Datasets:

alexandrainst

/

domsdatabasen

like 1

103

Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237, samt våbenbesiddelse, jf. straffelovens § 192a, alt jf. § 81 b - begået på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben.

Appelleret

Straffesag

Retten på Frederiksberg

SS-4512/2019-FRB

Nævningesag

1. instans

261/21

Forurettede og vidner; Liv og legeme;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

0100-73111-00007-18

/ Fængsel på livstid for drab på radiovært 25-02-2020 To mænd på 25 og 26 år idømt fængsel på livstid for drab på radiovært på Hejrevej i København Et enigt nævningeting ved Retten på Frederiksberg har den 25. februar 2020 afsagt dom i en sag, hvor to mænd på 25 og 26 år blandt andet var tiltalt for at have dræbt en radiovært på Hejrevej i København. Retten fandt de to mænd skyldige i drab efter straffelovens § 237 begået i forening, idet retten fandt det bevist, at de to mænd om aftenen den 19. november 2018 sammen ankom i bil til området omkring Hejrevej, at den 25-årige herefter forlod bilen for på kort afstand at affyre flere skud mod radioværte n, mens den 26-årige ventede i bilen, og at de sammen forlod stedet. Skudlæsionerne førte til, at radio- værten dagen efter døde af sine kvæstelser. De tiltalte blev ved dommen desuden fundet skyldige i blandt andet overtrædelse af straffelovens § 192 a ved på offentligt tilgængeligt sted at have besiddet den pistol eller revolver, som blev brugt til drabet. Retten fandt både drabet og besiddelsen af skydevåbnet for omfattet af den særlige bestemmelse i straffelovens § 81 b, hvorefter straffen for en lovove rtrædelse begået på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben kan forhøjes med indtil det halve. Straffen blev på den baggrund fastsat til fængsel på livstid for begge de tiltalte. De tiltalte havde begge nægtet sig skyldige i tiltalen om drab og overtrædelse af straffelovens § 192 a og ankede dommen til frifindelse. Sagen har journalnummer SS 4512/2019.

104

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde og under særdeles skærpende... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-3511/2021-HER

Nævningesag

1. instans

253/21

Liv og legeme; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Jakob Fastrup;

Nej

4100-73251-00034-21

/ Ung mand fundet skyldig i knivvold En nu 18-årig ung mand er ved et nævningeting fundet skyldig i grov vold begået mod en 23-årig og forsøg på grov vold mod en 19-årig i nattelivet i maj 2021 Sagsnr. 3511/2021 Den nu 18-årige unge mand, der var 17 år på gerningstidspunktet, var tiltalt for at have begået vold af sær-lig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder ved i maj 2021 i nattelivet at have stukket den 23-årige i ansigtet med en kniv, hvorved der skete overskæring af pulsårer og nervegrene i den 23-åriges ansigt og komplet overskæring af højre øremusling, hvorved den 23-årige blev bragt i livs-fare. Den 18-årige var desuden tiltalt for umiddelbart efter at have forsøgt at begå grov knivvold mod en anden mand, der var 19 år, og for besiddelse af kniv. Retten fandt den tiltalte skyldig i at have begået vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, men frifandt for at volden var begået under særdeles skærpende omstændigheder. Retten mente ikke, at den 23-årige havde været i livsfare, men at han kunne have været i livsfare. Retten mente ikke, at volden havde været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader, at det i sig selv kunne føre til, at der forelå særdeles skærpende omstændigheder, og retten mente, at det heller ikke var tilfældet efter en samlet vurdering. Den tiltalte blev desuden dømt for at have forsøgt at begå grov knivvold mod den 19-årige mand og for be- siddelse af kniven. Den tiltalte var tidligere straffet to gange for vold. Straffen blev udmålt til fængsel i 2 år og 3 måneder. Dommen er afsagt den 25. november 2021. /

105

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119 stk. 1, ved på Skole at have overfaldet tjenestegørende skolelærer.

Afgørelse

Straffesag

Retten på Bornholm

SS-252/2021-BOR

Almindelig domsmandssag

1. instans

28/21

Forbrydelser mod offentlig myndighed;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Myndighed - Ungdomskriminalitetsnævnet;

Nej

2200-70308-00001-21

/ 7. juni 2021 Skoleelev idømt bøder for en trussel mod skolelærer En 15-årig skoleelev blev idømt 6 dagbøder for en verbal trussel mod en skolelærer i undervisningen. Eleven blev frifundet for vold mod samme skolelærer. Rettens sagsnummer: SS 252/2021 Sagen kort fortalt En 15-årig skoleelev ville ikke efterkomme skolelærerens gentagne opfordringer om at lukke sin pc og følge undervisningen. Da læreren i overensstemmelse med skolens retningslinjer ville tage pc’en fra eleven, trak eleven pc’en til sig, hvorved læreren fik overbalance og skubbede bordet mod eleven. Eleven skubbede straks bordet fra sig. Bordet ramte læreren på låret. Eleven udtalte samtidig ”flyt dig, eller du får en flad” . Efter episoden fik eleven nogle dages karantæne fra skolen. Tiltalen angik overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, der omhandler vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste. Anklagemyndigheden påstod eleven idømt frihedsstraf, at elevens sag også skulle behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, og at eleven skulle have en advarsel om udvisning efter udlændingeloven. Tiltalte nægtede sig skyldig, men erkendte at have udtalt sig som beskrevet. Dommens resultat Efter tiltaltes forklaring og to vidneforklaringer, herunder en vidneforklaring fra skolelæreren, frafaldt anklagemyndigheden den del af tiltalen, der angik vold, ligesom retten fandt det usikkert, om tiltalte havde haft forsæt til at begå vold mod læreren, da han skubbede bordet tilbage mod læreren. Retten fandt det derimod bevist, at tiltaltes udtalelse mod læreren var en trussel, der var strafbar efter straffelovens § 119, stk. 1. Retten fastsatte straffen til 6 dagbøder á 250 kr. Retten lagde vægt på, at / 2 lovovertrædelsen havde et ringe omfang. Da eleven ikke blev idømt frihedsstraf, kom det ikke på tale at tildele tiltalte en advarsel om udvisning eller bestemme, at sagen også skulle behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet. Sagen blev behandlet med domsmænd, og dommer og domsmænd var enige om dommens resultat. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten på Bornholm den 4. juni 2021.

106

Tiltale for tyveri efter straffelovens § 276.

Afgørelse

Straffesag

Retten i Glostrup

SS-1588/2021-GLO

Tilståelsessag

1. instans

30/21

Formueforbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Myndighed - Kriminalforsorgen;

Nej

0700-75615-00040-20

/ Retten i Glostrup D O M afsagt den 20. maj 2021 Rettens nr. D12-1588/2021 Politiets nr. 0700-75615-00040-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 9. februar 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af tyveri efter straffelovens § 276, ved den 2. juli 2020 ca. kl. 18.00 i Q8, Adresse i By som ansat medarbejder, at have stjålet 500 kr. i kontanter fra kassen, 3 pakker Marlboro Fuse Beyond, LYFT ice cold, kanelsnegle, skrabelodder, burgere, en pose nødder, et smurt rundstykke og is, til en samlet værdi af ca. 1.298 kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 10-14 dages fængsel, evt. be- tinget med eller uden vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte, har forklaret, at han stjal de ting, der er nævnt i an-klageskriftet, da han var ansat hos Q8. Han manglede penge, fordi han havde mistet timer i sit primære job som vikar, og han blev derfor fristet og gjorde noget dumt. Han er ryger og stjal blandt andet cigaretter. LYFT er snus. Ka-nelsneglene og burgerne skulle smides ud, men han vidste godt, at han ikke måtte spise det. Tyveriet af skrabelodderne var et dumt forsøg på at skaffe en smule penge. Værdien er tingene udgjorde 1.298 kr. Han har efter aftale med Q8 betalt beløbet tilbage via løntræk. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Std 75325 / side 2 Kriminalforsorgen har i § 808-undersøgelse af 6. april 2021 oplyst, at det er Kriminalforsorgens vurdering, at tiltalte er egnet til at modtage en helt eller delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds- tjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes prøvetid. Tiltalte har vedstået oplysningerne i § 808-undersøgelsen. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes efter anklagemyndighedens påstand til fængsel i 14 dage, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276. Retten har herved lagt vægt på forholdets karakter. Da tiltalte ikke tidligere er straffet og har gode personlige forhold, og da der er tale om et forholdsvis beskedent beløb, som er tilbagebetalt til arbejdsgiveren, finder retten det for- svarligt at gøre straffen betinget. Straffen skal således ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 14 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

Retten Glostrup DO M afsagt den 20. maj 2021 Rettens nr. D12-1588/2021 Politiets nr. 0700-75615-00040-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 9. februar 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af tyveri efter straffelovens $ 276, ved den 2 juli 2020 ca. kl. 18.00 i Q8, <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> som ansat medarbejder; at have stjålet 500 kr: i kontanter fra kassen; 3 pakker Marlboro Fuse Beyond; LYFT ice cold, kanelsnegle; skrabelodder; burgere, en pose nødder; et smurt rundstykke og is, til en samlet værdi af ca. 1.298 kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 10-14 dages fængsel, evt. be - tinget med eller uden vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at han stjal de ting; der er nævnt i an-klageskriftet; da han var ansat hos Q8. Han manglede penge, fordi han havde mistet timer i sit primære job som vikar; og han blev derfor fristet og gjorde noget dumt. Han er ryger 0g stjal blandt andet cigaretter; LYFT er snus . Ka-nelsneglene og burgerne skulle smides ud, men han vidste godt, at han ikke måtte spise det. Tyveriet af skrabelodderne var et dumt forsøg på at skaffe en smule penge. Værdien er tingene udgjorde 1.298 kr. Han har efter aftale med Q8 betalt beløbet tilbage via løntræk. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Kriminalforsorgen har i $ 808-undersøgelse af 6. april 2021 oplyst; at det er Kriminalforsorgens vurdering, at tiltalte er egnet til at modtage en helt eller delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds - tjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes prøvetid. Tiltalte har vedstået oplysningerne i $ 808-undersøgelsen. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes efter anklagemyndighedens påstand til fængsel i 14 dage, jf. straffelovens $ 285, stk. I,jf. 8 276. Retten har herved lagt vægt på forholdets karakter:. Da tiltalte ikke tidligere er straffet og har gode personlige forhold, og da der er tale om et forholdsvis beskedent beløb, som er tilbagebetalt til arbejdsgiveren; finder retten det for- svarligt at gøre straffen betinget. Straffen skal således ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 56, stk 1. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 14 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym>

107

Tiltale for voldtægt, jf. straffelovens § 216, stk. 1 samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1.

Appelleret

Straffesag

Retten i Esbjerg

SS-1415/2021-ESB

Almindelig domsmandssag

1. instans

277/21

Narkotika; Seksual forbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Nicolai Kryger;

Ja

3300-72305-00007-21

/ RETTEN I ESBJERG Udskrift af dombogen D O M afsagt den 18. maj 2021 Rettens nr. 31-1415/2021 Politiets nr. 3300-72305-00007-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født Dato Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 17. marts 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 216, stk. 1 – voldtægt, ved på ukendt tidspunkt i tidsrummet fra den 15. januar 2021 kl. ca. 23.00 til den 16. januar 2021 kl. ca. 03.00 på Adresse i Esbjerg to gange at have haft samleje med Forurettede, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte gennem-førte samleje med Forurettede, som på grund af stærk beruselse og/el-ler påvirkning af euforiserende stoffer befandt sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen og give samtyk-ke, ligesom Forurettede græd undervejs og flere gange sagde, at hun ik-ke havde lyst, ”stop” , ”nej” eller lignende. 2. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgø- relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 16. januar 2021 ca. kl. 05.10 på Adresse i Esbjerg at have været i besiddelse af 1,7 gram hash og 0,5 gram skunk til eget brug. Påstande Std 75284 / side 2 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 1 år og 6 måneders fængsel. Anklagemyndigheden har desuden påstået konfiskation af 1,7 gram hash og 0,5 gram skunk hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og har erkendt sig skyldig i forhold 2. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden. Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i tortgodtgørelse. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. Forurettedes forklaring er afgivet for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29a, stk. 1. Tiltalte har om forhold 1 forklaret , at han kender Forurettede en smule. De havde kendt hinanden i en måned, inden de mødtes via Snapchat. Det var ham, der tilføjede Forurettede på Snapchat, da hun ”poppede op” som et venneforslag. Det var lidt tilfældigt. De skrev lidt sammen, og Forurettede sendte nogle billeder af sig selv til ham. De lærte hinanden lidt at kende ved at skrive lidt sammen. Der var ikke noget seksuelt i starten af korrespondancen, men det var der senere. Han spurgte, om Forurettede var frisk på at have sex, og det svarede hun ja til. Det var omkring 2 uger før, de mødtes. På det tidspunkt kunne Forurettede ikke mødes, da hun var gravid og skulle have en abort. De billeder, som Forurettede sendte til ham, havde ikke en seksu-el karakter. Op til besøget den pågældende dag i januar 2021 havde de også skrevet om seksuelle ting. Han havde således spurgt hende, om hun var frisk på at være en bandit. Han tænkte, at hun godt for-stod, hvad han mente med det. Han kan ikke huske, hvad hun svare-de, men hun dukkede i hvert fald op. Han opholdt sig i lejligheden, / side 3 der tilhører en anden, fordi tiltalte var efterlyst på daværende tids- punkt. Han var alene i lejligheden og lavede ikke noget specielt. Forurettede spurgte ikke, om der var andre sammen med ham, inden hun ankom. Han mener, at Forurettede var til en fest eller lignende et sted meget tæt på tiltaltes lejlighed. Forurettede ankom omkring 21-tiden. Forurettede havde et par tasker med. Hun var ikke beruset, da hun ankom. Hun virkede ikke beruset. De satte sig i sofaen. Han gik i gang med at ry-ge en joint. Han tilbød hende en Redbull. De snakkede og flirtede lidt. Han kan ikke huske, hvordan de flirtede, men de flirtede i hvert fald. Det var verbalt flirteri. De begyndte derefter at pille lidt ved hinanden. Det tog de begge ini- tiativ til. De pillede på hinanden uden på tøjet. Han spurgte hende derefter, om hun var frisk på at fortsætte inde ved siden af i soveværelset. Forurettede svarede ja og gik med derind. Forurettede havde inden da også røget af jointen. Det var ikke en stærk joint, og han lagde ikke mærke til, at Forurettede fik det dårligt. Han ved heller ikke, om Forurettede gik ud og kastede op. I soveværelset tog Forurettede selv sit tøj af, og han tog sit tøj af. De snakkede ikke sammen men lagde sig på sengen. Forurettede lå på ryg- gen, og de gennemførte et samleje. Forurettede stønnede højlydt. De havde sex i omkring 5 minutter. På et tidspunkt, mens de havde sex, vendte Forurettede sig om og lagde sig på maven med spredte ben. De snakkede ikke sammen på noget tidspunkt, mens de havde sex. Forurettede vidste godt, hvad der skulle ske, da de havde skrevet sammen i en måneds tid, inden de mødtes, og fordi Forurettede sagde ja til at fortsætte inde i soveværelset, efter at de havde pillet ved hinanden i sofaen. Han fik udløsning på siden af Forurettedes lænd. Derefter tog de begge deres tøj på igen og gik ind i stuen, hvor de røg jointen færdig. De sad i stuen i omkring ½ times tid. Forurettede opfør- te sig helt normalt og virkede ikke påvirket af hashen eller andet. Ef-ter ½ times tid havde de sex igen. Det var inde i stuen, og det foregik ved, at Forurettede lænede sig op ad en stol. Hun sagde, at hun godt kunne lide den position. Hun bukkede sig halvt ind over en stol, og han trængte op i hende bagfra. De havde sex i omkring 10 minutter. Han ved ikke, om han fik udløsning denne gang. / side 4 Derefter satte de sig igen ned i sofaen. Forurettede sagde, at hun fik det dårligt, og at hun ville gå. Han tilbød hende at ringe efter en taxa, men Forurettede takkede nej og gik ud af lejligheden. De skrev sammen via Snapchat, om de skulle mødes igen den følgen- de dag. Politiet anholdt ham om morgenen. Han mener ikke, at han blev afhørt om forhold 1 inden grundlovsfor- høret. Foreholdt afhøringsrapport af 16. januar 2021 (den digitale fil, side 90) fastholdt tiltalte, at han ikke blev afhørt om episoden. I grundlovsforhøret forklarede han, at han ikke havde haft sex med Forurettede. Det var noget hans forsvarer havde rådet ham til. Han tænkte, at advokaten havde styr på det, og tiltalte fulgte derfor rådet. Tiltalte blev foreholdt, at han ifølge sin forklaring fra grundlovsforhø- ret forklarede, at parterne ikke - inden mødet - havde skrevet om no-get seksuelt, at der ikke - inden mødet - var lagt op til noget seksuelt, at Forurettede allerede var beruset, da hun ankom, og at Forurettede brækkede sig på badeværelset. Dertil forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sådan, og at det må være en misforståelse. Forurettede har ikke grædt eller sagt fra de to gange, de havde samleje. Han tænker, at Forurettede har beskyldt tiltalte for at have voldtaget hende, fordi en person ved navn Person 1 har fået hende til det. Tiltalte og Person 1 er uvenner. Han ønsker ikke at uddybe hvorfor. Retten skal tro på det, tiltalte har forklaret i dag. Hans ændrede for- klaring i forhold til grundlovsforhøret skyldes ikke, at der er fundet dna-spor, der kan stamme fra tiltalte. Inden han mødtes med Forurettede, havde Forurettede via Snapchat skre-vet om personlige ting. Hun sendte 8 selfies til ham, og han sendte 1 selfie til hende. Person 1 kender tiltalte under navnet Navn. En af grundene til, at han under grundlovsforhøret ikke fortalte om samlejerne med Forurettede, skyldes, at han har en kæreste. De har væ- ret kærester i 1 års tid. / side 5 Foreholdt forklaring ifølge grundlovsforhøret omkring navnet Navn forklarede tiltalte, at dommeren må have misforstået forklaringen. Tiltalte kaldes for Navn. Tiltalte forklarede om f orhold 2, at han var i besiddelse af hashen og skunken. Det var til eget forbrug. Forurettede[ Dørlukning ] / side 6 [ Dørlukning ] / side 7 [ Dørlukning ] Vidne 2 har som vidne om forhold 1 forklaret, at hun arbejder på Sydvestjysk Sygehus som sygeplejerske. Hun er ansvarlig for be- handlergangen på FAM (fælles akut modtagelse). Den pågældende dag blev hun kontaktet af en sekretær, der fortalte, at en pige havde sagt, at hun var blevet voldtaget. Vidnet kontaktede den koordine-rende sekretær med henblik på, at politiet blev kontaktet, hvilket de sædvanligvis gør i sådanne situationer. Vidnet talte med pigen i 5-10 minutter. Pigen virkede påvirket af situationen og græd. Pigen fortal-te meget lidt om selve voldtægten. Vidnet spurgte heller ikke ind til det. Pigen virkede ikke påvirket af stoffer eller alkohol. Kriminalassistent Vidne 3 har som vidne om forhold 1 for- klaret, at han har talt med Forurettede den 16. januar 2020. Det foregik på politigården. Han havde efterforskningsvagt den pågældende dag. Afhøringen tog ½ times tid. Forurettede var påvirket af situatio-nen, rystede og græd flere gange. Foreholdt bilag 1.27 forklarede vidnet, at man ikke nødvendigvis får alle samtaler med fra den korrespondance, der er foregået via apps. Han arbejder ikke som IT-efterforsker. Politiassistent Vidne 4 har som vidne om forhold 1 forklaret , at det er ham, der har udarbejdet rapporten (bilag 1.27). De data, der udlæses fra telefonen, indeholder ikke nødvendigvis korrespondance via Snapchat. Det sker kun, hvis korrespondancen aktivt er blevet gemt i telefonen. Korrespondancen slettes ellers lø- bende. Han vil mene, det samme gælder for opkald. Det samme gælder Messenger, især hvis det er slettet. Hvis man har telefonen fysisk til stede, vil man kunne se sådanne data, medmindre opkaldet eller korrespondancen er slettet. Vidne 1 har som vidne om forhold 1 forklaret, at han kender Forurettede. De var til fest sammen den 15. januar 2020 om aftenen. Forurettede var hos ham i 1 times tid. Forurettede var ankommet hos ham mellem kl. 22.00 og 24.00. Forurettede var lidt på- virket af alkohol, inden hun kom hjem til vidnet. Hun drak ikke alko- hol, mens hun var hos vidnet. Han tror ikke, at Forurettede havde taget stoffer. Hun snakkede i telefon med en person, som hun var bange / side 8 for. Det var noget med, at hun skyldte ham penge. Manden ville ger-ne have, at Forurettede kom hjem til ham. Manden sagde, at der også var en dame hos ham. Derefter tog Forurettede af sted. 1 – 1½ time se-nere ringede Forurettede til ham via Messenger. Hun sagde, at hun troe-de, at hun var blevet voldtaget. Hun lød helt ødelagt. Han spurgte, hvor hun var henne. Hun sagde, at hun var på vej hjem til ham. Han sagde, at han ville komme hende i møde, men det blev ikke til noget. Da Forurettede kom hjem til ham, var hun helt ødelagt. Hun græd me-get og havde det skidt. Forurettede fortalte, at hun var kommet hjem til manden, at hun havde røget noget og havde fået det skidt. Derefter havde manden taget hendes tøj af. Hun kunne ikke bevæge sig. Hun følte sig næsten lam. Forurettede sagde, at hun derefter var blevet vold- taget. Hun fortalte ikke om det i detaljer. De snakkede om det, og ef-ter nogle timer gik Forurettede med til at tage ind på skadestuen. Vid-net tog med hende. På sygehuset kom en betjent. Han tog derefter hjem. - - - Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet ved Dom af 13. august 2015 med betinget fængsel i 40 dage for over- trædelse af straffelovens 244. Dom af 2. juni 2016 med betinget fængsel i 60 dage for overtræ- delse af straffelovens § 119, stk. 1. Fællesstraf der omfatter den be- tingede dom af 13. august 2015. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 16. januar 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Tiltalte har under hovedforhandlingen på flere afgørende punkter ændret forklaring i forhold til den forklaringen han afgav under grundlovsforhøret. Tiltaltes forklaring findes blandt andet på den baggrund utroværdig. Det er ubestridt, at Forurettede besøgte tiltalte i lejligheden på det anførte tidspunkt, og at parterne havde samleje to gange. Forurettede har afgivet en detaljeret og særdeles troværdig forklaring om episo-den, der findes understøttet af de øvrige vidners forklaringer om hen- / side 9 des reaktion efter besøget hos tiltalte. Ifølge Forurettedes forklaring blev hun udsat for to voldtægter som beskrevet i tiltalen, efter at hun havde røget en joint. Hun har forklaret, at hun muligvis på grund af den stærke joint var ude af stand til at modsæt-te sig handlingen og uden, at hun havde givet sit samtykke til samle-jerne. Det findes på den anførte baggrund for bevist, at tiltalte er skyldig. Forhold 2 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffastsættelsen Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 4 måneder, jf. straffelovens § 216, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. Retten har lagt vægt på, at straffen for én voldtægt svarende til den i forhold 1 omhandlede efter forarbejderne til loven som udgangs-punkt skal fastsættes til fængsel i omkring 1 år og 2 måneder. Da sa-gen omhandler to voldtægter begået inden for en meget kort tids-mæssig periode, findes straffen passende at kunne fastsættes til 1 år og 4 måneder. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor be- stemt. Der er lagt vægt på, at niveauet for fastsættelsen af tortgodtgørelse for én voldtægt svarende til den i sagen omhandlede efter praksis fastsættes til 35.000 kr. Da sagen omhandler to voldtæg- ter, findes godtgørelsen passende at kunne fastsættes til 40.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 4 måneder. Hos tiltalte konfiskeres 1,7 gram hash og 0,5 gram skunk. / side 10 Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/ad-vokat Nicolai Kryger betale 40.000 kr. med tillæg af renter i henhold til erstatningsansvarslovens § 16 fra den 18. juni 2021. Dommer /

RETTEN ESBJERG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 18.maj 2021 Rettens nr. 31-1415/2021 Politiets nr. 3300-72305-00007-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> Født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 17.marts 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 . straffelovens $ 216, stk. 1 _ voldtægt; ved på ukendt tidspunkt i tidsrummet fra den 15.januar 2021 kl. ca. 23.00 til den 16.januar 2021 kl. ca. 03.00 på <anonym>Adresse</anonym> 1 Esbjerg to gange at have haft samleje med <anonym>Forurettede</anonym> der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte gennem-førte samleje med <anonym>Forurettede</anonym> som på grund af stærk beruselse oglel-ler påvirkning af euforiserende stoffer befandt sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen og give samtyk-ke, ligesom <anonym>Forurettede</anonym> græd undervejs 0g flere gange sagde; at hun ik-ke havde lyst; "stop' "nej?? eller lignende. 2. lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. 1,jf. 8 1, stk 3, jf. bekendtgø - relse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr: 1, ved den 16.januar 2021 ca. kl. 05.10 på <anonym>Adresse</anonym> i Esbjerg at have været i besiddelse af 1,7 gram hash 0g 0,5 gram skunk til eget brug; Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 1 år og 6 måneders fængsel. Anklagemyndigheden har desuden påstået konfiskation af 1,7 gram hash og 0,5 gram skunk hos tiltalte, jf. straffelovens $ 75, stk 2, nr: 1. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og har erkendt sig skyldig i forhold 2 Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden. <anonym>Forurettede</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr; i tortgodtgørelse. Tiltalte har bestridt erstatningspligten 0g kravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring er afgivet for lukkede døre;, jf. retsplejelovens $ 29a, stk. 1_ Tiltalte har om forhold 1 forklaret at han kender <anonym>Forurettede</anonym> en smule. De havde kendt hinanden i en måned, inden de mødtes via Snapchat. Det var ham; der tilføjede <anonym>Forurettede</anonym> på Snapchat;, da hun 99 "poppede op' som et venneforslag. Det var lidt tilfældigt. De skrev lidt sammen, og <anonym>Forurettede</anonym> sendte nogle billeder af sig selv til ham De lærte hinanden lidt at kende ved at skrive lidt sammen. Der var ikke noget seksuelt i starten af korrespondancen; men det var der senere. Han spurgte, om <anonym>Forurettede</anonym> var frisk på at have sex, og det svarede hun ja til. Det var omkring 2 uger før, de mødtes. På det tidspunkt kunne <anonym>Forurettede</anonym> ikke mødes, da hun var gravid og skulle have en abort. De billeder; som <anonym>Forurettede</anonym> sendte til ham; havde ikke en seksu-el karakter. Op til besøget den pågældende dag i januar 2021 havde de også skrevet om seksuelle ting Han havde således spurgt hende, om hun var frisk på at være en bandit. Han tænkte, at hun godt for-stod, hvad han mente med det. Han kan ikke huske, hvad hun svare-de, men hun dukkede i hvert fald op. Han opholdt sig i lejligheden; der tilhører en anden, fordi tiltalte var efterlyst på daværende tids - punkt. Han var alene i lejligheden 0g lavede ikke noget specielt. <anonym>Forurettede</anonym> spurgte ikke; om der var andre sammen med ham; inden hun ankom. Han mener; at <anonym>Forurettede</anonym> var til en fest eller lignende et sted meget tæt på tiltaltes lejlighed. <anonym>Forurettede</anonym> ankom omkring 21-tiden. <anonym>Forurettede</anonym> havde et par tasker med. Hun var ikke beruset; da hun ankom. Hun virkede ikke beruset. De satte sig i sofaen Han gik i gang med at ry-ge en joint. Han tilbød hende en Redbull . De snakkede og flirtede lidt. Han kan ikke huske; hvordan de flirtede, men de flirtede i hvert fald. Det var verbalt flirteri. De begyndte derefter at pille lidt ved hinanden. Det tog de begge ini- tiativ til. De pillede på hinanden uden på tøjet. Han spurgte hende derefter; om hun var frisk på at fortsætte inde ved siden af i soveværelset. <anonym>Forurettede</anonym> svarede ja og gik med derind. <anonym>Forurettede</anonym> havde inden da også røget af jointen. Det var ikke en stærk joint; og han lagde ikke mærke til, at <anonym>Forurettede</anonym> fik det dårligt. Han ved heller ikke, om <anonym>Forurettede</anonym> gik ud og kastede op. I soveværelset tog <anonym>Forurettede</anonym> selv sit tøj af, og han tog sit tøj af. De snakkede ikke sammen men lagde sig på sengen. <anonym>Forurettede</anonym> lå på ryg- gen, og de gennemførte et samleje. <anonym>Forurettede</anonym> stønnede højlydt. De havde sex i omkring 5 minutter; På et tidspunkt; mens de havde sex; vendte <anonym>Forurettede</anonym> sig om og lagde sig på maven med spredte ben. De snakkede ikke sammen på noget tidspunkt; mens de havde sex. <anonym>Forurettede</anonym> vidste godt, hvad der skulle ske; da de havde skrevet sammen i en måneds tid, inden de mødtes, og fordi <anonym>Forurettede</anonym> sagde ja til at fortsætte inde i soveværelset; efter at de havde pillet ved hinanden i sofaen. Han fik udløsning på siden af <anonym>Forurettedes</anonym> lænd. Derefter tog de begge deres tøj på igen og gik ind i stuen; hvor de røg jointen færdig. De sad i stuen i omkring ' times tid. <anonym>Forurettede</anonym> opfør- te sig helt normalt og virkede ikke påvirket af hashen eller andet. Ef-ter '2 times tid havde de sex igen. Det var inde i stuen, og det foregik ved, at <anonym>Forurettede</anonym> lænede sig op ad en stol. Hun sagde, at hun godt kunne lide den position Hun bukkede sig halvt ind over en stol, 0g han trængte op i hende bagfra. De havde sex i omkring 10 minutter, Han ved ikke; om han fik udløsning denne gang. Derefter satte de sig igen ned i sofaen <anonym>Forurettede</anonym> sagde, at hun fik det dårligt; og at hun ville gå. Han tilbød hende at ringe efter en taxa; men <anonym>Forurettede</anonym> takkede nej og gik ud af lejligheden. De skrev sammen via Snapchat, om de skulle mødes igen den følgen- de dag; Politiet anholdt ham om morgenen. Han mener ikke, at han blev afhørt om forhold 1 inden grundlovsfor - høret. Foreholdt afhøringsrapport af 16.januar 2021 (den digitale fil, side 90) fastholdt tiltalte, at han ikke blev afhørt om episoden. I grundlovsforhøret forklarede han; at han ikke havde haft sex med <anonym>Forurettede</anonym> Det var noget hans forsvarer havde rådet ham til. Han tænkte, at advokaten havde styr på det, og tiltalte fulgte derfor rådet. Tiltalte blev foreholdt, at han ifølge sin forklaring fra grundlovsforhø - ret forklarede; at parterne ikke inden mødet havde skrevet om no-get seksuelt, at der ikke inden mødet var lagt op til noget seksuelt, at <anonym>Forurettede</anonym> allerede var beruset; da hun ankom; og at <anonym>Forurettede</anonym> brækkede sig på badeværelset. Dertil forklarede tiltalte; at han ikke har forklaret sådan; og at det må være en misforståelse. <anonym>Forurettede</anonym> har ikke grædt eller sagt fra de t0 gange, de havde samleje. Han tænker; at <anonym>Forurettede</anonym> har beskyldt tiltalte for at have voldtaget hende, fordi en person ved navn <anonym>Person 1</anonym> har fået hende til det. Tiltalte 0g <anonym>Person 1</anonym> er uvenner. Han ønsker ikke at uddybe hvorfor. Retten skal tro på det, tiltalte har forklaret i dag. Hans ændrede for- klaring i forhold til grundlovsforhøret skyldes ikke; at der er fundet dna-spor; der kan stamme fra tiltalte. Inden han mødtes med <anonym>Forurettede</anonym> havde <anonym>Forurettede</anonym> via Snapchat skre-vet om personlige ting; Hun sendte 8 selfies til ham; og han sendte 1 selfie til hende. <anonym>Person 1</anonym> kender tiltalte under navnet <anonym>Navn</anonym> En af grundene til, at han under grundlovsforhøret ikke fortalte om samlejerne med <anonym>Forurettede</anonym> skyldes, at han har en kæreste. De har væ- ret kærester i 1 års tid Foreholdt forklaring ifølge grundlovsforhøret omkring navnet <anonym>Navn</anonym> forklarede tiltalte, at dommeren må have misforstået forklaringen. Tiltalte kaldes for <anonym>Navn</anonym> Tiltalte forklarede om f orhold 2, at han var i besiddelse af hashen 0g skunken. Det var til eget forbrug. <anonym>Forurettede</anonym> Dørlukning ] /side 6 [ Dørlukning ] [ Dørlukning ] <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne om forhold 1 forklaret, at hun arbejder på Sydvestjysk Sygehus som sygeplejerske. Hun er ansvarlig for be - handlergangen på FAM (fælles akut modtagelse) . Den pågældende dag blev hun kontaktet af en sekretær; der fortalte, at en pige havde sagt, at hun var blevet voldtaget. Vidnet kontaktede den koordine-rende sekretær med henblik på, at politiet blev kontaktet, hvilket de sædvanligvis gør i sådanne situationer. Vidnet talte med pigen i 5-10 minutter:. Pigen virkede påvirket af situationen 0g græd. Pigen fortal-te meget lidt om selve voldtægten: Vidnet spurgte heller ikke ind til det. Pigen virkede ikke påvirket af stoffer eller alkohol. Kriminalassistent <anonym>Vidne 3</anonym> klaret, at han har talt med <anonym>Forurettede</anonym> den 16.januar 2020. Det foregik på politigården. Han havde efterforskningsvagt den pågældende dag; Afhøringen tog '2 times tid: <anonym>Forurettede</anonym> var påvirket af situatio-nen; rystede og græd flere gange. Foreholdt bilag 1.27 forklarede vidnet;, at man ikke nødvendigvis får alle samtaler med fra den korrespondance; der er foregået via apps. Han arbejder ikke som IT-efterforsker. Politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne om forhold 1 forklaret , at det er ham; der har udarbejdet rapporten (bilag 1.27). De data, der udlæses fra telefonen; indeholder ikke nødvendigvis korrespondance via Snapchat. Det sker kun; hvis korrespondancen aktivt er blevet gemt i telefonen. Korrespondancen slettes ellers lø- bende. Han vil mene, det samme gælder for opkald. Det samme gælder Messenger; især hvis det er slettet. Hvis man har telefonen fysisk til stede, vil man kunne se sådanne data, medmindre opkaldet eller korrespondancen er slettet. <anonym>Vidne 1</anonym> kender <anonym>Forurettede</anonym> De var til fest sammen den 15.januar 2020 om aftenen. <anonym>Forurettede</anonym> var hos ham i 1 times tid. <anonym>Forurettede</anonym> var ankommet hos ham mellem kl. 22.00 og 24.00. <anonym>Forurettede</anonym> var lidt på - virket af alkohol, inden hun kom hjem til vidnet. Hun drak ikke alko- hol, mens hun var hos vidnet. Han tror ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> havde taget stoffer. Hun snakkede i telefon med en person; som hun var bange for. Det var noget med, at hun skyldte ham penge. Manden ville ger-ne have, at <anonym>Forurettede</anonym> kom hjem til ham. Manden sagde;, at der også var en dame hos ham. Derefter tog <anonym>Forurettede</anonym> af sted. 1 ~ 19/ time se-nere ringede <anonym>Forurettede</anonym> til ham via Messenger. Hun sagde, at hun troe-de, at hun var blevet voldtaget. Hun lød helt ødelagt. Han spurgte, hvor hun var henne. Hun sagde, at hun var på vej hjem til ham. Han sagde, at han ville komme hende i møde, men det blev ikke til noget. Da <anonym>Forurettede</anonym> kom hjem til ham, var hun helt ødelagt. Hun græd me-get og havde det skidt. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, at hun var kommet hjem til manden; at hun havde røget noget og havde fået det skidt. Derefter havde manden taget hendes tøj af. Hun kunne ikke bevæge sig. Hun følte sig næsten lam. <anonym>Forurettede</anonym> sagde at hun derefter var blevet vold- taget. Hun fortalte ikke om det i detaljer De snakkede om det;, 0g ef-ter nogle timer gik <anonym>Forurettede</anonym> med til at tage ind på skadestuen. Vid-net tog med hende. På sygehuset kom en betjent. Han tog derefter hjem Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet ved Dom af 13. august 2015 med betinget fængsel i 40 dage for over- trædelse af straffelovens 244. Dom af 2. juni 2016 med betinget fængsel i 60 dage for overtræ - delse af straffelovens $ 119, stk. 1. Fællesstraf der omfatter den be- tingede dom af 13. august 2015. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 16.januar 2021 . Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Tiltalte har under hovedforhandlingen på flere afgørende punkter ændret forklaring i forhold til den forklaringen han afgav under grundlovsforhøret. Tiltaltes forklaring findes blandt andet på den baggrund utroværdig. Det er ubestridt, at <anonym>Forurettede</anonym> besøgte tiltalte i lejligheden på det anførte tidspunkt, 0g at parterne havde samleje to gange_ <anonym>Forurettede</anonym> har afgivet en detaljeret og særdeles troværdig forklaring om episo-den;, der findes understøttet af de øvrige vidners forklaringer om hen- des reaktion efter besøget hos tiltalte. Ifølge <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring blev hun udsat for to voldtægter som beskrevet i tiltalen; efter at hun havde røget en joint. Hun har forklaret, at hun muligvis på grund af den stærke joint var ude af stand til at modsæt-te sig handlingen 0g uden; at hun havde givet sit samtykke til samle-jerne. Det findes på den anførte baggrund for bevist; at tiltalte er skyldig Forhold 2 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. Straffastsættelsen Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 4 måneder; jf. straffelovens $ 216, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. I,jf 8 2, stk 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 Retten har lagt vægt på, at straffen for én voldtægt svarende til den i forhold 1 omhandlede efter forarbejderne til loven som udgangs-punkt skal fastsættes til fængsel i omkring 1 år 0g 2 måneder. Da sa-gen omhandler to voldtægter begået inden for en meget kort tids-mæssig periode, findes straffen passende at kunne fastsættes til 1 år 0g 4 måneder. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk. 2, nr 1. Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor be - stemt. Der er lagt vægt på, at niveauet for fastsættelsen af tortgodtgørelse for én voldtægt svarende til den i sagen omhandlede efter praksis fastsættes til 35.000 kr. Da sagen omhandler to voldtæg - ter; findes godtgørelsen passende at kunne fastsættes til 40.000 kI., ~ jf. erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 4 måneder; Hos tiltalte konfiskeres 1,7 gram hash og 0,5 gram skunk. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede</anonym> vlad-vokat Nicolai Kryger betale 40.000 kr. med tillæg af renter i henhold til erstatningsansvarslovens 8 16 fra den 18.juni 2021. <anonym>Dommer</anonym> /

108

Tiltale for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237 samt for overtrædelse af færdselsloven

Afgørelse

Straffesag

Retten i Nykøbing Falster

SS-412/2021-NYK

Nævningesag

1. instans

85/21

Færdsel; Liv og legeme;

Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Janus Malcolm Pedersen; Forsvarer - Martin Cumberland;

Nej

1900-73112-00007-20

/ RETTEN I NYKØBING F. Udskrift af dombogen D O M afsagt den 23. juni 2021 Rettens nr. 1-412/2021 Politiets nr. 1900-73112-00007-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1 og Tiltalte 2 CPR nr. 2 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26. januar 2021. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for 1. Tiltalte 2 overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, ved den 1. februar 2018 kl. 15.12 at have ført personbil Reg. nr. 1 ad Sydmotorvejen, km-mrk. 102,9, i Vordingborg med mindst 129 km/t, selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 90 km/ t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed. 2. Tiltalte 2 overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1, ved den 1. februar 2018 kl. 15.12 at have ført personbil Reg. nr. 1 ad Sydmotorvejen, km mrk. 102,9, i Vordingborg, selv om han var frakendt førerretten. 3. Tiltalte 2 Std 75274 / side 2 overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1, ved den 16. juni 2020 kl. 12.50 at have ført personbil Reg. nr. 2 ud for afkørsel 40A, Vestmotorvejen i Slagelse, selv om han var frakendt førerretten. 4. Tiltalte 2 overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1 ved den 22. juni 2020 kl. 16.28 at have ført almindelig bil - personbil Reg. nr. 2 ad Sydmotorvejen mod nord i Vordingborg, selv om han var frakendt førerretten. 5. Tiltalte 2 overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, ved den 22. juni 2020 kl. 16.28 at have ført almindelig bil - personbil Reg. nr. 2 ad Sydmotorvejen mod nord iVordingborg, efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne. 6. Tiltalte 2 Tiltalte 1 forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse, den 30. august 2020 ca. kl. 02.30 i krydset Vej 1/Vej 2 i Nykøbing Falster, først at have lokket Forurettede til stedet, idet Tiltalte 2 kontaktede Forurettede under påskud af at ville tale med ham, og herefter, umiddelbart efter Forurettede ankom til stedet, at have overfaldet ham, idet Tiltalte 1 slog og sparkede ham flere gange i ansigtet og på kroppen, slog ham i hovedet med en flaske ligesom han med kniv eller knivlignende redskab flere gange stak Forurettede i højre side af ryggen i nyre og lunge regionen, med stort blodtab og skade på højre lunge til følge, hvorved Forurettede var i livsfare, hvilket dog mislykkedes da andre personer blandede sig og politiet kom til stedet. 7. Tiltalte 2 / side 3 overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 31. august 2020 kl. 17.00 at have ført personbil Reg. nr. 3 i nordgående retning ud for km.mrk. 86/4, Sydmotorvejen i Vordingborg uden at have erhvervet kørekort. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har videre nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2. Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om konfiskation af et knojern hos Tiltalte 1, jf. straffelovens § 77 a. Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 6 og erkendt sig skyldig i de øvrige forhold Forurettede har påstået, at de tiltalte skal betale 45.650 kr. i er-statning. De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse, dog har der ik-ke været bemærkninger til opgørelsen af andre udgifter på 1.240 kr. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne politiassistent Vidne 1, Forurettede, Vidne 2, vi-cestatsobducent Vidne 3 og Vidne 4. Tiltalte 2 har vedrørende forhold 1 forklaret, at det er rigtigt, at han kørte den pågældende dag som beskrevet i tiltalen. Han kan ikke huske, hvis bil det var. Han kan ikke huske, om han blev standset, eller at der blev taget foto af politiet. Vedrørende forhold 2 forklarede han, at han var frakendt førerretten, og det var han også i 2018. Vedrørende forhold 3, forklarede han, at han stadig var frakendt førerretten i juni 2020. Han kan ikke huske, hvis bil det var. Han mener, at han blev standset af politiet. Vedrørende forhold 4 og 5 forklarede han, at han stadig var frakendt / side 4 førerretten. Han kan ikke huske, hvilket stof han havde i blodet. Han fik noget medicin for nyresten, som han havde recept på fra lægen. Da han var løbet tør for medicin, fik han noget andet medicin af en kammerat, som sagde, at det ville tage nyrestensanfaldet. Han ved ikke, hvad det nærmere var for noget medicin. Vedrørende forhold 7 forklarede han, at det var rigtigt, som der er beskrevet i anklageskriftet, og at det var hans egen bil, som han kørte i. Frakendelsestiden var på dette tidspunkt netop udløbet. Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 6, at han kender Tiltalte 1 godt. De kender hinanden fra Nykøbing F. De har kendt hinanden i 3-4 år. De har fælles omgangskreds. Han kender Tiltalte 1's kæreste, Person 1, gennem Tiltalte 1. Han ved, hvem Forurettede er. Han kendte kun Forurettede af navn og ikke på udseende. Det kan godt være, det var gennem Tiltalte 1, at han havde hørt om Forurettede. Han ved ikke, om Tiltalte 1 og Forurettede havde noget udestående. Han kender ikke Forurettedes søster eller Forurettedes omgangskreds. Han er oprindeligt fra Nykøbing Falster. Han boede i HA- klubben, da han blev anholdt. Den pågældende aften var han sammen med Tiltalte 1. De var på Restaurant 1 på By. De havde ikke været sammen i løbet af dagen. Han var i Nykøbing F. i løbet af dagen. Han kan ikke huske, hvor han mødtes med Tiltalte 1 den aften. Han havde drukket alkohol og var fuld. Han havde ikke taget stoffer. De mødtes nok i Nykøbing F. inden og kørte derefter sammen til Restaurant 1. Person 1 var også med. Der var ikke andre med. Han kan ikke huske, hvad tid de tog til By. Det var nok ved 20.00-21.00 tiden. De var der, til restauranten lukkede ved 23.00 tiden. De fik noget at drikke på Restaurant 1. Tiltalte 1 fik nok et par drinks. Person 1 kørte bilen, så hun fik ikke noget at drikke. De mødte nogen, de kendte. De mødte også Forurettede, men han vidste ikke, hvordan Forurettede så ud. Forurettede sad sammen med nogle andre. De sad et stykke væk fra Forurettedes bord. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 fortalte, at det var Forurettede. Der var ikke en dårlig stemning. Han tror, at der havde været noget ”internt fnidder” mellem dem. Han forlod stedet sammen med Tiltalte 1 og Person 1. Forurettede var stadig på Restaurant 1 på det tidspunkt. De gik om til bilen og kørte derfra. Han ved ikke, hvis bil de kørte i. De holdt på en parkeringsplads bag Restaurant 1. Der skete noget på parkeringspladsen. Der blev sparket til en bil, fordi de snakkede om, at det var Forurettedes bil. Han ved ikke, hvem der sparkede til bilen. Det var ikke ham. Det var heller ikke Tiltalte 1 eller Person 1. Han kendte ikke de andre, der også stod der, men det var dem, de havde siddet sammen med på Restaurant 1. De kørte sammen fra Restaurant 1. De kørte hjem til Person 1. Det var for at feste videre. Der kom ikke andre med. De festede og drak videre. Der var en, der ringede til Person 1. Han hedder Person 2. Det må være ham, der havde den bil, der var lavet hærværk på. Person 2 brokkede sig over noget hærværk på bilen. De fortalte det, som det var, og at de skulle finde en løsning på det. Han kan ikke huske, om han også talte med Person 2. / side 5 Han kender ikke Person 2. Han forstod det sådan, at det var Forurettedes bil, der var sket noget med. Han ringede derfor til Forurettede, der ikke tog telefonen. Så skrev han til Forurettede. Han havde ikke nummeret til Forurettede. Han søgte efter nummeret på nettet, men kunne ikke finde det. Han fik nummeret af en af de andre. Det kan godt være, at det var fra Person 1, men det kan han ikke huske. Han skrev ”Ring, Navn” . ”Navn” er noget, han bliver kaldt. Forurettede ringede tilbage til ham, og de aftalte at mødes ude foran Person 1's bopæl. De gav Forurettede adressen, hvor de skulle mødes. Det var 20 meter fra krydset Vej 1/Vej 2 i Nykøbing F. De mødtes ude foran på fortovet. Der gik måske en halv time, før Forurettede kom. Tiltalte og Tiltalte 1 gik sammen ud. Person 1 blev i lejligheden sammen med de andre. Forurettede og Vidne 4 havde lidt problemer med at finde stedet, så tiltalte og Tiltalte 1 var nok gået lidt rundt og op ad vejen. Forurettede ringede til tiltalte, fordi de ikke kunne finde stedet. Forurettede kom kørende i bil sammen med Vidne 4. Han kender Vidne 4 fra området. Da de ankom, steg Vidne 4 ud af bilen. Vidne 4 kørte bilen. Tiltalte gik hen og snakkede med Vidne 4. Tiltalte sagde, ”det er længe siden” . Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 var på dette tidspunkt. Han så ikke Forurettede stige ud af bilen. Han hørte, at der opstod noget tumult. Klokken var 02.30 om natten, og der var ikke noget gadelys. Han prøvede at stoppe tumulten. Han kunne se, at Forurettede og Tiltalte 1 havde fat i hinanden. Tiltalte stod en halv meter fra dem. Han prøvede at gå imellem dem, og han mener, at han tog fat i en af dem. Han tror, at det var Tiltalte 1, han tog fat i. Det lykkedes ikke at få Tiltalte 1 væk, så tiltalte gik fra stedet. Han ville ikke være en del af det. Han så ikke nogen våben, blod eller om nogen var kommet til skade. Det var meget mørkt. Han mente ikke, han fik blod på sig, men der blev senere fundet blod på hans tøj, da politiet undersøgte det. Han gik tilbage til Person 1. Han kan ikke huske, om han fortalte Person 1 om det passerede. Han var i chok over det, som var sket. Han overvejede ikke at ringe til politiet. Han tænkte, at der nok var andre, som ringede. Den pågældende aften var han iført almindelige cowboybukser, sort striktrøje og en HA-vest. Der var ikke nogen speciel grund til, at han havde vesten på. Vesten havde han på hele aftenen, herunder også på Restaurant 1. Han sad ude foran Restaurant 1 med HA-vesten. Han er medlem af HA. Tiltalte 1 er ikke medlem af HA eller nogen anden gruppe. Vidne 4 og Forurettede er ikke medlem af nogen gruppering. Han skrev med nogen fra klubben om, hvad der var sket. Han kan ikke huske, hvad de skrev om. Han så en kniv i løbet af aftenen. Det var nogle timer før episoden – efter de kom tilbage til Person 1's lejlighed fra Restaurant 1. Forevist video fra den 30. august 2020 kl. 01.32 fundet på tiltaltes telefon forklarede tiltalte, at videoen var optaget hos Person 1. Det var nok ham, der havde optaget videoen. Det var ham, der var på videoen. Det var Tiltalte 1 med kniven. Han ved ikke, hvem der ejede kniven. Han så, at kniven blev lagt væk igen. Foreholdt ekstrakten side 416, sms-beskeder af 30. august 2020 kl. 00.05.03, hvor han havde skrevet ”Ring Navn HA” , forklarede han, at det var den første besked, han skrev til Forurettede. Han skrev sådan, for at Forurettede vidste, / side 6 hvem det var, der skrev. Forurettede havde lige set ham på Restaurant 1 med HA-vesten, så når tiltalte skrev sådan, vidste Forurettede, hvem det var. Om beskeden samme dag kl. 00.05.40 ”Der er ikke noget ring lige” forklarede han, at det var for at vise, at der ikke var nogen ”bad feelings” . Foreholdt ekstrakten side 365, chat korrespondance på Messenger mellem tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor han var, da han skrev ”kom op” . Han var nok i lejligheden. Det var en lejlighed i flere etager. Næste morgen skrev han også til Person 1. Han tror, at han var taget i klubben. HA klubben ligger i Nyborg. Han antog, at Tiltalte 1 var blevet anholdt, fordi han så politi og ambulance komme til stedet. Han var i lejligheden, da han så det. Om beskeden den 30. august 2020 kl. 07.03.11 ”Jeg tager det op på et møde her i morgen” forklarede han, at han ikke kan huske, hvad han mente med dette. Det var ikke et HA møde. Han mener, at han så noget i avisen tidligt om morgenen om episoden. Han ved ikke, hvorfor han lavede knytnæve emoji og kniv emoji eller skrev ”han skulle bare være skredet med mig” . De havde måske ligget ved siden af hinanden på telefonen. Det kan også være fordi, han havde læst om episoden i avisen. Han kan ikke huske, hvornår han så Person 1 igen efter episoden. Han mener ikke, at han så hende, inden han blev anholdt. Han blev anholdt på vej til Nyborg. Foreholdt ekstrakten side 460, udlæsning af WhatsApp, forklarede han, at han brugte den til at skrive. Man kan skrive fra WhatsApp på samme måde som fra Messenger. Der var ikke nogen forskel. Navnet ”Profilnavn” er hans brugernavn. Han vil ikke udtale sig om, hvem ”Person 3” er. Vedrørende beskeden den 30. august 2020 kl. 08.15.57 ”var der også bro, klaskede en fra de gule i går fordi han spillede dum. Men der styr på det” forklarede tiltalte, at det var en misforståelse. Han vil ikke uddybe det nærmere. Samtalen var kørt lidt op. Det havde ikke noget med den pågældende episode at gøre. Han vil ikke udtale sig om, hvad ”de gule” betyder. Han talte ikke med nogle af de andre, inden han blev anholdt. Han har ikke talt med andre, mens han har været varetægtsfængslet. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han er HA rocker. Denne sag har intet med HA at gøre. Ham og Tiltalte 1 er gode venner. Han mener, at de har mødt hinanden i bybilledet. Han ved ikke alt om, hvad der foregår i Tiltalte 1's liv. Han kender Vidne 4. Han har kendt Vidne 4 i længere tid. Det er ikke en, han hænger ud sammen med. Det var ikke usædvanligt, at han snakkede med Vidne 4. Det var længe siden, han havde set Vidne 4. Han fik et sted mellem 10-15 genstande den pågældende aften. Da de kom hjem til / side 7 Person 1, fortsatte de med at drikke. Han mener, at de drak whisky. Han optog flere videoer den pågældende aften. Der var en god stemning. Han synes, at det på parkeringspladsen med hærværket var latterligt. Han trådte i karakter som den voksne, og han ville få det omkring hærværket løst. Der var ikke snak om, at der skulle ske noget mere eller noget vildere. Han kommer selv i Nykøbing F. og omegn. Videoen med kniven blev optaget minimum en time før episoden. Det var normalt for dem, at der var en, der stod med en kniv. Han tænkte ikke over kniven efterfølgende. Vej 1/Vej 2 er veje/et kryds ude foran Person 1's lejlighed, som ligger i et beboelseskvarter. Da han gik ud på vejen, tænkte han, at han skulle ud og snakke med Forurettede. Det var ikke fordi, at Forurettede skulle have ”nogen på munden” . Han lagde ikke mærke til, hvor Tiltalte 1 var. Tiltalte gik og snakkede i telefon med Vidne 4, fordi de ikke kunne finde vej. Tiltalte 1 var ikke oppe at køre, inden de gik ud. Han havde ikke forestillet sig, at der skulle ske det, som skete. Han valgte at gå derfra. Han ville gerne have vidst det på forhånd, hvis der skulle ske noget mere. En HA rocker ringer ikke til politiet og anmelder en forbrydelse. Der var meget larm derude, så han tænkte, at andre ville ringe til politiet. Der var naboer hele vejen rundt. Han tror, at Tiltalte 1 boede hos Person 1. Politiet og ambulancen kom til stedet rimelig hurtigt. Fra de mødtes med Vidne 4 og Forurettede, og til han var tilbage i lejligheden, gik der cirka et minut. Han prøvede at hive en væk under den opståede tumult, og det var som anført formentlig Tiltalte 1. Han kan ikke huske, hvad han gjorde. Han prøvede vel at tage fat i ham. Der blev strittet imod. Han gjorde det kun kort. De 10 sekunder, som han forklarede om under grundlovsforhøret, var nok lidt højt sat. Han gik fra stedet, fordi han stod med en HA-vest, og at han derfor kunne risikere at få skylden. Han var efter episoden på nettet og søge oplysninger om hændelsen. Han kender hjemmesiden www.faa.dk, som er Fyns Amts Avis. Han bor i Nyborg. Han fandt noget om hændelsen derinde. Han fandt det tidligt om morgenen. Foreholdt ekstrakten side 385, rapport, hvoraf det fremgår, at der var søgt på Forurettede på de gule sider, forklarede han, at han prøvede at finde nummeret på Forurettede. Om søgningsresultatet ”mand sigtes for at stikke bekendt i ryggen med kniv” forklarede han, at det var en artikel, han fandt på nettet kl. 04.16. Han havde nok læst artiklen. Foreholdt ekstrakten side 461, om beskeden ”… klaskede en fra de gule …” , forklarede han, at det kunne godt været noget, der havde relation til HA, eller som i øvrigt var klubmæssigt. Det har ikke nogen relation til sagen. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han, at da Vidne 4 og / side 8 Forurettede ikke kunne finde vej, talte han i telefon med Vidne 4 og Forurettede. Han fandt først ud af det lige inden, at de var to personer på vej. De virkede stille og rolige, da de snakkede i telefon. Der var heller ikke noget med Tiltalte 1, da de gik ud til dem. Han lagde ikke mærke til Tiltalte 1. Det var ikke hans opfattelse, at Tiltalte 1 gemte sig. Det hele var stille og roligt, da Vidne 4 og Forurettede ankom til stedet. Han har ikke noget indtryk af, hvad der gik galt. Han kunne høre, at der skete noget tumult. Det foregik over på den anden side af bilen. Hvis det handlede om HA, så havde han ikke udtalt sig under sagen. Adspurgt af anklageren forklarede han, at da de aftalte at mødes, havde han ikke tænkt, at det kunne ende ud i en sådan episode. Foreholdt ekstrakten side 31, retsbog med tiltaltes forklaring fra grundlovsforhøret den 1. september 2020, hvor det fremgår, at ”sigtede ringede til Forurettede og sagde, at de blev nødt til at mødes, da der var noget mellem Forurettede og Tiltalte 1, de skulle tale om” , forklarede han, at det godt kan være, at han har forklaret sådan. Det må være om hærværket. Foreholdt fra samme retsbog om, at det var Tiltalte 1's ide at mødes med Forurettede, og at han ikke vidste, hvorfor Tiltalte 1 skulle tale med Forurettede, forklarede tiltalte, at det var forkert formuleret, for det var om hærværket, de skulle mødes. Der må være nogen, der har misforstået det. Foreholdt fra samme retsbog om, at ”sigtede tog med for at holde styr på Tiltalte 1” , forklarede tiltalte, at det også var forkert formuleret. Han mener ikke, at han har forklaret, at han tog med for at holde styr på Tiltalte 1. Foreholdt fra samme retsbog om, at ”Tiltalte 1 havde drukket, men han var ikke ophidset. Tiltalte 1 kan blive ophidset, hvis han er fuld. Sigtede tog med som en god kammerat, hvis der skulle ske noget, og det udviklede sig, så sigtede kunne stoppe det” , forklarede tiltalte, at han nok har forklaret sådan. Han synes ikke, at han havde en tanke om, at der kunne være noget, der skulle stoppes. Tiltalte 1 har vedrørende forhold 6 forklaret, at han kender Tiltalte 2 fra fælles kammerater. De mødte hinanden for nogle år siden. De er gode venner. Han flyttede til Nykøbing F. i 2016. Han har ikke nogen adresse nu. Han boede på Adresse 1 sammen med sin kone, Person 1. Adresse 2 var hans gamle adresse. Han har kendte Person 1 i lang tid. De blev kærester i marts 2019, men de havde kendt hinanden i 1,5 til 2 år inden. I maj måned fik de lejligheden sammen. I august måned boede Person 1 i Adresse 3. Han var tit hos Person 1, men han boede der ikke. De har ikke børn sammen, men de prøver at få barn. Han har en datter på 8 år. Datteren bor hos sin mor. Han ser sin datter. Person 1 og Forurettede var gået fra hinanden, da han begyndte at se Person 1. Han har set Forurettede i træningscentret, men på det tidspunkt vidste han ikke, hvem Forurettede var. Da han fik at vide, at Person 1 og Forurettede havde været kærester, så han et billede af Forurettede på Facebook, og han kunne huske, at han havde set ham før. Forurettede og Person 1 har en søn på 7 år. Sønnen bor hos Person 1. Forurettede ser ikke sønnen. Forurettede har været voldelig overfor Person 1 og sønnen. Forholdet mellem Forurettede og Person 1 var anspændt. Forurettede er kommet med mange trusler. / side 9 Tiltalte nåede kun at være ude af fængslet i 2 måneder, inden han blev varetægtsfængslet. Han har afsonet sammen med Forurettede i Søbysøgård Fængsel. Forurettede sad på en anden afdeling. Han hilste på Forurettede den første dag. Forurettede gloede underligt på ham. De havde ikke haft anden kontakt. Forurettede havde forsøgt at få nogen til at overfalde ham i fængslet. Der var nogle udlændinge, der skulle over på hans afdeling og sidde, som havde en besked med til ham. Han kender ikke deres navne. De sagde, at Forurettede havde spurgt, om de ville smadre tiltalte. De sagde, at de ikke ville blande sig i det, og Forurettede måtte klare sig selv. Han anmeldte det ikke, og han sagde det heller ikke til personalet. Han gik på et tidspunkt ud og fik noget luft. Forurettede var også udenfor. De var adskilte med bånd imellem. Han konfronterede Forurettede med den henvendelse, han havde fået. Forurettede svarede bare, at han ikke havde noget problem, men han havde haft en dårlig dag. Forurettede forlod stedet og gik tilbage til afdelingen. Det var i april måned. Han så ikke Forurettede efterfølgende, mens han afsonede. Forurettede plejede at være ude hver dag, men efter den samtale kom han ikke ud. Han fik heller ikke flere beskeder. Forurettede viste, at han var en kujon. Han tabte sin ære i fængslet. Tiltalte er ligeglad med ham. Deres besøg i fængslet var lukket ned, så de havde ”besøg” via Facetime i en isolationscelle. To dage efter deres samtale gik Forurettede amok, og han truede Person 1 og råbte og hånede sønnen. Det var noget, Person 1 havde fortalt ham. Person 1 skrev til Forurettede, at der ikke skulle være mere kontakt mellem dem. Kontakten skulle gå via statsamtet. Der havde ikke været nogen kontakt mellem dem efterfølgende og indtil episoden. Den pågældende aften havde han været ude og få drinks sammen med Tiltalte 2 og Person 1. Han havde nok fået 10 drinks. Han havde ikke taget stoffer. De var på Restaurant 1. Han så Forurettede på Restaurant 1. Han var ligeglad med ham. Han havde kigget rundt og set Forurettede sidde ved et bord. Han lagde ikke mærke til, om Forurettede kiggede over på deres bord. Forurettede og Person 1 snakkede ikke sammen. De overvejede ikke at gå, fordi Forurettede var der. Stemningen var god ved deres bord. De var på Restaurant 1 i nogle timer. De var forinden kørt fra Nykøbing F. sammen. Det var Person 1, der kørte. Han mener, at en kammerat ved navn Person 4 hentede dem på By. De var på en parkeringsplads ved Restaurant 1. Der skete ikke noget. Der kom en patruljebil og skrev deres navne ned. De blev ikke sigtet for noget. Han er ikke rockerrelateret. Han så ikke, at hærværket skete. Forurettedes bil var ikke på parkeringspladsen. Han kender hans bil. Han så ikke nogen lave noget på en bil. Der var også andre personer på parkeringspladsen. De tog efterfølgende hjem til ham og Person 1. Han kan ikke huske, hvor mange de var. De var måske Tiltalte 2, Person 1, tiltalte og nogle andre. De hyggede sig og fik nogle drinks. Han ved, at Forurettede tog kontakt til dem og ville mødes om bilen. Der var en bil, der var blevet smadret. Han fik ikke fat / side 10 i, hvilken bil det var. Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde skrevet til Forurettede. Inden Forurettede ringede, havde de ikke snakket om Forurettede. Forurettede ringede til Person 1's telefon, og han ville gerne mødes. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 2 havde fået Forurettedes telefonnummer. Han har ikke telefonnummeret til Forurettede. Han hørte ikke samtalen mellem Tiltalte 2 og Forurettede. Han hørte, at Forurettede ville mødes. Han var ikke utryg ved det. Det var tiltalte, der stod med kniven på videoen, som blev afspillet under afhøringen af Tiltalte 2. Han kan ikke huske episoden. Han tror, at det var hans kniv. Han har haft en lignende. Han havde ikke haft den med i byen. Den lå hjemme i lejligheden. De fjollede rundt og var fulde. Det var for sjov. Han kan ikke huske, om det var før eller efter Forurettede havde ringet. Tiltalte og Tiltalte 2 gik sammen ned for at møde Forurettede. Tiltalte tog ikke noget våben med. De stod udenfor og ventede, men der kom ikke nogen. Tiltalte gik derfor ind igen. Efter 15-20 minutter hørte han hjulspind, og han tænkte, om Tiltalte 2 var blevet kørt ned, fordi Forurettede afsonede en dom, hvor han havde kørt en ned. Person 1 havde fortalt ham om denne sag, hvor Forurettede var mødtes med nogen og havde taget et våben med. Der var en, der i den forbindelse var blevet kørt ned. Han tænkte derfor, at de måske havde kørt Tiltalte 2 ned. Han tog et knojern med. Han havde knojernet på, men hånden var i lommen. Han havde købt det på det gule marked i Tyrkiet. Da han kom ud på vejen, kunne han se, at der holdt en bil. Der stod nogle personer bag ved bilen og snakkede. Det var mørkt. Da han gik op på siden af bilen, åbnede Forurettede døren. Forurettede havde en kniv med, som han prøvede at stikke tiltalte med, mens han sagde, ”jeg slår dig ihjel” . Tiltalte prøvede at parere stikket. Han skubbede Forurettede i brystet. Forurettede faldt ikke, men han gik baglæns. Forurettede fægtede med kniven. Tiltalte slog Forurettede 2-3 gange i hovedet med knojernet. Forurettede stod og lænede sig op ad bilen. Forurettede havde stadig kniven i hånden. Tiltalte fik fat i hans ærme. Der var ikke nogen, der blandede sig på dette tidspunkt. Forurettede stod op ad bilen, og tiltalte holdt fast i den arm, som Forurettede havde kniven i. Tiltalte gav Forurettede nogle knæspark, så han sank sammen. Tiltalte prøvede at få kniven fra Forurettede. Han fik revet kniven ud af hånden på Forurettede. Forurettede begyndte at slå og forsøgte at tage kniven igen. Tiltalte stak ud efter Forurettedes højre arm med kniven. Han troede ikke, at han ramte ham. Han gav Forurettede et stik til, og her kunne han mærke, at han ramte Forurettede. Han troede, at han ramte ham i armen. Han kan ikke huske, hvilken kniv det var. Mens han prøvede at få kniven ud af hånden på Forurettede, kunne han mærke, at der var en, der prøvede at hive ham væk. Forurettede blev mere vild og forsøgte at sparke efter det første stik. Han troede ikke, at han havde ramt ham ved første stik. Efter det andet stik stoppede Forurettede med at bevæge sig. Forurettede prøvede at komme ud af bilen. Han lod Forurettede gå væk. Forurettede sad ned på passagersædet, da han blev stukket. Han troede, at andet stik ramte Forurettede i højre arm. Han har senere fået at vide, hvor han ramte Forurettede. Forurettede gik over til et plankeværk og faldt ned. Tiltalte smed kniven på jorden foran bilen eller på gulvet i bilen. Forurettede blev ikke slået med andet end / side 11 et knojern. Der var ikke nogen, der havde en flaske i hånden. Forurettede blev ikke slået med en flaske. Det var kun de to, der var i ”kamp” . Han var selv blevet ramt af kniven. Han så ikke andre knive, end den han tog fra Forurettede. Kniven fra hans lejlighed var ikke ude på noget tidspunkt. Politiet kom kort tid efter. Efter episoden kom Vidne 4 hen til ham. Han ved godt, hvem Vidne 4 er. Han gik i chok efter episoden. Vidne 4 var også i chok. Forurettede tumlede rundt. Forurettede og Vidne 4 snakkede sammen. Vidne 4 blev ved med at spørge, hvad der var sket. Da han forinden episoden var gået ud på vejen igen, så han ikke Tiltalte 2. Han så 2-3 personer stå bag bilen. Bagefter var Vidne 4 den eneste person, der stod derude. Da Forurettede stak ud efter ham og sagde, at han ville slå ham ihjel, glemte tiltalte alt andet og koncentrerede sig om at forsvare sig selv. Han ringede ikke til politiet. Vidne 4 og Forurettede ringede heller ikke til politiet. Han troede som sagt, at han havde ramt Forurettede i armen. Han vidste ikke, hvor alvorligt han havde stukket Forurettede. Han blev anholdt på stedet. Han tror, at politiet spurgte, hvad der var sket, men han kan ikke huske, hvad han svarede. Han fortalte ikke i grundlovsforhøret, hvad der var sket, fordi hans egen forsvarer ikke var til stede, og den beskikkede forsvarer i grundlovsforhøret rådede ham til at vente med at udtale sig. Han er ikke blevet afhørt af politiet efterfølgende. Han ville gerne afhøres. Han har været udsat for chikane af politiet. Der har ikke været det bedste samarbejde med politiet, og derfor ville han ikke afgive forklaring. Foreholdt ekstrakten side 22, tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret den 30. august 2020, hvor det fremgår, ”sigtede forklarede, at han er helt i chok over sigtelsen. Han er bange for at udtale sig i en alvorlig sag som denne, uden at han forinden har talt sagen igennem med advokat Janus Malcolm Pedersen. Han har ikke noget med sagen at gøre” , forklarede han, at han har forklaret sådan, men han har ikke sagt, at han ikke havde noget med sagen at gøre. Foreholdt ekstrakten side 112, 1. afsnit, afhøringsrapport, der ikke er gennemlæst og underskrevet, forklarede han, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan. Foreholdt samme afhøringsrapport 2. afsnit, forklarede han, at det er rigtigt, at han ikke nævnte noget om Forurettede. Han kan i øvrigt ikke huske at have forklaret som anført. Foreholdt samme afhøringsrapport 3. og 4. afsnit, forklarede han, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan. Han har ikke nævnt noget om en kniv til den afhøring. Han var ikke klar over, at han selv blev stukket med kniven. Han mærkede det ikke. Han opdagede det først senere. Han så ikke andre knive ude på stedet. Han sagde ikke til Tiltalte 2, hvorfor han gik ind igen. Tiltalte 2 stod og snakkede i telefon. Han ved ikke, om Tiltalte 2 registrerede, at han sagde, at han gik ind igen. / side 12 Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at motivet for overfaldet på tiltalte var jalousi fra Forurettede’ side og ikke på grund af hærværket. Lige siden han var begyndt at være sammen med Person 1, har Forurettede været jaloux. Forurettede har gået til psykolog og læge på grund af, at han er jaloux. Han tænkte, at Forurettede ville komme og opsøge tiltalte. Episoden skete under den første orlov, Forurettede havde fra fængslet. Han kendte til Forurettede og Person 1's fortid forud for episoden. Han har hørt Forurettede i telefonsamtaler med Person 1. Den pågældende dag tænkte han ikke over tingene. Det var først, da han hørte hjulspind, at han tænkte, det kunne være alvorligt. Han ville se, hvad der skete. Han ved, at Forurettede ikke ville møde op alene, og derfor tog han sit knojern med. Da han kom ud, gik han hen mod bilen, og bildøren blev åbnet. Det var først der, han kunne se, at det var Forurettede, som var i bilen. Der var ikke nogen dialog. Forurettede kom løbende mod ham og stak ud efter ham ved halsen og ansigtet. Tiltalte tog armen op for ansigtet. Han forsvarede derved sig selv. Det handlede om liv eller død. Da han fik kniven fra Forurettede, stak han ud efter Forurettede, men ramte ikke. Så stak han ud efter ham igen og ramte. Forinden havde han registreret, at nogen prøvede at hive ham væk, men han kom fri. Hans fokus var kun på kniven. Adspurgt af advokat Martin Cumberland forklarede han, at han så 2-3 personer stå på den anden side af bilen bagved. Han stod på højre side af bilen, og de stod på venstre side. Han kunne ikke se, hvem det var. Det var helt mørkt. Det var få meter fra hans hjem. Han nåede kun lige ud, og så kom Forurettede farende mod ham. Det kunne godt have været Vidne 4 og Tiltalte 2, der har stod ved bilen. Der blev hevet i ham, men han trak sig tilbage. Han så ikke, hvem der prøvede at hive ham væk. Tiltalte 2 havde på ingen måde nogen rolle i episoden. Vidne 4 havde heller ikke vidst, at det var det, der skulle ske. Adspurgt af anklageren forklarede han, at han havde joggingtøj på, da han kom ud på gaden. Han kan godt have haft en rød T-shirt på. Han lagde ikke mærke til, hvor meget det blødte fra den skade, han havde fået. Han opdagede det først i detentionen. Han blev ikke syet. Der gik nogle måneder, før det groede sammen. Der blev ikke gjort noget ved hans skade. Han kan ikke huske, hvad han havde forklaret om skaden, da han blev undersøgt. Han kan heller ikke huske, at han har forklaret, at skaderne var fra arbejdet på et kolonihavehus. Det var hans opfattelse, at Forurettede tog den første kontakt. Vidnet politiassistent Vidne 1 har vedrørende forhold 6 forklaret, at hun var på arbejde den pågældende aften. Hun kan ikke huske, om hun var den første patrulje på stedet. De kom tre patruljer samtidig. Hun så en bil, hvor der stod en mand bagved, der var ved at skifte noget tøj. Der stod en mand på fortovet, der råbte og skreg. Der stod en tredje mand lidt / side 13 væk, som var rolig og kiggede på – det var Tiltalte 1. Hun havde set Tiltalte 1 før. De andre to havde hun ikke set før. Ham der råbte sagde ”min ven, min ven, hvad har de gjort” . Hos den ene mand havde ”tarmene tømt sig” som følge af en chokreaktion. Han blødte også fra panden, og der var blod på fortovet. Den tilskadekomne var svimmel og desorienteret. Hun mener ikke umiddelbart, at han var påvirket af alkohol. Ham der råbte var ophidset og forvirret over situationen. Hun talte med forurettede. Hun talte kort med Tiltalte 1. Hun anholdt Tiltalte 1. Tiltalte 1 virkede rolig. Han virkede ikke stærkt påvirket. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 virkede chokeret. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man er, når man er chokeret. Tiltalte 1 stod 3-4 meter fra de andre. Der var ikke slagsmål, da de kom til stedet. De afspærrede området. De to patruljer fik styr på Tiltalte 1 og vennen. Hun hjalp med førstehjælp på forurettede. Der var ikke andre udover deres kollegaer til stede, da de ankom. Ambulancen var ikke ankommet på det tidspunkt. De så, at der var blod på fortovet og glasskår. Glasskårene var klare. De kunne ikke vurdere, hvilken væske der lå på fortovet ved glasskårene. Hun var ikke med til at finde knojern og kniven. Hun var ikke med til at foretage afhøring af Tiltalte 1 ude på stedet. Da hun snakkede med Tiltalte 1, sagde han, at han ikke kendte de to andre, men da hendes kolleger spurgte ham herom, kendte Tiltalte 1 dem. Hun kan ikke huske, om der var lys på bilen, der stod på stedet. Dørene på bilen stod ikke åbne. Forurettede var ikke inde og sidde i bilen, efter de var ankommet. Hun var kort med til at besigtige Tiltalte 1. Hun har ikke lavet andre undersøgelser eller været sagsbehandler på sagen. Adspurgt af forsvareren, advokat Janus Malcolm Pedersen, forklarede hun, at hun vidste, hvem Tiltalte 1 var. Hun havde mødt Tiltalte 1 nede på By tidligere på aftenen. Hun kendte navnet. Hun talte kort med Tiltalte 1 om, hvad der var sket. Det var den anden patrulje, der overtog afhøringen. Der blev fundet klare glasskår. De lå på fortovet. Der lå glasskår og væske. Forevist ekstrakten side 191, fotorapport, foto nr. 14, forklarede hun, at det var den væske og de glasskår, de havde fundet. Adspurgt af advokat Martin Cumberland, forklarede hun, at det godt kan passe, at de kom 4 minutter efter anmeldelsen. Hun kan ikke vurdere, om forurettede var påvirket. Nummer er hendes WRX kode. Foreholdt ekstrakten side 85, 3. sidste og sidste afsnit, anmeldelsesrapport, hvorefter politiet besigtigede Vidne 4 og Forurettede, og at de begge blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer og alkohol, forklarede hun, at forurettede var besvimet. Når hun har skrevet sådan, var det nok det, hun dengang havde vurderet. Ham der råbte kunne godt stå på benene. Hun ringede til anmelderen. Anmelderen sagde noget om en masse tumult. Anmelderen havde ikke set så meget, men havde hørt slagsmålet. Foreholdt, at hun har skrevet, at en bil kom kørende, hvor den blinkede og dyttede, forklarede hun, at den oplysning må hun have fået fra anmelder. Adspurgt af anklageren forklarede hun, at hun ikke kunne huske nogle / side 14 skader på Tiltalte 1, eller om han klagede over skader, da han blev anholdt. Tiltalte 1 blødte ikke. Han havde lidt blod på tøjet. Hun kan ikke huske, hvor der var blod. Tiltalte 1 havde blod på hænderne. De talte tidligere på aftenen med dem på Restaurant 1 på By på grus parkeringspladsen. De stod 5 stykker ved en bil. De tiltalte var der. Tiltalte 2 havde vest med rygmærke på fra HA. Det var derfor, de lagde mærke til dem. Der var ikke andre med veste. Stemningen var hyggelig. De hyggede sig og drak drinks. Forurettede har vedrørende forhold 6 forklaret, at Person 1 er hans ekskæreste. De gik fra hinanden i april 2019. De havde været kærester i 9 år. De har en søn på 7 år, der hedder Person 5. Han ved ikke, hvorfor de gik fra hinanden. Det skete, mens han afsonede. De har fælles forældremyndighed. Han har overvåget samvær. De er ikke enige om samværet. Person 1 vil gerne have, at han slet ikke ser Person 5. Han gik hjemme det første stykke tid af sønnens barndom, så de har et tæt bånd. Han kender ikke Person 1's kæreste, Tiltalte 1. Vidnet vidste, hvem Tiltalte 1 var, før han blev kæreste med Person 1. Vidnet havde set Tiltalte 1 i træningscentret et par gange. De har ikke talt sammen i træningscentret. De har afsonet sammen i Søbysøgård Fængsel. Tiltalte 1 var der ikke så længe; måske et par måneder. De talte ikke sammen eller havde noget med hinanden at gøre. Han kender ikke Tiltalte 2. Han har hørt navnet, men kender ham ikke. Han har ikke nogen banderelation. Han har nogle kammerater, der er medlem af Satudarah. Den 29. august 2020 var han ude at spise. Han havde orlov fra fængslet. Humøret var godt. Han var glad, og han havde savnet sin familie. Han havde orlov i 4 dage. Han kan ikke huske, hvad han lavede tidligere på aftenen. Han havde nok været sammen med sin lillesøster, Vidne 2. Han spiste sammen med Vidne 2, dennes kæreste Person 2, en veninde ved navn Person 6 og et vennepar ved navn Person 7 og Person 8. De var kørende i to biler til By. Det var Person 2 og Person 7, der kørte. Person 2 havde en koksgrå Audi A4. Det var samme bil som vidnets, der bare var sort. Person 7 kørte i en sort BMW. De spiste på Restaurant 2 på By. Han fik en enkelt øl på restauranten. De gik på Restaurant 1 kl. 19.30-20.00. Der var ikke så mange mennesker på Restaurant 1. De sad ved det bagerste bord udenfor. De fik lidt at drikke. Hans telefon var løbet tør for strøm, så den skulle lades op inde i baren. Han så Tiltalte 1 og Person 1, da han kom ind i baren. Han stod ved siden af Person 1. Der var ikke nogen, der sagde noget til hinanden. Han skyndte sig at give telefonen til sin søster, og så gik han ud til bordet igen. Tiltalte 1 og Person 1 bemærkede vidnet. Han ville ikke have, at der skulle ske noget. Han havde ikke tidligere mødt Person 1, efter de var gået fra hinanden, hvor der var ballade. Vidnet og Person 1 har haft kontakt til hinanden efter bruddet på grund af sønnen. Han ville ikke have, at der skulle blive en situation ud af det, fordi han var på orlov fra fængslet. Person 1 og Tiltalte 1 sad ved et bord lige ved indgangen til Restaurant 1. Det var 4-5 borde fra deres / side 15 bord. Man kunne ikke høre, hvad der blev sagt ved deres bord. De sad der, til Restaurant 1 lukkede. Han var ikke beruset. Han fik to genstande på Restaurant 1. Han var ikke påvirket af euforiserende stoffer. Det bliver man også tjekket for i fængslet, når man kommer retur fra orlov. Han mener, at Restaurant 1 lukkede ved 22.30-23-tiden. Der var ikke nogen kontakt med Person 1's og Tiltalte 1's selskab. De havde kigget mærkeligt på vidnet i baren, og også da han sad ved bordet. Hvis der sad nogle personer ved de andre borde mellem de to selskaber, flyttede Person 1 og Tiltalte 1's selskab plads. Han overvejede ikke at gå derfra. Der var ikke snak om, at de skulle gå derfra. Vidne 2 kender Person 1, men de snakker ikke sammen længere. Vidne 2 og Person 1 havde et godt forhold til hinanden, da han var kæreste med Person 1. Person 1, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var gået, da vidnet og de andre gik. De var gået 30 minutter forinden. Vidnet gik med de andre op til bilerne, der holdt på parkeringspladsen bagved Restaurant 1. Der holdt kun tre biler på parkeringspladsen. Tiltalte 1, Person 1 og Tiltalte 2 var ikke på parkeringspladsen. Person 2's bil var blevet ødelagt. Bagsmækken og kofangeren bagved var blevet sparket til og ødelagt. De kunne se skoaftryk. Der var flere forskellige størrelser af skoaftryk. Han mente, at det var en pigestørrelse og herrestørrelse. Person 2 blev ked af det. Tiltalte 1 og Person 1 må have tænkt, at det var vidnets bil. Det måtte være Tiltalte 1, Person 1 og Tiltalte 2, der havde gjort det. Han ved ikke, hvorfor de ville gøre noget på vidnets bil. Der var ikke sket noget med BMW´en. De snakkede om, hvem der havde gjort det, inden de kørte. Vidne 2 ringede til Person 1 og spurgte, om det var dem, der havde gjort det. Vidne 2 talte med Person 1. Han hørte det ikke, men Vidne 2 fortalte, at hun havde talt med Person 1. Vidne 2 havde også talt med Tiltalte 2, der havde sagt, ”det måtte de undskylde” , og de troede, at det var Forurettedes bil. Han mener, at Person 2 og Vidne 2 talte i telefon med Tiltalte 2. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 2 ville sørge for at erstatte skaderne på bilen. Det var planen, at de skulle hjem efter Restaurant 1. Tiltalte 2 havde sagt, at han gerne ville snakke med vidnet om episoden med bilen. Han valgte at mødes med dem. Aftalen blev lavet over sms-beskeder. De skulle mødes og snakke om det, og der var ikke noget i det. Da han fik beskeden ”Ring Navn” , vidste han godt, at det var Tiltalte 2, der sendte beskeden. Han har efterfølgende fået at vide, at Tiltalte 2 bliver kaldt ”Navn” . De aftalte at mødes et sted i Nykøbing F. Han talte ikke i telefon med Tiltalte 2 eller Tiltalte 1. Han aftalte at tage sin kammerat, Vidne 4, med. Han ved, at Tiltalte 2 og Vidne 4 kender hinanden. Det var derfor, han tog Vidne 4 med. Han ved godt, at Tiltalte 2 er HA´er. Vidne 4 havde været et sted ude ved svømmehallen i Nykøbing F. Vidnet blev kørt ud til Vidne 4. Han fortalte Vidne 4, at han skulle mødes med Tiltalte 2, men ikke hvorfor de skulle mødes. Han sagde ikke til Vidne 4, at han forventede, der blev ballade. Det forventede han heller ikke, for ellers havde han ikke taget derud. Vidne 4 havde fået lidt at drikke, og det kunne vidnet godt mærke. De kørte i Vidne 4's bil. Vidne 4 kørte bilen. De kørte ud til Vej 1. Han vidste, at Person 1 var flyttet fra den lejlighed, de tidligere havde boet i sammen. Hans telefonnummer var et nyt nummer. Tiltalte 2 har ikke fået hans nummer af vidnet. Person 1 har vidnets telefonnummer. Han og Vidne 4 tog ikke våben med. De havde ingenting med; / side 16 hverken kniv, slagvåben eller andet. Han følte ikke, at han havde behov for at skulle beskytte sig selv, da de tog derud. Der er ikke så langt fra Vidne 4 til Vej 1 – måske et par kilometer. Vidne 4 havde savnet vidnet, og Vidne 4 var glad for at se ham. De er gode venner. Da de kom til Vej 1, var der ikke nogen personer på gaden. De så heller ikke Tiltalte 2 og Tiltalte 1. De kørte ned for enden af vejen og vendte om, hvorefter de kørte tilbage samme vej, som de var kommet. På vej tilbage så de Tiltalte 2 stå på fortovet. De standsede bilen. Han mente, at Vidne 4 ringede til Tiltalte 2, da de var for enden af Vej 1, inden bilen blev vendt. Vidne 4 steg ud af bilen og snakkede med Tiltalte 2. Tiltalte 2 og Vidne 4 stod ved førersiden af bilen. Han kunne ikke se andre. Han tænkte, der var god ro på, så han åbnede døren og steg ud af passagersiden. Da han steg ud, kom der en person bagfra. Han så ikke, hvem det var. Han nåede lige at komme helt op at stå ved siden af bilen, inden den pågældende kom bagfra. Vidnet havde stadig fat i bildøren, da han blev overfaldet. Han kunne mærke, at han fik noget i hovedet, og det begyndte at bløde. Det skete hurtigt. Han røg i jorden efter slaget. Han prøvede flere gange at rejse sig op, men han kunne ikke mærke sine ben. Han fik kæmpet sig op på benene. Han kunne høre Vidne 4, og der var noget tumult. Han kunne mærke, at han blev våd, og han mærkede rundt på kroppen, hvor det dryppede med blod ned af ham. Det var først der, han mærkede, at han blødte. Han tror, at han blev ramt i hovedet af en flaske eller et knojern. Det var ikke en knytnæve. Det var på grund af den skade, han havde fået i hovedet, at han tænkte, det var en flaske eller knojern. Han kan ikke huske, om han fik et eller flere slag. Han husker et slag. Vidnet var omtumlet efter slaget. Han kom ned at ligge på jorden mellem den åbne bildør og bilen. Han ved ikke, om der skete noget, mens han lå nede på jorden. Han vil mene, at han blev stukket med det samme, da han blev overfaldet og slået i hovedet. Han gik ud fra, at det kun var en person, der gjorde det. Han tænkte ikke, at det var Tiltalte 2 eller Vidne 4, der stak ham, da de stod over på den anden side af bilen og snakkede. Han lagde ikke mærke til Tiltalte 2 og Vidne 4 efterfølgende. Han kunne høre nogen råbe. Han kravlede om bagved bilen, og han fik trukket sig op af bagsmækken. Herefter faldt han sammen og kunne ikke mærke sin krop. Han kan ikke huske, om han kom ind i bilen igen. Han mener, at Vidne 4 har fortalt, at han prøvede at få vidnet ind i bilen. Han hørte Vidne 4 råbe. Vidne 4 prøvede at beskytte ham. Han så ikke Tiltalte 2, efter han blev slået i hovedet. Politiet og ambulancen kom forholdsvis hurtigt. Det næste han huskede – efter han var ”skvattet” sammen bag bilen – var de blå blink. Han hørte ambulancefolkene sige, at det var knivstik. Inden ambulancen kom, vidste han ikke, at han var blevet stukket ned. Det passer ikke, når Tiltalte 1 siger, at vidnet havde en kniv med og prøvede at stikke Tiltalte 1. Som følge af overfaldet fik han punkteret den ene lunge. Han blev stukket to gange i ryggen. Det ene stik ramte ham direkte i lungen. Han blev fløjet til / side 17 Rigshospitalet, hvor han blev opereret og fik fjernet noget af lungen. Han mener, der blev fjernet 20-25 % af lungen. Han blev syet 2-3 steder i hovedet. Han var indlagt i omkring 8 dage. Han kom tilbage på Søbysøgård, hvor han fik en sygebehandling. Han har job nu, men det kniber med vejrtrækningen. Det passer ikke, når Tiltalte 1 siger, at Tiltalte 1 skulle have fået en besked i fængslet fra nogen, der har sagt, at vidnet ville have dem til at tæve Tiltalte 1. Foreholdt ekstrakten side 155, tekstbeskeder mellem Tiltalte 2 og vidnet, forklarede han, at han ikke kan huske, at han har snakket med Tiltalte 2. Han mener ikke, at det var vidnet, der ringede til Tiltalte 2. Foreholdt fra afhøringsrapport, jf. ekstrakten side 125, 3. afsnit, hvor det fremgår, ”Afhørte forsøgte at dække sit ansigt. Han har kunstige tænder og ønskede ikke at de skulle blive ødelagt” , forklarede han, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Foreholdt samme afsnit hvor det fremgår, ”Da personen stoppede med at slå og sparke ham, kollapsede han” , forklarede han, at han har forklaret sådan. Han havde fået blå mærker på kroppen. Han kan ikke huske, at han blev sparket. Foreholdt samme afsnit hvor det fremgår, ”Han kunne se, at Tiltalte 1 gik rundt om bilen, og stillede sig derefter over for at tale med Vidne 4. Tiltalte 2 forsvandt fra stedet” , forklarede han, at det er korrekt, at han har forklaret som anført. Han så Tiltalte 1 stå ved bilen, efter han var blevet stukket. Han så ikke, at Tiltalte 2 forsvandt fra stedet. Foreholdt ekstrakten side 125, 6. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår ”Afhørte forstillede sig, at Tiltalte 1 måtte have gemt sig, og derefter have angrebet ham, så snart han steg ud af bilen. Han havde tænkt, at det nok var meningen, at de skulle vende bilen, sådan så både Tiltalte 2 og Tiltalte 1 havde befundet sig på de rigtige positioner” forklarede han, at han har forklaret sådan. Afstanden fra bilens placering til beboelsesejendommen var 3-4 meter. Tiltalte 1 kunne godt være kommet fra ejendommen eller have gemt sig i nærheden heraf. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at han og Tiltalte 1 begge afsonede i Søbysøgård Fængsel i nogle måneder. De sad sammen en måneds tid forinden episoden. Tiltalte 1 blev løsladt før vidnet. Vidnet sad på afdeling C, og Tiltalte 1 sad på afdeling A. Der var ikke problemer mellem dem. Tiltalte 1 gik en dag rundt på afdelingens græsareal. Vidnet stod udenfor og røg. Tiltalte 1 spurgte vidnet, om han havde et problem. Vidnet prøvede bare at passe sin afsoning bedst muligt. Han sad for det meste med ryggen til Tiltalte 1, når de var i samme rum. Der var ikke problemer mellem dem, men han vidste, at det var Person 1's nye kæreste. Han kunne mærke på Person 1 i telefonen, når Tiltalte 1 ikke var der, for så ville Person 1 gerne snakke, men når Tiltalte 1 var der, ville Person 1 ikke snakke. Vidnets forhold til Person 1 i den periode var således, at de slet ikke snakkede / side 18 sammen. Person 1 tog mere afstand til vidnet – det begyndte i juni måned. Vidnet og Person 1 snakkede som sagt ikke sammen. Han mener, at årsagen var, hun havde fået en ny kæreste, som måske var jaloux. Han kunne godt fornemme det på den måde, Person 1 talte til ham på. Person 1 prøvede at afskære ham fra kontakt med sønnen. Han havde det ikke godt hermed, men han var ikke sur over det. Han har ikke taget kontakt til Person 1, hvor Person 1 har sagt, at han ikke skulle tage kontakt til hende. Det kan han i hvert fald ikke huske. Han tog kun kontakt til Person 1 for at snakke med sin søn og ikke for at snakke med Person 1. Han stoppede med at ringe, når Person 1 sagde, at de ikke skulle tale sammen. Han har maksimalt ringet 1-2 gange til Person 1 fra juni til august. Han har skrevet nogle beskeder til Person 1 i den periode. Han har ikke talt med Tiltalte 1. Tiltalte 1 har heller ikke skrevet til vidnet. Person 1 vidste ikke, at han var på orlov den 29. august 2020. Der havde ikke op til været skænderi mellem dem. På Restaurant 1 ville han gerne holde sig i baggrunden, fordi de andre kiggede mærkeligt på ham. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 stirrede på ham oppe i baren. De gav ham ”dræberblik” . Person 1 kiggede også underligt på ham. Han trak sig og gik ned til bordet, efter han havde givet Vidne 2 telefonen. Der gik nogle timer fra de stirrede på ham, til de forlod stedet. Han overvejede ikke at forlade stedet. Han havde tænkt, at de ville følge efter ham, hvis han forlod stedet. De tiltalte skiftede plads 3 gange, når der var nogen, der satte sig ved bordene mellem dem. Han følte, at de flyttede plads, når de ikke kunne se ham. Det synes han var underligt. Da de skulle køre hjem, så de hærværket på Person 2's bil. Person 2 var skuffet og ked af det. Han kender ikke Tiltalte 2 og har heller ikke snakket med ham. Han så, at Tiltalte 2 havde en HA-vest på nede på Restaurant 1. Han snakkede ikke i telefon med Tiltalte 2. De skulle mødes, fordi de havde smadret bilen. Det var Tiltalte 2, der sagde, at Tiltalte 2 ville mødes og snakke med vidnet. Han synes ikke, det var en god idé at mødes. Han kan ikke svare på, hvorfor han ikke bare talte med Tiltalte 2 i telefonen. Tiltalte 2 virkede ikke til at være fjendtlig, da han skrev. Vidnet havde ikke nogen forventning om, at der skulle ske sådan noget, som skete, for så var han ikke taget derhen. Vidne 4 gik først ud af bilen og snakkede med Tiltalte 2, fordi vidnet skulle se, om der var nogen dårlig stemning. Han tog Vidne 4 med som en sikkerhed, så Vidne 4 kunne mærke stemningen. Da Vidne 4 stod og snakkede med Tiltalte 2, og vidnet steg ud af bilen, fik han et hårdt slag i hovedet. Fra han mærkede det første slag, og til der ikke blev slået mere, gik der 20-30 sekunder. Han oplevede et slag og blev omtumlet, og så kunne han mærke lidt flere slag. Han forsøgte at beskytte sit ansigt. Han så ikke, hvem der gjorde det, men han fik øje på Tiltalte 1 efterfølgende. Skaderne på Tiltalte 1 må han have lavet selv. Han ved ikke, hvordan det var sket. Han havde ikke gjort noget mod Tiltalte 1. / side 19 Adspurgt af advokat Martin Cumberland forklarede han, at han ikke var en del af telefonsamtalen med Tiltalte 2. Person 2 snakkede med Tiltalte 2, og han gik om mod Restaurant 1 igen. Han hørte ikke samtalen. Han fornemmede som sagt ikke noget fjendtligt. Han mente, at Vidne 4 talte med Tiltalte 2 eller Tiltalte 1 på vej ud til Vej 1. Det var mørkt, men han mener, at der var lidt gadelys på Vej 1. Tiltalte 2 og Vidne 4 snakkede udenfor i et halvt til et helt minut, inden vidnet steg ud af bilen. De snakkede stille og roligt. Han kunne ikke høre, hvad de snakkede om. Kropssproget var som venner. Han steg ud af bilen, mens Tiltalte 2 stadig stod omme på den anden side af bilen. Efter det første slag var han omtumlet, og han var svimmel og kunne ikke fokusere. Han var lidt ”groggy” . Han så ikke, hvornår Tiltalte 2 gik. Han så ikke nogen kniv eller flaske på stedet. Han har fået at vide, at der var glasskår på stedet. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han, at den sag han sad i fængsel for, ikke havde noget med Person 1 at gøre. Han har tidligere fået ødelagt sin bil. Det var i 2018, hvor han hjalp en, der hedder Person 9 med at tømme en kiosk. Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at han var indlagt i 8 dage efter episoden. Han blev opereret. Sygeplejersken tjekkede ham i fængslet, og han skulle puste i en ballon hver dag på grund af lungerne. Han har efterfølgende været til tjek på sygehuset. Han har fået meget smertestillende medicin. Han kan mærke hver dag, at han mangler et stykke af lungen. Han har en tung vejrtrækning, får hurtigt varmen og bliver hurtig forpustet. Han er også psykisk påvirket af overfaldet. Han er aldrig alene hjemme, og han sover hos sin kæreste eller en kammerat. Han går aldrig ud alene i mørket, fordi han er bange for, at nogen skal komme bagfra. Han fik i forbindelse med overfaldet ødelagt et par Cargo bukser, en T-shirt og en Peak Performance trøje. Han kræver erstatning for skaderne. Vidne 2 har vedrørende forhold 6 forklaret, at Forurettede er hendes bror. Hun kender Forurettedes ekskæreste, Person 1. Hun kender hende gennem Forurettede. Person 1 var en god svigerinde. Hun kender ikke Tiltalte 1. Hun har mødt Tiltalte 1 gennem en veninde. Hun har ikke talt med Tiltalte 1 før. Hun kender Tiltalte 2 på navn og udseende, men hun har ikke talt med ham. Forurettede var på orlov den 29. august 2020. De spiste på Restaurant 2 på By. Hun var der sammen med Forurettede, hendes kæreste, Person 2, og nogle andre. Person 2 var kørende i en koksgrå Audi A4. Forurettede har en bil magen til, men i sort. Da de havde spist, gik de på Restaurant 1. Der var happy hour. Klokken var 21.00. De sad ved bordet et stykke tid. Hun gik ind sammen med en veninde for at købe drikkelse. Foran dem stod Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 1. Person 1 kiggede på hende. Forurettede sad ude ved bordet på det tidspunkt. Forurettede kom ind lidt efter og spurgte efter en oplader. Hun sagde, at han skulle dæmpe sig lidt, fordi der stod nogen foran dem. Hun ved / side 20 ikke, om der havde været noget ballade mellem Tiltalte 1 og Forurettede. Forurettede gik ud og satte sig ved bordet igen. De sad ved et bord udenfor nede bagved. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 1 sad ved et bord udenfor ved indgangen. De kunne ikke høre, hvad de snakkede om. De havde ikke en samtale med hinanden. Ved deres bord talte de kort om, at Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 1 var der. Der var ikke nogen, der synes, at de skulle gå. Hun lagde ikke mærke til, om nogen kiggede på hinanden. På et tidspunkt rykkede Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 1 bord. De rykkede ind til varmelamperne. Der var ikke nogen dårlig stemning. De forlod stedet, da Restaurant 1 lukkede. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 1 var gået på det tidspunkt. Hun bemærkede ikke, hvornår de gik. Det var måske 20-30 minutter inden. De skulle køre hjem. De holdt parkeret bag Restaurant 1. Der holdt også andre biler. Det var mørkt. Person 2 opdagede skaden på bilen. Humøret var lidt højt, da de havde fået noget at drikke. Hun tænkte, at det kun kunne være én person. Det var Person 1, hun tænkte på. Der var blevet sparket på bilen. Man kunne se fodaftryk. Det lignede vidnets størrelse fod. Det var også derfor, at hun tænkte, det var Person 1, som havde gjort det. Person 2 og Forurettede sagde, at det var lige meget. Hun tænkte over, at Person 2 og Forurettede kørte i den samme bil, men i forskellig farve, og at det måske havde været meningen at sparke til Forurettedes bil. Hun skrev en sms til Person 1. Hun skrev og antog, at det var dem, der havde gjort det. Person 1 svarede ikke. Hun ringede derfor til Person 1 efterfølgende. De stod stadig på parkeringspladsen. Person 1 tog telefonen, men lagde på med det samme. Person 1 blokerede efterfølgende vidnets nummer. De ringede op fra hendes venindes nummer, og Person 1 tog telefonen. Person 2 og venindens kæreste gik væk og snakkede med dem. Person 2 fortalte, at han havde snakket stille og roligt med Tiltalte 2. De havde lagt ”låg” på det, og der var ikke mere i det. Hun hørte ikke samtalen. Hun havde fået at vide, at Forurettede var blevet kontaktet, mens de stod på parkeringspladsen, om, at han skulle mødes med nogen i Nykøbing F. Hun sagde til Forurettede, at det var en dum idé, men det var samtidig også en god idé at få det løst. Forurettede havde det fint nok med det. Forurettedes humør var fint, da de havde lavet aftalen. Forurettede havde også fået noget at drikke. Forurettede var beruset. De havde ikke taget stoffer. Hun ved ikke, om Forurettede ville tage derhen alene eller med andre. Forurettede kørte sammen med hende og Person 2. Hun var blevet dårlig. Forurettede blev sat af på vejen hjem. Hun ved som sagt ikke, om Forurettede skulle have nogen med ud til Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun tænkte, at det var en dårlig idé at mødes, for hvis det skulle have været Forurettedes bil, der blev ødelagt, ville de måske gøre noget ved Forurettede. Forurettede ønskede at have et godt samarbejde med Person 1 om deres søn. Forurettede sagde ikke noget om, at Person 1 var blevet kæreste med Tiltalte 1. Det rørte ham ikke. Hun og Person 2 ventede på parkeringspladsen Cementen i Nykøbing F., efter de havde sat Forurettede af. De skulle vente på, at Forurettede ringede, for så skulle de hente ham. Forurettede skulle sove hos dem. De nåede kun at parkere bilen, da de så politi og ambulancer. Person 2 sagde, ”nu er det gået galt” . De kørte efter ambulancen og politibilerne. De holdt ved Vej 1. Hendes første tanke var, at der var sket hendes bror noget. Hun fik at vide af politiet, / side 21 at Forurettede havde fået en flaske i hovedet. Hun kunne se, at det var Forurettede, der var inde i ambulancen. De kørte efter ambulancen til sygehuset. På sygehuset fortalte de, at Forurettede ikke var der. De hørte helikopteren flyve fra sygehuset, og de kunne regne ud, at det var Forurettede, og at det var alvorligt. Foreholdt ekstrakten side 138, sms kl. 01.27 til Person 1, hvor det fremgår, ”Prøv at hør her, jeg har lige set overvågningen at i fucking sparket på Person 2 bil, helt seriøst, hvor gamle er ? Jeg er så skuffet over jer, og specielt dig … Det er fandme langt ude Person 1” , bekræftede hun, at hun skrev sådan til Person 1. Det med overvågningen var bare noget, hun fandt på. Foreholdt samme side, sms kl. 01.28 til Person 1, hvor det fremgår, ”Jeg kender Person 10 herfra, og i kommer til at bøde for det. Jeg ved hvor i bor, hvis ikke du vidste det. Jeg kontakter politiet på mandag” , forklarede hun, at Person 10 var ham, der styrede Restaurant 1. Med ”bøde for det” mente hun, at de skulle erstatte skaderne. Der blev ikke svaret på beskederne. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun, at Person 1 havde været ”øv” over, at Forurettede var kommet i fængsel, og at det var derfor, de gik fra hinanden. Forurettede var ked af, at de ikke kunne få det til at fungere med sønnen. Det var vidnet, der kørte ind til fængslet med Forurettedes søn, når Forurettede skulle have samvær. Forurettede og Person 1 havde et anstrengt forhold til hinanden. De drak alle sammen den pågældende aften bortset fra Person 2, fordi han skulle køre. Hun kan ikke huske, hvor meget de fik at drikke. Hun følte sig påvirket. Forurettede drak ikke ligeså meget som hende. Hun drikker sjældent, så når hun drikker, giver hun den gas. Forurettede havde det fint nok med at Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 1 var der. Der var ikke anledning til problemer. Foreholdt ekstrakten side 136, sidste afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, ”Kort efter kom Forurettede ind. Han var i godt humør, og sagde ”Hey piger, kan i ikke lige finde en oplader til mig?” Afhørte vendte sig straks mod ham og sagde: ”Tiltalte 1 og dem står lige der over, så kan du ikke lige dysse lidt ned. Afhørte var bange for at skabe unødig opmærksomhed omkring ham. ”Forurettede blev overrasket og sagde ”Fuck!” Derefter skyndte han sig ud igen, og væk fra dem” , forklarede hun, at Forurettede sagde ”fuck” , fordi han blev overrasket, og ikke fordi der skulle ske noget. De havde ikke regnet med at se dem dernede. De kunne se Tiltalte 1, Person 1 og Tiltalte 2 begge steder, de sad. Foreholdt ekstrakten side 137, 4. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, ”På et tidspunkt skiftede Person 1, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 igen plads, så de kom til at sidde så de ikke kunne ses fra afhørtes bord” , forklarede hun, at de godt kunne se dem, men de kunne ikke se dem ligeså meget som ved det første bord. De kunne godt smutte fra stedet, uden at Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 1 kunne se det. Der var ikke dårlig stemning. Hun reagerede voldsomt ved at skrive og ringe til Person 1, da hun så hærværket. Hun blev irriteret, men hun stod ikke og råbte. Beskeden ”Jeg ved hvor i bor, hvis ikke du vidste det” / side 22 skrev hun, fordi hun blev sur. Der var ikke noget budskab i teksten. Hun kunne ikke drømme om at gøre Person 1 noget. Foreholdt ekstrakten side 138, 2. sidste afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, ”Person 2 bad derefter om Person 1's nummer, for at ringe hende op, fra sin telefon. Han ringede op, og fik fat i Tiltalte 2. Afhørte var meget oprevet så hun stod og råbte op ved siden af. Person 2 gik derfor lidt væk for at få ørenlyd” , forklarede hun, at hun blev sur over, at Person 1 tog telefonen, da Person 2 ringede til hende, men at Person 1 havde blokeret hendes nummer. Person 2 valgte derfor at gå væk. Hun synes, at det var en dårlig idé, at Forurettede skulle mødes med dem. Hun sagde, at Forurettede skulle lade det være, men hun kunne også godt se det nødvendige i at mødes, hvis Forurettede ville have det løst. Hun hørte ikke nogen snakke om, at Vidne 4 skulle med. Hun så ikke Vidne 4. Der blev snakket om, at Forurettede gerne ville have en med. Det var på vej hjem i bilen. De stoppede bilen tre gange, fordi hun skulle kaste op. Hun snakkede ikke med Forurettede om, at der skulle en med. Hun ved ikke, hvor de kørte hen. De satte Forurettede af et sted og kørte derefter ned på parkeringspladsen Cementen. En del af det, som hun har forklaret, er noget, som hun efterfølgende har fået at vide, men ikke selv kan huske. Foreholdt ekstrakten side 139, 3. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, ”Forurettede tog derefter kontakt til sin venVidne 4. Afhørte kender ikke Vidne 4, men det var en af Forurettede gode venner. Hun havde talt med ham en gang. Forurettede vidste, at Vidne 4 kender Tiltalte 2 og har talt meget med ham. Afhørte spurgte, om det var en god ide, men Forurettede svarede hende, at der skulle ikke ske noget, han ville gerne have det ud af verden. Han understregede, at han ikke havde noget udestående med Tiltalte 2” , bekræftede hun, at hun havde forklaret sådan, men det var noget, hun havde fået at vide af andre. Hun har talt med politiet efterfølgende, fordi hun ville ændre sin forklaring, så dette fremgik. Hun talte med den afhørende politiassistent. Foreholdt ekstrakten side 139, 4. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, ”De kørte derefter Forurettede ud til Vidne 4. Afhørte mente, at Vidne 4 telefonisk lavede en aftale med Tiltalte 2 via Forurettede telefon, men der var hun ikke selv tilstede” , forklarede hun, at hun må have forklaret sådan til politiet. Det kan så godt være, de kørte ud til Vidne 4. Foreholdt af anklageren ekstrakten side 138, sidste afsnit, hvor det fremgår, ”Person 2 kom derefter tilbage. Han forklarede, at han havde talt med Tiltalte 2, som havde erkendt, at han havde sparket på bilen. Tiltalte 2 havde taget fejl af bilerne, og ville derfor gerne erstatte skaderne” , bekræftede hun, at hun havde forklaret sådan, men hun har også vedrørende dette afsnit været hos politiet for at få det ændret til, at det var noget, hun havde fået at vide. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun, at hun talte / side 23 med politiassistenten personligt på Nykøbing Politistationen begge gange. Anden gang var nogle dage efter første afhøring. Det var der, hun havde nogle ændringer til sin forklaring. Den afhørende betjent hedder Person 11. Det er kun Person 11, som hun har haft kontakt med. Vidnet vicestatsobducent Vidne 3 har vedrørende forhold 6 forklaret, at hun er ansat ved Retsmedicinsk Institut Københavns Universitet. Hun har været ansat siden 2003. Hun var først ansat som yngre læge, derefter speciallæge og overlæge, før hun blev vicestatsobducent. Hendes arbejde består i supervision på personundersøgelser, klinisk retsmedicin og obduktioner. Hun har været med til at supervisere personundersøgelserne i denne sag. Hun har sammen med den yngre læge gennemgået fotos og diskuteret de forskellige fund. Spørgetemaet lavede de sammen. Hun var ikke til stede ved selve undersøgelsen af Forurettede. Vedrørende stiksåret ved højre skulderblad forklarede hun, at stikket var gået ind lige under højre skulderblad med retning ind i brystkassen. På vej ind blev der skåret gennem musklen og ribben, hvorefter stikket endte i den nedre lungelap. Højre lunge består af tre lapper; en øvre, en midterste og en nedre. De sidder inde i lungehulen, hvor der er en smule undertryk. Undertrykket er der for at understøtte vejrtrækningen og sørge for, at lungerne hele tiden er foldet ud. Når der kommer en læsion af brystkassen, forvinder undertrykket, og lungen klapper sammen. Knivstikket har ramt lungehulen og den nedre lungelap, og det gav en blødning fra vævet i lungelappen, så man var nødt til at fjerne en del af lungelappen. Lungen kan godt fungere med de to andre lungelapper. Bruddet på 7. og 8. ribben var på grund af knivstikket. Det var selve ribbenet, der var overskåret. Bruddene kan sige noget om kraftigheden af knivstikket, og hun vurderer, at kniven er ført med en vis kraft. Det, der er sejest at stikke igennem, er huden og beklædningen, og det hårdeste i kroppen er knoglerne. Det har også betydning, hvor skarp og spids kniven er. Dette knivstik bragte Forurettede i livsfare på grund af blødningen, der opstod som følge af lungeskaden. Det andet stik var i højre side og gik fra ryggen og helt ud i siden på kroppen og frem mod forsiden af hoften, men har kun været i fedtvævet. Det var 10 cm langt. Der er ikke oplysninger om, at dette stik var tæt på at ramme alvorlige steder. Denne læsion var i sig selv mindre farlig. De har vurderet, at Forurettede var i livsfare. De anvender tre inddelinger; har ikke været i livsfare, kan have været i livsfare og har været i livsfare. ”Har ikke været i livsfare” er typisk læsioner, som f.eks. kan behandles med en simpel sammensyning af huden, og som ikke kræver behandling med antibiotika. ”Kan have været i livsfare” er læsioner, der kræver lægelig behandling, men som typisk vil hele uden komplikationer, og hvor man ikke forventer, der opstår komplikationer. ”Har været i livsfare” er læsioner, som / side 24 hurtigt efter de er påført, kræver kompetent og akut lægelig behandling, idet læsionen uden denne behandling medfører døden. Det kan være en blødning, der ikke stopper af sig selv. De vurderede, at Forurettede var i livsfare, fordi han havde en hurtig puls og lavt blodtryk, hvilket var tegn på et større blodtab. Han blødte inde i lungehulen fra lungelappen. Det kunne ikke standses udefra. Der blev givet blodprodukter og medicin i traumecentret, hvilket dog ikke hjalp. Til sidst måtte de operere for at fjerne en del af lungelappen, fordi de ikke kunne stoppe blødningen. Det er vanskeligt at sige, hvor lang tid der ville gå, før han ville afgå ved døden, hvis han ikke blev behandlet, men der ville formentlig gå en halv til en hel time. Hun kan ikke sige, hvilket stik der blev påført først. Begge stiksår er karakteriseret ved, at der var et element af såret, som typisk ses ved indstik, og et element af såret, hvor kniven har været i bevægelse. Ved begge stiksår er kniven gået ind i en retning og ud i en anden retning. Det kan både skyldes, at forurettede bevægede kroppen, eller at gerningsmanden har bevæget sig. Skaden på højre side af panden kunne være opstået ved slag med en flaske. Skaden er en kombination af hudafskrabning og underhudsblødning uden skarprandet læsion af huden, men der sås også overfladiske skarprandede læsioner. En sådan læsion kan opstå ved, at noget går i stykker i forbindelse med, at personen bliver ramt. Et spidst knojern kunne påføre læsionen. Hvis der ikke var nogen, der havde nævnt en flaske, så havde hun tænkt, at læsionen var påført ved en kombination af skarp og stump vold og med en genstand af en art. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun, at hun ikke kan udelukke, at skaden i hovedet kunne være fra et knojern. På stedet blev der givet forurettede saltvand og medicin, som skulle størkne blødningen. Der blev også givet en portion blod. Tidspunkterne anført i journalerne kan være tidspunktet for lægens diktat. Der var noteret kl. 04.08. Operationen blev foretaget kl. 06.00, men det kan også være det tidspunkt, hvor journalen blev dikteret. Hun kan ikke sige, hvor lang tid der plejer at gå, fra en operation finder sted, til det bliver dikteret. Hun kan ikke komme tættere på tidspunktet for operationen ud fra oplysningerne i sagen. Kl. 06.15 var det tidspunkt, hvor deres læge deltog i operationen. Lægen var med fra begyndelsen. Den nederste tredjedel af højre lungelap blev fjernet. Lungelapperne har forskellige størrelser. Øvre og nedre lungelap fylder mest, og den midterste lungelap er lille. Man kan ikke sige noget om, hvor stor en del af lungen, der er blevet fjernet. Der var stadig noget af den nedre lungelap tilbage. Man giver nogenlunde den samme mængde væske som vedkommende har mistet. Væsken er sammensat af blod, blodplader og andre væsker. Foreholdt ekstrakten side 210, hvorefter Forurettede fik 1800 ml blodtransfusion, forklarede hun, at det var 1800 ml blodprodukter, herunder blodplader og blod. / side 25 Adspurgt af anklageren forklarede hun, at der var et blodtab på 2500 ml, og at det var alvorligt, idet der var et svært tab af blodtryk og begyndende forblødning. De blev anmodet om at besvare spørgetemaet og fik herunder urtekniven sendt ind. Den anden kniv, så de kun på videosekvensen. En enægget kniv er f.eks. en almindelig køkkenkniv, hvor den ene side er skarp og har en ryg, der ikke er skarp. En tveægget kniv er skarp på begge sider. Urtekniven var enægget. De skønnede, at kniven på videoen var tveægget. Der er flere usikkerhedsmomenter ved de foretagne vurderinger. De kan eksempelvis ved de undersøgelser, som foregår på operationsstuen, ikke komme særlig tæt på personen, der skal undersøges, idet vedkommende samtidig opereres. Der blev således taget fotos af såret lidt væk fra patienten, og vinklerne var usynliggjort af blod. Når de vurderede, at læsion 9 muligt kunne være påført med en enægget kniv, var det ud fra det billede, der var taget. Det kan ikke udelukkes, at der kunne være anvendt en tveægget kniv, men det er mest sandsynligt, at det var en enægget kniv. Ved læsion 10 kan det ikke- således som sagen er oplyst - vurderes, hvilken type kniv, der blev anvendt. De mindre hak, der er beskrevet, kan være der, hvor knivsbladet er gået ind. Knivsbladets bredde vedrørende læsion 9 var enten 1 cm eller 4 cm, som var afstanden fra sårvinkel til hakket. Sårets udformning er 5 cm i alt. Fra den ene vinkel er der 1 cm ned til hakket, og fra den anden er der 4 cm op til hakket. Stikkanalen er den kanal, som kniven laver, når den bliver stukket ind i kroppen. Stikkanalen kan være længere end knivsbladets længde, fordi organerne kan flytte sig eller trække sig sammen. Stikkanalens længde siger derfor ikke noget om, hvor lang kniven er. Kniven kan være kortere eller længere end stikkanalen med nogle cm. Skæftet er der, hvor man holder på kniven. Hvis kniven bliver ført med en vis kraft mod kroppen, kan der være et skæftemærke på huden. Der var ikke et skæftemærke at se på forurettede. Det kan bl.a. skyldes, at kniven ikke blev ført helt ind, eller at det ikke var et særlig kraftigt stik. Det er svært at sige, hvorfor der ikke var skæftemærker. Urtekniven havde en knivsbladlængde på 8 cm, og det vil kunne stemme overens med stikkanalen på læsion 9 og 10, hvis fedtvævet blev sammenpresset. Ved læsion 10 ville det være mere sandsynligt, at der havde været et skæftemærke, fordi kniven havde været inde i sin fulde længde. Urtekniven har en afrundet spids og er ikke særlig skarp. Det taler imod, at urtekniven skulle kunne overskære to ribben. Stiksårene ville også være mere flossede, hvis urtekniven var anvendt. Det er mere sandsynligt, at det var kniven på videoen, der blev anvendt, fordi der er et indstik og en bevægelse i såret, som kræver en hvis skarphed af kniven samt overskæring af ribben. Længen af knivsbladet passer også bedre med stiksårene. Hvis hun sammenligner de to knive, er det mest sandsynligt, at det er kniven fra / side 26 videoen, der er gerningsvåbnet, men det kan også være en tredje kniv. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun, at hvis man skulle vælge mellem de to knive, er det kniven fra videoen, der er mere sandsynlig som gerningsvåben end den anden kniv. Kniven fra videoen er en tveægget kniv. Begge stik har den samme udformning i sårranden og sårvinklerne. Det er deres vurdering, at det er den samme kniv, der blev anvendt ved begge stik. De skønner, at det er mest sandsynligt, at det er en tveægget kniv, der blev brugt. Der var dog en usikkerhed i denne antagelse, fordi det var en vanskelig undersøgelse, når de ikke kunne komme så tæt på såret. Foreholdt ekstrakten side 211, ”undersøgelsen viste” , forklarede hun, at det er skrevet på baggrund af, at man har undersøgt personen. Ad punkt 9 forklarede hun, at det var på baggrund af undersøgelsen og fotomateriale, at de havde beskrevet skaden som anført. Undersøgelsen foregik på operationsstuen. Hun var ikke til stede, da undersøgelsen blev foretaget. Det var Læge, der undersøgte personen og tog fotos. Hvis den øvre sårvinkel sås tilnærmelsesvis stump, og den nedre sårvinkel sås tilnærmelsesvis spids, ville dette pege mere på en enægget kniv end en tveægget kniv. Vidne 4 har vedrørende forhold 6 forklaret, at han ved, hvem Tiltalte 2 er. De er venner. Han har kendt ham gennem længere tid. Han ved, hvem Tiltalte 1 er. De har ikke noget udestående. Han ved også, hvem Forurettede er. Han har ikke noget udestående med Forurettede. Han kan ikke huske, hvad han lavede den 30. august 2020. Han tror ikke, at han blev hentet af Forurettede. Han kan godt huske, at han var på Vej 1 i Nykøbing F., og at han blev anholdt. Han gik til Vej 1 sammen med nogle kammerater. Forurettede var også med. Han kan ikke huske, hvor mange de var. De skulle bare ud at gå en tur. Der var ikke noget formål med gåturen. Han bor et godt stykke fra Vej 1. Han havde ikke været sammen med Forurettede tidligere på aftenen. Han mødte Forurettede tilfældigt. Han havde drukket den aften. Han kan ikke huske, hvor meget han havde drukket, eller om han havde taget stoffer. Han mødte ikke Tiltalte 2 eller Tiltalte 1 derude. Han kan huske, at politiet kastede ham rundt. Han kan ikke huske noget, inden politiet kom, eller om nogen kom til skade. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 30. august 2020, som gengivet i ekstrakten side 26, bekræftede han, at han og Forurettede lærte hinanden at kende i fængslet. Foreholdt samme side hvoraf fremgår, ”Forurettede spurgte, om han ville tage med ham hen for at mødes med en kammerat et sted i Nykøbing Falster” , oplyste han, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan. Det siger ham ikke / side 27 noget, at Forurettede har spurgt, om han ville med. Foreholdt samme side hvoraf fremgår, ”Han og Forurettede ankom i bil og blev sat af af Forurettedes kammerat, som han ikke kender navnet på. Kammeraten er høj og mørkhåret og havde sin kæreste med” , forklarede han, at det kan han ikke huske. Det kan godt være, at han var blevet sat af, men han kan ikke huske det. Der var ingen høj og mørkhåret person med. Foreholdt samme side hvoraf fremgår, ”Der var en del mennesker i nærheden og en del biler på stedet” , bekræftede han, at han har forklaret sådan. Foreholdt samme side hvoraf fremgår, ”Han gik rundt om hjørnet for at pisse. Han hørte ikke noget, mens han pissede” , bekræftede han, at han har forklaret sådan. Foreholdt samme side hvoraf blandt andet fremgår, ”Da han kom tilbage, stod Forurettede uden bukser på” , oplyste han, at det kan han godt huske. Der var ikke sket noget med Forurettede på det tidspunkt. Han husker ikke, at Forurettede kom til skade. Han så ikke, at Forurettede blødte. Han har ikke forklaret, at han var bange for, at Forurettede ville kradse af. Han har ikke sagt, at Forurettede blødte fra hovedet. Han har ikke sagt, ”har du stukket ham” , eller ”hvad har du gjort ved min bror” . Forurettede er ikke hans bror. Hans bror var ikke til stede den aften. Han fandt ud af, at Forurettede var kommet til skade, da politiet havde fat i ham. Forurettede kunne ikke trække vejret. Politiet sad ovenpå Forurettede. Foreholdt samme side hvoraf fremgår, ”Tiltalte 1 var også til stede, da han kom tilbage efter at have pisset. Han så ikke Tiltalte 2. Han og Tiltalte 1 stod sammen. Tiltalte 1 var også i chok” , bekræftede han, at han stod sammen med Tiltalte 1. Han har ikke set, at Tiltalte 1 har stukket Forurettede. Det var ikke noget, de snakkede om. Han fik skader på sin næse af politiet, da han blev anholdt. Han var ikke oppe at slås. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han, at han ikke kan huske, om han gik eller kørte til Vej 1. Han havde fået noget at drikke. Han kan ikke huske, hvor fuld han var. Han ved ikke, hvilket humør Forurettede var i. De var nogle stykker, der tog til Vej 1. Han tror ikke, at han har forklaret i grundlovsforhøret, at Tiltalte 1 var i chok. Han kan ikke huske, hvordan Tiltalte 1 var. Alle var stille og rolige. Der var ikke nogen, der skilte sig ud. Han har ikke set, hvordan Forurettede havde fået skaderne. Politiet havde været voldsomme ved Forurettede. Adspurgt af anklageren forklarede han, at han ikke så nogen kniv den pågældende aften. Øvrige oplysninger: / side 28 Af personundersøgelse af Forurettede af 30. august 2020 fremgår blandt andet følgende: " ... KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 30-08-2020, kl. 06:50 og kl. 12:15 af Forurettede, CPR nr. 3 fandtes en efter det oplyste 31-årig mand med alderssvarende udseende. Undersøgte var i fuld narkose ved undersøgelsen kl. 06:50. Ved undersøgelsen kl. 12:15 fremstod undersøgte rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte forekom ikke påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer. Undersøgte forekom let påvirket af medicin, idet han var let døsig. Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk sygdom. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds. Når det i sagen oplyste sammenholdes med undersøgelsesfundene påvistes af tegn på vold et stiksår under højre skulderblad (9), med en stikkanal igennem den brede rygmuskel, med CT-skannings påvist brud af 7. og 8. ribben og ind i højre lunges underlap. Stikkanalens længde var mindst 7 cm. Endvidere et stiksår nedadtil på højre side af ryggen (10), med en stikkanalen som gik igennem og endte i bløddelsvæv. Stikkanalens retning var skråt fremad mod højre. Stikkanalens længde var ca. 10 cm. Læsionerne var friske, opstået ved skarp vold. Læsionerne kan være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt, og kan meget vel, som af undersøgte oplyst være opstået ved stik med en kniv. Undersøgte var vågen med hurtig puls og lavt blodtryk ved ankomst til Traumecentret. Der blev givet blodprodukter og blodstørknende medicin, og foretaget akut åben operation, hvor en tredjedel af højre lunges underlap blev fjernet og der blev anlagt dræn i lungehulen. Der var et skønnet blodtab i alt på 2500ml. På det foreliggende må det antages, at undersøgte har være i livsfare, idet undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe havde overlevet. Endvidere påvistes af tegn på vold to sammensyede, mulige snitsår og underhudsblødninger omkring venstre øje (5), to sammensyede sår og underhudsblødninger i venstre side af panden (2) og to mulige snitsår og underhudsblødninger i højre side af panden (3). Læsionerne var friske, opstået dels ved skarp vold, dels ved let stump vold. Læsionerne kan være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt, og kan meget vel, som oplyst i hospitalsjournalen, være opstået ved slag med flaske omend anden opståelsesmåde ikke / side 29 kan udelukkes. Undersøgte kunne ikke oplyse, hvorvidt han var blevet slået med en flaske. Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger og underhudsblødninger i venstre tindingeregion (1), højre kind (4), underhudsblødning på næseryggen med ved CT-skanning påvist underliggende brud (6), hudafskrabninger og underhudsblødninger i baghovedet (8), venstre 1. finger (11) og højre hofte (12) samt blodudtrædninger i mundslimhinden (7). Læsionerne var friske, opstået ved let stump vold og kan, som af politiet oplyst, være opstået som følge afslag og spark. Af øvrige tegn på vold påvistes en hudafskrabning på venstre fod (13). Læsionen var af ældre dato, opstået ved let stump vold og forud for den i sagen oplyste hændelse. ..." Af personundersøgelse af Tiltalte 1 af 30. august 2020 fremgår blandt andet følgende: " ... Med undersøgte i trinvis afklædt tilstand påvistes af tegn på vold: 1. Midt på indersiden af højre overarm, en uregelmæssig, rødlig underhudsblødning, der målte 1 x 1 cm. 2. Nedadtil på indersiden af højre overarm, en uregelmæssig, blåviolet underhudsblødning, der målte 1,5 x 1 cm. 3. På højre albue, en skråt forløbende, rødlig, ikke skorpedækket, skarprandet læsion, der målte 1,5 cm og gabte 0,l cm. 4. På højre håndryg, på 3., 4. og 5. fingers grundled, mindst fire uregelmæssige, rødlige, delvist ophelede hudafskrabninger, der alle målte 0,7 x 0,3 til 0,4 x 0,1 cm. 5. På lillefingersiden af højre 3. fingers grundstykke, en tværgående, rødbrunlig, stregformet hudafskrabning, der målte 0,5 x 0,1 cm. 6. På håndrygsiden af højre 3. fingers mellemled, en i en haicirkel forløbende, stregformet, rødlig, blødende, skarprandet læsion, der målte 0,4 x 0,1 cm. 7. På venstre håndryg, ud for 4. fingers grundled, en rødbrunlig, skorpedækket hudafskrabning, der målte 0,4 x 0,2 cm. / side 30 8. På håndrygssiden af venstre 3. fingers grundstykke, en lodret forløbende, blålig underhudsblødning, der målte 1 x 0,3 cm. 9. På venstre side af kønsbjerget, en uregelmæssig, rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der målte 1,5 x 1,5 cm. 10. På forsiden af venstre underben, en lodret forløbende, stregformet, rødbrunlig, skorpedækket hudafskrabning, der målte 1 x 0,3 cm. Undersøgte angav, at læsionerne på armene stammede fra, at have bygget kolonihavehus i løbet af ugen og at læsionen på kønsbjerget, var opstået efter barbering. Der fandtes blodtilsmudsning af undersøgtes højre hånd imellem 4. og 5. fingers grundled, ved venstre 4. fingers negl og på venstre håndflade samt på undersøgtes sko. Der fandtes ingen tegn på sygdom. Der var ingen tegn på behandling. Af særlige kendetegn fandtes et modermærke på venstre hofte og tatoveringer på hals, bryst og ryg. KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 30-08-2020, kl. 10:15 af Tiltalte 1,CPR nr. 1 Fandtes en efter det oplyste 28-årig mand med alderssvarende udseende. Undersøgte var rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer. Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk sygdom. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds. Af tegn på vold påvistes snitsår på højre albue (3) og højre 3. finger (6). Læsionerne var friske, opstået ved skarp vold. Læsionerne kan muligt være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødninger og hudafskrabninger på indersiden af højre underarm (1, 2), venstre 3. finger (8) og kønsbjerget (9). Læsionerne var friske, opstået ved let stump vold og kan muligt være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Læsionen på kønsbjerget (9) kan være opstået ved barbering, om end anden opståelsesmåde ikke kan udelukkes. Om opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert siges. / side 31 Af øvrige tegn på vold påvistes hudafskrabninger på begge hænder (4, 5, 7) og venstre underben (10). Læsionerne var af ældre dato, opstået ved let stump vold forud for det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. ..." Der er blevet forevist videosekvens fundet på Tiltalte 2's telefon optaget den 30. august 2020, kl. 01.32. Tiltalte 1 er tidligere straffet ved Nykøbing Falster Rets dom af 4. november 2011 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 244, med fængsel i 60 dage, ved Nykøbing Falster Rets dom af 28. marts 2012 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 244, jf. § 247, med fængsel i 4 måneder, mod en prøvetid på 1 år. Reststraf 32 dage, ved Østre Landsrets ankedom af 11. december 2013 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245, stk. 1, med fængsel i 1 år og 3 måne-der, fællesstraf med reststraffen på 32 dage. Prøveløsladt den 4. sep-tember 2014 mod en prøvetid på 2 år. Prøvetid indtil den 3. oktober 2016. Reststraf 153 dage, ved Nykøbing Falster Rets dom af 21. februar 2020 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 244, stk. 1, med fængsel i 7 måneder. Prø- veløsladt den 19. juni 2020 mod en prøvetid på 2 år. Prøvetid indtil den 19. juni 2022. Reststraf 75 dage. Tiltalte 2 er tidligere straffet ved Nykøbing Falster Rets dom af 15. marts 2013 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, med 10 dagbøder á 700 kr., ved Nykøbing Falster Rets dom af 28. juni 2013 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, med fængsel i 3 måneder, samt førerretsfrakendelse i 4 år fra den 28. juni 2013 indtil den 27. juni 2017, ved Odense Rets dom af 24. marts 2014 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245, stk. 1, med fængsel i 8 måneder, hvoraf 4 måneder skal afsones, betinget mod en prøvetid på 2 år fra endelig dom. Fælles- straf med den betingede dom af 28. juni 2013, ved Nykøbing Falster Rets dom af 10. februar 2016 for overtrædelse af / side 32 blandt andet færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, med fængsel i 10 da-ge, betinget mod en prøvetid på 2 år fra endelig dom med vilkår om samfundstjeneste, ved Odense Rets dom af 13. juni 2016 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, med fængsel i 30 dage, betinget mod en prøvetid på 1 år fra endelig dom med vilkår om sam- fundstjeneste, ved Østre Landsrets ankedom af 25. januar 2018 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, med fængsel i 5 måneder samt førerretsfrakendelse i 1 år fra den 25. januar 2018 indtil den 24. januar 2019, ved Svendborg Rets dom af 21. januar 2019 for overtrædelse af blandt an-det straffelovens § 266 og færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1, med fængsel i 40 dage samt førerretsfrakendelse i 1 år fra den 25. januar 2019 indtil den 24. januar 2020, ved Svendborg Rets dom af 28. maj 2019 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, med fængsel i 3 måneder samt førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 25. januar 2020 indtil den 24. juli 2020, ved Svendborg Rets dom af 11. maj 2020 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, med en bøde på 3.000 kr. Tiltalte 1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er blevet gift med Person 1, mens han har siddet varetægtsfængslet. De har været kærester siden marts 2019. Han har ikke haft det så godt siden, hans far blev skudt og dræbt, og han selv blev forsøgt skudt. Han har fået konstateret PTSD. Han har snakket med psykolog og psykiater og har fået medicin efter episoden. Det går bedre med ham nu. Han vil gerne starte på en uddannelse indenfor IT. Han bor sammen med Person 1. Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. august 2020. Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 31. august 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Af rettens kendelse vedrørende skyldsspørgsmålet fremgår: "... / side 33 Samtlige nævninger og dommere udtaler: Ad forhold 1-5 og 7: Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig i disse forhold. Tilståelsen støttes af de øvrige oplysninger i sagen. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold. Ad forhold 6: Det lægges efter bevisførelsen til grund, at de tiltalte den 29. august 2020 sammen med Tiltalte 1's kæreste, Person 1, var på Restaurant 1 i By, og at de forlod stedet omkring kl. 23.00 i en bil, der var parkeret på en parkeringsplads bag Restaurant 1. De kørte herefter til Person 1's bopæl, der er beliggende tæt på gerningsstedet i krydset Vej 1/Vej 2 i Nykøbing Fals-ter. Det lægges videre til grund, at Forurettede gennem ca. 9 år frem til april 2019 var kæreste med Person 1, med hvem han har et barn på 7 år, og at deres samarbejde omkring fællesbarnet efter sam-livsophævelsen har været præget af uenigheder. Forurettede var ligeledes på Restaurant 1 den 29. august 2020. Forurettede var sammen med blandt andre sin søster, Vidne 2, og dennes kæreste Person 2, der var kørende i sin bil til By. De for-lod Restaurant 1 ca. 30 minutter efter de tiltalte og Person 1, og da de kom frem til parkeringspladsen bag Restaurant 1, var der øvet hærværk på Person 2's bil. Forurettede ejer en bil af samme mær-ke og model, som denne bil, men med en anden farve. På grund af hærværket rettede Vidne 2 og Person 2 telefonisk henvendelse til Person 1, der dog ikke ønskede at tale med dem. Vidne 2 har forklaret, at hun mente, at hærværket var be-stemt til at skulle være forøvet på Forurettede bil. Det lægges efter Vidne 2's forklaring videre til grund, at Person 2 herefter havde en dialog med Tiltalte 2 om det forøvede hærværk, hvor der blev ”lagt låg på” , og at Tiltalte 2, som ikke i forvejen havde et personligt forhold til Forurettede, den 30. august 2020 umiddel-bart efter midnat skrev ”Ring Navn HA” til Forurettede, ligesom han efterfølgende telefonisk aftalte med Forurettede, at de skulle mø-des ude foran Person 1's bopæl. Det lægges efter Forurettedes forklaring til grund, at han – efter at være blevet sat af i Nykøbing F. – blev kørt til gerningsstedet af Vidne 4, og at der ikke var nogen personer til stede, da de ankom / side 34 til Vej 1, hvorfor Vidne 4 kontaktede Tiltalte 2. De vendte bilen på Vej 1 og kunne herefter se Tiltalte 2 stå alene på fortovet. Vidne 4 steg ud af bilen og talte med Tiltalte 2. Det lægges videre til grund, at Forurettede, da han kunne se, der var ”ro på” , kort tid herefter steg ud af bilen, hvor han straks blev slået i hovedet af en person, der var bag ham, hvorved han begyndte at bløde. Forurettede faldt til jorden og prøvede at rejse sig, men han kunne ik-ke mærke sine ben. Efter forklaringen afgivet af vicestatsobducent Vidne 3 sam-menholdt med indholdet af personundersøgelsen af Forurettede fore-taget den 30. august 2020, hvorefter han havde et stiksår under højre skulderblad og et stiksår nedadtil på højre side af ryggen, ligesom han havde læsioner i ansigtet opstået ved dels skarp vold, dels ved let stump vold sammenholdt med Forurettedes forklaring og Tiltalte 1's forklaring, lægges det til grund, at det var Tiltalte 1, der udsatte Forurettede for vold, idet han flere gange slog Forurettede i ansigtet og stak Forurettede to gange i ryggen med en kniv. Det findes ikke bevist, at Tiltalte 1 sparkede og slog Forurettede på kroppen, eller at han slog ham med en flaske i hovedet, hvorfor Tiltalte 1 frifindes for denne del af tiltalen. Tiltalte 1's forklaring om, at skaderne på Forurettede blev på-ført i forbindelse med nødværge under anvendelse af en kniv, som Forurettede havde medbragt, og som Forurettede først angreb Tiltalte 1 med, tilsidesættes under henvisning til Forurettedes for-klaring, og da tiltaltes forklaring herom først er fremkommet under ho-vedforhandlingen. Retten har herved tillige lagt vægt på, at Tiltalte 1 har forklaret divergerende om de skader, som han havde på sin arm, og at hans forklaring ikke støttes af andre oplysninger i sagen. Der er herefter ikke grundlag for at henføre Tiltalte 1's handlin-ger under straffelovens § 13, stk. 1, eller § 13, stk. 2, som påstået af forsvareren. 5 nævninger og 3 dommere udtaler: Kniven må efter vicestatsobducent Vidne 3's forklaring være ført med en vis kraft, og Forurettede var i livsfare på grund af knivs-tikket under højre skulderblad. Der kan efter bevisførelsen intet sikkert siges om udformningen af den kniv, som Tiltalte 1 stak Forurettede med to gange i ryggen. Herefter og efter en samlet bedømmelse af de øvrige oplysninger i sagen, herunder stikkenes placering, finder vi, at der er en rimelig begrundet tvivl om, at Tiltalte 1 havde forsæt til at dræbe Forurettede, da han stak ham med kniven. / side 35 Vi stemmer derfor for at frifinde Tiltalte 1 for tiltalen om for-søg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, og herefter finde Tiltalte 1 skyldig i grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, i det ovenfor beskrevne omfang, hvortil forholdet findes at burde henfø-res, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4 1 nævning udtaler: Jeg finder, at Tiltalte 1 er skyldig i forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, idet Tiltalte 1, da han stak Forurettede, må have indset det som en mulighed, at Forurettede kunne afgå ved døden, ligesom han henset til placeringen af stikkene, disses antal samt farligheden af det anvendte våben og den kraft, der blev stukket med, må have accepteret, at dette mulige udfald kunne blive en realitet. Jeg har herved også lagt vægt på indholdet af personundersø-gelsen af Forurettede foretaget den 30. august 2020, hvoraf det frem-går, at han var i livsfare, og på forklaringen afgivet af vidnet Vidne 3. Jeg finder derfor, at Tiltalte 1 havde forsæt til drab. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og Tiltalte 1 frifin-des herefter for drabsforsøg, mens han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Samtlige nævninger og dommere udtaler herefter: Det lægges til grund, at det var Tiltalte 2, der indgik aftalen med Forurettede om at komme til gerningsstedet, at han en time for-ud for overfaldet optrådte på en video sammen med Tiltalte 1, hvor Tiltalte 1 fægtede med en kniv, at Tiltalte 2 var til stede under voldsudøvelsen, at han umiddelbart forinden volden var den, som først tog kontakt til Vidne 4, at volden blev forøvet af Tiltalte 1 i samme øjeblik, som Forurettede var kommet ud af bilen, og at Tiltalte 2 efterfølgende til Person 1 skrev ”han fik (2 x knytnæve emoji) og (kniv emoji)” , ligesom han til en anden person skrev ”klaskede en fra de gule i går fordi han spille-de dum. Men der styr på det (emoji)” . På denne baggrund findes det bevist, at forholdet blev begået af de tiltalte i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse. Den vold, som Tiltalte 1 forøvede, findes ikke at gå ud over, hvad Tiltalte 2 i situationen måtte kunne påregne. Efter bevisresultatet vedrørende Tiltalte 1 findes Tiltalte 2 herefter i samme omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, hvortil forholdet også for denne tiltalte henføres, jf. rets-plejelovens § 883, stk. 4, idet der også for så vidt angår Tiltalte 2, er rimelig begrundet tvivl om, at han havde forsæt til, at de til-talte ved volden skulle dræbe Forurettede. / side 36 Tiltalte 1 er herefter skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 245, stk. 1. Tiltalte 2 er herefter skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 245, stk. 1, og i overtrædelse af færdselslovens 4, stk. 1, § 54, stk. 1, nr. 1, § 56, stk. 1, 1. pkt., og § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1. ..." Sanktionsspørgsmålet Straffen for Tiltalte 1 fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Samtlige nævninger og dommere stemmer for at fastsætte straffen til en fæl- lesstraf af fængsel i 2 og 9 måneder. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren og omfanget af volden, at tiltalte flere gange tidligere er straffet for personfarlig kriminaltet, at for-holdet blev begået i prøvetiden efter prøveløsladelsen den 19. juni 2020 samt det meget hurtige recidiv i forhold hertil, at forurettede som følge af volden var i livsfare, og at forholdet blev begået af flere i forening. Straffen omfatter også reststraffen på 75 dage ved prøveløsladelsen den 19. juni 2020, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2. Straffen for Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. og § 118, jf. § 4, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89. Samtlige nævninger og dommere stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 og 3 måneder. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren og omfanget af volden i sagens forhold 6, at tiltalte er tidligere straffet for personfarlig kriminalitet, at forholdet er begået af flere i forening, og at forurettede var i livsfare som føl-ge af volden. Der er endelig lagt vægt på, at fædselsforholdene alene vil med-føre en kortere fængselssstraf udmålt i måneder. Tiltalte 2 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra den 23. juni 2021, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, jf. U 2001.2042 H. Retten tager påstanden om konfiskation af et knojern til følge, jf. straffelo- / side 37 vens § 77 a. Erstatning Dommerne tager påstanden om erstatning delvist til følge som nedenfor be- stemt. Det bemærkes, at kravet om svie og smerte ikke er dokumenteret ved læge- erklæring eller på anden måde, og på det foreliggende grundlag derfor ikke kan tages til følge. Kravet henskydes til Erstatningsnævnet eller civilt søgs-mål. Opgørelsen af andet tab på 1.240 kr. er ubestridt og tages til følge. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra den 7. juni 2021. For så vidt angår kravet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, bemærkes, at voldens karakter og omfang samt de omstændigheder, hvorunder volden blev udøvet, medfører, at overfaldet har været egnet til at skabe en betydelig angst hos forurettede. Når dette sammenholdes med, at forurettede er blevet påført en alvorlig, livsfarlig skade på lungen ved knivs-tik, der har medført, at en del af lungen blev fjernet ved et operativt indgreb, findes betingelserne i bestemmelsen opfyldt, og efter en samlet vurdering fastsættes godtgørelsen til 20.000 kr. Kravet forrentes efter erstatningsan-svarslovens § 16 en måned efter den 7. juni 2021 med procesrente. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 2 år og 9 måne-der. Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder. Tiltalte 2 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år regnet fra den 23. juni 2021. Hos Tiltalte 1 konfiskeres et knojern. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale de dem vedrørende sags-omkostninger. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal inden 14 dage betale 21.240 kr. til Forurettede. Beløbet forrentes med procesrente af 1.240 kr fra den 7. juni 2021 og af 20.000 kr. fra den 7. juli 2021. / side 38 Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3 /

