale, når de skal beskrive og sælge de pågældende produkter . 23 Til dette må det understreges, at spør gsmålet om hvorvidt ordet ENDURANCE skulle være beskrivende i Danmark, ikke må afgøres på baggrund af abstrakte overvejelser . Vurderingen skal i stedet foretages meget konkret, og vedrøre de konkrete ansøgte varer . De ovenstående principper følger blandt andet af praksis fra EU-domstolen, nær -mere bestemt Koninklijke KPN Nederland, C 363/99, EU:C:2004:86, præmis 54 og 55 og C-363/99, ‘Postkantoor ’, EU:C:2004:86, præmis 74 og 77. Det er ikke overraskende, at Styrelsen i stedet afslog varemærkeansøgningen, når ansøger selv bad om det. Styrelsen følger trods alt også forhandlingsmaksimens principper , på samme måde som domstolene – Hvis ansøger ønsker en varemær -keansøgning tilbagetaget, skal Styrelsen jo netop imødekomme dette ønske. Havde Styrelsen i stedet fastholdt sin oprindelige vurdering, kunne de have gjort dette med stærke holdepunkter i ovenstående praksis, ud fra den betragtning at ENDURANCE blot er et suggestivt mærke, som efter fast retspraksis er registrerba-re. Konkret i forhold til ordmærket ENDURANCE må det fortsat holdes for øje, at or - det ENDURANCE jo slet ikke giver en meningsfuld beskrivelse af varernes egen- skaber . Det er i stedet netop en suggestiv henvisning til en egenskab som målgrup- pen - via noget andet end varerne selv - ønsker at besidde. Dertil må det erindres, at varemærker jo tit og ofte netop får tilført deres kom-mercielle værdi af deres evne til at skabe meningsfulde associationer mellem varer og kendte koncepter , som netop i relation til de konkrete varer opfattes som attrak-tive - Herunder også konceptet om ”udholdenhed” for sportstøj. Når suggestive ord anvendes som varemærker for de pågældende varer kræves der stadig fantasi, tankevirksomhed eller tolkning, før der kan drages en konklu-sion om varernes egenskaber . På dén måde er der en væsentlig sondring overfor beskrivende ord/mærker , der omgående beskriver konkr ete egenskaber ved varerne. Det ses da også tydeligt ved Styrelsens vægrende begrundelse, at end ikke Styrel-sen – presset af ansøger selv – har kunnet afslå mærket med en klar begrundelse. Styrelsens begrundelse viser en meget abstrakt og tankekrævende proces, nemlig en tredelt tankeproces, hvor forbrugeren først 1) skal oversætte ordet til ”udhol-denhed” , hvorfra 2) forbrugeren skal opfatte en besked om, at varen er produceret med henblik på at være holdbar , hvortil 3) forbrugeren skulle konkludere at materia- let er i stand til at klare modstand og noget meget anstrengende. 24 Det er Sports Group Denmarks opfattelse, at Styrelsen netop er gået for vidt, og at Styrelsen har bevæget sig ind på en abstrakt tankegang uden konkret hold i virke-ligheden, blot for at imødekomme ansøgers eget ønske om afvisning. Sports Group Denmark medgiver , at disse tankespring måske kunne have været ak- tuelle såfremt det ansøgte mærke havde bestået af en mere mundret og i daglig tale anvendt bøjning af konceptet, såsom ”ENDURING” eller ”UDHOLDENDE” – Men det er ikke disse ord som skal vurderes. Dertil må det også holdes for øje, at ord og vendinger som kan opfattes som væ- rende anprisende i bredere forstand, også er registrerbare, når de blot henviser til vage positive konnotationer til køberen eller producenten af varerne uden specifikt at henvise til selve varerne og tjenesteydelserne. Dette følger blandt andet af C-517/99, Bravo, EU:C:2001:510, hvor BRA VO var registrerbart da det netop var uklart, hvem der siger "BRA VO" til hvem, og hvad der bliver anprist. Der er således intet der tilsiger , at ENDURANCE skulle opfattes som andet end et suggestivt mærke. Det er derfor registrerbart. Dernæst må det holdes for øje, at Sports Group Denmarks kendetegn end ikke er et ordmærke, men netop er et figurmærke . Dertil er der tale om en brugsbaser et rettighed, hvor dén brug der gøres, netop er udtryk for en virkelig anvendelse af ordelementet i en figurlig udformning. Mærket bruges således på fysiske placeringer , hvor forbrugerne netop er vant til at se og be-arbejde forretningskendetegn. Det er derfor også væsentligt for særprægsvurderingen, at Sø- og Handelsretten ta- ger i betragtning, hvordan de relevante forbrugere konkr et mødes af Sports Group Denmarks kendetegn. Dernæst må Sø- og Handelsretten vurdere, om forbrugerne i disse konkrete tilfælde måtte opfatte betegnelsen ENDURANCE og det dertilhø-rende logo som et forretningskendetegn eller som en beskrivende betegnelse. I blandt andet kataloget ved bilag 18, er der vist en række konkrete eksempler på hvordan ENDURANCE står påtrykt på ”typiske” varemærkeplaceringer på Sports Group Denmarks sportstøj. Det er Sports Group Denmarks opfattelse, at forbruger -ne helt åbenbart vil opfatte det påtrykte logo og teksten ENDURANCE som et for -retningskendetegn. Opsummerende er det således Sports Group Denmarks klare opfattelse, at både fi-gurmærket og ordelementet ENDURANCE har oprindeligt særpræg, da både or -det og logoet lykkes med at kommunikere kommerciel oprindelse. 25 Såfremt Sø- og Handelsretten måtte være uenig heri, fastholdes det fortsat, at Sports Group Denmarks ENDURANCE-varemærke er stærkt indarbejdet og vel-kendt i den danske omsætningskreds. WATERNLIFE har gjort gældende, at den indbyrdes prioritetsstilling mellem par -ternes anvendelse af henholdsvis ENDURANCE og DANISH ENDURANCE, her -under skæringsdatoen for opnåelsen af indarbejdet særpræg, skulle være den 9. marts 2015. WATERNLIFE har begrundet dette med, at WATERNLIFE dén dag nævnte varemærket DANISH ENDURANCE for første gang - konkret til sin egen producent, i en e-mail. Dertil må det holdes for øje, at det følger af V aremærkelovens § 3, stk. 1, nr . 3) at brugsbaserede rettigheder først stiftes, når brugen har et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter . Bestemmelsen er for nyligt blevet ændret, hvorved det er præciseret, at den blotte ibrugtagning af et varemærke er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at stifte en varemærkeret. Den skete brug skal derimod have et vist omfang, herunder i dens geografiske udstrækning, således at varemærket kan anses for at være taget i brug i relation til den relevante omsætningskreds på en tilstrækkelig ef fektiv måde. I lovbemærkningerne er det som eksempel anført, at brug af kendetegnet på inter -nettet ikke i sig selv udgør en brug, der er af mere end lokalt afgrænset karakter , uanset om en sådan brug medfører , at enhver i princippet har mulighed for at tilgå den eller de hjemmesider , hvor kendetegnet anvendes, idet den blotte tilstedevæ-relse på internettet ikke i sig selv medfører , at en tilstrækkelig del af den relevante omsætningskreds faktisk har været eksponeret for kendetegnet. Fra retspraksis kan blandt andet nævnes U 2019 265 V , hvor Restaurant Malt i Kø-ge ikke havde stiftet varemærkeret til kendetegnet og kunne derfor ikke forbyde brugen af Malt for en restaurant i Aarhus, hverken efter VML § 3, eller MFL § 22. Markedsføringen havde hovedsageligt bestået af anbefalinger fra kunder herunder på T ripAdvisor , samt af opslag på Facebook og Instagram. WATERNLIFE har dermed heller ikke eksponeret den relevante danske omsæt-ningskreds for sit varemærke før allertidligst den 8. juni 2016, hvor man indrykker en annonce – ikke artikel – på bloggen bedrehusoghave.dk. Faktum er , at WATERNLIFE ikke har vist, at DANISH ENDURANCE overhovedet markedsføres i Danmark, andet end ved sporadiske og mindre delte opslag på de sociale medier (som ganske vist også kan tilgås i Danmark). I henhold til principperne fra retspraksis ovenfor , er denne aktivitet ikke tilstræk-keligt til at dokumentere en dansk brugsbaseret rettighed. Dertil må det også hol- 26 des for øje, at eksport ej heller gør , at den relevante danske omsætningskreds bliver eksponeret for mærket, hvorfor WATERNLIFE ej heller ved sin eksport til udlan-det kan siges at have stiftet en brugsbaseret rettighed. Som følge af dette, og det foreliggende grundlag hvor den fremlagte markedsfø-ring enten foregår i udlandet på engelsk, på sociale medier med meget lille række-vidde, eller ved hvad der antageligvis er nogle meget små danske blogs, er det Sports Group Denmarks opfattelse, at WATERNLIFE ikke har dokumenteret et re-elt håndgribeligt tidspunkt, hvor DANISH ENDURANCE skulle være taget i brug i Danmark for første gang. I kontrast hertil har Sports Group Denmark fremlagt fakturaer og markedsføring hidrørende fra sine ENDURANCE-kollektioner , som godtgør en særligt omfatten-de rækkevidde og tilstedeværelse på det danske marked. Uanset hvilket tidspunkt Sø- og Handelsretten måtte lægge til grund som relevant skæringsdato for indarbejdet særpræg, kan det konstateres, at Sports Group Den-mark allerede havde omsat for 52.270.054,25 kr . på engrosniveau i det Danske Kon-gerige alene, før WATERNLIFE angiveligt skulle have haft sit første salg til én dansk kunde. Dertil er det Sports Group Denmarks erfaring, at Sports Group Denmarks engros-omsætning eksklusiv moms ovenfor reelt afspejler en estimeret detailomsætning på over 250.000.000 kr . inklusiv moms. Betragtes salgstallene til og med hele 2015 havde Sports Group Denmark allerede på dét tidspunkt leveret over 1 million ENDURANCE-vareartikler . Derudover , stadig inden WATERNLIFEs første salg i Danmark, havde Sports Group Denmark fremvist ENDURANCE-kollektionerne på flere messer , hvortil Sports Group Denmarks kunde, Sport 24 , allerede gentagne gange havde hus-standsomdelt markedsføring af ENDURANCE kollektionerne. Det er Sports Group Denmarks opfattelse, at der med disse omfattende salgstal og den husstandsomdelte markedsføring er tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at Sports Group Denmarks varemærke ENDURANCE var kendt for den relevante forbruger allerede i sommeren 2015. Som supplement til dette materiale har Sports Group Denmark indhentet en udta-lelse fra den relevante og toneangivende brancheforening i Danmark, nemlig Sportsbranchen DK. Udtalelsen fremgår af bilag 22. 27 Også her er vurderingen, at de præsterede salgstal for ENDURANCE-kollektioner -ne helt overordnet er udtryk for en høj omsætning, når der sammenlignes med branchens overordnede volumen. Dertil udtalte brancheforeningen, at den gennemsnitlige danske professionelle en- grosindkøber af sportstøj, på nuværende tidspunkt, med 100 % sikkerhed må være bekendt med Sports Group Denmark’ s sportstøjmærke ENDURANCE, og at dette bestemt også måtte have været tilfældet allerede i 2015. Samme konklusion gives, når der spør ges ind til det formodede kendskab hos for - brugerkredsen – ENDURANCE-kollektionerne vurderes at have solgt i så stor en volumen og med så høj hastighed, at den gennemsnitlige forbruger må være be-kendt med mærket, og måtte have været det allerede tilbage i 2015. Brancheforeningen har også udtalt, at det ikke vil udgøre et problem for branchen, hvis Sports Group Denmark får eneret til at påtrykket ordet ENDURANCE som varemærke på sportstøj. At den relevante brancheforening netop vurderer , at der ikke er grundlag for at fri-holde betegnelsen for sine medlemmer , er efter Sports Group Denmarks opfattelse et stærkt holdepunkt for , at også Sø- og Handelsretten trygt kan indrømme Sports Group Denmark denne eneret, uden at denne eneret gør skade på konkurrencen i branchen. Snarere må det efter Sports Group Denmarks massive markedsføringsmæssige indsats og salg netop være i forbrugernes og markedets interesse, at Sports Group Denmark får mulighed for at beholde eneretten til ENDURANCE, og dermed sik-re, at forbrugere ikke forveksler dette med lignende varemærker , såsom DANISH ENDURANCE. 2.3.2. WATERNLIFEs krænkende handlinger WATERNLIFE er imidlertid et dansk selskab som, uagtet Sports Group Denmarks rettigheder til ENDURANCE, blandt andet producerer , importerer , markedsfører og sælger beklædningsgenstande og tilbehør til sportsbrug under betegnelsen DA-NISH ENDURANCE. Udover anvendelsen af DANISH ENDURANCE i sin markedsføring, påtrykker og påsyer WATERNLIFE også DANISH ENDURANCE som varemærke på sine varer og deres emballage. Dermed gør WATERNLIFE erhvervsmæssig brug af et varemærke, hvori Sports Group Denmarks varemærke ENDURANCE er identisk gengivet, for varer , som er identisk med de varer for hvilke Sports Group Denmarks varemærke er registreret, anvendt og velkendt. 28 Det gøres gældende, at ENDURANCE og DANISH ENDURANCE er dels forveks-leligt med Sports Group Denmarks varemærker ENDURANCE A THLECIA og ENDURANCE, ligesom brugen medfører en risiko for udvanding af Sports Group Denmarks varemærke. Eftersom WATERNLIFEs produkter ikke er bragt i omsætning i Danmark med til- ladelse fra Sports Group Denmark , udgør WATERNLIFEs handlinger en krænkel-se af sagsøgernes rettigheder efter den danske varemærkelov og markedsførings-lov , herunder varemærkelovens § 4, stk. 1, nr . 1, jf. § 4, stk. 3, nr . 1 – 3. Derudover er WATERNLIFEs og deres sponsorerede sportsatleters konkrete an-vendelse af betegnelserne DANISH ENDURANCE og ENDURANCE på Instagram i særlig høj grad egnet til at skabe en risiko for forveksling med Sports Group Den-marks virksomhed, herunder Person 5's kommercielle budskaber som ”I am Profilnavn A Danish Endurance ambassador and a runner” . Det samme gælder dét interview med WATERNLIFE ApS’ direktør og stifter , Person 1 , som fremgår af danishendurance.com , og som er vedlagt ved bilag 12. I dette interview anvendes ordet ”Endurance” flere gange med stort begyndelses-tegn midt i en sætning, herunder under punkt 4: 4. Is DANISH ENDURANCE a performance brand? No. It is an Endurance brand. Lignende kommerciel brug af det enkeltstående ord ”Endurance” med stort begyn- delsesbogstav anvendes ved følgende sætning: “5. Who is this brand for , then? Endurance is personal. It is about setting your own goals. Y our Endurance goal can be to run 5K for the first time in your life or to climb Mt. Ever est without the use of oxygen like Person 6 , who is one of our gr eat ambas-sadors.” Dette, og særligt måden hvorpå WATERNLIFE blot har tilføjet den geografiske op- rindelsesbetegnelse DANISH til Sports Group Denmarks velkendte kendetegn EN- DURANCE, resulterer i en markedsføring af produktet, der efter Sports Group Denmarks opfattelse tydeliggør en intention om at skabe forveksling, samt at snyl-te på sagsøgernes renommé og kendskabsgrad i markedet, som er resultatet af læn-gerevarende, omfattende og omkostningsfulde markedsføringsmæssige investerin-ger . WATERNLIFE har således med sin erhvervsmæssige anvendelse af betegnelsen DANISH ENDURANCE og sin konkrete markedsføring også gjort sig skyldig i snyltende markedsføring, i strid med ikke blot varemærkeloven, men også i strid med markedsføringslovens § 20. 29 Sportsbranchen udtaler da også i bilag 22, når adspur gt, at det hverken er nødven-digt eller rimeligt at andre skulle anvende ENDURANCE som varemærke, hvortil de mener , at forbrugerne vanskeligt vil kunne skelne mellem forskellige ENDU-RANCE-varemærker , hvis disse også anvendes for sportstøj. I dén forbindelse er det efter Sports Group Denmarks opfattelse helt åbenlyst, at forbrugerne netop vil antage en kommerciel forbindelse, når de efterfølgende ser andre sportsbeklædningsgenstande som er påtrykt ENDURANCE eller DANISH ENDURANCE på de samme ”typiske” varemærkeplaceringer , som branchen gør brug af. Dertil er det Sports Group Denmarks opfattelse, at forbrugerne slet ikke vil bemær -ke den stilistiske forskel, når der sammenlignes med fonten i WATERNLIFEs vare-mærke DANISH ENDURANCE. T ilføjelsen af den beskrivende geografiske beteg-nelse DANISH er på ingen måde tilstrækkeligt til at overkomme dén formodning for kommerciel forbindelse, som forbrugerne måtte antage der eksisterer . Dertil er det Sports Group Denmarks opfattelse, at forbrugerne snarere vil antage, at Sports Group Denmarks ENDURANCE-mærke kunne være udenlandsk, og at DANISH ENDURANCE skulle hidrøre fra en ny lokal dansk division af dét EN-DURANCE-mærke som de allerede har set og kender . 2.3.3. Konklusion Som resultat af det ovenstående, er det godtgjort, eller i det mindste sandsynlig-gjort, at Sports Group Denmark har stiftet en gyldig brugsbaseret varemærkeret til ENDURANCE før WATERNLIFE påbegyndte sin brug af DANISH ENDURAN-CE, hvad enten Sø- og Handelsretten måtte finde at ENDURANCE har oprindeligt særpræg eller indarbejdet særpræg, og at Sports Group Denmark derfor har ret til at forbyde WATERNLIFEs krænkende brug af DANISH ENDURANCE, som på-stået. 2.4. Vedrørende retsplejelovens § 413, nr . 2 – Forbud og påbud er nødvendige Det gøres gældende, at denne betingelse også er opfyldt allerede idet WATERNLI-FE gør brug af den krænkende betegnelse DANISH ENDURANCE, og da WA-TERNLIFE udtrykkeligt afviser at ophøre brugen frivilligt. 2.5. Vedrørende retsplejelovens § 413, nr . 3 – Sports Group Denmarks mulig- hed for at opnå sin ret vil forspildes Det gøres gældende, at formålet vil forspildes, såfremt Sports Group Denmark må henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig retter gang, jf. retsplejelovens § 413, nr . 3, idet krænkelserne af Sports Group Denmark’ s rettigheder pågår , og idet WATERNLIFE gennem sin eksponering og salg af de krænkende produkter vildle-der forbrugerne til at tro, at de krænkende produkter stammer fra Sports Group Denmark . 30 Dertil bemærkes det, at lovgiver i forbindelse med den forrige skærpelse af rets-plejelovens betingelser for nedlæggelse af forbud udtrykkeligt i forarbejderne har fastslået, at betingelserne for forbud almindeligvis vil være opfyldt i sager om krænkelser af immaterielle rettigheder , jf. bemærkningerne til lovforslagets § 413. Sports Group Denmark bestrider samtidigt, at man skulle have udvist forbuds-fortabende passivitet. Som WATERNLIFE selv gør gældende, færdes parterne i forskellige distributions- og salgskanaler , hvilket kan forklare hvorfor Sports Group Denmark først blev be-kendt med DANISH ENDURANCE i sommeren 2019. Faktum er , at dén markedsføring som WATERNLIFE selv anser som værende mas-siv , simpelthen ikke er kommet til Sports Group Denmarks kundskab. Det er Sports Group Denmarks opfattelse, at det da heller ikke på nogen måde er givet, at den danske sportsbranche måtte blive bekendt med DANISH ENDURAN-CE, blot fordi DANISH ENDURANCE måtte have en online tilstedeværelse på so-ciale medier . At Person 5 og andre såkaldte ambassadører sporadisk har delt opslag på socia-le medier , hvori der anvendes diskrete tags som ”danish.endurance” garanterer da heller ikke, at Sports Group Denmark skulle have set disse. Dertil er det faktum, at Sports Group Denmark ikke fik foretaget en forundersøgel-se før ansøgning af ENDURANCE A THLECIA tilbage i juli 2017, hvortil Sports Group Denmark ikke har oprettet overvågningsordninger på sit ENDURANCE-varemærke. At Sports Group Denmark bevidst skulle have undladt at gribe ind overfor WA-TERNLIFEs brug af DANISH ENDURANCE er således ikke blot en ukorrekt, men også en upassende, diskurs. Til dette kan det oplyses, at Sports Group Denmark konkret blev opmærksom på WATERNLIFEs brug af DANISH ENDURANCE under drøftelser af eventuelt manglende varemærkebeskyttelse af nuværende mærker , herunder en mulig EU-ansøgning af ENDURANCE. Under disse drøftelser blev Sports Group Denmarks fuldmægtige opmærksom på WATERNLIFEs ansøgning af DANISH ENDURANCE, fremlagt som bilag 3 her i sagen. 31 Det var denne opdagelse der førte til omgående indsigelse mod samme ansøgning, samt nærmere undersøgelse og dén påtale som fremgår af påkravsskrivelsen frem-lagt som bilag 1 1 her i sagen. Dertil gøres det gældende, at det på ingen måde kan siges at være udtryk for for - budsfortabende passivitet, at Sports Group Denmark først forsøger at afklare mu-ligheden for en forligsmæssig løsning, før der udtages forbudsstævning i sagen. Sports Group Denmark har således handlet så hurtigt og ef fektivt som det var praktisk muligt, og Sports Group Denmarks handlinger har på ingen måde vist el-ler indikeret, at de kunne afvente tvistens retlige afgørelse. Afslutningsvist gøres det gældende, at det ikke er relevant om der foreligger doku-menterede tilfælde af konkret forveksling, hvortil det er irrelevant at WATERNLI-FE måtte mene, at Sports Group Denmarks varemærke ENDURANCE ikke vil lide skade. Til dette må det erindres, at denne sag også i høj grad handler om, at WATERNLI-FE utilbørligt udnytter dén markedsposition i Danmark som Sports Group Den-mark har brugt adskillige millioner og flere år på at opbygge. Denne reelle risiko for uoprettelig skade og utilbørlig udnyttelse skal ikke tåles af Sports Group Denmark , hvorfor der også af de årsager skal meddeleles midlertidi-ge forbud og påbud, som påstået. 2.6. Vedrørende sikkerhedsstillelse og proportionalitet Det gøres principalt gældende, at Sports Group Denmark ikke skal stille sikkerhed for de påståede forbud og påbud, da Sports Group Denmark har godtgjort, at man har den ret som man ønsker beskyttet ved forbuddene og påbuddet. Den fremlagte hidtidige danske og europæiske registreringspraksis viser , at EN-DURANCE netop besidder det fornødne iboende særpræg til at opnå varemærke-retlig beskyttelse for beklædningsgenstande. At WATERNLIFEs fuldmægtige har presset den danske Styrelse til at afvise regi-strering af sin egen ansøgning af ENDURANCE ændrer ikke på, at både Styrelsen og EUIPO gentagne gange har accepteret og registreret diverse varemærkeansøg-ninger af ENDURANCE, hvortil Styrelsen havde været fuldt ud berettiget til at fastholde sin oprindelige vurdering. Da Sports Group Denmark tilmed har fremlagt dokumentation for omfattende salg og markedsføring af beklædningsgenstandene påtrykt ENDURANCE i Danmark, er der efter Sports Group Denmarks opfattelse hverken bevistvivl eller retslig tvivl 32 om Sports Group Denmarks indarbejdede danske brugsbaserede rettigheder . En sikkerhedsstillelse er således ikke nødvendig. Subsidiært må det holdes for øje, at Sports Group Denmarks påstande udelukken-de vedrører WATERNLIFEs brug af de krænkende betegnelser i Danmark. De midlertidige forbud og påbud forhindrer således ikke WATERNLIFEs brug af betegnelserne udenfor Danmarks grænser , herunder via de salgskanaler de selv anfører som deres primære salgskanaler , nemlig Amazon.de, Amazon.uk, osv . WATERNLIFE har således rig mulighed for at fortsætte hovedparten af sin forret-ning fra udlandet. At det måtte være ubelejligt for WATERNLIFE at flytte sin udvikling, markedsfø-ring og salgsadministration til udlandet på grund af krænkelser der som det mind-ste er sandsynliggjorte, berettiger ikke WATERNLIFE til en sikkerhedsstillelse der skal modsvare WATERNLIFEs totale forventede resultat. For så vidt angår størrelsen på dét forventede resultat som WATERNLIFE ønsker stillet en sikkerhed for , har WATERNLIFE blot fremlagt en partsforklaring som støtte for et krav om en uforholdsmæssig høj sikkerhedsstillelse. Tallene er end ik- ke opdelt per land, så de viser intet om dén konkrete omsætning i Danmark, som forbuddene måtte forbyde. Der er således ingen håndgribelig dokumentation for , at WATERNLIFE , hvis regi-strerede formål stadig er ” …handel med vandr ensningspr odukter og andr e produkter samt dermed beslægtet virksomhed ”, i sit selskab skulle have haft et relativt nettoresul-tat på 40,78%, 69,82% og 81,92% for regnskabsårene 2016, 2017 og 2018, hidrørende fra DANISH ENDURANCE produkterne. I samme periode kan der siges at have været ekstraordinære klimamæssige udfor -dringer , herunder i form af orkaner , tyfoner , jordskælv og andre større naturkata-strofer , som måtte medføre en stigende efterspør gsel indenfor handel med van-drensningsprodukter . Efter Sports Group Denmarks opfattelse er det således mindst ligeså sandsynligt, at WATERNLIFEs vækst(forventninger) måtte henføres til disse omstændigheder . WATERNLIFE er således på ingen måde berettiget til en sikkerhedsstillelse på hele 15 millioner kr . for midlertidige forbud og påbud mod sin brug af de krænkende betegnelser i Danmark.” For WATERNLIFE ApS , er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 25. oktober 2019, hvoraf fremgår: 33 ” 2. ANBRINGENDER 2.1. Principale påstand Til støtte for WaterNlife’ s principale påstand gøres det gældende, at forbudsbetin-gelserne i retsplejelovens kapitel 40 ikke er opfyldt, hvorfor anmodningen om for -bud og påbud i Sport Group Denmark’ s påstand 1-3 skal nægtes fremme. 2.1.1. Retsplejelovens § 413, nr . 1 - Sports Group Denmark’ s påståede ret I henhold til retsplejelovens § 413, nr . 1 skal Sports Group Denmark godtgøre eller sandsynliggøre, at have den ret, der søges beskyttet ved forbuddene og påbuddet. 2.1.1.1. V aremærkeregistrering af figurvaremærket ENDURANCE A THLECIA (fig), jf. bilag 5 Da varemærkerettigheder er prioritetsrettigheder , skal Sports Group Denmark godtgøre eller sandsynliggøre, at have haft en ret til betegnelsen ENDURANCE forud for det tidspunkt, hvor WaterNlife starter brugen af deres mærke. Da det er dokumenteret, at WaterNlife anvendte deres mærke i marts 2015, jf. bilag A, er det-te skæringsdagen for , hvornår Sports Group Denmark’ s ret skal være stiftet. Eftersom den påberåbte varemærkeregistrering af figurvaremærket ENDURANCE ATHLECIA (fig), jf. bilag 5, har prioritet fra ansøgningsdatoen den 14. juli 2017, vil denne rettighed ikke kunne påberåbes i forhold til WaterNlife’ s brug af mærket DANISH ENDURANCE, da WaterNlife’ s brug blev startet mere en 2½ år tidligere. 2.1.1.2. Manglende særpræg for betegnelsen ENDURANCE I henhold til varemærkelovens § 3, stk. 3, 1. pkt., kan der ikke ved brug stiftes vare-mærkeret til et tegn, der efter sin beskaf fenhed er udelukket fra registrering. Det følger samtidig af varemærkelovens § 13, stk. 1, at varemærker uden særpræg ikke kan registreres, herunder at varemærker , der alene beskriver varernes beskaf fen-hed eller formål, heller ikke kan registreres, ligesom almindelige forekommende ord indenfor det relevante område ikke kan registreres. På den baggrund gøres det gældende, at ordet ENDURANCE mangler den fornød-ne særpræg til at kunne fungere som et varemærke for beklædningsgenstande til brug for sportsudøvelse, jf. varemærkelovens § 3, stk. 3, 1. pkt., jf. varemærke-lovens § 13, stk. 1. Dette er bl.a. dokumenteret ved sagens bilag Z-Å. Patent- og V aremærkestyrelsen har ligeledes i deres afgørelse af 5. september 2019 afgjort, at ordet ENDURANCE ikke har særpræg for sportstøj, jf. (…). Her angiver Patent- og V aremærkestyrelsens bl.a. følgende: 34 ”Dit mærke består af det engelske or d ”ENDURANCE” . Dette kan til dansk oversættes til ”Udholdenhed” . Or det kan på engelsk have fler e betydninger , herunder , “The capacity of something to last or to withstand wear and tear” . På dansk har or det følgende betydning; “Det at vær e udholdende; det at kun-ne klar e noget meget anstr engende eller ubehageligt” . Hertil er det styr elsens vur dering, at den danske omsætningskr eds har et godt kendskab til det engelske spr og, og at den danske omsætningskr eds der -for vil forstå mærket i overensstemmelse med den engelske betydning. Dit mærke vil derfor fr emstå som en kvalitetsangivelse af var en, nemlig at var en er pr oducer et med henblik på at vær e holdbart, deraf at materialet er i stand til at klar e modstand og noget meget anstr engende.” Styrelsen har således afgjort, at betegnelsen ENDURANCE vil blive opfattet som deskriptivt for de pågældende produkter af den relevante kundekreds, hvorfor Styrelsen afviser , at det er muligt at opnå en varemærkeret til betegnelsen ENDU-RANCE indenfor sportstøj. Denne afgørelse fra Styrelsen må i den forbindelse tillægges stor vægt, da netop Patent- og Varemærkestyrelsen er den danske registreringsmyndighed for bl.a. va-remærker , hvorfor de til daglig foretager denne særprægsvurdering. Styrelsen har også i deres tidligere praksis komme frem til samme resultat, jf. bilag AB som er en afgørelse fra Patent-og V aremærkestyrelsen fra 2013 for varemærket HUMAN ENDURANCE ansøgt for bl.a. sportsarrangementer , kulturelle arrange-menter og videnskabelige tjenesteydelser . Her anfører Styrelsen bl.a. følgende: ” Dit mærke består udelukkende af de engelske or d "human" og "endurance", der ifølge Gyldendals Røde Or dbøger kan oversættes med henholdsvis "men-neske" og "udholdenhed", sammensat "menneskets udholdenhed", "den menneskelige udholdenhed" eller lignende. For "sportsarrangementer" kan mærket angive en egenskab, nemlig at arran-gementet er en test af menneskets udholdenhed, hvilket for eksempel kan siges om marathondiscipliner og lignende sportsbegivenheder , der tester menne-skets evne til kontinuerligt at udfør e belastende arbejde, typisk over længer e distancer . For "kultur elle arrangementer" kan mærket angive emnet, altså at der for eksempel er tale om et for edrag om menneskers udholdenhed. For "vi-denskabelige og teknologiske tjenesteydelser samt forskning og design i for -bindelse dermed" kan mærket angive, at tjenesteydelserne består i måling el-ler forskning i menneskers udholdenhed. For alle disse tjenesteydelser i klasse 41 og 42 kan mærket derfor ikke r egistr eres.” 35 Styrelsens afvisning af WaterNlife’ s ansøgning er således helt i tråd med deres tid-ligere praksis og bekræfter , at betegnelsen ENDURANCE opfattes som udholden-hed af danske forbrugere. Det er ligeledes i tråd med afgørelser fra den europæiske varemærkemyndighed (EUIPO), jf. bilag AD som udgør en række EU-varemærker , som alle er ordmærker indeholdende betegnelsen ENDURANCE, og som alle er afvist med henvisning til manglende særpræg. Som det fremgår , er der tale om ansøgninger for både præ-ventionsmidler og glidecreme, frugtdrikke og ener gidrikke, drivremme og trans-portbånd, samt – ikke mindst – beklædningsgenstande. Alle viser de dog, at beteg-nelsen ENDURANCE opfattes som beskrivende, idet det blot oplyser , at produk-terne giver øget udholdenhed, eller at produktet kan holde til mere end normalt. Som sagens bilag AD er fremlagt som eksempel en afgørelse fra EUIPO af 30. okto-ber 2015 for mærket ENDURANCE GEL, som var ansøgt for dels sadler til cykler (i klasse 12) og dels beklædningsgenstande (i klasse 25). En oversættelse af afgørel-sen er fremlagt som bilag AE. Her kommer EUIPO frem til følgende: ” Mærket består af or dene ”Endurance” og ”Gel” med følgende betydning: Endurance “udholdenhed” (Information fra http://dictionary .rever-so.net/english- german/endurance hentet den 30/07/2015). Gel „Gel“ (information fra http://dictionary .reverso.net/englishgerman/gel hentet den 30/07/2015). Forbruger en vil forstå or dene som ”udholdenhedsgel” … ” Or dene "Endurance Gel " i der es helhed gør det klart for forbrugerne uden at de skal overveje det nærmer e, at mærket bliver brugt for både sadler og be-klædning, der indeholder en gel, som forbedr er udholdenheden. Som et r esultat heraf formidler mærket åbenlyse og dir ekte oplysninger om arten og anvendelsen af de pågældende var er som mærket søges r egistr eret for . Forbindelsen mellem or dene "Endurance Gel " og de pr odukter , der er anført i ansøgningen om r egistr ering, anses derfor for at vær e tilstrækkeligt klar til at retfær diggør e anvendelsen af de grunde for afvisning af r egistr ering, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 2, i var emærkefor ord-ningen.” 36 Her har EUIPO klart og uden tvivl afgjort, at ordet ENDURANCE utvivlsomt vil blive forstået af en gennemsnitsforbruger som udholdenhed, Betegnelsen ENDU-RANCE er derfor ikke suggestivt, som Sports Group Denmark har gjort gældende. Betegnelsen er derimod uden iboende særpræg. Endelig viser brugen hos andre aktører i markedet, at også de betragter ordet EN-DURANCE for beskrivende, jf. bilag AF-AG. 2.1.1.3. Udokumenteret indarbejdelse af betegnelsen ENDURANCE Det gøres yderligere gældende, at Sports Group Denmark ikke har indarbejdet be-tegnelsen ENDURANCE i et sådant omfang i Danmark, at betegnelsen har opnået særpræg, på det tidspunkt da WaterNlife påbegyndte brugen af deres varemærke DANISH ENDURANCE i marts 2015, jf. varemærkelovens § 3, stk. 3, nr . 2. Det relevante skæringstidspunkt for den påståede indarbejdelse af betegnelsen ENDURANCE er tidspunktet for WaterNlife’ s første brug af mærket DANISH EN-DURANCE i marts 2015, jf. bilag A. Her kræver Sports Group Denmark , at WaterNlife skal have stiftet en brugsbaseret rettighed for at den relevante skæringsdato etableres. Det er selvsagt ikke et krav , at WaterNlife har stiftet en brugsbaseret rettighed i Danmark på det tidspunkt, hvor Sports Group Denmark har opnået indarbejdelse af deres mærke ENDURAN-CE. Det er derimod et krav , at Sports Group Denmark har indarbejdet deres mær -ke ENDURANCE på det tidspunkt, hvor WaterNlife reelt starter den erhvervs-mæssige brug af deres mærke. Her er WaterNlife’ s forberedelseshandlinger utvivl-somt tilstrækkeligt, da det ikke kan kræves, at der har været egentligt brug overfor kunderne, men blot at WaterNlife aktivt indleder erhvervsmæssig brug af mærket. Bestilling af produkter påført mærket fra en producent, jf. bilag A, med henblik på videresalg direkte til forbrugerne, er tilstrækkeligt til at indlede erhvervsmæssig brug af mærket. Bevisbyrden for Sports Group Denmark’ s påstand om, at betegnelsen ENDURAN-CE er indarbejdet i Danmark, påhviler selvsagt Sports Group Denmark . En gennemgang af det materiale som Sports Group Denmark har fremlagt til støtte for sit anbringende om, at betegnelsen ENDURANCE er indarbejdet, gør det klart, at der reelt ikke er fremlagt nogen egentlig dokumentation for brugen af mærket, herunder for omfanget af brugen, markedsandel, markedsføringsomkostninger , bekendthedsgrad eller lignende. Sports Group Denmark har fremlagt følgende dokumentation for indarbejdelse af betegnelsen ENDURANCE: 37 Bilag 6: Udgør en faktura fra Sports Group Denmark til Sport 24 A/S . Fakturaen viser dog ikke, at faktu-raen omhandler egentlige ENDURANCE pro-dukter , eller hvordan og hvornår de pågælden-de produkter er solgt. Bilag 7: Udgør en kopi af tilbudsaviser for Sport24 Out-let, hvori ENDURANCE-navnet indgår . Flere af de fremlagte kataloger er ikke dateret og dem der er dateret, er for perioden januar 2014 til november/december 2014. Bilaget indeholder in-gen oplysninger om oplagstal eller distribution af de pågældende tilbudsaviser , og det doku-menterer således ikke, at tilbudsaviserne rent faktisk har været fremsendt til slutkunderne. Bilag 14: Udgør en kopi af en faktura for udarbejdelse af logodesigns. Fakturaen viser imidlertid ikke, at de pågældende designs har været markedsført eller på anden vis benyttet over for slutkunden, hvorfor bilaget ikke har nogen bevismæssig værdi. Bilag 15: Udgør korrespondance om design af løbe-styles og hang-tags samt forslag hertil. Bilaget viser imidlertid ikke, at de pågældende styles eller hang-tags har været markedsført eller på anden vis benyttet over for slutkunden, hvorfor bilaget ikke har nogen bevismæssig værdi. Bilag 16: Indeholder tilbudsmateriale og generel informa-tion om Sports Group Denmark fremsendt til detailkæden Sportigan . Det fremlagte bilag viser ikke, at navnet ENDURANCE har været mar -kedsført over for slutkunden, eller at der i det hele taget er sket salg, hvorfor det ikke har no-gen bevismæssig værdi. Bilag 17 Indeholder tilbudsmateriale og cykel-styles fremsendt til cykelproducenten Bodybike . Det fremlagte bilag viser ikke, at navnet ENDU-RANCE har været markedsført over for slutkun-den, eller at der i det hele taget er sket salg, 38 hvorfor det ikke har nogen bevismæssig værdi. Bilag 18: Udgør et B2B katalog. Kataloget er dels ikke da-teret, og indeholder dels ingen nærmere oplys-ninger om oplagstal, modtagere eller omfanget af katalogets udbredelse og distribution. Bilaget viser således ikke, at kataloget rent faktisk har været udsendt, hvorfor det ikke har nogen be-vismæssig værdi. Derudover er der tale om et katalog til detailforhandlere; ikke slutkunden. Bilag 19: Udgør en udskrift fra Sports Group Denmark’ s ERP-system (Enterprise Ressource Planning), der skulle dokumentere, at navnet ENDURAN-CE har omsat for næsten 700 millioner kroner , heraf ca. 450 millioner kroner i Danmark. Et ERP-system er dog, som navnet antyder , et in-ternt system, hvis tal ikke er bekræftet eller på anden måde verificeret af en uvildig tredjepart, hvorfor udskriften i bilag 19 ikke kan tillægges bevismæssig vægt. Hertil kommer , at udskriften slet ikke nævner navnet ENDURANCE; der er alene anført en række landenavne og en række tal pr . år. Bilag 20: Indeholder fakturaer for messedeltagelse, men ingen af disse fakturaer dokumenterer , at EN-DURANCE-navnet har været markedsført, eller hvilke produkter , det er blevet brugt i sammen- hæng med. De viser alene, at Sports Group Den-mark har betalt for en messestand på de pågæl-dende messer og har således ingen relevans for nærværende sag. Bilag 21: Udgør en kopi af tilbudsaviser for Sport24 Out-let, hvori ENDURAN-CE-navnet indgår . Alene ét katalog heraf er reelt dateret, andet end den data Sports Group Denmark selv har indsat i bi-laget, ligesom langt de fleste kataloger er fra pe-rioden efter WaterNlife startede brugen af deres mærke DANISH ENDURANCE. Dette ene date- 39 ret katalog er i øvrigt medtaget i bilag 7, hvorfor der kan ses bort fra hele bilag 21. Bilaget inde-holder heller ingen oplysninger om oplagstal el-ler distribution af de pågældende tilbudsaviser , og det dokumenterer således ikke, at tilbudsavi-serne rent faktisk har været fremsendt til slut-kunderne. Bilag 22: Udgør en e-mailkorrespondance mellem Sports Group Denmark’ s advokat og direktør for Sportsbranchen DK - Vidne 1 . Korre- spondancen udgør ikke en brancheerklæring, men alene en meningsudveksling, som i bedste fald har karakter af et vidneudsagn. I den for -bindelse skal bemærkes, at Vidne 1 tidli-gere har arbejdet tæt sammen med Sports Group Denmark , som tidligere indkøbschef ved Sportigan – en virksomhed ejet af Spots Group Denmarks absolut største kunde – Sport 24 A/S . Hertil kommer , at de opstillede spør gsmål til Vidne 1 er stærkt ledende, hvorfor de af-givne svar selvsagt har begrænset værdi. Der gi-ves en lang række udokumenterede informatio-ner , herunder om salgstal, antal forhandlere etc., som svarene afgives på baggrund af, ligesom der langt fra er tale om objektive udtalelser , som en brancheerklæring normalt forudsætter . Den fremlagte erklæring har således yderst be-grænset bevismæssig værdi og bør ikke tillæg-ges vægt; særligt ikke, når erklæringen ikke un-derstøttes af øvrigt fremlagt dokumentations-materiale, men reelt står alene som dokumenta-tion for Sports Group Denmark’ s brug af EN-DURANCE-navnet. Sports Group Denmark har derudover gjort en række andre forhold gældende, herunder salg i over 350 individuelle forretninger , men disse påstande er ikke nær -mere dokumenteret. Sports Group Denmark anfører flere gange, at de fortsat er i gang med at indhente det nødvendige dokumentationsmateriale, og at yderligere dokumentation derfor ikke kan fremlægges på nuværende tidspunkt. Som tidligere anført udbad 40 terNlife sig første gang dokumentation for Sports Group Denmark’ s brug af navnet ENDURANCE ved brev af 1 1. juli 2019. Dette blev gentaget ved brev af 16. august 2019. V ed forbudsbegæringens indlevering den 23. august 2019 havde Sports Group Denmark dog fortsat ikke fremlagt det fornødne materiale, ligesom de til dato ikke har fremlagt anden dokumentation for brug af navnet ENDURANCE end sagens bilag 7, der alene viser brug i perioden januar 2014 til november/de-cember 2014 uden nærmere dokumentation for omfanget af distributionen af dette materiale. Dette til trods for , at Sports Group Denmark nu har haft mere end 3 må-neder til at fremskaf fe det fornødne materiale. Selv hvis det kunne dokumenteres, at kataloget blev of fentliggjort i februar 2014, vil det reelt alene give en indarbejdelsesperiode på 13 måneder (februar 2014 til marts 2015), hvilket selvsagt ikke er nok for en beskrivende betegnelse. Det må kræve massiv og vedvarende markedsføring over en længere årrække for at kunne opnå en beskyttelse af et så deskriptivt ord som ENDURANCE for sport-støj, hvis dette overhoved er muligt. I den forbindelse skal ligeledes bemærkes, at Sport 24 Outlet netop er outlet butik-ker , hvor varer sælges markant under den normale markedspris. Kunderne kom-mer således ikke i Sport 24 Outlet for at købe mærkevarer , men alene for at købe billigt sportstøj. Kunderne er derfor ikke opmærksomme på, hvilke mærker pro-dukterne har , så længe de kan spare penge. Der må derfor alt andet lige kræves langt større markedsføring af varemærkerne i en outlet, for at kunderne relaterer til det som varemærker . Selv hvis Sports Group Denmark havde dokumenteret en vis indarbejdelse af deres mærke, vil genkendeligheden hos kunderne i bedste fald alene være knyttet til den visuelle (grafiske) udformning af Sports Group Denmark’ s figurvaremærke. Kun-derne vil således ikke relatere til selve betegnelsen ENDURANCE – andet en som et beskrivende begreb – men i bedste fald alene til den visuelle udformning af mærket. Bevisbyrden for indarbejdelse påhviler Sports Group Denmark , men trods utallige opfordringer og mere end 3 måneders forberedelsestid, har de endnu ikke fremlagt reel dokumentation for den påståede indarbejdelse. Den fremlagte dokumentation er helt utilstrækkelig i forhold til at dokumentere en eventuel indarbejdelse, og der er fortsat ikke fremlagt dokumentation om markedsandel, markedsføringsomkost-ninger eller bekendthedsgrad på tidspunktet for WaterNlife’ s første brug af mær -ket DANISH ENDURANCE, hvilket i henhold til retspraksis forudsættes for at kunne dokumentere indarbejdelse. Sports Group Denmark anfører i sin replik, at de har godtgjort at have den ret, som søges beskyttet, men dette er langt fra tilfældet. Den påståede ret er hverken godt- 41 gjort eller sandsynliggjort, og betingelserne i retsplejelovens § 413, nr . 1 er således ikke opfyldt. I denne forbindelse noteres det, at Sports Group Denmark den 14. juli 2017 indle-verede ansøgning om registrering af figurvaremærket ENDURANCE A THLETI-CA, jf. bilag 5. Henset til at Sports Group Denmark ikke på dette tidspunkt (også) indleverede en ordmærkeansøgning for betegnelsen ENDURANCE, har det for -modning imod sig, at mærket skulle være indarbejdet i markedet, og dermed end-nu mindre på tidspunktet for WaterNlife’ s første brug, der er dokumenteret til marts 2015. Da kravene til at opnå en eneretsbeskyttelse til et forretningskendetegn i henhold til markedsføringsloven er de samme som indenfor varemærkeretten, herunder for så vidt angår kravet om særpræg, har Sports Group Denmark heller ikke godtgjort eller sandsynliggjort en rettighed i henhold til markedsføringsloven. På den baggrund gøres det gældende, at Sports Group Denmark , hverken har godtgjort eller sandsynliggjort, at betingelsen i retsplejelovens § 413, nr . 1 er tilste-de, hvorfor påstand 1-3 af den grund skal nægtes fremme. 2.1.2. Retsplejelovens § 413, nr . 2 – WaterNlife’ s adfærd nødvendiggør et forbud og et påbud Det gøres gældende, at WaterNlife ikke anvender betegnelsen ENDURANCE alene som varemærke eller forretningskendetegn. WaterNlife anvender kun mærket DA-NISH ENDURANCE (fig) som varemærke og forretningskendetegn, og aldrig EN-DURANCE alene. Af den grund kan der ikke nedlægges forbud og påbud i hen-hold til påstand 1-3, idet WaterNlife’ s adfærd for så vidt angår betegnelsen ENDU-RANCE ikke nødvendiggør forbud og et påbud. Eneste dokumentation som Sports Group Denmark har fremlagt til støtte for deres påstand om, at WaterNlife anvender betegnelsen ENDURANCE alene, er et inter -view med direktør i WaterNlife – Person 1 , jf. bilag 12. Her er det helt åbenbart, at ordet ”endurance” ikke anvendes som et varemærke, men derimod netop som et deskriptivt ord i forhold til at beskrive DANISH ENDURANCE produkterne, her -under produkternes anvendelsesområde. For så vidt angår påstand 3 vil anmodningen om påbud ikke være relevant, da Wa-terNlife ikke har nogen forhandlere i Danmark. WaterNlife sælger udelukkende deres DANISH ENDURANCE produkter via Amazon og egen webshop, hvorfor et påbud i henhold til påstand 3 ikke vil være muligt. 2.1.3. Retsplejelovens § 413, nr . 3 – Sports Group Denmark’ s mulighed for at op-nå sin ret vil forspildes 42 Det gøres gældende, at Sports Group Denmark’ s mulighed for at opnå sin ret ikke vil forspildes, hvis Sports Group Denmark henvises til at afvente tvistens retlige af-gørelse, jf. retsplejelovens § 413, nr . 3. Da WaterNlife har anvendt mærket DANISH ENDURANCE siden marts 2015, her -under har både markedsført og solgt sine produkter i Danmark siden august 2015, og da Sports Group Denmark ikke har kunne undgå at opdage WaterNlife’ s brug af mærket DANISH ENDURANCE langt tidligere end juli 2019, gøres det gælden-de, at der foreligger forbudsfortabende passivitet fra Sports Group Denmark’ s side. WaterNlife har været meget aktive med deres markedsføring af deres mærke DA-NISH ENDURANCE, hvorfor Sports Group Denmark ikke kan have undgået at være støt på WaterNlife’ s brug langt tidligere. Henset til WaterNlife’ s massive markedsføring på de sociale medier , jf. bilag K og L, samt WaterNlife’ s danske DANISH ENDURANCE ambassadørers brug af mær -ket, jf. bilag P , burde Sports Group Denmark allerede af den grund have opdaget mærket DANISH ENDURANCE langt tidligere. Ikke mindst i forbindelse Sports Group Denmark’ s egen oprettelse af profiler for deres mærker ENDURANCE og ENDURANCE A THLETICA på Instagram og Facebook i december 2017 må det antages, at Sports Group Denmark blev opmærksomme på mærket DANISH EN-DURANCE. Ligeledes må det antages, at Sports Group Denmark , som en helt naturlig del af det at foretage nye varemærkeregistreringer , fik foretaget en forundersøgelse forud for indleveringen af deres ansøgning om registrering af mærket ENDURANCE A THLETICA (fig) i juli 2017, jf. bilag 4. Det er således helt normal kutyme, at man får foretaget en sådan forundersøgelse forud for en varemærkeansøgning, for der -med at få klarlagt, om mærket ville være udsat for relative registreringshindringer i form af eksisterende varemærkeregistreringer . Her vil en forundersøgelse som minimum have fundet WaterNlife’ s eksisterende registrering af mærket DANISH ENDURANCE (fig) i EU som blev indleveret i september 2016 og endeligt registre- ret i januar 2017, jf. bilag 2. En forundersøgelse må ligeledes antages at finde Wa-terNlife’ s første varemærkeansøgning i EU, jf. bilag 1, som blev indleveret i juni 2016, ligesom en almindelig Google-søgning eller lignende ville finde den massive markedsføring af WaterNlife’ s DANISH ENDURANCE produkter , herunder ikke mindst på de sociale medier . Endelig må det også antages, at Sports Group Denmark – som en seriøs varemær -keindehaver - har oprettet overvågningsordninger for deres varemærker , således at de løbende bliver orienteret, hver gang der bliver indleveret nye varemærkean-søgninger , der kan udgøre en krænkelse af deres rettigheder , for dermed at give dem mulighed for at gøre indsigelse i indsigelsesperioden for nye potentielt kræn-kende varemærkeansøgninger . De burde dermed være blevet gjort opmærksom på 43 WaterNlife’ s to første varemærkeansøgninger for DANISH ENDURANCE fra 2016. Sports Group Denmark burde således have reageret langt tidligere, såfremt de an-så WaterNlife’ s mærke for at udgøre en krænkelse af deres rettigheder . Det gøres ligeledes gældende, at Sports Group Denmark ikke vil lide nogen skade ved at afvente tvistens retlige afgørelse. Parternes distributionskanaler er således forskellige, idet WaterNlife udelukkende sælger produkter via Amazon og egen webshop, hvorimod Sports Group Denmark sælger deres produkter via detailhan-del. WaterNlife har markedsført og solgt sine produkter på samme måde siden 2015, hvorfor en forbudssag ikke er nødvendiggjort, da Sports Group Denmark ik-ke vil lide nogen egentlig skade ved at afvente sagens retlige afgørelse. Det bemærkes i denne forbindelse, at Sports Group Denmark ikke har fremlagt et eneste eksempel på en forvekslingssituation, hvor den relevante omsætningskreds måtte have været i tvivl omkring oprindelsen af parternes varer . Der foreligger så-ledes heller ingen praktisk forvekslingsrisiko. 2.1.4. Retsplejelovens § 414, stk. 1 – T ilstrækkelig værn for Sports Group Den-mark I forlængelse af punkt 2.1.3. gøres det gældende, at Sports Group Denmark interes-ser vil være tilstrækkeligt tilgodeset efter lovens almindelige regler om erstatning, hvorfor et forbud ikke bør nedlægges, jf. retsplejelovens § 414, stk. 1. Da parterne reelt har sameksisteret på det danske marked siden 2015, vil forbud og påbud ikke være nødvendig for at sikre Sports Group Denmark’ s interesser . 2.1.5. Retsplejelovens § 414, stk. 2 – Proportionalitetsprincippet Det gøres ligeledes gældende, at der er et åbenlyst misforhold mellem Sports Group Denmark’ s interesse i nedlæggelse af forbud og påbud og de store skade-virkninger et forbud vil have for WaterNlife . Salget er DANISH ENDURANCE produkter i Danmark udgør kun en lille del af WaterNlife’ s samlede salg af DANISH ENDURANCE produkter , men alt salg ad-ministreres fra Danmark, ligesom udvikling af produkter sker i Danmark i samar -bejde med danske atleter , hvorfor et forbud vil have konsekvens for hele WaterNli-fe’ s samlede salg af DANISH ENDURANCE produkter i hele verden. Derimod vil Sports Group Denmark’ s interesse i nedlæggelse af forbud og påbud være af langt mindre betydning for Sports Group Denmark . WaterNlife har således anvendt mærket i Danmark i over 4 år , uden at dette har resulteret i, at Sports Group Denmark har reageret, hvorfor det må kunne lægges til grund, at 44 fe’s brug af mærket DANISH ENDURANCE har meget lidt eller ingen ef fekt på Sports Group Denmark’ s virksomhed. Af den grund bør Sport Group Denmark henvises til at anlægge en almindelig rets-sag, jf. retsplejelovens § 414, stk. 2. 2.2. Subsidiære påstand Til støtte for WaterNlife’ s subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt et forbud og påbud skal nedlægges, skal dette ske ved, at Sports Group Denmark stil-ler sikkerhed for den skade og ulempe, som påføres WaterNlife ved forbuddet eller påbuddet, jf. retsplejelovens § 415, stk. 1. Såfremt WaterNlife forbydes at bruge deres varemærke DANISH ENDURANCE for deres produkter , indtil en endelig retlige afgørelse af sagen, vil dette reelt med-føre, at WaterNlife ikke vil kunne anvende mærket DANISH ENDURANCE i hele verden, da alt udvikling, markedsføring og salg af DANISH ENDURANCE pro-dukter administreres fra Danmark. Som anført ovenfor har Sports Group Denmark ikke sandsynliggjort, endsige godt-gjort, at have en eneret til navnet ENDURANCE. Betegnelsen ENDURANCE mangler utvivlsomt særpræg for sportstøj, jf. bl.a. afgø-relser fra Patent- og varemærkestyrelsen og EUIPO, og da Sports Group Denmark har ikke fremlagt reel dokumentation for den påståede indarbejdelse på tidspunk-tet for WaterNlife’ s brug af deres mærke DANISH ENDURANCE i 2015, har Sports Group Denmark hverken dokumenteret eller sandsynliggjort en ret. Sikkerhedsstillelsens størrelse på DKK15 million er beregnet ud fra WaterNlife’ s nettoresultat før skat for salg af DANISH ENDURANCE-produkter fra regn-skabsåret 2018, som udgjorde næsten DKK 10 millioner . På baggrund af erklæringer fra WaterNlife’ s revisor , jf. bilag AN og AO, kan det lægges til grund, at den procentuelle andel af WaterNlife’ s nettoresultat før skat af salg af DANISH ENDURANCE produkter for regnskabsårene 2016, 2017 og 2018 udgjorde henholdsvis 43,17%, 71,44% og 81,45%. Det kan ligeledes lægges til grund, at WaterNlife har haft en stigning i sin omsætning i 1. halvår af 2019 sam-menlignet med samme periode fra 2018 på ikke mindre end 73%. Fastholdes denne stigning i den resterende del af 2019, hvilket alt tyder på, vil Wa-terNlife få et nettoresultat på over DKK 20 millioner før skat for 2019. Da salget af DANISH ENDURANCE produkter i samme periode udgør mere end 90 % af W a-terNlife’ s nettoresultat før skat, vil deres nettoresultat før skat for salget af DA-NISH ENDURANCE produkter i 2019 udgøre mere end DKK 18,5 millioner ((DKK 45 12.092.892 x 1,73) x 0,90), hvorfor en sikkerhedsstillelse på DKK 15 millioner , må anses for mere end rimeligt. Selv hvis man lagde den procentuelle andel af salget af DANISH ENDURANCE produkter fra 2018 til grund for beregningen (81,45%), vil WaterNlife stadig have en nettoomsætning før skat for salget af DANISH ENDURANCE produkter i 2019 på mere end DKK 17 millioner ((DKK 12.092.892 x 1,73) x 0,8145). Henset til, at Sports Group Denmark endnu ikke har fremlagt behørig dokumenta-tion for deres påståede eneret, og at de således anmoder om forbud og påbud uden reelt grundlag herfor , og at et eventuelt forbud og påbud vil have ødelæggende ef-fekt for WaterNlife’ s muligheder for at markedsføre og afsætte deres varer , er kra- vet om en sikkerhedsstillelse på DKK 15 millioner mere end rimeligt. ” Rettens begrundelse og r esultat Denne sag handler navnlig om, hvorvidt Sports Group har sandsynliggjort at have en varemærkeret til ordmærket ”ENDURANCE” for sportstøj og -udstyr , og i så fald, om WATERNLIFEs anvendelse af varemærkerne ”ENDURANCE” samt ”DANISH ENDURANCE” for sportstøj krænker denne varemærkeret. Retten finder , at det ikke er sandsynliggjort, at ordmærket ”ENDURANCE” for sportstøj har oprindeligt særpræg. Retten har i denne forbindelse lagt vægt på, at ordet endurance er beskrivende for en egenskab ved sportstøj, ligesom ordet er beskrivende for de udholdenhedssportsgrene som f.eks. maraton, triatlon, cykling og langrend, som sportstøjet kan anvendes til. I det hele taget er ordet udholdenhed så tæt knyttet til sport, at det savner oprindeligt særpræg i for -hold til sportstøj og -udstyr , og retten har ved denne bedømmelse lagt til grund, at der for den relevante forbruger ikke vil være nogen forskel på det danske ord udholdenhed og det engelske ord endurance. Retten finder heller ikke, at det, på det foreliggende grundlag, er sandsynlig-gjort, at Sports Group har opnået varemærkeret til ”ENDURANCE” ved indar -bejdelse. Retten har i denne forbindelse bl.a. lagt vægt på, at den fremlagte for - brugerundersøgelse fra 2019 ikke dokumenterer en relevant kendskabsgrad til ENDURANCE-mærket samt, at kendskabsgraden ikke kan antages at have væ-ret højere i 2015, hvor WATERNLIFE påbegyndte markedsføringen af sine pro- dukter under mærket DANISH ENDURANCE. På denne baggrund finder retten, at Sports Group ikke har sandsynliggjort en beskyttet varemærkeret til ordet ENDURANCE for sportstøj og -udstyr . Af de samme grunde finder retten, at der heller ikke er sandsynliggjort en varemær -keret til Sports Groups meget enkle, uregistrerede figurmærke alene bestående af ordet endurance skrevet med en særlig type bogstaver . Endelig finder retten, 46 at der ikke ved WATERNLIFEs anvendelse af ”ENDURANCE” og ”DANISH ENDURANCE” er sandsynliggjort nogen krænkelse af Sports Groups registre- rede figurmærke, som indeholder ordet ”ENDURANCE” , men hvor det er den grafiske gengivelse af en særlig, abstrakt figur , ordet ”Athlecia” og de anvendte farver , der giver figurmærket særpræg, og ikke det i denne sammenhæng be- skrivende ord ”ENDURANCE” . Endelig finder retten på ovenstående baggrund og sagens omstændigheder i øvrigt ikke grundlag for at anse det for sandsynliggjort, at WATERNLIFE skulle have krænket markedsføringsloven som anført af Sports Group . Sagens resultat bliver herefter , at Sport Groups påstand 1-3 nægtes fremme. Sports Group skal efter sagens resultat betale sagsomkostninger til WATERN- LIFE . Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi, forløb og udfald til 30.000 kr ., som angår udgifter til advokat ekskl. moms. T H I K E N D E S F O R R E T : SPOR TS GROUP DENMARK A/S’ påstand 1-3 nægtes fremme. SPOR TS GROUP DENMARK A/S skal inden 14 dage betale 30.000 kr . i sagsom-kostninger til WATERNLIFE . Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

238

Byrettens dom stadfæstet - dog udgår bestemmelsen om konfiskation af 20 designerstole samt 8 lamper

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-2074/2011-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

277/22

Formueforbrydelser; Narkotika; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 19.januar 2012 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Taber Rasmussen og Line Bjørklund (kst.) med domsmænd)_ 11. afd. nr. $-2074-11: Anklagemyndigheden mod (advokat Jesper Storm Thygesen; besk.) Næstved Rets dom af 22.juni 2011 (248/2011) er anket af Påstande har påstået frifindelse i forhold 1, subsidiært formildelse af straffen. Endvidere har tiltalte påstået frifindelse for konfiskation i medfør af straffelovens $ 76 a af et kontant beløb på 68.450 kI., en bil af mærket Mercedes Benz med 20 Myren stole samt 8 PH lamper. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen således; at henvisningen i forhold 1 og 2 til liste B, nr. 13, 37 og 94 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer nu angår bekendtgørelse nr. 557 af 31.maj 2011, liste B, nr. 16,43 og 130. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne kriminalassistent der har forklaret i det væ- sentlige som for byretten. Endvidere er der i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne vicepolitikommissær Endelig er der afgivet forklaring af Tiltalte forklarede supplerende til sin forklaring i grundlovsforhøret; at årsagen til at han ikke ønskede at udtale sig vedrørende forhold 3 ~ nu forhold 1 ~ var, at han i grundlovsfor- høret ikke havde den advokat, han ønskede sig som forsvarer. Den pågældende advokat rådede ham til at vente med at udtale sig, til han havde fået den forsvarer, han ønskede sig. Ad turen til Holland med Tiltalte kan ikke sige; hvorfor han oprindeligt valgte at flyve til Holland i stedet for at køre med V25 Han angiver; at årsagen nok var, at det var billigere at flyve, end at køre med bil. Oprindeligt vidste tiltalte ikke; at V25 også skulle til Holland på samme tidspunkt. Det gik først op for ham senere i forløbet. Tiltalte har aldrig betalt for træningerne i Hol- land. Tiltalte forklarede med hensyn til det foreviste videoklip vedrørende den 11.marts 2010 om morgenen; hvor han forlod ejendommen 0g svingede til venstre 0g ikke til højre, som var den korteste vej til Slagelse; at det er muligt at komme til Slagelse; uanset hvilken vej man svinger. Det tager ca. 10 minutter mere at komme til Slagelse; hvis man svinger til venstre. Han skulle hente 1 Slagelse den pågældende morgen. Af videoklip fra den 15.marts 2010 kl. 15.56, som ikke blev forevist i byretten; fremgår blandt andet; at et større apparat af tiltalte og bliver hentet i tiltaltes bil og båret ind i huset. Tiltalte oplyste; at der var tale om en kopimaskine; der blandt andet kan kopiere film. Af videoklip samme dag kl. 18.35 fremgår blandt andet, at bærer noget ud af huset. Tiltalte oplyste; at der var tale om affald, der skulle i skraldespanden. En kasse kom ud af huset. bar kassen ud i bilen. Tiltalte oplyste, at han mener, at der var tale om 11 eller 12 filmbokse; som var blevet kopieret på den tidligere omtalte ko- pimaskine. Vedrørende købet af båden oplyste tiltalte; at han rettelig tog pengene til at købe gravema- skinen for fra firmakontoen; hvorefter gravemaskinen blev byttet til båden. Tiltalte forklarede vedrørende kalendersiden vedrørende 15. marts 2010 ud for kl. 16.00, at det andet ord i linjen er 99 'stalden? . Stedet har ikke noget med hjertestartere at gøre. Med hensyn til disse er det relevante tidspunkt kl. 17.00, hvor der stod ordet "lageret' hvor hjertestarterne befandt sig. "Stalden' vedrører hest, som han skulle fodre, hvilket han desværre glemte at gøre. har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke er bekendt med, hvad der var i kassen, men mener at der var tale om ledninger med videre til computere. Foreholdt; at tiltalte forklarede, at der var tale om filmbokse; forklarede vidnet, at det er muligt; men han kender fortsat ikke indholdet. Der var ikke tale om narkotika. Selve dækskiftet; som rettelig fandt sted hos Nordisk Import varede ca. 10-15 minutter. Vidnet vedstod i øvrigt de afgivne forklaringer 0g oplyste; at han ikke har tænkt sig at ud- dybe forklaringerne yderligere. har supplerende forklaret blandt andet; at det var hende; der stod for husholdningen i form af betaling af regninger med videre. Hun stod tillige primært for kontakten til den revisor; som reviderede deres fælles anliggender og tiltaltes virksom- hed. Hun mener ikke; at de på nogen måde levede luksuriøst. De havde alene seks desig- nerstole stående omkring spisebordet. De øvrige møbler i boligen var helt almindelige møbler; som var købt i feks. Ikea. De rejste til udlandet cirka en gang om året, herunder til London og Thailand. Billederne i forsvarerens tillægsekstrakt er optaget af vidnet for ny- lig. Møblerne er stort set de samme, som stod i hjemmet, da tiltalte også boede der. har supplerende forklaret blandt andet; at tiltalte kom den 15. marts 2010 om aften og betalte leje for garage nr. Vidnet kunne ikke se, om der havde været nogen i garagen. Vidnet har ingen indflydelse på, hvilke låse; der sættes på garager - ne Det er lejerne selv, der sætter låse på. har lånt gara- ger af sin bror, Vidnet vicepolitikommissær har supplerende forklaret blandt andet; at yderlige - re efterforskning efter byrettens dom ikke har tilvejebragt yderligere oplysning om kontrol ved den dansk tyske grænse den 10. marts 2010. Der kan heller ikke siges noget om even- tuel kontrol længere nede i Tyskland. Vidnets efterforskning i Tyskland resulterede i, at de tyske myndigheder kun ville foretage registrering, såfremt en kontrol resulterede i en sig- telse. Vidnet har rettet henvendelse til Nordisk Dæk Import, hvor det blev konstateret; at der den 11.marts 2010 blev købt et brugt dæk, som kunne passe til en BMW 525. Prisen var 200 kr. plus moms. Købet fandt sted omkring kl. 13.50. har forklaret blandt andet, at han kender tiltalte blandt andet fordi de havde garage samme sted, dvs. i 1 Slagelse. Efter vidnets erindring havde vidnet garage nr. 0g nr_ Tiltalte havde to garager. For ca. 2V2 år siden lejede tiltalte den ene garage ud til én, som vist nok hedder V25 Forespurgt om marts 2010, for- klarede vidnet, at det var V25] 0g kun ham, der kom ved garagen. Vidnet kom dagligt i garagerne ofte flere gange. Alle holdt øje med hinanden. Vidnet var der ikke; da politiet kom til stede den 16. marts 2010. Vidnet havde kun set V25] ved garagen i dagene op her- til. Vidnet har senest set tiltalte ved garagerne for ca. 2Y2 år siden; dvs. cirka et halvt år før tiltalte blev anholdt. har forklaret blandt andet, at han har været ven med tiltalte gennem 5-6 år. De var en tur sammen til Esbjerg ~ meget muligt den 11. marts 2010. Vidnet blev hentet af tiltalte på sin adresse på 1 Slagelse. Tiltalte sagde da han kom; at han lige havde været på Vidnet gik ud fra, at det måtte dreje sig om et eller andet med et dæk. har 'supplerende forklaret blandt andet; at han mener, at skattevæse - nets revisor har taget fejl vedrørende hendes oplysning om manglende 140.000 kr. for 2007. Vidnet har 'udfærdiget et regnskab for 2010.Dette viser blandt andet; at der har været "plads til? at deponere de 300.000 kr. til køb af sommerhus . Der er medtaget et skøns - mæssigt anslået lånebeløb for 2009 på 150.000 kr. Hvis ikke han havde medtaget dette beløb, ville privatforbruget i 2009 have været 150.000 kr. højere. har supplerende forklaret blandt andet; at SKAT ikke har modta - get yderligere dokumentation eller oplysninger i sagen; siden sagen verserede i byretten: I det samlede negative privatforbrug på ~ 540.000 kr: for årene 2007 2009 er der taget høj - de for gaver, som SKAT endnu ikke har modtaget fornøden dokumentation for. SKAT har således ved beregningen af privatforbruget valgt at lade tvivlen om disse gavers eksistens komme tiltalte til gode Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet supplerende; at anskaffelsespris for hest kun skal fratrækkes i privatforbrugsopgørelsen; såfremt hesten er anskaffet i årene 2007-2009. SKAT har lagt de oplysninger, der fremgår af afhøringsrapporterne til grund for så vidt angår tidspunkter for de forskellige transaktioner m.v. De i byretten af vidnerne politiassistent kriminalassistent afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Der er sket dokumentation af de forklaringer, som i Holland er afgivet af 0g Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet i forhold 1 På tidspunktet for sin anholdelse den 16. marts 2010 boede tiltalte til leje på ejendommen ved Slagelse sammen med sin samleverske 0g deres små børn. Fra ejendommen drev tiltalte en mindre entreprenørvirksomhed. Familiens indkomstgrund- lag bestod i øvrigt af samleverskens indtægt som socialpædagog. Dertil kom ifølge tiltaltes forklaring, at han også havde en vis 99 'sort? indkomst, som hidrørte fra handel med forskel- lige ting herunder nogle biler og motorcykler; som han satte i stand og solgte uden at op- give fortjenesten til skattevæsenet. Selv hvis tiltaltes oplysninger herom lægges til grund, fremgår det imidlertid af SKATs beregninger, at tiltaltes husstand i perioden 2007-09 og således over 3-årsperioden op til anholdelsen havde et betydeligt negativt privatforbrug på i hvert fald en halv million kr. som der ikke er gjort rede for. Da politiet den 16. marts 2010 indfandt sig på tiltaltes ejendom; kunne det konstateres; at der var etableret videoovervågning med 8 kameraer, der dækkede væsentlige dele af ejen- dommen; 0g som ved infrarødt udstyr også muliggjorde overvågning i mørke. Ientreen forefandtes en skudsikker vest, og i en gang stod et uladt jagtgevær (hvortil tiltalte havde tilladelse; jf. forhold 6) frit tilgængeligt sammen med tilhørende ammunition: Tiltalte blev antruffet sovende i soveværelset; og under hans seng lå et baseballbat. Under ransagningen fandtes endvidere et kontant beløb på 68.450 kr. i en tobaksbøtte i et køkkenskab. Da samleversken kom hjem; fandt politiet 179,5 g kokain i hendes bil. Tiltalte har erkendt besiddelsen heraf (jf. forhold 2) Itiltaltes bil fandtes et sæt nøgler; som senere samme dag viste sig at passe til en garage på 1 Slagelse. Her fandt politiet 24,1 kg amfetamin i en fryser samt 29.428 amfetaminpiller i en plastikbøtte og i et vægskab over fryseren. I skabet lå ligeledes 1,1 kg kokain. Disse stoffer skønnes af politiet at have en værdi på gadeplan for amfetaminens vedkommende på i hvert fald 2,5 mio. kr. 0g for kokainens vedkommende på ca. 350.000 kr. Fra en tom plasticpose i overskabet blev sikret et fingeraftryk, som er identificeret som hidrørende fra tiltalte. På garagegulvet umiddelbart foran fryseren lå et cigaretskod med et dna-spor. Dna-profilen er beregnet til at være 1 mio. gange mere sandsynlig, hvis det un- dersøgte dna stammer fra tiltalte; end hvis det stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Det er fastslået, at kokainen i henholdsvis bilen og garagen har samme sammensætning 0g kan stamme fra samme oprindeligt større parti. Tiltalte har benægtet kendskab til stofferne i garagen. Det kan dog efter hans forklaring sammenholdt med forklaringen fra lægges til grund, at tiltalte havde lejet den pågældende garage af Tiltalte har videre forklaret, at han selv havde hængt skabet op i garagen: Efter tiltaltes forklaring sammenholdt med forklaringerne fra kan det ligeledes lægges til grund, at tiltalte med bi- stand fra 0g anbragte den i garagen den 15. marts 2010, ligesom tiltalte samme dag betalte lejen for garagen til hvorefter narkotikapartiet blev fundet af politiet den følgende dag; Hertil kommer, at tiltalte under sin varetægtsfængsling i sagen med en indsmuglet mobilte - lefon (forhold 9) har taget kontakt til ligesom der ikke kan ses bort fra, at tiltalte tidligere er idømt en langvarig fængselsstraf for salg af amfetamin: Under disse omstændigheder sammenholdt med tiltaltes erkendelse af besiddelsen af det samtidige og i sig selv ikke ubetydelige kvantum kokain i forhold 2 tiltræder landsretten; at tiltalte er skyldig i forhold 1 i overensstemmelse med anklageskriftet. Straffastsættelsen Straffen fastsættes efter de samme bestemmelser; som byretten har anvendt, jf. nu be- kendtgørelse om euforiserende stoffer nr. 557 af 31.maj 2011, liste B, nr. 16,43 og 130. Navnlig under hensyn til stoffernes art og mængde og henset til tiltaltes tidligere straf for tilsvarende kriminalitet tiltrædes det, at straffen er udmålt til fængsel i 12 år. Konfiskation Landsretten tiltræder byretsdommens bestemmelse om konfiskation i medfør af straffelo- vens 8 75, stk. 2 Straffelovens $ 76 a blev indsat i loven ved lov nr. 411 af 10.juni 1997 om ændring af straffeloven; retsplejeloven og våbenloven. Af forarbejderne hertil fremgår blandt andet følgende (LFF 1996, 28. november; nr. 98, side 20): "Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt over for større pengebeløb eller andre likvide formueværdier, som tiltalte ikke kan give nogen fornuftig forkla- ring på, feks. værdipapirer, indeståender på bankkonti (eventuelt i udlandet) eller kontantbeløb (f.eks. opbevaret under mistænkelige omstændigheder ved nedgravning eller gemt på loftet). Justitsministeriet foreslår ikke nogen fast minimumsgrænse for konfiskationskravets størrelse; men mindre værdier 1 nutidens prisleje i størrelsesordenen ca. 50.000 kr. skal ikke være omfattet. Bestemmelsen kan dog også anvendes over for andre formuegoder i form af feks. fast ejendom biler; men på dette område vil der formentlig jævnligt være anledning til at operere med en lidt højere mindstegrænse, hvis formuegodet har været i tiltaltes besiddelse i lang tid, og det ikke har en luksuspræget karak - ter. For så vidt angår disse formuegoder forudsættes bestemmelsen således især anvendt over for liebhaverboliger, dyre biler, lystfartøjer 0g lignende mere eksklusive formuegoder. Over for mindre luksusprægede formuegoder vil kon- fiskation f eks. kunne komme på tale, hvis et formuegode (som feks. en fast ejendom eller en bil), der sædvanligvis lånefinansieres; efter de tilgængelige oplysninger må anses for købt for kontante midler, f.eks. fordi der ikke er ting- lyst pantehæftelser . 99 På baggrund heraf og idet tiltalte ikke har sandsynliggjort; at bilen af mærket Mercedes Benz er erhvervet på lovlig måde, tages påstanden om konfiskation af denne samt af kon - tantbeløbet på 68.450 kr. til følge i medfør af straffelovens $ 76 a. Landsretten lægger til grund, at de 20 Myren stole og 8 PH lamper var brugte, da tiltalte erhvervede dem. Der foreligger ikke for landsretten en angivelse af effekternes værdi. På denne baggrund finder landsretten det betænkeligt at konfiskere disse effekter i medfør af straffelovens $ 76 a, idet det herved bemærkes, at effekterne ikke på det foreliggende grundlag kan anses for at være formuegoder af en sådan størrelse 0g værdi, at de efter de- res karakter er omfattet af den type, som det efter straffelovens 8 76 a har været intentionen at ramme med bestemmelsen. Med denne ændring stadfæster landsretten dommen, for så vidt den er påanket. Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes , dog udgår bestemmelsen om konfiskation af 20 designerstole (Myren af Arne Jacobsen) samt 8 PH udendørslamper. - 9 - Tiltalte skal betale sage ns omkostninger for landsretten, dog skal statskassen endeligt bære 13.700 kr. + moms af salæret til forsvareren.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 19.januar 2012 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Taber Rasmussen og Line Bjørklund (kst.) med domsmænd)_ 11. afd. nr. $-2074-11: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> (advokat Jesper Storm Thygesen; besk.) Næstved Rets dom af 22.juni 2011 (248/2011) er anket af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Påstande <anonym>Tiltalte 1</anonym> har påstået frifindelse i forhold 1, subsidiært formildelse af straffen. Endvidere har tiltalte påstået frifindelse for konfiskation i medfør af straffelovens $ 76 a af et kontant beløb på 68.450 kI., en bil af mærket Mercedes Benz med <anonym>Reg- 3</anonym> 20 Myren stole samt 8 PH lamper. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen således; at henvisningen i forhold 1 og 2 til liste B, nr. 13, 37 og 94 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer nu angår bekendtgørelse nr. 557 af 31.maj 2011, liste B, nr. 16,43 og 130. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne kriminalassistent <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 1 1</anonym> <anonym>Vidne 1 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1 0</anonym> der har forklaret i det væ- sentlige som for byretten. Endvidere er der i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 1 (V1)</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> vicepolitikommissær <anonym>Vidne 20</anonym> revisor <anonym>Vidne 24</anonym> 0g skatterevisor <anonym>Vidne 21</anonym> Endelig er der afgivet forklaring af <anonym>Vidne 26</anonym> 0g <anonym>Vidne 27</anonym> Tiltalte forklarede supplerende til sin forklaring i grundlovsforhøret; at årsagen til at han ikke ønskede at udtale sig vedrørende forhold 3 ~ nu forhold 1 ~ var, at han i grundlovsfor- høret ikke havde den advokat, han ønskede sig som forsvarer. Den pågældende advokat rådede ham til at vente med at udtale sig, til han havde fået den forsvarer, han ønskede sig. Ad turen til Holland med <anonym>V25</anonym> Tiltalte kan ikke sige; hvorfor han oprindeligt valgte at flyve til Holland i stedet for at køre med V25 Han angiver; at årsagen nok var, at det var billigere at flyve, end at køre med bil. Oprindeligt vidste tiltalte ikke; at V25 også skulle til Holland på samme tidspunkt. Det gik først op for ham senere i forløbet. Tiltalte har aldrig betalt <anonym>P2</anonym> for træningerne i Hol- land. Tiltalte forklarede med hensyn til det foreviste videoklip vedrørende den 11.marts 2010 om morgenen; hvor han forlod ejendommen 0g svingede til venstre 0g ikke til højre, som var den korteste vej til Slagelse; at det er muligt at komme til Slagelse; uanset hvilken vej man svinger. Det tager ca. 10 minutter mere at komme til Slagelse; hvis man svinger til venstre. Han skulle hente <anonym>Vidne 27</anonym> på dennes adresse på <anonym>Vej 5</anonym> 1 Slagelse den pågældende morgen. Af videoklip fra den 15.marts 2010 kl. 15.56, som ikke blev forevist i byretten; fremgår blandt andet; at et større apparat af tiltalte og <anonym>Vidne 1 1</anonym> bliver hentet i tiltaltes bil og båret ind i huset. Tiltalte oplyste; at der var tale om en kopimaskine; der blandt andet kan kopiere film. Af videoklip samme dag kl. 18.35 fremgår blandt andet, at <anonym>V1</anonym> bærer noget ud af huset. Tiltalte oplyste; at der var tale om affald, der skulle i skraldespanden. En kasse kom ud af huset. <anonym>V25</anonym> bar kassen ud i bilen. Tiltalte oplyste, at han mener, at der var tale om 11 eller 12 filmbokse; som var blevet kopieret på den tidligere omtalte ko- pimaskine. Vedrørende købet af båden oplyste tiltalte; at han rettelig tog pengene til at købe gravema- skinen for fra firmakontoen; hvorefter gravemaskinen blev byttet til båden. Tiltalte forklarede vedrørende kalendersiden vedrørende 15. marts 2010 ud for kl. 16.00, at det andet ord i linjen er 99 'stalden? . Stedet har ikke noget med hjertestartere at gøre. Med hensyn til disse er det relevante tidspunkt kl. 17.00, hvor der stod ordet "lageret' hvor hjertestarterne befandt sig. "Stalden' vedrører <anonym>V1's</anonym> hest, som han skulle fodre, hvilket han desværre glemte at gøre. <anonym>V25</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke er bekendt med, hvad der var i kassen, men mener at der var tale om ledninger med videre til computere. Foreholdt; at tiltalte forklarede, at der var tale om filmbokse; forklarede vidnet, at det er muligt; men han kender fortsat ikke indholdet. Der var ikke tale om narkotika. Selve dækskiftet; som rettelig fandt sted hos Nordisk Import varede ca. 10-15 minutter. Vidnet vedstod i øvrigt de afgivne forklaringer 0g oplyste; at han ikke har tænkt sig at ud- dybe forklaringerne yderligere. <anonym>V1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at det var hende; der stod for husholdningen i form af betaling af regninger med videre. Hun stod tillige primært for kontakten til den revisor; som reviderede deres fælles anliggender og tiltaltes virksom- hed. Hun mener ikke; at de på nogen måde levede luksuriøst. De havde alene seks desig- nerstole stående omkring spisebordet. De øvrige møbler i boligen var helt almindelige møbler; som var købt i feks. Ikea. De rejste til udlandet cirka en gang om året, herunder til London og Thailand. Billederne i forsvarerens tillægsekstrakt er optaget af vidnet for ny- lig. Møblerne er stort set de samme, som stod i hjemmet, da tiltalte også boede der. <anonym>Vidne 6</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at tiltalte kom den 15. marts 2010 om aften og betalte leje for garage nr. Vidnet kunne ikke se, om der havde været nogen i garagen. Vidnet har ingen indflydelse på, hvilke låse; der sættes på garager - ne Det er lejerne selv, der sætter låse på. <anonym>Vidne 8</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at <anonym>V25</anonym> har lånt gara- ger af sin bror, <anonym>Vidne 9</anonym> og af en, der kaldes <anonym>Person 1 1</anonym> Vidnet vicepolitikommissær <anonym>Vidne 20</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at yderlige - re efterforskning efter byrettens dom ikke har tilvejebragt yderligere oplysning om kontrol ved den dansk tyske grænse den 10. marts 2010. Der kan heller ikke siges noget om even- tuel kontrol længere nede i Tyskland. Vidnets efterforskning i Tyskland resulterede i, at de tyske myndigheder kun ville foretage registrering, såfremt en kontrol resulterede i en sig- telse. Vidnet har rettet henvendelse til Nordisk Dæk Import, hvor det blev konstateret; at der den 11.marts 2010 blev købt et brugt dæk, som kunne passe til en BMW 525. Prisen var 200 kr. plus moms. Købet fandt sted omkring kl. 13.50. <anonym>Vidne 26</anonym> har forklaret blandt andet, at han kender tiltalte blandt andet fordi de havde garage samme sted, dvs. i <anonym>Vej 2</anonym> 1 Slagelse. Efter vidnets erindring havde vidnet garage nr. 0g nr_ Tiltalte havde to garager. For ca. 2V2 år siden lejede tiltalte den ene garage ud til én, som vist nok hedder V25 Forespurgt om marts 2010, for- klarede vidnet, at det var V25] 0g kun ham, der kom ved garagen. Vidnet kom dagligt i garagerne ofte flere gange. Alle holdt øje med hinanden. Vidnet var der ikke; da politiet kom til stede den 16. marts 2010. Vidnet havde kun set V25] ved garagen i dagene op her- til. Vidnet har senest set tiltalte ved garagerne for ca. 2Y2 år siden; dvs. cirka et halvt år før tiltalte blev anholdt. <anonym>Vidne 27</anonym> har forklaret blandt andet, at han har været ven med tiltalte gennem 5-6 år. De var en tur sammen til Esbjerg ~ meget muligt den 11. marts 2010. Vidnet blev hentet af tiltalte på sin adresse på <anonym>Vej 5</anonym> 1 Slagelse. Tiltalte sagde da han kom; at han lige havde været på <anonym>Virk. 1</anonym> Vidnet gik ud fra, at det måtte dreje sig om et eller andet med et dæk. <anonym>Vidne 24</anonym> har 'supplerende forklaret blandt andet; at han mener, at skattevæse - nets revisor har taget fejl vedrørende hendes oplysning om manglende 140.000 kr. for 2007. Vidnet har 'udfærdiget et regnskab for 2010.Dette viser blandt andet; at der har været "plads til? at deponere de 300.000 kr. til køb af sommerhus . Der er medtaget et skøns - mæssigt anslået lånebeløb for 2009 på 150.000 kr. Hvis ikke han havde medtaget dette beløb, ville privatforbruget i 2009 have været 150.000 kr. højere. <anonym>Vidne 21</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at SKAT ikke har modta - get yderligere dokumentation eller oplysninger i sagen; siden sagen verserede i byretten: I det samlede negative privatforbrug på ~ 540.000 kr: for årene 2007 2009 er der taget høj - de for gaver, som SKAT endnu ikke har modtaget fornøden dokumentation for. SKAT har således ved beregningen af privatforbruget valgt at lade tvivlen om disse gavers eksistens komme tiltalte til gode Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet supplerende; at anskaffelsespris for hest kun skal fratrækkes i privatforbrugsopgørelsen; såfremt hesten er anskaffet i årene 2007-2009. SKAT har lagt de oplysninger, der fremgår af afhøringsrapporterne til grund for så vidt angår tidspunkter for de forskellige transaktioner m.v. De i byretten af vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> kriminalassistent <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 13</anonym> <anonym>Vidne 14</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> <anonym>Vidne 19</anonym> <anonym>Vidne 22</anonym> <anonym>Vidne 23</anonym> kriminalassistent <anonym>Vidne 17</anonym> samt <anonym>Vidne 16</anonym> afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Der er sket dokumentation af de forklaringer, som i Holland er afgivet af <anonym>Person 21</anonym> 0g <anonym>Person 22</anonym> Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet i forhold 1 På tidspunktet for sin anholdelse den 16. marts 2010 boede tiltalte til leje på ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> ved Slagelse sammen med sin samleverske 0g deres små børn. Fra ejendommen drev tiltalte en mindre entreprenørvirksomhed. Familiens indkomstgrund- lag bestod i øvrigt af samleverskens indtægt som socialpædagog. Dertil kom ifølge tiltaltes forklaring, at han også havde en vis 99 'sort? indkomst, som hidrørte fra handel med forskel- lige ting herunder nogle biler og motorcykler; som han satte i stand og solgte uden at op- give fortjenesten til skattevæsenet. Selv hvis tiltaltes oplysninger herom lægges til grund, fremgår det imidlertid af SKATs beregninger, at tiltaltes husstand i perioden 2007-09 og således over 3-årsperioden op til anholdelsen havde et betydeligt negativt privatforbrug på i hvert fald en halv million kr. som der ikke er gjort rede for. Da politiet den 16. marts 2010 indfandt sig på tiltaltes ejendom; kunne det konstateres; at der var etableret videoovervågning med 8 kameraer, der dækkede væsentlige dele af ejen- dommen; 0g som ved infrarødt udstyr også muliggjorde overvågning i mørke. Ientreen forefandtes en skudsikker vest, og i en gang stod et uladt jagtgevær (hvortil tiltalte havde tilladelse; jf. forhold 6) frit tilgængeligt sammen med tilhørende ammunition: Tiltalte blev antruffet sovende i soveværelset; og under hans seng lå et baseballbat. Under ransagningen fandtes endvidere et kontant beløb på 68.450 kr. i en tobaksbøtte i et køkkenskab. Da samleversken kom hjem; fandt politiet 179,5 g kokain i hendes bil. Tiltalte har erkendt besiddelsen heraf (jf. forhold 2) Itiltaltes bil fandtes et sæt nøgler; som senere samme dag viste sig at passe til en garage på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Slagelse. Her fandt politiet 24,1 kg amfetamin i en fryser samt 29.428 amfetaminpiller i en plastikbøtte og i et vægskab over fryseren. I skabet lå ligeledes 1,1 kg kokain. Disse stoffer skønnes af politiet at have en værdi på gadeplan for amfetaminens vedkommende på i hvert fald 2,5 mio. kr. 0g for kokainens vedkommende på ca. 350.000 kr. Fra en tom plasticpose i overskabet blev sikret et fingeraftryk, som er identificeret som hidrørende fra tiltalte. På garagegulvet umiddelbart foran fryseren lå et cigaretskod med et dna-spor. Dna-profilen er beregnet til at være 1 mio. gange mere sandsynlig, hvis det un- dersøgte dna stammer fra tiltalte; end hvis det stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Det er fastslået, at kokainen i henholdsvis bilen og garagen har samme sammensætning 0g kan stamme fra samme oprindeligt større parti. Tiltalte har benægtet kendskab til stofferne i garagen. Det kan dog efter hans forklaring sammenholdt med forklaringen fra <anonym>Vidne 6</anonym> lægges til grund, at tiltalte havde lejet den pågældende garage af <anonym>Vidne 6</anonym> Tiltalte har videre forklaret, at han selv havde hængt skabet op i garagen: Efter tiltaltes forklaring sammenholdt med forklaringerne fra <anonym>Vidne 1 1</anonym> fra <anonym>Vidne 12</anonym> kan det ligeledes lægges til grund, at tiltalte med bi- stand fra <anonym>Vidne 1 1</anonym> afhentede fryseren hos <anonym>Vidne 12</anonym> 0g anbragte den i garagen den 15. marts 2010, ligesom tiltalte samme dag betalte lejen for garagen til <anonym>Vidne 6</anonym> hvorefter narkotikapartiet blev fundet af politiet den følgende dag; Hertil kommer, at tiltalte under sin varetægtsfængsling i sagen med en indsmuglet mobilte - lefon (forhold 9) har taget kontakt til <anonym>Vidne 12</anonym> ligesom der ikke kan ses bort fra, at tiltalte tidligere er idømt en langvarig fængselsstraf for salg af amfetamin: Under disse omstændigheder sammenholdt med tiltaltes erkendelse af besiddelsen af det samtidige og i sig selv ikke ubetydelige kvantum kokain i forhold 2 tiltræder landsretten; at tiltalte er skyldig i forhold 1 i overensstemmelse med anklageskriftet. Straffastsættelsen Straffen fastsættes efter de samme bestemmelser; som byretten har anvendt, jf. nu be- kendtgørelse om euforiserende stoffer nr. 557 af 31.maj 2011, liste B, nr. 16,43 og 130. Navnlig under hensyn til stoffernes art og mængde og henset til tiltaltes tidligere straf for tilsvarende kriminalitet tiltrædes det, at straffen er udmålt til fængsel i 12 år. Konfiskation Landsretten tiltræder byretsdommens bestemmelse om konfiskation i medfør af straffelo- vens 8 75, stk. 2 Straffelovens $ 76 a blev indsat i loven ved lov nr. 411 af 10.juni 1997 om ændring af straffeloven; retsplejeloven og våbenloven. Af forarbejderne hertil fremgår blandt andet følgende (LFF 1996, 28. november; nr. 98, side 20): "Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt over for større pengebeløb eller andre likvide formueværdier, som tiltalte ikke kan give nogen fornuftig forkla- ring på, feks. værdipapirer, indeståender på bankkonti (eventuelt i udlandet) eller kontantbeløb (f.eks. opbevaret under mistænkelige omstændigheder ved nedgravning eller gemt på loftet). Justitsministeriet foreslår ikke nogen fast minimumsgrænse for konfiskationskravets størrelse; men mindre værdier 1 nutidens prisleje i størrelsesordenen ca. 50.000 kr. skal ikke være omfattet. Bestemmelsen kan dog også anvendes over for andre formuegoder i form af feks. fast ejendom biler; men på dette område vil der formentlig jævnligt være anledning til at operere med en lidt højere mindstegrænse, hvis formuegodet har været i tiltaltes besiddelse i lang tid, og det ikke har en luksuspræget karak - ter. For så vidt angår disse formuegoder forudsættes bestemmelsen således især anvendt over for liebhaverboliger, dyre biler, lystfartøjer 0g lignende mere eksklusive formuegoder. Over for mindre luksusprægede formuegoder vil kon- fiskation f eks. kunne komme på tale, hvis et formuegode (som feks. en fast ejendom eller en bil), der sædvanligvis lånefinansieres; efter de tilgængelige oplysninger må anses for købt for kontante midler, f.eks. fordi der ikke er ting- lyst pantehæftelser . 99 På baggrund heraf og idet tiltalte ikke har sandsynliggjort; at bilen af mærket Mercedes Benz er erhvervet på lovlig måde, tages påstanden om konfiskation af denne samt af kon - tantbeløbet på 68.450 kr. til følge i medfør af straffelovens $ 76 a. Landsretten lægger til grund, at de 20 Myren stole og 8 PH lamper var brugte, da tiltalte erhvervede dem. Der foreligger ikke for landsretten en angivelse af effekternes værdi. På denne baggrund finder landsretten det betænkeligt at konfiskere disse effekter i medfør af straffelovens $ 76 a, idet det herved bemærkes, at effekterne ikke på det foreliggende grundlag kan anses for at være formuegoder af en sådan størrelse 0g værdi, at de efter de- res karakter er omfattet af den type, som det efter straffelovens 8 76 a har været intentionen at ramme med bestemmelsen. Med denne ændring stadfæster landsretten dommen, for så vidt den er påanket. Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> stadfæstes , dog udgår bestemmelsen om konfiskation af 20 designerstole (Myren af Arne Jacobsen) samt 8 PH udendørslamper. - 9 - Tiltalte skal betale sage ns omkostninger for landsretten, dog skal statskassen endeligt bære 13.700 kr. + moms af salæret til forsvareren.

239

Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, jf. bilag 1, l... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Næstved

SS-248/2011-NAE

Almindelig domsmandssag

1. instans

276/22

Formueforbrydelser; Narkotika; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Nej

1900-71281-00007-10

RETTEN NÆSTVED DO M afsagt den 22.juni 2011 Rettens nr. 248/2011 Politiets nr. 1900-71281-00007-10 Anklagemyndigheden mod 0g Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 17.januar 2011 og tillægsanklageskrift er modtaget 3._ marts 2011. er tiltalt for 1 Begge: overtrædelse af straffelovens 191 stk 2 jf_stk 2 pkt jf lov om euforiz serende stoffer 8 3 stk Ljf 8 2 stk 4 jf bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 2Z jf 8 3 jf bilag L liste B nr 13 nr 3Zog nr. 94 ved i dagene op til den 16. marts 2010 i Slagelse, i forening 0g efter forud- gående aftale; at have modtaget, 0g den 16. marts 2010 i garage nr. på 1 Slagelse at have været i besiddelse af, ikke under 24,1086 kg. amfetamin; 29.428 stk. amfetaminpiller og 1,1268 kg. kokain; alt med henblik på videresalg 0g videreoverdragelse til et større antal perso - ner 2 Begge: overtrædelse af straffelovens_ 191 stk 2 jf stk L2 pkt jf lov om eufoz riserende stoffer 8 3 stk L jf 8 2 stk 4 jf bekendtgørelse om euforiseren- de stoffer 8 2Z jf 8 3 jf bilag 1 liste B nr; 3Z ved den 16. marts 2010 på 4200 Slagel- se, i forening 0g efter forudgående aftale; med henblik på videresalg 0g vi- dereoverdragelse til et større antal personer; at have været i besiddelse af 179,5 gram kokain; som lå gemt under bagsædet i personbil med 3 overtrædelse aflov om euforiserende stoffer 3 stk Ljf 8 Lstk 2 jf bez kendtgørelse om euforiserende stoffer 8 2Z stk L jf 8 2 jf bilag 1 liste A @rL ved den 16. marts 2010 kl. 10.10 på 4200 Slagelse at have været i besiddelse af 67,1 gram hash delvis med hen- blik på videresalglvidereoverdragelse. 4 hæleri af særlig grov_beskaffenhed efter straffelovens 290 stk 2 eller for søg herpå jf 8 21 ved den 16. marts 2010 kl. 12.28 på 4200 Slagelse, i forening med hvis sag behandles sær- skilt; at have været i besiddelse af 20 designerstole af mrk. Arne Jacobsen, "Myren' 0g 8 udendørslamper af mrk. PH, alt til en samlet vurderingsværdi af kr. 72.000, som tiltalte vidste eller bestemt formodede hidrørte fra en strafbar handling: 5 overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler $ 4 jf 8 3 stk L jf SLnn Log 5 ved den 16.marts 2010 kl. 10.10 på bopælen 4200 Slagelse, til eget brug at have været i besiddelse af 3 ampuller Nandro- bolin 0g 2 ampuller HCG Lepori. 6 overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 44 jf 8 21 stk 1og 2 ved den 16. marts 2010 på 4200 Slagel- se, at have været i besiddelse af et jagtgevær mrk. REX, hvortil tiltalte hav- de tilladelse; og 25 jagtpatroner mrk . TinShoot; 10 riffelpatroner mrk. Lapua og 1 stk. 9mm patron; uden at jagtgeværet 0g ammunitionen blev opbevaret forsvarligt 0g utilgængeligt for uvedkommende, idet geværet stod frit frem- me på_ gulvet i et hjørne af en gang på ejendommen; hvor tillige jagtpatro - nerne lå. 7 overtrædelse aflov on euforiserede stoffer 3 st Ljf 8 2 stk 4 if bez kendtgørelse om euforiserende stoffer 8 2Z stk Ljf 8 3 jf bilag L liste_B nr.13 ved den 7.juli 2010 kl. 15.48 i Køge arrest, Kongsberg Alle 6, 4600 Køge, at have været i besiddelse af 5 gram amfetamin. 8 overtrædelse aflov om euforiserede stoffer_ 3 st Ljf 8 2 stk 4 jf bez kendtgørelse om euforiserende stoffer 8 2Z stk L jf 8 3 jf bilag L liste B nr.13 ved den 7.juli 2010, i personbil med som tiltalte havde rådighed over; 0g som stod parkeret i at ha- ve været i besiddelse af 2 gram amfetamin. 9 overtrædelse af straffelovens 8 124 stk 4 ved den 31.januar 2011 kl. 16.18 i Nykøbing Falster Arrest, Slotsgade 35, 4800 Nykøbing F, som varetægtsfængslet uretsmæssigt at have været i be- siddelse af en mobiltelefon af mrk. Samsung. Påstande Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet og har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation som nedenfor anført: Imedførafstraffelovens 15 stk 2; Iforhold 1 hos de tiltalte 24,1086 kg. amfetamin; 1,1268 kg: kokain; 29.428 amfetaminpiller med til- hørende emballage, 179,5 gram kokain; plastickasse; plasticposer, plastsæk- ke 0g fryseposer fundet i garage (koster 11, 110-172, 250-297, 300, 301) plasticbæger; plasticske og elektronisk vægt (koster 173, 174 og 175), usb- nøgle (koster 14), kalenderside med betalingsangivelse af garage (koster 17), nøgler til garage (koster 21, 21 og 22), cigaretskod fundet i garage (koster 100), skab 0g fryser fundet i garage (koster 101 0g 298), kvittering på køb af riffel (koster 506). Iforhold 2 hos de tiltalte 179,5 gram kokain med tilhørende emballage. Iforhold 3 hos 67,1 gram hash (koster 1). Iforhold 4 hos 20 designerstole af mrk. Amne Jacobsen; "Myren?" (koster 15) og 8 PH uden- dørslamper (koster 16). Subsidiært påstand om konfiskation efter straffelovens 8 76a afkoster 15 0g koster 16. Iforhold 5 hos 3 ampuller Nandrobolin og 2 ampuller HCG Lepori (koster 6a) I forhold 7 hos 5 gram amfetamin (koster 1) Iforhold 8 hos 2 gram amfetamin (koster 652). Iforhold 9 hos en mobiltelefon af mrk. Samsung. Imedfør afstraffelovens 76a affølgende: Hos 68.450 kr. (koster 2) 0g en Mercedes Benz med (koster 63 (bil), koster 61 (reg-attest) og koster 12 (bilnøgle)) Subsidiært i forhold 4: 20 designerstole af mrk. Amne Jacobsen; "Myren? (koster 15) og 8 PH udendørslamper (koster 16). har nægtet sig skyldig i forholdene 1 0g 4 0g er- kendt forholdene 2, 3,5,6 og 9 og taget bekræftende til genmæle overfor påstanden om konfiskation under forhold 1,2, 3,5, 7,8 og i øvrigt påstået frifindelse for konfiskationspåstanden efter straffelovens $ 76 a, idet han har vedr. forhold 1 har gjort gældende; at han ikke har noget med forholdet at gøre, 0g vedr. forhold 4 har anført, at han er lovligt i besiddelse af effekter- ne. har erkendt sig delvist skyldig i forhold 1, idet tiltalte ikke har erkendt, at forholdet er udøvet "i forening 0g efter forudgående af- tale? har erkendt forholdene 2, 7 og 8 og taget bekræf- tende til genmæle overfor konfiskationspåstanden. Sagens oplysninger Denne sag indledes med en ransagning som politiet den 16. marts 2010 fo- retog hos ved Slagelse, angiveligt efter et tip om, at der skulle findes narkotika hos på denne adresse. Under ransagningen; som blev overværet af fandt politiet 179,5 g kokain gemt under bagsædet i en bil tilhørende og dennes samlever Desuden fandt politiet 67,1 g hash, nogle dopingmidler og 68.450 kr. ikon- tanter. blev anholdt i forbindelse med ransagningen. Politiet fandt desuden et notat i kalender under datoen den 15. marts 2010, samt et sæt nøgler, der lå i bil, en Mercedes . Det viste sig senere samme dag da politiet kl. 21.55 kørte til Slagelse; at nøglerne passede til låsen i en garage, nr. på denne adresse, idet den ene nøgle passede til en hængelås på gara- gen 0g den anden til en lås i garagedøren: Da politiet ved hjælp af disse nøg - ler kom ind i garagen, fandt de et fryseskab med 3 skuffer. Fryseren var tændt og i den lå 24,1086 kg. amfetamin fordelt i 24 vakuumposer. Amfeta - minen var frosset. Desuden var der i fryseren 3 stykker frosset oksekød (stege). Over fryseren hang et skab, hvori politiet fandt 1,1268 kg kokain emballeret i 11 poser, flere poser med lyserøde tabletter samt forskellige andre effekter; blandt andet en rulle plastikposer; en elektronvægt, et plastbæger og en ske, de sidstnævnte med spor af hvidt pulver. Ved siden af fryseren stod en plastikkasse indeholdende en hel række poser med lyserøde tabletter. Den retskemiske undersøgelse af disse tabletter har senere vist; at de indeholder stofferne amfetamin (svarende til 2% af tablet- tens vægt i en enkelt prøve 1 %) samt mCPP (1-(3-chlorphenyl)piperazin) (svarende til 6 - 9 % af tablettens vægt). Der blev sikret fingeraftryk fra rul- len med plastposer samt fra fryserens udvendige side. Fra garagens gulv blev sikret et cigaretskod, der blev sendt til teknisk under- søgelse hos retsgenetikere. Desuden blev der ved ransagningen på bopæl fundet en række usb-nøgler, der indeholdt diverse regnskaber; som har været fremlagt under sagen, samt en stor computer beregnet til filmkopiering. Politiet ned- skrev maskinens serienr. og fandt derved frem til maskinens købspris. Ved ransagningen fandt politiet desuden nøgler, der passede til 2 andre gara - ger i 0g tillige rådighed over. der har været frihedsberøvet siden den 16.3.2010, blev fremstillet i grundlovsforhør den 17.marts 2010. blev anholdt den 7.juli 2010, efter at have været eftersøgt igen- nem et stykke tid. Han blev fremstillet i grundlovsforhør samme dag. En del afbevismaterialet i sagen består af optagelser fra videoovervågning som Slagelse. har under sagen siddet varetægtsfængslet i Nykøbing Falster arrest. Den 31.januar 2011 blev der i arresten fundet en mobiltelefon af mrk. Samsung i besiddelse. Denne telefon var isat et taletidskort fra Lebara. Telefonen er blevet undersøgt, og der er indhentet hi- storiske teleoplysninger vedr. denne telefon; benævnt arresttelefonen. sag behandles særskilt. Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte 0g af vidnerne politiassi- stent kri- minalassistent SKAT, De tiltalte 0g flere af vidnerne har afgivet forklaringer ad flere gange. Retten har valgt at gengive forklaringerne i tidsmæssig kronologisk rækkefølge ne- denfor. I grundlovsforhøret den 17.marts 2010 blev sigtet for i forening med og andre at have været i besiddelse med henblik på videreoverdragelse af 180 g. kokain fundet i personbil (forhold 1), besiddelse af jagtgevær med 25 patroner (forhold 2) og i forening med 0g andre at have været i besiddelse af 25 kg. amfetamin; ikke under 40.000 estacypiller og 1 kg. kokain (forhold 3) med henblik på videreoverdragelse. forklarede således: Sigtede forklarede vedrørende forhold 1, at er hans ægtefælle. De har fælles børn; der bor hos dem. De bor alle på er den bil, som fast benytter. Sigtede anvender den ind imellem. Det er sigtede, der har placeret de 180 g amfetamin i bilen ved intet om dette stof: Sigtede skulle holde det for en kammerat. Sigtede tænkte; at det ville han gerne. Han overvejede, at det godt kunne være lidt farligt, men besluttede sig for at gøre det alligevel. Han havde lagt det i bilen et par dage forinden: Det var placeret under bagsædet; hvor der er plads til det. Han havde glemt, at han havde lagt det dér. Vedrørende forhold 2 forklarede sigtede, at det er korrekt, at han havde jagtgevær og patroner på bopælsadressen. Han må gemne have gevær og patroner; da han har jagttegn. Han har ikke et våbenskab; men havde dagen før anholdelsen bestilt et skab. I forbindelse med ransagningen anviste han politiet noget hash, der lå i et overskab i køkkenet. Det kan godt passe; at der var 50 g. Der lå også nogle penge i en skål eller æske. Han vil ikke afvise; at der var 68.400 kr. Det er hans penge. Dem anvender han i sit firma. Han har 6 polakker ansat, der alle modtager kontant betaling: Hashen er til eget brug; Han ryger en joint;, når ungerne er lagt i seng. Han har ikke andet misbrug. Foreholdt, at politiet havde fundet en del telefoner 0g simkort; kan sigtede ikke svare på, hvor mange af dem; der er hans. Han bekræfter; at der lå en pose i vindueskarmen med gamle telefoner. Det er telefoner, der ikke længere er i brug Han ved ikke, hvorfor der lå simkort i posen Hvis han finder et simkort i huset, så lægger han det i den pose. Han vil ikke protestere mod, at politiet undersøger på de to fundne simkort (koster nr. 28 og 29) nærmere. Han anvender selv en sølvfarvet Nokia mobiltelefon. Han havde den ikke på sig, da politiet kom Den er ikke tændt, når han sover. Den var derfor ikke tændt, da politiet kom. Da lå han 0g sov. Telefonen har Sigtede ønskede ikke at udtale sig vedr. forhold 3._ I grundlovsforhøret den 7.juli 2010 blev sigtet for i forening emd flere herunder at have været i besid- delse med henblik på videreoverdragelse af 25 kg amfetamin; 30.000 esta- cypiller 0g 1,1 kg. kokain. forklarede således: Sigtede forklarede, at stoffet var placeret i garagen i Slagelse og lidt i bil. er gode venner af sigtede. Han har kendt bil. Han havde overtalt bil. Den aftale blev indgået nogle dage før marts måned. Han var hjemme hos da han indgik aftalen. Han havde da kokainen med. skulle opbevare kokainen en dag: Sigtede skulle sælge kokainen dagen efter. Han husker ikke; om kokainen lå i en eller flere poser. Han havde kokainen liggende i lommen; da han kom: Han vejede kokainen op hos ude i deres køkken. Han vejede kokainen op i et antal portioner; som han ikke ønsker at udtale sig nærmere om. Han vil ikke udtale sig om, hvor mange portioner kokainen skulle videresælges i. vidste godt; at der var tale om kokain. lagde børn i seng, mens sigtede vejede kokainen op. Han vil ikke udtale sig om, hvordan han overtalte gemte kokainen; og hvorfor han ikke hentede kokainen igen dagen efter, ligesom han ikke vil udtale sig om, hvordan han er kommet i besiddelse af kokainen. Kokainen blev opbevaret i garagen; som han havde lejet af der havde lejet garagen af boligselskabet. Han vil ikke udtale sig om, hvor længe han havde lejet garagen af Der var tre nøgler til garagen. Han havde alle tre nøgler. Han havde kun et sæt nøgler til garagen. Han vil ikke oplyse om, hvor nøglerne er nu. Han har smidt nøglerne væk, efter at blev anholdt. I garagen var et køleskab, hvor kokainen blev opbevaret i køleskabets fryser. Der blev opbevaret ectasypiller i nogle røde plastikkasser. Han havde lejet garagen 14 dage før den 16. marts 2010. Køleskabet stod allerede i garagen, da han lejede den. Han vil ikke udtale sig om, hvad der videre var i køleskabet. Han har rørt ved de poser, som stoffet blev opbevaret i Han vil ikke udtale sig om, hvad der skulle ske med stoffet; og hvad der videre var i garagen. Han vil ikke udtale sig om, hvornår han fik kendskab til, at var blevet anholdt. Han havde sin daglige gang hos med forskellige ting; Han har sat gardiner op for dem: Han ved godt, at er blevet løsladt, men han kender ikke datoen herfor. Han har ikke været i kontakt med bror; men han vil ikke udtale sig om, hvad de har talt om. Han forsøgte at holde sig skjult, efter at blev anholdt; men han vil ikke oplyse hvordan. Han er ikke tilmeldt nogen adresse. Han bor rundt omkring. Han var i besiddelse af 7.153 kr. på anholdelsestidspunktet. Pengene har han lånt. Han er uden arbejde. Han har ikke nogen uddannelse. Han har levet på nas hos venner 0g bekendte. Era hovedforhandlingen: forklaring fra grundlovsforhøret, bilag F-9-1-1 blev oplæst. vedstod sin forklaring og oplyste; at det er sandheden om, hvad der er sket. forklarede, at han ikke vil udtale sig om, hvad han lavede op til anholdelsen. vil ikke udtale sig om, hvor han har boet. Han blev anholdt sammen med formo- dede, at han var eftersøgt; men vil ikke sige, hvornår han fik denne formod- ning lige efter; at de var blevet anholdt; men vil ikke sige; hvor han vidste det fra. ved ikke, hvorfor han ikke meldte sig selv. Hans planer var, at han ville melde sig selv på et tidspunkt; men ikke om hvornår. Han holdt sig bevidst skjult; men vil ikke sige hvor og hvordan. vil ikke op- lyse, hvor han havde pengene, han blev anholdt med, fra. siden sine unge dage, og de er gode venner. som vennetjenester. Han har lavet alt muligt forskelligt, uden at han vil sige nærmere om det, men det har ikke med narkotika at gøre. Han kom tit hos og kender derfor 0g- så vil ikke udtale sig om, hvordan har reagerede på deres anhol- delse. vil ikke udtale sig om hvorfor han ikke meldte sig før. var blevet løsladt, men talte ikke med om det, men vil ikke sige nærmere om det. personligt; pr. te- lefon eller pr. mail mellem hendes løsladelse og anholdelse. Han holdt sig væk; da han var flov over den tilstand, han havde sat dem i Kokainen i bil vil han ikke udtale sig om, hvor han havde fra. Han vil ikke nærmere ind på, hvorfor han tog den med derud og heller ikke noget om, hvor den skulle videresælges henne. husker ikke; hvordan han kom til at snakke kokain med og han husker ikke; hvordan kokai- nen kom over i bilen. husker ikke den nærmere aftale med henviste til sin forklaring fra grundlovsfor - høret. vil ikke udtale sig om hvorfor han ikke selv kunne have kokai- nen. vil ikke udtale sig om, hvordan kokainen blev opbevaret; og vil ikke udtale sig mere om kokainen i forhold 2. Han vil heller ikke ud- tale sig om, hvorfor den ikke blev hentet. var afvisende overfor opbe - vare kokainen; men vil ikke næmere ind på, hvordan han fik overtalt Vedr. fundet i garagen: Stoffet i garagen var stof, men han vil ikke udtale sig om, hvor han havde det fra; hvornår han fik det, og om han fik det på en gang, og om hvordan og hvomnår det blev placeret i garagen. husker ikke dagene op til anholdelsen i marts . vil ikke udtale sig om hvor - vidt kokainen fra bilen kom fra garagen, og han vil ikke udtale sig om, hvor- vidt stoffet allerede lå i garagen på det tidspunkt. vil ikke udtale sig nærmere om, hvordan stoffet i garagen var emballeret og heller ikke om, der var andet i fryseren. erkendte, at stoffet ikke var til eget forbrug; det skulle videre, men vil ik- ke udtale sig nærmere om det. skulle selv sørge for, at det kom videre, men vil ikke sige, om han selv skulle sælge eller overdrage det til an- dre. Han vil ikke udtale sig om sine forventninger til sin fortjeneste. nogle dage før anholdelsen; men han husker ikke hvilken dag. havde tidligere lejet garagen; men husker ikke hvornår. Han brugte den til at opbevare ting i, men ikke til narkotika. Det var første gang, at den indeholdt narkotika. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han i sidste omgang lejede den til brug for opbevaring af narkotika. Han vil ikke udtale sig om, hvordan lejemålet kom i stand. Han skulle betale for at leje den. vil ikke udtale sig om, hvor meget han skulle betale; da han ikke husker det. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han gav nogle penge. hvad han skulle bruge garagen til, men sagde noget om opbevaring af ting møbler og lignende. vil ik- ke udtale sig om, hvem der tog kontakt til udlejer; 0g om skulle klare det. vil ikke udtale sig om noget med nøgler til garagen. bekræftede sin forklaring om, at han havde et sæt nøgler; og at de er blevet smidt væk. vil ikke sige noget om, hvor nøglerne kan ligge henne, men de kan ikke findes. husker ikke omstændighederne omkring overtagelsen af leje - målet, så det vil han ikke udtale sig om, og heller ikke om, hvad der var i ga- ragen; da han første gang kom derind. Han bekræftede, at køleskabet allere - de stod i garagen; da han overtog den, og træskabet var også derinde ved overtagelsen vil ikke udtale sig om, hvad der ellers var i gara - gen. vil ikke udtale sig om, hvor han placerede de forskellige stoftyper; og heller ikke om, hvorvidt han talte med om fryseren. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han havde bedt om, at der skulle stå en fryser. Anklageren foreholdt herefter med rettens tilladelse tiltalte hans forklaring til politirapport, bilag C-9-1-2 s. 6, afgivet den 11. august 2010. kan ikke vedstå sin forklaring til rapport. kan stadig ikke erindre nogen ved navn Vedr. samme bilag s. 4 vedstod denne forklaring, men husker ikke datoerne i dag; 0g vil ikke udtale sig om, hvorvidt det var i 2010. s. 4n og s. 5ø vedstod forklaringen; men ønsker ikke at uddybe den. S. 5, 1. afsnit vedstod denne forklaring. S. 5, 2. afsnit vedstod denne forklaring: S. 5, 3. afsnit vedstod denne forklaring men vil ikke udtale sig nærmere om nøglerne. s. 5, 4. afsnit vedstod forklaringen, men husker ikke i dag om satte fryseren til, eller om den var sat til, men han mener, at det var ham; der satte den til i et strømudtag han selv tidligere havde lavet. S. 6, 1. afsnit vedstod forklaringen:. Vil ikke udtale sig om, hvorvidt han troede, at det var ecstasy . S. 6, 2. afsnit vedstod denne forklaring. s. 6, 3. afsnit vedstod denne forklaring. S. 6, 4. afsnit vedstod denne forklaring og forklarede, at han formodede, at havde nøgler til stedet S. 6,5. afsnit vedstod denne forklaring. vil ikke udtale sig om, hvorvidt han på et tidspunkt har været ude at rejse med heller ikke om, hvorvidt de har været i Holland. s. 7, øverst vedstod at det er rigtig nok, at han har været i Holland med men han vil ikke udtale sig nærmere om det, for det er der ikke nogen grund til. Han ønsker ikke at udtale sig nærmere om turen. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han traf hollændere hos Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han har haft noget med et dæk at gøre ude hos med dækket. ønsker ikke at uddybe, hvorfor han ikke vil udtale sig nærmere om stoffet; men det har ikke noget at gøre med, at han ikke skulle have kendskab til det. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han har talt med andre om, hvorvidt politiet var efter ham. Han vil ikke udtale sig om, hvad han evt. har talt med sin familie om i den periode. Han har ikke overfor noget af sin familie givet udtryk for, at han påtog sig skylden for en anden. som en god kammerat. De har kendt hi- nanden i en del år. ved ikke; hvor de to kender hinanden fra. Vedr. forhold 7 og 8: Han bekræftede at han havde stoffet på sig ved sin anholdelse; men det var noget politiet ikke havde fundet. Det var til eget forbrug. Han vil ikke sige, om det kommer fra samme parti som det andet stof: De 2 g lå i en bil, han havde rådighed over, men det var hans stof og til eget forbrug. Bilen tilhørte en, han havde lavet bil for, men han vil ikke sige nær- mere om det. har været på amfetamin i et par år, men vil ikke udtale sig nær- mere om sit forbrug 0g vil ikke udtale sig om, hvorvidt han bruger andre stoffer end amfetamin. Foreholdt bilag C-9-1-2 side 4 øverst vedstod forklarede; at turen til Norge fandt sted i 2009, hvor han var afhængig af amfetamin og nogle gange bruge ko- kain, men vil ikke udtale sig om, hvordan han finansierede sit eget forbrug. Vedr. forhold 1 og 2: dagen før de blev anholdt, den 15.3.2010. husker ikke om han havde fået en kas - se af På forsvarer Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede supplerende; at det var ca. 14 dage før anholdelsen; han lejede garagen, men han kan ikke huske; hvornår han overtog lejemålet faktisk . Han husker ikke, hvornår han var i lejemålet første gang. fik forevist foto bilag B-1-1-2-1 side 7 og bekræftede; at det var den fryser; der stod i lejemålet; da han overtog det. bekræftede; at når der er 3 nøgler til garagen, så udgør de et sæt, for der var 3 nøgler i et sæt til garagen. var oppe i garagen med narkoen efter, at han første gang han var der, så, at der var en fryser. Han kan ikke huske; hvor lang tid der gik, fra han så fryseren; til han lagde narkoen ind. Det er der har lagt narkoen i fryseren: Den 11. marts videoovervågningen: Dækket blev taget ud fra bil, 0g det var punkteret. Hollænder- ne havde et punkteret dæk; 0g hentede det hos dækmanden; der havde sat nyt dæk på fælgen. husker ikke datoen. kopierede film. har ikke fået nogen film. blev anholdt, men gjor- de det ikke; for det var sommer, men han havde taget beslutningen; 0g ville gøre det om mandagen, som han blev anholdt fredag: Der var ikke noget, han skulle klare først. omgangskreds efter; at var blevet anholdt. Han er ikke blevet bedt om at tage skylden; hel- ler ikke truet til det; eller blevet betalt for det. Han tager skylden; fordi stof- fet er hans. Anklageren spurgte supplerende til dækket; men ville udtale sig mere om dækket, hverken hvor, hvordan og på foranledning afhvem; han hentede dækket. forklarede, at han var selvstændig da han blev anholdt. Han havde tidligere haft et kloakfirma med ansatte, men efter finanskrisen hyrede han polakker som indlejet arbejdskraft til de forskellige opgaver, han fik i firmaet. Han har drevet virksomhed på den måde i 3 år. Derudover hav - de han indtægter ved salg af kød, dvd-film og gamle motorcykler. Der var tale om sorte penge med det hele. Han har ikke noget regnskab over, hvor mange penge han lavede på den måde. I året forud for anholdelsen har han måske lavet ca. 100.000 kr. eller mere. Det var kun det seneste årstid, han havde solgt film, tidligere var det biler 0g motorcykler han solgte. Han har kendt i 7 år, 0g de bor sammen og har sønnen der er 21/ år, sammen. De har desuden hver et særbarn på 7 år. hvor de bor, er lejet med forkøbsret. Lejen var 5.000 kr. for boligen 0g 2.500 kr. for tilbygningen som var lejet af hans firma. Huset er ca. 160 kvm. Tilbygningen er en gammel stald eller lade på 600 kvm: Istalden havde han alt sit værktøj; men det fyldte ikke hele laden. Der var også materialer til polakkerne, men der har også været biler og motorcykler derinde. havde arbejde som støttepædagog på et værested for handicappede, da hun blev anholdt. Hun havde nattevagt 4 nætter om ugen, med 4 vagter à 12 timer . Den ene var en ekstravagt. I starten var han derfor bundet derhjemme hos børnene, men levede med det;, da han så hendes lønseddel. Hun tjente mere end han. De havde fælles økonomi; 0g det så fomnuftigt ud, 0g de manglede ikke noget; tør ikke gætte på deres samlede indtægt. styrede 100 % deres økonomi. De lånte også af venner og be- kendte, for det var billigere end at låne i banken. Da han startede med polak - ker manglede de likvider til at kunne give polakkerne ugeløn; 0g var derfor ude at låne. Lige på stående fod kan han kun huske at have lånt penge af at kende, da de var omkring 18 år. De rendte sammen dengang. Men 10 år senere, da var 28 år, mødte kom til at ar- bejde for ham; med at hjælpe med alt derhjemme, 0g har også kørt maskine for da det aldrig blev til noget mere fast. var en slags arbejdsmand for men de sås også privat. bekræftede, at det var ham; der bad sin forsvarer henlede politiets opmærksomhed på for at få gang i sagen. Det gjorde han; for da havde han siddet fængslet i 14 dage 0g ville gerne fortælle; at det ikke var hans garage . Han havde ikke sin rigtige forsvarer i grundlovsforhøret; og der gik 1'2 måned før han kom til afhøring efter at have skiftet forsvarer. forklarede om de "små? forhold i grundlovsforhøret, for 99 at hans kone kunne blive løsladt. Han forklarede ikke om garagen; for han var i chok 0g troede, at det var løgn, og den daværende forsvarer rådede ham til at undlade at udtale sig. I grundlovsforhøret nævnte han ikke, at kokainen i bilen var stof, for han ville først tale med sin rigtige forsvarer. Vedr. forhold 2: bil. ca. 14 dage før anholdelsen; måske kun 10 dage før. kom forbi en dag, hvor var ved at lægge børn i seng; var på arbejde Da han kom ned i køkkenet for at lave en flaske tilBarn så han, at stod og rodede med noget stof på køkkenbordet. Han blev ikke chokeret, for "han kender jo har tidligere rodet med Stof: spurgte om det var i orden; at han lige vejede nogle poser op, 0g er en god ven, 0g derfor sagde ikke noget. Det har han fortrudt lige siden Da fortalte ham ikke noget. kom ned. Det var kunne holde det for ham til dagen efter; for sagde OK til at holde det til dagen efter; men ved ikke hvorfor han sagde sådan; 0g har fortrudt det lige siden. vidste ikke; hvor meget stof og hvad det var. Han gik blot ud fra, at det var kokain; for det havde sagt, da han stod og vejede det op i nogle poser. nævnte, at det skulle afleveres til nogen næste dag, men det husker ikke nærmere om. Han husker heller ikke; om det var i 1 eller 2 poser. Det var rimelig afgørende, at det kun var 1 dag for er tidligere dømt for det, og han havde lovet familien; at han ikke ville have mere med stof at gøre. lovede at komme og hente det dagen efter; og det var aftalt. lagde stoffet op i sit køkkenskab, og det var ikke gemt. Der lå det til dagen efter. var kommet hjem fra arbejde, 0g så lagde kunne tage det derude . Han nævnte det ikke for for det ville være skilsmissegrund. Det var og det var dumt at lægge det derud. Han kunne have lagt det alle andre steder. stak det bare ind under bagsædet. Han har svært ved at forklare, hvorfor han gjorde noget så dumt; som at lægge det i hendes bil. Derefter kørte han på arbejde. Hvis kom efter stoffet, ville han fortælle ham, hvor det lå. kom til at ligge inde med det frem til anholdelsen; og var ude hos ham masser af gange frem til anholdelsen; men spurgte efter det den ene gang men da var på arbejde, så de kunne ik- ke få fat i det. Siden hen glemte spurgte ikke mere til det. Da politiet kom tænkte han heller ikke på det, førend politiet begyndte at ro- de i bilen. Anklageren fortsatte vedr. forhold 2: Anklageren foreholdt bilag C-1-1-2 side 2, hvor vedstod sin forklaring til rapporten. Den 10. marts 2010 var den dag hollænderne var der, men han havde fået kokainen af nok nog- le dage før. Kokainen skulle også have været afleveret igen til Vedr. forhold 1: forklarede, at han intet kendskab har haft til det stof; der lå i garagen. Ingen har omtalt det, og han har ikke placeret det der. rin- gede ca. 14 dage før anholdelse og spurgte; om han kunne leje garagen igen. Han havde tidligere havde lejet den i en 3 måneders periode. kunne leje gara- gen igen sagde; at det kunne han godt; men der var et skyldigt le - jebeløb. havde tidligere lejet to garager i Slagelse. Nr. 2 var blevet sagt op for længe siden; mindst 1 års tid før anholdelsen. tog den af PBS. Den anden garage ville han også sige op dengang; men spurgte i stedet kunne overtage den. Det kunne han ikke pga. venteliste, så blev stående som lejer af nr. men havde sagt nr. op omkring december 2009, da sagde; at nu var han færdig med at bruge den, for ringe- de til blev derfor overrasket, da han senere af fik at vide, at der skyldtes 3.000 kr. for den må - nedlige leje; der kun var på nogle få hundrede kroner. og hvis ved ikke; hvordan beløbet hænger sammen. kørte op til for at betale pengene, og da viste det sig, at beløbet skyldtes; fordi garagen var låst; 0g ikke havde kunnet komme ind i den. Der blev ikke snakket nøgler, for det var kun der havde dem. Grunden til, at blev fængslet i Norge, ogVg] ting i garagen. købte en hængelås; og i december 2009 fik han nøgler fra V9 både til garagen og hængelåsen. Garagen var låst; men det havde ikke sagt til ham. Aftalen mellem skulle betale lejen; men ved ikke hvad der gik galt. ved ikke, hvornår PBS-betalingerne er stoppet; det må vide; men de skulle være stoppet for meget lang tid siden Da havde garagen; kom han tit deroppe, og der sad altid nogen og fik en øl ved garagerne. kontaktede ham; da han ville lejen garagen igen, og det skulle være den samme garage, da han havde installeret el mm. i den. Det var ca. 10 dage før anholdelsen; at ringede til og da sagde han; at der skyldtes leje for ' år lig 3.000 kr. Det var alene gælden på nr. Han nævnte ikke anden gæld. Det blev til en diskus - sion med ikke mente, at han skyldte no- get. Da fortælle ham, at det var sagde, at der var gæld, da den havde været aflåst; så han ikke kunne dispo - nere over den. ikke bare havde ringet til 0g sagt det. sag- de det var i orden; at han skyldte 3.000 kr., 0g sagde, at han skulle betale, for ellers fik han ikke garagen. En uge efter betalte li- ge før han tog derop. Det var dagen før blev anholdt. Det var det beløb 3 måneders gæld og 3 måneders forudbetalt leje. som lavede en aftale om leje fremover. Han måtte hjælpes til at huske, hvad det var for en garage. blev der ikke snakket om andet. Den anden garage blev ikke omtalt, og heller ikke anden gæld. Det var bare ordnede det for havde ikke selv nogen interesse i at stå for garagen, og der le- jede garagen; 0g der skyldte pengene. Tidli- gere kom meget i garagen, flere gange ugentligt, men ik- ke ide sidste 1'2 år, og har været der. Den 15.3. 9 lige efter han havde betalt, var inde i garagen. vil tro, at det var ved 14-15 tiden Nøglerne lå i bilen; 0g de nøgler han havde i bilen passede til garagen. Det var de ekstranøgler, som havde lovet at betale for garagen; mens kom hjem fra Norge, fik han et sæt ekstranøgler af Den 15.3.konstaterede at der i garagen var et skab, som selv havde hængt op. Der var arbejdshandsker og poser i skabet, 0g ellers ikke andet. Han kunne se, at der var lavet stikkontakt derin- de. Han husker ikke; at der lå andre ting i skabet. Poserne opdagede han ved, at kørte hånden hen over øverste hylde. mener ikke, at der var andet i garagen. sagde, at han skulle leje garagen; for han havde en del ting som skulle der op såsom bilreservedele, værktøj og indholdet i en container hos skulle bruge den til narkotika; så havde aldrig fået lov til at låne den. Den dis - kussion har han og haft mange gange, men han havde altid fået at vide af at de ikke skulle blande sig i, hvad han havde gang i kunne finde på noget i den stil, heller ikke selvom han lige havde vejet kokain afnogle dage før. Det er der har sat fryseskabet ind i garagen samme dag; som han betalte for garagen. Det havde hentet ude hos skulle have fryseskabet hentet, for han skulle bygge sit værksted om, og kunne derfor ikke have det stående. Den 15.3. fik et hul i kalenderen; og derfor hen- tede han det, for nu kunne han se, at det kunne læsses af i garagen. kunne ikke have det stående i sine egne udbygninger, for dér var ingen stikkontakter; idet udbygningerne var under ombygning; Det skul- le sættes til strøm; da der var kød i det havde flere gange rykket ham for at få ham til at hente fryseskabet. havde en kammerat; med i bilen; da han var inde hos Han skulle bare komme på besøg. De skulle have lavet mad sam- men, men det endte med, at det ville hellere vente med til en anden dag; De kørte i stedet ud til 0g de gik direkte ud og læssede fryseskabet ind i bilen. De kørte til garagen og læssede fryseskabet ind i garagen. Da de kom hjem sad fortalte ham så, at han lige sat fryseren ind i lejemålet. Det var OK med for han skulle bare have reservedele ind. er en tidligere har siddet i fængsel med. sad i bil- en mens der hjalp med at læsse, 0g ved garagen var det der hjalp med at læsse det ind i garagen. Der var kød i fryseren: Det skramlede lidt, da de satte det ind. Han kiggede ind i det på øverste hylde, og der lå nogle stege. Han kiggede først i det oppe i garagen. sagde, at han ikke havde plads i sin egen fryser til kødet. Ude hos tømte de desuden; hvad der ellers var i rummet. Der var for - skelligt, blandt andet nogle hvide plastikkasser og nogle Arla kasser, og det smed også ind i garagen. Der var også et tæppe, som blev liggende i bilen. Kasserne var tomme, for de var stablede. Forevist fotomappe bekræftede at det lignede en af de kasser, han bar derop; og det var det fryseskab, de hentede hos Han be- kræftede, at det var det kød, han havde set, men de lå muligvis ikke alle tre på øverste hylde. Fryseskabet vejede ikke ret meget; så der kan ikke have været 25 kg amfetamin i det, da de bar det, og han bemærkede ikke poser med hvidt pulver; da han åbnede fryseskabet. Der var heller ikke piller i kas - sen, da han bar den ind Han var i garagen sidst på eftermiddagen først på aftenen Han satte strøm til fryseren; for der var kød i den. Han kørte hjem til sig selv sammen med og fortalte om garagen. Det var helt i orden. har ikke set noget til det yderligere Stof, 0g har ikke fortalt ham noget om det konkrete stof. om stof. En aften hvor havde armen i gips efter en skitur, så det var ikke så lang tid før anholdelsen; kom og fore- viste noget kokain; men sad og rodede med fjernsyn; så så det ikke så tydeligt. Han havde ikke opmærksomhe - den på det stof. Han tror dog at det var mindre end de 179 g. De spurgte om, hvad det kostede, og de drillede ham med prisen. Han sagde; at de kunne få det til hvilken pris de ville have, for han havde lidt afhvert. Han bruger det kun sjældent selv . Vedr. den hollandske forbindelse: Han kender som han har kendt et par år. De mødtes tilfældigt til et motorcykelarrangement i Amsterdam: De træner begge kampsport; 0g det var en fælles interesse. var træner i kampsport i Holland, og det kunne komme ned og træne hos ham. Han trænede i Rot- terdam. var dernede flere gange som weekendtur. De kørte derned fredag aften og spiste sammen; trænede lørdag 0g så kørte har været nede hos har kendt Han har ikke været alene af sted hver gang. Han har haft med én gang, og med én gang. Han kan ikke huske hvem af dem; der var med først. var med. havde fortalt, at han skulle ned og træne, og så viste det sig, at skulle have fløjet derned og missede flyet og tog kontakt til for at få lov til at køre med ham; så de kørte der- ned sammen. blev foreholdt bilag G-1-3-1-2 - billetbestilling hos Nor - wegian Air, hvilket bekræftede vedrører den relevante dag; Det er bestilling til den 19.januar 2010. kan ikke huske, hvornår han og talte om, at de begge skulle derned. Det var mås - ke en måneds tid før. tog altid via Amsterdam; for det var der; de kunne gå ud og spise, 0g dér han 0g- så altid overnattede, inden han skulle til Rotterdam og træne. Han var i lufthavnen; da han missede sit fly. Han ringede til 0g spurgte; om han kunne få en billet til et senere fly. Det kunne ikke lade sig gøre, så han ringede til var kørt af sted. men var; men forstod, at han var et sted i Jylland. mener, at han kørte til en Odense-afkørsel, hvor han stillede sin bil, og samlede ham op. De kørte til Amsterdam på 7-8 timer. noget om, at var i Holland skulle han træ- ne med og ikke besøge denne. kom derned ved midnatstid. Ud fra en gennem- gang af tidsforløbet bekræftede at det i stedet må have været om natten, hvor de gik i byen i Amsterdam. De sov på samme værelse på hotellet. besked om forsin- kelsen; men har muligvis givet ham besked via deres fælles mailkon- to: blev foreholdt mail, bilag G-1-3-1-2 og forklarede, at så må det være der har sendt den, for det kan ikke være andre. at han skulle komme. Det var meningen; at han skulle alene af sted: Han kan godt have booket hotel til mere end en person; for han havde lovet at han kunne sove på vil- le under normale omstændigheder være kommet først og så var der ingen grund til, at skulle betale for eget værelse. Bilag G-1-1-3, faneblad C memo om booking af hotel. Det fremgår at det er booket til 2 af forklarede; at der blev booket til 2, fordi det hele tiden var meningen at skulle ikke være sammen dernede. havde ikke fortalt skulle med. Bilag G-1-3-1-2 mail til kan ikke huske, at han har skrevet mailen. På det tidspunkt regnede han med, at skulle bo på samme værelse som han. Da de kom derned om natten; mødtes de ikke med mener, at han blev hentet af foran hotellet kl. 9.00 næste dag De kørte til Rotterdam til træningscentret. Det tager en lille time. De træne- de nogle timer; og så var de ude at spise; 0g kørte derefter af et sted, formentlig på en indisk café i Rotterdam; hvor tog af sted fra hotel- let om morgenen. telefon fungerede ikke; så fik på restauranten i Rotterdam; og så tog af sted igen. De var ikke i sel- skab med hinanden og drøftede ikke ting; og han kørte hjem sammen fra Rotterdam; og mener, at de tog af sted sammen om eftermiddagen. fandt ikke ud af, om det var en veninde eller en kammerat; havde mødtes med dernede. Der var intet med nar- kotika på den tur. mener, at han sov på turen hjem. Foreholdt bilag K-1-2-2-5 notat i Nokia telefon. mener, at han har skrevet den tekstbesked ind til sig selv. Han ved ikke, hvad det betyder. Han tror ikke, at der er nogen sammenhæng til Amsterdam-turen. Han ved ikke; hvad han skulle 2 telefoner dernede. har sine telefoner i lang tid, og han bruger ikke taletidstelefoner 0g den slags ting; havde ikke bedt ham tage telefoner med, så det har ik- ke noget med hinanden at gøre. sagde ikke noget om, at han helst ikke ville have; at der blev talt om tu- ren. be - mærkede. Turen med Første gang han var dernede var han noget syg, og fik ikke så meget ud af træningen; så han havde aftalt med dem i træningscentret, at han skulle komme snart igen Vedr. bilag C-1-1-3, hvoraf det kan ses, at der har været to ture til Holland. Turen med kan ikke huske, hvilken tur, der kom først. kom med, fordi han havde lige arvet en bil efter sin bror, der var død. træne. De boede i Am- sterdam på hotellet overfor Ibis, idet der ikke var plads på Ibis. De kom om aftenen, var i byen sammen og spiste morgenmad. var med i trænings - centret; og han overværede træningen: husker ikke; om På den tur var der ikke tale om narkotika. fik lavet et sæt ekstranøgler og ellers gik de rundt og hyggede sig. Det var igen en kort tur; hvor de tog hjem til fa - milien om søndagen. Videoovervågning: installerede videoovervågning på sin bopæl ca. 1 års tid før han blev anholdt. Han satte det op, fordi de havde haft indbrud. Den 10. marts kom bopæl, hvilket kan ses på video- en. Han har ikke mødt kone tidligere, kun set hende i Holland. Da de kom spurgte han, hvad han skyldte æren Han mener ikke, at det var af- talt, at de skulle komme. Han husker det således; at de kom som helt uvente - de gæster. fog har kun været hos de to gange, så vidt han husker. var tilfældigvis hjemme. De var på vej til København og ville høre, om der var noget, han kunne anbefale i København. Han anbefalede en film og bestilte billetter til dem. fortalte, at de var blevet stoppet i tolden. De var kommet ind via Jylland. De havde fået taget alle tingene ud af bilen i en par- keringskælder. ved ikke hvorfor; og de gik ud fra; at det var rutinekontrol. Så vidt ved fandt politiet ikke noget; og hans kone fik kaffe og så kørte de af sted til København. De ville overnatte på hotel;, men han vidste ikke dengang på hvilket hotel var punkteret på vej herop; og reservedækket var i stykker, så de havde været nødt til at få fyldt skum i fordækket. ville have til at få reservedækket lappet, så det var klar, hvis der skete no- get_ på vej hjem: Dækket lå i bagagerummet på var der for at lægge fliser, og han havde arbejdstøj på, så derfor tog han det ud. Af- talen var, at vil- le hente det dagen efter ved 13-tiden. Da tog dækket ud blev det sat i gangen i kontorbygningen for værkstedet var lukket: Det var et reservedæk; for hjulene sad på bilen og dækket lå i bagagerum- met. Fordækket; der var punkteret på vejen; sad på bilen og der var ikke tale om, at det skulle laves. tog reservedækket i løbet af dagen 0g smed det ind i sin bil. kom hjem om aftenen; og 0g beregnede et tilbud. Næ- ste morgen afleverede dækket på dækcentret og kørte til Jylland på arbejde. Han tog ikke kontakt til dækcentret; for han har fået lappet massevis af biler deroppe, 0g man plejer ikke at skulle ringe i forvejen. kan ikke huske, hvad firmaet hedder, og kan ikke sige om det er på 1 Slagelse. Han afleverede dækket næste dag på dækcent- ret. Han var der kl. 6-6.30. Der var ikke mødt nogen på centret på det tids - punkt. ringede ikke der- til, for kan ikke huske; hvem der har fortalt ham; hvad det kostede at få det lappet, men det var vist nok 600 kr. Man kan se på videoen; at det var der kom med dækket, og det blev puttet over i bil. er klar over; at han har ændret forklaring på dette punkt. Foreholdt bilag C-1-1-3, s. 6n og s. 7 bekræftede han først at have forklaret noget forkert; men han bekræftede sin videre forklaring; men han er ikke sikker på detaljerne i dag er i tvivl om, hvorvidt det er der har talt med dækfirmaet. Den 11.marts kørte han til Slagelse og afleverede dækket på dækcentret. Så hentede han 0g de kørte til Esbjerg og derefter til Kolding til en jagtbutik, hvor de skulle se på en riffel. Det viser hans teleoplysninger. kan i dag ikke huske, at han har været i Esbjerg På trods af hans rapportforklaring af 18.maj, så er det noget andet, der er sket; og han kan i dag ikke huske, hvem der talte med dækfirmaet. kan huske, at han ringede til og sagde, at han skulle huske at hente dækket, der skulle være på adresse kl. 13 lillebror, som var ved at tage jagttegn. De skulle kigge på et jagtvåben havde undersøgt noget om våbnet på nettet på forhånd, og han havde talt med som har butikken; nogle gange. Våbnet er en alminde - lig jagtriffel. fandt ud af bagefter; at våbnet koster 31.000 kr. normalt som ny dog uden taske og kikkertsigte. Det fandt han ud af, da han kom hjem. Da han kom over i butikken sagde at han var interesse- ret. havde ikke våbentilladelse til våbnet, så han ville ikke have våbnet med, men fik kvitteringen med nr. og det hele med. Det må være den som politiet senere fandt. Han var usikker på, om hans våbentilladelse dækkede våbnet, og han havde heller ikke de 50.000 kr. med. skulle også lige tænke over det. Han havde ikke pengene, men drømte om våbenet. Han betalte ikke noget den dag, men fik kvitteringen alligevel. Da han kom hjem; havde kan ikke huske; hvornår kan først huske omstændighederne omkring afhentning af dækket efter; at han havde set overvågningsvideoen. tog dækket ud af kørte med det samme. Gennemgang af den foreviste videoovervågning med tilhørende forklaring afgivet af de tiltalte: Færden den 10. marts 2011: Relateret til sagens bilag G-1-1-15-8: Videoen starter kl. 15.41 bil, og de kom uanmeldt til adressen. Den hvide bil på billedet tilhører Bilen bak- kes hen til en gammel stald, der er ved at blive bygget om. Det er der bakker bilen hen og tager noget i bagagerummet Det er 0g der tager hjulet op af bagagerummet. Der er tale om et hjul med aluminiumsfælg. Døren fører ind i stalden. Der er en anden indgang til stalden; som også er kameraovervåget. Alle går ind i huset kl. 15.56. Bilen forlader stedet efter en god time kl. 16.57 med t0 personer i bilen. Bilen kører ud på forklarede, at den time gik med at snakke og bestille bio- grafbilletter. Vedr. telefonkontakt bekræftede at han kl. 17.30 og 17.31 forgæves søgte at kontakte den dag men han kan godt huske noget om dækket; men vil ikke udtale sig om det. forklarede, at han tog kontakt til dagligt normalt. KI. 17.46 søgte han at få kontakt med ifølge teleoplysninger; men ikke huske; at han talte med og hvad det drejede sig om. kan heller ikke huske det. KI. 18.16 på videoen kom bekræftede; at det er hans bil, der kom. kan ikke huske, hvad han skulle ude hos for- klarede, at han heller ikke kan huske det. KL 19.15 på videoen ~ billederne er meget utydelige men bekræftede; at det er ham; der går med papaffald og en pandelygte på. I tilbygningen samler han papaffald. Bagefter kommer og begge de tiltalte bekræftede; at det er dem; der ses på billedet. De er på vej ud til af- brændingstønden; for at brænde pap af. forklarede, at der er tale om infrarøde kameraer, hvilket er grunden til, at man kan se, hvad der sker i mørke. KI. 19.34 på videoen kunne det ses, at først kørte og derefter mener; at han kørte ud til veninde, men han er ikke helt sikker . ville ikke udtale sig om, hvor han skulle hen. Kl. 21.32 var der et opkald fra men forklarede;, at han heller ikke har nogen erindring om det. KI. 21.57 gik telefon på mast i Fuglebjerg, og kl. 23.14 til 23.31 gik kan ikke huske; om han havde andre ærinder den pgl. aften: kan ikke huske; om han var hos KI. 00.17 på videoen: bekræftede; at det er hans bil, der kommer hjem. Foreholdt; at havde sendt sms'er kl. 00.40 og 00.55, op- lyste kan ikke huske, hvem kontakten skulle være. forklarede, at han mener, at han bar dækket over i sin egen bil nogle timer efter; at hollænderne var kørt. Det var ikke om natten; at han lagde dækket over i sin bil. Om natten lå dækket allerede i hans bil. rent fak- tisk var i København; og han kender ikke årsagen til at de skulle til Køben- havn; men han fik fortalt, at kone gerne ville se København; så de tog derind efter familiebesøg i Tyskland. gik ud fra, at det var en hurtig sviptur. Færden den 11.marts 2010 relateret til sagens bilag G-1-1-15-9: KI. 06.49 på videoen bekræftede at han kørte fra adres - sen. Han kørte mod bekræftede; at han var ale- ne i bilen; da han kørte. Der var derefter to opkald til og fra telefonen. KI. 08.56 skulle der var et op- kald fra oply- ste, at de var på vej til Jylland for at se på geværet. KL. 09.24 ringede til telefon. Kl. 12.07 var telefonen i Kolding, men oplyste, at han ikke kan huske, hvem han var i kontakt med på det pågældende tidspunkt. KI. 13.36 på videoen kommer kørende hjem til bopælen. bekræftede; at det er ham; der går imellem bygningerne og ind i stalden. kan ikke huske, hvad han skulle i stal- den. Kort tid efter kom han tomhændet ud igen. KI. 14.03 på videoen ses bekræftede. Han kan ikke huske, hvorfor han kom; eller hvor han havde væ- ret henne. tit kom forbi, når det passede ham, lige så tit uanmeldt. vidste, at gik hjemme. KL 14.34 på videoen der kommer retur sammen med en anden person i bilen. Ifølge var aftalen var oprindeligt; at ville køre hjem ved 13-tiden; 0g det var derfor; at skulle blandes ind i det, så dækket kunne være klar til bil er der ikke; så ikke var hjemme på dette tidspunkt. indkørsel. Det var aftalen. KI. 15.10 på videoen bil. bekræftede var rigtigt. Man kan på videoen se, at dækket bliver lagt i bagagerummet på den hollandske bil. KI. 15.21 på videoen ses ifølge lillebror, som er kommet til stedet. Alle 3 biler; og den hollandske hol- der på gårdspladsen Nogen sætter sig ind i den hollandske bil, som kører fra stedet 15.23- KI. 16.12 på videoen ses, at bekræftede, at det var ham; der kørte fra stedet mod Slagelse. KI. 17.11 på videoen bekræfter der går over i garagen og kort efter kommer ud derfra igen. kan ikke huske, hvad de skulle. KI. 17.34 på videoen han selv, der er ved at forlade stedet. sætter sin cykel ind i laden. ved ikke, hvorfor de gik om til laden igen, men det var bare en helt almindelig dag 0g en almindelig ting at gøre for ham. KL 17.37 kører forklarer; at den hvide bil tilhører Teleoplysninger: 18.01 ringer fra luften med de enkelte kameraers placering på ejendommen. KI. 19.54 på videoen kommer bil kørende ind på gård- spladsen: kan ikke huske; hvor de har været henne. forklarede; at de altid forlader huset ad hoveddøren. Der står møbler for en gammel hoveddør og terrassedøren kan ikke åbne om vin- teren: Døren i staldbygningens bagside benyttes næsten aldrig: KI. 22.11 på videoen Golf; der kørte. Teleoplysninger: 23.02 og senere retur til bo- pælen. kan ikke huske; om det var ham; der var på vej. KI. 23.27 på videoen kommer be- kræftede, at det var ham; der kom retur i den bil. kan ik- ke huske, hvor han var henne på turen. Vedr. færden den 15.marts 2010 relateret til sagens bilag G-1-1-15-10: KI. 07.53 på videoen lægger noget ind i bilen; 0g forklarede, at det er børnenes tasker. Nogle minutter senere kørte af sted med de 2 børn i bilen. Han kørte mod skole ligger. KI. 08.54 er der opkald til Opkaldets varighed var 55 sekunder. forklarede, at han ringede for at høre, hvor boede. kan ikke huske, hvor han var den pågældende dag om formiddagen; men han har meget muligt været ude hos for at regne til- bud ud. KI. 12.52 på videoen bekræftede; at han da kom hjem kørende i sin bil. Han var hjemme i et tidsrum. Mens han var hjemme havde han kontakt til følgende: 7 forklarede, at han var ude at hente og så betalte han garagen og så kørte de ud til Kl. 17.07 ringede af en varighed 73 sekunder. forklarede; at den samtale må være inden; han var hos mener ikke; at han var ude hos KI. 17.50 på videoen bekræftede, at man kunne se hans bil holdende udenfor garagen, hvor både 0g først. De var i laden frem til kl. 17.51,hvor de stod udenfor og snakkede sammen. De har mulig - vis kigget på hjalp ham med, og fyret var det eneste, der var i den bygning så det har nok været det. forklarede, at han ingen erindring har om, hvad de talte om. KI. 18.16 kører de sammen af sted i forklarede at han lige havde fået skæld ud af så han måtte ud og fodre hesten. Måske skulle samlede ham op på tilbagevejen fra tanken KI. 18.35 på videoen kommer de retur i bil. Der bæres noget fra udenfor hoveddøren af bil 0g det ses, at der er aktivitet ved bil. forklarede supplerende, at han ikke havde taget fryses - kabet med fra tidligere; for han havde ikke noget sted at stille det, og ellers ved han ikke; hvorfor han ikke havde det med tidligere ude fra forklarede supplerende, at han ikke ved, hvorfor han ik- ke har flyttet fryseskabet tidligere fra blev an- holdt, vidste han ikke noget om garagen. nævnte ikke noget om fra starten, da han havde lovet at holde stille med det. Derfor sagde han heller ikke noget om de 180 g Han ønskede heller ikke at få kon- takt med for at drøfte ting med ham. Han har ikke søgt kontakt med under fængslingen; og heller ikke med andre. Han fik taget en telefon under varetægtsfængslingen; og da havde han talt med en tidligere ansat Da telefonen blev taget, havde han haft den i 2 dage. Han havde fået den ind 2 dage før, 0g det skal nok passe, at det var den 29.1. Han talte med om arbejde 0g andre ting; for det havde lige været en hård jul for så han havde brug for at tale med nogen. har været ansat i hans firma, og de har altid talt meget sammen. Det var et almindeligt socialt opkald flere gange, men han husker ikke hvor længe de har talt. vil ikke fortælle; hvor han har te - lefonen fra, og han vil heller ikke fortælle nærmere om simkort; oplader mm ønsker ikke at udtale sig mere om telefonen. Indkøb af 'forskellige ting: Vedr. båden: har ikke købt eller forsøgt at købe en båd i 2009. Han har byttet en båd. Han byttede den med som er mester til en tidlige - re ansat. hus - ker ikke; hvor længe han havde båden. Der var tale om en mellemstor speed- båd. husker ikke; hvornår han fik den, og hvor meget den kostede. for en gravemaskine. Der blev byttet lige over med en 7,5 tons gravemaskine; ældre model. havde selv givet 80.000 kr. for gravemaskinen i sin tid. skulle ikke bruge gravemaskinen mere pga. krisetider i virk- somheden. Da de byttede; opstod der en del problemer. En måneds tid efter byttet blev der havde fået at vide, at gravemaski- nen var stjålet, fra den, som byttede den væk, havde han haft den i ca. 2 år. kontaktede po- litiet, 0g de sagde; at den ikke var stjålet. Han havde købt 0g solgt den med kvittering; så han gik ikke ud fra, at den var stjålet. Han tog pengene til bå- den fra firmakontoen; så det var penge, han havde. at han godt ville lade handlen gå tilbage. kunne lade ham få båden og så kunne han få gravemaski- nen; men så var gravemaskinen væk på mystisk vis. Båden blev solgt af 1 2009, men han har ikke længere papirerne på den: Papi- remne blev muligvis stjålet ved et indbrud, men måske kan man finde ejeren via traileren; der er omregistreret. mener, at han fik 80.000 kr. for båden, eller deromkring: Vedr. sommerhuset: Han lovede som en god bekendt. Sommerhuset tilhørte men han ville gerne ud af ejerskabet. Han ville så sørge for udlejning af sommerhuset, og så skulle skulle købe sommerhuset med en lejekontrakt, men skulle skaffe lejerne. mener; at han skulle give 900.000 kr. for sommerhuset; hvoraf prø- vede at få lån i sit eget 0g navn; men de fik aldrig udbetalt lånet, in- den husker ikke, hvor- når han indgik aftalen med men det var mere end et år, før blev anholdt. fik pengene ad 3 gange. 125.000 kr. ad 2 gange 0g 50.000 kr. 1 gang. Det foregik i 2009 og 2010. De sidste 50.000 kr. fík lige inden han skulle på skiferie; nok i december 2009. De 50.000 kr. er taget ud af de 200.000 kr. han havde lånt af 0g nogen kom fra båden 0g nogen fra salg af Ducati motorcykel, som han havde solgt for muligvis 200.000 kr. en- gang i 2009. var bekendt med køb af sommerhuset, men hun har aldrig været med deroppe. De havde sparet penge sammen til at købe huset på men da de fik nej til at købe det hus, så ville de investere de 125.000 kI., de havde sparet til udbetalingen; i et sommerhus. Så det var de penge fik. De købte ikke huset for det var svært at låne penge. vidste om sommerhuset, men hun afleverede lønsedler til kreditgodkendelse. fik sine penge i kon- tanter, for styrede økonomien; men blandede sig ikke i, om købte og solgte båd og lignende. Vedr. G-1-1-22-1, dokumenterede anklageren brevet; side 2 så derfor beskrev han aftalen med ved ikke; hvad vidste om aftalen med sommerhuset. Lejeindtægterne skulle gå til konto; men da han ikke havde overtaget sommerhuset endnu; så gik lejebeløbene ind på ikke ejede sommerhuset. fik aldrig lejeindtægter for sommerhuset, for de gik til Le- jeindtægterne var 7.000 kr. om måneden; og det var lejet ud det meste af ti- den, men på et tidspunkt kunne ikke finde en lejer, og så fandt der er omtalt i brevet. ved ikke; om lejeindtægten er opgivet til Skat. har ikke opgivet noget til Skat; for han ejede ikke sommerhu- set. Der var andre økonomiske ting som selv styrede, ek- sempelvis salg af ting og sager og gamle biler, hvor indtægten fra salget ikke blev sat ind på kontoen. De penge er blandt andet gået til sommerhuset. Vedr. Mercedes-bilen: Den har halvbror. Det kan godt passe, at den blev købt i september 2008. Den blev byttet med Nissan Patrol, som havde i forvejen. Han kunne spare brændstofudgifter ved at bytte så derfor gjorde han det. Han skønnede, at han muligvis skulle give 290.000 ~ 295.000 kr. for den Merce- des = Nissan; men husker ikke hvor meget, han selv gav i bytte. Pengene til bilen kom fra firmakontoen. husker ikke beløbet, men det var mere end 100.000 kr. og mindre end 200.000 kr. Der er ingen gæld i bilen. Vedr. filmkopieringsmaskine: bekræftede, at han i marts 2009 var med ude at købe maskinen. Den blev købt af en kammerat, som han ikke ønsker at oplyse om. Der skulle momsnummer til, så derfor var med ude at købe den. Bilag G-1-1-14-1-1 er fakturaen på maskinen Købet skete kon- tant, som blev betalt af hans kammerat; som havde pengene med kontant. Der blev ikke købt andet på det tidspunkt. Maskinen kostede 137.500 kr. bestilte medier til den efterfølgende, dvs. skiver. Maskinen lånte han nogle dage før han blev anholdt; og har ikke anvendt den selv. Han har solgt nogle dvd-film for den kammerat, som han ikke vil nævne. Kammeraten har en dvd forretning. har selv tjent 75 kr. for en kasse film indeholdende 10 dvd-film. ved ikke; hvor meget han har tjent på den: Han vil ikke afvise, at det kan have været i størrelsesordenen 50.000 kr. Vedr. geværet: Han var interesseret i at købe det;, men manglede våbentilladelsen: Han måt- te gemne have taget geværet med hjem men ville også tænke over det, men kunne godt at have fundet på at købe det. Han havde ikke 50.000 kr. til det, men skyldte ham 250.000 kr. for arbejde, så han kunne godt at ha- ve fundet på at bruge nogle af de penge på geværet. Det resterende beløb af de 250.000 kr. skulle ikke indgå i handlen med sommerhuset, for det reste - rende skyldige beløb skulle lånes i kreditforeningen. Kontanter fundet: De penge, der blev fundet i kaffedåse ved ransagningen var resten af det be- løb, han havde lånt af havde pant i Mercedes'en, jf. Bilag M-l-1-4-1. Pantebrevet blev lavet i forbindelse med lånet blev udbetalt, an- giveligt i juli 2009. Pengene skulle bruges til at betale polakker; men forklarede nu, at han må have fået pengene senere, end panteb - revet blev lavet. Alt vedr. polakkerne er opgivet til skattevæsenet. Han har betalt polakkerne via faktura; som de har udstedt til ham. Det er foregået på den måde i nogle år, hvor de polakker har arbejdet for ham. Skudsikker vest (fundet under ransagningen): Den tilhørte havde den med til brugte den, fordi han arbejdede som dørmand af og til. under sin fængsling. Træning af kampsport: mener; at det er mange år siden; han startede på det. Han har trænet i Holbæk og er blevet gradueret på Vesterbrogade i København. har ikke trænet kampsporten på egen hånd det sidste år op til anholdelsen: Han har kun træ - net sammen med og den træning så han som en mulighed for at komme i gang igen. Vedr. forhold 3 - besiddelse af hash: Hashen blev fundet i køkkenet;, men vil ikke udtale sig om, hvor og hvornår han havde den fra. Han skulle selv ryge den. Han bru- ger løbende hash, og det er næsten hver aften; at han ryger en joint. har ikke solgt eller overdraget hash til andre og husker ikke, at han er blevet spurgt; om han havde noget til at overgive til andre men når der var nogen; så fik de noget at ryge på. Der var en mængde svarende til 3-4 måneders forbrug til ham selv. plejede at købe omkring ' 100 g's plade ad gangen. Der var venner; der havde røget med, og det skulle evt. deles med andre. Vedr. forhold 4 - designer møbler: Tingene blev fundet ved ransagningen. Stolene stod i værkstedet; ikke det med den store port, men i staldbygningen: Lamper lå på en pallereol i værk - stedet. 6 af stolene stod indenfor. Lamperne fik af lige havde overtaget. mener, at han nok havde set dem hos og spurgt; om de kunne finde ud af noget; så kunne få dem for sit arbejde. De havde ikke aftalt nogen pris på lamperne. skyldte ham på det tidspunkt omkring 90.000 kr., da blev fængslet. Stolene kom fra en eller anden mand fra Fyn. Dem havde fundet i Gul og Gratis på nettet, og den mand havde 20 stole tilbage, 0g så tilbød manden ham de her stole. mener at det måske var omkring 6 måneder før hans anholdelse. I annoncen stod stolene til 600 kr. pr. stk , hvilket er normalprisen for brugte stole. Der stod, at det var Arne Jacobsen Myren stole. mener, at det er den helt normale pris for brugte stole. Det havde tjekket på nettet, GUL 0g Gratis, DBA og andre steder. Der stod det var 20 brugte stole og hele beskri - velsen. Manden kom forbi med sin kone og bamn og havde stolene med. fik kvittering 0g det hele, 0g manden fik pengene med, men kvitteringen er blevet stjålet ved det indbrud; har haft sammen med andre kvitteringer. De lå i pengeskabet. bekræftede; at han ikke har ønsket at udtale sig om sagen til politiet. betalte 500 kr. pr. stol, og det var med kontanter; som han havde liggen- de hjemme. vil ikke afvise; at han har taget dem fra kaf- fedåsen. Vedr. forhold 5 dopingmidler: erkender besiddelsen af dopingmidleme. De ampuller har ligger i køleskabet i et par år. Han har brugt det tilbage i tiden; men ikke mere husker ikke; hvor han havde dem fra. Vedr. forhold 6 - opbevaring af jagtgevær mm.: erkender sig skyldig 0g forklarede, at det bare stod frit fremme. Han havde bestilt et våbenskab, for det var et våben; som han hav - de fået en uges tid før ransagningen; men våbenskabet var ikke kommet. Han vidste godt, at det skulle opbevares i et våbenskab. Han ved ikke; hvor- for det ikke var lagt et andet sted eller skilt ad eller gemt væk Han havde få - et det som gave i forbindelse med en bæverjagt i Sverige. Han har fået det af en ven, havde fået lov at komme med på jagt. Det skulle de indenfor et par måneder. ved ikke hvor 9 mm patronen kommer fra. Vedr. forhold 9 ~ telefonen i arresten: erkender at have været i besiddelse af telefonen; men vil ikke udtale sig yderligere om det. På forsvarerens spørgsmål forklarede følgende: Vedr. forhold 4: for- stod, at de fulgte med nykøbte gård. Foreholdt om prisen for brugte Myren-stole sandsynligvis kunne være 6-700 kr. normalt, forklarede at han ikke havde undret sig over prisen. Vedr. forhold 1: fik kendskab til narko i garagen 5 min. inden grundlovs - forhøret. Han fik det at vide af forsvareren. Forsvareren havde sagt til ham; at han ikke skulle udtale sig, før han fik "sin rigtige" advokat. Ham fik han først efter 1-2 uger; og i den periode udtalte han sig ikke til politiet. Da han havde siddet 1 måned havde han talt med én gang men denne havde ikke tid til at tage sagen så han skulle skifte forsvarer igen; men så bad skrive til politiet om har været til afhøring 3 gange hos politiet sammen med sin forsvarer; Jesper Storm Thygesen; og han mener ikke, at der har været spørgsmål, som han ikke har villet svare på. Vedr. dækket: Det var ikke tungt; 0g det vejede ikke mere, end et dæk plejede at veje. Der var ikke noget i hulrummet ved fælgen; 0g det var ikke påfaldende tungt. Han modtog ikke andet fra hollænderne end dækket den 10. og 11_ marts. Vedr. fryseren: Den havde stået hos 1 års tid, da den blev flyttet. Fryseren havde ikke været fjernet fra ville have den væk, for skulle bygge værkstedet om, og fryseren stod et stod, hvor der skulle væltes nogle vægge. Vedr. økonomien: styrede det overordnet set og det betød, at hun ordnede regninger, kas - sekredit mm. købte tøj til ham og når han skulle købe noget privat; så spurgte han hende; om der var penge på kontoen. Hvis det var til firmaet, så købte han det, han havde brug for. Når han var klar over; at der var gået 100.000 kr. ind på kontoen; så vidste han; at der var penge til at købe for- skelligt for. Vedr. telefoner: Da han blev anholdt; havde han 1 telefon: Den havde han haft længe; i hvert fald 1 år, og i den periode havde han kun den ene telefon. Han havde 1 sim- kort til den telefon. Politiet har også taget hans gamle telefon med tilhørende simkort, men den brugte han ikke mere. Den lå i en rodekasse. Iden periode, hvor videoen er vist fra, kørte han en del rundt om aftenen; og kan ikke sige, at der var en speciel grund til det. Han be- søgte blandt andet vennerne, for det var feks. den måde han fik venner på. har ikke kendskab til det narko; som blev fundet i fryses- kabet. Politiet fandt det formentlig, fordi sagde til efter- forsker havde, var til som- merhuset og nogle garager; da politiet kom 0g spurgte, hvad hans nøgler var til. Det fortalte til efterforskeren sidst på eftermiddagen den 16. marts. garager. Dem havde han lånt af en gammel mand, som nu er død. De ga- rager stod ikke i tiltaltes navn for det var bare et lån, og dermed kunne de garager ikke spores tilbage til På anklagerens supplerende spørgsmål forklarede at han udover telefon også brugte mail, messenger og skype til kommunikation; men det sidste var det dog sjældent; at han brugte. Vidnet politiassistent Midt- og Vestsjællands Politi forklarede, at han er ansat i afdelingen for organiseret kriminalitet. Vidnet var med i anholdelsen den 16. marts 2010. Det var en aktion i en an- den kreds sammen med 3 andre kolleger. De refererede til en sagsbehandler fra Sydsjællands og Lolland Falsters politi. De skulle til og de skulle ransage derude efter narko. Han kendte i forvejen kollegaen fra Sydsjælland og Lolland Falsters politi, og de mødtes i Slagel- se inden de kørte til adressen. Opgaven lød bare på mulig narko. De mødtes i Slagelse og var på ejendommen omkring kl. 09.30. De kom 5 mand i 2 biler. Der holdt en stor 4-hjuls trækker, Mercedes i indkørslen. De formodede derfor; at der var folk på adressen: De bankede på døren, men der blev ikke åbnet. Bankede også på vinduer i stuehuset, og de kiggede også ind i laden. Men de mente, at der var folk på stedet pga. bilen;, så de beslutte- de sig at gå ind via åbent vindue til gæstetoilet ved entreen. Vidnet så en kamphund i entreen; og fik lukket den inde på gæstetoilettet. Vidnet stod i entreen og så der hang skudsikker vest på bøjlestativ. Vidnet åbnede hoveddøren og lukkede kollega mere ind i stuehuset, som ikke var stort. På 1. salen lå og sov i soveværelset. Han blev råbt vågen og blev straks anholdt og lagt i håndjern. fik at vi- de, at han var anholdt og sigtet for narko. virkede konfus og som om, han lige var vågnet. Vidnet så riffel, som viste sig at være et luftgevær; ved siden af sengen og baseballbat i sengen. underskrev ransagningstilladelse. Vidnet mener; at nævnte, at der var noget hash et sted. Kollegaen sad med 1 sofagruppen i stuen; og de øvrige 4 gik i gang på hele ejendommen. De fandt ikke så meget, men fandt ret man- ge penge. Kan godt passe med 68.500 kr. Det var en masse sedler, der blev talt op inde i stuen; 0g nævnte noget om sin entreprenør - virksomhed med nogle polske håndværkere. Der blev fundet et jagtgevær; men der var noget med tilladelser; så det gjorde de ikke mere ved. Der var tale om en rigtig grundig ransagning, men de fandt ikke så meget. kom til stede, og hun var rigtig sur og ophidset over politiets tilstedeværelse; med det samme hun kom Hun kom ind 0g brokkede sig højlydt over politiets ageren på stedet. Hun fik lov at gå rundt i huset på egen hånd og kommenterede meget på ransagningen; mens hun fulgte politiet rundt. På et tidspunkt fik hun at vide; at hvis hun ikke dæmpede sig, så ville hun blive anholdt. Hun var også opfordret mange gan- ge til at forlade stedet, og opfordrede hende også til det. Hun fik lov at gå rundt i huset 0g pakke nogle ting Hun var både i stueeta- gen og på 1. salen på egen hånd. Efter ca. '/ time 45 minutter bestemte hun sig for at køre af sted i sin bil. Inden ville de lige ransage hendes bil, en ældre mørk golf; og da fandt man større mængde kokain under et barnesæde. Først da blev hun anholdt, 0g bragt ind i huset. Efter visitation blev hun kørt ind på politigården. Derefter ransagede de videre. Der kom flere politifolk til stede på adressen. Oprindelig da vidnet kom op i soveværelset, bemærkede vidnet; at der lå en mobiltelefon på kommoden; men den lod vidnet ligge indledningsvis. Vid- net bemærkede ikke; om den var tændt. Da de senere på dagen nåede til at ransage soveværelset igen; var telefonen væk. De konkluderede, at samleve- ren måtte have taget den. De kiggede efter telefonen ud af vinduet og andre steder, hvor den kunne være kastet ud. Men fandt den ikke, men på vej ned ad trappen fra 1. salen bemærkede vidnet, at der i gangen hang mange jakker 1 lag på en knag; Han søgte jakkerne igennem for telefonen; og i en af de in- derste jakker var telefonen stukket ned i en af lommerne. Telefonen må der - for være placeret dér med vilje. Telefonen blev sikret; 0g den var stadig tændt, så vidt vidnet husker. Ransagningen fortsatte, herunder i køkkenet. I en lommebog eller på en sed- del stod der noget om "betaling af leje? og et telefonnummer; og samtidig var der fundet en masse nøgler, bla. i bilen. De tog lejesedlen med. De kørte fra stedet med uforrettet sag i relation til den forventede mængde narko, dog med nogle ting som man troede kunne være hælervarer, nogle lamper og 7- er stole. Stolene virkede ikke nye. Vidnet kiggede ikke så meget på lamper- ne. Vidnet mener; at der blev fundet omkring 200 g kokain; men det var ikke den mængde; de havde forventet at fundet. Vidnet havde forventningen fra sine chefer. De kørte derefter til politigården i Slagelse; 0g blev bragt ind. De begyndte at fordybe sig i fundene, bla. i en GPS fra bil. Nøgler og GPS passede ikke sammen. Ud fra lejesedlen fandt en kollega frem til et navn; og kollegaen kendte navnet på personen på sedlen og ville køre op og snakke med denne person. Manden havde en for- retning i Slagelse. Denne mand havde garager til udlejning 0g skulle have lejet en garage. De tog nøglerne med og kørte op 0g prø - vede nøglerne i de garager, som var lejet ud af denne mand. Kollegerne ringede ind, at de havde fundet en garage, hvor der kun stod et køleskab. Det var ved 22-tiden om aftenen De kørte alle 5 derop, dvs. de 5, der havde deltaget i ransagningen. Da de åbnede skabet, var der en større mængde narko i køleskabet og en kasse med ecstasy-piller: Vidnet kiggede ind i køleskabet, og kun én kollega rørte ved køleskabet, da de ikke ville ødelægge spor. Der lå frosset kød, og i de andre skuffer lå der rent narkotika: Vidnet havde ikke fat i poserne på det tidspunkt. De kontaktede teknikerne, og stoffet blev kørt ind på politigården i Slagelse. Stof i store spande blev også sikret; og der lå vist også noget kokain for sig selv på en hylde oveno- ver. Vidnet bekræftede ud fra fotos, Bilag B-1-1-2-1, at det var det omtalte skab i garagen. Vidnet kan huske; at specialgruppen påviste et cigaretskod, som blev sikret. Vidnet var med til at fotografere og veje tingene efterfølgende. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet; at han ikke afhørte til sedlen med leje ude på stedet; men vidnet ved ikke; om andre af- hørte blev hensat på politigården i Slagelse. Som vidnet husker det, så stod der enten navn eller telefonnummer på sed- len; 0g kollega undersøgte forskelligt og fandt frem til et navn på denne mand. Efterforskerne talte om det; og den ene kollega i special- gruppen nævnte, at det navn kendte han, da den pågældende havde været forurettet i en tyverisag. Pa. kørte op 0g tog kontakt til denne mand, og det har været om aftenen. Det kan meget muligt have været kL. 21.55, at de tog kontakt til Vidnet ved ikke, hvorfor afhøringen i bilag D-3-1-1 står angivet som påbe - gyndt kl. 22.25. Vidnet tør ikke sige, hvad om. Vidnet kriminalassistent forklarede, at han er fra Midt- og Vestsjællands politi. Han deltog i aktionen på adressen i Slagel- se sammen med 3 kolleger. Indsatsen bestod i ransagning 0g evt. anholdelse. De kom derud om formiddagen. lå og sov ovenpå; da de kom dertil. Vidnet mener, at de kom ind via et vindue. Vidnet deltog i ransagningen i stueetagen. sad inde i stu- en under ransagningen; 0g han var bevogtet af vidnet samtidig med, at ran- sagningen blev foretaget;, for det var et åbent rum. Ude i køkkenet fandt vid- net hash, penge og steroider i køleskabet. Pengene blev talt op sammen med 0g denne sagde; at det var til betaling af polske arbejde - re. Hashen var til eget brug; kom hjem på et tidspunkt; og da stod vidnet uden for. Der holdt 3 po- litibiler i gården; og hun var med det samme meget sur over, at politiet var der. Vidnet forklarede hende, hvorfor de var der, men hun var 'stadig ophid- set. Hun kom med ind i stuehuset; og hun var meget provokerende og sur over, at de var der. Hun blev ikke anholdt med det samme; og vidnet kan ik- ke huske, hvor lang tid der gik inden hun blev anholdt; men måske ' time. gik frit rundt i huset De ransagede hendes bil, og der blev fundet ko- kain. Vidnet var i huset, og betjentene kom ind og viste fundet. tog det rimelig stille og roligt, men var stadig oppe at køre. Vidnet mener, at sagde, at det var hans narko. De fandt også et jagtgevær. Politiet pakkede sammen; 0g begge de anholdte skulle ind på politigården: Kollegerne tænkte; at måtte have mere stof, når de fandt 200 g og mange penge. De havde taget en lom- mebog med, 0g der stod noget om betaling af leje. Der var også nøgler. De begyndte at lede efter en sammenhæng. Specialpatruljen fandt frem til en mand i Slagelse; der lejede garager ud. Det var specialpatruljen der oplyste det. Vidnet fik først omkring midnat besked om, at de havde fundet denne mand. Vidnet kan huske, at de havde talt med om et sommer - hus i om garagen; inden den blev fundet. Vidnet var med i garagen. Nøglen fra bil passede i gara- geporten. De kom derned, da det var mørkt - muligt efter midnat; 0g fore - holdt politirapporten forklarede vidnet; at det kan godt passe at det var om- kring kl. 21.55. I garagen stod kun et køleskab. Vidnet havde handsker og mundbind på. Det var et tændt køleskab, som viste sig at være en fryser, 0g der var narko i. Det var amfetamin; der var frosset i klodser. Ovenover var der et træskab, hvor der lå en vægt, en ske, og en bøtte til at blande det i. I samme sorte pose lå der også noget kokain. På gulvet stod der nogle poser, med orange piller i, som lignede ecstasy piller . Vidnet kan ikke huske; om han havde fat i poserne, men mener det ikke. Han havde handsker på. Klodserne plejer at være hårde, 0g det var de her også, så vidnet konkludere - de, at han må have haft fat i dem. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet, at specialgruppen havde fat i manden med garagerne, før de var oppe ved garagerne. Vidnet ved ikke, hvorfor der ikke er en rapport om, hvordan politiet finder frem til garagerne. Vidnet var sikker på, at der ville have været en rapport om det, og er over- rasket over, at der ikke er en sådan rapport, og mener, at det burde der nok have været. har ikke sagt til vidnet, at han havde de garager. Vidnet kriminalassistent Sydsjællands og Lolland Fals - ters politi forklarede, at han har deltaget i efterforskningen af sagen. Vidnet fik besked den 15.3.2010 om, at der ville komme kolleger fra Midt- og Vest- sjællands politi og ransage på baggrund af oplysninger; de havde med. Det skulle dreje sig om en større mængde narko på en landejendom; og tippet gik konkret på Han deltog som lokal politirepræsentant. De ankom til ejendommen om formiddagen. De bankede på, og de kunne høre en hund, men ellers ingen aktivitet. De bankede flere gange på, og de kom ind via et åbent vindue. De råbte politi 0g fandt der sov i sengen i soveværelset; efter hvad vidnet har hørt. Vidnet blev i stueeta - gen. Vidnet spurgte om han havde noget, han ikke måtte have, 0g oplyste om hash og penge. Vidnet holdt under ransagningen øje med 1 stueetagen De fandt flere ting, 0g hash og penge. nævnte noget om, at pengene var til betaling af nogle arbejdere; 0g hashen var til eget forbrug: De snakkede internt om, at det nok ikke var hash i den mængde, de var kom- met for. De tog computer og usb-stik med, og vidnet faldt over en kalender i stuen, 0g han fandt den interessant, da han bladrede i den. Under den 15.3. var der håndskrevne noter; 0g bekræftede, at det var hans kalender. Der stod lager og noget med garager, 0g der stod et navn; som vid- net ikke umiddelbart kunne læse. svarede ikke umiddel- bart på, hvad det var, der stod under den 15.3. Vidnet hev den side ud af lommebogen: var flink at snakke med om morgenen, men selvom vidnet spurgte to gange, kom der ikke svar på noget om lomme- bogen. I øvrigt spurgte de til ejerskabet af forskellige ting og han svarede på meget af det. Der var også noget; han ikke svarede på. Bla svarede han ikke på, hvem der ejede stolene. Da kom hjem; kom der en helt anden forklaring på det med stolene, 0g da forklaringerne ikke stemte overens; ville ikke sige mere Siden fra lommebogen sikrede vidnet som koster 0g tog den med, da ransag - ningen var færdig. Der blev henvist til bilag B-1-1-4, hvor sedlen er omtalt. Det var først på stationen; at vidnet kunne tyde navnet på sedlen. Vidnet var ude at kigge i Golfen; da fundet blev gjort. var meget op- hidset og meget forundret over; at politiet var til stede. Hun blev dysset ned, og de ransagede hendes bil. Da de fandt kokainen talte de om, om det var det kvantum; de havde ledt efter. Men inde på stationen talte de om, at det nok ikke helt var det; de var kommet efter. De talte lidt om, at tilstod meget hurtigt;, og det nok ikke var det; de var kommet efter. Første afhøring af fremgår af bilag C-1-1-1. Da blev intet havde med det at gøre. Derefter ville ikke udtale sig. blev ikke spurgt til lommebogssiden dér. På det tidspunkt, 19.35 havde de ikke fundet ud af, hvor garagen var henne. Det fandt de ud af, ved at prøve at tyde den lap papir fra lommebogen 0g sammenholde med fund af nøgler i Mercedesen. De havde kigget på GPS'en 1 bilen; 0g ville forsøge at finde noget ud fra punkter i GPS en, der bla viste punkter i Næstved fra dagen før. Civilpatruljen kørte rundt i Næstved efter disse punkter, men der var ingen gevinst:. De søgte i cpr-registret og fandt ud af, at der var en 1 Slagelse, som var det, de havde tydet ud fra sedlen. Så de kørte ud til 1 Slagelse. Vidnet kan ikke huske; om én af kollegerne havde kendskab til fra en anden sag. Vidnet var ikke hele tiden på kontoret. Da de fandt navnet sendte de civilpatruljen ud for at afhøre ham; og han havde i sit kartotek, 0g de fandt derved frem til i hvert fald den ene garage. Vidnet mener, at de talte med ved 21-22-tiden. Der var på det tidspunkt gået 1'2 til 2 timer efter; at han havde sigtet for de 180 g kokain. Da ikke noget om, at der er nogle garager. Vidnet mener; at han hentede iet venterum; 0g selve afhøringen foregik på et kontor. kom ikke ind på noget med garager. Vidnet mener; at ved var ca. 21.30 til 22, at der kom en melding om; at havde udlejet garager. Specialstyrkerne blev bedt om at køre til ga- rage og meldte tilbage at nøglerne passede til garagen. Både til hængelå - sen 0g til en nøgle i en lås. Det var nøglerne fra Mercedes en, der passede. Specialpatruljen sagde; at der var et køleskab; noget "hyldeværk? og nogle piller ved siden af. Det lød interessant så de 4 politifolk, der havde ransaget tidligere på dagen; kørte derud. Det skete omkring kl. 22, vil vidnet mene; at det var. De skulle alle se, hvad der var i køleskabet. De havde handsker og mund- bind på, da de åbnede det, og de kunne se, at der lå hvidt stof i de to nederste skuffer. Der lå kød øverst og to poser med hvidt pulver i.Der var kun en, der havde fat i tingene. De andre kiggede på. Politimanden; der kiggede i skabet, havde fat i både den øverste hylde og de to skuffer. De to skuffer var fyldt helt op til kanten. Erfaringsmæssigt plejede det at være amfetamin; når det lå i en fryser, så de formodede; at det kunne være det. Der stod en slags bedroller ved siden af, og den var helt fyldt med orange piller, der kunne være ecstasy. Over fryseskabet var en hylde med gennem- sigtige poser med hvidt pulver og nogle remedier og vist også en enkelt pil- le. Chefen blev underrettet, 0g efter samråd med kriminalteknisk afdeling sikrede de selv tingene i ført handsker mm. De bar fryseren ud og skruede skabsarrangementet; der var åbent; ned ad væggen; så det hele blev taget med ind på stationen. De tømte hele garagen; og sikrede også et cigaretskod fra garagen. Den efterfølgende efterforskning: Hans arbejde var at få styr på kosterne efterfølgende. Vidnet har også delta - get i yderligere ransagninger. I forbindelse med fremstillingen af den 17.3.fik politiet en ransagningskendelse til ejendommen på ny idet det store fund havde aktualiseret, at de skulle have nogle flere ting med. De ville sikre hans elektroniske ting; herunder en usb, samt bil. De kørte derud igen efter fremstillingen den 17.3.De talte med lillebror; med til ejendommen; idet han havde fået nøglerne til huset og havde ansva- ret for huset. De sikrede et ekstra usb-stik, en bærbar computer, bilen; og de sikrede optagelserne fra videoovervågningen. Der stod desuden en piratkopi- eringsmaskine i mellemgangen; hvorfra vidnet sikrede oplysningerne om maskinen, nummeret og leverandøren. Vidnet sagde til at den skulle blive stående 0g ikke måtte fjernes fra landejendommen. Vidnet googlede ud fra oplysningerne på maskinen leverandøren; og denne blev kontaktet. Han oplyste; at de havde solgt maskinen kontant til for ca. 138.000 kr. Den oplysning fik vidnet nogle dage efter den 17.3. Derpå besluttede vidnet sig for, at de ville køre ud og sikre maski- nen: Vidnet husker, at de fik samtykke fra og de kørte derud engang i april. Der var ikke nogen hjemme på ejendommen; så de kontaktede og hans kæreste kom til ejendommen; men da de gerne ville have der- ud, så ringede hun efter Kæresten sagde med det samme, at den mas - kine var blevet hentet for et stykke tid siden. Da kom til stede oplyste han, at maskinen var hentet af nogle; ikke kendte 0g vidste hvem var. vidste ikke, hvem de var og hvad de var kørende i, de havde bare hentet maskinen. Vidnet troede ikke på historie, så vidnet gik rundt og så på, om der var andet, der manglede på ejendommen. Vidnet konstate - rede, at der manglede en stor maskintrailer 0g en BMW-bil, som var i gang med at bygge på. Vidnet havde set dem ved den 1.ransag- ning Der manglede også et Harley Davidson-stel; og der manglede også et helt nyt køleskab. Da at de u- kendte mænd også havde taget det nævnte og kørt det hele væk på maskin- traileren. Vidnet besluttede sig derfor for at anholde De kørte direkte fra ejendommen til hvor de ransage- de. Der stod en bærbar computer på bordet, som de sikrede. Den blev sendt til IT-undersøgelse. På supplerende spørgsmål fra Jesper Stomm Thygesen forklarede vidnet; at på anmodning fra po- litiet. Om stolene forklarede at han havde købt dem af en ven fra København, som han kun kunne fornavnet på, men var lidt skiftende mht hvor stolene kom fra. Vidnet deltog som den eneste fra Sydsjællands og Lolland Falsters politi; 0g det blev til, at han havde ansvaret. bekræftede under ran- sagningen; at kalenderen var hans. Vidnet begyndte så at bladre i den; 0g det første af interesse var under den 15.3., og det;, der stod dér, lød interessant, så vidnet spurgte hvad det notat betød, men det ville ikke svare på. Vidnet tør ikke sige; om en af kollegerne har overhørt det, for de gik lidt ind 0g ud. Civilpatruljen blev måske sendt til Næstved ved 19-19.30 tiden, og de meld- te tilbage, at det ikke gav resultat. De kørte direkte fra Næstved og ud til ved søgninger, men det var en af dem var Midt- og Vestsjællands politi. sad i venterum; da vidnet hentede ham op til afhøring den 16.3.. Vidnet kan ikke huske; om han var alene eller sammen med en kollega. Vidnet kan huske, at de gik ned med 0g røg en cigaret, og inden da havde fået taget fingeraftryk OSv. Vidnet talte ikke med om garagen; og da han hentede havde vidnet ingen idé om det med garagen; for det var andre kolleger, der sad og arbejdede med det på det tidspunkt. Vidnet kan helt afvise, at selv nævnte noget om garagen Politiet fandt garagen, fordi de "knækkede" det med navnet. og har gjort det igennem 3 - 4 år. De mødte hinanden; da han havde som underentreprenør; og så udviklede det sig til venskab. Han har benyttet firma til jord; beton og kloakopgaver. havde danskere ansat; og han havde også hyret polakker. Venskabet og kontakten var mest i starten af perioden; men så kom finanskrisen; og der var færre opgaver. Vidnet købte på et tidspunkt en gård. Der var nogle lamper på gården:. Vid- net havde mageskiftet med sit sommerhus 0g gården; men finansieringen kom aldrig på plads. De flyttede ind på gården i sommeren eller foråret 2009. Der var masser af ting på gården. Hans kones familie overtog gården på tvangsauktion med alt;, hvad der var. fik nogle lamper af vidnet, fordi han lavede en opgave for vidnet; men vidnet vidste ikke noget om, hvilke lamper det var. var glad for fundet, men vidnet ved ikke, hvad det var for lamper. Vidnet var glad for handlen; da han slap for at give pengene for det arbejde, han havde udført for vidnet På anklagerens supplerende spørgsmål forklarede vidnet; at når man overta - ger en gård på tvangsauktion; så overtager man alt, og der var meget ragelse på gården;, så vidnet vidste ikke, hvad der var. fandt selv lamperne mens han var på gården i forbindelse med, at han hjalp vidnet med et gravearbejde. De talte aldrig om, hvad skulle have for det arbejde, som havde lavet for vidnet. Vidnet har ikke gjort sig nogen forestillinger om, hvad skulle have haft for arbejdet. Da han hyrede havde han ikke tanker om, hvad det ville komme til at koste. De var venner og stolede på hinanden Vidnet fik kendskab til, at var varetægtsfængslet; fordi han prøvede at få fat i fordi polakkerne skulle arbejde for vidnet. Vidnet kan ikke huske, hvem der fortalte ham; at var an- holdt. Vidnet ringede rundt; men kan ikke huske hvem han ringede til. Det var i marts måned Vidnet har ikke talt med mens han har siddet fængslet, men talte med efter hun var kommet ud. Vidnet kan ikke huske, hvordan han fik kontakt med men vidnets og hans kone har talt meget med siden hun kom ud af fængslet. var sigtet for at have taget; de her lamper. Vidnet har sagt til engang har fået nogle lamper af vidnet. Vidnet ved ikke; hvordan snakken om lamper er op- stået. Vidnet kender Vidnet har aldrig haft kendskab til, at har haft noget med narkotika at gøre. Det er han meget overrasket over. På forsvarerens supplerende spørgsmål oplyste vidnet; at det arbejde; polak- kerne skulle have lavet på gården, var en stor opgave med at lave en lejlig - hed på gården . Vidnet kan ikke huske beløbet; men gav tilbud. forklarede som vidne, at han ejer nogle garager, som de har lejet ud siden 1954. Han overtog dem fra sin far, som nu er død. Han udlejer dem sammen med sin bror. Der er I garager i Slagelse. Vedr. garage nr. Vidnet har udlejet den garage til har stået alene for lejen af den garage. har haft garage nr på et tids- punkt, men har stået for begge. Lejemålet blev indgået i vidnets fars tid, men lejede nr. 2 lige omkring samme tidspunkt som nr. Vidnet har en konto, hvor garagelejen går ind på, og så skriver han nogle pa- pirer. Lejemålet kom i stand ved, at henvendte sig til ham. Men mange kommer og siger, at de har en kammerat, der gerne vil leje en garage. Det er meget nemt at udleje disse garager, og vidnet har et par stykker på venteliste . Lejen er 430 kr. pr. måned, 0g så er der Anonvm garager, der koster mere. Men nr. og2 koster 430 kr. pr. måned. Har garage [ og2 været op- sagt på et tidspunkt? har ikke opsagt noget. Vidnet vil dog nu tro; at har opsagt nr. Vidnet ændrede dette til, at ikke har opsagt garagen; mens han har haft den; men da kom ind og sidde; talte vidnet med politiet om; at vid- net kunne leje garagen ud igen, og det sagde politiet; at det kunne han roligt gøre. Men har ikke selv opsagt lejemålet. Der blev skyldt leje for begge garager med i alt 6.200 kr., men har betalt 4.000 kr., så skylder nu vidnet 2.200 kr. Der blev ikke skyldt så meget på (nr Fo- reholdt bilag D-3-1-2 s. 2 anførte vidnet; at det der står dér, godt kan passe med vidnets erindring. Der var ledige garager i nogle måneder især om sommeren; og vidnet har ik- ke gjort noget for at få det skyldige beløb ind hos kom ind og betalte 4.000 kr., lige før han blev anholdt. Vidnet kan ikke svare på, hvorfor vidnet ikke gjorde noget for at få lejen ind. Lige før anholdelsen; måske en uge før, havde han sidste gang kontakt med Det var da han kom og betalte den skyldige leje. Foreholdt bi- laget s. 2 nederst benægtede vidnet, at han skulle have forklaret; at vidnet havde telefonisk kontakt med Vidnet anførte, at han ik- ke kunne huske, at have talt med i telefonen. Foreholdt side 3 øverst forklarede vidnet, at han godt kan huske, at skulle have garagen sammen med en ven; der sad fængslet. kom bare og betalte. Han ringede ikke først; han kom ba- re. kom bare. Det er vidnet sikker på. Foreholdt; at der er teleoplysninger, der viser; at har ringet til vidnet, blev vidnet i tvivl om, hvorvidt havde ringet først, men fastholdt, at han kunne huske, at bare kom. kom alene; og de mødtes hos vidnet i hans lille hus tæt ved garagerne. Vidnet blev glad for at kom og betalte penge. 'Jeg skylder dig husleje; og nu kommer jeg og betaler forud. 99 betalte 4.000 kr., 0g det er vidnet sikker på, selvom vidnet blev foreholdt rapporten s. 3. Vidnet er i dag ikke sikker på datoen. kom ind for at betale noget;, han skyldte. De blev ikke enige om no- get, sagde bare, at jeg skylder dig nogen penge. Betalingen vedrørte begge garager, 0g det var bare for at betale noget af det, han skyldte vidnet. spurgte ikke; om han kunne leje garagen, for den havde han jo lejet. kom ikke for at sige garagen op, for den har ikke været opsagt. Nr. 2 blev opsagt før _ Vidnet kan ikke huske; hvornår den blev opsagt. sagde ikke noget om, at andre skulle le- je garagen. Vidnet vidste ikke; om der var andre, der skulle fortsætte med at leje garagen. Vidnet har mødt en ung mand ved garage. Vidnet kom ofte ved garagerne og har snakket med der- oppe. Vidnet så sidste gang ved garagerne om sommeren året før Vidnet så ikke ved garagen den 16. marts 2010. Den dag tror vidnet ikke; at han blev kontaktet af politiet. Det kan godt være, at poli - tiet var hos ham om aftenen; den aften blev anholdt, men vidnet tør ikke sige det, for hans hukommelse er ikke så god. Vidnet vil ikke afvise det ud fra rapportens oplysninger; at de var der den aften ved 22-ti- den. Han kan godt huske, at politiet kom en aften; han var gået i seng og lå og så fjernsyn. Politiet spurgte til garage] og til, hvem der var lejer. Han kiggede i papirerne i vindueskarmen 0g sagde, hvem der lejede den. Det var der stod alene for garagerne, og det var det; vidnet sag- de. Foreholdt D-3-1-1 oplyste vidnet; at har stået som lejer på et tids- punkt, og kun på nr. 2 og for 2008 0g 2009 stod for begge garager. Vidnet kan ikke huske; at han skulle have forklaret; at ringede dagen før, han kom og betalte. Vidnet kan ikke huske, at han skulle have forklaret som angivet i rapporten: Vidnet er ikke blevet kontaktet af andre personer vedr. garagerne. Vidnet har været nervøs for at skulle vidne, for han har aldrig været i retssal før. Forsvareren stillede supplerende spørgsmål og vidnet bekræftede; at han har lejemål. Det sker, at nogen lejer garagerne videre til andre. Men lejeren han har noteret, skal betale lejen; selvom det er en bekendt der bruger gara- gen, men vidnet ved, hvem der er inde i garagen; for vidnet bor lige ved si- den af. Vidnet har kun set kammeraten til én gang, og de rodede nok ved en motorcykel. Vidnet havde ikke viden om, at en anden benyttede garage, men det kan være sket uden hans vidende. Vidnet kan ikke huske om også var nede ved garagen i efteråret. Da kom og betalte, var det nogen tid siden; vid- net sidst havde set nede ved garagen, selvom vidnet kø- rer igennem garageanlægget hver dag: Vidnet gik ud fra, da ville leje garagen videre, for han havde ikke sagt op. virkede ikke, som om han havde sagt garagen op. Vidnet var sikker på, at ville fortsætte med at leje den: Vidnet holder øje med, om der sidder hængelåse på alle garager, og gør der ikke det, så går han over og kigger ind i garagen 0g tænker over, om der er nogen, der har sagt gara- gen op. Den første afhøring af politiet var hjemme hos vidnet om aftenen. På et se - nere tidspunkt var han nede på politigården; men det var om dagen. De har været venner igennem 20 år. De har haft noget sammen omkring indkøb afbiler. Vidnet har købt bil sammen med 0g det var der betalte 90% af den, hvilket svarer til ca. 100.000 kr. og vidnet betalte 25.000 kr. Grunden til, at de købte bil sammen var, at vidnet ikke havde den form for penge, 0g havde nogle ønsker til bilen og kørte i den mest. havde svært ved at forsikre bilen; så den stod i vidnets navn. købte bilen; så vidnet gav de penge, der manglede til køb af bilen: Vidnet kender da han har mødt ham tidligere De har mødtes flere gange over de seneste 10 år. Men de er ikke venner. Vidnet har mødt 0g det er mest på hilsebasis. Vid- net fik kendskab til, at fortalte ham det. fortalte; at nu skulle han selv "tages til fange" igen fortalte, at der var fundet nogle stoffer; en del stof- fer, men ikke noget om, hvor det var. sagde, at det var meget. Vidnet vidste, at det gav fængselsstraf. selv anholdes, og det var det; det ville ende op med. sagde ikke noget om, hvis stof det var. Vidnet gik ud fra, at det var stof, når nu han skulle i fængsel. snakkede noget om, at han nok havde sat fingeraftryk på poserne. sagde; at han ville undgå anholdelse så lang tid som muligt, men han ville ikke tage ud af landet. ville ikke blande vidnet ind i det. På det tidspunkt havde lånt en gammel BMW af vidnet. Den første bil blev solgt, da kom hjem fra Norge, for da skulle han bruge nogle penge, og så blev den solgt. Så købte de en gammel BMW sam- men; men den skulle sættes i stand, så det klarede Når vidnet skulle bruge den til at køre ungerne i, så fik vidnet bilen. Da blev ef- tersøgt, bad vidnet om få bilen Det var 2-3 dage efter anholdelsen af Bilen blev stillet hos vidnet af en anden person; fordi havde bedt denne person gøre det. Det var lillebror, der afleverede bilen. Vidnet havde forlangt at få bilen; da fortalte, at han ville komme i fængsel, for vidnet ville ikke blandes ind i noget. Bilen blev afleveret, og det var måske allerede dagen efter; at vidnet havde bedt om den: Vidnet fik at vide, at var blevet anholdt en uges tid efter; at det var sket. Vidnet talte med familie; mor og bror, 0g de har nok fortalt om det. Vidnet kender ikke Vid- net kender nogle penge, 0g vidnet var vitterlighedsvidne; da det skulle gøres officielt; men vidnet husker ikke hvornår. Det skal nok passe, at det var 1.juli 2009. Han skrev bare under; da var hans ven igennem 10- 12 år; Vidnet var der ikke; da pengebeløbet blev overgivet: Det var et privat lån, der skulle gøres officielt. Vidnet er ikke blevet kontaktet af mens de har været fængslet, men har besøgt 1 fængslet. fordi han har været kæreste med vidnets kusine for mange år siden. har boet hos vidnet for 4-5 år siden; hvor han boede der i ca. '/2 år. Vidnet bekræftede; at han blev kontaktet af politiet den 11.maj. Det var po - litiet, der fortalte vidnet, at var eftersøgt, og det vidste vidnet ikke inden. Vidnet havde telefonnummer; men det blev ikke besvaret/ det virkede ikke. Vidnet kan ikke huske, hvornår han sidst havde set på det tidspunkt. Vidnet blev ikke kontaktet af efter det tidspunkt. Dem; der kender talte om, hvor han mon var henne. Han talte bla. med var. Vidnet har fået to sms-beskeder med en tekst i retning af: "Hvis du er ven; så skal han kontakte os" Vidnet ved ikke, hvem der sendte dem. I den 1. besked stod der; at skulle kontakte dem, for de ville meget gerne snakke med ham; og 2. gang kom en besked med et indhold noget i retning af: "Hvis han var tog kontakt, for ellers ville de selv få fat i ham. Vidnet slettede dem bare, for han vidste ik- ke, hvad der foregik. Vidnet tror ikke, at han talte med inden denne blev anholdt. Vidnet tror, at han mødte ham i en bil, hvor de bare hilste fra bilen. De talte ikke sammen. Vidnet kender og har gjort det i 4 - 5 år, 0g de er gode venner. Han mener, at han fik at vide den 16.3., at var blevet anholdt. sagde: 99 'De mener; at han er involveret i noget skidt og snavs. sagde også, at politiet havde været ude hos vidste heller ikke, hvad po- litiet havde fundet og heller ikke, hvad de havde sigtet ham for. De vidste ik- ke rigtigt, hvad det drejede sig om. Vidnet har lånt 200.000 kr., for dem skulle bruge i sit firma. sagde ikke; hvad han konkret skulle bruge pengene til, så vid- net ved ikke andet end, at det var til firmaet. Vidnet havde ikke pengene, men lånte dem af vidnets far, som er vejmand. Vidnets far spurgte ikke, hvad han skulle bruge pengene til, for vidnet havde tidligere lånt 100.000 kr. af sin far. Det var nok sidst i 2008, at han lånte de 100.000 kr. af sin far. De penge havde han liggende; da han ikke havde haft brug for dem; og da fik brug for 200.000 kr. lånte vidnet yderligere 100.000 kr. af sin far til De første 100.000 kr. havde han liggende derhjemme; og han var ikke inte- resseret i at få renter af pengene. Pengene lå gemt i garagen hjemme hos vid- net. Det var i juni eller juli måned 2009, nok ijuni, at han lånte pen- gene, for pantebrevet blev lavet den 1.7.2009. havde fået pengene, da vidnet fik pant i bilen. Aftalen var, at vidnet skulle have penge af fra den 30.6.2010, og han skulle have dem i rater. Vidnet har ikke fået nogen af pengene retur. Vidnet har ikke kendskab til og narkotika efter, at kom ud sidst, men de har røget en joint og taget noget kokain sammen ved festlige lejligheder. De stoffer blev købt inde i København. Vidnet tror, at har haft et mis - brug igennem mange år. Vidnet forklarede, at og vidnet på et tidspunkt var sammen; da kom med nogle pakker, svarende ca. en mands knytnæve i størrelse. Det var engang i marts; måske en uge til 1V2 in- de i marts måned 2010. Det var tæt op på anholdelse. Det skete ude på vidnets bopæl. De sludrede og hyggede sig og rodede med noget TV, og så kom helt uanmeldt, som han ofte gjorde. havde taget noget stof med ind, de omtalte knytnævestore po- ser. "Nu skal i kraf. smage noget her? . De fik lige en lille en, og så bad de komme væk med det. Der var 3 poser. Det var kokain; og de fik alle 3 noget af det. Så sendte de af sted, for de ville ikke rodes ind i noget. Vidnet 0g 0g snakkede om bagefter; hvad det var for noget, for der måtte være for en mindre formue. De har nok siddet og regnet lidt på det. De var nysgerrige. De var noget forbavsede over, at der var sådan en mængde. Vidnet har ikke set med stoffer; bortset fra hash. Vidnet kender ikke Forsvareren stillede supplerende spørgsmål til vidnet; der forklarede; at flyttede fra vidnets bopæl i sin tid, fordi vidnet var træt af at have ham boen- de. Vidnet kæmpede med, at få ham til at flytte sin adresse. rodede blandt andet rundt ude i vidnets værksted om natten: Vidnet havde ikke u- middelbart mistanke om, at lavede noget ulovligt. har boet hos sin bror, og vidnet mener, at det også kan have været i et '/ års tid. Det var frem til han blev anholdt og fængslet i Norge, hvorefter "festen sluttede? ude hos hans bror. Vidnet ved ikke om har lejet garager af nogen. vil ikke udtale sig om, hvorvidt han har ringet til andre end vil ikke udtale sig yderligere om fængselstelefonen. mens han har været fængslet, og han har heller ikke bedt nogen videregive beskeder til hel- ler ikke forklarede, at han hørte om, at men vidnet var ikke hjemme. Vidnet mener; at han fik kendskab til anhol- delsen via politiet den 12. maj. Vidnet kan ikke huske, om havde sagt det til vidnet selv. Vidnet havde flere gange mødtes tilfældigt med mens denne var efter - søgt. Der var ikke noget formål med at mødes, men de er jo brødre. Da de mødtes mellem maj og juli mener vidnet; at må have fortalt; at han var eftersøgt. sagde selv, at det vedrørte den sag, som vidnet havde læst om med fund i et garageanlæg i Slagelse. Vidnet ved ikke, hvad sagde om sin egen rolle i sagen. sagde ikke noget om, at det var hans stof, og han sagde heller ikke noget om, om det tilhørte andre. nævnte ikke iden forbindelse. Vidnet kender et par gange. Vid- net fik oplysning om at var blevet anholdt formentlig i forbindelse med, at han blev anholdt. Det har vidnet formentlig fået at vide af til vidnets datters konfimation i starten af april. Vidnet ved ikke; om det var dér vidnet fortalte om det, for kom forbi engang imellem. Ved konfirmationen blev der ikke talt om det med ga- ragen. har ikke givet udtryk for, at han ikke var skyldig 0g vidnet har også hørt rygter om, at har taget skylden for en anden, men der har været masser af rygter og vidnet kan ikke sige, hvem der har fortalt om sådanne rygter. Der blev spillet en aflytning af en samtale fra den 8.7.2010 kl. 8.28 (bilag D- 6-1-2-1), dagen efter anholdelse. Vidnet bekræftede; at samta - len var mellem vidnet og hans søster Vidnet havde fået oplys - ningen fra at kende; efter alt det her er gået i gang hvor de har snakket om noget værk - sted og noget. Vidnet lærte at kende et stykke tid tilbage, fordi de tal- te om noget arbejde. Vidnet og anholdelse. De mødtes tilfældigt et sted, og kom til at tale om, at sagde, at det var efter en ransagning. sagde ikke noget om, hvad politiet havde fundet. Vidnet kan ikke huske, at der blev sagt mere. Derefter snakkede de sammen ind imellem; når den ene eller anden havde mødt om at de skulle var blevet sagt op fra. Vidnet hjalp ikke, for det gad han ikke. skulle have taget skylden for en anden. Vidnet kan ikke sige noget om det; for det har bare været et af de mange rygter. Det kom ikke bag på vidnet, at blev anholdt i en narkosag for det havde han været tidligere. Det var bla. derfor; at de ikke var overrasket over anhol- delsen. På forsvarer Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at han havde et godt forhold til sin bror; De har fælles venner; og de sås ihv- ertfald én gang om ugen. Vidnet vidste til dels, hvad der foregik i liv, men han kendte ikke til det; som boede hos vidnet inden han var i Norge. Da boede han hos vidnet on and off, men boede rundt omkring hos venner og familie dengang. Vidnet kan ikke sige, hvornår holdt op med at bo hos vidnet. Han var hos vidnet, lige inden han tog til Norge. Vidnet har haft nogle personlige ting liggende hos vidnet, men ingen ting liggende i vidnet værksted og garage. Vidnet er ikke bekendt med, om har lejet værksted af 0g vidnet ved ikke; om han har lejet af andre. Vidnet har ikke været ude ved en garage sammen med forklarede; at hun blev klar over; at var eftersøgt i Påsken 2010, da de var til familiepåskefrokost hos vidnet og sagde; at der ville komme en sag 0g "han var meskyldig i det? . Der var fundet nogle ting Vidnet kendte ikke noget til sagen. sagde til hende, at der ville komme en sag. Vidnet har sikkert spurgt, hvad det handlede om; men han sagde ikke noget. Hun vidste, at havde haft et misbrug tidligere, så hun regnede med, at det var en narkosag. sagde, at der ville komme en stor sag, 0g så vidt hun huskede, så sagde, han "at han ville påtage sig skylden" 0g hun opfattede det som om, der var en, der var mere inde i det. Vidnet spurgte ikke mere ind sagde ikke noget om, at han ville melde sig. Vidnet regnede ikke med, at ville "banke på politiets dør , men han sagde ikke noget om at gemme sig. Derefter havde hun ikke kontakt med Vidnet talte medV9 og de var kede af det, og hun sagde til V9] at hun mente, at ville tage skylden. Del af telefonsamtalen blev påny afspillet i retten: Vidnet bekræftede; at hun var den ene part i telefonsamtalen. Vidnet er ikke tvivl om; at det er der har sagt til vidnet, at han ville påtage sig skylden; men hun er i tvivl om; hvordan han sagde det. På Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at hun ikke er tvivl om, at det var Det hun er i tvivl om er, hvordan formulerede sig. Hun er nu i tvivl om, hvorvidt hun kan have draget konklusioner ud fra det, sagde. fra Vridsløse, hvor de har afsonet sammen i 11/ 2 år. Der blev de venner; men kendte ikke hinan- den i forvejen. De har talt i telefonen, men den dag vidnet kom til Slagelse var 1. gang de mødtes efter afsoningen. Det kan godt passe, at det var i marts 2010. De havde aftalt i telefonen; at de skulle lave mad sammen hos hentede vidnet på stationen ved 17-tiden efter at vidnet havde stået og ventet på stationen i ca. 20 minutter. De kørte hjem til og så huset. Konen og børnene var der også. De skulle ud at køre en tur. De kørte langt ud på lan- det i bil, en sort bil, det kan godt passe, at det var en Mercedes . skulle ind og snakke med en kammerat, men vidnet ved ikke; hvem det var. Vidnet blev i bilen. Vidnet aner ikke; hvorfor sagde; at et køleskab eller fryser skulle læsses ind i bilen. Kammeraten hjalp med til at læsse det, det gjorde vidnet ikke De var lige med inde og se huset, 0g det var sen eftermiddag ved 17-18-tiden De fik læsset køleskabet ind i bilen; 0g kørte derefter til en garage i Slagelse; 0g spurgte, om vidnet ville hjælpe med at læsse det ind. Fryseren føltes tung så der må have været noget i- Det føltes ikke tomt. Det blev sat i garagen; 0g satte strøm til det. Der var ikke umiddelbart andet i garagen. Vidnet spurgte ikke; hvorfor fryseren skulle i garagen. Vidnet kiggede ikke ind i fryseren; og vidnet kan ikke huske om kiggede ind i det. Vidnet kan ikke huske, om talte i telefon med nogen under turen. Under turen talte 0g vidnet ikke om fryseren Bagefter kørte ned og betalte for lejen af garagen. De kørte vel ca. 10 minutter fra garagen til dér, hvor gik over på den anden side af gaden 0g ind i et hus, hvor skulle betale . Vidnet er ikke kendt i Slagelse 0g ved ik- ke, hvor det var. havde sagt, at han skulle betale for le- jen. Det tog vel 10-12 minutter. Det var blevet for sent til at lave mad, så de købte mad på McDonalds, 0g de kørte hjem og spiste det; så røg de en smøg og så blev vidnet kørt til toget ved 20-tiden; vil han tro. var til stede; og de sad alle sammen og hyggede sig ude i køkkenet. Vidnet ved ikke, om var ude i gården. Det var der kørte vidnet til toget; men det er han ikke helt sikker på. Dagen forløb ikke; som vidnet havde forventet. Han havde regnet med, at de skulle hygge sig og lave mad sammen; når vidnet nu tog helt derned. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 17.maj, bilag D-7-1-1, s. 3, be- kræftede vidnet sin forklaring til politirapporten; og kan nu godt huske, at han blev kørt til stationen af en af bekendte. Vidnet spurgte ikke om hvorfor. Vidnet havde aldrig set ham; der kom og kørte vidnet til stationen Vidnet fik først at vide af politiet den 17.maj, at var ble - vet anholdt. Derefter fandt han ud af det via pressen; og ud fra hvad der stod på nettet. Vidnet er ikke efterfølgende blevet kontaktet af nogen, heller ikke af På forsvareren Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at han ikke kan huske, hvem der tog beslutningen om, at vidnet skulle hjem fra på det konkrete tidspunkt. forklarede, at han er uddannet bygningsmaler; men kom til skade med sin skulder i 2009 og har gået sygemeldt siden: Vidnet kender begge de tiltalte. kender han fra, at han kom ud til vid- net og hentede nogle motorstumper. Det er et par år siden. kendte han først; 0g lærte købte nogle stumper af vidnet, og det udviklede sig til et venskab. 4 - 6 måneder senere lærte han at kende, for de skulle ud at køre en fælles motorcykeltur. Derefter var det mest han havde kontakt til. Vidnet kom privat hjemme hos 0g dennes familie, som vidnet også kender. Vidnet har også hjulpet med at måle arbejde op; som håndværkere skulle lave for ca. 11/2 år siden. Vidnet havde også skaffet noget arbejde hos en veninde, der skulle ha- ve lavet en hel tilbygning. skulle give tilbud på opgaven. Det foregik nok 3-4 måneder før blev anholdt. Vidnet hjalp med at finde ud af, hvad der skulle laves af male - rarbejde mm skulle stå for hele opgaven som entrepre- nør. Det var en opgave til 500.-600.000 kr. Det blev ikke til noget, for blev anholdt i mellemtiden. Vidnet fik at vide; at var blevet anholdt midt i marts 2010. Vidnet mener, at han hørte det i Slagelse. Vidnet kan ikke huske, hvem der fortalte ham det. Vidnet prøvede at få fat i men hun var der ikke. Vidnet vidste ikke; at også var anholdt. Det fandt han først ud af efter en uges tid. Det fik han at vide af bad vidnet hjælpe med fyret ude på boede ude i huset og passede huset og børnene, 0g var blevet anholdt; 0g det var noget med narko. Vidnet talte ikke med anholdelse efter "rigtig lang tid" . Det var først efter, at var blevet anholdt. Vidnet har ikke haft kontakt med itiden fra anholdelse. 0g vidnet har været på tur til Holland, og formålet var; at tøj mm.- 9 så han vidste, at trænede kampsport; og det havde også selv fortalt. De kørte derned i vidnets bil. Det var en ren hygge- tur for vidnet; for han gik jo bare hjemme. De boede ikke på samme værelse, men på et eller andet hotel i Holland. Vidnet mødte ham trænede med, for de fik en kop kaffe efter træningen: Vidnet talte ikke med træningsmakkeren, vidnet så bare på, at de trænede. De var ikke i byen; for det var "skidekoldt? , så de gad ikke gå i byen, som det ellers var meningen. De kørte hjem fra Holland sammen. Der var overhovedet ikke tale om nar- kotika på turen. Det var kun træning. I2009 lånte vidnet en fryser af Han havde købt noget kød af men havde ikke plads til det i sin egen fryser. Det var rigtig meget kød. Han havde fryseren i 1 års tid, og så var den ved at være tom; og så spurgte vidnet, om ikke ville have fryseren igen. Vidnet mener, at det var vidnet; der rettede henvendelse til og det var en 1 ~2 uger før ville have sin ftyser tilbage; og det ville gerne. Der var 2 stykker kød tilba- ge, 0g vidnet spurgte derfor; om kunne opbevare resten af kødet. Vid- net ville gerne afmed fryseren Vidnet pressede på, for at komme afmed fryseren. Vidnet er ikke sikker på, hvor mange gange han kontaktede for at få ham til at hente fryseren. Afhentningen skulle passes ind i program; men den blev hentet tæt på anholdelsen; og det kan muligt godt passe, at det var da- gen før anholdelsen. Den blev hentet den konkrete dag, fordi det passede havde været hos vidnet andre dage. Da den blev hentet, havde en kammerat med i bilen; som vidnet hilste på gennem vinduet. Vid- net 0g satte den ind i Mercedesen. Fryseren indeholdt de 2 stykker kød, og det var alt. sagde ikke, hvad han skulle med fryseren. Vidnet regnede med, at skulle have den hjem. Fryseren havde stået i hundegården hos vidnet; 0g nu skulle hunden bruge hundegården; så derfor var der ikke plads til fryseren mere. virkede stille og rolig; som han plejede; da han hentede fryseren. var hos vidnet; da vidnet kom hjem til sin bopæl, 0g var der vel i sammenlagt 15 minutter. De kiggede ind i fiyseren 0g så de to styk- ker kød, 0g vidnet spurgte, om kunne opbevare dem for ham; og det kunne godt. Der var ingen problemer i, at de to personer kunne løfte fryseren Foreholdt D-8-1-1 forklaring afgivet den 17.5.2010, side 4, har vidnet be - kræftet, at han har forklaret som anført, men det er forkert forklaret; for det var vidnet; der havde bedt afhente fryseren: Vidnet blev foreholdt D- 13-1-2, forklaring afgivet den 13.8.2010. Vidnet vedstod sin forklaring til politirapporten; men det er vidnet; der har sagt noget forkert. Vidnet fast- holdt, han bad om at få fryseren fjemet; "nu den var ved at være tom D-8 - 1-1, s. 4 nederst vedstod vidnet sin forklaring; 0g skulle hjem og passe sit arbejde . Vidnet anførte nu, at det er lang tid siden; han har afgivet forklaringen; 0g han kan ikke helt huske det. Efterfølgende talte vidnet ikke med om fryseren. Vidnet ved ikke, hvor kørte fryseren hen. Vidnet har haft en skudsikker vest. Den hænger ude hos Vidnet hav- de den, fordi han har gået hundevagt. Vidnet har glemt den hos en dag, han tog den ud af bilen; for at vise den til Det var ikke en, skulle låne. Vidnet har haft kontakt til kort tid efter hun blev løsladt. Vidnet kørte ud til var blevet løsladt. Sla- gelse er en lille by, så det talte man om nede i byen. Vidnet kørte derfor ud til fortalte hvad både hun 0g var sigtet for. Det skulle være 29 kg. af den ene slags, og 1 kg. afen anden slags. Vidnet har efterfølgende og indtil nu haft kontakt med yderligere 2 gange for uden den nævnte dag; Vidnet har senest haft kontakt til for 1'/2 måned siden. Vidnet har hver gang kørt ud forbi hende for at høre, hvordan det går. På forsvareren Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede at han hjalp en del med at lave tilbuddet til vidnets venin- de. De mødtes jævnligt dvs. flere gange om ugen. Fryseren har stået hos vidnet hele tiden mens vidnet havde lånt den af Vidnet kiggede i fryseren; da den blev afhentet, og der var 2 stykker kød i fryseren Der var ikke amfetamin i fryseren. Fryseren stod i hundegården; inde bag ved. Da fryseren var væk; og hunden var blevet afli- vet har han nu lavet en ombygning derinde. Det, at fryseren skulle væk; hav- de intet med ombygningen af gøre. Vidnet var ikke bekendt med, at havde lejet garage af tale om det. Vid- net har ikke haft opfattelse af, at var involveret i noget med narkotika. via håndværkerbranchen. Vidnet har tidligere været murer, men arbejder nu som chauffør. De kender først og fremmest hinanden som håndværkere, men også lidt privat. De er nogen; der har gået og hjulpet på hans ejendomi Det foregik for ca. 1'2 år siden. De lavede noget i laden og på taget. Vidnet var derude, når han havde tid for sit natarbejde. Det var ikke på faste tidspunkter, vidnet var hos Vidnet havde indtryk af, at var beskæftiget med noget hånd - værksmæssigt; entreprenør og jordarbejde. Vidnet ved ikke, om havde meget arbejde. Vidnet havde ikke noget indtryk af, om tjente godt. Vidnet har set en motorcykel ude på ejendommen; men ellers ikke set dyre ting derude. Vidnet husker; at han var til stede hos en dag hvor der kom en hol- landsk bil til ejendommen:. Vidnet fjernede et dæk, der var punkteret. Dæk- ket var punkteret, og han blev bedt om at fjerne det og sætte det ind i en mellemgang Det var nok der bad ham om at fjerne det. Pointen var nok, at vidnet tilfældigvis havde håndværkertøj og handsker på. Vidnet me- ner; at dækket var punkteret, og han trillede det nok bare ind en meter eller to. Vidnet bemærkede ikke noget ved dækket. Det var ikke tungt. Vidnet stillede dækket inden for døren i laden: Vidnet overhørte ikke noget snak mellem og de mennesker, der var kommet i bilen Vidnet gik bare tilbage til sit arbejde. Vidnet hørte ikke noget om, at dækket skulle repareres. Vidnet har ikke bemærket dækket efterfølgende. Det blev stillet i den lade, hvor vidnet gik 0g arbejdede. Der stod muligvis andre ting såsom nogle plader, værktøj og lignende ved væggen. Der var ikke andre dæk på det sted. Vidnet ved ikke, hvornår han igen kom ud på ejendom. Vidnet lagde ikke mærke til, om dækket var der. Vidnet kender ikke til på ejendommen; men har ikke snakket med Vidnet har ikke hørt tale om, at der skulle være narkotika på ejendommen. Vidnet blev foreholdt forklaring D-18-1-1 fra 2.6.2010 s 3 øverst. Vidnet kunne ikke genkende sin forklaring; men vedstod, at han havde underskrevet rapporten: Men vidnet husker ikke i dag at han har set en BMW og en båd på ejendommen. Vidnet ved ikke noget om; at skulle tje- ne mange penge. Foreholdt D-18-1-2 s. 2 kunne vidnet forklare, at det kunne godt virke således, at havde flere penge end vidnet, men han havde aldrig set mange kontante penge på ejendommen. Foreholdt D-18-1-2-1 s. 1 vedr. sms-beskeder. er vidnets kæreste 0g telefonen er hendes telefon: Vidnet kender ikke til den pågældende sms. Vidnet vil tro, at sms'en er "noget fis" . Vidnet blev klar over; at var blevet anholdt, da vidnet var til et gymnastikstævne i Fuglebjerg. Nogen fortalte ham det der, og det var nogle uger efter anholdelsen. Vidnet fik det at vide af nogle kammeraters veninde, som hedder var blevet nappet i et eller andet?_ sagde ikke noget om, hvad det drejede sig om. Vidnet har nok prøvet forgæves at få fat på så vidnet holdt op med at komme på ejendommen. Vidnet har nok ikke penge til gode hos sådan et par hundrede kroner. Han har arbejdet derude over nogle måneder. Det var forskelligt; hvor længe han var der, men det kunne godt være et par timer ad gangen; an- dre gange kørte han med det samme igen. På Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at han har prøvet at løfte dæk før, og der var ikke noget usædvanligt ved det pgl. dæk, der ikke var tungere end normalt. forklarede, at han har lavet lidt forretninger sammen med har lavet noget på vidnets gård. Vidnet fandt frem til ansatte, Det var engang i 2008. Et stykke tid senere sagde vidnet ti at han havde købt en speedbåd, som han var rigtig træt af, og gerne ville af med. Vidnet havde selv erhvervet den i en byttehandel for omkring 150.000 kr,, men nu mang - lede han kontanter, så derfor skulle båden omsættes. Han lod det sive, at han gerne ville af med den kom på banen; og båden indgik i en byttehandel med en gravemaskine via 0g vidnet mødtes ikke omkring handlen med båden; de talte kun i telefon. Vidnet mener, at han sagde, at han skulle have 100.000 kr. for båden og lidt ekstra; måske 15.000 kr. for trailer mm. Der skulle indgå en gravemaskine, som skulle levere på vidnets adresse. Det var en Scharff gravemaskine eller noget deromkring: Vidnet kendte en maskinhandler i Nørresundby, som hav- de en kunde til den. Han kunne videresælge den for 115.000 kr., så vidnet kunne også tjene på handlen. Båden stod hos som sørgede for at båden kom over til 0g gravemaskinen blev leveret hos vidnet sammen med 15.000 kr:, som vidnet fik kontant. Der var ingen bankoverførsler mellem vidnet og En uges tid efter kom maskinhandlerne og så gravemaskinen og den var som forventet, så maskinhandleren tog den med. Maskinhandleren ringede tilba - ge 0g sagde, at leasingselskabet, der skulle finansiere købet, havde meldt til- bage, at maskinen faktisk tilhørte dem Den må være stjålet eller noget i den stil. Vidnet talte med skulle afdrage de 100.OOOkr, som han dermed skyldte vidnet. Vidnet fik derefter 20.000 kr. engang i ef- teråret 2009 af De blev betalt kontant; 0g vidnet fik dem; da han kørte forbi på bopæl i Slagelse. Det reste - rende beløb har vidnet aldrig fået, og han har ringet og rykket for pengene. skylder vidnets selskab de 80.000 kr. Dette selskab er nu gået konkurs . Vidnet blev foreholdt sin forklaring i D-1l-1-1 s 2,0g de dér angivne 80.000 kr. var plus moms; 0g derfor stemmer forklaringen; med det vidnet forklarer i dag; Vidnet fastholdt, at han indledende fik de 15.000 kr. for båd- traileren af reagerede med irritation; da han fik at vide at gravemas - kinen var stjålet, for så var jo blevet snydt. Vidnet havde tjekket, om der var pant i gravemaskinen; inden han overtog den; men han havde ikke kunnet tjekke, at leasingselskabet ejede maskinen. På forsvarer Jesper Stomm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at det var en byttehandel med Vidnet talte kun med leasingselska - bet om, at de ejede maskinen; hvorfor den vel måtte være stjålet; 0g vidnet kontaktede derefter der sagde, at han bare skulle levere den tilbage til selskabet. Vidnet har ikke talt med politiet om; at maskinen var stjålet forklarede supplerende, at han ikke kan huske, at han har sendt sms-beskeden, bilag D-18-1-2-1. Han kender ikke nogen fra USA, og tror derfor kun; at det kan have været for sjov, for ellers ved han ikke; hvorfor han skulle have sendt en sådan sms, når han ikke kender nogen fra USA. Det var den 11. marts 2010 om morgenen, at han på vej til Jylland aflevere- de dækket. og han kørte derefter til dækfirmaet til kan ikke sige; hvorfor man på videoen kan se, at kører fra sin bopæl mod kan ikke forklare, hvorfor han kører til den morgen. Det er ikke den korteste vej til Slagelse, men er sikker på, at han var i Slagelse og aflevere dæk- ket den morgen. Anklageren dokumenterede og fremviste original kalenderside medtaget un- der ransagningen. forklarede; at der står "stalden? som vedrører et lager for hjertestartere i Roskilde, hvor han skulle have hentet hjertestartere. 1 Slagelse; som er den eneste Anonvmiseret i Slagelse. I forretningen sælger de dæk og fælge. De er 5 ansatte og marts 2010 var de 5 ansatte og en vikar. Vidnet kan godt huske; at politiet kontaktede ham vedr. salg af et enkelt dæk. Vidnet forklarede; at han blev spurgt til klokkeslæt og personer vedr. salg af enkelt-dæk, men det kunne han ikke sige, for de har meget travlt i marts og april måned og kan derfor ikke huske de enkelte transaktioner. Men da vid- net blev kontaktet af politiet, var han inde og slå op i systemet. Han fandt ik- ke det, der blev spurgt til, men han kan i dag ikke huske, hvad der blev spurgt til. Anklageren henviste til bilag G-1-1-19 og vidnet vedstod, at han havde fore - taget de konkrete opslag, der er anført. De reparerer også dæk. De lapper dæk. Det koster 279 kr. inkl. moms at få lappet et dæk: Vidnet kan ikke mindes at kende en men vidnet har tænkt over; hvem kan være, og det kan være hans ekskones kammerat fra et tids- punkt, hvor hans kone var indlagt på sygehuset:. Vidnet har ikke haft som kunde. Vidnet har ikke nogen erindring om, at skulle have været afleveret et enkelt dæk. Hvis man kommer til firmaet tidligt om morgenen; skal man ringe først. Man kan først komme ind i firmaet efter 7.30. De har ikke aftaler om, at no- gen lægger dæk udenfor firmaet; for det er på kundens eget ansvar; for de er- statter ikke noget; hvis det bliver væk. Firmaet sælger også brugte dæk, fra 100 kr. til 500 kr. afhængig af, hvor store dækkene er. Anklageren spurgte til de dæk, der er omtalt i bilaget: Hvis det er en hel lille BMW , så kan 14 tommer dækket passe, men er det en BMW i5'er serien; så er der ingen af de anførte dæk, der passer. På forsvarer Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at der var 6 medarbejdere inkl. vidnet selv. Der er ingen af medarbejderne, der laver noget udenom fimmaet. Vidnet kender ikke alle sine kunder. Det kan godt ske; at nogen lægger et dæk ved indgangen; 0g fimmaet siger ikke nej til det; men det er på eget ansvar. forklarede, at han er selvstændig entreprenør, og han kender som skaf- fede vidnet arbejde hos Det var for 3 år siden, hvor vidnet var ansat hos 1 nogle måneder. De arbejdede på et projekt; som ikke blev til no- get, så vidnet blev afskediget; da der ikke var mere arbejde. De holdt forbin- delsen og mødtes derefter af og til. Vidnet hørte om anholdelse en måneds tid efter; at det var sket. Vidnet kan ikke huske; hvem der fortalte vidnet det. skulle være anholdt for besiddelse af en større mængde narkotika; men troede vid- net ikke på, for han har aldrig hørt eller set noget til narkotika hos Han kender fra en handel med en gammel bil. Ellers kender han ikke Efter Det var i vinter og har nok været i slutningen af januar. Tidspunktet blev fastlagt i samarbejde med den betjent; der afhørte vidnet Det blev fundet frem ud fra teleoplysninger. Vidnet blev ringet op af De snakkede om, hvordan det gik, 0g om hvordan havde det. De snakkede som almindelige kammerater. Det var den eneste gang vid- net havde kontakt med under fængslingen. som viste sig at være en, der hedder og viste sig at være én vidnet havde mødt på byggep- ladser. og vidnet skulle køre ud og få fat i Vidnet regner med, at han skulle køre derud, fordi telefonnummer. Vid- net tog ud for at få fat i men denne var ikke hjemme, de første par gan- ge vidnet var derude. Så han lagde en seddel til skulle ringe til vidnet på dennes private telefon. ringede ikke, så vidnet tog derude igen. Så mødte han ringede til vidnet igen, og vid- net har også sendt en sms til om, at han ikke kunne få fat 1 men lagt en besked i postkassen:. Derefter var der løbende kontakt mellem vidnet og igen- nem en lille uges tid. De havde nok kontakt 5-6 gange. Vidnet har vist kun ringet til har ellers været den, der har ringet op til vidnet. Den samtale, som vidnet overværede, mellem og irø- ret. Han ringede op til og lånte telefonen. Vidnet ved ikke; hvad de talte om, for han sad i sin bil 0g ventede på sin telefon. De talte sammen i ca. 10 minutter, og så fik vidnet sin telefon; og så sludrede vidnet 0g sammen; men de talte ikke om te- lefonsamtalen. De talte om, at det var lidt irriterende, at ringede; for det var nok ikke helt lovligt for dem at tale med når han sad i fængsel, og de ville ikke blandes ind i noget. Derefter havde vidnet kontakt med nogle få dage. Kon- takten stoppede; 0g vidnet hørte; at det vist var; fordi politiet havde fundet telefonen; og sat var den eneste, som har bedt vidnet vidne i retten. kunne ikke forstå, hvorfor han sad inde, og det kan vidnet heller ikke. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet, at han kom jævnligt hos i den periode, hvor han var ansat i firmaet. Der skulle hentes værktøj og de fik også af og til en fyraftensøl. De sås også i fritiden hos var blevet anholdt. Det havde han ikke regnet med og lagt mærke til. De talte også i telefonen om, hvordan det gik med konerne. De talte mest om løst og fast og ikke meget om sagen og det med Vidnet havde ikke indtryk af, at prøvede at manipulere vidnet. Han vidste godt, at det var forkert at have kontakt med Da han arbejdede for var der et par måneder hvor det kørte på højtryk; og så døde det pga. vinteren og finanskrisen. var påny mødt sammen med kriminalassistent forklarede herefter, at hun har arbejdet som narkoef - terforsker i en del år. Hun forklarede vedr. kontakten til under fængslingen; at arresten i Nykøbing havde fundet en telefon hos inddraget og sendt til undersøgelse hos politiet i Næstved. Telefonen blev sendt til teknikemne; 0g de fandt frem til, hvem den havde været i kon- takt med. Telefonen blev undersøgt mht. hvor mange sim-kort; der havde siddet i tele - fonen; 0g det var fra 31.7.2010 til 30.1.2011 8 forskellige simkort, der har siddet i telefonen. Det simkort; der sad i telefonen; havde været i kontakt med og nogle taletidskort. blev kontaktet og afhørt. bad ham tage kontakt til Vidnet tog kontakt til 0g afhørte ham på dennes bopæl. Det var den 23. marts 2011, hvor første gang blev afhørt om te- lefonen. fik at vide, hvad det drejede sig om, 0g han ikke havde pligt til at udtale sig. Hun vidste ikke, hvordan kontakten var forløbet, så blev ikke sigtet; men afhørt med en sigtets rettigheder. Hun startede med at høre, om Det bekræftede han og fortalte; at de havde været malere begge to. forklarede videre; at hoveddør, for der var en, der ville tale med ham. kunne ikke huske datoen. mobiltelefon; og der må ha- ve været forbindelse, for han fik bare telefonen i hånden; 0g det var spurgte, hvordan det gik, og købe et nyt telefonnummer til uden at de ville blive aflyttet. forklarede, at han senere samme dag kørte ned i Brugsen i byen ved siden afog købte et simkort; som han satte i en gammel telefon; som han havde liggende derhjemme. var i kontakt i nogle dage derefter; men blev træt af det, for han var usikker på, om det var lov- ligt; så talte om, at han ikke kunne forstå, hvorfor han sad inde, for det var der var indehaver af det narkotika. Ellers talte de om; hvordan havde det, mens han sad inde. Rapporten blev skrevet samme aften eller dagen efter, og vidnet kørte ud til som gennemlæste og underskrev rapporten. På forsvarer Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at initia- tiv, ville gerne tale om, hvordan han havde det. Samtalen handlede mest om private ting; ville gerne have, at ikke blev aflyttet, så dermed blev afsløret i at ringe ud. ikke havde bedt ham om at gøre andre ting for ham. Samtalerne var sniksnak om, hvordan havde det. Vedr. teleoplysninger: Fra simkortet kan det konstateres, at der er ringet til andre taletidskort, men det er ikke konstateret; at der er søgt kontakt til andre vidner i sagen. På anklagerens spørgsmål forklarede vidnet; at de endnu ikke har bearbejdet oplysningemne fra de andre simkort, der har siddet i telefonen. bekræftede vidnets oplysninger om, hvad han havde forkla- ret til politirapport. Vidnet politiassistent forklarede som vidne, at han har været i politiet siden 1987. Han har arbejdet med denne sag siden maj 2010. Hans hovedopgave har været at gennemse den videoovervågning; som var blevet sikret på ejendommen. Forsvareren protesterede mod, at vidnet afhøres om, hvad han har iagttaget på videoen. Anklageren frafaldt efter rettens tilkendegivelse førelsen af vid- net pa. hvilket forsvarerne ikke havde indvendinger imod. forklarede, at han har solgt en Mercedes 4 hjulstrækker til Han solgte bilen til for bilens luftundervogn røg, og den skulle til stort ser- vice og vidnet var uvenner med værkstedet; så han skulle bare af med bilen. Desuden var han kunde i Roskilde Bank og skulle skaffe likvider. Han ringede rundt til dem; han kendte og spurgte; om nogen ville købe bil- en. Vidnet mener ikke; at bilen er blevet handlet til 445.000 kr. Det mener vidnet er for høj en pris. Vidnet har haft mange dyre biler til salg siden; og kan ikke huske, hvad han mente, at bilen var værd. Vidnet gav politiet de rigtige oplysninger; da de ringede til ham. Politiet fik alle oplysninger; som vidnet dengang fandt i sit regnskab. Vidnet kan i dag ikke huske tallene. Vidnet blev foreholdt oplysningerne i bilag M-1-1-3 0g M-l-1-3-1. Vidnet kan i dag ikke huske tallene, for han fakturerer mange penge. Vidnet husker, at han som betaling for bilen fik en check og en gammel fir- hjulstrækker i bytte. Vidnet mener ikke; at der var kontanter imellem dem. Vidnet mener ikke, at har været indblandet i narkotika. Vidnet har ikke set 1 besiddelse af større mængder narkotika eller ta - get narkotika. Det er dog almindeligt; at alle mennesker i dag indtager nar- kotika i byen. Vidnet har ingen viden om, at bruger noget selv. Vidnet har ikke gået i byen med 0g den slags ting. De har kun set hinanden til familiefødselsdage 0g lignende. Vidnet kender fra forskellige byture. Vidnet har ikke kendskab til om har noget med narkotika at gøre. Vidnet talte ikke økonomi med da denne ville købe vidnets bil. Det spørger man ikke om, når man handler bil. Vidnet havde ikke noget indtryk af, at havde aldrig cigaretter feks. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet, at de 350.000 kr. nævnt i rap- porten kan være en realistisk pris. Vidnet mener nu, at han gav 420.000 kr. for den Mercedes i sin tid, men det var ikke en særlig sjov bil at eje, da den drillede. erklærede sig villig til at afgive forklaring vedr. dæk- ket. havde forklaret; at for at hente dækket var kommet i tanke om, hvad der skete vedr. lapningen af dækket. Hos sagde at de ikke lige havde tid til at lappe det, og der ville gå nogen tid, inden de kunne lappe det. tog derfor dækket og smed det ind i sin bil og kørte ud på Nordisk Dækimport ved Sorøvej i Slagelse. samme morgen, og der lå det stadig da kom dertil, formentlig i løbet af formid- dagen. Da talte havde talt med i telefonen om, at han gerne ville have, at ringede til ham dagen efter, selvom de var sammen om morgenen: gad ik- ke vente ved så han kørte til Nordisk Dækimport, som han har brugt tidligere . talte med en mand, som han tidligere havde set i firmaet. Manden er ca. 40 år. kan ikke beskrive ham; men manden er nok lidt højere end ca. 180 cm og med lyst hår. Den pågældende er leder eller chef på stedet. Den pågældende sætter sine folk til at kigge på det med medbragte dæk. Dækket var revnet 0g kunne ikke lappes; så der skulle nyt dæk på. De gik sammen op på dæklage - ret i virksomheden og fandt et næsten nyt dæk, som blev sat på. Da det var et reservehjul, var han ikke urolig for at købe et brugt dæk. lag de ikke mærke til, om fælgen og tykkelsen på dækket var anderledes. sagde, at det var et reservehjul, så der- for skulle det lappes. betalte kontant derude, 0g han mener ikke, at han efterlod sit navn på stedet. blev derude, mens det blev skiftet, og han fik dækket med igen om dette, heller ikke mens de har været i retten. Retsbogen fra den 16. marts 2011 s. 6 blev foreholdt tiltalte; 0g forklarede, at han ikke ville udtale sig dengang; da han ikke kunne huske det 100 %. Han kom først i tanke om det; da ham fra afgav forkla- ring; På forsvarerens spørgsmål forklarede at firmaet ligger ved mo- torvejsafkørslen fra Fimmaet ligger ved Beredskabsstyrelsen i Slagelse. talte om dækket her i retten; da de sad og ventede på dækmanden; der var forsin - ket som vidne. 0g så sagde at han havde fået det skiftet et andet sted. Vedr. sagens forhold 9: og evt. andre under sit ophold i Nykøbing Arrest. Han havde det psykisk meget skidt un- der sin fængsling. at han skulle skaffe en anden telefon. husker, at det var der var bange for at blive aflyttet; så det var ham; der ville ha- ve en ny telefon. 0g men kan ikke huske, om han havde kontakt til andre, der optræ - der som vidne i denne sag. havde ingen intention om at ringe rundt til alle. Han vid- ste ikke; hvad der skulle ske i sagen. Anklageren foreholdt at der var lavet anklageskrift og bevisfortegnelse i sagen på det tids- punkt, hvor han kontaktede havde ikke nogen erindring om, at han kontaktede andre, herunder om fryseskabet. Han har ikke talt med andre om sagen. fastholdt, at han kun har en interes - se i, at folk kommer 0g afgiver forklaring under denne sag: forklarede, at hun er samlevende med tiltalte Det har de været i omkring 5 år. Hun er uddannet pædagog, og var i arbejde, da hun blev fængslet, men blev fyret i den forbindelse. Hendes løn inden fyringen var 18.000 kr. udbetalt om måneden efter skat, og fik 20.000 kr. udbetalt fra firmaet om må - neden. hjalp med almindelige vennetjenester; men har ikke arbejdet for dem. Anholdelsen: På anholdelsesdagen kom hun hjem; efter at have været af sted med børne - ne. Hun kom hjem ud på formiddagen. Hun kom ind på gårdspladsen 0g kunne se, at der var en masse biler parkeret hulter til bulter. Det var almin - delige civile biler, og hun tænkte på, om det var jægere, der var på besøg hos for der var hunde i bilen og åbne bagklapper. Hun dyttede, for hun var irriteret; da hun ikke kunne komme ind, hvor hun plejede at holde. En mand kom ud og præsenterede sig og sagde; at hun var fra politiet; 0g at bare hun skulle forholde sig roligt. Hun kom ind i huset, hvor der var meget aktivitet, 0g hun kunne ikke finde sin hund. Politifolk rodede i køkkenet i børnenes morgenmad, og hun fik at vide af politiet; at de havde fået et tip om, at havde noget med narko at gøre. Hun blev bl.a. nægtet at stille sine ting ind i køleskabet. Hun var ikke selv anholdt. Hun fik lov at færdes i huset alene af politiet; 0g hun gik derefter over det hele. Hun havde det dårligt over, at nogen rodede i hendes ting og var chokeret, ligesom da hun havde haft indbrud. var på et tidspunkt alene i soveværelset, hvor hun tog ring 0g hans telefon; der lå på kommoden. Telefonen var slukket, og hun gik ud fra, at politiet havde taget den, hvis de ville have den. Hun tog den, da hun syn- tes; at det var en privat ting at der i telefonen var gemt intime beskeder fra hende til fra de forudgående dage. Hun tog bare telefonen i lommen; og hun havde den på sig, da hun blev anholdt. Da hun blev anholdt, lagde hun telefon i en jakkelomme i gangen; da det virkede dumt; at hun havde telefon på sig Hun tog derfor en jakke ned fra knagerækken og lagde den i en jakkelomme; og bagefter hængte hun jakken op, for det ville virke dumt; hvis hun havde den på sig. Hun havde ikke noget imod, at politiet fandt telefonen: De intime beskeder var også i hendes egen telefon; men hun gjorde ikke noget for at komme afmed sin egen telefon. Ved den første afhøring på politistationen nævnte hun telefonen; men hun nævnte den ikke i øvrigt overfor politiet på adressen; for så kunne hun lige så godt have givet dem telefonen. På et tidspunkt blev hun hentet ud til bilen; og de sagde; at "dette er dit? . Hun troede; at det var noget politiet havde plantet dér. Det lå under bagsæ - det, og der lå det stadig Det var hvidt pulver i en pose. Politiet sagde; at det var amfetamin. Da hun blev anholdt, sagde en betjent til hende, at havde sagt; at hun intet kendte til stoffet, 0g det var ham der havde lagt det der. Hun blev me- get forbavset over det, og har kun set ham i besiddelse af hash tidligere og ikke andet narkotika. Narko i garagen: Da de boede i Slagelse by havde de lejet garagerne, og de havde lejet dem omkring 2008. Der var 2 garager, fordi de først havde lejet den tættest på men den var ikke god at køre bilen ind i, og så fik de den anden til bilen. Den første blev derefter brugt til værktøj fra firma. Da de flyttede til i slutningen af maj 2008, blev garagerne sagt op af kom tilbage 0g sagde; at de skulle betale en ekstra måned for opsigelsen var sket for sent. Hun hus - ker ikke alle detaljer, for det var midt i en flytteproces, og hun var højgravid. Hun gik bare ud fra, at han havde sagt dem op. Indtil da havde de været be- talt på betalingsservice. De betalte 400 og noget pr. garage om måneden Hun har ikke udlejet dem videre til noget. har videreudlejet dem til nogen. har på et tidspunkt snakket noget om garager 0g ved ikke hvad snakken gik på, og det var bare noget, hun overhørte. Hun var i garagerne sidste gang i maj 2008, 0g hun ved ikke; om har ikke talt om, at han stadig havde garagerne efter dette tidspunkt. hav- de ikke hørt om, at skulle hente et fryseskab hos nogen, heller ikke dagen før anholdelsen Denne dag havde de besøg af en kamme - rat til ved ikke; hvordan besøget var kommet i stand, for hun var lige kommet hjem fra arbejde og havde ikke talt med om det. Hun kom fra arbejde ved 10-tiden; 0g kom ved 5-6 tiden nævnte noget om, at han skulle hente en på stationen eller sådan noget, og der havde været tale om, at 0g skulle lave mad sammen til hele familien Hun sendte dem i Bilka for at købe ind til maden; men de kom i stedet hjem med McDonalds mad. Hun havde indtryk af, at de ville i Bilka, da de kørte. skulle fodre hendes hest samtidig; og hun regnede ikke med, at de havde andre ærinder, da børnene skulle have mad. De var væk en times tid. Hun ved ikke, hvornår de kom tilbage. ved ikke; hvor lang tid der gik, fra kom; til de kørte af sted. Vidnet kan bare huske; at hun sendte dem i Bilka. Der var ikke tale om fryseren; da" 0g kørte midt i det hele, nok også fordi hun blev sur på ham. Hun spurgte til, om he- sten havde fået mad, og blev sur, da han sagde, at det havde han glemt. lavede i øvrigt; for børnene skulle i bad, puttes og i seng sad vist og så fjernsyn. Hun talte med og han nævnte ikke noget om fryseren. havde på intet tidspunkt senere fortalt hende om fryseren. Hollandsk bil: har hørt om havde mødt ham; men kan ik- ke huske hvornår. Hun mødte ham ikke i marts 2010. kendte hans kone, og de havde nok været forbi før i tør ikke sige, hvornår det var, måske i 2009. træner i kampsport. ved ikke; hvor tit havde været i DK, måske 2 gange. har været i Holland og besøge an- førte; at det nok skal passe; at han har været af sted 2 gange i begyndelsen af 2010. kom derned selv. Den 10. marts 2010 var til personalemøde på sit arbejde, og hun var ikke hjemme; da der var besøg fra Holland. nævnte noget om, at de havde været forbi eller ville komme forbi, men hun husker det ikke; for det havde ikke noget med hende at gøre. Det var hans interesse. nævnte ikke noget til hende om det, eller de snakkede i hvert fald ikke om det, for det var ikke relevant for hende. og hun talte ikke om noget med et dæk. har ikke ringet til nogle dækfirmaer og spurgt til priser i løbet af 2010, men måske har hun ringet vedr. prisen på nye dæk til sin egen bil, men det var nok i 2008. Hun har ikke ringet til dækfirmaer i 2010. Filmkopieringsmaskine: har ikke set maskinen på deres adresse, og intet kendskab til, at de skulle have haft den. købte nogle kopierede film; men han har ikke decideret talt om kopiering af film. har solgt nogle kopierede film; som han selv havde købt. kender ikke antallet, men vil anslå det til 50 stykker. tjente ikke på det, men han solgte film, for at dække udgifterne til dem; han selv havde købt. kender ikke til fortje- nesten ved salget. På et tidspunkt havde 2 film med op på ar- bejdet, så de kunne se dem dér. om ko- piering af film. Andre forsvundne ting: Der stod en BMW i laden; tilhørende fik den 4-5 år 'tilbage; det var en gammel bil. Der havde også stået et Harley Davidson-stel på ejen - dommen. har ikke forsøgt at finde ud af, hvor de blev af: Det var ting, og hun me- ner, at det må være ham; der skulle melde det stjålet. Der er også forsvundet en sansegynge; som hun havde købt til børnene . Sommerhus: havde talt om at købe et sommerhus, 0g det skulle være hans sommer- hus. havde talt om at bruge 125.000 kr., som de sammen havde sparet op, som udbetaling på sommerhuset. Hun har først senere fundet ud af, at det havde han rent faktisk gjort. Hun havde kun hørt om det, som en idé fra Hun havde på et tidspunkt afleveret lønsedler og årsopgørelse til brug for kreditforeningen; og hun troede, at det var til belåning af deres eget hus, men det var det ikke, for det var til sommerhuset. Efter hun er blevet løsladt fortalte i alt har betalt ham 300.000 kr. De 125.000 kr. viste det sig havde liggende i kontanter. Det var en fælles opsparing som skulle passe på. De havde kontanter på ejen- dommen; som dem politiet fandt; fordi betalte sine polske ansatte i kontanter. De havde mange kontanter; fordi solgt forskellige ting med fortjeneste. styrede deres daglige økonomi; hvor hun sørgede for at betale deres regninger . De lagde ikke budgetter. mener ikke, at de har haft mange penge, men en OK økonomi. tror godt;, at de ville have haft råd til et sommerhus til 1 mio. kr. Båd: 12009 købte en båd, som hun ikke var involveret i. Hun mener, at det skyldtes en byttehandel, at han fik båden. Kontakten til blev løsladt i april. Derefter tog hun kontakt til sine børn og til sin familie, som var meget bekymrede. Hun så én gang, inden han blev anholdt. Hun så, at han kom kørende en dag oppe i Slagelse; 0g de stoppede op inde ved siden engang i maj måned. og hun talte om det, der var sket, og at var meget rystet over alt det; der var sket. sagde ikke så meget andet end, at han var ked af det. Hun er sikker på, at hun talte med sag- de ikke noget om, at det var ham eller noget andet konkret. sagde ikke, at det var hans stof: Under den seneste ransagning fortalte ka. hende, at de meget gerne ville tale med engang i 2009 var fængslet oppe i Norge for noget med narko. var også selv bruger; men hun har ikke set tage stoffer. Kontakten til kom tilfældigt forbi efter hendes løsladelse. Han tilbød sin hjælp med græsslåning og lignende. Han kom kun den ene gang, og han ringede måske også en enkelt gang. kender ham ikke privat. Vidnet ønsker ikke at svare på, om hun er blevet kontaktet af under fængslingen. De skriver breve til hinanden. Hun ved ikke; om han har kon - takt til andre. Kampsport: har trænet i Holbæk for mange år siden; og i København ind imellem. har også trænet herhjemme. Hun ved ikke, hvor ofte han har trænet. Hun gik ikke så meget op i, hvad han lavede i sin fritid. Det skal nok passe, at han ikke trænede det sidste år op til sin anholdelse. har ikke overværet; at har trænet sammen. bad hende gå ind på hans mail og skrive til var vred på hende, for han mente hun havde holdt ham derhjemme, hvilket havde gjort, at han kom for sent til flyet. Hun mener, at han kørte derned. Hun ved ikke; om han kørte med Hun bookede ikke hotel til ham; og tror ikke; at hun har gjort det andre gange. Stole og lamper: Det var i slutnin- gen af 2008. De havde talt om at få nogle stole og kigget på forskellige, men de havde ikke lige talt om de konkrete stole. Hun havde selv undersøgt vedr. Arne Jacobsen stole. Priserne varierede efter; hvor hun så dem og deres stand. De havde ikke talt om, at skulle købe stolene. Stolene var der bare på et tidspunkt en dag hun kom hjem. fortalte, at han havde købt dem af en eller anden mand. Det lød ikke som om, det var en han kendte. Stolene var blevet leveret hjemme hos dem. kan ikke huske nærmere om, hvad sagde om, hvor han havde dem fra. Det var brugte stole, 0g han sagde måske, at han havde givet 6-8.000 kr. for stolene. Det var i orden; at han købte dem for deres fælles midler. Også selvom han hav - de givet 10.000 kr. for dem; ville det ikke have været et problem for hende. Ved den første afhøring fortalte hun politiet, at de måske kom fra Hinnerup Antik; da hun tidligere havde søgt på stole dér. Det sagde hun; for det var hendes bedste bud. Hun vedstod forklaringen herom i bilag C-2-1-1. De havde stolene i 1'/2 år frem til anholdelsen. De havde 6 stole inde i huset, der blev brugt som spisestole . De øvrige stod ude i laden til, hvis de fik gæster. Politiet fandt lamperne. Hun havde på et tidspunkt fået vist en af lamperne af Det var én, han havde med hjem. Hun syntes den var OK pæn. sagde; at han var blevet dem tilbudt for noget arbejde. Det var op til ham, om han ville have dem. nævnte ikke noget om antallet af lam- per. På forsvarer Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede at hun arbejdede på et privat opholdsted. Hun arbejdede lørdag - søndag med døgnvagter, hvor hun dog var hjemme at sove. Hun arbejdede også en natte - vagt i løbet af ugen. Hun arbejdede lørdag fra til 9 til 21, og igen fra søndag morgen til mandag morgen. Når hun arbejdede var sammen med deres børn. Da hun blev anholdt var børnene 1 og 6 år gamle. På det tidspunkt passede også en ældre mand, mere eller mind- re hver dag Hun fik ikke penge for at hjælpe ham; men det var én, hun tog sig af. Han havde ofte brug for hende. passede også børnene, når hun var ovre hos den ældre mand. arbejdede i sit firma, og op til anholdelsen mener hun; at han var på arbejde hver dag. var således på arbejde hver dag 0g passede børn om aftenen. kom altid uan- meldt; hvilket var OK er meget privat som menneske. Han for- talte ikke meget om sit liv. Det har altid været sådan; at man vidste; at tog stoffer. kom og spiste hos dem, så de kunne holde øje med, at havde det godt. Garager: garager, hendes gamle mand, som var ham hun passede. De lå i havde disse garager fyldt med skrammel. Hun havde sagt til at han skulle sige dem op og hun og ville alligevel ikke sige dem op. I starten af 2010 havde de nogle møbler;, som de fik lov til at sætte op i garagen. De fik i den forbindelse nøgler til ga- ragen. Sommerhus: havde ikke nogen viden om, hvordan sommerhuset skulle fi- nansieres. havde fortalt om det, som en god investering; for der var tilknyttet en lejekontrakt på 2 år. Det skulle lejes ud til polske håndværkere, så det løb rundt. Kokain i bilen: Kokainen som plantet af politiet; var hendes første indskydelse. På anklagerens supplerende spørgsmål forklarede at der blev fundet noget hash tilhørende skab i køkkenet, som hun aldrig rørte. brugte hash cirka hver dag; men det vedkom ikke hende, og hun vidste han havde det. Han har ikke givet eller solgt til andre hende bekendt. forklarede supplerende på anklagerens spørgsmål at han er ret sikker på, at dækket lå hos hentede det deroppe. Det må have ligget alene udenfor, mener han. Han gik ind og talte med dem; og de havde travlt, og det ville tage 1 time; inden de havde tid til at kigge på dækket. Der var ca. 1 km over til det andet sted. tør ikke sige, hvad tid på dagen;, det var, han kom op til det andet sted. går ikke med ur. Han kan ikke i øvrigt huske; hvad han lavede den dag; Foreholdt bilag G-1-1-15-9 s. 6 om masteoplysninger på tele- fon. kunne ikke sige noget om registreringen i Kirke Eskild- strup kl. 00.43. KI. 09.08 gik telefon på mast i Jyderup, og kl. 11.11 gik telefonen på master i København; og frem til 12.26 kun på master i Københavnsområdet. kan ikke huske; om han var i Købehavn iden dag. fastholdt; at han er ret sikker på, at han ventede på dækfirmaet, mens det blev repareret. Han tør nu ikke sige, hvad tid på dagen det var. Det kan sagtens have været efter kl. 12,da han ikke går med ur. kan ikke huske; hvornår han kom til dækfirmaet. Anklageren oplyste, at telefon forud for, at han ifølge video- optagelserne kom på ejendom kl. 14.03, gik på 3 for- skellige master alle i ~området. Vpk. forklarede som vidne, at han har været daglig efterforsk- ningsleder på denne sag siden den startede. Henne i forløbet har han til sidst kun haft som bistand under efterforskningen. Kontakt til dækfirmaer: Historiske teleoplysninger fra indsamlede telefoner viser; at den 19.januar 2010 ringede til forskellige dækfirmaer: har 0g- så ringet til dækfirmaer den 12. november 2009 indenfor et tidsrum af 5 mi- nutter kontaktede 2 fimmaer samme dag i november. Det ene firma var og det andet Nordisk Dæk Import. Oplysningemne fra vidnet refererede sig til bilag G-1-1-11, der befinder sig på en cd-skive; men blev forevist retten; hvilket anklageren oplyste efter en kort pause. Der er opkald til samme dækfirmaer i 2010, men fra og ikke telefon. Besøg fra Holland og kontrol ved grænsen: Vidnet har foretaget undersøgelser af, hvilke grænsekontroller; der har været på grænsen den relevante dag: Der har været kontakt til Udlændinge kontro- lafdelingen og der er ikke noget på døgnrapporten om en sådan kontrol, og ifølge en dansk politimand har der heller ikke været kontroller på den tyske side af grænsen den pågældende dag. Politimanden har spurgt den tyske kontaktperson; 0g der var heller ikke oplysninger om kontroller ved grænsen derfra. Der findes ikke en underjordisk hal eller en undersøgelseshal ved den dansk tyske grænse ved motorvejsoverkørslen. Vidnet har arbejdet med narkotikasager i ca. 10 år. Narkotika på gadeplan koster ifølge vidnets erfaring følgende; idet han indledningsvis anførte, at prisniveauet er faldet de senere år. Ecstasypiller koster 70-100 kr. pr. styk, men de fås billigere ned til 60 kr. De ca. 30.000 stk. har dermed en værdi af 1.8 mio. kr. på gadeplan. Indholdet i ecstasy piller er også amfetamin. Kokain koster i dag 350 kr. pr. gram på gadeplan; og det er meget sjældent; at det er billigere. Mængden her; ca. 1 kg og det ville blive ca. 350.000 kr. for denne mængde på gadeplan. Amfetamin; ca. 25 kg , koster på gadeplan 100 -150 kr. pr. g. på gadeplan. Men jo stærkere det er, jo mere kan det blandes på. Værdien ville på gadep- lan være 2.5 mio. kr. for den fundne mængde Styrken i det fundne amfeta- min ligger mellem 4 og 19 %, og brugeren af stoffet skal have en styrke på 5-7 %, hvilket er den styrke, men finder på gadeplan Med de kilo, der ligger på 19%, kan et kg amfetamin i denne styrke blive til 3 kg i salgbar styrke, 0g derfor er gadeplansværdien højere, når amfetaminen er stærkere. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet, at der ikke findes en kælder på det relevante undersøgelsessted. I forhold til udlændingekontrolafdelingen ville kontrollen med sikkerhed stå i døgnrapporten 0g retningslinjerne er de samme for Politi- og toldgruppen; men han ved ikke med sikkerhed at alt dér skrives i rapporten skatterevisor ved SKAT, Region Høje Taastrup forkla - rede som vidne, at hun har været ansat i SKAT siden 1994. Hun er til daglig beskæftiget med at kortlægge skatteydernes økonomiske forhold:. Vidnet har lavet en privatforbrugsanalyse vedr. 0g En sådan undersøgelse går på, hvilke indtægter; der har været i fami- lien; sammenholdt med udgiftemne; så SKAT kan vurdere, hvad der har væ- ret at leve for. Undersøgelsen gribes an ved, at SKAT får tilsendt en række oplysninger fra pengeinstitutter, arbejdsgivere mm. Idenne sag er der også fremsendt regnskab fra og der er tilgå - et oplysninger fra afhøringsrapporter fra politiet, samt oplysninger fra en ransagning hos Undersøgelsen koncentrerede sig om årene 2007-2009. Indkomståret 2010 er ikke færdiggjort og indgår ikke i materialet. Undersøgelser af denne type kigger altid på samlevende pars fælles økonomi. Anklageren henviste til bilag M-1-1-7-1 Vedr. Vidnet henviste til bilagets side 1 - 3, kolonne D og E den deri angivne pri- vatforbrugsopgørelse. Negativt privatforbrug er udtryk for, at der ikke har været de fornødne indkomster eller penge til rådighed til at dække de udgif- ter, der har været i årets løb. Samleverens tal skal dog med i vurderingen for de enkelte år for at kunne se det samlede billede. De øvrige kolonner er hjælpekolonner til D og E. De bruges for at stemme tingene af: Kolonne D er de penge, der har været at bruge af, og E er de kendte udgifter; eller sagt på en anden måde: D penge ind og E penge ud. Kolonnerne B & Cog J & K skal sammenholdes, da der er tale om primo og ultimo tal vedr. de samme indeståender. Vedr. 2007 har der været et negativt privatforbrug på 344.685 kr. Vedr. 2008 har der været et negativt privatforbrug på 121.265 kr. Vedr. 2009 har der været et negativt privatforbrug på 83.365 kr. Vedr. Vedr. 2007 har der været positiv privatforbrugsmulighed på 138.788 kr. Vidnet oplyser; at gaver og lån fra private ikke fremgår af de specificerede opgørelser, da de gaver og privatlån; der fremgår af bilaget, endnu ikke er godkendt af SKAT. Undersøgelsespunkter og tvivlsspørgsmål fremgår først af den samlede opgørelse; bilaget side 7 Vedr. 2008 har der været positiv privatforbrugsmulighed på 6.106 kr. Vedr. 2009 har der været positiv privatforbrugsmulighed på 204.596 kr. 12008 bliver der nedbragt rigtig meget gæld, 0g det er årsagen til at privat- forbruget ligger så lavt i forhold til de andre år. Opgørelsen side 7 er den samlede opgørelse for 0g opdelt på de enkelte år: Den samlede opgørelse viser: 2007 negativ fællesindkomst på 205.897 kr: 2008 negativ fællesindkomst på 115.159 kr. 2009 positiv fællesindkomst på 121.231 kr. Disse tal er der enighed om mellem SKAT og revisors opgørelse. Idisse tal er der ikke taget højde for gaver 0g private lån. Fra række 8 og nedefter i bilaget side 7: Der er tale om udgiftsposter; som SKAT er blevet gjort opmærksom på fra forskellig side. Række 9 - 11: Anskaffelserne er sket i 2008 og 2009, hvilket fremgår af tingsskadeopgørel- sen fra forsikringsselskaberne. Erstatningen fra forsikringsselskabet på ca. 140.000 kr. er udbetalt i marts 2010, så erstatningen har ikke udgjort en for- brugsmulighed i 2008-2009. Rækkemne 12 til 17 stammer fra fakturaer oplyst fra politiet. SKAT har set de anførte fakturaer, og de er stilet til skatteyders virksomhed, men de har ikke indgået i virksomhedens regnskab og har efter SKATs opfattelse ikke noget med virksomheden at gøre. Række 18 2 sommerhus oplysningen stammer fra afhøringsrapport. Ankla- geren gjorde opmærksom på, at der i retten er oplyst et tal på 300.000 kr. men vidnet anførte, at SKAT altid anvender et forsigtighedsprincip; og der- for har anført de 250.000 kr: Række 19 0g 20 _ oplysningerne om huslejeindbetalingerne stammer fra fol- keregistrets oplysninger om bopæl sammenholdt med træk på budgetkonto- en til husleje, hvor der hver måned blev trukket 5.000 kr. til husleje. For 2007 frem til 1.6.2008 er der tale om et skøn med 5.000 kr. pr. måned. Irække 23 er der en yderligere mellemregning: 2007 en negativ forbrugsmulighed for parret på 265.897 kr. 2008 en negativ forbrugsmulighed for parret på 226.259 kr. 2009 en negativ forbrugsmulighed for parret på 424.772 kr. Der foregår stadig undersøgelser vedr. gaver og lån. Række 26 ~ beregnet befordringsfradrag skatteyder har haft skattefri kør- sel i 2007 på 36.448 kr. 0g det er nu fuldt ud dokumenteret og godkendt. Det var det ikke på opgørelsestidspunkt. Denne post skyldes formentlig, at virk- somheden ikke på dette tidspunkt har haft anskaffet biler, og dermed er der ydet en kompensation til skatteyder fra virksomheden for brug af privat bil i virksomhedens interesse. Række 27 2 29 gaveydelser; er SKAT i gang med at tjekke pengetransaktio - nerne bag gaven; ligesom der skal tjekkes dokumentation af økonomisk for- måen hos gavegiver. Der er fremkommet en erklæring fra mor om, at hun har ydet gaverne, jf. bilag M-l-1-7-2 SKAT ønsker at se pengetransaktionerne og gavegivers økonomiske formåen; men SKAT er her afhængig af skatteydernes revisor; der skal levere disse oplysninger; idet man først og fremmest baserer sig på skatteyders egne oplysninger. Vidnet tør ikke sige, hvornår undersøgelserne er tilendebragt. SKAT er, indtil even- tuel dokumentation fremkommer, ikke overbevist om, at transaktionerne, som stammer fra regnskabet, er korrekte, så derfor indgår de kun i opgørel- semne her 0g ikke på de første sider. Angivelserne af lån og gaver stammer fra regnskab 0g med samme tekst. og SKAT er i gang med at indhente dokumentation for dette lån ydet i 2008 og tilbagebetaling af det i 2009. Vidnet oplyste på forespørgsel, at 99 'sorte penge' 99 indkomster som SKAT ikke har kendskab til ikke fremgår af disse opgørelser. Række 32 _ lån på 200.000 kr. fra Såfremt denne post og an- dre poster dokumenteres overfor SKAT, vil de komme til at indgå i for - brugsmulighederne hos skatteyderne. Såfremt alle oplysningerne angivet i rækkerne 27 _ 32 bliver godkendt af SKAT, vil resultatet være som angivet i Række 35: 2007 en positiv forbrugsmulighed for parret på 44.251 kr. 2008 en positiv forbrugsmulighed for parret på 127.341 kr. 2009 en negativ manglende forbrugsmulighed på 247.372 kr. Vidnet bekræftede på spørgsmål, at hovedudgiften i 2009 efter opgørelsen vedrørte filmkopieringsmaskinen. Hvad anslår SKAT et minimumsforbrug skal være for at familien kan leve? Række 37 ~ note: SKAT anslår, at der skal være minimum 150.000 kr. pr. år til en familie af størrelse. Det er ud fra Forbrugerstyrel- sens budget. En voksen skal have 3.800 kr. pr. måned og 1.900 kr. pr. barn til rådighed til forbrug pr. måned for at leve; 0g det er en gennemsnitlig le- vestandard. Dertil kommer internet; telefon; institutionspladser; drift af bil mm , som skal lægges oveni. De 3.800 kr. skal kun dække mad, drikke, dag- ligvarer; beklædning, sundhed og hygiejne. Behovet for familie er beregnet ud fra antallet af børn på de konkrete tidspunkter. Hvis de 150.000 kr. lægges ind pr. år, så kan forbrugsmulighederne opgøres således: For 2007 bliver den samlede forbrugsmulighed for parret negativ 105.749 kr. For 2008 bliver den samlede forbrugsmulighed for parret negativ 22.569 kr. For 2009 bliver den samlede forbrugsmulighed for parret negativ 397.372 kr. Der er dermed regnet med lavt satte leveomkostninger. SKAT mener, at man skal nå et rundt 0 for at det hele løber rundt. Forskellen kan skyldes, at der er indtægter, der ubekendte; eller at der er ting som angives som en ud- gift for skatteyder, som denne ikke har betalt for. Der er 2 private biler i husstanden Der er en Golf anskaffet 2005, og som ejes endnu. Desuden en BMW 325i, som er anskaffet 17.7.2007 og indre- gistreret endnu; og begge er private biler 0g ejes endnu. Den blev indregist- reret første gang i 1990. Der er desuden biler i virksomheden; som indgår i regnskabet. Drift af bilerne sættes årligt til 18.000 kr. pr. bil, men dette be- løb indgår i det forsigtige samlede skøn på de 150.000 kr. Revisors opgørelse viste en årlig privatforbrugsmulighed på 240.000 kr. ret konstant igennem årene, men i sin opgørelse har revisor ikke medtaget de køb 0g andre udgifter og anskaffelser; der har været i årene. hans gamle mester. De er ikke kommet ret meget sammen privat. har ikke spurgt om, hvorvidt han kunne skaffe noget narkoti - ka. Der har aldrig været handler imellem dem. har fået en klump hash af selv, 0g husker ik- ke hvordan det opstod, at Vedr. bilag D-24-1-1-1: sms'er med var, at skulle leje po- lakkerne af Bilaget s. 1 ~sms siger ikke kunne være kender så vidt ved ikke hinanden. Sms, bilaget s. 2 ~ 66 De anførte sms'er si- ger ikke noget, og han husker ikke; om det handlede om et møde mellem Sms, bilaget s. 25 af 88 fra 30.12.09 kl. 17.26 siger ikke noget. "300" siger ikke noget; 0g de har aldrig handlet sammen, men kun talt arbejde sammen. kender ikke og har aldrig set ham før. Sms'en vedr. "kea kl. 12? siger ham over- hovedet ikke noget. forklarede, at det første er regnskab vedrører hans træpillefyr. B-regn - skab vedrører regnskab over chokolade, han har solgt. Eksempelvis solgt til hvor angivelserne dækker over kasser med chokolade; hvor der er solgt for 3.120 kr. og videre ned ad. forklarede, at han solgte chokoladevarerne som "sidebeskæftigelse" . Det var for gammel chokolade, som solgte videre. som han ikke kender ellers, bortset fra det med chokoladen. mener, at han kom i kontakt med me- ner, at han solgte det i julen 2009 og nogle måneder i efteråret 2009. turde ikke anslå sin fortjeneste ved salget af chokoladen; men det har nok været omkring 50.000 kr., han har tjent på det. ved det ikke helt præcist. Det er ikke oplyst til SKAT, for måtte ikke sælge for gammel chokolade. Vedr. regnskab C _ filmregnskaber. forklarede, at han havde skrevet udgifterne til filmkopiering ind i regnearket for at holde styr på udgifterne. har ikke købt det omtalte udstyr;, men det skulle købes via firmaet; for der skulle bruges momsnummer for at købe det. Men trak ikke momsen fra, og har ikke fået moms retur på køb af maskinen. Udstyret blev købt af en person; som han ikke ønsker at udtale sig om. Samlet salg (af film) 72.100 kr. er en sammentælling af de beløb, der står i regnskab C. Det handler om piratkopierede film. Den anden person bestilte film og fik sendt dem til adresse. En kasse med 1000 film kostede ca. 10.000 kr. På et tidspkt rettede henven- delse til firmaet og opnåede 25%'s rabat til sig selv. Rabatten fik han i form af film eller materialer; som han kunne videresælge og selv få indtægterne. Regnskabet viser; at der er solgt film for 125.000 ~ 130.000 kr., når tallene i regnskab C og D lægges sammen. har ikke afholdt udgifterne til den løbende kopiering. Regningen er betalt via firma, men han har ikke selv lagt pengene ud. Det har den omtalte person: tjente 2.500 kr. pr. kasse film, som han fik udbetalt i form af film, men han tør ikke anslå, hvor meget han har tjent på salg af dis- se film. Filmkasserne indeholdt dvder og det, der skulle bruges for at der kunne videresælges færdige film: bekræftede opgørelsen i bilag G-1-1-14-2 0g bekræftede, at hans indtægter har været 45.000 kr. på køb af disse ting Desuden havde han indtægter på de færdige piratkopierede film. En kasse film indeholder et antal film som er solgt. gav 800 kr. for en kasse film, 0g de blev solgt videre med fortjeneste. turde ikke anslå sin fortjeneste ud fra de regnskaber . Han førte regnskaber for at holde øje med, hvor mange film han solgte. Vedr. brev afsendt til at bre - vet er sendt via brevkontrol. forklarede til mailen; at han som regel benyttede Skype til for det var gratis at ringe via Skype Til fund af søgestrenge "Regnskab Holland" forklarede at der er tale om en computer; som han og til brug for sønnen husker ikke no- get_ regnskab Holland, men han 0g har talt om noget med, at der skulle sendes film til Holland. bekræftede; at han har haft denne computer, inden den blev gi - vet til no- get. G-1-1-23-15 mail med oplistning af en hel række film. forklarede, at der er tale om en filmliste. Det er ikke udtryk for, at de al- le har været kopieret. Det var en, der solgte film, der sendte sådan en liste hver måned til dem; der havde meldt sig til. Listen blev opdateret hver må - ned. forklarede som vidne, at han er administrerende direktør i som handler med IT-udstyr. Han bekræftede, at han var blevet kontaktet vedr. køb af den maskine til dvd eller cd-produktion; som blev spottet under en ransagning hos Det er en type maskine; som købes af erhvervsdrivende, 0g der er ikke private, der normalt køber sådan en maskine, idet det kræver momsregistrering at købe maskinen. Maskinen koster omkring 150.000 kr. inkl. moms. Den konkrete maskine blev solgt til ringede og ville komme og se maskinen; og det var OK med vidnet. var i vidnets fimma i starten af 2008, og kom igen en uges tid senere. kom i første omgang og kiggede på den; og var meget entusiastisk, 0g en uges tid senere ringede han og ville købe maskinen. På bilag G-1-1-14-1-1, side 2 kan man se, at ordren blev afgivet den 9.3.2009, så den første henvendelse var et stykke tid før denne dato i 2009. forklarede vidnet; at maskinen skulle bruges til at optage motorcykelløb, der skulle distribueres på dvd. hvor firmaet ligger, og havde en ven med. førte ordet, og vidnet kan ikke huske om vennen præsenterede sig. Handlen var afsluttet forinden pr telefon I telefonen blev det aftalt, at ville komme og hen- te maskinen. Da havde allerede fået den demonstreret en uge til 10 da- ge før. betalte kontant; da han kom og hentede maskinen. Det er ikke sædvanligt; at de i firmaet får kontante beløb i den størrelsesorden; og det er derfor, vidnet kan huske handlen. Vennen var med både, da maskinen blev demonstreret; og da den blev hentet. Det var der be- talte med penge, der blev opbevaret i en foret kuvert. Vidnet husker det som om betalingen skete med 1000 kr. 0g 500 kr. sedler. Efterfølgende blev der købt mediekit; som skal bruges, når man skal produ- cere på maskinen; og bestillingen af disse har altid været sket telefonisk. Vidnet mener; at der blev købt omkring 10 mediekit; der koster fra 4.500 kr. til 5.800 kr. ex moms pr. stk. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet; at køberne skal have et firma registreret for at vidnets firma, kan sælge til dem. De sælger slet ikke til pri- vate; da køberen skal være momsregistreret. Der sidder en computer inde i maskinen; 0g den behøver ikke blive opdateret; 0g vidnet ved ikke; om den er opdateret. forklarede, at han på et tidspunkt solgte et som- merhus til i forvejen; fordi de var blevet introduceret via som vidnet havde kendt imange år. Vidnet havde solgt et sommerhus til og det skulle vidnet købe tilbage igen; for havde ikke råd til at be - holde det. Som led i at hjælpe af med sommerhuset igen; havde vidnet lejet sommerhuset af men det faldt ikke på plads, så ville finde en anden, der kunne overtage sommer- huset i stedet. Vidnet ved ikke helt, hvornår overdragelsen til skete, idet han ikke kan huske det. Det er nok et par år siden. Vidnet talte med købte sommerhuset, for han ville gerne investere for at tjene penge på udlejning; 0g skulle gi- ve 1 mio. kr. for sommerhuset. betalte de første 300.000 kr. kontant til vidnet Betalingen heraf skete over nogle gange til vidnets sel- skab, 0g pengene figurer i vidnets regnskab. Han mener; at det er blevet be- talt over 3-4 gange. Vidnet lagde pengene i en boks; indtil han satte dem i banken. Alle 300.000 kr. blev betalt kontant:. Vidnet har ingen idé om, hvor havde pengene fra, og han spurgte heller ikke til det. Vidnet var ikke i tvivl om, at kunne købe et sommerhus til 1 mio. kr., da havde en forretning. De havde ikke aftale om, at de skulle drive forretning sammen vedr. udlejning af sommerhuset. Vidnet ville skaffe noget arbejde, men det havde ikke noget om sommerhuset at gøre. Vidnet driver et kontorhus i Roskilde, hvor fimma har arbejdet; men det har ikke noget med som- merhuset at gøre, men vidnet har skaffet en lejer til sommerhuset. Der bor også en lejer i sommerhuset i dag; Den resterende del af betaling for sommerhuset skulle skaffes via udleje; og der skulle nok også lånes penge til finansiering Vidnet blev klar over, at var anholdt, da vidnet ikke kun- ne få fat i ham. Vidnet hørte, at var anholdt; 0g blev me- get forbavset. Vidnet kan ikke huske; hvem der fortalte om anholdelsen; men det var enten bror. Vidnet var frustreret over ikke at kunne få fat i da der skulle færdiggøres noget arbejde på vidnets ejendom i Roskilde. har erlagt et depositum eller en del af udbetalingen; 0g vidnet har også prøvet at hjælpe med finansieringen af restkøbesummen; da vidnet ikke havde nogen interesse i at beholde det sommerhus . Oprindelig ville vidnet bare hjælpe afmed sommerhuset, men nu sidder vidnet med sommerhuset. Vidnet er afventende i relation til købsaftalen med om dennes køb af sommerhuset. Som det ser ud lige nu, så skylder vidnet 700.000 kr., men vidnet har kun en interesse i, at få tingene til at fungere. har altid behandlet vidnet ordentligt. Vidnet kender bopæl i forbindelse med handlen. for '/2 års tid siden, for at få mellemværendet med arbejdet på ejendommen i på plads, for hun havde påtaget sig, at få det afsluttet. Vidnet skyldte sta- dig og de penge er senere ble- vet betalt til kom til Ros- kilde, talte de ikke om sommerhuset. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet; at der blev erlagt et depositum. Restkøbesummens betaling var ikke endelig afklaret. Der skulle laves real- kreditlån og nok også et pantebrev, og vidnet assisterede for at hjælpe med at optage lånet. Lånet blev imidlertid aldrig optaget Den lejeindtægt; man kunne oppebære ved at udleje sommerhuset, kunne ikke dække udgifterne ved at have huset, i hvert fald ikke den leje; der bliver be- talt nu. Den nuværende lejer er en nabos bekendt; der passer huset, 0g derfor er der lavet en lejeaftale; der er under 'prisen. Hvis denne sag ikke var kom - met til, ville huset kunne lejes ud til en leje, der ville kunne dække omkost- ningerne, i hvert fald hvis huset blev sat i stand. Det samlede projekt på ejendommen i firma var på små 100.000 kr. Vidnet kender et firma; der hedder der sælger hjertestartere. Han har agenturet sammen med andre i Skandinavien har bistået med det;, men der kom ikke det helt store ud af det. Lageret for hjertestartere ligger i For- handlerne kan ikke hente hjertestartere; 0g efter vidnets opfattelse har ikke hentet hjertestartere på lageret. Vidnet kan ikke huske; om på noget tidspunkt har hentet hjertestartere til vidnet. Vidnet har ejet en Ford Mustang; som på et tidspunkt skulle sælge. Det er en gammel øse, vidnet bare skulle af med Vedr. bilag G-1-11-3 - politirapport vedr. fund af arresttelefonen og under- søgelse af opkald til og fra denne; forklarede at han har en kammerat, der hedder i NykF arrest. kender en kollega derfra, der også hedder var også i havde også kontakt til ham; mens han sad i arresten, og han snakkede med denne om person- lige ting; er hans eget fastnetnummer. Der er tale om opkaldsforsøg. husker ik- ke, om han foretog disse opkald. husker ikke; om han forsøgte at få fat i Der er ikke andre, han ville kunne få kontakt med på det nummer. ved ikke; hvem han skulle have kontakt med. ved ikke, om han kender den, der er bag dette nummer, som ringer op til arresttelefonen (rapporten s. 4, øverst). Foreholdt de 92 op- kald/SMS'er til dette nummer forklarede at han ikke ved, hvem kontakten skulle være med Det siger ham ikke noget. fra 26.1. til 28.1.2011. forklarede, at han ikke har skiftet SIM-kort i telefonen. Han har lånt telefonen i arresten, og den har været brugt af forskellige. fastholdt, at han ikke har snakket med nogen derhjemme også selvom; han blev foreholdt; at ' min efter sidste opkaldsforsøg til hans fastnettelefonnummer blev telefonen ringet op af en uregistreret taletidstele- fon, der efterfølgende var 92 kontakter med. forklarede som forsvare - rens vidne, at han er revisor for idet regnskabs - aflæggelsen i en personligt drevet virksomhed også omfatter det private regnskab. Der skal laves en kapitalforklaring til regnskabet, så alle oplysnin- ger både i fimmaet og privaten skal med. Vidnet lavede første gang årsregns - kabet for 2007, og har siden lavet regnskaberne for 2008 og 2009. forklarede; at han efter forklaringen fra medarbejderen fra SKAT er kommet til at tænke på, at han har solgt en del ting med fortje- neste. Han har solgt 5 brugte motorcykler med en fortjeneste på ca. 10.000 kr. pr. stk. Det er sket fra 2007-09. Han har i perioden fra 2007-09 har haft ca. 50.000 kr. i indtægter ved sort arbejde. 12008 har han solgt granitsten; som han har taget op under forskellige entre - prenørarbejder; 0g det gav ca. 30.000 kr. Han har desuden i 2009 solgt en brugt BMW-motor 8.000 kr. Den stammede fra den gamle BMW på ejen- dommen. Desuden har han og i 2009 solgt følgende: vandt en Christiania-cykel, og den blev solgt i 2009 for 12.000 kr. En gammel Stenhøj autolift blev solgt for 8.000 kr. Ford Mustang for for 60.000 kr. En fimmabil, der er købt og solgt privat, solgt for 35.OOOkr, købt i 2008 og solgt i 2009. Der var fortjeneste på ca. 25.000 kr. på den bil. Salg af den tidligere omtalte båd Værktøj i overskud, rørlægger værktøj og kompressor mm; med fortjeneste på 15.000 kr. Fortjeneste ved salg af film i 2009 15.000 kr. Fortjeneste ved salg af kød 10.000 kr. Fortjeneste ved salg af Chokolade 10.000 kr. mener, at det samlet giver 400.000 kr. i fortjeneste og det er de penge, der er købt sommerhus for. De har 2 gange i perioden søgt realkreditlån dels for at muliggøre et køb af deres hus på og dels til det omtalte sommerhus;, men de fik af- slag vedr. belåning til køb af da der var finanskrise. 2. gang fik de afslag var det på grund af; at hans indtægter var usikre; da han var selv- stændig. På anklagerens supplerende spørgsmål forklarede at bil- en fra oplyste, at der hav- de været dokumentation for mange af disse handler; men noget af dokumen- tationen var væk, og det øvrige, han har oplyst om, var enten sort arbejde el- ler private handler, som kunne holdes udenfor SKATs oplysninger. forklarede; efter uddeling af bilagene M-1-1-7-6 til M-l-1-7-8, indledningsvis om de regnskabsmæssige principper, der ligger bag udarbejdelsen af regnskaberne. tages med, da ægtefællerne er sam- beskattede; og da virksomhedens aktiver hænger sammen med de private ak- tiver. Dette er helt sædvanlig regnskabsmæssigt i forhold til personligt drev- ne virksomheder. Iregnskabet for 2007 på side 6.07 er privatforbruget opgjort; og dermed kan man se, hvad der har været til rådighed for familien. Man inddrager formuen ved årets begyndelse og ser på formuen ved årets udløb, samt de indtægter og udgifter, der har været i årets løb. Det udarbejdes ud fra de oplysninger; som revisoren har modtaget. Der bogføres løbende i virksomheden; men ik- ke i privatforbrugsdelen: Der har været private indtægter; som ikke er regi- steret;, som skal tillægges privatforbruget. Eksempelvis blev der solgt en hest til 48.000 kr., 0g har fået en check på 10.000 kr. for en heltedåd De- suden er der udbetalt erstatninger for 2007 på samlet ca. 13.000 kr. Disse be - løb ville alle have forhøjet privatforbruget, såfremt de havde indgået. Der er også foretaget korrektion vedr. salg af motorcykel og bil, da disse op- lysninger ikke tidligere har været inde i regnskabet. Der er ydet skattefrie gaver via forældre. Revisor har taget dem med, men har kun set indsættelsen i bank via gaven fra mor på 100.000 kr. Der er ikke kommet erklæringer retur fra alle gavegivere. Revi- soren har også talt med forældre; men altså ikke modtaget alle erklæ - ringer retur. 12007 var rådighedsbeløbet på I2008 var rådighedsbeløbet 12008 fik eftergivet 87.000 kr. af sin gæld i Nordea, 0g det står som en formuefremgang 0g det samme gør børnetilskud, som heller ikke er skat- tepligtige indtægter: I2009 var rådighedsbeløbet på Ved udarbejdelsen af regnskabet for 2009 oplyste at han desuden pr. 31.12. 2009 havde 150.000 kr. liggende i kontanter på bopælen. Denne op- lysning kom frem; da privatforbruget ellers ville have været på 370.000 kr., og det store beløb undrede revisoren; hvorfor han spurgte ind til, om der var kontante midler på bopælen Beløbet er formentlig skønsmæssigt fastsat. Revisoren ved ikke noget om filmkopieringsmaskinen; og der er slet ikke købt noget i 2009, 0g der er fratrukket noget moms det år. privatforbrug ligger middel i forhold til, hvad andre har til privatforbrug. På anklagerens spørgsmål forklarede vidnet; at det rådighedsbeløb, der er angivet; er det revisoren mener, at de har haft til privatforbrug ud fra de op- lysninger; som revisoren har haft. Revisoren har ikke indregnet de private udgifter til el, vand, institutionsplad- ser mm. Revisoren har ikke nogen oplysninger om det. De 244.915 kr. for 2008 er de penge, der er til rådighed til at leve for, men det fremgår jo ikke; hvad de bruger pengene til. Revisoren har ikke fået dokumentation for de ekstraordinære ting, der har været. Han ser kun beløbene, hvis de indgår på virksomhedens bankkonto. Men ellers er der ikke bilag på tingene, som er forevist for revisor. Salg af indregistrerede køretøjer fremgår af skattemappen. Anklageren henviste til SKATs opgørelse bilag M-I-1-7-1, privatforbrug- sopgørelsen. Vidnet forklarede hertil, at forskellen på beløbene til privatfor- brug blandt andet forklares med eksempelvis huslejen; som ikke indgår i re- visorens opgørelse. En anden ting er salg af motorcykel; hvor har fået 60.000 kr. ind. Salget af hesten drejede sig om en hest, som de havde haft i mange år. Revisoren har ikke bogført i privatdelen. Revisoren anførte; at det han har lavet; er mere specifikt end det; SKAT har lavet. På forsvarerens supplerende spørgsmål forklarede vidnet; at det beløb, han har oplyst som rådighedsbeløb, er det; der skal dække de udgiftsposter; som SKAT angiver i deres opgørelse i note 37. fra SKAT forklarede som vidne, at der er foretaget yder- ligere undersøgelser i SKAI, siden vidnet afgav forklaring sidst. Vidnet for- klarede, at revisor den 18. april skrev til SKAT (bilag M-I- 1-7-4) vedr. dokumentation for låneforhold. SKAT har nu fået den fornødne dokumentation for lånet fra nedsat fra 55.300 kr. til 25.000 kr. Der er ikke fremkommet yderligere fra revisoren vedr. række 27 og 28, så SKAT har ikke godkendt disse poster; der således stadig står åbne. Vedr. "lån er der tale om ultimo-tal, og lånene har været større i årets løb. SKAT føler sig nu overbevist om, at der har været ydet disse lån, og de er blevet betalt tilbage. Revisor har oplyst; at dette lån er tilbagebetalt kontant. Der har været forsikringsudbetaling for 2010, men revisoren har henledt op - mærksomheden på, at der er udbetalt sådanne tidligere; men SKAT har ikke fundet sådanne forsikringsudbetalinger. Der skal desuden en helt ny indbetaling på 10.000 kr. til med for 2007 vedr. en helteaktion. Privatforbruget vil derfor stige med dette beløb for 2007. Salg af hest; 48.000 kr. skal indgå i indtægtemne; men driftsudgifterne til he - sten skal medtages; førend SKAT vil optage indtægten ved salg også en evt. anskaffelsespris. Korrektionemne betyder samlet i forhold til SKAIs opgørelse: 2007: mindre privatforbrug på 20.300 kr. (mindre gave; men øget med hel- techeck på 10.000 kr) 2008: (salg af ridehest) 48.000 kr., men det skal reduceres med udgifter til hestehold 2009: 50.000 kr. mindre i relation til forkøbsretten på sommerhuset. Samlet set har der været omkring 20.000 kr. mindre til privatforbrug for de 3 år set under et. Vedr. revisorens regnskaber: Relationen mellem SKA Ts og revisorens opgørelse = de to opgørelser er i udgangspunktet ensartede, men SKAT har bare taget flere udgifter med, som de kender til; og de er med i opgørelsen række 8 til 32. Disse er ikke med i revisorens regnskab, da de har været privatudgifter; som i SKATs opgørelse række 8 til og med 21 er med, men som revisoren ikke har med. Række 26 -32 er indtægter som revisoren har med, men som SKAT ikke har opgjort. Der er desuden difference i indkomstopgørelse og andre poster indberettet til skat: 2009: Hvor der har været en yderligere A-indkomst på 119.000 kr. i SKATs opgørelse i forhold til revisorens opgørelse. 2007: Hvor revisor på side 6.07 har anført 118.492 kr. (hævet i virksomhed), hvilket skal være indskud i virksomhed, idet det er indbetalt i forbindelse med opstart af virksomhed. Men revisoren mangler de 140.000 kr. som er indskudt af S 6.04,i den samlede forbrugsopgørelse. Det ville have reduceret privatforbrugsbeløbet i revisorens opgørelse; men de 140.000 kr. er med i SKATs opgørelse. SKAT ser det således, at der ikke er den store uenighed mellem de to opgø- relser. Efter SKATs opgørelse er der for de 3 år stadig et negativt privatfor- brug på samlet 540.000 kr. Under bevisførelsen er fremkommet følgende yderligere bevismateriale iform af dokumenter: Retskemisk erklæring vedrørende udvalgte dele af det undersøgte stof; bilag J-1-1-2-1: 438 g Cocainchlorid med 1049 g Amfetaminsulfat med 12% amfetamin 986 g Amfetaminsulfat med 13% amfetamin 1275 g Amfetaminsulfat med 4% amfetamin 992 g Amfetaminsulfat med 8% amfetamin 977 g Amfetaminsulfat med 19% afmetamin Kalenderblad sikret under ransagning fra kalender tilhørende MARTs Ocd Uge u 227 Jjo 30 9 1611 1601 3709 2790 18.Lo 18-3C 1n 202 E 307 0 De 179,5 g kokain fundet i bil er sammen med 3 udvalgte poser kokain fra vægskabet i garagen sendt til sammenlignende analyse. Resultatet her er: (bilag J-1-1-2-3) "Ved sammenlignende cocainundersøgelse af effekterne; løbe nr. 775, 802, 803 og 804 fandtes ikke forskel på forholdene mellem cocain og sporstoffer. hvorfor disse pulvere kan stamme fra samme oprindelige større parti. Ivægskabet på øverste hylde lå en rulle med plastposer. På disse blev fundet brugbare fingeraftryk, dels fra I garagen blev fundet et cigaretskod, hvorpå der blev fundet brugbart DNA Retsgenetisk afdeling udtaler i erklæring at: (J-1-1-4-1) "b)_KTnr 106: Et cigaretskod_sikret fra gulv Der blev påvist dna fra menneske materiale fra cigaretskoddets papir. Det undersøgte dna stammer fra en person af hankøn. Dna-profilen for materialet taler for, at det undersøgte dna stammer fra frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet taler imod; at det undersøgte dna stammer fra frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig; hvis det undersøgte dna stammer fra end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning: Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Det er oplyst; at ikke havde selvangivet indtægter for årene 2007, 2008 og 2009. er af betydning for denne sag forstraffet således: ved Odense rets dom af 5.8.2003 med 5 års fængsel for blandt andet overtrædelse af straffelovens $ 191, for bla. salg over en længere periode af ca. 2'2 kg. amfetamin og salg af hash ved Glostrup rets dom af 17.4.2002 med fængsel i 3 måneder for bla. bedrageri og hæleri. er af relevans for denne sag forstraffet senest således: ved Halden Tingrett i Norge den 16.2.2010 for narkotikakriminalitet ved indførsel af 26.040 tabletter i den tro, at der var tale om ecstasy-piller; som imidlertid var piperazin (mCPP) samt 11,88 g amfetamin. har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat bor sammen med 0g at parterne genoptager samlivet, når han bliver løsladt. De er gift i Thailand, men har ikke indgået dansk ægteskab. De harE på 8 år sammen med en ekskæreste. 0g bor hos dem. Under varetægtsfængslingen har set børnene i gennemsnit hver 14 dag; men han har ikke set Hans personligt drevne virksomhed står bare stille, mens han er fængslet. Han har ca. 150.000 kr. til gode hos forskellige kunder; og de penge forventer han at få, når han kommer ud af fængslet. har ikke forklaret supplerende om sine personlige forhold. har under denne sag været frihedsberøvet fra den 16. marts 2010, heraf i isolation fra den 17. marts 2010 til den 28. april 2010 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 7.juli 2010, heraf i isolation fra den 7.juli 2010 til den 25-juli 2010. den 25. august 2010 ***) Rettens begrundelse og afgørelse Vedr. forhold log 2: Ransagningen den 16. marts 2010 hos blev foretaget efter et tip, som gik på en større mængde narko hos netop Ved ransagningen kunne politiet konstatere; at havde en kamphund i boligen; en skudsikker vest og et jagtgevær med ammunition i entreen; et luftgevær ved siden af sengen og et baseballbat i sengen, et større beløb i kontanter samt hash, kokain og dopingmidler; som har erkendt besiddelsen af, jf. anklageskriftets forhold 2, 3, 5,6 0g 8. Under ransagningen på bopæl fandt politiet et kalenderblad fra den 15. marts 2010 tilhørende og det lægges på baggrund af vidneforklaring fra pa. til grund, at ikke ville besvare spørgsmål til forståelsen af notaterne på dette. Desuden fandt politiet nøgleme til garagen;, hvori det senere viste sig, at stoffet befandt sig. Ved kombinationen af disse ting fandt politiet via efterforskning samme aften frem til garagen. Retten lægger vedr. leje af garage nr. 1 Slagelse på baggrund af udlejeren forklaring til grund, at aldrig har opsagt lejemålet; at det er der har lejet garagen; 0g at betalte det skyldige beløb for leje af garagerne lige inden anholdelsen; nemlig den 15.marts 2010. Retten tilsidesætter således indbyrdes modstridende forklaringer om, at garagerne var blevet sagt op på et tidspunkt. Ligeledes er der efter bevisførelsen heller ikke noget, der tyder på, at garagerne reelt var lejet af Retten har i den forbindelse lagt vægt på havde sættet med de 2 nøgler til garagen liggende i sin bil, samt at ikke var i besiddelse af nøgler eller har påvist nøgler til garagen. Tværtimod har forklaret om, at nøglesættet til garagen bestod af 3 nøgler; hvilket fotomaterialet viser ikke var tilfældet. Videoovervågningen installeret på bopæl har været central; når de impliceredes færden de relevante dage har skullet fastlægges. Retten kan ikke give forsvareren medhold i, at alene den omstændighed, at havde installeret videoovervågning viser; at han ikke havde kriminelle aktiviteter på sin ejendom. Hændelsesforløbet den 10. og 11. marts 2010: De hollandske besøgende kommer til ejendommen; hvor de bakker hen til stalden. Fra bilen bæres et dæk samt nogle dyner eller lignende fra bilens bagagerum ind på ejendommen. Hollænderne ovemnatter herefter på et hotel 1 Slagelse. Efter hollænderne har forladt bopæl er der flere telefoniske kontakter mellem de tiltalte; 0g kommer også til stede ca. 1 time og 20 minutter efter; at hollænderne havde forladt ejendommen. Samme aften forlader først ejendommen; 0g kommer hjem igen kl. 00.17.Det er efter rettens opfattelse ikke udelukket; at dækket 0g evt. andre effekter fra bilen kan have indeholdt en del af det beslaglagte stof. Forklaringen om, at den hollandske bil har været igennem en grænsekontrol på vej til Danmark tilsidesættes. De tiltalte forklarer til dels samstemmende om, at den 11.marts 2010 gik med lapning af et punkteretlrevnet dæk. har ændret forklaring på dette punkt flere gange, også efter at rapporterne indeholdende historiske teleoplysninger er kommet til hans kundskab. Desuden stemmer forklaring om; at han skulle have lagt dækket udenfor 1 Slagelse ikke med, at det på videoen ses, at han kører mod har også ændret forklaring vedr. dækket flere gange under sagen; 0g det ligger fast; at de tiltalte har talt om dækket i en pause under et retsmøde under hovedforhandlingen. historiske teleoplysninger; som de fremgår afbilag G-1-1-15- 9, viser; at alene har haft tidsrummet fra kl. 13.31, hvor han registreres på en mobilmast i ~området, til kl. 14.03, hvor han kører ind på gårdspladsen hos til at foretage den påståede afhentning af dæk hos handel med og påsætning af dæk hos Nordisk Dækimport; samt transport mellem de forskellige destinationer. Retten tilsidesætter under hensyn til disse ting de tiltaltes forklaringer om dækreparationen som utroværdige. Retten bemærker desuden; at i efteråret 2009 blev straffet i Norge for import af amfetaminpiller gemt i bilens reservehjul, som var blevet tømt for luft. Retten lægger til grund, at de tiltalte; der kender hinanden rigtig godt, har været på en planlagt rejse sammen til Holland i januar 2010. Det fremgår af bevismaterialet i sagen, at i Holland skriver, at "we? kommer, ligesom der på forhånd var booket hotel til 2 personer. Det var aftalt, at de to ikke skulle følges til Holland, men transportere sig dertil henholdsvis i bil og med fly. Vedr. anbringelse af fryseren i garagen: har afgivet 3 forskellige forklaringer om, hvorfor fryseren skulle anbringes i garagen den 15. marts sidst på eftermiddagen. Retten tilsidesætter hans forklaring om, at fryseren skulle flyttes denne dag da der opstod et hul i hans kalender; idet såvel den meget troværdige forklaring fra vidnet om eftermiddagens 0g aftenens uventede forløb, som forklaringen fra med kort varsel valgte at hente fryseren hos Forklaringerne fra er formentlig søgt koordineret via den kontakt, som blev skabt via den såkaldte arresttelefon; som benyttede til at kontakte blandt andet under sin fængsling, men trods tilstræbt koordinering af forklaringerne når retten frem til, at fryseren ikke blev fjernet på grund af behov for at få væltet en væg, benytte sin hundegård eller ombygge sit værksted. Tværtimod lægger retten vægt på, at fryseren netop blev anbragt i garagen; selvom der var strøm i udbygninger, hvor der blandt andet var indrettet kontor og stod et fyr. Anbringelsen af fryseren i garagen 0g den omstændighed, at der et døgns tid senere blev fundet frosne klodser med amfetamin i fiyseren; gør sammen med de nedenfor angivne omstændigheder; at retten lægger til grund, at fryseren blev anbragt i garagen; fordi efter aftale med havde brug for fryseren til opbevaring af amfetamin Dertil kommer, at man på videoen kan se, at havde kontakt på ejendom flere gange den 15. marts om aftenen havde travlt med andre ting herunder mobilsamtaler, blev forhindret i at køre til stationen både fingeraftryk blev fundet på en rulle poser i skabet i garagen DNA findes på et cigaretskod i garagen kokainen i har erkendt at have anbragt dér, og kokainen i skabet i garagen kan stamme fra samme parti Retten lægger endvidere vægt på de økonomiske oplysninger i sagen; således som disse fremgår af oplysningerne fra SKAT, samt på de mange oplysninger om meget dyre indkøb og levevis som er kommet frem under bevisførelsen. Fund gjort under ransagningen samt egne oplysninger om deres forbrug, herunder oplysninger om sit forbrug af hash, viser, at der indenfor de seneste år forud for anholdelsen har været et betydeligt privatforbrug, blandt andet til anskaffelse af sommerhus, dyr bil og båd. På baggrund af gennemgangen af parrets økonomi lægger retten til grund, at der har været ikke ubetydelige indtægter af ikke legal karakter i parrets økonomi. Retten finder ikke; at med sine udokumenterede påstande om betydelige 'sorte" indtægter, har tilbagevist påstanden om, at parret har haft betydelige indtægter ved kriminalitet. Retten finder på denne baggrund skyldig i i dagene op til den 16. marts 2010 at have modtaget 0g derefter den 16.marts at have været i besiddelse af 24,1086 kg. amfetamin; 1,1268 kg kokain 0g 29.428 amfetaminpiller. Ud fra vpk forklaring kan det lægges til grund, at en del af det beslaglagte amfetamin var af en styrke; så det kunne blandes op. På baggrund heraf og allerede på grund af mængden af beslaglagt stof og den omstændighed; at der på samme sted blev fundet flere forskellige stoftyper i betydelige mængder;, finder retten det bevist; at stoffet har været i besiddelse med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer. Retten har desuden lagt vægt på, at tidligere er straffet for i en række tilfælde i 2001 0g 2002 at have videresolgt i alt ca. 2Y kg:. amfetamin til flere forskellige aftagere. findes således i det hele skyldig efter anklageskriftets forhold 1. Vedr. forhold 2 finder retten i overensstemmelse med erkendelse ham skyldig i, at have været i besiddelse med henblik på videreoverdragelse af 179,5 g kokain; idet denne mængde dog ikke isoleret set kan henføres under straffelovens $ 191, stk. 1, 2 pkt har erkendt, at stoffet i garagen tilhørte ham; og at han opbevarede kokainen i garagen, ligesom han har erkendt; at stofferne var i hans besiddelse med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer. Han har endvidere erkendt at være ejer af de 179,5 g kokain fundet 1 bil, ligeledes med henblik på videreoverdragelse. Denne kokain kan ifølge de tekniske erklæringer stamme fra det samme parti, som kokainen i garagen. tilståelse er bestyrket af de øvrige oplysninger i sagen, navnlig oplysninger om den tætte kontakt mellem også på de centrale dage den 10.-11. marts og 15.marts 2010, samt oplysningerne fra og flere vidner om, at var kendt for at have stoffer; også i rigtig store mængder; de fund af amfetamin; der blev gjort på ham ved anholdelsen; samt de oplysninger, han havde givet til sin søster, om, at han var medskyldig i en stor sag har desuden i mindst 3 år levet helt uden legale indtægter, ligesom han i løbet af 2009 blev dømt i Norge for indsmugling af amfetaminpiller; formentlig svarende til pillerne i denne sag. Retten finder på denne baggrund skyldig efter anklageskriftet i forhold 1 og 2, dog med samme modifikation vedr. straffelovens 8 191, stk. 1, 2. pkt. i forhold 2 som nævnt ovenfor, samt begge de tiltalte skyldige i at have begået forholdene i forening 0g efter forudgående aftale. Vedr. de øvrige forhold: har erkendt forholdene 3,5,6 og 9, og denne erkendelse bestyrkes ved de i sagen foreliggende oplysninger. findes derfor skyldig efter anklageskriftet i overensstemmelse med sin erkendelse. har nægtet sig skyldig i hæleri i sagens forhold 4, hvorom retten bemærker: har fået lamperne fra vidnet, som var kommet lovligt i besiddelse af dem; og da der hverken er bevis for; at lamperne eller stolene hidrører fra tyveri; har anklagemyndigheden ikke ført det til domfældelse for hæleri tilstrækkelige bevis; 0g frifindes derfor for hæleri i dette forhold. har erkendt sig skyldig i sagens forhold 7 og 8, og denne erkendelse bestyrkes ved de i sagen foreliggende oplysninger. findes derfor skyldig efter anklageskriftet i overensstemmelse med sin erkendelse. Straffen fastsættes for så vidt angår til fængsel i 12 år, jf. straffelovens $ 191, stk 2,jf. stk. 1, 2. pkt, jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 557 af31.5.2011 om euforiserende stoffer $ 27,jf. 8 3,jf. bilag 1, liste B, nr. 16,43 og 130 (i da- gældende bekendtgørelse anført under numrene 13, 37 og 94) 0g lov om eu- foriserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, jf. 8 2,jf. bilag 1, liste A, nr. 1, lov om forbud mod visse do- pingmidler $ 4,jf. $ 3, stk. 1,jf. $ 1, nr. 1 0g 5, våbenbekendtgørelsens $ 44, jf. 8 21, stk. 1 og 2 samt straffelovens $ 124, stk 4 Straffen fastsættes for så vidt angår til fængsel i 12 år, jf. straffelovens $ 191, stk. 2,jf. stk. 1, 2. pkt, jf. lov om euforiserende stof- fer $ 3, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 557 af 31.5.2011 om eufo- riserende stoffer $ 27,jf. $ 3,jf. bilag 1, liste B, nr. 16,43 og 130 (i dagæl- dende bekendtgørelse anført under numrene 13,37 og 94) Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på den betydelige mængde hård narkotika af flere slags, som de tiltalte var i besiddelse af med henblik på vi- dereoverdragelse til et større antal personer; 0g at de har handlet i forening 0g efter forudgående aftale, jf. sagens forhold 1 og 2 samt på, at de begge er straffet tidligere for alvorlig ligeartet kriminalitet. At en del af stoffet (amfetaminpillerne) var af ringe styrke, kan ikke virke strafnedsættende i forhold til den straf, som efter praksis udmåles for den beslaglagte mængde. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2 overfor begge de tiltalte som angivet indledningsvis under påstandene. De tiltalte har ikke protesteret herimod; bortset fra, at har protesteret mod konfiskation af de 20 beslaglagte Myren-stole og 8 PH-lamper. Retten tager anklagemyndighedens konfiskationspåstand i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2 til følge i det accepterede omfang som nedenfor angivet. Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om konfiskation i medfør af straffelovens 8 76a af 68.450 kr, en Mercedes Benz; med tilhørende registreringsattest og nøgle; samt subsidiært 20 Myren stole og 8 PH-lamper. Vedr. påstanden om konfiskation i medfør af straffelovens $76a: Da er fundet skyldig i alvorlig narkokriminalitet; der kan give et betydeligt udbytte, finder retten; at betingelserne for at konfiskere det kontantbeløb, der var i hans besiddelse, samt hans bil for opfyldt. Da også efter sin egen forklaring havde betydelige indtægter; der ikke blev opgivet til SKAT, og da han ikke har sandsynliggjort; at han for lovligt erhvervede midler har erhvervet 20 "Myren"-stole og 8 PH- udendørslamper, konfiskeres disse tillige; jf. straffelovens $ 76a, stk. 4,jf. stk. 1 Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 12 år. skal straffes med fængsel i 12 år. Hos de tiltalte konfiskeres følgende: Iforhold 1 og 2 hos 24,1086 kg. amfetamin; 1,1268 kg kokain, 29.428 amfetaminpiller med tilhørende emballage; 179,5 gram kokain; plastickasse, plasticposer; plastsække og fryseposer; plasticbæger; plasticske og elektronisk vægt; usb-nøgle; kalenderside; nøgler til garage, cigaretskod, skab 0g fryser fundet i garage og kvittering på køb af riffel. Iforhold 3,5 og 9 hos 67,1 gram hash, 3 ampuller Nandrobolin og 2 ampuller HCG Lepori; en mobiltelfon af mrk. Samsung. Iforhold 7 og 8 hos 5 gram og 2 gram amfetamin Hos 68.450 kr., en Mercedes Benz med med tilhørende re- gistreringsattest og bilnøgle og 20 designerstole af mrk. Arne Jacobsen; "Myren? og 8 PH udendørslamper. De tiltalte skal i fællesskab betale sagens omkostninger, dog betaler de hver især salær til de for dem beskikkede forsvarere. Tilføjet i medfør af retsplejelovens $ 221. Retten i Næstved, den 11. august 2011 **) 0g ***) Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221. Retten i Næstved, den 6. september 2011