RETTEN NYKØBING F. Udskrift af dombogen DO M afsagt den 23.juni 2021 Rettens nr. 1-412/2021 Politiets nr. 1900-73112-00007-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr. 2</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26.januar 2021. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for 1 <anonym>Tiltalte 2</anonym> overtrædelse af færdselslovens $ 118, jf. $ 4, stk. 1, ved den 1. februar 2018 kl. 15.12 at have ført personbil <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Sydmotorvejen; km-mrk. 102,9,i Vordingborg med mindst 129 kmlt; selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 90 kml t hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed. 2 <anonym>Tiltalte 2</anonym> overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1 og nr 2, jf. stk. 1, ved den 1.februar 2018 kl. 15.12 at have ført personbil <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Sydmotorvejen; km mrk. 102,9,i Vordingborg, selv om han var frakendt førerretten. 3 <anonym>Tiltalte 2</anonym> overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1, ved den 16.juni 2020 kl. 12.50 at have ført personbil <anonym>Reg nr. 2</anonym> ud for afkørsel 4OA, Vestmotorvejen i Slagelse; selv om han var frakendt førerretten. 4 <anonym>Tiltalte 2</anonym> overtrædelse af færdselslovens 8 117a, stk. 2, nr 1 0g nr. 2, jf. stk. 1 ved den 22. juni 2020 kl. 16.28 at have ført almindelig bil personbil <anonym>Reg nr. 2</anonym> ad Sydmotorvejen mod nord i Vordingborg, selv om han var frakendt førerretten. 5 . <anonym>Tiltalte 2</anonym> overtrædelse af færdselslovens $ 117, jf. $ 54, stk. 1, nr. 1, ved den 22.juni 2020 kl. 16.28 at have ført almindelig bil personbil <anonym>Reg nr. 2</anonym> ad Sydmotorvejen mod nord iVordingborg, efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer; som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden; og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept; i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne. 6 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsøg på manddrab efter straffelovens 8 237, jf. 8 21, ved i forening 0g efter fælles aftale eller fælles forståelse; den 30. august 2020 ca. kl. 02.30 i krydset <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vej 2</anonym> 1 Nykøbing Falster, først at have lokket <anonym>Forurettede</anonym> til stedet, idet <anonym>Tiltalte 2</anonym> kontaktede <anonym>Forurettede</anonym> under påskud af at ville tale med ham og herefter; umiddelbart efter <anonym>Forurettede</anonym> ankom til stedet, at have overfaldet ham; idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog 0g sparkede ham flere gange i ansigtet og på kroppen; slog ham i hovedet med en flaske ligesom han med kniv eller knivlignende redskab flere gange stak <anonym>Forurettede</anonym> 1 højre side af ryggen i nyre og lunge regionen, med stort blodtab og skade på højre lunge til følge, hvorved <anonym>Forurettede</anonym> var i livsfare hvilket dog mislykkedes da andre personer blandede sig og politiet kom til stedet. 7 <anonym>Tiltalte 2</anonym> overtrædelse af færdselslovens $ 117 d, stk. 2, jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 31. august 2020 kl. 17.00 at have ført personbil <anonym>Reg nr. 3</anonym> 1 nordgående retning ud for km.mrk. 86/4, Sydmotorvejen i Vordingborg uden at have erhvervet kørekort. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Anklagemyndigheden har videre nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert; og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 2 Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om konfiskation af et knojern hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> jf. straffelovens $ 77 a. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 6 og erkendt sig skyldig i de øvrige forhold <anonym>Forurettede</anonym> har påstået, at de tiltalte skal betale 45.650 kr: i er-statning. De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse, dog har der ik-ke været bemærkninger til opgørelsen af andre udgifter på 1.240 kr. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte 0g af vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> vi-cestatsobducent <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har vedrørende forhold 1 forklaret, at det er rigtigt, at han kørte den pågældende dag som beskrevet i tiltalen. Han kan ikke huske; hvis bil det var: Han kan ikke huske, om han blev standset, eller at der blev taget foto af 'politiet. Vedrørende forhold 2 forklarede han; at han var frakendt førerretten; og det var han også i 2018. Vedrørende forhold 3, forklarede han; at han stadig var frakendt førerretten i juni 2020. Han kan ikke huske; hvis bil det var. Han mener; at han blev standset af politiet. Vedrørende forhold 4 og 5 forklarede han; at han stadig var frakendt førerretten. Han kan ikke huske; hvilket stof han havde i blodet. Han fik noget medicin for nyresten; som han havde recept på fra lægen. Da han var løbet tør for medicin; fik han noget andet medicin af en kammerat, som sagde; at det ville tage nyrestensanfaldet. Han ved ikke, hvad det nærmere var for noget medicin. Vedrørende forhold 7 forklarede han, at det var rigtigt, som der er beskrevet i anklageskriftet, 0g at det var hans egen bil, som han kørte i. Frakendelsestiden var på dette tidspunkt netop udløbet. Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 6, at han kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> godt. De kender hinanden fra Nykøbing F. De har kendt hinanden i 3-4 år. De har fælles omgangskreds . Han kender <anonym>Tiltalte 1's</anonym> kæreste; <anonym>Person 1</anonym> gennem <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han ved, hvem <anonym>Forurettede</anonym> er. Han kendte kun <anonym>Forurettede</anonym> af navn og ikke på udseende. Det kan godt være, det var gennem <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han havde hørt om <anonym>Forurettede</anonym> Han ved ikke, om <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Forurettede</anonym> havde noget udestående. Han kender ikke <anonym>Forurettedes</anonym> søster eller <anonym>Forurettedes</anonym> omgangskreds . Han er oprindeligt fra Nykøbing Falster. Han boede i HA- klubben; da han blev anholdt. Den pågældende aften var han sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> De var på <anonym>Restaurant 1</anonym> på <anonym>By</anonym> De havde ikke været sammen i løbet af dagen. Han var i Nykøbing F.i løbet af dagen: Han kan ikke huske; hvor han mødtes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> den aften. Han havde drukket alkohol og var fuld. Han havde ikke taget stoffer. De mødtes nok i Nykøbing F. inden og kørte derefter sammen til <anonym>Restaurant 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> var også med. Der var ikke andre med. Han kan ikke huske, hvad tid de tog til <anonym>By</anonym> Det var nok ved 20.00-21.00 tiden. De var der, til restauranten lukkede ved 23.00 tiden. De fik noget at drikke på <anonym>Restaurant 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik nok et par drinks. <anonym>Person 1</anonym> kørte bilen; så hun fik ikke noget at drikke. De mødte nogen; de kendte. De mødte også <anonym>Forurettede</anonym> men han vidste ikke, hvordan <anonym>Forurettede</anonym> så ud. <anonym>Forurettede</anonym> sad sammen med nogle andre. De sad et stykke væk fra <anonym>Forurettedes</anonym> bord. Han kan ikke huske; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> fortalte, at det var <anonym>Forurettede</anonym> Der var ikke en dårlig stemning. Han tror, at der havde været noget "internt fnidder? mellem dem. Han forlod stedet sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> var stadig på <anonym>Restaurant 1</anonym> på det tidspunkt. De gik om til bilen og kørte derfra. Han ved ikke, hvis bil de kørte i. De holdt på en parkeringsplads bag <anonym>Restaurant 1</anonym> Der skete noget på parkeringspladsen. Der blev sparket til en bil, fordi de snakkede om, at det var <anonym>Forurettedes</anonym> bil. Han ved ikke; hvem der sparkede til bilen. Det var ikke ham. Det var heller ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller <anonym>Person 1</anonym> Han kendte ikke de andre, der også stod der; men det var dem, de havde siddet sammen med på <anonym>Restaurant 1</anonym> De kørte sammen fra <anonym>Restaurant 1</anonym> De kørte hjem til <anonym>Person 1</anonym> Det var for at feste videre. Der kom ikke andre med. De festede og drak videre. Der var en, der ringede til <anonym>Person 1</anonym> Han hedder <anonym>Person 2</anonym> Det må være ham, der havde den bil, der var lavet hærværk på. <anonym>Person 2</anonym> brokkede sig over noget hærværk på bilen. De fortalte det, som det var; og at de skulle finde en løsning på det, Han kan ikke huske; om han også talte med <anonym>Person 2</anonym> Han kender ikke <anonym>Person 2</anonym> Han forstod det sådan; at det var <anonym>Forurettedes</anonym> bil, der var sket noget med. Han ringede derfor til <anonym>Forurettede</anonym> der ikke tog telefonen. Så skrev han til <anonym>Forurettede</anonym> Han havde ikke nummeret til <anonym>Forurettede</anonym> Han søgte efter nummeret på nettet, men kunne ikke finde det. Han fik nummeret af en af de andre. Det kan godt være, at det var fra <anonym>Person 1</anonym> men det kan han ikke huske. Han skrev "Ring <anonym>Navn</anonym> 99 <anonym>Navn</anonym> er noget; han bliver kaldt. <anonym>Forurettede</anonym> ringede tilbage til ham; og de aftalte at mødes ude foran <anonym>Person 1's</anonym> bopæl. De gav <anonym>Forurettede</anonym> adressen, hvor de skulle mødes. Det var 20 meter fra krydset <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vej 2</anonym> 1 Nykøbing F. De mødtes ude foran på fortovet. Der gik måske en halv time, før <anonym>Forurettede</anonym> kom. Tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik sammen ud. <anonym>Person 1</anonym> blev i lejligheden sammen med de andre. <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> havde lidt problemer med at finde stedet, så tiltalte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> var nok gået lidt rundt og op ad vejen. <anonym>Forurettede</anonym> ringede til tiltalte, fordi de ikke kunne finde stedet. <anonym>Forurettede</anonym> kom kørende i bil sammen med <anonym>Vidne 4</anonym> Han kender <anonym>Vidne 4</anonym> fra området. Da de ankom; steg <anonym>Vidne 4</anonym> ud af bilen. <anonym>Vidne 4</anonym> kørte bilen. Tiltalte gik hen og snakkede med <anonym>Vidne 4</anonym> Tiltalte sagde "det er længe siden" Han ved ikke, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> var på dette tidspunkt. Han så ikke <anonym>Forurettede</anonym> stige ud af bilen. Han hørte; at der opstod noget tumult. Klokken var 02.30 om natten; 0g der var ikke noget gadelys. Han prøvede at stoppe tumulten: Han kunne se, at <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fat i hinanden Tiltalte stod en halv meter fra dem: Han prøvede at gå imellem dem; og han mener; at han tog fat i en af dem Han tror; at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> han tog fat i Det lykkedes ikke at få <anonym>Tiltalte 1</anonym> væk;, så tiltalte gik fra stedet. Han ville ikke være en del af det. Han så ikke nogen våben;, blod eller om nogen var kommet til skade. Det var meget mørkt. Han mente ikke; han fik blod på sig, men der blev senere fundet blod på hans tøj, da politiet undersøgte det. Han gik tilbage til <anonym>Person 1</anonym> Han kan ikke huske; om han fortalte <anonym>Person 1</anonym> om det passerede. Han var i chok over det; som var sket. Han overvejede ikke at ringe til politiet. Han tænkte, at der nok var andre, som ringede . Den pågældende aften var han iført almindelige cowboybukser; sort striktrøje og en HA-vest;. Der var ikke nogen speciel grund til, at han havde vesten på. Vesten havde han på hele aftenen; herunder også på <anonym>Restaurant 1</anonym> Han sad ude foran <anonym>Restaurant 1</anonym> med HA-vesten. Han er medlem af HA. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er ikke medlem af HA eller nogen anden gruppe. <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> er ikke medlem af nogen gruppering. Han skrev med nogen fra klubben om, hvad der var sket. Han kan ikke huske, hvad de skrev om. Han så en kniv i løbet af aftenen. Det var nogle timer før episoden efter de kom tilbage til <anonym>Person 1's</anonym> lejlighed fra <anonym>Restaurant 1</anonym> Forevist video fra den 30. august 2020 kl. 01.32 fundet på tiltaltes telefon forklarede tiltalte, at videoen var optaget hos <anonym>Person 1</anonym> Det var nok ham; der havde optaget videoen. Det var ham; der var på videoen. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> med kniven: Han ved ikke; hvem der ejede kniven. Han så, at kniven blev lagt væk igen. Foreholdt ekstrakten side 416, sms-beskeder af 30. august 2020 kl. 00.05.03, hvor han havde skrevet "Ring <anonym>Navn</anonym> HA= forklarede han, at det var den første besked, han skrev til <anonym>Forurettede</anonym> Han skrev sådan; for at <anonym>Forurettede</anonym> vidste, hvem det var; der skrev. <anonym>Forurettede</anonym> havde lige set ham på <anonym>Restaurant 1</anonym> med HA-vesten; så når tiltalte skrev sådan; vidste <anonym>Forurettede</anonym> hvem det var. Om beskeden samme dag kl. 00.05.40 "Der er ikke noget ring lige? forklarede han, at det var for at vise, at der ikke var nogen "bad feelings' 99 Foreholdt ekstrakten side 365, chat korrespondance på Messenger mellem tiltalte og <anonym>Person 1</anonym> forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor han var, da han skrev "kom op' Han var nok i lejligheden. Det var en lejlighed i flere etager. Næste morgen skrev han også til <anonym>Person 1</anonym> Han tror, at han var taget i klubben. HA klubben ligger i Nyborg. Han antog, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var blevet anholdt; fordi han så politi og ambulance komme til stedet. Han var i lejligheden, da han så det. Om beskeden den 30. august 2020 kl. 07.03.11 "Jeg tager det op på et møde her i morgen forklarede han, at han ikke kan huske, hvad han mente med dette. Det var ikke et HA møde. Han mener; at han så noget i avisen tidligt om morgenen om episoden. Han ved ikke; hvorfor han lavede knytnæve emoji og kniv emoji eller skrev "han skulle bare være skredet med mig? De havde måske ligget ved siden af hinanden på telefonen. Det kan også være fordi, han havde læst om episoden i avisen. Han kan ikke huske; hvornår han så <anonym>Person 1</anonym> igen efter episoden. Han mener ikke; at han så hende; inden han blev anholdt. Han blev anholdt på vej til Nyborg. Foreholdt ekstrakten side 460, udlæsning af WhatsApp, forklarede han; at han brugte den til at skrive. Man kan skrive fra WhatsApp på samme måde som fra Messenger. Der var ikke nogen forskel. Navnet 9 <anonym>Profilnavn</anonym> er hans brugernavn. Han vil ikke udtale sig om, hvem 99 <anonym>Person 3</anonym> er. Vedrørende beskeden den 30. august 2020 kl. 08.15.57 99 'var der også bro, klaskede en fra de gule igår fordi han spillede dum. Men der styr på det? forklarede tiltalte, at det var en misforståelse. Han vil ikke uddybe det nærmere. Samtalen var kørt lidt op. Det havde ikke noget med den pågældende episode at gøre. Han vil ikke udtale sig om hvad "de gule? betyder. Han talte ikke med nogle af de andre, inden han blev anholdt. Han har ikke talt med andre, mens han har været varetægtsfængslet. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han er HA rocker. Denne sag har intet med HA at gøre. Ham og <anonym>Tiltalte 1</anonym> er gode venner. Han mener; at de har mødt hinanden i bybilledet. Han ved ikke alt om, hvad der foregår i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> liv. Han kender <anonym>Vidne 4</anonym> Han har kendt <anonym>Vidne 4</anonym> 1 længere tid. Det er ikke en, han hænger ud sammen med. Det var ikke usædvanligt; at han snakkede med <anonym>Vidne 4</anonym> Det var længe siden, han havde set <anonym>Vidne 4</anonym> Han fik et sted mellem 10-15 genstande den pågældende aften Da de kom hjem til <anonym>Person 1</anonym> fortsatte de med at drikke. Han mener; at de drak whisky. Han optog flere videoer den pågældende aften. Der var en god stemning. Han synes; at det på parkeringspladsen med hærværket var latterligt. Han trådte i karakter som den voksne; og han ville få det omkring hærværket løst;. Der var ikke snak om, at der skulle ske noget mere eller noget vildere. Han kommer selv i Nykøbing F. 0g omegn. Videoen med kniven blev optaget minimum en time før episoden. Det var normalt for dem; at der var en, der stod med en kniv. Han tænkte ikke over kniven efterfølgende. <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vej 2</anonym> er vejelet kryds ude foran <anonym>Person 1's</anonym> lejlighed, som ligger i et beboelseskvarter. Da han gik ud på vejen, tænkte han; at han skulle ud og snakke med <anonym>Forurettede</anonym> Det var ikke fordi, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle have "nogen på munden? Han lagde ikke mærke til, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> var. Tiltalte gik og snakkede i telefon med <anonym>Vidne 4</anonym> fordi de ikke kunne finde vej. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ikke oppe at køre, inden de gik ud. Han havde ikke forestillet sig at der skulle ske det, som skete. Han valgte at gå derfra. Han ville gerne have vidst det på forhånd, hvis der skulle ske noget mere. En HA rocker ringer ikke til politiet 0g anmelder en forbrydelse . Der var meget larm derude;, så han tænkte, at andre ville ringe til politiet, Der var naboer hele vejen rundt, Han tror; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> boede hos <anonym>Person 1</anonym> Politiet og ambulancen kom til stedet rimelig hurtigt. Fra de mødtes med <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> og til han var 'tilbage i lejligheden, gik der cirka et minut. Han prøvede at hive en væk under den opståede tumult, og det var som anført formentlig <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han kan ikke huske; hvad han gjorde. Han prøvede vel at tage fat i ham. Der blev strittet imod. Han gjorde det kun kort. De 10 sekunder; som han forklarede om under grundlovsforhøret, var nok lidt højt sat. Han gik fra stedet, fordi han stod med en HA-vest, og at han derfor kunne risikere at få skylden. Han var efter episoden på nettet og søge oplysninger om hændelsen. Han kender hjemmesiden www faa.dl , som er Fyns Amts Avis. Han bor i Nyborg. Han fandt noget om hændelsen derinde. Han fandt det tidligt om morgenen. Foreholdt ekstrakten side 385, rapport, hvoraf det fremgår; at der var søgt på <anonym>Forurettede</anonym> på de gule sider, forklarede han; at han prøvede at finde nummeret på <anonym>Forurettede</anonym> Om søgningsresultatet "mand sigtes for at stikke bekendt i ryggen med kniv" forklarede han, at det var en artikel, han fandt på nettet kl. 04.16. Han havde nok læst artiklen. Foreholdt ekstrakten side 461, om beskeden klaskede en fra de gule forklarede han; at det kunne godt været noget; der havde relation til HA, eller som i øvrigt var klubmæssigt. Det har ikke nogen relation til sagen. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han; at da <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> ikke kunne finde vej, talte han i telefon med <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> Han fandt først ud af det lige inden; at de var t0 personer på vej . De virkede stille og rolige; da de snakkede i telefon. Der var heller ikke noget med <anonym>Tiltalte 1</anonym> da de gik ud til dem Han lagde ikke mærke til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det var ikke hans opfattelse, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> gemte sig. Det hele var stille og roligt; da <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> ankom til stedet. Han har ikke noget indtryk af, hvad der gik galt. Han kunne høre, at der skete noget tumult. Det foregik over på den anden side af bilen. Hvis det handlede om HA, så havde han ikke udtalt sig under sagen. Adspurgt af anklageren forklarede han, at da de aftalte at mødes, havde han ikke tænkt, at det kunne ende ud i en sådan episode. Foreholdt ekstrakten side 31, retsbog med tiltaltes forklaring fra grundlovsforhøret den 1. september 2020, hvor det fremgår; at "sigtede ringede til <anonym>Forurettede</anonym> og sagde; at de blev nødt til at mødes, da der var noget mellem <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> de skulle tale om= forklarede han, at det godt kan være, at han har forklaret sådan. Det må være om hærværket. Foreholdt fra samme retsbog om, at det var <anonym>Tiltalte 1's</anonym> ide at mødes med <anonym>Forurettede</anonym> 0g at han ikke vidste, hvorfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle tale med <anonym>Forurettede</anonym> forklarede tiltalte, at det var forkert formuleret, for det var om hærværket, de skulle mødes. Der må være nogen; der har misforstået det. Foreholdt fra samme retsbog om, at "sigtede tog med for at holde styr på <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede tiltalte; at det også var forkert formuleret. Han mener ikke, at han har forklaret, at han tog med for at holde styr på <anonym>Tiltalte 1</anonym> Foreholdt fra samme retsbog om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde drukket, men han var ikke ophidset. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kan blive ophidset;, hvis han er fuld. Sigtede tog med som en god kammerat, hvis der skulle ske noget, 0g det udviklede sig, så sigtede kunne stoppe det? forklarede tiltalte, at han nok har forklaret sådan Han synes ikke, at han havde en tanke om, at der kunne være noget, der skulle stoppes. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret, at han kender <anonym>Tiltalte 2</anonym> fra fælles kammerater. De mødte hinanden for nogle år siden. De er gode venner. Han flyttede til Nykøbing F.i 2016. Han har ikke nogen adresse nu. Han boede på <anonym>Adresse 1</anonym> sammen med sin kone, <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> var hans gamle adresse. Han har kendte <anonym>Person 1</anonym> 1 lang tid. De blev kærester i marts 2019, men de havde kendt hinanden i 1,5 til 2 år inden. I maj måned fik de lejligheden sammen: I august måned boede <anonym>Person 1</anonym> 1 <anonym>Adresse 3</anonym> Han var tit hos <anonym>Person 1</anonym> men han boede der ikke De har ikke børn sammen; men de prøver at få barn Han har en datter på 8 år. Datteren bor hos sin mor. Han ser sin datter. <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> var gået fra hinanden; da han begyndte at se <anonym>Person 1</anonym> Han har set <anonym>Forurettede</anonym> 1 træningscentret, men på det tidspunkt vidste han ikke; hvem <anonym>Forurettede</anonym> var. Da han fik at vide; at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> havde været kærester, så han et billede af <anonym>Forurettede</anonym> på Facebook; og han kunne huske, at han havde set ham før. <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> har en søn på 7 år. Sønnen bor hos <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> ser ikke sønnen. <anonym>Forurettede</anonym> har været voldelig overfor <anonym>Person 1</anonym> og sønnen. Forholdet mellem <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> var anspændt. <anonym>Forurettede</anonym> er kommet med mange trusler. Tiltalte nåede kun at være ude af fængslet i 2 måneder; inden han blev varetægtsfængslet. Han har afsonet sammen med <anonym>Forurettede</anonym> 1 Søbysøgård Fængsel. <anonym>Forurettede</anonym> sad på en anden afdeling: Han hilste på <anonym>Forurettede</anonym> den første dag <anonym>Forurettede</anonym> gloede underligt på ham. De havde ikke haft anden kontakt. <anonym>Forurettede</anonym> havde forsøgt at få nogen til at overfalde ham i fængslet. Der var nogle udlændinge, der skulle over på hans afdeling 0g sidde; som havde en besked med til ham. Han kender ikke deres navne. De sagde; at <anonym>Forurettede</anonym> havde spurgt, om de ville smadre tiltalte. De sagde, at de ikke ville blande sig i det, 0g <anonym>Forurettede</anonym> måtte klare sig selv. Han anmeldte det ikke; og han sagde det heller ikke til personalet. Han gik på et tidspunkt ud og fik noget luft. <anonym>Forurettede</anonym> var også udenfor. De var adskilte med bånd imellem. Han konfronterede <anonym>Forurettede</anonym> med den henvendelse; han havde fået. <anonym>Forurettede</anonym> svarede bare; at han ikke havde noget problem; men han havde haft en dårlig dag; <anonym>Forurettede</anonym> forlod stedet 0g gik tilbage til afdelingen. Det var i april måned. Han så ikke <anonym>Forurettede</anonym> efterfølgende; mens han afsonede. <anonym>Forurettede</anonym> plejede at være ude hver dag, men efter den samtale kom han ikke ud. Han fik heller ikke flere beskeder: <anonym>Forurettede</anonym> viste; at han var en kujon. Han tabte sin ære i fængslet. Tiltalte er ligeglad med ham. Deres besøg i fængslet var lukket ned, så de havde "besøg' via Facetime i en isolationscelle. To dage efter deres samtale gik <anonym>Forurettede</anonym> amok; og han truede <anonym>Person 1</anonym> og råbte og hånede sønnen. Det var noget, <anonym>Person 1</anonym> havde fortalt ham. <anonym>Person 1</anonym> skrev til <anonym>Forurettede</anonym> at der ikke skulle være mere kontakt mellem dem. Kontakten skulle gå via statsamtet. Der havde ikke været nogen kontakt mellem dem efterfølgende og indtil episoden. Den pågældende aften havde han været ude og få drinks sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Han havde nok fået 10 drinks. Han havde ikke taget stoffer. De var på <anonym>Restaurant 1</anonym> Han så <anonym>Forurettede</anonym> på <anonym>Restaurant 1</anonym> Han var ligeglad med ham. Han havde kigget rundt og set <anonym>Forurettede</anonym> sidde ved et bord. Han lagde ikke mærke til, om <anonym>Forurettede</anonym> kiggede over på deres bord. <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> snakkede ikke sammen. De overvejede ikke at gå, fordi <anonym>Forurettede</anonym> var der. Stemningen var god ved deres bord. De var på <anonym>Restaurant 1</anonym> inogle timer. De var forinden kørt fra Nykøbing F. sammen. Det var <anonym>Person 1</anonym> der kørte. Han mener; at en kammerat ved navn <anonym>Person 4</anonym> hentede dem på <anonym>By</anonym> De var på en parkeringsplads ved <anonym>Restaurant 1</anonym> Der skete ikke noget. Der kom en patruljebil og skrev deres navne ned. De blev ikke sigtet for noget. Han er ikke rockerrelateret. Han så ikke, at hærværket skete. <anonym>Forurettedes</anonym> bil var ikke på parkeringspladsen. Han kender hans bil. Han så ikke nogen lave noget på en bil. Der var også andre personer på parkeringspladsen. De tog efterfølgende hjem til ham og <anonym>Person 1</anonym> Han kan ikke huske; hvor mange de var. De var måske <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> tiltalte og nogle andre. De hyggede sig og fik nogle drinks. Han ved, at <anonym>Forurettede</anonym> tog kontakt til dem og ville mødes om bilen. Der var en bil, der var blevet smadret. Han fik ikke fat i, hvilken bil det var: Han ved ikke, om <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde skrevet til <anonym>Forurettede</anonym> Inden <anonym>Forurettede</anonym> ringede, havde de ikke snakket om <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> ringede til <anonym>Person 1's</anonym> telefon; 0g han ville gerne mødes. Han ved ikke, hvordan <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde fået <anonym>Forurettedes</anonym> telefonnummer. Han har ikke telefonnummeret til <anonym>Forurettede</anonym> Han hørte ikke samtalen mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> Han hørte, at <anonym>Forurettede</anonym> ville mødes. Han var ikke utryg ved det. Det var tiltalte, der stod med kniven på videoen; som blev afspillet under afhøringen af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han kan ikke huske episoden. Han tror; at det var hans kniv. Han har haft en lignende. Han havde ikke haft den med i byen. Den lå hjemme i lejligheden. De fjollede rundt og var fulde. Det var for sjov. Han kan ikke huske, om det var før eller efter <anonym>Forurettede</anonym> havde ringet. Tiltalte og <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik sammen ned for at møde <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte tog ikke noget våben med. De stod udenfor og ventede; men der kom ikke nogen: Tiltalte gik derfor ind igen. Efter 15-20 minutter hørte han hjulspind, og han tænkte, om <anonym>Tiltalte 2</anonym> var blevet kørt ned, fordi <anonym>Forurettede</anonym> afsonede en dom, hvor han havde kørt en ned. <anonym>Person 1</anonym> havde fortalt ham om denne sag, hvor <anonym>Forurettede</anonym> var mødtes med nogen og havde taget et våben med. Der var en, der i den forbindelse var blevet kørt ned. Han tænkte derfor; at de måske havde kørt <anonym>Tiltalte 2</anonym> ned. Han tog et knojern med. Han havde knojernet på, men hånden var i lommen. Han havde købt det på det gule marked i Tyrkiet. Da han kom ud på vejen, kunne han se, at der holdt en bil. Der stod nogle personer bag ved bilen og snakkede. Det var mørkt. Da han gik op på siden af bilen, åbnede <anonym>Forurettede</anonym> døren. <anonym>Forurettede</anonym> havde en kniv med, som han prøvede at stikke tiltalte med, mens han sagde; "jeg slår dig ihjel? Tiltalte prøvede at parere stikket. Han skubbede <anonym>Forurettede</anonym> 1 brystet. <anonym>Forurettede</anonym> faldt ikke; men han gik baglæns . <anonym>Forurettede</anonym> fægtede med kniven. Tiltalte slog <anonym>Forurettede</anonym> 2-3 gange i hovedet med knojernet. <anonym>Forurettede</anonym> stod og lænede sig op ad bilen. <anonym>Forurettede</anonym> havde stadig kniven i hånden. Tiltalte fik fat i hans ærme. Der var ikke nogen, der blandede sig på dette tidspunkt. <anonym>Forurettede</anonym> stod op ad bilen, 0g tiltalte holdt fast i den arm, som <anonym>Forurettede</anonym> havde kniven i Tiltalte gav <anonym>Forurettede</anonym> nogle knæspark; så han sank sammen. Tiltalte prøvede at få kniven fra <anonym>Forurettede</anonym> Han fík revet kniven ud af hånden på <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> begyndte at slå og forsøgte at tage kniven igen. Tiltalte stak ud efter <anonym>Forurettedes</anonym> højre arm med kniven: Han troede ikke; at han ramte ham: Han gav <anonym>Forurettede</anonym> et stik til, og her kunne han mærke, at han ramte <anonym>Forurettede</anonym> Han troede, at han ramte ham i armen. Han kan ikke huske, hvilken kniv det var. Mens han prøvede at få kniven ud af hånden på <anonym>Forurettede</anonym> kunne han mærke, at der var en, der prøvede at hive ham væk. <anonym>Forurettede</anonym> blev mere vild og forsøgte at sparke efter det første stik. Han troede ikke; at han havde ramt ham ved første stik Efter det andet stik stoppede <anonym>Forurettede</anonym> med at bevæge sig. <anonym>Forurettede</anonym> prøvede at komme ud af bilen. Han lod <anonym>Forurettede</anonym> gå væk. <anonym>Forurettede</anonym> sad ned på passagersædet, da han blev stukket. Han troede, at andet stik ramte <anonym>Forurettede</anonym> 1 højre arm: Han har senere fået at vide, hvor han ramte <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> gik over til et plankeværk og faldt ned Tiltalte smed kniven på jorden foran bilen eller på gulvet i bilen. <anonym>Forurettede</anonym> blev ikke slået med andet end et knojern. Der var ikke nogen; der havde en flaske i hånden. <anonym>Forurettede</anonym> blev ikke slået med en flaske. Det var kun de to, der var i "kamp" Han var selv blevet ramt af kniven Han så ikke andre knive, end den han tog fra <anonym>Forurettede</anonym> Kniven fra hans lejlighed var ikke ude på noget tidspunkt. Politiet kom kort tid efter. Efter episoden kom <anonym>Vidne 4</anonym> hen til ham. Han ved godt, hvem <anonym>Vidne 4</anonym> er. Han gik i chok efter episoden. <anonym>Vidne 4</anonym> var også i chok <anonym>Forurettede</anonym> tumlede rundt. <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> snakkede sammen. <anonym>Vidne 4</anonym> blev ved med at spørge, hvad der var sket. Da han forinden episoden var gået ud på vejen igen; så han ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han så 2-3 personer stå bag bilen. Bagefter var <anonym>Vidne 4</anonym> den eneste person; der stod derude. Da <anonym>Forurettede</anonym> stak ud efter ham og sagde; at han ville slå ham ihjel, glemte tiltalte alt andet og koncentrerede sig om at forsvare sig selv. Han ringede ikke til politiet. <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> ringede heller ikke til politiet. Han troede som sagt; at han havde ramt <anonym>Forurettede</anonym> i armen. Han vidste ikke; hvor alvorligt han havde stukket <anonym>Forurettede</anonym> Han blev anholdt på stedet. Han tror; at politiet spurgte, hvad der var sket; men han kan ikke huske, hvad han svarede. Han fortalte ikke i grundlovsforhøret; hvad der var sket, fordi hans egen forsvarer ikke var til stede; og den beskikkede forsvarer i grundlovsforhøret rådede ham til at vente med at udtale sig. Han er ikke blevet afhørt af politiet efterfølgende. Han ville gerne afhøres. Han har været udsat for chikane af 'politiet. Der har ikke været det bedste samarbejde med politiet; 0g derfor ville han ikke afgive forklaring. Foreholdt ekstrakten side 22, tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret den 30. august 2020, hvor det fremgår, "sigtede forklarede, at han er helt i chok over sigtelsen. Han er bange for at udtale sig i en alvorlig sag som denne, uden at han forinden har talt sagen igennem med advokat Janus Malcolm Pedersen. Han har ikke noget med sagen at gøre" forklarede han, at han har forklaret sådan; men han har ikke sagt, at han ikke havde noget med sagen at gøre. Foreholdt ekstrakten side 112, 1. afsnit; afhøringsrapport, der ikke er gennemlæst og underskrevet, forklarede han; at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan. Foreholdt samme afhøringsrapport 2. afsnit; forklarede han; at det er rigtigt; at han ikke nævnte noget om <anonym>Forurettede</anonym> Han kan i øvrigt ikke huske at have forklaret som anført. Foreholdt samme afhøringsrapport 3. og 4 afsnit, forklarede han; at han ikke kan huske; at han har forklaret sådan. Han har ikke nævnt noget om en kniv til den afhøring. Han var ikke klar over; at han selv blev stukket med kniven. Han mærkede det ikke. Han opdagede det først senere. Han så ikke andre knive ude på stedet. Han sagde ikke til <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvorfor han gik ind igen <anonym>Tiltalte 2</anonym> stod og snakkede i telefon. Han ved ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> registrerede, at han sagde; at han gik ind igen. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at motivet for overfaldet på tiltalte var jalousi fra <anonym>Forurettede</anonym> side og ikke på grund af hærværket. Lige siden han var begyndt at være sammen med <anonym>Person 1</anonym> har <anonym>Forurettede</anonym> været jaloux. <anonym>Forurettede</anonym> har gået til psykolog og læge på grund af, at han er jaloux. Han tænkte, at <anonym>Forurettede</anonym> ville komme og opsøge tiltalte. Episoden skete under den første orlov; <anonym>Forurettede</anonym> havde fra fængslet. Han kendte til <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> fortid forud for episoden. Han har hørt <anonym>Forurettede</anonym> i telefonsamtaler med <anonym>Person 1</anonym> Den pågældende dag tænkte han ikke over tingene Det var først; da han hørte hjulspind, at han tænkte, det kunne være alvorligt. Han ville se, hvad der skete. Han ved, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke ville møde op alene, og derfor tog han sit knojern med. Da han kom ud, gik han hen mod bilen; 0g bildøren blev åbnet. Det var først der, han kunne se, at det var <anonym>Forurettede</anonym> som var i bilen. Der var ikke nogen dialog. <anonym>Forurettede</anonym> kom løbende mod ham og stak ud efter ham ved halsen 0g ansigtet. Tiltalte tog armen op for ansigtet. Han forsvarede derved sig selv. Det handlede om liv eller død. Da han fik kniven fra <anonym>Forurettede</anonym> stak han ud efter <anonym>Forurettede</anonym> men ramte ikke. Så stak han ud efter ham igen og ramte. Forinden havde han registreret; at nogen prøvede at hive ham væk; men han kom fri. Hans fokus var kun på kniven. Adspurgt af advokat Martin Cumberland forklarede han; at han så 2-3 personer stå på den anden side af bilen bagved. Han stod på højre side af bilen; 0g de stod på venstre side. Han kunne ikke se, hvem det var. Det var helt mørkt. Det var få meter fra hans hjem. Han nåede kun lige ud, og så kom <anonym>Forurettede</anonym> farende mod ham. Det kunne godt have været <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> der har stod ved bilen. Der blev hevet i ham; men han trak sig tilbage. Han så ikke; hvem der prøvede at hive ham væk. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde på ingen måde nogen rolle i episoden. <anonym>Vidne 4</anonym> havde heller ikke vidst; at det var det; der skulle ske Adspurgt af anklageren forklarede han, at han havde joggingtøj på, da han kom ud på gaden. Han kan godt have haft en rød T-shirt på. Han lagde ikke mærke til, hvor meget det blødte fra den skade, han havde fået. Han opdagede det først i detentionen: Han blev ikke syet. Der gik nogle måneder; før det groede sammen. Der blev ikke gjort noget ved hans skade. Han kan ikke huske, hvad han havde forklaret om skaden; da han blev undersøgt. Han kan heller ikke huske; at han har forklaret; at skaderne var fra arbejdet på et kolonihavehus. Det var hans opfattelse; at <anonym>Forurettede</anonym> tog den første kontakt. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret, at hun var på arbejde den pågældende aften. Hun kan ikke huske; om hun var den første patrulje på stedet. De kom tre patruljer samtidig. Hun så en bil, hvor der stod en mand bagved, der var ved at skifte noget tøj. Der stod en mand på fortovet; der råbte og skreg. Der stod en tredje mand lidt væk, som var rolig og kiggede på - det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun havde set <anonym>Tiltalte 1</anonym> før. De andre to havde hun ikke set før. Ham der råbte sagde "min ven; min ven; hvad har de gjort? Hos den ene mand havde "tarmene tømt sig" som følge af en chokreaktion. Han blødte også fra panden; og der var blod på fortovet. Den tilskadekomne var svimmel og desorienteret. Hun mener ikke umiddelbart, at han var påvirket af alkohol. Ham der råbte var ophidset 0g forvirret over situationen. Hun talte med forurettede. Hun talte kort med <anonym>Tiltalte</anonym> 1. Hun anholdt <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> virkede rolig. Han virkede ikke stærkt påvirket. Hun ved ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> virkede chokeret. Det er forskelligt fra person til person; hvordan man er, når man er chokeret. <anonym>Tiltalte 1</anonym> stod 3-4 meter fra de andre. Der var ikke slagsmål, da de kom til stedet. De afspærrede området. De t0 patruljer fik styr på <anonym>Tiltalte 1</anonym> og vennen. Hun hjalp med førstehjælp på forurettede. Der var ikke andre udover deres kollegaer til stede, da de ankom. Ambulancen var ikke ankommet på det tidspunkt. De så, at der var blod på fortovet og glasskår. Glasskårene var klare. De kunne ikke vurdere, hvilken væske der lå på fortovet ved glasskårene. Hun var ikke med til at finde knojern og kniven. Hun var ikke med til at foretage afhøring af <anonym>Tiltalte 1</anonym> ude på stedet. Da hun snakkede med <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde han, at han ikke kendte de to andre, men da hendes kolleger spurgte ham herom; kendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> dem. Hun kan ikke huske; om der var lys på bilen; der stod på stedet. Dørene på bilen stod ikke åbne. Forurettede var ikke inde 0g sidde i bilen; efter de var ankommet. Hun var kort med til at besigtige <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun har ikke lavet andre undersøgelser eller været sagsbehandler på sagen: Adspurgt af forsvareren; advokat Janus Malcolm Pedersen; forklarede hun, at hun vidste; hvem <anonym>Tiltalte 1</anonym> var. Hun havde mødt <anonym>Tiltalte 1</anonym> nede på <anonym>By</anonym> tidligere på aftenen. Hun kendte navnet. Hun talte kort med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om, hvad der var sket. Det var den anden patrulje, der overtog afhøringen. Der blev fundet klare glasskår; De lå på fortovet. Der lå glasskår og væske. Forevist ekstrakten side 191,fotorapport, foto nr. 14, forklarede hun; at det var den væske og de glasskår; de havde fundet. Adspurgt af advokat Martin Cumberland, forklarede hun; at det godt kan passe; at de kom 4 minutter efter anmeldelsen. Hun kan ikke vurdere, om forurettede var påvirket. <anonym>Nummer</anonym> er hendes WRX kode. Foreholdt ekstrakten side 85, 3. sidste og sidste afsnit; anmeldelsesrapport, hvorefter politiet besigtigede <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> og at de begge blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer og alkohol, forklarede hun; at forurettede var besvimet. Når hun har skrevet sådan; var det nok det, hun dengang havde vurderet. Ham der råbte kunne godt stå på benene. Hun ringede til anmelderen. Anmelderen sagde noget om en masse tumult. Anmelderen havde ikke set så meget, men havde hørt slagsmålet. Foreholdt, at hun har skrevet, at en bil kom kørende, hvor den blinkede og dyttede, forklarede hun, at den oplysning må hun have fået fra anmelder Adspurgt af anklageren forklarede hun; at hun ikke kunne huske nogle skader på <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller om han klagede over skader; da han blev anholdt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> blødte ikke. Han havde lidt blod på tøjet. Hun kan ikke huske, hvor der var blod. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde blod på hænderne. De talte tidligere på aftenen med dem på <anonym>Restaurant 1</anonym> på <anonym>By</anonym> på grus parkeringspladsen. De stod 5 stykker ved en bil. De tiltalte var der <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde vest med rygmærke på fra HA. Det var derfor; de lagde mærke til dem. Der var ikke andre med veste. Stemningen var hyggelig. De hyggede sig 0g drak drinks. <anonym>Forurettede</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret; at <anonym>Person 1</anonym> er hans ekskæreste. De gik fra hinanden i april 2019. De havde været kærester i 9 år. De har en søn på 7 år, der hedder <anonym>Person 5</anonym> Han ved ikke, hvorfor de gik fra hinanden. Det skete; mens han afsonede. De har fælles forældremyndighed. Han har overvåget samvær. De er ikke enige om samværet. <anonym>Person 1</anonym> vil gerne have, at han slet ikke ser <anonym>Person 5</anonym> Han gik hjemme det første stykke tid af sønnens barndom; så de har et tæt bånd. Han kender ikke <anonym>Person 1's</anonym> kæreste, <anonym>Tiltalte 1</anonym> Vidnet vidste, hvem <anonym>Tiltalte 1</anonym> var; før han blev kæreste med <anonym>Person 1</anonym> Vidnet havde set <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 træningscentret et par gange. De har ikke talt sammen i træningscentret. De har afsonet sammen i Søbysøgård Fængsel. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var der ikke så længe; måske et par måneder; De talte ikke sammen eller havde noget med hinanden at gøre. Han kender ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han har hørt navnet; men kender ham ikke. Han har ikke nogen banderelation. Han har nogle kammerater; der er medlem af Satudarah. Den 29. august 2020 var han ude at spise. Han havde orlov fra fængslet. Humøret var godt. Han var glad, og han havde savnet sin familie. Han havde orlov i 4 dage. Han kan ikke huske; hvad han lavede tidligere på aftenen. Han havde nok været sammen med sin lillesøster; <anonym>Vidne 2</anonym> Han spiste sammen med <anonym>Vidne 2</anonym> dennes kæreste <anonym>Person 2</anonym> en veninde ved navn <anonym>Person 6</anonym> 0g et vennepar ved navn <anonym>Person 7</anonym> 0g <anonym>Person 8</anonym> De var kørende i to biler til <anonym>By</anonym> Det var <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 7</anonym> der kørte. <anonym>Person 2</anonym> havde en koksgrå Audi A4. Det var samme bil som vidnets, der bare var sort. <anonym>Person 7</anonym> kørte i en sort BMW. De spiste på <anonym>Restaurant 2</anonym> på <anonym>By</anonym> Han fik en enkelt øl på restauranten. De gik på <anonym>Restaurant 1</anonym> kl. 19.30-20.00. Der var ikke så mange mennesker på <anonym>Restaurant</anonym> 1 De sad ved det bagerste bord udenfor. De fik lidt at drikke. Hans telefon var løbet tør for strøm; så den skulle lades op inde i baren. Han så <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> da han kom ind i baren. Han stod ved siden af <anonym>Person 1</anonym> Der var ikke nogen; der sagde noget til hinanden. Han skyndte sig at give telefonen til sin søster; og så gik han ud til bordet igen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> bemærkede vidnet. Han ville ikke have; at der skulle ske noget. Han havde ikke tidligere mødt <anonym>Person 1</anonym> efter de var gået fra hinanden; hvor der var ballade. Vidnet 0g <anonym>Person 1</anonym> har haft kontakt til hinanden efter bruddet på grund af sønnen. Han ville ikke have, at der skulle blive en situation ud af det, fordi han var på orlov fra fængslet. <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> sad ved et bord lige ved indgangen til <anonym>Restaurant 1</anonym> Det var 4-5 borde fra deres bord. Man kunne ikke høre, hvad der blev sagt ved deres bord. De sad der, til <anonym>Restaurant 1</anonym> lukkede. Han var ikke beruset. Han fik to genstande på <anonym>Restaurant</anonym> 1. Han var ikke påvirket af euforiserende stoffer Det bliver man også tjekket for i fængslet, når man kommer retur fra orlov. Han mener, at <anonym>Restaurant 1</anonym> lukkede ved 22.30-23-tiden. Der var ikke nogen kontakt med <anonym>Person 1's</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1's</anonym> selskab. De havde kigget mærkeligt på vidnet i baren, 0g også da han sad ved bordet. Hvis der sad nogle personer ved de andre borde mellem de to selskaber; flyttede <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1's</anonym> selskab plads. Han overvejede ikke at gå derfra. Der var ikke snak om, at de skulle gå derfra. <anonym>Vidne 2</anonym> kender <anonym>Person 1</anonym> men de snakker ikke sammen længere. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> havde et godt forhold til hinanden; da han var kæreste med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var gået, da vidnet og de andre gik. De var gået 30 minutter forinden. Vidnet gik med de andre op til bilerne; der holdt på parkeringspladsen bagved <anonym>Restaurant 1</anonym> Der holdt kun tre biler på parkeringspladsen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var ikke på parkeringspladsen. <anonym>Person 2's</anonym> bil var blevet ødelagt. Bagsmækken og kofangeren bagved var blevet sparket til 0g ødelagt. De kunne se skoaftryk. Der var flere forskellige størrelser af skoaftryk. Han mente, at det var en pigestørrelse og herrestørrelse. <anonym>Person 2</anonym> blev ked af det. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> må have tænkt; at det var vidnets bil. Det måtte være <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> der havde gjort det. Han ved ikke, hvorfor de ville gøre noget på vidnets bil. Der var ikke sket noget med BMW'en. De snakkede om, hvem der havde gjort det; inden de kørte. <anonym>Vidne 2</anonym> ringede til <anonym>Person 1</anonym> 0g spurgte; om det var dem; der havde gjort det. <anonym>Vidne 2</anonym> talte med <anonym>Person 1</anonym> Han hørte det ikke, men <anonym>Vidne 2</anonym> fortalte; at hun havde talt med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> havde også talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> der havde sagt; "det måtte de undskylde" og de troede, at det var <anonym>Forurettedes</anonym> bil. Han mener; at <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> talte i telefon med <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han ved ikke, hvordan <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville sørge for at erstatte skaderne på bilen. Det var planen; at de skulle hjem efter <anonym>Restaurant 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde sagt, at han gerne ville snakke med vidnet om episoden med bilen Han valgte at mødes med dem. Aftalen blev lavet over sms-beskeder De skulle mødes og snakke om det; og der var ikke noget i det Da han fik beskeden "Ring <anonym>Navn</anonym> vidste han godt; at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der sendte beskeden. Han har efterfølgende fået at vide; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> bliver kaldt 99 <anonym>Navn'</anonym> De aftalte at mødes et sted i Nykøbing F. Han talte ikke i telefon med <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han aftalte at tage sin kammerat; <anonym>Vidne 4</anonym> med. Han ved, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> kender hinanden. Det var derfor;, han tog <anonym>Vidne 4</anonym> med. Han ved godt; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er HA'er. <anonym>Vidne 4</anonym> havde været et sted ude ved svømmehallen i Nykøbing F. Vidnet blev kørt ud til <anonym>Vidne 4</anonym> Han fortalte <anonym>Vidne</anonym> 4 at han skulle mødes med <anonym>Tiltalte 2</anonym> men ikke hvorfor de skulle mødes. Han sagde ikke til <anonym>Vidne 4</anonym> at han forventede, der blev ballade. Det forventede han heller ikke for ellers havde han ikke taget derud. <anonym>Vidne 4</anonym> havde fået lidt at drikke og det kunne vidnet godt mærke. De kørte i <anonym>Vidne 4s</anonym> bil. <anonym>Vidne 4</anonym> kørte bilen. De kørte ud til <anonym>Vej 1</anonym> Han vidste, at <anonym>Person 1</anonym> var flyttet fra den lejlighed, de tidligere havde boet i sammen. Hans telefonnummer var et nyt nummer: <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke fået hans nummer af vidnet. <anonym>Person 1</anonym> har vidnets telefonnummer. Han og <anonym>Vidne 4</anonym> tog ikke våben med. De havde ingenting med; hverken kniv, slagvåben eller andet. Han følte ikke; at han havde behov for at skulle beskytte sig selv; da de tog derud. Der er ikke så langt fra <anonym>Vidne 4</anonym> til <anonym>Vej</anonym> 1 - måske et par kilometer. <anonym>Vidne 4</anonym> havde savnet vidnet, 0g <anonym>Vidne 4</anonym> var glad for at se ham. De er gode venner: Da de kom til <anonym>Vej 1</anonym> var der ikke nogen personer på gaden. De så heller ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> De kørte ned for enden af vejen og vendte om, hvorefter de kørte tilbage samme vej, som de var kommet. På vej tilbage så de <anonym>Tiltalte 2</anonym> stå på fortovet. De standsede bilen. Han mente, at <anonym>Vidne 4</anonym> ringede til <anonym>Tiltalte 2</anonym> da de var for enden af <anonym>Vej 1</anonym> inden bilen blev vendt. <anonym>Vidne 4</anonym> steg ud af bilen og snakkede med <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> stod ved førersiden af bilen. Han kunne ikke se andre. Han tænkte, der var god ro på, så han åbnede døren og steg ud af passagersiden. Da han steg ud, kom der en person bagfra. Han så ikke; hvem det var. Han nåede lige at komme helt op at stå ved siden af bilen; inden den pågældende kom bagfra. Vidnet havde stadig fat i bildøren; da han blev overfaldet. Han kunne mærke, at han fik noget i hovedet; og det begyndte at bløde. Det skete hurtigt. Han røg ijorden efter slaget. Han prøvede flere gange at rejse sig op, men han kunne ikke mærke sine ben. Han fik kæmpet sig op på benene. Han kunne høre <anonym>Vidne 4</anonym> og der var noget tumult. Han kunne mærke; at han blev våd; og han mærkede rundt på kroppen; hvor det dryppede med blod ned af ham. Det var først der, han mærkede, at han blødte. Han tror; at han blev ramt i hovedet af en flaske eller et knojern Det var ikke en knytnæve. Det var på grund af den skade; han havde fået i hovedet; at han tænkte, det var en flaske eller knojern: Han kan ikke huske; om han fik et eller flere slag. Han husker et slag; Vidnet var omtumlet efter slaget. Han kom ned at ligge på jorden mellem den åbne bildør og bilen. Han ved ikke, om der skete noget; mens han lå nede på jorden: Han vil mene at han blev stukket med det samme, da han blev overfaldet og slået i hovedet. Han gik ud fra, at det kun var en person; der gjorde det. Han tænkte ikke; at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller <anonym>Vidne 4</anonym> der stak ham; da de stod over på den anden side af bilen og snakkede. Han lagde ikke mærke til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> efterfølgende. Han kunne høre nogen råbe. Han kravlede om bagved bilen; og han fik trukket sig op af bagsmækken. Herefter faldt han sammen og kunne ikke mærke sin krop. Han kan ikke huske, om han kom ind i bilen igen. Han mener, at <anonym>Vidne 4</anonym> har fortalt, at han prøvede at få vidnet ind i bilen. Han hørte <anonym>Vidne 4</anonym> råbe. <anonym>Vidne 4</anonym> prøvede at beskytte ham. Han så ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter han blev slået i hovedet. Politiet og ambulancen kom forholdsvis hurtigt. Det næste han huskede efter han var "skvattet"' sammen bag bilen ~ var de blå blink. Han hørte ambulancefolkene sige, at det var knivstik Inden ambulancen kom; vidste han ikke; at han var blevet stukket ned. Det passer ikke, når <anonym>Tiltalte 1</anonym> siger; at vidnet havde en kniv med og prøvede at stikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> Som følge af overfaldet fik han punkteret den ene lunge. Han blev stukket to gange i ryggen. Det ene stik ramte ham direkte i lungen. Han blev fløjet til Rigshospitalet; hvor han blev opereret og fik fjernet noget af lungen: Han mener; der blev fjernet 20-25 % af lungen. Han blev syet 2-3 steder i hovedet Han var indlagt i omkring 8 dage. Han kom tilbage på Søbysøgård, hvor han fik en sygebehandling. Han har job nu, men det kniber med vejrtrækningen. Det passer ikke, når <anonym>Tiltalte 1</anonym> siger; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle have fået en besked i fængslet fra nogen, der har sagt, at vidnet ville have dem til at tæve <anonym>Tiltalte 1</anonym> Foreholdt ekstrakten side 155, tekstbeskeder mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> og vidnet; forklarede han; at han ikke kan huske, at han har snakket med <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han mener ikke; at det var vidnet, der ringede til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Foreholdt fra afhøringsrapport, jf. ekstrakten side 125, 3. afsnit, hvor det fremgår; Afhørte forsøgte at dække sit ansigt. Han har kunstige tænder og ønskede ikke at de skulle blive ødelagt" forklarede han; at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Foreholdt samme afsnit hvor det fremgår, "Da personen stoppede med at slå og sparke ham; kollapsede han? forklarede han, at han har forklaret sådan. Han havde fået blå mærker på kroppen Han kan ikke huske, at han blev sparket. Foreholdt samme afsnit hvor det fremgår, "Han kunne se, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik rundt om bilen; og stillede sig derefter over for at tale med <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> forsvandt fra stedet? forklarede han, at det er korrekt, at han har forklaret som anført. Han så <anonym>Tiltalte 1</anonym> stå ved bilen, efter han var blevet stukket. Han så ikke, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> forsvandt fra stedet. Foreholdt ekstrakten side 125, 6. afsnit; afhøringsrapport, hvor det fremgår "Afhørte forstillede sig, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> måtte have gemt sig, og derefter have angrebet ham; så snart han steg ud afbilen. Han havde tænkt, at det nok var meningen; at de skulle vende bilen; sådan så både <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde befundet sig på de rigtige positioner' forklarede han; at han har forklaret sådan. Afstanden fra bilens placering til beboelsesejendommen var 3-4 meter <anonym>Tiltalte</anonym> 1 kunne godt være kommet fra ejendommen eller have gemt sig i nærheden heraf. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet; at han og <anonym>Tiltalte 1</anonym> begge afsonede i Søbysøgård Fængsel i nogle måneder De sad sammen en måneds tid forinden episoden. <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev løsladt før vidnet. Vidnet sad på afdeling C, 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> sad på afdeling A Der var ikke problemer mellem dem. <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik en dag rundt på afdelingens græsareal. Vidnet stod udenfor 0g røg. <anonym>Tiltalte 1</anonym> spurgte vidnet;, om han havde et problem. Vidnet prøvede bare at passe sin afsoning bedst muligt. Han sad for det meste med ryggen til <anonym>Tiltalte 1</anonym> når de var i samme rum. Der var ikke problemer mellem dem; men han vidste, at det var <anonym>Person 1's</anonym> nye kæreste. Han kunne mærke på <anonym>Person 1</anonym> i telefonen; når <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke var der, for så ville <anonym>Person 1</anonym> gerne snakke; men når <anonym>Tiltalte 1</anonym> var der; ville <anonym>Person 1</anonym> ikke snakke. Vidnets forhold til <anonym>Person 1</anonym> i den 'periode var således; at de slet ikke snakkede sammen. <anonym>Person 1</anonym> tog mere afstand til vidnet - det begyndte i juni måned. Vidnet og <anonym>Person 1</anonym> snakkede som sagt ikke sammen. Han mener; at årsagen var, hun havde fået en ny kæreste, som måske var jaloux . Han kunne godt fornemme det på den måde, <anonym>Person 1</anonym> talte til ham på. <anonym>Person 1</anonym> prøvede at afskære ham fra kontakt med sønnen. Han havde det ikke godt hermed, men han var ikke sur over det. Han har ikke taget kontakt til <anonym>Person 1</anonym> hvor <anonym>Person 1</anonym> har sagt, at han ikke skulle tage kontakt til hende. Det kan han i hvert fald ikke huske. Han tog kun kontakt til <anonym>Person 1</anonym> for at snakke med sin søn og ikke for at snakke med <anonym>Person 1</anonym> Han stoppede med at ringe, når <anonym>Person 1</anonym> sagde, at de ikke skulle tale sammen. Han har maksimalt ringet 1-2 gange til <anonym>Person 1</anonym> fra juni til august. Han har skrevet nogle beskeder til <anonym>Person 1</anonym> iden periode. Han har ikke talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har heller ikke skrevet til vidnet. <anonym>Person 1</anonym> vidste ikke; at han var på orlov den 29. august 2020. Der havde ikke op til været skænderi mellem dem. På <anonym>Restaurant 1</anonym> ville han gerne holde sig i baggrunden; fordi de andre kiggede mærkeligt på ham: <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> stirrede på ham oppe i baren. De gav ham "dræberblik? <anonym>Person 1</anonym> kiggede også underligt på ham. Han trak sig 0g gik ned til bordet; efter han havde givet <anonym>Vidne 2</anonym> telefonen. Der gik nogle timer fra de stirrede på ham, til de forlod stedet. Han overvejede ikke at forlade stedet. Han havde tænkt, at de ville følge efter ham hvis han forlod stedet. De tiltalte skiftede plads 3 gange, når der var nogen; der satte sig ved bordene mellem dem. Han følte, at de flyttede plads, når de ikke kunne se ham. Det synes han var underligt. Da de skulle køre hjem; så de hærværket på <anonym>Person 2's</anonym> bil. <anonym>Person 2</anonym> var skuffet og ked af det. Han kender ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> og har heller ikke snakket med ham. Han så, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde en HA-vest på nede på <anonym>Restaurant 1</anonym> Han snakkede ikke i telefon med <anonym>Tiltalte 2</anonym> De skulle mødes, fordi de havde smadret bilen. Det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der sagde, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville mødes og snakke med vidnet. Han synes ikke, det var en god idé at mødes. Han kan ikke svare på, hvorfor han ikke bare talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> i telefonen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> virkede ikke til at være fjendtlig, da han skrev. Vidnet havde ikke nogen forventning om, at der skulle ske sådan noget, som skete, for så var han ikke taget derhen. <anonym>Vidne 4</anonym> gik først ud af bilen og snakkede med <anonym>Tiltalte 2</anonym> fordi vidnet skulle se, om der var nogen dårlig stemning. Han tog <anonym>Vidne 4</anonym> med som en sikkerhed, så <anonym>Vidne 4</anonym> kunne mærke stemningen. Da <anonym>Vidne 4</anonym> stod og snakkede med <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g vidnet steg ud af bilen; fik han et hårdt slag i hovedet. Fra han mærkede det første slag, 0g til der ikke blev slået mere, gik der 20-30 sekunder. Han oplevede et slag 0g blev omtumlet;, 0g så kunne han mærke lidt flere slag; Han forsøgte at beskytte sit ansigt. Han så ikke; hvem der gjorde det, men han fik øje på <anonym>Tiltalte 1</anonym> efterfølgende. Skaderne på <anonym>Tiltalte 1</anonym> må han have lavet selv. Han ved ikke; hvordan det var sket. Han havde ikke gjort noget mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> Adspurgt af advokat Martin Cumberland forklarede han; at han ikke var en del af telefonsamtalen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Person 2</anonym> snakkede med <anonym>Tiltalte 2</anonym> og han gik om mod <anonym>Restaurant 1</anonym> igen. Han hørte ikke samtalen. Han fornemmede som sagt ikke noget fjendtligt. Han mente, at <anonym>Vidne 4</anonym> talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller <anonym>Tiltalte 1</anonym> på vej ud til <anonym>Vej 1</anonym> Det var mørkt, men han mener; at der var lidt gadelys på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> g <anonym>Vidne 4</anonym> snakkede udenfor i et halvt til et helt minut, inden vidnet steg ud af bilen. De snakkede stille og roligt. Han kunne ikke høre; hvad de snakkede om. Kropssproget var som venner: Han steg ud af bilen; mens <anonym>Tiltalte 2</anonym> stadig stod omme på den anden side af bilen. Efter det første slag var han omtumlet, og han var svimmel og kunne ikke fokusere. Han var lidt 'groggy Han så ikke, hvornår <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik. Han så ikke nogen kniv eller flaske på stedet. Han har fået at vide, at der var glasskår på stedet. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han; at den sag han sad i fængsel for, ikke havde noget med <anonym>Person 1</anonym> at gøre. Han har tidligere fået ødelagt sin bil. Det var i 2018, hvor han hjalp en, der hedder <anonym>Person 9</anonym> med at tømme en kiosk. Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet; at han var indlagt i 8 dage efter episoden. Han blev opereret. Sygeplejersken tjekkede ham i fængslet, 0g han skulle puste i en ballon hver dag på grund af lungerne. Han har efterfølgende været til tjek på sygehuset. Han har fået meget smertestillende medicin. Han kan mærke hver dag at han mangler et stykke af lungen. Han har en tung vejrtrækning, får hurtigt varmen og bliver hurtig forpustet. Han er også psykisk påvirket af overfaldet. Han er aldrig alene hjemme; 0g han sover hos sin kæreste eller en kammerat. Han går aldrig ud alene i mørket, fordi han er bange for, at nogen skal komme bagfra. Han fik i forbindelse med overfaldet ødelagt et par Cargo bukser; en T-shirt og en Peak Performance trøje. Han kræver erstatning for skaderne. <anonym>Vidne 2</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret; at <anonym>Forurettede</anonym> er hendes bror. Hun kender <anonym>Forurettedes</anonym> ekskæreste, <anonym>Person 1</anonym> Hun kender hende gennem <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Person 1</anonym> var en god svigerinde. Hun kender ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun har mødt <anonym>Tiltalte 1</anonym> gennem en veninde. Hun har ikke talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> før. Hun kender <anonym>Tiltalte 2</anonym> på navn og udseende, men hun har ikke talt med ham. <anonym>Forurettede</anonym> var på orlov den 29. august 2020. De spiste på <anonym>Restaurant 2</anonym> på <anonym>By</anonym> Hun var der sammen med <anonym>Forurettede</anonym> hendes kæreste, <anonym>Person 2</anonym> og nogle andre. <anonym>Person 2</anonym> var kørende i en koksgrå Audi A4. <anonym>Forurettede</anonym> har en bil magen til, men i sort. Da de havde spist, gik de på <anonym>Restaurant 1</anonym> Der var happy hour. Klokken var 21.00. De sad ved bordet et stykke tid. Hun gik ind sammen med en veninde for at købe drikkelse. Foran dem stod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> kiggede på hende. <anonym>Forurettede</anonym> sad ude ved bordet på det tidspunkt. <anonym>Forurettede</anonym> kom ind lidt efter og spurgte efter en oplader. Hun sagde; at han skulle dæmpe sig lidt; fordi der stod nogen foran dem. Hun ved ikke; om der havde været noget ballade mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> gik ud og satte sig ved bordet igen. De sad ved et bord udenfor nede bagved. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> sad ved et bord udenfor ved indgangen. De kunne ikke høre, hvad de snakkede om. De havde ikke en samtale med hinanden. Ved deres bord talte de kort om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> var der Der var ikke nogen der synes, at de skulle gå. Hun lagde ikke mærke til, om nogen kiggede på hinanden. På et tidspunkt rykkede <anonym>Tiltalte</anonym> 1 <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> bord. De rykkede ind til varmelamperne. Der var ikke nogen dårlig stemning. De forlod stedet; da <anonym>Restaurant 1</anonym> lukkede. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> var gået på det tidspunkt. Hun bemærkede ikke, hvornår de gik. Det var måske 20-30 minutter inden. De skulle køre hjem. De holdt parkeret bag <anonym>Restaurant 1</anonym> Der holdt også andre biler. Det var mørkt. <anonym>Person 2</anonym> opdagede skaden på bilen. Humøret var lidt højt, da de havde fået noget at drikke. Hun tænkte, at det kun kunne være én person. Det var <anonym>Person 1</anonym> hun tænkte på. Der var blevet sparket på bilen: Man kunne se fodaftryk. Det lignede vidnets størrelse fod. Det var også derfor; at hun tænkte, det var <anonym>Person 1</anonym> som havde gjort det. <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> sagde, at det var lige meget. Hun tænkte over; at <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> kørte i den samme bil, men i forskellig farve, 0g at det måske havde været meningen at sparke til <anonym>Forurettedes</anonym> bil. Hun skrev en sms til <anonym>Person 1</anonym> Hun skrev og antog at det var dem; der havde gjort det. <anonym>Person 1</anonym> svarede ikke. Hun ringede derfor til <anonym>Person 1</anonym> efterfølgende. De stod stadig på parkeringspladsen. <anonym>Person 1</anonym> tog telefonen; men lagde på med det samme. <anonym>Person 1</anonym> blokerede efterfølgende vidnets nummer. De ringede op fra hendes venindes nummer;, og <anonym>Person 1</anonym> tog telefonen. <anonym>Person 2</anonym> og venindens kæreste gik væk og snakkede med dem. <anonym>Person 2</anonym> fortalte; at han havde snakket stille og roligt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> De havde lagt "låg" på det, og der var ikke mere i det. Hun hørte ikke samtalen. Hun havde fået at vide, at <anonym>Forurettede</anonym> var blevet kontaktet; mens de stod på parkeringspladsen; om, at han skulle mødes med nogen i Nykøbing F. Hun sagde til <anonym>Forurettede</anonym> at det var en dum idé, men det var samtidig også en god idé at få det løst. <anonym>Forurettede</anonym> havde det fint nok med det. <anonym>Forurettedes</anonym> humør var fint, da de havde lavet aftalen. <anonym>Forurettede</anonym> havde også fået noget at drikke. <anonym>Forurettede</anonym> var beruset. De havde ikke taget stoffer. Hun ved ikke; om <anonym>Forurettede</anonym> ville tage derhen alene eller med andre. <anonym>Forurettede</anonym> kørte sammen med hende og <anonym>Person 2</anonym> Hun var blevet dårlig. <anonym>Forurettede</anonym> blev sat af på vejen hjem. Hun ved som sagt ikke; om <anonym>Forurettede</anonym> skulle have nogen med ud til <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hun tænkte, at det var en dårlig idé at mødes, for hvis det skulle have været <anonym>Forurettedes</anonym> bil, der blev ødelagt;, ville de måske gøre noget ved <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> ønskede at have et godt samarbejde med <anonym>Person 1</anonym> om deres søn. <anonym>Forurettede</anonym> sagde ikke noget om, at <anonym>Person 1</anonym> var blevet kæreste med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det rørte ham ikke. Hun og <anonym>Person 2</anonym> ventede på parkeringspladsen Cementen i Nykøbing F. efter de havde sat <anonym>Forurettede</anonym> af. De skulle vente på, at <anonym>Forurettede</anonym> ringede, for så skulle de hente ham_ <anonym>Forurettede</anonym> skulle sove hos dem. De nåede kun at parkere bilen; da de så politi og ambulancer: <anonym>Person 2</anonym> sagde, "nu er det gået galt De kørte efter ambulancen og politibilerne. De holdt ved <anonym>Vej 1</anonym> Hendes første tanke var; at der var sket hendes bror noget. Hun fik at vide af politiet, at <anonym>Forurettede</anonym> havde fået en flaske i hovedet. Hun kunne se, at det var <anonym>Forurettede</anonym> der var inde i ambulancen. De kørte efter ambulancen til sygehuset. På sygehuset fortalte de, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke var der. De hørte helikopteren flyve fra sygehuset; 0g de kunne regne ud, at det var <anonym>Forurettede</anonym> og at det var alvorligt. Foreholdt ekstrakten side 138, sms kl. 01.27 til <anonym>Person 1</anonym> hvor det fremgår; "Prøv at hør her; jeg har lige set overvågningen at i fucking sparket på <anonym>Person 2</anonym> bil, helt seriøst, hvor gamle er ? Jeg er så skuffet over jer; 0g specielt dig Det er fandme langt ude <anonym>Person 1</anonym> 99 bekræftede hun; at hun skrev sådan til <anonym>Person</anonym> 1 Det med overvågningen var bare noget, hun fandt på. Foreholdt samme side sms kl. 01.28 til <anonym>Person 1</anonym> hvor det fremgår; "Jeg kender <anonym>Person 10</anonym> herfra, og i kommer til at bøde for det. Jeg ved hvor i bor, hvis ikke du vidste det. Jeg kontakter 'politiet på mandag' forklarede hun; at <anonym>Person 10</anonym> var ham, der styrede <anonym>Restaurant 1</anonym> Med "bøde for det"' mente hun; at de skulle erstatte skaderne. Der blev ikke svaret på beskederne. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun; at <anonym>Person 1</anonym> havde været 'øv" Over, at <anonym>Forurettede</anonym> var kommet i fængsel, og at det var derfor; de gik fra hinanden. <anonym>Forurettede</anonym> var ked af, at de ikke kunne få det til at fungere med sønnen. Det var vidnet, der kørte ind til fængslet med <anonym>Forurettedes</anonym> søn, når <anonym>Forurettede</anonym> skulle have samvær. <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> havde et anstrengt forhold til hinanden. De drak alle sammen den pågældende aften bortset fra <anonym>Person 2</anonym> fordi han skulle køre. Hun kan ikke huske; hvor meget de fik at drikke. Hun følte sig påvirket. <anonym>Forurettede</anonym> drak ikke ligeså meget som hende. Hun drikker sjældent; så når hun drikker; giver hun den gas. <anonym>Forurettede</anonym> havde det fint nok med at <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> var der. Der var ikke anledning til problemer Foreholdt ekstrakten side 136, sidste afsnit, afhøringsrapport; hvor det fremgår, "Kort efter kom <anonym>Forurettede</anonym> ind. Han var i godt humør; 0g sagde "Hey piger; kan i ikke lige finde en oplader til mig?? Afhørte vendte sig straks mod ham og sagde: 99 <anonym>Tiltalte 1</anonym> og dem står lige der over; så kan du ikke lige dysse lidt ned. Afhørte var bange for at skabe unødig opmærksomhed omkring ham. 99 <anonym>Forurettede</anonym> blev overrasket og sagde "Fuck!" Derefter skyndte han sig ud igen; og væk fra dem? forklarede hun, at <anonym>Forurettede</anonym> sagde "fuck? fordi han blev overrasket, og ikke fordi der skulle ske noget. De havde ikke regnet med at se dem dernede. De kunne se <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> begge steder; de sad. Foreholdt ekstrakten side 137, 4. afsnit, afhøringsrapport; hvor det fremgår; "På et tidspunkt skiftede <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> igen plads, så de kom til at sidde så de ikke kunne ses fra afhørtes bord? forklarede hun; at de godt kunne se dem; men de kunne ikke se dem ligeså meget som ved det første bord. De kunne godt smutte fra stedet, uden at <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> kunne se det. Der var ikke dårlig stemning. Hun reagerede voldsomt ved at skrive 0g ringe til <anonym>Person 1</anonym> da hun så hærværket. Hun blev irriteret, men hun stod ikke og råbte. Beskeden 'Jeg ved hvor i bOr, hvis ikke du vidste det?' skrev hun; fordi hun blev sur Der var ikke noget budskab i teksten. Hun kunne ikke drømme om at gøre <anonym>Person 1</anonym> noget. Foreholdt ekstrakten side 138,2. sidste afsnit; afhøringsrapport; hvor det fremgår, 99 <anonym>Person 2</anonym> bad derefter om <anonym>Person 1's</anonym> nummer; for at ringe hende op, fra sin telefon. Han ringede op, og fik fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> Afhørte var meget oprevet så hun stod og råbte op ved siden af. <anonym>Person 2</anonym> gik derfor lidt væk for at få ørenlyd? forklarede hun; at hun blev sur over; at <anonym>Person 1</anonym> tog telefonen; da <anonym>Person 2</anonym> ringede til hende, men at <anonym>Person 1</anonym> havde blokeret hendes nummer. <anonym>Person 2</anonym> valgte derfor at gå væk. Hun synes, at det var en dårlig idé, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle mødes med dem. Hun sagde, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle lade det være, men hun kunne også godt se det nødvendige i at mødes, hvis <anonym>Forurettede</anonym> ville have det løst. Hun hørte ikke nogen snakke om, at <anonym>Vidne 4</anonym> skulle med. Hun så ikke <anonym>Vidne 4</anonym> Der blev snakket om, at <anonym>Forurettede</anonym> gerne ville have en med. Det var på vej hjem i bilen. De stoppede bilen tre gange; fordi hun skulle kaste op. Hun snakkede ikke med <anonym>Forurettede</anonym> om, at der skulle en med. Hun ved ikke; hvor de kørte hen. De satte <anonym>Forurettede</anonym> af et sted og kørte derefter ned på parkeringspladsen Cementen. En del af det; som hun har forklaret, er noget;, som hun efterfølgende har fået at vide, men ikke selv kan huske. Foreholdt ekstrakten side 139,3. afsnit; afhøringsrapport, hvor det fremgår; 99 <anonym>Forurettede</anonym> tog derefter kontakt til sin ven <anonym>Vidne 4</anonym> Afhørte kender ikke <anonym>Vidne</anonym> 4, men det var en af <anonym>Forurettede</anonym> gode venner. Hun havde talt med ham en gang. <anonym>Forurettede</anonym> vidste; at <anonym>Vidne 4</anonym> kender <anonym>Tiltalte 2</anonym> og har talt meget med ham. Afhørte spurgte, om det var en god ide; men <anonym>Forurettede</anonym> svarede hende, at der skulle ikke ske noget; han ville gerne have det ud af verden: Han understregede, at han ikke havde noget udestående med <anonym>Tiltalte 2</anonym> bekræftede hun; at hun havde forklaret sådan; men det var noget, hun havde fået at vide af andre. Hun har talt med politiet efterfølgende, fordi hun ville ændre sin forklaring, så dette fremgik. Hun talte med den afhørende politiassistent. Foreholdt ekstrakten side 139, 4. afsnit; afhøringsrapport; hvor det fremgår; "De kørte derefter <anonym>Forurettede</anonym> ud til <anonym>Vidne 4</anonym> Afhørte mente, at <anonym>Vidne 4</anonym> telefonisk lavede en aftale med <anonym>Tiltalte 2</anonym> via <anonym>Forurettede</anonym> telefon; men der var hun ikke selv tilstede? forklarede hun; at hun må have forklaret sådan til politiet. Det kan så godt være, de kørte ud til <anonym>Vidne 4</anonym> Foreholdt af anklageren ekstrakten side 138, sidste afsnit, hvor det fremgår; 99 <anonym>Person 2</anonym> kom derefter tilbage. Han forklarede; at han havde talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> som havde erkendt, at han havde sparket på bilen: <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde taget fejl af bilerne, 0g ville derfor gerne erstatte skaderne? bekræftede hun, at hun havde forklaret sådan; men hun har også vedrørende dette afsnit været hos politiet for at få det ændret til, at det var noget, hun havde fået at vide Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun; at hun talte med politiassistenten personligt på Nykøbing Politistationen begge gange Anden gang var nogle dage efter første afhøring. Det var der, hun havde nogle ændringer til sin forklaring. Den afhørende betjent hedder <anonym>Person 1 1</anonym> Det er kun <anonym>Person 1 1</anonym> som hun har haft kontakt med. Vidnet vicestatsobducent <anonym>Vidne 3</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret, at hun er ansat ved Retsmedicinsk Institut Københavns Universitet. Hun har været ansat siden 2003. Hun var først ansat som yngre læge, derefter speciallæge og overlæge, før hun blev vicestatsobducent. Hendes arbejde består i supervision på personundersøgelser; klinisk retsmedicin og obduktioner Hun har været med til at supervisere personundersøgelserne i denne sag. Hun har sammen med den yngre læge gennemgået fotos og diskuteret de forskellige fund. Spørgetemaet lavede de sammen: Hun var ikke til stede ved selve undersøgelsen af <anonym>Forurettede</anonym> Vedrørende stiksåret ved højre skulderblad forklarede hun; at stikket var gået ind lige under højre skulderblad med retning ind i brystkassen. På vej ind blev der skåret gennem musklen og ribben, hvorefter stikket endte i den nedre lungelap. Højre lunge består af tre lapper; en øvre, en midterste og en nedre. De sidder inde i lungehulen, hvor der er en smule undertryk Undertrykket er der for at understøtte vejrtrækningen og sørge for; at lungerne hele tiden er foldet ud. Når der kommer en læsion af brystkassen; forvinder undertrykket; og lungen klapper sammen Knivstikket har ramt lungehulen og den nedre lungelap; og det gav en blødning fra vævet i lungelappen; så man var nødt til at fjerne en del af lungelappen. Lungen kan godt fungere med de to andre lungelapper. Bruddet på 7. og 8. ribben var på grund afknivstikket. Det var selve ribbenet, der var overskåret. Bruddene kan sige noget om kraftigheden af knivstikket, og hun vurderer; at kniven er ført med en vis kraft. Det; der er sejest at stikke igennem; er huden og beklædningen; 0g det hårdeste 1 kroppen er knoglerne. Det har også betydning, hvor skarp og spids kniven er. Dette knivstik bragte <anonym>Forurettede</anonym> ilivsfare på grund af blødningen; der opstod som følge af lungeskaden Det andet stik var i højre side og gik fra ryggen og helt ud i siden på kroppen og frem mod forsiden af hoften, men har kun været i fedtvævet. Det var 10 cm langt. Der er ikke oplysninger om, at dette stik var tæt på at ramme alvorlige steder. Denne læsion var i sig selv mindre farlig. De har vurderet, at <anonym>Forurettede</anonym> Var 1 livsfare. De anvender tre inddelinger; har ikke været i livsfare, kan have været i livsfare og har været i livsfare. "Har ikke været i livsfare? er typisk læsioner; som feks. kan behandles med en simpel sammensyning af huden; og som ikke kræver behandling med antibiotika. "Kan have været i livsfare? er læsioner; der kræver lægelig behandling; men som typisk vil hele uden komplikationer; og hvor man ikke forventer; der opstår komplikationer: "Har været i livsfare?' er læsioner; som hurtigt efter de er påført, kræver kompetent og akut lægelig behandling idet læsionen uden denne behandling medfører døden: Det kan være en blødning der ikke stopper af sig selv. De vurderede; at <anonym>Forurettede</anonym> var i livsfare, fordi han havde en hurtig puls og lavt blodtryk; hvilket var tegn på et større blodtab. Han blødte inde i lungehulen fra lungelappen. Det kunne ikke standses udefra. Der blev givet blodprodukter og medicin i traumecentret, hvilket dog ikke hjalp. Til sidst måtte de operere for at fjerne en del af lungelappen; fordi de ikke kunne stoppe blødningen. Det er vanskeligt at sige, hvor lang tid der ville gå, før han ville afgå ved døden hvis han ikke blev behandlet, men der ville formentlig gå en halv til en hel time. Hun kan ikke sige, hvilket stik der blev påført først. Begge stiksår er karakteriseret ved, at der var et element af såret, som typisk ses ved indstik, 0g et element af såret, hvor kniven har været i bevægelse. Ved begge stiksår er kniven gået ind i en retning og ud i en anden retning. Det kan både skyldes; at forurettede bevægede kroppen; eller at gerningsmanden har bevæget sig. Skaden på højre side af panden kunne være opstået ved slag med en flaske. Skaden er en kombination af 'hudafskrabning og underhudsblødning uden skarprandet læsion af huden, men der sås også overfladiske skarprandede læsioner. En sådan læsion kan opstå ved, at noget går i stykker i forbindelse med, at personen bliver ramt. Et spidst knojern kunne påføre læsionen. Hvis der ikke var nogen; der havde nævnt en flaske, så havde hun tænkt;, at læsionen var påført ved en kombination af skarp og stump vold og med en genstand af en art. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun; at hun ikke kan udelukke, at skaden i hovedet kunne være fra et knojern: På stedet blev der givet forurettede saltvand 0g medicin; som skulle størkne blødningen . Der blev også givet en portion blod: Tidspunkterne anført i journalerne kan være tidspunktet for lægens diktat. Der var noteret kl. 04.08. Operationen blev foretaget kl. 06.00, men det kan også være det tidspunkt; hvor journalen blev dikteret. Hun kan ikke sige, hvor lang tid der plejer at gå, fra en operation finder sted, til det bliver dikteret. Hun kan ikke komme tættere på tidspunktet for operationen ud fra oplysningerne i sagen. KI 06.15 var det tidspunkt, hvor deres læge deltog i operationen. Lægen var med fra begyndelsen. Den nederste tredjedel af højre lungelap blev fjernet. Lungelappemne har forskellige størrelser: Øvre og nedre lungelap fylder mest, og den midterste lungelap er lille. Man kan ikke sige noget om, hvor stor en del af lungen; der er blevet fjernet. Der var stadig noget af den nedre lungelap tilbage . Man giver nogenlunde den samme mængde væske som vedkommende har mistet. Væsken er sammensat af blod, blodplader og andre væsker. Foreholdt ekstrakten side 210, hvorefter <anonym>Forurettede</anonym> fik 1800ml blodtransfusion; forklarede hun, at det var 1800ml blodprodukter, herunder blodplader og blod. /side 25 Adspur gt af anklageren forklarede hun, at der var et blodtab på 2500 ml, og at det var alvorligt, idet der var et svært tab af blodtryk og begyndende forblødning. De blev anmodet om at besvare spør getemaet og fik herunder urtekniven sendt ind. Den anden kniv , så de kun på videosekvensen. En enægget kniv er f.eks. en almindelig køkkenkniv , hvor den ene side er skarp og har en ryg, der ikke er skarp. En tveægget kniv er skarp på begge sider . Urtekniven var enægget. De skønnede, at kniven på videoen var tveægget. Der er flere usikkerhedsmomenter ved de foretagne vurderinger . De kan eksempelvis ved de undersøgelser , som foregår på operationsstuen, ikke komme særlig tæt på personen, der skal undersøges, idet vedkommende samtidig opereres. Der blev således taget fotos af såret lidt væk fra patienten, og vinklerne var usynliggjort af blod. Når de vurderede, at læsion 9 muligt kunne være påført med en enægget kniv , var det ud fra det billede, der var taget. Det kan ikke udelukkes, at der kunne være anvendt en tveægget kniv , men det er mest sandsynligt, at det var en enægget kniv . Ved læsion 10 kan det ikke- således som sagen er oplyst - vurderes, hvilken type kniv , der blev anvendt. De mindre hak, der er beskrevet, kan være der , hvor knivsbladet er gået ind. Knivsbladets bredde vedrørende læsion 9 var enten 1 cm eller 4 cm, som var afstanden fra sårvinkel til hakket. Sårets udformning er 5 cm i alt. Fra den ene vinkel er der 1 cm ned til hakket, og fra den anden er der 4 cm op til hakket. Stikkanalen er den kanal, som kniven laver , når den bliver stukket ind i kroppen. Stikkanalen kan være længere end knivsbladets længde, fordi organerne kan flytte sig eller trække sig sammen. Stikkanalens længde siger derfor ikke noget om, hvor lang kniven er . Kniven kan være kortere eller længere end stikkanalen med nogle cm. Skæftet er der , hvor man holder på kniven. Hvis kniven bliver ført med en vis kraft mod kroppen, kan der være et skæftemærke på huden. Der var ikke et skæftemærke at se på forurettede. Det kan bl.a. skyldes, at kniven ikke blev ført helt ind, eller at det ikke var et særlig kraftigt stik. Det er svært at sige, hvorfor der ikke var skæftemærker . Urtekniven havde en knivsbladlængde på 8 cm, og det vil kunne stemme overens med stikkanalen på læsion 9 og 10, hvis fedtvævet blev sammenpresset. V ed læsion 10 ville det være mere sandsynligt, at der havde været et skæftemærke, fordi kniven havde været inde i sin fulde længde. Urtekniven har en afrundet spids og er ikke særlig skarp. Det taler imod, at urtekniven skulle kunne overskære to ribben. Stiksårene ville også være mere flossede, hvis urtekniven var anvendt. Det er mere sandsynligt, at det var kniven på videoen, der blev anvendt, fordi der er et indstik og en bevægelse i såret, som kræver en hvis skarphed af kniven samt overskæring af ribben. Længen af knivsbladet passer også bedre med stiksårene. Hvis hun sammenligner de to knive, er det mest sandsynligt, at det er kniven fra videoen; der er gerningsvåbnet, men det kan også være en tredje kniv. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun; at hvis man skulle vælge mellem de to knive; er det kniven fra videoen, der er mere sandsynlig som gerningsvåben end den anden kniv. Kniven fra videoen er en tveægget kniv. Begge stik har den samme udformning i sårranden 0g sårvinklerne. Det er deres vurdering at det er den samme kniv; der blev anvendt ved begge stik. De skønner; at det er mest sandsynligt; at det er en tveægget kniv, der blev brugt. Der var dog en usikkerhed i denne antagelse fordi det var en vanskelig undersøgelse; når de ikke kunne komme så tæt på såret. Foreholdt ekstrakten side 211, "undersøgelsen viste" forklarede hun; at det er skrevet på baggrund af, at man har undersøgt personen. Ad punkt 9 forklarede hun; at det var på baggrund af undersøgelsen og fotomateriale; at de havde beskrevet skaden som anført. Undersøgelsen foregik på operationsstuen. Hun var ikke til stede, da undersøgelsen blev foretaget. Det var <anonym>Læge</anonym> der undersøgte personen 0g tog fotos. Hvis den øvre sårvinkel sås tilnærmelsesvis stump; og den nedre sårvinkel sås tilnærmelsesvis spids; ville dette pege mere på en enægget kniv end en tveægget kniv. <anonym>Vidne 4</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret, at han ved, hvem <anonym>Tiltalte 2</anonym> er. De er venner. Han har kendt ham gennem længere tid. Han ved, hvem <anonym>Tiltalte 1</anonym> er. De har ikke noget udestående. Han ved også, hvem <anonym>Forurettede</anonym> er. Han har ikke noget udestående med <anonym>Forurettede</anonym> Han kan ikke huske, hvad han lavede den 30. august 2020. Han tror ikke, at han blev hentet af <anonym>Forurettede</anonym> Han kan godt huske; at han var på <anonym>Vej 1</anonym> i Nykøbing Fsog at han blev anholdt. Han gik til <anonym>Vej 1</anonym> sammen med nogle kammerater. <anonym>Forurettede</anonym> var også med. Han kan ikke huske, hvor mange de var. De skulle bare ud at gå en tur. Der var ikke noget formål med gåturen. Han bor et godt stykke fra <anonym>Vej 1</anonym> Han havde ikke været sammen med <anonym>Forurettede</anonym> tidligere på aftenen. Han mødte <anonym>Forurettede</anonym> tilfældigt. Han havde drukket den aften. Han kan ikke huske, hvor meget han havde drukket, eller om han havde taget stoffer; Han mødte ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller <anonym>Tiltalte 1</anonym> derude. Han kan huske; at politiet kastede ham rundt, Han kan ikke huske noget, inden politiet kom; eller om nogen kom til skade. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 30. august 2020, som gengivet i ekstrakten side 26, bekræftede han, at han 0g <anonym>Forurettede</anonym> lærte hinanden at kende i fængslet. Foreholdt samme side hvoraf fremgår; 99 <anonym>Forurettede</anonym> spurgte, om han ville tage med ham hen for at mødes med en kammerat et sted i Nykøbing Falster? oplyste han; at han ikke kan huske; om han har forklaret sådan. Det siger ham ikke noget; at <anonym>Forurettede</anonym> har spurgt;, om han ville med. Foreholdt samme side hvoraf fremgår; "Han og <anonym>Forurettede</anonym> ankom i bil og blev sat af af <anonym>Forurettedes</anonym> kammerat, som han ikke kender navnet på. Kammeraten er høj og mørkhåret og havde sin kæreste med? forklarede han; at det kan han ikke huske. Det kan godt være, at han var blevet sat af, men han kan ikke huske det. Der var ingen høj og mørkhåret person med Foreholdt samme side hvoraf fremgår; "Der var en del mennesker i nærheden og en del biler på stedet? bekræftede han; at han har forklaret sådan. Foreholdt samme side hvoraf fremgår, "Han gik rundt om hjørnet for at pisse. Han hørte ikke noget, mens han pissede? bekræftede han, at han har forklaret sådan. Foreholdt samme side hvoraf blandt andet fremgår; "Da han kom tilbage, stod <anonym>Forurettede</anonym> uden bukser på" oplyste han, at det kan han godt huske. Der var ikke sket noget med <anonym>Forurettede</anonym> på det tidspunkt. Han husker ikke, at <anonym>Forurettede</anonym> kom til skade. Han så ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> blødte. Han har ikke forklaret; at han var bange for; at <anonym>Forurettede</anonym> ville kradse af. Han har ikke sagt, at <anonym>Forurettede</anonym> blødte fra hovedet. Han har ikke sagt; "har du stukket ham?" eller "hvad har du gjort ved min bror? <anonym>Forurettede</anonym> er ikke hans bror. Hans bror var ikke til stede den aften. Han fandt ud af, at <anonym>Forurettede</anonym> var kommet til skade; da politiet havde fat i ham. <anonym>Forurettede</anonym> kunne ikke trække vejret. Politiet sad ovenpå <anonym>Forurettede</anonym> Foreholdt samme side hvoraf fremgår; 99 <anonym>Tiltalte 1</anonym> var også til stede, da han kom tilbage efter at have pisset. Han så ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> stod sammen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var også ichok? bekræftede han, at han stod sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han har ikke set, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har stukket <anonym>Forurettede</anonym> Det var ikke noget; de snakkede om. Han fik skader på sin næse af politiet; da han blev anholdt. Han var ikke oppe at slås. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han; at han ikke kan huske, om han gik eller kørte til <anonym>Vej 1</anonym> Han havde fået noget at drikke. Han kan ikke huske, hvor fuld han var. Han ved ikke, hvilket humør <anonym>Forurettede</anonym> var i De var nogle stykker; der tog til <anonym>Vej 1</anonym> Han tror ikke; at han har forklaret i grundlovsforhøret; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var i chok. Han kan ikke huske; hvordan <anonym>Tiltalte</anonym> 1 var. Alle var stille og rolige. Der var ikke nogen, der skilte sig ud. Han har ikke set, hvordan <anonym>Forurettede</anonym> havde fået skaderne. Politiet havde været voldsomme ved <anonym>Forurettede</anonym> Adspurgt af anklageren forklarede han; at han ikke så nogen kniv den pågældende aften. Øvrige oplysninger: Af personundersøgelse af <anonym>Forurettede</anonym> af 30. august 2020 fremgår blandt andet følgende: KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 30-08-2020, kl. 06.50 og kl. 12:15 af <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>CPR nr 3</anonym> fandtes en efter det oplyste 31-årig mand med alderssvarende udseende: Undersøgte var i fuld narkose ved undersøgelsen kl. 06.50. Ved undersøgelsen kl. 12:15 fremstod undersøgte rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte forekom ikke påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer: Undersøgte forekom let påvirket af medicin; idet han var let døsig. Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk sygdom. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds. Når det i sagen oplyste sammenholdes med undersøgelsesfundene påvistes af tegn på vold et stiksår under højre skulderblad (9), med en stikkanal igennem den brede rygmuskel, med CT-skannings påvist brud af 7.0g 8. ribben og ind i højre lunges underlap. Stikkanalens længde var mindst 7 cm. Endvidere et stiksår nedadtil på højre side af ryggen (10), med en stikkanalen som gik igennem 0g endte i bløddelsvæv: Stikkanalens retning var skråt fremad mod højre. Stikkanalens længde var ca. 10 cm. Læsionerne var friske; opstået ved skarp vold. Læsionerne kan være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt, og kan meget vel, som af undersøgte oplyst være opstået ved stik med en kniv. Undersøgte var vågen med hurtig puls og lavt blodtryk ved ankomst til Traumecentret. Der blev givet blodprodukter og blodstørknende medicin; og foretaget akut åben operation; hvor en tredjedel af højre lunges underlap blev fjernet 0g der blev anlagt dræn i lungehulen. Der var et skønnet blodtab i alt på 25O0ml På det foreliggende må det antages, at undersøgte har være i livsfare; idet undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe havde overlevet. Endvidere påvistes af tegn på vold to sammensyede; mulige snitsår 0g underhudsblødninger omkring venstre øje (5), t0 sammensyede sår 0g underhudsblødninger i venstre side af panden (2) 0g to mulige snitsår 0g underhudsblødninger i højre side af panden (3). Læsionerne var friske, opstået dels ved skarp vold, dels ved let stump vold. Læsionerne kan være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt; 0g kan meget vel, som oplyst i hospitalsjournalen; være opstået ved slag med flaske omend anden opståelsesmåde ikke kan udelukkes. Undersøgte kunne ikke oplyse; hvorvidt han var blevet slået med en flaske. Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger og underhudsblødninger i venstre tindingeregion (1), højre kind (4), underhudsblødning på næseryggen med ved CT-skanning påvist underliggende brud (6), hudafskrabninger og underhudsblødninger i baghovedet (8), venstre 1.finger (1l) 0g højre hofte (12) samt blodudtrædninger i mundslimhinden (7). Læsionerne var friske; opstået ved let stump vold 0g kan; som af politiet oplyst; være opstået som følge afslag 0g spark Af øvrige tegn_ på vold påvistes en hudafskrabning_ på venstre fod (13). Læsionen var af ældre dato, opstået ved let stump vold og forud for den i sagen oplyste hændelse Af personundersøgelse af <anonym>Tiltalte 1</anonym> af 30. august 2020 fremgår blandt andet følgende: Med undersøgte i trinvis afklædt tilstand påvistes af tegn på vold: 1 Midt på indersiden af højre overarm; en uregelmæssig, rødlig underhudsblødning, der målte 1x 1 Cm. 2. Nedadtil på indersiden af højre overarm; en uregelmæssig, blåviolet underhudsblødning, der målte 1,5 x 1 cm. 3. På højre albue; en skråt forløbende; rødlig, ikke skorpedækket, skarprandet læsion; der målte 1,5 cm og gabte 0,1 cm. 4.På højre håndrygs på 3. 4. og 5.fingers grundled, mindst fire uregelmæssige; rødlige; delvist ophelede hudafskrabninger; der alle målte 0,7 x 0,3 til 0,4 x 0,1 cm. 5. På lillefingersiden af højre 3. fingers grundstykke; en tværgående; rødbrunlig, stregformet hudafskrabning, der målte 0,5 x 0,1 cm: 6. På håndrygsiden af højre 3.fingers mellemled, en i en haicirkel forløbende; stregformet; rødlig, blødende; skarprandet læsion; der målte 0,4x 0,1 cm. 7.På venstre håndryg, ud for 4. fingers grundled, en rødbrunlig, skorpedækket hudafskrabning, der målte 0,4x 0,2 cm. 8. På håndrygssiden af venstre 3. fingers grundstykke; en lodret forløbende; blålig underhudsblødning, der målte 1x 0,3 cm. 9.På venstre side af kønsbjerget; en uregelmæssig; rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der målte 1,5 x 1,5 cm. 10. På forsiden af venstre underben; en lodret forløbende; stregformet; målte 1x 0,3 cm. Undersøgte angav; at læsionerne på armene stammede fra; at have bygget kolonihavehus i løbet af ugen og at læsionen på kønsbjerget; var opstået efter barbering: Der fandtes blodtilsmudsning af undersøgtes højre hånd imellem 4. og 5. fingers grundled, ved venstre 4. fingers negl og på venstre håndflade samt på undersøgtes sko. Der fandtes ingen tegn på_ sygdom. Der var ingen tegn på behandling Af særlige kendetegn fandtes et modermærke på venstre hofte 0g tatoveringer på hals, bryst 0g ryg: KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 30-08-2020, kl. 10:15 af <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> Fandtes en efter det oplyste 28-årig mand med alderssvarende udseende: Undersøgte var rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer: Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk _ sygdom. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds . Af tegn på vold påvistes snitsår på højre albue (3) og højre 3.finger (6) . Læsionerne var friske; opstået ved skarp vold. Læsionerne kan muligt være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødninger og hudafskrabninger på indersiden af højre underarm (1, 2), venstre 3. finger (8) og kønsbjerget (9). Læsionerne var friske; opstået ved let stump vold 0g kan muligt være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Læsionen på kønsbjerget (9) kan være opstået ved barbering, om end anden opståelsesmåde ikke kan udelukkes. Om opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert siges. Af øvrige tegn på vold påvistes hudafskrabninger på begge hænder (4, 5, 7 0g venstre underben (10). Læsionerne var af ældre dato; opstået ved let stump vold forud for det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Der er blevet forevist videosekvens fundet på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> telefon optaget den 30. august 2020, kl. 01.32 <anonym>Tiltalte 1</anonym> er tidligere straffet ved Nykøbing Falster Rets dom af 4.november 2011 for overtrædelse af blandt andet straffelovens 8 244, med fængsel i 60 dage; ved Nykøbing Falster Rets dom af 28. marts 2012 for overtrædelse af blandt andet straffelovens 8 244,jf. 8 247, med fængsel i 4 måneder; mod en prøvetid på 1 år Reststraf 32 dage, ved Østre Landsrets ankedom af 11. december 2013 for overtrædelse af blandt andet straffelovens $ 245, stk. 1, med fængsel i 1 år og 3 måne-der; fællesstraf med reststraffen på 32 dage. Prøveløsladt den 4. sep-tember 2014 mod en prøvetid på 2 år. Prøvetid indtil den 3. oktober 2016. Reststraf 153 dage, ved Nykøbing Falster Rets dom af 21. februar 2020 for overtrædelse af blandt andet straffelovens 8 244, stk. 1, med fængsel i 7 måneder. Prø - veløsladt den 19.juni 2020 mod en prøvetid på 2 år. Prøvetid indtil den 19.juni 2022. Reststraf 75 dage. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er 'tidligere straffet ved Nykøbing Falster Rets dom af 15. marts 2013 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens $ 117 d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, med 10 dagbøder á 700 kr '9 ved Nykøbing Falster Rets dom af 28. juni 2013 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens $ 117,jf. 8 54, stk. 1, 1. pkt. 9 8 117 d, stk 2,jf. 8 56, stk. 1, med fængsel i 3 måneder; samt førerretsfrakendelse i 4 år fra den 28. juni 2013 indtil den 27.juni 2017, ved Odense Rets dom af 24. marts 2014 for overtrædelse af blandt andet straffelovens 8 245, stk. 1, med fængsel i 8 måneder, hvoraf 4 måneder skal afsones, betinget mod en prøvetid på 2 år fra endelig dom Fælles - straf med den betingede dom af 28.juni 2013, ved Nykøbing Falster Rets dom af 10. februar 2016 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr. 2, med fængsel i 10 da-ge, betinget mod en prøvetid på 2 år fra endelig dom med vilkår om samfundstjeneste, ved Odense Rets dom af 13.juni 2016 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2,med fængsel i 30 dage, betinget mod en prøvetid på 1 år fra endelig dom med vilkår om sam- fundstjeneste, ved Østre Landsrets ankedom af 25.januar 2018 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, med fængsel i 5 måneder samt førerretsfrakendelse i 1 år fra den 25.januar 2018 indtil den 24. januar 2019, ved Svendborg Rets dom af 21.januar 2019 for overtrædelse af blandt an-det straffelovens 8 266 og færdselslovens 8 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr 2,jf. stk. 1, med fængsel i 40 dage samt førerretsfrakendelse i 1 år fra den 25. januar 2019 indtil den 24. januar 2020, ved Svendborg Rets dom af 28.maj 2019 for overtrædelse afblandt andet færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2,med fængsel i 3 måneder samt førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 25. januar 2020 indtil den 24. juli 2020, ved Svendborg Rets dom af 11.maj 2020 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, med en bøde på 3.000 kr. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er blevet gift med <anonym>Person 1</anonym> mens han har siddet varetægtsfængslet. De har været kærester siden marts 2019. Han har ikke haft det så godt siden; hans far blev skudt og dræbt, 0g han selv blev forsøgt skudt. Han har fået konstateret PTSD. Han har snakket med psykolog 0g psykiater 0g har fået medicin efter episoden: Det går bedre med ham nu. Han vil gerne starte på en uddannelse indenfor IT Han bor sammen med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. august 2020. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 31. august 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Af rettens kendelse vedrørende skyldsspørgsmålet fremgår: Samtlige nævninger og dommere udtaler: Ad forhold 1-5 0g 7: <anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt sig skyldig i disse forhold Tilståelsen støttes af de øvrige oplysninger i sagen Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i disse forhold. Ad forhold 6: Det lægges efter bevisførelsen til grund, at de tiltalte den 29. august 2020 sammen med <anonym>Tiltalte 1's</anonym> kæreste, <anonym>Person 1</anonym> var på <anonym>Restaurant 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> 0g at de forlod stedet omkring kl. 23.00 i en bil, der var parkeret på en parkeringsplads bag <anonym>Restaurant 1</anonym> De kørte herefter til <anonym>Person 1's</anonym> bopæl, der er beliggende tæt på gerningsstedet i krydset <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vej 2</anonym> i Nykøbing Fals-ter. Det lægges videre til grund, at <anonym>Forurettede</anonym> gennem ca. 9 år frem til april 2019 var kæreste med <anonym>Person 1</anonym> med hvem han har et barn på 7 år, og at deres samarbejde omkring fællesbarnet efter sam-livsophævelsen har været præget af uenigheder; <anonym>Forurettede</anonym> var ligeledes på <anonym>Restaurant 1</anonym> den 29. august 2020. <anonym>Forurettede</anonym> var sammen med blandt andre sin søster; <anonym>Vidne 2</anonym> og dennes kæreste <anonym>Person 2</anonym> der var kørende i sin bil til <anonym>By</anonym> De for-lod <anonym>Restaurant 1</anonym> ca. 30 minutter efter de tiltalte og <anonym>Person 1</anonym> og da de kom frem til parkeringspladsen bag <anonym>Restaurant 1</anonym> var der øvet hærværk på <anonym>Person 2's</anonym> bil. <anonym>Forurettede</anonym> ejer en bil af samme mær-ke og model, som denne bil, men med en anden farve. På grund af hærværket rettede <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> telefonisk henvendelse til <anonym>Person 1</anonym> der dog ikke ønskede at tale med dem. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun mente, at hærværket var be-stemt til at skulle være forøvet på <anonym>Forurettede</anonym> bil. Det lægges efter <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring videre til grund, at <anonym>Person 2</anonym> herefter havde en dialog med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om det forøvede hærværk; hvor der blev "lagt låg på" 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym> som ikke i forvejen havde et personligt forhold til <anonym>Forurettede</anonym> den 30. august 2020 umiddel-bart efter midnat skrev "Ring <anonym>Navn</anonym> HA" til <anonym>Forurettede</anonym> ligesom han efterfølgende telefonisk aftalte med <anonym>Forurettede</anonym> at de skulle mø-des ude foran <anonym>Person 1's</anonym> bopæl. Det lægges efter <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring til grund, at han ~ efter at være blevet sat af i Nykøbing F.~blev kørt til gerningsstedet af <anonym>Vidne 4</anonym> 0g at der ikke var nogen personer til stede, da de ankom til <anonym>Vej 1</anonym> hvorfor <anonym>Vidne 4</anonym> kontaktede <anonym>Tiltalte 2</anonym> De vendte bilen på <anonym>Vej 1</anonym> og kunne herefter se <anonym>Tiltalte 2</anonym> stå alene på fortovet. <anonym>Vidne 4</anonym> steg ud af bilen og talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> Det lægges videre til grund, at <anonym>Forurettede</anonym> da han kunne se, der var 99 ro på? kort tid herefter steg ud af bilen; hvor han straks blev slået i hovedet af en person; der var bag ham; hvorved han begyndte at bløde. <anonym>Forurettede</anonym> faldt til jorden og prøvede at rejse sig, men han kunne ik-ke mærke sine ben. Efter forklaringen afgivet af vicestatsobducent <anonym>Vidne 3</anonym> sam-menholdt med indholdet af personundersøgelsen af <anonym>Forurettede</anonym> fore-taget den 30. august 2020, hvorefter han havde et stiksår under højre skulderblad og et stiksår nedadtil på højre side af ryggen; ligesom han havde læsioner i ansigtet opstået ved dels skarp vold, dels ved let stump vold sammenholdt med <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring 0g <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forkle laring lægges det til grund, at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der udsatte <anonym>Forurettede</anonym> for vold, idet han flere gange slog <anonym>Forurettede</anonym> 1 ansigtet og stak <anonym>Forurettede</anonym> to gange i ryggen med en kniv. Det findes ikke bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> sparkede og slog <anonym>Forurettede</anonym> på kroppen; eller at han slog ham med en flaske i hovedet; hvorfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> frifindes for denne del af tiltalen. <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om, at skaderne på <anonym>Forurettede</anonym> blev på-ført i forbindelse med nødværge under anvendelse af en kniv; som <anonym>Forurettede</anonym> havde medbragt; og som <anonym>Forurettede</anonym> først angreb <anonym>Tiltalte 1</anonym> med, tilsidesættes under henvisning til <anonym>Forurettedes</anonym> for-klaring, 0g da tiltaltes forklaring herom først er fremkommet under ho-vedforhandlingen. Retten har herved tillige lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret divergerende om de skader; som han havde på sin arm; og at hans forklaring ikke støttes af andre oplysninger i sagen. Der er herefter ikke grundlag for at henføre <anonym>Tiltalte 1's</anonym> handlin-ger under straffelovens $ 13, stk. 1, eller $ 13, stk. 2, som påstået af forsvareren. 5 nævninger 0g 3 dommere udtaler: Kniven må efter vicestatsobducent <anonym>Vidne 3's</anonym> forklaring være ført med en vis kraft; og <anonym>Forurettede</anonym> var i livsfare på grund af knivs-tikket under højre skulderblad. Der kan efter bevisførelsen intet sikkert siges om udformningen af den kniv; som <anonym>Tiltalte 1</anonym> stak <anonym>Forurettede</anonym> med to gange i ryggen: Herefter og efter en samlet bedømmelse af de øvrige oplysninger i sagen, herunder stikkenes placering finder vi, at der er en rimelig begrundet tvivl om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde forsæt til at dræbe <anonym>Forurettede</anonym> da han stak ham med kniven. Vi stemmer derfor for at frifinde <anonym>Tiltalte 1</anonym> for tiltalen om for-søg på manddrab efter straffelovens $ 237,jf. $ 21, og herefter finde <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig i grov vold efter straffelovens 8 245, stk. 1,i det ovenfor beskrevne omfang hvortil forholdet findes at burde henfø-res, jf. retsplejelovens $ 883, stk. 4 1 nævning udtaler: Jeg finder; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forsøg på manddrab efter straffelovens 8 237,jf. $ 21, idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> da han stak <anonym>Forurettede</anonym> må have indset det som en mulighed, at <anonym>Forurettede</anonym> kunne afgå ved døden, ligesom han henset til placeringen af stikkene, disses antal samt farligheden af det anvendte våben og den kraft, der blev stukket med, må have accepteret; at dette mulige udfald kunne blive en realitet. Jeg har herved også lagt vægt på indholdet af personundersø-gelsen af <anonym>Forurettede</anonym> foretaget den 30. august 2020, hvoraf det frem-går, at han var i livsfare; 0g på forklaringen afgivet af vidnet <anonym>Vidne 3</anonym> Jeg finder derfor; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde forsæt til drab. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet; og <anonym>Tiltalte 1</anonym> frifin-des herefter for drabsforsøg, mens han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 245, stk. 1. Samtlige nævninger 0g dommere udtaler herefter: Det lægges til grund, at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der indgik aftalen med <anonym>Forurettede</anonym> om at komme til gerningsstedet, at han en time for-ud for overfaldet optrådte på en video sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> fægtede med en kniv; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var til stede under voldsudøvelsen; at han umiddelbart forinden volden var den, som først tog kontakt til <anonym>Vidne 4</anonym> at volden blev forøvet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 samme øjeblik; som <anonym>Forurettede</anonym> var kommet ud af bilen; og at <anonym>Tiltalte 2</anonym> efterfølgende til <anonym>Person 1</anonym> skrev "han fik (2 x knytnæve emoji) 0g (kniv emoji)" ligesom han til en anden person skrev "klaskede en fra de gule i går fordi han spille-de dum. Men der styr på det (emoji)" På denne baggrund findes det bevist, at forholdet blev begået af de tiltalte i forening 0g efter fælles aftale eller fælles forståelse. Den vold, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> forøvede, findes ikke at gå ud over; hvad <anonym>Tiltalte 2</anonym> i situationen måtte kunne påregne. Efter bevisresultatet vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> findes <anonym>Tiltalte 2</anonym> herefter i samme omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1, hvortil forholdet også for denne tiltalte henføres, jf. rets-plejelovens 8 883, stk. 4, idet der også for så vidt angår <anonym>Tiltalte 2</anonym> er rimelig begrundet tvivl om, at han havde forsæt til, at de til-talte ved volden skulle dræbe <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> er herefter skyldig i overtrædelse af straffelo-vens $ 245, stk. 1_ <anonym>Tiltalte 2</anonym> er herefter skyldig i overtrædelse af straffe-lovens $ 245, stk. 1, og i overtrædelse af færdselslovens 4, stk. 1, $ 54, stk. 1, nr. 1, 8 56, stk. 1, 1. pkt., 0g 8 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2,jf. stk. 1_ Sanktionsspørgsmålet Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes efter straffelovens 8 245, stk. 1, jf. 8 247, stk. 1- Samtlige nævninger og dommere stemmer for at fastsætte straffen til en fæl- lesstraf af fængsel i 2 og 9 måneder. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren og omfanget af volden; at tiltalte flere gange tidligere er straffet for personfarlig kriminaltet; at for-holdet blev begået i prøvetiden efter prøveløsladelsen den 19.juni 2020 samt det meget hurtige recidiv i forhold hertil, at forurettede som følge af volden var i livsfare; og at forholdet blev begået af flere i forening. Straffen omfatter også reststraffen på 75 dage ved prøveløsladelsen den 19.juni 2020, jf. straffelovens $ 40, stk. 1,jf. $ 61, stk. 2 Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes efter straffelovens 8 245, stk. I,jf. 8 247, stk. 1, og færdselslovens $ 117,jf. $ 54, stk 1, nr. 1, 8 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr 2, jf. stk. 1, 8 117d, stk. 2,jf. 8 56, stk. 1, 1. pkt. og 8 118,jf. 8 4, stk. 1,jf. til dels straffelovens $ 89. Samtlige nævninger og dommere stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 og 3 måneder. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren og omfanget af volden i sagens forhold 6, at tiltalte er 'tidligere straffet for personfarlig kriminalitet; at forholdet er begået af flere i forening; 0g at forurettede var i livsfare som føl-ge af volden. Der er endelig lagt vægt på, at fædselsforholdene alene vil med-føre en kortere fængselssstraf udmålt i måneder <anonym>Tiltalte 2</anonym> frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert; i 5 år fra den 23.juni 2021, jf. færdselslovens 8 126, stk. 1, nr 2,jf. $ 128,jf. U 2001.2042 H. Retten tager påstanden om konfiskation af et knojern til følge, jf. straffelo- vens $ 77 a Erstatning Dommerne tager påstanden om erstatning delvist til følge som nedenfor be - stemt. Det bemærkes, at kravet om svie og smerte ikke er dokumenteret ved læge- erklæring eller på anden måde, 0g på det foreliggende grundlag derfor ikke kan tages til følge. Kravet henskydes til Erstatningsnævnet eller civilt søgs-mål. Opgørelsen af andet tab på 1.240 kr. er ubestridt og tages til følge. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra den 7.juni 2021. For så vidt angår kravet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3, bemærkes; at voldens karakter og omfang samt de omstændigheder; hvorunder volden blev udøvet; medfører; at overfaldet har været egnet til at skabe en betydelig angst hos forurettede. Når dette sammenholdes med, at forurettede er blevet påført en alvorlig, livsfarlig skade på lungen ved knivs-tik; der har medført, at en del af lungen blev fjernet ved et operativt indgreb, findes betingelserne i bestemmelsen opfyldt, 0g efter en samlet vurdering fastsættes godtgørelsen til 20.000 kr. Kravet forrentes efter erstatningsan-svarslovens $ 16 en måned efter den 7.juni 2021 med procesrente. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 2 år og 9 måne-der. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder. <anonym>Tiltalte 2</anonym> frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år regnet fra den 23.juni 2021. Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> konfiskeres et knojern. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale de dem vedrørende sags-omkostninger; <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal inden 14 dage betale 21.240 kr. til <anonym>Forurettede</anonym> Beløbet forrentes med procesrente af 1.240 kr fra den 7.juni 2021 og af 20.000 kr. fra den 7.juli 2021- <anonym>Dommer 1</anonym> /