RETTEN NÆSTVED DO M afsagt den 22.juni 2011 Rettens nr. 248/2011 Politiets nr. 1900-71281-00007-10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1 (T1)</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2 (T2)</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 17.januar 2011 og tillægsanklageskrift er modtaget 3._ marts 2011. <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> er tiltalt for 1 Begge: overtrædelse af straffelovens 191 stk 2 jf_stk 2 pkt jf lov om euforiz serende stoffer 8 3 stk Ljf 8 2 stk 4 jf bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 2Z jf 8 3 jf bilag L liste B nr 13 nr 3Zog nr. 94 ved i dagene op til den 16. marts 2010 i Slagelse, i forening 0g efter forud- gående aftale; at have modtaget, 0g den 16. marts 2010 i garage nr. på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Slagelse at have været i besiddelse af, ikke under 24,1086 kg. amfetamin; 29.428 stk. amfetaminpiller og 1,1268 kg. kokain; alt med henblik på videresalg 0g videreoverdragelse til et større antal perso - ner 2 Begge: overtrædelse af straffelovens_ 191 stk 2 jf stk L2 pkt jf lov om eufoz riserende stoffer 8 3 stk L jf 8 2 stk 4 jf bekendtgørelse om euforiseren- de stoffer 8 2Z jf 8 3 jf bilag 1 liste B nr; 3Z ved den 16. marts 2010 på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> 4200 Slagel- se, i forening 0g efter forudgående aftale; med henblik på videresalg 0g vi- dereoverdragelse til et større antal personer; at have været i besiddelse af 179,5 gram kokain; som lå gemt under bagsædet i personbil med <anonym>Reg.nr. 1</anonym> 3 <anonym>T1</anonym> overtrædelse aflov om euforiserende stoffer 3 stk Ljf 8 Lstk 2 jf bez kendtgørelse om euforiserende stoffer 8 2Z stk L jf 8 2 jf bilag 1 liste A @rL ved den 16. marts 2010 kl. 10.10 på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> 4200 Slagelse at have været i besiddelse af 67,1 gram hash delvis med hen- blik på videresalglvidereoverdragelse. 4 <anonym>T1</anonym> hæleri af særlig grov_beskaffenhed efter straffelovens 290 stk 2 eller for søg herpå jf 8 21 ved den 16. marts 2010 kl. 12.28 på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> 4200 Slagelse, i forening med <anonym>Vidne 1 (V1)</anonym> hvis sag behandles sær- skilt; at have været i besiddelse af 20 designerstole af mrk. Arne Jacobsen, "Myren' 0g 8 udendørslamper af mrk. PH, alt til en samlet vurderingsværdi af kr. 72.000, som tiltalte vidste eller bestemt formodede hidrørte fra en strafbar handling: 5 <anonym>T1</anonym> overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler $ 4 jf 8 3 stk L jf SLnn Log 5 ved den 16.marts 2010 kl. 10.10 på bopælen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> 4200 Slagelse, til eget brug at have været i besiddelse af 3 ampuller Nandro- bolin 0g 2 ampuller HCG Lepori. 6 <anonym>T1</anonym> overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 44 jf 8 21 stk 1og 2 ved den 16. marts 2010 på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> 4200 Slagel- se, at have været i besiddelse af et jagtgevær mrk. REX, hvortil tiltalte hav- de tilladelse; og 25 jagtpatroner mrk . TinShoot; 10 riffelpatroner mrk. Lapua og 1 stk. 9mm patron; uden at jagtgeværet 0g ammunitionen blev opbevaret forsvarligt 0g utilgængeligt for uvedkommende, idet geværet stod frit frem- me på_ gulvet i et hjørne af en gang på ejendommen; hvor tillige jagtpatro - nerne lå. 7 <anonym>T2</anonym> overtrædelse aflov on euforiserede stoffer 3 st Ljf 8 2 stk 4 if bez kendtgørelse om euforiserende stoffer 8 2Z stk Ljf 8 3 jf bilag L liste_B nr.13 ved den 7.juli 2010 kl. 15.48 i Køge arrest, Kongsberg Alle 6, 4600 Køge, at have været i besiddelse af 5 gram amfetamin. 8 <anonym>T2</anonym> overtrædelse aflov om euforiserede stoffer_ 3 st Ljf 8 2 stk 4 jf bez kendtgørelse om euforiserende stoffer 8 2Z stk L jf 8 3 jf bilag L liste B nr.13 ved den 7.juli 2010, i personbil med <anonym>Reg.nr. 2</anonym> som tiltalte havde rådighed over; 0g som stod parkeret i <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> at ha- ve været i besiddelse af 2 gram amfetamin. 9 <anonym>T1</anonym> overtrædelse af straffelovens 8 124 stk 4 ved den 31.januar 2011 kl. 16.18 i Nykøbing Falster Arrest, Slotsgade 35, 4800 Nykøbing F, som varetægtsfængslet uretsmæssigt at have været i be- siddelse af en mobiltelefon af mrk. Samsung. Påstande Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet og har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation som nedenfor anført: Imedførafstraffelovens 15 stk 2; Iforhold 1 hos de tiltalte <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> 24,1086 kg. amfetamin; 1,1268 kg: kokain; 29.428 amfetaminpiller med til- hørende emballage, 179,5 gram kokain; plastickasse; plasticposer, plastsæk- ke 0g fryseposer fundet i garage (koster 11, 110-172, 250-297, 300, 301) plasticbæger; plasticske og elektronisk vægt (koster 173, 174 og 175), usb- nøgle (koster 14), kalenderside med betalingsangivelse af garage (koster 17), nøgler til garage (koster 21, 21 og 22), cigaretskod fundet i garage (koster 100), skab 0g fryser fundet i garage (koster 101 0g 298), kvittering på køb af riffel (koster 506). Iforhold 2 hos de tiltalte <anonym>T1</anonym> og <anonym>T2</anonym> 179,5 gram kokain med tilhørende emballage. Iforhold 3 hos <anonym>T1</anonym> 67,1 gram hash (koster 1). Iforhold 4 hos <anonym>T1</anonym> 20 designerstole af mrk. Amne Jacobsen; "Myren?" (koster 15) og 8 PH uden- dørslamper (koster 16). Subsidiært påstand om konfiskation efter straffelovens 8 76a afkoster 15 0g koster 16. Iforhold 5 hos <anonym>T1</anonym> 3 ampuller Nandrobolin og 2 ampuller HCG Lepori (koster 6a) I forhold 7 hos <anonym>T2</anonym> 5 gram amfetamin (koster 1) Iforhold 8 hos <anonym>T2</anonym> 2 gram amfetamin (koster 652). Iforhold 9 hos <anonym>T1</anonym> en mobiltelefon af mrk. Samsung. Imedfør afstraffelovens 76a affølgende: Hos <anonym>T1</anonym> 68.450 kr. (koster 2) 0g en Mercedes Benz med <anonym>Reg.nr. 3</anonym> (koster 63 (bil), koster 61 (reg-attest) og koster 12 (bilnøgle)) Subsidiært i forhold 4: 20 designerstole af mrk. Amne Jacobsen; "Myren? (koster 15) og 8 PH udendørslamper (koster 16). <anonym>T1</anonym> har nægtet sig skyldig i forholdene 1 0g 4 0g er- kendt forholdene 2, 3,5,6 og 9 og taget bekræftende til genmæle overfor påstanden om konfiskation under forhold 1,2, 3,5, 7,8 og i øvrigt påstået frifindelse for konfiskationspåstanden efter straffelovens $ 76 a, idet han har vedr. forhold 1 har gjort gældende; at han ikke har noget med forholdet at gøre, 0g vedr. forhold 4 har anført, at han er lovligt i besiddelse af effekter- ne. <anonym>T2</anonym> har erkendt sig delvist skyldig i forhold 1, idet tiltalte ikke har erkendt, at forholdet er udøvet "i forening 0g efter forudgående af- tale? <anonym>T2</anonym> har erkendt forholdene 2, 7 og 8 og taget bekræf- tende til genmæle overfor konfiskationspåstanden. Sagens oplysninger Denne sag indledes med en ransagning som politiet den 16. marts 2010 fo- retog hos <anonym>T1</anonym> på dennes privatadresse <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> ved Slagelse, angiveligt efter et tip om, at der skulle findes narkotika hos <anonym>T1</anonym> på denne adresse. Under ransagningen; som blev overværet af <anonym>T1</anonym> fandt politiet 179,5 g kokain gemt under bagsædet i en bil tilhørende <anonym>T1</anonym> og dennes samlever <anonym>V1</anonym> men som den pågældende dag blev benyttet af <anonym>V1</anonym> Desuden fandt politiet 67,1 g hash, nogle dopingmidler og 68.450 kr. ikon- tanter. <anonym>T1</anonym> blev anholdt i forbindelse med ransagningen. Politiet fandt desuden et notat i <anonym>T1 S</anonym> kalender under datoen den 15. marts 2010, samt et sæt nøgler, der lå i <anonym>T1's</anonym> bil, en Mercedes . Det viste sig senere samme dag da politiet kl. 21.55 kørte til <anonym>Adresse 1</anonym> Slagelse; at nøglerne passede til låsen i en garage, nr. på denne adresse, idet den ene nøgle passede til en hængelås på gara- gen 0g den anden til en lås i garagedøren: Da politiet ved hjælp af disse nøg - ler kom ind i garagen, fandt de et fryseskab med 3 skuffer. Fryseren var tændt og i den lå 24,1086 kg. amfetamin fordelt i 24 vakuumposer. Amfeta - minen var frosset. Desuden var der i fryseren 3 stykker frosset oksekød (stege). Over fryseren hang et skab, hvori politiet fandt 1,1268 kg kokain emballeret i 11 poser, flere poser med lyserøde tabletter samt forskellige andre effekter; blandt andet en rulle plastikposer; en elektronvægt, et plastbæger og en ske, de sidstnævnte med spor af hvidt pulver. Ved siden af fryseren stod en plastikkasse indeholdende en hel række poser med lyserøde tabletter. Den retskemiske undersøgelse af disse tabletter har senere vist; at de indeholder stofferne amfetamin (svarende til 2% af tablet- tens vægt i en enkelt prøve 1 %) samt mCPP (1-(3-chlorphenyl)piperazin) (svarende til 6 - 9 % af tablettens vægt). Der blev sikret fingeraftryk fra rul- len med plastposer samt fra fryserens udvendige side. Fra garagens gulv blev sikret et cigaretskod, der blev sendt til teknisk under- søgelse hos retsgenetikere. Desuden blev der ved ransagningen på <anonym>T1's</anonym> bopæl fundet en række usb-nøgler, der indeholdt diverse regnskaber; som har været fremlagt under sagen, samt en stor computer beregnet til filmkopiering. Politiet ned- skrev maskinens serienr. og fandt derved frem til maskinens købspris. Ved ransagningen fandt politiet desuden nøgler, der passede til 2 andre gara - ger i <anonym>Vej 1</anonym> 1 Slagelse. Disse garager havde <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> tillige rådighed over. <anonym>T1</anonym> der har været frihedsberøvet siden den 16.3.2010, blev fremstillet i grundlovsforhør den 17.marts 2010. <anonym>T2</anonym> blev anholdt den 7.juli 2010, efter at have været eftersøgt igen- nem et stykke tid. Han blev fremstillet i grundlovsforhør samme dag. En del afbevismaterialet i sagen består af optagelser fra videoovervågning som <anonym>T1</anonym> havde installeret på ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> Slagelse. <anonym>T1</anonym> har under sagen siddet varetægtsfængslet i Nykøbing Falster arrest. Den 31.januar 2011 blev der i arresten fundet en mobiltelefon af mrk. Samsung i <anonym>T1's</anonym> besiddelse. Denne telefon var isat et taletidskort fra Lebara. Telefonen er blevet undersøgt, og der er indhentet hi- storiske teleoplysninger vedr. denne telefon; benævnt arresttelefonen. <anonym>V1's</anonym> sag behandles særskilt. Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte 0g af vidnerne politiassi- stent <anonym>Vidne 2</anonym> kriminalassistent <anonym>Vidne 3</anonym> kri- minalassistent <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5 (V5)</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8 (V8)</anonym> <anonym>Vidne 9 (V9)</anonym> <anonym>Vidne 10 (V1O)</anonym> <anonym>Vidne 1 1 (V1 1)</anonym> <anonym>Vidne 12 (V12)</anonym> <anonym>Vidne 13 (V13)</anonym> <anonym>V14</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> <anonym>Vidne 16 (V16)</anonym> kriminalassistent <anonym>V17</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 18</anonym> <anonym>Vidne 19 (V19)</anonym> <anonym>V1</anonym> Vpk. <anonym>Vidne 20</anonym> <anonym>vIdne 21</anonym> SKAT, <anonym>Vidne 22</anonym> <anonym>Vidne 23 (V23)</anonym> samt revisor <anonym>Vidne 24</anonym> De tiltalte 0g flere af vidnerne har afgivet forklaringer ad flere gange. Retten har valgt at gengive forklaringerne i tidsmæssig kronologisk rækkefølge ne- denfor. I grundlovsforhøret den 17.marts 2010 blev <anonym>T1</anonym> sigtet for i forening med <anonym>V1</anonym> og andre at have været i besiddelse med henblik på videreoverdragelse af 180 g. kokain fundet i personbil (forhold 1), besiddelse af jagtgevær med 25 patroner (forhold 2) og i forening med <anonym>V1</anonym> 0g andre at have været i besiddelse af 25 kg. amfetamin; ikke under 40.000 estacypiller og 1 kg. kokain (forhold 3) med henblik på videreoverdragelse. <anonym>T1</anonym> forklarede således: Sigtede forklarede vedrørende forhold 1, at <anonym>V1</anonym> er hans ægtefælle. De har fælles børn; der bor hos dem. De bor alle på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Slagelse. Personbilen med <anonym>Reg 1</anonym> er den bil, som <anonym>V1</anonym> fast benytter. Sigtede anvender den ind imellem. Det er sigtede, der har placeret de 180 g amfetamin i bilen <anonym>V1</anonym> ved intet om dette stof: Sigtede skulle holde det for en kammerat. Sigtede tænkte; at det ville han gerne. Han overvejede, at det godt kunne være lidt farligt, men besluttede sig for at gøre det alligevel. Han havde lagt det i bilen et par dage forinden: Det var placeret under bagsædet; hvor der er plads til det. Han havde glemt, at han havde lagt det dér. Vedrørende forhold 2 forklarede sigtede, at det er korrekt, at han havde jagtgevær og patroner på bopælsadressen. Han må gemne have gevær og patroner; da han har jagttegn. Han har ikke et våbenskab; men havde dagen før anholdelsen bestilt et skab. I forbindelse med ransagningen anviste han politiet noget hash, der lå i et overskab i køkkenet. Det kan godt passe; at der var 50 g. Der lå også nogle penge i en skål eller æske. Han vil ikke afvise; at der var 68.400 kr. Det er hans penge. Dem anvender han i sit firma. Han har 6 polakker ansat, der alle modtager kontant betaling: Hashen er til eget brug; Han ryger en joint;, når ungerne er lagt i seng. Han har ikke andet misbrug. Foreholdt, at politiet havde fundet en del telefoner 0g simkort; kan sigtede ikke svare på, hvor mange af dem; der er hans. Han bekræfter; at der lå en pose i vindueskarmen med gamle telefoner. Det er telefoner, der ikke længere er i brug Han ved ikke, hvorfor der lå simkort i posen Hvis han finder et simkort i huset, så lægger han det i den pose. Han vil ikke protestere mod, at politiet undersøger på de to fundne simkort (koster nr. 28 og 29) nærmere. Han anvender selv en sølvfarvet Nokia mobiltelefon. Han havde den ikke på sig, da politiet kom Den er ikke tændt, når han sover. Den var derfor ikke tændt, da politiet kom. Da lå han 0g sov. Telefonen har <anonym>Telefonnummer 1</anonym> Sigtede ønskede ikke at udtale sig vedr. forhold 3._ I grundlovsforhøret den 7.juli 2010 blev <anonym>T2</anonym> sigtet for i forening emd flere herunder <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> at have været i besid- delse med henblik på videreoverdragelse af 25 kg amfetamin; 30.000 esta- cypiller 0g 1,1 kg. kokain. <anonym>T2</anonym> forklarede således: Sigtede forklarede, at stoffet var placeret i garagen i Slagelse og lidt i <anonym>V1 S</anonym> bil. <anonym>V1</anonym> er gift med <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> er gode venner af sigtede. Han har kendt <anonym>T1</anonym> 1 mange år. Der lå nogle 100 gram kokain i <anonym>V1's</anonym> bil. Han havde overtalt <anonym>T1</anonym> til, at kokainen kunne ligge i <anonym>V1's</anonym> bil. Den aftale blev indgået nogle dage før marts måned. Han var hjemme hos <anonym>T1</anonym> da han indgik aftalen. Han havde da kokainen med. <anonym>T1</anonym> skulle opbevare kokainen en dag: Sigtede skulle sælge kokainen dagen efter. Han husker ikke; om kokainen lå i en eller flere poser. Han havde kokainen liggende i lommen; da han kom: Han vejede kokainen op hos <anonym>T1</anonym> ude i deres køkken. Han vejede kokainen op i et antal portioner; som han ikke ønsker at udtale sig nærmere om. Han vil ikke udtale sig om, hvor mange portioner kokainen skulle videresælges i. <anonym>T1</anonym> vidste godt; at der var tale om kokain. <anonym>T1</anonym> vidste ikke, hvor meget kokain; der var tale om. <anonym>T1</anonym> lagde børn i seng, mens sigtede vejede kokainen op. Han vil ikke udtale sig om, hvordan han overtalte <anonym>T1</anonym> til at opbevare kokainen; hvor <anonym>T1</anonym> gemte kokainen; og hvorfor han ikke hentede kokainen igen dagen efter, ligesom han ikke vil udtale sig om, hvordan han er kommet i besiddelse af kokainen. Kokainen blev opbevaret i garagen; som han havde lejet af <anonym>T1</anonym> der havde lejet garagen af boligselskabet. Han vil ikke udtale sig om, hvor længe han havde lejet garagen af <anonym>T1</anonym> Der var tre nøgler til garagen. Han havde alle tre nøgler. Han havde kun et sæt nøgler til garagen. Han vil ikke oplyse om, hvor nøglerne er nu. Han har smidt nøglerne væk, efter at <anonym>T1</anonym> blev anholdt. I garagen var et køleskab, hvor kokainen blev opbevaret i køleskabets fryser. Der blev opbevaret ectasypiller i nogle røde plastikkasser. Han havde lejet garagen 14 dage før den 16. marts 2010. Køleskabet stod allerede i garagen, da han lejede den. Han vil ikke udtale sig om, hvad der videre var i køleskabet. Han har rørt ved de poser, som stoffet blev opbevaret i Han vil ikke udtale sig om, hvad der skulle ske med stoffet; og hvad der videre var i garagen. Han vil ikke udtale sig om, hvornår han fik kendskab til, at <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> var blevet anholdt. Han havde sin daglige gang hos <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> Han har hjulpet <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> med forskellige ting; Han har sat gardiner op for dem: Han ved godt, at <anonym>V1</anonym> er blevet løsladt, men han kender ikke datoen herfor. Han har ikke været i kontakt med <anonym>V1</anonym> efter løsladelsen. Han har talt med <anonym>T1's</anonym> bror; men han vil ikke udtale sig om, hvad de har talt om. Han forsøgte at holde sig skjult, efter at <anonym>T1</anonym> og <anonym>V1</anonym> blev anholdt; men han vil ikke oplyse hvordan. Han er ikke tilmeldt nogen adresse. Han bor rundt omkring. Han var i besiddelse af 7.153 kr. på anholdelsestidspunktet. Pengene har han lånt. Han er uden arbejde. Han har ikke nogen uddannelse. Han har levet på nas hos venner 0g bekendte. Era hovedforhandlingen: <anonym>T2's</anonym> forklaring fra grundlovsforhøret, bilag F-9-1-1 blev oplæst. <anonym>T2</anonym> vedstod sin forklaring og oplyste; at det er sandheden om, hvad der er sket. <anonym>T2</anonym> forklarede, at han ikke vil udtale sig om, hvad han lavede op til anholdelsen. <anonym>T2</anonym> har kun haft fast arbejde flere år tilbage. <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om, hvor han har boet. Han blev anholdt sammen med <anonym>P1</anonym> <anonym>T1's</anonym> bror. Han har kendt <anonym>P1</anonym> nogle år. <anonym>T2</anonym> formo- dede, at han var eftersøgt; men vil ikke sige, hvornår han fik denne formod- ning <anonym>T2</anonym> fik kendskab til anholdelsen af <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> lige efter; at de var blevet anholdt; men vil ikke sige; hvor han vidste det fra. <anonym>T2</anonym> ved ikke, hvorfor han ikke meldte sig selv. Hans planer var, at han ville melde sig selv på et tidspunkt; men ikke om hvornår. Han holdt sig bevidst skjult; men vil ikke sige hvor og hvordan. <anonym>T2</anonym> vil ikke op- lyse, hvor han havde pengene, han blev anholdt med, fra. <anonym>T2</anonym> har kendt <anonym>T1</anonym> siden sine unge dage, og de er gode venner. <anonym>T2</anonym> har arbejdet for <anonym>T1</anonym> som vennetjenester. Han har lavet alt muligt forskelligt, uden at han vil sige nærmere om det, men det har ikke med narkotika at gøre. Han kom tit hos <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> og kender derfor 0g- så <anonym>V1</anonym> <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om, hvordan har reagerede på deres anhol- delse. <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om hvorfor han ikke meldte sig før. <anonym>T2</anonym> blev klar over; at <anonym>V1</anonym> var blevet løsladt, men talte ikke med <anonym>V1</anonym> om det 0g tror ikke; at han talte med <anonym>P1</anonym> om det, men vil ikke sige nærmere om det. <anonym>T2</anonym> var ikke kontakt med <anonym>V1</anonym> personligt; pr. te- lefon eller pr. mail mellem hendes løsladelse og <anonym>T2's</anonym> anholdelse. Han holdt sig væk; da han var flov over den tilstand, han havde sat dem i Kokainen i <anonym>V1's</anonym> bil vil han ikke udtale sig om, hvor han havde fra. Han vil ikke nærmere ind på, hvorfor han tog den med derud og heller ikke noget om, hvor den skulle videresælges henne. <anonym>T2</anonym> husker ikke; hvordan han kom til at snakke kokain med <anonym>T1</anonym> og han husker ikke; hvordan kokai- nen kom over i bilen. <anonym>T2</anonym> husker ikke den nærmere aftale med <anonym>T1</anonym> om opbevaring. <anonym>T2</anonym> henviste til sin forklaring fra grundlovsfor - høret. <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om hvorfor han ikke selv kunne have kokai- nen. <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om, hvordan kokainen blev opbevaret; og vil ikke udtale sig mere om kokainen i forhold 2. Han vil heller ikke ud- tale sig om, hvorfor den ikke blev hentet. <anonym>T1</anonym> var afvisende overfor opbe - vare kokainen; men <anonym>T2</anonym> vil ikke næmere ind på, hvordan han fik overtalt <anonym>T1</anonym> Vedr. fundet i garagen: Stoffet i garagen var <anonym>T2's</anonym> stof, men han vil ikke udtale sig om, hvor han havde det fra; hvornår han fik det, og om han fik det på en gang, og om hvordan og hvomnår det blev placeret i garagen. <anonym>T2</anonym> husker ikke dagene op til anholdelsen i marts . <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om hvor - vidt kokainen fra bilen kom fra garagen, og han vil ikke udtale sig om, hvor- vidt stoffet allerede lå i garagen på det tidspunkt. <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig nærmere om, hvordan stoffet i garagen var emballeret og heller ikke om, der var andet i fryseren. <anonym>T2</anonym> erkendte, at stoffet ikke var til eget forbrug; det skulle videre, men <anonym>T2</anonym> vil ik- ke udtale sig nærmere om det. <anonym>T2</anonym> skulle selv sørge for, at det kom videre, men vil ikke sige, om han selv skulle sælge eller overdrage det til an- dre. Han vil ikke udtale sig om sine forventninger til sin fortjeneste. <anonym>T2</anonym> havde fået lov at leje garagen af <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> nogle dage før anholdelsen; men han husker ikke hvilken dag. <anonym>T2</anonym> havde tidligere lejet garagen; men husker ikke hvornår. Han brugte den til at opbevare ting i, men ikke til narkotika. Det var første gang, at den indeholdt narkotika. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han i sidste omgang lejede den til brug for opbevaring af narkotika. Han vil ikke udtale sig om, hvordan lejemålet kom i stand. Han skulle betale for at leje den. <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om, hvor meget han skulle betale; da han ikke husker det. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han gav <anonym>T1</anonym> nogle penge. <anonym>T2</anonym> sagde ikke til <anonym>T1</anonym> hvad han skulle bruge garagen til, men sagde noget om opbevaring af ting møbler og lignende. <anonym>T2</anonym> vil ik- ke udtale sig om, hvem der tog kontakt til udlejer; 0g om <anonym>T1</anonym> skulle klare det. <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om noget med nøgler til garagen. <anonym>T2</anonym> bekræftede sin forklaring om, at han havde et sæt nøgler; og at de er blevet smidt væk. <anonym>T2</anonym> vil ikke sige noget om, hvor nøglerne kan ligge henne, men de kan ikke findes. <anonym>T2</anonym> husker ikke omstændighederne omkring overtagelsen af leje - målet, så det vil han ikke udtale sig om, og heller ikke om, hvad der var i ga- ragen; da han første gang kom derind. Han bekræftede, at køleskabet allere - de stod i garagen; da han overtog den, og træskabet var også derinde ved overtagelsen <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om, hvad der ellers var i gara - gen. <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om, hvor han placerede de forskellige stoftyper; og heller ikke om, hvorvidt han talte med <anonym>T1</anonym> om fryseren. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han havde bedt <anonym>T1</anonym> om, at der skulle stå en fryser. <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om, hvorvidt han kender <anonym>V12</anonym> Anklageren foreholdt herefter med rettens tilladelse tiltalte hans forklaring til politirapport, bilag C-9-1-2 s. 6, afgivet den 11. august 2010. <anonym>T2</anonym> kan ikke vedstå sin forklaring til rapport. <anonym>T2</anonym> kan stadig ikke erindre nogen ved navn <anonym>V1 2</anonym> Vedr. samme bilag s. 4 vedstod <anonym>T2</anonym> denne forklaring, men husker ikke datoerne i dag; 0g vil ikke udtale sig om, hvorvidt det var i 2010. s. 4n og s. 5ø vedstod <anonym>T2</anonym> forklaringen; men ønsker ikke at uddybe den. S. 5, 1. afsnit vedstod <anonym>T2</anonym> denne forklaring. S. 5, 2. afsnit vedstod <anonym>T2</anonym> denne forklaring: S. 5, 3. afsnit vedstod <anonym>T2</anonym> denne forklaring men vil ikke udtale sig nærmere om nøglerne. s. 5, 4. afsnit vedstod <anonym>T2</anonym> forklaringen, men husker ikke i dag om <anonym>T2</anonym> satte fryseren til, eller om den var sat til, men han mener, at det var ham; der satte den til i et strømudtag han selv tidligere havde lavet. S. 6, 1. afsnit vedstod <anonym>T2</anonym> forklaringen:. Vil ikke udtale sig om, hvorvidt han troede, at det var ecstasy . S. 6, 2. afsnit vedstod <anonym>T2</anonym> denne forklaring. s. 6, 3. afsnit vedstod <anonym>T2</anonym> denne forklaring. S. 6, 4. afsnit vedstod <anonym>T2</anonym> denne forklaring og forklarede, at han formodede, at <anonym>T1</anonym> havde nøgler til stedet S. 6,5. afsnit vedstod <anonym>T2</anonym> denne forklaring. <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om, hvorvidt han på et tidspunkt har været ude at rejse med <anonym>T1</anonym> heller ikke om, hvorvidt de har været i Holland. s. 7, øverst vedstod <anonym>T2</anonym> sin forklaring. Nu bekræftede <anonym>T2</anonym> at det er rigtig nok, at han har været i Holland med <anonym>T1</anonym> men han vil ikke udtale sig nærmere om det, for det er der ikke nogen grund til. Han ønsker ikke at udtale sig nærmere om turen. <anonym>T2</anonym> var ikke bekendt med, at der kom besøg fra Holland hos <anonym>T1</anonym> Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han traf hollændere hos <anonym>T1</anonym> Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han har haft noget med et dæk at gøre ude hos <anonym>T1</anonym> heller ikke om, hvorvidt han skulle hjælpe <anonym>T1</anonym> med dækket. <anonym>T2</anonym> ønsker ikke at uddybe, hvorfor han ikke vil udtale sig nærmere om stoffet; men det har ikke noget at gøre med, at han ikke skulle have kendskab til det. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han har talt med andre om, hvorvidt politiet var efter ham. Han vil ikke udtale sig om, hvad han evt. har talt med sin familie om i den periode. Han har ikke overfor noget af sin familie givet udtryk for, at han påtog sig skylden for en anden. <anonym>T2</anonym> kender <anonym>V8</anonym> som en god kammerat. De har kendt hi- nanden i en del år. <anonym>V8</anonym> er også kommet hos <anonym>T1</anonym> men <anonym>T2</anonym> ved ikke; hvor de to kender hinanden fra. Vedr. forhold 7 og 8: Han bekræftede at han havde stoffet på sig ved sin anholdelse; men det var noget politiet ikke havde fundet. Det var til eget forbrug. Han vil ikke sige, om det kommer fra samme parti som det andet stof: De 2 g lå i en bil, han havde rådighed over, men det var hans stof og til eget forbrug. Bilen tilhørte en, han havde lavet bil for, men han vil ikke sige nær- mere om det. <anonym>T2</anonym> har været på amfetamin i et par år, men vil ikke udtale sig nær- mere om sit forbrug 0g vil ikke udtale sig om, hvorvidt han bruger andre stoffer end amfetamin. Foreholdt bilag C-9-1-2 side 4 øverst vedstod <anonym>T2</anonym> denne forklaring. <anonym>T2</anonym> forklarede; at turen til Norge fandt sted i 2009, hvor han var afhængig af amfetamin og nogle gange bruge ko- kain, men <anonym>T2</anonym> vil ikke udtale sig om, hvordan han finansierede sit eget forbrug. Vedr. forhold 1 og 2: <anonym>T2</anonym> husker ikke; om han var hos <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> dagen før de blev anholdt, den 15.3.2010. <anonym>T2</anonym> husker ikke om han havde fået en kas - se af <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> På forsvarer Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede <anonym>T2</anonym> supplerende; at det var ca. 14 dage før anholdelsen; han lejede garagen, men han kan ikke huske; hvornår han overtog lejemålet faktisk . Han husker ikke, hvornår han var i lejemålet første gang. <anonym>T2</anonym> fik forevist foto bilag B-1-1-2-1 side 7 og bekræftede; at det var den fryser; der stod i lejemålet; da han overtog det. <anonym>T2</anonym> bekræftede; at når der er 3 nøgler til garagen, så udgør de et sæt, for der var 3 nøgler i et sæt til garagen. <anonym>T2</anonym> var oppe i garagen med narkoen efter, at han første gang han var der, så, at der var en fryser. Han kan ikke huske; hvor lang tid der gik, fra han så fryseren; til han lagde narkoen ind. Det er <anonym>T2</anonym> der har lagt narkoen i fryseren: Den 11. marts videoovervågningen: Dækket blev taget ud fra <anonym>T2's</anonym> bil, 0g det var punkteret. Hollænder- ne havde et punkteret dæk; 0g <anonym>T1</anonym> var på arbejde, så <anonym>T2</anonym> hentede det hos dækmanden; der havde sat nyt dæk på fælgen. <anonym>T2</anonym> husker ikke datoen. <anonym>T2</anonym> var ikke bekendt med at <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> kopierede film. <anonym>T2</anonym> har ikke fået nogen film. <anonym>T2</anonym> ville melde sig selv; da <anonym>T1</anonym> og <anonym>V1</anonym> blev anholdt, men gjor- de det ikke; for det var sommer, men han havde taget beslutningen; 0g ville gøre det om mandagen, som han blev anholdt fredag: Der var ikke noget, han skulle klare først. <anonym>T2</anonym> havde ikke kontakt med nogen fra <anonym>T1's</anonym> omgangskreds efter; at <anonym>T1</anonym> var blevet anholdt. Han er ikke blevet bedt om at tage skylden; hel- ler ikke truet til det; eller blevet betalt for det. Han tager skylden; fordi stof- fet er hans. Anklageren spurgte supplerende til dækket; men <anonym>T2</anonym> ville udtale sig mere om dækket, hverken hvor, hvordan og på foranledning afhvem; han hentede dækket. <anonym>T1</anonym> forklarede, at han var selvstændig da han blev anholdt. Han havde tidligere haft et kloakfirma med ansatte, men efter finanskrisen hyrede han polakker som indlejet arbejdskraft til de forskellige opgaver, han fik i firmaet. Han har drevet virksomhed på den måde i 3 år. Derudover hav - de han indtægter ved salg af kød, dvd-film og gamle motorcykler. Der var tale om sorte penge med det hele. Han har ikke noget regnskab over, hvor mange penge han lavede på den måde. I året forud for anholdelsen har han måske lavet ca. 100.000 kr. eller mere. Det var kun det seneste årstid, han havde solgt film, tidligere var det biler 0g motorcykler han solgte. Han har kendt <anonym>V1</anonym> i 7 år, 0g de bor sammen og har sønnen <anonym>Barn 1</anonym> der er 21/ år, sammen. De har desuden hver et særbarn på 7 år. <anonym>Adresse 2</anonym> hvor de bor, er lejet med forkøbsret. Lejen var 5.000 kr. for boligen 0g 2.500 kr. for tilbygningen som var lejet af hans firma. Huset er ca. 160 kvm. Tilbygningen er en gammel stald eller lade på 600 kvm: Istalden havde han alt sit værktøj; men det fyldte ikke hele laden. Der var også materialer til polakkerne, men der har også været biler og motorcykler derinde. <anonym>V1</anonym> havde arbejde som støttepædagog på et værested for handicappede, da hun blev anholdt. Hun havde nattevagt 4 nætter om ugen, med 4 vagter à 12 timer . Den ene var en ekstravagt. I starten var han derfor bundet derhjemme hos børnene, men levede med det;, da han så hendes lønseddel. Hun tjente mere end han. De havde fælles økonomi; 0g det så fomnuftigt ud, 0g de manglede ikke noget; <anonym>T1</anonym> tør ikke gætte på deres samlede indtægt. <anonym>V1</anonym> styrede 100 % deres økonomi. De lånte også af venner og be- kendte, for det var billigere end at låne i banken. Da han startede med polak - ker manglede de likvider til at kunne give polakkerne ugeløn; 0g var derfor ude at låne. Lige på stående fod kan han kun huske at have lånt penge af <anonym>V8</anonym> <anonym>T1</anonym> lærte <anonym>T2</anonym> at kende, da de var omkring 18 år. De rendte sammen dengang. Men 10 år senere, da <anonym>T1</anonym> var 28 år, mødte <anonym>T1</anonym> igen <anonym>T2</anonym> der boede hos <anonym>V8</anonym> <anonym>T2</anonym> kom til at ar- bejde for ham; med at hjælpe med alt derhjemme, 0g <anonym>T2</anonym> har også kørt maskine for <anonym>T1</anonym> ien periode. Det var sort arbejde for <anonym>T2</anonym> da det aldrig blev til noget mere fast. <anonym>T2</anonym> var en slags arbejdsmand for <anonym>T1</anonym> men de sås også privat. <anonym>T1</anonym> bekræftede, at det var ham; der bad sin forsvarer henlede politiets opmærksomhed på <anonym>T2</anonym> for at få gang i sagen. Det gjorde han; for da havde han siddet fængslet i 14 dage 0g ville gerne fortælle; at det ikke var hans garage . Han havde ikke sin rigtige forsvarer i grundlovsforhøret; og der gik 1'2 måned før han kom til afhøring efter at have skiftet forsvarer. <anonym>T1</anonym> forklarede om de "små? forhold i grundlovsforhøret, for 99 at hans kone kunne blive løsladt. Han forklarede ikke om garagen; for han var i chok 0g troede, at det var løgn, og den daværende forsvarer rådede ham til at undlade at udtale sig. I grundlovsforhøret nævnte han ikke, at kokainen i bilen var <anonym>T2's</anonym> Han sagde ikke; at det var <anonym>T2's</anonym> stof, for han ville først tale med sin rigtige forsvarer. Vedr. forhold 2: <anonym>T1</anonym> forklarede, at han havde lagt kokainen i <anonym>V1 S</anonym> bil. <anonym>T1</anonym> havde fået den af <anonym>T2</anonym> ca. 14 dage før anholdelsen; måske kun 10 dage før. <anonym>T1</anonym> havde fået den ude på sin bopæl. <anonym>T2</anonym> kom forbi en dag, hvor <anonym>T1</anonym> var ved at lægge børn i seng; <anonym>V1</anonym> var på arbejde Da han kom ned i køkkenet for at lave en flaske tilBarn så han, at <anonym>T2</anonym> stod og rodede med noget stof på køkkenbordet. Han blev ikke chokeret, for "han kender jo <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> har tidligere rodet med Stof: <anonym>T1</anonym> så det lige kort, men gik ovenpå. <anonym>T2</anonym> spurgte om det var i orden; at han lige vejede nogle poser op, 0g <anonym>T2</anonym> er en god ven, 0g derfor sagde <anonym>T1</anonym> ikke noget. Det har han fortrudt lige siden Da <anonym>T1</anonym> kom ned igen var <anonym>T2</anonym> færdig. <anonym>T2</anonym> fortalte ham ikke noget. <anonym>T2</anonym> sad ved computeren; da <anonym>T1</anonym> kom ned. Det var <anonym>T2's</anonym> egen computer. Da <anonym>T2</anonym> kørte, spurgte han om <anonym>T1</anonym> kunne holde det for ham til dagen efter; for <anonym>T2</anonym> skulle til København. <anonym>T1</anonym> sagde OK til at holde det til dagen efter; men ved ikke hvorfor han sagde sådan; 0g <anonym>T1</anonym> har fortrudt det lige siden. <anonym>T1</anonym> vidste ikke; hvor meget stof og hvad det var. Han gik blot ud fra, at det var kokain; for det havde <anonym>T2</anonym> sagt, da han stod og vejede det op i nogle poser. <anonym>T2</anonym> nævnte, at det skulle afleveres til nogen næste dag, men det husker <anonym>T1</anonym> ikke nærmere om. Han husker heller ikke; om det var i 1 eller 2 poser. Det var rimelig afgørende, at det kun var 1 dag for <anonym>T1</anonym> er tidligere dømt for det, og han havde lovet familien; at han ikke ville have mere med stof at gøre. <anonym>T2</anonym> lovede at komme og hente det dagen efter; og det var aftalt. <anonym>T2</anonym> kom rimelig tit hos <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> lagde stoffet op i sit køkkenskab, og det var ikke gemt. Der lå det til dagen efter. <anonym>V1</anonym> var kommet hjem fra arbejde, 0g så lagde <anonym>T1</anonym> det i <anonym>V1's</anonym> bil, så <anonym>T2</anonym> kunne tage det derude . Han nævnte det ikke for <anonym>V1</anonym> for det ville være skilsmissegrund. Det var <anonym>T1's</anonym> bil, som benyttes af <anonym>V1</anonym> og det var dumt at lægge det derud. Han kunne have lagt det alle andre steder. <anonym>T1</anonym> stak det bare ind under bagsædet. Han har svært ved at forklare, hvorfor han gjorde noget så dumt; som at lægge det i hendes bil. Derefter kørte han på arbejde. Hvis <anonym>T2</anonym> kom efter stoffet, ville han fortælle ham, hvor det lå. <anonym>T2</anonym> kom ikke og hentede det, 0g <anonym>T1</anonym> kom til at ligge inde med det frem til anholdelsen; og <anonym>T2</anonym> var ude hos ham masser af gange frem til anholdelsen; men <anonym>T1</anonym> havde glemt alt om det stof. <anonym>T2</anonym> spurgte efter det den ene gang men da var <anonym>V1</anonym> på arbejde, så de kunne ik- ke få fat i det. Siden hen glemte <anonym>T1</anonym> det, 0g <anonym>T2</anonym> spurgte ikke mere til det. Da politiet kom tænkte han heller ikke på det, førend politiet begyndte at ro- de i bilen. Anklageren fortsatte vedr. forhold 2: Anklageren foreholdt <anonym>T1</anonym> bilag C-1-1-2 side 2, hvor <anonym>T1</anonym> vedstod sin forklaring til rapporten. Den 10. marts 2010 var den dag hollænderne var der, men han havde fået kokainen af <anonym>T2</anonym> nok nog- le dage før. <anonym>T1's</anonym> hollandske ven hedder <anonym>P2</anonym> Kokainen skulle også have været afleveret igen til <anonym>T2</anonym> Vedr. forhold 1: <anonym>T1</anonym> forklarede, at han intet kendskab har haft til det stof; der lå i garagen. Ingen har omtalt det, og han har ikke placeret det der. <anonym>T2</anonym> rin- gede ca. 14 dage før <anonym>T1 S</anonym> anholdelse og spurgte; om han kunne leje garagen igen. Han havde tidligere havde lejet den i en 3 måneders periode. <anonym>T1</anonym> ringede til <anonym>Vidne 6</anonym> og spurgte om <anonym>T2</anonym> kunne leje gara- gen igen <anonym>Vidne 6</anonym> sagde; at det kunne han godt; men der var et skyldigt le - jebeløb. <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> havde tidligere lejet to garager i <anonym>vej 2</anonym> Slagelse. Nr. 2 var blevet sagt op for længe siden; mindst 1 års tid før anholdelsen. <anonym>V1</anonym> tog den af PBS. Den anden garage ville han også sige op dengang; men spurgte <anonym>Vidne 6</anonym> om <anonym>T2</anonym> i stedet kunne overtage den. Det kunne han ikke pga. venteliste, så <anonym>T1</anonym> blev stående som lejer af nr. men <anonym>T2</anonym> disponerede over den. <anonym>T1</anonym> havde sagt nr. op omkring december 2009, da <anonym>T2</anonym> sagde; at nu var han færdig med at bruge den, for <anonym>T2</anonym> havde fået et værksted i stedet. <anonym>T1</anonym> ringe- de til <anonym>Vidne 6</anonym> 0g sagde den op. <anonym>T1</anonym> blev derfor overrasket, da han senere af <anonym>Vidne 6</anonym> fik at vide, at der skyldtes 3.000 kr. for den må - nedlige leje; der kun var på nogle få hundrede kroner. <anonym>T1</anonym> sagde; at han ville give oplysningeme til <anonym>T2</anonym> og hvis <anonym>T2</anonym> ville betale; så kunne han disponere over den. <anonym>T1</anonym> ved ikke; hvordan beløbet hænger sammen. <anonym>T1</anonym> kørte op til <anonym>Vidne 6</anonym> for at betale pengene, og da viste det sig, at beløbet skyldtes; fordi garagen var låst; 0g <anonym>Vidne 6</anonym> ikke havde kunnet komme ind i den. Der blev ikke snakket nøgler, for det var kun <anonym>T2</anonym> der havde dem. Grunden til, at <anonym>T1</anonym> senere havde nøgler, var, at <anonym>T2</anonym> blev fængslet i Norge, ogVg] <anonym>T2's</anonym> bror ville hente nogle af sine og <anonym>T2's</anonym> ting i garagen. <anonym>T2</anonym> købte en hængelås; og i december 2009 fik han nøgler fra V9 både til garagen og hængelåsen. Garagen var låst; men det havde <anonym>Vidne 6</anonym> ikke sagt til ham. Aftalen mellem <anonym>T2</anonym> ogV9] var;, at <anonym>T1</anonym> skulle betale lejen; men <anonym>T1</anonym> ved ikke hvad der gik galt. <anonym>T1</anonym> har ikke betalt for garagen. <anonym>T1</anonym> ved ikke, hvornår PBS-betalingerne er stoppet; det må <anonym>V1</anonym> vide; men de skulle være stoppet for meget lang tid siden Da <anonym>T1</anonym> havde garagen; kom han tit deroppe, og der sad altid nogen og fik en øl ved garagerne. <anonym>T2</anonym> kontaktede ham; da han ville lejen garagen igen, og det skulle være den samme garage, da han havde installeret el mm. i den. Det var ca. 10 dage før anholdelsen; at <anonym>T2</anonym> rettede henvendelse. <anonym>T1</anonym> ringede til <anonym>Vidne 6</anonym> og da sagde han; at der skyldtes leje for ' år lig 3.000 kr. Det var alene gælden på nr. Han nævnte ikke anden gæld. Det blev til en diskus - sion med <anonym>Vidne 6</anonym> hvor <anonym>T1</anonym> ikke mente, at han skyldte no- get. Da <anonym>T1</anonym> kom op til <anonym>Vidne 6</anonym> og betalte måtte <anonym>T1</anonym> fortælle ham, at det var <anonym>T1</anonym> der var lejer. <anonym>Vidne 6</anonym> sagde, at der var gæld, da den havde været aflåst; så han ikke kunne dispo - nere over den. <anonym>T1</anonym> forstod ikke, hvorfor <anonym>Vidne 6</anonym> ikke bare havde ringet til <anonym>T1</anonym> 0g sagt det. <anonym>T1</anonym> tænkte, at det måtte han vende med <anonym>T2</anonym> først. <anonym>T2</anonym> sag- de det var i orden; at han skyldte 3.000 kr., 0g <anonym>T1</anonym> sagde, at han skulle betale, for ellers fik han ikke garagen. En uge efter betalte <anonym>T1</anonym> pengene kontant til <anonym>Vidne 6</anonym> Han havde ringet til <anonym>Vidne 6</anonym> li- ge før han tog derop. Det var dagen før <anonym>T1</anonym> blev anholdt. <anonym>T1</anonym> havde 6.000 kr. med til <anonym>Vidne 6</anonym> Det var det beløb <anonym>T1</anonym> havde fået af <anonym>T2</anonym> 3 måneders gæld og 3 måneders forudbetalt leje. <anonym>T1</anonym> talte med <anonym>Vidne 6</anonym> som lavede en aftale om leje fremover. Han måtte hjælpes til at huske, hvad det var for en garage. <anonym>Vidne 6</anonym> kan godt lide øl. Da han var hos <anonym>Vidne 6</anonym> blev der ikke snakket om andet. Den anden garage blev ikke omtalt, og heller ikke anden gæld. Det var <anonym>T1</anonym> der kom til at stå som lejer; selvom <anonym>T1</anonym> bare ordnede det for <anonym>T2</anonym> <anonym>T1</anonym> havde ikke selv nogen interesse i at stå for garagen, og <anonym>Vidne 6</anonym> vidste godt, at det var <anonym>T2</anonym> der le- jede garagen; 0g <anonym>T2</anonym> vidste godt;, at det var <anonym>T2</anonym> der skyldte pengene. Tidli- gere kom <anonym>T1</anonym> meget i garagen, flere gange ugentligt, men ik- ke ide sidste 1'2 år, og <anonym>T2</anonym> må have set <anonym>Vidne 6</anonym> deroppe, hvis <anonym>T2</anonym> har været der. Den 15.3. 9 lige efter han havde betalt, var <anonym>T1</anonym> inde i garagen. <anonym>T1</anonym> vil tro, at det var ved 14-15 tiden Nøglerne lå i bilen; 0g de nøgler han havde i bilen passede til garagen. Det var de ekstranøgler, som <anonym>T2</anonym> havde fået lavet til <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> havde lovet at betale for garagen; mens <anonym>T2</anonym> sad fængslet i Norge, og da <anonym>T2</anonym> kom hjem fra Norge, fik han et sæt ekstranøgler af <anonym>T2</anonym> Den 15.3.konstaterede <anonym>T1</anonym> at der i garagen var et skab, som <anonym>T1</anonym> selv havde hængt op. Der var arbejdshandsker og poser i skabet, 0g ellers ikke andet. Han kunne se, at der var lavet stikkontakt derin- de. Han husker ikke; at der lå andre ting i skabet. Poserne opdagede han ved, at kørte hånden hen over øverste hylde. <anonym>T1</anonym> mener ikke, at der var andet i garagen. <anonym>T2</anonym> sagde, at han skulle leje garagen; for han havde en del ting som skulle der op såsom bilreservedele, værktøj og indholdet i en container hos <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> havde ingen opfattelse af, at <anonym>T2</anonym> skulle bruge den til narkotika; så havde <anonym>T2</anonym> aldrig fået lov til at låne den. Den dis - kussion har han og <anonym>T2</anonym> haft mange gange, men han havde altid fået at vide af <anonym>T2</anonym> at de ikke skulle blande sig i, hvad han havde gang i <anonym>T1</anonym> troede ikke; at <anonym>T2</anonym> kunne finde på noget i den stil, heller ikke selvom han lige havde vejet kokain afnogle dage før. Det er <anonym>T1</anonym> der har sat fryseskabet ind i garagen samme dag; som han betalte for garagen. Det havde <anonym>T1</anonym> hentet ude hos <anonym>V12</anonym> som er en afhans bekendte. <anonym>V12</anonym> skulle have fryseskabet hentet, for han skulle bygge sit værksted om, og kunne derfor ikke have det stående. Den 15.3. fik <anonym>T1</anonym> et hul i kalenderen; og derfor hen- tede han det, for nu kunne han se, at det kunne læsses af i garagen. <anonym>T1</anonym> kunne ikke have det stående i sine egne udbygninger, for dér var ingen stikkontakter; idet udbygningerne var under ombygning; Det skul- le sættes til strøm; da der var kød i det <anonym>V12</anonym> havde flere gange rykket ham for at få ham til at hente fryseskabet. <anonym>T1</anonym> havde en kammerat; med i bilen; da han var inde hos <anonym>Vidne 6</anonym> Han skulle bare komme på besøg. De skulle have lavet mad sam- men, men det endte med, at det ville hellere vente med til en anden dag; De kørte i stedet ud til <anonym>V12</anonym> 0g de gik direkte ud og læssede fryseskabet ind i bilen. De kørte til garagen og læssede fryseskabet ind i garagen. Da de kom hjem sad <anonym>T2</anonym> derhjemme, og <anonym>T1</anonym> fortalte ham så, at han lige sat fryseren ind i lejemålet. Det var OK med <anonym>T2</anonym> for han skulle bare have reservedele ind. er en <anonym>T1</anonym> tidligere har siddet i fængsel med. sad i bil- en mens <anonym>T1</anonym> var inde hos <anonym>Vidne 6</anonym> Hos <anonym>V12</anonym> var det <anonym>V12</anonym> der hjalp <anonym>T1</anonym> med at læsse, 0g ved garagen var det der hjalp med at læsse det ind i garagen. Der var kød i fryseren: Det skramlede lidt, da de satte det ind. Han kiggede ind i det på øverste hylde, og der lå nogle stege. Han kiggede først i det oppe i garagen. <anonym>V12</anonym> sagde, at han ikke havde plads i sin egen fryser til kødet. Ude hos <anonym>V12</anonym> tømte de desuden; hvad der ellers var i rummet. Der var for - skelligt, blandt andet nogle hvide plastikkasser og nogle Arla kasser, og det smed <anonym>T1</anonym> også ind i garagen. Der var også et tæppe, som blev liggende i bilen. Kasserne var tomme, for de var stablede. Forevist fotomappe bekræftede <anonym>T1</anonym> at det lignede en af de kasser, han bar derop; og det var det fryseskab, de hentede hos <anonym>V12</anonym> Han be- kræftede, at det var det kød, han havde set, men de lå muligvis ikke alle tre på øverste hylde. Fryseskabet vejede ikke ret meget; så der kan ikke have været 25 kg amfetamin i det, da de bar det, og han bemærkede ikke poser med hvidt pulver; da han åbnede fryseskabet. Der var heller ikke piller i kas - sen, da han bar den ind Han var i garagen sidst på eftermiddagen først på aftenen Han satte strøm til fryseren; for der var kød i den. Han kørte hjem til sig selv sammen med og fortalte <anonym>T2</anonym> om garagen. Det var helt i orden. <anonym>T1</anonym> har ikke set noget til det yderligere Stof, 0g <anonym>T2</anonym> har ikke fortalt ham noget om det konkrete stof. <anonym>T2</anonym> har tidligere fortalt <anonym>T1</anonym> om stof. En aften hvor <anonym>T1</anonym> var ude hos <anonym>V8</anonym> hvor <anonym>V8</anonym> havde armen i gips efter en skitur, så det var ikke så lang tid før anholdelsen; kom <anonym>T2</anonym> forbi hos <anonym>V8</anonym> og fore- viste noget kokain; men <anonym>T1</anonym> sad og rodede med fjernsyn; så <anonym>T1</anonym> så det ikke så tydeligt. Han havde ikke opmærksomhe - den på det stof. Han tror dog at det var mindre end de 179 g. De spurgte <anonym>T2</anonym> om, hvad det kostede, og de drillede ham med prisen. Han sagde; at de kunne få det til hvilken pris de ville have, for han havde lidt afhvert. <anonym>T1</anonym> har ca. en til 2 gange om året købt kokain af <anonym>T2</anonym> Han bruger det kun sjældent selv . Vedr. den hollandske forbindelse: Han kender <anonym>P2</anonym> som han har kendt et par år. De mødtes tilfældigt til et motorcykelarrangement i Amsterdam: De træner begge kampsport; 0g det var en fælles interesse. <anonym>P2</anonym> var træner i kampsport i Holland, og det kunne <anonym>T1</anonym> komme ned og træne hos ham. Han trænede i Rot- terdam. <anonym>T1</anonym> var dernede flere gange som weekendtur. De kørte derned fredag aften og spiste sammen; trænede lørdag 0g så kørte <anonym>T1</anonym> hjem og var hjemme søndag: <anonym>T1</anonym> har været nede hos <anonym>P2</anonym> i 5-7 gange indenfor de 2-21/2 år, <anonym>T1</anonym> har kendt <anonym>P2</anonym> Han har ikke været alene af sted hver gang. Han har haft <anonym>T2</anonym> med én gang, og <anonym>V1 2</anonym> med én gang. Han kan ikke huske hvem af dem; der var med først. <anonym>T1</anonym> er i tvivl om, hvornår <anonym>T2</anonym> var med. <anonym>T2</anonym> kom med, fordi <anonym>T1</anonym> havde fortalt, at han skulle ned og træne, og så viste det sig, at <anonym>T2</anonym> skulle besøge en bekendt. <anonym>T1</anonym> skulle have fløjet derned og <anonym>T2</anonym> kørte selv. <anonym>T1</anonym> missede flyet og tog kontakt til <anonym>T2</anonym> for at få lov til at køre med ham; så de kørte der- ned sammen. <anonym>T1</anonym> blev foreholdt bilag G-1-3-1-2 - billetbestilling hos Nor - wegian Air, hvilket <anonym>T1</anonym> bekræftede vedrører den relevante dag; Det er bestilling til den 19.januar 2010. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, hvornår han og <anonym>T2</anonym> talte om, at de begge skulle derned. Det var mås - ke en måneds tid før. <anonym>T2</anonym> skulle til Amsterdam; og <anonym>T1</anonym> tog altid via Amsterdam; for det var der; de kunne gå ud og spise, 0g dér han 0g- så altid overnattede, inden han skulle til Rotterdam og træne. Han var i lufthavnen; da han missede sit fly. Han ringede til <anonym>V1</anonym> 0g spurgte; om han kunne få en billet til et senere fly. Det kunne ikke lade sig gøre, så han ringede til <anonym>T2</anonym> for at høre, om han kunne køre med ham. <anonym>T2</anonym> var kørt af sted. <anonym>T1</anonym> måtte køre til Fyn og mødes med <anonym>T2</anonym> men <anonym>T1</anonym> ved ikke; hvor <anonym>T2</anonym> var; men forstod, at han var et sted i Jylland. <anonym>T1</anonym> mener, at han kørte til en Odense-afkørsel, hvor han stillede sin bil, og <anonym>T2</anonym> samlede ham op. De kørte til Amsterdam på 7-8 timer. <anonym>T1</anonym> mener ikke, at han fortalte <anonym>P2</anonym> noget om, at <anonym>T2</anonym> skulle med. Når <anonym>T1</anonym> var i Holland skulle han træ- ne med <anonym>P2</anonym> og ikke besøge denne. <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> kom derned ved midnatstid. Ud fra en gennem- gang af tidsforløbet bekræftede <anonym>T1</anonym> at det i stedet må have været om natten, hvor de gik i byen i Amsterdam. De sov på samme værelse på hotellet. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske; om han gav <anonym>P2</anonym> besked om forsin- kelsen; men <anonym>V1</anonym> har muligvis givet ham besked via deres fælles mailkon- to: <anonym>Mailadresse</anonym> <anonym>T1</anonym> blev foreholdt mail, bilag G-1-3-1-2 og forklarede, at så må det være <anonym>V1</anonym> der har sendt den, for det kan ikke være andre. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, hvornår han havde aftalt med <anonym>P2</anonym> at han skulle komme. Det var meningen; at han skulle alene af sted: Han kan godt have booket hotel til mere end en person; for han havde lovet <anonym>T2</anonym> at han kunne sove på <anonym>T1's</anonym> hotelværelse <anonym>T1</anonym> vil- le under normale omstændigheder være kommet først og så var der ingen grund til, at <anonym>T2</anonym> skulle betale for eget værelse. Bilag G-1-1-3, faneblad C memo om booking af hotel. Det fremgår at det er booket til 2 af <anonym>V1</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> forklarede; at der blev booket til 2, fordi det hele tiden var meningen at <anonym>T2</anonym> skulle med. <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> skulle ikke være sammen dernede. <anonym>T1</anonym> havde ikke fortalt <anonym>P2</anonym> at <anonym>T2</anonym> skulle med. Bilag G-1-3-1-2 mail til <anonym>P2</anonym> <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, at han har skrevet mailen. På det tidspunkt regnede han med, at <anonym>T2</anonym> skulle bo på samme værelse som han. Da de kom derned om natten; mødtes de ikke med <anonym>P2</anonym> <anonym>T1</anonym> mener, at han blev hentet af <anonym>P2</anonym> foran hotellet kl. 9.00 næste dag De kørte til Rotterdam til træningscentret. Det tager en lille time. De træne- de nogle timer; og så var de ude at spise; 0g <anonym>P2</anonym> kørte derefter <anonym>T1</anonym> afsted og satte <anonym>T1</anonym> af et sted, formentlig på en indisk café i Rotterdam; hvor <anonym>T1</anonym> mødtes med <anonym>T2</anonym> <anonym>T1</anonym> mener, at <anonym>T2</anonym> SOv, da <anonym>T1</anonym> tog af sted fra hotel- let om morgenen. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske; hvordan han fik kontakt med <anonym>T2</anonym> <anonym>T2's</anonym> telefon fungerede ikke; så <anonym>T1</anonym> kan ikke huske; om <anonym>T2</anonym> fik <anonym>T1 S</anonym> telefon. <anonym>P2</anonym> var lige med inde og hilse på <anonym>T2</anonym> på restauranten i Rotterdam; og så tog <anonym>P2</anonym> af sted igen. De var ikke i sel- skab med hinanden og drøftede ikke ting; <anonym>T2</anonym> og han kørte hjem sammen fra Rotterdam; og <anonym>T1</anonym> mener, at de tog af sted sammen om eftermiddagen. <anonym>T1</anonym> fandt ikke ud af, om det var en veninde eller en kammerat; <anonym>T2</anonym> havde mødtes med dernede. Der var intet med nar- kotika på den tur. <anonym>T1</anonym> mener, at han sov på turen hjem. Foreholdt bilag K-1-2-2-5 notat i Nokia telefon. <anonym>T1</anonym> mener, at han har skrevet den tekstbesked ind til sig selv. Han ved ikke, hvad det betyder. Han tror ikke, at der er nogen sammenhæng til Amsterdam-turen. Han ved ikke; hvad han skulle 2 telefoner dernede. <anonym>T1</anonym> har sine telefoner i lang tid, og han bruger ikke taletidstelefoner 0g den slags ting; <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> havde ikke bedt ham tage telefoner med, så det har ik- ke noget med hinanden at gøre. <anonym>T2</anonym> sagde ikke noget om, at han helst ikke ville have; at der blev talt om tu- ren. <anonym>T2's</anonym> telefon var slukket, så det var det eneste <anonym>T1</anonym> be - mærkede. Turen med <anonym>V12</anonym> Første gang han var dernede var han noget syg, og fik ikke så meget ud af træningen; så han havde aftalt med dem i træningscentret, at han skulle komme snart igen Vedr. bilag C-1-1-3, hvoraf det kan ses, at der har været to ture til Holland. Turen med <anonym>V1 2</anonym> har formentlig været i februar måned, men <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, hvilken tur, der kom først. <anonym>V1 2</anonym> kom med, fordi han havde lige arvet en bil efter sin bror, der var død. <anonym>V1 2</anonym> kunne komme med og se <anonym>T1</anonym> træne. De boede i Am- sterdam på hotellet overfor Ibis, idet der ikke var plads på Ibis. De kom om aftenen, var i byen sammen og spiste morgenmad. <anonym>V12</anonym> var med i trænings - centret; og han overværede træningen: <anonym>T1</anonym> husker ikke; om <anonym>V1 2</anonym> talte med <anonym>P2</anonym> På den tur var der ikke tale om narkotika. <anonym>V1 2</anonym> og han var ude at spise; 0g <anonym>V1 2</anonym> fik lavet et sæt ekstranøgler og ellers gik de rundt og hyggede sig. Det var igen en kort tur; hvor de tog hjem til fa - milien om søndagen. Videoovervågning: <anonym>T1</anonym> installerede videoovervågning på sin bopæl ca. 1 års tid før han blev anholdt. Han satte det op, fordi de havde haft indbrud. Den 10. marts kom <anonym>P2</anonym> og hans kone til <anonym>T1's</anonym> bopæl, hvilket kan ses på video- en. Han har ikke mødt <anonym>P2's</anonym> kone tidligere, kun set hende i Holland. Da de kom spurgte han, hvad han skyldte æren Han mener ikke, at det var af- talt, at de skulle komme. Han husker det således; at de kom som helt uvente - de gæster. <anonym>P2</anonym> og hans kone havde været til grill hos dem før, hvor <anonym>V1</anonym> fog <anonym>P2's</anonym> kone talte sammen. Det var i sommeren 2009. <anonym>P2</anonym> har kun været hos <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> de to gange, så vidt han husker. <anonym>P2</anonym> og hans kone kom midt på eftermiddagen. <anonym>T1</anonym> var tilfældigvis hjemme. De var på vej til København og ville høre, om der var noget, han kunne anbefale i København. Han anbefalede en film og bestilte billetter til dem. <anonym>P2</anonym> fortalte, at de var blevet stoppet i tolden. De var kommet ind via Jylland. De havde fået taget alle tingene ud af bilen i en par- keringskælder. <anonym>T1</anonym> ved ikke hvorfor; og de gik ud fra; at det var rutinekontrol. Så vidt <anonym>T1</anonym> ved fandt politiet ikke noget; <anonym>P2</anonym> og hans kone fik kaffe og så kørte de af sted til København. De ville overnatte på hotel;, men han vidste ikke dengang på hvilket hotel <anonym>P2</anonym> var punkteret på vej herop; og reservedækket var i stykker, så de havde været nødt til at få fyldt skum i fordækket. <anonym>P2</anonym> ville have <anonym>T1</anonym> til at få reservedækket lappet, så det var klar, hvis der skete no- get_ på vej hjem: Dækket lå i bagagerummet på <anonym>P2's</anonym> bil. Det var <anonym>V13</anonym> <anonym>T1's</anonym> murer; der tog dækket ud af bilen <anonym>V13</anonym> var der for at lægge fliser, og han havde arbejdstøj på, så derfor tog han det ud. Af- talen var, at <anonym>T1</anonym> skulle få lappet dækket for ham. <anonym>P2</anonym> vil- le hente det dagen efter ved 13-tiden. Da <anonym>V1 3</anonym> tog dækket ud blev det sat i gangen i kontorbygningen for værkstedet var lukket: Det var et reservedæk; for hjulene sad på bilen og dækket lå i bagagerum- met. Fordækket; der var punkteret på vejen; sad på bilen og der var ikke tale om, at det skulle laves. <anonym>T1</anonym> tog reservedækket i løbet af dagen 0g smed det ind i sin bil. <anonym>P2</anonym> og hans kone kørte igen efter et par timer. <anonym>V1</anonym> kom hjem om aftenen; og <anonym>T1</anonym> kørte ud til <anonym>V12</anonym> 0g beregnede et tilbud. Næ- ste morgen afleverede <anonym>T1</anonym> dækket på dækcentret og kørte til Jylland på arbejde. Han tog ikke kontakt til dækcentret; for han har fået lappet massevis af biler deroppe, 0g man plejer ikke at skulle ringe i forvejen. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, hvad firmaet hedder, og kan ikke sige om det er <anonym>Virk. 1</anonym> på <anonym>Vej 3</anonym> 1 Slagelse. Han afleverede dækket næste dag på dækcent- ret. Han var der kl. 6-6.30. Der var ikke mødt nogen på centret på det tids - punkt. <anonym>T2</anonym> skulle hente det senere, så <anonym>T1</anonym> ringede ikke der- til, for <anonym>T2</anonym> ville jo køre derop. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske; hvem der har fortalt ham; hvad det kostede at få det lappet, men det var vist nok 600 kr. Man kan se på videoen; at det var <anonym>T2</anonym> der kom med dækket, og det blev puttet over i <anonym>P2's</anonym> bil. <anonym>T1</anonym> er klar over; at han har ændret forklaring på dette punkt. Foreholdt bilag C-1-1-3, s. 6n og s. 7 bekræftede han først at have forklaret noget forkert; men han bekræftede sin videre forklaring; men han er ikke sikker på detaljerne i dag <anonym>T1</anonym> er i tvivl om, hvorvidt det er <anonym>T1</anonym> eller <anonym>T2</anonym> der har talt med dækfirmaet. Den 11.marts kørte han til Slagelse og afleverede dækket på dækcentret. Så hentede han <anonym>Person 3</anonym> 0g de kørte til Esbjerg og derefter til Kolding til en jagtbutik, hvor de skulle se på en riffel. Det viser hans teleoplysninger. <anonym>T1</anonym> kan i dag ikke huske, at han har været i Esbjerg På trods af hans rapportforklaring af 18.maj, så er det noget andet, der er sket; og han kan i dag ikke huske, hvem der talte med dækfirmaet. <anonym>T1</anonym> kan huske, at han ringede til <anonym>T2</anonym> og sagde, at han skulle huske at hente dækket, der skulle være på <anonym>T1's</anonym> adresse kl. 13 <anonym>T1</anonym> var sammen med <anonym>Person 3</anonym> <anonym>V8's</anonym> lillebror, som var ved at tage jagttegn. De skulle kigge på et jagtvåben <anonym>T1</anonym> havde undersøgt noget om våbnet på nettet på forhånd, og han havde talt med <anonym>Person 4</anonym> som har butikken; nogle gange. Våbnet er en alminde - lig jagtriffel. <anonym>Person 4</anonym> ville have 50.000 kr. for det brugt. <anonym>T1</anonym> fandt ud af bagefter; at våbnet koster 31.000 kr. normalt som ny dog uden taske og kikkertsigte. Det fandt han ud af, da han kom hjem. Da han kom over i butikken sagde <anonym>T1</anonym> at han var interesse- ret. <anonym>Person 4</anonym> var hurtig, 0g sagde; at så skriver vi kvittering. <anonym>T1</anonym> havde ikke våbentilladelse til våbnet, så han ville ikke have våbnet med, men fik kvitteringen med nr. og det hele med. Det må være den som politiet senere fandt. Han var usikker på, om hans våbentilladelse dækkede våbnet, og han havde heller ikke de 50.000 kr. med. <anonym>T1</anonym> skulle også lige tænke over det. Han havde ikke pengene, men drømte om våbenet. Han betalte ikke noget den dag, men fik kvitteringen alligevel. Da han kom hjem; havde <anonym>P2</anonym> ikke været der endnu. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske; hvornår <anonym>P2</anonym> kom <anonym>T1</anonym> kan først huske omstændighederne omkring afhentning af dækket efter; at han havde set overvågningsvideoen. <anonym>T2</anonym> kom med dækket; 0g <anonym>T1</anonym> tog dækket ud af <anonym>T2's</anonym> bil og lagde det over i <anonym>P2's</anonym> bil. <anonym>P2</anonym> kørte med det samme. Gennemgang af den foreviste videoovervågning med tilhørende forklaring afgivet af de tiltalte: Færden den 10. marts 2011: Relateret til sagens bilag G-1-1-15-8: Videoen starter kl. 15.41 <anonym>T1</anonym> bekræftede; at den sorte bil på billedet er <anonym>P2's</anonym> bil, og de kom uanmeldt til adressen. Den hvide bil på billedet tilhører <anonym>Person 3</anonym> <anonym>V8's</anonym> bror. Manden i hvide bukser er <anonym>V13</anonym> Bilen bak- kes hen til en gammel stald, der er ved at blive bygget om. Det er <anonym>P2</anonym> der bakker bilen hen og tager noget i bagagerummet Det er <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V13</anonym> der går hen til bilen Det er <anonym>V13</anonym> der tager hjulet op af bagagerummet. Der er tale om et hjul med aluminiumsfælg. Døren fører ind i stalden. Der er en anden indgang til stalden; som også er kameraovervåget. Alle går ind i huset kl. 15.56. Bilen forlader stedet efter en god time kl. 16.57 med t0 personer i bilen. Bilen kører ud på <anonym>Vej 4</anonym> <anonym>T1</anonym> forklarede, at den time gik med at snakke og bestille bio- grafbilletter. Vedr. telefonkontakt bekræftede <anonym>T1</anonym> at han kl. 17.30 og 17.31 forgæves søgte at kontakte <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> kan ikke huske en sms fra <anonym>T1</anonym> den dag men han kan godt huske noget om dækket; men vil ikke udtale sig om det. <anonym>T1</anonym> forklarede, at han tog kontakt til <anonym>T2</anonym> dagligt normalt. KI. 17.46 søgte han at få kontakt med <anonym>V12</anonym> ifølge teleoplysninger; men <anonym>T1</anonym> kan ikke huske noget om det. KI. 17.50 kan <anonym>T1</anonym> ikke huske; at han talte med <anonym>T2</anonym> og hvad det drejede sig om. <anonym>T2</anonym> kan heller ikke huske det. KI. 18.16 på videoen kom <anonym>T2</anonym> kørende i bil ind på gårdspladsen og <anonym>T2</anonym> bekræftede; at det er hans bil, der kom. <anonym>T2</anonym> kan ikke huske, hvad han skulle ude hos <anonym>T1</anonym> på det tidspunkt; 0g <anonym>T1</anonym> for- klarede, at han heller ikke kan huske det. KL 19.15 på videoen ~ billederne er meget utydelige men <anonym>T1</anonym> bekræftede; at det er ham; der går med papaffald og en pandelygte på. I tilbygningen samler han papaffald. Bagefter kommer <anonym>T2</anonym> og begge de tiltalte bekræftede; at det er dem; der ses på billedet. De er på vej ud til af- brændingstønden; for at brænde pap af. <anonym>T1</anonym> forklarede, at der er tale om infrarøde kameraer, hvilket er grunden til, at man kan se, hvad der sker i mørke. KI. 19.34 på videoen kunne det ses, at først kørte <anonym>T2</anonym> og derefter <anonym>T1</anonym> hvilket begge de tiltalte bekræftede. <anonym>T1</anonym> mener; at han kørte ud til <anonym>V12</anonym> for at regne tilbud ud til <anonym>V12's</anonym> veninde, men han er ikke helt sikker . <anonym>T2</anonym> ville ikke udtale sig om, hvor han skulle hen. Kl. 21.32 var der et opkald fra <anonym>T1</anonym> til <anonym>T2</anonym> men <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, hvorfor han skulle have fat i <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> forklarede;, at han heller ikke har nogen erindring om det. KI. 21.57 gik <anonym>T1's</anonym> telefon på mast i Fuglebjerg, og kl. 23.14 til 23.31 gik <anonym>T1's</anonym> telefon på en mast i <anonym>By 3</anonym> <anonym>T1</anonym> kan ikke huske; om han havde andre ærinder den pgl. aften: <anonym>T1</anonym> oplyste, at <anonym>V8</anonym> bor i <anonym>By 3</anonym> men <anonym>T1</anonym> kan ikke huske; om han var hos <anonym>V8</anonym> KI. 00.17 på videoen: <anonym>T1</anonym> bekræftede; at det er hans bil, der kommer hjem. Foreholdt; at <anonym>T1</anonym> havde sendt sms'er kl. 00.40 og 00.55, op- lyste <anonym>T1</anonym> at det ikke lige sagde ham noget. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, hvem kontakten <anonym>P5</anonym> skulle være. <anonym>T1</anonym> forklarede, at han mener, at han bar dækket over i sin egen bil nogle timer efter; at hollænderne var kørt. Det var ikke om natten; at han lagde dækket over i sin bil. Om natten lå dækket allerede i hans bil. <anonym>T1</anonym> forklarede videre, at han ikke ved, om <anonym>P2</anonym> rent fak- tisk var i København; og han kender ikke årsagen til at de skulle til Køben- havn; men han fik fortalt, at <anonym>P2's</anonym> kone gerne ville se København; så de tog derind efter familiebesøg i Tyskland. <anonym>T1</anonym> gik ud fra, at det var en hurtig sviptur. Færden den 11.marts 2010 relateret til sagens bilag G-1-1-15-9: KI. 06.49 på videoen bekræftede <anonym>T1</anonym> at han kørte fra adres - sen. Han kørte mod <anonym>By 1</anonym> <anonym>T1</anonym> bekræftede; at han var ale- ne i bilen; da han kørte. Der var derefter to opkald til og fra telefonen. KI. 08.56 skulle der var et op- kald fra <anonym>V8</anonym> Telefonen var da i Jylland. <anonym>T1</anonym> oply- ste, at de var på vej til Jylland for at se på geværet. KL. 09.24 ringede <anonym>V1</anonym> til <anonym>T1's</anonym> telefon. Kl. 12.07 var telefonen i Kolding, men <anonym>T1</anonym> oplyste, at han ikke kan huske, hvem han var i kontakt med på det pågældende tidspunkt. KI. 13.36 på videoen kommer <anonym>T1</anonym> kørende hjem til bopælen. <anonym>T1</anonym> bekræftede; at det er ham; der går imellem bygningerne og ind i stalden. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, hvad han skulle i stal- den. Kort tid efter kom han tomhændet ud igen. KI. 14.03 på videoen ses <anonym>T2's</anonym> bil at ankomme, hvilket <anonym>T2</anonym> bekræftede. Han kan ikke huske, hvorfor han kom; eller hvor han havde væ- ret henne. <anonym>T1</anonym> oplyste, at <anonym>T2</anonym> tit kom forbi, når det passede ham, lige så tit uanmeldt. <anonym>T1</anonym> havde ferie i den uge, så <anonym>T2</anonym> vidste, at <anonym>T1</anonym> gik hjemme. KL 14.34 på videoen <anonym>T1</anonym> bekræftede; at det er <anonym>P2</anonym> der kommer retur sammen med en anden person i bilen. Ifølge <anonym>T1</anonym> var aftalen var oprindeligt; at <anonym>P2</anonym> ville køre hjem ved 13-tiden; 0g det var derfor; at <anonym>T2</anonym> skulle blandes ind i det, så dækket kunne være klar til <anonym>P2</anonym> så han kunne hente det på gårdspladsen. <anonym>V1's</anonym> bil er der ikke; så <anonym>T1</anonym> går ud fra, at <anonym>V1</anonym> ikke var hjemme på dette tidspunkt. <anonym>P2</anonym> skulle bare hente dækket i <anonym>T1's</anonym> indkørsel. Det var aftalen. KI. 15.10 på videoen <anonym>T1</anonym> bærer dækket hen til <anonym>P2's</anonym> bil. <anonym>T1</anonym> mener, at <anonym>T2</anonym> havde det på sit bagsæde hvilket <anonym>T2</anonym> bekræftede var rigtigt. Man kan på videoen se, at dækket bliver lagt i bagagerummet på den hollandske bil. KI. 15.21 på videoen ses ifølge <anonym>T1</anonym> <anonym>P1</anonym> <anonym>T1's</anonym> lillebror, som er kommet til stedet. Alle 3 biler; <anonym>T1 S</anonym> <anonym>T2's</anonym> og den hollandske hol- der på gårdspladsen Nogen sætter sig ind i den hollandske bil, som kører fra stedet 15.23- KI. 16.12 på videoen ses, at <anonym>T2's</anonym> bil forlader stedet og <anonym>T2</anonym> bekræftede, at det var ham; der kørte fra stedet mod Slagelse. KI. 17.11 på videoen bekræfter <anonym>T1</anonym> at det er ham og <anonym>P1</anonym> der går over i garagen og kort efter kommer ud derfra igen. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, hvad de skulle. KI. 17.34 på videoen <anonym>T1</anonym> forklarer; at det er <anonym>V8</anonym> han selv, der er ved at forlade stedet. <anonym>P1</anonym> sætter sin cykel ind i laden. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, om <anonym>P1</anonym> skulle med ham. <anonym>T1</anonym> ved ikke, hvorfor de gik om til laden igen, men det var bare en helt almindelig dag 0g en almindelig ting at gøre for ham. KL 17.37 kører <anonym>T1's</anonym> bil og en hvid bil fra stedet. <anonym>T1</anonym> forklarer; at den hvide bil tilhører <anonym>V8</anonym> Teleoplysninger: 18.01 ringer <anonym>T1</anonym> fra en mast i Fuglebjerg til <anonym>V1</anonym> <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, hvor han var på vej hen. Hans bror bor i <anonym>By 2</anonym> <anonym>T1</anonym> gennemgik et bilag; der viste ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> fra luften med de enkelte kameraers placering på ejendommen. KI. 19.54 på videoen kommer <anonym>T1's</anonym> bil kørende ind på gård- spladsen: <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>P1</anonym> kommer begge ud af bilen. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske; hvor de har været henne. <anonym>T1</anonym> forklarede; at de altid forlader huset ad hoveddøren. Der står møbler for en gammel hoveddør og terrassedøren kan ikke åbne om vin- teren: Døren i staldbygningens bagside benyttes næsten aldrig: KI. 22.11 på videoen <anonym>T1</anonym> forklarede, at det var <anonym>V1's</anonym> Golf; der kørte. Teleoplysninger: 23.02 <anonym>T1 S</anonym> telefon går på master i <anonym>By 2</anonym> og senere retur til bo- pælen. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske; om det var ham; der var på vej. KI. 23.27 på videoen kommer <anonym>V1's</anonym> Golf retur og <anonym>T1</anonym> be- kræftede, at det var ham; der kom retur i den bil. <anonym>T1</anonym> kan ik- ke huske, hvor han var henne på turen. Vedr. færden den 15.marts 2010 relateret til sagens bilag G-1-1-15-10: KI. 07.53 på videoen lægger <anonym>T1</anonym> noget ind i bilen; 0g <anonym>T1</anonym> forklarede, at det er børnenes tasker. Nogle minutter senere kørte <anonym>T1</anonym> af sted med de 2 børn i bilen. Han kørte mod <anonym>By 1</anonym> hvor <anonym>Barn 2's</anonym> skole ligger. KI. 08.54 er der opkald til <anonym>Vidne 6</anonym> fra <anonym>T1</anonym> Opkaldets varighed var 55 sekunder. <anonym>T1</anonym> forklarede, at han ringede for at høre, hvor <anonym>Vidne 6</anonym> boede. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, hvor han var den pågældende dag om formiddagen; men han har meget muligt været ude hos <anonym>V12</anonym> for at regne til- bud ud. KI. 12.52 på videoen <anonym>T1</anonym> bekræftede; at han da kom hjem kørende i sin bil. Han var hjemme i et tidsrum. Mens han var hjemme havde han kontakt til følgende: 7 <anonym>Navn 1</anonym> 0g <anonym>V12</anonym> <anonym>T1</anonym> forklarede, at han var ude at hente og så betalte han garagen og så kørte de ud til <anonym>V12</anonym> Kl. 17.07 ringede <anonym>T1</anonym> på ny til <anonym>Vidne 6</anonym> af en varighed 73 sekunder. <anonym>T1</anonym> forklarede; at den samtale må være inden; han var hos <anonym>Vidne 6</anonym> og betale. <anonym>T1</anonym> mener ikke; at han var ude hos <anonym>V12</anonym> da han ringede til <anonym>Vidne 6</anonym> KI. 17.50 på videoen <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> bekræftede, at man kunne se hans bil holdende udenfor garagen, hvor både <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> gik ind i laden; med <anonym>T1</anonym> først. De var i laden frem til kl. 17.51,hvor de stod udenfor og snakkede sammen. De har mulig - vis kigget på <anonym>T1's</anonym> fyr, for det var det <anonym>T2</anonym> hjalp ham med, og fyret var det eneste, der var i den bygning så det har nok været det. <anonym>T2</anonym> forklarede, at han ingen erindring har om, hvad de talte om. KI. 18.16 kører de sammen af sted i <anonym>T2's</anonym> bil. <anonym>T1</anonym> forklarede at han lige havde fået skæld ud af <anonym>V1</anonym> så han måtte ud og fodre hesten. Måske skulle <anonym>T2</anonym> på tanken eller noget i den stil. <anonym>T2</anonym> samlede ham op på tilbagevejen fra tanken KI. 18.35 på videoen kommer de retur i <anonym>T2's</anonym> bil. Der bæres noget fra udenfor hoveddøren af <anonym>V1</anonym> over til bagagerummet på <anonym>T2's</anonym> bil 0g det ses, at der er aktivitet ved <anonym>T2's</anonym> bil. <anonym>T1</anonym> forklarede supplerende, at han ikke havde taget fryses - kabet med fra <anonym>V12</anonym> tidligere; for han havde ikke noget sted at stille det, og ellers ved han ikke; hvorfor han ikke havde det med tidligere ude fra <anonym>V12</anonym> <anonym>T1</anonym> forklarede supplerende, at han ikke ved, hvorfor han ik- ke har flyttet fryseskabet tidligere fra <anonym>V12</anonym> Da <anonym>T1</anonym> blev an- holdt, vidste han ikke noget om garagen. <anonym>T1</anonym> nævnte ikke noget om <anonym>T2</anonym> fra starten, da han havde lovet at holde stille med det. Derfor sagde han heller ikke noget om de 180 g Han ønskede heller ikke at få kon- takt med <anonym>T2</anonym> for at drøfte ting med ham. Han har ikke søgt kontakt med <anonym>T2</anonym> under fængslingen; og heller ikke med andre. Han fik taget en telefon under varetægtsfængslingen; og da havde han talt med en tidligere ansat <anonym>V16</anonym> Da telefonen blev taget, havde han haft den i 2 dage. Han havde fået den ind 2 dage før, 0g det skal nok passe, at det var den 29.1. Han talte med <anonym>V16</anonym> om arbejde 0g andre ting; for det havde lige været en hård jul for <anonym>T1</anonym> så han havde brug for at tale med nogen. <anonym>V16</anonym> har været ansat i hans firma, og de har altid talt meget sammen. Det var et almindeligt socialt opkald <anonym>T1</anonym> har ringet til <anonym>V1 6</anonym> flere gange, men han husker ikke hvor længe de har talt. <anonym>T1</anonym> vil ikke fortælle; hvor han har te - lefonen fra, og han vil heller ikke fortælle nærmere om simkort; oplader mm <anonym>T1</anonym> ønsker ikke at udtale sig mere om telefonen. Indkøb af 'forskellige ting: Vedr. båden: <anonym>T1</anonym> har ikke købt eller forsøgt at købe en båd i 2009. Han har byttet en båd. Han byttede den med <anonym>V14</anonym> som er mester til en tidlige - re ansat. <anonym>T1</anonym> kendte ikke <anonym>V14</anonym> godt. <anonym>T1</anonym> hus - ker ikke; hvor længe han havde båden. Der var tale om en mellemstor speed- båd. <anonym>T1</anonym> husker ikke; hvornår han fik den, og hvor meget den kostede. <anonym>T1</anonym> byttede sig til den fra <anonym>V14</anonym> for en gravemaskine. Der blev byttet lige over med en 7,5 tons gravemaskine; ældre model. <anonym>T1</anonym> havde selv givet 80.000 kr. for gravemaskinen i sin tid. <anonym>T1</anonym> skulle ikke bruge gravemaskinen mere pga. krisetider i virk- somheden. Da de byttede; opstod der en del problemer. En måneds tid efter byttet blev <anonym>T1</anonym> kontaktet af <anonym>V14</anonym> der havde fået at vide, at gravemaski- nen var stjålet, fra den, som <anonym>V14</anonym> havde søgt at sælge den til. Da <anonym>T1</anonym> byttede den væk, havde han haft den i ca. 2 år. <anonym>V1</anonym> kontaktede po- litiet, 0g de sagde; at den ikke var stjålet. Han havde købt 0g solgt den med kvittering; så han gik ikke ud fra, at den var stjålet. Han tog pengene til bå- den fra firmakontoen; så det var penge, han havde. <anonym>T1</anonym> sagde til <anonym>V14</anonym> at han godt ville lade handlen gå tilbage. <anonym>T1</anonym> kunne lade ham få båden og så kunne han få gravemaski- nen; men så var gravemaskinen væk på mystisk vis. Båden blev solgt af <anonym>T1</anonym> 1 2009, men han har ikke længere papirerne på den: Papi- remne blev muligvis stjålet ved et indbrud, men måske kan man finde ejeren via traileren; der er omregistreret. <anonym>T1</anonym> mener, at han fik 80.000 kr. for båden, eller deromkring: Vedr. sommerhuset: Han lovede <anonym>V23</anonym> at købe et sommerhus. Han kender <anonym>V23</anonym> som en god bekendt. Sommerhuset tilhørte <anonym>V23</anonym> men han ville gerne ud af ejerskabet. Han ville så sørge for udlejning af sommerhuset, og så skulle <anonym>V23</anonym> skaffe <anonym>T1</anonym> en masse arbejde. <anonym>T1</anonym> skulle købe sommerhuset med en lejekontrakt, men <anonym>V23</anonym> skulle skaffe lejerne. mener; at han skulle give 900.000 kr. for sommerhuset; hvoraf <anonym>V23</anonym> nåede at få udbetalingen på 300.000 kr. <anonym>T1</anonym> prø- vede at få lån i sit eget 0g <anonym>V1's</anonym> navn; men de fik aldrig udbetalt lånet, in- den <anonym>T1</anonym> blev anholdt. <anonym>T1</anonym> husker ikke, hvor- når han indgik aftalen med <anonym>V23</anonym> men det var mere end et år, før <anonym>T1</anonym> blev anholdt. <anonym>V23</anonym> fik pengene ad 3 gange. 125.000 kr. ad 2 gange 0g 50.000 kr. 1 gang. Det foregik i 2009 og 2010. De sidste 50.000 kr. fík <anonym>V23</anonym> lige inden han skulle på skiferie; nok i december 2009. De 50.000 kr. er taget ud af de 200.000 kr. han havde lånt af <anonym>V8</anonym> 0g nogen kom fra båden 0g nogen fra salg af Ducati motorcykel, som han havde solgt for muligvis 200.000 kr. en- gang i 2009. <anonym>V1</anonym> var bekendt med køb af sommerhuset, men hun har aldrig været med deroppe. De havde sparet penge sammen til at købe huset på <anonym>Adresse 2</anonym> men da de fik nej til at købe det hus, så ville de investere de 125.000 kI., de havde sparet til udbetalingen; i et sommerhus. Så det var de penge <anonym>V23</anonym> fik. De købte ikke huset <anonym>Adresse 2</anonym> for det var svært at låne penge. <anonym>T1</anonym> ved ikke; hvor meget <anonym>V1</anonym> vidste om sommerhuset, men hun afleverede lønsedler til kreditgodkendelse. <anonym>V23</anonym> fik sine penge i kon- tanter, for <anonym>T1</anonym> havde dem eller fik dem i kontanter. <anonym>V1</anonym> styrede økonomien; men blandede sig ikke i, om <anonym>T1</anonym> købte og solgte båd og lignende. Vedr. G-1-1-22-1, dokumenterede anklageren brevet; side 2 <anonym>T1</anonym> forklarede; at <anonym>V1</anonym> ikke var en del af aftalen med <anonym>V23</anonym> så derfor beskrev han aftalen med <anonym>V23</anonym> overfor hende. <anonym>T1</anonym> ved ikke; hvad <anonym>V1</anonym> vidste om aftalen med sommerhuset. Lejeindtægterne skulle gå til <anonym>T1's</anonym> konto; men da han ikke havde overtaget sommerhuset endnu; så gik lejebeløbene ind på <anonym>V23 s</anonym> konto; da <anonym>T1</anonym> ikke ejede sommerhuset. <anonym>T1</anonym> fik aldrig lejeindtægter for sommerhuset, for de gik til <anonym>V23</anonym> og blev fratrukket i gælden til <anonym>V23</anonym> Le- jeindtægterne var 7.000 kr. om måneden; og det var lejet ud det meste af ti- den, men på et tidspunkt kunne <anonym>V23</anonym> ikke finde en lejer, og så fandt <anonym>T1</anonym> <anonym>P1</anonym> som lejer. Det er den <anonym>P1</anonym> der er omtalt i brevet. <anonym>T1</anonym> ved ikke; om lejeindtægten er opgivet til Skat. <anonym>T1</anonym> har ikke opgivet noget til Skat; for han ejede ikke sommerhu- set. Der var andre økonomiske ting som <anonym>T1</anonym> selv styrede, ek- sempelvis salg af ting og sager og gamle biler, hvor indtægten fra salget ikke blev sat ind på kontoen. De penge er blandt andet gået til sommerhuset. Vedr. Mercedes-bilen: Den har <anonym>T1</anonym> købt af <anonym>V19</anonym> <anonym>T1's</anonym> halvbror. Det kan godt passe, at den blev købt i september 2008. Den blev byttet med Nissan Patrol, som <anonym>T1</anonym> havde i forvejen. Han kunne spare brændstofudgifter ved at bytte så derfor gjorde han det. Han skønnede, at han muligvis skulle give 290.000 ~ 295.000 kr. for den Merce- des = <anonym>V19</anonym> skulle give ca. 160.000 kr. for <anonym>T1's</anonym> Nissan; men <anonym>T1</anonym> husker ikke hvor meget, han selv gav i bytte. Pengene til bilen kom fra firmakontoen. <anonym>T1</anonym> husker ikke beløbet, men det var mere end 100.000 kr. og mindre end 200.000 kr. Der er ingen gæld i bilen. Vedr. filmkopieringsmaskine: <anonym>T1</anonym> bekræftede, at han i marts 2009 var med ude at købe maskinen. Den blev købt af en kammerat, som han ikke ønsker at oplyse om. Der skulle momsnummer til, så derfor var <anonym>T1</anonym> med ude at købe den. Bilag G-1-1-14-1-1 er fakturaen på maskinen Købet skete kon- tant, som blev betalt af hans kammerat; som havde pengene med kontant. Der blev ikke købt andet på det tidspunkt. Maskinen kostede 137.500 kr. <anonym>T1</anonym> bestilte medier til den efterfølgende, dvs. skiver. Maskinen lånte han nogle dage før han blev anholdt; og <anonym>T1</anonym> har ikke anvendt den selv. Han har solgt nogle dvd-film for den kammerat, som han ikke vil nævne. Kammeraten har en dvd forretning. <anonym>T1</anonym> har selv tjent 75 kr. for en kasse film indeholdende 10 dvd-film. <anonym>T1</anonym> har tjent lidt på at sælge film for kammeraten. <anonym>T1</anonym> ved ikke; hvor meget han har tjent på den: Han vil ikke afvise, at det kan have været i størrelsesordenen 50.000 kr. Vedr. geværet: Han var interesseret i at købe det;, men manglede våbentilladelsen: Han måt- te gemne have taget geværet med hjem men ville også tænke over det, men kunne godt at have fundet på at købe det. Han havde ikke 50.000 kr. til det, men <anonym>V23</anonym> skyldte ham 250.000 kr. for arbejde, så han kunne godt at ha- ve fundet på at bruge nogle af de penge på geværet. Det resterende beløb af de 250.000 kr. skulle ikke indgå i handlen med sommerhuset, for det reste - rende skyldige beløb skulle lånes i kreditforeningen. Kontanter fundet: De penge, der blev fundet i kaffedåse ved ransagningen var resten af det be- løb, han havde lånt af <anonym>V8</anonym> <anonym>V8</anonym> havde pant i Mercedes'en, jf. Bilag M-l-1-4-1. Pantebrevet blev lavet i forbindelse med lånet blev udbetalt, an- giveligt i juli 2009. Pengene skulle bruges til at betale polakker; men <anonym>T1</anonym> forklarede nu, at han må have fået pengene senere, end panteb - revet blev lavet. Alt vedr. polakkerne er opgivet til skattevæsenet. Han har betalt polakkerne via faktura; som de har udstedt til ham. Det er foregået på den måde i nogle år, hvor de polakker har arbejdet for ham. Skudsikker vest (fundet under ransagningen): Den tilhørte <anonym>V12</anonym> <anonym>T1</anonym> husker ikke; hvorfor <anonym>V12</anonym> havde den med til <anonym>T1</anonym> <anonym>V1 2</anonym> brugte den, fordi han arbejdede som dørmand af og til. <anonym>V1 2</anonym> må have glemt den hos <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> har ikke haft kontakt til <anonym>V12</anonym> under sin fængsling. Træning af kampsport: <anonym>T1</anonym> har trænet det i flere år. <anonym>T1</anonym> mener; at det er mange år siden; han startede på det. Han har trænet i Holbæk og er blevet gradueret på Vesterbrogade i København. <anonym>T1</anonym> har ikke trænet kampsporten på egen hånd det sidste år op til anholdelsen: Han har kun træ - net sammen med <anonym>P2</anonym> og den træning så han som en mulighed for at komme i gang igen. Vedr. forhold 3 - besiddelse af hash: Hashen blev fundet i køkkenet;, men <anonym>T1</anonym> vil ikke udtale sig om, hvor og hvornår han havde den fra. Han skulle selv ryge den. Han bru- ger løbende hash, og det er næsten hver aften; at han ryger en joint. <anonym>T1</anonym> husker ikke, hvad han gav for det. <anonym>T1</anonym> har ikke solgt eller overdraget hash til andre og husker ikke, at han er blevet spurgt; om han havde noget til at overgive til andre men når der var nogen; så fik de noget at ryge på. Der var en mængde svarende til 3-4 måneders forbrug til ham selv. <anonym>T1</anonym> plejede at købe omkring ' 100 g's plade ad gangen. Der var venner; der havde røget med, og det skulle evt. deles med andre. Vedr. forhold 4 - designer møbler: Tingene blev fundet ved ransagningen. Stolene stod i værkstedet; ikke det med den store port, men i staldbygningen: Lamper lå på en pallereol i værk - stedet. 6 af stolene stod indenfor. Lamperne fik <anonym>T1</anonym> af <anonym>V5</anonym> De stammede fra en stor gård, som <anonym>V5</anonym> lige havde overtaget. <anonym>T1</anonym> havde sagt; at han gerne ville købe dem. <anonym>T1</anonym> mener, at han nok havde set dem hos <anonym>V5</anonym> og spurgt; om de kunne finde ud af noget; så <anonym>T1</anonym> kunne få dem for sit arbejde. De havde ikke aftalt nogen pris på lamperne. <anonym>V5</anonym> skyldte ham på det tidspunkt omkring 90.000 kr., da <anonym>T1</anonym> blev fængslet. Stolene kom fra en eller anden mand fra Fyn. Dem havde <anonym>T1</anonym> fundet i Gul og Gratis på nettet, og den mand havde 20 stole tilbage, 0g så tilbød manden ham de her stole. <anonym>T1</anonym> mener at det måske var omkring 6 måneder før hans anholdelse. I annoncen stod stolene til 600 kr. pr. stk , hvilket er normalprisen for brugte stole. Der stod, at det var Arne Jacobsen Myren stole. <anonym>T1</anonym> mener, at det er den helt normale pris for brugte stole. Det havde <anonym>T1</anonym> tjekket på nettet, GUL 0g Gratis, DBA og andre steder. Der stod det var 20 brugte stole og hele beskri - velsen. Manden kom forbi med sin kone og bamn og havde stolene med. <anonym>T1</anonym> fik kvittering 0g det hele, 0g manden fik pengene med, men kvitteringen er blevet stjålet ved det indbrud; <anonym>T1</anonym> har haft sammen med andre kvitteringer. De lå i pengeskabet. <anonym>T1</anonym> bekræftede; at han ikke har ønsket at udtale sig om sagen til politiet. <anonym>T1</anonym> ville ikke kunne finde frem til manden. <anonym>T1</anonym> betalte 500 kr. pr. stol, og det var med kontanter; som han havde liggen- de hjemme. <anonym>T1</anonym> vil ikke afvise; at han har taget dem fra kaf- fedåsen. Vedr. forhold 5 dopingmidler: <anonym>T1</anonym> erkender besiddelsen af dopingmidleme. De ampuller har ligger i køleskabet i et par år. Han har brugt det tilbage i tiden; men ikke mere <anonym>T1</anonym> husker ikke; hvor han havde dem fra. Vedr. forhold 6 - opbevaring af jagtgevær mm.: <anonym>T1</anonym> erkender sig skyldig 0g forklarede, at det bare stod frit fremme. Han havde bestilt et våbenskab, for det var et våben; som han hav - de fået en uges tid før ransagningen; men våbenskabet var ikke kommet. Han vidste godt, at det skulle opbevares i et våbenskab. Han ved ikke; hvor- for det ikke var lagt et andet sted eller skilt ad eller gemt væk Han havde få - et det som gave i forbindelse med en bæverjagt i Sverige. Han har fået det af en ven, <anonym>P6</anonym> (telefonens angivelse). Han havde fået det, fordi <anonym>P6</anonym> havde fået lov at komme med på jagt. Det skulle de indenfor et par måneder. <anonym>P6</anonym> havde haglpatroner med, og <anonym>T1</anonym> ved ikke hvor 9 mm patronen kommer fra. Vedr. forhold 9 ~ telefonen i arresten: <anonym>T1</anonym> erkender at have været i besiddelse af telefonen; men vil ikke udtale sig yderligere om det. På forsvarerens spørgsmål forklarede <anonym>T1</anonym> følgende: Vedr. forhold 4: <anonym>T1</anonym> havde set lamperne hos <anonym>V5</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> for- stod, at de fulgte med <anonym>VS's</anonym> nykøbte gård. Foreholdt om prisen for brugte Myren-stole sandsynligvis kunne være 6-700 kr. normalt, forklarede <anonym>T1</anonym> at han ikke havde undret sig over prisen. Vedr. forhold 1: <anonym>T1</anonym> fik kendskab til narko i garagen 5 min. inden grundlovs - forhøret. Han fik det at vide af forsvareren. Forsvareren havde sagt til ham; at han ikke skulle udtale sig, før han fik "sin rigtige" advokat. Ham fik han først efter 1-2 uger; og i den periode udtalte han sig ikke til politiet. Da han havde siddet 1 måned havde han talt med <anonym>Person 7</anonym> én gang men denne havde ikke tid til at tage sagen så han skulle skifte forsvarer igen; men så bad <anonym>T1</anonym> <anonym>Person 7</anonym> skrive til politiet om <anonym>T2</anonym> Det gjorde <anonym>T1</anonym> for det var jo <anonym>T2's</anonym> garage _ <anonym>T1</anonym> har været til afhøring 3 gange hos politiet sammen med sin forsvarer; Jesper Storm Thygesen; og han mener ikke, at der har været spørgsmål, som han ikke har villet svare på. Vedr. dækket: Det var ikke tungt; 0g det vejede ikke mere, end et dæk plejede at veje. Der var ikke noget i hulrummet ved fælgen; 0g det var ikke påfaldende tungt. Han modtog ikke andet fra hollænderne end dækket den 10. og 11_ marts. Vedr. fryseren: Den havde stået hos <anonym>V12</anonym> 1 års tid, da den blev flyttet. Fryseren havde ikke været fjernet fra <anonym>V12</anonym> i det års tid, så vidt <anonym>T1</anonym> ved. <anonym>V12</anonym> ville have den væk, for <anonym>V12</anonym> skulle bygge værkstedet om, og fryseren stod et stod, hvor der skulle væltes nogle vægge. Vedr. økonomien: <anonym>V1</anonym> styrede det overordnet set og det betød, at hun ordnede regninger, kas - sekredit mm. <anonym>V1</anonym> købte tøj til ham og når han skulle købe noget privat; så spurgte han hende; om der var penge på kontoen. Hvis det var til firmaet, så købte han det, han havde brug for. Når han var klar over; at der var gået 100.000 kr. ind på kontoen; så vidste han; at der var penge til at købe for- skelligt for. Vedr. telefoner: Da han blev anholdt; havde han 1 telefon: Den havde han haft længe; i hvert fald 1 år, og i den periode havde han kun den ene telefon. Han havde 1 sim- kort til den telefon. Politiet har også taget hans gamle telefon med tilhørende simkort, men den brugte han ikke mere. Den lå i en rodekasse. Iden periode, hvor videoen er vist fra, kørte han en del rundt om aftenen; og <anonym>T1</anonym> kan ikke sige, at der var en speciel grund til det. Han be- søgte blandt andet vennerne, for det var feks. den måde han fik venner på. <anonym>T1</anonym> har ikke kendskab til det narko; som blev fundet i fryses- kabet. Politiet fandt det formentlig, fordi <anonym>T1</anonym> sagde til efter- forsker <anonym>Vidne 4</anonym> at de nøgler <anonym>T1</anonym> havde, var til som- merhuset og nogle garager; da politiet kom 0g spurgte, hvad hans nøgler var til. Det fortalte <anonym>T1</anonym> til efterforskeren sidst på eftermiddagen den 16. marts. <anonym>T1</anonym> har derudover to garager 100 m fra <anonym>Vidne 6's</anonym> garager. Dem havde han lånt af en gammel mand, <anonym>Person 8</anonym> som nu er død. De ga- rager stod ikke i tiltaltes navn for det var bare et lån, og dermed kunne de garager ikke spores tilbage til <anonym>T1</anonym> På anklagerens supplerende spørgsmål forklarede <anonym>T1</anonym> at han udover telefon også brugte mail, messenger og skype til kommunikation; men det sidste var det dog sjældent; at han brugte. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> Midt- og Vestsjællands Politi forklarede, at han er ansat i afdelingen for organiseret kriminalitet. Vidnet var med i anholdelsen den 16. marts 2010. Det var en aktion i en an- den kreds sammen med 3 andre kolleger. De refererede til en sagsbehandler fra Sydsjællands og Lolland Falsters politi. De skulle til <anonym>By 1</anonym> og de skulle ransage derude efter narko. Han kendte i forvejen kollegaen <anonym>Vidne 4</anonym> fra Sydsjælland og Lolland Falsters politi, og de mødtes i Slagel- se inden de kørte til adressen. Opgaven lød bare på mulig narko. De mødtes i Slagelse og var på ejendommen omkring kl. 09.30. De kom 5 mand i 2 biler. Der holdt en stor 4-hjuls trækker, Mercedes i indkørslen. De formodede derfor; at der var folk på adressen: De bankede på døren, men der blev ikke åbnet. Bankede også på vinduer i stuehuset, og de kiggede også ind i laden. Men de mente, at der var folk på stedet pga. bilen;, så de beslutte- de sig at gå ind via åbent vindue til gæstetoilet ved entreen. Vidnet så en kamphund i entreen; og fik lukket den inde på gæstetoilettet. Vidnet stod i entreen og så der hang skudsikker vest på bøjlestativ. Vidnet åbnede hoveddøren og lukkede kollega mere ind i stuehuset, som ikke var stort. På 1. salen lå <anonym>T1</anonym> og sov i soveværelset. Han blev råbt vågen og blev straks anholdt og lagt i håndjern. <anonym>T1</anonym> fik at vi- de, at han var anholdt og sigtet for narko. <anonym>T1</anonym> virkede konfus og som om, han lige var vågnet. Vidnet så riffel, som viste sig at være et luftgevær; ved siden af sengen og baseballbat i sengen. <anonym>T1</anonym> underskrev ransagningstilladelse. Vidnet mener; at <anonym>T1</anonym> nævnte, at der var noget hash et sted. Kollegaen sad med <anonym>T1</anonym> 1 sofagruppen i stuen; og de øvrige 4 gik i gang på hele ejendommen. De fandt ikke så meget, men fandt ret man- ge penge. Kan godt passe med 68.500 kr. Det var en masse sedler, der blev talt op inde i stuen; 0g <anonym>T1</anonym> nævnte noget om sin entreprenør - virksomhed med nogle polske håndværkere. Der blev fundet et jagtgevær; men der var noget med tilladelser; så det gjorde de ikke mere ved. Der var tale om en rigtig grundig ransagning, men de fandt ikke så meget. <anonym>T1 S</anonym> samlever; <anonym>V1</anonym> kom til stede, og hun var rigtig sur og ophidset over politiets tilstedeværelse; med det samme hun kom Hun kom ind 0g brokkede sig højlydt over politiets ageren på stedet. Hun fik lov at gå rundt i huset på egen hånd og kommenterede meget på ransagningen; mens hun fulgte politiet rundt. På et tidspunkt fik hun at vide; at hvis hun ikke dæmpede sig, så ville hun blive anholdt. Hun var også opfordret mange gan- ge til at forlade stedet, og <anonym>T1</anonym> opfordrede hende også til det. Hun fik lov at gå rundt i huset 0g pakke nogle ting Hun var både i stueeta- gen og på 1. salen på egen hånd. Efter ca. '/ time 45 minutter bestemte hun sig for at køre af sted i sin bil. Inden ville de lige ransage hendes bil, en ældre mørk golf; og da fandt man større mængde kokain under et barnesæde. Først da blev hun anholdt, 0g bragt ind i huset. Efter visitation blev hun kørt ind på politigården. Derefter ransagede de videre. Der kom flere politifolk til stede på adressen. Oprindelig da vidnet kom op i soveværelset, bemærkede vidnet; at der lå en mobiltelefon på kommoden; men den lod vidnet ligge indledningsvis. Vid- net bemærkede ikke; om den var tændt. Da de senere på dagen nåede til at ransage soveværelset igen; var telefonen væk. De konkluderede, at samleve- ren måtte have taget den. De kiggede efter telefonen ud af vinduet og andre steder, hvor den kunne være kastet ud. Men fandt den ikke, men på vej ned ad trappen fra 1. salen bemærkede vidnet, at der i gangen hang mange jakker 1 lag på en knag; Han søgte jakkerne igennem for telefonen; og i en af de in- derste jakker var telefonen stukket ned i en af lommerne. Telefonen må der - for være placeret dér med vilje. Telefonen blev sikret; 0g den var stadig tændt, så vidt vidnet husker. Ransagningen fortsatte, herunder i køkkenet. I en lommebog eller på en sed- del stod der noget om "betaling af leje? og et telefonnummer; og samtidig var der fundet en masse nøgler, bla. i bilen. De tog lejesedlen med. De kørte fra stedet med uforrettet sag i relation til den forventede mængde narko, dog med nogle ting som man troede kunne være hælervarer, nogle lamper og 7- er stole. Stolene virkede ikke nye. Vidnet kiggede ikke så meget på lamper- ne. Vidnet mener; at der blev fundet omkring 200 g kokain; men det var ikke den mængde; de havde forventet at fundet. Vidnet havde forventningen fra sine chefer. De kørte derefter til politigården i Slagelse; 0g <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> blev bragt ind. De begyndte at fordybe sig i fundene, bla. i en GPS fra <anonym>T1's</anonym> bil. Nøgler og GPS passede ikke sammen. Ud fra lejesedlen fandt en kollega frem til et navn; og kollegaen kendte navnet på personen på sedlen og ville køre op og snakke med denne person. Manden havde en for- retning i Slagelse. Denne mand havde garager til udlejning 0g <anonym>T1</anonym> skulle have lejet en garage. De tog nøglerne med og kørte op 0g prø - vede nøglerne i de garager, som var lejet ud af denne mand. Kollegerne ringede ind, at de havde fundet en garage, hvor der kun stod et køleskab. Det var ved 22-tiden om aftenen De kørte alle 5 derop, dvs. de 5, der havde deltaget i ransagningen. Da de åbnede skabet, var der en større mængde narko i køleskabet og en kasse med ecstasy-piller: Vidnet kiggede ind i køleskabet, og kun én kollega rørte ved køleskabet, da de ikke ville ødelægge spor. Der lå frosset kød, og i de andre skuffer lå der rent narkotika: Vidnet havde ikke fat i poserne på det tidspunkt. De kontaktede teknikerne, og stoffet blev kørt ind på politigården i Slagelse. Stof i store spande blev også sikret; og der lå vist også noget kokain for sig selv på en hylde oveno- ver. Vidnet bekræftede ud fra fotos, Bilag B-1-1-2-1, at det var det omtalte skab i garagen. Vidnet kan huske; at specialgruppen påviste et cigaretskod, som blev sikret. Vidnet var med til at fotografere og veje tingene efterfølgende. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet; at han ikke afhørte <anonym>T1</anonym> til sedlen med leje ude på stedet; men vidnet ved ikke; om andre af- hørte <anonym>T1</anonym> på stedet. Vidnet ved ikke, hvor <anonym>T1</anonym> blev hensat på politigården i Slagelse. Som vidnet husker det, så stod der enten navn eller telefonnummer på sed- len; 0g kollega <anonym>Person 9</anonym> undersøgte forskelligt og fandt frem til et navn på denne mand. Efterforskerne talte om det; og den ene kollega i special- gruppen nævnte, at det navn kendte han, da den pågældende havde været forurettet i en tyverisag. Pa. <anonym>Person 10</anonym> kørte op 0g tog kontakt til denne mand, og det har været om aftenen. Det kan meget muligt have været kL. 21.55, at de tog kontakt til <anonym>Vidne 6</anonym> Vidnet ved ikke, hvorfor afhøringen i bilag D-3-1-1 står angivet som påbe - gyndt kl. 22.25. Vidnet tør ikke sige, hvad <anonym>T1</anonym> har talt med kollega <anonym>Vidne 4</anonym> om. Vidnet kriminalassistent <anonym>Vidne 3</anonym> forklarede, at han er fra Midt- og Vestsjællands politi. Han deltog i aktionen på adressen i Slagel- se sammen med 3 kolleger. Indsatsen bestod i ransagning 0g evt. anholdelse. De kom derud om formiddagen. <anonym>T1</anonym> lå og sov ovenpå; da de kom dertil. Vidnet mener, at de kom ind via et vindue. Vidnet deltog i ransagningen i stueetagen. <anonym>T1</anonym> sad inde i stu- en under ransagningen; 0g han var bevogtet af vidnet samtidig med, at ran- sagningen blev foretaget;, for det var et åbent rum. Ude i køkkenet fandt vid- net hash, penge og steroider i køleskabet. Pengene blev talt op sammen med <anonym>T1</anonym> 0g denne sagde; at det var til betaling af polske arbejde - re. Hashen var til eget brug; <anonym>V1</anonym> kom hjem på et tidspunkt; og da stod vidnet uden for. Der holdt 3 po- litibiler i gården; og hun var med det samme meget sur over, at politiet var der. Vidnet forklarede hende, hvorfor de var der, men hun var 'stadig ophid- set. Hun kom med ind i stuehuset; og hun var meget provokerende og sur over, at de var der. Hun blev ikke anholdt med det samme; og vidnet kan ik- ke huske, hvor lang tid der gik inden hun blev anholdt; men måske ' time. <anonym>V1</anonym> gik frit rundt i huset De ransagede hendes bil, og der blev fundet ko- kain. Vidnet var i huset, og betjentene kom ind og viste fundet. <anonym>T1</anonym> tog det rimelig stille og roligt, men <anonym>V1</anonym> var stadig oppe at køre. Vidnet mener, at <anonym>T1</anonym> sagde, at det var hans narko. De fandt også et jagtgevær. Politiet pakkede sammen; 0g begge de anholdte skulle ind på politigården: Kollegerne tænkte; at <anonym>T1</anonym> måtte have mere stof, når de fandt 200 g og mange penge. De havde taget en lom- mebog med, 0g der stod noget om betaling af leje. Der var også nøgler. De begyndte at lede efter en sammenhæng. Specialpatruljen fandt frem til en mand i Slagelse; der lejede garager ud. Det var specialpatruljen der oplyste det. Vidnet fik først omkring midnat besked om, at de havde fundet denne mand. Vidnet kan huske, at de havde talt med <anonym>T1</anonym> om et sommer - hus i <anonym>By 4</anonym> men vidnet har ikke talt med <anonym>T1</anonym> om garagen; inden den blev fundet. Vidnet var med i garagen. Nøglen fra <anonym>T1's</anonym> bil passede i gara- geporten. De kom derned, da det var mørkt - muligt efter midnat; 0g fore - holdt politirapporten forklarede vidnet; at det kan godt passe at det var om- kring kl. 21.55. I garagen stod kun et køleskab. Vidnet havde handsker og mundbind på. Det var et tændt køleskab, som viste sig at være en fryser, 0g der var narko i. Det var amfetamin; der var frosset i klodser. Ovenover var der et træskab, hvor der lå en vægt, en ske, og en bøtte til at blande det i. I samme sorte pose lå der også noget kokain. På gulvet stod der nogle poser, med orange piller i, som lignede ecstasy piller . Vidnet kan ikke huske; om han havde fat i poserne, men mener det ikke. Han havde handsker på. Klodserne plejer at være hårde, 0g det var de her også, så vidnet konkludere - de, at han må have haft fat i dem. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet, at specialgruppen havde fat i manden med garagerne, før de var oppe ved garagerne. Vidnet ved ikke, hvorfor der ikke er en rapport om, hvordan politiet finder frem til garagerne. Vidnet var sikker på, at der ville have været en rapport om det, og er over- rasket over, at der ikke er en sådan rapport, og mener, at det burde der nok have været. <anonym>T1</anonym> har ikke sagt til vidnet, at han havde de garager. Vidnet kriminalassistent <anonym>Vidne 4</anonym> Sydsjællands og Lolland Fals - ters politi forklarede, at han har deltaget i efterforskningen af sagen. Vidnet fik besked den 15.3.2010 om, at der ville komme kolleger fra Midt- og Vest- sjællands politi og ransage på baggrund af oplysninger; de havde med. Det skulle dreje sig om en større mængde narko på en landejendom; og tippet gik konkret på <anonym>T1</anonym> Han deltog som lokal politirepræsentant. De ankom til ejendommen om formiddagen. De bankede på, og de kunne høre en hund, men ellers ingen aktivitet. De bankede flere gange på, og de kom ind via et åbent vindue. De råbte politi 0g fandt <anonym>T1</anonym> der sov i sengen i soveværelset; efter hvad vidnet har hørt. Vidnet blev i stueeta - gen. Vidnet spurgte <anonym>T1</anonym> om han havde noget, han ikke måtte have, 0g <anonym>T1</anonym> oplyste om hash og penge. Vidnet holdt under ransagningen øje med <anonym>T1</anonym> 1 stueetagen De fandt flere ting, 0g hash og penge. <anonym>T1</anonym> nævnte noget om, at pengene var til betaling af nogle arbejdere; 0g hashen var til eget forbrug: De snakkede internt om, at det nok ikke var hash i den mængde, de var kom- met for. De tog computer og usb-stik med, og vidnet faldt over en kalender i stuen, 0g han fandt den interessant, da han bladrede i den. Under den 15.3. var der håndskrevne noter; 0g <anonym>T1</anonym> bekræftede, at det var hans kalender. Der stod lager og noget med garager, 0g der stod et navn; som vid- net ikke umiddelbart kunne læse. <anonym>T1</anonym> svarede ikke umiddel- bart på, hvad det var, der stod under den 15.3. Vidnet hev den side ud af lommebogen: <anonym>T1</anonym> var flink at snakke med om morgenen, men selvom vidnet spurgte to gange, kom der ikke svar på noget om lomme- bogen. I øvrigt spurgte de <anonym>T1</anonym> til ejerskabet af forskellige ting og han svarede på meget af det. Der var også noget; han ikke svarede på. Bla svarede han ikke på, hvem der ejede stolene. Da <anonym>V1</anonym> kom hjem; kom der en helt anden forklaring på det med stolene, 0g da forklaringerne ikke stemte overens; ville <anonym>T1</anonym> ikke sige mere Siden fra lommebogen sikrede vidnet som koster 0g tog den med, da ransag - ningen var færdig. Der blev henvist til bilag B-1-1-4, hvor sedlen er omtalt. Det var først på stationen; at vidnet kunne tyde navnet på sedlen. Vidnet var ude at kigge i Golfen; da fundet blev gjort. <anonym>V1</anonym> var meget op- hidset og meget forundret over; at politiet var til stede. Hun blev dysset ned, og de ransagede hendes bil. Da de fandt kokainen talte de om, om det var det kvantum; de havde ledt efter. Men inde på stationen talte de om, at det nok ikke helt var det; de var kommet efter. De talte lidt om, at <anonym>T1</anonym> tilstod meget hurtigt;, og det nok ikke var det; de var kommet efter. Første afhøring af <anonym>T1</anonym> fremgår af bilag C-1-1-1. Da blev <anonym>T1</anonym> kun sigtet for kokainen. Han tilstod og sagde at <anonym>V1</anonym> intet havde med det at gøre. Derefter ville <anonym>T1</anonym> ikke udtale sig. <anonym>T1</anonym> blev ikke spurgt til lommebogssiden dér. På det tidspunkt, 19.35 havde de ikke fundet ud af, hvor garagen var henne. Det fandt de ud af, ved at prøve at tyde den lap papir fra lommebogen 0g sammenholde med fund af nøgler i Mercedesen. De havde kigget på GPS'en 1 bilen; 0g ville forsøge at finde noget ud fra punkter i GPS en, der bla viste punkter i Næstved fra dagen før. Civilpatruljen kørte rundt i Næstved efter disse punkter, men der var ingen gevinst:. De søgte i cpr-registret og fandt ud af, at der var en <anonym>Vidne 6</anonym> 1 Slagelse, som var det, de havde tydet ud fra sedlen. Så de kørte ud til <anonym>Vidne 6</anonym> 1 Slagelse. Vidnet kan ikke huske; om én af kollegerne havde kendskab til <anonym>Vidne 6</anonym> fra en anden sag. Vidnet var ikke hele tiden på kontoret. Da de fandt navnet <anonym>Vidne 6</anonym> sendte de civilpatruljen ud for at afhøre ham; og han havde <anonym>V1</anonym> i sit kartotek, 0g de fandt derved frem til i hvert fald den ene garage. Vidnet mener, at de talte med <anonym>Vidne 6</anonym> ved 21-22-tiden. Der var på det tidspunkt gået 1'2 til 2 timer efter; at han havde sigtet <anonym>T1</anonym> for de 180 g kokain. Da <anonym>T1</anonym> blev afhørt kl. 19.35, sagde <anonym>T1</anonym> ikke noget om, at der er nogle garager. Vidnet mener; at han hentede <anonym>T1</anonym> iet venterum; 0g selve afhøringen foregik på et kontor. <anonym>T1</anonym> kom ikke ind på noget med garager. Vidnet mener; at ved var ca. 21.30 til 22, at der kom en melding om; at <anonym>Vidne 6</anonym> havde udlejet garager. Specialstyrkerne blev bedt om at køre til ga- rage og meldte tilbage at nøglerne passede til garagen. Både til hængelå - sen 0g til en nøgle i en lås. Det var nøglerne fra Mercedes en, der passede. Specialpatruljen sagde; at der var et køleskab; noget "hyldeværk? og nogle piller ved siden af. Det lød interessant så de 4 politifolk, der havde ransaget tidligere på dagen; kørte derud. Det skete omkring kl. 22, vil vidnet mene; at det var. De skulle alle se, hvad der var i køleskabet. De havde handsker og mund- bind på, da de åbnede det, og de kunne se, at der lå hvidt stof i de to nederste skuffer. Der lå kød øverst og to poser med hvidt pulver i.Der var kun en, der havde fat i tingene. De andre kiggede på. Politimanden; der kiggede i skabet, havde fat i både den øverste hylde og de to skuffer. De to skuffer var fyldt helt op til kanten. Erfaringsmæssigt plejede det at være amfetamin; når det lå i en fryser, så de formodede; at det kunne være det. Der stod en slags bedroller ved siden af, og den var helt fyldt med orange piller, der kunne være ecstasy. Over fryseskabet var en hylde med gennem- sigtige poser med hvidt pulver og nogle remedier og vist også en enkelt pil- le. Chefen blev underrettet, 0g efter samråd med kriminalteknisk afdeling sikrede de selv tingene i ført handsker mm. De bar fryseren ud og skruede skabsarrangementet; der var åbent; ned ad væggen; så det hele blev taget med ind på stationen. De tømte hele garagen; og sikrede også et cigaretskod fra garagen. Den efterfølgende efterforskning: Hans arbejde var at få styr på kosterne efterfølgende. Vidnet har også delta - get i yderligere ransagninger. I forbindelse med fremstillingen af <anonym>T1</anonym> den 17.3.fik politiet en ransagningskendelse til ejendommen på ny idet det store fund havde aktualiseret, at de skulle have nogle flere ting med. De ville sikre hans elektroniske ting; herunder en usb, samt <anonym>T1 S</anonym> bil. De kørte derud igen efter fremstillingen den 17.3.De talte med <anonym>T1's</anonym> lillebror; <anonym>P1</anonym> derude, 0g vidnet mener, at de havde taget <anonym>P1</anonym> med til ejendommen; idet han havde fået nøglerne til huset og havde ansva- ret for huset. De sikrede et ekstra usb-stik, en bærbar computer, bilen; og de sikrede optagelserne fra videoovervågningen. Der stod desuden en piratkopi- eringsmaskine i mellemgangen; hvorfra vidnet sikrede oplysningerne om maskinen, nummeret og leverandøren. Vidnet sagde til <anonym>P1</anonym> at den skulle blive stående 0g ikke måtte fjernes fra landejendommen. Vidnet googlede ud fra oplysningerne på maskinen leverandøren; og denne blev kontaktet. Han oplyste; at de havde solgt maskinen kontant til <anonym>T1</anonym> for ca. 138.000 kr. Den oplysning fik vidnet nogle dage efter den 17.3. Derpå besluttede vidnet sig for, at de ville køre ud og sikre maski- nen: Vidnet husker, at de fik samtykke fra <anonym>V1</anonym> og de kørte derud engang i april. Der var ikke nogen hjemme på ejendommen; så de kontaktede <anonym>P1</anonym> og hans kæreste kom til ejendommen; men da de gerne ville have <anonym>P1</anonym> der- ud, så ringede hun efter <anonym>P1</anonym> Kæresten sagde med det samme, at den mas - kine var blevet hentet for et stykke tid siden. Da <anonym>P1</anonym> kom til stede oplyste han, at maskinen var hentet af nogle; <anonym>P1</anonym> ikke kendte 0g vidste hvem var. <anonym>P1</anonym> vidste ikke, hvem de var og hvad de var kørende i, de havde bare hentet maskinen. Vidnet troede ikke på <anonym>P1's</anonym> historie, så vidnet gik rundt og så på, om der var andet, der manglede på ejendommen. Vidnet konstate - rede, at der manglede en stor maskintrailer 0g en BMW-bil, som <anonym>T1</anonym> var i gang med at bygge på. Vidnet havde set dem ved den 1.ransag- ning Der manglede også et Harley Davidson-stel; og der manglede også et helt nyt køleskab. Da <anonym>P1</anonym> blev foreholdt det, så sagde <anonym>P1</anonym> at de u- kendte mænd også havde taget det nævnte og kørt det hele væk på maskin- traileren. Vidnet besluttede sig derfor for at anholde <anonym>P1</anonym> De kørte direkte fra ejendommen til <anonym>P1's</anonym> bopæl i <anonym>By 2</anonym> hvor de ransage- de. Der stod en bærbar computer på bordet, som de sikrede. Den blev sendt til IT-undersøgelse. På supplerende spørgsmål fra Jesper Stomm Thygesen forklarede vidnet; at <anonym>P1</anonym> kørte med politiet til ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> på anmodning fra po- litiet. Om stolene forklarede <anonym>T1</anonym> at han havde købt dem af en ven fra København, som han kun kunne fornavnet på, men <anonym>T1</anonym> var lidt skiftende mht hvor stolene kom fra. Vidnet deltog som den eneste fra Sydsjællands og Lolland Falsters politi; 0g det blev til, at han havde ansvaret. <anonym>T1</anonym> bekræftede under ran- sagningen; at kalenderen var hans. Vidnet begyndte så at bladre i den; 0g det første af interesse var under den 15.3., og det;, der stod dér, lød interessant, så vidnet spurgte <anonym>T1</anonym> hvad det notat betød, men det ville <anonym>T1</anonym> ikke svare på. Vidnet tør ikke sige; om en af kollegerne har overhørt det, for de gik lidt ind 0g ud. Civilpatruljen blev måske sendt til Næstved ved 19-19.30 tiden, og de meld- te tilbage, at det ikke gav resultat. De kørte direkte fra Næstved og ud til <anonym>Vidne 5</anonym> Vidnet kan ikke huske; hvem det var der fandt frem til <anonym>Vidne 5</anonym> ved søgninger, men det var en af dem var Midt- og Vestsjællands politi. <anonym>T1</anonym> sad i venterum; da vidnet hentede ham op til afhøring den 16.3.. Vidnet kan ikke huske; om han var alene eller sammen med en kollega. Vidnet kan huske, at de gik ned med <anonym>T1</anonym> 0g røg en cigaret, og inden da havde <anonym>T1</anonym> fået taget fingeraftryk OSv. Vidnet talte ikke med <anonym>T1</anonym> om garagen; og da han hentede <anonym>T1</anonym> havde vidnet ingen idé om det med garagen; for det var andre kolleger, der sad og arbejdede med det på det tidspunkt. Vidnet kan helt afvise, at <anonym>T1</anonym> selv nævnte noget om garagen Politiet fandt garagen, fordi de "knækkede" det med navnet. <anonym>V5</anonym> forklarede, at han kender <anonym>T1</anonym> og har gjort det igennem 3 - 4 år. De mødte hinanden; da han havde <anonym>T1</anonym> som underentreprenør; og så udviklede det sig til venskab. Han har benyttet <anonym>T1 S</anonym> firma til jord; beton og kloakopgaver. <anonym>T1</anonym> havde ansatte, men vidnet kender ikke antallet. <anonym>T1</anonym> havde danskere ansat; og han havde også hyret polakker. Venskabet og kontakten var mest i starten af perioden; men så kom finanskrisen; og der var færre opgaver. Vidnet købte på et tidspunkt en gård. Der var nogle lamper på gården:. Vid- net havde mageskiftet med sit sommerhus 0g gården; men finansieringen kom aldrig på plads. De flyttede ind på gården i sommeren eller foråret 2009. Der var masser af ting på gården. Hans kones familie overtog gården på tvangsauktion med alt;, hvad der var. <anonym>T1</anonym> fik nogle lamper af vidnet, fordi han lavede en opgave for vidnet; men vidnet vidste ikke noget om, hvilke lamper det var. <anonym>T1</anonym> var glad for fundet, men vidnet ved ikke, hvad det var for lamper. Vidnet var glad for handlen; da han slap for at give <anonym>T1</anonym> pengene for det arbejde, han havde udført for vidnet På anklagerens supplerende spørgsmål forklarede vidnet; at når man overta - ger en gård på tvangsauktion; så overtager man alt, og der var meget ragelse på gården;, så vidnet vidste ikke, hvad der var. <anonym>T1</anonym> fandt selv lamperne mens han var på gården i forbindelse med, at han hjalp vidnet med et gravearbejde. De talte aldrig om, hvad <anonym>T1</anonym> skulle have for det arbejde, som <anonym>T1</anonym> havde lavet for vidnet. Vidnet har ikke gjort sig nogen forestillinger om, hvad <anonym>T1</anonym> skulle have haft for arbejdet. Da han hyrede <anonym>T1</anonym> havde han ikke tanker om, hvad det ville komme til at koste. De var venner og stolede på hinanden Vidnet fik kendskab til, at <anonym>T1</anonym> var varetægtsfængslet; fordi han prøvede at få fat i <anonym>T1</anonym> fordi polakkerne skulle arbejde for vidnet. Vidnet kan ikke huske, hvem der fortalte ham; at <anonym>T1</anonym> var an- holdt. Vidnet ringede rundt; men kan ikke huske hvem han ringede til. Det var i marts måned Vidnet har ikke talt med <anonym>T1</anonym> mens han har siddet fængslet, men talte med <anonym>V1</anonym> efter hun var kommet ud. Vidnet kan ikke huske, hvordan han fik kontakt med <anonym>V1</anonym> men vidnets og hans kone har talt meget med <anonym>V1</anonym> siden hun kom ud af fængslet. <anonym>V1</anonym> har sagt til vidnet, at <anonym>T1</anonym> var sigtet for at have taget; de her lamper. Vidnet har sagt til <anonym>V1</anonym> at <anonym>T1</anonym> engang har fået nogle lamper af vidnet. Vidnet ved ikke; hvordan snakken om lamper er op- stået. Vidnet kender <anonym>T2</anonym> via <anonym>T1</anonym> og kun via <anonym>T1</anonym> Vidnet har aldrig haft kendskab til, at <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> har haft noget med narkotika at gøre. Det er han meget overrasket over. På forsvarerens supplerende spørgsmål oplyste vidnet; at det arbejde; polak- kerne skulle have lavet på gården, var en stor opgave med at lave en lejlig - hed på gården . Vidnet kan ikke huske beløbet; men <anonym>T1</anonym> gav tilbud. <anonym>Vidne 6</anonym> forklarede som vidne, at han ejer nogle garager, som de har lejet ud siden 1954. Han overtog dem fra sin far, som nu er død. Han udlejer dem sammen med sin bror. Der er I garager i Slagelse. Vedr. garage nr. Vidnet har udlejet den garage til <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> har stået alene for lejen af den garage. <anonym>V1</anonym> har haft garage nr på et tids- punkt, men <anonym>T1</anonym> har stået for begge. Lejemålet blev indgået i vidnets fars tid, men <anonym>T1</anonym> kom nok ind i 2008. <anonym>V1</anonym> lejede nr. 2 lige omkring samme tidspunkt som nr. Vidnet har en konto, hvor garagelejen går ind på, og så skriver han nogle pa- pirer. Lejemålet kom i stand ved, at <anonym>T1</anonym> henvendte sig til ham. Men mange kommer og siger, at de har en kammerat, der gerne vil leje en garage. Det er meget nemt at udleje disse garager, og vidnet har et par stykker på venteliste . Lejen er 430 kr. pr. måned, 0g så er der Anonvm garager, der koster mere. Men nr. og2 koster 430 kr. pr. måned. Har garage [ og2 været op- sagt på et tidspunkt? <anonym>T1</anonym> har ikke opsagt noget. Vidnet vil dog nu tro; at <anonym>T1</anonym> har opsagt nr. Vidnet ændrede dette til, at <anonym>T1</anonym> ikke har opsagt garagen; mens han har haft den; men da <anonym>T1</anonym> kom ind og sidde; talte vidnet med politiet om; at vid- net kunne leje garagen ud igen, og det sagde politiet; at det kunne han roligt gøre. Men <anonym>T1</anonym> har ikke selv opsagt lejemålet. Der blev skyldt leje for begge garager med i alt 6.200 kr., men <anonym>T1</anonym> har betalt 4.000 kr., så <anonym>T1</anonym> skylder nu vidnet 2.200 kr. Der blev ikke skyldt så meget på <anonym>V1's</anonym> (nr. 2 som på <anonym>T1's</anonym> (nr Fo- reholdt bilag D-3-1-2 s. 2 anførte vidnet; at det der står dér, godt kan passe med vidnets erindring. Der var ledige garager i nogle måneder især om sommeren; og vidnet har ik- ke gjort noget for at få det skyldige beløb ind hos <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> kom ind og betalte 4.000 kr., lige før han blev anholdt. Vidnet kan ikke svare på, hvorfor vidnet ikke gjorde noget for at få lejen ind. Lige før anholdelsen; måske en uge før, havde han sidste gang kontakt med <anonym>T1</anonym> Det var da han kom og betalte den skyldige leje. Foreholdt bi- laget s. 2 nederst benægtede vidnet, at han skulle have forklaret; at vidnet havde telefonisk kontakt med <anonym>T1</anonym> Vidnet anførte, at han ik- ke kunne huske, at have talt med <anonym>T1</anonym> i telefonen. Foreholdt side 3 øverst forklarede vidnet, at han godt kan huske, at <anonym>T1</anonym> skulle have garagen sammen med en ven; der sad fængslet. <anonym>T1</anonym> kom bare og betalte. Han ringede ikke først; han kom ba- re. <anonym>T1</anonym> ved, hvor vidnet bor, så <anonym>T1</anonym> kom bare. Det er vidnet sikker på. Foreholdt; at der er teleoplysninger, der viser; at <anonym>T1</anonym> har ringet til vidnet, blev vidnet i tvivl om, hvorvidt <anonym>T1</anonym> havde ringet først, men fastholdt, at han kunne huske, at <anonym>T1</anonym> bare kom. <anonym>T1</anonym> kom alene; og de mødtes hos vidnet i hans lille hus tæt ved garagerne. Vidnet blev glad for at <anonym>T1</anonym> kom og betalte penge. 'Jeg skylder dig husleje; og nu kommer jeg og betaler forud. 99 <anonym>T1</anonym> betalte 4.000 kr., 0g det er vidnet sikker på, selvom vidnet blev foreholdt rapporten s. 3. Vidnet er i dag ikke sikker på datoen. <anonym>T1</anonym> kom ind for at betale noget;, han skyldte. De blev ikke enige om no- get, <anonym>T1</anonym> sagde bare, at jeg skylder dig nogen penge. Betalingen vedrørte begge garager, 0g det var bare for at betale noget af det, han skyldte vidnet. <anonym>T1</anonym> spurgte ikke; om han kunne leje garagen, for den havde han jo lejet. <anonym>T1</anonym> kom ikke for at sige garagen op, for den har ikke været opsagt. Nr. 2 blev opsagt før _ Vidnet kan ikke huske; hvornår den blev opsagt. <anonym>T1</anonym> sagde ikke noget om, at andre skulle le- je garagen. Vidnet vidste ikke; om der var andre, der skulle fortsætte med at leje garagen. Vidnet har mødt en ung mand ved <anonym>T1's</anonym> garage. Vidnet kom ofte ved garagerne og har snakket med <anonym>T1</anonym> der- oppe. Vidnet så sidste gang <anonym>T1</anonym> ved garagerne om sommeren året før Vidnet så ikke <anonym>T1</anonym> ved garagen den 16. marts 2010. Den dag tror vidnet ikke; at han blev kontaktet af politiet. Det kan godt være, at poli - tiet var hos ham om aftenen; den aften <anonym>T1</anonym> blev anholdt, men vidnet tør ikke sige det, for hans hukommelse er ikke så god. Vidnet vil ikke afvise det ud fra rapportens oplysninger; at de var der den aften ved 22-ti- den. Han kan godt huske, at politiet kom en aften; han var gået i seng og lå og så fjernsyn. Politiet spurgte til garage] og til, hvem der var lejer. Han kiggede i papirerne i vindueskarmen 0g sagde, hvem der lejede den. Det var <anonym>T1</anonym> der stod alene for garagerne, og det var det; vidnet sag- de. Foreholdt D-3-1-1 oplyste vidnet; at <anonym>V1</anonym> har stået som lejer på et tids- punkt, og kun på nr. 2 og for 2008 0g 2009 stod <anonym>T1</anonym> for begge garager. Vidnet kan ikke huske; at han skulle have forklaret; at <anonym>T1</anonym> ringede dagen før, han kom og betalte. Vidnet kan ikke huske, at han skulle have forklaret som angivet i rapporten: Vidnet er ikke blevet kontaktet af andre personer vedr. garagerne. Vidnet har været nervøs for at skulle vidne, for han har aldrig været i retssal før. Forsvareren stillede supplerende spørgsmål og vidnet bekræftede; at han har lejemål. Det sker, at nogen lejer garagerne videre til andre. Men lejeren han har noteret, skal betale lejen; selvom det er en bekendt der bruger gara- gen, men vidnet ved, hvem der er inde i garagen; for vidnet bor lige ved si- den af. Vidnet har kun set kammeraten til <anonym>T1</anonym> én gang, og de rodede nok ved en motorcykel. Vidnet havde ikke viden om, at en anden benyttede <anonym>T1's</anonym> garage, men det kan være sket uden hans vidende. Vidnet kan ikke huske om <anonym>T1</anonym> også var nede ved garagen i efteråret. Da <anonym>T1</anonym> kom og betalte, var det nogen tid siden; vid- net sidst havde set <anonym>T1</anonym> nede ved garagen, selvom vidnet kø- rer igennem garageanlægget hver dag: Vidnet gik ud fra, da <anonym>T1</anonym> kom og betalte lejen, at <anonym>T1</anonym> ville leje garagen videre, for han havde ikke sagt op. <anonym>T1</anonym> virkede ikke, som om han havde sagt garagen op. Vidnet var sikker på, at <anonym>T1</anonym> ville fortsætte med at leje den: Vidnet holder øje med, om der sidder hængelåse på alle garager, og gør der ikke det, så går han over og kigger ind i garagen 0g tænker over, om der er nogen, der har sagt gara- gen op. Den første afhøring af politiet var hjemme hos vidnet om aftenen. På et se - nere tidspunkt var han nede på politigården; men det var om dagen. <anonym>Vidne 7</anonym> forklarede som vidne, at han har gået i skole med <anonym>T2</anonym> De har været venner igennem 20 år. De har haft noget sammen omkring indkøb afbiler. Vidnet har købt bil sammen med <anonym>T2</anonym> 0g det var <anonym>T2</anonym> der betalte 90% af den, hvilket svarer til ca. 100.000 kr. og vidnet betalte 25.000 kr. Grunden til, at de købte bil sammen var, at vidnet ikke havde den form for penge, 0g <anonym>T2</anonym> havde nogle ønsker til bilen og kørte i den mest. <anonym>T2</anonym> havde svært ved at forsikre bilen; så den stod i vidnets navn. <anonym>T2</anonym> kunne simpelthen ikke få en forsikring. <anonym>T2</anonym> købte bilen; så vidnet gav <anonym>T2</anonym> de penge, der manglede til køb af bilen: Vidnet kender <anonym>T1</anonym> da han har mødt ham tidligere De har mødtes flere gange over de seneste 10 år. Men de er ikke venner. Vidnet har mødt <anonym>T1</anonym> via <anonym>T2</anonym> 0g det er mest på hilsebasis. Vid- net fik kendskab til, at <anonym>T1</anonym> var blevet anholdt, da <anonym>T2</anonym> fortalte ham det. <anonym>T2</anonym> fortalte; at nu skulle han selv "tages til fange" igen <anonym>T2</anonym> fortalte, at der var fundet nogle stoffer; en del stof- fer, men ikke noget om, hvor det var. <anonym>T2</anonym> sagde, at det var meget. Vidnet vidste, at det gav fængselsstraf. <anonym>T2</anonym> sagde, at nu skulle <anonym>T2</anonym> selv anholdes, og det var det; det ville ende op med. <anonym>T2</anonym> sagde ikke noget om, hvis stof det var. Vidnet gik ud fra, at det var <anonym>T2's</anonym> stof, når nu han skulle i fængsel. <anonym>T2</anonym> snakkede noget om, at han nok havde sat fingeraftryk på poserne. <anonym>T2</anonym> sagde; at han ville undgå anholdelse så lang tid som muligt, men han ville ikke tage ud af landet. <anonym>T2</anonym> ville ikke blande vidnet ind i det. På det tidspunkt havde <anonym>T2</anonym> lånt en gammel BMW af vidnet. Den første bil blev solgt, da <anonym>T2</anonym> kom hjem fra Norge, for da skulle han bruge nogle penge, og så blev den solgt. Så købte de en gammel BMW sam- men; men den skulle sættes i stand, så det klarede <anonym>T2</anonym> Når vidnet skulle bruge den til at køre ungerne i, så fik vidnet bilen. Da <anonym>T2</anonym> blev ef- tersøgt, bad vidnet om få bilen Det var 2-3 dage efter anholdelsen af <anonym>T1</anonym> Bilen blev stillet hos vidnet af en anden person; fordi <anonym>T2</anonym> havde bedt denne person gøre det. Det var <anonym>P1</anonym> <anonym>T1's</anonym> lillebror, der afleverede bilen. Vidnet havde forlangt at få bilen; da <anonym>T2</anonym> fortalte, at han ville komme i fængsel, for vidnet ville ikke blandes ind i noget. Bilen blev afleveret, og det var måske allerede dagen efter; at vidnet havde bedt om den: Vidnet fik at vide, at <anonym>T2</anonym> var blevet anholdt en uges tid efter; at det var sket. Vidnet talte med <anonym>T2's</anonym> familie; mor og bror, 0g de har nok fortalt om det. Vidnet kender ikke <anonym>V12</anonym> men kender <anonym>V8</anonym> Vid- net kender <anonym>V8</anonym> som en ven fra <anonym>By 5</anonym> <anonym>V8</anonym> skulle låne <anonym>T1</anonym> nogle penge, 0g vidnet var vitterlighedsvidne; da det skulle gøres officielt; men vidnet husker ikke hvornår. Det skal nok passe, at det var 1.juli 2009. Han skrev bare under; da <anonym>V8</anonym> var hans ven igennem 10- 12 år; Vidnet var der ikke; da pengebeløbet blev overgivet: Det var et privat lån, der skulle gøres officielt. Vidnet er ikke blevet kontaktet af <anonym>T2</anonym> eller <anonym>T1</anonym> mens de har været fængslet, men har besøgt <anonym>T2</anonym> 1 fængslet. <anonym>V8</anonym> forklarede som vidne; at han kender <anonym>T2</anonym> fordi han har været kæreste med vidnets kusine for mange år siden. <anonym>T2</anonym> har boet hos vidnet for 4-5 år siden; hvor han boede der i ca. '/2 år. Vidnet bekræftede; at han blev kontaktet af politiet den 11.maj. Det var po - litiet, der fortalte vidnet, at <anonym>T2</anonym> var eftersøgt, og det vidste vidnet ikke inden. Vidnet havde <anonym>T2's</anonym> telefonnummer; men det blev ikke besvaret/ det virkede ikke. Vidnet kan ikke huske, hvornår han sidst havde set <anonym>T2</anonym> på det tidspunkt. Vidnet blev ikke kontaktet af <anonym>T2</anonym> efter det tidspunkt. Dem; der kender <anonym>T2</anonym> talte om, hvor han mon var henne. Han talte bla. med <anonym>P1</anonym> om, hvor mon <anonym>T2</anonym> var. Vidnet har fået to sms-beskeder med en tekst i retning af: "Hvis du er <anonym>T2's</anonym> ven; så skal han kontakte os" Vidnet ved ikke, hvem der sendte dem. I den 1. besked stod der; at <anonym>T2</anonym> skulle kontakte dem, for de ville meget gerne snakke med ham; og 2. gang kom en besked med et indhold noget i retning af: "Hvis han var <anonym>T2's</anonym> ven, så skulle han sørge for, at <anonym>T2</anonym> tog kontakt, for ellers ville de selv få fat i ham. Vidnet slettede dem bare, for han vidste ik- ke, hvad der foregik. Vidnet tror ikke, at han talte med <anonym>T2</anonym> inden denne blev anholdt. Vidnet tror, at han mødte ham i en bil, hvor de bare hilste fra bilen. De talte ikke sammen. Vidnet kender <anonym>T1</anonym> og har gjort det i 4 - 5 år, 0g de er gode venner. Han mener, at han fik at vide den 16.3., at <anonym>T1</anonym> var blevet anholdt. <anonym>P1</anonym> kom over og fortalte om det. <anonym>P1</anonym> sagde: 99 'De mener; at han er involveret i noget skidt og snavs. <anonym>P1</anonym> sagde også, at politiet havde været ude hos <anonym>V1</anonym> og <anonym>T1</anonym> men <anonym>P1</anonym> vidste heller ikke, hvad po- litiet havde fundet og heller ikke, hvad de havde sigtet ham for. De vidste ik- ke rigtigt, hvad det drejede sig om. Vidnet har lånt <anonym>T1</anonym> penge i 2009. Han lånte <anonym>T1</anonym> 200.000 kr., for dem skulle <anonym>T1</anonym> bruge i sit firma. <anonym>T1</anonym> sagde ikke; hvad han konkret skulle bruge pengene til, så vid- net ved ikke andet end, at det var til firmaet. Vidnet havde ikke pengene, men lånte dem af vidnets far, som er vejmand. Vidnets far spurgte ikke, hvad han skulle bruge pengene til, for vidnet havde tidligere lånt 100.000 kr. af sin far. Det var nok sidst i 2008, at han lånte de 100.000 kr. af sin far. De penge havde han liggende; da han ikke havde haft brug for dem; og da <anonym>T1</anonym> fik brug for 200.000 kr. lånte vidnet yderligere 100.000 kr. af sin far til <anonym>T1</anonym> De første 100.000 kr. havde han liggende derhjemme; og han var ikke inte- resseret i at få renter af pengene. Pengene lå gemt i garagen hjemme hos vid- net. Det var i juni eller juli måned 2009, nok ijuni, at han lånte <anonym>T1</anonym> pen- gene, for pantebrevet blev lavet den 1.7.2009. <anonym>T1</anonym> havde fået pengene, da vidnet fik pant i bilen. Aftalen var, at vidnet skulle have penge af <anonym>T1</anonym> fra den 30.6.2010, og han skulle have dem i rater. Vidnet har ikke fået nogen af pengene retur. Vidnet har ikke kendskab til <anonym>T1</anonym> og narkotika efter, at <anonym>T1</anonym> kom ud sidst, men de har røget en joint og taget noget kokain sammen ved festlige lejligheder. De stoffer blev købt inde i København. Vidnet tror, at <anonym>T2</anonym> kørte sit eget løb. <anonym>T2</anonym> har haft et mis - brug igennem mange år. Vidnet forklarede, at <anonym>T1</anonym> og vidnet på et tidspunkt var sammen; da <anonym>T2</anonym> kom med nogle pakker, svarende ca. en mands knytnæve i størrelse. Det var engang i marts; måske en uge til 1V2 in- de i marts måned 2010. Det var tæt op på <anonym>T1's</anonym> anholdelse. Det skete ude på vidnets bopæl. De sludrede og hyggede sig og rodede med noget TV, og så kom <anonym>T2</anonym> helt uanmeldt, som han ofte gjorde. <anonym>T2</anonym> havde taget noget stof med ind, de omtalte knytnævestore po- ser. "Nu skal i kraf. smage noget her? . De fik lige en lille en, og så bad de <anonym>T2</anonym> komme væk med det. Der var 3 poser. Det var kokain; og de fik alle 3 noget af det. Så sendte de <anonym>T2</anonym> af sted, for de ville ikke rodes ind i noget. Vidnet 0g <anonym>T1</anonym> 0g snakkede om bagefter; hvad det var for noget, for der måtte være for en mindre formue. De har nok siddet og regnet lidt på det. De var nysgerrige. De var noget forbavsede over, at der var sådan en mængde. Vidnet har ikke set <anonym>T1</anonym> med stoffer; bortset fra hash. Vidnet kender ikke <anonym>V1 2</anonym> Forsvareren stillede supplerende spørgsmål til vidnet; der forklarede; at <anonym>T2</anonym> flyttede fra vidnets bopæl i sin tid, fordi vidnet var træt af at have ham boen- de. Vidnet kæmpede med, at få ham til at flytte sin adresse. <anonym>T2</anonym> rodede blandt andet rundt ude i vidnets værksted om natten: Vidnet havde ikke u- middelbart mistanke om, at <anonym>T2</anonym> lavede noget ulovligt. <anonym>T2</anonym> har boet hos sin bror, og vidnet mener, at det også kan have været i et '/ års tid. Det var frem til han blev anholdt og fængslet i Norge, hvorefter "festen sluttede? ude hos hans bror. Vidnet ved ikke om <anonym>T2</anonym> har lejet garager af nogen. <anonym>T1</anonym> vil ikke udtale sig om, hvorvidt han har ringet til andre end <anonym>V1 6</anonym> fra "fængselstelefonen' <anonym>T1</anonym> vil ikke udtale sig yderligere om fængselstelefonen. <anonym>T1</anonym> har ikke talt med <anonym>V1 2</anonym> mens han har været fængslet, og han har heller ikke bedt nogen videregive beskeder til <anonym>V12</anonym> hel- ler ikke <anonym>V1 6</anonym> <anonym>V9</anonym> bror til <anonym>T2</anonym> forklarede, at han hørte om, at <anonym>T2</anonym> var eftersøgt, da politiet kom på vidnets bopæl 0g spurgte efter <anonym>T2</anonym> men vidnet var ikke hjemme. Vidnet mener; at han fik kendskab til anhol- delsen via politiet den 12. maj. Vidnet kan ikke huske, om <anonym>T2</anonym> havde sagt det til vidnet selv. Vidnet havde flere gange mødtes tilfældigt med <anonym>T2</anonym> mens denne var efter - søgt. Der var ikke noget formål med at mødes, men de er jo brødre. Da de mødtes mellem maj og juli mener vidnet; at <anonym>T2</anonym> må have fortalt; at han var eftersøgt. <anonym>T2</anonym> sagde selv, at det vedrørte den sag, som vidnet havde læst om med fund i et garageanlæg i Slagelse. Vidnet ved ikke, hvad <anonym>T2</anonym> sagde om sin egen rolle i sagen. <anonym>T2</anonym> sagde ikke noget om, at det var hans stof, og han sagde heller ikke noget om, om det tilhørte andre. <anonym>T2</anonym> nævnte ikke <anonym>T1</anonym> iden forbindelse. Vidnet kender <anonym>T1</anonym> via <anonym>T2</anonym> og de har mødtes via <anonym>T2</anonym> et par gange. Vid- net fik oplysning om at <anonym>T1</anonym> var blevet anholdt formentlig i forbindelse med, at han blev anholdt. Det har vidnet formentlig fået at vide af <anonym>T2</anonym> De var sammen med <anonym>T2</anonym> til vidnets datters konfimation i starten af april. Vidnet ved ikke; om det var dér vidnet fortalte om det, for <anonym>T2</anonym> kom forbi engang imellem. Ved konfirmationen blev der ikke talt om det med ga- ragen. <anonym>T2</anonym> har ikke givet udtryk for, at han ikke var skyldig 0g vidnet har også hørt rygter om, at <anonym>T2</anonym> har taget skylden for en anden, men der har været masser af rygter og vidnet kan ikke sige, hvem der har fortalt om sådanne rygter. Der blev spillet en aflytning af en samtale fra den 8.7.2010 kl. 8.28 (bilag D- 6-1-2-1), dagen efter <anonym>T2's</anonym> anholdelse. Vidnet bekræftede; at samta - len var mellem vidnet og hans søster <anonym>V1O</anonym> Vidnet havde fået oplys - ningen fra <anonym>P1</anonym> <anonym>T1's</anonym> bror. Vidnet har først lært <anonym>P1</anonym> at kende; efter alt det her er gået i gang hvor de har snakket om noget værk - sted og noget. Vidnet lærte <anonym>P1</anonym> at kende et stykke tid tilbage, fordi de tal- te om noget arbejde. Vidnet og <anonym>P1</anonym> begyndte at tale mere med <anonym>P1</anonym> efter <anonym>T1 S</anonym> anholdelse. De mødtes tilfældigt et sted, og kom til at tale om, at <anonym>T1</anonym> var blevet anholdt. <anonym>P1</anonym> sagde, at det var efter en ransagning. <anonym>P1</anonym> sagde ikke noget om, hvad politiet havde fundet. Vidnet kan ikke huske, at der blev sagt mere. Derefter snakkede de sammen ind imellem; når den ene eller anden havde mødt <anonym>T2</anonym> Bla. havde <anonym>P1</anonym> talt med <anonym>T2</anonym> om at de skulle <anonym>T2</anonym> med at få tømt et værksted for værktøj; som <anonym>T2</anonym> var blevet sagt op fra. Vidnet hjalp ikke, for det gad han ikke. <anonym>V1 0</anonym> kommer ind på, om <anonym>T2</anonym> skulle have taget skylden for en anden. Vidnet kan ikke sige noget om det; for det har bare været et af de mange rygter. Det kom ikke bag på vidnet, at <anonym>T2</anonym> blev anholdt i en narkosag for det havde han været tidligere. Det var bla. derfor; at de ikke var overrasket over anhol- delsen. På forsvarer Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at han havde et godt forhold til sin bror; <anonym>T2</anonym> De har fælles venner; og de sås ihv- ertfald én gang om ugen. Vidnet vidste til dels, hvad der foregik i <anonym>T2's</anonym> liv, men han kendte ikke til det; som <anonym>T2</anonym> nu er tiltalt for. <anonym>T2</anonym> boede hos vidnet inden han var i Norge. Da boede han hos vidnet on and off, men <anonym>T2</anonym> boede rundt omkring hos venner og familie dengang. Vidnet kan ikke sige, hvornår <anonym>T2</anonym> holdt op med at bo hos vidnet. Han var hos vidnet, lige inden han tog til Norge. Vidnet har haft nogle personlige ting liggende hos vidnet, men ingen ting liggende i vidnet værksted og garage. Vidnet er ikke bekendt med, om <anonym>T2</anonym> har lejet værksted af <anonym>T1</anonym> <anonym>T2</anonym> har lejet værksted af <anonym>P1 1</anonym> 0g vidnet ved ikke; om han har lejet af andre. Vidnet har ikke været ude ved en garage sammen med <anonym>T2</anonym> <anonym>V1O</anonym> søster til <anonym>T2</anonym> forklarede; at hun blev klar over; at <anonym>T2</anonym> var eftersøgt i Påsken 2010, da de var til familiepåskefrokost hos vidnet og <anonym>T2's</anonym> mor. <anonym>T2</anonym> sagde; at der ville komme en sag 0g "han var meskyldig i det? . Der var fundet nogle ting Vidnet kendte ikke noget til sagen. <anonym>T2</anonym> kom ud i gangen, 0g de snakkede. <anonym>T2</anonym> sagde til hende, at der ville komme en sag. Vidnet har sikkert spurgt, hvad det handlede om; men han sagde ikke noget. Hun vidste, at <anonym>T2</anonym> havde haft et misbrug tidligere, så hun regnede med, at det var en narkosag. <anonym>T2</anonym> sagde, at der ville komme en stor sag, 0g så vidt hun huskede, så sagde, han "at han ville påtage sig skylden" 0g hun opfattede det som om, der var en, der var mere inde i det. Vidnet spurgte ikke mere ind <anonym>T2</anonym> sagde ikke noget om, at han ville melde sig. Vidnet regnede ikke med, at <anonym>T2</anonym> ville "banke på politiets dør , men han sagde ikke noget om at gemme sig. Derefter havde hun ikke kontakt med <anonym>T2</anonym> Vidnet talte medV9 og de var kede af det, og hun sagde til V9] at hun mente, at <anonym>T2</anonym> ville tage skylden. Del af telefonsamtalen blev påny afspillet i retten: Vidnet bekræftede; at hun var den ene part i telefonsamtalen. Vidnet er ikke tvivl om; at det er <anonym>T2</anonym> der har sagt til vidnet, at han ville påtage sig skylden; men hun er i tvivl om; hvordan han sagde det. På Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at hun ikke er tvivl om, at det var <anonym>T2</anonym> der sagde det. Vidnet håbede det bedste for <anonym>T2</anonym> Det hun er i tvivl om er, hvordan <anonym>T2</anonym> formulerede sig. Hun er nu i tvivl om, hvorvidt hun kan have draget konklusioner ud fra det, <anonym>T2</anonym> sagde. <anonym>V1 1</anonym> forklarede, at han kender <anonym>T1</anonym> fra Vridsløse, hvor de har afsonet sammen i 11/ 2 år. Der blev de venner; men kendte ikke hinan- den i forvejen. De har talt i telefonen, men den dag vidnet kom til Slagelse var 1. gang de mødtes efter afsoningen. Det kan godt passe, at det var i marts 2010. De havde aftalt i telefonen; at de skulle lave mad sammen hos <anonym>T1</anonym> og vidnet skulle se <anonym>T1's</anonym> hus <anonym>T1</anonym> hentede vidnet på stationen ved 17-tiden efter at vidnet havde stået og ventet på stationen i ca. 20 minutter. De kørte hjem til <anonym>T1</anonym> og så huset. Konen og børnene var der også. De skulle ud at køre en tur. De kørte langt ud på lan- det i <anonym>T1 S</anonym> bil, en sort bil, det kan godt passe, at det var en Mercedes . <anonym>T1</anonym> skulle ind og snakke med en kammerat, men vidnet ved ikke; hvem det var. Vidnet blev i bilen. Vidnet aner ikke; hvorfor <anonym>T1</anonym> skulle til kammeraten. <anonym>T1</anonym> sagde; at et køleskab eller fryser skulle læsses ind i bilen. Kammeraten hjalp med til at læsse det, det gjorde vidnet ikke De var lige med inde og se huset, 0g det var sen eftermiddag ved 17-18-tiden De fik læsset køleskabet ind i bilen; 0g kørte derefter til en garage i Slagelse; 0g <anonym>T1</anonym> spurgte, om vidnet ville hjælpe med at læsse det ind. Fryseren føltes tung så der må have været noget i- Det føltes ikke tomt. Det blev sat i garagen; 0g <anonym>T1</anonym> satte strøm til det. Der var ikke umiddelbart andet i garagen. Vidnet spurgte ikke; hvorfor fryseren skulle i garagen. Vidnet kiggede ikke ind i fryseren; og vidnet kan ikke huske om <anonym>T1</anonym> kiggede ind i det. Vidnet kan ikke huske, om <anonym>T1</anonym> talte i telefon med nogen under turen. Under turen talte <anonym>T1</anonym> 0g vidnet ikke om fryseren Bagefter kørte <anonym>T1</anonym> ned og betalte for lejen af garagen. De kørte vel ca. 10 minutter fra garagen til dér, hvor <anonym>T1</anonym> gik over på den anden side af gaden 0g ind i et hus, hvor <anonym>T1</anonym> skulle betale . Vidnet er ikke kendt i Slagelse 0g ved ik- ke, hvor det var. <anonym>T1</anonym> havde sagt, at han skulle betale for le- jen. Det tog vel 10-12 minutter. Det var blevet for sent til at lave mad, så de købte mad på McDonalds, 0g de kørte hjem og spiste det; så røg de en smøg og så blev vidnet kørt til toget ved 20-tiden; vil han tro. <anonym>T1</anonym> var til stede; og de sad alle sammen og hyggede sig ude i køkkenet. Vidnet ved ikke, om <anonym>T1</anonym> var ude i gården. Det var <anonym>T1</anonym> der kørte vidnet til toget; men det er han ikke helt sikker på. Dagen forløb ikke; som vidnet havde forventet. Han havde regnet med, at de skulle hygge sig og lave mad sammen; når vidnet nu tog helt derned. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 17.maj, bilag D-7-1-1, s. 3, be- kræftede vidnet sin forklaring til politirapporten; og kan nu godt huske, at han blev kørt til stationen af en af <anonym>T1 S</anonym> bekendte. Vidnet spurgte ikke <anonym>T1</anonym> om hvorfor. Vidnet havde aldrig set ham; der kom og kørte vidnet til stationen Vidnet fik først at vide af politiet den 17.maj, at <anonym>T1</anonym> var ble - vet anholdt. Derefter fandt han ud af det via pressen; og ud fra hvad der stod på nettet. Vidnet er ikke efterfølgende blevet kontaktet af nogen, heller ikke af <anonym>T1</anonym> På forsvareren Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at han ikke kan huske, hvem der tog beslutningen om, at vidnet skulle hjem fra <anonym>T1</anonym> på det konkrete tidspunkt. <anonym>V12</anonym> forklarede, at han er uddannet bygningsmaler; men kom til skade med sin skulder i 2009 og har gået sygemeldt siden: Vidnet kender begge de tiltalte. <anonym>T2</anonym> kender han fra, at han kom ud til vid- net og hentede nogle motorstumper. Det er et par år siden. <anonym>T2</anonym> kendte han først; 0g lærte <anonym>T1</anonym> at kende via <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> købte nogle stumper af vidnet, og det udviklede sig til et venskab. 4 - 6 måneder senere lærte han <anonym>T1</anonym> at kende, for de skulle ud at køre en fælles motorcykeltur. Derefter var det mest <anonym>T1</anonym> han havde kontakt til. Vidnet kom privat hjemme hos <anonym>T1</anonym> 0g dennes familie, som vidnet også kender. Vidnet har også hjulpet <anonym>T1</anonym> med at måle arbejde op; som <anonym>T1 S</anonym> håndværkere skulle lave for ca. 11/2 år siden. Vidnet havde også skaffet <anonym>T1</anonym> noget arbejde hos en veninde, der skulle ha- ve lavet en hel tilbygning. <anonym>T1</anonym> skulle give tilbud på opgaven. Det foregik nok 3-4 måneder før <anonym>T1</anonym> blev anholdt. Vidnet hjalp <anonym>T1</anonym> med at finde ud af, hvad der skulle laves af male - rarbejde mm <anonym>T1</anonym> skulle stå for hele opgaven som entrepre- nør. Det var en opgave til 500.-600.000 kr. Det blev ikke til noget, for <anonym>T1</anonym> blev anholdt i mellemtiden. Vidnet fik at vide; at <anonym>T1</anonym> var blevet anholdt midt i marts 2010. Vidnet mener, at han hørte det i Slagelse. Vidnet kan ikke huske, hvem der fortalte ham det. Vidnet prøvede at få fat i <anonym>V1</anonym> men hun var der ikke. Vidnet vidste ikke; at <anonym>V1</anonym> også var anholdt. Det fandt han først ud af efter en uges tid. Det fik han at vide af <anonym>P1</anonym> for <anonym>P1</anonym> bad vidnet hjælpe med fyret ude på <anonym>T1's</anonym> ejendom. <anonym>P1</anonym> boede ude i huset og passede huset og børnene, 0g <anonym>P1</anonym> sagde da, at <anonym>V1</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> var blevet anholdt; 0g det var noget med narko. Vidnet talte ikke med <anonym>T2</anonym> om det. Vidnet hørte først om <anonym>T2's</anonym> anholdelse efter "rigtig lang tid" . Det var først efter, at <anonym>T2</anonym> var blevet anholdt. Vidnet har ikke haft kontakt med <anonym>T2</anonym> itiden fra <anonym>T1's</anonym> anholdelse til <anonym>T2's</anonym> anholdelse. <anonym>T1</anonym> 0g vidnet har været på tur til Holland, og formålet var; at <anonym>T1</anonym> skulle træne kampsport. Vidnet havde set <anonym>T1's</anonym> tøj mm.- 9 så han vidste, at <anonym>T1</anonym> trænede kampsport; og det havde <anonym>T1</anonym> også selv fortalt. De kørte derned i vidnets bil. Det var en ren hygge- tur for vidnet; for han gik jo bare hjemme. De boede ikke på samme værelse, men på et eller andet hotel i Holland. Vidnet mødte ham <anonym>T1</anonym> trænede med, for de fik en kop kaffe efter træningen: Vidnet talte ikke med træningsmakkeren, vidnet så bare på, at de trænede. De var ikke i byen; for det var "skidekoldt? , så de gad ikke gå i byen, som det ellers var meningen. De kørte hjem fra Holland sammen. Der var overhovedet ikke tale om nar- kotika på turen. Det var kun træning. I2009 lånte vidnet en fryser af <anonym>T1</anonym> Han havde købt noget kød af <anonym>T1</anonym> men havde ikke plads til det i sin egen fryser. Det var rigtig meget kød. Han havde fryseren i 1 års tid, og så var den ved at være tom; og så spurgte vidnet, om <anonym>T1</anonym> ikke ville have fryseren igen. Vidnet mener, at det var vidnet; der rettede henvendelse til <anonym>T1</anonym> og det var en 1 ~2 uger før <anonym>T1</anonym> blev anholdt. Vidnet ringede og spurgte, om <anonym>T1</anonym> ville have sin ftyser tilbage; og det ville <anonym>T1</anonym> gerne. Der var 2 stykker kød tilba- ge, 0g vidnet spurgte derfor; om <anonym>T1</anonym> kunne opbevare resten af kødet. Vid- net ville gerne afmed fryseren Vidnet pressede på, for at komme afmed fryseren. Vidnet er ikke sikker på, hvor mange gange han kontaktede <anonym>T1</anonym> for at få ham til at hente fryseren. Afhentningen skulle passes ind i <anonym>T1's</anonym> program; men den blev hentet tæt på anholdelsen; og det kan muligt godt passe, at det var da- gen før anholdelsen. Den blev hentet den konkrete dag, fordi det passede <anonym>T1</anonym> netop den dag Vidnet tør ikke sige, om <anonym>T1</anonym> havde været hos vidnet andre dage. Da den blev hentet, havde <anonym>T1</anonym> en kammerat med i bilen; som vidnet hilste på gennem vinduet. Vid- net 0g <anonym>T1</anonym> satte den ind i Mercedesen. Fryseren indeholdt de 2 stykker kød, og det var alt. <anonym>T1</anonym> sagde ikke, hvad han skulle med fryseren. Vidnet regnede med, at <anonym>T1</anonym> skulle have den hjem. Fryseren havde stået i hundegården hos vidnet; 0g nu skulle hunden bruge hundegården; så derfor var der ikke plads til fryseren mere. <anonym>T1</anonym> virkede stille og rolig; som han plejede; da han hentede fryseren. <anonym>T1</anonym> var hos vidnet; da vidnet kom hjem til sin bopæl, 0g <anonym>T1</anonym> var der vel i sammenlagt 15 minutter. De kiggede ind i fiyseren 0g så de to styk- ker kød, 0g vidnet spurgte, om <anonym>T1</anonym> kunne opbevare dem for ham; og det kunne <anonym>T1</anonym> godt. Der var ingen problemer i, at de to personer kunne løfte fryseren Foreholdt D-8-1-1 forklaring afgivet den 17.5.2010, side 4, har vidnet be - kræftet, at han har forklaret som anført, men det er forkert forklaret; for det var vidnet; der havde bedt <anonym>T1</anonym> afhente fryseren: Vidnet blev foreholdt D- 13-1-2, forklaring afgivet den 13.8.2010. Vidnet vedstod sin forklaring til politirapporten; men det er vidnet; der har sagt noget forkert. Vidnet fast- holdt, han bad om at få fryseren fjemet; "nu den var ved at være tom D-8 - 1-1, s. 4 nederst vedstod vidnet sin forklaring; 0g <anonym>T1</anonym> skulle hjem og passe sit arbejde . Vidnet anførte nu, at det er lang tid siden; han har afgivet forklaringen; 0g han kan ikke helt huske det. Efterfølgende talte vidnet ikke med <anonym>T1</anonym> om fryseren. Vidnet ved ikke, hvor <anonym>T1</anonym> kørte fryseren hen. Vidnet har haft en skudsikker vest. Den hænger ude hos <anonym>T1</anonym> Vidnet hav- de den, fordi han har gået hundevagt. Vidnet har glemt den hos <anonym>T1</anonym> en dag, han tog den ud af bilen; for at vise den til <anonym>T1</anonym> Det var ikke en, <anonym>T1</anonym> skulle låne. Vidnet har haft kontakt til <anonym>V1</anonym> kort tid efter hun blev løsladt. Vidnet kørte ud til <anonym>V1</anonym> da han havde hørt nede i byen; at <anonym>V1</anonym> var blevet løsladt. Sla- gelse er en lille by, så det talte man om nede i byen. Vidnet kørte derfor ud til <anonym>V1</anonym> Hun havde det ikke særlig godt. Det hele var noget lort; og <anonym>V1</anonym> fortalte hvad både hun 0g <anonym>T1</anonym> var sigtet for. Det skulle være 29 kg. af den ene slags, og 1 kg. afen anden slags. Vidnet har efterfølgende og indtil nu haft kontakt med <anonym>V1</anonym> yderligere 2 gange for uden den nævnte dag; Vidnet har senest haft kontakt til <anonym>V1</anonym> for 1'/2 måned siden. Vidnet har hver gang kørt ud forbi hende for at høre, hvordan det går. På forsvareren Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede <anonym>V1 2</anonym> at han hjalp <anonym>T1</anonym> en del med at lave tilbuddet til vidnets venin- de. De mødtes jævnligt dvs. flere gange om ugen. Fryseren har stået hos vidnet hele tiden mens vidnet havde lånt den af <anonym>T1</anonym> Vidnet kiggede i fryseren; da den blev afhentet, og der var 2 stykker kød i fryseren Der var ikke amfetamin i fryseren. Fryseren stod i hundegården; inde bag ved. Da fryseren var væk; og hunden var blevet afli- vet har han nu lavet en ombygning derinde. Det, at fryseren skulle væk; hav- de intet med ombygningen af gøre. Vidnet var ikke bekendt med, at <anonym>T2</anonym> havde lejet garage af <anonym>T1</anonym> 0g vidnet har aldrig hørt <anonym>T1</anonym> tale om det. Vid- net har ikke haft opfattelse af, at <anonym>T1</anonym> var involveret i noget med narkotika. <anonym>V13</anonym> forklarede; at han kender <anonym>T1</anonym> via håndværkerbranchen. Vidnet har tidligere været murer, men arbejder nu som chauffør. De kender først og fremmest hinanden som håndværkere, men også lidt privat. De er nogen; der har gået og hjulpet <anonym>T1</anonym> på hans ejendomi <anonym>By 1</anonym> Det foregik for ca. 1'2 år siden. De lavede noget i laden og på taget. Vidnet var derude, når han havde tid for sit natarbejde. Det var ikke på faste tidspunkter, vidnet var hos <anonym>T1</anonym> Vidnet havde indtryk af, at <anonym>T1</anonym> var beskæftiget med noget hånd - værksmæssigt; entreprenør og jordarbejde. Vidnet ved ikke, om <anonym>T1</anonym> havde meget arbejde. Vidnet havde ikke noget indtryk af, om <anonym>T1</anonym> tjente godt. Vidnet har set en motorcykel ude på ejendommen; men ellers ikke set dyre ting derude. Vidnet husker; at han var til stede hos <anonym>T1</anonym> en dag hvor der kom en hol- landsk bil til ejendommen:. Vidnet fjernede et dæk, der var punkteret. Dæk- ket var punkteret, og han blev bedt om at fjerne det og sætte det ind i en mellemgang Det var nok <anonym>T1</anonym> der bad ham om at fjerne det. Pointen var nok, at vidnet tilfældigvis havde håndværkertøj og handsker på. Vidnet me- ner; at dækket var punkteret, og han trillede det nok bare ind en meter eller to. Vidnet bemærkede ikke noget ved dækket. Det var ikke tungt. Vidnet stillede dækket inden for døren i laden: Vidnet overhørte ikke noget snak mellem <anonym>T1</anonym> og de mennesker, der var kommet i bilen Vidnet gik bare tilbage til sit arbejde. Vidnet hørte ikke noget om, at dækket skulle repareres. Vidnet har ikke bemærket dækket efterfølgende. Det blev stillet i den lade, hvor vidnet gik 0g arbejdede. Der stod muligvis andre ting såsom nogle plader, værktøj og lignende ved væggen. Der var ikke andre dæk på det sted. Vidnet ved ikke, hvornår han igen kom ud på <anonym>T1's</anonym> ejendom. Vidnet lagde ikke mærke til, om dækket var der. Vidnet kender ikke til <anonym>T2</anonym> Vidnet har muligvis set <anonym>T2</anonym> på ejendommen; men har ikke snakket med <anonym>T2</anonym> Vidnet har ikke hørt tale om, at der skulle være narkotika på ejendommen. Vidnet blev foreholdt forklaring D-18-1-1 fra 2.6.2010 s 3 øverst. Vidnet kunne ikke genkende sin forklaring; men vedstod, at han havde underskrevet rapporten: Men vidnet husker ikke i dag at han har set en BMW og en båd på ejendommen. Vidnet ved ikke noget om; at <anonym>T1</anonym> skulle tje- ne mange penge. Foreholdt D-18-1-2 s. 2 kunne vidnet forklare, at det kunne godt virke således, at <anonym>T1</anonym> havde flere penge end vidnet, men han havde aldrig set mange kontante penge på ejendommen. Foreholdt D-18-1-2-1 s. 1 vedr. sms-beskeder. <anonym>P12</anonym> er vidnets kæreste 0g telefonen er hendes telefon: Vidnet kender ikke til den pågældende sms. Vidnet vil tro, at sms'en er "noget fis" . Vidnet blev klar over; at <anonym>T1</anonym> var blevet anholdt, da vidnet var til et gymnastikstævne i Fuglebjerg. Nogen fortalte ham det der, og det var nogle uger efter anholdelsen. Vidnet fik det at vide af nogle kammeraters veninde, som hedder <anonym>P13</anonym> Hun sagde; at <anonym>T1</anonym> var blevet nappet i et eller andet?_ <anonym>P13</anonym> sagde ikke noget om, hvad det drejede sig om. Vidnet har nok prøvet forgæves at få fat på <anonym>T1</anonym> så vidnet holdt op med at komme på ejendommen. Vidnet har nok ikke penge til gode hos <anonym>T1</anonym> Vidnet har fået småting for at arbejde for <anonym>T1</anonym> sådan et par hundrede kroner. Han har arbejdet derude over nogle måneder. Det var forskelligt; hvor længe han var der, men det kunne godt være et par timer ad gangen; an- dre gange kørte han med det samme igen. På Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at han har prøvet at løfte dæk før, og der var ikke noget usædvanligt ved det pgl. dæk, der ikke var tungere end normalt. <anonym>V14</anonym> forklarede, at han har lavet lidt forretninger sammen med <anonym>T1</anonym> i 2008 og 2009. <anonym>T1</anonym> har lavet noget på vidnets gård. Vidnet fandt frem til <anonym>T1</anonym> via en af <anonym>T1's</anonym> ansatte, <anonym>Person 14</anonym> Det var engang i 2008. Et stykke tid senere sagde vidnet ti <anonym>Person 14</anonym> at han havde købt en speedbåd, som han var rigtig træt af, og gerne ville af med. Vidnet havde selv erhvervet den i en byttehandel for omkring 150.000 kr,, men nu mang - lede han kontanter, så derfor skulle båden omsættes. Han lod det sive, at han gerne ville af med den <anonym>T1</anonym> kom på banen; og båden indgik i en byttehandel med en gravemaskine via <anonym>Person 14</anonym> <anonym>T1</anonym> 0g vidnet mødtes ikke omkring handlen med båden; de talte kun i telefon. Vidnet mener, at han sagde, at han skulle have 100.000 kr. for båden og lidt ekstra; måske 15.000 kr. for trailer mm. Der skulle indgå en gravemaskine, som <anonym>T1</anonym> skulle levere på vidnets adresse. Det var en Scharff gravemaskine eller noget deromkring: Vidnet kendte en maskinhandler i Nørresundby, som hav- de en kunde til den. Han kunne videresælge den for 115.000 kr., så vidnet kunne også tjene på handlen. Båden stod hos <anonym>Person 14</anonym> som sørgede for at båden kom over til <anonym>T1</anonym> 0g gravemaskinen blev leveret hos vidnet sammen med 15.000 kr:, som vidnet fik kontant. Der var ingen bankoverførsler mellem vidnet og <anonym>T1</anonym> En uges tid efter kom maskinhandlerne og så gravemaskinen og den var som forventet, så maskinhandleren tog den med. Maskinhandleren ringede tilba - ge 0g sagde, at leasingselskabet, der skulle finansiere købet, havde meldt til- bage, at maskinen faktisk tilhørte dem Den må være stjålet eller noget i den stil. Vidnet talte med <anonym>T1</anonym> og de aftalte, at <anonym>T1</anonym> skulle afdrage de 100.OOOkr, som han dermed skyldte vidnet. Vidnet fik derefter 20.000 kr. engang i ef- teråret 2009 af <anonym>T1</anonym> De blev betalt kontant; 0g vidnet fik dem; da han kørte forbi på <anonym>T1's</anonym> bopæl i Slagelse. Det reste - rende beløb har vidnet aldrig fået, og han har ringet og rykket for pengene. <anonym>T1</anonym> skylder vidnets selskab de 80.000 kr. Dette selskab er nu gået konkurs . Vidnet blev foreholdt sin forklaring i D-1l-1-1 s 2,0g de dér angivne 80.000 kr. var plus moms; 0g derfor stemmer forklaringen; med det vidnet forklarer i dag; Vidnet fastholdt, at han indledende fik de 15.000 kr. for båd- traileren af <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> reagerede med irritation; da han fik at vide at gravemas - kinen var stjålet, for så var <anonym>T1</anonym> jo blevet snydt. Vidnet havde tjekket, om der var pant i gravemaskinen; inden han overtog den; men han havde ikke kunnet tjekke, at leasingselskabet ejede maskinen. På forsvarer Jesper Stomm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at det var en byttehandel med <anonym>T1</anonym> Vidnet talte kun med leasingselska - bet om, at de ejede maskinen; hvorfor den vel måtte være stjålet; 0g vidnet kontaktede derefter <anonym>T1</anonym> der sagde, at han bare skulle levere den tilbage til selskabet. Vidnet har ikke talt med politiet om; at maskinen var stjålet <anonym>T1</anonym> forklarede supplerende, at han ikke kan huske, at han har sendt sms-beskeden, bilag D-18-1-2-1. Han kender ikke nogen fra USA, og tror derfor kun; at det kan have været for sjov, for ellers ved han ikke; hvorfor han skulle have sendt en sådan sms, når han ikke kender nogen fra USA. Det var den 11. marts 2010 om morgenen, at han på vej til Jylland aflevere- de dækket. <anonym>T1</anonym> hentede også <anonym>Person 3</anonym> på <anonym>Vej 5</anonym> og han kørte derefter til dækfirmaet til <anonym>Vej 6</anonym> <anonym>T1</anonym> kan ikke sige; hvorfor man på videoen kan se, at <anonym>T1</anonym> kører fra sin bopæl mod <anonym>By 1</anonym> <anonym>T1</anonym> kan ikke forklare, hvorfor han kører til <anonym>By 1</anonym> den morgen. Det er ikke den korteste vej til Slagelse, men <anonym>T1</anonym> er sikker på, at han var i Slagelse og aflevere dæk- ket den morgen. Anklageren dokumenterede og fremviste original kalenderside medtaget un- der ransagningen. <anonym>T1</anonym> forklarede; at der står "stalden? som vedrører et lager for hjertestartere i Roskilde, hvor han skulle have hentet hjertestartere. <anonym>Vidne 15</anonym> forklarede som vidne; at han er bestyrer at <anonym>Virk. 1</anonym> 1 Slagelse; som er den eneste Anonvmiseret i Slagelse. I forretningen sælger de dæk og fælge. De er 5 ansatte og marts 2010 var de 5 ansatte og en vikar. Vidnet kan godt huske; at politiet kontaktede ham vedr. salg af et enkelt dæk. Vidnet forklarede; at han blev spurgt til klokkeslæt og personer vedr. salg af enkelt-dæk, men det kunne han ikke sige, for de har meget travlt i marts og april måned og kan derfor ikke huske de enkelte transaktioner. Men da vid- net blev kontaktet af politiet, var han inde og slå op i systemet. Han fandt ik- ke det, der blev spurgt til, men han kan i dag ikke huske, hvad der blev spurgt til. Anklageren henviste til bilag G-1-1-19 og vidnet vedstod, at han havde fore - taget de konkrete opslag, der er anført. De reparerer også dæk. De lapper dæk. Det koster 279 kr. inkl. moms at få lappet et dæk: Vidnet kan ikke mindes at kende en <anonym>T1</anonym> men vidnet har tænkt over; hvem <anonym>T2</anonym> kan være, og det kan være hans ekskones kammerat fra et tids- punkt, hvor hans kone var indlagt på sygehuset:. Vidnet har ikke haft <anonym>T2</anonym> som kunde i <anonym>Virk 1</anonym> men mindes ikke <anonym>T1</anonym> som kunde. Vidnet har ikke nogen erindring om, at skulle have været afleveret et enkelt dæk. Hvis man kommer til firmaet tidligt om morgenen; skal man ringe først. Man kan først komme ind i firmaet efter 7.30. De har ikke aftaler om, at no- gen lægger dæk udenfor firmaet; for det er på kundens eget ansvar; for de er- statter ikke noget; hvis det bliver væk. Firmaet sælger også brugte dæk, fra 100 kr. til 500 kr. afhængig af, hvor store dækkene er. Anklageren spurgte til de dæk, der er omtalt i bilaget: Hvis det er en hel lille BMW , så kan 14 tommer dækket passe, men er det en BMW i5'er serien; så er der ingen af de anførte dæk, der passer. På forsvarer Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at der var 6 medarbejdere inkl. vidnet selv. Der er ingen af medarbejderne, der laver noget udenom fimmaet. Vidnet kender ikke alle sine kunder. Det kan godt ske; at nogen lægger et dæk ved indgangen; 0g fimmaet siger ikke nej til det; men det er på eget ansvar. <anonym>V16</anonym> forklarede, at han er selvstændig entreprenør, og han kender <anonym>T1</anonym> igennem en kammerat til <anonym>T1</anonym> som skaf- fede vidnet arbejde hos <anonym>T1</anonym> Det var for 3 år siden, hvor vidnet var ansat hos <anonym>T1</anonym> 1 nogle måneder. De arbejdede på et projekt; som ikke blev til no- get, så vidnet blev afskediget; da der ikke var mere arbejde. De holdt forbin- delsen og mødtes derefter af og til. Vidnet hørte om <anonym>T1's</anonym> anholdelse en måneds tid efter; at det var sket. Vidnet kan ikke huske; hvem der fortalte vidnet det. <anonym>T1</anonym> skulle være anholdt for besiddelse af en større mængde narkotika; men troede vid- net ikke på, for han har aldrig hørt eller set noget til narkotika hos <anonym>T1</anonym> Han kender <anonym>T2</anonym> fra en handel med en gammel bil. Ellers kender han ikke <anonym>T2</anonym> Efter <anonym>T1's</anonym> anholdelse har vidnet været i kontakt med <anonym>T1</anonym> Det var i vinter og har nok været i slutningen af januar. Tidspunktet blev fastlagt i samarbejde med den betjent; der afhørte vidnet Det blev fundet frem ud fra teleoplysninger. Vidnet blev ringet op af <anonym>T1</anonym> De snakkede om, hvordan det gik, 0g om hvordan <anonym>T1</anonym> havde det. De snakkede som almindelige kammerater. Det var den eneste gang vid- net havde kontakt med <anonym>T1</anonym> under fængslingen. <anonym>T1</anonym> bad vidnet få fat i <anonym>Navn 2</anonym> som viste sig at være en, der hedder <anonym>V1 2</anonym> <anonym>V12</anonym> bor i <anonym>By 2</anonym> og viste sig at være én vidnet havde mødt på byggep- ladser. <anonym>T1</anonym> ville tale med <anonym>V12</anonym> og vidnet skulle køre ud og få fat i <anonym>V12</anonym> så <anonym>T1</anonym> kunne tale med <anonym>V12</anonym> Vidnet regner med, at han skulle køre derud, fordi <anonym>T1</anonym> ikke havde <anonym>V1 2's</anonym> telefonnummer. Vid- net tog ud for at få fat i <anonym>V12</anonym> men denne var ikke hjemme, de første par gan- ge vidnet var derude. Så han lagde en seddel til <anonym>V12</anonym> om, at <anonym>V12</anonym> skulle ringe til vidnet på dennes private telefon. <anonym>V1 2</anonym> ringede ikke, så vidnet tog derude igen. Så mødte han <anonym>V1 2</anonym> <anonym>T1</anonym> ringede til vidnet igen, og vid- net har også sendt en sms til <anonym>T1</anonym> om, at han ikke kunne få fat 1 <anonym>V12</anonym> men lagt en besked i postkassen:. Derefter var der løbende kontakt mellem vidnet og <anonym>T1</anonym> igen- nem en lille uges tid. De havde nok kontakt 5-6 gange. Vidnet har vist kun ringet til <anonym>T1</anonym> én gang, men <anonym>T1</anonym> har ellers været den, der har ringet op til vidnet. Den samtale, som vidnet overværede, mellem <anonym>V1 2</anonym> og <anonym>T1</anonym> forløb på den måde, at vidnet først havde <anonym>T1</anonym> irø- ret. Han ringede op til <anonym>T1</anonym> da han var ude hos <anonym>V1 2</anonym> og lånte <anonym>V1 2</anonym> telefonen. Vidnet ved ikke; hvad de talte om, for han sad i sin bil 0g ventede på sin telefon. De talte sammen i ca. 10 minutter, og så fik vidnet sin telefon; og så sludrede vidnet 0g <anonym>V12</anonym> sammen; men de talte ikke om te- lefonsamtalen. De talte om, at det var lidt irriterende, at <anonym>T1</anonym> ringede; for det var nok ikke helt lovligt for dem at tale med <anonym>T1</anonym> når han sad i fængsel, og de ville ikke blandes ind i noget. Derefter havde vidnet kontakt med <anonym>T1</anonym> nogle få dage. Kon- takten stoppede; 0g vidnet hørte; at det vist var; fordi politiet havde fundet telefonen; og sat <anonym>T1</anonym> i isolation <anonym>V12</anonym> var den eneste, som <anonym>T1</anonym> bad vidnet kontakte. <anonym>T1</anonym> har bedt vidnet vidne i retten. <anonym>T1</anonym> kunne ikke forstå, hvorfor han sad inde, og det kan vidnet heller ikke. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet, at han kom jævnligt hos <anonym>T1</anonym> i den periode, hvor han var ansat i firmaet. Der skulle hentes værktøj og de fik også af og til en fyraftensøl. De sås også i fritiden hos <anonym>T1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Vidnet var meget overrasket over, at <anonym>T1</anonym> var blevet anholdt. Det havde han ikke regnet med og lagt mærke til. De talte også i telefonen om, hvordan det gik med konerne. De talte mest om løst og fast og ikke meget om sagen og det med <anonym>V12</anonym> Vidnet havde ikke indtryk af, at <anonym>T1</anonym> prøvede at manipulere vidnet. Han vidste godt, at det var forkert at have kontakt med <anonym>T1</anonym> Da han arbejdede for <anonym>T1</anonym> var der et par måneder hvor det kørte på højtryk; og så døde det pga. vinteren og finanskrisen. <anonym>V12</anonym> var påny mødt sammen med kriminalassistent <anonym>V17</anonym> <anonym>V17</anonym> forklarede herefter, at hun har arbejdet som narkoef - terforsker i en del år. Hun forklarede vedr. kontakten til <anonym>T1</anonym> under fængslingen; at arresten i Nykøbing havde fundet en telefon hos <anonym>T1</anonym> Telefonen blev fundet i en lomme tilhørende <anonym>T1</anonym> inddraget og sendt til undersøgelse hos politiet i Næstved. Telefonen blev sendt til teknikemne; 0g de fandt frem til, hvem den havde været i kon- takt med. Telefonen blev undersøgt mht. hvor mange sim-kort; der havde siddet i tele - fonen; 0g det var fra 31.7.2010 til 30.1.2011 8 forskellige simkort, der har siddet i telefonen. Det simkort; der sad i telefonen; havde været i kontakt med <anonym>V16</anonym> og nogle taletidskort. <anonym>V16</anonym> blev kontaktet og afhørt. <anonym>V16</anonym> forklarede, at <anonym>T1</anonym> bad ham tage kontakt til <anonym>Navn 2</anonym> <anonym>V12</anonym> på <anonym>Vej 7</anonym> Vidnet tog kontakt til <anonym>V12</anonym> 0g afhørte ham på dennes bopæl. Det var den 23. marts 2011, hvor <anonym>V12</anonym> første gang blev afhørt om te- lefonen. <anonym>V12</anonym> fik at vide, hvad det drejede sig om, 0g han ikke havde pligt til at udtale sig. Hun vidste ikke, hvordan kontakten var forløbet, så <anonym>V12</anonym> blev ikke sigtet; men afhørt med en sigtets rettigheder. Hun startede med at høre, om <anonym>V12</anonym> kendte <anonym>V16</anonym> Det bekræftede han og fortalte; at de havde været malere begge to. forklarede videre; at <anonym>V16</anonym> dukkede en dag op ved <anonym>V12's</anonym> hoveddør, for der var en, der ville tale med ham. <anonym>V12</anonym> kunne ikke huske datoen. <anonym>V12</anonym> fik <anonym>V16's</anonym> mobiltelefon; og der må ha- ve været forbindelse, for han fik bare telefonen i hånden; 0g det var <anonym>T1</anonym> der var i røret. <anonym>T1</anonym> spurgte, hvordan det gik, og <anonym>T1</anonym> bad <anonym>V12</anonym> købe et nyt telefonnummer til <anonym>T1</anonym> så denne kunne ringe til <anonym>V12</anonym> uden at de ville blive aflyttet. <anonym>V12</anonym> forklarede, at han senere samme dag kørte ned i Brugsen i byen ved siden afog købte et simkort; som han satte i en gammel telefon; som han havde liggende derhjemme. <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V12</anonym> var i kontakt i nogle dage derefter; men <anonym>V12</anonym> blev træt af det, for han var usikker på, om det var lov- ligt; så <anonym>V12</anonym> hørte op med at ringe til <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> ringede også til <anonym>V12</anonym> <anonym>T1</anonym> talte om, at han ikke kunne forstå, hvorfor han sad inde, for det var <anonym>T2</anonym> der var indehaver af det narkotika. Ellers talte de om; hvordan <anonym>T1</anonym> havde det, mens han sad inde. Rapporten blev skrevet samme aften eller dagen efter, og vidnet kørte ud til <anonym>V12</anonym> som gennemlæste og underskrev rapporten. På forsvarer Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede vidnet; at <anonym>V12</anonym> forklarede, at i den første samtale; som skete på <anonym>V16's</anonym> initia- tiv, ville <anonym>T1</anonym> gerne tale om, hvordan han havde det. Samtalen handlede mest om private ting; <anonym>T1</anonym> ville gerne have, at <anonym>V12</anonym> købte taletidskort; så <anonym>V12</anonym> ikke blev aflyttet, så <anonym>T1</anonym> dermed blev afsløret i at ringe ud. <anonym>V12</anonym> forklarede; at <anonym>T1</anonym> ikke havde bedt ham om at gøre andre ting for ham. Samtalerne var sniksnak om, hvordan <anonym>T1</anonym> havde det. Vedr. teleoplysninger: Fra simkortet kan det konstateres, at der er ringet til andre taletidskort, men det er ikke konstateret; at der er søgt kontakt til andre vidner i sagen. På anklagerens spørgsmål forklarede vidnet; at de endnu ikke har bearbejdet oplysningemne fra de andre simkort, der har siddet i telefonen. <anonym>V12</anonym> bekræftede vidnets oplysninger om, hvad han havde forkla- ret til politirapport. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 18</anonym> forklarede som vidne, at han har været i politiet siden 1987. Han har arbejdet med denne sag siden maj 2010. Hans hovedopgave har været at gennemse den videoovervågning; som var blevet sikret på ejendommen. Forsvareren protesterede mod, at vidnet afhøres om, hvad han har iagttaget på videoen. Anklageren frafaldt efter rettens tilkendegivelse førelsen af vid- net pa. <anonym>Vidne 18</anonym> hvilket forsvarerne ikke havde indvendinger imod. <anonym>V1 9</anonym> halvbror til <anonym>T1</anonym> forklarede, at han har solgt en Mercedes 4 hjulstrækker til <anonym>T1</anonym> Han solgte bilen til <anonym>T1</anonym> for bilens luftundervogn røg, og den skulle til stort ser- vice og vidnet var uvenner med værkstedet; så han skulle bare af med bilen. Desuden var han kunde i Roskilde Bank og skulle skaffe likvider. Han ringede rundt til dem; han kendte og spurgte; om nogen ville købe bil- en. Vidnet mener ikke; at bilen er blevet handlet til 445.000 kr. Det mener vidnet er for høj en pris. Vidnet har haft mange dyre biler til salg siden; og kan ikke huske, hvad han mente, at bilen var værd. Vidnet gav politiet de rigtige oplysninger; da de ringede til ham. Politiet fik alle oplysninger; som vidnet dengang fandt i sit regnskab. Vidnet kan i dag ikke huske tallene. Vidnet blev foreholdt oplysningerne i bilag M-1-1-3 0g M-l-1-3-1. Vidnet kan i dag ikke huske tallene, for han fakturerer mange penge. Vidnet husker, at han som betaling for bilen fik en check og en gammel fir- hjulstrækker i bytte. Vidnet mener ikke; at der var kontanter imellem dem. Vidnet mener ikke, at <anonym>T1</anonym> har været indblandet i narkotika. Vidnet har ikke set <anonym>T1</anonym> 1 besiddelse af større mængder narkotika eller ta - get narkotika. Det er dog almindeligt; at alle mennesker i dag indtager nar- kotika i byen. Vidnet har ingen viden om, at <anonym>T1</anonym> bruger noget selv. Vidnet har ikke gået i byen med <anonym>T1</anonym> 0g den slags ting. De har kun set hinanden til familiefødselsdage 0g lignende. Vidnet kender <anonym>T2</anonym> fra forskellige byture. Vidnet har ikke kendskab til om <anonym>T2</anonym> har noget med narkotika at gøre. Vidnet talte ikke økonomi med <anonym>T1</anonym> da denne ville købe vidnets bil. Det spørger man ikke om, når man handler bil. Vidnet havde ikke noget indtryk af, at <anonym>T1</anonym> tjente andet end almindeligt. <anonym>T1</anonym> havde aldrig cigaretter feks. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet, at de 350.000 kr. nævnt i rap- porten kan være en realistisk pris. Vidnet mener nu, at han gav 420.000 kr. for den Mercedes i sin tid, men det var ikke en særlig sjov bil at eje, da den drillede. <anonym>T2</anonym> erklærede sig villig til at afgive forklaring vedr. dæk- ket. <anonym>T2</anonym> forklarede, at han efter vidnet fra <anonym>Virk. 1</anonym> havde forklaret; at <anonym>T2</anonym> kørte op på <anonym>Virk 1</anonym> for at hente dækket var kommet i tanke om, hvad der skete vedr. lapningen af dækket. Hos <anonym>Virk. 1</anonym> sagde at de ikke lige havde tid til at lappe det, og der ville gå nogen tid, inden de kunne lappe det. <anonym>T2</anonym> tog derfor dækket og smed det ind i sin bil og kørte ud på Nordisk Dækimport ved Sorøvej i Slagelse. <anonym>T1</anonym> havde lagt dækket uden for <anonym>Virk. 1</anonym> samme morgen, og der lå det stadig da <anonym>T2</anonym> kom dertil, formentlig i løbet af formid- dagen. Da talte <anonym>T2</anonym> med en dame i receptionen <anonym>T2</anonym> havde talt med <anonym>T1</anonym> i telefonen om, at han gerne ville have, at <anonym>T2</anonym> ordnede det med dækket. <anonym>T2</anonym> mener; at <anonym>T1</anonym> ringede til ham dagen efter, selvom de var sammen om morgenen: <anonym>T2</anonym> gad ik- ke vente ved <anonym>Virk. 1</anonym> så han kørte til Nordisk Dækimport, som han har brugt tidligere . <anonym>T2</anonym> talte med en mand, som han tidligere havde set i firmaet. Manden er ca. 40 år. <anonym>T2</anonym> kan ikke beskrive ham; men manden er nok lidt højere end <anonym>T2</anonym> ca. 180 cm og med lyst hår. Den pågældende er leder eller chef på stedet. Den pågældende sætter sine folk til at kigge på det med <anonym>T2's</anonym> medbragte dæk. Dækket var revnet 0g kunne ikke lappes; så der skulle nyt dæk på. De gik sammen op på dæklage - ret i virksomheden og fandt et næsten nyt dæk, som blev sat på. Da det var et reservehjul, var han ikke urolig for at købe et brugt dæk. <anonym>T2</anonym> lag de ikke mærke til, om fælgen og tykkelsen på dækket var anderledes. <anonym>T2</anonym> mener, at <anonym>T1</anonym> sagde, at det var et reservehjul, så der- for skulle det lappes. <anonym>T2</anonym> kan ikke huske, hvad han gav for dækket. <anonym>T2</anonym> betalte kontant derude, 0g han mener ikke, at han efterlod sit navn på stedet. <anonym>T2</anonym> blev derude, mens det blev skiftet, og han fik dækket med igen <anonym>T2</anonym> mener ikke, at han har talt med <anonym>T1</anonym> om dette, heller ikke mens de har været i retten. Retsbogen fra den 16. marts 2011 s. 6 blev foreholdt tiltalte; 0g <anonym>T2</anonym> forklarede, at han ikke ville udtale sig dengang; da han ikke kunne huske det 100 %. Han kom først i tanke om det; da ham fra <anonym>Virk. 1</anonym> afgav forkla- ring; På forsvarerens spørgsmål forklarede <anonym>T2</anonym> at firmaet ligger ved mo- torvejsafkørslen fra <anonym>By 2</anonym> Fimmaet ligger ved Beredskabsstyrelsen i Slagelse. <anonym>T1</anonym> forklarede herefter, at han og <anonym>T2</anonym> talte om dækket her i retten; da de sad og ventede på dækmanden; der var forsin - ket som vidne. <anonym>T1</anonym> spurgte <anonym>T2</anonym> om, han ikke fik skiftet dækket på <anonym>Virk. 1</anonym> 0g så sagde <anonym>T2</anonym> at han havde fået det skiftet et andet sted. Vedr. sagens forhold 9: <anonym>T1</anonym> husker ikke præcist om kontakten til <anonym>V12</anonym> og evt. andre under sit ophold i Nykøbing Arrest. Han havde det psykisk meget skidt un- der sin fængsling. <anonym>T1</anonym> har ikke sagt til <anonym>V12</anonym> at han skulle skaffe en anden telefon. <anonym>T1</anonym> husker, at det var <anonym>V12</anonym> der var bange for at blive aflyttet; så det var ham; der ville ha- ve en ny telefon. <anonym>T1</anonym> husker, at han var i kontakt med <anonym>V1 6</anonym> 0g <anonym>V12</anonym> men kan ikke huske, om han havde kontakt til andre, der optræ - der som vidne i denne sag. <anonym>T1</anonym> havde ingen intention om at ringe rundt til alle. Han vid- ste ikke; hvad der skulle ske i sagen. Anklageren foreholdt <anonym>T1</anonym> at der var lavet anklageskrift og bevisfortegnelse i sagen på det tids- punkt, hvor han kontaktede <anonym>V16</anonym> 0g <anonym>V12</anonym> men <anonym>T1</anonym> havde ikke nogen erindring om, at han kontaktede andre, herunder <anonym>V1</anonym> <anonym>T1</anonym> har ikke talt med <anonym>V12</anonym> om fryseskabet. Han har ikke talt med andre om sagen. <anonym>T1</anonym> fastholdt, at han kun har en interes - se i, at folk kommer 0g afgiver forklaring under denne sag: <anonym>V1</anonym> samlever med <anonym>T1</anonym> forklarede, at hun er samlevende med tiltalte <anonym>T1</anonym> Det har de været i omkring 5 år. Hun er uddannet pædagog, og var i arbejde, da hun blev fængslet, men blev fyret i den forbindelse. Hendes løn inden fyringen var 18.000 kr. udbetalt om måneden efter skat, og <anonym>T1</anonym> fik 20.000 kr. udbetalt fra firmaet om må - neden. <anonym>V1</anonym> kender <anonym>T2</anonym> som en god ven igennem mange år. <anonym>T2</anonym> hjalp med almindelige vennetjenester; men har ikke arbejdet for dem. Anholdelsen: På anholdelsesdagen kom hun hjem; efter at have været af sted med børne - ne. Hun kom hjem ud på formiddagen. Hun kom ind på gårdspladsen 0g kunne se, at der var en masse biler parkeret hulter til bulter. Det var almin - delige civile biler, og hun tænkte på, om det var jægere, der var på besøg hos <anonym>T1</anonym> for der var hunde i bilen og åbne bagklapper. Hun dyttede, for hun var irriteret; da hun ikke kunne komme ind, hvor hun plejede at holde. En mand kom ud og præsenterede sig og sagde; at hun var fra politiet; 0g at bare hun skulle forholde sig roligt. Hun kom ind i huset, hvor der var meget aktivitet, 0g hun kunne ikke finde sin hund. Politifolk rodede i køkkenet i børnenes morgenmad, og hun fik at vide af politiet; at de havde fået et tip om, at <anonym>T1</anonym> havde noget med narko at gøre. Hun blev bl.a. nægtet at stille sine ting ind i køleskabet. Hun var ikke selv anholdt. Hun fik lov at færdes i huset alene af politiet; 0g hun gik derefter over det hele. Hun havde det dårligt over, at nogen rodede i hendes ting og var chokeret, ligesom da hun havde haft indbrud. <anonym>V1</anonym> var på et tidspunkt alene i soveværelset, hvor hun tog <anonym>T1's</anonym> ring 0g hans telefon; der lå på kommoden. Telefonen var slukket, og hun gik ud fra, at politiet havde taget den, hvis de ville have den. Hun tog den, da hun syn- tes; at det var en privat ting at der i telefonen var gemt intime beskeder fra hende til <anonym>T1</anonym> fra de forudgående dage. Hun tog bare telefonen i lommen; og hun havde den på sig, da hun blev anholdt. Da hun blev anholdt, lagde hun <anonym>T1's</anonym> telefon i en jakkelomme i gangen; da det virkede dumt; at hun havde <anonym>T1's</anonym> telefon på sig Hun tog derfor en jakke ned fra knagerækken og lagde den i en jakkelomme; og bagefter hængte hun jakken op, for det ville virke dumt; hvis hun havde den på sig. Hun havde ikke noget imod, at politiet fandt telefonen: De intime beskeder var også i hendes egen telefon; men hun gjorde ikke noget for at komme afmed sin egen telefon. Ved den første afhøring på politistationen nævnte hun telefonen; men hun nævnte den ikke i øvrigt overfor politiet på adressen; for så kunne hun lige så godt have givet dem telefonen. På et tidspunkt blev hun hentet ud til bilen; og de sagde; at "dette er dit? . Hun troede; at det var noget politiet havde plantet dér. Det lå under bagsæ - det, og der lå det stadig Det var hvidt pulver i en pose. Politiet sagde; at det var amfetamin. Da hun blev anholdt, sagde en betjent til hende, at <anonym>T1</anonym> havde sagt; at hun intet kendte til stoffet, 0g det var ham der havde lagt det der. Hun blev me- get forbavset over det, og har kun set ham i besiddelse af hash tidligere og ikke andet narkotika. Narko i garagen: Da de boede i Slagelse by havde de lejet garagerne, og de havde lejet dem omkring 2008. Der var 2 garager, fordi de først havde lejet den tættest på <anonym>Vej 2</anonym> men den var ikke god at køre bilen ind i, og så fik de den anden til bilen. Den første blev derefter brugt til værktøj fra <anonym>T1's</anonym> firma. Da de flyttede til <anonym>By 1</anonym> i slutningen af maj 2008, blev garagerne sagt op af <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> kom tilbage 0g sagde; at de skulle betale en ekstra måned for opsigelsen var sket for sent. <anonym>T1</anonym> havde været hos <anonym>Vidne 6</anonym> Hun hus - ker ikke alle detaljer, for det var midt i en flytteproces, og hun var højgravid. Hun gik bare ud fra, at han havde sagt dem op. Indtil da havde de været be- talt på betalingsservice. De betalte 400 og noget pr. garage om måneden Hun har ikke udlejet dem videre til noget. <anonym>V1</anonym> ved ikke; om <anonym>T1</anonym> har videreudlejet dem til nogen. <anonym>T1</anonym> har på et tidspunkt snakket noget om garager 0g <anonym>T2</anonym> men <anonym>V1</anonym> ved ikke hvad snakken gik på, og det var bare noget, hun overhørte. Hun var i garagerne sidste gang i maj 2008, 0g hun ved ikke; om <anonym>T1</anonym> har været der senere. <anonym>T1</anonym> har ikke talt om, at han stadig havde garagerne efter dette tidspunkt. <anonym>V1</anonym> kendte ikke noget til fryseskabet i garage [ <anonym>V1</anonym> hav- de ikke hørt om, at <anonym>T1</anonym> skulle hente et fryseskab hos nogen, heller ikke dagen før anholdelsen Denne dag havde de besøg af <anonym>V1 1</anonym> en kamme - rat til <anonym>T1</anonym> <anonym>V1</anonym> ved ikke; hvordan besøget var kommet i stand, for hun var lige kommet hjem fra arbejde og havde ikke talt med <anonym>T1</anonym> om det. Hun kom fra arbejde ved 10-tiden; 0g kom ved 5-6 tiden <anonym>T1</anonym> nævnte noget om, at han skulle hente en på stationen eller sådan noget, og der havde været tale om, at 0g <anonym>T1</anonym> skulle lave mad sammen til hele familien Hun sendte dem i Bilka for at købe ind til maden; men de kom i stedet hjem med McDonalds mad. Hun havde indtryk af, at de ville i Bilka, da de kørte. <anonym>T1</anonym> skulle fodre hendes hest samtidig; og hun regnede ikke med, at de havde andre ærinder, da børnene skulle have mad. De var væk en times tid. Hun ved ikke, hvornår de kom tilbage. <anonym>V1</anonym> ved ikke; hvor lang tid der gik, fra kom; til de kørte af sted. Vidnet kan bare huske; at hun sendte dem i Bilka. Der var ikke tale om fryseren; da" 0g <anonym>T1</anonym> kom tilbage. <anonym>T1</anonym> kørte midt i det hele, nok også fordi hun blev sur på ham. Hun spurgte til, om he- sten havde fået mad, og blev sur, da han sagde, at det havde han glemt. <anonym>T1</anonym> kørte for at give hesten mad. <anonym>V1</anonym> ved ikke; hvad <anonym>T1</anonym> lavede i øvrigt; for børnene skulle i bad, puttes og i seng sad vist og så fjernsyn. Hun talte med og han nævnte ikke noget om fryseren. <anonym>T1</anonym> havde på intet tidspunkt senere fortalt hende om fryseren. Hollandsk bil: <anonym>V1</anonym> vidste ikke, at de skulle have besøg fra Holland. <anonym>V1</anonym> har hørt om <anonym>P2</anonym> fra Holland. <anonym>V1</anonym> havde mødt ham; men kan ik- ke huske hvornår. Hun mødte ham ikke i marts 2010. <anonym>V1</anonym> kendte hans kone, og de havde nok været forbi før i <anonym>By 1</anonym> <anonym>V1</anonym> tør ikke sige, hvornår det var, måske i 2009. <anonym>P2</anonym> er <anonym>T1's</anonym> træner i kampsport. <anonym>V1</anonym> kendte kun <anonym>P2</anonym> via <anonym>T1</anonym> <anonym>V1</anonym> ved ikke; hvor tit <anonym>T1</anonym> har mødtes med <anonym>P2</anonym> Hun ved ikke; hvor mange gange <anonym>P2</anonym> havde været i DK, måske 2 gange. <anonym>T1</anonym> har været i Holland og besøge <anonym>P2</anonym> måske 2 gange. Han var dernede i starten af 2010. <anonym>V1</anonym> an- førte; at det nok skal passe; at han har været af sted 2 gange i begyndelsen af 2010. <anonym>T1</anonym> har fortalt hende, at han var dernede 0g træne med <anonym>P2</anonym> <anonym>V1</anonym> ved ikke, om <anonym>T1</anonym> kom derned selv. Den 10. marts 2010 var <anonym>V1</anonym> til personalemøde på sit arbejde, og hun var ikke hjemme; da der var besøg fra Holland. <anonym>T1</anonym> nævnte noget om, at de havde været forbi eller ville komme forbi, men hun husker det ikke; for det havde ikke noget med hende at gøre. Det var hans interesse. <anonym>T1</anonym> nævnte ikke noget til hende om det, eller de snakkede i hvert fald ikke om det, for det var ikke relevant for hende. <anonym>T1</anonym> og hun talte ikke om noget med et dæk. <anonym>V1</anonym> har ikke ringet til nogle dækfirmaer og spurgt til priser i løbet af 2010, men måske har hun ringet vedr. prisen på nye dæk til sin egen bil, men det var nok i 2008. Hun har ikke ringet til dækfirmaer i 2010. Filmkopieringsmaskine: <anonym>V1</anonym> har ikke set maskinen på deres adresse, og intet kendskab til, at de skulle have haft den. <anonym>T1</anonym> købte nogle kopierede film; men han har ikke decideret talt om kopiering af film. <anonym>T1</anonym> har solgt nogle kopierede film; som han selv havde købt. <anonym>V1</anonym> kender ikke antallet, men vil anslå det til 50 stykker. <anonym>T1</anonym> tjente ikke på det, men han solgte film, for at dække udgifterne til dem; han selv havde købt. <anonym>V1</anonym> kender ikke til fortje- nesten ved salget. På et tidspunkt havde <anonym>V1</anonym> 2 film med op på ar- bejdet, så de kunne se dem dér. <anonym>T1</anonym> har ikke talt med <anonym>V1</anonym> om ko- piering af film. Andre forsvundne ting: Der stod en BMW i laden; tilhørende <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> fik den 4-5 år 'tilbage; det var en gammel bil. Der havde også stået et Harley Davidson-stel på ejen - dommen. <anonym>V1</anonym> ved ikke; hvor de ting er blevet af. <anonym>V1</anonym> har ikke forsøgt at finde ud af, hvor de blev af: Det var <anonym>T1's</anonym> ting, og hun me- ner, at det må være ham; der skulle melde det stjålet. Der er også forsvundet en sansegynge; som hun havde købt til børnene . Sommerhus: <anonym>T1</anonym> havde talt om at købe et sommerhus, 0g det skulle være hans sommer- hus. <anonym>T1</anonym> havde talt om at bruge 125.000 kr., som de sammen havde sparet op, som udbetaling på sommerhuset. Hun har først senere fundet ud af, at det havde han rent faktisk gjort. Hun havde kun hørt om det, som en idé fra <anonym>T1</anonym> Hun havde på et tidspunkt afleveret lønsedler og årsopgørelse til brug for kreditforeningen; og hun troede, at det var til belåning af deres eget hus, men det var det ikke, for det var til sommerhuset. Efter hun er blevet løsladt fortalte <anonym>V23</anonym> hende det. Han har fortalt hende, at <anonym>T1</anonym> i alt har betalt ham 300.000 kr. De 125.000 kr. viste det sig havde <anonym>T1</anonym> liggende i kontanter. Det var en fælles opsparing som <anonym>T1</anonym> skulle passe på. De havde kontanter på ejen- dommen; som dem politiet fandt; fordi <anonym>T1</anonym> betalte sine polske ansatte i kontanter. De havde mange kontanter; fordi <anonym>T1</anonym> solgt forskellige ting med fortjeneste. <anonym>V1</anonym> styrede deres daglige økonomi; hvor hun sørgede for at betale deres regninger . De lagde ikke budgetter. <anonym>V1</anonym> mener ikke, at de har haft mange penge, men en OK økonomi. <anonym>V1</anonym> tror godt;, at de ville have haft råd til et sommerhus til 1 mio. kr. Båd: 12009 købte <anonym>T1</anonym> en båd, som hun ikke var involveret i. Hun mener, at det skyldtes en byttehandel, at han fik båden. Kontakten til <anonym>T2</anonym> <anonym>V1</anonym> blev løsladt i april. Derefter tog hun kontakt til sine børn og til sin familie, som var meget bekymrede. Hun så <anonym>T2</anonym> én gang, inden han blev anholdt. Hun så, at han kom kørende en dag oppe i Slagelse; 0g de stoppede op inde ved siden engang i maj måned. <anonym>T2</anonym> og hun talte om det, der var sket, og at <anonym>V1</anonym> var meget rystet over alt det; der var sket. <anonym>T2</anonym> sagde ikke så meget andet end, at han var ked af det. Hun er sikker på, at hun talte med <anonym>T2</anonym> inden han blev anholdt. <anonym>T2</anonym> sag- de ikke noget om, at det var ham eller noget andet konkret. <anonym>T2</anonym> sagde ikke, at det var hans stof: <anonym>V1</anonym> vidste ikke dengang, at mistanken var rettet mod <anonym>T2</anonym> Under den seneste ransagning fortalte ka. <anonym>V1 7</anonym> hende, at de meget gerne ville tale med <anonym>T2</anonym> og så lagde <anonym>V1</anonym> 2 og 2 sammen. Hun vidste, at <anonym>T2</anonym> engang i 2009 var fængslet oppe i Norge for noget med narko. <anonym>T2</anonym> var også selv bruger; men hun har ikke set <anonym>T2</anonym> tage stoffer. Kontakten til <anonym>V12</anonym> <anonym>V1 2</anonym> kom tilfældigt forbi efter hendes løsladelse. Han tilbød sin hjælp med græsslåning og lignende. Han kom kun den ene gang, og han ringede måske også en enkelt gang. <anonym>V1</anonym> har aldrig været hos <anonym>V1 2</anonym> <anonym>V1</anonym> ved, hvem <anonym>V16</anonym> er. Han er en tidligere ansat. <anonym>V1</anonym> kender ham ikke privat. Vidnet ønsker ikke at svare på, om hun er blevet kontaktet af <anonym>T1</anonym> under fængslingen. De skriver breve til hinanden. Hun ved ikke; om han har kon - takt til andre. Kampsport: <anonym>T1</anonym> har trænet i Holbæk for mange år siden; og i København ind imellem. <anonym>T1</anonym> har også trænet herhjemme. Hun ved ikke, hvor ofte han har trænet. Hun gik ikke så meget op i, hvad han lavede i sin fritid. Det skal nok passe, at han ikke trænede det sidste år op til sin anholdelse. <anonym>V1</anonym> har ikke overværet; at <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> har trænet sammen. <anonym>T1</anonym> kom på et tidspunkt for sent til et fly. <anonym>T1</anonym> bad hende gå ind på hans mail og skrive til <anonym>P2</anonym> at var kommet for sent. <anonym>T1</anonym> var vred på hende, for han mente hun havde holdt ham derhjemme, hvilket havde gjort, at han kom for sent til flyet. Hun mener, at han kørte derned. Hun ved ikke; om han kørte med <anonym>T2</anonym> Hun bookede ikke hotel til ham; og tror ikke; at hun har gjort det andre gange. Stole og lamper: <anonym>V1</anonym> havde ikke købt de 20 stole. Det havde <anonym>T1</anonym> Det var i slutnin- gen af 2008. De havde talt om at få nogle stole og kigget på forskellige, men de havde ikke lige talt om de konkrete stole. Hun havde selv undersøgt vedr. Arne Jacobsen stole. Priserne varierede efter; hvor hun så dem og deres stand. De havde ikke talt om, at <anonym>T1</anonym> skulle købe stolene. Stolene var der bare på et tidspunkt en dag hun kom hjem. <anonym>T1</anonym> fortalte, at han havde købt dem af en eller anden mand. Det lød ikke som om, det var en han kendte. Stolene var blevet leveret hjemme hos dem. <anonym>V1</anonym> kan ikke huske nærmere om, hvad <anonym>T1</anonym> sagde om, hvor han havde dem fra. Det var brugte stole, 0g han sagde måske, at han havde givet 6-8.000 kr. for stolene. Det var i orden; at han købte dem for deres fælles midler. Også selvom han hav - de givet 10.000 kr. for dem; ville det ikke have været et problem for hende. Ved den første afhøring fortalte hun politiet, at de måske kom fra Hinnerup Antik; da hun tidligere havde søgt på stole dér. Det sagde hun; for det var hendes bedste bud. Hun vedstod forklaringen herom i bilag C-2-1-1. De havde stolene i 1'/2 år frem til anholdelsen. De havde 6 stole inde i huset, der blev brugt som spisestole . De øvrige stod ude i laden til, hvis de fik gæster. Politiet fandt lamperne. Hun havde på et tidspunkt fået vist en af lamperne af <anonym>T1</anonym> Det var én, han havde med hjem. Hun syntes den var OK pæn. <anonym>T1</anonym> sagde; at han var blevet dem tilbudt for noget arbejde. Det var op til ham, om han ville have dem. <anonym>T1</anonym> nævnte ikke noget om antallet af lam- per. På forsvarer Jesper Storm Thygesens spørgsmål forklarede <anonym>V1</anonym> at hun arbejdede på et privat opholdsted. Hun arbejdede lørdag - søndag med døgnvagter, hvor hun dog var hjemme at sove. Hun arbejdede også en natte - vagt i løbet af ugen. Hun arbejdede lørdag fra til 9 til 21, og igen fra søndag morgen til mandag morgen. Når hun arbejdede var <anonym>T1</anonym> sammen med deres børn. Da hun blev anholdt var børnene 1 og 6 år gamle. På det tidspunkt passede <anonym>V1</anonym> også en ældre mand, mere eller mind- re hver dag Hun fik ikke penge for at hjælpe ham; men det var én, hun tog sig af. Han havde ofte brug for hende. <anonym>T1</anonym> passede også børnene, når hun var ovre hos den ældre mand. <anonym>T1</anonym> arbejdede i sit firma, og op til anholdelsen mener hun; at han var på arbejde hver dag. <anonym>T1</anonym> var således på arbejde hver dag 0g passede børn om aftenen. <anonym>T2</anonym> kom tit forbi ude på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>T2</anonym> kom altid uan- meldt; hvilket var OK <anonym>T2</anonym> er meget privat som menneske. Han for- talte ikke meget om sit liv. Det har altid været sådan; at man vidste; at <anonym>T2</anonym> tog stoffer. <anonym>V1</anonym> kunne godt lide, at <anonym>T2</anonym> kom og spiste hos dem, så de kunne holde øje med, at <anonym>T2</anonym> havde det godt. Garager: <anonym>T1</anonym> havde også adgang til <anonym>Person 8's</anonym> garager, hendes gamle mand, som var ham hun passede. De lå i <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Person 8</anonym> havde disse garager fyldt med skrammel. Hun havde sagt til <anonym>Person 8</anonym> at han skulle sige dem op og hun og <anonym>T1</anonym> hentede ting 0g ryddede op dernede, men <anonym>Person 8</anonym> ville alligevel ikke sige dem op. I starten af 2010 havde de nogle møbler;, som de fik lov til at sætte op i garagen. De fik i den forbindelse nøgler til ga- ragen. Sommerhus: <anonym>V1</anonym> havde ikke nogen viden om, hvordan sommerhuset skulle fi- nansieres. <anonym>T1</anonym> havde fortalt om det, som en god investering; for der var tilknyttet en lejekontrakt på 2 år. Det skulle lejes ud til polske håndværkere, så det løb rundt. Kokain i bilen: Kokainen som plantet af politiet; var hendes første indskydelse. På anklagerens supplerende spørgsmål forklarede <anonym>V1</anonym> at der blev fundet noget hash tilhørende <anonym>T1</anonym> Det lå i <anonym>T1's</anonym> skab i køkkenet, som hun aldrig rørte. <anonym>T1</anonym> brugte hash cirka hver dag; men det vedkom ikke hende, og hun vidste han havde det. Han har ikke givet eller solgt til andre hende bekendt. <anonym>T2</anonym> forklarede supplerende på anklagerens spørgsmål at han er ret sikker på, at dækket lå hos <anonym>Virk. 1</anonym> <anonym>T2</anonym> hentede det deroppe. Det må have ligget alene udenfor, mener han. Han gik ind og talte med dem; og de havde travlt, og det ville tage 1 time; inden de havde tid til at kigge på dækket. Der var ca. 1 km over til det andet sted. <anonym>T2</anonym> tør ikke sige, hvad tid på dagen;, det var, han kom op til det andet sted. <anonym>T2</anonym> går ikke med ur. Han kan ikke i øvrigt huske; hvad han lavede den dag; Foreholdt bilag G-1-1-15-9 s. 6 om masteoplysninger på <anonym>T2's</anonym> tele- fon. <anonym>T2</anonym> kunne ikke sige noget om registreringen i Kirke Eskild- strup kl. 00.43. KI. 09.08 gik <anonym>T2's</anonym> telefon på mast i Jyderup, og kl. 11.11 gik telefonen på master i København; og frem til 12.26 kun på master i Københavnsområdet. <anonym>T2</anonym> kan ikke huske; om han var i Købehavn iden dag. <anonym>T2</anonym> fastholdt; at han er ret sikker på, at han ventede på dækfirmaet, mens det blev repareret. Han tør nu ikke sige, hvad tid på dagen det var. Det kan sagtens have været efter kl. 12,da han ikke går med ur. <anonym>T2</anonym> kan ikke huske; hvornår han kom til dækfirmaet. Anklageren oplyste, at <anonym>T2's</anonym> telefon forud for, at han ifølge video- optagelserne kom på <anonym>T1 S</anonym> ejendom kl. 14.03, gik på 3 for- skellige master alle i <anonym>By 2</anonym> ~området. Vpk. <anonym>Vidne 20</anonym> forklarede som vidne, at han har været daglig efterforsk- ningsleder på denne sag siden den startede. Henne i forløbet har han til sidst kun haft <anonym>V17</anonym> som bistand under efterforskningen. Kontakt til dækfirmaer: Historiske teleoplysninger fra indsamlede telefoner viser; at <anonym>V1</anonym> den 19.januar 2010 ringede til forskellige dækfirmaer: <anonym>T2</anonym> har 0g- så ringet til dækfirmaer den 12. november 2009 indenfor et tidsrum af 5 mi- nutter kontaktede 2 fimmaer samme dag i november. Det ene firma var <anonym>Virk. 1</anonym> og det andet Nordisk Dæk Import. Oplysningemne fra vidnet refererede sig til bilag G-1-1-11, der befinder sig på en cd-skive; men blev forevist retten; hvilket anklageren oplyste efter en kort pause. Der er opkald til samme dækfirmaer i 2010, men fra <anonym>V1</anonym> og ikke <anonym>T2's</anonym> telefon. Besøg fra Holland og kontrol ved grænsen: Vidnet har foretaget undersøgelser af, hvilke grænsekontroller; der har været på grænsen den relevante dag: Der har været kontakt til Udlændinge kontro- lafdelingen og der er ikke noget på døgnrapporten om en sådan kontrol, og ifølge en dansk politimand har der heller ikke været kontroller på den tyske side af grænsen den pågældende dag. Politimanden har spurgt den tyske kontaktperson; 0g der var heller ikke oplysninger om kontroller ved grænsen derfra. Der findes ikke en underjordisk hal eller en undersøgelseshal ved den dansk tyske grænse ved motorvejsoverkørslen. Vidnet har arbejdet med narkotikasager i ca. 10 år. Narkotika på gadeplan koster ifølge vidnets erfaring følgende; idet han indledningsvis anførte, at prisniveauet er faldet de senere år. Ecstasypiller koster 70-100 kr. pr. styk, men de fås billigere ned til 60 kr. De ca. 30.000 stk. har dermed en værdi af 1.8 mio. kr. på gadeplan. Indholdet i ecstasy piller er også amfetamin. Kokain koster i dag 350 kr. pr. gram på gadeplan; og det er meget sjældent; at det er billigere. Mængden her; ca. 1 kg og det ville blive ca. 350.000 kr. for denne mængde på gadeplan. Amfetamin; ca. 25 kg , koster på gadeplan 100 -150 kr. pr. g. på gadeplan. Men jo stærkere det er, jo mere kan det blandes på. Værdien ville på gadep- lan være 2.5 mio. kr. for den fundne mængde Styrken i det fundne amfeta- min ligger mellem 4 og 19 %, og brugeren af stoffet skal have en styrke på 5-7 %, hvilket er den styrke, men finder på gadeplan Med de kilo, der ligger på 19%, kan et kg amfetamin i denne styrke blive til 3 kg i salgbar styrke, 0g derfor er gadeplansværdien højere, når amfetaminen er stærkere. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet, at der ikke findes en kælder på det relevante undersøgelsessted. I forhold til udlændingekontrolafdelingen ville kontrollen med sikkerhed stå i døgnrapporten 0g retningslinjerne er de samme for Politi- og toldgruppen; men han ved ikke med sikkerhed at alt dér skrives i rapporten <anonym>Vidne 21</anonym> skatterevisor ved SKAT, Region Høje Taastrup forkla - rede som vidne, at hun har været ansat i SKAT siden 1994. Hun er til daglig beskæftiget med at kortlægge skatteydernes økonomiske forhold:. Vidnet har lavet en privatforbrugsanalyse vedr. <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> En sådan undersøgelse går på, hvilke indtægter; der har været i fami- lien; sammenholdt med udgiftemne; så SKAT kan vurdere, hvad der har væ- ret at leve for. Undersøgelsen gribes an ved, at SKAT får tilsendt en række oplysninger fra pengeinstitutter, arbejdsgivere mm. Idenne sag er der også fremsendt regnskab fra <anonym>T1's</anonym> revisor, <anonym>Vidne 24</anonym> og der er tilgå - et oplysninger fra afhøringsrapporter fra politiet, samt oplysninger fra en ransagning hos <anonym>T1</anonym> Undersøgelsen koncentrerede sig om årene 2007-2009. Indkomståret 2010 er ikke færdiggjort og indgår ikke i materialet. Undersøgelser af denne type kigger altid på samlevende pars fælles økonomi. Anklageren henviste til bilag M-1-1-7-1 Vedr. <anonym>T1</anonym> Vidnet henviste til bilagets side 1 - 3, kolonne D og E den deri angivne pri- vatforbrugsopgørelse. Negativt privatforbrug er udtryk for, at der ikke har været de fornødne indkomster eller penge til rådighed til at dække de udgif- ter, der har været i årets løb. Samleverens tal skal dog med i vurderingen for de enkelte år for at kunne se det samlede billede. De øvrige kolonner er hjælpekolonner til D og E. De bruges for at stemme tingene af: Kolonne D er de penge, der har været at bruge af, og E er de kendte udgifter; eller sagt på en anden måde: D penge ind og E penge ud. Kolonnerne B & Cog J & K skal sammenholdes, da der er tale om primo og ultimo tal vedr. de samme indeståender. Vedr. 2007 har der været et negativt privatforbrug på 344.685 kr. Vedr. 2008 har der været et negativt privatforbrug på 121.265 kr. Vedr. 2009 har der været et negativt privatforbrug på 83.365 kr. Vedr. <anonym>V1</anonym> Vedr. 2007 har der været positiv privatforbrugsmulighed på 138.788 kr. Vidnet oplyser; at gaver og lån fra private ikke fremgår af de specificerede opgørelser, da de gaver og privatlån; der fremgår af bilaget, endnu ikke er godkendt af SKAT. Undersøgelsespunkter og tvivlsspørgsmål fremgår først af den samlede opgørelse; bilaget side 7 Vedr. 2008 har der været positiv privatforbrugsmulighed på 6.106 kr. Vedr. 2009 har der været positiv privatforbrugsmulighed på 204.596 kr. 12008 bliver der nedbragt rigtig meget gæld, 0g det er årsagen til at privat- forbruget ligger så lavt i forhold til de andre år. Opgørelsen side 7 er den samlede opgørelse for <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> opdelt på de enkelte år: Den samlede opgørelse viser: 2007 negativ fællesindkomst på 205.897 kr: 2008 negativ fællesindkomst på 115.159 kr. 2009 positiv fællesindkomst på 121.231 kr. Disse tal er der enighed om mellem SKAT og revisors opgørelse. Idisse tal er der ikke taget højde for gaver 0g private lån. Fra række 8 og nedefter i bilaget side 7: Der er tale om udgiftsposter; som SKAT er blevet gjort opmærksom på fra forskellig side. Række 9 - 11: Anskaffelserne er sket i 2008 og 2009, hvilket fremgår af tingsskadeopgørel- sen fra forsikringsselskaberne. Erstatningen fra forsikringsselskabet på ca. 140.000 kr. er udbetalt i marts 2010, så erstatningen har ikke udgjort en for- brugsmulighed i 2008-2009. Rækkemne 12 til 17 stammer fra fakturaer oplyst fra politiet. SKAT har set de anførte fakturaer, og de er stilet til skatteyders virksomhed, men de har ikke indgået i virksomhedens regnskab og har efter SKATs opfattelse ikke noget med virksomheden at gøre. Række 18 2 sommerhus oplysningen stammer fra afhøringsrapport. Ankla- geren gjorde opmærksom på, at der i retten er oplyst et tal på 300.000 kr. men vidnet anførte, at SKAT altid anvender et forsigtighedsprincip; og der- for har anført de 250.000 kr: Række 19 0g 20 _ oplysningerne om huslejeindbetalingerne stammer fra fol- keregistrets oplysninger om bopæl sammenholdt med træk på budgetkonto- en til husleje, hvor der hver måned blev trukket 5.000 kr. til husleje. For 2007 frem til 1.6.2008 er der tale om et skøn med 5.000 kr. pr. måned. Irække 23 er der en yderligere mellemregning: 2007 en negativ forbrugsmulighed for parret på 265.897 kr. 2008 en negativ forbrugsmulighed for parret på 226.259 kr. 2009 en negativ forbrugsmulighed for parret på 424.772 kr. Der foregår stadig undersøgelser vedr. gaver og lån. Række 26 ~ beregnet befordringsfradrag skatteyder har haft skattefri kør- sel i 2007 på 36.448 kr. 0g det er nu fuldt ud dokumenteret og godkendt. Det var det ikke på opgørelsestidspunkt. Denne post skyldes formentlig, at virk- somheden ikke på dette tidspunkt har haft anskaffet biler, og dermed er der ydet en kompensation til skatteyder fra virksomheden for brug af privat bil i virksomhedens interesse. Række 27 2 29 gaveydelser; er SKAT i gang med at tjekke pengetransaktio - nerne bag gaven; ligesom der skal tjekkes dokumentation af økonomisk for- måen hos gavegiver. Der er fremkommet en erklæring fra <anonym>T1's</anonym> mor om, at hun har ydet gaverne, jf. bilag M-l-1-7-2 SKAT ønsker at se pengetransaktionerne og gavegivers økonomiske formåen; men SKAT er her afhængig af skatteydernes revisor; der skal levere disse oplysninger; idet man først og fremmest baserer sig på skatteyders egne oplysninger. Vidnet tør ikke sige, hvornår undersøgelserne er tilendebragt. SKAT er, indtil even- tuel dokumentation fremkommer, ikke overbevist om, at transaktionerne, som stammer fra regnskabet, er korrekte, så derfor indgår de kun i opgørel- semne her 0g ikke på de første sider. Angivelserne af lån og gaver stammer fra <anonym>T1's</anonym> regnskab 0g med samme tekst. <anonym>P15</anonym> 7 er identificeret af revisor som <anonym>Person 15 (P1 5)</anonym> og SKAT er i gang med at indhente dokumentation for dette lån ydet i 2008 og tilbagebetaling af det i 2009. Vidnet oplyste på forespørgsel, at 99 'sorte penge' 99 indkomster som SKAT ikke har kendskab til ikke fremgår af disse opgørelser. Række 32 _ lån på 200.000 kr. fra <anonym>V8</anonym> Såfremt denne post og an- dre poster dokumenteres overfor SKAT, vil de komme til at indgå i for - brugsmulighederne hos skatteyderne. Såfremt alle oplysningerne angivet i rækkerne 27 _ 32 bliver godkendt af SKAT, vil resultatet være som angivet i Række 35: 2007 en positiv forbrugsmulighed for parret på 44.251 kr. 2008 en positiv forbrugsmulighed for parret på 127.341 kr. 2009 en negativ manglende forbrugsmulighed på 247.372 kr. Vidnet bekræftede på spørgsmål, at hovedudgiften i 2009 efter opgørelsen vedrørte filmkopieringsmaskinen. Hvad anslår SKAT et minimumsforbrug skal være for at familien kan leve? Række 37 ~ note: SKAT anslår, at der skal være minimum 150.000 kr. pr. år til en familie af <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1's</anonym> størrelse. Det er ud fra Forbrugerstyrel- sens budget. En voksen skal have 3.800 kr. pr. måned og 1.900 kr. pr. barn til rådighed til forbrug pr. måned for at leve; 0g det er en gennemsnitlig le- vestandard. Dertil kommer internet; telefon; institutionspladser; drift af bil mm , som skal lægges oveni. De 3.800 kr. skal kun dække mad, drikke, dag- ligvarer; beklædning, sundhed og hygiejne. Behovet for <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1's</anonym> familie er beregnet ud fra antallet af børn på de konkrete tidspunkter. Hvis de 150.000 kr. lægges ind pr. år, så kan forbrugsmulighederne opgøres således: For 2007 bliver den samlede forbrugsmulighed for parret negativ 105.749 kr. For 2008 bliver den samlede forbrugsmulighed for parret negativ 22.569 kr. For 2009 bliver den samlede forbrugsmulighed for parret negativ 397.372 kr. Der er dermed regnet med lavt satte leveomkostninger. SKAT mener, at man skal nå et rundt 0 for at det hele løber rundt. Forskellen kan skyldes, at der er indtægter, der ubekendte; eller at der er ting som angives som en ud- gift for skatteyder, som denne ikke har betalt for. Der er 2 private biler i husstanden Der er en Golf anskaffet 2005, og som ejes endnu. Desuden en BMW 325i, som er anskaffet 17.7.2007 og indre- gistreret endnu; og begge er private biler 0g ejes endnu. Den blev indregist- reret første gang i 1990. Der er desuden biler i virksomheden; som indgår i regnskabet. Drift af bilerne sættes årligt til 18.000 kr. pr. bil, men dette be- løb indgår i det forsigtige samlede skøn på de 150.000 kr. Revisors opgørelse viste en årlig privatforbrugsmulighed på 240.000 kr. ret konstant igennem årene, men i sin opgørelse har revisor ikke medtaget de køb 0g andre udgifter og anskaffelser; der har været i årene. <anonym>T1</anonym> forklarede, at han kender <anonym>P16</anonym> via <anonym>V5</anonym> hans gamle mester. De er ikke kommet ret meget sammen privat. <anonym>P16</anonym> har ikke spurgt <anonym>T1</anonym> om, hvorvidt han kunne skaffe noget narkoti - ka. Der har aldrig været handler imellem dem. <anonym>P16</anonym> har fået en klump hash af <anonym>T1</anonym> Klumpen var på nogle få gram. Det var til <anonym>P16</anonym> selv, 0g <anonym>T1</anonym> så ham ikke bruge det. <anonym>T1</anonym> husker ik- ke hvordan det opstod, at <anonym>P16</anonym> fik hash af <anonym>T1</anonym> Vedr. bilag D-24-1-1-1: sms'er med <anonym>P16</anonym> Kontakten med <anonym>P16</anonym> var, at <anonym>T1</anonym> skulle lægge en belægning for ham; og <anonym>P16</anonym> skulle leje po- lakkerne af <anonym>T1</anonym> Bilaget s. 1 ~sms siger ikke <anonym>T1</anonym> noget. Den omtalte <anonym>V5</anonym> kunne være <anonym>V5</anonym> <anonym>P16</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> kender så vidt <anonym>T1</anonym> ved ikke hinanden. Sms, bilaget s. 2 ~ 66 <anonym>T2</anonym> My Man? er lig <anonym>T2</anonym> De anførte sms'er si- ger ikke <anonym>T1</anonym> noget, og han husker ikke; om det handlede om et møde mellem <anonym>P16</anonym> og <anonym>T2</anonym> Sms, bilaget s. 25 af 88 fra 30.12.09 kl. 17.26 siger ikke <anonym>T1</anonym> noget. "300" siger ikke <anonym>T1</anonym> noget; 0g de har aldrig handlet sammen, men kun talt arbejde sammen. <anonym>T2</anonym> erklærede sig villig til at udtale sig <anonym>T2</anonym> kender ikke <anonym>P16</anonym> og har aldrig set ham før. Sms'en vedr. "kea kl. 12? siger ham over- hovedet ikke noget. <anonym>T1</anonym> bekræftede; at det var hans USB-stik. <anonym>T1</anonym> forklarede, at det første er regnskab vedrører hans træpillefyr. B-regn - skab vedrører regnskab over chokolade, han har solgt. Eksempelvis solgt til <anonym>Person 17</anonym> hvor angivelserne dækker over kasser med chokolade; hvor der er solgt for 3.120 kr. og videre ned ad. <anonym>T1</anonym> forklarede, at han solgte chokoladevarerne som "sidebeskæftigelse" . Det var for gammel chokolade, som <anonym>T1</anonym> solgte videre. <anonym>T1</anonym> har købt det af en <anonym>P18</anonym> som han ikke kender ellers, bortset fra det med chokoladen. <anonym>T1</anonym> mener, at han kom i kontakt med <anonym>P1 8</anonym> via <anonym>V5</anonym> <anonym>T1</anonym> me- ner, at han solgte det i julen 2009 og nogle måneder i efteråret 2009. <anonym>T1</anonym> turde ikke anslå sin fortjeneste ved salget af chokoladen; men det har nok været omkring 50.000 kr., han har tjent på det. <anonym>T1</anonym> ved det ikke helt præcist. Det er ikke oplyst til SKAT, for <anonym>P1 8</anonym> måtte ikke sælge for gammel chokolade. Vedr. regnskab C _ filmregnskaber. <anonym>T1</anonym> forklarede, at han havde skrevet udgifterne til filmkopiering ind i regnearket for at holde styr på udgifterne. <anonym>T1</anonym> har ikke købt det omtalte udstyr;, men det skulle købes via firmaet; for der skulle bruges momsnummer for at købe det. Men <anonym>T1</anonym> trak ikke momsen fra, og har ikke fået moms retur på køb af maskinen. Udstyret blev købt af en person; som han ikke ønsker at udtale sig om. Samlet salg (af film) 72.100 kr. er en sammentælling af de beløb, der står i regnskab C. Det handler om piratkopierede film. Den anden person bestilte film og fik sendt dem til <anonym>T1 S</anonym> adresse. En kasse med 1000 film kostede ca. 10.000 kr. På et tidspkt rettede <anonym>T1</anonym> henven- delse til firmaet og opnåede 25%'s rabat til sig selv. Rabatten fik han i form af film eller materialer; som han kunne videresælge og selv få indtægterne. Regnskabet viser; at der er solgt film for 125.000 ~ 130.000 kr., når tallene i regnskab C og D lægges sammen. <anonym>T1</anonym> har ikke afholdt udgifterne til den løbende kopiering. Regningen er betalt via <anonym>T1 S</anonym> firma, men han har ikke selv lagt pengene ud. Det har den omtalte person: <anonym>T1</anonym> tjente 2.500 kr. pr. kasse film, som han fik udbetalt i form af film, men han tør ikke anslå, hvor meget han har tjent på salg af dis- se film. Filmkasserne indeholdt dvder og det, der skulle bruges for at der kunne videresælges færdige film: <anonym>T1</anonym> bekræftede opgørelsen i bilag G-1-1-14-2 0g bekræftede, at hans indtægter har været 45.000 kr. på køb af disse ting Desuden havde han indtægter på de færdige piratkopierede film. En kasse film indeholder et antal film som er solgt. <anonym>T1</anonym> gav 800 kr. for en kasse film, 0g de blev solgt videre med fortjeneste. <anonym>T1</anonym> turde ikke anslå sin fortjeneste ud fra de regnskaber . Han førte regnskaber for at holde øje med, hvor mange film han solgte. Vedr. brev afsendt til <anonym>V1</anonym> forklarede <anonym>T1</anonym> at bre - vet er sendt via brevkontrol. <anonym>T1</anonym> forklarede til mailen; at han som regel benyttede Skype til <anonym>P2</anonym> for det var gratis at ringe via Skype Til fund af søgestrenge "Regnskab Holland" forklarede <anonym>T1</anonym> at der er tale om en computer; som han og <anonym>V1</anonym> har fået af <anonym>T2</anonym> til brug for sønnen <anonym>Barn 2</anonym> der kunne spille på den <anonym>T1</anonym> husker ikke no- get_ regnskab Holland, men han 0g <anonym>P2</anonym> har talt om noget med, at der skulle sendes film til Holland. <anonym>T2</anonym> bekræftede; at han har haft denne computer, inden den blev gi - vet til <anonym>T1</anonym> "Regnskab Holland? er ikke noget, der siger <anonym>T2</anonym> no- get. G-1-1-23-15 mail med oplistning af en hel række film. <anonym>T1</anonym> forklarede, at der er tale om en filmliste. Det er ikke udtryk for, at de al- le har været kopieret. Det var en, der solgte film, der sendte sådan en liste hver måned til dem; der havde meldt sig til. Listen blev opdateret hver må - ned. <anonym>Vidne 22</anonym> forklarede som vidne, at han er administrerende direktør i <anonym>Virksomhed 2</anonym> som handler med IT-udstyr. Han bekræftede, at han var blevet kontaktet vedr. køb af den maskine til dvd eller cd-produktion; som blev spottet under en ransagning hos <anonym>T1</anonym> Det er en type maskine; som købes af erhvervsdrivende, 0g der er ikke private, der normalt køber sådan en maskine, idet det kræver momsregistrering at købe maskinen. Maskinen koster omkring 150.000 kr. inkl. moms. Den konkrete maskine blev solgt til <anonym>3</anonym> <anonym>T1</anonym> Vidnet kendte ikke <anonym>Virksomhed 3 (Virk.3)</anonym> <anonym>T1</anonym> 1 forvejen. <anonym>T1</anonym> ringede og ville komme og se maskinen; og det var OK med vidnet. <anonym>T1</anonym> var i vidnets fimma i starten af 2008, og <anonym>T1</anonym> kom igen en uges tid senere. <anonym>T1</anonym> kom i første omgang og kiggede på den; og var meget entusiastisk, 0g en uges tid senere ringede han og ville købe maskinen. På bilag G-1-1-14-1-1, side 2 kan man se, at ordren blev afgivet den 9.3.2009, så den første henvendelse var et stykke tid før denne dato i 2009. <anonym>T1</anonym> forklarede vidnet; at maskinen skulle bruges til at optage motorcykelløb, der skulle distribueres på dvd. <anonym>T1</anonym> kom til <anonym>By 6</anonym> hvor firmaet ligger, og havde en ven med. <anonym>T1</anonym> præsenterede sig som <anonym>T1</anonym> <anonym>T1</anonym> førte ordet, og vidnet kan ikke huske om vennen præsenterede sig. Handlen var afsluttet forinden pr telefon I telefonen blev det aftalt, at <anonym>T1</anonym> ville komme og hen- te maskinen. Da havde <anonym>T1</anonym> allerede fået den demonstreret en uge til 10 da- ge før. <anonym>T1</anonym> betalte kontant; da han kom og hentede maskinen. Det er ikke sædvanligt; at de i firmaet får kontante beløb i den størrelsesorden; og det er derfor, vidnet kan huske handlen. Vennen var med både, da maskinen blev demonstreret; og da den blev hentet. Det var <anonym>T1</anonym> der be- talte med penge, der blev opbevaret i en foret kuvert. Vidnet husker det som om betalingen skete med 1000 kr. 0g 500 kr. sedler. Efterfølgende blev der købt mediekit; som skal bruges, når man skal produ- cere på maskinen; og bestillingen af disse har altid været sket telefonisk. Vidnet mener; at der blev købt omkring 10 mediekit; der koster fra 4.500 kr. til 5.800 kr. ex moms pr. stk. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet; at køberne skal have et firma registreret for at vidnets firma, kan sælge til dem. De sælger slet ikke til pri- vate; da køberen skal være momsregistreret. Der sidder en computer inde i maskinen; 0g den behøver ikke blive opdateret; 0g vidnet ved ikke; om den er opdateret. <anonym>V23</anonym> forklarede, at han på et tidspunkt solgte et som- merhus til <anonym>T1</anonym> Han kendte <anonym>T1</anonym> i forvejen; fordi de var blevet introduceret via <anonym>V5</anonym> som vidnet havde kendt imange år. Vidnet havde solgt et sommerhus til <anonym>V5</anonym> og det skulle vidnet købe tilbage igen; for <anonym>V5</anonym> havde ikke råd til at be - holde det. Som led i at hjælpe <anonym>V5</anonym> af med sommerhuset igen; havde vidnet lejet sommerhuset af <anonym>V5</anonym> men det faldt ikke på plads, så <anonym>V5</anonym> ville finde en anden, der kunne overtage sommer- huset i stedet. Vidnet ved ikke helt, hvornår overdragelsen til <anonym>T1</anonym> skete, idet han ikke kan huske det. Det er nok et par år siden. Vidnet talte med <anonym>T1</anonym> og han virkede som en sød og rar fyr; 0g <anonym>T1</anonym> købte sommerhuset, for han ville gerne investere for at tjene penge på udlejning; 0g <anonym>T1</anonym> og vidnet lavede en aftale. <anonym>T1</anonym> skulle gi- ve 1 mio. kr. for sommerhuset. <anonym>T1</anonym> betalte de første 300.000 kr. kontant til vidnet Betalingen heraf skete over nogle gange til vidnets sel- skab, 0g pengene figurer i vidnets regnskab. Han mener; at det er blevet be- talt over 3-4 gange. Vidnet lagde pengene i en boks; indtil han satte dem i banken. Alle 300.000 kr. blev betalt kontant:. Vidnet har ingen idé om, hvor <anonym>T1</anonym> havde pengene fra, og han spurgte heller ikke til det. Vidnet var ikke i tvivl om, at <anonym>T1</anonym> kunne købe et sommerhus til 1 mio. kr., da <anonym>T1</anonym> havde en forretning. De havde ikke aftale om, at de skulle drive forretning sammen vedr. udlejning af sommerhuset. Vidnet ville skaffe <anonym>T1</anonym> noget arbejde, men det havde ikke noget om sommerhuset at gøre. Vidnet driver et kontorhus i <anonym>Vej 8</anonym> Roskilde, hvor <anonym>T1's</anonym> fimma har arbejdet; men det har ikke noget med som- merhuset at gøre, men vidnet har skaffet en lejer til sommerhuset. Der bor også en lejer i sommerhuset i dag; Den resterende del af <anonym>T1's</anonym> betaling for sommerhuset skulle skaffes via udleje; og der skulle nok også lånes penge til finansiering Vidnet blev klar over, at <anonym>T1</anonym> var anholdt, da vidnet ikke kun- ne få fat i ham. Vidnet hørte, at <anonym>T1</anonym> var anholdt; 0g blev me- get forbavset. Vidnet kan ikke huske; hvem der fortalte om anholdelsen; men det var enten <anonym>V1</anonym> <anonym>V5</anonym> eller <anonym>P1</anonym> <anonym>T1's</anonym> bror. Vidnet var frustreret over ikke at kunne få fat i <anonym>T1</anonym> da der skulle færdiggøres noget arbejde på vidnets ejendom i Roskilde. <anonym>T1</anonym> har erlagt et depositum eller en del af udbetalingen; 0g vidnet har også prøvet at hjælpe med finansieringen af restkøbesummen; da vidnet ikke havde nogen interesse i at beholde det sommerhus . Oprindelig ville vidnet bare hjælpe <anonym>V5</anonym> afmed sommerhuset, men nu sidder vidnet med sommerhuset. Vidnet er afventende i relation til købsaftalen med <anonym>T1</anonym> om dennes køb af sommerhuset. Som det ser ud lige nu, så skylder <anonym>T1</anonym> vidnet 700.000 kr., men vidnet har kun en interesse i, at få tingene til at fungere. <anonym>T1</anonym> har altid behandlet vidnet ordentligt. Vidnet kender <anonym>V1</anonym> idet han har mødt <anonym>V1</anonym> på <anonym>T1's</anonym> bopæl i forbindelse med handlen. <anonym>V1</anonym> har også været forbi i <anonym>Vej 8</anonym> for '/2 års tid siden, for at få mellemværendet med arbejdet på ejendommen i <anonym>Vej 8</anonym> på plads, for hun havde påtaget sig, at få det afsluttet. Vidnet skyldte sta- dig <anonym>T1</anonym> for arbejdet i <anonym>Vej 8</anonym> og de penge er senere ble- vet betalt til <anonym>V1</anonym> Det drejer sig om ca. 20.000 kr. Da <anonym>V1</anonym> kom til Ros- kilde, talte de ikke om sommerhuset. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet; at der blev erlagt et depositum. Restkøbesummens betaling var ikke endelig afklaret. Der skulle laves real- kreditlån og nok også et pantebrev, og vidnet assisterede for at hjælpe <anonym>T1</anonym> med at optage lånet. Lånet blev imidlertid aldrig optaget Den lejeindtægt; man kunne oppebære ved at udleje sommerhuset, kunne ikke dække udgifterne ved at have huset, i hvert fald ikke den leje; der bliver be- talt nu. Den nuværende lejer er en nabos bekendt; der passer huset, 0g derfor er der lavet en lejeaftale; der er under 'prisen. Hvis denne sag ikke var kom - met til, ville huset kunne lejes ud til en leje, der ville kunne dække omkost- ningerne, i hvert fald hvis huset blev sat i stand. Det samlede projekt på ejendommen i <anonym>Vej 8</anonym> i Roskilde til <anonym>T1's</anonym> firma var på små 100.000 kr. Vidnet kender et firma; der hedder <anonym>Virk. 4</anonym> der sælger hjertestartere. Han har agenturet sammen med andre i Skandinavien <anonym>V1</anonym> har bistået med det;, men der kom ikke det helt store ud af det. Lageret for hjertestartere ligger i <anonym>By 7</anonym> Det er et lukket lager, som kun er tilgængeligt for <anonym>Virk. 4</anonym> For- handlerne kan ikke hente hjertestartere; 0g efter vidnets opfattelse har <anonym>T1</anonym> ikke hentet hjertestartere på lageret. Vidnet kan ikke huske; om <anonym>T1</anonym> på noget tidspunkt har hentet hjertestartere til vidnet. Vidnet har ejet en Ford Mustang; som <anonym>T1</anonym> på et tidspunkt skulle sælge. Det er en gammel øse, vidnet bare skulle af med Vedr. bilag G-1-11-3 - politirapport vedr. fund af arresttelefonen og under- søgelse af opkald til og fra denne; forklarede <anonym>T1</anonym> at han har en kammerat, der hedder <anonym>P1 9</anonym> der arbejder på <anonym>Virksomhed 5</anonym> <anonym>T1</anonym> var indsat sammen med <anonym>P19</anonym> i NykF arrest. <anonym>Virksomhed 6</anonym> <anonym>T1</anonym> kender en kollega derfra, der også hedder <anonym>P2O</anonym> (og kaldes <anonym>Navn 3</anonym> ). Denne <anonym>P2O</anonym> var også i <anonym>T1's</anonym> egen telefon. <anonym>T1</anonym> havde også kontakt til ham; mens han sad i arresten, og han snakkede med denne <anonym>P2O</anonym> om person- lige ting; <anonym>T1</anonym> bekræftede, at <anonym>Telefonnummer 2</anonym> er hans eget fastnetnummer. Der er tale om opkaldsforsøg. <anonym>T1</anonym> husker ik- ke, om han foretog disse opkald. <anonym>T1</anonym> husker ikke; om han forsøgte at få fat i <anonym>V1</anonym> Der er ikke andre, han ville kunne få kontakt med på det nummer. <anonym>T1</anonym> ved ikke; hvem han skulle have kontakt med. <anonym>T1</anonym> ved ikke, om han kender den, der er bag dette nummer, som ringer op til arresttelefonen (rapporten s. 4, øverst). Foreholdt de 92 op- kald/SMS'er til dette nummer forklarede <anonym>T1</anonym> at han ikke ved, hvem kontakten skulle være med Det siger ham ikke noget. <anonym>T1</anonym> kan ikke huske, om han har haft kontakt med 99 <anonym>Navn 3</anonym> fra 26.1. til 28.1.2011. <anonym>T1</anonym> forklarede, at han ikke har skiftet SIM-kort i telefonen. Han har lånt telefonen i arresten, og den har været brugt af forskellige. <anonym>T1</anonym> fastholdt, at han ikke har snakket med nogen derhjemme også selvom; han blev foreholdt; at ' min efter sidste opkaldsforsøg til hans fastnettelefonnummer blev telefonen ringet op af en uregistreret taletidstele- fon, der efterfølgende var 92 kontakter med. <anonym>Vidne 24</anonym> revisor for <anonym>T1</anonym> forklarede som forsvare - rens vidne, at han er revisor for <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> idet regnskabs - aflæggelsen i en personligt drevet virksomhed også omfatter det private regnskab. Der skal laves en kapitalforklaring til regnskabet, så alle oplysnin- ger både i fimmaet og privaten skal med. Vidnet lavede første gang årsregns - kabet for 2007, og har siden lavet regnskaberne for 2008 og 2009. <anonym>T1</anonym> forklarede; at han efter forklaringen fra medarbejderen fra SKAT er kommet til at tænke på, at han har solgt en del ting med fortje- neste. Han har solgt 5 brugte motorcykler med en fortjeneste på ca. 10.000 kr. pr. stk. Det er sket fra 2007-09. Han har i perioden fra 2007-09 har haft ca. 50.000 kr. i indtægter ved sort arbejde. 12008 har han solgt granitsten; som han har taget op under forskellige entre - prenørarbejder; 0g det gav ca. 30.000 kr. Han har desuden i 2009 solgt en brugt BMW-motor 8.000 kr. Den stammede fra den gamle BMW på ejen- dommen. Desuden har han og <anonym>V1</anonym> i 2009 solgt følgende: <anonym>V1</anonym> vandt en Christiania-cykel, og den blev solgt i 2009 for 12.000 kr. En gammel Stenhøj autolift blev solgt for 8.000 kr. Ford Mustang for <anonym>V23</anonym> for 60.000 kr. En fimmabil, der er købt og solgt privat, solgt for 35.OOOkr, købt i 2008 og solgt i 2009. Der var fortjeneste på ca. 25.000 kr. på den bil. Salg af den tidligere omtalte båd Værktøj i overskud, rørlægger værktøj og kompressor mm; med fortjeneste på 15.000 kr. Fortjeneste ved salg af film i 2009 15.000 kr. Fortjeneste ved salg af kød 10.000 kr. Fortjeneste ved salg af Chokolade 10.000 kr. <anonym>T1</anonym> mener, at det samlet giver 400.000 kr. i fortjeneste og det er de penge, der er købt sommerhus for. De har 2 gange i perioden søgt realkreditlån dels for at muliggøre et køb af deres hus på <anonym>Vej 4</anonym> og dels til det omtalte sommerhus;, men de fik af- slag vedr. belåning til køb af <anonym>Adresse 2</anonym> da der var finanskrise. 2. gang fik de afslag var det på grund af; at hans indtægter var usikre; da han var selv- stændig. På anklagerens supplerende spørgsmål forklarede <anonym>T1</anonym> at bil- en fra <anonym>V23</anonym> ikke var sat i stand. <anonym>T1</anonym> oplyste, at der hav- de været dokumentation for mange af disse handler; men noget af dokumen- tationen var væk, og det øvrige, han har oplyst om, var enten sort arbejde el- ler private handler, som kunne holdes udenfor SKATs oplysninger. <anonym>Vidne 24</anonym> forklarede; efter uddeling af bilagene M-1-1-7-6 til M-l-1-7-8, indledningsvis om de regnskabsmæssige principper, der ligger bag udarbejdelsen af regnskaberne. <anonym>V1</anonym> tages med, da ægtefællerne er sam- beskattede; og da virksomhedens aktiver hænger sammen med de private ak- tiver. Dette er helt sædvanlig regnskabsmæssigt i forhold til personligt drev- ne virksomheder. Iregnskabet for 2007 på side 6.07 er privatforbruget opgjort; og dermed kan man se, hvad der har været til rådighed for familien. Man inddrager formuen ved årets begyndelse og ser på formuen ved årets udløb, samt de indtægter og udgifter, der har været i årets løb. Det udarbejdes ud fra de oplysninger; som revisoren har modtaget. Der bogføres løbende i virksomheden; men ik- ke i privatforbrugsdelen: Der har været private indtægter; som ikke er regi- steret;, som skal tillægges privatforbruget. Eksempelvis blev der solgt en hest til 48.000 kr., 0g <anonym>V1</anonym> har fået en check på 10.000 kr. for en heltedåd De- suden er der udbetalt erstatninger for 2007 på samlet ca. 13.000 kr. Disse be - løb ville alle have forhøjet privatforbruget, såfremt de havde indgået. Der er også foretaget korrektion vedr. salg af motorcykel og bil, da disse op- lysninger ikke tidligere har været inde i regnskabet. Der er ydet skattefrie gaver via <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1's</anonym> forældre. Revisor har taget dem med, men har kun set indsættelsen i bank via gaven fra <anonym>V1's</anonym> mor på 100.000 kr. Der er ikke kommet erklæringer retur fra alle gavegivere. Revi- soren har også talt med <anonym>V1's</anonym> forældre; men altså ikke modtaget alle erklæ - ringer retur. 12007 var rådighedsbeløbet på I2008 var rådighedsbeløbet 12008 fik <anonym>V1</anonym> eftergivet 87.000 kr. af sin gæld i Nordea, 0g det står som en formuefremgang 0g det samme gør børnetilskud, som heller ikke er skat- tepligtige indtægter: I2009 var rådighedsbeløbet på Ved udarbejdelsen af regnskabet for 2009 oplyste <anonym>T1</anonym> at han desuden pr. 31.12. 2009 havde 150.000 kr. liggende i kontanter på bopælen. Denne op- lysning kom frem; da privatforbruget ellers ville have været på 370.000 kr., og det store beløb undrede revisoren; hvorfor han spurgte ind til, om der var kontante midler på bopælen Beløbet er formentlig skønsmæssigt fastsat. Revisoren ved ikke noget om filmkopieringsmaskinen; og der er slet ikke købt noget i 2009, 0g der er fratrukket noget moms det år. <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1's</anonym> privatforbrug ligger middel i forhold til, hvad andre har til privatforbrug. På anklagerens spørgsmål forklarede vidnet; at det rådighedsbeløb, der er angivet; er det revisoren mener, at de har haft til privatforbrug ud fra de op- lysninger; som revisoren har haft. Revisoren har ikke indregnet de private udgifter til el, vand, institutionsplad- ser mm. Revisoren har ikke nogen oplysninger om det. De 244.915 kr. for 2008 er de penge, der er til rådighed til <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> at leve for, men det fremgår jo ikke; hvad de bruger pengene til. Revisoren har ikke fået dokumentation for de ekstraordinære ting, der har været. Han ser kun beløbene, hvis de indgår på virksomhedens bankkonto. Men ellers er der ikke bilag på tingene, som er forevist for revisor. Salg af indregistrerede køretøjer fremgår af skattemappen. Anklageren henviste til SKATs opgørelse bilag M-I-1-7-1, privatforbrug- sopgørelsen. Vidnet forklarede hertil, at forskellen på beløbene til privatfor- brug blandt andet forklares med eksempelvis huslejen; som ikke indgår i re- visorens opgørelse. En anden ting er salg af motorcykel; hvor <anonym>T1</anonym> har fået 60.000 kr. ind. Salget af hesten drejede sig om en hest, som de havde haft i mange år. Revisoren har ikke bogført i privatdelen. Revisoren anførte; at det han har lavet; er mere specifikt end det; SKAT har lavet. På forsvarerens supplerende spørgsmål forklarede vidnet; at det beløb, han har oplyst som rådighedsbeløb, er det; der skal dække de udgiftsposter; som SKAT angiver i deres opgørelse i note 37. <anonym>Vidne 21</anonym> fra SKAT forklarede som vidne, at der er foretaget yder- ligere undersøgelser i SKAI, siden vidnet afgav forklaring sidst. Vidnet for- klarede, at revisor <anonym>Vidne 24</anonym> den 18. april skrev til SKAT (bilag M-I- 1-7-4) vedr. dokumentation for låneforhold. SKAT har nu fået den fornødne dokumentation for lånet fra <anonym>V1's</anonym> mor. Desuden er gavebeløbet til <anonym>V1</anonym> nedsat fra 55.300 kr. til 25.000 kr. Der er ikke fremkommet yderligere fra revisoren vedr. række 27 og 28, så SKAT har ikke godkendt disse poster; der således stadig står åbne. Vedr. "lån <anonym>P16</anonym> er der tale om ultimo-tal, og lånene har været større i årets løb. SKAT føler sig nu overbevist om, at der har været ydet disse lån, og de er blevet betalt tilbage. Revisor har oplyst; at dette lån er tilbagebetalt kontant. Der har været forsikringsudbetaling for 2010, men revisoren har henledt op - mærksomheden på, at der er udbetalt sådanne tidligere; men SKAT har ikke fundet sådanne forsikringsudbetalinger. Der skal desuden en helt ny indbetaling på 10.000 kr. til <anonym>V1</anonym> med for 2007 vedr. en helteaktion. Privatforbruget vil derfor stige med dette beløb for 2007. Salg af hest; 48.000 kr. skal indgå i indtægtemne; men driftsudgifterne til he - sten skal medtages; førend SKAT vil optage indtægten ved salg også en evt. anskaffelsespris. Korrektionemne betyder samlet i forhold til SKAIs opgørelse: 2007: mindre privatforbrug på 20.300 kr. (mindre gave; men øget med hel- techeck på 10.000 kr) 2008: (salg af ridehest) 48.000 kr., men det skal reduceres med udgifter til hestehold 2009: 50.000 kr. mindre i relation til forkøbsretten på sommerhuset. Samlet set har der været omkring 20.000 kr. mindre til privatforbrug for de 3 år set under et. Vedr. revisorens regnskaber: Relationen mellem SKA Ts og revisorens opgørelse = de to opgørelser er i udgangspunktet ensartede, men SKAT har bare taget flere udgifter med, som de kender til; og de er med i opgørelsen række 8 til 32. Disse er ikke med i revisorens regnskab, da de har været privatudgifter; som i SKATs opgørelse række 8 til og med 21 er med, men som revisoren ikke har med. Række 26 -32 er indtægter som revisoren har med, men som SKAT ikke har opgjort. Der er desuden difference i indkomstopgørelse og andre poster indberettet til skat: 2009: Hvor der har været en yderligere A-indkomst på 119.000 kr. i SKATs opgørelse i forhold til revisorens opgørelse. 2007: Hvor revisor på side 6.07 har anført 118.492 kr. (hævet i virksomhed), hvilket skal være indskud i virksomhed, idet det er indbetalt i forbindelse med opstart af virksomhed. Men revisoren mangler de 140.000 kr. som er indskudt af <anonym>T1</anonym> S 6.04,i den samlede forbrugsopgørelse. Det ville have reduceret privatforbrugsbeløbet i revisorens opgørelse; men de 140.000 kr. er med i SKATs opgørelse. SKAT ser det således, at der ikke er den store uenighed mellem de to opgø- relser. Efter SKATs opgørelse er der for de 3 år stadig et negativt privatfor- brug på samlet 540.000 kr. Under bevisførelsen er fremkommet følgende yderligere bevismateriale iform af dokumenter: Retskemisk erklæring vedrørende udvalgte dele af det undersøgte stof; bilag J-1-1-2-1: 438 g Cocainchlorid med 1049 g Amfetaminsulfat med 12% amfetamin 986 g Amfetaminsulfat med 13% amfetamin 1275 g Amfetaminsulfat med 4% amfetamin 992 g Amfetaminsulfat med 8% amfetamin 977 g Amfetaminsulfat med 19% afmetamin Kalenderblad sikret under ransagning fra kalender tilhørende <anonym>T1</anonym> MARTs Ocd Uge u <anonym>Anonym_</anonym> <anonym>Anonym_</anonym> 227 <anonym>Anonym.</anonym> <anonym>Anonym.</anonym> <anonym>VI2</anonym> <anonym>Anonym.</anonym> <anonym>YII</anonym> <anonym>Anonym.</anonym> Jjo 30 9 1611 1601 3709 2790 18.Lo 18-3C 1n 202 E 307 0 De 179,5 g kokain fundet i <anonym>V1's</anonym> bil er sammen med 3 udvalgte poser kokain fra vægskabet i garagen sendt til sammenlignende analyse. Resultatet her er: (bilag J-1-1-2-3) "Ved sammenlignende cocainundersøgelse af effekterne; løbe nr. 775, 802, 803 og 804 fandtes ikke forskel på forholdene mellem cocain og sporstoffer. hvorfor disse pulvere kan stamme fra samme oprindelige større parti. Ivægskabet på øverste hylde lå en rulle med plastposer. På disse blev fundet brugbare fingeraftryk, dels fra <anonym>T1</anonym> og dels fra <anonym>T2</anonym> I garagen blev fundet et cigaretskod, hvorpå der blev fundet brugbart DNA Retsgenetisk afdeling udtaler i erklæring at: (J-1-1-4-1) "b)_KTnr 106: Et cigaretskod_sikret fra gulv Der blev påvist dna fra menneske materiale fra cigaretskoddets papir. Det undersøgte dna stammer fra en person af hankøn. Dna-profilen for materialet taler for, at det undersøgte dna stammer fra <anonym>T1</anonym> frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet taler imod; at det undersøgte dna stammer fra <anonym>V1</anonym> frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig; hvis det undersøgte dna stammer fra <anonym>T1</anonym> end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning: Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til <anonym>T1</anonym> Det er oplyst; at <anonym>T2</anonym> ikke havde selvangivet indtægter for årene 2007, 2008 og 2009. <anonym>T1</anonym> er af betydning for denne sag forstraffet således: ved Odense rets dom af 5.8.2003 med 5 års fængsel for blandt andet overtrædelse af straffelovens $ 191, for bla. salg over en længere periode af ca. 2'2 kg. amfetamin og salg af hash ved Glostrup rets dom af 17.4.2002 med fængsel i 3 måneder for bla. bedrageri og hæleri. <anonym>T2</anonym> er af relevans for denne sag forstraffet senest således: ved Halden Tingrett i Norge den 16.2.2010 for narkotikakriminalitet ved indførsel af 26.040 tabletter i den tro, at der var tale om ecstasy-piller; som imidlertid var piperazin (mCPP) samt 11,88 g amfetamin. <anonym>T1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat bor sammen med <anonym>V1</anonym> på <anonym>Adresse 2</anonym> 0g at parterne genoptager samlivet, når han bliver løsladt. De er gift i Thailand, men har ikke indgået dansk ægteskab. De harE <anonym>arn 1</anonym> på knapt 3 år sammen; og han har <anonym>Barn 3</anonym> på 8 år sammen med en ekskæreste. <anonym>Barn 2</anonym> på 8 år er <anonym>V1's</anonym> særbarn. <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> bor hos dem. Under varetægtsfængslingen har <anonym>T1</anonym> set børnene i gennemsnit hver 14 dag; men han har ikke set <anonym>V1</anonym> Hans personligt drevne virksomhed står bare stille, mens han er fængslet. Han har ca. 150.000 kr. til gode hos forskellige kunder; og de penge forventer han at få, når han kommer ud af fængslet. <anonym>T2</anonym> har ikke forklaret supplerende om sine personlige forhold. <anonym>T1</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 16. marts 2010, heraf i isolation fra den 17. marts 2010 til den 28. april 2010 <anonym>T2</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 7.juli 2010, heraf i isolation fra den 7.juli 2010 til den 25-juli 2010. den 25. august 2010 ***) Rettens begrundelse og afgørelse Vedr. forhold log 2: Ransagningen den 16. marts 2010 hos <anonym>T1</anonym> blev foretaget efter et tip, som gik på en større mængde narko hos netop <anonym>T1</anonym> Ved ransagningen kunne politiet konstatere; at <anonym>T1</anonym> havde en kamphund i boligen; en skudsikker vest og et jagtgevær med ammunition i entreen; et luftgevær ved siden af sengen og et baseballbat i sengen, et større beløb i kontanter samt hash, kokain og dopingmidler; som <anonym>T1</anonym> har erkendt besiddelsen af, jf. anklageskriftets forhold 2, 3, 5,6 0g 8. Under ransagningen på <anonym>T1's</anonym> bopæl fandt politiet et kalenderblad fra den 15. marts 2010 tilhørende <anonym>T1</anonym> og det lægges på baggrund af vidneforklaring fra pa. <anonym>Vidne 3</anonym> til grund, at <anonym>T1</anonym> ikke ville besvare spørgsmål til forståelsen af notaterne på dette. Desuden fandt politiet nøgleme til garagen;, hvori det senere viste sig, at stoffet befandt sig. Ved kombinationen af disse ting fandt politiet via efterforskning samme aften frem til garagen. Retten lægger vedr. leje af garage nr. <anonym>Vej 2</anonym> 1 Slagelse på baggrund af udlejeren <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring til grund, at <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> aldrig har opsagt lejemålet; at det er <anonym>T1</anonym> der har lejet garagen; 0g at <anonym>T1</anonym> betalte det skyldige beløb for leje af garagerne lige inden anholdelsen; nemlig den 15.marts 2010. Retten tilsidesætter således <anonym>T1</anonym> og <anonym>V1's</anonym> indbyrdes modstridende forklaringer om, at garagerne var blevet sagt op på et tidspunkt. Ligeledes er der efter bevisførelsen heller ikke noget, der tyder på, at garagerne reelt var lejet af <anonym>T2</anonym> Retten har i den forbindelse lagt vægt på <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring og på, at <anonym>T1</anonym> havde sættet med de 2 nøgler til garagen liggende i sin bil, samt at <anonym>T2</anonym> ikke var i besiddelse af nøgler eller har påvist nøgler til garagen. Tværtimod har <anonym>T2</anonym> forklaret om, at nøglesættet til garagen bestod af 3 nøgler; hvilket fotomaterialet viser ikke var tilfældet. Videoovervågningen installeret på <anonym>T1's</anonym> bopæl har været central; når de impliceredes færden de relevante dage har skullet fastlægges. Retten kan ikke give forsvareren medhold i, at alene den omstændighed, at <anonym>T1</anonym> havde installeret videoovervågning viser; at han ikke havde kriminelle aktiviteter på sin ejendom. Hændelsesforløbet den 10. og 11. marts 2010: De hollandske besøgende kommer til ejendommen; hvor de bakker hen til stalden. Fra bilen bæres et dæk samt nogle dyner eller lignende fra bilens bagagerum ind på ejendommen. Hollænderne ovemnatter herefter på et hotel 1 Slagelse. Efter hollænderne har forladt <anonym>T1's</anonym> bopæl er der flere telefoniske kontakter mellem de tiltalte; 0g <anonym>T2</anonym> kommer også til stede ca. 1 time og 20 minutter efter; at hollænderne havde forladt ejendommen. Samme aften forlader først <anonym>T2</anonym> og derefter <anonym>T1</anonym> ejendommen; 0g <anonym>T1</anonym> kommer hjem igen kl. 00.17.Det er efter rettens opfattelse ikke udelukket; at dækket 0g evt. andre effekter fra bilen kan have indeholdt en del af det beslaglagte stof. Forklaringen om, at den hollandske bil har været igennem en grænsekontrol på vej til Danmark tilsidesættes. De tiltalte forklarer til dels samstemmende om, at den 11.marts 2010 gik med lapning af et punkteretlrevnet dæk. <anonym>T1</anonym> har ændret forklaring på dette punkt flere gange, også efter at rapporterne indeholdende historiske teleoplysninger er kommet til hans kundskab. Desuden stemmer <anonym>T1's</anonym> forklaring om; at han skulle have lagt dækket udenfor <anonym>Virk. 1</anonym> 1 Slagelse ikke med, at det på videoen ses, at han kører mod <anonym>By 1</anonym> den 11. marts 2010 kl. 06.49 <anonym>T2</anonym> har også ændret forklaring vedr. dækket flere gange under sagen; 0g det ligger fast; at de tiltalte har talt om dækket i en pause under et retsmøde under hovedforhandlingen. <anonym>T2's</anonym> historiske teleoplysninger; som de fremgår afbilag G-1-1-15- 9, viser; at <anonym>T2</anonym> alene har haft tidsrummet fra kl. 13.31, hvor han registreres på en mobilmast i <anonym>By 2</anonym> ~området, til kl. 14.03, hvor han kører ind på gårdspladsen hos <anonym>T1</anonym> til at foretage den påståede afhentning af dæk hos <anonym>Virk. 1</anonym> handel med og påsætning af dæk hos Nordisk Dækimport; samt transport mellem de forskellige destinationer. Retten tilsidesætter under hensyn til disse ting de tiltaltes forklaringer om dækreparationen som utroværdige. Retten bemærker desuden; at <anonym>T2</anonym> i efteråret 2009 blev straffet i Norge for import af amfetaminpiller gemt i bilens reservehjul, som var blevet tømt for luft. Retten lægger til grund, at de tiltalte; der kender hinanden rigtig godt, har været på en planlagt rejse sammen til Holland i januar 2010. Det fremgår af bevismaterialet i sagen, at <anonym>T1</anonym> ien mail til <anonym>P2</anonym> i Holland skriver, at "we? kommer, ligesom der på forhånd var booket hotel til 2 personer. Det var aftalt, at de to ikke skulle følges til Holland, men transportere sig dertil henholdsvis i bil og med fly. Vedr. anbringelse af fryseren i garagen: <anonym>T1</anonym> har afgivet 3 forskellige forklaringer om, hvorfor fryseren skulle anbringes i garagen den 15. marts sidst på eftermiddagen. Retten tilsidesætter hans forklaring om, at fryseren skulle flyttes denne dag da der opstod et hul i hans kalender; idet såvel den meget troværdige forklaring fra vidnet <anonym>V1 1</anonym> om eftermiddagens 0g aftenens uventede forløb, som forklaringen fra <anonym>V1</anonym> giver indtryk af, at <anonym>T1</anonym> med kort varsel valgte at hente fryseren hos <anonym>V12</anonym> Forklaringerne fra <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1 2</anonym> er formentlig søgt koordineret via den kontakt, som blev skabt via den såkaldte arresttelefon; som <anonym>T1</anonym> benyttede til at kontakte blandt andet <anonym>V12</anonym> under sin fængsling, men trods tilstræbt koordinering af forklaringerne når retten frem til, at fryseren ikke blev fjernet på grund af <anonym>V1 2's</anonym> behov for at få væltet en væg, benytte sin hundegård eller ombygge sit værksted. Tværtimod lægger retten vægt på, at fryseren netop blev anbragt i garagen; selvom der var strøm i <anonym>T1 S</anonym> udbygninger, hvor der blandt andet var indrettet kontor og stod et fyr. Anbringelsen af fryseren i garagen 0g den omstændighed, at der et døgns tid senere blev fundet frosne klodser med amfetamin i fiyseren; gør sammen med de nedenfor angivne omstændigheder; at retten lægger til grund, at fryseren blev anbragt i garagen; fordi <anonym>T1</anonym> efter aftale med <anonym>T2</anonym> havde brug for fryseren til opbevaring af amfetamin Dertil kommer, at man på videoen kan se, at <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>T1</anonym> havde kontakt på <anonym>T1 S</anonym> ejendom flere gange den 15. marts om aftenen <anonym>T1</anonym> der ifølge <anonym>V1 1</anonym> havde travlt med andre ting herunder mobilsamtaler, blev forhindret i at køre <anonym>V1 1</anonym> til stationen både <anonym>T1's</anonym> 0g <anonym>T2's</anonym> fingeraftryk blev fundet på en rulle poser i skabet i garagen <anonym>T1 S</anonym> DNA findes på et cigaretskod i garagen kokainen i <anonym>V1's</anonym> bil, som <anonym>T1</anonym> har erkendt at have anbragt dér, og kokainen i skabet i garagen kan stamme fra samme parti Retten lægger endvidere vægt på de økonomiske oplysninger i sagen; således som disse fremgår af oplysningerne fra SKAT, samt på de mange oplysninger om <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>V1's</anonym> meget dyre indkøb og levevis som er kommet frem under bevisførelsen. Fund gjort under ransagningen samt <anonym>T1's</anonym> 0g <anonym>V1's</anonym> egne oplysninger om deres forbrug, herunder <anonym>T1's</anonym> oplysninger om sit forbrug af hash, viser, at der indenfor de seneste år forud for anholdelsen har været et betydeligt privatforbrug, blandt andet til anskaffelse af sommerhus, dyr bil og båd. På baggrund af gennemgangen af parrets økonomi lægger retten til grund, at der har været ikke ubetydelige indtægter af ikke legal karakter i parrets økonomi. Retten finder ikke; at <anonym>T1</anonym> med sine udokumenterede påstande om betydelige 'sorte" indtægter, har tilbagevist påstanden om, at parret har haft betydelige indtægter ved kriminalitet. Retten finder på denne baggrund <anonym>T1</anonym> skyldig i i dagene op til den 16. marts 2010 at have modtaget 0g derefter den 16.marts at have været i besiddelse af 24,1086 kg. amfetamin; 1,1268 kg kokain 0g 29.428 amfetaminpiller. Ud fra vpk <anonym>Vidne 20's</anonym> forklaring kan det lægges til grund, at en del af det beslaglagte amfetamin var af en styrke; så det kunne blandes op. På baggrund heraf og allerede på grund af mængden af beslaglagt stof og den omstændighed; at der på samme sted blev fundet flere forskellige stoftyper i betydelige mængder;, finder retten det bevist; at stoffet har været i besiddelse med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer. Retten har desuden lagt vægt på, at <anonym>T1</anonym> tidligere er straffet for i en række tilfælde i 2001 0g 2002 at have videresolgt i alt ca. 2Y kg:. amfetamin til flere forskellige aftagere. <anonym>T1</anonym> findes således i det hele skyldig efter anklageskriftets forhold 1. Vedr. forhold 2 finder retten i overensstemmelse med <anonym>T1's</anonym> erkendelse ham skyldig i, at have været i besiddelse med henblik på videreoverdragelse af 179,5 g kokain; idet denne mængde dog ikke isoleret set kan henføres under straffelovens $ 191, stk. 1, 2 pkt <anonym>T2</anonym> har erkendt, at stoffet i garagen tilhørte ham; og at han opbevarede kokainen i garagen, ligesom han har erkendt; at stofferne var i hans besiddelse med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer. Han har endvidere erkendt at være ejer af de 179,5 g kokain fundet 1 <anonym>V1's</anonym> bil, ligeledes med henblik på videreoverdragelse. Denne kokain kan ifølge de tekniske erklæringer stamme fra det samme parti, som kokainen i garagen. <anonym>T2's</anonym> tilståelse er bestyrket af de øvrige oplysninger i sagen, navnlig oplysninger om den tætte kontakt mellem <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> også på de centrale dage den 10.-11. marts og 15.marts 2010, samt oplysningerne fra <anonym>T1</anonym> og flere vidner om, at <anonym>T2</anonym> var kendt for at have stoffer; også i rigtig store mængder; de fund af amfetamin; der blev gjort på ham ved anholdelsen; samt de oplysninger, han havde givet til sin søster, <anonym>V1O</anonym> om, at han var medskyldig i en stor sag <anonym>T2</anonym> har desuden i mindst 3 år levet helt uden legale indtægter, ligesom han i løbet af 2009 blev dømt i Norge for indsmugling af amfetaminpiller; formentlig svarende til pillerne i denne sag. Retten finder på denne baggrund <anonym>T2</anonym> skyldig efter anklageskriftet i forhold 1 og 2, dog med samme modifikation vedr. straffelovens 8 191, stk. 1, 2. pkt. i forhold 2 som nævnt ovenfor, samt begge de tiltalte skyldige i at have begået forholdene i forening 0g efter forudgående aftale. Vedr. de øvrige forhold: <anonym>T1</anonym> har erkendt forholdene 3,5,6 og 9, og denne erkendelse bestyrkes ved de i sagen foreliggende oplysninger. <anonym>T1</anonym> findes derfor skyldig efter anklageskriftet i overensstemmelse med sin erkendelse. <anonym>T1</anonym> har nægtet sig skyldig i hæleri i sagens forhold 4, hvorom retten bemærker: <anonym>V5</anonym> har som vidne forklaret, at <anonym>T1</anonym> har fået lamperne fra vidnet, som var kommet lovligt i besiddelse af dem; og da der hverken er bevis for; at lamperne eller stolene hidrører fra tyveri; har anklagemyndigheden ikke ført det til domfældelse for hæleri tilstrækkelige bevis; 0g <anonym>T1</anonym> frifindes derfor for hæleri i dette forhold. <anonym>T2</anonym> har erkendt sig skyldig i sagens forhold 7 og 8, og denne erkendelse bestyrkes ved de i sagen foreliggende oplysninger. <anonym>T2</anonym> findes derfor skyldig efter anklageskriftet i overensstemmelse med sin erkendelse. Straffen fastsættes for så vidt angår <anonym>T1</anonym> til fængsel i 12 år, jf. straffelovens $ 191, stk 2,jf. stk. 1, 2. pkt, jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 557 af31.5.2011 om euforiserende stoffer $ 27,jf. 8 3,jf. bilag 1, liste B, nr. 16,43 og 130 (i da- gældende bekendtgørelse anført under numrene 13, 37 og 94) 0g lov om eu- foriserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, jf. 8 2,jf. bilag 1, liste A, nr. 1, lov om forbud mod visse do- pingmidler $ 4,jf. $ 3, stk. 1,jf. $ 1, nr. 1 0g 5, våbenbekendtgørelsens $ 44, jf. 8 21, stk. 1 og 2 samt straffelovens $ 124, stk 4 Straffen fastsættes for så vidt angår <anonym>T2</anonym> til fængsel i 12 år, jf. straffelovens $ 191, stk. 2,jf. stk. 1, 2. pkt, jf. lov om euforiserende stof- fer $ 3, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 557 af 31.5.2011 om eufo- riserende stoffer $ 27,jf. $ 3,jf. bilag 1, liste B, nr. 16,43 og 130 (i dagæl- dende bekendtgørelse anført under numrene 13,37 og 94) Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på den betydelige mængde hård narkotika af flere slags, som de tiltalte var i besiddelse af med henblik på vi- dereoverdragelse til et større antal personer; 0g at de har handlet i forening 0g efter forudgående aftale, jf. sagens forhold 1 og 2 samt på, at de begge er straffet tidligere for alvorlig ligeartet kriminalitet. At en del af stoffet (amfetaminpillerne) var af ringe styrke, kan ikke virke strafnedsættende i forhold til den straf, som efter praksis udmåles for den beslaglagte mængde. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2 overfor begge de tiltalte som angivet indledningsvis under påstandene. De tiltalte har ikke protesteret herimod; bortset fra, at <anonym>T1</anonym> har protesteret mod konfiskation af de 20 beslaglagte Myren-stole og 8 PH-lamper. Retten tager anklagemyndighedens konfiskationspåstand i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2 til følge i det accepterede omfang som nedenfor angivet. Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om konfiskation i medfør af straffelovens 8 76a af 68.450 kr, en Mercedes Benz; <anonym>Reg.nr. 3</anonym> med tilhørende registreringsattest og nøgle; samt subsidiært 20 Myren stole og 8 PH-lamper. Vedr. påstanden om konfiskation i medfør af straffelovens $76a: Da <anonym>T1</anonym> er fundet skyldig i alvorlig narkokriminalitet; der kan give et betydeligt udbytte, finder retten; at betingelserne for at konfiskere det kontantbeløb, der var i hans besiddelse, samt hans bil for opfyldt. Da <anonym>T1</anonym> også efter sin egen forklaring havde betydelige indtægter; der ikke blev opgivet til SKAT, og da han ikke har sandsynliggjort; at han for lovligt erhvervede midler har erhvervet 20 "Myren"-stole og 8 PH- udendørslamper, konfiskeres disse tillige; jf. straffelovens $ 76a, stk. 4,jf. stk. 1 Thi kendes for ret: <anonym>T1</anonym> skal straffes med fængsel i 12 år. <anonym>T2</anonym> skal straffes med fængsel i 12 år. Hos de tiltalte konfiskeres følgende: Iforhold 1 og 2 hos <anonym>T1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> 24,1086 kg. amfetamin; 1,1268 kg kokain, 29.428 amfetaminpiller med tilhørende emballage; 179,5 gram kokain; plastickasse, plasticposer; plastsække og fryseposer; plasticbæger; plasticske og elektronisk vægt; usb-nøgle; kalenderside; nøgler til garage, cigaretskod, skab 0g fryser fundet i garage og kvittering på køb af riffel. Iforhold 3,5 og 9 hos <anonym>T1</anonym> 67,1 gram hash, 3 ampuller Nandrobolin og 2 ampuller HCG Lepori; en mobiltelfon af mrk. Samsung. Iforhold 7 og 8 hos <anonym>T2</anonym> 5 gram og 2 gram amfetamin Hos <anonym>T1</anonym> 68.450 kr., en Mercedes Benz med <anonym>Reg.nr. 3</anonym> med tilhørende re- gistreringsattest og bilnøgle og 20 designerstole af mrk. Arne Jacobsen; "Myren? og 8 PH udendørslamper. De tiltalte skal i fællesskab betale sagens omkostninger, dog betaler de hver især salær til de for dem beskikkede forsvarere. <anonym>Dommer</anonym> Tilføjet i medfør af retsplejelovens $ 221. Retten i Næstved, den 11. august 2011 <anonym>Dommer</anonym> **) 0g ***) Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221. Retten i Næstved, den 6. september 2011 <anonym>Dommer</anonym>

240

Sag om sagsøgers tilgodehavende hos sagsøgte i forbindelse med sagsøgtes tilmelding og bestilling af kostvejleder-uddannelse m.v. hos sag søger

Appelleret

Civilsag

Retten i Holstebro

BS-268/2012-HOL

Småsag

1. instans

278/22

Aftaler; Køb;

Nej

Nej

Nej

RETTEN HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 20. september 2012 i sag nr. BS 1-268 2012: At Work A/S Rathsacksvej 1, 3. th. 1862 Frederiksberg C mod 7500 Holstebro Sagen handler om sagsøgers tilgodehavende hos sagsøgte i forbindelse med sagsøgtes tilmelding og bestilling af kostvejleder-uddannelse m.v. hos sag - søger, Sagen er behandlet efter reglerne om smasager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; Sagsøgerens påstand: skal inden 14 dage til sagsøgeren; At Work A/S , betale 10.320,00 kr. med procesrente af 10.120,00 kr. fra den 18. august 2011 samt sagens omkostninger. Sagsøgtes påstand: Frifindelse. Sagsøgerens anbringender: Sagsøgeren gør gældende: at der er indgået en aftale mellem parteme; at sagsøgte skal betale i henhold til den indgåede aflale, at det er sagsøgerens risiko; at hun ikke kunne modtage den aftalte undervisning; og 2t sagsøger ikke har haft mulighed for at begrænse sit tab. Sagsøgtes anbringender: Sagsøgte gør gældende, at det på grund af sygdom ikke har været muligt for hende at overholde den indgåede aftale, at det er i strid med aftaleloven $ 36 at sagsøgeren fastholder aftalen under de foreliggende omstændigheder; 0g @t det ikke er bevist; at sagsøgeren har lidt tab. Sagens oplysninger Sagens bilag 0g forklaring: Rettens begrundelse og afgørelsc Sagsøgte tilmeldte sig medio juli 2011 et kursus baseret på E-learning; det fremgår af sagsøgerens almindelige betingelser og vilkår, at uddannelsen maksimalt var tilgængelig i 6 måneder. Sagsøgte har forklaret; at hun i januar 2011 blev sygemeldt fra sit arbejde på grund af en blodprop i hjernestammen: Hun var sygemeldt indtil begyndels- en afjuni måned 2011, hvor hun genoptog sit arbejde. I september måned 2011 måtte hun igen sygemelde sig fra sit arbejde. Hun rettede i den forbin- delse henvendelse til sagsøgeren og anmodede om at få kurset udsat; men fik afslag:. Sagsøgte har fremlagt en lægeerklæring af 14.maj 2012, der bekræfter det sygdomsforløb; som sagsøgte har forklaret om. Det er oplyst; at sagsøgeren vil miste den fortjeneste, som sagsøgtes delta- gelse i kurset; ville have givet sagsøgeren, hvis sagsøgte fiigøres fira aftalen Sagsøgeren vil herudover ikke lide tab. Sagsøgte har den 1. august 2011 be- talt 2.280 kr. af kursusafgiften; der i alt udgjorde 12.400 kr. Aftalen; der er indgået mellem en professionel kursusudbyder 0g en forbru - ger, er baseret på sagsøgerens almindelige betingelser og vilkàr, hvori der intet er anført om, hvad der er gældende, hvis kursisten bliver syge og ikke kan gennemføre kurset. Under de foreliggende omstændigheder; finder retten; at det vil være urime- ligt at fastholde aftalen i forhold til sagsøgte; jf:. aftalelovens $ 36. Sagsøge - ren kan derfor ikke gøre sit restkrav i henhold til den indgåede aftale gæl- dende mod sagsøgte der derfor frifindes for sagsøgerens påstand. Da sagsøgte ikke har været repræsenteret af advokat under sagen, skal sag - søgeren ikke betale sagsomkostninger til sagsøgte. Thi kendes for ret: frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

RETTEN HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 20. september 2012 i sag nr. BS 1-268 2012: At Work A/S Rathsacksvej 1, 3. th. 1862 Frederiksberg C mod <anonym>Part A (sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 7500 Holstebro Sagen handler om sagsøgers tilgodehavende hos sagsøgte i forbindelse med sagsøgtes tilmelding og bestilling af kostvejleder-uddannelse m.v. hos sag - søger, Sagen er behandlet efter reglerne om smasager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; Sagsøgerens påstand: <anonym>Part A</anonym> skal inden 14 dage til sagsøgeren; At Work A/S , betale 10.320,00 kr. med procesrente af 10.120,00 kr. fra den 18. august 2011 samt sagens omkostninger. Sagsøgtes påstand: Frifindelse. Sagsøgerens anbringender: Sagsøgeren gør gældende: at der er indgået en aftale mellem parteme; at sagsøgte skal betale i henhold til den indgåede aflale, at det er sagsøgerens risiko; at hun ikke kunne modtage den aftalte undervisning; og 2t sagsøger ikke har haft mulighed for at begrænse sit tab. Sagsøgtes anbringender: Sagsøgte gør gældende, at det på grund af sygdom ikke har været muligt for hende at overholde den indgåede aftale, at det er i strid med aftaleloven $ 36 at sagsøgeren fastholder aftalen under de foreliggende omstændigheder; 0g @t det ikke er bevist; at sagsøgeren har lidt tab. Sagens oplysninger Sagens bilag 0g <anonym>Part A's</anonym> forklaring: Rettens begrundelse og afgørelsc Sagsøgte tilmeldte sig medio juli 2011 et kursus baseret på E-learning; det fremgår af sagsøgerens almindelige betingelser og vilkår, at uddannelsen maksimalt var tilgængelig i 6 måneder. Sagsøgte har forklaret; at hun i januar 2011 blev sygemeldt fra sit arbejde på grund af en blodprop i hjernestammen: Hun var sygemeldt indtil begyndels- en afjuni måned 2011, hvor hun genoptog sit arbejde. I september måned 2011 måtte hun igen sygemelde sig fra sit arbejde. Hun rettede i den forbin- delse henvendelse til sagsøgeren og anmodede om at få kurset udsat; men fik afslag:. Sagsøgte har fremlagt en lægeerklæring af 14.maj 2012, der bekræfter det sygdomsforløb; som sagsøgte har forklaret om. Det er oplyst; at sagsøgeren vil miste den fortjeneste, som sagsøgtes delta- gelse i kurset; ville have givet sagsøgeren, hvis sagsøgte fiigøres fira aftalen Sagsøgeren vil herudover ikke lide tab. Sagsøgte har den 1. august 2011 be- talt 2.280 kr. af kursusafgiften; der i alt udgjorde 12.400 kr. Aftalen; der er indgået mellem en professionel kursusudbyder 0g en forbru - ger, er baseret på sagsøgerens almindelige betingelser og vilkàr, hvori der intet er anført om, hvad der er gældende, hvis kursisten bliver syge og ikke kan gennemføre kurset. Under de foreliggende omstændigheder; finder retten; at det vil være urime- ligt at fastholde aftalen i forhold til sagsøgte; jf:. aftalelovens $ 36. Sagsøge - ren kan derfor ikke gøre sit restkrav i henhold til den indgåede aftale gæl- dende mod sagsøgte der derfor frifindes for sagsøgerens påstand. Da sagsøgte ikke har været repræsenteret af advokat under sagen, skal sag - søgeren ikke betale sagsomkostninger til sagsøgte. Thi kendes for ret: frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

241

Part A skal til At Work A/S betale 10.320 kr. med tillæg af procesrente af 10.120 kr. fra den 18. august 2011

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2567/2012-VLR

Småsag

2. instans

279/22

Aftaler; Køb;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 11.januar 2013 af Vestre Landsrets 14 afdeling (dommerne John Lundum; Erik P. Bentzen og Henrik Præstgaard (kst.)) i ankesag VL. B 2567 12 At Work AJS (advokat Thomas Torré-Christiansen; København) mod Retten Holstebro har den 20. september 2012 afsagt dom 1. instans (rettens nr. BS 1 - 268 2012) Sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav, 0g anken er afgjort på skriftligt grundlag; jf. retsplejelovens 410, stk. 4. For Iandsretten har appellanten; At Work A/S, gentaget sin påstand for byretten. har påstået dommen stadfæstet , Parterne har det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. At Work A/S har for landsretten supplerende gjort gældende; at har haft mu- lighed for at benytte det fulde indhold af kursusmaterialet ved at downloade indholdet til sin egen computer. De anvendte standardvilkår er godkendt af E-handelsfonden. Landsrettens begrundelse og resultat: Der er ikke grundlag for at pålægge At Work A/S risikoen for, at som følge af 'sygdom ikke kunne gennemføre det internetbaseret kursus; som hun havde tilmeldt sig: Herefter; og da det uanset sygdom ikke er urimeligt at gøre aftalen gælden- de tages At Work A/S' påstand til følge. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal betale sags- omkostninger for begge retter til At Work A/S med alt 8.750 kr. Beløbet omfatter 1.250 kr. til retsafgift og 7.500 kr. til udgifter ti] advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms; da det er oplyst; at Work A/S ikke har fradragsret for moms; som vedrører kursusvirksomheden. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at ankesagen er afgjort på skrifligt grundlag: Ihi_kendes for_ret: skal til At Work A/S betale 10.320 kr, med tillæg af procesrente af 10.120 kr. fra den 18. august 2011. skal betale sagens omkostninger for begge retter til At Work A/S med 8.750 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. John Lundum Udskriften udstedes udenbetaling.-3-

afsagt den 11.januar 2013 af Vestre Landsrets 14 afdeling (dommerne John Lundum; Erik P. Bentzen og Henrik Præstgaard (kst.)) i ankesag VL. B 2567 12 At Work AJS (advokat Thomas Torré-Christiansen; København) mod Retten Holstebro har den 20. september 2012 afsagt dom 1. instans (rettens nr. BS 1 - 268 2012) Sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav, 0g anken er afgjort på skriftligt grundlag; jf. retsplejelovens 410, stk. 4. For Iandsretten har appellanten; At Work A/S, gentaget sin påstand for byretten. <anonym>Part A</anonym> har påstået dommen stadfæstet , Parterne har det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. At Work A/S har for landsretten supplerende gjort gældende; at har haft mu- lighed for at benytte det fulde indhold af kursusmaterialet ved at downloade indholdet til sin egen computer. De anvendte standardvilkår er godkendt af E-handelsfonden. Landsrettens begrundelse og resultat: Der er ikke grundlag for at pålægge At Work A/S risikoen for, at som følge af 'sygdom ikke kunne gennemføre det internetbaseret kursus; som hun havde tilmeldt sig: Herefter; og da det uanset sygdom ikke er urimeligt at gøre aftalen gælden- de tages At Work A/S' påstand til følge. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal <anonym>Part A</anonym> betale sags- omkostninger for begge retter til At Work A/S med alt 8.750 kr. Beløbet omfatter 1.250 kr. til retsafgift og 7.500 kr. til udgifter ti] advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms; da det er oplyst; at Work A/S ikke har fradragsret for moms; som vedrører kursusvirksomheden. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at ankesagen er afgjort på skrifligt grundlag: Ihi_kendes for_ret: skal til At Work A/S betale 10.320 kr, med tillæg af procesrente af 10.120 kr. fra den 18. august 2011. skal betale sagens omkostninger for begge retter til At Work A/S med 8.750 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. John Lundum Udskriften udstedes udenbetaling.-3-

242

Sag om separation - sagsøger har nedlagt påstand om, at ingen af parterne skal bidrage til den andens underhold.

Appelleret

Civilsag

Retten i Sønderborg

BS-1466/2009-SON

Ægteskabssag

1. instans

281/22

Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

RETTEN SØNDERBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 27. august 2009 i sag nr. BS C6-1466/2009: DD 1 ~-^~~ ^ Rı mod FDD ny 2 NAVNE og ADRESSEBESKYTTELSE Partcrnes påstande: Under denne sag, der er indbragt for retten den 1.juli 2009, har sagsøgeren; nedlagt påstand om, at partere separeres pa vilkar; at ingen af partemne skal bidrage til den andens underhold. Sagsøgte, har nedlagt påstand om, at parterne separeres på vilkår, at sagsøgeren; skal betale underholdsbidrag i en efter rettens skøn fastsat periode. Kort sagsfremstilling: Parterne lærte hinanden at kende og flyttede sammen ultimo 2001. Den 21_ august 2004 indgik de ægteskab. Den 10. juni 2009 flyttede fia parteres bopæl, og samlivet har siden været ophævet. har i 2007 haft et overskud fra sin virksomhed pa 1.383.740 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag. I 2007 havde en A-indkomst på 335.024 kr. før skat m.v. Regnskabet for 2008 vedrørende virksomhed og selvangi- velse er endnu ikke udarbejdet. I følge oplysninger fia KPMG af 12. august 2009 forventes virksomhedens årsresultat at være faldet med næsten 50* 0 især på grund af højere løn- og administrationsudgifter; ligesom der i virk - somheden er hævet 108.000 kr. mere, end der er tjent. arsopgø - relse er endnu ikke dannet. Eorklaringer: Sagsøgeren, har blandt andet forklaret, at han siden 1990 bar drevet været hans eneste beskæftigelse. Der er tale om en lille virksomhed i sikringsbran- chen; der blandt andet sælger tv-overvågning; og virksomheden har blandt andet kunder indenfor bank og havnebranchen. Han er daglig leder af virk- somheden; og herudover har han én tekniker ansat. På kontoret har der været 2 personer ansat, henholdsvis i en perioden på 3 måneder og 4-5 måneder. I 2007 havde han et overskud på cirka 1,3 mill. kr. i virksomheden. Regnska- bet for 2008 er endnu ikke udarbejdet. Virksomheden kører rimeligt, men de kan godt mærke virkningerne af finanskrisen: blev ansat i virksomheden i 2001. Hun har stået for bogforin- gen, kontorarbejde; udlevering af dokumentation m.v. d.v.s. administratio- nen generelt. Forespurgt vedrørende regnskabet for 2007, sagens bilag A, side 7, har han forklaret, at sommerhuset i Spanien er sat til salg. I følge ejendomsmægleren vil lejligheden kun kunne realiseres med et tab på cirka 500.000 kr., idet det er næsten håbløst at sælge i dag. I 2008 har de køb en båd til 1,3 mill. kr. Den ønsker han også at sælge. Ved et salg mener han ikke engang; at han kan få dækket restgælden i baden; der er på cirka 798.000 kr. Sagsøgte har forklaret; at hun 54 år. I perioden 1972- 1975 blev hun uddannet til bankassistent i den daværende Privatbanken: I 1976 fik hun arbejde hos BRF-kredit. Hun flyttede herefter til Tyskland, hvor hun boede i 1980-2000, hvor hun var hjemmegàende. Da hun i 2000 vendte hjem til Danmark tog hun sin handelsskoleuddannelse om pà 1 år. Hun var da på SU. og måtte optage lån i sit sommerhus for at financiere stu- diet. Den 1. august 2001 fik hun elevplads hos FDL hvor hun fik 13.ooO/mdl 1 voksenlærlingløn Den 27. august 2001 startede hun med at ar - bejde for om aftenen for at supplere indkomsten. Den 16. september 2001 indledte de deres forhold. Efter ønske fra startede hun allrede den ]_ oktober 2001 blev herefter deres fælles "lille barn" I virksmheden foretog hun blandt andet bogføring; stod for reklamemateriale; udfinding af målgrupper og tele- fonsalg hun foretog alt det administrative. Iefteràret 2008 ændrede pressede hende mere og mere i forhold til firmaet. Han gik derimod ud og blandt andet pudsede biler i flere uger. Han begyndte ogsà at udelukke hende fra nye ting i firmaet; Under en ferie i Spanien januar 2009 truede han med at smadre hendes ansigt. Den 22. januar 2009 fik hun et nervøst sammenbrud og kom på beroligende piller. Den 10.-11.juni 2009 flyttede hun fra deres bopæl. Hun bor nu pa et værel- se hos naboen. Hun har ingen indtægt overhovedet: Hun har siden 2001 været medlem af HKs A-kasse. [ efteråret 2008 sagde imidlertid til hende; at det da var dumt at betale til en A-kasse; når firmaet kørte godt; Hun opsagde derfor A-kassemedlemsskabet med virkning fra 1.januar 2009. Hun har en idé om, at den eneste måde, hun kan fà arbejde på, er ved at bli- ve selvstændig. Det kræver imidlertid, at hun fàr egen bopæl mv. Procedure: Sagsøgeren har til støtte for sin påstand blandt andet gjort gældende; at påstanden om separation støtte på ægteskabslovens $ 29. Ved- rørende spørgsmälet om hustrubidrag har via sin uddannelse og tidligere beskæftigelse mulighed for at ernære sig ved erhvervsarbejde. En situation må derfor anses for at være af 'midlertidig karakter, hvilket skyldes hendes midlertidige sygemelding. Ægteskabet har endvidere været relativt kortvarigt: Der er ikke tale om, at ægteskabet har diskvalificeret arbejdsmæssigt tværtimod. Med hendes arbejde i virk- somhed er hun blevet arbejdsmæssigt mere kvalificieret. Sagsøgtc; har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hun er indforstået med separation, jf. ægteskabslovens $ 29. Vedrørende spørgsmålet om hustrubidrag har hun gjort gældende; at hun p.t. er syge- meldt og hun har ingen fri formue. Heroverfor står, at har en stor evne til at betale bidrag via indtægten fra Parterne har le- vet sammen i 8 år 0g været gift i 5 är. Samlivsophævelsen har ikke været noget; som hun har villet men dette skyldes udelukkende ønske og forhold. Rettens begrundelse og resultat: Parterne er enige om og har ret til separation; hvorfor denne del af parternes påstande tages til følge; jf. ægteskabslovens $ 29. Parterne har boet sammen i cirka 8 år, og deres ægteskab har haft en varig- hed af cirka 5 år. mistede ved samlivsophævelsen fuldstændigt sit indkomstgrundlag; idet hun med virkning fra 1.januar 2009 havde ud- meldt sig af sin A-kasse. Med de nuværende økonomiske udsigter; hendes alder og reelt manglende uddannelse findes hun ikke for tiden at kunne skaffe sig et efter hendes livs - vilkår tilstrækkeligt underhold. Heroverfor står; at 1 2007 har haft en årsindtægt på 1,3 mill. kI , som han i det væsentligste ma forven - tes at kunne opretholde; om end med en vis reduktion som følge af den al - mindelige erhvervsmæssige afmatning. Selvom parternes ægteskab har bestäet i 5 år, findes parternes før ægteskab- lige samliv at måtte tillægges en betydning. Henset til parternes meget betydelige indkomstforskelle og indtjeningsmu- ligheder; findes der under disse omstændigheder at være grundlag for; at på - lægge i en periode pà 12 ma- neder; jf. ægteskabslovens $ 50, stk. 1,jf. stk. 2 Der forholdes med omkostningerne som nedenfor anført. Thi kendes for rct: Sagsøgeren; Kudsk, separeres. skal i en periode på 12 måneder betale ægtefællebidrag til sagsøte Inden 14 dage skal sagsøgeren; betale sagens omkostninger til Statskassen med 9.000 kr.

RETTEN SØNDERBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 27. august 2009 i sag nr. BS C6-1466/2009: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>UFN</anonym> DD <anonym>HuI 6556</anonym> 1 ~-^~~ ^ <anonym>Uy</anonym> Rı mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>U</anonym> FDD ny 2 NAVNE og ADRESSEBESKYTTELSE <anonym>Bv 1</anonym> Partcrnes påstande: Under denne sag, der er indbragt for retten den 1.juli 2009, har sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> nedlagt påstand om, at partere separeres pa vilkar; at ingen af partemne skal bidrage til den andens underhold. Sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> har nedlagt påstand om, at parterne separeres på vilkår, at sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> skal betale underholdsbidrag i en efter rettens skøn fastsat periode. Kort sagsfremstilling: Parterne lærte hinanden at kende og flyttede sammen ultimo 2001. Den 21_ august 2004 indgik de ægteskab. Den 10. juni 2009 flyttede <anonym>Part A</anonym> fia parteres bopæl, og samlivet har siden været ophævet. <anonym>Part 1</anonym> har i 2007 haft et overskud fra sin virksomhed pa 1.383.740 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag. I 2007 havde <anonym>Part A</anonym> en A-indkomst på 335.024 kr. før skat m.v. Regnskabet for 2008 vedrørende <anonym>Part 1's</anonym> virksomhed og selvangi- velse er endnu ikke udarbejdet. I følge oplysninger fia KPMG af 12. august 2009 forventes virksomhedens årsresultat at være faldet med næsten 50* 0 især på grund af højere løn- og administrationsudgifter; ligesom der i virk - somheden er hævet 108.000 kr. mere, end der er tjent. <anonym>Part A's</anonym> arsopgø - relse er endnu ikke dannet. Eorklaringer: Sagsøgeren, <anonym>Part 1</anonym> har blandt andet forklaret, at han siden 1990 bar drevet <anonym>Virksomhed 1</anonym> Siden 1994 har <anonym>VIIKSUIIEU</anonym> været hans eneste beskæftigelse. Der er tale om en lille virksomhed i sikringsbran- chen; der blandt andet sælger tv-overvågning; og virksomheden har blandt andet kunder indenfor bank og havnebranchen. Han er daglig leder af virk- somheden; og herudover har han én tekniker ansat. På kontoret har der været 2 personer ansat, henholdsvis i en perioden på 3 måneder og 4-5 måneder. I 2007 havde han et overskud på cirka 1,3 mill. kr. i virksomheden. Regnska- bet for 2008 er endnu ikke udarbejdet. Virksomheden kører rimeligt, men de kan godt mærke virkningerne af finanskrisen: <anonym>Part A</anonym> blev ansat i virksomheden i 2001. Hun har stået for bogforin- gen, kontorarbejde; udlevering af dokumentation m.v. d.v.s. administratio- nen generelt. Forespurgt vedrørende regnskabet for 2007, sagens bilag A, side 7, har han forklaret, at sommerhuset i Spanien er sat til salg. I følge ejendomsmægleren vil lejligheden kun kunne realiseres med et tab på cirka 500.000 kr., idet det er næsten håbløst at sælge i dag. I 2008 har de køb en båd til 1,3 mill. kr. Den ønsker han også at sælge. Ved et salg mener han ikke engang; at han kan få dækket restgælden i baden; der er på cirka 798.000 kr. Sagsøgte <anonym>Part A</anonym> har forklaret; at hun 54 år. I perioden 1972- 1975 blev hun uddannet til bankassistent i den daværende Privatbanken: I 1976 fik hun arbejde hos BRF-kredit. Hun flyttede herefter til Tyskland, hvor hun boede i 1980-2000, hvor hun var hjemmegàende. Da hun i 2000 vendte hjem til Danmark tog hun sin handelsskoleuddannelse om pà 1 år. Hun var da på SU. og måtte optage lån i sit sommerhus for at financiere stu- diet. Den 1. august 2001 fik hun elevplads hos FDL <anonym>By 2</anonym> hvor hun fik 13.ooO/mdl 1 voksenlærlingløn Den 27. august 2001 startede hun med at ar - bejde for <anonym>Part 1</anonym> om aftenen for at supplere indkomsten. Den 16. september 2001 indledte de deres forhold. Efter ønske fra <anonym>Part 1</anonym> startede hun allrede den ]_ oktober 2001 <anonym>vIrksomnea</anonym> <anonym>Virksomhed 1</anonym> blev herefter deres fælles "lille barn" I virksmheden foretog hun blandt andet bogføring; stod for reklamemateriale; udfinding af målgrupper og tele- fonsalg hun foretog alt det administrative. Iefteràret 2008 ændrede <anonym>Part 1</anonym> sind. Hun oplevede;, at <anonym>Part 1</anonym> pressede hende mere og mere i forhold til firmaet. Han gik derimod ud og blandt andet pudsede biler i flere uger. Han begyndte ogsà at udelukke hende fra nye ting i firmaet; Under en ferie i Spanien januar 2009 truede han med at smadre hendes ansigt. Den 22. januar 2009 fik hun et nervøst sammenbrud og kom på beroligende piller. Den 10.-11.juni 2009 flyttede hun fra deres bopæl. Hun bor nu pa et værel- se hos naboen. Hun har ingen indtægt overhovedet: Hun har siden 2001 været medlem af HKs A-kasse. [ efteråret 2008 sagde <anonym>Part 1</anonym> imidlertid til hende; at det da var dumt at betale til en A-kasse; når firmaet kørte godt; Hun opsagde derfor A-kassemedlemsskabet med virkning fra 1.januar 2009. Hun har en idé om, at den eneste måde, hun kan fà arbejde på, er ved at bli- ve selvstændig. Det kræver imidlertid, at hun fàr egen bopæl mv. Procedure: Sagsøgeren <anonym>Part 1</anonym> har til støtte for sin påstand blandt andet gjort gældende; at påstanden om separation støtte på ægteskabslovens $ 29. Ved- rørende spørgsmälet om hustrubidrag har <anonym>Part A</anonym> via sin uddannelse og tidligere beskæftigelse mulighed for at ernære sig ved erhvervsarbejde. En situation må derfor anses for at være af 'midlertidig karakter, hvilket skyldes hendes midlertidige sygemelding. Ægteskabet har endvidere været relativt kortvarigt: Der er ikke tale om, at ægteskabet har diskvalificeret <anonym>Part A</anonym> arbejdsmæssigt tværtimod. Med hendes arbejde i <anonym>Part 1 S</anonym> virk- somhed er hun blevet arbejdsmæssigt mere kvalificieret. Sagsøgtc; <anonym>Part A</anonym> har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hun er indforstået med separation, jf. ægteskabslovens $ 29. Vedrørende spørgsmålet om hustrubidrag har hun gjort gældende; at hun p.t. er syge- meldt og hun har ingen fri formue. Heroverfor står, at <anonym>Part 1</anonym> har en stor evne til at betale bidrag via indtægten fra <anonym>Vırksomhed 1</anonym> Parterne har le- vet sammen i 8 år 0g været gift i 5 är. Samlivsophævelsen har ikke været noget; som hun har villet men dette skyldes udelukkende <anonym>Part 1 S</anonym> ønske og forhold. Rettens begrundelse og resultat: Parterne er enige om og har ret til separation; hvorfor denne del af parternes påstande tages til følge; jf. ægteskabslovens $ 29. Parterne har boet sammen i cirka 8 år, og deres ægteskab har haft en varig- hed af cirka 5 år. <anonym>Part A</anonym> mistede ved samlivsophævelsen fuldstændigt sit indkomstgrundlag; idet hun med virkning fra 1.januar 2009 havde ud- meldt sig af sin A-kasse. Med de nuværende økonomiske udsigter; hendes alder og reelt manglende uddannelse findes hun ikke for tiden at kunne skaffe sig et efter hendes livs - vilkår tilstrækkeligt underhold. Heroverfor står; at <anonym>Part 1</anonym> via sin <anonym>Virksomhed 1</anonym> 1 2007 har haft en årsindtægt på 1,3 mill. kI , som han i det væsentligste ma forven - tes at kunne opretholde; om end med en vis reduktion som følge af den al - mindelige erhvervsmæssige afmatning. Selvom parternes ægteskab har bestäet i 5 år, findes parternes før ægteskab- lige samliv at måtte tillægges en betydning. Henset til parternes meget betydelige indkomstforskelle og indtjeningsmu- ligheder; findes der under disse omstændigheder at være grundlag for; at på - lægge <anonym>Part 1</anonym> at betale bidrag til <anonym>Part A</anonym> i en periode pà 12 ma- neder; jf. ægteskabslovens $ 50, stk. 1,jf. stk. 2 Der forholdes med omkostningerne som nedenfor anført. Thi kendes for rct: Sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> <anonym>1</anonym> 0g sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> Kudsk, <anonym>2</anonym> separeres. <anonym>Part 1</anonym> skal i en periode på 12 måneder betale ægtefællebidrag til sagsøte <anonym>Part A</anonym> Inden 14 dage skal sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> betale sagens omkostninger til Statskassen med 9.000 kr. <anonym>Dommer</anonym>

243

Byrettens kendelse ændredes således, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten til den anden part eller til statskassen

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2454/2009-VLR

Ægteskabssag

2. instans

282/22

Familieret og personlige forhold; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 19. januar 2010 kl. 9.00 møde på tingstedet i Viborg- Som dommer fungerede landsdommer Mogens Heinsen. Som retssekretær fungerede Der foretoges: VL. B 245409 mod Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag brev af 27. november 2009 fra Retten i Sønderborg udskrift af retsbogen fra Retten i Sønderborg (sag nr, BS C6-1466 2009) udskrift af dombogen fra Retten 1 Sønderborg (sag nr. BS C6-1466 2009). Sagens øvrige bilag var til stede Ved dom af 27. august 2009 har Retten i Sønderborg truffet afgørelse om, at skal betale sagens omkostninger til statskassen med 9.000 kr. Procesbevillingsnævnet har den 18. november 2009 meddelt tilladelse til kære af omkost- ningsafgørelsen. Byretten har i fremsendelsesbrevet blandt andet anført følgende: Retten har ved omkostningsfastsættelsen bla. lagt vægt på, at da sagen reelt alene vedrørte spørgsmalet om ægtefællebidrag; da der hıar været en betyde- -7- ligindkomstforskel mellemparterne, ogdakærende harenmegetbetydelig indtægt,findesderatforeligge sådannesærligeomstændigheder. athanbør betalesagsomkostninger. Detforhold, atkærende skalbetaleomkostninger tilstatskassen. daindkærede harhaftfriproces,finderrettenikkekantil læggesrelevantbetydning forspørgsmålet omsagsomkostninger. Landsretten afsagdefølgendeaflandsdommerne MogensHeinsen, TorbenGeneserog KurtRasmussen vedtagne KendeIse: Uansetoplysningerne omparternes indtægtsforhold finderlandsretten ikke,atsærlige grundetalerforatpålæggekærende atbetalesagsomkostninger, jf.retsplejelovens §312, stk.6. Landsretten ændrerderforomkostningsafgorelsen. såledesatingenafparterneskalbetale sagsomkostninger forbrettentildenandenpartellertilstatskassen. Thibestemmes: Byrettens omkostningsafgorelse ændres,såledesatingenafparterne skalbetalesagsom kostninger forbyretten tildenandenpartellertilstatskassen. Kærernålets omkostninger ophæves. Sagensluttet. MogensHeinsen

Vestre Landsret holdt den 19. januar 2010 kl. 9.00 møde på tingstedet i Viborg- Som dommer fungerede landsdommer Mogens Heinsen. Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> Der foretoges: VL. B 245409 <anonym>Part 1</anonym> mod <anonym>Part A</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag brev af 27. november 2009 fra Retten i Sønderborg udskrift af retsbogen fra Retten i Sønderborg (sag nr, BS C6-1466 2009) udskrift af dombogen fra Retten 1 Sønderborg (sag nr. BS C6-1466 2009). Sagens øvrige bilag var til stede Ved dom af 27. august 2009 har Retten i Sønderborg truffet afgørelse om, at <anonym>Part 1</anonym> skal betale sagens omkostninger til statskassen med 9.000 kr. Procesbevillingsnævnet har den 18. november 2009 meddelt tilladelse til kære af omkost- ningsafgørelsen. Byretten har i fremsendelsesbrevet blandt andet anført følgende: Retten har ved omkostningsfastsættelsen bla. lagt vægt på, at da sagen reelt alene vedrørte spørgsmalet om ægtefællebidrag; da der hıar været en betyde- -7- ligindkomstforskel mellemparterne, ogdakærende harenmegetbetydelig indtægt,findesderatforeligge sådannesærligeomstændigheder. athanbør betalesagsomkostninger. Detforhold, atkærende skalbetaleomkostninger tilstatskassen. daindkærede harhaftfriproces,finderrettenikkekantil læggesrelevantbetydning forspørgsmålet omsagsomkostninger. Landsretten afsagdefølgendeaflandsdommerne MogensHeinsen, TorbenGeneserog KurtRasmussen vedtagne KendeIse: Uansetoplysningerne omparternes indtægtsforhold finderlandsretten ikke,atsærlige grundetalerforatpålæggekærende atbetalesagsomkostninger, jf.retsplejelovens §312, stk.6. Landsretten ændrerderforomkostningsafgorelsen. såledesatingenafparterneskalbetale sagsomkostninger forbrettentildenandenpartellertilstatskassen. Thibestemmes: Byrettens omkostningsafgorelse ændres,såledesatingenafparterne skalbetalesagsom kostninger forbyretten tildenandenpartellertilstatskassen. Kærernålets omkostninger ophæves. Sagensluttet. MogensHeinsen

244

Byrettens dom stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2534/2011-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

285/22

Entreprise og håndværkere; Fast Ejendom; Køb;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 18. oktober 2012 af Vestre Landsrets 6 afdeling (dommerne Hanne Kildal, Chr: Bache og Carsten Busk (kst.)) i ankesag VL. B 253411 D^v4 (advokat Jørgen Makholm, Esbjerg) mod (advokat Henning Dalgaard, Grindsted) Retten i Kolding har den 7. oktober 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nc. BS 8- 938 2010). Påstandc For landsretten har appellanten; gentaget sin frifindelsespåstand for byret - ten. Indstævnte; har pastået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling For landsretten har skønsmanden ved erklæring af den 14. januar 2012 yderligere besvaret følgende spørgsmål: Spørgsmål 2: Det ønskes oplyst; om der allerede i 1995 var et krav at alle afløbsinstallati - oner; herunder også dræn; skal udføres af autoriseret kloakmester 0g kræve godkendelse fra stedlig kommune. Der henvises til bilag 10 syns- 0g skønserklæring af 29 12 2010, bilag S5, Notat af 16.12.2010 fra kloakmester næstsidste afsnit. Svar: Skønsmanden har kontaktet byggeriet kvalitetskontrol A/S som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen som kontrolinstans på autorisationsområderne (kloak; el og VVS). Her har man oplyst at der siden 1978 har krævet autori - sation som kloakmester for at udføre afløbsinstallationer; herunder om- fangsdræn. Der kom en lempelse i 2003 hvilket er vedlagt denne besva - relse. Den i svaret omtalte lempelse angår nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bort - ledning af regnvand fira tag på beboelsesbygninger mv Billund Kommune har i brev af 30. juli 2012 til brug for sagen oplyst følgende: 9. Bygningen pa ovenstående adresse er oprindeligt bygget med kælder hvor gulv ligger under det omkringliggende terræn. Kælder er ikke god - kendt til beboelse. b. Afbilag 5 i det fremsendte materiale fremgar det at der 1995 96 er sket ombygning af kælder; hvor blandt andet kældergulv er sænket. Der har i forbindelse med ombygningen ikke været en byggesag; Jf. Byggeloven vil denne ombygning ikke kræve byggeansøgning; da der ikke skete en forøgelse af etagearealet eller anvendelsesændring Byggelovens regler og noner kræves dog stadig overholdt af respektive ejer ogleller udfø- rende. c. 1 forbindelse med ombygning af kælderen; er terræn langs en del af sydfacaden ændret 0g udgravet således en del af facaden er blotlagt over terræn. d. Inden en kælder kan ændre anvendelse fia almindelig kælderrum (bi- rum) til beboelse skal der søges byggetilladelse; herudover skal mindst én hel facade være fri over terræn altså gulv i kælder skal være højere end terræn. Endvidere skal rumhøjde være mindst 2,3m og alle kon- struktion mod der fii omkrngliggende jord skal opfylde gældende iso- leringskrav; der er gældende på det tidspunkt ændringen sker. e. Afbilag indeholdende syns- og skønsrapport fremgår det at der er konstateret skimmelsvamp i kælderen; Sà længe der er skimmelsvamp kan Billund Kommunes Bygningsmyndighed ikke give godkendelse til beboelse i kælderrummene. Forklaringcr Dart endvidere afgivet supplerende forklaring af syns- og skønsmand har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret;, at han har udført gulvet kælderen det væsentlige som beskrevet af skønsmanden. Der har ikke været problemer med fugt i kælderen; efter at det udvendige dræn blev lagt: Der var før dette tidspunkt fugt på nogle vægge med afskallet maling. Han besluttede derfor at lægge det udvendige dræn. Han ved ikke; hvad det er for spor af opfugtning; som den bygnings - sagkyndige har omtalt. Den nye drænledning er modsat det indvendige dræn uden fiber- dug men med en konstruktion; der er virksom mod okkerproblemer. Det indvendige dræn blev spulet fra rensebrønden. Han har ikke haft problemer med det udvendige dræn. Han har ikke fortiet noget. Han hørte først om problemer med fugt ca; 9 måneder efter salget: Der var ikke dræn under huset før 1995 96. Han lagde det indvendige dræn, da man ved sænkningen af kældergulvet kom ned i et vandrigt område; Han konstaterede dette ved udførelsen af arbejdet med det ny kældergulv. Det indvendige dræn fungerede ikke opti- malt; da det blev lukket til af okker. På grund af volclay-membranen burde det i princippet ikke være nødvendigt at lægge drænet:. Han kan ikke vide, hvorfra vandet; der gav fugtpro- blemer kælderen; kom fra. Ved at lægge det udvendige dræn ville han fjerne det udven- dige vandtryk. Han spurgte en autoriseret kloakmester; Iıvordan man lagde et sådant dræn. Han lagde det selv. Han kan ikke sige; han sagde til at han selv havde lavet drænet i 1995/96. Det samme gælder drænet i 2007. Han husker ikke, hvad han nærmere måtte have sagt den forbindelse. har 'supplerende forklaret; at gengivelsen af hendes forklaring i byretten i dommen er korrekt, bortset fra at der er et værelse mere i kælderen; og at hendes dreng blev syg allerede efer ca; 2 måneder. Sælger fortalte ikke om det indvendige dræn Hun spurgte meget ind til fugt, og det blev benægtet, at der havde været fugt; efter at det udven - dige dræn var lagt. Hun fik helt sikkert ikke at vide; at der var dræn under huset; der ikke fungerede; for så havde hun slet ikke købt huset: Hun spurgte ikke om dræn: Davt for- klarede; at han havde lagt det udvendige dræn, og at der derefter ikke var problemer. Der blev ikke talt om vedligeholdelse af dræn. Hun gik ud fra, at drænet ikke skulle vedlige - holdes; da hun ikke fik noget sådant at vide. Når hun spurgte til fugt, var det fordi, man har hørt om fugt i kældre. Hun fik at vide; at det skulle hun ikke bekymre sig om. Hendes tid- ligere mand er ufaglært fabriksarbejder. Hun bor ikke længere huset, men er stadig med- ejer, Problememe med fugt var meget omfattende; inden der blev hugget hul i gulvet. Hun vidste ikke; at der var et indvendigt dræn og har derfor heller ikke søgt at foretage nogen vedligeholdelse heraf. har vedstået sín forklaring for byretten; idet dog problemet med det ind- vendige dræn var; at det ikke fungerede. Han har endvidere vedstået sin supplerende erklæ- ring af 14.januar 2012. Han har supplerende forklaret; at drænene er ulovlige som følge af, at der ikke er 'sandfang Sandfang skal modvirke forurening af vandløb. Eventuelt kan der stilles krav om okkerfilter. Udførelsen med et t-stykke bevirker; at det er svært at komme rundt med en slange. Efter kravene skal dræn kunne renses, 0g det er her ikke muligt. Det er €n mangel ved drænet:. Manglende sikring mod tilfirysning er næppe en ulovlighed , men en mangel. I den bageste del afhuset kunne rensning kun ske; fordi der var slået hul i gul- vet. Professionelt udstyr med fuldt tryk kunne ikke komme rundt. Efter de oplysninger; han har fået, har det indvendige dræn aldrig været renset; og der var da også store propper af okker. Man bør kunne rense dræn med en haveslange med et egnet spulehoved. Der er tre t-stykker med 90 graders bøjninger tilbage på tegningen over kloakmesterens ændringsfor- slag; Men man vil kunne komme til at rense drænet dels gennem den skitserede udvendige rensebrønd, idet der er 45 graders bøjninger i den ende af huset;, 0g dels gennem den skitse - rede indvendige rensebrønd. Han fik oplyst af _ Dav+ drænet, og det har han skrevet rapporten; Hele systemet var lukket til med propper af ok- ker. Erfaringsmæssigt skal man rense en gang om året. Det tog to timer at få hul på det. Vandstanden sank markant i løbet af de par timer; de var der. Hvis det var stoppet til på et år, så var der i hvert fald et problem: Det er hans vurdering; at det ikke var af ny dato. Det er svært at sige; hvor længe det har været der. Drænene har givet fungeret på et tidspunkt; før de blev stoppet til. Procedure Parterne har det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. t ikke påhviler en sælger at oplyse en køber om, hvorledes vedligeholdelse skal ske. har yderligere anført; at det for landsretten er dokumenteret, at drænene skulle have været udført af en autoriseret kloakmester; 0g at drænene er mangelfulde med hensyn til rensningsmulighed og er ulovlige med hensyn til manglende sandfang Der er ikke afgi - vet tilbud fia sælger om betaling af halvdelen af en udvidet efterskifteforsikring Davt udførelse af drænene strider mod offentligretlige forskrifter om, at dræn skal udfø- res af en autoriseret kloakmester. Hans ansvar skal endvidere bedømmes som selvbygger- ansvar 0g skærpes af, at han er murer. Fugtproblemerne må være fortsat efter udførelsen af drænet i 2007. Landsrettens begrundelse og resultat Det er ikke under denne sag, der angår et spørgsmål om mangler ved drænledninger; gjort gældende; at lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom ikke finder an- vendelse. Det forhold, at krav mod forsikringsselskabet ikke er indbragt for domstolene; kan ikke føre til, at Dart Ændring af kælderens anvendelse til beboelse kræver byggetilladelse, jf. herved Billund Kommunes brev af 30. juli 2012. Det må derfor lægges til grund, at kælderen ikke lovligt kan anvendes til beboelse. Det er ikke gjort gældende; at kælderen efter salgsaftalen skulle kunne anvendes til bebo- else. Imidlertid fremstod kælderen såvel efter beskrivelsen i salgsopstillingen som efter de fysi- ske forhold pà de vedhæftede fotos som indrettet til beboelse. har derfor haft en berettiget forventning om, at kælderen var tør. Oplysningerne i tilstandsrapporten må anses som egnede til at bekræfte en antagelse om, at kælderen faktisk var tør. Trods en bemærkning om spor af fugt anføres det saledes, at der ikke var "målbar opfugtning' Sælgers oplysninger om vandindtrængen i kælder "Før ny dræn og isolering 2007 100 mm og om reparationer i forbindelse hermed må ligeledes forstås således; at kælderen nu var tør. Det må lægges til grund, at strid med kravet om anvendelse af autoriseret kloakmester selv har udført både det indvendige dræn i forbindelse med sænkningen af kældergulvet 1995/96 og det udvendige dræn i 2007. Efter skønsmandens oplysninger er dræning nødvendig for at holde kælderen tØr; og de udførte dræn er mangelfulde; dels med hensyn til mulighedeme for rensning; dels som følge af manglende sandfang der er i strid med offentligretlige forskrifter: På denne baggrund må drænenes tilstand anses for at være en mangel, hvis udbedring kræ - ver de af skønsmanden foreslåede foranstaltninger. Det må anses for at være ansvarspådragende for Dart rer 0g arbejdede i denne egenskab, at have udført drænene som sket. Selvom har givet oplysning til brug for tilstandsrapporten om selvbyg; må det lægges tíl grund; at han ikke før salget har givet oplysning om, at han sænkede gulvet i kælderen 1995 96, hvorved han stødte på et særligt vandrigt område; at han uden autori- seret kloakmester derfor udførte det indvendige dræn; at dette dræn med fugtskader til følge ikke fungerede; 0g at han udførte det udvendige dræn i 2007 ligeledes uden autorise- ret kloakmester. Efter de oplysninger; som skønsmanden har afgivet om drænforholdene; har der solgte ejendommen i 2008, endvidere ikke haft noget rimeligt grundlag for at antage, at fugtproblemerne var løst som følge af etableringen af det udven- dige dræn i 2007. På denne baggrund tiltræder landsretten; at har udvist grov uagtsomhed. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal betale sags- omkostninger for landsretten til med i alt 38.895,63 kr. Beløbet omfatter 8.895,63 kr. i skønsudgifter for landsretten og 30.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbene er inkl. moms; da ikke er momsregistreret. Ihikendes for_ret; Byrettens dom stadfæstes . 2art 38.895,63 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Hanne Kildal

afsagt den 18. oktober 2012 af Vestre Landsrets 6 afdeling (dommerne Hanne Kildal, Chr: Bache og Carsten Busk (kst.)) i ankesag VL. B 253411 <anonym>Fdll H</anonym> D^v4 (advokat Jørgen Makholm, Esbjerg) mod <anonym>Part 1</anonym> (advokat Henning Dalgaard, Grindsted) Retten i Kolding har den 7. oktober 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nc. BS 8- 938 2010). Påstandc For landsretten har appellanten; <anonym>Part A</anonym> gentaget sin frifindelsespåstand for byret - ten. Indstævnte; <anonym>Part 1</anonym> har pastået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling For landsretten har skønsmanden ved erklæring af den 14. januar 2012 yderligere besvaret følgende spørgsmål: Spørgsmål 2: Det ønskes oplyst; om der allerede i 1995 var et krav at alle afløbsinstallati - oner; herunder også dræn; skal udføres af autoriseret kloakmester 0g kræve godkendelse fra stedlig kommune. Der henvises til bilag 10 <anonym>Vıdne 1 S</anonym> syns- 0g skønserklæring af 29 12 2010, bilag S5, Notat af 16.12.2010 fra kloakmester <anonym>Person 2</anonym> næstsidste afsnit. Svar: Skønsmanden har kontaktet byggeriet kvalitetskontrol A/S som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen som kontrolinstans på autorisationsområderne (kloak; el og VVS). Her har man oplyst at der siden 1978 har krævet autori - sation som kloakmester for at udføre afløbsinstallationer; herunder om- fangsdræn. Der kom en lempelse i 2003 hvilket er vedlagt denne besva - relse. Den i svaret omtalte lempelse angår nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bort - ledning af regnvand fira tag på beboelsesbygninger mv Billund Kommune har i brev af 30. juli 2012 til brug for sagen oplyst følgende: 9. Bygningen pa ovenstående adresse er oprindeligt bygget med kælder hvor gulv ligger under det omkringliggende terræn. Kælder er ikke god - kendt til beboelse. b. Afbilag 5 i det fremsendte materiale fremgar det at der 1995 96 er sket ombygning af kælder; hvor blandt andet kældergulv er sænket. Der har i forbindelse med ombygningen ikke været en byggesag; Jf. Byggeloven vil denne ombygning ikke kræve byggeansøgning; da der ikke skete en forøgelse af etagearealet eller anvendelsesændring Byggelovens regler og noner kræves dog stadig overholdt af respektive ejer ogleller udfø- rende. c. 1 forbindelse med ombygning af kælderen; er terræn langs en del af sydfacaden ændret 0g udgravet således en del af facaden er blotlagt over terræn. d. Inden en kælder kan ændre anvendelse fia almindelig kælderrum (bi- rum) til beboelse skal der søges byggetilladelse; herudover skal mindst én hel facade være fri over terræn altså gulv i kælder skal være højere end terræn. Endvidere skal rumhøjde være mindst 2,3m og alle kon- struktion mod der fii omkrngliggende jord skal opfylde gældende iso- leringskrav; der er gældende på det tidspunkt ændringen sker. e. Afbilag indeholdende syns- og skønsrapport fremgår det at der er konstateret skimmelsvamp i kælderen; Sà længe der er skimmelsvamp kan Billund Kommunes Bygningsmyndighed ikke give godkendelse til beboelse i kælderrummene. Forklaringcr <anonym>0I</anonym> Dart endvidere afgivet supplerende forklaring af syns- og skønsmand <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Fal L H</anonym> har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret;, at han har udført gulvet kælderen det væsentlige som beskrevet af skønsmanden. Der har ikke været problemer med fugt i kælderen; efter at det udvendige dræn blev lagt: Der var før dette tidspunkt fugt på nogle vægge med afskallet maling. Han besluttede derfor at lægge det udvendige dræn. Han ved ikke; hvad det er for spor af opfugtning; som den bygnings - sagkyndige har omtalt. Den nye drænledning er modsat det indvendige dræn uden fiber- dug men med en konstruktion; der er virksom mod okkerproblemer. Det indvendige dræn blev spulet fra rensebrønden. Han har ikke haft problemer med det udvendige dræn. Han har ikke fortiet noget. Han hørte først om problemer med fugt ca; 9 måneder efter salget: Der var ikke dræn under huset før 1995 96. Han lagde det indvendige dræn, da man ved sænkningen af kældergulvet kom ned i et vandrigt område; Han konstaterede dette ved udførelsen af arbejdet med det ny kældergulv. Det indvendige dræn fungerede ikke opti- malt; da det blev lukket til af okker. På grund af volclay-membranen burde det i princippet ikke være nødvendigt at lægge drænet:. Han kan ikke vide, hvorfra vandet; der gav fugtpro- blemer kælderen; kom fra. Ved at lægge det udvendige dræn ville han fjerne det udven- dige vandtryk. Han spurgte en autoriseret kloakmester; Iıvordan man lagde et sådant dræn. Han lagde det selv. Han kan ikke sige; han sagde til <anonym>Parı</anonym> at han selv havde lavet drænet i 1995/96. Det samme gælder drænet i 2007. Han husker ikke, hvad han nærmere måtte have sagt den forbindelse. <anonym>Farı</anonym> har 'supplerende forklaret; at gengivelsen af hendes forklaring i byretten i dommen er korrekt, bortset fra at der er et værelse mere i kælderen; og at hendes dreng blev syg allerede efer ca; 2 måneder. Sælger fortalte ikke om det indvendige dræn Hun spurgte meget ind til fugt, og det blev benægtet, at der havde været fugt; efter at det udven - dige dræn var lagt. Hun fik helt sikkert ikke at vide; at der var dræn under huset; der ikke fungerede; for så havde hun slet ikke købt huset: Hun spurgte ikke om dræn: <anonym>Fal L H</anonym> Davt for- klarede; at han havde lagt det udvendige dræn, og at der derefter ikke var problemer. Der blev ikke talt om vedligeholdelse af dræn. Hun gik ud fra, at drænet ikke skulle vedlige - holdes; da hun ikke fik noget sådant at vide. Når hun spurgte til fugt, var det fordi, man har hørt om fugt i kældre. Hun fik at vide; at det skulle hun ikke bekymre sig om. Hendes tid- ligere mand er ufaglært fabriksarbejder. Hun bor ikke længere huset, men er stadig med- ejer, Problememe med fugt var meget omfattende; inden der blev hugget hul i gulvet. Hun vidste ikke; at der var et indvendigt dræn og har derfor heller ikke søgt at foretage nogen vedligeholdelse heraf. <anonym>Vıdne 1</anonym> har vedstået sín forklaring for byretten; idet dog problemet med det ind- vendige dræn var; at det ikke fungerede. Han har endvidere vedstået sin supplerende erklæ- ring af 14.januar 2012. Han har supplerende forklaret; at drænene er ulovlige som følge af, at der ikke er 'sandfang Sandfang skal modvirke forurening af vandløb. Eventuelt kan der stilles krav om okkerfilter. Udførelsen med et t-stykke bevirker; at det er svært at komme rundt med en slange. Efter kravene skal dræn kunne renses, 0g det er her ikke muligt. Det er €n mangel ved drænet:. Manglende sikring mod tilfirysning er næppe en ulovlighed , men en mangel. I den bageste del afhuset kunne rensning kun ske; fordi der var slået hul i gul- vet. Professionelt udstyr med fuldt tryk kunne ikke komme rundt. Efter de oplysninger; han har fået, har det indvendige dræn aldrig været renset; og der var da også store propper af okker. Man bør kunne rense dræn med en haveslange med et egnet spulehoved. Der er tre t-stykker med 90 graders bøjninger tilbage på tegningen over kloakmesterens ændringsfor- slag; Men man vil kunne komme til at rense drænet dels gennem den skitserede udvendige rensebrønd, idet der er 45 graders bøjninger i den ende af huset;, 0g dels gennem den skitse - rede indvendige rensebrønd. Han fik oplyst af _ <anonym>Fal L H</anonym> Dav+ drænet, og det har han skrevet rapporten; Hele systemet var lukket til med propper af ok- ker. Erfaringsmæssigt skal man rense en gang om året. Det tog to timer at få hul på det. Vandstanden sank markant i løbet af de par timer; de var der. Hvis det var stoppet til på et år, så var der i hvert fald et problem: Det er hans vurdering; at det ikke var af ny dato. Det er svært at sige; hvor længe det har været der. Drænene har givet fungeret på et tidspunkt; før de blev stoppet til. Procedure Parterne har det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. <anonym>9I L H</anonym> t ikke påhviler en sælger at oplyse en køber om, hvorledes vedligeholdelse skal ske. <anonym>Parı</anonym> har yderligere anført; at det for landsretten er dokumenteret, at drænene skulle have været udført af en autoriseret kloakmester; 0g at drænene er mangelfulde med hensyn til rensningsmulighed og er ulovlige med hensyn til manglende sandfang Der er ikke afgi - vet tilbud fia sælger om betaling af halvdelen af en udvidet efterskifteforsikring <anonym>F aI A</anonym> Davt udførelse af drænene strider mod offentligretlige forskrifter om, at dræn skal udfø- res af en autoriseret kloakmester. Hans ansvar skal endvidere bedømmes som selvbygger- ansvar 0g skærpes af, at han er murer. Fugtproblemerne må være fortsat efter udførelsen af drænet i 2007. Landsrettens begrundelse og resultat Det er ikke under denne sag, der angår et spørgsmål om mangler ved drænledninger; gjort gældende; at lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom ikke finder an- vendelse. Det forhold, at krav mod forsikringsselskabet ikke er indbragt for domstolene; kan ikke føre til, at <anonym>Part 1</anonym> ikke kan rejse krav mod <anonym>7 1</anonym> Dart Ændring af kælderens anvendelse til beboelse kræver byggetilladelse, jf. herved Billund Kommunes brev af 30. juli 2012. Det må derfor lægges til grund, at kælderen ikke lovligt kan anvendes til beboelse. Det er ikke gjort gældende; at kælderen efter salgsaftalen skulle kunne anvendes til bebo- else. Imidlertid fremstod kælderen såvel efter beskrivelsen i salgsopstillingen som efter de fysi- ske forhold pà de vedhæftede fotos som indrettet til beboelse. <anonym>Part 1</anonym> har derfor haft en berettiget forventning om, at kælderen var tør. Oplysningerne i tilstandsrapporten må anses som egnede til at bekræfte en antagelse om, at kælderen faktisk var tør. Trods en bemærkning om spor af fugt anføres det saledes, at der ikke var "målbar opfugtning' Sælgers oplysninger om vandindtrængen i kælder "Før ny dræn og isolering 2007 100 mm og om reparationer i forbindelse hermed må ligeledes forstås således; at kælderen nu var tør. Det må lægges til grund, at <anonym>Part A</anonym> strid med kravet om anvendelse af autoriseret kloakmester selv har udført både det indvendige dræn i forbindelse med sænkningen af kældergulvet 1995/96 og det udvendige dræn i 2007. Efter skønsmandens oplysninger er dræning nødvendig for at holde kælderen tØr; og de udførte dræn er mangelfulde; dels med hensyn til mulighedeme for rensning; dels som følge af manglende sandfang der er i strid med offentligretlige forskrifter: På denne baggrund må drænenes tilstand anses for at være en mangel, hvis udbedring kræ - ver de af skønsmanden foreslåede foranstaltninger. Det må anses for at være ansvarspådragende for <anonym>aI N</anonym> Dart rer 0g arbejdede i denne egenskab, at have udført drænene som sket. Selvom <anonym>Part A</anonym> har givet oplysning til brug for tilstandsrapporten om selvbyg; må det lægges tíl grund; at han ikke før salget har givet oplysning om, at han sænkede gulvet i kælderen 1995 96, hvorved han stødte på et særligt vandrigt område; at han uden autori- seret kloakmester derfor udførte det indvendige dræn; at dette dræn med fugtskader til følge ikke fungerede; 0g at han udførte det udvendige dræn i 2007 ligeledes uden autorise- ret kloakmester. Efter de oplysninger; som skønsmanden har afgivet om drænforholdene; har der solgte ejendommen i 2008, endvidere ikke haft noget rimeligt grundlag for at antage, at fugtproblemerne var løst som følge af etableringen af det udven- dige dræn i 2007. På denne baggrund tiltræder landsretten; at <anonym>Part A</anonym> har udvist grov uagtsomhed. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal <anonym>Part A</anonym> betale sags- omkostninger for landsretten til <anonym>Part 1</anonym> med i alt 38.895,63 kr. Beløbet omfatter 8.895,63 kr. i skønsudgifter for landsretten og 30.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbene er inkl. moms; da ikke er momsregistreret. Ihikendes for_ret; Byrettens dom stadfæstes . <anonym>0I</anonym> 2art 38.895,63 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Hanne Kildal

245

Sag om, hvorvidt der er mangler ved ejendommen og om sagsøgeren har krav på erstatning fra sagsøgte som følge heraf

Appelleret

Civilsag

Retten i Kolding

BS-938/2010-KOL

Almindelig civil sag

1. instans

284/22

Entreprise og håndværkere; Fast Ejendom; Køb;

Nej

Nej

Nej

Retten Kolding Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 7. oktober 2011 i sag nr. BS 8-938 2010: ~v^22^ mod 7200 Grindsted Sagens baggrund og parternes pastandc Denne 5ag, der er anlagt den 20. april 2010,drejer sig om hvorvidt der er mangler ved ejendommen beliggende og i bekræftende fald om sagsøgeren, har krav pa erstatning fra sagsogte axt Sagsøgerens principale pastand er, at sagsøgte skal tilpligtes at betale 181.875,00 kr. med procesrente fra den 20. april 2010. Det pastævnte beløb fremkommer saledes: Reparation og tætning af Volclay membran i soveværelse: Reparation af væg i soveværelse: Ophugning af gulv langs med ydervæg ved have 0g tilslutning af tre tværgående dræn reetablering af do. 70 Etablering af rensebrønd i toilet; Ny sandfangsbrønd samt frostsikring af udløb til à, samt omforandring af udvendigt dræn: Maling af indvendige vægge fodlister: [alt Sagsøgte har nedlagt pastand om frifindelse. Oplysningerne sagen Sagsøgeren; underskrev den 29. maj 2008 købsafitale med overtagelsesdag den 15.juli 2008 vedrørende ejendommen beliggende ^arcccc ejendom blev køb af sagsøgte, Handlen er omfattet af Iov om forbrugerbeskyttelse ved køb af fast ejendom. Der er således udarbejdet tilstandsrapport af den 26. februar 2008 og oplysning om ejerskifteforsikring henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom $ 2 stk. 1 Der fremgår blandt andet følgende af tilstandsrapporten: Pa side 2 af 14: Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt 1 huse af tilsvarende alder 0g type 0g altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten: F.eks. er det almindeligt, at der er fugt kælderen i et ældre hus, og det vil derfor kun blive nævnt i tilstandsrapporten; hvis fugten giver nærliggende risiko for skader. 444 Trc vigtige ting; du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport cr en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du fàr ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en "varedeklaration" Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader; som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet eller senere kan risikere at give en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader; som ikke er synlige På side 3 af 14 Tildig,derskalkøbe Dukanbrugetilstandsrapporten somhjælptilatvurdereden ftsisketilstandafdenejendom, duerinteresseret iatkøbe. Nårsælgerharfåetforetaget ethuseftersyn. skriverdenbygningssagkvndige entilstandsrapport. Rapporten beskriver de skaderellertegnpåskader,somdenbygningssagkyndige har fundetvedhuseftersynet. Derudover bestårrapporten afsælgers oplysninger omejendommens tilstand. Hverskadeitilstandsrapporten harenkarakter, derviser,hvor aLvorligskadenerfordenenkeltedelafbygningen. Karaktererne erenbyggeteknisk vurdering. Densigerikkenogetom,hvor megetdetvilkosteatudbedreenskade. Sådanforegårethuseftersyn Denbygningssagkyndige vurderer husetudfradet, hanumiddelbart kanse.Hanmågernebrugeenkletekniskehjælpemidler, menfjernerikkegulvtæpper, sænkede lofterosv.Derfor kanderværeskader,somdenbygningssagkyndige ikkekan opdage,ogsomderforikkefremgåraftilstandsrapporten. Hvadkiggerdenbygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altsåsynligeskader,somreducerer bygningens funktion ogværdinævneværdigt. Detkanf.eks. væresvampeskader, konstruktionsfeji ellersætningsskader. Huseftersynet afdækker ogsåtegnpåskadereller‘siskeforhold. derkanudviklesigtitenskade påside5af14 Duskaldogværeklarover,atdu somsælgerfortsatkankommetilat hæftefor: •Forholdudenforbygningen (f.eks. forurenetjord) •Ulovligheder (feks.bygninger eller bygningsdele. dereropførtistrid medgældende regler) •Hvisdubevidstellergroftuagtsomt hargivetukorrekte oplysninger iforbindelse medhuseftersynet (f.eks. vedatfortieskjulteskader,duhar kendskab til)..” Påside6af14 “...Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: Opført i1939,etagerudoverkælderogtagetage 1,bebygget arealm2 beboelse total78m2,kælder78m2,uudnyttet tagetage 56m2og bruttoetageareal bolig134m2. Oplysningerne iskemaeterikkebaseretpåfaktiskopmåling. menindhentet fraforeliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Allebygninger eromfattetaf huseftersynet. Bygningerne eropdelt iselvstændige litra, hvergangbygningers konstruktion, ftinktionelleropførelsesår skifter. Rigtigheden iopgørelsen afarealernes størrelse er ikkedenbygningssagkyndiges ansvar...” Påside8af14 “..Registrering afbygningens tilstand ABeboelse 1.Fundamenter/sokler 1.2SokkelKlSvindrevne isokkelpuds modvestvedlæmurogKIsokkel/ kældervæg manglerfærdiggorelse vedovergang tilsokkelpuds samtpudslag pålæmurmodsyd 2.Kældre/krybekældre/terrændæk 2.2.væggeKOsporefterflugtpåvægmellemstueogværelse ikælder.Ingen målbaropfugtning ogKIindvendig vægikældermellemopholdsrum og værelsemangler tilmuring idorhul. 3.Yder-ogindervægge 3.1Facader/gavle K2Mortelfuger erpå storedeleafejendommen udkradset. Note:Sælgererigangmedfacaderenovering. Klafskallende vandskuring pålæmurmodsyd... Påside10af14 ..Sælgers oplysninger omejendommen Sælgersopmærksomhed henledes på,atforkerteoplysninger kanvære ansvarspådragende. Sælgerskalderforafgiveoplysningerne efterbedsteoverbevisning ogbør rådføresigmeddenbeskikkede bygningssagkyndige vedbesvarelserne. Kobersopmærksomhed henledes på,atdetikkeforventes, atsælgeren ialle tilfældeharetdækkende kendskab til forholdene, især ikke hvisdeliggerførsælgersovertagelse afejendommen eller adskillige årtilbage. Sælgers besvarelse afspørgsmålene givetsudfrakendskab tilejendommen. Svarene tilsigterikkeatværeengaranti. Derkan være fagudtryk, sådetanbefales atgennemgå detteskemamedden beskikkede bygningssagkyndige. Bemærk, atdeefterspurgte oplysninger ergenerelle. Skemaet skaldække alletyperboliger,såderkanvære spørgsmål, somikke errelevante fornetopdinejendom. Erduitvivlomdetekniske ordsbetydning, kandubesøge www.boligejer.dk, hvordererenordforklaring overdemest benyttede betegnelser... .0.Generelle oplysninger 0.1Hvormangeårharduboetiejendommen? Siden1995 .0.4Erderforetaget tilbygninger eller ombygninger idinejertid? Hvisja,hvilkeoghvornår? 2001tag+renoveret indendørs 0.5Erbygninger ellerdeleafbygninger udførtsomselvbygellermedbyg? Hvisja.hvilkedeleafbygningerne? Altmurogtagindendorsarb... ...0.7Ergrundenperiodevis oversvømmet? Hvisja,hvor? Endelfugtig/våd på græsplænen men ikke rigtigoversvommet .1.Fundamenter/sokler 1.2Erhusetefterfunderet? Hvisja,hvornår? 1996” side11af14 “.2.5Harderværettrængtvandgennem kælderydervægge elleropgennem gulvet(ikkegulvafløb)? Hvisja,hvoroghvornår? Fornydrænogisolering 2007100mm 2.6 Harderværetkonstateret fugtproblemer ikælderenlkrybekælderen! ventilerede hulrum?NEJ Hvisja,hvor? 2.7Harderværet foretaget reparationer efterfugt-,råd-,svampe- eller insektskader? Hvisja,hvor? Duviskiftedetagblevsprojtetforinsektskader (TrygForsikring)... .6.Gulve 6.2 Harderværet foretaget reparationer efterfugt-,råd-,svampe-eller insektskader? Hvisja,hvor? Iforbindelse mednytdrænbrækket gulvop+lagtnyisolering ny betonpåsmurt Vandes8875ibaggang, værelse.Fugtrep.Nederstpå vægge istue. Side13af14 “Sælgers øvrigebemærkninger vedrørende fejlogmangler: Oplysninger harikkekunnetfremskaffes pågrundaf: Andet: Kælder—2007lavetnytdrænomkring kælder...” Isalgsopstillingen afden24.maj2008ligeledes vedlagt kobsaftalen fremgår følgende: Kælderen erindrettetmedhyggelig stuemedbrændeovn, klinkegulv medgulvvamie ogudgangtilterrasse, godt disp. rum(indr. tilværelse). disp. rum(indr. tilsoveværelse), toiletmedklinkegulv medgulvvarme. dejlig baggangmedpladstilvaskemaskine. tonetumbler ogudgangtiloverdækket terrasse...” Den7.januar2009fremsendte sagsøgeren enanmeldelse til ejerskifteforsikringen Nykredit AlS,idetsagsøgeren havde konstateret vandindtrængning ogbegyndende skimmeldannelse iejendommens kælderetage, såledesatkælderetagen varuanvendelig tilopholdsrum. Den20.januar2009modtogsagsøgeren afslagpådækning fra ejerskifteforsikringen Nykredit AiS. Den12.marts2009fremsendte sagsøgeren skrivelse tilsagsøgte og fremsatte kravomforholdsmæssig afslagikøbesummen. DenII.maj2009meddelte sagsøgte ibrevafden7.maj2009til sagsøgeren, atgulvet ikælderen vedenombygning afejendommen i1995/ 1996blevsænketca.30cm,ogder blevstøbtnysokkelunderhuset. Den12.maj2009oplyste sagsøgeren ejerskifteforsikringen, Nykredit A/S. atgulvet ikælderen ersænketCa.30cm,ogatderendvidere erstøbtny sokkelunderhuset. Den12.juni2009oplyseejerskifteforsikringen, atdenikkevilleændresin afgørelse, ogatsagsøgeren hartegnetenbasisdækning, hvorforderikkeer dækning forulovligebygningsindretninger ogsåfremt,atsagsøgeren finder, atderertaleomenulovligbygningsindretning. måsagsøgeren rettesitkrav direktemodsælger. Den7.juli2009indbringer sagsøgeren sagenforejerskifteforsikringens klageafdel ing. Den17.juli2009fastholder ejerskifteforsikringen, Nykredit AIS.sin afvisning afdækning. DenS.februar2010meddeler sagsøgeren tilsagsøgte, at ejerskifteforsikringens afgørelse erindbragtforAnkenævnet forForsikring, idetejerskifteforsikringen ikkevildækkeskaden.Detoplysesligeledes, at ejendommens kældererubeboelig ogubrugelig, hensettilsagsogtes mangelfulde selvbyg.Detbliveroplyst,atdervilbliveudtagetstævning modsagsøgte. Den14.juni2010afsigerAnkenævnet forForsikring kendelse. Afkendelsen fremgårdetblandtandet: “..Nævnet udtaler: Detforhold,atbygningen —opførti1939—erblevetrenoveret, bevirker ikke,atdetanmeldte forhold skalvurderes iforholdtilbygninger opførti 1995/96. Dettevilkræve,atdeudførterenoveringsarbejder varså omfattende, atbygningsmyndighederne krævede, atændringerne skulle opfyldede pårenoveringstidspunktet gældende krav,hvilketnævnetikke hargrundlagt foratantageertilfældet. Nævnet finder herefter, atdetanmeldte forholdikkekanansesforat nedsættebygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt iforholdtil tilsvarende intakterenoverede bygninger fra1939ialmindelig god vedligeholdelsesstand ogderforikkeudgørenskade iejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan herefter ikke kritisere selskabets afgørelse, hvorfor Bestemmes: Klagen tages ikke til følge__ 11 Under sagen har der været afholdt syn og skøn ved skønsmanden som har udfærdiget skønserklæring af 29. december 2010. Af skønserklæringen fremgår det bl.a: ~Spørgsmal 1 Såfremt der lægges til grund, at kælderen i 1995 1996 er blevet ombygget af sagsøgte selv; der er faguddannet murer; bedes skønsmanden vurdere hvorvidt ombygningen er foretaget fagmæssigt korrekt. Svaret ønskes udførligt besvaret. Svar: Det er skønsmandens opfattelse; at for sa vidt angår det murertekniske; er arbejdet udført fagmæssigt korrekt. Den anvendte membran kan iht. til datablade anvendes til tætning afkælder det forudsættes at den er udlagt korrekt. Den udførte murfolie imellem skifterne vil under normale omstændigheder være nok men hvis en mursten kommer til at sta konstant i vand vil der ske en kapilarsugning sa fugt breder sig op i væggen p.g.a. murfoliens manglende dækning: Det er skønsmandens opfattelse at der har været en eller anden form for utæthed i membranen idet der ellers ikke burde kunne komme fugt op vægge gulve. Efer at der har været hugget hul 1 gulvet har dette bevirket at der er trængt fugt ud i yderligere skillevægge. Det er skønsmandens opfattelse, at det er afgørende for den samlede konstruktion at de under gulvet indbyggede dræn er funktionsdygtige. Idet;- når drænene er tilstoppet vil vandtrykket blive så stort at der angiveligt kan ske gennembrydninger af membranen. Efter det oplyste har de indvendige dræn ikke være efterset 'gennemskyllet side de blev taget i brug i 1996. Der er ikke tilsikret at indvendige dræn kan renses korrekt. Savel det indvendige som det udvendige dræn bør p.ga. det høje okkerindhold gennemskylles en gang om året. Den aktuelle vandstand indikerer at der ikke er tilstrækkeligt gennemløb i drænene ogleller der er problemer med udløbet ved aen pg.a. frost. Spørgsmål 2 Såfremt spørgsmàl 1 er besvaret benægtende bedes skønsmanden udførlig beskrive de forhold der ikke er udført fagmæssigt korrekt Svar: Det er skønmandens opfattelse at, ved en ændring af såvel indvendig som udvendig dræn, vil det være muligt at vedligeholde disse saledes at kælderen i fremtiden forbliver tør 0g tæt- pa trods af det faktum at grundvandet står højt og man ligger tæt pa vand i form af den nærliggende a. Det er ikke muligt i dag at udføre en effektiv rensning af den indvendige dræninstallation. Der findes i dag en udvendig rensebrønd og da samling inde ved hus er udført med T stykke vil der allerede der være problemer med at få en spuleslange rundt, Ligeledes er det ikke muligt at komme til at rense de tre tværgående dræn: Dræninstallationen er ligeledes ført til en à i haven, hvor det kan være problematisk med hensyn til tilfrysning af ledning. Den eksisterende dræninstallation er udført uden sandfang 0g okkerudfældning det er et krav at alle dræninstallationer skal udføres med sandfang inden udledning i à systemer. Den udvendige drænledning er ligeledes besv ærlig at rense og vedligeholde, idet dette skal ske fra et opføringsror Udvendige dræn fra de to frilagte sider af kælder er ikke muligt at rense og vedligeholde. Der henvises i øvrigt til bilag SI Sporgsmal 3 Skønsmanden bedes angive prisen for udbedringen af de enkelte forhold. Udbedring skal i den forbindelse ske, saledes kælderen efter udbedring igen er egnet til ophold. Svar: Reparation og tætning af volclay membran i soveværelse er anslaet til 2000,- kr. moms. Reparation af væg i soveværelse 3500,- kr. moms Ophugning af gulv langs med ydervæg ved have 0g tilslutning af tre tværgående dræn samt retablering af do, Etablering af rensebrønd toilet. Ny sandfangsbrønd samt frostsikring af udløb til à. Omforandring af udvendige dræn 120.000 kr. + moms Maling af indvendige væggelfodlister: 20.000 kr. + moms Skønserklæringen er vedlagt notat af den 16. december 2010 fia kloakmester Af notatet fremgår det bl.a.: Den eksisterende dræninstallation er udført uden sandfang og okkerudfældning: Det er et krav at alle dræninstallationer udføres med sandfang inden drænvandet udledes i å eller anden recipient. Det gøres opmærksom på at alle afløbsinstallationer herunder ogsa dræn; skal udføres af en aut. kloakmester og kræver godkendelse fra stedlig kommune. 1 områder med store okkerforekomster vil kommunen ofte stille krav om okkerudfældning inden udledning i å eller lignende. Overslag på omforandring af dræninstallation;, så der opnås mulighed for rensning af alle dræn; som vist pà vedlagte skitsetegning: Overslagspris ca. 110.000 kr. ex. moms. Under sagen har der ligeledes været afholdt syn og skøn ved skønsmanden; ingenior Vidne 2 2011 Af skønserklæringen fremgar det bl.a: "Spørgsmal 1: Syns- og skønsmanden bedes efter bedste evne; efter foretagen besigtigelse samt gennemgang af sagens akter; vurdere hvorvidt kælderetagen i ejendommen beliggende er angrebet af skimmelsvamp og i hvilket omfang der er vækstbetingelser for skimmelsvamp. Svar: Pa alle indvendige skillevægge var der tydelige tegn pa opfugtning af murværket i form af 'saltudblomstringer og afskalninger i overfladen. De udvendige vægge var i værelser og opholdsstue beklædt med gipsplader på et stalskelet, og det var kun muligt at undersoge væggen i et mindre omrade i soveværelset, hvor beklædningen var demonteret; I dette omrade var der ogsa tydelige tegn pa opfugtning af væggen Fugtforholdene i væggene blev målt ved hjælp af en GANN-fugtmåler. Resultatere viste, at der i den nedre del af alle vægge var et sa hojt fugtindhold i materialeme; at der var vækstbetingelser for skimmelsvamp. For at undersøge om der forefandtes skimmelsvamp blev der taget 3 stk. kontaktaftryk Pladerne med V8-dyrkningsmedie analyseres efter 4-6 dages inkubation ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi . Afhængigt af antallet af de fremvoksede skimmelsvampekolonier pa kontaktaftrykket vurderes skimmelsvampeforekomsten som ringe (1-10 kolonier), moderat (11-50 kolonier) eller massiv (mere end 50 kolonier). Dominerende arter slægter er markeret med fed skrift. Der kan på kontaktaftryk KAI og KA2 konstateres massiv vækst af fugtskadeskimmelsvampe. Omfanget af skimmelsvampeangrebet vil kunne påvirke indeklimaet 0g give beboere helbredsmæssige problemer. Spørgsmål 3: Syns-ogskønsmanden anmodes nærmere omatbeskrive, hvorvidt ejendommen eregnettilbeboelse. Svaretbedesudførligt begrundet. Svar: Hvorvidt dekonstaterede skimmelsvampe vilkunnefoffingeindeklimaet, athænger isæraf omfanget afskimmelsvampeangrebet. ByogByg-anvisning 204(‘Undersøgelse ogvurdering affugtog skimmelsvampe i bygninger) fraStatensBggeforskningsinstitut angiver,atdetkanvære forbundet medstorsundhedsmæssig risikoatopho’desigirumpå15-20m2,hvisder rummetforekommer skimmelsvampevækst påmereend3m2. Sundhedsstyrelsen beskriver ligeledes isinudgivelse “Personers ophold i bygninger medfugtogskimmelsvamp —anbefalinger forsundhedsfaglig rådgivning’ fra 2009,atdetkanværenødvendigt atfraflytteenbolig,såfremtder konstateres lokalermedelleriumiddelbar nærhedaf”omfattende skimmelsvampeangreb”. Omfanget affugthelastede områder ersåstort,atdervilvære vækstbetingelser forskimmelsvampe ietomfang,deroverskrider de ovenforanførtegrænser. Bådepågrundaffugtbelastningen ogpåvirkningen fra skimmelsvampevæksten vilkælderen væreuegnetsombeboelse. Spørgsmål 4: Såfremtspr.3erbesvaret ibenægtende form,bedessyns-ogskonsmanden vurdere.hvorvidt engenhusning afejendommens beboereerpåkrævet, samt ibekræftende fald.hvorfor. Svar: Stueetagen iejendommen viludenproblemer kunnebeboes,såfremt forbindelsen tilkælderen alNændes. Engenhusning ersåledesikkepåkrævet. Sporgsmål A: Hvomår må skimmelsvampen antages at være opstået? Svar: Det er sandsynligt at der altid har været vækst af skimmelsvamp kælderen. Væksten er 'tiltaget i omfang, efter at kælderen er indrettet til beboelse på grund af den øgede mængde organiske materialer; der er indbygget i rummene. F. eks. tapet; tapetklister; gipsplader med papoverflader, tekstiler 0g træ hvilket giver gode vækstbetingelser for svampene. 77 Forklaringer Sagsøgeren; har blandt andet forklaret; at hun er beskæftiget som kommunal dagplejer. Hun har været ansat som sadan siden 1. august 2008. Ejendommen beliggende Adracca erhvervet med henblik på, at hun kunne blive ansat som dagplejer i For inden hun og hendes mand købte ejendommen; besigtigede de ejendommen 2-3 gange herunder med familie. Ved besigtigelserne deltog ejendomsmægleren; 0g ved en af besigtigelserne var ligeledes sælger til stede repræsenteret ved Darcon Hun besigtigede kælderetagen grundigt, 0g den fremstod nyrenoveret; Der var et soveværelse; et badeværelse og en stue. Murerarbejdet var udført rigtig pænt. Hun blev ikke gjort bekendt med, at kælderetagen ikke kunne anvendes til beboelse; Hun så ingen tegn på fugt, selv om hun var meget opmærksom på dette; idet hun har hørt fra andre; at der kan være problemer med fugt i kælderetager. Hun spurgte således Dart |direkte; om der var problemer med fugt kælderetagen. Jog havde sammenstemmende svaret, at der ikke var problemer med fugt i kælderetagen. De oplyste; at der havde været problemer tidligere, men dette var blevet afhjulpet. Hun gjorde dem bekendt med, at hun skulle benytte ejendommen som dagplejer, Percon oplyste; at hun selv havde været ansat ved kommunen som dagplejer; 0g kommunen havde fundet ejendommen egnet til dette formal. Kælderetagen udgør en stor del af bebyggelsen på ejendommen; 0g det er hendes opfattelse; at ejendommen er uden værdi, hvis ikke at kælderetagen er anvendelig Der er ikke mange rum i bebyggelsen; hvis ikke rummene i kælderetagen kan anvendes . Da hun flyttede ind med hendes familie i juli 2008 så alt ud til at være i orden; men efter at de havde beboet huset i 2-3 uger, opdagede hendes mand en plet inde i soveværelset i kælderetagen: Hun troede, at der var sket en fejl i forbindelse med maling af væggen 0g skød det hen. Ca. 1 '2 maned senere begyndte malingen at skalle af fodpanelerne. Hun og hendes mand var forundrede og forstod ikke hvad, der kunne være årsagen. Herefter blev situationen værre og værre, og hun tog kontakt til en lokal entreprenor 0g autoriseret kloakmester ved navn Hun kontaktede herefter en advokat efter ràd fra Ijulen 2009 havde hun besøg af sin familie. Der var nu plamager på væggene; og problememne havde bredt sig til kælderetagens stue. Hendes familie var chokeret over situationen Efterfølgende trængte der vand op i gulvtæppet; og hun fik våde fødder, når hun stod ud af sengen; Hun fjemede derfor gulvtæppet sammen med hendes mand og kunne konstatere, at der var mørke pletter over alt på gulvet; Hun indså; at familien ikke kunne opholde sig i kælderetagen. Hun kom herefter i kontakt med sine nabokone; der oplyste; at hendes mand var murer; og hun forespurgte; om naboens mand vil komme og se pa problemere i kælderetagen; idet situationen var meget forværret. Naboens mand mente, at der skulle foretages et indgreb ved at Jave et hul i gulvet. Hun kontaktede sin advokat 0g efer; at advokaten har givet samtykke til , at der kunne laves et hul i gulvet, kontaktede hun og han lavede således et hul i kældergulvet i januar 2010. Det blev kort efter konstateret skimmelsvamp i kælderetagen: Hendes barn blev umiddelbart efter denne konstatering alvorlig syg; 0g hun måtte tage orlov som dagplejer i et år. Da hun skulle begynde som dagplejer pà ny; var kommunen underrettet om; at der var skimmelsvamp i kælderen; og kommunen fik undersogt; om kommunens børn kunne opholde sig huset Ved undersøgelsen blev det konstateret; at skimmelsvampen fra hælderen havde bredt sig til stueetagen med luften; hvorfor der ikke kunne gennemføres pasning af børnene i huset. Hun og hendes familie var således nødsaget til at leje et andet hus, hvor hun kunne passet sit arbejde som dagplejer. Efiterfølgende har de fået muret op ned til kælderetagen; og de er saledes flyttet tilbage til ejendommen i pasken 2011_ Hun kan ikke huske proceduren i forbindelse med, at ejendomshandlen blev indgaet. Hun kan säledes ikke huske; om hun underskrev købsaftalen før eller efter; at hun havde gennemgået handlen med advokat. Hun kan ikke huske; om advokaten gennemgik alle handlens bilag med hende, men hun har fået gennemgaet købet med advokat. Foreholdt bygningsbeskrivelsen i Tilstandsrapporten af den 26. februar 2011 side 6 af 14, forklarede hun, at hun ikke med sin advokat drøftede angivelsen af kvadratmeter til bolig sammenholdt med angivelse af bebygget areal og udnyttet tagetage. Hun var ikke opmærksom på, at kælderetagen ikke var anvendelig som beboelse. Hun havde ved selvsyn forinden handlen set; at kælderetagen var indrettet til beboelse 0g antog; at den kunne anvendes som sådan. Hun kan i dag foreholdt bygningsbeskrivelsen Tilstandsrapporten af den 26. februar 2011 side 6 af 14 godt se, at der ikke er overensstemmelse mellem kvadratmeter til bebygget areal total og kælder samt udnyttet tagetage 0g angivet brutto etageareal i kvadratmeter; men hun har ikke tidligere været opmærksom på dette. Der er ikke i forbindelse med handlen taget særlige forbehold for, at hun skulle kunne anvende ejendommen til dagplejebøm; idet huset opfyldte kriteriet om, at der skal være et værelse til dagplejebørnene. Hun har benyttet kælderetagen til beboelse, idet hun har haft den opfattelse, at den var egnet til beboelse henset til kælderetagens indretning Hun er ikke bekendt med hvorfor; der ved sagens start alene blev rettet krav mod ejerskifteforsikringen og først efterfølgende rettet krav mod sælger . Hun har ladet sagen føre ved advokat; og hun har ikke haft indflydelse pa processen. Hun har drøftet; den skrivelse advokaten har sendt til sælger; forinden den blev sendt til sælger. Det fremgår af brevet, at huset var nyrenoveret, idet huset for hende fremstod som nyrenoveret. Hun havde ikke forventninger om, at det var et nyt hus, hun købte, men hun havde heller ikke regnet med, at der ville være fugtpletter på væggene i kælderetagen 3 uger efter, at hun var flyttet ind huset. Hun mente, at hun havde taget sine forholdsregler vedrørende kælderetagen ved at spørge sælgeme; om der var fugt i kælderetagen; Hun har ikke tidligere boet i et hus med kælder, men hun har været gjort bekendt med de problemer, der kan være i en kælderetage; hvorfor hun havde spurgt ind til dette og besigtiget kælderetagen grundigt. Der er en bæk nær ejendommen; og man kan ga direkte ud haven fra kælderen. Kælderetagen er frilagt pà to sider 0g dækket pa to sider. Der har ikke været renset dræn i hendes ejer tid, idet hun ikke har været opmærksom pa dette. Hun vidste ikke, at drænet skulle renses, idet dette ikke var blevet oplyst. Hun har ikke set, at der er en studs på nordsiden; der kan anvendes til rensning af drænet. Hendes mand er ufaglært fabriksarbejder og har ligeledes ikke forstand på dette. Der er ikke pä nuværende tidspunkt anlagt retssag mod Nykredit Forsikring A/S. Sagsøgte; Dart A murer, og ansat som fungerende afdelingsleder i et murerfirma. Han solgte ejendommen beliggende ^drcccc og hendes familie I forbindelse med ejendomshandlen blev der udarbejdet en tilstandsrapport; Foreholdt tilstandsrapportens punkt 2.2. "9 oplyste han, at han ikke har bemærket det i tilstandsrapporten anforte vedrørende fugt. Der har tidligere været problemer med fugt i huset men efter, at huset var blevet renoveret, og der var lagt udvendigt dræn på ejendommen; har han ikke oplevet problemer med fugt i huset. Han har lagt det udvendige dræn; idet han var bekendt med, at det indvendige dræn ikke var funktionsdygtigt på grund af store aflejringer af okker drænet. Der er - i forbindelse med det udvendige dræn blev lagt - opført en studs, der kan anvendes til at rense det udvendige dræn. Studsen kan ikke anvendes til rengøring af det indvendige dræn. Han er ikke autoriseret kloakmester; og han ved således intet om dette fagområde; selv om han er uddannet murer. Det er ham; der har lagt drænet indvendigt og ligeledes drænet udvendigt. Han har ikke haft en autoriseret kloakmester til at godkende drænene. Han var ikke bekendt med, at drænene skulle godkendes af en autoriseret kloakmester, eller at der skulle indhentes godkendelse fra kommunen; Han har i en anden sammenhæng haft besøg af kommunen; der ikke kommenterede på ejendommens drænforhold, Han blev i forbindelse med at det udvendige dræn skulle lægges anbefalet; at lægge drænet i ral, således at det ikke blev lukket til af okker. Det er særligt for området; hvor ejendommen er beliggende; at der kommer store aflejringer af okker. Det er ham personlig; der har lagt dræn indvendigt under huset. Dette dræn fungerede ikke optimalt, idet det lukker til på grund af okker. Det indvendige dræn kan renses, men effekten er ikke optimal. Han har således lagt et dræn udvendigt for at afhjælpe problemerne med det indvendige dræn. Han har skyllet det indvendige dræn 1-2 gange om året, Han har ikke spulet det udvendige dræn; idet han har solgt huset kort efter, at drænet var lagt. Efter at der blev nedlagt et udvendigt dræn; oplevede han ingen problemer med fugt frem til maj 2008, hvor han solgte huset. Han har ikke undertrykt problemer ved huset. Han er ikke blevet forespurgt af om hvorvidt kælderetagen kunne anvendes til beboelse. har oplyst; at hun ønskede at benytte ejendommen som dagplejer. Han har meddelt hende, at hans kone har været dagplejer; mens de beboede ejendommen; og det havde ikke været noget problem; at få kommunens godkendelse til dette. Ejendommen blev fundet egnet af kommunen; idet bømene kunne gore brug af stue og køkken 1 stueetagen. Børnene havde ikke adgang til kælderen eller loftet; mens hans kone var ansat som dagplejer. Der er gulvvarme i kælderen; og der er etableret en brændeovn for at få en varmekilde. Han og hans familie har opholdt sig i kælderen og har benyttet soveværelset hver nat til at sove i. De har selv malet kælderetagen, men han kan ikke huske, hvornår kælderetagen sidst blev malet. Huset er beliggende meget lavt; og det ligger således under vejen. Huset ligger ligeledes tæt på har blandt andet forklaret, at han siden 1968 har været udlært som murer; og han er i dag selvstændig erhvervsdrivende med eget murerfirma. Han er nabo ti] Han har været nabo til ejendommen beliggende siden 1972. Han blev kontaktet af . havde vand, der trængte op i kælderetagen: Den 3. december 2009 var han for første gang pà ejendommen og besigtigede kælderetagen. Der var meget vand, der var trængt op væggene samt gulvene; og der var render af saltpeterssyre; Det så alvorligt ud. Han foretog sig ikke noget; og mente at det var der skulle komme og se på det; da det var ham, der havde udført arbejdet på ejendommen. Han meddelte at det var hans vurdering; at der skulle laves et hul i gulvet for at fà syn for skaderes omfang: Efter jul huggede han et hul i gulvet og kunne konstatere; at vandet ikke væltede op men blot stod i samme højde. Ejendommen er beliggende ved et vandløb der danner skel mellem ham og Han har selv et drænanlæg med afløb til bækken: Han gennemskylder drænet ca. hver tredje maned. Han har aldrig haft problemer i sin kælderetage, der er godkendt til beboelse Syn- og skønsmanden; har blandt andet forklaret; at han som sagkyndig i sagen kan vedstå sin syn- og skønsrapport af den 29. december 2011 Han er enig i det notat; der er udarbejdet af autoriseret kloakmester den 16. december 2010 Der var ingen tegninger over det af udførte arbejde; hvorfor der blev udarbejdet tegninger i et forsøgt på rekonstruktion; Han er enig i de bemærkninger; der er påført disse tegninger af kloakmester Det blev klarlagt ved syn 0g skønsforretningen; at drænene stopper til, og dette er arsagen til at vandstanden stiger i kælderetagen. Det er således vitalt; at drænene fungerer. Han havde på forretningen fokuseret på, hvad der var blevet lavet pà ejendommen; 0g hvordan det var bygget op. Han opdagede hurtigt; at der var anvendt en speciel membran 0g fik hjælp fra en specialist Volclay. Der er ikke umiddelbart fejl ved det murertekniske; idet at membranen kan anvendes til tætning af kældre, 0g idet et udsnit har vist at membranen umiddelbart er lagt korrekt. Den udførte murfolie imellem skifterne vil under normale omstændigheder være nok, men hvis en mursten kommer i konstant vand, vil der ske en kapilarsugning så fugt breder sig op i væggen pa grund af murfoliens manglende dækning: Han kunne ved selvsyn konstatere; at membranen blev gennembrudt ved soklerne; idet der er et meget stort vandtryk under den pågældende ejendom. Det kan ligeledes ikke udelukkes, at membranen andre steder ikke var lagt korrekt, idet der alene er tale om et udsnit, der er undersøgt. Han er ikke autoriseret kloakmester; og han kan säledes ikke oplyse; hvorvidt det i 1996 og i 2007 var et krav at alle dræninstallationer udføres med sandfang inden drænvandet ledes i a eller anden recipient. Han ved heller ikke om alle afløbsinstallationer herunder dræn skal udføres af en autoriseret kloakmester og krævede godkendelse fra stedlig kommune i 1996 0g 2007. Der skal være et sandfang; idet okker går i sandfanget. De opgjorte udbedringsomkostninger er inklusiv okkerudfældning; Hvis drænet fungerer, vil der formentlig være opnået en bedre situation end hvis, man havde købt en ejendom fra 1939. Der befinder sig en studs på ejendommen; så der kan ske rensning. Der skal ske rensning ca. 1 gang om året, Det er ikke muligt at udføre en effektiv rensning af den indvendige dræninstallation: Der findes en udvendig rensebrønd og da samling inde ved huset er udført med T-stykke; vil der allerede være problemer med at få spuleslangen rundt. Ligeledes er det ikke muligt at komme til at rense de tre tværgående dræn. Dræninstallationen er ligeledes ført til en å i haven; hvor det kan være problematisk med hensyn til tilfrysning af ledning Den udvendige drænledning er ligeledes besværlig at rense og vedligeholde, idet dette skal ske fra et opføringsrør. Det udvendige dræn fra de to frilagte sider af kælderen er ikke muligt at rense 0g vedligeholde. Der kunne alene ske rensning i det indvendige dræn; idet han var besiddelse af professionelt udstyr; 0g idet der var lavet et hul i gulvet. Drænene kan ikke renses med en almindelig haveslange. Problemet er, at gulvet siden 1939 er blevet sænket med 20-30 cm. Der er lavet et lavere gulv for at få mere højde til loftet. I forbindelse med at gulvet er blevet sænket, er det kommet for tæt på vandet. Hvis kælderen skal være tør uanset om det skal være til beboelse eller ophold er de i skønsrapporten anførte tiltag nødvendige. Situationen nu er umiddelbart værte end hvis man intet havde foretaget sig ved en kælder fra 1939, idet gul Ivet er blevet sænket, hvorved gulvet er kommet tættere pa grundvandet; Det er særligt det indvendige dræn; der medfører; at der er vand kælderetagen. Det var alene muligt at rense drænet, idet der var lavet et hul i gulvet:. Det udvendige dræn kan ikke holde kælderetagen tør Det udvendige dræn er en forbedring men afhjælper ikke problemerne med det indvendige dræn. Det vil saledes være problemer med vand i kælderen uanset, om havde renset det udvendige dræn eller ej. Det er de faktiske forhold, der er indgået i hans vurdering; og indholdel af tilstandsrapporten eller andre af sagens øvrige bilag har ikke haft betydning: Syn- og skønsmanden; har blandt andet forklaret; at han kan vedkende sig syn- og skønsrapporten underskrevet af ham den 26. januar 2011. Han oplyste; at han ved begrebet beboelse ligeledes forstår ophold, Han har taget stilling til, hvorvidt kælderetagen er egnet til beboelse og fundet; at den er uegnet. Kælderetagen er saledes ogsa uegnet til ophold. Fugt er ikke et egentligt problem; men skimmelsvampen som er et stort problem trives i 0g opstår pa grund af fugt. Det kan ikke oplyses præcis; hvor længe man skal opholde i kælderetagen for at blive syg af skimmelsvampen; idet dette vil være individuelt fra person til person. Han arbejder med gennemsnitsværdier og ifølge de generelle anvisninger; er kælderetagen ikke anvendelig til ophold eller beboelse henset til antallet af fremvoksende skimmelsvampekolonier. Han mener, at besigtigelsen på ejendommen er gennemført december 2010. Han kan bekræfte; at det ikke fremgår af syn- og skønsrapporten; hvornår besigtigelsen er gennemført på ejendommen Sagsøgerens synspunkter: Sagsøgte er rette sagvolder; idet Ankenævnet for Forsikring ved sin kendelse af 14. juni 2010 frifandt ejerskifteforsikringsselskabet; Nykredit Forsikring AS, for dækningspligt i henhold til ejerskifteforsikringen. Sagsøgte kan ikke pålægge sagsøgeren at anlægge civilretssag mod Nykredit Forsikring Al S Sagsøgte er uddannet murer og har og burde have kendskab tıl, at kælderens renovering ikke var udført fagmæssigt korrekt; Der er ikke fejl ved det murertekniske arbejde; men drænsystemet er ikke en del af det muretrekniske arbejde, og der er konstateret mangler ved drænsystemet. Sagsøgte har i 1996 sænket gulvet med ca. 30 cm. 1 forbindelse med at gulvet blev sænket kom gulvet meget tættere pa vandet. Der er således ikke problemer med kælderetagen pa grund af at huset er fra 1939, men idet sælger har sænket gulvet ca. 30 cm: Sagsøgte har sełv udført drænarbejdet i kælderen; hvilket er culpøst. Sagsøgte er handværker og burde have været bekendt med, at der er krav, der skal være opfyldt for at sikre et håndværksmæssigt forsvarligt drænsystem: Sagsøgtes selvbyg har medført fugt; der har resulteret i skimmelsvamp, hvorfor kælderen er gjort uegnet til beboelse såvel som ophold. Syn- og skønsmanden har således forklaret; at der er fund af skimmelsvamp i kælderen; der langt overstiger de tilladte værdier. har ligeledes forklaret, at renoveringen udført af sagsøgte har givet de optimale vækstbetingelserne for skimmelsvampen på grund af organiske materialer herunder tapet. Sagsøgtes selvbyg har således påført ejendommen farlige egenskaber. Sagsøgeren har ikke anført, at kælderen skulle være købt med henblik pà beboelse men med henblik pà ophold i denne forbindelse med sagsøgerens hverv som dagplejer. Det er ikke relevant, hvorvidt kælderen er godkendt til beboelse, det afgørende er, at kælderen fremtræder som beboelse; hvilket ligeledes understottes af salgsopstillingen hvor af det fremgàr, at kælderen er indrettet med hyggelig stue med brændeovn; klinkegulv med gulvvarme og udgang til terrasse; godt disp. Rum (indr. Til værelse) , disp. Rum (indr. til soveværelse) toilet med klinkegulv med gułvvarme; dejlig baggang med plads til vaskemaskine, tørretumbler og udgang til overdækket terrasse. Hertil kommer, at billedeme der er i salgsopstillingen ligeledes understøtter; at kælderen kan anvendes til beboelse. Sagsøgte har selv anvendt soveværelset i kælderen; og sagsøgeren har oplyst sagsøgte om, at kælderen skulle anvendes til beboelse uden modsigelse fra sagsøgte. Sagsøgeren har i forbindelse med handlen taget et advokatforbehold, men dette ændrer intet, idet advokaten ikke kunne gøres bekendt med kælderens status. Syn- og skønsmanden har forklaret, at drænsystemet er konstrueret således, at drænene ikke kan renses. Det har saledes alene været muligt for syn- og skønsmanden at rense drænene ved besigtigelse; idet syn- og skønsmanden var i besiddelse af professionelt udstyr; 0g idet der var lavet et hul i kældergulvet. Der vil ikke kunne foretages rensning af drænene ved spuling med en almindelig haveslange. Syn- og skønsmanden har forklaret; at udbedringsomkostninger omfatter de udbedringer, der skal gennemføres for, at kælderen kan blive tør. Udbedringeme er således nødvendige; uanset om kælderen skal anvendes til beboelse eller blot opfylde kravene til en kælder; der ikke er anvendelig til beboelser. Syn- og skønsmandens udbedringsforslag vil saledes ikke medføre en forbedring: Manglemes omfang er dokumenteret ved afholdelse af syn- 0g skønsforretning; Sagsøgerens krav kan således opgøres til 181.875 kr. svarende til de af syn- og skønsmanden anførte udbedringsomkostninger. Sagsøgte kan ikke paberabe sig ansvarsfrihed medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. $ 2 stk 1,jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom $ 2, stk. 4 Sagsøgte har udvist svig ved at have fortiet væsentlige oplysninger fra sagsøger, om ikke andet har sagsøgte i hvert fald handlet groft uagtsomt. Sagsøgte har selv oplevet vand og fugt efter 1996, 0g sælger har derfor 2007 lagt et udvendigt dræn til udbedring af problemerne med det indvendige dræn. Der er konstruktionsmangler ved drænene; og sagsøgte må have konstateret fugtproblemer i kælderen efter 2007. Der er årsagssammenhæng og adækvans mellem sagsøgerens tab ved, at kælderen er uegnet til ophold, og årsagen hertil, nemlig sagsøgtes mangelfuld renovering af kælderen; hvorfor sagsøgte er erstatningsansvarlig for sagsøgerens tab. Der skal i forbindelse med fastsættelse af sagsomkostningeme sagen tages hensyn til, at der har været gennemført 2 syn- og skønsforretninger, samt at sagens genstand har en værdi på 181.875 kr. Sagsøgtes synspunkter: Sagsøgte er ikke rette sagsøgte, idet sagsøgte rettelig er Nykredit Forsikring A/S. Sagsøgeren kunne i nærværende sag uden problemer ligeledes have stævnet Nykredit Forsikring A/S. Sagsøgte er ansvarsfri, idet sagsogte opfylder betingelserne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom; jf. købsaftale af den 24. maj 2008, pkt:. 8 hvor af det fremgår; at handlen er omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom og pkt. 27, der oplyser hvilke dokumenter; der er udleveret og udarbejde i forbindelse med handlen. Der foreligger ikke mangler, idet der ikke ses dokumenteret relevante mangler; idet kælderen ikke er godkendt til beboelse, hvorfor det bestrides; at der foreligger en anprisning; som skal gøre, at sagsøgte er forpligtet til at levere en kælder i nyrenoveret stand, der skal anvendes til beboelse. Sagsøgte har opfyldt sin loyale oplysningspligt. Sagsøgte er ikke forpligtiget til at gennemgå tilstandsrapporten og tjekker, om der er ting; der er blevet overset af den byggesagkyndige. Der skal ikke ske oplysning om synlige forhold. Sagsøgte har loyalt oplyst; at der har været fugt huset, 0g det fremgår af tilstandsrapporten; at der var fugtskjolder; hvilket sagsøgeren ikke har fàet undersøgt nærmere. Det er ligeledes synligt , at ejendommen har en bæk beliggende i skel. Sagsøgte har ligeledes oplyst; at han selv har lavet drænet. Sagsøgte har ikke oplevet fugt i ejendommen efter 2007, og den byggesagkyndige kunne ligeledes ikke konstatere en malbar fugtophobning, jf. tilstandsrapporten pkt 2.2 Der er mest fuugt om efteraret. Sagsøgte har renset drænet indvendigt en gang om aret, men det har ikke været nødvendigt at rense det udvendige dræn i hans ejer tid. Sagsøgte er ikke forpligtiget til, at gøre sagsøgeren opmærksom pà; at drænene skal skyldes 1 gang om aret. Det af sagsøgle udførte murerarbejde er udført håndværksmæssigt korrekt. Sagsøgte er ikke fagmand i relation til manglerne ved drænsystemet:. Problemere i kælderetagen er opstået efter overtagelsesdagen; og kan således ikke paberåbes af sagsøgeren Sagsøgte var ikke bekendt med disse Syn- og skønsmanden har ikke inddraget sagens bilag i sin syn- 0g skønsrapport. Sagsøgte har anvendt kælderen til beboelse; men det har ikke været oplyst; at kælderen var lovlig beboelse. Sagsøgte har ingen problemer haft, mens han anvendte kælderen til beboelse. Der kan udføres selvbyg og selv om det ikke er udført handværksmæssigt korrekt; er dette ikke grundlag for at statuere svig eller grov uagtsomhed fra sagsøgtes side. Der foreligger ikke selvbyggeransvar. Sagsøgte har ikke i salgsopstillingen fremsat en garanti. Der er alene tale om en beskrivelse af kælderens indretning; Der er ikke taget forbehold for i forbindelse med handlens gennemførelse; at kælderen kunne anvendes i forbindelse med sagsøgerens hverv som kommunal dagplejer: Ankenævnet for forsikring har i kendelse af den 14. juni 2010 udtalt; at det forhold, at bygningen opført i 1939 EI blevet renoveret, bevirker ikke; at det anmeldte forhold skal vurderes i forhold til bygninger opført i 1995 1996. Dette ville kræve, at de udførte renoveringsarbejder var så omfattende; at bygningsmyndighederne krævede, at ændringerne skulle opfylde de på renoveringstidspunktet gældende krav, hvilket nævnet ikke har grundlag for at antage er tilfældet. Nævnet finder herefter; at det anmeldte forhold ikke kan anses for at nedsætte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold ti] tilsvarende intakte renoverede bygninger fra 1939 i almindelig god vedligeholdelsesstand og derfor ikke udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Der er saledes ikke tale om en mangel Rettens begrundelse 0g afgorclse Det lægges efter syn- og skønsmanden; besvarelse af spørgsmål | - 3 i skønstemaet samt efter skønsmandens forklaring for retten til grund, at det er skønsmandens opfattelse; at problemet er; at kældergulvet efter 1939 er blevet sænket med 20-30 cm. 1 forbindelse med at gulvet er blevet sænket, er gulvet kommet for tæt pa grundvandet. Det er afgorende for den samlede konstruktion; at de under kældergulvet indbyggede dræn er funktionsdygtige. Idet når drænenc er tilstoppet vil vandtrykkel blive så stort, at der angiveligt kan ske gennembrydninger af membranen; Efter det oplyste har det ikke været tilsikret;, at de indvendige dræn kunne renses korrekt, siden de blev etableret af sagsøgte i 1996. Det er ligeledes skønmandens opfattelse, at ved en ændring af savel indvendigt som udvendigt dræn; vil det være muligt at vedligeholde disse saledes, at kælderen i fremtiden forbliver tør 0g tæt på trods af det faktum; at grundvandet star højt; og man ligger tæt på vand form af den nærliggende å. Det er ikke muligt i dag at udføre en effektiv rensning af den indvendige dræninstallation. Der findes i dag en udvendig rensebrønd, og da samlingen inde ved huset er udført med T stykke; vil derfor allerede der være problemer med at få en spuleslange rundt. Ligeledes er det ikke muligt at komme til at rense de tre tværgående dræn. Dræninstallationen er ligeledes ført til en a haven, hvor det kan være problematisk med hensyn til tilfiysning af ledning Den eksisterende dræninstallation er udført uden sandfang og okkerudfældning til trods for, at det er et krav at alle dræninstallationer skal udføres med sandfang inden udledning à systemer. Det er særligt det indvendige dræn; der medfører, at der er vand kælderetagen. Det var alene muligt for skønsmanden at rense drænet, idet der var lavet et hul i gulvet. Den udvendige drænledning er ligeledes besværlig at rense og vedligeholde, idet dette skal ske fra et opføringsrør. Det udvendige dræn fra de to frilagte sider af kælderen er ikke muligt at rense og vedligeholde. Det udvendige dræn kan ikke holde kælderetagen tør. Det udvendige dræn er en forbedring men afhjælper ikke problemere med det indvendige dræn. Det er säledes skønsmandens opfattelse, at der vil være problemer med vand i kælderen uanset; om sagsøgeren; havde renset det udvendige dræn eller ej. Hvis kælderen skal være tør uanset om det skal være til beboelse eller ophold er de i skønsrapporten anførte tiltag nødvendige Situationen nu er umiddelbart værre; end hvis man intet havde foretaget sig ved en kælder fra 1939, idet gulvet er blevet sænket, hvorved gulvet er kommet tættere pà grundvandet. Syn- og skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 1 - 4 i skønstemaet samt efter skønsmandens forklaring for retten oplyst; at kælderen er uegnet til beboelse samt ophold, bade pa grund af fugtbelastningen og pavirkningen fra skimmelsvampevæksten; 0g stueetagen i ejendommen kan alene beboes, såfremt forbindelsen til kælderen afblændes. Det er sandsynligt; at der altid har været vækst af skimmelsvamp i kælderen; men væksten er tiltaget i omfang; efter at kælderen er indrettet til beboelse pa grund af den øgede mængde organiske materialer, der er indbygeet i rummene, hvilket giver gode vækstbetingelser for skimmelsvamp. Uanset at det i overensstemmelse med sagsøgtes forklaring - lægges til grund, at der ikke har været fugtproblemer kælderrummene 1 den forløbne periode fra installering af udvendigt dræn i 2007, og til sagsøgte flyttede ud af ejendommen den 15.juli 2008, tiltrædes det herefter af retten; at manglerne mà anses for retligt relevante. Efter bevisførelsen er det bevis; at det er sagsøgte; der i 1996 sænkede gulvet i kælderen med ca. 30 centimeter, og selv har udført arbejdet forbundet med installering af det indvendige og det udvendige dræn. Kælderetagen kan ikke anvendes til ophold uden; at der sker udbedring af sävel det indvendige som det udvendige dræn pa ejendommen. Sagsøgte der er murer har ikke i forbindelse med installering af det udvendige eller det indvendige dræn indhentet fagkyndig bistand, til trods for at sagsøgte efter selv at have installeret det indvendige dræn måtte konstatere; at den af ham installerede dræninstallation ikke fungerede. Sagsøgte har ikke oplyst sagsøgeren om; at sagsøgte selv har udført arbejdet forbundet med installering af udvendigt og indvendigt dræn; ligesom at sagsøgte har undladt at oplyse sagsøgeren om; at det af ham installerede indvendige dræn ikke var funktionsdygtigt; og at han derfor selv har installeret et udvendigt dræn uden om kælderen med henblik på afhjælpning Retten finder herefter, at sagsøgte der er murer i forbindelse med det udførte selvbyg har begået grove fejl og forsømmelser; der har medført væsentlige mangler ved den indvendige savel som den udvendige dræninstallation samt; at sagsøgte har undladt at opfylde sin oplysningspligt på en sådan måde; der må betegnes groft uagtsom. Herefter findes sagsøgte at skulle erstatte sagsøgerens udbedringsudgifter. Erstatningskravet har retten fastsat til 181.875 kr. inklusiv moms; der fremkommer således: Reparation og tætning af Volclay membran soveværelse: 2.500 kr. Reparation af væg soveværelse: Ophugning af gulv langs med ydervæg ved have og tilslutning af tre tværgaende dræn reetablering af do. Etablering af rensebrønd i toilet. Ny sandfangsbrønd samt frostsikring af udløb til a samt omforandring af udvendigt dræn: Maling af indvendige vægge fodlister: Efter udfaldet af sagen skal sagsøgte afholde egne sagsomkostninger; og retten pàlægger sagsøgte at betale sagsomkostninger til sagsøgeren. Retten finder; at sagsogeren skal tilkendes omkostninger til dækning af syn og skøn med 39.171, 23 kr. inkl. moms, retsafgift samt berammelseafgift pa 4.680,00 kr. henset til at sagsøgerens krav er nedsat fra 200.000,00 kr. til 181.875,00 kr. omkostninger forbundet med afhjælpning fra syn- og skønsmændene samt afhoring af vidnet pà 8.468,70 kI., 0g til dækning af sagsøgerens rimelige advokatudgifter skal sagsøgte betale 40.000 kr. inkl. moms. Der er i fastsættelsen af rimelige advokatudgifter lagı vægt pà, at sagsøgeren har fået fuld medhold, at der er afholdt t0 syn- og skønsforretninger, omfanget af skriftsveksling i sagen samt sagens karakter 0g størrelse. Thi kendes for ret: Sagsøgte; skal inden 14 dage betale 181.875,00 kr. til sagsø- geren; med procesrente fra den 20. april 2010. Sagsøgte; skal inden samme frist betale 92.319,93 kr. i sags - omkostninger til sagsøgeren;

Retten Kolding Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 7. oktober 2011 i sag nr. BS 8-938 2010: <anonym>Part A (Sagsøger)</anonym> <anonym>HuIEasE</anonym> ~v^22^ <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 7200 Grindsted Sagens baggrund og parternes pastandc Denne 5ag, der er anlagt den 20. april 2010,drejer sig om hvorvidt der er mangler ved ejendommen beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> og i bekræftende fald om sagsøgeren, <anonym>Part 1</anonym> har krav pa erstatning fra sagsogte <anonym>Fal 1 H</anonym> axt Sagsøgerens principale pastand er, at sagsøgte skal tilpligtes at betale 181.875,00 kr. med procesrente fra den 20. april 2010. Det pastævnte beløb fremkommer saledes: Reparation og tætning af Volclay membran i soveværelse: Reparation af væg i soveværelse: Ophugning af gulv langs med ydervæg ved have 0g tilslutning af tre tværgående dræn reetablering af do. 70 Etablering af rensebrønd i toilet; Ny sandfangsbrønd samt frostsikring af udløb til à, samt omforandring af udvendigt dræn: Maling af indvendige vægge fodlister: [alt Sagsøgte har nedlagt pastand om frifindelse. Oplysningerne sagen Sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> og <anonym>Person 1</anonym> underskrev den 29. maj 2008 købsafitale med overtagelsesdag den 15.juli 2008 vedrørende ejendommen beliggende <anonym>Auifaak</anonym> ^arcccc ejendom blev køb af sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> Handlen er omfattet af Iov om forbrugerbeskyttelse ved køb af fast ejendom. Der er således udarbejdet tilstandsrapport af den 26. februar 2008 og oplysning om ejerskifteforsikring henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom $ 2 stk. 1 Der fremgår blandt andet følgende af tilstandsrapporten: Pa side 2 af 14: Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt 1 huse af tilsvarende alder 0g type 0g altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten: F.eks. er det almindeligt, at der er fugt kælderen i et ældre hus, og det vil derfor kun blive nævnt i tilstandsrapporten; hvis fugten giver nærliggende risiko for skader. 444 Trc vigtige ting; du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport cr en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du fàr ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en "varedeklaration" Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader; som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet eller senere kan risikere at give en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader; som ikke er synlige På side 3 af 14 Tildig,derskalkøbe Dukanbrugetilstandsrapporten somhjælptilatvurdereden ftsisketilstandafdenejendom, duerinteresseret iatkøbe. Nårsælgerharfåetforetaget ethuseftersyn. skriverdenbygningssagkvndige entilstandsrapport. Rapporten beskriver de skaderellertegnpåskader,somdenbygningssagkyndige har fundetvedhuseftersynet. Derudover bestårrapporten afsælgers oplysninger omejendommens tilstand. Hverskadeitilstandsrapporten harenkarakter, derviser,hvor aLvorligskadenerfordenenkeltedelafbygningen. Karaktererne erenbyggeteknisk vurdering. Densigerikkenogetom,hvor megetdetvilkosteatudbedreenskade. Sådanforegårethuseftersyn Denbygningssagkyndige vurderer husetudfradet, hanumiddelbart kanse.Hanmågernebrugeenkletekniskehjælpemidler, menfjernerikkegulvtæpper, sænkede lofterosv.Derfor kanderværeskader,somdenbygningssagkyndige ikkekan opdage,ogsomderforikkefremgåraftilstandsrapporten. Hvadkiggerdenbygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altsåsynligeskader,somreducerer bygningens funktion ogværdinævneværdigt. Detkanf.eks. væresvampeskader, konstruktionsfeji ellersætningsskader. Huseftersynet afdækker ogsåtegnpåskadereller‘siskeforhold. derkanudviklesigtitenskade påside5af14 Duskaldogværeklarover,atdu somsælgerfortsatkankommetilat hæftefor: •Forholdudenforbygningen (f.eks. forurenetjord) •Ulovligheder (feks.bygninger eller bygningsdele. dereropførtistrid medgældende regler) •Hvisdubevidstellergroftuagtsomt hargivetukorrekte oplysninger iforbindelse medhuseftersynet (f.eks. vedatfortieskjulteskader,duhar kendskab til)..” Påside6af14 “...Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: Opført i1939,etagerudoverkælderogtagetage 1,bebygget arealm2 beboelse total78m2,kælder78m2,uudnyttet tagetage 56m2og bruttoetageareal bolig134m2. Oplysningerne iskemaeterikkebaseretpåfaktiskopmåling. menindhentet fraforeliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Allebygninger eromfattetaf huseftersynet. Bygningerne eropdelt iselvstændige litra, hvergangbygningers konstruktion, ftinktionelleropførelsesår skifter. Rigtigheden iopgørelsen afarealernes størrelse er ikkedenbygningssagkyndiges ansvar...” Påside8af14 “..Registrering afbygningens tilstand ABeboelse 1.Fundamenter/sokler 1.2SokkelKlSvindrevne isokkelpuds modvestvedlæmurogKIsokkel/ kældervæg manglerfærdiggorelse vedovergang tilsokkelpuds samtpudslag pålæmurmodsyd 2.Kældre/krybekældre/terrændæk 2.2.væggeKOsporefterflugtpåvægmellemstueogværelse ikælder.Ingen målbaropfugtning ogKIindvendig vægikældermellemopholdsrum og værelsemangler tilmuring idorhul. 3.Yder-ogindervægge 3.1Facader/gavle K2Mortelfuger erpå storedeleafejendommen udkradset. Note:Sælgererigangmedfacaderenovering. Klafskallende vandskuring pålæmurmodsyd... Påside10af14 ..Sælgers oplysninger omejendommen Sælgersopmærksomhed henledes på,atforkerteoplysninger kanvære ansvarspådragende. Sælgerskalderforafgiveoplysningerne efterbedsteoverbevisning ogbør rådføresigmeddenbeskikkede bygningssagkyndige vedbesvarelserne. Kobersopmærksomhed henledes på,atdetikkeforventes, atsælgeren ialle tilfældeharetdækkende kendskab til forholdene, især ikke hvisdeliggerførsælgersovertagelse afejendommen eller adskillige årtilbage. Sælgers besvarelse afspørgsmålene givetsudfrakendskab tilejendommen. Svarene tilsigterikkeatværeengaranti. Derkan være fagudtryk, sådetanbefales atgennemgå detteskemamedden beskikkede bygningssagkyndige. Bemærk, atdeefterspurgte oplysninger ergenerelle. Skemaet skaldække alletyperboliger,såderkanvære spørgsmål, somikke errelevante fornetopdinejendom. Erduitvivlomdetekniske ordsbetydning, kandubesøge www.boligejer.dk, hvordererenordforklaring overdemest benyttede betegnelser... .0.Generelle oplysninger 0.1Hvormangeårharduboetiejendommen? Siden1995 .0.4Erderforetaget tilbygninger eller ombygninger idinejertid? Hvisja,hvilkeoghvornår? 2001tag+renoveret indendørs 0.5Erbygninger ellerdeleafbygninger udførtsomselvbygellermedbyg? Hvisja.hvilkedeleafbygningerne? Altmurogtagindendorsarb... ...0.7Ergrundenperiodevis oversvømmet? Hvisja,hvor? Endelfugtig/våd på græsplænen men ikke rigtigoversvommet .1.Fundamenter/sokler 1.2Erhusetefterfunderet? Hvisja,hvornår? 1996” side11af14 “.2.5Harderværettrængtvandgennem kælderydervægge elleropgennem gulvet(ikkegulvafløb)? Hvisja,hvoroghvornår? Fornydrænogisolering 2007100mm 2.6 Harderværetkonstateret fugtproblemer ikælderenlkrybekælderen! ventilerede hulrum?NEJ Hvisja,hvor? 2.7Harderværet foretaget reparationer efterfugt-,råd-,svampe- eller insektskader? Hvisja,hvor? Duviskiftedetagblevsprojtetforinsektskader (TrygForsikring)... .6.Gulve 6.2 Harderværet foretaget reparationer efterfugt-,råd-,svampe-eller insektskader? Hvisja,hvor? Iforbindelse mednytdrænbrækket gulvop+lagtnyisolering ny betonpåsmurt Vandes8875ibaggang, værelse.Fugtrep.Nederstpå vægge istue. Side13af14 “Sælgers øvrigebemærkninger vedrørende fejlogmangler: Oplysninger harikkekunnetfremskaffes pågrundaf: Andet: Kælder—2007lavetnytdrænomkring kælder...” Isalgsopstillingen afden24.maj2008ligeledes vedlagt kobsaftalen fremgår følgende: Kælderen erindrettetmedhyggelig stuemedbrændeovn, klinkegulv medgulvvamie ogudgangtilterrasse, godt disp. rum(indr. tilværelse). disp. rum(indr. tilsoveværelse), toiletmedklinkegulv medgulvvarme. dejlig baggangmedpladstilvaskemaskine. tonetumbler ogudgangtiloverdækket terrasse...” Den7.januar2009fremsendte sagsøgeren enanmeldelse til ejerskifteforsikringen Nykredit AlS,idetsagsøgeren havde konstateret vandindtrængning ogbegyndende skimmeldannelse iejendommens kælderetage, såledesatkælderetagen varuanvendelig tilopholdsrum. Den20.januar2009modtogsagsøgeren afslagpådækning fra ejerskifteforsikringen Nykredit AiS. Den12.marts2009fremsendte sagsøgeren skrivelse tilsagsøgte og fremsatte kravomforholdsmæssig afslagikøbesummen. DenII.maj2009meddelte sagsøgte ibrevafden7.maj2009til sagsøgeren, atgulvet ikælderen vedenombygning afejendommen i1995/ 1996blevsænketca.30cm,ogder blevstøbtnysokkelunderhuset. Den12.maj2009oplyste sagsøgeren ejerskifteforsikringen, Nykredit A/S. atgulvet ikælderen ersænketCa.30cm,ogatderendvidere erstøbtny sokkelunderhuset. Den12.juni2009oplyseejerskifteforsikringen, atdenikkevilleændresin afgørelse, ogatsagsøgeren hartegnetenbasisdækning, hvorforderikkeer dækning forulovligebygningsindretninger ogsåfremt,atsagsøgeren finder, atderertaleomenulovligbygningsindretning. måsagsøgeren rettesitkrav direktemodsælger. Den7.juli2009indbringer sagsøgeren sagenforejerskifteforsikringens klageafdel ing. Den17.juli2009fastholder ejerskifteforsikringen, Nykredit AIS.sin afvisning afdækning. DenS.februar2010meddeler sagsøgeren tilsagsøgte, at ejerskifteforsikringens afgørelse erindbragtforAnkenævnet forForsikring, idetejerskifteforsikringen ikkevildækkeskaden.Detoplysesligeledes, at ejendommens kældererubeboelig ogubrugelig, hensettilsagsogtes mangelfulde selvbyg.Detbliveroplyst,atdervilbliveudtagetstævning modsagsøgte. Den14.juni2010afsigerAnkenævnet forForsikring kendelse. Afkendelsen fremgårdetblandtandet: “..Nævnet udtaler: Detforhold,atbygningen —opførti1939—erblevetrenoveret, bevirker ikke,atdetanmeldte forhold skalvurderes iforholdtilbygninger opførti 1995/96. Dettevilkræve,atdeudførterenoveringsarbejder varså omfattende, atbygningsmyndighederne krævede, atændringerne skulle opfyldede pårenoveringstidspunktet gældende krav,hvilketnævnetikke hargrundlagt foratantageertilfældet. Nævnet finder herefter, atdetanmeldte forholdikkekanansesforat nedsættebygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt iforholdtil tilsvarende intakterenoverede bygninger fra1939ialmindelig god vedligeholdelsesstand ogderforikkeudgørenskade iejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan herefter ikke kritisere selskabets afgørelse, hvorfor Bestemmes: Klagen tages ikke til følge__ 11 Under sagen har der været afholdt syn og skøn ved skønsmanden <anonym>Vidne 1</anonym> som har udfærdiget skønserklæring af 29. december 2010. Af skønserklæringen fremgår det bl.a: ~Spørgsmal 1 Såfremt der lægges til grund, at kælderen i 1995 1996 er blevet ombygget af sagsøgte selv; der er faguddannet murer; bedes skønsmanden vurdere hvorvidt ombygningen er foretaget fagmæssigt korrekt. Svaret ønskes udførligt besvaret. Svar: Det er skønsmandens opfattelse; at for sa vidt angår det murertekniske; er arbejdet udført fagmæssigt korrekt. Den anvendte membran kan iht. til datablade anvendes til tætning afkælder det forudsættes at den er udlagt korrekt. Den udførte murfolie imellem skifterne vil under normale omstændigheder være nok men hvis en mursten kommer til at sta konstant i vand vil der ske en kapilarsugning sa fugt breder sig op i væggen p.g.a. murfoliens manglende dækning: Det er skønsmandens opfattelse at der har været en eller anden form for utæthed i membranen idet der ellers ikke burde kunne komme fugt op vægge gulve. Efer at der har været hugget hul 1 gulvet har dette bevirket at der er trængt fugt ud i yderligere skillevægge. Det er skønsmandens opfattelse, at det er afgørende for den samlede konstruktion at de under gulvet indbyggede dræn er funktionsdygtige. Idet;- når drænene er tilstoppet vil vandtrykket blive så stort at der angiveligt kan ske gennembrydninger af membranen. Efter det oplyste har de indvendige dræn ikke være efterset 'gennemskyllet side de blev taget i brug i 1996. Der er ikke tilsikret at indvendige dræn kan renses korrekt. Savel det indvendige som det udvendige dræn bør p.ga. det høje okkerindhold gennemskylles en gang om året. Den aktuelle vandstand indikerer at der ikke er tilstrækkeligt gennemløb i drænene ogleller der er problemer med udløbet ved aen pg.a. frost. Spørgsmål 2 Såfremt spørgsmàl 1 er besvaret benægtende bedes skønsmanden udførlig beskrive de forhold der ikke er udført fagmæssigt korrekt Svar: Det er skønmandens opfattelse at, ved en ændring af såvel indvendig som udvendig dræn, vil det være muligt at vedligeholde disse saledes at kælderen i fremtiden forbliver tør 0g tæt- pa trods af det faktum at grundvandet står højt og man ligger tæt pa vand i form af den nærliggende a. Det er ikke muligt i dag at udføre en effektiv rensning af den indvendige dræninstallation. Der findes i dag en udvendig rensebrønd og da samling inde ved hus er udført med T stykke vil der allerede der være problemer med at få en spuleslange rundt, Ligeledes er det ikke muligt at komme til at rense de tre tværgående dræn: Dræninstallationen er ligeledes ført til en à i haven, hvor det kan være problematisk med hensyn til tilfrysning af ledning. Den eksisterende dræninstallation er udført uden sandfang 0g okkerudfældning det er et krav at alle dræninstallationer skal udføres med sandfang inden udledning i à systemer. Den udvendige drænledning er ligeledes besv ærlig at rense og vedligeholde, idet dette skal ske fra et opføringsror Udvendige dræn fra de to frilagte sider af kælder er ikke muligt at rense og vedligeholde. Der henvises i øvrigt til bilag SI Sporgsmal 3 Skønsmanden bedes angive prisen for udbedringen af de enkelte forhold. Udbedring skal i den forbindelse ske, saledes kælderen efter udbedring igen er egnet til ophold. Svar: Reparation og tætning af volclay membran i soveværelse er anslaet til 2000,- kr. moms. Reparation af væg i soveværelse 3500,- kr. moms Ophugning af gulv langs med ydervæg ved have 0g tilslutning af tre tværgående dræn samt retablering af do, Etablering af rensebrønd toilet. Ny sandfangsbrønd samt frostsikring af udløb til à. Omforandring af udvendige dræn 120.000 kr. + moms Maling af indvendige væggelfodlister: 20.000 kr. + moms Skønserklæringen er vedlagt notat af den 16. december 2010 fia kloakmester <anonym>Person 2</anonym> Af notatet fremgår det bl.a.: Den eksisterende dræninstallation er udført uden sandfang og okkerudfældning: Det er et krav at alle dræninstallationer udføres med sandfang inden drænvandet udledes i å eller anden recipient. Det gøres opmærksom på at alle afløbsinstallationer herunder ogsa dræn; skal udføres af en aut. kloakmester og kræver godkendelse fra stedlig kommune. 1 områder med store okkerforekomster vil kommunen ofte stille krav om okkerudfældning inden udledning i å eller lignende. Overslag på omforandring af dræninstallation;, så der opnås mulighed for rensning af alle dræn; som vist pà vedlagte skitsetegning: Overslagspris ca. 110.000 kr. ex. moms. Under sagen har der ligeledes været afholdt syn og skøn ved skønsmanden; ingenior Vidne 2 2011 Af skønserklæringen fremgar det bl.a: "Spørgsmal 1: Syns- og skønsmanden bedes efter bedste evne; efter foretagen besigtigelse samt gennemgang af sagens akter; vurdere hvorvidt kælderetagen i ejendommen beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> er angrebet af skimmelsvamp og i hvilket omfang der er vækstbetingelser for skimmelsvamp. Svar: Pa alle indvendige skillevægge var der tydelige tegn pa opfugtning af murværket i form af 'saltudblomstringer og afskalninger i overfladen. De udvendige vægge var i værelser og opholdsstue beklædt med gipsplader på et stalskelet, og det var kun muligt at undersoge væggen i et mindre omrade i soveværelset, hvor beklædningen var demonteret; I dette omrade var der ogsa tydelige tegn pa opfugtning af væggen Fugtforholdene i væggene blev målt ved hjælp af en GANN-fugtmåler. Resultatere viste, at der i den nedre del af alle vægge var et sa hojt fugtindhold i materialeme; at der var vækstbetingelser for skimmelsvamp. For at undersøge om der forefandtes skimmelsvamp blev der taget 3 stk. kontaktaftryk Pladerne med V8-dyrkningsmedie analyseres efter 4-6 dages inkubation ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi . Afhængigt af antallet af de fremvoksede skimmelsvampekolonier pa kontaktaftrykket vurderes skimmelsvampeforekomsten som ringe (1-10 kolonier), moderat (11-50 kolonier) eller massiv (mere end 50 kolonier). Dominerende arter slægter er markeret med fed skrift. Der kan på kontaktaftryk KAI og KA2 konstateres massiv vækst af fugtskadeskimmelsvampe. Omfanget af skimmelsvampeangrebet vil kunne påvirke indeklimaet 0g give beboere helbredsmæssige problemer. Spørgsmål 3: Syns-ogskønsmanden anmodes nærmere omatbeskrive, hvorvidt ejendommen eregnettilbeboelse. Svaretbedesudførligt begrundet. Svar: Hvorvidt dekonstaterede skimmelsvampe vilkunnefoffingeindeklimaet, athænger isæraf omfanget afskimmelsvampeangrebet. ByogByg-anvisning 204(‘Undersøgelse ogvurdering affugtog skimmelsvampe i bygninger) fraStatensBggeforskningsinstitut angiver,atdetkanvære forbundet medstorsundhedsmæssig risikoatopho’desigirumpå15-20m2,hvisder rummetforekommer skimmelsvampevækst påmereend3m2. Sundhedsstyrelsen beskriver ligeledes isinudgivelse “Personers ophold i bygninger medfugtogskimmelsvamp —anbefalinger forsundhedsfaglig rådgivning’ fra 2009,atdetkanværenødvendigt atfraflytteenbolig,såfremtder konstateres lokalermedelleriumiddelbar nærhedaf”omfattende skimmelsvampeangreb”. Omfanget affugthelastede områder ersåstort,atdervilvære vækstbetingelser forskimmelsvampe ietomfang,deroverskrider de ovenforanførtegrænser. Bådepågrundaffugtbelastningen ogpåvirkningen fra skimmelsvampevæksten vilkælderen væreuegnetsombeboelse. Spørgsmål 4: Såfremtspr.3erbesvaret ibenægtende form,bedessyns-ogskonsmanden vurdere.hvorvidt engenhusning afejendommens beboereerpåkrævet, samt ibekræftende fald.hvorfor. Svar: Stueetagen iejendommen viludenproblemer kunnebeboes,såfremt forbindelsen tilkælderen alNændes. Engenhusning ersåledesikkepåkrævet. Sporgsmål A: Hvomår må skimmelsvampen antages at være opstået? Svar: Det er sandsynligt at der altid har været vækst af skimmelsvamp kælderen. Væksten er 'tiltaget i omfang, efter at kælderen er indrettet til beboelse på grund af den øgede mængde organiske materialer; der er indbygget i rummene. F. eks. tapet; tapetklister; gipsplader med papoverflader, tekstiler 0g træ hvilket giver gode vækstbetingelser for svampene. 77 Forklaringer Sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> har blandt andet forklaret; at hun er beskæftiget som kommunal dagplejer. Hun har været ansat som sadan siden 1. august 2008. Ejendommen beliggende <anonym>Nuiga95</anonym> Adracca erhvervet med henblik på, at hun kunne blive ansat som dagplejer i <anonym>By</anonym> For inden hun og hendes mand købte ejendommen; besigtigede de ejendommen 2-3 gange herunder med familie. Ved besigtigelserne deltog ejendomsmægleren; 0g ved en af besigtigelserne var ligeledes sælger til stede repræsenteret ved <anonym>Part A</anonym> og hans kone <anonym>CI JUi |</anonym> Darcon Hun besigtigede kælderetagen grundigt, 0g den fremstod nyrenoveret; Der var et soveværelse; et badeværelse og en stue. Murerarbejdet var udført rigtig pænt. Hun blev ikke gjort bekendt med, at kælderetagen ikke kunne anvendes til beboelse; Hun så ingen tegn på fugt, selv om hun var meget opmærksom på dette; idet hun har hørt fra andre; at der kan være problemer med fugt i kælderetager. Hun spurgte således Dart |direkte; om der var problemer med fugt kælderetagen. <anonym>Fall H</anonym> Jog <anonym>Person 3</anonym> havde sammenstemmende svaret, at der ikke var problemer med fugt i kælderetagen. De oplyste; at der havde været problemer tidligere, men dette var blevet afhjulpet. Hun gjorde dem bekendt med, at hun skulle benytte ejendommen som dagplejer, <anonym>11 2111</anonym> Percon oplyste; at hun selv havde været ansat ved kommunen som dagplejer; 0g kommunen havde fundet ejendommen egnet til dette formal. Kælderetagen udgør en stor del af bebyggelsen på ejendommen; 0g det er hendes opfattelse; at ejendommen er uden værdi, hvis ikke at kælderetagen er anvendelig Der er ikke mange rum i bebyggelsen; hvis ikke rummene i kælderetagen kan anvendes . Da hun flyttede ind med hendes familie i juli 2008 så alt ud til at være i orden; men efter at de havde beboet huset i 2-3 uger, opdagede hendes mand en plet inde i soveværelset i kælderetagen: Hun troede, at der var sket en fejl i forbindelse med maling af væggen 0g skød det hen. Ca. 1 '2 maned senere begyndte malingen at skalle af fodpanelerne. Hun og hendes mand var forundrede og forstod ikke hvad, der kunne være årsagen. Herefter blev situationen værre og værre, og hun tog kontakt til en lokal entreprenor 0g autoriseret kloakmester ved navn <anonym>Person 4</anonym> Hun kontaktede herefter en advokat efter ràd fra <anonym>Person 4</anonym> Ijulen 2009 havde hun besøg af sin familie. Der var nu plamager på væggene; og problememne havde bredt sig til kælderetagens stue. Hendes familie var chokeret over situationen Efterfølgende trængte der vand op i gulvtæppet; og hun fik våde fødder, når hun stod ud af sengen; Hun fjemede derfor gulvtæppet sammen med hendes mand og kunne konstatere, at der var mørke pletter over alt på gulvet; Hun indså; at familien ikke kunne opholde sig i kælderetagen. Hun kom herefter i kontakt med sine nabokone; der oplyste; at hendes mand var murer; og hun forespurgte; om naboens mand vil komme og se pa problemere i kælderetagen; idet situationen var meget forværret. Naboens mand <anonym>Vidne 3</anonym> indvilligede i at komme og se pa kælderen: <anonym>Vıdne 3</anonym> mente, at der skulle foretages et indgreb ved at Jave et hul i gulvet. Hun kontaktede sin advokat 0g efer; at advokaten har givet samtykke til , at der kunne laves et hul i gulvet, kontaktede hun <anonym>vIdne 3</anonym> og han lavede således et hul i kældergulvet i januar 2010. Det blev kort efter konstateret skimmelsvamp i kælderetagen: Hendes barn blev umiddelbart efter denne konstatering alvorlig syg; 0g hun måtte tage orlov som dagplejer i et år. Da hun skulle begynde som dagplejer pà ny; var kommunen underrettet om; at der var skimmelsvamp i kælderen; og kommunen fik undersogt; om kommunens børn kunne opholde sig huset Ved undersøgelsen blev det konstateret; at skimmelsvampen fra hælderen havde bredt sig til stueetagen med luften; hvorfor der ikke kunne gennemføres pasning af børnene i huset. Hun og hendes familie var således nødsaget til at leje et andet hus, hvor hun kunne passet sit arbejde som dagplejer. Efiterfølgende har de fået muret op ned til kælderetagen; og de er saledes flyttet tilbage til ejendommen i pasken 2011_ Hun kan ikke huske proceduren i forbindelse med, at ejendomshandlen blev indgaet. Hun kan säledes ikke huske; om hun underskrev købsaftalen før eller efter; at hun havde gennemgået handlen med advokat. Hun kan ikke huske; om advokaten gennemgik alle handlens bilag med hende, men hun har fået gennemgaet købet med advokat. Foreholdt bygningsbeskrivelsen i Tilstandsrapporten af den 26. februar 2011 side 6 af 14, forklarede hun, at hun ikke med sin advokat drøftede angivelsen af kvadratmeter til bolig sammenholdt med angivelse af bebygget areal og udnyttet tagetage. Hun var ikke opmærksom på, at kælderetagen ikke var anvendelig som beboelse. Hun havde ved selvsyn forinden handlen set; at kælderetagen var indrettet til beboelse 0g antog; at den kunne anvendes som sådan. Hun kan i dag foreholdt bygningsbeskrivelsen Tilstandsrapporten af den 26. februar 2011 side 6 af 14 godt se, at der ikke er overensstemmelse mellem kvadratmeter til bebygget areal total og kælder samt udnyttet tagetage 0g angivet brutto etageareal i kvadratmeter; men hun har ikke tidligere været opmærksom på dette. Der er ikke i forbindelse med handlen taget særlige forbehold for, at hun skulle kunne anvende ejendommen til dagplejebøm; idet huset opfyldte kriteriet om, at der skal være et værelse til dagplejebørnene. Hun har benyttet kælderetagen til beboelse, idet hun har haft den opfattelse, at den var egnet til beboelse henset til kælderetagens indretning Hun er ikke bekendt med hvorfor; der ved sagens start alene blev rettet krav mod ejerskifteforsikringen og først efterfølgende rettet krav mod sælger . Hun har ladet sagen føre ved advokat; og hun har ikke haft indflydelse pa processen. Hun har drøftet; den skrivelse advokaten har sendt til sælger; forinden den blev sendt til sælger. Det fremgår af brevet, at huset var nyrenoveret, idet huset for hende fremstod som nyrenoveret. Hun havde ikke forventninger om, at det var et nyt hus, hun købte, men hun havde heller ikke regnet med, at der ville være fugtpletter på væggene i kælderetagen 3 uger efter, at hun var flyttet ind huset. Hun mente, at hun havde taget sine forholdsregler vedrørende kælderetagen ved at spørge sælgeme; om der var fugt i kælderetagen; Hun har ikke tidligere boet i et hus med kælder, men hun har været gjort bekendt med de problemer, der kan være i en kælderetage; hvorfor hun havde spurgt ind til dette og besigtiget kælderetagen grundigt. Der er en bæk nær ejendommen; og man kan ga direkte ud haven fra kælderen. Kælderetagen er frilagt pà to sider 0g dækket pa to sider. Der har ikke været renset dræn i hendes ejer tid, idet hun ikke har været opmærksom pa dette. Hun vidste ikke, at drænet skulle renses, idet dette ikke var blevet oplyst. Hun har ikke set, at der er en studs på nordsiden; der kan anvendes til rensning af drænet. Hendes mand er ufaglært fabriksarbejder og har ligeledes ikke forstand på dette. Der er ikke pä nuværende tidspunkt anlagt retssag mod Nykredit Forsikring A/S. Sagsøgte; <anonym>7</anonym> Dart A murer, og ansat som fungerende afdelingsleder i et murerfirma. Han solgte ejendommen beliggende <anonym>Auiaan</anonym> ^drcccc <anonym>Part 1</anonym> og hendes familie I forbindelse med ejendomshandlen blev der udarbejdet en tilstandsrapport; Foreholdt tilstandsrapportens punkt 2.2. "9 oplyste han, at han ikke har bemærket det i tilstandsrapporten anforte vedrørende fugt. Der har tidligere været problemer med fugt i huset men efter, at huset var blevet renoveret, og der var lagt udvendigt dræn på ejendommen; har han ikke oplevet problemer med fugt i huset. Han har lagt det udvendige dræn; idet han var bekendt med, at det indvendige dræn ikke var funktionsdygtigt på grund af store aflejringer af okker drænet. Der er - i forbindelse med det udvendige dræn blev lagt - opført en studs, der kan anvendes til at rense det udvendige dræn. Studsen kan ikke anvendes til rengøring af det indvendige dræn. Han er ikke autoriseret kloakmester; og han ved således intet om dette fagområde; selv om han er uddannet murer. Det er ham; der har lagt drænet indvendigt og ligeledes drænet udvendigt. Han har ikke haft en autoriseret kloakmester til at godkende drænene. Han var ikke bekendt med, at drænene skulle godkendes af en autoriseret kloakmester, eller at der skulle indhentes godkendelse fra kommunen; Han har i en anden sammenhæng haft besøg af kommunen; der ikke kommenterede på ejendommens drænforhold, Han blev i forbindelse med at det udvendige dræn skulle lægges anbefalet; at lægge drænet i ral, således at det ikke blev lukket til af okker. Det er særligt for området; hvor ejendommen er beliggende; at der kommer store aflejringer af okker. Det er ham personlig; der har lagt dræn indvendigt under huset. Dette dræn fungerede ikke optimalt, idet det lukker til på grund af okker. Det indvendige dræn kan renses, men effekten er ikke optimal. Han har således lagt et dræn udvendigt for at afhjælpe problemerne med det indvendige dræn. Han har skyllet det indvendige dræn 1-2 gange om året, Han har ikke spulet det udvendige dræn; idet han har solgt huset kort efter, at drænet var lagt. Efter at der blev nedlagt et udvendigt dræn; oplevede han ingen problemer med fugt frem til maj 2008, hvor han solgte huset. Han har ikke undertrykt problemer ved huset. Han er ikke blevet forespurgt af <anonym>Part 1</anonym> om hvorvidt kælderetagen kunne anvendes til beboelse. <anonym>Part 1</anonym> har oplyst; at hun ønskede at benytte ejendommen som dagplejer. Han har meddelt hende, at hans kone har været dagplejer; mens de beboede ejendommen; og det havde ikke været noget problem; at få kommunens godkendelse til dette. Ejendommen blev fundet egnet af kommunen; idet bømene kunne gore brug af stue og køkken 1 stueetagen. Børnene havde ikke adgang til kælderen eller loftet; mens hans kone var ansat som dagplejer. Der er gulvvarme i kælderen; og der er etableret en brændeovn for at få en varmekilde. Han og hans familie har opholdt sig i kælderen og har benyttet soveværelset hver nat til at sove i. De har selv malet kælderetagen, men han kan ikke huske, hvornår kælderetagen sidst blev malet. Huset er beliggende meget lavt; og det ligger således under vejen. Huset ligger ligeledes tæt på <anonym>Bæk</anonym> <anonym>Vıdne 3</anonym> har blandt andet forklaret, at han siden 1968 har været udlært som murer; og han er i dag selvstændig erhvervsdrivende med eget murerfirma. Han er nabo ti] <anonym>Part 1</anonym> Han har været nabo til ejendommen beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> siden 1972. Han blev kontaktet af . <anonym>Part 1</anonym> idet , <anonym>Par 1</anonym> havde vand, der trængte op i kælderetagen: Den 3. december 2009 var han for første gang pà ejendommen og besigtigede kælderetagen. Der var meget vand, der var trængt op væggene samt gulvene; og der var render af saltpeterssyre; Det så alvorligt ud. Han foretog sig ikke noget; og mente at det var <anonym>Part A</anonym> der skulle komme og se på det; da det var ham, der havde udført arbejdet på ejendommen. Han meddelte <anonym>Part 1</anonym> at det var hans vurdering; at der skulle laves et hul i gulvet for at fà syn for skaderes omfang: Efter jul huggede han et hul i gulvet og kunne konstatere; at vandet ikke væltede op men blot stod i samme højde. Ejendommen er beliggende ved et vandløb <anonym>Bækken</anonym> der danner skel mellem ham og <anonym>Part 1</anonym> Han har selv et drænanlæg med afløb til bækken: Han gennemskylder drænet ca. hver tredje maned. Han har aldrig haft problemer i sin kælderetage, der er godkendt til beboelse Syn- og skønsmanden; <anonym>Vidne 1</anonym> har blandt andet forklaret; at han som sagkyndig i sagen kan vedstå sin syn- og skønsrapport af den 29. december 2011 Han er enig i det notat; der er udarbejdet af autoriseret kloakmester <anonym>Person 2</anonym> den 16. december 2010 Der var ingen tegninger over det af <anonym>Part A</anonym> udførte arbejde; hvorfor der blev udarbejdet tegninger i et forsøgt på rekonstruktion; Han er enig i de bemærkninger; der er påført disse tegninger af kloakmester <anonym>Person 2</anonym> Det blev klarlagt ved syn 0g skønsforretningen; at drænene stopper til, og dette er arsagen til at vandstanden stiger i kælderetagen. Det er således vitalt; at drænene fungerer. Han havde på forretningen fokuseret på, hvad der var blevet lavet pà ejendommen; 0g hvordan det var bygget op. Han opdagede hurtigt; at der var anvendt en speciel membran 0g fik hjælp fra en specialist Volclay. Der er ikke umiddelbart fejl ved det murertekniske; idet at membranen kan anvendes til tætning af kældre, 0g idet et udsnit har vist at membranen umiddelbart er lagt korrekt. Den udførte murfolie imellem skifterne vil under normale omstændigheder være nok, men hvis en mursten kommer i konstant vand, vil der ske en kapilarsugning så fugt breder sig op i væggen pa grund af murfoliens manglende dækning: Han kunne ved selvsyn konstatere; at membranen blev gennembrudt ved soklerne; idet der er et meget stort vandtryk under den pågældende ejendom. Det kan ligeledes ikke udelukkes, at membranen andre steder ikke var lagt korrekt, idet der alene er tale om et udsnit, der er undersøgt. Han er ikke autoriseret kloakmester; og han kan säledes ikke oplyse; hvorvidt det i 1996 og i 2007 var et krav at alle dræninstallationer udføres med sandfang inden drænvandet ledes i a eller anden recipient. Han ved heller ikke om alle afløbsinstallationer herunder dræn skal udføres af en autoriseret kloakmester og krævede godkendelse fra stedlig kommune i 1996 0g 2007. Der skal være et sandfang; idet okker går i sandfanget. De opgjorte udbedringsomkostninger er inklusiv okkerudfældning; Hvis drænet fungerer, vil der formentlig være opnået en bedre situation end hvis, man havde købt en ejendom fra 1939. Der befinder sig en studs på ejendommen; så der kan ske rensning. Der skal ske rensning ca. 1 gang om året, Det er ikke muligt at udføre en effektiv rensning af den indvendige dræninstallation: Der findes en udvendig rensebrønd og da samling inde ved huset er udført med T-stykke; vil der allerede være problemer med at få spuleslangen rundt. Ligeledes er det ikke muligt at komme til at rense de tre tværgående dræn. Dræninstallationen er ligeledes ført til en å i haven; hvor det kan være problematisk med hensyn til tilfrysning af ledning Den udvendige drænledning er ligeledes besværlig at rense og vedligeholde, idet dette skal ske fra et opføringsrør. Det udvendige dræn fra de to frilagte sider af kælderen er ikke muligt at rense 0g vedligeholde. Der kunne alene ske rensning i det indvendige dræn; idet han var besiddelse af professionelt udstyr; 0g idet der var lavet et hul i gulvet. Drænene kan ikke renses med en almindelig haveslange. Problemet er, at gulvet siden 1939 er blevet sænket med 20-30 cm. Der er lavet et lavere gulv for at få mere højde til loftet. I forbindelse med at gulvet er blevet sænket, er det kommet for tæt på vandet. Hvis kælderen skal være tør uanset om det skal være til beboelse eller ophold er de i skønsrapporten anførte tiltag nødvendige. Situationen nu er umiddelbart værte end hvis man intet havde foretaget sig ved en kælder fra 1939, idet gul Ivet er blevet sænket, hvorved gulvet er kommet tættere pa grundvandet; Det er særligt det indvendige dræn; der medfører; at der er vand kælderetagen. Det var alene muligt at rense drænet, idet der var lavet et hul i gulvet:. Det udvendige dræn kan ikke holde kælderetagen tør Det udvendige dræn er en forbedring men afhjælper ikke problemerne med det indvendige dræn. Det vil saledes være problemer med vand i kælderen uanset, om <anonym>Part 1</anonym> havde renset det udvendige dræn eller ej. Det er de faktiske forhold, der er indgået i hans vurdering; og indholdel af tilstandsrapporten eller andre af sagens øvrige bilag har ikke haft betydning: Syn- og skønsmanden; <anonym>Vidne 2</anonym> har blandt andet forklaret; at han kan vedkende sig syn- og skønsrapporten underskrevet af ham den 26. januar 2011. Han oplyste; at han ved begrebet beboelse ligeledes forstår ophold, Han har taget stilling til, hvorvidt kælderetagen er egnet til beboelse og fundet; at den er uegnet. Kælderetagen er saledes ogsa uegnet til ophold. Fugt er ikke et egentligt problem; men skimmelsvampen som er et stort problem trives i 0g opstår pa grund af fugt. Det kan ikke oplyses præcis; hvor længe man skal opholde i kælderetagen for at blive syg af skimmelsvampen; idet dette vil være individuelt fra person til person. Han arbejder med gennemsnitsværdier og ifølge de generelle anvisninger; er kælderetagen ikke anvendelig til ophold eller beboelse henset til antallet af fremvoksende skimmelsvampekolonier. Han mener, at besigtigelsen på ejendommen er gennemført december 2010. Han kan bekræfte; at det ikke fremgår af syn- og skønsrapporten; hvornår besigtigelsen er gennemført på ejendommen Sagsøgerens synspunkter: Sagsøgte er rette sagvolder; idet Ankenævnet for Forsikring ved sin kendelse af 14. juni 2010 frifandt ejerskifteforsikringsselskabet; Nykredit Forsikring AS, for dækningspligt i henhold til ejerskifteforsikringen. Sagsøgte kan ikke pålægge sagsøgeren at anlægge civilretssag mod Nykredit Forsikring Al S Sagsøgte er uddannet murer og har og burde have kendskab tıl, at kælderens renovering ikke var udført fagmæssigt korrekt; Der er ikke fejl ved det murertekniske arbejde; men drænsystemet er ikke en del af det muretrekniske arbejde, og der er konstateret mangler ved drænsystemet. Sagsøgte har i 1996 sænket gulvet med ca. 30 cm. 1 forbindelse med at gulvet blev sænket kom gulvet meget tættere pa vandet. Der er således ikke problemer med kælderetagen pa grund af at huset er fra 1939, men idet sælger har sænket gulvet ca. 30 cm: Sagsøgte har sełv udført drænarbejdet i kælderen; hvilket er culpøst. Sagsøgte er handværker og burde have været bekendt med, at der er krav, der skal være opfyldt for at sikre et håndværksmæssigt forsvarligt drænsystem: Sagsøgtes selvbyg har medført fugt; der har resulteret i skimmelsvamp, hvorfor kælderen er gjort uegnet til beboelse såvel som ophold. Syn- og skønsmanden <anonym>vIane 2</anonym> har således forklaret; at der er fund af skimmelsvamp i kælderen; der langt overstiger de tilladte værdier. <anonym>vIdne 2</anonym> har ligeledes forklaret, at renoveringen udført af sagsøgte har givet de optimale vækstbetingelserne for skimmelsvampen på grund af organiske materialer herunder tapet. Sagsøgtes selvbyg har således påført ejendommen farlige egenskaber. Sagsøgeren har ikke anført, at kælderen skulle være købt med henblik pà beboelse men med henblik pà ophold i denne forbindelse med sagsøgerens hverv som dagplejer. Det er ikke relevant, hvorvidt kælderen er godkendt til beboelse, det afgørende er, at kælderen fremtræder som beboelse; hvilket ligeledes understottes af salgsopstillingen hvor af det fremgàr, at kælderen er indrettet med hyggelig stue med brændeovn; klinkegulv med gulvvarme og udgang til terrasse; godt disp. Rum (indr. Til værelse) , disp. Rum (indr. til soveværelse) toilet med klinkegulv med gułvvarme; dejlig baggang med plads til vaskemaskine, tørretumbler og udgang til overdækket terrasse. Hertil kommer, at billedeme der er i salgsopstillingen ligeledes understøtter; at kælderen kan anvendes til beboelse. Sagsøgte har selv anvendt soveværelset i kælderen; og sagsøgeren har oplyst sagsøgte om, at kælderen skulle anvendes til beboelse uden modsigelse fra sagsøgte. Sagsøgeren har i forbindelse med handlen taget et advokatforbehold, men dette ændrer intet, idet advokaten ikke kunne gøres bekendt med kælderens status. Syn- og skønsmanden <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at drænsystemet er konstrueret således, at drænene ikke kan renses. Det har saledes alene været muligt for syn- og skønsmanden at rense drænene ved besigtigelse; idet syn- og skønsmanden var i besiddelse af professionelt udstyr; 0g idet der var lavet et hul i kældergulvet. Der vil ikke kunne foretages rensning af drænene ved spuling med en almindelig haveslange. Syn- og skønsmanden har forklaret; at udbedringsomkostninger omfatter de udbedringer, der skal gennemføres for, at kælderen kan blive tør. Udbedringeme er således nødvendige; uanset om kælderen skal anvendes til beboelse eller blot opfylde kravene til en kælder; der ikke er anvendelig til beboelser. Syn- og skønsmandens udbedringsforslag vil saledes ikke medføre en forbedring: Manglemes omfang er dokumenteret ved afholdelse af syn- 0g skønsforretning; Sagsøgerens krav kan således opgøres til 181.875 kr. svarende til de af syn- og skønsmanden anførte udbedringsomkostninger. Sagsøgte kan ikke paberabe sig ansvarsfrihed medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. $ 2 stk 1,jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom $ 2, stk. 4 Sagsøgte har udvist svig ved at have fortiet væsentlige oplysninger fra sagsøger, om ikke andet har sagsøgte i hvert fald handlet groft uagtsomt. Sagsøgte har selv oplevet vand og fugt efter 1996, 0g sælger har derfor 2007 lagt et udvendigt dræn til udbedring af problemerne med det indvendige dræn. Der er konstruktionsmangler ved drænene; og sagsøgte må have konstateret fugtproblemer i kælderen efter 2007. Der er årsagssammenhæng og adækvans mellem sagsøgerens tab ved, at kælderen er uegnet til ophold, og årsagen hertil, nemlig sagsøgtes mangelfuld renovering af kælderen; hvorfor sagsøgte er erstatningsansvarlig for sagsøgerens tab. Der skal i forbindelse med fastsættelse af sagsomkostningeme sagen tages hensyn til, at der har været gennemført 2 syn- og skønsforretninger, samt at sagens genstand har en værdi på 181.875 kr. Sagsøgtes synspunkter: Sagsøgte er ikke rette sagsøgte, idet sagsøgte rettelig er Nykredit Forsikring A/S. Sagsøgeren kunne i nærværende sag uden problemer ligeledes have stævnet Nykredit Forsikring A/S. Sagsøgte er ansvarsfri, idet sagsogte opfylder betingelserne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom; jf. købsaftale af den 24. maj 2008, pkt:. 8 hvor af det fremgår; at handlen er omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom og pkt. 27, der oplyser hvilke dokumenter; der er udleveret og udarbejde i forbindelse med handlen. Der foreligger ikke mangler, idet der ikke ses dokumenteret relevante mangler; idet kælderen ikke er godkendt til beboelse, hvorfor det bestrides; at der foreligger en anprisning; som skal gøre, at sagsøgte er forpligtet til at levere en kælder i nyrenoveret stand, der skal anvendes til beboelse. Sagsøgte har opfyldt sin loyale oplysningspligt. Sagsøgte er ikke forpligtiget til at gennemgå tilstandsrapporten og tjekker, om der er ting; der er blevet overset af den byggesagkyndige. Der skal ikke ske oplysning om synlige forhold. Sagsøgte har loyalt oplyst; at der har været fugt huset, 0g det fremgår af tilstandsrapporten; at der var fugtskjolder; hvilket sagsøgeren ikke har fàet undersøgt nærmere. Det er ligeledes synligt , at ejendommen har en bæk beliggende i skel. Sagsøgte har ligeledes oplyst; at han selv har lavet drænet. Sagsøgte har ikke oplevet fugt i ejendommen efter 2007, og den byggesagkyndige kunne ligeledes ikke konstatere en malbar fugtophobning, jf. tilstandsrapporten pkt 2.2 Der er mest fuugt om efteraret. Sagsøgte har renset drænet indvendigt en gang om aret, men det har ikke været nødvendigt at rense det udvendige dræn i hans ejer tid. Sagsøgte er ikke forpligtiget til, at gøre sagsøgeren opmærksom pà; at drænene skal skyldes 1 gang om aret. Det af sagsøgle udførte murerarbejde er udført håndværksmæssigt korrekt. Sagsøgte er ikke fagmand i relation til manglerne ved drænsystemet:. Problemere i kælderetagen er opstået efter overtagelsesdagen; og kan således ikke paberåbes af sagsøgeren Sagsøgte var ikke bekendt med disse Syn- og skønsmanden <anonym>Vidne 1</anonym> har ikke inddraget sagens bilag i sin syn- 0g skønsrapport. Sagsøgte har anvendt kælderen til beboelse; men det har ikke været oplyst; at kælderen var lovlig beboelse. Sagsøgte har ingen problemer haft, mens han anvendte kælderen til beboelse. Der kan udføres selvbyg og selv om det ikke er udført handværksmæssigt korrekt; er dette ikke grundlag for at statuere svig eller grov uagtsomhed fra sagsøgtes side. Der foreligger ikke selvbyggeransvar. Sagsøgte har ikke i salgsopstillingen fremsat en garanti. Der er alene tale om en beskrivelse af kælderens indretning; Der er ikke taget forbehold for i forbindelse med handlens gennemførelse; at kælderen kunne anvendes i forbindelse med sagsøgerens hverv som kommunal dagplejer: Ankenævnet for forsikring har i kendelse af den 14. juni 2010 udtalt; at det forhold, at bygningen opført i 1939 EI blevet renoveret, bevirker ikke; at det anmeldte forhold skal vurderes i forhold til bygninger opført i 1995 1996. Dette ville kræve, at de udførte renoveringsarbejder var så omfattende; at bygningsmyndighederne krævede, at ændringerne skulle opfylde de på renoveringstidspunktet gældende krav, hvilket nævnet ikke har grundlag for at antage er tilfældet. Nævnet finder herefter; at det anmeldte forhold ikke kan anses for at nedsætte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold ti] tilsvarende intakte renoverede bygninger fra 1939 i almindelig god vedligeholdelsesstand og derfor ikke udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Der er saledes ikke tale om en mangel Rettens begrundelse 0g afgorclse Det lægges efter syn- og skønsmanden; <anonym>Vidne 1's</anonym> besvarelse af spørgsmål | - 3 i skønstemaet samt efter skønsmandens forklaring for retten til grund, at det er skønsmandens opfattelse; at problemet er; at kældergulvet efter 1939 er blevet sænket med 20-30 cm. 1 forbindelse med at gulvet er blevet sænket, er gulvet kommet for tæt pa grundvandet. Det er afgorende for den samlede konstruktion; at de under kældergulvet indbyggede dræn er funktionsdygtige. Idet når drænenc er tilstoppet vil vandtrykkel blive så stort, at der angiveligt kan ske gennembrydninger af membranen; Efter det oplyste har det ikke været tilsikret;, at de indvendige dræn kunne renses korrekt, siden de blev etableret af sagsøgte i 1996. Det er ligeledes skønmandens opfattelse, at ved en ændring af savel indvendigt som udvendigt dræn; vil det være muligt at vedligeholde disse saledes, at kælderen i fremtiden forbliver tør 0g tæt på trods af det faktum; at grundvandet star højt; og man ligger tæt på vand form af den nærliggende å. Det er ikke muligt i dag at udføre en effektiv rensning af den indvendige dræninstallation. Der findes i dag en udvendig rensebrønd, og da samlingen inde ved huset er udført med T stykke; vil derfor allerede der være problemer med at få en spuleslange rundt. Ligeledes er det ikke muligt at komme til at rense de tre tværgående dræn. Dræninstallationen er ligeledes ført til en a haven, hvor det kan være problematisk med hensyn til tilfiysning af ledning Den eksisterende dræninstallation er udført uden sandfang og okkerudfældning til trods for, at det er et krav at alle dræninstallationer skal udføres med sandfang inden udledning à systemer. Det er særligt det indvendige dræn; der medfører, at der er vand kælderetagen. Det var alene muligt for skønsmanden at rense drænet, idet der var lavet et hul i gulvet. Den udvendige drænledning er ligeledes besværlig at rense og vedligeholde, idet dette skal ske fra et opføringsrør. Det udvendige dræn fra de to frilagte sider af kælderen er ikke muligt at rense og vedligeholde. Det udvendige dræn kan ikke holde kælderetagen tør. Det udvendige dræn er en forbedring men afhjælper ikke problemere med det indvendige dræn. Det er säledes skønsmandens opfattelse, at der vil være problemer med vand i kælderen uanset; om sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> havde renset det udvendige dræn eller ej. Hvis kælderen skal være tør uanset om det skal være til beboelse eller ophold er de i skønsrapporten anførte tiltag nødvendige Situationen nu er umiddelbart værre; end hvis man intet havde foretaget sig ved en kælder fra 1939, idet gulvet er blevet sænket, hvorved gulvet er kommet tættere pà grundvandet. Syn- og skønsmanden <anonym>Vidne 2</anonym> har ved besvarelsen af spørgsmål 1 - 4 i skønstemaet samt efter skønsmandens forklaring for retten oplyst; at kælderen er uegnet til beboelse samt ophold, bade pa grund af fugtbelastningen og pavirkningen fra skimmelsvampevæksten; 0g stueetagen i ejendommen kan alene beboes, såfremt forbindelsen til kælderen afblændes. Det er sandsynligt; at der altid har været vækst af skimmelsvamp i kælderen; men væksten er tiltaget i omfang; efter at kælderen er indrettet til beboelse pa grund af den øgede mængde organiske materialer, der er indbygeet i rummene, hvilket giver gode vækstbetingelser for skimmelsvamp. Uanset at det i overensstemmelse med sagsøgtes forklaring - lægges til grund, at der ikke har været fugtproblemer kælderrummene 1 den forløbne periode fra installering af udvendigt dræn i 2007, og til sagsøgte flyttede ud af ejendommen den 15.juli 2008, tiltrædes det herefter af retten; at manglerne mà anses for retligt relevante. Efter bevisførelsen er det bevis; at det er sagsøgte; der i 1996 sænkede gulvet i kælderen med ca. 30 centimeter, og selv har udført arbejdet forbundet med installering af det indvendige og det udvendige dræn. Kælderetagen kan ikke anvendes til ophold uden; at der sker udbedring af sävel det indvendige som det udvendige dræn pa ejendommen. Sagsøgte der er murer har ikke i forbindelse med installering af det udvendige eller det indvendige dræn indhentet fagkyndig bistand, til trods for at sagsøgte efter selv at have installeret det indvendige dræn måtte konstatere; at den af ham installerede dræninstallation ikke fungerede. Sagsøgte har ikke oplyst sagsøgeren om; at sagsøgte selv har udført arbejdet forbundet med installering af udvendigt og indvendigt dræn; ligesom at sagsøgte har undladt at oplyse sagsøgeren om; at det af ham installerede indvendige dræn ikke var funktionsdygtigt; og at han derfor selv har installeret et udvendigt dræn uden om kælderen med henblik på afhjælpning Retten finder herefter, at sagsøgte der er murer i forbindelse med det udførte selvbyg har begået grove fejl og forsømmelser; der har medført væsentlige mangler ved den indvendige savel som den udvendige dræninstallation samt; at sagsøgte har undladt at opfylde sin oplysningspligt på en sådan måde; der må betegnes groft uagtsom. Herefter findes sagsøgte at skulle erstatte sagsøgerens udbedringsudgifter. Erstatningskravet har retten fastsat til 181.875 kr. inklusiv moms; der fremkommer således: Reparation og tætning af Volclay membran soveværelse: 2.500 kr. Reparation af væg soveværelse: Ophugning af gulv langs med ydervæg ved have og tilslutning af tre tværgaende dræn reetablering af do. Etablering af rensebrønd i toilet. Ny sandfangsbrønd samt frostsikring af udløb til a samt omforandring af udvendigt dræn: Maling af indvendige vægge fodlister: Efter udfaldet af sagen skal sagsøgte afholde egne sagsomkostninger; og retten pàlægger sagsøgte at betale sagsomkostninger til sagsøgeren. Retten finder; at sagsogeren skal tilkendes omkostninger til dækning af syn og skøn med 39.171, 23 kr. inkl. moms, retsafgift samt berammelseafgift pa 4.680,00 kr. henset til at sagsøgerens krav er nedsat fra 200.000,00 kr. til 181.875,00 kr. omkostninger forbundet med afhjælpning fra syn- og skønsmændene samt afhoring af vidnet <anonym>vIdne 3</anonym> pà 8.468,70 kI., 0g til dækning af sagsøgerens rimelige advokatudgifter skal sagsøgte betale 40.000 kr. inkl. moms. Der er i fastsættelsen af rimelige advokatudgifter lagı vægt pà, at sagsøgeren har fået fuld medhold, at der er afholdt t0 syn- og skønsforretninger, omfanget af skriftsveksling i sagen samt sagens karakter 0g størrelse. Thi kendes for ret: Sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> skal inden 14 dage betale 181.875,00 kr. til sagsø- geren; <anonym>Part 1</anonym> med procesrente fra den 20. april 2010. Sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> skal inden samme frist betale 92.319,93 kr. i sags - omkostninger til sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Dommer</anonym>

246

Landsrettens dom stadfæstet

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-7838/2019-HJR

Skifteretlige tvister

3. instans

288/22

Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. oktober 2019 Sag BS-7838/2019-HJR (1. afdeling) Jyske Bank A/S (advokat Tom Jensen) mod under konkurs ved kurator advokat Corna Levin Munch (advokat Bo Ascanius) Itidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Esbjerg den 16. oktober 2017 0g dom af Vestre Landsrets 6. afdeling den 3. september 2018. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jon Stokholm; Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen; Hanne Schmidt 0g Anne Louise Bormann. Påstande Parterne har gentaget deres påstande for landsretten: Appellanten; Jyske Bank A/S, har nedlagt subsidiær påstand om, at et mindre beløb end EU-støttebeløbet på 422.18604 kr. skal indgå i konkursboet som et frit aktiv. Anbringender Iyske Bank har anført navnlig at EU-støtten ikke er omfattet af pantet i ejen- dommen. Der er tale om et frit aktiv, der vedrører den virksomhed, som kura - tor har drevet, 08 som dermed tilkommer kreditorerne i prioritetsrækkefølgen i henhold til konkurslovens SS 93-98. 2 Da konkursen indtrådte, lå det fast; at Nykredit som marginalpanthaver ikke ville få fuld dækning ved realisation af Nykredits panterettigheder i ejendom- men at driften ville være underskudsgivende; samt at konkursboet ikke havde frie midler til at drive landsbrugsvirksomheden videre. Nykredits underskuds - garanti over for kurator for den fortsatte drift blev stillet for at forsvare pantet, idet der kunne opnås et større provenu; hvis ejendommen blev solgt som en igangværende landbrugsvirksomhed. Det bestrides at der er indgået en mundtlig aftale mellem kurator 0g Nykredit; hvorefter EU-støtten reelt skal tilfalde Nykredit som ejendomspanthaver. Kura- tor har ikke orienteret Jyske Bank om aftalen eller dens vilkår, ligesom aftalen ikke er forelagt for de øvrige kreditorer. Jyske Bank blev først bekendt med den påståede aftale ved et processkrift af 25.november 2016. Jyske Bank proteste - rede straks. Det påhviler kurator at dokumentere aftalens eksistens 0g indhold. Kurator har i samtlige cirkulæreskrivelser alene henvist til, at der var tale om kurators opfattelse af gældende ret for så vidt angår EU-støttens anvendelse. Det fremgår ingen steder, at der skulle være indgået en aftale med Nykredit om støt- tens anvendelse Kurators 0g Nykredits synspunkt om, at EU-støtten indgår i "regnskabet"' eller 7 'driftsregnskabet'" ~ er uden hjemmel i konkursloven 0g strider mod konkurslo- vens principper om konkursordenen 0g reglerne for boregnskab 0g panthaver - regnskab i konkurslovens $ 87 0g $ 148. Alle driftsrelaterede udgifter 0g ind- tægter ved konkursboets fortsatte drift af pantet skal i henhold til konkurslo- vens $ 87 overføres til panthaverregnskabet. Driftsindtægter 0g -udgifter; der relaterer sig til landsbrugsvirksomheden 0g ikke til pantet~ 2 herunder EU-støt- ten skal indgå i $ 148-regnskabet. Samtlige udgifter i driftsregnskabet i konkursbo angår pantets bestyrelse 0g skal derfor indgå i panthaver- regnskabet; jf. $ 87. Højesteret afviste ved dom af 27. april 2000 (UfR 2000.1599) ejendomspanthaverens subsidiære påstand om, at EU-støtte skulle indgå som en indtægt i konkursboets panthaverregnskab med henvisning til, at støtten ikke var omfattet af panterettighederne i ejendommen: Betalingsrettigheder 0g EU-støtte er ikke omfattet af panteretten i ejendommen og indgår hverken direkte eller indirekte i panthaverregnskabet. Det er en for- udsætning for udbetaling af EU-støtte; at den der driver landsbrugsvirksomhe - den her konkursboet råder over betalingsrettigheder. Disse rettigheder var i dette konkursbo ikke pantsat; 0g der var ikke givet særskilt transport i EU-støt- ten. Betalingsrettighederne 0g EU-støtten er derfor et frit aktiv i konkursboet. Kurator har pligt til at varetage alle kreditorers interesser, herunder ved at un- dersøge, om det er muligt at få udbetalt EU-støtten på andre måder end ved en 3 ensidig begunstigelse af Nykredit på bekostning af de øvrige kreditorer; feks. ved bortforpagtning; Dette er ikke sket. En eventuel aftale mellem kurator 0g Nykredit skal tilsidesættes i medfør af konkurslovens $ 127. Aftalen er i strid med konkurslovens $ 87 og $ 148. Afta- len er kun til fordel for Nykredit. Den krænker alle øvrige kreditorers rettighe- der, da de mister dividende. Det påståede værditab for Nykredit ved indstilling af driften knytter sig udelukkende til Nykredits stilling som marginalpantha - ver. Et muligt værditab for Nykredit skal derfor ikke tillægges betydning. Den subsidiære påstand er udtryk for, at Jyske Bank anerkender, at der kan være knyttet visse isolerede udgifter til den fortsatte partielle markdrift; som ikke skal overføres til panthaverregnskabet, 0g som ikke har noget med driften af pantet at gøre. Det kunne være udgifter til at søge EU-støtte eller til indgåelse af forpagtningskontrakter med tredjemand. Kurator har trods opfordring hertil ikke specificeret disse udgifter. under konkurs har anført navnlig at kurator efter anbefaling fra en landsbrugskyndig ejendomsmægler 0g i samråd med Nykredit som margi - nalpanthaver besluttede at fortsætte driften af landbrugsvirksomheden; idet salg af virksomheden i drift skønnedes at ville medføre den bedste pris til gavn for samtlige kreditorer. Det var på det tidspunkt forventet; at der ville blive en vis om end mindre dividende også til de simple kreditorer. Da ikke længere havde nogen driftskredit i Jyske Bank, indgik kurator en aftale med Nykredit om finansiering af den fortsatte drift 0g dæk- ning af et eventuelt driftsunderskud. Som en del af aftalen skulle EU-støttebelø- bet indgå som en indtægt i boets regnskab for den fortsatte drift på lige fod med andre driftsindtægter, hvorved det mulige driftsunderskud blev reduceret. Af- talens indhold er bekræftet ved den skriftlige erklæring fra Nykredit 0g forkla - ringerne fra kurator 0g Nykredits medarbejdere. Kurator har været berettiget til at indgå aftalen med Nykredit. Kurator skal va- retage samtlige kreditorers interesser. På tidspunktet for dekretet blev det vur - deret; at videreførelse af landsbrugsvirksomheden med henblik på samlet salg var i alle kreditorers interesse. At EU-støtten skulle indgå som en driftsindtægt behøvede i realiteten ikke være en del af aftalen, da dette følger af Nykredits tilsagn om driftskredit 0g under- skudsgaranti. EU-støtten er en indtægt fra den landsbrugsvirksomhed, der dri- ves fra den pantsatte ejendom; jf. Højesterets domme af 27 . april 2000 (UfR 2000.1592 0g 2000.1599). Det følger heraf; at EU-støtten skal anses for at være en driftsindtægt; der skal indgå i regnskabet for kurators fortsatte drift af virksom - heden; ligesom andre driftsindtægter fra feks. mejeri 0g slagteri. Konkursloven tager primært sigte på at opstille regler for afvikling af konkurs- boer. Loven indeholder ikke mange anvisninger for de situationer, hvor boet beslutter at fortsætte virksomheden. Det er imidlertid klart, at en kurator, der fortsætter driften; har pligt til at aflægge regnskab herfor. Jyske Bank kan ikke have været i tvivl om, at kurator fortsatte driften 0g i den forbindelse ville lade EU-støtten indgå som en indtægt i driftsregnskabet. Kura - tor har været berettiget til at træffe beslutning om fortsat drift; 0g kurator er i den forbindelse også berettiget til at disponere over indtægterne fra driften; så længe det sker inden for rammerne af konkurslovens $ 127, således at det ikke er til skade for boet, panthaverne, skyldneren eller andre: EU-støtten er ikke et ubetinget aktiv i boet, men alene en betinget fordring, der kun kan oppebæres , såfremt boet opfylder støttebetingelserne. Fordringens net- toværdi var negativ, idet opfyldelse af støttebetingelserne resulterede i et drifts - underskud, der betydeligt oversteg støttebeløbet. Det kunne man ikke vide; da beslutningen om fortsat drift blev truffet. Ingen kreditor har krav på, at kurator fortsætter driften Træffer kurator beslut- ning herom, må kurator have meget vide rammer for at afgøre, hvilken drifts - form der konkret findes at være mulig, forsvarlig 0g hensigtsmæssig: Jyske Bank kan ikke kræve, at kurator skal bortforpagte jordtilliggenderne, hele ejen- dommen eller alene iværksætte partiel markdrift. Supplerende sagsfremstilling Af en erklæring underskrevet den 10.oktober 2018 af advokat for Nykredit Realkredit A/S fremgår bla: "Det bekræftes, at der siden 2013 har været indgået en aftale mellem 0g Nykredit Realkre- dit A/S (Nykredit) om, at Nykredit i landbrugskonkursboer, hvor Ny- kredit er marginalpanthaver, stiller driftskredit 0g underskudsgaranti til rådighed under følgende forudsætninger: 1) Der udarbejdes budget for driften, hvor det samlede driftsunderskud estimeres. 2) Der foretages månedlig budgetopfølgning 3) EU-støtten indgår som en indtægt på det driftsregnskab, der udarbej- des for boets drift fra dekret og frem. Det bekræftes endvidere at aftalen fortsat er 'gældende mellem par - terne. 71 5 Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af Corna Levin Munch 0g forklaring af 08 Corna Levin Munch har 'supplerende forklaret bLa , at det forhold; at Nykredit var marginalpanthaver betød, at Nykredit vurderedes at været den panthaver; i hvis pant ejendommen lå 0g ville opnå delvis dækning: 12013 blev der indgået en generel hovedaftale med Nykredit. Nykredit stillede driftskredit til rådighed under tre betingelser: At der blev udarbejdet et budget for driften at der var månedlig budgetopfølgning 0g at EU-støtten indgik i driftsregnskabet. Det accepterede hun som kurator. De tog stilling i hver enkelt sag, hvor der skulle været fortsat drift, om aftalen skulle være gældende for det pågældende konkursbo . Hun startede konkursboet op med fra Nykredit. De var til møde på bedriften; hvor de drøftede denne. Der blev afsagt dekret 0g ud- arbejdet budget for driften Budgettet blev fremsendt til Nykredit 0g Jyske Bank. Hun aftalte med at hun bad om driftskredit på de nævnte betingelser. Det var hendes medarbejder der udarbejdede drifts- budgettet. Aftalen med Nykredit blev ikke formaliseret skriftligt. Det var en driftskredit; der blev stillet til rådighed på de angivne betingelser. Det er korrekt; at det ikke fremgår af 'erklæringen af 10. oktober 2018, at EU - støtten indirekte skal indgå i panthaverregnskabet. EU-støtten indgik i drifts- regnskabet; som var et regnskab over den løbende drift, for at vise hvor stort et underskud; de løbende havde, 08 hvor stort et underskud Nykredit garante- rede at dække. Honoraret for håndteringen af driften blev også angivet i drifts- regnskabet; som afslutningsvist blev ført over på boregnskabet som et aktiv. Der var ikke noget, der blev ført i panthaverregnskabet. Panthaver skulle holde boet omkostningsneutralt for det arbejde, kurator udførte ved at arbejde med de pantsatte aktiver. Det var nødvendigt med et driftsregnskab, da ikke kun pantet blev ført videre. Det var drift af både pantsatte 0g ikke pantsatte aktiver. Nykredit har været marginalpanthaver i mange af de ca. 70 andre boer, hun har behandlet; 08 der er andre af disse boer, hun har håndteret på samme måde. Konkursloven er ikke indrettet på, at man skal drive virksomheden videre ved konkurs. Driftsregnskabet havde ikke direkte hjemmel i konkursloven. Det var en nødvendig praktisk foranstaltning når virksomheden blev drevet videre, så man kunne afregne moms, betale skat for medarbejderne mv. Driften var ikke egnet til at komme i hverken boregnskabet eller panthaverregnskabet. Drifts- regnskabet blev teknisk set et underregnskab til $ 148-regnskabet:. 6 Aftalen med Nykredit om underskudsgaranti med de angivne betingelser blev ikke lavet for at få EU-støtten i driftsregnskabet, men for at sikre, at virksomhe- den kunne drives videre uden risiko for hende som kurator. Hun accepterede aftalen på de angivne betingelser, herunder at EU-støtten indgik i driftsregnska-bet, hvilket hun også mente, var rigtigt. EU-støtten tilgik ikke Nykredit. EU-støtten var en betinget fordring. Den kom kun til udbetaling, hvis virksomheden blev drevet videre. Havde hun ikke afta- len med Nykredit, havde hun ikke turde påtage sig at fortsætte driften. Der havde året forinden været et underskud på 140.000 kr. Det blev estimeret, at der med EU-støtten ville være nogenlunde samme underskud på ca. 137.000 kr. Havde hun påtaget sig at fortsætte driften uden underskudsgarantien, ville EU- støtten være indgået som et aktiv på boregnskabet, men så ville omkostnin- gerne til driften også skulle på boregnskabet. Boregnskabet ville have givet et underskud på 137.000 kr., og hun ville herved have pådraget boet et tab. Det var ikke muligt ud fra en ”cigarkassetilgang” at lægge EU-støtten til side, af- holde alle omkostninger og derefter fordele EU-støtten blandt kreditorerne. Der var omkostninger ved at få den betingede fordring til udbetaling. De omkost- ninger skulle afholdes. De ville have indgået i konkursordenen som et § 93-krav som en omkostning ved boets behandling. Hun agtede ifølge boregnskabet at slutte boet efter konkurslovens § 143. Der ville ikke have været dividende til kreditorerne i konkursordenen, hvis hun ikke havde indgået aftalen med Nykredit. Havde der ikke været underskudsga- ranti, havde der ikke været nogen drift, og så ville der ikke have været EU- støtte. Der ville ikke have været dividende til kreditorerne, hvis EU-støtten havde været et frit aktiv. I så fald ville omkostningerne ved at føre driften vi- dere have været en § 93-omkostning, som efter konkursordenen skulle gå fra først. Den fortsatte drift af virksomheden blev aftalt med Nykredit. Panthaverne var enige om, at det var bedst at drive virksomheden videre. Da boet blev startet op, var der tale om en veldrevet og harmonisk bedrift med knap 100 hektar og en produktionstilladelse til 150 køer og 150 opdræt. Den havde en produktions-tilladelse til udbringelse af 2,3 dyreenhed pr. hektar. Det betød, at man havde tilladelse til at udbringe mere gødning pr. hektar, end man ellers ville have. Det var vigtigt ved den type bedrift, at man opretholdt forpagtningerne, så man kunne holde det areal, produktionstilladelsen omfattede. Opsagde man forpagt- ningerne, ville de udgå af produktionstilladelsen. Man havde altså en af de gode produktionstilladelser og man havde tilforpagtet den fornødne jord, så man kom op på det hektarantal pr. årsko, man skulle bruge, for at det var en ro - bust virksomhed. I dette tilfælde kom man op på over 0,8 hektar pr. årsko ved at bibeholde forpagtningerne. Man havde et tilstrækkeligt udbringelsesareal til husdyrgødning og et tilstrækkeligt areal til en solid grovfoderproduktion. Hun 0g de erfarne panthavere Nykredit 0g Jyske Bank, vidste, at det var en fornuf- tig ejendom, 0g man var enige om, at der skulle være drift på ejendommen. Hun husker ikke den indledende samtale med som behandlede boet for Jyske Bank. Det foregik i åben dialog om virksomheden skulle drives videre. Der blev lavet driftsbudgetter; som også blev sendt til Jyske Bank. Der blev sendt et tilrettet budget for driften i konkursperioden pr. mail fra til den 28. april 2015. Dekret blev afsagt den 15. april 2015. Standardproceduren var, at de tog begge panthavere i ed, når de startede op. Der var løbende drøftelser med Jyske Bank. Ved opstarten i 2013 var der knap så meget krise som i 2015. Værdierne på landbrugsvirksomhederne faldt dra - stisk. I 2013 0g 2014 var man mere usikker på, hvem der var marginalpantha- ver. Omkring 2015 stod det klart; at man var så langt nede i værdi på bedrif- terne, at det stort set altid var Nykredit; eller realkreditinstituttet, der var mar- ginalpanthaver. Derfor blev drøftelsen med Jyske Bank om, hvordan EU-støtten skulle håndteres, intensiveret omkring 2015. Hun 0g fra Nykre- dit holdt møde med i hvert fald fra Jyske Bank. Det er muligt, at fra Jyske Bank også deltog De drøftede håndteringen af sa- gerne. Dagsordenen for møderne var den samme: Hvem var marginalpantha - ver, hvilken mægler skulle bruges og håndtering af EU-støtten. Meningen var at opnå enighed om håndteringen; så det ikke skulle diskuteres løbende i sagerne. Det var helt åbent; at Nykredit stillede driftskreditten til rådighed under de nævnte betingelser. Det var også helt åbent, at Jyske Bank ikke var enige; men godt vidste, at det var under de angivne betingelser, driftskreditten blev stillet til rådighed. Hunhavde ikke noget skriftligt; hun kunne sende til Jyske Bank. Aftalen med Nykredit var ikke skriftligt formaliseret; men det ændrede ikke ved, at de havde en aftale. Hun kan ikke huske om hun har skrevet et brev, hvor hun har orienteret Jyske Bank om aftalen. Hun orienterede ikke de øvrige kreditorer i boet om aftalen med Nykredit ud over det, der stod i cirkulæreskrivelserne. Hun har kun haft drøftelser med de største kreditorer, Nykredit og Jyske Bank. Grunden til formuleringen i cirkulæreskrivelserne om, at EU-støtten indirekte skal indgå på panthaverregnskabet; var, at den; der var underskudsgarant; tek - nisk set altid ville være marginalpanthaver. Det havde været mere klart at bruge betegnelsen underskudsgarant 0g panthaver. De havde et driftsregnskab 0g et panthaverregnskab. Når kassen skulle gøres op, blev de slået sammen. Det er det, formuleringen dækker over. Driftsregnskabet er hverken et pantha - verregnskab eller et $ 148-regnskab . Det er et underregnskab til $ 148-regnska- bet. 8 Der ville være et værditab ved at lukke driften ned 0g sælge besætningen: Både Nykredit 0g andre kreditorer ville tabe på ikke at drive virksomheden videre. Var det lykkedes at sælge ejendommen til 20 mio. kr., ville Nykredit kun have anmeldt 1,5 mio. kr. som $ 97-krav, men ender med at anmelde 6,5 mio. kr. som S 97-krav. Da hun startede op, havde hun ganske kort tid til at tage stilling til, om driften skulle fortsætte. Der var aktiver der ikke var pantsat. Hun vidste ikke, om der kunne vise sig at være omstødelseskrav eller lignende, men hun kunne ikke på forhånd afvise at der ville være dækning for $ 97-krav. Det var hendes opgave som kurator at sikre, at $ 97-kravene ikke blev forøget til skade for de øvrige $ 97-krav. Havde hun lukket driften ned på dag ét, havde Nykre- dit anmeldt 6,5 mio. kr. i stedet for 1,5 mio kr. 0g derved ville den dividende der muligvis ville have været for $ 97-krav, være blevet betydeligt forringet. Hun udfordrede ikke Nykredit på betingelsen om EU-støtten Det var en del af aftalen. Det var ikke hendes opgave som kurator at tvinge panthaver ved ikke at ville fortsætte driften, hvis ikke hun fik dele af aktiverne. EU-støtten var en driftsrelateret indtægt. Hun havde heller ikke betinget sig at skulle have dele af den mælk, der blev produceret. Hun overvejede ikke at bortforpagte det hele til maskinstationen Så ville der ikke have været fortsat drift. Når landmanden blev ansat, var det vigtigt, at han havde fokus på mælkeproduktionen. Så kunne man tilkøbe maskinstationen til at bidrage til markarbejdet. Hun fortsatte de 5-6 forpagtningsaftaler, der alle- rede var indgået. Aftalerne blev typisk indgået over en kop kaffe: Hun gjorde dem skriftlige så de kunne videreoverdrages. Det var en del af salgsmodnin - gen. Havde hun bortforpagtet arealerne, ville man ikke have haft den fornødne harmoni. Mælkeproduktionen bestod af den mælkeproduktion; der foregik i stalden; 0g markerne, der producerede grovfoder til køerne. Køerne produce - rede til gengæld husdyrgødning til markerne. Bortforpagtede man jorden; så havde man afskåret den del af produktionsapparatet; 0g så ville det ikke læn- gere være fuld drift, som var det, der blev anbefalet i dette tilfælde Der blev derfor ikke overvejet partiel drift. Man kunne ikke braklægge markerne. Man kunne først braklægge for det efter- følgende kalenderår. Braklægning krævede, at der ikke var gjort noget ved mar- kerne. Der var foretaget forberedende jordarbejde i 1. kvartal af 2015. Husdyr - gødning ville være spredt ud i det tidlige forår. har forklaret bl.a , at han har været ansat i Nykredit i godt 08 vel 6 år. Hans jobfunktion fra 2013 til 2016 var i afdelingen for særlige engage- menter, hvor de havde med nødlidende engagementer at gøre, særligt land- brugsvirksomheder. Han er i dag leder i Nykredits landbrugsafdeling i 9 Han blev præsenteret for indholdet af den eksisterende mundtlige aftale, som var indgået med Corna Levin Munch i februar 2013, da han blev ansat i Nykre- dit i juni 2013. I de konkursboer, hvor Nykredit var marginalpanthaver, og hvor det var tvivl- somt, om Nykredit ville få dækning, var Nykredit meget optaget af at få la vet tabsbegrænsende virksomhed, så tabet ved opgørelsen ville være så lille som muligt. I samarbejde med kurator drøftede de, hvordan boerne skulle håndte- res. Når der var tale om landbrug med husdyr og mælkeproduktion, var det of- test fordelagtigt, at konkursboet drev virksomheden videre, således at en køber efterfølgende ville kunne træde ind i en virksomhed i drift. Havde man først af- viklet en mælkeproduktion, ville det tage flere år at genåbne den. I og med der også var andre interesser – typisk en bank, der havde leveret for f.eks. drifts- og anlægsfinansiering – drøftede de, hvordan de skulle håndtere det mest opti - malt. Skulle driften fortsætte? Skulle ejendommen sælges? Hvor dan forholdt det sig med forpagtningerne? Var der leasingaftaler? Herunder blev det også drøftet, hvordan EU-støtten skulle håndteres. Disse drøftelser havde Nykredit med forskellige kuratorer for konkursboer, herunder med Corna Levin Munch i 2013. De lagde en individuel plan fra gang til gang. I relation til hektarstøtten viste det sig efterhånden, at der var en uoverensstemmelse, ofte mellem Nykre- dit som 1. prioritetspanthaver og Jyske Bank som 2. prioritetspanthaver. Der var ikke andre muligheder end at fortsætte driften, når der var tale om mælkeproduktion. Uanset om en mælkeproduktion gik konkurs kl. 12, skulle der malkes igen kl. 16. Uanset om man ville afvikle, var man nødt til at drive virksomheden videre i en periode bl.a. på grund af dyreværnsreglerne. Den vi- dere drift foregik på den måde, at man spurgte landmanden, om han var ind- stillet på videre drift i samarbejde med kurator i en periode. Typisk skete kon - kursen på et tidspunkt, hvor der var likviditetsunderskud i landbruget. Nykre - dit ville dække det eventuelle driftsunderskud, der opstod i driftsperioden, mod at alle udgifter blev modregnet i alle indtægter, herunder også hektarstøt- ten. Nykredits holdning var, at hektarstøtten var en normal driftsmæssig indtægt. Hvis der ikke var drift, var der heller ikke støtte. At EU-støtten indgik på drifts- regnskabet var ikke en særlig aftale, de havde med Corna Levin Munch, men også med andre advokater. I nogle sager skulle der erlægges 1 mio. kr. for at fortsætte driften. Det var typisk hen over foråret og sommeren, hvor der ikke genereredes likviditet på sådan et kvægbrug. Der var indtægter, men udgif - terne var større. Hen over vinteren ville det være omvendt. Man stod derfor ofte i en situation, hvor der skulle bruges mange penge for at holde virksomhe - den i drift. Kuratorerne fandt det naturligt at acceptere Nykredits underskuds - garanti, og at de stillede driftsmidler til rådighed med betingelsen om, at alle indtægter skulle indgå i opgørelsen. Det var nettounderskuddet, de dækkede. 10 Det var konkursboet; der søgte EU-støtte. Derfor var der ikke andre måder at drive det på. Der blev ikke skrevet noget ned om det Det var en mundtlig af- tale. Tilbage = i 2013 var der ikke megen dialog med forretningsbankerne, typisk 2 prioritetspanthaverne, om, at det blev gjort på den måde. Han deltog i møder med måske også fra Jyske Bank om, at det var sådan; man gjorde Senere i 2014/2015 syntes de måske ikke længere, at det var den rigtige måde at gøre det på, fordi det efterhånden viste sig at landbrugene blev solgt med tab, også for Nykredit, 0g så var der ikke noget til 2 prioritets - panthavere. Derfor kan man argumentere for, at EU-støtten blev brugt til at mindske 1. prioritetspanthaverens tab. Det er hans opfattelse; at Jyske Bank var mere positiv over for aftalen med kuratorerne om underskudsgaranti i begyn- delsen af perioden end i de senere år. Han har ikke haft et møde med Jyske Bank, hvor de diskuterede; om hektarstøt - ten skulle på driftsregnskabet. De har haft møder om, hvordan de skulle hånd- tere boerne, herunder om der skulle være fortsat drift, 0g om der skulle søges støtte. Der har været enighed på møderne om, at støtten skulle søges hjem. Der har efter hans opfattelse ikke været tvivl om; at kurator har sagt; at støtten skulle på driftsregnskabet til minimering af underskuddet eller eventuelt over - skuddet til fordel for alle kreditorer. Helt konkret kan han huske to møder med Jyske Bank, hvor disse drøftelser fo- regik. Det var hans helt klare opfattelse; at Jyske Bank forstod; at støtten indgik 1 driftsregnskabet. I 2015 begyndte det at være et tema, om det var den rigtige måde at gøre det på. På møderne var Jyske Bank blevet spurgt, om de ville stille underskudsgaranti; hvilket de ikke var indstillet på. Ialle sager, han har været med til at behandle; har andre panthavere fået tilbud om at stille underskuds - garanti. Det endte altid med; at det var 1. prioritetspanthaveren der stillede ga- rantien; da der altid ville være en del, der ville kunne tilfalde denne. Selv om Jyske Bank var gladere for ordningen i 2013 end i 2015, er det hans helt klare opfattelse; at Jyske Bank var fuldt ud vidende om, at det var sådan; hek - tarstøtten blev bogført. Det bygger han på, at det blev drøftet på et fysisk møde isagen om et andet konkursbo end at man skulle finde en eg- net prøvesøg til afklaring af forholdet. Da det var en landbrugsejendom der var gået konkurs, var der fortsat drift, idet dyrene 0g markerne skulle passes. Derfor var der udgifter 0g indtægter. Driftsregnskabet var pengestrømmene i den fortsatte drift. Der ville være ind- tægter ved salg af mælk 0g udgifter til løn, tilskudsfoder, dyrlæge mv. Uanset om man besluttede sig for at afvikle, ville der have været en kortere eller læn- gere periode med fortsat drift; bla fordi dyrene skulle fodres i den mellemlig - 11 gende periode 0g fordi en ko ikke bare kunne flyttes. Man havde den betragt- ning at man ville kunne få mere for ejendommen som fortsat drift end hvis kvægbesætningen var afviklet. Det sikrede panthaverne en større dækning. Det viste sig, at Nykredit var marginalpanthaver i de fleste boer. Tilbage i 2013 kunne man godt finde ejendomme, der kostede så meget; at der også var dæk- ning for 2 prioritet. Man vidste ikke; om den fortsatte drift ville give et større provenu: Man kan ikke sige, hvad der var sket, hvis man var gået en anden vej: Han har samarbejdet med andre advokatfirmaer , herunder Som han husker det, har Nykredit lavet fuldstændig tilsvarende aftaler med disse. Formuleringen i cirkulæreskrivelserne, herunder i skrivelsen af 6. maj 2015, var ifuld overensstemmelse med den aftale, Nykredit havde med kuratorerne 0g i fuld forlængelse af den opfattelse Nykredit havde. har forklaret bl.a , at han siden 2001 har arbejdet i Jyske Bank i afdelingen for særlige engagementer 0g afvikling. Siden 2009/2010 har han haft meget med landbrug at gøre. Han har behandlet omkring 50-70 landbrugskon- kurser plus nogle landbrugssager; hvor landbrugsvirksomheden var nødli- dende, men ikke var gået konkurs. Det er ham 0g der har de fleste sager om landbrugsvirksomheder. De har hver deres sager. Er der noget principielt i sagerne; drøfter de sagerne 0g udveksler erfaringer. boet var sag: Hvis der var indgået en aftale af en eller anden art i et konkursbo; 0g aftalen skulle præsenteres for Jyske Bank, ville det ske for ham eller Blev de præsenteret for en aftale, de ikke var enige i, ville de gå til deres juridiske afdeling med henblik på en afklaring af en even- tuel tvist. Han har læst Corna Levin Munchs forklaring for Landsretten: Han blev meget overrasket over den. Han genkendte ikke den dialog de skulle have haft under - vejs. Det er helt forskelligt fra hans oplevelse af deres drøftelser. Han blev ikke præsenteret for en aftale mellem Corna Levin Munch 0g Nykredit, hvor Nykre- dit stillede som betingelse for at finansiere driften; at EU-støtten skulle i pantha- verregnskabet - det Corna Levin Munch kaldte driftsregnskabet. Det hørte han først om i landsretten Han stillede ikke spørgsmål til aftalen med Nykredit; da han ikke kendte aftalens eksistens. Det har altid været Jyske Banks opfattelse, at EU-støtten var et frit aktiv i kon- kursboet:. Det drøftede han meget tidligt med sine jurister. Jyske Bank have den opfattelse; at EU-støtten var et frit aktiv i konkursboet; mens kurator havde den opfattelse, at det hørte til i panthaverregnskabet = eller driftsregnskabet, som kurator kaldte det. Var EU-støtten et frit aktiv, ville Jyske Bank have mulighed for at få dividende, hvis der var penge til kreditorerne. Det ville de ikke, hvis 12 det indgik i panthaverregnskabet:. Det var sjældent; at Jyske Bank var marginal- panthaver. Det var næsten altid Nykredit: Jyske Bank finansierede ikke driften i nogen af de boer, hvor Nykredit var marginalpanthaver. Han har ikke drøftet problemstillingen om EU-støtten med Corna Levin Munch 0g Jyske Bank har mange gange drøftet; om EU-støtten var et frit aktiv eller ej. De drøftede ikke andet. Jyske Bank er uenig i formuleringen i alle cirkulæreskrivelser om Corna Levin Munchs opfattelse af, at EU-støtten skulle i driftsregnskabet 0g dermed i panthaverregnskabet. Han hørte første gang om aftalen mellem Nykredit 0g kurator om EU-støtten i landsretten. Nogle af hans sager er sat i bero på en afklaring af, om EU-støtten skal anses for at være et frit aktiv eller om det skal i panthaverregnskabet. Iandre boer har der været kuratorer fra andre advokatfirmaer, herunder 0g DLA Piper. Nykredit havde bestemmende indflydelse på, Advokatfirma 3 hvem der blev kurator. Han blev ikke i forbindelse med andre boer, hvor Ny- kredit var panthaver, præsenteret for en tilsvarende aftale. Alle de andre kura- torer kørte med ét regnskab, nemlig et panthaverregnskab. De andre boer blev også sat i bero på afklaring af, hvor EU-støtten skulle høre til. Han forstod ikke helt driftsregnskabet, men efter drøftelser med forstod han, at det var en form for kassekladde Det var ofte sådan; at alle ind- tægterne i konkursboet gik i panthaverregnskabet; 08g stort set alle udgifterne endte i driftsregnskabet; så der næsten med sikkerhed altid var et større under- skud på driftsregnskabet. Det var det, Nykredit stillede garanti for, som han forstod det. Han var ikke bekendt med en aftale mellem kurator 0g Nykredit om, at det var en betingelse, at EU-støtten skulle tilfalde Nykredit. Han havde ikke hørt om, at Nykredit betingede sig, at EU-støtten skulle i drifts- regnskabet. Han fik af kurator forklaret; at driftsregnskabet var et underregn- skab til panthaverregnskabet. Han vidste, at der var forskellige opfattelser mel- lem Jyske Bank 0g kurator om, hvorvidt EU-støtten var et frit aktiv. Kurator for- talte ham; at Nykredit var enig i hendes synspunkt. Han vidste at Nykredit un- derstøttede driften i konkursboer. Jyske Bank har understøttet driften; men ikke iboer; hvor Nykredit var panthaver. I boerne drøftede han; om driften skulle fortsætte i den konkrete situation Han drøftede ikke, om der var penge nok i kassen til at fortsætte driften uden eksterne midler. Han vidste ikke, om der var noget at finansiere i boerne. De drøftede kun penge, hvis der manglede penge i konkursboet. Det gjorde der ikke altid. Han blev klar over, at der var forskellig opfattelse omkring EU-støtten på et tidspunkt omkring 2014. EU-støtten var efter Jyske Banks opfattelse et frit aktiv, som skulle med på boregnskabet som et aktiv, som kreditorerne kunne få divi- 13 dende af, hvis der blev dividende Jyske Bank rekvirerede ikke altid boregnska - ber, så han så dem meget sjældent. Fik de dividende, så de boregnskabet. Han husker ikke, om der har været boer, hvor EU-støtten er indgået i driftsregnska- bet. EU-støtten manglede i boregnskabet i mange boer. Han kan ikke huske et af- sluttet bo, hvor der havde været udsigt til dividende til kreditorerne hvor denne problemstilling ikke havde været aktuel. Efter hans opfattelse kan en sammenfaldende opfattelse mellem kurator 0g Ny- kredit ikke udgøre en aftale. En aftale lavet i 2013 burde have været skrevet ned, hvis den skulle have nogen værdi, 08 den burde være meddelt kredito- rerne Var han blevet præsenteret for en aftale, så havde juristerne i Jyske Bank nok søgt problematikken afklaret ved en retssag. Der kunne have været et alternativ til at indgå en aftale med Nykredit. Den- gang videreførte man stort set altid bedriften Men man kunne også lukke virk- somheden ned, få dyrene væk og bortforpagte jorden. Man kunne ikke lukke ned på dag ét, men man kunne lukke 90 procent ned i løbet af få dage eller uger ved at sælge besætningen. Idag bliver driften i konkursboer oftere lukket ned. Han har også imange tilfælde bortforpagtet jorden med kurator. Det var altid en konkret beslutning i det enkelte bo. har forklaret bl.a , at han siden 2010 har arbejdet i Jyske Banks afdeling for nødlidende erhvervsvirksomheder; hvoraf en god del har været landbrugsvirksomheder. Han har arbejdet sammen med De har håndteret stort set alle landbrugskonkursboer i perioden Hvis der var noget vigtigt i behandlingen af et landbrugskonkursbo; ville han 0g vide det. Var der indgået en aftale, som den Corna Levin Munch forklarede at have indgået med Nykredit, ville man have rettet henvendelse til dem om det. De håndterede som udgangspunkt meget selv, men kom de i tvivl; ville de have inddraget bankens juridiske afdeling: Han var sagsbehandler iboet Han blev ikke præsenteret for en aftale mellem kurator 0g Nykredit om EU-støtte. Heller ikke i andre boer, han har behandlet. Problemstillingen omkring EU-støtten angik, om den skulle an- ses som et frit aktiv, eller om den skulle med i panthaverregnskabet:. De har desværre haft tvisten i mange sager. Han blev præsenteret for aftalen første gang i processkrifterne i sagen i skifteretten i 2016, da de startede prøvesagen. Han kendte ikke aftalen på dette tidspunkt; og han kendte dermed heller ikke vilkårene for aftalen Han vidste ikke, hvad et driftsregnskab var i juridisk forstand. Som han forstod det, var det et regnskab over samtlige indtægter 0g udgifter efter dekret; 08 14 som på et senere tidspunkt skulle fordeles mellem et eller flere panthaverregn - skaber og boregnskabet. Det var et arbejdsregnskab. Der kunne være flere akti- ver, der skulle laves selvstændige panthaverregnskaber for. Han opfattede ikke regnskabet som et underregnskab til boregnskabet:. Deblev tidligt opmærksomme på, at der var forskellige opfattelser af, hvordan EU-støtten skulle håndteres. De blev enige om at være uenige De udskød spørgsmålet til senere afgørelse i dette eller et andet bo. De kunne have været så heldige at der var et helt tredje bo, hvor problemstillingen blev afklaret; men det var der ikke. Han husker ikke hvornår Jyske Bank blev opmærksom på de forskellige opfattelser omkring EU-støtten Det kan have være på tidspunktet for cirkulæreskrivelserne. Han var dog fortsat i tvivl om, hvorvidt kurator ag- tede at anvende EU-støtten som angivet i driftsregnskabet. Han troede ikke på, at kurator havde lovet EU-støtten til Nykredit. Han var ikke enig i opfattelsen af, at EU-støtten skulle indgå i driftsregnskabet 0g dermed indirekte i pantha- verregnskabet:. Problemstillingen blev mere 0g mere synlig, 0g de var blevet mere 0g mere opmærksomme på deres synspunkt omkring EU-støtten. At de ikke var enige; kan han godt have været vidende om før ~boet. De blev enige om at finde en prøvesag i løbet af 2016. Han talte med kurator om driftsregnskabet ud fra hans forståelse af regnskabet som et samlet regnskab over forventede indtægter 0g udgifter; som skulle for- deles efterfølgende. Han fandt derfor ikke anledning til at reagere over, at EU - støtten var med i driftsregnskabet, da han ikke havde forstået det på den måde, at EU-støtten skulle være en del af panthaverregnskabet. Han var ikke enig med kurator i opfattelsen om, at EU-støtten skulle i panthaverregnskabet. Det var kurators opfattelse, der var anledningen til at finde en prøvesag. Han havde møder med Corna Levin Munch 0g Nykredit; men han husker ikke, om det var i dette bo, han havde fysiske møder med dem. Han blev ikke i for - bindelse med møderne præsenteret for aftalen mellem kurator og Nykredit eller for betingelserne. Var han blevet præsenteret for en aftale mellem Nykredit og kurator med det angivne indhold; ville han have viderebragt den til deres juridiske afdeling. Det er et juridisk spørgsmål; om man kan indgå en sådan aftale. Det hverken kan el- ler vil han tage stilling til Sådan er arbejdsgangen i banken. Han modtog efterfølgende budgetopfølgninger. Han havde ifølge en cirkulære- skrivelse adgang til online-platformen Han fik ikke anledning til at bruge den da der var en omfangsrig mailkorrespondance Budgetopfølgningerne var en orientering om, hvordan drifteni boet forløb. Det kan være han modtog dem indtil de fandt ud af, hvad ejendommen var værd, og hvordan den skulle udby- 15 des, samt om banken var marginalpanthaver eller ej. Jyske Bank vidste nok godt; at den ikke var marginalpanthaver. Det er korrekt, at kredit stoppede, 0g at Jyske Bank ikke havde noget med den løbende drift at gøre. Han havde ikke gjort sig tanker om det forhold; at EU-støtten optrådte som ét ud af kun fire aktiver i driftsbudgettet under overskriften indtægter. Han kendte ikke til begrebet driftsregnskab i juridisk forstand. Han vidste; at Nykre- dit finansierede driften EU-støtten skulle ikke holdes uden for driften EU-støt- ten var et frit aktiv, som ikke var koblet op på ejendommen Ihans optik var de øvrige indtægter i driftsregnskabet omfattet af ejendomspantet:. Højesterets begrundelse 0g resultat som drev en landbrugsvirksomhed, blev erklæret konkurs den 15. april 2015. Der var ikke midler i konkursboet til at videreføre driften Høje- steret lægger efter forklaringerne fra kurator Corna Levin Munch 0g fra Nykredit samt Nykredits erklæring af 10. oktober 2018 til grund, at kurator aftalte med Nykredit; som havde pant i landbrugsejendommen; at Ny- kredit dækkede et eventuelt underskud ved at videreføre driften; 0g at den EU- støtte, som ville blive udbetalt, skulle anvendes til dækning af dette underskud. Konkursboet videreførte herefter driften 0g ansøgte inden fristen den 21. april 2015 om EU-støtte. EU-støtten blev senere udbetalt med 422.186 kr. Denne sag angår, om EU-støttebeløbet som anført af konkursboet skal anvendes til delvis dækning af underskuddet ved den fortsatte drift af landbrugsvirksom- heden. Som anført af landsretten forudsatte udbetaling af EU-støtten; at der fortsat var en aktiv drift i landbrugsvirksomheden; 0g støtten må anses som en indtægt fra driften af landbrugsvirksomheden jf. herved Højesterets dom af 27. april 2000 (UfR 2000.1592). Højesteret finder derfor, at støttebeløbet som en driftsindtægt i boet med rette af kurator er anvendt til delvis dækning af underskuddet på driften Højesteret finder, at denne anvendelse af EU-støtten ikke forudsatte en aftale med Nykredit; 0g det er derfor uden betydning om Jyske Bank blev gjort bekendt med aftalen mellem kurator 0g Nykredit. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelse af sagsomkostninger taget hensyn til arbejdets omfang, herunder at der har været subsidiære afhøringer for Høje - steret. THI KENDES FOR RET: 16 Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Jyske Bank A/S betale 50.000 kr. til under konkurs. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje - steretsdoms afsigelse 0g forrentes efter rentelovens $ 8 a.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. oktober 2019 Sag BS-7838/2019-HJR (1. afdeling) Jyske Bank A/S (advokat Tom Jensen) mod <anonym>Skyldner</anonym> under konkurs ved kurator advokat Corna Levin Munch (advokat Bo Ascanius) Itidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Esbjerg den 16. oktober 2017 0g dom af Vestre Landsrets 6. afdeling den 3. september 2018. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jon Stokholm; Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen; Hanne Schmidt 0g Anne Louise Bormann. Påstande Parterne har gentaget deres påstande for landsretten: Appellanten; Jyske Bank A/S, har nedlagt subsidiær påstand om, at et mindre beløb end EU-støttebeløbet på 422.18604 kr. skal indgå i konkursboet som et frit aktiv. Anbringender Iyske Bank har anført navnlig at EU-støtten ikke er omfattet af pantet i ejen- dommen. Der er tale om et frit aktiv, der vedrører den virksomhed, som kura - tor har drevet, 08 som dermed tilkommer kreditorerne i prioritetsrækkefølgen i henhold til konkurslovens SS 93-98. 2 Da konkursen indtrådte, lå det fast; at Nykredit som marginalpanthaver ikke ville få fuld dækning ved realisation af Nykredits panterettigheder i ejendom- men at driften ville være underskudsgivende; samt at konkursboet ikke havde frie midler til at drive landsbrugsvirksomheden videre. Nykredits underskuds - garanti over for kurator for den fortsatte drift blev stillet for at forsvare pantet, idet der kunne opnås et større provenu; hvis ejendommen blev solgt som en igangværende landbrugsvirksomhed. Det bestrides at der er indgået en mundtlig aftale mellem kurator 0g Nykredit; hvorefter EU-støtten reelt skal tilfalde Nykredit som ejendomspanthaver. Kura- tor har ikke orienteret Jyske Bank om aftalen eller dens vilkår, ligesom aftalen ikke er forelagt for de øvrige kreditorer. Jyske Bank blev først bekendt med den påståede aftale ved et processkrift af 25.november 2016. Jyske Bank proteste - rede straks. Det påhviler kurator at dokumentere aftalens eksistens 0g indhold. Kurator har i samtlige cirkulæreskrivelser alene henvist til, at der var tale om kurators opfattelse af gældende ret for så vidt angår EU-støttens anvendelse. Det fremgår ingen steder, at der skulle være indgået en aftale med Nykredit om støt- tens anvendelse Kurators 0g Nykredits synspunkt om, at EU-støtten indgår i "regnskabet"' eller 7 'driftsregnskabet'" ~ er uden hjemmel i konkursloven 0g strider mod konkurslo- vens principper om konkursordenen 0g reglerne for boregnskab 0g panthaver - regnskab i konkurslovens $ 87 0g $ 148. Alle driftsrelaterede udgifter 0g ind- tægter ved konkursboets fortsatte drift af pantet skal i henhold til konkurslo- vens $ 87 overføres til panthaverregnskabet. Driftsindtægter 0g -udgifter; der relaterer sig til landsbrugsvirksomheden 0g ikke til pantet~ 2 herunder EU-støt- ten skal indgå i $ 148-regnskabet. Samtlige udgifter i driftsregnskabet i <anonym>Skyldnerens</anonym> konkursbo angår pantets bestyrelse 0g skal derfor indgå i panthaver- regnskabet; jf. $ 87. Højesteret afviste ved dom af 27. april 2000 (UfR 2000.1599) ejendomspanthaverens subsidiære påstand om, at EU-støtte skulle indgå som en indtægt i konkursboets panthaverregnskab med henvisning til, at støtten ikke var omfattet af panterettighederne i ejendommen: Betalingsrettigheder 0g EU-støtte er ikke omfattet af panteretten i ejendommen og indgår hverken direkte eller indirekte i panthaverregnskabet. Det er en for- udsætning for udbetaling af EU-støtte; at den der driver landsbrugsvirksomhe - den her konkursboet råder over betalingsrettigheder. Disse rettigheder var i dette konkursbo ikke pantsat; 0g der var ikke givet særskilt transport i EU-støt- ten. Betalingsrettighederne 0g EU-støtten er derfor et frit aktiv i konkursboet. Kurator har pligt til at varetage alle kreditorers interesser, herunder ved at un- dersøge, om det er muligt at få udbetalt EU-støtten på andre måder end ved en 3 ensidig begunstigelse af Nykredit på bekostning af de øvrige kreditorer; feks. ved bortforpagtning; Dette er ikke sket. En eventuel aftale mellem kurator 0g Nykredit skal tilsidesættes i medfør af konkurslovens $ 127. Aftalen er i strid med konkurslovens $ 87 og $ 148. Afta- len er kun til fordel for Nykredit. Den krænker alle øvrige kreditorers rettighe- der, da de mister dividende. Det påståede værditab for Nykredit ved indstilling af driften knytter sig udelukkende til Nykredits stilling som marginalpantha - ver. Et muligt værditab for Nykredit skal derfor ikke tillægges betydning. Den subsidiære påstand er udtryk for, at Jyske Bank anerkender, at der kan være knyttet visse isolerede udgifter til den fortsatte partielle markdrift; som ikke skal overføres til panthaverregnskabet, 0g som ikke har noget med driften af pantet at gøre. Det kunne være udgifter til at søge EU-støtte eller til indgåelse af forpagtningskontrakter med tredjemand. Kurator har trods opfordring hertil ikke specificeret disse udgifter. <anonym>Skyldneren</anonym> under konkurs har anført navnlig at kurator efter anbefaling fra en landsbrugskyndig ejendomsmægler 0g i samråd med Nykredit som margi - nalpanthaver besluttede at fortsætte driften af landbrugsvirksomheden; idet salg af virksomheden i drift skønnedes at ville medføre den bedste pris til gavn for samtlige kreditorer. Det var på det tidspunkt forventet; at der ville blive en vis om end mindre dividende også til de simple kreditorer. Da <anonym>yldneren</anonym> ikke længere havde nogen driftskredit i Jyske Bank, indgik kurator en aftale med Nykredit om finansiering af den fortsatte drift 0g dæk- ning af et eventuelt driftsunderskud. Som en del af aftalen skulle EU-støttebelø- bet indgå som en indtægt i boets regnskab for den fortsatte drift på lige fod med andre driftsindtægter, hvorved det mulige driftsunderskud blev reduceret. Af- talens indhold er bekræftet ved den skriftlige erklæring fra Nykredit 0g forkla - ringerne fra kurator 0g Nykredits medarbejdere. Kurator har været berettiget til at indgå aftalen med Nykredit. Kurator skal va- retage samtlige kreditorers interesser. På tidspunktet for dekretet blev det vur - deret; at videreførelse af landsbrugsvirksomheden med henblik på samlet salg var i alle kreditorers interesse. At EU-støtten skulle indgå som en driftsindtægt behøvede i realiteten ikke være en del af aftalen, da dette følger af Nykredits tilsagn om driftskredit 0g under- skudsgaranti. EU-støtten er en indtægt fra den landsbrugsvirksomhed, der dri- ves fra den pantsatte ejendom; jf. Højesterets domme af 27 . april 2000 (UfR 2000.1592 0g 2000.1599). Det følger heraf; at EU-støtten skal anses for at være en driftsindtægt; der skal indgå i regnskabet for kurators fortsatte drift af virksom - heden; ligesom andre driftsindtægter fra feks. mejeri 0g slagteri. Konkursloven tager primært sigte på at opstille regler for afvikling af konkurs- boer. Loven indeholder ikke mange anvisninger for de situationer, hvor boet beslutter at fortsætte virksomheden. Det er imidlertid klart, at en kurator, der fortsætter driften; har pligt til at aflægge regnskab herfor. Jyske Bank kan ikke have været i tvivl om, at kurator fortsatte driften 0g i den forbindelse ville lade EU-støtten indgå som en indtægt i driftsregnskabet. Kura - tor har været berettiget til at træffe beslutning om fortsat drift; 0g kurator er i den forbindelse også berettiget til at disponere over indtægterne fra driften; så længe det sker inden for rammerne af konkurslovens $ 127, således at det ikke er til skade for boet, panthaverne, skyldneren eller andre: EU-støtten er ikke et ubetinget aktiv i boet, men alene en betinget fordring, der kun kan oppebæres , såfremt boet opfylder støttebetingelserne. Fordringens net- toværdi var negativ, idet opfyldelse af støttebetingelserne resulterede i et drifts - underskud, der betydeligt oversteg støttebeløbet. Det kunne man ikke vide; da beslutningen om fortsat drift blev truffet. Ingen kreditor har krav på, at kurator fortsætter driften Træffer kurator beslut- ning herom, må kurator have meget vide rammer for at afgøre, hvilken drifts - form der konkret findes at være mulig, forsvarlig 0g hensigtsmæssig: Jyske Bank kan ikke kræve, at kurator skal bortforpagte jordtilliggenderne, hele ejen- dommen eller alene iværksætte partiel markdrift. Supplerende sagsfremstilling Af en erklæring underskrevet den 10.oktober 2018 af advokat for Nykredit Realkredit A/S fremgår bla: "Det bekræftes, at der siden 2013 har været indgået en aftale mellem <anonym>partnerselskab</anonym> 0g Nykredit Realkre- dit A/S (Nykredit) om, at Nykredit i landbrugskonkursboer, hvor Ny- kredit er marginalpanthaver, stiller driftskredit 0g underskudsgaranti til rådighed under følgende forudsætninger: 1) Der udarbejdes budget for driften, hvor det samlede driftsunderskud estimeres. 2) Der foretages månedlig budgetopfølgning 3) EU-støtten indgår som en indtægt på det driftsregnskab, der udarbej- des for boets drift fra dekret og frem. Det bekræftes endvidere at aftalen fortsat er 'gældende mellem par - terne. 71 5 Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af Corna Levin Munch 0g forklaring af 08 Corna Levin Munch har 'supplerende forklaret bLa , at det forhold; at Nykredit var marginalpanthaver betød, at Nykredit vurderedes at været den panthaver; i hvis pant ejendommen lå 0g ville opnå delvis dækning: 12013 blev der indgået en generel hovedaftale med Nykredit. Nykredit stillede driftskredit til rådighed under tre betingelser: At der blev udarbejdet et budget for driften at der var månedlig budgetopfølgning 0g at EU-støtten indgik i driftsregnskabet. Det accepterede hun som kurator. De tog stilling i hver enkelt sag, hvor der skulle været fortsat drift, om aftalen skulle være gældende for det pågældende konkursbo . Hun startede konkursboet <anonym>yldneren</anonym> op med fra Nykredit. De var til møde på bedriften; hvor de drøftede denne. Der blev afsagt dekret 0g ud- arbejdet budget for driften Budgettet blev fremsendt til Nykredit 0g Jyske Bank. Hun aftalte med at hun bad om driftskredit på de nævnte betingelser. Det var hendes medarbejder der udarbejdede drifts- budgettet. Aftalen med Nykredit blev ikke formaliseret skriftligt. Det var en driftskredit; der blev stillet til rådighed på de angivne betingelser. Det er korrekt; at det ikke fremgår af 'erklæringen af 10. oktober 2018, at EU - støtten indirekte skal indgå i panthaverregnskabet. EU-støtten indgik i drifts- regnskabet; som var et regnskab over den løbende drift, for at vise hvor stort et underskud; de løbende havde, 08 hvor stort et underskud Nykredit garante- rede at dække. Honoraret for håndteringen af driften blev også angivet i drifts- regnskabet; som afslutningsvist blev ført over på boregnskabet som et aktiv. Der var ikke noget, der blev ført i panthaverregnskabet. Panthaver skulle holde boet omkostningsneutralt for det arbejde, kurator udførte ved at arbejde med de pantsatte aktiver. Det var nødvendigt med et driftsregnskab, da ikke kun pantet blev ført videre. Det var drift af både pantsatte 0g ikke pantsatte aktiver. Nykredit har været marginalpanthaver i mange af de ca. 70 andre boer, hun har behandlet; 08 der er andre af disse boer, hun har håndteret på samme måde. Konkursloven er ikke indrettet på, at man skal drive virksomheden videre ved konkurs. Driftsregnskabet havde ikke direkte hjemmel i konkursloven. Det var en nødvendig praktisk foranstaltning når virksomheden blev drevet videre, så man kunne afregne moms, betale skat for medarbejderne mv. Driften var ikke egnet til at komme i hverken boregnskabet eller panthaverregnskabet. Drifts- regnskabet blev teknisk set et underregnskab til $ 148-regnskabet:. 6 Aftalen med Nykredit om underskudsgaranti med de angivne betingelser blev ikke lavet for at få EU-støtten i driftsregnskabet, men for at sikre, at virksomhe- den kunne drives videre uden risiko for hende som kurator. Hun accepterede aftalen på de angivne betingelser, herunder at EU-støtten indgik i driftsregnska-bet, hvilket hun også mente, var rigtigt. EU-støtten tilgik ikke Nykredit. EU-støtten var en betinget fordring. Den kom kun til udbetaling, hvis virksomheden blev drevet videre. Havde hun ikke afta- len med Nykredit, havde hun ikke turde påtage sig at fortsætte driften. Der havde året forinden været et underskud på 140.000 kr. Det blev estimeret, at der med EU-støtten ville være nogenlunde samme underskud på ca. 137.000 kr. Havde hun påtaget sig at fortsætte driften uden underskudsgarantien, ville EU- støtten være indgået som et aktiv på boregnskabet, men så ville omkostnin- gerne til driften også skulle på boregnskabet. Boregnskabet ville have givet et underskud på 137.000 kr., og hun ville herved have pådraget boet et tab. Det var ikke muligt ud fra en ”cigarkassetilgang” at lægge EU-støtten til side, af- holde alle omkostninger og derefter fordele EU-støtten blandt kreditorerne. Der var omkostninger ved at få den betingede fordring til udbetaling. De omkost- ninger skulle afholdes. De ville have indgået i konkursordenen som et § 93-krav som en omkostning ved boets behandling. Hun agtede ifølge boregnskabet at slutte boet efter konkurslovens § 143. Der ville ikke have været dividende til kreditorerne i konkursordenen, hvis hun ikke havde indgået aftalen med Nykredit. Havde der ikke været underskudsga- ranti, havde der ikke været nogen drift, og så ville der ikke have været EU- støtte. Der ville ikke have været dividende til kreditorerne, hvis EU-støtten havde været et frit aktiv. I så fald ville omkostningerne ved at føre driften vi- dere have været en § 93-omkostning, som efter konkursordenen skulle gå fra først. Den fortsatte drift af virksomheden blev aftalt med Nykredit. Panthaverne var enige om, at det var bedst at drive virksomheden videre. Da boet blev startet op, var der tale om en veldrevet og harmonisk bedrift med knap 100 hektar og en produktionstilladelse til 150 køer og 150 opdræt. Den havde en produktions-tilladelse til udbringelse af 2,3 dyreenhed pr. hektar. Det betød, at man havde tilladelse til at udbringe mere gødning pr. hektar, end man ellers ville have. Det var vigtigt ved den type bedrift, at man opretholdt forpagtningerne, så man kunne holde det areal, produktionstilladelsen omfattede. Opsagde man forpagt- ningerne, ville de udgå af produktionstilladelsen. Man havde altså en af de gode produktionstilladelser og man havde tilforpagtet den fornødne jord, så man kom op på det hektarantal pr. årsko, man skulle bruge, for at det var en ro - bust virksomhed. I dette tilfælde kom man op på over 0,8 hektar pr. årsko ved at bibeholde forpagtningerne. Man havde et tilstrækkeligt udbringelsesareal til husdyrgødning og et tilstrækkeligt areal til en solid grovfoderproduktion. Hun 0g de erfarne panthavere Nykredit 0g Jyske Bank, vidste, at det var en fornuf- tig ejendom, 0g man var enige om, at der skulle være drift på ejendommen. Hun husker ikke den indledende samtale med som behandlede boet for Jyske Bank. Det foregik i åben dialog om virksomheden skulle drives videre. Der blev lavet driftsbudgetter; som også blev sendt til Jyske Bank. Der blev sendt et tilrettet budget for driften i konkursperioden pr. mail fra til den 28. april 2015. Dekret blev afsagt den 15. april 2015. Standardproceduren var, at de tog begge panthavere i ed, når de startede op. Der var løbende drøftelser med Jyske Bank. Ved opstarten i 2013 var der knap så meget krise som i 2015. Værdierne på landbrugsvirksomhederne faldt dra - stisk. I 2013 0g 2014 var man mere usikker på, hvem der var marginalpantha- ver. Omkring 2015 stod det klart; at man var så langt nede i værdi på bedrif- terne, at det stort set altid var Nykredit; eller realkreditinstituttet, der var mar- ginalpanthaver. Derfor blev drøftelsen med Jyske Bank om, hvordan EU-støtten skulle håndteres, intensiveret omkring 2015. Hun 0g fra Nykre- dit holdt møde med i hvert fald fra Jyske Bank. Det er muligt, at <anonym>dne 3</anonym> fra Jyske Bank også deltog De drøftede håndteringen af sa- gerne. Dagsordenen for møderne var den samme: Hvem var marginalpantha - ver, hvilken mægler skulle bruges og håndtering af EU-støtten. Meningen var at opnå enighed om håndteringen; så det ikke skulle diskuteres løbende i sagerne. Det var helt åbent; at Nykredit stillede driftskreditten til rådighed under de nævnte betingelser. Det var også helt åbent, at Jyske Bank ikke var enige; men godt vidste, at det var under de angivne betingelser, driftskreditten blev stillet til rådighed. Hunhavde ikke noget skriftligt; hun kunne sende til Jyske Bank. Aftalen med Nykredit var ikke skriftligt formaliseret; men det ændrede ikke ved, at de havde en aftale. Hun kan ikke huske om hun har skrevet et brev, hvor hun har orienteret Jyske Bank om aftalen. Hun orienterede ikke de øvrige kreditorer i boet om aftalen med Nykredit ud over det, der stod i cirkulæreskrivelserne. Hun har kun haft drøftelser med de største kreditorer, Nykredit og Jyske Bank. Grunden til formuleringen i cirkulæreskrivelserne om, at EU-støtten indirekte skal indgå på panthaverregnskabet; var, at den; der var underskudsgarant; tek - nisk set altid ville være marginalpanthaver. Det havde været mere klart at bruge betegnelsen underskudsgarant 0g panthaver. De havde et driftsregnskab 0g et panthaverregnskab. Når kassen skulle gøres op, blev de slået sammen. Det er det, formuleringen dækker over. Driftsregnskabet er hverken et pantha - verregnskab eller et $ 148-regnskab . Det er et underregnskab til $ 148-regnska- bet. 8 Der ville være et værditab ved at lukke driften ned 0g sælge besætningen: Både Nykredit 0g andre kreditorer ville tabe på ikke at drive virksomheden videre. Var det lykkedes at sælge ejendommen til 20 mio. kr., ville Nykredit kun have anmeldt 1,5 mio. kr. som $ 97-krav, men ender med at anmelde 6,5 mio. kr. som S 97-krav. Da hun startede op, havde hun ganske kort tid til at tage stilling til, om driften skulle fortsætte. Der var aktiver der ikke var pantsat. Hun vidste ikke, om der kunne vise sig at være omstødelseskrav eller lignende, men hun kunne ikke på forhånd afvise at der ville være dækning for $ 97-krav. Det var hendes opgave som kurator at sikre, at $ 97-kravene ikke blev forøget til skade for de øvrige $ 97-krav. Havde hun lukket driften ned på dag ét, havde Nykre- dit anmeldt 6,5 mio. kr. i stedet for 1,5 mio kr. 0g derved ville den dividende der muligvis ville have været for $ 97-krav, være blevet betydeligt forringet. Hun udfordrede ikke Nykredit på betingelsen om EU-støtten Det var en del af aftalen. Det var ikke hendes opgave som kurator at tvinge panthaver ved ikke at ville fortsætte driften, hvis ikke hun fik dele af aktiverne. EU-støtten var en driftsrelateret indtægt. Hun havde heller ikke betinget sig at skulle have dele af den mælk, der blev produceret. Hun overvejede ikke at bortforpagte det hele til maskinstationen Så ville der ikke have været fortsat drift. Når landmanden blev ansat, var det vigtigt, at han havde fokus på mælkeproduktionen. Så kunne man tilkøbe maskinstationen til at bidrage til markarbejdet. Hun fortsatte de 5-6 forpagtningsaftaler, der alle- rede var indgået. Aftalerne blev typisk indgået over en kop kaffe: Hun gjorde dem skriftlige så de kunne videreoverdrages. Det var en del af salgsmodnin - gen. Havde hun bortforpagtet arealerne, ville man ikke have haft den fornødne harmoni. Mælkeproduktionen bestod af den mælkeproduktion; der foregik i stalden; 0g markerne, der producerede grovfoder til køerne. Køerne produce - rede til gengæld husdyrgødning til markerne. Bortforpagtede man jorden; så havde man afskåret den del af produktionsapparatet; 0g så ville det ikke læn- gere være fuld drift, som var det, der blev anbefalet i dette tilfælde Der blev derfor ikke overvejet partiel drift. Man kunne ikke braklægge markerne. Man kunne først braklægge for det efter- følgende kalenderår. Braklægning krævede, at der ikke var gjort noget ved mar- kerne. Der var foretaget forberedende jordarbejde i 1. kvartal af 2015. Husdyr - gødning ville være spredt ud i det tidlige forår. har forklaret bl.a , at han har været ansat i Nykredit i godt 08 vel 6 år. Hans jobfunktion fra 2013 til 2016 var i afdelingen for særlige engage- menter, hvor de havde med nødlidende engagementer at gøre, særligt land- brugsvirksomheder. Han er i dag leder i Nykredits landbrugsafdeling i <anonym>y 2</anonym> 9 Han blev præsenteret for indholdet af den eksisterende mundtlige aftale, som var indgået med Corna Levin Munch i februar 2013, da han blev ansat i Nykre- dit i juni 2013. I de konkursboer, hvor Nykredit var marginalpanthaver, og hvor det var tvivl- somt, om Nykredit ville få dækning, var Nykredit meget optaget af at få la vet tabsbegrænsende virksomhed, så tabet ved opgørelsen ville være så lille som muligt. I samarbejde med kurator drøftede de, hvordan boerne skulle håndte- res. Når der var tale om landbrug med husdyr og mælkeproduktion, var det of- test fordelagtigt, at konkursboet drev virksomheden videre, således at en køber efterfølgende ville kunne træde ind i en virksomhed i drift. Havde man først af- viklet en mælkeproduktion, ville det tage flere år at genåbne den. I og med der også var andre interesser – typisk en bank, der havde leveret for f.eks. drifts- og anlægsfinansiering – drøftede de, hvordan de skulle håndtere det mest opti - malt. Skulle driften fortsætte? Skulle ejendommen sælges? Hvor dan forholdt det sig med forpagtningerne? Var der leasingaftaler? Herunder blev det også drøftet, hvordan EU-støtten skulle håndteres. Disse drøftelser havde Nykredit med forskellige kuratorer for konkursboer, herunder med Corna Levin Munch i 2013. De lagde en individuel plan fra gang til gang. I relation til hektarstøtten viste det sig efterhånden, at der var en uoverensstemmelse, ofte mellem Nykre- dit som 1. prioritetspanthaver og Jyske Bank som 2. prioritetspanthaver. Der var ikke andre muligheder end at fortsætte driften, når der var tale om mælkeproduktion. Uanset om en mælkeproduktion gik konkurs kl. 12, skulle der malkes igen kl. 16. Uanset om man ville afvikle, var man nødt til at drive virksomheden videre i en periode bl.a. på grund af dyreværnsreglerne. Den vi- dere drift foregik på den måde, at man spurgte landmanden, om han var ind- stillet på videre drift i samarbejde med kurator i en periode. Typisk skete kon - kursen på et tidspunkt, hvor der var likviditetsunderskud i landbruget. Nykre - dit ville dække det eventuelle driftsunderskud, der opstod i driftsperioden, mod at alle udgifter blev modregnet i alle indtægter, herunder også hektarstøt- ten. Nykredits holdning var, at hektarstøtten var en normal driftsmæssig indtægt. Hvis der ikke var drift, var der heller ikke støtte. At EU-støtten indgik på drifts- regnskabet var ikke en særlig aftale, de havde med Corna Levin Munch, men også med andre advokater. I nogle sager skulle der erlægges 1 mio. kr. for at fortsætte driften. Det var typisk hen over foråret og sommeren, hvor der ikke genereredes likviditet på sådan et kvægbrug. Der var indtægter, men udgif - terne var større. Hen over vinteren ville det være omvendt. Man stod derfor ofte i en situation, hvor der skulle bruges mange penge for at holde virksomhe - den i drift. Kuratorerne fandt det naturligt at acceptere Nykredits underskuds - garanti, og at de stillede driftsmidler til rådighed med betingelsen om, at alle indtægter skulle indgå i opgørelsen. Det var nettounderskuddet, de dækkede. 10 Det var konkursboet; der søgte EU-støtte. Derfor var der ikke andre måder at drive det på. Der blev ikke skrevet noget ned om det Det var en mundtlig af- tale. Tilbage = i 2013 var der ikke megen dialog med forretningsbankerne, typisk 2 prioritetspanthaverne, om, at det blev gjort på den måde. Han deltog i møder med måske også <anonym>dne 3</anonym> fra Jyske Bank om, at det var sådan; man gjorde Senere i 2014/2015 syntes de måske ikke længere, at det var den rigtige måde at gøre det på, fordi det efterhånden viste sig at landbrugene blev solgt med tab, også for Nykredit, 0g så var der ikke noget til 2 prioritets - panthavere. Derfor kan man argumentere for, at EU-støtten blev brugt til at mindske 1. prioritetspanthaverens tab. Det er hans opfattelse; at Jyske Bank var mere positiv over for aftalen med kuratorerne om underskudsgaranti i begyn- delsen af perioden end i de senere år. Han har ikke haft et møde med Jyske Bank, hvor de diskuterede; om hektarstøt - ten skulle på driftsregnskabet. De har haft møder om, hvordan de skulle hånd- tere boerne, herunder om der skulle være fortsat drift, 0g om der skulle søges støtte. Der har været enighed på møderne om, at støtten skulle søges hjem. Der har efter hans opfattelse ikke været tvivl om; at kurator har sagt; at støtten skulle på driftsregnskabet til minimering af underskuddet eller eventuelt over - skuddet til fordel for alle kreditorer. Helt konkret kan han huske to møder med Jyske Bank, hvor disse drøftelser fo- regik. Det var hans helt klare opfattelse; at Jyske Bank forstod; at støtten indgik 1 driftsregnskabet. I 2015 begyndte det at være et tema, om det var den rigtige måde at gøre det på. På møderne var Jyske Bank blevet spurgt, om de ville stille underskudsgaranti; hvilket de ikke var indstillet på. Ialle sager, han har været med til at behandle; har andre panthavere fået tilbud om at stille underskuds - garanti. Det endte altid med; at det var 1. prioritetspanthaveren der stillede ga- rantien; da der altid ville være en del, der ville kunne tilfalde denne. Selv om Jyske Bank var gladere for ordningen i 2013 end i 2015, er det hans helt klare opfattelse; at Jyske Bank var fuldt ud vidende om, at det var sådan; hek - tarstøtten blev bogført. Det bygger han på, at det blev drøftet på et fysisk møde isagen om et andet konkursbo end <anonym>yldnerens</anonym> at man skulle finde en eg- net prøvesøg til afklaring af forholdet. Da det var en landbrugsejendom der var gået konkurs, var der fortsat drift, idet dyrene 0g markerne skulle passes. Derfor var der udgifter 0g indtægter. Driftsregnskabet var pengestrømmene i den fortsatte drift. Der ville være ind- tægter ved salg af mælk 0g udgifter til løn, tilskudsfoder, dyrlæge mv. Uanset om man besluttede sig for at afvikle, ville der have været en kortere eller læn- gere periode med fortsat drift; bla fordi dyrene skulle fodres i den mellemlig - 11 gende periode 0g fordi en ko ikke bare kunne flyttes. Man havde den betragt- ning at man ville kunne få mere for ejendommen som fortsat drift end hvis kvægbesætningen var afviklet. Det sikrede panthaverne en større dækning. Det viste sig, at Nykredit var marginalpanthaver i de fleste boer. Tilbage i 2013 kunne man godt finde ejendomme, der kostede så meget; at der også var dæk- ning for 2 prioritet. Man vidste ikke; om den fortsatte drift ville give et større provenu: Man kan ikke sige, hvad der var sket, hvis man var gået en anden vej: Han har samarbejdet med andre advokatfirmaer , herunder Som han husker det, har Nykredit lavet fuldstændig tilsvarende aftaler med disse. Formuleringen i cirkulæreskrivelserne, herunder i skrivelsen af 6. maj 2015, var ifuld overensstemmelse med den aftale, Nykredit havde med kuratorerne 0g i fuld forlængelse af den opfattelse Nykredit havde. har forklaret bl.a , at han siden 2001 har arbejdet i Jyske Bank i afdelingen for særlige engagementer 0g afvikling. Siden 2009/2010 har han haft meget med landbrug at gøre. Han har behandlet omkring 50-70 landbrugskon- kurser plus nogle landbrugssager; hvor landbrugsvirksomheden var nødli- dende, men ikke var gået konkurs. Det er ham 0g der har de fleste sager om landbrugsvirksomheder. De har hver deres sager. Er der noget principielt i sagerne; drøfter de sagerne 0g udveksler erfaringer. <anonym>yldner</anonym> boet var <anonym>dne 3's</anonym> sag: Hvis der var indgået en aftale af en eller anden art i et konkursbo; 0g aftalen skulle præsenteres for Jyske Bank, ville det ske for ham eller Blev de præsenteret for en aftale, de ikke var enige i, ville de gå til deres juridiske afdeling med henblik på en afklaring af en even- tuel tvist. Han har læst Corna Levin Munchs forklaring for Landsretten: Han blev meget overrasket over den. Han genkendte ikke den dialog de skulle have haft under - vejs. Det er helt forskelligt fra hans oplevelse af deres drøftelser. Han blev ikke præsenteret for en aftale mellem Corna Levin Munch 0g Nykredit, hvor Nykre- dit stillede som betingelse for at finansiere driften; at EU-støtten skulle i pantha- verregnskabet - det Corna Levin Munch kaldte driftsregnskabet. Det hørte han først om i landsretten Han stillede ikke spørgsmål til aftalen med Nykredit; da han ikke kendte aftalens eksistens. Det har altid været Jyske Banks opfattelse, at EU-støtten var et frit aktiv i kon- kursboet:. Det drøftede han meget tidligt med sine jurister. Jyske Bank have den opfattelse; at EU-støtten var et frit aktiv i konkursboet; mens kurator havde den opfattelse, at det hørte til i panthaverregnskabet = eller driftsregnskabet, som kurator kaldte det. Var EU-støtten et frit aktiv, ville Jyske Bank have mulighed for at få dividende, hvis der var penge til kreditorerne. Det ville de ikke, hvis 12 det indgik i panthaverregnskabet:. Det var sjældent; at Jyske Bank var marginal- panthaver. Det var næsten altid Nykredit: Jyske Bank finansierede ikke driften i nogen af de boer, hvor Nykredit var marginalpanthaver. Han har ikke drøftet problemstillingen om EU-støtten med Corna Levin Munch 0g Jyske Bank har mange gange drøftet; om EU-støtten var et frit aktiv eller ej. De drøftede ikke andet. Jyske Bank er uenig i formuleringen i alle cirkulæreskrivelser om Corna Levin Munchs opfattelse af, at EU-støtten skulle i driftsregnskabet 0g dermed i panthaverregnskabet. Han hørte første gang om aftalen mellem Nykredit 0g kurator om EU-støtten i landsretten. Nogle af hans sager er sat i bero på en afklaring af, om EU-støtten skal anses for at være et frit aktiv eller om det skal i panthaverregnskabet. Iandre boer har der været kuratorer fra andre advokatfirmaer, herunder 0g DLA Piper. Nykredit havde bestemmende indflydelse på, Advokatfirma 3 hvem der blev kurator. Han blev ikke i forbindelse med andre boer, hvor Ny- <anonym>(Adv. F 3)</anonym> kredit var panthaver, præsenteret for en tilsvarende aftale. Alle de andre kura- torer kørte med ét regnskab, nemlig et panthaverregnskab. De andre boer blev også sat i bero på afklaring af, hvor EU-støtten skulle høre til. Han forstod ikke helt driftsregnskabet, men efter drøftelser med forstod han, at det var en form for kassekladde Det var ofte sådan; at alle ind- tægterne i konkursboet gik i panthaverregnskabet; 08g stort set alle udgifterne endte i driftsregnskabet; så der næsten med sikkerhed altid var et større under- skud på driftsregnskabet. Det var det, Nykredit stillede garanti for, som han forstod det. Han var ikke bekendt med en aftale mellem kurator 0g Nykredit om, at det var en betingelse, at EU-støtten skulle tilfalde Nykredit. Han havde ikke hørt om, at Nykredit betingede sig, at EU-støtten skulle i drifts- regnskabet. Han fik af kurator forklaret; at driftsregnskabet var et underregn- skab til panthaverregnskabet. Han vidste, at der var forskellige opfattelser mel- lem Jyske Bank 0g kurator om, hvorvidt EU-støtten var et frit aktiv. Kurator for- talte ham; at Nykredit var enig i hendes synspunkt. Han vidste at Nykredit un- derstøttede driften i konkursboer. Jyske Bank har understøttet driften; men ikke iboer; hvor Nykredit var panthaver. I boerne drøftede han; om driften skulle fortsætte i den konkrete situation Han drøftede ikke, om der var penge nok i kassen til at fortsætte driften uden eksterne midler. Han vidste ikke, om der var noget at finansiere i boerne. De drøftede kun penge, hvis der manglede penge i konkursboet. Det gjorde der ikke altid. Han blev klar over, at der var forskellig opfattelse omkring EU-støtten på et tidspunkt omkring 2014. EU-støtten var efter Jyske Banks opfattelse et frit aktiv, som skulle med på boregnskabet som et aktiv, som kreditorerne kunne få divi- 13 dende af, hvis der blev dividende Jyske Bank rekvirerede ikke altid boregnska - ber, så han så dem meget sjældent. Fik de dividende, så de boregnskabet. Han husker ikke, om der har været boer, hvor EU-støtten er indgået i driftsregnska- bet. EU-støtten manglede i boregnskabet i mange boer. Han kan ikke huske et af- sluttet bo, hvor der havde været udsigt til dividende til kreditorerne hvor denne problemstilling ikke havde været aktuel. Efter hans opfattelse kan en sammenfaldende opfattelse mellem kurator 0g Ny- kredit ikke udgøre en aftale. En aftale lavet i 2013 burde have været skrevet ned, hvis den skulle have nogen værdi, 08 den burde være meddelt kredito- rerne Var han blevet præsenteret for en aftale, så havde juristerne i Jyske Bank nok søgt problematikken afklaret ved en retssag. Der kunne have været et alternativ til at indgå en aftale med Nykredit. Den- gang videreførte man stort set altid bedriften Men man kunne også lukke virk- somheden ned, få dyrene væk og bortforpagte jorden. Man kunne ikke lukke ned på dag ét, men man kunne lukke 90 procent ned i løbet af få dage eller uger ved at sælge besætningen. Idag bliver driften i konkursboer oftere lukket ned. Han har også imange tilfælde bortforpagtet jorden med kurator. Det var altid en konkret beslutning i det enkelte bo. <anonym>dne 3</anonym> har forklaret bl.a , at han siden 2010 har arbejdet i Jyske Banks afdeling for nødlidende erhvervsvirksomheder; hvoraf en god del har været landbrugsvirksomheder. Han har arbejdet sammen med De har håndteret stort set alle landbrugskonkursboer i perioden Hvis der var noget vigtigt i behandlingen af et landbrugskonkursbo; ville han 0g vide det. Var der indgået en aftale, som den Corna Levin Munch forklarede at have indgået med Nykredit, ville man have rettet henvendelse til dem om det. De håndterede som udgangspunkt meget selv, men kom de i tvivl; ville de have inddraget bankens juridiske afdeling: Han var sagsbehandler iboet <anonym>yldner</anonym> Han blev ikke præsenteret for en aftale mellem kurator 0g Nykredit om EU-støtte. Heller ikke i andre boer, han har behandlet. Problemstillingen omkring EU-støtten angik, om den skulle an- ses som et frit aktiv, eller om den skulle med i panthaverregnskabet:. De har desværre haft tvisten i mange sager. Han blev præsenteret for aftalen første gang i processkrifterne i sagen i skifteretten i 2016, da de startede prøvesagen. Han kendte ikke aftalen på dette tidspunkt; og han kendte dermed heller ikke vilkårene for aftalen Han vidste ikke, hvad et driftsregnskab var i juridisk forstand. Som han forstod det, var det et regnskab over samtlige indtægter 0g udgifter efter dekret; 08 14 som på et senere tidspunkt skulle fordeles mellem et eller flere panthaverregn - skaber og boregnskabet. Det var et arbejdsregnskab. Der kunne være flere akti- ver, der skulle laves selvstændige panthaverregnskaber for. Han opfattede ikke regnskabet som et underregnskab til boregnskabet:. Deblev tidligt opmærksomme på, at der var forskellige opfattelser af, hvordan EU-støtten skulle håndteres. De blev enige om at være uenige De udskød spørgsmålet til senere afgørelse i dette eller et andet bo. De kunne have været så heldige at der var et helt tredje bo, hvor problemstillingen blev afklaret; men det var der ikke. Han husker ikke hvornår Jyske Bank blev opmærksom på de forskellige opfattelser omkring EU-støtten Det kan have være på tidspunktet for cirkulæreskrivelserne. Han var dog fortsat i tvivl om, hvorvidt kurator ag- tede at anvende EU-støtten som angivet i driftsregnskabet. Han troede ikke på, at kurator havde lovet EU-støtten til Nykredit. Han var ikke enig i opfattelsen af, at EU-støtten skulle indgå i driftsregnskabet 0g dermed indirekte i pantha- verregnskabet:. Problemstillingen blev mere 0g mere synlig, 0g de var blevet mere 0g mere opmærksomme på deres synspunkt omkring EU-støtten. At de ikke var enige; kan han godt have været vidende om før <anonym>Skyldner</anonym> ~boet. De blev enige om at finde en prøvesag i løbet af 2016. Han talte med kurator om driftsregnskabet ud fra hans forståelse af regnskabet som et samlet regnskab over forventede indtægter 0g udgifter; som skulle for- deles efterfølgende. Han fandt derfor ikke anledning til at reagere over, at EU - støtten var med i driftsregnskabet, da han ikke havde forstået det på den måde, at EU-støtten skulle være en del af panthaverregnskabet. Han var ikke enig med kurator i opfattelsen om, at EU-støtten skulle i panthaverregnskabet. Det var kurators opfattelse, der var anledningen til at finde en prøvesag. Han havde møder med Corna Levin Munch 0g Nykredit; men han husker ikke, om det var i dette bo, han havde fysiske møder med dem. Han blev ikke i for - bindelse med møderne præsenteret for aftalen mellem kurator og Nykredit eller for betingelserne. Var han blevet præsenteret for en aftale mellem Nykredit og kurator med det angivne indhold; ville han have viderebragt den til deres juridiske afdeling. Det er et juridisk spørgsmål; om man kan indgå en sådan aftale. Det hverken kan el- ler vil han tage stilling til Sådan er arbejdsgangen i banken. Han modtog efterfølgende budgetopfølgninger. Han havde ifølge en cirkulære- skrivelse adgang til online-platformen Han fik ikke anledning til at bruge den da der var en omfangsrig mailkorrespondance Budgetopfølgningerne var en orientering om, hvordan drifteni boet forløb. Det kan være han modtog dem indtil de fandt ud af, hvad ejendommen var værd, og hvordan den skulle udby- 15 des, samt om banken var marginalpanthaver eller ej. Jyske Bank vidste nok godt; at den ikke var marginalpanthaver. Det er korrekt, at <anonym>yldnerens</anonym> kredit stoppede, 0g at Jyske Bank ikke havde noget med den løbende drift at gøre. Han havde ikke gjort sig tanker om det forhold; at EU-støtten optrådte som ét ud af kun fire aktiver i driftsbudgettet under overskriften indtægter. Han kendte ikke til begrebet driftsregnskab i juridisk forstand. Han vidste; at Nykre- dit finansierede driften EU-støtten skulle ikke holdes uden for driften EU-støt- ten var et frit aktiv, som ikke var koblet op på ejendommen Ihans optik var de øvrige indtægter i driftsregnskabet omfattet af ejendomspantet:. Højesterets begrundelse 0g resultat <anonym>yldneren</anonym> som drev en landbrugsvirksomhed, blev erklæret konkurs den 15. april 2015. Der var ikke midler i konkursboet til at videreføre driften Høje- steret lægger efter forklaringerne fra kurator Corna Levin Munch 0g fra Nykredit samt Nykredits erklæring af 10. oktober 2018 til grund, at kurator aftalte med Nykredit; som havde pant i landbrugsejendommen; at Ny- kredit dækkede et eventuelt underskud ved at videreføre driften; 0g at den EU- støtte, som ville blive udbetalt, skulle anvendes til dækning af dette underskud. Konkursboet videreførte herefter driften 0g ansøgte inden fristen den 21. april 2015 om EU-støtte. EU-støtten blev senere udbetalt med 422.186 kr. Denne sag angår, om EU-støttebeløbet som anført af konkursboet skal anvendes til delvis dækning af underskuddet ved den fortsatte drift af landbrugsvirksom- heden. Som anført af landsretten forudsatte udbetaling af EU-støtten; at der fortsat var en aktiv drift i landbrugsvirksomheden; 0g støtten må anses som en indtægt fra driften af landbrugsvirksomheden jf. herved Højesterets dom af 27. april 2000 (UfR 2000.1592). Højesteret finder derfor, at støttebeløbet som en driftsindtægt i boet med rette af kurator er anvendt til delvis dækning af underskuddet på driften Højesteret finder, at denne anvendelse af EU-støtten ikke forudsatte en aftale med Nykredit; 0g det er derfor uden betydning om Jyske Bank blev gjort bekendt med aftalen mellem kurator 0g Nykredit. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelse af sagsomkostninger taget hensyn til arbejdets omfang, herunder at der har været subsidiære afhøringer for Høje - steret. THI KENDES FOR RET: 16 Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Jyske Bank A/S betale 50.000 kr. til <anonym>yldneren</anonym> under konkurs. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje - steretsdoms afsigelse 0g forrentes efter rentelovens $ 8 a.

247

Sag om godkendelse af boopgørelse

Appelleret

Skiftesag

Retten i Esbjerg

SKS-153/2015-ESB

Insolvensskifte

1. instans

286/22

Konkurs;

Nej

Retten i Esbjerg Den 16. oktober 2017 kl. 13:15 blev skifteretten sat af Der blev foretaget: SKS 17-153/2015 Konkurssagen Landmand Ingen indkaldt eller mødt. Intet fremlagt:. Retten afsagde Kendelse Kurator har påstået konkursboet sluttet efter konkurslovens $ 143, 0g den fremlagte boopgørelse godkendt som endelig boopgørelse i boet. Kreditor Jyske Bank A/S har nedlagt påstand om, at boopgørelsen ikke god- kendes. Sagens faktiske omstændigheder: Landmand indgav den 13._ april 2015 egen konkursbegæring hvor skifteretten på et retsmøde den 15 april 2015 tog begæringen til følge 0g afsagde konkursdekret. Som kurator blev udpeget advokat Corna Munch. Landbrugsejendommen var forinden den 13. marts 2015 taget til bruge- ligt pant af panthaver Nykredit A/S. Der var enighed mellem kurator 0g Nykredit om, at driften af landbrugsvirksomheden skulle fortsætte under konkursen Nykredit erklærede at ville betale det eventuelle driftsunderskud 1 perioden og kurator erklærede; at EU-støtten ville indgå i driftsregnskabet for perioden Konkursboet fortsatte driften af landbrugsvirksomheden med både pantsatte 0g ikke-pantsatte aktiver. Kurator foranledigede; at ejendommen blev ud budt til salg gennem ejendomsmægler; Kurator søgte EU-støtte inden fristen udløb den 21 april 2015. Kurator har ført regnskab for driften og sørget for lønudbetalinger; indberetning af moms og A-skat og haft kontakt til leveran - dører. Kurator har 'oppebåret et panthaverhonorar for administrationen af Side 2/4 driften på 790.000 kr. ex. moms. Driften af landbruget blev indstillet, således at mælkeproduktionen ophørte i december 2015 -og det sidste opdræt blev hentet i januar 2016. Ejendommen blev solgt til tredjemand for 12,2 mio. kr incl. driftsinventar og betalingsrettigheder med overtagelsesdag 20. april 2016. Kurator har op­ pebåret et panthaverhonorar på 80.000 kr. ex. moms for arbejde forbundet med drift og salg af ejendommen med driftsmateriel og beholdninger. Kurator har vurderet, at betalingsrettigheder ikke var omfattet af ejendom­ mens pant. Betalingsrettighederne er solgt sammen med ejendommen for 100.000 kr., som er et frit aktiv i boet. Kurator har foretaget periodisering af efterbetalinger, indestående på ejerbe­ vis og indskudskapital fra mejeriet ARLA, således at beløb, der vedrører le­ verancer før konkursdekret er udbetalt til transporthaver, Jyske Bank A/S, og beløb, der vedrører beløb efter konkursdekretet, indgår i panthaverregns­ kabet til fordel for Nykredit Realkredit A/S. Et beløb fra særlig mælkestøtteordning på 19. 3 8 5 kr. er modtaget af kon­ kurs boet, som ikke har foretaget periodisering af beløbet. Indestående andelskapital og efterbetalinger i slagteriet Danish Crown ud­ gjorde pr. konkursdagen 17 .574 kr., som er udbetalt til transporthaver Jyske Bank A/S. Tranporthaver har accepteret, at indestående på andelshaverkon­ to og personlig konto er udbetalt som straksudbetaling. Løbende afregninger og efterbetalinger for kreaturer leveret efter konkursdagen indgår i drifts­ regnskabet. EU-støtten udgøres af Grundbetaling og Grøn Støtte. Det er en forudsætning for EU-støttens udbetaling, at der var drift af ejendommen. Ejendomsmæg­ leren vurderede, at fortsat drift tillige ville være den bedste forudsætning for salg af ejendommen. Kurator aftalte med Nykredit Realkredit A/S, at Nykre­ dit skulle dække det forventede driftsunderskud under den forudsætning, at EU-støtten indgik som en indtægt på driftsregnskabet. Såfremt driften var overskudsgivende, skulle EU-støtten indgå i boregnskabet som et frit aktiv. Den samlede EU-støtte blev udbetalt med 422.186 kr. og er indgået i drifts­ regnskabet, da driften gav et underskud på 2.494.746 kr. Konkursboet har været selvstændig momsregistreret vedrørende drift af landbruget efter konkursdagen. Parternes anbringender: Konkursboet har gjort gældende, at EU-støttebeløbet ikke er omfattet af ST0074SJ1 SIM-STUI-Kl,I.01-Tl-UII -M14-IR4' panterettigheder i ejendommen, men knyttet til driften af landbrugsvirksom­ heden. Udover at varetage kreditorernes interesser har kurator også pligt til at varetage panthavers interesser. EU-støtten kan betragtes som en art "massekravs-indtægt" hvor nettoindtægten bør indgå i driften. En del af are­ alerne var egne arealer -og en del forpagtede arealer. Det var en betingelse for at få EU-støtte, at Nykredit finansierede fortsat drift, herunder at mark­ planer og gødningsplaner blev udført og overholdt. Nykredits finansiering af fortsat drift har også medført en højere salgspris ved salget af ejendommen. Simple kreditorer er derfor ikke blevet dårligere stillet. I Bilag 1 til boopgø­ relsen er side 1 panthaverregnskabet og side 2 m.fl. er driftsregnskab for konkursboets drift. Det er ikke erstatningspådragende for en kurator at aftale med panthaver, at denne dækker underskuddet ved fortsat drift mod at oppe­ bære EU-støtten. Denne sag drejer sig ikke om erstatning. Der er en række krav i vejledningen for at modtage EU-støtte, og uden tilsagnet til videre drift fra Nykredit, kunne konkursboet ikke have søgt EU-støtte. Kreditor Jyske Bank A/S har gjort gældende, at de 422.000 kr. i EU-støtte er et frit aktiv og ikke bør indgå i panthaverregnskabet, men komme alle kredi­ torer til gode -og ikke kun Nykredit. Kreditor skal også varetage de simple kreditorers interesser. Der er ikke hjemmel til at aftale, at EU-støtte skulle være omfattet af tinglysningslovens § 37 og§ 38 i strid med retspraksis. Nykredit har ikke rettigheder i EU-støtten. Kreditorerne er ikke blevet spurgt, om man kunne acceptere en aftale med Nykredit. Nykredit havde i forvejen ejendommen i brugeligt pant. Kurator er fast advokat for Nykredit. Panthaver må oppebære afgrøderne på ejendommen, men EU-støtten tilfal­ der -efter en entydig retspraksis -konkursboet som frit aktiv. Der er ikke oplyst om udgifter til ansøgning om EU-støtte. Også den støtte, der vedrører tilforpagtede arealer til tilgået Nykredit, som ikke har pant i de arealer. Al­ ternativt kunne driften aflandbruget have været indstillet. Underskuddet ved pantets bestyrelse ville på en tvangsauktion have tilfaldet auktionskøber. Kurator har udarbejdet et panthaverregnskab som bilag 1 til boopgørelsen. Kurator har under alle omstændigheder været pligtig til at søge EU-støtten, som ikke er knyttet til dyreholdet, men alene til drift af jorden. EU-støtten udbetales til den driftsansvarlige -kurator, som driver ejendommen på kon­ kursboets vegne -og ikke til panthavere. I dommen UfR. 2000/ 1592H har Højesteret under lignende omstændigheder afgjort, at hektarstøtte ikke skul­ le tilfalde kreditforeningen som panthaver. Skifteretten skal udtale: Side 3/4 Skifteretten lægger til grund, at driften af landbrugsejendommen i tiden frem til konkursdekretets afsigelse blev forestået af panthaveren Nykredit Real­ kredit A/S efter reglerne om brugeligt pant -og at driften efter konkursdagen blev forestået af konkursboet ved kurator. Efter Højesterets dom refereret i UfR. 2000 side 1592 er EU-støtte ikke om­ fattet af panterettighederne i den faste ejendom. Efter dommen UfR. 2000 si- STOfl74.SSl-504 STfl 1 ·K.2~1.Ul-T?-LD l -M 14-\R.U. de 1599 H skal EU-støttebeløbet ikke indgå i panthaverregnskabet. Skifteretten lægger til grund, at det er kurator på konkursboets vegne 0g hverken en brugspanthaver eller panthaver i den faste ejendom; der har søgt EU-støtten og at EU-stetten som følge heraf er konkursboets aktiv; jf. kon- kurslovens $ 32. EU-støtte er ikke en indtægt under bobehandlingen; som kurator skal ind- tægtsføre i det selvstændige regnskab for den pantsatte ejendom; men deri- mod et frit aktiv i boet. Der er ikke for skifteretten dokumenteret noget aftaleretligt grundlag for at antage; at kurator bar aftalt at EU-støtten skulle tilfalde ejendommens pant- havere i strid med retspraksis. Som følge af det anførte b e stemmes : Boopgørelsen godkendes ikke. Skifteretten sender retsbogsudskrift uden retsafgift til advokat Tom Jensen og til kurator. Sagen udsat. Skifteretten hævet.

Retten i Esbjerg Den 16. oktober 2017 kl. 13:15 blev skifteretten sat af <anonym>Dommer 1</anonym> Der blev foretaget: SKS 17-153/2015 Konkurssagen Landmand <anonym>Skyldner</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> Ingen indkaldt eller mødt. Intet fremlagt:. Retten afsagde Kendelse Kurator har påstået konkursboet sluttet efter konkurslovens $ 143, 0g den fremlagte boopgørelse godkendt som endelig boopgørelse i boet. Kreditor Jyske Bank A/S har nedlagt påstand om, at boopgørelsen ikke god- kendes. Sagens faktiske omstændigheder: Landmand <anonym>Skyldneren</anonym> indgav den 13._ april 2015 egen konkursbegæring hvor skifteretten på et retsmøde den 15 april 2015 tog begæringen til følge 0g afsagde konkursdekret. Som kurator blev udpeget advokat Corna Munch. Landbrugsejendommen var forinden den 13. marts 2015 taget til bruge- ligt pant af panthaver Nykredit A/S. Der var enighed mellem kurator 0g Nykredit om, at driften af landbrugsvirksomheden skulle fortsætte under konkursen Nykredit erklærede at ville betale det eventuelle driftsunderskud 1 perioden og kurator erklærede; at EU-støtten ville indgå i driftsregnskabet for perioden Konkursboet fortsatte driften af landbrugsvirksomheden med både pantsatte 0g ikke-pantsatte aktiver. Kurator foranledigede; at ejendommen blev ud budt til salg gennem ejendomsmægler; Kurator søgte EU-støtte inden fristen udløb den 21 april 2015. Kurator har ført regnskab for driften og sørget for lønudbetalinger; indberetning af moms og A-skat og haft kontakt til leveran - dører. Kurator har 'oppebåret et panthaverhonorar for administrationen af Side 2/4 driften på 790.000 kr. ex. moms. Driften af landbruget blev indstillet, således at mælkeproduktionen ophørte i december 2015 -og det sidste opdræt blev hentet i januar 2016. Ejendommen blev solgt til tredjemand for 12,2 mio. kr incl. driftsinventar og betalingsrettigheder med overtagelsesdag 20. april 2016. Kurator har op­ pebåret et panthaverhonorar på 80.000 kr. ex. moms for arbejde forbundet med drift og salg af ejendommen med driftsmateriel og beholdninger. Kurator har vurderet, at betalingsrettigheder ikke var omfattet af ejendom­ mens pant. Betalingsrettighederne er solgt sammen med ejendommen for 100.000 kr., som er et frit aktiv i boet. Kurator har foretaget periodisering af efterbetalinger, indestående på ejerbe­ vis og indskudskapital fra mejeriet ARLA, således at beløb, der vedrører le­ verancer før konkursdekret er udbetalt til transporthaver, Jyske Bank A/S, og beløb, der vedrører beløb efter konkursdekretet, indgår i panthaverregns­ kabet til fordel for Nykredit Realkredit A/S. Et beløb fra særlig mælkestøtteordning på 19. 3 8 5 kr. er modtaget af kon­ kurs boet, som ikke har foretaget periodisering af beløbet. Indestående andelskapital og efterbetalinger i slagteriet Danish Crown ud­ gjorde pr. konkursdagen 17 .574 kr., som er udbetalt til transporthaver Jyske Bank A/S. Tranporthaver har accepteret, at indestående på andelshaverkon­ to og personlig konto er udbetalt som straksudbetaling. Løbende afregninger og efterbetalinger for kreaturer leveret efter konkursdagen indgår i drifts­ regnskabet. EU-støtten udgøres af Grundbetaling og Grøn Støtte. Det er en forudsætning for EU-støttens udbetaling, at der var drift af ejendommen. Ejendomsmæg­ leren vurderede, at fortsat drift tillige ville være den bedste forudsætning for salg af ejendommen. Kurator aftalte med Nykredit Realkredit A/S, at Nykre­ dit skulle dække det forventede driftsunderskud under den forudsætning, at EU-støtten indgik som en indtægt på driftsregnskabet. Såfremt driften var overskudsgivende, skulle EU-støtten indgå i boregnskabet som et frit aktiv. Den samlede EU-støtte blev udbetalt med 422.186 kr. og er indgået i drifts­ regnskabet, da driften gav et underskud på 2.494.746 kr. Konkursboet har været selvstændig momsregistreret vedrørende drift af landbruget efter konkursdagen. Parternes anbringender: Konkursboet har gjort gældende, at EU-støttebeløbet ikke er omfattet af ST0074SJ1 SIM-STUI-Kl,I.01-Tl-UII -M14-IR4' panterettigheder i ejendommen, men knyttet til driften af landbrugsvirksom­ heden. Udover at varetage kreditorernes interesser har kurator også pligt til at varetage panthavers interesser. EU-støtten kan betragtes som en art "massekravs-indtægt" hvor nettoindtægten bør indgå i driften. En del af are­ alerne var egne arealer -og en del forpagtede arealer. Det var en betingelse for at få EU-støtte, at Nykredit finansierede fortsat drift, herunder at mark­ planer og gødningsplaner blev udført og overholdt. Nykredits finansiering af fortsat drift har også medført en højere salgspris ved salget af ejendommen. Simple kreditorer er derfor ikke blevet dårligere stillet. I Bilag 1 til boopgø­ relsen er side 1 panthaverregnskabet og side 2 m.fl. er driftsregnskab for konkursboets drift. Det er ikke erstatningspådragende for en kurator at aftale med panthaver, at denne dækker underskuddet ved fortsat drift mod at oppe­ bære EU-støtten. Denne sag drejer sig ikke om erstatning. Der er en række krav i vejledningen for at modtage EU-støtte, og uden tilsagnet til videre drift fra Nykredit, kunne konkursboet ikke have søgt EU-støtte. Kreditor Jyske Bank A/S har gjort gældende, at de 422.000 kr. i EU-støtte er et frit aktiv og ikke bør indgå i panthaverregnskabet, men komme alle kredi­ torer til gode -og ikke kun Nykredit. Kreditor skal også varetage de simple kreditorers interesser. Der er ikke hjemmel til at aftale, at EU-støtte skulle være omfattet af tinglysningslovens § 37 og§ 38 i strid med retspraksis. Nykredit har ikke rettigheder i EU-støtten. Kreditorerne er ikke blevet spurgt, om man kunne acceptere en aftale med Nykredit. Nykredit havde i forvejen ejendommen i brugeligt pant. Kurator er fast advokat for Nykredit. Panthaver må oppebære afgrøderne på ejendommen, men EU-støtten tilfal­ der -efter en entydig retspraksis -konkursboet som frit aktiv. Der er ikke oplyst om udgifter til ansøgning om EU-støtte. Også den støtte, der vedrører tilforpagtede arealer til tilgået Nykredit, som ikke har pant i de arealer. Al­ ternativt kunne driften aflandbruget have været indstillet. Underskuddet ved pantets bestyrelse ville på en tvangsauktion have tilfaldet auktionskøber. Kurator har udarbejdet et panthaverregnskab som bilag 1 til boopgørelsen. Kurator har under alle omstændigheder været pligtig til at søge EU-støtten, som ikke er knyttet til dyreholdet, men alene til drift af jorden. EU-støtten udbetales til den driftsansvarlige -kurator, som driver ejendommen på kon­ kursboets vegne -og ikke til panthavere. I dommen UfR. 2000/ 1592H har Højesteret under lignende omstændigheder afgjort, at hektarstøtte ikke skul­ le tilfalde kreditforeningen som panthaver. Skifteretten skal udtale: Side 3/4 Skifteretten lægger til grund, at driften af landbrugsejendommen i tiden frem til konkursdekretets afsigelse blev forestået af panthaveren Nykredit Real­ kredit A/S efter reglerne om brugeligt pant -og at driften efter konkursdagen blev forestået af konkursboet ved kurator. Efter Højesterets dom refereret i UfR. 2000 side 1592 er EU-støtte ikke om­ fattet af panterettighederne i den faste ejendom. Efter dommen UfR. 2000 si- STOfl74.SSl-504 STfl 1 ·K.2~1.Ul-T?-LD l -M 14-\R.U. de 1599 H skal EU-støttebeløbet ikke indgå i panthaverregnskabet. Skifteretten lægger til grund, at det er kurator på konkursboets vegne 0g hverken en brugspanthaver eller panthaver i den faste ejendom; der har søgt EU-støtten og at EU-stetten som følge heraf er konkursboets aktiv; jf. kon- kurslovens $ 32. EU-støtte er ikke en indtægt under bobehandlingen; som kurator skal ind- tægtsføre i det selvstændige regnskab for den pantsatte ejendom; men deri- mod et frit aktiv i boet. Der er ikke for skifteretten dokumenteret noget aftaleretligt grundlag for at antage; at kurator bar aftalt at EU-støtten skulle tilfalde ejendommens pant- havere i strid med retspraksis. Som følge af det anførte b e stemmes : Boopgørelsen godkendes ikke. <anonym>Dommer 1</anonym> Skifteretten sender retsbogsudskrift uden retsafgift til advokat Tom Jensen og til kurator. Sagen udsat. Skifteretten hævet. <anonym>Dommer 1</anonym>

248

Byrettens dom stadfæstet

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-2663/2013-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

290/22

Formueforbrydelser; Udlændinge;

Nej

afsagt den 2 januar 2014 af Vestre Landsrets 6afdeling (dommemne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst. med domsmænd) i ankesag VL. $ 2663-13 Anklagemyndigheden mod Tiltelte født 1990 (advokat Lars Thousig Jensen; Viborg) 0g Tiltalta 0 født 1967 (advokat Lars Thousig Jensen, Viborg) Retten i Viborg har den 20. november 2013 afsagt dom 1. instans (rettens nr. 3107 2013). Påstande De tiltalte; Til+clc 2 som følge heraf nedsættelse af tidsrummet for indrejseforbud. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen; således at der i forhold 7 anfø- res "begge" umiddelbart før "straffelovens $ 301, stk. 2_ -2- Landsrettens begrundelse ogresultat Detiltalteharhandletundersærligtskærpende omstændigheder vedatopsætteskimming udstyrsomanførtiforhold Ioggjortforsøgherpåiforhold2-10,ogdettiltrædes således, atstraffene erfastsatefterstraffelovens §301,stk.2,jf.stk.1,nr.I. Derertaleomkriminalitet, derernøjeplanlagtogharenprofessionel karakter. Herefter ogiøvrigtafdegrunde,sombyrettenharanført,tiltrædes det,atstraffene erfastsatsom sket. Dettiltrædes videre,atdetiltalteerudvist imedførafudlændingelovens §24,nr.I,jf.§ 22,nr.2,og§24,nr.2,ogatderertruffetbestemmelse omindrejseforbud i12årimedfør afudlændingelovens §32,stk.2,nr.3.Detbemærkes, atudvisningen ikkekanantagesat stridemodDanmarks internationale forpligtelser, jEudlændingelovens §26,stk.2,og§2, stk.3. Landsretten stadfæster derfordommen. Detiltalteharfortsatværetfrihedsberøvet underanken. Thikendes forret: Byrettens domstadfæstes. Detiltalteskalbetalesagensomkostninger forlandsretten. HanneKildal StigGlent-Madsen MetteVinding (kst.)

afsagt den 2 januar 2014 af Vestre Landsrets 6afdeling (dommemne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst. med domsmænd) i ankesag VL. $ 2663-13 Anklagemyndigheden mod <anonym>11 1 €</anonym> Tiltelte født <anonym>ato 1</anonym> 1990 (advokat Lars Thousig Jensen; Viborg) 0g <anonym>MlQI[C</anonym> Tiltalta 0 født <anonym>ato 2</anonym> 1967 (advokat Lars Thousig Jensen, Viborg) Retten i Viborg har den 20. november 2013 afsagt dom 1. instans (rettens nr. 3107 2013). Påstande De tiltalte; <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>ILald</anonym> Til+clc 2 som følge heraf nedsættelse af tidsrummet for indrejseforbud. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen; således at der i forhold 7 anfø- res "begge" umiddelbart før "straffelovens $ 301, stk. 2_ -2- Landsrettens begrundelse ogresultat Detiltalteharhandletundersærligtskærpende omstændigheder vedatopsætteskimming udstyrsomanførtiforhold Ioggjortforsøgherpåiforhold2-10,ogdettiltrædes således, atstraffene erfastsatefterstraffelovens §301,stk.2,jf.stk.1,nr.I. Derertaleomkriminalitet, derernøjeplanlagtogharenprofessionel karakter. Herefter ogiøvrigtafdegrunde,sombyrettenharanført,tiltrædes det,atstraffene erfastsatsom sket. Dettiltrædes videre,atdetiltalteerudvist imedførafudlændingelovens §24,nr.I,jf.§ 22,nr.2,og§24,nr.2,ogatderertruffetbestemmelse omindrejseforbud i12årimedfør afudlændingelovens §32,stk.2,nr.3.Detbemærkes, atudvisningen ikkekanantagesat stridemodDanmarks internationale forpligtelser, jEudlændingelovens §26,stk.2,og§2, stk.3. Landsretten stadfæster derfordommen. Detiltalteharfortsatværetfrihedsberøvet underanken. Thikendes forret: Byrettens domstadfæstes. Detiltalteskalbetalesagensomkostninger forlandsretten. HanneKildal StigGlent-Madsen MetteVinding (kst.)

249

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 301, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21

Appelleret

Straffesag

Retten i Viborg

SS-3107/2013-VIB

Almindelig domsmandssag

1. instans

289/22

Formueforbrydelser; Udlændinge;

Nej

4100-77685-00004-13

RETTEN / VIBORG DO MI afsagt den 20. november 2013 Rettens nr. 3107/2013 Politiets nr, 4100-77685 00004 13 Anklagemy ndigheden mod P.L. Arresthuset Holstebro p.l. Arresthuset Viborg Der har medı irkct domsmvnd ved bchandlıngen Jf denne sag Anklagcskrift er modtaget den 10 oktobcr 2013 er tiltılı for oı crtr edclse af: 1 Beggc straffelovens 301, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved på ct forud for den 10. julı 2013 kl. 21.45. under scrligl skærpcnde omstændigheder, med forsæt til uberettiget anvendelse; a have installeret teknisk udstyr (skimmingudstyr _ på betalingskortterminalen ved Go'on benzintanken; Industriparken 1 i Skals hvorved udstyret kunne kopiere 0g gemme oplysninger. over de betalıngsmiddel som der blev anvendı terminalen og som var tildelt andre 2 begge straffelovens $ 301, stk. 2 jf.stk. L nr.I jf. $ 21 ved den 8. juli 2013 kl. ca. 1200 under særligt skærpende omstændigheder, med forsæt til uberettiget anvendelse. at have planlagt at installeret teknisk udstyr (skimmingudstyr) på betalingskortterminalen idet de fra ukendt hollandsk mobilnummer havde modtaget en SMS med adressen pà en Go'on benzintank. beliggende Gyngkær 2 i Tjele, hvor de 1 forening havde til hensigt at opsætte skimmingsudstyr på stedets betalingsanlæg, hvilket blev forhindret, idet de blev anholdt inden de nåede at sætte udstyret op 3 begge side2 straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.I,jf.§21, vedden8.juli2013kl.ca.1200undersærligtskærpende omstændigheder. medforsættiluberettiget anvendelse, athaveplanlagt atinstalleret teknisk udstyr(skimmingudstyr) påbetalingskortterminalen idetdefraukendt hollandsk mobilnummer havdemodtaget enSMSmedadressen påenGo’on benzintank, beliggende Lodalvej IiRoslev,hvordeiforening havdetil hensigtatopsætteskimmingsudstyr påstedetsbetalingsanlæg, hvilketblev forhindret, idetdeblevanholdtindendenåedeatsætteudstyretop. 4. begge straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.1,jf.§21, vedden8.juli2013kl.ca.1200undersærligtskærpende omstændigheder, medforsættiluberettiget anvendelse, athaveplanlagt atinstalleret teknisk udstyr(skimmingudstyr) påbetalingskortterminalen idetdefraukendt hollandsk mobilnummer havdemodtaget enSMSmedadressen påenGo’on benzintank, beliggende Løgstørvej 38iFarsØ,hvordeiforening havdetil hensigtatopsætleskimmingsudstyr påstedetsbetalingsanlæg. hvilketblev forhindret, idetdeblevanholdtindendenåedeatsætteudstyretop. 5. begge straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.I,jf.§21, vedden8.juli2013kl.ea. 1200 undersærligtskærpende omstændigheder, medforsættiluberettiget anvendelse, athaveplanlagt atinstalleret teknisk udstyr(skimmingudstyr) påbetalingskortterminalen idetdefraukendt hollandsk mobilnummer havdemodtaget enSMSmedadressen påenGo’on benzintank, beliggende Søndergade 88iFarsø.hvordeiforening havdetil hensigtatopsætteskimmingsudstyr påstedetsbetalingsanlæg. hvilketblev forhindret, idddeblevanholdtindendenåedeatsætteudstyretop. 6. begge straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.I,jf.§21, vedden8.juli2013kl.Ca.1200undersærligtskærpende omstændigheder, medforsættiluberettiget anvendelse, athaveplanlagt atinstalleret teknisk udstyr(skimmingudstyr påbetalingskortterminalen idetdefraukendt hollandsk mobilnummer havdemodtaget enSMSmedadressen på enGoon benzintank, beliggende Hovedvejen 6iThyholm. hvordeiforening havde tilhensigtatopsætteskimmingsudstyr påstedetsbetalingsanlæg. hvilket blevforhindret, idetdeblevanholdtindendenåedeatsætteudstyretop. 7. straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.l,jf.§21, Vedpåettidspunkt forudforden10.juli2013kl.21.45undersærligt skærpende omstændigheder, iforening, athaveplanlagt atopsætte skimmingsudstyr påenGo’ontankstationen beliggende Sundvej 37iSkals, veddelsathaveindtastet adressen påtankstationen påderesbilsGPS. side3 ligesomdeforudfordettepåetkorthavdetegnetenringomkring Skals, hvilketmislykkedes idetdeblevanholdtindendenåedeatsætteudstyretop. 8. begge straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.I,jf.§21, Vedpåettidspunkt forudforden10.juli2013kl.21.45undersærligt skærpende omstændigheder, iforening. athaveplanlagt atopsætte skimmingsudstyr påenGo’ontankstationen beliggende Møldrupvej 10i Skørping, vedforudgående planlægning, bl.a.vedpåetkortathavetegnet enringomkringSkørping. hvilketmislykkedes idet deblevanholdtindende nåedeatsætteudstyretop. 9. begge straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.l,jf.§21, Vedpåettidspunkt forudforden10.juli2013kl.21.45undersærligt skærpende omstændigheder, iforening, athaveplanlagt atopsætte skimmingsudstyr påenG&ontankstationen Østergade 7iArden.ved forudgående planlægning. bl.a.vedpåetkortathavetegnetenringomkring Arden.hvilketmislykkedes idetdeblevanholdtindendenåedeatsætte udstyretop. 10. begge straffelovens §301,stk.2,jf.stk,I,nr.l,jf.§21, Vedpåettidspunkt forudfor den 10.juli2013kl.21.45undersærligt skærpende omstændigheder, iforening, athaveplanlagt atopsætte skimmingsudstyr på enGo’ontankstationen Østergade 24iStoholm Jyll.. vedforudgående planlægning, bl.a.vedpåetkortathavetegnetenring omkring Stoholm, hvilketmislykkedes idetdeblevanholdtindendenåede atsætteudstyretop. 11+12. beg2e straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.I,jf.§21, Vedpåettidspunkt forudforden10.juli2013kl.21.45undersærligt skærpende omstændigheder, iforening. athaveplanlagt atopsætte skimmingsudstyr påukendtetankstationer iDanmark. vedathaveaftaltmed ukendtemedgemingsmænd atdeskullehavetilsendtenpakkefraHolland den12.juli2013.indeholdende skimmingsudstyr. ogsomblevleveret i Danmark, oghvordeefterfølgende iforeninghavdetilhensigtatanvende udstyretpåukendtebetalingsautomater. Påstande Anklagemyndigheden harnedlagtpåstandomfængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af af skimmerudstyr og pc (koster nr.1-2, 14, 19, 22c-d, 26 0g 30) hos de tiltalte jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i med før af udlændingelovens $ 24, nr. 1,jf. $ 22, nr. 2 0g $ 24, nr. 2, samt idøm mes indrejseforbud i medfør af udlændingelovens $ 32, udvises med indrej scforbud et tidsrum, som retlen fastsæltcr. har erkendı sig skyldig i forhold 0g næglet sig skyldig i de øvrige forhold. har delvis erkendı sig skyldig 1 medvirken til forhold |_ idet hun har været chauffør for medtiltalte; og nægtet sig skyldig i de øvrige forhold. De tiltalle har anerkendt konfiskationspåstandene, bortset fra af en pC (koster 26), og de har ikke bestridt; at der er grundlag for udvisning. Forklaringer har forklaret, at han kender medtiltalte; der er hans kærestes mor. De kørte omkring den 8.juli 2013 sammen ıil Danmark . Formålet med turen var; at han skulle opsætte skimmingsudslyr pa tankstationer. Medtiltalle vidste; al han skulle lave noget ulovligt; men hun vidsle ikke, hvad det nærmere drejede sig om. Han havde i forvejen booket et sommerhus, 0g han medbragte skimmingsudstyr 1 bilen. Det va medtiltalte, der kørte. Han har ikke selv kørekort. Den tankstation; hvor de blev anholdı den 10. juli 2013, var den enesle, han havde sat udstyr op pa. Udstyret var til bestemte tankanlæg på Go On stationer, Han havde faet udstyret og instruktion i at opsætte det; af en person; som han ikke vil fortælle navnet på. Han vil ikke fortælle, om han tidligere har opsat sadanı udslyr. Han monterede udstyret på tanken i Skals om fommiddagen; og sä skulle det sidde til om aftenen. Efter afmontering skulle han sende de oplysninger, der var registreret på udstyret, videre over intemettet til den person, der havde instrueret ham. Det er ham, der har lavet det kort, som blev fundet i sommerhuset, og hvor der er sat ringe om 4 byer i nærheden af sommerhuset (bilag H-5-70). Hensigten var at finde nogle tankstationer i området men det havde han ikke gjort, Det er også ham, der har skrevet de håndskrevne ark, gengivet i bilag H-5-61. Det er adresser på Go On tankstationer, som han havde fundet på nettet. Bilag H-5-64 har han skrevet; fordi de var pæ udkig efter et sommerhus . Han modtog på et tidspunkt en SMS med adresser på 5 Go On tankstationer. Det var ikke nødvendigvis der, der skulle installeres skimmingsudstyr. Han vidste, at der ville komme en pakke til ham på sommerhusets adresse med yderligere skimmingsudstyr, Det skulle han også bruge 1il opsætning på tankstationer. Det var den opgave; han havde fået hjemmefra, men han havde ikke nærere planlagt, hvor opsætning skulle ske eller i hvilket omfang. Han havde fontalt medtiltalte, at der ville komme en pakke; men til hende havde han sagt, at der var tøj i pakken. Han ville få nogle hundrede euro for turen til Danmark samt dækket sine omkostninger. Han er klar over; at det ikke var sådan, han forklarede i grundlovsforhøret, men det var, fordi han var forvirret efter anholdelsen. De flyttede ind i sommerhuset mandag den &. juli cfter at have sovet den første nat i bilen. De havde om mandagen været i Ålborg; fordi de skulle pà apoteket. Han var syg; sikkert fordi han var bange 0g havde det dårligt over det, han skulle lave. Der sidder nogle personer "bag ham som beslemmer, hvad han skal gøre. Efter opsætningen af udslyr i Skals, havde han tænkt på at stoppe, men det var ikke noget, han havde besluttet sig endeligı for. De havde fortalt udlejeren, at der skulle komme en pakke fra Holland og spurgt han, hvordan pakken skulle adresseres for at komme frem til ham. Udlejerens navn blev derfor skrevet som modtager. Medtiltalte har været chauffør for ham, men han har ikke sagı til hcnde, at han skulle installere skimmingsudstyr. har forklaret , at medtiltalte spurgte hende; om hun ville være chauffør på en tur til Danmark. Hun betragtede det som muligheden for en lille feric og sagde ja. Medtiltalte havde en uheldig omgangskreds, som hun gerne ville have ham væk fra. Hun ville bruge turen til at snakke med ham om det. Hun fik penge af medtiltalle til benzin og til leje af sommerhus, som blev betalt med hendes kreditkort. Hun vidste; at medtiltalte skulle foretage sig noget ulovligt; 0g hun ville hjælpc ham. Da de var på tanken Skals, sad hun inde i bilen pa førersædet Hun var kun ude for at tanke; og satte sig straks efter ind i bilen igen. Hun vidste ikke præcis, hvad medtiltalte skulle foretage sig på tanken; og hun spurgte ikke. Efter anholdelsen kunne hun ikke huske, hvor sommerhuset lå, og derfor sagde hun ikke noget om det til politiet. Hun ejer ikke den computer; der er beslaglagt under koster nr. 26. Det er hendes Iyserøde cover, men computeren er ikke hendes. Hun har ikke været med til at finde tankstationer. Hun har sagt til udlejeren; at der ville komme en pakke fra Holland. Det var fordi hun var den bedste tíl engelsk. Det var medtiltalte; der fortalte hende; at der ville komme en pakke. Hun var klar over; al medtiltalte ville tjene penge ved at foretage Luren til Danmark, men hun vidste ikke nærmere om det. har som vidne forklaret, at han er salgs- 0g markedskoordinator i Go On-gruppen. De ejer 62 tankstationer over hele landet. Han var i Skals for at lave en sponsoraftale, og sa tjekkede han rutinemæssigt betalingsanlægget. Dette er sædvanlig praksis, da de tidligere havde haft skimmingsudstyr opsat på gruppens anlæg; bl.a. på samme lank i Skals. Det pagældende udstyr var skjult godt, og det var professionelt opsat. Da han havde opdaget udstyret, lod han det sidde og kontaktede Nets 0g politiet :. Han afventede politiet; og så overtog de overvågníngen Go On har i 16 tilfælde haft mistanke om skimming, men normalt er mistanken først opstået efter; at udstyret igen var blevet fjernet; De har i 2 tilfælde i Skals 0g i 1 lilfælde i Brabrand fanget den person; der havde opsat udstyrel. har som vidne forklaret, at han juli måned 2013 havde udlejet sit sommerhus 1 Farsø til de tiltalte. Det blev booket lorsdag til ankomst lørdag. Del var dog førsl søndag eller mandag morgen, al han fik kontakt til lejerne. Huset var booket til 2 personer; men da lejeme ankom, sagde de, at der ville komme 2 personer mere om onsdagen. De snakkede også om; al de ville finde et større hus. Det var vigtigt for lejemne; at der var en god internelforbindelse husel. Politiassistent har som vidne forklarel, al han efter anmeldelsen blev tilkaldt for at foretage observation mod stedel. Forinden havde han kontrollerel, at der var skimmingsudstyr opsal pa betalingsstanderen. Udstyret bestod af to dele: en kortlæser skjult i selve den revne, hvor kreditkortet indføres; og et Iille panel med kamera, opsat over tastaturel med 1al. Kamerael affotograferer pinkoden 0g samtidig registreres tidspunktet. Kortlæseren kopierer alle de dala, der er indlagt magnetstriben Omkring kl. 22.45 ankom en skriggrøn bil, som også havde værel på stedet omkring kI. 19.30. Da bilen var forbi kl. 19.30, var en kvindelig fører ude for at tanke. Da bilen ankom 2 gang, steg kvinden ud 0g så sig omkring. Manden steg også ud og gik bagom bilen hen til betalingsstanderen. Han 1og en lille lygte frem; 0g den anden hånd havde han en spids genstand. Han rodede lidt ved anlægget. Imens stod kvinden ved siden al ham. Da han havde foretaget en afmontering; tog kvinden benzinpistolen fra tankstanderen og satte den hen til bilen, som om hun skulle tanke. 10 15 sekunder senere satte hun pistolen tilbage igen. Han tror ikke; at det var en reel tankning. Han begyndte derfor at løbe hen mod bilen fra sit skjul. Det var kvinden; der først opdagede ham, og hun räbte noget til manden. De sprang begge ind i bilen; og kvinden begyndte a køre. Han Iøb efter 0g bankede hårdt på ruden og sagde; at det var politieL: De stoppede; da hans kollega kørte ind foran med politibilen Da han løb hen Jangs bilen sa han, at manden sad med hænderne under sædet. Han var bange for, at de kunne være bevæbnel, og beordrede dem derfor ud med hænderne på ruden. Han spurgte på engelsk manden; hvor udstyret Var. Det svarede han ikke pa Mens kollegaen lagde ham 1 håndjern, fandt han skimmingsudstyr (kameraet) klistret fası under forsædet. Manden havde kortlæseren 1 lommen. Hans observationssted befandt sig 75-100 meter fra tanken. Han var placeret, så han kunne se mellem personere og tankanlægget; hvilket var for al kunne se en eventuel afmontering af udstyr. It-efterforsker har som vidne forklaret, at Nites er Rigspolitiets enhed for bekæmpelse af cyberkriminaliteL; Han har været med i efterforskning af flere sager som denne. Det anvendte udstyr ser professionelt ud. Det udstyr, han har undersøgt, befandt sig i en kasse, 0g kun et kamera har været brugt før. Der var flere sæt skimmingsudstyr bestående af en kameradel og en kortlæser. Der var også kabler til udlæsning af data på computer. Udlæsning kræver en pC med et særligt softwareprogram. 1 kassen var 8 kameradele og 5 kortlæsere. Sa vidt han husker, var delene ens. Kun en kortlæser var klar til brug. de andre skulle først klargøres. I den computer; der er benævnt koster nr. 26, har han fundel software form af 3 forskellige programmer; der kan bruges til at flytte informationer fra kortlæser og kamera lil en computer med henblik pa elektronisk videresendelse. Oplysningerne kan sælges lil lande som USA; Canada og Japan, der primæri bruger kreditkort med magnetstribe 0g ikke chip. De fundne dele i kassen passer Lil Go On tankstationer; bortset fra en kameradel, som han ikke har Ljekket. har om sine personlige forhold forklaret, at han har boet i Holland i 5 år. Han er for liden arbejdsløs, men har tidligere haft arbejde. Han er født Rumænien, hvor han sladig har familie. Han har senest været 1 Rumænien i begyndelsen af juli 2013 1 forbindelse med en begravelse. Han har 12 års skolegang ; Han har økonomiske problemer har om sine personlige forhold forklaret , at hun er født Rumænien 0g er hollandsk statsborger: Hun arbejder som ejendomsmægler i egct firma, som hun ejer sammen med sin mand. Hun har en datter på 27 år, der bor i England. De tiltalle har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10 juli 2013. Rettens begrundelse og afgørelse har erkendı sig skyldig forhold 1, og ltalta erkender at have været chauffør for medtiltalte under dette forhold har forklaret, at han kørte til Danmark for at foretage ulovlig opsætning af skimmingsudstyr på tankstationer, 0g medıiltalte har forklaret, at hun vidste; at der skulle foregar noget kriminelt; som hun ville hjælpe med. Forhold 1 De tiltalte blev anholdt umiddelbart efter afmontering af skimmerudstyr på tankstation i Skals. Til sommerhuset, som de havde lejet og som de ikke forklarede noget om til politiet; ankom senere en pakke fra Holland med yderligere skimmingsudstyz; herunder flere sæt udstyr til Go On tankstationer. har forklaret, at bagmænd dirigerede hans færden, og at de havde instrueret ham 1 hvad han skulle foretage sig Han har også forklaret, at bagmændene havde finansieret transport til landet og en uges ophold i et sommerhus Danmark. Efter forklaringeme afgivet navnlig af den politiassistent, der observerede ved tankstationen i Skals, er det bevist; at kørte bilen hen til standeren bade kl. 19.30 og kI. 22.45, 0g at hun kl. 22.45 stod ved siden af medtiltalte; da han afmonterede skimmingsudstyret med Iygte 0g værktøj . Herefler tog hun benzinpistolen og førte hen mod bilen, som om hun tankede; for 10-15 sekunder senere at sætte pistolen pà plads. Det er ogsa bevist; at hun advarede medtiltalte; da hun fik øje pa politiet, og a1 de sammen hurtigl forsøgte at køre derfra: Under disse omslændigheder er det bevist, at lavede pà stedet, og at hun har samvirket med om dette forhold. De er derfor begge skyldige i anklageskriflets forhold 1 Forhold 2-6 Disse forhold angar forsøg pa skimming pa Go On tankstationer pa de adresser nærheden al sommerhuset; som var tilsendı Tilfcl+^ SMS . [ Iyset af hændelsesforløbet i forhold 1, 0g da der en pakke, som de begge havde kendskab til skulle ankomme, bliver tilsendt yderligere skimmingsudslyr til Go On stationer; samı da de 1 sommerhuset er besiddelsc af en computer med software og kabler til brug for aflæsning af oplysninger på kortlæser og kamera, er det bevist, at de tiltalte sammen har planlagı pa sammc Made som det skele 1 forhold [ at installere skimmingsudstyr på disse lankslationer. De er dcrfor begge skyldige i forsøg på overtrædelse af straffelovens $ 301, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, som beskrevet i anklageskriftets forhold 2-6. Forhold 7 Adressen pà den Go On tankstation; der er nævnı i forhold 7, var indtastel på den GPS, der lå tændt bilen ved anholdelsen. Tankstationen er beliggende i samme by. Under hensyn hertil og til det, der er anført under de foregående forhold, er del bevist; at de tiltalte sammen har planlagt pa samme mäde som det skete i forhold 1 at installere skimmingsudstyr på denne lankstation. De er derfor begge skyldige forsøg på overtrædelse af straffelovens $ 301, stk. 2, jf. stk. 1, nr. ] , som beskrevet anklageskriftets forhold 7 Forhold 8-10 har på en seddel, som er fundet sommerhuset; indtegnet 4 omkringliggende byer og skrevet de nøjagtige adresser på den Go On tank; der var i hver af byerne. Under hensyn hertil og til det, der er anført under de foregående forhold, er det bevist, al de tiltalte sammen har planlagt på samme måde som det skete 1 forhold 1 at installere skimmingsudstyr på dísse tankstationer . De er derfor begge skyldige i forsøg på overtrædelse af straffelovens $ 301, stk. 2, jf. stk ], nr. 1, som beskrevet 1 anklageskriftets forhold 8-10. Forhold 11-12 Det kan, som anført at forsvarerne, ikke udelukkes; at det udstyT, der nævnes 1 gemingsbeskrivelsen 1 forhold I1 0g 12, er det samme udstyr, der skulle anvendes i de forsøgsforhold, som de ıillalte er fundet skyldige (forhold 2 10). Der er endvidere tale om en meget bred og ukonkret beskrivelse af, hvorledes det var planen; at der skulle forholdes med udstyret i pakken fra Holland. De liltalte frifindes derfor for dette forhold . Straffen for fastsætles lil fængsel 1 år og 3 måneder; jf. straffelovens $ 301, stk. 2,jf. stk. 1 , nr. 1_ Straffen for fastsælles til fængsel 1 år og 3 måneder, jl. straffelovens $ 301, sık, 2, jf. stk. ] , nr. 1 Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at de tiltalte udelukkende er kommet til landet for at lave kriminalitet. Der er endvidere tale om en kriminalitetstype, der er svær at opdage; og som kan involvere misbrug af betalingskort i betydeligt omfang Det cr også tillagt betydning. at denne kriminalitetstype; der er styret af bagmænd, kan undergrave tilliden til en sikker anvendelse af et sædvanligt betalingsmiddel. Retlen lager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens $ 24, nr. 1, jf. $ 24, nr, 2, da udvisning ikke kan antages at virke særlig belastende; jf. udlændingelovens $ 26, stk. 1. Retlen har herved lagt vægı på, at de tiltalte ikke har nogen tilknytning til Danmark, og at de kun indrejste for at begå kriminalitet. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. skal straffes med fængsel i [ ar 0g 3 maneder. Hos de tiltalte konfiskeres skimmerudstyr 0g pc (koster nr.1-2, 14, 19, 22c- d, 26 og 30). De tiltalte udvises af Danmark. De tiltalte palægges indrejseforbud i 12 ar. Fristen for indrejseforbuddet regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

RETTEN / VIBORG DO MI afsagt den 20. november 2013 Rettens nr. 3107/2013 Politiets nr, 4100-77685 00004 13 Anklagemy ndigheden mod <anonym>U</anonym> P.L. Arresthuset Holstebro <anonym>U</anonym> p.l. Arresthuset Viborg Der har medı irkct domsmvnd ved bchandlıngen Jf denne sag Anklagcskrift er modtaget den 10 oktobcr 2013 <anonym>IIldIlE</anonym> 0g <anonym>Iltalte 2</anonym> er tiltılı for oı crtr edclse af: 1 Beggc straffelovens 301, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved på ct forud for den 10. julı 2013 kl. 21.45. under scrligl skærpcnde omstændigheder, med forsæt til uberettiget anvendelse; a have installeret teknisk udstyr (skimmingudstyr _ på betalingskortterminalen ved Go'on benzintanken; Industriparken 1 i Skals hvorved udstyret kunne kopiere 0g gemme oplysninger. over de betalıngsmiddel som der blev anvendı terminalen og som var tildelt andre 2 begge straffelovens $ 301, stk. 2 jf.stk. L nr.I jf. $ 21 ved den 8. juli 2013 kl. ca. 1200 under særligt skærpende omstændigheder, med forsæt til uberettiget anvendelse. at have planlagt at installeret teknisk udstyr (skimmingudstyr) på betalingskortterminalen idet de fra ukendt hollandsk mobilnummer havde modtaget en SMS med adressen pà en Go'on benzintank. beliggende Gyngkær 2 i Tjele, hvor de 1 forening havde til hensigt at opsætte skimmingsudstyr på stedets betalingsanlæg, hvilket blev forhindret, idet de blev anholdt inden de nåede at sætte udstyret op 3 begge side2 straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.I,jf.§21, vedden8.juli2013kl.ca.1200undersærligtskærpende omstændigheder. medforsættiluberettiget anvendelse, athaveplanlagt atinstalleret teknisk udstyr(skimmingudstyr) påbetalingskortterminalen idetdefraukendt hollandsk mobilnummer havdemodtaget enSMSmedadressen påenGo’on benzintank, beliggende Lodalvej IiRoslev,hvordeiforening havdetil hensigtatopsætteskimmingsudstyr påstedetsbetalingsanlæg, hvilketblev forhindret, idetdeblevanholdtindendenåedeatsætteudstyretop. 4. begge straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.1,jf.§21, vedden8.juli2013kl.ca.1200undersærligtskærpende omstændigheder, medforsættiluberettiget anvendelse, athaveplanlagt atinstalleret teknisk udstyr(skimmingudstyr) påbetalingskortterminalen idetdefraukendt hollandsk mobilnummer havdemodtaget enSMSmedadressen påenGo’on benzintank, beliggende Løgstørvej 38iFarsØ,hvordeiforening havdetil hensigtatopsætleskimmingsudstyr påstedetsbetalingsanlæg. hvilketblev forhindret, idetdeblevanholdtindendenåedeatsætteudstyretop. 5. begge straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.I,jf.§21, vedden8.juli2013kl.ea. 1200 undersærligtskærpende omstændigheder, medforsættiluberettiget anvendelse, athaveplanlagt atinstalleret teknisk udstyr(skimmingudstyr) påbetalingskortterminalen idetdefraukendt hollandsk mobilnummer havdemodtaget enSMSmedadressen påenGo’on benzintank, beliggende Søndergade 88iFarsø.hvordeiforening havdetil hensigtatopsætteskimmingsudstyr påstedetsbetalingsanlæg. hvilketblev forhindret, idddeblevanholdtindendenåedeatsætteudstyretop. 6. begge straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.I,jf.§21, vedden8.juli2013kl.Ca.1200undersærligtskærpende omstændigheder, medforsættiluberettiget anvendelse, athaveplanlagt atinstalleret teknisk udstyr(skimmingudstyr påbetalingskortterminalen idetdefraukendt hollandsk mobilnummer havdemodtaget enSMSmedadressen på enGoon benzintank, beliggende Hovedvejen 6iThyholm. hvordeiforening havde tilhensigtatopsætteskimmingsudstyr påstedetsbetalingsanlæg. hvilket blevforhindret, idetdeblevanholdtindendenåedeatsætteudstyretop. 7. straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.l,jf.§21, Vedpåettidspunkt forudforden10.juli2013kl.21.45undersærligt skærpende omstændigheder, iforening, athaveplanlagt atopsætte skimmingsudstyr påenGo’ontankstationen beliggende Sundvej 37iSkals, veddelsathaveindtastet adressen påtankstationen påderesbilsGPS. side3 ligesomdeforudfordettepåetkorthavdetegnetenringomkring Skals, hvilketmislykkedes idetdeblevanholdtindendenåedeatsætteudstyretop. 8. begge straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.I,jf.§21, Vedpåettidspunkt forudforden10.juli2013kl.21.45undersærligt skærpende omstændigheder, iforening. athaveplanlagt atopsætte skimmingsudstyr påenGo’ontankstationen beliggende Møldrupvej 10i Skørping, vedforudgående planlægning, bl.a.vedpåetkortathavetegnet enringomkringSkørping. hvilketmislykkedes idet deblevanholdtindende nåedeatsætteudstyretop. 9. begge straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.l,jf.§21, Vedpåettidspunkt forudforden10.juli2013kl.21.45undersærligt skærpende omstændigheder, iforening, athaveplanlagt atopsætte skimmingsudstyr påenG&ontankstationen Østergade 7iArden.ved forudgående planlægning. bl.a.vedpåetkortathavetegnetenringomkring Arden.hvilketmislykkedes idetdeblevanholdtindendenåedeatsætte udstyretop. 10. begge straffelovens §301,stk.2,jf.stk,I,nr.l,jf.§21, Vedpåettidspunkt forudfor den 10.juli2013kl.21.45undersærligt skærpende omstændigheder, iforening, athaveplanlagt atopsætte skimmingsudstyr på enGo’ontankstationen Østergade 24iStoholm Jyll.. vedforudgående planlægning, bl.a.vedpåetkortathavetegnetenring omkring Stoholm, hvilketmislykkedes idetdeblevanholdtindendenåede atsætteudstyretop. 11+12. beg2e straffelovens §301,stk.2,jf.stk.I,nr.I,jf.§21, Vedpåettidspunkt forudforden10.juli2013kl.21.45undersærligt skærpende omstændigheder, iforening. athaveplanlagt atopsætte skimmingsudstyr påukendtetankstationer iDanmark. vedathaveaftaltmed ukendtemedgemingsmænd atdeskullehavetilsendtenpakkefraHolland den12.juli2013.indeholdende skimmingsudstyr. ogsomblevleveret i Danmark, oghvordeefterfølgende iforeninghavdetilhensigtatanvende udstyretpåukendtebetalingsautomater. Påstande Anklagemyndigheden harnedlagtpåstandomfængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af af skimmerudstyr og pc (koster nr.1-2, 14, 19, 22c-d, 26 0g 30) hos de tiltalte jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i med før af udlændingelovens $ 24, nr. 1,jf. $ 22, nr. 2 0g $ 24, nr. 2, samt idøm mes indrejseforbud i medfør af udlændingelovens $ 32, udvises med indrej scforbud et tidsrum, som retlen fastsæltcr. <anonym>Tıltalte 1</anonym> har erkendı sig skyldig i forhold 0g næglet sig skyldig i de øvrige forhold. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har delvis erkendı sig skyldig 1 medvirken til forhold |_ idet hun har været chauffør for medtiltalte; og nægtet sig skyldig i de øvrige forhold. De tiltalle har anerkendt konfiskationspåstandene, bortset fra af en pC (koster 26), og de har ikke bestridt; at der er grundlag for udvisning. Forklaringer <anonym>Tıltalte 1</anonym> har forklaret, at han kender medtiltalte; der er hans kærestes mor. De kørte omkring den 8.juli 2013 sammen ıil Danmark . Formålet med turen var; at han skulle opsætte skimmingsudslyr pa tankstationer. Medtiltalle vidste; al han skulle lave noget ulovligt; men hun vidsle ikke, hvad det nærmere drejede sig om. Han havde i forvejen booket et sommerhus, 0g han medbragte skimmingsudstyr 1 bilen. Det va medtiltalte, der kørte. Han har ikke selv kørekort. Den tankstation; hvor de blev anholdı den 10. juli 2013, var den enesle, han havde sat udstyr op pa. Udstyret var til bestemte tankanlæg på Go On stationer, Han havde faet udstyret og instruktion i at opsætte det; af en person; som han ikke vil fortælle navnet på. Han vil ikke fortælle, om han tidligere har opsat sadanı udslyr. Han monterede udstyret på tanken i Skals om fommiddagen; og sä skulle det sidde til om aftenen. Efter afmontering skulle han sende de oplysninger, der var registreret på udstyret, videre over intemettet til den person, der havde instrueret ham. Det er ham, der har lavet det kort, som blev fundet i sommerhuset, og hvor der er sat ringe om 4 byer i nærheden af sommerhuset (bilag H-5-70). Hensigten var at finde nogle tankstationer i området men det havde han ikke gjort, Det er også ham, der har skrevet de håndskrevne ark, gengivet i bilag H-5-61. Det er adresser på Go On tankstationer, som han havde fundet på nettet. Bilag H-5-64 har han skrevet; fordi de var pæ udkig efter et sommerhus . Han modtog på et tidspunkt en SMS med adresser på 5 Go On tankstationer. Det var ikke nødvendigvis der, der skulle installeres skimmingsudstyr. Han vidste, at der ville komme en pakke til ham på sommerhusets adresse med yderligere skimmingsudstyr, Det skulle han også bruge 1il opsætning på tankstationer. Det var den opgave; han havde fået hjemmefra, men han havde ikke nærere planlagt, hvor opsætning skulle ske eller i hvilket omfang. Han havde fontalt medtiltalte, at der ville komme en pakke; men til hende havde han sagt, at der var tøj i pakken. Han ville få nogle hundrede euro for turen til Danmark samt dækket sine omkostninger. Han er klar over; at det ikke var sådan, han forklarede i grundlovsforhøret, men det var, fordi han var forvirret efter anholdelsen. De flyttede ind i sommerhuset mandag den &. juli cfter at have sovet den første nat i bilen. De havde om mandagen været i Ålborg; fordi de skulle pà apoteket. Han var syg; sikkert fordi han var bange 0g havde det dårligt over det, han skulle lave. Der sidder nogle personer "bag ham som beslemmer, hvad han skal gøre. Efter opsætningen af udslyr i Skals, havde han tænkt på at stoppe, men det var ikke noget, han havde besluttet sig endeligı for. De havde fortalt udlejeren, at der skulle komme en pakke fra Holland og spurgt han, hvordan pakken skulle adresseres for at komme frem til ham. Udlejerens navn blev derfor skrevet som modtager. Medtiltalte har været chauffør for ham, men han har ikke sagı til hcnde, at han skulle installere skimmingsudstyr. <anonym>Iltalte 2</anonym> har forklaret , at medtiltalte spurgte hende; om hun ville være chauffør på en tur til Danmark. Hun betragtede det som muligheden for en lille feric og sagde ja. Medtiltalte havde en uheldig omgangskreds, som hun gerne ville have ham væk fra. Hun ville bruge turen til at snakke med ham om det. Hun fik penge af medtiltalle til benzin og til leje af sommerhus, som blev betalt med hendes kreditkort. Hun vidste; at medtiltalte skulle foretage sig noget ulovligt; 0g hun ville hjælpc ham. Da de var på tanken Skals, sad hun inde i bilen pa førersædet Hun var kun ude for at tanke; og satte sig straks efter ind i bilen igen. Hun vidste ikke præcis, hvad medtiltalte skulle foretage sig på tanken; og hun spurgte ikke. Efter anholdelsen kunne hun ikke huske, hvor sommerhuset lå, og derfor sagde hun ikke noget om det til politiet. Hun ejer ikke den computer; der er beslaglagt under koster nr. 26. Det er hendes Iyserøde cover, men computeren er ikke hendes. Hun har ikke været med til at finde tankstationer. Hun har sagt til udlejeren; at der ville komme en pakke fra Holland. Det var fordi hun var den bedste tíl engelsk. Det var medtiltalte; der fortalte hende; at der ville komme en pakke. Hun var klar over; al medtiltalte ville tjene penge ved at foretage Luren til Danmark, men hun vidste ikke nærmere om det. har som vidne forklaret, at han er salgs- 0g markedskoordinator i Go On-gruppen. De ejer 62 tankstationer over hele landet. Han var i Skals for at lave en sponsoraftale, og sa tjekkede han rutinemæssigt betalingsanlægget. Dette er sædvanlig praksis, da de tidligere havde haft skimmingsudstyr opsat på gruppens anlæg; bl.a. på samme lank i Skals. Det pagældende udstyr var skjult godt, og det var professionelt opsat. Da han havde opdaget udstyret, lod han det sidde og kontaktede Nets 0g politiet :. Han afventede politiet; og så overtog de overvågníngen Go On har i 16 tilfælde haft mistanke om skimming, men normalt er mistanken først opstået efter; at udstyret igen var blevet fjernet; De har i 2 tilfælde i Skals 0g i 1 lilfælde i Brabrand fanget den person; der havde opsat udstyrel. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at han juli måned 2013 havde udlejet sit sommerhus 1 Farsø til de tiltalte. Det blev booket lorsdag til ankomst lørdag. Del var dog førsl søndag eller mandag morgen, al han fik kontakt til lejerne. Huset var booket til 2 personer; men da lejeme ankom, sagde de, at der ville komme 2 personer mere om onsdagen. De snakkede også om; al de ville finde et større hus. Det var vigtigt for lejemne; at der var en god internelforbindelse husel. Politiassistent <anonym>Vıdne 3</anonym> har som vidne forklarel, al han efter anmeldelsen blev tilkaldt for at foretage observation mod stedel. Forinden havde han kontrollerel, at der var skimmingsudstyr opsal pa betalingsstanderen. Udstyret bestod af to dele: en kortlæser skjult i selve den revne, hvor kreditkortet indføres; og et Iille panel med kamera, opsat over tastaturel med 1al. Kamerael affotograferer pinkoden 0g samtidig registreres tidspunktet. Kortlæseren kopierer alle de dala, der er indlagt magnetstriben Omkring kl. 22.45 ankom en skriggrøn bil, som også havde værel på stedet omkring kI. 19.30. Da bilen var forbi kl. 19.30, var en kvindelig fører ude for at tanke. Da bilen ankom 2 gang, steg kvinden ud 0g så sig omkring. Manden steg også ud og gik bagom bilen hen til betalingsstanderen. Han 1og en lille lygte frem; 0g den anden hånd havde han en spids genstand. Han rodede lidt ved anlægget. Imens stod kvinden ved siden al ham. Da han havde foretaget en afmontering; tog kvinden benzinpistolen fra tankstanderen og satte den hen til bilen, som om hun skulle tanke. 10 15 sekunder senere satte hun pistolen tilbage igen. Han tror ikke; at det var en reel tankning. Han begyndte derfor at løbe hen mod bilen fra sit skjul. Det var kvinden; der først opdagede ham, og hun räbte noget til manden. De sprang begge ind i bilen; og kvinden begyndte a køre. Han Iøb efter 0g bankede hårdt på ruden og sagde; at det var politieL: De stoppede; da hans kollega kørte ind foran med politibilen Da han løb hen Jangs bilen sa han, at manden sad med hænderne under sædet. Han var bange for, at de kunne være bevæbnel, og beordrede dem derfor ud med hænderne på ruden. Han spurgte på engelsk manden; hvor udstyret Var. Det svarede han ikke pa Mens kollegaen lagde ham 1 håndjern, fandt han skimmingsudstyr (kameraet) klistret fası under forsædet. Manden havde kortlæseren 1 lommen. Hans observationssted befandt sig 75-100 meter fra tanken. Han var placeret, så han kunne se mellem personere og tankanlægget; hvilket var for al kunne se en eventuel afmontering af udstyr. It-efterforsker <anonym>Vıdne 4</anonym> har som vidne forklaret, at Nites er Rigspolitiets enhed for bekæmpelse af cyberkriminaliteL; Han har været med i efterforskning af flere sager som denne. Det anvendte udstyr ser professionelt ud. Det udstyr, han har undersøgt, befandt sig i en kasse, 0g kun et kamera har været brugt før. Der var flere sæt skimmingsudstyr bestående af en kameradel og en kortlæser. Der var også kabler til udlæsning af data på computer. Udlæsning kræver en pC med et særligt softwareprogram. 1 kassen var 8 kameradele og 5 kortlæsere. Sa vidt han husker, var delene ens. Kun en kortlæser var klar til brug. de andre skulle først klargøres. I den computer; der er benævnt koster nr. 26, har han fundel software form af 3 forskellige programmer; der kan bruges til at flytte informationer fra kortlæser og kamera lil en computer med henblik pa elektronisk videresendelse. Oplysningerne kan sælges lil lande som USA; Canada og Japan, der primæri bruger kreditkort med magnetstribe 0g ikke chip. De fundne dele i kassen passer Lil Go On tankstationer; bortset fra en kameradel, som han ikke har Ljekket. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret, at han har boet i Holland i 5 år. Han er for liden arbejdsløs, men har tidligere haft arbejde. Han er født Rumænien, hvor han sladig har familie. Han har senest været 1 Rumænien i begyndelsen af juli 2013 1 forbindelse med en begravelse. Han har 12 års skolegang ; Han har økonomiske problemer <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om sine personlige forhold forklaret , at hun er født Rumænien 0g er hollandsk statsborger: Hun arbejder som ejendomsmægler i egct firma, som hun ejer sammen med sin mand. Hun har en datter på 27 år, der bor i England. De tiltalle har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10 juli 2013. Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Tıltalte 1</anonym> har erkendı sig skyldig forhold 1, og <anonym>IIaIlC</anonym> ltalta erkender at have været chauffør for medtiltalte under dette forhold <anonym>Tıltalte 1</anonym> har forklaret, at han kørte til Danmark for at foretage ulovlig opsætning af skimmingsudstyr på tankstationer, 0g medıiltalte har forklaret, at hun vidste; at der skulle foregar noget kriminelt; som hun ville hjælpe <anonym>Tıltalte 1</anonym> med. Forhold 1 De tiltalte blev anholdt umiddelbart efter afmontering af skimmerudstyr på tankstation i Skals. Til sommerhuset, som de havde lejet og som de ikke forklarede noget om til politiet; ankom senere en pakke fra Holland med yderligere skimmingsudstyz; herunder flere sæt udstyr til Go On tankstationer. <anonym>Tıltalte 1</anonym> har forklaret, at bagmænd dirigerede hans færden, og at de havde instrueret ham 1 hvad han skulle foretage sig Han har også forklaret, at bagmændene havde finansieret transport til landet og en uges ophold i et sommerhus Danmark. Efter forklaringeme afgivet navnlig af den politiassistent, der observerede ved tankstationen i Skals, er det bevist; at <anonym>MANe</anonym> kørte bilen hen til standeren bade kl. 19.30 og kI. 22.45, 0g at hun kl. 22.45 stod ved siden af medtiltalte; da han afmonterede skimmingsudstyret med Iygte 0g værktøj . Herefler tog hun benzinpistolen og førte hen mod bilen, som om hun tankede; for 10-15 sekunder senere at sætte pistolen pà plads. Det er ogsa bevist; at hun advarede medtiltalte; da hun fik øje pa politiet, og a1 de sammen hurtigl forsøgte at køre derfra: Under disse omslændigheder er det bevist, at <anonym>Tıltalte 2</anonym> må have vidst, hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> lavede pà stedet, og at hun har samvirket med <anonym>Tıltalte 1</anonym> om dette forhold. De er derfor begge skyldige i anklageskriflets forhold 1 Forhold 2-6 Disse forhold angar forsøg pa skimming pa Go On tankstationer pa de adresser nærheden al sommerhuset; som var tilsendı <anonym>MaNc</anonym> Tilfcl+^ SMS . [ Iyset af hændelsesforløbet i forhold 1, 0g da der en pakke, som de begge havde kendskab til skulle ankomme, bliver tilsendt yderligere skimmingsudslyr til Go On stationer; samı da de 1 sommerhuset er besiddelsc af en computer med software og kabler til brug for aflæsning af oplysninger på kortlæser og kamera, er det bevist, at de tiltalte sammen har planlagı pa sammc Made som det skele 1 forhold [ at installere skimmingsudstyr på disse lankslationer. De er dcrfor begge skyldige i forsøg på overtrædelse af straffelovens $ 301, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, som beskrevet i anklageskriftets forhold 2-6. Forhold 7 Adressen pà den Go On tankstation; der er nævnı i forhold 7, var indtastel på den GPS, der lå tændt bilen ved anholdelsen. Tankstationen er beliggende i samme by. Under hensyn hertil og til det, der er anført under de foregående forhold, er del bevist; at de tiltalte sammen har planlagt pa samme mäde som det skete i forhold 1 at installere skimmingsudstyr på denne lankstation. De er derfor begge skyldige forsøg på overtrædelse af straffelovens $ 301, stk. 2, jf. stk. 1, nr. ] , som beskrevet anklageskriftets forhold 7 Forhold 8-10 <anonym>Tıltalte 1</anonym> har på en seddel, som er fundet sommerhuset; indtegnet 4 omkringliggende byer og skrevet de nøjagtige adresser på den Go On tank; der var i hver af byerne. Under hensyn hertil og til det, der er anført under de foregående forhold, er det bevist, al de tiltalte sammen har planlagt på samme måde som det skete 1 forhold 1 at installere skimmingsudstyr på dísse tankstationer . De er derfor begge skyldige i forsøg på overtrædelse af straffelovens $ 301, stk. 2, jf. stk ], nr. 1, som beskrevet 1 anklageskriftets forhold 8-10. Forhold 11-12 Det kan, som anført at forsvarerne, ikke udelukkes; at det udstyT, der nævnes 1 gemingsbeskrivelsen 1 forhold I1 0g 12, er det samme udstyr, der skulle anvendes i de forsøgsforhold, som de ıillalte er fundet skyldige (forhold 2 10). Der er endvidere tale om en meget bred og ukonkret beskrivelse af, hvorledes det var planen; at der skulle forholdes med udstyret i pakken fra Holland. De liltalte frifindes derfor for dette forhold . Straffen for <anonym>Tıltalte 1</anonym> fastsætles lil fængsel 1 år og 3 måneder; jf. straffelovens $ 301, stk. 2,jf. stk. 1 , nr. 1_ Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsælles til fængsel 1 år og 3 måneder, jl. straffelovens $ 301, sık, 2, jf. stk. ] , nr. 1 Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at de tiltalte udelukkende er kommet til landet for at lave kriminalitet. Der er endvidere tale om en kriminalitetstype, der er svær at opdage; og som kan involvere misbrug af betalingskort i betydeligt omfang Det cr også tillagt betydning. at denne kriminalitetstype; der er styret af bagmænd, kan undergrave tilliden til en sikker anvendelse af et sædvanligt betalingsmiddel. Retlen lager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens $ 24, nr. 1, jf. $ 24, nr, 2, da udvisning ikke kan antages at virke særlig belastende; jf. udlændingelovens $ 26, stk. 1. Retlen har herved lagt vægı på, at de tiltalte ikke har nogen tilknytning til Danmark, og at de kun indrejste for at begå kriminalitet. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Thi kendes for ret: <anonym>Tıltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i [ ar 0g 3 maneder. Hos de tiltalte konfiskeres skimmerudstyr 0g pc (koster nr.1-2, 14, 19, 22c- d, 26 og 30). De tiltalte udvises af Danmark. De tiltalte palægges indrejseforbud i 12 ar. Fristen for indrejseforbuddet regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. De tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

250

Skyldner under konkurs ved kurator blev frifundet

Appelleret

Civilsag

Vestre Landsret

BS-1445/2017-VLR

Skifteretlige tvister

2. instans

287/22

Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 3. september 2018 af Vestre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Hanne Kildal, Karen Foldager 0g Lisbeth Parbo) i kæresag VL. B-1445-17 under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch, (advokat Bo Ascanius, Esbjerg) mod Jyske Bank A/S (advokat Tom Jensen, Silkeborg) Skifteretten i Esbjerg har den 16. oktober 2017 afsagt kendelse i 1.instans (sag nr. SKS 17-153/2015). Påstande For landsretten har kærende, under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch, nedlagt endelig påstand om frifindelse. Indkærede, Jyske Bank A/S, har nedlagt påstand om; at under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch, skal anerkende, at EU-støttebeløbet på 422.186,04 kr. indgår i konkursboet som et frit aktiv til fordeling blandt boets kreditorer i medfør af konkurslovens 88 93-98. Skifteretten har i forbindelse med indsigelsen med boregnskabet taget stilling til, hvem der har ret til EU-støttebeløbet. Tvisten burde derfor være afgjort ved dom. Selv om skifteret- ten har afgjort sagen ved kendelse; afsiger landsretten derfor dom i kæresagen. Supplerende sagsfremstilling Det seneste årsregnskab for landbrugsvirksomheden pr. 31. december 2013 viste et drifts - underskud før skat på 140.471 kr. Af kurators budget for driften i konkursboet for april til december 2015 er et EU-støttebe - løb på 431.000 kr. medtaget under indtægter, 0g driftsunderskuddet for perioden er samlet angivet til 137.000 kr. Af kurators status af 6.maj 2015 i henhold til konkurslovens $ 125, stk. 1, fremgår det un- der punkt 10 "Grundbetaling" at kurator har søgt EU-støtte inden fristens udløb den 21. april 2015. Det er videre anført, at det er en betingelse for at få støtten udbetalt;, at boet opretholder driften. Det fremgår herefter: Dette sker med panthavers understøttelse af driften; idet driften er un- derskudsgivende for boet. Der synes ikke at være praksis på, om EU-støtte for perioden efter dekret skal indgå i driftsregnskabet, eller om den tilfalder boet som et frit aktiv. Ef- tersom betingelserne for at opnå støtte er, at ejendommen drives som en landbrugsejendom og denne drift understøttes af panthaver; er det kurators opfattelse, at EU-støtten skal indgå i driftsregnskabet og dermed indirekte på panthaverregnskabet. Dette er gentaget i kurators efterfølgende status af 14. august 2015. Forklaringer Advokat Corna Levin Munch har forklaret, at landbrugsvirksomhed bestod af to landbrugsejendomme i fuld drift med mælkeproduktion 0g avl af malkekvæg, da kon - kursdekretet blev afsagt. Ifølge ejendomsmægleren var ejendommene veldrevne og harmo - niske med gode driftsbygninger. Der var en fuld besætning 0g en fuld maskinpark, ligesom der var beholdninger af grovfoder mv. Ejendomsmægleren vurderede værdien til 20 mio. kr., men foreslog en udbudspris på 21,5 mio. kr. i en 6 måneders periode med fuld drift. Ejendomsmægleren var ikke i tvivl om, at landbrugsvirksomheden burde sælges i fuld drift for at undgå et værditab, selv om der var budgetteret med et underskud ved fortsat drift. Det er hendes erfaring som kurator i en lang række landbrugsvirksomheder, at hvis besæt- ningen sælges fra, vil en køber aldrig nå op på en ny fuld mælkeproduktion; hvorfor en indstilling af driften vil indebære et betydeligt værditab. Den faktisk opnåede salgspris på ca. 14,5 mio. kr., efter driften var indstillet, viser også dette. Den påberåbte aftale om vilkårene for Nykredits indeståelse for driftsudgifter stammer tilbage til februar 2013, hvor hun blev kurator i et bo med en landbrugsejendom i fuld drift. Nykredit var marginalpanthaver i den pågældende landbrugsejendom; der havde underskud på driften. Hun deltog i et møde med Nykredits funktionschef i SE Landbrug, Aarhus, hvorunder det blev aftalt, at i alle konkursboer med landbrugsejendomme; hvor Nykredit var marginalpanthaver, ville Nykredit fremover garantere for den fortsatte drift under konkursbehandlingen på betingelse af, at kurator udarbejdede et budget for fortsat drift over en 6 -12 måneders periode, at eventuelle EU-støttebeløb, der havde relation til driften; indgik som en indtægt i driftsregnskabet, 0g at der hver måned blev udarbejdet en budgetopfølgning, der skulle sendes til alle panthavere. Jyske Bank fik således som pant - haver budget 0g budgetopfølgninger i konkursbo. Det har været fast prak - sis i de boer, hun har været kurator i, at redegørelser mv. er kommunikeret ud elektronisk. Siden februar 2013 har det været helt fast kutyme; at aftalen er blevet efterlevet; og kondi - tionerne herfor har været kendte. Hun har således siden 2013 behandlet en lang række konkursboer, hvor aftalen er blevet fulgt, og Jyske Bank har fra en række andre sager været bekendt med aftalen og konditionerne. Der er afsluttet en lang række konkursboer, hvor EU-støtten er indgået i driftsregnskabet somi konkursbo. Jyske Bank har også været kreditor i en række af disse boer. Andre pengeinstitutter har accepteret aftalen. Det har været drøftet med Jyske Bank, om hun som kurator kunne indgå en aftale om at mindske driftsunderskuddet med EU-støttebeløb, men ikke før under denne sag er der stil - let spørgsmål ved, om der var en sådan aftale; 0g om driften burde være fortsat. Det har løbende mellem hende, Nykredit og Jyske Bank været drøftet og aftalt; at der skul- le findes en egnet prøvesag så de kunne få en retlig afgørelse. Det har muligt været aftalt, før fra Nykredit 0g fra Jyske Bank deltog, blev der opnået enighed om, at de i fællesskab skulle finde en egnet prøvesag. Der blev efterfølgende indgået en aftale med såvel Jyske Bank som Nykredit om, at det var sag, der skulle prøves. Det skulle med prøvesagen afklares, om kurator kunne indgå en aftale som den foreliggen- de om, at EU-støtte skulle indgå i driftsregnskabet. Der er andre sager, der afventer resulta - tet af denne sag. Der har ikke før under denne sag været indsigelser vedrørende aftalens eksistens, og Jyske Bank har først under forberedelsen af denne sag haft indsigelser mod, at driften i konkursbo blev fortsat i fuldt omfang. Nykredit var fuldt ud bekendt med, at ville indgive konkursbegæring. Alt var forberedt, herunder også om en fortsat drift. blev den 15 april 2015 ansat til at forestå den fortsatte drift. Forudsætningerne herfor, herunder hans løn, var aftalt på forhånd. Rammerne for den fortsatte drift var kendte, 0g Nykredit var således indforstå - et med at indestå for udgifterne til den fortsatte drift, og det lå i kortene, at EU-støtten skul- le indgå i driftsregnskabet. Hun har siden 2013 behandlet en lang række landbrugskon - kursboer, henved ca. 70, hvor Nykredit har været marginalpanthaver i de fleste, efter den samme fremgangsmåde hvorfor hun ikke havde behov for at indgå specifikke aftaler med Nykredit i de enkelte konkursboer; og således heller ikke i En begrænsning af driften blev ikke overvejet; da ejendomsmægleren og Nykredit anbefa- lede en fuld drift. Det er heller ikke muligt at lukke en besætning ned fra den ene dag til den næste. Der er dyreetiske regler; der skal overholdes, 0g en række andre forhold, der forhindrer det. Det ville i tilfælde have indebåret et stort værditab at lukke besætningen ned hurtigst muligt. I vinteren 2015 viste det sig, at det ikke var økonomisk forsvarligt at opretholde besætningen; der herefter blev afhændet. Forud for konkursen havde ejendommen været taget til brugelig pant af Nykredit i en må- neds tid. Der har løbende været dialog med der er ansat i Jyske Banks afviklingsaf - deling for særlige nødlidende engagementer; om kurator kunne indgå en aftale som den, der var med Nykredit. har aldrig stillet spørgsmål ved, om der var indgået en sådan aftale. De var så at sige enige om at være uenige. Driftsregnskabet er hverken et panthaverregnskab eller et 8 148-regnskab. Det er et under- regnskab til $ 148-regnskabet. Hun har aldrig lagt skjul på, at der var en aftale med Nykredit som den påberåbte; men hun kan ikke forklare; hvorfor hun ikke specifikt har nævnt aftalen i sine redegørelser efter konkurslovens $ 125, stk. 1,i konkursbo. Var der ikke en aftale, ville EU - støtten være et frit aktiv, der indgik i aktivmassen. Udarbejdelsen af markplanen er en del af støtteansøgningen; men relaterer sig også til selve driften af ejendommen. Det er svært at udskille udgifter, der alene relaterer sig til støtteansøgningen. Procedure Konkursboet har til støtte for sin påstand gjort gældende; at kurator har været fuldt ud be- rettiget til at fortsætte driften af landbrugsvirksomheden under konkursen med henblik på at opnå det bedst mulige resultat for kreditorerne. Hun har endvidere været berettiget til at indgå aftale med marginalpanthaveren Nykredit om, at den fortsatte drift skulle ske med Nykredit som garantistiller, og at eventuelle EU-støttemidler som led i aftalen skulle indgå i driftsregnskabet til nedbringelse af et eventuelt driftsunderskud. EU-støttemidlerne er en indtægt fra landsbrugsvirksomheden; men det er en forudsætning for indtægten; at virk - somheden er i drift. Var der ikke indgået en aftale om Nykredits garanti for betaling af et eventuelt driftsunderskud, ville EU-støttemidlerne under alle omstændigheder være med - gået til at dække et eventuelt driftsunderskud, før boets øvrige kreditorer kunne havde fået del i støttebeløbet; da alle udgifterne ved den fortsatte drift ville have haft massekravssta - tus. Aftalen har således været til bedste for alle kreditorerne. Aftalen har baggrund i den aftale, der blev indgået med Nykredit i februar 2013, 0g aftalen gælder forudsætningsvis 0g ud fra en fælles forståelse mellem kurator og Nykredit også for dette konkursbo. Jyske Bank har til støtte for sin påstand gjort gældende; at det påhviler kurator at løfte be - visbyrden for; at der er indgået en aftale som den påberåbte med Nykredit, og at denne bevisbyrde ikke er løftet. Der foreligger intet skriftligt om aftalen; og Nykredit har ikke udtalt sig i sagen. Jyske Bank har videre gjort gældende; at kurator ikke har været beretti - get til at indgå en sådan aftale. EU-støtten tilkommer ikke panthaverne, men er et frit aktiv. EU-støtten kan derfor ikke indgå indirekte i panthaverregnskabet, hvilket aftalen i givet fald fører til. Der er kun to regnskaber i et konkursbo: Et panthaverregnskab efter konkurs - lovens $ 870g et regnskab efter konkurslovens $ 148. Da EU støttemidlerne ikke indgår i panthaverregnskabet; skal de indgå som en indtægt i $ 148-regnskabet. Det driftsregnskab, kurator har opstillet; er et nyopfundet regnskab uden hjemmel i konkursloven. Kurator har ikke været berettiget til at indgå en sådan aftale uden kreditorernes accept og har ved at indgå den tilsidesat kreditorernes interesser, hvorfor aftalen må tilsidesættes efter konkurs - lovens $ 127. Parterne har i øvrigt henvist til deres anbringender for skifteretten og har procederet i over- ensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Kurator, advokat Corna Levin Munch har afgivet en detaljeret forklaring om, at hun som kurator i februar 2013 indgik en generel aftale med Nykredit i situationer; hvor Nykredit var marginalpanthaver i forbindelse med fortsat drift af en landbrugsvirksomhed, der gik konkurs. Efter aftalen ville Nykredit indestå for udgifterne ved en fortsat drift på 3 nærme - re definerede betingelser; herunder at eventuelle EU-støttemidler indgik i driftsregnskabet til nedbringelse af et eventuelt underskud. Aftalen skulle gælde forudsætningsvis i fremti- dige landbrugskonkurser, hvor hun var kurator, og hun har gennemført en lang række landbrugskonkurser med fortsat drift i henhold til aftalen. Kurator har forklaret, at aftalen også forudsætningsvis var gældende for behandlingen af konkursbo, hvor Nykredit var marginalpanthaver. Kurator har videre forklaret, at flere pengeinstitutter, herunder Jyske Bank var bekendt med aftalen; men at Jyske Bank i 2015 stillede spørgsmålstegn ved, om hun som kurator kunne indgå en sådan aftale, og at der skulle findes en prøvesag. Jyske Bank fik umiddelbart efter konkurs digital adgang til cirkulæreskri velser og redegørelser udsendt af kurator; og Jyske Bank har haft adgang til kurators driftsbudget for den fortsatte drift fra april til december 2015, hvor et EU-støttebeløb er medtaget med 431.000 kr. under indtægterne; der samlet set er mindre end de samlede driftsudgifter, således at der er budgetteret med et mindre driftsunderskud. Det fremgår af kurators redegørelser efter konkurslovens 8 125, stk. 1, at den fortsatte drift er underskudsgivende for boet, men at panthaver understøtter driften; 0g at det er kurators opfattelse; at EU-støttebeløb skal indgå i driftsregnskabet. Under disse omstændigheder finder landsretten; at kurator har godtgjort den påberåbte afta - le med Nykredit, herunder at den var gældende i konkursbo . Den fortsatte drift af landbrugsvirksomheden var anbefalet af ejendomsmægleren for at imødegå et større værditab ved et eventuelt salg efter; at driften var indstillet. Budgettet for den fortsatte drift viste et mindre driftsunderskud, som Nykredit indestod for. Driften af landsbrugsvirksomheden havde ifølge det senest udarbejdede årsregnskab for 2013 givet et mindre underskud før skat på 140.471 kr. Beslutningen om forsat drift skulle træffes i umiddelbar forlængelse af konkursdekretet. Under disse omstændigheder har kurators be- slutning om at fortsætte driften i fuldt omfang under konkursen været velbegrundet. Udbetaling af EU-støttemidlerne forudsatte, at der var en aktiv drift i landsbrugsvirksom- heden. Nykredit indestod ifølge den indgåede aftale for at ville dække et eventuelt drifts - underskud, der ellers ville have opnået status som massekrav efter konkurslovens $ 93. Herefter og da EU-støttemidlerne må anses som en indtægt, der er knyttet til driften af landbrugsvirksomheden; har kurator ikke ved at indgå aftalen med Nykredit krænket kredi - torernes interesser, 0g der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen. Landsretten tager derfor konkursboets frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Jyske Bank betale sagsom- kostninger for begge retter til under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch, med 60.000 kr. til dækning af advokatomkostninger. Beløbet er uden moms;, da konkursboet er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi 0g dens omfang. Thi kendes for ret: under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch, frifindes . Jyske Bank A/S skal betale sagens omkostninger for begge retter til under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch, med 60.000 kr. - 8 - Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Hanne Kildal Karen Foldager Lisbeth Parbo Udskriften udstedes uden betaling. Skyldneren

afsagt den 3. september 2018 af Vestre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Hanne Kildal, Karen Foldager 0g Lisbeth Parbo) i kæresag VL. B-1445-17 <anonym>Skyldner</anonym> under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch, (advokat Bo Ascanius, Esbjerg) mod Jyske Bank A/S (advokat Tom Jensen, Silkeborg) Skifteretten i Esbjerg har den 16. oktober 2017 afsagt kendelse i 1.instans (sag nr. SKS 17-153/2015). Påstande For landsretten har kærende, <anonym>Skyldneren</anonym> under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch, nedlagt endelig påstand om frifindelse. Indkærede, Jyske Bank A/S, har nedlagt påstand om; at <anonym>Skyldneren</anonym> under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch, skal anerkende, at EU-støttebeløbet på 422.186,04 kr. indgår i konkursboet som et frit aktiv til fordeling blandt boets kreditorer i medfør af konkurslovens 88 93-98. Skifteretten har i forbindelse med indsigelsen med boregnskabet taget stilling til, hvem der har ret til EU-støttebeløbet. Tvisten burde derfor være afgjort ved dom. Selv om skifteret- ten har afgjort sagen ved kendelse; afsiger landsretten derfor dom i kæresagen. Supplerende sagsfremstilling Det seneste årsregnskab for landbrugsvirksomheden pr. 31. december 2013 viste et drifts - underskud før skat på 140.471 kr. Af kurators budget for driften i konkursboet for april til december 2015 er et EU-støttebe - løb på 431.000 kr. medtaget under indtægter, 0g driftsunderskuddet for perioden er samlet angivet til 137.000 kr. Af kurators status af 6.maj 2015 i henhold til konkurslovens $ 125, stk. 1, fremgår det un- der punkt 10 "Grundbetaling" at kurator har søgt EU-støtte inden fristens udløb den 21. april 2015. Det er videre anført, at det er en betingelse for at få støtten udbetalt;, at boet opretholder driften. Det fremgår herefter: Dette sker med panthavers understøttelse af driften; idet driften er un- derskudsgivende for boet. Der synes ikke at være praksis på, om EU-støtte for perioden efter dekret skal indgå i driftsregnskabet, eller om den tilfalder boet som et frit aktiv. Ef- tersom betingelserne for at opnå støtte er, at ejendommen drives som en landbrugsejendom og denne drift understøttes af panthaver; er det kurators opfattelse, at EU-støtten skal indgå i driftsregnskabet og dermed indirekte på panthaverregnskabet. Dette er gentaget i kurators efterfølgende status af 14. august 2015. Forklaringer Advokat Corna Levin Munch har forklaret, at <anonym>Skyldnerens</anonym> landbrugsvirksomhed bestod af to landbrugsejendomme i fuld drift med mælkeproduktion 0g avl af malkekvæg, da kon - kursdekretet blev afsagt. Ifølge ejendomsmægleren var ejendommene veldrevne og harmo - niske med gode driftsbygninger. Der var en fuld besætning 0g en fuld maskinpark, ligesom der var beholdninger af grovfoder mv. Ejendomsmægleren vurderede værdien til 20 mio. kr., men foreslog en udbudspris på 21,5 mio. kr. i en 6 måneders periode med fuld drift. Ejendomsmægleren var ikke i tvivl om, at landbrugsvirksomheden burde sælges i fuld drift for at undgå et værditab, selv om der var budgetteret med et underskud ved fortsat drift. Det er hendes erfaring som kurator i en lang række landbrugsvirksomheder, at hvis besæt- ningen sælges fra, vil en køber aldrig nå op på en ny fuld mælkeproduktion; hvorfor en indstilling af driften vil indebære et betydeligt værditab. Den faktisk opnåede salgspris på ca. 14,5 mio. kr., efter driften var indstillet, viser også dette. Den påberåbte aftale om vilkårene for Nykredits indeståelse for driftsudgifter stammer tilbage til februar 2013, hvor hun blev kurator i et bo med en landbrugsejendom i fuld drift. Nykredit var marginalpanthaver i den pågældende landbrugsejendom; der havde underskud på driften. Hun deltog i et møde med Nykredits funktionschef i SE Landbrug, Aarhus, <anonym>Person 1</anonym> hvorunder det blev aftalt, at i alle konkursboer med landbrugsejendomme; hvor Nykredit var marginalpanthaver, ville Nykredit fremover garantere for den fortsatte drift under konkursbehandlingen på betingelse af, at kurator udarbejdede et budget for fortsat drift over en 6 -12 måneders periode, at eventuelle EU-støttebeløb, der havde relation til driften; indgik som en indtægt i driftsregnskabet, 0g at der hver måned blev udarbejdet en budgetopfølgning, der skulle sendes til alle panthavere. Jyske Bank fik således som pant - haver budget 0g budgetopfølgninger i <anonym>Skyldnerens</anonym> konkursbo. Det har været fast prak - sis i de boer, hun har været kurator i, at redegørelser mv. er kommunikeret ud elektronisk. Siden februar 2013 har det været helt fast kutyme; at aftalen er blevet efterlevet; og kondi - tionerne herfor har været kendte. Hun har således siden 2013 behandlet en lang række konkursboer, hvor aftalen er blevet fulgt, og Jyske Bank har fra en række andre sager været bekendt med aftalen og konditionerne. Der er afsluttet en lang række konkursboer, hvor EU-støtten er indgået i driftsregnskabet somi <anonym>Skyldnerens</anonym> konkursbo. Jyske Bank har også været kreditor i en række af disse boer. Andre pengeinstitutter har accepteret aftalen. Det har været drøftet med Jyske Bank, om hun som kurator kunne indgå en aftale om at mindske driftsunderskuddet med EU-støttebeløb, men ikke før under denne sag er der stil - let spørgsmål ved, om der var en sådan aftale; 0g om driften burde være fortsat. Det har løbende mellem hende, Nykredit og Jyske Bank været drøftet og aftalt; at der skul- le findes en egnet prøvesag så de kunne få en retlig afgørelse. Det har muligt været aftalt, før <anonym>Skyldneren</anonym> gik konkurs. På et møde i Silkeborg i starten af 2015 hvor hun; <anonym>erson 2</anonym> fra Nykredit 0g <anonym>Person 3</anonym> fra Jyske Bank deltog, blev der opnået enighed om, at de i fællesskab skulle finde en egnet prøvesag. Der blev efterfølgende indgået en aftale med såvel Jyske Bank som Nykredit om, at det var <anonym>Skyldnerens</anonym> sag, der skulle prøves. Det skulle med prøvesagen afklares, om kurator kunne indgå en aftale som den foreliggen- de om, at EU-støtte skulle indgå i driftsregnskabet. Der er andre sager, der afventer resulta - tet af denne sag. Der har ikke før under denne sag været indsigelser vedrørende aftalens eksistens, og Jyske Bank har først under forberedelsen af denne sag haft indsigelser mod, at driften i <anonym>yldnerens</anonym> konkursbo blev fortsat i fuldt omfang. Nykredit var fuldt ud bekendt med, at <anonym>Skyldneren</anonym> ville indgive konkursbegæring. Alt var forberedt, herunder også om en fortsat drift. <anonym>Skyldneren</anonym> blev den 15 april 2015 ansat til at forestå den fortsatte drift. Forudsætningerne herfor, herunder hans løn, var aftalt på forhånd. Rammerne for den fortsatte drift var kendte, 0g Nykredit var således indforstå - et med at indestå for udgifterne til den fortsatte drift, og det lå i kortene, at EU-støtten skul- le indgå i driftsregnskabet. Hun har siden 2013 behandlet en lang række landbrugskon - kursboer, henved ca. 70, hvor Nykredit har været marginalpanthaver i de fleste, efter den samme fremgangsmåde hvorfor hun ikke havde behov for at indgå specifikke aftaler med Nykredit i de enkelte konkursboer; og således heller ikke i <anonym>Skyldnerens</anonym> En begrænsning af driften blev ikke overvejet; da ejendomsmægleren og Nykredit anbefa- lede en fuld drift. Det er heller ikke muligt at lukke en besætning ned fra den ene dag til den næste. Der er dyreetiske regler; der skal overholdes, 0g en række andre forhold, der forhindrer det. Det ville i <anonym>Skyldnerens</anonym> tilfælde have indebåret et stort værditab at lukke besætningen ned hurtigst muligt. I vinteren 2015 viste det sig, at det ikke var økonomisk forsvarligt at opretholde besætningen; der herefter blev afhændet. Forud for konkursen havde ejendommen været taget til brugelig pant af Nykredit i en må- neds tid. Der har løbende været dialog med <anonym>Person 3</anonym> der er ansat i Jyske Banks afviklingsaf - deling for særlige nødlidende engagementer; om kurator kunne indgå en aftale som den, der var med Nykredit. <anonym>Person 3</anonym> har aldrig stillet spørgsmål ved, om der var indgået en sådan aftale. De var så at sige enige om at være uenige. Driftsregnskabet er hverken et panthaverregnskab eller et 8 148-regnskab. Det er et under- regnskab til $ 148-regnskabet. Hun har aldrig lagt skjul på, at der var en aftale med Nykredit som den påberåbte; men hun kan ikke forklare; hvorfor hun ikke specifikt har nævnt aftalen i sine redegørelser efter konkurslovens $ 125, stk. 1,i <anonym>Skyldnerens</anonym> konkursbo. Var der ikke en aftale, ville EU - støtten være et frit aktiv, der indgik i aktivmassen. Udarbejdelsen af markplanen er en del af støtteansøgningen; men relaterer sig også til selve driften af ejendommen. Det er svært at udskille udgifter, der alene relaterer sig til støtteansøgningen. Procedure Konkursboet har til støtte for sin påstand gjort gældende; at kurator har været fuldt ud be- rettiget til at fortsætte driften af landbrugsvirksomheden under konkursen med henblik på at opnå det bedst mulige resultat for kreditorerne. Hun har endvidere været berettiget til at indgå aftale med marginalpanthaveren Nykredit om, at den fortsatte drift skulle ske med Nykredit som garantistiller, og at eventuelle EU-støttemidler som led i aftalen skulle indgå i driftsregnskabet til nedbringelse af et eventuelt driftsunderskud. EU-støttemidlerne er en indtægt fra landsbrugsvirksomheden; men det er en forudsætning for indtægten; at virk - somheden er i drift. Var der ikke indgået en aftale om Nykredits garanti for betaling af et eventuelt driftsunderskud, ville EU-støttemidlerne under alle omstændigheder være med - gået til at dække et eventuelt driftsunderskud, før boets øvrige kreditorer kunne havde fået del i støttebeløbet; da alle udgifterne ved den fortsatte drift ville have haft massekravssta - tus. Aftalen har således været til bedste for alle kreditorerne. Aftalen har baggrund i den aftale, der blev indgået med Nykredit i februar 2013, 0g aftalen gælder forudsætningsvis 0g ud fra en fælles forståelse mellem kurator og Nykredit også for dette konkursbo. Jyske Bank har til støtte for sin påstand gjort gældende; at det påhviler kurator at løfte be - visbyrden for; at der er indgået en aftale som den påberåbte med Nykredit, og at denne bevisbyrde ikke er løftet. Der foreligger intet skriftligt om aftalen; og Nykredit har ikke udtalt sig i sagen. Jyske Bank har videre gjort gældende; at kurator ikke har været beretti - get til at indgå en sådan aftale. EU-støtten tilkommer ikke panthaverne, men er et frit aktiv. EU-støtten kan derfor ikke indgå indirekte i panthaverregnskabet, hvilket aftalen i givet fald fører til. Der er kun to regnskaber i et konkursbo: Et panthaverregnskab efter konkurs - lovens $ 870g et regnskab efter konkurslovens $ 148. Da EU støttemidlerne ikke indgår i panthaverregnskabet; skal de indgå som en indtægt i $ 148-regnskabet. Det driftsregnskab, kurator har opstillet; er et nyopfundet regnskab uden hjemmel i konkursloven. Kurator har ikke været berettiget til at indgå en sådan aftale uden kreditorernes accept og har ved at indgå den tilsidesat kreditorernes interesser, hvorfor aftalen må tilsidesættes efter konkurs - lovens $ 127. Parterne har i øvrigt henvist til deres anbringender for skifteretten og har procederet i over- ensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Kurator, advokat Corna Levin Munch har afgivet en detaljeret forklaring om, at hun som kurator i februar 2013 indgik en generel aftale med Nykredit i situationer; hvor Nykredit var marginalpanthaver i forbindelse med fortsat drift af en landbrugsvirksomhed, der gik konkurs. Efter aftalen ville Nykredit indestå for udgifterne ved en fortsat drift på 3 nærme - re definerede betingelser; herunder at eventuelle EU-støttemidler indgik i driftsregnskabet til nedbringelse af et eventuelt underskud. Aftalen skulle gælde forudsætningsvis i fremti- dige landbrugskonkurser, hvor hun var kurator, og hun har gennemført en lang række landbrugskonkurser med fortsat drift i henhold til aftalen. Kurator har forklaret, at aftalen også forudsætningsvis var gældende for behandlingen af <anonym>Skyldnerens</anonym> konkursbo, hvor Nykredit var marginalpanthaver. Kurator har videre forklaret, at flere pengeinstitutter, herunder Jyske Bank var bekendt med aftalen; men at Jyske Bank i 2015 stillede spørgsmålstegn ved, om hun som kurator kunne indgå en sådan aftale, og at der skulle findes en prøvesag. Jyske Bank fik umiddelbart efter <anonym>Skyldnerens</anonym> konkurs digital adgang til cirkulæreskri velser og redegørelser udsendt af kurator; og Jyske Bank har haft adgang til kurators driftsbudget for den fortsatte drift fra april til december 2015, hvor et EU-støttebeløb er medtaget med 431.000 kr. under indtægterne; der samlet set er mindre end de samlede driftsudgifter, således at der er budgetteret med et mindre driftsunderskud. Det fremgår af kurators redegørelser efter konkurslovens 8 125, stk. 1, at den fortsatte drift er underskudsgivende for boet, men at panthaver understøtter driften; 0g at det er kurators opfattelse; at EU-støttebeløb skal indgå i driftsregnskabet. Under disse omstændigheder finder landsretten; at kurator har godtgjort den påberåbte afta - le med Nykredit, herunder at den var gældende i <anonym>Skyldnerens</anonym> konkursbo . Den fortsatte drift af landbrugsvirksomheden var anbefalet af ejendomsmægleren for at imødegå et større værditab ved et eventuelt salg efter; at driften var indstillet. Budgettet for den fortsatte drift viste et mindre driftsunderskud, som Nykredit indestod for. Driften af landsbrugsvirksomheden havde ifølge det senest udarbejdede årsregnskab for 2013 givet et mindre underskud før skat på 140.471 kr. Beslutningen om forsat drift skulle træffes i umiddelbar forlængelse af konkursdekretet. Under disse omstændigheder har kurators be- slutning om at fortsætte driften i fuldt omfang under konkursen været velbegrundet. Udbetaling af EU-støttemidlerne forudsatte, at der var en aktiv drift i landsbrugsvirksom- heden. Nykredit indestod ifølge den indgåede aftale for at ville dække et eventuelt drifts - underskud, der ellers ville have opnået status som massekrav efter konkurslovens $ 93. Herefter og da EU-støttemidlerne må anses som en indtægt, der er knyttet til driften af landbrugsvirksomheden; har kurator ikke ved at indgå aftalen med Nykredit krænket kredi - torernes interesser, 0g der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen. Landsretten tager derfor konkursboets frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Jyske Bank betale sagsom- kostninger for begge retter til <anonym>Skyldneren</anonym> under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch, med 60.000 kr. til dækning af advokatomkostninger. Beløbet er uden moms;, da konkursboet er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi 0g dens omfang. Thi kendes for ret: <anonym>Skyldneren</anonym> under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch, frifindes . Jyske Bank A/S skal betale sagens omkostninger for begge retter til <anonym>Skyldneren</anonym> under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch, med 60.000 kr. - 8 - Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Hanne Kildal Karen Foldager Lisbeth Parbo Udskriften udstedes uden betaling. Skyldneren

251

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte er bundet af en aftale om at sælge sin idéelle andel af et sommerhus ejet i lige sameje mellem parterne til sagsøgeren.