109

Sag om indbringelse af dom om anbringelse uden længstetid, jf. straffelovens § 72. Anklagemyndigheden påstår at foranstaltningen opretholdes.

Afgørelse

Straffesag

Retten i Næstved

SS-3999/2021-NAE

Vilkårs- og foranstaltningsændring

1. instans

90/21

Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

0100-10171-00051-21

/ RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen K E N D E L S E afsagt den 5.juli 2021 Rettens nr. 3999/2021 Politiets nr. 0100-10171-00051-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Ved dom af 17. september 2009 blev Tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 124, stk. 1, jf. stk. 5, § 181, stk. 1, og § 276, samt lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendt-gørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. bilag 1,liste A, nr. 1. Tiltalte blev dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Der blev ikke fastsat en længstetid. Anklagemyndigheden har den 9. juni 2021 indbragt sagen for retten, jf. straf- felovens § 72. Påstande Anklagemyndigheden har påstået, at foranstaltningen opretholdes. Tiltalte har påstået, at foranstaltningen ophæves, subsidiært ændres til behandlingsdom. Sagens oplysninger Overlæge Person 1 har i en udtalelse af 31. marts 2021 blandt andet op-lyst: "... Konklusion Der er tale om en 45-årig mand med Paranoid Skizofreni og hjer- neskade på baggrund af Epilepsi, hvis tilstand under den mangeå- rige anbringelse på Sikringen har været svingende som følge af u- tallige perioder med medicinsvigt. Der har ikke været fysiske ud- fald mod personalet eller medpatienter på noget tidspunkt, men han har flere gange været voldsomt vred, udskældende og har fremsat homicidale trusler mod personalet, hvorfor det har været nødvendigt at fastholde og døraflåse ham. Når tilstanden forvær- Std 75269 / side 2 res ses også svære psykotiske symptomer. Siden påbegyndt tvangsbehandling med Clozapin i februar 2020 er hans tilstand gradvist bedret markant, og han har opnået en del frihedsgrader. Der stiles mod genoptagelse af ledsagede udgange inden for nær fremtid og yderligere tildeling af frihedsgrader. Da patienten aktuelt er underlagt en mere restriktiv foranstaltning end den adspurgte, skal det anbefales, at nuværende foranstalt-ning opretholdes..." Tiltalte har forklaret, at han havde været indlagt på Amager Psykiatriske hospital, hvor han uretmæssigt var blevet beskyldt og senere dømt for at have sat ild inde på en anden patients stue. I virkeligheden havde patienten være selvmordstruet, og han havde, som den eneste været vågen, og havde siddet vagt uden for værelset for at sikre, at patienten ikke tog sit eget liv. Samme sted havde han under bæltefikseret oplevet, at personalet havde givet ham pisk, slået ham med et liggeunderlag til vådlæggere og avi-ser. Han er under samme forhold blevet udnyttet seksuelt, idet en plejer har onaneret ham flere gange. Han er ud af en familie, hvor moderen er jehovas vidne. Hans ene bror blev udskudt og begik selvmord. Han har en storebror, der har fire jobs, og en lillebror, der er hjerneskadet. Han vil gerne bo i en lej-lighed i Volmose ved siden af sin lillebror. Han vil gerne ud fra Sikringen, så at han kan få sig et liv og en kæreste. Han bruger meget af sin tid på Sikrin-gen på at skrive bøger, og han vil gerne være en udgivende forfatter. Han har tidligere ikke kunne få printet sine manuskripter ud, men det kan han nu, ef-ter at overlægen har overflyttet ham til SL 15. Han har det kanon på SL 15. Tidligere har han boet på SL 13 og SL 14. Navnlig SL 14 har ikke været et rart sted. Personalet har været truende over for ham, og han har været udsat for vold. Han har, mens han boede i Nykøbing Sjælland og på SL 14, været udsat for fejlmedicinering, hvilket har gjort, at han har hørt stemmer og haft det dårligt. Det har også haft betydning for hans sexliv med kæresten Person 2, som han ikke længere har. Han ved ikke helt hvorfor, at hun ikke længere be-søger ham, men det er ophørt, efter at han er kommet til Slagelse. Han har lavet en masse sjov med personalet på SL 14 som følge af, at de ikke var sø-de ved ham. Han kan godt høre, at nogle af de ting, som han har gjort, ikke var så sjove igen, og at det skulle han ikke have gjort. Han er meget glad for overlægen, som han har et godt samarbejde med, og som han også siger morsomheder til. Han vil egentligt helst ud fra Sikringen, og så vil han have hjælp til at tage sin medicin m.v., men han kan godt forstå, hvis det ikke bli-ver sådan. Men så vil han i stedet gerne på by/land-tur og ud og møde men-nesker, måske også finde en ny kæreste. Rettens begrundelse og afgørelse På baggrund af sagens oplysninger, herunder overlæge Person 1's udta-lelse af 31. marts 2021, finder retten, at der må antages at foreligge en sådan / side 3 betydelig risiko for ny almenfarlig kriminalitet, at proportionalitetshensyn ik-ke kan føre til en ændring af den idømte foranstaltning. Der er således ikke grundlag for ophævelse af samme eller, at denne ændres til en dom til be- handling. Derfor bestemmes: Den foranstaltning, som Tiltalte blev idømt ved dom af 17. september 2009 opretholdes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Dommer /

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen KENDELS E afsagt den 5.juli 2021 Rettens nr. 3999/2021 Politiets nr. 0100-10171-00051-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Ved dom af 17. september 2009 blev <anonym>Tiltalte</anonym> fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 119, stk. 1, 8 124, stk. I,jf. stk. 5, $ 181, stk. 1, og $ 276, samt lov om euforiserende stoffer $ 3,jf: $ 1, stk. 2,jf. bekendt-gørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. I,jf. $ 2, stk. 2,jf. bilag I,liste A, nr. 1. <anonym>Tiltalte</anonym> blev dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Der blev ikke fastsat en længstetid. Anklagemyndigheden har den 9. juni 2021 indbragt sagen for retten, jf. straf- felovens 8 72. Påstande Anklagemyndigheden har påstået; at foranstaltningen opretholdes. <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået, at foranstaltningen ophæves, subsidiært ændres til behandlingsdom. Sagens oplysninger Overlæge <anonym>Person 1</anonym> har i en udtalelse af 31. marts 2021 blandt andet op-lyst: Konklusion Der er tale om en 45-årig mand med Paranoid Skizofreni og hjer - neskade på baggrund af Epilepsi, hvis tilstand under den mangeå - rige anbringelse på Sikringen har været svingende som følge af u- tallige perioder med medicinsvigt. Der har ikke været fysiske ud- fald mod personalet eller medpatienter på noget tidspunkt; men han har flere gange været voldsomt vred, udskældende og har fremsat homicidale trusler mod personalet, hvorfor det har været nødvendigt at fastholde og døraflåse ham. Når tilstanden forvær- res ses også svære psykotiske symptomer: Siden påbegyndt tvangsbehandling med Clozapin i februar 2020 er hans tilstand gradvist bedret markant; og han har opnået en del frihedsgrader: Der stiles mod genoptagelse af ledsagede udgange inden for nær fremtid og yderligere tildeling af frihedsgrader Da patienten aktuelt er underlagt en mere restriktiv foranstaltning end den adspurgte; skal det anbefales, at nuværende foranstalt-ning opretholdes . 7 <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret;, at han havde været indlagt på Amager Psykiatriske hospital, hvor han uretmæssigt var blevet beskyldt og senere dømt for at have sat ild inde på en anden patients stue. I virkeligheden havde patienten være selvmordstruet, 0g han havde, som den eneste været vågen; og havde siddet vagt uden for værelset for at sikre; at patienten ikke tog sit eget liv. Samme sted havde han under bæltefikseret oplevet; at personalet havde givet ham pisk, slået ham med et liggeunderlag til vådlæggere 0g avi-ser: Han er under samme forhold blevet udnyttet seksuelt; idet en plejer har onaneret ham flere gange. Han er ud af en familie; hvor moderen er jehovas vidne. Hans ene bror blev udskudt og begik selvmord. Han har en storebror; der har fire jobs, 0g en lillebror; der er hjerneskadet. Han vil gerne bo i en lej-lighed i Volmose ved siden af sin lillebror; Han vil gerne ud fra Sikringen; så at han kan få sig et liv 0g en kæreste. Han bruger meget af sin tid på Sikrin-gen på at skrive bøger; 0g han vil gerne være en udgivende forfatter. Han har tidligere ikke kunne få printet sine manuskripter ud, men det kan han nu, ef-ter at overlægen har overflyttet ham til SL 15. Han har det kanon på SL 15. Tidligere har han boet på SL 13 og SL 14. Navnlig SL 14 har ikke været et rart sted. Personalet har været truende over for ham, og han har været udsat for vold. Han har, mens han boede i Nykøbing Sjælland og på SL 14, været udsat for fejlmedicinering hvilket har gjort, at han har hørt stemmer og haft det dårligt. Det har også haft betydning for hans sexliv med kæresten <anonym>Person 2</anonym> som han ikke længere har Han ved ikke helt hvorfor, at hun ikke længere be-søger ham; men det er ophørt; efter at han er kommet til Slagelse. Han har lavet en masse sjov med personalet på SL 14 som følge af, at de ikke var sø-de ved ham. Han kan godt høre, at nogle af de ting, som han har gjort; ikke var så sjove igen, og at det skulle han ikke have gjort. Han er meget glad for overlægen; som han har et godt samarbejde med, og som han også siger morsomheder til. Han vil egentligt helst ud fra Sikringen; og så vil han have hjælp til at tage sin medicin m.v., men han kan godt forstå, hvis det ikke bli-ver sådan. Men så vil han i stedet gerne på bylland-tur 0g ud og møde men-nesker; måske også finde en ny kæreste. Rettens begrundelse og afgørelse På baggrund af sagens oplysninger, herunder overlæge <anonym>Person 1's</anonym> udta-lelse af 31.marts 2021, finder retten, at der må antages at foreligge en sådan betydelig risiko for ny almenfarlig kriminalitet; at proportionalitetshensyn ik-ke kan føre til en ændring af den idømte foranstaltning. Der er således ikke grundlag for ophævelse af samme eller; at denne ændres til en dom til be - handling. Derfor bestemmes: Den foranstaltning; som <anonym>Tiltalte</anonym> blev idømt ved dom af 17. september 2009 opretholdes . Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /

110

Tiltale for overvågning af andens færden via GPS, jf. straffelovens § 264b samt for overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, til dels jf. straffelovens § 89

Afgørelse

Straffesag

Retten på Bornholm

SS-34/2021-BOR

Almindelig domsmandssag

1. instans

73/21

Forurettede og vidner; Personlig frihed, fred og ære; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

2200-84451-00005-20

RETTEN PÅ BORNHOLM D O M afsagt den 23. marts 2021 Rettens nr. 1-34/2021 Politiets nr. 2200-84451-00005-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 18. januar 2021. Tiltalte er tiltalt for l a). overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, jf. straffelovens § 89, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane i perioden fra 12. marts 2020 til 21. marts 2020 via en falsk facebookprofil, "Profilnavn", at have formået Vidne 1 til, på tiltaltes vegne, at rekognoscere for Forurettedes tilste-deværelse omkring Adresse i By, selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede. 1 b). overtrædelse af straffelovens § 264 b, jf. til dels straffelovens § 89, ved på et ukendt tidspunkt frem til den 7. juli 2020 uberettiget at have regist- reret Forurettedes færden ved hjælp af en GPS-tracker af mærket ”Copenhagen Trackers” , der var monteret bag baglygten på hendes bil. 2. overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, jf. straffelovens § 89, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane den 8. maj 2020 efter kl. 10.30, at have kontaktet Forurettede via sine forældre, Vidne 2 og Person, der rettede personlig henvendelse ved Forurettedes adresse på Bornholm medbringende gaver fra tiltalte, selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede. Std 75284 side 2 3. overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, jf. straffelovens § 89, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane, den 16. maj 2020 at have fremsendt en bu- ket blomster via Interflora - med vedhæftet kort med teksten: "Vi elsker dig mor, knus Barn 1 og Barn 2" samt "Ja jeg er anonym " og afsendernavn "Navn" - til Forurettede på hendes privatadresse i Rønne, selvom Born-holms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede. 4. overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, jf. straffelovens § 89, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane, den 22. maj 2020 kl. 18:05 og kl. 18:06 samt den 25. maj 2020 kl. 01:14 fra sit eget Tlf nr., at have ringet via Face- time til Forurettede, ligesom han den 22. maj 2020 kl. 18:05 og kl. 19:24 sendte I-message beskeder til hende, selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede. 5. overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane, den 9. juni 2020 kl. 07:34 at have frem- sendt en e-mail fra adressen E-mailadresse 1 til Forurettedes e-mailkonto med overskriften: "Stol på når jeg siger jeg får hjælp. Savner Jer", selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede. 6. overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane, i perioden mellem den 10. juni 2020 kl. 19.52 til 19. juni 2020 kl. 18.34 – via dating-appen "Single.dk" - at have skrevet mindst 114 beskeder til Forurettede, selvom Bornholms Po-liti ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har med-delt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede. 7. overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. side 3 stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane, mellem den 18. juni 2020 kl. 21.55 til 19. juni 2020 kl. 10.42 via webmailtjenesten "netmail.dk", at have skrevet 3 e- mails fra sin private iPhone til Forurettedes e-mailadresse, selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede. 8. overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane, mellem den 19. og 21. juni 2020 at have sendt 4 beskeder til Forurettede – via dating-appen "Single.dk", selv-om Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede. 9. overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21 jf. stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane, ved i perioden 10. juli 2020 kl. 19:47 til den 16. september 2020 kl. 16:47 i mindst 60 tilfælde at have sendt mails til Forurettedes mail "E-mailadresse 2" fra mailadressen "E-mailadresse 3, selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direk-te eller indirekte at kontakte Forurettede. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af følgende genstande jf. straffelovens § 75, stk. 2: - I-phone XS mobiltelefon - Samsung mobiltelefon - I-phone 7 mobiltelefon - Emballage til GPS ”Copenhagen Trackers” med ID nummer - Nokia mobiltelefon - Emballage til GPS ”Copenhagen Trackers” med ID nummer - GPS ”Copenhagen Trackers” Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1a, 1b, 2, 6 og 9 og erkendt sig skyl- dig i forhold 3, 4, 5, 7 og 8. side 4 Tiltalte har protesteret imod konfiskation af en iPhone XS, en Samsung mo- biltelefon og en iPhone 7, men ikke mod konfiskationspåstanden i øvrigt. Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i tortgodtgø-relse og har taget forbehold for yderligere erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 2, Forurettede, Vidne 1, Vidne 3 og Vidne 4. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte er tidligere straffet af betydning for denne sag bl.a. ved Østre Landsrets ankedom af 18. januar 2012 efter straffelovens § 245, stk. 1 og § 265, med fængsel i 8 måneder ved Østre Landsrets ankedom af 21. august 2012 efter straffelovens § 252, § 266, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, fængsel i 30 dage og efter færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 15, stk. 1, jf. straffelovens § 89 med en bøde på 3.000 kr. Løs-ladt den 27. marts 2013 med en reststraf 92 dage. ved Østre Landsrets ankedom af 5. maj 2015 efter straffelovens § 244 og § 266, med fængsel i 5 måneder. Løsladt den 18. november 2015 med en reststraf 51 dage. ved Østre Landsrets ankedom af 2. februar 2016 efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, § 264, stk. 1, nr. 1 og § 293, stk. 2, jf. § 89, med fængsel i 2 måneder. Løsladt den 16. juni 2016 ved Retten på Bornholms dom af 12. maj 2020 efter lov om tilhold, op- holdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, med en bøde på 1.000 kr. ved Østre Landsrets ankedom af 26. maj 2020 efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, med fængsel i 5 måneder. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at i forhold til person- undersøgelsen er der sket den ændring, at han er flyttet sammen med sin kæ- reste. Hun har to børn på 3 og 5, der er flyttet med. Han har fået et flexjob 12 timer om ugen. Det er blevet bedre i forhold til at være selvhjulpet. Han har stadig hjemmevejleder. Han går selv i noget træning for sit tempera- side 5 ment, og han skal begynde til Anger Management i næste uge. Han blev spurgt, om han ville deltage, hvilket han gjorde. Han er fortsat medicineret. Han har været indlagt en gang mere i september 2020 af samme årsag, der skyldes de anmeldelser, der kommer fra Forurettede og hendes familie. Da de var retten i sidste uge, blev han på Facebook hængt ud af Forurettede. Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 3, 4, 5, 7 og 8 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 3, 4, 5, 7 og 8. Til- ståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor be-vist, at tiltalte er skyldig i disse forhold. Ad forhold 2 Retten finder det ikke bevist, at tiltalte har skrevet brevet, der var vedlagt le- getøjet, der var tilsigtet tiltaltes datter. Tiltalte har erkendt at have været på Bornholm den 8. maj 2020, men ikke at have nærmet forurettedes bopæl, udover at have sat sin mor af i nærheden deraf. Retten finder, at tiltalte ikke derved i dette enkeltstående tilfælde har over- trådt det meddelte tilhold, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold. Ad forhold 1a, 1b, 6 og 9 - generelt Tiltalte er ved tilhold forkyndt den 12. marts 2020 meddelt forbud mod at kontakte forurettede "personligt, mundtligt eller skriftligt, heller ikke ved e- mails, sms'er, beskeder via sociale netværk eller lignende", ligesom han hel- ler "på anden måde kontakte eller følge efter hende" eller "kontakte hende indirekte, f.eks. ved at skrive om hende på internettet." Ved den blotte læsning af de beskeder, der er sendt i forhold 1 på messen-ger, i forhold 6 på single.dk og i forhold 9 på mail fra adressen E-mailadresse 4 fremstår det klart ud fra indholdet og stavemåder, at disse er sendt af samme person, hvortil bemærkes, at samme sætningskonstruktio-ner og stavemåder går igen i de af tiltalte erkendte forhold 5, 7 og 8. Ad forhold 1a Facebook profilen "Profilnavn" relaterer sig til en mailadresse, der er op-rettet fra tiltaltes IP adresse, og som i øvrigt går igen i det af til-talte erkendte forhold 3. Retten finder det herefter og med henvisning til det oven for anførte om be- skedernes indhold bevist, at tiltalte har oprettet profilen og derigennem for- mået Vidne 1 til at rekognosere for sig omkring forurettedes fær-den og ophold, og derved overtrådt det meddelte tilhold. Tiltaltes findes derfor skyldig i dette forhold. side 6 Ad forhold 1b Under ransagningen hos tiltalte fandt politiet to æsker til GPS trackere af mærket Copenhagen Trackers. Koster 5 relaterer sig til en GPS lokaliseret på Langeland, der var tilknyttet en konto oprettet med mailadressen E- mailadresse 4. Den anden æske relaterede sig ikke til en specifik GPS tracker. Til den oprettede konto var tilknyttet en anden GPS, som efter det forelagte må antages at være den, som forurettede indlevede til Bornholms Politi den 7. juli 2020. Hertil kommer, at der på tiltaltes telefoner var ind-stalleret app, registreret bogmærke og loginoplysninger til Copenhagen Trackers. Retten finder det under disse omstændigheder bevist, at det er tiltaltes GPS tracker, og at det er tiltalte, der har monteret GPS trackeren på forurettedes bil, hvilket understøttes af, at tiltalte i forhold 1a på et tidligere tidspunkt har anmodet Vidne 1 om at søge efter en GPS tracker lignende gen-stand. Tiltaltes findes herefter skyldig i dette forhold. Ad forhold 6 og 9 Retten finder det som oven for anført bevist, at det er samme person - tiltalte - der har skrevet beskederne i forhold 1a, 6 og 9 og i de erkendte forhold 5, 7 og 8, ligesom profilen på single.dk er oprettet med tiltaltes mailadresse. Ret- ten lægger derfor - uanset at der ikke er sammenfald mellem den anvendte IP adresse ved oprettelsen af profilen og tiltaltes fast IP adresse - til grund, at det er tiltalte, der har oprettet profilen og sendt beskederne. Det må hertil lægges grund, at det er tiltalte, der har sendt beskederne fra E- mailadresse 5, hvilket også understøttes af, at denne mail har været anvendt til den konto, der er oprettet hos Copenhagen Trackers, den tracker, man har fundet æsken til hos tiltalte, og den GPS, der beror hos Bornholms politi, har været tilknyttet. Tiltalte findes herfter også skyldig i disse to forhold. Tiltalte frifindes således i forhold 2 og findes skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale i de øvrige forhold. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, og straffelovens § 264 b, jf. til dels straffelovens § 89. Retten har lagt vægt på antallet af forhold, at tiltalte tidligere flere gange er straffet for overtrædelse af tilhold, og at tiltalte også i en længere periode har fulgt forurettedes færden med en GPS tracker. Retten finder, uanset at tiltalte på opfordring er begyndt i behandling, herun- side 7 der Anger Management, ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Ad godtgørelse Retsformandens finder, at de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, ikke har en sådan grovhed og en sådan systematisk karakter, at det udgør en så-dan retsstridig krænkelse af forurettedes frihed, fred, ære eller person, at det kan føre til en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, hvor-for påstanden om tortgodtgørelse ikke tages til følge. Retten har herved også lagt vægt på den begrænsede skade og de begrænsede følger, forholdene har haft for forurettede. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder. Hos tiltalte konfiskeres 1 iPhone XS, 1 Samsung mobiltelefon, 1 iPhone 7, 2 emballager til GPS-tracker af mærket ”Copenhagen Trackers” , 1 Nokia mo- biltelefon og 1 GPS-tracker af mærket Copenhagen Trackers” Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte frifindes for påstanden om tortgodtgørelse. Dommer