Appelleret

Civilsag

Retten på Bornholm

BS-6821/2021-BOR

Almindelig civil sag

1. instans

167/22

Aftaler;

Advokat - Marina Fløjgaard Andersen; Advokat - Peter Paldan Sørensen;

Nej

Nej

Nej

410.000,00 kr.

/ RETTEN PÅ BORNHOLM DOM afsagt den 13. oktober 2021 Sag BS-6821/2021-BOR Sagsøger (advokat Peter Paldan Sørensen) mod Sagsøgte (advokat Marina Fløjgaard Andersen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 17. februar 2021. Sagsøgeren har retshjælpsforsikring. Sagsøgte er den 27. juli 2021 af Civilstyrelsen meddelt fri proces og har ikke retshjælpsforsikring. Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte er bundet af en aftale om sælge sin idéelle andel af et sommerhus ejet i lige sameje mellem parterne til sagsøgeren. Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes mod samtidig deponering af kr. 410.000,00 at underskrive tinglysningsfuldmagt. Det deponerede beløb på kr. 410.000,00 deponeres i overensstemmelse med den / 2 imellem parterne indgåede overdragelsesaftale og frigives i overensstemmelse med aftalen. Sagsøgte, har påstået frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at parterne, der er brødre, ejer et sommerhus beliggende Adresse, By i lige sameje. Sommerhuset var oprindeligt ejet i lige sameje af sagsøgeren, sagsøgte og par- ternes moder. I forbindelse med moderens overdragelse af andelene til sagsøge- ren og sagsøgte i 1971, var der på moderens foranledning tinglyst en forkøbsret på ejendommen, hvorefter ejerne af en part af ejendommen forpligtes til, så-fremt de ønsker at sælge parten, at tilbyde den anden ejer at købe parten for en købesum, der højest må udgøre 1/3 af den gældende offentlige vurderingssum til ejendomsværdi. Ved overdragelsesaftale underskrevet af sagsøgte den 10. juli 2020 og af sagsø- geren den 17. juli 2020, har sagsøgte med overtagelsesdag den 1. juni 2020 overdraget sin andel af ejendommen til sagsøgeren for en købesum på 410.000 kr. Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøgeren og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. Sagsøgeren har forklaret blandt andet, at han er 75 år gammel og uddannet maskinmester. Sagsøgte er 78 år gammel. De har bygget sommerhuset sammen. Deklarationen blev udarbejdet, fordi det var deres moders ønske, at sommerhu-set blev i familiens eje. Sagsøgeren og sagsøgte har ejet ejendommen sammen i 51 år. Sagsøgte har i al den tid boet i København. Sagsøgte og hans familie har anvendt sommerhuset, som de ønskede, også i højsæsonen. Sagsøgte har deru-dover lejet sommerhuses ud for at få omkostningerne til huset dækket. Sagsøgte henvendte sig til ham i 2017, fordi han sagsøgte var i færd med at afvikle alle sine aktiver, herunder sit hus og sin kolonihave, og nu også ville af med som-merhuset. Sagsøgte ville sælge andelen til 300.000 kr. Sagsøgeren gik til sin ad-vokat, der konkluderede, at andelen ikke kunne sælges for kun 300.000 kr. Handlen blev derfor ikke til noget. I 2018 undersøgte sagsøgte, om han kunne overdrage sin andel til sine sønner. Sagsøgte advokat konkluderede imidlertid, / 3 at det ikke var muligt på grund af deklarationen. I 2019 sagde sagsøgte til sagsøgeren, at de måtte finde en løsning på, hvordan sagsøgte kunne overdrage sin andel til sagsøgeren. Sagsøgte sagde, at sagsøgeren skulle gå videre med at forsøge at skaffe finansiering. Advokat Person 1 er kommet med sin familie i sommerhuset i mange år. Han har været en god ven af og advokat for sagsøgte i en lang årrække. Da sagsøgeren modtog brevet fra advokaten, ringede han til sagsøgte. De skændtes ikke. Han sagde derimod til sagsøgte om man ikke læn- gere kunne stole på, at et ord var et ord. Han har ikke sat sagsøgte på plads. Han har mange gange siden talt med sagsøgte, og har ikke fået det indtryk, at sagsøgte er uligevægtig. Han har ikke hørt noget om, at sagsøgte har begyn-dende demens. Han har efter underskrivelsen af købsaftalen talt med sagsøgte mange gange, og har hver gang fået det indtryk, at sagsøgte fortsat gerne vil have handlen afsluttet, og at sagsøgte ikke vil fragå aftalen. Vidne 3 er sagsøgtes første ægtefælle. Det er sagsøgeren opfattelse, at Vidne 3 efter deres skilsmisse ikke har haft løbende kontakt til sagsøgte. Det er sagsøgeren, der har stået for den løbende vedligeholdelse af sommerhuset. Sommerhuset er blev lejet ud ca. 5 uger årligt og i en lang periode til de samme lejere. Indtæg-terne er anvendt til udgifter og vedligeholdelse af sommerhuset. Det var sagsøgte, der kom med et tilbud til sagsøgeren, og sagsøgte, der tog initiativet til at afhænde andelen til sagsøgeren. Parterne har aldrig diskuteret sommerhu-sets værdi, og sagsøgeren har heller ikke drøftet sommerhusets værdi med an-dre. Han har modtaget et købstilbud fra sagsøgtes nuværende advokat. Han ønsker ikke at sælge sin andel. Han kender ikke noget til sagsøgtes sygdom ud over, at sagsøgte har Parkinsons. Han så sidst sagsøgte i 2019, da han boede hos sagsøgte. Sagsøgte fremstod ikke syg dengang. På grund af Corona-epidemien tog det længere end forventet for sagsøgeren at tilvejebringe finansieringen. Købesummen stod længe hos advokat Person 1, men de stod der ikke den 1. juni 2020. Huset har en fin beliggenhed. Sagsøgeren har ikke fulgt med i huspri-sernes udvikling på Bornholm. Han ønsker ikke at eje sommerhuset i sameje med sagsøgtes sønner. Han mener ikke, at sønnerne har bidraget til husets ved-ligeholdelse eller i øvrigt i den forløbne tid. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er uddannet tømrer og byg- ningskonstruktør. Sagsøgte, der er hans far, er uddannet tømrer, bygningskon- struktør og arkitekt. Vidnet var ca. 5 år gammel, da parterne byggede sommer- huset. Vidnet har holdt alle ferier i sin barndom i sommerhuset. Parternes mo-der døde i 1986, hvorefter parterne ejede sommerhuset i lige sameje. Det var sagsøgeren, der stod for udlejningen af sommerhuset, indtil vidnets kusine overtog denne opgave. Vedligeholdelsen blev varetaget af sagsøgeren, idet sagsøgte dog brugte store dele af sine ferier på at vedligeholde huset. Vidnet har ikke haft indsigt i økonomien omkring sommerhuset. Sagsøgte sygdom har været længe undervejs, og sagsøgtes hukommelse har været svigtende over en lang periode. Sagsøgte, der før var meget fysisk aktiv, laver i dag stort set in-genting. Sagsøgte har ofte hallucinationer og falder ofte. Vidnet bor i samme / 4 opgang som sagsøgte, og han og de øvrige brødre og den tidligere ægtefælle Vidne 3 har hyppig kontakt med sagsøgte. Det er rigtigt, at sagsøgte på et tidspunkt havde behov for at ”rydde op” i sit liv. Sagsøgte modtager i dag me-get hjælp fra kommunen og har en nødkaldsalarm. Sagsøgte kan i dag ikke længere læse avis. Det kunne han formentlig heller ikke sidste sommer. Sagsøg-te har kun meget begrænset opfattelse af, hvad ting koster og kan ikke forholde sig til beløb, eller hvad sommerhuset er værd. Vidnet har dog ikke talt med sagsøgte herom. Sagsøgte har aldrig ønsket at sælge sin andel, men har flere gange forsøgt at få den overdraget til sine børn. Efter sagsøgtes telefonsamtale med sagsøgeren, talte vidner med sagsøgte. Sagsøgte gav udtryk for, at det havde været en ubehagelig samtale, hvor der var blevet ”sagt ting” , og at han ikke havde nogen bror længere. Sagsøgte ville gerne have overtaget huset, hvis sagsøgeren ville sælge. I 2020 havde sagsøgte ingen idé om sommerhusets vær-di. Advokat Person 1 er 80- 81 år gammel og partner på et advokatkontor, hvor han arbejder 1-2 dage om ugen. Han reagerede ikke på vidnets sms eller mail. Sagsøgte skrev under på overdragelsesaftalen på Person 1's kontor. Sagsøgte havde i flere dage øvet sig på at skrive under. Sagsøgte sagde, han ville tage kontakt til Person 1 for at får annulleret aftalen. Der er udfærdiget en fremtidsfuldmagt for sagsøgte, men den er ikke aktiveret. Det var efter for-slag fra læge og neurolog, der blev taget initiativ til oprettelsen heraf. Sagsøgte er ikke under værgemål. Sagsøgte har ind imellem klare øjeblikke. Sagsøgeren er bekendt med, at de har skiftet advokat, men har ikke kendskab til dagens retsmøde, idet han ved, at sagen behandles. Sagsøgte har ikke set mæglervur-dering. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han holdt sine barndomsferier i sommerhuset, men har brugt sommerhuset minimalt som voksen. Han har ikke haft fri adgang til at bruge sommerhuset og har ikke haft indsigt i økonomien omkring sommerhuset. Det er vidnets indtryk, at sagsøgte ønsker at beholde sommerhuset. Det har dog været oppe at vende mange gange, om enten sagsø- geren eller sagsøgte skulle købes ud. Vidnet antager, at sagsøgte i 2020 ikke var klar over sommerhusets værdi. Sagsøgte har haft problemer med tal i en årræk-ke, og har i dag ingen begreber om tal. Sagsøgte er nem at hyle ud af den, f.eks. ved høj eller hurtig tale. Efter sagsøgtes samtale med sagsøgeren den 4. juli 2020, ringede sagsøgte vidnet op. Sagsøgte var sur og vred og sagde, at han ik-ke havde nogen broder længere. Sagsøgte fastholdt, at han ikke ville sælge sommerhuset. Sagsøgte fortalte, at der var blevet sagt nogle ting, der ikke ”kunne tages tilbage” . Det var neurologen, der anbefalede at få udarbejdet en fremtidsfuldmagt. Sagsøgte kan stadig læse, men skal ofte læse det samme flere gange, og vidnet ved ikke, om sagsøgte forstår det, han læser. Vidnet antog, at huset var mere værd end anført i mæglervurderingen på grund af husets belig-genhed og under hensyn til oplysninger om salg i området. / 5 Vidne 3 har forklaret blandt andet, at hun er sagsøgtes tidligere ægtefælle. Hun er kommet i huset på Bornholm siden sidst i 1960’erne. Vidnet og sagsøgte bor tæt på hinanden i København. Hun var med, da sagsøgte i 2016 var til neu-rolog og fik sin Parkinsons-diagnose. Siden 2018 har sagsøgte hver 3 måned været hos neurolog. Sagsøgte modtager store mængder medicin mod depres-sion, Parkinsons og demens mv. Den 3. juni 2020 blev sagsøgte sendt til udred-ning for Lewy-Body-demens. Den 8. juli 2020 skulle sagsøgte være mødt til et møde med henblik på udfærdigelse af en fremtidsfuldmagt, men han dukkede ikke op. Den 4. juli 2020 ringede sagsøgte til vidnet. Sagsøgte fremstod meget deprimeret og fortalte, at han ikke længere havde nogen broder. Næste morgen ringede sagsøgte til sin advokat, og sagde at han skulle sælge andelen til sagsø-geren alligevel. Det har hele tiden været sagsøgtes ønske at overdrage andelen til sine sønner. Sagsøgte har tilbudt at købe sagsøgeren andel, men sagsøgeren har afslået dette. Herefter sagde sagsøgte, at han så ville ”dø ud af deklaratio-nen” . I sommeren 2020 havde sagsøgte ikke nogen idé om, hvad sommerhuset var værd. Fremtidsfuldmagten blev til sidst underskrevet hos notaren den 18. december 2020. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand an-ført: ”Hovedanbringender Der er indhentet skønserklæring i sagen, hvor ejendommens værdi an- gives til kr. 2.175.000,00 hvoraf halvdelen udgør kr. 1.087.500,00. Seneste offentlige vurdering er kr. 820.000,00. Prisfastsættelsen for ejendommen følger af sagens bilag 2, deklaration tinglyst den 8. januar 1971, underskrevet den 7. december 1970, hvoref- ter medejer har forkøbsret til ejendommen svarende til pågældende sælgers andel af ejendommen i forhold til seneste gældende offentlige ejendomsværdi. Da denne er kr. 820.000,00 er beløbspåstanden kr. 410.000,00. Det kan godt være, at skønserklæringen giver udtryk for, at værdien af ejendommen er højere, men allerede i 1970 er prisfastsættelsen aftalt parterne imellem, og uanset eventuel habitus, har sagsøgte været klar over, hvorledes prisen skulle fastsættes helt tilbage fra december 1970, og sagsøgte har ikke dokumentet, at sagsøgte på daværende tidspunkt (eller senere) ikke har forstået betydningen af prisfastsættelsen. / 6 Sagsøgte har underskrevet den i sagen, som bilag 8, fremlagte overdra- gelsesaftale, og til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgte på ingen måde har dokumentet, at han på tidspunktet for underskrivelsen af denne aftale var i en sådan tilstand, at den indgåede aftale mellem parterne er ugyldig. Det gøres således gældende, at sagsøgte ikke har dokumenteret, at afta- lelovens § 31, stk. 1 eller andre af aftalelovens ugyldighedsbestemmel- ser er opfyldt, og at den lægelige dokumentation, der forefindes i sagen er ikke nok til at dokumentere, hvilken tilstand, som sagsøgte var/er i, og sagsøgte har undladt at efterkomme sagsøgerens opfordring til at lade sagen forelægge for Retslægerådet. I den forbindelse bemærkes også, at sagsøgte på ingen måde er under værgemål, fremtidsfuldmagt eller andet, og ifølge sagsøgte selv må han således være proceshabil hvilket umiddelbart strider mod sagsøgtes anbringende.” Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand anført: ”Det gøres gældende, at aftalen – Sagsøgtes underskrift – kan tilsi- desættes efter aftalelovens ugyldighedsregler. Aftalelovens § 30, § 31 og generalklausulen § 36 er relevante for sagen. Sagsøger har, efter fælles ejerskab i en længere periode, udnyttet sin brors svækkede tilstand til at opnå en underskrift, han ikke ville ha-ve fået under normale omstændigheder og som han ikke har kunne få tidligere. Sagsøger forsøger samtidig at opnå en betydelig økonomisk ge-vinst ved at få halvdelen af ejendomme overdraget til kr. 410.000. Sagsøger forsøger med sit prisforlangende knyttet til den offentlige vurdering at støtte ret på en servitut, der handler om, hvad en anparts- haver skal tilbyde de øvrige/den anden sin anpart til, hvis han ønsker at sælge. Servitutten handler ikke om, hvad en anpartshaver kan kræve at overta-ge en andens anpart for. Alt i forløbet peger i retning af, at initiativet til at gøre op med samejet – få Sagsøgte ud af samejet - har ligget hos Sagsøger. / 7 Der er derimod intet der tyder på, at Sagsøgte har taget initiativ til eller har ønsket at sælge. Den drivende kraft i opløsning af samejet ses at være Sagsøger, som jo også er den part, der har presset på for at få tinglyst overdragelsen og nu også har anlagt sag herom. Købsaftalens pkt. 5.2 (bilag 8) støtter denne antagelse. Man får det indtryk, at Sagsøger har forsøgt at ”omskrive sandhe-den” til, at han i kraft af servitutten kan kræve at overtage sin brors halvpart til halvdelen af den offentlige vurdering. Vel at mærke velvi-dende at det langt fra var/er en markedspris, og velvidende at servitut-ten ikke giver en sådan ret.” . Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagsøgeren og sagsøgte har efter det oplyste ejet det omhandlede sommerhus i lige sameje - i begyndelsen tillige med deres moder Person 2 - siden decem-ber 1970, og der blev på moderens foranledning i forbindelse med hendes tils- kødning af anparterne til parterne tinglyst en forkøbsret på ejendommen, hvor- efter ejerne af en part af ejendommen forpligtes til, såfremt de ønsker at sælge parten, at tilbyde den anden ejer at købe parten for en købesum, der højest må udgøre 1/3 af den gældende offentlige vurderingssum til ejendomsværdi. Sagsøgte er ikke under værgemål og er således ikke på nogen måde frataget sin økonomiske råderet eller den retlige handleevne. Sagsøgte har efter det oplyste den 18. december 2020 - mere end 5 måneder efter overdragelsen - underskre-vet en fremtidsfuldmagt for notar. Notaren har efter det oplyste ikke fundet grundlag for at fremkomme med bemærkninger om, hvorvidt sagsøgte var i stand til at handle fornuftsmæssigt. Der er ikke efterfølgende afgivet anmod-ning til Familieretshuset om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft. Under disse omstændigheder finder retten efter den stedfundne bevisførelse ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgte på tidspunktet for hans underskrivelse af overdragelsesaftalens den 10. juli 2020 på grund af demens eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt eller til at forstå vilkåre-ne i købsaftalen. Det bemærkes herved, at sagsøgte ikke har søgt at dokumente-re omfanget af demens-lidelsen ved f.eks. egentlige lægelige erklæringer, vidne- forklaringer fra læger, herunder speciallæger, der har tilset sagsøgte, eller ved at stille spørgsmål til Retslægerådet. Der er således efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at sagsøgeren har udnyttet sagsøgtes manglende indsigt / 8 eller letsind til at opnå en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydel-sen. Der er under sagens forberedelse afholdt syn og skøn, hvorved der er foretaget en vurdering af sommerhusets markedspris på aftaletidspunktet juni/juli 2020. Det fremgår af syns- og skønstemaet, at skønsmanden ved prisfastsættelsen skulle se bort fra den tinglyste forkøbsret. Værdien af sagsøgtes andel af ejendommen kan ikke uden videre antages at svare til halvdelen af syns- og skønsmandens vurderingssum, idet der er tale om en ideel andel af en ejendom, og idet en eventuel køber af andelen i lighed med sagsøgte vil være underlagt den ovenfor beskrevne tinglyste deklaration om forkøbsret. Værdien af sagsøgtes andel af ejendommen må derfor anses at være væsentligt lavere end halvdelen af skønsmandens vurderingssum. Der findes således efter bevisførelsen ikke faste holdepunkter for at antage, at købsprisen på 410.000 kr., der er fastsat i overensstemmelse med den tinglyste forkøbsret, står i åbenbart misforhold til værdien af sagsøgtes ideelle andel af ejendommen på købstidspunktet, hvorfor der allerede af denne grund ikke er grundlag for at helt eller delvist at tilsidesætte købsaftalen som åbenbart urime-lig. Endelig finder retten efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at sagsøge- ren på anden utilbørlig vis har påvirket sagsøgte til at underskrive den om- handlede købsaftale. Det bemærkes herved, at sagsøgeren har forklaret, at par- terne ikke skændtes under telefonsamtalen den 4. juli 2020, og at han ikke har ”sat sagsøgte på plads” , idet sagsøgte hverken under samtalen eller de flere gange senere, sagsøgeren har talt i telefon med ham, fremstod uligevægtig eller påvirket af demens eller lignende. Sagsøgte har ikke afgivet partsforklaring for retten med henblik på at imødegå sagsøgerens beskrivelse af parternes telefon-samtale og parternes indbyrdes forhold. På denne baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte købsaftalen i medfør af aftalelovens § 30, stk. 1, eller § 31, stk. 1, og at aftalen ikke i øvrigt har et sådan indhold, at den bør tilsidesættes helt eller delvist i medfør af aftalelovens § 36. Som følge af det anførte tages sagsøgerens påstand til følge. Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor anført. Sagsomkostningerne, der er fastsat under hensyn til sagens størrelse, karakter og forløb, angår 60.000 kr. til dækning af sagsøgerens udgifter til advokatbistand. Sagsøgeren er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: / 9 Sagsøgte tilpligtes mod samtidig deponering af 410.000 kr. at underskrive tinglysningsfuldmagt. Det deponerede beløb på 410.000 kr. deponeres i overensstemmelse med den imellem parterne indgåede overdragelsesaftale og frigives i overensstemmelse med aftalen. Statskassen skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 60.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / 2 / / div> div>

RETTEN PÅ BORNHOLM DOM afsagt den 13. oktober 2021 Sag BS-6821/2021-BOR <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Peter Paldan Sørensen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Marina Fløjgaard Andersen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 17.februar 2021. Sagsøgeren har retshjælpsforsikring. Sagsøgte er den 27.juli 2021 af Civilstyrelsen meddelt fri proces og har ikke retshjælpsforsikring. Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte er bundet af en aftale om sælge sin idéelle andel af et sommerhus ejet i lige sameje mellem parterne til sagsøgeren. <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes mod samtidig deponering af kr. 410.000,00 at underskrive tinglysningsfuldmagt. Det deponerede beløb på kr. 410.000,00 deponeres i overensstemmelse med den 2 imellem parterne indgåede overdragelsesaftale og frigives i overensstemmelse med aftalen <anonym>Sagsøgte</anonym> har påstået frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 8 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen; at parterne, der er brødre; ejer et sommerhus beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> 1 lige sameje. Sommerhuset var oprindeligt ejet i lige sameje af sagsøgeren; sagsøgte og par- ternes moder: I forbindelse med moderens overdragelse af andelene til sagsøge - ren 0g sagsøgte i 1971, var der på moderens foranledning tinglyst en forkøbsret på ejendommen; hvorefter ejerne af en part af ejendommen forpligtes til, så-fremt de ønsker at sælge parten; at tilbyde den anden ejer at købe parten for en købesum; der højest må udgøre 1/3 af den gældende offentlige vurderingssum til ejendomsværdi. Ved overdragelsesaftale underskrevet af sagsøgte den 10.juli 2020 og af sagsø- geren den 17.juli 2020, har sagsøgte med overtagelsesdag den 1.juni 2020 overdraget sin andel af ejendommen til sagsøgeren for en købesum på 410.000 kr. Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøgeren og af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>3</anonym> Sagsøgeren har forklaret blandt andet; at han er 75 år gammel og uddannet maskinmester: Sagsøgte er 78 år gammel. De har bygget sommerhuset sammen. Deklarationen blev udarbejdet, fordi det var deres moders ønske, at sommerhu-set blev i familiens eje. Sagsøgeren og sagsøgte har ejet ejendommen sammen i 51 år. Sagsøgte har i al den tid boet i København: Sagsøgte og hans familie har anvendt sommerhuset, som de ønskede, også 1 højsæsonen: Sagsøgte har deru-dover lejet sommerhuses ud for at få omkostningerne til huset dækket. Sagsøgte henvendte sig til ham i 2017, fordi han sagsøgte var i færd med at afvikle alle sine aktiver; herunder sit hus og sin kolonihave, og nu også ville af med som-merhuset. Sagsøgte ville sælge andelen til 300.000 kr. Sagsøgeren gik til sin ad-vokat; der konkluderede; at andelen ikke kunne sælges for kun 300.000 kr: Handlen blev derfor ikke til noget. I 2018 undersøgte sagsøgte; om han kunne overdrage sin andel til sine sønner: Sagsøgte advokat konkluderede imidlertid, 3 at det ikke var muligt på grund af deklarationen. I 2019 sagde sagsøgte til sagsøgeren; at de måtte finde en løsning på, hvordan sagsøgte kunne overdrage sin andel til sagsøgeren. Sagsøgte sagde; at sagsøgeren skulle gå videre med at forsøge at skaffe finansiering. Advokat <anonym>Person 1</anonym> er kommet med sin familie i sommerhuset i mange år. Han har været en god ven af og advokat for sagsøgte i en lang årrække. Da sagsøgeren modtog brevet fra advokaten; ringede han til sagsøgte. De skændtes ikke. Han sagde derimod til sagsøgte om man ikke læn- gere kunne stole på, at et ord var et ord. Han har ikke sat sagsøgte på plads . Han har mange gange siden talt med sagsøgte; og har ikke fået det indtryk; at sagsøgte er uligevægtig. Han har ikke hørt noget om, at sagsøgte har begyn-dende demens. Han har efter underskrivelsen af købsaftalen talt med sagsøgte mange gange; og har hver gang fået det indtryk; at sagsøgte fortsat gerne vil have handlen afsluttet, og at sagsøgte ikke vil fragå aftalen. <anonym>Vidne 3</anonym> er sagsøgtes første ægtefælle. Det er sagsøgeren opfattelse, at <anonym>Vidne 3</anonym> efter deres skilsmisse ikke har haft løbende kontakt til sagsøgte. Det er sagsøgeren; der har stået for den løbende vedligeholdelse af sommerhuset. Sommerhuset er blev lejet ud ca. 5 uger årligt og ien lang periode til de samme lejere. Indtæg-terne er anvendt til udgifter 0g vedligeholdelse af sommerhuset. Det var sagsøgte; der kom med et tilbud til sagsøgeren; 0g sagsøgte, der tog initiativet til at afhænde andelen til sagsøgeren. Parterne har aldrig diskuteret sommerhu-sets værdi; og sagsøgeren har heller ikke drøftet sommerhusets værdi med an-dre. Han har modtaget et købstilbud fra sagsøgtes nuværende advokat. Han ønsker ikke at sælge sin andel. Han kender ikke noget til sagsøgtes sygdom ud over; at sagsøgte har Parkinsons. Han så sidst sagsøgte i 2019,da han boede hos sagsøgte. Sagsøgte fremstod ikke syg dengang. På grund af Corona-epidemien tog det længere end forventet for sagsøgeren at tilvejebringe finansieringen. Købesummen stod længe hos advokat <anonym>Person 1</anonym> men de stod der ikke den 1.juni 2020. Huset har en fin beliggenhed. Sagsøgeren har ikke fulgt med i huspri-sernes udvikling på Bornholm. Han ønsker ikke at eje sommerhuset i sameje med sagsøgtes sønner. Han mener ikke, at sønnerne har bidraget til husets ved-ligeholdelse eller i øvrigt i den forløbne tid. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet, at han er uddannet tømrer og byg- ningskonstruktør: Sagsøgte, der er hans far, er uddannet tømrer; bygningskon - struktør 0g arkitekt. Vidnet var ca. 5 år gammel, da parterne byggede sommer- huset. Vidnet har holdt alle ferier i sin barndom i sommerhuset. Parternes mo-der døde i 1986,hvorefter parterne ejede sommerhuset i lige sameje. Det var sagsøgeren; der stod for udlejningen af sommerhuset, indtil vidnets kusine overtog denne opgave. Vedligeholdelsen blev varetaget af sagsøgeren; idet sagsøgte dog brugte store dele af sine ferier på at vedligeholde huset. Vidnet har ikke haft indsigt i økonomien omkring sommerhuset. Sagsøgte sygdom har været længe undervejs, og sagsøgtes hukommelse har været svigtende over en lang periode. Sagsøgte, der før var meget fysisk aktiv, laver i dag stort set in-genting. Sagsøgte har ofte hallucinationer og falder ofte. Vidnet bor i samme opgang som sagsøgte; 0g han 0g de øvrige brødre og den tidligere ægtefælle <anonym>Vidne 3</anonym> har hyppig kontakt med sagsøgte. Det er rigtigt, at sagsøgte på et tidspunkt havde behov for at "rydde op isit liv. Sagsøgte modtager i dag me-get hjælp fra kommunen og har en nødkaldsalarm. Sagsøgte kan i dag ikke længere læse avis. Det kunne han formentlig heller ikke sidste sommer. Sagsøg-te har kun meget begrænset opfattelse af, hvad ting koster og kan ikke forholde sig til beløb; eller hvad sommerhuset er værd. Vidnet har dog ikke talt med sagsøgte herom. Sagsøgte har aldrig ønsket at sælge sin andel, men har flere gange forsøgt at få den overdraget til sine børn. Efter sagsøgtes telefonsamtale med sagsøgeren; talte vidner med sagsøgte. Sagsøgte gav udtryk for, at det havde været en ubehagelig samtale, hvor der var blevet "sagt ting? og at han ikke havde nogen bror længere. Sagsøgte ville gerne have overtaget huset, hvis sagsøgeren ville sælge. I 2020 havde sagsøgte ingen idé om sommerhusets vær-di. Advokat <anonym>Person 1</anonym> er 80- 81 år gammel og partner på et advokatkontor; hvor han arbejder 1-2 dage om ugen. Han reagerede ikke på vidnets sms eller mail. Sagsøgte skrev under på overdragelsesaftalen på <anonym>Person 1's</anonym> kontor: Sagsøgte havde i flere dage øvet sig på at skrive under: Sagsøgte sagde; han ville tage kontakt til <anonym>Person 1</anonym> for at får annulleret aftalen. Der er udfærdiget en fremtidsfuldmagt for sagsøgte; men den er ikke aktiveret. Det var efter for-slag fra læge og neurolog, der blev taget initiativ til oprettelsen heraf: Sagsøgte er ikke under værgemål. Sagsøgte har ind imellem klare øjeblikke . Sagsøgeren er bekendt med;, at de har skiftet advokat; men har ikke kendskab til dagens retsmøde; idet han ved, at sagen behandles . Sagsøgte har ikke set mæglervur-dering. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han holdt sine barndomsferier i sommerhuset; men har brugt sommerhuset minimalt som voksen: Han har ikke haft fri adgang til at bruge sommerhuset og har ikke haft indsigt i økonomien omkring sommerhuset. Det er vidnets indtryk; at sagsøgte ønsker at beholde sommerhuset. Det har dog været oppe at vende mange gange; om enten sagsø- geren eller sagsøgte skulle købes ud. Vidnet antager; at sagsøgte i 2020 ikke var klar over sommerhusets værdi. Sagsøgte har haft problemer med tal i en årræk-ke, og har i dag ingen begreber om tal. Sagsøgte er nem at hyle ud af den; feks. ved høj eller hurtig tale. Efter sagsøgtes samtale med sagsøgeren den 4. juli 2020, ringede sagsøgte vidnet op. Sagsøgte var sur og vred og sagde; at han ik-ke havde nogen broder længere. Sagsøgte fastholdt;, at han ikke ville sælge sommerhuset. Sagsøgte fortalte; at der var blevet sagt nogle ting, der ikke "kunne tages tilbage" Det var neurologen; der anbefalede at få udarbejdet en fremtidsfuldmagt. Sagsøgte kan stadig læse, men skal ofte læse det samme flere gange; og vidnet ved ikke; om sagsøgte forstår det, han læser: Vidnet antog, at huset var mere værd end anført i mæglervurderingen på grund af husets belig-genhed og under hensyn til oplysninger om salg i området. 5 <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet; at hun er sagsøgtes tidligere ægtefælle. Hun er kommet i huset på Bornholm siden sidst i 1960'emne. Vidnet og sagsøgte bor tæt på hinanden i København: Hun var med, da sagsøgte i 2016 var til neu-rolog 0g fik sin Parkinsons-diagnose. Siden 2018 har sagsøgte hver 3 måned været hos neurolog. Sagsøgte modtager store mængder medicin mod depres-sion; Parkinsons og demens mv. Den 3. juni 2020 blev sagsøgte sendt til udred-ning for Lewy-Body-demens. Den 8.juli 2020 skulle sagsøgte være mødt til et møde med henblik på udfærdigelse af en fremtidsfuldmagt, men han dukkede ikke op. Den 4. juli 2020 ringede sagsøgte til vidnet. Sagsøgte fremstod meget deprimeret 0g fortalte; at han ikke længere havde nogen broder. Næste morgen ringede sagsøgte til sin advokat; og sagde at han skulle sælge andelen til sagsø-geren alligevel. Det har hele tiden været sagsøgtes ønske at overdrage andelen til sine sønner. Sagsøgte har tilbudt at købe sagsøgeren andel, men sagsøgeren har afslået dette. Herefter sagde sagsøgte; at han så ville 99 'dø ud af deklaratio-nen? Isommeren 2020 havde sagsøgte ikke nogen idé om, hvad sommerhuset var værd. Fremtidsfuldmagten blev til sidst underskrevet hos notaren den 18. december 2020. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand an-ført: "Hovedanbringender Der er indhentet skønserklæring i sagen; hvor ejendommens værdi an- gives til kr. 2.175.000,00 hvoraf halvdelen udgør kr: 1.087.500,00. Seneste offentlige vurdering er kr. 820.000,00. Prisfastsættelsen for ejendommen følger af sagens bilag 2, deklaration tinglyst den 8.januar 1971, underskrevet den 7. december 1970, hvoref- ter medejer har forkøbsret til ejendommen svarende til pågældende sælgers andel af ejendommen i forhold til seneste gældende offentlige ejendomsværdi. Da denne er kr: 820.000,00 er beløbspåstanden kr: 410.000,00. Det kan godt være, at skønserklæringen giver udtryk for, at værdien af ejendommen er højere, men allerede i 1970 er prisfastsættelsen aftalt parterne imellem; og uanset eventuel habitus; har sagsøgte været klar over, hvorledes prisen skulle fastsættes helt tilbage fra december 1970, og sagsøgte har ikke dokumentet; at sagsøgte på daværende tidspunkt (eller senere) ikke har forstået betydningen af prisfastsættelsen. Sagsøgte har underskrevet den i sagen; som bilag 8, fremlagte overdra - gelsesaftale; og til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende; at sagsøgte på ingen måde har dokumentet; at han på tidspunktet for underskrivelsen af denne aftale var i en sådan tilstand, at den indgåede aftale mellem parterne er ugyldig: Det gøres således gældende, at sagsøgte ikke har dokumenteret, at afta- lelovens $ 31, stk. 1 eller andre af aftalelovens ugyldighedsbestemmel- ser er opfyldt; og at den lægelige dokumentation; der forefindes i sagen er ikke nok til at dokumentere, hvilken tilstand, som sagsøgte varler i, og sagsøgte har undladt at efterkomme sagsøgerens opfordring til at lade sagen forelægge for Retslægerådet. Iden forbindelse bemærkes også, at sagsøgte på ingen måde er under værgemål, fremtidsfuldmagt eller andet; 0g ifølge sagsøgte selv må han således være proceshabil hvilket umiddelbart strider mod sagsøgtes anbringende. 99 Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand anført: "Det gøres gældende, at aftalen <anonym>Sagsøgtes</anonym> underskrift kan tilsi- desættes efter aftalelovens ugyldighedsregler. Aftalelovens $ 30, 8 31 og generalklausulen $ 36 er relevante for sagen. <anonym>Sagsøger</anonym> har; efter fælles ejerskab i en længere periode; udnyttet sin brors svækkede tilstand til at opnå en underskrift, han ikke ville ha-ve fået under normale omstændigheder og som han ikke har kunne få tidligere. <anonym>Sagsøger</anonym> forsøger samtidig at opnå en betydelig økonomisk ge-vinst ved at få halvdelen af ejendomme overdraget til kr. 410.000. <anonym>Sagsøger</anonym> forsøger med sit prisforlangende knyttet til den offentlige vurdering at støtte ret på en servitut; der handler om, hvad en anparts - haver skal tilbyde de øvrigelden anden sin anpart til, hvis han ønsker at sælge. Servitutten handler ikke om, hvad en anpartshaver kan kræve at overta-ge en andens anpart for. Alt i forløbet peger i retning af, at initiativet til at gøre op med samejet få <anonym>Sagsøgte</anonym> ud af samejet har ligget hos <anonym>Sagsøger</anonym> Der er derimod intet der tyder på, at <anonym>Sagsøgte</anonym> har taget initiativ til eller har ønsket at sælge. Den drivende kraft i opløsning af samejet ses at være <anonym>Sagsøger</anonym> som jo også er den part, der har presset på for at få tinglyst overdragelsen og nu også har anlagt sag herom. Købsaftalens pkt. 5.2 (bilag 8) støtter denne antagelse. Man får det indtryk; at <anonym>Sagsøger</anonym> har forsøgt at 29 'omskrive sandhe-den? til, at han i kraft af servitutten kan kræve at overtage sin brors halvpart til halvdelen af den offentlige vurdering. Vel at mærke velvi-dende at det langt fra varler en markedspris, 0g velvidende at servitut-ten ikke giver en sådan ret. 29 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagsøgeren og sagsøgte har efter det oplyste ejet det omhandlede sommerhus i lige sameje 1 begyndelsen tillige med deres moder <anonym>Person 2</anonym> siden decem-ber 1970, 0g der blev på moderens foranledning i forbindelse med hendes tils - kødning af anparterne til parterne tinglyst en forkøbsret på ejendommen; hvor - efter ejerne af en part af ejendommen forpligtes til, såfremt de ønsker at sælge parten; at tilbyde den anden ejer at købe parten for en købesum; der højest må udgøre 1/3 af den gældende offentlige vurderingssum til ejendomsværdi. Sagsøgte er ikke under værgemål og er således ikke på nogen måde frataget sin økonomiske råderet eller den retlige handleevne. Sagsøgte har efter det oplyste den 18. december 2020 mere end 5 måneder efter overdragelsen underskre-vet en fremtidsfuldmagt for notar. Notaren har efter det oplyste ikke fundet grundlag for at fremkomme med bemærkninger om, hvorvidt sagsøgte var i stand til at handle fornuftsmæssigt. Der er ikke efterfølgende afgivet anmod-ning til Familieretshuset om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft. Under disse omstændigheder finder retten efter den stedfundne bevisførelse ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgte på tidspunktet for hans underskrivelse af overdragelsesaftalens den 10.juli 2020 på grund af demens eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt eller til at forstå vilkåre-ne i købsaftalen. Det bemærkes herved, at sagsøgte ikke har søgt at dokumente-re omfanget af demens-lidelsen ved feks. egentlige lægelige erklæringer; vidne- forklaringer fra læger, herunder speciallæger; der har tilset sagsøgte; eller ved at stille spørgsmål til Retslægerådet. Der er således efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage; at sagsøgeren har udnyttet sagsøgtes manglende indsigt /8 eller letsind til at opnå en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydel-sen. Der er under sagens forberedelse afholdt syn og skøn, hvorved der er foretaget en vurdering af sommerhusets markedspris på aftaletidspunktet juni/juli 2020. Det fremgår af syns- og skønstemaet, at skønsmanden ved prisfastsættelsen skulle se bort fra den tinglyste forkøbsret. Værdien af sagsøgtes andel af ejendommen kan ikke uden videre antages at svare til halvdelen af syns- og skønsmandens vurderingssum, idet der er tale om en ideel andel af en ejendom, og idet en eventuel køber af andelen i lighed med sagsøgte vil være underlagt den ovenfor beskrevne tinglyste deklaration om forkøbsret. Værdien af sagsøgtes andel af ejendommen må derfor anses at være væsentligt lavere end halvdelen af skønsmandens vurderingssum. Der findes således efter bevisførelsen ikke faste holdepunkter for at antage, at købsprisen på 410.000 kr ., der er fastsat i overensstemmelse med den tinglyste forkøbsret, står i åbenbart misforhold til værdien af sagsøgtes ideelle andel af ejendommen på købstidspunktet, hvorfor der allerede af denne grund ikke er grundlag for at helt eller delvist at tilsidesætte købsaftalen som åbenbart urime-lig. Endelig finder retten efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at sagsøge- ren på anden utilbørlig vis har påvirket sagsøgte til at underskrive den om- handlede købsaftale. Det bemærkes herved, at sagsøgeren har forklaret, at par - terne ikke skændtes under telefonsamtalen den 4. juli 2020, og at han ikke har ”sat sagsøgte på plads” , idet sagsøgte hverken under samtalen eller de flere gange senere, sagsøgeren har talt i telefon med ham, fremstod uligevægtig eller påvirket af demens eller lignende. Sagsøgte har ikke afgivet partsforklaring for retten med henblik på at imødegå sagsøgerens beskrivelse af parternes telefon-samtale og parternes indbyrdes forhold. På denne baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte købsaftalen i medfør af aftalelovens § 30, stk. 1, eller § 31, stk. 1, og at aftalen ikke i øvrigt har et sådan indhold, at den bør tilsidesættes helt eller delvist i medfør af aftalelovens § 36. Som følge af det anførte tages sagsøgerens påstand til følge. Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor anført. Sagsomkostningerne, der er fastsat under hensyn til sagens størrelse, karakter og forløb, angår 60.000 kr . til dækning af sagsøgerens udgifter til advokatbistand. Sagsøgeren er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET : Sagsøgte tilpligtes mod samtidig deponering af 410.000 kr. at underskrive tinglysningsfuldmagt. Det deponerede beløb på 410.000 kr. deponeres i overensstemmelse med den imellem parterne indgåede overdragelsesaftale og frigives i overensstemmelse med aftalen. Statskassen skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsomkostninger med 60.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a. / /2 / /div>

252

Skifterettens kendelse om udpegning af kurator stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2475/2012-VLR

Skifteretlige tvister

2. instans

292/22

Konkurs og anden insolvens; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 16. november 2012 kl. 9.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer Bjerg Hansen. VL. B 2475 12 Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark som mandatar for (advokat Hanne Bruun Jacobsen, Aalborg) kærer kendelse om udpegning af kurator i konkursboet Fremlagte bilag: kæreskrift e-mail af 16. oktober 2012 med bilag fra advokat Hanne Bruun Jacobsen brev af 5. oktober 2012 fra Skifteretten Hjørring udskrift af retsbogen for den 24. september 2012 for Skifteretten i Hjørring (SKS SKIF-532 2012). Sagens øvrige bilag var til stede. Den 24. september 2012 tog Skifteretten i Hjørring bo under konkursbehand - ling Skifteretten udpegede ved kendelse af samme dag advokat Jens Stadum som kurator i konkursboet. Afgørelsen om udpegning af kurator er kæret af konkursrekvirenten; Blik- og Rørarbejder- forbundet Danmark som mandatar for der har nedlagt påstand om, at advokat Hanne Bruun Jacobsen udpeges som kurator; Til støtte herfor har kærende navnlig gjort gældende; at advokat Hanne Bruun Jacobsen under mødet skifteretten; hvor konkursbegæringen blev behandlet; gav møde for Blik- 0g Rørarbejderforbundet i Danmark, som er mandatar for der var den ene- ste kreditor; der var repræsenteret under skifteretsmødet. Der kan ikke og er ikke rejst ind- -2- sigelsemodadvokatHanneBruunJacobsens egnethed oghabilitet somkurator.Selskabet har,somdetogsåfremgårafdensenereudarbejdede oversigtoveraktiverogpassiver, ikke ubetydelige aktiver iformafbl.a.enubehæflet bilogenfastejendom. Kærende harvidereanført,atskifteretten tiltrodsherforudenatforetagedenikonkurslo vens§107,stk.I,nævnterådføring medkreditoreme ogiøvrigtudennogenkreditorsøn skeellertilkendegivelse udpegede enafskifterettens fastemedhjælpere. Landsdommerne BjergHansen,KirstenThorupogSophiavanBinsbergen (kst.)harbe handletsagen. Landsretten afsagde KendeIse: Skifteretten udpegerefterkonkurslovens §107,stk.I,I.punktum, kuratorefterathave rådfortsigmeddetilstedeværende kreditorer. Skifteretten ersåledesikkebundetafeneventuelindstilling frakreditoreme, menskal træffeafgørelsen efteregnethed. Dettegælderogså,selvomkunenenkeltkreditorertil stede,ogdenpågældende pegerpåenbestemtadvokatsomkurator.Vedvalgetmellem flereegnedeoghabilekuratoremner stårskifteretten principielt frit,mendetvilværenatur ligt,atskifteretten -ogsåuanseteneventuelordningmedfastekuratorer— straksudpeger enbestemtadvokatsomkurator,hvisdetmåforventes, atdenpågældende vilblivevalgt påenskiftesamling. Afretsbogen formødet iskifteretten den24.september 2012fremgår, atdenadvokatfiald mægtig,dergavmødeforkonkursrekvirenten, pegedepåadvokatHanneBruunJacobsen somkurator.Påmødetblevdetoplyst,atdereraktiver iformafenfirmabilmedenværdi på25.000—30.000kr., værktøjtilenværdiafcirka5.000kr.ogenudlejningsejendom udenfriværdi. Pådennebaggrund læggerlandsretten tilgrund,atskifteretten vedsinafgørelse harMgt konkurslovens §107,stk,I,1.punktum, ogatskifteretten harskønnet, atenandenadvo -3- katikkeharkunnetforventes valgtpåenskiftesarnling,jf konkurslovens §113,stk.1,jf. §120,stk.1. Landsretten finderherefterikkegrundlag forattilsidesætte skifterettens udpegning afad vokatJensStadumsomkurator ikonkursboet. Thibestemmes: Skifterettens kendelse omudpegning afkurator stadfæstes. Sagensluttet. Bjerg Hansen

Vestre Landsret holdt den 16. november 2012 kl. 9.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer Bjerg Hansen. VL. B 2475 12 Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark som mandatar for <anonym>Kreditor</anonym> (advokat Hanne Bruun Jacobsen, Aalborg) kærer kendelse om udpegning af kurator i konkursboet <anonym>Debitor</anonym> <anonym>vIrksomned 2 IVS</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift e-mail af 16. oktober 2012 med bilag fra advokat Hanne Bruun Jacobsen brev af 5. oktober 2012 fra Skifteretten Hjørring udskrift af retsbogen for den 24. september 2012 for Skifteretten i Hjørring (SKS SKIF-532 2012). Sagens øvrige bilag var til stede. Den 24. september 2012 tog Skifteretten i Hjørring <anonym>Debıtors</anonym> bo under konkursbehand - ling Skifteretten udpegede ved kendelse af samme dag advokat Jens Stadum som kurator i konkursboet. Afgørelsen om udpegning af kurator er kæret af konkursrekvirenten; Blik- og Rørarbejder- forbundet Danmark som mandatar for <anonym>Kreditor</anonym> der har nedlagt påstand om, at advokat Hanne Bruun Jacobsen udpeges som kurator; Til støtte herfor har kærende navnlig gjort gældende; at advokat Hanne Bruun Jacobsen under mødet skifteretten; hvor konkursbegæringen blev behandlet; gav møde for Blik- 0g Rørarbejderforbundet i Danmark, som er mandatar for <anonym>Kreditor</anonym> der var den ene- ste kreditor; der var repræsenteret under skifteretsmødet. Der kan ikke og er ikke rejst ind- -2- sigelsemodadvokatHanneBruunJacobsens egnethed oghabilitet somkurator.Selskabet har,somdetogsåfremgårafdensenereudarbejdede oversigtoveraktiverogpassiver, ikke ubetydelige aktiver iformafbl.a.enubehæflet bilogenfastejendom. Kærende harvidereanført,atskifteretten tiltrodsherforudenatforetagedenikonkurslo vens§107,stk.I,nævnterådføring medkreditoreme ogiøvrigtudennogenkreditorsøn skeellertilkendegivelse udpegede enafskifterettens fastemedhjælpere. Landsdommerne BjergHansen,KirstenThorupogSophiavanBinsbergen (kst.)harbe handletsagen. Landsretten afsagde KendeIse: Skifteretten udpegerefterkonkurslovens §107,stk.I,I.punktum, kuratorefterathave rådfortsigmeddetilstedeværende kreditorer. Skifteretten ersåledesikkebundetafeneventuelindstilling frakreditoreme, menskal træffeafgørelsen efteregnethed. Dettegælderogså,selvomkunenenkeltkreditorertil stede,ogdenpågældende pegerpåenbestemtadvokatsomkurator.Vedvalgetmellem flereegnedeoghabilekuratoremner stårskifteretten principielt frit,mendetvilværenatur ligt,atskifteretten -ogsåuanseteneventuelordningmedfastekuratorer— straksudpeger enbestemtadvokatsomkurator,hvisdetmåforventes, atdenpågældende vilblivevalgt påenskiftesamling. Afretsbogen formødet iskifteretten den24.september 2012fremgår, atdenadvokatfiald mægtig,dergavmødeforkonkursrekvirenten, pegedepåadvokatHanneBruunJacobsen somkurator.Påmødetblevdetoplyst,atdereraktiver iformafenfirmabilmedenværdi på25.000—30.000kr., værktøjtilenværdiafcirka5.000kr.ogenudlejningsejendom udenfriværdi. Pådennebaggrund læggerlandsretten tilgrund,atskifteretten vedsinafgørelse harMgt konkurslovens §107,stk,I,1.punktum, ogatskifteretten harskønnet, atenandenadvo -3- katikkeharkunnetforventes valgtpåenskiftesarnling,jf konkurslovens §113,stk.1,jf. §120,stk.1. Landsretten finderherefterikkegrundlag forattilsidesætte skifterettens udpegning afad vokatJensStadumsomkurator ikonkursboet. Thibestemmes: Skifterettens kendelse omudpegning afkurator stadfæstes. Sagensluttet. Bjerg Hansen

253

Sag om konkursbehandling og udpegning af kurator

Appelleret

Skiftesag

Retten i Hjørring

SKS-532/2012-HJO

Insolvensskifte

1. instans

291/22

Konkurs;

Nej

RETTEN HJØRRING Udskrift af retsbogen Den 24. september 2012 kI. 09.30 blev skifteretten sat af Der blev foretaget: SKS SKIF-532/2012. Konkurssagen Blik - og Rørarbejderforbundet i Danmark som mandatar for mod 9800 Hjørring mødte personlig. Rekvirent Blik - og Rørarbejderforbundet i Danmark som mandatar for Der blev fremlagt: Konkursbegæring med bilag modtaget den 14. september 2012. Blik - og Rørarbejderforbundet i Danmark som mandatar for anmodede om, at konkursdekret bliver afsagt. erkendte, at konkursbetingelser - ne var opfyldt. Skifteretten besluttede herefter kl. 09.30 at tage bo under konkursbehandling. oplyste at have følgende aktiver: en firmabil, Mercedes Vito, værdi ca. 25 30.000 kr. værktøj, værdi ca. 5000 kr. Befinder sig i bilen; som befinder sig på hje- madressen. En udlejningsejendom i ingen friværdi. Sparekassen Vendsyssel har pant. Han har ingen tilgodehavender; Han arbejder i dag 1 kærestens VVS firma, som hedder med samme adresse. Han har Da særlige hensyn taler for det, kræves ikke sikkerhedsstillelse for omkost - ningerne ved konkursbehandlingen. Må det forventes, at omkostningerne vil overstige 30.000 kr., underretter ku- rator straks skifteretten. pegede på advokat Hanne Bruun Ja- cobsen som kurator, og anmodede om en kendelse Skifteretten afsagde sålydende KENDELSE: Skifteretten er ikke efter KL $ 107 bundet af rekvirentens indstilling. Skifte- retten har en ordning med faste kuratorer. Henset hertil samt til aktivernes størrelse; som ikke vil give dækning til rekvirentens krav, Bestemtes: Advokat Jens Stadum udpeges som kurator. Som kurator udpegede skifteretten advokat Jens Stadum; Advokatfirma HjulmandKaptain Frederikshavnsvej 215, 9800 Hjørring. Skifteretten konstaterede; at betingelserne i konkurslovens $ 238 er opfyldt, og at der er tegnet ansvarsforsikring af tilstrækkelig størrelse for kurators an- svar, jf. konkurslovens $ 111, stk. 2 Skifteretten fritog indtil videre kurator for at stille sikkerhed for boets tab, jf. konkurslovens $ 111, stk 1 . Spørgsmålet om etablering af postspærring drøftedes. blev gjort bekendt med retsvirkningerne og erklærede sig indforstået med postspærring. Skifteretten bestemte; at breve og andre forsendelser til skyldneren på adres - sen 9800 Hjørring skal udleveres til kurator, idet det må antages at være af betydning for boets behandling, jf. konkurslovens $ 104 a, stk. 1, 1 . pkt. Postspærringen udløber den 24. december 2012 Kurator kan anmode om, at postspærringen forlænges. Skifteretten har sendt meddelelse om konkursbehandling til tinglysning på følgende ejendomme: Kurator kan fremsætte anmodning til skifteretten om yderligere tinglysning af konkursdekretet, hvis boet omfatter andre faste ejendomme eller køretø - jer. Der er ikke foretaget lysning på ovennævnte Mercedes Vito, da skyldner ikke var i besiddelse af stelnr. Sagen udsat. Skifteretten hævet.

RETTEN HJØRRING Udskrift af retsbogen Den 24. september 2012 kI. 09.30 blev skifteretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget: SKS SKIF-532/2012. Konkurssagen Blik - og Rørarbejderforbundet i Danmark som mandatar for <anonym>nreaıor</anonym> <anonym>dresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Adresse 2</anonym> 9800 Hjørring <anonym>Debitor</anonym> mødte personlig. Rekvirent Blik - og Rørarbejderforbundet i Danmark som mandatar for <anonym>Kreditor</anonym> mødte ved advokat Hanne Bruun Jacobsen ved <anonym>Advokatfuldmægtig</anonym> Der blev fremlagt: Konkursbegæring med bilag modtaget den 14. september 2012. Blik - og Rørarbejderforbundet i Danmark som mandatar for anmodede om, at konkursdekret bliver afsagt. <anonym>Debitor</anonym> erkendte, at konkursbetingelser - ne var opfyldt. Skifteretten besluttede herefter kl. 09.30 at tage bo under konkursbehandling. <anonym>ebıtor</anonym> oplyste at have følgende aktiver: en firmabil, Mercedes Vito, værdi ca. 25 30.000 kr. værktøj, værdi ca. 5000 kr. Befinder sig i bilen; som befinder sig på hje- madressen. En udlejningsejendom i <anonym>By 2</anonym> ingen friværdi. Sparekassen Vendsyssel har pant. Han har ingen tilgodehavender; Han arbejder i dag 1 kærestens VVS firma, som hedder <anonym>SUIIIIItu HUo</anonym> med samme adresse. Han har Da særlige hensyn taler for det, kræves ikke sikkerhedsstillelse for omkost - ningerne ved konkursbehandlingen. Må det forventes, at omkostningerne vil overstige 30.000 kr., underretter ku- rator straks skifteretten. <anonym>gtıg</anonym> pegede på advokat Hanne Bruun Ja- cobsen som kurator, og anmodede om en kendelse Skifteretten afsagde sålydende KENDELSE: Skifteretten er ikke efter KL $ 107 bundet af rekvirentens indstilling. Skifte- retten har en ordning med faste kuratorer. Henset hertil samt til aktivernes størrelse; som ikke vil give dækning til rekvirentens krav, Bestemtes: Advokat Jens Stadum udpeges som kurator. Som kurator udpegede skifteretten advokat Jens Stadum; Advokatfirma HjulmandKaptain Frederikshavnsvej 215, 9800 Hjørring. Skifteretten konstaterede; at betingelserne i konkurslovens $ 238 er opfyldt, og at der er tegnet ansvarsforsikring af tilstrækkelig størrelse for kurators an- svar, jf. konkurslovens $ 111, stk. 2 Skifteretten fritog indtil videre kurator for at stille sikkerhed for boets tab, jf. konkurslovens $ 111, stk 1 . Spørgsmålet om etablering af postspærring drøftedes. <anonym>Debitor</anonym> blev gjort bekendt med retsvirkningerne og erklærede sig indforstået med postspærring. Skifteretten bestemte; at breve og andre forsendelser til skyldneren på adres - sen 9800 Hjørring skal udleveres til kurator, idet det må antages at være af betydning for boets behandling, jf. konkurslovens $ 104 a, stk. 1, 1 . pkt. Postspærringen udløber den 24. december 2012 Kurator kan anmode om, at postspærringen forlænges. Skifteretten har sendt meddelelse om konkursbehandling til tinglysning på følgende ejendomme: Kurator kan fremsætte anmodning til skifteretten om yderligere tinglysning af konkursdekretet, hvis boet omfatter andre faste ejendomme eller køretø - jer. Der er ikke foretaget lysning på ovennævnte Mercedes Vito, da skyldner ikke var i besiddelse af stelnr. Sagen udsat. Skifteretten hævet.

254

Skifterettens kendelse ophævet - sag hjemvist til skifteretten med henblik på en ny advokat som medhjælper i gældssaneringen

Hjemvist

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2182/2010-VLR

Skifteretlige tvister

2. instans

294/22

Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 5. november 2010 kl. 10.30 møde på tingstedet Viborg. Som dommere fungerede landsdommere Elisabeth Mejnertz, Eva Staal og Jacob Sven- ning Jønsson (kst.). Som retssekretær fungerede _ VL. B 2182 10 kærer skifterettens kendelse om, at kuratoren i konkursbo ikke udpeges som medhjælper i gældssaneringssagen Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 4. oktober 2010 fra Retten i Århus udskrift af retsbogen for skifteretten i Århus (sag nr. SKS 46-21138 2010). Ved kendelse af 21. september 2010 har skifteretten bestemt; at an- modning om, at kurator; advokat Jannik Haahr Antonsen; udpeges som medhjælper i gældssaneringssagen; ikke tages til følge. Kendelsen er kæret af med pastand om, at advokat Jannik Haahr An- tonsen udpeges som medhjælper i gældssaneringssagen. Til støtte for påstanden har navnlig anført, at det er en unødvendig økonomisk belastning for konkurs - boet; hvis der antages en ny advokat som medhjælper. Advokat Jannik Haahr Antonsen har oplyst; at hans kontor har ekspertise i behandling af gældssaneringssager. Landsretten afsagde Kendelse: Advokat Jannik Haahr Antonsen har i sin egenskab af kurator i kon- kursbo kendskab til økonomiske forhold, Da advokatkontoret efter det oplyste har ekspertise i behandling af gældssaneringssager, er det herefter mest hensigts- mæssigt at overlade de i konkursloven $ 219 stk. 1, nævnte forretninger til advokat Jannik Haahr Antonsen. Ihibestenmes: Skifterettens kendelse ophæves, 0g sagen hjemvises til skifteretten med henblik på, at ad - vokat Jannik Haahr Antonsen antages som medhjælper gældssaneringssagen stedet for advokat Flemming Bastholm. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Elisabeth Mejnertz

Vestre Landsret holdt den 5. november 2010 kl. 10.30 møde på tingstedet Viborg. Som dommere fungerede landsdommere Elisabeth Mejnertz, Eva Staal og Jacob Sven- ning Jønsson (kst.). Som retssekretær fungerede _ <anonym>Medarbejder</anonym> VL. B 2182 10 <anonym>Ansøger</anonym> kærer skifterettens kendelse om, at kuratoren i <anonym>Ansøgerens</anonym> konkursbo ikke udpeges som medhjælper i gældssaneringssagen Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 4. oktober 2010 fra Retten i Århus udskrift af retsbogen for skifteretten i Århus (sag nr. SKS 46-21138 2010). Ved kendelse af 21. september 2010 har skifteretten bestemt; at <anonym>Ansøgerens</anonym> an- modning om, at kurator; advokat Jannik Haahr Antonsen; udpeges som medhjælper i gældssaneringssagen; ikke tages til følge. Kendelsen er kæret af <anonym>Ansøgeren</anonym> med pastand om, at advokat Jannik Haahr An- tonsen udpeges som medhjælper i gældssaneringssagen. Til støtte for påstanden har <anonym>Ansøgeren</anonym> navnlig anført, at det er en unødvendig økonomisk belastning for konkurs - boet; hvis der antages en ny advokat som medhjælper. Advokat Jannik Haahr Antonsen har oplyst; at hans kontor har ekspertise i behandling af gældssaneringssager. Landsretten afsagde Kendelse: Advokat Jannik Haahr Antonsen har i sin egenskab af kurator i <anonym>Ansøgerens</anonym> kon- kursbo kendskab til <anonym>Ansøgerens</anonym> økonomiske forhold, Da advokatkontoret efter det oplyste har ekspertise i behandling af gældssaneringssager, er det herefter mest hensigts- mæssigt at overlade de i konkursloven $ 219 stk. 1, nævnte forretninger til advokat Jannik Haahr Antonsen. Ihibestenmes: Skifterettens kendelse ophæves, 0g sagen hjemvises til skifteretten med henblik på, at ad - vokat Jannik Haahr Antonsen antages som medhjælper gældssaneringssagen stedet for advokat Flemming Bastholm. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Elisabeth Mejnertz

255

Sag om ansøgning om gældssanering

Appelleret

Skiftesag

Retten i Aarhus

SKS-21138/2010-ARH

Insolvensskifte

1. instans

293/22

Gældssanering; Konkurs;

Nej

Retten Århus Den 21. september 2010 kl. 13.00 blev skifteretten sat af Der blev foretaget: SKS 46-21138/2010 Gældssaneringssagen 8350 Hundslund For og med mødte advokat Jens Bølling-Ladegaard. Advokat Jens Bølling-Ladegaard gav samtidig møde for kurator, advokat Jannik Haahr Antonsen. Der blev fremlagt: Ansøgning om gældssanering med bilag modtaget den 6. september 2010. blev vejledt om oplysningspligten og strafansvaret. Det blev oplyst, at konkursboet vil blive afsluttet dette efterår i henhold til konkurslovens $ 143- Konkursboet afventer en endelig opgørelse fra Syd- bank; som gennem videresalg af ejendom i det væsent- lige har opnået dækning for deres krav på ca. 9.000.000 kr. Herudover af- venter boet en nærmere beregning fra SKAT, idet boet er skattepligtigt. samlede gæld forventes at udgøre ca. 7.000.000 kr. Ansøgningen blev gennemgået; idet supplerende forkla- rede, at han har en fast stilling 0g arbejder fuld tid. Han har en privat kapi- talpension med et indestående på ca. 96.000 kr. Det er 3 4 år siden, han har sidst har indbetalt til kapitalpensionen. Der blev vejledt om reglerne for gældssanering, herunder at det vil være ud- gangspunktet; at værdien af kapitalpensionen skal medtages i gældssane - ringsforslaget 0g tilbydes kreditorerne. oplyste; at kurator havde meddelt ham; at pensionsord- ningen ville kunne holdes uden for gældssaneringssagen; men at han efter omstændighederne vil være indforstået med, at værdien heraf inddrages un- der sagen, såfremt dette måtte blive udfaldet efter nærmere undersøgelse af ordningen og hans indbetalinger. Da betingelserne må anses for opfyldt, besluttede skifteretten at indlede gældssaneringssag for blev vejledt om retsvirkningen og om fremgangsmåden ved sagens videre forløb. gav samtykke til, at skifteretten eller skifterettens med- hjælper kan indhente oplysninger fra offentlige myndigheder. anmodede om, at kurator, advokat Jannik Haahr Anton- sen, udpeges om medhjælper under gældssaneringssagen. Der blev til støtte herfor henvist til konkurslovens $ 235 0g bestemmelsens forarbejder. Det blev samtidig oplyst; at advokat Jannik Haahr Antonsen som kurator 0g medhjælper har gennemført 4 5 gældssaneringssager, og at han derudover har et tæt samarbejde med advokat Jens Bølling-Ladegaard, der er antaget som fast medhjælper ved skifteretten i Horsens. Det blev sup- plerende oplyst; at advokat Jens Bølling-Ladegaard vil være kurator behjæl- pelig med de opgaver, der er forbundet med gældssaneringssagen. Der blev afsagt Kendelse Det lægges efter det oplyste til grund, at kurator; advokat Jannik Haahr An- tonsen; ikke har stor erfaring med gældssaneringssager, 0g at opgaverne for - bundet med gældssaneringssagen reelt vil blive varetaget af advokat Jens Bølling-Ladegaard, idet det bemærkes, at han har fremsendt gældssanerings - ansøgningen 0g deltaget i retsmødet som advokat for Herefter er der ikke grundlag for at overlade de forretninger, der er nævnt i $ 219, stk. 1, til konkursboets kurator i henhold til konkurslovens 8 235. Der er ikke i øvrigt fremkommet oplysninger om eller konkursboets behandling, der kan føre til et andet resultat. Derfor bestemmes anmodning tages ikke til følge. Skifteretten antog advokat Flemming Bastholm; Abel & Skovgård Larsen Advokatfirma; Sønder Alle 9 2, 8000 Århus C som medhjælper. Skifteretten fastsatte frist til den 19.januar 2011 til at sende forslag til gæl- dens sanering. oplyste, at han gennem sin far eventuelt har mulighed at finansiere en engangsbetaling til kreditorerne; og at han gerne vil have nær - mere vejledning herom; herunder nærmere oplysning om betydningen af en kontantbetaling i relation til reduktion af det samlede dividendebeløb, der skal betales. Sagen udsat. Skifteretten hævet.

Retten Århus Den 21. september 2010 kl. 13.00 blev skifteretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget: SKS 46-21138/2010 Gældssaneringssagen <anonym>Ansøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 8350 Hundslund For og med <anonym>Ansøgeren</anonym> mødte advokat Jens Bølling-Ladegaard. Advokat Jens Bølling-Ladegaard gav samtidig møde for kurator, advokat Jannik Haahr Antonsen. Der blev fremlagt: Ansøgning om gældssanering med bilag modtaget den 6. september 2010. <anonym>Ansøgeren</anonym> blev vejledt om oplysningspligten og strafansvaret. Det blev oplyst, at konkursboet vil blive afsluttet dette efterår i henhold til konkurslovens $ 143- Konkursboet afventer en endelig opgørelse fra Syd- bank; som gennem videresalg af <anonym>Ansøgerens</anonym> ejendom i det væsent- lige har opnået dækning for deres krav på ca. 9.000.000 kr. Herudover af- venter boet en nærmere beregning fra SKAT, idet boet er skattepligtigt. <anonym>Ansøgerens</anonym> samlede gæld forventes at udgøre ca. 7.000.000 kr. Ansøgningen blev gennemgået; idet <anonym>Ansøgeren</anonym> supplerende forkla- rede, at han har en fast stilling 0g arbejder fuld tid. Han har en privat kapi- talpension med et indestående på ca. 96.000 kr. Det er 3 4 år siden, han har sidst har indbetalt til kapitalpensionen. Der blev vejledt om reglerne for gældssanering, herunder at det vil være ud- gangspunktet; at værdien af kapitalpensionen skal medtages i gældssane - ringsforslaget 0g tilbydes kreditorerne. <anonym>Ansøgeren</anonym> oplyste; at kurator havde meddelt ham; at pensionsord- ningen ville kunne holdes uden for gældssaneringssagen; men at han efter omstændighederne vil være indforstået med, at værdien heraf inddrages un- der sagen, såfremt dette måtte blive udfaldet efter nærmere undersøgelse af ordningen og hans indbetalinger. Da betingelserne må anses for opfyldt, besluttede skifteretten at indlede gældssaneringssag for <anonym>Ansøgeren</anonym> <anonym>Ansøgeren</anonym> blev vejledt om retsvirkningen og om fremgangsmåden ved sagens videre forløb. <anonym>Ansøgeren</anonym> gav samtykke til, at skifteretten eller skifterettens med- hjælper kan indhente oplysninger fra offentlige myndigheder. <anonym>Ansøgeren</anonym> anmodede om, at kurator, advokat Jannik Haahr Anton- sen, udpeges om medhjælper under gældssaneringssagen. Der blev til støtte herfor henvist til konkurslovens $ 235 0g bestemmelsens forarbejder. Det blev samtidig oplyst; at advokat Jannik Haahr Antonsen som kurator 0g medhjælper har gennemført 4 5 gældssaneringssager, og at han derudover har et tæt samarbejde med advokat Jens Bølling-Ladegaard, der er antaget som fast medhjælper ved skifteretten i Horsens. Det blev sup- plerende oplyst; at advokat Jens Bølling-Ladegaard vil være kurator behjæl- pelig med de opgaver, der er forbundet med gældssaneringssagen. Der blev afsagt Kendelse Det lægges efter det oplyste til grund, at kurator; advokat Jannik Haahr An- tonsen; ikke har stor erfaring med gældssaneringssager, 0g at opgaverne for - bundet med gældssaneringssagen reelt vil blive varetaget af advokat Jens Bølling-Ladegaard, idet det bemærkes, at han har fremsendt gældssanerings - ansøgningen 0g deltaget i retsmødet som advokat for <anonym>Ansøgeren</anonym> Herefter er der ikke grundlag for at overlade de forretninger, der er nævnt i $ 219, stk. 1, til konkursboets kurator i henhold til konkurslovens 8 235. Der er ikke i øvrigt fremkommet oplysninger om <anonym>Ansøgeren</anonym> eller konkursboets behandling, der kan føre til et andet resultat. Derfor bestemmes <anonym>Ansøgerens</anonym> anmodning tages ikke til følge. Skifteretten antog advokat Flemming Bastholm; Abel & Skovgård Larsen Advokatfirma; Sønder Alle 9 2, 8000 Århus C som medhjælper. Skifteretten fastsatte frist til den 19.januar 2011 til at sende forslag til gæl- dens sanering. <anonym>Ansøgeren</anonym> oplyste, at han gennem sin far eventuelt har mulighed at finansiere en engangsbetaling til kreditorerne; og at han gerne vil have nær - mere vejledning herom; herunder nærmere oplysning om betydningen af en kontantbetaling i relation til reduktion af det samlede dividendebeløb, der skal betales. Sagen udsat. Skifteretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

256

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne i medfør af afskrivningslovens § 45. stk. 3 har været berettiget til at korrigere den aftalte fordeling af købesummen for den fast... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Retten i Sønderborg

BS-390/2007-SON

Almindelig civil sag

1. instans

295/22

Forvaltningsret; Skat;

Nej

Nej

Nej

RETTEN / SØNDERBORG Udskrift af dombogcn DOM Afsagt den 20. november 2008 sag nr, BS C10-390 2007: 6500 Vojens mod Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sagens baggrund og parterncs pastande Pr. 1. juli 2001 solgte sagsøgeren; landbrugsejen- dommen pa 87 ha. til for 9.109.000 kr. Ifølge skødet fordeltes købe - summen med 7.997.100 kr. for den faste ejendom og resten for besætningen, beholdninger 0g driftsmidler. Købesummen for den faste ejendom blev iføl- ge skødet fordelt med 1.400.000 kr:. for stuehuset; 2.930.000 kr. for drifts- bygninger og 3.667.100 kr. for jorden. Sagen angår spørgsmälet om, hvorvidt skattemyndighedeme i medfør af af- skrivningslovens $ 45, stk. 3 har været berettiget til at konrigere den aftalte fordeling af købesummen for den faste ejendom; som udgjorde 7.747.100 kr. efter at værdien af driftsbygninger var blevet reduceret med af værdien af staldinventar 250.000 kr. Sagsøgeren har principalt nedlagt påstand om; at sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende; at sagsøgerens fortjeneste_ved salget af landbrugse- jendommen beliggende skal opgøres pa baggrund af den fordeling af den samlede salgssum; som sagsøgeren og kø- beren, aftalte i forbindelse med sidstnævntes køb af ejen- dommen. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet talmæssig behandling ved ligningsmyndighederne Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Det hedder Landsskatterettens kendelse af 24 november 2006 blandt andet: "Klagen vedrører opgørelsen af ejendomsavancen; idet den mellem køber og sælger aftalte fordeling af overdragelsessummen ved salg af Iandbrugsejen- dommen ; Adrosso Landsskatterettens afgørelse Stuehus Driftsbygninger Jord [alt Skatteankenævnet har ved ansættelsen overført 500.000 kr. fra stuehuset til jorden; idet man har henvist til en udtalelse fra ToldSkat Sydjylland Region Haderslev: "Vurderingsmyndigheden ved ToldSkat har den 26. februar 2003 sam- men med ejeren besigtiget ejendommen herunder beset markerne. Der er tale om en landbrugsejendom med 87 ha jord, hvor samtlige driftsbygninger er i fuld produktion: Stuehuset er lejet ud, medens bygninger 0g jord drives sammen med en anden ejendom tilhørende Fordelingen af købesummen: Ud fra hvad der er konstateret ved besigtigelsen af henholdsvis jord, stuehus og driftsbygninger vil jeg finde det berettiget, at der flyttes 500.000 kr. fra stuehuset til jorden og fastholde de øvrige værdier for- delt mellem sælger og køber. Stuehuset indstilles fastsat til 900.000 kr. Jordens værdi indstilles fastsat til 4.167.000 kr. Øvrige værdier indstilles fastholdt: Skatteankenævnet har endvidere bemærket; at en gennemsnitlig pris for landbrugsjorden på 47.900 kr. må anses for realistisk. Klagerens påstand og argumenter "Der er tale om en svineproduktions ejendom med et jordtilliggende på 87,0357 ha, heraf EU støtteberettiget 80 ha. På salgstidspunktet var der følgende bygninger pa ejendommen: Stuehus på 318 m? + udnyttet tagetage 72 m: Svinestald fra 1987 på 1.125 m' Svinestald fra 1874, væsentlig ombygget i 1987 på 397 m? Svinestald far 1992 på 354 m:. Lade og maskinhus fra 1876 pa 600 m: Maskinhus fra 1978 pa 535 m: Begrundelse: Handelspris på stuehus Der er tale om et herskabeligt stuehus med stor velanlagt have samt en pigstensgårdsplads pa ca. 2.000 m: Stuehuset er iflg BBR opført i 1872 Ydervægge er gule teglsten og tagdækning er naturskiffer. Der er 1 kvist på hver side af stuehuset; Bebygget areal ifølge opmåling 318 m:, udnyttet del af tagetage 72 m: samlet boligareal 390 m:. Ifølge BBR udgør det samlede boligareal 290 m; hvilket ikke stemmer overens med det faktiske areal. Stuehuset indeholder: Hovedindgang med klinkegulv, dobbelt stue med trægulv og Christi - ansfelder kakkelovn; stor spisestue med fyrretræslof; trægulv 0g pejs, opholdsstue med fast tæppe og fyrretræsloft samt udgang til terrasse, værelse med fyrretræsloft og skabe; badeværelse med skabsarrange- ment; fliser til loft og klinkegulv, disp. rum, stort spisekøkken med egetræsskabe og venylgulv, spisekammer; værelse med fynetræsloft og tæppe; badeværelse med klinkegulv 0g fliser i højde 1,60 m, bruser; skabe og bidet. Bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt bagindgang med mosaikgulv . 1. sal: Alrum; soveværelse i kvist og 4 værelser. Der er tæpper i 3 værelser. Kælder pa 75 m? indrettet med 5 disp. fu Det ene rum er fyrum med oliefyr. Gårdpladsen ville ved ny anlæg i dag koste ca:. 2.000.000, da anlægs - prisen er ca. 1.000 kr. PC. m? Christiansfeldovnen koster ca. kr. 100.000. Ejendommen er beliggende meget centralt med følgende afstande: Haderslev Kolding Motorvejstilkørsel Køber har oplyst; at stuehuset efter overtagelsen er lejet ud for kr. 6.000 pr. måned. Ved købet af ejendommen har køber henset til, at stuehuset på et tids- punkt ville kunne fratykkes ejendommen og sælges til privat beboelse. Told og Skat retter i deres vurdernglfordeling af handelsprisen fokus på jordprisen. Det; mener vi; er forkert; idet de skal bedømme alle aktiver; som ind- går i handlen; 0g den indbyrdes fordeling af handelsprisen. Jordprisen på ejendomme; der sælges til fortsat produktion; 0g prisen på jord, der handles fiit uden bygninger for at løse harmoniproblemet, kan ikke sammenlignes. ToldSkat har deres vurdering ikke taget hensyn til, at ca 7 ha ikke indgår i den almindelige landbrugsdrif. Hvis der korrigeres for dette, sà er den imellem parterne aftalte han- delspris på dyrkningsbart Jandbrugs jord 3.667.100/80 ha 45.838 kr. pr. ha. ToldSkat har ved deres fordeling af handelsprisen anvendt forkert are - al på stuehuset på 278 m' og ikke det faktiske areal, som er på 390 m?. Stuehuset er således 112 m' større end forudsat ved ToldSkats vurde- ring; Kobers far er fætter til sælger Vi mener ikke, at der kan være tale om en familiehandel, når slægtskabsforholdet er sà langt ude. 1 Syn og skøn: Der har under sagens behandling været afholdt syn 0g skøn; jf. skattestyrel- seslovens $ 30. Som syns- og skønsmand har været udmeldt statsautoriseret ejendomsmægler & valuar som har afgivet syns- 0g skønserklæring den 10 februar 2006. Syns- og skønsmanden har bl.a. udtalt: "Spørgsmål 1: Syns- og skønsmanden bedes fordele værdien af den kontante anskaf- felsessum pa kr. 7.747.100,- PF. 1. juli 2001 pa ejendommen på stuehus; jord og driftsbygninger. Syns- og skønsmanden bedes oplyse og begrunde, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af det stillede spørgsmal; har tillagt særlig betydning. Syns- og skønsmanden bedes oplyse; hvilket materiale udover det i forbindelse med udmeldelsen fremlagte der evt. har dannet grundlag for besvarelsen af det stillede spørgsmal. Svar 1: Kontantprisen kr. 7.747.100,- fordeles således: Stuehus Driftsbygninger Jorden Ialt Til besvarelse af afsnit 2 i spørgsmalet skal nævnes, at fiemtræder velbeliggende i landskabet; ca. 150 m fra kommunevej, stor gårdsplads 0g med fritliggende hovedbygninglstuehus. Denne fremtræder som helhed nogenlunde vedligeholdt stand. Garden er ef- ter sælgers oplysninger opført som domænegard og med en norsk byg- mester, hvilket tydeligt kommer til udtryk 1 stuehusets arkitektur. Rammerne og indretningen er herskabelige, hvilket er sædvanligt for egnen 0g opførselstidspunktet. Stuehuset er løbende moderiseret over årene, hvor der senest for ca. 25 ar siden er foretaget modernisering af køkkenet samt nyindretning af badeværelse. Drifisbygningerne er delvis fra gardens opførselstidspunkt 1874 1876, og hvor der er til- og ombygget i 1978, 1987 og senest i år 1992. Pa handelstidspunktet var der ca. 800 stipladser til slagtesvin svarende til en årlig produktion pà ca. 2.500 stk./ar. Hertil kommer planteavl på de til gården hørende ca. 80 ha ager, Der har været mulighed for opbeva- ring af en stor del af avlen. Som helhed skønnes produktionsanlægget at kunne anvendes men er ikke tidssvarende til en større animalsk pro- duktion. Gårdens jordtilliggende pa ca. 87 ha, hvoraf størstedelen er samlet omkring ejendommen; vurderes bonitetsmæssigt at være JB 4 5. En stor del er drænet men drænanlægget er af ældre dato. Ud fra foranstående beskrivelse og bemærkninger er det disse forhold, jeg har tillagt særlig betydning ved min fordeling af købesummen pa 7.747.100, kr. Som svar pà afsnit 3 1 spørgsmälet kan jeg oplyse, at jeg herunder har været i mit arkiv for salg af 'landbrug i 2001 Der er ikke 2 landbrugse- jendomme; der er ens, men her er især lagt vægt på 4 handler, hvor der kunne drages paralleller med en herskabelig bolig 0g et stort tilsvaren- de boligareal, og hvor produktionsomfang, bygningemes tilstand 0g tilhørende jordareal kan sammenlignes. _ Jeg kan oplyse; at ejendomme- ne er beliggende under postnr. 6393 Sjølund, 6650 Brørup og 7100 Vejle. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Det følger af afskrivningslovens $ 45, stk. 2, at sælger og køber købsafta- len skal foretage en fordeling af salgssummen på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen: Fordelingen; som parteme har afialt; er undergivet de skat- teansættende myndigheders prøvelse, jf. $ 45, stk. 3 Ejendomsavancebes - katningslovens $ 4, stk. 5 og 6 indeholder tilsvarende bestemmelser. Efter de i sagen foreliggende oplysninger må retten være af den opfattelse; at der i aftalen mellem sælger og køber er henført et åbenbart for stort beløb til stuehuset. Retten kan under hensyn til stuehusets alder; standard og vedlige - holdelsesstand på overdragelsestidspunktet tiltræde den i syns- og skønsrap- porten ansatte værdi på 1.026.000 kr. for dette; mens retten under hensyn til skønsusikkerheden ikke finder grundlag for at tilsidesætte den mellem par- terne aftalte værdi for driftsbygningerne på 2.680.000 kr. Der er under sagen afholdt et supplerende syn- og skøn ved statsautoriseret ejendomsmægler og valuar [ sin supplerende syns- og skønserklæring af 12. juli 2007 har syns- 0g skønsmanden bl.a. besvaret det nedenstående spørgsmål; Spørgsmål 2 der efter hans bedste opfattelse eksisterer en margin i forhold til den af skønsmanden oply - ste værdi på 1.026.000,00 ved værdiansættel - sen af det sagen omhandlede stuehus, samt givet fald oplyse den beløbsmæssige størrelse af denne margin. Svar 2 10-15 %. Besvarelsen her er afgivet ud fra det forhold, at spørgsmålet omfatter ejen- dommens stuehus som en del af en fast ejendom; og at man derfor altid ge- nerelt kan stille spørgsmalstegn ved et enkelt aktivs værdi. [ relation til besvarelsen af spørgsmal 1 1 syns- og skønsrapporten af 10.02.2006 vil jeg stadig fastholde at besvarelsen er korrekt; idet der var tale om en "bunden opgave med fordelingen af kontantprisen på 7.747.100,00 alene for den faste ejendom på stuehus, avlsbygninger og jord. Det vil sige, Side7/12 atselvommaskinerogbesætningvarendelafhandelenogdermedden samledehandelspris,varderidenanledningikkestilletspørgsmåltilværdi- ansættelsenafdisseaktiver. Syns-ogskonsmandenhardesudenafgivetensupplerendeskonserklæring den3.december2007.Dethedderheriblandtandet: Spørgsmål5Syns-ogskonsmandenbedesoplyseværdien afstuehusetudenhensyntagentildensamlede prisforejendommen. Svar5Værdienafstuehusetiknhensyntagentilden samledekontantprispåejendommen,vurderes påhandelstidspunktetpr.01.07.2001atudgøre kr.1.160.000.-. Spørgsmål6Syns-ogskonsmandenbedesiforlængelseaf besvareLsenafspørgsmål5oplyse,hvorvidt derogsåidensituation,hvorderikketages hensyntildensamledeprispåejendommen eksistererenmarginiforholdtilfastsættelsen afværdienstuehuset.Skønsmandenbedesibe kræftendefaldoplysedenbeløbsmæssigestør relseat’dennemargin. Svar6Ibesvarelsenafspørgsmål5.ervurderingen foretagetudfradenmargindereranførtisvar 7Konkreterderherjjçepladstilenyderligere margineftersyns-ogskonsmandensopfattel se,idetstuehusetherharen“toppris’setifor holdtilhusetsalder,tilstandogudseendepr. 01.07.2001. Spørgsmål7Såfremtdererforskelpådenværdisomstue husetansættestilvedbesvarelsenafspørgsmål 5.ogdenværdi,somstuehuseteransattilved besvarelsenafspørgsmåliisyns-ogskøn serklæringenafden10.februar2006.bedes detoplysthvadforskellenberorpå. Svar7Forskelleniværdiansættelsenskalsesifor holdtilmarginanførtisvar2,ogunderhen syntagentilaterhvervsaktiveme.heravLsbyg ningerogjord.stadigharenrealistiskværdi I I.ST:II.K I I-l-051 set forhold til fordelingen i svar 1. Det er dog syns- og skønsmandens opfattelse; at prisen pa avlsbygninger og jord ved ændret fordeling; vil være under gennemsnittet set i forhold til pri- sen fri handel og vandel pr, 01.07.2001 når det forudsættes; at den samlede kontantpris på ejendommen fastholdes. Sagsøgeren har forklaret, at han overtog ejendommen pr. 1. juli 1965 efter sin far. Ejendommen blev drevet med slagtesvin og traditionel planteavl. Ejendommens jord er af meget vekslende kvalitet; idet der bade findes hvid sand. mosejord og lerjord. Sagsøgeren er dag folkepensionist. Ejendommen blev solgt, fordi han ikke havde helbred til at fortsætte. Han kontaktede ikke ejendomsmægler i forbindelse med salget. Under et åbent hus arrangement kom han tilfældigt i snak med køberen, Han fortalte at han havde besluttet sig til at sælge ejendommen; idet hel- bredet strejkede. De talte ogsa om meget andet end salg af ejendommen; Se - nere ringede til ham og fortalte, at han var interesseret i at købe. Sagsøgeren mente, at han ligesa godt kunne sælge ejendommen til særlig godt. De er ikke kommet sammen privat De havde hver sin rådgiver med under forhandlingerne. Under de afsluttende forhandlinger del - tog de begge med radgivere og med ejendomsmægler som opmand. De blev enige om fordelingen af købesummen for den faste ejendom, herunder; at stuehuset skulle koste 1.400.000 kr. Stuehuset var måske ikke alt for godt vedligeholdt; men det skal tages med i betragtning; at syn- og skønnet blev afholdt længe efter overtagelsen; Der var ikke tale om nogen familiehandel. Sagsøgeren skulle have sa meget ud af ejendom- men som muligt. Handelsværdien for stuehuset var hvert fald 1.400.000 kr. Det er bygget med hulmur, hvilket var usædvanligt pa byggetidspunk - tet. Taget er beklædt med naturskiffer, som nærmest har en ubegrænset leve - tid. Der var parklignende have; 0g en gardsplads belagt med pigsten; Der gik næsten et halvt år fra det tidspunkt, hvor han nævnte for at han ønskede at sælge; til salget var på plads. far er sagsøgerens fætter, men de har ikke har haft selskabelig omgang. De har kun set hinanden ved enkelte familiemæssige begivenheder. Familierelationen havde ingen indflydelse på, hvad de naede frem til. havde overtaget sin fars ejendom; som ligger 2 km. fra sagsøgerens. De 2 ejendom - me drives i dag i samdrift. Sagsøgeren var før forhandlingeme blevet enig med sin rådgiver om, at han skulle have 10.000.000 kr. for ejendommen. Han husker ikke m?-prisen på jorden; men der er tale om halvdårlig jord, hvor prisen på daværende tidspunkt var mindre end 5 kr.m De prisstignin - ger, der senere har været pà landbrugsjord . var endnu ikke slået igennem pa daværende tidspunkt. har forklaret, han er landmand og driver sin fødeejendom sammen med som han købte af sagsøgeren: De 2 ejendomme drives med smågrise og planteavl. Ejendommene har tilsammen et par hund- rede hektar jord. Afstanden mellem de 2 stuehuse er 2 km , 0g ejendomme- nes jorder ligger mellem bygningere. Han traf tilfældigt sagsøgeren under et rejsegilde hos en god bekendt. De kom i snak, og faderen til vidnets be- kendte nævnte; at sagsøgeren ønskede at sælge, og spurgte, om ikke vidnet var interesseret i at købe. Der blev ikke talt mere om købet ved den lejlig- hed. Senere kørte han op til sagsøgeren og sagde, at han var interesseret i at købe. Købsforhandlingerne blev derefter indledt: Vidnet 0g sagsøgeren del - tog med hver sin rådgiver i forhandlingeme. De afsluttende forhandlinger fandt sted på ejendommen med ejendomsmægler som mægler . De havde bistand af hver sin rådgiver. Under de afsluttende for- handlinger blev fordelingen af købesummen aftalt. Vidnet kunne ikke se no- get forkert i den fordeling; som de nåede frem til. De havde forskellige ud- spil, og vidnet kunne godt acceptere; at stuehuset blev sat til 1.,400.000 kr. Han mente; at stuehuset var mere værd. Det har en stor herlighedsværdi, 0g der var tale om en domænegard med gardsplads. Vidnet ville gere selv væ- re flyttet ind i ejendommen; men hans ægtefælle var imod, idet hun ønskede at blive i det lokalområde; hvor de boede. Vidnet og vidnets ægtefælle var knyttet til lokalsamfundet; men der er senere sket en udvikling, så de sagtens kunne have bevaret tilknytningen til lokalomradet; selvom de boede på for 1,000.000 kr. Stuehuset har været lejet ud i en periode på 3 4 ar 0g er siden benyttet som bolig for vidnets 2 medhjælpere. Vidnet havde før købet kun haft en ganske sporadisk kontakt med sagsøgeren; Han tror ikke; at de familiemæssige relationer har haft nogen negativ indflydelse på handelsvil- kårene; men de havde ingen betydning for prisen. Der var ikke tale om en overdragelse i familieforhold. Vidnet var interesseret i at forbedre sine af- skrivningsmuligheder; idet han havde overtaget sine forældres ejendom med skattemæssig succession og derfor manglede afskrivningsmuligheder . Han havde regnet med, at jorden på var bedre, end den var. Han har bekostet store beløb på at dræne jorden; Han mindes ikke; at de satte no- gen m?-pris eller hektar-pris på jorden; men den samlede pris for jorden var ikke urealistisk efter det dagældende prisniveau; pa da- værende tidspunkt. Vidnet deltog i forhandlingeme som rådgiver. Vidnet havde kendskab til, hvad værdierne kunne sættes til. Ud- gangspunktet var, hvad der kunne lade sig gøre. Under forhandlingerne hav- de sælgeren en interesse; køberen en anden. Prisen pà stuehuset blev fastsat til, hvad stuehuset kunne sælges for som nedlagt landbrug. Fordelingen mel- Jem jordprisen og prisen på drifisbygninger blev fordelt overensstemmelse med almindelig praksis; således at så meget som muligt blev overført på driftsbygningerne for at forbedre afskrivningsmulighederne. Hvis ikke der havde været afskrivningsmuligheder på driftsbygningeme havde jordprisen været højere. Udgangspunktet for fastsættelsen af prisen på stuehuset var 1.500.000 kr. inkl: garageværdien; Da den samlede pris blev fastlagt, blev der givet og taget lidt. Det kan godt være; at jordprisen på daværende tids- punkt var nede omkring 50.000 kr. pr. hektar. Partcrnes synspunkter Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det følger af af- skrivningslovens $ 45, stk. 2 og 3 og forarbejderne hertil, at skattemyndig- hederne som udgangspunkt skal acceptere den værdifordeling, som er aftalt mellem køber og sælger. Afitalen mellem sagsøgeren og er indgået mellem uafhængige parter, 1 denne situation kan den aftalte forde - ling kun konigeres; hvis fordelingen må anses for "åbenbart forkert" Selv om det antages; at der har bestaet et interessefællesskab mellem sagsøgeren 0g er der ikke grundlag for en korrektion af parteres af- tale; idet der er handlet på markedsvilkar. I et tilfælde som det foreliggende; hvor parteme har modstående interesser; må det jf. forarbejderne til afskriv- ningslovens $ 45 antages; at de aftalte overdragelsessummer svarer til de faktiske handelsværdier. Det fremgar af landsskatterettens praksis; at en til- sidesættelse i de tilfælde, hvor parterne konkret har modstående interesser, kun kan komme på tale, hvis den aftalte fordeling ma anses for "abenban forkert H Der er i nærværende sag intet interessefællesskab mellem sagsøge- ren 0g De er i familie med hinanden men sa langt ud, at dette ikke kan have betydning: De er ikke nærstaende; jf. konkurslovens $ 2, stk; 1, som må betragtes som vejledende nar det skal fastlægges , hvilke fa milierelationer; der kan have betydning. Parteme har ikke konkret haft noget interessefællesskab i forbindelse med fordelingen af købesummen for den faste ejendom. Den aftalte fordeling kan ikke anses som "abenbart forkert" Det fremgår ikke af forarbejderne eller den skatteretlige teori, hvilken pro- centvis afvigelse, der skal være tale om, førend der er tale om en abenbart forkert fordeling: Det er ikke muligt at fastlægge nogen klar grænse for, hvomår en fordeling er "abenbart forkert" . Parterne vil med andre ord kunne operere indenfor en meget vid margin; før skattemyndighederne vil kunne gribe korrigerende ind. Det firemgar af syns- og skønserklæringen; at der ved vurderingen af stuehusets værdi er en margin på 10 15 % Med et 15 %-til- læg vil stuehuset kunne sættes til 1.179.900 kI., 0g der er herefter kun en forskel på 15,7 % til den aftalte pris 1.400.000 kr. Så beskeden en forskel som 15,7 % kan ikke anses for "åbenbart forkert" men må ligge inden for den skønsmargin; som må indrømmes. Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende; at den aftalte fordeling af købesummen må anses for åbenbart forkert; og at det derfor har været be- rettiget; at skattemyndighederne tilsidesatte den aftalte fordeling i medfør af afskrivningslovens $ 45, stk. 3. Det fremgar af forarbejdeme til afskriv- ningslovens $ 45, at skattemyndighedeme kan tilsidesætte den aftalte forde - ling, hvis denne er åbenbart forkert:. Dette gælder uanset, om parteme har et interessefællesskab eller ej. Før afskrivningslovens $ 45, stk 3 blev vedta- get, gjaldt SD cirkulære nr. 40 af 12. december 1978. Efter dette cirkulære kunne det selvangivne afskrivningsgrundlag for landbrugets driftsbygninger nedsættes, hvis det afskrivningsgrundlag, som myndighederne kunne god- Side11/12 kendevedligningen varmereend20%lavereenddetselvangivne. Det fremgårafforarbejdeme tilafskrivningslovens§45.stk.3.atcirkulæret vil lebliveophævet, ogatdetteindebar‘atskattemyndighedernes værdiansæt telseafenafsbivningsberettiget bygningikkelængereskalværemereend 20%lavereenddenværdi,somparterneharaftalt,foratskattemyndighe derneikonkrete tilfældekankorrigere overdragelsessummen”. Denne20%- grænseerogsåvejledende idetforeliggende tilfælde. Procentgrænsen gæl deriforholdtilværdiansættelsen afdenfasteejendoms enkeltedeleogikke iforholdtildensamledekøbesum. Derkanforetages enkorrektion, selvom forskellen ermindreend20%.Detmåantages,atgrænsenfordenacceptab leafvigelse ioverensstemmelse medhøjesteretsdommen refereret iUgesk riftforRetsvæsen 1996side865liggerpå10-15%.Afvigelser underdette niveaukanikkeansesforatværeåbenbart forkerteogkanderforikkebe grundeenkorrektion. Detudtales ilandsskauerettens kendelseaf7.oktober 2004nr.2-7-1803-1108. atdermåforetages etsamletskønvedvurderingen af.omfordelingen afoverdragelsessummen pådeenkelteaktivereråben bartforkert.Deterdevedsyns-ogskønnetfastlagte værdier,somerafgø rendefor,omdenaftaltefordeling harværetåbenbart forkert.Syn-ogskøn netbetød,atstuehusværdien blevnedsatmed26,7%.Denneforskelerså væsentlig, atderkanforetages enkorrektion. Rettensbegrundelse ogresultat: Densamledekøbesum fordenfasteejendomudgjorde 7.747.100 kr.,hvoraf 1.400.000 kr.erhenførttilstuehuset. Eftersyns-ogskonsmandens fordeling jf.svaretpåspørgsmål 1,kankun1.026.000 henføres tilstuehuset. Detmå jf.skonsmandens svarpåspørgsmål 2og7læggestilgrund,atderuanset denusikkerhed, deraltidvilspilleindvedvurderinger afdenneart,ikkeer mulighed forathenføreenstørredelafkøbesummen tilstuehuset, hvisder stadigskulleværetaleomrealistiske priserforavlsbygningerne ogjorden. I overensstemmelse medsyns-ogskønsmandens besvarelse læggesdetheref tertilgrund,atkun1.026.000 krafkøbesummen kanhenføres tilstuehuset. Denaftaltestuehuspris, somer26,7%højere,måherefter imedførafaf skrivningslovens§45stk.3tilsidesættes somåbenbart forkert.Sagsøgerens principale påstandkanderforikketagestilfølge. Daderendvidere ikkeergrundlag foratansættestuehuset tilenandenværdi endfastsataflandsskatteretten, kansagsøgerens subsidiære påstandheller ikketagestilfølge.Sagsogtes frifindelsespåstand tagesderfor idetheletil følge. Eftersagensudfald iforholdtildenedlagtepåstande skalsagsøgeren betale sagsøgte sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet 25.343kr.erfastsat således,at25.000kr.skaldækkesagsøgtes udgiftertiladvokatinkl.moms, mens343ks.skaldækkesagsøgtes udgifter tilenmaterialesamling inkl.moms. Thi kendes for rct: Sagsøgte Skatteministeriet frifindes. [ sagsomkostninger betaler sagsøgeren inden 14 da- ge 25.343 kr. til sagsøgte Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet forrentes i h.t. rentelovens $ 8 a

RETTEN / SØNDERBORG Udskrift af dombogcn DOM Afsagt den 20. november 2008 sag nr, BS C10-390 2007: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 6500 Vojens mod Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sagens baggrund og parterncs pastande Pr. 1. juli 2001 solgte sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> landbrugsejen- dommen <anonym>Auresse 0</anonym> <anonym>By 1</anonym> pa 87 ha. til <anonym>Vıdne 1</anonym> for 9.109.000 kr. Ifølge skødet fordeltes købe - summen med 7.997.100 kr. for den faste ejendom og resten for besætningen, beholdninger 0g driftsmidler. Købesummen for den faste ejendom blev iføl- ge skødet fordelt med 1.400.000 kr:. for stuehuset; 2.930.000 kr. for drifts- bygninger og 3.667.100 kr. for jorden. Sagen angår spørgsmälet om, hvorvidt skattemyndighedeme i medfør af af- skrivningslovens $ 45, stk. 3 har været berettiget til at konrigere den aftalte fordeling af købesummen for den faste ejendom; som udgjorde 7.747.100 kr. efter at værdien af driftsbygninger var blevet reduceret med af værdien af staldinventar 250.000 kr. Sagsøgeren har principalt nedlagt påstand om; at sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende; at sagsøgerens fortjeneste_ved salget af landbrugse- jendommen beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> skal opgøres pa baggrund af den fordeling af den samlede salgssum; som sagsøgeren og kø- beren, <anonym>Vıdne 1</anonym> aftalte i forbindelse med sidstnævntes køb af ejen- dommen. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet talmæssig behandling ved ligningsmyndighederne Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Det hedder Landsskatterettens kendelse af 24 november 2006 blandt andet: "Klagen vedrører opgørelsen af ejendomsavancen; idet den mellem køber og sælger aftalte fordeling af overdragelsessummen ved salg af Iandbrugsejen- dommen ; <anonym>4iy995</anonym> Adrosso Landsskatterettens afgørelse Stuehus Driftsbygninger Jord [alt Skatteankenævnet har ved ansættelsen overført 500.000 kr. fra stuehuset til jorden; idet man har henvist til en udtalelse fra ToldSkat Sydjylland Region Haderslev: "Vurderingsmyndigheden ved ToldSkat har den 26. februar 2003 sam- men med ejeren <anonym>Vıdne 1</anonym> besigtiget ejendommen herunder beset markerne. Der er tale om en landbrugsejendom med 87 ha jord, hvor samtlige driftsbygninger er i fuld produktion: Stuehuset er lejet ud, medens bygninger 0g jord drives sammen med en anden ejendom tilhørende Fordelingen af købesummen: Ud fra hvad der er konstateret ved besigtigelsen af henholdsvis jord, stuehus og driftsbygninger vil jeg finde det berettiget, at der flyttes 500.000 kr. fra stuehuset til jorden og fastholde de øvrige værdier for- delt mellem sælger og køber. Stuehuset indstilles fastsat til 900.000 kr. Jordens værdi indstilles fastsat til 4.167.000 kr. Øvrige værdier indstilles fastholdt: Skatteankenævnet har endvidere bemærket; at en gennemsnitlig pris for landbrugsjorden på 47.900 kr. må anses for realistisk. Klagerens påstand og argumenter "Der er tale om en svineproduktions ejendom med et jordtilliggende på 87,0357 ha, heraf EU støtteberettiget 80 ha. På salgstidspunktet var der følgende bygninger pa ejendommen: Stuehus på 318 m? + udnyttet tagetage 72 m: Svinestald fra 1987 på 1.125 m' Svinestald fra 1874, væsentlig ombygget i 1987 på 397 m? Svinestald far 1992 på 354 m:. Lade og maskinhus fra 1876 pa 600 m: Maskinhus fra 1978 pa 535 m: Begrundelse: Handelspris på stuehus Der er tale om et herskabeligt stuehus med stor velanlagt have samt en pigstensgårdsplads pa ca. 2.000 m: Stuehuset er iflg BBR opført i 1872 Ydervægge er gule teglsten og tagdækning er naturskiffer. Der er 1 kvist på hver side af stuehuset; Bebygget areal ifølge opmåling 318 m:, udnyttet del af tagetage 72 m: samlet boligareal 390 m:. Ifølge BBR udgør det samlede boligareal 290 m; hvilket ikke stemmer overens med det faktiske areal. Stuehuset indeholder: Hovedindgang med klinkegulv, dobbelt stue med trægulv og Christi - ansfelder kakkelovn; stor spisestue med fyrretræslof; trægulv 0g pejs, opholdsstue med fast tæppe og fyrretræsloft samt udgang til terrasse, værelse med fyrretræsloft og skabe; badeværelse med skabsarrange- ment; fliser til loft og klinkegulv, disp. rum, stort spisekøkken med egetræsskabe og venylgulv, spisekammer; værelse med fynetræsloft og tæppe; badeværelse med klinkegulv 0g fliser i højde 1,60 m, bruser; skabe og bidet. Bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt bagindgang med mosaikgulv . 1. sal: Alrum; soveværelse i kvist og 4 værelser. Der er tæpper i 3 værelser. Kælder pa 75 m? indrettet med 5 disp. fu Det ene rum er fyrum med oliefyr. Gårdpladsen ville ved ny anlæg i dag koste ca:. 2.000.000, da anlægs - prisen er ca. 1.000 kr. PC. m? Christiansfeldovnen koster ca. kr. 100.000. Ejendommen er beliggende meget centralt med følgende afstande: <anonym>By 1</anonym> Haderslev Kolding Motorvejstilkørsel Køber har oplyst; at stuehuset efter overtagelsen er lejet ud for kr. 6.000 pr. måned. Ved købet af ejendommen har køber henset til, at stuehuset på et tids- punkt ville kunne fratykkes ejendommen og sælges til privat beboelse. Told og Skat retter i deres vurdernglfordeling af handelsprisen fokus på jordprisen. Det; mener vi; er forkert; idet de skal bedømme alle aktiver; som ind- går i handlen; 0g den indbyrdes fordeling af handelsprisen. Jordprisen på ejendomme; der sælges til fortsat produktion; 0g prisen på jord, der handles fiit uden bygninger for at løse harmoniproblemet, kan ikke sammenlignes. ToldSkat har deres vurdering ikke taget hensyn til, at ca 7 ha ikke indgår i den almindelige landbrugsdrif. Hvis der korrigeres for dette, sà er den imellem parterne aftalte han- delspris på dyrkningsbart Jandbrugs jord 3.667.100/80 ha 45.838 kr. pr. ha. ToldSkat har ved deres fordeling af handelsprisen anvendt forkert are - al på stuehuset på 278 m' og ikke det faktiske areal, som er på 390 m?. Stuehuset er således 112 m' større end forudsat ved ToldSkats vurde- ring; Kobers far er fætter til sælger <anonym>Part 1</anonym> Vi mener ikke, at der kan være tale om en familiehandel, når slægtskabsforholdet er sà langt ude. 1 Syn og skøn: Der har under sagens behandling været afholdt syn 0g skøn; jf. skattestyrel- seslovens $ 30. Som syns- og skønsmand har været udmeldt statsautoriseret ejendomsmægler & valuar <anonym>Skønsmand</anonym> som har afgivet syns- 0g skønserklæring den 10 februar 2006. Syns- og skønsmanden har bl.a. udtalt: "Spørgsmål 1: Syns- og skønsmanden bedes fordele værdien af den kontante anskaf- felsessum pa kr. 7.747.100,- PF. 1. juli 2001 pa ejendommen <anonym>1ui VJju</anonym> Aakesse <anonym>DV</anonym> på stuehus; jord og driftsbygninger. Syns- og skønsmanden bedes oplyse og begrunde, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af det stillede spørgsmal; har tillagt særlig betydning. Syns- og skønsmanden bedes oplyse; hvilket materiale udover det i forbindelse med udmeldelsen fremlagte der evt. har dannet grundlag for besvarelsen af det stillede spørgsmal. Svar 1: Kontantprisen kr. 7.747.100,- fordeles således: Stuehus Driftsbygninger Jorden Ialt Til besvarelse af afsnit 2 i spørgsmalet skal nævnes, at <anonym>Adresse 2</anonym> fiemtræder velbeliggende i landskabet; ca. 150 m fra kommunevej, stor gårdsplads 0g med fritliggende hovedbygninglstuehus. Denne fremtræder som helhed nogenlunde vedligeholdt stand. Garden er ef- ter sælgers oplysninger opført som domænegard og med en norsk byg- mester, hvilket tydeligt kommer til udtryk 1 stuehusets arkitektur. Rammerne og indretningen er herskabelige, hvilket er sædvanligt for egnen 0g opførselstidspunktet. Stuehuset er løbende moderiseret over årene, hvor der senest for ca. 25 ar siden er foretaget modernisering af køkkenet samt nyindretning af badeværelse. Drifisbygningerne er delvis fra gardens opførselstidspunkt 1874 1876, og hvor der er til- og ombygget i 1978, 1987 og senest i år 1992. Pa handelstidspunktet var der ca. 800 stipladser til slagtesvin svarende til en årlig produktion pà ca. 2.500 stk./ar. Hertil kommer planteavl på de til gården hørende ca. 80 ha ager, Der har været mulighed for opbeva- ring af en stor del af avlen. Som helhed skønnes produktionsanlægget at kunne anvendes men er ikke tidssvarende til en større animalsk pro- duktion. Gårdens jordtilliggende pa ca. 87 ha, hvoraf størstedelen er samlet omkring ejendommen; vurderes bonitetsmæssigt at være JB 4 5. En stor del er drænet men drænanlægget er af ældre dato. Ud fra foranstående beskrivelse og bemærkninger er det disse forhold, jeg har tillagt særlig betydning ved min fordeling af købesummen pa 7.747.100, kr. Som svar pà afsnit 3 1 spørgsmälet kan jeg oplyse, at jeg herunder har været i mit arkiv for salg af 'landbrug i 2001 Der er ikke 2 landbrugse- jendomme; der er ens, men her er især lagt vægt på 4 handler, hvor der kunne drages paralleller med en herskabelig bolig 0g et stort tilsvaren- de boligareal, og hvor produktionsomfang, bygningemes tilstand 0g tilhørende jordareal kan sammenlignes. _ Jeg kan oplyse; at ejendomme- ne er beliggende under postnr. <anonym>DV</anonym> 6393 Sjølund, 6650 Brørup og 7100 Vejle. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Det følger af afskrivningslovens $ 45, stk. 2, at sælger og køber købsafta- len skal foretage en fordeling af salgssummen på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen: Fordelingen; som parteme har afialt; er undergivet de skat- teansættende myndigheders prøvelse, jf. $ 45, stk. 3 Ejendomsavancebes - katningslovens $ 4, stk. 5 og 6 indeholder tilsvarende bestemmelser. Efter de i sagen foreliggende oplysninger må retten være af den opfattelse; at der i aftalen mellem sælger og køber er henført et åbenbart for stort beløb til stuehuset. Retten kan under hensyn til stuehusets alder; standard og vedlige - holdelsesstand på overdragelsestidspunktet tiltræde den i syns- og skønsrap- porten ansatte værdi på 1.026.000 kr. for dette; mens retten under hensyn til skønsusikkerheden ikke finder grundlag for at tilsidesætte den mellem par- terne aftalte værdi for driftsbygningerne på 2.680.000 kr. Der er under sagen afholdt et supplerende syn- og skøn ved statsautoriseret ejendomsmægler og valuar <anonym>Skønsmanden</anonym> [ sin supplerende syns- og skønserklæring af 12. juli 2007 har syns- 0g skønsmanden bl.a. besvaret det nedenstående spørgsmål; Spørgsmål 2 der efter hans bedste opfattelse eksisterer en margin i forhold til den af skønsmanden oply - ste værdi på 1.026.000,00 ved værdiansættel - sen af det sagen omhandlede stuehus, samt givet fald oplyse den beløbsmæssige størrelse af denne margin. Svar 2 10-15 %. Besvarelsen her er afgivet ud fra det forhold, at spørgsmålet omfatter ejen- dommens stuehus som en del af en fast ejendom; og at man derfor altid ge- nerelt kan stille spørgsmalstegn ved et enkelt aktivs værdi. [ relation til besvarelsen af spørgsmal 1 1 syns- og skønsrapporten af 10.02.2006 vil jeg stadig fastholde at besvarelsen er korrekt; idet der var tale om en "bunden opgave med fordelingen af kontantprisen på 7.747.100,00 alene for den faste ejendom på stuehus, avlsbygninger og jord. Det vil sige, Side7/12 atselvommaskinerogbesætningvarendelafhandelenogdermedden samledehandelspris,varderidenanledningikkestilletspørgsmåltilværdi- ansættelsenafdisseaktiver. Syns-ogskonsmandenhardesudenafgivetensupplerendeskonserklæring den3.december2007.Dethedderheriblandtandet: Spørgsmål5Syns-ogskonsmandenbedesoplyseværdien afstuehusetudenhensyntagentildensamlede prisforejendommen. Svar5Værdienafstuehusetiknhensyntagentilden samledekontantprispåejendommen,vurderes påhandelstidspunktetpr.01.07.2001atudgøre kr.1.160.000.-. Spørgsmål6Syns-ogskonsmandenbedesiforlængelseaf besvareLsenafspørgsmål5oplyse,hvorvidt derogsåidensituation,hvorderikketages hensyntildensamledeprispåejendommen eksistererenmarginiforholdtilfastsættelsen afværdienstuehuset.Skønsmandenbedesibe kræftendefaldoplysedenbeløbsmæssigestør relseat’dennemargin. Svar6Ibesvarelsenafspørgsmål5.ervurderingen foretagetudfradenmargindereranførtisvar 7Konkreterderherjjçepladstilenyderligere margineftersyns-ogskonsmandensopfattel se,idetstuehusetherharen“toppris’setifor holdtilhusetsalder,tilstandogudseendepr. 01.07.2001. Spørgsmål7Såfremtdererforskelpådenværdisomstue husetansættestilvedbesvarelsenafspørgsmål 5.ogdenværdi,somstuehuseteransattilved besvarelsenafspørgsmåliisyns-ogskøn serklæringenafden10.februar2006.bedes detoplysthvadforskellenberorpå. Svar7Forskelleniværdiansættelsenskalsesifor holdtilmarginanførtisvar2,ogunderhen syntagentilaterhvervsaktiveme.heravLsbyg ningerogjord.stadigharenrealistiskværdi I I.ST:II.K I I-l-051 set forhold til fordelingen i svar 1. Det er dog syns- og skønsmandens opfattelse; at prisen pa avlsbygninger og jord ved ændret fordeling; vil være under gennemsnittet set i forhold til pri- sen fri handel og vandel pr, 01.07.2001 når det forudsættes; at den samlede kontantpris på ejendommen fastholdes. Sagsøgeren har forklaret, at han overtog ejendommen pr. 1. juli 1965 efter sin far. Ejendommen blev drevet med slagtesvin og traditionel planteavl. Ejendommens jord er af meget vekslende kvalitet; idet der bade findes hvid sand. mosejord og lerjord. Sagsøgeren er dag folkepensionist. Ejendommen blev solgt, fordi han ikke havde helbred til at fortsætte. Han kontaktede ikke ejendomsmægler i forbindelse med salget. Under et åbent hus arrangement kom han tilfældigt i snak med køberen, <anonym>Vidne 1</anonym> Han fortalte <anonym>Vidne 1</anonym> at han havde besluttet sig til at sælge ejendommen; idet hel- bredet strejkede. De talte ogsa om meget andet end salg af ejendommen; Se - nere ringede <anonym>Vıdne 1</anonym> til ham og fortalte, at han var interesseret i at købe. Sagsøgeren mente, at han ligesa godt kunne sælge ejendommen til <anonym>vIane 1</anonym> som til en anden. Han kendte egentlig ikke <anonym>Vıdne 1</anonym> særlig godt. De er ikke kommet sammen privat De havde hver sin rådgiver med under forhandlingerne. Under de afsluttende forhandlinger del - tog de begge med radgivere og med ejendomsmægler <anonym>Person 1</anonym> som opmand. De blev enige om fordelingen af købesummen for den faste ejendom, herunder; at stuehuset skulle koste 1.400.000 kr. Stuehuset var måske ikke alt for godt vedligeholdt; men det skal tages med i betragtning; at syn- og skønnet blev afholdt længe efter overtagelsen; Der var ikke tale om nogen familiehandel. Sagsøgeren skulle have sa meget ud af ejendom- men som muligt. Handelsværdien for stuehuset var hvert fald 1.400.000 kr. Det er bygget med hulmur, hvilket var usædvanligt pa byggetidspunk - tet. Taget er beklædt med naturskiffer, som nærmest har en ubegrænset leve - tid. Der var parklignende have; 0g en gardsplads belagt med pigsten; Der gik næsten et halvt år fra det tidspunkt, hvor han nævnte for <anonym>Vidne 1</anonym> at han ønskede at sælge; til salget var på plads. <anonym>vIdne 1 s</anonym> far er sagsøgerens fætter, men de har ikke har haft selskabelig omgang. De har kun set hinanden ved enkelte familiemæssige begivenheder. Familierelationen havde ingen indflydelse på, hvad de naede frem til. <anonym>Vidne 1</anonym> havde overtaget sin fars ejendom; som ligger 2 km. fra sagsøgerens. De 2 ejendom - me drives i dag i samdrift. Sagsøgeren var før forhandlingeme blevet enig med sin rådgiver om, at han skulle have 10.000.000 kr. for ejendommen. Han husker ikke m?-prisen på jorden; men der er tale om halvdårlig jord, hvor prisen på daværende tidspunkt var mindre end 5 kr.m De prisstignin - ger, der senere har været pà landbrugsjord . var endnu ikke slået igennem pa daværende tidspunkt. <anonym>vIane</anonym> har forklaret, han er landmand og driver sin fødeejendom sammen med <anonym>Adresse 2</anonym> som han købte af sagsøgeren: De 2 ejendomme drives med smågrise og planteavl. Ejendommene har tilsammen et par hund- rede hektar jord. Afstanden mellem de 2 stuehuse er 2 km , 0g ejendomme- nes jorder ligger mellem bygningere. Han traf tilfældigt sagsøgeren under et rejsegilde hos en god bekendt. De kom i snak, og faderen til vidnets be- kendte nævnte; at sagsøgeren ønskede at sælge, og spurgte, om ikke vidnet var interesseret i at købe. Der blev ikke talt mere om købet ved den lejlig- hed. Senere kørte han op til sagsøgeren og sagde, at han var interesseret i at købe. Købsforhandlingerne blev derefter indledt: Vidnet 0g sagsøgeren del - tog med hver sin rådgiver i forhandlingeme. De afsluttende forhandlinger fandt sted på ejendommen med ejendomsmægler <anonym>Person 1</anonym> som mægler . De havde bistand af hver sin rådgiver. Under de afsluttende for- handlinger blev fordelingen af købesummen aftalt. Vidnet kunne ikke se no- get forkert i den fordeling; som de nåede frem til. De havde forskellige ud- spil, og vidnet kunne godt acceptere; at stuehuset blev sat til 1.,400.000 kr. Han mente; at stuehuset var mere værd. Det har en stor herlighedsværdi, 0g der var tale om en domænegard med gardsplads. Vidnet ville gere selv væ- re flyttet ind i ejendommen; men hans ægtefælle var imod, idet hun ønskede at blive i det lokalområde; hvor de boede. Vidnet og vidnets ægtefælle var knyttet til lokalsamfundet; men der er senere sket en udvikling, så de sagtens kunne have bevaret tilknytningen til lokalomradet; selvom de boede på <anonym>HuI Uabt 4</anonym> Ldlacs Vidnet havde i mellemtiden renoveret sit eget hus i <anonym>By 2</anonym> for 1,000.000 kr. Stuehuset har været lejet ud i en periode på 3 4 ar 0g er siden benyttet som bolig for vidnets 2 medhjælpere. Vidnet havde før købet kun haft en ganske sporadisk kontakt med sagsøgeren; Han tror ikke; at de familiemæssige relationer har haft nogen negativ indflydelse på handelsvil- kårene; men de havde ingen betydning for prisen. Der var ikke tale om en overdragelse i familieforhold. Vidnet var interesseret i at forbedre sine af- skrivningsmuligheder; idet han havde overtaget sine forældres ejendom med skattemæssig succession og derfor manglede afskrivningsmuligheder . Han havde regnet med, at jorden på <anonym>Adresse 2</anonym> var bedre, end den var. Han har bekostet store beløb på at dræne jorden; Han mindes ikke; at de satte no- gen m?-pris eller hektar-pris på jorden; men den samlede pris for jorden var ikke urealistisk efter det dagældende prisniveau; <anonym>Vıdne 2</anonym> har forklaret, at han var revisor for <anonym>Vıdne 1</anonym> pa da- værende tidspunkt. Vidnet deltog i forhandlingeme som <anonym>Vıdne 1 S</anonym> rådgiver. Vidnet havde kendskab til, hvad værdierne kunne sættes til. Ud- gangspunktet var, hvad der kunne lade sig gøre. Under forhandlingerne hav- de sælgeren en interesse; køberen en anden. Prisen pà stuehuset blev fastsat til, hvad stuehuset kunne sælges for som nedlagt landbrug. Fordelingen mel- Jem jordprisen og prisen på drifisbygninger blev fordelt overensstemmelse med almindelig praksis; således at så meget som muligt blev overført på driftsbygningerne for at forbedre afskrivningsmulighederne. Hvis ikke der havde været afskrivningsmuligheder på driftsbygningeme havde jordprisen været højere. Udgangspunktet for fastsættelsen af prisen på stuehuset var 1.500.000 kr. inkl: garageværdien; Da den samlede pris blev fastlagt, blev der givet og taget lidt. Det kan godt være; at jordprisen på daværende tids- punkt var nede omkring 50.000 kr. pr. hektar. Partcrnes synspunkter Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det følger af af- skrivningslovens $ 45, stk. 2 og 3 og forarbejderne hertil, at skattemyndig- hederne som udgangspunkt skal acceptere den værdifordeling, som er aftalt mellem køber og sælger. Afitalen mellem sagsøgeren og <anonym>Vıdne 1</anonym> er indgået mellem uafhængige parter, 1 denne situation kan den aftalte forde - ling kun konigeres; hvis fordelingen må anses for "åbenbart forkert" Selv om det antages; at der har bestaet et interessefællesskab mellem sagsøgeren 0g <anonym>Vıdne 1</anonym> er der ikke grundlag for en korrektion af parteres af- tale; idet der er handlet på markedsvilkar. I et tilfælde som det foreliggende; hvor parteme har modstående interesser; må det jf. forarbejderne til afskriv- ningslovens $ 45 antages; at de aftalte overdragelsessummer svarer til de faktiske handelsværdier. Det fremgar af landsskatterettens praksis; at en til- sidesættelse i de tilfælde, hvor parterne konkret har modstående interesser, kun kan komme på tale, hvis den aftalte fordeling ma anses for "abenban forkert H Der er i nærværende sag intet interessefællesskab mellem sagsøge- ren 0g <anonym>Vıdne 1</anonym> De er i familie med hinanden men sa langt ud, at dette ikke kan have betydning: De er ikke nærstaende; jf. konkurslovens $ 2, stk; 1, som må betragtes som vejledende nar det skal fastlægges , hvilke fa milierelationer; der kan have betydning. Parteme har ikke konkret haft noget interessefællesskab i forbindelse med fordelingen af købesummen for den faste ejendom. Den aftalte fordeling kan ikke anses som "abenbart forkert" Det fremgår ikke af forarbejderne eller den skatteretlige teori, hvilken pro- centvis afvigelse, der skal være tale om, førend der er tale om en abenbart forkert fordeling: Det er ikke muligt at fastlægge nogen klar grænse for, hvomår en fordeling er "abenbart forkert" . Parterne vil med andre ord kunne operere indenfor en meget vid margin; før skattemyndighederne vil kunne gribe korrigerende ind. Det firemgar af syns- og skønserklæringen; at der ved vurderingen af stuehusets værdi er en margin på 10 15 % Med et 15 %-til- læg vil stuehuset kunne sættes til 1.179.900 kI., 0g der er herefter kun en forskel på 15,7 % til den aftalte pris 1.400.000 kr. Så beskeden en forskel som 15,7 % kan ikke anses for "åbenbart forkert" men må ligge inden for den skønsmargin; som må indrømmes. Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende; at den aftalte fordeling af købesummen må anses for åbenbart forkert; og at det derfor har været be- rettiget; at skattemyndighederne tilsidesatte den aftalte fordeling i medfør af afskrivningslovens $ 45, stk. 3. Det fremgar af forarbejdeme til afskriv- ningslovens $ 45, at skattemyndighedeme kan tilsidesætte den aftalte forde - ling, hvis denne er åbenbart forkert:. Dette gælder uanset, om parteme har et interessefællesskab eller ej. Før afskrivningslovens $ 45, stk 3 blev vedta- get, gjaldt SD cirkulære nr. 40 af 12. december 1978. Efter dette cirkulære kunne det selvangivne afskrivningsgrundlag for landbrugets driftsbygninger nedsættes, hvis det afskrivningsgrundlag, som myndighederne kunne god- Side11/12 kendevedligningen varmereend20%lavereenddetselvangivne. Det fremgårafforarbejdeme tilafskrivningslovens§45.stk.3.atcirkulæret vil lebliveophævet, ogatdetteindebar‘atskattemyndighedernes værdiansæt telseafenafsbivningsberettiget bygningikkelængereskalværemereend 20%lavereenddenværdi,somparterneharaftalt,foratskattemyndighe derneikonkrete tilfældekankorrigere overdragelsessummen”. Denne20%- grænseerogsåvejledende idetforeliggende tilfælde. Procentgrænsen gæl deriforholdtilværdiansættelsen afdenfasteejendoms enkeltedeleogikke iforholdtildensamledekøbesum. Derkanforetages enkorrektion, selvom forskellen ermindreend20%.Detmåantages,atgrænsenfordenacceptab leafvigelse ioverensstemmelse medhøjesteretsdommen refereret iUgesk riftforRetsvæsen 1996side865liggerpå10-15%.Afvigelser underdette niveaukanikkeansesforatværeåbenbart forkerteogkanderforikkebe grundeenkorrektion. Detudtales ilandsskauerettens kendelseaf7.oktober 2004nr.2-7-1803-1108. atdermåforetages etsamletskønvedvurderingen af.omfordelingen afoverdragelsessummen pådeenkelteaktivereråben bartforkert.Deterdevedsyns-ogskønnetfastlagte værdier,somerafgø rendefor,omdenaftaltefordeling harværetåbenbart forkert.Syn-ogskøn netbetød,atstuehusværdien blevnedsatmed26,7%.Denneforskelerså væsentlig, atderkanforetages enkorrektion. Rettensbegrundelse ogresultat: Densamledekøbesum fordenfasteejendomudgjorde 7.747.100 kr.,hvoraf 1.400.000 kr.erhenførttilstuehuset. Eftersyns-ogskonsmandens fordeling jf.svaretpåspørgsmål 1,kankun1.026.000 henføres tilstuehuset. Detmå jf.skonsmandens svarpåspørgsmål 2og7læggestilgrund,atderuanset denusikkerhed, deraltidvilspilleindvedvurderinger afdenneart,ikkeer mulighed forathenføreenstørredelafkøbesummen tilstuehuset, hvisder stadigskulleværetaleomrealistiske priserforavlsbygningerne ogjorden. I overensstemmelse medsyns-ogskønsmandens besvarelse læggesdetheref tertilgrund,atkun1.026.000 krafkøbesummen kanhenføres tilstuehuset. Denaftaltestuehuspris, somer26,7%højere,måherefter imedførafaf skrivningslovens§45stk.3tilsidesættes somåbenbart forkert.Sagsøgerens principale påstandkanderforikketagestilfølge. Daderendvidere ikkeergrundlag foratansættestuehuset tilenandenværdi endfastsataflandsskatteretten, kansagsøgerens subsidiære påstandheller ikketagestilfølge.Sagsogtes frifindelsespåstand tagesderfor idetheletil følge. Eftersagensudfald iforholdtildenedlagtepåstande skalsagsøgeren betale sagsøgte sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet 25.343kr.erfastsat således,at25.000kr.skaldækkesagsøgtes udgiftertiladvokatinkl.moms, mens343ks.skaldækkesagsøgtes udgifter tilenmaterialesamling inkl.moms. Thi kendes for rct: Sagsøgte Skatteministeriet frifindes. [ sagsomkostninger betaler sagsøgeren <anonym>Part 1</anonym> inden 14 da- ge 25.343 kr. til sagsøgte Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet forrentes i h.t. rentelovens $ 8 a <anonym>vommer</anonym>

257

Byrettens dom stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2429/2008-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

296/22

Forvaltningsret; Skat;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 30. september 2009 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Torben Geneser, Marie S. Mikkelsen og Eva Staal) i ankesag V.L B 2429-08 (advokat Torben Bagge; Abyhøj) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen; København) . Retten i Sønderborg har den 20. november 2008 afsagt dom i 1. instans (BS CIO- 390 2007). For landsretten har appellanten; gentaget sine påstande for byret- ten. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstaet dommen stadfæstet. Parterne er for landsretten enige om; at aftalen om landbrugsejendommen mellem er indgået mellem uafhængige parter med modsatrettede skattemæssige interesser. Landsrettens begrundelse og resultat: Sagen drejer sig om, hvorvidt fordelingen af købesummen henhold til købsaftalen kan tilsidesættes. Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 kan alene 1.026.000 kr. hen- føres til stuehuset. Uanset den usikkerhed, som også ifølge skønsmandens besvarelser knytter sig til dette beløb, har fordelingen afkøbesummen med 1.400.000 kr. til stuehuset været åbenbart forkert. Skattemyndighederne har derfor kunnet tilsidesætte fordelingen som sket ved Landsskatterettens kendelse; jf. herved afskrivningslovens $ 45, stk. 3 Landsretten stadfæster herefter dommen. skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 27.500 kr. til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, udfald og omfang Ihi_kendes foL Let: Byrettens dom stadfæstes . Appellanten; skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte; Skatteministeriet, med 27.500 kr. De idømte sagsomkostninger; der forrentes efter rentelovens $ 8 a, skal betales inden 14 dage. Torben Geneser

afsagt den 30. september 2009 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Torben Geneser, Marie S. Mikkelsen og Eva Staal) i ankesag V.L B 2429-08 <anonym>Part 1</anonym> (advokat Torben Bagge; Abyhøj) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen; København) . Retten i Sønderborg har den 20. november 2008 afsagt dom i 1. instans (BS CIO- 390 2007). For landsretten har appellanten; <anonym>Part 1</anonym> gentaget sine påstande for byret- ten. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstaet dommen stadfæstet. Parterne er for landsretten enige om; at aftalen om landbrugsejendommen mellem <anonym>Fdll</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> er indgået mellem uafhængige parter med modsatrettede skattemæssige interesser. Landsrettens begrundelse og resultat: Sagen drejer sig om, hvorvidt fordelingen af købesummen henhold til købsaftalen kan tilsidesættes. Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 kan alene 1.026.000 kr. hen- føres til stuehuset. Uanset den usikkerhed, som også ifølge skønsmandens besvarelser knytter sig til dette beløb, har fordelingen afkøbesummen med 1.400.000 kr. til stuehuset været åbenbart forkert. Skattemyndighederne har derfor kunnet tilsidesætte fordelingen som sket ved Landsskatterettens kendelse; jf. herved afskrivningslovens $ 45, stk. 3 Landsretten stadfæster herefter dommen. <anonym>Part 1</anonym> skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 27.500 kr. til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, udfald og omfang Ihi_kendes foL Let: Byrettens dom stadfæstes . Appellanten; <anonym>Part 1</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte; Skatteministeriet, med 27.500 kr. De idømte sagsomkostninger; der forrentes efter rentelovens $ 8 a, skal betales inden 14 dage. Torben Geneser

258

Tiltale for forsøg på terrorisme efter straffelovens §114 m.m.

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-31801/2020-KBH

Nævningesag

1. instans

108/22

Formueforbrydelser; Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Jane Ranum; Forsvarer - Janus Malcolm Pedersen;

Ja

DP 0100-70242-00049-19

/ Københavns Byret Udskrift af dombogen D O M afsagt den 24. november 2021 i sag SS 1-31801/2020 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1 og Tiltalte 2 CPR nr. 2 Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 26. november 2020. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for 1. Begge forsøg på terrorisme efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. § 21, ved i månederne op til den 11. december 2019, med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlands-ke offentlige myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands grundlæggende politiske, forfat- ningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer, i forening at have planlagt at begå handlinger som nævnt i straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, der i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de ville blive begået, kunne tilføje Danmark eller et andet land alvorlig skade, og til det formål den 11. december 2019 ca. kl. 12.00 ved indkøbscenteret Fields i København at have købt to pistoler, to lyddæmpere, seks magasiner og 750 patroner til brug for en eller flere terrorhandlinger et ikke nærmere bestemt sted i Danmark eller udlandet, hvilket mislykkedes, idet de blev anholdt. 2. Tiltalte 1 tyveri efter straffelovens § 276, Std 75327 / side 2 ved den 16. september 2019 ca. kl. 17.50 i Magasin i København at have stjålet en Tom Ford parfume til en værdi af 815 kr. 3. Tiltalte 2 overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, ved den 11. december 2019 kl. 14.00 på Adresse 1 i By, uden politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray. 4. Tiltalte 1 overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, ved den 11. december 2019 kl. 12.43 ved indkøbscentret Fields i København, på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål at have besiddet en foldbar kniv med en bladlængde på 9 cm. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf for begge tiltalte. Anklagemyndigheden har endvidere endeligt nedlagt påstand om, at der hos Tiltalte 1 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres en pistol af mærket Glock med 3 tilhørende magasiner samt en lyddæmper, en pistol af mærket CZ model 75 med 3 tilhørende magasiner samt en lyddæmper, 750 patroner, mobiltelefon (koster K1-I/2), pistolhylster (koster L5/6), en kniv (koster P1/1) og 6.800 kr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos Tiltalte 2 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres en mobiltele-fon (koster P-5- 2), et USB-stik (koster R-4-7), en CD-rom (R-6-19), en MacBook (koster P5/1) og en CS-gasspray (koster R6/21). Anklagemyndigheden har endvidere endeligt nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1 og 8, jf. § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandigt. Tiltalte 1 (herefter Tiltalte 1) har erkendt sig skyl-dig i forhold 2 og 4 og nægtet sig skyldig i forhold 1. Han har påstået frifin-delse i det ikke erkendte omfang og rettens mildeste dom. Tiltalte 2 har påstået frifindelse. Tiltalte 1 har endeligt påstået, at konfiskation af 6.800 kr. skal nægtes. Tiltalte 2 har påstået, at konfiskation af en mobiltelefon, et USB-stik, en CD- rom, en MacBook og en CS-gasspray skal nægtes. / side 3 Tiltalte 2 har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte samt vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, chefforsker Vidne 5, kriminalassistent Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, politia-gent Vidne 13, politiagent Vidne 14, it-efterforsker Vidne 15, Vidne 16 og Vidne 17. Vidnerne Vidne 11, Vidne 12, politiagent Vidne 13 og politiagent Vidne 14 har afgi-vet forklaringer for lukkede døre, dog således at interesserede kunne overhø-re en direkte lydtransmission fra retsmødet fra Domhuskælderen i Køben-havns Byret. Vidne 18 har som vidne, der ikke var omfattet af vidnepligten, oplyst, at han ikke ønskede at udtale sig. Forklaringerne er gengivet i bilag til dom i SS 31801/2020 Oplysningerne i sagen Politiagenternes opdrag og ændrede opdrag Af rapport af 1. juni 2021 udfærdiget af Vidne 12 angående "Tidslinje for on- line infiltration/fiktiv profil ("Navn 1") - indsættelse af politiagent Vidne 13/fiktiv profil ("Navn 1") - politiagent Vidne 14" fremgår bl.a.: "Chefen for PET godkendte den 6. november 2019, at følgende politiagenter ville blive indsat med tilladelse til: at politiagent Vidne 13 skaber rammerne for, at politiagent Vidne 14 kan mødes med Tiltalte 1, blandt andet ved at sende en lydfil, som indikerer, at politiagent Vidne 14 gerne vil mødes med Tiltalte 1 igen samt kan indgå aftaler med Tiltalte 1 om tid og sted for møder med politiagent Vidne 14 at politiagent Vidne 14 aftaler tid og sted for møde med Tiltalte 1 at politiagent Vidne 14 holder møde med Tiltalte 1, som i en chat med den fiktive profil har forespurgt om mulighederne for at købe op til fire pistoler at politiagent Vidne 14 indleder forhandlinger med Tiltalte 1 om salg af et eller flere skydevåben, magasiner, ammunition samt tilbehør, der kan monteres på skydevåben, med henblik på at afklare, hvad der ligger grund for Tiltalte 1's efterspørgsel på op til fire pistoler, herunder Tiltalte 1's forsæt og motiv og eventuelle netværk i relation til / side 4 anskaffelse af våben at politiagent Vidne 14, såfremt det under mødet afklares, at Tiltalte 1 har forsæt til terror i forbindelse med anskaffelse af skydevåben, kan fortsætte forhandlinger om salg af et eller flere skydevåben, magasiner, ammunition samt tilbehør, der kan monteres på skydevåben, herunder aftale pris, give instruktioner om mødested og -tid i forbindelse med et eventuelt salg og overdragelse af skydevåben, magasiner, ammunition og tilbehør samt modtage betaling. .... Den 20. november 2019 ændrede chefen for PET godkendelsen for agentindsættelsen, således at den indskudte sætning, "såfremt det under mødet afklares, at Tiltalte 1 har forsæt til terror i forbindelse med anskaffelse af skydevåben " blev slettet fra det sidste punkt, som herefter fik følgende ordlyd: at politiagent Vidne 14 kan fortsætte forhandlinger om salg af et eller flere skydevåben, magasiner, ammunition samt tilbehør, der kan monteres på skydevåben, herunder aftale pris, give instruktioner om mødested og -tid i forbindelse med et eventuelt salg og overdragelse af skydevåben, magasiner, ammunition og tilbehør samt modtage betaling...." Sagkyndige erklæringer udarbejdet af politiets teknikere Af kriminalteknisk erklæring udfærdiget af våbentekniker Person 1 fremgår: "... Der er til brug for efterforskningen, foretaget deaktivering af en halvautomatisk pistol af mærket CZ model 75 med 3 tilhørende magasiner. Der er endvidere udført tilsvarende deaktivering af en halvautomatisk pistol af mærket Glock model 17. Begge var fuldt funktionsdygtige skydevåben inden deaktiveringen, og således fortsat omfattet af bestemmelserne i våbenloven. " Af erklæring om "Priser på Glock pistoler m.v. på Balkan", dateret den 23. september 2020, udfærdiget af Vidne 8, National Monitering -Våben, fremgår: "Indledningsvist skal det nævnes, at der siden 2017 er sket en markant opstramning af våbenkontrollen gennem hele EU. Dette har bevirket, at der er et faldende udbud af originale vesteuropæisk producerede sky- devåben og deraf følgende stigende priser på det kriminelle marked, / side 5 hvilket også gælder østrigsk producerede Glock pistoler. Dette gælder også på det illegale våbenmarked på Balkan, selv om det-te siden konflikten i halvfemserne traditionelt har været et lavprisområ-de. Således kan en lokalt produceret pistol, f.eks. en Zastava M70 af kaliber 7,64 mm eller 9 mm erhverves for 50 Euro. (Aktuel dagspris i Bosnien). En original Glock 17, derimod, selv på Balkan, vurderes at koste ikke under 750,- Euro (ca. 5.500,- Kr.) hvilken pris kun ville kunne opnås, såfremt man er i direkte forbindelse med importøren. Samme pris vur- deres at gælde den EU producerede CZ 75 pistol, som er et højkvali-tets produkt fra Tjekkiet, hvor fabriksnyprisen nogenlunde matcher ny-prisen på en Glock 17 (ca. 700 Euro). Såfremt man på Balkan bliver tilbudt en original Glock pistol til en pris under dette, vurderer NEC, at der med overvejende sandsynlighed er tale om en omdannet tyrkisk gas-/signalpistol af mærket Ekol eller Zo-raki. ... Et våben af denne type kan erhverves på Balkan for 400 – 750 kr. (Aktuelle dagspriser 2019 i Bosnien og Serbien.) Supplerende kan op- lyses, at der ved enkeltkøb af skydevåben, ofte indgår ammunition i mindre mængde, f.eks. 50 skud, i prisen. NEC har ikke kendskab til, at Zoraki eller Ekol fremstiller gas-/signalpistoler, som er kopier af CZ 75 pistoler, og heller ikke om om-dannede gas-/signalpistoler med graveret CZ 75 logo skulle være i om-løb i kriminelle miljøer. I Danmark har politiet ikke set eksempler på dette." Vedrørende CD-Rom (koster R6/19) og Harddisk (koster R6/7) fundet i det værelse, hvor Tiltalte 2 overnattede hos sine forældre, samt USB-stik (koster R4/7). Af rapport af 23. marts 2021 angående "Tidsbestemmelse, koster R6/19", fremgår bl.a.: "...Ved gennemgang af indhold på CD-Rom, sås filerne på denne at være behæftet med ændringsdato jf. nedenstående oversigt: ... I ovenstående oversigt ses de forekommende filer at være ændret i pe- rioden fra: / side 6 Tidligste ændringsdato: d. 03-10-13 kl. 23:27 Seneste ændringsdato: d. 29-05-14 kl. 23:46 Da seneste ændringsdato på filen, der forekommer på koster R6/19, er den 29-05-14 kl. 23:46, er det politiets opfattelse at omhandlende CD- Rom ikke kan være brændt tidligere end d. 29-05-14 kl. 23:46." Af rapport "Vedr. svar fra NC3 på spørgsmål om fildateringer på Harddisk i forbindelse med mundtligt kæremål 26. marts 2021", udfærdiget af Vidne 15, IT efterforsker, Nationalt Cybercrime Center, den 23. marts 2021, fremgår: "Forsvarer Jane Ranum stillede den 17. marts nedenstående spørgsmål i et skriv til Københavns Politi. Københavns Politi har anmodet NC3 om assistance i besvarelse af spørgsmålet. Vedrørende Harddisk bedes politiet bekræfte, at denne ikke ses åbnet/ ændret siden 2016, jfr. bilag K-5-23-1. .... Via undersøgelsesprogrammet X-Ways Forensics blev koster 6/7 un- dersøgt. Ifølge enhedens fildateringer kunne det konstateres, at den se- nest fildatering på enheden var den 25/08/16 14:17:33, hvorfor det kan bekræftes, at filerne på enheden ikke ses åbnet/ændret efter denne da-to." Af rapport af 26. maj 2020 angående "Gennemgang af koster R4/7 - USB stik- fundet under ransagningen af bopælen på Adresse 1 i By. Herunder selekteret indhold af interesse for sagen" fremgår: "Ved gennemgang af usb-stikket, som blev gennemset med "USB Wri-te Blocker", kunne det konstateres at navnet på usb-stikket var navngi-vet "Navn 2" ... Ved gennemgang af usb-stikket sås størstedelen af indholdet, at være relateret til uddannelsen for ergoterapeut, hvorfor dette blev gennemset og vurdereret ikke relevant for sagen. Ligesom der sås to fotomapper af henholdsvis "Mappe 1" og "Mappe 2"som sås at være feriebilleder, hvorfor dette blev gennemset og vurderet ikke relevant for sagen. ... Ved gennemgang af mappen "Mappe 3", ses der ikke mindre / side 7 end 30 nasheeds. ... Her sås blandt andet en nasheed med navnet "Unknown (Islamic Sta-te)", "we have come as soldiers for god" og "We have the swords from Flames og War". Ændringsdatoen for alle overstående nasheed sås at være den 11/05 2015..." Sagkyndige erklæringer om cache filer Af rapport, "Beskrivelse af cache filer", af den 2. marts 2021, udfærdiget af Vidne 15, IT efterforsker, Nationalt Cybercrime Center, fremgår: "Følgende tekst beskriver hvad "cache filer" er og hvordan det bruges. Teksten er simplificeret for at lette forståelsen, og er baseret på en ge- nerel beskrivelse og ikke en specifik undersøgelse af en enhed. Digitale enheder, så som computere og mobiltelefoner, benytter sig af en "cache". En "cache" er en form for lokal "lager" på enheden til brug for lagring af midlertidige filer. Eksempelvis benytter programmer sig af at gemme filer midlertidigt i deres eget cache med henblik på at øge hastigheden når et program åbnes. Et eksempel på brug af cache er når man "surfer" på internettet. Første gang man med en internetbrowser besøger en hjemmeside, vil internet- browseren ofte automatisk downloade udvalgt indhold fra hjemmesi-den, og gemme det lokalt på enhedens harddisk som cache filer. Dette kunne eksempelvis være billeder fra hjemmesiden. Næste gang den samme hjemmeside besøges, vil internetbrowseren bruge det tidligere gemte indhold fra hjemmesiden, som den henter fra sin cache i stedet for at downloade det på ny fra hjemmesiden. På den måde vil man få vist hjemmesiden hurtigere, idet det er hurtigere at hente indholdet fra internetbrowserens cache på harddisken, i stedet for at downloade det på ny fra internettet. Derfor kan det kort opsummeres, at formålet med cache filer er, at gø-re fremtidige forespørgsler efter data, hurtigere." Af supplerende erklæring af 22. marts 2021 udfærdiget af kriminalassistent Vidne 6, Nationalt Cybercrime Center, fremgår: "Vedr. sagens koster p5-2, iPhone mobiltelefon Adv. Jane Ranum anmodede 17. marts Københavns Politi om svar på / side 8 nedenstående vedr. bilag K-0-1-1: - Ad bilag K-0-1-1 bedes bekræfte, at Instagram også kan gemme cache- filer på mobilen blot ved, at en Instagram-side ligger på Insta-gram startsiden (dvs. at der gemmes en cache-fil, uden at man nød-vendigvis har hverken søgt på profilen eller åbnet den). Det er korrekt, at Instagram gemmer cache-filer på telefonen, når app.en åbnes. Dette for at vise billeder og videoer uden forsinkelse, når der bladres. Det har ikke været muligt at fastlægge hvor stort antal profilers ind-hold, som caches ved alene at åbne app.en Instagram. Funktionen af Instagram er således, at brugeren aktivt vælger hvilke andre Instagram-profiler pågældende ønsker at følge samt blive fulgt af. Det er så disse profilers feed, som bliver vist først i app.en sammen med annoncer baseret på brugerens udviste interesser. Derefter bliver vist "Foreslåede opslag", der er forslag til andre profiler som kan følges. Disse forslag er ligeledes baseret på brugerens udviste interesse for emner på f.eks. Instagram og Facebook, eller der findes en form for forbindelse med brugerens kontakter på Instagram og Facebo- ok. Det skønnes derfor ikke, at der vil optræde helt vilkårlige billeder/vide- oer på brugerens Instagram profil." Teknisk erklæring vedrørende SD-kort fundet på Tiltalte 1's bopæl Anklageren har gennemgået "Rapport vedrørende kostergennemgang", angå- ende kosternummer L5/5, som er fundet på Tiltalte 1's bopæl. Af rapport vedrørende "Anmodning: undersøgelse af data på SD-kortet for at forsøge at klarlægge hvorvidt 22 specifikke filer er gemt på SD-kortet au- tomatisk eller ved en aktiv handling" af 28. juni 2021, udfærdiget af Vidne 15, IT efterforsker, Nationalt Cybercrime Center, fremgår bl.a.: "Undersøgelsens resultat: Størstedelen af filerne skønnedes gemt på enheden manuelt. ... 1.0. Konklusion / side 9 De 22 filer blev fundet på SD-kortet (se punkt 2.0) Det skønnedes, at mappen "Mappe 4" var automatisk oprettet på SD- kortet og, at nedenstående mapper var manuelt oprettet på SD-kortet: " Mappe 5" "Mappe 6" "Mappe 7" "Mappe 8" "Mappe 9" Det skønnedes, at filerne på nedenstående placeringer var manuelt gemt på SD-kortet fra en eller flere ukendte enheder, men at de oprin-deligt var automatisk på oprindelsesenheden: "/Mappe 10" "Mappe 11" "Mappe 12" "Mappe 13" [udgået efter Vidne 15's forklaring] Det skønnedes, at filerne på nedenstående placeringer var manuelt gemt på SD-kortet fra en eller flere ukendte enheder. "Mappe 14" "Mappe 15" "Mappe 16" Det skønnedes, at størstedelen af alle filerne på SD-kortet var kopieret hertil fra en eller flere andre enheder, da 6.496 filer af SD-kortets 7.679 filer, var gemt på SD-kortet i perioden 06/03/19 21:32:03 til 22:25:08, og dette gjaldt også for 19 ud af 22, af de punkt 2.0 nævnte filer. ..." Tekniske erklæringer vedrørende fund på Tiltalte 2's telefon Af supplerende erklæring af 23. marts 2021 udfærdiget af kriminalassistent Vidne 6, Nationalt Cybercrime Center, fremgår bl.a.: "vedr. sagens koster P5-2, iPhone mobiltelefon. Adv. Jane Ranum anmodede 17. marts Københavns Politi om svar på nedenstående vedr. bilag K-5-10-13: - Da det ikke, jfr. bilag K-5-13-5, kan fastlås, hvorvidt Tiltalte 2 overhove- det har læst opslaget på Religiøs gruppering 1's Facebook-side den 6/12- 19, el- / side 10 ler har set de indsatte fotos, er det misvisende, når disse fotos fremhæ-ves i bilag K-5-13-4 som fotos, der "ses" på min klients Facebook un-der stien "billeder". I forlængelse heraf bedes bekræftet, at det på samme måde ikke kan fastslås, at min klient har set andre billeder un-der stien "Billeder", jfr. bilag K-5-13-4, s. 5-6. Politiet oplyste i mai-len af 3/2-21, at man ville undersøge dette og vende tilbage. Som nævnt i ovennævnte bilag er der foretaget en søgning efter Religiøs gruppering 1 i telefonens Facebook-app, dog uden tidsstemplinger. Ved denne anmodede yderligere undersøgelse fandtes på telefonudlæs- ningen et opslag på Religiøs gruppering 1's Facebook side: .... Ved denne anmodede yderligere undersøgelse af de nedhentede data fra Tiltalte 2's Facebook-konto fandtes det, at det tidligere nævnte opslag fra 061119 kl. 2048 fra Religiøs gruppering 1's Facebookside ikke stam- mede direkte fra Religiøs gruppering 1's Facebookside, men var blevet delt på den lukkede Facebookgruppe, Facebookgruppe (Facebook ID). Tiltalte 2 sås at være medlem af denne lukkede gruppe. Tiltalte 2 sås i perioden 041119-111219 at have modtaget 276 sta- tusopdateringer fra Facebookgruppe deriblandt to, som var delt fra Religiøs gruppering 1: .... vedr. bilag K-5-13-5 s. 5 øverste billede, forestillende Person 2, sås dette at stamme fra en video fra en anden statusopdatering fra Facebookgruppe til Tiltalte 2. Denne opdatering er indsat neden-for: .... De øvrige 273 statusopdateringer blev overført til særskilt rapport. Det er ikke muligt at fastslå, hvorvidt Tiltalte 2 har set/læst indhol-det af de 276 statusopdateringer fra Facebookgruppe". Af supplerende erklæring af 27. september 2021 "Vedr. sagens koster P5-2, iPhone mobiltelefon", udfærdiget af kriminalassistent Vidne 6, Nationalt Cybercrime Center, fremgår: "Ang. anmodning af 16. september 2021 fra Anklager / side 11 til Københavns Politi vedr. bilag K-5-1-5-3: "I bilag K-5-1-5-3 bliver der skrevet, at der på Tiltalte 2's telefon blev fundet oplysninger om et opslag på Religiøs gruppering 1's hjemmeside fra den 10. december 2021. Jeg vil gerne have undersøgt, hvad det er for op-lysninger. Er den en cachefil eller hvordan er oplysningerne endt på telefonen?" ... I besvarelsen af anmodningen opfattes "Religiøs gruppering 1's hjemmeside" som Religiøs gruppering 1's Facebookside og "10. december 2021" som 10. de-cember 2019. ... Udfra ovennævnte stistrukturer og filoplysninger skønnedes indlægget af være cachet på Tiltalte 2's telefon den 10. december 2019, kl. 1503. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorvidt han har læst det aktuelle indlæg fra Religiøs gruppering 1...." Af rapport af 23. marts 2021 "Vedr. svar fra NC3 på spørgsmål om seks spe- cifikke billeder i forbindelse med mundtligt kæremål 26. marts 2021", udfær- diget af Vidne 15, IT efterforsker, Nationalt Cybercrime Center, frem-går: "Forsvarer Jane Ranum stillede den 17. marts nedenstående spørgsmål i skriv til Københavns Politi. Københavns Politi har anmodet NC3 om assistance i besvarelse af spørgsmålet. Det bedes oplyst, hvor billederne `vedrørende islam` på s. 6 i bilag K-5- 1-5 stammer fra. Er det cachefiler? Nedenfor følger NC3´s besvarelse af spørgsmålet. På side 6 i bilag K-5-1-5 fremgår 6 billeder. Billedernes placering på koster P5-2 blev undersøgt via programmet Cellebrite Reader (v.7.26.0.206). Her sås det, at de fem af billederne, indsat nedenfor, blev fundet på sti-en "Sti 1". / side 12 ... Billederne skønnedes automatisk lagret af Facebook applikationen, som cache fil. Det sidste af de seks billeder, indsat nedenfor, blev fundet på stien "Sti 2". Billedet skønnedes automatisk lagret af Facebook Messenger applikati- onen, som cache fil." Se også som et vigtig supplement til disse erklæringer Vidne 15's og Vidne 6's forklaringer i bilag til dommen side 161 og 197. Teknisk erklæring vedrørende 54 billeder på Tiltalte 2's MacBook Pro Af supplerende erklæring af 12. maj 2020 vedrørende "Anmodning: Udlæs- ning af metadata fra 54 billeder", udarbejdet af Vidne 15, IT efterfor-sker, Nationalt Cybercrime Center, fremgår bl.a.: "Fildateringen "Date created" kan være et udtryk for hvornår filen først blev lagret på enheden, men i nogle tilfælde kan fildateringen "Date created" være nedarvet fra en anden enhed som filen på et tidspunkt blev kopieret eller flyttet fra. Fildateringen "Date modified" er et udtryk for hvornår filen sidst blev ændret. Fildateringen "Date added" er et udtryk for hvornår filen blev lagret på en given placering på enheden. Har en fil identiske "Date created" og "Date added" fildateringer, vil det være et udtryk for at filen første gang blev lagret på enheden på netop denne placering på netop dette tidspunkt der fremgår af de to fildateringer. Metadata i billeder kan indeholde information om hvornår billeder op- rindeligt blev taget med hvilken enhed det blev taget og hvor det blev taget. Det kan variere fra billede til billede hvilke informationer der fremgår af billedets metadata, da det afhænger af hvordan producenten og brugeren har konfigureret enheden. Et eksempel på metadata fra et billede ses af skærmdumpet nedenfor. ... Heraf fremgår det, at billedet er taget med en Apple iPhone 6 (Device model og device make) den 26/02/15 14:41:26 (Original date) samt ge- / side 13 olokation (Altidtude, longitude og latitude) I pdf-dokumentet fremgår nogle biller uden oplysninger om optagelses- tidspunkt, geolokation og optageenhed. Dette kan skyldes, at billedet har været downloadet fra de sociale medier på internettet eller lignen-de. Herved vil billedet ofte være blevet komprimeret og billedets meta-data delvist eller helt slettet..." Nærmere om Tiltalte 2's mulige relation til Religiøs gruppering 1 Af PET's "Erklæring om Religiøs gruppering 1" af 4. juni 2021 fremgår bl.a.: "...Religiøs gruppering 1 har i stil med Kaldet til Islam og Millatu Ibrahim gen-nem sociale medier og opsøgende virksomhed (såkaldt "Street dawah") aktivt forsøgt at hverve medlemmer til gruppen og dens synspunkter. PET vurderer, at Religiøs gruppering 1 er en islamistisk gruppe. PET baserer sig i den forbindelse på en definition af islamisme som en politisk ideo-logi med en vision om en islamistisk stat baseret på sharia- lovgivning. PET vurderer, at der i Religiøs gruppering 1 har været personer, der sympatise-rer med militant islamisme. PET har endvidere noteret sig, at der aktuelt verserer en række straffe- sager om overtrædelse af straffelovens § 114, hvor en eller flere af de sigtede har haft forbindelse til personer fra Religiøs gruppering 1. I og med der er tale om verserende og uafsluttede sager, er det ikke muligt for PET at redegøre nærmere herfor." Af supplerende erklæring, "Vedr. sagens koster P5-2, iPhone mobiltelefon"af 28. september 2021, udfærdiget af kriminalassistent Vidne 6, Nationalt Cybercrime Center, fremgår: "Ang. anmodning af 16. september 2021 fra Anklager til Københavns Politi vedr. bilag K-5-1-5-3: "I bilag K-5-1-5-3 står der, at Religiøs gruppering 1's hjemmeside var besøgt af Tiltalte 2, ligesom han havde liket deres hjemmeside. Jeg vil gerne ha-ve undersøgt, om Tiltalte 2 havde liket et opslag fra Religiøs gruppering 1 eller selve deres Facebookprofil, og hvis det var selve Facebook profilen, kan man så like den uden at være inde på selve profilen? Ved tidligere undersøgelse af filerne tilknyttet telefonens Facebook app. sås det i filen graph_search_entity-bootstrap.data at Tiltalte 2 havde foretaget en søgning efter Religiøs gruppering 1, ligesom / side 14 han havde "synes godt om" Religiøs gruppering 1's Facebook side. Indsat nedenfor er screenshot af Tiltalte 2's Facebook side, hvoraf det ligeledes fremgik, at han "synes godt om" Religiøs gruppering 1's Facebook side. ... Det har ikke været muligt at fastslå, om Tiltalte 2 har "syntes godt om" et opslag fra Religiøs gruppering 1. Det er muligt at "synes godt om" en Facebook side uden at være inde på den. Ved søgning efter f.eks. Religiøs gruppering 1, er det muligt at "synes godt om" siden ved præsentationen af søgeresultaterne, uden at gå ind på siden. ..." Af rapport af 20. maj 2021 fra Københavns Politi om "Undersøgelse af Tiltalte 2's deltagelse i Religiøs gruppering 1 møder", fremgår: "På baggrund af anmodning af advokat Jane Ranum om, hvorvidt Tiltalte 2 havde deltaget i de seks Religiøs gruppering 1 samlinger, som han var indbudt til af Vidne 10 (Bilag F-0-25-1-3), undersøgte jeg om Gps positioner på udlæsningen af Tiltalte 2's telefon, og mastepositioner fra Tiltalte 2's færden i Politiets aflytningssystem, kunne fastlægge hans færden til adressen på det angivne tidspunkt. Adresse og tidspunkt for Religiøs gruppering 1's samling i de seks beskeder var Adresse 2, København kl. 18.00. Der sås ud fra Gps positioner og mastepositioner ikke umiddelbart in- dikationer på, at Tiltalte 2 havde deltaget til disse seks møder." Centrale datoer i forhold til Tiltalte 1's kontakt til politiagenterne sam- menholdt med kommunikation mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 Der henvises til skyldkendelsen vedrørende kommunikationen mellem Tiltalte 1 og politiagenterne. Det er fremgået af sagen, at gengivelsen af kommunikation mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 på WhatsApp ikke er fuldstændig, men er ekstraheret af politiet. Nedennævnte gengivelse er en yderligere ekstrahering. Alle tidspunkter for beskeder og opkald i sagens ekstrakt skal tillægges en time. Den 8. oktober 2019 sendte Tiltalte 1 et meme til Navn 1 (PET's fiktive profil på Telegram) / side 15 Det fremgår af WhatsApp korrespondance og opkald mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at der ikke var nogen kontakt mellem dem via WhatsApp i perioden mellem den 2. oktober 2019 og den 11. oktober 2019. Den 11. og 12. oktober 2019 foretog de hver et opkaldsforsøg, og Tiltalte 1 sendte den 12. oktober 2019 en besked til Tiltalte 2. Den 13. oktober 2019 sendte Tiltalte 2 en besked, og der var opkald mellem dem af kort varighed på henholdsvis 3 minutter og 9 sekunder, 1 minut og 20 sekunder samt 23 sekunder. Den 18. november 2019 bekræftede politiagent Vidne 14 kl. 21.03 et møde med Tiltalte 1 torsdag den 21. november 2019. Det fremgår af WhatsApp korrespondance og opkald mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at der ikke var kontakt mellem dem via WhatsApp den 18. november 2019. Den 19. november 2019 var der beskeder mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fra kl. 09:17 til kl. 16:21 via WhatsApp. Tiltalte 2 foretog endvidere et opkald til Tiltalte 1 på 4 minutter og 5 sekunder. Den 20. november kl. 11:11 foretog Tiltalte 1 et opkald via WhatsApp til Tiltalte 2 på 4 minutter og 37 sekunder. Den 20. november kl. 11:29 foretog Tiltalte 1 et opkald til Tiltalte 2 via WhatsApp på 2 minutter og 5 sekunder . Den 20. november kl. 17:07 skrev politiagent Vidne 14 til Tiltalte 1, at mødet ville blive kl. 17.30 torsdag (den 21. november 2019) . Det fremgår af rumaflytning af personbil Reg. nr. 1, at Tiltalte 1 den 20. november 2021 kl. 19:58:44 talte med en mand, muligvis Person 3, hvor Tiltalte 1 spurgte manden, om han kunne komme med til mødet i morgen med bosnieren med honning. Tiltalte 1 foretog et opkaldsforsøg til Tiltalte 2 via WhatsApp kl. 22:52. Den 21. november 2019 kl. 7:57 foretog Tiltalte 2 et opkaldsforsøg til Tiltalte 1 via WhatsApp. Kl. 8:36 foretog Tiltalte 1 et opkaldsforsøg til Tiltalte 2 via WhatsApp. Kl. 8:49 ringede Tiltalte 2 til Tiltalte 1, og de havde en samtale på 49 sekunder. Tiltalte 1 ringede tilbage kl. 8:49, hvor de havde en samtale på 18 minutter og 16 sekunder. Den 21. november 2019 mødtes politiagent Vidne 14 og Tiltalte 1 kl. 18:18 Det fremgår af WhatsApp korrespondance og opkald mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at de den 21. november 2019 skrev beskeder til hinanden fra kl.16:30 til kl. 18.57. Det fremgår af beskederne, at Tiltalte 1 gerne ville mødes, når Tiltalte 2 fik fri. Tiltalte 2 svarede kl 17:39, ”Er det / side 16 vigtigt bror. Har været i gang hele dagen og skal til eksamen i morgen” Tiltalte 1 svarede kl. 17:52: "Nej det okay. Tag hjem Habibi". Det fremgår af telefonaflytning af Tiltalte 1's telefon, at han den 21. no-vember 2019 kl. 16:23:33 talte med Person 3, som oplyste, at han gerne ville mødes med Tiltalte 1 og broren, men at han vidste ikke hvornår. Det fremgår af rumaflytning af personbil Reg. nr. 2, at Tiltalte 1 den 21. november 2021 blev hentet af Person 3 ca. kl. 21 på Hundige station, dvs. efter mødet med agent Vidne 14. Det fremgår endvidere, at Tiltalte 1 og Person 3 talte om Tiltalte 1's kones bil, herunder reperationsom-kostninger og salgspris. Den 22. november 2019 tog Tiltalte 1 offentlig transport ud til Tiltalte 2. Af afspillet lydfil mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fremgår, at Tiltalte 1 forinden spurgte til Tiltalte 2's eksamen. Tiltalte 1 spurgte, om han kunne komme til at se Tiltalte 2. Tiltalte 1's telefon var uden aktivitet fra kl. 14:42:33 til 17:29:52. Tiltalte 2 har om mødet forklaret, at han og Tiltalte 1 kørte til Forum Station, hvor de parkerede. De tog i Magasin med metroen, og derefter kørte han Tiltalte 1 hjem. Den 23. november 2019, kl. 00:04 skrev Tiltalte 2 besked til Tiltalte 1 via WhatsApp: "Kan du sende mig link eller tekst omkring en person ikke er muslim når han ikke ber salah [oversættelse: bøn] efter 3 dage osv." Den 23. november 2019 sendte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 beskeder til hinanden via WhatsApp om førnævnte religiøse spørgsmål, og om at Tiltalte 1 havde fået 100 kr. for meget af Tiltalte 2, da han havde overført nogle penge til Tiltalte 1, som skulle betale dem på Tiltalte 2's vegne. Den 24. november 2019 sendte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 hinanden fortsat beskeder via WhatsApp om penge og økonomi. Tiltalte 2 ringede til Tiltalte 1 kl. 14:11, hvor de havde en samtale på 16 minutter og 2 se-kunder. Den 25. november 2019 fik Tiltalte 1 en søn og var derfor på hospitalet. Han sendte en besked til Tiltalte 2 via WhatsApp og spurgte, om han kunne låne 200 kr. Tiltalte 2 bekræftede, at han overførte beløbet med det samme. Tiltalte 1 sendte flere lydfiler og beskeder til Tiltalte 2 over WhatsApp om fødsel og kørelejlighed til banken. Tiltalte 2 skrev, at han ikke havde mulighed for at hente Tiltalte 1. Tiltalte 2 ringede til Tiltalte 1 kl. 22:58, hvor de talte sammen i 4 minutter og 26 sekunder. Den 26. november 2019 sendte Tiltalte 1 beskeder til Tiltalte 2 via WhatsApp om, at han tog hjem og ville gå i banken. Det fremgår af korres-pondancen, at det beløb, han overførte for Tiltalte 2, kom fra hans mind-reårige søns konto. Tiltalte 1 oplyste, at hans kones konto var i minus. / side 17 Tiltalte 1 skrev til Tiltalte 2 og bad om lov til at vente lidt endnu med at betale de 300 kr., Tiltalte 1 samlet havde lånt, hvilket Tiltalte 2 be-kræftede. Tiltalte 2 ringede til Tiltalte 1 kl. 18:47, hvor de talte i 5 minutter og 1 sekund. Den 27. november 2019 foretog Tiltalte 2 et opkald til Tiltalte 1 via WhatsApp kl. 14:25, hvor de talte sammen i 10 minutter og 59 sekunder. Tiltalte 1 ringede tilbage kl. 14:40, hvor de talte sammen i 2 minutter og 33 sekunder. Den 28. november 2019 skrev Tiltalte 2 og Tiltalte 1 flere beskeder via WhatsApp fra kl. 09:52 til kl. 10.10 om en person, der skyldte Tiltalte 2 penge. Den 28. november 2019 mødtes politiagent Vidne 14 og Tiltalte 1 kl. 14:39 Den 28. november 2019 ringede Tiltalte 1 kl. 18.52 via WhatsApp til Tiltalte 2, og de talte sammen i 18 minutter og 12 sekunder. Den 29. november 2019 kl. 0:15 foreslog Tiltalte 2 via WhatsApp, at de tog ud at shoppe ”i morgen tidligt” . Det var Black Friday. Tiltalte 1 af-slog, idet han skulle arbejde. Han foreslog, at de mødtes til fredagsbøn, men Tiltalte 2 ville mødes tidligere. Tiltalte 1 oplyste, at det var meget småt med pengene for ham og hans kone. Kommunikation mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1 fra den 30 november 2021 er delvist gengivet i skyldkendelsen. Personlige oplysninger Tiltalte 1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har to børn på henholdsvis 4 år og snart 2 år. Han har haft besøgs- og brevkontrol, mens han var varetægtsfængslet. Der var en periode på 105 dage, hvor der var coronarestriktioner, og hvor det ikke var muligt for ham at se sin kone og børn i det trange besøgsrum i Politigårdens fængs-el. Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Viborgs dom af 27. april 2012 for overtrædelse af straffelo- vens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 244, jf. § 86, idømt fængsel i 10 må- neder. Heraf 8 måneder betinget. Prøvetid på 2 år på nærmere an-givne vilkår. ved hos Østjyllands Politi den 19. juni 2012 for overtrædelse af bekendt- gørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, at have vedta-get en bøde på 1.000 kr. / side 18 ved hos Midt- og Vestjyllands Politi den 3. september 2012 for overtræ- delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, at have vedtaget en bøde på 1.500 kr. ved Retten i Randers' udeblivelsesdom af 27. februar 2013 for overtræ- delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, idømt bøde på 2.000 kr. ved Vestre Landsrets ankedom af 30. april 2013 for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21, § 290, stk. 1, § 293 a, § 288., stk. 1, nr. 1, jf. § 21, færdselslovens § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. til dels straffelovens § 89, idømt fængsel i 1 år og 8 må-neder. Fællesstraf omfattende den betingede del af dom afsagt af Retten i Viborg den 27. april 2012. Prøveløsladt den 8. november 2013 med en reststraf på 204 dage med en prøvetid på 2 år. ved Retten i Viborgs dom af 21. maj 2014 for overtrædelse af straffelo- vens § 124, stk. 4, idømt betinget dom på fængsel i 7 dage. Prøvetid på 1 år på nærmere angivne vilkår. Ved Retten i Viborgs dom af 20. august 2015 bestemt, at straffen skulle fuldbyrdes. ved Retten i Roskildes udeblivelsesdom af 10. april 2017 for overtræ-delse af straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, idømt 4 dagbøder a 125 kr. ved Retten i Glostrups udeblivelsesdom af 24. april 2017 for overtræ-delse af straffelovens § 279, jf. § 287, stk. 1, idømt 8 dagbøder a 500 kr. ved Retten i Glostrups dom uden retsmøde af 24. november 2017 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, idømt 6 dagbø- der a 325 kr. ved Retten i Glostrups dom af 30. januar 2018 for overtrædelse af straf- felovens § 279, jf. § 285, stk. 1, jf. § 89, idømt betinget dom på fængsel i 20 dage. Prøvetid på 2 år på nærmere angivne vilkår. ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 17. april 2018 for overtræ- delse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, jf. § 23, idømt 6 dag- bøder a 200 kr. ved Retten i Lyngbys dom uden retsmøde af 8. august 2018 for overtræ- delse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, idømt 4 dagbøder a 500 kr. / side 19 ved Retten på Frederiksbergs dom uden retsmøde af 23. januar 2019 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, idømt 4 dagbø- der a 150 kr. ved Østre Landsrets ankedom af 25. februar 2019 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, idømt fængsel i 60 dage. Det havde ved sit forblivende med den betingede dom af 30. januar 2019. ved Retten i Lyngbys dom af 11. april 2019 for overtrædelse af straffe- lovens § 244, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89, idømt fængsel i 30 dage. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 11. december 2019 til den 10. febru-ar 2021, hvor han blev løsladt af Østre Landsret. Herefter blev han på ny an-holdt den 10. februar 2019, hvor han blev fremstillet i grundlovsforhør og påny løsladt. Den 17. februar 2021 blev han på ny varetægtsfængslet af Østre Landsret og er fortsat varetægtsfængslet ved domsafsigelsen. Tiltalte 2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er kæreste med Person 4 og har været det siden 2018. Hun har holdt ved ham un- der varetægtsfængslingen, og de har planer om at gifte sig. Hun er dansk statsborger og læser til farmaceut. Han har en søster og en bror. De er begge danske statsborgere. Hans far er portugisisk statsborger, og hans mor er pa- kistansk statsborger. Han ville gerne have dansk statsborgerskab, men det var udelukket på grund af hans domme. Han søgte derfor portugisisk stats- borgerskab gennem den portugisiske ambassade. Der manglede blot, at hans mor dokumenterede, at hun var gift med hans far, da han blev født. Det do- kument var på urdu og skulle derfor sendes til det portugisiske Udenrigsmi- nisterium, før et portugisisk statsborgerskab kunne godkendes. Han nåede ik-ke at sende det ind, for så blev han varetægtsfængslet. Han har aldrig været alene på ferie i Pakistan. Sidste gang han var på ferie i Pakistan med sin forældre, var på et tidspunkt, hvor hans søskende var flyttet hjemmefra, og hans forældre ville have ham med til et bryllup. De ferier, han har været på med sine forældre, har været af en til to ugers varighed. Hans forældre har ikke et hus i Pakistan. Hans mor ejer en del af et hus i Pakistan sammen med sine søskende. Hans mor har vist 6-7 søskende. Hans mor er den yngste, og han har ikke selv kontakt til hendes søskende eller til sine fæt-re og kusiner. Han kan slet ikke forestille sig at bo i Pakistan. Han stoppede i 2. g, men fortsatte på HF. Han har haft selvstændig virksom-hed som kørelærer og som underleverandør til Tier Mobility. Han har ikke modtaget understøttelse, men har forsørget sig selv, fra han var 18 år. Han ejer en lejlighed sammen med sin bror. Hans bror bor i lejligheden sammen med sin hustru, og på anholdelsestidspunktet boede han hjemme hos sine for-ældre. / side 20 Han har ikke siddet varetægtsfængslet under normale forhold. Han har siddet i en særligt sikret afdeling på politiets anmodning. Der var nøgenvisitation hver eneste dag i cellen. Hvis fængselspersonalet en enkelt dag havde glemt det, kunne de pludselig åbne døren sent om aftenen for at foretage visitatio-nen. De første fire-fem måneder af varetægtsfængslingen havde han intet fæl-lesskab med andre indsatte, og han var på gårdtur alene. På et tidspunkt valgte han at skrive til Ombudsmanden og klage over forholdene. Et par uger efter blev han flyttet til varetægtsfængsling under normale vilkår. Han har til-sluttet sig et søgsmål om erstatning for de systematiske nøgenvisitationer. Der er indhentet en udtalelse fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration af 12. maj 2021 om udvisningsspørgsmålet. Det fremgår heraf: "... Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har den 20. april 2021 fra Københavns Politi modtaget anmodning om udtalelse til brug for straffesagen mod: navn: Tiltalte 2 Nationalitet: Pakistan ... der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. § 21 og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3. .... Det er endvidere oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud. .... Opholdsgrundlag Tiltalte 2 er født i Danmark og blev tilmeldt Det Centrale Personre-gister (CPR) fra fødslen af Dato. Han har, som barn af forældre med opholdstilladelse i Danmark, været fritaget fra krav om selvstændig opholdsbevis indtil sit 18. fyldte år, hvor han skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. Det bemærkes, at på- gældendes far er portugisisk statsborger. Den 25. juni 2012 blev pågældende meddelt ret til tidsubegrænset op- hold som familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, til en EU-bor-ger efter dagældende EU-opholdsbekendtgørelse. Længden af Tiltalte 2's lovlige ophold i relation til udvisningsbe- stemmelserne regnes fra Dato, hvor pågældende blev / side 21 født og tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1. Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes ikke den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfæl-delse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden straffe-retlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1. Tiltalte 2 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 25 år og 4,5 måneder. Udvisningshjemmelsen Styrelsen for Internationel Rekruttering og Integration er af den opfat- telse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6 og nr. 8. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Styrelsen for International Rekrutte-ring og Integration henvise til politiets afhøringsrapport af 20. februar 2019. Heraf fremgår, at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han: tidligere har været anholdt ifm. tyveri og røveri, men ikke har været varetægtsfængslet, har forældre og søskende i Danmark, har en kæreste, som han ikke bor sammen med, kæresten er skrevet op til en andelsbolig i Rødovre, ikke har børn, tidligere har arbejdet som vognmand, er uddannet kørelærer og har en køreskolelærervirksomhed, der også indsamler el-løbehjul for en tysk virksomhed, læser til Uddannelse, og på afhøringstidspunktet manglede 6 måneder af uddannelsen, har været på SU, er medlem af fagforening og A-kasse, taler og skriver dansk, har været i Pakistan 8-10 gange i sit liv, hvor han har opholdt sig i forældrenes ejendom under besøgende, har sin mors søskende i Pakistan, taler urdu og lider af diagnosticeret migræne. / side 22 Det bemærkes, at Tiltalte 2 er registreret som ugift og uden børn i CPR. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvist, at det følger af bestemmelsen i udlæn- dingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna- tionale forpligtelser. SIRI skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er fo- reneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolenes praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berretiget, såfremt den pågældenes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstræk- kelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn. SIRI skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er omfattet af EU- reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de prin-cipper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. SIRI skal endelig henlede opmærksomheden på § 37 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen). Vi skal særligt gøre opmærksom på § 37, stk. 2, hvoraf fremgår, at der ikke træffes afgørelse om udvisning vedrørende en unionsborger eller dennes familiemedlemmer, når de har opnået ret til tidsubegrænset op- hold her i landet, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den of- fentlige orden eller sikkerhed. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 12 års varighed sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelo-vens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan SIRI tiltræde, at anklagemyndig-heden nedlægger påstand om udvisning. Efter Siris vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6 og nr. 8. SIRI skal henlede opmærksomheden på, at pågældende skal tildeles en advarsel i medfør af udlændingelovens § 24 b, hvis der ikke findes at være tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi udvisning er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 2, at der fastsættes alene ind- / side 23 rejseforbud i forhold til udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågældende er udvist af hensyn til den offentlige orden, sik-kerhed eller sundhed. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser." Efter afsigelsen af skyldkendelsen er indhentet en supplerende udtalelser fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, dateret den 15. no- vember 2021. Det fremgår heraf bl.a.: "Nye oplysninger Anklagemyndigheden har den 11. november 2021 oplyst, at Tiltalte 2 den 4. november 2021 alene er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 for besiddelse af to pistoler i fore-ning med en medgerningsmand. I forbindelse med strafudmålingen anmoder anklagemyndigheden om en supplerende udtalelse. Anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ikke under 3 års fængsel. Det er endvidere oplyst, at anklagemyndighenden vurderer, at der un-der straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejsefor-bud. Anklagemyndigheden skal derudover på forespørgsel fra retsformanden i sagen, Dommer 1, anmode om at få oplyst, om styrel-sens udtalelse af 12. maj 2021 vedrørende Tiltalte 2 skal forstås så-ledes, at Tiltalte 2 efter styrelsens opfattelse på selvstændigt grund-lag er omfattet af EU's opholdsdirektiv. Supplerende udtalelse Opholdsgrundlag og længde Der er ikke tilgået nye oplysninger siden udtalelse af 12. maj 2021. Det er således fortsat SIRIs vurdering, at Tiltalte 2 har haft lovligt op- / side 24 hold i ca. 25 år, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1, og stk. 5. En tidsubegrænset opholdsret i medfør af EU-reglerne betyder, at på- gældendes opholdsret ikke længere er tidsbegrænset og betinget af ho- vedpersonens opholdsgrundlag. ... Udvisningshjemmelen Styrelsen for International Rekruttering og Integration er af den opfat- telse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 1 og nr. 8. § 26, stk. 2 Der er ikke tilgået nye oplysninger siden udtalelse af 12. maj 2021. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin- gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna- tionale forpligtelser. Styrelsen for International Rekrutering og Integration skal i øvrigt be- mærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsnin- ger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS- statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilste-deværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trus-sel mod grundlæggende samfundshensyn. ... På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 3 års varighed sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Styrelsen for International Rekrutte-ring og Integration tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1 og nr. 8. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udlænding i medfør af udlændinge- lovens § 24b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at / side 25 udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. ..." Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Glostrups dom af 8. juli 2010 for overtrædelse af straffelo- vens § 288, stk. 1, nr. 1, idømt betinget dom på fængsel i 6 måne-der. Prøvetid på 2 år på nærmere angivne vilkår. ved hos Københavns Vestegns Politi den 9. december 2015 for overtræ- delse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og § 4, stk. 1, jf. § 119a, at have vedtaget en bøde på 5.500 kr. og betinget frakendelse af fø- rerretten i 3 år. ved Retten i Glostrups dom af 6. marts 2017 for overtrædelse af straffe- lovens § 285, jf. § 279 og § 172, jf. § 171, idømt betinget dom på fængsel i 60 dage. Prøvetid på 1 år på nærmere angivne vilkår. ved hos Københavns Politi den 31. august 2017 for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, at have vedtaget en bøde på 1.250 kr. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 11. december 2019 til den 10. feb-ruar 2021, hvor han blev løsladt af Østre Landsret. Herefter blev han på ny anholdt den 10. februar 2019, hvor han blev fremstillet i grundlovsforhør og påny løsladt. Den 17. februar 2021 blev han påny varetægtsfængslet af Østre Landsret og er fortsat varetægtsfængslet ved domsafsigelsen. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "... Forhold 1 PET’s agentvirksomhed Det fremgår af retsplejelovens § 754 e, at reglerne i §§ 754 a – 754 d om politiets indsættelse af agenter ikke finder anvendelse ved efterforskning af overtrædelser af blandt andet straffelovens § 114. Der er dog i teori og praksis enighed om, at der også ved efterforskningen af sådanne sager skal foreligge et mistankegrundlag, ligesom provokationsforbuddet skal overholdes. Tiltalte 1 har gjort gældende, at der ikke forelå et mistankegrundlag, da PET indsatte politiagenterne Vidne 13 og Vidne 14, og at provokationsforbuddet er overtrådt. / side 26 1. Kontakten mellem politiagenterne og Tiltalte 1 Efter det oplyste lægger retten til grund, at PET fik kontakt med Tiltalte 1 via gruppechat i den lukkede Telegramgruppen Religiøs gruppering 2, som Tiltalte 1 under navnet Navn 3 var medlem af, og som PET anså for at være en radikaliseret islamistisk gruppe. I gruppen samlede Tiltalte 1 ind til operation og muligvis hjemtransport til Danmark af en person, der var indlagt på et hospital i Tyrkiet, og som PET efter det oplyste mente var en syrienskriger, der kæmpede for Islamisk Stat. Tiltalte 1 har i retten forklaret, at han ikke vidste, hvem den sårede mand, han samlede ind til, var, men at han siden har fundet ud af, at det var Navn 4, der var syrienskriger. Chefen for agentsektionen, Vidne 12, har forklaret, at PET mente, at indsamlingen var af humanitær karakter og derfor lovlig, men at det alligevel var vigtigt at identificere Navn 3. PET besluttede derfor at donere et beløb til indsamlingen, og deres fiktive profil på Religiøs gruppering 2, Navn 1 (”Navn 1”), tog herefter direkte kontakt til Tiltalte 1 via Telegram. Gennem Navn 1 introducerede PET siden en fysisk person, som agerede under Navn 5, og der blev arrangeret et fysisk møde mellem Navn 5 og Tiltalte 1 til overdragelse af donationen. Efter det oplyste lægger retten til grund, at Navn 5 på dennes møde med Tiltalte 1 den 11. september 2019 donerede i alt 400 euro til indsamlingen. Navn 5, som siden blev indsat som politiagent Vidne 14 har i retten forklaret, at der på mødet kun blev talt om generelle ting og indsamlingen. Navn 5 fortalte blandt andet Tiltalte 1, at han boede i Sverige, men at han var på vej til Bosnien. Tiltalte 1 har for retten forklaret, at han ikke mener, at det var på det møde, hvor der blev snakket om honning eller pistoler. Retten lægger herefter til grund, at der ikke blev drøftet køb af skydevåben på mødet. Det fremgår af korrespondance mellem Tiltalte 1 og Navn 1 via Telegram, at Navn 1 efter mødet skrev tre gange til Tiltalte 1. Den 16. september 2019 sendte Navn 1 en hilsen til Tiltalte 1, som sendte en hilsen tilbage. Den 17. september 2019 skrev Navn 1 til Tiltalte 1 og spurgte ind til mødet med Navn 5, og Tiltalte 1 svarede, og den 8. oktober 2019 sendte Navn 1 to fotos og en video til Tiltalte 1. Det ene foto viste et skilt med teksten ”#DIE IN YOUR RAGE#Navn 6 17/9 19” og bjerge i baggrunden. Det andet foto viste ”Navn 6” skrevet med patroner. Videoen, der blev sendt kl. 18:32, var på 14 sekunder og viste to personer i militærtøj, som affyrer automatvåben i en skov. Tiltalte 1 skrev herefter straks til Navn 1 og spurgte, om de kunne mødes. Et par minutter senere skrev Tiltalte 1 med reference til en person, som efter rettens opfattelse var Navn 5, at tiltalte ville ønske, at den pågældende havde mulighed for at tage noget med til ham. Kl. 18:36 præciserede Tiltalte 1, at det, han gerne ville have, var ”Bosnisk honning og noget andet også” . Kl. 18:40 sendte Tiltalte 1 et meme/billeder med følgende tre tekster til Navn 1: ”When / side 27 Girls Sneeze” , ”When Boys Sneeze” og ”When Dads Sneeze” . Under den første tekst var et billede af en pistol med lyddæmper, under den anden tekst var et billede af en pistol, og under den sidste tekst var et billede af en eksplosion. Efter det oplyste lægges det til grund, at billedet blev slettet få sekunder efter af Tiltalte 1. Kl. 18:41, skrev Tiltalte 1 til Navn 1: ”Vil bare giftes med en der nyser blidt [kyssesmiley]” og ”En dejlig blid kone og honning haha” . Navn 1 svarede Tiltalte 1 kl. 18:42 med følgende besked: ”Jeg prøver bror” . Det fremgår af korrespondance mellem Tiltalte 1 og Navn 1 via Telegram, at Tiltalte 1 den 11. oktober 2019 og 13. oktober 2019 kontaktede Navn 1. Den 15. oktober skrev Navn 1 til Saad Tiltalte 1: ”…. Broren sagde han vil vende tilbage så hurtigt han kan…” . Dertil svarede Tiltalte 1 samme dag: ”Altså du har fortalt jeg efterspørger de ting?” , hvilket Navn 1 bekræftede den 16. oktober 2019. Den 17. oktober 2019 kontaktede Tiltalte 1 Navn 1, og den 18. oktober 2019 skrev Tiltalte 1 til Navn 1: ”Kan du sige til ham at jeg vil ha 2 af hver hvis det er muligt? Ya3ni [oversættelse: Altså] 2 glas honning og 2 af den anden slags honning, fahem 3alaya? [oversættelse: forstår du mig?].” Den 20. oktober 2019 kontaktede Tiltalte 1 igen Navn 1 via Telegram, og Navn 1 besvarede henvendelsen bl.a. kl. 21:33 med beskeden: ”Jeg forstod det som om at du kun skulle bruge et kg” og kl. 21:34 med beskeden: ”Jeg forstod det ikke som 2” . Umiddelbart herefter indtalte Tiltalte 1 to lydfiler til Navn 1. Af den seneste, sendt kl. 21:35, fremgår: ”Nej bror, forstå mig ret, jeg har aftalt med dig om et kilo honning, det er rigtigt men jeg aftalte også med dig om den anden slags, kan du huske hvad jeg sagde til dig, det på billedet, det billede jeg sendte til dig. På det der se, kan du huske det, når man … det der når der ikke er meget lyd, kan du huske det? Det er den anden slags honning jeg vil have men altså hvis han kan komme med 2 honning til så er det fint og 2 af den anden slags honning kan du forstå mig?” Navn 1 svarede via Telegram samme dag kl. 21:36: ”Ja, ja, billedet uden lyd” , ”Vil du have 2?” og ”Men hvad mener du med den anden slags? Jeg forstår det ikke.” Herefter indtalte Tiltalte 1 endnu en lydbesked til Navn 1 kl. 21:37: ”Jeg mener en anden slags honning, altså sådan for jeg ville ikke sige dig om billedet fra starten, beklager bror jeg forklarede mig ikke tydeligt, jeg forklarede dig ikke ordentligt. Men ja, hvis han kan, men han ikke kan, så er et kg honning nok og et kg af den anden nok. Men hvis han kan 2 kg honning, sådan jeg vil have en til mig selv og en.. ja fordi sådan, men alt er gunst fra Gud selv, hvis han kun kan en ting / side 28 så ville jeg blive glad og jeg betaler selvfølgelig.” Efter det oplyste godkendte chefen for PET den 6. november 2019 indsættelsen af politiagenterne Vidne 13 (der opererede under Navn 1) og Vidne 14 (der opererede under Navn 5), og agenternes bemyndigelse blev fastlagt. Med bemyndigelsen blev det lagt til grund, at Tiltalte 1 havde forespurgt om mulighederne for at købe op til fire pistoler. Den 20. november 2019 blev godkendelsen for agentindsættelsen ændret, således at det ikke længere indgik i beskrivelsen af politiagent Vidne 14's opgaver, at han skulle vurdere, om Tiltalte 1 havde forsæt til terror. Det fremgår af Tiltalte 1's og Navn 1's korrespondance via Telegram, at Navn 1 den 7. november 2019 skrev til Tiltalte 1 og oplyste, at broderen (politiagent Vidne 14) ville være tilbage om 2-3 uger. Navn 1 kontaktede herefter Tiltalte 1 den 14. november 2019, hvor Tiltalte 1 spurgte, om broderen havde alt med. Navn 1 kontaktede derefter Tiltalte 1 den 17. november 2019 og oplyste, at broderen ville ringe til ham. Mødet den 21. november 2019 blev herefter aftalt efter et opkald og en besked fra politiagent Vidne 14. Politiagent Vidne 14 og Tiltalte 1 har begge forklaret, at de mødtes ved Fields den 21. november 2019, og at politiagent Vidne 14 medbragte to glas honning og en pakke dadler til Tiltalte 1. Vidne 12 har forklaret, at det var for at få honningen ud af ligningen. Af transskriptionen af dansk oversættelse af lydoptagelse af mødet den 21. november 2019 fremgår bl.a., at Tiltalte 1 under mødet fortalte politiagent Vidne 14 om det meme, han havde sendt til Navn 1, og at han havde spurgt Navn 1, om han kunne hjælpe ham med at blive gift med en pige, der nyser. Tiltalte 1 fortalte endvidere, at han tidligere havde været i kontakt med kriminelle og en ældre mand i Tyskland i samme ærinde. Det fremgår endvidere, at der, da politiagent Vidne 14 spurgte: ”Men hvorfor?” , fremkom følgende ordveksling mellem Tiltalte 1 (”S”) og politiagent Vidne 14 (”A”): ”23:42 … S: Fordi jeg vil lave noget, som jeg kan blive ved med. Ikke bare en gang med masser af opmærksomhed. Og så meget hurtigt [laver lyd]. Hvis jeg gør det her, kan jeg hurtigt komme væk, eller den, der gør det, kan altid komme væk. Og blive ved. A: Hvis du gør det uden, så er det højt. S: Selvfølgelig, Ja, ja. Det ved jeg. Det ved jeg. A: Hvis far nyser mange gange samme sted… / side 29 S: Ja, ja. Fordi jeg vil ikke have, at andre hører noget end dem, der er der, du ved. Hvis jeg, du ved, går ud i den mørke nat, du ved, og hvis jeg går ud foran en bil, så kan jeg gøre noget og så slippe væk. Måske mange timer senere finder de ud af det. Men ingen kan sige til dem, at vi har hørt noget eller lave en masse opkald til dem, du ved. … 30:20 … A: Nej, nej, nej, Det er ikke det. Har du kun brug for en? 32:57 S: Ja, en, men to vil også være fint. Det er fint med to. Men det er vigtigste er, at det er en god en med masser af…Ja. A: En masse… S: Ja, ja. Nej, nej, du skal ikke vælge. Jeg vil bare have en lille med det her og en masse til at [utydeligt] A: Magasiner. Okay. Okay. Betyder det noget, du ved de her… S: Ja. A: Betyder det noget hvor stor? S: Nej, nej, det betyder ikke noget. … 43:40 S: Jeg sværger ved Gud, tro mig, i over et år har jeg forsøgt at få fat på det her. I over et år. Og kun to-tre personer omkring mig ved, at det er noget, jeg gerne vil have. Deres forbindelse til den her slags er ikke bedre end mine om de her ting, men jeg er måske den, Gud må vide det, men jeg prøver ikke at [spille noget], men jeg er måske den mest… 45:58 A: Pigen … Hende har jeg ikke rigtig ledt efter før, fordi alle… Ingen har fundet på den her ide før og sagt: Jeg har en langsigtet ide. De siger manden, du ved, det er nok. Fint. … 52:00 / side 30 S: Selv den sidste, som jeg fortalte dig om, den her ældre mand, du ved. Han sagde til mig: Hvis jeg kan hjælpe dig med det her, så siger jeg til. Så var han i Tyskland og kom så tilbage og sagde: Jeg kan hjælpe dig med det og du behøver ikke give noget. Han sagde, ”jeg vil gøre det” for Gud. Men så forsvandt han nogle måneder og kom tilbage og sagde: Undskyld. Jeg har ikke glemt dit betroet, men jeg havde nogle problemer. Og så har jeg bare ventet, du ved. Jeg kan ikke blive ved med at lægge pres på ham. Det går det ikke hurtigere af. Så jeg forlod ham bare. … S:… Jeg har spurgt ham to gange. …” Det fremgår endvidere af transskriptionen af dansk oversættelse af lydoptagelse af mødet den 21. november 2019, at politiagent Vidne 14 i slutningen af mødet sagde, at det var svært men ikke umuligt at skaffe ”pigen” , og at han kunne give Tiltalte 1 et par svar om et par dage. Af WhatsApp korrespondance mellem Tiltalte 1 og politiagent Vidne 14 fremgår, at agenten mandag den 25. november 2019 skrev til Tiltalte 1 og spurgte, om de kunne mødes torsdag. Tiltalte 1 og politiagent Vidne 14 har begge forklaret, at de mødtes på Nørrebro i København den 28. november 2019. Af transskriptionen af oversættelsen af aflytning af mødet den 28. november 2019 mellem Tiltalte 1 (”S”) og politiagent Vidne 14 (”A”) fremgår bl.a.: ”1:27:50 … A: Hør jeg er ikke bare kommet for at besøge dig. Jeg ville også besøge dig, men det vi talte om sidste gang… S: Ja. A: Jeg tager derned nu. Til Bosnien. Om Gud vil, så får jeg fat det til dig. … A: Fordi jeg har brug for at vide, at de stadig er… S: Selvfølgelig er det det. A: Men jeg ville vide det… S: Selvfølgelig / side 31 A: For ellers… S: Som jeg sagde til dig, kan jeg betale dig undervejs. Før du tager afsted. Hvis du ved, hvor meget det vil koste, men så skal du lige give mig et par timers varsel, så jeg kan få fat i pengene. … A: Ja, ja. Godt. Som jeg sagde sidste gange, så behøver du ikke betale på forhånd. Jeg vil ikke tage dine penge og så være… Det er ikke en god en [utydelig] for så er den ubrugelig. Jeg ville tjekke. Det var derfor jeg ville mødes med dig, og det var derfor, at jeg var stresset i morges. Fordi jeg ville mødes med dig, så jeg kunne spørge, om alt var i orden, at det stadig skulle finde sted. Hvis ikke, ville jeg bare vende om og gå et andet sted hen. … 1:30:20 A: Han har givet mig en pris, men jeg tror, at det kan forhandles, så jeg vil forhandle for dig, som jeg sagde til dig, vil jeg ikke… S: Du har allerede talt med ham om det her? A: Ja, ja. Med ham. S: I orden. A: Han har sagt til mig for en mellem 4 og 500 euro. S: 4 til 500 euro? A: Afhængig af den. Det var det, han sagde. S: Med lyddæmper. A: Ja. S. Og hvor mange magasiner? … A: Magasiner? Jeg tror, at det kun er et. Men hvis du vil have patroner… S: Selvfølgelig vil jeg have patroner. A: Patroner er ikke noget problem. S: Nej, men det afhænger af, hvilken slags… lad os gå lidt mere. / side 32 A: Du mener… S: Det afhænger af…Hvis det er en Glock… A: 9,9. Det er en slovakisk CZ…C-Z… … S: Og CT og hvad… A: Nej, C-Z, CZ-75 [tolk: på engelsk udtales C og Z ofte begge som C.] S: 75. Jeg ved ikke, hvor man køber patroner henne her. Undtagen [utydeligt.] A: Nej, jeg tror… Jeg tror…For at få… S: Er den ny? Er den ny? A: Nej, jeg tror ikke… På grund af kvinden, som er svær at få, så er den ikke spritny. S; Nej, ikke spritny. I orden. Og du sagde 4 til 500 euro. Så i danske kroner vil det være… Ja, omkring 3.000 kroner, 2.500. A: Bare roligt… S: Det er i orden. Bare han ikke afviger meget fra det. … S: …En, der er ny, vil jeg være mere glad. A: Nej, hør her… S: Og ved du hvorfor, jeg gerne vil have en ny? Jeg vil ikke have problemer med den. A: Nej, hør nu her. Den pris er absolut maksimum. Jeg skaffer dig en bedre pris. S: Med Guds tilladelse. Og hvis han vil have noget mere for mere ny, så kan jeg sige dig, at det absolutte maksimum er 600 eller 700 euro. A: Ja. S: Maksimum, hvis den er ny, så mener jeg ikke ny-ny. Altså helt ny. Stadig i æsken og det hele. 1:39:37 / … A: En lille verden [utydeligt] 30,40, 50 gratis. Vil du have / side 33 flere? S: Jeg vil have så meget som muligt. A: Så meget som muligt er det op til 1.000? S: Jeg ville ikke sige nej, jeg ville ikke sige nej. [begge griner] A: Du laver sjov. Du er rigtig sjov. S: Nej, jeg ved ikke, hvordan jeg skal bruge den… … S: Jeg vil gå til skov og træning. Jeg vil vide, hvad jeg skal gøre. Så jeg har brug for så meget som muligt. … 1:43:12 A: Den første er en, men jeg kan huske, at du har sagt til mig måske to, at du skulle lede videre. S: Ja, hvis du kan, vil to være rigtig dejligt. … S: Selvfølgelig, selvfølgelig. Hvis du kan skaffe mig to, begge med lyddæmper, de samme… Så vil jeg blive meget glad. A: Nu ved jeg, at det er muligt. S: Ja A: Så det er ikke noget problem. Prisen vil så være, fordi der er to, være en smule mere, men du skal ikke, men du skal ikke bekymre dig, jeg forhandler, og er det måske 800-900, men jeg forhandler. 1:58:37 … A: Ja, du kan forvente mig om to uger, men jeg sender dig måske lige en sms… men jeg sender dig måske lige en sms før da, så du ved besked. Om alt går vel… Om alt går vel, så kan du vente mig her om to uger. … S: Nej, send mig en smiley, når du er fremme, så jeg ved, at du er sikkert fremme. At du kom sikkert frem dertil.” / Det fremgår af WhatsApp korrespondance mellem Tiltalte 1 og / side 34 politiagent Vidne 14, at agenten den 1. december 2019 sendte en blinkende emoji til Tiltalte 1, og at der herefter blev udvekslet korte beskeder mellem de to. Det fremgår endvidere, at Tiltalte 1 den 9. december 2019 skrev til politiagent Vidne 14 og spurgte, om han kom til Danmark i denne uge. Politiagent Vidne 14 har for retten forklaret, at Tiltalte 1 ringede til agenten den 10. december 2019, og at politiagent Vidne 14 da oplyste, at han havde fået fat i to håndvåben, og at den samlede pris ville blive 900 euro, hvilket ikke er bestridt af Tiltalte 1. Det fremgår af deres WhatsApp korrespondan-ce, at politiagent Vidne 14 den 10. december 2019 skrev til Tiltalte 1, at mødet blev den 11. december 2019 kl. 12.00. 1. Rettens begrundelse Fire nævninger og to dommere bemærker, at Tiltalte 1 i retten og i møderne med politiagent Vidne 14 har forklaret, at han igennem længere tid forud for efteråret 2019 havde forsøgt at skaffe en pistol gennem det kriminelle miljø. Tiltalte 1 har over for politiagent Vidne 14 endvidere forklaret, at han også havde forsøgt at skaffe en pistol fra en ældre mand i Tyskland. Disse nævninger og dommerne lægger efter det oplyste til grund, at mødet den 11. september 2019 mellem Tiltalte 1 og Navn 5 (der senere blev indsat som politiagent Vidne 14), hvor der ikke blev drøftet skydevåben, samt den efterfølgende kontakt mellem Navn 1 og Tiltalte 1 via Telegram, herunder fremsendelsen af to fotos og en video til Tiltalte 1 den 8. oktober 2019, havde til formål at afdække, hvem Tiltalte 1 var, og om han sympatiserede med Islamisk Stat. Dommerne og disse nævninger finder således, at kontakten til Tiltalte 1 på dette stadium skete som led i PET’s almindelige efterretningsopgaver, og at PET ikke, heller ikke efter indholdet af nævnte fotos og video, handlede på en sådan måde, at Tiltalte 1 derved blev provokeret til at købe våben. Derudover finder disse nævninger og dommerne, at Tiltalte 1 ved den umiddelbart efterfølgende korrespondance med Navn 1 den 8. oktober 2019, hvor Tiltalte 1 blandt andet fremsendte memet ”When Girls Sneeze” , den 18. oktober 2019, hvor Tiltalte 1 skrev, at han ville have to af hver om muligt, altså ”2 glas honning og 2 af den anden slags honning” , og den 20. oktober 2019, hvor Tiltalte 1 indtalte flere lydbeskeder til Navn 1, allerede på dette tidspunkt udviste et fast forsæt til at købe flere pistoler med lyddæmper. Det lægges efter det oplyste endvidere til grund, at Tiltalte 1 forud for sine drøftelser med politiagent Vidne 14 havde etableret kontakt til en person, som efter Tiltalte 1's oplysning til politiagent Vidne 14 ville forære ham en pistol. Dette støtter efter disse nævninger og dommeres opfattelse, at prisen for våben mellem ligesindede ikke nødvendigvis afspejler markedsprisen for samme våben. / side 35 Derudover bemærkes, at politiagent Vidne 14 ved det mere end to timer lange møde den 28. november 2019 gav Tiltalte 1 en åbenlys mulighed for at træde tilbage fra tidligere aftaler. Under disse omstændigheder finder disse nævninger og dommerne, at der på tidspunktet for indsættelsen af agenterne den 6. november 2019 forelå en begrundet mistanke om, at Tiltalte 1 havde forsæt til at begå handlinger som beskrevet i straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og 6, og at Tiltalte 1 ikke hverken før eller siden er blevet provokeret af PET’s agenter til at begå nogen handling, som han ikke allerede havde forsæt til. To nævninger lægger vægt på, at der på mødet den 11. september 2019 kun var drøftelser om en lovlig indsamling, og at der hverken er nogen forklaring på, hvorfor Navn 1 efter mødet fortsatte kontakten til Tiltalte 1, eller hvorfor Navn 1 i sin tredje uopfordrede henvendelse til Tiltalte 1 sendte to fotos og en video, der kunne opfattes sådan, at han og politiagent Vidne 14 var tilhængere af Islamisk Stat, og at politiagent Vidne 14 havde adgang til våben i Bosnien. Henset hertil, og ved de i øvrigt foreliggende oplysninger om kontakten mellem politiagenterne og Tiltalte 1, finder disse nævninger, at det ikke kan afvises, at Tiltalte 1 blev provokeret til at forsøge at erhverve våben af politiagent Vidne 14, ligesom han blev ledt ind på tanken om, at terror ville være et gangbart motiv for anskaffelsen af pistoler i forhold til agenterne. Disse nævninger finder under disse omstændigheder, at principperne om mistankegrundlag og provokationsforbud blev overtrådt. Tiltalte 1 1. Rettens begrundelse Fem nævninger og to dommere bemærker, at Tiltalte 1's forklaring for retten om, at han anskaffede sig de to pistoler med lyddæmpere, magasiner og ammunition, fordi han som tidligere straffet ikke kunne skyde på en skydebane og derfor ønskede at skyde til måls i skoven, uden at nogen kunne høre ham, efter sit indhold må tilsidesættes som utroværdig. Tiltalte 1 har endvidere forklaret for retten, at han også anskaffede sig pistolerne til selvforsvar, fordi han var blevet truet af en person med relation til en bandegruppering. Det bemærkes hertil, at denne forklaring først er fremkommet under hovedforhandlingen, dvs. ca. 20 måneder efter, Tiltalte 1 blev anholdt og afhørt i grundlovsforhøret, hvor han i øvrigt ikke ville udtale sig, og efter han blev afhørt to gange i landsretten i forbindelse med forlængelse af varetægtsfængslingen. Under disse omstændigheder må også denne forklaring tilsidesættes som utroværdig. Disse nævninger og dommerne finder, at Tiltalte 1 i mødet med politiagent Vidne 14 den 21. november 2019 meget klart redegjorde for, at han ville skaffe pistoler med lyddæmpere, fordi det ville sætte ham i stand til at dræbe ikke nærmere identificerede enkeltpersoner uden at blive afsløret af / side 36 lyden af skud, ligesom han fortalte, hvordan han havde fået ideen, og at han skulle bruge meget ammunition, fordi han først skulle træne. Troværdigheden af denne forklaring understøttes af, at der på Tiltalte 1's telefon og et SD-hukommelseskort, hvortil det meste materiale er overført den 6. marts 2019, er fundet meget materiale og søgninger efter materiale med islamistisk indhold og forbindelse til Islamisk Stat, herunder blandt meget andet nasheeds, billeder af afdøde fremmedkrigere og henrettelses-videoer. Materialet på telefonen er dateret helt op til tidspunktet for anholdelsen. Det lægges herefter til grund, at Tiltalte 1 i hvert fald i december 2019 var parat til at udøve terrorisme som beskrevet i anklageskriftet. Det forhold, at Tiltalte 1 ikke på daværende tidspunkt havde identificeret den eller de personer, han ville dræbe med en pistol med lyddæmper, kan ikke føre til en anden vurdering. Der lægges herved vægt på, at Tiltalte 1 på tidspunktet for anholdelsen af ham var i besiddelse af de til gennemførelsen af hans plan nødvendige våben m.v. Efter Tiltalte 1's forklaring og det i øvrigt oplyste finder disse nævninger og dommerne, at det ikke er godtgjort, at Tiltalte 1 på noget tidspunktet, heller ikke efter han fik overdraget tasken med pistoler m.v. fra politiagent Vidne 14, vidste, at tasken indeholdt mere end to pistoler, to lyddæmpere, to magasiner og 100 patroner. Der er herved lagt vægt på, at politiagent Vidne 14 under mødet den 28. november 2019 nævnte for Tiltalte 1, at han mente, at der kun var et magasin til en pistol, og at op til 50 patroner var gratis. Under disse omstændigheder, og da Tiltalte 1 ved sin anholdelse den 11. december 2019 ca. kl. 12.00 ved indkøbscenteret Fields i København var i besiddelse af en taske, der indeholdt to pistoler, to lyddæmpere, seks magasiner og 750 patroner, stemmer disse nævninger og dommerne for, at Tiltalte 1 findes skyldig i den rejste tiltale efter anklageskriftet i forhold 1, med den begrænsning, at han alene er skyldig i selv at have planlagt at begå handlinger som nævnt i straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og 6, og til det formål at have erhvervet to pistoler, to lyddæmpere, to magasiner og 100 patroner, dog således at erhvervelsen af nævnte våben m.v. er sket i forening med Tiltalte 2, som nærmere redegjort for under Tiltalte 2. En nævning finder ikke, at det efter Tiltalte 1's forklaring for retten samt forklaringerne fra vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 16 om voldelige overfald og trusler mod Tiltalte 1 med den til domfældelse tilstrækkelige sikkerhed er bevist, at Tiltalte 1's formål med anskaffelsen af de to pistoler med lyddæmpere m.v. var at begå terror. Da Tiltalte 1 ved sin anholdelse den 11. december 2019 ved indkøbscenteret Fields i København var i besiddelse af en taske indeholdende to pistoler, to lyddæmpere, seks magasiner og 750 patroner, stemmer nævningen for, at Tiltalte 1 i forhold 1 findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 / side 37 a, stk. 1, nr. 1, ved under særligt skærpende omstændigheder at have erhvervet to pistoler, to lyddæmpere, to magasiner og 100 patroner. Denne nævning finder herved, at tiltalen ved henvisningen til straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6, der omhandler overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder efter § 192 a, som det mindre i det mere også omfatter sidstnævnte bestemmelse. Tiltalte 1 findes herefter skyldig i den rejste tiltale i forhold 1 med den begrænsning, at han alene er skyldig i selv at have planlagt at begå handlinger som nævnt i straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og 6, og til det formål at have erhvervet to pistoler, to lyddæmpere, to magasiner og 100 patroner, dog således at erhvervelsen af nævnte våben m.v. er sket i forening med Tiltalte 2. Tiltalte 2 1.Supplerende sagsfremstilling Efter de tiltaltes forklaringer lægger retten til grund, at de har kendt hinanden i hvert fald siden 2015, og at de især i 2019 har haft ofte kontakt og mødtes med hinanden. Det er oplyst, at Tiltalte 2 skiftede telefon den 31. oktober 2019, men de tiltaltes WhatsApp chat og opkaldshistorik fra begyndelsen af 2019 til den 10. december 2019 er dokumenteret af anklageren efter udtræk fra Tiltalte 1's telefon. Lydbeskeder har kun i meget begrænset omfang kunnet udlæses. Det fremgår af korrespondancen, at der kun er meget få slettede beskeder. Af WhatsApp historikken fremgår, at Tiltalte 2 den 30. november 2019 foretog et ubesvaret opkald til Tiltalte 1. Det fremgår endvidere, at Tiltalte 2 herefter kl. 12:37 skrev til Tiltalte 1: ”Okay brormand var oppe og choppes og slås i går” . Tiltalte 1 foretog herefter et ubesvaret opkald til Tiltalte 2, og Tiltalte 2 ringede tilbage kl. 13:14. Tiltalte 1 skrev herefter til Tiltalte 2 og tilbød ham, at hvis han skulle nogen steder ud over uddannelse og arbejde, og hvis der var optrapning på det mindste, ville Tiltalte 1 flyve ham til undsætning, selvom han var på arbejde. Den 30. november 2019 kl. 13:43 sendte Tiltalte 1 en lydbesked via WhatsApp til en person med tysk telefonnummer, og som i Tiltalte 1's telefon var gemt i kontakter under navnet ”Navn 7” , med blandt andet følgende indhold: ”... Onkel Person 5, ved Gud, jeg har meget brug for det der betroet, og nu, ikke kun for min skyld/sag altså, men heller ikke på grund af problemer for mig, eller for noget andet for Guds adlydelse, nej. Jo, det er naturligvis til Guds adlydelse, der er noget Halal, men det er ikke til mig, nu er det en af mine tætte / side 38 venner, en bror til mig, min kammerat, priset være Gud, der var nogle folk i går der gjorde nogle ting med ham, og han er undertrykt og uskyldig fra den her ting, han har ikke noget relation til de her usle mennesker og person, der har at gøre med ugerninger og narko og slag af ting og sådan, men min ven blev involveret med dem i går og der skete store problemer og de skadede ham. Nu leder de efter ham. Og han siger meget til mig ” du har fortalt mig, du har talt om det her ting” , han sagde til mig ”jeg har meget brug for den her ting” . Den her bror er en kammerat til mig og han stod altid ved min side, han støttede mig altid, han hjalp mig altid, altså med alt hvad han er i stand til. Jeg spørger dig, ved Gud, om du på nogen måde kan haste det her ting, og jeg har ikke noget problem med penge og beløb, om Gud vil, men det her betroet er meget vigtig for mig. Må Gud ære dig onkel, lad mig høre en nyhed fra dig snarest muligt, vend tilbage til mig de her dage, selv hvis jeg skal køre hen til dig så kommer jeg, jeg har sagt til dig, at jeg ikke har noget problem med at komme hen til dig derover.” Den 30. november 2019 kl. 13:48 sendte ”Navn 7” en lydbesked til Tiltalte 1 med blandt andet følgende indhold: ”... For det andet, vedrørende det betroet eller den gave som jeg har lovet dig, så er den der, men jeg har blot været optaget med nogle omstændigheder jeg går gennem, og snakker jeg med dig, mens jeg er i Tyskland, jeg befinder mig ikke i Tyskland men, hvis situationen er sådan, så vil jeg forsøge om Gud vil i den her uge at være hos dig og din gave være hos dig, om Gud vil, i orden min kære bror. Jeg tager afsked med dig og må Gud beskytte dig og din familie. Fred være med Dem.” Det fremgår herefter af korrespondance og opkald via WhatsApp mellem Tiltalte 1 (”S”) og Tiltalte 2 (”A”): ”S: (kl. 13.44) Har lige stresset på den ene lidt høfligt og insisterende og sagt det haster fordi en nær ven er i noget han er uskyldig fra at være involveret i. S: (kl. 13:44) Jeg lover dig presser på A: (kl. 14:24) Okay brormand habibi og det er med den der ikke? Jeg flækker dem alle sammen. S: (kl. 14:32) Jo det stadig aftalen, det det der ik [emoji] Flækker brænde sammen med dig brors” . Af korrespondance og opkald via WhatsApp mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fremgår, at der – bortset fra den 7. december 2019 – var daglig kontakt mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fra den 1. til den 10. december / side 39 2019. Efter de tiltaltes forklaringer lægges det endvidere til grund, at de tiltalte også mødtes et par gange i den pågældende periode. Den 10. december 2019 kl. 17:23 skrev Tiltalte 2 til Tiltalte 1, at han kunne komme nu. Herefter skrev de sammen om Tiltalte 2's problemer med en person, der skyldte ham penge, og Tiltalte 1's økonomiske problemer. Kl. 17.40 skrev Tiltalte 1, at han havde Tiltalte 2's penge kontant. Efter det dokumenterede kan det lægges til grund, at Tiltalte 1 den 10. december 2019 blev kørt af sin kone til Tiltalte 2's bopæl, hvor de ankom kl. 18:26. Det kan endvidere lægges til grund, at Tiltalte 2 da overdrog Tiltalte 1 de penge, som Tiltalte 1 dagen efter betalte til politiagent Vidne 14 for de to pistoler m.v. Både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har i grundlovsforhøret den 12. december 2019 forklaret, at Tiltalte 2 lånte pengene til Tiltalte 1, fordi han havde sagt, at han havde brug for penge til reparation af sin bil og medicin til sit syge barn. De tiltalte har endvidere for retten forklaret, at Tiltalte 2 ikke var bekendt med, at Tiltalte 1 ville skaffe sig skydevåben. Følgende fremgår af de tiltaltes korrespondance via WhatsApp den 10. december 2019 omkring kl. 21:45: S: ”Bror husk mig i din du’a inden du går i seng og når du står op til Fajr i suju” A: ”Walahi har husket dig i min dua brors” A: ”[hjerteemoji]” A: ”Bare for sikkerhed os. Så slet alle din beskeder med mennesker du ved man har haft sådan nogle snak omkring.” S: ”Du den dejligste brormand [hjerteemoji] og du har ligeså været husket habibi. Bare rolig efterlader aldrig noget af mit privatliv og snak om kone nr. 2 på min tlf. i tilfælde af min kone ser det [emoji]” Efter det oplyste lægges det til grund, at Tiltalte 1 den 10. december 2019 opdaterede en note på sin telefon med følgende indhold: ”200 Navn 8 300+3400 Navn 9 5100 Navn 10 6000 Navn 11” Tiltalte 1 har i retten forklaret, at det var en oversigt over noget af den gæld, han havde på daværende tidspunkt, og at ”Navn 9” stod for Tiltalte 2. / side 40 Det er fremgået af dokumentationen, at Tiltalte 1 i november 2019 lånte 300 kr. af Tiltalte 2. 100 kr. var overskuddet efter en bankoverførsel, som Tiltalte 1 lavede for Tiltalte 2. Desuden overførte Tiltalte 2 200 kr. til Tiltalte 1, da Tiltalte 1 ved sit yngste barns fødsel den 25. november 2019 var strandet på hospitalet uden penge. Tiltalte 1 har endvidere forklaret, at beløbet på 3.400 kr. var halvdelen af det beløb, han lånte af Tiltalte 2 den 10. december 2019, og at beløbet efter aftale med Tiltalte 2 var nedskrevet til halvdelen mod, at Tiltalte 1 til gengæld skulle skaffe nogle LED lygter og andre bildele til Tiltalte 2 via ”Navn 7” i Tyskland. Tiltalte 2 har i retten forklaret, at det var hans forventning at få alle 7.000 kr. tilbage. Af transskription af oversættelse af aflytning af mødet mellem Tiltalte 1 (”S”) og politiagent Vidne 14 (”A”) den 11. december 2019 fremgår bl.a.: ”S: Jeg kender en anden god bror, der vil blive glad for at møde dig. A: Ja? S: Ja. Jeg har ikke fortalt ham om dig, men jeg er sikker på, at du kunne få… I vil kunne drage fordel af hinanden. A: Ja. S: Ja. A: Så gætter jeg, at den ene måske er til ham. S: Nej, nej, ikke ham, men han har samme trosoverbevisning, forstår du? A: Du må forstå, at jeg ikke ønsker at møde så mange. S: Det er i orden. Det er også i orden. Hvis du vil have det på den måde, er det fint med mig. A: Men hvis han er en del af dig, så er det en ting… S: Han er en del af mig. Jeg har to brødre, der er som min højre arm. Begge to. Og jeg er også deres højre arm. A: Men hvis de allerede ved, hvad der foregår… S: Nej, selv den bror, jeg har, ved ikke noget om det. Hvor du er fra, og hvem jeg har forbindelse til. Jeg har ikke fortalt det til nogen. Ikke fordi jeg ikke stoler på ham, men fordi jeg ikke stoler på omgivelserne. Du ved?” 2.Rettens begrundelse Fire nævninger og to dommere lægger efter det oplyste, herunder indholdet / side 41 af lydbeskederne mellem Tiltalte 1 og ”Navn 7” den 30. november 2019, til grund, at ”Navn 7” var den tyske forbindelse, som Tiltalte 1 i mødet med politiagent Vidne 14 den 21. november 2019 fortalte ville skaffe ham en pistol som gave. Det er herved tillagt betydning, at Tiltalte 1 i sin lydbesked til ”Navn 7” den 30. november 2019 efterspurgte ”den ting” , og at efterspørgslen ikke kun var på grund af ham selv, men også på grund af et overfald på en ven, at Tiltalte 1 under mødet den 21. november 2019 nævnte for politiagent Vidne 14, at ”Navn 7” ikke havde glemt ”dit betroet” , og at ”Navn 7” i sin lydbesked den 30. november 2019 også omtalte den omtalte ting, som ”det betroet” og som en gave. Ud fra indholdet af de tiltaltes korrespondance den 29. og 30. november 2019 og indholdet af førnævnte lydbeskeder mellem Tiltalte 1 og ”Navn 7” findes det godtgjort, at Tiltalte 2 vidste, at det, Tiltalte 1 rykkede ”Navn 7” for, var en pistol med lyddæmper. Når yderligere henses til, at Tiltalte 1 den 10. december 2019 bad Tiltalte 2 bede for sig, og at Tiltalte 2 bad Tiltalte 1 om ”for sikkerhed os” , at slette ”alle beskeder med mennesker du ved man har haft sådan nogle snak omkring” , samt at Tiltalte 1, som det efter bevisførelsen må lægges til grund var meget omhyggelig med, hvad han skyldte sine nærmeste, kun opdaterede sit regnskab over gæld til Tiltalte 2 med 3.400 kr. og ikke med 6.800 kr. eller 7.000 kr., finder disse nævninger og dommerne, at det er bevist, at Tiltalte 2 i det indbyrdes forhold mellem de to skulle afholde omkostningen til den ene pistol og derfor uden for rimelig tvivl har vidst, at de penge, Tiltalte 1 hentede hos ham den 10. december 2019, skulle bruges til erhvervelse af to pistoler med lyddæmpere og ammunition, som nærmere fastslået ved flertallets begrundelse for så vidt angår Tiltalte 1. Der er dog ikke ført bevis for, at Tiltalte 2 før den 30. november 2019 har deltaget i planlægning af erhvervelsen af pistolerne. Disse nævninger og dommerne finder endvidere, at det efter det oplyste må lægges til grund, at Tiltalte 2 forlod det religiøse miljø senest i 2016, og at han ikke siden har været en del af det. Derudover findes det ikke ved fundene på cd-rom, USB-stik og Harddisk beslaglagt i Tiltalte 2's forældres hjem eller ved udtrækkene fra hans telefon og computer bevist, at Tiltalte 2 var radikaliseret religiøs ekstremist i 2019 eller, at han sympatiserede med Islamisk Stat. Det findes efter bevisførelsen, herunder særligt beskederne mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, deres kontakt omkring tidspunkterne for Tiltalte 1's møder med politiagent Vidne 14 og Tiltalte 1's udtalelser til politiagent Vidne 14, om, hvorvidt han samarbejdede med nogen, heller ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 2 kendte til Tiltalte 1's planer om at begå terror. Disse nævninger og dommerne finder under disse omstændigheder, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, men at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag tilstrækkelige bevis for, at / side 42 Tiltalte 2 havde forsæt til at begå terror. Det bemærkes hertil, at straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6, henviser til straffelovens § 192 a, hvorfor disse nævninger og dommerne finder, at § 192 a som det mindre i det mere kan anses for omfattet af tiltalen, hvorfor det påtalte forhold kan henføres under den pågældende bestemmelse. Idet omdrejningspunkterne for sagen har været forsættet til terror og finansie-ringen af køb af pistolerne m.v. har disse nævninger og dommerne med sikkerhed skønnet, at Tiltalte 2 i sit forsvar har haft fyldestgørende adgang til at forholde sig også til, om straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, er overtrådt. Efter det anførte om bevisvurderingen og karakteren af de indkøbte våben, herunder det under Tiltalte 1 anførte, stemmer disse nævninger og dommerne herefter for at finde Tiltalte 2 skyldig i den rejste tiltale i forhold 1 med den begrænsning, at han alene er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ved i forening med Tiltalte 1 den 11. december 2019 ca. kl. 12.00 ved indkøbscentret Fields i København at have erhvervet to pistoler, to lyddæmpere, to magasiner og 100 patroner. To nævninger finder særligt på grundlag af de forklaringer, der blev afgivet i grundlovsforhøret af Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at det ikke udenfor rimelig tvivl er bevist, at Tiltalte 2 vidste, at Tiltalte 1 ville købe to pistoler med lyddæmpere og ammunition for de penge, han lånte af ham. Disse nævninger har herved også lagt vægt på, at lånet ikke blev ydet af Tiltalte 2 i euro, som var den valuta, politiagent Vidne 14 havde anmodet om at få betaling for pistolerne i. Disse nævninger har derfor stemt for at frifinde Tiltalte 2 i forhold 1. Tiltalte 2 er herefter skyldig i den rejste tiltale i forhold 1 med den begrænsning, at han alene er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ved i forening med Tiltalte 1 den 11. december 2019 ca. kl. 12.00 ved indkøbscentret Fields i København at have erhvervet to pistoler, to lyddæmpere, to magasiner og 100 patroner. Forhold 2 Samtlige nævninger og to dommere bemærker, at Tiltalte 1 har erkendt, at han den 16. september 2019 stjal en Tom Ford parfume i Magasin. Erkendelsen / støttes af den forklaring, han har afgivet i retsmødet den 18. juni 2021. Disse nævninger og dommere stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig efter anklageskriftet i forhold 2. Tiltalte 1 er herefter skyldig efter anklageskriftet i forhold 2. Forhold 3 Samtlige nævninger og to dommere bemærker, at CS-gassprayen blev fundet i forbindelse med ransagningen på Tiltalte 2's forældres bopæl på / side 43 Adresse 1, By, den 11. december 2019. Efter det oplyste lægges det til grund, at Tiltalte 2 på daværende tidspunkt havde boet i ca. 6 måneder på et værelse hos sine forældre. Det fremgår af ransagnings-rapporten, at CS-gassprayen blev fundet i en skuffe i en kommode på det værelse, hvor Tiltalte 2 på daværende tidspunkt boede. Henset til at begge Tiltalte 2's brødre efter det oplyste tidligere har boet på værelset, findes der ikke at være ført det til domfældelse tilstrækkelige bevis for, at CS-gassprayen tilhørte Tiltalte 2. Samtlige nævninger og to dommere finder herefter, at Tiltalte 2 skal frifindes i i forhold 3. Tiltalte 2 er herefter ikke skyldig i forhold 3. Forhold 4 Samtlige nævninger og to dommere bemærker, at Tiltalte 1 har erkendt, at han var i besiddelse af en kniv, da han blev anholdt den 11. december 2019. Efter tiltaltes forklaring om, at han til dels bar kniven for at kunne forsvare sig i tilfældet af, at han blev overfaldet, lægger retten til grund, at tiltalte ikke havde et anerkendelsesværdigt formål med besiddelse af kniven. Herefter, og henset til de i øvrigt foreliggende oplysninger, stemmer disse nævninger og dommere herefter for at finde tiltalte skyldig efter anklageskriftet i forhold 4. Tiltalte 1 er herefter skyldig efter anklageskriftet i forhold 4. Thi bestemmes Tiltalte 1 er skyldig i den rejste tiltale i forhold 1, 2 og 4, med den begrænsning, at han i forhold 1 alene er skyldig i selv at have planlagt at begå handlinger som nævnt i straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og 6, og til det formål at have erhvervet to pistoler, to lyddæmpere, to magasiner og 100 patroner, dog således at erhvervelsen af nævnte våben m.v. er sket i forening med Tiltalte 2. Tiltalte 2 er skyldig i den rejste tiltale i forhold 1 med den begrænsning, at han alene er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ved i forening med Tiltalte 1 den 11. december 2019 ca. kl. 12.00 ved indkøbscenteret Fields i København at have erhvervet to pistoler, to lyddæmpere, to magasiner og 100 patroner. Tiltalte 2 er ikke skyldig i den rejste tiltale i forhold 3..." Rettens begrundelse og afgørelse - sanktionen m.v. Straffastsættelse Stemmeafgivningen om straf Tiltalte 1 / side 44 Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år, og at det har sit forblivende med Retten i Glostrups betingede dom af 30. januar 2018. Der er afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år, og at det har sit forblivende med Retten i Glostrups betingede dom af 30. januar 2018. Efter stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 10 år. Det har sit forblivende med Retten i Glostrups betingede dom af 30. januar 2018. Tiltalte 2 Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder. Der er afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder. Efter stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder. Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til 10 år, jf. straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. § 21, og § 287, stk. 1, jf. § 276, samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1. Retten har lagt vægt på, at det af Højesterets dom af 10. april 2008, refereret i UfR 2008.1587 H, fremgår, at udgangspunktet for udmåling af straffen for forsøg på terrorisme ved bombesprængning og manddrab må være en straf af fængsel i 12 år. Flertallet har efter Tiltalte 1's forklaring til politiagent Vidne 14 om, hvad han skulle bruge skydevåbnene til, og hvorfor han skulle have lyddæmpere med, lagt til grund, at tiltalte havde planer om at skyde og dræbe ét offer ad gangen. Disse voterende finder efter forholdets karakter, at straffen herefter passende kan fastsættes til 10 år. Mindretallet finder efter forholdets karakter, at det er mere passende at fastsætte straffen til 8 år. Disse voterende har lagt vægt på, at tiltalte, selvom han havde erhvervet to pistoler med lyddæmpere og ammunition og havde en plan for at begå terror, var langt fra at konkretisere og udføre handlingen. Ingen af de voterende har fundet grundlag for at citere straffelovens § 21, stk. 2. Retten finder ikke grundlag for at lade straffen omfatte den betingede straf i dommen af 30. januar 2018, jf. straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1, da der ikke er / side 45 tale om ligeartet kriminalitet. Straffen for Tiltalte 2 fastsættes til 2 år og 9 måneder, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Retten har lagt vægt på, at tiltalte i forening med Tiltalte 1 er fundet skyldig i at have erhvervet to pistoler samt patroner, lyddæmpere og magasiner. Det er i overensstemmelse med straffelovens § 192 a, stk. 3, indgået som en yderligere skærpende omstændighed ved fastsættelse af straffen, at Tiltalte 1 efter erhvervelsen besad skydevåbnene med dertilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted, og at det af bemærkningerne til § 192 a, stk. 1, i lovforslag nr. 139 af 22. februar 2017 om ændring af straffeloven og våbenloven (Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben m.v. og ændring af forbuddet mod transport af våben m.v. mellem visse andre lande end Danmark) fremgår, at straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted i førstegangstilfælde som udgangspunkt forudsættes fastsat til ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder. Mindretallet har i formildende retning endvidere lagt vægt på, at Tiltalte 2 aldrig personligt fik pistolerne m.v. i hænde. Ingen af de voterende har stemt for, at den idømte straf undtagelsesvis skal anses for udstået ved varetægtsfængslingen, jf. straffelovens § 81, stk. 1, 5. punktum. Udvisning Tiltalte 2 er 27 år og pakistansk statsborger. Han er født og opvokset i Danmark. Hans far er portugisisk statsborger, og efter det oplyste fik tiltalte derfor som 18-årig ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter den dagældende opholdsbekendtgørelse. Da tiltalte er idømt en fængselsstraf på under 3 år, er betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 1, ikke opfyldt. Da tiltalte er kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, følger det af udlændingelovens § 22, nr. 8, at han skal udvises, med mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Eftersom tiltalte har ret til tidsubegrænset ophold i medfør af opholdsbekendtgørelsen, kan udvisning endvidere kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Spørgsmålet er derfor, om udvisning af tiltalte vil være i strid med direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet), der er implementeret i / side 46 dansk ret ved opholdsbekendtgørelsen, jf. senest bekendtgørelse nr. 1457 af 6. juni 2020. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal udvisning af et familiemedlem til en unionsborger af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører grundlæggende samfundsinteresse. Denne grundbetingelse er efter EU- Domstolens praksis i almindelighed ensbetydende med, at den pågældende skal anses for at være tilbøjelig til fortsat at begå kriminalitet, der kan anses som en trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse. Den begåede kriminalitet kan efter omstændighederne være tilstrækkelig til at indikere en tilstrækkelig trussel. Ved afgørelsen om udvisning af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal der tages hensyn til varigheden af tiltaltes ophold i Danmark, tiltaltes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, tiltaltes sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytningen til hjemlandet samt andre relevante hensyn, jf. opholdsdirektivets art. 28, stk. 1. Da tiltalte har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark, gælder – i tillæg til det ovenfor anførte – endvidere, at tiltalte ikke kan udvises, medmindre udvisningen skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2. Retten bemærker, at opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, alene finder anvendelse på unionsborgere – og ikke på de familiemedlemmer, der afleder deres ret af en unionsborger – hvorfor Tiltalte 2 således ikke er omfattet af denne bestemmelse. Samtlige voterende finder, at en overtrædelse af straffelovens § 192 a er udtryk for grov kriminalitet, og at Tiltalte 2's adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Det er herved lagt til grund, at tiltalte fra den 30. november 2019 deltog i planlægning af erhvervelsen af de pistoler m.v., som Tiltalte 1 kort forud for sin anholdelse den 11. december 2019 havde erhvervet med penge, Tiltalte 2 havde givet ham til formålet, for halvdelen af beløbet dog kun som et lån. Samtlige voterende finder herefter, at trusselsbetingelsen i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, er opfyldt. Spørgsmålet er herefter, om tiltalte efter en proportionalitetsvurdering, herunder den skærpede proportionalitetsvurdering, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1 og 2, kan udvises. Der skal ved proportionalitetsvurderingen lægges vægt på, at Tiltalte 2 / side 47 er født og opvokset i Danmark. Han har, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes, haft lovligt ophold i Danmark i 25 år og 4,5 måneder. Begge hans forældre og hans to søskende bor i Danmark. Hans søskende har efter det oplyste begge dansk statsborgerskab. Tiltalte har gennemført 9. klasse, HF og en uddannelse som kørelærer. Han påbegyndte en uddannelse som Uddannelse, før han blev anholdt i december 2019. Tiltalte har derudover haft egen virksomhed som bl.a. vognmand og underleverandør til Tier Mobility, der udlejer løbehjul i bl.a. Danmark. Tiltalte er ikke gift og har ikke børn. Efter det oplyste har tiltalte siden 2018 haft en kæreste i Danmark. Der skal endvidere lægges vægt på, at tiltalte taler urdu og har været på ferie med sine forældre i Pakistan 8-10 gange, hvor hans mor sammen med sin familie er medejer af et hus, men at han i øvrigt ikke har nogen tilknytning til Pakistan. Selvom der foreligger en grov lovovertrædelse, finder samtlige voterende efter en samlet vurdering af arten og omfanget af lovovertrædelsen, sammenholdt med de i øvrigt nævnte forhold, at der ikke foreligger sådanne alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, der kan begrunde, at Tiltalte 2 efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2, skal udvises. Samtlige voterende har herved lagt til grund, at tiltalte ikke selv havde planlagt at erhverve våben, før muligheden opstod gennem Tiltalte 1, ligesom der er lagt vægt på, at tiltalte aldrig personligt fik pistolerne m.v. i hænde. De voterende har endvidere lagt vægt på, at tiltalte som voksen ikke er straffet af betydning for sagen, og at tiltalte ikke tidligere er blevet tildelt en advarsel om udvisning. Da en udvisning af Tiltalte 2 således ikke kan ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, vil en udvisning med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, og § 26 b. Samtlige voterende stemmer derfor for at frifinde Tiltalte 2 for påstanden om udvisning og for at tildele ham en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b. Efter stemmeafgivningen tildeles Tiltalte 2 en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b. Konfiskation Tiltalte 1 Da samtlige voterende stemmer herfor, tages anklagemyndighedens nedlagte påstand om konfiskation til følge i medfør af den påberåbte bestemmelse som nedenfor bestemt. / side 48 Tiltalte 2 Samtlige voterende finder, at betingelserne for at konfiskere et USB-stik (koster R-4-7), en CD-rom (koster R-6-19 og en MacBook (koster P5/1) i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, ikke er opfyldt. De voterende har herved lagt til grund, at genstandene ikke har været brugt i forbindelse med tiltaltes overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ligesom det efter de for retten foreliggende oplysninger er lagt til grund, at hverken USB-stik, CD-rom eller MacBooken indeholder materiale, der ikke kan besiddes lovligt. Efter stemmeafgivningen frifindes Tiltalte 2 fra påstanden om konfiskation af et USB-stik, en CD-rom og en MacBook. Samtlige voterende finder, at det efter indholdet af rettens skyldkendelse kan lægges til grund, at CS-gasspray (koster R6/2L) ikke tilhører tiltalte. Da en CS- gasspray ikke kan besiddes lovligt, stemmer disse voterende for at konfiskere den i medfør af straffelovens § 77 a. Efter stemmeafgivningen konfiskeres en CS-gasspray i medfør af straffelovens § 77 a. Da samtlige voterende stemmer herfor, tages den af anklagemyndigheden nedlagte påstand om konfiskation af en mobiltelefon (koster P-5-2) til følge i medfør af den påberåbte bestemmelse som nedenfor bestemt. Omkostninger En meget stor del af sagens bevisførelse har drejet sig om de tiltaltes eventuelle tilknytning til det radikaliserede islamistiske miljø og deres forsæt til terror. Efter sagens udfald finder retten ikke, at Tiltalte 1 bør hæfte for samtlige sagens omkostninger. Retten finder herefter, at Tiltalte 1 skal betale halvdelen af sagens omkostninger, dog skal han betale det fulde salær til sin beskikkede forsvarer. Tiltalte 2 skal betale sagens delvise omkostninger, som fastsættes svarende til 100.000 kr. + moms af det salær, som er tilkendt hans beskikkede forsvarer. Alle øvrige omkostninger skal betales af statskassen. Thi kendes for ret Tiltalte 1 straffes med fængsel i 10 år. Det har sit forblivende med Retten i Glostrups betingede dom af 30. januar 2018. / side 49 Tiltalte 2 straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder. Tiltalte 2 tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b. Hos Tiltalte 1 konfiskeres en pistol af mærket Glock med 3 tilhørende magasiner og en lyddæmper, en pistol af mærket CZ model 75 med 3 tilhørende magasiner og en lyddæmper, 750 patroner, mobiltelefon (koster K1- I/2), pistolhylster (koster L5/6), en kniv (koster P1/ 1) og 6.800 kr. Hos Tiltalte 2 konfiskeres en mobiltelefon (koster P-5-2). Tiltalte 2 frifindes for påstanden om konfiskation af et USB-stik (koster R-4-7), en CD-rom (koster R-6-19) og en MacBook (koster P5/1). I medfør af straffelovens § 77 a konfiskeres en CS-gasspray (koster R6/2l). Tiltalte 1 skal betale halvdelen af sagens omkostninger, dog således at han skal afholde de fulde omkostninger til den beskikkede forsvarer, advokat Janus Malcolm Pedersen, der fastsættes til 389.094 kr. med tillæg af moms i salær, 3.715 kr. med tillæg af moms i kørselsgodtgørelse samt 1.552 kr. i udlæg. Tiltalte 2 skal betale sagens delvise omkostninger, som fastsættes svarende til 100.000 kr. + moms af den beskikkede forsvarer advokat Jane Ranums salær. Statskassen skal afholde alle øvrige omkostninger, herunder et yderligere salær på 354.282,50 kr. med tillæg af moms og 2.421,76 kr. med tillæg af moms i kørselsgodtgørelse til Tiltalte 2's forsvarer, advokat Jane Ranum. Dommer 1 Dommer 2 /

Københavns Byret Udskrift af dombogen DO M afsagt den 24. november 2021 i sag SS 1-31801/2020 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> 0 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr. 2</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 26. november 2020. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for 1 Begge forsøg på terrorisme efter straffelovens 8 114, stk. 1, nr. 1 og nr. 6,jf. $ 21, ved i månederne op til den 11. december 2019, med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlands-ke offentlige myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands grundlæggende politiske; forfat- ningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer, i forening at have planlagt at begå handlinger som nævnt i straffelovens $ 114, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, der i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de ville blive begået; kunne tilføje Danmark eller et andet land alvorlig skade, og til det formål den 11. december 2019 ca. kl. 12.00 ved indkøbscenteret Fields i København at have købt to pistoler; to lyddæmpere; seks magasiner og 750 patroner til brug for en eller flere terrorhandlinger et ikke nærmere bestemt sted i Danmark eller udlandet; hvilket mislykkedes, idet de blev anholdt. 2 <anonym>Tiltalte 1</anonym> tyveri efter straffelovens $ 276, ved den 16. september 2019 ca. kl. 17.50 i Magasin i København at have stjålet en Tom Ford parfume til en værdi af 815 kr: 3 <anonym>Tiltalte 2</anonym> overtrædelse af våbenbekendtgørelsens $ 59, stk: 4,jf. $ 18, stk. 1, nr 3 ved den 11. december 2019 kl. 14.00 på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> uden 'politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray 4 <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtrædelse af knivlovens 8 7, stk. I,jf. 8 1, ved den 11. december 2019 kl. 12.43 ved indkøbscentret Fields i København; på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål at have besiddet en foldbar kniv med en bladlængde på 9 cm. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf for begge tiltalte. Anklagemyndigheden har endvidere endeligt nedlagt påstand om, at der hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> imedfør af straffelovens $ 75, stk. 2, konfiskeres en pistol af mærket Glock med 3 tilhørende magasiner samt en lyddæmper, en pistol af mærket CZ model 75 med 3 tilhørende magasiner samt en lyddæmper; 750 patroner; mobiltelefon (koster KI-I/2), pistolhylster (koster L5/6), en kniv (koster Pl/I) og 6.800 kr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> medfør af straffelovens 8 75, stk. 2, konfiskeres en mobiltele-fon (koster P-5 - 2), et USB-stik (koster R-4-7), en CD-rom (R-6-19), en MacBook (koster P5I1) og en CS-gasspray (koster R6/21). Anklagemyndigheden har endvidere endeligt nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> medfør af udlændingelovens 8 49, stk. 1,jf. 8 22, nr 1 og 8,jf. 8 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandigt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> (herefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt sig skyl-dig i forhold 2 og 4 og nægtet sig skyldig i forhold 1. Han har påstået frifin-delse i det ikke erkendte omfang og rettens mildeste dom. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har påstået frifindelse. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har endeligt påstået, at konfiskation af 6.800 kr. skal nægtes. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har påstået, at konfiskation af en mobiltelefon; et USB-stik; en CD - rom; en MacBook 0g en CS-gasspray skal nægtes . <anonym>Tiltalte 2</anonym> har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte samt vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> chefforsker <anonym>Vidne 5</anonym> kriminalassistent <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 1 1</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> politia-gent <anonym>Vidne 13</anonym> politiagent <anonym>Vidne</anonym> <anonym>14</anonym> it-efterforsker <anonym>Vidne 15</anonym> <anonym>Vidne 16</anonym> og <anonym>Vidne 17</anonym> Vidnerne <anonym>Vidne 1 1</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> politiagent <anonym>Vidne 13</anonym> og politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> har afgi-vet forklaringer for lukkede døre, dog således at interesserede kunne overhø-re en direkte lydtransmission fra retsmødet fra Domhuskælderen i Køben-havns Byret. <anonym>Vidne 18</anonym> har som vidne; der ikke var omfattet af vidnepligten; oplyst; at han ikke ønskede at udtale sig. Forklaringerne er gengivet i bilag til dom i SS 31801/2020 Oplysningerne i sagen Politiagenternes opdrag 0g ændrede opdrag Afrapport af 1.juni 2021 udfærdiget af <anonym>Vidne 12</anonym> angående "Tidslinje for on- line infiltrationlfiktiv profil (' <anonym>Navn 1</anonym> indsættelse af politiagent <anonym>Vidne</anonym> <anonym>13</anonym> Ifiktiv profil <anonym>Navn 1</anonym> " - politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> 7 fremgår bla: "Chefen for PET godkendte den 6. november 2019, at følgende politiagenter ville blive indsat med tilladelse til: at politiagent <anonym>Vidne 13</anonym> skaber rammerne for; at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> kan mødes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> blandt andet ved at sende en lydfil; som indikerer; at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> gerne vil mødes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> igen samt kan indgå aftaler med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om tid og sted for møder med politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> aftaler tid og sted for møde med <anonym>Tiltalte</anonym> 1 at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> holder møde med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som i en chat med den fiktive profil har forespurgt om mulighederne for at købe op til fire pistoler at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> indleder forhandlinger med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om salg af et eller flere skydevåben; magasiner; ammunition samt tilbehør; der kan monteres på skydevåben; med henblik på at afklare, hvad der ligger grund for <anonym>Tiltalte 1's</anonym> efterspørgsel på op til fire pistoler, herunder <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forsæt og motiv 0g eventuelle netværk i relation til anskaffelse af våben at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> såfremt det under mødet afklares, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forsæt til terror i forbindelse med anskaffelse af skydevåben; kan fortsætte forhandlinger om salg af et eller flere skydevåben; magasiner; ammunition samt tilbehør; der kan monteres på skydevåben; herunder aftale pris, give instruktioner om mødested og -tid i forbindelse med et eventuelt salg 0g overdragelse af skydevåben; magasiner; ammunition og tilbehør samt modtage betaling. Den 20.november 2019 ændrede chefen for PET godkendelsen for agentindsættelsen; således at den indskudte sætning "såfremt det under mødet afklares , at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forsæt til terror i forbindelse med anskaffelse af skydevåben 1 blev slettet fra det sidste punkt; som herefter fik følgende ordlyd: at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> kan fortsætte forhandlinger om salg af et eller flere skydevåben; magasiner; ammunition samt tilbehør; der kan monteres på skydevåben; herunder aftale pris, give instruktioner om mødested 0g tid i forbindelse med et eventuelt salg 0g overdragelse af skydevåben; magasiner; ammunition og tilbehør samt modtage betaling 7 Sagkyndige erklæringer udarbejdet af politiets teknikere Afkriminalteknisk erklæring udfærdiget af våbentekniker <anonym>Person 1</anonym> fremgår: Der er til brug for efterforskningen; foretaget deaktivering af en halvautomatisk pistol af mærket CZ model 75 med 3 tilhørende magasiner: Der er endvidere udført tilsvarende deaktivering af en halvautomatisk pistol af mærket Glock model 17. Begge var fuldt funktionsdygtige skydevåben inden deaktiveringen; 0g således fortsat omfattet af bestemmelserne i våbenloven 7 Af erklæring om "Priser på Glock pistoler mv: på Balkan' dateret den 23 _ september 2020, udfærdiget af <anonym>Vidne 8</anonym> National Monitering -Våben; fremgår: "Indledningsvist skal det nævnes; at der siden 2017 er sket en markant opstramning af våbenkontrollen gennem hele EU. Dette har bevirket; at der er et faldende udbud af originale vesteuropæisk producerede sky- devåben 0g deraf følgende stigende priser på det kriminelle marked, hvilket også gælder østrigsk producerede Glock pistoler Dette gælder også på det illegale våbenmarked på Balkan; selv om det-te siden konflikten i halvfemserne traditionelt har været et lavprisområ-de. Således kan en lokalt produceret pistol, feks. en Zastava M7O af kaliber 7,64 mm eller 9 mm erhverves for 50 Euro. (Aktuel dagspris i Bosnien). En original Glock 17, derimod, selv på Balkan, vurderes at koste ikke under 750,- Euro (ca. 5.500,- Kr) hvilken pris kun ville kunne opnås, såfremt man er i direkte forbindelse med importøren. Samme pris vur - deres at gælde den EU producerede CZ 75 pistol, som er et højkvali-tets produkt fra Tjekkiet, hvor fabriksnyprisen nogenlunde matcher ny-prisen på en Glock 17 (ca. 700 Euro) Såfremt man på Balkan bliver tilbudt en original Glock pistol til en pris under dette, vurderer NEC, at der med overvejende sandsynlighed er tale om en omdannet tyrkisk gas-Isignalpistol af mærket Ekol eller Zo-raki. Et våben af denne type kan erhverves på Balkan for 400 750 kr: (Aktuelle dagspriser 2019 i Bosnien 0g Serbien ) Supplerende kan op lyses, at der ved enkeltkøb af skydevåben; ofte indgår ammunition i mindre mængde; feks. 50 skud, i prisen. NEC har ikke kendskab til, at Zoraki eller Ekol fremstiller gas-Isignalpistoler; som er kopier af CZ 75 pistoler; 0g heller ikke om om-dannede gas-Isignalpistoler med graveret CZ 75 logo skulle være i om-løb i kriminelle miljøer. I Danmark har politiet ikke set eksempler på dette 7 Vedrørende CD-Rom (koster R6/19) 0g <anonym>Harddisk</anonym> (koster R6/7) fundet i det værelse, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> overnattede hos sine forældre; samt USB-stik (koster R4/7) . Af rapport af 23.marts 2021 angående "Tidsbestemmelse, koster R6/19" fremgår bl.a: Ved gennemgang af indhold på CD-Rom sås filerne på denne at være behæftet med ændringsdato jf. nedenstående oversigt: I ovenstående oversigt ses de forekommende filer at være ændret i pe- rioden fra: Tidligste ændringsdato: d. 03-10-13 kl. 23.27 Seneste ændringsdato: d. 29-05-14 kl. 23.46 Da seneste ændringsdato på filen;, der forekommer på koster R6/19, er den 29-05-14 kl. 23.46, er det politiets opfattelse at omhandlende CD- Rom ikke kan være brændt tidligere end d. 29-05-14 kl. 23.46. 71 Afrapport "Vedr: svar fra NC3 på spørgsmål om fildateringer på <anonym>Harddisk</anonym> forbindelse med mundtligt kæremål 26.marts 2021 71 udfærdiget af <anonym>Vidne 15</anonym> IT efterforsker; Nationalt Cybercrime Center; den 23. marts 2021, fremgår: "Forsvarer Jane Ranum stillede den 17 marts nedenstående spørgsmål i et skriv til Københavns Politi. Københavns Politi har anmodet NC3 om assistance i besvarelse af spørgsmålet. Vedrørende <anonym>Harddisk</anonym> bedes politiet bekræfte; at denne ikke ses åbnetl ændret siden 2016,. jfr bilag K-5-23-1. Via undersøgelsesprogrammet X-Ways Forensics blev koster 6/7 un- dersøgt. Ifølge enhedens fildateringer kunne det konstateres, at den se- nest fildatering på enheden var den 25/08/16 14:17.33,hvorfor det kan bekræftes, at filerne på enheden ikke ses åbnetlændret efter denne da-to_ 11 Af rapport af 26. maj 2020 angående "Gennemgang af koster R4/7 USB stik- fundet under ransagningen af bopælen på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> Herunder selekteret indhold af interesse for sagen" fremgår: "Ved gennemgang af usb-stikket; som blev gennemset med "USB Wri-te Blocker" kunne det konstateres at navnet på usb-stikket var navngi-vet <anonym>Navn 2</anonym> Ved gennemgang af usb-stikket sås størstedelen af indholdet; at være relateret til uddannelsen for ergoterapeut, hvorfor dette blev gennemset og vurdereret ikke relevant for sagen. Ligesom der sås to fotomapper af henholdsvis 71 <anonym>Mappe 1</anonym> 0g <anonym>Mappe</anonym> 2"som sås at være feriebilleder, hvorfor dette blev gennemset 0g vurderet ikke relevant for sagen. Ved gennemgang af mappen 7 <anonym>Mappe 3</anonym> ses der ikke mindre end 30 nasheeds . Her sås blandt andet en nasheed med navnet "Unknown (Islamic Sta-te)" "we have come as soldiers for god" og "We have the swords from Flames og War" Ændringsdatoen for alle overstående nasheed sås at være den 11/05 2015. Sagkyndige erklæringer om cache filer Af rapport; "Beskrivelse af cache filer" , af den 2- marts 2021, udfærdiget af <anonym>Vidne 15</anonym> IT efterforsker; Nationalt Cybercrime Center, fremgår: "Følgende tekst beskriver hvad "cache filer" er og hvordan det bruges. Teksten er simplificeret for at lette forståelsen; og er baseret på en ge- nerel beskrivelse og ikke en specifik undersøgelse af en enhed: Digitale enheder; så som computere og mobiltelefoner; benytter sig af en "cache" . En "cache" er en form for lokal "lager" på enheden til brug for lagring af midlertidige filer. Eksempelvis benytter programmer sig af at gemme filer midlertidigt i deres eget cache med henblik på at øge hastigheden når et program åbnes . Et eksempel på brug af cache er når man 1 'surfer" på internettet. Første gang man med en internetbrowser besøger en hjemmeside; vil internet- browseren ofte automatisk downloade udvalgt indhold fra hjemmesi-den; 0g gemme det lokalt på enhedens harddisk som cache filer. Dette kunne eksempelvis være billeder fra hjemmesiden. Næste gang den samme hjemmeside besøges, vil internetbrowseren bruge det tidligere gemte indhold fra hjemmesiden; som den henter fra sin cache i stedet for at downloade det på ny fra hjemmesiden. På den måde vil man få vist hjemmesiden hurtigere, idet det er hurtigere at hente indholdet fra internetbrowserens cache på harddisken; i stedet for at downloade det på ny fra internettet. Derfor kan det kort opsummeres, at formålet med cache filer er, at gø-re fremtidige forespørgsler efter data, hurtigere. 11 Af supplerende erklæring af 22. marts 2021 udfærdiget af kriminalassistent <anonym>Vidne 6</anonym> Nationalt Cybercrime Center, fremgår: "Vedr. sagens koster p5-2, iPhone mobiltelefon Adv. Jane Ranum anmodede 17.marts Københavns Politi om svar på nedenstående vedr: bilag K-0-1-1: Ad bilag K-0-1-1 bedes bekræfte; at Instagram også kan gemme cache- filer _ på mobilen blot ved, at en Instagram-side ligger på Insta-gram startsiden (dvs. at der gemmes en cache-fil, uden at man nød-vendigvis har hverken søgt på profilen eller åbnet den) . Det er korrekt; at Instagram gemmer cache-filer på telefonen; når app.en åbnes. Dette for at vise billeder og videoer uden forsinkelse, når der bladres . Det har ikke været muligt at fastlægge hvor stort antal profilers ind-hold, som caches ved alene at åbne app.en Instagram. Funktionen af Instagram er således; at brugeren aktivt vælger hvilke andre Instagram-profiler pågældende ønsker at følge samt blive fulgt af. Det er så disse profilers feed, som bliver vist først i app.en sammen med annoncer baseret på brugerens udviste interesser Derefter bliver vist "Foreslåede opslag" der er forslag til andre profiler som kan følges. Disse forslag er ligeledes baseret på brugerens udviste interesse for emner på feks. Instagram og Facebook; eller der findes en form for forbindelse med brugerens kontakter på Instagram og Facebo- ok Det skønnes derfor ikke, at der vil optræde helt vilkårlige billederlvide - oer på brugerens Instagram profil: " 71 Teknisk erklæring vedrørende SD-kort fundet på <anonym>Tiltalte 1s</anonym> bopæl Anklageren har gennemgået "Rapport vedrørende kostergennemgang' angå - ende kosternummer L5/5, som er fundet på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bopæl. Af rapport vedrørende "Anmodning: undersøgelse af data på SD-kortet for at forsøge at klarlægge hvorvidt 22 specifikke filer er gemt på SD-kortet au- tomatisk eller ved en aktiv handling" af 28.juni 2021, udfærdiget af <anonym>Vidne 15</anonym> IT efterforsker; Nationalt Cybercrime Center, fremgår bla.: "Undersøgelsens resultat: Størstedelen af filerne skønnedes gemt på enheden manuelt. 1.0. Konklusion De 22 filer blev fundet på SD-kortet (se punkt 2.0) Det skønnedes, at mappen 71 <anonym>Mappe 4</anonym> var automatisk oprettet på SD- kortet 0g at nedenstående mapper var manuelt oprettet på SD-kortet: <anonym>Mappe 5</anonym> <anonym>Mappe 6</anonym> <anonym>Mappe 7</anonym> <anonym>Mappe 8</anonym> <anonym>Mappe 9</anonym> Det skønnedes, at filerne på nedenstående placeringer var manuelt gemt på SD-kortet fra en eller flere ukendte enheder, men at de oprin-deligt var automatisk på oprindelsesenheden: <anonym>Mappe 10</anonym> <anonym>Mappe 11</anonym> <anonym>Mappe 12</anonym> <anonym>Mappe 13</anonym> [udgået efter <anonym>Vidne 15 's</anonym> forklaring] Det skønnedes, at filerne på nedenstående placeringer var manuelt gemt på SD-kortet fra en eller flere ukendte enheder. <anonym>Mappe 14</anonym> <anonym>Mappe 15</anonym> <anonym>Mappe 16</anonym> Det skønnedes;, at størstedelen af alle filerne på SD-kortet var kopieret hertil fra en eller flere andre enheder; da 6.496 filer af SD-kortets 7.679 filer; var gemt på SD-kortet i perioden 06/03/19 21.32.03 til 22.25.08,0g dette gjaldt også for 19ud af- 22, af de punkt 2.0 nævnte filer Tekniske erklæringer vedrørende fund på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> telefon Af supplerende erklæring af 23. marts 2021 udfærdiget af kriminalassistent <anonym>Vidne 6</anonym> Nationalt Cybercrime Center, fremgår bl.a.= "vedr. sagens koster P5-2, iPhone mobiltelefon. Adv. Jane Ranum anmodede 17.marts Københavns Politi om svar på nedenstående vedr. bilag K-5-10-13: Da det ikke; jfr: bilag K-5-13-5, kan fastlås, hvorvidt <anonym>Tiltalte 2</anonym> overhove- det har læst opslaget på <anonym>Religiøs gruppering 1 5</anonym> Facebook-side den 6/12- 19, el- ler har set de indsatte fotos, er det misvisende; når disse fotos fremhæ-ves i bilag K-5-13-4 som fotos, der "ses" på min klients Facebook un-der 1 stien "billeder" Iforlængelse heraf bedes bekræftet; at det på samme måde ikke kan fastslås, at min klient har set andre billeder un-der stien "Billeder" jfr bilag K-5-13-4, s. 5-6. Politiet oplyste i mai-len af 3/2-21, at man ville undersøge dette 0g vende tilbage. Som nævnt i ovennævnte bilag er der foretaget en søgning efter <anonym>Religiøs</anonym> <anonym>gruppering 1</anonym> i telefonens Facebook-apps dog uden tidsstemplinger: Ved denne anmodede yderligere undersøgelse fandtes på telefonudlæs - ningen et opslag på <anonym>Religiøs gruppering 1's</anonym> Facebook side: Ved denne anmodede yderligere undersøgelse af de nedhentede data fra <anonym>Tiltalte 2's</anonym> Facebook-konto fandtes det, at det tidligere nævnte opslag fra 061119 kl. 2048 fra <anonym>Religiøs gruppering 1's</anonym> Facebookside ikke stam- mede direkte fra <anonym>Religiøs gruppering 1's</anonym> Facebookside, men var blevet delt på den lukkede Facebookgruppe; <anonym>Facebookgruppe</anonym> <anonym>Facebook ID</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> sås at være medlem af denne lukkede gruppe. <anonym>Tiltalte 2</anonym> sås i perioden 041119-111219 at have modtaget 276 sta - tusopdateringer fra <anonym>Facebookgruppe</anonym> deriblandt to, som var delt fra <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> vedr: bilag K-5-13-5 s. 5 øverste billede, forestillende <anonym>Person 2</anonym> sås dette at stamme fra en video fra en anden statusopdatering fra <anonym>Facebookgruppe</anonym> til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Denne opdatering er indsat neden-for: De øvrige 273 statusopdateringer blev overført til særskilt rapport. Det er ikke muligt at fastslå, hvorvidt <anonym>Tiltalte 2</anonym> har set/læst indhol-det af de 276 statusopdateringer fra <anonym>Facebookgruppe</anonym> Af supplerende erklæring af 27. september 2021 "Vedr: sagens koster P5-2, iPhone mobiltelefon" , udfærdiget af kriminalassistent <anonym>Vidne 6</anonym> Nationalt Cybercrime Center, fremgår: 7 Ang; anmodning af 16. september 2021 fra <anonym>Anklager</anonym> til Københavns Politi vedr. bilag K-5-1-5-3: "I bilag K-5-1-5-3 bliver der skrevet, at der på <anonym>Tiltalte 2 's</anonym> telefon blev fundet oplysninger om et opslag på <anonym>Religiøs gruppering 1s</anonym> hjemmeside fra den 10. december 2021 Jeg vil gerne have undersøgt, hvad det er for op-lysninger: Er den en cachefil eller hvordan er oplysningerne endt på telefonen?" I besvarelsen af anmodningen opfattes 7 <anonym>Religiøs gruppering 1s</anonym> hjemmeside" som <anonym>Religiøs gruppering 1's</anonym> Facebookside 0g "10. december 2021 1 som 10.de-cember 2019. Udfra ovennævnte stistrukturer og filoplysninger skønnedes indlægget af være cachet på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> telefon den 10. december 2019, kl. 1503. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorvidt han har læst det aktuelle indlæg fra <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> Af rapport af 23. marts 2021 "Vedr: svar fra NC3 på spørgsmål om seks spe- cifikke billeder i forbindelse med mundtligt kæremål 26. marts 2021' udfær- diget af <anonym>Vidne 15</anonym> IT efterforsker; Nationalt Cybercrime Center, frem-går: "Forsvarer Jane Ranum stillede den 17. marts nedenstående spørgsmål i skriv til Københavns Politi. Københavns Politi har anmodet NC3 om assistance i besvarelse af spørgsmålet. Det bedes oplyst; hvor billederne 'vedrørende islam ` på s. 6 i bilag K-5 - 1-5 stammer fra. Er det cachefiler? Nedenfor følger NC3's besvarelse af spørgsmålet. På side 6 i bilag K-5-1-5 fremgår 6 billeder. Billedernes placering på koster P5-2 blev undersøgt via programmet Cellebrite Reader (v.7.26.0.206). Her sås det, at de fem af billederne, indsat nedenfor; blev fundet på sti-en <anonym>Sti 1</anonym> Billederne skønnedes automatisk lagret af Facebook applikationen; som cache fil. Det sidste af de seks billeder; indsat nedenfor, blev fundet på stien 7 <anonym>Sti 2</anonym> Billedet skønnedes automatisk lagret af Facebook Messenger applikati- onen, som cache fil. 7 Se også som et vigtig supplement til disse erklæringer <anonym>Vidne 15's</anonym> 0g <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaringer i bilag til dommen side 161 0g 197. Teknisk erklæring vedrørende 54 billeder på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> MacBook Pro Af supplerende erklæring af 12. maj 2020 vedrørende "Anmodning: Udlæs - ning af metadata fra 54 billeder" , udarbejdet af <anonym>Vidne 15</anonym> IT efterfor-sker; Nationalt Cybercrime Center, fremgår bla.= 2 "Fildateringen "Date created" kan være et udtryk for hvornår filen først blev lagret på enheden; men i nogle tilfælde kan fildateringen "Date created" være nedarvet fra en anden enhed som filen på et tidspunkt blev kopieret eller flyttet fra. Fildateringen "Date modified" er et udtryk for hvornår filen sidst blev ændret. Fildateringen "Date added" er et udtryk for hvornår filen blev lagret på en given placering på enheden. Har en fil identiske "Date created" og "Date added" fildateringer; vil det være et udtryk for at filen første gang blev lagret på enheden på netop denne placering på netop dette tidspunkt der fremgår af de to fildateringer. Metadata i billeder kan indeholde information om hvornår billeder op rindeligt blev taget med hvilken enhed det blev taget og hvor det blev taget. Det kan variere fra billede til billede hvilke informationer der fremgår af billedets metadata, da det afhænger af hvordan producenten 0g brugeren har konfigureret enheden Et eksempel på metadata fra et billede ses af 'skærmdumpet nedenfor: Heraf fremgår det, at billedet er taget med en Apple iPhone 6 (Device model og device make) den 26/02/15 14.41.26 (Original date) samt ge- olokation (Altidtude; longitude og latitude) I pdf-dokumentet fremgår nogle biller uden oplysninger om optagelses - tidspunkt; geolokation 0g optageenhed. Dette kan skyldes; at billedet har været downloadet fra de sociale medier på internettet eller lignen-de. Herved vil billedet ofte være blevet komprimeret og billedets meta-data delvist eller helt slettet.. 11 Nærmere om <anonym>Tiltalte 2's</anonym> mulige relation til <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> Af PET's "Erklæring om <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> af 4.juni 2021 fremgår bl.a: <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> har i stil med Kaldet til Islam og Millatu Ibrahim gen-nem sociale medier og opsøgende virksomhed (såkaldt "Street dawah") aktivt forsøgt at hverve medlemmer til gruppen og dens synspunkter. PET vurderer; at <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> er en islamistisk gruppe. PET baserer sig i den forbindelse på en definition af islamisme som en politisk ideo-logi med en vision om en islamistisk stat baseret på sharia - lovgivning. PET vurderer; at der i <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> har været personer; der sympatise-rer med militant islamisme. PET har endvidere noteret sig, at der aktuelt verserer en række straffe- sager om overtrædelse af straffelovens $ 114, hvor en eller flere af de sigtede har haft forbindelse til personer fra <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> [og med der er tale om verserende 0g uafsluttede sager; er det ikke muligt for PET at redegøre nærmere herfor:' 7 Af supplerende erklæring, "Vedr. sagens koster P5-2, iPhone mobiltelefon"af 28. september 2021, udfærdiget af kriminalassistent <anonym>Vidne 6</anonym> Nationalt Cybercrime Center, fremgår: "Ang; anmodning af 16. september 2021 fra <anonym>Anklager</anonym> til Københavns Politi vedr. bilag K-5-1-5-3: "I bilag K-5-1-5-3 står der; at <anonym>Religiøs gruppering 1 5</anonym> hjemmeside var besøgt af <anonym>Tiltalte 2</anonym> ligesom han havde liket deres hjemmeside. Jeg vil gerne ha-ve undersøgt; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde liket et opslag fra <anonym>Religiøs</anonym> <anonym>gruppering 1</anonym> eller selve deres Facebookprofil, og hvis det var selve Facebook profilen;, kan man så like den uden at være inde på selve profilen? Ved tidligere undersøgelse af filerne tilknyttet telefonens Facebook app. sås det i filen graph search_entity-bootstrap.data at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde foretaget en søgning efter <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> ligesom han havde 7 synes godt om' 7 <anonym>Religiøs gruppering 1's</anonym> Facebook side. Indsat nedenfor er screenshot af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> Facebook side; hvoraf det ligeledes fremgik; at han 11 'synes godt om" <anonym>Religiøs gruppering 1's</anonym> Facebook side. Det har ikke været muligt at fastslå, om <anonym>Tiltalte 2</anonym> har 11 'syntes godt om" et opslag fra <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> Det er muligt at 7 'synes godt om" en Facebook side uden at være inde på den. Ved søgning efter feks. <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> er det muligt at 11 synes godt om" siden ved præsentationen af søgeresultaterne; uden at gå ind på siden Af rapport af 20.maj 2021 fra Københavns Politi om "Undersøgelse af <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>2's</anonym> deltagelse i <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> møder" , fremgår: "På baggrund af anmodning af advokat Jane Ranum om, hvorvidt <anonym>Tiltalte</anonym> 2 havde deltaget i de seks <anonym>Religiøs gruppering 1</anonym> samlinger, som han var indbudt til af <anonym>Vidne 10</anonym> (Bilag F-0-25-1-3), undersøgte jeg om Gps positioner på udlæsningen af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> telefon; og mastepositioner fra <anonym>Tiltalte 2's</anonym> færden i Politiets aflytningssystem; kunne fastlægge hans færden til adressen på det angivne tidspunkt:. Adresse og tidspunkt for <anonym>Religiøs gruppering 1's</anonym> samling i de seks beskeder var <anonym>Adresse 2</anonym> København kl. 18.00. Der sås ud fra Gps positioner og mastepositioner ikke umiddelbart in- dikationer på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde deltaget til disse seks møder:' 11 Centrale datoer i forhold til <anonym>Tiltalte 1s</anonym> kontakt til politiagenterne sam- menholdt med kommunikation mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> Der henvises til skyldkendelsen vedrørende kommunikationen mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 1 og politiagenterne. Det er fremgået af sagen; at gengivelsen af kommunikation mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> på WhatsApp ikke er fuldstændig; men er ekstraheret af politiet. Nedennævnte gengivelse er en yderligere ekstrahering. Alle tidspunkter for beskeder og opkald i sagens ekstrakt skal tillægges en time. Den 8. oktober 2019 sendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> et meme til <anonym>Navn 1</anonym> (PET's fiktive profil på Telegram) Det fremgår af WhatsApp korrespondance 0g opkald mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> at der ikke var nogen kontakt mellem dem via WhatsApp - 1 perioden mellem den 2. oktober 2019 og den 11. oktober 2019. Den 11.0g 12_ oktober 2019 foretog de hver et opkaldsforsøg 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte den 12 oktober 2019 en besked til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Den 13. oktober 2019 sendte <anonym>Tiltalte 2</anonym> en besked, og der var opkald mellem dem af kort varighed på henholdsvis 3 minutter og 9 sekunder; 1 minut og 20 sekunder samt 23 sekunder Den 18. november 2019 bekræftede politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> kl 21.03 et møde med <anonym>Tiltalte 1</anonym> torsdag den 21. november 2019. Det fremgår af WhatsApp korrespondance og opkald mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> at der ikke var kontakt mellem dem via WhatsApp den 18.november 2019. Den 19. november 2019 var der beskeder mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> fra kl. 09:17 til kl. 16.21 via WhatsApp. <anonym>Tiltalte 2</anonym> foretog endvidere et opkald til <anonym>Tiltalte 1</anonym> på 4 minutter og 5 sekunder: Den 20.november kl. 1l:l1 foretog <anonym>Tiltalte 1</anonym> et opkald via WhatsApp til <anonym>Tiltalte 2</anonym> på 4 minutter og 37 sekunder. Den 20.november kl. 1l.29 foretog <anonym>Tiltalte 1</anonym> et opkald til <anonym>Tiltalte 2</anonym> via WhatsApp på 2 minutter 0g 5 sekunder Den 20. november kl. 17.07 skrev politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at mødet ville blive kl. 17.30 torsdag (den 21. november 2019) Det fremgår afrumaflytning af personbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> at <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 20. november 2021 kl. 19.58.44 talte med en mand, muligvis <anonym>Person 3</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> spurgte manden; om han kunne komme med til mødet i morgen med bosnieren med honning. <anonym>Tiltalte 1</anonym> foretog et opkaldsforsøg til <anonym>Tiltalte 2</anonym> via WhatsApp kl. 22.52. Den 21.november 2019 kl. 7.57 foretog <anonym>Tiltalte 2</anonym> et opkaldsforsøg til <anonym>Tiltalte 1</anonym> via WhatsApp. KI. 8.36 foretog <anonym>Tiltalte 1</anonym> et opkaldsforsøg til <anonym>Tiltalte 2</anonym> via WhatsApp. KI. 8.49 ringede <anonym>Tiltalte 2</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og de havde en samtale på 49 sekunder. <anonym>Tiltalte 1</anonym> ringede tilbage kl. 8.49, hvor de havde en samtale på 18 minutter og 16 sekunder. Den 21. november 2019 mødtes politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> kl. 18:18 Det fremgår af WhatsApp korrespondance og opkald mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> at de den 21. november 2019 skrev beskeder til hinanden fra kl.16.30 til kl. 18.57.Det fremgår af beskederne, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> gerne ville mødes, når <anonym>Tiltalte 2</anonym> fik fri. <anonym>Tiltalte 2</anonym> svarede kl 17.39, "Er det vigtigt bror. Har været i gang hele dagen og skal til eksamen i morgen? <anonym>Tiltalte</anonym> 1 svarede kl. 17:52: "Nej det okay. Tag hjem Habibi 11 Det fremgår af telefonaflytning af <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon; at han den 21. no-vember 2019 kl. 16.23.33 talte med <anonym>Person 3</anonym> som oplyste; at han gerne ville mødes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> og broren, men at han vidste ikke hvornår. Det fremgår af rumaflytning af personbil <anonym>Reg nr. 2</anonym> at <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 21. november 2021 blev hentet af <anonym>Person 3</anonym> ca. kl. 21 på Hundige station; dvs. efter mødet med agent <anonym>Vidne 14</anonym> Det fremgår endvidere; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> talte om <anonym>Tiltalte 1's</anonym> kones bil, herunder reperationsom-kostninger og salgspris. Den 22.november 2019 tog <anonym>Tiltalte 1</anonym> offentlig transport ud til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Af afspillet lydfil mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> fremgår; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> forinden spurgte til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> eksamen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> spurgte, om han kunne komme til at se <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon var uden aktivitet fra kl. 14.42.33 til 17229.52 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om mødet forklaret, at han og <anonym>Tiltalte 1</anonym> kørte til Forum Station; hvor de parkerede. De tog i Magasin med metroen; 0g derefter kørte han <anonym>Tiltalte 1</anonym> hjem. Den 23. november 2019, kl. 00.04 skrev <anonym>Tiltalte 2</anonym> besked til <anonym>Tiltalte 1</anonym> via WhatsApp: "Kan du sende mig link eller tekst omkring en person ikke er muslim når han ikke ber salah [oversættelse: bøn] efter 3 dage osv.: 7 Den 23.november 2019 sendte <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 1</anonym> beskeder til hinanden via WhatsApp om førnævnte religiøse spørgsmål, 0g om at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fået 100 kr. for meget af <anonym>Tiltalte 2</anonym> da han havde overført nogle penge til <anonym>Tiltalte 1</anonym> som skulle betale dem på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> vegne. Den 24. november 2019 sendte <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> hinanden fortsat beskeder via WhatsApp om penge 0g økonomi. <anonym>Tiltalte 2</anonym> ringede til <anonym>Tiltalte 1</anonym> kl. 14:11, hvor de havde en samtale på 16 minutter og 2 se-kunder. Den 25.november 2019 fik <anonym>Tiltalte 1</anonym> en søn og var derfor på hospitalet. Han sendte en besked til <anonym>Tiltalte 2</anonym> via Whatsı App og spurgte, om han kunne låne 200 kr. <anonym>Tiltalte 2</anonym> bekræftede, at han overførte beløbet med det samme. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte flere lydfiler og beskeder til <anonym>Tiltalte 2</anonym> over WhatsApp om fødsel og kørelejlighed til banken. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skrev; at han ikke havde mulighed for at hente <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> ringede til <anonym>Tiltalte 1</anonym> kl. 22:58, hvor de talte sammen i 4 minutter og 26 sekunder: Den 26. november 2019 sendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> beskeder til <anonym>Tiltalte 2</anonym> via WhatsApp om, at han tog hjem og ville gå i banken. Det fremgår af korres-pondancen; at det beløb, han overførte for <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom fra hans mind-reårige søns konto. <anonym>Tiltalte 1</anonym> oplyste; at hans kones konto var i minus. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og bad om lov til at vente lidt endnu med at betale de 300 kr. <anonym>Tiltalte 1</anonym> samlet havde lånt, hvilket <anonym>Tiltalte 2</anonym> be-kræftede. <anonym>Tiltalte 2</anonym> ringede til <anonym>Tiltalte 1</anonym> kl. 18.47,hvor de talte i 5 minutter og 1 sekund. Den 27. november 2019 foretog <anonym>Tiltalte 2</anonym> et opkald til <anonym>Tiltalte 1</anonym> via WhatsApp kl. 14.25, hvor de talte sammen i 10 minutter og 59 sekunder. <anonym>Tiltalte 1</anonym> ringede tilbage kl. 14.40, hvor de talte sammen i 2 minutter 0g 33 sekunder; Den 28.november 2019 skrev <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> flere beskeder via WhatsApp fra kl. 09.52 til kl. 10.10 om en person; der skyldte <anonym>Tiltalte 2</anonym> penge. Den 28. november 2019 mødtes politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> og <anonym>Tiltalte 1</anonym> kl. 14:39 Den 28. november 2019 ringede <anonym>Tiltalte 1</anonym> kl. 18.52 via WhatsApp til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og de talte sammen i 18 minutter og 12 sekunder. Den 29. november 2019 kl. 0:15 foreslog <anonym>Tiltalte 2</anonym> via WhatsApp; at de tog ud at shoppe "i morgen tidligt? Det var Black Friday. <anonym>Tiltalte 1</anonym> af-slog idet han skulle arbejde. Han foreslog; at de mødtes til fredagsbøn; men <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville mødes tidligere. <anonym>Tiltalte 1</anonym> oplyste; at det var meget småt med pengene for ham og hans kone. Kommunikation mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> fra den 30 november 2021 er delvist gengivet i skyldkendelsen. Personlige oplysninger <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at han har to børn på henholdsvis 4 år og snart 2 år. Han har haft besøgs- og brevkontrol, mens han var varetægtsfængslet. Der var en periode på 105 dage; hvor der var coronarestriktioner; 0g hvor det ikke var muligt for ham at se sin kone og børn i det trange besøgsrum i Politigårdens fængs-el. Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Viborgs dom af 27. april 2012 for overtrædelse af straffelo- vens $ 288, stk. 1, nr: 1, 0g $ 244, jf. $ 86, idømt fængsel i 10 må- neder. Heraf 8 måneder betinget. Prøvetid på 2 år på nærmere an-givne vilkår. ved hos Østjyllands Politi den 19.juni 2012 for overtrædelse af bekendt- gørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 2, at have vedta-get en bøde på 1.000 kr. /side 18 ved hos Midt- og V estjyllands Politi den 3. september 2012 for overtræ- delse af bekendtgørelse om euforiserende stof fer § 27, stk. 1, jf. § 2, at have vedtaget en bøde på 1.500 kr . ved Retten i Randers' udeblivelsesdom af 27. februar 2013 for overtræ- delse af bekendtgørelse om euforiserende stof fer § 27, stk. 1, jf. § 2, idømt bøde på 2.000 kr . ved Vestre Landsrets ankedom af 30. april 2013 for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21, § 290, stk. 1, § 293 a, § 288., stk. 1, nr . 1, jf. § 21, færdselslovens § 1 17d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, og bekendtgørelse om euforiserende stof fer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. til dels straf felovens § 89, idømt fængsel i 1 år og 8 må-neder . Fællesstraf omfattende den betingede del af dom afsagt af Retten i Viborg den 27. april 2012. Prøveløsladt den 8. november 2013 med en reststraf på 204 dage med en prøvetid på 2 år . ved Retten i V iborgs dom af 21. maj 2014 for overtrædelse af straf felo- vens § 124, stk. 4, idømt betinget dom på fængsel i 7 dage. Prøvetid på 1 år på nærmere angivne vilkår . Ved Retten i V iborgs dom af 20. august 2015 bestemt, at straf fen skulle fuldbyrdes. ved Retten i Roskildes udeblivelsesdom af 10. april 2017 for overtræ-delse af straf felovens § 276, jf. § 286, stk. 1, idømt 4 dagbøder a 125 kr . ved Retten i Glostrups udeblivelsesdom af 24. april 2017 for overtræ-delse af straf felovens § 279, jf. § 287, stk. 1, idømt 8 dagbøder a 500 kr . ved Retten i Glostrups dom uden retsmøde af 24. november 2017 for overtrædelse af straf felovens § 276, jf. § 287, stk. 1, idømt 6 dagbø- der a 325 kr . ved Retten i Glostrups dom af 30. januar 2018 for overtrædelse af straf- felovens § 279, jf. § 285, stk. 1, jf. § 89, idømt betinget dom på fængsel i 20 dage. Prøvetid på 2 år på nærmere angivne vilkår . ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 17. april 2018 for overtræ- delse af straf felovens § 276, jf. § 287, stk. 1, jf. § 23, idømt 6 dag- bøder a 200 kr . ved Retten i L yngbys dom uden retsmøde af 8. august 2018 for overtræ- delse af straf felovens § 276, jf. § 287, stk. 1, idømt 4 dagbøder a 500 kr. ved Retten på Frederiksbergs dom uden retsmøde af 23.januar 2019 for overtrædelse af straffelovens $ 276,jf. 8 287, stk. 1, idømt 4 dagbø- der a 150 kr: ved Østre Landsrets ankedom af 25. februar 2019 for overtrædelse af straffelovens $ 244,jf. 8 247, stk. 1, idømt fængsel i 60 dage. Det havde ved sit forblivende med den betingede dom af 30. januar 2019. ved Retten i Lyngbys dom af 11. april 2019 for overtrædelse af straffe - lovens 8 244,jf. 8 247, stk. 1,jf. 8 89, idømt fængsel i 30 dage. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 11.december 2019 til den 10. febru-ar 2021, hvor han blev løsladt af Østre Landsret. Herefter blev han på ny an-holdt den 10. februar 2019,hvor han blev fremstillet i grundlovsforhør og påny løsladt. Den 17.februar 2021 blev han på ny varetægtsfængslet af Østre Landsret og er fortsat varetægtsfængslet ved domsafsigelsen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at han er kæreste med <anonym>Person 4</anonym> og har været det siden 2018. Hun har holdt ved ham un- der varetægtsfængslingen; og de har planer om at gifte sig. Hun er dansk statsborger og læser til farmaceut:. Han har en søster og en bror: De er begge danske statsborgere. Hans far er portugisisk statsborger; og hans mor er pa- kistansk statsborger. Han ville gerne have dansk statsborgerskab, men det var udelukket på grund af hans domme. Han søgte derfor portugisisk stats - borgerskab gennem den portugisiske ambassade. Der manglede blot; at hans mor dokumenterede, at hun var gift med hans far, da han blev født. Det do- kument var på urdu og skulle derfor sendes til det portugisiske Udenrigsmi - nisterium; før et portugisisk statsborgerskab kunne godkendes. Han nåede ik-ke at sende det ind, for så blev han varetægtsfængslet. Han har aldrig været alene på ferie i Pakistan. Sidste gang han var på ferie i Pakistan med sin forældre, var på et tidspunkt; hvor hans søskende var flyttet hjemmefra; og hans forældre ville have ham med til et bryllup. De ferier, han har været på med sine forældre, har været af en til to ugers varighed. Hans forældre har ikke et hus i Pakistan. Hans mor ejer en del af et hus i Pakistan sammen med sine søskende. Hans mor har vist 6-7 søskende. Hans mor er den yngste; og han har ikke selv kontakt til hendes søskende eller til sine fæt-re og kusiner. Han kan slet ikke forestille sig at bo i Pakistan Han stoppede i 2. g, men fortsatte på HF. Han har haft selvstændig virksom-hed som kørelærer 0g som underleverandør til Tier Mobility. Han har ikke modtaget understøttelse; men har forsørget sig selv; fra han var 18 år Han ejer en lejlighed sammen med sin bror; Hans bror bor i lejligheden sammen med sin hustru; 0g på anholdelsestidspunktet boede han hjemme hos sine for-ældre. Han har ikke siddet varetægtsfængslet under normale forhold. Han har siddet i en særligt sikret afdeling på politiets anmodning. Der var nøgenvisitation hver eneste dag i cellen Hvis fængselspersonalet en enkelt dag havde glemt det, kunne de pludselig åbne døren sent om aftenen for at foretage visitatio-nen. De første fire-fem måneder af varetægtsfængslingen havde han intet fæl-lesskab med andre indsatte; og han var på gårdtur alene. På et tidspunkt valgte han at skrive til Ombudsmanden og klage over forholdene. Et par uger efter blev han flyttet til varetægtsfængsling under normale vilkår: Han har til-sluttet sig et søgsmål om erstatning for de systematiske nøgenvisitationer. Der er indhentet en udtalelse fra Styrelsen for International Rekruttering 0g Integration af 12. maj 2021 om udvisningsspørgsmålet. Det fremgår heraf: Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har den 20. april 2021 fra Københavns Politi modtaget anmodning om udtalelse til brug for straffesagen mod: navn: Nationalitet: der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens 8 114, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. 8 21 og våbenbekendtgørelsens 8 59, stk. 4,jf. $ 18, stk. 1, nr. 3. Det er endvidere oplyst, at anklagemyndigheden vurderer; at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud: Opholdsgrundlag <anonym>Tiltalte 2</anonym> er født i Danmark og blev tilmeldt Det Centrale Personre-gister (CPR) fra fødslen af <anonym>Dato</anonym> Han har, som barn af forældre med opholdstilladelse i Danmark, været fritaget fra krav om selvstændig opholdsbevis indtil sit 18.fyldte år, hvor han skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. Det bemærkes, at på - gældendes far er portugisisk statsborger: Den 25.juni 2012 blev pågældende meddelt ret til tidsubegrænset op- hold som familiemedlem; der er tredjelandsstatsborger; til en EU-bor-ger efter dagældende EU-opholdsbekendtgørelse. Længden af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbe - stemmelserne regnes fra <anonym>Dato</anonym> hvor 'pågældende blev født 0g tilmeldt CPR jf. herved udlændingelovens $ 27, stk. 1. Efter udlændingelovens $ 27, stk. 5, medregnes ikke den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfæl-delse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden straffe-retlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført ubetinget frihedsstraf; i perioden beregnet efter udlændingelovens $ 27, stk. 1. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har således når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 25 år og 4,5 måneder. Udvisningshjemmelsen Styrelsen for Internationel Rekruttering og Integration er af den opfat- telse; at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens 8 22, nr: 6 og nr: 8. 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; skal Styrelsen for International Rekrutte-ring og Integration henvise til politiets afhøringsrapport af 20. februar 2019. Heraf fremgår; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> blandt andet har oplyst; at han: tidligere har været anholdt ifm. tyveri og røveri, men ikke har været varetægtsfængslet; har forældre og søskende i Danmark; har en kæreste, som han ikke bor sammen med, kæresten er skrevet op til en andelsbolig i Rødovre, ikke har børn; tidligere har arbejdet som vognmand, er uddannet kørelærer og har en køreskolelærervirksomhed, der også indsamler el-løbehjul for en tysk virksomhed, læser til <anonym>Uddannelse</anonym> og på afhøringstidspunktet manglede 6 måneder af uddannelsen; har været på SU, er medlem af fagforening og A-kasse, taler og skriver dansk; har været i Pakistan 8-10 gange i sit liv; hvor han har opholdt sig i forældrenes ejendom under besøgende, har sin mors søskende i Pakistan taler urdu og lider af diagnosticeret migræne. Det bemærkes, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er registreret som ugift og uden børn i CPR Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvist; at det følger af bestemmelsen i udlæn- dingelovens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna- tionale forpligtelser. SIRI skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens $ 2, stk. 3, at de begrænsninger; der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge; der er omfattet af EU-reglerne; i det omfang det er fo- reneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolenes praksis; at udvisning af en EUIEØS-statsborger kun er berretiget; såfremt den pågældenes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig 0g tilstræk- kelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn. SIRI skal endvidere bemærke; at for udlændinge; som er omfattet af EU- reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de prin-cipper; der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens 8 26 b. SIRI skal endelig henlede opmærksomheden på $ 37 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen). Vi skal særligt gøre opmærksom på $ 37, stk: 2, hvoraf fremgår;, at der ikke træffes afgørelse om udvisning vedrørende en unionsborger eller dennes familiemedlemmer; når de har opnået ret til tidsubegrænset op- hold her i landet, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den of- fentlige orden eller sikkerhed. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter; og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 12 års varighed sammenholdt med EU-reglerne 0g de i udlændingelo-vens $ 26, stk. 2 nævnte hensyn; kan SIRI tiltræde; at anklagemyndig-heden nedlægger påstand om udvisning. Efter Siris vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens $ 22, nr. 6 og nr: 8. SIRI skal henlede opmærksomheden på, at pågældende skal tildeles en advarsel i medfør af udlændingelovens $ 24 b, hvis der ikke findes at være tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter 88 22-24, fordi udvisning er i strid med Danmarks internationale forpligtelser Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens $ 32, stk. 2, at der fastsættes alene ind- rejseforbud i forhold til udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, hvis den 'pågældende er udvist af hensyn til den offentlige orden; sik-kerhed eller sundhed. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens 8 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 8 22,nr: 4-8 eller for udlændinge; som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder; dog altid for mindst 6 år Det bemærkes endvidere; at indrejseforbuddet; efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed; der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser: 1 Efter afsigelsen af skyldkendelsen er indhentet en supplerende udtalelser fra Styrelsen for International Rekruttering 0g Integration; dateret den 15.no- vember 2021. Det fremgår heraf bla.= "Nye oplysninger Anklagemyndigheden har den 11.november 2021 oplyst; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 4.november 2021 alene er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 192 a, stk. 1, nr. 1 for besiddelse af to pistoler i fore-ning med en medgerningsmand. I forbindelse med strafudmålingen anmoder anklagemyndigheden om en supplerende udtalelse . Anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ikke under 3 års fængsel. Det er endvidere oplyst, at anklagemyndighenden vurderer, at der un-der straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejsefor-bud. Anklagemyndigheden skal derudover på forespørgsel fra retsformanden i sagen, <anonym>Dommer 1</anonym> anmode om at få oplyst; om styrel-sens udtalelse af 12. maj 2021 vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal forstås så-ledes, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter styrelsens opfattelse på selvstændigt grund-lag er omfattet af EU's opholdsdirektiv. Supplerende udtalelse Opholdsgrundlag og længde Der er ikke tilgået nye oplysninger siden udtalelse af 12.maj 2021. Det er således fortsat SIRIs vurdering, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har haft lovligt op- /side 24 hold i ca. 25 år , jf. udlændingelovens § 27, stk. 1, og stk. 5. En tidsubegrænset opholdsret i medfør af EU-reglerne betyder , at på- gældendes opholdsret ikke længere er tidsbegrænset og betinget af ho- vedpersonens opholdsgrundlag. ... Udvisningshjemmelen Styrelsen for International Rekruttering og Integration er af den opfat- telse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr . 1 og nr . 8. § 26, stk. 2 Der er ikke tilgået nye oplysninger siden udtalelse af 12. maj 2021. Udtalelse om udvisningsspør gsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin- gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna- tionale forpligtelser . Styrelsen for International Rekrutering og Integration skal i øvrigt be- mærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsnin- ger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler , samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS- statsbor ger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilste-deværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trus-sel mod grundlæggende samfundshensyn. ... På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter , og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 3 års varighed sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Styrelsen for International Rekrutte-ring og Integration tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr . 1 og nr . 8. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udlænding i medfør af udlændinge- lovens § 24b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter 88 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. $ 26, stk. 2 Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Glostrups dom af 8.juli 2010 for overtrædelse af straffelo - vens $ 288, stk. 1, nr. 1, idømt betinget dom på fængsel i 6 måne-der: Prøvetid på 2 år på nærmere angivne vilkår ved hos Københavns Vestegns Politi den 9. december 2015 for overtræ - delse af færdselslovens $ 42, stk. 1, nr: 1 og $ 4, stk. 1,jf. $ 1192, at have vedtaget en bøde på 5.500 kr: og betinget frakendelse af fø- rerretten i 3 år. ved Retten i Glostrups dom af 6. marts 2017 for overtrædelse af straffe - lovens 8 285,jf. 8 279 og $ 172,jf. 8 171, idømt betinget dom på fængsel i 60 dage. Prøvetid på 1 år på nærmere angivne vilkår. ved hos Københavns Politi den 31. august 2017 for overtrædelse af færdselslovens $ 118,jf. $ 42, stk. 1, nr. 1, at have vedtaget en bøde på 1.250 kr. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 11. december 2019 til den 10. feb-ruar 2021, hvor han blev løsladt af Østre Landsret. Herefter blev han på ny anholdt den 10. februar 2019, hvor han blev fremstillet i grundlovsforhør 0g påny løsladt. Den 17.februar 2021 blev han påny varetægtsfængslet af Østre Landsret og er fortsat varetægtsfængslet ved domsafsigelsen. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Forhold 1 PETs agentvirksomhed Det fremgår af retsplejelovens $ 754 e, at reglerne i 88 754 a -754 d om politiets indsættelse af agenter ikke finder anvendelse ved efterforskning af overtrædelser af blandt andet straffelovens 8 114. Der er dog iteori og praksis enighed om, at der også ved efterforskningen af sådanne sager skal foreligge et mistankegrundlag; ligesom provokationsforbuddet skal overholdes. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har gjort gældende; at der ikke forelå et mistankegrundlag da PET indsatte politiagenterne <anonym>Vidne 13</anonym> 0g <anonym>Vidne 14</anonym> 0g at provokationsforbuddet er overtrådt. 1 Kontakten mellem politiagenterne 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> Efter det oplyste lægger retten til grund, at PET fik kontakt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> via gruppechat i den lukkede Telegramgruppen <anonym>Religiøs gruppering 2</anonym> som <anonym>Tiltalte</anonym> 1 under navnet <anonym>Navn 3</anonym> var medlem af, og som PET anså for at være en radikaliseret islamistisk gruppe. I gruppen samlede <anonym>Tiltalte 1</anonym> ind til operation og muligvis hjemtransport til Danmark af en person, der var indlagt på et hospital i Tyrkiet; og som PET efter det oplyste mente var en syrienskriger; der kæmpede for Islamisk Stat. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har i retten forklaret, at han ikke vidste, hvem den sårede mand, han samlede ind til, var; men at han siden har fundet ud af, at det var <anonym>Navn 4</anonym> der var syrienskriger. Chefen for agentsektionen; <anonym>Vidne 12</anonym> har forklaret, at PET mente, at indsamlingen var afhumanitær karakter og derfor lovlig, men at det alligevel var vigtigt at identificere <anonym>Navn 3</anonym> PET besluttede derfor at donere et beløb til indsamlingen; 0g deres fiktive profil på <anonym>Religiøs gruppering 2</anonym> <anonym>Navn 1</anonym> <anonym>Navn</anonym> 1"), tog herefter direkte kontakt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> via Telegram. Gennem <anonym>Navn 1</anonym> introducerede PET siden en fysisk person; som agerede under <anonym>Navn 5</anonym> og der blev arrangeret et fysisk møde mellem <anonym>Navn 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> til overdragelse af donationen. Efter det oplyste lægger retten til grund, at <anonym>Navn 5</anonym> på dennes møde med <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 11. september 2019 donerede i alt 400 euro til indsamlingen:. <anonym>Navn 5</anonym> som siden blev indsat som politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> har i retten forklaret; at der på mødet kun blev talt om generelle ting og indsamlingen. <anonym>Navn 5</anonym> fortalte blandt andet <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han boede i Sverige, men at han var på vej til Bosnien. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har for retten forklaret, at han ikke mener, at det var på det møde; hvor der blev snakket om honning eller pistoler. Retten lægger herefter til grund, at der ikke blev drøftet køb af skydevåben på mødet. Det fremgår af korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Navn 1</anonym> via Telegram; at <anonym>Navn 1</anonym> efter mødet skrev tre gange til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Den 16. september 2019 sendte <anonym>Navn 1</anonym> en hilsen til <anonym>Tiltalte 1</anonym> som sendte en hilsen tilbage. Den 17. september 2019 skrev <anonym>Navn 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og spurgte ind til mødet med <anonym>Navn 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede, og den 8. oktober 2019 sendte <anonym>Navn 1</anonym> to fotos og en video til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det ene foto viste et skilt med teksten "#DIE IN YOUR RAGE# <anonym>Navn 6</anonym> 17/9 19" og bjerge i baggrunden. Det andet foto viste 99 <anonym>Navn 6</anonym> skrevet med patroner. Videoen; der blev sendt kl. 18.32, var på 14 sekunder og viste to personer i militærtøj, som affyrer automatvåben i en skov. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev herefter straks til <anonym>Navn 1</anonym> og spurgte, om de kunne mødes . Et par minutter senere skrev <anonym>Tiltalte</anonym> 1 med reference til en person; som efter rettens opfattelse var <anonym>Navn 5</anonym> at tiltalte ville ønske, at den pågældende havde mulighed for at tage noget med til ham. KL. 18.36 præciserede <anonym>Tiltalte 1</anonym> at det, han gerne ville have, var "Bosnisk honning 0g noget andet også" Kl. 18.40 sendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> et memelbilleder med følgende tre tekster til <anonym>Navn 1</anonym> "When Girls Sneeze" "When Boys Sneeze og "When Dads Sneeze? Under den første tekst var et billede af en pistol med lyddæmper; under den anden tekst var et billede af en pistol, 0g under den sidste tekst var et billede af en eksplosion Efter det oplyste lægges det til grund, at billedet blev slettet få sekunder efter af <anonym>Tiltalte 1</anonym> KI. 18.41, skrev <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Navn 1</anonym> "Vil bare giftes med en der nyser blidt [kyssesmiley] og "En dejlig blid kone 0g honning haha" <anonym>Navn 1</anonym> svarede <anonym>Tiltalte 1</anonym> kl. 18.42 med følgende besked: "Jeg prøver bror" Det fremgår af korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Navn 1</anonym> via Telegram at <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 11. oktober 2019 og 13. oktober 2019 kontaktede <anonym>Navn 1</anonym> Den 15. oktober skrev <anonym>Navn 1</anonym> til Saad <anonym>Tiltalte 1</anonym> tilbage så hurtigt han kan. 99 Dertil svarede <anonym>Tiltalte 1</anonym> samme dag: 99 Altså du har fortalt jeg efterspørger de ting?" hvilket <anonym>Navn 1</anonym> bekræftede den 16. oktober 2019. Den 17. oktober 2019 kontaktede <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Navn 1</anonym> og den 18. oktober 2019 skrev <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Navn 1</anonym> "Kan du sige til ham at jeg vil ha 2 af hver hvis det er muligt? Ya3ni [oversættelse: Altså] 2 glas honning 0g 2 af den anden slags honning, fahem 3alaya? [oversættelse: forstår du mig?]. Den 20. oktober 2019 kontaktede <anonym>Tiltalte 1</anonym> igen <anonym>Navn 1</anonym> via Telegram; 0g <anonym>Navn</anonym> 1 besvarede henvendelsen bl.a. kl. 21.33 med beskeden: "Jeg forstod det som om at du kun skulle bruge et kg" og kl. 21.34 med beskeden: "Jeg forstod det ikke som 2" Umiddelbart herefter indtalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> to lydfiler til <anonym>Navn 1</anonym> Af den seneste, sendt kl. 21.35, fremgår: "Nej bror, forstå mig ret, jeg har aftalt med dig om et kilo honning, det er rigtigt men jeg aftalte også med dig om den anden slags, kan du huske hvad jeg sagde til dig det på billedet; det billede jeg sendte til dig. På det der se, kan du huske det, når man det der når der ikke er meget lyd, kan du huske det? Det er den anden slags honning jeg vil have men altså hvis han kan komme med 2 honning til så er det fint og 2 af den anden slags honning kan du forstå mig?? <anonym>Navn 1</anonym> svarede via Telegram samme dag kl. 21.36: "Ja, ja, billedet uden lyd? "Vil du have 2?" og "Men hvad mener du med den anden slags? Jeg forstår det ikke. 99 Herefter indtalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> endnu en lydbesked til <anonym>Navn 1</anonym> kl. 21.37: "Jeg mener en anden slags honning, altså sådan for jeg ville ikke sige dig om billedet fra starten; beklager bror jeg forklarede mig ikke tydeligt; jeg forklarede dig ikke ordentligt. Men ja, hvis han kan; men han ikke kan; så er et kg honning nok 0g et kg af den anden nok. Men hvis han kan 2 kg honning, sådan jeg vil have en til mig selv og en.. ja fordi sådan; men alt er gunst fra Gud selv; hvis han kun kan en ting så ville jeg blive glad og jeg betaler selvfølgelig. 29 Efter det oplyste godkendte chefen for PET den 6. november 2019 indsættelsen af politiagenterne <anonym>Vidne 13</anonym> (der opererede under <anonym>Navn 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 14</anonym> (der opererede under <anonym>Navn 5</anonym> ) 0g agenternes bemyndigelse blev fastlagt. Med bemyndigelsen blev det lagt til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde forespurgt om mulighederne for at købe op til fire pistoler Den 20.november 2019 blev godkendelsen for agentindsættelsen ændret, således at det ikke længere indgik i beskrivelsen af politiagent <anonym>Vidne 14's</anonym> opgaver; at han skulle vurdere, om <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde forsæt til terror: Det fremgår af <anonym>Tiltalte 1's</anonym> 0g <anonym>Navn 1's</anonym> korrespondance via Telegram; at <anonym>Navn 1</anonym> den 7.november 2019 skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og oplyste, at broderen (politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> ville være tilbage om 2-3 uger: <anonym>Navn 1</anonym> kontaktede herefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 14.november 2019, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> spurgte, om broderen havde alt med: <anonym>Navn 1</anonym> kontaktede derefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 17.november 2019 0g oplyste, at broderen ville ringe til ham. Mødet den 21.november 2019 blev herefter aftalt efter et opkald 0g en besked fra politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> Politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> har begge forklaret; at de mødtes ved Fields den 21.november 2019, og at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> medbragte to glas honning 0g en pakke dadler til <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> har forklaret; at det var for at få honningen ud af ligningen. Af transskriptionen af dansk oversættelse af lydoptagelse af mødet den 21_ november 2019 fremgår bl.a , at <anonym>Tiltalte 1</anonym> under mødet fortalte politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> om det meme, han havde sendt til <anonym>Navn 1</anonym> og at han havde spurgt <anonym>Navn 1</anonym> om han kunne hjælpe ham med at blive gift med en pige, der nyser. <anonym>Tiltalte 1</anonym> fortalte endvidere; at han tidligere havde været i kontakt med kriminelle og en ældre mand i Tyskland i samme ærinde. Det fremgår endvidere; at der; da politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> spurgte: "Men hvorfor?" fremkom følgende ordveksling mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> (S?) og politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> (A"): "23.42 S: Fordi jeg vil lave noget, som jeg kan blive ved med. Ikke bare en gang med masser af opmærksomhed. Og så meget hurtigt [laver lyd]. Hvis jeg gør det her, kan jeg hurtigt komme væk; eller den, der gør det, kan altid komme væk. Og blive ved. A: Hvis du gør det uden; så er det højt. S: Selvfølgelig, Ja, ja. Det ved jeg. Det ved jeg. A: Hvis far nyser mange gange samme sted. /side 29 S: Ja, ja. Fordi jeg vil ikke have, at andre hører noget end dem, der er der , du ved. Hvis jeg, du ved, går ud i den mørke nat, du ved, og hvis jeg går ud foran en bil, så kan jeg gøre noget og så slippe væk. Måske mange timer senere finder de ud af det. Men ingen kan sige til dem, at vi har hørt noget eller lave en masse opkald til dem, du ved. … 30:20 … A: Nej, nej, nej, Det er ikke det. Har du kun brug for en? 32:57 S: Ja, en, men to vil også være fint. Det er fint med to. Men det er vigtigste er , at det er en god en med masser af…Ja. A: En masse… S: Ja, ja. Nej, nej, du skal ikke vælge. Jeg vil bare have en lille med det her og en masse til at [utydeligt] A: Magasiner . Okay . Okay . Betyder det noget, du ved de her… S: Ja. A: Betyder det noget hvor stor? S: Nej, nej, det betyder ikke noget. … 43:40 S: Jeg svær ger ved Gud, tro mig, i over et år har jeg forsøgt at få fat på det her . I over et år . Og kun to-tre personer omkring mig ved, at det er noget, jeg gerne vil have. Deres forbindelse til den her slags er ikke bedre end mine om de her ting, men jeg er måske den, Gud må vide det, men jeg prøver ikke at [spille noget], men jeg er måske den mest… 45:58 A: Pigen … Hende har jeg ikke rigtig ledt efter før , fordi alle… Ingen har fundet på den her ide før og sagt: Jeg har en langsigtet ide. De siger manden, du ved, det er nok. Fint. … 52:00 S: Selv den sidste, som jeg fortalte dig om, den her ældre mand, du ved. Han sagde til mig: Hvis jeg kan hjælpe dig med det her; så siger jeg til. Så var han i Tyskland og kom så tilbage 0g sagde: Jeg kan hjælpe dig med det og du behøver ikke give noget. Han sagde, "jeg vil gøre det" for Gud. Men så forsvandt han nogle måneder og kom tilbage 0g sagde: Undskyld. Jeg har ikke glemt dit betroet; men jeg havde nogle problemer. Og så har jeg bare ventet; du ved. Jeg kan ikke blive ved med at lægge pres på ham. Det går det ikke hurtigere af. Så jeg forlod ham bare. S: Jeg har spurgt ham to gange. 99 Det fremgår endvidere af transskriptionen af dansk oversættelse af lydoptagelse af mødet den 21.november 2019, at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> 1 slutningen af mødet sagde; at det var svært men ikke umuligt at skaffe "pigen? og at han kunne give <anonym>Tiltalte 1</anonym> et par svar om et par dage. Af Whatsı App korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> fremgår; at agenten mandag den 25. november 2019 skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og spurgte; om de kunne mødes torsdag. <anonym>Tiltalte 1</anonym> og politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> har begge forklaret; at de mødtes på Nørrebro i København den 28.november 2019. Af transskriptionen af oversættelsen af aflytning af mødet den 28. november 2019 mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> (S?) og politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> (PA?) fremgår bla: "1.27.50 A: Hør jeg er ikke bare kommet for at besøge dig. Jeg ville også besøge dig, men det vi talte om sidste gang. S: Ja. A: Jeg tager derned nu. Til Bosnien. Om Gud vil, så får jeg fat det til dig. A: Fordi jeg har brug for at vide; at de stadig er._ S: Selvfølgelig er det det. A: Men jeg ville vide det. S: Selvfølgelig /side 31 A: For ellers… S: Som jeg sagde til dig, kan jeg betale dig undervejs. Før du tager afsted. Hvis du ved, hvor meget det vil koste, men så skal du lige give mig et par timers varsel, så jeg kan få fat i pengene. … A: Ja, ja. Godt. Som jeg sagde sidste gange, så behøver du ikke betale på forhånd. Jeg vil ikke tage dine penge og så være… Det er ikke en god en [utydelig] for så er den ubrugelig. Jeg ville tjekke. Det var derfor jeg ville mødes med dig, og det var derfor , at jeg var stresset i mor ges. Fordi jeg ville mødes med dig, så jeg kunne spør ge, om alt var i orden, at det stadig skulle finde sted. Hvis ikke, ville jeg bare vende om og gå et andet sted hen. … 1:30:20 A: Han har givet mig en pris, men jeg tror , at det kan forhandles, så jeg vil forhandle for dig, som jeg sagde til dig, vil jeg ikke… S: Du har allerede talt med ham om det her? A: Ja, ja. Med ham. S: I orden. A: Han har sagt til mig for en mellem 4 og 500 euro. S: 4 til 500 euro? A: Afhængig af den. Det var det, han sagde. S: Med lyddæmper . A: Ja. S. Og hvor mange magasiner? … A: Magasiner? Jeg tror , at det kun er et. Men hvis du vil have patroner… S: Selvfølgelig vil jeg have patroner . A: Patroner er ikke noget problem. S: Nej, men det afhænger af, hvilken slags… lad os gå lidt mere. /side 32 A: Du mener… S: Det afhænger af…Hvis det er en Glock… A: 9,9. Det er en slovakisk CZ…C-Z… … S: Og CT og hvad… A: Nej, C-Z, CZ-75 [tolk: på engelsk udtales C og Z ofte begge som C.] S: 75. Jeg ved ikke, hvor man køber patroner henne her . Undtagen [utydeligt.] A: Nej, jeg tror… Jeg tror…For at få… S: Er den ny? Er den ny? A: Nej, jeg tror ikke… På grund af kvinden, som er svær at få, så er den ikke spritny . S; Nej, ikke spritny . I orden. Og du sagde 4 til 500 euro. Så i danske kroner vil det være… Ja, omkring 3.000 kroner , 2.500. A: Bare roligt… S: Det er i orden. Bare han ikke afviger meget fra det. … S: …En, der er ny , vil jeg være mere glad. A: Nej, hør her… S: Og ved du hvorfor , jeg gerne vil have en ny? Jeg vil ikke have problemer med den. A: Nej, hør nu her . Den pris er absolut maksimum. Jeg skaf fer dig en bedre pris. S: Med Guds tilladelse. Og hvis han vil have noget mere for mere ny, så kan jeg sige dig, at det absolutte maksimum er 600 eller 700 euro. A: Ja. S: Maksimum, hvis den er ny , så mener jeg ikke ny-ny . Altså helt ny. Stadig i æsken og det hele. 1:39:37 /… A: En lille verden [utydeligt] 30,40, 50 gratis. V il du have /side 33 flere? S: Jeg vil have så meget som muligt. A: Så meget som muligt er det op til 1.000? S: Jeg ville ikke sige nej, jeg ville ikke sige nej. [begge griner] A: Du laver sjov . Du er rigtig sjov . S: Nej, jeg ved ikke, hvordan jeg skal bruge den… … S: Jeg vil gå til skov og træning. Jeg vil vide, hvad jeg skal gøre. Så jeg har brug for så meget som muligt. … 1:43:12 A: Den første er en, men jeg kan huske, at du har sagt til mig måske to, at du skulle lede videre. S: Ja, hvis du kan, vil to være rigtig dejligt. … S: Selvfølgelig, selvfølgelig. Hvis du kan skaf fe mig to, begge med lyddæmper , de samme… Så vil jeg blive meget glad. A: Nu ved jeg, at det er muligt. S: Ja A: Så det er ikke noget problem. Prisen vil så være, fordi der er to, være en smule mere, men du skal ikke, men du skal ikke bekymre dig, jeg forhandler , og er det måske 800-900, men jeg forhandler . 1:58:37 … A: Ja, du kan forvente mig om to uger , men jeg sender dig måske lige en sms… men jeg sender dig måske lige en sms før da, så du ved besked. Om alt går vel… Om alt går vel, så kan du vente mig her om to uger . … S: Nej, send mig en smiley , når du er fremme, så jeg ved, at du er sikkert fremme. At du kom sikkert frem dertil.” Det fremgår af Whats App korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> at agenten den 1. december 2019 sendte en blinkende emoji til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og at der herefter blev udvekslet korte beskeder mellem de to. Det fremgår endvidere, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 9. december 2019 skrev til politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> og spurgte om han kom til Danmark i denne uge. Politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> har for retten forklaret, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ringede til agenten den 10. december 2019, og at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> da oplyste; at han havde fået fat i to håndvåben, og at den samlede pris ville blive 900 euro, hvilket ikke er bestridt af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det fremgår af deres Whatsi App korrespondan-ce, at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> den 10. december 2019 skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at mødet blev den 11.december 2019 kl. 12.00. 1. Rettens begrundelse Fire nævninger 0g to dommere bemærker; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> i retten og i møderne med politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> har forklaret; at han igennem længere tid forud for efteråret 2019 havde forsøgt at skaffe en pistol gennem det kriminelle miljø <anonym>Tiltalte 1</anonym> har over for politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> endvidere forklaret, at han også havde forsøgt at skaffe en pistol fra en ældre mand i Tyskland. Disse nævninger og dommerne lægger efter det oplyste til grund, at mødet den 11. september 2019 mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Navn 5</anonym> (der senere blev indsat som politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> ) hvor der ikke blev drøftet skydevåben; samt den efterfølgende kontakt mellem <anonym>Navn 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> via Telegram; herunder fremsendelsen af to fotos og en video til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 8. oktober 2019, havde til formål at afdække; hvem <anonym>Tiltalte 1</anonym> var; 0g om han sympatiserede med Islamisk Stat. Dommerne og disse nævninger finder således, at kontakten til <anonym>Tiltalte 1</anonym> på dette stadium skete som led i PETs almindelige efterretningsopgaver; og at PET ikke; heller ikke efter indholdet af nævnte fotos og video, handlede på en sådan måde, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> derved blev provokeret til at købe våben. Derudover finder disse nævninger 0g dommerne;, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ved den umiddelbart efterfølgende korrespondance med <anonym>Navn 1</anonym> den 8. oktober 2019, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> blandt andet fremsendte memet "When Girls Sneeze? den 18. oktober 2019, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev, at han ville have to af hver om muligt, altså "2 glas honning 0g 2 af den anden slags honning? og den 20. oktober 2019, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> indtalte flere lydbeskeder til <anonym>Navn 1</anonym> allerede på dette tidspunkt udviste et fast forsæt til at købe flere pistoler med lyddæmper. Det lægges efter det oplyste endvidere til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> forud for sine drøftelser med politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> havde etableret kontakt til en person; som efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> oplysning til politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> ville forære ham en pistol. Dette støtter efter disse nævninger og dommeres opfattelse; at prisen for våben mellem ligesindede ikke nødvendigvis afspejler markedsprisen for samme våben. Derudover bemærkes, at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> ved det mere end to timer lange møde den 28.november 2019 gav <anonym>Tiltalte 1</anonym> en åbenlys mulighed for at træde tilbage fra tidligere aftaler Under disse omstændigheder finder disse nævninger og dommerne; at der på tidspunktet for indsættelsen af agenterne den 6. november 2019 forelå en begrundet mistanke om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde forsæt til at begå handlinger som beskrevet i straffelovens 8 114, stk. 1, nr. 1 og 6, og at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke hverken før eller siden er blevet provokeret af PETs agenter til at begå nogen handling som han ikke allerede havde forsæt til. Io nævninger lægger vægt på, at der på mødet den 11. september 2019 kun var drøftelser om en lovlig indsamling; 0g at der hverken er nogen forklaring på, hvorfor <anonym>Navn 1</anonym> efter mødet fortsatte kontakten til <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller hvorfor <anonym>Navn</anonym> lisin tredje uopfordrede henvendelse til <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte to fotos 0g en video, der kunne opfattes sådan; at han og politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> var tilhængere af Islamisk Stat, og at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> havde adgang til våben i Bosnien. Henset hertil, og ved de i øvrigt foreliggende oplysninger om kontakten mellem politiagenterne og <anonym>Tiltalte 1</anonym> finder disse nævninger; at det ikke kan afvises; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev provokeret til at forsøge at erhverve våben af politiagent <anonym>Vidne</anonym> <anonym>14</anonym> ligesom han blev ledt ind på tanken om, at terror ville være et gangbart motiv for anskaffelsen af pistoler i forhold til agenterne. Disse nævninger finder under disse omstændigheder; at principperne om mistankegrundlag og provokationsforbud blev overtrådt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1. Rettens begrundelse Fem nævninger og to dommere bemærker; at <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring for retten om, at han anskaffede sig de to pistoler med lyddæmpere; magasiner og ammunition; fordi han som tidligere straffet ikke kunne skyde på en skydebane og derfor ønskede at skyde til måls i skoven; uden at nogen kunne høre ham; efter sit indhold må tilsidesættes som utroværdig. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har endvidere forklaret for retten; at han også anskaffede sig pistolerne til selvforsvar; fordi han var blevet truet af en person med relation til en bandegruppering. Det bemærkes hertil, at denne forklaring først er fremkommet under hovedforhandlingen; dvs. ca. 20 måneder efter; <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev anholdt og afhørt i grundlovsforhøret, hvor han i øvrigt ikke ville udtale sig 0g efter han blev afhørt to gange i landsretten i forbindelse med forlængelse af varetægtsfængslingen. Under disse omstændigheder må også denne forklaring tilsidesættes som utroværdig. Disse nævninger og dommerne finder; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> i mødet med politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> den 21.november 2019 meget klart redegjorde for, at han ville skaffe pistoler med lyddæmpere, fordi det ville sætte ham i stand til at dræbe ikke nærmere identificerede enkeltpersoner uden at blive afsløret af lyden af skud, ligesom han fortalte, hvordan han havde fået ideen; og at han skulle bruge meget ammunition; fordi han først skulle træne. Troværdigheden af denne forklaring understøttes af, at der på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon 0g et SD-hukommelseskort;, hvortil det meste materiale er overført den 6. marts 2019, er fundet meget materiale 0g søgninger efter materiale med islamistisk indhold og forbindelse til Islamisk Stat, herunder blandt meget andet nasheeds, billeder af afdøde fremmedkrigere 0g henrettelses-videoer: Materialet på telefonen er dateret helt op til tidspunktet for anholdelsen: Det lægges herefter til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ihvert fald i december 2019 var parat til at udøve terrorisme som beskrevet i anklageskriftet. Det forhold, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke på daværende tidspunkt havde identificeret den eller de personer, han ville dræbe med en pistol med lyddæmper;, kan ikke føre til en anden vurdering. Der lægges herved vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> på tidspunktet for anholdelsen af ham var i besiddelse af de til gennemførelsen af hans plan nødvendige våben m.v. Efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring 0g det i øvrigt oplyste finder disse nævninger 0g dommerne, at det ikke er godtgjort; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> på noget tidspunktet, heller ikke efter han fik overdraget tasken med pistoler m.v. fra politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> vidste, at tasken indeholdt mere end to pistoler; to lyddæmpere; to magasiner og 100 patroner. Der er herved lagt vægt på, at politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> under mødet den 28. november 2019 nævnte for <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han mente, at der kun var et magasin til en pistol, og at op til 50 patroner var gratis. Under disse omstændigheder; og da <anonym>Tiltalte 1</anonym> ved sin anholdelse den 11. december 2019 ca. kl. 12.00 ved indkøbscenteret Fields i København var i besiddelse af en taske; der indeholdt to pistoler; t0 lyddæmpere, seks magasiner 0g 750 patroner; stemmer disse nævninger 0g dommerne for, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> findes skyldig i den rejste tiltale efter anklageskriftet i forhold 1, med den begrænsning at han alene er skyldig i selv at have planlagt at begå handlinger som nævnt i straffelovens 8 114, stk. 1, nr. 1 og 6, og til det formål at have erhvervet to pistoler; to lyddæmpere, to magasiner og 100 patroner, dog således at erhvervelsen af nævnte våben m.v. er sket i forening med <anonym>Tiltalte 2</anonym> som nærmere redegjort for under <anonym>Tiltalte 2</anonym> En nævning finder ikke; at det efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring for retten samt forklaringerne fra vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 16</anonym> om voldelige overfald og trusler mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> med den til domfældelse tilstrækkelige sikkerhed er bevist; at <anonym>Tiltalte 1's</anonym> formål med anskaffelsen af de to pistoler med lyddæmpere m.v. var at begå terror. Da <anonym>Tiltalte 1</anonym> ved sin anholdelse den 11. december 2019 ved indkøbscenteret Fields i København var i besiddelse af en taske indeholdende to pistoler; to lyddæmpere, seks magasiner og 750 patroner; stemmer nævningen for, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> i forhold 1 findes skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, ved under særligt skærpende omstændigheder at have erhvervet to pistoler; to lyddæmpere; to magasiner og 100 patroner. Denne nævning finder herved, at tiltalen ved henvisningen til straffelovens 8 114, stk. 1, nr 6, der omhandler overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder efter $ 192 a, som det mindre i det mere også omfatter sidstnævnte bestemmelse <anonym>Tiltalte 1</anonym> findes herefter skyldig i den rejste tiltale i forhold 1 med den begrænsning, at han alene er skyldig i selv at have planlagt at begå handlinger som nævnt i straffelovens $ 114, stk. 1, nr. 1 og 6, 0g til det formål at have erhvervet to pistoler; to lyddæmpere; to magasiner og 100 patroner, dog således at erhvervelsen af nævnte våben m.v. er sket i forening med <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1.Supplerende sagsfremstilling Efter de tiltaltes forklaringer lægger retten til grund, at de har kendt hinanden i hvert fald siden 2015,0g at de især i 2019 har haft ofte kontakt 0g mødtes med hinanden. Det er oplyst; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skiftede telefon den 31. oktober 2019, men de tiltaltes WhatsApp chat 0g opkaldshistorik fra begyndelsen af 2019 til den 10. december 2019 er dokumenteret af anklageren efter udtræk fra <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon. Lydbeskeder har kun i meget begrænset omfang kunnet udlæses . Det fremgår af korrespondancen, at der kun er meget få slettede beskeder; Af WhatsApp historikken fremgår, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 30. november 2019 foretog et ubesvaret opkald til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det fremgår endvidere; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> herefter kl. 12.37 skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> "Okay brormand var oppe og choppes og slås i går' <anonym>Tiltalte 1</anonym> foretog herefter et ubesvaret opkald til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> ringede tilbage kl. 13:14. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev herefter til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og tilbød ham; at hvis han skulle nogen steder ud over uddannelse 0g arbejde; og hvis der var optrapning på det mindste, ville <anonym>Tiltalte 1</anonym> flyve ham til undsætning, selvom han var på arbejde. Den 30. november 2019 kl. 13.43 sendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> en lydbesked via WhatsApp til en person med tysk telefonnummer; og som i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon var gemt i kontakter under navnet 99 <anonym>Navn 7</anonym> 99 med blandt andet følgende indhold: Onkel <anonym>Person 5</anonym> ved Gud, jeg har meget brug for det der betroet, og nu, ikke kun for min skyldlsag altså, men heller ikke på grund af problemer for mig, eller for noget andet for Guds adlydelse; nej. Jo, det er naturligvis til Guds adlydelse; der er noget Halal, men det er ikke til mig, nu er det en af mine tætte venner; en bror til mig, min kammerat, priset være Gud, der var nogle folk i går der gjorde nogle ting med ham, og han er undertrykt og uskyldig fra den her ting, han har ikke noget relation til de her usle mennesker og person; der har at gøre med ugerninger 0g narko 0g slag af ting og sådan; men min ven blev involveret med dem i går og der skete store problemer og de skadede ham. Nu leder de efter ham. Og han siger meget til mig du har fortalt mig, du har talt om det her ting? han sagde til mig "jeg har meget brug for den her ting" Den her bror er en kammerat til mig 0g han stod altid ved min side, han støttede mig altid, han hjalp mig altid, altså med alt hvad han er i stand til. Jeg spørger dig, ved Gud, om du på nogen måde kan haste det her ting, og jeg har ikke noget problem med penge og beløb; om Gud vil, men det her betroet er meget vigtig for mig. Må Gud ære dig onkel, lad mig høre en nyhed fra dig snarest muligt, vend tilbage tilmig de her dage selv hvis jeg skal køre hen til dig så kommer jeg, jeg har sagt til dig, at jeg ikke har noget problem med at komme hen til dig derover = 99 Den 30. november 2019 kl. 13.48 sendte 99 <anonym>Navn 7</anonym> en lydbesked til <anonym>Tiltalte 1</anonym> med blandt andet følgende indhold: For det andet, vedrørende det betroet eller den gave som jeg har lovet dig, så er den der, men jeg har blot været optaget med nogle omstændigheder jeg går gennem; og snakker jeg med dig, mens jeg er i Tyskland, jeg befinder mig ikke i Tyskland men, hvis situationen er sådan, så viljeg forsøge om Gud vil i den her uge at være hos dig og din gave være hos dig, om Gud vil, i orden min kære bror. Jeg tager afsked med dig 0g må Gud beskytte dig og din familie. Fred være med Dem. 99 Det fremgår herefter af korrespondance og opkald via Whatsı App mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> (S?) 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> (A?): "S: (kl. 13.44) Har lige stresset på den ene lidt høfligt 0g insisterende og sagt det haster fordi en nær ven er i noget han er uskyldig fra at være involveret i_ S: (kl. 13.44) Jeg lover dig presser på A: (kl. 14.24) Okay brormand habibi og det er med den der ikke? Jeg flækker dem alle sammen. S: (kl. 14.32) Jo det stadig aftalen; det det der ik [emoji] Flækker brænde sammen med dig brors 99 Afkorrespondance 0g opkald via WhatsApp mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> fremgår; at der bortset fra den 7.december 2019 ~ var daglig kontakt mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> fra den 1. til den 10. december 2019. Efter de tiltaltes forklaringer lægges det endvidere til grund, at de tiltalte også mødtes et par gange i den pågældende periode. Den 10. december 2019 kl. 17.23 skrev <anonym>Tiltalte 2</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han kunne komme nu. Herefter skrev de sammen om <anonym>Tiltalte 2's</anonym> problemer med en person, der skyldte ham penge og <anonym>Tiltalte 1's</anonym> økonomiske problemer. KI. 17.40 skrev <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han havde <anonym>Tiltalte 2's</anonym> penge kontant. Efter det dokumenterede kan det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 10. december 2019 blev kørt af sin kone til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bopæl, hvor de ankom kl. 18.26. Det kan endvidere lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> da overdrog <anonym>Tiltalte 1</anonym> de penge, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> dagen efter betalte til politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> for de to pistoler m.v. Både <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> har i grundlovsforhøret den 12. december 2019 forklaret; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> lånte pengene til <anonym>Tiltalte 1</anonym> fordi han havde sagt; at han havde brug for penge til reparation af sin bil og medicin til sit syge barn. De tiltalte har endvidere for retten forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke var bekendt med, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville skaffe sig skydevåben. Følgende fremgår af de tiltaltes korrespondance via WhatsApp den 10. december 2019 omkring kl. 21.45: S: "Bror husk mig i din du'a inden du går i seng og når du står op til Fajr i suju" A: "Walahi har husket dig i min dua brors 99 A: "[hjerteemoji]? A: "Bare for sikkerhed os. Så slet alle din beskeder med mennesker du ved man har haft sådan nogle snak omkring:? S: "Du den dejligste brormand [hjerteemoji] og du har ligeså været husket habibi. Bare rolig efterlader aldrig noget af mit privatliv 0g snak om kone nr. 2 på min tlf. i tilfælde af min kone ser det [emoji]" Efter det oplyste lægges det til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 10. december 2019 opdaterede en note på sin telefon med følgende indhold: ,200 <anonym>Navn 8</anonym> 300+3400 <anonym>Navn 9</anonym> 5100 <anonym>Navn 10</anonym> 6000 <anonym>Navn 1 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har i retten forklaret, at det var en oversigt over noget af den gæld, han havde på daværende tidspunkt; 0g at 99 <anonym>Navn 9</anonym> stod for <anonym>Tiltalte 2</anonym> Det er fremgået af dokumentationen; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> inovember 2019 lånte 300 kr. af <anonym>Tiltalte 2</anonym> 100 kr. var overskuddet efter en bankoverførsel, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> lavede for <anonym>Tiltalte 2</anonym> Desuden overførte <anonym>Tiltalte 2</anonym> 200 kr. til <anonym>Tiltalte 1</anonym> da <anonym>Tiltalte 1</anonym> ved sit yngste barns fødsel den 25. november 2019 var strandet på hospitalet uden penge. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har endvidere forklaret, at beløbet på 3.400 kr. var halvdelen af det beløb, han lånte af <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 10. december 2019,og at beløbet efter aftale med <anonym>Tiltalte 2</anonym> var nedskrevet til halvdelen mod, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> til gengæld skulle skaffe nogle LED lygter og andre bildele til <anonym>Tiltalte 2</anonym> via 929 <anonym>Navn 7</anonym> 1 Tyskland. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har i retten forklaret, at det var hans forventning at få alle 7.000 kr; tilbage. Af transskription af oversættelse af aflytning af mødet mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> (S?) og politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> (A?) den 11. december 2019 fremgår bl.a: "S: Jeg kender en anden god bror; der vil blive glad for at møde dig. A: Ja? S: Ja. Jeg har ikke fortalt ham om dig, men jeg er sikker på, at du kunne få. Ivil kunne drage fordel af hinanden: A: Ja. S: Ja. A: Så gætter jeg, at den ene måske er til ham. S: Nej, nej, ikke ham; men han har samme trosoverbevisning forstår du? A: Du må forstå, at jeg ikke ønsker at møde så mange. S: Det er i orden. Det er også i orden. Hvis du vil have det på den måde, er det fint med mig. A: Men hvis han er en del af dig, så er det en ting ~ S: Han er en del af mig. Jeg har to brødre, der er som min højre arm. Begge to. Ogjeg er også deres højre arm. A: Men hvis de allerede ved, hvad der foregår. S: Nej, selv den bror; jeg har, ved ikke noget om det. Hvor du er fra; og hvem jeg har forbindelse til. Jeg har ikke fortalt det til nogen. Ikke fordi jeg ikke stoler på ham; men fordi jeg ikke stoler på omgivelserne. Du ved?" 2.Rettens begrundelse Fire nævninger 0g to dommere lægger efter det oplyste, herunder indholdet af lydbeskederne mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Navn 7</anonym> den 30. november 2019, til grund, at 99 <anonym>Navn 7</anonym> 99 var den tyske forbindelse, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> imødet med politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> den 21. november 2019 fortalte ville skaffe ham en pistol som gave. Det er herved tillagt betydning, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> i sin lydbesked til 99 <anonym>Navn</anonym> 7 den 30.november 2019 efterspurgte 'den ting? og at efterspørgslen ikke kun var på grund af ham selv; men også på grund af et overfald på en ven; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> under mødet den 21. november 2019 nævnte for politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> at 29 <anonym>Navn 7</anonym> ikke havde glemt 'dit betroet?' 0g at 99 <anonym>Navn 7</anonym> i sin lydbesked den 30. november 2019 også omtalte den omtalte ting som "det betroet?' og som en gave. Ud fra indholdet af de tiltaltes korrespondance den 29. og 30. november 2019 og indholdet af førnævnte lydbeskeder mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g 99 <anonym>Navn 7</anonym> findes det godtgjort; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> vidste; at det; <anonym>Tiltalte 1</anonym> rykkede 99 <anonym>Navn 7</anonym> for; var en pistol med lyddæmper. Når yderligere henses til, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 10. december 2019 bad <anonym>Tiltalte 2</anonym> bede for sig 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym> bad <anonym>Tiltalte 1</anonym> om "for sikkerhed OS" at slette "alle beskeder med mennesker du ved man har haft sådan nogle snak omkring" samt at <anonym>Tiltalte 1</anonym> som det efter bevisførelsen må lægges til grund var meget omhyggelig med, hvad han skyldte sine nærmeste, kun opdaterede sit regnskab over gæld til <anonym>Tiltalte 2</anonym> med 3.400 kr. og ikke med 6.800 kr. eller 7.000 kr., finder disse nævninger og dommerne; at det er bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> idet indbyrdes forhold mellem de t0 skulle afholde omkostningen til den ene pistol og derfor uden for rimelig tvivl har vidst; at de penge, <anonym>Tiltalte</anonym> 1 hentede hos ham den 10. december 2019, skulle bruges til erhvervelse af to pistoler med lyddæmpere og ammunition; som nærmere fastslået ved flertallets begrundelse for så vidt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> Der er dog ikke ført bevis for; at <anonym>Tiltalte</anonym> 2 før den 30.november 2019 har deltaget i planlægning af erhvervelsen af pistolerne. Disse nævninger 0g dommerne finder endvidere; at det efter det oplyste må lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> forlod det religiøse miljø senest i 2016, 0g at han ikke siden har været en del af det. Derudover findes det ikke ved fundene på cd-rom; USB-stik 0g <anonym>Harddisk</anonym> beslaglagt i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forældres hjem eller ved udtrækkene fra hans telefon og computer bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var radikaliseret religiøs ekstremist i 2019 eller; at han sympatiserede med Islamisk Stat. Det findes efter bevisførelsen; herunder særligt beskederne mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> deres kontakt omkring tidspunkterne for <anonym>Tiltalte 1's</anonym> møder med politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1's</anonym> udtalelser til politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> om, hvorvidt han samarbejdede med nogen, heller ikke med den fornødne sikkerhed bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> kendte til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> planer om at begå terror. Disse nævninger og dommerne finder under disse omstændigheder; at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr: 1, men at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag tilstrækkelige bevis for; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde forsæt til at begå terror. Det bemærkes hertil, at straffelovens 8 114, stk. 1, nr. 6, henviser til straffelovens $ 192 a, hvorfor disse nævninger og dommerne finder; at $ 192 a som det mindre i det mere kan anses for omfattet af tiltalen; hvorfor det påtalte forhold kan henføres under den 'pågældende bestemmelse. Idet omdrejningspunkterne for sagen har været forsættet til terror og finansie-ringen afkøb af pistolerne mv. har disse nævninger og dommerne med sikkerhed skønnet; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> i sit forsvar har haft fyldestgørende adgang til at forholde sig også til, om straffelovens 8 192 a, stk. 1, nr 1, er overtrådt. Efter det anførte om bevisvurderingen 0g karakteren af de indkøbte våben; herunder det under <anonym>Tiltalte 1</anonym> anførte, stemmer disse nævninger og dommerne herefter for at finde <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldig i den rejste tiltale i forhold 1 med den begrænsning, at han alene er skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 192 a, stk. 1, nr. 1, ved i forening med <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 11. december 2019 ca. kl. 12.00 ved indkøbscentret Fields i København at have erhvervet to pistoler; to lyddæmpere; to magasiner 0g 100 patroner To nævninger finder særligt på grundlag af de forklaringer; der blev afgivet i grundlovsforhøret af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> at det ikke udenfor rimelig tvivl er bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> vidste, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville købe to pistoler med lyddæmpere og ammunition for de penge, han lånte afham: Disse nævninger har herved også lagt vægt på, at lånet ikke blev ydet af <anonym>Tiltalte 2</anonym> i euro, som var den valuta, politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> havde anmodet om at få betaling for pistolerne i. Disse nævninger har derfor stemt for at frifinde <anonym>Tiltalte 2</anonym> i forhold 1- <anonym>Tiltalte 2</anonym> er herefter skyldig i den rejste tiltale i forhold 1 med den begrænsning, at han alene er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, ved i forening med <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 11. december 2019 ca. kl. 12.00 ved indkøbscentret Fields i København at have erhvervet to pistoler; t0 lyddæmpere; to magasiner og 100 patroner: Forhold 2 Samtlige nævninger og to dommere bemærker; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt, at han den 16. september 2019 stjal en Tom Ford parfume i Magasin. Erkendelsen støttes af den forklaring, han har afgivet i retsmødet den 18.juni 2021. Disse nævninger 0g dommere stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig efter anklageskriftet i forhold 2_ <anonym>Tiltalte 1</anonym> er herefter skyldig efter anklageskriftet i forhold 2 Forhold 3 Samtlige nævninger og to dommere bemærker; at CS-gassprayen blev fundet i forbindelse med ransagningen på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forældres bopæl på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> den 11. december 2019. Efter det oplyste lægges det til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> på daværende tidspunkt havde boet i ca. 6 måneder på et værelse hos sine forældre. Det fremgår af ransagnings-rapporten; at CS-gassprayen blev fundet i en skuffe i en kommode på det værelse, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> på daværende tidspunkt boede. Henset til at begge <anonym>Tiltalte 2's</anonym> brødre efter det oplyste tidligere har boet på værelset, findes der ikke at være ført det til domfældelse tilstrækkelige bevis for, at CS-gassprayen tilhørte <anonym>Tiltalte 2</anonym> Samtlige nævninger 0g to dommere finder herefter; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal frifindes i i forhold 3 <anonym>Tiltalte 2</anonym> er herefter ikke skyldig i forhold 3 Forhold 4 Samtlige nævninger 0g to dommere bemærker; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt, at han var i besiddelse af en kniv; da han blev anholdt den 11. december 2019. Efter tiltaltes forklaring om, at han til dels bar kniven for at kunne forsvare sig i tilfældet af, at han blev overfaldet, lægger retten til grund, at tiltalte ikke havde et anerkendelsesværdigt formål med besiddelse af kniven. Herefter; 0g henset til de i øvrigt foreliggende oplysninger; stemmer disse nævninger og dommere herefter for at finde tiltalte skyldig efter anklageskriftet i forhold 4. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er herefter skyldig efter anklageskriftet i forhold 4 Thi bestemmes <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i den rejste tiltale i forhold 1, 2 0g 4, med den begrænsning at han i forhold 1 alene er skyldig i selv at have planlagt at begå handlinger som nævnt i straffelovens 8 114, stk. 1, nr. 1 og 6, og til det formål at have erhvervet to pistoler; to lyddæmpere, to magasiner og 100 patroner, dog således at erhvervelsen af nævnte våben m.v. er sket i forening med <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> er skyldig i den rejste tiltale i forhold 1 med den begrænsning, at han alene er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, ved i forening med <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 11. december 2019 ca. kl. 12.00 ved indkøbscenteret Fields i København at have erhvervet to pistoler; to lyddæmpere; to magasiner 0g 100 patroner: <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ikke skyldig i den rejste tiltale i forhold 3_ Rettens begrundelse og afgørelse 2 sanktionen m.v Straffastsættelse Stemmeafgivningen om straf <anonym>Tiltalte 1</anonym> Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år, og at det har sit forblivende med Retten i Glostrups betingede dom af 30. januar 2018. Der er afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år, 0g at det har sit forblivende med Retten i Glostrups betingede dom af 30. januar 2018. Efter stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 10 år Det har sit forblivende med Retten i Glostrups betingede dom af 30.januar 2018. <anonym>Tiltalte 2</anonym> Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder. Der er afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder. Efter stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder. Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes til 10 år, jf. straffelovens $ 114, stk. 1, nr 1 0g nr. 6,jf. 8 21, 0g 8 287, stk. 1,jf. 8 276, samt knivlovens $ 7, stk. 1,jf. 8 1. Retten har lagt vægt på, at det af Højesterets dom af 10. april 2008, refereret i UfR 2008.1587 H, fremgår; at udgangspunktet for udmåling af straffen for forsøg på terrorisme ved bombesprængning og manddrab må være en straf af fængsel i 12 år Flertallet har efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring til politiagent <anonym>Vidne 14</anonym> om, hvad han skulle bruge skydevåbnene til, og hvorfor han skulle have lyddæmpere med, lagt til grund, at tiltalte havde planer om at skyde og dræbe ét offer ad gangen. Disse voterende finder efter forholdets karakter; at straffen herefter passende kan fastsættes til 10 år Mindretallet finder efter forholdets karakter; at det er mere passende at fastsætte straffen til 8 år. Disse voterende har lagt vægt på, at tiltalte, selvom han havde erhvervet to pistoler med lyddæmpere og ammunition og havde en plan for at begå terror; var langt fra at konkretisere 0g udføre handlingen. Ingen af de voterende har fundet grundlag for at citere straffelovens $ 21, stk. 2 Retten finder ikke grundlag for at lade straffen omfatte den betingede straf i dommen af 30. januar 2018,jf. straffelovens 8 61, stk. 2, nr: 1, da der ikke er tale om ligeartet kriminalitet. Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes til 2 år 0g 9 måneder; jf. straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1. Retten har lagt vægt på, at tiltalte i forening med <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fundet skyldig i at have erhvervet to pistoler samt patroner, lyddæmpere og magasiner. Det er i overensstemmelse med straffelovens $ 192 a, stk. 3, indgået som en yderligere skærpende omstændighed ved fastsættelse af straffen; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> efter erhvervelsen besad skydevåbnene med dertilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted; og at det af bemærkningerne til 8 192 a, stk. 1, i lovforslag nr 139 af 22. februar 2017 om ændring af straffeloven 0g våbenloven (Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben m.v. 0g ændring af forbuddet mod transport af våben m.v. mellem visse andre lande end Danmark) fremgår; at straffen for besiddelse mv. med ammunition; der kan affyres med skydevåbnet; på offentligt tilgængeligt sted i førstegangstilfælde som udgangspunkt forudsættes fastsat til ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder: Mindretallet har i formildende retning endvidere lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> aldrig personligt fik pistolerne m.v.i hænde. Ingen af de voterende har stemt for; at den idømte straf undtagelsesvis skal anses for udstået ved varetægtsfængslingen; jf. straffelovens $ 81, stk. 1, 5. punktum: Udvisning <anonym>Tiltalte 2</anonym> er 27 år og pakistansk statsborger: Han er født 0g opvokset i Danmark. Hans far er portugisisk statsborger; 0g efter det oplyste fik tiltalte derfor som 18-årig ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter den dagældende opholdsbekendtgørelse. Da tiltalte er idømt en fængselsstraf på under 3 år, er betingelserne for udvisning efter udlændingelovens $ 22, nr: 1, ikke opfyldt. Da tiltalte er kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, følger det af udlændingelovens $ 22, nr. 8, at han skal udvises; med mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. udlændingelovens $ 26, stk: 2. Eftersom tiltalte har ret til tidsubegrænset ophold i medfør af opholdsbekendtgørelsen; kan udvisning endvidere kun ske i overensstemmelse med de principper; der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens 8 26 b. Spørgsmålet er derfor; om udvisning af tiltalte vil være i strid med direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet), der er implementeret i dansk ret ved opholdsbekendtgørelsen; jf. senest bekendtgørelse nr. 1457 af 6. juni 2020. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal udvisning af et familiemedlem til en unionsborger af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel; der berører grundlæggende samfundsinteresse. Denne grundbetingelse er efter EU - Domstolens praksis i almindelighed ensbetydende med, at den pågældende skal anses for at være tilbøjelig til fortsat at begå kriminalitet, der kan anses som en trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse. Den begåede kriminalitet kan efter omstændighederne være tilstrækkelig til at indikere en tilstrækkelig trussel Ved afgørelsen om udvisning af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal der tages hensyn til varigheden af tiltaltes ophold i Danmark, tiltaltes alder; helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation; tiltaltes sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytningen til hjemlandet samt andre relevante hensyn; jf. opholdsdirektivets art;. 28, stk. 1. Da tiltalte har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark, gælder ~ 1 tillæg til det ovenfor anførte endvidere, at tiltalte ikke kan udvises, medmindre udvisningen skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2. Retten bemærker; at opholdsdirektivets artikel 28, stk 3, alene finder anvendelse på unionsborgere 0g ikke på de familiemedlemmer; der afleder deres ret af en unionsborger hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> således ikke er omfattet af denne bestemmelse. Samtlige voterende finder; at en overtrædelse af straffelovens 8 192 a er udtryk for grov kriminalitet; 0g at <anonym>Tiltalte 2's</anonym> adfærd udgør en reel, umiddelbar 0g tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Det er herved lagt til grund, at tiltalte fra den 30. november 2019 deltog i planlægning af erhvervelsen af de pistoler m.v, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> kort forud for sin anholdelse den 11. december 2019 havde erhvervet med penge, <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde givet ham til formålet, for halvdelen af beløbet dog kun som et lån. Samtlige voterende finder herefter; at trusselsbetingelsen i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, er opfyldt. Spørgsmålet er herefter; om tiltalte efter en proportionalitetsvurdering, herunder den skærpede proportionalitetsvurdering jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1 og 2, kan udvises. Der skal ved proportionalitetsvurderingen lægges vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er født 0g opvokset i Danmark. Han har, når den i udlændingelovens $ 27, 9 stk. 5, nævnte periode fratrækkes; haft lovligt ophold i Danmark i 25 år og 4,5 måneder. Begge hans forældre og hans to søskende bor i Danmark. Hans søskende har efter det oplyste begge dansk statsborgerskab . Tiltalte har gennemført 9. klasse, HF og en uddannelse som kørelærer. Han påbegyndte en uddannelse som <anonym>Uddannelse</anonym> før han blev anholdt i december 2019. Tiltalte har derudover haft egen virksomhed som bl.a. vognmand og underleverandør til Tier Mobility, der udlejer løbehjul i bl.a Danmark. Tiltalte er ikke gift og har ikke børn. Efter det oplyste har tiltalte siden 2018 haft en kæreste i Danmark. Der skal endvidere lægges vægt på, at tiltalte taler urdu og har været på ferie med sine forældre i Pakistan 8-10 gange, hvor hans mor sammen med sin familie er medejer af et hus, men at han i øvrigt ikke har nogen tilknytning til Pakistan. Selvom der foreligger en grov lovovertrædelse, finder samtlige voterende efter en samlet vurdering af arten 0g omfanget af lovovertrædelsen; sammenholdt med de i øvrigt nævnte forhold, at der ikke foreligger sådanne alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, der kan begrunde, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2, skal udvises. Samtlige voterende har herved lagt til grund, at tiltalte ikke selv havde planlagt at erhverve våben; før muligheden opstod gennem <anonym>Tiltalte 1</anonym> ligesom der er lagt vægt på, at tiltalte aldrig personligt fik pistolerne m.v. i hænde. De voterende har endvidere lagt vægt på, at tiltalte som voksen ikke er straffet af betydning for sagen; og at tiltalte ikke tidligere er blevet tildelt en advarsel om udvisning. Da en udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> således ikke kan ske i overensstemmelse med de principper; der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, vil en udvisning med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. udlændingelovens $ 26, stk. 2, og 8 26 b. Samtlige voterende stemmer derfor for at frifinde <anonym>Tiltalte 2</anonym> for påstanden om udvisning 0g for at tildele ham en advarsel om udvisning; jf. udlændingelovens 8 24 b. Efter stemmeafgivningen tildeles <anonym>Tiltalte 2</anonym> en advarsel om udvisning jf. udlændingelovens 8 24 b. Konfiskation <anonym>Tiltalte 1</anonym> Da samtlige voterende stemmer herfor; tages anklagemyndighedens nedlagte påstand om konfiskation til følge i medfør af den påberåbte bestemmelse som nedenfor bestemt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> Samtlige voterende finder; at betingelserne for at konfiskere et USB-stik (koster R-4-7), en CD-rom (koster R-6-19 og en MacBook (koster PS/1) i medfør af straffelovens $ 75, stk: 2, ikke er opfyldt. De voterende har herved lagt til grund, at genstandene ikke har været brugt i forbindelse med tiltaltes overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, ligesom det efter de for retten foreliggende oplysninger er lagt til grund, at hverken USB-stik; CD-rom eller MacBooken indeholder materiale, der ikke kan besiddes lovligt. Efter stemmeafgivningen frifindes <anonym>Tiltalte 2</anonym> fra påstanden om konfiskation af et USB-stik, en CD-rom 0g en MacBook. Samtlige voterende finder; at det efter indholdet af rettens skyldkendelse kan lægges til grund; at CS-gasspray (koster R6/2L) ikke tilhører tiltalte. Da en CS - gasspray ikke kan besiddes lovligt; stemmer disse voterende for at konfiskere den i medfør af straffelovens 8 77 a. Efter stemmeafgivningen konfiskeres en CS-gasspray i medfør af straffelovens 8 77 a. Da samtlige voterende stemmer herfor; tages den af anklagemyndigheden nedlagte påstand om konfiskation af en mobiltelefon (koster P-5-2) til følge i medfør af den påberåbte bestemmelse som nedenfor bestemt. Omkostninger En meget stor del af sagens bevisførelse har drejet sig om de tiltaltes eventuelle tilknytning til det radikaliserede islamistiske miljø og deres forsæt til terror. Efter sagens udfald finder retten ikke, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> bør hæfte for samtlige sagens omkostninger: Retten finder herefter; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal betale halvdelen af sagens omkostninger; dog skal han betale det fulde salær til sin beskikkede forsvarer. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale sagens delvise omkostninger; som fastsættes svarende til 100.000 kr. + moms af det salær; som er tilkendt hans beskikkede forsvarer: Alle øvrige omkostninger skal betales af statskassen. Thi kendes for ret <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 10 år Det har sit forblivende med Retten i Glostrups betingede dom af 30.januar 2018. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder: <anonym>Tiltalte 2</anonym> tildeles en advarsel efter udlændingelovens 8 24 b. Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> konfiskeres en pistol af mærket Glock med 3 tilhørende magasiner og en lyddæmper, en pistol af mærket CZ model 75 med 3 tilhørende magasiner og en lyddæmper; 750 patroner; mobiltelefon (koster KI - I/2), pistolhylster (koster L5/6), en kniv (koster PlI 1) 0g 6.800 kr. Hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> konfiskeres en mobiltelefon (koster P-5-2). <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes for påstanden om konfiskation af et USB-stik (koster R-4-7), en CD-rom (koster R-6-19) 0g en MacBook (koster PSI1) Imedfør af straffelovens 8 77 a konfiskeres en CS-gasspray (koster R6l21) . <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal betale halvdelen af sagens omkostninger; dog således at han skal afholde de fulde omkostninger til den beskikkede forsvarer; advokat Janus Malcolm Pedersen, der fastsættes til 389.094 kr. med tillæg af moms i salær; 3.715 kr. med tillæg afmoms i kørselsgodtgørelse samt 1.552 kr. i udlæg. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale sagens delvise omkostninger; som fastsættes svarende til 100.000 kr: + moms af den beskikkede forsvarer advokat Jane Ranums salær: Statskassen skal afholde alle øvrige omkostninger; herunder et yderligere salær på 354.282,50 kr: med tillæg af moms 0g 2.421,76 kr. med tillæg af moms i kørselsgodtgørelse til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forsvarer; advokat Jane Ranum. <anonym>Dommer 1</anonym> /

259

Byrettens dom stadfæstet med ændring om, at tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling, indtil fængselsstraffen måtte kunne fuldbyrdes

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1738/2014-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

300/22

Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

afsagt den 4. februar 2015 af Vestre_Landsrets_1@. afdeling (dommerne Poul Hansen, Stig Glent-Madsen og Rasmus Blaabjerg (kst:) med domsmænd) i ankesag VL. S 1738 14 Anklagemyndigheden mod født 1978 (advokat Peter Secher Schmidt, Åbyhøj) Retten i Aalborg har den 19. august 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 10- 3110 2014). Påstandc Tiltalte har principalt påstået strafbortfald med bestemmelse om, at hun dømmes til an- bringelse i psykiatrisk afdeling, subsidiært anbringelse i psykiatrisk afdeling; indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes . Anklagemyndigheden har nedlagt pastand om, at tiltalte i medfør af straffelovens $ 73 idømmes en straf og medfør af straffelovens $ 68, 2 pkt , dømmes til anbringelse i psyki- atrisk afdeling, indtil straf måtte kunne fuldbyrdes . Det pastås endvidere; at der ikke fast- sættes længstetid, jf. straffelovens $ 68 a, stk. 2 Supplcrende oplysninger Retspsykiatrien; Aalborg Universitetshospital, har den 13.ok- tober 2014 afgivet en supplerende udtalelse om tiltalte psykiske helbredstilstand for perio - den 11. april 2014 til 13. oktober 2014. Afkonklusionen fremgår: har siden april 2014 fortsat været surrogatvaretægtsfængslet i lukket Retspsykiatrisk Afdeling SI0, hovedsagligt på baggrund af selvmordstan - ker. tilstand i perioden har været noget svingende; idet den i perioder har været præget af betydelig angst, tristhed og selvmordstanker . I andre perio- der har dette været trængt noget baggrunden; 0g har været mere aktiv og har kunnet tage helt afstand fra selvmordstankeme og har i disse perioder haft glæde af at indgå i samtaleforløb. Umiddelbart efter at sag havde været i byretten den 19.8.2014, var hun betydeligt lettet, men forbindelse med stillingtagen til unkesag; var der på ny forværring i tilstanden; og hun har nu gennem den sidste måneds tid fort- sat været præget af tristhed, angst, søvnbesvær, koncentrationsbesvær 0g selvbebrejdelser; som dog udelukkende retter sig mod konkrete nutidige forhold. Hun har været meget afvisende over for al kontakt med personalet og har ikke ønsket at indgà i nogen form for fysisk aktivering eller samtaleforleb Hun har deltaget i almindelige vurderende samtaler og har her fremtradt samlet og relevant om end præget af tristhed og angst. Hun har på intet tids- punkt givet udtryk for sindssygelige symptomer; 0g realitetstestningen skønnes fortsat at være intakt. Hun har i samme periode fortsat haft glæde af at modtage besøg af venner 0g angiver velbefindende i forbindelse med disse samtaler. På den baggrund skønnes der fortsat at være tale om en belastningsreaktion præget af angstsymptomer 0g depressive symptomer. Der findes på den baggrund ikke anledning til at ændre mentalerklæringens konklusion. Retslægerådet har den 3. november 2014 afgivet følgende udtalelse om tiltalte: "Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af tilsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 11.04.14 samt supplerende udtalelse af 13.10.14, begge ved Retspsykiatrisk afdeling Aalborg; udtale; at ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det pådømte drab, hvor hun ikke var påvirket af alkohol eller andre rusmidler. Efter Retslægerådets opfattelse befinder hun sig imidlertid aktuelt i en psykisk abnonmtilstand, der i hvert fald i lange perioder kan li- gestilles med sindssygdom. er nommalt begavet og lider ikke af epilepsi eller andre hjerneorganiske sygdomme. blev sammen med sin tvillingesøster adopteret af et dansk æg- tepar, da de var 3 måneder gamle; efter at være fundet på en trappesten udenfor et børnehjem i hvor de er født. Opvæksten var præget af forældrenes skilsmisse; alkoholoverforbrug og alvorlig sygdom hos mode - ren; der døde i 2005 af en kræftlidelse. og søsteren var overladt til at klare en del selv; og formåede at gennemføre skoleforløb og senere uddannelse. har i voksenli- vet været selvforsørgende 0g aldrig modtaget psykiatrisk behandling; lige- som hun heller ikke har misbrugt rusmidler: Der har været flere længereva - rende samlivsforhold, før mødte faderen til nu afdøde og ret hurtigt blev gravid. De har ikke boet sammen; og forholdet beskrives som præget af konflikter fia starten; hvilket forværredes; da nu afdøde blev født i 2009, 0g der kom uenighed om samværsaftaleme. Det fremgår; at hun i ugere op til det nu påsigtede udviklede tiltagende belastningssymptomer, blandt andet i form af vægttab; søvnbesvær, udtalt træthed, angstsymptomer, samt subjektiv oplevelse af tankeforstyrrelser; langsomhed og manglende overblik, Hun opsøgte ikke behandling og passede sit arbejde Samlet finder Retslægsrådet imidlertid ikke grundlag for at antage; at hun befandt sig i en sindssygelig tilstand, men i en tilstand omfattet af straffelo- ves $ 69. Hun har siden december 2013 været indlagt på retspsykiatrisk af- deling I de første måneder var hendes psykiske tilstand forværret, blandt andet præget af påtrængende selvmordstanker; hvorfor hun havde fast vagt. Hun forsøgte i april 20/4 at begå selvmord. Efterfølgende har hendes til- stand været noget svingende; men hun er fortsat præget af et højt angstni - veau; et forsænket stemningsleje; søvnbesvær og isolationstendens samt selvmordsforestillinger og håbløshedsfølelse. Hun behandles med beroli - gende 0g angstdæmpende medicin; men uden overbevisende effekt. Hun frembyder ikke åbenbare psykotiske symptomer som for eksempel halluci - nationer eller vrangforestillinger. Ved en samlet vurdering finder Retslægerådet imidlertid, at ovennævnte symptomer medfører; at hun aktuelt befinder sig i en tilstand ligestillet med sindssygdom. Hun har fortsat behov for langvarig 0g tæt psykiatrisk over- vågning, støtte og behandling blandt andet på grund af en efter rådets op- fattelse ikke ubetydelig selvmordsrisiko; blandt andet fordi hun i sin aktuelle psykiske tilstand ikke har modforestillinger mod at begå selvmord. Retslægerådet finder herefter; at med overvejende sandsynlig- hed er omfattet af straffelovens $ 73. Som en formålstjenlig foanstaltning skal rådet derfor anbefale dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling; subsi - diært dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes. Retslægerådets udtalelse har inden afgivelsen været forelagt der den 29. oktober 2014 meddelte; at hun var uenig i Retslægerådets indstilling; da hun fortsat ikke mente; at tiltalte befinder sig i en tilstand, der er ligestillet med sindssygdom. Landsrettens begrundelse og rcsultat Efter Retslægerådets erklæring lægger landsretten til grund, at tiltalte efter drabet er kom - met i en ikke blot forbigående tilstand af sindssygdom; jf. straffelovens $ 73. Under hensyn til karakteren 0g grovheden af den begåede kriminalitet er der ikke grundlag for at lade straffen bortfalde i medfør af straffelovens $ 73. 4 voterende udtaler: Af de grunde; som byretten har anført, tiltræder vi, at straffen er udmålt som sket, 0g vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens strafudmåling: 2 voterende udtaler: Vi finder ikke; at der foreligger sådanne særlige omstændigheder; at der er grundlag for at fravige udgangspunktet for straffen for drab; 0g vi stemmer derfor for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år. Efter stemmeflertallet stadfæstes byrettens afgørelse om strafudmalingen. Alle voterende udtaler herefter: Efter Retslægerådets erklæring skal tiltalte i medfør af straffelovens 8 73 anbringes i psy- kiatrisk afdeling; indtil fængselsstraffen måtte kunne fuldbyrdes. Der fastsættes medfør af straffelovens $ 68 a, stk. 2, ingen længstetid for anbringelsen. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. Ihikendes_ for_ret: Byrettens dom stadfæstes med den ændring at tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling; indtil fængselsstraffen måtte kunne fuldbyrdes. -5- Tiltalteskalbetalesagensomkostninger forlandsretten. PoulHansen StigGlent-Madsen RasmusBlaabjerg (ksL)

afsagt den 4. februar 2015 af Vestre_Landsrets_1@. afdeling (dommerne Poul Hansen, Stig Glent-Madsen og Rasmus Blaabjerg (kst:) med domsmænd) i ankesag VL. S 1738 14 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte (T)</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1978 (advokat Peter Secher Schmidt, Åbyhøj) Retten i Aalborg har den 19. august 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 10- 3110 2014). Påstandc Tiltalte har principalt påstået strafbortfald med bestemmelse om, at hun dømmes til an- bringelse i psykiatrisk afdeling, subsidiært anbringelse i psykiatrisk afdeling; indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes . Anklagemyndigheden har nedlagt pastand om, at tiltalte i medfør af straffelovens $ 73 idømmes en straf og medfør af straffelovens $ 68, 2 pkt , dømmes til anbringelse i psyki- atrisk afdeling, indtil straf måtte kunne fuldbyrdes . Det pastås endvidere; at der ikke fast- sættes længstetid, jf. straffelovens $ 68 a, stk. 2 Supplcrende oplysninger <anonym>CC4C</anonym> Retspsykiatrien; Aalborg Universitetshospital, har den 13.ok- tober 2014 afgivet en supplerende udtalelse om tiltalte psykiske helbredstilstand for perio - den 11. april 2014 til 13. oktober 2014. Afkonklusionen fremgår: <anonym>T</anonym> har siden april 2014 fortsat været surrogatvaretægtsfængslet i lukket Retspsykiatrisk Afdeling SI0, hovedsagligt på baggrund af selvmordstan - ker. <anonym>Ts</anonym> tilstand i perioden har været noget svingende; idet den i perioder har været præget af betydelig angst, tristhed og selvmordstanker . I andre perio- der har dette været trængt noget baggrunden; 0g har været mere aktiv og har kunnet tage helt afstand fra selvmordstankeme og har i disse perioder haft glæde af at indgå i samtaleforløb. Umiddelbart efter at <anonym>s</anonym> sag havde været i byretten den 19.8.2014, var hun betydeligt lettet, men forbindelse med stillingtagen til unkesag; var der på ny forværring i tilstanden; og hun har nu gennem den sidste måneds tid fort- sat været præget af tristhed, angst, søvnbesvær, koncentrationsbesvær 0g selvbebrejdelser; som dog udelukkende retter sig mod konkrete nutidige forhold. Hun har været meget afvisende over for al kontakt med personalet og har ikke ønsket at indgà i nogen form for fysisk aktivering eller samtaleforleb Hun har deltaget i almindelige vurderende samtaler og har her fremtradt samlet og relevant om end præget af tristhed og angst. Hun har på intet tids- punkt givet udtryk for sindssygelige symptomer; 0g realitetstestningen skønnes fortsat at være intakt. Hun har i samme periode fortsat haft glæde af at modtage besøg af venner 0g angiver velbefindende i forbindelse med disse samtaler. På den baggrund skønnes der fortsat at være tale om en belastningsreaktion præget af angstsymptomer 0g depressive symptomer. Der findes på den baggrund ikke anledning til at ændre mentalerklæringens konklusion. Retslægerådet har den 3. november 2014 afgivet følgende udtalelse om tiltalte: "Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af tilsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 11.04.14 samt supplerende udtalelse af 13.10.14, begge ved <anonym>Luu y</anonym> Retspsykiatrisk afdeling Aalborg; udtale; at <anonym>T</anonym> ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det pådømte drab, hvor hun ikke var påvirket af alkohol eller andre rusmidler. Efter Retslægerådets opfattelse befinder hun sig imidlertid aktuelt i en psykisk abnonmtilstand, der i hvert fald i lange perioder kan li- gestilles med sindssygdom. er nommalt begavet og lider ikke af epilepsi eller andre hjerneorganiske sygdomme. <anonym>T</anonym> blev sammen med sin tvillingesøster adopteret af et dansk æg- tepar, da de var 3 måneder gamle; efter at være fundet på en trappesten udenfor et børnehjem i <anonym>Land</anonym> hvor de er født. Opvæksten var præget af forældrenes skilsmisse; alkoholoverforbrug og alvorlig sygdom hos mode - ren; der døde i 2005 af en kræftlidelse. <anonym>T</anonym> og søsteren var overladt til at klare en del selv; og formåede at gennemføre skoleforløb og senere uddannelse. <anonym>T</anonym> har i voksenli- vet været selvforsørgende 0g aldrig modtaget psykiatrisk behandling; lige- som hun heller ikke har misbrugt rusmidler: Der har været flere længereva - rende samlivsforhold, før mødte faderen til nu afdøde og ret hurtigt blev gravid. De har ikke boet sammen; og forholdet beskrives som præget af konflikter fia starten; hvilket forværredes; da nu afdøde blev født i 2009, 0g der kom uenighed om samværsaftaleme. Det fremgår; at hun i ugere op til det nu påsigtede udviklede tiltagende belastningssymptomer, blandt andet i form af vægttab; søvnbesvær, udtalt træthed, angstsymptomer, samt subjektiv oplevelse af tankeforstyrrelser; langsomhed og manglende overblik, Hun opsøgte ikke behandling og passede sit arbejde Samlet finder Retslægsrådet imidlertid ikke grundlag for at antage; at hun befandt sig i en sindssygelig tilstand, men i en tilstand omfattet af straffelo- ves $ 69. Hun har siden december 2013 været indlagt på retspsykiatrisk af- deling I de første måneder var hendes psykiske tilstand forværret, blandt andet præget af påtrængende selvmordstanker; hvorfor hun havde fast vagt. Hun forsøgte i april 20/4 at begå selvmord. Efterfølgende har hendes til- stand været noget svingende; men hun er fortsat præget af et højt angstni - veau; et forsænket stemningsleje; søvnbesvær og isolationstendens samt selvmordsforestillinger og håbløshedsfølelse. Hun behandles med beroli - gende 0g angstdæmpende medicin; men uden overbevisende effekt. Hun frembyder ikke åbenbare psykotiske symptomer som for eksempel halluci - nationer eller vrangforestillinger. Ved en samlet vurdering finder Retslægerådet imidlertid, at ovennævnte symptomer medfører; at hun aktuelt befinder sig i en tilstand ligestillet med sindssygdom. Hun har fortsat behov for langvarig 0g tæt psykiatrisk over- vågning, støtte og behandling blandt andet på grund af en efter rådets op- fattelse ikke ubetydelig selvmordsrisiko; blandt andet fordi hun i sin aktuelle psykiske tilstand ikke har modforestillinger mod at begå selvmord. Retslægerådet finder herefter; at med overvejende sandsynlig- hed er omfattet af straffelovens $ 73. Som en formålstjenlig foanstaltning skal rådet derfor anbefale dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling; subsi - diært dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes. Retslægerådets udtalelse har inden afgivelsen været forelagt <anonym>Læge</anonym> der den 29. oktober 2014 meddelte; at hun var uenig i Retslægerådets indstilling; da hun fortsat ikke mente; at tiltalte befinder sig i en tilstand, der er ligestillet med sindssygdom. Landsrettens begrundelse og rcsultat Efter Retslægerådets erklæring lægger landsretten til grund, at tiltalte efter drabet er kom - met i en ikke blot forbigående tilstand af sindssygdom; jf. straffelovens $ 73. Under hensyn til karakteren 0g grovheden af den begåede kriminalitet er der ikke grundlag for at lade straffen bortfalde i medfør af straffelovens $ 73. 4 voterende udtaler: Af de grunde; som byretten har anført, tiltræder vi, at straffen er udmålt som sket, 0g vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens strafudmåling: 2 voterende udtaler: Vi finder ikke; at der foreligger sådanne særlige omstændigheder; at der er grundlag for at fravige udgangspunktet for straffen for drab; 0g vi stemmer derfor for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år. Efter stemmeflertallet stadfæstes byrettens afgørelse om strafudmalingen. Alle voterende udtaler herefter: Efter Retslægerådets erklæring skal tiltalte i medfør af straffelovens 8 73 anbringes i psy- kiatrisk afdeling; indtil fængselsstraffen måtte kunne fuldbyrdes. Der fastsættes medfør af straffelovens $ 68 a, stk. 2, ingen længstetid for anbringelsen. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. Ihikendes_ for_ret: Byrettens dom stadfæstes med den ændring at tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling; indtil fængselsstraffen måtte kunne fuldbyrdes. -5- Tiltalteskalbetalesagensomkostninger forlandsretten. PoulHansen StigGlent-Madsen RasmusBlaabjerg (ksL)

260

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237 - manddrab

Appelleret

Straffesag

Retten i Aalborg

SS-3110/2014-ALB

Tilståelsessag

1. instans

297/22

Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

5100-73111-00002-13

RETTEN AALBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 19. august 2014 af 10. afdeling Reutens nr. 10-3110/2014 Politiets nr. 5100-73111-00002-13 Anklagemyndigheden mod Denne sag er behandlet som tilstàelsessag. Relsmødebegæring cr modtaget den 1. maj 2014. er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 237 manddrab ved den 16. december 2013 ca. kI. 16.00 på bopælen Aalborg ved med et halsgreb at have kvalt sin søn, ! fødı 2009 Påsłande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om; at tiltalte straffes med fængsel i 14 år. Anklagemyndigheden har endvidere medfør af arvelovens $ 48, sık [ ned lagt påstand om; at tiltalte frakendes retten til arv, forsikringssummer; pensi oner eller andre ydelser, der er afhængige af død, samt al tiltaltes arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser efter en anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelse. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Forsvareren har nedlagt påstand om, at tiltalte ikke straffes med fængsel i mere end 8-9 àr. Tiltalte har taget bekræftende til genmæle over for påstanden om frakendel- se af arveretten. Sagens oplysninger Tiltalte har under grundlovsforhøret den 18. december 2013 afgivet følgende forklaring: Sigtede forklarede, at blev født er far til har aldrig boet sammen; 0g deres forhold var "on and off" Hun blev dog gravid, og hun valgte at få barnet, da hun tænkte; at ville være behjælpelig med barnet. Hun boede sam- mcn med uge efter fødslen; fordi hun havde født ved kejsersnit; Der kom endvidere en veninde; der hjalp sigtede. Veninden havde mad med. Sigtede læne stadig bor, Hun var flyttel til Sjælland forbindelse med arbejde; Hun boede pà Sjælland, da var 8 måneder. Det var i 2009, at hun flyttede tilbage til Aalborg: Hun havde den fulde forældremyndighed over Der har væzret en del møder hos Statsforvaltningen forbindelse med samvær 0g forældremyndig hed. torsdag til søndag hver anden uge Når ved færgen 1 Århus, 0g var forvimet og ked af det, når han skulle over ıil sin far. var begyndt at tisse i sengen, 0g han havde ondı i maven. Der var ingen faste rammer hos 0g det var hårdı for al komme hjem til siglede, der havde faste rammer. Sigtede og ville have fæl- les forældremyndighed. Det var mest omkring samvær, at de var til møder i Statsforvalıningen. ville have mere samvær. Hun har altid overholdt samværet. [kammerater var ikke "Guds bedste børn' 0g de var rockerrelateret. Sigtede frygtede, at ville blive på samme måde. kriminelle handlinger . |ville have en dag mere til samvær. Sigtede var bange for at miste forældremyndigheden over Hun var bange for, at Iskulle hente bømehaven 0g tage ham. år. Det var noget, som Statsfor- valtningen havde bestemt den 12. december 2013. Sigtede havde det skidt med dette, både af hensyn til hende selv og til var forvirrel. kom hjem i søndags: havde det okay, da han kom hjem, Mandag morgen havde igen ondt maven; og han havde tisset i sengen. var indenfor de sidste 14 dage begyndt at tisse sengen og have ondt i maven. kunne ikke sige, hvorfor han havde ondt i maven. Sigtede arbejder Mandag morgen afleverede hun skulle have en kort dag i børnehaven: Sigtede selv havde en fridag, og hun ville hente tidłigt. Fridagen var aftalt på forhånd. Hun afleverede omkring kI. 09.00, 0g hun hentede ham igen kl. 14.00. Hun 0g fandt sine julegaver, 0g han ville pakke dem op. Hun tænkte pà, at de ikke skulle holde jul sammen. sad på gulvet. Sigtede sad i sofaen. satte sig på skødet af sigte- de, 0g det hele blev for meget. Hun lagde &rmen omkring og hun tænkte og sagde til at det var bedst, at de kom et andet sted hen. Sigtede lagde venstre arm omkring hals . Sigtede viste overfor ret - ten, hvordan hun gjorde. Hun havde det øverste af armen omkring hals, Hun klemte til. Hun ved ikke; hvor længe hun sad sådan. sag- de ingenting. Hun kan ikke huske, om stritlede imod. Hun slap gre - bet og lagde pà sofaen. Hun vidste ikke, om han var død. Hun mær- kede ikke efter puls, eller om trak vejret. Hun tænkte bare, at de begge to skulle væk. Det var meningen; at de begge t0 skulle dø, Hun lagde på sofaen; og hun lagde et tæppe over ham. Hun vidste ikke, om Ipà dette tidspunkt var helt slap. Sigtede havde ikke på noget noget tidspunkt forinden tænkt tanken om; at skulle dø. Hun kunne ikke overskue det mere, hvorfor hun fik tan ken; da han sad hos hende. Hun gik ud fra, at var død, da hun lagde ham på sofaen. Hun tog cn masse piller, og hun gik i seng. Hun mente, at hun faldt i søvn. Hun vågnede 0g gik til politiet: Hun skar i sig selv om morgenen; da pillerne ıkke havde virkez; Hun gik herefter til politiet 0g fortalte; hvad der var sket Sigtede slog ihjel, fordi hun ikke kunne overskue_forældremyndig - hedssagen Hun modtog endvidere grimme mails fra advokat. Tiltalte har vedstået den Ldligere afgivne forklaring og har supplerende for- klaret blandt andet, al det var selv; der fandt sine julegaver den 16. december. Han blev glad, da han fandt gavere, og hun lod ham få dem, for- di han ikke skulle være hos hende i julen; Hun ved ikke, om han fik alle ga- vere; eller om det udelukkende var hendes gaver, som han fik. Da han hav- de pakket gaveme ud, satte han sig op til hende; og det blev for meget for hende. Hun kan ikke sige; hvad der gjorde; at det blev for meget; Hun har i mange år været bange for at miste forældremyndigheden over eller at Iskulle få del i den: Hun kan ikke svare pà, hvorfor hun følte; at det blev for meget eller hvad hun var bange foc. Hun havde fri om manda - gen, men hun husker ikke, hvad hun lavede, mens var bømehave Hun var dog specielt ked af det denne dag' Hun følte ikke; at hun slog tl no- gen steder. Hun talte ikke med nogen om det, for hun vidste ikke, hvem hun skulle gå til, eller hvad hun skulle gøre. Hun husker ikke; om sagde noget eller strittede imod, da hun sad med armen om hans hals. Hun husker ikke; hvad hun gjorde efter at have lagt på sofaen. Hun husker ikke, om hun tog pillere straks eller lidt senere. Hun vcd ikke; om hun tog piller- ne, fordi hun selv skulle dø. Hun ønskede sig hvert fald langt v:k. Tiltalte er blevet mentalundersøgt. Det fremgår af retspsykiatrisk erklæring af 11. april 2014 afgivet af blandt andet følgende: Konklusion har ved mentalundersøgelsen ikke været sindssyg og kan ej hel- ler antages at have været detle på tidspunktet for den påsigtede handling Hun er både klinisk 0g testmæssigt vurderct til at være normalt begavet, 0g der er ikke mistanke om demens eller anden hjereorganisk lidelse. Hun har aldrig haft misbrug af nogen form for psykoaktive stoffer 0g har ej heller været påvirket af sådanne i forbindelse med den nu påsigtede hand- [ing. Hun blev adopteret 3 måneder gammel fra sammen med en tvillinge søster. Hjemmet har været præget af faderens ałkoholmisbrug og forzldre nes ret tidlige skilsmisse samt moderens alkoholmisbrug og senere alvorlige psykiske sygdom . Observanden 0g hendes søster har i høj grad været over ladt til at klare tingene selv, men observanden har øvrigt klaret både skole forløb og senere uddannelse uden problemer. Observanden har arbejdet som forskellıge steder og har her fungeret normalt. Hun har 'tidligere haft flere længerevarende kæreste- og samlıvsforhold; før hun stiftede bekendtskab medP7 med hvem hun blev gravid og fødte sønnen 1 2009. Parret har på intet tidspunkt boet sammen, 0g forholdet har været præget af konstante krav om ændringer i indgåede aftaler i en grad; så observanden Lil stadighed har været bange for, hvad der skulle ske med sønnen. Hun har tiltagende grad følt sig belastet af dette 0g er blevet mere bange 0g urolıg med søvnbesvær; saledes som man ser det ved belast ningssituationer. [ tiden efter den nu påsıgtede har observanden 1 udtalt grad været præget af tnsthed, selvbebrejdelser over det nu påsigtede samt selvmordstanker; så hun har været indlagt pà lukket Retspsykiatrisk Afdeling og skænet med fast vagt. Der skønnes at være tale om en belastningsreaktion; men ikke en egentlig depression. Observanden vurderes herefter ikke at være omfattet hverken af straffelo- vens 16 eller 69, og der kan ıkke, såfremt hun findes skyldig; peges pà an- dre foranstaltninger som værende mere formålstjenlige end straf:. Der er øvrigt under sagen dokumenteret gemingsstedsundersøgelse; obduk - tionserklæring samt øvrige Iugelige oplysninger. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. december 2013. Rettens begrundelse 0g afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig: Tilstäelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger, Det er dcrfor bevist; at tiltalte er skyldig: Straffen fasısættes til fængsel i 11 år, jf. straffelovens $ 237. Retten tager påstanden om frakendelse til arveretten til følge som nedenfor bestemt, jf. arvelovens 48, stk. / . Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vzgt på, a tiłtalte drzbte sin søn 0g forsøgte at tage sit cget liv som cn reaklion pà den magtesløshed , som hun oplevede forhold til sønnens far, samt at drabet blev begået uden forudgående planlægning 0g efter en pludselig indskydelse; Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 11 år. Tiltalte frakendes retlen til arv, forsikringssummer pensioner eller andre ydelser; der er afhængige af Jdød, og tiltaltes av; forsikringssummer; pensioner eller andre ydelser efter en anden person må ikke forøges som følge af lovovertrædelse. Tiltalte skal betale sagens omkosıninger.

RETTEN AALBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 19. august 2014 af 10. afdeling Reutens nr. 10-3110/2014 Politiets nr. 5100-73111-00002-13 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> Denne sag er behandlet som tilstàelsessag. Relsmødebegæring cr modtaget den 1. maj 2014. <anonym>Iltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 237 manddrab ved den 16. december 2013 ca. kI. 16.00 på bopælen <anonym>Adresse</anonym> Aalborg ved med et halsgreb at have kvalt sin søn, ! <anonym>Forurettede (F)</anonym> fødı <anonym>Dato</anonym> 2009 Påsłande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om; at tiltalte straffes med fængsel i 14 år. Anklagemyndigheden har endvidere medfør af arvelovens $ 48, sık [ ned lagt påstand om; at tiltalte frakendes retten til arv, forsikringssummer; pensi oner eller andre ydelser, der er afhængige af <anonym>F's</anonym> død, samt al tiltaltes arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser efter en anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelse. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Forsvareren har nedlagt påstand om, at tiltalte ikke straffes med fængsel i mere end 8-9 àr. Tiltalte har taget bekræftende til genmæle over for påstanden om frakendel- se af arveretten. Sagens oplysninger Tiltalte har under grundlovsforhøret den 18. december 2013 afgivet følgende forklaring: Sigtede forklarede, at blev født <anonym>Dato</anonym> 2009 <anonym>Person 1 (P1)</anonym> er far til <anonym>F</anonym> Hun 0g <anonym>P1</anonym> har aldrig boet sammen; 0g deres forhold var "on and off" Hun blev dog gravid, og hun valgte at få barnet, da hun tænkte; at <anonym>P1</anonym> ville være behjælpelig med barnet. Hun boede sam- mcn med <anonym>P1</anonym> uge efter fødslen; fordi hun havde født ved kejsersnit; Der kom endvidere en veninde; der hjalp sigtede. Veninden havde mad med. Sigtede læne <anonym>P1</anonym> at kende pà Sjælland, hvor <anonym>F</anonym> stadig bor, Hun var flyttel til Sjælland forbindelse med arbejde; Hun boede pà Sjælland, da <anonym>F</anonym> blev født. Hun valgte at flytte tilbage Lil Aalborg; da <anonym>F</anonym> var 8 måneder. Det var i <anonym>Udeladt</anonym> 2009, at hun flyttede tilbage til Aalborg: Hun havde den fulde forældremyndighed over <anonym>F</anonym> Der har væzret en del møder hos Statsforvaltningen forbindelse med samvær 0g forældremyndig hed. <anonym>PI</anonym> havde samvær med <anonym>F</anonym> torsdag til søndag hver anden uge Når <anonym>P1</anonym> havde samvær med <anonym>F</anonym> afleverede hun <anonym>F</anonym> ved færgen 1 Århus, 0g <anonym>P1</anonym> hentede ham i Odden. <anonym>F</anonym> var forvimet og ked af det, når han skulle over ıil sin far. <anonym>F</anonym> var begyndt at tisse i sengen, 0g han havde ondı i maven. Der var ingen faste rammer hos 0g det var hårdı for <anonym>F</anonym> al komme hjem til siglede, der havde faste rammer. Sigtede og <anonym>P1</anonym> skułle i retten i løbet af 2014, da <anonym>P</anonym> ville have fæl- les forældremyndighed. Det var mest omkring samvær, at de var til møder i Statsforvalıningen. <anonym>P1</anonym> ville have mere samvær. Hun har altid overholdt samværet. <anonym>P s</anonym> [kammerater var ikke "Guds bedste børn' 0g de var rockerrelateret. Sigtede frygtede, at <anonym>F</anonym> ville blive på samme måde. <anonym>F</anonym> har deltaget sammen med <anonym>PI</anonym> kriminelle handlinger . <anonym>F</anonym> |ville have en dag mere til samvær. Sigtede var bange for at miste forældremyndigheden over <anonym>F</anonym> Hun var bange for, at Iskulle hente <anonym>F</anonym> bømehaven 0g tage ham. <anonym>F</anonym> skulle holde jul hos sin <anonym>P1</anonym> år. Det var noget, som Statsfor- valtningen havde bestemt den 12. december 2013. Sigtede havde det skidt med dette, både af hensyn til hende selv og til <anonym>F</anonym> <anonym>F</anonym> var forvirrel. <anonym>F</anonym> var sidst hos <anonym>P1</anonym> i den weekend, der lige har været. <anonym>F</anonym> kom hjem i søndags: havde det okay, da han kom hjem, Mandag morgen havde <anonym>F</anonym> igen ondt maven; og han havde tisset i sengen. <anonym>F</anonym> var indenfor de sidste 14 dage begyndt at tisse sengen og have ondt i maven. <anonym>F</anonym> kunne ikke sige, hvorfor han havde ondt i maven. Sigtede arbejder <anonym>Udeladt</anonym> Mandag morgen afleverede hun <anonym>F</anonym> børnehave. <anonym>F</anonym> skulle have en kort dag i børnehaven: Sigtede selv havde en fridag, og hun ville hente <anonym>F</anonym> tidłigt. Fridagen var aftalt på forhånd. Hun afleverede <anonym>F</anonym> omkring kI. 09.00, 0g hun hentede ham igen kl. 14.00. Hun 0g <anonym>F</anonym> gik hjem. <anonym>F</anonym> fandt sine julegaver, 0g han ville pakke dem op. Hun tænkte pà, at de ikke skulle holde jul sammen. <anonym>F</anonym> fik lov til at få sine julegaver. <anonym>F</anonym> sad på gulvet. Sigtede sad i sofaen. <anonym>F</anonym> pakkede sine gaver op. <anonym>F</anonym> satte sig på skødet af sigte- de, 0g det hele blev for meget. Hun lagde &rmen omkring <anonym>F</anonym> og hun tænkte og sagde til <anonym>F</anonym> at det var bedst, at de kom et andet sted hen. Sigtede lagde venstre arm omkring <anonym>Fs</anonym> hals . Sigtede viste overfor ret - ten, hvordan hun gjorde. Hun havde det øverste af armen omkring <anonym>F S</anonym> hals, Hun klemte til. Hun ved ikke; hvor længe hun sad sådan. <anonym>F</anonym> sag- de ingenting. Hun kan ikke huske, om <anonym>F</anonym> stritlede imod. Hun slap gre - bet og lagde <anonym>F</anonym> pà sofaen. Hun vidste ikke, om han var død. Hun mær- kede ikke efter puls, eller om <anonym>F</anonym> trak vejret. Hun tænkte bare, at de begge to skulle væk. Det var meningen; at de begge t0 skulle dø, Hun lagde på sofaen; og hun lagde et tæppe over ham. Hun vidste ikke, om Ipà dette tidspunkt var helt slap. Sigtede havde ikke på noget noget tidspunkt forinden tænkt tanken om; at <anonym>F</anonym> skulle dø. Hun kunne ikke overskue det mere, hvorfor hun fik tan ken; da han sad hos hende. Hun gik ud fra, at <anonym>F</anonym> var død, da hun lagde ham på sofaen. Hun tog cn masse piller, og hun gik i seng. Hun mente, at hun faldt i søvn. Hun vågnede 0g gik til politiet: Hun skar i sig selv om morgenen; da pillerne ıkke havde virkez; Hun gik herefter til politiet 0g fortalte; hvad der var sket Sigtede slog <anonym>F</anonym> ihjel, fordi hun ikke kunne overskue_forældremyndig - hedssagen Hun modtog endvidere grimme mails fra <anonym>S</anonym> advokat. Tiltalte har vedstået den Ldligere afgivne forklaring og har supplerende for- klaret blandt andet, al det var <anonym>F</anonym> selv; der fandt sine julegaver den 16. december. Han blev glad, da han fandt gavere, og hun lod ham få dem, for- di han ikke skulle være hos hende i julen; Hun ved ikke, om han fik alle ga- vere; eller om det udelukkende var hendes gaver, som han fik. Da han hav- de pakket gaveme ud, satte han sig op til hende; og det blev for meget for hende. Hun kan ikke sige; hvad der gjorde; at det blev for meget; Hun har i mange år været bange for at miste forældremyndigheden over <anonym>F</anonym> eller at Iskulle få del i den: Hun kan ikke svare pà, hvorfor hun følte; at det blev for meget eller hvad hun var bange foc. Hun havde fri om manda - gen, men hun husker ikke, hvad hun lavede, mens <anonym>F</anonym> var bømehave Hun var dog specielt ked af det denne dag' Hun følte ikke; at hun slog tl no- gen steder. Hun talte ikke med nogen om det, for hun vidste ikke, hvem hun skulle gå til, eller hvad hun skulle gøre. Hun husker ikke; om sagde noget eller strittede imod, da hun sad med armen om hans hals. Hun husker ikke; hvad hun gjorde efter at have lagt <anonym>F</anonym> på sofaen. Hun husker ikke, om hun tog pillere straks eller lidt senere. Hun vcd ikke; om hun tog piller- ne, fordi hun selv skulle dø. Hun ønskede sig hvert fald langt v:k. Tiltalte er blevet mentalundersøgt. Det fremgår af retspsykiatrisk erklæring af 11. april 2014 afgivet af <anonym>ge</anonym> blandt andet følgende: Konklusion <anonym>Tiltalte</anonym> har ved mentalundersøgelsen ikke været sindssyg og kan ej hel- ler antages at have været detle på tidspunktet for den påsigtede handling Hun er både klinisk 0g testmæssigt vurderct til at være normalt begavet, 0g der er ikke mistanke om demens eller anden hjereorganisk lidelse. Hun har aldrig haft misbrug af nogen form for psykoaktive stoffer 0g har ej heller været påvirket af sådanne i forbindelse med den nu påsigtede hand- [ing. Hun blev adopteret 3 måneder gammel fra <anonym>Land</anonym> sammen med en tvillinge søster. Hjemmet har været præget af faderens ałkoholmisbrug og forzldre nes ret tidlige skilsmisse samt moderens alkoholmisbrug og senere alvorlige psykiske sygdom . Observanden 0g hendes søster har i høj grad været over ladt til at klare tingene selv, men observanden har øvrigt klaret både skole forløb og senere uddannelse uden problemer. Observanden har arbejdet som <anonym>9</anonym> forskellıge steder og har her fungeret normalt. Hun har 'tidligere haft flere længerevarende kæreste- og samlıvsforhold; før hun stiftede bekendtskab medP7 med hvem hun blev gravid og fødte sønnen <anonym>F</anonym> 1 2009. Parret har på intet tidspunkt boet sammen, 0g forholdet har været præget af <anonym>PI's</anonym> konstante krav om ændringer i indgåede aftaler i en grad; så observanden Lil stadighed har været bange for, hvad der skulle ske med sønnen. Hun har tiltagende grad følt sig belastet af dette 0g er blevet mere bange 0g urolıg med søvnbesvær; saledes som man ser det ved belast ningssituationer. [ tiden efter den nu påsıgtede har observanden 1 udtalt grad været præget af tnsthed, selvbebrejdelser over det nu påsigtede samt selvmordstanker; så hun har været indlagt pà lukket Retspsykiatrisk Afdeling og skænet med fast vagt. Der skønnes at være tale om en belastningsreaktion; men ikke en egentlig depression. Observanden vurderes herefter ikke at være omfattet hverken af straffelo- vens 16 eller 69, og der kan ıkke, såfremt hun findes skyldig; peges pà an- dre foranstaltninger som værende mere formålstjenlige end straf:. Der er øvrigt under sagen dokumenteret gemingsstedsundersøgelse; obduk - tionserklæring samt øvrige Iugelige oplysninger. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. december 2013. Rettens begrundelse 0g afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig: Tilstäelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger, Det er dcrfor bevist; at tiltalte er skyldig: Straffen fasısættes til fængsel i 11 år, jf. straffelovens $ 237. Retten tager påstanden om frakendelse til arveretten til følge som nedenfor bestemt, jf. arvelovens 48, stk. / . Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vzgt på, a tiłtalte drzbte sin søn 0g forsøgte at tage sit cget liv som cn reaklion pà den magtesløshed , som hun oplevede forhold til sønnens far, samt at drabet blev begået uden forudgående planlægning 0g efter en pludselig indskydelse; Thi kendes for ret: <anonym>Iltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 11 år. Tiltalte frakendes retlen til arv, forsikringssummer pensioner eller andre ydelser; der er afhængige af <anonym>F s</anonym> Jdød, og tiltaltes av; forsikringssummer; pensioner eller andre ydelser efter en anden person må ikke forøges som følge af lovovertrædelse. Tiltalte skal betale sagens omkosıninger. <anonym>vommer</anonym>

261

Byrettens dom stadfæstes

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-2503/2010-VLR

Bødesag

2. instans

302/22

Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

afsagt den 13. december 2010 af Vestre Landsrets 5.afdeling (dommerne Erik P . Bentzen, Karen Foldager og Stig Glent-Madsen) i ankesag VL. $ 2503 10 Anklagemyndigheden mod født , 1958 (advokat Johnny Mæhlisen; Høming) Retten Horsens har den 22. oktober 2010 afsagt dom i 1. instans (2631 2010). Påstandc Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med anklageskriftet. Tiltalte har påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte og har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1.in- stans. Endvidere har afgivet forklaring for landsretten: Tiltalte har 'supplerende forklaret; at han har været ansat grusgraven i 8 åf, hvor han ogsà passer sorteringsanlæggene. Den pågældende dag havde han åbnet bommen ca. kl. 5.50, hvor der ikke var andre til stede. Lastbilerne kan komme fra kl. 6.00. Denne lastbil kom ca. kl. 6.18,0g den næste kom omkring kI. 9.30. Lastbilerne kommer ikke efter en fast plan. Uheldet skete på den øverste del af bakken på grusvejen umiddelbart efter udgravningen: Han dryssede grus på vejen af hensyn til, at Jastbilerne skulle kunne køre på vejen: Han lavede et spor ca. midt på vejen. Det kan godt passe; at skovlen var løftet et par meter. Ve- jen er asfalteret på de første ca. 40 meter efter indkørslen fra Bommen er placeret ca. 2 meter fra det sted på vejen; hvor asfaltbelægningen ophører. Hans udsyn var ikke ret godt, da han kørte med den løftede skovl, og han kunne reelt ikke se, hvad der fo- regik lige foran gummigeden. Han kunne dog godt ane noget gennem det grus, der drys- sede ned fra skovlen. Det er sjældent; at der kommer nogen så tidligt om morgenen; og det er kun; når det er elat; at han drysser grus på vejen: Han vil ikke tro, at lastbilen kunne være kommet forbi gummigeden; selv hvis lastbilen havde holdt helt til højre. Han så et lysglimt på et tidspunkt; men han forbandt det ikke med et andet køretøj . Lastbilchaufføren kunne have kaldt ham over en walkie talkie. Generelt kommer der om vinteren ikke ret mange lastbiler grusgraven; ellers kommer der mellem 60 og 100 om dagen. Lastbilerne kan køre ind uden forudgående aftale. Det er momsregistrerede vognmændłentreprenører, der kommer der. De har en anden grusgrav til private. De ansatte har en anden adgangsvej. Det er en arbejdsvej fra Den kan ikke bruges af vognmændene og er heller ikke egnet til det. Den bruges kun til kørsel med arbejdsredskabere. De kører ad denne vej hver morgen fra pladsen; hvor arbejdsred- skaberne står om natten: Grusgraven er ikke indhegnet. Skrænterme er ret stejle ned til grusgraven. har supplerende forklaret, at han er enig i, at uheldet skete pà det sted, der er angivet på det udarbejde rids, og hvor han holdt; da politiet kom. Det var ca. 100 meter inde ad grusvejen; I den pågældende periode kom han ofte i grusgraven. Han skulle være på en byggeplads i Århus kl. 7, hvorfor han kørte ind i grusgraven tidligt. Han vil tro, at vejen er asfalteret de første 20-30 meter, Uheldet skete på den grusbelagte del af vejen. Vejen er ikke så bred, og han ville ikke kunne være kommet forbi gummigeden; selv om han havde holdt helt til højre. Han blinkede med lyset, men nåede ikke at tænde rotorblin- ket. Gummigeden kørte ikke hurtigt. Han så den først; da den var ca. 50 meter fra ham. Han blev mast fast ved uheldet. Han gik sygemeldt ca. 6 uger; da der kom en blodansam- ling; efter han havde siddet klemt fast. Han har ikke varige mén. har forklaret, at han ejer grusgraven; der har været drevet siden 1968. Der er en maskinpark på 4 læssemaskiner 0g nogle dumpere; Der er også sorteringsanlæg; der er mere stationære. Der er ingen faste bygninger i selve grusgraven: Værksted og garager ligger ca. 200 meter væk på Der er for tiden 4 medarbejdere. Grusvejen flyt- ter sig og bliver længere; jo længere inde i området; der graves. Vejen kan også dreje. De begyndte at grave på det pågældende sted i 1988. Uheldet skete ikke så langt væk fra selve udgravningsområdet; og han vil tro, at vejen har været på uheldsstedet 3-4 år. Kundere er vognmænd. Man kommer ned grusgraven, hvis man vil købe grus, hvorefter man hen- vender sig til de ansatte; der er på stedet. Private kan godt køre ind, men de er så kørt for - kert:. Der er en plads på hvor man kan læsse grus på små trailere. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 17. november 2010, hvorefter han skulle have forklaret; at der kommer enkelte privatpersoner med trailere ned i grusgraven, har vidnet forklaret, at det kun er erhvervstrailere; der kommer ned denne grusgrav og fàr læsset grus. De enkelte private, der kommer; bliver henvist til den anden plads. Det har været et krav fra myndig - hedeme; at den første del af grusvejen skulle asfalteres . Der er ingen administrationsbyg- ninger i grusgraven; og der afleveres ikke post der. Området er ikke indhegnet; hvilket hø- rer sammen med, at udgravningen hele tiden flyttes og udvides. Fra grusgraven fører et hjulspor over en naboejendom til garageanlægget . Dette hjulspor anvendes kun af virk- somhedens ansatte med tilladelse fra den pågældende nabo. Der kommer i gennemsnit 50- 100 lastbiler i grusgraven om dagen. Det kan ske; at der kommer flere end 100. Der er 10- 20 faste vognmænd, der kommer i grusgraven: Landsrcttens begrundelsc og resultat Det kan efter forklaringen om hjulsporet, der fører over en naboejendom til den modsatte ende af udgravningen; lægges til grund, at den grusvej; hvorpå uheldet skete; reelt er eneste adgangsvej til grusgraven. Det kan efter forklaringeme lægges til grund, at grusvejen er lukket med en bom uden for grusgravens åbningstid, 0g at der i åbningstiden alene er færdsel ad grusvejen af lastbiler med ærinde til grusgraven: Det kan lægges til grund, at der gennemsnitligt kommer mellem 50-100 lastbiler grusgraven om dagen; 0g at disse lastbiler hovedsageligt kommer fra en fast kundekreds på 10-20 vognmænd. -4- Herefter, ogafdegrunde, sombyretten iøvrigtharanført,tiltrædes detogsåefterbevisfø relsenforlandsretten, atgrusvejen ikkebenyttes tilalmindelig færdselafeneller flere færdselsarter, ogattiltaltederforerfrifundet. Landsretten stadfæster derfordommen. Thikendes forret: Byrettens domstadfæstes. Statskassen skalbetalesagensomkostninger forlandsretten. ErikP.Bentzen KarenFoldager StigGlent-Madsen

afsagt den 13. december 2010 af Vestre Landsrets 5.afdeling (dommerne Erik P . Bentzen, Karen Foldager og Stig Glent-Madsen) i ankesag VL. $ 2503 10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født , <anonym>Dato</anonym> 1958 (advokat Johnny Mæhlisen; Høming) Retten Horsens har den 22. oktober 2010 afsagt dom i 1. instans (2631 2010). Påstandc Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med anklageskriftet. Tiltalte har påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1.in- stans. Endvidere har <anonym>Vıdne 2</anonym> afgivet forklaring for landsretten: Tiltalte har 'supplerende forklaret; at han har været ansat grusgraven i 8 åf, hvor han ogsà passer sorteringsanlæggene. Den pågældende dag havde han åbnet bommen ca. kl. 5.50, hvor der ikke var andre til stede. Lastbilerne kan komme fra kl. 6.00. Denne lastbil kom ca. kl. 6.18,0g den næste kom omkring kI. 9.30. Lastbilerne kommer ikke efter en fast plan. Uheldet skete på den øverste del af bakken på grusvejen umiddelbart efter udgravningen: Han dryssede grus på vejen af hensyn til, at Jastbilerne skulle kunne køre på vejen: Han lavede et spor ca. midt på vejen. Det kan godt passe; at skovlen var løftet et par meter. Ve- jen er asfalteret på de første ca. 40 meter efter indkørslen fra <anonym>Vej 1</anonym> Bommen er placeret ca. 2 meter fra det sted på vejen; hvor asfaltbelægningen ophører. Hans udsyn var ikke ret godt, da han kørte med den løftede skovl, og han kunne reelt ikke se, hvad der fo- regik lige foran gummigeden. Han kunne dog godt ane noget gennem det grus, der drys- sede ned fra skovlen. Det er sjældent; at der kommer nogen så tidligt om morgenen; og det er kun; når det er elat; at han drysser grus på vejen: Han vil ikke tro, at lastbilen kunne være kommet forbi gummigeden; selv hvis lastbilen havde holdt helt til højre. Han så et lysglimt på et tidspunkt; men han forbandt det ikke med et andet køretøj . Lastbilchaufføren kunne have kaldt ham over en walkie talkie. Generelt kommer der om vinteren ikke ret mange lastbiler grusgraven; ellers kommer der mellem 60 og 100 om dagen. Lastbilerne kan køre ind uden forudgående aftale. Det er momsregistrerede vognmændłentreprenører, der kommer der. De har en anden grusgrav til private. De ansatte har en anden adgangsvej. Det er en arbejdsvej fra <anonym>Vej 2</anonym> Den kan ikke bruges af vognmændene og er heller ikke egnet til det. Den bruges kun til kørsel med arbejdsredskabere. De kører ad denne vej hver morgen fra pladsen; hvor arbejdsred- skaberne står om natten: Grusgraven er ikke indhegnet. Skrænterme er ret stejle ned til grusgraven. <anonym>vIane 1</anonym> har supplerende forklaret, at han er enig i, at uheldet skete pà det sted, der er angivet på det udarbejde rids, og hvor han holdt; da politiet kom. Det var ca. 100 meter inde ad grusvejen; I den pågældende periode kom han ofte i grusgraven. Han skulle være på en byggeplads i Århus kl. 7, hvorfor han kørte ind i grusgraven tidligt. Han vil tro, at vejen er asfalteret de første 20-30 meter, Uheldet skete på den grusbelagte del af vejen. Vejen er ikke så bred, og han ville ikke kunne være kommet forbi gummigeden; selv om han havde holdt helt til højre. Han blinkede med lyset, men nåede ikke at tænde rotorblin- ket. Gummigeden kørte ikke hurtigt. Han så den først; da den var ca. 50 meter fra ham. Han blev mast fast ved uheldet. Han gik sygemeldt ca. 6 uger; da der kom en blodansam- ling; efter han havde siddet klemt fast. Han har ikke varige mén. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han ejer grusgraven; der har været drevet siden 1968. Der er en maskinpark på 4 læssemaskiner 0g nogle dumpere; Der er også sorteringsanlæg; der er mere stationære. Der er ingen faste bygninger i selve grusgraven: Værksted og garager ligger ca. 200 meter væk på <anonym>Vej 2</anonym> Der er for tiden 4 medarbejdere. Grusvejen flyt- ter sig og bliver længere; jo længere inde i området; der graves. Vejen kan også dreje. De begyndte at grave på det pågældende sted i 1988. Uheldet skete ikke så langt væk fra selve udgravningsområdet; og han vil tro, at vejen har været på uheldsstedet 3-4 år. Kundere er vognmænd. Man kommer ned grusgraven, hvis man vil købe grus, hvorefter man hen- vender sig til de ansatte; der er på stedet. Private kan godt køre ind, men de er så kørt for - kert:. Der er en plads på <anonym>Vej 2</anonym> hvor man kan læsse grus på små trailere. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 17. november 2010, hvorefter han skulle have forklaret; at der kommer enkelte privatpersoner med trailere ned i grusgraven, har vidnet forklaret, at det kun er erhvervstrailere; der kommer ned denne grusgrav og fàr læsset grus. De enkelte private, der kommer; bliver henvist til den anden plads. Det har været et krav fra myndig - hedeme; at den første del af grusvejen skulle asfalteres . Der er ingen administrationsbyg- ninger i grusgraven; og der afleveres ikke post der. Området er ikke indhegnet; hvilket hø- rer sammen med, at udgravningen hele tiden flyttes og udvides. Fra grusgraven fører et hjulspor over en naboejendom til garageanlægget . Dette hjulspor anvendes kun af virk- somhedens ansatte med tilladelse fra den pågældende nabo. Der kommer i gennemsnit 50- 100 lastbiler i grusgraven om dagen. Det kan ske; at der kommer flere end 100. Der er 10- 20 faste vognmænd, der kommer i grusgraven: Landsrcttens begrundelsc og resultat Det kan efter forklaringen om hjulsporet, der fører over en naboejendom til den modsatte ende af udgravningen; lægges til grund, at den grusvej; hvorpå uheldet skete; reelt er eneste adgangsvej til grusgraven. Det kan efter forklaringeme lægges til grund, at grusvejen er lukket med en bom uden for grusgravens åbningstid, 0g at der i åbningstiden alene er færdsel ad grusvejen af lastbiler med ærinde til grusgraven: Det kan lægges til grund, at der gennemsnitligt kommer mellem 50-100 lastbiler grusgraven om dagen; 0g at disse lastbiler hovedsageligt kommer fra en fast kundekreds på 10-20 vognmænd. -4- Herefter, ogafdegrunde, sombyretten iøvrigtharanført,tiltrædes detogsåefterbevisfø relsenforlandsretten, atgrusvejen ikkebenyttes tilalmindelig færdselafeneller flere færdselsarter, ogattiltaltederforerfrifundet. Landsretten stadfæster derfordommen. Thikendes forret: Byrettens domstadfæstes. Statskassen skalbetalesagensomkostninger forlandsretten. ErikP.Bentzen KarenFoldager StigGlent-Madsen

262

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1 og § 15, stk. 1

Appelleret

Straffesag

Retten i Horsens

SS-2631/2010-HRS

Bødesag

1. instans

301/22

Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

3700-80114-00021-10

RETTEN HORSENS Udskrift af dombogen. DO M afsagt den 22. oktober 2010 Rettens nr. 2631/2010 Politiets nr. 3700-80114-00021-10 Anklagemyndigheden mod født 1958 Anklageskrift er modtaget den 13. september 2010. er tiltalt for færdselslovens 1l8 jf 3, stk 1og 15, stk 1 ved den 19. februar 2010 kl. 06.18, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikker - heden, at have ført en gummiged fra en grusgrav og videre ad en grusvej mod uden at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstod fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, idet gummigedens frontskovl var hævet i ca. 2 meters høj - de, hvilket betød, at han var forhindret i at se modkørende færdsel, ligesom gummigeden blev ført midt på grusvejen; hvilket havde til følge; at gummi- gedens hævede frontskovl påkørte modkørende sættevogn med betydelig materiel skade til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere påstået;, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; og at frakendels- en skal ske betinget, jf. færdselslovens $ 125, stk. l,nr. 1,jf. stk 5. Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet tiltalte har gjort gældende; at den af ham foretagne kørsel ikke er omfattet af færdselsloven. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han har været ansat i grusgraven i mange år. Fore - holdt fotos, forhold 1, bilag 5 og 6, har tiltalte forklaret; at der kun er adgang til den pågældende grusvej fra Grusvejen er ca. 10 meter bred. Der er bom ved grusvejen tæt ved 0g ved bommen er der et skilt med angivelse af, at al uvedkommende færdsel er forbudt. Hvis man skal hente grus i grusgraven; har man selvfølgelig lov til at køre på ve- jen; og bommen åbnes om morgenen. Den pågældende dag havde han åbnet grusgraven kl. 6.00. Han havde skrabt sne af vejen med gummigeden; idet der var kommet ca. 7 cm. sne. Han kørte én tur den ene vej ud af grusgraven og én tur den anden vej. Herved blev grusvejen ryddet i ca. 7 meters bredde. Umiddelbart før sammenstødet var han i færd med at strø grus op af bakken fra grusgraven; idet han havde grus på gummigedens frontskovl; der var løf - tet. Han kan ikke sige, om skovlen var løftet op til 2 meters højde; men han var selv placeret i omkring 2 meters højde på gummigedens førersæde. Han havde svært ved at orientere sig ud af frontrude, fordi skovlen var løftet og spærrede for udsynet. Den metode; han anvendte; er helt sædvanlig, men man kunne godt have anvendt en anden metode med et andet køretøj. Han kørte midt på vejen 0g ramte lastbilen på førehusets venstre side og ca. 2/3 ind. Han var selv placeret på vejens midte. Han så ikke lastbilen; før den var inde under skovlen. Han kørte maksimalt 5-6 kmIt. Han kan ikke udtale sig om modpartens hastighed . Grusgraven har mange faste kunder. Hans opga - ve er at læsse grus på lastbilerne. Han læsser gennemsnitligt 50-100 lastbiler hver dag; Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret; at det kun er lastbiler med ærinde i grusgraven; der kører på grusvejen. Der graves grus på hver side af grusvejen; 0g som følge af gravearbejdet blev vejen flyttet for omkring 5 år siden. Vejen flyttes generelt i takt med, at udgravningsstederne flyttes. har som vidne forklaret; at han jævnligt henter grus i grusgra- ven. Han mener, at der er et skilt med 20 kilometers hastighedsbegrænsning på grusvejen. Der er bom for vejen; men bommen er åben hele dagen. Så vidt han ved, er der ingen færdselstavler knyttet til bommen. Foreholdt rids i forhold 1, bilag 5, har vidnet forklaret; at det var tåget den pågældende dag . Han kørte over en lille bakke. Da han kom over bakken; kunne han se lyset på gummigeden under skovlen: Han standsede bilen; lige da han var kom- met over bakken. Han prøvede at komme i bakgear, og han blinkede med lygterne. Han holdt sig i højre side af vejen. Han var fastklemt i bilen i om- kring 1 time; idet instrumentbrædtet klemte ham ned. Han var sygemeldt i 6 uger på grund af blodsamlinger. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret; at vejen går ligeud på toppen af den bakke; som han kørte henover. Herefter begynder vejen at falde. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har forklaret, at der graves grus m.v. på hver side af den grusvej, hvor sammenstødet fandt sted, og at grusvejen flyttes i takt med at udgrav- ningerne i grusgraven flyttes . Tiltalte har endvidere forklaret; at det kun er lastbiler med ærinde i grusgraven; der benytter den pågældende grusvej . En - delig har både tiltalte og vidnet forklaret; at grusvejen er forsynet med bom; der er åben i dagtimerne. Efter de således foreliggende oplysninger finder retten det ikke godtgjort; at den pågældende grusvej, der fungerer som adgangsvej til grusgraven; faktisk benyttes til almindelig færdsel for en eller flere færdselsarter, jf. færdselslo - vens $ 1. Retten finder herefter ikke; at færdselsloven gælder for den af tiltalte fore - tagne kørsel, hvorfor tiltalte frifindes . Thi kendes for ret: Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger.

RETTEN HORSENS Udskrift af dombogen. DO M afsagt den 22. oktober 2010 Rettens nr. 2631/2010 Politiets nr. 3700-80114-00021-10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1958 Anklageskrift er modtaget den 13. september 2010. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for færdselslovens 1l8 jf 3, stk 1og 15, stk 1 ved den 19. februar 2010 kl. 06.18, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikker - heden, at have ført en gummiged fra en grusgrav og videre ad en grusvej mod <anonym>Vej</anonym> <anonym>By</anonym> uden at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstod fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, idet gummigedens frontskovl var hævet i ca. 2 meters høj - de, hvilket betød, at han var forhindret i at se modkørende færdsel, ligesom gummigeden blev ført midt på grusvejen; hvilket havde til følge; at gummi- gedens hævede frontskovl påkørte modkørende sættevogn <anonym>Reg</anonym> med betydelig materiel skade til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere påstået;, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; og at frakendels- en skal ske betinget, jf. færdselslovens $ 125, stk. l,nr. 1,jf. stk 5. Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet tiltalte har gjort gældende; at den af ham foretagne kørsel ikke er omfattet af færdselsloven. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han har været ansat i grusgraven i mange år. Fore - holdt fotos, forhold 1, bilag 5 og 6, har tiltalte forklaret; at der kun er adgang til den pågældende grusvej fra <anonym>Vejen</anonym> Grusvejen er ca. 10 meter bred. Der er bom ved grusvejen tæt ved <anonym>Vejen</anonym> 0g ved bommen er der et skilt med angivelse af, at al uvedkommende færdsel er forbudt. Hvis man skal hente grus i grusgraven; har man selvfølgelig lov til at køre på ve- jen; og bommen åbnes om morgenen. Den pågældende dag havde han åbnet grusgraven kl. 6.00. Han havde skrabt sne af vejen med gummigeden; idet der var kommet ca. 7 cm. sne. Han kørte én tur den ene vej ud af grusgraven og én tur den anden vej. Herved blev grusvejen ryddet i ca. 7 meters bredde. Umiddelbart før sammenstødet var han i færd med at strø grus op af bakken fra grusgraven; idet han havde grus på gummigedens frontskovl; der var løf - tet. Han kan ikke sige, om skovlen var løftet op til 2 meters højde; men han var selv placeret i omkring 2 meters højde på gummigedens førersæde. Han havde svært ved at orientere sig ud af frontrude, fordi skovlen var løftet og spærrede for udsynet. Den metode; han anvendte; er helt sædvanlig, men man kunne godt have anvendt en anden metode med et andet køretøj. Han kørte midt på vejen 0g ramte lastbilen på førehusets venstre side og ca. 2/3 ind. Han var selv placeret på vejens midte. Han så ikke lastbilen; før den var inde under skovlen. Han kørte maksimalt 5-6 kmIt. Han kan ikke udtale sig om modpartens hastighed . Grusgraven har mange faste kunder. Hans opga - ve er at læsse grus på lastbilerne. Han læsser gennemsnitligt 50-100 lastbiler hver dag; Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret; at det kun er lastbiler med ærinde i grusgraven; der kører på grusvejen. Der graves grus på hver side af grusvejen; 0g som følge af gravearbejdet blev vejen flyttet for omkring 5 år siden. Vejen flyttes generelt i takt med, at udgravningsstederne flyttes. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at han jævnligt henter grus i grusgra- ven. Han mener, at der er et skilt med 20 kilometers hastighedsbegrænsning på grusvejen. Der er bom for vejen; men bommen er åben hele dagen. Så vidt han ved, er der ingen færdselstavler knyttet til bommen. Foreholdt rids i forhold 1, bilag 5, har vidnet forklaret; at det var tåget den pågældende dag . Han kørte over en lille bakke. Da han kom over bakken; kunne han se lyset på gummigeden under skovlen: Han standsede bilen; lige da han var kom- met over bakken. Han prøvede at komme i bakgear, og han blinkede med lygterne. Han holdt sig i højre side af vejen. Han var fastklemt i bilen i om- kring 1 time; idet instrumentbrædtet klemte ham ned. Han var sygemeldt i 6 uger på grund af blodsamlinger. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret; at vejen går ligeud på toppen af den bakke; som han kørte henover. Herefter begynder vejen at falde. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har forklaret, at der graves grus m.v. på hver side af den grusvej, hvor sammenstødet fandt sted, og at grusvejen flyttes i takt med at udgrav- ningerne i grusgraven flyttes . Tiltalte har endvidere forklaret; at det kun er lastbiler med ærinde i grusgraven; der benytter den pågældende grusvej . En - delig har både tiltalte og vidnet forklaret; at grusvejen er forsynet med bom; der er åben i dagtimerne. Efter de således foreliggende oplysninger finder retten det ikke godtgjort; at den pågældende grusvej, der fungerer som adgangsvej til grusgraven; faktisk benyttes til almindelig færdsel for en eller flere færdselsarter, jf. færdselslo - vens $ 1. Retten finder herefter ikke; at færdselsloven gælder for den af tiltalte fore - tagne kørsel, hvorfor tiltalte frifindes . Thi kendes for ret: Tiltalte <anonym>Tiltalte</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

263

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119 og § 245 jf. § 21 og § 192 a jf. våbenlovens § 2 at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller trussel om vold mod n... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Sønderborg

SS-7672/2020-SON

Almindelig domsmandssag

1. instans

283/21

Forbrydelser mod offentlig myndighed; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Advokat - Bengtson; Advokat - Berg; Advokat - Hein;

Nej

3300-70305-00031-20

/ RETTEN I SØNDERBORG Udskrift af dombogen D O M afsagt den 16. april 2021 Rettens nr. K01-7672/2020 Politiets nr. 3300-70305-00031-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato 1, Tiltalte 2 født Dato 2 og Tiltalte 3 født Dato 3 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 19. januar 2021. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for over-trædelse af 1. Tiltalte 2 straffelovens § 119, stk. 1, ved den 13. august 2020 ca. kl. 20.45 ved Adresse 1 i Sønderborg at have truet med at øve vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte udtalte til tjenestegørende polititjenestemand Forurettede 1 "Dig skal jeg nok huske "eller lignende, imens tiltalte kiggede direkte og pegede på Forurettede 1. 2. Tiltalte 3 straffelovens § 119, stk. 4, ved den 13. august 2020 ca. kl. 20.45 ud for Adresse 1 i Sønderborg at have lagt hindringer i vejen for udførelsen af politiets arbejde, idet tiltalte forsøgte at forhindre anholdelse af sine to sønner, Tiltalte 2 Std 75284 / side 2 og Tiltalte 1, idet tiltalte tog fat i polititjenestemand Forurettede 2's arm. 3a. (2) Tiltalte 2 straffelovens § 119, stk. 1 og § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, ved den 13. august 2020 ca. kl. 20.45 ved Adresse 1 i Sønderborg at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte kastede cykler mod de tjenestegørende polititjenestemænd Forurettede 1 og Forurettede 2, og herved ramte politiassistent Forurettede 1 på armene, idet Forurettede 1 afværgede herfor. 3b. (2) Tiltalte 1 straffelovens § 119, stk. 1 og § 245, stk. 1, jf. § 21, ved den 13. august 2020 ca. kl. 20.45 ved Adresse 1 i Sønderborg at have forsøgt at udøve vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller trussel om vold mod nogen hvem, det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte kastede cykler mod de tjenestegørende polititjenestemænd Forurettede 1 og Forurettede 2 uden at ramme. 4. (6) Tiltalte 2 straffelovens § 119, stk. 1 og § 245, stk. 1, jf. § 21, ved den 13. august 2020 kl. ca. 20.45 på gangstien ud foran Adresse 1 i Sønderborg at have forsøgt at udøve vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, idet han fratog en metalkrykke fra sin mor, hvorpå tiltalte med denne hævet over hovedet gik frem mod de tjenestegørende polititjenestemænd Forurettede 1 og Forurettede 2, og slog ud efter dem med metalkrykken. 5. (4) Tiltalte 2 straffelovens § 119, stk. 1 og § 119, stk. 4, ved den 13. august 2020 kl. ca. 20.45 på græsarealet ud for Adresse 1 i Sønderborg at have udøvet vold eller trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller / side 3 hverv, idet tiltalte modsatte sig anholdelse, hvorefter tiltalte slog tjenestegørende polititjenestemand Forurettede 1 med knyttet hånd på venstre overarm/skulder. 6. (8) Tiltalte 1 straffelovens § 119, stk. l og § 245, stk. 1, ved den 13. august 2020 ca. kl. 20.45 ud for Adresse 1 i Sønderborg at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, idet han med en metalkrykke slog tjenestegørende polititjenestemand Forurettede 3 på ryggen, imens Forurettede 1 lå på jorden og foretog anholdelse af Tiltalte 2, hvorefter metalkrykken knækkede, og ramte Forurettede 1 i hovedet med en 5 cm lang flænge og hjernerystelse til følge. 7. Tiltalte 1 straffelovens § 119, stk. 1 og § 245, stk. 1, ved den 13. august 2020 kl. ca. 20.45 på græsarealet Adresse 1 i Sønderborg at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte slog tjenestegørende polititjenestemand Forurettede 2 med en del af en metalkrykke på venstre skulder og underarm, samt umiddelbart herefter at have slået ud efter tjenestegørende polititjenestemand Forurettede 4, der parerede slaget, hvorefter metalkrykken ramte Forurettede 4 på skulderen. 8. (5) Tiltalte 2 straffelovens § 119, stk. 1, ved den 13. august 2020 kl. ca. 20.45 på græsarealet ud for Adresse 1 i Sønderborg, at have udøvet vold eller trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte forsøgte at slå tjenestegørende polititjenestemand Forurettede 3 med knyttet hånd 5-10 gange i ansigtet under anholdelsen, hvilket dog blev afværget af Forurettede 1. 9.(3) Tiltalte 2 / side 4 straffelovens § 119, stk. 1, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, ved den 13. august 2020 ca. kl. 21.15 ud for Adresse 1 i Sønderborg at have udøvet vold eller trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, ved at have sat sig i besiddelse af et skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, idet tiltalte tog tjenestegørende polititjenestemand Forurettede 3's tjenestepistol fra dets pistolskæfte, hvorefter tiltalte førte pistolen i retning mod Forurettede 1's hoved, imens Forurettede 1 lå på jorden og foretog anholdelse af tiltalte. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. De tiltalte har nægtet sig skyldig. Anklagemyndigheden har vedrørende Tiltalte 2 nedlagt påstand om udvisning, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 2, nr. 6 og nr. 8, med et indrejseforbud fastsat i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7. Forurettede 3 har påstået, at Tiltalte 1 skal beta-le 1.470 kr. i erstatning, jf. forhold 6, og at beløbet forrentes efter erstat-ningsansvarslovens § 16. Forurettede 3 har taget forbehold for yderligere erstatningskrav som følge af eventuelle varige følger ifht. forhold 6 og 9. Tiltalte 1 har bestridt erstatningspligten, med har ikke haft bemærk-ninger til erstatningskravet størrelsesmæssigt. Sagens oplysninger Tiltalte 2 har forklaret, at han bor i Adresse 2, Sønderborg. Han er 43 år gammel. Han bor sammen med sine forældre, fordi han lider af PTSD, der stammer fra krigstraumer fra Bosnien. Han har svært ved mange ting som følge af en meningitis-sygdom. Broderen, Tiltalte 1, bor for sig selv med sin familie i en anden lejlighed i Adresse 1. Der havde været en episode med en nabo, der bl.a. havde sagt til Tiltalte 1 ”jeg knepper din kone” og andre grimme ting. De ringede til politiet. Senere sagde naboen også, at tiltalte var ”bøsse” og andet. Han var hjemme i lejligheden den aften. Han kiggede ud af vinduet og så nogle betjente, der stod nedenfor lejligheden og talte med tiltaltes far, nok / side 5 pga. noget med en nabo, som har haft en konflikt med tiltaltes far. Så kom tiltaltes bror, der er bedre til dansk end tiltaltes far og tiltalte. Tiltalte ville gerne fortælle sin version af, hvad der var sket, til betjentene, men den ene betjent - den kraftige af dem – gik til angreb og slog på tiltalte. Tiltalte var ikke ophidset. Faren og broderen var rolige. Tiltalte fik peberspray. Ingen af betjentene har sagt, at tiltalte var anholdt på noget tidspunkt. Forespurgt vedrørende forhold 1 har tiltalte ikke sagt ”dig skal jeg nok huske” til betjenten. Han har heller ikke peget på betjenten. Tiltalte var derimod sur over, at betjenten slog tiltalte. Tiltalte sagde ”okay, okay, jeg går” – "det er for sent” , sagde betjenten. Vedrørende forhold 3 a tog tiltalte en børnecykel, der stod ved opgangen og holdt den op foran sig, for begge betjente slog ham med deres knipler, og det gjorde ondt. Han holdt cyklen op for at forsvare sig mod betjentene. Særligt den tykke af betjentene slog hårdt – som for at ”dræbe” tiltalte. Han kunne godt se en lille smule, selv om han havde fået peberspray. Han har ikke kastet cyklen efter betjentene. Hans far og bror holdt tiltalte, mens tiltalte blev slået af betjenten, men han ved ikke, hvorfor de holdt ham. Hverken faren eller Tiltalte 1 slog nogen. Betjentene slog cyklen ud af hænderne på ham, og så slap tiltalte, men betjenten slog fortsat tiltalte flere steder – han slog bare. Han har ikke kastet cyklen mod betjentene. Tiltalte gik så væk. Han kunne høre sin mor, men han kunne ikke se hende. Vedrørende forhold 4 går moderen med krykke, men tiltalte har ikke taget hendes krykke. Derfor har han heller ikke slået ud efter betjenten. Efter forevisning af den optagne video har han forklaret, at det var inden videoen, at betjenten slog tiltalte. Han ved ikke, hvorfor han ikke slap cyklen. Forevist, at man på videoen kan se, tiltalte tager moderens krykke, er det korrekt, men han har ikke slået nogen med den. Han har løftet krykken op, men det var ikke meningen at slå med den og han har heller ikke slået ud efter nogen med den. Bagved boligblokken havde han ikke krykken i hånden mere. Han ved ikke, hvad han gjorde af den. Han har i hvert fald ikke slået med den. Han ved ikke, hvorfor han tog krykken – det er meget svært at forklare – han var bange. Det var for at forsvare sig. Tiltalte 1; mener han ikke; havde fat i krykken. / side 6 Vedrørende forhold 5 forsøgte betjentene at få fat i ham. Han følte sig ligesom han var i krig igen. Ved bilerne løb han ind på græsarealet, og han tror, betjentene løb efter tiltalte på græsarealet. Den ene af betjentene fik tiltalte lagt ned og slog tiltalte på siden med knytnæver. Tiltalte kunne ikke trække vejret, og tiltalte sagde, han skulle slippe tiltalte for at få vejret. Betjenten lagde sig på ham, men tiltalte slog ikke ud efter ham. Betjenten vejede meget. På et tidspunkt blev der affyret et pistolskud, mens den tykke betjent lå på tiltalte. Tiltalte ved ikke, hvor faren og broderen var på det tidspunkt. Da de 2 yderligere betjente kom, tror tiltalte, han stadig lå ned. Der var en ”ny” betjent, der blødte i ansigtet, som ”overtog” tiltalte, og han puttede tiltalte i bilen, og tiltalte spurgte ham, om han havde det godt. Betjenten sagde ikke noget som helst. Tiltalte og den ”ny” betjent kom ikke ned at ligge, og tiltalte har ikke slået på ham. Tiltalte har heller ikke taget eller haft fat i betjentens pistol – han havde ikke fysisk kontakt med ham. Tiltalte har ikke set nogen af betjentene sigte på tiltalte med en pistol, og han kan ikke huske, at han skulle have hørt nogen af betjentene råbe ”pistol” . Efter afspilning af en ny video (på græsarealet) har tiltalte forklaret, at det ikke medfører, at han har yderligere at forklare, udover at betjenten har slået tiltalte uden grund. Tiltalte havde ikke fat i betjentens pistol. Tiltalte gjorde ikke modstand. Tiltaltes ben var brækket efter episoden. Tiltalte 1 har tiltalte ikke set under den episode. På sin forsvarers spørgsmål har tiltalte forklaret, at de 2 betjente 1-2 dage før havde kigget på ham, mens de kørte forbi ham i bil. Den kraftige af betjentene havde kigget skævt på tiltalte, men de snakkede ikke sammen. Han blev sprayet med pebber lige med det samme, da han kom ned foran lejligheden. Den kraftige betjent sagde først bagefter peberspray og gav tiltalte flere slag, før han sagde, at tiltalte var anholdt. Tiltalte bakkede under den 1. episode og gik ikke på noget tidspunkt frem mod betjentene. Han tog cyklen for at parere slag, så de i stedet ramte cyklen – ikke for at slå. Han har kun haft den lille børnecykel oppe – ikke andre cykler. Ved græsarealet varede det ”et splitsekund” , før betjenten satte sig på ryggen af ham. Det var den kraftige af betjentene, der anholdt ham. Tiltalte havde sagt ved hjørnet/gavlen af boligblokken, at han "gerne ville gå" / side 7 – med på stationen, mente han, dvs. lade sig anholde - men det var for sent nu, sagde den ikke-kraftige af betjentene. Tiltalte brækkede sit ben, mens han lå ned. Han fik håndjern på, så snart han lå ned, og han husker det sådan, at han havde håndjern på, da han hørte pistolskuddet. Han har ikke kunnet bevæge sig, men lå helt stille på jorden. På et tidspunkt sagde tiltalte på bosnisk, at han ikke kunne få luft, hvilket en anden bosnier oversatte, men betjenten gav ikke tiltalte luft. Tiltalte har fået mange slag af betjentene, som det også ses på de fotos, der er optaget af ham og hans krop. Forevist en 3. video har han forklaret, at det er, da betjenten sætter sig på hans ben, at han mener, han har brækket det. Han er 2 gange blevet opereret i benet efterfølgende. Han mener, han er blevet invalid nu. Han har også problemer med vandladningen efterfølgende. Mens han lå ned, har han ikke set nogen pistol. Han har aldrig betjent en pistol før. Han kom til Danmark fra Bosnien som 13-årig, så han har ingen kendskab til våbenbrug -han kender intet til pistoler. Han tror ikke, at han ved et tilfælde kan være kommet tl at røre ved betjentens tjenestepistol. Han hørte første gang om det, da han lå på sygehuset, hvilket var de betjente, der bevogtede ham, der oplyste ham om det. På forespørgsel fra sin forsvarer om episoden, hvor tiltalte stod med cyklen, har tiltalte forklaret, at Tiltalte 1 sagde ”rolig, vi tager med på stationen” . Tiltalte 1 kastede ikke cyklen på noget tidspunkt. Den faldt bare ned. På forespørgsel fra advokat Bengtson har han forklaret, at faderen havde en blå trøje med skrift på. Mens tiltalte var ved at blive anholdt, sagde faderen til betjentene, at de skulle lade være med at slå tiltalte. Tiltalte 1 har forklaret, at han bor Adresse 3, Sønderborg, ca. 400 meter fra sine forældres lejlighed. Han var hjemme den aften. Hans far ringede til ham, for politiet ville snakke med hans far, og tiltalte taler bedre dansk end faderen. Det var noget med naboen. Da han kom tæt på blokken, hvor hans far bor, kunne han se en politimand og faderen. Politimanden var flink — politimanden skrev rapport, og han lyttede til tiltalte. Men så kom den store betjent med skæg mod tiltalte, og han var hidsig og sagde, "det er mig, der bestemmer". Betjenten havde lige stået og talt med en afghansk familie. Tiltalte var stille og rolig, men tiltalte blev bange. / side 8 Tiltalte 2 kom senere og sagde "prøv at vente lidt — vi har ikke gjort noget". Så trak betjenten pebersprayen med det samme og sprayede Tiltalte 2. Tiltalte holdt Tiltalte 2 tilbage. Tiltalte 2 var bange og tog cyklen for at beskytte sig. Tiltalte har ikke kastet med nogen cykel mod betjentene, men tog en cykel og ville kaste den på broderen. Det var for at hjælpe politiet, så de kunne anholde Tiltalte 2. Ikke fordi tiltalte synes, der var nogen grund. Han husker ikke, om det var før eller efter den episode, man kan se på videoen, tiltalte kastede cyklen mod Tiltalte 2, men han mener, det var før det, man ser på videoen. Mht. krykken holdt Tiltalte 2 den kun. Det var kun for at beskytte sig mod slag. Han husker ikke, hvad der skete rundt om hjørnet efter episoden på videoen. Pludselig på græsarealet var der 2 betjente bag ham, som gav ham slag. I starten vidste han ikke, det var politiet, der tog fat i ham. På græsarealet hørte han Tiltalte 2, der måske sagde "jeg skal have luft" el. lignende. På græsarealet var der nu mange betjente — måske betjente fra 5-6 politibiler. Betjentene slog på Tiltalte 2, og de kastede ham ned. Mens Tiltalte 2 lå ned, har tiltalte ikke været ovre ved Tiltalte 2 og betjenten. Forevist fotomappe, forhold 2, bilag 3, husker han ikke den nævnte betjent fra den aften — han har ikke set ham den aften. Den betjent, der afleverede tiltalte til nogle andre betjente, havde et lidt rødligt skæg. Tiltalte har ikke slået nogen betjente den aften. Mht. pistolskuddet hørte han det, mens han var på græsarealet, men han så ikke nogen pistol. Tiltalte var nok 14 meter fra Tiltalte 2. Han hørte også, at de var anholdt. Tiltalte så ikke tiltaltes far på græsarealet på det tidspunkt. På forespørgsel fra advokat Berg har tiltalte forklaret, at han samarbejdede med politiet. Da politiet ville anholde Tiltalte 2, sagde han til politiet, at broderen var syg. Han skubbede broderen væk fra politiet for at få ro på. Politimanden sagde, at det var ham, der bestemte. Tiltalte sagde, at de skulle tale på en pæn måde og give tiltalte en chance, for så ville broderen gerne samarbejde. Tiltalte har ikke slået på politiet, men de slog på ham og gav ham peberspray. / side 9 Tiltalte husker ikke, at han skulle have slået nogen med moderens krykke — og han husker ikke, at han overhovedet skulle have haft fat i den. Foreholdt sin tidligere forklaring husker han ikke, at han skulle have givet moderen krykken. Mht. cyklen blev han bange på et tidspunkt, og han sagde til broderen, at de skulle lægge sig ned, og derfor kastede han børnecyklen mod broderen, for at politiet kunne anholde broderen — ikke for at ramme politiet. Han ramte da også Tiltalte 2, der stod ca. 1 meter væk foran politiet, på hans højre ben — og den kan ikke have ramt politiet, der stod 2- 3 meter væk på hver side. Det skete udfor Adresse 4 — og han husker ikke, om det var før eller efter den første video. Der var kun den ene barnecykel, han rørte. Han kan ikke have ramt betjentene ved et tilfælde. På forespørgsel fra advokat Hein har tiltalte forklaret, at Tiltalte 2 reagerer lidt anderledes og er på førtidspension — han har brug for hjælp, men er ikke voldelig. Tiltalte har ikke hørt Tiltalte 2 true politiet. Og han har ikke set, Tiltalte 2 slå nogen betjente. Han har ikke hørt betjentene sige, de ville anholde Tiltalte 2. De provokerede Tiltalte 2. Det var først efter, Tiltalte 2 var blevet slået og havde fået peberspray, de sagde, at Tiltalte 2 var anholdt. Mht. cyklen har han kun set Tiltalte 2 med 1 cykel —og det var for at beskytte sig mod slag, for han var bange. På forespørgsel fra advokat Bengtson har tiltalte forklaret, at faderen nok er ham i den blå trøje på videoen. Faderen ville stoppe Tiltalte 2, dæmpe det hele og samarbejde med politiet, men de slog faderen med bagenden af kniplen, da han lagde sig imellem Tiltalte 2 og betjentene. Faderen har slet ikke rørt nogen af betjentene — heller ikke da Tiltalte 2 lå på græsplænen. Tiltalte har ikke set faderen have cyklen i hånden. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret, hvorefter han kan have ramt betjenten med cyklen på benet, husker han ikke, at han har forklaret således, eller at det skulle være sket således. / side 10 Tiltalte 3 har forklaret at han bor Adresse 2 i Sønderborg. Politiet henvendte sig til ham. De ville spørge, om tiltalte ville ringe til Tiltalte 1. Da Tiltalte 1 kom hen til politiet, var Tiltalte 1 lidt i chok. Tiltalte 2 kom ud til dem. Tiltalte 2 var i chok og tog en cykel, hvilket var for at beskytte sig mod, at politimanden gik frem mod ham. Politimanden slog ikke Tiltalte 2, men han skubbede Tiltalte 2 og slog ham på hænderne. Mht. krykken har han ikke set Tiltalte 2 tage den. Tiltalte tog ikke fat i nogen af betjentene. Han ville bare dæmpe det ved at strække armene ud og holde afstand mellem parterne. Bagved bygningen gik politiet efter Tiltalte 2, men det var uden grund. Der var rigtig mange mennesker, og tiltalte kunne ikke rigtig se noget. Politiet var også i nærheden af Tiltalte 1. Der var ikke tale om slåskamp, det var bare Tiltalte 2, der fik tæsk af politiet. Tiltalte stod nok ca. 5 meter væk fra Tiltalte 2 og betjentene. Tiltalte hørte 2 pistolskud - et ned mod jorden og bagefter et op i luften. Der gik vel 10-15 sekunder mellem de 2 skud. Den betjent, der skød, sad på hug ved Tiltalte 2. Der var mere end 3 betjente henne ved Tiltalte 2. Han kan ikke huske, om der var en betjent, der lå på Tiltalte 2. Tiltalte 2 havde ikke en pistol i hånden. Tiltalte har ikke set andre pistoler end pistolen, som betjenten, der skød., havde. På tidspunkterne for begge skud så han, at Tiltalte 2 havde håndjern på. Forevist fotomappe, forhold 2, bilag 3, husker han ikke betjenten på foto 1. På forespørgsel fra advokat Bengtson har tiltalte forklaret, at han den aften havde en blå trøje på. Tiltalte 2 lider af PTSD og meningitis. Derfor reagerer Tiltalte 2 specielt i pressede situationer — er der råb eller larm, bliver han bange eller stresset. Under episoden fik Tiltalte 2 et angstanfald udløst af betjentenes måde at tale på. Mens Tiltalte 2 havde håndjern på, brugte de stavene til mange slag på kroppen. Tiltalte har ikke taget fat i betjentene. Han har på forespørgsel fra advokat Hein forklaret, at han ikke hørte betjentene sige til Tiltalte 2, at han var anholdt. Han har kun set den pistol fremme, som betjenten, der skød, anvendte. Vidne 1 har forklaret, at hun i august 2020 sammen med sine forældre / side 11 boede i Adresse 5, Sønderborg. De 2 tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, og hendes far havde noget tid forud haft en kontrovers. Udfor Adresse 1 opstod der tumult mellem de 3 tiltalte og politiet, da politiet kom. Vidnets far, vidnet og vidnets mor stod udenfor blokken, vel 5 meter fra der, hvor det hele foregik. En af de tiltalte, storebroderen Tiltalte 2, kom ud fra fordøren meget ophidset og gik over mod vidnets far, men den lyshårede af betjentene gik imellem og sagde, at han skulle koncentrere sig om deres samtale. Tiltalte 2 tog nu noget "metal" op af sin lomme og klaskede det i hovedet på betjenten, og så fik han peberspray af betjenten, der samtidigt sagde, at han anholdt ham. Det var vel 5 minutter efter, at politiet var ankommet. Det var ikke først efter det med cyklen, at politiet anholdt Tiltalte 2. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 ramte betjenten med "metallet". Det var, da politibetjenten tog fat i Tiltalte 2's hånd, at Tiltalte 2 tog "metallet" op af lommen. Så gik Tiltalte 2 væk, og ud fra nr Adresse 2 og Adresse 6 tog Tiltalte 2 en børnecykel og kastede mod betjenten, som ramte betjenten i hovedet. Lillebroderen, Tiltalte 1, og faren til de 2 tiltalte prøvede at stoppe Tiltalte 2 i at være voldelig og gik i midten for at få ro på og få ham væk fra betjenten. Betjenten tog sin stok og slog Tiltalte 2, der dog bare blev mere voldelig. Tiltalte 1 lavede et lille skub mod en af betjentene, men det var for at samarbejde og skabe "ro" på Tiltalte 2. Hun oplevede ikke, at betjentene ville ilægge lillebroderen håndjern. Efter cirka 5 minutter var politiet og flokken kommet ned for enden af blok 5, Den mørkhårede af politibetjentene prøvede for enden/ på hjørnet af blok 5 at få ilagt Tiltalte 2 håndjern - for han holdt dem i hånden - men det lykkedes ikke. Hun så også Tiltalte 2 slå en betjent med en børnecykel. Foreholdt forhold 2 - bilag 5 er det den børnecykel, som Tiltalte 2 slog betjenten med, og som han tabte, da han blev slået af politiet. Hun gik nu op i lejligheden, da politiet bad dem om det. Hun havde fra deres lejlighed udsigt over mod en del af blok 5. Tiltalte 1 var stille og rolig, lavede ingen udfald og var ikke ophidset - overhovedet ikke. Tiltalte 2 sagde flere ting på bosnisk til betjentene, men hun ved ikke, hvad det betød. / side 12 Hun har ikke set en krykke. Vidne 2 har forklaret, at han bor i Adresse 4 og har kendt Tiltalte 2 og faren i ca. 20 år. Han sad på altanen, da han så en masse politibiler ankomme på "bagsiden" af blokken ved P-pladsen den aften. Vidnet gik nu ned og udenfor blokken, rundt om hjørnet, og på græsarealet talte vidnet med de tiltaltes far. Vidnet så Tiltalte 2 slås med politiet. Tiltalte 1 og de tiltaltes far forsøgte at holde ham. Tiltalte 2 stod og fægtede med moderens krykke hele tiden, truede politiet og slog ud efter politiet på græsplænen mod alle, der nærmede sig. Så vidt vidnet husker, var der et par af betjentene, der fik et rap af krykken. Der var vel en 10- 12 betjente og 5-7 politibiler. På et tidspunkt lå krykken i 3 stykker som i en "stribe" ved siden af den betjent, der holdt Tiltalte 1. Vidnet har ikke set Tiltalte 1 have krykken i hånden. Tiltalte 1 var rolig og stille og gjorde ikke noget. Pludselig så han politiet lægge Tiltalte 1 ned, og han gjorde ikke modstand og lå stille og roligt. Der var kun 1 betjent på ham, og den betjent havde ikke blod på sig. Vidnet stod 1/2 meter derfra på det tidspunkt. Han så Tiltalte 1 få håndjern på, mens han lå på maven, og han gjorde ikke modstand. Han var rolig hele tiden. Mens Tiltalte 1, faren og vidnet forsøgte at holde Tiltalte 2, bevægede Tiltalte 2 sig meget, smed dem væk, baskede med armene osv., og han kom fri af dem, men så fik betjentene fat på Tiltalte 2. Den sidste, der blev lagt ned, var Tiltalte 2, for de første 2, der blev lagt ned, var Tiltalte 1 og de tiltaltes far. Tiltalte 2 var på det tidspunkt ca. 8-10 meter væk fra dem. Ved kanten af den røde cirkel på oversigtsfotoet blev Tiltalte 2 lagt ned, og der var mange betjente, måske 10 betjente, ovenpå ham. Her var han totalt pacificeret og blev ilagt håndjern. Vidnet har kun set Tiltalte 2 slå ud med krykken - ikke andre ting. Vidnet har ikke set en cykel blive kastet. Han hørte et pistolskud fra en betjent, der stod ovre ved hækken helt alene. Vidnet hørte kun 1 skud. På det tidspunkt lå Tiltalte 2 ikke ned endnu. På tids- punktet for pistolskuddet stod Tiltalte 2 op, og Tiltalte 1, faren og vidnet havde fat alle steder, og han kunne ikke bevæge sig. Tiltalte 2 havde ingen pistol - det ville vidnet have set. / side 13 På et tidspunkt senere blev Tiltalte 2 lagt ned, og der lå mange betjente på Tiltalte 2, og det samme gjorde vidnet for at få pacificeret Tiltalte 2. Der var mange betjente, der slog på Tiltalte 2, og vidnet synes, de "benyttede sig af lej- ligheden" til at slå på ham. Bagefter kunne Tiltalte 2 ikke stå på benet. Tiltalte 1 lå helt ovre ved hækken på stedet ovenover "cirklen" med en betjent ovenpå sig. Vidnet har ikke set en betjent bløde fra ansigtet. Vidnet mener, alle betjente havde uniform på. Foreholdt sin forklaring til politirapport, side 2, 2. afsnit, har vidnet ikke for- klaret til politiet, at han så en betjent, der blødte fra ansigtet, men der var en betjent, der tørrede sig i ansigtet. Da Tiltalte 2 lå på jorden, lå der 4-5 betjente på ham. Tiltalte 2 lå på maven og blev ilagt håndjern. Vidnet har ikke set Tiltalte 2 række ud efter betjentenes pistol. Politibetjent Forurettede 1 har forklaret, at han var sendt til Område med kollegaen, Forurettede 2, i anledning af nabostridigheder, anmeldt af en mor og en datter. Dem mødte de på P-pladsen ved ankomsten. De gik hen til lejlighedsopgangen ved Adresse 2 og talte med Tiltalte 3. Anmelderne stod lidt derfra. Derefter kom Tiltalte 2 ud af opgangsdøren og råbte noget aggressivt, nok over mod anmelderfamilien. De bad ham dæmpe sig. Tiltalte 2 var aggressiv, gestikulerende og ligeglad med instrukser. På et tidspunkt sagde Tiltalte 2 "Dig skal jeg nok huske" og pegede direkte på vidnet. Det var over grænsen. Det var truende. Vidnet sagde, at hvis han ikke stoppede med at være opfarende, ville han få peberspray. Tiltalte 2 prøvede fortsat at komme frem forbi faren og broren. Så sprayede vidnet Tiltalte 2 med pebersprayen, men det gjorde det værre, og Tiltalte 2 tog en børnecykel, holdt den over hovedet og løb fremad mod dem i et angreb og slog den mod vidnets hoved, og vidnet afværgede med underar- mene. Så slog vidnet ud efter ham med staven, men kunne ikke ramme ham pga. cyklen. Kollegaen skød en ny peberspray nu. Tiltalte 2 trak sig så tilbage. Der var flere cykler i spil. Pludselig stod Tiltalte 1 10-15 meter fra vidnet og kollegaen og kastede en cykel i deres retning, og cyklen ramte lidt væk fra vidnet og kollegaen indenfor et par meter. Tiltalte 2 kastede kort efter en anden cykel mod dem og ramte vidnet ved ho- vedet. Det skete også lige foran opgangen, vel 10 meter væk fra det første sted. / side 14 Faren forsøgte i starten at få Tiltalte 2 til at falde ned. Han var også ovre at ta- ge fat i vidnet og kollegaen og forsøgte at få dem til at stoppe og hev dem lidt i armene. De bad ham blande sig udenom. De bad nu om assistance og afventede. Tiltalte 2 fik nu fat i en metalkrykke fra en ældre kvinde udfor Adresse 6. Den gik han frem med, og vurderingen var, at det var for at slå, for han havde den trukket op til hovedet. Tiltalte 1 sagde, de skulle tage stavene væk, men det kunne de jo ikke. På et tidspunkt løb Tiltalte 2 op mod hækken til venstre for enden af blokken, hvor han fortsat havde krykken i hånden. Der kom nu en yderligere patrulje. Tiltalte 1 sagde, de gerne ville lade sig anholde, hvis de selv måtte køre på stationen, men det sagde de nej til. Tiltalte 2 lagde nu krykken fra sig, og så lagde de stavene. Tiltalte 2 ville ikke lade sig anholde, men gik bare. Vidnet tog fat i Tiltalte 2's arm, og han slog nu på vidnets arm. Da var de stadig på græsset ved stien. Vidnet slog nu med staven. Kollegaen, Forurettede 3, kom nu til fra siden. Tiltalte 2 blev nu aggressiv. Forurettede 3 trak Tiltalte 2 mod jorden, vidnet slog med staven, men Tiltalte 2 blev ved. Faderen kom og afbrød, men vidnet skubbede ham væk. Det var 2 gange, fa-ren tog fat i vidnet. Tiltalte 2 og Forurettede 3 lå begge ned på siden, da Forurettede 3 pludselig råbte "pistol", og vidnet vendte sig nu mod dem og så, at Forurettede 3 forsøgte at få fat i Tiltalte 2's arme og forsøgte at fastholde Tiltalte 2, og de kæmpede meget. Vidnet så, at Tiltalte 2 nu havde en pistol i hånden, mens han lå nede på jorden, og han hævede den hen over sit hoved langs jorden - og det var en tjenestepi- stol. Forurettede 3 holdt ligesom hånden hen over Tiltalte 2's hånd med pistolen. Vidnet trak nu sin pistol, sigtede mod og holdt den mod Tiltalte 2's kæberegion og advarede ham 2 gange, og så skød vidnet et varselsskud op i luften. Kor- tvarigt efter slap Tiltalte 2 pistolen. Tiltalte 2 blev så overmandet og lagt i hånd- jern. Forurettede 3 løb derefter over til hækken og fik styr på sin pistol. Allerede da Forurettede 3 kom ned på jorden med Tiltalte 2, var han begyndt at bløde, og han blødte også, da han gik over mod hækken. Faderen blev ved med at afbryde politiforretningen flere gange i forløbet. / side 15 Forevist videooptagelsen af episoden på græsplænen har vidnet forklaret, at lysglimtet måske kan komme fra tjenestepistolens lygte, der sidder under lø-bet foran aftrækkeren, og den aktiveres på begge sider af pistolen. Da Forurettede 3 og Tiltalte 2 har lagt ned, vil han tro, at lygten er blevet aktiveret. Men derude så vidnet ikke noget lysglimt. Forespurgt af advokat Berg har vidnet forklaret, at da Tiltalte 1 kastede cyk-len mod dem, var det efter, at vidnet var blevet slået med cyklen af Tiltalte 2. Foreholdt det tidligere vidnes forklaring, husker vidnet det ikke sådan, at Tiltalte 1 ikke kastede med en cykel. Første gang efter den indledende episode, hvor han husker Tiltalte 1, er da Tiltalte 1 lå på jorden ved hækken til sidst, for vidnet havde "tunnelsyn" med fokus på Tiltalte 2. Vidnet har ikke se andre end Tiltalte 2 slå på Forurettede 3. På forespørgsel fra advokat Hein har vidnet forklaret, at det ikke er korrekt, at Tiltalte 2 trak en metalgenstand eller slog en sådan mod vidnet kort tid efter ankomsten. For at få pistolen ud af hylsteret, er der 2 sikringer, der skal aktiveres, så det er ikke helt let at få den ud af skæftet. Vidnet så Tiltalte 2 holde pistolen med hånden på skæftet med sin hånd, men vidnet så ikke, om fingeren var på aftrækkeren. Pistolen pegede hen mod hækken, og Tiltalte 2 lå halvt på ryggen og pressede den opad, men Forurettede 3 holdt hænderne hen over pistolen. Den var ikke op-pe mod Forurettede 3's hoved. Vidnet har set videoen på et tidspunkt før rekonstruktionen. Politibetjent Forurettede 2 har forklaret, at han og kollegaen, Forurettede 1, var kaldt til Område efter en anmeldelse om nogle nabouoverensstem-melser. De fik fat i Tiltalte 3, der var ophidset. Derefter kom Tiltalte 2 ud af opgangen, og han var ophidset, måske over anmelderfamilien, der stod lidt væk. De bad ham forlade stedet, men det ville han ikke. Kollegaen gav Tiltalte 2 et skub, og så pegede Tiltalte 2 på Forurettede 1 og sagde "dig skal jeg nok få fat i" eller "dig skal jeg nok huske". De sagde så, at nu var han anholdt u-middelbart efter truslen. Men han ville han ikke lade sig anholde. Derefter fik han peberspray. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 tog nu hver en cykel, og de kastede begge 2 hver en cy- / side 16 kel hen over et bord/bænke-sæt - en cykel mod vidnet og en mod kollegaen, i en afstand af 5-7 meter. De blev ikke ramt, men cyklerne ramte tæt på dem hver i sær - og kastene var rettet mod dem. Tiltalte 2 løftede nu en anden cykel over hovedet og slog Forurettede 1 med den ned i hovedet, men Forurettede 1 afværgede med armene. Tiltalte 2 gik senere rundt med en børnecykel i hænderne, efter at have kastet den anden cykel. På et tidspunkt kom Tiltalte 2's mor gående med 2 krykker, og Tiltalte 2 rykkede den ene krykke ud af hendes hænder og forsøgte at angribe vidnet med kryk-ken. Faderen og Tiltalte 1 gik dog imellem for at forhindre angrebet. Det ske-te primært ved enden af boligblok-gavlen. De sagde til både Tiltalte 2 og Tiltalte 1, at de var anholdt omkring det tids- punkt. Faderen forsøgte flere gange at hindre anholdelse af Tiltalte 2, og for enden af blokkens gavl tog han fat i vidnets arm, for at forhindre anholdelse af Tiltalte 2. Faderen gik hele tiden "i vejen". Ved hegnet trak han hårdest i vidnets hånd-led, så vidnet var næsten ved at vælte. Det var for at stoppe vidnet fra at an-holde Tiltalte 2. Ved græsarealet ved vejen op mod P-pladsen kom kollegaen, Forurettede 3, også til stede sammen med Forurettede 1 for at anholde Tiltalte 2. Tiltalte 1 løb nu hen mod Tiltalte 2 og Forurettede 3 for at forhindre anholdelse af Tiltalte 2. Tiltalte 1 havde nu en halv krykke i hånden. Han ramte ikke vidnet i første omgang, men senere ramte han ved hækken vidnet mindst 1 gang, efter at have slået ud med den flere gange. Forevist fotomappen med foto 19 og 20 viser det hhv. vidnets ryg og underarm. Vidnet så ikke, om Forurettede 3 eller kollegaen Forurettede 4, der også var kommet til, også blev ramt af krykken. De andre betjente var skråt bag ved vidnet ovre ved Tiltalte 2. Først da der blev affyret varselsskud, kiggede han derover. Ellers koncentrerede han sig om Tiltalte 1. Forurettede 3 kom derefter gående med sin pistol og tog et ladegreb, måske for at afhjælpe en "funktionsfejl", og vidnet bemærkede, at der kom en patron ud af siden, så den havde været ladt. Patronen kan være kommet ud, hvis slæden har været trukket tilbage, eller hvis der har været en fejl på pistolen eller pa-tronen. Vidnet var fokuseret på Tiltalte 1 og har ikke hørt, at der skulle være blevet råbt "pistol". / side 17 Han mener, faderen har forsøgt at forhindre anholdelsen, fordi han gik hen mod betjentene og ikke holdt sig til Tiltalte 2. Faderen trak flere gange under "episode 2" vidnet i armen ved håndleddet og lavede et hårdt træk, så han var ved at miste balancen. Efter episoden sad Tiltalte 2's ben/fod skævt. Vidne 3 har forklaret, at han var hos en kammerat og gik op mod Område, da de havde fået at vide, at der var larm. Han hørte et skud og kom lige da til stede. Han fornemmede, at skuddet kom fra en lidt kraftig be-tjent, der skød op i luften - det var fordi der var så mange mennesker. Ham der afgav skuddet, holdt Tiltalte 2 nede og havde et knæ i nakken på Tiltalte 2. Tiltalte 1 lå lidt væk. Politimanden, der skød, gik vidnet hen til og sagde, at han skulle være rolig. Tiltalte 2 sagde på bosnisk "jeg er ved at blive kvalt". Tiltalte 2 lå bare ned. Han havde overhovedet ikke en pistol i hånden. Vidnet så kun en pistol. Tiltalte 2 er ikke helt almindelig, men er stille og rolig og vellidt i bosniske kredse. Han løber om natten, fordi luften er bedre der. Vidnet så også den anden betjent, der ikke var kraftig, stå lige ved siden af. Han havde blod fra panden, der løb ned i ansigtet. Vidnet så også Tiltalte 1, der lå ned og var rolig og stille. Han har ikke set en krykke den aften og har heller ikke set nogen stå med en cykel. Tiltalte 3 kender vidnet lidt, ham så vidnet også den aften. Han var bekymret og sagde "åh min søn". Tiltalte 3 var bagved vidnet og ikke henne ved betjen-ten. Han så ikke, om han havde fat i betjentene. Forurettede 3 har forklaret, at han med kollegaen, Forurettede 4, var i Område, da der var en kollega i knibe. Kollegaerne, Forurettede 2 og Forurettede 1, var på stedet, da de kom. Omkring ved græsset havde en person en krykke i hånden, men vidnet kan ikke sige, hvem, der havde den i hånden. Der blev fægtet med den mod kolle-gaerne, men vidnet har ikke set nogen af kollegaerne blive ramt med den. Tiltalte 2 havde senere på græsarealet på den anden side nu krykken i hånden, men kastede på et tidspunkt krykken fra sig og gik så fra stedet. De havde dog besluttet, at Tiltalte 2 skulle anholdes, og det gjorde Tiltalte 2 aggressiv. Vidnet tog fat i Tiltalte 2 forfra omkring nakken, og de kom ned og ligge og kæmpede. / side 18 Tiltalte 2 slog op mod vidnets hoved med knytnæver, nok 10 gange, i hvert fald mange gange, men vidnet parerede. Vidnet ved ikke, hvad der skete bagved ham. Pludselig fik vidnet et slag i hovedet, mens han delvis lå, delvis sad ned med armen rundt om Tiltalte 2 i en slags "havfruestilling"- og det var ikke Tiltalte 2, der slog, for ham havde han næsten styr på nu. Det var ikke et knytnæveslag, og det begyndte at bløde ned af ansigtet, så vidnet tænker, det var en gen-stand, han var blevet slået med. Vidnet arbejdede videre. Tiltalte 2 kan ikke havde sparket vidnet og derved have forvoldt slaget i hovedet - det kan han godt udelukke helt. Efter et kort øjeblik fik Tiltalte 2 den ene arm fri, og vidnet så nu Tiltalte 2's hånd komme op under vidnet og op mod vidnets ansigt, dreje håndleddet ind mod vidnets hoved og så hånden pege med pistolens pibe ind mod vidnets ansigt i en afstand af nok 5-10 cm fra hovedet. Tiltalte 2 sagde ikke noget. Vidnet hav-de ikke set pistolen komme op af skæftet. Vidnet så Tiltalte 2 holde pistolen "som man holder en pistol", men han ved ikke, om Tiltalte 2 havde fingeren på aftrækkeren. Det anså vidnet som en klar trussel. Vidnet parerede og pressede pistolen ned af og råbte "pistol, pistol, pistol"for at advare kollegaerne. Et par sekunder senere hørte vidnet et skud - og det var ikke vidnet, der skød. Lygten på pistolen aktiveres ved at dreje, og mens han og Tiltalte 2 kæmpede, så vidnet et kortvarigt lysglimt fra pistolen, så lygten var tændt på pistolen. Forevist videoen IMD-22.33 er det vidnet og Tiltalte 2, der ses ligge der, lige- som lysglimtet fra pistolen ses. Forevist videoen VOL 1 (modtaget af Forurettede 1) ses også et lysglimt fra pistolen. Vidnet fik fat i pistolen efter kollegaen skud. Vidnet gik derefter lidt til siden og slap Tiltalte 2, da der var en funktionsfejl, da vidnet tidligere havde trukket slæden på pistolen tilbage, så en patron stak frem, så derfor tog han ladegreb og bragte pistolen i orden igen. Forurettede 1 og Tiltalte 2 lå og kæmpede lidt videre, og så blev Tiltalte 2 anholdt af vidnet og Forurettede 1. Vidnet hørte ikke Tiltalte 2 sige noget, for det hele var kaos. Vidnet har ikke set, hvad Tiltalte 1 foretog sig, men 2 af kollegaerne lå ved ham. / side 19 Forevist fotomappen med fotos af vidnet ses det, at vidnet har fået et slag i tindingen. Vidnet blev ikke bevidstløs af det. Vidnet blev syet med 3 sting. Vidnet havde en skudsikker vest på. Det gør nok mindre ondt at blive slået på vesten end uden en vest. Vidnet synes, han erindrer, at Tiltalte 2 blev anholdt af dem ovre ved græsarea- let under den sidste del af episoden, men han husker det ikke præcist. Tiltalte 2 lå delvis på ryggen, delvis på siden, da vidnet og Tiltalte 2 lå ned og kæmpede. Vidnet mener, han lå med sin venstre side ned. Pistolen har vidnet på venstre side. Vidnet mener, at pistolen kom op under vidnet. Han husker ikke, hvilken hånd, Tiltalte 2 havde den i. Han husker ikke, om Tiltalte 2 havde handsker på. Efterfølgende, under den første efterfølgende arbejdsdag ved kontrol af pi- stolen, har vidnet konstateret, at der er en bøjle på pistolen, der er blevet be- skadiget ved at være blevet skubbet ind. Den skade var der ikke før episo-den, da de tjekker pistolen dagligt, når de møder på arbejde. Der skal nok ikke meget til for at aktivere lygten på pistolen. Vidnet har ikke set de optagede videoer før i dag. Da Tiltalte 2 havde fået håndjern på, mindes vidnet, at det var Forurettede 1, der sad ved Tiltalte 2. Vidnet kan godt som en del af anholdelsen have sat sig på Tiltalte 2's ben, da han stadig var aggressiv. Forevist video VOL 2 mener vidnet, det var nødvendigt at sætte sig på Tiltalte 2 ben. Han mener ikke, Tiltalte 2's ben er brækket derved. Mht. krykken stod den ældre herre og fægtede med den, og det var rettet mod politiet, hvilket foregik på græsarealet. Vidnet ved ikke, hvad der skete med krykken efterfølgende. Tiltalte 3 sagde noget hele tiden og var også til sidst oppe ved politibilen. Vidnet forklarede på forespørgsel fra bistandsadvokaten, at han var syge-meldt 7 dage efter episoden. Han har et erstatningskrav på 1.470 kr. for svie og smerte for de 7 sygedage, jf. forhold 6. Forurettede 4 har bl.a. forklaret, at vidnet og Forurettede 3 blev tilkaldt, da der blev kaldt "kollega i knibe". Der stod vel næsten 100 mennesker, da de ankom. / side 20 I midten stod 2 personer, og den ene var Tiltalte 1, og den anden, Tiltalte 2, havde en krykke delvis hævet, delvis pegende mod den anden patrulje. Tiltalte 1 var oprevet. Efterfølgende på græsarealet havde Tiltalte 2 stadig en krykke i hånden, og det var Forurettede 1, der var "på " ham. De forsøgte dialog med afstand, og Tiltalte 2 smed krykken fra sig, og moderen samlede den op og gik imod vidnet med krykken hævet. Vidnet truede hende med peberspray, og han sprøjtede med den, og derefter smed hun krykken. Udover den ene krykke, var der og-så en anden krykke, som han i starten så moderen støtte sig til, da Tiltalte 1 havde den anden krykke. 2 mand, Forurettede 1 og Forurettede 3, stod med Tiltalte 2. Tiltalte 1 samlede krykken op, og vidnet råbte, at han skulle smide den. Tiltalte 1 gik hen mod Forurettede 1 og Forurettede 3. Så hævede Tiltalte 1 krykken og slog ud ef-ter Forurettede 3 og ramte ham delvis ved ryggen ved keramikpladen på vesten. Krykken gled af, og derefter gled den opad og ramte Forurettede 3, der stod del-vis med hovedet langs jorden, i højre side af tindingen, hvorved krykken gik i 2 dele, da enden røg af. Tiltalte 1 havde da stadig "håndtaget" af krykken på ca. 50-60 cm. Da stod alle stadig op - Forurettede 3 var dog delvis stående/knæ-lende. Forurettede 3 havde stået med ryggen til og havde ikke set Tiltalte 1 kom-me. Forurettede 3 kæmpede efter slaget videre sammen med Forurettede 1 mod Tiltalte 2. Vidnet og Forurettede 2 havde fokus mod Tiltalte 1, der stadig havde den ene del af krykken i hånden. Tiltalte 1 slog nu ud med krykken og ramte først Forurettede 2 ved siden/ryggen og derefter vidnet, som blev ramt nedover skulderen. Tiltalte 1 forsatte med at slå ud efter dem op mod hovedet med krykken, også efter de havde lagt ham ned. Krykken knækkede endnu engang, mens Tiltalte 1 slog ud efter dem. De varslede, at de nu ville anvende stav, hvis ikke han slap krykken, og da han ikke slap, slog de ham med stavene, hvorefter han slap med et skrig. En eller anden tilfældig mand stod med krykke-stykkerne, og vidnet sagde "forsvind fra stedet" til manden, der nok bare ville hjælpe. Krykken var i aluminium - en typisk hospitalskrykke. Vidnet havde sit fokus på Tiltalte 1 og så ikke kollegaerne og Tiltalte 2 på det tidspunkt, men han fornemmede dem i periferien, vel 5-10 meter væk. Det første, han hørte derovre fra, var et skud - han hørte ikke ord derovre fra. Vidnet så, at Forurettede 1 lå på knæ og sad med pistolen op i luften, og der kom røg fra pistolpiben. Mht. skuddet konstaterede han på omgivelserne, at skud-det var et varselsskud. Så rettede Forurettede 1 pistolen ned mod Tiltalte 2 derefter. / side 21 Forurettede 3 var fyldt med blod i ansigtet og ned af trøjen. Forurettede 1 råbte "slip den, slip den". Vidnet greb tjeneste-radioen og sagde "afgivet varselsskud" for at forklare, at situationen var ret intens nu. Tiltalte 3 hev flere gange fat i trøjen på Forurettede 1 - det virkede både som dialog, men også med den hensigt, at han ville have politiet fjernet. Han var til stede hele tiden under episoden. På de sociale medier har vidnet ca. 1 måned efter episoden set en enkelt video, som blev delt - men han har frasagt sig at få delt yderligere videoer. Mht. Tiltalte 3 så vidnet ikke ham stå eller slå med krykken. Vidnet har ikke set ham være henne hos vidnet og Tiltalte 1. Vidnet ved ikke, hvad Tiltalte 3 har sagt, men han rettede med fagter henvendelse flere gange til Tiltalte 2 og tog flere gange fat i Forurettede 1 i skulderen og i trøjen - det var lige som nogle ryk -for at få kollegaen væk derfra. Forurettede 1 bad flere gange faren om at gå væk og holde afstand. De tiltaltes personlige forhold Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og har 2 børn. Han har været maler, men stoppede i 2017 og kom i fleksjob. Han vil gerne udføre samfundstjeneste. Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han bor hjemme hos sine forældre, der hjælper ham, og han er ugift. Han har haft arbejde sidst i 2000. Han er på førtidspension pga. både psykiske og fysiske årsager. Han lider af stress og græder meget. Han er blevet opereret i benet 2 gange, og der er stadig problemer med det konstant. Han har for år tilbage haft menin-gitis og lå i koma i 6 måneder i Kroatien. Han har gået til psykolog. Hans læ-ge siger, han er psykisk syg, og han har fået medicin. Han vil gerne prøve at udføre samfundstjeneste. Han har ikke familie i Danmark, udover sin far, mor, bror og søster samt ne- vøer og en niece, der er danske statsborgere. Han er den eneste, der ikke har dansk statsborgerskab. Han har ikke været oppe til indfødsretsprøven, for det vil være for svært for ham. Han er hjerneskadet pga. den tidligere meningitis-sygdom, og så har han en PTSD-diagnose. Han lider desuden af sukkersyge, men modtager ikke medicin, og han har derudover også forhøjet blodtryk og lider af klaustrofo-bi. Han får PTSD-medicin, men husker ikke typen. Det er mange år siden, han har været i sit hjemland, og det var i kun kort tid. / side 22 Han har et sit fremmedpas derhjemme. Tiltalte 3 har om sine personlige forhold forklaret, at han er 73 år, gift og han får folkepension. Han har boet i Område i 21 år til maj. Han er villig til at udføre samfundstjeneste. Øvrige sagsoplysninger: Af en Retspsykiatrisk erklæring, udarbejdet af Psykiatrisk Afdeling, Middel- fart, af 5. januar 2021 vedrørende Tiltalte 1 fremgår bl.a.: "... KONKLUSION OG BEGRUNDELSE: Observanden er en 36-årig mand, dansk statsborger, der er sigtet for vold ef-ter straffelovens § 119, stk. 1, over for betjente, der er anden årsag havde kontakt med hans far og hans bror. Broderen er medsigtet. Observanden er ikke sindssyg, og der er ikke grundlag for at antage, at han på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet var sindssyg eller i en tilstand, der kan ligestilles hermed. Der er eg heller grundlag for at antage, at der har været tale om en abnorm rustilstand. Begavelsen er inden for normalområdet, og han er dermed ikke omfattet af den i straffelovens § 16, 1 eller 16 stk. 2 om-handlende personkreds. Derimod er han omfattet af den i straffelovens § 69 omhandlende personk-reds. Observanden er født i Bosnien, hvor han sammen med forældre, bror og sø-ster er opvokset under gode kår indtil 1993, hvor familien må flytte efter en periode med forskellige traumatiske oplevelser. Begge forældre og søster har kunnet etablere sig på det danske arbejdsmarked, men broderen anses i famili-en som havende problemer. Observanden har gennemført 10 års skolegang, er uddannet som bygningsmaler og har arbejdet som sådan samt haft andet ar-bejde, indtil han slutteligt i 2017 må sygemelde sig grundet tiltagende vanske-ligheder ved at være på arbejdsmarkedet og med baggrund i en lutvejslidelse, som han gennem flere år er udredt og nu behandlet for. Han har haft recidive-rende lungebetændelser og astma. Han har i 2010 giftet sig, og parret har i 2014 fået en søn, der efter det oply-ste har været igennem en kompliceret fødsel og nu går i specialbørnehave. Ægtefællen har ikke permanent opholdstilladelse. Der er således flere bela-stende ydre faktorer. Ud over de fysiske symptomer er set tiltagende psykisk ustabilitet, hvorfor han er vurderet dels for PTSD i 2019, hvilket han er fundet ikke at have, og dels er han i lokalpsykiatrien i 2020 ikke fundet sindssyg og er afslutte uden diagnose. / side 23 Han har på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet fysiske og psykiske symptomer, hvoraf flere med sandsynlighed er relateret ti længere tids varende belastning og stress. Han er ikke sindssyg og trods begrænsning af resurser, er han ikke mentalt retarderet. Såfremt han er skyldig i den påsigtede kriminalitet, kan der imidlertid ikke an- befales en formålstjenelig foranstaltning, jf. straffelovens § 68, der vil være bedre egnet i kriminalitetsforebyggende øjemed, end hvis han idømmes en sanktion inden for det almindelige straffesystem. ..." Tiltalte 2 er tidligere straffet således: Ved Retten i Tønders dom af 24. oktober 1996 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, Ved Retten i Tønders dom af 25. november 1996 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 123, og Ved Retten i Sønderborgs dom af 3. december 2003 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Vedrørende udvisningsspørgsmålet fsv. angår Tiltalte 2: Vedrørende udvisningsspørgsmålet fsv. angår Tiltalte 2 fremgår det af Udlændingestyrelsens udtalelse af 10. februar 2021 blandt andet: "... opholdsgrundlag og længde Tiltalte 2 indrejste i Danmark den 6. juli 1993, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 25. august 1993 opholdstilladelse i Danmark efter særlovgivning. Denne opholdstilladelse blev efterfølgende meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 20. maj 1996 meddelt tidsubegrænset. Længden af Tiltalte 2's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 25. august 1993, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2. Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1. Tiltalte 2 har således - når den i udlændirigelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i Ca. 26 år og 5 måneder. / side 24 Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 2, 6 og 8. Efter udlændingelovens § 22, nr. 2 kan en udlænding, som har haft ovligt ophold her i landet i mere end de sdste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 119 og 245, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en ovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens § 22, nr. 8 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. § 1 og 2, i lov om våben og eksplosivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition mv., eller § 7, jf. §§ 1 og 2, i lov om knive og blankvåben mv, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 30. september 2020. Heraf fremgår at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han: har haft meningitis, PTSD og problemer i hjernen er på pension forældre og to søskende bor i Danmark er ugift og har ingen børn Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens / side 25 karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 3 år og 6 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 2, eller udlændingelovens § 22, nr. 6 og 8. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7. ..." De tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 har været frihedsberøvet siden den 13. august 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Vedrørende forhold 1 (Tiltalte 2): Politibetjent Forurettede 1 har forklaret, at Tiltalte 2 var aggressiv, ge- stikulerende og ligeglad med instrukser. På et tidspunkt sagde Tiltalte 2 "Dig skal jeg nok huske" og pegede direkte på vidnet. Det var over grænsen. Det var truende. Politibetjent Forurettede 2 har herom forklaret, at da vidnets kollega, / side 26 Forurettede 1, gav Tiltalte 2 et skub, pegede Tiltalte 2 på Forurettede 1 og sagde "dig skal jeg nok få fat i" eller "dig skal jeg nok huske". På baggrund af politibetjent Forurettede 1 og politibetjent Forurettede 2's tro- værdige forklaringer findes det herefter bevist, at Tiltalte 2 overfor politibetjent Forurettede 1 har udtalt "dig skal jeg nok huske", hvilket må an-ses for en trussel om vold, og tiltalte findes derfor skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 2 (Tiltalte 3): Politibetjent Forurettede 2 har forklaret, at faderen flere gange forsøgte at hindre anholdelse af Tiltalte 2, og for enden af blokkens gavl tog han fat i vid- nets arm, for at forhindre anholdelse af Tiltalte 2. Faderen gik hele tiden "i ve- jen". Ved hegnet trak han hårdest i vidnets håndled, så vidnet var næsten ved at vælte. Det var for at stoppe vidnet fra at anholde Tiltalte 2. Han har endvidere forklaret, at han mener, faderen har forsøgt at forhindre anholdelsen, fordi han gik hen mod betjentene og ikke holdt sig til Tiltalte 2. Faderen trak flere gange under "episode 2" vidnet i armen ved håndleddet og lavede et hårdt træk, så han var ved at miste balancen. Forurettede 4 har bl.a. forklaret, at Tiltalte 3 flere gange hev fat i trøjen på Forurettede 1 - det virkede både som dialog, men også med den hensigt, at han ville have politiet fjernet. Tiltalte 3 var til stede hele tiden under episoden. På baggrund af vidnernes troværdige forklaringer findes Tiltalte 3 at have forhindret anholdelsen af ihvertfald Tiltalte 2, og han findes med denne begrænsning derfor skyldig. Vedrørende forhold 3 a (Tiltalte 2): Politibetjent Forurettede 1 har vedrørende dette forhold forklaret, at Tiltalte 2 tog en børnecykel, holdt den over hovedet og løb fremad mod dem i et angreb og slog den mod vidnets hoved, og vidnet afværgede med under-armene. Tiltalte 2 kastede kort efter en anden cykel mod dem og ramte vidnet ved ho- vedet. Det skete også lige foran opgangen, vel 10 meter væk fra det første sted. Politibetjent Forurettede 2 har herom forklaret, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 hver tog en cykel, og de kastede begge en cykel hen over et bord/bænke-sæt - en cykel mod vidnet og en mod kollegaen, i en afstand af 5-7 meter. De blev ikke ramt, men cyklerne ramte tæt på dem hver især - og kastene var rettet mod dem. / side 27 Tiltalte 2 løftede nu en anden cykel over hovedet og slog Forurettede 1 med den ned i hovedet, men Forurettede 1 afværgede med armene. På baggrund af vidnernes troværdige forklaringer findes det herefter bevist, at Tiltalte 2 med cyklerne, dels har udøvet vold, dels har forsøgt at udøve vold mod politibetjentene, og han findes derfor skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 3 b (Tiltalte 1): Politibetjent Forurettede 1 har vedrørende dette forhold forklaret, at pludselig stod Tiltalte 1 10-15 meter fra vidnet og kollegaen og kastede en cykel i deres retning, og cyklen ramte lidt væk fra vidnet og kollegaen inden-for et par meter. Politibetjent Forurettede 2 har forklaret, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 hver tog en cy-kel, og de kastede begge en cykel hen over et bord/bænke-sæt - en cykel mod vidnet og en mod kollegaen, i en afstand af 5-7 meter. De blev ikke ramt, men cyklerne ramte tæt på dem hver især - og kastene var rettet mod dem. Henset til politibetjent Forurettede 1 og politibetjent Forurettede 2's troværdige forklaringer findes det herefter bevist, at Tiltalte 1 har forsøgt at ud-øve vold ved at kaste 1 cykel mod politibetjentene, og han findes derfor med denne begrænsning skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 4 (Tiltalte 2): Politibetjent Forurettede 2 har forklaret, at Tiltalte 2 rykkede den ene krykke ud af moderens hænder og forsøgte at angribe vidnet med krykken. Faderen og Tiltalte 1 gik dog imellem for at forhindre angrebet. Det skete pri-mært for enden af boligblok-gavlen. Politibetjent Forurettede 1 har forklaret, at han så Tiltalte 2 få fat i en metalkryk-ke fra en ældre kvinde udfor nr. Adresse 6. Den gik han frem med, og vurderingen var, at det var for at slå, for han havde den trukket op til hovedet. Under hensyn til den allerede påbegyndte voldsudøvelse findes det bevist, at Tiltalte 2 tillige med krykken har forsøgt at udøve vold mod politibe-tjentene, og han findes derfor skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 5 Tiltalte 2): Politibetjent Forurettede 1 har om dette forhold forklaret, at Tiltalte 1 sagde, de gerne ville lade sig anholde, hvis de selv måtte køre på stationen, men det sagde de nej til. Tiltalte 2 ville ikke lade sig anholde, men gik bare. Vidnet tog fat i Tiltalte 2's arm, og han slog nu på vidnets arm. Da var de stadig på græsset ved stien. / side 28 Det findes herefter bevist, at Tiltalte 2, dels modsatte sig anholdelse, dels at tiltalte slog polititjenestemand Forurettede 1 på dennes arm. Med den begrænsning, at det ikke findes fuldt tilstrækkeligt bevist, at slaget var med knyttet hånd, findes Tiltalte 2 skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 6 (Tiltalte 1): Forurettede 4 har bl,a. forklaret, at han på græsarealet så Tiltalte 1 samle krykken op, og gå hen mod Forurettede 1 og Forurettede 3. Så hævede Tiltalte 1 krykken og slog ud efter Forurettede 3 og ramte ham delvis ved ryggen ved keramikpladen på vesten. Krykken gled af, og derefter gled den opad og ramte Forurettede 3, der havde hovedet delvis langs jorden, i højre side af tindingen, hvorved krykken gik i 2 dele, da enden røg af. Tiltalte 1 havde da stadig "håndtaget" af krykken på ca 50-60 cm. Da stod alle stadig op - Forurettede 3 var dog delvis stående/knælende. Forurettede 3 havde stået med ryggen til og havde ikke set Tiltalte 1 komme. Krykken var i aluminium - en typisk hospitalskrykke. Forurettede 3 har om episoden forklaret, at han pludselig fik et slag i hovedet, mens han delvis lå, delvis sad ned med armen rundt om Tiltalte 2 i en slags "havfruestilling"- og det var ikke Tiltalte 2, der slog, for ham hav-de han næsten styr på nu. Det var ikke et knytnæveslag, og det begyndte at bløde ned af ansigtet, så vidnet tænker, det var en genstand, han var blevet slået med. På baggrund af særligt vidnet Forurettede 4's troværdige og detaljerede forklaring og til dels politibetjent Forurettede 3 for-klaring - hvorunder han særligt udelukker, at gerningsmanden til slaget med krykken var Tiltalte 2 - findes Tiltalte 1 skyldig i dette for-hold. Vedrørende forhold 7 (Tiltalte 1): Politibetjent Forurettede 4 har om dette forhold bl.a. forkla-ret, at han så Tiltalte 1 slå ud med krykken og ramme først Forurettede 2 ved siden/ryggen og derefter vidnet, som blev ramt nedover skulde-ren. Tiltalte 1 forsatte med at slå ud efter dem op mod hovedet med krykken, også efter at de havde lagt ham ned. Krykken knækkede endnu en-gang, mens Tiltalte 1 slog ud efter dem. Politibetjent Forurettede 2 har om forholdet forklaret, at han så Tiltalte 1 have en halv krykke i hånden. Han ramte ikke vidnet i første om- / side 29 gang, men senere ramte han ved hækken vidnet mindst 1 gang, efter at have slået ud med den flere gange. Forevist fotomappen med foto 19 og 20 viser det hhv. vidnets ryg og underarm. På baggrund af politibetjent Forurettede 4 og Forurettede 2's troværdige og detaljerede forklaringer findes Tiltalte 1 skyldig i det-te forhold. Vedrørende forhold 8 (Tiltalte 2): Politibetjent Forurettede 3 har om dette forhold forklaret, at han tog fat i Tiltalte 2 forfra omkring nakken, og de kom ned og ligge og kæmpede. Tiltalte 2 slog op mod vidnets hoved med knytnæver, nok 10 gange, i hvert fald mange gange, men vidnet parerede. Henset til politibetjent Forurettede 3's troværdige og detaljerede forklaring findes Tiltalte 2 skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 9 (Tiltalte 2): Forurettede 3 har om dette forhold bl.a. forklaret, at Tiltalte 2 fik den ene arm fri, og vidnet så Tiltalte 2's hånd komme op under vidnet og op mod vidnets ansigt. Tiltalte 2's håndled drejede ind mod vidnets hoved, så hånden pegede med pistolens pibe ind mod vidnets ansigt i en afstand af nok 5-10 cm fra hovedet. Vidnet så Tiltalte 2 holde pistolen "som man holder en pistol", men han ved ikke, om Tiltalte 2 havde fingeren på aftrækkeren. Det anså vidnet som en klar trussel. Mens han og Tiltalte 2's kæmpede, så vidnet et kortvarigt lysglimt fra pistolen, så lygten var tændt på pistolen. Vidnet parerede og pressede pistolen ned af og råbte "pistol, pistol, pistol"for at advare kollegaerne. Politibetjent Forurettede 1 har bl.a. forklaret, at Tiltalte 2 og Forurettede 3 begge lå ned på siden, da Forurettede 3 pludse- lig råbte "pistol". Vidnet så, at Tiltalte 2 havde en pistol i hånden, mens han lå nede på jorden, og han hævede den hen over sit hoved langs jor- den - og det var en tjenestepistol. Forurettede 3 holdt ligesom hånden hen over Tiltalte 2's hånd med pistolen. Vidnet trak nu sin pistol, sigtede mod og holdt den mod Tiltalte 2's kæberegion og advarede ham 2 gange, og så skød vidnet et varselsskud op i luften. Kor- tvarigt efter slap Tiltalte 2 pistolen. Tiltalte 2 blev så overmandet og lagt i hånd- jern. Forevist videooptagelsen af episoden på græsplænen har han forklaret, at lys- / side 30 glimtet måske kan komme fra tjenestepistolens lygte, der sidder under løbet foran aftrækkeren, og den aktiveres på begge sider af pistolen. Da Forurettede 3 og Tiltalte 2 lå ned, vil han tro, at lygten blevet aktiveret. Men derude så vidnet ikke noget lysglimt. Dels på baggrund af de foreviste videooptagelser, hvor der bl.a. på et tids-punkt ses 1 eller 2 lysglimt, som det må lægges til grund stammer fra tjene- stepistolens lygte, dels - og særligt - på baggrund af politibetjent Forurettede 3 og politibetjent Forurettede 1's troværdige og meget detaljere-de forklaringer om dette forhold, findes Tiltalte 2 skyldig både i vå-benbesiddelse af den skarpladte tjenestepistol og for at have truet Forurettede 3 med pistolen ved i kort afstand at have peget med pistolens pibe mod Forurettede 3 ansigt. Straffens fastsættelse: Straffen fastsættes for Tiltalte 2 til fængsel i 3 år, jf. straffelo-vens § 119, stk. 1 og § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, § 119, stk. 4, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Retten har ved straffastsættelsen særligt lagt vægt på, at tiltalte er blevet fun-det skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og at tiltalte med polititjenestepi- stolens pibe pegede ind mod polititjenestemandens ansigt i en afstand af nok 5- 10 cm fra dennes hoved. Retten har også lagt vægt på, at tiltalte er blevet fundet skyldig i flere tilfælde af overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og vold omfattet af straffelo-vens § 245, stk. 1. Straffen fastsættes for Tiltalte 1 til fængsel i 1 år, jf. straffe- lovens § 119, stk. 1, og § 245, stk. 1, jf. til dels § 21. Retten har herved lagt afgørende vægt på, at tiltalte har udøvet vold mod fle-re polititjenestemænd, herunder 2 tilfælde af fuldbyrdet vold omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, med en metalkrykke, hvoraf den ene polititjene- stemand blev ramt i hovedet med en 5 cm. lang flænge og hjernerystelse til følge. Straffen fastsættes for Tiltalte 3 til en bøde på 1.200 kr iht. anklagemyndigheden påstand, jf. straffelovens § 119, stk. 4. Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 6 dage. Vedrørende udvisningsspørgsmålet mht. Tiltalte 2: Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises ef- / side 31 ter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I forbindelse med rettens stillingtagen til, hvorvidt udvisning vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, skal der foretages en samlet proportio- nalitetsvurdering og afvejning. Retten skal blandt andet lægge vægt på tiltal-tes tilknytning til Danmark og hans samlede personlige forhold, men også på karakteren af den begåede kriminalitet og den idømte straf. Vedrørende Tiltalte 2 er det blandt andet oplyst, at han samlet har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 26 år og 5 måneder. Tiltalte 2 har blandt andet oplyst, at han er ugift, ikke har børn, at hans forældre og to sø-skende bor i Danmark, at han er på førtidspension, at han har diabetes, og at han har haft meningitis, PTSD og problemer i hjernen. Det ses imidlertid ikke oplyst, at der skulle være stillet nogen egentlig diagnose, der antageliggør, at tiltalte lider af PTSD. Retten finder, at der må lægges afgørende vægt på, at tiltalte er blevet idømt en lang fængselsstraf for personfarlig kriminalitet i form af vold og ved at ha-ve sat sig i besiddelse af en polititjenestemands skarpladte tjenestepistol, som han i en afstand på 5-10 cm rettede mod polititjenestemandens ansigt. Retten lægger også i nogen grad vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet Retten tillægger det også betydning, at tiltalte ikke er gift og har børn i Dan- mark. Efter en samlet vurdering finder retten, at samfundets interesse i at beskytte sig mod en person, der har udøvet alvorlig personfarlig kriminalitet er mere tungtvejende end tiltaltes mulighed for at kunne bo i Danmark og her have et familieliv med sine forældre og 2 søskende. Det bemærkes herved også, at tiltaltes familieliv med forældre og søskende udmærket - omend i mindre grad - kan dyrkes ved, at familien besøger tiltalte i hjemlandet, hvortil der er kort flyafstand. Tiltalte 2 udvises herefter af Danmark, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 2, nr. 6 og nr. 8. Udvisningen sker med et indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7. Thi kendes for ret: Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig. / side 32 Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 1 år. Tiltalte 3 skal straffes med en bøde på 1.200 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 6 dage. De Tiltalte 2 og Tiltalte 1 skal betale sagens omkost-ninger. Tiltalte 3 skal betale sagens omkostninger med 3.580 kr. med tillæg af moms, mens resten betales af statskassen. Tiltalte 1 skal inden 14 dage betale 1.470 kr. i erstatning til politibetjent Forurettede 3. Beløbet forrentes efter erstatningsan-svarslovens § 16. Dommer /

RETTEN SØNDERBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 16. april 2021 Rettens nr. KO1-7672/2020 Politiets nr. 3300-70305-00031-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> født <anonym>Dato 3</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 19.januar 2021. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> er tiltalt for over-trædelse af 1 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 119, stk. 1, ved den 13. august 2020 ca. kl. 20.45 ved <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Sønderborg at have truet med at øve vold mod nogen; hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte udtalte til tjenestegørende polititjenestemand <anonym>Forurettede 1</anonym> "Dig skal jeg nok huske "eller lignende; imens tiltalte kiggede direkte og pegede på <anonym>Forurettede 1</anonym> 2 <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffelovens $ 119, stk. 4, ved den 13. august 2020 ca. kl. 20.45 ud for <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Sønderborg at have lagt hindringer i vejen for udførelsen af politiets arbejde; idet tiltalte forsøgte at forhindre anholdelse af sine to sønner; <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> idet tiltalte tog fat i polititjenestemand <anonym>Forurettede 2's</anonym> arm_ 3a. (2) <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 119, stk. 1 og 8 245, stk. 1, jf. til dels $ 21, ved den 13. august 2020 ca. kl. 20.45 ved <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Sønderborg at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte kastede cykler mod de tjenestegørende polititjenestemænd <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> og herved ramte politiassistent <anonym>Forurettede 1</anonym> på armene, idet <anonym>Forurettede 1</anonym> afværgede herfor. 3b. (2) <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens $ 119, stk. 1 og $ 245, stk. 1, jf. $ 21, ved den 13. august 2020 ca. kl. 20.45 ved <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Sønderborg at have forsøgt at udøve vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller trussel om vold mod nogen hvem; det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv; idet tiltalte kastede cykler mod de tjenestegørende polititjenestemænd <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> uden at ramme. 4. (6) <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 119, stk. 1 og $ 245, stk. 1, jf. $ 21, ved den 13. august 2020 kl. ca. 20.45 på gangstien ud foran <anonym>Adresse 1</anonym> Sønderborg at have forsøgt at udøve vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv; idet han fratog en metalkrykke fra sin mor; hvorpå tiltalte med denne hævet over hovedet gik frem mod de tjenestegørende polititjenestemænd <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g slog ud efter dem med metalkrykken. 5. (4) <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 119, stk. 1 og $ 119, stk. 4, ved den 13. august 2020 kl. ca. 20.45 på græsarealet ud for <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Sønderborg at have udøvet vold eller trussel om vold mod nogen; hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv; idet tiltalte modsatte sig anholdelse, hvorefter tiltalte slog tjenestegørende polititjenestemand <anonym>Forurettede 1</anonym> med knyttet hånd på venstre overarmlskulder. 6. (8) <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens $ 119, stk. 1og 8 245, stk. 1, ved den 13. august 2020 ca. kl. 20.45 ud for <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Sønderborg at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv; idet han med en metalkrykke slog tjenestegørende polititjenestemand <anonym>Forurettede 3</anonym> på ryggen; imens <anonym>Forurettede 1</anonym> lå på jorden og foretog anholdelse af <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvorefter metalkrykken knækkede; 0g ramte <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 hovedet med en 5 cm lang flænge og hjernerystelse til følge. 7 <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens $ 119, stk. 1 og 8 245, stk. 1, ved den 13. august 2020 kl. ca. 20.45 på græsarealet <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Sønderborg at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller trussel om vold mod nogen; hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv; idet tiltalte slog tjenestegørende polititjenestemand <anonym>Forurettede 2</anonym> med en del af en metalkrykke på venstre skulder 0g underarm; samt umiddelbart herefter at have slået ud efter tjenestegørende polititjenestemand <anonym>Forurettede 4</anonym> der parerede slaget; hvorefter metalkrykken ramte <anonym>Forurettede 4</anonym> på skulderen. 8. (5) <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 119, stk. 1, ved den 13. august 2020 kl. ca. 20.45 på græsarealet ud for <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Sønderborg, at have udøvet vold eller trussel om vold mod nogen; hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv; idet tiltalte forsøgte at slå tjenestegørende polititjenestemand <anonym>Forurettede 3</anonym> med knyttet hånd 5-10 gange i ansigtet under anholdelsen; hvilket dog blev afværget af <anonym>Forurettede 1</anonym> 9.(3) <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 119, stk. 1, 0g 8 192 a, stk. 1, nr 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens 8 2, stk. 1, jf. $ 1, stk. 1, nr 1, ved den 13. august 2020 ca. kl. 21.15 ud for <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Sønderborg at have udøvet vold eller trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv; ved at have sat sig i besiddelse af et skydevåben under særligt skærpende omstændigheder; idet tiltalte tog tjenestegørende polititjenestemand <anonym>Forurettede 3 's</anonym> tjenestepistol fra dets pistolskæfte, hvorefter tiltalte førte pistolen i retning mod <anonym>Forurettede 1's</anonym> hoved, imens <anonym>Forurettede 1</anonym> lå på jorden og foretog anholdelse af tiltalte. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. De tiltalte har nægtet sig skyldig. Anklagemyndigheden har vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> nedlagt påstand om udvisning jf. udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ 22, stk. 1, nr. 2, nr. 6 og nr. 8, med et indrejseforbud fastsat i medfør af udlændingelovens 8 32, stk. 4, nr: 7 <anonym>Forurettede 3</anonym> har påstået, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal beta-le 1.470 kr. i erstatning jf. forhold 6, 0g at beløbet forrentes efter erstat-ningsansvarslovens 8 16. <anonym>Forurettede 3</anonym> har taget forbehold for yderligere erstatningskrav som følge af eventuelle varige følger ifht. forhold 6 og 9. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har bestridt erstatningspligten; med har ikke haft bemærk-ninger til erstatningskravet størrelsesmæssigt. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret; at han bor i <anonym>Adresse 2</anonym> Sønderborg. Han er 43 år gammel. Han bor sammen med sine forældre, fordi han lider af PTSD; der stammer fra krigstraumer fra Bosnien. Han har svært ved mange ting som følge af en meningitis-sygdom. Broderen; <anonym>Tiltalte 1</anonym> bor for sig selv med sin familie i en anden lejlighed i <anonym>Adresse 1</anonym> Der havde været en episode med en nabo; der bl.a. havde sagt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> "jeg knepper din kone? 0g andre grimme ting. De ringede til politiet. Senere sagde naboen også, at tiltalte var "bøsse" og andet. Han var hjemme i lejligheden den aften. Han kiggede ud af vinduet og så nogle betjente; der stod nedenfor lejligheden og talte med tiltaltes far; nok pga. noget med en nabo, som har haft en konflikt med tiltaltes far. Så kom tiltaltes bror; der er bedre til dansk end tiltaltes far og tiltalte. Tiltalte ville gerne fortælle sin version af, hvad der var sket; til betjentene, men den ene betjent den kraftige af dem ~ gik til angreb 0g slog på tiltalte. Tiltalte var ikke ophidset. Faren 0g broderen var rolige. Tiltalte fik peberspray . Ingen af betjentene har sagt, at tiltalte var anholdt på noget tidspunkt. Forespurgt vedrørende forhold 1 har tiltalte ikke sagt "dig skal jeg nok huske" til betjenten. Han har heller ikke peget på betjenten:. Tiltalte var derimod sur Over; at betjenten slog tiltalte. Tiltalte sagde "okay okay jeg går"_ "det er for sent? sagde betjenten. Vedrørende forhold 3 a tog tiltalte en børnecykel, der stod ved opgangen og holdt den op foran sig, for begge betjente slog ham med deres knipler; og det gjorde ondt. Han holdt cyklen op for at forsvare sig mod betjentene. Særligt den tykke af betjentene slog hårdt som for at "dræbe? tiltalte. Han kunne godt se en lille smule, selv om han havde fået peberspray. Han har ikke kastet cyklen efter betjentene. Hans far og bror holdt tiltalte, mens tiltalte blev slået af betjenten, men han ved ikke, hvorfor de holdt ham. Hverken faren eller <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog nogen Betjentene slog cyklen ud afhænderne på ham; og så slap tiltalte, men betjenten slog fortsat tiltalte flere steder han slog bare. Han har ikke kastet cyklen mod betjentene. Tiltalte gik så væk. Han kunne høre sin mor, men han kunne ikke se hende. Vedrørende forhold 4 går moderen med krykke, men tiltalte har ikke taget hendes krykke. Derfor har han heller ikke slået ud efter betjenten. Efter forevisning af den optagne video har han forklaret, at det var inden videoen; at betjenten slog tiltalte. Han ved ikke hvorfor han ikke slap cyklen. Forevist; at man på videoen kan se, tiltalte tager moderens krykke; er det korrekt, men han har ikke slået nogen med den. Han har løftet krykken op, men det var ikke meningen at slå med den og han har heller ikke slået ud efter nogen med den. Bagved boligblokken havde han ikke krykken i hånden mere. Han ved ikke, hvad han gjorde af den. Han har i hvert fald ikke slået med den. Han ved ikke; hvorfor han tog krykken ~ det er meget svært at forklare ~ han var bange. Det var for at forsvare sig. <anonym>Tiltalte 1</anonym> mener han ikke; havde fat i krykken. Vedrørende forhold 5 forsøgte betjentene at få fat i ham. Han følte sig ligesom han var i krig igen Ved bilerne løb han ind på græsarealet; og han tror, betjentene løb efter tiltalte på græsarealet. Den ene af betjentene fik tiltalte lagt ned og slog tiltalte på siden med knytnæver: Tiltalte kunne ikke trække vejret; og tiltalte sagde; han skulle slippe tiltalte for at få vejret. Betjenten lagde sig på ham; men tiltalte slog ikke ud efter ham. Betjenten vejede meget. På et tidspunkt blev der affyret et pistolskud, mens den tykke betjent lå på tiltalte. Tiltalte ved ikke; hvor faren og broderen var på det tidspunkt. Da de 2 yderligere betjente kom; tror tiltalte, han stadig lå ned. Der var en "ny" betjent, der blødte i ansigtet; som "overtog" tiltalte, og han puttede tiltalte i bilen, 0g tiltalte spurgte ham; om han havde det godt. Betjenten sagde ikke noget som helst. Tiltalte og den 'ny" betjent kom ikke ned at ligge, og tiltalte har ikke slået på ham: Tiltalte har heller ikke taget eller haft fat i betjentens pistol han havde ikke fysisk kontakt med ham. Tiltalte har ikke set nogen af betjentene sigte på tiltalte med en pistol, og han kan ikke huske; at han skulle have hørt nogen af betjentene råbe "pistol?" Efter afspilning af en ny video (på græsarealet) har tiltalte forklaret; at det ikke medfører; at han har yderligere at forklare, udover at betjenten har slået tiltalte uden grund. Tiltalte havde ikke fat i betjentens pistol. Tiltalte gjorde ikke modstand. Tiltaltes ben var brækket efter episoden. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har tiltalte ikke set under den episode. På sin forsvarers spørgsmål har tiltalte forklaret; at de 2 betjente 1-2 dage før havde kigget på ham; mens de kørte forbi ham i bil. Den kraftige af betjentene havde kigget skævt på tiltalte, men de snakkede ikke sammen. Han blev sprayet med pebber lige med det samme; da han kom ned foran lejligheden. Den kraftige betjent sagde først bagefter peberspray og gav tiltalte flere slag, før han sagde; at tiltalte var anholdt:. Tiltalte bakkede under den 1. episode og gik ikke på noget tidspunkt frem mod betjentene. Han tog cyklen for at parere slag, så de i stedet ramte cyklen ikke for at slå. Han har kun haft den lille børnecykel oppe ikke andre cykler. Ved græsarealet varede det "et splitsekund?" før betjenten satte sig på ryggen af ham. Det var den kraftige af betjentene, der anholdt ham. Tiltalte havde sagt ved hjørnetlgavlen af boligblokken; at han 11 'gerne ville gå" med på stationen; mente han, dvs. lade sig anholde men det var for sent nu, sagde den ikke-kraftige af betjentene. Tiltalte brækkede sit ben, mens han lå ned. Han fik håndjern på, så snart han lå ned, og han husker det sådan; at han havde håndjern på, da han hørte pistolskuddet. Han har ikke kunnet bevæge sig, men lå helt stille på jorden. På et tidspunkt sagde tiltalte på bosnisk; at han ikke kunne få luft, hvilket en anden bosnier oversatte; men betjenten gav ikke tiltalte luft. Tiltalte har fået mange slag af betjentene; som det også ses på de fotos, der er optaget af ham og hans krop. Forevist en 3. video har han forklaret, at det er, da betjenten sætter sig på hans ben, at han mener, han har brækket det. Han er 2 gange blevet opereret i benet efterfølgende. Han mener; han er blevet invalid nu. Han har også problemer med vandladningen efterfølgende. Mens han lå ned, har han ikke set nogen pistol. Han har aldrig betjent en pistol før. Han kom til Danmark fra Bosnien som 13-årig så han har ingen kendskab til våbenbrug ~han kender intet til pistoler; Han tror ikke; at han ved et tilfælde kan være kommet tl at røre ved betjentens tjenestepistol. Han hørte første gang om det; da han lå på sygehuset; hvilket var de betjente; der bevogtede ham; der oplyste ham om det. På forespørgsel fra sin forsvarer om episoden, hvor tiltalte stod med cyklen; har tiltalte forklaret, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde "rolig; vi tager med på stationen? <anonym>Tiltalte 1</anonym> kastede ikke cyklen på noget tidspunkt. Den faldt bare ned. På forespørgsel fra advokat Bengtson har han forklaret; at faderen havde en blå trøje med skrift på. Mens tiltalte var ved at blive anholdt, sagde faderen til betjentene, at de skulle lade være med at slå tiltalte. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at han bor <anonym>Adresse 3</anonym> Sønderborg, ca. 400 meter fra sine forældres lejlighed. Han var hjemme den aften. Hans far ringede til ham, for politiet ville snakke med hans far; og tiltalte taler bedre dansk end faderen. Det var noget med naboen. Da han kom tæt på blokken; hvor hans far bor, kunne han se en politimand og faderen. Politimanden var flink politimanden skrev rapport, 0g han lyttede til tiltalte. Men så kom den store betjent med skæg mod tiltalte; og han var hidsig 0g sagde, "det er mig, der bestemmer" . Betjenten havde lige stået og talt med en afghansk familie. Tiltalte var stille og rolig, men tiltalte blev bange. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom senere og sagde "prøv at vente lidt ~ vi har ikke gjort noget"_ Så trak betjenten pebersprayen med det samme og sprayede <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte holdt <anonym>Tiltalte 2</anonym> tilbage. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var bange og tog cyklen for at beskytte sig. Tiltalte har ikke kastet med nogen cykel mod betjentene, men tog en cykel og ville kaste den på broderen. Det var for at hjælpe politiet; så de kunne anholde <anonym>Tiltalte 2</anonym> Ikke fordi tiltalte synes; der var nogen grund. Han husker ikke, om det var før eller efter den episode, man kan se på videoen; tiltalte kastede cyklen mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> men han mener, det var før det, man ser på videoen. Mht. krykken holdt <anonym>Tiltalte 2</anonym> den kun. Det var kun for at beskytte sig mod slag Han husker ikke; hvad der skete rundt om hjørnet efter episoden på videoen: Pludselig på græsarealet var der 2 betjente bag ham, som gav ham slag. I starten vidste han ikke; det var politiet; der tog fat i ham. På græsarealet hørte han <anonym>Tiltalte 2</anonym> der måske sagde "jeg skal have luft" el. lignende. På græsarealet var der nu mange betjente måske betjente fra 5-6 politibiler. Betjentene slog på <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g de kastede ham ned. Mens <anonym>Tiltalte 2</anonym> lå ned, har tiltalte ikke været ovre ved <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g betjenten: Forevist fotomappe; forhold 2, bilag 3, husker han ikke den nævnte betjent fra den aften han har ikke set ham den aften. Den betjent, der afleverede tiltalte til nogle andre betjente havde et lidt rødligt skæg' Tiltalte har ikke slået nogen betjente den aften. Mht. pistolskuddet hørte han det, mens han var på græsarealet; men han så ikke nogen pistol. Tiltalte var nok 14 meter fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han hørte også, at de var anholdt. Tiltalte så ikke tiltaltes far på græsarealet på det tidspunkt. På forespørgsel fra advokat Berg har tiltalte forklaret, at han samarbejdede med politiet. Da politiet ville anholde <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde han til politiet, at broderen var syg. Han skubbede broderen væk fra politiet for at få ro på. Politimanden sagde, at det var ham, der bestemte. Tiltalte sagde, at de skulle tale på en pæn måde og give tiltalte en chance, for så ville broderen gerne samarbejde. Tiltalte har ikke slået på politiet, men de slog på ham og gav ham peberspray. Tiltalte husker ikke, at han skulle have slået nogen med moderens krykke og han husker ikke, at han overhovedet skulle have haft fat i den. Foreholdt sin tidligere forklaring husker han ikke; at han skulle have givet moderen krykken. Mht. cyklen blev han bange på et tidspunkt; og han sagde til broderen; at de skulle lægge sig ned, og derfor kastede han børnecyklen mod broderen; for at politiet kunne anholde broderen ikke for at ramme politiet. Han ramte da også <anonym>Tiltalte 2</anonym> der stod ca. 1 meter væk foran politiet, på hans højre ben 0g den kan ikke have ramt politiet; der stod 2- 3 meter væk på hver side. Det skete udfor <anonym>Adresse 4</anonym> og han husker ikke, om det var før eller efter den første video. Der var kun den ene barnecykel, han rørte. Han kan ikke have ramt betjentene ved et tilfælde. På forespørgsel fra advokat Hein har tiltalte forklaret; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> reagerer lidt anderledes 0g er på førtidspension han har brug for hjælp, men er ikke voldelig. Tiltalte har ikke hørt <anonym>Tiltalte 2</anonym> true politiet. Og han har ikke set, <anonym>Tiltalte 2</anonym> slå nogen betjente. Han har ikke hørt betjentene sige; de ville anholde <anonym>Tiltalte 2</anonym> De provokerede <anonym>Tiltalte 2</anonym> Det var først efter; <anonym>Tiltalte 2</anonym> var blevet slået og havde fået peberspray; de sagde; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var anholdt. Mht. cyklen har han kun set <anonym>Tiltalte 2</anonym> med 1 cykel _og det var for at beskytte sig mod slag; for han var bange. På forespørgsel fra advokat Bengtson har tiltalte forklaret; at faderen nok er ham i den blå trøje på videoen. Faderen ville stoppe <anonym>Tiltalte 2</anonym> dæmpe det hele og samarbejde med politiet; men de slog faderen med bagenden af kniplen; da han lagde sig imellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> og betjentene. Faderen har slet ikke rørt nogen af betjentene- heller ikke da <anonym>Tiltalte 2</anonym> lå på græsplænen. Tiltalte har ikke set faderen have cyklen i hånden. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret, hvorefter han kan have ramt betjenten med cyklen på benet, husker han ikke; at han har forklaret således; eller at det skulle være sket således. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret at han bor <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Sønderborg. Politiet henvendte sig til ham. De ville spørge, om tiltalte ville ringe til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Da <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom hen til politiet, var <anonym>Tiltalte 1</anonym> lidt i chok. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom ud til dem. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var ichok 0g tog en cykel, hvilket var for at beskytte sig mod, at politimanden gik frem mod ham. Politimanden slog ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> men han skubbede <anonym>Tiltalte 2</anonym> og slog ham på hænderne. Mht. krykken har han ikke set <anonym>Tiltalte 2</anonym> tage den. Tiltalte tog ikke fat i nogen af betjentene. Han ville bare dæmpe det ved at strække armene ud og holde afstand mellem parterne. Bagved bygningen gik politiet efter <anonym>Tiltalte 2</anonym> men det var uden grund. Der var rigtig mange mennesker; og tiltalte kunne ikke rigtig se noget. Politiet var også inærheden af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Der var ikke tale om slåskamp, det var bare <anonym>Tiltalte 2</anonym> der fik tæsk af politiet. Tiltalte stod nok ca. 5 meter væk fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> og betjentene. Tiltalte hørte 2 pistolskud et ned mod jorden 0g bagefter et op i luften. Der gik vel 10-15 sekunder mellem de 2 skud. Den betjent, der skød, sad på hug ved <anonym>Tiltalte 2</anonym> Der var mere end 3 betjente henne ved <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han kan ikke huske, om der var en betjent, der lå på <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde ikke en pistol i hånden. Tiltalte har ikke set andre pistoler end pistolen; som betjenten, der skød , havde. På tidspunkterne for begge skud så han; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde håndjern på. Forevist fotomappe; forhold 2, bilag 3, husker han ikke betjenten på foto 1. På forespørgsel fra advokat Bengtson har tiltalte forklaret; at han den aften havde en blå trøje på. <anonym>Tiltalte 2</anonym> lider af PTSD og meningitis. Derfor reagerer <anonym>Tiltalte 2</anonym> specielt i pressede situationer er der råb eller larm; bliver han bange eller stresset. Under episoden fik <anonym>Tiltalte 2</anonym> et angstanfald udløst af betjentenes måde at tale på. Mens <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde håndjern på, brugte de stavene til mange slag på kroppen. Tiltalte har ikke taget fat i betjentene. Han har på forespørgsel fra advokat Hein forklaret; at han ikke hørte betjentene sige til <anonym>Tiltalte 2</anonym> at han var anholdt. Han har kun set den pistol fremme; som betjenten; der skød, anvendte: <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun i august 2020 sammen med sine forældre boede i <anonym>Adresse 5</anonym> Sønderborg . De 2 tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> og hendes far havde noget tid forud haft en kontrovers . Udfor <anonym>Adresse 1</anonym> opstod der tumult mellem de 3 tiltalte og politiet; da politiet kom. Vidnets far, vidnet og vidnets mor stod udenfor blokken; vel 5 meter fra der; hvor det hele foregik. En af de tiltalte; storebroderen <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom ud fra fordøren meget ophidset og gik over mod vidnets far; men den lyshårede af betjentene gik imellem og sagde; at han skulle koncentrere sig om deres samtale. <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog nu noget "metal" op af sin lomme og klaskede det i hovedet på betjenten; og så fik han peberspray af betjenten; der samtidigt sagde; at han anholdt ham. Det var vel 5 minutter efter; at politiet var ankommet. Det var ikke først efter det med cyklen; at politiet anholdt <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hun ved ikke, om <anonym>Tiltalte 2</anonym> ramte betjenten med "metallet" Det var; da politibetjenten tog fat i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> hånd, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog "metallet" op af lommen. Så gik <anonym>Tiltalte 2</anonym> væk; og ud fra nr <anonym>Adresse 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 6</anonym> tog <anonym>Tiltalte</anonym> 2 en børnecykel og kastede mod betjenten; som ramte betjenten i hovedet. Lillebroderen <anonym>Tiltalte 1</anonym> og faren til de 2 tiltalte prøvede at stoppe <anonym>Tiltalte 2</anonym> iat være voldelig 0g gik i midten for at få ro på og få ham væk fra betjenten. Betjenten tog sin stok 0g slog <anonym>Tiltalte 2</anonym> der dog bare blev mere voldelig. <anonym>Tiltalte 1</anonym> lavede et lille skub mod en af betjentene, men det var for at samarbejde og skabe "ro" på <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hun oplevede ikke, at betjentene ville ilægge lillebroderen håndjern. Efter cirka 5 minutter var 'politiet og flokken kommet ned for enden afblok 5 Den mørkhårede af politibetjentene prøvede for endenl på hjørnet afblok 5 at få ilagt <anonym>Tiltalte 2</anonym> håndjern for han holdt dem i hånden men det lykkedes ikke. Hun så også <anonym>Tiltalte 2</anonym> slå en betjent med en børnecykel. Foreholdt forhold 2 bilag 5 er det den børnecykel, som <anonym>Tiltalte 2</anonym> slog betjenten med, 0g som han tabte, da han blev slået af politiet. Hun gik nu op ilejligheden; da politiet bad dem om det. Hun havde fra deres lejlighed udsigt over mod en del af blok 5. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var stille og rolig lavede ingen udfald og var ikke ophidset - overhovedet ikke. <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde flere ting på bosnisk til betjentene, men hun ved ikke, hvad det betød. Hun har ikke set en krykke. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han bor i <anonym>Adresse 4</anonym> og har kendt <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g faren i ca. 20 år. Han sad på altanen; da han så en masse politibiler ankomme på "bagsiden" af blokken ved P-pladsen den aften. Vidnet gik nu ned og udenfor blokken; rundt om hjørnet, og på græsarealet talte vidnet med de tiltaltes far. Vidnet så <anonym>Tiltalte</anonym> 2 slås med politiet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> og de tiltaltes far forsøgte at holde ham. <anonym>Tiltalte 2</anonym> stod og fægtede med moderens krykke hele tiden; truede politiet 0g slog ud efter politiet på græsplænen mod alle, der nærmede sig. Så vidt vidnet husker, var der et par af betjentene, der fik et rap af krykken Der var vel en 10- 12 betjente 0g 5-7 politibiler; På et tidspunkt lå krykken i 3 stykker som i en "stribe" ved siden af den betjent, der holdt <anonym>Tiltalte 1</anonym> Vidnet har ikke set <anonym>Tiltalte 1</anonym> have krykken i hånden. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var rolig 0g stille 0g gjorde ikke noget. Pludselig så han politiet lægge <anonym>Tiltalte 1</anonym> ned, og han gjorde ikke modstand og lå stille og roligt. Der var kun 1 betjent på ham; og den betjent havde ikke blod på sig. Vidnet stod 1/2 meter derfra på det tidspunkt. Han så <anonym>Tiltalte 1</anonym> få håndjern på, mens han lå på maven; og han gjorde ikke modstand. Han var rolig hele tiden. Mens <anonym>Tiltalte 1</anonym> faren og vidnet forsøgte at holde <anonym>Tiltalte 2</anonym> bevægede <anonym>Tiltalte 2</anonym> sig meget, smed dem væk, baskede med armene OSv , og han kom fri af dem; men så fik betjentene fat på <anonym>Tiltalte 2</anonym> Den sidste, der blev lagt ned, var <anonym>Tiltalte</anonym> 2 for de første 2, der blev lagt ned, var <anonym>Tiltalte 1</anonym> og de tiltaltes far <anonym>Tiltalte 2</anonym> var på det tidspunkt ca. 8-10 meter væk fra dem. Ved kanten af den røde cirkel på oversigtsfotoet blev <anonym>Tiltalte 2</anonym> lagt ned, 0g der var mange betjente, måske 10 betjente, ovenpå ham. Her var han totalt pacificeret 0g blev ilagt håndjern. Vidnet har kun set <anonym>Tiltalte 2</anonym> slå ud med krykken ikke andre ting. Vidnet har ikke set en cykel blive kastet. Han hørte et pistolskud fra en betjent, der stod ovre ved hækken helt alene Vidnet hørte kun 1 skud. På det tidspunkt lå <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke ned endnu. På tids- punktet for pistolskuddet stod <anonym>Tiltalte 2</anonym> op, 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> faren og vidnet havde fat alle steder, og han kunne ikke bevæge sig. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde ingen pistol det ville vidnet have set. På et tidspunkt senere blev <anonym>Tiltalte 2</anonym> lagt ned, 0g der lå mange betjente på <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g det samme gjorde vidnet for at få pacificeret <anonym>Tiltalte 2</anonym> Der var mange betjente, der slog på <anonym>Tiltalte 2</anonym> og vidnet synes; de "benyttede sig aflej- ligheden" til at slå på ham. Bagefter kunne <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke stå på benet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> lå helt ovre ved hækken på stedet ovenover "cirklen' med en betjent ovenpå sig. Vidnet har ikke set en betjent bløde fra ansigtet. Vidnet mener; alle betjente havde uniform på. Foreholdt sin forklaring til politirapport, side 2, 2. afsnit, har vidnet ikke for - klaret til politiet, at han så en betjent, der blødte fra ansigtet, men der var en betjent; der tørrede sig i ansigtet. Da <anonym>Tiltalte 2</anonym> lå på jorden; lå der 4-5 betjente på ham. <anonym>Tiltalte 2</anonym> lå på maven og blev ilagt håndjern. Vidnet har ikke set <anonym>Tiltalte 2</anonym> række ud efter betjentenes pistol. Politibetjent <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret, at han var sendt til <anonym>Område</anonym> med kollegaen; <anonym>Forurettede 2</anonym> 1 anledning af nabostridigheder; anmeldt af en mor 0g en datter. Dem mødte de på P-pladsen ved ankomsten. De gik hen til lejlighedsopgangen ved <anonym>Adresse 2</anonym> og talte med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Anmelderne stod lidt derfra. Derefter kom <anonym>Tiltalte 2</anonym> ud af opgangsdøren og råbte noget aggressivt; nok over mod anmelderfamilien. De bad ham dæmpe sig. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var aggressiv, gestikulerende og ligeglad med instrukser. På et tidspunkt sagde <anonym>Tiltalte 2</anonym> "Dig skal jeg nok huske" 0g pegede direkte på vidnet. Det var over grænsen. Det var truende. Vidnet sagde; at hvis han ikke stoppede med at være opfarende, ville han få peberspray . <anonym>Tiltalte 2</anonym> prøvede fortsat at komme frem forbi faren og broren. Så sprayede vidnet <anonym>Tiltalte 2</anonym> med pebersprayen; men det gjorde det værre, og <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog en børnecykel, holdt den over hovedet og løb fremad mod dem i et angreb 0g slog den mod vidnets hoved, 0g vidnet afværgede med underar- mene. Så slog vidnet ud efter ham med staven, men kunne ikke ramme ham pga. cyklen. Kollegaen skød en ny peberspray nu. <anonym>Tiltalte 2</anonym> trak sig så tilbage. Der var flere cykler 1 spil. Pludselig stod <anonym>Tiltalte 1</anonym> 10-15 meter fra vidnet 0g kollegaen og kastede en cykel i deres retning, 0g cyklen ramte lidt væk fra vidnet og kollegaen indenfor et par meter. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kastede kort efter en anden cykel mod dem og ramte vidnet ved ho- vedet. Det skete også lige foran opgangen; vel 10 meter væk fra det første sted Faren forsøgte i starten at få <anonym>Tiltalte 2</anonym> til at falde ned. Han var også ovre at ta- ge fat i vidnet og kollegaen og forsøgte at få dem til at stoppe og hev dem lidt i armene. De bad ham blande sig udenom. De bad nu om assistance og afventede. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fik nu fat i en metalkrykke fra en ældre kvinde udfor <anonym>Adresse 6</anonym> Den gik han frem med, og vurderingen var; at det var for at slå, for han havde den trukket op til hovedet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde; de skulle tage stavene væk; men det kunne de jo ikke På et tidspunkt løb <anonym>Tiltalte 2</anonym> op mod hækken til venstre for enden af blokken; hvor han fortsat havde krykken i hånden. Der kom nu en yderligere patrulje. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde, de gerne ville lade sig anholde; hvis de selv måtte køre på stationen; men det sagde de nej til <anonym>Tiltalte 2</anonym> lagde nu krykken fra sig, og så lagde de stavene. <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville ikke lade sig anholde; men gik bare. Vidnet tog fat i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> arm; og han slog nu på vidnets arm: Da var de stadig på græsset ved stien. Vidnet slog nu med staven. Kollegaen; <anonym>Forurettede 3</anonym> kom nu til fra siden. <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev nu aggressiv <anonym>Forurettede 3</anonym> trak <anonym>Tiltalte 2</anonym> mod jorden, vidnet slog med staven; men <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev ved. Faderen kom og afbrød, men vidnet skubbede ham væk. Det var 2 gange, fa-ren tog fat i vidnet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> lå begge ned på siden; da <anonym>Forurettede 3</anonym> pludselig råbte "pistol" , og vidnet vendte sig nu mod dem og så, at <anonym>Forurettede 3</anonym> forsøgte at få fat i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> arme og forsøgte at fastholde <anonym>Tiltalte 2</anonym> og de kæmpede meget. Vidnet så, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> nu havde en pistol i hånden; mens han lå nede på jorden; og han hævede den hen over sit hoved langs jorden og det var en tjenestepi- stol. <anonym>Forurettede 3</anonym> holdt ligesom hånden hen over <anonym>Tiltalte 2's</anonym> hånd med pistolen. Vidnet trak nu sin pistol, sigtede mod og holdt den mod <anonym>Tiltalte 2's</anonym> kæberegion og advarede ham 2 gange, og så skød vidnet et varselsskud op i luften. Kor- tvarigt efter slap <anonym>Tiltalte 2</anonym> pistolen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev så overmandet og lagt i hånd- jern. <anonym>Forurettede 3</anonym> løb derefter over til hækken og fik styr på sin pistol. Allerede da <anonym>Forurettede 3</anonym> kom ned på jorden med <anonym>Tiltalte 2</anonym> var han begyndt at bløde; og han blødte også, da han gik over mod hækken. Faderen blev ved med at afbryde politiforretningen flere gange i forløbet. Forevist videooptagelsen af episoden på græsplænen har vidnet forklaret; at lysglimtet måske kan komme fra tjenestepistolens lygte, der sidder under lø-bet foran aftrækkeren; 0g den aktiveres på begge sider af pistolen. Da <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har lagt ned, vil han tro, at lygten er blevet aktiveret. Men derude så vidnet ikke noget lysglimt:. Forespurgt af advokat Berg har vidnet forklaret; at da <anonym>Tiltalte 1</anonym> kastede cyk-len mod dem, var det efter; at vidnet var blevet slået med cyklen af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Foreholdt det tidligere vidnes forklaring, husker vidnet det ikke sådan; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke kastede med en cykel. Første gang efter den indledende episode; hvor han husker <anonym>Tiltalte 1</anonym> er da <anonym>Tiltalte 1</anonym> lå på jorden ved hækken til sidst, for vidnet havde "tunnelsyn' 71 med fokus på <anonym>Tiltalte 2</anonym> Vidnet har ikke se andre end <anonym>Tiltalte 2</anonym> slå på <anonym>Forurettede 3</anonym> På forespørgsel fra advokat Hein har vidnet forklaret, at det ikke er korrekt; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> trak en metalgenstand eller slog en sådan mod vidnet kort tid efter ankomsten. For at få pistolen ud af hylsteret; er der 2 sikringer; der skal aktiveres; så det er ikke helt let at få den ud af skæftet. Vidnet så <anonym>Tiltalte 2</anonym> holde pistolen med hånden på skæftet med sin hånd, men vidnet så ikke om fingeren var på aftrækkeren. Pistolen pegede hen mod hækken; 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> lå halvt på ryggen og pressede den opad, men <anonym>Forurettede 3</anonym> holdt hænderne hen over pistolen Den var ikke op-pe mod <anonym>Forurettede 3 's</anonym> hoved. Vidnet har set videoen på et tidspunkt før rekonstruktionen. Politibetjent <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret; at han og kollegaen; <anonym>Forurettede 1</anonym> var kaldt til <anonym>Område</anonym> efter en anmeldelse om nogle nabouoverensstem-melser. De fik fat i <anonym>Tiltalte 3</anonym> der var ophidset. Derefter kom <anonym>Tiltalte 2</anonym> ud af opgangen; og han var ophidset;, måske over anmelderfamilien; der stod lidt væk. De bad ham forlade stedet, men det ville han ikke. Kollegaen gav <anonym>Tiltalte 2</anonym> et skub, 0g så pegede <anonym>Tiltalte 2</anonym> på <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g sagde "dig skal jeg nok få fat i" eller "dig skal jeg nok huske" De sagde så, at nu var han anholdt u-middelbart efter truslen. Men han ville han ikke lade sig anholde. Derefter fik han peberspray. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> tog nu hver en cykel, og de kastede begge 2 hver en cy- kel hen over et bord/bænke-sæt en cykel mod vidnet 0g en mod kollegaen; i en afstand af 5-7 meter. De blev ikke ramt; men cyklerne ramte tæt på dem hver 1 sær og kastene var rettet mod dem. <anonym>Tiltalte 2</anonym> løftede nu en anden cykel over hovedet og slog <anonym>Forurettede 1</anonym> med den ned i hovedet, men <anonym>Forurettede 1</anonym> afværgede med armene. <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik senere rundt med en børnecykel i hænderne, efter at have kastet den anden cykel. På et tidspunkt kom <anonym>Tiltalte 2's</anonym> mor gående med 2 krykker; 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> rykkede den ene krykke ud af hendes hænder og forsøgte at angribe vidnet med kryk-ken. Faderen og <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik dog imellem for at forhindre angrebet. Det ske-te primært ved enden af boligblok-gavlen. De sagde til både <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> at de var anholdt omkring det tids - punkt. Faderen forsøgte flere gange at hindre anholdelse af <anonym>Tiltalte 2</anonym> og for enden af blokkens gavl tog han fat i vidnets arm, for at forhindre anholdelse af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Faderen gik hele tiden "i vejen" . Ved hegnet trak han hårdest i vidnets hånd-led; så vidnet var næsten ved at vælte. Det var for at stoppe vidnet fra at an-holde <anonym>Tiltalte 2</anonym> Ved græsarealet ved vejen op mod P-pladsen kom kollegaen, <anonym>Forurettede 3</anonym> også til stede sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> for at anholde <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> løb nu hen mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> for at forhindre anholdelse af <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde nu en halv krykke i hånden. Han ramte ikke vidnet i første omgang men senere ramte han ved hækken vidnet mindst 1 gang, efter at have slået ud med den flere gange. Forevist fotomappen med foto 19 og 20 viser det hhv. vidnets ryg og underarm. Vidnet så ikke; om <anonym>Forurettede 3</anonym> eller kollegaen <anonym>Forurettede 4</anonym> der også var kommet til, også blev ramt af krykken. De andre betjente var skråt bag ved vidnet ovre ved <anonym>Tiltalte 2</anonym> Først da der blev affyret varselsskud, kiggede han derover. Ellers koncentrerede han sig om <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> kom derefter gående med sin pistol og tog et ladegreb, måske for at afhjælpe en "funktionsfejl" og vidnet bemærkede, at der kom en patron ud af siden, så den havde været ladt. Patronen kan være kommet ud, hvis slæden har været trukket tilbage, eller hvis der har været en fejl på pistolen eller pa-tronen. Vidnet var fokuseret på <anonym>Tiltalte 1</anonym> og har ikke hørt, at der skulle være blevet råbt "pistol" ~ Han mener, faderen har forsøgt at forhindre anholdelsen; fordi han gik hen mod betjentene og ikke holdt sig til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Faderen trak flere gange under "episode 2" vidnet i armen ved håndleddet og lavede et hårdt træk så han var ved at miste balancen. Efter episoden sad <anonym>Tiltalte 2's</anonym> benlfod skævt. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han var hos en kammerat og gik op mod <anonym>Område</anonym> da de havde fået at vide; at der var larm. Han hørte et skud og kom lige da til stede. Han fornemmede, at skuddet kom fra en lidt kraftig be-tjent; der skød opi luften det var fordi der var så mange mennesker; Ham der afgav skuddet; holdt <anonym>Tiltalte 2</anonym> nede og havde et knæ i nakken på <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> lå lidt væk. Politimanden; der skød, gik vidnet hen til og sagde; at han skulle være rolig. <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde på bosnisk "jeg er ved at blive kvalt" <anonym>Tiltalte 2</anonym> lå bare ned. Han havde overhovedet ikke en pistol i hånden. Vidnet så kun en pistol. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ikke helt almindelig, men er stille 0g rolig og vellidt i bosniske kredse. Han løber om natten; fordi luften er bedre der Vidnet så også den anden betjent; der ikke var kraftig stå lige ved siden af. Han havde blod fra panden; der løb ned i ansigtet. Vidnet så også <anonym>Tiltalte 1</anonym> der lå ned og var rolig 0g stille. Han har ikke set en krykke den aften og har heller ikke set nogen stå med en cykel. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kender vidnet lidt, ham så vidnet også den aften. Han var bekymret og sagde "åh min søn"_ <anonym>Tiltalte 3</anonym> var bagved vidnet og ikke henne ved betjen-ten. Han så ikke, om han havde fat i betjentene <anonym>Forurettede 3</anonym> har forklaret, at han med kollegaen; <anonym>Forurettede 4</anonym> var i <anonym>Område</anonym> da der var en kollega i knibe. Kollegaerne; <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var på stedet; da de kom. Omkring ved græsset havde en person en krykke i hånden; men vidnet kan ikke sige, hvem; der havde den i hånden. Der blev fægtet med den mod kolle-gaerne men vidnet har ikke set nogen af kollegaerne blive ramt med den. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde senere på græsarealet på den anden side nu krykken i hånden; men kastede på et tidspunkt krykken fra sig og gik så fra stedet. De havde dog besluttet, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle anholdes, 0g det gjorde <anonym>Tiltalte 2</anonym> aggressiv. Vidnet tog fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> forfra omkring nakken; 0g de kom ned og ligge og kæmpede. <anonym>Tiltalte 2</anonym> slog op mod vidnets hoved med knytnæver; nok 10 gange; i hvert fald mange gange, men vidnet parerede. Vidnet ved ikke, hvad der skete bagved ham. Pludselig fik vidnet et slag i hovedet, mens han delvis lå, delvis sad ned med armen rundt om <anonym>Tiltalte 2</anonym> ien slags "havfruestilling" - og det var ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> der slog for ham havde han næsten styr på nu. Det var ikke et knytnæveslag; 0g det begyndte at bløde ned af ansigtet; så vidnet tænker; det var en gen-stand, han var blevet slået med. Vidnet arbejdede videre. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kan ikke havde sparket vidnet og derved have forvoldt slaget i hovedet det kan han godt udelukke helt. Efter et kort øjeblik fik <anonym>Tiltalte 2</anonym> den ene arm fri, og vidnet så nu <anonym>Tiltalte 2's</anonym> hånd komme op under vidnet og op mod vidnets ansigt, dreje håndleddet ind mod vidnets hoved og så hånden pege med pistolens pibe ind mod vidnets ansigt i en afstand af nok 5-10 cm fra hovedet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde ikke noget. Vidnet hav-de ikke set pistolen komme op af skæftet. Vidnet så <anonym>Tiltalte 2</anonym> holde pistolen "som man holder en pistol" men han ved ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde fingeren på aftrækkeren. Det anså vidnet som en klar trussel. Vidnet parerede og pressede pistolen ned afog råbte "pistol, pistol, pistol"for at advare kollegaerne. Et par sekunder senere hørte vidnet et skud og det var ikke vidnet, der skød. Lygten på pistolen aktiveres ved at dreje, og mens han og <anonym>Tiltalte 2</anonym> kæmpede, så vidnet et kortvarigt lysglimt fra pistolen; så lygten var tændt på pistolen. Forevist videoen IMD-22.33 er det vidnet og <anonym>Tiltalte 2</anonym> der ses ligge der, lige- som lysglimtet fra pistolen ses. Forevist videoen VOL 1 (modtaget af <anonym>Forurettede 1</anonym> ses også et lysglimt fra pistolen. Vidnet fik fat i pistolen efter kollegaen skud. Vidnet gik derefter lidt til siden og slap <anonym>Tiltalte 2</anonym> da der var en funktionsfejl, da vidnet tidligere havde trukket slæden på pistolen tilbage; så en patron stak frem; så derfor tog han ladegreb 0g bragte pistolen i orden igen. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> lå og kæmpede lidt videre; og så blev <anonym>Tiltalte 2</anonym> anholdt af vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet hørte ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> sige noget, for det hele var kaos . Vidnet har ikke set, hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> foretog sig, men 2 af kollegaerne lå ved ham. Forevist fotomappen med fotos af vidnet ses det, at vidnet har fået et slag i tindingen. Vidnet blev ikke bevidstløs af det. Vidnet blev syet med 3 sting; Vidnet havde en skudsikker vest på. Det gør nok mindre ondt at blive slået på vesten end uden en vest. Vidnet synes, han erindrer; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev anholdt af dem ovre ved græsarea - let under den sidste del af episoden; men han husker det ikke præcist. <anonym>Tiltalte 2</anonym> lå delvis på ryggen; delvis på siden; da vidnet og <anonym>Tiltalte 2</anonym> lå ned og kæmpede. Vidnet mener, han lå med sin venstre side ned. Pistolen har vidnet på venstre side Vidnet mener, at pistolen kom op under vidnet. Han husker ikke, hvilken hånd, <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde den i. Han husker ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde handsker på. Efterfølgende, under den første efterfølgende arbejdsdag ved kontrol af pi- stolen, har vidnet konstateret; at der er en bøjle på pistolen; der er blevet be- skadiget ved at være blevet skubbet ind. Den skade var der ikke før episo-den, da de tjekker pistolen dagligt; når de møder på arbejde. Der skal nok ikke meget til for at aktivere lygten på pistolen. Vidnet har ikke set de optagede videoer før i dag; Da <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde fået håndjern på, mindes vidnet, at det var <anonym>Forurettede 1</anonym> der sad ved <anonym>Tiltalte 2</anonym> Vidnet kan godt som en del af anholdelsen have sat sig på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ben; da han stadig var aggressiv. Forevist video VOL 2 mener vidnet; det var nødvendigt at sætte sig på <anonym>Tiltalte 2</anonym> ben. Han mener ikke; <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ben er brækket derved. Mht. krykken stod den ældre herre og fægtede med den; og det var rettet mod politiet, hvilket foregik på græsarealet. Vidnet ved ikke, hvad der skete med krykken efterfølgende. <anonym>Tiltalte 3</anonym> sagde noget hele tiden og var også til sidst oppe ved politibilen. Vidnet forklarede på forespørgsel fra bistandsadvokaten; at han var syge-meldt 7 dage efter episoden. Han har et erstatningskrav på 1.470 kr. for svie og smerte for de 7 sygedage, jf. forhold 6. <anonym>Forurettede 4</anonym> har bl.a. forklaret, at vidnet og <anonym>Forurettede 3</anonym> blev tilkaldt; da der blev kaldt "kollega i knibe" . Der stod vel næsten 100 mennesker; da de ankom. I midten stod 2 personer; og den ene var <anonym>Tiltalte 1</anonym> og den anden; <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde en krykke delvis hævet; delvis pegende mod den anden patrulje. <anonym>Tiltalte</anonym> 1 var oprevet. Efterfølgende på græsarealet havde <anonym>Tiltalte 2</anonym> stadig en krykke i hånden, 0g det var <anonym>Forurettede 1</anonym> der var "på 71 ham. De forsøgte dialog med afstand, 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> smed krykken fra sig og moderen samlede den op og gik imod vidnet med krykken hævet. Vidnet truede hende med peberspray; og han sprøjtede med den; 0g derefter smed hun krykken. Udover den ene krykke, var der og-så en anden krykke; som han i starten så moderen støtte sig til, da <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde den anden krykke. 2 mand, <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> stod med <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> samlede krykken op, og vidnet råbte, at han skulle smide den. <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik hen mod <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> Så hævede <anonym>Tiltalte 1</anonym> krykken og slog ud ef-ter <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g ramte ham delvis ved ryggen ved keramikpladen på vesten. Krykken gled af, og derefter gled den opad 0g ramte <anonym>Forurettede 3</anonym> der stod del-vis med hovedet langs jorden; i højre side af tindingen; hvorved krykken gik i 2 dele, da enden røg af. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde da stadig "håndtaget" af krykken på ca. 50-60 cm. Da stod alle stadig op <anonym>Forurettede 3</anonym> var dog delvis ståendelknæ-lende. <anonym>Forurettede 3</anonym> havde stået med ryggen til og havde ikke set <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom-me_ <anonym>Forurettede 3</anonym> kæmpede efter slaget videre sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> Vidnet og <anonym>Forurettede 2</anonym> havde fokus mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> der stadig havde den ene del af krykken i hånden. <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog nu ud med krykken og ramte først <anonym>Forurettede 2</anonym> ved sidenlryggen og derefter vidnet; som blev ramt nedover skulderen <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsatte med at slå ud efter dem op mod hovedet med krykken, også efter de havde lagt ham ned. Krykken knækkede endnu engang, mens <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog ud efter dem. De varslede, at de nu ville anvende stav; hvis ikke han slap krykken; og da han ikke slap, slog de ham med stavene, hvorefter han slap med et skrig. En eller anden tilfældig mand stod med krykke-stykkerne; 0g vidnet sagde "forsvind fra stedet" til manden; der nok bare ville hjælpe. Krykken var i aluminium en typisk hospitalskrykke. Vidnet havde sit fokus på <anonym>Tiltalte 1</anonym> og så ikke kollegaerne og <anonym>Tiltalte 2</anonym> på det tidspunkt; men han fornemmede dem i periferien; vel 5-10 meter væk. Det første, han hørte derovre fra, var et skud han hørte ikke ord derovre fra. Vidnet så, at <anonym>Forurettede 1</anonym> lå på knæ og sad med pistolen op i luften; og der kom røg fra pistolpiben. Mht. skuddet konstaterede han på omgivelserne, at skud-det var et varselsskud. Så rettede <anonym>Forurettede 1</anonym> pistolen ned mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> derefter: <anonym>Forurettede 3</anonym> var fyldt med blod i ansigtet og ned af trøjen. <anonym>Forurettede 1</anonym> råbte "slip den, slip den' Vidnet greb tjeneste-radioen og sagde "afgivet varselsskud" for at forklare; at situationen var ret intens nu. <anonym>Tiltalte 3</anonym> hev flere gange fat i trøjen på <anonym>Forurettede 1</anonym> det virkede både som dialog, men også med den hensigt; at han ville have politiet fjernet. Han var til stede hele tiden under 'episoden På de sociale medier har vidnet ca. 1 måned efter episoden set en enkelt video; som blev delt men han har frasagt sig at få delt yderligere videoer Mht. <anonym>Tiltalte 3</anonym> så vidnet ikke ham stå eller slå med krykken. Vidnet har ikke set ham være henne hos vidnet 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> Vidnet ved ikke; hvad <anonym>Tiltalte 3</anonym> har sagt; men han rettede med fagter henvendelse flere gange til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g tog flere gange fat i <anonym>Forurettede 1</anonym> i skulderen og i trøjen det var lige som nogle ryk ~for at få kollegaen væk derfra. <anonym>Forurettede 1</anonym> bad flere gange faren om at gå væk og holde afstand. De tiltaltes personlige forhold <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og har 2 børn. Han har været maler; men stoppede i 2017 og kom i fleksjob. Han vil gerne udføre samfundstjeneste. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om sine personlige forhold forklaret, at han bor hjemme hos sine forældre, der hjælper ham; og han er ugift. Han har haft arbejde sidst i 2000. Han er på førtidspension pga. både psykiske og fysiske årsager. Han lider af stress 0g græder meget. Han er blevet opereret i benet 2 gange, 0g der er stadig problemer med det konstant. Han har for år tilbage haft menin-gitis og lå i koma i 6 måneder i Kroatien. Han har gået til psykolog. Hans læ-ge siger; han er 'psykisk syg og han har fået medicin: Han vil gerne prøve at udføre samfundstjeneste. Han har ikke familie i Danmark; udover sin far, mor, bror og søster samt ne- vøer 0g en niece, der er danske statsborgere. Han er den eneste, der ikke har dansk statsborgerskab . Han har ikke været oppe til indfødsretsprøven; for det vil være for svært for ham. Han er hjerneskadet pga. den tidligere meningitis-sygdom og så har han en PTSD-diagnose. Han lider desuden af sukkersyge, men modtager ikke medicin; og han har derudover også forhøjet blodtryk og lider af klaustrofo-bi. Han får PTSD-medicin; men husker ikke typen: Det er mange år siden, han har været i sit hjemland, 0g det var i kun kort tid. Han har et sit fremmedpas derhjemme. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har om sine personlige forhold forklaret, at han er 73 år, gift og han får folkepension Han har boet i <anonym>Område</anonym> i 21 år til maj. Han er villig til at udføre samfundstjeneste. Øvrige sagsoplysninger: Af en Retspsykiatrisk erklæring udarbejdet af Psykiatrisk Afdeling, Middel- fart, af 5. januar 2021 vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> fremgår bla. KONKLUSION OG BEGRUNDELSE: Observanden er en 36-årig mand, dansk statsborger; der er sigtet for vold ef-ter straffelovens $ 119, stk. 1, over for betjente; der er anden årsag havde kontakt med hans far og hans bror. Broderen er medsigtet. Observanden er ikke sindssyg; og der er ikke grundlag for at antage; at han på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet var sindssyg eller i en tilstand, der kan ligestilles hermed. Der er eg heller grundlag for at antage; at der har været tale om en abnorm rustilstand. Begavelsen er inden for normalområdet; og han er dermed ikke omfattet af den i straffelovens $ 16,1 eller 16 stk. 2 om-handlende personkreds . Derimod er han omfattet af den i straffelovens $ 69 omhandlende personk-reds. Observanden er født i Bosnien, hvor han sammen med forældre, bror og sø-ster er opvokset under gode kår indtil 1993, hvor familien må flytte efter en periode med forskellige traumatiske oplevelser. Begge forældre og søster har kunnet etablere sig på det danske arbejdsmarked, men broderen anses i famili-en som havende problemer: Observanden har gennemført 10 års skolegang; er uddannet som bygningsmaler og har arbejdet som sådan samt haft andet ar-bejde, indtil han slutteligt i 2017 må sygemelde sig grundet tiltagende vanske-ligheder ved at være på arbejdsmarkedet og med baggrund i en lutvejslidelse; som han gennem flere år er udredt og nu behandlet for. Han har haft recidive-rende lungebetændelser og astma. Han har i 2010 giftet sig og parret har i 2014 fået en søn, der efter det oply-ste har været igennem en kompliceret fødsel og nu går i specialbørnehave. Ægtefællen har ikke permanent opholdstilladelse. Der er således flere bela-stende ydre faktorer. Ud over de fysiske symptomer er set tiltagende psykisk ustabilitet; hvorfor han er vurderet dels for PTSD i 2019, hvilket han er fundet ikke at have, og dels er han i lokalpsykiatrien i 2020 ikke fundet sindssyg og er afslutte uden diagnose. Han har på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet fysiske 0g psykiske symptomer; hvoraf flere med sandsynlighed er relateret ti længere tids varende belastning 0g stress. Han er ikke sindssyg 0g trods begrænsning af resurser; er han ikke mentalt retarderet. Såfremt han er skyldig i den påsigtede kriminalitet, kan der imidlertid ikke an- befales en formålstjenelig foranstaltning jf. straffelovens $ 68, der vil være bedre egnet i kriminalitetsforebyggende øjemed, end hvis han idømmes en sanktion inden for det almindelige straffesystem. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tidligere straffet således: Ved Retten i Tønders dom af 24. oktober 1996 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens 8 119, stk. 1, Ved Retten i Tønders dom af 25.november 1996 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens $ 123,0g Ved Retten i Sønderborgs dom af 3. december 2003 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens 8 245, stk. 1. Vedrørende udvisningsspørgsmålet fsv angår <anonym>Tiltalte 2</anonym> Vedrørende udvisningsspørgsmålet fsv. angår <anonym>Tiltalte 2</anonym> fremgår det af Udlændingestyrelsens udtalelse af 10. februar 2021 blandt andet: opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte 2</anonym> indrejste i Danmark den 6.juli 1993, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 25. august 1993 opholdstilladelse i Danmark efter særlovgivning. Denne opholdstilladelse blev efterfølgende meddelt efter udlændingelovens $ 7, stk. 2. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 20.maj 1996 meddelt tidsubegrænset. Længden af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 25. august 1993, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark; jf. herved udlændingelovens $ 27 , stk. 2 Efter udlændingelovens $ 27, stk 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens $ 27, stk. 1. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har således når den i udlændirigelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i Ca. 26 år og 5 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 22, nr. 2, 6 0g 8 Efter udlændingelovens $ 22, nr: 2 kan en udlænding, som har haft ovligt ophold her i landet i mere end de sdste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter 8 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens $ 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med opholdstilladelse efter 8 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens $ 119 og 245, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en ovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne karakter Efter udlændingelovens $ 22, nr. 8 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med opholdstilladelse efter 8 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens $ 192 a, $ 10, stk l,jf $ 1 og 2,i lov om våben og eksplosivstoffer; $ 59, stk. 4,jf. $ 18, stk. 1,i bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben 0g ammunition mv., eller 8 7,jf. $8 1 og 2,i lov om knive 0g blankvåben mv; idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter; 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 30. september 2020. Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte 2</anonym> blandt andet har oplyst; at han: har haft meningitis, PTSD og problemer hjernen er på pension forældre og to søskende bor i Danmark er ugift og har ingen børn Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis; at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter; 0g om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 3 år og 6 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk. 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde; at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens $ 22, nr. 2, eller udlændingelovens $ 22, nr. 6 og 8. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens $ 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter $ 22, nr. 4-8 eller for udlændinge; som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder; dog altid for mindst 6 år: Det bemærkes endvidere; at indrejseforbuddet; efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser: Det fremgår af udlændingelovens $ 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter 8 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. $ 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf:. $ 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes; jf. $ 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter 8 7 De tiltalte <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været frihedsberøvet siden den 13. august 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Vedrørende forhold 1 ( <anonym>Tiltalte 2</anonym> Politibetjent <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var aggressiv, ge- stikulerende og ligeglad med instrukser. På et tidspunkt sagde <anonym>Tiltalte 2</anonym> "Dig skal jeg nok huske" og pegede direkte på vidnet. Det var over grænsen. Det var truende. Politibetjent <anonym>Forurettede 2</anonym> har herom forklaret; at da vidnets kollega; <anonym>Forurettede 1</anonym> gav <anonym>Tiltalte 2</anonym> et skub, pegede <anonym>Tiltalte 2</anonym> på <anonym>Forurettede 1</anonym> og sagde 71 'dig skal jeg nok få fat i" eller "dig skal jeg nok huske"_ På baggrund af politibetjent <anonym>Forurettede 1</anonym> og politibetjent <anonym>Forurettede 2's</anonym> tro- værdige forklaringer findes det herefter bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> overfor politibetjent <anonym>Forurettede 1</anonym> har udtalt "dig skal jeg nok huske" , hvilket må an-ses for en trussel om vold, og tiltalte findes derfor skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 2 <anonym>Tiltalte 3</anonym> Politibetjent <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret, at faderen flere gange forsøgte at hindre anholdelse af <anonym>Tiltalte 2</anonym> og for enden af blokkens gavl tog han fat i vid- nets arm; for at forhindre anholdelse af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Faderen gik hele tiden "i ve- jen" . Ved hegnet trak han hårdest i vidnets håndled, så vidnet var næsten ved at vælte. Det var for at stoppe vidnet fra at anholde <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han har endvidere forklaret, at han mener, faderen har forsøgt at forhindre anholdelsen; fordi han gik hen mod betjentene 0g ikke holdt sig til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Faderen trak flere gange under "episode 2" vidnet i armen ved håndleddet og lavede et hårdt træk; så han var ved at miste balancen. <anonym>Forurettede 4</anonym> har bl.a. forklaret; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> flere gange hev fat i trøjen på <anonym>Forurettede 1</anonym> det virkede både som dialog men også med den hensigt; at han ville have politiet fjernet. <anonym>Tiltalte 3</anonym> var til stede hele tiden under episoden. På baggrund af vidnernes troværdige forklaringer findes <anonym>Tiltalte 3</anonym> at have forhindret anholdelsen af ihvertfald <anonym>Tiltalte 2</anonym> og han findes med denne begrænsning derfor skyldig. Vedrørende forhold 3 a <anonym>Tiltalte 2</anonym> Politibetjent <anonym>Forurettede 1</anonym> har vedrørende dette forhold forklaret; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog en børnecykel, holdt den over hovedet og løb fremad mod dem i et angreb og slog den mod vidnets hoved, 0g vidnet afværgede med under-armene. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kastede kort efter en anden cykel mod dem og ramte vidnet ved ho- vedet. Det skete også lige foran opgangen; vel 10 meter væk fra det første sted. Politibetjent <anonym>Forurettede 2</anonym> har herom forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> hver tog en cykel; og de kastede begge en cykel hen over et bord/bænke-sæt en cykel mod vidnet 0g en mod kollegaen; i en afstand af 5-7 meter De blev ikke ramt, men cyklerne ramte tæt på dem hver især og kastene var rettet mod dem. <anonym>Tiltalte 2</anonym> løftede nu en anden cykel over hovedet og slog <anonym>Forurettede 1</anonym> med den ned i hovedet, men <anonym>Forurettede 1</anonym> afværgede med armene. På baggrund af vidnernes troværdige forklaringer findes det herefter bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> med cyklerne; dels har udøvet vold, dels har forsøgt at udøve vold mod politibetjentene; og han findes derfor skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 3 b ( <anonym>Tiltalte 1</anonym> Politibetjent <anonym>Forurettede 1</anonym> har vedrørende dette forhold forklaret, at pludselig stod <anonym>Tiltalte 1</anonym> 10-15 meter fra vidnet og kollegaen og kastede en cykel i deres retning, 0g cyklen ramte lidt væk fra vidnet og kollegaen inden-for et par meter: Politibetjent <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> hver tog en cy-kel; 0g de kastede begge en cykel hen over et bord/bænke-sæt en cykel mod vidnet og en mod kollegaen; i en afstand af 5-7 meter. De blev ikke ramt;, men cyklerne ramte tæt på dem hver især og kastene var rettet mod dem Henset til politibetjent <anonym>Forurettede 1</anonym> og politibetjent <anonym>Forurettede 2's</anonym> troværdige forklaringer findes det herefter bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forsøgt at ud-øve vold ved at kaste 1 cykel mod politibetjentene, og han findes derfor med denne begrænsning skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 4 ( <anonym>Tiltalte 2</anonym> Politibetjent <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> rykkede den ene krykke ud afmoderens hænder og forsøgte at angribe vidnet med krykken Faderen 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik dog imellem for at forhindre angrebet. Det skete pri-mært for enden af boligblok-gavlen. Politibetjent <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret, at han så <anonym>Tiltalte 2</anonym> få fat i en metalkryk-ke fra en ældre kvinde udfor nr <anonym>Adresse 6</anonym> Den gik han frem med, 0g vurderingen var;, at det var for at slå, for han havde den trukket op til hovedet. Under hensyn til den allerede påbegyndte voldsudøvelse findes det bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> tillige med krykken har forsøgt at udøve vold mod politibe-tjentene, og han findes derfor skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 5 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Politibetjent <anonym>Forurettede 1</anonym> har om dette forhold forklaret; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde; de gerne ville lade sig anholde, hvis de selv måtte køre på stationen; men det sagde de nej til. <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville ikke lade sig anholde; men gik bare. Vidnet tog fat i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> arm; 0g han slog nu på vidnets arm. Da var de stadig på græsset ved stien. Det findes herefter bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> dels modsatte sig anholdelse; dels at tiltalte slog polititjenestemand <anonym>Forurettede 1</anonym> på dennes arm. Med den begrænsning, at det ikke findes fuldt tilstrækkeligt bevist; at slaget var med knyttet hånd, findes <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 6 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> har bl,a. forklaret, at han på græsarealet så <anonym>Tiltalte 1</anonym> samle krykken op, og gå hen mod <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> Så hævede <anonym>Tiltalte 1</anonym> krykken 0g slog ud efter <anonym>Forurettede 3</anonym> og ramte ham delvis ved ryggen ved keramikpladen på vesten. Krykken gled af, og derefter gled den opad og ramte <anonym>Forurettede 3</anonym> der havde hovedet delvis langs jorden; i højre side af tindingen; hvorved krykken gik i 2 dele, da enden røg af. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde da stadig "håndtaget" af krykken på ca 50-60 cm. Da stod alle stadig op <anonym>Forurettede 3</anonym> var dog delvis ståendelknælende. <anonym>Forurettede 3</anonym> havde stået med ryggen til og havde ikke set <anonym>Tiltalte 1</anonym> komme. Krykken var i aluminium en typisk hospitalskrykke. <anonym>Forurettede 3</anonym> har om episoden forklaret; at han pludselig fik et slag 1 hovedet; mens han delvis lå, delvis sad ned med armen rundt om <anonym>Tiltalte 2</anonym> i en slags "havfruestilling"- og det var ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> der slog; for ham hav-de han næsten styr på nu. Det var ikke et knytnæveslag, og det begyndte at bløde ned af ansigtet, så vidnet tænker; det var en genstand, han var blevet slået med. På baggrund af særligt vidnet <anonym>Forurettede 4's</anonym> troværdige og detaljerede forklaring 0g til dels politibetjent <anonym>Forurettede 3</anonym> for-klaring hvorunder han særligt udelukker; at gerningsmanden til slaget med krykken var <anonym>Tiltalte 2</anonym> findes <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig i dette for-hold. Vedrørende forhold 7 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Politibetjent <anonym>Forurettede 4</anonym> har om dette forhold bla. forkla-ret; at han så <anonym>Tiltalte</anonym> 1 slå ud med krykken og ramme først <anonym>Forurettede 2</anonym> ved sidenlryggen og derefter vidnet, som blev ramt nedover skulde-ren. <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsatte med at slå ud efter dem op mod hovedet med krykken; også efter at de havde lagt ham ned. Krykken knækkede endnu en-gang, mens <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog ud efter dem. Politibetjent <anonym>Forurettede 2</anonym> har om forholdet forklaret; at han så <anonym>Tiltalte 1</anonym> have en halv krykke i hånden. Han ramte ikke vidnet i første om- gang, men senere ramte han ved hækken vidnet mindst 1 gang, efter at have slået ud med den flere gange. Forevist fotomappen med foto 19 0g 20 viser det hhv. vidnets ryg og underarm. På baggrund af politibetjent <anonym>Forurettede 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> troværdige 0g detaljerede forklaringer findes <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig i det-te forhold. Vedrørende forhold 8 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Politibetjent <anonym>Forurettede 3</anonym> har om dette forhold forklaret, at han tog fat i <anonym>Tiltalte</anonym> 2 forfra omkring nakken; og de kom ned og ligge og kæmpede. <anonym>Tiltalte 2</anonym> slog op mod vidnets hoved med knytnæver; nok 10 gange, i hvert fald mange gange men vidnet parerede. Henset til politibetjent <anonym>Forurettede 3 's</anonym> troværdige og detaljerede forklaring findes <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 9 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> har om dette forhold bl.a. forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> fik den ene arm fri, og vidnet så <anonym>Tiltalte 2's</anonym> hånd komme op under vidnet og op mod vidnets ansigt. <anonym>Tiltalte 2's</anonym> håndled drejede ind mod vidnets hoved, så hånden pegede med pistolens pibe ind mod vidnets ansigt i en afstand af nok 5-10 cm fra hovedet. Vidnet så <anonym>Tiltalte 2</anonym> holde pistolen "som man holder en pistol" men han ved ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde fingeren på aftrækkeren. Det anså vidnet som en klar trussel. Mens han og <anonym>Tiltalte 2's</anonym> kæmpede; så vidnet et kortvarigt lysglimt fra pistolen; så lygten var tændt på pistolen. Vidnet parerede 0g pressede pistolen ned af og råbte "pistol, pistol, pistol"for at advare kollegaerne. Politibetjent <anonym>Forurettede 1</anonym> har bl.a. forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> begge lå ned på siden; da <anonym>Forurettede 3</anonym> pludse- lig råbte "pistol" . Vidnet så, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde en pistol i hånden; mens han lå nede på jorden; og han hævede den hen over sit hoved langs jor- den og det var en tjenestepistol. <anonym>Forurettede 3</anonym> holdt ligesom hånden hen over <anonym>Tiltalte 2's</anonym> hånd med pistolen. Vidnet trak nu sin pistol; sigtede mod og holdt den mod <anonym>Tiltalte 2's</anonym> kæberegion og advarede ham 2 gange, 0g så skød vidnet et varselsskud op i luften Kor- tvarigt efter slap <anonym>Tiltalte 2</anonym> pistolen <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev så overmandet og lagt i hånd- jern. Forevist videooptagelsen af episoden på græsplænen har han forklaret; at lys - glimtet måske kan komme fra tjenestepistolens lygte; der sidder under løbet foran aftrækkeren; 0g den aktiveres på begge sider af pistolen: Da <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> lå ned, vil han tro, at lygten blevet aktiveret. Men derude så vidnet ikke noget lysglimt. Dels på baggrund af de foreviste videooptagelser; hvor der bla. på et tids-punkt ses 1 eller 2 lysglimt; som det må lægges til grund stammer fra tjene- stepistolens lygte dels og særligt på baggrund af politibetjent <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g politibetjent <anonym>Forurettede 1's</anonym> troværdige 0g meget detaljere-de forklaringer om dette forhold, findes <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldig både i vå-benbesiddelse af den skarpladte tjenestepistol og for at have truet <anonym>Forurettede 3</anonym> med pistolen ved i kort afstand at have peget med pistolens pibe mod <anonym>Forurettede 3</anonym> ansigt Straffens fastsættelse: Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 2</anonym> til fængsel i 3 år, jf. straffelo-vens $ 119, stk. 1 og 8 245, stk. 1,jf. til dels $ 21, $ 119, stk. 4, og $ 192 a, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 3, jf. våbenlovens 8 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1. Retten har ved straffastsættelsen særligt lagt vægt på, at tiltalte er blevet fun-det skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr 1,jf. stk 3,jf. våbenlovens $ 2, stk. I,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1, 0g at tiltalte med polititjenestepi- stolens pibe pegede ind mod polititjenestemandens ansigt i en afstand af nok 5 - 10 cm fra dennes hoved. Retten har også lagt vægt på, at tiltalte er blevet fundet skyldig i flere tilfælde af overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, 0g vold omfattet af straffelo-vens $ 245, stk. 1. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 1</anonym> til fængsel i 1 år, jf. straffe- lovens 8 119, stk. 1, 0g 8 245, stk. 1,jf. til dels $ 21. Retten har herved lagt afgørende vægt på, at tiltalte har udøvet vold mod fle-re polititjenestemænd, herunder 2 tilfælde af fuldbyrdet vold omfattet af straffelovens 8 245, stk. 1, med en metalkrykke, hvoraf den ene polititjene - stemand blev ramt i hovedet med en 5 cm. lang flænge og hjernerystelse til følge. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 3</anonym> til en bøde på 1.200 kr iht. anklagemyndigheden påstand, jf. straffelovens $ 119, stk. 4 Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 6 dage. Vedrørende udvisningsspørgsmålet mht. <anonym>Tiltalte 2</anonym> Det følger af udlændingelovens 8 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises ef- ter 88 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I forbindelse med rettens stillingtagen til, hvorvidt udvisning vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser; skal der foretages en samlet proportio- nalitetsvurdering 0g afvejning. Retten skal blandt andet lægge vægt på tiltal-tes tilknytning til Danmark og hans samlede personlige forhold, men også på karakteren af den begåede kriminalitet og den idømte straf. Vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> er det blandt andet oplyst; at han samlet har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 26 år og 5 måneder. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har blandt andet oplyst; at han er ugift; ikke har børn; at hans forældre 0g t0 sø-skende bor i Danmark; at han er på førtidspension; at han har diabetes; 0g at han har haft meningitis, PTSD og problemer i hjernen. Det ses imidlertid ikke oplyst; at der skulle være stillet nogen egentlig diagnose; der antageliggør; at tiltalte lider af PTSD. Retten finder; at der må lægges afgørende vægt på, at tiltalte er blevet idømt en lang fængselsstraf for personfarlig kriminalitet i form af vold og ved at ha-ve sat sig i besiddelse af en polititjenestemands skarpladte tjenestepistol; som han i en afstand på 5-10 cm rettede mod polititjenestemandens ansigt. Retten lægger også inogen grad vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet Retten tillægger det også betydning, at tiltalte ikke er gift og har børn i Dan- mark. Efter en samlet vurdering finder retten; at samfundets interesse i at beskytte sig mod en person; der har udøvet alvorlig personfarlig kriminalitet er mere tungtvejende end tiltaltes mulighed for at kunne bo i Danmark og her have et familieliv med sine forældre og 2 søskende. Det bemærkes herved også, at tiltaltes familieliv med forældre og søskende udmærket omend i mindre grad kan dyrkes ved, at familien besøger tiltalte i hjemlandet, hvortil der er kort flyafstand. <anonym>Tiltalte 2</anonym> udvises herefter af Danmark jf. udlændingelovens $ 49, stk. I,jf: $ 22, stk. 1, nr. 2, nr. 6 og nr. 8. Udvisningen sker med et indrejseforbud for bestandig jf. udlændingelovens 8 32, stk. 4, nr. 7 Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år. <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal straffes med en bøde på 1.200 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 6 dage. De <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal betale sagens omkost-ninger; <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal betale sagens omkostninger med 3.580 kr: med tillæg af moms; mens resten betales af statskassen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal inden 14 dage betale 1.470 kr. i erstatning til politibetjent <anonym>Forurettede 3</anonym> Beløbet forrentes efter erstatningsan-svarslovens 8 16. <anonym>Dommer</anonym> /

264

Tiltalte straffes med fængsel i 20 dage - byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-2575/2008-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

304/22

Forbrydelser i offentlig tjeneste; Strafudmåling;

Nej

afsagt den 19_ Marts 2009 af Vestre Dandsrets 5 afdeling (dommerne Lilholt, Dorte Jensen 0g Thomas Jønler med doms ~ mænd) 1 ankesag 8-2575-08 Anklagemyndigheden mod født den 1957 (Advokat Michael Juul Eriksen, Abyhøj) Retten i irhus , 11_ afdeling, har den 20 oktober 2008 afsagt dom i 1 instans (ss 11.1459/2008) Påbtande InV . : Anklagemyndigheden har påstået skærpelse ært har tiltalte påstået delvie frifindelse 0g strafbortfald, subsidiært formildelse Mest subsidiært har tiltalte pàstàet strafbortfald, subsidiært formildelse Pastanden oM delvis frifindelse er præciseret til at angà frifindelse for overtrædelse af straffelovens 8 155 , 1. 0g 2 . pkt _ Tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gæl dende , at handlingen beskrevet 1 forhold 1 er af en sadan begrænset grovhed, at den ikke er strafbar efter straffelovens 8 155 Den handl ing, der er beskrevet 1 tiltalens forhold 2 , er knyttet sà tæt til handlingen beskrevet i forhold 1 , at der også skal ske Erifindelse for overtrædelse af straffeloveng 5 175 , stk 1 Til støtte for påstanden om strafbortfald er henvist til straffelovens 8 83 , 2 pkt . 1 jf_ straffelovens 5 82 , nr 12 Anklagemyndigheden har bemærket, at tiltalen 1 forhold 1 , saledes som det ogsà fremgàr af anklageskriftet Eor byretten, angär overtrædelse af straffelovens 5 155 , 1 0g 2 pkt 1 Og ikke som anført 1 gengivelsen af tiltalen 1 byretteng dom straffelovens 5 155 , stk . 1 0g 2 pkt _ Forklaring: Iiltalte har supplerende forklaret , at Porcon 2 barndomskammerat med hans kones brødre Han havde Mødt til diverse arrangementer i hans kones familie, 0g de fàet en ø1 sammen , hvis de stødte pá hinanden i byen _ Han sà ikke noget dilemma 1 at give Porcon 9 selv om han vidate, at havde kontakt til nogle fra HA Hvis han pà et tidligere tidepunkt havde vidst, at havde været kæreste Med en HA' er , havde han ikke villet rådgive Med ràd om valg af kørelærer Han havde før den 6 november 2007 talt 1 telefon med 2 eller maske 3 gange _ Han erindrer, at han først talte 1 telefon med hende om , hvorfor hun ikke kunne vælge en kørelærer i København, 0g at han efter at have talt med kørelærer pà ny ringede til hende 0g gav hende telefonnummer Han har ikke som anført 1 gengivelsen af forklaringen 1 byretteng dom byttet vagt den 22 oktober 2007 Han byttede alene prøver Med en kollega _ Nàr han den 6 november 2007 indvilgede i at gennemføre køreprøven senere end planlagt _ var det for at Være serviceminded Og flink- Det var ikke fordi, at han havde haft kontakt Med eller at han kendte men maske et udslag af at han kendte der gerne ville Være færdig med eleven Hans arbejdstid var fra kl 8-16 _ Han involverede ikke nogen overordnet 1, at køreprøven blev afholdt senere bamme dag end planlagt Han overvejede, om det var 1 orden at køre med til Tirstrup for at hente Han foretog opkald til hende under denne tur fordi ikke kunne få kontakt med hende Era sin mobiltelefon Han havde lagret telefonnummer i sin telefon i forbindelse med kontakten fra Parcon 2 regler om , hvorfra køreprøver skal udgà . Da bilen holdt i Ny Banegardegade tænkte han, at dagen var gàet akævt nok, 0g at bare skulle se at komme retur til København_ Det Var en forkert beslutning, der var udtryk for manglende dommekraft Efter var taget af sted mod København, spiste han 0g sammen pà en café- Foreholdt følgende tekst af en sMs , der var lagret 1 tiltal- tes telefon: "Missionen fuldført er i århus _ Fik et V" og registreret som afsendt til et telefonnummer tilhørende (ekstrakten, side 205) 1 har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, om han har sendt denne sM8 OM sine personlige forhold har tiltalte supplerende forkla - ret, at han nu har været suspenderet 4i ca 500 dage Hvis han bliver dømt, vil han efterfølgende skulle igennem en disciplinærsag . Han og hans familie er meget påvirket af sagen Landerettenb begrundelbe 0g rebultat: Skyldspørgsmàlet Det handlingsforløb, som byretten har lagt til grund, udgør et stillingsmisbrug af en sàdan grovhed, at handlingen er strafbar efter straffelovens 5 155 . Landsretten tiltræder derfor at tiltalte er fundet skyldig 1 overtradelse af straffelovens 5 155 , 1 . 0g 2 pkt. , 0g 8 175 , stk. 1. straffastsattelsen: I byrettens dom er tiltaltes forklaring om , at tanken om at udstede det midlertidige kørekort uden gennemførelse af den praktiske køreprøve først opstod, da han mødte den stærkt forsinkede ved banegarden, lagt til grund Anklagemyndigheden har alene nedlagt påstand om skærpelse og landsretten lægger derfor ogsä denne præmis til grund ved straffastsættelsen Iiltalte har først mundtligt over for tilkendegivet 1 at de havde kørt nok Og 1 den forbindelse overrakt hende det midlertidige kørekort, som han havde underskrevet _ Tiltalte har efterfølgende underskrevet ansøgningen om kørekort som bekræftelse pà , at den praktiske prøve var bestaet Under disse omstændigheder er der forskyldt frihedsstraf Denne straf udmales til fængsel i 20 dage_ 4 voterende udtaler herefter: Bfter forholdeta karakter 0g omfang er der ikke grundlag for at gøre Erihedastraffen betinget _ Disse voterende stemmer derfor for at gøre straffen ubetinget _ 2 voterende udtaler: Efter de personlige konsekvenser , som sagen har haft for tiltalte, og under hensyn til, at han efter denne sag skal igennem en disciplinærsag, er der grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår Om 2 àrs straffri vandel Disse voterende stemmer derfor for at gøre straffen betinget. Der afsiges pà dette punkt dom efter stemmeflertallet_ Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen _ 1 h 1 k e n d e $ f 0 r r e t: Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes Iiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten —6— Lilholt DorteJensen Thomas Jønler Udskriften udstedes udenbetaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den23.marts2009

afsagt den 19_ Marts 2009 af Vestre Dandsrets 5 afdeling (dommerne Lilholt, Dorte Jensen 0g Thomas Jønler med doms ~ mænd) 1 ankesag 8-2575-08 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født den 1957 (Advokat Michael Juul Eriksen, Abyhøj) Retten i irhus , 11_ afdeling, har den 20 oktober 2008 afsagt dom i 1 instans (ss 11.1459/2008) Påbtande InV . : Anklagemyndigheden har påstået skærpelse ært har tiltalte påstået delvie frifindelse 0g strafbortfald, subsidiært formildelse Mest subsidiært har tiltalte pàstàet strafbortfald, subsidiært formildelse Pastanden oM delvis frifindelse er præciseret til at angà frifindelse for overtrædelse af straffelovens 8 155 , 1. 0g 2 . pkt _ Tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gæl dende , at handlingen beskrevet 1 forhold 1 er af en sadan begrænset grovhed, at den ikke er strafbar efter straffelovens 8 155 Den handl ing, der er beskrevet 1 tiltalens forhold 2 , er knyttet sà tæt til handlingen beskrevet i forhold 1 , at der også skal ske Erifindelse for overtrædelse af straffeloveng 5 175 , stk 1 Til støtte for påstanden om strafbortfald er henvist til straffelovens 8 83 , 2 pkt . 1 jf_ straffelovens 5 82 , nr 12 Anklagemyndigheden har bemærket, at tiltalen 1 forhold 1 , saledes som det ogsà fremgàr af anklageskriftet Eor byretten, angär overtrædelse af straffelovens 5 155 , 1 0g 2 pkt 1 Og ikke som anført 1 gengivelsen af tiltalen 1 byretteng dom straffelovens 5 155 , stk . 1 0g 2 pkt _ Forklaring: Iiltalte har supplerende forklaret , at <anonym>ViJui|</anonym> Porcon 2 barndomskammerat med hans kones brødre Han havde Mødt <anonym>Person 2</anonym> til diverse arrangementer i hans kones familie, 0g de fàet en ø1 sammen , hvis de stødte pá hinanden i byen _ Han sà ikke noget dilemma 1 at give <anonym>91 1</anonym> Porcon 9 selv om han vidate, at <anonym>rerson 2</anonym> havde kontakt til nogle fra HA Hvis han pà et tidligere tidepunkt havde vidst, at <anonym>Person 1 (P1)</anonym> havde været kæreste Med en HA' er , havde han ikke villet rådgive Med ràd om valg af kørelærer Han havde før den 6 november 2007 talt 1 telefon med <anonym>P1</anonym> 2 eller maske 3 gange _ Han erindrer, at han først talte 1 telefon med hende om , hvorfor hun ikke kunne vælge en kørelærer i København, 0g at han efter at have talt med kørelærer pà ny ringede til hende 0g gav hende telefonnummer Han har ikke som anført 1 gengivelsen af forklaringen 1 byretteng dom byttet vagt den 22 oktober 2007 Han byttede alene prøver Med en kollega _ Nàr han den 6 november 2007 indvilgede i at gennemføre køreprøven senere end planlagt _ var det for at Være serviceminded Og flink- Det var ikke fordi, at han havde haft kontakt Med <anonym>P1</anonym> eller at han kendte <anonym>Person 2</anonym> men maske et udslag af at han kendte <anonym>Vidnet</anonym> der gerne ville Være færdig med eleven Hans arbejdstid var fra kl 8-16 _ Han involverede ikke nogen overordnet 1, at køreprøven blev afholdt senere bamme dag end planlagt Han overvejede, om det var 1 orden at køre med <anonym>Vidnet</anonym> til Tirstrup for at hente <anonym>P</anonym> Han foretog opkald til hende under denne tur fordi ikke kunne få kontakt med hende Era sin mobiltelefon Han havde lagret <anonym>P1 S</anonym> telefonnummer i sin telefon i forbindelse med kontakten fra <anonym>Yi9u11</anonym> Parcon 2 regler om , hvorfra køreprøver skal udgà . Da bilen holdt i Ny Banegardegade tænkte han, at dagen var gàet akævt nok, 0g at <anonym>P1</anonym> bare skulle se at komme retur til København_ Det Var en forkert beslutning, der var udtryk for manglende dommekraft Efter <anonym>P1</anonym> var taget af sted mod København, spiste han 0g <anonym>Vidnet</anonym> sammen pà en café- Foreholdt følgende tekst af en sMs , der var lagret 1 tiltal- tes telefon: "Missionen fuldført <anonym>P1</anonym> er i århus _ Fik et V" og registreret som afsendt til et telefonnummer tilhørende <anonym>Person 2</anonym> (ekstrakten, side 205) 1 har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, om han har sendt denne sM8 OM sine personlige forhold har tiltalte supplerende forkla - ret, at han nu har været suspenderet 4i ca 500 dage Hvis han bliver dømt, vil han efterfølgende skulle igennem en disciplinærsag . Han og hans familie er meget påvirket af sagen Landerettenb begrundelbe 0g rebultat: Skyldspørgsmàlet Det handlingsforløb, som byretten har lagt til grund, udgør et stillingsmisbrug af en sàdan grovhed, at handlingen er strafbar efter straffelovens 5 155 . Landsretten tiltræder derfor at tiltalte er fundet skyldig 1 overtradelse af straffelovens 5 155 , 1 . 0g 2 pkt. , 0g 8 175 , stk. 1. straffastsattelsen: I byrettens dom er tiltaltes forklaring om , at tanken om at udstede det midlertidige kørekort uden gennemførelse af den praktiske køreprøve først opstod, da han mødte den stærkt forsinkede <anonym>P1</anonym> ved banegarden, lagt til grund Anklagemyndigheden har alene nedlagt påstand om skærpelse og landsretten lægger derfor ogsä denne præmis til grund ved straffastsættelsen Iiltalte har først mundtligt over for <anonym>P1</anonym> tilkendegivet 1 at de havde kørt nok Og 1 den forbindelse overrakt hende det midlertidige kørekort, som han havde underskrevet _ Tiltalte har efterfølgende underskrevet ansøgningen om kørekort som bekræftelse pà , at den praktiske prøve var bestaet Under disse omstændigheder er der forskyldt frihedsstraf Denne straf udmales til fængsel i 20 dage_ 4 voterende udtaler herefter: Bfter forholdeta karakter 0g omfang er der ikke grundlag for at gøre Erihedastraffen betinget _ Disse voterende stemmer derfor for at gøre straffen ubetinget _ 2 voterende udtaler: Efter de personlige konsekvenser , som sagen har haft for tiltalte, og under hensyn til, at han efter denne sag skal igennem en disciplinærsag, er der grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår Om 2 àrs straffri vandel Disse voterende stemmer derfor for at gøre straffen betinget. Der afsiges pà dette punkt dom efter stemmeflertallet_ Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen _ 1 h 1 k e n d e $ f 0 r r e t: Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes Iiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten —6— Lilholt DorteJensen Thomas Jønler Udskriften udstedes udenbetaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den23.marts2009

265

Tiltale for overtrædelse straffelovens § 155, stk. 1 og 2. pkt. samt straffelovens § 175, stk. 1

Straffesag

Retten i Aarhus

SS-1459/2008-ARH

Almindelig domsmandssag

1. instans

303/22

Forbrydelser i offentlig tjeneste; Færdsel;

Nej

Retten Århus DOM Afsagt den 20. oktober 2008 af Retten i Århus; 11. afdeling i sag SS 11.1459 2008 Anklagemyndigheden mod 8210 Århus V Tiltalen og parternes pastande er ved anklageskrıft af 25. april 2008 tiltalt for overtrædelse af 1 slraffelovens $ 155, stk. 1 og 2. pkt., ved den 6. november 2007 om efler- middagen tæt ved banegården i Arhus, at have misbrugt sin stilling som prø- vesagkyndig for Østjyllands Politi til at krænke det prıvates eller offentlıges ret; idet tiltlalte lod bestå den praktiske kø - reprøve 0g udstedte et midlertıdigt kørekort til hende, uagtet køreprøven ik - ke var gennemført, hvorved opnåede en uberettiget fordel. 2 straffelovens $ 175, stk. 1, ved den 6. november 2007 om eftemmiddagen Århus; for at skuffe retsforhold 1 et midlertidigt kørekort, som han udsted te tıl urigtigt at have erklæret, at den prak uske køreprøve var bestaet , ligesom han til brug for Frederiksberg Kommu nes udstedelse af kørekort ansøgnıng on; kørekort urigtıgt erklærede; al den praktiske køreprøve var bestaet, Anklagemyndıgheden har nedlagt påstand om en ubetıngel frihedsstraf Tiltalte har nægtet sıg skyldig Oplysningerne sagen Sagen er behandlel med domsmænd. Tiltalte har forklaret ; at han har været ansat som koreprovesagkyndig ved 0 'yllands Politi siden 1990. Han har aldrig kendt 0g Kun sel hnende to gange, henholdsvıs tıl leoriproven 0g den prakłıskı koreprove Han Svs tłfonkontakt mcd hendc 2-3 gange i augusı 2067. da han fo mi Iłc de kontakt mellem hende 0g kørelærer Han fik selv kontakt til , til sin 50 års fødselsdag Han har kendt bad om el godt råd i anledning af al en datter til en afhans_forretningsforbindelser, havde problemer med at bestå teoriprøven; fordi hun var stærkt ordblınd. Han [oreslog - kontaktede en kørelærer ; København; men fik at vide, at havde lo- vet ; vidste, at tıltalte plejer at have et godt tag på folk, som er nervøse ved at gå op til køreprøve. Han lovede at ringe til Han nngede til hende for at høre nærmere. Hun gav udtryk for, at hun havde svært ved at være i samme rum som andre i indlæ - ringsfasen. Han foreslog; at hun kontaktede en dygtig og pædagogisk køre - lærer i Århus 0g kom over 0g fik undervisning i en week end: Han rngede til for at høre, og om han havde mulighed for at bistå Der er absolut ıntet unaturligl ved det Det sker til nol ugentligt at han bliver kontaktet af naboer 0g venner 0g venners venner, som ønsker råd omkring køreprøver, 0g han forsøger så at hjælpe dem. og han snak- kede ikke om, hvilken sagkyndig; der skulle have prøverne. Der var ikke u- middelbart noget problem i, at han tog prøvere. Han valgte at bytte vagt med en kollega; da skulle til teoriprøve; dels fordi han skulle hente sine kontaktlınser, dels fordi han havde set; at skulle til teoriprøve den pagældende dag: Der er stor forskel på, hvordan nan som prøvesagkyndig henvendet sıg tıl folk, inden de skal tıl teoriprøve; Han gor sełv; hvad han kan for at berolige folk 0g skabe en god stemning 0g har ry for at være god til det. Han fik pa en sms Han ville gerne hjælpe om , at han selv skulle foretage sıg noget aktivt med hensyn til at tilmelde hende; udfylde pa- pirer for hende eller lıgnende. Han henvıste hende kun til en kørelærer; der kunne hjælpe hende med den teoretıske del Hun var nervøs for teorien, ikke den praktıske del. Han kender vIa sın kones brødre 0g de omgås privat. Han har arran geret skıture foı forretnıngsforbindelser, for han hıar værel skiinstruktør i 23 ar Han ved, at har relation til rockermiljøet. Det har de altıd skændtes on Han meldte fra til bryllup; da han hørte; at der kom fuldgyldıge medlemmer af Hells Angels med Han ved ıkke; om 1 dag har afbrudı sin forbındelse med dem. Han blev under afhørıngen gjort bekendı med, at tıdlıgere har været kæreste med et HA medlem, det vıdste Ian ıkke før dette tıdspunkt Foreholdı bilag H-7 3, sms besked modtaget den 18. august 2007 om adresse nıv_ har tıltalte forklaret, at sms'en fornentlıg er sendt fra til der har vıder esen It den til ham. Sà vidt han husker, talt - han forst ef lerfalgcnd : med Foreholdt at han ifølge afhøringsrapporten bilag E-2-1, side 3, til politiet først skulle have forklaret, at det var der formidlede kontakten til har tiltalte forklaret, at det skyldes den måde, hvorpå spørgsmålene blev stillet. Han opfattede det i starten sådan; at det var køre- prøven der var i fokus ikke hvordan kontakten oprindelig var kommet 1 stand. Som det fremgår af afhøringen; vedgik han senere kontakten til så snart_han blev spurgt derom. Han forsøgte på ingen måde at lægge af- stand til Han vidste på forhånd, at i teori fredag; lørdag 0g søndag, og at onı mandagen skulle til teoriprøve; Han sørgede for at bytte vagt; så han han kunne tage denne teoriprøve; men udelukkende for at forsøge at skabe en god stemning i teorilokalel og at minimere ner- vøsitet. Det er ikke usædvanligt; at de provesagkyndige bytter indbyrdes; hvis de føler at der er eller kan være et problem i relation til elever; de ken- der, feks. naboer. Han følte imidlertid ikke, at det var noget problem; at han tog prøven med for han kendte hende ikke og havde kun talt med hen- de 3 gange i telefonen. Han kan ikke sige; om hovedårsagen til at han bytte- de vagt var; at hıan skulle hente sine kontaktlinser; eller at han ønskede at hjælpe ved at skabe en god stemning. Han fik først hentet kontaktlin- serne dagen efter, for butıkken var lukket; da han kom om morgenen. teoriprøve forløb helt nonalt. Nar prøvere er aflagt, bliver eleverne sendt ud af lokalet; mens han retler prøveme. Han rettede prøvere alene var megel lykkelig, da han fortalte hende; at hun havde beståel. Han havde ikke kontakt med mellem teoriprøven og den praktiske kø reprøve: Han havde ıngen ide om, hvomår hun skulle %p til køreprøve. Han var tidligere blevet spurgt af politıassistent om han ville tage 6 motorcykelkøreprover med den 6 november og det havde han sagt ja til. Han var på ferie lige op til Først den 6. novem ber om morgenen så han, at der var blevet sat en bilprøve på til sidst, 0g at det var Han havde ikke hørt om det før. Det undrede ham, 0g han spurgte ind, fordi der var opstaet et hul. Han kender megel godt, 0g de ses privat. De Iærte hinanden al kende 1 1990 vıa arbejdel 0g foretager sıg mange tıng sammen fritiden. Motorcykelprøvere blev afviklet 1 en ubrudt række efter hınanden. Det for løb helt normalı og fortal te; at hun var kommet for sent Lil sıt fly og at hun ikke kunne nå at komme til det tıdspunkt, hun havde fået besked på. Motorcykelprøverne startede den dag Øslergade; Han forventede, at han ville være færdig med molorcykel proverne kI. 11.30, 0g havde fået besked om 1 mode kl. 11.30. De korle' motorcykelproveme færdig hvorefter han gik op pa konloret Hın bleı | ~1ıkl ' af Ivde ring t og fortalt, at hun godt kunne komme inden kL. 16. spurgte; hvad han sagde til det. Han indvilgede i gennemføre den praktiske prøve samme dag. foreslog; al de i mellemtiden kørte ud til Temminalen i Egå og så på en bil, som nye bil. De prøvede begge at ringe til men kunne ikke få kontakt med hende. De blev enige om at køre ud og hente hende i Jufthavnen. Han husker ikke; hvem der fik idéen. da de var nåel ud til Jufthavnen. Hun fortalte; at hun havde taget lufthavnsbussen og var på vej til banegården. Det er ikke sædvanligt, at han går med til at vente på en elev, der kommer for sent; men han forsøgte i tilfældet med bare at gøre sit job 0g være behjælpelig; så hun undgik at miste penge til gebyr, flybillet osv. Hvis han dengang havde haft til hensigt at snyde med den praktiske køreprøve, kunne han bare have sendt hende det midlertidige kørekont. 'sagde i lelefonen til at hun skulle blive; hvor hun var. De holdt ind pa Ny Banegårdsga - de, 0g hen til bilen. Da hun kom, fortalte hıun henvendt til "Se, jeg har taget praktiske sko på" . Hun hoppede ind på bagsædet. Han havde dengang ingen fornemmelse af, at bilen; de sad i, ikke var god- kendt til skolebil. Så var det, at han fik sin "hjerneblødning' Han vendte sig om mod 0g sagde; at de havde kørt nok, 0g han gav hende det midler - tidige kørekort 0g sagde, at hun skulle skynde sig at nå sin bus og sit fly. Det havde været det letteste bare at gennemføre en 20 minutters prøve med hen- de. Han vidste; at hun havde kørt bil i 10 år 0g at frakendelsen skyldtes ha- stighedsovertrædelser. Hvis man ser på statistikken; er det kun promiller af "generhıververe" , der ikke består, Når eleven har bestået den praktiske køreprøve; skal eleven underskrive et stamkort, 0g han skal skrive under på det midlertidigt kørekort. Han fik ud leveret ansøgning om kørekort inde i bilen. Så vidt han husker, fik han den af som havde haft den med. Han havde fået ansøgningen; da han sagde til at hun fik det midlertidige kørekort. Han brugte oplys ningeme i ansøgningen; da han udfyldte det midlertidige kørekort. Han kan godt have fået ansøgningen allerede om morgenen sammen med de andre papirer, havde med. Stamkortet; som bruges ved bestilling af kørekort, skrev under i bilen. Pa det tidspunkt havde han givet hende det mıdler tidige kørekorl 0g sagt: her er dit kørekort" Han udlyldte 0g under . skrev det midlertidıge kørekorL. Han blev først under afhøringen gjort bekendt med, at bilen ikke var god kendt som skolevogn. Bilen var udstyret med ekstra spejle; ekstra blinklys 0g ekstra horn; og han haı de ingen mulighed for at vide, at den ikke vdl godkendt som skolevogn. Der kunne lige så godt have ligget el sæl "klikpedaler" bagagerummet. benytter to fuldstændig ens biler í ko reskolen. Han tog ansogningen om kørekort med i sin mappe; da han gik. Det er ham; der haı ıf Idı 09 Sal sı/ un lerskrıft i det nederste felt pà sid : - 1 ansøgningen. Det gjorde han dagen efter. Da opdaterede han også ansøg- ningen i systemet; og lagde den i slakken af andre ansøgninger; så den kunne blive sendt til Frederiksberg Kommune. Det var ikke udtryk for en vennetje - neste, men en "hjerneblødning" Sagen har kostet ham 0g hans familie meget også arbejdsmæssigt. Pa ny foreholdt afhøringsrapporten; bilag E-2-1, har tiltalte forklaret, at så vidt han husker; sagde, at han skulle afhøres om uregelmæs- sigheder forbindelse med afholdelse af køreprøver. Han tænkte med det samme på køreprøve; for det er den eneste gang; der har været tale om uregelmæssigheder, og den fortalte han så om. Det var først senere; at han forstod, at man også var interesseret i at få baggrunden med. Det er helt klart hans opfaltelse; at regnede med, at hun skulle ud at køre. Han tror; at hun skulle tilbage til København med fly samme dag' Han ved, at del midlertidige kørekort senere blev taget fra hende, men at hun bestod den praktiske køreprøve ugen efter. Hun havde teknisk set sit kørekort, da hun kom til Århus. Han vidsle; at den betingede frakendelse ikke skyldtes mang lende kørselsfærdigheder som sådan, men 3 relativt mindre hastighedsover- skridelser, 0g at hun havde ikke forårsaget færdselsuheld. var meget forbavset, da han gav det midlertidige kørekort. Der er ingen sanktioner; hvis en sagkyndig uberettiget "dumper" en elev uden at lade den pågældende køre den praktiske prøve. Den praktiske prøve er delt op i t0 0g indledes med en afhøring omkring det tekniske Det er sket, at den sagkyndige alene på grundlag heraf har ladet eleven dumpe uden at eleven har fået lejlighed til at køre Det er ikke 1 overensstemmelse med reg- lerne; men har ikke haft konsekvenser for de pågældende sagkyndige. Det var ikke planlagı, at ikke skulle ud at køre Tanken opstod først, da han naede til banegården. Det var hans beslutnıng alene Han medbragte selv stamkortet. sa ikke stamkortet for han bad hende underskrive Han kan ikke sige med sikkerhed hvornar hun opfattede; at hun havde fået kørekort. Han sagde noget i retning af "Her er dit kørekort Nu har vı kørt nok efter dıg 1 dag" 0g viste hende hvor hun skulle skrive un der pa stamkorlet. Han udfyldte selv resten. skrev bare under, som han bad hende om har været elev hos ham Hun henvendte sıg tıl ham Han kan ikke huske om, han forınden var blevel adııseret herom af tıltalte. Del sker tıl al han blıver anbefalet Han kendle ıkke pa foıhand Del er ikke sædvan ligt, at han har elever fra København; men det er på den anden side heller ik- ke usædvanligt; at han har elever fra andre byer. sagde; at hun havde valgt ham; fordi hun var ordblınıl "5 troede, at hun ville have meget svært ved al besla den teoretiske korepıoı e Han har undervist mange ordblinde; men hın ved ikke, hvor hun 1 usı ' & la Han underı iset ordblinde på en speciel måde. sagde; at hun havde snakket med som havde anbefalet ham. Hun nævnte ikke; hvorfor hun ville tage kørekort i Århus; men han forstod det sådan; at hun ofte var i Århus. Hun nævnte ikke noget om, hvilken rolle skulle have Hun udtrykte ingen forventning om, at det der skulle være køreprøvesagkyn dig. Hun nævnte heller ikke navnet Han tilmeldle til teoriprøven via nettet Man kan ikke se, lıvem der deltager som prøvesagkyndig, når man booker, Hun kom til Århus fredag in- den teoriprøven; De mødtes i køreskolens teorilokale. Undervisningen star- tede lørdag formiddag 0g_fortsatte om søndagen. Som han husker det, snak - kede han ıkke med om prøven som fandt sted den 22. ok- tober. ringede umiddelbart efter prøven og forlalte ham resultatet. Han fik derefter papıreme og bestilte en praktisk køreprove til Jıende til den 6. november. Han havde ingen køreundervisning med op til den 6. no- vember. Generhververe får typısk en enkelt eller to lktioner; efler hvad de selv synes; dagen inden eller samme dag som den ptaktiske køreprøve, men der er ıkke krav herom. Han var klar over; at det var der skulle deltage som prøve sagkyndig, da han bestilte den praktiske køreprøve til for det havde den ansvarshavende; at han havde booket den praktiske prøve tıl en dag; hvor T:l 11 var prøvesagkyndig; Del var rent tilfældigt, at det blev sådan; Han havde oprindelig booket 6 motorcykelprøver, men en af eleverne dum pede til teori, 0g der opslod derfor en Jedig tıd, som han gav skulle efter aftalen dukke op i løbet af formiddagen ved 9-10 tiden Det var planen, at de herefter skulle køre en times tid ınden prøven, ringede i løbet af formiddagen 0g fortalte; at hun var kommet for sent til lufthavnen; men ville prøve at komme med et senere fly: Han talte med Ciltalte afholdt de fem motorcykelprover 0g ventede herefter på De kørte en tur; mens de ventede. De var ude al se pa en ny bil, som vidnet var ved at købe. Han foreslog derefler lufthavnen. Da de var nået ud tıl lufthavnen; ringede 0g fortalte at hun sad i Iufthavnsbussen på vej til Århus. De vendte om og mødtes med hende ved banegården. Der havde været stress på hele fonnıddagen for dem alle tre. Del var meningen; at han skulle køre en tıme med Hun satte sıg Ind 1 bilen. Hun fortalte; al hıun havde taget flade sko på, son han havde bedt hen de om, 0g var klar til at køre. Han ville lige snakke med hende om, hvordan det skulle foregå. Han blev overrasket, da efter at have sagt til at hun ikke måtte korc lor stærkı. %a9 hen /v dct midlertidig korekort. Det havde han ikke oplevet for. sad. pa bagsædet. Ansøg nu _ ~papırere, havde han selı haft med til 0g dc lı 1 bi' en skrev un der pa stamkortet, Det skete 1 forlængelse af hinanden. Han husker ikke, hvad der skete først. Da skrev under på stamkortet havde hun fàet at vide at hun fik det mıdlertidige kørekort. Hun steg derefler ud af bilen igen: Han vıl tro , ut hun derefter tog hjem til Københa n; men ved det ıkke. Han var nok lidt stılle bagefter Han er i dag meget ked af al han ikke blan dede s1g, men det er svært at "overrule" en politimand. Han opfattede de' som en pludselıg indskydelse fra Ciltaltos de havde talt om forinden. sagde pænt tak 0g at hun nok skulle lade være med at køre for stærkt en anden gang De fleste elever ville nok være glade 1 hendes sıtuation. Det var hans prıvate bil, de kørte i. Han har mange gange køn i den til køre- prøver lil motorcykel. Den var fuldt udrustet som skolevogn; 0g han havde tıdligere brugt den som skolevogn. På det omhandlede tidspunkt var den af- meldt som skolevogn; og de ekstra pedaler var afmonteret. Pedalerne kunne klikkes på af en lægmand. Det var tilfældıgt at han kørte i nelop den bil. Han havde slet ikke tænkt på, at det var den forkerte bıl. Han ville have op- daget, at det var den lorkerte bıl; når Jıan skulle sætle prøveskilte på, 0g der - efiler have kørt hjem og byltet bil. Det ville kun have taget 10 minutter. Han ved ikke, om dengang havde betalt for undervısnıngen; men køresko- len havde sendt hende en regning Vidnet har foreholdt afhøringsrapport, bilag F 1 1, bekræftet, at han under afhøringen først forklarede; at han kørte en prøvetime med Han for klarede som anført for at beskytte Det var helt sikkert meningen; at hun skulle betale for undervisningen Da han undervısle leori, udtrykte hun ingen bekymring for den prak tiske prøve lværtimod. De fleste generhververe består den praktiske prøve Det er nok under 10 % af generhververe som dumper til den praktiske kø reprøve. Han havde sagt tıl a hun skulle have praktiske sko pa til kø reprøven Del er bestemt hans indtryk, at hun regnede med at skulle ud at køre Det havde været en helt igennem uheldıg dag; også for da de mødtes . Han foreslog; at de hentede hende lufthav nen for at spare !id. Del var ham ikke medbragte stamkortet Som han husker det, sa stankortet, da hun hav de fået at vıde; at lıun fik kørekortet Tiltalte er ıkke tidlıgere straffet Rettens begrundelse og afgorelse Retten læggcr efler tillaltes 0g vidnet s forklaring tił grund. at tiltalte lod bestå den praktiske koreprøve 0g udstedte et midlertıdıgt køre- kon til hende. selı on horcprov cn ikke vat gennennforı. Tiltalte misbrugte herved sin stilling som prøvesagkyndig for Østjyllands Politi til at krænke det privates eller offentliges ret, hvorved opnåede en uberettı get fordel; 0g tiltalte er som følge heraf skyldig i overtrædelse af straffelo- vens $ 155, 1. 0g 2 pkt. Retten lægger desuden til grund, at tiltalte for at skuffe i retsforhold, dels i del midlertidige kørekort, som han udstedte til ansøgning om kørekort til brug for Frederiksberg Kommunes ud stedelse af kørekort urigtigt erklærede; at den praktiske kørcprøve var bestå et. Tiltalte er derfor tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 175, stk. 1 Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forkla - ring om; at tanken om at udstede det midlertidige kørekort ti] uden gennemførelse af den praktiske køreprøve først opstod; da han 0g vid- nel indfandt sig ved banegården for at mødes med somn var stærkı forsinket. To voterende stemmer for at fastsætte straffen til 10 dagbøder på hver 500 kr. Disse voterende lægger vægt på, al der er tale om en enkeltstående epi sode; at den tilsigtede uberettigede fordel har været begrænset 0g ikke be - gunstiget tiltalte selv og at sagen allerede har haft alvorlige konsekvenser for tiltalte. En voterende; der er enig i, at der må lægges vægt på de nævnte omslændig heder , stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 14 dage, betingel, _ med en prøvetid på 1 år, Straffen fastsættes efter stemmeflertallet herefter til 10 dagbøder på hver 50o kr.,_ jf, straffelovens $ 155, 1. 0g 2 pkt. 0g 8 175, stk. 1 Thi kendes for ret: skal betale 10 dagbøder på hıver 500 kr:. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage, Tıltalte skal betale sagens omkostninger

Retten Århus DOM Afsagt den 20. oktober 2008 af Retten i Århus; 11. afdeling i sag SS 11.1459 2008 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>4</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 8210 Århus V Tiltalen og parternes pastande <anonym>Tiltalte</anonym> er ved anklageskrıft af 25. april 2008 tiltalt for overtrædelse af 1 slraffelovens $ 155, stk. 1 og 2. pkt., ved den 6. november 2007 om efler- middagen tæt ved banegården i Arhus, at have misbrugt sin stilling som prø- vesagkyndig for Østjyllands Politi til at krænke det prıvates eller offentlıges ret; idet tiltlalte lod <anonym>Person 1 (P1)</anonym> bestå den praktiske kø - reprøve 0g udstedte et midlertıdigt kørekort til hende, uagtet køreprøven ik - ke var gennemført, hvorved <anonym>P1</anonym> opnåede en uberettiget fordel. 2 straffelovens $ 175, stk. 1, ved den 6. november 2007 om eftemmiddagen Århus; for at skuffe retsforhold 1 et midlertidigt kørekort, som han udsted te tıl <anonym>P1</anonym> urigtigt at have erklæret, at den prak uske køreprøve var bestaet , ligesom han til brug for Frederiksberg Kommu nes udstedelse af kørekort <anonym>P1 S</anonym> ansøgnıng on; kørekort urigtıgt erklærede; al den praktiske køreprøve var bestaet, Anklagemyndıgheden har nedlagt påstand om en ubetıngel frihedsstraf Tiltalte har nægtet sıg skyldig Oplysningerne sagen Sagen er behandlel med domsmænd. Tiltalte har forklaret ; at han har været ansat som koreprovesagkyndig ved 0 'yllands Politi siden 1990. Han har aldrig kendt <anonym>P1</anonym> 0g Kun sel hnende to gange, henholdsvıs tıl leoriproven 0g den prakłıskı koreprove Han Svs tłfonkontakt mcd hendc 2-3 gange i augusı 2067. da han fo mi Iłc de kontakt mellem hende 0g kørelærer <anonym>Vıdne</anonym> Han fik selv kontakt til , <anonym>P1</anonym> via <anonym>Person 2 (P2)</anonym> Han blev kontaktet af. <anonym>P2</anonym> til sin 50 års fødselsdag Han har kendt <anonym>P2</anonym> siden 1986. <anonym>P2</anonym> bad om el godt råd i anledning af al en datter til en afhans_forretningsforbindelser, <anonym>P1</anonym> var blevet frakendt førerretten betinget <anonym>P</anonym> havde problemer med at bestå teoriprøven; fordi hun var stærkt ordblınd. Han [oreslog - <anonym>P2</anonym> at <anonym>P1</anonym> kontaktede en kørelærer ; København; men fik at vide, at <anonym>P2</anonym> havde lo- vet ; <anonym>PI'S</anonym> far at hjælpe 0g at kontakte tiltalte. <anonym>P2</anonym> vidste, at tıltalte plejer at have et godt tag på folk, som er nervøse ved at gå op til køreprøve. Han lovede at ringe til <anonym>P1</anonym> Han nngede til hende for at høre nærmere. Hun gav udtryk for, at hun havde svært ved at være i samme rum som andre i indlæ - ringsfasen. Han foreslog; at hun kontaktede en dygtig og pædagogisk køre - lærer i Århus 0g kom over 0g fik undervisning i en week end: Han rngede til <anonym>Vıdnet</anonym> for at høre, og om han havde mulighed for at bistå <anonym>P1</anonym> Der er absolut ıntet unaturligl ved det Det sker til nol ugentligt at han bliver kontaktet af naboer 0g venner 0g venners venner, som ønsker råd omkring køreprøver, 0g han forsøger så at hjælpe dem. <anonym>Vidnet</anonym> og han snak- kede ikke om, hvilken sagkyndig; der skulle have prøverne. Der var ikke u- middelbart noget problem i, at han tog prøvere. Han valgte at bytte vagt med en kollega; da <anonym>P1</anonym> skulle til teoriprøve; dels fordi han skulle hente sine kontaktlınser, dels fordi han havde set; at <anonym>P1</anonym> skulle til teoriprøve den pagældende dag: Der er stor forskel på, hvordan nan som prøvesagkyndig henvendet sıg tıl folk, inden de skal tıl teoriprøve; Han gor sełv; hvad han kan for at berolige folk 0g skabe en god stemning 0g har ry for at være god til det. Han fik <anonym>P1's</anonym> telefonnummer af , <anonym>P2</anonym> pa en sms Han ville gerne hjælpe <anonym>P2</anonym> længere var den ikke. Han snakkede ikke med <anonym>P1</anonym> om , at han selv skulle foretage sıg noget aktivt med hensyn til at tilmelde hende; udfylde pa- pirer for hende eller lıgnende. Han henvıste hende kun til en kørelærer; der kunne hjælpe hende med den teoretıske del Hun var nervøs for teorien, ikke den praktıske del. Han kender <anonym>P2</anonym> vIa sın kones brødre 0g de omgås privat. Han har arran geret skıture foı <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>P2 S</anonym> forretnıngsforbindelser, for han hıar værel skiinstruktør i 23 ar Han ved, at <anonym>P2</anonym> har relation til rockermiljøet. Det har de altıd skændtes on Han meldte fra til <anonym>P2 S</anonym> bryllup; da han hørte; at der kom fuldgyldıge medlemmer af Hells Angels med Han ved ıkke; om <anonym>P2</anonym> 1 dag har afbrudı sin forbındelse med dem. Han blev under afhørıngen gjort bekendı med, at <anonym>P1</anonym> tıdlıgere har været kæreste med et HA medlem, det vıdste Ian ıkke før dette tıdspunkt Foreholdı bilag H-7 3, sms besked modtaget den 18. august 2007 om <anonym>P1 S</anonym> adresse nıv_ har tıltalte forklaret, at sms'en fornentlıg er sendt fra <anonym>P1</anonym> til <anonym>P2</anonym> der har vıder esen It den til ham. Sà vidt han husker, talt - han forst ef lerfalgcnd : med <anonym>P1</anonym> Hın 1Ideregav oplysnıngerne til <anonym>Vıdnet</anonym> Foreholdt at han ifølge afhøringsrapporten bilag E-2-1, side 3, til politiet først skulle have forklaret, at det var <anonym>Vıdnet</anonym> der formidlede kontakten til <anonym>P1</anonym> har tiltalte forklaret, at det skyldes den måde, hvorpå spørgsmålene blev stillet. Han opfattede det i starten sådan; at det var køre- prøven der var i fokus ikke hvordan kontakten oprindelig var kommet 1 stand. Som det fremgår af afhøringen; vedgik han senere kontakten til <anonym>P?</anonym> så snart_han blev spurgt derom. Han forsøgte på ingen måde at lægge af- stand til <anonym>P2</anonym> Han vidste på forhånd, at <anonym>Vıdnet</anonym> skulle undervise <anonym>P1</anonym> i teori fredag; lørdag 0g søndag, og at <anonym>P1</anonym> onı mandagen skulle til teoriprøve; Han sørgede for at bytte vagt; så han han kunne tage denne teoriprøve; men udelukkende for at forsøge at skabe en god stemning i teorilokalel og at minimere <anonym>P1's</anonym> ner- vøsitet. Det er ikke usædvanligt; at de provesagkyndige bytter indbyrdes; hvis de føler at der er eller kan være et problem i relation til elever; de ken- der, feks. naboer. Han følte imidlertid ikke, at det var noget problem; at han tog prøven med <anonym>P1</anonym> for han kendte hende ikke og havde kun talt med hen- de 3 gange i telefonen. Han kan ikke sige; om hovedårsagen til at han bytte- de vagt var; at hıan skulle hente sine kontaktlinser; eller at han ønskede at hjælpe <anonym>P1</anonym> ved at skabe en god stemning. Han fik først hentet kontaktlin- serne dagen efter, for butıkken var lukket; da han kom om morgenen. <anonym>P1's</anonym> teoriprøve forløb helt nonalt. Nar prøvere er aflagt, bliver eleverne sendt ud af lokalet; mens han retler prøveme. Han rettede prøvere alene <anonym>P1</anonym> var megel lykkelig, da han fortalte hende; at hun havde beståel. Han havde ikke kontakt med <anonym>P1</anonym> mellem teoriprøven og den praktiske kø reprøve: Han havde ıngen ide om, hvomår hun skulle %p til køreprøve. Han var tidligere blevet spurgt af politıassistent <anonym>Person 3 (P3)</anonym> om han ville tage 6 motorcykelkøreprover med <anonym>Vıdnet</anonym> den 6 november og det havde han sagt ja til. Han var på ferie lige op til Først den 6. novem ber om morgenen så han, at der var blevet sat en bilprøve på til sidst, 0g at det var <anonym>P1's</anonym> Han havde ikke hørt om det før. Det undrede ham, 0g han spurgte <anonym>Vıdnet</anonym> som fortalle; at han havde sat <anonym>P1</anonym> ind, fordi der var opstaet et hul. Han kender <anonym>Vidnet</anonym> megel godt, 0g de ses privat. De Iærte hinanden al kende 1 1990 vıa arbejdel 0g foretager sıg mange tıng sammen fritiden. Motorcykelprøvere blev afviklet 1 en ubrudt række efter hınanden. Det for løb helt normalı <anonym>P1</anonym> ringede under den 1 eller 2. prøve til <anonym>Vıdnet</anonym> og fortal te; at hun var kommet for sent Lil sıt fly og at hun ikke kunne nå at komme til det tıdspunkt, hun havde fået besked på. Motorcykelprøverne startede den dag Øslergade; Han forventede, at han ville være færdig med molorcykel proverne kI. 11.30, 0g <anonym>Vidnet</anonym> haıde sagt, at <anonym>P1</anonym> havde fået besked om 1 mode kl. 11.30. De korle' motorcykelproveme færdig hvorefter han gik op pa konloret Hın bleı | ~1ıkl ' af <anonym>Vidnet</anonym> som fortalte nl <anonym>PI</anonym> Ivde ring t og fortalt, at hun godt kunne komme inden kL. 16. <anonym>Vıdnet</anonym> spurgte; hvad han sagde til det. Han indvilgede i gennemføre den praktiske prøve samme dag. <anonym>Vidnet</anonym> foreslog; al de i mellemtiden kørte ud til Temminalen i Egå og så på en bil, som <anonym>Vidnet</anonym> var ved at købe. De fik en fremvisning 0g en prøvetur i <anonym>Vidnet's</anonym> nye bil. De prøvede begge at ringe til <anonym>P1</anonym> men kunne ikke få kontakt med hende. De blev enige om at køre ud og hente hende i Jufthavnen. Han husker ikke; hvem der fik idéen. <anonym>P1</anonym> ringede til <anonym>Vıdnet</anonym> da de var nåel ud til Jufthavnen. Hun fortalte; at hun havde taget lufthavnsbussen og var på vej til banegården. Det er ikke sædvanligt, at han går med til at vente på en elev, der kommer for sent; men han forsøgte i tilfældet med <anonym>P1</anonym> bare at gøre sit job 0g være behjælpelig; så hun undgik at miste penge til gebyr, flybillet osv. Hvis han dengang havde haft til hensigt at snyde med den praktiske køreprøve, kunne han bare have sendt hende det midlertidige kørekont. <anonym>vıaner</anonym> 'sagde i lelefonen til <anonym>P1</anonym> at hun skulle blive; hvor hun var. De holdt ind pa Ny Banegårdsga - de, 0g <anonym>Vidnet</anonym> guidede <anonym>P1</anonym> hen til bilen. Da hun kom, fortalte hıun henvendt til <anonym>vIaner</anonym> "Se, jeg har taget praktiske sko på" . Hun hoppede ind på bagsædet. Han havde dengang ingen fornemmelse af, at bilen; de sad i, ikke var god- kendt til skolebil. Så var det, at han fik sin "hjerneblødning' Han vendte sig om mod <anonym>P1</anonym> 0g sagde; at de havde kørt nok, 0g han gav hende det midler - tidige kørekort 0g sagde, at hun skulle skynde sig at nå sin bus og sit fly. Det havde været det letteste bare at gennemføre en 20 minutters prøve med hen- de. Han vidste; at hun havde kørt bil i 10 år 0g at frakendelsen skyldtes ha- stighedsovertrædelser. Hvis man ser på statistikken; er det kun promiller af "generhıververe" , der ikke består, Når eleven har bestået den praktiske køreprøve; skal eleven underskrive et stamkort, 0g han skal skrive under på det midlertidigt kørekort. Han fik ud leveret <anonym>P1's</anonym> ansøgning om kørekort inde i bilen. Så vidt han husker, fik han den af <anonym>Vidnet</anonym> som havde haft den med. Han havde fået ansøgningen; da han sagde til <anonym>P1</anonym> at hun fik det midlertidige kørekort. Han brugte oplys ningeme i ansøgningen; da han udfyldte det midlertidige kørekort. Han kan godt have fået ansøgningen allerede om morgenen sammen med de andre papirer, <anonym>Vidnet</anonym> havde med. Stamkortet; som bruges ved bestilling af kørekort, skrev <anonym>P1</anonym> under i bilen. Pa det tidspunkt havde han givet hende det mıdler tidige kørekorl 0g sagt: <anonym>P1</anonym> her er dit kørekort" Han udlyldte 0g under . skrev det midlertidıge kørekorL. Han blev først under afhøringen gjort bekendt med, at bilen ikke var god kendt som skolevogn. Bilen var udstyret med ekstra spejle; ekstra blinklys 0g ekstra horn; og han haı de ingen mulighed for at vide, at den ikke vdl godkendt som skolevogn. Der kunne lige så godt have ligget el sæl "klikpedaler" bagagerummet. <anonym>Vıdnet</anonym> benytter to fuldstændig ens biler í ko reskolen. Han tog ansogningen om kørekort med i sin mappe; da han gik. Det er ham; der haı ıf Idı 09 Sal sı/ un lerskrıft i det nederste felt pà sid : - 1 ansøgningen. Det gjorde han dagen efter. Da opdaterede han også ansøg- ningen i systemet; og lagde den i slakken af andre ansøgninger; så den kunne blive sendt til Frederiksberg Kommune. Det var ikke udtryk for en vennetje - neste, men en "hjerneblødning" Sagen har kostet ham 0g hans familie meget også arbejdsmæssigt. Pa ny foreholdt afhøringsrapporten; bilag E-2-1, har tiltalte forklaret, at <anonym>Person 4</anonym> så vidt han husker; sagde, at han skulle afhøres om uregelmæs- sigheder forbindelse med afholdelse af køreprøver. Han tænkte med det samme på <anonym>P1 S</anonym> køreprøve; for det er den eneste gang; der har været tale om uregelmæssigheder, og den fortalte han så om. Det var først senere; at han forstod, at man også var interesseret i at få baggrunden med. Det er helt klart hans opfaltelse; at <anonym>P1</anonym> regnede med, at hun skulle ud at køre. Han tror; at hun skulle tilbage til København med fly samme dag' Han ved, at del midlertidige kørekort senere blev taget fra hende, men at hun bestod den praktiske køreprøve ugen efter. Hun havde teknisk set sit kørekort, da hun kom til Århus. Han vidsle; at den betingede frakendelse ikke skyldtes mang lende kørselsfærdigheder som sådan, men 3 relativt mindre hastighedsover- skridelser, 0g at hun havde ikke forårsaget færdselsuheld. <anonym>Vidnet</anonym> var meget forbavset, da han gav <anonym>P1</anonym> det midlertidige kørekort. Der er ingen sanktioner; hvis en sagkyndig uberettiget "dumper" en elev uden at lade den pågældende køre den praktiske prøve. Den praktiske prøve er delt op i t0 0g indledes med en afhøring omkring det tekniske Det er sket, at den sagkyndige alene på grundlag heraf har ladet eleven dumpe uden at eleven har fået lejlighed til at køre Det er ikke 1 overensstemmelse med reg- lerne; men har ikke haft konsekvenser for de pågældende sagkyndige. Det var ikke planlagı, at <anonym>P1</anonym> ikke skulle ud at køre Tanken opstod først, da han naede til banegården. Det var hans beslutnıng alene Han medbragte selv stamkortet. <anonym>P1</anonym> sa ikke stamkortet for han bad hende underskrive Han kan ikke sige med sikkerhed hvornar hun opfattede; at hun havde fået kørekort. Han sagde noget i retning af "Her er dit kørekort Nu har vı kørt nok efter dıg 1 dag" 0g viste hende hvor hun skulle skrive un der pa stamkorlet. Han udfyldte selv resten. <anonym>P1</anonym> skrev bare under, som han bad hende om <anonym>Vıdnet</anonym> har som vıdne forklaret, at <anonym>P1</anonym> har været elev hos ham Hun henvendte sıg tıl ham Han kan ikke huske om, han forınden var blevel adııseret herom af tıltalte. Del sker tıl al han blıver anbefalet Han kendle ıkke <anonym>P1</anonym> pa foıhand Del er ikke sædvan ligt, at han har elever fra København; men det er på den anden side heller ik- ke usædvanligt; at han har elever fra andre byer. <anonym>P1</anonym> sagde; at hun havde valgt ham; fordi hun var ordblınıl "5 troede, at hun ville have meget svært ved al besla den teoretiske korepıoı e Han har undervist mange ordblinde; men hın ved ikke, hvor hun 1 usı ' & la Han underı iset ordblinde på en speciel måde. <anonym>P1</anonym> sagde; at hun havde snakket med som havde anbefalet ham. Hun nævnte ikke; hvorfor hun ville tage kørekort i Århus; men han forstod det sådan; at hun ofte var i Århus. Hun nævnte ikke noget om, hvilken rolle <anonym>Iltalte</anonym> skulle have Hun udtrykte ingen forventning om, at det <anonym>Tıltalte</anonym> der skulle være køreprøvesagkyn dig. Hun nævnte heller ikke navnet <anonym>P2</anonym> Han tilmeldle <anonym>P1</anonym> til teoriprøven via nettet Man kan ikke se, lıvem der deltager som prøvesagkyndig, når man booker, Hun kom til Århus fredag in- den teoriprøven; De mødtes i køreskolens teorilokale. Undervisningen star- tede lørdag formiddag 0g_fortsatte om søndagen. Som han husker det, snak - kede han ıkke med <anonym>Iltalte</anonym> om prøven som fandt sted den 22. ok- tober. <anonym>P1</anonym> ringede umiddelbart efter prøven og forlalte ham resultatet. Han fik derefter papıreme og bestilte en praktisk køreprove til Jıende til den 6. november. Han havde ingen køreundervisning med <anonym>P1</anonym> op til den 6. no- vember. Generhververe får typısk en enkelt eller to lktioner; efler hvad de selv synes; dagen inden eller samme dag som den ptaktiske køreprøve, men der er ıkke krav herom. Han var klar over; at det var <anonym>Tiltalte</anonym> der skulle deltage som prøve sagkyndig, da han bestilte den praktiske køreprøve til <anonym>P1</anonym> for det havde den ansvarshavende; <anonym>P3</anonym> fortalt. Han fortalte ikke <anonym>Tıltalte</anonym> at han havde booket den praktiske prøve tıl <anonym>PI</anonym> en dag; hvor <anonym>Iane</anonym> T:l 11 var prøvesagkyndig; Del var rent tilfældigt, at det blev sådan; Han havde oprindelig booket 6 motorcykelprøver, men en af eleverne dum pede til teori, 0g der opslod derfor en Jedig tıd, som han gav <anonym>P1</anonym> <anonym>P1</anonym> skulle efter aftalen dukke op i løbet af formiddagen ved 9-10 tiden Det var planen, at de herefter skulle køre en times tid ınden prøven, <anonym>P1</anonym> ringede i løbet af formiddagen 0g fortalte; at hun var kommet for sent til lufthavnen; men ville prøve at komme med et senere fly: Han talte med <anonym>LaILC</anonym> Ciltalte afholdt de fem motorcykelprover 0g ventede herefter på <anonym>P1</anonym> De kørte en tur; mens de ventede. De var ude al se pa en ny bil, som vidnet var ved at købe. Han foreslog derefler <anonym>Iltalte</anonym> at de kørle ud og henlede <anonym>P1</anonym> lufthavnen. Da de var nået ud tıl lufthavnen; ringede <anonym>P1</anonym> 0g fortalte at hun sad i Iufthavnsbussen på vej til Århus. De vendte om og mødtes med hende ved banegården. Der havde været stress på hele fonnıddagen for dem alle tre. Del var meningen; at han skulle køre en tıme med <anonym>P1</anonym> Hun satte sıg Ind 1 bilen. Hun fortalte; al hıun havde taget flade sko på, son han havde bedt hen de om, 0g var klar til at køre. Han ville lige snakke med hende om, hvordan det skulle foregå. Han blev overrasket, da <anonym>Tıltalte</anonym> efter at have sagt til <anonym>P1</anonym> at hun ikke måtte korc lor stærkı. %a9 hen /v dct midlertidig korekort. Det havde han ikke oplevet for. <anonym>P1</anonym> sad. pa bagsædet. Ansøg nu _ ~papırere, havde han selı haft med til 0g dc lı 1 bi' en <anonym>Tıltalte</anonym> udfyldte det mıdlertidige kørekort; 0g <anonym>P1</anonym> skrev un der pa stamkortet, Det skete 1 forlængelse af hinanden. Han husker ikke, hvad der skete først. Da <anonym>P1</anonym> skrev under på stamkortet havde hun fàet at vide at hun fik det mıdlertidige kørekort. Hun steg derefler ud af bilen igen: Han vıl tro , ut hun derefter tog hjem til Københa n; men ved det ıkke. Han var nok lidt stılle bagefter Han er i dag meget ked af al han ikke blan dede s1g, men det er svært at "overrule" en politimand. Han opfattede de' som en pludselıg indskydelse fra <anonym>Luilyj</anonym> Ciltaltos de havde talt om forinden. <anonym>P1</anonym> sagde pænt tak 0g at hun nok skulle lade være med at køre for stærkt en anden gang De fleste elever ville nok være glade 1 hendes sıtuation. Det var hans prıvate bil, de kørte i. Han har mange gange køn i den til køre- prøver lil motorcykel. Den var fuldt udrustet som skolevogn; 0g han havde tıdligere brugt den som skolevogn. På det omhandlede tidspunkt var den af- meldt som skolevogn; og de ekstra pedaler var afmonteret. Pedalerne kunne klikkes på af en lægmand. Det var tilfældıgt at han kørte i nelop den bil. Han havde slet ikke tænkt på, at det var den forkerte bıl. Han ville have op- daget, at det var den lorkerte bıl; når Jıan skulle sætle prøveskilte på, 0g der - efiler have kørt hjem og byltet bil. Det ville kun have taget 10 minutter. Han ved ikke, om <anonym>P1</anonym> dengang havde betalt for undervısnıngen; men køresko- len havde sendt hende en regning Vidnet har foreholdt afhøringsrapport, bilag F 1 1, bekræftet, at han under afhøringen først forklarede; at han kørte en prøvetime med <anonym>P1</anonym> Han for klarede som anført for at beskytte <anonym>P1</anonym> Det var helt sikkert meningen; at hun skulle betale for undervisningen Da han undervısle <anonym>P1</anonym> leori, udtrykte hun ingen bekymring for den prak tiske prøve lværtimod. De fleste generhververe består den praktiske prøve Det er nok under 10 % af generhververe som dumper til den praktiske kø reprøve. Han havde sagt tıl <anonym>P1</anonym> a hun skulle have praktiske sko pa til kø reprøven Del er bestemt hans indtryk, at hun regnede med at skulle ud at køre Det havde været en helt igennem uheldıg dag; også for <anonym>P1</anonym> da de mødtes . Han foreslog; at de hentede hende lufthav nen for at spare !id. Del var ham ikke <anonym>P1</anonym> som medbragte ansøgningsblanketten. <anonym>talte</anonym> medbragte stamkortet Som han husker det, sa <anonym>P1</anonym> stankortet, da hun hav de fået at vıde; at lıun fik kørekortet Tiltalte er ıkke tidlıgere straffet Rettens begrundelse og afgorelse Retten læggcr efler tillaltes 0g vidnet s forklaring tił grund. at tiltalte lod bestå den praktiske koreprøve 0g udstedte et midlertıdıgt køre- kon til hende. selı on horcprov cn ikke vat gennennforı. Tiltalte misbrugte herved sin stilling som prøvesagkyndig for Østjyllands Politi til at krænke det privates eller offentliges ret, hvorved <anonym>PI</anonym> opnåede en uberettı get fordel; 0g tiltalte er som følge heraf skyldig i overtrædelse af straffelo- vens $ 155, 1. 0g 2 pkt. Retten lægger desuden til grund, at tiltalte for at skuffe i retsforhold, dels i del midlertidige kørekort, som han udstedte til <anonym>PI</anonym> dels i <anonym>P1's</anonym> ansøgning om kørekort til brug for Frederiksberg Kommunes ud stedelse af kørekort urigtigt erklærede; at den praktiske kørcprøve var bestå et. Tiltalte er derfor tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 175, stk. 1 Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forkla - ring om; at tanken om at udstede det midlertidige kørekort ti] <anonym>P1</anonym> uden gennemførelse af den praktiske køreprøve først opstod; da han 0g vid- nel indfandt sig ved banegården for at mødes med <anonym>P1</anonym> somn var stærkı forsinket. To voterende stemmer for at fastsætte straffen til 10 dagbøder på hver 500 kr. Disse voterende lægger vægt på, al der er tale om en enkeltstående epi sode; at den tilsigtede uberettigede fordel har været begrænset 0g ikke be - gunstiget tiltalte selv og at sagen allerede har haft alvorlige konsekvenser for tiltalte. En voterende; der er enig i, at der må lægges vægt på de nævnte omslændig heder , stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 14 dage, betingel, _ med en prøvetid på 1 år, Straffen fastsættes efter stemmeflertallet herefter til 10 dagbøder på hver 50o kr.,_ jf, straffelovens $ 155, 1. 0g 2 pkt. 0g 8 175, stk. 1 Thi kendes for ret: <anonym>Iltalte</anonym> skal betale 10 dagbøder på hıver 500 kr:. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage, Tıltalte skal betale sagens omkostninger

266

Sag om udstedelse af europæiske arrestordrer i medfør af udleveringslovens § 57 samt fortsat varetægtsfængsling in absentia

Appelleret

Straffesag

Vestre Landsret

SS-2469/2009-VLR

Grundlovssag

1. instans

305/22

Efterforskning og straffeproces;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anders Raagaard; Dommer - Hanne Harritz Pedersen; Dommer - Stig Glent-Madsen; Forsvarer - Jakob Lund Poulsen; Vis flere...