RETTEN PÅ BORNHOLM DO M afsagt den 23. marts 2021 Rettens nr. 1-34/2021 Politiets nr. 2200-84451-00005-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 18.januar 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for la) overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21 jf. stk 1 og stk. 2, jf. $ 1, jf. straffelovens $ 89, ved under skærpende omstændigheder 0g som led i en systematisk 0g ved- varende forfølgelse eller chikane i perioden fra 12. marts 2020 til 21 marts 2020 via en falsk facebookprofil, <anonym>Profilnavn</anonym> at have formået <anonym>Vidne 1</anonym> til, på tiltaltes vegne, at rekognoscere for <anonym>Forurettedes</anonym> tilste-deværelse omkring <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym> 1 b). overtrædelse af straffelovens $ 264 b, jf. til dels straffelovens $ 89, ved på et ukendt tidspunkt frem til den 7.juli 2020 uberettiget at have regist- reret <anonym>Forurettedes</anonym> færden ved hjælp af en GPS-tracker af mærket "Copenhagen Trackers' 99 der var monteret bag baglygten på hendes bil. 2 overtrædelse af Jov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21 jf. stk 1 0g stk. 2, jf. $ 1, jf. straffelovens $ 89, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane den 8. maj 2020 efter kl. 10.30, at have kontaktet <anonym>Forurettede</anonym> via sine forældre; <anonym>Vidne 2</anonym> og <anonym>Person</anonym> der rettede personlig henvendelse ved <anonym>Forurettedes</anonym> adresse på Bornholm medbringende gaver fra tiltalte, selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27.februar 2020 (forkyndt den 12 marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym> 3 overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21 jf. stk 1 og stk. 2, jf. 8 1, jf. straffelovens $ 89, ved under skærpende omstændigheder 0g som led i en systematisk 0g ved- varende forfølgelse eller chikane; den 16.maj 2020 at have fremsendt en bu- ket blomster via Interflora med vedhæftet kort med teksten: "Vi elsker dig mor; knus <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> 1 samt "Ja jeg er anonym og afsendernavn <anonym>Navn</anonym> 11 til <anonym>Forurettede</anonym> på hendes privatadresse i Rønne, selvom Born-holms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym> 4 overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21 jf. stk 1og stk. 2, jf. $ 1, jf:. straffelovens $ 89, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane, den 22. maj 2020 kl. 18.05 og kl. 18.06 samt den 25.maj 2020 kl. 01:14 fra sit eget <anonym>Tlf nr.</anonym> at have ringet via Face - time til <anonym>Forurettede</anonym> ligesom han den 22.maj 2020 kl. 18.05 og kl. 19.24 sendte I-message beskeder til hende, selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym> 5 overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21 jf. stk 1og stk. 2, jf. 8 1, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk 0g ved- varende forfølgelse eller chikane, den 9 juni 2020 kl. 07.34 at have frem- sendt en e-mail fra adressen <anonym>E-mailadresse 1</anonym> til <anonym>Forurettedes</anonym> e-mailkonto med overskriften: "Stol på når jeg siger jeg får hjælp. Savner Jer" , selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym> overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21 jf. stk 1og stk. 2, jf. $ 1, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk 0g ved- varende forfølgelse eller chikane, i perioden mellem den 10.juni 2020 kl. 19.52 til 19.juni 2020 kl. 18.34 _ via dating-appen "Single.dk" at have skrevet mindst 114 beskeder til <anonym>Forurettede</anonym> selvom Bornholms Po-liti ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12.marts 2020) har med-delt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym> 7 overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21 jf. stk. 1 og stk. 2, jf. 8 1, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane, mellem den 18.juni 2020 kl. 21.55 til 19. juni 2020 kl. 10.42 via webmailtjenesten "netmail.dk", at have skrevet 3 e- mails fra sin private iPhone til <anonym>Forurettedes</anonym> e-mailadresse, selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12 marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym> overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21 jf. stk 1og stk. 2, jf. $ 1, ved under skærpende omstændigheder 0g som led i en systematisk og ved- varende forfølgelse eller chikane, mellem den 19. og 21.juni 2020 at have sendt 4 beskeder til <anonym>Forurettede</anonym> via dating-appen "Single.dk" , selv-om Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12.marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym> overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning8 21 jf. stk 1 og stk. 2, jf. 8 1, ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk 0g ved- varende forfølgelse eller chikane, ved i perioden 10.juli 2020 kl. 19.47 til den 16. september 2020 kl. 16.47 i mindst 60 tilfælde at have sendt mails til <anonym>Forurettedes</anonym> mail 7 <anonym>E-mailadresse 2</anonym> 71 fra mailadressen 7 <anonym>E-mailadresse 3</anonym> selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12 marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direk-te eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym> Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af følgende genstande jf. straffelovens $ 75, stk. 2: Iphone XS mobiltelefon Samsung mobiltelefon I-phone 7 mobiltelefon Emballage til GPS "Copenhagen Trackers' med ID nummer Nokia mobiltelefon Emballage til GPS "Copenhagen Trackers' med ID nummer GPS "Copenhagen Trackers" Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1a, Ib, 2, 6 og 9 og erkendt sig skyl- dig i forhold 3,4, 5,7 og 8. Tiltalte har protesteret imod konfiskation af en iPhone XS, en Samsung mo- biltelefon og en iPhone 7, men ikke mod konfiskationspåstanden i øvrigt. <anonym>Forurettede</anonym> har påstået; at tiltalte skal betale 20.000 kr; i tortgodtgø-relse 0g har taget forbehold for yderligere erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> og <anonym>Vidne 4</anonym> Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte er tidligere straffet af betydning for denne sag bl.a. ved Østre Landsrets ankedom af 18.januar 2012 efter straffelovens $ 245, stk. 1 og $ 265, med fængsel i 8 måneder ved Østre Landsrets ankedom af 21. august 2012 efter straffelovens $ 252, $ 266,lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21, stk 1, fængsel i 30 dage 0g efter færdselslovens 8 118,jf. 8 3, stk. 1, 8 4, stk. 1 og 8 15, stk. 1,jf. straffelovens $ 89 med en bøde på 3.000 kr. Løs-ladt den 27. marts 2013 med en reststraf 92 dage. ved Østre Landsrets ankedom af 5.maj 2015 efter straffelovens $ 244 og $ 266, med fængsel i 5 måneder; Løsladt den 18.november 2015 med en reststraf 51 dage. ved Østre Landsrets ankedom af 2. februar 2016 efter straffelovens 8 244,jf. 8 247, stk. 1, 8 264, stk. 1, nr. 1 og 8 293, stk. 2,jf. 8 89, med fængsel i 2 måneder Løsladt den 16.juni 2016 ved Retten på Bornholms dom af 12. maj 2020 efter lov om tilhold, op holdsforbud og bortvisning 8 21, stk. 1 og stk. 2, jf. 8 1, med en bøde på 1.000 kr. ved Østre Landsrets ankedom af 26.maj 2020 efter straffelovens 8 244,jf. 8 247, stk. 1, med fængsel i 5 måneder Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at i forhold til person- undersøgelsen er der sket den ændring, at han er flyttet sammen med sin kæ - reste. Hun har to børn på 3 og 5, der er flyttet med. Han har fået et flexjob 12 timer om ugen. Det er blevet bedre i forhold til at være selvhjulpet. Han har stadig hjemmevejleder: Han går selv i noget træning for sit tempera - ment; og han skal begynde til Anger Management i næste uge. Han blev spurgt; om han ville deltage, hvilket han gjorde. Han er fortsat medicineret. Han har været indlagt en gang mere i september 2020 af samme årsag, der skyldes de anmeldelser; der kommer fra <anonym>Forurettede</anonym> og hendes familie. Da de var retten i sidste uge, blev han på Facebook hængt ud af <anonym>Forurettede</anonym> Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 3, 4, 5, 7 0g 8 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 3,4,5, 7 og 8. Til- ståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor be-vist; at tiltalte er skyldig i disse forhold. Ad forhold 2 Retten finder det ikke bevist, at tiltalte har skrevet brevet, der var vedlagt le- getøjet, der var tilsigtet tiltaltes datter. Tiltalte har erkendt at have været på Bornholm den 8. maj 2020, men ikke at have nærmet forurettedes bopæl, udover at have sat sin mor af i nærheden deraf. Retten finder; at tiltalte ikke derved i dette enkeltstående tilfælde har over - trådt det meddelte tilhold, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold. Ad forhold la, Ib, 6 0g 9 - generelt Tiltalte er ved tilhold forkyndt den 12. marts 2020 meddelt forbud mod at kontakte forurettede "personligt; mundtligt eller skriftligt; heller ikke ved e- mails, sms' 'er, beskeder via sociale netværk eller lignende" , ligesom han hel- ler "på anden måde kontakte eller følge efter hende" eller "kontakte hende indirekte, f.eks. ved at skrive om hende på internettet. 71 Ved den blotte læsning af de beskeder; der er sendt i forhold 1 på messen-ger; i forhold 6 på single.dk og i forhold 9 på mail fra adressen <anonym>E-mailadresse 4</anonym> fremstår det klart ud fra indholdet og stavemåder; at disse er sendt af samme person; hvortil bemærkes, at samme sætningskonstruktio-ner 0g stavemåder går igen i de af tiltalte erkendte forhold 5, 7 og 8. Ad forhold Ia Facebook profilen 7 <anonym>Profilnavn</anonym> relaterer sig til en mailadresse, der er op-rettet fra tiltaltes <anonym>IP adresse</anonym> og som i øvrigt går igen i det af til-talte erkendte forhold 3 Retten finder det herefter og med henvisning til det oven for anførte om be- skedernes indhold bevist, at tiltalte har oprettet profilen og derigennem for- mået <anonym>Vidne 1</anonym> til at rekognosere for sig omkring forurettedes fær-den 0g ophold, og derved overtrådt det meddelte tilhold. Tiltaltes findes derfor skyldig i dette forhold. Ad forhold 1b Under ransagningen hos tiltalte fandt politiet to æsker til GPS trackere af mærket Copenhagen Trackers. Koster 5 relaterer sig til en GPS lokaliseret på Langeland, der var tilknyttet en konto oprettet med mailadressen <anonym>E-</anonym> <anonym>mailadresse 4</anonym> Den anden æske relaterede sig ikke til en specifik GPS tracker: Til den oprettede konto var tilknyttet en anden GPS, som efter det forelagte må antages at være den; som forurettede indlevede til Bornholms Politi den 7 juli 2020. Hertil kommer; at der på tiltaltes telefoner var ind-stalleret apps registreret bogmærke og loginoplysninger til Copenhagen Trackers. Retten finder det under disse omstændigheder bevist; at det er tiltaltes GPS tracker; 0g at det er tiltalte, der har monteret GPS trackeren på forurettedes bil, hvilket understøttes af, at tiltalte i forhold la på et tidligere tidspunkt har anmodet <anonym>Vidne 1</anonym> om at søge efter en GPS tracker lignende gen-stand Tiltaltes findes herefter skyldig i dette forhold. Ad forhold 6 og 9 Retten finder det som oven for anført bevist, at det er samme person tiltalte der har skrevet beskederne i forhold la, 6 og 9 og i de erkendte forhold 5, 7 og 8, ligesom profilen på single.dk er oprettet med tiltaltes mailadresse. Ret- ten lægger derfor uanset at der ikke er sammenfald mellem den anvendte IP adresse ved oprettelsen af profilen og tiltaltes fast IP adresse til grund, at det er tiltalte; der har oprettet profilen og sendt beskederne. Det må hertil lægges grund, at det er tiltalte; der har sendt beskederne fra <anonym>E-</anonym> <anonym>mailadresse 5</anonym> hvilket også understøttes af, at denne mail har været anvendt til den konto; der er oprettet hos Copenhagen Trackers, den tracker; man har fundet æsken til hos tiltalte, og den GPS, der beror hos Bornholms politi, har været tilknyttet. Tiltalte findes herfter også skyldig i disse to forhold Tiltalte frifindes således i forhold 2 og findes skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale i de øvrige forhold Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; jf. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21,jf. stk. 1 og stk. 2,jf. $ 1, og straffelovens $ 264 b,jf. til dels straffelovens $ 89. Retten har lagt vægt på antallet af forhold, at tiltalte tidligere flere gange er straffet for overtrædelse af tilhold, og at tiltalte også ien længere periode har fulgt forurettedes færden med en GPS tracker. Retten finder; uanset at tiltalte på opfordring er begyndt i behandling, herun - der Anger Management, ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Ad godtgørelse Retsformandens finder; at de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, ikke har en sådan grovhed og en sådan systematisk karakter; at det udgør en så-dan retsstridig krænkelse af forurettedes frihed, fred, ære eller person; at det kan føre til en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1, hvor-for påstanden om tortgodtgørelse ikke tages til følge. Retten har herved også lagt vægt på den begrænsede skade og de begrænsede følger; forholdene har haft for forurettede. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 6 måneder Hos tiltalte konfiskeres 1 iPhone XS, 1 Samsung mobiltelefon; 1 iPhone 7,2 emballager til GPS-tracker af mærket "Copenhagen Trackers" 1 Nokia mo- biltelefon og 1 GPS-tracker af mærket Copenhagen Trackers 9 Tiltalte skal betale sagens omkostninger: Tiltalte frifindes for påstanden om tortgodtgørelse. <anonym>Dommer</anonym>

111

Sag om, i hvilket omfang sagsøgte har pligt til at udbetale erstatning til sagsøger, i anledning af et trafikuheld mellem sagsøger og en lastbil, som var forsikret hos sagsøgte

Appelleret

Civilsag

Retten i Roskilde

BS-159/2014-ROS

Almindelig civil sag

1. instans

213/21

Erstatning uden for kontrakt;

[Sagsoegte] - Allianz Seguro;

Nej

Nej

Nej

/ RETTEN I ROSKILDE Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 11. april 2018 i sag nr. BS 10A-159/2014: Sagsøger Adresse 4600 Køge mod Allianz Seguros Calle Tarragona 109 08014 Barcelona Spanien Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 24. januar 2014, vedrører spørgsmålet om, i hvilket omfang sagsøgte, Allianz Seguros, har pligt til at udbetale erstatning til Sagsøger, i anledning af et trafikuheld den 7. februar 201l mellem Sagsøger og en lastbil, som var forsikret hos Alli-anz Seguros. Sagsøgers påstand er følgende: Allianz Seguros tilpligtes at betale Sagsøger 701.988,99 kr. med tillæg af procesrente af nedennævnte beløb i nedennævnte perioder: kr. 158.100,00 (20 pct. mén á kr. 7.905 iht. 2012 takst) kr.-100.000,00 (06.09.2013 Van Ameyde betalt a conto erstatning) kr. 58.100,00 (resterende mén-godtgørelse) og med renter af: kr. 158.100 fra den 30.06.2012 til den 06.09.2013 og kr. 58.100 fra den 07.09.2013 og til betaling sker kr. 69.000,00 (svie- og smertegodtgørelse) fra 21.07.2012 til betaling sker kr. 282.507,44 (tabt arbejdsfortjeneste) fra den 21.07.2012 og til betaling kr. 162.681,27 (tabt arbejdsfortjeneste) fra den 21.04.2013 og til betaling sker kr. 48.200,28 (tabt arbejdsfortjeneste) fra sagens anlæg og til betaling sket kr. 52.000,00 (totalskadet bil) fra den 07.03.2011 og til betaling sker kr. 6.500,00 (udgift til Toyota-forhandler) fra den 07.03.2011 og til betaling sker kr. 23.000,00 (godtgørelse for hustrus pasning) fra sagens anlæg og til betaling sker. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 2/15 Allianz Seguros' påstand er frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et efter rettens skøn fastsat mindre beløb end det påstævnte. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-lovens § 218 a, stk. 2. Sagen har tre gange været forelagt for Retslægerådet. Retslægerådet har den 27. maj 2015 besvaret blandt andet følgende spørgsmål på følgende måde: "Spørgsmål 1: Retslægerådet bedes oplyse, om der med udgangspunkt i de primære lægelige akter i relevant tidsmæssig sammenhæng med færdselsuheldet den 7. februar 2011 er holdepunkter for at antage, at sagsøgeren pådrog sig et traume mod hovedet ved uheldet. Ifølge sagens bilag 4, side 7-9 er der ingen oplysninger om hovedtraume eller bevidstløshed i til slutning til ulykkestilfældet 07.02.11. Spørgsmål 2: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 2 bedes Retslægerådet oplyse, om der er holdepunkter for at antage, at sagsøgeren pådrog sig en hjernerystelse eller en tilsvarende/lignende skade mod hovedet ved færdselsuheldet den 7. februar 2011. Nej, jf. besvarelsen af spørgsmål 1. Spørgsmål 3: Retslægerådet bedes oplyse, om og i give/fald i hvilken udstrækning de psykiske/kognitive vanskeligheder og den smerteproblematik, der er beskrevet hos sagsøgeren i bilag 4, under datoen den 10. november 2011, og som ifølge notatet debuterede efter, at sagsøgeren efter 2 måneder begyndte at bevæge sig ud, må antages at skyldes følger af færdselsuheldet den 7. februar 2011, således som det foreligger beskrevet i de primære lægelige akter i relevant tidsmæssig sammenhæng med uheldet. Ifølge sagens bilag 4, side 11, er der i tidsrummet efter ulykkestilfældet og også persisterede i no vember 2011, gener med smerter i venstre arm, der er periodisk tab af ting ud af hånden og kogni tivt er der klager over desorientering, koncentrations- og fokuseringsvanskelighed. Der er påvirket temperament med lav tolerance og reduceret impulskontrol. Dertil kommer jævnlig hovedpine og svimmelhed samt almen træthed. Objektivt påvises smertebetinget kraftnedsættelse i venstre arm. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 3/15 Ifølge sagens bilag 4, side 24, har der, hos egen læge 17.02.11, været klager over hovedpine, stiv hed i nakken og hukommelsessvigt. Sagsøger er på dette tidspunkt i behandling med medicin, her under morfica. To måneder efter ulykkestilfældet 07.04.11 er der lignende klager og det samme gør sig gældende i september 2011, 7 måneder efter ulykkestilfældet. Det er Retslægerådets opfattelse, at der foreligger en længerevarende smertetilstand hos sagsøger med såvel regionale smerter som kognitive symptomer. For så vidt angår sidstnævnte må disse be tragtes som sekundære og ikke direkte relateret til traumet. De sekundære kognitive symptomer, som led i smertetilstande og efter et traume, kan optræde med en vis latenstid, men er som sagt at betragte som værende sekundære. ... Spørgsmål 6: Retslægerådet bedes oplyse, om der i de primære lægelige akter i relevant tidsmæssig sammenhæng med færdselsuheldet den 7. februar 2011 er beskrevet eller omtalt skader mod eller på sagsøgerens ryg, lænderyg eller nakkeregion som følge af færdselsuheldet. Nej. Første omtale af gener (stivhed) fra nakke og ryg, er egen læge 17.02.11. Spørgsmål 7: I forlængelses af besvarelsen af spørgsmål 6 bedes Retslægerådet oplyse, om det er sædvanligt, at der hos skadelidte med det sygdoms- og symptomkompleks, der er beskrevet hos sagsøgeren i de primære lægelige akter, og med den skademekanisme, der var tale om ved færdselsuheldet den 7. februar 2011, indtræder en forværring af helbredstilstanden, således at der over tid tilkommer gener fra eller i nakkeregionen samt ryg-/lænderyggener med symptomer til alle 4 ekstremiteter. Det kan ikke betegnes som sædvanligt, at der er en gradvis udvikling af symptomer, men når det drejer sig om at fastslå årsagen til disse, kan det være vanskeligt, idet symptombilledet med smerter og kognitive vanskeligheder er et hyppigt fænomen i befolkningen med kompleks genese, hvorunder biologiske og psykosociale forhold spiller en rolle. Spørgsmål 8: Retslægerådet bedes oplyse, om der overensstemmelse mellem de subjektive gener, som sagsøgeren har fremført i februar 2014 overfor Overlæge, jf. bilag C, og de objektive fund i relevant tidsmæssig sammenhæng med færdselsuheldet den 7. februar 2011. Ifølge sagens bilag C er der ved neurokirurgisk speciallægeerklæring af 24.02.14, klager over daglige nakkesmerter, hovedpine og svimmelhed, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 4/15 hukommelses-, koncentrationsvanskelighed, synsfeltspåvirkning, sovende fornemmelser i begge arme og fingre samt smerter i højre arm. Objektivt påvises indskrænket bevægelighed i halshvirvelsøjlen, ømhed i regionale muskler samt i lændemuskulaturen. Ved ulykkestilfældet 07.02.11, jævnfør sagens bilag 4, side 8, er der ingen klager fra nakken eller abnorme objektive fund her fra. Der foreligger således en diskrepans imellem fundene umiddelbart efter ulykkestilfældet, og hvad der påvises efterfølgende. ... Spørgsmål 10: Retslægerådet bedes oplyse. hvilke gener af såvel midlertidig som varig karakter sagsøgeren efter Retslægerådets opfattelse pådrog sig ved færdselsuheldet den 7. februar 2011. Det er Retslægerådets opfattelse, at sagsøger efter ulykkestilfældet pådrog sig fraktur af brystbenet og en længerevarende smertetilstand omkring brystbenet. Retslægerådet finder ikke holdepunkt for, at de øvrige symptomer som sagsøger aktuelt frembyder, jævnfør sagens bilag C, umiddelbart kan relateres til ulykkestilfældet, da der ikke er nogen klar tidsmæssig sammenhæng imellem disse symptomer og selve ulykkestraumet 07.02.11." Retslægerådet har den 29. april 2016 besvaret blandt andet følgende spørgsmål på følgende måde: "Spørgsmål B: I forlængelse af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 11, bedes rådet oplyse, hvilke daglige funktioner RLR mener, at sagsøgeren er begrænset i forhold til. Retslægerådet kan besvare helt konkrete lægefaglige spørgsmål, men ser det ikke som sin opgave at definere sagens genstand. I det aktuelle tilfælde har Retslægerådet, jf. besvarelsen af spørgsmål 10 anført, at u- lykkestilfældet hos sagsøger har givet anledning til en længerevarende smertetilstand omkring brystbenet, men at de øvrige symptomer, blandt andet omtalt i sagens bilag C, ikke umiddelbart kan relateres til ulykkestil-fældet. Dette er begrundet med en uklar tidsmæssig relation imellem de pågældende symptomer og ulykkestilfældet den 07.02.11. Retslægerådet kan ikke nærmere præcisere den funktionelle betydning af brystbenssmerter. Det er dog almindeligt lægeligt anerkendt, at smerter har en generel indvirkning på almindelige dagligdags funktio-ner. ... STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 5/15 Spørgsmål E: Retslægerådets bedes oplyse, om det er muligt rent lægevidenskabeligt at kunne udskille eller udpege enkelte gener og/eller symptomer i et samlet symptomkompleks som det foreliggende og med nogen større grad af sikkerhed angive, at netop de udskilte eller udpegede gener og/eller symptomer udgør en længerevarende eller varig begrænsning i forhold til sagsøgerens udførelse af daglige funktioner. Begrebet “udførelse af daglige funktioner" er ukonkret, og det er ikke muligt for Retslægerådet nærmere at uddybe, i hvilken udstrækning enkelte eller flere symptomer hos sagsøger giver anledning til en specifik påvirkning af dagligdags funktioner. Som det fremgår af Retslægerådets tidligere besvarelse, er det kun brystsmerterne, der anses for umiddelbart relateret til ulykkestilfældet den 07.02.2011." Sagen har været forelagt for analysevirksomheden DanCrash, der i skønserk- læring af 26. april 2016 har udtalt blandt andet, at under forudsætning af, at Sagsøger ikke benyttede sikkerhedssele, eller at denne var uden virkning, ville hans hoved kunne "gå til anlæg mod forruden". Under antagel-se af, at der har været anvendt (en virksom) sikkerhedssele, har analysevirk-somheden udtalt, at det ikke er muligt, at der har opstået kontakt med forru-den. Retslægerådet har den 11. januar 2017 udtalt blandt andet, at det ligger uden for rådets sagkundskab at vurdere erklæringen fra DanCrash, hvorfor den ik-ke giver anledning til en ændring af besvarelserne af de tidligere stillede spørgsmål. Forklaring Sagsøger har forklaret blandt andet, at han forud for ulykken frem til 2009 var leder, koordinator og de-icer i en virksomhed i Københavns Lufthavn. Da virksomheden på et tidspunkt i 2009 gik konkurs, blev han op-sagt. Han havde inden da en høj løn. Han mener, at den var ca. 35-40.000 kr. om måneden. Han har ikke efter opsigelsen haft arbejde, men han påbegyndte uddannelser-ne som rørlægger og kloakmester. Han var oprindeligt uddannet rørsmed og VVS- mand og kunne derfor komme hurtigt igennem kloakmesteruddannel-sen. Han husker ikke, hvornår han startede sin uddannelse, men inden man påbegyndte kurserne, skulle man være tilknyttet en senere arbejdsgiver. Den aftale, som fremgår af brev af 23. marts 2012 fra Seierskilde Entrepriser ApS, var indgået, før han startede på uddannelserne. Det var hans opfattelse, at det var en stor virksomhed. Mesteren talte om, at der var 2-3 ansatte og nogle tilknyttede selvstændige personer. Han var enig med mesteren om løn-nen på 29.000 kr. om måneden plus fri telefon, fri pc og pension. Han havde forud for ulykken skrevet under på en ansættelseskontrakt med Seierskilde Entrepriser ApS. Den har han dog smidt væk. Han fik kontakt til STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 6/15 virksomheden, da han skulle leje en af deres maskiner. Han skulle have påbe- gyndt arbejdet den 18. marts 2011 efter at have færdiggjort rørlæggeruddan- nelsen. Kloakmesteruddannelsen kunne så tages bagefter. Teoridelen til klo- akmesteruddannelsen, der skulle have fundet sted fra den 21. februar til den 29. april 2011, kunne tages sideløbende med arbejdet. Det havde han aftalt med virksomheden. Han kunne således godt have indledt ansættelsesforhol-det inden færdiggørelsen af uddannelsen. I det tilfælde havde han dog ikke haft mulighed for at godkende arbejder med kloakrør. Det var tanken, at han skulle lægge kloakrør og udføre gravearbejde, men der kunne også være ar-bejde forbundet med virksomhedens udlejning af maskiner. Han kunne ikke tiltræde som aftalt, da han ikke kunne færdiggøre sin uddannelse. Det skyld-tes, at han efter ulykken ikke havde kræfter i fingrene. Han skulle ellers have haft bestået uddannelsens eksamener 2-3 dage efter ulykken, og han skulle være begyndt i virksomheden kort tid efter færdiggørelsen af rørlæggerud-dannelsen. Ulykken den 7. februar 2011 skete, da han var på vej til sit uddannelsessted. En lastbil, der skulle foretage et venstresving, så ham ikke. Han havde ikke en ærlig chance for at undgå kollisionen. Han var bevidstløs i forbindelse med ulykken, men fra tid til anden er der erindringer, der dukker op hos ham. Han husker efterfølgende et moment, hvor han ramte hovedet imod forruden og tænkte: "Nu dør jeg". Der lød et brag, da han ramte forruden. Derefter var han bevidstløs og var først ved bevidsthed igen, da han så lastbilchauffø-ren stå uden for bilen og trække på skuldrene af ham. Han kunne ikke selv komme ud af bilen efter ulykken. Det var ambulancefolkene, som hjalp ham ud. På vej til sygehuset sad han på en båre. Han kunne ikke ligge ned for smerter. Han var meget optaget af, at han skulle tale med politiet, inden han fik stærke smertestillende medikamenter, så han kunne få forklaret, hvordan, han mente, at ansvaret skulle placeres. Han fik derfor først morfin på sygehu-set. Han havde fået presset brystkassen mod hjertet, og der var derfor blandt ambulancepersonalet og på sygehuset fokus på risikoen for komplikationer med hjertet. Det var hans opfattelse, at den læge, der efter ca. 4 timer tilså ham ganske kortvarigt, var mere fokuseret på de studerende, der fulgte med ham, end han var på ham som skadelidte. Lægen spurgte, om han havde ramt forruden med hovedet, hvilket han bekræftede. Lægen bemærkede hertil, at det var u- sandsynligt, da han ikke kunne konstatere mærker på hans hoved. Som følge af den store fokus på brystskaden og de deraf følgende mulige hjerteproble-mer var der ikke fokus på andet af det, han sagde til sygehuspersonalet. Han var indlagt til dagen efter ulykken, hvor han på egen foranledning blev udskrevet. Hans egen tilgang til sine problemer var, at det nok skulle gå. Han ringede til sin egen læge, allerede mens han var på hospitalet, idet han var frustreret over, at der ikke blev taget hånd om ham. Foruden måling af blod- tryk og udtagelse af blodprøver, fik han blot medicin, og der blev foretaget røntgenundersøgelser. Mens han var på sygehuset, havde han kun kontakt STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 7/15 med en læge 1-2 gange i ca. 2 minutter. Han husker ikke, at der blev foreta-get en egentlig objektiv undersøgelse af ham. Han husker heller ikke, hvornår han første gang mødte op hos sin egen læge. På sygehuset nævnte han også de smerteproblemer han havde fra hovedet, nakken og ryggen og de proble-mer, han havde med sine arme. Indledningsvis tænkte han dog mest over smerterne fra brystkassen. Senere, da smerterne aftog, tænkte han også over de andre symptomer, han havde. Han mener selv, at han nævnte, at han hav-de ramt hovedet mod forruden lang tid før konsultationen hos egen læge den 17. februar 2011. Efter ulykken var han ikke uden for en dør i 2-2½ måned. Han sad op i sen-gen, da han ikke kunne ligge ned. Han var så dårlig, at hans kone skulle hjæl-pe ham på toilettet, selv om det var i umiddelbar nærhed af hans seng. Han har været sygemeldt siden ulykken. Han vil gerne arbejde, og der blev også på et tidspunkt talt om, at han skulle tage uddannelsen som elektriker, men det blev ikke til noget. I sommeren 2017 fik han tilkendt førtidspension. Han har i dag de symptomer, som er anført i sagens akter. Flere symptomer er han først blevet opmærksom på undervejs i forløbet. Det står eksempelvis nu klart for ham, at han ikke kan huske sin barndom. Den bil, han kørte i ved ulykken, var ansvarsforsikret hos Alka Forsikring. Der var ingen kaskoforsikring. Han ved ikke, hvorfor opgørelsen over repa- rationsudgifter vedrørende bilen blev sendt til Alka. Han ved heller ikke, hvem der tog initiativ til at få opgørelsen udarbejdet. Han husker ikke den nærmere kontakt til forsikringsselskabet omkring skaden på bilen. Det kunne ikke betale sig at reparere bilen. Hans egen vurdering er, at bilen før ulykken var 50-60.000 kr. værd. Han var glad for bilen, og den kørte godt. Toyota-værkstedet opbevarede bilen for ham i en periode på ca. 1 år. Efter dette års opbevaring blev bilen skrottet. Af miljøhensyn måtte den ikke stå der længe-re. Værkstedet var venlige ved ham. Det kan være årsagen til, at der kun blev faktureret for 12 dages opbevaring, selv om den stod der i omkring et år. Han kan ikke udelukke, at han kun har betalt 4.375 kr. for at have bilen stå-ende på værkstedet. Han har ikke haft kontakt til en taksator fra Allianz Se-guros til at se på bilen, inden den blev skrottet. Han husker ikke, om han i øvrigt har bedt et forsikringsselskab om at se på bilen. Baggrunden for, at Allianz Seguros ikke så på bilen, før den blev skrottet, var måske, at politiet og dermed forsikringsselskaberne forud for Roskilde rets dom af 25. juni 2012, mente, at han var ansvarlig for ulykken. Parternes synspunkter Sagsøger har i påstandsdokument af 17. maj 2017 anført blandt andet følgende og har under hovedforhandlingen procederet i det væsentlige i STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 8/15 overensstemmelse hermed: "[At sagsøgte er erstatningsansvarlig for trafikulykken den 07.02.2011, både for så vidt angår sagsøgers personskade (objektivt ansvar) og i relation til den tingskade, der blev påført sagsøger, primært i form af totalskadet automobil; at sagsøger således er berettiget til at modtage erstatning og godtgørelse iht. Erstatningsansvarsloven for den personskade, der er tilstødt sagsøger i forbindelse med trafikulykken den 07.02.2011; at sagsøger er berettiget til at få dækket sin tingskade i form af erstatning for totalskadet automobil m.v.; at sagsøger i forbindelse med trafikulykken er blevet påført en person- skade, der foreløbig kan opgøres til 20% (mén). Der tages imidlertid forbehold for at gøre krav på yderligere méngodtgørelse; at sagsøger fortsat klager over - konstante smerter i nakken og hoved - postcommotionelle problemer - smerter i brystkasse og brystben og brystryg - svimmelhed - træthed - symptomer som konfus - følelsesproblemer i fingrende på højre hånd - smerter i nederste del af lænderyggen med udstråling Endelig klager sagsøger over - Kompromitteret lugte- og smagssans; at sagsøger på ulykkestidspunktet havde indgået ansættelsesaftale med Seierskilde Entrepriser ApS; at sagsøger skulle tiltræde ansættelse i virksomheden pr. 18.03.2011, at sagsøger således er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra 18.03.2011, - foreløbigt frem til 17.06.2013 at sagsøger i perioden har modtaget sygedagpenge og fortsat er sygemeldt; at afklaring af sagsøgers erhvervsevne i forhold til arbejdsmarkedet endnu ikke er afsluttet; at sagsøger er berettiget til godtgørelse for svie- og smertegodtgørelse beregnet til max-taksten (2012 takst) iht. Erstatningsansvarslovens § 3; STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 9/15 at sagsøger er berettiget til méngodtgørelse, foreløbigt fastsat til 20% (2012 takst) at sagsøger berettiget er berettiget til godtgørelse for hustrus pasning af sagsøger i en måned efter ulykken, hvor sagsøger var svært dårlig og ude af stand til at klare sig selv. Der henvises til Erstatnings-ansvarslovens § 1; at sagsøger har betalt for pladsleje hos Toyota, Køge, med kr. 6.500. Det skyldes alene sagsøgtes forhold, at automobilen ikke på noget tidspunkt er takseret, håndteret og skrottet." Allianz Seguros har i påstandsdokument af 15. maj 2017 anført blandt andet følgende og har under hovedforhandlingen procederet i det væsentlige i over- ensstemmelse hermed: "Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at sagsøgeren udover den af sagsøgte allerede udbetalte personskadeerstatning har krav på person-og tingskadeerstatning i de af sagsøgeren påståede henseender og i de af sagsøgeren påståede størrelsesordener. Sagsøgeren ikke har løftet den bevisbyrde, der påhviler sagsøgeren, i disse henseender. Det er således ikke godtgjort af sagsøgeren, at der er årsagssammen-hæng mellem færdselsuheldet den 7. februar 2011 og sagsøgerens gener udover, hvad sagsøgeren allerede har modtaget godtgørelse for, herunder at sagsøgeren har krav på godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén som påstået af sagsøgeren. Det bemærkes navnlig, at de gener, som sagsøgeren fremfører i tiden efter færdselsuheldet – i hvert for en del af genernes vedkommende – ikke kan forklares med eller begrundes i uheldet. Af skadestue-journalen fremlagt som bilag 4, fremgår det under datoen den 7. februar 2011, dvs. på selve dagen for og meget kort tid efter færdsels-uheldet, at sagsøgeren ” … slog ikke hovedet ind i ruden og ruden er intakt” . Videre fremgår det af samme journal, at sagsøgeren ” … har ikke slået hovedet eller været bevidstløs og har ingen rygsmerter” . Senere på året fremgår det så under datoen den 10. november 2011 i bilag 4, at sagsøgeren efter at have været sengeliggende i et par måneder begyndte ” … at bevæge sig ud, og her debuterer de aktuelle problemer. Dels psykiske/kognitive vanskeligheder, dels smertepro-blematik” . Der er således hverken medicinsk eller tidsmæssig sammenhæng mellem færdselsuheldet og generne, herunder genernes debut. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 10/15 Opmærksomheden henledes endvidere på bilag 5, under datoen den 16. januar 2012, hvor det af ambulant notat fremgår, at der for sagsøgeren er stillet aktionsdiagnosen ” sygdom i centralnervesystemet” , hvilket ikke er en følge af færdselsuheldet. Under datoen den 18. januar 2012 i bilag 5 er der anført aktionsdiagnosen ” hjernerystelse” , hvilket ikke i øvrigt ikke hænger sammen med, at sagsøgeren ifølge de primære oplysninger i sagen ikke slog hovedet ind i ruden og ikke var bevidstløs ved færdselsuheldet. Af bilag C fremgår det endvidere, at der ikke er overensstemmelse mellem de gener, som sagsøgeren har fremført ved speciallægeunder-søgelsen, og de primære lægelige akter, som ikke beskriver straks-symptomer fra sagsøgeren nakke eller lænd, og som heller ikke nævner noget om et hovedtraume eller bevidstløshed hos sagsøgeren i forbindelse med færdselsuheldet. Der henvises derudover til Retslægerådets besvarelser, hvoraf sammen-fattende følger, at det alene er sagsøgerens gener eller smertetilstand relateret til brystbenet, der kan henføres til færdselsuheldet den 7. februar 2011, jf. rådets besvarelse af navnlig spørgsmål 10 sammenholdt med spørgsmål 6-8. I relation til spørgsmålet om fastsættelse af en erstatningsberettigende méngrad som følge af færdselsuheldet den 7. februar 2011, gøres det gældende, at bevisbyrden for, at uheldet har medført en méngrad på mindst 5 procent og 20 procent som hævdet af sagsøgeren, påhviler sagsøgeren. I lyset af navnlig Retslægerådets besvarelser og da sagsøgeren har undladt at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har sagsøgeren ikke løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren skulle have krav på méngodtgørelse som følge af uheldet. Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at det skyldes følgerne af færdselsuheldet, at sagsøgeren bortset fra nogle (få) måneder derefter har været sygemeldt og som følge deraf uarbejdsdygtig. Det bestrides, at senere anførsler i det lægelige materiale og/eller de kommunale oplysninger angående sagsøgerens gener og deres angivelige årsag kan føre til, at sagsøgeren kan anses for at have løftet bevisbyrden for, at der med mere end overvejende sandsynlighed er årsagssammenhæng mellem sagsøgerens helbredsmæssige gener – udover generne relateret til brystbenet – og færdselsuheldet den 7. februar 2011. Heller ikke den sagkyndige erklæring fra Dancrash ApS, jf. bilag 30, gør nogen forskel herpå. Det er derudover ikke godtgjort af sagsøgeren, at han ville være kommet i arbejde til det af sagsøgeren påståede tidspunkt og til den af sagsøgeren påståede løn, såfremt færdselsuheldet ikke var sket. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 11/15 På tidspunktet for uheldet havde sagsøgeren været arbejdsløs igennem nogle år og ikke haft held til på ny at blive knyttet til arbejdsmarkedet. Ved gennemgang af bilag D er det i øvrigt såvel påfaldende som tankevækkende, at det ikke nogetsteds er nævnt, at sagsøgeren fra den 18. marts 2011 havde et job på hånden hos selskabet Seierskilde Entrepriser ApS. Det er også såvel påfaldende som tankevækkende, at der ikke fore-ligger en ansættelsesaftale med Seierskilde Entrepriser ApS, men alene en ensidigt indhentet erklæring fra selskabet, jf. bilag 10, som er dateret mere end 1 år senere end den ifølge erklæringen påtænkte ansættelse af sagsøgeren. Ved gennemgang af årsregnskabet for 2010/2011 for selskabet Seierskilde Entrepriser ApS, jf. bilag E, der kan sammenholdes med oplysningerne i bilag F, ser det i øvrigt ikke ud til, at det rent økonomisk skulle have givet mening (eller have været muligt) at ansætte en ekstra mand med en årlig lønudgift på den anden side af 375.000 kr. til følge. ... Det bestrides også, at tingskaderne kan opgøres til samlet 58.500 kr. som påstået af sagsøgeren, idet det bemærkes, at tingskadekravene er udokumenterede. Hvad angår sagsøgerens krav om godtgørelse for sagsøgerens hustrus pasning af sagsøgeren, er også det krav udokumenteret, hvortil kommer, at det er uhjemlet." Allianz Seguros har under hovedforhandlingen ikke bestridt at være ansvarlig for tingskaderne i anledning af færdselsuheldet den 7. februar 2011, men har fortsat gjort gældende blandt andet, at tabet ikke er dokumenteret. Rettens begrundelse og afgørelse Der er enighed mellem parterne om, at de skader, der er opstået på Sagsøgers brystben, skyldtes ulykken den 7. februar 2011, som Alli-anz Seguros er ansvarlig for, og blandt andet derfor har Allianz Seguros ad- ministrationsselskab udbetalt en a conto-erstatning til Sagsøger på 100.000 kr. Årsagsforbindelse Retten finder efter bevisførelsen, at Sagsøger ikke med den for-nødne grad af sikkerhed har godtgjort, at de øvrige symptomer, han har ople- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 12/15 vet, er knyttet til ulykken. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af skade- stuejournalen, at Sagsøger ikke ved ulykken slog hovedet mod forruden, og at der ikke var synlige mærker på hans hoved. Retten har endvi-dere lagt vægt på Retslægerådets besvarelser, hvoraf blandt andet fremgår, at der ud over skaden på brystbenet og de smerter, der knytter sig dertil, ikke er holdepunkter for, at Sagsøgers øvrige symptomer umiddelbart kan knyttes til ulykkestilfældet, jf. besvarelsen af spørgsmål 10 og E. Den omstændighed, at der i senere lægelige akter, blandt andet på baggrund af Sagsøgers egne udtalelser, er anført, at der ved ulykken har været tale om traumer mod andre kropsdele end brystbenet, herunder hove-det, kan efter en samlet vurdering af bevisførelsen ikke føre til en anden vur-dering. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at Retslægerådet i besvarel-sen af spørgsmål 3 har anført blandt andet, at sekundære kognitive sympto-mer kan optræde med en vis latenstid. Varigt mén I lyset af det anførte om årsagsforbindelse finder retten, at Sagsøger ikke har bevist, at de skader og smerter, der hidrører fra ulykken den 7. februar 2011, har forårsaget en méngrad på over 5 pct., jf. herved erstat-ningsansvarslovens § 4, stk. 1, sidste pkt. Det bemærkes endvidere, at der ikke er indhentet en udtalelse fra Arbejds- markedets Erhvervssikring, jf. erstatningsansvarslovens § 10. Den omstændighed, at Alka Forsikring, hvor Sagsøger var u-lykkesforsikret, den 7. juni 2012 har udbetalt godtgørelse for varigt mén un-der henvisning til blandt andet, at der foreligger brystsmerter, kan ikke føre til en anden vurdering. Svie og smerte I lyset af det anførte om årsagsforbindelse finder retten, at Sagsøger ikke har bevist, at de skader og smerter, der hidrører fra ulykken den 7. februar 2011, har ført til en sygemelding af en længde, der berettiger til maksimumgodtgørelsen for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens § 3. Det bemærkes herved, at den præcise varighed af den sygemelding, der er knyttet til ulykkestilfældet, ikke kan fastlægges. Det må dog på baggrund af det oplyste om Sagsøgers kontakt til sundhedsvæsenet antages, at sygemeldingen muligt har haft en varighed af nogle måneder. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 13/15 Da det, jf. tillige det anførte nedenfor, ikke kan lægges til grund, at Sagsøger i anledning af ulykken er berettiget til et samlet beløb fra Alli-anz Seguros, der overstiger det allerede modtagne, finder retten det ikke for-nødent eller hensigtsmæssigt skønsmæssigt at fastslå varigheden af den syge-melding, der kan henføres til ulykken. Tabt arbejdsfortjeneste På ulykkestidspunktet havde Sagsøger ikke været i arbejde si-den 2009. Uanset det oplyste om Sagsøgers uddannelsesforløb og aftale med Seierskilde Entrepriser ApS om ansættelse finder retten, at det ikke med den fornødne sikkerhed er bevist, at Sagsøger havde haft an-sættelse hos virksomheden, hvis ulykken ikke var indtruffet. Retten har herved lagt vægt på, at erklæringen af 23. marts 2012 fra Seiers- kilde Entrepriser ApS, i fraværet af en opfølgende vidneforklaring og i lyset af de foreliggende økonomiske oplysninger om selskabet, ikke er tilstrække-ligt til at dokumentere, at der forelå et ansættelsesforhold, der berettiger til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Godtgørelse for pasning Retten finder, at udgiften til hustruens pasning af Sagsøger ikke kan anses for en helbredelsesudgift eller for et andet tab for Sagsøger. Sagsøgers hustru er ikke part i sagen, og det er ikke nærmere oplyst, hvorledes et eventuelt tab for hende i givet fald er opgjort. Der er så-ledes ikke anledning til at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at alene den direkte skadelidtes tab kan kræves erstattet. Denne del af Sagsøgers påstand tages herefter ikke til følge. Tingsskade Retten lægger til grund, at årsagen til, at medarbejdere fra Allianz Seguros ikke besigtigede Sagsøgers bil, mens det fortsat kunne lade sig gøre, var, at der oprindelig var en opfattelse af, at Sagsøger selv var ansvarlig for ulykken. Sagsøger blev ved Roskilde rets dom af 25. juni 2012 frifundet i straffesagen vedrørende ulykken, og Allianz Seguros har under hovedfor-handlingen ikke bestridt, at man er ansvarlig for den tingsskade, der er sket ved ulykken den 7. februar 2011. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 14/15 Sagsøger har selv vurderet, at bilen var 52.000 kr. værd, men har ikke opfyldt den processuelle opfordring, der blev fremsat allerede ved svarskriftet om blandt andet at fremlægge registreringsattest, synsattest og dokumentation for kilometerstanden for bilen, der var en Toyota Carina år-gang 1993. Henset hertil, til Allianz Seguros' bemærkning under hovedforhandlingen om, at bilen ikke kunne være mere værd end 10.000 kr., og til, at størrelsen af ta-bet ikke i øvrigt er godtgjort, lægger retten skønsmæssigt til grund, at bilen havde en værdi af 10.000. Retten har herved endvidere lagt vægt på, at bilen, der på ulykkestidspunktet kunne køre, ikke kan have været uden værdi, og at Allianz Seguros havde haft mulighed for at besigtige bilen, hvis man umiddel-bart efter ulykken havde anerkendt ansvaret også for tingsskaderne. Retten finder endvidere, at det med faktura af 9. februar 2016 er tilstrækkelig godtgjort, at Sagsøger har afholdt en udgift på 4.375 kr. for opbevaring af bilen, indtil den skulle skrottes. Konklusion Retten finder sammenfattende, at Sagsøger har været berettiget til fra Allianz Seguros at modtage 14.375 kr. for tingsskade i relation til ulyk-ken den 7. februar 2011. Sagsøger har endvidere været berettiget til at modtage et bety-deligt beløb i godtgørelse for svie og smerte. Det er imidlertid som anført ovenfor ikke bevist, at der har været tale om en sygemelding, der berettiger til maksimumgodtgørelsen for svie og smerte. Da de øvrige led i Sagsøgers påstand ikke tages til følge, finder retten, at Sagsøger ikke er berettiget til erstatning eller godtgø-relse, der rækker ud over det beløb på 100.000 kr., der allerede er ydet. På den baggrund frifindes Allianz Seguros. Sagsøger skal i sagsomkostninger til Allianz Seguros betale 90.000 kr. Beløbet er til dækning af Allianz Seguros udgift til advokatbistand og er fastsat under hensyn til sagens genstand, udfald og forløb. Det bemær-kes herved, at hovedforhandling i sagen to gange er aflyst med kort varsel, u-den at det skyldes Allianz Seguros forhold, at der har været syn og skøn, og at sagen tre gange har været forelagt for Retslægerådet. Det er oplyst, at Al-lianz Seguros ikke er momsregistreret. De udgifter, som Sagsøger foreløbig har afholdt i forbindelse STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 / Side 15/15 med skønserklæringen fra DanCrash afholdes endelig af Sagsøger. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Allianz Seguros, frifindes. Sagsøger, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Allianz Seguros betale 90.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111

RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 11. april 2018 i sag nr: BS 10A-159/2014: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 4600 Køge mod Allianz Seguros Calle Tarragona 109 08014 Barcelona Spanien Sagens baggrund og parternes påstande Sagen; der er anlagt den 24. januar 2014, vedrører spørgsmålet om, i hvilket omfang sagsøgte, Allianz Seguros, har pligt til at udbetale erstatning til <anonym>Sagsøger</anonym> 1 anledning af et trafikuheld den 7. februar 201l mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g en lastbil, som var forsikret hos Alli-anz Seguros . <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand er følgende: Allianz Seguros tilpligtes at betale <anonym>Sagsøger</anonym> 701.988,99 kr. med tillæg af procesrente af nedennævnte beløb i nedennævnte perioder: kr. 158.100,00 (20 pct. mén á kr: 7.905 iht. 2012 takst) kr.-100.000,00 (06.09.2013 Van Ameyde betalt a conto erstatning) kr. 58.100,00 (resterende mén-godtgørelse) og med renter af: kr: 158.100 fra den 30.06.2012 til den 06.09.2013 og kr. 58.100 fra den 07.09.2013 og til betaling sker kr. 69.000,00 (svie- og smertegodtgørelse) fra 21.07.2012 til betaling sker kr. 282.507,44 (tabt arbejdsfortjeneste) fra den 21.07.2012 0g til betaling kr. 162.681,27 (tabt arbejdsfortjeneste) fra den 21.04.2013 og til betaling sker kr. 48.200,28 (tabt arbejdsfortjeneste) fra sagens anlæg og til betaling sket kr. 52.000,00 (totalskadet bil) fra den 07.03.2011 og til betaling sker kr. 6.500,00 (udgift til Toyota-forhandler) fra den 07.03.2011 og til betaling sker kr. 23.000,00 (godtgørelse for hustrus pasning) fra sagens anlæg og til betaling sker; /Side 2/15 Allianz Seguros' påstand er frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et efter rettens skøn fastsat mindre beløb end det påstævnte. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-lovens § 218 a, stk. 2. Sagen har tre gange været forelagt for Retslægerådet . Retslægerådet har den 27. maj 2015 besvaret blandt andet følgende spør gsmål på følgende måde: "Spørgsmål 1: Retslægerådet bedes oplyse, om der med udgangspunkt i de primær e lægelige akter i r elevant tidsmæssig sammenhæng med fær dselsuheldet den 7. februar 201 1 er holdepunkter for at antage, at sagsøger en pådr og sig et traume mod hovedet ved uheldet. Ifølge sagens bilag 4, side 7-9 er der ingen oplysninger om hovedtraume eller bevidstløshed i til slutning til ulykkestilfældet 07.02.1 1. Spørgsmål 2: I forlængelse af besvar elsen af spør gsmål 2 bedes Retslægerådet oplyse, om der er holdepunkter for at antage, at sagsøger en pådr og sig en hjernerystelse eller en tilsvar ende/lignende skade mod hovedet ved fær dselsuheldet den 7. februar 201 1. Nej, jf. besvarelsen af spør gsmål 1. Spørgsmål 3: Retslægerådet bedes oplyse, om og i give/fald i hvilken udstrækning de psykiske/kognitive vanskeligheder og den smertepr oblematik, der er beskr evet hos sagsøger en i bilag 4, under datoen den 10. november 201 1, og som ifølge notatet debuter ede efter , at sagsøger en efter 2 måneder begyndte at bevæge sig ud, må antages at skyldes følger af fær dselsuheldet den 7. februar 201 1, således som det foreligger beskr evet i de primær e lægelige akter i r elevant tidsmæssig sammenhæng med uheldet. Ifølge sagens bilag 4, side 1 1, er der i tidsrummet efter ulykkestilfældet og også persisterede i no vember 201 1, gener med smerter i venstre arm, der er periodisk tab af ting ud af hånden og kogni tivt er der klager over desorientering, koncentrations- og fokuseringsvanskelighed. Der er påvirket temperament med lav tolerance og reduceret impulskontrol. Dertil kommer jævnlig hovedpine og svimmelhed samt almen træthed. Objektivt påvises smertebetinget kraftnedsættelse i venstre arm. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D1 11 Ifølge sagens bilag 4, side 24, har der, hos egen læge 17.02.11, været klager over hovedpine; stiv hed i nakken og hukommelsessvigt. Sagsøger er på dette tidspunkt i behandling med medicin; her under morfica. To måneder efter ulykkestilfældet 07.04.11 er der lignende klager og det samme gør sig gældende i september 2011, 7 måneder efter ulykkestilfældet:. Det er Retslægerådets opfattelse; at der foreligger en længerevarende smertetilstand hos sagsøger med såvel regionale smerter som kognitive symptomer For så vidt angår sidstnævnte må disse be tragtes som sekundære og ikke direkte relateret til traumet. De sekundære kognitive symptomer, som led i smertetilstande og efter et traume, kan optræde med en vis latenstid, men er som sagt at betragte som værende sekundære. Spørgsmål 6: Retslægerådet bedes oplyse; om der i de primære lægelige akter i relevant tidsmæssig sammenhæng med færdselsuheldet den 7. februar 2011 er beskrevet eller omtalt skader mod eller på sagsøgerens ryg, lænderyg eller nakkeregion som følge af færdselsuheldet. Nej. Første omtale af gener (stivhed) fra nakke og ryg, er egen læge 17.02.11. Spørgsmål 7: Iforlængelses af besvarelsen af spørgsmål 6 bedes Retslægerådet oplyse; om det er sædvanligt; at der hos skadelidte med det sygdoms - 0g symptomkompleks, der er beskrevet hos sagsøgeren i de primære lægelige akter; og med den skademekanisme; der var tale om ved færdselsuheldet den 7.februar 2011, indtræder en forværring af helbredstilstanden; således at der over tid tilkommer gener fra eller i nakkeregionen samt ryg-llænderyggener med symptomer til alle 4 ekstremiteter Det kan ikke betegnes som sædvanligt; at der er en gradvis udvikling af symptomer; men når det drejer sig om at fastslå årsagen til disse, kan det være vanskeligt; idet symptombilledet med smerter og kognitive vanskeligheder er et hyppigt fænomen i befolkningen med kompleks genese, hvorunder biologiske 0g psykosociale forhold spiller en rolle. Spørgsmål 8: Retslægerådet bedes oplyse; om der overensstemmelse mellem de subjektive gener; som sagsøgeren har fremført i februar 2014 overfor <anonym>Overlæge</anonym> jf. bilag C, og de objektive fund i relevant tidsmæssig sammenhæng med færdselsuheldet den 7.februar 2011. Ifølge sagens bilag C er der ved neurokirurgisk speciallægeerklæring af 24.02.14, klager over daglige nakkesmerter; hovedpine og svimmelhed, /Side 4/15 hukommelses-, koncentrationsvanskelighed, synsfeltspåvirkning, sovende fornemmelser i begge arme og fingre samt smerter i højre arm. Objektivt påvises indskrænket bevægelighed i halshvirvelsøjlen, ømhed i regionale muskler samt i lændemuskulaturen. V ed ulykkestilfældet 07.02.1 1, jævnfør sagens bilag 4, side 8, er der ingen klager fra nakken eller abnorme objektive fund her fra. Der foreligger således en diskrepans imellem fundene umiddelbart efter ulykkestilfældet, og hvad der påvises efterfølgende. ... Spørgsmål 10: Retslægerådet bedes oplyse. hvilke gener af såvel midlertidig som varig karakter sagsøger en efter Retslægerådets opfattelse pådr og sig ved færdselsuheldet den 7. februar 201 1. Det er Retslægerådets opfattelse, at sagsøger efter ulykkestilfældet pådrog sig fraktur af brystbenet og en længerevarende smertetilstand omkring brystbenet. Retslægerådet finder ikke holdepunkt for , at de øvrige symptomer som sagsøger aktuelt frembyder , jævnfør sagens bilag C, umiddelbart kan relateres til ulykkestilfældet, da der ikke er nogen klar tidsmæssig sammenhæng imellem disse symptomer og selve ulykkestraumet 07.02.1 1." Retslægerådet har den 29. april 2016 besvaret blandt andet følgende spør gsmål på følgende måde: "Spørgsmål B: I forlængelse af Retslægerådets besvar else af spør gsmål 1 1, bedes rådet oplyse, hvilke daglige funktioner RLR mener , at sagsøger en er begrænset i forhold til. Retslægerådet kan besvare helt konkrete lægefaglige spør gsmål, men ser det ikke som sin opgave at definere sagens genstand. I det aktuelle tilfælde har Retslægerådet , jf. besvarelsen af spør gsmål 10 anført, at u- lykkestilfældet hos sagsøger har givet anledning til en længerevarende smertetilstand omkring brystbenet, men at de øvrige symptomer , blandt andet omtalt i sagens bilag C, ikke umiddelbart kan relateres til ulykkestil-fældet. Dette er begrundet med en uklar tidsmæssig relation imellem de pågældende symptomer og ulykkestilfældet den 07.02.1 1. Retslægerådet kan ikke nærmere præcisere den funktionelle betydning af brystbenssmerter . Det er dog almindeligt lægeligt anerkendt, at smerter har en generel indvirkning på almindelige dagligdags funktio-ner . ... STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D1 11 Spørgsmål E: Retslægerådets bedes oplyse; om det er muligt rent lægevidenskabeligt at kunne udskille eller udpege enkelte gener ogleller symptomer i et samlet symptomkompleks som det foreliggende og med nogen større grad af sikkerhed angive; at netop de udskilte eller udpegede gener ogleller symptomer udgør en længerevarende eller varig begrænsning i forhold til sagsøgerens udførelse af daglige funktioner: Begrebet 'udførelse af daglige funktioner" er ukonkret; og det er ikke muligt for Retslægerådet nærmere at uddybe; i hvilken udstrækning enkelte eller flere symptomer hos sagsøger giver anledning til en specifik påvirkning af dagligdags funktioner. Som det fremgår af Retslægerådets tidligere besvarelse; er det kun brystsmerterne; der anses for umiddelbart relateret til ulykkestilfældet den 07.02.2011. 1 Sagen har været forelagt for analysevirksomheden DanCrash; der i skønserk- læring af 26. april 2016 har udtalt blandt andet, at under forudsætning af, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke benyttede sikkerhedssele; eller at denne var uden virkning, ville hans hoved kunne "gå til anlæg mod forruden" . Under antagel-se af, at der har været anvendt (en virksom) sikkerhedssele, har analysevirk-somheden udtalt; at det ikke er muligt, at der har opstået kontakt med forru-den. Retslægerådet har den 11.januar 2017 udtalt blandt andet, at det ligger uden for rådets sagkundskab at vurdere erklæringen fra DanCrash, hvorfor den ik-ke giver anledning til en ændring af besvarelserne af de tidligere stillede spørgsmål Forklaring <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret blandt andet; at han forud for ulykken frem til 2009 var leder; koordinator og de-icer i en virksomhed i Københavns Lufthavn. Da virksomheden på et tidspunkt i 2009 gik konkurs; blev han op-sagt. Han havde inden da en høj løn: Han mener, at den var ca. 35-40.000 kr. om måneden. Han har ikke efter opsigelsen haft arbejde, men han påbegyndte uddannelser-ne som rørlægger og kloakmester: Han var oprindeligt uddannet rørsmed og VVS - mand og kunne derfor komme hurtigt igennem kloakmesteruddannel-sen. Han husker ikke; hvornår han startede sin uddannelse, men inden man påbegyndte kurserne, skulle man være tilknyttet en senere arbejdsgiver. Den aftale, som fremgår af brev af 23. marts 2012 fra Seierskilde Entrepriser ApS, var indgået; før han startede på uddannelserne. Det var hans opfattelse; at det var en stor virksomhed. Mesteren talte om, at der var 2-3 ansatte og nogle tilknyttede selvstændige personer. Han var enig med mesteren om løn-nen på 29.000 kr: om måneden plus fri telefon, fri pc og pension Han havde forud for ulykken skrevet under på en ansættelseskontrakt med Seierskilde Entrepriser ApS. Den har han dog smidt væk. Han fik kontakt til /Side 6/15 virksomheden, da han skulle leje en af deres maskiner . Han skulle have påbe- gyndt arbejdet den 18. marts 201 1 efter at have færdiggjort rørlæggeruddan- nelsen. Kloakmesteruddannelsen kunne så tages bagefter . Teoridelen til klo- akmesteruddannelsen, der skulle have fundet sted fra den 21. februar til den 29. april 201 1, kunne tages sideløbende med arbejdet. Det havde han aftalt med virksomheden. Han kunne således godt have indledt ansættelsesforhol-det inden færdiggørelsen af uddannelsen. I det tilfælde havde han dog ikke haft mulighed for at godkende arbejder med kloakrør . Det var tanken, at han skulle lægge kloakrør og udføre gravearbejde, men der kunne også være ar -bejde forbundet med virksomhedens udlejning af maskiner . Han kunne ikke tiltræde som aftalt, da han ikke kunne færdiggøre sin uddannelse. Det skyld-tes, at han efter ulykken ikke havde kræfter i fingrene. Han skulle ellers have haft bestået uddannelsens eksamener 2-3 dage efter ulykken, og han skulle være begyndt i virksomheden kort tid efter færdiggørelsen af rørlæggerud-dannelsen. Ulykken den 7. februar 201 1 skete, da han var på vej til sit uddannelsessted. En lastbil, der skulle foretage et venstresving, så ham ikke. Han havde ikke en ærlig chance for at undgå kollisionen. Han var bevidstløs i forbindelse med ulykken, men fra tid til anden er der erindringer , der dukker op hos ham. Han husker efterfølgende et moment, hvor han ramte hovedet imod forruden og tænkte: "Nu dør jeg". Der lød et brag, da han ramte forruden. Derefter var han bevidstløs og var først ved bevidsthed igen, da han så lastbilchauf fø-ren stå uden for bilen og trække på skuldrene af ham. Han kunne ikke selv komme ud af bilen efter ulykken. Det var ambulancefolkene, som hjalp ham ud. På vej til sygehuset sad han på en båre. Han kunne ikke ligge ned for smerter . Han var meget optaget af, at han skulle tale med politiet, inden han fik stærke smertestillende medikamenter , så han kunne få forklaret, hvordan, han mente, at ansvaret skulle placeres. Han fik derfor først morfin på sygehu-set. Han havde fået presset brystkassen mod hjertet, og der var derfor blandt ambulancepersonalet og på sygehuset fokus på risikoen for komplikationer med hjertet. Det var hans opfattelse, at den læge, der efter ca. 4 timer tilså ham ganske kortvarigt, var mere fokuseret på de studerende, der fulgte med ham, end han var på ham som skadelidte. Lægen spur gte, om han havde ramt forruden med hovedet, hvilket han bekræftede. Lægen bemærkede hertil, at det var u- sandsynligt, da han ikke kunne konstatere mærker på hans hoved. Som følge af den store fokus på brystskaden og de deraf følgende mulige hjerteproble-mer var der ikke fokus på andet af det, han sagde til sygehuspersonalet. Han var indlagt til dagen efter ulykken, hvor han på egen foranledning blev udskrevet. Hans egen tilgang til sine problemer var , at det nok skulle gå. Han ringede til sin egen læge, allerede mens han var på hospitalet, idet han var frustreret over , at der ikke blev taget hånd om ham. Foruden måling af blod- tryk og udtagelse af blodprøver , fik han blot medicin, og der blev foretaget røntgenundersøgelser . Mens han var på sygehuset, havde han kun kontakt STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D1 11 med en læge 1-2 gange i ca. 2 minutter: Han husker ikke; at der blev foreta-get en egentlig objektiv undersøgelse af ham. Han husker heller ikke; hvornår han første gang mødte op hos sin egen læge. På sygehuset nævnte han også de smerteproblemer han havde fra hovedet; nakken og ryggen og de proble-mer; han havde med sine arme. Indledningsvis tænkte han dog mest over smerterne fra brystkassen. Senere, da smerterne aftog, tænkte han også over de andre symptomer, han havde. Han mener selv, at han nævnte, at han hav-de ramt hovedet mod forruden lang tid før konsultationen hos egen læge den 17. februar 2011 Efter ulykken var han ikke uden for en dør i 2-2' måned. Han sad op i sen-gen, da han ikke kunne ligge ned. Han var så dårlig, at hans kone skulle hjæl-pe ham på toilettet; selv om det var i umiddelbar nærhed af hans seng. Han har været sygemeldt siden ulykken. Han vil gerne arbejde, og der blev også på et tidspunkt talt om, at han skulle tage uddannelsen som elektriker; men det blev ikke til noget. Isommeren 2017 fik han tilkendt førtidspension. Han har i dag de symptomer; som er anført i sagens akter. Flere symptomer er han først blevet opmærksom på undervejs i forløbet. Det står eksempelvis nu klart for ham; at han ikke kan huske sin barndom. Den bil, han kørte i ved ulykken; var ansvarsforsikret hos Alka Forsikring. Der var ingen kaskoforsikring . Han ved ikke, hvorfor opgørelsen over repa - rationsudgifter vedrørende bilen blev sendt til Alka. Han ved heller ikke; hvem der tog initiativ til at få opgørelsen udarbejdet:. Han husker ikke den nærmere kontakt til forsikringsselskabet omkring skaden på bilen. Det kunne ikke betale sig at reparere bilen. Hans egen vurdering er; at bilen før ulykken var 50-60.000 kr. værd. Han var glad for bilen; og den kørte godt. Toyota-værkstedet opbevarede bilen for ham i en periode på ca. 1 år. Efter dette års opbevaring blev bilen skrottet. Af miljøhensyn måtte den ikke stå der længe-re. Værkstedet var venlige ved ham. Det kan være årsagen til, at der kun blev faktureret for 12 dages opbevaring, selv om den stod der i omkring et år. Han kan ikke udelukke, at han kun har betalt 4.375 kr. for at have bilen stå-ende på værkstedet. Han har ikke haft kontakt til en taksator fra Allianz Se-guros til at se på bilen; inden den blev skrottet. Han husker ikke, om han i øvrigt har bedt et forsikringsselskab om at se på bilen. Baggrunden for, at Allianz Seguros ikke så på bilen; før den blev skrottet;, var måske, at politiet 0g dermed forsikringsselskaberne forud for Roskilde rets dom af 25.juni 2012, mente; at han var ansvarlig for ulykken: Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i påstandsdokument af 17.maj 2017 anført blandt andet følgende og har under hovedforhandlingen procederet i det væsentlige i /Side 8/15 overensstemmelse hermed: "[At sagsøgte er erstatningsansvarlig for trafikulykken den 07.02.201 1, både for så vidt angår sagsøgers personskade (objektivt ansvar) og i relation til den tingskade, der blev påført sagsøger , primært i form af totalskadet automobil; at sagsøger således er berettiget til at modtage erstatning og godtgørelse iht. Erstatningsansvarsloven for den personskade, der er tilstødt sagsøger i forbindelse med trafikulykken den 07.02.201 1; at sagsøger er berettiget til at få dækket sin tingskade i form af erstatning for totalskadet automobil m.v .; at sagsøger i forbindelse med trafikulykken er blevet påført en person- skade, der foreløbig kan opgøres til 20% (mén). Der tages imidlertid forbehold for at gøre krav på yderligere méngodtgørelse; at sagsøger fortsat klager over - konstante smerter i nakken og hoved - postcommotionelle problemer - smerter i brystkasse og brystben og brystryg - svimmelhed - træthed - symptomer som konfus - følelsesproblemer i fingrende på højre hånd - smerter i nederste del af lænderyggen med udstråling Endelig klager sagsøger over - Kompromitteret lugte- og smagssans; at sagsøger på ulykkestidspunktet havde indgået ansættelsesaftale med Seierskilde Entrepriser ApS ; at sagsøger skulle tiltræde ansættelse i virksomheden pr . 18.03.201 1, at sagsøger således er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra 18.03.201 1, - foreløbigt frem til 17.06.2013 at sagsøger i perioden har modtaget sygedagpenge og fortsat er sygemeldt; at afklaring af sagsøgers erhvervsevne i forhold til arbejdsmarkedet endnu ikke er afsluttet; at sagsøger er berettiget til godtgørelse for svie- og smertegodtgørelse beregnet til max-taksten (2012 takst) iht. Erstatningsansvarslovens § 3; STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D1 11 /Side 9/15 at sagsøger er berettiget til méngodtgørelse, foreløbigt fastsat til 20% (2012 takst) at sagsøger berettiget er berettiget til godtgørelse for hustrus pasning af sagsøger i en måned efter ulykken, hvor sagsøger var svært dårlig og ude af stand til at klare sig selv . Der henvises til Erstatnings-ansvarslovens § 1; at sagsøger har betalt for pladsleje hos T oyota, Køge , med kr . 6.500. Det skyldes alene sagsøgtes forhold, at automobilen ikke på noget tidspunkt er takseret, håndteret og skrottet." Allianz Seguros har i påstandsdokument af 15. maj 2017 anført blandt andet følgende og har under hovedforhandlingen procederet i det væsentlige i over - ensstemmelse hermed: "Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at sagsøgeren udover den af sagsøgte allerede udbetalte personskadeerstatning har krav på person-og tingskadeerstatning i de af sagsøgeren påståede henseender og i de af sagsøgeren påståede størrelsesordener . Sagsøgeren ikke har løftet den bevisbyrde, der påhviler sagsøgeren, i disse henseender . Det er således ikke godtgjort af sagsøgeren, at der er årsagssammen-hæng mellem færdselsuheldet den 7. februar 201 1 og sagsøgerens gener udover , hvad sagsøgeren allerede har modtaget godtgørelse for , herunder at sagsøgeren har krav på godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén som påstået af sagsøgeren. Det bemærkes navnlig, at de gener , som sagsøgeren fremfører i tiden efter færdselsuheldet – i hvert for en del af genernes vedkommende – ikke kan forklares med eller begrundes i uheldet. Af skadestue-journalen fremlagt som bilag 4 , fremgår det under datoen den 7. februar 201 1, dvs. på selve dagen for og meget kort tid efter færdsels-uheldet, at sagsøgeren ” … slog ikke hovedet ind i ruden og ruden er intakt” . Videre fremgår det af samme journal, at sagsøgeren ” … har ikke slået hovedet eller været bevidstløs og har ingen rygsmerter” . Senere på året fremgår det så under datoen den 10. november 201 1 i bilag 4, at sagsøgeren efter at have været sengeliggende i et par måneder begyndte ” … at bevæge sig ud, og her debuter er de aktuelle pr oblemer . Dels psykiske/kognitive vanskeligheder , dels smertepr o-blematik” . Der er således hverken medicinsk eller tidsmæssig sammenhæng mellem færdselsuheldet og generne, herunder genernes debut. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D1 11 /Side 10/15 Opmærksomheden henledes endvidere på bilag 5 , under datoen den 16. januar 2012, hvor det af ambulant notat fremgår , at der for sagsøgeren er stillet aktionsdiagnosen ” sygdom i centralnervesystemet” , hvilket ikke er en følge af færdselsuheldet. Under datoen den 18. januar 2012 i bilag 5 er der anført aktionsdiagnosen ” hjernerystelse” , hvilket ikke i øvrigt ikke hænger sammen med, at sagsøgeren ifølge de primære oplysninger i sagen ikke slog hovedet ind i ruden og ikke var bevidstløs ved færdselsuheldet. Af bilag C fremgår det endvidere, at der ikke er overensstemmelse mellem de gener , som sagsøgeren har fremført ved speciallægeunder -søgelsen, og de primære lægelige akter , som ikke beskriver straks-symptomer fra sagsøgeren nakke eller lænd, og som heller ikke nævner noget om et hovedtraume eller bevidstløshed hos sagsøgeren i forbindelse med færdselsuheldet. Der henvises derudover til Retslægerådets besvarelser , hvoraf sammen-fattende følger , at det alene er sagsøgerens gener eller smertetilstand relateret til brystbenet, der kan henføres til færdselsuheldet den 7. februar 201 1, jf. rådets besvarelse af navnlig spørgsmål 10 sammenholdt med spørgsmål 6-8 . I relation til spør gsmålet om fastsættelse af en erstatningsberettigende méngrad som følge af færdselsuheldet den 7. februar 201 1, gøres det gældende, at bevisbyrden for , at uheldet har medført en méngrad på mindst 5 procent og 20 procent som hævdet af sagsøgeren, påhviler sagsøgeren. I lyset af navnlig Retslægerådets besvarelser og da sagsøgeren har undladt at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har sagsøgeren ikke løftet bevisbyrden for , at sagsøgeren skulle have krav på méngodtgørelse som følge af uheldet. Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at det skyldes følgerne af færdselsuheldet, at sagsøgeren bortset fra nogle (få) måneder derefter har været sygemeldt og som følge deraf uarbejdsdygtig. Det bestrides, at senere anførsler i det lægelige materiale og/eller de kommunale oplysninger angående sagsøgerens gener og deres angivelige årsag kan føre til, at sagsøgeren kan anses for at have løftet bevisbyrden for , at der med mere end overvejende sandsynlighed er årsagssammenhæng mellem sagsøgerens helbredsmæssige gener – udover generne relateret til brystbenet – og færdselsuheldet den 7. februar 201 1. Heller ikke den sagkyndige erklæring fra Dancrash ApS, jf. bilag 30, gør nogen forskel herpå. Det er derudover ikke godtgjort af sagsøgeren, at han ville være kommet i arbejde til det af sagsøgeren påståede tidspunkt og til den af sagsøgeren påståede løn, såfremt færdselsuheldet ikke var sket. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D1 11 På tidspunktet for uheldet havde sagsøgeren været arbejdsløs igennem nogle år og ikke haft held til på ny at blive knyttet til arbejdsmarkedet:. Ved gennemgang afbilag D er det i øvrigt såvel påfaldende som tankevækkende; at det ikke nogetsteds er nævnt; at sagsøgeren fra den 18. marts 2011 havde et job på hånden hos selskabet Seierskilde Entrepriser ApS. Det er også såvel påfaldende som tankevækkende; at der ikke fore-ligger en ansættelsesaftale med Seierskilde Entrepriser ApS, men alene en ensidigt indhentet erklæring fra selskabet, jf. bilag 10, som er dateret mere end 1 år senere end den ifølge erklæringen påtænkte ansættelse af sagsøgeren. Ved gennemgang af årsregnskabet for 2010/2011 for selskabet Seierskilde Entrepriser ApS, jf. bilag E, der kan sammenholdes med oplysningerne i bilag F, ser det i øvrigt ikke ud til, at det rent økonomisk skulle have givet mening (eller have været muligt) at ansætte en ekstra mand med en årlig lønudgift på den anden side af 375.000 kr: til følge. Det bestrides også, at tingskaderne kan opgøres til samlet 58.500 kr. som påstået af sagsøgeren; idet det bemærkes, at tingskadekravene er udokumenterede. Hvad angår sagsøgerens krav om godtgørelse for sagsøgerens hustrus pasning af sagsøgeren; er også det krav udokumenteret, hvortil kommer; at det er uhjemlet. 1 Allianz Seguros har under hovedforhandlingen ikke bestridt at være ansvarlig for tingskaderne i anledning af færdselsuheldet den 7. februar 2011 9 men har fortsat gjort gældende blandt andet; at tabet ikke er dokumenteret. Rettens begrundelse og afgørelse Der er enighed mellem parterne om, at de skader; der er opstået på <anonym>Sagsøgers</anonym> brystben; skyldtes ulykken den 7. februar 2011, som Alli-anz Seguros er ansvarlig for, og blandt andet derfor har Allianz Seguros ad- ministrationsselskab udbetalt en a conto-erstatning til <anonym>Sagsøger</anonym> på 100.000 kr. Årsagsforbindelse Retten finder efter bevisførelsen; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke med den for-nødne grad af sikkerhed har godtgjort, at de øvrige symptomer; han har ople - vet, er knyttet til ulykken. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af skade- stuejournalen; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke ved ulykken slog hovedet mod forruden; og at der ikke var synlige mærker på hans hoved. Retten har endvi-dere lagt vægt på Retslægerådets besvarelser; hvoraf blandt andet fremgår, at der ud over skaden på brystbenet og de smerter; der knytter sig dertil, ikke er holdepunkter for; at <anonym>Sagsøgers</anonym> øvrige symptomer umiddelbart kan knyttes til ulykkestilfældet; jf. besvarelsen af spørgsmål 10 og E. Den omstændighed, at der i senere lægelige akter; blandt andet på baggrund af <anonym>Sagsøgers</anonym> egne udtalelser; er anført, at der ved ulykken har været tale om traumer mod andre kropsdele end brystbenet, herunder hove-det, kan efter en samlet vurdering af bevisførelsen ikke føre til en anden vur-dering. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering; at Retslægerådet i besvarel-sen af spørgsmål 3 har anført blandt andet; at sekundære kognitive sympto-mer kan optræde med en vis latenstid. Varigt mén I lyset af det anførte om årsagsforbindelse finder retten, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har bevist; at de skader 0g smerter; der hidrører fra ulykken den 7. februar 2011, har forårsaget en méngrad på over 5 pct., jf. herved erstat-ningsansvarslovens $ 4, stk. 1, sidste pkt. Det bemærkes endvidere, at der ikke er indhentet en udtalelse fra Arbejds - markedets Erhvervssikring, jf. erstatningsansvarslovens $ 10. Den omstændighed, at Alka Forsikring; hvor <anonym>Sagsøger</anonym> var u-lykkesforsikret; den 7.juni 2012 har udbetalt godtgørelse for varigt mén un-der henvisning til blandt andet; at der foreligger brystsmerter; kan ikke føre til en anden vurdering. Svie og smerte Ilyset af det anførte om årsagsforbindelse finder retten; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har bevist; at de skader 0g smerter; der hidrører fra ulykken den 7. februar 2011, har ført til en sygemelding af en længde, der berettiger til maksimumgodtgørelsen for svie 0g smerte, jf. erstatningsansvarslovens $ 3. Det bemærkes herved, at den præcise varighed af den sygemelding, der er knyttet til ulykkestilfældet; ikke kan fastlægges . Det må dog på baggrund af det oplyste om <anonym>Sagsøgers</anonym> kontakt til sundhedsvæsenet antages, at sygemeldingen muligt har haft en varighed af nogle måneder Da det, jf. tillige det anførte nedenfor; ikke kan lægges til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> anledning af ulykken er berettiget til et samlet beløb fa Alli-anz Seguros, der overstiger det allerede modtagne, finder retten det ikke for-nødent eller hensigtsmæssigt skønsmæssigt at fastslå varigheden af den syge-melding der kan henføres til ulykken. Tabt arbejdsfortjeneste På ulykkestidspunktet havde <anonym>Sagsøger</anonym> ikke været i arbejde si-den 2009. Uanset det oplyste om <anonym>Sagsøgers</anonym> uddannelsesforløb og aftale med Seierskilde Entrepriser ApS om ansættelse finder retten; at det ikke med den fornødne sikkerhed er bevist; at <anonym>Sagsøger</anonym> havde haft an-sættelse hos virksomheden; hvis ulykken ikke var indtruffet. Retten har herved lagt vægt på, at erklæringen af 23.marts 2012 fra Seiers - kilde Entrepriser ApS, i fraværet af en opfølgende vidneforklaring og i lyset af de foreliggende økonomiske oplysninger om selskabet, ikke er tilstrække-ligt til at dokumentere; at der forelå et ansættelsesforhold, der berettiger til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Godtgørelse for pasning Retten finder; at udgiften til hustruens pasning af <anonym>Sagsøger</anonym> ikke kan anses for en helbredelsesudgift eller for et andet tab for <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøgers</anonym> hustru er ikke part i sagen; og det er ikke nærmere oplyst; hvorledes et eventuelt tab for hende i givet fald er opgjort:. Der er så-ledes ikke anledning til at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at alene den direkte skadelidtes tab kan kræves erstattet. Denne del af <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand tages herefter ikke til følge Tingsskade Retten lægger til grund, at årsagen til, at medarbejdere fra Allianz Seguros ikke besigtigede <anonym>Sagsøgers</anonym> bil, mens det fortsat kunne lade sig gøre, var; at der oprindelig var en opfattelse af, at <anonym>Sagsøger</anonym> selv var ansvarlig for ulykken. <anonym>Sagsøger</anonym> blev ved Roskilde rets dom af 25.juni 2012 frifundet i straffesagen vedrørende ulykken; og Allianz Seguros har under hovedfor-handlingen ikke bestridt; at man er ansvarlig for den tingsskade; der er sket ved ulykken den 7. februar 2011. <anonym>Sagsøger</anonym> har selv vurderet; at bilen var 52.000 kr: værd, men har ikke opfyldt den processuelle opfordring der blev fremsat allerede ved svarskriftet om blandt andet at fremlægge registreringsattest; synsattest og dokumentation for kilometerstanden for bilen; der var en Toyota Carina år-gang 1993. Henset hertil, til Allianz Seguros' bemærkning under hovedforhandlingen om, at bilen ikke kunne være mere værd end 10.000 kr., og til, at størrelsen af ta-bet ikke i øvrigt er godtgjort, lægger retten skønsmæssigt til grund, at bilen havde en værdi af 10.000. Retten har herved endvidere lagt vægt på, at bilen; der på ulykkestidspunktet kunne køre; ikke kan have været uden værdi, og at Allianz Seguros havde haft mulighed for at besigtige bilen; hvis man umiddel-bart efter ulykken havde anerkendt ansvaret også for tingsskaderne. Retten finder endvidere; at det med faktura af 9. februar 2016 er tilstrækkelig godtgjort; at <anonym>Sagsøger</anonym> har afholdt en udgift på 4.375 kr: for opbevaring af bilen; indtil den skulle skrottes . Konklusion Retten finder sammenfattende, at <anonym>Sagsøger</anonym> har været berettiget til fra Allianz Seguros at modtage 14.375 kr:. for tingsskade i relation til ulyk-ken den 7. februar 2011. <anonym>Sagsøger</anonym> har endvidere været berettiget til at modtage et bety-deligt beløb i godtgørelse for svie 0g smerte. Det er imidlertid som anført ovenfor ikke bevist; at der har været tale om en sygemelding, der berettiger til maksimumgodtgørelsen for svie og smerte. Da de øvrige led i <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand ikke tages til følge, finder retten; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke er berettiget til erstatning eller godtgø-relse; der rækker ud over det beløb på 100.000 kr., der allerede er ydet. På den baggrund frifindes Allianz Seguros. <anonym>Sagsøger</anonym> skal i sagsomkostninger til Allianz Seguros betale 90.000 kr. Beløbet er til dækning af Allianz Seguros udgift til advokatbistand og er fastsat under hensyn til sagens genstand, udfald og forløb. Det bemær-kes herved, at hovedforhandling i sagen to gange er aflyst med kort varsel, u-den at det skyldes Allianz Seguros forhold, at der har været syn 0g skøn; 0g at sagen tre gange har været forelagt for Retslægerådet. Det er oplyst; at Al-lianz Seguros ikke er momsregistreret:. De udgifter; som <anonym>Sagsøger</anonym> foreløbig har afholdt i forbindelse med skønserklæringen fra DanCrash afholdes endelig af <anonym>Sagsøger</anonym> Thi kendes for ret: Sagsøgte; Allianz Seguros, frifindes . <anonym>Sagsøger</anonym> skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Allianz Seguros betale 90.000 kr: Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. <anonym>Dommer</anonym>

112

RIGSRETSSAG: Om ulovlig behandling af ansøgninger om familiesammenføring i perioden september 1987 til januar 1989 fra tamilske flygtninge fra det borgerkrigsramte Sri Lanka, idet b... Vis mere

Endelig

Straffesag

Rigsretten

SS-0/1995-HJR

Øvrige straffesager

1. instans

1/22

Forbrydelser i offentlig tjeneste;

Nej

Rigsretssag;

Advokat Axel Kierkegaard: 4 , 600 .000 kr . 4 momg 1 salær 0g 78 ,187, 52 kr 1 udlæg . Advokat Oluf Engell 2 572 .500 kr . 4 moms 1 salær I beløbene fragar de tidligere udbetalte á conto beløb In < Rzsoshllad Niels

Advokat Axel Kierkegaard: 4 , 600 .000 kr . 4 momg 1 salær 0g 78 ,187, 52 kr 1 udlæg . Advokat Oluf Engell 2 572 .500 kr . 4 moms 1 salær I beløbene fragar de tidligere udbetalte á conto beløb In < Rzsoshllad Niels

116

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1 (blufærdighedskrænkelse), § 277 (ulovlig omgang med hittegods), § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 (legemsangreb af særligt rå, brutal eller far... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Holstebro

SS-991/2021-HOL

Nævningesag

1. instans

64/21

Formueforbrydelser; Liv og legeme; Seksual forbrydelser;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-73251-00096-2

/ RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen D O M afsagt den 29. juni 2021 Rettens nr. 1-991/2021 Politiets nr. 4100-73251-00096-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10. marts 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af: 1. straffelovens § 232, stk. 1, blufærdighedskrænkelse, ved den 22. septem-ber 2020, i tiden mellem ca. kl. 13.30 og kl. 14.00 i baggården ved Nørrega-de 6 i By, at have blottet sit erigerede lem over for Forurettede 1, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 1's blufærdighed, 2. straffelovens § 277, ulovlig omgang med hittegods, ved den 15. september 2020, ca. kl. 23.30, på Nørregade i By, for at skaffe sig eller andre u-berettiget vinding at have tilegnet sig en mountainbike med Stel nr. til en pt. ukendt værdi, som ikke var i nogens varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde var kommet i tiltaltes varetægt, 3. jernbanelovens § 116, stk. 1, nr. 4, jf. § 46, jf. § 41, ved den 15. september 2020, ca. kl. 23.30, på Stationsvej i By, at have krydset banelinjen uden jernbanevirksomhedens tilladelse, 4. bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og udstyr Std 75274 / side 2 m.v. § 38, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, ved den 15. september 2020, ca. kl. 23.30, på Nørregade i By, at have ført den i forhold 2 nævnte cykel i lygte-tændingstiden, selvom cyklen ikke var forsynet med mindst én forlygte og én baglygte, 5. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, samt § 266, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde samt trusler, ved den 8. oktober 2020, i tidsrummet mellem ca. kl. 16.00 og kl. 17.10, på Adresse, i By, at have overfaldet Forurettede 2, delvist mens hun lå henover en seng, idet tiltalte - slog Forurettede 2 adskillige gange i hovedet og på kroppen med knyttede hænder, - sparkede Forurettede 2 adskillige gange på kroppen og på benene, - jog knæene ind i siden af kroppen på Forurettede 2, - pressede sit knæ ind i ryggen på Forurettede 2, - greb fat i Forurettede 2's hår og trak hendes hoved bagover, - ligesom tiltalte bagfra lagde begge sine arme omkring Forurettede 2's hals og pressede hårdt til, hvorved Forurettede 2 fik åndedrætsbesvær og blev påført et 3,0 x 0,1 cm. rødligt blodunderløbet mærke på halsen, alt imens tiltalte flere gange til Forurettede 2 på sproget alur udtalte ”jeg slår dig ihjel ” eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's eget liv, helbred eller velfærd, 6. og 7. straffelovens § 291, stk. 2, hærværk af betydeligt omfang og i gentagel- sestilfælde, ved den 8. oktober 2020, i tidsrummet mellem ca. kl. 16.00 og kl. 17.30, fra Adresse, i By, som tidligere straffet for hærværk, at have kastet forskellige genstande mod indersiden af flere vindu-er, hvorved ruderne knustes og genstandene ramte personbilerne med Reg. nr. 1 og Reg. nr. 2, der holdt parkeret umiddelbart ud for vindu- erne, hvilket forårsagede buler og lakskader på personbil med Reg. nr. 1 for et samlet beløb på 44.847,60 kr., samt lakskader på personbil med Reg. nr. 2 til et endnu ikke opgjort beløb, 8. straffelovens § 266, trusler, ved den 8. oktober 2020, ca. kl. 17.30, ud for Adresse, i By, til Forurettede 3 at have udtalt: ”du er en død mand, Forurettede 3, dig og din familie, jeg vil finde dig, du er en død mand ” eller lignende, hvilket hos Forurettede 3 var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 3's eget eller andres liv, helbred eller velfærd. Påstande / side 3 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at Tiltalte dømmes til anbringelse på psykiatrisk afdeling i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68, 2. pkt. Der nedlægges endvidere påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen i medfør af straffelovens § 68 a, stk. 2. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte udvises i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, med et ind-rejseforbud gældende i 6 år, jf. § 32, stk. 4, nr. 4, jf. § 32, stk. 1, nr. 1. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 2 og 4 og erkendt sig delvist skyldig i forhold 6 og 7. Han har nægtet sig skyldig i forhold 1, 3, 5 og 8. Tiltalte har nedlagt påstand om, at han dømmes til ambulant psykiat-risk behandling samt frifindelse for påstanden om udvisning. GF Forsikring A/S, Jernbanevej 65, Odense NV (rapport nr. 64 01004 20 1280 H), har vedrørende forhold 6 og 7 nedlagt påstand om, at Tiltalte skal betale 44.847,50 kr. i erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af kravet. Forklaringer Der er afgivet forklaring af vidnerne Forurettede 1, politibetjent Vidne 1, Forurettede 2, Vidne 2, Forurettede 3, Vidne 3 og politibetjent Vidne 4. Tiltalte har ikke ønsket at afgive forklaring. Forurettede 1 har vedrørende forhold 1 blandt andet forklaret, at hun i september 2020 var ansat som postbud, og hun havde en rute i By. Den 22. september 202 stod hun i baggården ved Nørregade 4 og 6, fordi hun skulle pakke fra postcyklen til postbilen. Hun stod i den baggård, der er vist på foto 3 (fil 1 side 82). Bilen holdt ved den røde cirkel. Hun stod lidt foran bilen, da der kom en person gående bagfra, som hun hilste på. Personen gik lidt frem, og drejede så rundt. Først kiggede hun mest på hans ansigt, men hun kunne se, at der skete noget længere nede. Hun slog blikket væk for at undgå at se på det, men da hun kiggede op igen, gjorde han det samme en gang til. Personen var mørk, og han var iført grå bukser og en sort jakke. Hun vidste godt, hvem han var, og at han hedder Tiltalte. Hun vidste, hvem han var, da hun har leveret breve og pakker på hans adresse. Det, hun så, var, at han trak sin penis frem. Han havde fronten mod hende, da han gjorde det. Han stod først ca. midt imellem den røde cirkel og det / side 4 røde kryds på foto 3 (fil 1 side 82). Hun prøvede at undgå at kigge, men hun kunne se, at der stak noget frem. Hun er sikker på, at det var hans penis, hun så. Han vendte rundt og gik ca. 2 meter længere frem, inden han gjorde det igen. De sagde ikke noget til hinanden. Det så ud som om hans penis var erigeret. Hun så ikke, om han havde sædafgang. Hun slog blikket væk, da hun kunne se, at han tog sin penis frem igen. Hun så måske på ham i 3 sekunder. Hun så ikke, om han gjorde noget ved sin penis. Hun kan ikke have set forkert. Hun skyndte sig at pakke færdig og satte sig så ind i bilen og kørte derfra. Hun fortalte om episoden til en kollega. Det var ikke noget, hun havde oplevet før. Dagen efter stod han der igen. Han stod ved en stensætning rundt om et hjørne. Hun fik igen øjenkontakt med ham, og da hun så, at han tog hænderne ned til skridtet og begyndte at pille ved sine bukser, råbte hun ”stop det der” , hvorefter hun gik over i en butik på den anden side af gaden for at komme væk fra ham. Det var hendes leder, der opfordrede hende til at anmelde det. Hun havde måske anmeldt det alligevel. Hun anmeldte det først et par dage efter episoderne, da det lige skulle have lov til at bundfælde sig. Hun har stadig den samme postrute. I starten var det nogle andre, der tog hendes rute, så hun ikke skulle komme der. Hun har ikke mødt Tiltalte siden episoderne Politibetjent Vidne 1 har vedrørende forhold 2 - 4 blandt andet for-klaret, at han var på nattevagt den 15. september 2020, og de var på patrulje i By. De anholdt tiltalte den aften. Første gang de så ham, kom han cyklende uden lys på. Han så mistænkelig ud, så de besluttede sig for at ven-de rundt og køre efter ham. Da de fik vendt rundt, stak han af på cyklen. Foreholdt oversigtskortet, fil 1, side 101, forklarede han, at han satte sin kollega og kollegaens hund, af, for at de kunne forsøge at følge efter tiltalte. Han fortsatte selv i bilen. På et tidspunkt meldte kollegaen, at han havde tabt sporet. Vidnet fortsatte i bilen og fandt på et tidspunkt cyklen, der var efterladt på vejen. Han fandt cyklen, der hvor det er markeret på kortet. Han fik tilkalde sin kollega, som søgte spor derfra. Han fik fortalt, at kollegaen fik spor derfra og over banelegemet. Vidnet selv kørte udenom banelegemet. På et tidspunkt mistede kollegaen igen sporet, og da var kollegaen i det område, der er markeret med blåt på kortet. Vidnet tog også sin hund ud af bilen for at lede efter tiltalte. Han hørte på et tidspunkt råben fra en gård, og det var hans kollega, der råbte tiltalte an. Da han nåede frem, havde kollegaen netop givet tiltalte håndjern på. Da tiltalte begyndte at mase sig frem mod kollegaen, lagde de tiltalte ned. Han ved ikke, om det er muligt at krydse jernbanesporet via en bro eller en tunnel. Han ved heller ikke, hvad der efterfølgende blev af cyklen. Han / side 5 mener, de tog den i forvaring som hittegods og fremlyste den. Forurettede 2 har vedrørende forhold 5 - 8 blandt andet forklaret, at tiltalte den 8. oktober 2020 boede hos hende på Adresse. Han boede hos hende, fordi han ikke kan forstå noget som helst. Han har nogle problemer med hovedet. Nogle gange gik det godt og andre gange dårligt. Han lukkede sig indimellem ind i sig selv og ville ikke tale med nogen. Den 8. oktober 2020 var hun lige kommet hjem og var i gang med at rydde op i huset, da tiltalte kom ud for at få nogle cigaretter. Hun sagde, at hun ikke havde nogen, og at hun først skulle købe dem. Hun gik over for at tale med naboen, men glemte så at købe cigaretter, og de begyndte derfor at skændes. Det var tiltalte, der skændtes med hende. Tiltalte var sur over det med cigaretterne. Han var også sur, fordi hun ikke havde været hjemme i 4 dage, og han mente ikke, at hun havde sørget for penge og cigaretter. Hun forsøgte at trække sig ind i soveværelset for at undgå ballade, men han fulgte efter hende derind. Forevist foto 15 (fil 1 side 222) har hun forklaret, at det er hendes soveværelse. Hun gik derind for at undgå skænderiet med tiltalte. Da han kom ind i soveværelse gik han løs på hende. Han gik tilbage i stuen og begyndte at smadre tingene. Han smadrede blandt andet vinduet og fjernsynet. Han vendte igen tilbage til soveværelset og fortsatte med at slå. Han slog hende i ryggen og ved ribbenene. Hun forsøgte at beskytte sit ansigt, imens han sparkede hende i ryggen. Han slog med knytnæveslag, og satte knæene i siden på hende. Da han kom ind i soveværelset første gang, sad hun på sengekanten. Han kom ind i soveværelset ca. 4 gange for at slå hende. Hun husker ikke, hvor lang tid det varede. Han blev mere og mere voldelig, og da han begyndte at hente genstande og låse døren, løb hun over til naboen. Hun vil tro, det varede i alt en time. Hun husker ikke, at hvordan hendes ansigt blev så hævet, men det kan godt passe, at hævelserne kom fra slag. Tiltalte slog med knyttet hånd. Hun husker ikke, hvor mange gange han slog, for hun var meget chokeret og forvirret. Det føltes som om, hendes ansigt ville eksplodere. Tiltalte slog hende også på siden af kroppen, i ryggen og i hovedet. Hun prøvede at beskytte sit ansigt og sin ryg. Hun kom på et tidspunkt ned på gulvet, hvor hun lå på knæene ved sengekanten med ansigtet mod madrassen for at beskytte det. Han fortsatte med at slå, imens hun lå sådan. Da hun løftede hovedet, blev han endnu mere vred og fortsatte. Da hun lå knæene, holdt tiltalte også hendes arm fast på ryggen, imens hans / side 6 sparkede og slog hende. Sparkene ramte hende på venstre side og på højre hånd. Han ramte ikke hendes ben, fordi hun sad på knæ. Han blev ved med at sparke, imens han slog. Til sidst tog han sit højre knæ og lagde det på ryggen af hende og pressede til. Foreholdt afhøringsrapport af 21. oktober 2020 om afhøring den 20. oktober 2020, side 3, sidste afsnit (fil 1 side 140), hvoraf fremgår, at hun skulle have forklaret, at "[d]a hun sad sådan, sparkede han ved at jage sin knæ ind i siden på hende,..." har hun forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Det er er rigtigt, at han også jog sine knæ ind i siden på hende. Hun havde efterfølgende meget ondt i hovedbunden. Det var nok fordi, han havde slået hende meget i hovedet. Hun tror, hun gjorde ham vred, fordi hun i starten grinede af ham. Han havde også hårdt fat i hendes hår, og han trak i det. Hun husker ikke præcist, hvor han stod, da han trak. Hun var efterfølgende nødt til at klippe det af. Hun husker ikke, om han trak hende bagover. Foreholdt afhøringsrapport af 21. oktober 2020 om afhøring den 20. oktober 2020, side 3, sidste afsnit (fil 1 side 140), hvoraf fremgår, at hun skulle havde forklaret, at "[p]å et tidspunkt tog han fat i hendes hår bagfra og rykkede hendes hoved bagover...", har hun forklaret, at hun ikke rigtigt husker det. Hun sagde flere gange ”stop det der, jeg er din mor” , men han kunne ikke stoppe. Hun husker ikke, om han havde fat om hendes hals. Hun fik bare pludseligt blackout. Hun ved godt, at lægerne har skrevet noget om, at han har haft fat om hendes hals, men det husker hun ikke. Han har måske holdt fast i hendes nakke bagfra. Foreholdt afhøringsrapport af 21. oktober 2020 om afhøring den 20. oktober 2020, side 4, 2. afsnit (fil 1 side 141), hvoraf fremgår, at hun skulle have forklaret, ”[e]fter dette tog han armgreb om hendes hals bagfra imens hun sad foroverbøjet over sengen. Han brugte begge sine arme og klemte hårdt til mod hendes hals, og til sidst skulle hun kæmpe for at få luft.” , har hun forklaret, at hun godt kan huske den episode, for det var der, han sagde, at han ville slå hende ihjel, hvortil hun svarede "det kan du ikke, for jeg er din mor". Han holdt fast om hendes hals med en armkrog, så hun havde svært ved at få luft. Det var først, da han gik, at hun igen kunne få luft. Han sagde 5 – 6 gange, at han ville slå hende ihjel. Hun troede først, det var for sjov, men da han blev ved med at vende tilbage til soveværelset, og da hun så, hvordan han begyndte at reagere og opføre sig, blev hun bange. Han truede hende på sproget alur. Hun frygtede for sit liv. Hun var så bange, at hun skreg, og naboen hørte, at hun skreg. Naboerne stod udenfor, da hun kom ud af huset. De var også bange, da de kunne se, at alle vinduerne var smadret. Hun frygtede, at han også ville smadre naboens bil, som holdt parkeret tæt på huset. Tiltalte / side 7 kastede med brænde og potteplanter. Han bruge også sine hænder til at smadre ting. Hun tror, han kom til at bløde på hænderne, fordi han smadrede tingene. Hendes tøj var fyldt med blod. Blodet kom fra hendes næse, øjne og mund. Naboerne kunne ikke komme ind og hjælpe hende, da hun stadig var i huset, for de var også bange for tiltalte, og de havde to små børn i huset. Det var, da tiltalte på et tidspunkt gik rundt ude i køkkenet, at hun blev bange for, at han skulle komme tilbage med en kniv og slå hende ihjel. Hun kunne høre, at han rodede med nogle ting ude i køkkenet, og da han havde sagt, at han ville slå hende ihjel, frygtede hun, at han var gået ud i køkkenet for at hente en kniv. Det var der, det lykkedes hende at flygte ud af huset og over til naboen. Naboerne hun flygtede over til, var Vidne 2 og Forurettede 3. Da hun var ved naboen, kom tiltalte og hamrede på døren. Forurettede 3 råbte ”go away” og ”fuck you” . Hun råbte også, at tiltalte ikke skulle forstyrre hendes naboer. De havde låst døren, så han ikke kunne komme ind. Politiet kom, men tiltalte var meget stærkere end dem, så politiet var nødt til at tilkalde endnu en politibil. De var vist 5 eller 6 betjente. Da politiet havde anholdt tiltalte, blev hun kørt til Herning Sygehus. Hun husker ikke, om tiltalte råbte noget efter Forurettede 3, da hun havde stærke smerter. Tiltalte har også tidligere været voldelig over for hende. I 2004/2005 slog han hende i ansigtet. Hun var dengang hos en læge i By, som syede hende. Han har også slået hendes tænder ud. Når hun griner af ham, bliver han meget provokeret og vred. Når han har været voldelig, kan han ikke huske det dagen efter. Han tror ikke, at han havde drukket alkohol, da episoden skete. Han drikker normalt ikke. Han ryger kun cigaretter. Hun havde ikke været hjemme i 4 dage, så hun ved ikke, om han havde købt alkohol eller drukket noget. Hun havde givet ham penge til mad, men hun ved ikke, hvad han havde købt for pengene. Da hun kom hjem, lå han i sin seng og sov. Han stod op, da han hørte, at hun kom hjem, og kom ud i køkkenet for at spørge efter cigaretterne. Til dagligt er tiltalte meget stille. Han sover nærmest hele dagen. Nogle gange bliver han meget vred, f.eks. på grund af sådan noget som cigaretterne. Der var ikke musik eller anden larm, da hun kom hjem, men tiltalte så fjernsyn. Han var i gang med at se en meget mørk film, hvor Jesus bl.a. ryger cigaretter. Hun ved ikke, hvorfor han ser sådan noget. Fjernsynet kørte, men tiltalte sov. Hun prøvede at skrue ned, men det sagde tiltalte nej til. Hun forsøgte flere gange at skrue ned. Fjernsynet står i stuen. Hun var i gang med opvasken, da episoden startede. Det var der, han spurgte / side 8 om cigaretterne. Han startede med at give hende lussinger i køkkenet, og resten foregik i soveværelset. Tiltalte slog hende ikke inde i stuen. Stuen og køkkenet er et åbent lokale. Hun mistede balancen på vej ind i soveværelset, fordi tiltalte sparkede efter hende. Hun faldt over en taske og ned på nogle poser. Hun ved ikke, hvordan hun har fået mærket på halsen, men hun tror, det var på grund af slag. Det var først dagen efter, at hun rigtigt kunne mærke alle skaderne. Episoden kan godt have varet mindre end en time. Måske varede det 45 minutter. Hun ved det ikke, for tiltalte havde taget hendes telefon. Vidne 2 har vedrørende forhold 5 - 8 blandt andet forklaret, at hun den 8. oktober 2020 ringede til politiet, fordi der var tumult ved nabo-en. Det var om eftermiddagen, og hun havde netop fået fri fra arbejde og havde hentet sin datter i børnehaven. Vinduet stod åbent. Hun hørte, at der blev grinet og larmet, men der blev talt et andet sprog, som hun ikke forstod. Hun hørte også, at der blev smadret nogle ting, og hun gik derfor ud for at se, hvad der skete. Da hun kom ud, så hun naboen Forurettede 2. Forurettede 2's øje var helt hævet, og hun sagde flere gange ”You saved my life” . Hun sagde også, at hun ville have været død, hvis ikke vidnet havde været der. De gik sammen tilbage til vidnet hus, låste døren og ringede til politiet. Hun kunne ikke se alt, hvad der foregik inde ved naboen, men der var høj musik, og tiltalte så ikke ud som om, han var helt normal. Hun så tiltalte gennem vinduerne. Hun tror, han var enten fuld eller i krise. Da han begyndte at kaste ting mod vinduet, råbte hun, at han skulle stoppe, men han stoppede ikke. Tiltalte så hende, men han reagerede ikke. Der gik ca. 5 minutter fra han begyndte at kaste med tingene, inden Forurettede 2 kom ud. Forurettede 2 var meget bange. Hun var hævet i ansigtet, og hun blev vist nok efterfølgende tilset af en læge i Herning. Vidnets mand, Forurettede 3, gav Forurettede 2 is på. Hun var også selv bange, for tiltalte blev ved med at komme hen til deres dør for at tale med sin mor. Tiltalte bankede på døren. Hun bad ham gå væk, og det gjorde han. Der gik ca. 15 minutter, inden politiet kom. Der var to betjente. De virkede også bange, og de havde peberspray med. Der gik ca. 20 minutter fra politiet ankom, til de kunne komme ind i huset, fordi tiltalte blev ved med at kaste ting ud af vinduerne. Til sidst fik de ham dog ud og lagde ham på græsset. Tiltalte faldt efter noget tid til ro, og så kom der yderligere en politibil med 2 betjente. Tiltalte var meget vred, og truede med at slå alle ihjel inklusive vidnets mand, / side 9 Forurettede 3. Tiltalte sagde blandt andet ”Forurettede 3, I will kill you. I will kill you all.” Han talte kun engelsk og sit eget sprog. Foreholdt afhøringsrapport af 13. oktober 2020, side 3 (fil 1 side 148), hvoraf fremgår, at hun skulle have forklaret, at tiltalte havde sagt "Du er en død mand Forurettede 3, dig og din familie, jeg vil finde dig, du er en død mand", har hun forklaret, at det var det, han sagde, men han sagde det på engelsk. De talte altid på engelsk med naboerne. Han sagde ”You are a dead man, Forurettede 3. I will find you and kill you, you and your family” . Der er også tidligere foregået voldsomme ting hos Forurettede 2. Han har f.eks. slået en tand ud på hende, og det er ikke første gang, politiet har været der. Hun har ikke selv været vidne til episoderne hos Forurettede 2, så hun ved kun, hvad Forurettede 2 har fortalt. Tiltalte bor hos Forurettede 2, men han betaler ikke noget for det. Han laver i det hele taget ikke noget. Tiltalte og Forurettede 2 skændtes nogle gange, men hun havde ikke hørt dem skændes den dag. Vidne 3 bor på 1. salen. Hun tror, Vidne 3 var på arbejde den dag, så hun var vist ikke hjemme. Forurettede 3 har vedrørende forhold 5 - 8 blandt andet forklaret, at han den 8. oktober 2020 sad ved sin computer og hans kone, Vidne 2, var i køk-kenet, da de hørte noget larm. Deres opmærksomhed var ikke rettet mod lar-men, så de var ikke klar over, hvad der skete. Hans kone sagde, at hun troe-de, det kom inde fra naboen, og at det var derinde, de skændtes. Hans kone gik udenfor og sagde til tiltalte, at han skulle stoppe med det, han havde gang i. Derefter kom tiltalte mor, Forurettede 2, ud og over mod dem. De sagde til Forurettede 2, at hun skulle komme indenfor, og så ringede hans kone til politiet. Han kun-ne se, at Forurettede 2 var bange og ked af det. Hun havde et blåt øje, så han lagde is på hendes ansigt. Da politiet ankom, gik han ud for at tale med dem, og hans kone gik ind til Forurettede 2. Forurettede 2 havde sagt, at de var kommet op at skændes, og at tiltalte var kommet efter hende. Imens Forurettede 2 var hos dem, kom tiltalte hen og bankede på døren, men de afviste ham Da politiet kom, anholdt de tiltalte. Tiltalte var fuld, så han sagde en masse dumme ting til politiet og bandede en masse. Tiltalte sagde også noget til vidnet, men han tog det ikke så alvorligt. Tiltalte sagde blandt andet ”I will fuck you up.” Tiltalte sagde også på engelsk noget i retning af ”du er en død mand, Forurettede 3, dig og din familie” og ”jeg vil finde dig” . Det var ikke i orden, men han tog det ikke så alvorligt, da tiltalte var fuld. Vidne 3 har vedrørende forhold 5 - 8 blandt andet forklaret, at hun den 8. oktober 2020 boede på Adresse. Hun var hjemme, og hun hør-te nogle lyde nede fra underboen. Forurettede 2 var næsten aldrig hjemme, så hun vil-le ikke blande sig i, hvad der foregik dernede. Aftenen før, havde hun også / side 10 hørt, hvad der lød som 5 slag ind i en dør. Hun gik ikke derned, da hun var bange for tiltalte. Hun hørte, at der var høj musik og noget spektakel. Hun mener, at naboen, Forurettede 3, sad udenfor. Hun hørte noget, der lød som tummel, men hun tænkte ikke videre over det. Hun hørte først råben, da politiet ankom. Hun kiggede ud, fordi hun kunne høre, at der blev smadret en masse glas, og der så hun, at de to betjente var ankommet. Foreholdt afhøringsrapport af 14. oktober 2020, side 2, 1. – 4. linje (fil 1 side 154), hvoraf fremgår, at hun har forklaret, at ”[d]et bragede også i lejligheden – det var som om, at der blev slået noget imod noget – det lød muligvis som en knytnæve der blev slået ind i væggen” , har hun forklaret, at det mest var den 7. oktober 2020, hun hørte bankelyde. Politibetjent Vidne 4 har vedrørende forhold 5 - 8 blandt an-det forklaret, at han var på arbejde den 8. oktober 2020, og de blev kaldt til husspektakler på Vej. Da de kom derud, observerede de, at der var larm fra et af lejemålene. Det lød som om, der blev væltet nogle ting. Da de gik frem mod døren, fløj der en urtepotte ud igennem en rude. Ruden blev knust af urtepotten. De trak sig derfor lidt tilbage. Da tiltalte kom ud, var han vold-somt ophidset. De kommanderede tiltalte ned på jorden og gav ham håndjern på. Vidnet fastholdt tiltalte, imens hans kollega tog kontakt til naboerne og forurettede. Han så først forurettede, Forurettede 2, da der var faldet lidt ro på. Hun var meget forslået i ansigtet. Lejligheden var raseret, og der var knuste ruder. Ruderne mod vest var også knust, og der var væltet en del inventar. Der var sket skader på bilerne udenfor vinduerne mod vest. De fik kontakt til ejerne, og skaderne blev noteret som hærværk. Det var hans kollega, der kiggede på bilerne, men han mener, kollegaen sagde, at det var brændestykker, der var kastet ud på bilerne. Vidnet vurderede, at tiltalte var psykisk uligevægtigt. Han sagde, at han var konge af Uganda, og han talte også om en, der hedder Forurettede 3. Der fløj forskellige trusler gennem luften, og tiltalte var lidt svær at holde fast. Der boede et ægtepar til venstre for, hvor tiltalte boede, og en ung kvinde ovenpå. Han mener, at manden, der boede ved siden af, var udenfor, da de ankom. Sagens øvrige oplysninger Tiltalte og Forurettede 2 er hver især den 8. oktober 2020 undersøgt på Retsmedicinsk Institut. Tiltalte er tidligere straffet senest ved domme af / side 11 27. juli 2012 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245 stk. 1 jf. § 247 stk. 1. 15. januar 2013 med fængsel i 60 dage og betinget udvist bl.a. for over- trædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121, 15. februar 2016 med fængsel i 3 måneder og betinget udvist bl.a. for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1 og 2, § 119, stk. 1, og § 291, stk. 2, 26. februar 2016 uden tillægsstraf bl.a. for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, jf. § 89, 11. april 2016 med fængsel i 3 måneder og betinget udvist bl.a. for over- trædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, og § 266, jf. i det hele straffelovens § 89, og 28. juli 2020 med fængsel i 3 måneder og betinget udvist bl.a. for overtræ- delse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266. Straffen er ikke afsonet. Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 6. januar 2021, at overlæge, speciallæge i psykiatri Person blandt andet har oplyst: "... Konklusion Observanden er herefter sindssyg på undersøgelsestidspunktet såvel som på tidspunkterne for de påsigtede forhold. Observanden vurderes at være begavet svarende til inferioritas intellectualis. Obser-vanden var muligvis akut alkoholintoksikeret på tidspunktet for en af de påsigtede hændelser, men der er ikke mistanke om patologisk rus. Observanden er født i Uganda, hvor han var udsat for omsorgssvigt og sandsynligvis også seksuelt misbrug. Han kom til Danmark som 9-årig. Som 10-11-årig bad han om komme på institution grundet morens voldelige adfærd og alkoholoverforbrug. Som 16-årig blev han anbragt på Institution efter at have modtaget dom for voldtægt af mindreårig dreng. Som teenager fungerede han bedst i strukturerede og klare rammer, idet han vedvarende udviste en uhensigtsmæssig grænsesøgende adfærd. Observanden har muligvis gennemført 9. klas-ses afgangseksamen. Han har aldrig været tilknyttet arbejdsmarkedet. Han har været uforsørget de sidste 2 år, idet han ikke har formået at fastholde kontakten til kommunen. I samme periode har han boet hjemme hos moren, hvor han har udvist en aparte og vedva-rende voldelig adfærd. De sidste par år han han sandsynligvis ikke haft et større forbrug af rusmidler og alkohol grundet den manglende ind- tægt. Han har tidligere modtaget flere domme for vold mod blandt an-det offentlige personer og moren. Ved undersøgelsen her er fundet, at observanden lider af paranoid / side 12 skizofreni i svær og invaliderende grad. Han er begavet svarende til in- ferioritas intellectualis og har et skadeligt brug af alkohol. Observanden tilhører den personkreds, som omtales i straffelovens § 16, stk. 1. I fald han kendes skyldig skal anbefales, i henhold til sam-me lovs § 68, 2 . punktum, en dom til anbringelse på psykiatrisk afde-ling. ..." Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 21. januar 2021 har udtalt, "... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af til-sendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 6. januar 2021 ved over-læge Person, Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Uni-versitetshospital, om Tiltalte udtale, at han er sindssyg, hvilket også var tilfældet på tidspunktet for det påsigtede, hvor han kan have været påvirket af alkohol, men der er ikke mistanke om en abnorm ru-stilstand. Han er begavet svarende til sinkeområdet og lider ikke af epi-lepsi eller anden organisk hjernelidelse. Tiltalte er ugandisk statsborger, der kom til Danmark som 9-årig. Da han var cirka 10 år gammel, var han udsat for omsorgssvigt. Han kom i børne- og ungdomspension, hvor det blev vurderet, at han var behandlingskrævende med store vanskeligheder, ikke mindst på det følelsesmæssige og sociale område. Som 14-årig måtte han flyttes, da han ud viste seksuelt grænseoverskridende adfærd overfor en jævnald-rende dreng. Efter en episode med truende og voldelig adfærd overfor personalet, blev han i 2007 anbragt på en sikret institution. Hans skolegang er beskrevet som meget fragmenteret og mangelfuld. I dansk var han på 7. klasses niveau og i matematik på 7./8. klasses nive- au. Da han var 13 år gammel, udtalte opholdsstedet at Tiltalte udviste mangel på empati. En VISO-undersøgelse da Tiltalte var 16, fandt at han havde en IQ på 72. Han havde en umoden person-lighedsstruktur med udviklingsforsinkelse. Tiltalte har modtaget uddannelseshjælp flere gange. Han har haft mentorstøtte, men han har generelt været ustabil, der har været mange økonomiske sanktioner, og sagen har flere gange været stoppet. Tiltalte er far til en 9-årig dreng, men har kun haft sparsom kontakt med sønnen. Han har kun haft kortvarige ansættelsesforhold og har været uden forsørgelse og boet hos moderen de sidste par år. Han har tidligere modtaget adskillige domme for vold mod offentlige personer og moren. Tiltalte har ikke tidligere været i psykiat-risk behandling og har ikke noget stofbrug af betydning. På dagen for det påsigtede forhold, havde han ind taget 2-3 glas rødvin. Screening af hans urin for rusmidler på indlæggelsesdagen var negativ. Ved mentalundersøgelse den 6. januar 2021 findes Tiltalte svært sindssyg, lidende af paranoid skizofreni. Han er hørehallucineret, føler sig styret af stråler og af en chip og har bizarre megalomane para-noide forestillinger. Han har siden primo oktober - december 2020 / side 13 modtaget 2 præparater mod sindssygdom, begge i sufficiente doser. Primo januar 2021 er han fortsat uden sygdomsindsigt og med svære symptomer på sindssyge. Det vurderedes, at Tiltalte har behov for langvarig, psykiatrisk behandling. Kombinationen af hans impulsivitet, hans nedsatte evne til empati, den nuværende svære psykiske lidelse, hans manglende evne til at søge hjælp og hans tidligere domme for vold medfører, at der er en væsentlig risiko for ny ligeartet, personfarlig kriminalitet. Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte lider af paranoid ski-zofreni og er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han findes skyldig i det nu påsigtede, skal Retslægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en af hans psykiske helbredstilstand af-hængig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jævnfør samme lovs § 68, 2 pkt. , anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling. ..." Udlændingestyrelsen har den 4. januar 2021 udtalt, "... Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin- gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna- tionale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 6-8 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens§ 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklage- myndigheden nedlægger påstand om udvisning. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. ..." Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: / side 14 "Samtlige nævninger og dommere udtaler: Forhold 1 Efter den troværdige og sammenhængende forklaring fra Forurettede 1 er det bevist, at Tiltalte flere gange blottede sit erigerede lem for hende, da hun var i færd med at bringe post ud. Handlingen var egnet til at krænke hendes blufærdighed, og Tiltalte er skyldig efter tiltalen i dette forhold. Forhold 2 Tiltalte har erkendt sig skyldig. Han har ikke afgivet forklaring i retten, men har til politiet forklaret, at han havde fået cyklen fra en ven, som ikke havde købt den. Vidne 1 har endvidere forklaret, at politiet tog cyklen i forvaring og fremlyste den som hittegods. Tiltalte er herefter skyldig efter tiltalen i dette forhold. Forhold 3 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der er ikke i øvrigt ført tilstrækkeligt bevis for domfældelse. Han er herefter ikke skyldig i dette forhold. Forhold 4 Tiltalte har erkendt sig skyldig, og tilståelsens rigtighed bestyrkes af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Han er herefter skyldig efter tiltalen i dette forhold. Forhold 5 Efter bevisførelsen, herunder navnlig forklaringen fra Forurettede 2, de lægelige oplysninger om hende og Tiltalte samt de tekniske oplysninger om, at dna, som med størst mulige sandsynlighed stammer fra Forurettede 2, er fundet på Tiltaltes trøje, er det bevist, at Tiltalte i lejligheden, hvor de begge bor, ad flere omgange udøvede vold mod hende, mens han truede hende og ødelagde ting i lejligheden. Tiltalte var sur på sin mor, Forurettede 2, fordi hun ikke havde cigaretter til ham. Han overfaldt hende derfor, idet han i ca. 1 time flere gange slog hende med knytnæve i ryggen og ved ribbenene, sparkede hende i ryggen og jog sine knæ i siden på hende. Mens hun lå på knæene ved / sengekanten med ansigtet mod madrassen for at beskytte det, fortsatte han med at slå, og da hun løftede hovedet, blev han endnu mere vred og fortsatte, idet han flere gange slog hende med knytnæve og sparkede hende på kroppen, hvorefter han tog sit højre knæ og lagde det på ryggen af hende og pressede til. Herefter trak han Forurettede 2 kraftigt i håret, ligesom han bagfra klemte hårdt om hendes hals, dog kun med den ene arm, da hun sad foroverbøjet over sengen, alt hvorved hun havde svært ved at trække vejret, mens han i hvert fald 5 gange udtalte, at han ville slå hende ihjel. Forurettede 2 mistede under voldsudøvelsen kortvarigt bevidstheden / side 15 (blackoutede) og pådrog sig hævelse i ansigtet, blodunderløbent mærke på halsen samt ømhed i hårbunden og flere steder på højre side af kroppen. Det er ikke bevist, at Tiltalte sparkede Forurettede 2 på benene, eller at han, da han greb fat i hendes hår, trak hendes hoved bagover. Efter varigheden, karakteren og det samlede omfang af volden, som blev afsluttet med et halsgreb, er den udøvede vold af særlig rå, brutal og farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1. Tiltalte, der tidligere er straffet for vold, er herefter i det beskrevne omfang skyldig efter tiltalen i dette forhold. Forhold 6-7 Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig. Efter forklaringerne fra Forurettede 2 og Vidne 2 lægges det til grund, at Tiltalte var meget ophidset og flere gange kastede brændestykker og potteplanter mod nogle vinduer, hvorved tingene knuste ruderne og ramte to personbiler, og der skete skade for i hvert fald 44.847,60 kr. Tiltalte har herefter forholdt sig accepterende til muligheden for, at de kastede ting ville gennemtrænge ruderne og forårsage yderligere ødelæggelser. Under disse omstændigheder og som tidligere straffet for hærværk er Tiltalte skyldig efter tiltalen i dette forhold. Forhold 8 Efter forklaringerne fra Vidne 2 og Forurettede 3 er det bevist, at Tiltalte udtalte til Forurettede 3: ”You are a dead man, Forurettede 3. I will find you and kill you, you and your family” , hvilket hos Forurettede 3 var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for hans og hans families liv, helbred og velfærd. Tiltalte er herefter skyldig efter tiltalen i dette forhold. Derfor bestemmes: Tiltalte er skyldig i forhold 1, 2, 4, 5 - dog ikke i at have sparket Forurettede 2 på benene, trukket hendes hoved bagover eller at have brugt begge arme ved halsgrebet - og 6-8, og han er ikke skyldig i forhold 3." Sanktionsspørgsmålet Tiltalte har overtrådt straffelovens § 232, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 266, § 287, stk. 1, jf. § 277, § 291, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og udstyr m.v. § 38, stk. 1, jf. § 8, stk. 1. Samtlige dommere og nævninger er under henvisning til den retspsykiatriske erklæring af 6. januar 2021 samt til Retslægerådets udtalelse af 21. januar 2021 enige om, at Tiltalte på gerningstidspunktet har været utilreg- / side 16 nelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sinds- sygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1. Under hensyn til volds- og trusselsforholdenes karakter, herunder at volden er udøvet mod tiltaltes mor gennem længere tid, til oplysningerne om tiltaltes psykiske lidelse og adfærd, tiltaltes tidligere forstraffe for personfarlig krimi- nalitet, den retspsykiatriske erklæring af 6. januar 2021 samt til Rets-lægerådets udtalelse af 21. januar 2021 er samtlige dommere og nævninger enige om, at Tiltalte skal anbringes på psykiatrisk afdeling, jf. straf-felovens § 68, 2. pkt., for at forebygge yderligere lovovertrædelser af per-sonfarlig karakter, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes til-strækkelige. Der er endvidere enighed om ikke at fastsætte nogen længstetid for for- anstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, da tiltalte er fundet skyldig i en alvorlig voldsforbrydelse samt trusler efter straffelovens § 266, og der ikke er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter der i en sådan situa-tion ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen. Under henvisning til den idømte foranstaltning bortfalder den ved dom af 28. juli 2020 idømte straf på fængsel i 3 måneder, der endnu ikke er fuldbyrdet, jf. straffelovens § 89 a. Udvisning Betingelserne for udvisning af tiltalte i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, er opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser af udvise ham, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 2. Tiltalte fik som 9-årig opholdstilladelse i Danmark den 27. april 2000, og har efter fradrag af perioder med afsoning og varetægtsfængsling haft lovligt op- hold i Danmark i ca. 19 år og 7 måneder. Tiltalte har ikke ønsket at forklare om sine personlige forhold, herunder om sit forhold til sin 10-årige søn, der er dansk statsborger. Da tiltalte er statsborger i Uganda, må det overvejes, om han er i den særlige situation, hvor han som en tredjelandsforælder undtagelsesvis kan aflede en opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet, jf. også EU-Domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez. Spørgsmålet er, om en udvisning må antages at fratage sønnen den effektive nydelse af sin ret som unionsborger til ophold her i landet. Det er oplyst, at tiltalte og sønnens mor har fælles forældremyndighed over sønnen, der dog / side 17 hverken har bopæl hos tiltalte eller hos sin mor. En udvisning vil ikke i sig selv udelukke, at tiltalte vil kunne have del i forældremyndigheden. Der er ik-ke oplysninger, der understøtter, at tiltalte og sønnen har en sådan nær til-knytning, at en adskillelse fra tiltalte indebærer en risiko for sønnens lige-vægt. Det må således anses for usandsynligt, at en udvisning af tiltalte vil fø-re til, at sønnen må forlade landet og dermed Unionen som følge af en udvis-ning af tiltalte. En udvisning af tiltalte til Uganda kan dermed ikke antages at fratage sønnen sin effektive nydelse af sin ret som unionsborger til ophold her i landet, og en udvisning af tiltalte vil således ikke være i strid med Danmarks forpligtelser i relation til TEUF artikel 20. Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udvisning med indrejseforbud vil indebære et indgreb i tiltaltes privatliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1, og et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved vur-deringen heraf skal foretages en proportionalitetsafvejning af en række krite-rier, hvor der blandt andet indgår varigheden af tiltaltes ophold i Danmark, hans tilknytning til Danmark og til hjemlandet sammenholdt med den pådøm-te kriminalitet og tiltaltes forstraffe. Tiltalte er blandt andet fundet skyldig i alvorlig voldskriminalitet i gentagel- sestilfælde og strafbare trusler, der er begået overfor hans mor. Tiltalte er ik-ke gift, og har som anført en 10-årig søn, som han har en for retten ubekendt tilknytning til. Han taler dansk, men har ikke en uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Tiltalte er født i Uganda, og taler ifølge sin mors forkla-ring sproget der. Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold, og da tiltalte siden 2008 er dømt for personfarlig kriminalitet gentagne gange, og er blevet betinget udvist 4 gange, hvoraf den seneste dom herom skal anses som en advarsel om udvisning efter udlændingelovens § 24 b, finder samtlige dommere og nævninger, at en udvisning må anses for særlig påkrævet og for en proportio- nal foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse. Oplys- ningerne om tiltaltes sindssygdom kan ikke føre til andet resultat, selvom der ikke er oplysninger om hans behandlingsmuligheder i hjemlandet. Det be- mærkes i den forbindelse, at der ved en eventuel udskrivning af tiltalte fra den psykiatriske afdeling skal foretages en obligatorisk prøvelse af spørgsmå-let om ophævelse af udvisning på grund af tiltaltes helbredsmæssige tilstand, jf. lovens § 50 a, stk. 2. Da udvisning dermed ikke med sikkerhed er i strid med Danmarks internatio- nale forpligtelser, er betingelserne for udvisning opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6. Da tiltalte er dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for lovovertrædels-er, der ville have medført en straf af ubetinget fængsel af mere end 3 måneder og indtil 1 års varighed, fastsættes indrejseforbuddet for en periode på 6 år, / side 18 jf. lovens § 32, stk. 4, nr. 4, jf. stk. 1, nr. 1. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. oktober 2020. Erstatning Dommerne tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra rettens modtagelse af ankla- geskrift den 10. marts 2021. Dommerne har lagt vægt på udfaldet af skyldsspørgsmålet og opgørelsen af kravet, som er dokumenteret ved taksatorrapport. Thi kendes for ret: Tiltalte anbringes på psykiatrisk afdeling. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen. Den ved dom af 28. juli 2020 idømte straf på fængsel i 3 måneder bortfalder. Tiltalte udvises af Danmark. Han pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til GF Forsikring A/S, Jernbanevej 65, Odense NV (rapport nr. 64 01004 20 1280 H) betale 44.847,60 kr. med pro-cesrente fra den 10. marts 2021. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3 /

RETTEN HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DO M afsagt den 29.juni 2021 Rettens nr: 1-991/2021 Politiets nr. 4100-73251-00096-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10. marts 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af: 1 straffelovens $ 232, stk. 1, blufærdighedskrænkelse, ved den 22. septem-ber 2020, i tiden mellem ca. kl. 13.30 og kl. 14.00 i baggården ved Nørrega-de 6 i <anonym>By</anonym> at have blottet sit erigerede lem over for <anonym>Forurettede 1</anonym> hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 1's</anonym> blufærdighed, 2 straffelovens $ 277, ulovlig omgang med hittegods, ved den 15. september 2020, ca. kl. 23.30, på Nørregade i <anonym>By</anonym> for at skaffe sig eller andre u-berettiget vinding at have tilegnet sig en mountainbike med <anonym>Stel nr.</anonym> til en pt. ukendt værdi, som ikke var i nogens varetægt; eller som ved ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde var kommet i tiltaltes varetægt; 3 jernbanelovens $ 116, stk. 1, nr. 4, jf. $ 46,jf. $ 41, ved den 15. september 2020, ca. kl. 23.30, på Stationsvej i <anonym>By</anonym> at have krydset banelinjen uden jernbanevirksomhedens tilladelse, 4 bekendtgørelse nr. 976 af 28.juni 2016 om cyklers indretning og udstyr m.v. $ 38, stk. 1, jf. $ 8, stk. 1, ved den 15. september 2020, ca. kl. 23.30, på Nørregade i <anonym>By</anonym> at have ført den i forhold 2 nævnte cykel i lygte-tændingstiden; selvom cyklen ikke var forsynet med mindst én forlygte 0g én baglygte; 5 . straffelovens $ 245, stk. 1, jf. $ 247, stk. 1, samt $ 266, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde samt trusler; ved den 8. oktober 2020, i tidsrummet mellem ca. kl. 16.00 og kl. 17.10, på <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have overfaldet <anonym>Forurettede 2</anonym> delvist mens hun lå henover en seng idet tiltalte slog <anonym>Forurettede 2</anonym> adskillige gange i hovedet og på kroppen med knyttede hænder; sparkede <anonym>Forurettede 2</anonym> adskillige gange på kroppen og på benene jog knæene ind i siden af kroppen på <anonym>Forurettede 2</anonym> pressede sit knæ ind i ryggen på <anonym>Forurettede 2</anonym> greb fat i <anonym>Forurettede 2's</anonym> hår og trak hendes hoved bagover; ligesom tiltalte bagfra lagde begge sine arme omkring <anonym>Forurettede 2's</anonym> hals og pressede hårdt til, hvorved <anonym>Forurettede 2</anonym> fik åndedrætsbesvær og blev påført et 3,0x 0,1 cm. rødligt blodunderløbet mærke på halsen; alt imens tiltalte flere gange til <anonym>Forurettede 2</anonym> på sproget alur udtalte "jeg slår dig ihjel eller lignende hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for <anonym>Forurettede 2's</anonym> eget liv; helbred eller velfærd, 6. 0g 7. straffelovens $ 291, stk. 2, hærværk af betydeligt omfang og i gentagel- sestilfælde; ved den 8. oktober 2020,i tidsrummet mellem ca. kl. 16.00 og kl. 17.30, fra <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> som tidligere straffet for hærværk; at have kastet forskellige genstande mod indersiden af flere vindu-er, hvorved ruderne knustes og genstandene ramte personbilerne med <anonym>Reg nr 1</anonym> 0g <anonym>Reg nr. 2</anonym> der holdt parkeret umiddelbart ud for vindu- erne, hvilket forårsagede buler og lakskader på personbil med <anonym>Reg nr 1</anonym> for et samlet beløb på 44.847,60 kI., samt lakskader på personbil med <anonym>Reg nr 2</anonym> til et endnu ikke opgjort beløb, 8 straffelovens $ 266, trusler; ved den 8. oktober 2020, ca. kl. 17.30,ud for <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> til <anonym>Forurettede 3</anonym> at have udtalt: 'du er en død mand, <anonym>Forurettede</anonym> 3, dig og din familie; jeg vil finde dig du er en død mand eller lignende, hvilket hos <anonym>Forurettede 3</anonym> var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for <anonym>Forurettede 3 's</anonym> eget eller andres liv helbred eller velfærd. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at <anonym>Tiltalte</anonym> dømmes til anbringelse på psykiatrisk afdeling i medfør af straffelovens $ 16, stk 1,jf. $ 68,2. pkt. Der nedlægges endvidere påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen i medfør af straffelovens $ 68 a, stk. 2 Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte</anonym> udvises i medfør af udlændingelovens $ 49, stk:. 1,jf: $ 22, nr. 6, med et ind-rejseforbud gældende i6 år,jf. 8 32, stk 4, nr. 4,jf. 8 32, stk. 1, nr 1. <anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig i forhold 2 og 4 og erkendt sig delvist skyldig i forhold 6 0g 7.Han har nægtet sig skyldig i forhold 1,3,5 og 8. <anonym>Tiltalte</anonym> har 'nedlagt påstand om; at han dømmes til ambulant psykiat-risk behandling samt frifindelse for påstanden om udvisning. GF Forsikring A/S, Jernbanevej 65, Odense NV (rapport nr. 64 01004 20 1280 H), har vedrørende forhold 6 og 7 nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale 44.847,50 kr. i erstatning. <anonym>Tiltalte</anonym> har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af kravet. Forklaringer Der er afgivet forklaring af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> og politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har ikke ønsket at afgive forklaring. <anonym>Forurettede 1</anonym> har vedrørende forhold 1 blandt andet forklaret, at hun i september 2020 var ansat som postbud, og hun havde en rute i <anonym>By</anonym> Den 22. september 202 stod hun i baggården ved Nørregade 4 og 6, fordi hun skulle pakke fra postcyklen til postbilen. Hun stod i den baggård, der er vist på foto 3 (fil 1 side 82). Bilen holdt ved den røde cirkel. Hun stod lidt foran bilen; da der kom en person gående bagfra, som hun hilste på. Personen gik lidt frem; og drejede så rundt. Først kiggede hun mest på hans ansigt; men hun kunne se, at der skete noget længere nede. Hun slog blikket væk for at undgå at se på det, men da hun kiggede op igen; gjorde han det samme en gang til. Personen var mørk; 0g han var iført grå bukser 0g en sort jakke. Hun vidste godt, hvem han var; 0g at han hedder <anonym>Tiltalte</anonym> Hun vidste, hvem han var; da hun har leveret breve og pakker på hans adresse. Det, hun så, var; at han trak sin penis frem. Han havde fronten mod hende, da han gjorde det. Han stod først ca. midt imellem den røde cirkel og det røde kryds på foto 3 (fil 1 side 82). Hun prøvede at undgå at kigge, men hun kunne se, at der stak noget frem. Hun er sikker på, at det var hans penis, hun så. Han vendte rundt og gik ca. 2 meter længere frem; inden han gjorde det igen. De sagde ikke noget til hinanden. Det så ud som om hans penis var erigeret. Hun så ikke, om han havde sædafgang. Hun slog blikket væk, da hun kunne se, at han tog sin penis frem igen. Hun så måske på ham i 3 sekunder. Hun så ikke, om han gjorde noget ved sin penis . Hun kan ikke have set forkert. Hun skyndte sig at pakke færdig og satte sig så ind i bilen og kørte derfra. Hun fortalte om episoden til en kollega. Det var ikke noget, hun havde oplevet før. Dagen efter stod han der igen. Han stod ved en stensætning rundt om et hjørne. Hun fik igen øjenkontakt med ham, og da hun så, at han tog hænderne ned til skridtet og begyndte at pille ved sine bukser; råbte hun "stop det der?s hvorefter hun gik over i en butik på den anden side af gaden for at komme væk fra ham. Det var hendes leder; der opfordrede hende til at anmelde det, Hun havde måske anmeldt det alligevel. Hun anmeldte det først et par dage efter episoderne; da det lige skulle have lov til at bundfælde sig. Hun har stadig den samme postrute. I starten var det nogle andre, der tog hendes rute, så hun ikke skulle komme der. Hun har ikke mødt <anonym>Tiltalte</anonym> siden episoderne Politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym> har vedrørende forhold 2 4 blandt andet for-klaret, at han var på nattevagt den 15. september 2020, og de var på patrulje i <anonym>By</anonym> De anholdt tiltalte den aften. Første gang de så ham; kom han cyklende uden lys på. Han så mistænkelig ud, så de besluttede sig for at ven-de rundt og køre efter ham. Da de fik vendt rundt; stak han af på cyklen. Foreholdt oversigtskortet, fil 1, side 101 9 forklarede han, at han satte sin kollega 0g kollegaens hund, af, for at de kunne forsøge at følge efter tiltalte. Han fortsatte selv i bilen. På et tidspunkt meldte kollegaen; at han havde tabt sporet. Vidnet fortsatte i bilen 0g fandt på et tidspunkt cyklen; der var efterladt på vejen. Han fandt cyklen; der hvor det er markeret på kortet. Han fik tilkalde sin kollega, som søgte spor derfra. Han fik fortalt, at kollegaen fik spor derfra og over banelegemet. Vidnet selv kørte udenom banelegemet. På et tidspunkt mistede kollegaen igen sporet; og da var kollegaen i det område; der er markeret med blåt på kortet. Vidnet tog også sin hund ud af bilen for at lede efter tiltalte. Han hørte på et tidspunkt råben fra en gård, og det var hans kollega, der råbte tiltalte an. Da han nåede frem havde kollegaen netop givet tiltalte håndjern på. Da tiltalte begyndte at mase sig frem mod kollegaen; lagde de tiltalte ned. Han ved ikke; om det er muligt at krydse jernbanesporet via en bro eller en tunnel. Han ved heller ikke, hvad der efterfølgende blev af cyklen: Han mener; de tog den i forvaring som hittegods og fremlyste den. <anonym>Forurettede 2</anonym> har vedrørende forhold 5 8 blandt andet forklaret; at tiltalte den 8. oktober 2020 boede hos hende på <anonym>Adresse</anonym> Han boede hos hende, fordi han ikke kan forstå noget som helst. Han har nogle problemer med hovedet. Nogle gange gik det godt og andre gange dårligt. Han lukkede sig indimellem ind i sig selv og ville ikke tale med nogen. Den 8. oktober 2020 var hun lige kommet hjem og var i gang med at rydde op i huset, da tiltalte kom ud for at få nogle cigaretter. Hun sagde, at hun ikke havde nogen, 0g at hun først skulle købe dem. Hun gik over for at tale med naboen; men glemte så at købe cigaretter; og de begyndte derfor at skændes. Det var tiltalte, der skændtes med hende. Tiltalte var sur over det med cigaretterne. Han var også sur; fordi hun ikke havde været hjemme i 4 dage; og han mente ikke; at hun havde sørget for penge og cigaretter; Hun forsøgte at trække sig ind i soveværelset for at undgå ballade, men han fulgte efter hende derind. Forevist foto 15 (fil 1 side 222) har hun forklaret; at det er hendes soveværelse. Hun gik derind for at undgå skænderiet med tiltalte. Da han kom ind i soveværelse gik han løs på hende. Han gik tilbage i stuen 0g begyndte at smadre tingene. Han smadrede blandt andet vinduet og fjernsynet. Han vendte igen tilbage til soveværelset og fortsatte med at slå. Han slog hende i ryggen og ved ribbenene. Hun forsøgte at beskytte sit ansigt, imens han sparkede hende i ryggen Han slog med knytnæveslag, 0g satte knæene i siden på hende. Da han kom ind i soveværelset første gang, sad hun på sengekanten. Han kom ind i soveværelset ca. 4 gange for at slå hende. Hun husker ikke, hvor lang tid det varede. Han blev mere og mere voldelig, og da han begyndte at hente genstande og låse døren; løb hun over til naboen. Hun vil tro, det varede i alt en time. Hun husker ikke, at hvordan hendes ansigt blev så hævet, men det kan godt passe, at hævelserne kom fra slag. Tiltalte slog med knyttet hånd. Hun husker ikke, hvor mange gange han slog for hun var meget chokeret og forvirret. Det føltes som om, hendes ansigt ville eksplodere. Tiltalte slog hende også på siden af kroppen; i ryggen og i hovedet. Hun prøvede at beskytte sit ansigt 0g sin ryg: Hun kom på et tidspunkt ned på gulvet, hvor hun lå på knæene ved sengekanten med ansigtet mod madrassen for at beskytte det. Han fortsatte med at slå, imens hun lå sådan. Da hun løftede hovedet, blev han endnu mere vred og fortsatte. Da hun lå knæene, holdt tiltalte også hendes arm fast på ryggen; imens hans /side 6 sparkede og slog hende. Sparkene ramte hende på venstre side og på højre hånd. Han ramte ikke hendes ben, fordi hun sad på knæ. Han blev ved med at sparke, imens han slog. T il sidst tog han sit højre knæ og lagde det på ryggen af hende og pressede til. Foreholdt afhøringsrapport af 21. oktober 2020 om afhøring den 20. oktober 2020, side 3, sidste afsnit (fil 1 side 140), hvoraf fremgår , at hun skulle have forklaret, at "[d]a hun sad sådan, sparkede han ved at jage sin knæ ind i siden på hende,..." har hun forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Det er er rigtigt, at han også jog sine knæ ind i siden på hende. Hun havde efterfølgende meget ondt i hovedbunden. Det var nok fordi, han havde slået hende meget i hovedet. Hun tror , hun gjorde ham vred, fordi hun i starten grinede af ham. Han havde også hårdt fat i hendes hår , og han trak i det. Hun husker ikke præcist, hvor han stod, da han trak. Hun var efterfølgende nødt til at klippe det af. Hun husker ikke, om han trak hende bagover . Foreholdt afhøringsrapport af 21. oktober 2020 om afhøring den 20. oktober 2020, side 3, sidste afsnit (fil 1 side 140), hvoraf fremgår , at hun skulle havde forklaret, at "[p]å et tidspunkt tog han fat i hendes hår bagfra og rykkede hendes hoved bagover ...", har hun forklaret, at hun ikke rigtigt husker det. Hun sagde flere gange ”stop det der , jeg er din mor” , men han kunne ikke stoppe. Hun husker ikke, om han havde fat om hendes hals. Hun fik bare pludseligt blackout. Hun ved godt, at lægerne har skrevet noget om, at han har haft fat om hendes hals, men det husker hun ikke. Han har måske holdt fast i hendes nakke bagfra. Foreholdt afhøringsrapport af 21. oktober 2020 om afhøring den 20. oktober 2020, side 4, 2. afsnit (fil 1 side 141), hvoraf fremgår , at hun skulle have forklaret, ”[e]fter dette tog han armgreb om hendes hals bagfra imens hun sad foroverbøjet over sengen. Han brugte begge sine arme og klemte hårdt til mod hendes hals, og til sidst skulle hun kæmpe for at få luft.” , har hun forklaret, at hun godt kan huske den episode, for det var der , han sagde, at han ville slå hende ihjel, hvortil hun svarede "det kan du ikke, for jeg er din mor". Han holdt fast om hendes hals med en armkrog, så hun havde svært ved at få luft. Det var først, da han gik, at hun igen kunne få luft. Han sagde 5 – 6 gange, at han ville slå hende ihjel. Hun troede først, det var for sjov, men da han blev ved med at vende tilbage til soveværelset, og da hun så, hvordan han begyndte at reagere og opføre sig, blev hun bange. Han truede hende på sproget alur . Hun frygtede for sit liv . Hun var så bange, at hun skreg, og naboen hørte, at hun skreg. Naboerne stod udenfor , da hun kom ud af huset. De var også bange, da de kunne se, at alle vinduerne var smadret. Hun frygtede, at han også ville smadre naboens bil, som holdt parkeret tæt på huset. T iltalte kastede med brænde og potteplanter. Han bruge også sine hænder til at smadre ting; Hun tror, han kom til at bløde på hænderne, fordi han smadrede tingene Hendes tøj var fyldt med blod. Blodet kom fra hendes næse, øjne og mund. Naboerne kunne ikke komme ind og hjælpe hende, da hun stadig var i huset, for de var også bange for tiltalte; og de havde to små børn i huset. Det var; da tiltalte på et tidspunkt gik rundt ude i køkkenet; at hun blev bange for, at han skulle komme tilbage med en kniv 0g slå hende ihjel. Hun kunne høre, at han rodede med nogle ting ude i køkkenet; og da han havde sagt; at han ville slå hende ihjel, frygtede hun; at han var gået ud i køkkenet for at hente en kniv. Det var der, det lykkedes hende at flygte ud af huset og over til naboen. Naboerne hun flygtede over til, var <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> Da hun var ved naboen, kom tiltalte og hamrede på døren. <anonym>Forurettede 3</anonym> råbte 99 g0 away" og "fuck you? Hun råbte også, at tiltalte ikke skulle forstyrre hendes naboer: De havde låst døren; så han ikke kunne komme ind. Politiet kom; men tiltalte var meget stærkere end dem; så politiet var nødt til at tilkalde endnu en politibil. De var vist 5 eller 6 betjente. Da politiet havde anholdt tiltalte, blev hun kørt til Herning Sygehus . Hun husker ikke; om tiltalte råbte noget efter <anonym>Forurettede 3</anonym> da hun havde stærke smerter. Tiltalte har også tidligere været voldelig over for hende. I 2004/2005 slog han hende i ansigtet. Hun var dengang hos en læge i <anonym>By</anonym> som syede hende. Han har også slået hendes tænder ud Når hun griner af ham; bliver han meget provokeret og vred. Når han har været voldelig, kan han ikke huske det dagen efter. Han tror ikke; at han havde drukket alkohol, da episoden skete. Han drikker normalt ikke. Han ryger kun cigaretter. Hun havde ikke været hjemme i 4 dage, så hun ved ikke, om han havde købt alkohol eller drukket noget. Hun havde givet ham penge til mad, men hun ved ikke, hvad han havde købt for pengene. Da hun kom hjem; lå han i sin seng og sov. Han stod op; da han hørte, at hun kom hjem; og kom ud i køkkenet for at spørge efter cigaretterne. Til dagligt er tiltalte meget stille. Han sover nærmest hele dagen Nogle gange bliver han meget vred, feks. på grund af sådan noget som cigaretterne. Der var ikke musik eller anden larm; da hun kom hjem; men tiltalte så fjernsyn. Han var i gang med at se en meget mørk film, hvor Jesus bl.a. ryger cigaretter: Hun ved ikke, hvorfor han ser sådan noget. Fjernsynet kørte; men tiltalte sov. Hun prøvede at skrue ned, men det sagde tiltalte nej til. Hun forsøgte flere gange at skrue ned. Fjernsynet står i stuen. Hun var i gang med opvasken; da episoden startede. Det var der, han spurgte om cigaretterne. Han startede med at give hende lussinger i køkkenet, 0g resten foregik i soveværelset. Tiltalte slog hende ikke inde i stuen. Stuen og køkkenet er et åbent lokale. Hun mistede balancen på vej ind i soveværelset; fordi tiltalte sparkede efter hende. Hun faldt over en taske og ned på nogle poser: Hun ved ikke, hvordan hun har fået mærket på halsen; men hun tror, det var på grund af slag. Det var først dagen efter; at hun rigtigt kunne mærke alle skaderne. Episoden kan godt have varet mindre end en time. Måske varede det 45 minutter. Hun ved det ikke, for tiltalte havde taget hendes telefon. <anonym>Vidne 2</anonym> har vedrørende forhold 5 8 blandt andet forklaret; at hun den 8 oktober 2020 ringede til politiet, fordi der var tumult ved nabo-en. Det var om eftermiddagen; og hun havde netop fået fri fra arbejde og havde hentet sin datter i børnehaven. Vinduet stod åbent. Hun hørte, at der blev grinet og larmet; men der blev talt et andet sprog som hun ikke forstod. Hun hørte også, at der blev smadret nogle ting, og hun gik derfor ud for at se, hvad der skete. Da hun kom ud, så hun naboen <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 2's</anonym> øje var helt hævet, og hun sagde flere gange "You saved my life" Hun sagde også, at hun ville have været død, hvis ikke vidnet havde været der, De gik sammen tilbage til vidnet hus, låste døren 0g ringede til politiet. Hun kunne ikke se alt, hvad der foregik inde ved naboen; men der var høj musik; 0g tiltalte så ikke ud som om, han var helt normal. Hun så tiltalte gennem vinduerne. Hun troI, han var enten fuld eller i krise. Da han begyndte at kaste ting mod vinduet; råbte hun; at han skulle stoppe; men han stoppede ikke. Tiltalte så hende, men han reagerede ikke. Der gik ca. 5 minutter fra han begyndte at kaste med tingene; inden <anonym>Forurettede 2</anonym> kom ud. <anonym>Forurettede 2</anonym> var meget bange. Hun var hævet i ansigtet; og hun blev vist nok efterfølgende tilset af en læge i Herning. Vidnets mand, <anonym>Forurettede 3</anonym> gav <anonym>Forurettede 2</anonym> is på. Hun var også selv bange; for tiltalte blev ved med at komme hen til deres dør for at tale med sin mor. Tiltalte bankede på døren. Hun bad ham gå væk; og det gjorde han. Der gik ca. 15 minutter; inden politiet kom. Der var to betjente. De virkede også bange; 0g de havde peberspray med Der gik ca. 20 minutter fra politiet ankom; til de kunne komme ind i huset, fordi tiltalte blev ved med at kaste ting ud af vinduerne. Til sidst fik de ham dog ud og lagde ham på græsset. Tiltalte faldt efter noget tid til ro, 0g så kom der yderligere en politibil med 2 betjente. Tiltalte var meget vred, og truede med at slå alle ihjel inklusive vidnets mand, <anonym>Forurettede 3</anonym> Tiltalte sagde blandt andet <anonym>Forurettede 3</anonym> Iwill kill you. I will kill you all. Han talte kun engelsk og sit eget sprog. Foreholdt afhøringsrapport af 13. oktober 2020, side 3 (fil 1 side 148), hvoraf fremgår; at hun skulle have forklaret; at tiltalte havde sagt "Du er en død mand <anonym>Forurettede 3</anonym> dig 0g din familie, jeg vil finde dig, du er en død mand" har hun forklaret; at det var det; han sagde, men han sagde det på engelsk De talte altid på engelsk med naboerne. Han sagde "You are a dead man; <anonym>Forurettede 3</anonym> Iwill find you and kill you; you and your family" Der er også tidligere foregået voldsomme ting hos <anonym>Forurettede 2</anonym> Han har feks. slået en tand ud på hende, 0g det er ikke første gang, politiet har været der:. Hun har ikke selv været vidne til episoderne hos <anonym>Forurettede 2</anonym> så hun ved kun, hvad <anonym>Forurettede 2</anonym> har fortalt. Tiltalte bor hos <anonym>Forurettede 2</anonym> men han betaler ikke noget for det. Han laver i det hele taget ikke noget. Tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> skændtes nogle gange, men hun havde ikke hørt dem skændes den dag <anonym>Vidne 3</anonym> bor på 1. salen. Hun tror; <anonym>Vidne 3</anonym> var på arbejde den dag, så hun var vist ikke hjemme. <anonym>Forurettede 3</anonym> har vedrørende forhold 5 8 blandt andet forklaret; at han den 8 oktober 2020 sad ved sin computer 0g hans kone, <anonym>Vidne 2</anonym> var i køk-kenet; da de hørte noget larm. Deres opmærksomhed var ikke rettet mod lar-men; så de var ikke klar over, hvad der skete. Hans kone sagde, at hun troe-de, det kom inde fra naboen; 0g at det var derinde, de skændtes. Hans kone gik udenfor 0g sagde til tiltalte, at han skulle stoppe med det, han havde gang i. Derefter kom tiltalte mor; <anonym>Forurettede 2</anonym> ud og over mod dem. De sagde til <anonym>Forurettede 2</anonym> at hun skulle komme indenfor; 0g så ringede hans kone til politiet. Han kun-ne se, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var bange og ked af det. Hun havde et blåt øje, så han lagde is på hendes ansigt. Da politiet ankom; gik han ud for at tale med dem; og hans kone gik ind til <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagt; at de var kommet op at skændes, og at tiltalte var kommet efter hende. Imens <anonym>Forurettede 2</anonym> var hos dem; kom tiltalte hen og bankede på døren; men de afviste ham Da politiet kom; anholdt de tiltalte. Tiltalte var fuld, så han sagde en masse dumme ting til politiet 0g bandede en masse. Tiltalte sagde også noget til vidnet, men han tog det ikke så alvorligt. Tiltalte sagde blandt andet "I will fuck you up. 39 Tiltalte sagde også på engelsk noget i retning af "du er en død mand; <anonym>Forurettede 3</anonym> dig og din familie" og "jeg vil finde dig? Det var ikke i orden; men han tog det ikke så alvorligt, da tiltalte var fuld <anonym>Vidne 3</anonym> har vedrørende forhold 5 8 blandt andet forklaret; at hun den 8 oktober 2020 boede på <anonym>Adresse</anonym> Hun var hjemme, og hun hør-te nogle lyde nede fra underboen. <anonym>Forurettede 2</anonym> var næsten aldrig hjemme; så hun vil-le ikke blande sig i, hvad der foregik dernede. Aftenen før, havde hun også hørt, hvad der lød som 5 slag ind i en dør Hun gik ikke derned, da hun var bange for tiltalte. Hun hørte; at der var høj musik og noget spektakel. Hun mener; at naboen; <anonym>Forurettede 3</anonym> sad udenfor. Hun hørte noget, der lød som tummel, men hun tænkte ikke videre over det. Hun hørte først råben; da politiet ankom. Hun kiggede ud, fordi hun kunne høre, at der blev smadret en masse glas, 0g der så hun; at de to betjente var ankommet. Foreholdt afhøringsrapport af 14. oktober 2020, side 2, 1_ 4. linje (fil 1 side 154), hvoraf fremgår, at hun har forklaret, at "[dJet bragede også i lejligheden det var som om, at der blev slået noget imod noget ~ det lød muligvis som en knytnæve der blev slået ind i væggen" har hun forklaret, at det mest var den 7. oktober 2020, hun hørte bankelyde. Politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> har vedrørende forhold 5 - 8 blandt an-det forklaret; at han var på arbejde den 8. oktober 2020, 0g de blev kaldt til husspektakler på <anonym>Vej</anonym> Da de kom derud, observerede de, at der var larm fra et af lejemålene. Det lød som om, der blev væltet nogle ting Da de gik frem mod døren; fløj der en urtepotte ud igennem en rude. Ruden blev knust af urtepotten. De trak sig derfor lidt tilbage. Da tiltalte kom ud, var han vold-somt ophidset. De kommanderede tiltalte ned på jorden og gav ham håndjern på. Vidnet fastholdt tiltalte; imens hans kollega tog kontakt til naboerne og forurettede. Han så først forurettede <anonym>Forurettede 2</anonym> da der var faldet lidt ro på. Hun var meget forslået i ansigtet. Lejligheden var raseret;, 0g der var knuste ruder: Ruderne mod vest var også knust; og der var væltet en del inventar. Der var sket skader på bilerne udenfor vinduerne mod vest. De fik kontakt til ejerne, og skaderne blev noteret som hærværk. Det var hans kollega, der kiggede på bilerne, men han mener, kollegaen sagde; at det var brændestykker; der var kastet ud på bilerne. Vidnet vurderede; at tiltalte var psykisk uligevægtigt. Han sagde; at han var konge af Uganda, og han talte også om en, der hedder <anonym>Forurettede 3</anonym> Der fløj forskellige trusler gennem luften; og tiltalte var lidt svær at holde fast. Der boede et ægtepar til venstre for, hvor tiltalte boede, og en ung kvinde ovenpå. Han mener; at manden; der boede ved siden af, var udenfor; da de ankom. Sagens øvrige oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> er hver især den 8. oktober 2020 undersøgt på Retsmedicinsk Institut. <anonym>Tiltalte</anonym> er tidligere straffet senest ved domme af 27. juli 2012 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens $ 245 stk. 1 jf. 8 247 stk. 1. 15. januar 2013 med fængsel i 60 dage og betinget udvist bl.a. for over- trædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, og $ 121, 15. februar 2016 med fængsel i 3 måneder og betinget udvist bl.a. for overtrædelse af straffelovens $ 244, jf. $ 247, stk. 1 og 2, 8 119, stk. 1, 0g $ 291, stk. 2, 26. februar 2016 uden tillægsstraf bl.a. for overtrædelse af straffelovens $ 291, stk. 1,jf. 8 89, 11. april 2016 med fængsel i 3 måneder og betinget udvist bl.a. for over- trædelse af straffelovens 8 244, jf. 8 247, stk 1, 0g 8 266, jf. i det hele straffelovens $ 89,og 28.juli 2020 med fængsel i 3 måneder 0g betinget udvist bl.a. for overtræ- delse af straffelovens $ 244, stk. 1,jf. $ 247, stk. 1, og $ 266. Straffen er ikke afsonet. Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 6. januar 2021, at overlæge; speciallæge i psykiatri <anonym>Person</anonym> blandt andet har oplyst: Konklusion Observanden er herefter sindssyg på undersøgelsestidspunktet såvel som på tidspunkterne for de påsigtede forhold. Observanden vurderes at være begavet svarende til inferioritas intellectualis. Obser-vanden var muligvis akut alkoholintoksikeret på tidspunktet for en af de påsigtede hændelser; men der er ikke mistanke om patologisk rus. Observanden er født i Uganda, hvor han var udsat for omsorgssvigt og sandsynligvis også seksuelt misbrug. Han kom til Danmark som 9-årig Som IO-1l-årig bad han om komme på institution grundet morens voldelige adfærd og alkoholoverforbrug. Som 16-årig blev han anbragt på <anonym>Institution</anonym> efter at have modtaget dom for voldtægt af mindreårig dreng: Som teenager fungerede han bedst i strukturerede og klare rammer; idet han vedvarende udviste en uhensigtsmæssig grænsesøgende adfærd; Observanden har muligvis gennemført 9. klas-ses afgangseksamen. Han har aldrig været tilknyttet arbejdsmarkedet. Han har været uforsørget de sidste 2 år, idet han ikke har formået at fastholde kontakten til kommunen. I samme periode har han boet hjemme hos moren; hvor han har udvist en aparte 0g vedva-rende voldelig adfærd. De sidste par år han han sandsynligvis ikke haft et større forbrug af rusmidler 0g alkohol grundet den manglende ind- tægt. Han har tidligere modtaget flere domme for vold mod blandt an-det offentlige personer og moren. Ved undersøgelsen her er fundet, at observanden lider af paranoid skizofreni i svær og invaliderende grad. Han er begavet svarende til in- ferioritas intellectualis og har et skådeligt brug af alkohol Observanden tilhører den personkreds, som omtales i straffelovens $ 16, stk. 1. I fald han kendes skyldig skal anbefales; i henhold til sam-me lovs 8 68,2 punktum; en dom til anbringelse på psykiatrisk afde-ling. Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 21.januar 2021 har udtalt; Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet; på baggrund af til-sendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 6. januar 2021 ved over-læge Person, Retspsykiatrisk Afdeling Åarhus Uni-versitetshospital, om <anonym>Tiltalte</anonym> udtale; at han er sindssyg hvilket også var tilfældet på tidspunktet tor det påsigtede, hvor han kan have været påvirket af alkohol; men der er ikke mistanke om en abnorm ru-stilstand: Han er begavet svarende til sinkeområdet og lider ikke af epi-lepsi eller anden organisk hjernelidelse. <anonym>Tiltalte</anonym> er ugandisk statsborger; der kom til Danmark som 9-årig. Da han var cırka 10 år gammel, var han udsat for omsorgssvigt. Han kom i børne- og ungdomspension; hvor det blev vurderet; at han var behandlingskrævende med store vanskeligheder; ikke mindst på det følelsesmæssige 0g sociale område. Som !4-årig måtte han flyttes, da han ud viste seksuelt grænseoverskridende adfærd overfor en jævnald-rende dreng; Efter en Ppasod2 med truende %g voldelig adfærd overfor personalet; blev i 2007 anbragt på en sikret institution. Hans skolegang er beskrevet som meget fragmenteret og mangelfuld I dansk var han på 7. klasses niveau 0g i matematik på 7.78.klasses nive - au. Da han var 13 år gammel, udtalte opholdsstedet at Tiltalte udviste mangel på empati. En VISO-undersøgelse da <anonym>Tiltalte</anonym> vär T6, Fandt at han havde en IQ på 72. Han havde en umoden person-lıghedsstruktur med udviklingsforsinkelse. <anonym>Tiltalte</anonym> har modtaget uddannelseshjælp flere gange. Han har haft mentorstøtte; men han har generelt været ustabil, der har været mange økonomiske sanktioner; 0g sagen har flere gange været stoppet. <anonym>Tiltalte</anonym> er far til en 9-årig dreng, men har kun haft sparsom kontakt med sønnen. Han har kun haft kortvarige ansættelsesforhold og har været uden forsørgelse og boet hos moderen de sidste par år Han har tidligere modtaget adskillige domme for vold mod offentlige Bensonaengg og moren: og har ikke noget stofbrug af betydning: På dagen for det <anonym>Tiltalte</anonym> har ikke tidligere været i psykiat-risk påsigtede forhold, havde han ind taget 2-3 glas rødvin Screening af hans urin for rusmidler på indlæggelsesdagen var negativ Ved mentalundersøgelse den 6. januar 2021 findes <anonym>Tiltalte</anonym> svært sindssyg lidende af paranoid skizofreni. Ian er hørehallucineret; tøler sig styret ar stråler og af en chip og har bizarre megalomane para-noide forestillinger. Han har siden primo oktober december 2020 modtaget 2 præparater mod sindssygdom begge i sufficiente doser; Primo januar 2021 er han fortsat uden sygdomsindsigt og med svære symptomer på sindssyge; Det vurderedes, at <anonym>Tiltalte</anonym> har behov for langvarig psykiatrisk behandling. Kombınatıonen af hans impulsivitet; hans nedsatte evne til empati; den nuværende svære psykiske lidelse; hans manglende evne til at søge hjælp og hans tidligere domme for vold medfører; at der er en væsentlig riskko for ny ligeartet; personfarlig kriminalitet. Retslægerådet finder herefter; at Tiltalte lider af paranoid ski-zofreni 0g er omfattet af straffelovens $ 16, stk T.S fremt han findes skyldig i det nu påsigtede; skal Retslægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en afhans psykiske helbredstilstand a.hængig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet; jævnfør samme lovs $ 68,2 pkt. anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling Udlændingestyrelsen har den 4.januar 2021 udtalt, Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis; at det følger af bestemmelsen i udlændin- gelovens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter $8 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna- tionale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter; 0g om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 6-8 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens$ 26, stk 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklage - myndigheden nedlægger påstand om udvisning: Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens 8 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr 2og nr 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens $ 32, stk:. 4, nr: 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter $ 22,nr. 4-8 eller for udlændinge; som ikke har haft lovligt ophold her landet i længere tid end de sidste 6 måneder; dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere; at indrejseforbuddet; efter stk. 5, nr: 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed; der er nævnt i stk 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "Samtlige nævninger og dommere udtaler: Forhold 1 Efter den troværdige 0g sammenhængende forklaring fra <anonym>Forurettede 1</anonym> er det bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym> flere gange blottede sit erigerede lem for hende, da hun var i færd med at bringe post ud. Handlingen var egnet til at krænke hendes blufærdighed, 0g <anonym>Tiltalte</anonym> er skyldig efter tiltalen i dette forhold. Forhold 2 <anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig. Han har ikke afgivet forklaring i retten; men har til politiet forklaret; at han havde fået cyklen fra en ven; som ikke havde købt den. <anonym>Vidne 1</anonym> har endvidere forklaret; at politiet~ tog cyklen i forvaring 0g fremlyste den som hittegods . <anonym>Tiltalte</anonym> er herefter skyldig efter tiltalen i dette forhold. Forhold 3 <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig. Der er ikke i øvrigt ført tilstrækkeligt bevis for domfældelse. Han er herefter ikke skyldig i dette forhold. Forhold 4 <anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig, og tilståelsens rigtighed bestyrkes af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Han er herefter skyldig efter tiltalen i dette forhold. Forhold 5 Efter bevisførelsen;, herunder navnlig forklaringen fra <anonym>Forurettede 2</anonym> de lægelige oplysninger om hende og <anonym>Tiltalte</anonym> samt de tekniske oplysninger om, at dna, som med størst mulige sandsynlighed stammer fra <anonym>Forurettede</anonym> 2 er fundet på <anonym>Tiltaltes</anonym> trøje, er det bevist, at <anonym>Tiltalte</anonym> 1 lejligheden; hvor de begge bor, ad flere omgange udøvede vold mod hende; mens han truede hende og ødelagde ting i lejligheden. <anonym>Tiltalte</anonym> var sur på sin mor, <anonym>Forurettede 2</anonym> fordi hun ikke havde cigaretter til ham. Han overfaldt hende derfor; idet han i ca. 1 time flere gange slog hende med knytnæve i ryggen 0g ved ribbenene; sparkede hende i ryggen og jog sine knæ i siden på hende. Mens hun lå på knæene ved sengekanten med ansigtet mod madrassen for at beskytte det; fortsatte han med at slå, 0g da hun løftede hovedet; blev han endnu mere vred og fortsatte, idet han flere gange slog hende med knytnæve 0g sparkede hende på kroppen; hvorefter han tog sit højre knæ og lagde det på ryggen af hende og pressede til. Herefter trak han <anonym>Forurettede 2</anonym> kraftigt i håret, ligesom han bagfra klemte hårdt om hendes hals, dog kun med den ene arm; da hun sad foroverbøjet over sengen, alt hvorved hun havde svært ved at trække vejret, mens han i hvert fald 5 gange udtalte; at han ville slå hende ihjel. <anonym>Forurettede 2</anonym> mistede under voldsudøvelsen kortvarigt bevidstheden (blackoutede) og pådrog sig hævelse i ansigtet, blodunderløbent mærke på halsen samt ømhed i hårbunden og flere steder på højre side af kroppen. Det er ikke bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym> sparkede <anonym>Forurettede 2</anonym> benene, eller at han, da han greb fat i hendes hår, trak hendes hoved Bågoenen Efter varigheden; karakteren og det samlede omfang af volden; som blev afsluttet med et halsgreb, er den udøvede vold af særlig rå, brutal og farlig karakter efter straffelovens $ 245, stk. 1_ <anonym>Tiltalte</anonym> der tidligere er straffet for vold, er herefter i det beskrevne potanå syldig 6- efter tiltalen i dette forhold. <anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig delvist skyldig: Efter forklaringerne fra Forurettede 2 og <anonym>Vidne 2</anonym> lægges det til grund, at <anonym>Tiltalte</anonym> var meget ophidset 0g Ilere gange kastede brændestykker og potteplanter mod nogle vinduer; hvorved tingene knuste ruderne 0g ramte to personbiler; og der skete skade for i hvert fald 44.847,60 kr: <anonym>Tiltalte</anonym> har herefter forholdt sig accepterende til muligheden for, at de kastede tıng ville gennemtrænge ruderne og forårsage yderligere ødelæggelser; Under disse omstændigheder 0g som tidligere straffet for hærværk er <anonym>Tiltalte</anonym> skyldig efter tiltalen i dette forhold. Forhold 8 Efter forklaringerne fra <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> er det bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym> udtalte til Forurettede 3: You are a dead man, <anonym>Forurettede 3</anonym> will tınd you and kilTyou; you and your family"_ hvilket hos <anonym>Forurettede 3</anonym> var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for hans %g hans tamılıes Iıv; helbred 0g velfærd. <anonym>Tiltalte</anonym> er herefter skyldig efter tiltalen i dette forhold. Derfor bestemmes: <anonym>Tiltalte</anonym> er skyldig i forhold 1,2,4,5 - dog ikke i at have sparket <anonym>Forurettede 2</anonym> på benene, trukket hendes hoved bagover eller at have brugt begge arme ved halsgrebet og 6-8, 0g han er ikke skyldig i forhold 3_ Sanktionsspørgsmålet <anonym>Tiltalte</anonym> har overtrådt straffelovens 8 232, stk. 1, 8 245, stk. 1,jf. 8 247, stk. 1, 8 266, 8 287, stk. 1,jf. 8 277, 8 291, stk. 2, 0g bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og udstyr m.v. 8 38, stk I,jf. $ 8, stk. 1. Samtlige dommere 0g nævninger er under henvisning til den retspsykiatriske erklæring af 6. januar 2021 samt til Retslægerådets udtalelse af 21.januar 2021 enige om, at <anonym>Tiltalte</anonym> på gerningstidspunktet har været utilreg - nelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sinds - sygdom. <anonym>Tiltalte</anonym> straffes derfor ikke; jf. straffelovens 8 16, stk. 1. Under hensyn til volds- og trusselsforholdenes karakter; herunder at volden er udøvet mod tiltaltes mor gennem længere tid, til oplysningerne om tiltaltes psykiske lidelse og adfærd, tiltaltes tidligere forstraffe for personfarlig krimi - nalitet; den retspsykiatriske erklæring af 6.januar 2021 samt til Rets-lægerådets udtalelse af 21.januar 2021 er samtlige dommere og nævninger enige om, at <anonym>Tiltalte</anonym> skal anbringes på psykiatrisk afdeling, jf. straf-felovens $ 68, 2. pkt., for at forebygge yderligere lovovertrædelser af per-sonfarlig karakter, 0g da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes til-strækkelige. Der er endvidere enighed om ikke at fastsætte nogen længstetid for for- anstaltningen; jf. straffelovens $ 68 a, stk. 2,da tiltalte er fundet skyldig i en alvorlig voldsforbrydelse samt trusler efter straffelovens $ 266, og der ikke er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet; hvorefter der i en sådan situa-tion ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen. Under henvisning til den idømte foranstaltning bortfalder den ved dom af 28. juli 2020 idømte straf på fængsel i 3 måneder; der endnu ikke er fuldbyrdet; jf. straffelovens $ 89 a. Udvisning Betingelserne for udvisning af tiltalte i medfør af udlændingelovens 8 22, nr. 6, er opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser af udvise ham, jf. herved udlændingelovens $ 26, stk. 2 Tiltalte fik som 9-årig opholdstilladelse i Danmark den 27. april 2000, og har efter fradrag af perioder med afsoning 0g varetægtsfængsling haft lovligt op- hold i Danmark i ca. 19 år og 7 måneder; Tiltalte har ikke ønsket at forklare om sine personlige forhold, herunder om sit forhold til sin 10-årige søn, der er dansk statsborger: Da tiltalte er statsborger i Uganda, må det overvejes; om han er i den særlige situation, hvor han som en tredjelandsforælder undtagelsesvis kan aflede en opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet, jf. også EU-Domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez. Spørgsmålet er, om en udvisning må antages at fratage sønnen den effektive nydelse af sin ret som unionsborger til ophold her i landet. Det er oplyst; at tiltalte og sønnens mor har fælles forældremyndighed over sønnen, der dog /side 17 hverken har bopæl hos tiltalte eller hos sin mor . En udvisning vil ikke i sig selv udelukke, at tiltalte vil kunne have del i forældremyndigheden. Der er ik-ke oplysninger , der understøtter , at tiltalte og sønnen har en sådan nær til-knytning, at en adskillelse fra tiltalte indebærer en risiko for sønnens lige-vægt. Det må således anses for usandsynligt, at en udvisning af tiltalte vil fø-re til, at sønnen må forlade landet og dermed Unionen som følge af en udvis-ning af tiltalte. En udvisning af tiltalte til Uganda kan dermed ikke antages at fratage sønnen sin effektive nydelse af sin ret som unionsbor ger til ophold her i landet, og en udvisning af tiltalte vil således ikke være i strid med Danmarks forpligtelser i relation til TEUF artikel 20. Spørgsmålet er herefter , om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udvisning med indrejseforbud vil indebære et indgreb i tiltaltes privatliv , jf. konventionens artikel 8, stk. 1, og et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved vur -deringen heraf skal foretages en proportionalitetsafvejning af en række krite-rier , hvor der blandt andet indgår varigheden af tiltaltes ophold i Danmark , hans tilknytning til Danmark og til hjemlandet sammenholdt med den pådøm-te kriminalitet og tiltaltes forstraf fe. Tiltalte er blandt andet fundet skyldig i alvorlig voldskriminalitet i gentagel- sestilfælde og strafbare trusler , der er begået overfor hans mor . Tiltalte er ik-ke gift, og har som anført en 10-årig søn, som han har en for retten ubekendt tilknytning til. Han taler dansk, men har ikke en uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. T iltalte er født i Uganda , og taler ifølge sin mors forkla-ring sproget der . Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold, og da tiltalte siden 2008 er dømt for personfarlig kriminalitet gentagne gange, og er blevet betinget udvist 4 gange, hvoraf den seneste dom herom skal anses som en advarsel om udvisning efter udlændingelovens § 24 b, finder samtlige dommere og nævninger , at en udvisning må anses for særlig påkrævet og for en proportio- nal foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse. Oplys- ningerne om tiltaltes sindssygdom kan ikke føre til andet resultat, selvom der ikke er oplysninger om hans behandlingsmuligheder i hjemlandet. Det be- mærkes i den forbindelse, at der ved en eventuel udskrivning af tiltalte fra den psykiatriske afdeling skal foretages en obligatorisk prøvelse af spør gsmå-let om ophævelse af udvisning på grund af tiltaltes helbredsmæssige tilstand, jf. lovens § 50 a, stk. 2. Da udvisning dermed ikke med sikkerhed er i strid med Danmarks internatio- nale forpligtelser , er betingelserne for udvisning opfyldt. T iltalte skal derfor udvises af Danmark i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr . 6. Da tiltalte er dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for lovovertrædels-er , der ville have medført en straf af ubetinget fængsel af mere end 3 måneder og indtil 1 års varighed, fastsættes indrejseforbuddet for en periode på 6 år , jf. lovens 8 32, stk. 4, nr. 4,jf. stk. 1, nr. 1 Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. oktober 2020. Erstatning Dommerne tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra rettens modtagelse af ankla- geskrift den 10. marts 2021. Dommerne har lagt vægt på udfaldet af skyldsspørgsmålet og opgørelsen af kravet; som er dokumenteret ved taksatorrapport. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> anbringes på psykiatrisk afdeling. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen. Den ved dom af 28.juli 2020 idømte straf på fængsel i 3 måneder bortfalder: <anonym>Tiltalte</anonym> udvises af Danmark . Han pålægges indrejseforbud i 6 år Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger: <anonym>Tiltalte</anonym> skal inden 14 dage til GF Forsikring AlS, Jernbanevej 65, Odense NV (rapport nr. 64 01004 20 1280 H) betale 44.847,60 kr. med pro-cesrente fra den 10. marts 2021. <anonym>Dommer 1</anonym> <anonym>Dommer 2</anonym> <anonym>Dommer 3</anonym> /

118

Byrettens dom i sagen mod tiltalte stadfæstet med den ændring, at det beløb, tiltalte skal betale til forurettede, nedsættes til 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 23. december 2020.