Nej

Vestre Landsret holdt den 29. august 2013 kI. 10.00 retsmøde på tingstedet i Aarhus Som dommer fungerede landsdommer Lis Frost. Som retssekretær fungerede VL. S 2469 09 Anklagemyndigheden mod 0g VL.S 1783 ~11 Anklagemyndigheden mod Sageres bilag var til stede Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen den 28. august 2013 gentaget påstan - dene fra retsmødet den 6. maj 2013 om, at de tiltalte skal varetægtsfængsles in absentia i medfør af retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1, samt at de tiltaltes pas skal inddrages, jf: paslovens 2, stk. 1, nr, ],jf. stk. 3 Forsvarerne har på vegne af de tiltalte nedlagt påstand om; at anklagemyndighedens begæ- ringer ikke tages til følge. Anklagemyndigheden har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med anklage- myndighedens processkrift af 13.juni 2013 vedrørende begæring om varetægtsfængsling og pasinddragelse. Forsvarerne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med forsvarernes proces- skrift af 13. august 2013 vedrørende anklagemyndighedens begæring om varetægtsfængs - ling 0g pasinddragelse. Sageme er behandlet af landsdommeme Lis Frost, Henrik Twilhøj og Lars Christensen med mme Landsretten afsagde sålydende Kendelse: Det må efter de foreliggende oplysninger antages; at de tiltalte ikke er til stede her i landet Retsplejelovens $ 764, stk. 2, er derfor ikke til hinder for, at landsretten i de tiltaltes fravær træffer afgørelse vedrørende anmodningen om varetægtsfængsling af dem. Tidligere statsadvokat E. Cassøes brev af 30. januar 2007 til Vestre Landsret er ikke til hinder for; at Vestre Landsrets ankedom af 20. januar 2009 dommen) kan indgå ved landsrettens vurdering af;, om fængslingsbetingelserne er opfyldt for de tiltalte; Der er ikke herved taget stilling til i hvilket omfang; statsadvokatens brev udelukker ankla- gemyndigheden fra helt eller delvist at anvende ankedommen under en eventuel senere bevisførelse vedrørende de tiltaltes skyld. Der er efter Vestre Landsrets ankedom af 20. januar 2009 begrundet mistanke om, at de handlinger eller undladelser; der er omfattet af tiltalen under denne ankesag; er strafbare; og at disse handlinger eller undladelser er begået af medlemmer af den i ankedommen be- skrevne kreds af Lærergruppemedlemmer; der kunne udøve beslutninger vedrørende Fon- dens midler. Efter en samlet vurdering af de bilag som anklagemyndigheden har henvist til sit proces- skrift af 13.juni 2013, er der endvidere begrundet mistanke om, at samtlige de tiltalte har tilhørt den i ankedommen beskrevne kreds af Lærergruppemedlemmer; og at de i forbin- delse med dette tilhørsforhold har handlet eller undladt at handle på en sådan måde, at de kan gøres strafferetligt ansvarlige i overensstemmelse med tiltalen: Der er derfor begrundet mistanke om, at de tiltalte er skyldige i det, de hver især er tiltalt for i det tilrettede ankla- geskrift af 21. marts 2013. De tiltalte har alle deltaget under byrettens behandling af sagen og er bekendt med tiltalen for byretten og med resultatet af byrettens dom. De tiltalte; der har forladt landet umiddel- bart efter domsafsigelsen; har ligeledes været bekendt med, at anklagemyndigheden forgæ- ves har udøvet betydelige forkyndelsesbestræbelser ind- og udland for at forkynde anke- meddelelsen for dem på sædvanlig vis, hvilket alene er lykkedes for så vidt angår De tiltalte er trods lovlig indkaldelse i Statstidende hverken mødt til hovedforhand - lingen den 6. maj 2013 eller den 28. august 2013. Der er herefter bestemte grunde til at antage; at de tiltalte vil unddrage sig forfølgningen, jf. retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1. Efter grovheden 0g omfanget af de forhold, der er rejst tiltale for, vil en varetægtsfængs - ling af de tiltalte in absentia ikke på nuværende tidspunkt stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af de tiltaltes forhold, sagens betydning og den forventede retsfølge; hvis de tiltalte findes skyldige; jf. retsplejelovens 762, stk. 3 Den tid, der er forløbet si- den byrettens dom; kan ikke føre til et andet resultat, ligesom det ikke kan føre til et andet resultat for at han forud for byretssagen var varetægtsfængslet i ca. 11 måneder. Betingelseme for varetægtsfængsling af de tiltalte efiter retsplejelovens 762, stk. 1, nr, 1, er herefter 'opfyldt: Efter det anførte vedrørende spørgsmålet om varetægtsfængsling er betingelserne for at godkende en inddragelse af de tiltaltes pas tillige opfyldt; jf: paslovens $ 2, stk. 1, nr. I,jf. stk. 3 Landsretten tager derfor anklagemyndighedens anmodninger om varetægtsfængsling 0g godkendelse af pasinddragelse til følge. Thi_bestemmes: skal varetægtsfængsles. skal varetægtsfængsles. skal varetægtsfængsles. skal varetægtsfængsles. skal varetægtsfængsles . De tiltalte varetægtsfængsles in absentia og skal fremstilles landsretten inden 24 timer efter indbringelsen her til landet; jf. retsplejelovens 764, stk. 2 Det godkendes; at der inddrages følgende pas; pas udstedt den 2. december 2011, udløbsdato 2. december 2021 pas udstedt den 2 december 2011, udløbsdato 2. december 2021, , pas udstedt den 29. april 2010, udløbsdato 29. april 2020, pas udstedt den 18. december 2007, udløbsdato 18. december 2017, . T;l+~l+ ~ Sagere udsat. -5- LisFrost

Vestre Landsret holdt den 29. august 2013 kI. 10.00 retsmøde på tingstedet i Aarhus Som dommer fungerede landsdommer Lis Frost. Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> VL. S 2469 09 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g VL.S 1783 ~11 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Iltalte 3</anonym> <anonym>IIlaIlt 4</anonym> <anonym>IIare 2</anonym> Sageres bilag var til stede Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen den 28. august 2013 gentaget påstan - dene fra retsmødet den 6. maj 2013 om, at de tiltalte skal varetægtsfængsles in absentia i medfør af retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1, samt at de tiltaltes pas skal inddrages, jf: paslovens 2, stk. 1, nr, ],jf. stk. 3 Forsvarerne har på vegne af de tiltalte nedlagt påstand om; at anklagemyndighedens begæ- ringer ikke tages til følge. Anklagemyndigheden har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med anklage- myndighedens processkrift af 13.juni 2013 vedrørende begæring om varetægtsfængsling og pasinddragelse. Forsvarerne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med forsvarernes proces- skrift af 13. august 2013 vedrørende anklagemyndighedens begæring om varetægtsfængs - ling 0g pasinddragelse. Sageme er behandlet af landsdommeme Lis Frost, Henrik Twilhøj og Lars Christensen med <anonym>Luhuyiiniiy1</anonym> mme Landsretten afsagde sålydende Kendelse: Det må efter de foreliggende oplysninger antages; at de tiltalte ikke er til stede her i landet Retsplejelovens $ 764, stk. 2, er derfor ikke til hinder for, at landsretten i de tiltaltes fravær træffer afgørelse vedrørende anmodningen om varetægtsfængsling af dem. Tidligere statsadvokat E. Cassøes brev af 30. januar 2007 til Vestre Landsret er ikke til hinder for; at Vestre Landsrets ankedom af 20. januar 2009 <anonym>àavn</anonym> dommen) kan indgå ved landsrettens vurdering af;, om fængslingsbetingelserne er opfyldt for de tiltalte; Der er ikke herved taget stilling til i hvilket omfang; statsadvokatens brev udelukker ankla- gemyndigheden fra helt eller delvist at anvende ankedommen under en eventuel senere bevisførelse vedrørende de tiltaltes skyld. Der er efter Vestre Landsrets ankedom af 20. januar 2009 begrundet mistanke om, at de handlinger eller undladelser; der er omfattet af tiltalen under denne ankesag; er strafbare; og at disse handlinger eller undladelser er begået af medlemmer af den i ankedommen be- skrevne kreds af Lærergruppemedlemmer; der kunne udøve beslutninger vedrørende Fon- dens midler. Efter en samlet vurdering af de bilag som anklagemyndigheden har henvist til sit proces- skrift af 13.juni 2013, er der endvidere begrundet mistanke om, at samtlige de tiltalte har tilhørt den i ankedommen beskrevne kreds af Lærergruppemedlemmer; og at de i forbin- delse med dette tilhørsforhold har handlet eller undladt at handle på en sådan måde, at de kan gøres strafferetligt ansvarlige i overensstemmelse med tiltalen: Der er derfor begrundet mistanke om, at de tiltalte er skyldige i det, de hver især er tiltalt for i det tilrettede ankla- geskrift af 21. marts 2013. De tiltalte har alle deltaget under byrettens behandling af sagen og er bekendt med tiltalen for byretten og med resultatet af byrettens dom. De tiltalte; der har forladt landet umiddel- bart efter domsafsigelsen; har ligeledes været bekendt med, at anklagemyndigheden forgæ- ves har udøvet betydelige forkyndelsesbestræbelser ind- og udland for at forkynde anke- meddelelsen for dem på sædvanlig vis, hvilket alene er lykkedes for så vidt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> De tiltalte er trods lovlig indkaldelse i Statstidende hverken mødt til hovedforhand - lingen den 6. maj 2013 eller den 28. august 2013. Der er herefter bestemte grunde til at antage; at de tiltalte vil unddrage sig forfølgningen, jf. retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1. Efter grovheden 0g omfanget af de forhold, der er rejst tiltale for, vil en varetægtsfængs - ling af de tiltalte in absentia ikke på nuværende tidspunkt stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af de tiltaltes forhold, sagens betydning og den forventede retsfølge; hvis de tiltalte findes skyldige; jf. retsplejelovens 762, stk. 3 Den tid, der er forløbet si- den byrettens dom; kan ikke føre til et andet resultat, ligesom det ikke kan føre til et andet resultat for <anonym>Tıltalte 2</anonym> at han forud for byretssagen var varetægtsfængslet i ca. 11 måneder. Betingelseme for varetægtsfængsling af de tiltalte efiter retsplejelovens 762, stk. 1, nr, 1, er herefter 'opfyldt: Efter det anførte vedrørende spørgsmålet om varetægtsfængsling er betingelserne for at godkende en inddragelse af de tiltaltes pas tillige opfyldt; jf: paslovens $ 2, stk. 1, nr. I,jf. stk. 3 Landsretten tager derfor anklagemyndighedens anmodninger om varetægtsfængsling 0g godkendelse af pasinddragelse til følge. Thi_bestemmes: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal varetægtsfængsles. <anonym>Tıltalte 2</anonym> skal varetægtsfængsles. <anonym>Tıltalte 3</anonym> skal varetægtsfængsles. <anonym>Tıltalte 4</anonym> skal varetægtsfængsles. <anonym>Tiltalte 5</anonym> skal varetægtsfængsles . De tiltalte varetægtsfængsles in absentia og skal fremstilles landsretten inden 24 timer efter indbringelsen her til landet; jf. retsplejelovens 764, stk. 2 Det godkendes; at der inddrages følgende pas; <anonym>Tiltalte 2</anonym> pas udstedt den 2. december 2011, udløbsdato 2. december 2021 <anonym>Pasnummer 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> pas udstedt den 2 december 2011, udløbsdato 2. december 2021, , <anonym>Pasnummer 2</anonym> <anonym>IIaie</anonym> pas udstedt den 29. april 2010, udløbsdato 29. april 2020, <anonym>Tiltalte 5</anonym> pas udstedt den 18. december 2007, udløbsdato 18. december 2017, . <anonym>Pasnummer 4</anonym> <anonym>MalIk 4</anonym> T;l+~l+ ~ Sagere udsat. -5- LisFrost

267

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 152, videregivelse af fortrolige oplysninger, samt overtrædelse af straffelovens § 155, misbrug af stilling til at krænke privates eller det offentliges ret. Påstand o... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten på Frederiksberg

SS-5937/2019-FRB

Almindelig domsmandssag

1. instans

73/22

Forbrydelser i offentlig tjeneste; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

/ Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen D O M afsagt den 5. februar 2020 Rettens nr. 5937/2019 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Adresse 2000 Frederiksberg Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 1. august 2019. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, ved på et ukendt tidspunkt forud for den 21. marts 2017 på et ukendt sted i Københavnsområdet uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger, som hun havde fået kendskab til via sin tidligere ansættelse i Frederiksberg Kommunes Afdeling, Smallegade 1 på Frederiksberg, idet hun til journalist Person 1 videregav oplysninger om Forurettede 1's personlige og helbredsmæssige forhold. 2. overtrædelse af straffelovens § 155, ved på et ukendt tidspunkt forud for den 31. januar 2017, som ansat i Frede- riksberg Kommune, Smallegade 1 på Frederiksberg, at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, idet hun tog personop- lysninger og/eller sagsakter vedrørende 90 forskellige borgere med hjem og opbevarede på sin bopæl på Adresse på Frederiksberg, uden at hun havde fået samtykke hertil, og uden at opbevarelsen skete med henblik på varetagelse af Frederiksberg Kommunes eller borgernes interesse. Std 75359 / side 2 3.- 91. overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, jf. § 152, stk. 2, ved forud for den 7. marts 2017 på et ukendt sted i Københavnsområdet un-der særligt skærpende omstændigheder uberettiget at have videregivet for-trolige oplysninger, som hun havde fået kendskab til via sin tidligere ansæt-telse i Frederiksberg Kommunes Afdeling, Smallegade 1 på Fre-deriksberg, idet hun til journalist Person 1 videregav papirer med fortro-lige oplysninger vedrørende nedenfor nævnte 89 borgeres personlige og/eller helbredsmæssige forhold, hvorved hun påførte de nævnte borgere en nærlig-gende risiko for, at deres personlige oplysninger spredtes til offentligheden med betydelig skade til følge. Forhold Borgerens navn Koster nr. Journalnummer 3 (2) Forurettede 2 1 0100-70561-00007-17 4 (3) Forurettede 3 2 0100-70561-00008-17 5 (4) Forurettede 4 3 0100-70561-00009-17 6 (5) Forurettede 5 4 0100-70561-00010-17 7 (6) Forurettede 6 5 0100-70561-00011-17 8 (7) Forurettede 7 6 0100-70561-00012-17 9 (8) Forurettede 8 7 0100-70561-00013-17 10 (9) Forurettede 9 8 0100-70561-00014-17 11 (10) Forurettede 10 9 0100-70561-00015-17 12 (11) Forurettede 11 10 0100-70561-00016-17 13 (12) Forurettede 12 11 0100-70561-00017-17 14 (13) Forurettede 13 12 0100-70561-00018-17 15 (14) Forurettede 14 13 og 66 0100-70561-00019-17 16 (15) Forurettede 15 14 0100-70561-00020-17 17 (16) Forurettede 16 15 0100-70561-00021-17 / side 3 18 (17) Forurettede 17 16 0100-70561-00022-17 19 (18) Forurettede 18 17 0100-70561-00023-17 20 (19) Forurettede 19 18 0100-70561-00024-17 21 (20) Forurettede 20 19 0100-70561-00025-17 22 (21) Forurettede 21 20 og 26 0100-70561-00026-17 23 (22) Forurettede 22 21 0100-70561-00027-17 24 (23) Forurettede 23 22 0100-70561-00028-17 25 Forurettede 24 24 0100-70561-00030-17 26 Forurettede 25 25 0100-70561-00031-17 27 (28) Forurettede 26 27 0100-70561-00033-17 28 (30) Forurettede 27 29 0100-70561-00035-17 29 (31) Forurettede 28 30 0100-70561-00036-17 30 (32) Forurettede 29 31 og 82 0100-70561-00037-17 31 (33) Forurettede 30 32 0100-70561-00038-17 32 (34) Forurettede 31 33 0100-70561-00039-17 33 (35) Forurettede 32 34 0100-70561-00040-17 34 (36) Forurettede 33 35 0100-70561-00041-17 35 (37) Forurettede 34 28, 36 og 37 0100-70561-00042-17 36 (39) Forurettede 35 38 og 83 0100-70561-00044-17 37 (40) Forurettede 36 39 0100-70561-00045-17 38 (41) Forurettede 37 40 0100-70561-00046-17 39 (43) Forurettede 38 42 0100-70561-00048-17 40 (44) Forurettede 39 43 0100-70561-00049-17 41 (45) Forurettede 40 44 0100-70561-00050-17 / side 4 42 (46) Forurettede 41 45 0100-70561-00051-17 43 (47) Forurettede 42 46 0100-70561-00052-17 44 (48) Forurettede 43 47 0100-70561-00053-17 45 (49) Forurettede 44 48 0100-70561-00054-17 46 (50) Forurettede 45 49 0100-70561-00055-17 47 (51) Forurettede 46 50 0100-70561-00056-17 48 (52) Forurettede 47 51 0100-70561-00057-17 49 (53) Forurettede 48 52 og 89 0100-70561-00058-17 50 (55) Forurettede 49 54 og 77 0100-70561-00060-17 51 (56) Forurettede 50 55 0100-70561-00061-17 52 (57) Forurettede 51 41, 56 og 57 0100-70561-00062-17 53 (58) Forurettede 52 57 og 58 0100-70561-00064-17 54 (59) Forurettede 53 58 0100-70561-00063-17 55 (60) Forurettede 54 59 0100-70561-00065-17 56 (61) Forurettede 55 60 0100-70561-00066-17 57 (62) Forurettede 56 61 0100-70561-00067-17 58 (63) Forurettede 57 62 0100-70561-00068-17 59 (64) Forurettede 58 63 0100-70561-00069-17 60 (65) Forurettede 59 64 0100-70561-00070-17 61 (66) Forurettede 60 69 0100-70561-00071-17 62 (67) Forurettede 61 66 0100-70561-00072-17 63 (68) Forurettede 62 67 0100-70561-00073-17 64 (69) Forurettede 63 68 0100-70561-00074-17 65 (70) Forurettede 64 69 0100-70561-00075-17 66 (71) Forurettede 65 70 0100-70561-00076-17 / side 5 67 (72) Forurettede 66 71 0100-70561-00077-17 68 (73) Forurettede 67 72 0100-70561-00078-17 69 (74) Forurettede 68 73 0100-70561-00079-17 70 (75) Forurettede 69 74 0100-70561-00080-17 71 (76) Forurettede 70 75 0100-70561-00081-17 72 (77) Forurettede 71 76 0100-70561-00082-17 73 (79) Forurettede 72 78 0100-70561-00084-17 74 (80) Forurettede 73 79 0100-70561-00085-17 75 (81) Forurettede 74 80 0100-70561-00086-17 76 (82) Forurettede 75 81 0100-70561-00087-17 77 (85) Forurettede 76 84 0100-70561-00090-17 78 (86) Forurettede 77 85 0100-70561-00091-17 79 (87) Forurettede 78 86 0100-70561-00092-17 80 (88) Forurettede 79 87 0100-70561-00093-17 81 (89) Forurettede 80 88 0100-70561-00094-17 82 (91) Forurettede 81 90 0100-70561-00096-17 83 (92) Forurettede 82 91 0100-70561-00097-17 84 (93) Forurettede 83 92 0100-70561-00098-17 85 (94) Forurettede 84 93 0100-70561-00099-17 86 (95) Forurettede 85 94 0100-70561-00100-17 87 (96) Forurettede 86 95 0100-70561-00101-17 88 (97) Forurettede 87 96 0100-70561-00102-17 89 (98) Forurettede 88 97 0100-70561-00103-17 90 (99) Forurettede 89 98 0100-70561-00104-17 91 (100) Forurettede 90 99 0100-70561-00105-17 / side 6 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af 98 charteks (koster 1-52 og koster 54-99) indeholdende person og/eller lægeop- lysninger i medfør af straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i medfør af straffelovens § 152e, stk. 1, nr. 2. Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. Forurettede 47 har påstået, at tiltalte skal betale 16.250 kr. i erstatning. Kravet er ikke nærmere dokumenteret. Tiltalte har påstået frifindelse. Forklaringer Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Forurettede 89, navne- og adressebeskyt-telse, Forurettede 26, navne- og adressebeskyttelse, Psykiater Vidne 2 og læge Vidne 3. Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "..... Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at hun blev ansat som ergoterapeut i Frederiksberg Kommune i 2007. Det kan godt passe, at hun underskrev sin ansættelseskontrakt den 29. august 2007. Det er korrekt, at der til ansættel- seskontrakten medfulgte en vejledning om tavshedspligt. Hun fik aldrig en mundtligt vejledning om den tavshedspligt, hun var pålagt. Hun var dog ik-ke i tvivl om, at hun var underlagt tavshedspligt, men hun mener, at hendes oplysningspligt i denne forbindelse var vigtigere end hendes tavshedspligt. Hun kan ikke huske, hvornår hun stoppede i Frederiksberg Kommune, men det kan godt passe, at det var den 31. januar 2017. Der var utålelige forhold på kommunen. Hun så, at borgere blev ladt i stik-ken, og hun kunne ikke holde ud at være der. Hun oplevede det som sags- mishandling. Som ansat havde hun adgang til alle oplysninger om alle borgere, der havde sager i Afdeling. Hun fik ikke at vide, at hun ikke måtte slå sa-ger op, som hun ikke selv behandlede, og hun mener ikke, at hun ikke havde / side 7 lov til det. Det var helt normalt at printe sine egne sager ud, og det skete og-så, at de ansatte tog sagerne med hjem. Netop de sager, som er omtalt i an- klageskriftet, måtte hun dog ikke tage med hjem. Det vidste hun godt. Det er korrekt, at hun tog kontakt til journalisten på Information. Det er lige- ledes korrekt, at hun videregav fortrolige oplysninger om Forurettede 1 til journalisten. Hun gav alle sagerne, som politiet fandt i de blå poser i hendes lejlighed, til journalisten, som opbevarede dem på avisredaktionen. Hun har oplevet, at hendes egen søn har været igennem kommunens revali- deringssystem. Han fik ingen hjælp. Hendes søster har oplevet det samme. Hun har oplevet mennesker blive psykisk syge af den behandling, de fik i kommunen. Hun blev bedt om at komme med i Afdeling. Hun ønskede det ikke pga. sine tidligere dårlige erfaringer hermed, men hun lod sig overtale og tænkte også, at hun måske kunne gøre en forskel og hjælpe de enkelte borgere. I hendes tid i teamet har hun kun oplevet en enkel per-son, der havde gavn af det ressourceforløb, kommunen sendte hende ud i. Derimod har hun oplevet utallige tilfælde, hvor mennesker i stedet blev ned-brudt af forløbene. Hun oplevede, at kommunen ikke var interesseret i at hjælpe folk. De var tværtimod interesseret i at beholde mennesker i forløbe-ne for at spare penge. Gennem årene har hun flere gange forsøgt at gøre op-mærksom på de forhold, hun gennem sit arbejde har set. Hun mener, at det har offentlighedens interesse. Hun har haft møder med både den tidligere og nuværende beskæftigelsesminster. Det er der dog ikke kommet noget ud af, og hun så sig derfor nødsaget til at tage ulovlige midler i brug for at sørge for, at oplysningerne blev offentligt kendt. Hendes samvittighed bød hende dette. Hun mener ikke, at nogen mennesker har lidt skade ved hendes handlinger. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at hun godt vidste, at hun ikke måtte videregive sagerne til journalisten, men hun mente, at der var tale om et beskyttet forum. Af de 89 sager, nærværende sag drejer sig om, har hun selv været arbejds- mæssigt involveret i nogle stykker af dem. Hun kan ikke sige hvor mange. Det var normal praksis at tage sine egne sager med hjem, for at forberede sig til møder. Foreholdt sagens bilag 38-07-001-001 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at det var uproblematisk at arbejde hjemmefra. Foreholdt sagens bilag 38-01-02-19 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at hun var med til screening af alle sager i en periode. Det kan godt være, at hun har deltaget i nogle møder, selvom hun ikke fremgår af mødereferatet. Forurettede 6 (nr. 7 i anklageskriftet) er den person, hun skrev / side 8 om til journalisten i en mail. Forurettede 6 var terminal syg af kræft. Alligevel blev hun sendt ud i et ressourceforløb af Frederiksberg Kommune. Et resso- urceforløb er et forløb på 1-5 år, der går ud på at udvikle personens arbejds- evne. Det lykkedes dog for tiltalte at hjælpe Forurettede 6 med at få bevilliget før-tidspension. Mens tiltalte var ansat i Frederiksberg Kommune gav hun flere gange udtryk for sin forbavselse over de afgørelser, kommunen traf i forhold til borgere. Hun protesterede flere gange til sin leder. Tiltalte fik dog bare at vide, at hun ikke skulle blande sig i de juridiske afgørelser. Derefter kunne hun godt mærke, at hun skulle holde lav profil, hvis hun ville beholde sin stilling. Man skulle bare parere ordre. Foreholdt side 59 i ekstrakt med ekstramateriale, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at hun i 2016 klagede til sin nye afdelingschef, Person 2, over det, hun opfattede som lovbrud, der blev begået i kommunen. Det er korrekt, at han bad hende skaffe dokumentation for sine anklagere. Det var herefter, hun blev bevidst om, at hun var nødt til at samle sager sammen. Det var kort efter dette, at hun blev fyret fra sin stilling. Hun havde kendskab til journalisten Person 1, som tidligere havde skre-vet om tilsvarende sager, blandt andet om hendes søn. Deres første møde var et personligt møde, hvor hun overdrog poserne med sagerne til ham. I den endelige artikel blev der dog kun nævnt en enkelt sag, og artiklen blev skre-vet på baggrund af et interview med hende. Hun ved ikke, om Person 1 overhovedet har læst nogle af sagerne. Poserne har kun været hjemme hos hende og på avisredaktionen. "Fiktivt navn" i artiklen er i virkeligheden Forurettede 1. Hans sag lå vist nok ikke i poserne. Hun havde selv haft Forurettede 1's sag i sin sagsportefølje, hvor-for hun kendte til alle sagens detaljer. Hun overdrog vist nok sagens oplys-ninger mundtligt til journalisten. Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte, at hun ikke arbejdsmæssigt havde beskæftiget sig med samtlige 89 sager, hun tog med hjem. Hun samle-de så mange sager for at belyse en systematik i kommunens arbejde. Da hun kunne mærke, at "jorden brændte under hende", og at hun nok snart ville blive fyret, besluttede hun sig for at samle så meget materiale sammen, som hun kunne. Hun mente, at oplysningerne havde offentlighedens interes-se, og at de skulle ud til den brede befolkning. ....." Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "..... / side 9 Vidnet forklarede, at hun var teamleder i Arbejdsmarkedsafdelingen i Frede- riksberg Kommune i 2016 og 2017. De havde ansvaret for personer i resso- urcerforløb og for Afdeling. Hun var ikke leder for tiltalte. Til-talte hørte under Team. I Frederiksberg Kommune havde de alle sagsoplysninger lagret i deres sags- behandlinsgssytem. Ansatte måtte kun tilgå de sager, hvor de var tilknyttede som sagsbehandlere. Det var blevet indskærpet, at man ikke printede sager-ne ud. I stedet havde man sagerne liggende elektronisk på eksempelvis en I-pad. Det var kun efter specifik tilladelse, at de ansatte kunne tage sagerne i papirform med hjem. Man måtte naturligvis heller ikke opbevare personsa-ger hjemme, efter man ikke længere var ansat i kommunen. Foreholdt sagens bilag 38-01-02-003, forklarede vidnet, at journalisten i ma- ilen skrev, at han agtede at skrive en artikel på baggrund af en case. Vidnet talte herefter med en jurist ved kommunen, Person 3, som oplyste, at det ville være i strid med lovgivningen, hvis journalisten skrev om den spe-cifikke case i sin artikel. Vidnet kunne dengang genkende casen ud fra op-lysningerne. Sagen blev efterfølgende håndteret af den juridske afdeling. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, om Forurettede 1 blev indstillet til førtidspension af Afdeling. Foreholdt sagens bilag 38-01-02-004, forklarede vidnet, at hun ikke kan hus-ke den pågældende sag. Hun ved ikke, om Forurettede 1 fik tildelt et fleks-job. Foreholdt sagens bilag 38-01-02-005, forklarede vidnet, at det er korrekt, at Forurettede 1 blev instillet til førtidspension. Hun er ikke længere ansat i Frederiksberg Kommune. Hun stoppede i maj 2018. ....." Vidnet (navne- og adressebeskyttelse) Forurettede 89 har til retsbogen afgi-vet følgende forklaring: "..... Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun i 2013 fik konstarteret en tumor sin hjerne. Hendes liv blev i den forbindelse vendt på hovedet og hun måtte blandt andet sige sit job op. Hun blev opereret i 2016. Hun kan ikke huske meget om sit forløb i Frederiksberg Kommune, men hun ved, at hun blev indstillet til et fleksjob. Hun følte sig hverken set eller hørt i Frederiksberg Kommune. Hun havde en meget sød sagsbehandler, men hun oplevede ikke, at der var meget for- / side 10 ståelse for hendes situation. Mens hun havde sin hjernetumor, blev hun sendt i flere arbejdsforløb. Det var håbløst, da hun slet ingenting kunne i den periode. Vidnet blev ikke ked af at høre, at hendes sag var blevet udprintet og givet til en journalist. Hvis tiltalte havde spurgt vidnet forinden, havde hun givet hende et samtykke til at videregive hendes sag. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun skrev et læserbrev til Infor- mation efter at have læst artiklen om tiltalte. I hendes læserbrev gav hun ud- tryk for, at hun ville have indvilliget i at udlevere sin sag, hvis hun forinden var blevet spurgt. ....." Vidnet (navne- og adressebeskyttelse) Forurettede 26 har til rets-bogen afgivet følgende forklaring: "..... Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun flyttede til Frederiksberg Kommune i 2013. Hun havde da været i "systemet" i 7-8 år. Hun fik tildelt sin førtidspension den 1. april 2016. Hun blev syg tilbage i 2005. Hun har blandt andet haft en blodprop i hjertet, knæoperation og depressioner. Københavns kommune pressede hende ud i arbejdsprøvning gennem 6 år. Hun kunne ikke arbejde fuld tid, hvorfor hun efter lang tid fik bevilliget ar-bejde på deltid. Det var herefter, hun flyttede til Frederiksberg fra Køben-havns Kommune. Det betød, at hun skulle starte forfra i sin arbejdsprøvning. Hun nåede at være i arbejdsprøvningsforløbet i både København og Frede-riksberg i samlet 10 år, før hun fik sin førtidspension. Vidnet er ikke ked af, at tiltalte har udprintet hendes sag og givet den til en journalist. Hun mener, at der skal noget opmærksomhed omkring de forhold, mange borgere som hun bliver udsat for. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun har haft kontakt til tiltalte, efter at politiet orienterede hende om sagen. Hun hørte om tiltalte via for- skellige foraer på nettet. Vidnet skrev til tiltalte på messenger, hvorefter de talte sammen i telefonen. Vidnet sagde til tiltalte, at hvis hun havde spurgt hende, ville hun selv have udleveret sin sag til hende. ....." Vidnet psykiater Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring: "..... / side 11 Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han er psykiater og har været det siden starten af 1980'erne. Han har blandt andet arbejdet som overlæge på Skt. Hans Hospital. I mange år har han dog arbejdet i egen praksis på Fre- deriksberg. Han har mange patienter, der får behandler deres sager i Frede- riksberg Kommune og udarbejder mange erklæringer for disse patienter. Han oplever, at kommunens forvaltning ikke følger hans anbefalinger. Han oplever, at hans patienter får det dårligere og dårligere. Ofte bliver han bedt om at vurdere den samme person op til flere gange. Det er meningsløst. Det er hans vurdering, at mange patienter udvikler angst og bliver mere syge af den behandling, kommunen udsætter dem for. Det er ofte sket, at hans vurdering har været, at en patient ikke vil kunne komme på arbejdsmarkedet igen, men at kommunen på trods af dette, sender patienten i flere forskellige arbejdsprøvningsforløb. Det er vidnets oplevel-se, at hans patienter ikke altid får den hjælp af kommunen, de burde få. Han har patienter fra flere kommuner, og han kan tydeligt mærke en forskel mel-lem den behandling, patienterne får i de forskellige kommuner. ....." Vidnet læge Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "..... Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han er praktiserende læge i Kø- benhavn og på Frederiksberg. Han er derudover formand for Forening. Han har patienter, der bor på Frederiksberg, og som får behandlet deres sager i Frederiksberg Kommune. Han udarbejder rigtig man-ge erklæringer til kommunen. Flere år i træk kan han udarbejde erklæringer på den samme patient. Han oplever ofte, at hans patienter bliver dårligere år for år. Han har patienter, der har været tilknyttet jobcenteret i op til 7-8 år. Det er vidnets egen og flere af hans kollegers oplevelse, at kommunen tilsi- desætter de lægefaglige erklæringer. I en erklæring kan eksempelvis stå, at behandlingsmulighederne er udtømte, og at tilstanden er stationær. Han har aldrig oplevet, at en patient, han har vurderet således, er kommet på arbejds- markedet. Til gengæld har han oplevet, at en sådan patient bliver sendt ud i flere forskellige arbejdsprøvningsforløb. Han udtaler sig alene om de lægefaglige ting og ikke om arbejdsevne. Men der er ofte sammenfald mellem patientens funktionsevne og arbejdsevne. ....." Oplysningerne i sagen / side 12 Frederiksberg Kommune ved Vidne 1 modtog den 27. marts 2017 en mail fra journalist Person 1, Information, med dette indhold: "..... Hej Vidne 1 Artiklen med Tiltalte og dine kommentarer vil blive ledsaget af en kort tekst, hvor Tiltalte omtaler en af de sager, hun har været med til at behandle. Mhp evt. kommentar fra jeres side sender jeg den hermed til dig. Muligvis vil der være plads til endnu en sag, i så fald sender jeg også den til dig. ... En af de sager, Tiltalte har været med til at behandle, drejede sig om en 54 årig tidligere blikkenslager, vi her kan kalde for Fiktivt navn. Efter at have været ansat bl.a. som sikker- hedsvagt på Amalienborg og kontorbetjent og chauffør hos A. P. Møller begyndte Fiktivt navn at drikke voldsomt efter sin skilsmisse. Da Tiltalte som en del af Afdeling fik kendskab til Fiktivt navns sag i janu-ar 2016, blev resultatet af Afdelings behandling, at han tildeltes førtidspension. Men Tiltalte kunne læse i hans sag, at han ud over PTSD, KOL, astma og spise-rørskatar også var en kronisk alkoholiker, der i årevis havde drukket over en flaske vodka om dagen og dertil et dagligt forbrug på 30-40 cigaretter. Af de grunde havde Fiktivt navn også tabt omkring 20 kg., lød vurderingen fra hans læge. Fiktivt navn havde hjemmehjælp flere gange daglig, der forsøgte at få ham til at spise noget og sør-gede for hans personlige hygiejne. Han brugte ble, fordi han "ikke kommer ud af spfaen"som det blev udtrykt i sagens dokumenter. Selv var Fiktivt navn overbevist om, at han kunne få et job via sin svoger den dag i morgen, hvis det skulle være: "Hvis han bare havde nogle penge, så kan han godt tage bussen og starte på arbejde på mandag," mente Fiktivt navn. Sådan så hans læge dog ikke på situationen: Fiktivt navn havde været indlagt "talrige gange" på grund af sin alkoholisme, og "jeg mener ikke, at han aktuelt er i stand til at deltage i noget som helst," som lægen skrev i en lægeerklæring fra oktober 2015. To måneder senere skrev lægen i endnu en erklæring: "Ved hjemmebesøg ligger han på sofaen og falder hen, det lykkes ikke at få ham op at sidde i sofaen, han falder omkuld. Svarer mumlende på spørgsmål, har dog selv en formodning om, at han snart kan være rask og starte arbejde, hvilket er helt urealistisk, især taget i be-tragtning han ikke har intentioner om at ophøre med alkohol," skriver lægen, som havde kendt Fiktivt navn siden 2007 som "kronisk alkoholiker" med et alkoholmisbrug "gennem nok i hvert fald 15-20 år". Hvorfor, spørger Tiltalte, havde Fiktivt navn ikke for mindst tre år siden fået tildelt før- tidspension? "Lægen skrev, at Fiktivt navn er kronisk alkoholiker, og han var iøvrigt så dårlig, at han efter min mening umiddelbart opfyldte plejehjemskriterierne, som ellers er ret strenge. Alligevel hav-de Frederiksberg KOmmune i tre år ment, at Fiktivt navn skulle i fleksjob. Derves sparede kommu- nen omkring 100.000 kr. om året," vurderer Tiltalte. ....." Det fremgår af sagen, at "Fiktivt navn" er identisk med Forurettede 1, som er om-talt i forhold 1. Frederiksberg Kommunes sagsoplysninger vedrørende Forurettede 1 er do- kumenteret under sagen som bilag 038-08-005-014. Sagen omfatter endvidere tilsvarende sagsoplysninger fra Frederiksberg Kommunes sagsakter vedrørende borgerne i forhold 3-91. Under en ransagning af tiltaltes bolig den 12. juli 2017 blev der beslaglagt / side 13 to blå plasticposer med påtryk JYSK indeholdende personfølsomme oplys- ninger på flere forskellige personer, som var lagt i charteks. Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til- talte, hvoraf det blandt andet fremgår, at det er Kriminalforsorgens vurde-ring, at det er tvivlsomt, hvorvidt tiltalte er i stand til at gennemføre et vilkår om samfundstjeneste. Kriminalforsorgen har dog erklæret sig indforstået med at søge et sådant vilkår gennemført, såfremt tiltalte i retten erklærer sig indforstået hermed. Iøvrigt har Kriminalforsorgen udtalt, at såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds- tjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes vilkår om prøvetid. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse Indledningsvis bemærkes, at tiltalte som ansat i Frederiksberg Kommune var underlagt tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, hun fik kend- skab til i forbindelse med sit arbejde. De i sagen omhandlede oplysninger om borgeres helbredsmæssige og sociale forhold, som tiltalte fik kendskab til i forbindelse med sit arbejde, er af en sådan fortrolig karakter, at de var omfattet af hendes tavshedspligt. forhold 1 Tiltalte har forklaret, at hun tog kontakt til journalist Person 1, Informa-tion, og at hun til ham videregav fortrolige oplysninger om Forurettede 1. Kommunens oplysninger om Forurettede 1 var ikke blandt de sagsoplys- ninger, som politiet fandt i blå poser i tiltaltes lejlighed, og som hun havde videregivet til journalisten. Tiltalte har forklaret, at hun selv havde haft Forurettede 1's sag i sin sags- portefølje, hvorfor hun kendte til alle sagens detaljer. Det fremgår af journalistens mail til Frederiksberg Kommune den 29. marts 2017, at der citeres direkte fra de lægelige journaloplysninger i kommunens sagsmateriale vedrørende Forurettede 1. På denne baggrund findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale, da der ikke forelå samtykke til videregivelse fra Forurettede 1. forhold 2 Tiltalte har forklaret, at hun godt var klar over, at de i anklageskriftet omtal-te sager, måtte hun ikke tage med hjem. Hun har tillige forklaret, at hun tog kontakt til journalist Person 1, Information, og at hun gav alle sagerne, / side 14 som politiet fandt i blå poser i hendes lejlighed, til journalisten, som opbeva- rede dem på avisredaktionen. Hun gjorde det, for at journalisten skulle skri-ve om utålelige forhold i Frederiksberg Kommune, som førte til, at borgere blev nedbrudt og ladt i stikken af kommunen og dens lovbrud. De mange sagsakter blev indsamlet af tiltalte til brug herfor, og retten finder, at tiltalte herved og ved at opbevare sagerne på sin bopæl - uden samtykke fra de enkelte borgere - har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155. forhold 3 til 6 og 8 til 91 Som anført under forhold 2 om tiltaltes forklaring sammenholdt med fundet af de blå poser med sager i tiltaltes lejlighed og hendes forklaring om, at hun videregav sagerne til journalist Person 1, finder retten tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1. Antallet af sager, som blev videregivet til journalisten, findes skærpende. Som også forklaret af tiltalte lægges det til grund, at sagerne alene blev vide- regivet til journalist Person 1, som tiltalte stolede på efter et tidligere samarbjde, og at der ikke er oplyst om forhold, som kan betvivle, at oplys- ningerne ikke er videregivet til andre end Person 1 eller iøvrigt kommet ud i en videre kreds. Der ses således ikke at være påført nogen af de 88 bor-gere, som sagerne ophandler, en betydelig skade, ligesom der ikke ses at ha-ve været særlig risiko herfor. Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2. forhold 7 Ved tiltaltes forklaring om, at hun efter aftale med Forurettede 6 har repræsenteret denne, findes det betænkeligt at lægge til grund, at tiltalte ikke også havde hendes accept til videregivelse af hendes fortrolige oplys-ninger, hvorfor tiltalte frifindes. For så vidt angår tiltaltes frifindelsespåstand, jf. straffelovens § 152e, stk. 1, nr. 2 bemærkes indledningsvis, at retten er klar over, at tiltalte ved sine handlinger har ønsket at skabe fokus på Frederiksberg Kommunes borgeres muligheder for at blive tilkendt førtidspension, som er et emne, der har væ-sentlig samfundsmæssig interesse. Det er også lykkedes tiltalte at bidrage til debatten herom, særligt ved hendes samarbejde med journalist Person 1. Imidlertid kan det efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at tiltalte ved si-ne handlinger har afsløret egentlige ulovligheder i kommunens sagsbehand-ling. Endvidere finder retten, at det var unødvendigt at kopiere, opbevare og vide- regive fortrolige oplysninger vedrørende 89 borgere, herunder meget person- / side 15 lige oplysninger om borgernes helbredsmæssige og sociale forhold. Forholdene findes derfor ikke omfattet af straffelovens § 152e, stk. 1, nr. 2. Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 152, stk. 1 og § 155 til 10 dag- bøder af 500 kr. Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på antallet af sagsakter og på den anden side tiltaltes behandling af disse. Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt. Den nedlagte erstatningspåstand udskydes efter retsformandens bestemmel-se til eventuelt civilt søgsmål. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med 10 dagbøder på hver 500kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage. Hos tiltalte konfiskeres 89 charteks (koster 1, 3-6 og 8-91). Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /

Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DO M afsagt den 5. februar 2020 Rettens nr. 5937/2019 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 2000 Frederiksberg Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 1. august 2019. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 overtrædelse af straffelovens 8 152, stk. 1, ved på et ukendt tidspunkt forud for den 21. marts 2017 på et ukendt sted i Københavnsområdet uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger; som hun havde fået kendskab til via sin tidligere ansættelse i Frederiksberg Kommunes <anonym>Afdeling</anonym> Smallegade 1 på Frederiksberg, idet hun til journalist <anonym>Person 1</anonym> videregav oplysninger om <anonym>Forurettede 1's</anonym> personlige 0g helbredsmæssige forhold. 2 overtrædelse af straffelovens $ 155, ved på et ukendt tidspunkt forud for den 31.januar 2017, som ansat i Frede - riksberg Kommune, Smallegade 1 på Frederiksberg, at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, idet hun tog personop- lysninger ogleller sagsakter vedrørende 90 forskellige borgere med hjem og opbevarede på sin bopæl på <anonym>Adresse</anonym> på Frederiksberg, uden at hun havde fået samtykke hertil, og uden at opbevarelsen skete med henblik på varetagelse af Frederiksberg Kommunes eller borgernes interesse. 3 91. overtrædelse af straffelovens 8 152, stk. I,jf. 8 152, stk 2, ved forud for den 7 marts 2017 på et ukendt sted i Københavnsområdet un-der særligt skærpende omstændigheder uberettiget at have videregivet for-trolige oplysninger; som hun havde fået kendskab til via sin tidligere ansæt-telse i Frederiksberg Kommunes <anonym>Afdeling</anonym> Smallegade 1 på Fre-deriksberg; idet hun til joumnalist <anonym>Person 1</anonym> videregav papirer med fortro-lige oplysninger vedrørende nedenfor nævnte 89 borgeres personlige ogleller helbredsmæssige forhold, hvorved hun påførte de nævnte borgere en nærlig-gende risiko for; at deres personlige oplysninger spredtes til offentligheden med betydelig skade til følge <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Forurettede 5</anonym> <anonym>Forurettede 6</anonym> <anonym>Forurettede 7</anonym> <anonym>Forurettede 8</anonym> <table> |:----------------|:---------------|:------------|:--------------------| | Forhold | Borgerens navn | Koster nr. | Journalnummer | | 3 (2) | | 1 | 0100-70561-00007-17 | | 4 (3) | | 2 | 0100-70561-00008-17 | | 5 (4) | | 3 | 0100-70561-00009-17 | | 6 (5) | | 4 | 0100-70561-00010-17 | | 7 (6) 8 (7) | | 5 6 | | | 9 (8) | | 7 | 0100-70561-00013-17 | | 10 (9) | | 8 | 0100-70561-00014-17 | | 11 (10) | | 9 | 0100-70561-00015-17 | | 12 (11) | | 10 | 0100-70561-00016-17 | | 13 (12) | | 11 | 0100-70561-00017-17 | | 14 (13) | | 12 | 0100-70561-00018-17 | | 15 (14) 16 (15) | | 13 og 66 14 | | | 17 (16) | | 15 | 0100-70561-00021-17 | </table> <anonym>Forurettede 9</anonym> <anonym>Forurettede 10</anonym> <anonym>Forurettede 1 1</anonym> <anonym>Forurettede 12</anonym> <anonym>Forurettede 13</anonym> <anonym>Forurettede 14</anonym> <anonym>Forurettede 15</anonym> <anonym>Forurettede 16</anonym> <anonym>Forurettede 17</anonym> <anonym>Forurettede 18</anonym> <anonym>Forurettede 19</anonym> <anonym>Forurettede 20</anonym> <anonym>Forurettede 21</anonym> <anonym>Forurettede 22</anonym> <anonym>Forurettede 23</anonym> <anonym>Forurettede 24</anonym> <anonym>Forurettede 25</anonym> <anonym>Forurettede 26</anonym> <anonym>Forurettede 27</anonym> <anonym>Forurettede 28</anonym> <table> |:----------------|:-------------|:----------------------------------------| | 18 (17) | 16 | 0100-70561-00022-17 | | 19 (18) | 17 | 0100-70561-00023-17 | | 20 (19) | 18 | 0100-70561-00024-17 | | 21 (20) | 19 | 0100-70561-00025-17 | | 22 (21) | 20 og 26 | 0100-70561-00026-17 | | 23 (22) | 21 | 0100-70561-00027-17 | | 24 (23) | 22 | 0100-70561-00028-17 | | 25 | 24 | 0100-70561-00030-17 | | 26 | 25 | 0100-70561-00031-17 | | 27 (28) | 27 | 0100-70561-00033-17 | | 28 (30) | 29 | 0100-70561-00035-17 | | 29 (31) | 30 | 0100-70561-00036-17 | | 30 (32) 31 (33) | [31 og 82 32 | 0100-70561-00037-17 0100-70561-00038-17 | | 32 (34) | 33 | 0100-70561-00039-17 | | 33 (35) | 34 | 0100-70561-00040-17 | | 34 (36) | 35 | 0100-70561-00041-17 | | 35 (37) | 28, 36 og 37 | 0100-70561-00042-17 | | 36 (39) | 38 og 83 | 0100-70561-00044-17 | | 37 (40) | 39 | 0100-70561-00045-17 | | 38 (41) | 40 | 0100-70561-00046-17 | | 39 (43) 40 (44) | 142 43 | 0100-70561-00048-17 0100-70561-00049-17 | | 41 (45) | 44 | 0100-70561-00050-17 | </table> <anonym>Forurettede 29</anonym> <anonym>Forurettede 30</anonym> <anonym>Forurettede 3 1</anonym> <anonym>Forurettede 32</anonym> <anonym>Forurettede 33</anonym> <anonym>Forurettede 34</anonym> <anonym>Forurettede 35</anonym> <anonym>Forurettede 36</anonym> <anonym>Forurettede 37</anonym> <anonym>Forurettede 38</anonym> <anonym>Forurettede 39</anonym> <anonym>Forurettede 40</anonym> <anonym>Forurettede 41</anonym> <anonym>Forurettede 42</anonym> <anonym>Forurettede 43</anonym> <anonym>Forurettede 44</anonym> <anonym>Forurettede 45</anonym> <anonym>Forurettede 46</anonym> <anonym>Forurettede 47</anonym> <anonym>Forurettede 48</anonym> <anonym>Forurettede 49</anonym> <anonym>Forurettede 50</anonym> <anonym>Forurettede 51</anonym> <anonym>Forurettede 52</anonym> <table> |:----------------|:-------------|:----------------------------------------| | 42 (46) | 45 | 0100-70561-00051-17 | | 43 (47) | 46 | 0100-70561-00052-17 | | 44 (48) | 47 | 0100-70561-00053-17 | | 45 (49) | 48 | 0100-70561-00054-17 | | 46 (50) | 49 | 0100-70561-00055-17 | | 47 (51) | 50 | 0100-70561-00056-17 | | 48 (52) | 51 | 0100-70561-00057-17 | | 49 (53) | 52 og 89 | 0100-70561-00058-17 | | 50 (55) 51 (56) | 54 og 77 55 | 0100-70561-00060-17 0100-70561-00061-17 | | 52 (57) | 41, 56 og 57 | 0100-70561-00062-17 | | 53 (58) | 57 og 58 | 0100-70561-00064-17 | | 54 (59) | 58 | 0100-70561-00063-17 | | 55 (60) | 59 | 0100-70561-00065-17 | | 56 (61) | 60 | 0100-70561-00066-17 | | 57 (62) | 61 | 0100-70561-00067-17 | | 58 (63) | 62 | 0100-70561-00068-17 | | 59 (64) | 63 | 0100-70561-00069-17 | | 60 (65) | 64 | 0100-70561-00070-17 | | 61 (66) | 69 | 0100-70561-00071-17 | | 62 (67) | 66 | 0100-70561-00072-17 | | 63 (68) | 67 | 0100-70561-00073-17 | | 64 (69) | 68 | 0100-70561-00074-17 | | 65 (70) | 69 | 0100-70561-00075-17 | | 66 (71) | 70 | 0100-70561-00076-17 | </table> <anonym>Forurettede 53</anonym> <anonym>Forurettede 54</anonym> <anonym>Forurettede 55</anonym> <anonym>Forurettede 56</anonym> <anonym>Forurettede 57</anonym> <anonym>Forurettede 58</anonym> <anonym>Forurettede 59</anonym> <anonym>Forurettede 60</anonym> <anonym>Forurettede 61</anonym> <anonym>Forurettede 62</anonym> <anonym>Forurettede 63</anonym> <anonym>Forurettede 64</anonym> <anonym>Forurettede 65</anonym> <anonym>Forurettede 66</anonym> <anonym>Forurettede 67</anonym> <anonym>Forurettede 68</anonym> <anonym>Forurettede 69</anonym> <anonym>Forurettede 70</anonym> <anonym>Forurettede 71</anonym> <anonym>Forurettede 72</anonym> <anonym>Forurettede 73</anonym> <anonym>Forurettede 74</anonym> <anonym>Forurettede 75</anonym> <anonym>Forurettede 76</anonym> <anonym>Forurettede 77</anonym> <table> |:----------------|:-------|:----------------------------------------| | 67 (72) | 71 | 0100-70561-00077-17 | | 68 (73) | 72 | 0100-70561-00078-17 | | 69 (74) | 73 | 0100-70561-00079-17 | | 70 (75) | 74 | 0100-70561-00080-17 | | 71 (76) | 75 | 0100-70561-00081-17 | | 72 (77) | 76 | 0100-70561-00082-17 | | 73 (79) | 78 | 0100-70561-00084-17 | | 74 (80) | 79 | 0100-70561-00085-17 | | 75 (81) 76 (82) | /80 81 | 0100-70561-00086-17 0100-70561-00087-17 | | 77 (85) | 84 | 0100-70561-00090-17 | | 78 (86) | 85 | 0100-70561-00091-17 | | 79 (87) | 86 | 0100-70561-00092-17 | | 80 (88) | 87 | 0100-70561-00093-17 | | 81 (89) | 88 | 0100-70561-00094-17 | | 82 (91) | 90 | 0100-70561-00096-17 | | 83 (92) | 91 | 0100-70561-00097-17 | | 84 (93) | 92 | 0100-70561-00098-17 | | 85 (94) | 93 | 0100-70561-00099-17 | | 86 (95) | 94 | 0100-70561-00100-17 | | 87 (96) | 95 | 0100-70561-00101-17 | | 88 (97) | 96 | 0100-70561-00102-17 | | 89 (98) | 97 | 0100-70561-00103-17 | | 90 (99) | 98 | 0100-70561-00104-17 | | 91 (100) | 99 | 0100-70561-00105-17 | </table> <anonym>Forurettede 78</anonym> <anonym>Forurettede 79</anonym> <anonym>Forurettede 80</anonym> <anonym>Forurettede 81</anonym> <anonym>Forurettede 82</anonym> <anonym>Forurettede 83</anonym> <anonym>Forurettede 84</anonym> <anonym>Forurettede 85</anonym> <anonym>Forurettede 86</anonym> <anonym>Forurettede 87</anonym> <anonym>Forurettede 88</anonym> <anonym>Forurettede 89</anonym> <anonym>Forurettede 90</anonym> Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af 98 charteks (koster 1-52 og koster 54-99) indeholdende person ogleller lægeop- lysninger i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i medfør af straffelovens 8 152e, stk. 1, nr. 2 Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. <anonym>Forurettede 47</anonym> har påstået; at tiltalte skal betale 16.250 kr. i erstatning Kravet er ikke nærmere dokumenteret. Tiltalte har påstået frifindelse. Forklaringer Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Forurettede 89</anonym> navne- 0g adressebeskyt-telse, <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>26</anonym> navne- 0g adressebeskyttelse; Psykiater <anonym>Vidne 2</anonym> og læge <anonym>Vidne 3</anonym> Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at hun blev ansat som ergoterapeut i Frederiksberg Kommune i 2007. Det kan godt passe, at hun underskrev sin ansættelseskontrakt den 29. august 2007. Det er korrekt; at der til ansættel - seskontrakten medfulgte en vejledning om tavshedspligt. Hun fik aldrig en mundtligt vejledning om den tavshedspligt; hun var pålagt. Hun var dog ik-ke i tvivl om at hun var underlagt tavshedspligt; men hun mener; at hendes oplysningspligt i denne forbindelse var vigtigere end hendes tavshedspligt. Hun kan ikke huske; hvornår hun stoppede i Frederiksberg Kommune, men det kan godt passe; at det var den 31.januar 2017. Der var utålelige forhold på kommunen. Hun så, at borgere blev ladt i stik-ken; og hun kunne ikke holde ud at være der. Hun oplevede det som sags- mishandling: Som ansat havde hun adgang til alle oplysninger om alle borgere; der havde sager i <anonym>Afdeling</anonym> Hun fik ikke at vide, at hun ikke måtte slå sa-ger op, som hun ikke selv behandlede, 0g hun mener ikke; at hun ikke havde lov til det. Det var helt normalt at printe sine egne sager ud, og det skete og-så, at de ansatte tog sagerne med hjem. Netop de sager; som er omtalt i an- klageskriftet, måtte hun dog ikke tage med hjem. Det vidste hun godt. Det er korrekt, at hun tog kontakt til journalisten på Information. Det er lige- ledes korrekt, at hun videregav fortrolige oplysninger om <anonym>Forurettede 1</anonym> til journalisten. Hun gav alle sagerne; som politiet fandt i de blå poser i hendes lejlighed; til journalisten; som opbevarede dem på avisredaktionen. Hun har oplevet, at hendes egen søn har været igennem kommunens revali- deringssystem: Han fik ingen hjælp. Hendes søster har oplevet det samme. Hun har oplevet mennesker blive psykisk syge af den behandling, de fik i kommunen. Hun blev bedt om at komme med i <anonym>Afdeling</anonym> Hun ønskede det ikke pga. sine tidligere dårlige erfaringer hermed, men hun lod sig overtale 0g tænkte også, at hun måske kunne gøre en forskel og hjælpe de enkelte borgere. Ihendes tid i teamet har hun kun oplevet en enkel per-son; der havde gavn af det ressourceforløb, kommunen sendte hende ud i. Derimod har hun oplevet utallige tilfælde, hvor mennesker i stedet blev ned-brudt af forløbene. Hun oplevede, at kommunen ikke var interesseret i at hjælpe folk. De var tværtimod interesseret i at beholde mennesker i forløbe-ne for at spare penge. Gennem årene har hun flere gange forsøgt at gøre op-mærksom på de forhold, hun gennem sit arbejde har set. Hun mener; at det har offentlighedens interesse. Hun har haft møder med både den tidligere og nuværende beskæftigelsesminster: Det er der dog ikke kommet noget ud af, og hun så sig derfor nødsaget til at tage ulovlige midler i brug for at sørge for, at oplysningerne blev offentligt kendt. Hendes samvittighed bød hende dette. Hun mener ikke; at nogen mennesker har lidt skade ved hendes handlinger: Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at hun godt vidste, at hun ikke måtte videregive sagerne til journalisten; men hun mente, at der var tale om et beskyttet forum. Af de 89 sager, nærværende sag drejer sig om, har hun selv været arbejds - mæssigt involveret i nogle stykker af dem. Hun kan ikke sige hvor mange. Det var normal praksis at tage sine egne sager med hjem; for at forberede sig til møder. Foreholdt sagens bilag 38-07-001-001 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at det var uproblematisk at arbejde hjemmefra. Foreholdt sagens bilag 38-01-02-19 forklarede tiltalte; at det er korrekt; at hun var med til screening af alle sager i en periode. Det kan godt være, at hun har deltaget i nogle møder; selvom hun ikke fremgår af mødereferatet. <anonym>Forurettede 6</anonym> (nr: 7 i anklageskriftet) er den person hun skrev om til journalisten i en mail. <anonym>Forurettede 6</anonym> var terminal syg af kræft. Alligevel blev hun sendt ud i et ressourceforløb af_ 'Frederiksberg Kommune. Et resso- urceforløb er et forløb på 1-5 år, der går ud på at udvikle personens arbejds- evne. Det lykkedes dog for tiltalte at hjælpe <anonym>Forurettede 6</anonym> med at få bevilliget før-tidspension. Mens tiltalte var ansat i Frederiksberg Kommune gav hun flere gange udtryk for sin forbavselse over de afgørelser, kommunen traf i forhold til borgere. Hun protesterede flere gange til sin leder. Tiltalte fik dog bare at vide, at hun ikke skulle blande sig i de juridiske afgørelser. Derefter kunne hun godt mærke; at hun skulle holde lav profil, hvis hun ville beholde sin stilling. Man skulle bare parere ordre. Foreholdt side 59 i ekstrakt med ekstramateriale; forklarede tiltalte; at det er korrekt; at hun i 2016 klagede til sin nye afdelingschef, <anonym>Person 2</anonym> over det, hun opfattede som lovbrud, der blev begået i kommunen. Det er korrekt; at han bad hende skaffe dokumentation for sine anklagere. Det var herefter; hun blev bevidst om, at hun var nødt til at samle sager sammen. Det var kort efter dette, at hun blev fyret fra sin stilling. Hun havde kendskab til journalisten <anonym>Person 1</anonym> som tidligere havde skre-vet om tilsvarende sager, blandt andet om hendes søn. Deres første møde var et personligt møde, hvor hun overdrog poserne med sagerne til ham. I den endelige artikel blev der dog kun nævnt en enkelt sag, og artiklen blev skre-vet på baggrund af et interview med hende. Hun ved ikke, om <anonym>Person 1</anonym> overhovedet har læst nogle af sagerne. Poserne har kun været hjemme hos hende og på avisredaktionen. <anonym>Fiktivt navn</anonym> i artiklen er i virkeligheden <anonym>Forurettede 1</anonym> Hans sag lå vist nok ikke i poserne. Hun havde selv haft <anonym>Forurettede 1's</anonym> sag i sin sagsportefølje, hvor-for hun kendte til alle sagens detaljer. Hun overdrog vist nok sagens oplys-ninger mundtligt til journalisten. Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte; at hun ikke arbejdsmæssigt havde beskæftiget sig med samtlige 89 sager, hun tog med hjem. Hun samle-de så mange sager for at belyse en systematik i kommunens arbejde. Da hun kunne mærke, at "jorden brændte under hende" , og at hun nok snart ville blive fyret, besluttede hun sig for at samle så meget materiale sammen, som hun kunne. Hun mente, at oplysningerne havde offentlighedens interes-se, og at de skulle ud til den brede befolkning. <anonym>Vidne 1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarede; at hun var teamleder i Arbejdsmarkedsafdelingen i Frede- riksberg Kommune i 2016 0g 2017. De havde ansvaret for personer i resso - urcerforløb 0g for <anonym>Afdeling</anonym> Hun var ikke leder for tiltalte. Til-talte hørte under <anonym>Team</anonym> I Frederiksberg Kommune havde de alle sagsoplysninger lagret i deres sags - behandlinsgssytem. Ansatte måtte kun tilgå de sager, hvor de var tilknyttede som sagsbehandlere. Det var blevet indskærpet; at man ikke printede sager-ne ud. I stedet havde man sagerne liggende elektronisk på eksempelvis en I-pad. Det var kun efter specifik tilladelse; at de ansatte kunne tage sagerne i papirform med hjem: Man måtte naturligvis heller ikke opbevare personsa-ger hjemme; efter man ikke længere var ansat i kommunen. Foreholdt sagens bilag 38-01-02-003, forklarede vidnet, at journalisten i ma- ilen skrev; at han agtede at skrive en artikel på baggrund af en case. Vidnet talte herefter med en jurist ved kommunen; <anonym>Person 3</anonym> som oplyste, at det ville være i strid med lovgivningen; hvis journalisten skrev om den spe-cifikke case i sin artikel. Vidnet kunne dengang genkende casen ud fra op-lysningerne. Sagen blev efterfølgende håndteret af den juridske afdeling. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun ikke kan huske; om <anonym>Forurettede 1</anonym> blev indstillet til førtidspension af <anonym>Afdeling</anonym> Foreholdt sagens bilag 38-01-02-004, forklarede vidnet, at hun ikke kan hus-ke den pågældende sag. Hun ved ikke, om <anonym>Forurettede 1</anonym> fik tildelt et fleks-job Foreholdt sagens bilag 38-01-02-005, forklarede vidnet; at det er korrekt, at <anonym>Forurettede 1</anonym> blev instillet til førtidspension. Hun er ikke længere ansat i Frederiksberg Kommune. Hun stoppede i maj 2018. Vidnet (navne- og adressebeskyttelse) <anonym>Forurettede 89</anonym> har til retsbogen afgi-vet følgende forklaring: Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun i 2013 fik konstarteret en tumor sin hjerne. Hendes liv blev i den forbindelse vendt på hovedet og hun måtte blandt andet sige sit job op. Hun blev opereret i 2016. Hun kan ikke huske meget om sit forløb i Frederiksberg Kommune, men hun ved, at hun blev indstillet til et fleksjob. Hun følte sig hverken set eller hørt i Frederiksberg Kommune. Hun havde en meget sød sagsbehandler; men hun oplevede ikke; at der var meget for- ståelse for hendes situation. Mens hun havde sin hjernetumor; blev hun sendt i flere arbejdsforløb. Det var håbløst, da hun slet ingenting kunne i den periode. Vidnet blev ikke ked af at høre, at hendes sag var blevet udprintet og givet til en journalist. Hvis tiltalte havde spurgt vidnet forinden;, havde hun givet hende et samtykke til at videregive hendes sag. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at hun skrev et læserbrev til Infor- mation efter at have læst artiklen om tiltalte. I hendes læserbrev gav hun ud- tryk for; at hun ville have indvilliget i at udlevere sin sag hvis hun forinden var blevet spurgt. Vidnet (navne- og adressebeskyttelse) <anonym>Forurettede 26</anonym> har til rets-bogen afgivet følgende forklaring: Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun flyttede til Frederiksberg Kommune i 2013. Hun havde da været i "systemet" i 7-8 år. Hun fik tildelt sin førtidspension den 1. april 2016. Hun blev syg tilbage i 2005. Hun har blandt andet haft en blodprop i hjertet, knæoperation og depressioner: Københavns kommune pressede hende ud i arbejdsprøvning gennem 6 år. Hun kunne ikke arbejde fuld tid, hvorfor hun efter lang tid fik bevilliget ar-bejde på deltid. Det var herefter, hun flyttede til Frederiksberg fra Køben-havns Kommune. Det betød, at hun skulle starte forfra i sin arbejdsprøvning. Hun nåede at være i arbejdsprøvningsforløbet i både København 0g Frede-riksberg i samlet 10 år, før hun fik sin førtidspension. Vidnet er ikke ked af, at tiltalte har udprintet hendes sag og givet den til en journalist. Hun mener; at der skal noget opmærksomhed omkring de forhold, mange borgere som hun bliver udsat for. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at hun har haft kontakt til tiltalte, efter at politiet orienterede hende om sagen. Hun hørte om tiltalte via for - skellige foraer på nettet. Vidnet skrev til tiltalte på messenger; hvorefter de talte sammen i telefonen. Vidnet sagde til tiltalte; at hvis hun havde spurgt hende, ville hun selv have udleveret sin sag til hende. Vidnet psykiater <anonym>Vidne 2</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring: Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han er 'psykiater 0g har været det siden starten af 1980'erne. Han har blandt andet arbejdet som overlæge på Skt. Hans Hospital. I mange år har han dog arbejdet i egen praksis på Fre - deriksberg. Han har mange patienter; der får behandler deres sager i Frede- riksberg Kommune 0g udarbejder mange erklæringer for disse patienter; Han oplever; at kommunens forvaltning ikke følger hans anbefalinger; Han oplever; at hans patienter får det dårligere og dårligere. Ofte bliver han bedt om at vurdere den samme person op til flere gange. Det er meningsløst. Det er hans vurdering, at mange patienter udvikler angst og bliver mere syge af den behandling, kommunen udsætter dem for: Det er ofte sket, at hans vurdering har været, at en 'patient ikke vil kunne komme på arbejdsmarkedet igen, men at kommunen på trods af dette; sender patienten i flere forskellige arbejdsprøvningsforløb. Det er vidnets oplevel-se, at hans patienter ikke altid får den hjælp af kommunen; de burde få. Han har patienter fra flere kommuner; og han kan tydeligt mærke en forskel mel-lem den behandling; patienterne får i de forskellige kommuner; Vidnet læge <anonym>Vidne 3</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han er praktiserende læge i Kø- benhavn og på Frederiksberg. Han er derudover formand for <anonym>Forening</anonym> Han har patienter; der bor på Frederiksberg 0g som får behandlet deres sager i Frederiksberg Kommune. Han udarbejder rigtig man-ge erklæringer til kommunen. Flere år i træk kan han udarbejde erklæringer på den samme patient. Han oplever ofte, at hans patienter bliver dårligere år for år. Han har patienter; der har været tilknyttet jobcenteret i optil 7-8 år Det er vidnets egen og flere af hans kollegers oplevelse; at kommunen tilsi - desætter de lægefaglige erklæringer. I en erklæring kan eksempelvis stå, at behandlingsmulighederne er udtømte, og at tilstanden er stationær; Han har aldrig oplevet, at en patient, han har vurderet således; er kommet på arbejds - markedet:. Til gengæld har han oplevet; at en sådan patient bliver sendt ud i flere forskellige arbejdsprøvningsforløb. Han udtaler sig alene om de lægefaglige ting og ikke om arbejdsevne. Men der er ofte sammenfald mellem patientens funktionsevne 0g arbejdsevne. Oplysningerne i sagen Frederiksberg Kommune ved <anonym>Vidne 1</anonym> modtog den 27. marts 2017 en mail fra journalist <anonym>Person 1</anonym> Information; med dette indhold: Hej <anonym>Vidne 1</anonym> Artiklen med <anonym>Tiltalte</anonym> og dine kommentarer vil blive ledsaget af en kort tekst; hvor <anonym>Tiltalte</anonym> omtaler en af de sager, hun har været med til at behandle. Mhp evt. kommentar fra jeres side sender jeg den hermed til dig. Muligvis vil der være plads til endnu en sag, i så fald sender jeg også den til dig. En af de sager, <anonym>Tiltalte</anonym> har været med til at behandle, drejede sig om en 54 årig tidligere blikkenslager; vi her kan kalde for <anonym>Fiktivt navn</anonym> Efter at have været ansat bl.a. som sikker - hedsvagt på Amalienborg 0g kontorbetjent og chauffør hos A. P. Møller begyndte <anonym>Fiktivt navn</anonym> at drikke voldsomt efter sin skilsmisse. Da <anonym>Tiltalte</anonym> som en del af <anonym>Afdeling</anonym> fik kendskab til <anonym>Fiktivt navns</anonym> sag ijanu-ar 2016, blev resultatet af <anonym>Afdelings</anonym> behandling; at han tildeltes førtidspension Men <anonym>Tiltalte</anonym> kunne læse i hans sag, at han ud over PTSD, KOL, astma og spise-rørskatar også var en kronisk alkoholiker; der i årevis havde drukket over en flaske vodka om dagen og dertil et dagligt forbrug på 30-40 cigaretter; Af de grunde havde <anonym>Fiktivt navn</anonym> også tabt omkring 20 kg , lød vurderingen fra hans læge. <anonym>Fiktivt navn</anonym> havde hjemmehjælp flere gange daglig der forsøgte at få ham til at spise noget og sør- gede for hans personlige hygiejne. Han brugte ble, fordi han "ikke kommer ud af spfaen' 7 som det blev udtrykt i sagens dokumenter. Selv var <anonym>Fiktivt navn</anonym> overbevist om, at han kunne få et job via sin svoger den dag i morgen; hvis det skulle være: "Hvis han bare havde nogle penge; så kan han godt tage bussen og starte på arbejde på mandag, ' mente <anonym>Fiktivt navn</anonym> Sådan så hans læge dog ikke på situationen: <anonym>Fiktivt navn</anonym> havde været indlagt "talrige gange' på grund af sin alkoholisme, og "jeg mener ikke; at han aktuelt er i stand til at deltage i noget som helst,' som lægen skrev i en lægeerklæring fra oktober 2015. To måneder senere skrev lægen i endnu en erklæring: "Ved hjemmebesøg ligger han på sofaen og falder hen, det lykkes ikke at få ham op at sidde i sofaen; han falder omkuld. Svarer mumlende på spørgsmål, har dog selv en formodning om, at han snart kan være rask og starte arbejde, hvilket er helt urealistisk; især taget i be-tragtning han ikke har intentioner om at ophøre med alkohol," skriver lægen; som havde kendt <anonym>Fiktivt navn</anonym> siden 2007 som "kronisk alkoholiker" med et alkoholmisbrug 1 'gennem nok i hvert fald 15-20 år"_ Hvorfor; spørger <anonym>Tiltalte</anonym> havde <anonym>Fiktivt navn</anonym> ikke for mindst tre år siden fået tildelt før- tidspension? "Lægen skrev; at <anonym>Fiktivt navn</anonym> er kronisk alkoholiker; 0g han var iøvrigt så dårlig, at han efter min mening umiddelbart opfyldte plejehjemskriterierne; som ellers er ret strenge. Alligevel hav-de Frederiksberg KOmmune i tre år ment; at <anonym>Fiktivt navn</anonym> skulle i fleksjob. Derves sparede kommu- nen omkring 100.000 kr: om året," vurderer <anonym>Tiltalte</anonym> Det fremgår af sagen; at 7 <anonym>Fiktivt navn</anonym> er identisk med <anonym>Forurettede 1</anonym> som er om-talt i forhold 1. Frederiksberg Kommunes sagsoplysninger vedrørende <anonym>Forurettede 1</anonym> er do- kumenteret under sagen som bilag 038-08-005-014. Sagen omfatter endvidere tilsvarende sagsoplysninger fra Frederiksberg Kommunes sagsakter vedrørende borgerne i forhold 3-91. Under en ransagning af tiltaltes bolig den 12.juli 2017 blev der beslaglagt to blå plasticposer med påtryk JYSK indeholdende personfølsomme oplys - ninger på flere forskellige personer; som var lagt i charteks. Personlige oplysninger Der er af 'Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til- talte; hvoraf det blandt andet fremgår; at det er Kriminalforsorgens vurde-ring; at det er tvivlsomt; hvorvidt tiltalte er i stand til at gennemføre et vilkår om samfundstjeneste. Kriminalforsorgen har dog erklæret sig indforstået med at søge et sådant vilkår gennemført, såfremt tiltalte i retten erklærer sig indforstået hermed. Iøvrigt har Kriminalforsorgen udtalt, at såfremt retten finder; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds - tjeneste; anbefales det, at der alene fastsættes vilkår om prøvetid. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse Indledningsvis bemærkes; at tiltalte som ansat i Frederiksberg Kommune var underlagt tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger; hun fik kend- skab til i forbindelse med sit arbejde. De i sagen omhandlede oplysninger om borgeres helbredsmæssige 0g sociale forhold, som tiltalte fik kendskab til i forbindelse med sit arbejde; er af en sådan fortrolig karakter; at de var omfattet af hendes tavshedspligt forhold 1 Tiltalte har forklaret, at hun tog kontakt til journalist <anonym>Person 1</anonym> Informa-tion; og at hun til ham videregav fortrolige oplysninger om <anonym>Forurettede 1</anonym> Kommunens oplysninger om <anonym>Forurettede 1</anonym> var ikke blandt de sagsoplys- ninger; som politiet fandt i blå poser i tiltaltes lejlighed, og som hun havde videregivet til journalisten. Tiltalte har forklaret, at hun selv havde haft <anonym>Forurettede 1's</anonym> sag i sin sags- portefølje; hvorfor hun kendte til alle sagens detaljer. Det fremgår af journalistens mail til Frederiksberg Kommune den 29. marts 2017, at der citeres direkte fra de lægelige journaloplysninger i kommunens sagsmateriale vedrørende <anonym>Forurettede 1</anonym> På denne baggrund findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale; da der ikke forelå samtykke til videregivelse fra <anonym>Forurettede 1</anonym> forhold 2 Tiltalte har forklaret, at hun godt var klar over; at de i anklageskriftet omtal-te sager, måtte hun ikke tage med hjem. Hun har tillige forklaret; at hun tog kontakt til joumnalist <anonym>Person 1</anonym> Information; 0g at hun gav alle sagerne, som politiet fandt i blå poser i hendes lejlighed, til journalisten; som opbeva- rede dem på avisredaktionen. Hun gjorde det, for at journalisten skulle skri-ve om utålelige forhold i Frederiksberg Kommune; som førte til, at borgere blev nedbrudt og ladt i stikken af kommunen og dens lovbrud. De mange sagsakter blev indsamlet af tiltalte til brug herfor; 0g retten finder; at tiltalte herved og ved at opbevare sagerne på sin bopæl uden samtykke fra de enkelte borgere har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 155. forhold 3 til 6 og 8 til 91 Som anført under forhold 2 om tiltaltes forklaring sammenholdt med fundet af de blå poser med sager i tiltaltes lejlighed og hendes forklaring om, at hun videregav sagerne til journalist <anonym>Person 1</anonym> finder retten tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 152, stk. 1. Antallet af sager; som blev videregivet til journalisten; findes skærpende. Som også forklaret af tiltalte lægges det til grund, at sagerne alene blev vide- regivet til journalist <anonym>Person 1</anonym> som tiltalte stolede på efter et :tidligere samarbjde, 0g at der ikke er oplyst om forhold, som kan betvivle; at oplys - ningerne ikke er videregivet til andre end <anonym>Person 1</anonym> eller iøvrigt kommet ud i en videre kreds. Der ses således ikke at være påført nogen af de 88 bor-gere; som sagerne ophandler; en betydelig skade; ligesom der ikke ses at ha-ve været særlig risiko herfor. Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens $ 152, stk. 2 forhold 7 Ved tiltaltes forklaring om, at hun efter aftale med <anonym>Forurettede 6</anonym> har repræsenteret denne, findes det betænkeligt at lægge til grund, at tiltalte ikke også havde hendes accept til videregivelse af hendes fortrolige oplys-ninger, hvorfor tiltalte frifindes. For så vidt angår tiltaltes frifindelsespåstand, jf. straffelovens 8 152e, stk. 1, nr 2 bemærkes indledningsvis, at retten er klar over; at tiltalte ved sine handlinger har ønsket at skabe fokus på Frederiksberg Kommunes borgeres muligheder for at blive tilkendt førtidspension; som er et emne, der har væ-sentlig samfundsmæssig interesse. Det er også lykkedes tiltalte at bidrage til debatten herom; særligt ved hendes samarbejde med journalist <anonym>Person 1</anonym> Imidlertid kan det efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at tiltalte ved si-ne handlinger har afsløret egentlige ulovligheder i kommunens sagsbehand-ling. Endvidere finder retten; at det var unødvendigt at kopiere; opbevare 0g vide- regive fortrolige oplysninger vedrørende 89 borgere, herunder meget person- lige oplysninger om borgernes helbredsmæssige og sociale forhold. Forholdene findes derfor ikke omfattet af straffelovens 8 152e, stk. 1, nr 2 Straffen fastsættes i medfør af straffelovens 8 152, stk. 1 og 8 155 til 10 dag- bøder af 500 kr. Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på antallet af sagsakter 0g på den anden side tiltaltes behandling af disse. Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt. Den nedlagte erstatningspåstand udskydes efter retsformandens bestemmel-se til eventuelt civilt søgsmål. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med 10 dagbøder på hver 5OOkr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage. Hos tiltalte konfiskeres 89 charteks (koster 1, 3-6 og 8-91). Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /

268

Anklagemyndighedens anmodning om, at sigtede og advokat indtil videre ikke skal have adgang til aktindsigt i det materiale, som politiet har tilvejebragt i indgrebssagen, og om de ikke skal have unde... Vis mere

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-2981/2012-VLR

Øvrige straffesager

1. instans

306/22

Efterforskning og straffeproces; Narkotika;

Nej

Vestre Landsret holdt den 8.januar 2013 kl. 9.00 møde på tingstedet Viborg Som dommerc fungerede landsdommemne Bjerg Hansen; Kirsten Thorup og Hanne Harritz Pedersen. VL S 298112 Anklagemyndigheden mod født den Dato 1965 Sagens bilag var til stede. Kæremålet er tillagt opsættende virkning: Landsretten har ikke modtaget yderligere bemærkninger fra anklagemyndigheden eller indgrebsadvokaten. Anklagemyndigheden har for landsretten principalt nedlagt påstand om; at 0g hans forsvarer; advokat Ole Bjømn Christensen; ikke skal have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale; som politiet har tilvejebragt i en indgrebssag 3700-83988- 00166-12, idet efterforskningen vedrører en anden sag end den sag hıvori der rejst sigtelse mod og sket varetægtsfængsling af subsidiært at sigtedes og forsva- rerens adgang til aktindsigt begrænses i medfør af retsplejelovens $ 729 c; stk. 1, nr. 5, idet "oplysning om den verserende efterforskning vil være til skade for efterforskningen' Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at sigtede og advokat Ole Bjøm Christensen ikke skal have underretning om et retsmøde den 20. december 2012 kl. 8.30 vedrørende fristforlængelse af indgreb i meddelelseshemmeligleden. Landsretten afsagde Kendelse: er sigtet 0g varetægtsfængslet som begrundet mistænkt for handel med narkotika betydeligt omfang efter straffelovens $ 191 forbindelse med fundet af 285 gram amfetamin og store kontantbeløb ved en ransagning i Bandidos' klubhus den 3- december 2012. I forbindelse med denne sigtelse er advokat Ole Bjørn Christensen beskik- ket som forsvarer. De forhold, som anklagemyndigheden ønsker undtaget fra sigtedes og forsvarerens aktind- sigt (indgrebssagen), vedrører dels en mistanke om overtrædelse af straffelovens $ 192 a for besiddelse af en pistol og et haglgevær; dels en mistanke om besiddelse af knap 20 kg hash. Vabnene og hashen er fundet ved hemmelige ransagninger på en adresse; som efter det oplyste har tilknytning til. Landsretten er enig~ med byretten i, at det materiale, som er tilvejebragt af 'politiet i ind- grebssagen, må antages at ville kunne blive brugt i forbindelse med den verserende efter- forskning mod skal imidlertid ikke på nuværende tidspunkt gøres bekendt med ma- terialet i indgrebssagen; jf. retsplejelovens 748, stk. 1. 2 punktum, jf. lerved 729 a, stk. 2, 2. punktum, herunder med oplysningerne om fundet af våben 0g hash. Forsvareren har derimod som udgangspunkt adgang til at gøre sig bekendt med materialet; jf. retsplejelovens $ 729 a, stk. 2-3. Undtagelse herfra kan gøres, hvis betingelseme herfor i Jovens 729 c, stk. 4, jf. stk. 1-3, er opfyldt:. Spørgsmålet er herefiter; om der skal træffes bestemmelse om; at forsvarerens 'adgang til aktindsigt skal begrænses; jf. retsplejelovens 729 c, stk. 1, nr. 5 Der er tale om efterforskning af organiseret kriminalitet i betydeligt omfang begået af ger- ningsmænd med tilknytning til rockermiljøet. har forklaret; at han er for Bandidos; Kolding afdeling MC Southeast, og der har under efterforsknin- gen været foretaget både hemmelige ransagninger og rumaflytning ligesom efterforsknin- gen involverer en række personer. Efter en samlet vurdering af oplysningere i sagen; herunder navnlig de personer; som mis- tanken vedrører; og den meget omfattende efterforskning og omfanget af den kriminalitet;, som er under efterforskning; 0g under hensyn til oplysningerne om advokat Ole Bjørn Christensens beskikkelse som forsvarer for en række andre personer med tilknytning til rockerkredse; finder landsretten; at det er påkrævet; at materialet i indgrebssagen på nuvæ - rende tidspunkt undtages fia forsvarerens aktindsigt. Landsretten har herved også lagt vægt på, at begrænsning i aktindsigten; således at forsvareren ikke på nuværende tidspunkt gøres bekendt med oplysningerne i indgrebssagen; ikke giver anledning til væsentlige betænke - ligheder for forsvaret i forhold til sigtelsen forbindelse med fundet af amfetaminen; jf. retsplejelovens 729 c; stk. 2 Landsretten tager derfor anklagemyndighedens anmodning om begrænsning af forsvare - rens aktindsigt og om, at forsvareren ikke skal have underretning om retsmødet den 20. december 2012 kl. 8.30,jf. herved retsplejelovens $ 748, stk. 2. 3. punktum; jf. stk. 1,2 punktum, til følge. Begrænsningen i aktindsigten gælder indtil videre; jf. retsplejelovens 8 729 c; stk. 4, 2. punktum. Ihibestennes: Anklagemyndighedens anmodning om, at 0g advokat Ole Bjørn Christensen indtil videre ikke skal have adgang til aktindsigt i det materiale; som politiet har tilvejebragt i indgrebssagen 3700-83988-00166-12, og om de ikke skal have underret- ning om et retsmøde den 20. december 2012 om fristforlængelse af et indgreb i meddelel - seshemmeligheden; tages til følge. Sagen sluttet. Bjerg Hansen

Vestre Landsret holdt den 8.januar 2013 kl. 9.00 møde på tingstedet Viborg Som dommerc fungerede landsdommemne Bjerg Hansen; Kirsten Thorup og Hanne Harritz Pedersen. VL S 298112 Anklagemyndigheden mod <anonym>sigtede</anonym> født den <anonym>5 L L</anonym> Dato 1965 Sagens bilag var til stede. Kæremålet er tillagt opsættende virkning: Landsretten har ikke modtaget yderligere bemærkninger fra anklagemyndigheden eller indgrebsadvokaten. Anklagemyndigheden har for landsretten principalt nedlagt påstand om; at <anonym>sigtede</anonym> 0g hans forsvarer; advokat Ole Bjømn Christensen; ikke skal have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale; som politiet har tilvejebragt i en indgrebssag 3700-83988- 00166-12, idet efterforskningen vedrører en anden sag end den sag hıvori der rejst sigtelse mod og sket varetægtsfængsling af <anonym>Sigtede</anonym> subsidiært at sigtedes og forsva- rerens adgang til aktindsigt begrænses i medfør af retsplejelovens $ 729 c; stk. 1, nr. 5, idet "oplysning om den verserende efterforskning vil være til skade for efterforskningen' Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at sigtede og advokat Ole Bjøm Christensen ikke skal have underretning om et retsmøde den 20. december 2012 kl. 8.30 vedrørende fristforlængelse af indgreb i meddelelseshemmeligleden. Landsretten afsagde Kendelse: <anonym>Sigtede</anonym> er sigtet 0g varetægtsfængslet som begrundet mistænkt for handel med narkotika betydeligt omfang efter straffelovens $ 191 forbindelse med fundet af 285 gram amfetamin og store kontantbeløb ved en ransagning i Bandidos' klubhus den 3- december 2012. I forbindelse med denne sigtelse er advokat Ole Bjørn Christensen beskik- ket som forsvarer. De forhold, som anklagemyndigheden ønsker undtaget fra sigtedes og forsvarerens aktind- sigt (indgrebssagen), vedrører dels en mistanke om overtrædelse af straffelovens $ 192 a for besiddelse af en pistol og et haglgevær; dels en mistanke om besiddelse af knap 20 kg hash. Vabnene og hashen er fundet ved hemmelige ransagninger på en adresse; som <anonym>bigteae</anonym> efter det oplyste har tilknytning til. Landsretten er enig~ med byretten i, at det materiale, som er tilvejebragt af 'politiet i ind- grebssagen, må antages at ville kunne blive brugt i forbindelse med den verserende efter- forskning mod <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>igieae</anonym> skal imidlertid ikke på nuværende tidspunkt gøres bekendt med ma- terialet i indgrebssagen; jf. retsplejelovens 748, stk. 1. 2 punktum, jf. lerved 729 a, stk. 2, 2. punktum, herunder med oplysningerne om fundet af våben 0g hash. Forsvareren har derimod som udgangspunkt adgang til at gøre sig bekendt med materialet; jf. retsplejelovens $ 729 a, stk. 2-3. Undtagelse herfra kan gøres, hvis betingelseme herfor i Jovens 729 c, stk. 4, jf. stk. 1-3, er opfyldt:. Spørgsmålet er herefiter; om der skal træffes bestemmelse om; at forsvarerens 'adgang til aktindsigt skal begrænses; jf. retsplejelovens 729 c, stk. 1, nr. 5 Der er tale om efterforskning af organiseret kriminalitet i betydeligt omfang begået af ger- ningsmænd med tilknytning til rockermiljøet. <anonym>sigtede</anonym> har forklaret; at han er <anonym>Anonym.</anonym> for Bandidos; Kolding afdeling MC Southeast, og der har under efterforsknin- gen været foretaget både hemmelige ransagninger og rumaflytning ligesom efterforsknin- gen involverer en række personer. Efter en samlet vurdering af oplysningere i sagen; herunder navnlig de personer; som mis- tanken vedrører; og den meget omfattende efterforskning og omfanget af den kriminalitet;, som er under efterforskning; 0g under hensyn til oplysningerne om advokat Ole Bjørn Christensens beskikkelse som forsvarer for en række andre personer med tilknytning til rockerkredse; finder landsretten; at det er påkrævet; at materialet i indgrebssagen på nuvæ - rende tidspunkt undtages fia forsvarerens aktindsigt. Landsretten har herved også lagt vægt på, at begrænsning i aktindsigten; således at forsvareren ikke på nuværende tidspunkt gøres bekendt med oplysningerne i indgrebssagen; ikke giver anledning til væsentlige betænke - ligheder for forsvaret i forhold til sigtelsen forbindelse med fundet af amfetaminen; jf. retsplejelovens 729 c; stk. 2 Landsretten tager derfor anklagemyndighedens anmodning om begrænsning af forsvare - rens aktindsigt og om, at forsvareren ikke skal have underretning om retsmødet den 20. december 2012 kl. 8.30,jf. herved retsplejelovens $ 748, stk. 2. 3. punktum; jf. stk. 1,2 punktum, til følge. Begrænsningen i aktindsigten gælder indtil videre; jf. retsplejelovens 8 729 c; stk. 4, 2. punktum. Ihibestennes: Anklagemyndighedens anmodning om, at <anonym>Sıgtede</anonym> 0g advokat Ole Bjørn Christensen indtil videre ikke skal have adgang til aktindsigt i det materiale; som politiet har tilvejebragt i indgrebssagen 3700-83988-00166-12, og om de ikke skal have underret- ning om et retsmøde den 20. december 2012 om fristforlængelse af et indgreb i meddelel - seshemmeligheden; tages til følge. Sagen sluttet. Bjerg Hansen

269

Sag om, hvorvidt et vidne kan pålægges at afgive forklaring

Appelleret

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1409/2007-VLR

Nævningesag

1. instans

307/22

Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

Vestre Landsret holdt den 21 _ januar 2008 kl 10 .30 retsmøde på tingstedet 1 Viborg - Som dommere fungerede landsdommerne Fabrin, Sigrid Ballund 0g Annette Dellgren _ Som retssekretær fungerede Retsmødet var offentligt Fortsat hovedforhandling: V.D. 5-1409-07 Anklagemyndigheden mod Og Sagens bilag var til stede For anklagemyndigheden mødte pblanor Som beskikket forsvarer for Modte advokat Kåre Pihlmann Som beskikket forsvarer for mødte advokat Michael Juul Eriksen_ De tiltalte var fremstillet De udtagne nævninger var mødt _ mødte som vidne Anklageren oplyste' at Østjyl- lands Politi har opgivet påtale mod vidnet, men at omgørel - sesfristen 1 retsplejelovens s 724 , stk 2 , endnu ikke er ud- løbet Retsformanden gjorde herefter bekendt med, at han ikke har pligt til at afgive forklaring tilkendegav, at han ikke ønskede at afgive forklaring 0g for- lod herefter retten. mødte som vidne. Hun blev gjort be- kendt med , at hun som nærmeste pårørende til ikke har pligt til at afgive forklaring. Hun til- kendegav , at hun ønsker at afgive forklaring Vidnet blev herefter gjort bekendt med sandhedspligt 09 strafansvar. Afhørt af forsvareren, advokat Kare Pihlmann, forklarede vid- net, at hun er samlevende med Vidnet er be- kendt med, at pà et tidspunkt havde en bekendt Ved navn men vidnet har aldrig selv Mødt 0g havde under besøg hos på Pension Skejby mødt 0g de sagde til vidnet, at han var meget irriterende. 0g skulle have hjælp med mange ting. Han skulle ogsà have vejledning om noget med nog- le damer, 0g kunne heller ikke fà pengene til at slå til. Han ville làne penge af skulle hjælpe med at begå et røveri Den dag, tog afsted, havde vidnet oM morgenen en kraftig diskussion med hvor hun sagde til ham, at hun ville slutte deres for- hold, hvis han deltog 1 et røveri sagde , at han ville tage op til og sige, at der ikke ville blive noget Hun er ikke bekendt med , at har taget hårde stoffer' men han ryger cigaretter' 09 han ryger ogsa hash en gang imellem Hun har kendt siden 1993, 0g hun har besøgt ham, mens han har afsonet. Hun har aldrig set bruge heroin. Afhørt af anklageren forklarede vidnet, at hun ikke kan hu- ske, hvornàr hun første gang hørte, at havde aftalt at lave et røveri med først havde fortalt så fortalte det til vid- net. da han fortalte det Den morgen skulle af sted, sagde han til vidnet, at han hav- de lovet Person at tage med ud 09 lave nogle penge . Vidnet sagde, at hun ikke gad blive ved med at besøge ham i fængs- ler, 09 hvis han lavede noget nyt, ville hun droppe deres forhold. Det var nok, fordi ville Være ærlig, at han om morgenen fortalte hende, at han havde planlagt at begå et røveri sam- men med Person 1 men at han ville droppe det . Vidnet kender ikke men hun så ham en gang for lang tid siden, da boede på Pension Skejby, idet bil pà en tank- station 1 arhus . Hun har ikke set andre gan- ge, 09 hun har aldrig talt med ham Efter afspilning af rumaflytning af bil den 2 septem- ber 2006, med starttidspunkt kl_ 21.29 , ekstrakten side 735, forklarede vidnet, at det var hende, der talte Årsagen til, at hun sagde, at hvis de bare kunne sige, at pengene ikke var fra røveri, men nogen havde vundet ved at spille, var, at hendes familie troede, at de penge havde, stammede fra røveri. spillede på Oddset 0g lotto, 09 han vandt jævnligt en hel del penge . Det var køb af et hus , de talte om - Det pågældende hus là lidt uden for Fredericia, og det var udbudt til 1 , 7 eller 1,8 mio. kr_ Det var penge til udbe- taling på huset, de talte om 1 bilen Det var hendes søsken- de, der ikke måtte tro, at pengene stammede fra røveri, fordi i tidernes morgen havde begået rØveri_ Hun er ikke be- kendt med , at skulle have penge fra et tidligere bankrø- veri liggende Det kan godt Være, at de købte noget heroin som smertestil- lende medicin til men vidnet kan ikke huske det Eo- reholdt afhøringsrapport af 11 december 2006, side 3 , næst- sidste afsnit, ekstrakten side 814 , forklarede vidnet, at det godt kan ske, at de havde købt noget heroin til til brug for smerter 1 ryggen, men det skyldtes, at det sted, hvor gik til behandling, ikke ville hjælpe hende Retsformanden gav anklageren 09 forsvarerne lejlighed til at procedere spørgsmålet om, hvorvidt Lidno kan palægges at afgive vidneforklaring under strafansvar. Anklageren gjorde i første række galdende, at klaring under strafansvar. Anklageren gjorde i anden række gældende, at har pligt til at afgive forklaring under strafansvar om generelle forhold, herunder om sit for- hold til de tiltalte 0g sin brug af bestemte telefonnumre_ Forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, gjorde gældende, at ikke kan pålæg- ges at afgive vidneforklaring under strafansvar, idet han vil risikere at inkriminere sig selv . Forsvareren, advokat Kàre Pihlmann, tilsluttede sig Michael Juul Eriksens bemærkninger Efter votering afsagdes følgende af de juridiske dommere ved- tagne K e n d e 1 s e: Anklagemyndigheden har ifølge bevisfortegnelsen begæret afhørt under sædvanligt vidneansvar om forholdene 4 , 6-10 0g 12 En af eller begge de tiltalte er for så vidt angår forholdene 6 , 9 , 10 , 11 0g 12 tiltalt for fra den 4 . september til den 7 . oktober 2006 at have købt eller bestilt i alt 415 gram heroin af 0g de er 1 forholdene 4 , 7 og 8 tiltalt for fra den 15_ august til den 27 september 2006 at have købt 1 alt 215 gram heroin af en ukendt person har selv været sigtet, men Østjyllands Politi har den 14 maj 2007 besluttet at opgive påtale mod ham 1 medfør af retsplejelovens 5 721, stk 1 , nr _ 2 , for salg af ca 530 gram heroin i september og oktober 2006 , fordi videre for- følgning ikke kunne ventes at føre til, at han fandtes skyl - dig til straf Omgørelsesfristen for denne beslutning udløb den 14 _ juli 2007 , jf_ bestemmelsen i retsplejelovens 8 724 , atk. 2 , Og beslutningen er ikke blevet omgjort. Da sagen mod saledes er afsluttet, er det ud - gangspunktet at han vil kunne afhøres under sædvanligt vid- neansvar Det Mà imidlertid antages , at reglen i retsplejelovens 5 975 om genoptagelse efter frafaldet retsforfølgning 1 tilfælde, hvor tiltale har Været rejst, uden at dom er blevet afsagt, finder tilsvarende anvendelse, nàr en sigtet uden tiltale - rejsning er blevet underrettet om , at forfølgningen er opgi - vet_ Den ønskede vidneafhøring af mà antages i det Væ - sentlige at skulle angå hans eventuelle forhold som gælger 1 de handler bom anklagemyndigheden gør gældende, at en af eller begge de tiltalte har deltaget 1 som købere Det kan derfor ikke udelukkes , at en vidneforklaring af vil kunne føre til nye beviser mod ham med en sàdan vægt , at tiltale senere vil kunne rejses mod ham ved genoptagelse 1 medfør af retsplejelovens 5 975 Landsretten finder derfor_ 1 at en vidneforklaring afgivet af Mà antages at ville udsætte ham for straf jf_ reteplejelovens 5 171, stk. 2 , nr 1, hvorfor han ikke har pligt til at afgive forklaring. 1 h i b e 5 t e M m e s: at afgive vidneforklaring. Retsformanden tilkendegav, at ifølge vagtmesterens oplysninger havde forladt landsretten, 0g at man ikke havde nærmere oplysninger om, hvor han nu befandt sig. Anklageren frafaldt herefter førelsen af vidnet Forsvarerne havde ingen bemærkninger hertil. Anklageren oplyste, at efter aftale Med forsvareren, advokat Kàre Pihlmann, var frafaldet 0g afvars- let. Forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, foretog dokumenta- tion fra tillægsekstrakten. Anklageren foretog supplerende dokumentation. Efter frokostpausen orienterede retsformanden om , at efter at frokostpausen var startet, var kommet tilbage 1 landsretten, 09 at vagtmesteren efter aftale med retsfor- manden havde gjort ham bekendt med , at landsretten havde truffet beslutning om , at han ikke havde pligt til at afgive vidneforklaring. havde herefter forladt landsret- ten . blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at afgive forklaring. Vedrørende forhold 5b 0g ef- ter dokumentation af sms-beskeder sendt den 12 august 2006 mellem telefonnumrene 0g ekstrakten side 937 , forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har brugt en mobiltelefon Med nummeret 0g han kan ikke huske den pågældende sms-kommunikation Det er Mu- ligt, at den vedrører 5 9 heroin, som han har erkendt, at han har fået af men han kan ikke huske det_ Tiltalte havde i de sidste par màneder før anholdelsen et forbrug af heroin, 0g det havde hans kæreste, også . I dag er han clean . Han havde et rimelig stort dagligt forbrug_ Det svingede lidt, hvor mange penge han brugte på heroin, 0g han kan ikke sige noget nærmere om, hvor mange penge han brugte. Han fik pengene fra et scooterfirma, som han havde- På en orlov under en afsoning, var han ude at tønme dette firma Han solgte både scootere 0g knallerter_ var medhjælper 1 firmaet Tiltalte nåede da at omsætte i alt 21 køretøjer til forskellige personer hen ad vejen. Det er rigtigt, at han ikke tidligere har forklaret om dette, men det skyldes , at de ikke under afhøringen kom ind på hans scooterforretning, da politiet ikke interesserede sig for, hvordan han finansierede sit forbrug. Hans kone arbejdede i en skobutik i Arhus , 0g hun tjente derfor ogsà penge - Det var både tiltaltes 0g hans kærestes indtægt, der blev brugt til at finansiere deres heroinforbrug. Han har ikke solgt heroin ud over det erkendte Afhørt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forkla- rede tiltalte, at han brugte heroin, kokain 09 hash, 0g det var forskelligt, hvad han brugte. Han kender som er en gammel kammerat fra Arhus . Han sås med nogle enkelte gange , 0g han har også en gang imellem givet tiltalte husly- Tiltalte har taget stoffer sammen med der tog kokain, 0g det var primært derfor, de var sammen _ Tiltal- te har aldrig købt stoffer af 0g han har heller ikke solgt stoffer til han . Da tiltalte fik anklageskriftet, henvendte han sig straks til Ringkøbing Politi og sagde, at der var noget galt 1 anklageskriftet, idet det ikke var han havde købt heroin af. Ringkøbing Politi videregav sagen til Århus Politi. Tiltalte talte herefter med en be- tjent fra Arhus Politi om samme spørgsmål, 0g betjenten sa9- de , at det var rigtigt, at ikke var kendt som Sæl- ger af narkotika, og at han nok skulle få det rettet Det var han talte med hos Ringkøbing Politi. filtalte kan godt huske, at han blev afhørt til sagen mod men han mener ikke, at han 1 den forbindelse fik forevist fotos af Men tiltaltes tidligere forsvarer viste på et tidspunkt tiltalte et foto af Tiltalte har ikke forklaret, at det var der havde solgt stoffer til ham . Hvis det står noget sted, beror det på en misforståelse. Tiltalte havde flere forskellige leverandører af stoffer, 0g nogle af dem var indvandrere 1 Arhus _ Tiltalte har købt stof- fer af en anden person, der også hedder til fornavn ligesom Vedrørende forhold 6 0g efter afspilning af rum-aflytning af bil den 4 _ september 2006 med starttidspunkt henholds - vis kl . 1l.55.05 09 kl. 14 .48.28 , ekstrakten side 950 , for- klarede at det er ham, der taler på optagelsen, 0g at han tror, at den anden person var Han kan ikke huske decideret, hvad samtalen handlede oM . Hans ud- talelser om stjernekunder 1 Viborg var rent pral, 0g det hav- de slet ikke noget på sig. Foreholdt, at han fortalte, at han fik 700 grammet , forklarede tiltalte, at det kunne dreje sig on kokain, heroin eller hash- Hvis det skal forstås således , at det er 700 kr. pr 9, så kan det ikke Være hash, det drejer sig om . Foreholdt afhøringsrapport af 5 december 2006, eks- trakten side 706, forklarede tiltalte, at han kan godt huske den afhøring Foreholdt samme rapport side 3 , nederste af- snit, ekstrakten 708 , 0g side 4 , øverste afsnit, ekstrakten side 709 , forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har forklaret som anført. Han er sikker pà, at han ikke har købt narkotiske stoffer af Han mener heller ikke, at han har købt 100 9 heroin af en anden sælger den pågælden- de dag . Der blev talt om sà mange forskellige ting under den pågældende afhøring, 0g han kan ikke i dag huske det nærmere Han kan ikke huske, at han blev genafhørt til forholdet ca . 2 uger efter. Foreholdt afhøringsrapport af 19 december 2006, ekstrakten side 714 ff 09 at han ifølge nederste afsnit i rapportens side 2 , ekstrakten side 715, forud for afhøringen havde haft mulighed for at gennengå afhøringen fra den 5 de- cember 2006 med sin forsvarer 09 havde ændringer/tilføjelser til forklaringen, forklarede tiltalte' at rapporten fra afhø- ringen den 5 december 2006 kun blev gennemgået delvist af ham 09 hans daværende forsvarer Der var mange fejl 1 rappor- ten. Foreholdt afhøringsrapport af 19 december 2006, side 3 , de to midterste afsnit, ekstrakten side 716, hvorefter til- talte skulle have forklaret, at han ikke kunne erkende at ha- ve købt 100 9 heroin, men at han havde købt 30 9, 09 at han efter fà sekunder havde afleveret de 70 9 til til samme pris, som tiltalte selv havde givet for det , forklarede til- talte, at han ikke huske, at han har papeget dette. Det er forkert, når det er anført, at det var heroin, det drejede sig om Han ved ikke, hvad de 100 9 så var. Afhørt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forkla- rede tiltalte, at han med sikkerhed kan afvise, at han har købt heroin af Anklageren anmodede om landsrettens tilladelse til at udleve- re udskrifter af telefonaflytninger af 4 september 2006, ekstrakten side 956 0g 957 , til nævningerne Forsvarerne hav- de ingen bemærkninger hertil, 0g landsretten tillod herefter, at udskrifterne blev uddelt_ Afhørt af anklageren 0g efter afspilning af aflytning af te- lefonsamtale den 4 _ september 2006, med starttidspunkt kl _ 14.12, ekstrakten side 956, 0g telefonsamtale samme dag med starttidspunkt kl 15.58 , ekstrakten side 957 , forklarede tiltalte, at han i den sidste samtale talte ned Han ved ikke, hvad det var, han havde været oppe at hente. Det kunne Være sà mange ting. Han ved ikke, oM vidste, hvad det Var, han havde hentet Afhørt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forkla- rede tiltalte' at det ikke var Gea den først afspillede samtale. Det var den anden person, som han kender , der hedder blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at afgive forklaring. Han forklarede vedrørende forhold_ 6' at det i den santale, han førte med den 4 _ september 2006 i sin bil, ekstrakten side 950, var 50 9 hash, han ville have- Tiltalte vidste, at udta- lelser om 700 grammet , 0g at han havde hele Viborg, var en af fantasihistorier, og tiltalte sagde bare ja . De "100" de talte om , var køb af 100 9 hash til eget forbrug. 50 9 holdt vel et par uger . Vedrørende forhold 7 forklarede at han ikke har købt 50 9 heroin. Efter afspilning af telefonaf- lytning af 12_ september 2006 med starttidspunkt kl. 11.09 , ekstrakten side 967, 0g rumaflytning af tiltaltes bil samme dag med starttidspunkt kl. 12.00.57, ekstrakten side 968 , forklarede tiltalte, at det i telefonsamtalen var ham, der talte med De Ma have haft en aftale om , at de skulle mødes 1 Arhus den pagældende dag, men han kan ikke huske, hvad de skulle. Tiltalte var sikkert i Århus kl 11.00, 0g det var der, han skulle mødes med Tiltalte skulle hjem til fødselsdag senere på dagen _ Vedrø- rende rumaflytningen af hans bil var det ogsà tiltalte, der talte med Tiltaltes udtalelse om, at han li- ge havde Været oppe at hente 50 9 , drejede sig om hash, som han havde hentet 10-12 dage før Den 4 , september 2006 fik de 100 9 hash tilsammen, hvoraf tiltalte fik de 70 9 . Han hente- de ikke noget hash den 12 september 2006 . Foreholdt , at det ifølge hans egen forklaring var 70 9 hash, han havde fàet den 4 . september, 0g at han under rumaflytningen af bilen den 12_ september 2006 talte om 50 9, forklarede tiltalte, at det nok Var fordi mængden den 4 september i hans hoved var blevet til 50 9 . Afhørt af forsvareren, advokat Kare Pihlmann, forklarede til- talte, at de 50 9 , han talte om den 12 september 2006, er indeholdt 1 den mængde , han fik den 4 _ september 2006. Vedrørende forhold 8 forklarede tiltalte, at han på intet tidspunkt har hentet eller bestilt heroin Han har aldrig selv taget heroin, 0g han har heller ikke solgt det Når Man har siddet mange ar i fængsel, som han har, sà har man ikke lige en kundekreds , nar Man kommer ud Efter afspilning af aflytning af telefonsamtale den 25 sep- tember 2006 Med starttidspunkt kl_ 18 . 16 , ekstrakten side 975 , forklarede tiltalte, at det drejede sig oM en lille klump hash _ udtalelse om "chokolade" dækkede over hash. Det drejede sig OM 7 9 hash . Efter afspilning af telefonsamtale den 26 . september 2006 med starttidspunkt kl. 21.08 , ekstrakten side 981, aflytning af telefonsamtale den 27_ september 2006 med starttidspunkt kl_ 11.41 ekstrakten side 982 , aflytning af telefonsamtale sam- me dag med starttidspunkt kl _ 13.51, ekstrakten side 983, af- lytning af telefonsamtale samme dag med starttidspunkt kl. 14.12 ekstrakten side 984 , og aflytning af telefonsamtale samme dag med starttidspunkt kl 14 .15, ekstrakten side 985 , forklarede tiltalte, at det var han talte med 1 den sidste samtale. De 7 , som han under afhøringen ved- rørende forhold 5b forklarede vedrørte hash, vedrørte nok rettelig penge . De "moneter" som nævnte 1 samtalen den 27_ september 2006 kl. 14.15 var penge , som tiltalte skulle give Han tror, at det var et par "håndører" 1 som han havde holdt for Det drejede sig ikke om, at tiltalte skulle købe heroin. Efter afspilning af rumaflytning af tiltaltes bil den 29 september 2006 med starttidspunkt henholdsvis kl . 19.00 .42 09 kl. 19.02.47 , ekstrakten side 990, forklarede tiltalte, at der 1 bilen foruden tiltalte selv var 0g en per- son, som han ikke aner, hvem er. Tiltalte har i alt solgt 2 gange 10 9 hash . Tiltalte tjente ikke en krone på det , men det var en af pigernes venner, der manglede noget hash_ Til- talte fik 350 kr. for hashen . Han bed en klump hash af pà øjemål 0g gav den til personen Tiltalte ville have, at per- sonen skulle veje det , men de havde ingen vægt med 1 bilen, 0g det var meningen, at den pagældende skulle veje det, når han kom hjem forklarede vedrørende forhold 8 , at han erkender at havde købt 50 9 heroin til sit eget 09 sin kærestes forbrug. Han ventede pà fordi han skulle have nogle penge af ham Det var penge, som tiltalte havde haft liggende hos for ikke at komme til at bruge dem Han kan ikke huske, hvor mange penge han fik af Men det var ik- ke hele købesummen for de 50 9 heroin, for tiltalte havde selv en hel del penge - Tiltalte skulle løbe ned ad trappen for at fà pengene af 09 så skulle tiltalte gå tilbage til sælgeren af heroinen og betale ham Handlen foregik ude i det fri 1 Brabrand Det var ikke han købte heroi- nen af_ Foreholdt , at han 1 aflyttet telefonsamtale den 27_ september 2006 med starttidspunkt kl _ 13.51, ekstrakten side 983, talte om "120 minutter" forklarede tiltalte, at han ik- ke mener, at han sagde 120 minutter, men 20 minutter. "Minut- ter" dækkede ikke over noget andet Det var ikke 120 9 hero- in. Foreholdt afhøringsrapport af 5 december 2006, side 4 , nederste afsnit, ekstrakten side 709, 0g side 5 , 1 . og 2 af- snit, ekstrakten side 710, forklarede tiltalte, at det ikke kan passe, at han har forklaret som anført, for han har al- drig haft penge til at købe så store mængder Tiltalte har ikke købt mere end 50 9 pr . gang . var ikke med i hand- len, han var der kun for at give tiltalte penge . De 50 9 var til tiltalte og hans kæreste Han er sikker på, at han ikke har forklaret, at han havde bestilt 100 9 . Afhørt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forkla- rede tiltalte, at de samtaler, han førte, vedrørende handlen i forhold 8 ikke er med men en, der også hed til fornavn_ Aflytning af telefonsamtale den 20 au- gust 2006 med starttidspunkt kl_ 18 .06 , tillægsekstrakten side 61, blev afspillet, 0g tiltalte forklarede herefter, at det var han talte Med under denne santale er en person 1 Brabrand, der solgte stoffer. Vedrerende forhold 9 forklarede tiltalte, at han ikke købte heroin den 29 septenber 2006 . Efter afspilning af aflytning af telefonsamtale den 28 _ september 2006 med starttidspunkt kl . 11.29, ekstrakten side 1000, forklarede tiltalte, at det ikke var han talte med . Personen hedder vist er fra Iran. soM han talte med , er araber_ Han kan ik- ke direkte huske, hvad der skulle ske "om 20 minutter" Han kan ikke huske, hvad han mente med sin udtalelse "one fifty one fifty" Det kan dreje sig om hvad som helst, 0g han kan ikke huske, oM det havde med narkotikahandel at gøre- Fore- holdt afhøringsrapport af 5 december 2006, side 5 , 5 0g 6 . afsnit, ekstrakten side 710, hvor han skulle have forklaret, at "one fifty one fifty" ikke betød 150 9, men én gang 50 9, forklarede tiltalte, at han ikke forklarede som anført, men at det var politiet, der tolkede det på den måde. Han kan ik- ke huske, at han under afhøringen skulle have forklaret, at han 0g købte heroin på det pågældende tidspunkt Foreholdt afhøringsrapport af 19_ december 2006, side 3 , næstnederste afsnit, ekstrakten side 716, hvorefter der ikke skulle have været ændringer/tilføjelser til den forklaring, han tidligere havde afgivet til politiet, forklarede tiltal- te, at han over flere gange påpegede fejl 1 rapporten. Afhørt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forkla- cede tiltalte, at det ikke var han talte med den 28 _ september 2006, men den person, som han tidli- gere har forklaret om _ Han ved kun om den pågældende , at han havde to forskellige telefonnumre, 0g at han boede i Han kom 1 kontakt med ham igennem en af kammerater. Vedrerende forhold 10 forklarede tiltalte, at han ikke købte 80 9 heroin den 3 oktober 2006. Anklageren afspillede aflyt- ning af telefonsamtale den 3 oktober 2006 med starttidspunk- ter henholdsvis kl 12.09, ekstrakten side 1011, kl. 12.53, ekstrakten side 1012, kl . 12.57 , ekstrakten side 1013, kl . 13 .40 , ekstrakten side 1014 , 0g kl_ 14.20 , ekstrakten side 1015, 0g sms afsendt fra med følgende indhold: "Hej ven 80 min ok ven mvh 7n ekstrakten side 1016. Til- talte forklarede herefter, at han tror, at han har sendt den pågældende sMs De 80 ninutter, han skrev om, var, hvor lang tid det tog at køre pa scooter fra Sunds til Brabrand . boede 1 Sunds Det er tiltalte, der taler pà de aflyttede telefonsamtaler Det er rigtigt, at han 1 te- lefonsamtalen den 3 oktober 2006 Med starttidspunkt kl. 12.09 sagde, at han ville Være der OmM 1 time_ Han talte med DLQ kon til Silkeborg, 0g da var tiltalte ogsà i Silkeborg . Fore- holdt at klokken da var 13.40 , 0g at han sendte den pågælden - de sms kl_ 13.50 , forklarede tiltalte, at sms' en må være sendt tidligere end det anførte tidspunkt Han mødtes med 1 Silkeborg. Han brugte ikke 80 minutter på at køre fra Sil- keborg til Arhus _ 80 minutter er ikke kodesprog for 80 9 he- roin. Kan købte ikke heroin den 3 oktober 2006, Men det kan godt være, at han købte andre stoffer. Foreholdt afhørings- rapport af 5 . december 2006, side 5 , sidste afsnit, ekstrak- ten side 710, og side 6 , 1.-3 . afsnit, ekstrakten side 711, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han forkarede, at han tog til Århus for at købe stoffer. Han mener, at det mu - ligvis Var kokain, han købte, 0g det mener han også, at han fortalte til den afhørende betjent_ Han købte ikke heroin. Afhørt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forkla- rede til, at det ikke var han talte med Det var den samme sælger, som han tidligere har forklaret om . Tiltal- te købte både heroin, kokain 0g hash af den pågældende - Vedrørende forhold 11 forklarede tiltalte, at han ikke købte 5 9 heroin den 6 oktober 2006 , men det gjorde Det var tiltalte, der ringede til sælgeren og sagde, at ville komme efter arbejde 0g hente det Det var til fælles brug havde penge med , sà hun kunne betale for stoffet_ Hun havde 5 9 heroin med hjem. Det var ikke heroinen blev købt af_ Vedrørende_ forhold 12 forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han havde ca , 41 9 heroin pà sig, da han blev anholdt Det var ikke han havde købt stoffet af_ Han havde ik- ke købt 80 9 . Tiltalte havde bestilt 50 9, 0g det skulle der også have Været, men der var åbenbart lidt mindre. Efter afspilning af aflytning af telefonsamtale den 7 okto- ber 2006 med starttidspunkt kl _ 17.12, ekstrakten side 1083, forklarede tiltalte, at det var stofleverandøren, som han talte med Tiltalte kan ikke huske, hvad han mente med "eigh- ty" 4 Men at det som han husker det nok betød, at han be- stilte 80 9 . Det var ikke icha € 0 Forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, foretog dokumenta- tion fra tillægsekstrakten forklarede vedrørende forhold 52, at han nægter forholdet_ Foreholdt , at har erkendt at have modtaget 5 9 heroin af tiltalte, forklarede tiltalte, at hvis tænkte sig om, ville han vide, at det ikke kan passe, for tiltalte har aldrig Været i besiddelse af et eneste gram heroin_ Foreholdt sms' er den 12 august 2006 , ekstrakten side 937 , mellem tiltaltes mobiltele- fon 0g forklarede tiltalte, at han ikke ved , hvis telefonnummer det er. Han kan ikke huske sMs- korrespondancen , men det kan kun være hash, det handler cM Retsformanden orienterede nævningerne om, at de juridiske dommere herefter vil drøfte de spørgsmàl, der skal stilles, med anklageren 0g forsvarerne. Retsformanden orienterede endvidere nævningerne om , at spørgsmålet om dokumentation af forstraffe inden skyldsspørgsmålet skal afgøres, har Været genstand for procedure, 0g der blev herefter afsagt følgende af de juridiske dommere vedtagne Ke n d e 1 s e: Der er grund til at antage, at det som ét moment blandt flere er af betydning for vurderingen af skyldsspørgsmålet 1 forhold 2-3 0g 15-16 , herunder rækkevidden af eventuelle forsæt at den begærede dokumentation af til - taltes forstraffe, uanset disses alder, 1 sager om røveri mod pengeinstitutter foretages _ Derfor b e s t e m m e 92 Anklagemyndighedens begaring om tilladelse til dokumentation inden afgørelse af skyldsspørgsmålet af forstraffe af 16 . april 1986 , 9 Marts 1992 0g 15 _ ju - li 1996 tages til følge- Sagen blev herefter kl_ 16 . 07 udsat til den 22 _ januar 2008 kl 9 , 00 _ De udkast til spørgsmàl, anklageren ønskede stillet, blev drøftet mellem anklageren, forsvarerne 0g de juridiske dom - Mere, 0g under disse drøftelser repræsenterede advokat Kåre Pihlmann tillige advokat Michael Juul Briksen, der var for- hindret 1 selv at deltage_ Anklageren tog forbehold for at stille ændrede eller Yderligere spørgsmal i de forhold, der vedrører narkotika_

Vestre Landsret holdt den 21 _ januar 2008 kl 10 .30 retsmøde på tingstedet 1 Viborg - Som dommere fungerede landsdommerne Fabrin, Sigrid Ballund 0g Annette Dellgren _ Som retssekretær fungerede <anonym>Mleaarbejder</anonym> Retsmødet var offentligt Fortsat hovedforhandling: V.D. 5-1409-07 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1 (T1</anonym> Og <anonym>Tiltalte 2</anonym> Sagens bilag var til stede For anklagemyndigheden mødte <anonym>Niiniayci</anonym> pblanor Som beskikket forsvarer for Modte advokat Kåre Pihlmann Som beskikket forsvarer for <anonym>Tıltalte 2</anonym> mødte advokat Michael Juul Eriksen_ De tiltalte var fremstillet De udtagne nævninger var mødt _ <anonym>Vidne 1</anonym> mødte som vidne Anklageren oplyste' at Østjyl- lands Politi har opgivet påtale mod vidnet, men at omgørel - sesfristen 1 retsplejelovens s 724 , stk 2 , endnu ikke er ud- løbet Retsformanden gjorde herefter bekendt med, at han ikke har pligt til at afgive forklaring tilkendegav, at han ikke ønskede at afgive forklaring 0g for- lod herefter retten. mødte som vidne. Hun blev gjort be- kendt med , at hun som nærmeste pårørende til <anonym>T1</anonym> ikke har pligt til at afgive forklaring. Hun til- kendegav , at hun ønsker at afgive forklaring Vidnet blev herefter gjort bekendt med sandhedspligt 09 strafansvar. Afhørt af forsvareren, advokat Kare Pihlmann, forklarede vid- net, at hun er samlevende med <anonym>T1</anonym> Vidnet er be- kendt med, at <anonym>T1</anonym> pà et tidspunkt havde en bekendt Ved navn men vidnet har aldrig selv Mødt <anonym>Person 2</anonym> 0g havde under besøg hos <anonym>T1</anonym> på Pension Skejby mødt 0g de sagde til vidnet, at han var meget irriterende. <anonym>Person 1</anonym> ringede hele tiden cil <anonym>T1</anonym> 0g skulle have hjælp med mange ting. Han skulle ogsà have vejledning om noget med nog- le damer, 0g kunne heller ikke fà pengene til at slå til. Han ville làne penge af <anonym>T1</anonym> Hun havde hørt, at <anonym>1</anonym> skulle hjælpe med at begå et røveri Den dag, <anonym>T1</anonym> tog afsted, havde vidnet oM morgenen en kraftig diskussion med <anonym>T1</anonym> hvor hun sagde til ham, at hun ville slutte deres for- hold, hvis han deltog 1 et røveri <anonym>1</anonym> sagde , at han ville tage op til og sige, at der ikke ville blive noget Hun er ikke bekendt med , at <anonym>1</anonym> har taget hårde stoffer' men han ryger cigaretter' 09 han ryger ogsa hash en gang imellem Hun har kendt <anonym>T1</anonym> siden 1993, 0g hun har besøgt ham, mens han har afsonet. Hun har aldrig set <anonym>T1</anonym> bruge heroin. Afhørt af anklageren forklarede vidnet, at hun ikke kan hu- ske, hvornàr hun første gang hørte, at <anonym>T1</anonym> havde aftalt at lave et røveri med <anonym>Person 1</anonym> Vidnet tror, at <anonym>T1</anonym> først havde fortalt <anonym>Person 2</anonym> det , 0g at <anonym>Person 2</anonym> så fortalte det til vid- net. <anonym>Person 2</anonym> var blevet sur pà <anonym>1</anonym> da han fortalte det Den morgen <anonym>T1</anonym> skulle af sted, sagde han til vidnet, at han hav- de lovet Person at tage med ud 09 lave nogle penge . Vidnet sagde, at hun ikke gad blive ved med at besøge ham i fængs- ler, 09 hvis han lavede noget nyt, ville hun droppe deres forhold. <anonym>T1</anonym> havde fortrudt, at han havde sagt ja til <anonym>Person 1</anonym> Det var nok, fordi <anonym>T1</anonym> ville Være ærlig, at han om morgenen fortalte hende, at han havde planlagt at begå et røveri sam- men med Person 1 men at han ville droppe det . Vidnet kender ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> men hun så ham en gang for lang tid siden, da <anonym>T1</anonym> boede på Pension Skejby, idet <anonym>T1</anonym> kom til at køre ind i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bil pà en tank- station 1 arhus . Hun har ikke set <anonym>Tiltalte 2</anonym> andre gan- ge, 09 hun har aldrig talt med ham Efter afspilning af rumaflytning af <anonym>S</anonym> bil den 2 septem- ber 2006, med starttidspunkt kl_ 21.29 , ekstrakten side 735, forklarede vidnet, at det var hende, der talte Årsagen til, at hun sagde, at hvis de bare kunne sige, at pengene ikke var fra røveri, men nogen <anonym>T1</anonym> havde vundet ved at spille, var, at hendes familie troede, at de penge <anonym>T1</anonym> havde, stammede fra røveri. <anonym>T1</anonym> spillede på Oddset 0g lotto, 09 han vandt jævnligt en hel del penge . Det var køb af et hus , de talte om - Det pågældende hus là lidt uden for Fredericia, og det var udbudt til 1 , 7 eller 1,8 mio. kr_ Det var penge til udbe- taling på huset, de talte om 1 bilen Det var hendes søsken- de, der ikke måtte tro, at pengene stammede fra røveri, fordi <anonym>T1</anonym> i tidernes morgen havde begået rØveri_ Hun er ikke be- kendt med , at <anonym>T1</anonym> skulle have penge fra et tidligere bankrø- veri liggende Det kan godt Være, at de købte noget heroin som smertestil- lende medicin til <anonym>Person 2</anonym> men vidnet kan ikke huske det Eo- reholdt afhøringsrapport af 11 december 2006, side 3 , næst- sidste afsnit, ekstrakten side 814 , forklarede vidnet, at det godt kan ske, at de havde købt noget heroin til <anonym>Person 2</anonym> til brug for smerter 1 ryggen, men det skyldtes, at det sted, hvor <anonym>Person 2</anonym> gik til behandling, ikke ville hjælpe hende Retsformanden gav anklageren 09 forsvarerne lejlighed til at procedere spørgsmålet om, hvorvidt <anonym>V I4I D</anonym> Lidno kan palægges at afgive vidneforklaring under strafansvar. Anklageren gjorde i første række galdende, at <anonym>Vidne 3</anonym> klaring under strafansvar. Anklageren gjorde i anden række gældende, at <anonym>Vıdne 3</anonym> har pligt til at afgive forklaring under strafansvar om generelle forhold, herunder om sit for- hold til de tiltalte 0g sin brug af bestemte telefonnumre_ Forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, gjorde gældende, at ikke kan pålæg- ges at afgive vidneforklaring under strafansvar, idet han vil risikere at inkriminere sig selv . Forsvareren, advokat Kàre Pihlmann, tilsluttede sig Michael Juul Eriksens bemærkninger Efter votering afsagdes følgende af de juridiske dommere ved- tagne K e n d e 1 s e: Anklagemyndigheden har ifølge bevisfortegnelsen begæret <anonym>Vıdne 3</anonym> afhørt under sædvanligt vidneansvar om forholdene 4 , 6-10 0g 12 En af eller begge de tiltalte er for så vidt angår forholdene 6 , 9 , 10 , 11 0g 12 tiltalt for fra den 4 . september til den 7 . oktober 2006 at have købt eller bestilt i alt 415 gram heroin af 0g de er 1 forholdene 4 , 7 og 8 tiltalt for fra den 15_ august til den 27 september 2006 at have købt 1 alt 215 gram heroin af en ukendt person <anonym>Vıdne 3</anonym> har selv været sigtet, men Østjyllands Politi har den 14 maj 2007 besluttet at opgive påtale mod ham 1 medfør af retsplejelovens 5 721, stk 1 , nr _ 2 , for salg af ca 530 gram heroin i september og oktober 2006 , fordi videre for- følgning ikke kunne ventes at føre til, at han fandtes skyl - dig til straf Omgørelsesfristen for denne beslutning udløb den 14 _ juli 2007 , jf_ bestemmelsen i retsplejelovens 8 724 , atk. 2 , Og beslutningen er ikke blevet omgjort. Da sagen mod <anonym>Vıdne 3</anonym> saledes er afsluttet, er det ud - gangspunktet at han vil kunne afhøres under sædvanligt vid- neansvar Det Mà imidlertid antages , at reglen i retsplejelovens 5 975 om genoptagelse efter frafaldet retsforfølgning 1 tilfælde, hvor tiltale har Været rejst, uden at dom er blevet afsagt, finder tilsvarende anvendelse, nàr en sigtet uden tiltale - rejsning er blevet underrettet om , at forfølgningen er opgi - vet_ Den ønskede vidneafhøring af <anonym>Vidne 3</anonym> mà antages i det Væ - sentlige at skulle angå hans eventuelle forhold som gælger 1 de handler bom anklagemyndigheden gør gældende, at en af eller begge de tiltalte har deltaget 1 som købere Det kan derfor ikke udelukkes , at en vidneforklaring af <anonym>Vidne 3</anonym> vil kunne føre til nye beviser mod ham med en sàdan vægt , at tiltale senere vil kunne rejses mod ham ved genoptagelse 1 medfør af retsplejelovens 5 975 Landsretten finder derfor_ 1 at en vidneforklaring afgivet af <anonym>Vidne 3</anonym> Mà antages at ville udsætte ham for straf jf_ reteplejelovens 5 171, stk. 2 , nr 1, hvorfor han ikke har pligt til at afgive forklaring. 1 h i b e 5 t e M m e s: at afgive vidneforklaring. Retsformanden tilkendegav, at <anonym>Vıdne 3</anonym> ifølge vagtmesterens oplysninger havde forladt landsretten, 0g at man ikke havde nærmere oplysninger om, hvor han nu befandt sig. Anklageren frafaldt herefter førelsen af vidnet Forsvarerne havde ingen bemærkninger hertil. Anklageren oplyste, at efter aftale Med forsvareren, advokat Kàre Pihlmann, var frafaldet 0g afvars- let. Forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, foretog dokumenta- tion fra tillægsekstrakten. Anklageren foretog supplerende dokumentation. Efter frokostpausen orienterede retsformanden om , at <anonym>vIane 5</anonym> efter at frokostpausen var startet, var kommet tilbage 1 landsretten, 09 at vagtmesteren efter aftale med retsfor- manden havde gjort ham bekendt med , at landsretten havde truffet beslutning om , at han ikke havde pligt til at afgive vidneforklaring. <anonym>Vidne 3</anonym> havde herefter forladt landsret- ten . <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at afgive forklaring. Vedrørende forhold 5b 0g ef- ter dokumentation af sms-beskeder sendt den 12 august 2006 mellem telefonnumrene 0g ekstrakten side 937 , forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har brugt en mobiltelefon Med nummeret 0g han kan ikke huske den pågældende sms-kommunikation Det er Mu- ligt, at den vedrører 5 9 heroin, som han har erkendt, at han har fået af <anonym>T1</anonym> men han kan ikke huske det_ Tiltalte havde i de sidste par màneder før anholdelsen et forbrug af heroin, 0g det havde hans kæreste, også . I dag er han clean . Han havde et rimelig stort dagligt forbrug_ Det svingede lidt, hvor mange penge han brugte på heroin, 0g han kan ikke sige noget nærmere om, hvor mange penge han brugte. Han fik pengene fra et scooterfirma, som han havde- På en orlov under en afsoning, var han ude at tønme dette firma Han solgte både scootere 0g knallerter_ var medhjælper 1 firmaet Tiltalte nåede da at omsætte i alt 21 køretøjer til forskellige personer hen ad vejen. Det er rigtigt, at han ikke tidligere har forklaret om dette, men det skyldes , at de ikke under afhøringen kom ind på hans scooterforretning, da politiet ikke interesserede sig for, hvordan han finansierede sit forbrug. Hans kone arbejdede i en skobutik i Arhus , 0g hun tjente derfor ogsà penge - Det var både tiltaltes 0g hans kærestes indtægt, der blev brugt til at finansiere deres heroinforbrug. Han har ikke solgt heroin ud over det erkendte Afhørt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forkla- rede tiltalte, at han brugte heroin, kokain 09 hash, 0g det var forskelligt, hvad han brugte. Han kender <anonym>Vidne 3</anonym> som er en gammel kammerat fra Arhus . Han sås med <anonym>Vidne 3</anonym> nogle enkelte gange , 0g han har også en gang imellem givet tiltalte husly- Tiltalte har taget stoffer sammen med <anonym>VIUI I6 0</anonym> der tog kokain, 0g det var primært derfor, de var sammen _ Tiltal- te har aldrig købt stoffer af <anonym>Vidne 3</anonym> 0g han har heller ikke solgt stoffer til han . Da tiltalte fik anklageskriftet, henvendte han sig straks til Ringkøbing Politi og sagde, at der var noget galt 1 anklageskriftet, idet det ikke var <anonym>VIUI I6 0</anonym> han havde købt heroin af. Ringkøbing Politi videregav sagen til Århus Politi. Tiltalte talte herefter med en be- tjent fra Arhus Politi om samme spørgsmål, 0g betjenten sa9- de , at det var rigtigt, at <anonym>Vidne 3</anonym> ikke var kendt som Sæl- ger af narkotika, og at han nok skulle få det rettet Det var <anonym>Person 6</anonym> han talte med hos Ringkøbing Politi. filtalte kan godt huske, at han blev afhørt til sagen mod <anonym>VIUI € 5</anonym> men han mener ikke, at han 1 den forbindelse fik forevist fotos af <anonym>Vidne 3</anonym> Men tiltaltes tidligere forsvarer viste på et tidspunkt tiltalte et foto af <anonym>Vidne 3</anonym> Tiltalte har ikke forklaret, at det var <anonym>Vidne 3</anonym> der havde solgt stoffer til ham . Hvis det står noget sted, beror det på en misforståelse. Tiltalte havde flere forskellige leverandører af stoffer, 0g nogle af dem var indvandrere 1 Arhus _ Tiltalte har købt stof- fer af en anden person, der også hedder <anonym>Ivavn</anonym> til fornavn ligesom <anonym>Vidne 3</anonym> Vedrørende forhold 6 0g efter afspilning af rum-aflytning af <anonym>T1's</anonym> bil den 4 _ september 2006 med starttidspunkt henholds - vis kl . 1l.55.05 09 kl. 14 .48.28 , ekstrakten side 950 , for- klarede at det er ham, der taler på optagelsen, 0g at han tror, at den anden person var <anonym>T1</anonym> Han kan ikke huske decideret, hvad samtalen handlede oM . Hans ud- talelser om stjernekunder 1 Viborg var rent pral, 0g det hav- de slet ikke noget på sig. Foreholdt, at han fortalte, at han fik 700 grammet , forklarede tiltalte, at det kunne dreje sig on kokain, heroin eller hash- Hvis det skal forstås således , at det er 700 kr. pr 9, så kan det ikke Være hash, det drejer sig om . Foreholdt afhøringsrapport af 5 december 2006, eks- trakten side 706, forklarede tiltalte, at han kan godt huske den afhøring Foreholdt samme rapport side 3 , nederste af- snit, ekstrakten 708 , 0g side 4 , øverste afsnit, ekstrakten side 709 , forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har forklaret som anført. Han er sikker pà, at han ikke har købt narkotiske stoffer af <anonym>VIUIIe 5</anonym> Han mener heller ikke, at han har købt 100 9 heroin af en anden sælger den pågælden- de dag . Der blev talt om sà mange forskellige ting under den pågældende afhøring, 0g han kan ikke i dag huske det nærmere Han kan ikke huske, at han blev genafhørt til forholdet ca . 2 uger efter. Foreholdt afhøringsrapport af 19 december 2006, ekstrakten side 714 ff 09 at han ifølge nederste afsnit i rapportens side 2 , ekstrakten side 715, forud for afhøringen havde haft mulighed for at gennengå afhøringen fra den 5 de- cember 2006 med sin forsvarer 09 havde ændringer/tilføjelser til forklaringen, forklarede tiltalte' at rapporten fra afhø- ringen den 5 december 2006 kun blev gennemgået delvist af ham 09 hans daværende forsvarer Der var mange fejl 1 rappor- ten. Foreholdt afhøringsrapport af 19 december 2006, side 3 , de to midterste afsnit, ekstrakten side 716, hvorefter til- talte skulle have forklaret, at han ikke kunne erkende at ha- ve købt 100 9 heroin, men at han havde købt 30 9, 09 at han efter fà sekunder havde afleveret de 70 9 til <anonym>1</anonym> til samme pris, som tiltalte selv havde givet for det , forklarede til- talte, at han ikke huske, at han har papeget dette. Det er forkert, når det er anført, at det var heroin, det drejede sig om Han ved ikke, hvad de 100 9 så var. Afhørt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forkla- rede tiltalte, at han med sikkerhed kan afvise, at han har købt heroin af <anonym>Vıdne 3</anonym> Anklageren anmodede om landsrettens tilladelse til at udleve- re udskrifter af telefonaflytninger af 4 september 2006, ekstrakten side 956 0g 957 , til nævningerne Forsvarerne hav- de ingen bemærkninger hertil, 0g landsretten tillod herefter, at udskrifterne blev uddelt_ Afhørt af anklageren 0g efter afspilning af aflytning af te- lefonsamtale den 4 _ september 2006, med starttidspunkt kl _ 14.12, ekstrakten side 956, 0g telefonsamtale samme dag med starttidspunkt kl 15.58 , ekstrakten side 957 , forklarede tiltalte, at han i den sidste samtale talte ned Han ved ikke, hvad det var, han havde været oppe at hente. Det kunne Være sà mange ting. Han ved ikke, oM vidste, hvad det Var, han havde hentet Afhørt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forkla- rede tiltalte' at det ikke var <anonym>VIUI /6 9</anonym> Gea den først afspillede samtale. Det var den anden person, som han kender , der hedder <anonym>Navn</anonym> <anonym>T1</anonym> blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at afgive forklaring. Han forklarede vedrørende forhold_ 6' at det i den santale, han førte med den 4 _ september 2006 i sin bil, ekstrakten side 950, var 50 9 hash, han ville have- Tiltalte vidste, at <anonym>IIaIe 2 S</anonym> udta- lelser om 700 grammet , 0g at han havde hele Viborg, var en af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> fantasihistorier, og tiltalte sagde bare ja . De "100" de talte om , var køb af 100 9 hash til eget forbrug. 50 9 holdt vel et par uger . Vedrørende forhold 7 forklarede at han ikke har købt 50 9 heroin. Efter afspilning af telefonaf- lytning af 12_ september 2006 med starttidspunkt kl. 11.09 , ekstrakten side 967, 0g rumaflytning af tiltaltes bil samme dag med starttidspunkt kl. 12.00.57, ekstrakten side 968 , forklarede tiltalte, at det i telefonsamtalen var ham, der talte med <anonym>talte 2</anonym> De Ma have haft en aftale om , at de skulle mødes 1 Arhus den pagældende dag, men han kan ikke huske, hvad de skulle. Tiltalte var sikkert i Århus kl 11.00, 0g det var der, han skulle mødes med <anonym>IItaite 2</anonym> Tiltalte skulle hjem til <anonym>Person 2 S</anonym> fødselsdag senere på dagen _ Vedrø- rende rumaflytningen af hans bil var det ogsà tiltalte, der talte med <anonym>Tıltalte 2</anonym> Tiltaltes udtalelse om, at han li- ge havde Været oppe at hente 50 9 , drejede sig om hash, som han havde hentet 10-12 dage før Den 4 , september 2006 fik de 100 9 hash tilsammen, hvoraf tiltalte fik de 70 9 . Han hente- de ikke noget hash den 12 september 2006 . Foreholdt , at det ifølge hans egen forklaring var 70 9 hash, han havde fàet den 4 . september, 0g at han under rumaflytningen af bilen den 12_ september 2006 talte om 50 9, forklarede tiltalte, at det nok Var fordi mængden den 4 september i hans hoved var blevet til 50 9 . Afhørt af forsvareren, advokat Kare Pihlmann, forklarede til- talte, at de 50 9 , han talte om den 12 september 2006, er indeholdt 1 den mængde , han fik den 4 _ september 2006. Vedrørende forhold 8 forklarede tiltalte, at han på intet tidspunkt har hentet eller bestilt heroin Han har aldrig selv taget heroin, 0g han har heller ikke solgt det Når Man har siddet mange ar i fængsel, som han har, sà har man ikke lige en kundekreds , nar Man kommer ud Efter afspilning af aflytning af telefonsamtale den 25 sep- tember 2006 Med starttidspunkt kl_ 18 . 16 , ekstrakten side 975 , forklarede tiltalte, at det drejede sig oM en lille klump hash _ <anonym>Tıltalte 2 S</anonym> udtalelse om "chokolade" dækkede over hash. Det drejede sig OM 7 9 hash . Efter afspilning af telefonsamtale den 26 . september 2006 med starttidspunkt kl. 21.08 , ekstrakten side 981, aflytning af telefonsamtale den 27_ september 2006 med starttidspunkt kl_ 11.41 ekstrakten side 982 , aflytning af telefonsamtale sam- me dag med starttidspunkt kl _ 13.51, ekstrakten side 983, af- lytning af telefonsamtale samme dag med starttidspunkt kl. 14.12 ekstrakten side 984 , og aflytning af telefonsamtale samme dag med starttidspunkt kl 14 .15, ekstrakten side 985 , forklarede tiltalte, at det var han talte med 1 den sidste samtale. De 7 , som han under afhøringen ved- rørende forhold 5b forklarede vedrørte hash, vedrørte nok rettelig penge . De "moneter" som <anonym>Iltalte 2</anonym> nævnte 1 samtalen den 27_ september 2006 kl. 14.15 var penge , som tiltalte skulle give <anonym>Tıltalte 2</anonym> Han tror, at det var et par "håndører" 1 som han havde holdt for <anonym>IIaıe 2</anonym> Det drejede sig ikke om, at tiltalte skulle købe heroin. Efter afspilning af rumaflytning af tiltaltes bil den 29 september 2006 med starttidspunkt henholdsvis kl . 19.00 .42 09 kl. 19.02.47 , ekstrakten side 990, forklarede tiltalte, at der 1 bilen foruden tiltalte selv var <anonym>Vidne 2</anonym> 0g en per- son, som han ikke aner, hvem er. Tiltalte har i alt solgt 2 gange 10 9 hash . Tiltalte tjente ikke en krone på det , men det var en af pigernes venner, der manglede noget hash_ Til- talte fik 350 kr. for hashen . Han bed en klump hash af pà øjemål 0g gav den til personen Tiltalte ville have, at per- sonen skulle veje det , men de havde ingen vægt med 1 bilen, 0g det var meningen, at den pagældende skulle veje det, når han kom hjem forklarede vedrørende forhold 8 , at han erkender at havde købt 50 9 heroin til sit eget 09 sin kærestes forbrug. Han ventede pà <anonym>T1</anonym> fordi han skulle have nogle penge af ham Det var penge, som tiltalte havde haft liggende hos <anonym>T1</anonym> for ikke at komme til at bruge dem Han kan ikke huske, hvor mange penge han fik af <anonym>1</anonym> Men det var ik- ke hele købesummen for de 50 9 heroin, for tiltalte havde selv en hel del penge - Tiltalte skulle løbe ned ad trappen for at fà pengene af <anonym>T1</anonym> 09 så skulle tiltalte gå tilbage til sælgeren af heroinen og betale ham Handlen foregik ude i det fri 1 Brabrand Det var ikke <anonym>vIane 5</anonym> han købte heroi- nen af_ Foreholdt , at han 1 aflyttet telefonsamtale den 27_ september 2006 med starttidspunkt kl _ 13.51, ekstrakten side 983, talte om "120 minutter" forklarede tiltalte, at han ik- ke mener, at han sagde 120 minutter, men 20 minutter. "Minut- ter" dækkede ikke over noget andet Det var ikke 120 9 hero- in. Foreholdt afhøringsrapport af 5 december 2006, side 4 , nederste afsnit, ekstrakten side 709, 0g side 5 , 1 . og 2 af- snit, ekstrakten side 710, forklarede tiltalte, at det ikke kan passe, at han har forklaret som anført, for han har al- drig haft penge til at købe så store mængder Tiltalte har ikke købt mere end 50 9 pr . gang . <anonym>T1</anonym> var ikke med i hand- len, han var der kun for at give tiltalte penge . De 50 9 var til tiltalte og hans kæreste Han er sikker på, at han ikke har forklaret, at han havde bestilt 100 9 . Afhørt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forkla- rede tiltalte, at de samtaler, han førte, vedrørende handlen i forhold 8 ikke er med <anonym>vIane 3</anonym> men en, der også hed <anonym>Navn</anonym> til fornavn_ Aflytning af telefonsamtale den 20 au- gust 2006 med starttidspunkt kl_ 18 .06 , tillægsekstrakten side 61, blev afspillet, 0g tiltalte forklarede herefter, at det var <anonym>Vidne 3</anonym> han talte Med under denne santale er en person 1 Brabrand, der solgte stoffer. Vedrerende forhold 9 forklarede tiltalte, at han ikke købte heroin den 29 septenber 2006 . Efter afspilning af aflytning af telefonsamtale den 28 _ september 2006 med starttidspunkt kl . 11.29, ekstrakten side 1000, forklarede tiltalte, at det ikke var <anonym>Vidne 3</anonym> han talte med . Personen hedder vist <anonym>Navn</anonym> men han kan ikke præcisere det nærmere <anonym>Vidne 3</anonym> er fra Iran. <anonym>Person 9</anonym> soM han talte med , er araber_ Han kan ik- ke direkte huske, hvad der skulle ske "om 20 minutter" Han kan ikke huske, hvad han mente med sin udtalelse "one fifty one fifty" Det kan dreje sig om hvad som helst, 0g han kan ikke huske, oM det havde med narkotikahandel at gøre- Fore- holdt afhøringsrapport af 5 december 2006, side 5 , 5 0g 6 . afsnit, ekstrakten side 710, hvor han skulle have forklaret, at "one fifty one fifty" ikke betød 150 9, men én gang 50 9, forklarede tiltalte, at han ikke forklarede som anført, men at det var politiet, der tolkede det på den måde. Han kan ik- ke huske, at han under afhøringen skulle have forklaret, at han 0g <anonym>T1</anonym> købte heroin på det pågældende tidspunkt Foreholdt afhøringsrapport af 19_ december 2006, side 3 , næstnederste afsnit, ekstrakten side 716, hvorefter der ikke skulle have været ændringer/tilføjelser til den forklaring, han tidligere havde afgivet til politiet, forklarede tiltal- te, at han over flere gange påpegede fejl 1 rapporten. Afhørt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forkla- cede tiltalte, at det ikke var <anonym>VIUI6 0</anonym> han talte med den 28 _ september 2006, men den person, <anonym>Person 9</anonym> som han tidli- gere har forklaret om _ Han ved kun om den pågældende , at han havde to forskellige telefonnumre, 0g at han boede i <anonym>By</anonym> Han kom 1 kontakt med ham igennem en af <anonym>Vidne 3's</anonym> kammerater. Vedrerende forhold 10 forklarede tiltalte, at han ikke købte 80 9 heroin den 3 oktober 2006. Anklageren afspillede aflyt- ning af telefonsamtale den 3 oktober 2006 med starttidspunk- ter henholdsvis kl 12.09, ekstrakten side 1011, kl. 12.53, ekstrakten side 1012, kl . 12.57 , ekstrakten side 1013, kl . 13 .40 , ekstrakten side 1014 , 0g kl_ 14.20 , ekstrakten side 1015, 0g sms afsendt fra <anonym>Tlf.nr 3</anonym> med følgende indhold: "Hej ven 80 min ok ven mvh 7n ekstrakten side 1016. Til- talte forklarede herefter, at han tror, at han har sendt den pågældende sMs De 80 ninutter, han skrev om, var, hvor lang tid det tog at køre pa scooter fra Sunds til Brabrand . <anonym>Person 4</anonym> boede 1 Sunds Det er tiltalte, der taler pà de aflyttede telefonsamtaler Det er rigtigt, at han 1 te- lefonsamtalen den 3 oktober 2006 Med starttidspunkt kl. 12.09 sagde, at han ville Være der OmM 1 time_ Han talte med <anonym>P1O</anonym> 0g det var meningen, at de skulle mødes 1 Silkeborg <anonym>F 1 U</anonym> DLQ kon til Silkeborg, 0g da var tiltalte ogsà i Silkeborg . Fore- holdt at klokken da var 13.40 , 0g at han sendte den pågælden - de sms kl_ 13.50 , forklarede tiltalte, at sms' en må være sendt tidligere end det anførte tidspunkt Han mødtes med <anonym>F 1 U</anonym> 1 Silkeborg. Han brugte ikke 80 minutter på at køre fra Sil- keborg til Arhus _ 80 minutter er ikke kodesprog for 80 9 he- roin. Kan købte ikke heroin den 3 oktober 2006, Men det kan godt være, at han købte andre stoffer. Foreholdt afhørings- rapport af 5 . december 2006, side 5 , sidste afsnit, ekstrak- ten side 710, og side 6 , 1.-3 . afsnit, ekstrakten side 711, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han forkarede, at han tog til Århus for at købe stoffer. Han mener, at det mu - ligvis Var kokain, han købte, 0g det mener han også, at han fortalte til den afhørende betjent_ Han købte ikke heroin. Afhørt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forkla- rede til, at det ikke var <anonym>VIUIIe 5</anonym> han talte med Det var den samme sælger, som han tidligere har forklaret om . Tiltal- te købte både heroin, kokain 0g hash af den pågældende - Vedrørende forhold 11 forklarede tiltalte, at han ikke købte 5 9 heroin den 6 oktober 2006 , men det gjorde <anonym>erson 4</anonym> Det var tiltalte, der ringede til sælgeren og sagde, at ville komme efter arbejde 0g hente det Det var til fælles brug havde penge med , sà hun kunne betale for stoffet_ Hun havde 5 9 heroin med hjem. Det var ikke <anonym>vIane 5</anonym> heroinen blev købt af_ Vedrørende_ forhold 12 forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han havde ca , 41 9 heroin pà sig, da han blev anholdt Det var ikke <anonym>Vidne 3</anonym> han havde købt stoffet af_ Han havde ik- ke købt 80 9 . Tiltalte havde bestilt 50 9, 0g det skulle der også have Været, men der var åbenbart lidt mindre. Efter afspilning af aflytning af telefonsamtale den 7 okto- ber 2006 med starttidspunkt kl _ 17.12, ekstrakten side 1083, forklarede tiltalte, at det var stofleverandøren, som han talte med Tiltalte kan ikke huske, hvad han mente med "eigh- ty" 4 Men at det som han husker det nok betød, at han be- stilte 80 9 . Det var ikke <anonym>V IUI I6 0</anonym> icha € 0 Forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, foretog dokumenta- tion fra tillægsekstrakten forklarede vedrørende forhold 52, at han nægter forholdet_ Foreholdt , at <anonym>IItalte 2</anonym> har erkendt at have modtaget 5 9 heroin af tiltalte, forklarede tiltalte, at hvis tænkte sig om, ville han vide, at det ikke kan passe, for tiltalte har aldrig Været i besiddelse af et eneste gram heroin_ Foreholdt sms' er den 12 august 2006 , ekstrakten side 937 , mellem tiltaltes mobiltele- fon 0g forklarede tiltalte, at han ikke ved , hvis telefonnummer det er. Han kan ikke huske sMs- korrespondancen , men det kan kun være hash, det handler cM Retsformanden orienterede nævningerne om, at de juridiske dommere herefter vil drøfte de spørgsmàl, der skal stilles, med anklageren 0g forsvarerne. Retsformanden orienterede endvidere nævningerne om , at spørgsmålet om dokumentation af forstraffe inden skyldsspørgsmålet skal afgøres, har Været genstand for procedure, 0g der blev herefter afsagt følgende af de juridiske dommere vedtagne Ke n d e 1 s e: Der er grund til at antage, at det som ét moment blandt flere er af betydning for vurderingen af skyldsspørgsmålet 1 forhold 2-3 0g 15-16 , herunder rækkevidden af eventuelle forsæt at den begærede dokumentation af til - taltes forstraffe, uanset disses alder, 1 sager om røveri mod pengeinstitutter foretages _ Derfor b e s t e m m e 92 Anklagemyndighedens begaring om tilladelse til dokumentation inden afgørelse af skyldsspørgsmålet af <anonym>T1 S</anonym> forstraffe af 16 . april 1986 , 9 Marts 1992 0g 15 _ ju - li 1996 tages til følge- Sagen blev herefter kl_ 16 . 07 udsat til den 22 _ januar 2008 kl 9 , 00 _ De udkast til spørgsmàl, anklageren ønskede stillet, blev drøftet mellem anklageren, forsvarerne 0g de juridiske dom - Mere, 0g under disse drøftelser repræsenterede advokat Kåre Pihlmann tillige advokat Michael Juul Briksen, der var for- hindret 1 selv at deltage_ Anklageren tog forbehold for at stille ændrede eller Yderligere spørgsmal i de forhold, der vedrører narkotika_

270

Sag om varetægtsfængsling

Appelleret

Straffesag

Retten i Holstebro

SS-1735/2013-HOL

Grundlovssag

1. instans

310/22

Efterforskning og straffeproces; Seksual forbrydelser;

Ja

RETTEN HOLSTEBRO Den 10. august 2013 kl. 14.30 blev retten sat af Dommer Retsmødet var offeotligt. Rettens nr. SS 7-1735/2013 Politiets pr. 4100-72334-00004-13 Anklagemyndigheden mod Grundlovsforber var medt for anklagemyndigbeden og fiemlagde omslag med bilag: Advokat Keld Frederiksen; dcr var mødt, blev beskikket som forsvarer for blev Gremstillet kI. 14.30, bekræflede sit pavn 0g sin fødselsdato; 0g at han blev anholdt den 9. august 2013 kl. 20.25. blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageren sigtede for overtrædelse af straffelovens $ 222, stk. 2,jf. $ 224, ved den 9. august 2013 kl. ca 18.00 på født den 2009 i skridtet samt foranlediget denne til at tage pà sigtedes Jem Sigtede bavde mulighed for at tale med sin forsvarer. Sigtede erkendte sig skyldig. Anklageren anmodede om, at dørene blev lukket i medfer af retsplejelovens $ 29,stk 1, nr. 3, idet sagen vedrører seksuel krænkelse afen J-árig. Forsvareren protesterede ikke. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Retten afsagde Retten afsagde Kepdelse: Efter de foreliggende oplysninger; berunder tiltaltes egen forklaring 0g forklaringen afgivet af; er der særlig bestyrket mistanke om, at har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 222, stk 2jf. $ 224,i hvert fald ved at slikke 1 sbridtet Efter oplysningerne om forboldets grovhed kan lovovertrædelsen forventes at medføre en ubetinget dom på fængsel mindst 60 dage. Desuden kræver hensynet til retshandhævelsen efter forholdets karakter, herunder særligt forurettedes unge alder; at sigtede ikke er på frfod. Betingelseme i retsplejelovens $ 762,stk, 2, nr. 2, er herefter opfyldt Derfor bestemmes: varetægtsfængsles. Fristen efler retsplejelovens $ 767, stk. 1, udløber fredag den 6. september 2013. Sigtede kærede kendelsen med pàstand om løsladelse. Dørene blev àbnet. Sagen sluttet ber ved retten; idet den overføres til fortsat bebandling ved retten i Hering: Rettenyhævet kl. 15.30

RETTEN HOLSTEBRO Den 10. august 2013 kl. 14.30 blev retten sat af Dommer Retsmødet var offeotligt. Rettens nr. SS 7-1735/2013 Politiets pr. 4100-72334-00004-13 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Grundlovsforber <anonym>Anklager</anonym> var medt for anklagemyndigbeden og fiemlagde omslag med bilag: Advokat Keld Frederiksen; dcr var mødt, blev beskikket som forsvarer for <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>Sigtede</anonym> blev Gremstillet kI. 14.30, bekræflede sit pavn 0g sin fødselsdato; 0g at han blev anholdt den 9. august 2013 kl. 20.25. <anonym>Sıgtede</anonym> blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageren sigtede <anonym>Sigtede</anonym> for overtrædelse af straffelovens $ 222, stk. 2,jf. $ 224, ved den 9. august 2013 kl. ca 18.00 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>DY</anonym> lat have slikket <anonym>Forurettede (F)</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 2009 i skridtet samt foranlediget denne til at tage pà sigtedes Jem Sigtede bavde mulighed for at tale med sin forsvarer. Sigtede erkendte sig skyldig. Anklageren anmodede om, at dørene blev lukket i medfer af retsplejelovens $ 29,stk 1, nr. 3, idet sagen vedrører seksuel krænkelse afen J-árig. Forsvareren protesterede ikke. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Retten afsagde <anonym>Dørene blev [ukket kl. 14.35.</anonym> Retten afsagde Kepdelse: Efter de foreliggende oplysninger; berunder tiltaltes egen forklaring 0g forklaringen afgivet af; <anonym>Vıdne</anonym> er der særlig bestyrket mistanke om, at <anonym>Sigtede</anonym> har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 222, stk 2jf. $ 224,i hvert fald ved at slikke <anonym>F</anonym> 1 sbridtet Efter oplysningerne om forboldets grovhed kan lovovertrædelsen forventes at medføre en ubetinget dom på fængsel mindst 60 dage. Desuden kræver hensynet til retshandhævelsen efter forholdets karakter, herunder særligt forurettedes unge alder; at sigtede ikke er på frfod. Betingelseme i retsplejelovens $ 762,stk, 2, nr. 2, er herefter opfyldt Derfor bestemmes: <anonym>Siatede</anonym> varetægtsfængsles. Fristen efler retsplejelovens $ 767, stk. 1, udløber fredag den 6. september 2013. Sigtede kærede kendelsen med pàstand om løsladelse. Dørene blev àbnet. Sagen sluttet ber ved retten; idet den overføres til fortsat bebandling ved retten i Hering: Rettenyhævet kl. 15.30

271

Sigtede blev løsladt

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1699/2013-VLR

Grundlovssag

2. instans

311/22

Efterforskning og straffeproces; Seksual forbrydelser;

Nej

Vestre Landsrets 8. afdeling holdt den 15. august 2013 kl. 16.00 møde pa tingstedet i Vi- borg; Som dommere fungerede landsdommerne Marie S. Mikkelsen, Nikolaj Aarø-Hansen 0g Stig Glent-Madsen. VL S 1699 13 Anklagemyndigheden mod født den 1966 Fremlagte bilag: brev af 14. august 2013 fra Statsadvokaten i Viborg brev af 15. august 2013 fra advokat Keld Frederiksen. Den 10. august 2013 har byretten afsagt kendelse om varetægtsfængsling af medfør af retsplejelovens $ 762, stk. 2, nr. 2 Kendelsen er kæret af sigtede. Af statsadvokatens brev fremgår blandt andet; at nu sigtes for overtræ- delse af straffelovens 216, stk. 2, jf: $ 225, ved den 9. august 2013 ca. kI. 18.00 på 2009 i skridtet; samt foranlediget hende til at tage på sigtedes lem. Statsadvokaten har i sit brev endvidere anført følgende: "Straffelovens $ 216, stk. 2, fremgår efter lovændringen ikke af retsplejelovens 762, stk. 2, nr. 2 Det strafbare forhold ved anden kønslig omgængelse end samleje overfor et barn un- der 12 år, hvor der ikke er anvendt tvang, der tidligere var omfattet af straffelovens $ 222,_ jf. $ 224, er nu omfattet af straffelovens $ 216, stk, 2, jf. $ 225. følge bemærkningerne til lov nr, 633 af 12. juni 2013 om ændring af bl.a. straffelo - vens kapitel 24, fremgår det af bemærkningerne til den ændrede udformning af rets- plejelovens $ 762, stk, 2, nr. 2, at der ikke er tilsigtet en ændring afhvilke forhold, der kan danne grundlag for varetægtsfængslingen, men at der med ændringen alene er tale om en teknisk begrundet konsekvensændring Jeg gør derfor gældende; at retsplejelovens $ 762, stk; 2, nr, 2, også i sin nuværende udformning kan danne grundlag for varetægtsfængsling for overgreb i form af anden kønslig omgængelse end samleje Subsidiært påstås sigtede varetægtsfængslet efter retsplejelovens 8 762, stk. 2, nr. 1, idet forholdets grovhed, herunder navnlig at forholdet er begået over for en 3-årig pi- ge, betyder at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at sigtede ikke er pa fi fod ind- til der er afsagt dom i sagen. Forsvareren har gentaget sin protest for byretten. Forsvareren har herved anført, at der ikke er ændringer i de faktiske forhold, som sigtelsen angår, og at ændringen af de citerede be- stemmelser ikke bevirker; at der er grundlag for varetægtsfængsling I relation til påstanden om varetægtsfængsling efter bestemmelsen retsplejelovens $ 762, stk. 2, nr. 1, gøres det gældende; at hensynet til retshåndhævelsen ikke kræver sigtede varetægtsfængslet. [ relati - on til bestemmelsen i retsplejelovens 762, stk. 2, nr. 2, gores det gældende; at sigtede i givet fald må forventes idømt en betinget fængselsstraf:. Retsmødet i byretten blev holdt for lukkede døre. Landsretten afsagde Kendelse Af de grunde; der er anført af byretten; tiltrædes det, at der er særligt bestyrket mistanke om, at har gjort sig skyldig i den nu anførte sigtelse. Efter den ændring afblandt andet bestemmelsen i retsplejelovens $ 762, stk 2, nr. 2, der blev gennemført ved lov nr. 633 af 12. juni 2013, er der ikke grundlag for varetægtsfængs - ling i medfør af denne bestemmelse for overtrædelse af straffelovens 216, stk. 2, jf. $ 225, som er sigtet for. Uanset at det i bemærkningerne til den nævnte lovændring er anført; at der alene tilsigtes en teknisk begrundet konsekvensændring; der ikke medfører indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret; er der herefter ikke den forødne klare hjemmel til varetægtsfængsling af sigtede for den anførte sigtelse. Efter Højesterets afgørelse gengivet UfR 2012.1088 forudsætter varetægtsfængsling efter retsplejelovens $ 762, stk. 2, nr. 1, at der konkret foreligger et forhold, som ved endelig dom må forventes at føre til en straf på mindst 1 års ubetinget fængsel (eller anden straffe - retlig foranstaltning af tilsvarende indgribende betydning) . En sådan straf kan ikke forventes idømt nærværende sag. Der er herefter heller ikke grundlag for varetægtsfængsling af efter denne bestemmelse. Landsretten løslader herefter Ihi_bestennes: løslades. Sagen sluttet. Marie S. Mikkelsen Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 16. august 2013

Vestre Landsrets 8. afdeling holdt den 15. august 2013 kl. 16.00 møde pa tingstedet i Vi- borg; Som dommere fungerede landsdommerne Marie S. Mikkelsen, Nikolaj Aarø-Hansen 0g Stig Glent-Madsen. VL S 1699 13 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> 1966 Fremlagte bilag: brev af 14. august 2013 fra Statsadvokaten i Viborg brev af 15. august 2013 fra advokat Keld Frederiksen. Den 10. august 2013 har byretten afsagt kendelse om varetægtsfængsling af <anonym>Sıgtede</anonym> medfør af retsplejelovens $ 762, stk. 2, nr. 2 Kendelsen er kæret af sigtede. Af statsadvokatens brev fremgår blandt andet; at <anonym>Sigtede</anonym> nu sigtes for overtræ- delse af straffelovens 216, stk. 2, jf: $ 225, ved den 9. august 2013 ca. kI. 18.00 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> at have slikket <anonym>Forurettede</anonym> født den <anonym>Dalo</anonym> 2009 i skridtet; samt foranlediget hende til at tage på sigtedes lem. Statsadvokaten har i sit brev endvidere anført følgende: "Straffelovens $ 216, stk. 2, fremgår efter lovændringen ikke af retsplejelovens 762, stk. 2, nr. 2 Det strafbare forhold ved anden kønslig omgængelse end samleje overfor et barn un- der 12 år, hvor der ikke er anvendt tvang, der tidligere var omfattet af straffelovens $ 222,_ jf. $ 224, er nu omfattet af straffelovens $ 216, stk, 2, jf. $ 225. følge bemærkningerne til lov nr, 633 af 12. juni 2013 om ændring af bl.a. straffelo - vens kapitel 24, fremgår det af bemærkningerne til den ændrede udformning af rets- plejelovens $ 762, stk, 2, nr. 2, at der ikke er tilsigtet en ændring afhvilke forhold, der kan danne grundlag for varetægtsfængslingen, men at der med ændringen alene er tale om en teknisk begrundet konsekvensændring Jeg gør derfor gældende; at retsplejelovens $ 762, stk; 2, nr, 2, også i sin nuværende udformning kan danne grundlag for varetægtsfængsling for overgreb i form af anden kønslig omgængelse end samleje Subsidiært påstås sigtede varetægtsfængslet efter retsplejelovens 8 762, stk. 2, nr. 1, idet forholdets grovhed, herunder navnlig at forholdet er begået over for en 3-årig pi- ge, betyder at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at sigtede ikke er pa fi fod ind- til der er afsagt dom i sagen. Forsvareren har gentaget sin protest for byretten. Forsvareren har herved anført, at der ikke er ændringer i de faktiske forhold, som sigtelsen angår, og at ændringen af de citerede be- stemmelser ikke bevirker; at der er grundlag for varetægtsfængsling I relation til påstanden om varetægtsfængsling efter bestemmelsen retsplejelovens $ 762, stk. 2, nr. 1, gøres det gældende; at hensynet til retshåndhævelsen ikke kræver sigtede varetægtsfængslet. [ relati - on til bestemmelsen i retsplejelovens 762, stk. 2, nr. 2, gores det gældende; at sigtede i givet fald må forventes idømt en betinget fængselsstraf:. Retsmødet i byretten blev holdt for lukkede døre. Landsretten afsagde Kendelse Af de grunde; der er anført af byretten; tiltrædes det, at der er særligt bestyrket mistanke om, at <anonym>Sigtede</anonym> har gjort sig skyldig i den nu anførte sigtelse. Efter den ændring afblandt andet bestemmelsen i retsplejelovens $ 762, stk 2, nr. 2, der blev gennemført ved lov nr. 633 af 12. juni 2013, er der ikke grundlag for varetægtsfængs - ling i medfør af denne bestemmelse for overtrædelse af straffelovens 216, stk. 2, jf. $ 225, som <anonym>Sigtede</anonym> er sigtet for. Uanset at det i bemærkningerne til den nævnte lovændring er anført; at der alene tilsigtes en teknisk begrundet konsekvensændring; der ikke medfører indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret; er der herefter ikke den forødne klare hjemmel til varetægtsfængsling af sigtede for den anførte sigtelse. Efter Højesterets afgørelse gengivet UfR 2012.1088 forudsætter varetægtsfængsling efter retsplejelovens $ 762, stk. 2, nr. 1, at der konkret foreligger et forhold, som ved endelig dom må forventes at føre til en straf på mindst 1 års ubetinget fængsel (eller anden straffe - retlig foranstaltning af tilsvarende indgribende betydning) . En sådan straf kan <anonym>Sıgtede</anonym> ikke forventes idømt nærværende sag. Der er herefter heller ikke grundlag for varetægtsfængsling af <anonym>Sıgtede</anonym> efter denne bestemmelse. Landsretten løslader herefter <anonym>Sıgtede</anonym> Ihi_bestennes: <anonym>sigteae</anonym> løslades. Sagen sluttet. Marie S. Mikkelsen Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 16. august 2013

272

Skifterettens kendelse blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2760/2010-VLR

Skifteretlige tvister

2. instans

313/22

Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 26. januar 2011 kl. 9.00 møde på tingstedet Viborg. Som dommer fungerede landsdommer Henrik Estrup. Som retssekretær fungerede VL. B 2760-10 kærer kendelse om afvisning af en begæring; som han har indgivet om at blive taget under konkursbehandling Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag 1-7 brev af 7. december 2010 fra Skifteretten Horsens udskrift af retsbogen for Skifteretten i Horsens (sag nr. SKS 41-701 2010) Ved kendelse af 16. november 2010 har skifteretten afvist en begæring som har indgivet om at blive taget under konkursbehandling Kendelsen er kæret af advokat Ole Krabbe med pastand om, at sagen fremmes. Landsdommeme Henrik Estrup, Kristian Petersen og Thomas Jønler har behandlet sagen. Landsretten afsagde Kendelse: Af de grunde; som skifteretten har anført; og da det; der er gjort gældende i kæreskriftet, ikke kan føre til et andet resultat, -2- bestern nies: Skifterettens kendelse stadfæstes. Kæremålets omkostninger ophæves. Sagensluttet. HenrikEstrup Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. VestreLandsret, Viborg,den26.januar2011.

Vestre Landsret holdt den 26. januar 2011 kl. 9.00 møde på tingstedet Viborg. Som dommer fungerede landsdommer Henrik Estrup. Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> VL. B 2760-10 <anonym>Skyldner</anonym> kærer kendelse om afvisning af en begæring; som han har indgivet om at blive taget under konkursbehandling Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag 1-7 brev af 7. december 2010 fra Skifteretten Horsens udskrift af retsbogen for Skifteretten i Horsens (sag nr. SKS 41-701 2010) Ved kendelse af 16. november 2010 har skifteretten afvist en begæring som <anonym>Skyldneren</anonym> har indgivet om at blive taget under konkursbehandling Kendelsen er kæret af advokat Ole Krabbe med pastand om, at sagen fremmes. Landsdommeme Henrik Estrup, Kristian Petersen og Thomas Jønler har behandlet sagen. Landsretten afsagde Kendelse: Af de grunde; som skifteretten har anført; og da det; der er gjort gældende i kæreskriftet, ikke kan føre til et andet resultat, -2- bestern nies: Skifterettens kendelse stadfæstes. Kæremålets omkostninger ophæves. Sagensluttet. HenrikEstrup Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. VestreLandsret, Viborg,den26.januar2011.

273

Sag om konkursbegæring

Appelleret

Skiftesag

Retten i Horsens

SKS-701/2010-HRS

Insolvensskifte

1. instans

312/22

Konkurs;

Nej

RETTEN I HORSENS Den 16. november 2010 kI. 09.00 bleı skifteretten sat af Der blev foretaget: SKS 41-701/2010_ Konkurssagen modte med adıokat Ole Krabbe. Skyldnerens samlever modte Der blev fremlagt: Konkursbegæring med bilag modtaget den 27 oktober 2010 oplı ste i tlslutning til konkursbegærıngen. a han efter at have afsluttet sin uddannelse var blevet tilkn? ttet firaet Filter Qucen som sælger. Firmaet solglc stoı sugere 1 Forbındelse med arbejdet underskrev han gældsbrev et tı] son] betalıng for el va- relagcr . Han kunne ikke opna den indtjenıng 'ed salgct pa prov isionsbasis, han var stillet i udsig og sluttede som sælger 2006. Han haı de 1 den lorbın- delse lejet lokaler og havde stiftet gxld til Danske Bank for at Linansiere sı- ne udgifter indti han fik indtægter ved salget Herefter blev han ansat som sæleer af specialbiler hos RS Biler, men denne virksomhed standsede i 2008 som folge af finanskrisen Han startede heref ter selvstændig virksomhed som med formidlıng af specialbiler sin person - lige , irksomhed fra et lejemål i Kobenhaı n I den forbindelse opstod gælden til Nordea Bank AS. Virksomheden ophorte efter ca '2 år pa grund af manglende indtjening Han er nu ledig men forv enter at fà arbejde inden for en måned. Han ejer ikke andre aktiver en de 30.000.-Kr Kontant. der fremgår af opstillingen over aktiver og passiver. Der blev afsagt Kendelsc Efter de fremkomne oplysninger om aktiver bestar de alene af en kontantbeholdning pá 30.000, kr. Der er ikke oplysnın- ger om dispositioner. der gennem omstodelse kan bringe aktiver til veje Skyldnerens interesse i en konkursbehandling af sit bo er alene muligheden for at opnà gældssanering i tilknvıning til konkurs. Skyldneren findes heref ter ikke a have nogen retlıg interesse konkurs. Dcrfor bestemmes Konkursbegæringen indgivet af afvises. ville overveje at kære rettens kendelse. Der var enighed om at behandlingen af begæringeme om gældssanering for kulalnoron tuelt kæremål. Sagen sluttet. Skifteretten hævet

RETTEN I HORSENS Den 16. november 2010 kI. 09.00 bleı skifteretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget: SKS 41-701/2010_ Konkurssagen <anonym>Skuldner</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Skyldneren</anonym> modte med adıokat Ole Krabbe. Skyldnerens samlever <anonym>Person 1</anonym> modte Der blev fremlagt: Konkursbegæring med bilag modtaget den 27 oktober 2010 <anonym>Skylaneren</anonym> oplı ste i tlslutning til konkursbegærıngen. a han efter at have afsluttet sin uddannelse var blevet tilkn? ttet firaet Filter Qucen som sælger. Firmaet solglc stoı sugere 1 Forbındelse med arbejdet underskrev han gældsbrev et tı] <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> son] betalıng for el va- relagcr . Han kunne ikke opna den indtjenıng 'ed salgct pa prov isionsbasis, han var stillet i udsig og sluttede som sælger 2006. Han haı de 1 den lorbın- delse lejet lokaler og havde stiftet gxld til Danske Bank for at Linansiere sı- ne udgifter indti han fik indtægter ved salget Herefter blev han ansat som sæleer af specialbiler hos RS Biler, men denne virksomhed standsede i 2008 som folge af finanskrisen Han startede heref ter selvstændig virksomhed som med formidlıng af specialbiler sin person - lige , irksomhed <anonym>Vırksomhed 1</anonym> fra et lejemål i Kobenhaı n I den forbindelse opstod gælden til Nordea Bank AS. Virksomheden ophorte efter ca '2 år pa grund af manglende indtjening Han er nu ledig men forv enter at fà arbejde inden for en måned. Han ejer ikke andre aktiver en de 30.000.-Kr Kontant. der fremgår af opstillingen over aktiver og passiver. Der blev afsagt Kendelsc Efter de fremkomne oplysninger om <anonym>Skyldnerens</anonym> aktiver bestar de alene af en kontantbeholdning pá 30.000, kr. Der er ikke oplysnın- ger om dispositioner. der gennem omstodelse kan bringe aktiver til veje Skyldnerens interesse i en konkursbehandling af sit bo er alene muligheden for at opnà gældssanering i tilknvıning til konkurs. Skyldneren findes heref ter ikke a have nogen retlıg interesse konkurs. Dcrfor bestemmes Konkursbegæringen indgivet af <anonym>Skyldneren</anonym> afvises. <anonym>Skyldneren</anonym> ville overveje at kære rettens kendelse. Der var enighed om at behandlingen af begæringeme om gældssanering for <anonym>Jniuiicicii</anonym> kulalnoron tuelt kæremål. Sagen sluttet. Skifteretten hævet

274

Tiltalte blev straffet med en bøde på 1.000 kr. Tiltalte blev frifundet for påstanden om betinget frakendelse af førerretten

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1035/2012-VLR

Øvrige straffesager

2. instans

315/22

Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

afsagt den 14. august 2013 af Vestre_Landsrets_10. afdeling (dommerne Poul Hansen, Thomas Jønler og Hanne Aagaard) i ankesag VL. S 1035 12 Anklagemyndigheden mod født Dato (advokat Allan Sørensen, Esbjerg). Retten i Esbjerg har den 17. april 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 98-6 2012). Påstandc Tiltalte har påstået frifindelse; subsidiært frifindelse for pastanden om betinget frakendelse af førerretten og formildelse af bøden. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte og vidnerne har for landsretten det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har 'supplerende forklaret; at han bor i By og han skulle til behandling hos sin tandlæge; der har klinik for enden af Norgesgade. Han kørte fra jernbanestationen ad Nor - gesgade og frem mod Østergade. Da han var fremme ved krydset, holdt han helt stille Han orienterede sig grundigt. Der var ikke færdsel fra højre, der hindrede; at han kunne køre ud 1 krydset, og han kørte herefter frem. Da han var nået ca. 3 meter ud i krydset, blev hans bil ramt af cyklisten på kølerhjelmen. Det var på bilens forreste del og ikke højre forskæmm. Han vurderer ud fra styrken af slaget; at cyklisten kørte stærkt; nok mere end 20-25 km t. Hans bil var sammenstødsøjeblikket ikke kommet langt ud krydset og i hıvert fald ikke over midten af vejbanen. Han bremsede bilen; som herved kom til at holde lidt over midten af vejbanen: Forevist politiets skitse vedrørende uheldet; ekstraktens side 16, har tiltalte forklaret, at skitsen ikke gengiver køretøjernes placering konekt i sammenstødsøjeblikket; idet uheldet som tidligere forklaret fandt sted før halvdelen af vejbanen Østergade set fra hans kørselsretning. Han bemærkede ikke cyklisten før sammenstødet. Han holdt primært øje med Østergades højre vejbane, hvor cyklisten skulle have været placeret. Han ville have bemærket cyklisten, hvis cyklisten havde været placeret den højre halvdel af sin vejbane. Forklaringen pà uheldet er efiter hans opfattelse; at cyklisten kørte med høj fart og i den venstre vejbane af Østergade. har 'supplerende forklaret; at han gik på fortovet på den venstre side af Østergade frem mod krydset i nordlig retning; Han var måske 20-40 meter fia kryd- set; da uheldet skete. Han hørte uheldet, men så ikke sammenstødet, da han på det tids - punkt kiggede mod busstationen. Da han kiggede mod krydset, efter at have hørt sammen- stødet; så han en bil forsvinde. Som han husker det, mener han fortsat; at tiltalte ikke holdt stille; inden tiltalte kørte ud i krydset. har 'supplerende forklaret; at han kørte i højre vejbane ad Østergade. Han kører ofte dette sted, da han bor tæt på krydset. Han husker ikke hvor langt mod højre; han var placeret på vejbanen. Han forblev i højre vejbane under kørslen frem mod krydset; og han kørte ikke over venstre side af vejen. Frem mod krydset bemærkede han tiltaltes bil, og han er sikker på, at tiltaltes bil holdt stille på Norgesgade ved krydset. Forevist foto af krydset; ekstraktens side 29, har vidnet forklaret; at tiltaltes bil holdt på asfalten eller på de mørke brosten lige efter asfalten. Vidnet skulle lige ud i krydset; 0g sammenstødet fandt sted i hans vejbane. Da han blev ramt afbilen; kom både han og cyk - Ien op på kølerhjelmen. Hans hastighed frem mod krydset og i sammenstødsøjeblikket var over 20 kmlt; men ikke mere end 30 kmlt. Procedure Anklagemyndigheden har anført vedrørende frakendelsesspørgsmålet; at efiter praksis fra - kendes førerretten normalt ikke ved tilsidesættelse af højrevigepligt; jf. den indledende bemærkning i note 132 til færdselslovens $ 26, stk. 4, som gengivet Karnovs Lovsamling 28. udgave; og den der nævnte praksis . Der var tale om et kryds med gode oversigtsfor- hold, 0g tiltalte burde derfor uanset cyklisten kørte med en vis fart - have bemærket ham. Der er tale om en alvorlig "klapfejl" , 0g tiltalte har derfor kørt under tilsidesættelse af væ - sentlige hensyn til færdselssikkerheden; således at betingelserne for at frakende ham fører- retten betinget medfør af færdselslovens 125, stk. 1, nr. 1, er 'opfyldt:. Ved fastsættelsen afbøden for overtrædelse af færdselslovens 26, stk. 4, skal færdselslovens $ 118, stk. 2, ikke citeres, da bestemmelsen; således som den var affattet på gemingstidspunktet; er op- hævet. Såfremt tiltalte frifindes for påstanden om førerretsfrakendelse; bør bøden nedsættes til 1.000 kr. Forsvareren har anført vedrørende frakendelsesspørgsmålet; at han kan tilslutte sig ankla- gemyndighedens bemærkninger om praksis; således at udgangspunktet er, at tilsidesættelse af højrevigepligt ikke fører til førerretsfrakendelse. Der foreligger ikke i det foreliggende tilfælde en kørsel, der kan begrunde en fravigelse af denne praksis. Forsvareren har i øvrigt tilsluttet sig det, som anklagemyndigheden har anført vedrørende bødefastsættelsen; sa- fremt tiltalte findes skyldig Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde; som byretten har anført; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten; at tiltalte ved den beskrevne kørsel har overtrådt færdselslovens $ 26, stk. 4. Sagen angår et tilfælde; hvor der er sket tilsidesættelse af den almindelige vigepligt over for trafikanter fra højre; hvilket efter praksis normalt ikke fører til førerretsfrakendelse. Efter bevisførelsen; herunder forklaringerne afgivet af tiltalte 0g lægges det til grund, at tiltalte holdt stille; inden han kørte ud krydset, 0g at cyklede med en vis fart forud for sammenstødet; som alene medførte mindre skader. Det må efter tiltaltes forklaring endvidere lægges til grund, at han orienterede sig til højre; inden han kørte frem i krydset. På den anførte baggrund finder landsretten; at det ikke er bevist; at tiltalte har kørt på en sådan måde; at der er grundlag for i medfør af færdselslovens $ 125, stk. 1, nr, 1, at fraken- de ham førerretten betinget. Tiltalte frifindes derfor for påstanden om betinget frakendelse af førerretten. Bødestraffen; der fastsættes efter færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. I,jf. $ 26, stk. 4, nedsæt- tes til 1.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage. Dommens bestemmelse om sagsomkostninger stadfæstes , dog skal statskassen betale salæ- ret til den for byretten beskikkede forsvarer. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Ihi_kendes for_Let: straffes med en bøde på 1.000 kr; Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel 6 dage. Tiltalte fiifindes for påstanden om betinget frakendelse af førerretten. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes, dog skal statskassen betale salæret til den for byretten beskikkede forsvarer. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Poul Hansen

afsagt den 14. august 2013 af Vestre_Landsrets_10. afdeling (dommerne Poul Hansen, Thomas Jønler og Hanne Aagaard) i ankesag VL. S 1035 12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Vuly</anonym> Dato (advokat Allan Sørensen, Esbjerg). Retten i Esbjerg har den 17. april 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 98-6 2012). Påstandc Tiltalte har påstået frifindelse; subsidiært frifindelse for pastanden om betinget frakendelse af førerretten og formildelse af bøden. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> har for landsretten det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har 'supplerende forklaret; at han bor i By og han skulle til behandling hos sin tandlæge; der har klinik for enden af Norgesgade. Han kørte fra jernbanestationen ad Nor - gesgade og frem mod Østergade. Da han var fremme ved krydset, holdt han helt stille Han orienterede sig grundigt. Der var ikke færdsel fra højre, der hindrede; at han kunne køre ud 1 krydset, og han kørte herefter frem. Da han var nået ca. 3 meter ud i krydset, blev hans bil ramt af cyklisten på kølerhjelmen. Det var på bilens forreste del og ikke højre forskæmm. Han vurderer ud fra styrken af slaget; at cyklisten kørte stærkt; nok mere end 20-25 km t. Hans bil var sammenstødsøjeblikket ikke kommet langt ud krydset og i hıvert fald ikke over midten af vejbanen. Han bremsede bilen; som herved kom til at holde lidt over midten af vejbanen: Forevist politiets skitse vedrørende uheldet; ekstraktens side 16, har tiltalte forklaret, at skitsen ikke gengiver køretøjernes placering konekt i sammenstødsøjeblikket; idet uheldet som tidligere forklaret fandt sted før halvdelen af vejbanen Østergade set fra hans kørselsretning. Han bemærkede ikke cyklisten før sammenstødet. Han holdt primært øje med Østergades højre vejbane, hvor cyklisten skulle have været placeret. Han ville have bemærket cyklisten, hvis cyklisten havde været placeret den højre halvdel af sin vejbane. Forklaringen pà uheldet er efiter hans opfattelse; at cyklisten kørte med høj fart og i den venstre vejbane af Østergade. <anonym>Vidne 1</anonym> har 'supplerende forklaret; at han gik på fortovet på den venstre side af Østergade frem mod krydset i nordlig retning; Han var måske 20-40 meter fia kryd- set; da uheldet skete. Han hørte uheldet, men så ikke sammenstødet, da han på det tids - punkt kiggede mod busstationen. Da han kiggede mod krydset, efter at have hørt sammen- stødet; så han en bil forsvinde. Som han husker det, mener han fortsat; at tiltalte ikke holdt stille; inden tiltalte kørte ud i krydset. <anonym>Forurettede</anonym> har 'supplerende forklaret; at han kørte i højre vejbane ad Østergade. Han kører ofte dette sted, da han bor tæt på krydset. Han husker ikke hvor langt mod højre; han var placeret på vejbanen. Han forblev i højre vejbane under kørslen frem mod krydset; og han kørte ikke over venstre side af vejen. Frem mod krydset bemærkede han tiltaltes bil, og han er sikker på, at tiltaltes bil holdt stille på Norgesgade ved krydset. Forevist foto af krydset; ekstraktens side 29, har vidnet forklaret; at tiltaltes bil holdt på asfalten eller på de mørke brosten lige efter asfalten. Vidnet skulle lige ud i krydset; 0g sammenstødet fandt sted i hans vejbane. Da han blev ramt afbilen; kom både han og cyk - Ien op på kølerhjelmen. Hans hastighed frem mod krydset og i sammenstødsøjeblikket var over 20 kmlt; men ikke mere end 30 kmlt. Procedure Anklagemyndigheden har anført vedrørende frakendelsesspørgsmålet; at efiter praksis fra - kendes førerretten normalt ikke ved tilsidesættelse af højrevigepligt; jf. den indledende bemærkning i note 132 til færdselslovens $ 26, stk. 4, som gengivet Karnovs Lovsamling 28. udgave; og den der nævnte praksis . Der var tale om et kryds med gode oversigtsfor- hold, 0g tiltalte burde derfor uanset cyklisten kørte med en vis fart - have bemærket ham. Der er tale om en alvorlig "klapfejl" , 0g tiltalte har derfor kørt under tilsidesættelse af væ - sentlige hensyn til færdselssikkerheden; således at betingelserne for at frakende ham fører- retten betinget medfør af færdselslovens 125, stk. 1, nr. 1, er 'opfyldt:. Ved fastsættelsen afbøden for overtrædelse af færdselslovens 26, stk. 4, skal færdselslovens $ 118, stk. 2, ikke citeres, da bestemmelsen; således som den var affattet på gemingstidspunktet; er op- hævet. Såfremt tiltalte frifindes for påstanden om førerretsfrakendelse; bør bøden nedsættes til 1.000 kr. Forsvareren har anført vedrørende frakendelsesspørgsmålet; at han kan tilslutte sig ankla- gemyndighedens bemærkninger om praksis; således at udgangspunktet er, at tilsidesættelse af højrevigepligt ikke fører til førerretsfrakendelse. Der foreligger ikke i det foreliggende tilfælde en kørsel, der kan begrunde en fravigelse af denne praksis. Forsvareren har i øvrigt tilsluttet sig det, som anklagemyndigheden har anført vedrørende bødefastsættelsen; sa- fremt tiltalte findes skyldig Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde; som byretten har anført; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten; at tiltalte ved den beskrevne kørsel har overtrådt færdselslovens $ 26, stk. 4. Sagen angår et tilfælde; hvor der er sket tilsidesættelse af den almindelige vigepligt over for trafikanter fra højre; hvilket efter praksis normalt ikke fører til førerretsfrakendelse. Efter bevisførelsen; herunder forklaringerne afgivet af tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> lægges det til grund, at tiltalte holdt stille; inden han kørte ud krydset, 0g at <anonym>Forurettede</anonym> cyklede med en vis fart forud for sammenstødet; som alene medførte mindre skader. Det må efter tiltaltes forklaring endvidere lægges til grund, at han orienterede sig til højre; inden han kørte frem i krydset. På den anførte baggrund finder landsretten; at det ikke er bevist; at tiltalte har kørt på en sådan måde; at der er grundlag for i medfør af færdselslovens $ 125, stk. 1, nr, 1, at fraken- de ham førerretten betinget. Tiltalte frifindes derfor for påstanden om betinget frakendelse af førerretten. Bødestraffen; der fastsættes efter færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. I,jf. $ 26, stk. 4, nedsæt- tes til 1.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage. Dommens bestemmelse om sagsomkostninger stadfæstes , dog skal statskassen betale salæ- ret til den for byretten beskikkede forsvarer. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Ihi_kendes for_Let: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en bøde på 1.000 kr; Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel 6 dage. Tiltalte fiifindes for påstanden om betinget frakendelse af førerretten. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes, dog skal statskassen betale salæret til den for byretten beskikkede forsvarer. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Poul Hansen

275

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. 26, stk. 4

Appelleret

Straffesag

Retten i Esbjerg

SS-6/2012-ESB

Øvrige straffesager

1. instans

314/22

Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

3300-81170-00177-11

RETTEN ESBJERG DO M afsagt den 17. april_ 2012 Rettens nr. 98-6/2012 Politiets nr. 3300-81170-00177-11 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 3. januar 2012. er tiltalı for overtrædelse af færdselslovens $ 118.sık. 1, nr. ],jl sık. 2,jf. 26, stk. 4, ved den 1. september 20/1 ca kl. 15.35 under tilsidesættelse af væsentlige hcnsyn til færdsclssikkerheden at have ført personbil ad Norgesga- de, 6700 Esbjerg i vestlig retning og ligcud i krydset med Østergade uden at overholdc sin højre vigcpligt hvorved der skete sammenstød med cykel ført af af Østergade mod syd. Anklagcmyndigheden har ncdlagt påstand om bøde og betinget frakendelse af [ørerretten; jf. færdselslovens $ 125. stk. 1, nr. 1,jE. stk. 5_ Tiltalte har næptet sig skyldig Tiltalte har forklaret , at han kønte stille og roligt hen mod krydset Han holdt helt stille og orienterede sıg til begge sider. Han så ikke cyklisten; som han stødte sammen mcd efter at være køort frem i krydset, Dette md have skyld- tes. at cyklisten befandt sig i den forkente vejbane i forhold til kørselsretnin- gen, som han ikkc havde fokuseret pà, da han orienterede sig. Han var ikke näct ud til midten af Østergade; da päkorslen fandt sted, hvilket underbygger cyklistens placcring pà vejbanen har som vidne forklaret; at han kom korcnde pà cykcl ad Østergade i sydlig retning med mere end 20 kmh Han skulle lige over krydset med Norgesgade. Da han nærmede sig krydset; bemærkede han til- taltes kørctøj holde stille lıdı før krydset. Han fortsatte selv ud i krydset med formentlig uændret bastighed; idet han orienterede sig med hensyn til trafik fra sin hajre side, hvorefter han blev påkort uden forinden at have bemærket tiltaltes køretøj køre frem Han røg derved op pä bilens kølerhjelm har som vidne forklaret; at han kom gående ad Østergade i nordlig retning hen mod vejkrydset Der var meget lidt trafik. Han bemærkede tiltaltes køretøj køre langsomt frem mod krydset; ligesom føreren orienterede sig med hcnsyn til tværgående tralik . Koretojet holdt ik- ke helt stille pà vej ud i krydset: Da bilen var på vej ud i krydset, gassede den op hvorefier ban horte et brag. som om der var sket et sammenstød. Han bavde ikke sct cyklisten. Sammenstodet må være sket i Østergades vestlige vcjbane. Rettens begrundclse 0g afgørelse: Sammenstødel med cyklisten er sket som falge af, at tiltalte ikke har orientc- ret sig tilstrækkeligt mcd hensyn til tv ærgaende tralik ad Øslergade; Tiltalte er herefter skyldig Straffen fastsættes til en bøde pà 1 500 kr , jf færdselslovens $ [18, stk. 1. nr. 1,jf sık.2,jf 26. stk 4. Forvandlingsstraffen fastsættcs som ncdenfor bestemt; Uanscl den hastıghed, efter det oplyste har kørt med. lindes tiltalte ved sin fremkørsel i krydset uden at have orienteret sig til- strækkelıgt med hensy n til tværgåcnde trafik at have tilsidesat væscntlige hensyn til færdselssikkerheden Tillalte frakendes derfor rcttcn til al føre motordrevet køretøj. hvortil der kræves korekort Tiltalte beholder dog førcrTctten, hvis han ikke inden for 3 àr fra endclıg dom igen fører motordrevet køretøj pà en sådan mädc, al fø- rcrretten skal frakendes; Jf færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. I,jf stk. 5. Dcn betingede frakendclsc af forerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve; jf.færdsclslovens $ 60,stk. 3. Tbi kendcs for rct: skal betale en bode pà 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for boden er fængsel i 6 dage. Tiltalte fiakendcs rcttcn til al føre motordrevet køretej . hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog føreretten; hvis han ikke igen inden for 3 àr fra ende - lig dom forer motordrevet køretøj pà en sadan made, at forenetlen skal 6ra- kendes ham. Tiltaltc skal {etalc sagens omkostninger.

RETTEN ESBJERG DO M afsagt den 17. april_ 2012 Rettens nr. 98-6/2012 Politiets nr. 3300-81170-00177-11 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>GPK nr.</anonym> Anklageskrift er modtaget den 3. januar 2012. <anonym>Iltalte</anonym> er tiltalı for overtrædelse af færdselslovens $ 118.sık. 1, nr. ],jl sık. 2,jf. 26, stk. 4, ved den 1. september 20/1 ca kl. 15.35 under tilsidesættelse af væsentlige hcnsyn til færdsclssikkerheden at have ført personbil <anonym>Reg.nr.</anonym> ad Norgesga- de, 6700 Esbjerg i vestlig retning og ligcud i krydset med Østergade uden at overholdc sin højre vigcpligt hvorved der skete sammenstød med cykel ført af <anonym>Forurettede</anonym> af Østergade mod syd. Anklagcmyndigheden har ncdlagt påstand om bøde og betinget frakendelse af [ørerretten; jf. færdselslovens $ 125. stk. 1, nr. 1,jE. stk. 5_ Tiltalte har næptet sig skyldig Tiltalte har forklaret , at han kønte stille og roligt hen mod krydset Han holdt helt stille og orienterede sıg til begge sider. Han så ikke cyklisten; som han stødte sammen mcd efter at være køort frem i krydset, Dette md have skyld- tes. at cyklisten befandt sig i den forkente vejbane i forhold til kørselsretnin- gen, som han ikkc havde fokuseret pà, da han orienterede sig. Han var ikke näct ud til midten af Østergade; da päkorslen fandt sted, hvilket underbygger cyklistens placcring pà vejbanen <anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret; at han kom korcnde pà cykcl ad Østergade i sydlig retning med mere end 20 kmh Han skulle lige over krydset med Norgesgade. Da han nærmede sig krydset; bemærkede han til- taltes kørctøj holde stille lıdı før krydset. Han fortsatte selv ud i krydset med formentlig uændret bastighed; idet han orienterede sig med hensyn til trafik fra sin hajre side, hvorefter han blev påkort uden forinden at have bemærket tiltaltes køretøj køre frem Han røg derved op pä bilens kølerhjelm <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at han kom gående ad Østergade i nordlig retning hen mod vejkrydset Der var meget lidt trafik. Han bemærkede tiltaltes køretøj køre langsomt frem mod krydset; ligesom føreren orienterede sig med hcnsyn til tværgående tralik . Koretojet holdt ik- ke helt stille pà vej ud i krydset: Da bilen var på vej ud i krydset, gassede den op hvorefier ban horte et brag. som om der var sket et sammenstød. Han bavde ikke sct cyklisten. Sammenstodet må være sket i Østergades vestlige vcjbane. Rettens begrundclse 0g afgørelse: Sammenstødel med cyklisten er sket som falge af, at tiltalte ikke har orientc- ret sig tilstrækkeligt mcd hensyn til tv ærgaende tralik ad Øslergade; Tiltalte er herefter skyldig Straffen fastsættes til en bøde pà 1 500 kr , jf færdselslovens $ [18, stk. 1. nr. 1,jf sık.2,jf 26. stk 4. Forvandlingsstraffen fastsættcs som ncdenfor bestemt; Uanscl den hastıghed, <anonym>Forurettede</anonym> efter det oplyste har kørt med. lindes tiltalte ved sin fremkørsel i krydset uden at have orienteret sig til- strækkelıgt med hensy n til tværgåcnde trafik at have tilsidesat væscntlige hensyn til færdselssikkerheden Tillalte frakendes derfor rcttcn til al føre motordrevet køretøj. hvortil der kræves korekort Tiltalte beholder dog førcrTctten, hvis han ikke inden for 3 àr fra endclıg dom igen fører motordrevet køretøj pà en sådan mädc, al fø- rcrretten skal frakendes; Jf færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. I,jf stk. 5. Dcn betingede frakendclsc af forerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve; jf.færdsclslovens $ 60,stk. 3. Tbi kendcs for rct: <anonym>Iltalte</anonym> skal betale en bode pà 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for boden er fængsel i 6 dage. Tiltalte fiakendcs rcttcn til al føre motordrevet køretej . hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog føreretten; hvis han ikke igen inden for 3 àr fra ende - lig dom forer motordrevet køretøj pà en sadan made, at forenetlen skal 6ra- kendes ham. Tiltaltc skal {etalc sagens omkostninger.

276

Sag om, hvorvidt Part A i forbindelse med bodelingen med Part 1 modtog en gave, som konkursboet kunne fordre omstødt efter konkurslovens § 64

Appelleret

Civilsag

Retten i Hjørring

BS-1352/2009-HJO

Almindelig civil sag

1. instans

316/22

Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

RETTEN HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 19. oktober 2010 i sag nr. BS ALM-1352 2009: ulkonkurs v/kurator adv Kjeld Kaalund 8600 Silkeborg mod Sagens baggrund og partcrnes pastande Sagen er anlagt den 15.juli 2009. Denne sag drejer sig om, hvorvidt forbindelse med bode- lingen med modtog en gave; som konkursboet kan fordre omstodt efter konkurslovens 64. Sagsøgeren har nedlagt pastand om, at sagsøgte tilpligtes til sagsoger at be - tale 400.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg. Sub- sidiært at sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren et af retten fastsat mindre beløb end det pastævnte med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens an- læg; Sagsøgte har pastaet frifindelse. Sagsogte har fri proces uden retshjælpsdæknıng. Oplysningcrnc sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf: retspleje - lovens $ 218 a, stk. 2 Forklaringeme er gengivet nedenfor. Forklaringer har blandt andet forklaret; at hun er 46 ar. Hun kom til Danmark fra Norge i 1988. Hun mødte i 1994 ; Kø- benhavn. På det tidspunkt ejede hun en andelsbolig: Hun og blev_gift i 1997. [ marts 1999 købte i december 1999. Hun var på det tidspunkt på barselsorlov fra sit job i København. [ slutningen af hendes barselsorlov, blev de separerede. fortrød separationen; og de flyttede sammen igen. Hun var på barsel i et àr pa fuld løn: Efter sin barsel forsøgte hun at finde et job i Nordjylland, men uden held; og hun var på understøttelse frem til år 2004, hvor hun blev ansat med hans forretninger. Hun har dog ikke taget sig af det økonomiske; men hun har hjulpet lidt med regnskabeme. Hun solgte sit hus i 2004, og i 2005 købte hun 0g en grund på adres- sen med henblik på at bygge hus. Hun stod på skødet:. Hun ved ikke; hvorfor det var hende; der stod på skødet; De byg- gede hus på grunden. Der blev tinglyst lan for cirka 4.000.000 kr. til Nykre - dit pa ejendommen. De stod begge som skyldnere på lånene til Nykredit. I 2006 købte de et sommerhus pa adressen Huset kom til at stå i navn. Det var der traf de overordnede beslutninger under deres sam- liv. I marts 2007 fik hun og besøg af SKAT og politiet; Det drejede sig om; at havde hentet biler fra Tyskland til Danmark, og i den for- bindelse havde han unddraget sig betaling af moms og afgifter Danmark. Hun sa ikke det beløb; det drejede sig om, men sagde at hvis det endte pa 2.000.000 kr., sa var det i orden. [ starten af 2008 besluttede hun 0g bad hende om at udfylde nogle papirer; som blev sendt til Statsforvaltningen. De var ikke i Statsforvaltningen i forbindelse med skilsmissen. Da hun udfyldte pa- pirerne; krydsede hun af i en rubrik, hvor der stod andelsbolig; fordi det var angivet; at hun skulle krydse af, hvad hun overtog i forbindelse med skils- missen; og hun fandt det nærmest at krydse af ved andelsbolig; Hun troede at hun overfor Statsforvaltningen skulle oplyse; at hun havde og at hun blot bekræftede; at hun fortsat ejede og boede pa 0g at hun 0g var enige herom. Hun kan ikke forklare, hvorfor der skilsmissebevillingen af 12. marts 2008 er anført noget om en I 'fælles an- delsbolig beliggende med de andelsbeviset hørende rettigheder og forpligtelser" . Da de talte om bodelingen; sagde at hun skulle overtage 0g at det var cirka 2.000.000 kr. til hver. 1 forbindelse med deres mundtlige bodeling; som hun skriftligt redegjorde for overfor kurator i sagens bilag 11, blev sommerhuset pa Adresse værdiansat til 5.500.000 kr. Hun ved ikke; hvorfor de værdiansatte ejendommen til det beløb. Det var et tal, hun fik af ligesom han værdiansatte selskaberne til 250.000 kr. De talte ikke i den forbindelse om selskaberes regnskab. De drøfitede ikke gæld udover det; der var på ejendommen: Hun ved ikke, hvorfor gælden til SKAT ikke er med i opgørelsen. Det var hendes opfattelse; at sagen endnu ikke var afslut- tet ved SKAT. Hun kendte ikke noget til anden gæld. Hun vidste dog; at pà et tidspunkt havde fået lyst et ejerpantebrev med meddelelse til Jyske Bank i ejendommen pa Adresse for 2.000.000 kr, Hun nægtede i den forbindelse at skrive under på, at der ogsa blev lyst et ejerpantebrev til Jyske Bank i ejendommen beliggende på Umiddelbart efier beslut- ningen om skilsmisse, satte de huset pà til salg for 6.400.000 kr. Det var der sagde, at hun skulle prøve at sælge det til den pris. Hun kan ikke forklare, hvorfor de først besluttede; at hun skulle have huset; og derefter satte det til salg. De talte aldrig om, hvem der skulle have prove- nuet, hvis huset blev solgt til de 6.400.000 kr. Efiter skilsmissen boede hun og betalte temminsydelseme. Det fungerede imidlertid ikke, og den 20. maj 2009 tog hun på krisecenter med børnene i to måneder. Hun medtog kun tøj til sig selv og børnene. Mens hun var pà krisecentret, kontaktede hun en ejendomsmægler for at fã ham til at sælge huset pa Ejendomsmægleren blev dog nægtet adgang af terminsydelser på hende; at han ville fraflytte ejendommen pa således at hun kunne bo der sammen med børene. Da flyttede, tog han det meste af indboet med, selvom de havde aftalt, at hun skulle have alt indboet. Af bilag E fremgår en liste over de ting, som tog med sig ved fraflytningen. De har ikke pà noget tidspunkt fãet indboet vurderet. Den 13. april 2010 blev ejendommen pa solgt pa tvangsauktion for 3.300.000 kr. til Nykredit. Hun fra - flyttede huset den 3 . maj 2010. Hun har efter salget pà tvangsauktion fãet en opgørelse fra Nykredit, hvoraf det fremgar, at hun fortsat skylder Nykredit 753.000 kr. Nykredit har oplyst hende; at de vil tage kravet til inkasso; 5a - fremt hun ikke betaler Hun er ikke i stand til at betale. Hun er nu startet pa sygeplejeskole. har blandt andet forklaret, at det var tilfældigt; at det var La- nene i ejendommen på cirka 4.000.000 kr. hæftede de begge for. Han betalte terminsydelserne på ejendommen pa indtil han fraflyttede ejendommen i 2009. 1 marts 2007 fik han besøg af SKAT og politiet vedrø- rende en sag om unddragelse af moms og skat for 1.500.000 kr. var bekendt med beløbet. I dag er unddragelsen nok nede pa cirka 1.000.000 kr. og hertil kommer en bøde af tilsvarende størrelse. I februar 2008 fik Jyske Bank yderligere pant i ejendommen pa Adresse for 2.000.000 kr. Dette skete efter anmodning fra banken; fordi hans økonomi var begyndt af skrante pa grund af den økonomiske krise. Pantsætningen skulle ske til sikkerhed for Jyske Bank; Banken ønskede ogsa yderligere sikkerhed i ejendommen pa Pengene til virksomheder i Tyrkiet var lant i Danske Bank . Det drejede sig om cirka 6.000.000 kr. [ 2007 blev der lant yderligere 3.700.000 kr. i Danske Bank til finansiering Tyrkiet: Det lan kautionerede han for. I forbindelse med bode - lingen talte han 0g ikke 5a meget om gælden. Han kan ikke forkla- re, hvorfor der i skilsmissebevillingen står noget om en fælles andelsbolig: Han kan heller ikke forklare; hvorfor kun 3.700.000 kr. af hans gæld er med- taget i bodelingen I forbindelse med bodelingen overtog han de to selska- ber. De var intet værd. Det er korrekt, at det af regnskabet for for perioden 1. oktober 2006 til 30. september 2007 fremgar, at han har et ulovligt anpartshaverlån pa 922.000 kr. Det blev han først klar over; da han sa regnskabet: Han troede faktisk, at han havde penge til gode. Efter be- slutningen om skilsmisse betalte han fortsat ydelseme på Samtidig prøvede de at sælge ejendommen: Hvis ejendommen blev solgt; skulle boede sammen indtil den 20. maj 2008. De havde ikke en aftale om, hvordan indboet på skulle fordeles. Han har taget en del af indboet fra Det kan godt passe, at han har taget det, som har anført i sagens bilag E. havde sagt; at han bare kunne tage det med, han ville. Parternes synspunkter Sagsøgercn har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sin pa- stand: 'ANBRINGENDER; Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at i forbindelse med bodelingen fik en gave pa 400.000 kr at denne gave kan omstødes efter konkurslovens $ 64. Det bestrides, at konkurslovens $ 78 skal finde anvendelse i sagen.' Sagsøgte har i pastandsdokumentet anført følgende til støtte for sin påstand: "ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte pastand gøres det gældende: at der ikke ved parternes bodelingsaftale blev gıvet en gave efter kon- kurslovens $ 64, idet fordelingen af aktiverne på tidspunktet for ophør af formuefællesskabet ikke indebar en skævdeling af aktiveme. Sale - des blev der mellem partere foretaget en deling; som også konkursbo - et er bundet af, idet der ikke er dokumenteret nogen gave. at den gæld, som nu efter konkurs er anmeldt ikke er dokumenteret som aktuel pa bodelingstidspunktet. at 2008 var et specielt ar, idet det var her finanskrisen begyndte at ind- træde hen over sommeren 2008, hvilket kan have stor betydning for, hvorledes gældsposteme opgøres . at det ikke under sagen er dokumenteret, hvor gæld hidrører fia og hvorvidt denne bestod på bodelingstidspunktet; at det er sagsøgerens bevisbyrde, hvad gæld var på skæringstidspunktet i forbindelse med bodelingen: at lod tinglyse yderligere ejerpantebrev stort 2.000.000 kr. i sin sommerhusejendom; den 28. februar 2008, hvilket var yderligere pant til konkursrekvirenten Jyske Bank. at denne pantsætning skete, således at der blev stillet yderligere likviditet til rådighed for at det må have formodningen for sig, at Jyske Bank på tinglysningstids - punktet den 28. februar 2008 anså for insol- vent; idet Jyske Bank senere som konkursrekvirent da ville have ting- lyst et omstødeligt pant. at der derfor ikke er givet en gave efter konkurslovens $ 64 ved parternes bodelingsaftale. at det ikke af sagsøgeren er dokumenteret; at sagsøgte har udtaget inven- tarlindbo. Dette fremgår heller ikke af sagens bilag 11. At der fremgår oplysninger herom ifølge sagens bilag 9, ændrer ikke herved, idet efterfølgende har afhentet dette. [det omfang retten mod forventning måtte lægge til grund, at der foreligger en gave henhold til konkurslovens $ 64,og der dermed skal ske omstødel- se, gøres det gældende: at sagsøgte alene skal fralægge sig den berigelse; som sagsøgte har vun- det, jf. konkurslovens $ 75. Sagsøgte har ikke nogen berigelse; idet ejendommen, ikke i det eksisterende ejendomsmarked har kunnet indvinde et beløb, svarende til den vurde - ring, bodelingen skete på grundlag af, nemlig 5.900.000 kr. Der henvi - ses til sagens bilag B, udskrift af auktionsbogen af 13. april 2010 hvoraf ses, at ejendommen på anden auktionen blev solgt til Nykredit for 3.300.000 kr. Sættes dette tal ind i den opgørelse; sagsøgeren har lavet for sagsøgte i sit påstandsdokument, vil der under aktiv 1 hos sagsøgte udvise et minus på 600.000 kI., frem for et plus pa 600.000 kI., og herved er sagsøgtes bodel negativ. Selv om auktionssummen først er kendt efter parternes bodeling, gør det samme sig gældende for så vidt angar sagsøgtes gældsposter; 0g det bestrides saledes, at sagsø- gerens opgørelse i påstandsdokumentet kan tages som et udtryk for de aktuelle aktiver 0g passiver pr. bodelingstidspunktet. [ øvrigt gøres det gældende. at kravet mod sagsøgte bør nedsættes henhold til konkurslovens $ 78, idet sagsøgte; i tilfælde af at måtte blive betragtet som modtager af en omstødelig gave, har modtaget gaven i god tro; og nu ikke er i stand til at opfylde boets krav . If Rettens begrundelse og afgørelse Der er ikke sket bosondring. Skæringstidspunktet for bodelingen er derfor tidspunktet for fommuefællesskabets ophør. Samlivet blev ikke ophævet før skilsmissen. Skæringstidspunktet er derfor datoen for skilsmissen den 12. marts 2008. En eventuel gave er saledes først fuldbyrdet den 12. marts 2008. Da blev erklæret konkurs den 16. september 2008 skal spørgsmålet om omstødelse afgøres efter konkurslovens $ 64, stk. 1. Det lægges som ubestridt til grund; at aktiver pa skæringstidspunktet for bodelingen bestod af sommerhuset på Adresse sel- skabet Virksomhed samt anparterne i ho- tellet Tyrkiet , Efter skønserklæringen lægger retten til grund; at sommerhu- set på skæringstidspunktet kunne værdiansættes til 4,3 mil. kr. Pa baggrund af de fremlagte regnskaber for selskabeme for perioden 1. oktober 2006 til 30. september 2007, herunder ledelsesberetning og revisorpategning samt henset til det af forklarede; lægger retten til grund, at sel-skaberne på skæringstidspunktet havde tabt deres egenkapital og var værdiløse. Det lægges som ubestridt til grund, at værdien af anparterne i ho- tellet i Tyrkiet kan værdiansættes som anført af sagsøgeren: Det lægges som ubestridt til grund; at gælden i sommerhuset pa skæringstidspunktet var 3,7 mil. kr. Efter revisorpåtegningen i regnskabet for 'lægger retten til grund, at pa skæringstidspunktet for bode- lingen havde en gæld til selskabet på 922.000 kr. Efter forklaring lægger retten endvidere til grund; at han på skæringstids- punktet for bodelingen havde en gæld til skat i anledning af unddragne afgif- ter på ca. 1,5 mil. kr., og at han kautionerede for en gæld Danske Bank på ca 3,7 mil. kr. vedrørende hotelprojektet i Tyrkiet Pa denne baggrund og henset til det oplyste om, at der i konkursboet, som har skæringsdag under 6 måneder senere end skæringsdagen for bodelingen; er anmeldt gæld for 17,8 mil. kr., finder retten det bevist; at bodel var nega - tiv på tidspunktet for bodelingen Det lægges som ubestridt til grund, at sagsøgtes aktiver pa skæringstids - punktet for bodelingen bestod af ejendommen beliggende og en VW Lupo. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at medtog den største del af indboet da han fraflyttede Ejendommen pa kan efter skønserklæringen værdiansæt- tes til 4,5 mil. kr: pà skæringstidspunktet for bodelingen . Gælden i ejendom- men var på samme tidspunkt 3,9 mil. kr. Det lægges som ubestridt til grund; at værdien af bilen pa skæringstidspunktet for bodelingen var 50.000 kr. På denne baggrund finder retten; at sagsøgtes bodel pa skæringstidspunktet for bodelingen var positiv med ca. 650.000 kr: Der er således sket en skævdeling til fordel for sagsøgte; og der er herved ydet sagsøgte en gave, der falder uden for rammerne af konkurslovens $ 64, stk. 3. Da ejendommen hørte til sagsøgtes bodel; er gavemomentet afkald på boslodskrav. Forholdet skal derfor i relation til konkurslovens $ 75 bedømmes efter $ 75, stk. 1, 2. punktum , således at spørgsmålet om berigelse er uden betydning i relation til konkurslovens $ 75 Det lægges til grund, at det overskud på ca. 650.000 kr., der var i sagsøgtes bodel på skæringstidspunktet for bodelingen; for størstedelens vedkommen- de fremkom på grund af friværdien i den faste ejendom. Det lægges som u- bestridt til grund, at ejendommen efterfølgende er solgt på tvangsauktion ef- ter forgæves forsøg på salg i fri handel, 0g at sagsøgte i forbindelse med tvangsauktionen har fået en gæld til Nykredit på ca. 750.000 kr., som hun har oplyst; at hun er ude af stand til at betale. Pa denne baggrund og idet ret- ten efter bevisførelsen lægger til grund, at sagsøgte pa grund af manglende indsigt i parternes økonomiske forhold var i god tro pa tidspunktet for bode- lingen; finder retten; at kravet mod sagsøgte skal nedsættes til 150.000 kr. i medfør af konkurslovens $ 78. Sagen har drejet sig dels om spørgsmålet om, hvorvidt betingelsere for om - stødelse var opfyldt. Denne del af sagen har sagsøgeren vundet. Sagen har endvidere drejet sig om størelsen af omstødelseskravet. Denne del af sagen har sagsøgte vundet. Som følge heraf bestemmer retten; at hver part bærer egne omkostninger; dog at udgiften til syn og skøn og retsafgift forhold til det vundne beløb betales af parterne med halvdelen til hver Sagsøgeren har haft udgift til syn og skøn med 19.833,75 kr. og retsafgiften inkl. berammel- sesafgift ved 150.000 kr. udgør 3.900 kr. Da sagsøgte har fri proces uden retshjælpsdækning betales de sagsomkostninger; der vedrører sagsøgte; af statskassen. Thi kendcs for ret: Inden 14 dage skal sagsøgte, betale 150.000 kr . med tillæg af procesrente fra den 15.juli 2009, til sagsøgeren, under konkurs ved kurator advokat Kjeld Kaalund. Inden 14 dage skal statskassen betale sagsomkostninger til sagsøgeren; under konkurs ved kurator advokat Kjeld Kaalund med 11.867 kr.

RETTEN HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 19. oktober 2010 i sag nr. BS ALM-1352 2009: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> ulkonkurs v/kurator adv Kjeld Kaalund <anonym>Adresse 1</anonym> 8600 Silkeborg mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> Sagens baggrund og partcrnes pastande Sagen er anlagt den 15.juli 2009. Denne sag drejer sig om, hvorvidt <anonym>Part A</anonym> forbindelse med bode- lingen med <anonym>Part 1</anonym> modtog en gave; som konkursboet kan fordre omstodt efter konkurslovens 64. Sagsøgeren har nedlagt pastand om, at sagsøgte tilpligtes til sagsoger at be - tale 400.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg. Sub- sidiært at sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren et af retten fastsat mindre beløb end det pastævnte med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens an- læg; Sagsøgte har pastaet frifindelse. Sagsogte har fri proces uden retshjælpsdæknıng. Oplysningcrnc sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf: retspleje - lovens $ 218 a, stk. 2 Forklaringeme er gengivet nedenfor. Forklaringer <anonym>Part A</anonym> har blandt andet forklaret; at hun er 46 ar. Hun kom til Danmark fra Norge i 1988. Hun mødte <anonym>Part 1</anonym> i 1994 ; Kø- benhavn. På det tidspunkt ejede hun en andelsbolig: Hun og <anonym>Part 1</anonym> blev_gift i 1997. [ marts 1999 købte <anonym>Part 1</anonym> et hotel i <anonym>By 1</anonym> Hun flyttede op til <anonym>Part 1</anonym> i december 1999. Hun var på det tidspunkt på barselsorlov fra sit job i København. [ slutningen af hendes barselsorlov, blev de separerede. <anonym>Part 1</anonym> fortrød separationen; og de flyttede sammen igen. Hun var på barsel i et àr pa fuld løn: Efter sin barsel forsøgte hun at finde et job i Nordjylland, men uden held; og hun var på understøttelse frem til år 2004, hvor hun blev ansat <anonym>Part 1's</anonym> firma. Hun hjalp <anonym>Part 1</anonym> med hans forretninger. Hun har dog ikke taget sig af det økonomiske; men hun har hjulpet lidt med regnskabeme. Hun solgte sit hus i 2004, og i 2005 købte hun 0g <anonym>Part 1</anonym> en grund på adres- sen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> med henblik på at bygge hus. Hun stod på skødet:. Hun ved ikke; hvorfor det var hende; der stod på skødet; De byg- gede hus på grunden. Der blev tinglyst lan for cirka 4.000.000 kr. til Nykre - dit pa ejendommen. De stod begge som skyldnere på lånene til Nykredit. I 2006 købte de et sommerhus pa adressen <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 1</anonym> Huset kom til at stå i <anonym>Part 1's</anonym> navn. Hun ved ikke; hvorfor huset stod i <anonym>Part 1's</anonym> navn. Det var <anonym>Part 1</anonym> der traf de overordnede beslutninger under deres sam- liv. I marts 2007 fik hun og <anonym>Part 1</anonym> besøg af SKAT og politiet; Det drejede sig om; at <anonym>Part 1</anonym> havde hentet biler fra Tyskland til Danmark, og i den for- bindelse havde han unddraget sig betaling af moms og afgifter Danmark. Hun sa ikke det beløb; det drejede sig om, men <anonym>Part 1</anonym> sagde at hvis det endte pa 2.000.000 kr., sa var det i orden. [ starten af 2008 besluttede hun 0g <anonym>Part 1</anonym> sig for at blive skilt fordi <anonym>Part 1</anonym> var hende utro. <anonym>Part 1</anonym> bad hende om at udfylde nogle papirer; som blev sendt til Statsforvaltningen. De var ikke i Statsforvaltningen i forbindelse med skilsmissen. Da hun udfyldte pa- pirerne; krydsede hun af i en rubrik, hvor der stod andelsbolig; fordi det var angivet; at hun skulle krydse af, hvad hun overtog i forbindelse med skils- missen; og hun fandt det nærmest at krydse af ved andelsbolig; Hun troede at hun overfor Statsforvaltningen skulle oplyse; at hun havde <anonym>Adresse 2</anonym> og at hun blot bekræftede; at hun fortsat ejede og boede pa <anonym>Adresse 2</anonym> 0g at hun 0g <anonym>Part 1</anonym> var enige herom. Hun kan ikke forklare, hvorfor der skilsmissebevillingen af 12. marts 2008 er anført noget om en I 'fælles an- delsbolig beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> med de andelsbeviset hørende rettigheder og forpligtelser" . Da de talte om bodelingen; sagde <anonym>Part 1</anonym> at hun skulle overtage <anonym>Adresse 2</anonym> og han skulle overtage <anonym>Adresse 3</anonym> 0g at det var cirka 2.000.000 kr. til hver. 1 forbindelse med deres mundtlige bodeling; som hun skriftligt redegjorde for overfor kurator i sagens bilag 11, blev sommerhuset pa Adresse værdiansat til 5.500.000 kr. Hun ved ikke; hvorfor de værdiansatte ejendommen til det beløb. Det var et tal, hun fik af <anonym>Part 1</anonym> ligesom han værdiansatte selskaberne til 250.000 kr. De talte ikke i den forbindelse om selskaberes regnskab. De drøfitede ikke gæld udover det; der var på ejendommen: Hun ved ikke, hvorfor gælden til SKAT ikke er med i opgørelsen. Det var hendes opfattelse; at sagen endnu ikke var afslut- tet ved SKAT. Hun kendte ikke noget til anden gæld. Hun vidste dog; at <anonym>Part 1</anonym> pà et tidspunkt havde fået lyst et ejerpantebrev med meddelelse til Jyske Bank i ejendommen pa Adresse for 2.000.000 kr, Hun nægtede i den forbindelse at skrive under på, at der ogsa blev lyst et ejerpantebrev til Jyske Bank i ejendommen beliggende på <anonym>Adresse 2</anonym> Umiddelbart efier beslut- ningen om skilsmisse, satte de huset pà <anonym>Adresse 2</anonym> til salg for 6.400.000 kr. Det var <anonym>Part 1</anonym> der sagde, at hun skulle prøve at sælge det til den pris. Hun kan ikke forklare, hvorfor de først besluttede; at hun skulle have huset; og derefter satte det til salg. De talte aldrig om, hvem der skulle have prove- nuet, hvis huset blev solgt til de 6.400.000 kr. Efiter skilsmissen boede hun og <anonym>Part 1</anonym> sammen på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Part 1</anonym> betalte temminsydelseme. Det fungerede imidlertid ikke, og den 20. maj 2009 tog hun på krisecenter med børnene i to måneder. Hun medtog kun tøj til sig selv og børnene. Mens hun var pà krisecentret, kontaktede hun en ejendomsmægler for at fã ham til at sælge huset pa <anonym>Adresse 2</anonym> Ejendomsmægleren blev dog nægtet adgang af <anonym>Part 1</anonym> Mens hun var pa krisecenter, betalte <anonym>Part 1</anonym> terminsydelser på <anonym>Aaresse 2</anonym> Pa et tidspunkt meddelte <anonym>Part 1</anonym> hende; at han ville fraflytte ejendommen pa <anonym>Adresse 2</anonym> således at hun kunne bo der sammen med børene. Da <anonym>Part 1</anonym> flyttede, tog han det meste af indboet med, selvom de havde aftalt, at hun skulle have alt indboet. Af bilag E fremgår en liste over de ting, som <anonym>Part 1</anonym> tog med sig ved fraflytningen. De har ikke pà noget tidspunkt fãet indboet vurderet. Den 13. april 2010 blev ejendommen pa <anonym>Adresse 2</anonym> solgt pa tvangsauktion for 3.300.000 kr. til Nykredit. Hun fra - flyttede huset den 3 . maj 2010. Hun har efter salget pà tvangsauktion fãet en opgørelse fra Nykredit, hvoraf det fremgar, at hun fortsat skylder Nykredit 753.000 kr. Nykredit har oplyst hende; at de vil tage kravet til inkasso; 5a - fremt hun ikke betaler Hun er ikke i stand til at betale. Hun er nu startet pa sygeplejeskole. <anonym>Part 1</anonym> har blandt andet forklaret, at det var tilfældigt; at det var <anonym>Part A</anonym> der fik skøde pa ejendommen pa <anonym>Adresse 2</anonym> La- nene i ejendommen på cirka 4.000.000 kr. hæftede de begge for. Han betalte terminsydelserne på ejendommen pa <anonym>Adresse 2</anonym> indtil han fraflyttede ejendommen i 2009. 1 marts 2007 fik han besøg af SKAT og politiet vedrø- rende en sag om unddragelse af moms og skat for 1.500.000 kr. <anonym>Part A</anonym> var bekendt med beløbet. I dag er unddragelsen nok nede pa cirka 1.000.000 kr. og hertil kommer en bøde af tilsvarende størrelse. I februar 2008 fik Jyske Bank yderligere pant i ejendommen pa Adresse for 2.000.000 kr. Dette skete efter anmodning fra banken; fordi hans økonomi var begyndt af skrante pa grund af den økonomiske krise. Pantsætningen skulle ske til sikkerhed for Jyske Bank; Banken ønskede ogsa yderligere sikkerhed i ejendommen pa <anonym>Aaresse 2</anonym> men det fik de ikke; for den tilhørte <anonym>Part A</anonym> Pengene til virksomheder i Tyrkiet var lant i Danske Bank . Det drejede sig om cirka 6.000.000 kr. [ 2007 blev der lant yderligere 3.700.000 kr. i Danske Bank til finansiering Tyrkiet: Det lan kautionerede han for. I forbindelse med bode - lingen talte han 0g <anonym>Part A</anonym> ikke 5a meget om gælden. Han kan ikke forkla- re, hvorfor der i skilsmissebevillingen står noget om en fælles andelsbolig: Han kan heller ikke forklare; hvorfor kun 3.700.000 kr. af hans gæld er med- taget i bodelingen I forbindelse med bodelingen overtog han de to selska- ber. De var intet værd. Det er korrekt, at det af regnskabet for <anonym>Vırksomhed 1 ApS</anonym> for perioden 1. oktober 2006 til 30. september 2007 fremgar, at han har et ulovligt anpartshaverlån pa 922.000 kr. Det blev han først klar over; da han sa regnskabet: Han troede faktisk, at han havde penge til gode. Efter be- slutningen om skilsmisse betalte han fortsat ydelseme på <anonym>Adresse 2</anonym> Samtidig prøvede de at sælge ejendommen: Hvis ejendommen blev solgt; skulle <anonym>Part A</anonym> have overskuddet. Han og <anonym>Part A</anonym> boede sammen indtil den 20. maj 2008. De havde ikke en aftale om, hvordan indboet på <anonym>Aaresse 2</anonym> skulle fordeles. Han har taget en del af indboet fra <anonym>Adresse 2</anonym> Det kan godt passe, at han har taget det, som <anonym>Part A</anonym> har anført i sagens bilag E. <anonym>Part A</anonym> havde sagt; at han bare kunne tage det med, han ville. Parternes synspunkter Sagsøgercn har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sin pa- stand: 'ANBRINGENDER; Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at <anonym>Par A</anonym> i forbindelse med bodelingen fik en gave pa 400.000 kr at denne gave kan omstødes efter konkurslovens $ 64. Det bestrides, at konkurslovens $ 78 skal finde anvendelse i sagen.' Sagsøgte har i pastandsdokumentet anført følgende til støtte for sin påstand: "ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte pastand gøres det gældende: at der ikke ved parternes bodelingsaftale blev gıvet en gave efter kon- kurslovens $ 64, idet fordelingen af aktiverne på tidspunktet for ophør af formuefællesskabet ikke indebar en skævdeling af aktiveme. Sale - des blev der mellem partere foretaget en deling; som også konkursbo - et er bundet af, idet der ikke er dokumenteret nogen gave. at den gæld, som nu efter <anonym>Part 1 S</anonym> konkurs er anmeldt ikke er dokumenteret som aktuel pa bodelingstidspunktet. at 2008 var et specielt ar, idet det var her finanskrisen begyndte at ind- træde hen over sommeren 2008, hvilket kan have stor betydning for, hvorledes gældsposteme opgøres . at det ikke under sagen er dokumenteret, hvor <anonym>Part 1's</anonym> gæld hidrører fia og hvorvidt denne bestod på bodelingstidspunktet; at det er sagsøgerens bevisbyrde, hvad <anonym>Part 1 s</anonym> gæld var på skæringstidspunktet i forbindelse med bodelingen: at <anonym>Part 1</anonym> lod tinglyse yderligere ejerpantebrev stort 2.000.000 kr. i sin sommerhusejendom; <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 1</anonym> den 28. februar 2008, hvilket var yderligere pant til konkursrekvirenten Jyske Bank. at denne pantsætning skete, således at der blev stillet yderligere likviditet til rådighed for <anonym>Part 1</anonym> at det må have formodningen for sig, at Jyske Bank på tinglysningstids - punktet den 28. februar 2008 anså <anonym>Part 1</anonym> for insol- vent; idet Jyske Bank senere som konkursrekvirent da ville have ting- lyst et omstødeligt pant. at der derfor ikke er givet en gave efter konkurslovens $ 64 ved parternes bodelingsaftale. at det ikke af sagsøgeren er dokumenteret; at sagsøgte har udtaget inven- tarlindbo. Dette fremgår heller ikke af sagens bilag 11. At der fremgår oplysninger herom ifølge sagens bilag 9, ændrer ikke herved, idet <anonym>Part 1</anonym> efterfølgende har afhentet dette. [det omfang retten mod forventning måtte lægge til grund, at der foreligger en gave henhold til konkurslovens $ 64,og der dermed skal ske omstødel- se, gøres det gældende: at sagsøgte alene skal fralægge sig den berigelse; som sagsøgte har vun- det, jf. konkurslovens $ 75. Sagsøgte har ikke nogen berigelse; idet ejendommen, <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> ikke i det eksisterende ejendomsmarked har kunnet indvinde et beløb, svarende til den vurde - ring, bodelingen skete på grundlag af, nemlig 5.900.000 kr. Der henvi - ses til sagens bilag B, udskrift af auktionsbogen af 13. april 2010 hvoraf ses, at ejendommen på anden auktionen blev solgt til Nykredit for 3.300.000 kr. Sættes dette tal ind i den opgørelse; sagsøgeren har lavet for sagsøgte i sit påstandsdokument, vil der under aktiv 1 hos sagsøgte udvise et minus på 600.000 kI., frem for et plus pa 600.000 kI., og herved er sagsøgtes bodel negativ. Selv om auktionssummen først er kendt efter parternes bodeling, gør det samme sig gældende for så vidt angar sagsøgtes gældsposter; 0g det bestrides saledes, at sagsø- gerens opgørelse i påstandsdokumentet kan tages som et udtryk for de aktuelle aktiver 0g passiver pr. bodelingstidspunktet. [ øvrigt gøres det gældende. at kravet mod sagsøgte bør nedsættes henhold til konkurslovens $ 78, idet sagsøgte; i tilfælde af at måtte blive betragtet som modtager af en omstødelig gave, har modtaget gaven i god tro; og nu ikke er i stand til at opfylde boets krav . If Rettens begrundelse og afgørelse Der er ikke sket bosondring. Skæringstidspunktet for bodelingen er derfor tidspunktet for fommuefællesskabets ophør. Samlivet blev ikke ophævet før skilsmissen. Skæringstidspunktet er derfor datoen for skilsmissen den 12. marts 2008. En eventuel gave er saledes først fuldbyrdet den 12. marts 2008. Da <anonym>Part 1</anonym> blev erklæret konkurs den 16. september 2008 skal spørgsmålet om omstødelse afgøres efter konkurslovens $ 64, stk. 1. Det lægges som ubestridt til grund; at <anonym>Part 1 S</anonym> aktiver pa skæringstidspunktet for bodelingen bestod af sommerhuset på Adresse sel- skabet Virksomhed <anonym>r</anonym> AnS Selskabet <anonym>Virksomhed 2 ApS</anonym> samt anparterne i ho- tellet Tyrkiet , Efter skønserklæringen lægger retten til grund; at sommerhu- set på skæringstidspunktet kunne værdiansættes til 4,3 mil. kr. Pa baggrund af de fremlagte regnskaber for selskabeme for perioden 1. oktober 2006 til 30. september 2007, herunder ledelsesberetning og revisorpategning samt henset til det af <anonym>Part 1</anonym> forklarede; lægger retten til grund, at sel-skaberne på skæringstidspunktet havde tabt deres egenkapital og var værdiløse. Det lægges som ubestridt til grund, at værdien af anparterne i ho- tellet i Tyrkiet kan værdiansættes som anført af sagsøgeren: Det lægges som ubestridt til grund; at gælden i sommerhuset pa skæringstidspunktet var 3,7 mil. kr. Efter revisorpåtegningen i regnskabet for <anonym>vIrksomnea 1 ApS</anonym> 'lægger retten til grund, at <anonym>Part 1</anonym> pa skæringstidspunktet for bode- lingen havde en gæld til selskabet på 922.000 kr. Efter <anonym>Part 1's</anonym> forklaring lægger retten endvidere til grund; at han på skæringstids- punktet for bodelingen havde en gæld til skat i anledning af unddragne afgif- ter på ca. 1,5 mil. kr., og at han kautionerede for en gæld Danske Bank på ca 3,7 mil. kr. vedrørende hotelprojektet i Tyrkiet Pa denne baggrund og henset til det oplyste om, at der i konkursboet, som har skæringsdag under 6 måneder senere end skæringsdagen for bodelingen; er anmeldt gæld for 17,8 mil. kr., finder retten det bevist; at <anonym>Part 1 S</anonym> bodel var nega - tiv på tidspunktet for bodelingen Det lægges som ubestridt til grund, at sagsøgtes aktiver pa skæringstids - punktet for bodelingen bestod af ejendommen beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> og en VW Lupo. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at <anonym>Part 1</anonym> medtog den største del af indboet da han fraflyttede <anonym>Adresse 2</anonym> Ejendommen pa <anonym>Adresse 2</anonym> kan efter skønserklæringen værdiansæt- tes til 4,5 mil. kr: pà skæringstidspunktet for bodelingen . Gælden i ejendom- men var på samme tidspunkt 3,9 mil. kr. Det lægges som ubestridt til grund; at værdien af bilen pa skæringstidspunktet for bodelingen var 50.000 kr. På denne baggrund finder retten; at sagsøgtes bodel pa skæringstidspunktet for bodelingen var positiv med ca. 650.000 kr: Der er således sket en skævdeling til fordel for sagsøgte; og der er herved ydet sagsøgte en gave, der falder uden for rammerne af konkurslovens $ 64, stk. 3. Da ejendommen hørte til sagsøgtes bodel; er gavemomentet <anonym>Part 1's</anonym> afkald på boslodskrav. Forholdet skal derfor i relation til konkurslovens $ 75 bedømmes efter $ 75, stk. 1, 2. punktum , således at spørgsmålet om berigelse er uden betydning i relation til konkurslovens $ 75 Det lægges til grund, at det overskud på ca. 650.000 kr., der var i sagsøgtes bodel på skæringstidspunktet for bodelingen; for størstedelens vedkommen- de fremkom på grund af friværdien i den faste ejendom. Det lægges som u- bestridt til grund, at ejendommen efterfølgende er solgt på tvangsauktion ef- ter forgæves forsøg på salg i fri handel, 0g at sagsøgte i forbindelse med tvangsauktionen har fået en gæld til Nykredit på ca. 750.000 kr., som hun har oplyst; at hun er ude af stand til at betale. Pa denne baggrund og idet ret- ten efter bevisførelsen lægger til grund, at sagsøgte pa grund af manglende indsigt i parternes økonomiske forhold var i god tro pa tidspunktet for bode- lingen; finder retten; at kravet mod sagsøgte skal nedsættes til 150.000 kr. i medfør af konkurslovens $ 78. Sagen har drejet sig dels om spørgsmålet om, hvorvidt betingelsere for om - stødelse var opfyldt. Denne del af sagen har sagsøgeren vundet. Sagen har endvidere drejet sig om størelsen af omstødelseskravet. Denne del af sagen har sagsøgte vundet. Som følge heraf bestemmer retten; at hver part bærer egne omkostninger; dog at udgiften til syn og skøn og retsafgift forhold til det vundne beløb betales af parterne med halvdelen til hver Sagsøgeren har haft udgift til syn og skøn med 19.833,75 kr. og retsafgiften inkl. berammel- sesafgift ved 150.000 kr. udgør 3.900 kr. Da sagsøgte har fri proces uden retshjælpsdækning betales de sagsomkostninger; der vedrører sagsøgte; af statskassen. Thi kendcs for ret: Inden 14 dage skal sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> betale 150.000 kr . med tillæg af procesrente fra den 15.juli 2009, til sagsøgeren, <anonym>Part 1</anonym> under konkurs ved kurator advokat Kjeld Kaalund. Inden 14 dage skal statskassen betale sagsomkostninger til sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> under konkurs ved kurator advokat Kjeld Kaalund med 11.867 kr. <anonym>Dommer</anonym>

277

Part A blev frifundet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2403/2010-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

317/22

Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 18. oktober 2011 af Vestre_Landsrets_12 afdeling (dommere Ulrik Jensen, Mi- chael Ellehauge 0g Lene Holm Trøst (kst;)) i ankesag VL. B 240310 under konkurs ved kurator; advokat Tom Jensen (advokat Tom Jensen ved advokat Line Nejrup; Silkeborg) mod (advokat Jens H. Bech, Hjørring) Retten i Hjørring har den 19. oktober 2010 afsagt dom i 1. instans (rettens nr, BS ALM- 1352 2009). Påstande For landsretten har appellanten, konkursboet ved kurator; advokat Tom Jensen, pastaet stadfæstelse. Indstævnte; har gentaget frifindelsespåstanden for byretten. Forklaringer ikke efter skilsmissen betalte ydelserne på ejendommen på hun betalte den første ydelse; men havde ikke penge til at betale de ydelser; der påløb; indtil hun flyttede den 20. maj 2009. Hun har i Norge og i Danmark arbejdet med kreditor- og debitorstyring og er i Norge ud- dannet på handelsskole. har altid haft en god økonomisk sans, og forretningerne lykkedes normalt for ham. Hun havde derfor ikke grund til at tvivle på projekter. rejste meget til Tyrkiet og havde to samarbejdspartnere i relation til projektet Tyrkiet:. Alle troede på projektet. Når sagde, at det var orden hvis skattesagen endte på 2 mio. kr., tænkte han på straffen. Senere sagde han, at sagen var for- ældet og derfor ikke blev til noget. Hun har siden januar 2009 været under uddannelse som sygeplejerske og lever af SU. Da skattesagen kom; sagde skulle sættes til salg for 6,4 mio. kr. Efterfølgende vurderede en ejendomsmægler ejen - dommen på Adresse d til 5,5 mio. kr. og ejendommen på var interesse for ejendommen på da købesummen blev nedsat til 4,8 mio. kr. men ejendommen blev ikke solgt, fordi køberen ikke kunne få finansieret købet. 1 Virksomhed AnS hjalp hun med bogføringen; og hun åbnede også posten. Hun vidste; at havde en kreditramme. Opgørelsen af 19. marts 2009 indeholdt efter hendes bedste overbevisning alle parternes aktiver. flyttede den 20. maj 2009 og ikke i maj 2008. Jyske Bank ønskede yderligere pant og truede med at Jukke hans forret- ninger, var bekendt med hans gæld til banken. Han ejede 28 % af hotellet i Tyrki- et. Gælden til Danske Bank på 3,7 mio. kr. blev større løbet af 2008. Han har kautioneret for 3,2 mio. kr. af gælden. Han vil mene, at havde kendskab til kautionsforpligtel- sen. Der er stadigvæk verserende sager med SKAT, som vedrører hvert fald 1,6 mio. kr" hvori indgår en restskat på 600.000 kr. var 'også bekendt med, at der var en skatte- sag. 1 begyndelsen af 2008 så det ikke godt ud økonomisk i Den 14. august 2008 var selskabets gæld til Danske Bank 9,6 mio. kr , således som det fremgår af selvskyldnerkautionserklæringen. hjalp med at bogføre de dokumenter, hvoraf gælden; herunder hans private gæld, firemgik. Det var naturligt; at ejendommen på navn; og det var også en sikkerhed. Ejerpantebrevet pà 2 mio. kr. til Jyske Bank, der blev tinglyst i februar 2008, blev oprettet; efter at Nybolig havde vurderet værdien af Udlandslånet på 3.874.627,59 kr., der fremgår af opgørel- sen af Jyske Banks tilgodehavende; blev optaget til at opføre Hans kreditramme hos Jyske Bank var på ca. 6 mio. kr. Engagementet var i "rød zone' Det medførte; at ban- ken fik ejerpantebrevet på 2 mio. kr. i Adresse 3 Kort tid efter lukkede banken engagemen- tere. En af hans partnere i projektet i Tyrkiet var interesseret at købe hans andel af pro- jektet . Etableringslanet Danske Bank til Virksomhed AnS var på 6 mio. kr. Selskabet havde selv 1,6 mio. kr. Hermed kunne selskabet gå ind i projektet Tyrkiet. Selskabet lånte yderligere 3,7 mio. kr. for at kunne investere i en renovering af hotellet Tyrkiet. Når en- gagementet til Danske Bank blev forøget med 400.000 kI skyldes det nok, at nogle andre investeringer gik galt. Beløbet på 8.734.656 kr. i regnskabet for Virksomhed AnS for 2006 2007 er udtryk for den reelle værdi af selskabets andel af projektet i Tyrkiet: Når han troede; at han havde penge til gode i selskabet; var det fordi, at han ikke plejede at skylde selskabet penge; det plejede derimod at være omvendt. [ år har han fãet den nævnte rest- skat pa 600.000 kr., som trækkes hans løn. Nar der ikke i bodelingen var afsat et beløb vedrørende skattesagen; var det fordi, sagen ikke var afklaret. Proccdurc Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundclse og resultat Parterne har for landsretten været enige om, at det relevante tidspunkt for vurderingen af, om der er givet en omstødelig gave; er den 12. marts 2008. Også efter bevisførelsen for landsretten er det godtgjort, at bodel den 12 marts 2008 var negativ. Derimod var bodel positiv med 650.000 kr. Ved på denne baggrund at dele fællesboet som anført i brev af 19. marts 2009 bl.a. således, at er der givet en gave; som kan kræves omstødt efter konkurslovens $ 64, stk. 1 Parterne har for landsretten også været enige om, %t omstødelseskravet er omfattet af kon- kurslovens $ 75, stk. 1 2. pkt. På denne baggrund udgør berigelsen 325.000 kI , svarende til det boslodskrav, som gav afkald pà. havde under de foreliggende omstændigheder ingen mulighed for at betale ydelserne og andre omkostninger på ejendommen; som relativt kort tid efter skiftet blev solgt på tvangsauktion til en langt lavere værdi end værdien i bodelingsaftalen og med en resthæftelse til følge måtte fraflytte ejendommen allerede i maj 2009. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af omstændighedere; herunder økonomiske situation efter skilsmissen; er betingelseme opfyldt for at lade omstø- delseskravet bortfalde efter konkurslovens 78. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal konkursboet betale sagsomkostninger for begge retter til statskassen med i alt 75.000 kr. Belø- bet er til dækning af udgiften til advokatbistand og indeholder moms. Ihi_kendes for_ret: frifindes. under konkurs skal betale sagens omkostninger for begge retter til statskassen med 75.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens $ 8 9 Ulrik Jensen

afsagt den 18. oktober 2011 af Vestre_Landsrets_12 afdeling (dommere Ulrik Jensen, Mi- chael Ellehauge 0g Lene Holm Trøst (kst;)) i ankesag VL. B 240310 <anonym>Parı (Appellanı)</anonym> under konkurs ved kurator; advokat Tom Jensen (advokat Tom Jensen ved advokat Line Nejrup; Silkeborg) mod <anonym>Part A (Appelindstævnte)</anonym> (advokat Jens H. Bech, Hjørring) Retten i Hjørring har den 19. oktober 2010 afsagt dom i 1. instans (rettens nr, BS ALM- 1352 2009). Påstande For landsretten har appellanten, konkursboet <anonym>Part 1</anonym> ved kurator; advokat Tom Jensen, pastaet stadfæstelse. Indstævnte; <anonym>Part A</anonym> har gentaget frifindelsespåstanden for byretten. Forklaringer <anonym>Part A</anonym> har supplerende forklaret; at <anonym>Part 1</anonym> ikke efter skilsmissen betalte ydelserne på ejendommen på <anonym>Adresse 2</anonym> hun betalte den første ydelse; men havde ikke penge til at betale de ydelser; der påløb; indtil hun flyttede den 20. maj 2009. Hun har i Norge og i Danmark arbejdet med kreditor- og debitorstyring og er i Norge ud- dannet på handelsskole. <anonym>Part 1</anonym> har altid haft en god økonomisk sans, og forretningerne lykkedes normalt for ham. Hun havde derfor ikke grund til at tvivle på <anonym>Part 1's</anonym> projekter. <anonym>Part 1</anonym> rejste meget til Tyrkiet og havde to samarbejdspartnere i relation til projektet Tyrkiet:. Alle troede på projektet. Når <anonym>Part 1</anonym> sagde, at det var orden hvis skattesagen endte på 2 mio. kr., tænkte han på straffen. Senere sagde han, at sagen var for- ældet og derfor ikke blev til noget. Hun har siden januar 2009 været under uddannelse som sygeplejerske og lever af SU. Da skattesagen kom; sagde <anonym>Part 1</anonym> at huset pà <anonym>Adresse 2</anonym> skulle sættes til salg for 6,4 mio. kr. Efterfølgende vurderede en ejendomsmægler ejen - dommen på Adresse d til 5,5 mio. kr. og ejendommen på var interesse for ejendommen på <anonym>Adresse 2</anonym> da købesummen blev nedsat til 4,8 mio. kr. men ejendommen blev ikke solgt, fordi køberen ikke kunne få finansieret købet. 1 <anonym>r</anonym> Virksomhed AnS hjalp hun med bogføringen; og hun åbnede også posten. Hun vidste; at <anonym>Par 1</anonym> skyldte penge til Jyske Bank, 0g at <anonym>Part 1</anonym> havde en kreditramme. Opgørelsen af 19. marts 2009 indeholdt efter hendes bedste overbevisning alle parternes aktiver. <anonym>Part 1</anonym> har supplerende forklaret, at <anonym>Part A</anonym> flyttede den 20. maj 2009 og ikke i maj 2008. Jyske Bank ønskede yderligere pant og truede med at Jukke hans forret- ninger, <anonym>Part A</anonym> var bekendt med hans gæld til banken. Han ejede 28 % af hotellet i Tyrki- et. Gælden til Danske Bank på 3,7 mio. kr. blev større løbet af 2008. Han har kautioneret for 3,2 mio. kr. af gælden. Han vil mene, at <anonym>Part A</anonym> havde kendskab til kautionsforpligtel- sen. Der er stadigvæk verserende sager med SKAT, som vedrører hvert fald 1,6 mio. kr" hvori indgår en restskat på 600.000 kr. <anonym>Part A</anonym> var 'også bekendt med, at der var en skatte- sag. 1 begyndelsen af 2008 så det ikke godt ud økonomisk i <anonym>Vırksomhed 1 Aps</anonym> Den 14. august 2008 var selskabets gæld til Danske Bank 9,6 mio. kr , således som det fremgår af selvskyldnerkautionserklæringen. <anonym>Part A</anonym> hjalp med at bogføre de dokumenter, hvoraf gælden; herunder hans private gæld, firemgik. Det var naturligt; at ejendommen på <anonym>Aaresse 2</anonym> var i <anonym>Part A's</anonym> navn; og det var også en sikkerhed. Ejerpantebrevet pà 2 mio. kr. til Jyske Bank, der blev tinglyst i februar 2008, blev oprettet; efter at Nybolig havde vurderet værdien af <anonym>Adresse 3</anonym> Udlandslånet på 3.874.627,59 kr., der fremgår af opgørel- sen af Jyske Banks tilgodehavende; blev optaget til at opføre <anonym>AuI Cd-C 9</anonym> Hans kreditramme hos Jyske Bank var på ca. 6 mio. kr. Engagementet var i "rød zone' Det medførte; at ban- ken fik ejerpantebrevet på 2 mio. kr. i Adresse 3 Kort tid efter lukkede banken engagemen- tere. En af hans partnere i projektet i Tyrkiet var interesseret at købe hans andel af pro- jektet . Etableringslanet Danske Bank til <anonym>P</anonym> Virksomhed AnS var på 6 mio. kr. Selskabet havde selv 1,6 mio. kr. Hermed kunne selskabet gå ind i projektet Tyrkiet. Selskabet lånte yderligere 3,7 mio. kr. for at kunne investere i en renovering af hotellet Tyrkiet. Når en- gagementet til Danske Bank blev forøget med 400.000 kI skyldes det nok, at nogle andre investeringer gik galt. Beløbet på 8.734.656 kr. i regnskabet for <anonym>r</anonym> Virksomhed AnS for 2006 2007 er udtryk for den reelle værdi af selskabets andel af projektet i Tyrkiet: Når han troede; at han havde penge til gode i selskabet; var det fordi, at han ikke plejede at skylde selskabet penge; det plejede derimod at være omvendt. [ år har han fãet den nævnte rest- skat pa 600.000 kr., som trækkes hans løn. Nar der ikke i bodelingen var afsat et beløb vedrørende skattesagen; var det fordi, sagen ikke var afklaret. Proccdurc Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundclse og resultat Parterne har for landsretten været enige om, at det relevante tidspunkt for vurderingen af, om der er givet en omstødelig gave; er den 12. marts 2008. Også efter bevisførelsen for landsretten er det godtgjort, at <anonym>Part 1 S</anonym> bodel den 12 marts 2008 var negativ. Derimod var <anonym>Part A's</anonym> bodel positiv med 650.000 kr. Ved på denne baggrund at dele fællesboet som anført i <anonym>Part A's</anonym> brev af 19. marts 2009 bl.a. således, at <anonym>Part A</anonym> udtog ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> er der givet en gave; som kan kræves omstødt efter konkurslovens $ 64, stk. 1 Parterne har for landsretten også været enige om, %t omstødelseskravet er omfattet af kon- kurslovens $ 75, stk. 1 2. pkt. På denne baggrund udgør berigelsen 325.000 kI , svarende til det boslodskrav, som <anonym>Part 1</anonym> gav afkald pà. <anonym>Part A</anonym> havde under de foreliggende omstændigheder ingen mulighed for at betale ydelserne og andre omkostninger på ejendommen; som relativt kort tid efter skiftet blev solgt på tvangsauktion til en langt lavere værdi end værdien i bodelingsaftalen og med en resthæftelse til følge <anonym>Part A</anonym> måtte fraflytte ejendommen allerede i maj 2009. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af omstændighedere; herunder <anonym>Part A's</anonym> økonomiske situation efter skilsmissen; er betingelseme opfyldt for at lade omstø- delseskravet bortfalde efter konkurslovens 78. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal konkursboet <anonym>Part 1</anonym> betale sagsomkostninger for begge retter til statskassen med i alt 75.000 kr. Belø- bet er til dækning af udgiften til advokatbistand og indeholder moms. Ihi_kendes for_ret: <anonym>Part A</anonym> frifindes. <anonym>Part 1</anonym> under konkurs skal betale sagens omkostninger for begge retter til statskassen med 75.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens $ 8 9 Ulrik Jensen

278

Sag om sagsøgers krav på erstatning i anledning af skade på et øje den 31. juli 2004 i forbindelse med sagsøgtes striptease ved en polterabend

Appelleret

Civilsag

Retten i Aarhus

BS-902/2006-ARH

Almindelig civil sag

1. instans

318/22

Erstatning uden for kontrakt; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Retten Århus Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 25. oktober 2006 af Retten i Århus, 7. afdeling, i sag nr. BS 7-902/2006: 7500 Holstebro mod 8000 Drhus C Sagens baggrund 0g parternes påstande Sagen vedrører sagsøgerens krav på erstatning i anledning af skade på et øje den 31.juli 2004 i forbindelse med sagsøgtes striptease ved en polterabend. Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at være erstatningsansvarlig over for sagsøgeren for det uheld, der skete den 31.juli 2004. Sagsøgtes påstand er frifindelse; subsidiært skyldfordeling. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2. Med hensyn til parternes forklaringer henvises til retsbogen. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende; at sagsøgte er ansvarlig efter reglerne om skærpet culpaansvar, herunder præsumptionsansvar, subsidiært almindelig culpa. Det bestrides, at der er udøvet passivitet; 0g at der foreligger egen skyld. Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke er handlet culpøst; 0g at der herved skal vurderes ud fra et almindeligt culpaansvar. Endvidere er der ikke år - sagsforbindelse mellem sagsøgtes optræden og skaden. Sagsøgte har endelig udvist egen skyld og har accepteret risiko ved at delta- ge i det omhandlede arrangement. Rettens begrundelse og afgørelse Henset til de afgivne forklaringer, herunder at sagsøgte blev kontaktet af sagsøgerens ægtefælle den 10. oktober 2005, efter at sagsøgeren havde fået fastlagt; at der var en varig synsnedsættelse på det venstre øje, og blev fore - spurgt ad forsikring, og henset til det passerede derefter; er der ikke noget grundlag for at fastslå, at sagsøgerens eventuelle krav skulle være bortfaldet ved passivitet. Ved de afgivne vidneforklaringer, sammenholdt med parternes forklaringer; og ved forevisning af røret 0g den plasticgenstand; der efter det forklarede af den næste morgen blev fundet i stuen, hvor også rØ- ret og konfetti lå, og sammenholdt med hvad der efter forklaringerne frem- går om forløbet af showet; er det godtgjort af sagsøgeren; at det er den i røret værende plasticgenstand, der har ramt hendes venstre øje, hvorved hendes øje er blevet beskadiget. Der er således påvist årsagsforbindelse. Efter den stedfundne bevisførelse; og uden nærmere tekniske beskrivelser af det omhandlede rør, er det ikke godtgjort af sagsøgeren, at sagsøgte har handlet culpøst, herunder at det ikke kan afvises, at der foreligger egen skyld ved at sagsøgeren har reageret på en anden måde end forventeligt; da sag - søgte på forskriftsmæssig måde affyrede røret. Efter det således anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Thi kendes for ret: 8000 Århus C, frifindes for den af 7500 Holstebro; nedlagte påstand om erstatningsansvar. Sagsøgeren betaler i sagsomkostninger til sagsøgte 10.000 kr.