Afgørelse

Straffesag

Østre Landsret

SS-3371/2020-OLR

Nævningesag

2. instans

222/21

Liv og legeme; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Dommer - Henrik Bitsch; Dommer - Joachim Kromann; Dommer - Knud-Erik Kofoed; Advokat - Lone Damgaard;

Nej

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 14. oktober 2021 af Østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Joachim Kromann og Knud-Erik Kofoed (kst.) med næv- ninger). 9. afd. N nr. S-3371-20: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr.) (advokat Lone Damgaard, besk.) Retten i Roskildes dom af 23. november 2020 (9-4928/2020) er anket af tiltalte med på-stand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt til formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forurettede har for landsretten gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte i godtgørelse og erstatning skal betale 69.096,16 kr. Forurettede har for landsretten yderligere nedlagt påstand om, at tiltalte i godtgørelse for varigt mén skal betale 140.925 kr. (15 x 9.395 kr.). Det samlede krav er herefter opgjort til 210.021,16 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16. Tiltalte har for landsretten bestridt erstatningspligten. Tiltalte har endvidere bestridt erstat- ningsopgørelsen for så vidt angår kravet på svie- og smertegodtgørelse, erstatning for transportudgifter, godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, samt godtgørelse for varigt mén. - 2 - Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 1 og overlæge Vidne 2. Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han den 28. februar 2020 kommunikerede med sin kæreste, Vidne 1, via Messenger. Vidne 1 opholdt sig hos sin mormor. Han skrev til hende, at han overvejede at flytte, og det kommunikerede de så om. Han havde booket en flybillet til Amsterdam til den 8. marts 2020, men Vidne 1 ønskede, at han tog tidligere af sted, og han ombookede så flybilletten til den 3. marts 2020. Han var ked af at skulle forla-de Vidne 1, da han elskede hende, men hans jobmuligheder var bedre i Amsterdam end i Danmark. Som 10-årig oplevede han, at hans daværende 17-årige kæreste skød sig selv med et hagl- gevær, mens de kommunikerede over Skype. Han gik til psykolog for at bearbejde hændel- sen, men kun i begrænset omfang. Han havde i februar 2020 en fødselsdepression. Han skammede sig over det og prøvede at skjule det. Vidne 1 vidste, at han ikke havde det godt, herunder havde han talt om at begå selvmord, men han tror ikke, at Vidne 1 vidste, hvor galt det stod til med ham. Vidne 1 og Forurettede ankom den 28. februar 2020 nogle timer efter, at han senest havde kommunikeret med Vidne 1 via Messenger. Dørkæden havde han sat på, da der var personer i Sverige, der ledte efter ham. Han blev vækket af Forurettede, der berørte hans fod og bad ham om at forlade lejligheden. Han blev irriteret over, at han ikke kunne få lov at bo 3-4 dage yderligere i lejligheden, men han blev mere ked af det end sur. Da han vår gået ind i soveværelset for at pakke, sagde Forurettede, at politiet var på vej. Han blev bange, da svensk politi ikke har behandlet ham ordentligt. Hans blackout begyndte, da han kom ud fra soveværelset, og Vidne 1 stod uden for sovevæ- relset ”oppe i ansigtet på ham” . Han husker ikke det, som skete, mens han havde sit black- out. Han vågnede fra sit blackout, da han skar sig i hånden og kunne mærke smerten. Han befandt sig da ½-1 meter fra terrassedøren. Forurettede sad ved terrassedøren. Han bøjede han sig ind over hende for at se efter, om hun var stukket i halsen. Forurettede blødte ikke, og han overvejede ikke at fortsætte med at stikke hende. Han sagde på engelsk til Forurettede, at hun skulle komme ud. Han sagde ikke undskyld til hende, men det gjorde han senere på dagen pr. sms. - 3 - Han havde fortsat kniven i hånden, da Forurettedes mand, Person 1, kom ind i lejligheden. Forurettede var i mellemtiden løbet ud af lejligheden. Han så hende sidde i vejsiden, da han løb derfra i modsat retning. Han håbede, da han løb derfra, at Forurettede ville overleve. Han ville ud af lej-ligheden, da han ikke ville begå selvmord i det rum, hvor hans søn sover. Da han senere på dagen skrev til sin svenske veninde, Person 4, antog han, at han havde knivstukket Forurettede. Det antog han, da Forurettede så bange ud, og han havde selv stukket sig på kniven. Han får typisk blackouts, når han gerne vil væk, men ikke kan finde en udvej. Dette er før- ste gang, at der er sket noget alvorligt i forbindelse med et blackout. Han havde forud for knivepisoden et godt forhold til Forurettede. Han kunne dog blive småirri-teret på hende, når hun ikke gav ham de svar, han ønskede at høre. Han var kæreste med Vidne 1 indtil ca. 9 måneder efter knivepisoden. De skrev sammen, og hun besøgte ham i fængslet 4-5 gange. Deres forhold var godt. Først under sagens behand- ling i byretten fandt han ud af, at hun havde fundet sammen med en anden. Forurettede har supplerende forklaret bl.a., at Vidne 1 bad hende tage med ud til lejligheden, da vidnet har en bil. Hun tror ikke, at det var, fordi Vidne 1 var utryg. Hun og Vidne 1 bankede på døren til lejligheden, men der blev ikke lukket op. De låste heref-ter døren op. Da de åbnede døren til lejligheden, faldt sikkerhedskæden af. Vidne 1 havde bedt hende sige til tiltalte, at han skulle forlade lejligheden. Da hun stod ved døren til soveværelset, spurgte hun ham, om han snart var færdig. Han truede hende kun en enkelt gang med at slå hende ihjel. Hun husker ikke i dag, hvor hun befandt sig, da kniv- stikkene blev tildelt, herunder om hun blev tildelt knivstik, da hun sad ved terrassedøren. Hun er fortsat sygemeldt. Hun har det meget dårligt og ser sig ude af stand til at fortsætte sin ejendomsmægleruddannelse. Hun skal nu begynde i psykolog- og gruppeterapibehand-ling. Hun har fortsat ikke følelse i den skadede hånd. Hun er ikke længere i behandling herfor, da man ikke kan gøre mere. - 4 - Hun havde nogle måneder forud for knivepisoden været sygemeldt, men var på gernings- tidspunktet raskmeldt og i gang med at uddanne sig til ejendomsmægler. Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at hun havde aftalt med tiltalte, at hun skule skrive til ham pr. sms, hvis Forurettede kom med ud til lejligheden. Det havde de aftalt, da tiltalte ikke kunne lide Forurettede. Hun skrev ikke til tiltalte, at Forurettede kom med ud til lejligheden den pågældende dag. Hun havde ikke aftalt med Forurettede, hvem af dem der skulle føre ordet i lejligheden. Inden vidnet flyttede sammen med tiltalte i Sve-rige, havde han fortalt hende, at han havde ødelagt en taxarude. Hun var derfor i tvivl om, hvordan han ville reagere, når han blev bedt om at forlade lejligheden. Hun husker i dag kun de to første stik, som Forurettede blev tildelt. Hun har i dag ingen kontakt til tiltalte. Hun er tillagt eneforældremyndighed over deres fælles barn. Hun tror umiddelbart ikke, at hun i fremtiden vil tage til Sverige med sønnen med henblik på, at sønnen kan have samvær med tiltalte. Overlæge Vidne 2 har supplerende forklaret bl.a., at man i relation til livsfare-vurderingen opererer med, om den undersøgte har været i livsfare, om den undersøgte kan have været i livsfare, eller om den undersøgte ikke har været i livsfare. Ved denne vurde-ring indgår de oplysninger, der forelå på indlæggelsestidspunktet, og de fund, som er gjort under den efterfølgende operation. Ved stiksår mod brystkassen er de vigtigste organer hjertet og lungerne. Det er vanskeligt at udtale sig om den kraft, et knivstik er tildelt med. Når først huden, der er den største barriere, er passeret, kan en kniv uden vanskelighed gå gennem bløddele, indtil den rammer knoglen. Det dybeste stik, Forurettede blev til-delt, var stikket på højre underarm, hvor nervegrene og muskler blev overskåret. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans forhold til forældrene i dag er godt. Hans far har været psykisk syg, så længe han kan huske tilbage, og det har påvirket ham meget. - 5 - Han mødte Vidne 1 over internettet. De boede først i Sverige og senere i Danmark. Han øn- sker at blive i Danmark, da han har en søn her. Han har sidst set sin søn, da sønnen var 10 måneder gammel. Han havde alene planer om et korterevarende arbejdsophold i Amster- dam, hvor en bekendt kunne være ham behjælpelig med et job. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: ” Forhold 1 og 2 6 nævninger og 3 dommere udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten lægger vi efter vidneforklaringerne til grund, at tiltalte fra soveværelset truede med at slå Forurettede ihjel, og at han umiddelbart herefter bevægede sig ind i stuen, hvor han – med kniven ført oppefra og ned og rettet mod Forurettedes overkrop – tildelte hende fire knivstik. Herefter og af de grunde, byretten i øvrigt har anført, finder vi det bevist, at til-talte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 i forhold 1 og straffelo-vens § 237, jf. § 21, i forhold 2 i overensstemmelse med byrettens bevisresul-tat. 3 nævninger udtaler: Vi tiltræder af de grunde, flertallet har anført, at tiltalte i forhold 1 har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Vi finder det endvidere bevist, at tiltalte har tildelt Forurettede fire knivstik, hvorimod vi ikke finder det bevist, at tiltalte herved har haft forsæt til drab. Herefter stemmer vi for at frifinde tiltalte for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, således at tiltalte – i overensstemmelse med sin erkendelse – i forhold 2 i stedet findes skyldig i vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter, jf. straffelovens § 245, stk. 1. Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte skyldig i forhold 1 og 2 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. T h i b e s t e m m e s : Tiltalte findes i forhold 1 og 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 266 i overensstemmelse med byrettens bevis-resultat.” Strafudmåling Samtlige voterende lægger efter mentalerklæring af 18. august 2020 og Retslægerådets udtalelse af 7. april 2021, der understøttes af sagens oplysninger i øvrigt, til grund, at tiltal-te på gerningstidspunktet ikke var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles hermed, jf. straffelovens § 16, stk. 1. - 6 - Alle voterende finder straffen passende. Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på de samme omstændigheder, som byret-ten har anført. Udvisning Tiltalte, der ikke er tidligere straffet, er i denne sag idømt fængsel i 6 år for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 266 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1. Tiltalte er svensk statsborger, og efter udtalelsen af 21. august 2020 fra Udlændingestyrelsen lægges det til grund, at tiltalte forud for den begåede kriminalitet har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11 måneder. Der er herefter hjemmel i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, og § 24, nr. 2, til at udvise tiltalte. Som svensk statsborger er tiltalte omfattet af EU-reglerne, jf. § 1, stk. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen. Tiltalte kan herefter kun udvises, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Spørgsmålet er derfor, om udvis-ning vil være i strid med direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet). Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, skal udvisning af en EU-statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i ved- kommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, skal værtsmedlemsstaten, før den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikker- hed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11 måneder og har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Han havde efter sin egen forklaring frem til sin anholdelse haft et dagligt større forbrug af hash. Ifølge den afgivne mentalerklræing er der en vis risiko for, at han vil begå ny, ligeartet kriminalitet. Henset hertil og til om- stændighederne ved de forhold, tiltalte er dømt for, er det efter landsrettens opfattelse sandsynligt, at tiltalte vil være tilbøjelig til på ny at begå grov personfarlig kriminalitet. - 7 - Landsretten finder herefter, at hans adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig al- vorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets arti- kel 27, stk. 2, 2. led. Der skal herefter tages stilling til, om de øvrige betingelser for udvisning i opholdsdirekti- vets artikel 27 og 28, herunder proportionalitetsprincippet, er opfyldt. Det skal herunder også vurderes, om udvisning af tiltalte vil være i strid med Den Europæiske Menneskeret- tighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv. Menneskerettighedsdomstolen har i dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig op- stillet nogle kriterier til brug for den proportionalitetsvurdering, som skal foretages i hvert enkelt tilfælde. Ved proportionalitetsbedømmelsen skal således bl.a. indgå de samfunds- mæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Tiltalte kom fra Sverige til Danmark i begyndelsen af 2019, da han var 19 år. Han har si- den boet i Danmark. Han har gået på produktionsskole i 3 måneder, men ophørte hermed, da hans kæreste blev gravid. Han har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og på gernings- tidspunktet havde han til hensigt at rejse alene til Amsterdam for at søge arbejde der. Han forstår dansk, men taler og skriver det ikke. Tiltalte er ikke gift. Han har en søn med sin tidligere kæreste. Han har ikke samvær med sønnen, der bor her i landet hos sin mor, som også er tillagt eneforældremyndigheden over sønnen. Hans familie bor i Sverige. Tiltalte taler svensk. Yderligere havde han som nævnt frem til sin anholdelse et større, dagligt forbrug af hash. Landsretten finder, at tiltalte på grund af sin herboende søn har en stærk tilknytning til Danmark, men at han som følge af sin fortsatte stærke tilknytning til Sverige, hvor han er vokset op, og hvor hans øvrige familie bor, har forudsætninger for at skabe sig en tilværel- se i Sverige, hvis han udvises. Efter arten og grovheden af den kriminalitet, han er dømt for, finder landsretten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, herunder risikoen for, at han igen vil begå alvorlig personfarlig kriminalitet, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning. - 8 - Landsretten tiltræder herefter, at udvisning ikke er et uproportionalt indgreb i strid med opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1, samt Menneskerettigheds- konventionens artikel 8.Landsretten finder endvidere, at det ikke er i strid med de nævnte bestemmelser, at udvisningen sker med indrejseforbud for bestandig. Landsretten bemær- ker, at hans søn, der bor i Danmark, vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham ved samvær i Sverige og ved at kommunikere med ham via telefon og internet. Herefter tiltræder landsretten, at tiltalte skal udvises med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændin gelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, samt § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 4, nr. 7. Godtgørelse og erstatning De juridiske dommer e tiltræder, at Forurettede er berettiget til godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3. Henset til omstændighederne ved drabsforsøget sammenholdt med de Forurettede påførte varige skader tiltrædes det, at godtgørelsen må fastsættes til 30.000 kr. For så vidt angår de af Forurettede i øvrigt fremsatte krav om godtgørelse og erstatning, henvises disse til eventuel behandling ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål. Tiltalte har været frihedsberøvet under anken. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at det beløb, Tiltalte skal betale til Forurettede, nedsættes til 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 23. december 2020. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. - 9 -

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 14. oktober 2021 af Østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Joachim Kromann og Knud-Erik Kofoed (kst;) med næv- ninger). 9. afd. Nnr. $-3371-20: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> (advokat Lone Damgaard, besk;) Retten i Roskildes dom af 23.november 2020 (9-4928/2020) er anket af tiltalte med på-stand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt til formildelse Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. <anonym>Forurettede</anonym> har for landsretten gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte i godtgørelse og erstatning skal betale 69.096,16 kr. <anonym>Forurettede</anonym> har for landsretten yderligere nedlagt påstand om, at tiltalte i godtgørelse for varigt mén skal betale 140.925 kr. (15 x 9.395 kr:). Det samlede krav er herefter opgjort til 210.021,16 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens $ 16. Tiltalte har for landsretten bestridt erstatningspligten. Tiltalte har endvidere bestridt erstat- ningsopgørelsen for så vidt angår kravet på svie- og smertegodtgørelse; erstatning for transportudgifter; godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk:. 3, samt godtgørelse for varigt mén. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> 0g overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> Tiltalte har supplerende forklaret bL.a , at han den 28. februar 2020 kommunikerede med sin kæreste, <anonym>Vidne 1</anonym> via Messenger <anonym>Vidne 1</anonym> opholdt sig hos sin mormor. Han skrev til hende; at han overvejede at flytte, og det kommunikerede de så om. Han havde booket en flybillet til Amsterdam til den 8. marts 2020, men <anonym>Vidne 1</anonym> ønskede; at han tog tidligere af sted; og han ombookede så flybilletten til den 3_ marts 2020. Han var ked af at skulle forla-de <anonym>Vidne 1</anonym> da han elskede hende, men hans jobmuligheder var bedre i Amsterdam end i Danmark. Som 10-årig oplevede han; at hans daværende 17-årige kæreste skød sig selv med et hagl- gevær, mens de kommunikerede over Skype. Han gik til psykolog for at bearbejde hændel- sen; men kun i begrænset omfang. Han havde i februar 2020 en fødselsdepression. Han skammede sig over det og prøvede at skjule det. <anonym>Vidne 1</anonym> vidste; at han ikke havde det godt, herunder havde han talt om at begå selvmord, men han tror ikke; at <anonym>Vidne 1</anonym> vidste, hvor galt det stod til med ham. <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> ankom den 28. februar 2020 nogle timer efter; at han senest havde kommunikeret med <anonym>Vidne 1</anonym> via Messenger. Dørkæden havde han sat på, da der var personer 1 Sverige; der ledte efter ham. Han blev vækket af <anonym>Forurettede</anonym> der berørte hans fod og bad ham om at forlade lejligheden. Han blev irriteret over; at han ikke kunne få lov at bo 3-4 dage yderligere i lejligheden; men han blev mere ked af det end sur. Da han vår gået ind i soveværelset for at pakke, sagde <anonym>Forurettede</anonym> at politiet var på vej. Han blev bange, da svensk politi ikke har behandlet ham ordentligt. Hans blackout begyndte, da han kom ud fra soveværelset; og <anonym>Vidne 1</anonym> stod uden for sovevæ - relset "oppe i ansigtet på ham" Han husker ikke det, som skete, mens han havde sit black- out. Han vågnede fra sit blackout, da han skar sig i hånden og kunne mærke smerten. Han befandt sig da '/2-1 meter fra terrassedøren. <anonym>Forurettede</anonym> sad ved terrassedøren. Han bøjede han sig ind over hende for at se efter; om hun var stukket i halsen. <anonym>Forurettede</anonym> blødte ikke, og han overvejede ikke at fortsætte med at stikke hende. Han sagde på engelsk til <anonym>Forurettede</anonym> at hun skulle komme ud. Han sagde ikke undskyld til hende, men det gjorde han senere på dagen pr. sms. Han havde fortsat kniven i hånden; da <anonym>Forurettedes</anonym> mand, <anonym>Person 1</anonym> kom ind i lejligheden. <anonym>Forurettede</anonym> var i mellemtiden løbet ud af lejligheden. Han så hende sidde i vejsiden; da han løb derfra i modsat retning: Han håbede, da han løb derfra, at <anonym>Forurettede</anonym> ville overleve. Han ville ud af lej-ligheden; da han ikke ville begå selvmord i det rum; hvor hans søn sover. Da han senere på dagen skrev til sin svenske veninde, <anonym>Person 4</anonym> antog han, at han havde knivstukket <anonym>Forurettede</anonym> Det antog han; da <anonym>Forurettede</anonym> så bange ud, og han havde selv stukket sig på kniven Han får typisk blackouts, når han gerne vil væk; men ikke kan finde en udvej. Dette er før- ste gang, at der er sket noget alvorligt i forbindelse med et blackout. Han havde forud for knivepisoden et godt forhold til <anonym>Forurettede</anonym> Han kunne dog blive småirri-teret på hende, når hun ikke gav ham de svar, han ønskede at høre. Han var kæreste med <anonym>Vidne 1</anonym> indtil ca. 9 måneder efter knivepisoden. De skrev sammen; 0g hun besøgte ham i fængslet 4-5 gange. Deres forhold var godt. Først under sagens behand- ling i byretten fandt han ud af, at hun havde fundet sammen med en anden: <anonym>Forurettede</anonym> har supplerende forklaret bl.a;, at <anonym>Vidne 1</anonym> bad hende tage med ud til lejligheden; da vidnet har en bil. Hun tror ikke; at det var; fordi <anonym>Vidne 1</anonym> var utryg; Hun og <anonym>Vidne 1</anonym> bankede på døren til lejligheden; men der blev ikke lukket op. De låste heref-ter døren op. Da de åbnede døren til lejligheden, faldt sikkerhedskæden af. <anonym>Vidne 1</anonym> havde bedt hende sige til tiltalte; at han skulle forlade lejligheden: Da hun stod ved døren til soveværelset, spurgte hun ham; om han snart var færdig. Han truede hende kun en enkelt gang med at slå hende ihjel. Hun husker ikke i dag, hvor hun befandt sig da kniv- stikkene blev tildelt, herunder om hun blev tildelt knivstik; da hun sad ved terrassedøren. Hun er fortsat sygemeldt. Hun har det meget dårligt 0g ser sig ude af stand til at fortsætte sin ejendomsmægleruddannelse. Hun skal nu begynde i psykolog- og gruppeterapibehand-ling. Hun har fortsat ikke følelse i den skadede hånd Hun er ikke længere i behandling herfor; da man ikke kan gøre mere. Hun havde nogle måneder forud for knivepisoden været sygemeldt; men var på gernings - tidspunktet raskmeldt og i gang med at uddanne sig til ejendomsmægler. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret bLa., at hun havde aftalt med tiltalte; at hun skule skrive til ham pr. sms, hvis <anonym>Forurettede</anonym> kom med ud til lejligheden. Det havde de aftalt, da tiltalte ikke kunne lide <anonym>Forurettede</anonym> Hun skrev ikke til tiltalte; at <anonym>Forurettede</anonym> kom med ud til lejligheden den pågældende dag; Hun havde ikke aftalt med <anonym>Forurettede</anonym> hvem af dem der skulle føre ordet i lejligheden. Inden vidnet flyttede sammen med tiltalte i Sve-rige havde han fortalt hende, at han havde ødelagt en taxarude. Hun var derfor i tvivl om, hvordan han ville reagere, når han blev bedt om at forlade lejligheden. Hun husker i dag kun de to første stik; som <anonym>Forurettede</anonym> blev tildelt. Hun har i dag ingen kontakt til tiltalte. Hun er tillagt eneforældremyndighed over deres fælles barn. Hun tror umiddelbart ikke; at hun i fremtiden vil tage til Sverige med sønnen med henblik på, at sønnen kan have samvær med tiltalte. Overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret bl.a., at man i relation til livsfare-vurderingen opererer med, om den undersøgte har været i livsfare; om den undersøgte kan have været i livsfare; eller om den undersøgte ikke har været i livsfare. Ved denne vurde-ring indgår de oplysninger; der forelå på indlæggelsestidspunktet; og de fund, som er gjort under den efterfølgende operation: Ved stiksår mod brystkassen er de vigtigste organer hjertet og lungerne. Det er vanskeligt at udtale sig om den kraft; et knivstik er tildelt med. Når først huden; der er den største barriere; er passeret, kan en kniv uden vanskelighed gå gennem bløddele; indtil den rammer knoglen Det dybeste stik; <anonym>Forurettede</anonym> blev til-delt; var stikket på højre underarm; hvor nervegrene og muskler blev overskåret. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at hans forhold til forældrene i dag er godt. Hans far har været psykisk syg, så længe han kan huske tilbage, og det har påvirket ham meget. Han mødte <anonym>Vidne 1</anonym> over internettet. De boede først i Sverige og senere i Danmark. Han øn- sker at blive i Danmark, da han har en søn her. Han har sidst set sin søn, da sønnen var 10 måneder gammel. Han havde alene planer om et korterevarende arbejdsophold i Amster- dam, hvor en bekendt kunne være ham behjælpelig med et job. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: 49 Forhold 1 og 2 6 nævninger og 3 dommere udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten lægger vi efter vidneforklaringerne til grund, at tiltalte fra soveværelset truede med at slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel, 0g at han umiddelbart herefter bevægede sig ind i stuen; hvor han med kniven ført oppefra og ned og rettet mod <anonym>Forurettedes</anonym> overkrop tildelte hende fire knivstik. Herefter og af de grunde, byretten i øvrigt har anført, finder vi det bevist, at til-talte er skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 266 i forhold 1 og straffelo-vens 8 237,jf. $ 21, i forhold 2 i overensstemmelse med byrettens bevisresul-tat. 3 nævninger udtaler: Vi tiltræder af de grunde, flertallet har anført; at tiltalte i forhold 1 har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 266 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Vi finder det endvidere bevist; at tiltalte har tildelt <anonym>Forurettede</anonym> fire knivstik; hvorimod vi ikke finder det bevist, at tiltalte herved har haft forsæt til drab. Herefter stemmer vi for at frifinde tiltalte for forsøg på manddrab efter straffelovens $ 237,jf. $ 21, således at tiltalte ~ i overensstemmelse med sin erkendelse - i forhold 2 i stedet findes skyldig i vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter; jf. straffelovens $ 245, stk. 1. Efter udfaldet af afstemningen; jf. retsplejelovens $ 931, stk 2, findes tiltalte skyldig i forhold 1 og 2 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Thibe stemmes: <anonym>Tiltalte</anonym> findes i forhold 1 og 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 237,jf. 8 21,0g 8 266 i overensstemmelse med byrettens bevis-resultat. 99 Strafudmåling Samtlige voterende lægger efter mentalerklæring af 18. august 2020 og Retslægerådets udtalelse af 7. april 2021. 9 der understøttes af sagens oplysninger i øvrigt, til grund, at tiltal-te på gerningstidspunktet ikke var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles hermed, jf. straffelovens $ 16, stk. 1. - 6 - Alle voterende finder straf fen passende. Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på de samme omstændigheder , som byret-ten har anført. Udvisning Tiltalte, der ikke er tidligere straf fet, er i denne sag idømt fængsel i 6 år for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 266 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1. T iltalte er svensk statsbor ger, og efter udtalelsen af 21. august 2020 fra Udlændingestyrelsen lægges det til grund, at tiltalte forud for den begåede kriminalitet har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 1 måneder . Der er herefter hjemmel i udlændingelovens § 24, nr . 1, jf. § 22, nr . 1, 2, 6 og 8, og § 24, nr . 2, til at udvise tiltalte. Som svensk statsbor ger er tiltalte omfattet af EU-reglerne, jf. § 1, stk. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen. T iltalte kan herefter kun udvises, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper , der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Spør gsmålet er derfor , om udvis-ning vil være i strid med direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet). Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, skal udvisning af en EU-statsbor ger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i ved- kommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, skal værtsmedlemsstaten, før den træf fer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den of fentlige orden eller sikker - hed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder , helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet. Tiltalte er ikke tidligere straf fet. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 1 måneder og har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Han havde efter sin egen forklaring frem til sin anholdelse haft et dagligt større forbrug af hash. Ifølge den afgivne mentalerklræing er der en vis risiko for , at han vil begå ny , ligeartet kriminalitet. Henset hertil og til om- stændighederne ved de forhold, tiltalte er dømt for , er det efter landsrettens opfattelse sandsynligt, at tiltalte vil være tilbøjelig til på ny at begå grov personfarlig kriminalitet. - 7 - Landsretten finder herefter , at hans adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig al- vorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets arti- kel 27, stk. 2, 2. led. Der skal herefter tages stilling til, om de øvrige betingelser for udvisning i opholdsdirekti- vets artikel 27 og 28, herunder proportionalitetsprincippet, er opfyldt. Det skal herunder også vurderes, om udvisning af tiltalte vil være i strid med Den Europæiske Menneskeret- tighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv . Menneskerettighedsdomstolen har i dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig op- stillet nogle kriterier til brug for den proportionalitetsvurdering, som skal foretages i hvert enkelt tilfælde. V ed proportionalitetsbedømmelsen skal således bl.a. indgå de samfunds- mæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsbor gerskabslandet. Tiltalte kom fra Sverige til Danmark i begyndelsen af 2019, da han var 19 år . Han har si- den boet i Danmark. Han har gået på produktionsskole i 3 måneder , men ophørte hermed, da hans kæreste blev gravid. Han har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og på gernings- tidspunktet havde han til hensigt at rejse alene til Amsterdam for at søge arbejde der . Han forstår dansk, men taler og skriver det ikke. T iltalte er ikke gift. Han har en søn med sin tidligere kæreste. Han har ikke samvær med sønnen, der bor her i landet hos sin mor , som også er tillagt eneforældremyndigheden over sønnen. Hans familie bor i Sverige. T iltalte taler svensk. Yderligere havde han som nævnt frem til sin anholdelse et større, dagligt forbrug af hash. Landsretten finder , at tiltalte på grund af sin herboende søn har en stærk tilknytning til Danmark, men at han som følge af sin fortsatte stærke tilknytning til Sverige, hvor han er vokset op, og hvor hans øvrige familie bor , har forudsætninger for at skabe sig en tilværel- se i Sverige, hvis han udvises. Efter arten og grovheden af den kriminalitet, han er dømt for , finder landsretten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, herunder risikoen for , at han igen vil begå alvorlig personfarlig kriminalitet, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning. Landsretten tiltræder herefter; at udvisning ikke er et uproportionalt indgreb i strid med opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1, samt Menneskerettigheds - konventionens artikel 8.Landsretten finder endvidere; at det ikke er i strid med de nævnte bestemmelser; at udvisningen sker med indrejseforbud for bestandig. Landsretten bemær - ker; at hans søn, der bor i Danmark, vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham ved samvær i Sverige 0g ved at kommunikere med ham via telefon og internet. Herefter tiltræder landsretten; at tiltalte skal udvises med indrejseforbud for bestandig; jf. udlændin gelovens $ 24, nr. 1,jf. 8 22, nr: 1,2,6 og 8, samt 8 24, nr. 2,jf. 8 32, stk. 4, nr: 7 Godtgørelse og erstatning De juridiske dommer e tiltræder; at <anonym>Forurettede</anonym> er berettiget til godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3. Henset til omstændighederne ved drabsforsøget sammenholdt med de <anonym>Forurettede</anonym> påførte varige skader tiltrædes det, at godtgørelsen må fastsættes til 30.000 kr. For så vidt angår de af <anonym>Forurettede</anonym> 1 øvrigt fremsatte krav om godtgørelse og erstatning henvises disse til eventuel behandling ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål. Tiltalte har været frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes med den ændring at det beløb, <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale til <anonym>Forurettede</anonym> nedsættes til 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 23. december 2020. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. - 9 -

119

Sag om hvorvidt sagsøgte skulle forbydes at afbryde leveringen af strøm, tv- og internetsignal fra de ledninger, der går gennem sagsøgtes ejendom.

Appelleret

Civilsag

Københavns Byret

BS-88/2020-KBH

Forbud og påbud

1. instans

205/21

Forsyning;

Advokat - Christian Nørgaard Kjeldsen; Advokat - Dan Terkildsen;

Nej

Nej

Nej

KØBENHAVNS BYRET KENDELSE afsagt den 30. januar 2020 Sag BS-88/2020-KBH Sagsøger (advokat Dan Terkildsen) mod Sagsøgte (advokat Christian Nørgaard Kjeldsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 2. januar 2020. Sagsøger (i det følgende Grundejerforeingen) har ned-lagt følgende påstand: Sagsøgte forbydes at afbryde leveringen af strøm, tv- og internetsignal fra de af bilag 1 anførte ledninger samt ledningen til Adresse 1, der går gennem Sagsøgtes ejendom. Sagsøger har desuden nedlagt påstand om, at Sagsøgtes afvisningspåstand ikke tages til følge. Sagsøgte har nedlagt principal påstand om afvisning og subsidiær på-stand om frifindelse. 2 Sagsøgte har anmodet om, at et forbud i givet fald bliver gjort betinget af, at Grundejerforeningen stiller sikkerhed på 100.000 kr. Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 b. Oplysningerne i sagen Sagsøgte købte den 19. november 1997 ejendommen Adresse 2, Matrikel nr., med overtagelsesdag 1. december 1997. Ifølge oversigtsplan i bilag 1 forsynes en række af ejendommene iVej med el samt tv-signal og internetsignal fra ledninger og installationer på Sagsøgtes ejendom. Det samme gælder for ejendommen Adresse 1. Forklaringer Der er afgivet forklaring af grundejerforeningens formand, Vidne 1, Sagsøgte samt grundejerforeningens kasserer, Vidne 2. Vidne 1 har blandt andet forklaret, at hun er formand for Sagsøger. Hun bor Adresse 3 for enden af rækken. Hun har boet der siden 1990. Hun har været formand for grundejerforeningen siden marts 2019. Husene er meget forskelligt indrettet og har ændret karakter hen ad vejen. De moderne bekvemmeligheder er blevet lagt ind, som tiderne har ændret sig. Det giver udfordringer, når husene skal istandsættes. Foreningens rolle er at varetage fælles anliggender for bebyggelsen. Foreningen har til opgave at sørge for, at forsyningen med blandt andet el og vand er til ste-de for alle ejendomme. Den store udfordring har været vandforsyningen. Fore-ningen har løbende afholdt udgifter til vandforsyning, for eksempel når en led-ning har skullet repareres efter frostsprængning. Der opstod en diskussion i efteråret 2019, hvor Sagsøgte kontaktede fore-ningen om kablerne i hans ejendom. Så vidt hun ved, har ingen andre grundeje-re tidligere meddelt at ville afbryde forsyningen med el mv. Kabel-tv og internetforbindelsen blev afbrudt første gang midt i november 2019. De måtte løse det hver især. Hendes nabo havde fået en hjælpepakke hos YouSee, og det fik hun også. I løbet af en uges tid fik hun både sit internet og sit 3 tv-signal igen. Kabel-tv og internetforbindelsen blev retableret i begyndelsen af december 2019, men de fik ikke besked om det. Forbindelsen blev afbrudt igen omkring 18. december 2019, men de havde heldigvis stadig deres hjælpepakker. Forbindelsen blev retableret på ny i begyndelsen af januar 2020. Der har ikke været afholdt generalforsamling i grundejerforeningen, inden for- budssagen blev anlagt. Bestyrelsen har vurderet, at anlæggelse af forbudssagen ligger inden for bestyrelsens kompetence, og bestyrelsen har enstemmigt vedta-get at anlægge forbudssagen. Bestyrelsen har opkrævet et ekstraordinært kontingent på grund af forbudssa-gen. Sagsøgte har ligesom de øvrige medlemmer betalt det ekstraordinæ-re kontingent. Medlemmerne er blevet informeret om forbudssagen i forbindel-se med opkrævningen af det ekstraordinære kontingent. Hun og Sagsøgte kender ikke hinanden, og hun har ikke mødt Sagsøgte før i dag. Der er vist nok 46 medlemmer i foreningen. Sagsøgtes korrespondance om sagen har ikke været forelagt foreningens medlemmer. Sagsøgte har ikke kunnet tale sin sag i forhold til foreningens medlemmer. El-kablet i hendes hus ligger oppe under tagryggen, og kablerne løber på loftet. Hendes el-ledning kommer fra nummer 23. Da Sagsøgte afbrød tv-forbindelsen og internetforbindelsen, havde hun udgifter for i hvert fald 1000 kr. til køb af forskellige ting, så hun kunne få tv og internet igen. Hun brugte flere dage på at få signalet igen. Hendes nabo, som er fotograf og arbejder hjemme, har været meget generet af afbrydelsen af internetforbindelsen. Hun kender ikke noget til regningen i bilag N. Alle beboerne orienterede sik-kert YouSee, da forbindelsen blev afbrudt. Foreningen har, så vidt hun ved, ik-ke været involveret i regningens udstedelse. Sagsøgte har blandt andet forklaret, at han udførte et stort forarbejde med at finde ud af, hvordan det hang sammen med installationerne på hans ejendom. Han bankede på hos næsten alle beboere i begyndelsen, og alle var forvirrede. Han talte også med kassereren i foreningen, Vidne 2. Alle beboerne sagde, at det ikke var deres men hans problem. Han mente, at det var 4 hans og de øvrige beboeres fælles problem. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Der kom ingen reaktion på hans henvendelser, så han måtte forsøge at få en re- aktion fra beboerne. Han gav de øvrige beboere et varsel på 2 måneder, men han hørte reelt ingenting. I midten af november 2019 skulle han renovere op-gangen. Han kappede internetforbindelsen på det tidspunkt for at få en reak-tion fra beboerne. Han fik herefter en henvendelse fra advokat Dan Terkildsen. Det var han glad for, så de kunne få en dialog. Han genetablerede straks inter- netforbindelsen og kabel-tv forbindelsen. Så skete der igen ikke noget i 3 uger. Han kappede igen forbindelsen til internet og kabel-tv for at få en reaktion. Han ville bare gerne have en løsning. Han fik juridisk rådgivning om, at det ikke var hans problem, så han undrede sig meget over, at han ikke fik en reaktion. Det var hans indtryk, at grundejerforeningen ikke havde lyst til at tale med ham. Internetforbindelsen og kabel-tv signalet er nu retableret. Han mener, problemet kan løses ved, at kablerne skydes ned i jorden, så der etableres en forbindelse direkte til hvert hus. Det er sådan, man sædvanligvis gør i dag, og det er sådan, det er gjort, på den anden side af Vej. Denne ændring vil koste mellem 20.000 og 40.000 kr. og vil tage et par dage at udføre. Problemet med hensyn tilAdresse 1 er meget lille, og det vil kun koste ca. 1000 kr. at lave en tilsvarende løsning for nr. 49. Han ønsker den løsning, fordi trappen er meget smal. Det vil være et problem at have et el-skab på trappen til alle ledningerne, som vil fylde for meget. Han skal udvide el-skabet, hvis ledningerne skal forblive i hans ejendom. Han må ikke fræse ledningerne ind i muren for kommunen. Han synes, det er mærke-ligt, at ledningerne skal løbe igennem hans hus, og han får ikke selv strøm fra ledningerne. Han blev opkrævet 700 kr. i ekstraordinært kontingent på grund af denne sag. Han sagde til at begynde med til foreningen, at en forbudssag ville kræve en ge- neralforsamlingsbeslutning, men han fik at vide, at bestyrelsen mente, at besty- relsen kunne anlægge forbudssagen uden generalforsamlingsbeslutning. Efter hans opfattelse er det reelle problem, at ingen af de berørte grundejere vil have ledningerne placeret i deres egne huse. Det sagde alle de beboere, han har haft kontakt med i anledning af sagen. I Adresse 4 bor Vidne 2, som har tinglyst en deklaration på sin ejendom. 5 Han modtog bilag N i går. Han ringede til YouSee, som sagde, at selskabet hav-de genskabt kablet for Vej nr. 5-23. Han undrer sig over, at grundejerforeningen har valgt at føre forbudssagen, som er dyrere end en ændring af installationerne. Sælger døde samme dag, som han overtog ejendommen. Hans kone har boet i huset, og han har selv boet i huset. Han er flyttet tilbage igen for ca. 2 år siden. Han har betalt det ekstraordinære kontingent. Han gjorde indsigelse både mod forbudssagen og mod opkrævningen af det ekstraordinære kontingent i sin mail af 10. december 2019 til grundejerforeningen. Han mente ikke, det var lov-ligt at opkræve kontingentet og at anlægge forbudssagen, uden at der havde været afholdt en ekstraordinær generalforsamling om spørgsmålet. Han havde i sin egen naivitet opfordret til, at der kom en afklaring og en dialog, fordi pro-blemet har relativt store konsekvenser for ham. Han har sine oplysninger om, hvad det vil koste at ændre installationerne, fra telefoniske drøftelser med en elektriker. Han har blandt andet nævnt den skitse- rede mulighed for ændringen og omkostningen hertil for Vidne 2. Han har opfordret foreningen til selv at søge oplysning om, hvad en omlægning af installationerne vil koste. Han har ikke fået arbejdet udført af en elektriker, fordi han har fået at vide af elektrikeren, at elektrikeren ikke turde kappe strømmen og foretage omlægnin-gen på grund af denne tvist med grundejerforeningen. Vidne 2 har blandt andet forklaret, at han er kasserer i grundejerfore-ningen. Han bor i Adresse 4 i den fløj af bebyggelsen, hvor kablerne ligger. Han har boet i huset siden 1982. Han har været kasserer i ca. 30 år og blev vist valgt i 1991. Vandledningen har altid været det største problem for foreningen. El-kablerne og de andre kabler har ikke kostet foreningen noget, mens han har været kasse-rer. Systemet for ledningsinstallationerne er identisk for hele bebyggelsen og magen til den, der er vist i bilag 1. Hver række af huse forsynes fra hjørnehuset. Han er ikke bekendt med, hvordan kablet til Adresse 1 er etable-ret. Det kom som en overraskelse for ham, at Adresse 1 ikke har sin egen forsyning. Nr. 49 er udgangspunktet for det fælles antennekabel og er YouSees afleveringspunkt. 6 Modellen for installationer til strøm mv. er den samme i de andre byggefore- ningsbebyggelser i København, så vidt han ved. Han kender ikke omstændighederne ved etableringen af el-installationerne i 1967. Han ser bebyggelsen som en rækkehusbebyggelse, hvor de udnytter de fordele, der er ved det. Hvis hvert enkelt hus skulle have sine egne installationer, ville det efter hans opfattelse være meget omfattende og blive meget bekosteligt. Der har ikke været afholdt generalforsamling, inden forbudssagen blev anlagt, men bestyrelsen har besluttet at anlægge sagen og har opkrævet et ekstraordi-nært kontingent til at føre sagen. Medlemmerne fik i forbindelse med opkræv-ningen af det ekstraordinære kontingent en orientering om sagen. Der har væ-ret reaktioner på kontingentforhøjelsen, men der har kun været positive mel-dinger. Ingen har anfægtet sagsanlægget. Alle de nyrenoverede huse er stødt på kabler og installationer, som har måttet ændres under ombygningen. Det har indtil nu kunnet løses. Der har aldrig tidli- gere været nogen, som ville fjerne kablerne. Så vidt han ved, får Sagsøgte også selv strøm fra fællesinstallationen. Sagsøgte har meldt sig ud af antenneforeningen, men han fik også tidligere tv-signal fra fællesinstallationen. Han kender ikke noget til bilag N, og han har ikke bestilt de iværksatte arbej-der, som slet ikke vedrører hans ejendom. Han kender ikke Sagsøgtes skitserede løsning på en ændring af installa-tionerne. Hvis grundejerne skal have hver sin installation, vil det være dyrt for grundejerforeningen. Den nuværende ledning løber igennem hans hus. Det var grundejerforeningen, der tog kontakt til advokat, da kablet til internet og tv blev kappet første gang. Foreningen fulgte Sagsøgtes eget forslag om at anlægge en forbudssag. Så vidt han ved, syntes advokaten, det var en god idé. Parternes synspunkter Sagsøger har i det væsentlige procederet i overens-stemmelse med følgende anbringender i påstandsdokument af 22. januar 2020: ”…. 7 3.1 Bemærkninger til spørgsmålet om gæsteprincippets anvendelighed 3.1.1 Sagsøgte gør gældende, at sagsøgte ifølge det såkaldte gæsteprincip er be- rettiget til at fjerne de etablerede installationer til forsyning af el og tv. Gæste- princippet kan imidlertid ikke overføres til nærværende situation. 3.1.2 Indledningsvist bemærkes det, at gæsteprincippet vedrører spørgsmålet om, hvem der er forpligtiget til at afholde omkostninger i forbindelse med stør-re offentlige anlægsarbejder. Gæsteprincippet vedrører således ikke sagsøgtes eventuelle råden over de etablerede installationer, jf. bilag L/6, side 5. Dette spørgsmål er således ikke relevant for vurderingen af, hvorvidt der skal med-deles forbud i nærværende sag. 3.1.3 Endvidere er det en betingelse for anvendelsen af gæsteprincippet, at der er tale om nødvendige anlægsarbejder. Som det fremgår af sagens bilag 4, er sagsøgtes ønske begrundet i æstetik, hvorfor det i sagens natur ikke kan være nødvendigt. Det gøres således gældende, at gæsteprincippet ikke kan finde an- vendelse på nærværende. Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgte ikke kan udvide sin el-tavle uden at kablerne helt fjernes. 3.1.4 Slutteligt skal det bemærkes, at en betingelse for anvendelsen af gæste- princippet er, at ledningsejeren har fået lov til at placere sin ledning på grunde- jerens ejendom, jf. bilag L/6, side 3. 3.1.5 Sagsøgte bestrider selv, at sagsøger har fået lov til at placere sine ledninger på sagsøgtes ejendom, jf. bilag 6, hvor sagsøgte skriver at: ” 1. Jeg er blevet rådgivet om at hævd aldrig kan skabes på baggrund af brug, der er ba-seret på en aftale. Det er ikke i denne sag ikke relevant, at forsyningsledningerne har været etableret uden daværende ejeres accept.” 3.2 Betingelser for meddelelse af forbud eller påbud 3.2.1 I henhold til retsplejelovens § 413 kan forbud eller påbud meddeles, hvis den part, der anmoder om meddelelse af forbuddet eller påbuddet, godtgør el-ler blot sandsynliggør, 1. at parten har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet, 2. at modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, og 3. at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse 8 3.3 Sagsøger har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet/påbuddet af ne- denstående grunde 3.3.1 Sagsøgte anerkender, at der ikke foreligger en aftale om ledningsførelse på Ejendommen, jf. bilag 6. Det gøres det gældende, at sagsøger har vundet hævd på placeringen af de på Ejendommen etablerede installationer til forsyning af el og tv-/internetsignal. 3.3.2 Det fremgår af bilag 7, at sagsøger er etableret med henblik på at varetage fælles formål. Siden stiftelsen af sagsøger i 1918, har sådanne fælles formål in- kluderet at etablere, drive og vedligeholde fælles forsyninger som vand, el og antennesignal (nu kabel-tv- og internetsignal). 3.3.3 Det skal bemærkes, at sagsøgtes synspunkt vedrørende gæsteprincippet ikke kan finde anvendelse vedrørende rettigheder som er etableret ved hævd, idet betingelsen om at der foreligger en aftale om i sagens natur ikke er opfyldt ved hævdsbaserede rettigheder. Dette er således et yderligere argument udover de generelle synspunkter om den manglende anvendelse af gæsteprincippet jf. ovenfor. 3.3.4 Sagsøgers kontinuerlige råden kan anses for påbegyndt i 1967, subsidiært i 1992. Sagsøger har således benyttet ledningsføringen i langt over 20 år. 3.3.5 Ledningsføringen er en synbar indretning og er dermed nem individuali- serbar, som det også fremgår af bilag 4. Det gøres således gældende, at sagsøgte ikke har været i god tro om rettighedens eksistens, da sagsøgte har været be-kendt med installationernes eksistens og udtryk forud for købet af ejendomme, jf. U2001.2552V, hvor køberen af en ejendom bebyrdet med en utinglyst færds-elsret, ikke kunne ekstingvere rettigheden, uagtet at sælger af ejendommen hav-de bekræftet at der ikke sælger bekendt påhvilede ejendommen utinglyste ret- tigheder eller forpligtigelser, da færdselsretten var synlig for køber, og at køber i forbindelse med købet af ejendommen ikke stillede nærmere spørgsmål om brugen af indkørslen. 3.3.6 Det bemærkes at sagsøger ikke, forud for sagsøgtes sin e-mail af 27. august 2019, er blevet forhindret i at udøve den – efter forholdene - retsstridige og kon- tinuerlige faktiske råden. 3.3.7 Betingelserne for hævd er således opfyldt, idet 1) sagsøger kontinuerligt har udøvet en faktisk råden i hævdstiden; 2) den faktiske råden var retsstridig; 3) den faktiske råden nemt har kunnet individualiseres; og 4) den faktiske råden aldrig er blevet afbrudt af sagsøgte. 9 3.3.8 Såfremt Retten ikke finder, at sagsøger har godtgjort eller sandsynliggjort at have vundet hævd, skal det bemærkes, som anført i punkt. 3.3.4, at installa-tionen har befundet sig på Ejendommen siden 1967, hvor den som bilag F/3 fremlagte deklaration blev tinglyst. 3.3.9 Det gøres således subsidiært det gældende, at den som bilag F/3 fremlagte deklaration kan udstrækkes til at omfatte Ejendommen, jf. U1909.954, hvor Hø- jesteret fandt at en deklaration, som var tinglyst på 4 matrikler, tillige kunne udstrækkes til at omfatte nabo-parcellen, da det var en kendelig forudsætning ved købers erhvervelse af ejendommen, at servituttens indhold tillige skulle gælde på købers ejendom. 3.3.10 Den deklaration, som er fremlagt som bilag F/3 er i øvrigt formuleret på en sådan måde, at den fraviger gæsteprincippet, hvis det måtte finde anvendel-se, idet det af deklarationsteksten fremgår: ” Samtidig forpligter vi os selv og alle efterfølgende ejere af alle eller enkelte af de nævnte huse til ikke at lade afbryde, overskære eller fjerne omlægge eller flytte den omhandlede ledning uden indhentet samtykke fra Københavns Belysningsvæsen” 3.4 Modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud/påbud af føl- gende grunde 3.4.1 Det skal indledningsvis bemærkes, at sagsøgte selv, jf. bilag 6, har ønsket at få gennemført en forbudssag. På den baggrund virker det mindre logisk, at sagsøgte nu i sit påstandsdokument anfører, at forbudsinstituttet ikke bør an- vendes. 3.4.2 Ved sin e-mail af 29. november 2019, jf. bilag 6, har sagsøgte fastholdt, at han agter at afbryde strømmen til de to rækker af ejendomme, som får deres strøm igennem ledningsføringen. 3.4.3 Sagsøgte bemærkede dog på det forberedende retsmøde, at truslen om at afbryde forsyningerne, jf. bilag 6, var ment som et pressionsmiddel til at få sagsøger til at indgå i en mundtlig dialog. Sagsøger har søgt at indgå i en dia-log, dog på skriftligt grundlag. Det må således forventes, at sagsøgte vil afbryde strømmen, og/eller blive ved med at afbryde tv-og internetsignalet, til de ejen- domme, som bliver forsynet hermed, i strid med sagsøgers ret til at blive forsy-net med el og tv-/internetsignal igennem ledningsføringen på Ejendommen. 3.4.4 Sagsøgtes varsling om afbrydelse af forsyningen af el og gentagende afbry- delser af tv- og internetsignalet nødvendiggør således, at der meddeles forbud, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 2. 10 3.5 Sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis sagsøger henvi- ses til at afvente tvistens retlige afgørelse 3.5.1 Som følge af sagsøgtes afbrydelse af tv- og internetsignalet, samt sagsøgtes skriftlige varsling om at strømmen afbrydes, vil sagsøgers mulighed for at opnå sin ret forspildes, hvis sagsøger henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse, idet sagsøger ikke på anden vis kan blive forsynet med el og tv- og internetsig-nal, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 3. 3.5.2 Det bemærkes i den forbindelse, at afbrydelsen af el vil medføre et betyde- ligt tab for de som rammes af det, herunder et ikke ubetydeligt ressourcespild i form af fx fordærvelse af køle- og frostvarer. 3.6 Betingelserne for at meddele forbud/påbud er opfyldt 3.6.1 Samtlige tre betingelser i retsplejelovens § 413 er dermed opfyldt, subsi- diært er det under alle omstændigheder som minimum sandsynliggjort, at de er opfyldt. 3.6.2 Et forbud er alene udelukket efter retsplejelovens § 414, hvis det må anta- ges, at sagsøger som følge af regler om erstatning m.v. er tilstrækkeligt værnet. Det er åbenlyst, at sagsøger hvis forsyningen bliver afbrudt netop ikke er vær-net imod de betydelige ulemper, som opstår herved gennem de erstatningsretli-ge regler. 3.6.3 Forbuddet er ikke disproportionalt, idet det fremhæves, at sagsøgers kon- tinuerlige råden blev påbegyndt i 1967, subsidiært senest i 1992. Dermed vil for- buddet blot opretholde en tilstand, som har varet i over 52 år, subsidiært i over 27 år. 3.6.4 Der er ingen konkrete og væsentlige hensyn at tage over for sagsøgte. 3.6.5 Betingelserne for at meddele forbud er således opfyldt, jf. retsplejelovens § 413 og § 414. 3.7 Sikkerhedsstillelse 3.7.1 Såfremt Retten finder, at sagsøger kun har sandsynliggjort sin ret, skal det bemærkes, at der i nærværende forbudssag er tale om opretholdelse af en til-stand, som har været gældende i langt over 20 år, hvorfor en meddelelse af for-bud ikke vil medføre en skade eller ulempe for sagsøgte. 3.7.2 I sit svarskrift og påstandsdokument gør sagsøgte gældende, at der skal stilles sikkerhed idet sagsøgte ikke kan færdiggøre sin renovering. Sagsøgte op- lyser at renoveringen er lukket ned og at sagsøgte dermed ingen løbende udgif- 11 ter har eller kan have, hvorfor sagsøgte ikke lider skade ved meddelelse af for-bud og påbud. Endvidere opstiller sagsøgte nogle hypotetiske scenarier om-kring; 1) at den midlertidige el-tavle kan slå ud, 2) at sagsøgte måske får lyst til at sælge Ejendommen, eller 3) at sagsøgte muligvis få lyst til at leje Ejendom-men ud. Ingen af disse scenarier er tilnærmelsesvist aktualiseret, hvorfor sagsøgte endvidere ikke lider ulempe ved meddelelse af forbud og påbud. 3.7.3 Endvidere har sagsøgte fortsat ikke, trods opfordring herom, forsøgt at estimere omfanget af den skade eller ulempe (herunder ikke nogen form for be- løbsmæssige opgørelse), som sagsøgte vil lide ved meddelelse af forbud og på- bud. Tillige af denne grund, skal meddelelsen af forbuddet og påbuddet ikke betinges af i 3.7.4 Ligeledes fremgår det af sagens bilag 6, at der mellem parterne er enig om behovet for en forbudssag. 3.7.5 På baggrund af ovenstående er der ikke grundlag for at stille krav om sik- kerhed. ….” Vedrørende Sagsøgtes afvisningspåstand har Grundejerforeningen i før-ste række gjort gældende, at påstanden er nedlagt for sent og derfor bør afskæ-res i medfør af almindelige retsplejeprincipper svarende til retsplejelovens § 351, stk. 4. For det tilfælde at retten ikke afskærer påstanden, har Grundejerforeningen an- ført, at Grundejerforeningen har en retlig interesse i at anlægge forbudssagen, og at Grundejerforeningens bestyrelse har været berettiget til uden forudgåen-de vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling at anlægge sagen. Sagen drejer sig om forhold, der er helt centrale formål for foreningen ifølge vedtæg-terne. Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sine anbringender i påstandsdokument af 21. januar 2020 og supplerende påstands- dokument af 22. januar 2020. Sagsøgte har i påstandsdokument af 21. januar 2020 gjort følgende anbrin-gender gældende: ”… 3.1 Ad gæsteprincippet En erhverver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens ret- tigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Dette gælder uanset om 12 overdrageren er privat eller offentlig, og om overdragelsen sker i fri handel eller ved ekspropriation. I overensstemmelse hermed er udgangspunktet, at areal- ejerens (sagsøgte) ret til at kræve ledningsarbejder betalt af ledningsejeren (sagsøger) også gælder for senere erhververe af ejendommen. Sagsøger henviser i sin forbudsstævning til det kodificerede gæsteprincip i hen- holdsvis vejlovens § 77, stk. 1 og privatvejslovens § 70, hvilke alene finder an- vendelse på vejarealer. Det er det ulovbestemte gæsteprincip, som regulerer nærværende sag, hvilket finder anvendelse på en ledningsejers anbringelse af en ledning på en anden grundejers ejendom uden betaling af vederlag herfor. Det må have formodningen imod sig, at ledningerne i sin tid er trukket uden forudgående aftale med daværende ejer af Ejendommen, idet ledningerne er synbare og har krævet destruktive indgreb i Ejendommen, som kun har kunnet foretages med daværende ejers kendskab og accept. Gæsteprincippet kan alene fraviges, hvis der foreligger en udtrykkelig aftale herom, hvilket ikke foreligger i denne sag. Ligeledes foreligger der ikke bevis for at daværende ejer modtog vederlag for anbringelse af ledninger på Ejen-dommen. Det gøres ligeledes gældende, at der i henhold til det ulovbestemte gæsteprin-cip ikke kan stilles krav til at grundejerens ønske om omlægning af installatio-nen skal være begrundet i bestemte formål. Sagsøger henviser i sin forbuds-stævning også her til det kodificerede gæsteprincip. Sagsøgtes ønske, som dels er begrundet i æstetiske forhold og dels i at installationen forhindrer sagsøgte i en renovation af sin Ejendom, er således tilstrækkeligt begrundet, hvilket med-fører, at sagsøger må udføre omlægningen og kan kræve, at sagsøger skal bære omkostningerne herfor. Det gøres gældende, at bevisbyrden for, om det ulovbestemte gæsteprincip ikke finder anvendelse i nærværende sag, påhviler sagsøger, og denne bevisbyrde ses ikke løftet af sagsøger. Derudover gøres det gældende, at idet gæsteprincippet gælder i nærværende sag, kan hævd ikke gøres gældende, da dette i sagens natur udelukkes ved gæ- steprincippets anvendelse. 3.2 Såfremt retten mod forventning må finde at gæsteprincippet ikke finder anvendelse, gøres følgende gældende 13 Det gøres gældende, at der ikke kan meddeles et forbud i henhold til retspleje- lovens § 413, idet sagsøger ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at der fore- ligger en væsentligt underbygget formodning for, at betingelserne i retspleje- lovens § 413 er opfyldt. Sagsøger har ikke sandsynliggjort, at sagsøger har vun-det hævd på placeringen af de på Ejendommen etablerede installationer til for-syning af el og tv, hvilket medfører, at en omlægning uden sagsøgers accept vil være retsstridig, at sagsøgtes adfærd nødvendiggør et påbud, samt at sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis sagsøger henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse. 3.2.1 Ad sagsøgers påståede hævd Det gøres gældende, at sagsøger ikke har vundet hævd på placeringen af de på Ejendommen etablerede installationer til forsyning af el og tv, idet der ikke fo- religger en retsstridig råden. Sagsøgte har ikke haft anledning til at modsætte sagsøgers rådighedsudøvelse, hvorfor rådighedsudøvelsen har været berettiget. Det er således irrelevant, om der foreligger en aftale mellem sagsøger eller sagsøgte, idet mangel af en aftale mellem parterne ikke gør sagsøgers råden retsstridig. Det gøres ligeledes gældende, at det må have formodningen imod sig, at led- ningerne er trukket uden forudgående aftale med daværende ejer af Ejendom-men, idet ledninger er synbare og har krævet destruktive indgreb i Ejendom-men, som kun har kunnet foretages med daværende ejers kendskab og accept. Sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde, idet sagsøger ikke har bevist at sagsø-gers råden er/var retsstridig. 3.2.2 Ad sagsøgtes adfærd Det gøres gældende, at sagsøgtes påtænkte adfærd ikke kan anses for at være retsstridig, idet sagsøger ikke har godtgjort at denne har vundet hævd til led- ningernes placering på Ejendommen. 3.2.3 Ad sagsøgers eventuelle muligheder Det gøres gældende, at sagsøgers muligheder for at opnå sin ret ikke vil forspil- des, hvis sagsøger henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse. Sagsøger risikerer ikke at få sin retsposition væsentligt forringet, hvis sagsøger henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse ved en civil retssag, idet hvis der ikke nedlægges et forbud, er sagsøger tvunget til at anlægge en civil retssag 14 med påstand om at sagsøgte skal anerkende, at omlægning af ledningen er rets- stridig. 3.2.4 Ad betingelserne for at meddele forbud Det gøres gældende, at betingelserne i retsplejelovens § 413 ikke er opfyldt, idet sagsøger ikke har sandsynliggjort, at der foreligger en væsentligt underbygget formodning for, at betingelserne er opfyldt. 3.3 Ad sikkerhedsstillelse, jf. retsplejelovens § 415 Såfremt retten mod forventning nedlægger et forbud, gør sagsøgte gældende, at sagsøger skal stille sikkerhed. Det bestrides, at et forbud ikke vil medføre en skade eller ulempe for sagsøgte. Som det er gjort gældende i sagsøgtes svarskrift, er sagsøgte netop ved at udfø-re en renovering af sin Ejendom, hvilken ikke kan færdiggøres som følge af nærværende sag. Det har allerede på nuværende tidspunkt medført og vil fort-sat medføre en ulempe for sagsøgte, at håndværkerne måtte indstille arbejdet indtil nærværende sag er afgjort, hvilket ligeledes har medført ekstraomkost-ninger for sagsøgte. Derudover har sagsøgte måtte få opført en midlertidig el tavle, hvilken medfø-rer risiko for udslag i Ejendommens el, som kan medføre yderligere problemer for sagsøgte. …..” Sagsøgte har i supplerende påstandsdokument af 22. januar 2020 gjort føl-gende anbringender gældende: ”… Formalitetsindsigelse Det juridiske udgangspunkt er, at en (grund)ejerforenings pligter og beføjelser bliver bestemt af vedtægten. Grundejerforeningen har desuden beføjelse til at iværksætte dispositioner der indebærer vedligeholdelse, fornyelse og forbedrin- ger, da dette anses for at være sædvanlige dispositioner. Sagsøger er derimod ikke berettiget til at foretage dispositioner, der rækker ud- over det sædvanlige, medmindre disse har været forelagt og blevet vedtaget på en generalforsamling. Det fremgår ikke af sagsøgers vedtægt (bilag O), at rets-sager uden vedtagelse på en generalforsamling kan iværksættes. Der foreligger ikke i nærværende sag dokumentation for, at sagsøger har vedtaget at anlægge nærværende forbudssag mod sagsøgte. 15 Endvidere kan det konstateres, at der ikke er nogen servitutter som regulerer de pågældende ledninger i sagsøgtes Ejendom, hvorfor sagsøger ikke har en påta- leret for de pågældende ledninger i sagsøgtes Ejendom. En iværksættelse af nærværende forbudsretssag kræver derfor utvivlsomt en generalforsamlingsbeslutning herom for sagsøger. Sagsøgte gør på baggrund af ovenstående gældende, at sagen skal afvises fra Retten, idet sagsøger ikke har dokumenteret at denne har retlig interesse eller nødvendig søgsmålskompetence til anlæg af nærværende forbudsretssag. ….” Parterne har nærmere redegjort for deres synspunkter under hovedforhandlin-gen. Rettens begrundelse og resultat Selv om Sagsøgtes afvisningspåstand først er fremsat i supplerende på- standsdokument af 22. januar 2020 dagen før hovedforhandlingen, er der efter rettens opfattelse ikke grundlag for at afskære påstanden som for sent fremsat i medfør af almindelige retsplejeprincipper. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at Grundejerforeningen på trods af det sene tidspunkt for påstandens frem-sættelse har haft den fornødne mulighed for at varetage sine interesser i relation til påstanden. Retten lægger til grund, at Grundejerforeningen har retlig interesse i anlæggelse af forbudssagen og søgsmålskompetence. Retten bemærker i den forbindelse, at Grundejerforeningens bestyrelse, som enstemmigt har besluttet at anlægge for- budssagen, efter rettens opfattelse har været berettiget til at anlægge sagen, selv om spørgsmålet ikke har været behandlet på en generalforsamling. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at forhold vedrørende medlemmernes modtagelse af el m.v. fra fælles forsyningsledninger ifølge Grundejerforenin-gens vedtægter er omfattet af foreningens formål. Retten lægger desuden vægt på, at Grundejerforeningens medlemmer er blevet orienteret om anlæg af for-budssagen i forbindelse med opkrævningen af ekstraordinært kontingent til fø-relse af sagen. Som følge af det anførte og da det, Sagsøgte har anført, ikke kan føre til et andet resultat, tager retten ikke afvisningspåstanden til følge. Efter bevisførelsen er det ikke sandsynliggjort endsige godtgjort, at Grundejer- foreningen eller ejerne af de berørte ejendomme ifølge sagens bilag 1 og 16 Adresse 1 har vundet hævd på placeringen af ledningsføringen eller in- stallationerne til henholdsvis el og tv- samt internetsignal på Sagsøgtes ejendom. Det er efter bevisførelsen ikke sandsynliggjort, at der ved ledningsfø-ringen på Sagsøgtes ejendom har været udøvet en retsstridig råden over ejendommen. Ledningsføringen til strøm samt tv-signal og internetforbindelse på Sagsøgtes ejendom må efter de foreliggende oplysninger anses for at være foretaget efter aftale med eller i fælles forståelse med de daværende ejere af Sagsøgtes ejendom, og det er ikke sandsynliggjort, at ledningsføringen siden etableringen har udgjort en retsstridig råden over ejendommen. Den i bilag F fremlagte deklaration, som er tinglyst på ejendommene Vej 7-23, kan ikke udstrækkes til at gælde for Sagsøgtes ejendom. Retten bemærker i den forbindelse, at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at statuere, at Sagsøgte før i forbindelse med renoveringen i efteråret 2019 blev opmærksom på, at de ifølge bilag 1 berørte ejendomme samt ejen-dommen Adresse 1 blev forsynet med el samt tv-signal og internet-signal fra installationer på hans ejendom. Som følge af det anførte har Grundejerforeningen ikke sandsynliggjort endsige godtgjort, at Grundejerforeningen og de berørte grundejere, som foreningen re- præsenterer, har den ret, der søges beskyttet ved det forbud, der er nedlagt på- stand om, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1. Allerede som følge heraf tager retten ikke Grundejerforeningens påstand til føl-ge. I sagsomkostninger skal Grundejerforeningen senest 14 dage fra dato betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Sagsøgte. Beløbet udgør passende udgift til advokatbistand, henset til sagens karakter, omfang og udfald. T H I B E S T E M M E S : Påstanden om, at Sagsøgte skal forbydes at afbryde leveringen af strøm, tv- og internetsignal fra de af bilag 1 anførte ledninger samt ledningen til Adresse 1, der går gennem Sagsøgtes ejendom, tages ikke til følge. I sagsomkostninger skal Sagsøger senest 14 dage fra dato betale 15.000 kr. til Sagsøgte. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

KØBENHAVNS BYRET KENDELSE afsagt den 30. januar 2020 Sag BS-88/2020-KBH <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Dan Terkildsen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Christian Nørgaard Kjeldsen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 2 januar 2020. <anonym>Sagsøger</anonym> (i det følgende Grundejerforeingen) har ned-lagt følgende påstand: <anonym>Sagsøgte</anonym> forbydes at afbryde leveringen af strøm; tv- og internetsignal fra de af bilag 1 anførte ledninger samt ledningen til <anonym>Adresse 1</anonym> der går gennem <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom <anonym>Sagsøger</anonym> har desuden nedlagt påstand om; at <anonym>Sagsøgtes</anonym> afvisningspåstand ikke tages til følge <anonym>Sagsøgte</anonym> har nedlagt principal påstand om afvisning og subsidiær på-stand om frifindelse. 2 <anonym>Sagsøgte</anonym> har anmodet om, at et forbud i givet fald bliver gjort betinget af, at Grundejerforeningen stiller sikkerhed på 100.000 kr: Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf.retsplejelovens $ 218 b Oplysningerne i sagen <anonym>Sagsøgte</anonym> købte den 19. november 1997 ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Matrikel nr.</anonym> med overtagelsesdag 1. december 1997. Ifølge oversigtsplan i bilag 1 forsynes en række af ejendommene i <anonym>Vej</anonym> med el samt tv-signal og internetsignal fra ledninger og installationer på <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom Det samme gælder for ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> Forklaringer Der er afgivet forklaring af grundejerforeningens formand, <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> samt grundejerforeningens kasserer; <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har blandt andet forklaret, at hun er formand for <anonym>Sagsøger</anonym> Hun bor <anonym>Adresse 3</anonym> for enden af rækken. Hun har boet der siden 1990. Hun har været formand for grundejerforeningen siden marts 2019. Husene er meget forskelligt indrettet og har ændret karakter hen ad vejen. De moderne bekvemmeligheder er blevet lagt ind, som tiderne har ændret sig. Det giver udfordringer; når husene skal istandsættes. Foreningens rolle er at varetage fælles anliggender for bebyggelsen: Foreningen har til opgave at sørge for; at forsyningen med blandt andet el og vand er til ste-de for alle ejendomme. Den store udfordring har været vandforsyningen. Fore-ningen har løbende afholdt udgifter til vandforsyning for eksempel når en led-ning har skullet repareres efter frostsprængning. Der opstod en diskussion i efteråret 2019, hvor <anonym>Sagsøgte</anonym> kontaktede fore-ningen om kablerne i hans ejendom: Så vidt hun ved, har ingen andre grundeje-re tidligere meddelt at ville afbryde forsyningen med el mv. Kabel-tv og internetforbindelsen blev afbrudt første gang midt i november 2019. De måtte løse det hver især. Hendes nabo havde fået en hjælpepakke hos YouSee; og det fik hun også. I øbet af en uges tid fik hun både sit internet og sit 3 tv-signal igen Kabel-tv og internetforbindelsen blev retableret i begyndelsen af december 2019, men de fík ikke besked om det. Forbindelsen blev afbrudt igen omkring 18. december 2019, men de havde heldigvis stadig deres hjælpepakker. Forbindelsen blev retableret på ny i begyndelsen af januar 2020. Der har ikke været afholdt generalforsamling i grundejerforeningen; inden for- budssagen blev anlagt. Bestyrelsen har vurderet; at anlæggelse af forbudssagen ligger inden for bestyrelsens kompetence; og bestyrelsen har enstemmigt vedta-get at anlægge forbudssagen. Bestyrelsen har opkrævet et ekstraordinært kontingent på grund af forbudssa-gen. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ligesom de øvrige medlemmer betalt det ekstraordinæ-re kontingent. Medlemmerne er blevet informeret om forbudssagen i forbindel-se med opkrævningen af det ekstraordinære kontingent. Hun 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> kender ikke hinanden; 0g hun har ikke mødt <anonym>Sagsøgte</anonym> før i dag Der er vist nok 46 medlemmer i foreningen: <anonym>Sagsøgtes</anonym> korrespondance om sagen har ikke været forelagt foreningens medlemmer: <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke kunnet tale sin sag i forhold til foreningens medlemmer El-kablet i hendes hus ligger oppe under tagryggen; og kablerne løber på loftet. Hendes el-ledning kommer fra nummer 23._ Da <anonym>Sagsøgte</anonym> afbrød tv-forbindelsen og internetforbindelsen; havde hun udgifter for i hvert fald 1000 kr. til køb af forskellige ting så hun kunne få tv og internet igen Hun brugte flere dage på at få signalet igen. Hendes nabo, som er fotograf og arbejder hjemme, har været meget generet af afbrydelsen af internetforbindelsen. Hun kender ikke noget til regningen i bilag N. Alle beboerne orienterede sik-kert YouSee, da forbindelsen blev afbrudt. Foreningen har, så vidt hun ved, ik-ke været involveret i regningens udstedelse. <anonym>Sagsøgte</anonym> har blandt andet forklaret, at han udførte et stort forarbejde med at finde ud af, hvordan det hang sammen med installationerne på hans ejendom. Han bankede på hos næsten alle beboere i begyndelsen; og alle var forvirrede. Han talte også med kassereren i foreningen, <anonym>Vidne 2</anonym> Alle beboerne sagde at det ikke var deres men hans problem. Han mente, at det var hans og de øvrige beboeres fælles problem. Han vidste ikke; hvad han skulle gøre. Der kom ingen reaktion på hans henvendelser; så han måtte forsøge at få en re- aktion fra beboerne. Han gav de øvrige beboere et varsel på 2 måneder; men han hørte reelt ingenting. I midten af november 2019 skulle han renovere op-gangen. Han kappede internetforbindelsen på det tidspunkt for at få en reak-tion fra beboerne. Han fik herefter en henvendelse fra advokat Dan Terkildsen. Det var han glad for; så de kunne få en dialog. Han genetablerede straks inter - netforbindelsen og kabel-tv forbindelsen. Så skete der igen ikke noget i 3 uger Han kappede igen forbindelsen til internet og kabel-tv for at få en reaktion. Han ville bare gerne have en løsning. Han fik juridisk rådgivning om, at det ikke var hans problem; så han undrede sig meget over; at han ikke fik en reaktion. Det var hans indtryk, at grundejerforeningen ikke havde lyst til at tale med ham. Internetforbindelsen og kabel-tv signalet er nu retableret. Han mener, problemet kan løses ved, at kablerne skydes ned i jorden; så der etableres en forbindelse direkte til hvert hus. Det er sådan; man sædvanligvis gør i dag og det er sådan, det er gjort, på den anden side af <anonym>Vej</anonym> Denne ændring vil koste mellem 20.000 og 40.000 kr. og vil tage et par dage at udføre. Problemet med hensyn til <anonym>Adresse 1</anonym> er meget lille, og det vil kun koste ca. 1000 kr. at lave en tilsvarende løsning for nr: 49. Han ønsker den løsning, fordi trappen er meget smal. Det vil være et problem at have et el-skab på trappen til alle ledningerne, som vil fylde for meget. Han skal udvide el-skabet; hvis ledningerne skal forblive i hans ejendom. Han må ikke fræse ledningerne ind i muren for kommunen. Han synes; det er mærke-ligt; at ledningerne skal løbe igennem hans hus; og han får ikke selv strøm fra ledningerne. Han blev opkrævet 700 kr. i ekstraordinært kontingent på grund af denne sag. Han sagde til at begynde med til foreningen; at en forbudssag ville kræve en ge - neralforsamlingsbeslutning, men han fik at vide; at bestyrelsen mente, at besty - relsen kunne anlægge forbudssagen uden generalforsamlingsbeslutning. Efter hans opfattelse er det reelle problem; at ingen af de berørte grundejere vil have ledningerne placeret i deres egne huse. Det sagde alle de beboere, han har haft kontakt med i anledning af sagen. I <anonym>Adresse 4</anonym> bor <anonym>Vidne 2</anonym> som har tinglyst en deklaration på sin ejendom. 5 Han modtog bilag Ni går Han ringede til YouSee, som sagde; at selskabet hav-de genskabt kablet for <anonym>Vej</anonym> nr. 5-23 Han undrer sig over; at grundejerforeningen har valgt at føre forbudssagen; som er dyrere end en ændring af installationerne. Sælger døde samme dag som han overtog ejendommen. Hans kone har boet i huset, og han har selv boet i huset. Han er flyttet tilbage igen for ca. 2 år siden. Han har betalt det ekstraordinære kontingent. Han gjorde indsigelse både mod forbudssagen 0g mod opkrævningen af det ekstraordinære kontingent i sin mail af 10. december 2019 til grundejerforeningen. Han mente ikke; det var lov-ligt at opkræve kontingentet og at anlægge forbudssagen; uden at der havde været afholdt en ekstraordinær generalforsamling om spørgsmålet. Han havde i sin egen naivitet opfordret til, at der kom en afklaring 0g en dialog fordi pro-blemet har relativt store konsekvenser for ham. Han har sine oplysninger om, hvad det vil koste at ændre installationerne; fra telefoniske drøftelser med en elektriker. Han har blandt andet nævnt den skitse - rede mulighed for ændringen 0g omkostningen hertil for <anonym>Vidne 2</anonym> Han har opfordret foreningen til selv at søge oplysning om, hvad en omlægning af installationerne vil koste. Han har ikke fået arbejdet udført af en elektriker; fordi han har fået at vide af elektrikeren; at elektrikeren ikke turde kappe strømmen og foretage omlægnin-gen på grund af denne tvist med grundejerforeningen. <anonym>Vidne 2</anonym> har blandt andet forklaret, at han er kasserer i grundejerfore-ningen. Han bor i <anonym>Adresse 4</anonym> i den fløj af bebyggelsen; hvor kablerne ligger; Han har boet i huset siden 1982. Han har været kasserer i ca. 30 år og blev vist valgt i 1991. Vandledningen har altid været det største problem for foreningen. El-kablerne 0g de andre kabler har ikke kostet foreningen noget;, mens han har været kasse-rer. Systemet for ledningsinstallationemne er identisk for hele bebyggelsen og magen til den, der er vist i bilag 1. Hver række af huse forsynes fra hjørnehuset. Han er ikke bekendt med, hvordan kablet til <anonym>Adresse 1</anonym> er etable-ret. Det kom som en overraskelse for ham; at <anonym>Adresse 1</anonym> ikke har sin egen forsyning. Nr: 49 er udgangspunktet for det fælles antennekabel og er YouSees afleveringspunkt. Modellen for installationer til strøm mv. er den samme i de andre byggefore- ningsbebyggelser i København; så vidt han ved. Han kender ikke omstændighederne ved etableringen af el-installationerne i 1967. Han ser bebyggelsen som en rækkehusbebyggelse; hvor de udnytter de fordele; der er ved det. Hvis hvert enkelt hus skulle have sine egne installationer; ville det efter hans opfattelse være meget omfattende 0g blive meget bekosteligt. Der har ikke været afholdt generalforsamling; inden forbudssagen blev anlagt; men bestyrelsen har besluttet at anlægge sagen og har opkrævet et ekstraordi-nært kontingent til at føre sagen. Medlemmerne fik i forbindelse med opkræv-ningen af det ekstraordinære kontingent en orientering om sagen. Der har væ-ret reaktioner på kontingentforhøjelsen; men der har kun været positive mel-dinger Ingen har anfægtet sagsanlægget. Alle de nyrenoverede huse er stødt på kabler og installationer; som har måttet ændres under ombygningen. Det har indtil nu kunnet løses. Der har aldrig tidli- gere været nogen; som ville fjerne kablerne. Så vidt han ved, får <anonym>Sagsøgte</anonym> også selv strøm fra fællesinstallationen. <anonym>Sagsøgte</anonym> har meldt sig ud af antenneforeningen; men han fik også tidligere tv-signal fra fællesinstallationen Han kender ikke noget til bilag N; 0g han har ikke bestilt de iværksatte arbej-der; som slet ikke vedrører hans ejendom. Han kender ikke <anonym>Sagsøgtes</anonym> skitserede løsning på en ændring af installa-tionerne. Hvis grundejerne skal have hver sin installation; vil det være dyrt for grundejerforeningen. Den nuværende ledning løber igennem hans hus. Det var grundejerforeningen; der tog kontakt til advokat; da kablet til internet 0g tv blev kappet første gang. Foreningen fulgte <anonym>Sagsøgtes</anonym> eget forslag om at anlægge en forbudssag. Så vidt han ved, syntes advokaten; det var en god idé. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i det væsentlige procederet i overens-stemmelse med følgende anbringender i påstandsdokument af 22. januar 2020: 7 3.1 Bemærkninger til spørgsmålet om gæsteprincippets anvendelighed 3.1.1 Sagsøgte gør gældende, at sagsøgte ifølge det såkaldte gæsteprincip er be- rettiget til at fjerne de etablerede installationer til forsyning af el og tv . Gæste- princippet kan imidlertid ikke overføres til nærværende situation. 3.1.2 Indledningsvist bemærkes det, at gæsteprincippet vedrører spør gsmålet om, hvem der er forpligtiget til at afholde omkostninger i forbindelse med stør -re offentlige anlægsarbejder . Gæsteprincippet vedrører således ikke sagsøgtes eventuelle råden over de etablerede installationer , jf. bilag L/6, side 5. Dette spørgsmål er således ikke relevant for vurderingen af, hvorvidt der skal med-deles forbud i nærværende sag. 3.1.3 Endvidere er det en betingelse for anvendelsen af gæsteprincippet, at der er tale om nødvendige anlægsarbejder . Som det fremgår af sagens bilag 4, er sagsøgtes ønske begrundet i æstetik, hvorfor det i sagens natur ikke kan være nødvendigt. Det gøres således gældende, at gæsteprincippet ikke kan finde an- vendelse på nærværende. Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgte ikke kan udvide sin el-tavle uden at kablerne helt fjernes. 3.1.4 Slutteligt skal det bemærkes, at en betingelse for anvendelsen af gæste- princippet er , at ledningsejeren har fået lov til at placere sin ledning på grunde- jerens ejendom, jf. bilag L/6, side 3. 3.1.5 Sagsøgte bestrider selv , at sagsøger har fået lov til at placere sine ledninger på sagsøgtes ejendom, jf. bilag 6, hvor sagsøgte skriver at: ” 1. Jeg er blevet rådgivet om at hævd aldrig kan skabes på baggrund af brug, der er ba-ser et på en aftale. Det er ikke i denne sag ikke r elevant, at forsyningsledningerne har vær et etabler et uden davær ende ejer es accept.” 3.2 Betingelser for meddelelse af forbud eller påbud 3.2.1 I henhold til retsplejelovens § 413 kan forbud eller påbud meddeles, hvis den part, der anmoder om meddelelse af forbuddet eller påbuddet, godtgør el-ler blot sandsynliggør , 1. at parten har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet, 2. at modpartens adfærd nødvendiggør , at der meddeles forbud eller påbud, og 3. at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse 8 3.3 Sagsøger har den r et, der søges beskyttet ved forbuddet/påbuddet af ne- denstående grunde 3.3.1 Sagsøgte anerkender , at der ikke foreligger en aftale om ledningsførelse på Ejendommen, jf. bilag 6. Det gøres det gældende, at sagsøger har vundet hævd på placeringen af de på Ejendommen etablerede installationer til forsyning af el og tv-/internetsignal. 3.3.2 Det fremgår af bilag 7, at sagsøger er etableret med henblik på at varetage fælles formål. Siden stiftelsen af sagsøger i 1918, har sådanne fælles formål in- kluderet at etablere, drive og vedligeholde fælles forsyninger som vand, el og antennesignal (nu kabel-tv- og internetsignal). 3.3.3 Det skal bemærkes, at sagsøgtes synspunkt vedrørende gæsteprincippet ikke kan finde anvendelse vedrørende rettigheder som er etableret ved hævd, idet betingelsen om at der foreligger en aftale om i sagens natur ikke er opfyldt ved hævdsbaserede rettigheder . Dette er således et yderligere ar gument udover de generelle synspunkter om den manglende anvendelse af gæsteprincippet jf. ovenfor . 3.3.4 Sagsøgers kontinuerlige råden kan anses for påbegyndt i 1967, subsidiært i 1992. Sagsøger har således benyttet ledningsføringen i langt over 20 år . 3.3.5 Ledningsføringen er en synbar indretning og er dermed nem individuali- serbar , som det også fremgår af bilag 4. Det gøres således gældende, at sagsøgte ikke har været i god tro om rettighedens eksistens, da sagsøgte har været be-kendt med installationernes eksistens og udtryk forud for købet af ejendomme, jf. U2001.2552V , hvor køberen af en ejendom bebyrdet med en utinglyst færds-elsret, ikke kunne ekstingvere rettigheden, uagtet at sælger af ejendommen hav-de bekræftet at der ikke sælger bekendt påhvilede ejendommen utinglyste ret- tigheder eller forpligtigelser , da færdselsretten var synlig for køber , og at køber i forbindelse med købet af ejendommen ikke stillede nærmere spør gsmål om brugen af indkørslen. 3.3.6 Det bemærkes at sagsøger ikke, forud for sagsøgtes sin e-mail af 27. august 2019, er blevet forhindret i at udøve den – efter forholdene - retsstridige og kon- tinuerlige faktiske råden. 3.3.7 Betingelserne for hævd er således opfyldt, idet 1) sagsøger kontinuerligt har udøvet en faktisk råden i hævdstiden; 2) den faktiske råden var retsstridig; 3) den faktiske råden nemt har kunnet individualiseres; og 4) den faktiske råden aldrig er blevet afbrudt af sagsøgte. 9 3.3.8 Såfremt Retten ikke finder , at sagsøger har godtgjort eller sandsynliggjort at have vundet hævd, skal det bemærkes, som anført i punkt. 3.3.4, at installa-tionen har befundet sig på Ejendommen siden 1967, hvor den som bilag F/3 fremlagte deklaration blev tinglyst. 3.3.9 Det gøres således subsidiært det gældende, at den som bilag F/3 fremlagte deklaration kan udstrækkes til at omfatte Ejendommen, jf. U1909.954, hvor Hø- jesteret fandt at en deklaration, som var tinglyst på 4 matrikler , tillige kunne udstrækkes til at omfatte nabo-parcellen, da det var en kendelig forudsætning ved købers erhvervelse af ejendommen, at servituttens indhold tillige skulle gælde på købers ejendom. 3.3.10 Den deklaration, som er fremlagt som bilag F/3 er i øvrigt formuleret på en sådan måde, at den fraviger gæsteprincippet, hvis det måtte finde anvendel-se, idet det af deklarationsteksten fremgår: ” Samtidig forpligter vi os selv og alle efterfølgende ejer e af alle eller enkelte af de nævnte huse til ikke at lade afbryde, overskær e eller fjerne omlægge eller flytte den omhandlede ledning uden indhentet samtykke fra Københavns Belysningsvæsen” 3.4 Modpartens adfærd nødvendiggør , at der meddeles forbud/påbud af føl- gende grunde 3.4.1 Det skal indledningsvis bemærkes, at sagsøgte selv , jf. bilag 6, har ønsket at få gennemført en forbudssag. På den baggrund virker det mindre logisk, at sagsøgte nu i sit påstandsdokument anfører , at forbudsinstituttet ikke bør an- vendes. 3.4.2 V ed sin e-mail af 29. november 2019, jf. bilag 6, har sagsøgte fastholdt, at han agter at afbryde strømmen til de to rækker af ejendomme, som får deres strøm igennem ledningsføringen. 3.4.3 Sagsøgte bemærkede dog på det forberedende retsmøde, at truslen om at afbryde forsyningerne, jf. bilag 6, var ment som et pressionsmiddel til at få sagsøger til at indgå i en mundtlig dialog. Sagsøger har søgt at indgå i en dia-log, dog på skriftligt grundlag. Det må således forventes, at sagsøgte vil afbryde strømmen, og/eller blive ved med at afbryde tv-og internetsignalet, til de ejen- domme, som bliver forsynet hermed, i strid med sagsøgers ret til at blive forsy-net med el og tv-/internetsignal igennem ledningsføringen på Ejendommen. 3.4.4 Sagsøgtes varsling om afbrydelse af forsyningen af el og gentagende afbry- delser af tv- og internetsignalet nødvendiggør således, at der meddeles forbud, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr . 2. 10 3.5 Sagsøgers mulighed for at opnå sin r et vil forspildes, hvis sagsøger henvi- ses til at afvente tvistens r etlige afgør else 3.5.1 Som følge af sagsøgtes afbrydelse af tv- og internetsignalet, samt sagsøgtes skriftlige varsling om at strømmen afbrydes, vil sagsøgers mulighed for at opnå sin ret forspildes, hvis sagsøger henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse, idet sagsøger ikke på anden vis kan blive forsynet med el og tv- og internetsig-nal, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr . 3. 3.5.2 Det bemærkes i den forbindelse, at afbrydelsen af el vil medføre et betyde- ligt tab for de som rammes af det, herunder et ikke ubetydeligt ressourcespild i form af fx fordærvelse af køle- og frostvarer . 3.6 Betingelserne for at meddele forbud/påbud er opfyldt 3.6.1 Samtlige tre betingelser i retsplejelovens § 413 er dermed opfyldt, subsi- diært er det under alle omstændigheder som minimum sandsynliggjort, at de er opfyldt. 3.6.2 Et forbud er alene udelukket efter retsplejelovens § 414, hvis det må anta- ges, at sagsøger som følge af regler om erstatning m.v . er tilstrækkeligt værnet. Det er åbenlyst, at sagsøger hvis forsyningen bliver afbrudt netop ikke er vær -net imod de betydelige ulemper , som opstår herved gennem de erstatningsretli-ge regler . 3.6.3 Forbuddet er ikke disproportionalt, idet det fremhæves, at sagsøgers kon- tinuerlige råden blev påbegyndt i 1967, subsidiært senest i 1992. Dermed vil for - buddet blot opretholde en tilstand, som har varet i over 52 år , subsidiært i over 27 år. 3.6.4 Der er ingen konkrete og væsentlige hensyn at tage over for sagsøgte. 3.6.5 Betingelserne for at meddele forbud er således opfyldt, jf. retsplejelovens § 413 og § 414. 3.7 Sikkerhedsstillelse 3.7.1 Såfremt Retten finder , at sagsøger kun har sandsynliggjort sin ret, skal det bemærkes, at der i nærværende forbudssag er tale om opretholdelse af en til-stand, som har været gældende i langt over 20 år , hvorfor en meddelelse af for -bud ikke vil medføre en skade eller ulempe for sagsøgte. 3.7.2 I sit svarskrift og påstandsdokument gør sagsøgte gældende, at der skal stilles sikkerhed idet sagsøgte ikke kan færdiggøre sin renovering. Sagsøgte op- lyser at renoveringen er lukket ned og at sagsøgte dermed ingen løbende udgif- 11 ter har eller kan have, hvorfor sagsøgte ikke lider skade ved meddelelse af for-bud og påbud. Endvidere opstiller sagsøgte nogle hypotetiske scenarier om-kring; 1) at den midlertidige el-tavle kan slå ud, 2) at sagsøgte måske får lyst til at sælge Ejendommen; eller 3) at sagsøgte muligvis få lyst til at leje Ejendom-men ud Ingen af disse scenarier er tilnærmelsesvist aktualiseret; hvorfor sagsøgte endvidere ikke lider ulempe ved meddelelse af forbud og påbud. 3.7.3 Endvidere har sagsøgte fortsat ikke, trods opfordring herom; forsøgt at estimere omfanget af den skade eller ulempe (herunder ikke nogen form for be - løbsmæssige opgørelse) som sagsøgte vil lide ved meddelelse af forbud og på - bud Tillige af denne grund, skal meddelelsen af forbuddet og påbuddet ikke betinges afi 3.7.4 Ligeledes fremgår det af sagens bilag 6, at der mellem parterne er enig om behovet for en forbudssag. 3.7.5 På baggrund af ovenstående er der ikke grundlag for at stille krav om sik- kerhed. Vedrørende <anonym>Sagsøgtes</anonym> afvisningspåstand har Grundejerforeningen i før-ste række gjort gældende; at påstanden er nedlagt for sent 0g derfor bør afskæ-res i medfør af almindelige retsplejeprincipper svarende til retsplejelovens $ 351, stk. 4. For det tilfælde at retten ikke afskærer påstanden; har Grundejerforeningen an- ført, at Grundejerforeningen har en retlig interesse i at anlægge forbudssagen; og at Grundejerforeningens bestyrelse har været berettiget til uden forudgåen-de vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling at anlægge sagen. Sagen drejer sig om forhold; der er helt centrale formål for foreningen ifølge vedtæg-terne. <anonym>Sagsøgte</anonym> har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sine anbringender i påstandsdokument af 21.januar 2020 og supplerende påstands - dokument af 22. januar 2020. <anonym>Sagsøgte</anonym> har i påstandsdokument af 21.januar 2020 gjort følgende anbrin-gender gældende: 3.1 Ad gæsteprincippet En erhverver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens ret- tigheder 0g forpligtelser vedrørende ejendommen. Dette gælder uanset om 12 overdrageren er privat eller of fentlig, og om overdragelsen sker i fri handel eller ved ekspropriation. I overensstemmelse hermed er udgangspunktet, at areal- ejerens (sagsøgte) ret til at kræve ledningsarbejder betalt af ledningsejeren (sagsøger) også gælder for senere erhververe af ejendommen. Sagsøger henviser i sin forbudsstævning til det kodificerede gæsteprincip i hen- holdsvis vejlovens § 77, stk. 1 og privatvejslovens § 70, hvilke alene finder an- vendelse på vejarealer . Det er det ulovbestemte gæsteprincip, som regulerer nærværende sag, hvilket finder anvendelse på en ledningsejers anbringelse af en ledning på en anden grundejers ejendom uden betaling af vederlag herfor . Det må have formodningen imod sig, at ledningerne i sin tid er trukket uden forudgående aftale med daværende ejer af Ejendommen, idet ledningerne er synbare og har krævet destruktive indgreb i Ejendommen, som kun har kunnet foretages med daværende ejers kendskab og accept. Gæsteprincippet kan alene fraviges, hvis der foreligger en udtrykkelig aftale herom, hvilket ikke foreligger i denne sag. Ligeledes foreligger der ikke bevis for at daværende ejer modtog vederlag for anbringelse af ledninger på Ejen-dommen. Det gøres ligeledes gældende, at der i henhold til det ulovbestemte gæsteprin-cip ikke kan stilles krav til at grundejerens ønske om omlægning af installatio-nen skal være begrundet i bestemte formål. Sagsøger henviser i sin forbuds-stævning også her til det kodificerede gæsteprincip. Sagsøgtes ønske, som dels er begrundet i æstetiske forhold og dels i at installationen forhindrer sagsøgte i en renovation af sin Ejendom, er således tilstrækkeligt begrundet, hvilket med-fører , at sagsøger må udføre omlægningen og kan kræve, at sagsøger skal bære omkostningerne herfor . Det gøres gældende, at bevisbyrden for , om det ulovbestemte gæsteprincip ikke finder anvendelse i nærværende sag, påhviler sagsøger , og denne bevisbyrde ses ikke løftet af sagsøger . Derudover gøres det gældende, at idet gæsteprincippet gælder i nærværende sag, kan hævd ikke gøres gældende, da dette i sagens natur udelukkes ved gæ- steprincippets anvendelse. 3.2 Såfr emt r etten mod forventning må finde at gæsteprincippet ikke finder anvendelse, gør es følgende gældende 13 Det gøres gældende, at der ikke kan meddeles et forbud i henhold til retspleje- lovens § 413, idet sagsøger ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at der fore- ligger en væsentligt underbygget formodning for , at betingelserne i retspleje- lovens § 413 er opfyldt. Sagsøger har ikke sandsynliggjort, at sagsøger har vun-det hævd på placeringen af de på Ejendommen etablerede installationer til for -syning af el og tv , hvilket medfører , at en omlægning uden sagsøgers accept vil være retsstridig, at sagsøgtes adfærd nødvendiggør et påbud, samt at sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis sagsøger henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse. 3.2.1 Ad sagsøgers påståede hævd Det gøres gældende, at sagsøger ikke har vundet hævd på placeringen af de på Ejendommen etablerede installationer til forsyning af el og tv , idet der ikke fo- religger en retsstridig råden. Sagsøgte har ikke haft anledning til at modsætte sagsøgers rådighedsudøvelse, hvorfor rådighedsudøvelsen har været berettiget. Det er således irrelevant, om der foreligger en aftale mellem sagsøger eller sagsøgte, idet mangel af en aftale mellem parterne ikke gør sagsøgers råden retsstridig. Det gøres ligeledes gældende, at det må have formodningen imod sig, at led- ningerne er trukket uden forudgående aftale med daværende ejer af Ejendom-men, idet ledninger er synbare og har krævet destruktive indgreb i Ejendom-men, som kun har kunnet foretages med daværende ejers kendskab og accept. Sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde, idet sagsøger ikke har bevist at sagsø-gers råden er/var retsstridig. 3.2.2 Ad sagsøgtes adfærd Det gøres gældende, at sagsøgtes påtænkte adfærd ikke kan anses for at være retsstridig, idet sagsøger ikke har godtgjort at denne har vundet hævd til led- ningernes placering på Ejendommen. 3.2.3 Ad sagsøgers eventuelle muligheder Det gøres gældende, at sagsøgers muligheder for at opnå sin ret ikke vil forspil- des, hvis sagsøger henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse. Sagsøger risikerer ikke at få sin retsposition væsentligt forringet, hvis sagsøger henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse ved en civil retssag, idet hvis der ikke nedlægges et forbud, er sagsøger tvunget til at anlægge en civil retssag 14 med påstand om at sagsøgte skal anerkende; at omlægning af ledningen er rets- stridig. 3.2.4 Ad betingelserne for at meddele forbud Det gøres gældende; at betingelserne i retsplejelovens $ 413 ikke er opfyldt; idet sagsøger ikke har sandsynliggjort, at der foreligger en væsentligt underbygget formodning for, at betingelserne er opfyldt. 3.3 Ad sikkerhedsstillelse, jf. retsplejelovens $ 415 Såfremt retten mod forventning nedlægger et forbud; gør sagsøgte gældende; at sagsøger skal stille sikkerhed. Det bestrides; at et forbud ikke vil medføre en skade eller ulempe for sagsøgte. Som det er gjort gældende i sagsøgtes svarskrift; er sagsøgte netop ved at udfø-re en renovering af sin Ejendom; hvilken ikke kan færdiggøres som følge af nærværende sag. Det har allerede på nuværende tidspunkt medført og vil fort-sat medføre en ulempe for sagsøgte; at håndværkerne måtte indstille arbejdet indtil nærværende sag er afgjort, hvilket ligeledes har medført ekstraomkost-ninger for sagsøgte. Derudover har sagsøgte måtte få opført en midlertidig el tavle; hvilken medfø-rer risiko for udslag i Ejendommens el, som kan medføre yderligere problemer for sagsøgte. <anonym>Sagsøgte</anonym> har i supplerende påstandsdokument af 22. januar 2020 gjort føl-gende anbringender gældende: Formalitetsindsigelse Det juridiske udgangspunkt er, at en (grund)ejerforenings pligter og beføjelser bliver bestemt af vedtægten. Grundejerforeningen har desuden beføjelse til at iværksætte dispositioner der indebærer vedligeholdelse; fornyelse og forbedrin- ger, da dette anses for at være sædvanlige dispositioner. Sagsøger er derimod ikke berettiget til at foretage dispositioner; der rækker ud- over det sædvanlige; medmindre disse har været forelagt og blevet vedtaget på en generalforsamling. Det fremgår ikke af sagsøgers vedtægt (bilag 0), at rets-sager uden vedtagelse på en generalforsamling kan iværksættes. Der foreligger ikke i nærværende sag dokumentation for, at sagsøger har vedtaget at anlægge nærværende forbudssag mod sagsøgte. 15 Endvidere kan det konstateres, at der ikke er nogen servitutter som regulerer de pågældende ledninger i sagsøgtes Ejendom; hvorfor sagsøger ikke har en påta- leret for de pågældende ledninger i sagsøgtes Ejendom: En iværksættelse af nærværende forbudsretssag kræver derfor utvivlsomt en generalforsamlingsbeslutning herom for sagsøger. Sagsøgte gør på baggrund af ovenstående gældende; at sagen skal afvises fra Retten, idet sagsøger ikke har dokumenteret at denne har retlig interesse eller nødvendig søgsmålskompetence til anlæg af nærværende forbudsretssag. Parterne har nærmere redegjort for deres synspunkter under hovedforhandlin-gen. Rettens begrundelse og resultat Selv om <anonym>Sagsøgtes</anonym> afvisningspåstand først er fremsat i supplerende på - standsdokument af 22. januar 2020 dagen før hovedforhandlingen; er der efter rettens opfattelse ikke grundlag for at afskære påstanden som for sent fremsat i medfør af almindelige retsplejeprincipper. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at Grundejerforeningen på trods af det sene tidspunkt for påstandens frem-sættelse har haft den fornødne mulighed for at varetage sine interesser i relation til påstanden. Retten lægger til grund, at Grundejerforeningen har retlig interesse i anlæggelse af forbudssagen og søgsmålskompetence. Retten bemærker i den forbindelse; at Grundejerforeningens bestyrelse; som enstemmigt har besluttet at anlægge for- budssagen; efter rettens opfattelse har været berettiget til at anlægge sagen; selv om spørgsmålet ikke har været behandlet på en generalforsamling. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at forhold vedrørende medlemmernes modtagelse af el m.v. fra fælles forsyningsledninger ifølge Grundejerforenin-gens vedtægter er omfattet af foreningens formål. Retten lægger desuden vægt på, at Grundejerforeningens medlemmer er blevet orienteret om anlæg af for-budssagen i forbindelse med opkrævningen af ekstraordinært kontingent til fø-relse af sagen. Som følge af det anførte og da det, <anonym>Sagsøgte</anonym> har anført, ikke kan føre til et andet resultat; tager retten ikke afvisningspåstanden til følge. Efter bevisførelsen er det ikke sandsynliggjort endsige godtgjort; at Grundejer- foreningen eller ejerne af de berørte ejendomme ifølge sagens bilag 1 0g 16 <anonym>Adresse 1</anonym> har vundet hævd på placeringen af ledningsføringen eller in- stallationerne til henholdsvis el og tv- samt internetsignal på <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom. Det er efter bevisførelsen ikke sandsynliggjort; at der ved ledningsfø-ringen på <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom har været udøvet en retsstridig råden over ejendommen. Ledningsføringen til strøm samt tv-signal og internetforbindelse på <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom må efter de foreliggende oplysninger anses for at være foretaget efter aftale med eller i fælles forståelse med de daværende ejere af <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom; 0g det er ikke sandsynliggjort; at ledningsføringen siden etableringen har udgjort en retsstridig råden over ejendommen. Den i bilag F fremlagte deklaration; som er tinglyst på ejendommene <anonym>Vej</anonym> 7-23, kan ikke udstrækkes til at gælde for <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom Retten bemærker i den forbindelse; at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at statuere, at <anonym>Sagsøgte</anonym> før i forbindelse med renoveringen i efteråret 2019 blev opmærksom på, at de ifølge bilag 1 berørte ejendomme samt ejen-dommen <anonym>Adresse 1</anonym> blev forsynet med el samt tv-signal og internet-signal fra installationer på hans ejendom: Som følge af det anførte har Grundejerforeningen ikke sandsynliggjort endsige godtgjort; at Grundejerforeningen og de berørte grundejere, som foreningen re- præsenterer; har den ret, der søges beskyttet ved det forbud, der er nedlagt på- stand om, jf. retsplejelovens $ 413, nr 1. Allerede som følge heraf tager retten ikke Grundejerforeningens påstand til føl-ge. I sagsomkostninger skal Grundejerforeningen senest 14 dage fra dato betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til <anonym>Sagsøgte</anonym> Beløbet udgør passende udgift til advokatbistand, henset til sagens karakter; omfang og udfald. THI BES TEMME S : Påstanden om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal forbydes at afbryde leveringen af strøm; tv- 0g internetsignal fra de afbilag 1 anførte ledninger samt ledningen til <anonym>Adresse 1</anonym> der går gennem <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom; tages ikke til følge. I sagsomkostninger skal <anonym>Sagsøger</anonym> senest 14 dage fra dato betale 15.000 kr. til <anonym>Sagsøgte</anonym> Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8a.