Retten Århus Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 25. oktober 2006 af Retten i Århus, 7. afdeling, i sag nr. BS 7-902/2006: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 7500 Holstebro mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 8000 Drhus C Sagens baggrund 0g parternes påstande Sagen vedrører sagsøgerens krav på erstatning i anledning af skade på et øje den 31.juli 2004 i forbindelse med sagsøgtes striptease ved en polterabend. Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at være erstatningsansvarlig over for sagsøgeren for det uheld, der skete den 31.juli 2004. Sagsøgtes påstand er frifindelse; subsidiært skyldfordeling. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2. Med hensyn til parternes forklaringer henvises til retsbogen. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende; at sagsøgte er ansvarlig efter reglerne om skærpet culpaansvar, herunder præsumptionsansvar, subsidiært almindelig culpa. Det bestrides, at der er udøvet passivitet; 0g at der foreligger egen skyld. Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke er handlet culpøst; 0g at der herved skal vurderes ud fra et almindeligt culpaansvar. Endvidere er der ikke år - sagsforbindelse mellem sagsøgtes optræden og skaden. Sagsøgte har endelig udvist egen skyld og har accepteret risiko ved at delta- ge i det omhandlede arrangement. Rettens begrundelse og afgørelse Henset til de afgivne forklaringer, herunder at sagsøgte blev kontaktet af sagsøgerens ægtefælle den 10. oktober 2005, efter at sagsøgeren havde fået fastlagt; at der var en varig synsnedsættelse på det venstre øje, og blev fore - spurgt ad forsikring, og henset til det passerede derefter; er der ikke noget grundlag for at fastslå, at sagsøgerens eventuelle krav skulle være bortfaldet ved passivitet. Ved de afgivne vidneforklaringer, sammenholdt med parternes forklaringer; og ved forevisning af røret 0g den plasticgenstand; der efter det forklarede af <anonym>Vidne 1</anonym> den næste morgen blev fundet i stuen, hvor også rØ- ret og konfetti lå, og sammenholdt med hvad der efter forklaringerne frem- går om forløbet af showet; er det godtgjort af sagsøgeren; at det er den i røret værende plasticgenstand, der har ramt hendes venstre øje, hvorved hendes øje er blevet beskadiget. Der er således påvist årsagsforbindelse. Efter den stedfundne bevisførelse; og uden nærmere tekniske beskrivelser af det omhandlede rør, er det ikke godtgjort af sagsøgeren, at sagsøgte har handlet culpøst, herunder at det ikke kan afvises, at der foreligger egen skyld ved at sagsøgeren har reageret på en anden måde end forventeligt; da sag - søgte på forskriftsmæssig måde affyrede røret. Efter det således anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Thi kendes for ret: <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 8000 Århus C, frifindes for den af <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 7500 Holstebro; nedlagte påstand om erstatningsansvar. Sagsøgeren betaler i sagsomkostninger til sagsøgte 10.000 kr. <anonym>Dommer</anonym>

279

Part A skulle anerkende, at han var erstatningsansvarlig overfor Part 1 i anledning af det uheld, der skete den 31. juli 2004

Hjemvist

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2379/2006-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

319/22

Erstatning uden for kontrakt; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 7 februar 2008 af Vestre Landsrets 6 afdeling (dommerne Kurt Rasmussen, Kristian Petersen 0g Ida Skouvig) i ankesag V.L. 8-2379-06 (advokat Ton Uldall Hansen, Holstebro) Mod (advokat Marianne Fournais, Arhus) Retten 1 irhus , 7 afdeling har den 25 oktober 2006 afsagt dom 1 1 instans (BS 7-902/2006) For landsretten har appellanten, gen- taget pastanden Om _ at indstævnte, skal aner- kende 1 at han er erstatningsansvarlig over for hende i an- ledning af det uheld, der skete den 31. juli 2004 _ har påstäet dommen stadfæstet_ Parterne er enige oM , at ankesagen pà baggrund af , at byret- ten har udskilt spørgsmålene om arsagsforbindelse 0g an svarsgrundlag til særskilt behandling og påkendelse, alene omfatter disse spørgsmàl, 0g at anken ligesom byrettens be- handling af sagen ikke omfatter epørgemalet oM begrænsning af ansvaret efter erstatningsansvarslovens 5 24 . Der er til brug for ankesagen indhentet en syns- 0g skønser- klæring af 14 . april 2007 _ I erklæringen har syns - 0g skøns manden, ingeniør besvaret sporgsmälene sà - ledes : Spergsmäl 12 Skønsmanden bedes beskrive, hvordan konfet- tirør er opbygget 1 samt hvordan det funge - rer 0g derefter svare pà , hvad formalet med det i røret indsatte gitter er, herunder om formålet Med gitteret er at tilbagehol- de proppen i røretg bund? Svar: Konfettirøret er opbygget af to paprør med samme diameter 0g 1 forlængelse af hinan- den Nederst 1 det øverste rØr er, ved hjælp af hæfteklammer 1 fastholdt et samleelement af plastik Det øverste rØr indeholder desuden det konfettimateriale der skal skydes ud af rørets top En trykluftbeholder af stàl er skruet sam - men med samleelementet 0g er omsluttet af det nederste paprør, som kan drejes omkring trykluftbeholderen_ Det nederste rør kan drejes omkring tryk- luftbeholderen hvorved en spærremekanisme udløses _ Spærrremekanismens formal er at holde en gummiprop pà plade i trykluft- beholderen indtil konfettirøret skal affy- res_ Nàr proppen gär 1øs blæser beholderens ind- hold af trykluft med stor kraft konfetti- Materialet 1 vejret gennem en tynd folie 1 konfettirørets top_ Formalet Med gitteret er at forhindre prop- pen i at flyve Med konfettien ud af røret —3— Alttalerdogforatderaldrig harværet nogetgitteridetpågældende konfettirør, detertilsyneladende førstindført i produktionen påetseneretidspunkt. Delserderingenridsemærker dertyderpå atetgittererblevetfjernet ogdelser samleelementets konstruktion ændretvæsent ligtidensenere modeldererkaldt sagsøgtes eksemplar isagsmaterialet. Isagsøgtes eksemplar atkonfettirøret er gitteret integreret iselvesamleelementet ogkansåledes ikkeadskilles derfra. Adressenangivelserne pådetokonfettirør afslører atsagsøgtes eksemplar erleveret påetseneretidspunkt endsagsøgers. Sag søgerskonfettirør harpåført importørens tidligere adresse iBrabrand, hvorimod sag- søgteskonfettirør harfirmaets nuværende adresse iEgå. pørgsmål 2: Påbaggrund afkonkret undersøgelse atdet anvendte konfettirør anmodes skønsmanden om atbesvare, hvorvidt gitteret harellerhar kunnet væreskudtudafrøretsammen med proppen? Svar: Dererskønsmandens opfattelse atderikke varnogetgitter ogatproppen blevskudt udattrykluften. Detsidste kanbegrundes medatdererto tydelige sortestreger indvendig irøretpå detstedhvorproppen medstorsandsynlig hedvilleramme,hvisdenhavdepasseret spærremekanismen. Sådan somspærremekanismen erudformet, villeproppen formentlig ienkelte tilfælde kunneholdestilbage, mensdenidefleste tilfælde ville kommeforbiogbliveskudt udsammen medkonfettimaterialet. Spørgsmål 3: Skønsmanden bedes svare pà , oM gitter 0g prop kan Være fjernet fra konfettirøret_ 1 f.eks _ Manuelt , eller pà andre màder end ved udløsning af roret med trykluft? Svar: Som nævnt er der ikke noget der tyder pà at der har Været et gitter 1 konfettirøret_ Hvis proppen havde siddet tilbage 0g var blevet fjernet manuelt, ville de to Borte streger indvendig i røret ikke have Været til stede Det er således helt usandsynligt at andet end trykluften har forårsaget at proppen er kommet ud af røret har supplerende forklaret at hun ikke var klar over , at der var bestilt et stripshow, før tradte ind i stuen_ Det var sidst pà eftermiddagen, 0g hun havde i dagens løb maske drukket 67 genstande _ Da fyrede konfettirøret af sad han pà knæ foran hende ca - 1-2 meter væk Hun havde før Været med til polterabend- arrangementer med vandskiløb ridetur og lignende_ Hun havde om nogle af aktiviteterne tidligere på dagen tænkt, at de var lidt farlige. Hun sad bagpà , da hun kørte pà motorcykel, 0g hun ville ikke Være med til at køre mere end 80 km/t har supplerende forklaret , at han placerede pà en stol for at vide, hvor hun var Sädan tilrette- lægger han showet Han lagde kappen, hvori røret var på gulvet under stolen. Han tog røret Erem, Mens ban sad pà lænede sig frem, da han fyrede røret af Han gad ca - en meter fra Han kendte intet til, at der ikke var gitter 1 konfetti- røret Han havde købt det samme sted som tidligere_ Man kan ikke undersøge røret indvendig, inden det anvendes Der er ingen sikkerhedsinstrukser om anvendelsen af røret bortset fra, at det skal holdes lodret Han havde ikke tidligere be- mærket , om proppen blev skudt ud_ Han Mener ikke , at han kunne have handlet anderledes , end han gjorde Han ville ha- ve stoppet. hvis ikke ville have Været med længere har supplerende forklaret , at hun ikke hu- sker , OM lænede sig frem, da konfettirøret blev fyret af_ Hun husker det bare sadan, at sad på stolen Hun kan ikke længere huske , om stripperen sad med røret pegende opad _ Syns - 0g skønsmanden, ingeniør Vidne 2 ret, at proppen mà Være blevet skudt ud med konfettien. Den vil maske normalt selv uden gitter blive holdt tilbage af palen 1 mekanismen 1 Men hvis palen bøjes en smule, kan prop pen blive skudt ud_ Han har hos importeren fået bekræftet , at konstruktionen er blevet ændret 1 Men han bar ikke faet ændringerne nærmere beskrevet Landerettenb begrundelbe 0g regultat: Det er under hensyn til forklaring om , at hun blev ramt i øjet, netop som konfettirøret blev fyret af 0g om , at hun straks mistede synet, sammenholdt med fundet af proppen 0g det efterfølgende forløb, hvor hun søgte læge, herunder øjenlæge, ubetænkeligt at lægge til grund , at hun blev ramt 1 venstre øje af proppen fra røret 0g derved blev pàført et traume Det er endvidere ubetænke - ligt at lægge til grund , at traumet har ført til forandrin- ger 1 hendes syn Det er påregneligt , at der er en vig risiko ved, at konfet - tirøret er rettet mod nogen , nàr det affyres Det er derfor, at røret 1 som det er anført pà det, skal holdes sådan, at det ikke sigter mod nogen _ havde tilrettelagt sit show saledes , at han siddende på gulvet foran som et effektfuldt indslag affyrede konfetti- røret , soM han først på det tidspunkt tog frem_ Det pahvile- de 1 den situation ham at sikre sig, at røret blev holdt sà- ledes , at det ikke var rettet imod nogen Der er ikke grund- lag for at antage, at der sad pà en stol lige foran ved en upåregnelig bevagelse selv har medvirket til, at skaden opstod. Onder disse om - stændigheder er det bevist, at handlede culpøst ved at affyre konfettirøret Landsretten tager herefter påstand til følge_ Sagen skal herefter vedrørende de øvrige spørgsmål fortsætte i byretten _ Under hensyn til, at det efter de spørgsmäl _ som byretten under sagens fortsatte behandling skal tage stil- ling til 1 endnu ikke kan afgøres hvem af parterne der bli- ver den tabende , træffer landsretten ikke afgerelse vedrø- rende sagsomkostningerne for landsretten_ Landsretten ophæ- ver endvidere byrettens afgørelse vedrørende sagsomkostnin- ger . Afgørelse vedrørende sagens omkostninger for by - 0g andsret træffes herefter samlet 1 forbindelse Med byrettens endelige afgørelse af sagen 1 h i k e n d e 8 f 0 r r e t: skal anerkende , at han er erstat- ningsansvarlig over for appellanten, 1 anledning af det uheld, der skete den 31. juli 2004 _ —7— Sagenhjemvises tilbyretten vedrørende deøvrige spørgsmål. Byrettens afgørelse vedrørende sagsomkostninger ophæves. KurtRasmussen Kristian Petersen IdaSkouvig Anonymiseret

afsagt den 7 februar 2008 af Vestre Landsrets 6 afdeling (dommerne Kurt Rasmussen, Kristian Petersen 0g Ida Skouvig) i ankesag V.L. 8-2379-06 <anonym>Part 1 (Appellant)</anonym> (advokat Ton Uldall Hansen, Holstebro) Mod <anonym>art A (Appelindstævnte)</anonym> (advokat Marianne Fournais, Arhus) Retten 1 irhus , 7 afdeling har den 25 oktober 2006 afsagt dom 1 1 instans (BS 7-902/2006) For landsretten har appellanten, <anonym>Part 1</anonym> gen- taget pastanden Om _ at indstævnte, <anonym>Part A</anonym> skal aner- kende 1 at han er erstatningsansvarlig over for hende i an- ledning af det uheld, der skete den 31. juli 2004 _ <anonym>art 1</anonym> har påstäet dommen stadfæstet_ Parterne er enige oM , at ankesagen pà baggrund af , at byret- ten har udskilt spørgsmålene om arsagsforbindelse 0g an svarsgrundlag til særskilt behandling og påkendelse, alene omfatter disse spørgsmàl, 0g at anken ligesom byrettens be- handling af sagen ikke omfatter epørgemalet oM begrænsning af ansvaret efter erstatningsansvarslovens 5 24 . Der er til brug for ankesagen indhentet en syns- 0g skønser- klæring af 14 . april 2007 _ I erklæringen har syns - 0g skøns manden, ingeniør <anonym>Vidne 2</anonym> besvaret sporgsmälene sà - ledes : Spergsmäl 12 Skønsmanden bedes beskrive, hvordan konfet- tirør er opbygget 1 samt hvordan det funge - rer 0g derefter svare pà , hvad formalet med det i røret indsatte gitter er, herunder om formålet Med gitteret er at tilbagehol- de proppen i røretg bund? Svar: Konfettirøret er opbygget af to paprør med samme diameter 0g 1 forlængelse af hinan- den Nederst 1 det øverste rØr er, ved hjælp af hæfteklammer 1 fastholdt et samleelement af plastik Det øverste rØr indeholder desuden det konfettimateriale der skal skydes ud af rørets top En trykluftbeholder af stàl er skruet sam - men med samleelementet 0g er omsluttet af det nederste paprør, som kan drejes omkring trykluftbeholderen_ Det nederste rør kan drejes omkring tryk- luftbeholderen hvorved en spærremekanisme udløses _ Spærrremekanismens formal er at holde en gummiprop pà plade i trykluft- beholderen indtil konfettirøret skal affy- res_ Nàr proppen gär 1øs blæser beholderens ind- hold af trykluft med stor kraft konfetti- Materialet 1 vejret gennem en tynd folie 1 konfettirørets top_ Formalet Med gitteret er at forhindre prop- pen i at flyve Med konfettien ud af røret —3— Alttalerdogforatderaldrig harværet nogetgitteridetpågældende konfettirør, detertilsyneladende førstindført i produktionen påetseneretidspunkt. Delserderingenridsemærker dertyderpå atetgittererblevetfjernet ogdelser samleelementets konstruktion ændretvæsent ligtidensenere modeldererkaldt sagsøgtes eksemplar isagsmaterialet. Isagsøgtes eksemplar atkonfettirøret er gitteret integreret iselvesamleelementet ogkansåledes ikkeadskilles derfra. Adressenangivelserne pådetokonfettirør afslører atsagsøgtes eksemplar erleveret påetseneretidspunkt endsagsøgers. Sag søgerskonfettirør harpåført importørens tidligere adresse iBrabrand, hvorimod sag- søgteskonfettirør harfirmaets nuværende adresse iEgå. pørgsmål 2: Påbaggrund afkonkret undersøgelse atdet anvendte konfettirør anmodes skønsmanden om atbesvare, hvorvidt gitteret harellerhar kunnet væreskudtudafrøretsammen med proppen? Svar: Dererskønsmandens opfattelse atderikke varnogetgitter ogatproppen blevskudt udattrykluften. Detsidste kanbegrundes medatdererto tydelige sortestreger indvendig irøretpå detstedhvorproppen medstorsandsynlig hedvilleramme,hvisdenhavdepasseret spærremekanismen. Sådan somspærremekanismen erudformet, villeproppen formentlig ienkelte tilfælde kunneholdestilbage, mensdenidefleste tilfælde ville kommeforbiogbliveskudt udsammen medkonfettimaterialet. Spørgsmål 3: Skønsmanden bedes svare pà , oM gitter 0g prop kan Være fjernet fra konfettirøret_ 1 f.eks _ Manuelt , eller pà andre màder end ved udløsning af roret med trykluft? Svar: Som nævnt er der ikke noget der tyder pà at der har Været et gitter 1 konfettirøret_ Hvis proppen havde siddet tilbage 0g var blevet fjernet manuelt, ville de to Borte streger indvendig i røret ikke have Været til stede Det er således helt usandsynligt at andet end trykluften har forårsaget at proppen er kommet ud af røret <anonym>Part 1</anonym> har supplerende forklaret at hun ikke var klar over , at der var bestilt et stripshow, før <anonym>Part A</anonym> tradte ind i stuen_ Det var sidst pà eftermiddagen, 0g hun havde i dagens løb maske drukket 67 genstande _ Da <anonym>Part A</anonym> fyrede konfettirøret af sad han pà knæ foran hende ca - 1-2 meter væk Hun havde før Været med til polterabend- arrangementer med vandskiløb ridetur og lignende_ Hun havde om nogle af aktiviteterne tidligere på dagen tænkt, at de var lidt farlige. Hun sad bagpà , da hun kørte pà motorcykel, 0g hun ville ikke Være med til at køre mere end 80 km/t har supplerende forklaret , at han placerede <anonym>Part 1</anonym> pà en stol for at vide, hvor hun var Sädan tilrette- lægger han showet Han lagde kappen, hvori røret var på gulvet under stolen. Han tog røret Erem, Mens ban sad pà <anonym>Part 1</anonym> hvorefter han satte s1g pà gulvet <anonym>Part 1</anonym> lænede sig frem, da han fyrede røret af Han gad ca - en meter fra <anonym>Part 1</anonym> Han kendte intet til, at der ikke var gitter 1 konfetti- røret Han havde købt det samme sted som tidligere_ Man kan ikke undersøge røret indvendig, inden det anvendes Der er ingen sikkerhedsinstrukser om anvendelsen af røret bortset fra, at det skal holdes lodret Han havde ikke tidligere be- mærket , om proppen blev skudt ud_ Han Mener ikke , at han kunne have handlet anderledes , end han gjorde Han ville ha- ve stoppet. hvis <anonym>Par</anonym> ikke ville have Været med længere <anonym>Vıdne 1</anonym> har supplerende forklaret , at hun ikke hu- sker , OM <anonym>Part 1</anonym> lænede sig frem, da konfettirøret blev fyret af_ Hun husker det bare sadan, at <anonym>Part 1</anonym> sad på stolen Hun kan ikke længere huske , om stripperen sad med røret pegende opad _ Syns - 0g skønsmanden, ingeniør <anonym>41</anonym> Vidne 2 ret, at proppen mà Være blevet skudt ud med konfettien. Den vil maske normalt selv uden gitter blive holdt tilbage af palen 1 mekanismen 1 Men hvis palen bøjes en smule, kan prop pen blive skudt ud_ Han har hos importeren fået bekræftet , at konstruktionen er blevet ændret 1 Men han bar ikke faet ændringerne nærmere beskrevet Landerettenb begrundelbe 0g regultat: Det er under hensyn til <anonym>Part 1 S</anonym> forklaring om , at hun blev ramt i øjet, netop som konfettirøret blev fyret af 0g om , at hun straks mistede synet, sammenholdt med fundet af proppen 0g det efterfølgende forløb, hvor hun søgte læge, herunder øjenlæge, ubetænkeligt at lægge til grund , at hun blev ramt 1 venstre øje af proppen fra røret 0g derved blev pàført et traume Det er endvidere ubetænke - ligt at lægge til grund , at traumet har ført til forandrin- ger 1 hendes syn Det er påregneligt , at der er en vig risiko ved, at konfet - tirøret er rettet mod nogen , nàr det affyres Det er derfor, at røret 1 som det er anført pà det, skal holdes sådan, at det ikke sigter mod nogen _ <anonym>Part A</anonym> havde tilrettelagt sit show saledes , at han siddende på gulvet foran <anonym>Parı</anonym> som et effektfuldt indslag affyrede konfetti- røret , soM han først på det tidspunkt tog frem_ Det pahvile- de 1 den situation ham at sikre sig, at røret blev holdt sà- ledes , at det ikke var rettet imod nogen Der er ikke grund- lag for at antage, at <anonym>Part 1</anonym> der sad pà en stol lige foran <anonym>Part A</anonym> ved en upåregnelig bevagelse selv har medvirket til, at skaden opstod. Onder disse om - stændigheder er det bevist, at handlede culpøst ved at affyre konfettirøret Landsretten tager herefter <anonym>Part 1 S</anonym> påstand til følge_ Sagen skal herefter vedrørende de øvrige spørgsmål fortsætte i byretten _ Under hensyn til, at det efter de spørgsmäl _ som byretten under sagens fortsatte behandling skal tage stil- ling til 1 endnu ikke kan afgøres hvem af parterne der bli- ver den tabende , træffer landsretten ikke afgerelse vedrø- rende sagsomkostningerne for landsretten_ Landsretten ophæ- ver endvidere byrettens afgørelse vedrørende sagsomkostnin- ger . Afgørelse vedrørende sagens omkostninger for by - 0g andsret træffes herefter samlet 1 forbindelse Med byrettens endelige afgørelse af sagen 1 h i k e n d e 8 f 0 r r e t: skal anerkende , at han er erstat- ningsansvarlig over for appellanten, <anonym>Part 1</anonym> 1 anledning af det uheld, der skete den 31. juli 2004 _ —7— Sagenhjemvises tilbyretten vedrørende deøvrige spørgsmål. Byrettens afgørelse vedrørende sagsomkostninger ophæves. KurtRasmussen Kristian Petersen IdaSkouvig Anonymiseret

280

Sag om mangler ved halm, som sagsøger har solgt til sagsøgte.

Endelig

Civilsag

Retten i Sønderborg

BS-1048/2017-SON

Småsag

1. instans

123/22

Køb;

Sagsøgte - Halmselskabet Danmark a.m.b.a.;

Nej

Nej

/ RETTEN I SØNDERBORG DOM Afsagt den 8. april 2019 i sag nr. BS CSA-1048/2017: Sagsøger Adresse 1, Område By 1 mod Halmselskabet Danmark a.m.b.a. c/o Vidne 1 Adresse 2 By 2 Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om mangler ved halm, som Sagsøger, har solgt til sagsøgte, Halmselskabet Danmark a.m.b.a. Sagen, der er behandlet efter reglerne om småsager, er anlagt den 17. sep- tember 2017. Sagsøger har under hovedforhandlingen nedsat påstanden til betaling af 26.903,53 kr. med tillæg af rente 1,5% pr. md. fra den 25. juli 2017. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Påstanden fremkommer som følger: " Jf. bilag R Læsse nr. 90829 619,83 kr. 91066 503,31 kr. 91133 639,67 kr. 91172 768,60 kr. 91177 838,02 kr. 91330 959,50 kr. Bilag AG (og bilag AK) Læsse nr. STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83 / Side 2/9 91190 4.215,25 kr. 91415 976,86 kr. 91425 10.446,95 kr. 91447 614,88 kr. 91450 3.991,66 kr. 107108 2320,00 kr. 107108 9,00 kr. I alt 26.903,53 kr. " Retten har i sin fortegnelse over sagens påstande, anbringender og beviser anført blandt andet: "Sagsøgerens påstand: Sagsøgte, Halmselskabet Danmark a.m.b.a., skal inden 14 dage til Sagsøger, betale 30.586,93 kr. med med tillæg af rente 1,5% pr. md. fra den 25. juli 2017 samt sagens omkostnin-ger. Sagsøgtes påstand: Frifindelse. Sagsøgerens anbringender: Sagsøgte har afhentet 6 læs med bigballer hos sagsøger i maj 2017 og 7 læs i juni 2017. Sagsøgte er forpligtet til at betale for denne leverance. Kvaliteten af den leverede halm opfyldte de vilkår, som sagsøgte havde stillet. Sagsøgte har bevisbyrden for, at der var mangler ved leverancen. Vandindholdet i halmen var ikke for højt. Sagsøgte har ikke reklameret rettidigt eller behørigt vedrørende halmens kvalitet. Sagsøgte har ikke tilbageleveret den halm, der blev afhentet hos sagsøger, og sagsøgte har bevisbyrden for, at den afhentede halm er identisk med halmen, der blev tilbageleveret. Såfremt sagsøgte kan godtgøre, at den tilbageleverede halm til sagsøger er identisk med halmen, som sagsøgte lod afhente hos sagsøger, har sagsøgte bevisbyrden for, at den tilbageleverede halm blev opbevaret korrekt hos sagsøgte, og et eventuelt for højt vandindhold ikke skyldes sagsøgtes forhold og opbevaring. Sagsøgte har ikke dokumenteret krav, der kan fradrages i sagsø-gers krav på betaling for de 13 læs halm. Sagsøgtes anbringender: STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83 / Side 3/9 Der blev mellem parterne indgået aftale om, at der skulle leveres halm af bedste kvalitet til eksport på vilkår som anført i bilag A,B og C. den af sagsøger leverede halm var mangelfuld, blandt andet på grund af for højt vandindhold. sagsøgte har reklameret behørigt, blandt andet ved at fremsende omfattende billedmateriale. Sagsøgte har lidt tab ved videresalg ved kun at modtage delvis be- taling og haft forgæves udgifter til transport. Sagsøgte har opgjort parternes mellemværende og afregnet over for sagsøger i overensstemmelse hermed, og sagsøger har derfor ikke yderligere krav mod sagsøgte. ..." Påstandsbeløbet er som anført nedsat under hovedforhandlingen. Sagsøger har ikke haft bemærkninger til de enkelte krav størrelsesmæssigt, herunder at beløbene på 4.215,25 kr., 10.446,95 kr., 3.991,66 kr. og 2.320 kr. vedører erstatningskrav, hvis retten lægger til grund, at der var mangler ved de enkelte læs halm. De øvrige beløb er der enighed om vedrører luftfragt, ligesom der er enighed om, at kravene berettiget er fratrukket af Halmselskabet Danmark i afregnin- gen for leveret halm, hvis retten lægger til grund, at kodeksene er en del af parternes aftale, og at parterne har aftalt, at halmen skulle leveres som foder- halm til eksport. Sagsøger har gjort gældende, at det ikke er aftalt, at salget skete med hen-blik på eksport, hvorfor kodekser ikke er en del af aftalegrundlaget. Forklaringer Sagsøger har forklaret, at han inden den 8. maj 2017 telefonisk aftalte en handel på 60 øre pr. kg. Den 10. maj ringede de og spurgte, om de kunne eksportere halmen, hvilket han sagde, at det måtte stå for deres egen risiko. Han fik derefter bilag B og C, hvoraf det fremgik, at der skulle være to far-ver bindegarn. Det var ikke på ballerne, hvilket han oplyste telefonisk, vist nok til Vidne 2. Inden vognmanden skulle komme den 15. maj, sagde han tele-fonisk, at der ikke var de krævede snore på ballerne, men Vidne 2 sagde, at de prøvede alligevel at sende det til eksport. Det var en udenlandsk lastbil, som kom, og han kunne se af transportdokumentet, at det var til eksport. Halmen havde han i en isoleret lade, hvor der ikke kunne komme fugt, og det stod på halm. Han har vedrørende de sidste to læs fået målt vandprocenten til 12-13 %, hvilket er afhændet den 6. juli 2017, jf. bilag 3. Alt halm var fra samme år og blev presset af samme maskinstation. Han fik senere at vide, at de før-ste læs var ok, men pludselig var det ikke i orden. STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83 / Side 4/9 Han har ikke indsigelser mod de beløbsmæssige opgørelser. Vedrørende læs nr. 91425 har han forklaret, at han læssede med hvide bånd, jf. bilag AV. Det, der kom retur, lå hos Person. Han kan se, at der var flere forskellige farver bindegarn. Dette halm er ikke noget fra ham. Det var byg, som blev leveret af ham. Af afregningen fremgik også, at det var vårbyg, men efterfølgende skulle det tilbageleverede være hvedehalm. I svarskriftet er det på side 7 under pkt. 2.25 anført som byghalm med rest af hvedehalm. Skønsmanden fandt lilla og sorte snore. Det er kun sagsøgte, der har sådant garn. På bilag AÆ side 2 er ud for 91190 anført vinterbyg. På side 3 er det anført som vårbyg. I svarskriftet er det anført som hvedehalm, jf. side 7, pkt. 2.26. Det er ikke hans halm. Læs nr. 91450 er også anført som mørkehvedestrå, jf. svarskrift. Det er ikke hans halm. Ingen kan have halm stående i 10 måneder med 28% vand uden at rådne. I givet fald ville det havde selvantændt. Ved 30 % ville vandet løbe af fingerne, hvis man vred det. Læs nr. 107108 blev læsset, men en balle var for lang, og derfor blev det kasseret. De har en vandprocent på 13,8%, hvilket var fint. Der var 13 tons på bilen. Det var hans halm, som kom til fjernvarmen. Han læste bilag A, B og C. Da Vidne 2 ringede den 12. eller 13. maj og sagde, at de havde noget, de ville have til Tyskland. Han sagde da, at ballerne ikke var presset med de to slags bindegarn, som de krævede. Det var derfor deres egen risiko. Halmen var høstet og presset i 2016. Han kunne derfor ikke op-fylde kravene. Han tog prøver i poser, hvilke skønsmanden har set. Der blev foretaget fugt- måling, da halmen oprindelig blev kørt ind, men han foretog ikke sådanne ved leveringerne. De oprindelige målinger viste under 14%. Der kommer ik-ke mere fugt i ballerne, når de står i et isoleret hus. Han tog ikke fotos af læs. Han blev ikke forlangt at udlevere poserne. I 2015 havde han hvede og vårbyg. Han har tidligere haft majs, formentlig i 2011-12. Han er ikke helt sikker på årstallet. Lageret var helt tomt, men der kan have været en enkelt eller to baller til overs til brug for et familiemed-lem. Der blev taget fra fire sider, så der stod ikke noget. Han har alene brugt hvide, røde og blå bindegarn i 2016. Det er ham, som skrev på vægtsedlen, at det var byghalm. Dette blev ikke kontrolleret af chaufføren eller andre. STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83 / Side 5/9 Da han så halmen i bilag AØ, der kom retur, var det hvede. Han har alene fyldt byghalm på bilen vedr. læs nr. 91425. Vidne 2 har forklaret, at han er uddannet landmand og har siden 2008 arbejdet hos sagsøgte. Han arrangerer kørsler af halm til udlandet, og det kan ske, at han også indgår købsaftaler. Han har talt med Sagsøger flere gange, bl.a. om en lastbil, der skulle læsses. Halmen er købt som udgangs-punkt til eksport. Dette kan Sagsøger ikke have misforstået. Det er en anden pris, hvis det var til varmeværker. I givet fald var det omkring 10 øre mindre pr. kg. Der var i 2017 mangel på halm til eksport. Deres kodeks skal som udgangspunkt holdes. Der må ikke være majs eller hvede i byghalm. Land-manden er ansvarlig for kvaliteten og for prøvetagning. Da Sagsøger pressede halm i høsten 2016, havde han ikke tænkt på deres bindegarnskrav. De talte nok om, at de så måtte tage halmen med de bånd, som han havde anvendt. Han har nok sagt, at det nok gik alligevel. Han kendte ikke de anvendte far-ver. Cordes er grossist i Tyskland, og denne videresolgte halm til kunder i Tysk- land. De fik sedler med leveringsadresser, hvortil halmen blev kørt direkte fra Danmark. Cordes aftog omkring 14.-18.000 baller årligt hos dem. Der er ikke tit reklamationer fra Cordes. Det kan opgøres i promiller. De fleste af Cordes´ kunder er gengangere. Han har ikke set andre reklamationer fra de 4 landmænd i sagen. De kan ikke kontrollere, hvad der læsses. Læs 91425 blev læsset af, da de skulle bruge bilen. Der blev typisk reklame-ret med det samme. Han så læsset, da det kom retur. Sagsøger sagde med det samme, at det ikke var hans halm. Han blev chokeret over det, som var på bilen, og det var i al fald ikke vårbyghalm. Han havde ikke mistanke til landmanden i Tyskland. Det kan ikke have været andet end Sagsøgers halm. Hal-men var virkelig våd mellem 18-25%. Det var dårlig kvalitet fra starten og må have været vådt allerede dengang. Forevist bilag AG med priser på 58,80 øre, 60 øre og 61,20 øre for fyrhalm, kan han ikke redegøre herfor. De annoncerede om køb af halm, og derefter besluttede de, om det var til eksport eller til fyr. Forespurgt om halmtype kan ændre sig over tid i deres system, burde dette ikke være tilfældet. Vidne 3 har forklaret, at hun er agro-nom og har været landbrugsskolelærer, ansat ved landboforeninger og efter-uddannet sig indenfor biologi. Hun har praktisk kendskab til halm via eget indkøb til heste. Hun har ikke som sådant akademisk kendskab vedrørende halms udvikling, nedbrydning og farver. Hun har kendskab til mikrobiolo-giske processer. Foreholdt at hun ikke svarer på vandprocent, er dette en va-riabel størrelse i samme balle og over tid, dog alene med få procent. Hvis det har ligget tørt, kan der forsvinde eller tilgå vand. Halm fra 2016, der leveres sommeren 2017 og har ligget tørt, kan ændre sig STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83 / Side 6/9 2-3 % begge veje. Halmen tilpasser sig omgivelserne. Hvis der er meget vand ved presningen, kan den brænde sammen, hvis der er over 20% vand. Det giver ikke mening med halm under 11-12%. Over 20% er ikke egnet til foder eller forbrænding. Halm angribes af svampe, hvis det er over 20%. Man kan i store træk se og mærke, hvor meget vandindhold der er. Den bli-ver klam ved 17-20%. Når det stables og opbevares vådt, bliver ballerne ef-terhånden ustabile. Hvis ballerne har stået ½ år, ville fugtigheden være ud-lignet. Hun har besigtiget halm i Hammerum. Der var hvede-og byghalm, og det var meget blandet (læs 91425). Det var 3 år gammelt, og hun kan ikke sige, hvornår rottegange er kommet. Hun målte ikke selv vandprocenten. Der stod på ballerne en vandprocent, som Person havde taget, da de var an-kommet til ham. Nogle af ballerne var klamme. De stod udenfor, da hun kom. Der var en balle med hvede og en med byg. Kvaliteten var svingende. Det kan have været vådt. Hun kan ikke sige, om det var fra før presning eller ej. Det virkede jævnt fordelt. Bygballerne så fornuftige ud, og de var ikke svampeangrebet eller grålige. Hvedehalmen var ikke lige så god. Byghalmen ville hun ikke være bange for til foder, men hun kan ikke endelig sige det, da hun ikke så ballen indeni. Hun kunne godt finde på at bruge det til strøel-se. Det lugtede ikke pænt. Hun kan ikke sige, om byghalmen kan bruges til foder eller ej. Hun ville ikke umiddelbart have anvendt det som foder. Hve-den havde majsstubbe med rod på, ej kun stænger. Hvis man sår efter majs og ikke pløjer, er der en risiko herfor. Køer vil ikke tage skade, modsat he-ste. Det vil kunne forekomme, hvis der var majs i 2015. Hvis der havde væ-ret majs i 2012, ville det ikke forekomme. Måske kan det forekomme to år efter, at der var majs i en mark. Hun har set fotos af halm, der ikke er leveret retur. Der var mange fotos af bundballer. Der var også billeder af gnaveraktivitet. Det kan ikke undgås. Bundballer vil altid være ringere, idet den kan suge fugt fra gulv. Hun kan ikke sige, om halmen stammede fra Sagsøger eller ej. Det var ikke alle ballerne, hvor der var majsstubbe. Hvis baller står i et isoleret hus med lega under beton, bør fugten gå op ad. Der burde ikke dannes kondens, hvis huset er isoleret. Hun har været hos Sagsøger, men kiggede ikke på isolering. Der var ikke huller i taget. En balle kan ikke stå i 2 år med 35% vand, da den så vil smuldre og blive nedbrudt. Hvis der var mere end 20% vil det rådne. Fugt vil trække ud i mel- lemrum, hvor der vil komme svamp. Vidne 1 har forklaret, at han er direktør hos sagsøgte. Han har beskæftiget sig med halm som landmand siden 1977. I 1993 startede han et halmselskab, som er udviklet til det sagsøgte selskab. Han blev agronom i 1976 og var planteavlskonsulent i en årrække. Derefter var han 11 år hos DLG, hvor han behandlede reklamationer og havde kontakt til landmænd, herunder med foredrag, markvandringer mv. Han producerer ca. 3.000 tons halm årligt på sit landbrug. STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83 / Side 7/9 Der er mere end 200 andelshavere i Halmselskabet Danmark. Sagsøger er un- derleverandør. De omsætter omkring 15-16.000 læs årligt. De sælger med- lemmernes halm. De leverer til fjernvarmeværker og til ca. 15 kunder i Tyskland og 40 i Holland. De sælger ikke til landmænd, men til selskaber i udlandet. De har således ikke detailsalg. Enten er det 1. kvalitet, eller også kan det gå til forbrænding. Kodeksen skal efterleves. Vandprocenten er det, som halmen afregnes efter, herunder til fjernvarme. Vandprocenten skal altid være i orden. Derudover skal det være en ensartet vare. Han kan ikke visuelt konstatere vandprocenten, så han vil ikke agere uden en vandmåler. Farven ændrer sig ikke nødvendigvis, trods oprindelig 20%. Han tog til Tyskland, da der kom reklamationer. Vedrørende læs nr. 91450 havde Cordes været ude og se og måle halmen. Da de andre reklamationer dukkede op, kunne det tyde på et større problem. Han tog til Cordes først og derefter ud til landmanden. Han tog fotos, jf. bilag AM. Halmen havde stået stablet under fiberdug hos kunden. Han målte fra 15-30% vandindhold. Han mente, at nogle var 2-3 år gamle, da de lugtede og så ud som gammel halm. Der var rottegange i nogle af ballerne. Han har aldrig før set baller med majsstubbe, hvorfor der også kan være jord og ukrudt. Der var presset alt for tæt på jorden. Halmen var total usælgelig. Han fik aftalt en rabat på 50% med Cordes og landmanden. Det læs, som kom retur fra Sagsøger, havde også majsstubbe. Det var også til- fældet i læs nr. 91190. De har en meget lille reklamationsprocent, da de er strikse overfor medlem- mer og leverandører. De sender altid en skriftlig ordrebekræftelse og de to kodeks ved aftaleindgåelsen. De vil sende ordrebekræftelse for fyringshalm med de tilhørende kodeks, hvis det var det, som de havde handlet. Han afregnede også med 60 øre, hvis der skulle blive et læs til overs til fy- ringshalm. Han husker ikke, om de har handlet med Sagsøger tidligere. Læs nr. 91425 blev kørt retur. Kunden ville ikke læse halmen af, da det ikke var deres bil. Chaufføren skulle læsse andet på bilen 2 timer efter et andet sted i Tyskland. Derfor måtte de læsse af hos landmanden mod dennes pro-test. Det kostede 5.900 kr. at få læsset retur til Danmark. Sagsøger fik valget om at få det retur eller destruktion. Det er 100% sikkert den samme halm. De har styr på papirgangen. Kunden reklamerede øjeblikkeligt, og der kunne slet ikke stå andet halm hos kunden. Han har senere beset ejendommen. Og-så i dette læs var der majsstubbe. Læsset var nok fra samme parti, da det var samtidig med, at han så det andet læs i Tyskland. Det kan ikke lade sig gøre fysisk for landmanden at snyde. De har ikke modtaget indsigelser fra Sagsøger vedrørende aftalen om eks-port. Fjernvarmen tager halm med vand op til 25% i gennemsnit. Hvis man opbe- STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83 / Side 8/9 varer sådant halm, vil det tabe lidt vand ved fordampning. Halm med 22-24% vil svinde med ca. 2 % per år. Vandprocenttab vil ske om sommeren. Udseendet vil ikke forandres meget, hvis de er hårdt presset. Hvis halm ”brænder sammen” , vil der ske kemiske processer inde i halmen, og stempelslagene vil kitte sammen. Der er mere hø, der kan selvantænde. Rettens begrundelse og afgørelse Retten lægger efter den skriftlige ordrebekræftelse af 11. maj 2017 til grund, at Sagsøger som professionel landmand solgte ca. 120 tons kornhalm af bedste kvalitet fra høsten 2016 til eksport til Halmselskabet Danmark, lige- som kravene i de tilhørende to kodekser var en del af aftalegrundlaget. Sagsøger gjorde ikke skriftlig indsigelse mod vilkårene, ligesom en række vognlæs blev afhentet af udenlandske chauffører. Retten finder det ikke alene ved Sagsøgers forklaring godtgjort, at han ikke skulle overholde alle kravene i aftalen med tilhørende kodekser. Det er ubestridt, at kravene i kodekset til lasten vedrørende læs nr. 90829, 91066, 91133, 91172, 91177, 91330, 91415, 91447 og 107108 ikke er over- holdt, idet der ikke mindst var læsset 22 bigballer på hver lastbil. Idet ansva-ret for overholdelse af kodekset påhviler Sagsøger, er Halmselskabet Dan-mark berettiget til at fratrække beløb for luftfragt med samlet 5.929,67 kr. Efter Vidne 1's forklaring om reklamationer fra tre forskellige tyske landmænd, hvortil der direkte fra Sagsøgers landbrug via de ovenfor nævnte transporter blev leveret foderhalm, samt de af Vidne 1 konstaterede vandprocenter hos en af landmændene, finder retten det bevist, at der er re-klameret straks over tre mangelfulde leverancer. Skønsmanden har ved læs nr. 91425 konstateret, at halmen ikke kunne anses for egnet til foder, lige-som hun ud fra billedmateriale har konstateret, at halmen led af væsentlige mangler i forhold til aftalegrundlaget. Der er ligeledes i alle tre læs konstate-ret majsstubbe, hvilket efter Vidne 1's forklaring ikke er almin-deligt forekommende. På denne baggrund finder retten, at Halmselskabet Danmark har løftet sin bevisbyrde for, at læs nr. 91190, 91425 og 91450 var behæftet med væsentlige mangler, og Halmselskabet Danmark er derfor be-rettiget til erstatning som følge heraf. Der er ikke indsigelser mod den be-løbsmæssige opgørelse af erstatningskravene på henholdsvis 4.215,25 kr., 10.446,95 kr. og 3.991,66 kr. Sagsøger kan derfor ikke kræve disse beløb betalt. Retten bemærker, at Sagsøger ikke foretog de vandprocentprøver inden læs- ningen, der er foreskrevet i kodekset, ligesom han ikke under sagen ved prø- ver (300 grams poser) af den leverede halm har godtgjort, at den mangelful-de halm – som påstået – ikke var leveret af ham. Retten har ikke fundet grundlag for at fastslå, at halmen måtte hidrøre fra anden leverandør. / Efter bevisførelsen har Halmselskabet Danmark ikke godtgjort, at der er STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83 / Side 9/9 mangler ved læs nr. 107108. Sagsøger er derfor berettiget til betaling af det fratrukne beløb på 2.320 kr. Retten finder, at der ikke er grundlag for anden forrentning end procesrente fra sagens anlæg. Retten har herved lagt vægt på, at Sagsøger ikke har dokumenteret, at der er aftalt anden rentesats. Efter sagens udfald må Halmselskabet Danmark i det væsentlige anses for den vindende part. Sagsøger skal derfor betale delvise sagsomkostninger til Halmselskabet Danmark med 21.160 kr. Af beløbet udgør 11.160 kr. eksklusive moms ud- giften til advokatbistand. Beløbet er opgjort i henhold til landsretspræsiden- ternes notat om dækning af udgift til advokat m.fl. i hovedforhandlede små- sager på baggrund af en hovedforhandling af knap 5 timers varighed. Halmselskabet Danmark har afholdt udgifter til skønsmanden med 4.445,27 kr. og 8.469,98 kr. inklusive moms, samt godtgørelse for afhjemling 8 timer á 450 kr. med tillæg af moms, i alt 4.500 kr. samt for kørsel 660 km á 3,56 kr., i alt 2.937 kr. inklusive moms. Retten bemærker, at en stor del af skøn- serklæringerne ikke kan anses for betydning for sagens oplysning og rettens afgørelse. Retten finder derfor, at Sagsøger alene skønsmæssigt skal dække 10.000 kr. af de af Halmselskabet Danmark samlede afholdte udgifter til skønsmanden. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Halmselskabet Danmark a.m.b.a., skal inden 14 dage til Sagsøger, betale 2.320 kr. med procesrente fra sagens anlæg. I sagsomkostninger skal Sagsøger betale 21.160 kr. til Halmselskabet Dan- mark a.m.b.a. Beløbet, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales in-den 14 dage. Dommer STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83 /

RETTEN I SØNDERBORG DOM Afsagt den 8. april 2019 i sag nr. BS CSA-1048/2017: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod Halmselskabet Danmark a.m.b.a. clo <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om mangler ved halm; som <anonym>Sagsøger</anonym> har solgt til sagsøgte; Halmselskabet Danmark am.b.a. Sagen; der er behandlet efter reglerne om småsager, er anlagt den 17. sep- tember 2017. <anonym>Sagsøger</anonym> har under hovedforhandlingen nedsat påstanden til betaling af 26.903,53 kr. med tillæg af rente 1,5% pr. md. fra den 25.juli 2017. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Påstanden fremkommer som følger: 71 Jf. bilag R Læsse nr. 90829 91066 91133 91172 91177 91330 Bilag AG (og bilag AK) Læsse nr. 91190 91415 91425 91447 91450 107108 107108 Ialt Retten har i sin fortegnelse over sagens påstande, anbringender 0g beviser anført blandt andet: "Sagsøgerens påstand: Sagsøgte; Halmselskabet Danmark am.b.a , skal inden 14 dage til <anonym>Sagsøger</anonym> betale 30.586,93 kr. med med tillæg af rente 1,5% pr. md. fra den 25.juli 2017 samt sagens omkostnin-ger. Sagsøgtes påstand: Frifindelse. Sagsøgerens anbringender: Sagsøgte har afhentet 6 læs med bigballer hos sagsøger i maj 2017 0g 7 læs ijuni 2017. Sagsøgte er forpligtet til at betale for denne leverance. Kvaliteten af den leverede halm opfyldte de vilkår; som sagsøgte havde stillet. Sagsøgte har bevisbyrden for, at der var mangler ved leverancen. Vandindholdet i halmen var ikke for højt. Sagsøgte har ikke reklameret rettidigt eller behørigt vedrørende halmens kvalitet. Sagsøgte har ikke tilbageleveret den halm; der blev afhentet hos sagsøger; 0g sagsøgte har bevisbyrden for, at den afhentede halm er identisk med halmen; der blev tilbageleveret. Såfremt sagsøgte kan godtgøre; at den tilbageleverede halm til sagsøger er identisk med halmen; som sagsøgte lod afhente hos sagsøger, har sagsøgte bevisbyrden for, at den tilbageleverede halm blev opbevaret korrekt hos sagsøgte, og et eventuelt for højt vandindhold ikke skyldes sagsøgtes forhold og opbevaring. Sagsøgte har ikke dokumenteret krav; der kan fradrages i sagsø-gers krav på betaling for de 13 læs halm Sagsøgtes anbringender: Der blev mellem parterne indgået aftale om, at der skulle leveres halm af bedste kvalitet til eksport på vilkår som anført i bilag AB og C. den af sagsøger leverede halm var mangelfuld, blandt andet på grund af for højt vandindhold. sagsøgte har reklameret behørigt; blandt andet ved at fremsende omfattende billedmateriale. Sagsøgte har lidt tab ved videresalg ved kun at modtage delvis be- taling og haft forgæves udgifter til transport:. Sagsøgte har opgjort parternes mellemværende og afregnet over for sagsøger i overensstemmelse hermed, og sagsøger har derfor ikke yderligere krav mod sagsøgte. Påstandsbeløbet er som anført nedsat under hovedforhandlingen. <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke haft bemærkninger til de enkelte krav størrelsesmæssigt; herunder at beløbene på 4.215,25 kr. 9 10.446,95 kr., 3.991,66 kr. 0g 2.320 kr: vedører erstatningskrav; hvis retten lægger til grund, at der var mangler ved de enkelte læs halm. De øvrige beløb er der enighed om vedrører luftfragt, ligesom der er enighed om, at kravene berettiget er fratrukket af Halmselskabet Danmark i afregnin - gen for leveret halm hvis retten lægger til grund, at kodeksene er en del af parternes aftale, og at parterne har aftalt, at halmen skulle leveres som foder- halm til eksport. <anonym>Sagsøger</anonym> har gjort gældende; at det ikke er aftalt, at salget skete med hen-blik på eksport;, hvorfor kodekser ikke er en del af aftalegrundlaget. Forklaringer <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at han inden den 8.maj 2017 telefonisk aftalte en handel på 60 øre pr: kg. Den 10. maj ringede de og spurgte, om de kunne eksportere halmen; hvilket han sagde, at det måtte stå for deres egen risiko. Han fik derefter bilag B og C, hvoraf det fremgik; at der skulle være to far-ver bindegarn. Det var ikke på ballerne, hvilket han oplyste telefonisk, vist nok til <anonym>Vidne 2</anonym> Inden vognmanden skulle komme den 15.maj, sagde han tele-fonisk, at der ikke var de krævede snore på ballerne, men <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at de prøvede alligevel at sende det til eksport. Det var en udenlandsk lastbil, som kom; og han kunne se af transportdokumentet; at det var til eksport. Halmen havde han ien isoleret lade, hvor der ikke kunne komme fugt, 0g det stod på halm Han har vedrørende de sidste to læs fået målt vandprocenten til 12-13 % hvilket er afhændet den 6.juli 2017,jf. bilag 3. Alt halm var fra samme år og blev presset af samme maskinstation. Han fik senere at vide, at de før-ste læs var ok, men pludselig var det ikke i orden Han har ikke indsigelser mod de beløbsmæssige opgørelser: Vedrørende læs nr. 91425 har han forklaret, at han læssede med hvide bånd, jf. bilag AV. Det, der kom retur; lå hos <anonym>Person</anonym> Han kan se, at der var flere forskellige farver bindegarn. Dette halm er ikke noget fra ham: Det var byg, som blev leveret af ham. Af afregningen fremgik også, at det var vårbyg men efterfølgende skulle det tilbageleverede være hvedehalm. I svarskriftet er det på side 7 under pkt. 2.25 anført som byghalm med rest af hvedehalm. Skønsmanden fandt lilla 0g sorte snore. Det er kun sagsøgte, der har sådant garn På bilag AÆ side 2 er ud for 91190 anført vinterbyg. På side 3 er det anført som vårbyg. I svarskriftet er det anført som hvedehalm; jf. side 7, pkt. 2.26. Det er ikke hans halm. Læs nr. 91450 er også anført som mørkehvedestrå, jf. svarskrift. Det er ikke hans halm: Ingen kan have halm stående i 10 måneder med 28% vand uden at rådne. I givet fald ville det havde selvantændt. Ved 30 % ville vandet løbe af fingerne, hvis man vred det. Læs nr. 107108 blev læsset, men en balle var for lang og derfor blev det kasseret. De har en vandprocent på 13,8%, hvilket var fint. Der var 13 tons på bilen. Det var hans halm; som kom til fjernvarmen. Han læste bilag A, B 0g C. Da <anonym>Vidne 2</anonym> ringede den 12. eller 13. maj og sagde, at de havde noget; de ville have til Tyskland. Han sagde da, at ballerne ikke var presset med de to slags bindegarn; som de krævede. Det var derfor deres egen risiko . Halmen var høstet og presset i 2016. Han kunne derfor ikke op-fylde kravene. Han tog prøver i poser; hvilke skønsmanden har set. Der blev foretaget fugt- måling, da halmen oprindelig blev kørt ind, men han foretog ikke sådanne ved leveringerne. De oprindelige målinger viste under 14%. Der kommer ik-ke mere fugt i ballerne, når de står i et isoleret hus. Han tog ikke fotos af læs. Han blev ikke forlangt at udlevere poserne. 12015 havde han hvede 0g vårbyg. Han har tidligere haft majs; formentlig i 2011-12. Han er ikke helt sikker på årstallet. Lageret var helt tomt; men der kan have været en enkelt eller to baller til overs til brug for et familiemed-lem. Der blev taget fra fire sider; så der stod ikke noget. Han har alene brugt hvide, røde 0g blå bindegarn i 2016. Det er ham; som skrev på vægtsedlen; at det var byghalm. Dette blev ikke kontrolleret af chaufføren eller andre. Da han så halmen i bilag AØ, der kom retur; var det hvede. Han har alene fyldt byghalm på bilen vedr. læs nr:. 91425. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han er uddannet landmand og har siden 2008 arbejdet hos sagsøgte. Han arrangerer kørsler af halm til udlandet; og det kan ske, at han også indgår købsaftaler. Han har talt med <anonym>Sagsøger</anonym> flere gange, bl.a. om en lastbil, der skulle læsses. Halmen er købt som udgangs-punkt til eksport. Dette kan <anonym>Sagsøger</anonym> ikke have misforstået. Det er en anden pris, hvis det var til varmeværker: I givet fald var det omkring 10 øre mindre pr. kg. Der var i 2017 mangel på halm til eksport. Deres kodeks skal som udgangspunkt holdes. Der må ikke være majs eller hvede i byghalm. Land-manden er ansvarlig for kvaliteten og for prøvetagning. Da <anonym>Sagsøger</anonym> pressede halm i høsten 2016, havde han ikke tænkt på deres bindegarnskrav. De talte nok om, at de så måtte tage halmen med de bånd, som han havde anvendt. Han har nok sagt, at det nok gik alligevel. Han kendte ikke de anvendte far-ver. Cordes er grossist i Tyskland, og denne videresolgte halm til kunder i Tysk- land. De fik sedler med leveringsadresser; hvortil halmen blev kørt direkte fra Danmark. Cordes aftog omkring 14.-18.000 baller årligt hos dem. Der er ikke tit reklamationer fra Cordes. Det kan opgøres i promiller De fleste af Cordes" kunder er gengangere. Han har ikke set andre reklamationer fra de 4 landmænd i sagen. De kan ikke kontrollere, hvad der læsses. Læs 91425 blev læsset af, da de skulle bruge bilen. Der blev typisk reklame-ret med det samme. Han så læsset, da det kom retur: <anonym>Sagsøger</anonym> sagde med det samme, at det ikke var hans halm: Han blev chokeret over det, som var på bilen, 0g det var i al fald ikke vårbyghalm. Han havde ikke mistanke til landmanden i Tyskland. Det kan ikke have været andet end <anonym>Sagsøgers</anonym> halm. Hal-men var virkelig våd mellem 18-25%. Det var dårlig kvalitet fra starten og må have været vådt allerede dengang. Forevist bilag AG med priser på 58,80 øre, 60 øre og 61,20 øre for fyrhalm; kan han ikke redegøre herfor. De annoncerede om køb af halm; 0g derefter besluttede de, om det var til eksport eller til fyr. Forespurgt om halmtype kan ændre sig over tid i deres system; burde dette ikke være tilfældet. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at hun er agro-nom og har været landbrugsskolelærer; ansat ved landboforeninger 0g efter-uddannet sig indenfor biologi. Hun har praktisk kendskab til halm via eget indkøb til heste. Hun har ikke som sådant akademisk kendskab vedrørende halms udvikling, nedbrydning og farver. Hun har kendskab til mikrobiolo-giske processer. Foreholdt at hun ikke svarer på vandprocent; er dette en va-riabel størrelse i samme balle 0g over tid, dog alene med få procent. Hvis det har ligget tørt, kan der forsvinde eller tilgå vand. Halm fra 2016, der leveres sommeren 2017 og har ligget tørt, kan ændre sig 2-3 % begge veje. Halmen tilpasser sig omgivelserne. Hvis der er meget vand ved presningen; kan den brænde sammen; hvis der er over 20% vand. Det giver ikke mening med halm under 11-12%. Over 20% er ikke egnet til foder eller forbrænding . Halm angribes af svampe;, hvis det er over 20%. Man kan i store træk se og mærke, hvor meget vandindhold der er. Den bli-ver klam ved 17-20%. Når det stables 0g opbevares vådt, bliver ballerne ef-terhånden ustabile. Hvis ballerne har stået '/ år, ville fugtigheden være ud-lignet. Hun har besigtiget halm i Hammerum. Der var hvede-og byghalm; 0g det var meget blandet (læs 91425). Det var 3 år gammelt; og hun kan ikke sige; hvornår rottegange er kommet. Hun målte ikke selv vandprocenten. Der stod på ballerne en vandprocent; som <anonym>Person</anonym> havde taget; da de var an-kommet til ham. Nogle af ballerne var klamme. De stod udenfor; da hun kom. Der var en balle med hvede og en med byg. Kvaliteten var svingende. Det kan have været vådt. Hun kan ikke sige om det var fra før presning eller ej. Det virkede jævnt fordelt. Bygballerne så fornuftige ud, og de var ikke svampeangrebet eller grålige. Hvedehalmen var ikke lige så god. Byghalmen ville hun ikke være bange for til foder; men hun kan ikke endelig sige det, da hun ikke så ballen indeni. Hun kunne godt finde på at bruge det til strøel-se. Det lugtede ikke pænt. Hun kan ikke sige; om byghalmen kan bruges til foder eller ej. Hun ville ikke umiddelbart have anvendt det som foder; Hve-den havde majsstubbe med rod på, ej kun stænger. Hvis man sår efter majs og ikke pløjer; er der en risiko herfor. Køer vil ikke tage skade, modsat he-ste. Det vil kunne forekomme; hvis der var majs i 2015. Hvis der havde væ-ret majs i 2012, ville det ikke forekomme. Måske kan det forekomme to år efter; at der var majs i en mark. Hun har set fotos af halm; der ikke er leveret retur. Der var mange fotos af bundballer: Der var også billeder af gnaveraktivitet. Det kan ikke undgås. Bundballer vil altid være ringere, idet den kan suge fugt fra gulv. Hun kan ikke sige; om halmen stammede fra <anonym>Sagsøger</anonym> eller ej. Det var ikke alle ballerne, hvor der var majsstubbe. Hvis baller står i et isoleret hus med lega under beton, bør fugten gå op ad. Der burde ikke dannes kondens, hvis huset er isoleret. Hun har været hos <anonym>Sagsøger</anonym> men kiggede ikke på isolering Der var ikke huller i taget; En balle kan ikke stå i 2 år med 35% vand, da den så vil smuldre og blive nedbrudt. Hvis der var mere end 20% vil det rådne. Fugt vil trække ud i mel- lemrum hvor der vil komme svamp. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at han er direktør hos sagsøgte. Han har beskæftiget sig med halm som landmand siden 1977.I 1993 startede han et halmselskab; som er udviklet til det sagsøgte selskab . Han blev agronom i 1976 og var planteavlskonsulent i en årrække. Derefter var han 11 år hos DLG; hvor han behandlede reklamationer og havde kontakt til landmænd, herunder med foredrag, markvandringer mv. Han producerer ca. 3.000 tons halm årligt på sit landbrug. Der er mere end 200 andelshavere i Halmselskabet Danmark <anonym>Sagsøger</anonym> er un - derleverandør. De omsætter omkring 15-16.000 læs årligt. De sælger med - lemmernes halm De leverer til fjernvarmeværker og til ca. 15 kunder i Tyskland og 40 i Holland De sælger ikke til landmænd men til selskaber i udlandet. De har således ikke detailsalg. Enten er det 1.kvalitet;, eller også kan det gå til forbrænding. Kodeksen skal efterleves. Vandprocenten er det; som halmen afregnes efter, herunder til fjernvarme. Vandprocenten skal altid være i orden. Derudover skal det være en ensartet vare. Han kan ikke visuelt konstatere vandprocenten; så han vil ikke agere uden en vandmåler. Farven ændrer sig ikke nødvendigvis, trods oprindelig 20%. Han tog til Tyskland, da der kom reklamationer. Vedrørende læs nr. 91450 havde Cordes været ude og se og måle halmen. Da de andre reklamationer dukkede op; kunne det tyde på et større problem. Han tog til Cordes først og derefter ud til landmanden. Han tog fotos, jf. bilag AM. Halmen havde stået stablet under fiberdug hos kunden. Han målte fra 15-30% vandindhold. Han mente, at nogle var 2-3 år gamle, da de lugtede og så ud som gammel halm. Der var rottegange i nogle af ballerne. Han har aldrig før set baller med majsstubbe, hvorfor der også kan være jord og ukrudt. Der var presset alt for tæt på jorden. Halmen var total usælgelig. Han fik aftalt en rabat på 50% med Cordes og landmanden. Det læs, som kom retur fra <anonym>Sagsøger</anonym> havde også majsstubbe. Det var også til- fældet i læs nr. 91190. De har en meget lille reklamationsprocent; da de er strikse overfor medlem- mer og leverandører. De sender altid en skriftlig ordrebekræftelse og de to kodeks ved aftaleindgåelsen. De vil sende ordrebekræftelse for fyringshalm med de tilhørende kodeks, hvis det var det, som de havde handlet. Han afregnede også med 60 øre, hvis der skulle blive et læs til overs til fy- ringshalm. Han husker ikke; om de har handlet med <anonym>Sagsøger</anonym> tidligere. Læs nr. 91425 blev kørt retur. Kunden ville ikke læse halmen af, da det ikke var deres bil. Chaufføren skulle læsse andet på bilen 2 timer efter et andet sted i Tyskland. Derfor måtte de læsse af hos landmanden mod dennes pro-test. Det kostede 5.900 kr. at få læsset retur til Danmark. <anonym>Sagsøger</anonym> fik valget om at få det retur eller destruktion Det er 100% sikkert den samme halm. De har styr på papirgangen. Kunden reklamerede øjeblikkeligt; og der kunne slet ikke stå andet halm hos kunden: Han har senere beset ejendommen. Og-så i dette læs var der majsstubbe. Læsset var nok fra samme parti, da det var samtidig med, at han så det andet læs i Tyskland. Det kan ikke lade sig gøre fysisk for landmanden at snyde. De har ikke modtaget indsigelser fra <anonym>Sagsøger</anonym> vedrørende aftalen om eks-port:. Fjernvarmen tager halm med vand op til 25% i gennemsnit. Hvis man opbe - varer sådant halm; vil det tabe lidt vand ved fordampning. Halm med 22-24% vil svinde med ca. 2 % per år. Vandprocenttab vil ske om sommeren. Udseendet vil ikke forandres meget; hvis de er hårdt presset. Hvis halm "brænder sammen vil der ske kemiske processer inde i halmen; og stempelslagene vil kitte sammen. Der er mere hø, der kan selvantænde _ Rettens begrundelse og afgørelse Retten lægger efter den skriftlige ordrebekræftelse af 11.maj 2017 til grund; at <anonym>Sagsøger</anonym> som professionel landmand solgte ca. 120 tons kornhalm af bedste kvalitet fra høsten 2016 til eksport til Halmselskabet Danmark, lige- som kravene i de tilhørende to kodekser var en del af aftalegrundlaget. <anonym>Sagsøger</anonym> gjorde ikke skriftlig indsigelse mod vilkårene; ligesom en række vognlæs blev afhentet af udenlandske chauffører. Retten finder det ikke alene ved <anonym>Sagsøgers</anonym> forklaring godtgjort; at han ikke skulle overholde alle kravene i aftalen med tilhørende kodekser. Det er ubestridt, at kravene i kodekset til lasten vedrørende læs nr: 90829, 91066,91133,91172, 91177,91330, 91415,91447 og 107108 ikke er over - holdt, idet der ikke mindst var læsset 22 bigballer på hver lastbil. Idet ansva-ret for overholdelse af kodekset påhviler <anonym>Sagsøger</anonym> er Halmselskabet Dan-mark berettiget til at fratrække beløb for luftfragt med samlet 5.929,67 kr. Efter <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring om reklamationer fra tre forskellige tyske landmænd hvortil der direkte fra <anonym>Sagsøgers</anonym> landbrug via de ovenfor nævnte transporter blev leveret foderhalm; samt de af <anonym>Vidne 1</anonym> konstaterede vandprocenter hos en af landmændene, finder retten det bevist, at der er re-klameret straks over tre mangelfulde leverancer. Skønsmanden har ved læs nr: 91425 konstateret; at halmen ikke kunne anses for egnet til foder, lige-som hun ud fra billedmateriale har konstateret, at halmen led af væsentlige mangler i forhold til aftalegrundlaget. Der er ligeledes i alle tre læs konstate-ret majsstubbe, hvilket efter <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring ikke er almin-deligt forekommende. På denne baggrund finder retten; at Halmselskabet Danmark har løftet sin bevisbyrde for, at læs nr. 91190, 91425 0g 91450 var behæftet med væsentlige mangler; og Halmselskabet Danmark er derfor be-rettiget til erstatning som følge heraf. Der er ikke indsigelser mod den be-løbsmæssige opgørelse af erstatningskravene på henholdsvis 4.215,25 kr. 10.446,95 kr 0g 3.991,66 kr. <anonym>Sagsøger</anonym> kan derfor ikke kræve disse beløb betalt. Retten bemærker; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke foretog de vandprocentprøver inden læs - ningen; der er foreskrevet i kodekset, ligesom han ikke under sagen ved prø - ver (300 grams poser) af den leverede halm har godtgjort; at den mangelful-de halm som påstået ikke var leveret af ham. Retten har ikke fundet grundlag for at fastslå, at halmen måtte hidrøre fra anden leverandør /Efter bevisførelsen har Halmselskabet Danmark ikke godtgjort, at der er STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83 mangler ved læs nr: 107108. <anonym>Sagsøger</anonym> er derfor berettiget til betaling af det fratrukne beløb på 2.320 kr: Retten finder; at der ikke er grundlag for anden forrentning end procesrente fra sagens anlæg. Retten har herved lagt vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har dokumenteret, at der er aftalt anden rentesats. Efter sagens udfald må Halmselskabet Danmark i det væsentlige anses for den vindende part. <anonym>Sagsøger</anonym> skal derfor betale delvise sagsomkostninger til Halmselskabet Danmark med 21.160 kr. Afbeløbet udgør 11.160 kr. eksklusive moms ud- giften til advokatbistand. Beløbet er opgjort i henhold til landsretspræsiden- ternes notat om dækning af udgift til advokat m.fl. i hovedforhandlede små- sager på baggrund af en hovedforhandling af knap 5 timers varighed. Halmselskabet Danmark har afholdt udgifter til skønsmanden med 4.445,27 kr. og 8.469,98 kr. inklusive moms, samt godtgørelse for afhjemling 8 timer á 450 kr. med tillæg afmoms, i alt 4.500 kr. samt for kørsel 660 km á 3,56 kr., ialt 2.937 kr. inklusive moms. Retten bemærker; at en stor del af skøn- serklæringerne ikke kan anses for betydning for sagens oplysning 0g rettens afgørelse. Retten finder derfor; at <anonym>Sagsøger</anonym> alene skønsmæssigt skal dække 10.000 kr. af de af Halmselskabet Danmark samlede afholdte udgifter til skønsmanden. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Halmselskabet Danmark a.mb.a., skal inden 14 dage til <anonym>Sagsøger</anonym> betale 2.320 kr med procesrente fra sagens anlæg. I sagsomkostninger skal <anonym>Sagsøger</anonym> betale 21.160 kr. til Halmselskabet Dan- mark a.mb.a. Beløbet, der forrentes efter rentelovens 8 8 a, skal betales in-den 14 dage. <anonym>Dommer</anonym> /

281

Byrettens kendelse blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2339/2009-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

321/22

Retspleje og civilproces; Rådgiveransvar og disciplinærsager;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 1. december 2009 kI. 12.00 møde på tingstedet Viborg: Som dommere fungerede landsdommerne John Lundum; Elisabeth Mejnertz og Jacob Svenning Jønsson (kst;) Som retssekretær fungerede Der foretoges: VL. B 2339 09 Advokat mod Advokatnævnet Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 11.november 2009 fra Retten i Kolding udskrift af retsbogen af 21. oktober 2009 fra Retten i Kolding (sag nr. BS 4- 1054 2009) Sagens øvrige bilag var til stede: Ved kendelse af 21. oktober 2009 har retten i Kolding i medfør af retsplejelovens 400 stk. 1 nr. 2 bestemt; at sagens videre behandling ved retten skal ske uden anvendelse af reglemne i retsplejelovens kapitel 39. Advokat har protesteret imod, at sagens videre behandling ved retten skal ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39. Landsdommerne John Lundum, Elisabeth Mejnertz og Jacob Svenning Jønsson (kst:) har behandlet sagen. Landsretten afsagde Kendelse: Sagen omhandler en prøvelse af Advokatnævnets kendelse af 12. marts 2009, hvor advokat er blevet pålagt at betale en bøde til statskassen pà 10.000 kr, for tilside - sættelse af_ god advokatskik. Af Advokatnævnets kendelse fremgar det endvidere; at denne vil blive offentliggjort med oplysning om navn på nævnets hjemmeside; hvis afgørelsen bliver stadfæstet. Landsretten finder, at en disciplinærsag i forbindelse med tilsidesættelse af god advokat- skik lıvor der er nedlagt påstand om bødestraf, og hvor afgørelsen i tilfælde af, at retten stadfæster afgørelsen; vil blive offentliggjort med oplysning om advokatens navn; ud fra en general betragtning vil have særlig betydning for den pågældende advokat, Det kan på den baggrund ikke tillægges betydning; at advokat ikke ønsker sagen henvist til almindelig proces. Da sagen således angår forhold, som har særlig betydning for en part; er betingelseme for henvisning til almindelig proces på grundlag af bestemmelsen i retsplejeloven 402, stk. 1, nr. 2, opfyldt: Landsretten tiltræder derfor; at byretten har hen- vist sagen til almindelig proces Ihibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Jolın Lundum

Vestre Landsret holdt den 1. december 2009 kI. 12.00 møde på tingstedet Viborg: Som dommere fungerede landsdommerne John Lundum; Elisabeth Mejnertz og Jacob Svenning Jønsson (kst;) Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> Der foretoges: VL. B 2339 09 Advokat <anonym>Part 1</anonym> mod Advokatnævnet Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 11.november 2009 fra Retten i Kolding udskrift af retsbogen af 21. oktober 2009 fra Retten i Kolding (sag nr. BS 4- 1054 2009) Sagens øvrige bilag var til stede: Ved kendelse af 21. oktober 2009 har retten i Kolding i medfør af retsplejelovens 400 stk. 1 nr. 2 bestemt; at sagens videre behandling ved retten skal ske uden anvendelse af reglemne i retsplejelovens kapitel 39. Advokat <anonym>Part 1</anonym> har protesteret imod, at sagens videre behandling ved retten skal ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39. Landsdommerne John Lundum, Elisabeth Mejnertz og Jacob Svenning Jønsson (kst:) har behandlet sagen. Landsretten afsagde Kendelse: Sagen omhandler en prøvelse af Advokatnævnets kendelse af 12. marts 2009, hvor advokat <anonym>Part 1</anonym> er blevet pålagt at betale en bøde til statskassen pà 10.000 kr, for tilside - sættelse af_ god advokatskik. Af Advokatnævnets kendelse fremgar det endvidere; at denne vil blive offentliggjort med oplysning om <anonym>Part 1's</anonym> navn på nævnets hjemmeside; hvis afgørelsen bliver stadfæstet. Landsretten finder, at en disciplinærsag i forbindelse med tilsidesættelse af god advokat- skik lıvor der er nedlagt påstand om bødestraf, og hvor afgørelsen i tilfælde af, at retten stadfæster afgørelsen; vil blive offentliggjort med oplysning om advokatens navn; ud fra en general betragtning vil have særlig betydning for den pågældende advokat, Det kan på den baggrund ikke tillægges betydning; at advokat <anonym>Part 1</anonym> ikke ønsker sagen henvist til almindelig proces. Da sagen således angår forhold, som har særlig betydning for en part; er betingelseme for henvisning til almindelig proces på grundlag af bestemmelsen i retsplejeloven 402, stk. 1, nr. 2, opfyldt: Landsretten tiltræder derfor; at byretten har hen- vist sagen til almindelig proces Ihibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Jolın Lundum

282

Sag om prøvelse af Advokatnævnets kendelse af 12. marts, hvorved sagsøgeren var pålagt en bøde til statskassen på 10.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik

Appelleret

Civilsag

Retten i Kolding

BS-1054/2009-KOL

Almindelig civil sag

1. instans

320/22

Retspleje og civilproces; Rådgiveransvar og disciplinærsager;

Nej

Nej

Nej

Retten Kolding Udskrift af retsbogen Den 21. oktober 2009 kL. 13.30 blev retten sat pa Juristkontor 3 afı Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 4-1054 2009: 6000 Kolding mod Advokatnævnet Kronprinsessegade 2 1306 København K Ingen indkaldt eller mødt. Intet fremlagt. Der blev afsagt Kendelsc Sagen vedrører prøvelse af Advokatnævnets kendelse af 12. marts 2009, hvorved sagsøgeren; advokat _ er palagt en bøde til statsksas- sen pà 10.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik. Det fremgàr, at Advokatnævnets kendelse vil blive offentliggjort pà nævnets hjemmeside med oplysning om sagsøgerens navn; nar der foreligger en en- delig dom. Retten fandt på den baggrund, at sagen har særlig betydning for sagsøgeren ud over påstanden og bestemte i medfør af retsplejelovens $ 400, stk. 1, nr. 2, at sagens videre behandling ved retten skal ske unden anvendelse af reg- lerne i retplejelovens kapitel 39. Det bestemmes: Sagen skal ikke behandles efter reglerne om småsager. Retten sluttede forberedelsen og udsatte sagen på berammelse af hovedfor- handling; hvortil der efter det oplyste skal afsættes 3 timer. Udskrift af denne retsbog sendes til parterne. Retten hævet.

Retten Kolding Udskrift af retsbogen Den 21. oktober 2009 kL. 13.30 blev retten sat pa Juristkontor 3 afı <anonym>vommer</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 4-1054 2009: <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 6000 Kolding mod Advokatnævnet Kronprinsessegade 2 1306 København K Ingen indkaldt eller mødt. Intet fremlagt. Der blev afsagt Kendelsc Sagen vedrører prøvelse af Advokatnævnets kendelse af 12. marts 2009, hvorved sagsøgeren; advokat _ <anonym>Part 1</anonym> er palagt en bøde til statsksas- sen pà 10.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik. Det fremgàr, at Advokatnævnets kendelse vil blive offentliggjort pà nævnets hjemmeside med oplysning om sagsøgerens navn; nar der foreligger en en- delig dom. Retten fandt på den baggrund, at sagen har særlig betydning for sagsøgeren ud over påstanden og bestemte i medfør af retsplejelovens $ 400, stk. 1, nr. 2, at sagens videre behandling ved retten skal ske unden anvendelse af reg- lerne i retplejelovens kapitel 39. Det bestemmes: Sagen skal ikke behandles efter reglerne om småsager. Retten sluttede forberedelsen og udsatte sagen på berammelse af hovedfor- handling; hvortil der efter det oplyste skal afsættes 3 timer. Udskrift af denne retsbog sendes til parterne. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

283

Anken blev hævet af landsretten

Sluttet uden appelafgørelse

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2680/2011-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

323/22

Fast Ejendom;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 13. november 2012 kl. 13.00 møde pa tingstedet i Viborg: Som dommere fungerede landsdommeme Hans-Jørgen Nymark Beck, Kristian Petersen 0g Dorte Jensen. VL. B 2680-11 mod Vesthimmerlands Kommune Ved brev af 14. august 2012, der er modtaget Jandsretten den 15. august 2012, meddelte advokat Stig Jørgensen; at appellanten, tilbagekaldte an- ken; idet sagen var forligt. Det fremgar af brevet; at hver part ifølge forliget bærer egne omkostninger; mens forligets indhold i øvrigt er uomtalt, Advokat Stig Jørgensens brev var samtidig sendt til blandt andre advokat Mogens Bøg-Jensen; der repræsenterer indstævnte, Vesthımmerlands Kommune; med anmodning om, at denne bekræftede forliget over for landsretten. Ved brev af 15. august 2012, der er modtaget landsretten pr , telefax samme dag kl. 13.26, bekræftede advokat Mogens Bøg Jensen; at sagen var forligt som anført af advokat Stig Jørgensen. Ved brev af 15. august 2012, der er modtaget landsretten pr. telefax samme dag kI. 14.07, tilbagekaldte advokat Stig Jørgensen sit brev af 14. august 2012 og meddelte samtidig; at anken dermed ikke var hævet. Advokat Stig Jørgensen indbetalte samtidig retsafgift for sagens hovedforhandling: Tidsangivelsere for modtagelsen af telefaxerne er angivelsen pà uret på landsrettens tele- fax . I brev af 27. august 2012 redegjorde advokat Stig Jørgensen nærmere om baggrunden for tilbagekaldelsen af sit brev af 14. august 2012. [ brevet anføres følgende: "Baggrunden for min fax til Vetre Landsret hvoraf kopi er sendt til advokat Mogens Bøg-Jensen er; at efter at have modtaget min skrivelse af 14. ds., har anmodet mig om at trække sidst- nævnte skrivelse tilbage; da min klient har anført, at ejendomsskat som min klient er blevet opkrævet 0g de omkostninger, som er medgået til grundens vedlegehold i den knapt fire år, ejendommen ifølge tingbogen har tilhørt min klient skal godtgøres. Det er ikke indgået som en del af sagen ved behandlingen af sagen i byret - ten. Umiddelbart efter min indtræden i sagen, har jeg foretaget en gennem- gang af sagen og vejledt min klient om retsstillingen. Min klient er, uanset, at min klient er indstillet på at indgå et forlig i sagen; ikke indstillet på at underskrive de fomødne overdragelsesdokumenter; forinden der i denne forbindelse tillige bliver taget stilling til de udlæg; som min klient har haft til skat, vedligeholdelse mv. Da sagen under landsrettens behandling ligele- des har afventet panthavernes relaksation af de fejlagtigt overdragne matri - kelnumre; har enighed om rammeme for et forlig først umiddelbart forinden 1.juli kunnet afklares og dermed har det ikke været muligt at få afklaret størrelsen 0g omfanget af de udgifter, som skulle tages med i forbindelse med refuusionsopgørelsen ved salget af ejendommen til Vesthimmerlands Kommune. Disse oplysninger har jeg nu modtaget og disse er sendt til Mo- gens Bøg-Jensen med henblik på Vesthimmerlands Kommunes stillingtagen til refusion af de omkostninger min klient har haft i forbindelse med driften af ejendommen; som ikke er indgået i hverken byretssagen eller under landsretssagen har været gjort gældende. Forinden der foreligger en stil - lingtagen til disse omkostninger er min klient ikke indstillet på at underskri - ve de fornødne overdragelsesdokumenter. På baggrund heraf tilbagekaldes skrivelse af 14. ds, idet det forinden Bøg-Jensens accept bliver Vestre Landsret bekendt; sker tilbagekaldelse af skrivelsen af den 14. ds. med hen- blik på, at de sidste endelige detaljer forbindelse med forligets indgåelse rettes til." Ibrev af 5. september 2012 fastholdt advokat Mogens Bøg-Jensen, at sagen var sluttet som forligt, 0g at havde hævet anken: I brevet anføres følgende: "1 fortsættelse af retsbog af 21.08.12 skal jeg herved rette henvendelse til Vestre Landsret;, idet jeg skal fastholde, at nærværende sag er forligt og hæ - vet overfor landsretten. Jeg vedlægger kopi af skrivelse af 29.05.12 fra advokat Stig Jørgensen til undertegnede samt kopi af min mail af 22.06.12 til advokat Stig Jørgensen: Det fremgår af de omtalte skrivelser; at sagen er forligt på det grundlag som er anført advokat Stig Jørgensens skrivelse af 29.05.12 Efter udarbejdelse af skøde på ejendommen har advokat Stig Jørgensen ved skrivelse af 14.08.12 til Jandsretten meddelt; at sagen er forligt; 0g at sagen hæves. Ved skrivelse af 15.08.12 bekræfter jeg overfor landsretten at sagen er for- ligt; 0g på de af advokat Stig Jørgensen anførte vilkår i skrivelse af 14.08.12, Efterfølgende modtog jeg kopi af advokat Stig Jørgensens skrivelse af 15.08.12 til Vestre Landsret, hvoraf fremgår at han tilbagekalder skrivelsen; hvoraf fremgår at anke er hævet. Jeg må således fastholde; at sagen er endeligt forligt på de viłkår, som er an- ført af appellanten; og at jeg inden appellanten har tilbagekaldt anken over- for landsretten har bekræftet, at sagen er forligt som anført. 9) Ved brev af 18. september 2012 meddelte advokat Dennis Feyling Serup; at han fremover repræsenterer Advokat Mogen Bøg-Jensen har påstået sagen sluttet som hævet og forligt og har til støtte herfor anført; at advokat Stig Jørgensen på vegne ved brev af 14. august 2012 hævede ankesagen; og at der er indgået endeligt forlig mellem parterne Advokat Dennis Feyling Serup har anmodet om tilladelse til, at ankesagen fortsætter. Ad- vokat Feyling Serup har til støtte herfor anført; at advokat Stig Jørgensen ikke var bemyn- diget af til at forlige sagen på de i skrivelsen af 14. august 2012 anførte vilkår eller til at hæve ankesagen. Advokat Dennis Feyling Serup har så- fremt landsretten slutter ankesagen som hævet anmodet om tilladelse til, at ankesagen på ny tages under behandling jf. retsplejelovens $ 372, stk. 3 Landsretten afsagde Kendelse: Byrettens dom af 5. oktober 2011 blev ved ankestævning af 2. november 2011 anket af med påstand om frifindelse. Vesthimmerlands Kommune har påstået byrettens dom stadfæstet;, Advokat Stig Jørgensens meddelelse i brev af 14. august 2012 om; at sagen var forligt 0g anken tilbagekaldt, blev bekræftet af advokat Mogens Bøg-Jensen ved telefax, der blev modtaget i landsretten den 15. august 2012. Senere samme dag modtog landsretten telefax fia advokat Stig Jørgensen; hvori denne angav at tilbagekalde sit brev af 14. august 2012. Det fremgår af advokat Stig Jørgensens brev af 27. august 2012, at baggrunden for tilbage - kaldelsen af dennes brev af 14. august 2012 var; at efter at have modtaget advokat Stig Jørgensens brev af 14. august 2012 havde meddelt som be- tingelse for et forlig; at blev godtgjort selskabets udgifter til ejendomsskat mv. Landsretten lægger på denne baggrund til grund, at der forinden advokat Stig Jørgensens brev af 14. august 2012 var aftalt et forlig mellem parternes advokater til afgørelse af den tvist; som ankesagen angår, også for så vidt angår spørgsmalet om sagens omkostninger for landsretten. Spørgsmålet om forligets gyldighed herunder om advo- kat har været bemyndiget til at indgå forlig som sket må herefter afgøres ved retterne i første instans, jf. retsplejelovens 270, stk. 2, 1 . pkt. Landsretten hæver derfor ankesagen som forligt. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til advokat Dennis Feyling Serups anmod- ning om tilladelse til, at ankesagen i medfør af retsplejelovens $ 372, stk. 3, på ny tages under behandling Ihi bestemmes; Landsretten hæver anken. Sagen sluttet. Hans-Jørgen Nymark Beck

Vestre Landsret holdt den 13. november 2012 kl. 13.00 møde pa tingstedet i Viborg: Som dommere fungerede landsdommeme Hans-Jørgen Nymark Beck, Kristian Petersen 0g Dorte Jensen. VL. B 2680-11 <anonym>Par A Aps</anonym> mod Vesthimmerlands Kommune Ved brev af 14. august 2012, der er modtaget Jandsretten den 15. august 2012, meddelte advokat Stig Jørgensen; at appellanten, <anonym>Part A ApS</anonym> tilbagekaldte an- ken; idet sagen var forligt. Det fremgar af brevet; at hver part ifølge forliget bærer egne omkostninger; mens forligets indhold i øvrigt er uomtalt, Advokat Stig Jørgensens brev var samtidig sendt til blandt andre advokat Mogens Bøg-Jensen; der repræsenterer indstævnte, Vesthımmerlands Kommune; med anmodning om, at denne bekræftede forliget over for landsretten. Ved brev af 15. august 2012, der er modtaget landsretten pr , telefax samme dag kl. 13.26, bekræftede advokat Mogens Bøg Jensen; at sagen var forligt som anført af advokat Stig Jørgensen. Ved brev af 15. august 2012, der er modtaget landsretten pr. telefax samme dag kI. 14.07, tilbagekaldte advokat Stig Jørgensen sit brev af 14. august 2012 og meddelte samtidig; at anken dermed ikke var hævet. Advokat Stig Jørgensen indbetalte samtidig retsafgift for sagens hovedforhandling: Tidsangivelsere for modtagelsen af telefaxerne er angivelsen pà uret på landsrettens tele- fax . I brev af 27. august 2012 redegjorde advokat Stig Jørgensen nærmere om baggrunden for tilbagekaldelsen af sit brev af 14. august 2012. [ brevet anføres følgende: "Baggrunden for min fax til Vetre Landsret hvoraf kopi er sendt til advokat Mogens Bøg-Jensen er; at <anonym>Part A ApS</anonym> efter at have modtaget min skrivelse af 14. ds., har anmodet mig om at trække sidst- nævnte skrivelse tilbage; da min klient har anført, at ejendomsskat som min klient er blevet opkrævet 0g de omkostninger, som er medgået til grundens vedlegehold i den knapt fire år, ejendommen ifølge tingbogen har tilhørt min klient skal godtgøres. Det er ikke indgået som en del af sagen ved behandlingen af sagen i byret - ten. Umiddelbart efter min indtræden i sagen, har jeg foretaget en gennem- gang af sagen og vejledt min klient om retsstillingen. Min klient er, uanset, at min klient er indstillet på at indgå et forlig i sagen; ikke indstillet på at underskrive de fomødne overdragelsesdokumenter; forinden der i denne forbindelse tillige bliver taget stilling til de udlæg; som min klient har haft til skat, vedligeholdelse mv. Da sagen under landsrettens behandling ligele- des har afventet panthavernes relaksation af de fejlagtigt overdragne matri - kelnumre; har enighed om rammeme for et forlig først umiddelbart forinden 1.juli kunnet afklares og dermed har det ikke været muligt at få afklaret størrelsen 0g omfanget af de udgifter, som skulle tages med i forbindelse med refuusionsopgørelsen ved salget af ejendommen til Vesthimmerlands Kommune. Disse oplysninger har jeg nu modtaget og disse er sendt til Mo- gens Bøg-Jensen med henblik på Vesthimmerlands Kommunes stillingtagen til refusion af de omkostninger min klient har haft i forbindelse med driften af ejendommen; som ikke er indgået i hverken byretssagen eller under landsretssagen har været gjort gældende. Forinden der foreligger en stil - lingtagen til disse omkostninger er min klient ikke indstillet på at underskri - ve de fornødne overdragelsesdokumenter. På baggrund heraf tilbagekaldes skrivelse af 14. ds, idet det forinden Bøg-Jensens accept bliver Vestre Landsret bekendt; sker tilbagekaldelse af skrivelsen af den 14. ds. med hen- blik på, at de sidste endelige detaljer forbindelse med forligets indgåelse rettes til." Ibrev af 5. september 2012 fastholdt advokat Mogens Bøg-Jensen, at sagen var sluttet som forligt, 0g at <anonym>Part A ApS</anonym> havde hævet anken: I brevet anføres følgende: "1 fortsættelse af retsbog af 21.08.12 skal jeg herved rette henvendelse til Vestre Landsret;, idet jeg skal fastholde, at nærværende sag er forligt og hæ - vet overfor landsretten. Jeg vedlægger kopi af skrivelse af 29.05.12 fra advokat Stig Jørgensen til undertegnede samt kopi af min mail af 22.06.12 til advokat Stig Jørgensen: Det fremgår af de omtalte skrivelser; at sagen er forligt på det grundlag som er anført advokat Stig Jørgensens skrivelse af 29.05.12 Efter udarbejdelse af skøde på ejendommen har advokat Stig Jørgensen ved skrivelse af 14.08.12 til Jandsretten meddelt; at sagen er forligt; 0g at sagen hæves. Ved skrivelse af 15.08.12 bekræfter jeg overfor landsretten at sagen er for- ligt; 0g på de af advokat Stig Jørgensen anførte vilkår i skrivelse af 14.08.12, Efterfølgende modtog jeg kopi af advokat Stig Jørgensens skrivelse af 15.08.12 til Vestre Landsret, hvoraf fremgår at han tilbagekalder skrivelsen; hvoraf fremgår at anke er hævet. Jeg må således fastholde; at sagen er endeligt forligt på de viłkår, som er an- ført af appellanten; og at jeg inden appellanten har tilbagekaldt anken over- for landsretten har bekræftet, at sagen er forligt som anført. 9) Ved brev af 18. september 2012 meddelte advokat Dennis Feyling Serup; at han fremover repræsenterer <anonym>Part A Aps</anonym> Advokat Mogen Bøg-Jensen har påstået sagen sluttet som hævet og forligt og har til støtte herfor anført; at advokat Stig Jørgensen på vegne <anonym>Part A Aps</anonym> ved brev af 14. august 2012 hævede ankesagen; og at der er indgået endeligt forlig mellem parterne Advokat Dennis Feyling Serup har anmodet om tilladelse til, at ankesagen fortsætter. Ad- vokat Feyling Serup har til støtte herfor anført; at advokat Stig Jørgensen ikke var bemyn- diget af <anonym>Part A Aps</anonym> til at forlige sagen på de i skrivelsen af 14. august 2012 anførte vilkår eller til at hæve ankesagen. Advokat Dennis Feyling Serup har så- fremt landsretten slutter ankesagen som hævet anmodet om tilladelse til, at ankesagen på ny tages under behandling jf. retsplejelovens $ 372, stk. 3 Landsretten afsagde Kendelse: Byrettens dom af 5. oktober 2011 blev ved ankestævning af 2. november 2011 anket af <anonym>Part A ApS</anonym> med påstand om frifindelse. Vesthimmerlands Kommune har påstået byrettens dom stadfæstet;, Advokat Stig Jørgensens meddelelse i brev af 14. august 2012 om; at sagen var forligt 0g anken tilbagekaldt, blev bekræftet af advokat Mogens Bøg-Jensen ved telefax, der blev modtaget i landsretten den 15. august 2012. Senere samme dag modtog landsretten telefax fia advokat Stig Jørgensen; hvori denne angav at tilbagekalde sit brev af 14. august 2012. Det fremgår af advokat Stig Jørgensens brev af 27. august 2012, at baggrunden for tilbage - kaldelsen af dennes brev af 14. august 2012 var; at <anonym>Part A Aps</anonym> efter at have modtaget advokat Stig Jørgensens brev af 14. august 2012 havde meddelt som be- tingelse for et forlig; at <anonym>Part A ApS</anonym> blev godtgjort selskabets udgifter til ejendomsskat mv. Landsretten lægger på denne baggrund til grund, at der forinden advokat Stig Jørgensens brev af 14. august 2012 var aftalt et forlig mellem parternes advokater til afgørelse af den tvist; som ankesagen angår, også for så vidt angår spørgsmalet om sagens omkostninger for landsretten. Spørgsmålet om forligets gyldighed herunder om <anonym>Part A Aps'</anonym> advo- kat har været bemyndiget til at indgå forlig som sket må herefter afgøres ved retterne i første instans, jf. retsplejelovens 270, stk. 2, 1 . pkt. Landsretten hæver derfor ankesagen som forligt. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til advokat Dennis Feyling Serups anmod- ning om tilladelse til, at ankesagen i medfør af retsplejelovens $ 372, stk. 3, på ny tages under behandling Ihi bestemmes; Landsretten hæver anken. Sagen sluttet. Hans-Jørgen Nymark Beck

284

Sag om tilbageskødning af ejendom

Appelleret

Civilsag

Retten i Aalborg

BS-1025/2010-ALB

Almindelig civil sag

1. instans

322/22

Fast Ejendom;

Nej

Nej

Nej

RETTEN AALBORG Udskrift af 'dombogcn DO M afsagt den 5. oktober 2011 af Retten i Aalborg; 9. afdeling. BS 9-1025/2010 Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars mod Under denne sag, der er anlagt den 5. maj 2010, har Vesthimmerlands Kommune nedlagt påstand om, at dømmes til at anerkende at være pligtig til at tilbageskøde ejendommen Aaty beliggende til sagsøgeren uden udgift og omkostninger i øvrigt for dcnne. har nedlagt pastand om fiifindelse. Dommen er medfør af retsplejelovens $ 2182 stk. 2 udfærdiget uden en fuldstændig sagsfremstilling. Sagens omstændigheder er i korte træk følgende: På et tidspunkt i 2008 udbød Vesthimmerlands Kommune nogle ejendomme til salg. herunder ejendommen Matr nr 2 er beliggende Vesthimmerlands Kommune indgik aftale med et mæglerfirma der skulle forestå det praktiske salgsarbejde. Af mæglerfirmaets udbud af ejendommen fremgar blandt andet: Offentliet udbud For Vesthimmerlands Kommune udbydes hermed 6 stk. lejeboli - ger til salg i offentligt udbud. Boligeme som ligger på ønskes afhændel samlet. Beskrivelse Ejendommen består af 6 kædehuse opf. 1983 i teglsten: Hver bo - lig er på 61 kvm. med tilhørende terasse. Samlet grundareal er på 2.905 kvm. Offentlig vurdering er Kr. 1.650.000, 5 ud af 6 boliger er p.L udlejet til kr. 2.530,- pr. md, + forbrug. Opvammning sker med elvarme. tt Den 4. juni 2008 afgav sagsøgte et tilbud om "køb af ejendommen tilhørende Vesthimmerlands Kommune, beliggende Ejendommen blev herefter solgt til sagsøgte i henhold til det afgivne tilbud. Der blev efterfølgende udarbejdet et skøde af sagsøgtes advokat: Ved en fejl fra advokatens side kom skødet imidlertid til også at omfatte ejendommen Det hedder i skødets beskrivelse af den solgte ejendom nærmere: "Undertegnede, Vesthimmerlands Kommune sælger 44 herved til medunderskrevne den sælger ifølge tinglyst adkomst tilhørende ejendomme af areal iflg. tingbogen 1 ha 5065 mé, heraf vej 2617 m? samt num af areal iflg. tingbogen 2905 m?, heraf vej M hvilke ejendomme er beliggende samt Ejendommen som advokaten fejl- agtigt anførte i skødet; er en offentlig boldbane og et regnvandsbassin med et area] ifølge tingbogen på 1 ha 5065 m? , heraf 2617 m? vej, beliggende Da kommunen blev opmærksom på fejlen, krævede kommunen ejendom- men tilbageskødet, hvilket sag- søgte ikke ville medvirke til. Kommunen har herefter anlagt denne sag med påstand som anført. Der har under sagen været afgivet vidneforklaringer af Da dommen som anført er affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling; er disse forklaringer ikke gengivet i dommen. Vesthimmcrlands Kommune har Ejort gældende; at sagsøgte alene har af- givet tilbud på køb af ejendommen num; beliggende af areal 2.905 m2 . Denne ejendom er en udlejningsejendom med 6 boliger; men sagsøgte har ved en fejl, der er begået af hans egen advokat i forbindelse med ekspeditionen af skødet, også fået tinglyst adkomst på ejendommen beliggende af areal ha 5.065 m? Sag- søgte måtte ud fra oplysningere i udbudsmaterialet; oplysningerne i skødet 0g ejendommens størrelse og indretning vide eller burde vide; at der var sket en fejl i skødet. Sagsøgte har derfor med urette 0g ond tro fået tinglyst ad- komst på ejendommen beliggende 0g sagsøgte er følgelig pligtig til at tilbage- skøde denne ejendom til sagsøgeren: har gjort gældende; at sagsøgte i god tro har afgivet tilbud på køb af den samlede ejendom, og dette tilbud og den pris; der er betalt, svarer til den samlede ejendoms pris for begge matrikel- numre. Selv om der måtte være forskel pà udbudsmaterialet og tilbuddet er skødets beskrivelse af den solgte ejendom udtryk for sagsøgerens accept af at sælge begge matrikelnumre, idet det udtrykkeligt fremgar af skodet, at salget omfatter begge matrikelnumre. Sagsøgeren har været den næneste af parterne til at konstatere fejlen; hvis der måtte være begået en fejl. Endvide- re fremgår det af tingbogen. at der tilsyneladende er tale om én samlet ejen- dom. Sagsøgte har disponeret i tillid til, a han var ejer af begge matrikel- numre, idet han i forbindelse med den efterfølgende belåning af ejendom- men har pantsat begge matrikelnumre. Det vil derfor være en umulighed for sagsøgte at tilbageskøde ejendommen uden pantehæftelse; idet sagsøgte god tro har belånt ejendommen. Det vil i øvrigt være i strid med almindelig redelighed at pålægge sagsøgte omkostningere 0g udgifteme ved en sadan tilbageskødning; idet de væsentligste fejl, der måtte være begået under hand- len; er begået af sagsøgte selv, hvorfor denne må hæfte for sine egne fejl. Rettens begrundelsc 0g afgørelse. Den udbudte ejendom er i udbudsmaterialet beskrevet som ejendommen beliggende og med et samlet grundareal på 2.905 m?. Endvidere fremgår det af udbudsmaterialets beskrivelse af ejcndommen; at ejendommen består af 6 kædehuse. Det fremgår af sagsøgtes tilbud, at tilbuddet er afgivet pa køb af ejendommen beliggende med et grundareal pa 2.905 m? . Det er derfor en fejl, når del i skødet er anført, at overdragelsen tillige omfatter ejendommen som skødet er anført at have et grundareal på ! ha 5065 m?. Der er ikke grundlag for at antage; at sagsøgte har været bekendt med fejlen i forbindelse med underskrivelsen af skødet; men begge parter, herunder ikke mindst sagsøgeren; burde på dette tidspunkt have været opmærksomme på skødets fejlagtige angivelse af den solgte ejendom: Overdragelsen omfatter som nævnt ikke ejendommen 0g sagsøgte har på baggrund af udbudsmaterialets og tilbuddets overensstemmende beskrivelser af ejendommen ikke kunnet have haft nogen berettiget forventning om, at købet tillige omfattede ejendommen hvorpa der er beliggende blandt andet et kommunalt regnvandsbassin. Sagsøgte er derfor forpligtet til at tilbageskøde den pågældende ejendom til kommunen. Det forhold, at sagsøgte efter overdragelsen har foretaget en pantsætning af ejendommen, kan ikke føre til andet resultat. På denne baggrund og da fejlen er begået af sagsøgtes advokat; er sagsøgte forpligtet til at tilbageskøde ejendommen uden udgift og omkostninger for sagsøgeren . skal i medfør af retsplejelovens $ 312, stk 1 betale sagsomkostninger til Vesthimmerlands Kommune med 20.100 kr: Beløbet er til dækning af sagsøgerens udgifiter til advokatbistand med 18.000 kr. inklusiv moms samt udgifter til retsafgift med 2.100 kr. Ihi_kendes for Let: skal anerkende at være pligtig til at tilbageskøde ejendommen beliggende til Vesthimmerland Kommune uden udgift og omkostninger for kommunen: skal inden 14 dage fra dato betale 20.100 kr. sagsomkostninger til Vesthimmerlands Kommune. De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens 8a.

RETTEN AALBORG Udskrift af 'dombogcn DO M afsagt den 5. oktober 2011 af Retten i Aalborg; 9. afdeling. BS 9-1025/2010 Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars mod <anonym>Part A Aps</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> Under denne sag, der er anlagt den 5. maj 2010, har Vesthimmerlands Kommune nedlagt påstand om, at <anonym>Part A Aps</anonym> dømmes til at anerkende at være pligtig til at tilbageskøde ejendommen <anonym>IVIall</anonym> Aaty beliggende <anonym>y</anonym> til sagsøgeren uden udgift og omkostninger i øvrigt for dcnne. <anonym>Part A Aps</anonym> har nedlagt pastand om fiifindelse. Dommen er medfør af retsplejelovens $ 2182 stk. 2 udfærdiget uden en fuldstændig sagsfremstilling. Sagens omstændigheder er i korte træk følgende: På et tidspunkt i 2008 udbød Vesthimmerlands Kommune nogle ejendomme til salg. herunder ejendommen Matr nr 2 er beliggende <anonym>By</anonym> Vesthimmerlands Kommune indgik aftale med et mæglerfirma der skulle forestå det praktiske salgsarbejde. Af mæglerfirmaets udbud af ejendommen fremgar blandt andet: Offentliet udbud <anonym>By</anonym> For Vesthimmerlands Kommune udbydes hermed 6 stk. lejeboli - ger til salg i offentligt udbud. Boligeme som ligger på <anonym>IVIalr.nr 2</anonym> ønskes afhændel samlet. Beskrivelse Ejendommen består af 6 kædehuse opf. 1983 i teglsten: Hver bo - lig er på 61 kvm. med tilhørende terasse. Samlet grundareal er på 2.905 kvm. Offentlig vurdering er Kr. 1.650.000, 5 ud af 6 boliger er p.L udlejet til kr. 2.530,- pr. md, + forbrug. Opvammning sker med elvarme. tt Den 4. juni 2008 afgav sagsøgte et tilbud om "køb af ejendommen <anonym>Matr.nr. 2</anonym> tilhørende Vesthimmerlands Kommune, beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>DY</anonym> Ejendommen blev herefter solgt til sagsøgte i henhold til det afgivne tilbud. Der blev efterfølgende udarbejdet et skøde af sagsøgtes advokat: Ved en fejl fra advokatens side kom skødet imidlertid til også at omfatte ejendommen Det hedder i skødets beskrivelse af den solgte ejendom nærmere: "Undertegnede, Vesthimmerlands Kommune sælger 44 herved til medunderskrevne <anonym>Part A Aps</anonym> den sælger ifølge tinglyst adkomst tilhørende ejendomme <anonym>Matr.nr. 1</anonym> af areal iflg. tingbogen 1 ha 5065 mé, heraf vej 2617 m? samt <anonym>atr.nr 2</anonym> num af areal iflg. tingbogen 2905 m?, heraf vej M hvilke ejendomme er beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>y</anonym> samt <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By</anonym> Ejendommen <anonym>atr.nr. 1</anonym> som advokaten fejl- agtigt anførte i skødet; er en offentlig boldbane og et regnvandsbassin med et area] ifølge tingbogen på 1 ha 5065 m? , heraf 2617 m? vej, beliggende <anonym>By</anonym> Da kommunen blev opmærksom på fejlen, krævede kommunen ejendom- men <anonym>atr.nr. 1</anonym> tilbageskødet, hvilket sag- søgte ikke ville medvirke til. Kommunen har herefter anlagt denne sag med påstand som anført. Der har under sagen været afgivet vidneforklaringer af <anonym>Vıdne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g advokat <anonym>Vidne 5</anonym> Da dommen som anført er affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling; er disse forklaringer ikke gengivet i dommen. Vesthimmcrlands Kommune har Ejort gældende; at sagsøgte alene har af- givet tilbud på køb af ejendommen <anonym>Matr.nr. 2</anonym> num; beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By</anonym> af areal 2.905 m2 . Denne ejendom er en udlejningsejendom med 6 boliger; men sagsøgte har ved en fejl, der er begået af hans egen advokat i forbindelse med ekspeditionen af skødet, også fået tinglyst adkomst på ejendommen <anonym>Matr.nr. 1</anonym> beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> af areal ha 5.065 m? Sag- søgte måtte ud fra oplysningere i udbudsmaterialet; oplysningerne i skødet 0g ejendommens størrelse og indretning vide eller burde vide; at der var sket en fejl i skødet. Sagsøgte har derfor med urette 0g ond tro fået tinglyst ad- komst på ejendommen <anonym>Matr.nr. 1</anonym> beliggende <anonym>By</anonym> 0g sagsøgte er følgelig pligtig til at tilbage- skøde denne ejendom til sagsøgeren: <anonym>Part A Aps</anonym> har gjort gældende; at sagsøgte i god tro har afgivet tilbud på køb af den samlede ejendom, og dette tilbud og den pris; der er betalt, svarer til den samlede ejendoms pris for begge matrikel- numre. Selv om der måtte være forskel pà udbudsmaterialet og tilbuddet er skødets beskrivelse af den solgte ejendom udtryk for sagsøgerens accept af at sælge begge matrikelnumre, idet det udtrykkeligt fremgar af skodet, at salget omfatter begge matrikelnumre. Sagsøgeren har været den næneste af parterne til at konstatere fejlen; hvis der måtte være begået en fejl. Endvide- re fremgår det af tingbogen. at der tilsyneladende er tale om én samlet ejen- dom. Sagsøgte har disponeret i tillid til, a han var ejer af begge matrikel- numre, idet han i forbindelse med den efterfølgende belåning af ejendom- men har pantsat begge matrikelnumre. Det vil derfor være en umulighed for sagsøgte at tilbageskøde ejendommen uden pantehæftelse; idet sagsøgte god tro har belånt ejendommen. Det vil i øvrigt være i strid med almindelig redelighed at pålægge sagsøgte omkostningere 0g udgifteme ved en sadan tilbageskødning; idet de væsentligste fejl, der måtte være begået under hand- len; er begået af sagsøgte selv, hvorfor denne må hæfte for sine egne fejl. Rettens begrundelsc 0g afgørelse. Den udbudte ejendom er i udbudsmaterialet beskrevet som ejendommen <anonym>atr.nr. 2</anonym> beliggende og med et samlet grundareal på 2.905 m?. Endvidere fremgår det af udbudsmaterialets beskrivelse af ejcndommen; at ejendommen består af 6 kædehuse. Det fremgår af sagsøgtes tilbud, at tilbuddet er afgivet pa køb af ejendommen <anonym>Matr.nr. 2</anonym> beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By</anonym> med et grundareal pa 2.905 m? . Det er derfor en fejl, når del i skødet er anført, at overdragelsen tillige omfatter ejendommen <anonym>Matr.nr. 1</anonym> som skødet er anført at have et grundareal på ! ha 5065 m?. Der er ikke grundlag for at antage; at sagsøgte har været bekendt med fejlen i forbindelse med underskrivelsen af skødet; men begge parter, herunder ikke mindst sagsøgeren; burde på dette tidspunkt have været opmærksomme på skødets fejlagtige angivelse af den solgte ejendom: Overdragelsen omfatter som nævnt ikke ejendommen <anonym>Matr.nr. 1</anonym> 0g sagsøgte har på baggrund af udbudsmaterialets og tilbuddets overensstemmende beskrivelser af ejendommen ikke kunnet have haft nogen berettiget forventning om, at købet tillige omfattede ejendommen <anonym>Matr.nr. 1</anonym> hvorpa der er beliggende blandt andet et kommunalt regnvandsbassin. Sagsøgte er derfor forpligtet til at tilbageskøde den pågældende ejendom til kommunen. Det forhold, at sagsøgte efter overdragelsen har foretaget en pantsætning af ejendommen, kan ikke føre til andet resultat. På denne baggrund og da fejlen er begået af sagsøgtes advokat; er sagsøgte forpligtet til at tilbageskøde ejendommen uden udgift og omkostninger for sagsøgeren . <anonym>Part A ApS</anonym> skal i medfør af retsplejelovens $ 312, stk 1 betale sagsomkostninger til Vesthimmerlands Kommune med 20.100 kr: Beløbet er til dækning af sagsøgerens udgifiter til advokatbistand med 18.000 kr. inklusiv moms samt udgifter til retsafgift med 2.100 kr. Ihi_kendes for Let: <anonym>Part A ApS</anonym> skal anerkende at være pligtig til at tilbageskøde ejendommen <anonym>atr.nr. 1</anonym> beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> til Vesthimmerland Kommune uden udgift og omkostninger for kommunen: <anonym>Part A ApS</anonym> skal inden 14 dage fra dato betale 20.100 kr. sagsomkostninger til Vesthimmerlands Kommune. De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens 8a. <anonym>Dommer</anonym>

285

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, til dels jf. § 21, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, straffelovens § 266, trusler samt straffelovens § 260, stk. 1,... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Glostrup

SS-6966/2017-GLO

Almindelig domsmandssag

1. instans

324/22

Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation; Udvisning;

Nej

0700-73251-00062-17

Retten i Glostrup DO M afsagt den 26. september 2017 Rettens nr. 15-6966/2017 Politiets nr. 0700-73251-00062-17 Anklagemyndigheden mod Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 31.juli 2017. er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 245, stk. 1, jf. $ 247, stk. 1, til dels jf. $ 21, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved den 8.juli 2017 ca. kl. 09.30 på som tidligere straffet for vold, at have forøvet vold imod sin samlever samt forsøgt at forøve vold imod hende; idet han kastede en parfu- meflaske mod hendes hoved, der ikke ramte, hvorpå han kastede en anden parfumeflaske; der ramte hendes pande; hvorved hun pådrog sig en ca. 1 cm lang flænge; samt ved adskillige gange at have slået hende i ansigtet med flad hånd, 0g ved at have viklet et håndklæde om hendes hals, som han strammede, hvorunder han udtalte at 'han ville kvæle hende' , eller lignende, hvorefter han slap grebet 0g viklede et bælte omkring sin højre hånd, med hvilken han med knyttet hånd slog hende adskillige gange på arme, ben; og i maven, hvorefter han flere gange sparkede hende i ryggen 0g, imens han holdt fast i hendes hår, skubbede hende ud på badeværelset. 2 straffelovens $ 266, trusler, ved efter det i forhold 1 passerede på samme sted som angivet i forhold 1, at have holdt en kniv mod hals og udtalt "jeg slår dig ihjel, hvis du ikke har forladt lejligheden; inden jeg kommer hjem igen' eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for liv, helbred eller velfærd. 3 straffelovens $ 260, stk. 1, nr. 1, ulovlig tvang ved umiddelbart efter den i forhold 1 passerede vold på samme sted som an- givet i forhold 1 under den i situationen liggende trussel om yderligere vold, at have tvunget til at stå påklædt under bruseren i koldt vand i mindst 10 minutter. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf og om konfiskation af en kniv, jf. straffelovens $ 75, stk. 2. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. 8 24 b, stk. 3,jf. $ 23, stk. 1, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6,0g $ 32, stk. 2 og 3, udvises med indrejseforbud i 6 år, subsidiært at udvisning med indrejseforbud i 6 år skal ske i medfør af udlændingelo- vens 8 24 b, stk. 3,jf. 8 24, nr. 1,jf. 8 23, stk. 1, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6og 8 24, nr. 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse for påstanden om udvisning. har taget forbehold for krav om godtgørelse 0g erstatning. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne har været kærester i 4 år og boet sammen i 2V2 år. De var kærester og boede sammen den 8.juli. De elskede hinanden meget højt. Der har aldrig været vold i forholdet; selv- om det er rigtigt, at han tidligere er dømt for vold mod Den 8.juli 2017 var han vågnet kl. 06 0g gik en tur. Han var tilbage om- kring kl. 07. Det var en helt normal morgen. vågnede ved 09-tiden 0g var glad og smilende. Hun spurgte, om han skulle i Han sagde, at de skulle tale om, at de ikke burde bo sammen i tiden mens han trænede til et i Barcelona to måneder se- nere. Træningsperioden er en følsom tid, hvor det var vigtigt; at han trænede og spiste rigtigt. De havde tidligere talt om, at hun skulle finde et andet sted at bo i den periode. De havde også talt om, at de måske efter stævnet skulle holde op med at bo sammen, fordi de er alt for forskellige. Det var ikke noget, de kom op at skændes om den 8. juli, idet det var noget de allerede før den 8. juli havde talt om og besluttet sig for. Han forlod hjemmet omkring kl. 09.30 for at tage til for at træ- ne. Han kom i tanke om, at han havde glemt sit proteinpulver, hvorfor han vendte om 0g tog tilbage til lejligheden. Han kunne se, at havde taget bad. Hun sagde, at hun ville tage hen til sin veninde. Han svarede, at de kun- ne tale om det, når han var færdig med træningen 0g om, hvor det var for- nuftigt at hun boede i tiden indtil stævnet. Han forlod lejligheden igen omkring kl. 09.55 og tog til træning i hvor han havde en aftale med der er hans træner. De skulle ef - ter aftalen mødes ved 10-tiden. Han kom dertil lidt over 10, måske kl. 10.15 eller 10.20. var der allerede. Tiltalte trænede lidt, derefter tog de sammen til Bakken; til arrangementet "Sjællands stærkeste mand' De spiste på Bakken 0g tog tilbage til træningscenteret og derefter hjem. Han var hjemme omkring kl. 15.00. var der ikke. Han opdagede, at alle hendes ting 0g tøj var væk. Han skrev nogle sms'er til hende, idet han fornemmede, at hun tidligere havde været lidt ked af det. Han havde også sendt sms'er tidligere på dagen. Han havde også overført 2.000 kr. til hendes konto. kom ikke tilbage samme aften. Anklageren har foreholdt tiltalte, at han ikke tidligere, heller ikke i grund- lovsforhøret; havde forklaret; at han var vendt tilbage til lejligheden; fordi han havde glemt noget. Tiltalte har forklaret; at han ikke var blevet spurgt om det i grundlovsforhø- ret. Tiltalte har bekræftet, at han blev afhørt af politiet den 9.juli 2017 til rap- port, der ikke er gennemlæst eller underskrevet. Tiltalte blev foreholdt rapportens s. 2, sidste afsnit, hvorefter han skulle ha- ve forklaret, at "han i går den 8.juli 2017 forlod bopælen ca. kl. 09.30, idet han skulle til 1 i Valby. Her skulle han være kl. 10. Han kørte til Valby i egen bil. Hans personlige træner skulle træne ham' 7 Tiltalte forklarede; at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han blev videre foreholdt side 3,2. afsnit, hvorefter han skulle have forkla- ret, at "han og efterfølgende kørte til Dyrehavsbakken i afhørtes bil, hvor de skulle se "Sjællands stærkeste mand' der skulle optræde kl. 13.00. Efterfølgende dette kørte han tilbage til bopælen i hvor han var hjemme omkring kl. 15.00. Da han kom hjem; var ikke hjemme. Han prøvede at ringe til hende; men hun svarede ikke på opkaldet. Han kunne he - refter se, at hun havde taget sit tøj i skabene 0g tænkte, at hun nok var blevet sur på ham" _ Tiltalte har fastholdt, at han ikke blev spurgt i grundlovsforhøret eller af po- litiet, om han var vendt tilbage til lejligheden efter; at han i første omgang havde forladt bopælen ca. kl. 09.30. Han blev heller ikke spurgt om, hvorfor han var kommet for sent til Han bemærkede ikke, at der var en skade på en væg i form af en en revne el- ler et mærke. Tiltalte fik forevist fotos, taget den 17.juli 2017, sagens bilag 15. Tiltalte har forklaret, at der ikke var skader, da han var der. Han fik forevist fotomappen med skaderlmærker på Tiltalte har forkla- ret, at han så der han kom tilbage til lejligheden om formiddagen. Hun kom da ud fra badeværelset. Han bemærkede ingen skader og har ingen for- klaring på skaderne . Han har ikke udsat hende for nogen form for vold. Han har heller ikke truet hende eller tvunget hende til at stå påklædt under koldt vand i bruseren. Spurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at det var en helt normal morgen. Han var i godt humør; da han stod op. Han glædede sig til dagen. Foreholdt forklaring til politiet om, at han skulle have opfordret hende til at oprette nogle lån i hendes navn i Iran, så de kunne forsøde deres tilvæ - relse; har tiltalte afvist dette. Man kan ikke oprette lån i Iran uden at være der 0g uden at have fast adresse der. Hendes forklaring passer ikke. Det var heller ikke et emne, de drøftede den 8.juli om morgen. Han har heller ikke opfordret hende til at optage lån i Danmark. Han har ingen økonomiske pro- blemer. Han forsørgede hende, mens hun læste til læge. De boede sammen i lejligheden, hvor hun frit kunne komme og gå. Hun var tilmeldt på adressen og havde egen nøgle til lejligheden. Han var kun nået et kort stykke; da han opdagede, at han havde glemt sit proteinpulver og vendte bilen. Da han kom tilbage til lejligheden; var på badeværelset. Han tog sit pulver; og hun kom ud fra badet. De havde ikke haft noget skænderi den morgen. Han havde bedt flytte ud af lejligheden i 2 måneder, mens han forberedte sig 100 % til konkurrence. Det var derfor narurligt; at hun var lidt ked af det. Det var noget; de havde talt om tidligere også om, at de måske skulle skilles og holde op med at bo sammen; fordi de var så forskellige. opfattede det sådan; at han ville gøre forholdet helt forbi. Det kan godt passe, at han mødte omkring kl. 10.30, sådan som si- ger; at de var sammen hele dagen; må han mene til hen på eftermiddagen. Det er rigtigt, at tiltalte sendte nogle sms'er til iløbet af dagen og efter- middagen den 8.juli. Han havde tilbudt at hun kunne tage med til ar- rangementet på Bakken. Han skulle ringe til hende herom ved 12-tiden 0g hente hende, hvis hun ville med. Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at han har sendt sms'erne. Den anden sms havde relation til det, de havde talt om om morgen. De elskede hinan - den meget højt; men den periode de skulle igennem; hvor han skulle kon- centrere sig om træning, mv. var eller skabte en afstand mellem dem. Han var usikker på, om de skulle skilles permanent; men håbede på, at det ikke ville blive tilfældet. Skaden på væggen i lejligheden var der ikke, før han blev anholdt. Forevist fotos fra lejligheden har han forklaret; at kommoden står i gangen. Hylden med parfumeflasker er også i gangen med er placeret et stykke fra kommo- den. Det er rigtigt, at han i en tidligere sag er blevet dømt for vold mod Han havde heller ikke begået volden dengang. Han valgte dog ikke at anke dom- men. Han har aldrig været voldelig mod er en veninde eller bekendt, li - gesom tiltalte er det. Hun husker, at kontaktede hende, men hun husker ikke datoen eller detaljer. sagde; at hun havde brug for hjælp. Hun for - talte; at hun var blevet slået af tiltalte; og at det var voldsomt. Hun havde brug for, at vidnet kom hen til hende. Vidnet var ikke oppe i lejligheden; men stod i opgangen; da kom ned med en masse tasker. var ked af det. Vidnet lagde ikke mærke til, om hun havde nogen skader. De kørte sammen fra stedet, idet ville have hende til at køre sig til poli - tiet. De gjorde hun. Vidnet ventede, mens blev afhørt, og derpå kørte hun blev behandlet. Hun var bare chauffør for Politiet kom hjem til vidnets bopæl den 11.juli 2017 for at få under- skrift på en rapport; fordi de havde fået at vide; at var der. Vidnet fik foreholdt sin forklaring til politiet den 11.juli i rapport, der ikke er gennemlæst eller underskrevet, fra s. 2, 3. afsnit, hvorefter hun skulle ha - ve forklaret, at "hun kunne se, at havde flere røde og blå mærker for - skellige steder på kroppen: Hun var bl.a. rød på halsen; havde rifter på ar- men; mærker på benene 0g et sår i panden ved hårgrænsen:' Vidnet har for- klaret, at hun ikke huskede, om hun har sagt sådan. havde ikke fortalt hende noget om hendes og tiltaltes forhold. Det var ikke noget, vidnet blan- dede sig i. Vidnet har bekræftet; at hun viste dem kvindelige betjent sin telefon 0g tjek - kede, at der var et "misset" opkald fra den 8.juli kl. 10.07. Tiltalte var ikke i lejligheden; da vidnet efterfølgende talte med der bad om vidnets hjælp. Vidnet kom til lejligheden kort tid efter. Spurgt af forsvareren har vidnet gentaget, at hun kørte til politistation og derpå til hospital. Vidnet mente, at de først var kørt hen til en garage i bagage af. Politiets besøg i vidnets lejlighed den 11.juli var ikke aftalt på forhånd, 0g de kom som sagt for at få underskrift. Vidnet talte med den kvindelige betjent. Hun opfattede det som en samtale; ikke som en afhøring. Vidnet vir- kede til dels også som tolk mellem betjenten 0g har forklaret, at han er træner for tiltalte. De havde en af- tale om at mødes i den 8. juli ved 10-tiden for at træne og for at tage videre til et arrangement på Bakken. Vidnet var allerede kommet, da tiltalte ankom til Vidnet havde måske ventet 10 minutter eller lidt mere. Tiltalte virkede helt normal. Han var ikke vred. De talte lidt sammen; herunder om tiltaltes træning op til en konkurrence et par måneder senere. Tiltalte sagde ikke noget om, hvordan hans morgen havde været. Han husker heller ikke, at tiltalte sagde noget om nogle problemer med kæresten; men det er også nu nogen tid siden. Tiltalte fik ikke trænet. De var ikke særlig længe på stedet, før de tog videre til Bakken; så arrangementet og spiste; hvorpå de tog tilbage til hvor der også var et fælles arrangement. De var der hele eftermiddagen; nok til omkring kl. 18-19, men han husker det ikke præcist. Vidnet havde ikke kontakt til men han konstaterede bagefter, at der havde været et opkald eller lign. fra hende. Han skrev vist en besked til hen - de Vidnet fik foreholdt sin forklaring til rapport af 9.juli 2017, der er gennem - læst og underskrevet, fra s. 2, 1. afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at "han ventede på ham (tiltalte) i træningslokalet og han kom for sent. Da han ankom kunne afhørte se, at der var noget galt. Sigtede forklarede; at han havde skændtes med kæresten; 0g at han i øvrigt ikke gad snakke om det" Vidnet har forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han har jo skrevet under på rapporten. Det var ikke noget nyt. Tiltalte og kære - sten havde tit problemer Han fik foreholdt samme rapport, 3. afsnit, hvorefter han skulle have forkla- ret; at 'han talte senere i telefon med kæresten, som fortalte, at sigtede havde tævet hende. Hun var ked af det og afhørte var sikker på, at der var foregået et eller andet, men han vidste ikke; hvad der nærmere var sket." Vidnet har forklaret; at han ikke husker;, om han har sagt sådan. Det er jo længe siden. Hvis han har sagt sådan dengang, skal det nok passe. Spurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han og tiltalte trænede sammen daglig, men på forskellige tidspunkter. Der var lagt et meget seriøst program for tiltalte op til konkurrencen. Tiltalte er en meget dygtig Snortendaver Han skulle også følge en særlig kostplan og diæt. Det var et verdensstævne hvor tiltalte havde gode chancer for at vinde. Vidnet tror, at tiltalte kom til kl. 10.15, 10.20, måske 10.25. Han medbragte som altid sin køleboks med mad i form af 6 mindre måltider. Som allerede forklaret var de sammen på Bakken 0g tilbage i træningscente - ret. Det kan godt være, at tiltalte var hjemme hos sig selv kl. 15 15.30. De var kørt sammen fra træningscenteret i tiltaltes bil, og vidnet blev sat af ved sin bopæl, der ligger tæt på tiltaltes . har forklaret, at hun er daglig leder af trænings - centeret Hun står i receptionen 0g varetager alle slags opgaver. Der er videoovervågning, der viser hvem der kommer 0g går. Den 8.juli havde man et særligt arrangement i huset, hvorfor der dagen igennem var særlig mange mennesker. Hun husker, at tiltalte var der tidlige- re på dagen, men ikke hvornår. Hun har bekræftet at have været i kontakt med politiet 0g være blevet spurgt om videoovervågningens udvisende og om tidspunkter. Iden anledning har hun forhørt sig hos andre i centeret, herunder 0g set videoen. Ud fra det må tiltalte være kommet ca. mellem kl. 10.20 10.30 og været der i ca. 20-30 minutter, før han gik sammen med Det er ikke muligt at komme det nærmere. Tiltalte skulle ikke tjekke ind, fordi han bare skulle mødes med sin coach. har forklaret, at hun ikke har set tiltalte i ca. 70 dage, men hun elsker ham stadig. De har været kærester i flere år og boet sammen. Deres forhold var godt. Det er rigtigt, at der tidligere har været vold i forholdet, men ikke så ofte. Han er ikke en voldsom eller voldelig person. Hun husker den 8. juli, men ikke det hele. Tiltalte stod op og skulle til træ - ning. Der opstod et skænderi, der eskalerede og endte med, at han slog hen - de. Skænderiet handlede om, at tiltalte krævede, at hun skulle gøre noget. Det drejede sig om penge. Hun skulle søge et lån i Iran og tage det til Dan- mark. Det ville hun ikke; 0g så begyndte skænderiet. Han kastede en parfumeflaske efter hende. Hun sad ned. Flasken ramte hen - de ikke; men derimod væggen bag hende 0g efterlod en skade i form af et mærke eller en revne. Han tog en ny parfumeflaske og kastede den mod hen - de. Han er ellers ikke et dårligt menneske; men hans adfærd skyldtes hans diæt. Hun husker det ikke præcist; men der var et eller andet, der ramte hen- des hoved. Hun blev ramt foran i panden ved hårkanten 0g det blødte lidt. Han var meget vred. Han tog afsted. Hun ringede efter en veninde; der kom. De tog sam- men til politiet 0g derpå videre til hospital. Spurgt om der skete mere mellem hende og tiltalte; har vidnet forklaret; at han slog hende med et bælte. Hun ville forsvare sig 0g skubbede ham væk. Han blev mere vred og tog sit bælte. Hun sad på sengen og han stod for- skellige steder rundt om sengen. Han var kommet hen imod hende efter at have kastet parfumeflasken; der ramte hende i panden. Han slog hende med flad hånd, og hun forsvarede sig ved at skubbe ham væk. Han slog hende så med bæltet. Hun talte ikke slagene med flad hånd, men det var mere end 3_ Hun blev ramt på arme og ben. Slagene med bæltet ramte også, men hun husker ikke hvor. Hun sagde, at han skulle stoppe. Hun husker ikke, hvordan han holdt bæltet, blot at han slog med det. Det var smertefuldt allerede ved første slag, så hun husker ik- ke så meget andet end, at hun faldt ned. Hun husker ikke; om han også slog med knyttet hånd. Hun har haft det dår- ligt efter episoden og husker derfor ikke så godt, men hun fortalte det hele til politiet. Spurgt om der var noget med håndklæde, huskede hun det ikke i dag; Spurgt om han forsøgte at kvæle hende, har hun forklaret; at han forsøgte én gang, tror hun; men ikke så alvorligt. Hun har boet sammen med ham i 2 år, og han har aldrig gjort hende noget alvorligt. Han tog et håndklæde; som han lagde om hendes hals. Hun husker ikke, hvordan han holdt om håndklædet; om det var med begge hænder. Hun fik sin ene hånd ind under håndklædet;, mellem hals og håndklæde, 0g han pres - sede heller ikke så meget. Hun husker ikke; om han sagde noget. Hun husker ikke; om der var mere vold. Det er rigtigt, at der herpå var en episode på badeværelset. Han kom og tog fat i hende 0g sagde; at hun skulle stille sig under bruseren 0g tage bad. Spurgt om det var frivilligt, forklarede hun; at han tog hendes hånd, men det var ikke voldeligt. Det er rigtigt, at vidnet er blevet afhørt af politiet den 8. juli og igen den 17. juli, 0g at der medvirkede tolk begge gange. Vidnet fik foreholdt sin forklaring til rapport af 17.juli, fra s. 2, næstsidste afsnit; hvorefter hun skulle have forklaret, at "lige herefter fik han fat i et håndklæde; der lå på sofaen ved siden af afhørte. Afhørte sad i den ene ende af sofaen, mens stod op foran hende. Han lagde håndklædet omkring afhørtes nakke, hvorefter han stramme til ved at trække håndklædet i hver sin retning. Afhørte tog fat med begge hænder om håndklædet foran på sin hals for at undgå, at det strammede for meget. Mens han gjorde dette; sagde han, at han ville kvæle hende. Vidnet har bekræftet, at hun har forklaret så - dan, men hun husker ikke; om han samtidig sagde; at han ville kvæle hende, eller om der blev sagt noget mellem dem. Hun blev videre foreholdt samme rapport, afsnittet oven over, hvorefter hun skulle have forklaret, at tog fat i afhørte, der stadig var i sengen. Han greb hende og løftede hende over på sofaen, som er placeret lige ved si- den af. Her slog han afhørte flere gange i ansigtet med flad hånd. Han slog hende mange gange. Afhørte havde ikke tal på, hvor mange gange han slog: Han slog med sin højre hånd og han slog hårdt.' Vidnet har forklaret at det er rigtigt; at hun har forklaret sådan. Hun husker ikke; om hun blev ramt i ansigtet, men blot at hun blev ramt på armene. Hun husker ikke det nøjagti - ge antal slag men det er rigtigt; at slagene var med bøjre hånd og at de var hårde. Hun blev videre foreholdt samme rapports side sidste afsnit; hvorefter hun skulle have forklaret, at "pludselig gav han slip på håndklædet; og han gik 7 ind på det lille værelse, hvor de har skabe mv. Her hentede han et læderbæl- te, som han viklede om sin højre hånd. Han slog med knyttet hånd med bæl- tet omkring på afhørtes højre arm samt håndled. Han ramte både overarm, underarm og håndled . Han slog flere gange, men afhørte ved ikke hvor man- ge gange. Han tog herefter bæltet af sin hånd og slog afhørte med bæltet på hendes ben. Hun blev ramt med bæltet på sit højre skinneben. Vidnet har bekræftet; at hun har forklaret sådan; 0g at det er rigtigt; at det var sådan; men hun husker ikke antallet af slag med knyttet hånd med bæltet viklet om hånden. Hun blev videre foreholdt sin forklaring i samme rapport, s. 3, 1.0g 2. af- snit, hvorefter hun skulle have forklaret, at "efter disse slag tog fati afhørte og skubbede hende ud på badeværelset. Afhørte gjorde modstand, hvorfor han tog fat i hendes hår. Han sagde, at bun skulle stå under det kolde vand. Afhørte var så bange for ham; at hun selv tændte for det kolde vand og blev stående der. Han sagde, at hun skulle blive stående til han sagde stop:' Vidnet har bekræftet; at hun har forklaret sådan. Hun husker, at han tog hen- des hånd og førte hende ud på badeværelset. Han sagde, at hun skulle tage brusebad. Hun stod der 10-15 minutter. Hun ville ikke trodse ham. Hun ville ikke skændes videre med ham. Hun var ikke bange for ham. Hun elsker ham; og han er ikke nogen ond person. Vandet i bruseren var koldt. Tiltalte havde åbnet for den kolde hane. Vidnet blev videre foreholdt sin forklaring til politiet den 8. juli, rapporten $ 2, næstsidste afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret, at "efter at have slå - et afhørte gentagne gange i maven, skubbede afhørte ud under bru - seren med tøj på og sagde, at hun skulle skylle sig med koldt vand for at undgå at få blå mærker. Vidnet har forklaret, at hun ikke husker så meget fra den dag, det skete; men hun husker; at han krævede, at hun tog brusebad. Hun husker ikke; om hun forklarede som gengivet til politiet. Hun var under bruseren i 10-15 minutter. Hun husker ikke; hvad der skete bagefter. Spurgt om der var noget med en kniv, har hun forklaret, at tiltalte prøvede at skræmme hende og truede hende med en kniv. Han forlangte, at hun skulle ud af huset. Hun forstyrrede hans liv og hans træning. Kniven var fra køkke - net; 0g han stod med den i døråbningen til badeværelset. Hun var stadig un- der den kolde bruser. Hun husker ikke, om han kom ind i badeværelset eller ej. Han truede hende med kniven; men hun husker ikke; om han sagde noget samtidig. Hun husker ikke så meget om trusler, kun at han ville have hende ud af huset. Vidnet fik foreholdt sin forklaring til politiet den 17.juli, rapportens s. 3 i afsnit 2, hvorefter hun skulle have forklaret, at "han kom ud til afhørte på badeværelset. Han stod med kniven i hånden; mens han sagde "Jeg slår dig ihjel" Vidnet har forklaret, at hun ikke husker, om han sagde han ville slå hende ihjel. Hun husker blot, at han kom til badeværelset og stod ved døren med kniven; som han havde taget fra køkkenet. Vidnet fik foreholdt sin forklaring til rapport af 8. juli; s. 3, øverst; hvorefter hun skulle have forklaret, at "efter skubbede hende ud i badet;, kom han ud forbi hende igen, mens hun stod i badet, og holdt en kniv op mod af- hørtes hals og truede med at slå hende ihjel, hvis hun ikke forlod lejlighe - den; inden han kom hjem igen.. Vidnet har forklaret, at hun ikke husker; hvad hun forklarede til politiet den 8.juli. Hun husker episoden med kniven på den måde, hun allerede har forklaret. Kniven var en lang kniv fra køkkenet. Han stod med den ved døren og altså ikke i nærheden af hendes hals. Under hele forløbet forsøgte hun ikke at komme væk fra lejligheden. Hun syntes, at det var bedst at blive og få ham til at falde til ro. Hun forsøgte at forsvare sig, men husker ikke hvordan eller hvornår i forløbet, bortset fra det allerede forklarede om skub . Tiltalte forlod lejligheden: Han kom ikke tilbage, mens hun stadig var der. Hun blev gjort bekendt med tiltaltes forklaring herom. Hun har afvist det, det er ikke sådan hun husker det. Hun husker ikke; hvornår de skændtes og hvornår han gik. Hun tror, at klokken var omkring 10.10,da hun selv forlod lejligheden; efter at hun havde ringet til~ Hun har bekræftet, at hun samme dag var på skadestuen o0g blev undersøgt for skaderne. Hun husker; at hun blødte fra såret i panden og bl.a. havde mærker på arme og ben. Spurgt af forsvareren har hun bekræftet, at hun har afgivet forklaring til politiet den 8. juli og den 17.juli 2017, begge gange med tolk. Rapporterne er ikke underskrevet. Vidnet fik foreholdt sin forklaring en 8. juli 2017, s. 2, 3. afsnit, sidste sætning, hvorefter hun skulle have forklaret: tog herefter parfumeflasken og smed den efter afhørte igen 0g ramte denne gang afhørte lidt over hårgrænsen i venstre side af panden' 7 Vidnet har bekræftet, at hun forklarede sådan. Hun fik videre foreholdt sin forklaring den 17.juli 2017, S. 2, 3. afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret: 11 tog en ny flaske; som var magen til den første, som han havde kastet. Han kastede den mod afhørte og ramte hende i panden; ved hårgrænsen' Hun har vedstået at have sagt sådan. Hun fik foreholdt sin forklaring den 8. juli, s. 2, 4. afsnit, 1. linie, hvorefter hun skulle have forklaret: Afhørtes kæreste satte sig herefter overfor afhørte og tog et håndklæde; som han viklede rundt om afhørtes hals 0g forsøgte at kvæle afhørte med. Hun har bekræftet at have forklaret sådan. Hun fik påny foreholdt sin forklaring den 17.juli 2017, s. 2, 4. afsnit og har bekræftet at have sagt som anført. Hun fik igen foreholdt sin forklaring den 8. juli 2017, s. 2,4. afsnit; sidste sætning og har igen bekræftet at have sagt sådan. Hun fik igen foreholdt sin forklaring den 17.juli 2017, s. 2. 5. afsnit, 2 sætning og har igen bekræftet at have sagt sådan; men som forklaret i retten den 15- september 2017 lykkedes det hende at få en hånd ind under håndklædet. Hun fik igen foreholdt sin forklaring den 8. juli 2017, s. 2, 4. afsnit, 2 sætning og har bekræftet at have forklaret sådan. Det er rigtigt, at hun forsøgte at skubbe og sparke tiltalte væk. Hun fik igen foreholdt sin forklaring den 17.juli 2017, s. 2, sidste afsnit, 1. 0g 2 sætning. Hun har bekræftet at have sagt sådan. Hun fik foreholdt sin forklaring den 8. juli 2017, s. 5. afsnit; hvorefter hun skulle have forklaret: "Adspurgt hvor mange gange afhørte blev slået i maven; svarede afhørte, at hun blev slået så mange gange, så hun ikke havde overblik over antallet af slag, men hendes umiddelbare bud ville være omkring 10 gange. Hun har forklaret, at hun ikke husker antallet af slag 0g heller husker; om hun har sagt sådan. Hun fik igen foreholdt sin forklaring den 17.juli 2017, s. 2 sidste afsnit, 3. sætning-. Hun har bekræftet at have sagt sådan; men det er ikke noget, hun husker i dag. Da hun kunne huske det dengang, hun talte med politiet; har det været rigtigt; at slagene med bælte ramte hende på overarm; underarm og håndled. Hun fik foreholdt sin forklaring den 8. juli 2017, s. 3,4. afsnit, hvorefter hun skulle have forklarret; 7 'at skænderiet med hendes kæreste var startet omkring kl. 1000 kl. 1100 og at hun stod i badet efter skænderiet og den efterfølgende vold omkring kl. 1200. Hun har forklaret; at hun ikke husker tiderne, men det blev efterfølgende tidsfæstet; da politiet fandt frem til tidspunktet for hendes opkald til veninden Hun kan godt have sagt, som der står i rappporten. Det kan godt passe, at hun på Hvidovre Hospital oplyste; at det var sket kl. 11.00, jf. skadestuerapport. Forevist foto har hun forklaret; at det viser hende i lejligheden siddende ved et spejl. Politiet spurgte hende; om hun kunne huske, hvilken parfumeflaske der var kastet og hvor den havde stået. Det kunne hun ikke; men hun havde et billede fra tidligere, der viste hvor parfumeflaskerne stod. Det er rigtigt, at hun og tiltalte havde skændtes om morgen den 8. juli, da de stod op. Det er rigtigt, at hun og tiltalte havde drøftet; at det var bedst; at hun flyttede ud, mens han trænede op til den det verdensmesterskab i han skulle deltage i. Det var noget; hun var enig i. Om morgen den 8.juli 2017 talte de også om almindelige ting herunder at hun kunne komme til en fest, der blev holdt den dag. Foreholdt at hun den 17.juli 2017 skulle have fortalt politiet; at skænderiet drejede sig om, at tiltalte ville have hende til at optage lån for ham i Iran, har hun forklaret; at hun ikke husker, om hun fortalte politiet om årsagen til skænderiet ved første eller anden afhøring. Men det var en af de ting de diskuterede om morgen den 8.juli. Tiltalte manglede penge, fordi hans forretning ikke gik så godt. På skadestuen fortalte hun; at hun var blevet slået flere steder på kroppen af tiltalte Hun husker ikke; om hun også fortalte; at hun var blevet slået i maven. Der var ikke tolk til stede. Lægen undersøgte hendes krop; idet hun holdt op i sin trøje. Hun pegede ikke på de steder, hun var blevet ramt. Hun fortalte politiet; at hun var blevet slået i maven. Da hun var hos politiet den 8.juli, kunne hun tydeligt huske; hvad der var sket; så det, hun fortalte den 8.juli, er det; der er sket. Hun huskede bedst og alle detaljer ved den 1. afhøring. anmeldte forholdet til politiet den 8.juli 2017. Ved besigtigel- se af hende fandtes følgende synlige skader: et ca. 1 cm langt frisk sår lidt over hårgrænsen i venstre side af panden; rift og rødme på undersiden af højre overarm; mindre rifter på halsen og blodudtrædning på oversiden af højre hånd. Der blev optaget fotos af skaderne. blev behandlet på skadestuen på Hvidovre Hospital den 8. juli 2017 kl. 14.32. Ifølge besøgssammendraget oplyste hun; at hun kl. 11.00 på hjemadressen var blevet overfaldet af samlever, der havde slået hende flere steder på kroppen og taget kvælertag ved hjælp af håndklæde. Der fremgår af politiattest af 12. juli 2017, at der blev konstateret følgende objektive fund: Lille bule i baghovedet; små misfarvninger på forsiden af halsen; på højre hånd, overarm og på venstre håndled samt ømhed af læn- den. Det forefundne antages at være fremkommet på den angivne tid og må - de Der er forevist fotos fra lejligheden Tiltalte er straffet af betydning ved dom af 18. december 2015 med fængsel i 3 måneder for vold efter straf - felovens $ 244 mod samme forurettede. Straffen blev gjort betinget med 1 års prøvetid og på vilkår om 80 timers samfundstjeneste. Han blev betinget udvist af Danmark med en prøvetid på 2 år. Kriminalforsorgen har i 808-undersøgelse af 30. august 2017 vurderet, at til- talte fortsat er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vil- kår om samfundstjeneste. Udlændingestyrelsen har afgivet udtalelse af 2. august 2017 om udvisnings- spørgsmålet. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juli 2017. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Retten finder det godtgjort, at tiltalte har udsat for vold i hjem- met den 8.juli 2017 ved 09.30 tiden. forklaring om vold støt- tes af de synlige og friske skader, hun havde da hun samme dag anmeldte forholdet til politiet; og af de skader; der blev konstateret på skadestuen: Endvidere støttes det af forklaringen fra hvorefter ringede til hende, efter at tiltalte havde forladt lejligheden; for at få hjælp 0g oplyste; at hun var blevet slået af tiltalte. I følge sin forklaring til politiet kunne havde flere røde og blå mærker og et sår i panden. Endelig har bekræftet, at han til politiet har forklaret; at tiltalte fortalte ham; at han kom for sent til træ - ning fordi han havde skændtes med sin kæreste, og at det godt passe, at han til politirapporten; som han har underskrevet, forklarede, at han senere talte i telefon med der fortalte ham; at tiltalte havde tævet hende. Retten afviser dermed tiltaltes forklaring om, at han ikke har udøvet nogen form for vold mod Retten finder det bevist; at tiltalte først kastede en parfumeflaske mod men ikke ramte hende, men væggen bag hende, og at tiltalte derpå kastede en anden parfumeflaske mod der denne gang blev ramt i panden ved hårgrænsen: Det stemmer med det mærke; der er konsta - teret i væggen 0g med det friske sår, fik i panden. Tiltalte har herved gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1, og for- søg herpå. forklaring i retten om den øvrige vold har forekommet usik- ker, og de forholdsvis beskedne skader; der blev konstateret på skadestuen; underbygger ikke sikkert; at tiltalte skulle have viklet et håndklæde om hen- des hals og strammet til, og at han skulle have slået hende med et bælte, han havde viklet om hånden. Efter de skader og mærker; der blev konstateret på finder retten det dog bevist, at tiltalte har tildelt hende et antal slag 1 hovedet; på kroppen og på arme. Med den anførte begrænsning findes tiltalte skyldig i forhold 1. Forhold 2 og 3 Med den forklaring, har afgivet i retten; findes det ikke godt - gjort; at tiltalte har truet hende som beskrevet i anklageskriftets forhold 2, el- ler at han ved ulovlig tvang fik hende til at stå påklædt under den kolde bru - ser som anført i forhold 3. Tiltalte frifindes derfor i forhold 2 og 3 Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens $ 245, stk. 1, til dels jf. $ 21,0g 8 244, alt jf. 8 247, stk. 1. Retten har lagt vægt på voldens karakter og på, at tiltalte tidligere er straffet for vold mod På den baggrund har retten ikke fundet grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om sam- fundstjeneste Udvisning er iransk statsborger. Han fik ved Flygtningenævnets be- slutning af 29. oktober 2012 opholdstilladelse i Danmark efter udlændinge - lovens 8 7, stk. 1- Opholdstilladelsen udløber den 29. oktober 2017. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år og 8,5 måned. Han har egen forretning i og han har en samleverske i Danmark. Han er idømt ubetinget frihedsstraf for vold, og han er tidligere straffet og udvist betinget for vold. Det nu pådømte forhold er begået i prøvetiden for den betingede udvisning: Betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens $ 24 b; stk.. 3,jf. 8 24, nr. 1,jf. 8 23, stk. 1, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6, er opfyldt. Retten tager derfor udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelo- vens 8 26, stk. 2,da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Indrejseforbudet fastsættes til 6 år, jf. udlændsingelovens $ 32, stk. 20g 3. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 4 måneder. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1.i den førstkommende måned efter ud- rejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Retten i Glostrup DO M afsagt den 26. september 2017 Rettens nr. 15-6966/2017 Politiets nr. 0700-73251-00062-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 31.juli 2017. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 245, stk. 1, jf. $ 247, stk. 1, til dels jf. $ 21, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved den 8.juli 2017 ca. kl. 09.30 på <anonym>Adressen</anonym> <anonym>By</anonym> som tidligere straffet for vold, at have forøvet vold imod sin samlever <anonym>Forurettede (F)</anonym> samt forsøgt at forøve vold imod hende; idet han kastede en parfu- meflaske mod hendes hoved, der ikke ramte, hvorpå han kastede en anden parfumeflaske; der ramte hendes pande; hvorved hun pådrog sig en ca. 1 cm lang flænge; samt ved adskillige gange at have slået hende i ansigtet med flad hånd, 0g ved at have viklet et håndklæde om hendes hals, som han strammede, hvorunder han udtalte at 'han ville kvæle hende' , eller lignende, hvorefter han slap grebet 0g viklede et bælte omkring sin højre hånd, med hvilken han med knyttet hånd slog hende adskillige gange på arme, ben; og i maven, hvorefter han flere gange sparkede hende i ryggen 0g, imens han holdt fast i hendes hår, skubbede hende ud på badeværelset. 2 straffelovens $ 266, trusler, ved efter det i forhold 1 passerede på samme sted som angivet i forhold 1, at have holdt en kniv mod <anonym>Fs</anonym> hals og udtalt "jeg slår dig ihjel, hvis du ikke har forladt lejligheden; inden jeg kommer hjem igen' eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for <anonym>Fs</anonym> liv, helbred eller velfærd. 3 straffelovens $ 260, stk. 1, nr. 1, ulovlig tvang ved umiddelbart efter den i forhold 1 passerede vold på samme sted som an- givet i forhold 1 under den i situationen liggende trussel om yderligere vold, at have tvunget <anonym>F</anonym> til at stå påklædt under bruseren i koldt vand i mindst 10 minutter. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf og om konfiskation af en kniv, jf. straffelovens $ 75, stk. 2. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. 8 24 b, stk. 3,jf. $ 23, stk. 1, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6,0g $ 32, stk. 2 og 3, udvises med indrejseforbud i 6 år, subsidiært at udvisning med indrejseforbud i 6 år skal ske i medfør af udlændingelo- vens 8 24 b, stk. 3,jf. 8 24, nr. 1,jf. 8 23, stk. 1, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6og 8 24, nr. 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse for påstanden om udvisning. <anonym>F</anonym> har taget forbehold for krav om godtgørelse 0g erstatning. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne <anonym>F</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at han og <anonym>F</anonym> har været kærester i 4 år og boet sammen i 2V2 år. De var kærester og boede sammen den 8.juli. De elskede hinanden meget højt. Der har aldrig været vold i forholdet; selv- om det er rigtigt, at han tidligere er dømt for vold mod <anonym>F</anonym> Den 8.juli 2017 var han vågnet kl. 06 0g gik en tur. Han var tilbage om- kring kl. 07. Det var en helt normal morgen. <anonym>F</anonym> vågnede ved 09-tiden 0g var glad og smilende. Hun spurgte, om han skulle i <anonym>Klubben</anonym> Han sagde, at de skulle tale om, at de ikke burde bo sammen i tiden mens han trænede til et <anonym>Stævne</anonym> i Barcelona to måneder se- nere. Træningsperioden er en følsom tid, hvor det var vigtigt; at han trænede og spiste rigtigt. De havde tidligere talt om, at hun skulle finde et andet sted at bo i den periode. De havde også talt om, at de måske efter stævnet skulle holde op med at bo sammen, fordi de er alt for forskellige. Det var ikke noget, de kom op at skændes om den 8. juli, idet det var noget de allerede før den 8. juli havde talt om og besluttet sig for. Han forlod hjemmet omkring kl. 09.30 for at tage til <anonym>Klubben</anonym> for at træ- ne. Han kom i tanke om, at han havde glemt sit proteinpulver, hvorfor han vendte om 0g tog tilbage til lejligheden. Han kunne se, at <anonym>F</anonym> havde taget bad. Hun sagde, at hun ville tage hen til sin veninde. Han svarede, at de kun- ne tale om det, når han var færdig med træningen 0g om, hvor det var for- nuftigt at hun boede i tiden indtil stævnet. Han forlod lejligheden igen omkring kl. 09.55 og tog til træning i <anonym>Klubben</anonym> hvor han havde en aftale med <anonym>Vidne 2</anonym> der er hans træner. De skulle ef - ter aftalen mødes ved 10-tiden. Han kom dertil lidt over 10, måske kl. 10.15 eller 10.20. <anonym>Vidne 2</anonym> var der allerede. Tiltalte trænede lidt, derefter tog de sammen til Bakken; til arrangementet "Sjællands stærkeste mand' De spiste på Bakken 0g tog tilbage til træningscenteret og derefter hjem. Han var hjemme omkring kl. 15.00. <anonym>F</anonym> var der ikke. Han opdagede, at alle hendes ting 0g tøj var væk. Han skrev nogle sms'er til hende, idet han fornemmede, at hun tidligere havde været lidt ked af det. Han havde også sendt sms'er tidligere på dagen. Han havde også overført 2.000 kr. til hendes konto. <anonym>F</anonym> kom ikke tilbage samme aften. Anklageren har foreholdt tiltalte, at han ikke tidligere, heller ikke i grund- lovsforhøret; havde forklaret; at han var vendt tilbage til lejligheden; fordi han havde glemt noget. Tiltalte har forklaret; at han ikke var blevet spurgt om det i grundlovsforhø- ret. Tiltalte har bekræftet, at han blev afhørt af politiet den 9.juli 2017 til rap- port, der ikke er gennemlæst eller underskrevet. Tiltalte blev foreholdt rapportens s. 2, sidste afsnit, hvorefter han skulle ha- ve forklaret, at "han i går den 8.juli 2017 forlod bopælen ca. kl. 09.30, idet han skulle til <anonym>Træning</anonym> hos <anonym>Klubben</anonym> 1 i Valby. Her skulle han være kl. 10. Han kørte til Valby i egen bil. Hans personlige træner <anonym>Vidne 2</anonym> skulle træne ham' 7 Tiltalte forklarede; at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han blev videre foreholdt side 3,2. afsnit, hvorefter han skulle have forkla- ret, at "han og <anonym>Vidne 2</anonym> efterfølgende kørte til Dyrehavsbakken i afhørtes bil, hvor de skulle se "Sjællands stærkeste mand' der skulle optræde kl. 13.00. Efterfølgende dette kørte han tilbage til bopælen i <anonym>By</anonym> hvor han var hjemme omkring kl. 15.00. Da han kom hjem; var <anonym>F</anonym> ikke hjemme. Han prøvede at ringe til hende; men hun svarede ikke på opkaldet. Han kunne he - refter se, at hun havde taget sit tøj i skabene 0g tænkte, at hun nok var blevet sur på ham" _ Tiltalte har fastholdt, at han ikke blev spurgt i grundlovsforhøret eller af po- litiet, om han var vendt tilbage til lejligheden efter; at han i første omgang havde forladt bopælen ca. kl. 09.30. Han blev heller ikke spurgt om, hvorfor han var kommet for sent til <anonym>Klubben</anonym> Han bemærkede ikke, at der var en skade på en væg i form af en en revne el- ler et mærke. Tiltalte fik forevist fotos, taget den 17.juli 2017, sagens bilag 15. Tiltalte har forklaret, at der ikke var skader, da han var der. Han fik forevist fotomappen med skaderlmærker på <anonym>F</anonym> Tiltalte har forkla- ret, at han så <anonym>F</anonym> der han kom tilbage til lejligheden om formiddagen. Hun kom da ud fra badeværelset. Han bemærkede ingen skader og har ingen for- klaring på skaderne . Han har ikke udsat hende for nogen form for vold. Han har heller ikke truet hende eller tvunget hende til at stå påklædt under koldt vand i bruseren. Spurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at det var en helt normal morgen. Han var i godt humør; da han stod op. Han glædede sig til dagen. Foreholdt <anonym>Fs</anonym> forklaring til politiet om, at han skulle have opfordret hende til at oprette nogle lån i hendes navn i Iran, så de kunne forsøde deres tilvæ - relse; har tiltalte afvist dette. Man kan ikke oprette lån i Iran uden at være der 0g uden at have fast adresse der. Hendes forklaring passer ikke. Det var heller ikke et emne, de drøftede den 8.juli om morgen. Han har heller ikke opfordret hende til at optage lån i Danmark. Han har ingen økonomiske pro- blemer. Han forsørgede hende, mens hun læste til læge. De boede sammen i lejligheden, hvor hun frit kunne komme og gå. Hun var tilmeldt på adressen og havde egen nøgle til lejligheden. Han var kun nået et kort stykke; da han opdagede, at han havde glemt sit proteinpulver og vendte bilen. Da han kom tilbage til lejligheden; var <anonym>F</anonym> på badeværelset. Han tog sit pulver; og hun kom ud fra badet. De havde ikke haft noget skænderi den morgen. Han havde bedt <anonym>F</anonym> flytte ud af lejligheden i 2 måneder, mens han forberedte sig 100 % til konkurrence. Det var derfor narurligt; at hun var lidt ked af det. Det var noget; de havde talt om tidligere også om, at de måske skulle skilles og holde op med at bo sammen; fordi de var så forskellige. <anonym>F</anonym> opfattede det sådan; at han ville gøre forholdet helt forbi. Det kan godt passe, at han mødte <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Klubben</anonym> omkring kl. 10.30, sådan som <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret. De trænede lidt sammen. Hvis <anonym>Vidne 2</anonym> si- ger; at de var sammen hele dagen; må han mene til hen på eftermiddagen. Det er rigtigt, at tiltalte sendte nogle sms'er til <anonym>F</anonym> iløbet af dagen og efter- middagen den 8.juli. Han havde tilbudt <anonym>F</anonym> at hun kunne tage med til ar- rangementet på Bakken. Han skulle ringe til hende herom ved 12-tiden 0g hente hende, hvis hun ville med. Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at han har sendt sms'erne. Den anden sms havde relation til det, de havde talt om om morgen. De elskede hinan - den meget højt; men den periode de skulle igennem; hvor han skulle kon- centrere sig om træning, mv. var eller skabte en afstand mellem dem. Han var usikker på, om de skulle skilles permanent; men håbede på, at det ikke ville blive tilfældet. Skaden på væggen i lejligheden var der ikke, før han blev anholdt. Forevist fotos fra lejligheden har han forklaret; at kommoden står i gangen. Hylden med parfumeflasker er også i gangen med er placeret et stykke fra kommo- den. Det er rigtigt, at han i en tidligere sag er blevet dømt for vold mod <anonym>F</anonym> Han havde heller ikke begået volden dengang. Han valgte dog ikke at anke dom- men. Han har aldrig været voldelig mod <anonym>F</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at <anonym>F</anonym> er en veninde eller bekendt, li - gesom tiltalte er det. Hun husker, at <anonym>F</anonym> kontaktede hende, men hun husker ikke datoen eller detaljer. <anonym>F</anonym> sagde; at hun havde brug for hjælp. Hun for - talte; at hun var blevet slået af tiltalte; og at det var voldsomt. Hun havde brug for, at vidnet kom hen til hende. Vidnet var ikke oppe i lejligheden; men stod i opgangen; da <anonym>F</anonym> kom ned med en masse tasker. <anonym>F</anonym> var ked af det. Vidnet lagde ikke mærke til, om hun havde nogen skader. De kørte sammen fra stedet, idet <anonym>F</anonym> ville have hende til at køre sig til poli - tiet. De gjorde hun. Vidnet ventede, mens <anonym>F</anonym> blev afhørt, og derpå kørte hun <anonym>F</anonym> til skadestue, hvor hun ventede, mens <anonym>F</anonym> blev behandlet. Hun var bare chauffør for <anonym>F</anonym> Politiet kom hjem til vidnets bopæl den 11.juli 2017 for at få <anonym>Fs</anonym> under- skrift på en rapport; fordi de havde fået at vide; at <anonym>F</anonym> var der. Vidnet fik foreholdt sin forklaring til politiet den 11.juli i rapport, der ikke er gennemlæst eller underskrevet, fra s. 2, 3. afsnit, hvorefter hun skulle ha - ve forklaret, at "hun kunne se, at <anonym>F</anonym> havde flere røde og blå mærker for - skellige steder på kroppen: Hun var bl.a. rød på halsen; havde rifter på ar- men; mærker på benene 0g et sår i panden ved hårgrænsen:' Vidnet har for- klaret, at hun ikke huskede, om hun har sagt sådan. <anonym>F</anonym> havde ikke fortalt hende noget om hendes og tiltaltes forhold. Det var ikke noget, vidnet blan- dede sig i. Vidnet har bekræftet; at hun viste dem kvindelige betjent sin telefon 0g tjek - kede, at der var et "misset" opkald fra <anonym>F</anonym> den 8.juli kl. 10.07. Tiltalte var ikke i lejligheden; da vidnet efterfølgende talte med <anonym>F</anonym> der bad om vidnets hjælp. Vidnet kom til lejligheden kort tid efter. Spurgt af forsvareren har vidnet gentaget, at hun kørte <anonym>F</anonym> til politistation og derpå til hospital. Vidnet mente, at de først var kørt hen til en garage i <anonym>By</anonym> hvor de satte <anonym>F's</anonym> bagage af. Politiets besøg i vidnets lejlighed den 11.juli var ikke aftalt på forhånd, 0g de kom som sagt for at få <anonym>Fs</anonym> underskrift. Vidnet talte med den kvindelige betjent. Hun opfattede det som en samtale; ikke som en afhøring. Vidnet vir- kede til dels også som tolk mellem betjenten 0g <anonym>F</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han er træner for tiltalte. De havde en af- tale om at mødes i <anonym>Klubben</anonym> den 8. juli ved 10-tiden for at træne og for at tage videre til et arrangement på Bakken. Vidnet var allerede kommet, da tiltalte ankom til <anonym>Klubben</anonym> Vidnet havde måske ventet 10 minutter eller lidt mere. Tiltalte virkede helt normal. Han var ikke vred. De talte lidt sammen; herunder om tiltaltes træning op til en konkurrence et par måneder senere. Tiltalte sagde ikke noget om, hvordan hans morgen havde været. Han husker heller ikke, at tiltalte sagde noget om nogle problemer med kæresten; men det er også nu nogen tid siden. Tiltalte fik ikke trænet. De var ikke særlig længe på stedet, før de tog videre til Bakken; så arrangementet og spiste; hvorpå de tog tilbage til <anonym>Klubben</anonym> hvor der også var et fælles arrangement. De var der hele eftermiddagen; nok til omkring kl. 18-19, men han husker det ikke præcist. Vidnet havde ikke kontakt til <anonym>F</anonym> men han konstaterede bagefter, at der havde været et opkald eller lign. fra hende. Han skrev vist en besked til hen - de Vidnet fik foreholdt sin forklaring til rapport af 9.juli 2017, der er gennem - læst og underskrevet, fra s. 2, 1. afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at "han ventede på ham (tiltalte) i træningslokalet og han kom for sent. Da han ankom kunne afhørte se, at der var noget galt. Sigtede forklarede; at han havde skændtes med kæresten; 0g at han i øvrigt ikke gad snakke om det" Vidnet har forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han har jo skrevet under på rapporten. Det var ikke noget nyt. Tiltalte og kære - sten havde tit problemer Han fik foreholdt samme rapport, 3. afsnit, hvorefter han skulle have forkla- ret; at 'han talte senere i telefon med kæresten, som fortalte, at sigtede havde tævet hende. Hun var ked af det og afhørte var sikker på, at der var foregået et eller andet, men han vidste ikke; hvad der nærmere var sket." Vidnet har forklaret; at han ikke husker;, om han har sagt sådan. Det er jo længe siden. Hvis han har sagt sådan dengang, skal det nok passe. Spurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han og tiltalte trænede sammen daglig, men på forskellige tidspunkter. Der var lagt et meget seriøst program for tiltalte op til konkurrencen. Tiltalte er en meget dygtig Snortendaver Han <anonym>Py</anonym> skulle også følge en særlig kostplan og diæt. Det var et verdensstævne hvor tiltalte havde gode chancer for at vinde. Vidnet tror, at tiltalte kom til <anonym>Klubben</anonym> kl. 10.15, 10.20, måske 10.25. Han medbragte som altid sin køleboks med mad i form af 6 mindre måltider. Som allerede forklaret var de sammen på Bakken 0g tilbage i træningscente - ret. Det kan godt være, at tiltalte var hjemme hos sig selv kl. 15 15.30. De var kørt sammen fra træningscenteret i tiltaltes bil, og vidnet blev sat af ved sin bopæl, der ligger tæt på tiltaltes . <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at hun er daglig leder af trænings - centeret <anonym>Klubben</anonym> Hun står i receptionen 0g varetager alle slags opgaver. Der er videoovervågning, der viser hvem der kommer 0g går. Den 8.juli havde man et særligt arrangement i huset, hvorfor der dagen igennem var særlig mange mennesker. Hun husker, at tiltalte var der tidlige- re på dagen, men ikke hvornår. Hun har bekræftet at have været i kontakt med politiet 0g være blevet spurgt om videoovervågningens udvisende og om tidspunkter. Iden anledning har hun forhørt sig hos andre i centeret, herunder <anonym>Vidne 2</anonym> 0g set videoen. Ud fra det må tiltalte være kommet ca. mellem kl. 10.20 10.30 og været der i ca. 20-30 minutter, før han gik sammen med <anonym>Vidne 2</anonym> Det er ikke muligt at komme det nærmere. Tiltalte skulle ikke tjekke ind, fordi han bare skulle mødes med sin coach. <anonym>F</anonym> har forklaret, at hun ikke har set tiltalte i ca. 70 dage, men hun elsker ham stadig. De har været kærester i flere år og boet sammen. Deres forhold var godt. Det er rigtigt, at der tidligere har været vold i forholdet, men ikke så ofte. Han er ikke en voldsom eller voldelig person. Hun husker den 8. juli, men ikke det hele. Tiltalte stod op og skulle til træ - ning. Der opstod et skænderi, der eskalerede og endte med, at han slog hen - de. Skænderiet handlede om, at tiltalte krævede, at hun skulle gøre noget. Det drejede sig om penge. Hun skulle søge et lån i Iran og tage det til Dan- mark. Det ville hun ikke; 0g så begyndte skænderiet. Han kastede en parfumeflaske efter hende. Hun sad ned. Flasken ramte hen - de ikke; men derimod væggen bag hende 0g efterlod en skade i form af et mærke eller en revne. Han tog en ny parfumeflaske og kastede den mod hen - de. Han er ellers ikke et dårligt menneske; men hans adfærd skyldtes hans diæt. Hun husker det ikke præcist; men der var et eller andet, der ramte hen- des hoved. Hun blev ramt foran i panden ved hårkanten 0g det blødte lidt. Han var meget vred. Han tog afsted. Hun ringede efter en veninde; <anonym>Vıdne 1</anonym> der kom. De tog sam- men til politiet 0g derpå videre til hospital. Spurgt om der skete mere mellem hende og tiltalte; har vidnet forklaret; at han slog hende med et bælte. Hun ville forsvare sig 0g skubbede ham væk. Han blev mere vred og tog sit bælte. Hun sad på sengen og han stod for- skellige steder rundt om sengen. Han var kommet hen imod hende efter at have kastet parfumeflasken; der ramte hende i panden. Han slog hende med flad hånd, og hun forsvarede sig ved at skubbe ham væk. Han slog hende så med bæltet. Hun talte ikke slagene med flad hånd, men det var mere end 3_ Hun blev ramt på arme og ben. Slagene med bæltet ramte også, men hun husker ikke hvor. Hun sagde, at han skulle stoppe. Hun husker ikke, hvordan han holdt bæltet, blot at han slog med det. Det var smertefuldt allerede ved første slag, så hun husker ik- ke så meget andet end, at hun faldt ned. Hun husker ikke; om han også slog med knyttet hånd. Hun har haft det dår- ligt efter episoden og husker derfor ikke så godt, men hun fortalte det hele til politiet. Spurgt om der var noget med håndklæde, huskede hun det ikke i dag; Spurgt om han forsøgte at kvæle hende, har hun forklaret; at han forsøgte én gang, tror hun; men ikke så alvorligt. Hun har boet sammen med ham i 2 år, og han har aldrig gjort hende noget alvorligt. Han tog et håndklæde; som han lagde om hendes hals. Hun husker ikke, hvordan han holdt om håndklædet; om det var med begge hænder. Hun fik sin ene hånd ind under håndklædet;, mellem hals og håndklæde, 0g han pres - sede heller ikke så meget. Hun husker ikke; om han sagde noget. Hun husker ikke; om der var mere vold. Det er rigtigt, at der herpå var en episode på badeværelset. Han kom og tog fat i hende 0g sagde; at hun skulle stille sig under bruseren 0g tage bad. Spurgt om det var frivilligt, forklarede hun; at han tog hendes hånd, men det var ikke voldeligt. Det er rigtigt, at vidnet er blevet afhørt af politiet den 8. juli og igen den 17. juli, 0g at der medvirkede tolk begge gange. Vidnet fik foreholdt sin forklaring til rapport af 17.juli, fra s. 2, næstsidste afsnit; hvorefter hun skulle have forklaret, at "lige herefter fik han fat i et håndklæde; der lå på sofaen ved siden af afhørte. Afhørte sad i den ene ende af sofaen, mens <anonym>Tiltalte</anonym> stod op foran hende. Han lagde håndklædet omkring afhørtes nakke, hvorefter han stramme til ved at trække håndklædet i hver sin retning. Afhørte tog fat med begge hænder om håndklædet foran på sin hals for at undgå, at det strammede for meget. Mens han gjorde dette; sagde han, at han ville kvæle hende. Vidnet har bekræftet, at hun har forklaret så - dan, men hun husker ikke; om han samtidig sagde; at han ville kvæle hende, eller om der blev sagt noget mellem dem. Hun blev videre foreholdt samme rapport, afsnittet oven over, hvorefter hun skulle have forklaret, at <anonym>Tiltalte</anonym> tog fat i afhørte, der stadig var i sengen. Han greb hende og løftede hende over på sofaen, som er placeret lige ved si- den af. Her slog han afhørte flere gange i ansigtet med flad hånd. Han slog hende mange gange. Afhørte havde ikke tal på, hvor mange gange han slog: Han slog med sin højre hånd og han slog hårdt.' Vidnet har forklaret at det er rigtigt; at hun har forklaret sådan. Hun husker ikke; om hun blev ramt i ansigtet, men blot at hun blev ramt på armene. Hun husker ikke det nøjagti - ge antal slag men det er rigtigt; at slagene var med bøjre hånd og at de var hårde. Hun blev videre foreholdt samme rapports side sidste afsnit; hvorefter hun skulle have forklaret, at "pludselig gav han slip på håndklædet; og han gik 7 ind på det lille værelse, hvor de har skabe mv. Her hentede han et læderbæl- te, som han viklede om sin højre hånd. Han slog med knyttet hånd med bæl- tet omkring på afhørtes højre arm samt håndled. Han ramte både overarm, underarm og håndled . Han slog flere gange, men afhørte ved ikke hvor man- ge gange. Han tog herefter bæltet af sin hånd og slog afhørte med bæltet på hendes ben. Hun blev ramt med bæltet på sit højre skinneben. Vidnet har bekræftet; at hun har forklaret sådan; 0g at det er rigtigt; at det var sådan; men hun husker ikke antallet af slag med knyttet hånd med bæltet viklet om hånden. Hun blev videre foreholdt sin forklaring i samme rapport, s. 3, 1.0g 2. af- snit, hvorefter hun skulle have forklaret, at "efter disse slag tog <anonym>Tiltalte</anonym> fati afhørte og skubbede hende ud på badeværelset. Afhørte gjorde modstand, hvorfor han tog fat i hendes hår. Han sagde, at bun skulle stå under det kolde vand. Afhørte var så bange for ham; at hun selv tændte for det kolde vand og blev stående der. Han sagde, at hun skulle blive stående til han sagde stop:' Vidnet har bekræftet; at hun har forklaret sådan. Hun husker, at han tog hen- des hånd og førte hende ud på badeværelset. Han sagde, at hun skulle tage brusebad. Hun stod der 10-15 minutter. Hun ville ikke trodse ham. Hun ville ikke skændes videre med ham. Hun var ikke bange for ham. Hun elsker ham; og han er ikke nogen ond person. Vandet i bruseren var koldt. Tiltalte havde åbnet for den kolde hane. Vidnet blev videre foreholdt sin forklaring til politiet den 8. juli, rapporten $ 2, næstsidste afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret, at "efter at have slå - et afhørte gentagne gange i maven, skubbede <anonym>Tiltalte</anonym> afhørte ud under bru - seren med tøj på og sagde, at hun skulle skylle sig med koldt vand for at undgå at få blå mærker. Vidnet har forklaret, at hun ikke husker så meget fra den dag, det skete; men hun husker; at han krævede, at hun tog brusebad. Hun husker ikke; om hun forklarede som gengivet til politiet. Hun var under bruseren i 10-15 minutter. Hun husker ikke; hvad der skete bagefter. Spurgt om der var noget med en kniv, har hun forklaret, at tiltalte prøvede at skræmme hende og truede hende med en kniv. Han forlangte, at hun skulle ud af huset. Hun forstyrrede hans liv og hans træning. Kniven var fra køkke - net; 0g han stod med den i døråbningen til badeværelset. Hun var stadig un- der den kolde bruser. Hun husker ikke, om han kom ind i badeværelset eller ej. Han truede hende med kniven; men hun husker ikke; om han sagde noget samtidig. Hun husker ikke så meget om trusler, kun at han ville have hende ud af huset. Vidnet fik foreholdt sin forklaring til politiet den 17.juli, rapportens s. 3 i afsnit 2, hvorefter hun skulle have forklaret, at "han kom ud til afhørte på badeværelset. Han stod med kniven i hånden; mens han sagde "Jeg slår dig ihjel" Vidnet har forklaret, at hun ikke husker, om han sagde han ville slå hende ihjel. Hun husker blot, at han kom til badeværelset og stod ved døren med kniven; som han havde taget fra køkkenet. Vidnet fik foreholdt sin forklaring til rapport af 8. juli; s. 3, øverst; hvorefter hun skulle have forklaret, at "efter <anonym>Tiltalte</anonym> skubbede hende ud i badet;, kom han ud forbi hende igen, mens hun stod i badet, og holdt en kniv op mod af- hørtes hals og truede med at slå hende ihjel, hvis hun ikke forlod lejlighe - den; inden han kom hjem igen.. Vidnet har forklaret, at hun ikke husker; hvad hun forklarede til politiet den 8.juli. Hun husker episoden med kniven på den måde, hun allerede har forklaret. Kniven var en lang kniv fra køkkenet. Han stod med den ved døren og altså ikke i nærheden af hendes hals. Under hele forløbet forsøgte hun ikke at komme væk fra lejligheden. Hun syntes, at det var bedst at blive og få ham til at falde til ro. Hun forsøgte at forsvare sig, men husker ikke hvordan eller hvornår i forløbet, bortset fra det allerede forklarede om skub . Tiltalte forlod lejligheden: Han kom ikke tilbage, mens hun stadig var der. Hun blev gjort bekendt med tiltaltes forklaring herom. Hun har afvist det, det er ikke sådan hun husker det. Hun husker ikke; hvornår de skændtes og hvornår han gik. Hun tror, at klokken var omkring 10.10,da hun selv forlod lejligheden; efter at hun havde ringet til~ <anonym>Vıdne 1</anonym> Hun har bekræftet, at hun samme dag var på skadestuen o0g blev undersøgt for skaderne. Hun husker; at hun blødte fra såret i panden og bl.a. havde mærker på arme og ben. Spurgt af forsvareren har hun bekræftet, at hun har afgivet forklaring til politiet den 8. juli og den 17.juli 2017, begge gange med tolk. Rapporterne er ikke underskrevet. Vidnet fik foreholdt sin forklaring en 8. juli 2017, s. 2, 3. afsnit, sidste sætning, hvorefter hun skulle have forklaret: <anonym>Tiltalte</anonym> tog herefter parfumeflasken og smed den efter afhørte igen 0g ramte denne gang afhørte lidt over hårgrænsen i venstre side af panden' 7 Vidnet har bekræftet, at hun forklarede sådan. Hun fik videre foreholdt sin forklaring den 17.juli 2017, S. 2, 3. afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret: 11 <anonym>Tiltalte</anonym> tog en ny flaske; som var magen til den første, som han havde kastet. Han kastede den mod afhørte og ramte hende i panden; ved hårgrænsen' Hun har vedstået at have sagt sådan. Hun fik foreholdt sin forklaring den 8. juli, s. 2, 4. afsnit, 1. linie, hvorefter hun skulle have forklaret: Afhørtes kæreste satte sig herefter overfor afhørte og tog et håndklæde; som han viklede rundt om afhørtes hals 0g forsøgte at kvæle afhørte med. Hun har bekræftet at have forklaret sådan. Hun fik påny foreholdt sin forklaring den 17.juli 2017, s. 2, 4. afsnit og har bekræftet at have sagt som anført. Hun fik igen foreholdt sin forklaring den 8. juli 2017, s. 2,4. afsnit; sidste sætning og har igen bekræftet at have sagt sådan. Hun fik igen foreholdt sin forklaring den 17.juli 2017, s. 2. 5. afsnit, 2 sætning og har igen bekræftet at have sagt sådan; men som forklaret i retten den 15- september 2017 lykkedes det hende at få en hånd ind under håndklædet. Hun fik igen foreholdt sin forklaring den 8. juli 2017, s. 2, 4. afsnit, 2 sætning og har bekræftet at have forklaret sådan. Det er rigtigt, at hun forsøgte at skubbe og sparke tiltalte væk. Hun fik igen foreholdt sin forklaring den 17.juli 2017, s. 2, sidste afsnit, 1. 0g 2 sætning. Hun har bekræftet at have sagt sådan. Hun fik foreholdt sin forklaring den 8. juli 2017, s. 5. afsnit; hvorefter hun skulle have forklaret: "Adspurgt hvor mange gange afhørte blev slået i maven; svarede afhørte, at hun blev slået så mange gange, så hun ikke havde overblik over antallet af slag, men hendes umiddelbare bud ville være omkring 10 gange. Hun har forklaret, at hun ikke husker antallet af slag 0g heller husker; om hun har sagt sådan. Hun fik igen foreholdt sin forklaring den 17.juli 2017, s. 2 sidste afsnit, 3. sætning-. Hun har bekræftet at have sagt sådan; men det er ikke noget, hun husker i dag. Da hun kunne huske det dengang, hun talte med politiet; har det været rigtigt; at slagene med bælte ramte hende på overarm; underarm og håndled. Hun fik foreholdt sin forklaring den 8. juli 2017, s. 3,4. afsnit, hvorefter hun skulle have forklarret; 7 'at skænderiet med hendes kæreste var startet omkring kl. 1000 kl. 1100 og at hun stod i badet efter skænderiet og den efterfølgende vold omkring kl. 1200. Hun har forklaret; at hun ikke husker tiderne, men det blev efterfølgende tidsfæstet; da politiet fandt frem til tidspunktet for hendes opkald til veninden <anonym>Vıdne 1</anonym> Hun kan godt have sagt, som der står i rappporten. Det kan godt passe, at hun på Hvidovre Hospital oplyste; at det var sket kl. 11.00, jf. skadestuerapport. Forevist foto har hun forklaret; at det viser hende i lejligheden siddende ved et spejl. Politiet spurgte hende; om hun kunne huske, hvilken parfumeflaske der var kastet og hvor den havde stået. Det kunne hun ikke; men hun havde et billede fra tidligere, der viste hvor parfumeflaskerne stod. Det er rigtigt, at hun og tiltalte havde skændtes om morgen den 8. juli, da de stod op. Det er rigtigt, at hun og tiltalte havde drøftet; at det var bedst; at hun flyttede ud, mens han trænede op til den det verdensmesterskab i <anonym>Sport</anonym> han skulle deltage i. Det var noget; hun var enig i. Om morgen den 8.juli 2017 talte de også om almindelige ting herunder at hun kunne komme til en fest, der blev holdt den dag. Foreholdt at hun den 17.juli 2017 skulle have fortalt politiet; at skænderiet drejede sig om, at tiltalte ville have hende til at optage lån for ham i Iran, har hun forklaret; at hun ikke husker, om hun fortalte politiet om årsagen til skænderiet ved første eller anden afhøring. Men det var en af de ting de diskuterede om morgen den 8.juli. Tiltalte manglede penge, fordi hans forretning ikke gik så godt. På skadestuen fortalte hun; at hun var blevet slået flere steder på kroppen af tiltalte Hun husker ikke; om hun også fortalte; at hun var blevet slået i maven. Der var ikke tolk til stede. Lægen undersøgte hendes krop; idet hun holdt op i sin trøje. Hun pegede ikke på de steder, hun var blevet ramt. Hun fortalte politiet; at hun var blevet slået i maven. Da hun var hos politiet den 8.juli, kunne hun tydeligt huske; hvad der var sket; så det, hun fortalte den 8.juli, er det; der er sket. Hun huskede bedst og alle detaljer ved den 1. afhøring. <anonym>F</anonym> anmeldte forholdet til politiet den 8.juli 2017. Ved besigtigel- se af hende fandtes følgende synlige skader: et ca. 1 cm langt frisk sår lidt over hårgrænsen i venstre side af panden; rift og rødme på undersiden af højre overarm; mindre rifter på halsen og blodudtrædning på oversiden af højre hånd. Der blev optaget fotos af skaderne. <anonym>F</anonym> blev behandlet på skadestuen på Hvidovre Hospital den 8. juli 2017 kl. 14.32. Ifølge besøgssammendraget oplyste hun; at hun kl. 11.00 på hjemadressen var blevet overfaldet af samlever, der havde slået hende flere steder på kroppen og taget kvælertag ved hjælp af håndklæde. Der fremgår af politiattest af 12. juli 2017, at der blev konstateret følgende objektive fund: Lille bule i baghovedet; små misfarvninger på forsiden af halsen; på højre hånd, overarm og på venstre håndled samt ømhed af læn- den. Det forefundne antages at være fremkommet på den angivne tid og må - de Der er forevist fotos fra lejligheden <anonym>Adresse</anonym> Tiltalte er straffet af betydning ved dom af 18. december 2015 med fængsel i 3 måneder for vold efter straf - felovens $ 244 mod samme forurettede. Straffen blev gjort betinget med 1 års prøvetid og på vilkår om 80 timers samfundstjeneste. Han blev betinget udvist af Danmark med en prøvetid på 2 år. Kriminalforsorgen har i 808-undersøgelse af 30. august 2017 vurderet, at til- talte fortsat er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vil- kår om samfundstjeneste. Udlændingestyrelsen har afgivet udtalelse af 2. august 2017 om udvisnings- spørgsmålet. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juli 2017. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Retten finder det godtgjort, at tiltalte har udsat <anonym>F</anonym> for vold i hjem- met den 8.juli 2017 ved 09.30 tiden. <anonym>Fs</anonym> forklaring om vold støt- tes af de synlige og friske skader, hun havde da hun samme dag anmeldte forholdet til politiet; og af de skader; der blev konstateret på skadestuen: Endvidere støttes det af forklaringen fra <anonym>Vidne 1</anonym> hvorefter <anonym>F</anonym> ringede til hende, efter at tiltalte havde forladt lejligheden; for at få hjælp 0g oplyste; at hun var blevet slået af tiltalte. I følge sin forklaring til politiet kunne <anonym>Vidne 1</anonym> se, at <anonym>F</anonym> havde flere røde og blå mærker og et sår i panden. Endelig har <anonym>Vidne 2</anonym> bekræftet, at han til politiet har forklaret; at tiltalte fortalte ham; at han kom for sent til træ - ning fordi han havde skændtes med sin kæreste, og at det godt passe, at han til politirapporten; som han har underskrevet, forklarede, at han senere talte i telefon med <anonym>F</anonym> der fortalte ham; at tiltalte havde tævet hende. Retten afviser dermed tiltaltes forklaring om, at han ikke har udøvet nogen form for vold mod <anonym>F</anonym> Retten finder det bevist; at tiltalte først kastede en parfumeflaske mod <anonym>F</anonym> men ikke ramte hende, men væggen bag hende, og at tiltalte derpå kastede en anden parfumeflaske mod <anonym>F</anonym> der denne gang blev ramt i panden ved hårgrænsen: Det stemmer med det mærke; der er konsta - teret i væggen 0g med det friske sår, <anonym>F</anonym> fik i panden. Tiltalte har herved gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1, og for- søg herpå. <anonym>F's</anonym> forklaring i retten om den øvrige vold har forekommet usik- ker, og de forholdsvis beskedne skader; der blev konstateret på skadestuen; underbygger ikke sikkert; at tiltalte skulle have viklet et håndklæde om hen- des hals og strammet til, og at han skulle have slået hende med et bælte, han havde viklet om hånden. Efter de skader og mærker; der blev konstateret på <anonym>F</anonym> finder retten det dog bevist, at tiltalte har tildelt hende et antal slag 1 hovedet; på kroppen og på arme. Med den anførte begrænsning findes tiltalte skyldig i forhold 1. Forhold 2 og 3 Med den forklaring, <anonym>F</anonym> har afgivet i retten; findes det ikke godt - gjort; at tiltalte har truet hende som beskrevet i anklageskriftets forhold 2, el- ler at han ved ulovlig tvang fik hende til at stå påklædt under den kolde bru - ser som anført i forhold 3. Tiltalte frifindes derfor i forhold 2 og 3 Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens $ 245, stk. 1, til dels jf. $ 21,0g 8 244, alt jf. 8 247, stk. 1. Retten har lagt vægt på voldens karakter og på, at tiltalte tidligere er straffet for vold mod <anonym>F</anonym> På den baggrund har retten ikke fundet grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om sam- fundstjeneste Udvisning <anonym>Tiltalte</anonym> er iransk statsborger. Han fik ved Flygtningenævnets be- slutning af 29. oktober 2012 opholdstilladelse i Danmark efter udlændinge - lovens 8 7, stk. 1- Opholdstilladelsen udløber den 29. oktober 2017. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år og 8,5 måned. Han har egen forretning i <anonym>By</anonym> og han har en samleverske i Danmark. Han er idømt ubetinget frihedsstraf for vold, og han er tidligere straffet og udvist betinget for vold. Det nu pådømte forhold er begået i prøvetiden for den betingede udvisning: Betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens $ 24 b; stk.. 3,jf. 8 24, nr. 1,jf. 8 23, stk. 1, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6, er opfyldt. Retten tager derfor udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelo- vens 8 26, stk. 2,da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Indrejseforbudet fastsættes til 6 år, jf. udlændsingelovens $ 32, stk. 20g 3. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 4 måneder. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1.i den førstkommende måned efter ud- rejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

286

Byrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-2702/2017-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

325/22

Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation; Udvisning;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 22. marts 2018 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, Ole Græsbøll Olesen og Julie Arnth Jørgensen med doms- mænd). 18. afd. nr. $-2702-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Jan Schneider, besk.) Retten i Glostrups dom af 26. september 2017 (15-6966/2017) er anket af med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, samt frifindelse for påstanden om ud- visning. Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse efter anklageskriftets forhold 1 og 3 samt skærpelse. Tiltalte har heroverfor nedlagt påstand om afvisning af påstanden om domfældelse efter anklageskriftets forhold 1 og 3 I anklagemyndighedens ankemeddelelse med anklageskrift af 9. oktober 2017 hedder det blandt andet: "Anklagemyndigheden anker herved tillige dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse. Ihenhold hertil sættes under tiltale ved Østre Landsret til domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. 99 Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte 0g vidnerne [ ~ 0g De i byretten af vidnerne afgivne for- klaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at de tre første sms'er, som fremgår af sagen, sendte han til da han den 8.juli 2017 om eftermiddagen kom tilbage til lejligheden og konstaterede, at hun ikke var hjemme, og den følgende dag sendte den fjerde sms til drejede sig om, at de havde aftalt, at hun skulle blive i lejligheden; til han kom tilbage; således at de kunne tale om at flytte fra hinanden. Hun havde ikke overholdt denne aftale, og det var derfor, han skrev, at hun var en lille løgner. Det var hans fejl, at han havde stolet på, at ville ham mere, end hun rent faktisk ville. Efter sin løsladelse har han 0g på ny boet sammen; og den 8. decem- ber 2017 blev de gift; hvilket var noget; de havde talt om i de sidste par år, men som af forskellige grunde var blevet udskudt. Han 0g har på intet tidspunkt talt om, hvad der skete den 8.juli 2017. Han overreagerede måske denne dag; men han 0g har tilgivet hinanden. Da han i 2015 blev dømt for vold mod har supplerende forklaret blandt andet, at hun har overdrevet om tiltal- tes adfærd den pågældende dag i sine forklaringer til politiet 0g i byretten. Hun fortalte hos politiet ventede på en tolk; fortalte sagde til hende, at hun også skulle overdrive i sin forklaring til politiet; og i forbindelse med den senere forklaring i byretten sagde ~ at hun skulle huske at fortælle det samme, som hun havde fortalt til politiet. Den pågældende dag havde hun 0g tiltalte rettelig kun et mindre skænderi; 0g tiltalte kastede blot parfumeflasken for at afreagere 0g ikke direkte mod hende. Han udøvede heller ikke vold, da hun skulle ud på badeværelset; men han tog hendes hånd. Det er rigtigt, at han lagde et håndklæde om hendes hals, men han strammede ikke så voldsomt til, som hun tidligere har forklaret, og han truede heller ikke med at slå hende ihjel. Den eneste vold, han udøvede, var, at han tildelte hende et par slag med flad hånd i ansigtet, men han gjorde det kun; fordi han var stresset på grund af sin træning 0g sin forretning. Da politiet senere kom i lejligheden;, fremviste hun den kniv, som tiltalte havde benyttet, 0g den parfumeflaske; han havde kastet; 0g som forårsagede et hul i væggen. Efter episo- den så hun først tiltalte igen; da han den 28. oktober 2017 blev løsladt, men siden har de boet sammen; og den 8. december 2017 blev de gift, hvilket de havde talt omi et par år. Hun kom til Danmark for to år siden primært for at være sammen med tiltalte. Hun går på sprogskole og arbejder i tiltaltes forretning, som reparerer mobiltelefoner. Da hun kom til Danmark, hed hun og det er rigtigt, at tiltalte tidligere er dømt for vold mod hende. har supplerende forklaret blandt andet; at hun husker, at havde et mærke i form af en rift i panden, da hun i bil hentede hende på par- keringspladsen. var bange 0g græd og fortalte om en diskussion; som hun havde haft med tiltalte, og som havde udviklet sig til en konflikt, men de nærmere detaljer husker hun ikke. til politiet 0g gik med indenfor; men hun tolkede ikke; idet politiet benyttede en tolk, som der var telefonisk forbindelse med. Hun havde kendt tiltalte i et par år og kendt som tiltaltes kæreste, men hun havde kun været sammen med 4-5 gange. Hun har i dag ikke længere kontakt med tiltalte og da hun ikke vil involveres i deres forhold. Personlige oplysninger Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 2. august 2017 om iransk statsborger fremgår blandt andet: indrejste i Danmark den 28. december 2011, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 14.juni 2012 afslag på asyl, og den 29. oktober 2012 omgjorde Flygtningenævnet denne afgørelse; og pågældende blev med- delt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens $ 7, stk. 1 indtil den 29. oktober 2017. Længden af lovlige ophold i relations til udvisningsbestem - melserne regnes fra den 29. oktober 2012, hvor pågældende blev meddelt op- holdstilladelse i Danmark har således når den i udlændingelovens 8 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år og 8,5 måned. 99 Udlændingestyrelsen har i en e-mail af 19. december 2017 til brug for landsrettens behand - ling af sagen oplyst, at den 25. august 2016 blev meddelt asyl efter udlændin - gelovens $ 7, stk. 1, 0g at opholdstilladelsen er gældende til den 25. august 2018. Tiltalte har om sine personlige forhold yderligere forklaret blandt andet, at han 0g bor sammen i en lejet lejlighed, 0g at de gerne vil have børn. Hans forretning med mobiltelefoner går godt; men han har ikke længere nogen ansatte. Han har ingen familie i Danmark, men han har forældre og en bror i Iran. Han kan dog ikke rejse tilbage til Iran; da han er konverteret fra islam til kristendommen. Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 9. juli 2017 til den 27. oktober 2017. Landsrettens begrundelse 0g resultat Anklagemyndighedens påstand Med den tvetydige formulering af anklagemyndighedens ankemeddelelse med anklage - skrift findes tiltalte ikke at have fået en berettiget forventning om, at anklagemyndighedens påstand for landsretten alene var skærpelse. Tiltaltes påstand om afvisning af anklagemyn- dighedens påstand om domsfældelse efter anklageskriftets forhold 1 0g 3 tages derfor ikke til følge. Skyldspørgsmålet Efter bevisførelsen for landsretten, herunder forklaring for byretten; der i det væsentlige var en bekræftelse af hendes forklaringer til politiet; forklaring 0g de lægelige oplysninger i sagen, finder landsretten; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1 og 3, dog frifindes han i forhold 1 for så vidt angår tiltalen for tildeling af flere spark i ryggen. At efter tiltaltes løs - ladelse og indgåelsen af ægteskab med ham " for landsretten i vidt omfang har fragået sin forklaring for byretten; ændrer ikke herved. Straffen Straffen; der fastsættes efter straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 247,jf. til dels $ 21, og $ 260, stk. 1, nr. 1, findes passende udmålt til fængsel i 4 måneder. Udvisning Tiltalte er iransk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark ica. 4 år og 9 måneder. Han er nu idømt en ubetinget straf af fængsel i 4 måneder blandt andet for overtrædelse af straffelovens 8 245, stk. 1,jf. 8 247,jf. til dels 8 21, hvilket forhold kan give anledning til udvisning efter udlændingelovens $ 24, nr. 1,jf. $ 22, nr. 6. Forholdet er begået i prøveti- den for den betingede udvisning efter dommen af 18. december 2015, 0g rettergangsskridt vedrørende disse forhold er ligeledes foretaget inden prøvetidens udløb. Dette indebærer, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. $ 24 b, stk. 3,jf. 8 26, stk. 2 Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Tiltalte er 33 år og er efter byrettens dom i denne sag blevet gift med Han har ikke børn, men har boet i Danmark siden 2012, 0g udvisning vil derfor indebære et ind- greb i hans privatliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget; hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisningen har som nævnt hjemmel i lo- ven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse; hvilket er legitime formål ifølge ar- tikel 8, stk. 2. Det er derfor afgørende, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. Tiltalte blev ved dommen af 18. september 2015 dømt for vold og betinget udvist; og de nu pådømte forhold, blandt andet et relativt alvorligt voldsforhold, er begået i prøvetiden for den betingede udvisning. Der er derfor en ikke ubetydelig risiko for, at han også fremover vil begå kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises. Tiltalte er født 0g opvokset i Iran og var 28 år, da han som flygtning blev meddelt opholds - tilladelse i Danmark. Af familie her i landet har han alene sin ægtefælle; som han blev gift med efter byrettens dom i denne sag, og som har oplyst; at hun kom til Danmark for et par år siden primært for at være sammen med tiltalte. Tiltalte har egen forretning 0g taler lidt dansk. Tiltaltes tilknytning til Iran må således anses for større end til Danmark. Efter en samlet vurdering af alle ovennævnte forhold finder landsretten; at udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens $ 32, stk. 2, nr. 2, må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse. Da udvis - ningen dermed ikke med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser; tiltræder landsretten, at betingelserne for udvisning er opfyldt. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Thi ke nde s for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten; dog skal statskassen endeligt beta - le 5.000 kr. + moms af salæret til den beskikkede forsvarer. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 22. marts 2018 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, Ole Græsbøll Olesen og Julie Arnth Jørgensen med doms- mænd). 18. afd. nr. $-2702-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Jan Schneider, besk.) Retten i Glostrups dom af 26. september 2017 (15-6966/2017) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, samt frifindelse for påstanden om ud- visning. Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse efter anklageskriftets forhold 1 og 3 samt skærpelse. Tiltalte har heroverfor nedlagt påstand om afvisning af påstanden om domfældelse efter anklageskriftets forhold 1 og 3 I anklagemyndighedens ankemeddelelse med anklageskrift af 9. oktober 2017 hedder det blandt andet: "Anklagemyndigheden anker herved tillige dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse. Ihenhold hertil sættes <anonym>Tiltalte</anonym> under tiltale ved Østre Landsret til domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. 99 Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte 0g vidnerne [ <anonym>orurettede (F)</anonym> ~ 0g <anonym>Vidne 1</anonym> De i byretten af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> afgivne for- klaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at de tre første sms'er, som fremgår af sagen, sendte han til <anonym>F</anonym> da han den 8.juli 2017 om eftermiddagen kom tilbage til lejligheden og konstaterede, at hun ikke var hjemme, og den følgende dag sendte den fjerde sms til <anonym>Vidne 2</anonym> Den ene sms til <anonym>F</anonym> drejede sig om, at de havde aftalt, at hun skulle blive i lejligheden; til han kom tilbage; således at de kunne tale om at flytte fra hinanden. Hun havde ikke overholdt denne aftale, og det var derfor, han skrev, at hun var en lille løgner. Det var hans fejl, at han havde stolet på, at <anonym>F</anonym> ville ham mere, end hun rent faktisk ville. Efter sin løsladelse har han 0g <anonym>F</anonym> på ny boet sammen; og den 8. decem- ber 2017 blev de gift; hvilket var noget; de havde talt om i de sidste par år, men som af forskellige grunde var blevet udskudt. Han 0g <anonym>F</anonym> har på intet tidspunkt talt om, hvad der skete den 8.juli 2017. Han overreagerede måske denne dag; men han 0g <anonym>F</anonym> har tilgivet hinanden. Da han i 2015 blev dømt for vold mod <anonym>F</anonym> hed hun <anonym>Navn</anonym> <anonym>F</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at hun har overdrevet om tiltal- tes adfærd den pågældende dag i sine forklaringer til politiet 0g i byretten. Hun fortalte <anonym>Vidne 1</anonym> hvad der var sket, og mens hun 0g <anonym>Vıdne 1</anonym> hos politiet ventede på en tolk; fortalte <anonym>Vıdne 1</anonym> politiet om hendes forklaring, men <anonym>Vıdne 1</anonym> overdrev . <anonym>Vıdne 1</anonym> sagde til hende, at hun også skulle overdrive i sin forklaring til politiet; og i forbindelse med den senere forklaring i byretten sagde ~ <anonym>Vıdne 1</anonym> at hun skulle huske at fortælle det samme, som hun havde fortalt til politiet. Den pågældende dag havde hun 0g tiltalte rettelig kun et mindre skænderi; 0g tiltalte kastede blot parfumeflasken for at afreagere 0g ikke direkte mod hende. Han udøvede heller ikke vold, da hun skulle ud på badeværelset; men han tog hendes hånd. Det er rigtigt, at han lagde et håndklæde om hendes hals, men han strammede ikke så voldsomt til, som hun tidligere har forklaret, og han truede heller ikke med at slå hende ihjel. Den eneste vold, han udøvede, var, at han tildelte hende et par slag med flad hånd i ansigtet, men han gjorde det kun; fordi han var stresset på grund af sin træning 0g sin forretning. Da politiet senere kom i lejligheden;, fremviste hun den kniv, som tiltalte havde benyttet, 0g den parfumeflaske; han havde kastet; 0g som forårsagede et hul i væggen. Efter episo- den så hun først tiltalte igen; da han den 28. oktober 2017 blev løsladt, men siden har de boet sammen; og den 8. december 2017 blev de gift, hvilket de havde talt omi et par år. Hun kom til Danmark for to år siden primært for at være sammen med tiltalte. Hun går på sprogskole og arbejder i tiltaltes forretning, som reparerer mobiltelefoner. Da hun kom til Danmark, hed hun <anonym>Navn</anonym> og det er rigtigt, at tiltalte tidligere er dømt for vold mod hende. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at hun husker, at <anonym>F</anonym> havde et mærke i form af en rift i panden, da hun i bil hentede hende på par- keringspladsen. <anonym>F</anonym> var bange 0g græd og fortalte om en diskussion; som hun havde haft med tiltalte, og som havde udviklet sig til en konflikt, men de nærmere detaljer husker hun ikke. <anonym>F</anonym> bad om at blive kørt til politiet for at anmelde tiltalte. Hun kørte derfor <anonym>F</anonym> til politiet 0g gik med indenfor; men hun tolkede ikke; idet politiet benyttede en tolk, som der var telefonisk forbindelse med. Hun havde kendt tiltalte i et par år og kendt <anonym>F</anonym> som tiltaltes kæreste, men hun havde kun været sammen med <anonym>F</anonym> 4-5 gange. Hun har i dag ikke længere kontakt med tiltalte og <anonym>F</anonym> da hun ikke vil involveres i deres forhold. Personlige oplysninger Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 2. august 2017 om iransk statsborger <anonym>Tiltalte</anonym> fremgår blandt andet: <anonym>Tiltalte</anonym> indrejste i Danmark den 28. december 2011, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 14.juni 2012 afslag på asyl, og den 29. oktober 2012 omgjorde Flygtningenævnet denne afgørelse; og pågældende blev med- delt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens $ 7, stk. 1 indtil den 29. oktober 2017. Længden af <anonym>Tiltaltes</anonym> lovlige ophold i relations til udvisningsbestem - melserne regnes fra den 29. oktober 2012, hvor pågældende blev meddelt op- holdstilladelse i Danmark <anonym>Tiltalte</anonym> har således når den i udlændingelovens 8 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år og 8,5 måned. 99 Udlændingestyrelsen har i en e-mail af 19. december 2017 til brug for landsrettens behand - ling af sagen oplyst, at <anonym>F</anonym> den 25. august 2016 blev meddelt asyl efter udlændin - gelovens $ 7, stk. 1, 0g at opholdstilladelsen er gældende til den 25. august 2018. Tiltalte har om sine personlige forhold yderligere forklaret blandt andet, at han 0g <anonym>F</anonym> bor sammen i en lejet lejlighed, 0g at de gerne vil have børn. Hans forretning med mobiltelefoner går godt; men han har ikke længere nogen ansatte. Han har ingen familie i Danmark, men han har forældre og en bror i Iran. Han kan dog ikke rejse tilbage til Iran; da han er konverteret fra islam til kristendommen. Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 9. juli 2017 til den 27. oktober 2017. Landsrettens begrundelse 0g resultat Anklagemyndighedens påstand Med den tvetydige formulering af anklagemyndighedens ankemeddelelse med anklage - skrift findes tiltalte ikke at have fået en berettiget forventning om, at anklagemyndighedens påstand for landsretten alene var skærpelse. Tiltaltes påstand om afvisning af anklagemyn- dighedens påstand om domsfældelse efter anklageskriftets forhold 1 0g 3 tages derfor ikke til følge. Skyldspørgsmålet Efter bevisførelsen for landsretten, herunder <anonym>Fs</anonym> forklaring for byretten; der i det væsentlige var en bekræftelse af hendes forklaringer til politiet; <anonym>Vidne 1</anonym> forklaring 0g de lægelige oplysninger i sagen, finder landsretten; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1 og 3, dog frifindes han i forhold 1 for så vidt angår tiltalen for tildeling af flere spark i ryggen. At <anonym>F</anonym> efter tiltaltes løs - ladelse og indgåelsen af ægteskab med ham " for landsretten i vidt omfang har fragået sin forklaring for byretten; ændrer ikke herved. Straffen Straffen; der fastsættes efter straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 247,jf. til dels $ 21, og $ 260, stk. 1, nr. 1, findes passende udmålt til fængsel i 4 måneder. Udvisning Tiltalte er iransk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark ica. 4 år og 9 måneder. Han er nu idømt en ubetinget straf af fængsel i 4 måneder blandt andet for overtrædelse af straffelovens 8 245, stk. 1,jf. 8 247,jf. til dels 8 21, hvilket forhold kan give anledning til udvisning efter udlændingelovens $ 24, nr. 1,jf. $ 22, nr. 6. Forholdet er begået i prøveti- den for den betingede udvisning efter dommen af 18. december 2015, 0g rettergangsskridt vedrørende disse forhold er ligeledes foretaget inden prøvetidens udløb. Dette indebærer, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. $ 24 b, stk. 3,jf. 8 26, stk. 2 Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Tiltalte er 33 år og er efter byrettens dom i denne sag blevet gift med <anonym>F</anonym> Han har ikke børn, men har boet i Danmark siden 2012, 0g udvisning vil derfor indebære et ind- greb i hans privatliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget; hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisningen har som nævnt hjemmel i lo- ven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse; hvilket er legitime formål ifølge ar- tikel 8, stk. 2. Det er derfor afgørende, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. Tiltalte blev ved dommen af 18. september 2015 dømt for vold og betinget udvist; og de nu pådømte forhold, blandt andet et relativt alvorligt voldsforhold, er begået i prøvetiden for den betingede udvisning. Der er derfor en ikke ubetydelig risiko for, at han også fremover vil begå kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises. Tiltalte er født 0g opvokset i Iran og var 28 år, da han som flygtning blev meddelt opholds - tilladelse i Danmark. Af familie her i landet har han alene sin ægtefælle; som han blev gift med efter byrettens dom i denne sag, og som har oplyst; at hun kom til Danmark for et par år siden primært for at være sammen med tiltalte. Tiltalte har egen forretning 0g taler lidt dansk. Tiltaltes tilknytning til Iran må således anses for større end til Danmark. Efter en samlet vurdering af alle ovennævnte forhold finder landsretten; at udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens $ 32, stk. 2, nr. 2, må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse. Da udvis - ningen dermed ikke med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser; tiltræder landsretten, at betingelserne for udvisning er opfyldt. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Thi ke nde s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten; dog skal statskassen endeligt beta - le 5.000 kr. + moms af salæret til den beskikkede forsvarer. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

287

Tiltale for overtrædelse af vandløbslovens § 85 stk. 1 nr. 1 og nr. 3, jfr. § 17 og § 27 stk. 1

Appelleret

Straffesag

Retten i Svendborg

SS-608/2016-SVE

Bødesag

1. instans

326/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;

Nej

2300-88110-00044-15

D0 M afsagt den 21. marts 2018 Rettens nr. R7-608/2016 Politiets nr. 2300-88110-00044-15 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 22. februar 2016. er tiltalt for overtrædelse af vandløbslovens $ 85 stk. 1 nr. 1 og nr. 3, jfr. $ 17 og $ 27 stk. 1, ved som ansvarlig for driften af de private vandløb, Bæk eller dele heraf ved i løbet af sommerhalvåret 2014 uden tilladelse fra Svendborg Kommune ved opgravning af materiale (herunder grus og sten) at have reguleret de nævnte vandløb på en strækning af henholdsvis ca. 580 m 0g ca. 330 m i form af uddybning (bundsænkning) etablering af fald, udgravning til større bredde 0g regulering af brinkers hældning 0g derved ændret vandløbenes skikkelse 0g vandføringsevne; at have undladt at efterkomme Svendborg Kommunes påbud af 22. maj 2015 om senest d. 1. august 2015 (efterfølgende forlænget til d. 1. september 0g senest til d. 30. september 2015) at retablere de ovenfor nævnte vandløbsstrækninger. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte under tvang af fortløbende bøder (tvangsbøder) pålægges inden en af retten fastsat frist at retablere den endnu ikke retablerende del af vandløbene (størstedelen af Tilløb til Bæk på strækningen nord for tilløbet) i hovedtræk udført ved udlægning af sten- 0g grusbanker samt større sten i Tilløb til Bæk. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at den pågældende ejendom er hans mors. Hun bor imidlertid i udlandet 0g er alene i Danmark et par gange om året. Han bor på ejendommen; som har 1 Bæk. Det er ham der vedligeholder de grønne områder. Han har ikke en maskinpark. Så ved større opgaver køber han assistance. Han fik nogen; som han ikke kan huske hvem er, til at oprense det pågældende vandløb. Det er sket 3 gange side 1980'erne. Der er således 10til 15 år mellem; at der bliver foretaget oprensning. Sidste gang var den i sagen omhandlede i sommeren 2014. Der er be- hov for almindelig afvanding så områderne ned til vandløbene ikke oversvømmes. Grunden til at han fik foretaget oprensningen er, at vandledningsevnen var blevet dårlig pga. nedfaldne grene. Han har ikke i forbindelse med de tidligere oprensninger haft problemer med kommunen. Han overve - jede ikke i forbindelse med oprensningen, at kommunen kunne have indsigelser mod arbejdet. Der blev kun renset op. Der blev ikke gravet. Det der skulle foretages var; at der skulle renses op ved, at der blev fjernet slam. Der står træer på den ene side, og der kan godt have været enkelte gravemær- ker nogle steder. Han instruerede entreprenøren i, at han skulle følge konturerne i vandløbet. Der skulle graves ca. 45 cm slam op, som blev placeret på kanten af vandløbet. Han mødte ved et til- fælde ude ved vandløbet. Hun fortalte, at hun var ude at inspicere vandløbet. endte med at sige; at han skulle lovliggøre forholdene. I det pågældende område steg vandet ud over det hele; inden der blev oprenset. Der er fortsat også oversvømmelse i området på trods af op- rensningen. Det var ude at gå sammen i området, 0g de talte om at indgå kompromisser med hensyn til det, han skulle foretage sig for at lovliggøre. De pågældende strækninger henstår, som de har gjort siden 1980'erne 0g de bunker med oprensning, der ligger nogle steder stammer tilbage fra op- rensningen i 1980erne, men han valgte at efterkomme ønsker et stykke hen ad vejen. Han har ikke foretaget sig noget i området, siden den første indkaldelse til retten. Han mener ikke at han har foretaget sig noget, som han ikke måtte. Han har derfor ikke efterlevet det påbud, som han har modtaget fra kommunen. Han mener ikke; at han har pligt til at efterleve påbuddet, som desuden er for vidtgående. har forklaret, at hun er ansat ved Svendborg Kommune. Hun er uddan - net skov- og landskabsingeniør. Der er to hensyn; der skal tages i forhold til vandløb; Hensynet til afvanding af det område vandløbet løber igennem 0g hensynet til miljøet og naturen . Kommunen blev opmærksom på problemet fra to sider. En kollega havde lagt mærke til, at der var blevet etab- leret en vold af grene langs vandløbet, og hun konstaterede det selv i forbindelse med en inspektion; som hun selv foretog et andet sted på vandløbet. Hun gik fra det sted, hun havde inspiceret 0g ned til det i sagen omhandlede sted og kunne konstatere; at der var gravet. Hun så, at vandløbet pludse - lig skiftede karakter fra at have eroderede brinker 0g stenet bund til, at hun kunne se gravemærker i brinken; 0g at vandløbets bund var blevet mere sandet. Hun kunne også se opgravet materiale langs brinken; som så nyopgravet ud. Det var mest på siderne af vandløbet, at det kunne ses, at der var nyafgravet. Det var første gang, at hun var i området. Hun var efterfølgende derude 6-7 gange i lø- bet af sagens behandling som startede i 2014. Til at starte med prøvede de at afdække, hvad der var sket 0g talte med tiltalte. Hun bemærkede først et fældet træ, men det viste sig at der var bunker af opgravet materiale inde under træet. Sagen foldede sig stille og roligt ud under hendes og tiltaltes gåture langs vandløbet. Hun talte med tiltalte i telefonen; som oplyste; at han var ved at gøre noget for at gøre vandløbet ordentligt igen. De valgte at udstede et standsningspåbud, da de ikke vidste; hvad tiltalte var i gang med. Der er tale om to vandløb, der mødes i et "T". De pågældende vandløb er beskyttet af naturbeskyttelseslovens $ 3, hvilket betyder at der ikke må ændres i vandløbets til- stand. I princippet skal man have tilladelse til at fjerne en sten. Vandområdeplanerne beskriver hvor god en kvalitet vandløbene skal have. Hun kan ikke huske; hvilken klassificering de pågældende vandløb har. Det er normalt; at man renser private vandløb op ved at fjerne løst aflejret materiale. Det blandes kommunen ikke indi Det grundejeren må er at fjerne grene 0g det sand, der er eroderet ned, løst materiale må fjernes. Man må ikke fjerne fast bund, herunder sten. Man må ikke gøre vandløb bredere. Tiltalte havde gravet ned i lerlaget, og der er derfor gravet i noget nyt. Det bety- der, at der sættes gang i en større erosion. Man skaber en bund af løst materiale; hvor der ikke lever så mange dyr som i fast materiale. De udstedte påbuddet til tiltale 0g til hans mor. Varslet om påbud blev også sendt til begge. Ellers foregik det meste af korrespondancen med tiltalte. Grunden til det er, at tiltalte selv havde oplyst; at han forvaltede arealet og havde forestået opgravningen. De be- skrev påbuddet ud fra, hvordan man kan genskabe en fast bund og de faste brinker uden bare at skabe endnu mere erosion, Den eneste måde man bruger inden for naturgenopretning er at lægge sten. Hvis man bare lægger materialet tilbage; vil man bare skabe en mudderpøl. Det er det de har forsøgt at beskrive i påbuddet. Vandløbene skal gøres smallere og knap så dybe; 0g der må ikke være så store fald. Smalle vandløb har en mere koncentreret strøm og kan føre mere løst materiale med sig. Hvis det er for bredt, er der ikke strøm nok 0g der vil aflejre sig materiale. En lodsejers in- teresse i at rense op er af hensyn til afvanding af de omliggende arealer. Efter påbuddet gik tiltale i gang med at restaurere vandløbet, 0g de var ude på en besigtigelse. Det var ved den besigtigelse; at de konstaterede; at tiltalte ikke helt havde fulgt påbuddet, men at der var sket noget. Det gik i stå, måske fordi de ikke længere kommunikerede så godt. De forlængede fristen nogle gange, fordi de kunne se, at der var bevægelse i det, 0g de var kun interesserede i, at det blev godt igen. Foreholdt besigtigelsesnotat af 28.juli 2014 fremlagte som bilag 12 forklarede vidnet, at kortet vi- ser fra hun og tiltalte var ude at se på det sammen. De var enige om, at det ikke gav mening at æn- dre mere på det, der er markeret med grønt på kortet; 0g at påbuddet så var efterlevet her. Det mar - keret med rødt levede ikke op til påbuddet og svarer til de strækninger straffesagen omhandler. Forskellen på regulering og vedligeholdelser er, at regulering er hvor man gør et vandløb dybere el- ler bredere end vandløbet var før mens vedligeholdelse er almindelig oprensning og fjernelse af løst aflejre materiale. Der kan være en glidende overgang fra regulering til vedligeholdelse; men i denne sag er der tale om regulering. Rettens begrundelse og afgørelse Retten finder det ved forklaring 0g notat af 30. januar 2015 om besigtigelse af vandløbsreguleringer i samt tiltaltes erkendelse af, at det er ham som står for vedligeholdelse af de grønne områder på ejendommen og har forestået det omhandlede arbejde, bevist, at tiltalte uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden har foretaget en regulering af de pågæl- dende vandløb; som beskrevet i tiltalen; ligesom tiltaltes forklaring om, at vandløbene henstår, som de gjorde i 1980'erne, tilsidesættes. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over, hvilke tiltag, der er nødven - dige for at reetablere vandløbene eller statuere, at påbuddet rækker videre end nødvendigt for at re- etablere vandløbene eller er uproportionalt. Vidnet har forklaret, at der er er udsendt varsel og udstedt påbud til såvel ejeren af ejendommen som til tiltalte som bruger af ejendommen. Dette støttes af de fremlagte breve til tiltalte af 24. april 2015 med varsel og følgebrev af 22 maj 2015 sammenholdt med påbud af 22 maj 2015 til ejeren af ejendommen 0g i relation til ejeren af ejendommen påbuddets side 3 hvoraf fremgår at der er ud- stedt varsel ligeledes af 24. april 2015 med efterfølgende forlængelser af fristen. Herefter; da det i henhold til vandløbslovens 8 59a også påhviler brugeren af ejendommen at berigtige ulovlige for- hold, 0g da der ikke under sagen er oplyst sådanne sagsbehandlingsfejl der kan begrunde, at påbud- det ikke skulle være lovligt meddelt, findes tiltalte ikke at have været berettiget til som erkendt at have undladt at efterlevet påbuddet. Som følge af det anførte findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale. Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr. jf. vandløbslovens $ 85 stk. 1 nr. 1 og nr. 3, jfr. 8 17 0g 8 27 stk. 1 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte skal endvidere i medfør af retsplejelovens $ 997, stk. 3 betale tvangsbøder som nedenfor be - stemt. Thi kendes for ret: skal betale en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale tvangsbøder på 2.000 kr. pr. påbegyndt uge fra den 1.juli 2018, indtil han har retableret den endnu ikke retablerede del af vandløbene (størstedelen af Tilløb til Bæk 0g størstedelen af Bæk på strækningen nord for tilløbet) i hovedtræk udført ved udlæg - ning af sten- 0g grusbanker samt større sten i Tilløb til Bæk 0g den nordlige del af Bæk. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ØL S-975-18 afsagt 27. november 2018: "Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring, at fristen for retable- ring af vandløbene fastsættes til den 1. marts 2019. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

D0 M afsagt den 21. marts 2018 Rettens nr. R7-608/2016 Politiets nr. 2300-88110-00044-15 Anklagemyndigheden mod <anonym>talte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 22. februar 2016. <anonym>talte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af vandløbslovens $ 85 stk. 1 nr. 1 og nr. 3, jfr. $ 17 og $ 27 stk. 1, ved som ansvarlig for driften af de private vandløb, <anonym>y</anonym> Bæk 0g Tilløb til <anonym>yen</anonym> Bæk eller dele heraf ved <anonym>yen</anonym> i løbet af sommerhalvåret 2014 uden tilladelse fra Svendborg Kommune ved opgravning af materiale (herunder grus og sten) at have reguleret de nævnte vandløb på en strækning af henholdsvis ca. 580 m 0g ca. 330 m i form af uddybning (bundsænkning) etablering af fald, udgravning til større bredde 0g regulering af brinkers hældning 0g derved ændret vandløbenes skikkelse 0g vandføringsevne; at have undladt at efterkomme Svendborg Kommunes påbud af 22. maj 2015 om senest d. 1. august 2015 (efterfølgende forlænget til d. 1. september 0g senest til d. 30. september 2015) at retablere de ovenfor nævnte vandløbsstrækninger. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte under tvang af fortløbende bøder (tvangsbøder) pålægges inden en af retten fastsat frist at retablere den endnu ikke retablerende del af vandløbene (størstedelen af Tilløb til <anonym>yen</anonym> Bæk 0g størstedelen af <anonym>yen</anonym> Bæk på strækningen nord for tilløbet) i hovedtræk udført ved udlægning af sten- 0g grusbanker samt større sten i Tilløb til <anonym>yen</anonym> Bæk 0g den nordlige del af <anonym>yen</anonym> Bæk. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at den pågældende ejendom er hans mors. Hun bor imidlertid i udlandet 0g er alene i Danmark et par gange om året. Han bor på ejendommen; som har <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>yen</anonym> Der er tale om en lystejendom med skov, 0g der er også et stykke eng ned mod <anonym>yen</anonym> Bæk. Det er ham der vedligeholder de grønne områder. Han har ikke en maskinpark. Så ved større opgaver køber han assistance. Han fik nogen; som han ikke kan huske hvem er, til at oprense det pågældende vandløb. Det er sket 3 gange side 1980'erne. Der er således 10til 15 år mellem; at der bliver foretaget oprensning. Sidste gang var den i sagen omhandlede i sommeren 2014. Der er be- hov for almindelig afvanding så områderne ned til vandløbene ikke oversvømmes. Grunden til at han fik foretaget oprensningen er, at vandledningsevnen var blevet dårlig pga. nedfaldne grene. Han har ikke i forbindelse med de tidligere oprensninger haft problemer med kommunen. Han overve - jede ikke i forbindelse med oprensningen, at kommunen kunne have indsigelser mod arbejdet. Der blev kun renset op. Der blev ikke gravet. Det der skulle foretages var; at der skulle renses op ved, at der blev fjernet slam. Der står træer på den ene side, og der kan godt have været enkelte gravemær- ker nogle steder. Han instruerede entreprenøren i, at han skulle følge konturerne i vandløbet. Der skulle graves ca. 45 cm slam op, som blev placeret på kanten af vandløbet. Han mødte ved et til- fælde ude ved vandløbet. Hun fortalte, at hun var ude at inspicere vandløbet. endte med at sige; at han skulle lovliggøre forholdene. I det pågældende område steg vandet ud over det hele; inden der blev oprenset. Der er fortsat også oversvømmelse i området på trods af op- rensningen. Det var ude at gå sammen i området, 0g de talte om at indgå kompromisser med hensyn til det, han skulle foretage sig for at lovliggøre. De pågældende strækninger henstår, som de har gjort siden 1980'erne 0g de bunker med oprensning, der ligger nogle steder stammer tilbage fra op- rensningen i 1980erne, men han valgte at efterkomme ønsker et stykke hen ad vejen. Han har ikke foretaget sig noget i området, siden den første indkaldelse til retten. Han mener ikke at han har foretaget sig noget, som han ikke måtte. Han har derfor ikke efterlevet det påbud, som han har modtaget fra kommunen. Han mener ikke; at han har pligt til at efterleve påbuddet, som desuden er for vidtgående. har forklaret, at hun er ansat ved Svendborg Kommune. Hun er uddan - net skov- og landskabsingeniør. Der er to hensyn; der skal tages i forhold til vandløb; Hensynet til afvanding af det område vandløbet løber igennem 0g hensynet til miljøet og naturen . Kommunen blev opmærksom på problemet fra to sider. En kollega havde lagt mærke til, at der var blevet etab- leret en vold af grene langs vandløbet, og hun konstaterede det selv i forbindelse med en inspektion; som hun selv foretog et andet sted på vandløbet. Hun gik fra det sted, hun havde inspiceret 0g ned til det i sagen omhandlede sted og kunne konstatere; at der var gravet. Hun så, at vandløbet pludse - lig skiftede karakter fra at have eroderede brinker 0g stenet bund til, at hun kunne se gravemærker i brinken; 0g at vandløbets bund var blevet mere sandet. Hun kunne også se opgravet materiale langs brinken; som så nyopgravet ud. Det var mest på siderne af vandløbet, at det kunne ses, at der var nyafgravet. Det var første gang, at hun var i området. Hun var efterfølgende derude 6-7 gange i lø- bet af sagens behandling som startede i 2014. Til at starte med prøvede de at afdække, hvad der var sket 0g talte med tiltalte. Hun bemærkede først et fældet træ, men det viste sig at der var bunker af opgravet materiale inde under træet. Sagen foldede sig stille og roligt ud under hendes og tiltaltes gåture langs vandløbet. Hun talte med tiltalte i telefonen; som oplyste; at han var ved at gøre noget for at gøre vandløbet ordentligt igen. De valgte at udstede et standsningspåbud, da de ikke vidste; hvad tiltalte var i gang med. Der er tale om to vandløb, der mødes i et "T". De pågældende vandløb er beskyttet af naturbeskyttelseslovens $ 3, hvilket betyder at der ikke må ændres i vandløbets til- stand. I princippet skal man have tilladelse til at fjerne en sten. Vandområdeplanerne beskriver hvor god en kvalitet vandløbene skal have. Hun kan ikke huske; hvilken klassificering de pågældende vandløb har. Det er normalt; at man renser private vandløb op ved at fjerne løst aflejret materiale. Det blandes kommunen ikke indi Det grundejeren må er at fjerne grene 0g det sand, der er eroderet ned, løst materiale må fjernes. Man må ikke fjerne fast bund, herunder sten. Man må ikke gøre vandløb bredere. Tiltalte havde gravet ned i lerlaget, og der er derfor gravet i noget nyt. Det bety- der, at der sættes gang i en større erosion. Man skaber en bund af løst materiale; hvor der ikke lever så mange dyr som i fast materiale. De udstedte påbuddet til tiltale 0g til hans mor. Varslet om påbud blev også sendt til begge. Ellers foregik det meste af korrespondancen med tiltalte. Grunden til det er, at tiltalte selv havde oplyst; at han forvaltede arealet og havde forestået opgravningen. De be- skrev påbuddet ud fra, hvordan man kan genskabe en fast bund og de faste brinker uden bare at skabe endnu mere erosion, Den eneste måde man bruger inden for naturgenopretning er at lægge sten. Hvis man bare lægger materialet tilbage; vil man bare skabe en mudderpøl. Det er det de har forsøgt at beskrive i påbuddet. Vandløbene skal gøres smallere og knap så dybe; 0g der må ikke være så store fald. Smalle vandløb har en mere koncentreret strøm og kan føre mere løst materiale med sig. Hvis det er for bredt, er der ikke strøm nok 0g der vil aflejre sig materiale. En lodsejers in- teresse i at rense op er af hensyn til afvanding af de omliggende arealer. Efter påbuddet gik tiltale i gang med at restaurere vandløbet, 0g de var ude på en besigtigelse. Det var ved den besigtigelse; at de konstaterede; at tiltalte ikke helt havde fulgt påbuddet, men at der var sket noget. Det gik i stå, måske fordi de ikke længere kommunikerede så godt. De forlængede fristen nogle gange, fordi de kunne se, at der var bevægelse i det, 0g de var kun interesserede i, at det blev godt igen. Foreholdt besigtigelsesnotat af 28.juli 2014 fremlagte som bilag 12 forklarede vidnet, at kortet vi- ser fra hun og tiltalte var ude at se på det sammen. De var enige om, at det ikke gav mening at æn- dre mere på det, der er markeret med grønt på kortet; 0g at påbuddet så var efterlevet her. Det mar - keret med rødt levede ikke op til påbuddet og svarer til de strækninger straffesagen omhandler. Forskellen på regulering og vedligeholdelser er, at regulering er hvor man gør et vandløb dybere el- ler bredere end vandløbet var før mens vedligeholdelse er almindelig oprensning og fjernelse af løst aflejre materiale. Der kan være en glidende overgang fra regulering til vedligeholdelse; men i denne sag er der tale om regulering. Rettens begrundelse og afgørelse Retten finder det ved <anonym>Vidnets</anonym> forklaring 0g notat af 30. januar 2015 om besigtigelse af vandløbsreguleringer i <anonym>Byen</anonym> samt tiltaltes erkendelse af, at det er ham som står for vedligeholdelse af de grønne områder på ejendommen og har forestået det omhandlede arbejde, bevist, at tiltalte uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden har foretaget en regulering af de pågæl- dende vandløb; som beskrevet i tiltalen; ligesom tiltaltes forklaring om, at vandløbene henstår, som de gjorde i 1980'erne, tilsidesættes. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over, hvilke tiltag, der er nødven - dige for at reetablere vandløbene eller statuere, at påbuddet rækker videre end nødvendigt for at re- etablere vandløbene eller er uproportionalt. Vidnet har forklaret, at der er er udsendt varsel og udstedt påbud til såvel ejeren af ejendommen som til tiltalte som bruger af ejendommen. Dette støttes af de fremlagte breve til tiltalte af 24. april 2015 med varsel og følgebrev af 22 maj 2015 sammenholdt med påbud af 22 maj 2015 til ejeren af ejendommen 0g i relation til ejeren af ejendommen påbuddets side 3 hvoraf fremgår at der er ud- stedt varsel ligeledes af 24. april 2015 med efterfølgende forlængelser af fristen. Herefter; da det i henhold til vandløbslovens 8 59a også påhviler brugeren af ejendommen at berigtige ulovlige for- hold, 0g da der ikke under sagen er oplyst sådanne sagsbehandlingsfejl der kan begrunde, at påbud- det ikke skulle være lovligt meddelt, findes tiltalte ikke at have været berettiget til som erkendt at have undladt at efterlevet påbuddet. Som følge af det anførte findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale. Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr. jf. vandløbslovens $ 85 stk. 1 nr. 1 og nr. 3, jfr. 8 17 0g 8 27 stk. 1 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte skal endvidere i medfør af retsplejelovens $ 997, stk. 3 betale tvangsbøder som nedenfor be - stemt. Thi kendes for ret: <anonym>talte</anonym> skal betale en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale tvangsbøder på 2.000 kr. pr. påbegyndt uge fra den 1.juli 2018, indtil han har retableret den endnu ikke retablerede del af vandløbene (størstedelen af Tilløb til <anonym>yen</anonym> Bæk 0g størstedelen af <anonym>yen</anonym> Bæk på strækningen nord for tilløbet) i hovedtræk udført ved udlæg - ning af sten- 0g grusbanker samt større sten i Tilløb til <anonym>yen</anonym> Bæk 0g den nordlige del af <anonym>y</anonym> Bæk. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ØL S-975-18 afsagt 27. november 2018: "Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring, at fristen for retable- ring af vandløbene fastsættes til den 1. marts 2019. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

288

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at fristen for retablering af vandløbene fastsættes til den 1. marts 2019

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-975/2018-OLR

Bødesag

2. instans

327/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 27. november 2018 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Alex Puggaard, Ulla Staal og Niels Christian Baark (kst;)). 18. afd. nr. S-975-18: Anklagemyndigheden mod (advokat Gert Møller Lund, besk.) Retten i Svendborgs dom af 21. marts 2018 (R7-608/2016) er anket af med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse. Oplysninger i sagen Ved Retten i Svendborgs dom af 26. oktober 2016 blev tiltalte fundet skyldig efter ankla - geskriftet og idømt en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage samt tvangsbøder på 2.000 kr. pr: påbegyndt uge fra den 1.juni 2017 0g indtil retablering af endnu ikke retablerede dele af vandløbene havde fundet sted. Sagen blev i byretten frem- met i medfør af retsplejelovens $ 897, stk. 1, nr. 1, idet tiltalte trods lovlig forkyndt tilsi - gelse var udeblevet fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald. Den 16.januar 2017 genoptog Retten i Svendborg sagen, jf. retsplejelovens $ 987, stk. 1. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han fortsat bor på ejendommen. Han har ikke været i kontakt med kommunen angående påbuddet siden udløbet af den senest fast- satte frist for efterlevelse heraf, som var den 30. september 2015. Han har heller ikke siden byrettens behandling af sagen foretaget yderligere i relation til at efterkomme påbuddet, da påbuddet er for vidtgående. Der er med påbuddet reelt tale om en etablering 0g ikke en retablering af vandløbene. De fotos, som han har forevist i retten vedrørende oversvømmelse af engen; er fra 1970- erne. I 1980-emne blev der givet tilskud til oprensning af vandløb, og mange af de store sten 0g meget af det slam; som ligger på brinkerne; er fra oprensningen på dette tidspunkt. Da han senest i 2014 oprensede vandløbene, lod han en entreprenør udføre opgaven for sig, 0g den pågældende; som anvendte en meget lille maskine, fjernede da kun nedfaldne træer, grene og slam og intet andet. Han har ikke set et regulativ, der beskriver vandløbene. har supplerende forklaret blandt andet; at hun har ud- arbejdet notatet af 30. januar 2015 om besigtigelse af vandløbsreguleringer i Hun har også taget de fotos, som indgår i notatet, ligesom hun har udarbejdet teksten til de enkelte fotos. Det er hendes vurdering, at bunkerne af opgravet fast materiale i form af grus, sten og ler, som var placeret i en to meter bred bræmme langs vandløbene, var gravet op 0g placeret i bræmmen inden for de seneste højst to år. Hendes angivelse af, at jordop- lægningen mange steder androg op til omkring 1 m3 fast jord- og stenmateriale pr. løbende meter, beror på et skøn. Vandløbenes lodrette brinker uden vegetation så også ud, som om de var reguleret inden for de seneste to år. Det er muligt; at det man ikke på notatets fotos kan se betydelige bunker af fast bund- og brinkmateriale; som hun har angivet i teksten hertil, men det var, hvad hun så. Fotoet med teksten om en vandløbsbredde på ca. 120 cm skal sammenholdes med, at en rørunderføring af vandløbet længere oppe havde en bredde på 60 cm; 0g at diameteren på rørunderføring af vandløb indikerer vandløbets tidligere bredde. I dette tilfælde måtte hun derfor konkludere, at vandløbets bredde inden regulerin - gen havde været 60 cm. I fototeksten om lodrette brinker uden vegetation og "tandmærker" fra skovlen på den benyttede maskine burde hun nok rettelig have anvendt ordet 'skovl- mærker" i stedet for "tandmærker" . "Skovlmærkerne? på brinken var på den modsatte side af vandløbet i forhold til maskinens placering idet maskinen på grund af store træer på dette sted kun kunne arbejde fra den ene side af vandløbet. Tiltalte gav udtryk for, at han ville gå i gang med at genoprette vandløbene; og for ikke at risikere, at han gik i gang med at gøre noget forkert, inden kommunen fik udarbejdet ret- ningslinjer for retableringen; udstedte kommunen standsningsforbuddet af 24. februar 2015. Kommunen antog og hun udar - bejdede i fællesskab notaterne af henholdsvis 10. marts 2015 og 23. april 2015 om retable- ring af vandløbets dimensioner i Bæk. Notatet af 10. marts 2015 blev udsendt med varslet af 9. april 2015 om påbud vedrørende retablering af Bæk og Tilløb til Bæk. Dette varsel var imidlertid ved en fejl ikke vedlagt relevant kortmateri - ale; og den 24. april 2015 udstedte kommunen derfor et nyt varsel, som ud over kortmate - rialet var vedlagt notatet af 23. april 2015. Figurerne i de to notater illustrerer, hvorledes sten skal udlægges;, og hvorledes opgravet materiale skal klappes fast på brinkerne, for at forholdene kan anses for lovliggjort. Den 22.maj 2015 udstedte kommunen påbud om retablering af Bæk og Tilløb til Bæk både til tiltalte som bruger af ejendommen og til hans mor som ejer af ejendommen 0g med frist for lovliggørelse til den 1. august 2015. Når kommunen i ret- ningslinjerne for lovliggørelse i påbuddet anvendte ordet 99 'skal?, var det fordi, kommunen ikke så anden mulig lovliggørelsesmåde. Tiltalte fremkom heller ikke med andre forslag i forbindelse med høringen. Kommunen var opmærksom på, at en efterlevelse af påbuddet var omkostningstungt; 0g kommunen foreslog derfor heller ikke den mest optimale løsning med henblik på lovliggørelse, blandt andet anviste kommunen mulighed for at genudlægge opgravet materiale inden udlægning af sten. Det er hendes vurdering, at en lovliggørelse af forholdene vil koste i størrelsesordenen 500.000 kr Den 28. juli 2015 foretog og hun sammen med tiltalte besigtigelse af vandløbene, og de konstaterede da, hvilke dele af vandløbene der var retableret på lovlig vis, og hvilke der ikke var, og hun udarbejdede et notat herom. Da hun vurderede, at der var fremdrift i lovliggørelsen af forholdene; forlængede kommunen fristen for efterlevelse af 'påbuddet først til den 1. september 2015 0g siden til den 30. september 2015. En uge inden hun første gang den 26. oktober 2016 afgav vidneforklaring i byretten; besig- tigede hun på ny ejendommen; 0g hun konstaterede da, at der ikke var sket yderligere lov- liggørelse i forhold til, da hun senest forud herfor den 19.januar 2016 havde besigtiget ejendommen. Vandløbets bund kan ikke være hævet siden hendes seneste besigtigelse, men løst materiale kan have lagret sig 0g skal muligt oprenses, inden sten m.v. skal udlæg - ges. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten; herunder navnlig besigtigelser; besigtigelsesnotater og forklaring i retten samt tiltaltes forklaring om, at han som bruger af ejendommen står for vedligeholdelsen heraf, findes det bevist; at tiltalte har foretaget en regulering af vandløbene som beskrevet i tiltalen. Påbuddet om retablering af vandløbene er med rette udstedt i medfør af vandløbslovens $ 54 a, ligesom påbuddet med rette er udstedt både til ejeren af ejendommen og til tiltalte som bruger heraf. Landsretten tiltræder; at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommu- nens faglige skøn over, hvilke tiltag der er nødvendige for at retablere vandløbene eller at statuere, at påbuddet er i strid med proportionalitetsprincippet. At kommunen i retningslin - jer for retablering har anvendt ordet 'skal? , ændrer ikke ved påbuddets lovlighed; da kom - munen ikke har anset anden lovliggørelsesmåde for mulig. Tiltalte har valgfrihed med hen - syn til at lovliggøre forholdene, men tiltalte er ikke fremkommet med forslag til altemnativ lovliggørelsesmåde. På denne baggrund tiltræder landsretten; at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. Straffen findes passende udmålt, ligesom dommens bestemmelse om tvangsbøder tiltræ - des, dog fastsættes fristen for retablering af vandløbene til den 1 marts 2019. Med den nævnte ændring stadfæster landsretten herefter dommen Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring, at fristen for retablering af vandløbene fastsættes til den 1_ marts 2019. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. - 5 - (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigti ghed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 27. november 2018 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Alex Puggaard, Ulla Staal og Niels Christian Baark (kst;)). 18. afd. nr. S-975-18: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Gert Møller Lund, besk.) Retten i Svendborgs dom af 21. marts 2018 (R7-608/2016) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse. Oplysninger i sagen Ved Retten i Svendborgs dom af 26. oktober 2016 blev tiltalte fundet skyldig efter ankla - geskriftet og idømt en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage samt tvangsbøder på 2.000 kr. pr: påbegyndt uge fra den 1.juni 2017 0g indtil retablering af endnu ikke retablerede dele af vandløbene havde fundet sted. Sagen blev i byretten frem- met i medfør af retsplejelovens $ 897, stk. 1, nr. 1, idet tiltalte trods lovlig forkyndt tilsi - gelse var udeblevet fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald. Den 16.januar 2017 genoptog Retten i Svendborg sagen, jf. retsplejelovens $ 987, stk. 1. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g <anonym>Vidne</anonym> Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han fortsat bor på ejendommen. Han har ikke været i kontakt med kommunen angående påbuddet siden udløbet af den senest fast- satte frist for efterlevelse heraf, som var den 30. september 2015. Han har heller ikke siden byrettens behandling af sagen foretaget yderligere i relation til at efterkomme påbuddet, da påbuddet er for vidtgående. Der er med påbuddet reelt tale om en etablering 0g ikke en retablering af vandløbene. De fotos, som han har forevist i retten vedrørende oversvømmelse af engen; er fra 1970- erne. I 1980-emne blev der givet tilskud til oprensning af vandløb, og mange af de store sten 0g meget af det slam; som ligger på brinkerne; er fra oprensningen på dette tidspunkt. Da han senest i 2014 oprensede vandløbene, lod han en entreprenør udføre opgaven for sig, 0g den pågældende; som anvendte en meget lille maskine, fjernede da kun nedfaldne træer, grene og slam og intet andet. Han har ikke set et regulativ, der beskriver vandløbene. <anonym>Vidnet</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at hun har ud- arbejdet notatet af 30. januar 2015 om besigtigelse af vandløbsreguleringer i <anonym>By</anonym> Hun har også taget de fotos, som indgår i notatet, ligesom hun har udarbejdet teksten til de enkelte fotos. Det er hendes vurdering, at bunkerne af opgravet fast materiale i form af grus, sten og ler, som var placeret i en to meter bred bræmme langs vandløbene, var gravet op 0g placeret i bræmmen inden for de seneste højst to år. Hendes angivelse af, at jordop- lægningen mange steder androg op til omkring 1 m3 fast jord- og stenmateriale pr. løbende meter, beror på et skøn. Vandløbenes lodrette brinker uden vegetation så også ud, som om de var reguleret inden for de seneste to år. Det er muligt; at det man ikke på notatets fotos kan se betydelige bunker af fast bund- og brinkmateriale; som hun har angivet i teksten hertil, men det var, hvad hun så. Fotoet med teksten om en vandløbsbredde på ca. 120 cm skal sammenholdes med, at en rørunderføring af vandløbet længere oppe havde en bredde på 60 cm; 0g at diameteren på rørunderføring af vandløb indikerer vandløbets tidligere bredde. I dette tilfælde måtte hun derfor konkludere, at vandløbets bredde inden regulerin - gen havde været 60 cm. I fototeksten om lodrette brinker uden vegetation og "tandmærker" fra skovlen på den benyttede maskine burde hun nok rettelig have anvendt ordet 'skovl- mærker" i stedet for "tandmærker" . "Skovlmærkerne? på brinken var på den modsatte side af vandløbet i forhold til maskinens placering idet maskinen på grund af store træer på dette sted kun kunne arbejde fra den ene side af vandløbet. Tiltalte gav udtryk for, at han ville gå i gang med at genoprette vandløbene; og for ikke at risikere, at han gik i gang med at gøre noget forkert, inden kommunen fik udarbejdet ret- ningslinjer for retableringen; udstedte kommunen standsningsforbuddet af 24. februar 2015. Kommunen antog <anonym>Person</anonym> som rådgiver, 0g <anonym>Personen</anonym> og hun udar - bejdede i fællesskab notaterne af henholdsvis 10. marts 2015 og 23. april 2015 om retable- ring af vandløbets dimensioner i <anonym>Byen</anonym> Bæk. Notatet af 10. marts 2015 blev udsendt med varslet af 9. april 2015 om påbud vedrørende retablering af <anonym>Byen</anonym> Bæk og Tilløb til <anonym>Byen</anonym> Bæk. Dette varsel var imidlertid ved en fejl ikke vedlagt relevant kortmateri - ale; og den 24. april 2015 udstedte kommunen derfor et nyt varsel, som ud over kortmate - rialet var vedlagt notatet af 23. april 2015. Figurerne i de to notater illustrerer, hvorledes sten skal udlægges;, og hvorledes opgravet materiale skal klappes fast på brinkerne, for at forholdene kan anses for lovliggjort. Den 22.maj 2015 udstedte kommunen påbud om retablering af <anonym>Byen</anonym> Bæk og Tilløb til <anonym>Byen</anonym> Bæk både til tiltalte som bruger af ejendommen og til hans mor som ejer af ejendommen 0g med frist for lovliggørelse til den 1. august 2015. Når kommunen i ret- ningslinjerne for lovliggørelse i påbuddet anvendte ordet 99 'skal?, var det fordi, kommunen ikke så anden mulig lovliggørelsesmåde. Tiltalte fremkom heller ikke med andre forslag i forbindelse med høringen. Kommunen var opmærksom på, at en efterlevelse af påbuddet var omkostningstungt; 0g kommunen foreslog derfor heller ikke den mest optimale løsning med henblik på lovliggørelse, blandt andet anviste kommunen mulighed for at genudlægge opgravet materiale inden udlægning af sten. Det er hendes vurdering, at en lovliggørelse af forholdene vil koste i størrelsesordenen 500.000 kr Den 28. juli 2015 foretog <anonym>Personen</anonym> og hun sammen med tiltalte besigtigelse af vandløbene, og de konstaterede da, hvilke dele af vandløbene der var retableret på lovlig vis, og hvilke der ikke var, og hun udarbejdede et notat herom. Da hun vurderede, at der var fremdrift i lovliggørelsen af forholdene; forlængede kommunen fristen for efterlevelse af 'påbuddet først til den 1. september 2015 0g siden til den 30. september 2015. En uge inden hun første gang den 26. oktober 2016 afgav vidneforklaring i byretten; besig- tigede hun på ny ejendommen; 0g hun konstaterede da, at der ikke var sket yderligere lov- liggørelse i forhold til, da hun senest forud herfor den 19.januar 2016 havde besigtiget ejendommen. Vandløbets bund kan ikke være hævet siden hendes seneste besigtigelse, men løst materiale kan have lagret sig 0g skal muligt oprenses, inden sten m.v. skal udlæg - ges. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten; herunder navnlig <anonym>Vidnets</anonym> besigtigelser; besigtigelsesnotater og forklaring i retten samt tiltaltes forklaring om, at han som bruger af ejendommen står for vedligeholdelsen heraf, findes det bevist; at tiltalte har foretaget en regulering af vandløbene som beskrevet i tiltalen. Påbuddet om retablering af vandløbene er med rette udstedt i medfør af vandløbslovens $ 54 a, ligesom påbuddet med rette er udstedt både til ejeren af ejendommen og til tiltalte som bruger heraf. Landsretten tiltræder; at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommu- nens faglige skøn over, hvilke tiltag der er nødvendige for at retablere vandløbene eller at statuere, at påbuddet er i strid med proportionalitetsprincippet. At kommunen i retningslin - jer for retablering har anvendt ordet 'skal? , ændrer ikke ved påbuddets lovlighed; da kom - munen ikke har anset anden lovliggørelsesmåde for mulig. Tiltalte har valgfrihed med hen - syn til at lovliggøre forholdene, men tiltalte er ikke fremkommet med forslag til altemnativ lovliggørelsesmåde. På denne baggrund tiltræder landsretten; at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. Straffen findes passende udmålt, ligesom dommens bestemmelse om tvangsbøder tiltræ - des, dog fastsættes fristen for retablering af vandløbene til den 1 marts 2019. Med den nævnte ændring stadfæster landsretten herefter dommen Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes med den ændring, at fristen for retablering af vandløbene fastsættes til den 1_ marts 2019. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. - 5 - (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigti ghed bekræftes. Østre Landsret, den

289

Tiltale for overtrædelse af Færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. § 132 a, stk. 8.

Appelleret

Straffesag

Retten i Glostrup

SS-3685/2018-GLO

Øvrige straffesager

1. instans

328/22

Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

0700-81685-00436-17

Retten i Glostrup DO M afsagt den 23.juli 2018 Rettens nr. 15-3685/2018 Politiets nr. 0700-81685-00436-17 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 25. april 2018 er tiltalt for overtrædelse af Færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 2, jf. $ 132 a, stk. 8, ved den 9. november 2017 ca. kl. 11.00 at have ført personbil ad Ballerup Byvej i Ballerup; selv om han var frakendt førerretten med undtagelse af køretøjer ejet af ham selv med monteret alkolås, hvilket køretøjet ikke var. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at tiltalte idømmes 10 dages fængsel, der evt. gøres betinget på vilkår af samfundstjeneste samt en til- lægsbøde på ikke under 7.000,- kr. har nægtet sig skyldig. har nedlagt principal påstand om frifindelse 0g subsidi - ær påstand om idømmelse af 10 dages fængsel, gjort betinget af samfunds - tjeneste samt en væsentlig lavere tillægsbøde; end angivet af anklagemyn- digheden. Der er henvist til, at der er klaget over sagen om vilkårsovertræ - delse; hvilket skal behandles af retten i Hillerød i løbet af efteråret. Straffe- sagen kan derfor ikke afgøres for tiden. Sagens oplysninger har forklaret; bl.a. at han var fører af den pågældende bil, som han også er ejer af. Han blev i 2015 frakendt førerretten på grund af promillekørsel og han har frivilligt deltaget i alkolåsordningen. I bilen som han kørte, var der ikke montoret alkolås. Han var på vej hen til værkstedet for at få dette gjort. I bilen sammen med ham, var hans hustru. Hun har kø- rekort, men da der er tale om en stor bil, var hun ikke så meget for at køre side 2 denne. Han troede, at han godt måtte køre til værks tedet og mente ikke, at der var tale om en vilkårsovertrædelse. Han kontakt ede Kriminalforsorgen efter episoden og han måtte aflevere sit alkolås-kø rekort. Efterfølgende blev han kontaktet om, at de havde lavet en fejl og han fik udleveret sit alminde- lige kørekort. Det var noget med en lovændring. Han er selvstændig vogn- mand og han har endnu ikke fået opgjort sin indtægt for 2017, men mener, at han har tjent 170.- 180.000 kr. Tiltalte har 7. september 2016 fået udleveret et al kolås-kørekort under den frivillige ordning med en varighed af 2 år. Deltage lsen er sket med henvis- ning til vilkårene i bekendtgørelse om deltagelse i alkolåsordningen og vil- kårene er fremsendt med brev af s.d. Tiltalte er tidligere straffet ved udeblivelsesdom af. 12. juli 2016 for overtrædelse af færdelsloven s § 117a, stk. 1 med bøde på 1.500,- kr., samt vedtagelse af 17. juli 2015 med bøde på 38.500 kr., samt 3 å rs ubetinget frakendelse af førerretten indtil 25. december 2017 for spirituskørsel. Rettens begrundelse og afgørelse En afgørelse af en sag om evt. overtrædelse af vilk år for den frivillige alko- låsordning kan indbringes for domstolene efter regl erne i straffelovens § 78, stk. 3 og sagen behandles i strafferetsplejens form er. Indbringelse for retten har ikke opsættende virkning. Det kan lægges til grund, at tiltalte ved kørslen d en 9. november 2017 var ejer af køretøjet og at han fortsat var frakendt de n almindelige førerret, der udløb pr. 25. december 2017. I medfør af færdselslovens § 132, stk. 2, giver gen erhvervelse af førretten ifølge ordningen med alkolås alene pågældende ret t il at føre et eller flere køretøjer, hvori der er installeret en alkolås og h vor pågældende person er ejer af bilen. Vilkårene for deltagelse i alkolås-ordningen fremgå r af færdselslovens § 132 a, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 280 af 23. marts 2015 om deltagelse i en al- kolåsordning, §§ 3 - 5. Disse vilkår og betingelser fremgår tillige af brev af 7. september 2016, fremsendt til tiltalte. Kørsel uden alkolås er pålagt straf i medfør af fær dselslovens § 132 a, stk. 8, jf. § 117a. Det fremgår hverken af lovbestemmelsern e eller af forarbejderne til alkolås-ordningen, der blev indført ved lovfors lag nr. 179, af 26. marts 2010, at det for personer med alkolås-kørekørt skul le være tilladt at køre uden alkolås, når der er tale om særlige situatione r, herunder kørsel til værk- sted. Retten finder herefter tiltalte skyldig i den rejste tiltale og tiltaltes dømmes således efter anklageskriftet. Ttillægsbøden på 7.000,- kr. er fastsat på grundlag af tiltaltes egne oplysninger om hans økonomiske forhold. Kriminalforsorgen har i undersøgelse af 19. december 2017 fundet tiltalte egnet til deltagelse i samfundstjeneste med vilkår om tilsyn i prøveperioden: Straffen fastsættes til fængsel i 10, jf. færdselslovens 8 132 a, stk. 8,jf. $ 117a. Straffen gøres betinget som nedenfor nævnt. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 10 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom ud- føre ulønnet samfundstjeneste i 30 timer. 3 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte skal betale en samlet bøde på 7.000, kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger; herunder salær til sin forsvarer med 2.350,- kr. med tillæg af moms, ialt 2.937,50 kr., hvilket beløb forelø- bigt udredes af Statskassen og endeligt betales af domfældte.

Retten i Glostrup DO M afsagt den 23.juli 2018 Rettens nr. 15-3685/2018 Politiets nr. 0700-81685-00436-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 25. april 2018 <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af Færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 2, jf. $ 132 a, stk. 8, ved den 9. november 2017 ca. kl. 11.00 at have ført personbil <anonym>Reg nr</anonym> ad Ballerup Byvej i Ballerup; selv om han var frakendt førerretten med undtagelse af køretøjer ejet af ham selv med monteret alkolås, hvilket køretøjet ikke var. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at tiltalte idømmes 10 dages fængsel, der evt. gøres betinget på vilkår af samfundstjeneste samt en til- lægsbøde på ikke under 7.000,- kr. <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig. <anonym>Tiltalte</anonym> har nedlagt principal påstand om frifindelse 0g subsidi - ær påstand om idømmelse af 10 dages fængsel, gjort betinget af samfunds - tjeneste samt en væsentlig lavere tillægsbøde; end angivet af anklagemyn- digheden. Der er henvist til, at der er klaget over sagen om vilkårsovertræ - delse; hvilket skal behandles af retten i Hillerød i løbet af efteråret. Straffe- sagen kan derfor ikke afgøres for tiden. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; bl.a. at han var fører af den pågældende bil, som han også er ejer af. Han blev i 2015 frakendt førerretten på grund af promillekørsel og han har frivilligt deltaget i alkolåsordningen. I bilen som han kørte, var der ikke montoret alkolås. Han var på vej hen til værkstedet for at få dette gjort. I bilen sammen med ham, var hans hustru. Hun har kø- rekort, men da der er tale om en stor bil, var hun ikke så meget for at køre side 2 denne. Han troede, at han godt måtte køre til værks tedet og mente ikke, at der var tale om en vilkårsovertrædelse. Han kontakt ede Kriminalforsorgen efter episoden og han måtte aflevere sit alkolås-kø rekort. Efterfølgende blev han kontaktet om, at de havde lavet en fejl og han fik udleveret sit alminde- lige kørekort. Det var noget med en lovændring. Han er selvstændig vogn- mand og han har endnu ikke fået opgjort sin indtægt for 2017, men mener, at han har tjent 170.- 180.000 kr. Tiltalte har 7. september 2016 fået udleveret et al kolås-kørekort under den frivillige ordning med en varighed af 2 år. Deltage lsen er sket med henvis- ning til vilkårene i bekendtgørelse om deltagelse i alkolåsordningen og vil- kårene er fremsendt med brev af s.d. Tiltalte er tidligere straffet ved udeblivelsesdom af. 12. juli 2016 for overtrædelse af færdelsloven s § 117a, stk. 1 med bøde på 1.500,- kr., samt vedtagelse af 17. juli 2015 med bøde på 38.500 kr., samt 3 å rs ubetinget frakendelse af førerretten indtil 25. december 2017 for spirituskørsel. Rettens begrundelse og afgørelse En afgørelse af en sag om evt. overtrædelse af vilk år for den frivillige alko- låsordning kan indbringes for domstolene efter regl erne i straffelovens § 78, stk. 3 og sagen behandles i strafferetsplejens form er. Indbringelse for retten har ikke opsættende virkning. Det kan lægges til grund, at tiltalte ved kørslen d en 9. november 2017 var ejer af køretøjet og at han fortsat var frakendt de n almindelige førerret, der udløb pr. 25. december 2017. I medfør af færdselslovens § 132, stk. 2, giver gen erhvervelse af førretten ifølge ordningen med alkolås alene pågældende ret t il at føre et eller flere køretøjer, hvori der er installeret en alkolås og h vor pågældende person er ejer af bilen. Vilkårene for deltagelse i alkolås-ordningen fremgå r af færdselslovens § 132 a, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 280 af 23. marts 2015 om deltagelse i en al- kolåsordning, §§ 3 - 5. Disse vilkår og betingelser fremgår tillige af brev af 7. september 2016, fremsendt til tiltalte. Kørsel uden alkolås er pålagt straf i medfør af fær dselslovens § 132 a, stk. 8, jf. § 117a. Det fremgår hverken af lovbestemmelsern e eller af forarbejderne til alkolås-ordningen, der blev indført ved lovfors lag nr. 179, af 26. marts 2010, at det for personer med alkolås-kørekørt skul le være tilladt at køre uden alkolås, når der er tale om særlige situatione r, herunder kørsel til værk- sted. Retten finder herefter tiltalte skyldig i den rejste tiltale og tiltaltes dømmes således efter anklageskriftet. Ttillægsbøden på 7.000,- kr. er fastsat på grundlag af tiltaltes egne oplysninger om hans økonomiske forhold. Kriminalforsorgen har i undersøgelse af 19. december 2017 fundet tiltalte egnet til deltagelse i samfundstjeneste med vilkår om tilsyn i prøveperioden: Straffen fastsættes til fængsel i 10, jf. færdselslovens 8 132 a, stk. 8,jf. $ 117a. Straffen gøres betinget som nedenfor nævnt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 10 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom ud- føre ulønnet samfundstjeneste i 30 timer. 3 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte skal betale en samlet bøde på 7.000, kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger; herunder salær til sin forsvarer med 2.350,- kr. med tillæg af moms, ialt 2.937,50 kr., hvilket beløb forelø- bigt udredes af Statskassen og endeligt betales af domfældte. <anonym>Dommer</anonym>

290

Byrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-2256/2018-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

329/22

Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 2. januar 2019 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Steen Mejer, Bloch Andersen og Berit Holmelund (kst.)). 12. afd. nr. S-2256-18: Anklagemyndigheden mod (advokat Klaus Ellis Henriques, besk:) Glostrup Rets dom af 23.juli 2018 (15-3685/2018) er anket af med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i starten af oktober 2016 startede på ANT-kursus . Han var til køreprøve den 6. eller 7. december 2016. Han fik alkolås - kørekortet den 27. december 2016 og fík derefter monteret alkolås. Hans ægtefælle havde ikke kørekort til den bil, han blev standset i den 9. november 2016. Samme dag fik han telefonisk at vide; at han ikke længere måtte føre bil. Han fik ikke noget skriftligt herom. Han fik udleveret sit almindelige kørekort dagen efter påske 2018.Der var ingen; der før havde orienteret ham om, at han havde været berettiget til at føre bil efter den 25. decem- ber 2017. Han tænkte den 9. november 2016 ikke; at det var et problem at køre til værkste - det; selv om der ikke var installeret alkolås i den pågældende bil. Han har på grund af øko- nomiske vanskeligheder endnu ikke fået udarbejdet virksomhedens regnskab for 2017. Sagens oplysninger Det fremgår af straffeattesten; at tiltalte den 6. december 2016 fik alkolås-kørekort. Landsrettens begrundelse 0g resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde; der er anført i dommen; skyldig efter anklageskriftet. Landsretten bemærker herved, at der i LFF nr. 179 af 26. marts 2010 om ændring af færd- selsloven og straffeloven; punkt 3.1.5., der ligger til grund for alkolås-ordningen (lov nr. 716 af 25.juni 2010), blandt andet anføres følgende: Ilighed med, hvad der er anført ovenfor i punkt 3.1.4 om den obligatoriske alkolåsordning lægges der ikke op til, at en vilkårsovertrædelse i sig selv skal være strafsanktioneret. Nogle vilkårsovertrædelser vil dog samtidig kunne ud- gøre en færdselsforseelse; der i sig selv er sanktioneret. F.eks. vil kørsel i alko- låsperioden i en bil uden alkolås være en overtrædelse af vilkårene, samtidig med at kørslen; afhængig af om den foretages før eller efter udløbet af fraken- delsestiden, vil være en overtrædelse af enten færdselslovens 8 117 a eller færdselslovens 8 56, stk. 1 99 Landsretten bemærker endvidere, at der ikke er grundlag for at antage, at der ved lovæn- dringen ved lov nr. 695 af 8.juni 2017 skulle ske ændringer i strafniveauet i disse sager. Straffen findes passende. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten:. - 3 - (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 2. januar 2019 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Steen Mejer, Bloch Andersen og Berit Holmelund (kst.)). 12. afd. nr. S-2256-18: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Klaus Ellis Henriques, besk:) Glostrup Rets dom af 23.juli 2018 (15-3685/2018) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i starten af oktober 2016 startede på ANT-kursus . Han var til køreprøve den 6. eller 7. december 2016. Han fik alkolås - kørekortet den 27. december 2016 og fík derefter monteret alkolås. Hans ægtefælle havde ikke kørekort til den bil, han blev standset i den 9. november 2016. Samme dag fik han telefonisk at vide; at han ikke længere måtte føre bil. Han fik ikke noget skriftligt herom. Han fik udleveret sit almindelige kørekort dagen efter påske 2018.Der var ingen; der før havde orienteret ham om, at han havde været berettiget til at føre bil efter den 25. decem- ber 2017. Han tænkte den 9. november 2016 ikke; at det var et problem at køre til værkste - det; selv om der ikke var installeret alkolås i den pågældende bil. Han har på grund af øko- nomiske vanskeligheder endnu ikke fået udarbejdet virksomhedens regnskab for 2017. Sagens oplysninger Det fremgår af straffeattesten; at tiltalte den 6. december 2016 fik alkolås-kørekort. Landsrettens begrundelse 0g resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde; der er anført i dommen; skyldig efter anklageskriftet. Landsretten bemærker herved, at der i LFF nr. 179 af 26. marts 2010 om ændring af færd- selsloven og straffeloven; punkt 3.1.5., der ligger til grund for alkolås-ordningen (lov nr. 716 af 25.juni 2010), blandt andet anføres følgende: Ilighed med, hvad der er anført ovenfor i punkt 3.1.4 om den obligatoriske alkolåsordning lægges der ikke op til, at en vilkårsovertrædelse i sig selv skal være strafsanktioneret. Nogle vilkårsovertrædelser vil dog samtidig kunne ud- gøre en færdselsforseelse; der i sig selv er sanktioneret. F.eks. vil kørsel i alko- låsperioden i en bil uden alkolås være en overtrædelse af vilkårene, samtidig med at kørslen; afhængig af om den foretages før eller efter udløbet af fraken- delsestiden, vil være en overtrædelse af enten færdselslovens 8 117 a eller færdselslovens 8 56, stk. 1 99 Landsretten bemærker endvidere, at der ikke er grundlag for at antage, at der ved lovæn- dringen ved lov nr. 695 af 8.juni 2017 skulle ske ændringer i strafniveauet i disse sager. Straffen findes passende. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten:. - 3 - (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

291

Tiltalt for vold efter straffelovens § 244

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-15253/2017-KBH

Almindelig domsmandssag

1. instans

330/22

Liv og legeme;

Nej

Adv. DB 0100-73241-00138-17

Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 8. august 2017 i sag SS 4-15253/2017 Anklagemyndigheden mod 2600 Glostrup Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 21.juni 2017. er tiltalt for vold efter straffelovens 244 ved den 29.januar 2017 kl. 09.25 på Q8, Tagensvej 90, København N, at ha- ve grebet fat om halsen på ligesom tiltalte efterfølgende samme sted kl. 09.27 med knyttet hånd slog 1 ansigtet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom har påstået, at tiltalte skal betale kr. i erstatning. Beløbet er op- gjort således: Ialt Tiltalte har nægtet erstatningspligten. Tiltalte har godkendt erstatningskravets størrelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g vidnerne Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede, at han 0g ven- nen blev uenige med ekspedienten; efter de havde bestilt deres varer. De bad om at bruge toiltettet. Ekspedienten sagde; at der ikke var et toilet. Han sag- de i sjov, at de kunne bruge nogle spande omme bag i butikken. Han var gået ned bag i butikken; og han talte højt. De havde været ude i byen indtil da. Han ved ikke, hvad klokken var. Tankpasseren lagde ud med at true ham med tæsk. Ekspedienten sagde mange ting. Den kørte som et vandfald på ekspedienten. Han truede med en kældertur og med, at han nok skulle finde ham Første gang han blev truet af ekspedienten; reagerede han selv ved at sige; at han skulle slappe af. Han løftede sit kørekort og sagde; at han da bare kunne finde ham: Han prøvede at lade være med at tage det seriøst. Han opfattede dog truslerne som reelle. Han prøvede bare at få ham til at slappe af Det lød ikke rart, når manden sagde, at han ville få en kældertur. Det blev fysisk, da ekspedienten kom om på den anden side af disken. Det var ikke noget særligt; der gjorde; at han kom om. Han mindes ikke; at de blev bedt om at gå. Ekspedienten gjorde noget bag disken; 0g han tror der var en overfaldsalarm. Der gik et sekund, inden de kom i fysisk kontakt, fra ekspedienten bad dem om at gå. Ekspedienten tog fat i ham, og han prøvede bare at skubbe ham væk fra ham. Han ved ikke, hvor ekspedienten tog fat i ham. Han hev rundt i ham. Det er tydeligt; at han prøver at skubbe ham væk fra ham. Han trykkede ikke rundt om ekspedientens hals. De røg ned på gulvet. Han opfatter det sådan; at han prøvede at få ekspedi- enten væk fra sig. Ekspedienten stod over ham; så han prøvede at få ham væk. Han sparkede 0g slog ud efter ham; men det var for at få ekspedienten væk. Slaget var med knyttet hånd. Han ved ikke, hvordan de tumlede rundt:. Ekspedienten tog hårdt fat om hans hals . Han ved ikke helt, hvordan han kom ud af det greb. Han lå selv ned, så han ved ikke, hvordan han kom fri. Ekspedienten sagde mange ting, imens de lå ned. Ekspedienten sagde, at han skulle passe på. De væltede rundt, så det var ikke det, han tænkte mest på. Han forlod butikken; og han ville sikre sig, at hans ven kom med. Der var han truende igen; og da han kom ud mod ham, så gav han ham et slag; Han var gået væk fra hoveddøren. Han kunne se, at hans ven var derinde; så han ville sikre sig, at han kunne komme ud. Det var mest rettet mod ham, truslerne fra ekspedienten. Da de stod 0g bestilte; var der ikke noget. Det var primært mod ham; at ekspedienten var truende. Han slog ekspedienten; fordi han igen var truende. Han kom ud mod ham Han havde sagt noget igen. Han slog ham ikke hårdt, men det var med knytte hånd. Han tog sig selv i at gøre det, for han ville ikke gøre noget ved det. Bagefter tog han 0g vennen væk. Han tog ikke på skadestuen efter episoden. Han havde slået sin hånd, da han slog ind i væggen. Han troede ikke; at der kom noget ud af det. Han tror, at skaderne; der kan ses i bilag 11-2 er kommet af, at de lå nede på gulvet. Han tog billederne da - gen efter. De var i godt humør, da de var inde på tankstationen. De havde fået en 7 øl men over mange timer. Det var ikke en druktur men en hyggetur: Det hele foregik om morgenen efter byturen. Han synes ekspedienten var u- tilregnelig med en aggresiv adfærd. Adspurgt af sin forsvarer, forklarede han; at han fik at vide; at der ikke var noget toilet. Han spurgte helt almindeligt efter toilettet: Svaret var negativt; som om ekspedienten var sur. Da han sagde; at han kunne tisse i en spand, da vendte han sig om og smilede. Han var i godt humør. Han 0g vennen grinede af det. Ekspedienten kaldte ham et stivt svin; og så truede han med det samme med, at han ville smadre ham. Der stod han stadig med et smil. Da han senere slog ekspedienten; så ville han ikke have; at ekspedienten sprang i hovedet på ham igen Han kunne ikke nå at vende sig om eller forlade butikken; da ekspedienten sagde de skulle gå. Han forstår en kældertur sådan, at man bliver bundet i en kælder og smadret af en gruppe mennesker. Han havde ikke bemærkninger til erstatningsopgørelsen. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: forklarede, at han er ekspedient og souschef på tankstationen: De to mænd kom ind for at købe mad og cigaretter. Tiltalte ville låne toilet- tet:. Han kunne ikke finde toiletnøglen til kundetoilettet. Tiltalte sagde; at han ville tisse bag i butikken Der er et hjørne nede i bunden af butikken. Han for- stod ikke manden; der var meget fuld. Han spurgte, hvad forurettede ville gøre, hvis han tissede dernede. Han sag- de, at så ville han slå ham. Han kom bare til at sige; at han ville slå ham Han rettede det straks og sagde, at han ikke ville slå ham, og at det ikke var sådan ment. Det hele foregik oppe ved kassen. Manden stod ved kassen; da han sagde det. Han sagde ikke andet til ham. Manden blev derefter ved med at true ham og tale om hans mor. Tiltalte tru- ede ham med, at han skulle med udenfor. Han blev nervøs, over at de stod to mennesker. Han svarede ikke på truslerne. Han holdt sig bag kassen. Han skulle bare have dem ud i en fart. Han tiede stille og sagde, at han bare skulle gå ud, fordi der var kameraer op- pe i loftet. Manden stak sit kørekort frem og sagde; at han var ligeglad med kameraerne. Han trykkede på overfaldsalarmen; fordi han ikke ville gå ud. Han ventede på brødet, så deres mad kunne blive klar. Han går ud og vil føre dem ud af butikken. Da han begyndte at tale om hans mor, så kunne han ikke tage det mere. Han kunne ikke tage det mere, så han prøver at føre ham ud. Han slog ikke eller noget som helst. Han sagde, at han skulle gå ud. Han tog fat i hans jakke. Det var det eneste. Han tog også fast i hans hånd. Han pege- de på døren og sagde. Du skal gå ud. Det blev for meget. Han var på arbejde; og han skal ekspedere kunder. Det var midt om morgenen. Han kan ikke huske, om det kvælertag, der blev ta- get var med to hænder. Han havde mærker og han var på hospitalet i 5 timer. Han prøvede at komme fri. De snublede over de øl, for de faldt ned alle tre. han tog et greb om ham. Han gjorde det for at holde ham nede. Han var ikke til at styre. Han svingede ud med armene. Han ville holde ham nede, indtil politiet kom Han var ustyrlig. Det lykkedes ham ikke at få ham ned. Han gik om bag disken og han låste forretningens dør. Han låste; så politiet kunne komme og tage over. Der gik panik i ham. Han sagde til tiltaltes ven; at han skulle blande sig uden om. Vennen gik selv . Han kan ikke huske, ord- ret, hvad han sagde. Hvis man bevæger sig ved censoren; så går døren op igen Da han mødte tiltalte i døren; sagde han til ham; at han havde tilkaldt politiet. Han truede ham ikke; ud over det han sagde først om, at han ville slå ham; som han tog tilbage. Han har ikke truet med en kældertur. Han er ikke kriminel, han har ikke en kriminel baggrund. Han blev chokeret, da han fik det at vide, at han var an- meldt. Det var ham; som blev truet. Han ved ikke, hvorfor han ikke blev bag disken. De havde stået der en del minutter, og han havde fået nok. Han kunne ikke tåle at høre på det mere. Adspurgt af forsvareren forklarede at han ikke kan huske præcis, hvornår kvælertaget faldt. Han tog fat i tiltalte for at føre ham ud. Det han ved er, at han prøvede at føre dem ud. De de kom ind, var de stille 0g rolige de første minutter. Han nåede ikke at lave maden færdig. Han var ikke aggresiv. Han prøvede at holde ham væk fra ham. Han har ikke slået ham. Han holder ham bare væk. Han ville ikke lægge op til ballade. Så ville han jo miste sit arbejde. Han tager fat i ham for at neddæmpe ham frem til politiet kom Det var nødvendigt. Hvis han lod manden være, var det mås - ke blevet værre. Han stod ikke og tænkte over det præcist. Han tænkte; at manden kunne stå udenfor 0g vente på politiet. Han var på arbejde og skulle ekspedere; og han blev overrasket over deres opførsel. Han stod ikke lige 0g tænkte præcis over tingene. Han ville gerne føre dem ud, så han kunne arbejde. Han gik hen til døren for at sikre sig at døren var låst. Der var mange tanker, der kørte gennem hans hovede. Han havde fået kvælertag, hans trøje var ødelagt;, han havde været nede på gulvet; så han tænkte ikke helt klart. Han ville sikre sig, at døren var låst. Vennen holdt ham bare i starten. Han gjorde vist ikke noget. Foreholdt afhøringsrapport bilag 5 forklarede han; at han har forklaret til po- litiet;, at han ville slå ham, og hans sagde til politet; at han trak det tilbage. Han kan ikke huske, om han forklarede det helt nøjagtigt sådan til politiet; Han ved ikke, hvorfor 'politiet ikke har noteret det med hans mor. Han blev afhørte i tre kvarter. Han forklarede til politiet; at det godt kan være, at beg- ge tog slog ham. Han fortalte dog; at han holdt ham. Adspurgt af dommeren; forklarede han; at han sagde noget i retningen af, "at han skulle blive og tale med politiet; og hvor han skulle hen' da tiltalte stod udenfor. har til retsbogen afgivet følgende forkla - ring; forklarede; at han var på Q8-tanken sammen med sin ven. De var forinden på en Bodega på Jagtvej. De havde ikke fået meget at drikke. De havde vel fået en 8 øl. Han var lettere beruset men ikke fuld Det stemmer; at de skulle have morgenmad, inden de skulle hjem. Hans kammerat skulle tisse. Han spurgte om et toilet. Han gik ned i den an- den ende. Ekspedienten sagde, at der ikke var et toilet. Vennen sagde i sjov, at han bare kunne tisse i en spand Vennen 0g ekspedienten kunne se hinan- de, så ekspedienten kunne se, at der ikke skete noget. Vennen sagde det i sjov. Vennen gik også tilbage igen. Han kunne umuligt have tisset på et sekund. Ekspedienten mumlede en masse. Der kom en mas - se udsagnsord og trusler. Han truede med en kældertur, 0g at drengene kun- ne komme efter ham. De sagde roligt nu, og stemningen tog en drejning. Hans ven var afslappet hele tiden og sagde; at det bare var for sjov. Han vil ikke sige; at han provokerede tankpasseren: Hans ven blev truet flere gang med en kældertur; og at drengene kom efter ham. Han ved godt, hvad en kældertur er. Det er når man låses ned i en kælder og får tæsk af x-antal ture på skift. Han har hørt flere sige, at det er sådan det er. Tankpasseren truer ik- ke ham selv. Det er som om, at han ikke rigtig er der. Det er som om; han kun kører, hvad hans kammerat siger. Det gik lidt stærkt . Tankpasseren gik meget frem og tilbage. Han gik ud i køkkenet for at trykke på en knap. Han farede om på den anden side af dis- ken: Han gik mod hans kammerat; 0g så sloges de lidt, og han fik skilt dem ad. Manden gik så mange gange frem og tilbage, så han kan ikke huske, hvor den første kontakt var. Han vil mene, at det er tankpasseren; der er den ag- gresive. Han er i tvivl om; tankpasseren bad dem om at gå. Ekspedienten stod stadig 0g tog en pølse frem og lavede noget. Måske bad han dem gå idet, han trådte ud fra disken. Han prøvede at skille de to ad, da de kom i kontakt. Det var ikke fedt at stå der. Han ville gå ud. Han sagde til tankpasseren; at han synes at det var unødven- digt; at trappe det op. Han sagde; at de ikke ville nå langt for drengene var på vej. De hørte det begge to, det med at drengene var på vej. Han blev bange; så han begyndte at løbe. Hans ven løb også. Hans kammerat slog ekspedienten; inden han løb. Det var nok en refleks, fordi ekspedienten sagde, at drengene var på vej. Han var selv lidt bange. Han ville ikke sige; at hans ven provokerede tankpasseren. Forevist video 1, minuttal 09.50, forklarede han; at han slog sin ven i siden 0g sagde "stop nu' 1 Han sagde flere gange til sin ven også, at han skulle slap- pe af. Han ville have, at alle skulle holde kæft, så de kunne få deres sandwich og komme afsted. Adspurgt af forsvareren forklarede han; at ekspedienten gik frem 0g tilbage 0g sagde noget med drengene og kældertur. Hans ven sagde; at ekspedienten skulle tage det roligt. Det var underligt; at han optrappede situationen; men at han stadig servicerede kunderne. Vennen sagde "slap nu af for helvede" til ekspedienten. Han sagde; at hans ven skulle slappe af: Ekspedienten kan jo kende ham; så da han bor i området, blev han bange. Man truer jo ikke med knive og pistoler; hvis man ikke er med i bander. Han tror; at hans ven følte sig rimeligt presset. Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret politiattest af 29. januar 2017 fra henven- delse på skadestuen; hvoraf blandt andet fremgår: side 7 "... Skadelidte fremtræder vågen og klar. Der er ingen t egn på hjernerystelse. Skadelidte træk- ker vejret fint. Hals: Der ses aflange røde mærker på højre side af halsen, svarende til kvælertag. Ingen u- middelbar hævelse eller blodansamling over strubeho vedet. Ingen umiddelbar ømhed ved luftrøret. Skadelidte er voldsomt diffus øm på begge si der af halsen, ind mod strubehove- det og luftrøret. Skadelidte er undersøgt systematisk, der findes ing en øvrige skader på kroppen. ..." Der er sket afspilning af videoptagelser fra episod en. Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personunde rsøgelse vedrørende til- talte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Rettens begrundelse og afgørelse forhold 1 Retten har gennemgået de fremlagte videoptagelser i sin helhed, og retten be- mærker, at tiltalte gennem størstedelen af videoepi soden fremstår kraftigt be- ruset, og at han henvender sig til den forurettede over disken i retning af fou- rettede, selvom forurettede gentagne gange går væk fra tiltalte fra sin plads bag skranken. Dette varer talrige minutter til det ses, at tiltalte siger nogle ord rettet direkte mod tiltalte. Forurettede fremstår rolig og bevæger sig mange gan ge væk fra tiltalte, som blot går efter i retning af forurettede. Herefter ses det, at forurettede trykker på alarmkn appen, forlader skranken og griber tiltalte i armen for at vise ham ud. Tilt alte reagerer ved at tage et så hårdt greb om tiltaltes hals at hverken vennen og v idnets indblanding eller det forhold at de rammer skranken gør, at grebet slippe s. Herefter ses en del tumult på optagelserne, som ikk e er omfattet af sagen. Slutteligt ses det af videoptagelserne, at tiltalte forlader stedet for at vende tilbage til døren, hvor forurettede står, som deref ter bliver tildelt et knytnæ- veslag i ansigtet. Videooptagelserne støtter forurettedes forklaring om det passerede, og ret- ten lægger i det hele denne til grund. Ved forurett edes forklaring som støttes af videooptagelserne, finder retten det og de i øvr igt foreliggende oplysnin- ger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overens stemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til 60 dages fængsel, jf. straf felovens § 244. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på at der tages halsbreb 0g tildeles ét knytnæveslag: Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 56, stk. 1. Retten har herved lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer, jf. straffelovens $8 62 0g 63. Den nedlagte erstatningspåstand tages til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: straffes med fængsel i 60 dage. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer inden for en længstetid på 6 måneder Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 7.500 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, Lasse Martin Dueholm. Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til betale 650 kr. med tillæg af procesrente fra den 21.juni 2017 til betaling sker. Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 15.juli 2019

Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 8. august 2017 i sag SS 4-15253/2017 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 2600 Glostrup Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 21.juni 2017. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for vold efter straffelovens 244 ved den 29.januar 2017 kl. 09.25 på Q8, Tagensvej 90, København N, at ha- ve grebet fat om halsen på <anonym>Forurettede</anonym> ligesom tiltalte efterfølgende samme sted kl. 09.27 med knyttet hånd slog <anonym>Forurettede</anonym> 1 ansigtet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom <anonym>Forurettede</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale kr. i erstatning. Beløbet er op- gjort således: Ialt Tiltalte har nægtet erstatningspligten. Tiltalte har godkendt erstatningskravets størrelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: <anonym>Tiltalte</anonym> forklarede, at han 0g ven- nen blev uenige med ekspedienten; efter de havde bestilt deres varer. De bad om at bruge toiltettet. Ekspedienten sagde; at der ikke var et toilet. Han sag- de i sjov, at de kunne bruge nogle spande omme bag i butikken. Han var gået ned bag i butikken; og han talte højt. De havde været ude i byen indtil da. Han ved ikke, hvad klokken var. Tankpasseren lagde ud med at true ham med tæsk. Ekspedienten sagde mange ting. Den kørte som et vandfald på ekspedienten. Han truede med en kældertur og med, at han nok skulle finde ham Første gang han blev truet af ekspedienten; reagerede han selv ved at sige; at han skulle slappe af. Han løftede sit kørekort og sagde; at han da bare kunne finde ham: Han prøvede at lade være med at tage det seriøst. Han opfattede dog truslerne som reelle. Han prøvede bare at få ham til at slappe af Det lød ikke rart, når manden sagde, at han ville få en kældertur. Det blev fysisk, da ekspedienten kom om på den anden side af disken. Det var ikke noget særligt; der gjorde; at han kom om. Han mindes ikke; at de blev bedt om at gå. Ekspedienten gjorde noget bag disken; 0g han tror der var en overfaldsalarm. Der gik et sekund, inden de kom i fysisk kontakt, fra ekspedienten bad dem om at gå. Ekspedienten tog fat i ham, og han prøvede bare at skubbe ham væk fra ham. Han ved ikke, hvor ekspedienten tog fat i ham. Han hev rundt i ham. Det er tydeligt; at han prøver at skubbe ham væk fra ham. Han trykkede ikke rundt om ekspedientens hals. De røg ned på gulvet. Han opfatter det sådan; at han prøvede at få ekspedi- enten væk fra sig. Ekspedienten stod over ham; så han prøvede at få ham væk. Han sparkede 0g slog ud efter ham; men det var for at få ekspedienten væk. Slaget var med knyttet hånd. Han ved ikke, hvordan de tumlede rundt:. Ekspedienten tog hårdt fat om hans hals . Han ved ikke helt, hvordan han kom ud af det greb. Han lå selv ned, så han ved ikke, hvordan han kom fri. Ekspedienten sagde mange ting, imens de lå ned. Ekspedienten sagde, at han skulle passe på. De væltede rundt, så det var ikke det, han tænkte mest på. Han forlod butikken; og han ville sikre sig, at hans ven kom med. Der var han truende igen; og da han kom ud mod ham, så gav han ham et slag; Han var gået væk fra hoveddøren. Han kunne se, at hans ven var derinde; så han ville sikre sig, at han kunne komme ud. Det var mest rettet mod ham, truslerne fra ekspedienten. Da de stod 0g bestilte; var der ikke noget. Det var primært mod ham; at ekspedienten var truende. Han slog ekspedienten; fordi han igen var truende. Han kom ud mod ham Han havde sagt noget igen. Han slog ham ikke hårdt, men det var med knytte hånd. Han tog sig selv i at gøre det, for han ville ikke gøre noget ved det. Bagefter tog han 0g vennen væk. Han tog ikke på skadestuen efter episoden. Han havde slået sin hånd, da han slog ind i væggen. Han troede ikke; at der kom noget ud af det. Han tror, at skaderne; der kan ses i bilag 11-2 er kommet af, at de lå nede på gulvet. Han tog billederne da - gen efter. De var i godt humør, da de var inde på tankstationen. De havde fået en 7 øl men over mange timer. Det var ikke en druktur men en hyggetur: Det hele foregik om morgenen efter byturen. Han synes ekspedienten var u- tilregnelig med en aggresiv adfærd. Adspurgt af sin forsvarer, forklarede han; at han fik at vide; at der ikke var noget toilet. Han spurgte helt almindeligt efter toilettet: Svaret var negativt; som om ekspedienten var sur. Da han sagde; at han kunne tisse i en spand, da vendte han sig om og smilede. Han var i godt humør. Han 0g vennen grinede af det. Ekspedienten kaldte ham et stivt svin; og så truede han med det samme med, at han ville smadre ham. Der stod han stadig med et smil. Da han senere slog ekspedienten; så ville han ikke have; at ekspedienten sprang i hovedet på ham igen Han kunne ikke nå at vende sig om eller forlade butikken; da ekspedienten sagde de skulle gå. Han forstår en kældertur sådan, at man bliver bundet i en kælder og smadret af en gruppe mennesker. Han havde ikke bemærkninger til erstatningsopgørelsen. <anonym>Forurettede</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: <anonym>Forurettede</anonym> forklarede, at han er ekspedient og souschef på tankstationen: De to mænd kom ind for at købe mad og cigaretter. Tiltalte ville låne toilet- tet:. Han kunne ikke finde toiletnøglen til kundetoilettet. Tiltalte sagde; at han ville tisse bag i butikken Der er et hjørne nede i bunden af butikken. Han for- stod ikke manden; der var meget fuld. Han spurgte, hvad forurettede ville gøre, hvis han tissede dernede. Han sag- de, at så ville han slå ham. Han kom bare til at sige; at han ville slå ham Han rettede det straks og sagde, at han ikke ville slå ham, og at det ikke var sådan ment. Det hele foregik oppe ved kassen. Manden stod ved kassen; da han sagde det. Han sagde ikke andet til ham. Manden blev derefter ved med at true ham og tale om hans mor. Tiltalte tru- ede ham med, at han skulle med udenfor. Han blev nervøs, over at de stod to mennesker. Han svarede ikke på truslerne. Han holdt sig bag kassen. Han skulle bare have dem ud i en fart. Han tiede stille og sagde, at han bare skulle gå ud, fordi der var kameraer op- pe i loftet. Manden stak sit kørekort frem og sagde; at han var ligeglad med kameraerne. Han trykkede på overfaldsalarmen; fordi han ikke ville gå ud. Han ventede på brødet, så deres mad kunne blive klar. Han går ud og vil føre dem ud af butikken. Da han begyndte at tale om hans mor, så kunne han ikke tage det mere. Han kunne ikke tage det mere, så han prøver at føre ham ud. Han slog ikke eller noget som helst. Han sagde, at han skulle gå ud. Han tog fat i hans jakke. Det var det eneste. Han tog også fast i hans hånd. Han pege- de på døren og sagde. Du skal gå ud. Det blev for meget. Han var på arbejde; og han skal ekspedere kunder. Det var midt om morgenen. Han kan ikke huske, om det kvælertag, der blev ta- get var med to hænder. Han havde mærker og han var på hospitalet i 5 timer. Han prøvede at komme fri. De snublede over de øl, for de faldt ned alle tre. han tog et greb om ham. Han gjorde det for at holde ham nede. Han var ikke til at styre. Han svingede ud med armene. Han ville holde ham nede, indtil politiet kom Han var ustyrlig. Det lykkedes ham ikke at få ham ned. Han gik om bag disken og han låste forretningens dør. Han låste; så politiet kunne komme og tage over. Der gik panik i ham. Han sagde til tiltaltes ven; at han skulle blande sig uden om. Vennen gik selv . Han kan ikke huske, ord- ret, hvad han sagde. Hvis man bevæger sig ved censoren; så går døren op igen Da han mødte tiltalte i døren; sagde han til ham; at han havde tilkaldt politiet. Han truede ham ikke; ud over det han sagde først om, at han ville slå ham; som han tog tilbage. Han har ikke truet med en kældertur. Han er ikke kriminel, han har ikke en kriminel baggrund. Han blev chokeret, da han fik det at vide, at han var an- meldt. Det var ham; som blev truet. Han ved ikke, hvorfor han ikke blev bag disken. De havde stået der en del minutter, og han havde fået nok. Han kunne ikke tåle at høre på det mere. Adspurgt af forsvareren forklarede <anonym>Forurettede</anonym> at han ikke kan huske præcis, hvornår kvælertaget faldt. Han tog fat i tiltalte for at føre ham ud. Det han ved er, at han prøvede at føre dem ud. De de kom ind, var de stille 0g rolige de første minutter. Han nåede ikke at lave maden færdig. Han var ikke aggresiv. Han prøvede at holde ham væk fra ham. Han har ikke slået ham. Han holder ham bare væk. Han ville ikke lægge op til ballade. Så ville han jo miste sit arbejde. Han tager fat i ham for at neddæmpe ham frem til politiet kom Det var nødvendigt. Hvis han lod manden være, var det mås - ke blevet værre. Han stod ikke og tænkte over det præcist. Han tænkte; at manden kunne stå udenfor 0g vente på politiet. Han var på arbejde og skulle ekspedere; og han blev overrasket over deres opførsel. Han stod ikke lige 0g tænkte præcis over tingene. Han ville gerne føre dem ud, så han kunne arbejde. Han gik hen til døren for at sikre sig at døren var låst. Der var mange tanker, der kørte gennem hans hovede. Han havde fået kvælertag, hans trøje var ødelagt;, han havde været nede på gulvet; så han tænkte ikke helt klart. Han ville sikre sig, at døren var låst. Vennen holdt ham bare i starten. Han gjorde vist ikke noget. Foreholdt afhøringsrapport bilag 5 forklarede han; at han har forklaret til po- litiet;, at han ville slå ham, og hans sagde til politet; at han trak det tilbage. Han kan ikke huske, om han forklarede det helt nøjagtigt sådan til politiet; Han ved ikke, hvorfor 'politiet ikke har noteret det med hans mor. Han blev afhørte i tre kvarter. Han forklarede til politiet; at det godt kan være, at beg- ge tog slog ham. Han fortalte dog; at han holdt ham. Adspurgt af dommeren; forklarede han; at han sagde noget i retningen af, "at han skulle blive og tale med politiet; og hvor han skulle hen' da tiltalte stod udenfor. <anonym>Vidnet</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forkla - ring; <anonym>Vidnet</anonym> forklarede; at han var på Q8-tanken sammen med sin ven. De var forinden på en Bodega på Jagtvej. De havde ikke fået meget at drikke. De havde vel fået en 8 øl. Han var lettere beruset men ikke fuld Det stemmer; at de skulle have morgenmad, inden de skulle hjem. Hans kammerat skulle tisse. Han spurgte om et toilet. Han gik ned i den an- den ende. Ekspedienten sagde, at der ikke var et toilet. Vennen sagde i sjov, at han bare kunne tisse i en spand Vennen 0g ekspedienten kunne se hinan- de, så ekspedienten kunne se, at der ikke skete noget. Vennen sagde det i sjov. Vennen gik også tilbage igen. Han kunne umuligt have tisset på et sekund. Ekspedienten mumlede en masse. Der kom en mas - se udsagnsord og trusler. Han truede med en kældertur, 0g at drengene kun- ne komme efter ham. De sagde roligt nu, og stemningen tog en drejning. Hans ven var afslappet hele tiden og sagde; at det bare var for sjov. Han vil ikke sige; at han provokerede tankpasseren: Hans ven blev truet flere gang med en kældertur; og at drengene kom efter ham. Han ved godt, hvad en kældertur er. Det er når man låses ned i en kælder og får tæsk af x-antal ture på skift. Han har hørt flere sige, at det er sådan det er. Tankpasseren truer ik- ke ham selv. Det er som om, at han ikke rigtig er der. Det er som om; han kun kører, hvad hans kammerat siger. Det gik lidt stærkt . Tankpasseren gik meget frem og tilbage. Han gik ud i køkkenet for at trykke på en knap. Han farede om på den anden side af dis- ken: Han gik mod hans kammerat; 0g så sloges de lidt, og han fik skilt dem ad. Manden gik så mange gange frem og tilbage, så han kan ikke huske, hvor den første kontakt var. Han vil mene, at det er tankpasseren; der er den ag- gresive. Han er i tvivl om; tankpasseren bad dem om at gå. Ekspedienten stod stadig 0g tog en pølse frem og lavede noget. Måske bad han dem gå idet, han trådte ud fra disken. Han prøvede at skille de to ad, da de kom i kontakt. Det var ikke fedt at stå der. Han ville gå ud. Han sagde til tankpasseren; at han synes at det var unødven- digt; at trappe det op. Han sagde; at de ikke ville nå langt for drengene var på vej. De hørte det begge to, det med at drengene var på vej. Han blev bange; så han begyndte at løbe. Hans ven løb også. Hans kammerat slog ekspedienten; inden han løb. Det var nok en refleks, fordi ekspedienten sagde, at drengene var på vej. Han var selv lidt bange. Han ville ikke sige; at hans ven provokerede tankpasseren. Forevist video 1, minuttal 09.50, forklarede han; at han slog sin ven i siden 0g sagde "stop nu' 1 Han sagde flere gange til sin ven også, at han skulle slap- pe af. Han ville have, at alle skulle holde kæft, så de kunne få deres sandwich og komme afsted. Adspurgt af forsvareren forklarede han; at ekspedienten gik frem 0g tilbage 0g sagde noget med drengene og kældertur. Hans ven sagde; at ekspedienten skulle tage det roligt. Det var underligt; at han optrappede situationen; men at han stadig servicerede kunderne. Vennen sagde "slap nu af for helvede" til ekspedienten. Han sagde; at hans ven skulle slappe af: Ekspedienten kan jo kende ham; så da han bor i området, blev han bange. Man truer jo ikke med knive og pistoler; hvis man ikke er med i bander. Han tror; at hans ven følte sig rimeligt presset. Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret politiattest af 29. januar 2017 fra <anonym>Forurettedes</anonym> henven- delse på skadestuen; hvoraf blandt andet fremgår: side 7 "... Skadelidte fremtræder vågen og klar. Der er ingen t egn på hjernerystelse. Skadelidte træk- ker vejret fint. Hals: Der ses aflange røde mærker på højre side af halsen, svarende til kvælertag. Ingen u- middelbar hævelse eller blodansamling over strubeho vedet. Ingen umiddelbar ømhed ved luftrøret. Skadelidte er voldsomt diffus øm på begge si der af halsen, ind mod strubehove- det og luftrøret. Skadelidte er undersøgt systematisk, der findes ing en øvrige skader på kroppen. ..." Der er sket afspilning af videoptagelser fra episod en. Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personunde rsøgelse vedrørende til- talte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Rettens begrundelse og afgørelse forhold 1 Retten har gennemgået de fremlagte videoptagelser i sin helhed, og retten be- mærker, at tiltalte gennem størstedelen af videoepi soden fremstår kraftigt be- ruset, og at han henvender sig til den forurettede over disken i retning af fou- rettede, selvom forurettede gentagne gange går væk fra tiltalte fra sin plads bag skranken. Dette varer talrige minutter til det ses, at tiltalte siger nogle ord rettet direkte mod tiltalte. Forurettede fremstår rolig og bevæger sig mange gan ge væk fra tiltalte, som blot går efter i retning af forurettede. Herefter ses det, at forurettede trykker på alarmkn appen, forlader skranken og griber tiltalte i armen for at vise ham ud. Tilt alte reagerer ved at tage et så hårdt greb om tiltaltes hals at hverken vennen og v idnets indblanding eller det forhold at de rammer skranken gør, at grebet slippe s. Herefter ses en del tumult på optagelserne, som ikk e er omfattet af sagen. Slutteligt ses det af videoptagelserne, at tiltalte forlader stedet for at vende tilbage til døren, hvor forurettede står, som deref ter bliver tildelt et knytnæ- veslag i ansigtet. Videooptagelserne støtter forurettedes forklaring om det passerede, og ret- ten lægger i det hele denne til grund. Ved forurett edes forklaring som støttes af videooptagelserne, finder retten det og de i øvr igt foreliggende oplysnin- ger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overens stemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til 60 dages fængsel, jf. straf felovens § 244. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på at der tages halsbreb 0g tildeles ét knytnæveslag: Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 56, stk. 1. Retten har herved lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer, jf. straffelovens $8 62 0g 63. Den nedlagte erstatningspåstand tages til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 60 dage. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer inden for en længstetid på 6 måneder Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 7.500 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, Lasse Martin Dueholm. Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> betale 650 kr. med tillæg af procesrente fra den 21.juni 2017 til betaling sker. <anonym>Dommer</anonym> Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 15.juli 2019

292

Byrettens dom blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling

Hjemvist

Straffesag

Østre Landsret

SS-2297/2017-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

331/22

Liv og legeme;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 17.november 2017 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Rosenløv og Louise Falkenberg (kst;) med domsmænd)_ 4. afd. nr. $-2297-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Ulrik Sjølin Pedersen, besk) Københavns Byrets dom af 8. august 2017 (SS 4-15253/2017) er anket af med påstand om hjemvisning, subsidiært frifindelse, mere subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at sagen ikke hjemvises; 0g har; såfremt sagen fremmes, nedlagt påstand om skærpelse. Landsretten har besluttet at behandle hjemvisningspåstanden forlods 0g særskilt:. Af ankemeddelelse af 18. august 2017 fra advokat Lasse Martin Dueholm; der var forsvarer for tiltalte i byretten; fremgår bl.a.= Til støtte for den principale påstand gøres det gældende; at domsmandsretten i Københavns Byret har lagt vægt på bevismateriale; som ikke har været dokumenteret under hovedforhandlingen. - 2 - Som det fremgår af retsbogen, blev sagen indledt ved, at anklageren på min foranledning viste overvågningsvideo fra gerningsstedet. Det var dog ikke videoen i sin helhed, som blev v ist og dokumenteret af anklageren, men udvalgte brudstykker, som anklageren fandt centrale for bevisførelsen. Disse brudstykker fra videoen blev der både til tiltalte og forurettede stillet spørgsmål til og senere procederet på. Til brug for voteringen beder domsmandsretten om at låne anklagerens computer med ind i voteringslokalet. Efter voteringen, hvor retten på ny sættes, oplyser domsmandsretten, at man under voteringen nu har set videoen i sin helhed, hvad også fremgår af dombogen, hvor der under rettens begrundelse og resultat er lagt vægt på videoen i sin helhed, herunder en verbal kommunikation mellem tiltalte og forurettede som sker forud for selve voldshandlingerne. Ovenstående mener jeg ikke er i overensstemmelse med retsplejelovens § 880, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at ved afgørelse af, om noget er bevist eller ikke, tages alene hensyn til de beviser, som er ført under hovedforhandlingen. De bærende hensyn bag retsplejelovens § 880 er, som jeg ser det, at parterne skal have lejlighed til a t udtale sig om de beviser, som retten senere vil lægge vægt på, og at både anklager og forsvarer skal have lejlighed til at procedere på de beviser, som er fremlagt under hovedforhandlingen. Da dette efter min opfattelse ikke er sket, nedlægges den prin cipale påstand om hjemvisning til fornyet behandling i 1. instans. …” Ankemeddel elsen har været forelagt byretsdommeren, der er fremkommet med bemærkninger hertil. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af byrettens præmisser, at retten har gennemgået de fremlagte videooptagelser i sin helhed. Det fremgår endvidere, at retten ved sin afgørelse har lagt vægt på, at videooptagelserne støtter forurettedes forklaring om det passerede , og at retten på baggrund heraf og de i øvrigt foreliggende opl ysninger har fundet det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Da det efter det for landsrettens oplyste ikke kan udelukkes, at der i forbindelse med byrettens behandling af sagen er sket en tilsidesættelse af retspleje lovens § 880, finder landsretten det rettest; at dommen ophæves, 0g at sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten; jf . retsplejelovens $ 925, stk: 1. Thi ke nde s for ret: Byrettens dom i sagen mod ophæves 0g sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 17.november 2017 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Rosenløv og Louise Falkenberg (kst;) med domsmænd)_ 4. afd. nr. $-2297-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Ulrik Sjølin Pedersen, besk) Københavns Byrets dom af 8. august 2017 (SS 4-15253/2017) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om hjemvisning, subsidiært frifindelse, mere subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at sagen ikke hjemvises; 0g har; såfremt sagen fremmes, nedlagt påstand om skærpelse. Landsretten har besluttet at behandle hjemvisningspåstanden forlods 0g særskilt:. Af ankemeddelelse af 18. august 2017 fra advokat Lasse Martin Dueholm; der var forsvarer for tiltalte i byretten; fremgår bl.a.= Til støtte for den principale påstand gøres det gældende; at domsmandsretten i Københavns Byret har lagt vægt på bevismateriale; som ikke har været dokumenteret under hovedforhandlingen. - 2 - Som det fremgår af retsbogen, blev sagen indledt ved, at anklageren på min foranledning viste overvågningsvideo fra gerningsstedet. Det var dog ikke videoen i sin helhed, som blev v ist og dokumenteret af anklageren, men udvalgte brudstykker, som anklageren fandt centrale for bevisførelsen. Disse brudstykker fra videoen blev der både til tiltalte og forurettede stillet spørgsmål til og senere procederet på. Til brug for voteringen beder domsmandsretten om at låne anklagerens computer med ind i voteringslokalet. Efter voteringen, hvor retten på ny sættes, oplyser domsmandsretten, at man under voteringen nu har set videoen i sin helhed, hvad også fremgår af dombogen, hvor der under rettens begrundelse og resultat er lagt vægt på videoen i sin helhed, herunder en verbal kommunikation mellem tiltalte og forurettede som sker forud for selve voldshandlingerne. Ovenstående mener jeg ikke er i overensstemmelse med retsplejelovens § 880, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at ved afgørelse af, om noget er bevist eller ikke, tages alene hensyn til de beviser, som er ført under hovedforhandlingen. De bærende hensyn bag retsplejelovens § 880 er, som jeg ser det, at parterne skal have lejlighed til a t udtale sig om de beviser, som retten senere vil lægge vægt på, og at både anklager og forsvarer skal have lejlighed til at procedere på de beviser, som er fremlagt under hovedforhandlingen. Da dette efter min opfattelse ikke er sket, nedlægges den prin cipale påstand om hjemvisning til fornyet behandling i 1. instans. …” Ankemeddel elsen har været forelagt byretsdommeren, der er fremkommet med bemærkninger hertil. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af byrettens præmisser, at retten har gennemgået de fremlagte videooptagelser i sin helhed. Det fremgår endvidere, at retten ved sin afgørelse har lagt vægt på, at videooptagelserne støtter forurettedes forklaring om det passerede , og at retten på baggrund heraf og de i øvrigt foreliggende opl ysninger har fundet det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Da det efter det for landsrettens oplyste ikke kan udelukkes, at der i forbindelse med byrettens behandling af sagen er sket en tilsidesættelse af retspleje lovens § 880, finder landsretten det rettest; at dommen ophæves, 0g at sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten; jf . retsplejelovens $ 925, stk: 1. Thi ke nde s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ophæves 0g sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

293

Sag om hvorvidt Rigsadvokatens afgørelse af 2. februar 2018 om udlevering af arrestant kendes lovlig

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-3512/2018-KBH

Øvrige straffesager

1. instans

332/22

Udlændinge;

Udvisning;

Nej

Adv. DB 0100-99997-00006-18

Københavns Byret Udskrift af dombogen 18 KENDELSE afsagt den 27. februar 2018 SS 4-3512/2018 Anklagemyndigheden mod 4700 Næstved Sagens baggrund og parternes påstande Anklagemyndigheden har i medfør af udleveringslovens $ 18 b, stk. 5,2. pkt., jf. $ 16, indbragt Rigsadvokatens afgørelse af 2. februar 2018 om udle - vering af til Polen. har nedlagt påstand om, at Rigsadvokatens afgø- relse ophæves . Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Rigsadvokatens afgørelse kendes lovlig: Rigsadvokatens afgørelse om udlevering er forkyndt for den 5. februar 2018, hvorefter har be- gæret sagen indbragt for retten. Rigsadvokatens afgørelse har følgende indhold: 1. Ved europæisk arrestordre af 26. september 2017 har de polske myndigheder anmodet om, at den polske statsborger født den Dato 1990, udleveres til straffuldbyrdelse i Polen af 2 domme for henholdsvis hærværk, vold samt tyveri af soft- ware. Udleveringsanmodningen er omfattet af reglerne i udleveringslovens kapitel 2a g 3 a om udlevering af lovovertrædere til medlemsstater i Den Europæiske Union; jf. lovbekendtgø- relse nr. 833 af 25. august 2005 om udlevering af lovovertrædere; som senest ændret ved lov nr. 377 af 27. april 2016. Ved brev af 26.januar 2018 har Københavns Politi medfør af udleveringslovens $ 18 b, stk. 5, forelagt spørgsmålet om udlevering af for Rigsadvokaten til afgørelse. 2. Det fremgår af sagen; at byretten i Czestochowa den 23. oktober 2009 og 11. oktober 2010 afsagde fængslingskendelse vedrørende på baggrund af ovennævnte domme. Det fremgår endvidere af sagen; at blev anholdt i Danmark den 19. januar 2018, og Københavns Byret den 19.januar 2018 afsagde kendelse om, at skulle løslades, men at han skulle deponere sit pas og melde sig hos politiet én gang ugentlig. har ikke ønsket at meddele samtykke til udlevering til Polen. 3.Idet betingelserne for udlevering findes opfyldt; bestemmer Rigsadvokaten hermed i medfør af udleveringslovens $ 18 b, stk. 5, at skal udleveres til de polske myndigheder til straffuldbyrdelse for det i udleveringsanmodningen anførte for - hold. Rigsadvokaten bemærker, at betingelserne i udleveringslovens $ 10 a er opfyldt, herunder at forholdene, som er dømt for, er omfattet af udleveringslovens 8 10 a, stk. 3, idet er idømt fængsel i mere end 4 måneder, 0g de tilsvarende handlinger er strafbare efter dansk ret. Rigsadvokaten har endvidere lagt vægt på, at der efter det oplyste ikke foreligger forhold, som; jf. udleveringslovens $ 10 c - 10i, kan begrunde afslag på anmodningen om udlevering. Udlevering sker på de vilkår, der er angivet i udleveringslovens $ 10j,jf. $ 10. Det fremgår af den europæiske arrestordre, at den 23. oktober 2009 blev idømt fængsel i 4 måneder for hærværk, 0g at han den 11. oktober 2010 blev idømt fængsel i 1 år 3 måneder for vold og tyveri. Ved domsafsigelsen den 23. oktober 2009 var han til stede i retten. Ved domsafsi- gelsen den 11. oktober 2010 var han ikke til stede, men han var den 6. okto - ber 2010 personligt blev gjort bekendt med det forventede tidspunkt for domsafsigelsen og med, at sagen ville blive afgjort; uanset om han udeblev. Den 27. februar 2012 traf byretten i Czestochowa afgørelse om fuldbyrdelse af straffen på fængsel i 4 måneder, 0g den 15. oktober 2013 traf retten afgø- relse om fuldbyrdelse af straffen på fængsel i 1 år 3 måneder. Forklaring har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at han fik betingede domme i Polen. Han havde en kurator i Polen og hav- de månedlige samtaler med sin kurator, der også kom på hjemmebesøg. I 2011 fik han arbejde i Holland, og han var i Holland til 2013. Han var i Polen en gang derefter; hvor han talte med sin kurator. Han var sikker på, at der var tale om betingede domme; og at prøvetiden var udløbet. 12014 kom han til Danmark, og han har i hele perioden siden da haft arbejde hos samme arbejdsgiver med metrobyggeriet i København. Hans økonomi er god. Han forsørger sin familie; der består af ægtefællen 0g en søn, der er født i2016, 0g som nu er 14 måneder. Han blev gift i 2015 på Københavns Råd- hus. Sønnen blev døbt i Taastrup Kirke. Sønnen skal i vuggestue nu; og hans kone skal i gang med arbejde eller uddannelse. Hans kones forældre bor i Taastrup; og hendes mormor bor i København. Hans kone er polsk, men har taget 10. klasse her i Danmark . De har ikke modtaget offentlig forsørgelse. Hans far bor i Holland og hans mor og bror i Polen. Han har ikke megen kontakt med sin egen familie. De kom ikke til brylluppet. Da han kom til Danmark; startede han på sprogskole. Han har kendskab til dansk. Hans kone og hendes familie taler dansk. Fængselsforholdene i Polen er tragiske og langt fra europæisk standard. Hvis han udleveres til Polen, vil kontakten med sønnen blive begrænset til måske et månedligt besøg ' 7 Procedure har særligt anført; at dommene; som han fik i 2009 0g 2010 i Polen, ikke indgår i sagen, hvorfor retten ikke kan konstatere, om der var tale om betingede domme. Han har endvidere anført; at udlevering til Polen under hensyn til fængselsforholdene i Polen og hensynet til familiens enhed vil være i strid med artikel 3 og artikel 8 i Den Europæiske Menneske - rettighedskonvention. Anklagemyndigheden har anført, at betingelsemne for udlevering er til stede, herunder at der foreligger en gyldig arrestordre. Der er ikke forhold, som ta- ler imod udlevering. Rettens bemærkninger Efter indholdet af den europæiske arrestordre finder retten betingelserne for udlevering opfyldt, jf. udleveringslovens $ 10 a, stk. 3. Retten lægger til grund, at var gjort bekendt med tidspunkterne for domsafsigelserne; jf. udleveringslovens $ 10g nr. 1. Han kan derfor ikke, inden udlevering til fuldbyrdelse af straffene gennemfø - res, kræve udskrift af afgørelserne jf. herved udleveringslovens 8 18 b, stk. 4,jf 8 10 g nr. 4. Retten må derfor lægge den europæiske arrestordres op- lysning om, at dommene skal fuldbyrdes; til grund. Retten finder det ikke ved forklaring sandsynlig- gjort; at han i et polsk fængsel vil blive underkastet tortur og ej heller umen- neskelig eller nedværdigende behandling eller straf Den Europæiske Men - neskerettighedskonventions artikel 3 kan derfor ikke antages at være til hin- der for udlevering. Med hensyn til familiens enhed bemærkes, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i retten til familieliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund blandt andet for at fo- rebygge forbrydelse; jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention arti- kel 8, stk. 2, jf. stk. 1. Da afsoning af straffedomme er nødvendig for at forebygge kriminalitet; kan bestemmelsen i artikel 8 ikke være til hinder for udlevering til Polen. Der kan heller ikke i øvrigt antages at foreligge forhold, som er til hinder for udlevering jf. udleveringslovens $8 10 c - 10j. Anklagemyndighedens påstand om at kende Rigsadvokatens afgørelse lovlig tages herefter til følge. Thi bestemmes: Rigsadvokatens afgørelse af 2. februar 2018 om udlevering af til Polen kendes lovlig Det offentlige skal betale sagens omkostninger; herunder 6.700 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Else Præstegaard. Udskriftens rigtighed bekræftes . Københavns Byret, den 15.juli 2019

Københavns Byret Udskrift af dombogen 18 KENDELSE afsagt den 27. februar 2018 SS 4-3512/2018 Anklagemyndigheden mod <anonym>Arrestant</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 4700 Næstved Sagens baggrund og parternes påstande Anklagemyndigheden har i medfør af udleveringslovens $ 18 b, stk. 5,2. pkt., jf. $ 16, indbragt Rigsadvokatens afgørelse af 2. februar 2018 om udle - vering af <anonym>Arrestanten</anonym> til Polen. <anonym>Arrestanten</anonym> har nedlagt påstand om, at Rigsadvokatens afgø- relse ophæves . Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Rigsadvokatens afgørelse kendes lovlig: Rigsadvokatens afgørelse om udlevering er forkyndt for <anonym>Arrestanten</anonym> den 5. februar 2018, hvorefter <anonym>Arrestanten</anonym> har be- gæret sagen indbragt for retten. Rigsadvokatens afgørelse har følgende indhold: 1. Ved europæisk arrestordre af 26. september 2017 har de polske myndigheder anmodet om, at den polske statsborger <anonym>Arrestanten</anonym> født den Dato 1990, udleveres til straffuldbyrdelse i Polen af 2 domme for henholdsvis hærværk, vold samt tyveri af soft- ware. Udleveringsanmodningen er omfattet af reglerne i udleveringslovens kapitel 2a g 3 a om udlevering af lovovertrædere til medlemsstater i Den Europæiske Union; jf. lovbekendtgø- relse nr. 833 af 25. august 2005 om udlevering af lovovertrædere; som senest ændret ved lov nr. 377 af 27. april 2016. Ved brev af 26.januar 2018 har Københavns Politi medfør af udleveringslovens $ 18 b, stk. 5, forelagt spørgsmålet om udlevering af <anonym>Arrestanten</anonym> for Rigsadvokaten til afgørelse. 2. Det fremgår af sagen; at byretten i Czestochowa den 23. oktober 2009 og 11. oktober 2010 afsagde fængslingskendelse vedrørende <anonym>Arrestanten</anonym> på baggrund af ovennævnte domme. Det fremgår endvidere af sagen; at <anonym>Arrestanten</anonym> blev anholdt i Danmark den 19. januar 2018, og Københavns Byret den 19.januar 2018 afsagde kendelse om, at <anonym>Arrestanten</anonym> skulle løslades, men at han skulle deponere sit pas og melde sig hos politiet én gang ugentlig. <anonym>Arrestanten</anonym> har ikke ønsket at meddele samtykke til udlevering til Polen. 3.Idet betingelserne for udlevering findes opfyldt; bestemmer Rigsadvokaten hermed i medfør af udleveringslovens $ 18 b, stk. 5, at <anonym>Arrestanten</anonym> skal udleveres til de polske myndigheder til straffuldbyrdelse for det i udleveringsanmodningen anførte for - hold. Rigsadvokaten bemærker, at betingelserne i udleveringslovens $ 10 a er opfyldt, herunder at forholdene, som <anonym>Arrestanten</anonym> er dømt for, er omfattet af udleveringslovens 8 10 a, stk. 3, idet <anonym>Arrestanten</anonym> er idømt fængsel i mere end 4 måneder, 0g de tilsvarende handlinger er strafbare efter dansk ret. Rigsadvokaten har endvidere lagt vægt på, at der efter det oplyste ikke foreligger forhold, som; jf. udleveringslovens $ 10 c - 10i, kan begrunde afslag på anmodningen om udlevering. Udlevering sker på de vilkår, der er angivet i udleveringslovens $ 10j,jf. $ 10. Det fremgår af den europæiske arrestordre, at <anonym>Arrestanten</anonym> den 23. oktober 2009 blev idømt fængsel i 4 måneder for hærværk, 0g at han den 11. oktober 2010 blev idømt fængsel i 1 år 3 måneder for vold og tyveri. Ved domsafsigelsen den 23. oktober 2009 var han til stede i retten. Ved domsafsi- gelsen den 11. oktober 2010 var han ikke til stede, men han var den 6. okto - ber 2010 personligt blev gjort bekendt med det forventede tidspunkt for domsafsigelsen og med, at sagen ville blive afgjort; uanset om han udeblev. Den 27. februar 2012 traf byretten i Czestochowa afgørelse om fuldbyrdelse af straffen på fængsel i 4 måneder, 0g den 15. oktober 2013 traf retten afgø- relse om fuldbyrdelse af straffen på fængsel i 1 år 3 måneder. Forklaring <anonym>Arrestanten</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at han fik betingede domme i Polen. Han havde en kurator i Polen og hav- de månedlige samtaler med sin kurator, der også kom på hjemmebesøg. I 2011 fik han arbejde i Holland, og han var i Holland til 2013. Han var i Polen en gang derefter; hvor han talte med sin kurator. Han var sikker på, at der var tale om betingede domme; og at prøvetiden var udløbet. 12014 kom han til Danmark, og han har i hele perioden siden da haft arbejde hos samme arbejdsgiver med metrobyggeriet i København. Hans økonomi er god. Han forsørger sin familie; der består af ægtefællen 0g en søn, der er født i2016, 0g som nu er 14 måneder. Han blev gift i 2015 på Københavns Råd- hus. Sønnen blev døbt i Taastrup Kirke. Sønnen skal i vuggestue nu; og hans kone skal i gang med arbejde eller uddannelse. Hans kones forældre bor i Taastrup; og hendes mormor bor i København. Hans kone er polsk, men har taget 10. klasse her i Danmark . De har ikke modtaget offentlig forsørgelse. Hans far bor i Holland og hans mor og bror i Polen. Han har ikke megen kontakt med sin egen familie. De kom ikke til brylluppet. Da han kom til Danmark; startede han på sprogskole. Han har kendskab til dansk. Hans kone og hendes familie taler dansk. Fængselsforholdene i Polen er tragiske og langt fra europæisk standard. Hvis han udleveres til Polen, vil kontakten med sønnen blive begrænset til måske et månedligt besøg ' 7 Procedure <anonym>Arrestanten</anonym> har særligt anført; at dommene; som han fik i 2009 0g 2010 i Polen, ikke indgår i sagen, hvorfor retten ikke kan konstatere, om der var tale om betingede domme. Han har endvidere anført; at udlevering til Polen under hensyn til fængselsforholdene i Polen og hensynet til familiens enhed vil være i strid med artikel 3 og artikel 8 i Den Europæiske Menneske - rettighedskonvention. Anklagemyndigheden har anført, at betingelsemne for udlevering er til stede, herunder at der foreligger en gyldig arrestordre. Der er ikke forhold, som ta- ler imod udlevering. Rettens bemærkninger Efter indholdet af den europæiske arrestordre finder retten betingelserne for udlevering opfyldt, jf. udleveringslovens $ 10 a, stk. 3. Retten lægger til grund, at <anonym>Arrestanten</anonym> var gjort bekendt med tidspunkterne for domsafsigelserne; jf. udleveringslovens $ 10g nr. 1. Han kan derfor ikke, inden udlevering til fuldbyrdelse af straffene gennemfø - res, kræve udskrift af afgørelserne jf. herved udleveringslovens 8 18 b, stk. 4,jf 8 10 g nr. 4. Retten må derfor lægge den europæiske arrestordres op- lysning om, at dommene skal fuldbyrdes; til grund. Retten finder det ikke ved <anonym>Arrestantens</anonym> forklaring sandsynlig- gjort; at han i et polsk fængsel vil blive underkastet tortur og ej heller umen- neskelig eller nedværdigende behandling eller straf Den Europæiske Men - neskerettighedskonventions artikel 3 kan derfor ikke antages at være til hin- der for udlevering. Med hensyn til familiens enhed bemærkes, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i retten til familieliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund blandt andet for at fo- rebygge forbrydelse; jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention arti- kel 8, stk. 2, jf. stk. 1. Da afsoning af straffedomme er nødvendig for at forebygge kriminalitet; kan bestemmelsen i artikel 8 ikke være til hinder for udlevering til Polen. Der kan heller ikke i øvrigt antages at foreligge forhold, som er til hinder for udlevering jf. udleveringslovens $8 10 c - 10j. Anklagemyndighedens påstand om at kende Rigsadvokatens afgørelse lovlig tages herefter til følge. Thi bestemmes: Rigsadvokatens afgørelse af 2. februar 2018 om udlevering af <anonym>Arrestanten</anonym> til Polen kendes lovlig Det offentlige skal betale sagens omkostninger; herunder 6.700 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Else Præstegaard. <anonym>Dommer</anonym> Udskriftens rigtighed bekræftes . Københavns Byret, den 15.juli 2019

294

Byrettens kendelse blev stadfæstet

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-615/2018-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

333/22

Internationalt samarbejde;

Udvisning;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 26. april 2018 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Birgitte Grønborg Juul, Malou Kragh Halling 0g Kristian Porsager Seier - øe (kst.)). 11. afd. kære nr. S-615-18: Anklagemyndigheden mod (advokat Else Præstegaard, besk.) Ingen var tilsagt eller møde. har kæret Københavns Byrets kendelse af 27. februar 2018 (SS 4-3512/2018), hvorved Rigsadvokatens afgørelse af 2. februar 2018 om udlevering af ham til Polen til straffuldbyrdelse kendes lovlig. Forsvareren; advokat Else Præstegaard, har nedlagt påstand om, at Rigsadvokatens afgø - relse af 2. februar 2018 om udlevering af ophæves 0g udleve - ring nægtes, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Rigsadvokaten. For - svareren har under hovedforhandlingen for landsretten nedlagt en mere subsidiær påstand om, at udlevering sker på vilkår om, at straffen skal fuldbyrdes i Danmark. Anklageren har nedlagt påstand om stadfæstelse. Sagen har været mundtligt forhandlet. Supplerende sagsfremstilling For landsretten er fremlagt brev af 7. marts 2018 fra Rigsadvokaten; hvoraf fremgår, at på forsvarerens forespørgsel af 1. marts 2018 om den videre procedure i tilfælde af, at byret- tens afgørelse bliver stadfæstet, har Rigsadvokaten svaret, at såfremt forsvareren indsender anmodning om fuldbyrdelse af straffen her i landet; vil Rigsadvokaten hurtigst muligt tage stilling til, om betingelserne for afsoning i Danmark er opfyldt. Der er endvidere fremlagt udskrift af to dokumenter affattet på polsk, hvoraf efter tolkens oversættelse ~ fremgår; at de t0 domme, som blev idømt i 2009 og 2010 i Polen; begge var betingede domme. Forklaringer har om sine personlige forhold forklaret bl.a , at han blev løsladt igen; kort efter han blev anholdt af politiet i Polen vedrørende sagen i 2009. Han fik en kurator, som han mødtes med én gang månedligt. Betingelserne i dommen angik en prøve- periode; 0g at han skulle have kontakt med sin kurator. Desuden fik han en bøde; som han betalte kort efter. Dommen fra 2010 vedrørte en voldssag, hvor han var til stede i en større gruppe, da der opstod slagsmål mellem nogle af de andre i gruppen. Han deltog ikke selv i slagsmålet. Han havde ikke råd til en advokat under sagen. Han fik igen en betinget dom og fik igen tilskikket en kurator. Betingelserne var også denne gang, at han skulle mødes løbende med kurator, og at han skulle holde sig ude af kriminalitet i prøveperioden; hvilket han også har gjort. Han ved ikke, hvorfor dommen pludselig skulle fuldbyrdes; og han har ikke modtaget noget brev herom. Han kan kontaktes på sin mors adresse i Polen; men han har intet hørt fra kurator . Han rejste til Holland i 2011 og har siden været tilbage i Polen; hvor han har været igennem almindelig paskontrol. Han fik fornyet sit pas sidste år på den polske ambassade. Han arbejder fortsat ved Metro-byggeriet. Han og hans kone planlægger at flytte til Taastrup; hvor hans svigerfamilie bor. De har endnu ikke solgt deres andels - lejlighed, men den er sat til salg. Hans søn starter den 1. maj 2018 i en børnehave i Taa- strup. som er hendes mand, havde to domme fra 2009 og 2010. Hun kontaktede en advokat i Polen; som fandt frem til de fremlagte udskrifter af dommene. Hun har også forsøgt at få fat i fuldbyrdelsesafgørelserne; men det var ikke muligt. De har fået en lejlighed i Taastrup. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af den europæiske arrestordre, at i distriktsretten i Czestochowa; Polen; den 23. oktober 2009 blev idømt 4 måneders fængsel for hærværk 0g den 11. oktober 2010 blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for vold 0g tyveri. Landsret- ten lægger til grund, at begge domme var betingede. Af arrestordren fremgår endvidere; at var til stede ved domsaf - sigelsen i 2009, mens han var blevet underrettet om tid og sted for den berammede retssag i 2010 samt om, at der kunne træffes afgørelse, selvom han ikke var til stede under retssa - gen. Det fremgår endelig af arrestordren; at distriktsretten i Czestochowa den 27.februar 2012 0g den 15. oktober 2013 traf afgørelser om, at de to domme fra henholdsvis 2009 og 2010 skulle fuldbyrdes. På baggrund heraf tiltræder landsretten; at betingelserne i udleveringslovens $ 10 a, stk. 3, for udlevering af til straffuldbyrdelse i Polen er opfyldt; og at det ikke er godtgjort; at der foreligger omstændigheder, som efter udleveringsloven kan begrunde afslag på anmodningen herom. Det bemærkes; at den omstændighed, at ikke var til stede eller underrettet om fuldbyrdelsesafgørelserne af 27 . februar 2012 0g 15. oktober 2013, ikke kan føre til et andet resultat; idet betingelserne i udleveringslovens $ 10 g ikke finder anvendelse på disse afgørelser; jf. herved Højesterets kendelse af 4. januar 2012i sag nr. 118/2011_ Landsretten bemærker, at først for landsretten har anmodet om, at straffen kan fuldbyrdes her i landet. Rigsadvokaten har i afgørelsen af 2. februar 2018 ikke har taget stilling til dette spørgsmål, men det fremgår af Rigsadvokatens brev af 7. marts 2018, at man vil tage stilling hertil, i fald man modtager en anmodning fra herom. Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse om, at Rigsadvokatens afgørelse af 2 februar 2018 om udlevering af til Polen var lovlig. - 4 - T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæstes. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 26. april 2018 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Birgitte Grønborg Juul, Malou Kragh Halling 0g Kristian Porsager Seier - øe (kst.)). 11. afd. kære nr. S-615-18: Anklagemyndigheden mod <anonym>Arrestant</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Else Præstegaard, besk.) Ingen var tilsagt eller møde. <anonym>Arrestanten</anonym> har kæret Københavns Byrets kendelse af 27. februar 2018 (SS 4-3512/2018), hvorved Rigsadvokatens afgørelse af 2. februar 2018 om udlevering af ham til Polen til straffuldbyrdelse kendes lovlig. Forsvareren; advokat Else Præstegaard, har nedlagt påstand om, at Rigsadvokatens afgø - relse af 2. februar 2018 om udlevering af <anonym>Arrestanten</anonym> ophæves 0g udleve - ring nægtes, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Rigsadvokaten. For - svareren har under hovedforhandlingen for landsretten nedlagt en mere subsidiær påstand om, at udlevering sker på vilkår om, at straffen skal fuldbyrdes i Danmark. Anklageren har nedlagt påstand om stadfæstelse. Sagen har været mundtligt forhandlet. Supplerende sagsfremstilling For landsretten er fremlagt brev af 7. marts 2018 fra Rigsadvokaten; hvoraf fremgår, at på forsvarerens forespørgsel af 1. marts 2018 om den videre procedure i tilfælde af, at byret- tens afgørelse bliver stadfæstet, har Rigsadvokaten svaret, at såfremt forsvareren indsender anmodning om fuldbyrdelse af straffen her i landet; vil Rigsadvokaten hurtigst muligt tage stilling til, om betingelserne for afsoning i Danmark er opfyldt. Der er endvidere fremlagt udskrift af to dokumenter affattet på polsk, hvoraf efter tolkens oversættelse ~ fremgår; at de t0 domme, som <anonym>Arrestanten</anonym> blev idømt i 2009 og 2010 i Polen; begge var betingede domme. Forklaringer <anonym>Arrestanten</anonym> har om sine personlige forhold forklaret bl.a , at han blev løsladt igen; kort efter han blev anholdt af politiet i Polen vedrørende sagen i 2009. Han fik en kurator, som han mødtes med én gang månedligt. Betingelserne i dommen angik en prøve- periode; 0g at han skulle have kontakt med sin kurator. Desuden fik han en bøde; som han betalte kort efter. Dommen fra 2010 vedrørte en voldssag, hvor han var til stede i en større gruppe, da der opstod slagsmål mellem nogle af de andre i gruppen. Han deltog ikke selv i slagsmålet. Han havde ikke råd til en advokat under sagen. Han fik igen en betinget dom og fik igen tilskikket en kurator. Betingelserne var også denne gang, at han skulle mødes løbende med kurator, og at han skulle holde sig ude af kriminalitet i prøveperioden; hvilket han også har gjort. Han ved ikke, hvorfor dommen pludselig skulle fuldbyrdes; og han har ikke modtaget noget brev herom. Han kan kontaktes på sin mors adresse i Polen; men han har intet hørt fra kurator . Han rejste til Holland i 2011 og har siden været tilbage i Polen; hvor han har været igennem almindelig paskontrol. Han fik fornyet sit pas sidste år på den polske ambassade. Han arbejder fortsat ved Metro-byggeriet. Han og hans kone planlægger at flytte til Taastrup; hvor hans svigerfamilie bor. De har endnu ikke solgt deres andels - lejlighed, men den er sat til salg. Hans søn starter den 1. maj 2018 i en børnehave i Taa- strup. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret bl.a., at hun havde kendskab til, at <anonym>Arrestanten</anonym> som er hendes mand, havde to domme fra 2009 og 2010. Hun kontaktede en advokat i Polen; som fandt frem til de fremlagte udskrifter af dommene. Hun har også forsøgt at få fat i fuldbyrdelsesafgørelserne; men det var ikke muligt. De har fået en lejlighed i Taastrup. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af den europæiske arrestordre, at <anonym>Arrestanten</anonym> i distriktsretten i Czestochowa; Polen; den 23. oktober 2009 blev idømt 4 måneders fængsel for hærværk 0g den 11. oktober 2010 blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for vold 0g tyveri. Landsret- ten lægger til grund, at begge domme var betingede. Af arrestordren fremgår endvidere; at <anonym>Arrestanten</anonym> var til stede ved domsaf - sigelsen i 2009, mens han var blevet underrettet om tid og sted for den berammede retssag i 2010 samt om, at der kunne træffes afgørelse, selvom han ikke var til stede under retssa - gen. Det fremgår endelig af arrestordren; at distriktsretten i Czestochowa den 27.februar 2012 0g den 15. oktober 2013 traf afgørelser om, at de to domme fra henholdsvis 2009 og 2010 skulle fuldbyrdes. På baggrund heraf tiltræder landsretten; at betingelserne i udleveringslovens $ 10 a, stk. 3, for udlevering af <anonym>Arrestanten</anonym> til straffuldbyrdelse i Polen er opfyldt; og at det ikke er godtgjort; at der foreligger omstændigheder, som efter udleveringsloven kan begrunde afslag på anmodningen herom. Det bemærkes; at den omstændighed, at <anonym>Arrestanten</anonym> ikke var til stede eller underrettet om fuldbyrdelsesafgørelserne af 27 . februar 2012 0g 15. oktober 2013, ikke kan føre til et andet resultat; idet betingelserne i udleveringslovens $ 10 g ikke finder anvendelse på disse afgørelser; jf. herved Højesterets kendelse af 4. januar 2012i sag nr. 118/2011_ Landsretten bemærker, at <anonym>Arrestanten</anonym> først for landsretten har anmodet om, at straffen kan fuldbyrdes her i landet. Rigsadvokaten har i afgørelsen af 2. februar 2018 ikke har taget stilling til dette spørgsmål, men det fremgår af Rigsadvokatens brev af 7. marts 2018, at man vil tage stilling hertil, i fald man modtager en anmodning fra <anonym>Arrestanten</anonym> herom. Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse om, at Rigsadvokatens afgørelse af 2 februar 2018 om udlevering af <anonym>Arrestanten</anonym> til Polen var lovlig. - 4 - T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæstes. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

295

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, - hæleri, straffelovens § 301, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 samt straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2, jf. § 21 forsøg på databedrageri af særlig grov beskaffenhed

Appelleret

Straffesag

Retten i Aarhus

SS-506/2017-ARH

Almindelig domsmandssag

1. instans

334/22

Formueforbrydelser; Forurettede og vidner; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Nej

4200-76601-00062-16

Retten i Aarhus Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 26. april 2017 Rettens nr. 5-506/2017 Politiets nr. 4200-76601-00062-16 Anklagemyndigheden mod 1996 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 12. december 2016. er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 290, stk 1, " hæleri - ved forud for den 29.juni 2016 for ca. 500 kr. af en uidentificeret person; at have købt et stjålet pas til en værdi af 10.000 kr. 2a. straffelovens $ 301, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 , ved i tiden forud for den 29.juni 2016 under særligt skærpende omstændig - heder; med forsæt til uberettiget anvendelse, at have installeret 48 keyloggers på computere bL.a. på biblioteker, hvorved disse kunne kopiere og gemme oplysninger vedrørende brugernavn og adgangskode; som blev anvendt på computerne; 0g som var tildelt andre, bl.a. ved, på Højbjerg Bibliotek, Oddervej 74 i Højbjerg, at have installeret 4 stk ke- yloggers på bibliotekets computere. på Horsens Bibliotek, Tobaksgården 12 i Horsens, at have installeret 2 stk. keyloggers på bibliotekets computere. 2b. straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2, jf: $ 21 forsøg på databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved i tiden forud for den 29.juni 2016, for derigennem at skaffe sig eller an- dre uberettiget vinding, ved installering og benyttelse af de i forhold 2a nævnte keyloggers; retsstridigt ved hjælp af oplysninger fra de nævnte key- loggers; med forsæt til at søge at påvirket resultatet af en elektronisk databe - handling hvilket dog mislykkedes idet tiltalte blev anholdt af politiet 3 straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2, - databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved i tidsrummet fra den 10. december 2015 til den 11. december 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af keylogger; og derved at have fået adgang til tilhø- rende hvorfra der uberettiget blev overført i alt 258.000 kr. til flere forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling; hvorved Sparekassen Vendsyssel led en væsentlig risiko for et tab på 258.000 kr. og et reelt tab på 200.000 kr. 4 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk 2, databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 14. december 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberetti - get vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NE - MID-nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af key- logger og derved at have fået adgang til 0g tilhørende Eorurettea overført i alt 178.000 kr. til flere forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling; hvorved Nykredit Bank led et tilsvarende tab . 5 straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 2 databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 23. december 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberetti - get vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NE - MID-nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have fået uberettiget adgang til 0g tilhørende hvorfra der uberettiget blev overført i alt 187.000 kr. til flere forskellige konti, hvo - refter beløbene blev hævet; og derved at have medvirket til at påvirke resul- tatet afen elektronisk databehandling, hvorved Arbejdernes Landsbank led et tilsvarende formuetab_ 5a. straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2 _ databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 24. december 2015 for derigennem at skaffe sig selv eller andre ube - rettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have medvirket til, at der uberettiget; blev optaget lån i navn hos Santander Consumer bank på 75.000 kr., som blev udbetalt til 1 Arbejdernes Landsbank, 0g derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling hvorved Santander Consumer Bank led et tab på 82.087,74 kr. 5b straffelovens $ 279a jf. $ 286, stk. 2 _ databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 24. december 2015 for derigennem at skaffe sig selv eller andre ube - rettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp afkeylogger 0g derved have medvirket til, at der uberettiget blev optaget lån på 4.000 kr. i navn hos Vivus.dk; som blev udbetalt til 1 Arbejdernes Landsbank; og derved at have medvirket til at på- virke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Vivus.dk led et til- svarende tab eller en væsentlig risiko herfor. 5c. straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 = databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 24. december 2015 for derigennem at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have medvirket til, at der uberet- tiget blev optaget lån på 40.000 kr. i navn hos Lånlet.dk/Basisbank; som blev udbetalt til i Arbejdernes Landsbank; 0g derved at have medvirket til at på - virke resultatet af en elektronisk databehandling hvorved Lånlet.dk/Basis - bank led et tilsvarende formuetab 5d. straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 _ databedrageri af særlig grov be - skaffenhed ved den 24. december 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberetti - get vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og password til NE - MID-nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved have medvirket til at der uberet- tiget blev ansøgt om et Eurocard kreditkort; tilknyttet 1 Arbejdernes Landsbank tilhørende hvorefter kortet i i perioden fra den 29. december 2015 til den 31. december 2015 uberettiget blev anvendt til køb for samlet 55.675,58 kr., 0g derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk da - tabehandling hvorved Eurocard led et tab på 59.188,82 kr. 6. straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk 2 2 databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved i perioden den 21.januar 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn 0g adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af ke- ylogger 0g derved at have fået uberettiget adgang til tilhørende hvorfra der uberettiget blev overført 345.600 kr. til flere forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet; 0g derved at ha - ve medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling; hvor- ved Arbejdernes Landsbank led et tilsvarende tab . 7 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 _ databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 25.januar 2016 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID - nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af ke - ylogger 0g derved at have fået uberettiget adgang til tilhørende hvorfra der uberettiget blev overført 85.000 kr. til forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databe - handling hvorved Jutlander Bank led et tilsvarende tab . 8 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 _ databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 18. februar 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID - nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af ke - ylogger og derved at have fået adgang til tilhø- rende hvorfra der uberettiget blev overført 165.000 kr. til forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling hvorved Sparekassen Kronjylland led et tilsvarende tab. 9 straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk 2 2 databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved i tidsrummet mellem den 18.marts 2016 til den 19.marts 2016 for deri - gennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn 0g adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have fået adgang til hvorfra der uberettiget blev overført 330.000 kr. til forskellige konti, hvorefter belø- bene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Jutlander Bank led et tilsvarende tab. 10 straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 = databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved mellem den 13. april 2016 og den 14. april 2016, for derigennem at skaf- fe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af keylogger 0g derved at have fået adgang til 0g hvorfra der uberettiget blev overført 220.000 kr. til forskellige konti; hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvir - ke resultatet af en elektronisk databehandling hvorved Ringkjøbing Bank led et tilsvarende tab. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf i ikke under 3 år. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af MacBook Pro 13" computer, keylogger SIN UE 0006780, SIN UE 0006745, SIN UE 0006747, SIN UE 0006754, SIN UE 0006777, SIN UE 0006783, SIN UE 0006776, SIN UE 0006781, Iphone 6s mobil, en Alcatel Onetouch? mobil hos tiltalte, jf. straffelovens 8 75, stk. 2 Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1, idet han dog ikke har kun- net erkende, at værdien af passet var 10.000 kr. Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig i forhold 2a, idet han kan erkende at have installeret 4 keyloggere på Højbjerg Bibliotek; 2 keyloggere på Horsens Bibliotek, 1 keylogger Risskov Bibliotek; samt at have forsøgt at installere. yderligere 1 keylogger på offentligt sted Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyl- dig i forholdet. Vedrørende forhold 2b har tiltalte erkendt sig skyldig for så vidt angår de 4 keyloggere installeret på Højbjerg Bibliotek; de 2 keyloggere installeret på Horsens Bibliotek; keyloggeren installeret på Risskov Bibliotek samt forsøg vedrørende den sidste keylogger; der blev fundet på hans bopæl. I øvrigt har tiltalte nægtet sig skyldig i forholdet. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 3,4,5, 5a, 5b, 5c, 5d, 6, 7, 8 0g 9. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 10. Erstatning Anklagemyndigheden har på vegne af Sparekassen Vendsyssel, Østergade 15, 9760 Vrå, påstået, at tiltalte skal betale 170.000,00 kr. i erstatning (forhold 3). Anklagemyndigheden har på vegne af 8000 Aarhus C, påstået, at tiltalte skal betale 1.100,00 kr. 1 erstatning (forhold 5). Anklagemyndigheden har på vegne af Arbejdernes Landsbank Vesterbroga - de 5, 1620 København V, påstået;, at tiltalte skal betale 185.900,00 kr. i er- statning (forhold 5) . Anklagemyndigheden har på vegne af Santander Consumer Bank, Stamhol - men 147,6., 2650 Hvidovre, påstået, at tiltalte skal betale 82.087,74 kr. ier- statning (forhold 5a) Anklagemyndigheden har på vegne af Eurocard, Bernstorffgade 50, 1577 København V, principalt påstået, at tiltalte skal betale 59.188,82 kr. i erstat- ning, subsidiært at tiltalte skal betale 55.675,58 i erstatning (forhold 5d). Anklagemyndigheden har på vegne af Arbejdernes Landsbank Vesterbroga - de 5, 1620 København V, påstået, at tiltalte skal betale 344.500 kr. i erstat- ning (forhold 6). Anklagemyndigheden har på vegne af påstået; at tiltalte skal be- tale 1.100,00 kr. i erstatning (forhold 6) Anklagemyndigheden har på vegne af Jutlander Bank, Store Torv, 9500 Hobro, påstået, at tiltalte skal betale 85.000,00 kr. i erstatning (forhold 7) . Anklagemyndigheden har på vegne af Sparekassen Kronjylland, Tronholmen 1, 8960 Randers SØ, påstået, at tiltalte skal betale 165.000,00 kr. i erstatning (forhold 8) Anklagemyndigheden har på vegne af Jutlander Bank, Store Torv, 9500 Hobro; påstået, at tiltalte skal betale 328.000,00 kr. i erstatning (forhold 9). Anklagemyndigheden har på vegne af påstået, at tiltalte skal betale 1.100,00 kr. i erstatning (forhold 9 Anklagemyndigheden har på vegne af Ringkjøbing Landbobank, Torvet 1, 6950 Ringkøbing, påstået; at tiltalte skal betale 220.000,00 kr. i erstatning (forhold 10). Tiltalte har vedrørende sidstnævnte erstatningskrav anerkendt såvel erstat- ningspligten som kravets størrelse. Tiltalte har for så vidt angår samtlige øvrige erstatningskrav bestridt erstat- ningspligten; men har ingen bemærkninger til kravenes størrelse. Forklaringer Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne IT-efterforsker 0g Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret; at han har købt et stjålet pas af en person; som han kender. Han vil ikke oplyse identiteten på denne person. Han mener ikke; at passet har en værdi af 10.000 kr,, da passet var stjålet. Han kunne kun få 10.000 kr. for passet, hvis han kunne få nogen til at tro på, at det ikke var stjålet. Det var hans plan at sælge passet. Da han købte passet, regnede han med, at han kunne få nogen til at betale 10.000 kr. for det. Ham; der skulle købe passet; ville imidlertid ikke købe det alligevel. Tiltalte kunne måske have solgt passet for mellem 500-1.000 kr. Han gav selv 500 kr. for passet, da han købte det. Vedrørende forhold 2a har tiltalte forklaret; at det er rigtigt, at han har installeret 4 keyloggere på Højbjerg Bibliotek; 2 keyloggere på Horsens Bibliotek samt en enkelt keylogger på biblioteket i Risskov . Herudover har han ikke installeret keyloggere. Det er korrekt, at der på hans værelse i forbindelse med ransagningen blev fundet emballage til 48 keyloggere. I april 2016 mødtes han med 4 personer i en bil, tilhørende en af hans kammerater. En af personerne havde 48 keyloggere; som blev fordelt mellem dem alle fem Han fik selv 8 keyloggere. De 8 keyloggere lå i en pose hvor også emballagen til de resterende keyloggere lå. Han fik at vide; at han skulle smide al emballagen ud. Han glemte imidlertid alt om det; og smed det hen i et hjømne på sit værelse. Han har ikke installeret keyloggere udover de 7, som han tidligere har forklaret om Han blev involveret i i sagen i december 2015. En person;, som han kendte i forvejen; 0g som kom de samme steder som tiltalte, spurgte ham om, om han kunne skaffe nogle hævekort, hvortil man kunne overføre 1 sorte penge" eller penge, der af andre grunde skulle gemmes væk. Det kunne for eksempel være fra folk; der skyldte penge i skat. Han ville ikke stille sit eget kort til rådighed, idet han ikke stolede tilstrækkeligt på personen; Han ville ikke have sine egne oplysninger frem: På dette tidspunkt kendte han ikke personen (herefter kaldet X) særlig godt. I december måned 2015 lykkedes det ham at skaffe et kort tilhørende én af hans kammerater fra klassen. Det er et af de kort; der benyttes i forhold 5. Klassekammeraten fik 1.000 eller 2.000 kr., 0g tiltalte fik også selv det samme beløb. Han og X lærte efterhånden hinanden godt at kende. Tiltalte skaffede flere kort. I marts måned 2016 fandt han ud af, at det ikke kun drejede sig om at skjule sorte penge, men også om at stjæle penge fra andres konti. Foreholdt sagens bilag 10-4-3, afhøringsrapport dateret den 15. september 2016, side 9, nederst, har han forklaret, at det ikke er rigtigt, at han anskaffede kort med pinkodeoplysninger på Han har kun skaffet et kort med pinkodeoplysninger fra Han sagde til politiet; at han havde skaffet de andre kort; fordi politiet lovede ham; at hvis han tilstod dette, ville han kunne få en tilståelsessag og blive løsladt. Han har mødt har ikke skaffet kort til tiltalte, men til en af tiltaltes venner. Det var ikke den samme ven; som tiltalte skaffede kort til. Tiltalte sagde under afhøringen hos politiet, at han ikke kendte de pågældende personer . Han kendte fra skolen. Han gav kort med pinkodeoplysninger til X. X spurgte ham mere end én gang, om han kunne skaffe flere kort. X var ikke på nogen måde truende. X blev efterhånden en god ven. Senere skaffede han flere kort til X. Han vil anslå, at han i alt har skaffet 20 kort med pinkodeoplysninger. Han er helt sikker på, at han ikke har givet X kort med pinkodeoplysninger tilhørende Han kender ikke noget til forhold 3 og forhold 4. Vedrørende forhold 6 har han forklaret, at han blev gode venner med X. Han talte ikke med X om, hvordan det hele foregik Det var tydeligt; at X havde mange penge. Tiltalte gik dengang på produktionsskolen i Randers. Han havde sin egen lejlighed, som var dyr, og derfor var hans økonomi stram. X var flere gange på besøg hjemme hos tiltalte. Han lånte ved disse lejligheder tiltaltes computer for at gå på nettet. Tiltalte fulgte ikke med i, hvad X lavede. X sagde, at han skulle skrive nogle dokumenter på tiltaltes computer, som han så efterfølgende ville sende til sig selv. Tiltalte ved ikke, hvorfor X skulle skrive dokumenterne på hans computer. Tiltalte har ikke selv lavet de dokumenter, der er fundet på hans computer, og som omhandler nogle af de personer, der er med i denne sag. Han vil anslå, at han har over 1.000 dokumenter på sin computer, og han tænkte ikke over, hvad det var for nogle dokumenter, X havde lavet. Der var en del dokumenter på computeren, som han ikke selv havde lavet, men som han for eksempel havde hentet fra nettet. Hans venner lånte også ofte hans computer. Foreholdt sagens bilag 10-25, rapport dokument 3 på computer, (oprettet den 18. januar 2016) med indholdet: Der skal laves Tjekkes i RKI. Ålborg skal lægge hans kontanthjælp ud. Ålborg Borgerservice skal tjekkes for kørekort og pas. har tiltalte forklaret, at X har sovet hos tiltalte flere gange. Han har også 1 øvrigt opholdt sig hos tiltalte om natten. Tiltalte har ikke skrevet dokumentet. Det kan godt have været X, der skrev dokumentet. Foreholdt sagens bilag 10-26, rapport; dokument 4 på computer (oprettet den 18. januar 2016) med følgende indhold: skal tilmeldes til netbaseret uddannelse - SU og SU-lån. Op til 8.800 kr. om måneden. I ca. 6 måneder. har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvem er. Det må være et dokument, som X har lavet. Han kan ikke huske; om han var vågen; eller han ikke var vågen natten mellem den 17.og 18.januar 2016,hvor dokumentet blev oprettet. Når han brugte sin computer stødte han nogle gange på sådanne dokumenter; men han tænkte ikke på at slette dem. Han ved ikke, hvorfor X ikke har slettet dokumenterne. X sagde; at han ville sende dokumenterne til sig selv. Foreholdt sagens bilag 4-45, rapport, dokument fundet på computer, med følgende indhold: Kode til nem id Han skal lave et nyt pas. Han skal betales ud af RKI KR 2.187,00 " Advokatfirmaet Collectia VS Collectia TlfNr - 70201018 Iphones Telia, TDC, 3 mobil, Oister, Fullrate og telenor 10000 kr. Lån Vivus, Lånlet; trustbuddy, santaldeer og icanobank~ ~ 10000 kr. Elektronik ~ Elgiganten; Fona, Lillebror sted og Bilka - 5000 kr. Finansiering 2 IKEA, Via Bill, Idemøbler og benzinkort Genstand. Virksomhed APS (Anpart selskab) 50000 KR Skal ligges ind og muligheder for at tjene flere penge skal undersøges . Firmanavn arbejdes teknikker; metoder 0g fiduser skal læres fra Ålborg gruppen og andre dygtige firma folk. Fx - der kan hentes en container fyldt op med eventuelle materialer til butikken. Undersøg muligheden for at hente så mange elektroniske ting med fimmaet. Forsikring Netbank forsikring Firma og bolig forsikring" Hertil har tiltalte forklaret, at han ikke har skrevet dette dokument. Det kan godt være, at X har skrevet dokumentet. X har ikke talt med tiltalte om disse ting; Tiltalte vidste på dette tidspunkt; den 18.januar 2016, ikke noget om, hvad der foregik. X lavede dokumentet for at sende det til sig selv. Han havde selv en computer, men han brugte tiltaltes, fordi han var hjemme hos tiltalte. Tiltalte husker ikke; om han har set dokumentet før. Han kender ikke en person ved Tiltalte skaffede flere kort til X mellem januar og april måned 2016. Han husker ikke præcis hvornår. Han kan heller ikke huske; om han skaffede flere kort til Xiløbet af januar. Han skaffede omkring 20 hævekort i alt. Han fik betaling på op til 8.000 kr. for hvert kort, han skaffede. Beløbet afhang af, hvor mange penge, det endte med, at der kunne overføres til kortet. Først i marts måned 2016 fandt tiltalte ud af, at det var stjålne penge, der blev indsat på de hævekort, han skaffede. Han tænkte, at det kunne være lige meget, for det hele var alligevel ulovligt. Han blev derfor ved med at skaffe hævekort og pinkoder til X Foreholdt sagens bilag 10-27, fotomappe; notater på tiltaltes telefon; har han vedrørende billede 1 forklaret; at på de personer, han skaffede hævekort fra; samt deres pinkoder. Alle 4 kort kort samt pinkoderne er videregivet til X Vedrørende billede 2 har han forklaret; at er en af hans gode venner. har ikke noget med denne sag at gøre. Han ved ikke; hvorfor han har skrevet personnummer ind i sin telefon. Vedrørende billede 3 har han forklaret; at kort han skaffede, og de 4 cifre er pinkoden; der hører til kortet. Vedrørende billede 4 har tiltalte forklaret, at er en af de personer; hvis hævekort han skaffede og de 4 cifre er dennes pinkode. Vedrørende billede 5 har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad de 4 cifre dækker over. Vedrørende billede 6 har han forklaret, at han ikke kender de to telefonnumre i notatet; Han ved ikke, hvem telefonnumrene tilhører. Han tror ikke, at det har noget med denne sag at gøre. Vedrørende billede 7 har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om de 4 cifre er en pinkode. Vedrørende billede 8 har han forklaret, at han tror, at oplysningerne vedrører hans eget hævekort. Vedrørende billede 9 har han forklaret, at er en af de personer, hvis hævekort han skaffede, og de 4 cifre er pinkode, der passer til kortet. Det er et kort, han har fået gennem andre personer. Han fik andre personer til at skaffe kort; som han så videregav til X. Vedrørende billede 10 har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske navnene 0g Han ved ikke, hvorfor navnene står i hans telefon. Vedrørende billede 11 har han forklaret, at han ikke ved, hvad de 4 cifre dækker over. Vedrørende billede 12 har han forklaret, at han ikke ved, hvad de 4 cifre dækker over, men at det godt kan være, at det er pinkoden til et kort, som han har skaffet. Vedrørende billede 13 har han forklaret; at de 4 cifre godt kan være pinkoden til et kort; han har skaffet, men han husker det ikke. Foreholdt sagens bilag 10-28, rapport; koster 105, iPhone 6S, har han forklaret, at det er ham; der har taget nogle af disse fotografier af pengesedler. Han kan ikke huske anledningen. Pengene tilhørte ikke ham: Han har således taget fotos af andres penge. Han lånte af og til sin fars bil af mærket Mercedes . Nogle gange videreudlånte han farens bil til nogle af sine kammerater. Han vil ikke sige, hvem han har lånt bilen til. Han vidste ikke, hvad de pågældende skulle bruge bilen til. side 12 Han vidste ingenting om, hvad der foregik før april måned 2016. I starten interesserede det ham ikke, hvad kortene skulle bruges til. Han havde dog ikke lyst til at bruge sit eget kort, da han ikke ville have sine egne oplysninger frem. Han vidste ikke, at der var tale om overførsel af stjålne penge, før engang i marts måned. Han kan ikke huske hvornår i marts, han blev bekendt med dette. Han vil anslå, at han i perioden fra december 2015 til april 2016 har skaffet ca. 20 hævekort med pinkoder. Vedrørende forhold 2a har tiltalte forklaret, at keyloggerne blev pakket ud i bilen, og at emballagen blev puttet ned i plastikposen, hvor keyloggerne havde været. Til sidst fik han posen med alt emballagen og de resterende 8 keylo ggere. Han talte dem, mens han var i bilen. Han fik at vide, at keylo ggerne skulle installeres på biblioteker. Han har ikke på noget tidspunkt været med til at fjerne nogle af keyloggerne. Foreholdt retsbog af 24. november 2016 i sag nr. 72-8075/2016, side 2, tredje afsnit, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor hans forklaring i retsbogen er refereret således: "Der var både tom emballage og emballage med indhold, det var dog lidt under halvdelen." Han har hele tiden sagt, at han alene fik 8 keyloggere. Han fik emballagen med i posen, fordi det var ham, der gik først fra bilen. Alle keyloggerne blev taget ud af emballagen, da de blev fordelt. Emballagen blev lagt tilbage i posen. Han var sammen med en ven, da han installerede keyloggerne. Vennen hjalp ham bare og har ikke noget med det at gøre. Han fik udleveret keyloggerne i slutningen af marts eller i starten af april. Han installerede dem på biblio tekerne umiddelbart efter, at han havde fået dem. Han havde kendskab til keylo ggere i forvejen. Han har gået på en kristen efterskole, hvor lærerne brugte key loggere ti l at hol de øje med, hvad eleverne foretog sig på nettet. Eleverne brugte også selv keyloggere for at se, hvad kammeraterne lavede på nettet. Det var bare for sj ov. Han gjorde det også selv. På hans computer var der derfor gjort kl ar til, at et key loggerprogram kunne installeres. Han brugte program met på et ti dspunkt i løbet af den periode, han var på efterskole. Det var i 2012-2015. Herefter blev programmet formentlig fjernet, men han geninstallerede det på et senere tidspunkt. Han husker ikke hvornår. Han vidste derfor, hvad en keylogger var. Han vidste dog ikke, at denne kunne installeres som hardware. Han troede, at der var tale om software - altså et program , der skul le installeres på computeren. Venskabet med X udviklede sig, og de var efterhånden meget gode venner. I løbet af marts måned fortalte X ham om hele set-uppet, og hvordan det fungerede. X spurgte, om tiltalte ville være med. Han tror, X spurgte ham, fordi han var rigtig god til at skaffe "gode kort" det vil sige kort, som fungerede, og hvor muldyret ikke selv hævede pengene. Desuden blandede han sig ikke i noget. Han sagde straks ja til at deltage i hele set-uppet. Nogle dage efter var der et møde hos en af bagmændene i Aarhus. Ud over X var der yderligere en bagmand fra Aarhus samt en bagmand fra Odense til stede. Efter at tiltalte blev en del af set-uppet, var de således 4 bagmænd. Under mødet fortalte de 3 andre ham om, hvordan de fysiske keyloggere virkede; om hvordan man bestilte NemID og nøglekort. Nogle dage efter mødet hos en afbagmændene i Aarhus;, mødtes tiltalte i en bil med de 2 bagmænd fra Aarhus (herunder X) samt 2 andre personer, som blot skulle installere keyloggerne. Det var under dette møde, at han fik udleveret de 8 keyloggere samt emballagen. Vedrørende forhold 9 har tiltalte forklaret, at han ikke kender noget til dette. Foreholdt sagens bilag 10-27, billede nr. 9, har tiltalte forklaret, at var muldyr; det vil sige personer, hvis kort, der blev stillet til rådighed. Han har fået kortene fra disse personer fra som han gik i klasse med. I starten vidste heller ikke; hvad det handlede om. Tiltalte fortalte at kortene skulle bruges til at gemme sorte penge. Da han selv i marts 2016 fandt ud af, hvad der foregik; fortalte han dette til spurgte ham om, hvad han skulle sige til de folk, hvis kort han skaffede. Spørgsmålet gik på, hvornår kortene skulle spærres . Tiltalte havde ikke fået noget af vide fra bagmændene. Han sagde dog til at det var bedst; at kortet blev spærret;, så snart pengene var hævet. Når pengene var hævet, afleverede tiltalte kortene tilbage til muldyrene, hvis de ville have dem. Samtidig fik de et beløb for at stille kortet til rådighed Vedrørende forhold 6 har tiltalte forklaret, at han ikke kender en person ved navn Han har ikke talt i telefon med en De fleste kort fra Randers har han fået fra Foreholdt sagens bilag 10-27, fotomappe; notater fra telefon; billede nr. 12, har han forklaret, at han ikke selv har skaffet et kort fra en person; der hedder der skaffede dette kort. Kortet er blevet skaffet af en person fra Aarhus som han ikke ønsker at opgive identiteten på. kort var det eneste kort, denne person skaffede. Foreholdt sagens bilag 7-40, rapport kontakt med (oplysninger om kontakter i telefon) har han forklaret; at er en gammel kammerat. kort. Tiltalte vidste dog godt;, at var involveret i sagen. De talte imidlertid ikke om det. De talte om helt andre ting som almindelige venner taler om Foreholdt sagens bilag 8-9, rapport note på iPhone 1, har tiltalte forklaret, at 0g er nogle af de personer, hvis kort, han har skaffet til X. Nogle af kortene har han selv skaffet, og nogle har skaffet til ham. Alle kortene blev videregivet til X. Foreholdt sagens bilag 8-10, rapport, kontakt med har han forklaret; at navnet ikke siger ham noget. Han kender ikke denne person. Foreholdt sagens bilag 9-93, rapport note på iPhone, har han forklaret;, at er personer, hvis kort 0g pinkoder, har skaffet og overleveret til tiltalte; som igen har givet dem videre til X. Han fik oplysningerne mundtligt fra og skrev dem herefter ind i sin telefon Han og mødtes som regel på skolens parkeringsplads. Han kan ikke huske, hvornår begyndte at skaffe kort. Måske var det i løbet af januar måned. Han fortalte ikke hvor mange kort, han skulle bruge. Han fortalte derimod om, at hævekort fra Nordea og Danske Bank var bedre end andre kort, idet man på disse kort kunne hæve 15.000 kr. om dagen i kontanter. Han sagde til at han ville få flere penge udbetalt for hævekort fra Nordea og Danske Bank. Tiltalte havde selv fået disse oplysninger i december. Tiltalte har opsummerende forklaret, at han i alt har skaffet 20 kort i perioden fra december 2015 til marts 2016. Først i marts måned fandt han ud af, at det drejede sig om stjålne penge. På spørgsmål fra forsvareren har tiltalte forklaret; at han i perioden fra december 2015 til marts 2016 mødtes med X mange gange. De sås ikke hver dag men typisk et par gange om ugen. De mødtes ikke kun for at udveksle kort;, men også som almindelige venner. Tiltalte snakkede også godt med den anden bagmand fra Aarhus, mens han kun så den tredje bagmand, som kom fra Odense, en enkelt gang. Foreholdt sagens bilag 4-45, rapport dokument fundet på computer, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad det er for en virksomhed, dokumentet omhandler. Han ved overhovedet ikke; hvad det drejer sig om. Han tror ikke; at det har noget med bedrageriet at gøre. Han har ikke på noget tidspunkt drøftet selskaber eller containere med de andre bagmænd. Han har i alt skaffet ca. 20 hævekort til X. Ca. 10 af disse har han selv skaffet, et enkelt er skaffet af en tredjemand fra Aarhus, og de resterende af Han talte derimod med de andre bagmænd om "kliklån" , herunder fra Vivus.dk og Santander Bank. Bagmændene forklarede ham om dette under mødet i marts . Vedrørende forhold 10 har tiltalte forklaret, at han efter mødet hos en af bagmændene i marts måned selv var en del af bagmandsgruppen. Han installerede 7 keyloggere på forskellige biblioteker. Han ved ikke, om nogle af de andre bagmænd har hentet oplysninger fra disse keyloggere; og om disse således er blevet brugt. Han fik at vide; at han skulle bestille et nøglekort og et simkort. Begge dele skulle komme med posten. Først kom nøglekortet; som de fiskede op af en postkasse. Nogle dage efter kom simkortet, som de ligeledes fiskede op af postkassen: Med disse oplysninger havde de herefter adgang til en konto. Bagmanden fra Odense sad et eller andet sted og overførte pengene fra kontoen til forskellige konti, som muldyrene havde stillet til rådighed . Tiltalte havde lånt sin fars bil og videreudlånte denne til X. Tiltalte selv sad i en anden bil sammen med den anden bagmand fra Aarhus og en "hævedreng' De kørte til en hæveautomat og ventede på, at de fik en sms fra bagmanden fra Odense om, at der var grønt lys for at hæve på muldyrenes hævekort. De sendte en sms med besked til bagmanden fra Odense om, at de var klar. De hævede på 2 forskellige hæveautomater i Aarhus. Tiltalte vil ikke oplyse hvilke. Da de fik beskeden fra bagmanden fra Odense, sendte de "hævedrengen' " afsted med 4-5 kort ad gangen. Da de havde hævet et større beløb; gav de "hævedrengen" betaling for arbejdet 0g satte ham af. De kørte herefter hjem til den anden bagmand fra Aarhus' bopæl, hvor de ventede på X. Bagmanden fra Odense var ikke stede. De lagde samtlige hævekort ud og fordelte penge til muldyrene ovenpå disse. Resten delte de 4 lige store bunker en til hver bagmand. Tiltalte fik 25.500 kr. Ud over pengene til muldyrene blev der lagt penge til side til en ny computer. Før han deltog som bagmand; skaffede han en del kort fra Nordea og fra Danske Bank. Han fik 3.000-4.000 kr. pr. kort. Han tjente derfor ikke særlig mange flere penge ved at være bagmand. De kontooplysninger; der blev brugt i forhold 10, var frembragt ved hjælp af keyloggerne, før han blev en del af set-uppet. Han var klar over, at de keyloggere, som han installerede på bibliotekerne, også skulle bruges til at tømme folks konti. IT-efterforsker har som vidne forklaret, at han har undersøgt tiltaltes computer og udfærdiget den under sagen fremlagte IT - tekniske erklæring. En hardware keylogger installeres mellem tastaturet og computeren og gemmer alle tastetryk fra tastaturet i en logfil på keyloggeren. Der gemmes ikke indhold fra selve computeren eller oplysninger vist på skærmen En keylogger kan bruges til at opbevare og dermed huske egne oplysninger, herunder koder med videre. En keylogger kan også misbruges til at gemme andres tastetryk uden disses viden. Af undersøgelsen af tiltaltes computer fremgik, at der den 28. november 2015 har været hentet installationsfiler til keyloggerne "Elite Keylogger" og "Freemac Keylogger" på computeren. Filerne blev ikke fundet på stien ved undersøgelsen: Ved undersøgelsen blev der ikke fundet data vedrørende keyloggere; og han vurderer derfor; at keyloggerne ikke har været tilkoblet computeren: Derimod havde der været tilkoblet 2 USB-stik til computeren ved navn "KINGSTON" og "STORE N GO" I perioden fra den 28.november 2015 til den 7. december 2015 har der på computeren været partitioner (kan sammenlignes med drew) med navnene "Freemac Keylogger" og "Elite Keylogger" . Han vurderer, at disse partitioner har været oprettet i forbindelse med installation af keyloggere. Man kan sige det på den måde; at der har været reserveret plads på harddisken til brug for keyloggersystemer med navnene "Freemac Keylogger" og "Elite Keylogger" . På en sti er programmet "Freemac Keylogger" pakket ud og installeret. Det har været kørt helt kortvarigt den 8. december 2015 fra kl. 15.44.21 til kl. 15.44.33. Programmet har således kun været startet op og straks blevet lukket igen Han har ikke fundet spor af, at "Elite Keylogger" programmet har været installeret på computeren. har som vidne vedrørende forhold 4 forklaret, at han er 16 år gammel. Hans ven; spurgte ham på et tidspunkt;, om han måtte låne vidnets kreditkort, idet enten eller fætter skulle have overført nogle penge, men ikke kunne bruge egen konto - sagde, at hans eller fætterens konto var blevet spærret. Vidnet betragtede som en god ven; og han stolede på ham. Han udleverede derfor sit hævekort til Han kan ikke huske datoen: Omkring en uge efter gik der penge ind på hans konto, hvorefter pengene straks blev hævet igen. fik udleveret kreditkortet på parkeringspladsen ved Remalooo. kom kørende til stedet i sølvgrå Mercedes . Foreholdt sagens bilag 4-39-2, side 7, foto; har han forklaret, at han ikke kan huske; omdet var den sølvgrå Mercedes, der ses på billedet. var ikke alene i bilen. Han var sammen med 2 eller 3 andre. Det var ikke der kørte bilen er fra Somalia. og en anden somalier steg ud af bilen for at tale med vidnet. En person blev siddende i bilen 0g ventede. Samtidig med han udleverede sit hævekort til fik mundtligt hans pinkode. Han ved ikke, om skrev koden ned på sin telefon Han har fået fortalt, at han ville få penge for at udlåne sit kreditkort, men det gjorde han ikke. Forespurgte af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke kan huske; om der var 3 eller 4 mænd i bilen. Det var kun og dennes ven, der steg ud af bilen. Før mødet var det vidnets indtryk, at selv skulle bruge hævekortet, men kortet blev udleveret til den anden somalier. har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at han på et tidspunkt; nok i 2015, mistede sit dankort. Han ved ikke, hvordan dankortet forsvandt. Han mindes ikke at have givet kortet eller udlånt kortet eller pinkoden til dette til nogen Han kan ikke sige, hvor mange dage kortet var forsvundet; før han opdagede dette. Efter kortet var forsvundet; så han; at der var blevet sat penge ind på hans konto Han sad sammen med sin familie; da han opdagede dette. Han rettede henvendelse til banken; som allerede havde spærret hans konto. Hans mobiltelefonnummer er Foreholdt sagens bilag 5-82, rapport, kontakt mellem vidnet og tiltalte, har vidnet forklaret, at han ikke kender tiltalte. Han kan ikke forstå, hvis han skulle have talt i telefon med tiltalte. Han ved ikke, hvor tit han brugte sit dankort. Ijulen 2015 var han formentlig sammen med sin familie. Han tror ikke; at han var ude at handle. Han havde ikke nogen indtægt på det pågældende tidspunkt. Foreholdt sagens bilag 5-71-2, afhøringsrapport af 2. februar 2016, side 2, har han forklaret, at det godt kan være, at han brugte sit kreditkort senest den 21. december 2015. Han husker det ikke i dag; har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at han på et tidspunkt lånte sit kreditkort ud til en person; som han kender. Foreholdt retsbog af 2. december 2016 fra Retten i Randers (rettens nr. 4- 4263/2016) har vidnet forklaret, at han ikke har forklaret til politiet; at han udlånte sit kort til som han gik i skole med. Han har ikke udlånt sit kort til På ny formanet om vidnepligten og vidneansvaret har vidnet forklaret, at han har gået i klasse med Vidnet manglede penge på det pågældende tidspunkt. havde en idé til, hvordan han kunne tjene nogle hurtige penge. fortalte ikke noget om, hvad det gik ud på. fortalte bare, at en sum penge ville blive sat ind på kontoen og hævet igen Når pengene var hævet, skulle vidnet spærre kortet. Han kan ikke huske; hvornår han gav kortet. Det kan godt passe; at han fik 2.000 kr. for at udlåne kortet. Han husker ikke; hvor mange penge, der blev overført til hans konto; men det kan godt passe, at det var 6.000 kr. Han mødtes med juleaften i nærheden af vidnets fars bopæl for at få betalingen for udlånet. Foreholdt sagens bilag 5-73-1, afhøringsrapport af 26. september 2016, side 3, første afsnit, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han mødtes med kom kørende i en sølvgrå bil. Han kan ikke huske mærket. Han fik på et tidspunkt forevist et billede og synes, at han kunne kende bilen. Han kender ikke særlig godt. Han ved ikke, om andre personer i Randers har spurgt om, om de kunne låne hævekort. Han kender har spurgt efter kreditkort. har som vidne vedrørende forhold 8 forklaret, at en af hans venner; fortalte ham; at man kunne tjene hurtige penge ved at udlåne sit kreditkort. Han udleverede derfor sit kreditkort og sin pinkode til Idag kan han ikke huske pinkoden. Han har aldrig før set tiltalte. Foreholdt sagens bilag 8-9, afhøringsrapport af 24. august 2016, side 2 (bilagets side 7), har vidnet forklaret; at episoden fandt sted for 1'/2 år siden. Han husker ikke i dag, om han til politiet har forklaret; at han har mødt en person ved navn Foreholdt retsbog af 2. december 2016 fra Retten i Randers (rettens nr. 2- 4206/2016), har vidnet forklaret, at han ikke kan huske at han i retten skulle have forklaret, at han gav sit kort og kode til en af sine venner, som så skulle videregive dette til Han kan slet ikke huske; at han har nævnt Han har generelt problemer med sin hukommelse. Efter at han havde udleveret sit kreditkort, blev der indsat penge på kontoen. Han kan ikke huske, hvor mange. Han ved ikke, hvorfra pengene stammede. Nogle af hans venner havde også udlånt kreditkort for at tjene penge. Dette var sket både før og efter, vidnet udlånte sit eget kort. Han ved ikke, om Det er hans opfattelse; at navnet blev trukket ud af ham i retten. Han fik 2.500 kr. for at udlåne sit kort. Der gik et par uger, før han fik pengene. Han fik pengene af ved City Kiosken i Randers. blev kørt til stedet af en kammerat i en sølvgrå bil. Det kan godt have været en Mercedes . Vidnet så ikke den person; der kørte bilen. Vidnet ved godt, hvem er. Han har set ham før, men har aldrig snakket med ham. Han vidste ikke; at ville give kortet videre til Da han udleverede sit kort; mødtes han med ved Fakta i Randers. Han kan ikke huske; hvad 0g talte om ved denne lejlighed. Han fik at vide, at han bare skulle aflevere sit kort, hvorefter der ville blive overført penge til hans konto. Han fik ikke at vide, hvor mange penge det drejede sig om. Han husker ikke sin daværende pinkode, men det gjorde han nok, da han blev afhørt hos politiet. Han gik på det pågældende tidspunkt på Teknisk Skole i Randers . Han hørte om fidusen gennem nogle venner blandt andet og som han kendte fra skolen. Det var helt tydeligt for ham; at både politiet og den dommer, der behandlede hans sag, vidste, hvem der stod bag bedrageriet. Han kan i dag ikke huske særlig meget af det, han dengang forklarede til politiet. Da han havde udleveret sit kort, fulgtes han og ad fra stedet. Vidnet og navn et par gange, før han blev afhørt af politiet. Han havde aldrig set ham. Han kendte heller ikke hans efternavn. Under politiafhøringen fik han oplyst fulde navn. Det kan godt være, at han har navnet fra sigtelsen. Han kan ikke huske, om 'politiet læste sigtelsen op for ham: Han kan ikke huske, om han til politiet har forklaret, at var i gang med at forklare vidnets kammerat om, hvordan deres gerning fungerede, og hvordan kammeraten skulle forholde sig. har som vidne vedrørende forhold 8 forklaret, at han på et tidspunkt udleverede sit kort og sin pinkode til en ukendt mand. Han kom i kontakt med manden ved Randers Statsskole. Han gik selv på Handelsskolen. Han havde hørt gennem sine venner, at man kunne tjene nogle hurtige penge ved at udlåne sit kreditkort og og sin pinkode. Han hørte også fra vennerne, at man kunne møde manden ved Statsskolen. Han gik derfor over til Statsskolen; hvor han tilfældigt mødte manden. Manden var gående. Vidnet gav manden sit hævekort og sin pinkode. Han kan ikke huske, om han skrev koden ned, eller om manden bare fik den mundtligt. Han husker heller ikke; om manden skrev koden ind i sin telefon Han var formentlig sammen med nogle kammerater; da han udleverede sit kort. Han fik at vide, at der vil blive overført et beløb til hans konto. Han fik ikke at vide; hvor mange penge, det drejede sig om, eller hvorfra pengene stammede. Aftalen var, at han skulle have 3.000 kr. for at udlåne sit kort. Kortet skulle spærres nogle dage efter, at pengene var gået ind på hans konto. Han kan ikke huske; hvornår dette blev aftalt. Han kan heller ikke huske, om han efterfølgende fik sit hævekort tilbage. Han har aldrig før set tiltalte. Han udleverede sit kort til den samme mand, som efterfølgende gav ham pengene. Da han udleverede sit kort til manden; aftalte de et tidspunkt for et møde, hvor vidnet skulle have sine penge. Så vidt han husker, fik manden vidnets hævekort 3-4 uger, før der blev overført penge til dette. Han kunne på sin netbank se, at pengene var blevet overført. Han kan ikke huske; om han havde en klar aftale med manden om, hvordan vidnet skulle have sine penge. Nogle af hans kammerater udlånte ligeledes deres kreditkort. Hans kammerater har ikke talt om en person ved navn Han kan ikke huske; om den mand, der fik hans kort; og som efterfølgende gav ham penge, var etnisk dansk eller udenlandsk af udseende. Han ved ikke; om hans venner har givet deres kreditkort til den samme mand. Foreholdt sagens bilag 8-9, afhøringsrapport af 6. august 2016, bilagets side 5, andet afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke husker; at han til politiet skulle have sagt; at han ikke ønskede at oplyse navnet på manden. Han fik 3.000 kr. for at udlåne sit kreditkort. Han ved ikke; om han har sagt til politiet, at han kun fik 1.700 kr. Han husker ikke sin daværende pinkode. Foreholdt afhøringsrapportens tredje afsnit bar han forklaret; at han nu husker; at pinkoden var Det hele var aftalt med manden fra starten af. Foreholdt afhøringsrapportens side 5, fjerde afsnit, har han forklaret; at han godt kan huske, at han til politiet har forklaret; at han fik en opringning ca. 3 uger efter, at han havde solgt sit kort, hvor han blev instrueret i at ringe til sin bank og melde sit kort stjålet. Han kan ikke huske dette i dag; Foreholdt udskrift af retsbogen fra Retten i Randers af 2. december 2016 (SS 2-4199/2016) linie 3-5, har han forklaret, at han ikke husker; om han i retten forklarede, at han var bange for den mand, som han udleverede sit kort til. Det er nok sådan lidt rigtigt. Vidnets venner havde sagt, at manden var farlig. Vennerne sagde, at manden ville komme efter én, hvis man gjorde noget forkert. Han ved ikke, om manden kommer fra Randers. På et tidspunkt ringede en person og sagde til ham, at pengene var blevet overført. Vidnet havde oplyst sit navn og muligvis også sit telefonnummer til den mand, som fik kortet. En af hans venner udleverede sit hævekort, før vidnet gjorde det samme. har som vidne vedrørende forhold 9 forklaret, at han på et tidspunkt har udlånt sit kreditkort mod betaling. Han havde hørt, at man kunne tjene nemme penge på dette. Han hørte om dette på Tradium (Teknisk Skole, Vester Alle, Randers) . Nogle af hans venner havde allerede udlånt deres kreditkort. En dag, hvor han stod og røg sammen med nogle kammerater uden for skolen; rettede en mand henvendelse til ham og spurgte, om han havde lyst til at tjene nogle nemme penge. Han kender ikke mandens navn: Manden var på stedet i forvejen, så vidnet ved ikke; hvordan han kom til stedet. Vidnet spurgte ikke; hvad det gik ud på. Han udleverede sit kort og sin pinkode til manden. Han udleverede koden mundtligt; 0g manden skrev den ned på et stykke papir. Efter 3-4 dage spærrede han sit kort. Han ved ikke; om der på dette tidspunkt var sket en overførsel til hans konto. Efter yderligere 2 uger mødtes han igen med manden på skolen, hvor han fik udleveret 2.000 kr. Foreholdt sagens bilag 9-66-1, afhøringsrapport af 29. september 2016, side 2, andet afsnit, har vidnet forklaret; at han efter det tidspunkt, hvor han udleverede sit kort til manden; så denne komme kørende til skolen i en sølvgrå Mercedes. Han så manden gennem bilruden. Flere af hans kammerater havde også udlånt deres hævekort og fået penge for dette. Han ved ikke; hvem kammeraterne fik penge afog udlånte kort til. Det kan godt være, at det var den samme person; som vidnet udleverede sit kort til. Det er rigtigt, at personen kaldte sig Anonvmiseret" Hans venner fra skolen fortalte ham, at mandens navn var Han fik først oplyst mandens navn; efter at han havde udleveret sit kort. Han ved ikke; om manden var alene i bilen; da han så ham Den mand, han så i bilen; er ikke den person; der er tiltalt under denne sag. Den person; han så i bilen; 0g som han gav sit kort til, havde langt lyst hår. er en af vidnets kammerater. har som vidne vedrørende forhold 9 forklaret, at han går på Randers Statsskole. På skolen hørte han; at man kunne tjene nemme penge ved at udlåne sit kreditkort og sin pinkode. Hans kammerater sagde; at der var gode muligheder for at tjene penge; og én af dem havde allerede tjent penge ved at udlåne sit kort. Kammeraterne vidste; hvor man skulle gå hen, hvis man ønskede at udlåne sit kort. Man skulle bare stille sig op uden for skolen; hvorefter man ville blive kontaktet. Et par dage efter, at snakken om dette havde bredt sig, stillede vidnet sig op foran skolen. Én person; som han kender; henvendte sig, 0g vidnet udleverede sit kort. Den person; der fik kortet, gav kortet videre til en anden person. Vidnet fik at vide; at der ville blive overført nogle penge på hans konto, men han fik ikke at vide; hvor pengene stammede fra, eller hvad det i øvrigt handlede om. Han fik heller ikke at vide; hvor mange penge, det drejede sig om. Han fík at vide, at han selv ville få 5.000 kr. for at udlåne sit kort, men det viste sig senere ikke at være rigtigt. Han fik også at vide; at han skulle spærre sit kort, når pengene, der gik ind på hans konto, var blevet hævet igen. Det var noget;, han hørte fra kammeraterne på skolen; der allerede tidligere havde udlånt deres kort. Fra det tidspunkt, hvor han udleverede sit kort, gik der ca. 4-5 dage, før der gik penge ind på kontoen. Herefter tror han, at der gik yderligere et par dage, før pengene blev hævet. Han spærrede kortet 1 dag efter; at pengene var blevet hævet. På det tidspunkt havde han fået sin betaling fra en person; som han mødte nede i byen. En gut kom over til ham og gav ham 2.000 kr. Det var vist noget med, at dem; der fik overført 30.000 kr. på deres konto; fik 5.000 kI., og de der fik overført 15.000 kr. på deres konto, fik 2.000 kr. Foreholdt sagens bilag 9-62-1, afhøringsrapport af 29. september 2016, side 2, har han forklaret; at den person; som han gav sit kort til, var hans kammerat gav kortet videre til en person ved navn huske det. Han ved bare, at navnet starter med Han har set som kørte ien sølvgrå Mercedes . Den pågældendes navn er formentlig kun nævnt en enkelt gang eller to i vidnets vennekreds. Han husker ikke i dag sin daværende pinkode. Foreholdt afhøringsrapportens side 3, tredje afsnit; har vidnet forklaret, at han nu husker, at koden var Foreholdt samme side, fjerde afsnit; har vidnet forklaret; at det godt kan passe, at der gik 3 uger fra han udleverede sit kort; til han fik 2.500 kr. i betaling for dette. Han spurgte ikke ind til, hvor pengene kom fra. Ingen fortalte ham dette, men han havde selv gennemskuet det. Foreholdt samme afhøringsrapport side 2, har han forklaret, at han ikke husker, at forklarede ham, hvordan det hele foregik. Han husker kun; at sagde, at man fik 2.000 kr., hvis man fik overført 15.000 kr. 0g 5.000 kr., hvis man fik overført 30.000 kr: har som vidne vedrørende forhold 9 forklaret, at hun via sin veninde, hørte; at man kunne tjene nemme penge ved at udlåne sit kreditkort. Hun gav sit kort og sin pinkode til som fortalte vidnet, at hun efter et par dage skulle ringe ind til banken og spærre kortet. sagde ikke noget om, at hun skulle tjekke sin konto. Vidnet skrev sin pinkode ned på et stykke papir, som hun gav til sagde ikke noget om, hvem der skulle have kortet; og hvad der skulle ske med dette. fortalte bare, at det var én, hun kendte. Vidnet ved ikke; hvor de penge, der gik ind på hendes konto; stammede fra. En uge efter hun havde spærret kortet, fik hun 1.000 kr. fra har som vidne vedrørende forhold 9 0g 10 forklaret, at han kender fra skolen; hvor de i et par måneder gik i samme klasse. fortalte, at man kunne tjene lette penge ved at udlåne sit kreditkort. Rygterne gik på hele skolen. Kortet skulle udleveres til sagde blot, at der ville gå nogle penge ind på kontoen som efterfølgende straks ville blive hævet igen. Vidnet fik ikke noget at vide om, hvor pengene stammede fra, men han vidste godt; at det ulovlige penge. sagde, at det ikke var ham; der stod for det; men at han kendte nogle personer, som skulle bruge kortet. Vidnet lånte ikke sit eget kort ud, idet eventuelle problemer så ville gå ud over ham selv. Vidnet vidste; at hans kammerat; manglede penge. Han spurgte derfor som gerne ville låne sit kreditkort ud. Vidnet fik ikke noget at vide om, at nogle kort var bedre end andre. Han fik kun at vide, at man skulle aflevere kortet og pinkoden. Efter nogle uger ville man få sine penge og besked om, at man skulle spærre kortet. Han gav disse informationer videre til sin kammerat Vidnet har forklaret, at spurgte ham mange gang, om han ikke kunne låne hans kort. Han følte sit lidt presset af Det var vel derfor;, at han til sidst spurgte Efter at havde udleveret sit kort, blev ved med at spørge vidnet; om han kunne låne vidnets kort, eller om vidnet kendte andre, hvis kort han kunne låne. Han ved ikke, om også spurgte andre fra skolen: Han vil ikke sige; at han var bange for Det var jo bare nogle tanker, han selv gjorde sig. var ikke til stede, da gav sit kort vidnet. Aftalen med gik i det hele igennem vidnet. Vidnet tjente noget på at udlevere kort; men ikke særligt meget. Det kan godt passe; at vidnet fik 500 kr., 0g fik 2.000 kr. Han har ikke haft telefonisk kontakt med Da pengene blev overført og hævet, 0g kortet skulle spærres, fik han en sms fra Han kan ikke huske; om han fik en eller flere sms'er. Da han fik pengene til sig selv 0g til Han kan ikke huske; om kørte i en sølvgrå Mercedes. Han interesserer sig ikke særligt meget for biler. har som vidne vedrørende forhold 10 forklaret, at han ved hvem er. Han mødte ham på Teknisk Skole, Tradium; i Randers, hvor de begge gik. spurgte ham; om han ville udlåne sit hævekort og sin pinkode, hvilket han indvilligede i. Han gav herefter kortet og koden. Han fik at vide, at der ville blive overført penge til hans konto fra en anden konto, men ikke hvilken konto; der blev overført fra. Han havde på fornemmelsen; at det var noget ulovligt. Han fik ikke andet at vide om, hvad der foregik. Han fik 2.000 kr. i kontanter af for at udlåne sit kort. Han kender ikke til andre, der har udlånt deres kort. sagde ikke noget om, om det var ham selv eller andre, der havde brug for at sætte penge ind på kontoen. Foreholdt sin forklaring under retsmødet i Randers den 7. november 2016 (SS 7-3804/2016), linie 2-4, har vidnet forklaret; at han ikke kan huske; om sagde; at han selv havde brug for at sætte penge ind på kontoen. Som han husker det i dag; mener han ikke; at det var selv, der skulle indsætte penge på kontoen; men han kan ikke huske det. Sagens øvrige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han tidligere gik på på Teknisk Skole på Blommevej i Randers. Han havde imidlertid skiftet uddannelse til EUD på linien da han blev vare - tægtsfængslet. Når han bliver løsladt, er det hans plan at starte forfra på sidstnævnte uddannelse i Aarhus . Han opsagde pr. 1. marts 2016 sin lejlighed i Randers og flyttede hjem til sin mor i Det var planen; at han efter sommerferien ville flytte ind hos sin far i Aarhus for at starte på EUD i Aar- hus. Indtil han blev varetægtsfængslet modtog han SU og fik herudover hjælp hjemmefra i form af kost og logi samt økonomisk støtte. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29.juni 2016. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Tiltalte har forklaret; at han købte det stjålne pas af en bekendt med henblik på videresalg, og at det var hans opfattelse; at han kunne få 10.000 kr. for passet; medmindre køberen opdagede, at det var stjålet. Retten finder heref - ter tiltalte skyldig i forhold 1. Forhold 29 Tiltalte har uden forbehold erkendt at have installeret 4 keyloggere på Høj- bjerg Bibliotek, 2 keyloggere på Horsens Bibliotek; 1 keylogger på Risskov Bibliotek samt at have forsøgt at installere yderligere 1 keylogger på et of- fentligt sted. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger i sa- gen, herunder overvågningsvideoen fra Horsens Bibliotek fra den 11.maj 2016. Under ransagningen på tiltaltes bopæl fandt politiet ud over den ene keylog - ger, der endnu ikke var installeret; emballage fra i alt 48 keyloggere. Tiltalte har forklaret, at hans kammerat, som han ikke har ønsket at oplyse navnet på, i marts 2016 fortalte ham om, hvordan databedrageriet foregik. Kammeraten spurgte, om tiltalte ville være med, hvilket tiltalte samtykkede i_ Tiltalte har videre forklaret, at han i martslapril 2016 mødtes med to af bag- mændene, herunder sin kammerat samt to øvrige personer; i en bil. Under mødet blev 48 keyloggere fordelt mellem de fem i bilen. Tiltalte fik 8 keylog- gere samt emballage til samtlige 48 keyloggere. Retten finder det herefter alene efter tiltaltes egen forklaring godtgjort, at der forelå en fælles forståelse mellem de fem personer i bilen om, at de 48 keyloggere skulle installeres på offentlige computere med henblik på at skaffe sig oplysninger, som kunne give adgang til tredjemænds konti. De fem perso - ner må således antages at have handlet i forening. Det findes imidlertid ikke bevist; at keyloggere ud over de 7, som tiltalte har erkendt at have installeret, rent faktisk er installeret. Som følge heraf kan der alene dømmes for forsøg for så vidt angår 41 keyloggere. Under hensyn til antallet af keyloggere og den professionelle tilgang finder retten; at der foreligger skærpende omstændigheder. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 301, stk 2, jf stk. 1, nr. 1, jf. til dels $ 21, ved selv at have installeret 7 keyloggere på bibli- otekerne i Højbjerg, Horsens og Risskov, samt ved i forening med flere med- gerningsmænd at have forsøgt at installere yderligere 41 keyloggere på of- fentlige computere. Forehold 2b Efter tiltaltes egen forklaring findes tiltalte skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens $ 279a, jf. $ 21, ved selv at have installeret 7 keyloggere samt at have forsøgt at installere 1 keylogger på offentlige computere med fortsæt til at påvirke resultatet af 'databehandling: Af de ovenfor under forhold 2a nævne grunde findes tiltalte endvidere skyl- dig i forsøg på overtrædelse af straffelovens $ 279a,jf. $ 21, for så vidt angår de øvrige 40 keyloggere; ved i forening med medgerningsmænd at have plan - lagt at installere disse keyloggere på offentlige computere med henblik på at påvirke resultatet af databehandling. Det bemærkes, at det er uoplyst; om de pågældende keyloggere er blevet installeret. Under hensyn til sagens omfang herunder de involverede værdier og antallet af forurettede samt forholdenes karakter, henføres forholdet under straffelo- vens 8 286, stk. 2 Forhold 3-2 Tiltalte har forklaret, at han i december 2015 begyndte at skaffe kreditkort med tilhørende pinkoder fra såkaldte "muldyr" . Ifølge tiltaltes forklaring overdrog han kortene til bagmændene, hvorefter der blev overført penge til muldyrenes konti; uden at tiltalte vidste; hvorfra pengene kom. Tiltalte kendte således efter sin forklaring ikke nærmere til, hvad kortene skulle bru- ges til. Tiltalte har erkendt, at han fra marts måned 2016 var bekendt med samtlige detaljer i databedragerierne samt omfanget af disse. Af de under sagen indhentede IT-tekniske erklæringer vedrørende tiltaltes computer 0g den supplerende vidneforklaring afgivet af IT-efterforsker fremgår; at der allerede den 28.november 2015 har været indhentet installationsfiler til keyloggere "Elite Keylogger" og "Freemac Key- logger" på computeren; og at programmet "Freemac Keylogger" ganske kor - tvarigt er kørt på computeren allerede den 8. december 2015 fra kl. 15.44.21 til kl. 15.44.33 . På tiltaltes computer blev der fundet tre dokumenter oprettet den 18.januar 2016 i tidsrummet fra kl. 02.17 til kl. 02.58. Dokumenterne må opfattes som huskelister og indeholder blandt andet personlige oplysninger på en person kaldet Tiltaltes forklaring om, at dokumenterne er oprettet af hans kammerat, må tilsidesættes som utroværdig. Efter de forklaringer, der er afgivet af vidnerne 2g må det lægges til grund, at disse vidner udleverede deres kort til tiltalte; og at de ikke havde kendskab til andre involverede personer. Tiltaltes forklaring om, at han først blev involveret som bagmand i martsl april måned 2016, må på denne baggrund tilsidesættes som utroværdig. Det bemærkes i denne forbindelse, at tiltalte ikke har ønsket at oplyse identiteten på sin kammerat, der involverede ham i sagen; hvilket i lyset af de øvrige op- lysninger i sagen svækker tiltaltes forklaring. Adforhold 2 Den 10. og 11. december 2015 blev der overført i alt 258.000 fra konto i Sparekassen Vendsyssel til konti tilhørende flere forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruge som "modtagerkonti" _ Tiltalte havde på dette tidspunkt kendskab til det samlede set-up. Tiltalte findes herefter i forening med flere medgerningsmænd skyldig iovertrædelse af straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 Adforhold 4 Den 14. december 2015 blev der overført i alt 178.000 kr. fra konto til konti tilhørende forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruges som "modtagerkonti" . Tiltalte havde, jf. ovenfor, kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes, at et af muldyrene i forholdet er som omhandles i dokument skabt på tiltaltes computer den 18.januar 2016, jf. ovenfor. Tiltalte findes herefter i forening med flere medgerningsmænd skyldig i over- trædelse af straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2 Ad forhold 5 Den 23. december 2015 blev der overført 187.000 kr. fra konto til konti tilhørende forskellige muldyr; hvorefter belø - bene blev hævet. Den 24. december 2015 blev der i navn optaget lån på henholdsvis 75.000 kr. hos Santander Consu - mer Bank, 4.000 kr. hos Vivus.dk;, 0g 40.000 kr. hos LånLet.dk/Basisbank; ligesom der blev ansøgt om et Eurocard, som efterfølgende blev anvendt til køb for samlet 55.675, 58 kr. Lånebeløbene blev udbetalt til konti tilhørende muldyr, hvorefter pengene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort; som skulle anvendes som "modtagerkonti" . Tiltalte havde, jf. ovenfor; kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes, at det af sagen fremgår, at tiltalte har haft telefonisk kontakt eller forsøg herpå med muldyrene den 22. december 2015, 0g den 10. december 2015. Tiltalte findes herefter i forening med flere medgerningsmænd skyldig i over - trædelse af straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk 2 Ad forhold 6 Den 21.januar 2016 blev der overført 345.600 kr. fra konto til konti tilhørende forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort; som skulle anvendes som "modtagerkonti" . Tiltalte havde, jf. ovenfor, kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes, at tiltalte den 4. januar 2016 har noteret navnet efter - fulgt af fire cifre, i sin telefon; og at han den 27.januar 2016 har været i tele- fonisk kontakt med 0g har begge medvirket som muldyr i dette forhold. Tiltalte findes herefter i forening med flere medgerningsmænd skyldig i over - trædelse af straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2 Adforhold Z Den 25.januar 2016 blev der overført 85.000 kr. fra konto til konti tilhørende flere forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruges som "modtagerkonti" . Tiltalte havde jf. ovenfor kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes, at et afmuldyrene i forholdet er som er kammerat med tiltalte. Tiltalte findes i forening med flere medgerningsmænd skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 279a,jf. 8 286, stk. 2. Adforhold & Den 18. februar 2016 blev der overført 165.000 kr. fra konto til konti tilhørende forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruges som "modtagerkonti" . Tiltalte havde, jf. ovenfor, på dette tidspunkt kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes; at tiltalte i sin telefon i perioden fra den 25. januar 2016 til den 3. februar 2016 noterede navnene 0g For hvert navn er der tilføjet fire cifre. Som muldyr i dette forhold optræder 0g Tiltalte havde endvidere den 28. februar 2016 telefonisk kontakt til som ligeledes er muldyr i forholdet. Tiltalte findes i forening med flere medgerningsmænd skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 279a,jf. 8 286, stk. 2. Adforhold 2 I tidsrummet fra den 18.marts til den 19. marts 2016 blev der overført 330.000 kr. fra konto til konti tilhørende forskellige mul- dyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruges som "modtagerkonti" . Tiltalte havde jf: ovenfor kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes; at tiltalte i perioden fra den 16. marts til den 17.marts 2016 noterede navnene i sin telefon; alle efterfulgt af fire cifre. Som muldyr i dette forhold optræder blandt andet Tiltalte findes i forening med en eller flere medgerningsmænd skyldig i over- trædelse af straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2. Ad forhold 10 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig: Strafudmålingen Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens 8 301, stk. 2,jf stk. 1, nr. 1,jf til dels $ 21, 8 279a,jf. 8 286, stk 2, jf. til dels 8 21, 0g 8 290, stk. 1_ Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i in- stallation af 7 keyloggere og forsøg på installation af yderligere 41 keylogge- re på offentlige computere. Der er tale om tyveri af identitet i 8 tilfælde; 0g det samlede udbytte udgør ca. 1.800.000 kr. Tiltalte har handlet under sær- ligt skærpende omstændigheder. Der er således tale om nøje planlagt krimi - nalitet; som har en professionel og omfattende karakter; 0g som undergraver tilliden til anvendelse af NemID. Der er endvidere lagt vægt på, at kriminali - teten er udført over en længere periode 0g har involveret mange personer. Retten har i formildende retning lagt vægt på tiltaltes forholdsvis unge alder; samt at han ikke tidligere er straffet af betydning for denne sag. Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk 2_ Retsformanden tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder. Hos tiltalte konfiskeres MacBook Pro 13" computer, keylogger SIN UE 0006780, SIN UE 0006745, SIN UE 0006747, SIN UE 0006754, SIN UE 0006777, SIN UE 0006783, SIN UE 0006776, SIN UE 0006781, Iphone 6s mobil, en Alcatel Onetouch" mobil. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Sparekassen Vendsyssel, Østergade 15, 9760 Vrå, betale 170.000,00 kr. (forhold 3), 8000 Aarhus C, betale 1.100,00 kr (forhold 5), Arbejdernes Landsbank Vesterbrogade 5, 1620 København V, betale 185.900,00 kr (forhold 5), Santander Consumer Bank; Stamholmen 147, 6., 2650 Hvidovre; betale 82.087,74 kr. (forhold 5a) Eurocard, Bernstorffgade 50, 1577 København V, betale * 55.675,58 kr (forhold 5d), Arbejdernes Landsbank Vesterbrogade 5, 1620 København V, betale 344.500 kr (forhold 6), 2500 Valby, betale 1.100,00 kr. (forhold 6) Jutlander Bank, Store Torv, 9500 Hobro, betale 85.000,00 kr. (forhold 7), Sparekassen Kronjylland, Tronholmen 1, 8960 Randers SØ, betale 165.000,00 kr. (forhold 8), Jutlander Bank, Store Torv, 9500 Hobro, betale 328.000,00 kr. (forhold 9), betale 1.100,00 kr. (forhold 9) 0g Ringkjøbing Landbobank, Torvet 1, 6950 Ringkøbing, betale 220.000,00 kr. (forhold 10). Rettet imedfør af retsplejelovens 8 221, stk. 1, således at "59.188,82 kr./" udgår. Retten i Aarhus, den 8. maj 2017

Retten i Aarhus Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 26. april 2017 Rettens nr. 5-506/2017 Politiets nr. 4200-76601-00062-16 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte (T)</anonym> <anonym>ødselsdato</anonym> 1996 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 12. december 2016. <anonym>talte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 290, stk 1, " hæleri - ved forud for den 29.juni 2016 for ca. 500 kr. af en uidentificeret person; at have købt et stjålet pas til en værdi af 10.000 kr. 2a. straffelovens $ 301, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 , ved i tiden forud for den 29.juni 2016 under særligt skærpende omstændig - heder; med forsæt til uberettiget anvendelse, at have installeret 48 keyloggers på computere bL.a. på biblioteker, hvorved disse kunne kopiere og gemme oplysninger vedrørende brugernavn og adgangskode; som blev anvendt på computerne; 0g som var tildelt andre, bl.a. ved, på Højbjerg Bibliotek, Oddervej 74 i Højbjerg, at have installeret 4 stk ke- yloggers på bibliotekets computere. på Horsens Bibliotek, Tobaksgården 12 i Horsens, at have installeret 2 stk. keyloggers på bibliotekets computere. 2b. straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2, jf: $ 21 forsøg på databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved i tiden forud for den 29.juni 2016, for derigennem at skaffe sig eller an- dre uberettiget vinding, ved installering og benyttelse af de i forhold 2a nævnte keyloggers; retsstridigt ved hjælp af oplysninger fra de nævnte key- loggers; med forsæt til at søge at påvirket resultatet af en elektronisk databe - handling hvilket dog mislykkedes idet tiltalte blev anholdt af politiet 3 straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2, - databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved i tidsrummet fra den 10. december 2015 til den 11. december 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende <anonym>F1</anonym> som var skaffet ved hjælp af keylogger; og derved at have fået adgang til <anonym>ontonummer 1</anonym> og <anonym>ontonummer 2</anonym> tilhø- rende <anonym>Fl</anonym> hvorfra der uberettiget blev overført i alt 258.000 kr. til flere forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling; hvorved Sparekassen Vendsyssel led en væsentlig risiko for et tab på 258.000 kr. og et reelt tab på 200.000 kr. 4 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk 2, databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 14. december 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberetti - get vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NE - MID-nøglekort tilhørende <anonym>Forurettede 2</anonym> som var skaffet ved hjælp af key- logger og derved at have fået adgang til <anonym>ontonummer 3</anonym> 0g <anonym>ontonummer 4</anonym> tilhørende Eorurettea overført i alt 178.000 kr. til flere forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling; hvorved Nykredit Bank led et tilsvarende tab . 5 straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 2 databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 23. december 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberetti - get vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NE - MID-nøglekort tilhørende <anonym>orurettede 3</anonym> som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have fået uberettiget adgang til 0g <anonym>ontonummer 7</anonym> tilhørende hvorfra der uberettiget blev overført i alt 187.000 kr. til flere forskellige konti, hvo - refter beløbene blev hævet; og derved at have medvirket til at påvirke resul- tatet afen elektronisk databehandling, hvorved Arbejdernes Landsbank led et tilsvarende formuetab_ 5a. straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2 _ databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 24. december 2015 for derigennem at skaffe sig selv eller andre ube - rettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende <anonym>orurettede 3</anonym> som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have medvirket til, at der uberettiget; blev optaget lån i <anonym>orurettede 3's</anonym> navn hos Santander Consumer bank på 75.000 kr., som blev udbetalt til <anonym>ontonummer 5</anonym> 1 Arbejdernes Landsbank, 0g derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling hvorved Santander Consumer Bank led et tab på 82.087,74 kr. 5b straffelovens $ 279a jf. $ 286, stk. 2 _ databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 24. december 2015 for derigennem at skaffe sig selv eller andre ube - rettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende <anonym>orurettede 3</anonym> som var skaffet ved hjælp afkeylogger 0g derved have medvirket til, at der uberettiget blev optaget lån på 4.000 kr. i <anonym>orurettede 3's</anonym> navn hos Vivus.dk; som blev udbetalt til 1 Arbejdernes Landsbank; og derved at have medvirket til at på- virke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Vivus.dk led et til- svarende tab eller en væsentlig risiko herfor. 5c. straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 = databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 24. december 2015 for derigennem at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende <anonym>orurettede 3</anonym> som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have medvirket til, at der uberet- tiget blev optaget lån på 40.000 kr. i <anonym>orurettede 3's</anonym> navn hos Lånlet.dk/Basisbank; som blev udbetalt til i Arbejdernes Landsbank; 0g derved at have medvirket til at på - virke resultatet af en elektronisk databehandling hvorved Lånlet.dk/Basis - bank led et tilsvarende formuetab 5d. straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 _ databedrageri af særlig grov be - skaffenhed ved den 24. december 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberetti - get vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og password til NE - MID-nøglekort tilhørende <anonym>orurettede 3</anonym> som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved have medvirket til at der uberet- tiget blev ansøgt om et Eurocard kreditkort; tilknyttet <anonym>Kontonummer 5</anonym> 1 Arbejdernes Landsbank tilhørende <anonym>orurettede 3</anonym> hvorefter kortet i i perioden fra den 29. december 2015 til den 31. december 2015 uberettiget blev anvendt til køb for samlet 55.675,58 kr., 0g derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk da - tabehandling hvorved Eurocard led et tab på 59.188,82 kr. 6. straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk 2 2 databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved i perioden den 21.januar 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn 0g adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af ke- ylogger 0g derved at have fået uberettiget adgang til <anonym>ontonummer 8</anonym> tilhørende hvorfra der uberettiget blev overført 345.600 kr. til flere forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet; 0g derved at ha - ve medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling; hvor- ved Arbejdernes Landsbank led et tilsvarende tab . 7 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 _ databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 25.januar 2016 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID - nøglekort tilhørende <anonym>orurettede 5</anonym> som var skaffet ved hjælp af ke - ylogger 0g derved at have fået uberettiget adgang til <anonym>ontonummer 9</anonym> tilhørende <anonym>orurettede 5</anonym> hvorfra der uberettiget blev overført 85.000 kr. til forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databe - handling hvorved Jutlander Bank led et tilsvarende tab . 8 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 _ databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved den 18. februar 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID - nøglekort tilhørende <anonym>orurettede 6</anonym> som var skaffet ved hjælp af ke - ylogger og derved at have fået adgang til <anonym>ontonummer 10</anonym> tilhø- rende <anonym>orurettede 6</anonym> hvorfra der uberettiget blev overført 165.000 kr. til forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling hvorved Sparekassen Kronjylland led et tilsvarende tab. 9 straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk 2 2 databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved i tidsrummet mellem den 18.marts 2016 til den 19.marts 2016 for deri - gennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn 0g adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have fået adgang til <anonym>ontonummer 1 1</anonym> tilhørende <anonym>orurettede 7</anonym> hvorfra der uberettiget blev overført 330.000 kr. til forskellige konti, hvorefter belø- bene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Jutlander Bank led et tilsvarende tab. 10 straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 = databedrageri af særlig grov be- skaffenhed ved mellem den 13. april 2016 og den 14. april 2016, for derigennem at skaf- fe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende <anonym>orurettede 8</anonym> som var skaffet ved hjælp af keylogger 0g derved at have fået adgang til <anonym>ontonummer 12</anonym> 1 Ringkjøbing Bank tilhørende <anonym>orurettede 8</anonym> 0g <anonym>Forurettede 9</anonym> hvorfra der uberettiget blev overført 220.000 kr. til forskellige konti; hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvir - ke resultatet af en elektronisk databehandling hvorved Ringkjøbing Bank led et tilsvarende tab. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf i ikke under 3 år. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af MacBook Pro 13" computer, keylogger SIN UE 0006780, SIN UE 0006745, SIN UE 0006747, SIN UE 0006754, SIN UE 0006777, SIN UE 0006783, SIN UE 0006776, SIN UE 0006781, Iphone 6s mobil, en Alcatel Onetouch? mobil hos tiltalte, jf. straffelovens 8 75, stk. 2 Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1, idet han dog ikke har kun- net erkende, at værdien af passet var 10.000 kr. Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig i forhold 2a, idet han kan erkende at have installeret 4 keyloggere på Højbjerg Bibliotek; 2 keyloggere på Horsens Bibliotek, 1 keylogger Risskov Bibliotek; samt at have forsøgt at installere. yderligere 1 keylogger på offentligt sted Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyl- dig i forholdet. Vedrørende forhold 2b har tiltalte erkendt sig skyldig for så vidt angår de 4 keyloggere installeret på Højbjerg Bibliotek; de 2 keyloggere installeret på Horsens Bibliotek; keyloggeren installeret på Risskov Bibliotek samt forsøg vedrørende den sidste keylogger; der blev fundet på hans bopæl. I øvrigt har tiltalte nægtet sig skyldig i forholdet. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 3,4,5, 5a, 5b, 5c, 5d, 6, 7, 8 0g 9. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 10. Erstatning Anklagemyndigheden har på vegne af Sparekassen Vendsyssel, Østergade 15, 9760 Vrå, påstået, at tiltalte skal betale 170.000,00 kr. i erstatning (forhold 3). Anklagemyndigheden har på vegne af <anonym>orurettede 3</anonym> <anonym>dresse 1</anonym> 8000 Aarhus C, påstået, at tiltalte skal betale 1.100,00 kr. 1 erstatning (forhold 5). Anklagemyndigheden har på vegne af Arbejdernes Landsbank Vesterbroga - de 5, 1620 København V, påstået;, at tiltalte skal betale 185.900,00 kr. i er- statning (forhold 5) . Anklagemyndigheden har på vegne af Santander Consumer Bank, Stamhol - men 147,6., 2650 Hvidovre, påstået, at tiltalte skal betale 82.087,74 kr. ier- statning (forhold 5a) Anklagemyndigheden har på vegne af Eurocard, Bernstorffgade 50, 1577 København V, principalt påstået, at tiltalte skal betale 59.188,82 kr. i erstat- ning, subsidiært at tiltalte skal betale 55.675,58 i erstatning (forhold 5d). Anklagemyndigheden har på vegne af Arbejdernes Landsbank Vesterbroga - de 5, 1620 København V, påstået, at tiltalte skal betale 344.500 kr. i erstat- ning (forhold 6). Anklagemyndigheden har på vegne af påstået; at tiltalte skal be- tale 1.100,00 kr. i erstatning (forhold 6) Anklagemyndigheden har på vegne af Jutlander Bank, Store Torv, 9500 Hobro, påstået, at tiltalte skal betale 85.000,00 kr. i erstatning (forhold 7) . Anklagemyndigheden har på vegne af Sparekassen Kronjylland, Tronholmen 1, 8960 Randers SØ, påstået, at tiltalte skal betale 165.000,00 kr. i erstatning (forhold 8) Anklagemyndigheden har på vegne af Jutlander Bank, Store Torv, 9500 Hobro; påstået, at tiltalte skal betale 328.000,00 kr. i erstatning (forhold 9). Anklagemyndigheden har på vegne af <anonym>orurettede 7</anonym> <anonym>dresse 2</anonym> <anonym>y 4</anonym> påstået, at tiltalte skal betale 1.100,00 kr. i erstatning (forhold 9 Anklagemyndigheden har på vegne af Ringkjøbing Landbobank, Torvet 1, 6950 Ringkøbing, påstået; at tiltalte skal betale 220.000,00 kr. i erstatning (forhold 10). Tiltalte har vedrørende sidstnævnte erstatningskrav anerkendt såvel erstat- ningspligten som kravets størrelse. Tiltalte har for så vidt angår samtlige øvrige erstatningskrav bestridt erstat- ningspligten; men har ingen bemærkninger til kravenes størrelse. Forklaringer Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne IT-efterforsker <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3 (V3)</anonym> <anonym>Vidne 4 (V4)</anonym> <anonym>Vidne 5 (V5)</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vıdne</anonym> <anonym>Vidne 8 (V8)</anonym> <anonym>dne 9</anonym> <anonym>dne 10 (V1o)</anonym> 0g Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret; at han har købt et stjålet pas af en person; som han kender. Han vil ikke oplyse identiteten på denne person. Han mener ikke; at passet har en værdi af 10.000 kr,, da passet var stjålet. Han kunne kun få 10.000 kr. for passet, hvis han kunne få nogen til at tro på, at det ikke var stjålet. Det var hans plan at sælge passet. Da han købte passet, regnede han med, at han kunne få nogen til at betale 10.000 kr. for det. Ham; der skulle købe passet; ville imidlertid ikke købe det alligevel. Tiltalte kunne måske have solgt passet for mellem 500-1.000 kr. Han gav selv 500 kr. for passet, da han købte det. Vedrørende forhold 2a har tiltalte forklaret; at det er rigtigt, at han har installeret 4 keyloggere på Højbjerg Bibliotek; 2 keyloggere på Horsens Bibliotek samt en enkelt keylogger på biblioteket i Risskov . Herudover har han ikke installeret keyloggere. Det er korrekt, at der på hans værelse i forbindelse med ransagningen blev fundet emballage til 48 keyloggere. I april 2016 mødtes han med 4 personer i en bil, tilhørende en af hans kammerater. En af personerne havde 48 keyloggere; som blev fordelt mellem dem alle fem Han fik selv 8 keyloggere. De 8 keyloggere lå i en pose hvor også emballagen til de resterende keyloggere lå. Han fik at vide; at han skulle smide al emballagen ud. Han glemte imidlertid alt om det; og smed det hen i et hjømne på sit værelse. Han har ikke installeret keyloggere udover de 7, som han tidligere har forklaret om Han blev involveret i i sagen i december 2015. En person;, som han kendte i forvejen; 0g som kom de samme steder som tiltalte, spurgte ham om, om han kunne skaffe nogle hævekort, hvortil man kunne overføre 1 sorte penge" eller penge, der af andre grunde skulle gemmes væk. Det kunne for eksempel være fra folk; der skyldte penge i skat. Han ville ikke stille sit eget kort til rådighed, idet han ikke stolede tilstrækkeligt på personen; Han ville ikke have sine egne oplysninger frem: På dette tidspunkt kendte han ikke personen (herefter kaldet X) særlig godt. I december måned 2015 lykkedes det ham at skaffe et kort tilhørende én af hans kammerater fra klassen. Det er et af de kort; der benyttes i forhold 5. Klassekammeraten fik 1.000 eller 2.000 kr., 0g tiltalte fik også selv det samme beløb. Han og X lærte efterhånden hinanden godt at kende. Tiltalte skaffede flere kort. I marts måned 2016 fandt han ud af, at det ikke kun drejede sig om at skjule sorte penge, men også om at stjæle penge fra andres konti. Foreholdt sagens bilag 10-4-3, afhøringsrapport dateret den 15. september 2016, side 9, nederst, har han forklaret, at det ikke er rigtigt, at han anskaffede kort med pinkodeoplysninger på <anonym>V3</anonym> <anonym>erson 1</anonym> 0g <anonym>erson 2</anonym> Han har kun skaffet et kort med pinkodeoplysninger fra Han sagde til politiet; at han havde skaffet de andre kort; fordi politiet lovede ham; at hvis han tilstod dette, ville han kunne få en tilståelsessag og blive løsladt. Han har mødt <anonym>erson 1</anonym> en enkelt gang. <anonym>erson 1</anonym> har ikke skaffet kort til tiltalte, men til en af tiltaltes venner. Det var ikke den samme ven; som tiltalte skaffede kort til. Tiltalte sagde under afhøringen hos politiet, at han ikke kendte de pågældende personer . Han kendte fra skolen. Han gav <anonym>S</anonym> kort med pinkodeoplysninger til X. X spurgte ham mere end én gang, om han kunne skaffe flere kort. X var ikke på nogen måde truende. X blev efterhånden en god ven. Senere skaffede han flere kort til X. Han vil anslå, at han i alt har skaffet 20 kort med pinkodeoplysninger. Han er helt sikker på, at han ikke har givet X kort med pinkodeoplysninger tilhørende <anonym>V3</anonym> <anonym>erson 1</anonym> 0g <anonym>erson 2</anonym> Han kender ikke noget til forhold 3 og forhold 4. Vedrørende forhold 6 har han forklaret, at han blev gode venner med X. Han talte ikke med X om, hvordan det hele foregik Det var tydeligt; at X havde mange penge. Tiltalte gik dengang på produktionsskolen i Randers. Han havde sin egen lejlighed, som var dyr, og derfor var hans økonomi stram. X var flere gange på besøg hjemme hos tiltalte. Han lånte ved disse lejligheder tiltaltes computer for at gå på nettet. Tiltalte fulgte ikke med i, hvad X lavede. X sagde, at han skulle skrive nogle dokumenter på tiltaltes computer, som han så efterfølgende ville sende til sig selv. Tiltalte ved ikke, hvorfor X skulle skrive dokumenterne på hans computer. Tiltalte har ikke selv lavet de dokumenter, der er fundet på hans computer, og som omhandler nogle af de personer, der er med i denne sag. Han vil anslå, at han har over 1.000 dokumenter på sin computer, og han tænkte ikke over, hvad det var for nogle dokumenter, X havde lavet. Der var en del dokumenter på computeren, som han ikke selv havde lavet, men som han for eksempel havde hentet fra nettet. Hans venner lånte også ofte hans computer. Foreholdt sagens bilag 10-25, rapport dokument 3 på <anonym>taltes</anonym> computer, (oprettet den 18. januar 2016) med indholdet: <anonym>Person 3</anonym> Der skal laves <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 1</anonym> Tjekkes i RKI. Ålborg skal lægge hans kontanthjælp ud. Ålborg Borgerservice skal tjekkes for kørekort og pas. har tiltalte forklaret, at X har sovet hos tiltalte flere gange. Han har også 1 øvrigt opholdt sig hos tiltalte om natten. Tiltalte har ikke skrevet dokumentet. Det kan godt have været X, der skrev dokumentet. Foreholdt sagens bilag 10-26, rapport; dokument 4 på <anonym>taltes</anonym> computer (oprettet den 18. januar 2016) med følgende indhold: <anonym>P4</anonym> skal tilmeldes til netbaseret uddannelse - SU og SU-lån. Op til 8.800 kr. om måneden. I ca. 6 måneder. har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvem er. Det må være et dokument, som X har lavet. Han kan ikke huske; om han var vågen; eller han ikke var vågen natten mellem den 17.og 18.januar 2016,hvor dokumentet blev oprettet. Når han brugte sin computer stødte han nogle gange på sådanne dokumenter; men han tænkte ikke på at slette dem. Han ved ikke, hvorfor X ikke har slettet dokumenterne. X sagde; at han ville sende dokumenterne til sig selv. Foreholdt sagens bilag 4-45, rapport, dokument fundet på <anonym>taltes</anonym> computer, med følgende indhold: <anonym>erson 5</anonym> Kode til nem id <anonym>ode</anonym> Han skal lave et nyt pas. Han skal betales ud af RKI KR 2.187,00 " Advokatfirmaet Collectia VS Collectia TlfNr - 70201018 Iphones Telia, TDC, 3 mobil, Oister, Fullrate og telenor 10000 kr. Lån Vivus, Lånlet; trustbuddy, santaldeer og icanobank~ ~ 10000 kr. Elektronik ~ Elgiganten; Fona, Lillebror sted og Bilka - 5000 kr. Finansiering 2 IKEA, Via Bill, Idemøbler og benzinkort Genstand. Virksomhed APS (Anpart selskab) 50000 KR Skal ligges ind og muligheder for at tjene flere penge skal undersøges . Firmanavn arbejdes teknikker; metoder 0g fiduser skal læres fra Ålborg gruppen og andre dygtige firma folk. Fx - der kan hentes en container fyldt op med eventuelle materialer til butikken. Undersøg muligheden for at hente så mange elektroniske ting med fimmaet. Forsikring Netbank forsikring Firma og bolig forsikring" Hertil har tiltalte forklaret, at han ikke har skrevet dette dokument. Det kan godt være, at X har skrevet dokumentet. X har ikke talt med tiltalte om disse ting; Tiltalte vidste på dette tidspunkt; den 18.januar 2016, ikke noget om, hvad der foregik. X lavede dokumentet for at sende det til sig selv. Han havde selv en computer, men han brugte tiltaltes, fordi han var hjemme hos tiltalte. Tiltalte husker ikke; om han har set dokumentet før. Han kender ikke en person ved <anonym>erson 5</anonym> Tiltalte skaffede flere kort til X mellem januar og april måned 2016. Han husker ikke præcis hvornår. Han kan heller ikke huske; om han skaffede flere kort til Xiløbet af januar. Han skaffede omkring 20 hævekort i alt. Han fik betaling på op til 8.000 kr. for hvert kort, han skaffede. Beløbet afhang af, hvor mange penge, det endte med, at der kunne overføres til kortet. Først i marts måned 2016 fandt tiltalte ud af, at det var stjålne penge, der blev indsat på de hævekort, han skaffede. Han tænkte, at det kunne være lige meget, for det hele var alligevel ulovligt. Han blev derfor ved med at skaffe hævekort og pinkoder til X Foreholdt sagens bilag 10-27, fotomappe; notater på tiltaltes telefon; har han vedrørende billede 1 forklaret; at <anonym>5</anonym> <anonym>6</anonym> <anonym>3</anonym> 0g var navnene <anonym>Person 6 (P6)</anonym> på de personer, han skaffede hævekort fra; samt deres pinkoder. Alle 4 kort <anonym>Person 7 (P7)</anonym> kort samt pinkoderne er videregivet til X Vedrørende billede 2 har han forklaret; at <anonym>erson 8 (P8)</anonym> er en af hans gode venner. <anonym>8</anonym> har ikke noget med denne sag at gøre. Han ved ikke; hvorfor han har skrevet <anonym>8's</anonym> personnummer ind i sin telefon. Vedrørende billede 3 har han forklaret; at <anonym>9</anonym> er en af de personer, hvis <anonym>Person 9 (P9)</anonym> kort han skaffede, og de 4 cifre er pinkoden; der hører til kortet. Vedrørende billede 4 har tiltalte forklaret, at er en af de personer; hvis <anonym>Person 10 (P1O)</anonym> hævekort han skaffede og de 4 cifre er dennes pinkode. Vedrørende billede 5 har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad de 4 cifre dækker over. Vedrørende billede 6 har han forklaret, at han ikke kender de to telefonnumre i notatet; Han ved ikke, hvem telefonnumrene tilhører. Han tror ikke, at det har noget med denne sag at gøre. Vedrørende billede 7 har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om de 4 cifre er en pinkode. Vedrørende billede 8 har han forklaret, at han tror, at oplysningerne vedrører hans eget hævekort. Vedrørende billede 9 har han forklaret, at <anonym>8</anonym> er en af de personer, hvis hævekort han skaffede, og de 4 cifre er pinkode, der passer til kortet. Det er et kort, han har fået gennem andre personer. Han fik andre personer til at skaffe kort; som han så videregav til X. Vedrørende billede 10 har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske navnene <anonym>erson 5</anonym> 0g Han ved ikke, hvorfor navnene står i hans telefon. Vedrørende billede 11 har han forklaret, at han ikke ved, hvad de 4 cifre dækker over. Vedrørende billede 12 har han forklaret, at han ikke ved, hvad de 4 cifre dækker over, men at det godt kan være, at det er pinkoden til et kort, som han har skaffet. Vedrørende billede 13 har han forklaret; at de 4 cifre godt kan være pinkoden til et kort; han har skaffet, men han husker det ikke. Foreholdt sagens bilag 10-28, rapport; koster 105, iPhone 6S, har han forklaret, at det er ham; der har taget nogle af disse fotografier af pengesedler. Han kan ikke huske anledningen. Pengene tilhørte ikke ham: Han har således taget fotos af andres penge. Han lånte af og til sin fars bil af mærket Mercedes . Nogle gange videreudlånte han farens bil til nogle af sine kammerater. Han vil ikke sige, hvem han har lånt bilen til. Han vidste ikke, hvad de pågældende skulle bruge bilen til. side 12 Han vidste ingenting om, hvad der foregik før april måned 2016. I starten interesserede det ham ikke, hvad kortene skulle bruges til. Han havde dog ikke lyst til at bruge sit eget kort, da han ikke ville have sine egne oplysninger frem. Han vidste ikke, at der var tale om overførsel af stjålne penge, før engang i marts måned. Han kan ikke huske hvornår i marts, han blev bekendt med dette. Han vil anslå, at han i perioden fra december 2015 til april 2016 har skaffet ca. 20 hævekort med pinkoder. Vedrørende forhold 2a har tiltalte forklaret, at keyloggerne blev pakket ud i bilen, og at emballagen blev puttet ned i plastikposen, hvor keyloggerne havde været. Til sidst fik han posen med alt emballagen og de resterende 8 keylo ggere. Han talte dem, mens han var i bilen. Han fik at vide, at keylo ggerne skulle installeres på biblioteker. Han har ikke på noget tidspunkt været med til at fjerne nogle af keyloggerne. Foreholdt retsbog af 24. november 2016 i sag nr. 72-8075/2016, side 2, tredje afsnit, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor hans forklaring i retsbogen er refereret således: "Der var både tom emballage og emballage med indhold, det var dog lidt under halvdelen." Han har hele tiden sagt, at han alene fik 8 keyloggere. Han fik emballagen med i posen, fordi det var ham, der gik først fra bilen. Alle keyloggerne blev taget ud af emballagen, da de blev fordelt. Emballagen blev lagt tilbage i posen. Han var sammen med en ven, da han installerede keyloggerne. Vennen hjalp ham bare og har ikke noget med det at gøre. Han fik udleveret keyloggerne i slutningen af marts eller i starten af april. Han installerede dem på biblio tekerne umiddelbart efter, at han havde fået dem. Han havde kendskab til keylo ggere i forvejen. Han har gået på en kristen efterskole, hvor lærerne brugte key loggere ti l at hol de øje med, hvad eleverne foretog sig på nettet. Eleverne brugte også selv keyloggere for at se, hvad kammeraterne lavede på nettet. Det var bare for sj ov. Han gjorde det også selv. På hans computer var der derfor gjort kl ar til, at et key loggerprogram kunne installeres. Han brugte program met på et ti dspunkt i løbet af den periode, han var på efterskole. Det var i 2012-2015. Herefter blev programmet formentlig fjernet, men han geninstallerede det på et senere tidspunkt. Han husker ikke hvornår. Han vidste derfor, hvad en keylogger var. Han vidste dog ikke, at denne kunne installeres som hardware. Han troede, at der var tale om software - altså et program , der skul le installeres på computeren. Venskabet med X udviklede sig, og de var efterhånden meget gode venner. I løbet af marts måned fortalte X ham om hele set-uppet, og hvordan det fungerede. X spurgte, om tiltalte ville være med. Han tror, X spurgte ham, fordi han var rigtig god til at skaffe "gode kort" det vil sige kort, som fungerede, og hvor muldyret ikke selv hævede pengene. Desuden blandede han sig ikke i noget. Han sagde straks ja til at deltage i hele set-uppet. Nogle dage efter var der et møde hos en af bagmændene i Aarhus. Ud over X var der yderligere en bagmand fra Aarhus samt en bagmand fra Odense til stede. Efter at tiltalte blev en del af set-uppet, var de således 4 bagmænd. Under mødet fortalte de 3 andre ham om, hvordan de fysiske keyloggere virkede; om hvordan man bestilte NemID og nøglekort. Nogle dage efter mødet hos en afbagmændene i Aarhus;, mødtes tiltalte i en bil med de 2 bagmænd fra Aarhus (herunder X) samt 2 andre personer, som blot skulle installere keyloggerne. Det var under dette møde, at han fik udleveret de 8 keyloggere samt emballagen. Vedrørende forhold 9 har tiltalte forklaret, at han ikke kender noget til dette. Foreholdt sagens bilag 10-27, billede nr. 9, har tiltalte forklaret, at <anonym>8</anonym> <anonym>dne 7</anonym> 0g <anonym>5</anonym> 0g <anonym>6</anonym> var muldyr; det vil sige personer, hvis kort, der blev stillet til rådighed. Han har fået kortene fra disse personer fra <anonym>0</anonym> som han gik i klasse med. I starten vidste <anonym>0</anonym> heller ikke; hvad det handlede om. Tiltalte fortalte <anonym>0</anonym> at kortene skulle bruges til at gemme sorte penge. Da han selv i marts 2016 fandt ud af, hvad der foregik; fortalte han dette til <anonym>0</anonym> <anonym>0</anonym> spurgte ham om, hvad han skulle sige til de folk, hvis kort han skaffede. Spørgsmålet gik på, hvornår kortene skulle spærres . Tiltalte havde ikke fået noget af vide fra bagmændene. Han sagde dog til <anonym>0</anonym> at det var bedst; at kortet blev spærret;, så snart pengene var hævet. Når pengene var hævet, afleverede tiltalte kortene tilbage til muldyrene, hvis de ville have dem. Samtidig fik de et beløb for at stille kortet til rådighed Vedrørende forhold 6 har tiltalte forklaret, at han ikke kender en person ved navn <anonym>erson 17 (P17)</anonym> Han har ikke talt i telefon med en De fleste kort fra Randers har han fået fra <anonym>0</anonym> Foreholdt sagens bilag 10-27, fotomappe; notater fra telefon; billede nr. 12, har han forklaret, at han ikke selv har skaffet et kort fra en person; der hedder <anonym>8</anonym> Det var heller ikke <anonym>0</anonym> der skaffede dette kort. Kortet er blevet skaffet af en person fra Aarhus som han ikke ønsker at opgive identiteten på. <anonym>8's</anonym> kort var det eneste kort, denne person skaffede. Foreholdt sagens bilag 7-40, rapport kontakt med <anonym>Tiltalte</anonym> (oplysninger om kontakter i telefon) har han forklaret; at <anonym>Person 19 (P19)</anonym> er en gammel kammerat. <anonym>9</anonym> har ikke skaffet kort, og tiltalte har heller ikke skaffet <anonym>9's</anonym> kort. Tiltalte vidste dog godt;, at <anonym>9</anonym> var involveret i sagen. De talte imidlertid ikke om det. De talte om helt andre ting som almindelige venner taler om Foreholdt sagens bilag 8-9, rapport note på <anonym>taltes</anonym> iPhone 1, har tiltalte forklaret, at <anonym>5</anonym> <anonym>6</anonym> <anonym>3</anonym> 0g er nogle af de personer, hvis kort, han har skaffet til X. Nogle af kortene har han selv skaffet, og nogle har <anonym>0</anonym> skaffet til ham. Alle kortene blev videregivet til X. Foreholdt sagens bilag 8-10, rapport, kontakt med <anonym>talte</anonym> har han forklaret; at navnet <anonym>erson 20</anonym> ikke siger ham noget. Han kender ikke denne person. Foreholdt sagens bilag 9-93, rapport note på <anonym>taltes</anonym> iPhone, har han forklaret;, at <anonym>8</anonym> <anonym>dne 7</anonym> 0g <anonym>5</anonym> er personer, hvis kort 0g pinkoder, <anonym>V1O</anonym> har skaffet og overleveret til tiltalte; som igen har givet dem videre til X. Han fik oplysningerne mundtligt fra <anonym>0</anonym> og skrev dem herefter ind i sin telefon Han og <anonym>V1O</anonym> mødtes som regel på skolens parkeringsplads. Han kan ikke huske, hvornår begyndte at skaffe kort. Måske var det i løbet af januar måned. Han fortalte ikke <anonym>0</anonym> hvor mange kort, han skulle bruge. Han fortalte derimod <anonym>0</anonym> om, at hævekort fra Nordea og Danske Bank var bedre end andre kort, idet man på disse kort kunne hæve 15.000 kr. om dagen i kontanter. Han sagde til <anonym>0</anonym> at han ville få flere penge udbetalt for hævekort fra Nordea og Danske Bank. Tiltalte havde selv fået disse oplysninger i december. Tiltalte har opsummerende forklaret, at han i alt har skaffet 20 kort i perioden fra december 2015 til marts 2016. Først i marts måned fandt han ud af, at det drejede sig om stjålne penge. På spørgsmål fra forsvareren har tiltalte forklaret; at han i perioden fra december 2015 til marts 2016 mødtes med X mange gange. De sås ikke hver dag men typisk et par gange om ugen. De mødtes ikke kun for at udveksle kort;, men også som almindelige venner. Tiltalte snakkede også godt med den anden bagmand fra Aarhus, mens han kun så den tredje bagmand, som kom fra Odense, en enkelt gang. Foreholdt sagens bilag 4-45, rapport dokument fundet på <anonym>taltes</anonym> computer, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad det er for en virksomhed, dokumentet omhandler. Han ved overhovedet ikke; hvad det drejer sig om. Han tror ikke; at det har noget med bedrageriet at gøre. Han har ikke på noget tidspunkt drøftet selskaber eller containere med de andre bagmænd. Han har i alt skaffet ca. 20 hævekort til X. Ca. 10 af disse har han selv skaffet, et enkelt er skaffet af en tredjemand fra Aarhus, og de resterende af <anonym>0</anonym> Han talte derimod med de andre bagmænd om "kliklån" , herunder fra Vivus.dk og Santander Bank. Bagmændene forklarede ham om dette under mødet i marts . Vedrørende forhold 10 har tiltalte forklaret, at han efter mødet hos en af bagmændene i marts måned selv var en del af bagmandsgruppen. Han installerede 7 keyloggere på forskellige biblioteker. Han ved ikke, om nogle af de andre bagmænd har hentet oplysninger fra disse keyloggere; og om disse således er blevet brugt. Han fik at vide; at han skulle bestille et nøglekort og et simkort. Begge dele skulle komme med posten. Først kom nøglekortet; som de fiskede op af en postkasse. Nogle dage efter kom simkortet, som de ligeledes fiskede op af postkassen: Med disse oplysninger havde de herefter adgang til en konto. Bagmanden fra Odense sad et eller andet sted og overførte pengene fra kontoen til forskellige konti, som muldyrene havde stillet til rådighed . Tiltalte havde lånt sin fars bil og videreudlånte denne til X. Tiltalte selv sad i en anden bil sammen med den anden bagmand fra Aarhus og en "hævedreng' De kørte til en hæveautomat og ventede på, at de fik en sms fra bagmanden fra Odense om, at der var grønt lys for at hæve på muldyrenes hævekort. De sendte en sms med besked til bagmanden fra Odense om, at de var klar. De hævede på 2 forskellige hæveautomater i Aarhus. Tiltalte vil ikke oplyse hvilke. Da de fik beskeden fra bagmanden fra Odense, sendte de "hævedrengen' " afsted med 4-5 kort ad gangen. Da de havde hævet et større beløb; gav de "hævedrengen" betaling for arbejdet 0g satte ham af. De kørte herefter hjem til den anden bagmand fra Aarhus' bopæl, hvor de ventede på X. Bagmanden fra Odense var ikke stede. De lagde samtlige hævekort ud og fordelte penge til muldyrene ovenpå disse. Resten delte de 4 lige store bunker en til hver bagmand. Tiltalte fik 25.500 kr. Ud over pengene til muldyrene blev der lagt penge til side til en ny computer. Før han deltog som bagmand; skaffede han en del kort fra Nordea og fra Danske Bank. Han fik 3.000-4.000 kr. pr. kort. Han tjente derfor ikke særlig mange flere penge ved at være bagmand. De kontooplysninger; der blev brugt i forhold 10, var frembragt ved hjælp af keyloggerne, før han blev en del af set-uppet. Han var klar over, at de keyloggere, som han installerede på bibliotekerne, også skulle bruges til at tømme folks konti. IT-efterforsker har som vidne forklaret, at han har undersøgt tiltaltes computer og udfærdiget den under sagen fremlagte IT - tekniske erklæring. En hardware keylogger installeres mellem tastaturet og computeren og gemmer alle tastetryk fra tastaturet i en logfil på keyloggeren. Der gemmes ikke indhold fra selve computeren eller oplysninger vist på skærmen En keylogger kan bruges til at opbevare og dermed huske egne oplysninger, herunder koder med videre. En keylogger kan også misbruges til at gemme andres tastetryk uden disses viden. Af undersøgelsen af tiltaltes computer fremgik, at der den 28. november 2015 har været hentet installationsfiler til keyloggerne "Elite Keylogger" og "Freemac Keylogger" på computeren. Filerne blev ikke fundet på stien ved undersøgelsen: Ved undersøgelsen blev der ikke fundet data vedrørende keyloggere; og han vurderer derfor; at keyloggerne ikke har været tilkoblet computeren: Derimod havde der været tilkoblet 2 USB-stik til computeren ved navn "KINGSTON" og "STORE N GO" I perioden fra den 28.november 2015 til den 7. december 2015 har der på computeren været partitioner (kan sammenlignes med drew) med navnene "Freemac Keylogger" og "Elite Keylogger" . Han vurderer, at disse partitioner har været oprettet i forbindelse med installation af keyloggere. Man kan sige det på den måde; at der har været reserveret plads på harddisken til brug for keyloggersystemer med navnene "Freemac Keylogger" og "Elite Keylogger" . På en sti er programmet "Freemac Keylogger" pakket ud og installeret. Det har været kørt helt kortvarigt den 8. december 2015 fra kl. 15.44.21 til kl. 15.44.33. Programmet har således kun været startet op og straks blevet lukket igen Han har ikke fundet spor af, at "Elite Keylogger" programmet har været installeret på computeren. har som vidne vedrørende forhold 4 forklaret, at han er 16 år gammel. Hans ven; spurgte ham på et tidspunkt;, om han måtte låne vidnets kreditkort, idet enten eller <anonym>S</anonym> fætter skulle have overført nogle penge, men ikke kunne bruge egen konto - sagde, at hans eller fætterens konto var blevet spærret. Vidnet betragtede som en god ven; og han stolede på ham. Han udleverede derfor sit hævekort til Han kan ikke huske datoen: Omkring en uge efter gik der penge ind på hans konto, hvorefter pengene straks blev hævet igen. fik udleveret kreditkortet på parkeringspladsen ved Remalooo. kom kørende til stedet i sølvgrå Mercedes . Foreholdt sagens bilag 4-39-2, side 7, foto; har han forklaret, at han ikke kan huske; omdet var den sølvgrå Mercedes, der ses på billedet. var ikke alene i bilen. Han var sammen med 2 eller 3 andre. Det var ikke der kørte bilen er fra Somalia. og en anden somalier steg ud af bilen for at tale med vidnet. En person blev siddende i bilen 0g ventede. Samtidig med han udleverede sit hævekort til fik mundtligt hans pinkode. Han ved ikke, om skrev koden ned på sin telefon Han har fået fortalt, at han ville få penge for at udlåne sit kreditkort, men det gjorde han ikke. Forespurgte af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke kan huske; om der var 3 eller 4 mænd i bilen. Det var kun og dennes ven, der steg ud af bilen. Før mødet var det vidnets indtryk, at selv skulle bruge hævekortet, men kortet blev udleveret til den anden somalier. har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at han på et tidspunkt; nok i 2015, mistede sit dankort. Han ved ikke, hvordan dankortet forsvandt. Han mindes ikke at have givet kortet eller udlånt kortet eller pinkoden til dette til nogen Han kan ikke sige, hvor mange dage kortet var forsvundet; før han opdagede dette. Efter kortet var forsvundet; så han; at der var blevet sat penge ind på hans konto Han sad sammen med sin familie; da han opdagede dette. Han rettede henvendelse til banken; som allerede havde spærret hans konto. Hans mobiltelefonnummer er Foreholdt sagens bilag 5-82, rapport, kontakt mellem vidnet og tiltalte, har vidnet forklaret, at han ikke kender tiltalte. Han kan ikke forstå, hvis han skulle have talt i telefon med tiltalte. Han ved ikke, hvor tit han brugte sit dankort. Ijulen 2015 var han formentlig sammen med sin familie. Han tror ikke; at han var ude at handle. Han havde ikke nogen indtægt på det pågældende tidspunkt. Foreholdt sagens bilag 5-71-2, afhøringsrapport af 2. februar 2016, side 2, har han forklaret, at det godt kan være, at han brugte sit kreditkort senest den 21. december 2015. Han husker det ikke i dag; har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at han på et tidspunkt lånte sit kreditkort ud til en person; som han kender. Foreholdt retsbog af 2. december 2016 fra Retten i Randers (rettens nr. 4- 4263/2016) har vidnet forklaret, at han ikke har forklaret til politiet; at han udlånte sit kort til <anonym>talte</anonym> som han gik i skole med. Han har ikke udlånt sit kort til <anonym>talte</anonym> På ny formanet om vidnepligten og vidneansvaret har vidnet forklaret, at han har gået i klasse med <anonym>talte</anonym> Vidnet manglede penge på det pågældende tidspunkt. <anonym>talte</anonym> havde en idé til, hvordan han kunne tjene nogle hurtige penge. fortalte ikke noget om, hvad det gik ud på. <anonym>talte</anonym> fortalte bare, at en sum penge ville blive sat ind på kontoen og hævet igen Når pengene var hævet, skulle vidnet spærre kortet. Han kan ikke huske; hvornår han gav <anonym>talte</anonym> kortet. Det kan godt passe; at han fik 2.000 kr. for at udlåne kortet. Han husker ikke; hvor mange penge, der blev overført til hans konto; men det kan godt passe, at det var 6.000 kr. Han mødtes med <anonym>talte</anonym> juleaften i nærheden af vidnets fars bopæl for at få betalingen for udlånet. Foreholdt sagens bilag 5-73-1, afhøringsrapport af 26. september 2016, side 3, første afsnit, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han mødtes med <anonym>talte</anonym> ved Søndermarksskolen i Randers. <anonym>talte</anonym> kom kørende i en sølvgrå bil. Han kan ikke huske mærket. Han fik på et tidspunkt forevist et billede og synes, at han kunne kende bilen. Han kender ikke <anonym>talte</anonym> særlig godt. Han ved ikke, om andre personer i Randers har spurgt om, om de kunne låne hævekort. Han kender <anonym>0</anonym> Han ved ikke; om <anonym>0</anonym> har spurgt efter kreditkort. har som vidne vedrørende forhold 8 forklaret, at en af hans venner; fortalte ham; at man kunne tjene hurtige penge ved at udlåne sit kreditkort. Han udleverede derfor sit kreditkort og sin pinkode til Idag kan han ikke huske pinkoden. Han har aldrig før set tiltalte. Foreholdt sagens bilag 8-9, afhøringsrapport af 24. august 2016, side 2 (bilagets side 7), har vidnet forklaret; at episoden fandt sted for 1'/2 år siden. Han husker ikke i dag, om han til politiet har forklaret; at han har mødt en person ved navn <anonym>talte</anonym> Foreholdt retsbog af 2. december 2016 fra Retten i Randers (rettens nr. 2- 4206/2016), har vidnet forklaret, at han ikke kan huske at han i retten skulle have forklaret, at han gav sit kort og kode til en af sine venner, som så skulle videregive dette til <anonym>talte</anonym> Han kan slet ikke huske; at han har nævnt <anonym>talte</anonym> Han har generelt problemer med sin hukommelse. Efter at han havde udleveret sit kreditkort, blev der indsat penge på kontoen. Han kan ikke huske, hvor mange. Han ved ikke, hvorfra pengene stammede. Nogle af hans venner havde også udlånt kreditkort for at tjene penge. Dette var sket både før og efter, vidnet udlånte sit eget kort. Han ved ikke, om <anonym>V4</anonym> videregav kortet til <anonym>talte</anonym> Det er hans opfattelse; at navnet <anonym>talte</anonym> blev trukket ud af ham i retten. Han fik 2.500 kr. for at udlåne sit kort. Der gik et par uger, før han fik pengene. Han fik pengene af ved City Kiosken i Randers. blev kørt til stedet af en kammerat i en sølvgrå bil. Det kan godt have været en Mercedes . Vidnet så ikke den person; der kørte bilen. Vidnet ved godt, hvem <anonym>talte</anonym> er. Han har set ham før, men har aldrig snakket med ham. Han vidste ikke; at ville give kortet videre til <anonym>talte</anonym> Da han udleverede sit kort; mødtes han med <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>talte</anonym> ved Fakta i Randers. Han kan ikke huske; hvad 0g <anonym>talte</anonym> talte om ved denne lejlighed. Han fik at vide, at han bare skulle aflevere sit kort, hvorefter der ville blive overført penge til hans konto. Han fik ikke at vide, hvor mange penge det drejede sig om. Han husker ikke sin daværende pinkode, men det gjorde han nok, da han blev afhørt hos politiet. Han gik på det pågældende tidspunkt på Teknisk Skole i Randers . Han hørte om fidusen gennem nogle venner blandt andet og <anonym>V4</anonym> som han kendte fra skolen. Det var helt tydeligt for ham; at både politiet og den dommer, der behandlede hans sag, vidste, hvem der stod bag bedrageriet. Han kan i dag ikke huske særlig meget af det, han dengang forklarede til politiet. Da han havde udleveret sit kort, fulgtes han og ad fra stedet. Vidnet og <anonym>talte</anonym> har mange fælles venner. Han havde derfor hørt <anonym>taltes</anonym> navn et par gange, før han blev afhørt af politiet. Han havde aldrig set ham. Han kendte heller ikke hans efternavn. Under politiafhøringen fik han oplyst <anonym>taltes</anonym> fulde navn. Det kan godt være, at han har navnet fra sigtelsen. Han kan ikke huske, om 'politiet læste sigtelsen op for ham: Han kan ikke huske, om han til politiet har forklaret, at <anonym>talte</anonym> var i gang med at forklare vidnets kammerat om, hvordan deres gerning fungerede, og hvordan kammeraten skulle forholde sig. har som vidne vedrørende forhold 8 forklaret, at han på et tidspunkt udleverede sit kort og sin pinkode til en ukendt mand. Han kom i kontakt med manden ved Randers Statsskole. Han gik selv på Handelsskolen. Han havde hørt gennem sine venner, at man kunne tjene nogle hurtige penge ved at udlåne sit kreditkort og og sin pinkode. Han hørte også fra vennerne, at man kunne møde manden ved Statsskolen. Han gik derfor over til Statsskolen; hvor han tilfældigt mødte manden. Manden var gående. Vidnet gav manden sit hævekort og sin pinkode. Han kan ikke huske, om han skrev koden ned, eller om manden bare fik den mundtligt. Han husker heller ikke; om manden skrev koden ind i sin telefon Han var formentlig sammen med nogle kammerater; da han udleverede sit kort. Han fik at vide, at der vil blive overført et beløb til hans konto. Han fik ikke at vide; hvor mange penge, det drejede sig om, eller hvorfra pengene stammede. Aftalen var, at han skulle have 3.000 kr. for at udlåne sit kort. Kortet skulle spærres nogle dage efter, at pengene var gået ind på hans konto. Han kan ikke huske; hvornår dette blev aftalt. Han kan heller ikke huske, om han efterfølgende fik sit hævekort tilbage. Han har aldrig før set tiltalte. Han udleverede sit kort til den samme mand, som efterfølgende gav ham pengene. Da han udleverede sit kort til manden; aftalte de et tidspunkt for et møde, hvor vidnet skulle have sine penge. Så vidt han husker, fik manden vidnets hævekort 3-4 uger, før der blev overført penge til dette. Han kunne på sin netbank se, at pengene var blevet overført. Han kan ikke huske; om han havde en klar aftale med manden om, hvordan vidnet skulle have sine penge. Nogle af hans kammerater udlånte ligeledes deres kreditkort. Hans kammerater har ikke talt om en person ved navn <anonym>talte</anonym> Han kan ikke huske; om den mand, der fik hans kort; og som efterfølgende gav ham penge, var etnisk dansk eller udenlandsk af udseende. Han ved ikke; om hans venner har givet deres kreditkort til den samme mand. Foreholdt sagens bilag 8-9, afhøringsrapport af 6. august 2016, bilagets side 5, andet afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke husker; at han til politiet skulle have sagt; at han ikke ønskede at oplyse navnet på manden. Han fik 3.000 kr. for at udlåne sit kreditkort. Han ved ikke; om han har sagt til politiet, at han kun fik 1.700 kr. Han husker ikke sin daværende pinkode. Foreholdt afhøringsrapportens tredje afsnit bar han forklaret; at han nu husker; at pinkoden var <anonym>ode</anonym> Det hele var aftalt med manden fra starten af. Foreholdt afhøringsrapportens side 5, fjerde afsnit, har han forklaret; at han godt kan huske, at han til politiet har forklaret; at han fik en opringning ca. 3 uger efter, at han havde solgt sit kort, hvor han blev instrueret i at ringe til sin bank og melde sit kort stjålet. Han kan ikke huske dette i dag; Foreholdt udskrift af retsbogen fra Retten i Randers af 2. december 2016 (SS 2-4199/2016) linie 3-5, har han forklaret, at han ikke husker; om han i retten forklarede, at han var bange for den mand, som han udleverede sit kort til. Det er nok sådan lidt rigtigt. Vidnets venner havde sagt, at manden var farlig. Vennerne sagde, at manden ville komme efter én, hvis man gjorde noget forkert. Han ved ikke, om manden kommer fra Randers. På et tidspunkt ringede en person og sagde til ham, at pengene var blevet overført. Vidnet havde oplyst sit navn og muligvis også sit telefonnummer til den mand, som fik kortet. En af hans venner udleverede sit hævekort, før vidnet gjorde det samme. har som vidne vedrørende forhold 9 forklaret, at han på et tidspunkt har udlånt sit kreditkort mod betaling. Han havde hørt, at man kunne tjene nemme penge på dette. Han hørte om dette på Tradium (Teknisk Skole, Vester Alle, Randers) . Nogle af hans venner havde allerede udlånt deres kreditkort. En dag, hvor han stod og røg sammen med nogle kammerater uden for skolen; rettede en mand henvendelse til ham og spurgte, om han havde lyst til at tjene nogle nemme penge. Han kender ikke mandens navn: Manden var på stedet i forvejen, så vidnet ved ikke; hvordan han kom til stedet. Vidnet spurgte ikke; hvad det gik ud på. Han udleverede sit kort og sin pinkode til manden. Han udleverede koden mundtligt; 0g manden skrev den ned på et stykke papir. Efter 3-4 dage spærrede han sit kort. Han ved ikke; om der på dette tidspunkt var sket en overførsel til hans konto. Efter yderligere 2 uger mødtes han igen med manden på skolen, hvor han fik udleveret 2.000 kr. Foreholdt sagens bilag 9-66-1, afhøringsrapport af 29. september 2016, side 2, andet afsnit, har vidnet forklaret; at han efter det tidspunkt, hvor han udleverede sit kort til manden; så denne komme kørende til skolen i en sølvgrå Mercedes. Han så manden gennem bilruden. Flere af hans kammerater havde også udlånt deres hævekort og fået penge for dette. Han ved ikke; hvem kammeraterne fik penge afog udlånte kort til. Det kan godt være, at det var den samme person; som vidnet udleverede sit kort til. Det er rigtigt, at personen kaldte sig Anonvmiseret" Hans venner fra skolen fortalte ham, at mandens navn var <anonym>talte</anonym> Han fik først oplyst mandens navn; efter at han havde udleveret sit kort. Han ved ikke; om manden var alene i bilen; da han så ham Den mand, han så i bilen; er ikke den person; der er tiltalt under denne sag. Den person; han så i bilen; 0g som han gav sit kort til, havde langt lyst hår. <anonym>dne 6</anonym> er en af vidnets kammerater. har som vidne vedrørende forhold 9 forklaret, at han går på Randers Statsskole. På skolen hørte han; at man kunne tjene nemme penge ved at udlåne sit kreditkort og sin pinkode. Hans kammerater sagde; at der var gode muligheder for at tjene penge; og én af dem havde allerede tjent penge ved at udlåne sit kort. Kammeraterne vidste; hvor man skulle gå hen, hvis man ønskede at udlåne sit kort. Man skulle bare stille sig op uden for skolen; hvorefter man ville blive kontaktet. Et par dage efter, at snakken om dette havde bredt sig, stillede vidnet sig op foran skolen. Én person; som han kender; henvendte sig, 0g vidnet udleverede sit kort. Den person; der fik kortet, gav kortet videre til en anden person. Vidnet fik at vide; at der ville blive overført nogle penge på hans konto, men han fik ikke at vide; hvor pengene stammede fra, eller hvad det i øvrigt handlede om. Han fik heller ikke at vide; hvor mange penge, det drejede sig om. Han fík at vide, at han selv ville få 5.000 kr. for at udlåne sit kort, men det viste sig senere ikke at være rigtigt. Han fik også at vide; at han skulle spærre sit kort, når pengene, der gik ind på hans konto, var blevet hævet igen. Det var noget;, han hørte fra kammeraterne på skolen; der allerede tidligere havde udlånt deres kort. Fra det tidspunkt, hvor han udleverede sit kort, gik der ca. 4-5 dage, før der gik penge ind på kontoen. Herefter tror han, at der gik yderligere et par dage, før pengene blev hævet. Han spærrede kortet 1 dag efter; at pengene var blevet hævet. På det tidspunkt havde han fået sin betaling fra en person; som han mødte nede i byen. En gut kom over til ham og gav ham 2.000 kr. Det var vist noget med, at dem; der fik overført 30.000 kr. på deres konto; fik 5.000 kI., og de der fik overført 15.000 kr. på deres konto, fik 2.000 kr. Foreholdt sagens bilag 9-62-1, afhøringsrapport af 29. september 2016, side 2, har han forklaret; at den person; som han gav sit kort til, var hans kammerat <anonym>0</anonym> <anonym>0</anonym> gav kortet videre til en person ved navn huske det. Han ved bare, at navnet starter med Han har set som kørte ien sølvgrå Mercedes . Den pågældendes navn er formentlig kun nævnt en enkelt gang eller to i vidnets vennekreds. Han husker ikke i dag sin daværende pinkode. Foreholdt afhøringsrapportens side 3, tredje afsnit; har vidnet forklaret, at han nu husker, at koden var <anonym>ode</anonym> Foreholdt samme side, fjerde afsnit; har vidnet forklaret; at det godt kan passe, at der gik 3 uger fra han udleverede sit kort; til han fik 2.500 kr. i betaling for dette. Han spurgte ikke ind til, hvor pengene kom fra. Ingen fortalte ham dette, men han havde selv gennemskuet det. Foreholdt samme afhøringsrapport side 2, har han forklaret, at han ikke husker, at <anonym>0</anonym> forklarede ham, hvordan det hele foregik. Han husker kun; at <anonym>0</anonym> sagde, at man fik 2.000 kr., hvis man fik overført 15.000 kr. 0g 5.000 kr., hvis man fik overført 30.000 kr: <anonym>dne 9</anonym> har som vidne vedrørende forhold 9 forklaret, at hun via sin veninde, <anonym>5</anonym> hørte; at man kunne tjene nemme penge ved at udlåne sit kreditkort. Hun gav sit kort og sin pinkode til <anonym>5</anonym> som fortalte vidnet, at hun efter et par dage skulle ringe ind til banken og spærre kortet. <anonym>5</anonym> sagde ikke noget om, at hun skulle tjekke sin konto. Vidnet skrev sin pinkode ned på et stykke papir, som hun gav til <anonym>5</anonym> <anonym>5</anonym> sagde ikke noget om, hvem der skulle have kortet; og hvad der skulle ske med dette. <anonym>5</anonym> fortalte bare, at det var én, hun kendte. Vidnet ved ikke; hvor de penge, der gik ind på hendes konto; stammede fra. En uge efter hun havde spærret kortet, fik hun 1.000 kr. fra <anonym>5</anonym> har som vidne vedrørende forhold 9 0g 10 forklaret, at han kender fra skolen; hvor de i et par måneder gik i samme klasse. <anonym>talte</anonym> fortalte, at man kunne tjene lette penge ved at udlåne sit kreditkort. Rygterne gik på hele skolen. Kortet skulle udleveres til <anonym>talte</anonym> <anonym>talte</anonym> sagde blot, at der ville gå nogle penge ind på kontoen som efterfølgende straks ville blive hævet igen. Vidnet fik ikke noget at vide om, hvor pengene stammede fra, men han vidste godt; at det ulovlige penge. <anonym>talte</anonym> sagde, at det ikke var ham; der stod for det; men at han kendte nogle personer, som skulle bruge kortet. Vidnet lånte ikke sit eget kort ud, idet eventuelle problemer så ville gå ud over ham selv. Vidnet vidste; at hans kammerat; manglede penge. <anonym>(P22)</anonym> Han spurgte derfor som gerne ville låne sit kreditkort ud. Vidnet fik ikke noget at vide om, at nogle kort var bedre end andre. Han fik kun at vide, at man skulle aflevere kortet og pinkoden. Efter nogle uger ville man få sine penge og besked om, at man skulle spærre kortet. Han gav disse informationer videre til sin kammerat Vidnet har forklaret, at <anonym>talte</anonym> spurgte ham mange gang, om han ikke kunne låne hans kort. Han følte sit lidt presset af <anonym>talte</anonym> Det var vel derfor;, at han til sidst spurgte Efter at havde udleveret sit kort, blev <anonym>talte</anonym> ved med at spørge vidnet; om han kunne låne vidnets kort, eller om vidnet kendte andre, hvis kort han kunne låne. Han ved ikke, om <anonym>talte</anonym> også spurgte andre fra skolen: Han vil ikke sige; at han var bange for <anonym>talte</anonym> Det var jo bare nogle tanker, han selv gjorde sig. <anonym>talte</anonym> var ikke til stede, da gav sit kort vidnet. Aftalen med gik i det hele igennem vidnet. Vidnet tjente noget på at udlevere <anonym>P22's</anonym> kort; men ikke særligt meget. Det kan godt passe; at vidnet fik 500 kr., 0g fik 2.000 kr. Han har ikke haft telefonisk kontakt med <anonym>talte</anonym> Da pengene blev overført og hævet, 0g kortet skulle spærres, fik han en sms fra <anonym>talte</anonym> Han kan ikke huske; om han fik en eller flere sms'er. Da han fik pengene til sig selv 0g til <anonym>P22</anonym> mødtes han bare hurtigt med <anonym>talte</anonym> Han kan ikke huske; om <anonym>talte</anonym> kørte i en sølvgrå Mercedes. Han interesserer sig ikke særligt meget for biler. <anonym>dne 1 1</anonym> har som vidne vedrørende forhold 10 forklaret, at han ved hvem <anonym>talte</anonym> er. Han mødte ham på Teknisk Skole, Tradium; i Randers, hvor de begge gik. <anonym>talte</anonym> spurgte ham; om han ville udlåne sit hævekort og sin pinkode, hvilket han indvilligede i. Han gav herefter <anonym>talte</anonym> kortet og koden. Han fik at vide, at der ville blive overført penge til hans konto fra en anden konto, men ikke hvilken konto; der blev overført fra. Han havde på fornemmelsen; at det var noget ulovligt. Han fik ikke andet at vide om, hvad der foregik. Han fik 2.000 kr. i kontanter af <anonym>talte</anonym> for at udlåne sit kort. Han kender ikke til andre, der har udlånt deres kort. sagde ikke noget om, om det var ham selv eller andre, der havde brug for at sætte penge ind på kontoen. Foreholdt sin forklaring under retsmødet i Randers den 7. november 2016 (SS 7-3804/2016), linie 2-4, har vidnet forklaret; at han ikke kan huske; om <anonym>talte</anonym> sagde; at han selv havde brug for at sætte penge ind på kontoen. Som han husker det i dag; mener han ikke; at det var <anonym>talte</anonym> selv, der skulle indsætte penge på kontoen; men han kan ikke huske det. Sagens øvrige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han tidligere gik på <anonym>aglinje 1</anonym> på Teknisk Skole på Blommevej i Randers. Han havde imidlertid skiftet uddannelse til EUD på linien <anonym>aglinje 2</anonym> da han blev vare - tægtsfængslet. Når han bliver løsladt, er det hans plan at starte forfra på sidstnævnte uddannelse i Aarhus . Han opsagde pr. 1. marts 2016 sin lejlighed i Randers og flyttede hjem til sin mor i <anonym>y 3</anonym> Det var planen; at han efter sommerferien ville flytte ind hos sin far i Aarhus for at starte på EUD i Aar- hus. Indtil han blev varetægtsfængslet modtog han SU og fik herudover hjælp hjemmefra i form af kost og logi samt økonomisk støtte. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29.juni 2016. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Tiltalte har forklaret; at han købte det stjålne pas af en bekendt med henblik på videresalg, og at det var hans opfattelse; at han kunne få 10.000 kr. for passet; medmindre køberen opdagede, at det var stjålet. Retten finder heref - ter tiltalte skyldig i forhold 1. Forhold 29 Tiltalte har uden forbehold erkendt at have installeret 4 keyloggere på Høj- bjerg Bibliotek, 2 keyloggere på Horsens Bibliotek; 1 keylogger på Risskov Bibliotek samt at have forsøgt at installere yderligere 1 keylogger på et of- fentligt sted. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger i sa- gen, herunder overvågningsvideoen fra Horsens Bibliotek fra den 11.maj 2016. Under ransagningen på tiltaltes bopæl fandt politiet ud over den ene keylog - ger, der endnu ikke var installeret; emballage fra i alt 48 keyloggere. Tiltalte har forklaret, at hans kammerat, som han ikke har ønsket at oplyse navnet på, i marts 2016 fortalte ham om, hvordan databedrageriet foregik. Kammeraten spurgte, om tiltalte ville være med, hvilket tiltalte samtykkede i_ Tiltalte har videre forklaret, at han i martslapril 2016 mødtes med to af bag- mændene, herunder sin kammerat samt to øvrige personer; i en bil. Under mødet blev 48 keyloggere fordelt mellem de fem i bilen. Tiltalte fik 8 keylog- gere samt emballage til samtlige 48 keyloggere. Retten finder det herefter alene efter tiltaltes egen forklaring godtgjort, at der forelå en fælles forståelse mellem de fem personer i bilen om, at de 48 keyloggere skulle installeres på offentlige computere med henblik på at skaffe sig oplysninger, som kunne give adgang til tredjemænds konti. De fem perso - ner må således antages at have handlet i forening. Det findes imidlertid ikke bevist; at keyloggere ud over de 7, som tiltalte har erkendt at have installeret, rent faktisk er installeret. Som følge heraf kan der alene dømmes for forsøg for så vidt angår 41 keyloggere. Under hensyn til antallet af keyloggere og den professionelle tilgang finder retten; at der foreligger skærpende omstændigheder. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 301, stk 2, jf stk. 1, nr. 1, jf. til dels $ 21, ved selv at have installeret 7 keyloggere på bibli- otekerne i Højbjerg, Horsens og Risskov, samt ved i forening med flere med- gerningsmænd at have forsøgt at installere yderligere 41 keyloggere på of- fentlige computere. Forehold 2b Efter tiltaltes egen forklaring findes tiltalte skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens $ 279a, jf. $ 21, ved selv at have installeret 7 keyloggere samt at have forsøgt at installere 1 keylogger på offentlige computere med fortsæt til at påvirke resultatet af 'databehandling: Af de ovenfor under forhold 2a nævne grunde findes tiltalte endvidere skyl- dig i forsøg på overtrædelse af straffelovens $ 279a,jf. $ 21, for så vidt angår de øvrige 40 keyloggere; ved i forening med medgerningsmænd at have plan - lagt at installere disse keyloggere på offentlige computere med henblik på at påvirke resultatet af databehandling. Det bemærkes, at det er uoplyst; om de pågældende keyloggere er blevet installeret. Under hensyn til sagens omfang herunder de involverede værdier og antallet af forurettede samt forholdenes karakter, henføres forholdet under straffelo- vens 8 286, stk. 2 Forhold 3-2 Tiltalte har forklaret, at han i december 2015 begyndte at skaffe kreditkort med tilhørende pinkoder fra såkaldte "muldyr" . Ifølge tiltaltes forklaring overdrog han kortene til bagmændene, hvorefter der blev overført penge til muldyrenes konti; uden at tiltalte vidste; hvorfra pengene kom. Tiltalte kendte således efter sin forklaring ikke nærmere til, hvad kortene skulle bru- ges til. Tiltalte har erkendt, at han fra marts måned 2016 var bekendt med samtlige detaljer i databedragerierne samt omfanget af disse. Af de under sagen indhentede IT-tekniske erklæringer vedrørende tiltaltes computer 0g den supplerende vidneforklaring afgivet af IT-efterforsker <anonym>dne 1</anonym> fremgår; at der allerede den 28.november 2015 har været indhentet installationsfiler til keyloggere "Elite Keylogger" og "Freemac Key- logger" på computeren; og at programmet "Freemac Keylogger" ganske kor - tvarigt er kørt på computeren allerede den 8. december 2015 fra kl. 15.44.21 til kl. 15.44.33 . På tiltaltes computer blev der fundet tre dokumenter oprettet den 18.januar 2016 i tidsrummet fra kl. 02.17 til kl. 02.58. Dokumenterne må opfattes som huskelister og indeholder blandt andet personlige oplysninger på en person kaldet <anonym>erson 5</anonym> Tiltaltes forklaring om, at dokumenterne er oprettet af hans kammerat, må tilsidesættes som utroværdig. Efter de forklaringer, der er afgivet af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>5</anonym> <anonym>dne 7</anonym> <anonym>8</anonym> <anonym>V1O</anonym> 2g må det lægges til grund, at disse vidner udleverede deres kort til tiltalte; og at de ikke havde kendskab til andre involverede personer. Tiltaltes forklaring om, at han først blev involveret som bagmand i martsl april måned 2016, må på denne baggrund tilsidesættes som utroværdig. Det bemærkes i denne forbindelse, at tiltalte ikke har ønsket at oplyse identiteten på sin kammerat, der involverede ham i sagen; hvilket i lyset af de øvrige op- lysninger i sagen svækker tiltaltes forklaring. Adforhold 2 Den 10. og 11. december 2015 blev der overført i alt 258.000 fra <anonym>Fl S</anonym> konto i Sparekassen Vendsyssel til konti tilhørende flere forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruge som "modtagerkonti" _ Tiltalte havde på dette tidspunkt kendskab til det samlede set-up. Tiltalte findes herefter i forening med flere medgerningsmænd skyldig iovertrædelse af straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 Adforhold 4 Den 14. december 2015 blev der overført i alt 178.000 kr. fra konto til konti tilhørende forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruges som "modtagerkonti" . Tiltalte havde, jf. ovenfor, kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes, at et af muldyrene i forholdet er <anonym>erson 5</anonym> som omhandles i dokument skabt på tiltaltes computer den 18.januar 2016, jf. ovenfor. Tiltalte findes herefter i forening med flere medgerningsmænd skyldig i over- trædelse af straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2 Ad forhold 5 Den 23. december 2015 blev der overført 187.000 kr. fra <anonym>orurettede 3's</anonym> konto til konti tilhørende forskellige muldyr; hvorefter belø - bene blev hævet. Den 24. december 2015 blev der i <anonym>orurettede 3's</anonym> navn optaget lån på henholdsvis 75.000 kr. hos Santander Consu - mer Bank, 4.000 kr. hos Vivus.dk;, 0g 40.000 kr. hos LånLet.dk/Basisbank; ligesom der blev ansøgt om et Eurocard, som efterfølgende blev anvendt til køb for samlet 55.675, 58 kr. Lånebeløbene blev udbetalt til konti tilhørende muldyr, hvorefter pengene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort; som skulle anvendes som "modtagerkonti" . Tiltalte havde, jf. ovenfor; kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes, at det af sagen fremgår, at tiltalte har haft telefonisk kontakt eller forsøg herpå med muldyrene <anonym>3</anonym> den 22. december 2015, 0g den 10. december 2015. Tiltalte findes herefter i forening med flere medgerningsmænd skyldig i over - trædelse af straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk 2 Ad forhold 6 Den 21.januar 2016 blev der overført 345.600 kr. fra <anonym>S</anonym> konto til konti tilhørende forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort; som skulle anvendes som "modtagerkonti" . Tiltalte havde, jf. ovenfor, kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes, at tiltalte den 4. januar 2016 har noteret navnet <anonym>8</anonym> efter - fulgt af fire cifre, i sin telefon; og at han den 27.januar 2016 har været i tele- fonisk kontakt med <anonym>8</anonym> 0g har begge medvirket som muldyr i dette forhold. Tiltalte findes herefter i forening med flere medgerningsmænd skyldig i over - trædelse af straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2 Adforhold Z Den 25.januar 2016 blev der overført 85.000 kr. fra <anonym>orurettede 5's</anonym> konto til konti tilhørende flere forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruges som "modtagerkonti" . Tiltalte havde jf. ovenfor kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes, at et afmuldyrene i forholdet er <anonym>9</anonym> som er kammerat med tiltalte. Tiltalte findes i forening med flere medgerningsmænd skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 279a,jf. 8 286, stk. 2. Adforhold & Den 18. februar 2016 blev der overført 165.000 kr. fra <anonym>orurettede 6's</anonym> konto til konti tilhørende forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruges som "modtagerkonti" . Tiltalte havde, jf. ovenfor, på dette tidspunkt kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes; at tiltalte i sin telefon i perioden fra den 25. januar 2016 til den 3. februar 2016 noterede navnene <anonym>5</anonym> <anonym>6</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> 0g For hvert navn er der tilføjet fire cifre. Som muldyr i dette forhold optræder <anonym>5</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> Tiltalte havde endvidere den 28. februar 2016 telefonisk kontakt til <anonym>erson 20</anonym> som ligeledes er muldyr i forholdet. Tiltalte findes i forening med flere medgerningsmænd skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 279a,jf. 8 286, stk. 2. Adforhold 2 I tidsrummet fra den 18.marts til den 19. marts 2016 blev der overført 330.000 kr. fra <anonym>orurettede 7's</anonym> konto til konti tilhørende forskellige mul- dyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruges som "modtagerkonti" . Tiltalte havde jf: ovenfor kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes; at tiltalte i perioden fra den 16. marts til den 17.marts 2016 noterede navnene <anonym>8</anonym> <anonym>dne 7</anonym> <anonym>5</anonym> 0g <anonym>6</anonym> i sin telefon; alle efterfulgt af fire cifre. Som muldyr i dette forhold optræder blandt andet <anonym>5</anonym> <anonym>dne 7</anonym> 0g <anonym>8</anonym> Tiltalte findes i forening med en eller flere medgerningsmænd skyldig i over- trædelse af straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2. Ad forhold 10 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig: Strafudmålingen Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens 8 301, stk. 2,jf stk. 1, nr. 1,jf til dels $ 21, 8 279a,jf. 8 286, stk 2, jf. til dels 8 21, 0g 8 290, stk. 1_ Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i in- stallation af 7 keyloggere og forsøg på installation af yderligere 41 keylogge- re på offentlige computere. Der er tale om tyveri af identitet i 8 tilfælde; 0g det samlede udbytte udgør ca. 1.800.000 kr. Tiltalte har handlet under sær- ligt skærpende omstændigheder. Der er således tale om nøje planlagt krimi - nalitet; som har en professionel og omfattende karakter; 0g som undergraver tilliden til anvendelse af NemID. Der er endvidere lagt vægt på, at kriminali - teten er udført over en længere periode 0g har involveret mange personer. Retten har i formildende retning lagt vægt på tiltaltes forholdsvis unge alder; samt at han ikke tidligere er straffet af betydning for denne sag. Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk 2_ Retsformanden tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>talte</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder. Hos tiltalte konfiskeres MacBook Pro 13" computer, keylogger SIN UE 0006780, SIN UE 0006745, SIN UE 0006747, SIN UE 0006754, SIN UE 0006777, SIN UE 0006783, SIN UE 0006776, SIN UE 0006781, Iphone 6s mobil, en Alcatel Onetouch" mobil. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Sparekassen Vendsyssel, Østergade 15, 9760 Vrå, betale 170.000,00 kr. (forhold 3), <anonym>orurettede 3</anonym> <anonym>dresse 1</anonym> 8000 Aarhus C, betale 1.100,00 kr (forhold 5), Arbejdernes Landsbank Vesterbrogade 5, 1620 København V, betale 185.900,00 kr (forhold 5), Santander Consumer Bank; Stamholmen 147, 6., 2650 Hvidovre; betale 82.087,74 kr. (forhold 5a) Eurocard, Bernstorffgade 50, 1577 København V, betale * 55.675,58 kr (forhold 5d), Arbejdernes Landsbank Vesterbrogade 5, 1620 København V, betale 344.500 kr (forhold 6), <anonym>dresse 5</anonym> 2500 Valby, betale 1.100,00 kr. (forhold 6) Jutlander Bank, Store Torv, 9500 Hobro, betale 85.000,00 kr. (forhold 7), Sparekassen Kronjylland, Tronholmen 1, 8960 Randers SØ, betale 165.000,00 kr. (forhold 8), Jutlander Bank, Store Torv, 9500 Hobro, betale 328.000,00 kr. (forhold 9), <anonym>orurettede 7</anonym> <anonym>dresse 2</anonym> <anonym>y 4</anonym> betale 1.100,00 kr. (forhold 9) 0g Ringkjøbing Landbobank, Torvet 1, 6950 Ringkøbing, betale 220.000,00 kr. (forhold 10). <anonym>ommer</anonym> Rettet imedfør af retsplejelovens 8 221, stk. 1, således at "59.188,82 kr./" udgår. Retten i Aarhus, den 8. maj 2017 <anonym>ommer</anonym>

296

Byrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-911/2017-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

335/22

Formueforbrydelser; Forurettede og vidner; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Nej

/ Dom i sag om databedrageri ved anvendelse af koder til NemID 08-11-2017 V.L. S-0911-17 Vestre Landsret har den 8. november 2017 afsagt dom i en sag om databedrageri. Bedragerierne var til dels begået ved, at gerningsmænd havde installeret såkaldtekeyloggere på computere opstillet på biblioteker, hvorved de havde afluret brugernavn og adgangskoder til NemID. Gerningsmændene havde herefter bestilt nye nøglekort, som enten blev sendt til de forurettedes adresse og derefter fjernet fra postkassen, eller sendt til en anden adresse, som gerningsmændene havde ændret de forurettedes postadresse til. Endvidere blev der i flere tilfælde bestilt nye simkort til de forurettedes telefoner, hvilke simkort gerningsmændene tilegnede sig på samme måde, således at sms-er med koder blev sendt til gerningsmændene. Herefter havde gerningsmændene via de forurettedes netbank hævet store beløb på de forurettedes konti. Pengene blev overført til konti tilhørende en række personer, der mod en mindre betaling havde udlånt deres betalingskort og pinkoder til gerningsmændene. Gerningsmændene hævede her- efter pengene, oftest som kontanthævninger i pengeautomater. Tiltalte blev idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for databedragerier for ca. 1,8 mio. kr.

297

Sag om lovligheden af 3 bæltefikseringer, og erstatning i anledning af disse.

Appelleret

Civilsag

Retten i Holbæk

BS-29423/2019-HBK

Adm. frihedsberøvelse

1. instans

65/22

Forvaltningsret;

Modpart - Region Hovedstaden; Advokat - Henrik Perregaard; Advokat - Tobias Lundholm Stadarfeld Jensen;

Nej

Nej

Nej

0,00 kr.

/ RETTEN I HOLBÆK DOM afsagt den 19. februar 2020 Sag BS-29423/2019-HBK Klager 1 (advokat Tobias Lundholm Stadarfeld Jensen) og Klager 2 mod Region Hovedstaden (advokat Henrik Perregaard) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne dom vedrører spørgsmålet om erstatning i anledning af en ulovlig bælte- fiksering den 31. januar 2019 fra kl. 17.12 til den 31. januar 2019 kl. 18.42. Klager 1 har fremsat påstand om, at Region Hovedstaden til Klager 1 skal betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Region Hovedstaden har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat lavere beløb. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. / 2 Oplysningerne i sagen Det psykiatriske Patientklagenævn traf den 31. maj 2019 afgørelse om ikke at godkende overlægens beslutning om at tvangsfiksere med bælte fra den 31, ja- nuar 2019 kl. 17.12 til den 31. januar 2019 kl.- 18.42, og at der foruden bælte hav-de været anvendt remme. Retten har ved af dom af 7. november 2019 stadfæstet afgørelsen. Det Psykiatriske Patientklagenævn har begrundet afgørelsen således: ”… Tvangsfiksering den 31. januar 2019 Tvangsfikseringens iværksættelse Nævnet har konstateret, at tvangsfikseringen sker i forbindelse med overflyt-ning til sikret institution. Dette fremgår af de udfyldte tvangsprotokoller vedrø-rende tvangsfikseringen med bælte, remme og handsker. Nævnet har imidlertid vurderet, at betingelserne for iværksættelse af tvangsfik- sering med bælte, hånd- fodremme har været opfyldt. Se psykiatrilovens §§ 14, stk. 2 og 15, stk. 2. Der er udfærdiget 3 tvangsprotokoller, skema 3A vedrørende tvangsfikseringen den 31. januar 2019. – et for fikseringen med bælte, 1 for anvendelsen af remme og 1 for anvendelse af handsker. Nævnet har taget til efterretning, at overlægen, der havde besluttet tvangsfikse- ringen, på Patientklagenævnets møde oplyste, at der ikke havde været anvendt handsker i forbindelse med fikseringen. Dette fremgik heller ikke af journalen, og det var således en fejl, at der var udfyldt en tvangsprotokol for anvendelse af handsker. Nævnet har samlet set vurderet, at det var nødvendigt at bæltefiksere dig for at afværge, at du eller andre var i nærliggende fare for at få skader på legeme eller helbred. Din mor har i sin klage påpeget, at bæltefikseringen er nøje planlagt ned til mindste detalje for at kunne gennemføre en formandsbeslutning om en anbrin- gelse på den særligt sikrede Institution 1 på Fyn, og oplyser, at formands- beslutningen og anbringelsen på den særligt sikrede institution var ulovlig iføl-ge Ankestyrelsens afgørelse af 9. april 2019. Derfor finder din mor, at bæltefik- sering og fiksering med hånd- og fodremme heller ikke kunne være lovlig. I journalnotat af 31. januar 2019 ført kl. 20.00 har overlægen bl.a. noteret, at det besluttes, at du skal anbringes kl. 17.00, hvor sagsbehandleren fra kommunen / 3 vil give dig besked. Der vil desuden blive rekvireret en ambulance og politi, da du ved tidligere overflytning har reageret voldsomt og personfarligt. Videre beskrives det i journalnotatet, at da sagsbehandleren fra kommunen har oplyst dig om beslutningen om en akut anbringelse, reagerer du ved at begynde at smide med ting, slå og sparke ud omkring dig. Du bliver derfor fastholdt på sengen og overflyttes til ambulancens båre kl. 17.12. På grund af din voldsom- hed og tidligere erfaringer vurderes det uforsvarligt ikke at bæltefiksere dig bå-de med bælte, hånd- og fodremme. Der gives akut beroligende tvangsmedicin tablet Serenase 2,5 mg kl. 17.14. Nævnet finder samlet set, at betingelserne i psykiatrilovens § 14, stk. 2, jf. stk. 1 for at tvangsfiksere dig med bælte, hånd- og fodremme var opfyldt på tids-punktet for beslutningen, hvor du stadig befandt dig på den psykiatriske afde-ling. Ifølge mindste middels princippet skal personalet desuden have forsøgt at be- grænse og korrigere din aktivitet, have forsøgt at tale dig til ro og have tilbudt dig frivilligt at tage beroligende medicin, før du bliver fikseret. Opfyldelse af mindste middels princippet kræver, at disse tre betingelser er op- fyldt, eller at det i journalen er beskrevet, hvorfor betingelserne ikke har kunnet opfyldes. Nævnet har vurderet, at kravet om mindst indgribende foranstaltning i dit til- fælde ikke har været opfyldt. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret i jour- nalen, at personalet har forsøgt at tale dig til ro, eller at dette var uigennemfør-ligt. Herunder er det ikke godtgjort, at en tvangsfiksering ikke kunne have væ-ret undgået ved, at personalet havde forsøgt at orientere dig om, at du skulle overflyttes til sikret institution og havde beroliget dig i den henseende. Det er heller ikke i journalnotatet godtgjort, at du er blevet korrigeret, og tilbudt bero- ligende medicin, inden du blev tvangsfikseret. Den beroligende medicin blev ifølge journalen givet efter, at du var blevet overfør til ambulancens båre. Det forhold, at kommunens sagsbehandler har oplyst dig om beslutningen om en akut anbringelse, som du reagerer på, ligesom det forhold, at man ved tidli-gere overflytning har erfaring for, at du har reageret voldsomt og perrsonfar-ligt, finder nævnet ikke på tilstrækkelig vis opfylder kravet om mindst indgri-bende foranstaltning. Se psykiatrilovens § 4, der er vedlagt. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, jf. ovenfor, at det ikke er dokumen- teret, at der er gjort, hvad der var muligt for at opnå din frivillige medvirken, eventuelt ved at give dig en passende betænkningstid i forbindelse med oplys- ninger om overflytningen til sikret institution. / 4 Nævnet er opmærksom på, at tvangsfikseringen med bælte- hånd- og fodrem-me ophørte den 31. januar 2019 kl. 18.42. Nævnet godkender på ovenstående baggrund ikke, at du efter psykiatriloven var tvangsfikseret med bælte- hånd- og fadremme den 31. januar 2019 fra kl. 17.12 til den 31. januar 2019 kl. 18.42. Det bemærkes, at når nævnet ikke godkender iværksættelse af tvangsfikserin-gen, så godkender nævnet heller ikke dennes udstrækning…” Retten har i dom af 7. november 2019 stadfæstet afgørelsen med følgende be- grundelse: ”… Af de af Det Psykiatriske Patientklagenævn anførte grunde tiltræder retten, at det ikke er godtgjort, at der var gjort tilstrækkeligt for at undgå tvangsfikse-ring, herunder at der var givet Klager 1 en passende betænkningstid i forbindel-se med oplysninger om overflytningen til sikret institution, og at psykiatri-lovens § 4 derfor ikke var opfyldt…” Parternes synspunkter Klager 1 har anført; ”… Anbringender: Det er fastslået i retspraksis, at uberettiget tvangsfiksering udgør et indgreb i in- dividets rettigheder efter EMRK artikel 3, hvilket udløser erstatning i form af godtgørelse efter princippet i erstatningsansvarslovens § 26 sammenhold med EMRK artikel 13 og 41. Fra retspraksis kan henvises til U.2014.3300Ø, hvor der blev udmålt en godtgø- relse på 5.000 kr. for en fiksering på 12 timer og 10 minutter. Endvidere henvi-ses til utrykt Vestre Landsrets dom af 16. april 2015, sagsnr. B-2389-14, hvor landsretten fandt, at en tvangsfiksering på "næsten et døgn" berettigede klage-ren til en godtgørelse på 8.000 kr. Relevant er endeligt at henvise til Højesterets dom af 31. januar 2017 (U.2017. 1314H), hvor godt 437 timers ulovlig tvangsfiksering udløste en godtgørelse på 75.000 kr. Højesteret mente, at godtgørelsen i sager om ulovlig tvangsfiksering skal fastsættes efter et samlet skøn, hvorunder blandt andet indgår fikseringens længde, patientens opførsel, hvor vanskeligt det har været for det lægelige per- sonale at vurdere patientens tilstand under den fortsatte tvangsfiksering, pa- tientens tidligere domme og om der aktuelt foreligger et farlighedsdekret på pa- tienten, hvilket klager i den konkrete sag var underlagt. Højesteret fastsatte ikke / 5 godtgørelsen i henhold til Rigsadvokatens takster for uberettiget frihedsberø-velse i strafferetsplejen, uagtet appelindstævnte (Region Hovedstaden) havde påberåbt sig taksterne under sagen. Den laveste erstatning (5.000 kr) ses således at være givet tillagt en patient i U.2014.3300Ø, hvor der var tale om godt et halvt døgns uberettiget tvangsfikse- ring over for en voksen patient på en psykiatrisk afdeling. Der ses ikke at fore- ligge trykt retspraksis vedr. erstatning for ulovlige tvangsfikseringer af børn. Ej heller retspraksis vedr. 1,5 time lang tvangsfiksering. Det gøres gældende, at en ulovlig tvangsfiksering af et barn udgør et særligt al- vorligt indgreb, som ifølge forarbejderne til psykiatriloven som altovervejende udgangspunkt slet ikke må benyttes over for børn, taler med styrke for, at godt- gørelsen fastsættes højere end ved voksne patienter, og at en 1,5 time lang tvangsfiksering utvivlsomt medfører en følelse af afmagt og må opleves som særdeles indgribende for et barn, hvorfor en godtgørelse på 10.000 kr. må anses for passende…” Region Hovedstaden har anført: ”… ANBRINGENDER: Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at det forhold, at der ikke måtte være gjort tilstrækkeligt for at undgå tvangsfiksering den 31. januar 2019, herunder at der ikke var givet sagsøgeren en passende betænkningstid i forbindelse med oplysning om overflytningen til den sikrede institution, må an- ses som en formel fejl, der har begrundet bæltefikseringens ulovlighed. Det gø-res gældende, at den formelle fejl ikke i sig selv fører til, at sagsøger har krav på godtgørelse for tort, når de materielle betingelser i øvrigt for bæltefiksering måtte anses som opfyldt. Det gøres derfor gældende, at fejlen ikke har været af en sådan grovhed, at der er grundlag for at tilkende sagsøgeren godtgørelse for tort. Der henvises til Helle Bødker Madsens ”Psykiatriret” , 2. udgave 2017, side 220- 222, samt til Østre Landsrets dom af 4. april 2019 i sag BS 47261/2018-OLR. Den påberåbte litteratur og ankedom med den indankede dom er uploaded til sa- gen. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at det af sagsøgeren krævede beløb er for højt. Dette anses for godtgjort ved den af sagsøger på- beråbte retspraksis fra landsretterne, hvor der er udmålt en godtgørelse på kr. 5.000,00 og kr. 8.000,00 for en tvangsfiksering af en varighed af henholdsvis godt 12 timer og næsten 24 timer. Når henses til at varigheden af tvangsfikse-ringen i nærværende sag var kortere – nemlig 1½ time – gøres det gældende, at / 6 godtgørelse maximalt bør fastsættes til kr. 3.000,00, selvom sagsøgeren var 15 år på tidspunktet for den sidste tvangsfiksering…” Rettens begrundelse og afgørelse Tvangsfikseringen af Klager 1 blev, uanset at betingelserne i psykiatrilovens § 14, stk. 2, jf. stk. 1 samlet set blev anset for opfyldt, ikke kendt lovlig, idet mindstemiddels princippet ikke var opfyldt, da personalet ikke hav-de forsøgt at undgå en tvangsfiksering ved at give ham en passende tid til at forberede sig på, at han skulle flyttes til en anden institution. Tvangsfikseringen må på den baggrund anses for at have medført en så intens fysisk og psykisk lidelse, at den er i strid med Den Europæiske Menneskerettig- hedskonventions artikel 3. Retten finder, at personalet - ved ikke i tilstrækkelig grad at have forsøgt at undgå en tvangsfiksering ved at give Klager 1 en passende tid til at forberede sig på flytningen - har udvist en sådan grad af culpa, at Re-gion Hovedstaden efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 skal betale godtgø-relse for tort til Klager 1. Efter indgrebets karakter og den korte varighed fastsætter retten skønsmæssigt godtgørelsen til 1.000 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra sagens anlæg, som påstået af sagsøger. T H I K E N D E S F O R R E T : Region Hovedstaden skal inden 14 dage til Klager 1 betale 1.000 kr. forrentet med procesrente fra den 2. juli 2019. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / /

RETTEN I HOLBÆK DOM afsagt den 19. februar 2020 Sag BS-29423/2019-HBK <anonym>Klager 1</anonym> (advokat Tobias Lundholm Stadarfeld Jensen) 0g <anonym>Klager 2</anonym> mod Region Hovedstaden (advokat Henrik Perregaard) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Denne dom vedrører spørgsmålet om erstatning i anledning af en ulovlig bælte - fiksering den 31.januar 2019 fra kl. 17.12 til den 31.januar 2019 kl. 18.42 <anonym>Klager 1</anonym> har fremsat påstand om, at Region Hovedstaden til <anonym>Klager 1</anonym> skal betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg Region Hovedstaden har fremsat påstand om frifindelse; subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat lavere beløb Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retsplejelovens $ 218 a 2 Oplysningerne i sagen Det psykiatriske Patientklagenævn traf den 31.maj 2019 afgørelse om ikke at godkende overlægens beslutning om at tvangsfiksere med bælte fra den 31,ja - nuar 2019 kl. 17.12 til den 31.januar 2019 kl.- 18.42, 0g at der foruden bælte hav-de været anvendt remme. Retten har ved af dom af 7. november 2019 stadfæstet afgørelsen. Det Psykiatriske Patientklagenævn har begrundet afgørelsen således: Tvangsfiksering den 31.januar 2019 Tvangsfikseringens iværksættelse Nævnet har konstateret; at tvangsfikseringen sker i forbindelse med overflyt-ning til sikret institution Dette fremgår af de udfyldte tvangsprotokoller vedrø-rende tvangsfikseringen med bælte, remme og handsker. Nævnet har imidlertid vurderet; at betingelserne for iværksættelse af tvangsfik- sering med bælte, hånd- fodremme har været opfyldt. Se psykiatrilovens 88 14, stk. 2 og 15, stk. 2 Der er udfærdiget 3 tvangsprotokoller; skema 3A vedrørende tvangsfikseringen den 31.januar 2019. et for fikseringen med bælte, 1 for anvendelsen af remme og 1 for anvendelse af handsker. Nævnet har taget til efterretning, at overlægen; der havde besluttet tvangsfikse - ringen; på Patientklagenævnets møde oplyste; at der ikke havde været anvendt handsker i forbindelse med fikseringen. Dette fremgik heller ikke af journalen; 0g det var således en fejl, at der var udfyldt en tvangsprotokol for anvendelse af handsker. Nævnet har samlet set vurderet, at det var nødvendigt at bæltefiksere dig for at afværge; at du eller andre var i nærliggende fare for at få skader på legeme eller helbred. Din mor har i sin klage påpeget, at bæltefikseringen er nøje planlagt ned til mindste detalje for at kunne gennemføre en formandsbeslutning om en anbrin - gelse på den særligt sikrede <anonym>Institution 1</anonym> på Fyn; og oplyser; at formands- beslutningen 0g anbringelsen på den særligt sikrede institution var ulovlig iføl-ge Ankestyrelsens afgørelse af 9. april 2019. Derfor finder din mor, at bæltefik- sering 0g fiksering med hånd- og fodremme heller ikke kunne være lovlig. I joumnalnotat af 31.januar 2019 ført kl. 20.00 har overlægen bl.a. noteret, at det besluttes, at du skal anbringes kl. 17.00, hvor sagsbehandleren fra kommunen /3 vil give dig besked. Der vil desuden blive rekvireret en ambulance og politi, da du ved tidligere overflytning har reageret voldsomt og personfarligt. Videre beskrives det i journalnotatet, at da sagsbehandleren fra kommunen har oplyst dig om beslutningen om en akut anbringelse, reagerer du ved at begynde at smide med ting, slå og sparke ud omkring dig. Du bliver derfor fastholdt på sengen og overflyttes til ambulancens båre kl. 17.12. På grund af din voldsom- hed og tidligere erfaringer vurderes det uforsvarligt ikke at bæltefiksere dig bå-de med bælte, hånd- og fodremme. Der gives akut beroligende tvangsmedicin tablet Serenase 2,5 mg kl. 17.14. Nævnet finder samlet set, at betingelserne i psykiatrilovens § 14, stk. 2, jf. stk. 1 for at tvangsfiksere dig med bælte, hånd- og fodremme var opfyldt på tids-punktet for beslutningen, hvor du stadig befandt dig på den psykiatriske afde-ling. Ifølge mindste middels princippet skal personalet desuden have forsøgt at be- grænse og korrigere din aktivitet, have forsøgt at tale dig til ro og have tilbudt dig frivilligt at tage beroligende medicin, før du bliver fikseret. Opfyldelse af mindste middels princippet kræver , at disse tre betingelser er op- fyldt, eller at det i journalen er beskrevet, hvorfor betingelserne ikke har kunnet opfyldes. Nævnet har vurderet, at kravet om mindst indgribende foranstaltning i dit til- fælde ikke har været opfyldt. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret i jour - nalen, at personalet har forsøgt at tale dig til ro, eller at dette var uigennemfør -ligt. Herunder er det ikke godtgjort, at en tvangsfiksering ikke kunne have væ-ret undgået ved, at personalet havde forsøgt at orientere dig om, at du skulle overflyttes til sikret institution og havde beroliget dig i den henseende. Det er heller ikke i journalnotatet godtgjort, at du er blevet korrigeret, og tilbudt bero- ligende medicin, inden du blev tvangsfikseret. Den beroligende medicin blev ifølge journalen givet efter , at du var blevet overfør til ambulancens båre. Det forhold, at kommunens sagsbehandler har oplyst dig om beslutningen om en akut anbringelse, som du reagerer på, ligesom det forhold, at man ved tidli-gere overflytning har erfaring for , at du har reageret voldsomt og perrsonfar -ligt, finder nævnet ikke på tilstrækkelig vis opfylder kravet om mindst indgri-bende foranstaltning. Se psykiatrilovens § 4, der er vedlagt. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, jf. ovenfor , at det ikke er dokumen- teret, at der er gjort, hvad der var muligt for at opnå din frivillige medvirken, eventuelt ved at give dig en passende betænkningstid i forbindelse med oplys- ninger om overflytningen til sikret institution. 4 Nævnet er opmærksom på, at tvangsfikseringen med bælte- hånd- og fodrem-me ophørte den 31.januar 2019 kl. 18.42. Nævnet godkender på ovenstående baggrund ikke; at du efter psykiatriloven var tvangsfikseret med bælte- hånd- og fadremme den 31.januar 2019 fra kl. 17.12 til den 31.januar 2019 kl. 18.42 Det bemærkes; at når nævnet ikke godkender iværksættelse af tvangsfikserin-gen, så godkender nævnet heller ikke dennes udstrækning . 99 Retten har i dom af 7. november 2019 stadfæstet afgørelsen med følgende be- grundelse: Af de af Det Psykiatriske Patientklagenævn anførte grunde tiltræder retten; at det ikke er godtgjort, at der var gjort tilstrækkeligt for at undgå tvangsfikse-ring; herunder at der var givet <anonym>Klager 1</anonym> en passende betænkningstid i forbindel-se med oplysninger om overflytningen til sikret institution; 0g at psykiatri-lovens $ 4 derfor ikke var opfyldt. Parternes synspunkter <anonym>Klager 1</anonym> har anført; Anbringender: Det er fastslået i retspraksis; at uberettiget tvangsfiksering udgør et indgreb i in- dividets rettigheder efter EMRK artikel 3, hvilket udløser erstatning i form af godtgørelse efter princippet i erstatningsansvarslovens $ 26 sammenhold med EMRK artikel 13 og 41. Fra retspraksis kan henvises til U.2014.3300Ø, hvor der blev udmålt en godtgø- relse på 5.000 kr. for en fiksering på 12 timer og 10 minutter; Endvidere henvi-ses til utrykt Vestre Landsrets dom af 16. april 2015, sagsnr. B-2389-14, hvor landsretten fandt; at en tvangsfiksering på "næsten et døgn" berettigede klage-ren til en godtgørelse på 8.000 kr. Relevant er endeligt at henvise til Højesterets dom af 31.januar 2017 (U.2017. 1314H), hvor godt 437 timers ulovlig tvangsfiksering udløste en godtgørelse på 75.000 kr. Højesteret mente, at godtgørelsen i sager om ulovlig tvangsfiksering skal fastsættes efter et samlet skøn; hvorunder blandt andet indgår fikseringens længde; patientens opførsel;, hvor vanskeligt det har været for det lægelige per- sonale at vurdere patientens tilstand under den fortsatte tvangsfiksering, pa- tientens tidligere domme og om der aktuelt foreligger et farlighedsdekret på pa- tienten; hvilket klager i den konkrete sag var underlagt. Højesteret fastsatte ikke /5 godtgørelsen i henhold til Rigsadvokatens takster for uberettiget frihedsberø-velse i straf feretsplejen, uagtet appelindstævnte ( Region Hovedstaden ) havde påberåbt sig taksterne under sagen. Den laveste erstatning (5.000 kr) ses således at være givet tillagt en patient i U.2014.3300Ø, hvor der var tale om godt et halvt døgns uberettiget tvangsfikse- ring over for en voksen patient på en psykiatrisk afdeling. Der ses ikke at fore- ligge trykt retspraksis vedr . erstatning for ulovlige tvangsfikseringer af børn. Ej heller retspraksis vedr . 1,5 time lang tvangsfiksering. Det gøres gældende, at en ulovlig tvangsfiksering af et barn udgør et særligt al- vorligt indgreb, som ifølge forarbejderne til psykiatriloven som altovervejende udgangspunkt slet ikke må benyttes over for børn, taler med styrke for , at godt- gørelsen fastsættes højere end ved voksne patienter , og at en 1,5 time lang tvangsfiksering utvivlsomt medfører en følelse af afmagt og må opleves som særdeles indgribende for et barn, hvorfor en godtgørelse på 10.000 kr . må anses for passende…” Region Hovedstaden har anført: ”… ANBRINGENDER: Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at det forhold, at der ikke måtte være gjort tilstrækkeligt for at undgå tvangsfiksering den 31. januar 2019, herunder at der ikke var givet sagsøgeren en passende betænkningstid i forbindelse med oplysning om overflytningen til den sikrede institution, må an- ses som en formel fejl, der har begrundet bæltefikseringens ulovlighed. Det gø-res gældende, at den formelle fejl ikke i sig selv fører til, at sagsøger har krav på godtgørelse for tort, når de materielle betingelser i øvrigt for bæltefiksering måtte anses som opfyldt. Det gøres derfor gældende, at fejlen ikke har været af en sådan grovhed, at der er grundlag for at tilkende sagsøgeren godtgørelse for tort. Der henvises til Helle Bødker Madsens ”Psykiatriret” , 2. udgave 2017, side 220- 222, samt til Østre Landsrets dom af 4. april 2019 i sag BS 47261/2018-OLR. Den påberåbte litteratur og ankedom med den indankede dom er uploaded til sa- gen. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at det af sagsøgeren krævede beløb er for højt. Dette anses for godtgjort ved den af sagsøger på- beråbte retspraksis fra landsretterne, hvor der er udmålt en godtgørelse på kr . 5.000,00 og kr . 8.000,00 for en tvangsfiksering af en varighed af henholdsvis godt 12 timer og næsten 24 timer . Når henses til at varigheden af tvangsfikse-ringen i nærværende sag var kortere – nemlig 1½ time – gøres det gældende, at godtgørelse maximalt bør fastsættes til kr. 3.000,00, selvom sagsøgeren var 15 år på tidspunktet for den sidste tvangsfiksering.~ 99 Rettens begrundelse og afgørelse Tvangsfikseringen af <anonym>Klager 1</anonym> blev; uanset at betingelserne i psykiatrilovens $ 14, stk 2, jf. stk 1 samlet set blev anset for opfyldt; ikke kendt lovlig; idet mindstemiddels princippet ikke var opfyldt; da personalet ikke hav-de forsøgt at undgå en tvangsfiksering ved at give ham en passende tid til at forberede sig på, at han skulle flyttes til en anden institution. Tvangsfikseringen må på den baggrund anses for at have medført en så intens fysisk 0g psykisk lidelse; at den er i strid med Den Europæiske Menneskerettig - hedskonventions artikel 3. Retten finder; at personalet ved ikke i tilstrækkelig grad at have forsøgt at undgå en tvangsfiksering ved at give <anonym>Klager 1</anonym> en passende tid til at forberede sig på flytningen har udvist en sådan grad af culpa; at Re-gion Hovedstaden efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1 skal betale godtgø-relse for tort til <anonym>Klager 1</anonym> Efter indgrebets karakter 0g den korte varighed fastsætter retten skønsmæssigt godtgørelsen til 1.000 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra sagens anlæg som påstået af sagsøger THI KENDES FOR RET: Region Hovedstaden skal inden 14 dage til <anonym>Klager 1</anonym> betale 1.000 kr. forrentet med procesrente fra den 2. juli 2019. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / /

298

Byrettens kendelse blev stadfæstet

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-734/2013-VLR

Øvrige straffesager

2. instans

337/22

Efterforskning og straffeproces; Færdsel;

Nej

Vestre Landsrets 1. afdeling holdt den 16. maj 2013 kL. 12.30 møde på tingstedet Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Dorte Jensen, Kristian Petersen 0g Astrid Bøgh. VL. S 073413 Anklagemyndigheden mod født den 1955. Fremlagte bilag: brev af 25. april 2013 fra Nordjyllands Politi brev af 30. april 2013 fia advokat Erik Søjborg. Landsretten afsagde Kendelse: Afde grunde; som byretten har anført; tiltræder landsretten; at med rimelig grund er mistænkt for overtrædelse af færdselslovens $ 117a. Efter de oplysninger; der foreligger, Iægger landsretten til grund, at tiltalte reelt er ejer af lastbilen; således at forholdet ganske må ligestilles med, at han som ejer havde ført lastbi - len; jf. straffelovens $ 1. Herefter; og af de grunde; som byretten i øvrigt har anført; stadfæster Jandsretten kendel - sen, Thi bestenmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagensluttet.DorteJensen Vdskrifienudstedesudenbetaling. Udskriftensrigtighedbekræftes. VestreLandsret, Viborgden16.maj2013

Vestre Landsrets 1. afdeling holdt den 16. maj 2013 kL. 12.30 møde på tingstedet Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Dorte Jensen, Kristian Petersen 0g Astrid Bøgh. VL. S 073413 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte (Tidligere sigtede)</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1955. Fremlagte bilag: brev af 25. april 2013 fra Nordjyllands Politi brev af 30. april 2013 fia advokat Erik Søjborg. Landsretten afsagde Kendelse: Afde grunde; som byretten har anført; tiltræder landsretten; at <anonym>Tiltalte</anonym> med rimelig grund er mistænkt for overtrædelse af færdselslovens $ 117a. Efter de oplysninger; der foreligger, Iægger landsretten til grund, at tiltalte reelt er ejer af lastbilen; således at forholdet ganske må ligestilles med, at han som ejer havde ført lastbi - len; jf. straffelovens $ 1. Herefter; og af de grunde; som byretten i øvrigt har anført; stadfæster Jandsretten kendel - sen, Thi bestenmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagensluttet.DorteJensen Vdskrifienudstedesudenbetaling. Udskriftensrigtighedbekræftes. VestreLandsret, Viborgden16.maj2013

299

Sag om, hvorvidt politiets beslaglæggelse af en lastbil har været retmæssig

Appelleret

Straffesag

Retten i Aalborg

SS-1365/2013-ALB

Øvrige straffesager

1. instans

336/22

Efterforskning og straffeproces; Færdsel;

Nej

5100-81685-000095-13

RETTEN AALBORG Udskrift af retsbogen Den 19. marts 2013 kl. 09.00 blev retten i Aalborg; 4. afdeling sat af kst; omamao Som protokolfører fungerede Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 4-1365 2013 Politiets nr. 5100-81685-000095-13 Anklagemyndigheden mod CPE Beslaglæggelsc var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anmodning om godkendelse af beslaglæggelse af21. feb- ruar 2013, hvor Jastbil 8800 Viborg var blevet beslaglagt. Beslaglæggelsen er forctaget den 20. februar 2013 kI. 17.28. Sigtede har den 20. februar 2013 kl. 22.05 anmodet om; at beslaglæggelsen blev forelagt for retten. Retten har modtaget sagen den 21. februar 2013 kl. 10.55. Sigtede var modt. Anklageren oplyste; at _ er sigtet for overtrædelse af færdselslovens $ 117 a 0g redegjorde for sagen: Forsvareren fremlagde køreskive, hvoraf fremgik navnet og datoen den 19. februar. Forsvareren oplyste; at skiven ska] dokumentere; at det var der køne lastbilen. Sigtede_forklarede; at han ejede anparterne selskabet Det var kun sigtede, der var ansat i selskabet. Det er ikke rigtigt, at han har erkendt overfor politiet; at det var ham, der havde kørt lastbilen den 20. februar 2013. Han var blevel kørt ud til af ternavn. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 20. februar 2013, hvor sigtede skulle have erkendt at have kørt lastbilen; forklarede sigtede; at det ikke var korekt. Han blev spurgt om, hvorvidt han havde kørt i frakendelsestiden; hvilket han svarede ja til, men han mente ikke den pagældende dag: Sigtede har ikke forklaret til politiet; at det var Han vidste ikke hvorfor; men han havde tidligere haft darligere erfaringer med politiet. Sigtede forklarede ud fra den fremlagte skive, at bilen blev kørt ud til den 20. februar 2013 i tidsrummet mellem kl. 08.00-09.00. Politiet mà have misforstået ham; hvis de har fået en anden opfattelse af, hvad der sket. Anklageren dokumenterede forklaring til politi- rapport den 20. februar 2013, side 2 midt på. Hertil forklarede sigtede; at er pen- sionist, og han ville ikke bringe ham i fedtefadet. Udspurgt af forsvareren forklarede sigtede, at han havde drukket 4-5 øl den pågældende dag, hvor politiet kom. Han har p.t. ingen kørekort, men han får det igen den 18.juni 2013. Han var påbegyndt teori. modte som vidne 0g blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede; at han kørte sigtede ud til den 20. februar 2013 mellem kl. 08.00 og kl. 09.00, hvor de skulle hente noget gammelt jem. Vid- net blev ikke på stedet, og han blev kørt hjem af De havde aftalt, at han skulle komme igen næste dag: Forevist køreskiven bekræfiede vidnet; at det var ham. der havde udfyldt den. Køreskiven blev sat i den 19. februar 2013. Han kørte i lastbilen i 2 da- ge i træk; og sigtede havde sagt, at det ikke var nodvendigt at skifite skiven. Han var sikker på. at han har kørt sigtede hen til Dette fastholdt han. Han vidste ikke; hvorfor har forklaret til politiet; at det var sigtede, der kørte bilen; og at sigtede var alene i bilen; Sigtede fastholdt sin forkla- ring. Anklageren sigtede for at afgive falsk forklaring retten. Anklageren sigtede endvidere for an- sliftelse til afgivelse af falsk forklaring retten. Sagen procederes Retten afsagde Kendelse; På baggrund af oplysningerne om, at er eneanpartshaver i selskabet dcr for tiden ikke har nogen ansatte; må pa det foreliggende grund- lag antages at være ejer 0g bruger af lastbilen. Efter de foreliggende oplysninger; herunder særligt de divergerende forkla - ringerne fra 02 henholdsvis i retten og til politirapporter om, hvem der kørte lastbilen hen til med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af færd - selslovens $ 117 a. Jer den 22. december 2011og den 30. august 2012 tidligere domt for kørsel i frakendelsestiden; og der er derfor grund til at antage, at lastbilen bør konfiskeres. Betingelseme for at foretage beslaglæggelsc medfor af retsplejelovens 802, stk. 1 har derfor været opfyldt. Da beslaglæggelse af lastbilen var til forebyggelse af yderligere kørsler fra- kendelsestiden; ville fommalet med indgrebet være forspildt; hvis politiet havde afventet rettens kendelse, jf. retsplejelovens 8 806, stk. 3_ Derfor bestemmes; Retten godkender; at politiet har beslaglagt følgende effekter lastbil Politiet ma opretholde beslaglæggelsen. blev vejledt om reglerne om kære. Kendelsen pakæres. Anklageren og advokat Erik Søjborg tilkendegav. at der ikke vil blive frem - sendt kæreskrift. Retten fastsatte salær på 1.400 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer. advokat Erik Søjborg: Salæret betales af tiltalte. Sagen sluttet:. Retten hævet kl. 09.40. Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN [ AALBORG, den 20. marts 2013

RETTEN AALBORG Udskrift af retsbogen Den 19. marts 2013 kl. 09.00 blev retten i Aalborg; 4. afdeling sat af kst; <anonym>Uuinnici</anonym> omamao Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 4-1365 2013 Politiets nr. 5100-81685-000095-13 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> CPE Beslaglæggelsc <anonym>Anklaqer</anonym> var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anmodning om godkendelse af beslaglæggelse af21. feb- ruar 2013, hvor Jastbil <anonym>Reg nr</anonym> tilhorende <anonym>Vırksomhed ApS</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 8800 Viborg var blevet beslaglagt. Beslaglæggelsen er forctaget den 20. februar 2013 kI. 17.28. Sigtede har den 20. februar 2013 kl. 22.05 anmodet om; at beslaglæggelsen blev forelagt for retten. Retten har modtaget sagen den 21. februar 2013 kl. 10.55. Sigtede var modt. Anklageren oplyste; at _ <anonym>sigtede</anonym> er sigtet for overtrædelse af færdselslovens $ 117 a 0g redegjorde for sagen: Forsvareren fremlagde køreskive, hvoraf fremgik navnet <anonym>vInnp V</anonym> og datoen den 19. februar. Forsvareren oplyste; at skiven ska] dokumentere; at det var <anonym>V</anonym> der køne lastbilen. Sigtede_forklarede; at han ejede anparterne selskabet <anonym>VIIKSUIIeU Ap</anonym> Det var kun sigtede, der var ansat i selskabet. Det er ikke rigtigt, at han har erkendt overfor politiet; at det var ham, der havde kørt lastbilen den 20. februar 2013. Han var blevel kørt ud til <anonym>Person 1 (PI</anonym> <anonym>P1</anonym> af <anonym>V</anonym> blev herefter kørt hjem af <anonym>P/</anonym> Sigtede kunne ikke huske <anonym>P2's</anonym> ef- <anonym>(P2)</anonym> ternavn. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 20. februar 2013, hvor sigtede skulle have erkendt at have kørt lastbilen; forklarede sigtede; at det ikke var korekt. Han blev spurgt om, hvorvidt han havde kørt i frakendelsestiden; hvilket han svarede ja til, men han mente ikke den pagældende dag: Sigtede har ikke forklaret til politiet; at det var <anonym>V</anonym> der kørte ham hen til <anonym>P1</anonym> Han vidste ikke hvorfor; men han havde tidligere haft darligere erfaringer med politiet. Sigtede forklarede ud fra den fremlagte skive, at bilen blev kørt ud til den 20. februar 2013 i tidsrummet mellem kl. 08.00-09.00. Politiet mà have misforstået ham; hvis de har fået en anden opfattelse af, hvad der sket. Anklageren dokumenterede <anonym>P1's</anonym> forklaring til politi- rapport den 20. februar 2013, side 2 midt på. Hertil forklarede sigtede; at <anonym>P1</anonym> har løjet overfor politiet. Han formoder; at <anonym>PI</anonym> løj, fordi <anonym>V</anonym> er pen- sionist, og han ville ikke bringe ham i fedtefadet. Udspurgt af forsvareren forklarede sigtede, at han havde drukket 4-5 øl den pågældende dag, hvor politiet kom. Han har p.t. ingen kørekort, men han får det igen den 18.juni 2013. Han var påbegyndt teori. <anonym>V</anonym> modte som vidne 0g blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede; at han kørte sigtede ud til den 20. februar 2013 mellem kl. 08.00 og kl. 09.00, hvor de skulle hente noget gammelt jem. Vid- net blev ikke på stedet, og han blev kørt hjem af <anonym>Pz</anonym> De havde aftalt, at han skulle komme igen næste dag: Forevist køreskiven bekræfiede vidnet; at det var ham. der havde udfyldt den. Køreskiven blev sat i den 19. februar 2013. Han kørte i lastbilen i 2 da- ge i træk; og sigtede havde sagt, at det ikke var nodvendigt at skifite skiven. Han var sikker på. at han har kørt sigtede hen til <anonym>P1</anonym> Dette fastholdt han. Han vidste ikke; hvorfor <anonym>P1</anonym> har forklaret til politiet; at det var sigtede, der kørte bilen; og at sigtede var alene i bilen; Sigtede fastholdt sin forkla- ring. Anklageren sigtede <anonym>V</anonym> for at afgive falsk forklaring retten. Anklageren sigtede endvidere <anonym>Sigtede</anonym> for an- sliftelse til afgivelse af falsk forklaring retten. Sagen procederes Retten afsagde Kendelse; På baggrund af oplysningerne om, at <anonym>Siatede</anonym> er eneanpartshaver i selskabet <anonym>Vırksomhed Aps</anonym> dcr for tiden ikke har nogen ansatte; må <anonym>sigtede</anonym> pa det foreliggende grund- lag antages at være ejer 0g bruger af lastbilen. Efter de foreliggende oplysninger; herunder særligt de divergerende forkla - ringerne fra <anonym>sigtede</anonym> <anonym>PI</anonym> 02 <anonym>V</anonym> henholdsvis i retten og til politirapporter om, hvem der kørte lastbilen hen til <anonym>PI</anonym> er <anonym>Sıgtede</anonym> med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af færd - selslovens $ 117 a. <anonym>Siatede</anonym> Jer den 22. december 2011og den 30. august 2012 tidligere domt for kørsel i frakendelsestiden; og der er derfor grund til at antage, at lastbilen bør konfiskeres. Betingelseme for at foretage beslaglæggelsc medfor af retsplejelovens 802, stk. 1 har derfor været opfyldt. Da beslaglæggelse af lastbilen var til forebyggelse af yderligere kørsler fra- kendelsestiden; ville fommalet med indgrebet være forspildt; hvis politiet havde afventet rettens kendelse, jf. retsplejelovens 8 806, stk. 3_ Derfor bestemmes; Retten godkender; at politiet har beslaglagt følgende effekter lastbil <anonym>Reg nr</anonym> Politiet ma opretholde beslaglæggelsen. <anonym>Sigtede</anonym> blev vejledt om reglerne om kære. Kendelsen pakæres. Anklageren og advokat Erik Søjborg tilkendegav. at der ikke vil blive frem - sendt kæreskrift. Retten fastsatte salær på 1.400 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer. advokat Erik Søjborg: Salæret betales af tiltalte. Sagen sluttet:. Retten hævet kl. 09.40. <anonym>Dommer</anonym> Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN [ AALBORG, den 20. marts 2013

300

Byrettens kendelse blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS 2145/2012-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

339/22

Entreprise og håndværkere; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 12. september 2012 kl. 15.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fi.ingerede landsdornrneme Eva Staal, Olav D. Larsen og Carsten Busk (kst.). V.L. B—2145—12 STR Byg AIS mod Phønix Tag Århus AIS Fremlagte bilag: — kæreskrift — brev af 28. august 2012 fra Retten i Kolding — udskrift afretsbogen (sag nr. BS 3-223/20 12) — e-mail af 24. august 2012 fra advokat Anette Kusk. Ved kendelse af 9. august 2012 har Retten i Kolding ikke taget afvisningspåstanden fra STR Byg AIS til folge. Kendelsen er kæret af STR Byg AIS med påstand om, at sagen afvises. Landsretten afsagde K e n d e I s e: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at det ikke er klart, at der er indgået en voldgiftsafiale, og at der således ikke er grundlag for at afvise sagen fra domstolene. Thi bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. -7- Sagen sluttet. Eva Staal Anonymiseret

301

Sag om, hvorvidt der mellem parterne var indgået en aftale om tagdækningsentreprise på 3 projekter

Appelleret

Civilsag

Retten i Kolding

BS-223/2012-KOL

Almindelig civil sag

1. instans

338/22

Entreprise og håndværkere; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Retten 1 Kolding Udskrift af retsbogen Den 9. august 2012 kl. 12.30 blev retten sat på Juristkontor 3 af lamno Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr, BS 3-223/2012: Phønix Tag Århus A/S Tolsagervej 5 8370 Hadsten mod STB Byg AJS Andkærvej 24 7100 Vejle Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes: Sagsøgtes første indlæg ad formaliteten af 21.juni 2012 Sagsøgers processkrift ad formaliteten af 29. juni 2012 Sagsøgtes andet indlæg ad formaliteten af 3.juli 2012 Sagsøgers processkrift 2 ad formaliteten af 13. julí 2012 Sagens øvrige bilag var til stede. Retten afsagde KENDELSE Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt der mellem partere er indgået en aftale om tagdækningsentreprise på tre projekter; Sagsøger udarbejdede i juni 2011 på sagsøgtes anmodning et tilbud på udførelse af tagdækningsentreprisen. He- refter blev der korresponderet pr. brev og mail mellem parterne og det var sagsøgers opfattelse; at der på denne baggrund blev indgået en entrepriseaf- tale mellem parterne, hvilket sagsøgte bestrider. Det er ubestridt, at der ikke foreligger en af begge parter underskreven entrepriseaftale. Sagsøgte entre- rede efterfølgende til anden side om opgaven; 0g sagsøger kræver erstatning for mistet dækningbidrag i forbindelse hermed. Sagsøgte har i sit svarskrift påstået sagen afvist; jf, retsplejelovens $ 232, stk, 3, jf. stk. 2 Sagsøger har påstået, at sagen skal fortsættes ved retten. Side2/3 Sagsøgte haranmodet omrettenstilladelse til,atsagensformalitet påkendes særskilt,jf.retsplejelovens §253,stk.1. Rettenharbesluttet, atspørgsmålet omafgørelse afformaliteten vedrørende rettevæmeting påkendes særskilt, jf.retsplejelovens §253,stk.1,ogparter neharmeddelt, atspørgsmålet kanafgørespådetforeliggende skriftlige grundlag. Anbringender Sagsøgte hartilstøttefor sinpåstand blandt andet gjortgældende, attvisten skal afgøres ved voldgift. Sagsøgte hargjortgældende, atsagsøgers krav hvilerpå denforudsætning, atderer indgået enbindende aftalemedsagsøg te,hvordetuomtvisteligt varanført,atAB92varetvilkår,ogselvomderik keerindgåetenaftalemedsagsøger, erAB92gældende forethvertkrav,der måtteudspringe afdettepåståede grundlag. Det følgerafbestemmelserne i AB92,atenhvertvist,hvorAB92ervedtaget, skalbehandles vedVoldgifts nævnetforBygge-ogAnlægsvirksomhed, ogdetfølgerafVoidgiftsloven § 4,atdomstolene ikkeharkompetence til atpådømme nogetforhold itvi sten.Sagsøgte harikkevedsinhandlemåde hverkendirekteellerindirekte opfordret sagsøger tilatindgivestævning, ogharikkegivetbindende tilsagn omopgivelse afvoldgift. Sagsøger hartilstøttefor sinpåstandblandtandetgjortgældende, atden mellem parterne indgåede entrepriseaftale reguleres afAB92, menatsag søgtevedsinhandlemåde haraccepteret, atsagenafgøresveddomstolene ogfrafaldet kravet om,attvistenskalafgøresvedVoldgiftsretten forBygge- ogAnlægsvirksomhed. Rettensbemærkninger Denanlagte sag drejersigblandtandetom,hvorvidt dermellemsagsøger og sagsøgte erindgåetenentrepriseaftale, hvilket sagsøgte bestrider. Derer mellemparterneenighedom,atAB92ogden heriindeholdte voldgiftsbestemmelse villeværegældende forenentrepriseaftale mellem parterne. Deterubestridt, atderikkeforeligger enafbeggeparter underskrevet entrepriseaftale. Retten finder pådennebaggrund ikke,atdetpådetforeliggende grundlag er tilstrækkeligt klart,atdermellem parterne erindgåetenvoidgiftsaftale, og dealmindelige domstole harderforkompetence tilattræffeafgørelse i sagen.Rettenfinderderforikke grundlag foratafvisesagenfrade almindelige domstole, ogsagsøgtes påstandheromtagesda ikketilfølge. Derforbestemmes: Sagsøgtes afvisningspåstand tages ikke til følge. Det bemærkes; at parterne ikke forinden er blevet gjort bekendt med tidspunktet for denne afgørelse: Retten besluttede; at sagsøgte skal afgive et egentligt svarskrift vedrørende sagens materielle indhold. Retten fastsatte frist herfor til den 3. september 2012 Sagen udsat. Retten hævet;

Retten 1 Kolding Udskrift af retsbogen Den 9. august 2012 kl. 12.30 blev retten sat på Juristkontor 3 af <anonym>Vu1ninci</anonym> lamno Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr, BS 3-223/2012: Phønix Tag Århus A/S Tolsagervej 5 8370 Hadsten mod STB Byg AJS Andkærvej 24 7100 Vejle Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes: Sagsøgtes første indlæg ad formaliteten af 21.juni 2012 Sagsøgers processkrift ad formaliteten af 29. juni 2012 Sagsøgtes andet indlæg ad formaliteten af 3.juli 2012 Sagsøgers processkrift 2 ad formaliteten af 13. julí 2012 Sagens øvrige bilag var til stede. Retten afsagde KENDELSE Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt der mellem partere er indgået en aftale om tagdækningsentreprise på tre projekter; Sagsøger udarbejdede i juni 2011 på sagsøgtes anmodning et tilbud på udførelse af tagdækningsentreprisen. He- refter blev der korresponderet pr. brev og mail mellem parterne og det var sagsøgers opfattelse; at der på denne baggrund blev indgået en entrepriseaf- tale mellem parterne, hvilket sagsøgte bestrider. Det er ubestridt, at der ikke foreligger en af begge parter underskreven entrepriseaftale. Sagsøgte entre- rede efterfølgende til anden side om opgaven; 0g sagsøger kræver erstatning for mistet dækningbidrag i forbindelse hermed. Sagsøgte har i sit svarskrift påstået sagen afvist; jf, retsplejelovens $ 232, stk, 3, jf. stk. 2 Sagsøger har påstået, at sagen skal fortsættes ved retten. Side2/3 Sagsøgte haranmodet omrettenstilladelse til,atsagensformalitet påkendes særskilt,jf.retsplejelovens §253,stk.1. Rettenharbesluttet, atspørgsmålet omafgørelse afformaliteten vedrørende rettevæmeting påkendes særskilt, jf.retsplejelovens §253,stk.1,ogparter neharmeddelt, atspørgsmålet kanafgørespådetforeliggende skriftlige grundlag. Anbringender Sagsøgte hartilstøttefor sinpåstand blandt andet gjortgældende, attvisten skal afgøres ved voldgift. Sagsøgte hargjortgældende, atsagsøgers krav hvilerpå denforudsætning, atderer indgået enbindende aftalemedsagsøg te,hvordetuomtvisteligt varanført,atAB92varetvilkår,ogselvomderik keerindgåetenaftalemedsagsøger, erAB92gældende forethvertkrav,der måtteudspringe afdettepåståede grundlag. Det følgerafbestemmelserne i AB92,atenhvertvist,hvorAB92ervedtaget, skalbehandles vedVoldgifts nævnetforBygge-ogAnlægsvirksomhed, ogdetfølgerafVoidgiftsloven § 4,atdomstolene ikkeharkompetence til atpådømme nogetforhold itvi sten.Sagsøgte harikkevedsinhandlemåde hverkendirekteellerindirekte opfordret sagsøger tilatindgivestævning, ogharikkegivetbindende tilsagn omopgivelse afvoldgift. Sagsøger hartilstøttefor sinpåstandblandtandetgjortgældende, atden mellem parterne indgåede entrepriseaftale reguleres afAB92, menatsag søgtevedsinhandlemåde haraccepteret, atsagenafgøresveddomstolene ogfrafaldet kravet om,attvistenskalafgøresvedVoldgiftsretten forBygge- ogAnlægsvirksomhed. Rettensbemærkninger Denanlagte sag drejersigblandtandetom,hvorvidt dermellemsagsøger og sagsøgte erindgåetenentrepriseaftale, hvilket sagsøgte bestrider. Derer mellemparterneenighedom,atAB92ogden heriindeholdte voldgiftsbestemmelse villeværegældende forenentrepriseaftale mellem parterne. Deterubestridt, atderikkeforeligger enafbeggeparter underskrevet entrepriseaftale. Retten finder pådennebaggrund ikke,atdetpådetforeliggende grundlag er tilstrækkeligt klart,atdermellem parterne erindgåetenvoidgiftsaftale, og dealmindelige domstole harderforkompetence tilattræffeafgørelse i sagen.Rettenfinderderforikke grundlag foratafvisesagenfrade almindelige domstole, ogsagsøgtes påstandheromtagesda ikketilfølge. Derforbestemmes: Sagsøgtes afvisningspåstand tages ikke til følge. Det bemærkes; at parterne ikke forinden er blevet gjort bekendt med tidspunktet for denne afgørelse: Retten besluttede; at sagsøgte skal afgive et egentligt svarskrift vedrørende sagens materielle indhold. Retten fastsatte frist herfor til den 3. september 2012 Sagen udsat. Retten hævet; <anonym>Dommer</anonym>

302

Sag om, hvorvidt retten skulle tiltrædes af sagkyndige under hovedforhandlingen

Appelleret

Civilsag

Retten i Aarhus

BS-2910/2008-ARH

Almindelig civil sag

1. instans

340/22

Entreprise og håndværkere; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Retten Arhus Udskrift af retsbogen Den 4. september 2009 kI. 11.00 blev Retten i Arhus, Forberedelsesafdelin- gen; sat af _ Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag ur. BS 11-2910 2008: Løgten Murer- og Entreprenør A/S Anesovej 41 8240 Risskov mod Ingen var indkaldt eller modL. Der blev fremlagt korespondance fra parterne om sagk} ndig medv irken. Der er fastsat tid til hovedforhandling den 30. marts 2010. Skonsmand er udmeldt den 5.august 2009. Der afsagdes kendelse Sagen drejer sig om renovering af en villaejendom i henhold til en mellem parteme indgaet entrepriseafitale: Sagsogtes frifindelsespastand by gger pà_ at der er mangler ved det udførte arbejde; at der er indtrådt forsinkelse, 0g at der er faktureret ikke afialte ekstraarbejder. Anmodningen om sagk) ndig medvirken er ikke fremsat i stævningen eller i det forberedende retsmode; der blev afholdt i februar 2009. Sagen findes ikke at have en sådan karakter, at fagkundskab skønnes at være af bety 5 dning for sagen; jf. retsplejelovens $ 20, stk. 1, hvorfor bestemmes Retten skal ikke tiltrædes af sagk? ndize under hov edforhandlingen Retten hævet.

Retten Arhus Udskrift af retsbogen Den 4. september 2009 kI. 11.00 blev Retten i Arhus, Forberedelsesafdelin- gen; sat af _ <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag ur. BS 11-2910 2008: Løgten Murer- og Entreprenør A/S Anesovej 41 8240 Risskov mod <anonym>Part A (Saqsøqte)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>BV</anonym> <anonym>Part B (Saasøate)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> Ingen var indkaldt eller modL. Der blev fremlagt korespondance fra parterne om sagk} ndig medv irken. Der er fastsat tid til hovedforhandling den 30. marts 2010. Skonsmand er udmeldt den 5.august 2009. Der afsagdes kendelse Sagen drejer sig om renovering af en villaejendom i henhold til en mellem parteme indgaet entrepriseafitale: Sagsogtes frifindelsespastand by gger pà_ at der er mangler ved det udførte arbejde; at der er indtrådt forsinkelse, 0g at der er faktureret ikke afialte ekstraarbejder. Anmodningen om sagk) ndig medvirken er ikke fremsat i stævningen eller i det forberedende retsmode; der blev afholdt i februar 2009. Sagen findes ikke at have en sådan karakter, at fagkundskab skønnes at være af bety 5 dning for sagen; jf. retsplejelovens $ 20, stk. 1, hvorfor bestemmes Retten skal ikke tiltrædes af sagk? ndize under hov edforhandlingen Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

303

Byrettens kendelse blev ændret således, at kærendes begæring om, at retten under hovedforhandlingen tiltrædes af to sagkyndige medlemmer med entrepriseretlig fagkundskab, blev taget til følge

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-1939/2009-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

341/22

Entreprise og håndværkere; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 23. oktober kl. 10.30 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer Jolın Lundum. Som retssekretær fungerede Der foretoges: VL. B 1939 09 Løgten Murer- & Entreprenør A S mod 0g Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag brev af 23 . september fra Retten i Arhus udskrift af retsbogen fra Retten Århus (BS 11-2910 2008) Ved kendelse af 4. september 2009 har byretten bestemt; at retten ikke skal tiltrædes af sagkyndige under hovedforhandlingen. Landsdommemne John Lundum; Elisabeth Mejnertz og Lene H. Mortensen (kst,) har be - handlet sagen. Landsretten afsagde Kendelse: Sagenvedrørerefterparternes påstandeoganbringenderomfangetafekstraarbejder,for længelseafafieveringsfdstenogpligtentilatbetaledagbøder. Dasagensåledesindeholderflereentrepriseretligespørgsmål,skønnesentrepriseretligfag kundskabatværeafbetydningforsagen. Herefter,ogdaindkæredeikkeharfremsatprotestmodsagkyndigesdommeresmedvirken underhovedforhandlingen,tagerlandsrettenkærendesanmodningtilfølge,jfretsplejelo vens§20.Thibestemmes: Byrettenskendelseændres,såledesatkærendesbegæringom.atrettenunderhovedfor handlingentiltrædesaftosagkyndigemedlemmermedentrepriseretligfagkundskab,tages tilfølge. Kæreafgiftenskalbetalestilbage. Sagensluttet.JohnLundum Anonymiseret Anonymiseret

Vestre Landsret holdt den 23. oktober kl. 10.30 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer Jolın Lundum. Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> Der foretoges: VL. B 1939 09 Løgten Murer- & Entreprenør A S mod <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Par B</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag brev af 23 . september fra Retten i Arhus udskrift af retsbogen fra Retten Århus (BS 11-2910 2008) Ved kendelse af 4. september 2009 har byretten bestemt; at retten ikke skal tiltrædes af sagkyndige under hovedforhandlingen. Landsdommemne John Lundum; Elisabeth Mejnertz og Lene H. Mortensen (kst,) har be - handlet sagen. Landsretten afsagde Kendelse: Sagenvedrørerefterparternes påstandeoganbringenderomfangetafekstraarbejder,for længelseafafieveringsfdstenogpligtentilatbetaledagbøder. Dasagensåledesindeholderflereentrepriseretligespørgsmål,skønnesentrepriseretligfag kundskabatværeafbetydningforsagen. Herefter,ogdaindkæredeikkeharfremsatprotestmodsagkyndigesdommeresmedvirken underhovedforhandlingen,tagerlandsrettenkærendesanmodningtilfølge,jfretsplejelo vens§20.Thibestemmes: Byrettenskendelseændres,såledesatkærendesbegæringom.atrettenunderhovedfor handlingentiltrædesaftosagkyndigemedlemmermedentrepriseretligfagkundskab,tages tilfølge. Kæreafgiftenskalbetalestilbage. Sagensluttet.JohnLundum Anonymiseret Anonymiseret

304

Sag om anbringelse uden for hjemmet

Appelleret

Civilsag

Retten i Næstved

BS-1079/2009-NAE

Tvangsfjernelse

1. instans

342/22

Erstatning uden for kontrakt; Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 14. september 2009 i sag nr. BS 23-1079/2009: Klage fra 0g over Ankestyrelsen Amaliegade 25 1250 København Der har medvirket sagkyndige dommere ved behandling af sagen; jf. lov om social service 8 170, stk. 1. Sagens baggrund og parternes påstande Den 7. april 2009 tiltrådte Ankestyrelsen i medfør af lov om socialservice 8 58, stk. 1, l.pkt., nr. 1 og 4, jf. pkt. 2, 0g 8 62, stk. 2, at børne- 0g unge - udvalget i den 27.januar 2009 havde truffet beslutning om fortsat anbringelse uden for hjemmet af klagernes fællesbarn; der er født den 1998, og at genbehandlingsfristens længde er 2 år fra Ankestyrelsens afgørelse at regne. har været anbragt uden for hjemmet uden forældrenes samtykke siden 2007. Han er i dag anbragt i familiepleje. Sagsøgernes påstand er hjemgivelse af subsidiært nedsættelse af genbehandlingsfristen. Sagsøgtes påstand er stadfæstelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a, stk. 2. Sagen er blevet gennemgået på grundlag af en af Kammeradvokaten udarbejdet redegørelse og med mulighed for, at søgsøgerne kunne komme med supplerende bemærkninger hertil. I Ankestyrelsens afgørelse er anført blandt andet: Begrundelse for afgørelsen om anbringelse Vi vurderer, at ikke kan bo hjemme; da det vil være skadeligt for ham; og da problemerne ikke kan løses på anden måde. Årsagen til det er, at begge på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give tilstrækkelig omsorg samt sikre en stabil og forudsigelig hverdag i trygge rammer og derved give ham den ro og støtte; som han særligt har brug for. Årsagen er desuden; at begge på grund af psykiske vanskeligheder har svært ved at tilsidesætte jeres egne behov 0g derfor mangler indføling med behov Årsagen er endvidere; at er en dreng med følelsesmæssige 0g sociale vanskeligheder, og hans psykiske 0g personlighedsmæssige udvikling vil fortsat være truet; hvis ikke han mødes af voksne som kan stimulere; hjælpe og vejlede ham. Vi henviser til, at er en stille dreng; som har svært ved at følge med på det faglige område. Han undertrykker sine følelser 0g har svært ved at indgå i relationer med andre børn. har behov for rammer 0g struktur i dagligdagen. Vi henviser endvidere til, at du Og at det skønnes; at du har brug for langvarig psykiatrisklpsykologisk behandling for at lære at forandre dine handlemønstre. Du har endvidere forsøgt selvmord. Vi henviser endeligt til, at du har psykiske vanskeligheder og at det vurderes, at du har brug for omfattende støtte i forhold til din psykiske tilstand samt forhold til din begrænsede indsigt i egne vanskeligheder og børnenes behov. Vi henviser til, at det er beskrevet at jeres indbyrdes forhold fortsat er præget af uenigheder og konflikter;, og at ikke har været i stand til at drage nytte af den støtte og hjælp har fået dels hjemmet dels under ophold på familieinstitution. Oplysningerne om fremgår af undersøgelsesrapport fra september 2007 fra 5 januar 2009. Oplysningerne om dig; fremgår af udtalelse af 23. august 2007 fra erklæring af 29. august 2007 fra speciallæge i psykiatri undersøgelsesrapport fra september 2007 fra 24. januar 2009. Oplysningerne om dig; fremgår af erklæring af 15. maj 2007 fra speciallæge i psykiatri udtalelse af 23. august 2007 fra Og af undersøgelsesrapport fra september 2007 fra Vi har brugt servicelovens regel om; at børn og unge-udvalget uden samtykke kan beslutte; at et barn eller en ung skal være anbragt uden for hjemmet. Det er en betingelse; at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges udvikling på grund af forhold hjemmet eller hos barnet eller den unge selv . Det er desuden en betingelse; at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge bor hjemme. Begrundelse for afgørelsen om genbehandlingsfrist Vi vurderer, at der ikke er grund til at fravige hovedreglen om; at børn og unge- udvalget skal afgøre sagen igen inden 2 år. Årsagen til det er, at der ikke er oplysninger i sagen; der tyder på at jeres forhold vil ændre sig væsentligt inden for denne periode. Årsagen er desuden; at har brug for stabilitet; tryghed og omsorg en længere periode. Oplysningerne om at der skal foretages en nærmere psykiatrisk udredning af 0g som skal belyse jeres behandlingsmæssige muligheder; ændrer ikke på denne afgørelse. Vi henviser til, begrundelsen for anbringelsen ovenfor. Vi har brugt servicelovens regler om; at børn 0g unge-udvalget senest skal afgøre sagen igen inden 2 år. Dette gælder, når barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før udvalgets afgørelse. Fristen på 2 år gælder fra vores afgørelse. Hvis der bliver klaget over vores afgørelse; gælder fristen dog fra rettens dom. og hun bor i et parcelhus, der er nybygget, i og hende har ikke været flyttet fra hinanden. De boede hver for sig en periode, da forvaltningen ikke kunne skelne imellem breve fra og hende. Hvis de begge skrev til kommunen; ville de kun svare den ene. bor hjemme hos dem. Hun er ikke længere sygemeldt. Hun er hjemmegående og medhjælpende hustru. Hun gør rent i huset og sørger for maden. Hun hjælper ikke til i virksomhed. Ægteskabet går godt. Der har været problemer i ægteskabet som følge af forvaltningens håndtering af hendes sygdom; hvorved familien mistede et indtægtsgrundlag. Det gav nogle gnidninger. Børnefjernelsessagen har også tæret på kræfterne. Det har været svært at få hjælp fra kommunen. Hun fik først en medhjælper en måned efter, at hun blev udskrevet fra Den hjælp, som hun fik, var meget ustabil. Medarbejderne kom ikke. Samtidig med skulle der laves en forældreevneundersøgelse. Den psykolog der skulle forestå undersøgelse; meldte fra, da hun ikke havde fået nogen løn fra forvaltningen. Hun vil gerne have hjælp fra kommunen; men hun vil gerne medinddrages i beslutningerne om arten af hjælpen. Hun gik i 1Y år og frygtede, at de ville fjerne hendes børn. Ide IY2 år vidste hun; at kommunen ville holde særligt øje med hende. Hun er diagnosticeret Sygdommen har betydet;, at hun har kørt for hårdt frem, så hun er brændt sammen. Hun får i dag medicin; og det har hjulpet hende. Hun er i dag ikke længere så stresset af alle de ting, som hendes tanker tidligere har sagt; at hun skulle nå. Hun har haft samvær med en gang om måneden i et år nu. Tidligere havde hun samvær hver anden weekend og fredagen med. Den blev inddraget; da hun afleverede ham for sent. Samværet er igen udvidet til hver anden uge, men tidsmæssigt er den blevet begrænset, så hun faktuelt ser ham 5 timer mindre om måneden; end hun gjorde tidligere. Hun mærker ikke; at hun har forældremyndigheden over Hun bliver ikke inddraget i beslutninger vedrørende laver ballade i skolen. Han er flere gange blevet hjemsendt fra skolen som følge af, at han laver ballade. Han har kastet med tavlesvampen; der har været dyppet i toilettet; og han har spist de andre børns madpakker. var en sød og venlig dreng, inden han blev anbragt. De familier; som har boet hos, har ikke set hans behov, og at han savner sine forældre. Hun vil ikke betegne som et problembarn; men han fungerer ikke ordentligt: Hun er villig til at modtage hjælp til hjem. Hun har aldrig sagt nej til hjælp fra forvaltningen. Forvaltningen har til gengæld kørt rundt i manegen med og hende. Hun har udtalt til bilag 7, side 13, at hun ikke kunne få et godt forhold til da de har svigtet hende så mange gange. forsøger ikke at samarbejde med hende. Hun havde fået en god socialrådgiver; som hun var glad for, men hun holdt som følge af sygdom for 4 måneder siden; uden at hun har fået en ny. som de har talt om i flere måneder. 0g og har senere læst videre. Han har været selvstændig; siden han var 13 år gammel. Han kunne ikke blive momsregistreret; da han var 13 år, så hans far fungerede dengang som direktør, men det er ham, der har drevet firmaet hele tiden. Hans økonomi er god. Han tjener godt på firmaet. De ejer tre ejendomme, hvor der kun er en mindre gæld i det ene hus. Hans helbred er godt. Han får lidt medicin for forhøjet blodtryk. Parforholdet med fungerer godt, men det har været problematisk omkring tiden for sygdom grundet økonomiske problemer; da kommunen fratog hendes sygedagpenge. Den sag har de senere vundet ved Ombudsmanden. Hans forældre er skilt, men de bor begge i nærheden af ham. Hans broder er ansat i virksomheden; og han har et godt forhold til ham. og han har en god omgangskreds; som de dyrker. Han har selv forestået byggeriet af deres nye parcelhus . stod for alt malingen indvendigt. har afsluttet sin 9. klasse med 12 i dansk. går i 10 klasse, for at han ikke skal gå i stå, mens han venter på, at han skal psykiatrisk udredes. Det blev besluttet for 2 år siden, men det er ikke sket endnu. blev tvangsfjernet af Børne- og Ungeudvalget, men er blevet hjemgivet igen. Han oplever; at det har været en fejl, at og hans forældreevne er i orden. De har selv fundet den eksisterende plejefamilie til var blevet hentet af en socialrådgiver 0g kørt til en institution; hvor han skulle bo. anbragt hos en plejefamilien; men de sagde op; da de ikke fandt, at der var økonomi i det. Han kender den plejefamilie, hvor bor i dag; Plejefamilien har t0 egne børn 0g en pige i pleje; der er et år yngre end trivsel. Han hører fra plejefamilien om går til psykolog, fordi han ikke kan håndtere at være anbragt uden for hjemmet. De har samvær med lørdag kl. 10 til søndag kl. 16 hver anden uge. Når de har samvær, laver de nogle spændende ting sammen. Sidste gang var de Lærkenborg hvor der var en biludstilling; og nogle spejdere havde lavet et klatrebjerg af høballer. elsker at flyve med drage, hvilket de også gør tit. Kommunen har lavet en pjece til børn om børnesamtaler og retten til blandt andet en bisidder. Den pjece havde han givet til havde sagt, at han gerne ville have en bisidder med. Han havde gennemgået med ville gerne have fortalte forvaltningen. Han tvivler på rigtigheden af indholdet af børnesamtalen. Han havde politianmeldt sagsbehandler for brud på tavshedspligten nogle dage forinden. Han tror, det har farvet samtalen. Det er ikke rigtigt, at de har opsøgt på tennisbanen uden aftale. Det var 'plejefamilien; der fortalte, at var på tennisskolen; og inviterede dem til at besøge behov at være væk fra sin familie Forvaltningen har efter lang tid startet en forældreevneundersøgelse; efter at han havde rykket flere gange herfor. Den forventes afsluttet i uge 42i år. Han er i bilag 3 karakteriseret som 1 Han blev sygemeldt som følge af stress i forbindelse med sygeforløb . Han blev tilset af en psykiater med det formål, at kommunen kunne lukke hans sygedagpenge. Han er i bilag 22 diagnosticeret anderledes; idet psykiateren der udtaler; at han ikke er Han har ikke fået forelagt udtalelsen om; at skulle være stresset, efter at han havde været samme med forklarede, at var gået flere gange fra sit opholdssted og havde bedt om; at der blev fundet et nyt sted til ham. Det ville kommunen gerne gå med til. fik derfor lov til at opholde sig hjemme hos sin mor indtil, at kommunen havde fundet et nyt opholdssted til ham. skal have lavet en udredning til brug for genanbringelse; 0g kommune troede på det tidspunkt; at opholdet i hjemmet kun ville være for en kort periode. Men er endnu ikke færdigudredet; da han ikke er mødt op til de aftalte møder. Kommunen har overvejet at genanbringe ham på en midlertidig institution; men det vil og hans mor ikke samarbejde om. Kommunen vil ikke fjerne med tvang for at anbringe ham på et midlertidigt sted, hvorfor han stadig er i hjemmet. Samarbejdet med forældrene har ikke været godt, men hun oplever; at det skyldes forældrene og ikke kommunen. Der har været flere sagsbehandlere indover, men de bliver ved at gå skævt af hinanden. Forældrene synes at opfatte alle deres tiltag som ikke oprigtige; og det hele ender i klagesager. Der er taget initiativ til en udredning af der kunne tage med samme. Men forældrene satte sig imod og truede med at anmelde forvaltningen til politiet. De orkede ikke flere politianmeldelser; hvorfor de valgte at sende sagen til Normalt har forældre til tvangsfjernede børn samvær mindst to gange om måneden. Samværet blev reduceret for vedkommende, da han ikke trivedes. Forvaltningen oplevede; at levede i et spændingsfelt mellem forældre 0g plejefamilien som følge af forældrenes adfærd, hvorfor samværet blev begrænset først for en 6 måneders periode 0g senere for yderligere 6 måneder. skulle have lov til at falde til ro, da han blev flyttet til den nye familie, hvorfor der i de første to måneder herefter var begrænset samvær. Rettens begrundelse og afgørelse Af de grunde, der er anført af Ankestyrelsen; og idet det for retten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat; tiltrædes det, at betingelserne i lov om socialservice $ 58, stk. 1, l.pkt., nr. 1 og 4, jf. pkt. 2, 0g 8 62, stk. 2, for anbringelse af uden for hjemmet er opfyldt; 0g at genbehandlingsfristen er fastsat til 2 år. Fristen regnes fra endelig dom. Thi kendes for ret: Ankestyrelsens afgørelse af 7. april 2009 om anbringelse uden for hjemmet af klagernes fællesbarn 1998, med en frist for genbehandling på 2 år stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 14. september 2009 i sag nr. BS 23-1079/2009: Klage fra <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 2 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> over Ankestyrelsen Amaliegade 25 1250 København Der har medvirket sagkyndige dommere ved behandling af sagen; jf. lov om social service 8 170, stk. 1. Sagens baggrund og parternes påstande Den 7. april 2009 tiltrådte Ankestyrelsen i medfør af lov om socialservice 8 58, stk. 1, l.pkt., nr. 1 og 4, jf. pkt. 2, 0g 8 62, stk. 2, at børne- 0g unge - udvalget i <anonym>By 1</anonym> den 27.januar 2009 havde truffet beslutning om fortsat anbringelse uden for hjemmet af klagernes fællesbarn; <anonym>Barn</anonym> der er født den <anonym>Dato 1</anonym> 1998, og at genbehandlingsfristens længde er 2 år fra Ankestyrelsens afgørelse at regne. <anonym>Barnet</anonym> har været anbragt uden for hjemmet uden forældrenes samtykke siden <anonym>Dato 2</anonym> 2007. Han er i dag anbragt i familiepleje. Sagsøgernes påstand er hjemgivelse af <anonym>Barnet</anonym> subsidiært nedsættelse af genbehandlingsfristen. Sagsøgtes påstand er stadfæstelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a, stk. 2. Sagen er blevet gennemgået på grundlag af en af Kammeradvokaten udarbejdet redegørelse og med mulighed for, at søgsøgerne kunne komme med supplerende bemærkninger hertil. I Ankestyrelsens afgørelse er anført blandt andet: Begrundelse for afgørelsen om anbringelse Vi vurderer, at <anonym>Barnet</anonym> ikke kan bo hjemme; da det vil være skadeligt for ham; og da problemerne ikke kan løses på anden måde. Årsagen til det er, at begge på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give <anonym>Barnet</anonym> tilstrækkelig omsorg samt sikre en stabil og forudsigelig hverdag i trygge rammer og derved give ham den ro og støtte; som han særligt har brug for. Årsagen er desuden; at begge på grund af psykiske vanskeligheder har svært ved at tilsidesætte jeres egne behov 0g derfor mangler indføling med <anonym>Barnets</anonym> behov Årsagen er endvidere; at <anonym>Barnet</anonym> er en dreng med følelsesmæssige 0g sociale vanskeligheder, og hans psykiske 0g personlighedsmæssige udvikling vil fortsat være truet; hvis ikke han mødes af voksne som kan stimulere; hjælpe og vejlede ham. Vi henviser til, at <anonym>Barnet</anonym> er en stille dreng; som har svært ved at følge med på det faglige område. Han undertrykker sine følelser 0g har svært ved at indgå i relationer med andre børn. <anonym>Barnet</anonym> har behov for rammer 0g struktur i dagligdagen. Vi henviser endvidere til, at du <anonym>Part 1</anonym> har en <anonym>Diagnose 1</anonym> Og at det skønnes; at du har brug for langvarig psykiatrisklpsykologisk behandling for at lære at forandre dine handlemønstre. Du har endvidere forsøgt selvmord. Vi henviser endeligt til, at du <anonym>Part 2</anonym> har psykiske vanskeligheder og at det vurderes, at du har brug for omfattende støtte i forhold til din psykiske tilstand samt forhold til din begrænsede indsigt i egne vanskeligheder og børnenes behov. Vi henviser til, at det er beskrevet at jeres indbyrdes forhold fortsat er præget af uenigheder og konflikter;, og at ikke har været i stand til at drage nytte af den støtte og hjælp har fået dels hjemmet dels under ophold på familieinstitution. Oplysningerne om <anonym>Barnet</anonym> fremgår af undersøgelsesrapport fra september 2007 fra <anonym>Psykolog 1</anonym> og udtalelse af <anonym>Psykolog 2</anonym> 5 januar 2009. Oplysningerne om dig; <anonym>Part 1</anonym> fremgår af udtalelse af 23. august 2007 fra <anonym>Institution</anonym> erklæring af 29. august 2007 fra speciallæge i psykiatri <anonym>Læge 1</anonym> undersøgelsesrapport fra september 2007 fra <anonym>Psykolog 1</anonym> 0g udtalelse af <anonym>Psykolog 3</anonym> 24. januar 2009. Oplysningerne om dig; <anonym>Part 2</anonym> fremgår af erklæring af 15. maj 2007 fra speciallæge i psykiatri <anonym>Læge 2</anonym> udtalelse af 23. august 2007 fra <anonym>Institutionen</anonym> Og af undersøgelsesrapport fra september 2007 fra <anonym>Psykolog 1</anonym> Vi har brugt servicelovens regel om; at børn og unge-udvalget uden samtykke kan beslutte; at et barn eller en ung skal være anbragt uden for hjemmet. Det er en betingelse; at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges udvikling på grund af forhold hjemmet eller hos barnet eller den unge selv . Det er desuden en betingelse; at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge bor hjemme. Begrundelse for afgørelsen om genbehandlingsfrist Vi vurderer, at der ikke er grund til at fravige hovedreglen om; at børn og unge- udvalget skal afgøre sagen igen inden 2 år. Årsagen til det er, at der ikke er oplysninger i sagen; der tyder på at jeres forhold vil ændre sig væsentligt inden for denne periode. Årsagen er desuden; at <anonym>Barnet</anonym> har brug for stabilitet; tryghed og omsorg en længere periode. Oplysningerne om at der skal foretages en nærmere psykiatrisk udredning af <anonym>Barnet</anonym> 0g <anonym>Part 1</anonym> herunder udredning for | <anonym>Iag- c</anonym> som skal belyse jeres behandlingsmæssige muligheder; ændrer ikke på denne afgørelse. Vi henviser til, begrundelsen for anbringelsen ovenfor. Vi har brugt servicelovens regler om; at børn 0g unge-udvalget senest skal afgøre sagen igen inden 2 år. Dette gælder, når barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før udvalgets afgørelse. Fristen på 2 år gælder fra vores afgørelse. Hvis der bliver klaget over vores afgørelse; gælder fristen dog fra rettens dom. <anonym>Part 1</anonym> forklarede, at <anonym>Part 2</anonym> og hun bor i et parcelhus, der er nybygget, i <anonym>By 1</anonym> De flyttede ind marts måned 2008. <anonym>Part 2</anonym> og hende har ikke været flyttet fra hinanden. De boede hver for sig en periode, da forvaltningen ikke kunne skelne imellem breve fra <anonym>Part 2</anonym> og hende. Hvis de begge skrev til kommunen; ville de kun svare den ene. <anonym>P1</anonym> bor hjemme hos dem. Hun er ikke længere sygemeldt. Hun er hjemmegående og medhjælpende hustru. Hun gør rent i huset og sørger for maden. Hun hjælper ikke til i <anonym>Part 2's</anonym> virksomhed. Ægteskabet går godt. Der har været problemer i ægteskabet som følge af forvaltningens håndtering af hendes sygdom; hvorved familien mistede et indtægtsgrundlag. Det gav nogle gnidninger. Børnefjernelsessagen har også tæret på kræfterne. Det har været svært at få hjælp fra kommunen. Hun fik først en medhjælper en måned efter, at hun blev udskrevet fra <anonym>Sted</anonym> Den hjælp, som hun fik, var meget ustabil. Medarbejderne kom ikke. Samtidig med skulle der laves en forældreevneundersøgelse. Den psykolog der skulle forestå undersøgelse; meldte fra, da hun ikke havde fået nogen løn fra forvaltningen. Hun vil gerne have hjælp fra kommunen; men hun vil gerne medinddrages i beslutningerne om arten af hjælpen. Hun gik i 1Y år og frygtede, at de ville fjerne hendes børn. Ide IY2 år vidste hun; at kommunen ville holde særligt øje med hende. Hun er diagnosticeret <anonym>Diag 2</anonym> Sygdommen har betydet;, at hun har kørt for hårdt frem, så hun er brændt sammen. Hun får i dag medicin; og det har hjulpet hende. Hun er i dag ikke længere så stresset af alle de ting, som hendes tanker tidligere har sagt; at hun skulle nå. Hun har haft samvær med <anonym>Barnet</anonym> en gang om måneden i et år nu. Tidligere havde hun samvær hver anden weekend og fredagen med. Den blev inddraget; da hun afleverede ham for sent. Samværet er igen udvidet til hver anden uge, men tidsmæssigt er den blevet begrænset, så hun faktuelt ser ham 5 timer mindre om måneden; end hun gjorde tidligere. Hun mærker ikke; at hun har forældremyndigheden over <anonym>Barnet</anonym> Hun bliver ikke inddraget i beslutninger vedrørende <anonym>Barnet</anonym> <anonym>Barnet</anonym> er en dreng med et meget grimt sprog. <anonym>Barnet</anonym> laver ballade i skolen. Han er flere gange blevet hjemsendt fra skolen som følge af, at han laver ballade. Han har kastet med tavlesvampen; der har været dyppet i toilettet; og han har spist de andre børns madpakker. <anonym>Barnet</anonym> var en sød og venlig dreng, inden han blev anbragt. De familier; som <anonym>Barnet</anonym> har boet hos, har ikke set hans behov, og at han savner sine forældre. Hun vil ikke betegne <anonym>Barnet</anonym> som et problembarn; men han fungerer ikke ordentligt: Hun er villig til at modtage hjælp til <anonym>Barnet</anonym> hvis hun får <anonym>Barnet</anonym> hjem. Hun har aldrig sagt nej til hjælp fra forvaltningen. Forvaltningen har til gengæld kørt rundt i manegen med <anonym>Part 2</anonym> og hende. Hun har udtalt til bilag 7, side 13, at hun ikke kunne få et godt forhold til <anonym>Kommune</anonym> da de har svigtet hende så mange gange. <anonym>Kommune</anonym> forsøger ikke at samarbejde med hende. Hun havde fået en god socialrådgiver; som hun var glad for, men hun holdt som følge af sygdom for 4 måneder siden; uden at hun har fået en ny. <anonym>Kommune</anonym> har heller ikke lavet den psykologiske udredning af <anonym>Barnet</anonym> som de har talt om i flere måneder. <anonym>Part 2</anonym> forklarede, at han bor sammen med <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>P1</anonym> Han er <anonym>Uddannet</anonym> og har senere læst videre. Han har været selvstændig; siden han var 13 år gammel. Han kunne ikke blive momsregistreret; da han var 13 år, så hans far fungerede dengang som direktør, men det er ham, der har drevet firmaet hele tiden. Hans økonomi er god. Han tjener godt på firmaet. De ejer tre ejendomme, hvor der kun er en mindre gæld i det ene hus. Hans helbred er godt. Han får lidt medicin for forhøjet blodtryk. Parforholdet med <anonym>Part 1</anonym> fungerer godt, men det har været problematisk omkring tiden for <anonym>Part 1's</anonym> sygdom grundet økonomiske problemer; da kommunen fratog <anonym>Part 1</anonym> hendes sygedagpenge. Den sag har de senere vundet ved Ombudsmanden. Hans forældre er skilt, men de bor begge i nærheden af ham. Hans broder er ansat i virksomheden; og han har et godt forhold til ham. <anonym>Part 1</anonym> og han har en god omgangskreds; som de dyrker. Han har selv forestået byggeriet af deres nye parcelhus . <anonym>Part 1</anonym> stod for alt malingen indvendigt. <anonym>P1</anonym> har afsluttet sin 9. klasse med 12 i dansk. <anonym>P1</anonym> går i 10 klasse, for at han ikke skal gå i stå, mens han venter på, at han skal psykiatrisk udredes. Det blev besluttet for 2 år siden, men det er ikke sket endnu. <anonym>P1</anonym> blev tvangsfjernet af Børne- og Ungeudvalget, men er blevet hjemgivet igen. Han oplever; at det har været en fejl, at <anonym>P1</anonym> blev fjernet. <anonym>P1</anonym> er blevet hjemgivet; da <anonym>Part 1</anonym> og hans forældreevne er i orden. De har selv fundet den eksisterende plejefamilie til <anonym>Barnet</anonym> <anonym>Barnet</anonym> var blevet hentet af en socialrådgiver 0g kørt til en institution; hvor han skulle bo. <anonym>Barnet</anonym> græd hele tiden og løb hjem. Så blev <anonym>Barnet</anonym> anbragt hos en plejefamilien; men de sagde op; da de ikke fandt, at der var økonomi i det. Han kender den plejefamilie, hvor <anonym>Barnet</anonym> bor i dag; Plejefamilien har t0 egne børn 0g en pige i pleje; der er et år yngre end <anonym>Barnet</anonym> Han er bekymret for <anonym>Barnets</anonym> trivsel. Han hører fra plejefamilien om <anonym>Barnets</anonym> problemer i skolen. <anonym>Barnet</anonym> går til psykolog, fordi han ikke kan håndtere at være anbragt uden for hjemmet. De har samvær med <anonym>Barnet</anonym> lørdag kl. 10 til søndag kl. 16 hver anden uge. Når de har samvær, laver de nogle spændende ting sammen. Sidste gang var de Lærkenborg hvor der var en biludstilling; og nogle spejdere havde lavet et klatrebjerg af høballer. <anonym>P1</anonym> 0g <anonym>Barnet</anonym> var på helikoptertur og se byen lidt fra oven. <anonym>Barnet</anonym> elsker at flyve med drage, hvilket de også gør tit. Kommunen har lavet en pjece til børn om børnesamtaler og retten til blandt andet en bisidder. Den pjece havde han givet til <anonym>Barnet</anonym> og havde gennemgået den med ham. <anonym>Barnet</anonym> havde sagt, at han gerne ville have en bisidder med. Han havde gennemgået med <anonym>Barnet</anonym> hvem der kunne komme med som bisidder. <anonym>Barnet</anonym> ville gerne have <anonym>Part 1's</anonym> veninde med, hvilket <anonym>P1</anonym> fortalte forvaltningen. Han tvivler på rigtigheden af indholdet af børnesamtalen. Han havde politianmeldt sagsbehandler for brud på tavshedspligten nogle dage forinden. Han tror, det har farvet samtalen. Det er ikke rigtigt, at de har opsøgt <anonym>Barnet</anonym> på tennisbanen uden aftale. Det var 'plejefamilien; der fortalte, at <anonym>Barnet</anonym> var på tennisskolen; og inviterede dem til at besøge <anonym>Barnet</anonym> Det er ikke <anonym>Barnets</anonym> behov at være væk fra sin familie Forvaltningen har efter lang tid startet en forældreevneundersøgelse; efter at han havde rykket flere gange herfor. Den forventes afsluttet i uge 42i år. Han er i bilag 3 karakteriseret som <anonym>iagnose</anonym> 1 Han blev sygemeldt som følge af stress i forbindelse med <anonym>Part 1's</anonym> sygeforløb . Han blev tilset af en psykiater med det formål, at kommunen kunne lukke hans sygedagpenge. Han er i bilag 22 diagnosticeret anderledes; idet psykiateren der udtaler; at han ikke er <anonym>Diagnose 3</anonym> Han har ikke fået forelagt udtalelsen om; at <anonym>Barnet</anonym> skulle være stresset, efter at han havde været samme med <anonym>Barnet</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> leder af sagsbehandlergruppen i <anonym>By 1</anonym> forklarede, at <anonym>P1</anonym> ikke er hjemgivet til forældrene. <anonym>P1</anonym> var gået flere gange fra sit opholdssted og havde bedt om; at der blev fundet et nyt sted til ham. Det ville kommunen gerne gå med til. <anonym>P1</anonym> fik derfor lov til at opholde sig hjemme hos sin mor indtil, at kommunen havde fundet et nyt opholdssted til ham. <anonym>P1</anonym> skal have lavet en udredning til brug for genanbringelse; 0g kommune troede på det tidspunkt; at opholdet i hjemmet kun ville være for en kort periode. Men <anonym>P1</anonym> er endnu ikke færdigudredet; da han ikke er mødt op til de aftalte møder. Kommunen har overvejet at genanbringe ham på en midlertidig institution; men det vil <anonym>P1</anonym> og hans mor ikke samarbejde om. Kommunen vil ikke fjerne <anonym>P1</anonym> med tvang for at anbringe ham på et midlertidigt sted, hvorfor han stadig er i hjemmet. Samarbejdet med forældrene har ikke været godt, men hun oplever; at det skyldes forældrene og ikke kommunen. Der har været flere sagsbehandlere indover, men de bliver ved at gå skævt af hinanden. Forældrene synes at opfatte alle deres tiltag som ikke oprigtige; og det hele ender i klagesager. Der er taget initiativ til en udredning af <anonym>Barnet</anonym> hos en psykolog i <anonym>By 1</anonym> der kunne tage <anonym>Barnet</anonym> med samme. Men forældrene satte sig imod og truede med at anmelde forvaltningen til politiet. De orkede ikke flere politianmeldelser; hvorfor de valgte at sende sagen til <anonym>By 2</anonym> Der er et års ventetid i <anonym>By 2</anonym> Normalt har forældre til tvangsfjernede børn samvær mindst to gange om måneden. Samværet blev reduceret for <anonym>Barnets</anonym> vedkommende, da han ikke trivedes. Forvaltningen oplevede; at <anonym>Barnet</anonym> levede i et spændingsfelt mellem forældre 0g plejefamilien som følge af forældrenes adfærd, hvorfor samværet blev begrænset først for en 6 måneders periode 0g senere for yderligere 6 måneder. <anonym>Barnet</anonym> skulle have lov til at falde til ro, da han blev flyttet til den nye familie, hvorfor der i de første to måneder herefter var begrænset samvær. Rettens begrundelse og afgørelse Af de grunde, der er anført af Ankestyrelsen; og idet det for retten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat; tiltrædes det, at betingelserne i lov om socialservice $ 58, stk. 1, l.pkt., nr. 1 og 4, jf. pkt. 2, 0g 8 62, stk. 2, for anbringelse af <anonym>Barnet</anonym> uden for hjemmet er opfyldt; 0g at genbehandlingsfristen er fastsat til 2 år. Fristen regnes fra endelig dom. Thi kendes for ret: Ankestyrelsens afgørelse af 7. april 2009 om anbringelse uden for hjemmet af klagernes fællesbarn <anonym>Barnet</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1998, med en frist for genbehandling på 2 år stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. <anonym>Dommer</anonym>

305

Byrettens kendelse blev stadfæstet

Civilsag

Østre Landsret

BS-2575/2009-OLR

Tvangsfjernelse

2. instans

343/22

Erstatning uden for kontrakt; Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Ved eventuel offentlig gengivelse af nærværende dom må der ikke ske offentliggørelse af navn; stilling eller bopæl for nogen af de personer, der er nævnt i sagen; eller på anden måde ske offentliggørelse af de pågældendes identitet. Afsagt den 15. april 2011 af Østre Landsrets 2 afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer; Hedegaard Madsen 0g Alex Puggaard (kst;)). 2. afd. a.s. nr. B-2575-09: 1) (advokat Amdi Møller, besk.) 2) (advokat Claus Allan Bonnez, besk) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten vladvokat Lene Damkjær Christensen) Ankestyrelsens afgørelse af 7. april 2009, hvorved børn- og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse af appellanternes fællesbarn; blev stadfæstet med en ændret genbe- handlingsfrist; er i medfør af servicelovens 8 169 forelagt for domstolene. Ved Næstveds Rets dom af 14. september 2009 blev Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet. For landsretten har sagen ud over ankebehandlingen af byrettens dom; jf. nærmere nedenfor; endvidere drejet sig om hvorvidt der under sagen i medfør af retsplejelovens $ 469, stk. 6, kan rejses krav om erstatning, og i bekræftende fald om Ankestyrelsen er erstatningsansvarlig i an- ledning af den skete anbringelse. har anket Næstved Rets dom af 14. september 2009 (BS 23-1079/2009) med endelig påstand principalt om hjemvisning af sagen til for - nyet behandling ved byretten; subsidiært at appellanterne tillægges erstatning på 700.000 kr. med procesrente fra 19. marts 2010, til betaling sker, eller et mindre beløb efter rettens skøn; og mest subsidiært at Ankestyrelsens afgørelse af 7. april 2009 ophæves. Indstævnte, Ankestyrelsen; har over for appellanternes principale 0g subsidiære påstand principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse; og har over for appellanternes mest sub- sidiære påstand påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Kammeradvokaten har den 23. februar 2010 afgivet en supplerende redegørelse med bilag til brug for ankesagens behandling. Der er for landsretten fremlagt en forældreevne- og børnepsykologisk undersøgelse vedrø - rende dateret den 27. februar 2010, samt en række lægelige akter 0g en pædagogisk udtalelse vedrørende indhentet efter byrettens dom. Forældreevneundersøgelsen; der blev iværksat efter Ankestyrelsens afgørelse af 7. april 2009, konkluderede blandt andet;, at begge forældre havde "sådanne forældreevne; og sær- ligt for vedkommende; sådanne yderligere potentialer for vækst på dette område" at anbefalingen var, at blev hjemgivet. Samtidig blev det anbefalet, at fortsatte sine behandlingsforløb hos henholdsvis psykiater og psykolog; til hun fandtes færdigbehandlet af dem. Endeligt blev det anbefalet; at blev henvist til nærmere bømnepsykiatrisk udredning. Med baggrund i forældreevneundersøgelsen og psykologens anbefalinger traf den 23. marts 2010 beslutning om at hjemgive Retsgrundlaget Retsplejelovens kapitel 43 a blev indsat ved lov nr. 173 af 11.juni 1954 om ændringer i lov om rettens pleje m.v. (I anledning af grundloven af 5.juni 1953). Ved lovændringen - 3 - indsattes blandt andet følgende bestemmelser: ”Kapitel 43 a. Prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. § 468. Reglerne i dette kapitel finder, når andet ikke er bestemt ved lov, anvendelse ved frihedsberøvelse udenfor strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en døm- mende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge. § 469. … Krav om erstatning af det offentlige for ulovlig frihedsberøvelse skal efter be- gæring pådømmes under sagen om frihedsberøvelsens lovlighed. Retten kan dog udskyde erstatningsspørgsmålet til behandling efter afgørelsen om friheds- berøvelsens lovlighed.” I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1953 /54, tillæg A, sp. 1513 ff.), der blev fremsat den 14. januar 1954, hedder det blandt andet: ”Forslaget indeholder de ændringer af retsplejeloven, som nødvendiggøres af nye bestemmelser i grundloven af 5. juni 1953. Om de enkelte bestemmelser i forslagets § 1 bemærkes følgende: … Til kapitel 43 a. Grundloven bestemmer i § 71, stk. 6: “Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden døm- mende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.” Lovforslaget tilsigter at give regler om indbringelse for de almindelige dom- stole af sådan frihedsberøvelse, hvis lovlighed efter grundlovsbestemmelsen skal kunne kræves forelagt en dømmende myndighed. Grundlovsbestemmelsen omfatter følgende former for administrativt bestemt frihedsberøvelse: Fjernelse af børn fra hjemmet efter reglerne om børneforsorg i lov om offentli g forsorg, jfr. bkg. nr. 475 af 31. august 1946. … - 4 - Til § 469. … Det er fundet mest praktisk og rimeligt at give den, som kræver frihedsberøvel- sen forelagt for domstolene, en let adgang til samtidig at få krav om erstatning af det offentlige for ulovlig frihedsberøvelse pådømt, men af praktiske grunde foreslås det, at retten kan udskyde erstatningsspørgsmålet til behandling efter afgørelsen om frihedsberøvelsens lovlighed, således at denne afgørelse, der bør træffes snarest muligt, ikke sinkes af erstatningsspørgsmålet, hvis klarlæggelse kan kræve yderligere oplysninger. Der er i den foreslåede bestemmelse alene tale om en udsættelse af erstatningsspørgsmålets behandling efter de i dette ka- pitel indeholdte regler, ikke om henskydelse af spørgsmålet til senere særskilt behandling efter den borgerlige retsplejes almindelige regler.” Under Folketingets behandling af lovforslaget afgav Østre Landsret et høringssvar, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen afgivet den 29. april 1954 af Folketingets udvalg an- gående lovforslag om administrativ frihedsberøvelse (Folketingstidende 1953/54, tillæg B, sp. 613 ff. ). I høringssvaret anførte Østre Landsret blandt andet, at man anså det for hen- sigtsmæssigt, at lovgivningsmagten ikke bindende gav udtryk for den opfattelse, at sager om børneværnsforanstaltninger og anbringelser af personer under 18 år uden for hjemmet uden samtykke henhørte under grundlovens § 71, og stillede som følge heraf en række æn- dringsforslag til lovforslagets kapitel 43 a, jf. a.st., sp. 619 ff. I et svar af 7. april 1954 fra Justitsministeriet til udvalget, der er optrykt som bilag 4 til betænkningen, jf. a.st., sp. 625 ff., anførte ministeriet blandt andet: ”Under rigsdagsdebatten af grundloven blev det klart tilkendegivet, at man mente, at disse sager [børneværnsforanstaltninger og anbringelse uden for hjemmet af personer under 18 år ] falder ind under grundlovsbestemmelsen, se f.eks. folketingets forhandlinger 1952-53, sp. 2018 og 2222-23, og den samme opfattelse har socialministeriet, jfr. det af dette fremsatte lovforslag. Endvidere har professor Erwin Munch- Petersen i ”Juristen” 1953, side 97, udtalt, at han finder det ganske utvivlsomt, at de omhandlede sager omfattes af grundlovens § 71, stk. 6. Justitsministeriet må herefter fastho lde sit forslag.” Samtidig med ovennævnte lovforslag blev der fremsat forslag til lov om midlertidige æn- dringer i den dagældende lov om offentlig forsorg (Folketingstidende 1953/54, tillæg A, sp. 1537 ff.), hvorefter spørgsmålet om lovligheden af fjernelsen eller tilbageholdelsen under forsorg af børn og unge under 18 år uden for hjemmet kunne forelægges for dom- stolene i medfør af retsplejelovens kapitel 43 a. - 5 - I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1953/54, tillæg A, sp. 153 8 f.) hedder det blandt andet: ”Lovforslaget tilsigter at bringe forsorgslovens børneværnsafsnit i overens - stemmelse med [grundlovens § 71, stk. 6]. Beslutninger om børns og unges anbringelse udenfor deres hjem i medfør af forsorgslovens §§ 130, stk. 1, 131 og 153, stk. 1, må efter forarbejderne til grundlovsforslaget samt forhandlingerne på rigsdagen betragtes som frihedsbe- røvelse i grundlovens forstand. Da beslutninger om sådan anbringelse træffes af de administrative organer, børneværnsudvalgene, og da den myndighed, landsnævnet for børneforsorg, for hvilke børneværnsudvalgenes beslutninger efter forsorgslovens § 90 kan indbringes, ligeledes er et administrativt organ, tilfredsstiller forsorgslovens regler ikke den nævnte grundlovsbestemmelses krav med hensyn til adgangen til at forelægge administrative beslutninger om frihedsberøvelse for dømmende myndigheder. Der må derfor i overensstem- melse med grundlovsbestemmelsen ved lov fastsættes nærmere regler om ad- gang til prøvelse af børneværnsudvalgenes beslutninger om anbringelse uden- for hjemmet af børn og unge for de almindelige domstole eller anden døm- mende myndighed. ” Den foreslåede ordning var tænkt som rent midlertidig, indtil det af et nedsat udvalg under Socialministeriet var undersøgt, om der burde etableres en central dømmende myndighed (specialdomstol), for hvilken myndighedernes afgørelser skulle kunne forelægges, jf. a.st., sp. 1539 f. Ved en lovændring i 1958 (lov nr. 192 af 7. juni 1958 om ændringer i lov om offentlig for- sorg) blev den i 1954 etablerede midlertidige ord ning gjort permanent, idet tanken om at oprette en specialdomstol blev forkastet. I stedet blev det bestemt, at der skulle deltage sagkyndige dommere ved behandlingen for de almindelige domstole. Ved lovændringen blev der i den dagældende lov om offentlig forsorg indsat følgende bestemmelser i § 152 A, stk. 1 og 2 : ”Stk. 1. Landsnævnets afgørelser … kan inden 8 uger … ved henvendelse til landsnævnet kræves forelagt domstolene til prøvelse. Stk. 2. Domstolsprøvelsen sker ved landsretten i den landsretskreds, hvor ved- kommende barn har bopæl (hjemting), jfr. lov om rettens pleje § 235. Lands- retten tiltrædes i disse sager af 1 børneforsorgskyndig dommer og 1 dommer, der er kyndig i børnepsykiatri. Sagerne behandles i øvrigt i overensstemmelse med de almindelige regler om borgerlige sager i lov om rettens pleje, jfr. dens kapitel 43 a, med de nedenfor i stk. 3- 8 angivne ændringer.” - 6 - § 152 A, stk. 3-8 , indeholdt ingen bestemmelser i relation til adgangen til samtidig at få pådømt krav om erstatning i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 6. I bemærkningerne til lovforslaget, der blev fremsat den 10. december 1957 (Folketingsti- dende 195 7/58, tillæg A, sp. 781 ff.) og genfremsat den 19. marts 1958 (Folketingstidende 1957/58, tillæg A, sp. 150 5 ff.) hedder det blandt andet: ”Inden for administrationsudvalget har det været drøftet, om bestemmelsen i grundlovens § 71, stk. 6, om adgangen til at forlange lovligheden af en admini- strativt besluttet frihedsberøvelse prøvet for domstolene overhovedet omfatter børneværnsudvalgenes beslutninger om børns anbringelse uden for hjemmet. 8 af udvalgets medlemmer mener således, at et børneværnsudvalgs beslutning om et barns tvangsmæssige anbringelse uden for hjemmet skal kunne forelæg- ges domstolene til prøvelse, medens 6 medlemmer mener, at disse afgørelser som indgreb ikke i barnets frihed, men i forældrenes myndighed over barnet falder uden for grundlovsbestemmelsen. Uanset denne uenighed har udvalget i realiteten drøftet, hvilken ordning man under forudsætning af, at spørgsmålet er omfattet af grundlovens § 71, stk. 6, bør indføre for børneforsorgen, herunder om sagerne – som det er tilfældet nu – bør forelægges for de almindelige domstole, eller om der bør oprettes en anden dømmende myndighed (en special domstol) for dette område.” Af udvalgbetænkningen over lovforslagene, afgivet den 22. maj 1958 (Folketingstidende 1957/58, tillæg B, sp. 1169 ff.), fremgår det blandt andet, at udvalget indgående havde drøftet spørgsmålet om, hvorvidt beslutninger om børns anbringelse uden for hjemmet var frihedsberøvelse i grundlovens forstand, og det er i den forbindelse anført, jf. a.st., sp. 1170 : ”Udvalget, der er enigt om, at spørgsmålet o m lovligheden af disse beslutnin- ger skal kunne indbringes for domstolene, har ikke fundet anledning til at tage stilling til, om dette følger allerede af [grundlovens § 71, stk. 6]. ” Bestemmelsen i § 152 A, der blev erstattet af tilsvarende bestemmelser i den tidligere lov om børne- og ungdomsforsorg og senere lov om social bistand , er videreført i lov om so- cial service (nu lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 om social service), der i § 169 , stk. 1, og § 170, stk. 1-2 , bestemmer: '8 169. Ankestyrelsens afgørelser efter $ 65, stk. 3, og 8 168 kan ved henven- delse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen; kræves forelagt for retten. 8 170. Byretten tiltrædes under hovedforhandlingen af et retsmedlem; der er sagkyndig i børneforsorg, 0g et retsmedlem; der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi. Stk. 2. Sagerne behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, her - under kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de ændringer; der er angivet i dette kapitel:' 95 Af forarbejderne til de nævnte love følger, at de nugældende bestemmelser i serviceloven med redaktionelle ændringer svarer til den tidligere bestemmelse i lov om offentlig forsorg 8 152 A. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af fortsat bor sammen; 0g at det går rigtigt godt med børnene. Da var anbragt, stak han flere gange af fra anbringelsesstedet og løb hjem; og det endte derfor med, at de fik lov til at beholde hjemme. Herefter gik det meget bedre for og han fik blandt andet karakteren 12i dansk Han har bestået optagelsesprøven til gymnasiet 0g går nu i 1.8 Inden hjemgivelsen kunne ikke undervises på 9. klasses niveau, 0g efter hjemgivelsen klarer han sig rigtigt godt i gymnasiet. er kommet rigtig godt med, både fagligt 0g socialt. startede i en ny klasse, og de har hjulpet ham med at få en masse gode legekammerater. Han spiller også håndbold sammen med en kammerat i går ikke til behandling i øjeblikket; 0g han er ikke udredt endnu. Kommunen trækker sagen i langdrag. De arbejder selv på at få henvist til en psykiater; så han kan blive udredt. Det går godt med afhørtes virksomhed, og økonomien er god. Han går ikke længere til behandling eller tager medicin. er ble - vet udredt for 0g får lidt medicin herfor. Hun har opfølgende samtaler hver tredje måned. Deres indbyrdes forhold er rigtigt godt. Istore træk går det rigtigt godt for hele familien. De har ikke længere kontakt til forvaltningen; da forvaltningen ikke svarer på deres henvendelser. De har fastholdt retssagen; da de mener, at de er blevet meget uretfær - digt behandlet af Man kan ikke sætte et beløb på den krænkelse, som de har været udsat for, men det er nødvendigt at få fastslået, at der er begået fejl, 0g at der skal betales erstatning herfor. ikke længere har problemer socialt i skolen. Der er ikke længere konflikter i hverken skolen eller klubben. Han er faldet mere til ro efter hjemgivelsen; og han er blevet en gladere dreng. Han vil stadig gerne sove inde hos er bange for at blive tvangsanbragt igen; 0g har ikke haft gavn af at være tvangsanbragt. Skolen har vurderet, at udvikling gik i stå, da han blev anbragt, og at hans udvikling først gik i gang igen; da han blev hjemgivet. Dette udtalte en leder på skolen under et møde i januar 2010, hvor der muligvis også var en re- præsentant fra kommunen til stede. Det er ikke rigtigt, at hun lider af og hun har aldrig gjort det. Det fastslog hendes egen psykiater; i marts måned 2010. Procedure Parterne har gentaget deres anbringender for byretten og procederet i overensstemmelse hermed. har for landsretten supplerende gjort gældende, at servicelovens processuelle regler ikke indeholder fravigelser fra retsplejelovens $ 469 stk. 6, 0g at adgangen til at få prøvet krav om erstatning i medfør af 8 469, stk. 6, derfor finder anvendelse i sager om anbringelse af børn uden for hjemmet uden samtykke. Til støtte for påstanden om hjemvisning er det gjort gældende; at erstatningskravet bør be - handles i to instanser, 0g til støtte for det nedlagte krav om godtgørelse; er det gjort gæl - dende, at afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke hvilede på et util - strækkeligt oplysningsgrundlag, idet der forud for afgørelsen skulle være indhentet en forældreevneundersøgelse. Endelig har gjort gældende; at anbringelsen i det aktuelle tilfælde udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og at de også som følge heraf er berettiget til godtgørelse. - 9 - Ankestyrelsen har for landsretten supplerende gjort gældende, at retsplejelovens § 469, stk. 6, ikke finder anvendelse i børnetvangsfjernelsessager, idet bestemmelsen er fraveget ved servicelovens § 170, jf. § 169. Adgangen til domstolsprøvelse omfatter således alene spørgsmålet om afgørelsens lovlighed, herunder en prøvelse af, om betingelserne i ser- vicelovens §§ 58 og 62 er opfyldt. I anden række har Ankestyrelsen bestridt at have hand- let erstatningspådragende. Landsrettens afgørelse Landsretten finder, at der til grund for de i 1954 gennemførte ændringer i retsplejeloven, hvorved retsplejelovens kapitel 43 a blev indsat, og de i 1954 og 1958 gennemførte æn- dringer i den dagældende lov om offentlig forsorg, lå en opfattelse af, at sager om anbrin- gelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke var omfattet af domstolenes prø- velsesret i medfør af grundlovens § 71, stk. 6. Som følge heraf blev det bestemt, at disse sager – i lighed med andre sager om administrativt bestemt frihedsberøvelse – skulle be- handles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, hvorefter frihedsberøvelsens lovlighed kunne kræves forelagt for domstolene. I forbindelse med vedtagelsen i 1954 af bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 43 a blev det fundet mest praktisk og rimeligt at give den, der kunne kræve spørgsmålet om friheds- berøvelsens lovlighed forelagt for domstolene, en let adgang til samtidig at få prøvet spørgsmålet om erstatning, jf. herved retsplejelovens § 469, stk. 6. Denne processuelle lempelse i adgangen til at få prøvet erstatningskrav kan ikke anses for at være grundlovs- sikret. Under hensyn til bestemmelsens ordlyd og forarbejder finder landsretten imidlertid, at det må kræve en udtrykkeligt fastsat undtagelse i loven eller et i øvrigt sikkert grundlag, hvis bestemmelsen i § 469, stk. 6, skal anses for fraveget. På denne baggrund finder landsretten, at retsplejelovens § 469, stk. 6, finder anvendelse i sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke. Landsretten læg- ger herved særligt vægt på, at de i 1958 udtrykkeligt fastsatte undtagelser i den dagældende lov om offentlig forsorg § 152 A, stk. 3-8, der er videreført uden indholdsmæssige ændrin- ger i de nugældende bestemmelser i serviceloven, ikke indeholdt bestemmelser i relation adgangen til samtidig at få pådømt krav om erstatning i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 6, og at spørgsmålet om at fravige bestemmelsen i § 469, stk. 6, i øvrigt ikke ses berørt i forarbejderne. Med denne begrundelse finder landsretten; at under nærværende sag hvorunder Ankestyrelsens afgørelse af 7 april 2009 er forelagt for domstolene i medfør af servicelovens $ 169, har adgang til samtidig at få pådømt et even- tuelt krav om erstatninglgodtgørelse af det offentlige i medfør af retsplejelovens $ 469, stk. 6. Ankestyrelsens principale påstande om afvisning tages derfor ikke til følge. Landsretten finder at have tilstrækkeligt grundlag til at tage stilling til det nedlagte krav om godtgørelse; 0g appellanternes påstand om hjemvisning tages derfor ikke til følge. Til støtte for det nedlagte krav om godtgørelse har gjort gældende; at afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke hvilede på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, idet der forud for afgørelsen skulle være indhentet en forældreevneundersøgelse. Landsretten bemærker, at Ankestyrelsen den 31.januar 2008 traf afgørelse om, at skulle være anbragt uden for hjemmet uden samtykke; idet Ankestyrelsen fandt, at betin- gelserne i servicelovens $ 58, stk. 1, 1. pkt., nr. 1 og 4, var opfyldt. Denne afgørelse blev forelagt for domstolene; men sagen blev hævet af Ankestyrelsens afgørelse af 31.januar 2008 står dermed ved magt og kan ikke anfægtes under nærværende sag. Det er derfor alene Ankestyrelsens afgørelse af 7 april 2009, der kan danne grundlag for et eventuelt erstatningskrav mod Ankestyrelsen. På baggrund af sagens oplysninger finder landsretten; at Ankestyrelsens afgørelse af 7 . april 2009 hvilede på et på afgørelsestidspunktet fuldt tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Landsretten bemærker herved, at der ikke er fastsat krav om indhentelse af en forældreev - neundersøgelse; inden der træffes afgørelse efter servicelovens $ 58,0g at behovet herfor beror på en konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen. På baggrund af de oplysninger, der forelå, da Ankestyrelsen traf afgørelse; 0g af de grunde, der er anført af Ankestyrelsen; finder landsretten endvidere, at der var åbenbar risiko for, at sundhed eller udvikling led alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af ham og på grund af adfærds - eller tilpasningsproblemer hos ham; jf. servicelovens 8 58, stk. 1, 1. pkt._ nr. 1 og nr. 4. Der forelå endvidere begrundet formod- ning om, at problemerne ikke kunne løses under ophold i hjemmet, jf. 8 58, stk. 1, 2. pkt. Betingelserne for fortsat anbringelse af uden for hjemmet var dermed opfyldt; da Ankestyrelsen traf afgørelse den 7. april 2009 Denne vurdering støttes endvidere af de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger; herunder forældreevneundersøgelsen; der er fremkommet efter Ankestyrelsens afgørelse af 7. april 2009. Af oplysningerne fremgår, at har udvik- let sig positivt; herunder at behandlingerne af har haft en god effekt, 0g at begge forældre har et udviklingspotentiale. Denne positive udvikling i 0g Herefter; 0g da der i øvrigt ikke er grundlag for at fastslå, at der foreligger en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, frifindes Ankestyrelsen over for subsidiære og mest subsidiære påstande. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom; ligesom Ankestyrelsen i øvrigt frifindes for de af appellanterne under anken nedlagte påstande. Thi kendes for ret: Indstævnte, Ankestyrelsen; frifindes for den af appellanterne; nedlagte hjemvisningspåstand og erstatningspåstand. I øvrigt stadfæstes byrettens dom. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Ved eventuel offentlig gengivelse af nærværende dom må der ikke ske offentliggørelse af navn; stilling eller bopæl for nogen af de personer, der er nævnt i sagen; eller på anden måde ske offentliggørelse af de pågældendes identitet. Afsagt den 15. april 2011 af Østre Landsrets 2 afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer; Hedegaard Madsen 0g Alex Puggaard (kst;)). 2. afd. a.s. nr. B-2575-09: 1) <anonym>Part 2</anonym> (advokat Amdi Møller, besk.) 2) <anonym>Part 1</anonym> (advokat Claus Allan Bonnez, besk) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten vladvokat Lene Damkjær Christensen) Ankestyrelsens afgørelse af 7. april 2009, hvorved børn- og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse af appellanternes fællesbarn; <anonym>Barn</anonym> blev stadfæstet med en ændret genbe- handlingsfrist; er i medfør af servicelovens 8 169 forelagt for domstolene. Ved Næstveds Rets dom af 14. september 2009 blev Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet. For landsretten har sagen ud over ankebehandlingen af byrettens dom; jf. nærmere nedenfor; endvidere drejet sig om hvorvidt der under sagen i medfør af retsplejelovens $ 469, stk. 6, kan rejses krav om erstatning, og i bekræftende fald om Ankestyrelsen er erstatningsansvarlig i an- ledning af den skete anbringelse. <anonym>Part 2</anonym> 0g <anonym>Part 1</anonym> har anket Næstved Rets dom af 14. september 2009 (BS 23-1079/2009) med endelig påstand principalt om hjemvisning af sagen til for - nyet behandling ved byretten; subsidiært at appellanterne tillægges erstatning på 700.000 kr. med procesrente fra 19. marts 2010, til betaling sker, eller et mindre beløb efter rettens skøn; og mest subsidiært at Ankestyrelsens afgørelse af 7. april 2009 ophæves. Indstævnte, Ankestyrelsen; har over for appellanternes principale 0g subsidiære påstand principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse; og har over for appellanternes mest sub- sidiære påstand påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Kammeradvokaten har den 23. februar 2010 afgivet en supplerende redegørelse med bilag til brug for ankesagens behandling. Der er for landsretten fremlagt en forældreevne- og børnepsykologisk undersøgelse vedrø - rende <anonym>Part 2</anonym> 0g <anonym>Part 1</anonym> med sønnerne <anonym>P1</anonym> 0g <anonym>Barnet</anonym> dateret den 27. februar 2010, samt en række lægelige akter 0g en pædagogisk udtalelse vedrørende <anonym>Barnet</anonym> indhentet efter byrettens dom. Forældreevneundersøgelsen; der blev iværksat efter Ankestyrelsens afgørelse af 7. april 2009, konkluderede blandt andet;, at begge forældre havde "sådanne forældreevne; og sær- ligt for <anonym>Part 1's</anonym> vedkommende; sådanne yderligere potentialer for vækst på dette område" at anbefalingen var, at <anonym>Barnet</anonym> blev hjemgivet. Samtidig blev det anbefalet, at <anonym>Part 1</anonym> fortsatte sine behandlingsforløb hos henholdsvis psykiater og psykolog; til hun fandtes færdigbehandlet af dem. Endeligt blev det anbefalet; at <anonym>Barnet</anonym> blev henvist til nærmere bømnepsykiatrisk udredning. Med baggrund i forældreevneundersøgelsen og psykologens anbefalinger traf <anonym>Kommune</anonym> den 23. marts 2010 beslutning om at hjemgive <anonym>Barnet</anonym> Retsgrundlaget Retsplejelovens kapitel 43 a blev indsat ved lov nr. 173 af 11.juni 1954 om ændringer i lov om rettens pleje m.v. (I anledning af grundloven af 5.juni 1953). Ved lovændringen - 3 - indsattes blandt andet følgende bestemmelser: ”Kapitel 43 a. Prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. § 468. Reglerne i dette kapitel finder, når andet ikke er bestemt ved lov, anvendelse ved frihedsberøvelse udenfor strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en døm- mende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge. § 469. … Krav om erstatning af det offentlige for ulovlig frihedsberøvelse skal efter be- gæring pådømmes under sagen om frihedsberøvelsens lovlighed. Retten kan dog udskyde erstatningsspørgsmålet til behandling efter afgørelsen om friheds- berøvelsens lovlighed.” I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1953 /54, tillæg A, sp. 1513 ff.), der blev fremsat den 14. januar 1954, hedder det blandt andet: ”Forslaget indeholder de ændringer af retsplejeloven, som nødvendiggøres af nye bestemmelser i grundloven af 5. juni 1953. Om de enkelte bestemmelser i forslagets § 1 bemærkes følgende: … Til kapitel 43 a. Grundloven bestemmer i § 71, stk. 6: “Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden døm- mende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.” Lovforslaget tilsigter at give regler om indbringelse for de almindelige dom- stole af sådan frihedsberøvelse, hvis lovlighed efter grundlovsbestemmelsen skal kunne kræves forelagt en dømmende myndighed. Grundlovsbestemmelsen omfatter følgende former for administrativt bestemt frihedsberøvelse: Fjernelse af børn fra hjemmet efter reglerne om børneforsorg i lov om offentli g forsorg, jfr. bkg. nr. 475 af 31. august 1946. … - 4 - Til § 469. … Det er fundet mest praktisk og rimeligt at give den, som kræver frihedsberøvel- sen forelagt for domstolene, en let adgang til samtidig at få krav om erstatning af det offentlige for ulovlig frihedsberøvelse pådømt, men af praktiske grunde foreslås det, at retten kan udskyde erstatningsspørgsmålet til behandling efter afgørelsen om frihedsberøvelsens lovlighed, således at denne afgørelse, der bør træffes snarest muligt, ikke sinkes af erstatningsspørgsmålet, hvis klarlæggelse kan kræve yderligere oplysninger. Der er i den foreslåede bestemmelse alene tale om en udsættelse af erstatningsspørgsmålets behandling efter de i dette ka- pitel indeholdte regler, ikke om henskydelse af spørgsmålet til senere særskilt behandling efter den borgerlige retsplejes almindelige regler.” Under Folketingets behandling af lovforslaget afgav Østre Landsret et høringssvar, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen afgivet den 29. april 1954 af Folketingets udvalg an- gående lovforslag om administrativ frihedsberøvelse (Folketingstidende 1953/54, tillæg B, sp. 613 ff. ). I høringssvaret anførte Østre Landsret blandt andet, at man anså det for hen- sigtsmæssigt, at lovgivningsmagten ikke bindende gav udtryk for den opfattelse, at sager om børneværnsforanstaltninger og anbringelser af personer under 18 år uden for hjemmet uden samtykke henhørte under grundlovens § 71, og stillede som følge heraf en række æn- dringsforslag til lovforslagets kapitel 43 a, jf. a.st., sp. 619 ff. I et svar af 7. april 1954 fra Justitsministeriet til udvalget, der er optrykt som bilag 4 til betænkningen, jf. a.st., sp. 625 ff., anførte ministeriet blandt andet: ”Under rigsdagsdebatten af grundloven blev det klart tilkendegivet, at man mente, at disse sager [børneværnsforanstaltninger og anbringelse uden for hjemmet af personer under 18 år ] falder ind under grundlovsbestemmelsen, se f.eks. folketingets forhandlinger 1952-53, sp. 2018 og 2222-23, og den samme opfattelse har socialministeriet, jfr. det af dette fremsatte lovforslag. Endvidere har professor Erwin Munch- Petersen i ”Juristen” 1953, side 97, udtalt, at han finder det ganske utvivlsomt, at de omhandlede sager omfattes af grundlovens § 71, stk. 6. Justitsministeriet må herefter fastho lde sit forslag.” Samtidig med ovennævnte lovforslag blev der fremsat forslag til lov om midlertidige æn- dringer i den dagældende lov om offentlig forsorg (Folketingstidende 1953/54, tillæg A, sp. 1537 ff.), hvorefter spørgsmålet om lovligheden af fjernelsen eller tilbageholdelsen under forsorg af børn og unge under 18 år uden for hjemmet kunne forelægges for dom- stolene i medfør af retsplejelovens kapitel 43 a. - 5 - I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1953/54, tillæg A, sp. 153 8 f.) hedder det blandt andet: ”Lovforslaget tilsigter at bringe forsorgslovens børneværnsafsnit i overens - stemmelse med [grundlovens § 71, stk. 6]. Beslutninger om børns og unges anbringelse udenfor deres hjem i medfør af forsorgslovens §§ 130, stk. 1, 131 og 153, stk. 1, må efter forarbejderne til grundlovsforslaget samt forhandlingerne på rigsdagen betragtes som frihedsbe- røvelse i grundlovens forstand. Da beslutninger om sådan anbringelse træffes af de administrative organer, børneværnsudvalgene, og da den myndighed, landsnævnet for børneforsorg, for hvilke børneværnsudvalgenes beslutninger efter forsorgslovens § 90 kan indbringes, ligeledes er et administrativt organ, tilfredsstiller forsorgslovens regler ikke den nævnte grundlovsbestemmelses krav med hensyn til adgangen til at forelægge administrative beslutninger om frihedsberøvelse for dømmende myndigheder. Der må derfor i overensstem- melse med grundlovsbestemmelsen ved lov fastsættes nærmere regler om ad- gang til prøvelse af børneværnsudvalgenes beslutninger om anbringelse uden- for hjemmet af børn og unge for de almindelige domstole eller anden døm- mende myndighed. ” Den foreslåede ordning var tænkt som rent midlertidig, indtil det af et nedsat udvalg under Socialministeriet var undersøgt, om der burde etableres en central dømmende myndighed (specialdomstol), for hvilken myndighedernes afgørelser skulle kunne forelægges, jf. a.st., sp. 1539 f. Ved en lovændring i 1958 (lov nr. 192 af 7. juni 1958 om ændringer i lov om offentlig for- sorg) blev den i 1954 etablerede midlertidige ord ning gjort permanent, idet tanken om at oprette en specialdomstol blev forkastet. I stedet blev det bestemt, at der skulle deltage sagkyndige dommere ved behandlingen for de almindelige domstole. Ved lovændringen blev der i den dagældende lov om offentlig forsorg indsat følgende bestemmelser i § 152 A, stk. 1 og 2 : ”Stk. 1. Landsnævnets afgørelser … kan inden 8 uger … ved henvendelse til landsnævnet kræves forelagt domstolene til prøvelse. Stk. 2. Domstolsprøvelsen sker ved landsretten i den landsretskreds, hvor ved- kommende barn har bopæl (hjemting), jfr. lov om rettens pleje § 235. Lands- retten tiltrædes i disse sager af 1 børneforsorgskyndig dommer og 1 dommer, der er kyndig i børnepsykiatri. Sagerne behandles i øvrigt i overensstemmelse med de almindelige regler om borgerlige sager i lov om rettens pleje, jfr. dens kapitel 43 a, med de nedenfor i stk. 3- 8 angivne ændringer.” - 6 - § 152 A, stk. 3-8 , indeholdt ingen bestemmelser i relation til adgangen til samtidig at få pådømt krav om erstatning i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 6. I bemærkningerne til lovforslaget, der blev fremsat den 10. december 1957 (Folketingsti- dende 195 7/58, tillæg A, sp. 781 ff.) og genfremsat den 19. marts 1958 (Folketingstidende 1957/58, tillæg A, sp. 150 5 ff.) hedder det blandt andet: ”Inden for administrationsudvalget har det været drøftet, om bestemmelsen i grundlovens § 71, stk. 6, om adgangen til at forlange lovligheden af en admini- strativt besluttet frihedsberøvelse prøvet for domstolene overhovedet omfatter børneværnsudvalgenes beslutninger om børns anbringelse uden for hjemmet. 8 af udvalgets medlemmer mener således, at et børneværnsudvalgs beslutning om et barns tvangsmæssige anbringelse uden for hjemmet skal kunne forelæg- ges domstolene til prøvelse, medens 6 medlemmer mener, at disse afgørelser som indgreb ikke i barnets frihed, men i forældrenes myndighed over barnet falder uden for grundlovsbestemmelsen. Uanset denne uenighed har udvalget i realiteten drøftet, hvilken ordning man under forudsætning af, at spørgsmålet er omfattet af grundlovens § 71, stk. 6, bør indføre for børneforsorgen, herunder om sagerne – som det er tilfældet nu – bør forelægges for de almindelige domstole, eller om der bør oprettes en anden dømmende myndighed (en special domstol) for dette område.” Af udvalgbetænkningen over lovforslagene, afgivet den 22. maj 1958 (Folketingstidende 1957/58, tillæg B, sp. 1169 ff.), fremgår det blandt andet, at udvalget indgående havde drøftet spørgsmålet om, hvorvidt beslutninger om børns anbringelse uden for hjemmet var frihedsberøvelse i grundlovens forstand, og det er i den forbindelse anført, jf. a.st., sp. 1170 : ”Udvalget, der er enigt om, at spørgsmålet o m lovligheden af disse beslutnin- ger skal kunne indbringes for domstolene, har ikke fundet anledning til at tage stilling til, om dette følger allerede af [grundlovens § 71, stk. 6]. ” Bestemmelsen i § 152 A, der blev erstattet af tilsvarende bestemmelser i den tidligere lov om børne- og ungdomsforsorg og senere lov om social bistand , er videreført i lov om so- cial service (nu lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 om social service), der i § 169 , stk. 1, og § 170, stk. 1-2 , bestemmer: '8 169. Ankestyrelsens afgørelser efter $ 65, stk. 3, og 8 168 kan ved henven- delse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen; kræves forelagt for retten. 8 170. Byretten tiltrædes under hovedforhandlingen af et retsmedlem; der er sagkyndig i børneforsorg, 0g et retsmedlem; der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi. Stk. 2. Sagerne behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, her - under kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de ændringer; der er angivet i dette kapitel:' 95 Af forarbejderne til de nævnte love følger, at de nugældende bestemmelser i serviceloven med redaktionelle ændringer svarer til den tidligere bestemmelse i lov om offentlig forsorg 8 152 A. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af <anonym>Part 2</anonym> 0g <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han og <anonym>Part 1</anonym> fortsat bor sammen; 0g at det går rigtigt godt med børnene. Da <anonym>P1</anonym> var anbragt, stak han flere gange af fra anbringelsesstedet og løb hjem; og det endte derfor med, at de fik lov til at beholde <anonym>P1</anonym> hjemme. Herefter gik det meget bedre for <anonym>P1</anonym> og han fik blandt andet karakteren 12i dansk Han har bestået optagelsesprøven til gymnasiet 0g går nu i 1.8 Inden hjemgivelsen kunne <anonym>P1</anonym> ikke undervises på 9. klasses niveau, 0g efter hjemgivelsen klarer han sig rigtigt godt i gymnasiet. <anonym>Barnet</anonym> blev hjemgivet i marts 2010, 0g han går nu i 5. klasse <anonym>Barnet</anonym> er kommet rigtig godt med, både fagligt 0g socialt. <anonym>Barnet</anonym> startede i en ny klasse, og de har hjulpet ham med at få en masse gode legekammerater. Han spiller også håndbold sammen med en kammerat i <anonym>By 3</anonym> <anonym>Barnet</anonym> går ikke til behandling i øjeblikket; 0g han er ikke udredt endnu. Kommunen trækker sagen i langdrag. De arbejder selv på at få <anonym>Barnet</anonym> henvist til en psykiater; så han kan blive udredt. Det går godt med afhørtes virksomhed, og økonomien er god. Han går ikke længere til behandling eller tager medicin. <anonym>Part 1</anonym> er ble - vet udredt for <anonym>Diag 2</anonym> 0g får lidt medicin herfor. Hun har opfølgende samtaler hver tredje måned. Deres indbyrdes forhold er rigtigt godt. Istore træk går det rigtigt godt for hele familien. De har ikke længere kontakt til forvaltningen; da forvaltningen ikke svarer på deres henvendelser. De har fastholdt retssagen; da de mener, at de er blevet meget uretfær - digt behandlet af <anonym>Kommune</anonym> Man kan ikke sætte et beløb på den krænkelse, som de har været udsat for, men det er nødvendigt at få fastslået, at der er begået fejl, 0g at der skal betales erstatning herfor. <anonym>Part 1</anonym> har forklaret blandt andet, at <anonym>Barnet</anonym> ikke længere har problemer socialt i skolen. Der er ikke længere konflikter i hverken skolen eller klubben. Han er faldet mere til ro efter hjemgivelsen; og han er blevet en gladere dreng. Han vil stadig gerne sove inde hos <anonym>Part 2</anonym> og hende; da han ikke bryder sig om at være alene. <anonym>Barnet</anonym> er bange for at blive tvangsanbragt igen; 0g <anonym>Barnet</anonym> forstår ikke; hvorfor han blev tvangsanbragt. <anonym>Barnet</anonym> har ikke haft gavn af at være tvangsanbragt. Skolen har vurderet, at <anonym>Barnets</anonym> udvikling gik i stå, da han blev anbragt, og at hans udvikling først gik i gang igen; da han blev hjemgivet. Dette udtalte en leder på skolen under et møde i januar 2010, hvor der muligvis også var en re- præsentant fra kommunen til stede. Det er ikke rigtigt, at hun lider af <anonym>Diagnose 1</anonym> og hun har aldrig gjort det. Det fastslog hendes egen psykiater; <anonym>Person 2</anonym> i marts måned 2010. Procedure Parterne har gentaget deres anbringender for byretten og procederet i overensstemmelse hermed. <anonym>Part 2</anonym> 08 <anonym>Part 1</anonym> har for landsretten supplerende gjort gældende, at servicelovens processuelle regler ikke indeholder fravigelser fra retsplejelovens $ 469 stk. 6, 0g at adgangen til at få prøvet krav om erstatning i medfør af 8 469, stk. 6, derfor finder anvendelse i sager om anbringelse af børn uden for hjemmet uden samtykke. Til støtte for påstanden om hjemvisning er det gjort gældende; at erstatningskravet bør be - handles i to instanser, 0g til støtte for det nedlagte krav om godtgørelse; er det gjort gæl - dende, at afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke hvilede på et util - strækkeligt oplysningsgrundlag, idet der forud for afgørelsen skulle være indhentet en forældreevneundersøgelse. Endelig har <anonym>Part 2</anonym> 0g <anonym>Part 1</anonym> gjort gældende; at anbringelsen i det aktuelle tilfælde udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og at de også som følge heraf er berettiget til godtgørelse. - 9 - Ankestyrelsen har for landsretten supplerende gjort gældende, at retsplejelovens § 469, stk. 6, ikke finder anvendelse i børnetvangsfjernelsessager, idet bestemmelsen er fraveget ved servicelovens § 170, jf. § 169. Adgangen til domstolsprøvelse omfatter således alene spørgsmålet om afgørelsens lovlighed, herunder en prøvelse af, om betingelserne i ser- vicelovens §§ 58 og 62 er opfyldt. I anden række har Ankestyrelsen bestridt at have hand- let erstatningspådragende. Landsrettens afgørelse Landsretten finder, at der til grund for de i 1954 gennemførte ændringer i retsplejeloven, hvorved retsplejelovens kapitel 43 a blev indsat, og de i 1954 og 1958 gennemførte æn- dringer i den dagældende lov om offentlig forsorg, lå en opfattelse af, at sager om anbrin- gelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke var omfattet af domstolenes prø- velsesret i medfør af grundlovens § 71, stk. 6. Som følge heraf blev det bestemt, at disse sager – i lighed med andre sager om administrativt bestemt frihedsberøvelse – skulle be- handles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, hvorefter frihedsberøvelsens lovlighed kunne kræves forelagt for domstolene. I forbindelse med vedtagelsen i 1954 af bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 43 a blev det fundet mest praktisk og rimeligt at give den, der kunne kræve spørgsmålet om friheds- berøvelsens lovlighed forelagt for domstolene, en let adgang til samtidig at få prøvet spørgsmålet om erstatning, jf. herved retsplejelovens § 469, stk. 6. Denne processuelle lempelse i adgangen til at få prøvet erstatningskrav kan ikke anses for at være grundlovs- sikret. Under hensyn til bestemmelsens ordlyd og forarbejder finder landsretten imidlertid, at det må kræve en udtrykkeligt fastsat undtagelse i loven eller et i øvrigt sikkert grundlag, hvis bestemmelsen i § 469, stk. 6, skal anses for fraveget. På denne baggrund finder landsretten, at retsplejelovens § 469, stk. 6, finder anvendelse i sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke. Landsretten læg- ger herved særligt vægt på, at de i 1958 udtrykkeligt fastsatte undtagelser i den dagældende lov om offentlig forsorg § 152 A, stk. 3-8, der er videreført uden indholdsmæssige ændrin- ger i de nugældende bestemmelser i serviceloven, ikke indeholdt bestemmelser i relation adgangen til samtidig at få pådømt krav om erstatning i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 6, og at spørgsmålet om at fravige bestemmelsen i § 469, stk. 6, i øvrigt ikke ses berørt i forarbejderne. Med denne begrundelse finder landsretten; at <anonym>Part 2</anonym> 0g <anonym>Part 1</anonym> under nærværende sag hvorunder Ankestyrelsens afgørelse af 7 april 2009 er forelagt for domstolene i medfør af servicelovens $ 169, har adgang til samtidig at få pådømt et even- tuelt krav om erstatninglgodtgørelse af det offentlige i medfør af retsplejelovens $ 469, stk. 6. Ankestyrelsens principale påstande om afvisning tages derfor ikke til følge. Landsretten finder at have tilstrækkeligt grundlag til at tage stilling til det nedlagte krav om godtgørelse; 0g appellanternes påstand om hjemvisning tages derfor ikke til følge. Til støtte for det nedlagte krav om godtgørelse har <anonym>Part 2</anonym> 0g <anonym>Part 1</anonym> gjort gældende; at afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke hvilede på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, idet der forud for afgørelsen skulle være indhentet en forældreevneundersøgelse. Landsretten bemærker, at Ankestyrelsen den 31.januar 2008 traf afgørelse om, at <anonym>Barnet</anonym> skulle være anbragt uden for hjemmet uden samtykke; idet Ankestyrelsen fandt, at betin- gelserne i servicelovens $ 58, stk. 1, 1. pkt., nr. 1 og 4, var opfyldt. Denne afgørelse blev forelagt for domstolene; men sagen blev hævet af <anonym>Part 2</anonym> <anonym>Part 1</anonym> Ankestyrelsens afgørelse af 31.januar 2008 står dermed ved magt og kan ikke anfægtes under nærværende sag. Det er derfor alene Ankestyrelsens afgørelse af 7 april 2009, der kan danne grundlag for et eventuelt erstatningskrav mod Ankestyrelsen. På baggrund af sagens oplysninger finder landsretten; at Ankestyrelsens afgørelse af 7 . april 2009 hvilede på et på afgørelsestidspunktet fuldt tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Landsretten bemærker herved, at der ikke er fastsat krav om indhentelse af en forældreev - neundersøgelse; inden der træffes afgørelse efter servicelovens $ 58,0g at behovet herfor beror på en konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen. På baggrund af de oplysninger, der forelå, da Ankestyrelsen traf afgørelse; 0g af de grunde, der er anført af Ankestyrelsen; finder landsretten endvidere, at der var åbenbar risiko for, at <anonym>Barnets</anonym> sundhed eller udvikling led alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af ham og på grund af adfærds - eller tilpasningsproblemer hos ham; jf. servicelovens 8 58, stk. 1, 1. pkt._ nr. 1 og nr. 4. Der forelå endvidere begrundet formod- ning om, at problemerne ikke kunne løses under <anonym>Barnets</anonym> ophold i hjemmet, jf. 8 58, stk. 1, 2. pkt. Betingelserne for fortsat anbringelse af <anonym>Barnet</anonym> uden for hjemmet var dermed opfyldt; da Ankestyrelsen traf afgørelse den 7. april 2009 Denne vurdering støttes endvidere af de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger; herunder forældreevneundersøgelsen; der er fremkommet efter Ankestyrelsens afgørelse af 7. april 2009. Af oplysningerne fremgår, at <anonym>Part 2</anonym> 08 <anonym>Part 1</anonym> har udvik- let sig positivt; herunder at behandlingerne af <anonym>Part 1</anonym> har haft en god effekt, 0g at begge forældre har et udviklingspotentiale. Denne positive udvikling i <anonym>Part 2</anonym> 0g <anonym>Part 1 S</anonym> forhold var også en del af begrundelsen for at hjemgive <anonym>Barnet</anonym> Herefter; 0g da der i øvrigt ikke er grundlag for at fastslå, at der foreligger en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, frifindes Ankestyrelsen over for <anonym>Part 2</anonym> 0g <anonym>Part 1 S</anonym> subsidiære og mest subsidiære påstande. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom; ligesom Ankestyrelsen i øvrigt frifindes for de af appellanterne under anken nedlagte påstande. Thi kendes for ret: Indstævnte, Ankestyrelsen; frifindes for den af appellanterne; <anonym>Part 2</anonym> <anonym>Part 1</anonym> nedlagte hjemvisningspåstand og erstatningspåstand. I øvrigt stadfæstes byrettens dom. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.

306

Byrettens kendelse blev stadfæstet

Civilsag

Vestre Landsret

BS-881/2011-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

345/22

Retspleje og civilproces; Sociale forhold og sundhedsforhold;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 10. maj 2011 kl. 14.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer John Lundum. Som retssekretær fungerede VL. B 0881 11 mod SEB Pensionsforsikring A/S Fremlagte bilag: Kæreskrift brev af 5. april 2011 fra Retten i Heming udskrift af retsbogen (sag nr. BS 7-1375 2010) Ved kendelse af 21. marts 2011 har Retten i Herning truffet afgørelse om, at sagsøgerens anmodning om, at der skal medvirke sagkyndige dommere, ikke tages til følge. Kendelsen er kæret af med påstand om, at byretten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af to sagkyndige dommere med lægefaglig indsigt. Til støtte for påstanden har navnlig anført, at lægefaglig indsigt skønnes at kunne få betydning for sagen. Sagen skal afgeres på grundlag af en række lægeerklæringer og vidneforklaringer afgivet af de læger, der har undersøgt ~ Der skal således ikke alene foretages en juridisk; men også en lægefaglig vurdering Landsdommerne John Lundum; Stig Glent-Madsen og Sophia van Binsbergen (kst.' har behandlet sagen. Landsretten afsagde -2- KendeIse: Denvarsledebevisførelse forventes efterdetoplysteatville bestå idokumentation aflæge erklæringer ogafgivelse afvidneudsagn fradelæger,derharafgiveterklæringeme. Derer derimod ikke lagt optil,atderskalindhentes sagkyndige erklæringer ellerudtalelser fra uvildige instanser henholdsvis sagkyndige ioverensstemmelse medretsplejelovens regler herfor. Damedvirken afsagkyndige medlemmer afrettenikkekantræde istedetforsagkyndig bevisforelse, stadfæster landsretten byrettens kendelse. Thibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Byrettentræffer afgørelse omkæremålets omkostninger iforbindelse medeneventuelfast sættelseafsagsomkostningeme. Sagensluttet. JohnLundum

Vestre Landsret holdt den 10. maj 2011 kl. 14.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer John Lundum. Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> VL. B 0881 11 <anonym>Part 1</anonym> mod SEB Pensionsforsikring A/S Fremlagte bilag: Kæreskrift brev af 5. april 2011 fra Retten i Heming udskrift af retsbogen (sag nr. BS 7-1375 2010) Ved kendelse af 21. marts 2011 har Retten i Herning truffet afgørelse om, at sagsøgerens anmodning om, at der skal medvirke sagkyndige dommere, ikke tages til følge. Kendelsen er kæret af <anonym>Part 1</anonym> med påstand om, at byretten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af to sagkyndige dommere med lægefaglig indsigt. Til støtte for påstanden har <anonym>Part 1</anonym> navnlig anført, at lægefaglig indsigt skønnes at kunne få betydning for sagen. Sagen skal afgeres på grundlag af en række lægeerklæringer og vidneforklaringer afgivet af de læger, der har undersøgt ~ <anonym>Part 1</anonym> Der skal således ikke alene foretages en juridisk; men også en lægefaglig vurdering Landsdommerne John Lundum; Stig Glent-Madsen og Sophia van Binsbergen (kst.' har behandlet sagen. Landsretten afsagde -2- KendeIse: Denvarsledebevisførelse forventes efterdetoplysteatville bestå idokumentation aflæge erklæringer ogafgivelse afvidneudsagn fradelæger,derharafgiveterklæringeme. Derer derimod ikke lagt optil,atderskalindhentes sagkyndige erklæringer ellerudtalelser fra uvildige instanser henholdsvis sagkyndige ioverensstemmelse medretsplejelovens regler herfor. Damedvirken afsagkyndige medlemmer afrettenikkekantræde istedetforsagkyndig bevisforelse, stadfæster landsretten byrettens kendelse. Thibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Byrettentræffer afgørelse omkæremålets omkostninger iforbindelse medeneventuelfast sættelseafsagsomkostningeme. Sagensluttet. JohnLundum

307

Sag om, hvorvidt der skulle medvirke sagkyndige dommere

Appelleret

Civilsag

Retten i Herning

BS-1375/2010-HER

Almindelig civil sag

1. instans

344/22

Retspleje og civilproces; Sociale forhold og sundhedsforhold;

Nej

Nej

Nej

Retten Herning Udskrift af retsbogen Den 21.marts 2011 kl. 14:12 blev retten sat i Retssal 4 af1 Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr, BS 7-1375/2010: mod SEB Pensionsforsikring A/S Bernstoffsgade 50 1577 København V Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes: Stævning med bilag 1 til 20 Svarskrift med bilag A til J "Duplik" med blandt andet sagsøgtes proceduremæssige bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt der skal medvirke sagkyndige dommere samt bilag K Sagsøgers procedureindlæg om medvirken af sagkyndige dommere Der blev afsagt følgende KENDELSE Sagsøgers påstand i stævningen er, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgers erhvervsevne også efter den 1.juni 2008 var nedsat med minimum halvdelen. Sagsøgtes påstand er fiifindelse. Sagsøger har som anbringender blandt andet gjort gældende; at sagsøger kun kan arbejde 15 timer om ugen og disse timer skal være fordelt pa korte 0g fleksible arbejdstider. Dette skulle være dokumenteret i en fremlagt speciallægeerklæring. Sagsøgte har omvendt gjort gældende; at det er udokumenterey at sagsøger ikke vil kunne bestride en funktionærmæssig ansættelse med en gennemsnitlig ugentlig ansættelse på 18 timer; og at det er sagsøger. der har bevisbyrden for, at hun har et forsikringsdækket krav. Sagsøger har anmodet om, at der skal medvirke sagkyndige dommere med særlig lægefaglig indsigt, idet denne indsigt er nødvendig for at kunne vurdere; hvorvidt parternes udlægning af de foreliggende erklæringer fra speciallæger er korrekt. Hvis der medvirkede sagkyndige dommere, vil der ikke være usikkerhed om forstäelsen af 'erklærngeme fra speciallægeme Sagsøgte har om dette forhold gjort gældende; at sagkyndige dommere ikke har betydning for sagen; idet der omvendt vil være risiko for, at sagkyndige dommeres vurderinger kunne træde i stedet for bevisførelse. Hvis der er usikkerhed om forståelsen af 'erklæringeme fra speciallæger; kan sagsøger udarbejde en oversigt over de lægelige udtryk, som der findes at være behov for at fà en oversættelse af. Jeg finder, at der er tale om juridisk vurdering af, om sagsøger har et forsikringsdækket krav, og herunder om hendes erhvervsevne er nedsat til under halvdelen: Denne juridiske vurdering skal ske på grundlag af lægelige oplysninger; som måske nok indeholder lægefaglige udtryk og vendinger. Disse fagudtryk kan dog oversættes i det omfang; det findes nødvendigt, idet jeg dog finder anledning til at bemærke; at der bør være enighed mellem parterne om denne oversættelse. Jeg finder herefiter, at fagkundskab i fomm af sagkyndige dommere med særlig lægefaglig indsigt ikke får betydning for sagen. Betingelserne for at bestemme, at der efter retsplejelovens $ 20 skal medvirke sagkyndige dommere, er herefter ikke til stede, hvorfor bestemmcs sagsøgers anmodning om, at der skal medvirke sagkyndige dommere tages ikke til følge. Efier udløbet af kærefiisten vil der blive berammet et telefonmøde Sagen udsat. Retten hævet.

Retten Herning Udskrift af retsbogen Den 21.marts 2011 kl. 14:12 blev retten sat i Retssal 4 af1 <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr, BS 7-1375/2010: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Dy</anonym> mod SEB Pensionsforsikring A/S Bernstoffsgade 50 1577 København V Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes: Stævning med bilag 1 til 20 Svarskrift med bilag A til J "Duplik" med blandt andet sagsøgtes proceduremæssige bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt der skal medvirke sagkyndige dommere samt bilag K Sagsøgers procedureindlæg om medvirken af sagkyndige dommere Der blev afsagt følgende KENDELSE Sagsøgers påstand i stævningen er, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgers erhvervsevne også efter den 1.juni 2008 var nedsat med minimum halvdelen. Sagsøgtes påstand er fiifindelse. Sagsøger har som anbringender blandt andet gjort gældende; at sagsøger kun kan arbejde 15 timer om ugen og disse timer skal være fordelt pa korte 0g fleksible arbejdstider. Dette skulle være dokumenteret i en fremlagt speciallægeerklæring. Sagsøgte har omvendt gjort gældende; at det er udokumenterey at sagsøger ikke vil kunne bestride en funktionærmæssig ansættelse med en gennemsnitlig ugentlig ansættelse på 18 timer; og at det er sagsøger. der har bevisbyrden for, at hun har et forsikringsdækket krav. Sagsøger har anmodet om, at der skal medvirke sagkyndige dommere med særlig lægefaglig indsigt, idet denne indsigt er nødvendig for at kunne vurdere; hvorvidt parternes udlægning af de foreliggende erklæringer fra speciallæger er korrekt. Hvis der medvirkede sagkyndige dommere, vil der ikke være usikkerhed om forstäelsen af 'erklærngeme fra speciallægeme Sagsøgte har om dette forhold gjort gældende; at sagkyndige dommere ikke har betydning for sagen; idet der omvendt vil være risiko for, at sagkyndige dommeres vurderinger kunne træde i stedet for bevisførelse. Hvis der er usikkerhed om forståelsen af 'erklæringeme fra speciallæger; kan sagsøger udarbejde en oversigt over de lægelige udtryk, som der findes at være behov for at fà en oversættelse af. Jeg finder, at der er tale om juridisk vurdering af, om sagsøger har et forsikringsdækket krav, og herunder om hendes erhvervsevne er nedsat til under halvdelen: Denne juridiske vurdering skal ske på grundlag af lægelige oplysninger; som måske nok indeholder lægefaglige udtryk og vendinger. Disse fagudtryk kan dog oversættes i det omfang; det findes nødvendigt, idet jeg dog finder anledning til at bemærke; at der bør være enighed mellem parterne om denne oversættelse. Jeg finder herefiter, at fagkundskab i fomm af sagkyndige dommere med særlig lægefaglig indsigt ikke får betydning for sagen. Betingelserne for at bestemme, at der efter retsplejelovens $ 20 skal medvirke sagkyndige dommere, er herefter ikke til stede, hvorfor bestemmcs sagsøgers anmodning om, at der skal medvirke sagkyndige dommere tages ikke til følge. Efier udløbet af kærefiisten vil der blive berammet et telefonmøde Sagen udsat. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>