120

Kendelse om afvisning af sag om ulovlig download og deling af et angiveligt ophavsretligt beskyttet værk via et såkaldt peer-to-peer-, P2P-, BitTorrent-netværk.

Appelleret

Civilsag

Retten på Frederiksberg

BS-32703/2019-FRB

Almindelig civil sag

1. instans

264/21

Ophavsret og eneret;

Sagsøger - Copyright Management Services Ltd.; Advokat - Jeppe Brogaard Clausen; Advokat - Nikolaj Wickenberg Linneballe;

Nej

Ja

Nej

/ RETTEN PÅ FREDERIKSBERG RETSBOG Den 20. april 2020 kl. 09.00 holdt Retten på Frederiksberg offentligt retsmøde i retsbygningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-32703/2019-FRB Copyright Management Services Ltd. (advokat Jeppe Brogaard Clausen) mod Sagsøgte (advokat Nikolaj Wickenberg Linneballe) Ingen var tilsagt eller mødt. Retten bestemte i medfør af retsplejelovens § 402, stk. 1, at sagens videre behand- ling ved retten skal ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39. Retten bemærkede, at Østre Landsret ved dom af 8. april 2020 i sag BS- 41559/2019-OLR har fastslået, at Copyright Management Services Ltd. ikke har godtgjort, at selskabet har søgsmålskompetencen til at føre sag om filmen ”Me- chanic: Resurrection” i eget navn. Ved dommen afviste landsretten derfor sagen fra domstolene. Landsretten har ved dommen taget stilling til samme film og samme påståede af- talegrundlag, som det, denne sag drejer sig om. Nærværende sag skal dermed også – alene af den grund – afvises fra domstole-ne. / 2 Retten finder imidlertid anledning til også at bemærke følgende: Indledning Nærværende sag er én af over 150 sager, som selskaberne Copyright Manage-ment Services Ltd. (CMS) og M.I.C.M. - MIRCOM International Content Man-agement & Consulting Ltd. (MIRCOM) tilsammen har anlagt alene ved Retten på Frederiksberg med påstand om, at sagsøgte skal betale 7.500 kr. for ulovlig download og deling af et angiveligt ophavsretligt beskyttet værk via et såkaldt peer- to-peer-, P2P-, BitTorrent-netværk. Efter de udtalelser, som CMS og MIRCOM’s advokat har givet til forskellige me- dier og efter antallet af borgere, der er berørt af de kendelser, som Retten på Fre- deriksberg tidligere har afsagt om, at borgernes identitets- og adresseoplysnin-ger skulle udleveres af borgernes teleselskaber til CMS og MIRCOM, kan det endvidere lægges til grund, at nærværende sag er én ud af flere tusinde, måske 50.000 eller flere, alene i Danmark, hvor CMS og MIRCOM har sendt breve ud til borgerne med krav om betaling for ulovlig download og deling af film via Bit- Torrent-netværk. Efter i øvrigt offentlige tilgængelige oplysninger, herunder på Maverickeye UG’s hjemmeside, der dog ikke ses opdateret siden januar 2018, og fra diverse svenske og norske medier, samt oplysningerne fra andre retssager, herunder EU-Dom- stolens sag C-597/19, kan det endvidere lægges til grund, at CMS og MIRCOM tilsammen har opnået, eller har ønsket at opnå, identitets- og adresseoplysninger på i hundredtusindvis af europæiske borgere. Der er herunder tale om borgere i Finland, Sverige og Norge, hvor CMS er, eller har været, repræsenteret af samme advokat eller advokatfirma, som i Danmark, og der er ligeledes tale om, at man også i disse lande på baggrund af de indhen-tede oplysninger har skrevet til et meget stort antal borgere med krav om beta-ling for ulovlig download og deling af film på tilsvarende vis, som det er sket forud for sagsanlægget i denne sag og de øvrige sager i sagskomplekset ved Ret-ten på Frederiksberg. Det har i offentligheden, herunder bl.a. også i Norge og Sverige, været debatte-ret og kritiseret – herunder fra advokatside – at Njord Law Firms udsendelse af disse breve, og fremgangsmåde i øvrigt, i vidt omfang har været egnet til at pres-se borgere, der meget muligt har været uskyldige, til at indgå forlig. En sådan kritik er bl.a. også kommet til udtryk i et brev af 24. januar 2017, som Forbrukerrådet i Norge og IKT-Norge ifølge oplysninger på Forbrukerrådets hjemmeside har sendt til advokat Jeppe Brogaard Clausen med opfordring til at / 3 stoppe med at udsende de pågældende breve, herunder under henvisning til, at man fremkom med urigtige og vildledende oplysninger og ikke ville kunne be-vise, at man havde et krav mod de pågældende borgere. Forbrukerrådet i Norge har endvidere på deres hjemmeside i et opslag den 5. juni 2018 under overskriften ”Ikke betal svindelkrav fra Advokatfirma” sam-menstillet breve fra Advokatfirma med de breve, der er ud-sendt af Njord Law Firm. Det fremgår bl.a., at Advokatfirma i de pågæl-dende breve henviser til, at deres bevis er tilvejebragt ved anvendelse af Maveri-ckeye UG, og dermed er der tale om samme fremgangsmåde i forhold til den tek-niske fremskaffelse af beviser, som CMS og MIRCOM også har baseret samtlige sager i Danmark på. Advokat Jeppe Brogaard Clausen er i en artikel, bragt i K-News den 13. januar 2020, citeret for, at der er indgået forlig i 60 procent af sagerne i Danmark, og at dette ikke omfatter retssager. Da de breve, der indgår i sagskomplekset ved Retten på Frederiksberg, og som må betegnes som standardbreve, alle lægger op til et forlig mod betaling af nog-le tusinde kroner, og da retten også har kunnet konstatere, at der i en række sa-ger er indgået forlig på et større beløb end de 7.500 kr., der var stævnet for, og i hvert fald i et enkelt tilfælde forlig på 39.000 kr., kan der, selv efter et forsigtigt skøn, være tale om, at sagerne samlet set – over hele Europa – har indbragt, eller har potentiale til samlet at indbringe, CMS og MIRCOM et trecifret millionbeløb. CMS og MIRCOM er imidlertid ikke indehavere af ophavsretten til de film, de har anlagt sag om – og efter landsrettens ovennævnte dom af 8. april 2020 og landsrettens tilsvarende domme af samme dato i sagerne BS-39423/2019-OLR og BS-41550/2019-OLR – har de altså heller ikke på det i disse sager fremlagte grund- lag søgsmålskompetence til i eget navn at forfølge eventuelle krænkelser af op- havsretten. Der foreligger endvidere ingen oplysninger om, i hvilket omfang de beløb, som sagerne – indenretligt såvel som udenretligt – har indbragt, er kom-met indehaverne af ophavsretten til gode. Østre Landsrets domme af 8. april 2020 kan siges at ligge i forlængelse af de i alt 13 sager, som Retten på Frederiksberg tidligere har afvist med den begrundelse, at CMS og MIRCOM ikke var rette sagsøger. Disse sager med tilhørende retsbø-ger er omtalt på Retten på Frederiksbergs hjemmeside ved opslag den 26. marts 2020. Retten på Frederiksberg kan imidlertid konstatere, at det forhold, at såvel Retten på Frederiksberg som Østre Landsret har fastslået, at CMS og MIRCOM har age-ret på et påstået aftalegrundlag, der ikke gør selskaberne til rette sagsøger i sa- / 4 gerne, ikke for nærværende har fået CMS og MIRCOM til af egen drift at hæve samtlige de resterende verserende sager ved Retten på Frederiksberg. Retten har endvidere bl.a. noteret sig, at Ritzau har citeret advokat Jeppe Brogaard Clausen for at have udtalt, at man overvejer at søge Procesbevil-lingsnævnet om tilladelse til at anke landsrettens domme til Højesteret, og at ræk-kevidden af landsrettens domme i forhold til de øvrige sager afhænger af aftale-grundlaget i disse sager, og at ”man skal drøfte med filmproducenten, om man ønsker at indtræde direkte i de her sager.” Sagernes bevismæssige stilling Generelle bemærkninger Det kan konstateres, at alle sagerne i sagskomplekset er identiske i forhold til de overordnede bevismæssige spørgsmål, de rejser. Der er således for det første tale om, at det er det samme grundlæggende tekni-ske bevis, som CMS og MIRCOM har fremlagt i samtlige sager, i form af logop- lysninger om den ip-adresse, der angiveligt var knyttet til den sagsøgte borgers internetabonnement på tidspunktet for den påståede krænkelse af ophavsretten. Disse logoplysninger er angiveligt i samtlige tilfælde tilvejebragt af programmet MaverikMonitor, som selskabet Maverickeye UG angiveligt står bag. I nærvæ- rende sag har CMS imidlertid ikke indleveret nogen logoplysninger, og CMS har dermed ikke fremlagt noget bevis i sagen overhovedet. Der er for det andet tale om, at beviset i form af logoplysninger (i det omfang det overhovedet eksisterer i nærværende sag) i bedste fald siger noget om, hvilke da-ta der er blevet overført fra én ip-adresse til en anden, men ikke i sig selv noget om, hvem der måtte stå bag de pågældende dataoverførsler eller hvilken compu-ter, tablet eller smartphone, der måtte være anvendt hertil. Det kan lægges til grund, at flere tusinde af de borgere, der har modtaget breve fra Njord Law Firm, og flere hundrede af de borgere, der siden er blevet stævnet, alle har afvist at kende noget til ulovlig download og fildeling overhovedet. Mens der i sagens natur ikke uden videre kan ses bort fra muligheden af, at vis-se af disse borgere ikke fortæller sandheden – eller den fulde sandhed – i den for- bindelse, kan der i hvert fald ses bort fra muligheden af, at samtlige af disse helt almindelige borgere, hvoraf formentlig størstedelen aldrig har været i kontakt med retssystemet, allesammen lyver. Der kan herunder ses bort fra muligheden af, at en 84-årig dement kvinde, som omtalt i en artikel i Berlingske Tidende den 22. juli 2019, skulle have gjort sig / 5 skyldig i ulovlig download og deling af film ved hjælp af BitTorrent-teknologi, mens hun i øvrigt var indlagt som følge af sin demenssygdom. Der kan også ses bort fra muligheden af, at alle de borgere, der har kunnet doku- mentere eller sandsynliggøre, at de ikke var hjemme, og herunder f.eks. var bort- rejst, på tidspunktet for de påståede ophavsretskrænkelser, også lyver, men blot har sat deres BitTorrent-klienter til automatisk at downloade film, mens de f.eks. var ude af landet i uge- eller månedsvis. Der kan ligeledes ses bort fra muligheden af, at borgere, der (angiveligt) har kun- net dokumentere, at de har betalt for legale tjenester som Netflix, HBO, Spotify m.fl., ved siden af dette skulle have en interesse i at downloade og fildele pri-mært amerikanske b-film og pornofilm via BitTorrent-netværk. Der er derfor en formodning for, at som minimum en vis - ukendt - procentdel af de borgere, der er blevet kontaktet af Njord Law Firm, og herunder de borgere, der siden er blevet sagsøgt, rent faktisk ikke har haft noget med ulovlig downlo-ad og fildeling at gøre. Der kan allerede på den baggrund siges at være en risiko for, at – i hvert fald en del af – forklaringen herpå er, at der er en fejlkilde i CMS/MIRCOM’s bevisind- samling og håndtering af beviserne, eller eventuelt hos de teleselskaber, der har udleveret oplysningerne om de pågældende ip-adresser og borgere. Det forhold, at der således er en forhåndsformodning for, at i hvert fald en vis - ukendt - procentdel af de sagsøgte borgere ikke selv har foretaget ulovlig down- load eller fildeling, indebærer, at det bliver et potentielt betydeligt retssikker- hedsmæssigt problem i den enkelte sag, hvis retstilstanden skulle være den, som hævdet af CMS og MIRCOM, at domstolene – blot som følge af nogle tekniske beviser, som er tilvejebragt af CMS/MIRCOM selv – ved en eventuel realitetsprø- velse af det rejste krav i den enkelte sag skulle tage udgangspunkt i en formod-ning om, at sagsøgte er ansvarlig for de påståede krænkelser, hvis ikke sagsøgte selv kan bevise det modsatte, herunder manglende ansvar for andres, f.eks. en bofælles, handlinger. Dette retssikkerhedsmæssige problem bliver så meget desto større som følge af den passivitet, som CMS/MIRCOM har udvist i forbindelse med deres håndte-ring af samtlige sager, og som har bevirket, at de påståede krænkelser alle ligger meget lang tid forud for tidspunktet for stævningens indlevering. I nærværende sag er der tale om, at den påståede krænkelse skal have fundet sted den 26. november 2016, og stævningen er indleveret den 19. juli 2019. Dette bevirker for det første, at det må antages at være umuligt på nuværende tidspunkt for den enkelte sagsøgte borger selv at indhente oplysninger fra den / 6 pågældendes teleselskab om, hvilken ip-adresse borgeren var tildelt på et givent tidspunkt, så langt tilbage i tiden. Borgeren kan således ikke få efterprøvet det centrale bevis, og om der eventuelt kan være sket fejl i forbindelse med CMS/MIRCOM’s indsamling og håndtering af data, netop på det for den konkrete sag relevante tidspunkt, eller om der even-tuelt kan være sket fejl i teleselskabets håndtering af data i forbindelse med sel-skabets tilvejebringelse og udlevering af oplysningerne om ip-adressen og abon-nenten bag, ligesom der heller ikke er adgang til at kontrollere CMS/MIRCOM’s håndtering af de udleverede oplysninger. Borgeren vil i mange tilfælde, f.eks. hvor den pågældende router og/eller com-puter ikke længere eksisterer, heller ikke kunne foranstalte tekniske undersøgel-ser heraf på nuværende tidspunkt, herunder i forhold til om eventuelle hacke-rangreb (eller lignende) eller tekniske problemer af betydning for sagen kan ha-ve gjort sig gældende på daværende tidspunkt. Da alle sagerne endvidere vedrører ét - og kun ét - konkret tidspunkt flere år til- bage i tiden vil det i sagens natur også i mange tilfælde kunne være vanskeligt for borgeren præcist at redegøre for, hvem der ellers måtte have kunnet benytte borgerens netværk på det pågældende tidspunkt. Den af CMS/MIRCOM udviste passivitet kan således i sig selv udgøre et betyde- ligt retssikkerhedsmæssigt problem i sagerne. Hvis en realitetsprøvelse af sagerne skulle komme på tale, ville de ovennævnte forhold gøre det nødvendigt at vurdere alle sagerne og de spørgsmål, som de overordnet rejser, i et samlet perspektiv i forhold til de fremlagte beviser og til- vejebringelsen af disse, samt i forhold til selskaberne CMS, MIRCOM og Mave- rickeye UG’s forhold og den måde, som sagerne hidtil er ført på. En konkret vurdering af beviserne i hver enkelt sag, der alene forholdt sig til den konkrete sagsøgte borgers eventuelle fremlagte oplysninger til støtte for dennes uskyld, men som ikke forholdt sig generelt til pålideligheden og troværdigheden af – og usikkerhedsmomenterne i – de af CMS og MIRCOM fremlagte oplysnin-ger, og hvad – om noget – man med sikkerhed måtte kunne udlede heraf, ville således allerede af de ovenfor anførte grunde indebære en stor risiko for, at der blev truffet materielt urigtige afgørelser, hvor hensynet til generelt at kunne be-kæmpe ulovlig fildeling og stille enkeltindivider til ansvar for deres eventuelle krænkelser af ophavsretten ville komme til at indebære en tilsidesættelse af hen-synet til den enkelte borgers retssikkerhed. Denne risiko er selvsagt stor, når borgerens muligheder for at bevise, at borgeren ikke har været ansvarlig for en eventuel krænkelse, reelt ikke er til stede. De an- / 7 førte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder gælder endvidere så meget desto mere i de – indtil videre mange – tilfælde i dette sagskompleks, hvor borgerne tillige er selvmødere i småsagsprocessen. Som følge af sagernes karakter, er det er således ikke uden videre muligt for retten at give borgeren den vejledning, der er forudsat i forarbejderne til retsplejelovens regler om småsagsprocessen, med henblik på at sikre borgeren mod materielt urigtige resultater og sikre, at borge-ren opnår den retsstilling, som borgeren efter lovgivningen har krav på. Hvad kan der udledes af de tekniske beviser, som CMS og MIRCOM har frem-lagt, med hensyn til spørgsmålet om sagsøgtes ”delinger” af et værk og omfan-get heraf? CMS og MIRCOM har fremlagt en række sagkyndige rapporter med henblik på at dokumentere pålideligheden og ufejlbarligheden af det program, MaverikMo-nitor, som angiveligt har indhentet de dataoplysninger, der i samtlige sager i sagskomplekset udgør det eneste bevis, når sagsøgte i øvrigt ikke har oplyst no-get kendskab til forholdet. Af disse sagkyndige rapporter, som CMS og MIRCOM har fremlagt til støtte for, at retten kan forlade sig på de angiveligt indsamlede data – og kan udlede præ-cis dét af disse data, som CMS og MIRCOM hævder – er der imidlertid kun én, der udtaler sig om forhold af betydning for vurderingen af det for samtlige sager centrale spørgsmål om, hvorvidt der er sket ”deling” af den i den konkrete sag omhandlede fil – og i givet fald i hvilket omfang – og om det uden videre kan lægges til grund, at der i så fald er tale om en ”deling” , som en bruger af det på-gældende netværk har foretaget bevidst eller tilstrækkeligt uagtsomt til at ifalde ansvar. Den pågældende rapport af 18. oktober 2018 er udarbejdet af Norges teknisk-na- turvitenskapelige universitet (NTNU) og bærer titlen ”En drøfting rundt bevise-ne som er lagt frem i CMS-saken” (i det følgende betegnet som NTNU-rapport 2). Rapporten har også en første del, ligeledes af 18. oktober 2018, der bærer titlen ”Generell rapport om fildeling-teknologier med et spesielt fokus på BitTorrent” (i det følgende betegnet som NTNU-rapport 1). Rapporterne er udarbejdet til brug for en ankesag i Norge mellem Telenor og CMS, efter at Telenor m.fl. i første instans blev dømt til at udlevere personoplys-ninger om ca. 23.000 kunder til CMS. Rapporterne beskriver BitTorrent-teknologiens virkemåde og formål, nemlig at muliggøre, at der via et netværk hurtigt og effektivt kan deles meget store filer, som f.eks. film, mellem flere computere på samme tid. / 8 BitTorrent-teknologien går således grundlæggende ud på, at en stor fil, altså f.eks. en film, i forbindelse med, at den gøres tilgængelig i det pågældende Bit-Torrent- netværk deles op i meget mindre dele, og at disse dele siden (i vilkårlig rækkefølge) kan hentes af en computer i netværket fra andre computere i netvær-ket, der måtte være i besiddelse af den ene eller anden del. Computerne i netvær-ket er hver især kommet gradvist i besiddelse af flere og flere dele af den samle-de fil efter at have efterspurgt de pågældende dele i netværket, og derved at alle de computere i netværket, der har hentet en del, samtidig automatisk via BitTor-rent-teknologien stiller denne del til rådighed for de andre computere i netvær-ket. Til sidst vil alle delene så automatisk kunne samles til den oprindelige fil – film – på samtlige af de computere i netværket, der har ønsket at hente filen. Pointen er, at fildelingen på denne måde bliver hurtigere og mere effektiv, end hvis én server stillede hele filen til rådighed alene og samtlige andre computere, der efterspurgte filen, hver især skulle hente hele filen på denne server. Rapporterne fra NTNU (der i øvrigt bruger forkortelsen ”MM” for MaverikMo- nitor) indeholder bl.a. følgende definitioner af betydning for forståelsen af termi- nologien på området: ”capture En capture refererer i denne rapporten til én enkel dataover-føring fra en peer i ett P2P nettverk til MM. klient En klient er i denne rapporten brukt om en gitt bit programva-re som kommuniserer med andre. Om man starter et program for å delta i ett BitTorrent nettverk har man startet en BitTorrent klient. … leech er en peer i et BitTorrent nettverk som laster ned data. Dette be-tyr at peeren ikke enda sitter med 100% av datasettet. peer er en klient som deltar i ett BitTorrent nettverk. … seed En seed er en peer i et BitTorrent nettverk som laster opp data. Dette betyr at peeren sitter på minst en liten bit av datasettet. sverm Alle peers i et BitTorrent nettverk som deltar i delingen av et gitt datasett på et gitt tidspunkt.” / 9 Rapporterne påkalder sig særlig opmærksomhed i forhold til den omstændig-hed, at CMS og MIRCOM i samtlige sager har støttet det rejste krav på, at der kan sættes lighedstegn mellem antallet af delinger af det i sagen omhandlede værk og den såkaldte ”swarmsize” , som programmet MaverikMonitor angive-ligt har indhentet oplysninger om. Oplysningerne om ”swarmsize” indgår imidlertid ikke i de af CMS og MIRCOM sædvanligvis fremlagte logoplysninger i sagerne, men er først blevet indleveret af CMS/MIRCOM på rettens eller sagsøgtes advokaters forespørgsel. I replik indleveret i rettens sag BS-3148/2019-FRB har CMS endvidere i stedet blot anført følgende: ”CMS bemærker i samme forbindelse, at hver fildeling af et filmværk i gennemsnit sker til et publikum på 500 (såkaldt swarm-size). Hvis dette gennemsnit lægges til grund for fildelingen af filmværket ”Sur-vivor ”, vil det rimelige vederlag udgøre kr. 35.000 (500 spredninger x 70 kr. pr. spredning). CMS udregner ikke på nuværende stadie swarm size for de enkelte fildelinger, men fastsætter kravet skønsmæssigt til kr. 7.500.” Ud over, at denne ”gennemsnitsbetragtning” er udokumenteret, er den i mod-strid med de oplysninger og anbringender, som CMS og MIRCOM i øvrigt er fremkommet med i forhold til spørgsmålet om, hvorledes det kan godtgøres, at den sagsøgte borger på det tidspunkt, som der er sagsøgt for, har foretaget et be-stemt antal ”delinger” af den pågældende film, filmsekvens eller episode af en serie. Af NTNU-rapport 2, s. 23, fremgår følgende om spørgsmålet om muligheden for at indkredse omfanget af deling af information via et BitTorrent-netværk: ”For å kunne si noe om i hvilket omfanget en gitt peer driver å deler informasjon i et BitTorrent-nettverk må man dessverre drive med esti-mering. Å nøyaktig påvise hvor mye en kunde deler i et BitTorrent-nettverk er krevende da det krever tilgang til å overvåke all trafikken fra denne kunden. Det finnes ikke en sentral oversikt over dataover-føringene da utvekslingen av data skjer direkte mellom peers. Det man derimot kan er å konstatere at en peer deltar i en sverm, og man vet at en peer som deltar i en sverm normalt sett alltid er der for å la-ste ned datasettet og som en konsekvens av det vil den også samtidig laste opp datasettet til andre peers. Etter å ha konstatert at en peer del-tar i en sverm kan man konstatere omfang ved å se på tilstedeværelse over tid. Man kan ikke si hvor mye en peer har delt med andre, men / 10 det er veldig sannsynlig at en peer som er i en sverm over lang tid har delt mer enn en som er i en sverm i kort tid. Omfang kan også konstateres utifra antall verk som er delt. At en gitt abonnent har delt små deler av 5 verk vil bety at den sannsynligvis har lastet ned disse 5 verkene, da deltakelse i en sverm i all hovedsak handler om at en ønsker at få tak i verket. En usikkerhet her er at en IP-adresse som er overvåket over tid kan ha hørt til mer enn en abon-nent … Nesten alle verdiene som er lagt frem i denne saken er uegnet for a si noe sikkert om omfanget verkene CMS håndterer blir delt. Dette in-kluderer feltene ”swarm-size” , … , enten fordi de ikke sier noe om om-fang i det hele, eller fordi de inkluderer verk som ikke CMS håndterer rettighetene til. Det eneste feltet som egner seg til a si noe om omfang for delingen av CMS sine verk er feltet ”Captures/title” da denne ver-dien beskriver antall ganger MM har observert denne IP-adressen dele informasjon som CMS har rettighetene til. Dette tallet alene er dog dessverre ikke en god indikasjon på omfang. Man må ha en tidsangi-velse for hver capture i tillegg, og selv da vil det være en usikkerhet knyttet til koblingen mellom en IP-adresse og den faktiske bruker.” Det bemærkes, at dét som rapporten her beskriver, er problemerne i forhold til at kunne skønne over et samlet omfang af den enkelte bruger af netværkets ”de- linger” , herunder over længere tid og af flere værker. De beskrevne problemer bliver imidlertid så meget desto større, når dét, som CMS og MIRCOM hævder at kunne godtgøre i den enkelte sag, er hvor mange ”delinger” , sagsøgte har foretaget på det i stævningen anførte klokkeslæt. I forhold til spørgsmålet om betydningen af størrelsen af en ”swarm-size” frem-går af NTNU-rapport 1, s. 9 og s. 16, bl.a.: ”Alle peers som deltar i distribusjonen av et gitt datasett regnes som dette datasettets sverm. Hvert datasett har sin egen sverm med peers. En BitTorrent-klient vil normalt sett kun aktivt kommunisere med ca 50 andre peers selv om det er mange flere peers i svermen. … Om man justerer opp eller ned størrelsen på svermen … vil prinsippe-ne forbli de samme. Hver enkelt peer vil i gjennomsnitt dele like mye. Hovedforskjellen når en sverm blir større er at hver enkelt peer deler med flere andre peers, samtidig som at de deler en mindre andel av datasettet med hver enkelt peer. Totalen blir den samme. Det er dette som gjør at BitTorrent skalerer så godt. Når en sverm blir veldig stor / 11 er det mange som vil laste ned data, men det er samtidig like mange som laster opp data. Dermed vil ikke lasten øke, sett fra en peers syns-punkt selv om den totale datatrafikken i svermen er mye høyere.” Det anførte uddybes i afsnit 4.1.1 på side 12 ff i NTNU-rapport 2: ”Størrelsen på en gitt sverm, altså hvor mange som aktivt tar del i de-lingen av et gitt datasett, er ikke en indikasjon på hvor aktiv en gitt pe-er er i nettverket. Det påstås at en stor sverm betyr at det er mange an-dre man kan dele data med, men man må samtidig huske at en stor sverm også betyr at det er mange andre en gitt peer kan spørre for å hente en del. Man har altså flere peers å dele data med, men med hver enkelt peer deler man mindre deler av datasettet. Når alt kommer til alt vil forholdet mellom nedlasting og opplasting innenfor en sverm alltid være én, og om da noen peers deler mye mer enn andre ender man opp med at de fleste som deltar i en sverm deler mindre enn om-fanget av ett datasett. De allerfleste BitTorrent klienter har som en del av sine innstillinger en begrensning på hvor mange andre peers den tar kontakt med … [fodnote 14: Både Transmission v2.92 på Ubuntu og uTorrent v.3.5.4 på Windows opererer med maks 50 peers per sverm og maks 200 pe-ers totalt sett]. Dermed er det enda et moment som bidrar til at det i praksis ikke er noen forskjell for en gitt peer om svermen har 1 000 el-ler 10 000 peers når det kommer til hvor mye en gitt peer kommer til å dele. CMS har påpekt i et av sine prosessskriv at mange peers i en sverm minker sannsynligheten for at MM logger en gitt peer, fordi det er så mange andre peers man kan koble seg til i tillegg til MM. CMS skri-ver: Ettersom utvelgesen skjer automatisk vil det således være min-dre og mindre sannsynlig at brukeren kun kobler seg opp mot rettighetshaver jo større Swarm-size det er snakk om. Denne argumentasjonen er å snu opp ned på hvordan BitTorrent fun-gerer. Det er ikke den som ønsker å dele datasettet som tar kontakt med andre peers, men det er den som ønsker å få tak i datasettet som gjør det. Når MM jobber mot BitTorrent nettverkene tar den rollen til en peer som ønsker å laste ned en del av datasettet, og det er med an-dre ord MM som tar initiativet til oppkoblingen. … / 12 CMS legger stor vekt på at en stor sverm betyr at deltakerne av denne svermen er mer aktive, og med det driver fildeling i et større omfang enn deltakere i en sverm som er mindre. De uttaler blant annet at det å dokumentere størrelsen på en sverm dokumenterer at en deltaker har deltatt i svermen over tid selv om de bare har en eneste capture. I sitt anketilsvar skriver CMS på side 39 hvordan størrelsen på svermen betyr et bedre dokumentert omfang enn hva som ble lagt frem i scan-box saken, hvor det bare var lagt frem 1 capture uten informasjon om svermen: Herunder er det ført bevis for at ”swarmsize” på dagen krenkel-sen tok sted. Som tidligere beskrevet sannsynliggjør dette at krenkeren har vært i svermen over tid. Videre viser verdien us-annsynligheten for at man kun kobler seg opp til MaverickMo-nitor. Verdien sannsynliggjør også deling med andre brukere, og dermed en krenkelse av et visst omfang, jft punkt 3.3 At det er mange som deltar i en sverm betyr ikke at alle i svermen har deltatt i lengre tid. Så lenge svermen er fungerende er det ikke mer sannsynlig at en er tilstede lenge selv om det er en større sverm. CMS sikter muligens til at det er lite sannsynlig at en peer kobler seg opp mot MM når det er mange andre i svermen fordi det er så mange an-dre den kan koble seg opp til istedet, men dette setter virkemåten i svermen på hodet all den tid at det er MM som tar initiativ til oppkob-lingen fordi det er MM som opererer som nedlaster. Da MM faktisk ikke er på jakt etter å laste ned datasettet vil det ikke være noen grunn til at MM ikke skal be om å få den samme delen av datasettet fra alle peers i en sverm. Når det kommer til sannsynligheten for å dele data er den ikke større i en stor sverm. Dersom det i svermen er mange peers som sitter på hele datasettet, samtidig som at det er få leechere, vil faktisk sannsyn-ligheten bli lavere for at en gitt peer deler data enn om en er i en sverm hvor de este er leechere, fordi det er så få som har behov for å laste ned datasettet. I motsatt fall, hvor en peer besitter hele datasettet for en sverm hvor det bare er leechere som ikke har noe særlig av dataset-tet, vil det faktum at peers deler de deler av datasettet de allerede har gjøre at det ikke er noen peers som kommer til a dele mye mer enn an-dre.” Den eneste sagkyndige rapport, der udtaler sig om spørgsmålet om MaverikMo- nitors mulighed for at påvise antallet af ”delinger” , afviser altså, hævet over en- hver tvivl, at der kan sættes nogen form for lighedstegn mellem antallet af ”de- linger” og swarmsize. / 13 Det kan således konkluderes, at det allerede af den grund er faktuelt forkert, når CMS og MIRCOM sætter lighedstegn mellem størrelsen af en ”swarm” og antal-let af delinger på et bestemt klokkeslæt og hævder, at en ”swarmsize” på mere end 110 viser, at der er sket ”delinger” i tilsvarende antal. Der er således ingen dækning for, at CMS/MIRCOM kræver betaling for den påståede ophavs- retskrænkelse, som om det var bevist, at sagsøgte på det pågældende tidspunkt havde foretaget 110 selvstændige ophavsretskrænkelser, ”delinger” , svarende til fuld ” eksemplarfremstilling” og videredistribution af disse eksemplarer til (mindst) 110 andre, og der er dermed ingen dækning for at kræve et vederlag på 70 kr. gange 110, der netop hviler på en beregning svarende til, at der var sket en sådan eksemplarfremtilling og videredistribution. Det kan endvidere konkluderes, at CMS og MIRCOM og deres advokat har væ-ret klar over, at der ikke har været tilstrækkeligt belæg for at argumentere såle-des med hensyn til bevisets stilling, som man har gjort i samtlige sager. Tilbage står, at CMS/MIRCOM i samtlige sager i bedste fald alene kan bevise, at sagsøgte i ét enkelt tilfælde (dét tilfælde på dét tidspunkt, der er sagsøgt for) har foretaget helt eller delvist download af det i sagen omhandlede værk, og at Ma- verikMonitor har kunnet hente den tilsvarende del af værket via sagsøgtes ip- adresse. Dette flugter for så vidt udmærket med det forlig om betaling af 56 kr., som CMS indgik i rettens sag BS-25462/2018-FRB, og hvor CMS gjorde gældende, at man skulle anses for at have vundet sagen – uagtet, at sagsøger ifølge forligsteksten ikke havde anerkendt nogen form for krænkelse. CMS anførte i den forbindelse ikke desto mindre, at CMS med forliget havde opnået det, som CMS ønskede med sagsanlægget, nemlig at få sagsøgtes ophavsretskrænkelser bragt til ophør samt at have opnået ”et rimeligt vederlag.” CMS/MIRCOM har derimod ikke ført – og vil ikke kunne tilvejebringe – bevis i den enkelte sag for, at der er sket flere ”delinger” (fuldt ud) af det i sagen om- handlede værk fra den i sagen omhandlede ip-adresse. Når det således i NTNU-rapport 2 anføres ”Å nøyaktig påvise hvor mye en kun-de deler i et BitTorrent-nettverk er krevende da det krever tilgang til å overvåke all trafikken fra denne kunden” , er der tale om en konstatering af, at en sådan adgang til overvågning er MaverikMonitor ikke i besiddelse af. Når det videre i rapporten anføres, at der ikke findes ”en sentral oversikt over dataoverføringene da utvekslingen av data skjer direkte mellom peers” , er der li- geledes tale om en konstatering af, at MaverikMonitor ikke kan overvåge, hvil-ken dataudveksling – og dermed eventuel ”deling” – der måtte foregå mellem de / 14 enkelte ”peers” . MaverikMonitor kan alene foretage registreringer af, hvilken da- taudveksling der foregår mellem MaverikMonitor og de ”peers” , som Maverik- Monitor selv er i forbindelse med. CMS og MIRCOM har navnlig heller ikke noget bevis for, hvem af deltagerne i en ”swarm” i et BitTorrent-netværk, der måtte have gjort det ophavsretligt be-skyttede værk tilgængeligt i netværket til at starte med (altså har ageret som den oprindelige ”seeder”). Det bemærkes, at sagerne herved adskiller sig fra omstæn-dighederne i dommen gengivet i U 2011.1736 H, hvor den sagsøgte – efter en konkret vurdering af det anvendte peer-to-peer-netværks virkemåde – blev dømt for at have stillet sit eget digitale musikbibliotek til rådighed for andre brugere af netværket, og altså for at have ageret som oprindelig ”seeder” , mens han i øv-rigt blev frifundet for den del af sagen, der vedrørte, at han skulle have skaffet sig musiktitler via det pågældende netværk. Det er imidlertid den oprindelige ”seeders” tilgængeliggørelse af en fil, der ud-gør overførslen til almenheden af det eventuelt ophavsretligt beskyttede værk via netværket. Det pågældende netværk og den pågældende ”swarmsize” vil til enhver tid have en given størrelse, som ikke i sig selv øges derved, at én eller flere brugere af netværket giver sig til at downloade det pågældende værk via netværket. Den enkelte brugers anvendelse af BitTorrent-teknologien indebærer således ikke, at der sker en overførsel til almenheden (deling) udover den, der al-lerede er gjort mulig, fordi nogen har placeret filen i netværket til at starte med. Således som teknologiens virkemåde er beskrevet, er den enkelte brugers ”see- ding” (deling) af brudstykkerne af filen ikke nogen nødvendig forudsætning for, at de andre brugere af netværket kan hente den allerede tilgængeliggjorte fil (så længe bare én anden ”seeder” filen), og den enkelte brugers adfærd bidrager så-ledes ikke til en spredning til andre brugere af netværket, der ikke ville være sket alligevel (blot eventuelt langsommere), når disse brugere selv har besluttet sig for at gå i gang med at hente (downloade) filen. Er der f.eks. kun én anden bru-ger end den oprindelige ”seeder” , vil download af filen således antageligt blot gå langsommere, og der sker ingen yderligere spredning af filen. Brugernes samlede adfærd har altså i realiteten primært betydning for, hvor hur-tigt brugerne, der hver især via netværket har foretaget (ulovlig) download af (dele af) filen, kommer i besiddelse af den fulde fil, og som beskrevet i NTNU-rapport 2 vil der i praksis være tale om, at den enkelte bruger kobler sig op til maksimalt 50 andre computere i netværket for at opnå den bedst mulige udnyt-telse af teknologien og dermed det hurtigste og mest effektive download af filen. Der er således også af den grund ikke tale om, at der i en ”swarm” i et givent net- værk sker ”delinger” af det ophavsretligt beskyttede værk svarende til antallet af deltagere i denne ”swarm” . / 15 Den retvisende beskrivelse er derimod, at hvis der er 110 deltagere i en ”swarm” , så vil disse deltagere – hvis de alle har downloadet den pågældende fil fuldt ud ved hjælp af BitTorrent-teknologien – alle have udnyttet denne teknologi til at hente forskellige dele af filen hos hinanden (men altså kun i et samspil med i alt maksimalt 50 computere) med henblik på hurtigst muligt at kunne downloade og åbne den pågældende fil på deres egen computer uden at betale herfor. Som ovenfor anført betyder dette imidlertid netop ikke, at hver af de 110 delta-gere har foretaget 109 ”delinger” til de øvrige deltagere i netværket af det pågæl-dende værk, men blot at ophavsretsindehaveren i 110 tilfælde er gået glip af den betaling for download af filmen, som ophavsretsindehaveren havde krav på. Det må derfor også antages, at EU-Domstolen i sag C-597/19 som svar på det præjudicielle spørgsmål 1 a, der er rejst i den sag, vil fastslå, at ”seeding ” af i sig selv uanvendelige ”pieces ” af et ophavsretligt beskyttet værk ikke som sådan ud- gør en overføring til almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettighe- der i informationssamfundet. Hvorledes kan et eventuelt krav herefter gøres op? CMS/MIRCOM, der ved anvendelsen af MaverikMonitor i sagens natur må ha-ve overvåget og indsamlet oplysninger om ip-adresserne på samtlige deltagere i den pågældende ”swarm” , kan herefter alene med rette sagsøge samtlige 110 del-tagere for 70 kr. hver (hvis den af CMS/MIRCOM under henvisning til U 2005.60 V anførte beregning af filmens pris i øvrigt lægges til grund). Alternativt skulle der være tale om et synspunkt om, at alle brugere af et BitTor- rent-netværk må hæfte hver især og solidarisk for hinandens handlinger og der-med det totale antal gange det pågældende værk måtte være downloadet fuldt ud via netværket. Et sådant synspunkt har hverken CMS eller MIRCOM imidler-tid gjort gældende, og synspunktet støder desuden bl.a. på det problem, at det – som omtalt straks nedenfor – ikke uden videre kan konkluderes, at den enkelte deltager i et netværk er klar over, at dennes download af en fil også bevirker, at andre brugere potentielt får nemmere og hurtigere adgang til samme fil. Hertil kommer som ovenfor anført, at den enkelte brugers download er uden selvstæn-dig betydning for det samlede antal downloads, og at der, som følge af teknolo-giens virkemåde, for den enkelte bruger i det enkelte tilfælde – alt andet lige – vil være tale om, at alene en begrænset del af filen ”deles” med en begrænset del af sværmen. CMS og MIRCOM har i samtlige sager rejst krav opgjort under henvisning til dommen refereret i U 2005.60 V – og dermed til en vederlagsberegning ud fra en / 16 anslået, reduceret salgspris af en dvd i fuld spillefilmslængde med fradrag i øv-rigt af udgifter til fremstilling og distribution samt andre driftsudgifter. CMS og MIRCOM har imidlertid i en række sager undladt at oplyse om, at sagen ikke drejede sig om et værk i fuld spillefilmslængde, men derimod f.eks. en sce-ne fra en pornofilm, der kunne erhverves til en langt mindre pris. Det kan herefter samlet set konstateres, at CMS og MIRCOM med de allerede indgåede forlig og afsagte domme i sagskomplekset potentielt (ud over, at de i øvrigt ikke er at anse for rette sagsøgere i sagerne) har opnået en meget stor over- kompensation for de enkelte, eventuelle ophavsretskrænkelser, og at det i hvert fald ikke har været med rette, at den enkelte bruger er blevet afkrævet et beløb, der i givet fald også har dækket fuldt ud for andre brugeres selvstændige og egenhændige ophavsretskrænkelser. Andre bevisproblemer NTNU-rapport 2 udtaler sig også om en række andre forhold, der viser, at der er yderligere grunde til, at CMS og MIRCOM ikke har godtgjort, at det rejste krav i de enkelte sager er berettiget. Bevisproblemer i forhold til dynamiske ip-adresser og logoplysninger over længere tid På s. 4 og s. 5 i NTNU-rapport 2 berøres spørgsmålet om dynamiske ip-adresser: ”Da det er mulig at en IP-adresse bytter eier er det viktig at internett- leverandør (Internet Service Provider, ISP) kan verifisere at en gitt abonnent har hatt en gitt IP-adresse i alle de tidspunktene CMS har gjort captures for denne adressen. … I detaljerte eksempel som CMS har lagt frem, …, ser man tydelig at fil- delingen har skjedd over lang tid. Skal man konstatere at det er sam-me abonnent som har deltatt i alle disse svermene må man sjekke at det er denne abonnenten som har hatt denne adressen fra 28. mai 2016 til 25. januar 2017. I prosessskriv av 15. august på side 16 skriver CMS følgende: Retten opplyses om at CMS ikke har kjennskap til systemene til de ulike internettleverandørene, og når en IP har blitt overvåket over lang tid, vil det derfor være umulig for CMS å vite hvorvidt IP-Adressen har gått over til en annen abonnent. Dette bør like-vel ikke være avgjørende. For det første vil det i de overveiende fleste tilfellene dreie seg om samme bruker som deler filmen for- / 17 di et annet scenario forutsetter at IP-adressen går over til en an-nen bruker som deler akkurat samme hash som den forrige brukeren. For det andre vil Telenor mfl. kunne se om abonnen-ten er den samme nå som på tidspunktet for de midlertidige for-føyingene. Her er det flere momenter som er veldig viktige fra et teknisk perspek-tiv, dersom man ønsker å knytte aktiviteten til en gitt abonnent. CMS har rett i at det for CMS vil være umulig å vite hvorvidt en IP-adresse går over til en annen abonnent. Det er det bare ISP som kan sjekke. … Det er … veldig viktig at alle tidspunktene det er gjort captures i over-våkingen av en gitt adresse blir oppgitt, fordi det er bare slik ISP kan kontrolleres at det er samme abonnent. … Det er til slutt et punkt til fra det CMS skriver på side 43 av ankesva-ret sitt som må kommenteres når man drøfter innvirkningen av dyna-miske IP- adresser: Det er først etter en eventuell utlevering at CMS har mulighet til å undersøe det reelle omfanget bak krenkelsen og abonnenten vil først da kunne gi informasjon som indikerer at IP-adressen er re-allokert. Her vil CMS at det skal være opp til abonnenten å bevise at IP-adres-sen er reallokert, men slik kan det ikke fungere. De aller fleste abon-nenter av en ISP har ikke kontroll på hvilken adresse de benytter når, fordi det er noe man ikke trenger å forholde seg til. Da er det selvføl-gelig umulig at det er abonnenten som skal bevise dette. Det er helt klart at man må sjekke at de aktuelle captures hører til en gitt abon-nent før personopplysninger utleveres.” Det ligger fast, at noget sådant ikke er blevet tjekket i sagerne i dette sagskom- pleks, inden de sagsøgtes personoplysninger blev udleveret. Det ligger også fast, at det ikke siden er blevet tjekket, om den i den enkelte sag omhandlede ip-adres-se vitterlig også har været tildelt den sagsøgtes internetabonnement på samtlige de tidspunkter, som den af CMS/MIRCOM fremlagte log indeholder. Det er (bl.a.) derfor et problem, når CMS og MIRCOM standardmæssigt i alle sa- ger fremhæver og gør gældende, at der er konstateret (en lang række) yderligere krænkelser via sagsøgtes ip-adresse, end den krænkelse, der er stævnet for, og anfører, at ”det fulde omfang af krænkelserne bør indgå som et element i den samlede culpabedømmelse.” / 18 CMS og MIRCOM kan ikke med føje anmode retten om lægge vægt på yderli-gere eventuelle krænkelser, når CMS og MIRCOM ikke har stævnet for disse krænkelser og ikke har ført– og ikke på nuværende tidspunkt kan føre – bevis for, at ip- adressen på samtlige i loggen anførte tidspunkter har været knyttet til sagsøgtes internetabonnement. Hertil kommer, at CMS og MIRCOM heller ikke har ført noget bevis for, at even- tuelle øvrige værker, som er nævnt i logoplysningerne, er værker, for hvilke der er sket en ophavsretskrænkelse og i den forbindelse, hvem der måtte have været indehaver af ophavsretten. Udover at CMS og MIRCOM efter landsrettens domme af 8. april 2020 ikke kan anses som rette sagsøger i de anlagte sager, foreligger der således heller ingen oplysninger i den enkelte sag om CMS eller MIRCOM’s eventuelle beføjelser i forhold til eventuelt øvrige nævnte værker i logoplysningerne. Bevisproblemer i forhold til spørgsmålet om uagtsomhed NTNU-rapport 2 behandler også spørgsmålet om, hvorvidt det uden videre kan lægges til grund, at en bruger af et BitTorrent-netværk ved, at et download af en fil via netværket også indebærer et (delvist) upload. På side 5 f anføres således: ” 2.2 Med hvilket overlegg skjer deling/opplasting? Et moment som er diskutert en del er i hvor stor grad en vanlig bruker er kjent med at man laster opp data samtidig som at man laster ned data ved hjelp av BitTorrent. Om det har en relevans for saken at op-plasting skjer med overlegg bør man tenke igjennom hvilke indikato-rer man har for at opplastingen faktisk skjer med overlegg. Deretter kan man vurdere om det er sannsynlig at overlegg finner sted for de fleste eller ikke. Det er en rekke faktorer som er lagt frem i saken. CMS argumenterer med at det er sannsynlig at de fleste kjenner til at det lastes opp fordi: Diskusjonfora: Det finnes diskusjonsfora på nett hvor brukere av BitTorrent-klienter diskuterer hvor lenge de skal laste opp etter de selv har lastet ned et datasett, slik at svermen fortsatt kan leve. Lisenstekst (End User License Agreement, EULA): Bilag 2 i anke- tilsvar fra CMS viser bilder fra installasjonen av uTorrent, hvor det et stykke ned i EULA er opplyst at programmet automatisk vil de-le med andre. / 19 Advarsler: En del BitTorrent-klienter gir advarsler når det lastes ned som varsler brukerne om at de kommer til å dele data med an-dre om de benytter programmet. Det er gitt eksempler fra Popcor-nTime og BitTorrent-klienten qBitTorrent i bilag 2 av anketilsvaret fra CMS Brukergrensesnitt: De fleste BitTorrent-klienter viser opplastings- hastighet i brukergrensesnittet. At det er flere kilder til advarsler taler i første omgang i retning av at de fleste brukerne vet at de deler samtidig med at de laster ned. Om man derimot går igjennom samme liste punkt for punkt for å lage hy-poteser som sannsynliggjør at brukeren ikke får med seg advarselen, så er det ikke så åpenbart at de fleste deler med overlegg: Diskusjonsfora: Det er usannsynlig at de fleste diskuterer fildeling i en så detaljert grad at man inkluderer opplasting. De aller fleste som benytter en BitTorrent klient er etter all sannsynlighet ute etter å laste ned en fil. De som er interessert nok i å bidra inn til BitTor-rent-nettverket til at de faktisk oppsøker ulike fora må regnes å væ-re i mindretall. EULA: Det er studier som viser at brukere i gjennomsnitt bruker så lite som 7 sekunder på å tolke en lisenstekst. Om man tenker på an-tallet slike tekster en gjennomsnittlig bruker blir utsatt for er det ik-ke overraskende at mange bare klikker seg forbi uten å lese. Advar-selen uTorrent presenterer i sin lisenstekst kan man derfor ikke anta at de fleste har lest. Advarsler ved nedlasting: Brukere har en tendens til å klikke seg gjennom alle advarsler som dukker opp for å få gjort det de ønsker, uten å lese eller bry seg om hva advarslene faktisk sier. For eksem-pel er det observert at det er betydelig antall brukere som åpner net-tsted som nettleseren aktivt advarer om at inneholder virus eller lignende. Det er dermed rimelig å anta at mange brukere ikke leser advarsler og istedet bare klikker seg videre. Brukergrensesnitt: Selv om en BitTorrent-klient tydelig viser at du laster opp i f.eks 4MB/s må en bruker som leser dette faktisk forstå hva dette innebærer for å ta stilling til hva det betyr. Gitt de fire punktene over er det urimelig å påstå at de fleste brukerne kjenner til at de laster opp data. Samtidig er det også urimelig å påstå / 20 at de fleste ikke kjenner til at det lastes opp data. Sannheten er nok et sted midt i mellom. Det er verdt å merke seg at det er universitet som har laget en tjeneste for å varsle sine brukere når de laster opp i P2P-nettverk fordi de erkjenner at det er mange brukere som ikke vet at de gjør dette. 2.3 Identifisering av ulike klienter Som en del av diskusjonen rundt overlegg, altså hvor bevisst er en bruker på at det han gjør er ulovlig, har det i prosessskriv, anke og an-kesvar blitt diskutert rundt klienten ”popcorn time” . Grunnen til at akkurat denne klienten bliver diskutert flere ganger er at dette er en klient som i veldig stor grad skjuler at det skjer fildeling, samtidig som at den har et grensesnitt som til forveksling kan ligne på lovlige tjene-ster som ”Netflix” og ”YouTube” . …” I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt brugeren også nødvendigvis vil være be-vidst om, at der kan ske en fortsat og længerevarende automatisk deling af en fil, anføres i rapporten s. 19 f: ”Om videre deling skal skje med overlegg må to kriterier være på plass. Først må brukeren faktisk være klar over at nedlasting også medfører opplasting, og dette aspektet drøftes kort i kapittel 2.2. For det andre må brukeren faktisk la klienten kjøre med overlegg over lang tid. Da mange av klientene er konstruert slik at de legger seg i bakgrunnen istedet for å avslutte når man klikker på lukkeknappen er det absolutt en mulighet at man bare glemmer at den kjører i bakgrun-nen.” Dette kan sammenholdes med en af de andre sagkyndige rapporter, som CMS og MIRCOM har fremlagt, “Evaluation of the System MaverikMonitor ” af 2. april 2014, udarbejdet af Dr. Sagkyndig 1, hvor det i punkt 11.41 bl.a. anføres: “A user who has acquired the Complete Data Set will continue to transmit pieces of that file to other users unless the client is instructed to stop doing so. …” Hvis de fremlagte logoplysninger i denne sammenhæng (antallet af ”captures” af samme fil over en længere periode) i øvrigt er pålidelige, må det umiddelbart anses for plausibelt, at de i rapporterne således beskrevne tekniske forhold er for- klaringen på det billede, der tegner sig i mange af sagerne i sagskomplekset, hvor den samme (porno)filmtitel går igen og igen i logoplysningerne, time efter time og dag efter dag over flere måneder (og alternativt må der være tale om en for / 21 brugeren særdeles tilfredsstillende (porno)film, siden den skal downloades så mange gange om og om igen). Problemet med brugerens eventuelle ukendskab til, at brugeren foretager sig no-get ulovligt og (efter omstændighederne) tillige ukendskabet til, at brugerens kli-ent (eventuelt over længere tid) automatisk uploader fildele, som brugeren har downloadet, bliver i øvrigt så meget desto større, hvis man – som CMS og MIRCOM – vil hævde, at sagsøgte under alle omstændigheder hæfter for andres handlinger, foretaget via sagsøgtes ip-adresse, f.eks. hvis sagsøgte har overladt brugen af netværket til andre eller har ændret den forudindstillede kode til at til-gå netværket. Sagsøgte vil således ikke have mulighed for nærmere at påvise, at en anden per-son, hvis handlinger sagsøgte så skulle hæfte for, faktisk ikke har handlet i ond tro eller tilstrækkeligt uagtsomt i forhold til at have ”delt” den omhandlede fil (over længere tid). Hertil kommer, som retten har anført i den vejledning, som retten har offentli-gjort på sin hjemmeside den 5. februar 2020, at det ikke nødvendigvis vil forhol-de sig således, at CMS/MIRCOM har et grundlag for deres krav, selv om det måt-te forholde sig således, at sagsøgte (eller en person, hvis handlinger sagsøgte måt-te hæfte for) har downloadet den pågældende film(sekvens). Et ansvarsgrundlag vil tillige forudsætte, at det efter bevisførelsen i sagen også kan lægges til grund, mod sagsøgtes eventuelle benægtelse, at sagsøgte (eller en person, hvis handlin-ger sagsøgte måtte hæfte for) i forbindelse med et sådant download handlede uagtsomt i forhold til en eventuel ophavsretskrænkelse. I de sager, der handler om download af pornofilm(sekvenser), har retten i den forbindelse særligt påpeget, at pornofilm, i fuld længde såvel som i brudstykker, igennem flere år har været stillet – i hvert fald tilsyneladende – gratis og lovligt til rådighed for almenheden på forskellige internetsider. Retten har herefter be-mærket, at det på den baggrund ikke uden videre er givet, at en sagsøgt (eller en person, hvis handlinger sagsøgte måtte hæfte for) har handlet uagtsomt ved et eventuelt download af en given pornofilm(sekvens), uanset om dette måtte væ-re sket via et fildelingsnetværk. Retten har yderligere bemærket, at det i den forbindelse muligvis også kan være af betydning, at visse af disse internetsider har så store besøgstal, at der tilsyne- ladende skabes en forretning alene ved bannerreklamer og tillægsydelser, frem-for afkrævning af betaling for at se de pågældende pornofilm, og herunder at så-danne sider kan hævdes at blive bekræftet i at være legitime foretagender, når bannerreklamer også indrykkes f.eks. af et medlem af Folketinget op til et folke- tingsvalg. / 22 Mens det kan hævdes, at enhver bør kunne sige sig selv, at man ikke kan gå ud fra, at det er en lovlig handling at downloade ”Fasandræberne” fra internettet kort tid efter premieren, uden at betale herfor, kan vurderingen altså formentlig stille sig anderledes under andre omstændigheder, herunder når der er tale om mindre kendte titler, herunder pornofilm eller scener fra pornofilm. En eventuel uagtsomhedsvurdering i sagerne i dette sagskompleks må af de ovenfor anførte grunde formentlig tage et andet og mere nuanceret udgangs-punkt, end hvad der var påkrævet under omstændighederne i U 2011.1736 H, hvor tiden og teknologien endvidere var en anden. MaverikMonitors bevisværdi i øvrigt I NTNU-rapport 2, s. 10, betegnes den af Dr. Sagkyndig 1 udarbejdede rapport af 2. april 2014, “Evaluation of the System MaverikMonitor ”, som ”forholdsvis tynn” , og det anføres, at den ”utelater mange detaljer” . På s. 22 f, anføres endvidere følgende konkluderende bemærkninger: ”Et annet spørsmål som har været viktig er hvor pålitelig MM faktisk er, og hvorvidt verdiene som er dokumentert er riktige. Basert på den dokumentasjonen som er fremlagt er det ingen grunn til å tvile på at informasjonen er korrekt samlet inn. Der det er tvil er i den videre håndteringen av bevisenen når oppsummeringene ble laget, og hvor-dan de ulike verdiene tolkes. Det er i denne rapporten grundig rede-gjort for at ikke alle verdiene bør tolkes slik de har blitt gjort i denne saken, fordi det gir et feil bilde på hva som foregår.” De øvrige af CMS/MIRCOM fremlagte rapporter, der skal dokumentere, at Ma- verikMonitor er ufejlbarligt, er alle generelle og siger stort set intet om, hvilke mulige fejlkilder, der kan have været netop på det eller de tidspunkter, hvor det konkrete bevis i den konkrete sag angiveligt blev indhentet af MaverikMonitor. I en række sager har de sagsøgtes advokater endvidere henvist til sagkyndige rapporter, der har været fremlagt i amerikanske retssager, og som konkluderer, at MaverikMonitor ikke er pålideligt. Det drejer sig bl.a. om en rapport af 27. februar 2018, udarbejdet af Sagkyndig 2, til brug for sagen Dallas Buyers Club, LLC, v. Person 1. Rappor-ten forholder sig bl.a. til Dr. Sagkyndig 1's rapport af 2. april 2014 “Evaluation of the System MaverikMonitor ”, hvis konklusioner afvises, bl.a. med følgende be-mærkninger, s. 6 og s. 8: / 23 “Sagkyndig 3 conducted a simple confidence test asserting his tests confirm that the “infringement detection system works” - not stating how con-sistently or reliably. Sagkyndig 1 conducted similar rudimentary tests. Nei-ther Sagkyndig 3 nor Sagkyndig 1 configured or ran tests simulating the actual op- erating environment, namely, a swarm of Bit Torrent computers at many unknown locations sharing a significant number media files among peer computers in the swarm, a tracker, and the MaverickMon-itor system. … Sagkyndig 1 describes how she analyzed the code, line by line, to detect logic and other errors – she found none. Given the large code base of over 140,000 lines of code, I venture that it would have been infeasible for her to review all the code. Further-more, the lack of technical specifications would have made it impossi-ble for her to determine if the code correctly implements the required functionality as intended.” I stedet konkluderer Sagkyndig 2 på s. 8: “In the absence of verifiable evidence, an objective software profes-sional cannot conclude that MaverickMonitor detects the IP adresses of infringing bit torrent users correctly, consistently and reliably.” Tilsvarende konkluderes om systemet Exipio, der angiveligt svarer til Maverik- Monitor, i en rapport udarbejdet af Sagkyndig 4 og fremlagt den 2. fe-bruar 2017 i sagen Malibu Media, LLC vs. Person 2. Om mulighederne for, at der registreres forkerte ip-adresser, anfører Sagkyndig 4 bl.a.: “The Excipio system attempts to identify a specific user, however, there are a number of reasons why the IP address recorded could be incorrect. 6.1 IP addresses in the BitTorrent protocol can be easily spoofed To achieve high bandwidth connections, the BitTorrent protocol uses UDP, which allows spoofing of the source addresses of Internet traf-fic. Protocols that communicate over the User Datagram Protocol (UDP), unlike the Transmission Control Protocol (TCP), do not perform hand-shakes and therefore do not perform source IP address validation. / 24 This means someone can send a UDP packet with a forged header that specifies someone else's IP address as the source. 6.2 The IP address could have been in use by other entities The user's IP address could have been in use by another subscriber during some of the period of time in question. Without having solidi-fied that this was the one and only user of that IP address for the pe-riod in question, some or all of the traffic shown in the Excipio sys-tem's report may not belong to the individual identified in this suit. … 6.3 Common BitTorrrent trackers inject random IP addresses into the results returned in swarm lists Starting in 2008, a number of the largest BitTorrent tracker sites started to inject random IP address into their swarm list results. The result is that these fake IP addresses are perpetuated in a swarm as having been a swarm member, and introduced to the new swarm members as be-ing valid. However, this IP address could have been a coincidental match with a real individual's IP address. … 6.4 The computer could be infected and acting as a member of a bot-net There have been reports of cyber-criminals creating Virtual Private Networks (VPNs) on top of bot-nets of compromised or exploited de-vices, then selling the ability to send traffic out of those devices. This possibility introduces further doubt of the association between IP address and this individual. 6.5 VPN software could be providing inaccurate IP of swarm mem-bers The use of Virtual Private Network (VPN) software, or the intentional misconfiguration of it, could provide an inaccurate IP address of a swarm member. This possibility introduces further doubt of the association between IP address and this individual.” Om sin baggrund oplyser Sagkyndig 4 bl.a.: / 25 “I worked from 2011 to 2015 as a Senior Director of Product Manage-ment for BitTorrent Inc., the software company founded by the inven-tor of the of the BitTorrent Protocol. While with BitTorrent I remained involved with building systems for content distribution.” Hvordan er filerne havnet i et BitTorrent-netværk? CMS/MIRCOM kan endvidere som ovenfor nævnt ikke føre bevis for, hvem der har placeret de pågældende filer i de pågældende netværk. Det kan imidlertid konstateres, at i hvert fald dele af det fremlagte aftalegrundlag i visse af sagerne, efter sin ordlyd udtrykkeligt giver MIRCOM ret til at placere de værker, som af- talen angiveligt angår, i fildelingsnetværk. Der kan herved bl.a. henvises til rets-bog af 26. november 2019 i rettens sag BS-30249/2019-FRB, hvoraf fremgår bl.a.: ”…A har opfordret MIRCOM til at dokumentere, at ”de er indehaver af rettighederne til den i sagen omhandlende film” , og … hun har gjort gældende, at filmen først udkom den 6. februar 2017, og således ikke var udgivet på det påståede krænkelsestidspunkt den 26. januar 2017. Da MIRCOM ikke i sin replik har bestridt sidstnævnte forhold, må ret-ten på det foreliggende grundlag derfor umiddelbart antage, at der også i nærværende sag vil opstå et spørgsmål om, hvordan de film for hvilke, der hævdes at være sket ophavsretskrænkelser – i det konkre-te tilfælde ”Amazing Female Orgasms” – overhovedet havnede i de pågældende fildelingsnetværk, hvorfor, og med hvilken retsvirkning, jf. herved også Retten på Frederiksbergs dom af 22. maj 2018 (som re-fereret i retsbogen af 7. november 2019), og det af Telenor for lands-retten i U 2019.2019 Ø anførte i anbringendernes punkt 5.3 om Mave-rikMonitors virkemåde og herunder om, at ”CMS har alene bevist pro-vokerede krænkelser af meget begrænset omfang” , hvilket anbringen-de, så vidt ses, ikke blev imødegået af CMS under sagens behandling for landsretten. Det bemærkes i den forbindelse, at det af den aftale, som MIRCOM har fremlagt som sagens bilag 6, og hvor rettighedshaver er betegnet ”licensor” og MIRCOM som ”licensee” bl.a. fremgår: “LICENSOR grants LICENSEE the exclusive rights to make the Works available to the public in remote computer networks, so-called peer-to-peer and intemet file sharing networks (“P2Pnet-works”). … For each of the Works, LICENSOR will provide LICENSEE with: a.) 2 DVDs as they are supplied to the retailers; or, b.) a website / 26 or server link, where such Works can be legally downloaded by LICENSEE.” I USA afsoner to advokater langvarige fængselsstraffe efter domfældelse i den såkaldte ”Prenda Law” sag. De pågældende advokater blev fundet skyldige i bedrageri, bl.a. idet de selv havde placeret pornofilm i fildelingsnetværk, hvor-efter de overvågede disse netværk og fremsatte krav for erstatning for ophavs- retskrænkelser over for de borgere, som angiveligt havde downloaded og delt de pågældende film i de pågældende netværk. Af referat af sagen på United States Department of Justices hjemmeside den 9. juli 2019 fremgår bl.a.: “United States Attorney Person 3 today announced the sentencing of Person 4, 48, to 60 months in prison for his role in a multi-million dollar fraud scheme to obtain payments from extortion victims to settle sham copyright infringement lawsuits by lying to state and federal courts throughout the country. Person 4, who pleaded guilty on March 6, 2017, was sentenced earlier today before Judge Person 5 in U.S. District Court in Minneapolis, Minnesota. According to his guilty plea and documents filed in court, between 2011 and 2014, Person 4 and his co-defendant Person 6, both practicing lawyers, executed a scheme to obtain millions of dollars by threatening copyright lawsuits against individuals who allegedly downloaded pornographic movies from file-sharing websites. Person 4 admitted in court during his plea that he and Person 6 created a series of sham entities, which they surreptitiously controlled, to obtain copyrights to pornographic movies – some of which they filmed themselves – and then uploaded those movies to file-sharing websites like “The Pirate Bay” in order to lure people to download the movies. Person 4 and Person 6 then filed bogus copyright infringement lawsuits that concealed both their role in distributing the movies, and their personal stake in the outcome of the litigation. After filing the lawsuits, the defendants gained authority from the courts to subpoena internet service providers (“ISPs”) for identification information of the subscriber who controlled the IP address used to download the movie. … In total, Person 4 and Person 6 obtained approximately $3 million from the fraudulent copyright lawsuits.” / 27 ”Prenda Law” er – så vidt vides – det eneste tilfælde, hvor det er påvist, at det i realiteten var sagsøgerne selv, der havde placeret de pågældende film i BitTor-rent- netværk, og derved formentlig opnåede større fortjeneste på forlig og rets-sager om påståede ophavsretskrænkelser, begået via disse netværk, end der kun-ne have været opnået ved at afsætte filmene på markedet. Uanset at retten ikke har noget grundlag for at fastslå, at noget tilsvarende gør sig gældende i nærværende sag, er det et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis domstolene skulle konstatere, at der foreligger en krænkelse af ophavsretten, uden viden om, eller klare indikationer på, hvordan det omhandlede værk er havnet i fildelingsnetværket. Det påhviler CMS/MIRCOM at sandsynliggøre, at der ligger en ophavsretskræn- kelse bag, såfremt den omhandlede fil er delt i det omhandlede netværk, og her- under at det ikke er nogen med tilknytning til ophavsretsindehaveren, der har placeret værket i netværket og dermed delt det i netværket. Retten har i den forbindelse noteret sig, at det i NTNU-rapport 2 to steder på s. 13, som citeret ovenfor, bemærkes, at CMS vender tingene på hovedet, når CMS i deres processkrifter fremkommer med synspunkter, der synes at være baseret på en forudsætning om, at brugerne i netværket kobler sig op til MaverikMoni-tor. Rapporten fastslår, at det forholder sig omvendt, da det er MaverikMonitor, der tager initiativ til opkoblingen med henblik på at finde brugere, der tilbyder filen. En anden mulig forklaring på det af CMS i de pågældende processkrifter anfør-te, er imidlertid, at MaverikMonitors virkemåde i virkeligheden ikke blot er at efterspørge filer i de pågældende netværk, men også at stille filer til rådighed med henblik på at registrere, hvem der giver sig til at downloade disse filer. Kontrol af data I nærværende sagskompleks er det kun CMS/MIRCOM, der har haft mulighed for – ved gennemsyn – at undersøge om f.eks. to filer, navngivet f.eks. ”London has Fallen” og ”It Started With a Kiss for Riley and Elsa” , som hentes i et BitTor-rent- netværk, også reelt indeholder netop filmen ”London has Fallen” henholds-vis scenen ” ”It Started With a Kiss for Riley and Elsa” fra pornofilmen ”Girls that Like Girls” . Det er også kun CMS/MIRCOM, der har kunnet sammenholde filernes såkaldte hash-værdier med andre filers tilsvarende værdier. Det er endvidere kun CMS/MIRCOM, der ved, hvor mange servere MaverikMo- nitor måtte have anvendt til at efterspørge filer i de pågældende netværk, og der- / 28 med i hvilket omfang MaverikMonitor selv kan have medvirket til at få en ”swarm” til at fremstå større, end den i virkeligheden var. På tilsvarende vis er det alene CMS/MIRCOM, eller måske snarere Maverickeye UG, der kan indestå for, at samtlige de angiveligt af MaverikMonitor indsamle-de ip-adresser vitterlig er de ip-adresser, via hvilke den pågældende datatrafik har fundet sted. Det bemærkes herved, at det er uproblematisk at fremstille en talrække, der vil dække over en vilkårlig ip-adresse. Hverken retten eller de sagsøgte har nogen reel mulighed for at efterprøve bevi- serne i disse henseender. Spørgsmålet om hacking eller lignende Det må i øvrigt konstateres, at CMS/MIRCOM’s tilgang til spørgsmålene om, hvorvidt fejl i dataindsamlingen og datahåndteringen eller hacking eller beslæg-tet kriminalitet kan spille en rolle i sagerne, fremstår forsimplet. Spørgsmålet om hacking eller beslægtet kriminalitet kan således ikke reduceres til alene at være et spørgsmål om, hvorvidt det er muligt og sandsynligt, at en sagsøgts routers accespoint kan være hacket. Der findes andre former for hacking og it-kriminalitet, der vil kunne indebære, at den ip-adresse, som en abonnent er tildelt, enten er – eller blot fremstår som at være – den ip-adresse, hvorfra der begås kriminalitet, selvom det ikke er den på- gældende abonnent, der står bag kriminaliteten, og uden, at den pågældende ved, at ip-adressen på den ene eller ande måde misbruges. I rettens sag BS-29767/20109-FRB har sagsøgte fremlagt en rapport af 29. august 2019, ”IP-adresser og brug i Danmark for Advokatgruppen.dk” , udarbejdet af Person 7, Zencurity ApS. I rapporten, s. 16 ff, anføres bl.a.: ”Der er også andre måder at få tilgang til IP-adresse og et netværk på. Private forbrugere har ofte ikke styr på IT-sikkerhed. Det er et kom-plekst emne som selv virksomheder i Danmark stadig kæmper med. Emnet omtales ofte som malware, virus og orme. … Udover at bryde ind i routeren er der mange enheder som tilbyder funktioner til at åbne forbindelser. En af disse er UPnProxy som giver angribere mulighed for at benytte andres internetforbindelser. Når denne type funktion misbruges vil det se ud som om trafikken kommer fra forbrugerens enhed, men reelt er det en proxy funktion der blot videresender via denne forbindelse. / 29 … Det er meget sandsynligt at private computere som har været brugt til almindelig hjemmebrug har skadelig software. Mange private benyt-ter enten ingen eller gratis anti-malware software til beskyttelse, som er utilstrækkelig. Når man køber adgang til internet leveres typisk til privatbrugere en router- enhed. Denne enhed benytter udbyderens valgte teknologi, ADSL kobber, Fiber eller coax-antennekabel. Disse enheder forbindes til internet men er i mange tilfælde ikke sik-re. Enhederne skal være billige på grund af stor konkurrence mellem udbydere, og kunderne vil ikke betale en høj oprettelsespris. Derfor er kvaliteten ikke god nok. Værre endnu kommer der ofte in-gen opdateringer, og eventuelle opdateringer lægges ikke automatisk på enhederne. … Det betyder at kriminelle har næsten uhindret adgang til 100.000-vis af router- enheder over hele verden. Eksempelvis kunne et botnet, Mirai botnet fra 2016 inficere omkring 900.000 enheder hos Deutsche Telekom. … Almindelige forbrugere har ikke selv mulighed for at beskytte sig, og må forlade sig på den sikkerhed som udbyderen har valgt - ved valg af enhederne.” En rapport fra maj 2019 om et omfattende research-studie lavet af forskere fra bl.a. Indiana University, ”Resident Evil: Understanding Residential IP Proxy as a Dark Service” , beskriver, hvorledes ganske almindelige ip-adresser (i meget be-tydeligt antal på verdensplan) er gjort til en vare, som kan købes, med henblik på at lade adresserne blive udnyttet til at begå kriminelle handlinger, hvor det slø-res, hvem der i virkeligheden står bag. Flere hjemmesider udbyder angiveligt denne vare. Som et eksempel kan nævnes www.smartproxy.com, hvor man under overskriften ”Why use a residential proxy network” anfører bl.a.: / 30 “You might want to hide your IP address for various reasons. Or you might need to scrape data from several websites, run many accounts from the same machine, upload or download torrents via P2P connections or stream geo-blocked content. Whatever the case is, a residential proxy network is a great for hiding your true online identity. It allocates genuine, residential IPs to you and hides your IP from servers for more online anonymity.” Der kan antageligt ses bort fra, at sådanne løsninger og den beskrevne handel med ip-adresser reelt anvendes af ”almindelige” brugere af BitTorrent-netværk, der blot er interesserede i at downloade film uden at blive opdaget, bl.a. fordi det formentlig vil være billigere at betale for lovlig download end for sådanne løs-ninger. De ovenfor nævnte kilder giver heller ikke i øvrigt retten noget sikkert grundlag for at konkludere noget med hensyn til, hvorvidt beviserne i nærværende sagskompleks – i form af de fremlagte ip-adresse-oplysninger – kan være misvi-sende i de enkelte sager, allerede som følge af, at der kan foreligge en kriminel udnyttelse af de pågældende ip-adresser. Det synes imidlertid at ligge fast, at der eksisterer flere muligheder for at få da- tatrafik til at fremstå som om, den kommer fra en anden ip-adresse, end den i vir- keligheden gør, eller for, at andre på anden vis kan udnytte en abonnents ip-adresse, uden at abonnenten er klar over det. Sådanne it-tekniske forhold vil være ukendte for de fleste borgere, og de sagsøgte i sagskomplekset vil reelt heller ikke have mulighed for konkret at sandsynlig-gøre, at et eller flere af sådanne forhold kan have været en forklaring på, hvorfor deres ip- adresse kan være kommet i spil som en adresse, hvorfra der angiveligt er begået ophavsretskrænkelser, og navnlig ikke, når den påståede krænkelse lig-ger flere år tilbage i tiden. Teledata som bevis – og håndteringen heraf – indenfor strafferetsplejen, er end- videre i dag er af en sådan beskaffenhed og kompleksitet, at justitsministeren, som en udløber af den såkaldte teledatasag, har fundet det påkrævet at tage ini-tiativ til at etablere et uafhængigt tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af de tekniske beviser, som politiet og anklagemyndigheden anven-der i straffesager. Der ses ikke, blot fordi en i øvrigt strafbar handling gøres til et bevistema under en civil sag, at være grundlag for en lempeligere behandling af spørgsmålet om pålideligheden af data, når disse er tilvejebragt – ikke af en offentlig myndighed, / 31 underlagt et objektivitetsprincip – men af et privat selskab, i hvert fald til dels med henblik på videreoverdragelse til andre selskaber, alle med potentielt store økonomiske interesser i at påberåbe sig validiteten af netop disse data. Sammenfattende bemærkninger om ip-adressen som udgangspunkt for bevisfø- relsen i sagerne Af samtlige de ovenfor nævnte grunde kan en af CMS/MIRCOM angiveligt regi- streret ip-adresse ikke stå alene som det eneste bevis i sagen og kan heller ikke danne grundlag for præsumptionsansvar, omvendt bevisbyrde eller lignende for den abonnent, der på det i stævningen konkret oplyste tidspunkt angiveligt var tildelt den pågældende ip-adresse. EU-Domstolens dom i sag C-149/17 indebærer heller ikke, at det efter gældende dansk ret er udgangspunktet, at den person, der hos et teleselskab står anført som betaleren for et internetabonnement, ifalder et ansvar for eventuel kriminalitet begået ved hjælp af den pågældende internetforbindelse, med mindre den på- gældende konkret kan pege på en bestemt anden gerningsmand end sig selv. Dette gælder selvsagt så meget desto mere, når det, som i sagerne i nærværende sagskompleks, end ikke som udgangspunkt kan anses for bevist, at en ophavs- retskrænkelse har fundet sted, og at krænkelsen i givet fald er sket via den i den enkelte sag konkret angivne ip-adresse. Selskaberne CMS, MIRCOM og Maverickeye UG m.fl. CMS og MIRCOM Retten har konstateret, at der ikke findes mange offentligt tilgængelige oplysnin-ger om MIRCOM og de personer, der står bag dette selskab, der er baseret på Cy-pern. MIROM ses således bl.a. ikke at have nogen hjemmeside. I processkrift af 20. januar 2020 i rettens sag BS-43373/2018-FRB har CMS om MIRCOM anført: ”CMS har til brug for to verserende ankesager, der behandles ved Østre Landsret, indhentet yderligere dokumentation fra MIRCOM, der bekræfter, at de to virksomheder samarbejder, og at MIRCOM har overdraget påtaleretten til CMS i blandt andet Danmark.” CMS og Maverickeye UG CMS’s hjemmeside er ikke særlig rig på indhold og information. Der er bl.a. in-gen information om de personer, der står bag selskabet, og der er heller ikke no-gen navne på ansatte. Siden ses ikke opdateret siden januar 2018. / 32 Flere sagsøgte i sagskomplekset har påpeget, at CMS er stiftet af Person 8, der ligeledes har stiftet Maverickeye UG, der står bag MaverikMonitor. Af et opslag af 10. november 2015 på Maverickeye UG’s hjemmeside fremgår bl.a.: “NJORD and Maverickeye to endorse awareness campaign in Fin-land Maverickeye (ME) has just closed a new deal with NJORD, a Scandi-navian law firm that specializes in data protection, intellectual prop-erty law, and many other areas, and has been ME’s partner law firm in Denmark for quite some time now. Together, the 2 companies aim to take over Finland and spread better awareness on copyright in-fringement. … FINLAND TAKEOVER Now, Finnish citizens can expect getting settlement demands as NJORD takes over Finland by storm. Unless an ISP account owner answers questions raised in a de-mand letter, he or she runs the risk of being prosecuted as an infringer under the Finnish law. NJORD will also make examples of those who have ignored the notices or have not engaged with them. … THE PARTNERSHIP Person 8 of Maverick Eye closed the deal with Njord because he trusts in the expertise of the firm’s lawyers. He supports the claims made in Denmark (especially for DBC [“Dallas Buyers Club” ]) and strongly considers illegal downloading as stealing from rights hold-ers. THE GOAL The main goal of the partnership between Maverickeye and Njord is to protect client’s data, particularly their movies, and the whole enter- / 33 tainment industry not just in Finland and Denmark but around the world. … At Maverickeye, we see a chance to protect our clients, their movies, and the whole entertainment industry by working with other compa-nies that share the same advocay. This bold move is just one of our ways to show to the public that we constantly innovate to fight in-fringement. We want people to understand that what we aim for goes beyond reducing piracy; we want to prevent illegal downloading en-tirely.” Af et opslag af 11. november 2016 på hjemmesiden fremgår endvidere bl.a.: “Movie piracy battle strengthened in Scandinavia Last year, MaverickEye and NJORD Law Firm announced a joint en- forcement program in Finland . Since then, enforcement has started related to more than 30 movies also but also in Denmark, Norway, and Sweden. Now the effort is being further strengthened. On October 12 2016, the Danish Producers Association confirmed a co- operation with NJORD Law Firm using MaverickEye data to offer its members a subscription to attack individual up-/downloaders. … This broad approach will strengthen NJORD Law Firm’s and Maver-ickEye’s ongoing battle against movie piracy in Denmark, says XX at MaverickEye: (Quote by person from MaverickEye) Full service approach at a fixed rate The first members have already signed up and MaverickEye is now investigating the scope of the infringement for some of the biggest Danish film producing companies. Meanwhile NJORD is this Autum sending out several thousand let-ters a week alone in Denmark. “Based on previous experience, we expect that all subscribers will re-ceive positive payoff, meaning the settlements paid by the receivers of the letters will exceed the costs for our reports and administrative work” , says Partner Jeppe Brogaard Clausen, who initiated the ap-proach at NJORD Law Firm.” / 34 Dette opslag ses bl.a. at kunne sammenholdes med de sager i sagskomplekset vedrørende Zentropa-film, som Retten på Frederiksberg tidligere har afvist, bl.a. under henvisning til, at det fremlagte aftalegrundlag bl.a. bestod i en e-mailkor- respondance af 1. og 2. november 2016 mellem advokat Jeppe Brogaard Clausen og Zentropas managing director, hvor der i øvrigt ikke blev nævnt noget om CMS. Retten bemærkede endvidere, at Zentropa ved advokat Jeppe Brogaard Clausen herefter optrådte som rekvirent i sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition. Det må således – også på baggrund af informationerne på Maverickeye UG’s hjemmeside – konstateres, at det fremstår uklart, hvilken nødvendig rolle CMS skulle have spillet, og hvilket behov CMS skulle have udfyldt i Maverickeye UG’s og Njord Law Firms ”ongoing battle against movie piracy in Denmark.” CMS ses heller ikke umiddelbart omtalt på øvrige dele af Maverickeye UG’s hjemmeside. Af en artikel bragt i K-News den 17. januar 2020 og sammenholdt med oplysnin- ger tilgængelige via Companies House, beta.companieshouse.gov.uk, fremgår, at Person 8 den 19. november 2019 har overdraget kontrollen med CMS fra sig selv til Person 9, der er skønhedsdronning på Filippinerne. CMS, Maverickeye UG og Udenlandsk virksomhed Den sagsøgte borger i rettens sag BS-6619/20 (hvor CMS’ påståede krav i øvrigt var forældet) hæftede sig i sine processkrifter bl.a. ved CMS’ beskedne økonomi- ske forhold, således som de fremgår af de tilgængelige oplysninger hos Compa-nies House. Af de af Person 8 den 8. juli 2019 underskrevne, ikke reviderede regn- skabsoplysninger for CMS for 2018, som disse er indleveret hos Companies Hou-se fremgår bl.a.: ” Cash at bank and in hand $ 92,802 Average number of employees, including directors during the year was as follows: 1 Due within one year Trade debtors $ 190,039 Prepayments and accrued income - Other debtors $ 1,163 … Creditors: Amounts Falling Due Within One Year / 35 Trade creditors $ 260,763 Corporation tax $ 3,742 Other Creditors $ 990 Share Capital Alloted, Called up and fully paid $ 1” Sagsøgte hæftede sig endvidere ved, at der tilsyneladende er et meget stort antal selskaber, der har samme adresse som CMS – Adresse i London – uag-tet at bygningen på denne adresse ifølge Google Streetview skulle være af rela-tiv beskeden størrelse. Af selskabet Udenlandsk virksomheds hjemmeside fremgår, at dette selskab har adres-se i London på Adresse. Det fremgår også, at Udenlandsk virksomhed blandt mange andre ydelser tilbyder ”copyright protection” . En billedtekst herom på hjemmesiden lyder: “Pictured above here with Person 10 (Udenlandsk virksomhed) is Person 8, the talented young tech entrepreneur who turned his hand to developing software that tackles digital piracy for the film and TV industries.” Herudover tilbyder Udenlandsk virksomhed oprettelser af såkaldt ”virtual offices” . Der anføres følgende herom på hjemmesiden: “At Udenlandsk virksomhed, we understand how important the reputation of your business is. Your prestigiousAdresse will create the right impression and will make your clients assured of the quality and service of your business.” Af et opslag af 24. september 2015 på Maverickeye UG’s hjemmeside fremgår bl.a.: “Udenlandsk virksomhed and Maverick Eye to support one of the biggest anti-piracy efforts in the UK. Together with international sales and distribution partners, the 2 notable companies will work together to tackle issues of digital piracy. On its official press release published on Hjemmeside, Udenlandsk virksomhed said: / 36 “Udenlandsk virksomhed stands alongside our colleagues in an interna-tional operation that has so far yielded drastic reductions in stream-ing, torrenting, and illegal downloads across Europe.” … Maverick Eye believes in the protection of creative works and trade-marks against piracy in the digital world. The company provides court-tested reliable data and support for rights holders. With its re-cent association with Udenlandsk virksomhed, Maverick Eye will further ex-pand its notable efforts to support enforcement and passionate advo-cacy in “the UK’s largest anti- piracy campaign ever” . … Person 8, cofounder and consultant for Maverick Eye, said: “We look forward to supporting Udenlandsk virksomhed in their program in the UK. Udenlandsk virksomhed understands the needs of their clients. They understand the big picture. Working with Person 10, we will be able to provide them with the support they need for effi-ciently and effectively dealing with the problems of piracy.” Ifølge hjemmesiden opencorporates.com var selskabet Udenlandsk virksomhed, der angiveligt ledes af Person 10, tidligere i partnerskab med bl.a. Udenlandsk virksomhed og CMS, og selskabets angivelige” ultimate beneficial owners” er bl.a. Person 8 og Person 9. Britiske medier har også bragt flere artikler om Person 10 og Udenlandsk virksomheds indsats for bekæmpelse af ulovlig download af film i England, herun- der f.eks. artiklen af 5. marts 2016 på www.expressandstar.com “Family of 83-year- old great grandmother who 'can just about turn the computer on' brand claims she illegally downloaded film 'laughable'” og artikel af 23. september 2016 i The Times. Sammenfattende om selskabernes forhold Retten bemærker, at ingen af de ovennævnte forhold i sig selv bevirker, at det kan udelukkes, at CMS og MIRCOM er reelle foretagender, der har forsøgt at for-følge reelle ophavsretskrænkelser. Hvis CMS/MIRCOM havde været rette sagsøger i sagerne i sagskomplekset kun-ne retten imidlertid efter en samlet vurdering af forholdene og bevisets stilling i øvrigt – efter omstændighederne – have været nødsaget til at søge bl.a. de pågæl- / 37 dende forhold nærmere belyst under anvendelse af retsplejelovens § 339, stk. 2, henholdsvis § 406, stk. 3, med henblik på at sikre, at der var det fornødne grund-lag for nærmere at kunne vurdere ikke blot den sagsøgte borgers pålidelighed og troværdighed, men også sagsøgers pålidelighed og troværdighed. På det foreliggende grundlag kan retten imidlertid blot konstatere, at selskaber-nes ovenfor nævnte forhold umiddelbart yderligere understøtter rigtigheden af konklusionen i Østre Landsrets domme af 8. april 2020. Betydningen af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018 (U 2019.2019 Ø) og da-tabeskyttelsesforordningen Retten på Frederiksberg har i sin endelige dom af 22. maj 2019 i sag indirekte be- rørt spørgsmålet om betydningen af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, gen- givet i U 2019.2019 Ø. Af dommens præmisser fremgår bl.a.: ”Af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018 i 20. afdelings sag nr. B-2451-17 og sag nr. B-2458-17, der drejer sig om Copyright Manage-ment Services Ltd.’s anmodning om editionspålæg til teleselskaber om udlevering af navne og adresser på abonnenter, der er tildelt ip-adres-ser, på baggrund af antagelser om ulovlig fil-deling fra de pågælden-de ip-adresser, fremgår bl.a.: ”Som anført er det ubestridt, at Telenor og Telia har rådighed over de ønskede oplysninger om hvilke abonnenter, der var til-delt de anførte ip- adresser på de anførte tidspunkter. Da oplys-ningerne er nødvendige for at bidrage til afklaring af, hvem der kan anlægges sag mod, må de anses for at være af betydning for sagen. Det ændrer ikke herved, at oplysningerne muligvis ikke i sig selv vil være tilstrækkelige til, at rettighedshaverne kan få medhold i en civil sag om en rettighedskrænkelse. Efter retsplejelovens § 299, stk. 1, kan der ikke meddeles editions-pålæg om forhold, som teleudbyderne ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. lovens §§ 169-172. Efter retsplejeloves § 170, stk. 3, kan retten bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hem-meligholdelse har væsentlig betydning. Efter bestemmelsens ordlyd er udgangspunktet dog, at der er vidnepligt. / 38 Efter telelovens § 7, stk. 1, har Telenor og Telia pligt til at hem-meligholde oplysninger om deres abonnenters brug af nettet og har således tavshedspligt bl.a. i relation til de oplysninger, som ønskes udleveret. Efter udbudsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, har Telenor og Telia endvidere som udgangspunkt pligt til at slette eller anonymisere trafikdata. Trafikdata kan – og skal – imidler-tid efter udbudsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, opbevares med henblik på udlevering til politiet efter retsplejelovens § 786, stk. 4, hvorefter der skal ske logning som fastsat i logningsbekendt- gørelsen. Disse bestemmelser skal navnlig ses i sammenhæng med e-data- beskyttelsesdirektivets artikel 5 og 6 om kommunikationshem-melighed og sletning af trafikdata samt direktivets artikel 15 om adgangen til at foretage indskrænkninger i rækkevidden af bl.a. disse bestemmelser. Endvidere skal bestemmelserne ses i sam-menhæng med de hensyn, der skal varetages efter EU’s charter artikel 7, 8 og 52, stk. 1, om respekt for privatliv og familieliv, be-skyttelse af personoplysninger og proportionalitetshensyn og EMRK’s artikel 8 ligeledes om respekt for privatliv og familieliv, jf. herved EU-charter artikel 52, stk. 3, således som disse bestem-melser er fortolket bl.a. af EU-Domstolen i dom af 8. april 2014 i sag C-293/12 (Digital Rights Ireland Ltd), i dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698-15 (Tele2 Sverige AB og Watson m.fl.) og af Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol i dom af 4. december 2008 i sag 30562/04 og 30566/04 (S. og Marper mod Storbritannien). Det følger endvidere af EU-Domstolens dom af 29. januar 2008 i sag C- 275/06 (Promusicae) og dom af 19. april 2012 i sag C-461/10 (Bonnier Audio AB), at bl.a. e-databeskyttelsesdirektivet ikke er til hinder for nationale regler om udlevering af oplysninger om en abonnents ip-adresse i forbindelse med retsforfølgning af krænkelse af ophavsrettigheder, men at der skal være mulighed for at foretage en afvejning af de modstridende interesser i sagen i forbindelse med en sådan udlevering af oplysninger. Under henvisning til telelovens § 7, stk. 1, og udbudsbekendtgø-relsens § 23, stk. 1, og henset til de ovennævnte forhold samt til, at de data, der ønskes udleveret til en privat aktør i medfør af de civilprocessuelle regler i retsplejelovens § 343, jf. § 299, alene fort-sat er i teleudbydernes besiddelse, fordi teleudbyderne ifølge logningsbekendtgørelsen udstedt efter reglerne i strafferetsplej-en er forpligtet til at opbevare dem med det formål, at de efter / 39 retskendelse skal kunne udleveres til politiet som led i efterforsk-ning og retsforfølgning af strafbare forhold, finder landsretten, at der er tungtvejende grunde til hemmeligholdelse af de teleda-ta, der ønskes udleveret. Disse tungtvejende grunde skal afvejes over for CMS’ interesse i at få oplysningerne udleveret. CMS har sandsynliggjort, at der kan have fundet ophavs-retskrænkelser sted, som vil kunne retsforfølges af rettighedsha-verne, herunder efter ophavsretslovens § 81. Omfanget af de an-givelige krænkelser, der er omfattet af begæringerne under den-ne sag, må ved en samlet bedømmelse også anses for betydeligt. Det nærmere omfang heraf i relation til den enkelte abonnent er imidlertid ikke nærmere dokumenteret. Selv om det må antages, at rettighedshaverne ikke uden udleve-ring af oplysningerne kan forfølge et eventuelt krav direkte over for de abonnenter, hvis internetforbindelse har været anvendt til disse ophavsretskrænkelser, finder landsretten efter en samlet afvejning, at CMS’s interesse i at få udleveret oplysningerne over for hensynet til de enkelte abonnenters krav på hemmeligholdel-se ikke kan begrunde en udlevering af de under sagen omhand-lede oplysninger i medfør af retsplejelovens § 343, jf. § 299.” Ved kendelsen har Østre Landsret således fastslået, at teleselskaber ik-ke via edition kan pålægges at udlevere oplysninger om navn og adresse på en abonnent, der er tildelt en angiven ip-adresse, og at sel-skaberne heller ikke lovligt kan udlevere disse oplysninger, til brug for en civil sag.” Retten har endvidere i forlængelse heraf i en retsbog af 7. november 2019 i ret-tens sag BS-30249/2019 bl.a. anført: ”Det spørgsmål, som kendelsen af 7. maj 2018, gengivet i U 2019.2019 Ø, rejser i forhold til de verserende sager, er […] ikke, om de forudgå-ende kendelser om isoleret bevisoptagelse og edition er retskraftige i den forstand, at de pågældende teleselskaber på daværende tidspunkt har udleveret personoplysningerne om de sidenhen sagsøgte borgere i sagskomplekset med rette. Spørgsmålet er derimod, om domstolene er forpligtet til på nuværen-de tidspunkt at rette op på, at de pågældende personers rettigheder, der bl.a. afledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions / 40 artikel 8 og EU’s charter, ikke er blevet behørigt beskyttet ved de tid-ligere byretsafgørelser, når dette i øvrigt stadig er muligt for domsto-lene, fordi de verserende sager ikke er afgjort. Spørgsmålet er i den forbindelse også, om det modsatte – at domsto-lene ikke har en sådan forpligtelse – kan begrundes, herunder også ud fra et almindeligt princip om ligebehandling af borgerne, og herved henset til, at 4.011 personer ved landsrettens kendelse fik deres oplys-ninger beskyttet bl.a. under henvisning til afvejningen af hensynet til deres menneskerettigheder over for hensynet til CMS’ interesse i at kunne forfølge sagerne, og at disse 4.011 personer dermed ikke kunne retsforfølges af CMS, selv om de angiveligt, og på samme grundlag, som de borgere, der nu er stævnet, havde begået tilsvarende ophavs-retskrænkelser. Disse spørgsmål må formentlig endvidere vurderes i lyset af, at de borgere, hvis personoplysninger er blevet udleveret til CMS, ikke var part i de sager om isoleret bevisoptagelse og edition, der ligger til grund for udleveringen af oplysningerne, og at retsgrundlaget var det samme, da de oprindelige editionsafgørelser blev truffet, som da landsretten siden afsagde sin kendelse af 7. maj 2018. Da de pågældende borgere ikke var part i sagerne, havde de ikke ad-gang til at påberåbe sig f.eks. deres menneskerettigheder i denne pro-ces, og de havde dermed heller ingen adgang til at kære de afgørelser, der blev truffet i byretten, og som siden – ved landsrettens kendelse af 7. maj 2018 – har vist sig at skulle have haft et andet udfald. Da reglerne i retsplejelovens § 340, stk. 2, om advokatbeskikkelse hel-ler ikke var benyttet, var der i øvrigt heller ingen andre til at repræ-sentere borgerne og eventuelt på deres vegne påberåbe sig deres men-neskerettigheder m.v. i denne del af processen.” Hertil må imidlertid også bemærkes, at det fremgår af retsplejelovens § 393, stk. 1, at kære kan iværksættes af enhver, over for hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse. Under de ovenfor nævnte omstændigheder modtog de borgere, der viste sig at være de reelle adressater for Retten på Frederiksbergs afgørelser om, at deres personoplysninger skulle udleveres, imidlertid aldrig den for dem relevante af- gørelse fra Retten på Frederiksberg. / 41 Der var således heller ikke ingen, der på daværende tidspunkt vejledte de pågæl- dende borgere om deres adgang til at kære den pågældende afgørelse. En sådan kærevejledning er heller ikke givet siden. Hvis borgerne havde fået meddelelse om afgørelsen og kærevejledning, ville bor- gerne – og ikke blot teleselskaberne – have haft mulighed for at kære de pågæl- dende kendelser med opsættende virkning med det resultat, at de pågældende oplysninger ikke var blevet udleveret, idet Østre Landsret ville have omgjort Ret- ten på Frederiksbergs kendelser. Der er herudover heller ingen – herunder heller ikke CMS eller MIRCOM – der efterfølgende har oplyst borgerne om landsrettens kendelse af 7. maj 2018. Da borgerne endvidere i vidt omfang var uden advokatbistand var der heller ik-ke nogen til at vejlede borgerne om kendelsens betydning for deres retsstilling, selv hvis de pågældende borgere måtte have været bekendt med afgørelsen via medieomtale af denne. Under disse omstændigheder kan der rejses spørgsmål om, hvorvidt borgernes kærefrist overhovedet er begyndt at løbe, og hvis den er begyndt at løbe, fra hvor- når, dette i givet fald er sket, og om der eventuelt vil være anledning til at med-dele borgerne oprejsningsbevilling. Disse spørgsmål må i øvrigt besvares i lyset af artikel 13 i Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention, der har følgende ordlyd: ”Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler herimod for en na-tional myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds medfør.” Det følger i øvrigt af praksis vedrørende bestemmelsen, at et ”effektivt retsmid-del” efter omstændighederne kan kræve, at der tillægges opsættende virkning. Spørgsmålene må endvidere besvares i lyset af artikel 47, stk. 1 og 2, i Den Euro- pæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, der har følgende ordlyd: ”Enhver, hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler for en domstol un-der overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne artikel. Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er opret- / 42 tet ved lov. Enhver skal have mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret.” Det følger af EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. sag C-619/10, Trade Agency, at ret- ten til en retfærdig rettergang efter art. 47 kræver, at enhver retsafgørelse er be- grundet, således at det er muligt for sagsøgte dels at forstå, hvorfor han er blevet dømt, dels på nyttig og effektiv vis at tage retslige skridt til prøvelse af en sådan afgørelse. Det siger sig selv, at en borger ikke gives nogen mulighed for på effektiv vis at tage retslige skridt til prøvelse af en afgørelse, hvis borgeren aldrig får afgørel-sen meddelt. Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. sag C-472/11, Banif Plus Bank, at det vil være en krænkelse af den grundlæggende ret til effektiv dom- stolsbeskyttelse, hvis en retsafgørelse er baseret på faktiske omstændigheder og dokumenter, som parterne, eller en af disse, ikke har kunnet skaffe sig kendskab til, og som de således ikke har kunnet tage stilling til i en kontradiktorisk proces. Det siger sig selv, at en borger ikke gives nogen mulighed for at tage stilling til en sag, som borgeren ikke får at vide, at borgeren reelt er part i. Det har i øvrigt formodningen for sig, at EU-Domstolen i sag C-597/19 vil kom-me frem til et resultat, der understøtter rigtigheden af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, og at EU-Domstolen også vil fastslå, at MIRCOM’s (og dermed og-så CMS’s) dataindsamling er sket i strid med databeskyttelsesforordningen. At dataindsamlingen er sket i strid med databeskyttelsesforordningen vil så me-get desto mere være tilfældet, når CMS og MIRCOM ikke på tidspunkterne for indsamling af data har haft et (tilstrækkeligt) aftalegrundlag med de eventuelle indehavere af ophavsrettten til de værker, hvis angivelige udbredelse i de pågæl- dende netværk, man har indsamlet data om. Hvis der herefter skal rådes bod på de skete krænkelser af borgernes rettigheder, og hvis det skal sikres, at domstolene ikke opretholder krænkelserne ved at af-sige domme, der hviler på krænkelserne, ses domstolene ikke at have anden mu-lighed end at afskære CMS og MIRCOM fra at benytte de indsamlede data og udleverede personoplysninger. Når CMS/MIRCOM endvidere ikke er rette sagsøgere i sagerne i sagskomplek-set, var de heller ikke rette sagsøgere i sagerne om edition og isoleret bevisopta-gelse. / 43 De personoplysninger om de sagsøgte, som CMS og MIRCOM på denne bag-grund med urette er kommet i besiddelse af, er de forpligtede til at slette, jf. da- tabeskyttelsesforordningens artikel 17 og (bl.a.) den af Østre Landsret ved ken- delsen af 7. maj 2018 foretagne interesseafvejning. CMS og MIRCOM kan således heller ikke med rette videregive personoplysnin- gerne til indehavere af ophavsretten af de i sagskomplekset omhandlede film, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, sammenholdt (bl.a.) med den af Østre Landsret ved kendelsen af 7. maj 2018 foretagne interesseafvejning. Konklusion Af samtlige de ovenfor nævnte grunde ville fortsat behandling af denne sag, og de øvrige for retten verserende sager i sagskomplekset – selv hvis Copyright Ma- nagement Services Ltd. havde godtgjort retten til at føre sagen i eget navn – stri-de mod væsentlige hensyn til retsordenen og borgernes retssikkerhed og adgang til en retfærdig rettergang. Retten afsagde herefter KENDELSE Som følge af Østre Landsrets dom af 8. april 2020 i sag BS-41559/2019-OLR skal denne sag afvises fra domstolene. Sagsøgte skal anses for at have vundet sagen, og at det skal pålæg-ges CMS at betale fulde sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 314. Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, af det passende beløb til erstatning af udgifter til advokatbistand til Sagsøgte, skal der læg-ges vægt på sagens værdi, omfang og karakter. Det er CMS’ forhold, der har bevirket, at sagen – i forhold til sagens værdi – har rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt omfang og en betydelig grad af kompleksitet. Det er således også CMS’ forhold, der har nødvendiggjort, at ret-ten har måtte løfte sagen ud af småsagsprocessen. Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til advokatbistand herefter passende fastsættes til 12.500 kr., inklusiv moms. Thi bestemmes: Denne sag afvises fra retten. / 44 Copyright Management Services Ltd. skal inden 14 dage betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til Sagsøgte. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Sagen sluttet. /

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG RETSBOG Den 20. april 2020 kl. 09.00 holdt Retten på Frederiksberg offentligt retsmøde i retsbygningen. <anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen. Sag BS-32703/2019-FRB Copyright Management Services Ltd. (advokat Jeppe Brogaard Clausen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Nikolaj Wickenberg Linneballe) Ingen var tilsagt eller mødt. Retten bestemte i medfør af retsplejelovens $ 402, stk. 1, at sagens videre behand - ling ved retten skal ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39_ Retten bemærkede, at Østre Landsret ved dom af 8. april 2020 i sag BS - 41559/2019-OLR har fastslået, at Copyright Management Services Ltd. ikke har godtgjort; at selskabet har søgsmålskompetencen til at føre sag om filmen "Me- chanic: Resurrection i eget navn. Ved dommen afviste landsretten derfor sagen fra domstolene. Landsretten har ved dommen taget stilling til samme film og samme påståede af- talegrundlag, som det, denne sag drejer sig om. Nærværende sag skal dermed også ~ alene af den grund ~ afvises fra domstole-ne. /2 Retten finder imidlertid anledning til også at bemærke følgende: Indledning Nærværende sag er én af over 150 sager , som selskaberne Copyright Manage-ment Services Ltd. (CMS) og M.I.C.M. - MIRCOM International Content Man-agement & Consulting Ltd. (MIRCOM) tilsammen har anlagt alene ved Retten på Frederiksber g med påstand om, at sagsøgte skal betale 7.500 kr . for ulovlig download og deling af et angiveligt ophavsretligt beskyttet værk via et såkaldt peer - to-peer -, P2P-, BitT orrent-netværk. Efter de udtalelser , som CMS og MIRCOM’ s advokat har givet til forskellige me- dier og efter antallet af bor gere, der er berørt af de kendelser , som Retten på Fre- deriksber g tidligere har afsagt om, at bor gernes identitets- og adresseoplysnin-ger skulle udleveres af bor gernes teleselskaber til CMS og MIRCOM , kan det endvidere lægges til grund, at nærværende sag er én ud af flere tusinde, måske 50.000 eller flere, alene i Danmark, hvor CMS og MIRCOM har sendt breve ud til borgerne med krav om betaling for ulovlig download og deling af film via Bit- Torrent-netværk. Efter i øvrigt of fentlige tilgængelige oplysninger , herunder på Maverickeye UG ’s hjemmeside, der dog ikke ses opdateret siden januar 2018, og fra diverse svenske og norske medier , samt oplysningerne fra andre retssager , herunder EU-Dom- stolens sag C-597/19, kan det endvidere lægges til grund, at CMS og MIRCOM tilsammen har opnået, eller har ønsket at opnå, identitets- og adresseoplysninger på i hundredtusindvis af europæiske bor gere. Der er herunder tale om bor gere i Finland, Sverige og Nor ge, hvor CMS er, eller har været, repræsenteret af samme advokat eller advokatfirma, som i Danmark, og der er ligeledes tale om, at man også i disse lande på baggrund af de indhen-tede oplysninger har skrevet til et meget stort antal bor gere med krav om beta-ling for ulovlig download og deling af film på tilsvarende vis, som det er sket forud for sagsanlægget i denne sag og de øvrige sager i sagskomplekset ved Ret-ten på Frederiksber g. Det har i of fentligheden, herunder bl.a. også i Nor ge og Sverige, været debatte-ret og kritiseret – herunder fra advokatside – at Njord Law Firms udsendelse af disse breve, og fremgangsmåde i øvrigt, i vidt omfang har været egnet til at pres-se borgere, der meget muligt har været uskyldige, til at indgå forlig. En sådan kritik er bl.a. også kommet til udtryk i et brev af 24. januar 2017, som Forbrukerrådet i Nor ge og IKT -Norge ifølge oplysninger på Forbrukerrådets hjemmeside har sendt til advokat Jeppe Brogaard Clausen med opfordring til at 3 stoppe med at udsende de pågældende breve, herunder under henvisning til, at man fremkom med urigtige og vildledende oplysninger og ikke ville kunne be-vise; at man havde et krav mod de pågældende borgere. Forbrukerrådet i Norge har endvidere på deres hjemmeside i et opslag den 5.juni 2018 under overskriften "Ikke betal svindelkrav fra <anonym>Advokatfirma</anonym> sam-menstillet breve fra <anonym>Advokatfirma</anonym> med de breve, der er ud-sendt af Njord Law Firm. Det fremgår bl.a., at <anonym>Advokatfirma</anonym> i de pågæl-dende breve henviser til, at deres bevis er tilvejebragt ved anvendelse af Maveri-ckeye UG, 0g dermed er der tale om samme fremgangsmåde i forhold til den tek-niske fremskaffelse af beviser; som CMS og MIRCOM også har baseret samtlige sager i Danmark på. Advokat Jeppe Brogaard Clausen er i en artikel, bragt i K-News den 13.januar 2020, citeret for; at der er indgået forlig i 60 procent af sagerne i Danmark; og at dette ikke omfatter retssager Da de breve, der indgår i sagskomplekset ved Retten på Frederiksberg, 0g som må betegnes som standardbreve, alle lægger op til et forlig mod betaling af nog-le tusinde kroner; og da retten også har kunnet konstatere, at der i en række sa-ger er indgået forlig på et større beløb end de 7.500 kr., der var stævnet for, og i hvert fald i et enkelt tilfælde forlig på 39.000 kr., kan der, selv efter et forsigtigt skøn; være tale om, at sagerne samlet set over hele Europa ~ har indbragt; eller har potentiale til samlet at indbringe; CMS og MIRCOM et trecifret millionbeløb . CMS og MIRCOM er imidlertid ikke indehavere af ophavsretten til de film; de har anlagt sag om - og efter landsrettens ovennævnte dom af 8. april 2020 og landsrettens tilsvarende domme af samme dato i sagerne BS-39423/2019-OLR 0g BS-41550/2019-OLR - ~ har de altså heller ikke på det i disse sager fremlagte grund- lag søgsmålskompetence til i eget navn at forfølge eventuelle krænkelser af op- havsretten. Der foreligger endvidere ingen oplysninger om, i hvilket omfang de beløb, som sagerne ~ indenretligt såvel som udenretligt ~ har indbragt; er kom-met indehaverne af ophavsretten til gode. Østre Landsrets domme af 8. april 2020 kan siges at ligge i forlængelse af de i alt 13 sager, som Retten på Frederiksberg tidligere har afvist med den begrundelse; at CMS og MIRCOM ikke var rette sagsøger. Disse sager med tilhørende retsbø-ger er omtalt på Retten på Frederiksbergs hjemmeside ved opslag den 26. marts 2020. Retten på Frederiksberg kan imidlertid konstatere; at det forhold;, at såvel Retten på Frederiksberg som Østre Landsret har fastslået; at CMS og MIRCOM har age-ret på et påstået aftalegrundlag, der ikke gør selskaberne til rette sagsøger i sa- /4 gerne, ikke for nærværende har fået CMS og MIRCOM til af egen drift at hæve samtlige de resterende verserende sager ved Retten på Frederiksber g. Retten har endvidere bl.a. noteret sig, at Ritzau har citeret advokat Jeppe Brogaard Clausen for at have udtalt, at man overvejer at søge Procesbevil-lingsnævnet om tilladelse til at anke landsrettens domme til Højesteret, og at ræk-kevidden af landsrettens domme i forhold til de øvrige sager afhænger af aftale-grundlaget i disse sager , og at ”man skal drøfte med filmproducenten, om man ønsker at indtræde direkte i de her sager .” Sagernes bevismæssige stilling Generelle bemærkninger Det kan konstateres, at alle sagerne i sagskomplekset er identiske i forhold til de overordnede bevismæssige spør gsmål, de rejser . Der er således for det første tale om, at det er det samme grundlæggende tekni-ske bevis, som CMS og MIRCOM har fremlagt i samtlige sager , i form af logop- lysninger om den ip-adresse, der angiveligt var knyttet til den sagsøgte bor gers internetabonnement på tidspunktet for den påståede krænkelse af ophavsretten. Disse logoplysninger er angiveligt i samtlige tilfælde tilvejebragt af programmet MaverikMonitor , som selskabet Maverickeye UG angiveligt står bag. I nærvæ- rende sag har CMS imidlertid ikke indleveret nogen logoplysninger , og CMS har dermed ikke fremlagt noget bevis i sagen overhovedet. Der er for det andet tale om, at beviset i form af logoplysninger (i det omfang det overhovedet eksisterer i nærværende sag) i bedste fald siger noget om, hvilke da-ta der er blevet overført fra én ip-adresse til en anden, men ikke i sig selv noget om, hvem der måtte stå bag de pågældende dataoverførsler eller hvilken compu-ter , tablet eller smartphone, der måtte være anvendt hertil. Det kan lægges til grund, at flere tusinde af de bor gere, der har modtaget breve fra Njord Law Firm , og flere hundrede af de bor gere, der siden er blevet stævnet, alle har afvist at kende noget til ulovlig download og fildeling overhovedet. Mens der i sagens natur ikke uden videre kan ses bort fra muligheden af, at vis-se af disse bor gere ikke fortæller sandheden – eller den fulde sandhed – i den for - bindelse, kan der i hvert fald ses bort fra muligheden af, at samtlige af disse helt almindelige bor gere, hvoraf formentlig størstedelen aldrig har været i kontakt med retssystemet, allesammen lyver . Der kan herunder ses bort fra muligheden af, at en 84-årig dement kvinde, som omtalt i en artikel i Berlingske T idende den 22. juli 2019, skulle have gjort sig /5 skyldig i ulovlig download og deling af film ved hjælp af BitT orrent-teknologi, mens hun i øvrigt var indlagt som følge af sin demenssygdom. Der kan også ses bort fra muligheden af, at alle de bor gere, der har kunnet doku- mentere eller sandsynliggøre, at de ikke var hjemme, og herunder f.eks. var bort- rejst, på tidspunktet for de påståede ophavsretskrænkelser , også lyver , men blot har sat deres BitT orrent-klienter til automatisk at downloade film, mens de f.eks. var ude af landet i uge- eller månedsvis. Der kan ligeledes ses bort fra muligheden af, at bor gere, der (angiveligt) har kun- net dokumentere, at de har betalt for legale tjenester som Netflix , HBO , Spotify m.fl., ved siden af dette skulle have en interesse i at downloade og fildele pri-mært amerikanske b-film og pornofilm via BitT orrent-netværk. Der er derfor en formodning for , at som minimum en vis - ukendt - procentdel af de borgere, der er blevet kontaktet af Njord Law Firm , og herunder de bor gere, der siden er blevet sagsøgt, rent faktisk ikke har haft noget med ulovlig downlo-ad og fildeling at gøre. Der kan allerede på den baggrund siges at være en risiko for , at – i hvert fald en del af – forklaringen herpå er , at der er en fejlkilde i CMS /MIRCOM’ s bevisind- samling og håndtering af beviserne, eller eventuelt hos de teleselskaber , der har udleveret oplysningerne om de pågældende ip-adresser og bor gere. Det forhold, at der således er en forhåndsformodning for , at i hvert fald en vis - ukendt - procentdel af de sagsøgte bor gere ikke selv har foretaget ulovlig down- load eller fildeling, indebærer , at det bliver et potentielt betydeligt retssikker - hedsmæssigt problem i den enkelte sag, hvis retstilstanden skulle være den, som hævdet af CMS og MIRCOM , at domstolene – blot som følge af nogle tekniske beviser , som er tilvejebragt af CMS /MIRCOM selv – ved en eventuel realitetsprø- velse af det rejste krav i den enkelte sag skulle tage udgangspunkt i en formod-ning om, at sagsøgte er ansvarlig for de påståede krænkelser , hvis ikke sagsøgte selv kan bevise det modsatte, herunder manglende ansvar for andres, f.eks. en bofælles, handlinger . Dette retssikkerhedsmæssige problem bliver så meget desto større som følge af den passivitet, som CMS /MIRCOM har udvist i forbindelse med deres håndte-ring af samtlige sager , og som har bevirket, at de påståede krænkelser alle ligger meget lang tid forud for tidspunktet for stævningens indlevering. I nærværende sag er der tale om, at den påståede krænkelse skal have fundet sted den 26. november 2016, og stævningen er indleveret den 19. juli 2019. Dette bevirker for det første, at det må antages at være umuligt på nuværende tidspunkt for den enkelte sagsøgte bor ger selv at indhente oplysninger fra den /6 pågældendes teleselskab om, hvilken ip-adresse bor geren var tildelt på et givent tidspunkt, så langt tilbage i tiden. Borgeren kan således ikke få efterprøvet det centrale bevis, og om der eventuelt kan være sket fejl i forbindelse med CMS /MIRCOM’ s indsamling og håndtering af data, netop på det for den konkrete sag relevante tidspunkt, eller om der even-tuelt kan være sket fejl i teleselskabets håndtering af data i forbindelse med sel-skabets tilvejebringelse og udlevering af oplysningerne om ip-adressen og abon-nenten bag, ligesom der heller ikke er adgang til at kontrollere CMS /MIRCOM’ s håndtering af de udleverede oplysninger . Borgeren vil i mange tilfælde, f.eks. hvor den pågældende router og/eller com-puter ikke længere eksisterer , heller ikke kunne foranstalte tekniske undersøgel-ser heraf på nuværende tidspunkt, herunder i forhold til om eventuelle hacke-rangreb (eller lignende) eller tekniske problemer af betydning for sagen kan ha-ve gjort sig gældende på daværende tidspunkt. Da alle sagerne endvidere vedrører ét - og kun ét - konkret tidspunkt flere år til- bage i tiden vil det i sagens natur også i mange tilfælde kunne være vanskeligt for borgeren præcist at redegøre for , hvem der ellers måtte have kunnet benytte borgerens netværk på det pågældende tidspunkt. Den af CMS /MIRCOM udviste passivitet kan således i sig selv udgøre et betyde- ligt retssikkerhedsmæssigt problem i sagerne. Hvis en realitetsprøvelse af sagerne skulle komme på tale, ville de ovennævnte forhold gøre det nødvendigt at vurdere alle sagerne og de spør gsmål, som de overordnet rejser , i et samlet perspektiv i forhold til de fremlagte beviser og til- vejebringelsen af disse, samt i forhold til selskaberne CMS , MIRCOM og Mave- rickeye UG ’s forhold og den måde, som sagerne hidtil er ført på. En konkret vurdering af beviserne i hver enkelt sag, der alene forholdt sig til den konkrete sagsøgte bor gers eventuelle fremlagte oplysninger til støtte for dennes uskyld, men som ikke forholdt sig generelt til pålideligheden og troværdigheden af – og usikkerhedsmomenterne i – de af CMS og MIRCOM fremlagte oplysnin-ger , og hvad – om noget – man med sikkerhed måtte kunne udlede heraf, ville således allerede af de ovenfor anførte grunde indebære en stor risiko for , at der blev truf fet materielt urigtige afgørelser , hvor hensynet til generelt at kunne be-kæmpe ulovlig fildeling og stille enkeltindivider til ansvar for deres eventuelle krænkelser af ophavsretten ville komme til at indebære en tilsidesættelse af hen-synet til den enkelte bor gers retssikkerhed. Denne risiko er selvsagt stor , når bor gerens muligheder for at bevise, at bor geren ikke har været ansvarlig for en eventuel krænkelse, reelt ikke er til stede. De an- /7 førte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder gælder endvidere så meget desto mere i de – indtil videre mange – tilfælde i dette sagskompleks, hvor bor gerne tillige er selvmødere i småsagsprocessen. Som følge af sagernes karakter , er det er således ikke uden videre muligt for retten at give bor geren den vejledning, der er forudsat i forarbejderne til retsplejelovens regler om småsagsprocessen, med henblik på at sikre bor geren mod materielt urigtige resultater og sikre, at bor ge-ren opnår den retsstilling, som bor geren efter lovgivningen har krav på. Hvad kan der udledes af de tekniske beviser , som CMS og MIRCOM har frem-lagt, med hensyn til spør gsmålet om sagsøgtes ”delinger” af et værk og omfan-get heraf? CMS og MIRCOM har fremlagt en række sagkyndige rapporter med henblik på at dokumentere pålideligheden og ufejlbarligheden af det program, MaverikMo-nitor , som angiveligt har indhentet de dataoplysninger , der i samtlige sager i sagskomplekset udgør det eneste bevis, når sagsøgte i øvrigt ikke har oplyst no-get kendskab til forholdet. Af disse sagkyndige rapporter , som CMS og MIRCOM har fremlagt til støtte for , at retten kan forlade sig på de angiveligt indsamlede data – og kan udlede præ-cis dét af disse data, som CMS og MIRCOM hævder – er der imidlertid kun én, der udtaler sig om forhold af betydning for vurderingen af det for samtlige sager centrale spørgsmål om, hvorvidt der er sket ”deling” af den i den konkrete sag omhandlede fil – og i givet fald i hvilket omfang – og om det uden videre kan lægges til grund, at der i så fald er tale om en ”deling” , som en bruger af det på-gældende netværk har foretaget bevidst eller tilstrækkeligt uagtsomt til at ifalde ansvar . Den pågældende rapport af 18. oktober 2018 er udarbejdet af Norges teknisk-na- turvitenskapelige universitet (NTNU) og bærer titlen ”En drøfting rundt bevise-ne som er lagt frem i CMS -saken” (i det følgende betegnet som NTNU -rapport 2). Rapporten har også en første del, ligeledes af 18. oktober 2018, der bærer titlen ”Generell rapport om fildeling-teknologier med et spesielt fokus på BitT orrent” (i det følgende betegnet som NTNU -rapport 1). Rapporterne er udarbejdet til brug for en ankesag i Nor ge mellem Telenor og CMS , efter at Telenor m.fl. i første instans blev dømt til at udlevere personoplys-ninger om ca. 23.000 kunder til CMS . Rapporterne beskriver BitT orrent-teknologiens virkemåde og formål, nemlig at muliggøre, at der via et netværk hurtigt og ef fektivt kan deles meget store filer , som f.eks. film, mellem flere computere på samme tid. /8 BitTorrent-teknologien går således grundlæggende ud på, at en stor fil, altså f.eks. en film, i forbindelse med, at den gøres tilgængelig i det pågældende Bit-T orrent- netværk deles op i meget mindre dele, og at disse dele siden (i vilkårlig rækkefølge) kan hentes af en computer i netværket fra andre computere i netvær -ket, der måtte være i besiddelse af den ene eller anden del. Computerne i netvær -ket er hver især kommet gradvist i besiddelse af flere og flere dele af den samle-de fil efter at have efterspur gt de pågældende dele i netværket, og derved at alle de computere i netværket, der har hentet en del, samtidig automatisk via BitT or-rent-teknologien stiller denne del til rådighed for de andre computere i netvær -ket. T il sidst vil alle delene så automatisk kunne samles til den oprindelige fil – film – på samtlige af de computere i netværket, der har ønsket at hente filen. Pointen er , at fildelingen på denne måde bliver hurtigere og mere ef fektiv , end hvis én server stillede hele filen til rådighed alene og samtlige andre computere, der efterspur gte filen, hver især skulle hente hele filen på denne server . Rapporterne fra NTNU (der i øvrigt bruger forkortelsen ” MM” for MaverikMo- nitor ) indeholder bl.a. følgende definitioner af betydning for forståelsen af termi- nologien på området: ”captur e En capture refererer i denne rapporten til én enkel dataover -føring fra en peer i ett P2P nettverk til MM. klient En klient er i denne rapporten brukt om en gitt bit programva-re som kommuniserer med andre. Om man starter et program for å delta i ett BitTorrent nettverk har man startet en BitT orrent klient. … leech er en peer i et BitT orrent nettverk som laster ned data. Dette be-tyr at peeren ikke enda sitter med 100% av datasettet. peer er en klient som deltar i ett BitT orrent nettverk. … seed En seed er en peer i et BitT orrent nettverk som laster opp data. Dette betyr at peeren sitter på minst en liten bit av datasettet. sverm Alle peers i et BitT orrent nettverk som deltar i delingen av et gitt datasett på et gitt tidspunkt.” /9 Rapporterne påkalder sig særlig opmærksomhed i forhold til den omstændig-hed, at CMS og MIRCOM i samtlige sager har støttet det rejste krav på, at der kan sættes lighedstegn mellem antallet af delinger af det i sagen omhandlede værk og den såkaldte ”swarmsize” , som programmet MaverikMonitor angive-ligt har indhentet oplysninger om. Oplysningerne om ”swarmsize” indgår imidlertid ikke i de af CMS og MIRCOM sædvanligvis fremlagte logoplysninger i sagerne, men er først blevet indleveret af CMS /MIRCOM på rettens eller sagsøgtes advokaters forespør gsel. I replik indleveret i rettens sag BS-3148/2019-FRB har CMS endvidere i stedet blot anført følgende: ”CMS bemærker i samme forbindelse, at hver fildeling af et filmværk i gennemsnit sker til et publikum på 500 (såkaldt swarm-size). Hvis dette gennemsnit lægges til grund for fildelingen af filmværket ” Sur-vivor ”, vil det rimelige vederlag udgøre kr . 35.000 (500 spredninger x 70 kr . pr. spredning). CMS udregner ikke på nuværende stadie swarm size for de enkelte fildelinger , men fastsætter kravet skønsmæssigt til kr . 7.500.” Ud over , at denne ”gennemsnitsbetragtning” er udokumenteret, er den i mod-strid med de oplysninger og anbringender , som CMS og MIRCOM i øvrigt er fremkommet med i forhold til spør gsmålet om, hvorledes det kan godtgøres, at den sagsøgte bor ger på det tidspunkt, som der er sagsøgt for , har foretaget et be-stemt antal ”delinger” af den pågældende film, filmsekvens eller episode af en serie. Af NTNU -rapport 2, s. 23, fremgår følgende om spør gsmålet om muligheden for at indkredse omfanget af deling af information via et BitT orrent-netværk: ”For å kunne si noe om i hvilket omfanget en gitt peer driver å deler informasjon i et BitT orrent-nettverk må man dessverre drive med esti-mering. Å nøyaktig påvise hvor mye en kunde deler i et BitT orrent-nettverk er krevende da det krever tilgang til å overvåke all trafikken fra denne kunden. Det finnes ikke en sentral oversikt over dataover -føringene da utvekslingen av data skjer direkte mellom peers. Det man derimot kan er å konstatere at en peer deltar i en sverm, og man vet at en peer som deltar i en sverm normalt sett alltid er der for å la-ste ned datasettet og som en konsekvens av det vil den også samtidig laste opp datasettet til andre peers. Etter å ha konstatert at en peer del-tar i en sverm kan man konstatere omfang ved å se på tilstedeværelse over tid. Man kan ikke si hvor mye en peer har delt med andre, men /10 det er veldig sannsynlig at en peer som er i en sverm over lang tid har delt mer enn en som er i en sverm i kort tid. Omfang kan også konstateres utifra antall verk som er delt. At en gitt abonnent har delt små deler av 5 verk vil bety at den sannsynligvis har lastet ned disse 5 verkene, da deltakelse i en sverm i all hovedsak handler om at en ønsker at få tak i verket. En usikkerhet her er at en IP-adresse som er overvåket over tid kan ha hørt til mer enn en abon-nent … Nesten alle verdiene som er lagt frem i denne saken er uegnet for a si noe sikkert om omfanget verkene CMS håndterer blir delt. Dette in-kluderer feltene ”swarm-size” , … , enten fordi de ikke sier noe om om-fang i det hele, eller fordi de inkluderer verk som ikke CMS håndterer rettighetene til. Det eneste feltet som egner seg til a si noe om omfang for delingen av CMS sine verk er feltet ”Captures/title” da denne ver -dien beskriver antall ganger MM har observert denne IP-adressen dele informasjon som CMS har rettighetene til. Dette tallet alene er dog dessverre ikke en god indikasjon på omfang. Man må ha en tidsangi-velse for hver capture i tillegg, og selv da vil det være en usikkerhet knyttet til koblingen mellom en IP-adresse og den faktiske bruker .” Det bemærkes, at dét som rapporten her beskriver , er problemerne i forhold til at kunne skønne over et samlet omfang af den enkelte bruger af netværkets ”de- linger” , herunder over længere tid og af flere værker . De beskrevne problemer bliver imidlertid så meget desto større, når dét, som CMS og MIRCOM hævder at kunne godtgøre i den enkelte sag, er hvor mange ”delinger” , sagsøgte har foretaget på det i stævningen anførte klokkeslæt. I forhold til spør gsmålet om betydningen af størrelsen af en ”swarm-size” frem-går af NTNU -rapport 1, s. 9 og s. 16, bl.a.: ”Alle peers som deltar i distribusjonen av et gitt datasett regnes som dette datasettets sverm. Hvert datasett har sin egen sverm med peers. En BitTorrent-klient vil normalt sett kun aktivt kommunisere med ca 50 andre peers selv om det er mange flere peers i svermen. … Om man justerer opp eller ned størrelsen på svermen … vil prinsippe-ne forbli de samme. Hver enkelt peer vil i gjennomsnitt dele like mye. Hovedforskjellen når en sverm blir større er at hver enkelt peer deler med flere andre peers, samtidig som at de deler en mindre andel av datasettet med hver enkelt peer . Totalen blir den samme. Det er dette som gjør at BitT orrent skalerer så godt. Når en sverm blir veldig stor /11 er det mange som vil laste ned data, men det er samtidig like mange som laster opp data. Dermed vil ikke lasten øke, sett fra en peers syns-punkt selv om den totale datatrafikken i svermen er mye høyere.” Det anførte uddybes i afsnit 4.1.1 på side 12 f f i NTNU -rapport 2: ”Størrelsen på en gitt sverm, altså hvor mange som aktivt tar del i de-lingen av et gitt datasett, er ikke en indikasjon på hvor aktiv en gitt pe-er er i nettverket. Det påstås at en stor sverm betyr at det er mange an-dre man kan dele data med, men man må samtidig huske at en stor sverm også betyr at det er mange andre en gitt peer kan spørre for å hente en del. Man har altså flere peers å dele data med, men med hver enkelt peer deler man mindre deler av datasettet. Når alt kommer til alt vil forholdet mellom nedlasting og opplasting innenfor en sverm alltid være én, og om da noen peers deler mye mer enn andre ender man opp med at de fleste som deltar i en sverm deler mindre enn om-fanget av ett datasett. De allerfleste BitT orrent klienter har som en del av sine innstillinger en begrensning på hvor mange andre peers den tar kontakt med … [fodnote 14: Både T ransmission v2.92 på Ubuntu og uT orrent v .3.5.4 på W indows opererer med maks 50 peers per sverm og maks 200 pe-ers totalt sett]. Dermed er det enda et moment som bidrar til at det i praksis ikke er noen forskjell for en gitt peer om svermen har 1 000 el-ler 10 000 peers når det kommer til hvor mye en gitt peer kommer til å dele. CMS har påpekt i et av sine prosessskriv at mange peers i en sverm minker sannsynligheten for at MM logger en gitt peer , fordi det er så mange andre peers man kan koble seg til i tillegg til MM. CMS skri-ver: Ettersom utvelgesen skjer automatisk vil det således være min-dre og mindre sannsynlig at brukeren kun kobler seg opp mot rettighetshaver jo større Swarm-size det er snakk om. Denne ar gumentasjonen er å snu opp ned på hvordan BitT orrent fun-gerer . Det er ikke den som ønsker å dele datasettet som tar kontakt med andre peers, men det er den som ønsker å få tak i datasettet som gjør det. Når MM jobber mot BitT orrent nettverkene tar den rollen til en peer som ønsker å laste ned en del av datasettet, og det er med an-dre ord MM som tar initiativet til oppkoblingen. … /12 CMS legger stor vekt på at en stor sverm betyr at deltakerne av denne svermen er mer aktive, og med det driver fildeling i et større omfang enn deltakere i en sverm som er mindre. De uttaler blant annet at det å dokumentere størrelsen på en sverm dokumenterer at en deltaker har deltatt i svermen over tid selv om de bare har en eneste capture. I sitt anketilsvar skriver CMS på side 39 hvordan størrelsen på svermen betyr et bedre dokumentert omfang enn hva som ble lagt frem i scan-box saken, hvor det bare var lagt frem 1 capture uten informasjon om svermen: Herunder er det ført bevis for at ”swarmsize” på dagen krenkel-sen tok sted. Som tidligere beskrevet sannsynliggjør dette at krenkeren har vært i svermen over tid. V idere viser verdien us-annsynligheten for at man kun kobler seg opp til MaverickMo-nitor . Verdien sannsynliggjør også deling med andre brukere, og dermed en krenkelse av et visst omfang, jft punkt 3.3 At det er mange som deltar i en sverm betyr ikke at alle i svermen har deltatt i lengre tid. Så lenge svermen er fungerende er det ikke mer sannsynlig at en er tilstede lenge selv om det er en større sverm. CMS sikter muligens til at det er lite sannsynlig at en peer kobler seg opp mot MM når det er mange andre i svermen fordi det er så mange an-dre den kan koble seg opp til istedet, men dette setter virkemåten i svermen på hodet all den tid at det er MM som tar initiativ til oppkob-lingen fordi det er MM som opererer som nedlaster . Da MM faktisk ikke er på jakt etter å laste ned datasettet vil det ikke være noen grunn til at MM ikke skal be om å få den samme delen av datasettet fra alle peers i en sverm. Når det kommer til sannsynligheten for å dele data er den ikke større i en stor sverm. Dersom det i svermen er mange peers som sitter på hele datasettet, samtidig som at det er få leechere, vil faktisk sannsyn-ligheten bli lavere for at en gitt peer deler data enn om en er i en sverm hvor de este er leechere, fordi det er så få som har behov for å laste ned datasettet. I motsatt fall, hvor en peer besitter hele datasettet for en sverm hvor det bare er leechere som ikke har noe særlig av dataset-tet, vil det faktum at peers deler de deler av datasettet de allerede har gjøre at det ikke er noen peers som kommer til a dele mye mer enn an-dre.” Den eneste sagkyndige rapport, der udtaler sig om spør gsmålet om MaverikMo- nitors mulighed for at påvise antallet af ”delinger” , afviser altså, hævet over en- hver tvivl, at der kan sættes nogen form for lighedstegn mellem antallet af ”de- linger” og swarmsize. /13 Det kan således konkluderes, at det allerede af den grund er faktuelt forkert, når CMS og MIRCOM sætter lighedstegn mellem størrelsen af en ”swarm” og antal-let af delinger på et bestemt klokkeslæt og hævder , at en ”swarmsize” på mere end 1 10 viser , at der er sket ”delinger” i tilsvarende antal. Der er således ingen dækning for, at CMS /MIRCOM kræver betaling for den påståede ophavs- retskrænkelse, som om det var bevist, at sagsøgte på det pågældende tidspunkt havde foretaget 1 10 selvstændige ophavsretskrænkelser , ”delinger” , svarende til fuld ” eksemplarfremstilling” og videredistribution af disse eksemplarer til (mindst) 1 10 andre, og der er dermed ingen dækning for at kræve et vederlag på 70 kr. gange 1 10, der netop hviler på en beregning svarende til, at der var sket en sådan eksemplarfremtilling og videredistribution. Det kan endvidere konkluderes, at CMS og MIRCOM og deres advokat har væ-ret klar over , at der ikke har været tilstrækkeligt belæg for at ar gumentere såle-des med hensyn til bevisets stilling, som man har gjort i samtlige sager . Tilbage står , at CMS /MIRCOM i samtlige sager i bedste fald alene kan bevise, at sagsøgte i ét enkelt tilfælde (dét tilfælde på dét tidspunkt, der er sagsøgt for) har foretaget helt eller delvist download af det i sagen omhandlede værk, og at Ma- verikMonitor har kunnet hente den tilsvarende del af værket via sagsøgtes ip- adresse. Dette flugter for så vidt udmærket med det forlig om betaling af 56 kr ., som CMS indgik i rettens sag BS-25462/2018-FRB, og hvor CMS gjorde gældende, at man skulle anses for at have vundet sagen – uagtet, at sagsøger ifølge forligsteksten ikke havde anerkendt nogen form for krænkelse. CMS anførte i den forbindelse ikke desto mindre, at CMS med forliget havde opnået det, som CMS ønskede med sagsanlægget, nemlig at få sagsøgtes ophavsretskrænkelser bragt til ophør samt at have opnået ”et rimeligt vederlag.” CMS /MIRCOM har derimod ikke ført – og vil ikke kunne tilvejebringe – bevis i den enkelte sag for , at der er sket flere ”delinger” (fuldt ud) af det i sagen om- handlede værk fra den i sagen omhandlede ip-adresse. Når det således i NTNU -rapport 2 anføres ”Å nøyaktig påvise hvor mye en kun-de deler i et BitT orrent-nettverk er krevende da det krever tilgang til å overvåke all trafikken fra denne kunden” , er der tale om en konstatering af, at en sådan adgang til overvågning er MaverikMonitor ikke i besiddelse af. Når det videre i rapporten anføres, at der ikke findes ”en sentral oversikt over dataoverføringene da utvekslingen av data skjer direkte mellom peers” , er der li- geledes tale om en konstatering af, at MaverikMonitor ikke kan overvåge, hvil-ken dataudveksling – og dermed eventuel ”deling” – der måtte foregå mellem de /14 enkelte ”peers” . MaverikMonitor kan alene foretage registreringer af, hvilken da- taudveksling der foregår mellem MaverikMonitor og de ”peers” , som Maverik- Monitor selv er i forbindelse med. CMS og MIRCOM har navnlig heller ikke noget bevis for , hvem af deltagerne i en ”swarm” i et BitT orrent-netværk, der måtte have gjort det ophavsretligt be-skyttede værk tilgængeligt i netværket til at starte med (altså har ageret som den oprindelige ”seeder”). Det bemærkes, at sagerne herved adskiller sig fra omstæn-dighederne i dommen gengivet i U 201 1.1736 H, hvor den sagsøgte – efter en konkret vurdering af det anvendte peer -to-peer -netværks virkemåde – blev dømt for at have stillet sit eget digitale musikbibliotek til rådighed for andre brugere af netværket, og altså for at have ageret som oprindelig ”seeder” , mens han i øv-rigt blev frifundet for den del af sagen, der vedrørte, at han skulle have skaf fet sig musiktitler via det pågældende netværk. Det er imidlertid den oprindelige ”seeders” tilgængeliggørelse af en fil, der ud-gør overførslen til almenheden af det eventuelt ophavsretligt beskyttede værk via netværket. Det pågældende netværk og den pågældende ”swarmsize” vil til enhver tid have en given størrelse, som ikke i sig selv øges derved, at én eller flere brugere af netværket giver sig til at downloade det pågældende værk via netværket. Den enkelte brugers anvendelse af BitT orrent-teknologien indebærer således ikke, at der sker en overførsel til almenheden (deling) udover den, der al-lerede er gjort mulig, fordi nogen har placeret filen i netværket til at starte med. Således som teknologiens virkemåde er beskrevet, er den enkelte brugers ”see- ding” (deling) af brudstykkerne af filen ikke nogen nødvendig forudsætning for , at de andre brugere af netværket kan hente den allerede tilgængeliggjorte fil (så længe bare én anden ”seeder” filen), og den enkelte brugers adfærd bidrager så-ledes ikke til en spredning til andre brugere af netværket, der ikke ville være sket alligevel (blot eventuelt langsommere), når disse brugere selv har besluttet sig for at gå i gang med at hente (downloade) filen. Er der f.eks. kun én anden bru-ger end den oprindelige ”seeder” , vil download af filen således antageligt blot gå langsommere, og der sker ingen yderligere spredning af filen. Brugernes samlede adfærd har altså i realiteten primært betydning for , hvor hur -tigt brugerne, der hver især via netværket har foretaget (ulovlig) download af (dele af) filen, kommer i besiddelse af den fulde fil, og som beskrevet i NTNU -rapport 2 vil der i praksis være tale om, at den enkelte bruger kobler sig op til maksimalt 50 andre computere i netværket for at opnå den bedst mulige udnyt-telse af teknologien og dermed det hurtigste og mest ef fektive download af filen. Der er således også af den grund ikke tale om, at der i en ”swarm” i et givent net- værk sker ”delinger” af det ophavsretligt beskyttede værk svarende til antallet af deltagere i denne ”swarm” . /15 Den retvisende beskrivelse er derimod, at hvis der er 1 10 deltagere i en ”swarm” , så vil disse deltagere – hvis de alle har downloadet den pågældende fil fuldt ud ved hjælp af BitT orrent-teknologien – alle have udnyttet denne teknologi til at hente forskellige dele af filen hos hinanden (men altså kun i et samspil med i alt maksimalt 50 computere) med henblik på hurtigst muligt at kunne downloade og åbne den pågældende fil på deres egen computer uden at betale herfor . Som ovenfor anført betyder dette imidlertid netop ikke, at hver af de 1 10 delta-gere har foretaget 109 ”delinger” til de øvrige deltagere i netværket af det pågæl-dende værk, men blot at ophavsretsindehaveren i 1 10 tilfælde er gået glip af den betaling for download af filmen, som ophavsretsindehaveren havde krav på. Det må derfor også antages, at EU-Domstolen i sag C-597/19 som svar på det præjudicielle spør gsmål 1 a, der er rejst i den sag, vil fastslå, at ”seeding ” af i sig selv uanvendelige ”pieces ” af et ophavsretligt beskyttet værk ikke som sådan ud- gør en overføring til almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettighe- der i informationssamfundet. Hvorledes kan et eventuelt krav her efter gør es op? CMS /MIRCOM , der ved anvendelsen af MaverikMonitor i sagens natur må ha-ve overvåget og indsamlet oplysninger om ip-adresserne på samtlige deltagere i den pågældende ”swarm” , kan herefter alene med rette sagsøge samtlige 1 10 del-tagere for 70 kr . hver (hvis den af CMS /MIRCOM under henvisning til U 2005.60 V anførte beregning af filmens pris i øvrigt lægges til grund). Alternativt skulle der være tale om et synspunkt om, at alle brugere af et BitT or- rent-netværk må hæfte hver især og solidarisk for hinandens handlinger og der -med det totale antal gange det pågældende værk måtte være downloadet fuldt ud via netværket. Et sådant synspunkt har hverken CMS eller MIRCOM imidler -tid gjort gældende, og synspunktet støder desuden bl.a. på det problem, at det – som omtalt straks nedenfor – ikke uden videre kan konkluderes, at den enkelte deltager i et netværk er klar over , at dennes download af en fil også bevirker , at andre brugere potentielt får nemmere og hurtigere adgang til samme fil. Hertil kommer som ovenfor anført, at den enkelte brugers download er uden selvstæn-dig betydning for det samlede antal downloads, og at der , som følge af teknolo-giens virkemåde, for den enkelte bruger i det enkelte tilfælde – alt andet lige – vil være tale om, at alene en begrænset del af filen ”deles” med en begrænset del af sværmen. CMS og MIRCOM har i samtlige sager rejst krav opgjort under henvisning til dommen refereret i U 2005.60 V – og dermed til en vederlagsberegning ud fra en /16 anslået, reduceret salgspris af en dvd i fuld spillefilmslængde med fradrag i øv-rigt af udgifter til fremstilling og distribution samt andre driftsudgifter . CMS og MIRCOM har imidlertid i en række sager undladt at oplyse om, at sagen ikke drejede sig om et værk i fuld spillefilmslængde, men derimod f.eks. en sce-ne fra en pornofilm, der kunne erhverves til en langt mindre pris. Det kan herefter samlet set konstateres, at CMS og MIRCOM med de allerede indgåede forlig og afsagte domme i sagskomplekset potentielt (ud over , at de i øvrigt ikke er at anse for rette sagsøgere i sagerne) har opnået en meget stor over - kompensation for de enkelte, eventuelle ophavsretskrænkelser , og at det i hvert fald ikke har været med rette, at den enkelte bruger er blevet afkrævet et beløb, der i givet fald også har dækket fuldt ud for andre brugeres selvstændige og egenhændige ophavsretskrænkelser . Andre bevisproblemer NTNU -rapport 2 udtaler sig også om en række andre forhold, der viser , at der er yderligere grunde til, at CMS og MIRCOM ikke har godtgjort, at det rejste krav i de enkelte sager er berettiget. Bevispr oblemer i for hold til dynamiske ip-adr esser og logoplysninger over længer e tid På s. 4 og s. 5 i NTNU -rapport 2 berøres spør gsmålet om dynamiske ip-adresser: ”Da det er mulig at en IP-adresse bytter eier er det viktig at internett- leverandør (Internet Service Provider , ISP) kan verifisere at en gitt abonnent har hatt en gitt IP-adresse i alle de tidspunktene CMS har gjort captures for denne adressen. … I detaljerte eksempel som CMS har lagt frem, …, ser man tydelig at fil- delingen har skjedd over lang tid. Skal man konstatere at det er sam-me abonnent som har deltatt i alle disse svermene må man sjekke at det er denne abonnenten som har hatt denne adressen fra 28. mai 2016 til 25. januar 2017. I prosessskriv av 15. august på side 16 skriver CMS følgende: Retten opplyses om at CMS ikke har kjennskap til systemene til de ulike internettleverandørene, og når en IP har blitt overvåket over lang tid, vil det derfor være umulig for CMS å vite hvorvidt IP-Adressen har gått over til en annen abonnent. Dette bør like-vel ikke være avgjørende. For det første vil det i de overveiende fleste tilfellene dreie seg om samme bruker som deler filmen for - /17 di et annet scenario forutsetter at IP-adressen går over til en an-nen bruker som deler akkurat samme hash som den forrige brukeren. For det andre vil Telenor mfl. kunne se om abonnen-ten er den samme nå som på tidspunktet for de midlertidige for -føyingene. Her er det flere momenter som er veldig viktige fra et teknisk perspek-tiv , dersom man ønsker å knytte aktiviteten til en gitt abonnent. CMS har rett i at det for CMS vil være umulig å vite hvorvidt en IP-adresse går over til en annen abonnent. Det er det bare ISP som kan sjekke. … Det er … veldig viktig at alle tidspunktene det er gjort captures i over -våkingen av en gitt adresse blir oppgitt, fordi det er bare slik ISP kan kontrolleres at det er samme abonnent. … Det er til slutt et punkt til fra det CMS skriver på side 43 av ankesva-ret sitt som må kommenteres når man drøfter innvirkningen av dyna-miske IP- adresser: Det er først etter en eventuell utlevering at CMS har mulighet til å undersøe det reelle omfanget bak krenkelsen og abonnenten vil først da kunne gi informasjon som indikerer at IP-adressen er re-allokert. Her vil CMS at det skal være opp til abonnenten å bevise at IP-adres-sen er reallokert, men slik kan det ikke fungere. De aller fleste abon-nenter av en ISP har ikke kontroll på hvilken adresse de benytter når , fordi det er noe man ikke trenger å forholde seg til. Da er det selvføl-gelig umulig at det er abonnenten som skal bevise dette. Det er helt klart at man må sjekke at de aktuelle captures hører til en gitt abon-nent før personopplysninger utleveres.” Det ligger fast, at noget sådant ikke er blevet tjekket i sagerne i dette sagskom- pleks, inden de sagsøgtes personoplysninger blev udleveret. Det ligger også fast, at det ikke siden er blevet tjekket, om den i den enkelte sag omhandlede ip-adres-se vitterlig også har været tildelt den sagsøgtes internetabonnement på samtlige de tidspunkter , som den af CMS /MIRCOM fremlagte log indeholder . Det er (bl.a.) derfor et problem, når CMS og MIRCOM standardmæssigt i alle sa- ger fremhæver og gør gældende, at der er konstateret (en lang række) yderligere krænkelser via sagsøgtes ip-adresse, end den krænkelse, der er stævnet for , og anfører , at ”det fulde omfang af krænkelserne bør indgå som et element i den samlede culpabedømmelse.” /18 CMS og MIRCOM kan ikke med føje anmode retten om lægge vægt på yderli-gere eventuelle krænkelser , når CMS og MIRCOM ikke har stævnet for disse krænkelser og ikke har ført– og ikke på nuværende tidspunkt kan føre – bevis for , at ip- adressen på samtlige i loggen anførte tidspunkter har været knyttet til sagsøgtes internetabonnement. Hertil kommer , at CMS og MIRCOM heller ikke har ført noget bevis for , at even- tuelle øvrige værker , som er nævnt i logoplysningerne, er værker , for hvilke der er sket en ophavsretskrænkelse og i den forbindelse, hvem der måtte have været indehaver af ophavsretten. Udover at CMS og MIRCOM efter landsrettens domme af 8. april 2020 ikke kan anses som rette sagsøger i de anlagte sager , foreligger der således heller ingen oplysninger i den enkelte sag om CMS eller MIRCOM’ s eventuelle beføjelser i forhold til eventuelt øvrige nævnte værker i logoplysningerne. Bevispr oblemer i for hold til spør gsmålet om uagtsomhed NTNU -rapport 2 behandler også spør gsmålet om, hvorvidt det uden videre kan lægges til grund, at en bruger af et BitT orrent-netværk ved, at et download af en fil via netværket også indebærer et (delvist) upload. På side 5 f anføres således: ” 2.2 Med hvilket overlegg skjer deling/opplasting? Et moment som er diskutert en del er i hvor stor grad en vanlig bruker er kjent med at man laster opp data samtidig som at man laster ned data ved hjelp av BitTorrent. Om det har en relevans for saken at op-plasting skjer med overlegg bør man tenke igjennom hvilke indikato-rer man har for at opplastingen faktisk skjer med overlegg. Deretter kan man vurdere om det er sannsynlig at overlegg finner sted for de fleste eller ikke. Det er en rekke faktorer som er lagt frem i saken. CMS argumenterer med at det er sannsynlig at de fleste kjenner til at det lastes opp fordi: Diskusjonfora: Det finnes diskusjonsfora på nett hvor brukere av BitTorrent-klienter diskuterer hvor lenge de skal laste opp etter de selv har lastet ned et datasett, slik at svermen fortsatt kan leve. Lisenstekst (End User License Agr eement, EULA): Bilag 2 i anke- tilsvar fra CMS viser bilder fra installasjonen av uT orrent, hvor det et stykke ned i EULA er opplyst at programmet automatisk vil de-le med andre. /19 Advarsler: En del BitT orrent-klienter gir advarsler når det lastes ned som varsler brukerne om at de kommer til å dele data med an-dre om de benytter programmet. Det er gitt eksempler fra Popcor -nTime og BitTorrent-klienten qBitT orrent i bilag 2 av anketilsvaret fra CMS Brukergr ensesnitt: De fleste BitT orrent-klienter viser opplastings- hastighet i bruker grensesnittet. At det er flere kilder til advarsler taler i første omgang i retning av at de fleste brukerne vet at de deler samtidig med at de laster ned. Om man derimot går igjennom samme liste punkt for punkt for å lage hy-poteser som sannsynliggjør at brukeren ikke får med seg advarselen, så er det ikke så åpenbart at de fleste deler med overlegg: Diskusjonsfora: Det er usannsynlig at de fleste diskuterer fildeling i en så detaljert grad at man inkluderer opplasting. De aller fleste som benytter en BitT orrent klient er etter all sannsynlighet ute etter å laste ned en fil. De som er interessert nok i å bidra inn til BitT or-rent-nettverket til at de faktisk oppsøker ulike fora må regnes å væ-re i mindretall. EULA: Det er studier som viser at brukere i gjennomsnitt bruker så lite som 7 sekunder på å tolke en lisenstekst. Om man tenker på an-tallet slike tekster en gjennomsnittlig bruker blir utsatt for er det ik-ke overraskende at mange bare klikker seg forbi uten å lese. Advar -selen uTorrent presenterer i sin lisenstekst kan man derfor ikke anta at de fleste har lest. Advarsler ved nedlasting: Brukere har en tendens til å klikke seg gjennom alle advarsler som dukker opp for å få gjort det de ønsker , uten å lese eller bry seg om hva advarslene faktisk sier . For eksem-pel er det observert at det er betydelig antall brukere som åpner net-tsted som nettleseren aktivt advarer om at inneholder virus eller lignende. Det er dermed rimelig å anta at mange brukere ikke leser advarsler og istedet bare klikker seg videre. Brukergr ensesnitt: Selv om en BitT orrent-klient tydelig viser at du laster opp i f.eks 4MB/s må en bruker som leser dette faktisk forstå hva dette innebærer for å ta stilling til hva det betyr . Gitt de fire punktene over er det urimelig å påstå at de fleste brukerne kjenner til at de laster opp data. Samtidig er det også urimelig å påstå 20 at de fleste ikke kjenner til at det lastes opp data. Sannheten er nok et sted midt i mellom. Det er verdt å merke seg at det er universitet som har laget en tjeneste for å varsle sine brukere når de laster opp i P2P-nettverk fordi de erkjenner at det er mange brukere som ikke vet at de gjør dette. 2.3 Identifisering av ulike klienter Som en del av diskusjonen rundt overlegg, altså hvor bevisst er en bruker på at det han gjør er ulovlig, har det i prosessskriv; anke og an-kesvar blitt diskutert rundt klienten 'popcorn time" Grunnen til at akkurat denne klienten bliver diskutert flere ganger er at dette er en klient som i veldig stor grad skjuler at det skjer fildeling; samtidig som at den har et grensesnitt som til forveksling kan ligne på lovlige tjene-ster som "Netflix" og "YouTube? I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt brugeren også nødvendigvis vil være be-vidst om, at der kan ske en fortsat og længerevarende automatisk deling af en fil, anføres irapporten s. 19 f: "Om videre deling skal skje med overlegg må to kriterier være på plass. Først må brukeren faktisk være klar over at nedlasting også medfører opplasting; og dette aspektet drøftes kort i kapittel 2.2. For det andre må brukeren faktisk la klienten kjøre med overlegg over lang tid. Da mange av klientene er konstruert slik at de legger seg i bakgrunnen istedet for å avslutte når man klikker på lukkeknappen er det absolutt en mulighet at man bare glemmer at den kjører i bakgrun-nen. 99 Dette kan sammenholdes med en af de andre sagkyndige rapporter, som CMS og MIRCOM har fremlagt;, 'Evaluation of the System MaverikMonitor 99 af2 april 2014, udarbejdet af Dr <anonym>Sagkyndig 1</anonym> hvor det i punkt 11.41 bl.a. anføres: 66 A user who has acquired the Complete Data Set will continue to transmit pieces of that file t0 other users unless the client is instructed to stop doing so. Hvis de fremlagte logoplysninger i denne sammenhæng (antallet af "captures" af samme fil over en længere periode) i øvrigt er pålidelige, må det umiddelbart anses for plausibelt;, at de i rapporterne således beskrevne tekniske forhold er for - klaringen på det billede; der tegner sig i mange af sagerne i sagskomplekset; hvor den samme (porno)filmtitel går igen og igen i logoplysningerne; time efter time og dag efter dag over flere måneder (og alternativt må der være tale om en for /21 brugeren særdeles tilfredsstillende (porno)film, siden den skal downloades så mange gange om og om igen). Problemet med brugerens eventuelle ukendskab til, at brugeren foretager sig no-get ulovligt og (efter omstændighederne) tillige ukendskabet til, at brugerens kli-ent (eventuelt over længere tid) automatisk uploader fildele, som brugeren har downloadet, bliver i øvrigt så meget desto større, hvis man – som CMS og MIRCOM – vil hævde, at sagsøgte under alle omstændigheder hæfter for andres handlinger , foretaget via sagsøgtes ip-adresse, f.eks. hvis sagsøgte har overladt brugen af netværket til andre eller har ændret den forudindstillede kode til at til-gå netværket. Sagsøgte vil således ikke have mulighed for nærmere at påvise, at en anden per -son, hvis handlinger sagsøgte så skulle hæfte for , faktisk ikke har handlet i ond tro eller tilstrækkeligt uagtsomt i forhold til at have ”delt” den omhandlede fil (over længere tid). Hertil kommer , som retten har anført i den vejledning, som retten har of fentli-gjort på sin hjemmeside den 5. februar 2020, at det ikke nødvendigvis vil forhol-de sig således, at CMS /MIRCOM har et grundlag for deres krav , selv om det måt-te forholde sig således, at sagsøgte (eller en person, hvis handlinger sagsøgte måt-te hæfte for) har downloadet den pågældende film(sekvens). Et ansvarsgrundlag vil tillige forudsætte, at det efter bevisførelsen i sagen også kan lægges til grund, mod sagsøgtes eventuelle benægtelse, at sagsøgte (eller en person, hvis handlin-ger sagsøgte måtte hæfte for) i forbindelse med et sådant download handlede uagtsomt i forhold til en eventuel ophavsretskrænkelse. I de sager , der handler om download af pornofilm(sekvenser), har retten i den forbindelse særligt påpeget, at pornofilm, i fuld længde såvel som i brudstykker , igennem flere år har været stillet – i hvert fald tilsyneladende – gratis og lovligt til rådighed for almenheden på forskellige internetsider . Retten har herefter be-mærket, at det på den baggrund ikke uden videre er givet, at en sagsøgt (eller en person, hvis handlinger sagsøgte måtte hæfte for) har handlet uagtsomt ved et eventuelt download af en given pornofilm(sekvens), uanset om dette måtte væ-re sket via et fildelingsnetværk. Retten har yderligere bemærket, at det i den forbindelse muligvis også kan være af betydning, at visse af disse internetsider har så store besøgstal, at der tilsyne- ladende skabes en forretning alene ved bannerreklamer og tillægsydelser , frem-for afkrævning af betaling for at se de pågældende pornofilm, og herunder at så-danne sider kan hævdes at blive bekræftet i at være legitime foretagender , når bannerreklamer også indrykkes f.eks. af et medlem af Folketinget op til et folke- tingsvalg. 22 Mens det kan hævdes, at enhver bør kunne sige sig selv; at man ikke kan gå ud fra, at det er en lovlig handling at downloade "Fasandræberne fra internettet kort tid efter premieren; uden at betale herfor, kan vurderingen altså formentlig stille sig anderledes under andre omstændigheder; herunder når der er tale om mindre kendte titler, herunder pornofilm eller scener fra pornofilm. En eventuel uagtsomhedsvurdering i sagerne i dette sagskompleks må af de ovenfor anførte grunde formentlig tage et andet og mere nuanceret udgangs-punkt; end hvad der var påkrævet under omstændighederne i U 2011.1736 H, hvor tiden 0g teknologien endvidere var en anden. MaverikMonitors bevisværdi i øvrigt INTNU-rapport 2, s. 10, betegnes den af Dr <anonym>Sagkyndig 1</anonym> udarbejdede rapport af 2_ april 2014, 'Evaluation of the System MaverikMonitor 99 som 'forholdsvis tynn" og det anføres, at den "utelater mange detaljer? På s. 22 f, anføres endvidere følgende konkluderende bemærkninger: "Et annet spørsmål som har været viktig er hvor pålitelig MM faktisk er, 0g hvorvidt verdiene som er dokumentert er riktige. Basert på den dokumentasjonen som er fremlagt er det ingen grunn til å tvile på at informasjonen er korrekt samlet inn Der det er tvil er i den videre håndteringen av bevisenen når oppsummeringene ble laget; 0g hvor-dan de ulike verdiene tolkes. Det er i denne rapporten grundig rede-gjort for at ikke alle verdiene bør tolkes slik de har blitt gjort i denne saken; fordi det gir et feil bilde på hva som foregår:' 99 De øvrige af CMSIMIRCOM fremlagte rapporter; der skal dokumentere; at Ma- verikMonitor er ufejlbarligt, er alle generelle og siger stort set intet om, hvilke mulige fejlkilder; der kan have været netop på det eller de tidspunkter, hvor det konkrete bevis i den konkrete sag angiveligt blev indhentet af MaverikMonitor. Ien række sager har de sagsøgtes advokater endvidere henvist til sagkyndige rapporter; der har været fremlagt i amerikanske retssager; 0g som konkluderer; at MaverikMonitor ikke er pålideligt. Det drejer sig bl.a. om en rapport af 27. februar 2018, udarbejdet af <anonym>Sagkyndig 2</anonym> til brug for sagen Dallas Buyers Club, LLC, v. <anonym>Person 1</anonym> Rappor-ten forholder sig bl.a. til Dr <anonym>Sagkyndig 1's</anonym> rapport af 2. april 2014 -Evaluation of the System MaverikMonitor hvis konklusioner afvises; bl.a. med følgende be-mærkninger; $ 6 0g s. 8: 23 <anonym>Sagkyndig 3</anonym> conducted a simple confidence test asserting his tests confirm that the 'infringement detection system works" not stating how con-sistently or reliably. <anonym>Sagkyndig 1</anonym> conducted similar rudimentary tests. Nei-ther <anonym>Sagkyndig 3</anonym> nor <anonym>Sagkyndig 1</anonym> configured or ran tests simulating the actual op- erating environment; namely; a swarm of Bit Torrent computers at many unknown locations sharing a significant number media files among peer computers in the swarm; a tracker;, and the MaverickMon-itor system. <anonym>Sagkyndig 1</anonym> describes how she analyzed the code; line by line; to detect logic and other errors she found none Given the large code base of over 140,000 lines of code, I venture that it would have been infeasible for her t0 review all the code. Further-more, the lack of technical specifications would have made it impossi-ble for her to determine if the code correctly implements the required functionality as intended. 99 Istedet konkluderer <anonym>Sagkyndig 2</anonym> på s. 8: <In the absence of verifiable evidence; an objective software profes-sional cannot conclude that MaverickMonitor detects the IP adresses of infringing bit torrent users correctly consistently and reliably: 99 Tilsvarende konkluderes om systemet Exipio; der angiveligt svarer til Maverik - Monitor; i en rapport udarbejdet af <anonym>Sagkyndig 4</anonym> og fremlagt den 2. fe-bruar 2017i sagen Malibu Media, LLC vs. <anonym>Person 2</anonym> Om mulighederne for, at der registreres forkerte ip-adresser; anfører <anonym>Sagkyndig 4</anonym> bl.a: <The Excipio system attempts to identify a specific user, however; there are a number of reasons why the IP address recorded could be incorrect. 6.1 IP addresses in the BitTorrent protocol can be easily spoofed To achieve high bandwidth connections; the BitTorrent protocol uses UDP; which allows spoofing of the source addresses of Internet traf-fic. Protocols that communicate over the User Datagram Protocol (UDP) unlike the Transmission Control Protocol (TCP), do not perform hand-shakes and therefore do not perform source IP address validation. 24 This means someone can send a UDP packet with a forged header that specifies someone else's IP address as the source. 6.2 The IP address could have been in use by other entities The user's IP address could have been in use by another subscriber during some of the 'period of time in question: Without having solidi-fied that this was the one and only user of that IP address for the pe-riod in question; some or all of the traffic shown in the Excipio sys-tem's report may not belong to the individual identified in this suit. 6.3 Common BitTorrrent trackers inject random IP addresses into the results returned in swarm lists Starting in 2008, a number of the largest BitTorrent tracker sites started to inject random IP address into their swarm list results. The result is that these fake IP addresses are perpetuated in a swarm as having been a swarm member; and introduced to the new swarm members as be-ing valid. However; this IP address could have been a coincidental match with a real individual's IP address. 6.4 The computer could be infected and acting as a member of a bot-net There have been reports of cyber-criminals creating Virtual Private Networks (VPNs) on top ofbot-nets of compromised or exploited de-vices; then selling the ability to send traffic out of those devices. This possibility introduces further doubt of the association between IP address and this individual. 6.5 VPN software could be providing inaccurate IP of swarm mem-bers The use of Virtual Private Network (VPN) software; or the intentional misconfiguration ofit, could provide an inaccurate IP address of a swarm member. This possibility introduces further doubt of the association between IP address and this individual- 99 Om sin baggrund oplyser <anonym>Sagkyndig 4</anonym> bl.a: /25 “I worked from 201 1 to 2015 as a Senior Director of Product Manage-ment for BitT orrent Inc. , the software company founded by the inven-tor of the of the BitT orrent Protocol. While with BitT orrent I remained involved with building systems for content distribution.” Hvor dan er filerne havnet i et BitT orrent-netværk? CMS /MIRCOM kan endvidere som ovenfor nævnt ikke føre bevis for , hvem der har placeret de pågældende filer i de pågældende netværk. Det kan imidlertid konstateres, at i hvert fald dele af det fremlagte aftalegrundlag i visse af sagerne, efter sin ordlyd udtrykkeligt giver MIRCOM ret til at placere de værker , som af- talen angiveligt angår , i fildelingsnetværk. Der kan herved bl.a. henvises til rets-bog af 26. november 2019 i rettens sag BS-30249/2019-FRB, hvoraf fremgår bl.a.: ”…A har opfordret MIRCOM til at dokumentere, at ”de er indehaver af rettighederne til den i sagen omhandlende film” , og … hun har gjort gældende, at filmen først udkom den 6. februar 2017, og således ikke var udgivet på det påståede krænkelsestidspunkt den 26. januar 2017. Da MIRCOM ikke i sin replik har bestridt sidstnævnte forhold, må ret-ten på det foreliggende grundlag derfor umiddelbart antage, at der også i nærværende sag vil opstå et spør gsmål om, hvordan de film for hvilke, der hævdes at være sket ophavsretskrænkelser – i det konkre-te tilfælde ”Amazing Female Or gasms” – overhovedet havnede i de pågældende fildelingsnetværk, hvorfor , og med hvilken retsvirkning, jf. herved også Retten på Frederiksber gs dom af 22. maj 2018 (som re-fereret i retsbogen af 7. november 2019), og det af Telenor for lands-retten i U 2019.2019 Ø anførte i anbringendernes punkt 5.3 om Mave-rikMonitors virkemåde og herunder om, at ” CMS har alene bevist pro-vokerede krænkelser af meget begrænset omfang” , hvilket anbringen-de, så vidt ses, ikke blev imødegået af CMS under sagens behandling for landsretten. Det bemærkes i den forbindelse, at det af den aftale, som MIRCOM har fremlagt som sagens bilag 6, og hvor rettighedshaver er betegnet ”licensor” og MIRCOM som ”licensee” bl.a. fremgår: “LICENSOR grants LICENSEE the exclusive rights to make the W orks available to the public in remote computer networks, so-called peer -to-peer and intemet file sharing networks (“P2Pnet-works”). … For each of the W orks, LICENSOR will provide LICENSEE with: a.) 2 DVDs as they are supplied to the retailers; or , b.) a website 26 or server link, where such Works can be legally downloaded by LICENSEE_ 99 IUSA afsoner to advokater langvarige fængselsstraffe efter domfældelse i den såkaldte "Prenda Law" sag. De 'pågældende advokater blev fundet skyldige i bedrageri, bl.a. idet de selv havde placeret pornofilm i fildelingsnetværk hvor-efter de overvågede disse netværk 0g fremsatte krav for erstatning for ophavs - retskrænkelser over for de borgere, som angiveligt havde downloaded og delt de pågældende film i de pågældende netværk. Af referat af sagen på United States Department of Justices hjemmeside den 9.juli 2019 fremgår bl.a. 'United States Attorney <anonym>Person 3</anonym> today announced the sentencing of <anonym>Person</anonym> <anonym>4</anonym> 48, to 60 months in prison for his role in a multi-million dollar fraud scheme to obtain payments from extortion victims to settle sham copyright infringement lawsuits by lying to state and federal courts throughout the country. <anonym>Person 4</anonym> who pleaded guilty on March 6, 2017, was sentenced earlier today before Judge <anonym>Person 5</anonym> in U.S. District Court in Minneapolis, Minnesota. According to his guilty plea and documents filed in court, between 2011 and 2014, <anonym>Person 4</anonym> and his co-defendant <anonym>Person 6</anonym> both practicing lawyers, executed a scheme t0 obtain millions of dollars by threatening copyright lawsuits against individuals who allegedly downloaded pornographic movies from file-sharing websites. <anonym>Person 4</anonym> admitted in court during his plea that he and <anonym>Person 6</anonym> created surreptitiously controlled, to obtain copyrights to pornographic movies some of which they filmed themselves and then uploaded those movies t0 file-sharing websites like <The Pirate Bay' in order to lure people to download the movies. <anonym>Person 4</anonym> and <anonym>Person 6</anonym> then filed bogus copyright infringement lawsuits that concealed both their role in distributing the movies; and their personal stake in the outcome of the litigation: After filing the lawsuits, the defendants gained authority from the courts to subpoena internet service providers ('ISPs?) for identification controlled the IP address used to download the movie. In total, <anonym>Person 4</anonym> and <anonym>Person 6</anonym> obtained approximately $3 million from the fraudulent copyright lawsuits . 99 /27 ”Prenda Law” er – så vidt vides – det eneste tilfælde, hvor det er påvist, at det i realiteten var sagsøgerne selv , der havde placeret de pågældende film i BitT or-rent- netværk, og derved formentlig opnåede større fortjeneste på forlig og rets-sager om påståede ophavsretskrænkelser , begået via disse netværk, end der kun-ne have været opnået ved at afsætte filmene på markedet. Uanset at retten ikke har noget grundlag for at fastslå, at noget tilsvarende gør sig gældende i nærværende sag, er det et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis domstolene skulle konstatere, at der foreligger en krænkelse af ophavsretten, uden viden om, eller klare indikationer på, hvordan det omhandlede værk er havnet i fildelingsnetværket. Det påhviler CMS /MIRCOM at sandsynliggøre, at der ligger en ophavsretskræn- kelse bag, såfremt den omhandlede fil er delt i det omhandlede netværk, og her - under at det ikke er nogen med tilknytning til ophavsretsindehaveren, der har placeret værket i netværket og dermed delt det i netværket. Retten har i den forbindelse noteret sig, at det i NTNU -rapport 2 to steder på s. 13, som citeret ovenfor , bemærkes, at CMS vender tingene på hovedet, når CMS i deres processkrifter fremkommer med synspunkter , der synes at være baseret på en forudsætning om, at brugerne i netværket kobler sig op til MaverikMoni-tor . Rapporten fastslår , at det forholder sig omvendt, da det er MaverikMonitor , der tager initiativ til opkoblingen med henblik på at finde brugere, der tilbyder filen. En anden mulig forklaring på det af CMS i de pågældende processkrifter anfør -te, er imidlertid, at MaverikMonitors virkemåde i virkeligheden ikke blot er at efterspør ge filer i de pågældende netværk, men også at stille filer til rådighed med henblik på at registrere, hvem der giver sig til at downloade disse filer . Kontr ol af data I nærværende sagskompleks er det kun CMS /MIRCOM , der har haft mulighed for – ved gennemsyn – at undersøge om f.eks. to filer , navngivet f.eks. ”London has Fallen” og ”It Started W ith a Kiss for Riley and Elsa” , som hentes i et BitT or-rent- netværk, også reelt indeholder netop filmen ”London has Fallen” henholds-vis scenen ” ”It Started W ith a Kiss for Riley and Elsa” fra pornofilmen ”Girls that Like Girls” . Det er også kun CMS /MIRCOM , der har kunnet sammenholde filernes såkaldte hash-værdier med andre filers tilsvarende værdier . Det er endvidere kun CMS /MIRCOM , der ved, hvor mange servere MaverikMo- nitor måtte have anvendt til at efterspør ge filer i de pågældende netværk, og der - 28 med i hvilket omfang MaverikMonitor selv kan have medvirket til at få en 'swarm" til at fremstå større, end den i virkeligheden var. På tilsvarende vis er det alene CMSIMIRCOM, eller måske snarere Maverickeye UG, der kan indestå for, at samtlige de angiveligt af MaverikMonitor indsamle-de ip-adresser vitterlig er de ip-adresser; via hvilke den pågældende datatrafik har fundet sted. Det bemærkes herved, at det er uproblematisk at fremstille en talrække; der vil dække over en vilkårlig ip-adresse. Hverken retten eller de sagsøgte har nogen reel mulighed for at efterprøve bevi- serne i disse henseender: Spørgsmålet om hacking eller lignende Det må i øvrigt konstateres, at CMSIMIRCOMs tilgang til spørgsmålene om, hvorvidt fejl i dataindsamlingen 0g datahåndteringen eller hacking eller beslæg-tet kriminalitet kan spille en rolle i sagerne, fremstår forsimplet. Spørgsmålet om hacking eller beslægtet kriminalitet kan således ikke reduceres til alene at være et spørgsmål om, hvorvidt det er muligt og sandsynligt; at en sagsøgts routers accespoint kan være hacket. Der findes andre former for hacking og it-kriminalitet; der vil kunne indebære; at den ip-adresse, som en abonnent er tildelt; enten er eller blot fremstår som at være den ip-adresse, hvorfra der begås kriminalitet, selvom det ikke er den på- gældende abonnent, der står bag kriminaliteten; og uden; at den pågældende ved, at ip-adressen på den ene eller ande måde misbruges. I rettens sag BS-29767/20109-FRB har sagsøgte fremlagt en rapport af 29. august 2019, 'IP-adresser og brug i Danmark for Advokatgruppen dk? udarbejdet af <anonym>Person 7</anonym> Zencurity ApS. I rapporten; s. 16 ff, anføres bla.= "Der er også andre måder at få tilgang til IP-adresse og et netværk på. Private forbrugere har ofte ikke styr på IT-sikkerhed. Det er et kom-plekst emne som selv virksomheder i Danmark stadig kæmper med. Emnet omtales ofte som malware, virus og orme. Udover at bryde ind i routeren er der mange enheder som tilbyder funktioner til at åbne forbindelser. En af disse er UPnProxy som giver angribere mulighed for at benytte andres internetforbindelser. Når denne type funktion misbruges vil det se ud som om trafikken kommer fra forbrugerens enhed, men reelt er det en proxy funktion der blot videresender via denne forbindelse. /29 … Det er meget sandsynligt at private computere som har været brugt til almindelig hjemmebrug har skadelig software. Mange private benyt-ter enten ingen eller gratis anti-malware software til beskyttelse, som er utilstrækkelig. Når man køber adgang til internet leveres typisk til privatbrugere en router - enhed. Denne enhed benytter udbyderens valgte teknologi, ADSL kobber , Fiber eller coax-antennekabel. Disse enheder forbindes til internet men er i mange tilfælde ikke sik-re. Enhederne skal være billige på grund af stor konkurrence mellem udbydere, og kunderne vil ikke betale en høj oprettelsespris. Derfor er kvaliteten ikke god nok. Værre endnu kommer der ofte in-gen opdateringer , og eventuelle opdateringer lægges ikke automatisk på enhederne. … Det betyder at kriminelle har næsten uhindret adgang til 100.000-vis af router - enheder over hele verden. Eksempelvis kunne et botnet, Mirai botnet fra 2016 inficere omkring 900.000 enheder hos Deutsche T elekom. … Almindelige forbrugere har ikke selv mulighed for at beskytte sig, og må forlade sig på den sikkerhed som udbyderen har valgt - ved valg af enhederne.” En rapport fra maj 2019 om et omfattende research-studie lavet af forskere fra bl.a. Indiana University , ”Resident Evil: Understanding Residential IP Proxy as a Dark Service” , beskriver , hvorledes ganske almindelige ip-adresser (i meget be-tydeligt antal på verdensplan) er gjort til en vare, som kan købes, med henblik på at lade adresserne blive udnyttet til at begå kriminelle handlinger , hvor det slø-res, hvem der i virkeligheden står bag. Flere hjemmesider udbyder angiveligt denne vare. Som et eksempel kan nævnes www .smartproxy .com, hvor man under overskriften ”Why use a residential proxy network” anfører bl.a.: /30 “You might want to hide your IP address for various reasons. Or you might need to scrape data from several websites, run many accounts from the same machine, upload or download torrents via P2P connections or stream geo-blocked content. Whatever the case is, a residential pr oxy network is a gr eat for hiding your true online identity . It allocates genuine, residential IPs to you and hides your IP from servers for more online anonymity .” Der kan antageligt ses bort fra, at sådanne løsninger og den beskrevne handel med ip-adresser reelt anvendes af ”almindelige” brugere af BitT orrent-netværk, der blot er interesserede i at downloade film uden at blive opdaget, bl.a. fordi det formentlig vil være billigere at betale for lovlig download end for sådanne løs-ninger . De ovenfor nævnte kilder giver heller ikke i øvrigt retten noget sikkert grundlag for at konkludere noget med hensyn til, hvorvidt beviserne i nærværende sagskompleks – i form af de fremlagte ip-adresse-oplysninger – kan være misvi-sende i de enkelte sager , allerede som følge af, at der kan foreligge en kriminel udnyttelse af de pågældende ip-adresser . Det synes imidlertid at ligge fast, at der eksisterer flere muligheder for at få da- tatrafik til at fremstå som om, den kommer fra en anden ip-adresse, end den i vir - keligheden gør , eller for , at andre på anden vis kan udnytte en abonnents ip-adresse, uden at abonnenten er klar over det. Sådanne it-tekniske forhold vil være ukendte for de fleste bor gere, og de sagsøgte i sagskomplekset vil reelt heller ikke have mulighed for konkret at sandsynlig-gøre, at et eller flere af sådanne forhold kan have været en forklaring på, hvorfor deres ip- adresse kan være kommet i spil som en adresse, hvorfra der angiveligt er begået ophavsretskrænkelser , og navnlig ikke, når den påståede krænkelse lig-ger flere år tilbage i tiden. Teledata som bevis – og håndteringen heraf – indenfor straf feretsplejen, er end- videre i dag er af en sådan beskaf fenhed og kompleksitet, at justitsministeren, som en udløber af den såkaldte teledatasag, har fundet det påkrævet at tage ini-tiativ til at etablere et uafhængigt tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af de tekniske beviser , som politiet og anklagemyndigheden anven-der i straffesager . Der ses ikke, blot fordi en i øvrigt strafbar handling gøres til et bevistema under en civil sag, at være grundlag for en lempeligere behandling af spør gsmålet om pålideligheden af data, når disse er tilvejebragt – ikke af en of fentlig myndighed, /31 underlagt et objektivitetsprincip – men af et privat selskab, i hvert fald til dels med henblik på videreoverdragelse til andre selskaber , alle med potentielt store økonomiske interesser i at påberåbe sig validiteten af netop disse data. Sammenfattende bemærkninger om ip-adressen som udgangspunkt for bevisfø- relsen i sagerne Af samtlige de ovenfor nævnte grunde kan en af CMS /MIRCOM angiveligt regi- streret ip-adresse ikke stå alene som det eneste bevis i sagen og kan heller ikke danne grundlag for præsumptionsansvar , omvendt bevisbyrde eller lignende for den abonnent, der på det i stævningen konkret oplyste tidspunkt angiveligt var tildelt den pågældende ip-adresse. EU-Domstolens dom i sag C-149/17 indebærer heller ikke, at det efter gældende dansk ret er udgangspunktet, at den person, der hos et teleselskab står anført som betaleren for et internetabonnement, ifalder et ansvar for eventuel kriminalitet begået ved hjælp af den pågældende internetforbindelse, med mindre den på- gældende konkret kan pege på en bestemt anden gerningsmand end sig selv . Dette gælder selvsagt så meget desto mere, når det, som i sagerne i nærværende sagskompleks, end ikke som udgangspunkt kan anses for bevist, at en ophavs- retskrænkelse har fundet sted, og at krænkelsen i givet fald er sket via den i den enkelte sag konkret angivne ip-adresse. Selskaberne CMS , MIRCOM og Maverickeye UG m.fl. CMS og MIRCOM Retten har konstateret, at der ikke findes mange of fentligt tilgængelige oplysnin-ger om MIRCOM og de personer , der står bag dette selskab, der er baseret på Cy-pern. MIROM ses således bl.a. ikke at have nogen hjemmeside. I processkrift af 20. januar 2020 i rettens sag BS-43373/2018-FRB har CMS om MIRCOM anført: ”CMS har til brug for to verserende ankesager , der behandles ved Østre Landsret, indhentet yderligere dokumentation fra MIRCOM , der bekræfter , at de to virksomheder samarbejder , og at MIRCOM har overdraget påtaleretten til CMS i blandt andet Danmark.” CMS og Maverickeye UG CMS’ s hjemmeside er ikke særlig rig på indhold og information. Der er bl.a. in-gen information om de personer , der står bag selskabet, og der er heller ikke no-gen navne på ansatte. Siden ses ikke opdateret siden januar 2018. 32 Flere sagsøgte i sagskomplekset har påpeget, at CMS er stiftet af <anonym>Person 8</anonym> der ligeledes har stiftet Maverickeye UG, der står bag MaverikMonitor. Af et opslag af 10. november 2015 på Maverickeye UGs hjemmeside fremgår bl.a: NJORD and Maverickeye t0 endorse awareness campaign in Fin-land Maverickeye (ME) has just closed a new deal with NJORD, a Scandi-navian law firm that specializes in data protection; intellectual prop-erty law, and many other areas, and has been MEs partner law firm in Denmark for quite some time now. Together, the 2 companies aim to take over Finland and spread better awareness on copyright in-fringement. FINLAND TAKEOVER NJORD expect getting settlement demands as NJORD takes over Finland by storm: Unless an ISP account owner answers questions raised in a de-mand letter, he or she runs the risk of being prosecuted as an infringer under the Finnish law. NJORD will also make examples of those who have ignored the notices or have not engaged with them THE PARTNERSHIP <anonym>Person 8</anonym> of Maverick Eye closed the deal with Njord because he trusts in the expertise of the firm's lawyers. He supports the claims made in Denmark (especially for DBC ['Dallas Buyers Club" ]) and strongly considers illegal downloading as stealing from rights hold-ers. THE GOAL The main goal of the partnership between Maverickeye and Njord is to protect client's data, particularly their movies; and the whole enter- /33 tainment industry not just in Finland and Denmark but around the world. … At Maverickeye , we see a chance to protect our clients, their movies, and the whole entertainment industry by working with other compa-nies that share the same advocay . This bold move is just one of our ways to show to the public that we constantly innovate to fight in-fringement. W e want people to understand that what we aim for goes beyond reducing piracy; we want to prevent illegal downloading en-tirely .” Af et opslag af 1 1. november 2016 på hjemmesiden fremgår endvidere bl.a.: “Movie piracy battle str engthened in Scandinavia Last year , MaverickEye and NJORD Law Firm announced a joint en- forcement pr ogram in Finland . Since then, enfor cement has started related to mor e than 30 movies also but also in Denmark, Norway , and Sweden. Now the effort is being further str engthened. On October 12 2016, the Danish Producers Association confirmed a co- operation with NJORD Law Firm using MaverickEye data to of fer its members a subscription to attack individual up-/downloaders. … This broad approach will strengthen NJORD Law Firm’ s and Maver -ickEye’ s ongoing battle against movie piracy in Denmark, says XX at MaverickEye : (Quote by person fr om MaverickEye ) Full service appr oach at a fixed rate The first members have already signed up and MaverickEye is now investigating the scope of the infringement for some of the biggest Danish film producing companies. Meanwhile NJORD is this Autum sending out several thousand let-ters a week alone in Denmark. “Based on previous experience, we expect that all subscribers will re-ceive positive payof f, meaning the settlements paid by the receivers of the letters will exceed the costs for our reports and administrative work” , says Partner Jeppe Brogaard Clausen , who initiated the ap-proach at NJORD Law Firm .” 34 Dette opslag ses bl.a. at kunne sammenholdes med de sager i sagskomplekset vedrørende Zentropa-film; som Retten på Frederiksberg tidligere har afvist, bl.a under henvisning til, at det fremlagte aftalegrundlag bl.a bestod i en e-mailkor - respondance af 1.og 2.november 2016 mellem advokat Jeppe Brogaard Clausen 0g Zentropas managing director; hvor der i øvrigt ikke blev nævnt noget om CMS. Retten bemærkede endvidere; at Zentropa ved advokat Jeppe Brogaard Clausen herefter optrådte som rekvirent i sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition: Det må således ~ også på baggrund af informationerne på Maverickeye UGs hjemmeside ~ 2 konstateres, at det fremstår uklart, hvilken nødvendig rolle CMS skulle have spillet; og hvilket behov CMS skulle have udfyldt i Maverickeye UGs og Njord Law Firms "ongoing battle against movie piracy in Denmark. 29 CMS ses heller ikke umiddelbart omtalt på øvrige dele af Maverickeye UGs hjemmeside. Af en artikel bragt i K-News den 17.januar 2020 og sammenholdt med oplysnin - ger tilgængelige via Companies House, beta.companieshouse govuk, fremgår; at <anonym>Person 8</anonym> den 19. november 2019 har overdraget kontrollen med CMS fra sig selv til <anonym>Person 9</anonym> der er skønhedsdronning på Filippinerne. CMS, Maverickeye UG 0g <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> Den sagsøgte borger i rettens sag BS-6619/20 (hvor CMS? påståede krav i øvrigt var forældet) hæftede sig i sine processkrifter bl.a. ved CMS' beskedne økonomi- ske forhold, således som de fremgår af de tilgængelige oplysninger hos Compa-nies House. Af de af <anonym>Person 8</anonym> den 8.juli 2019 underskrevne, ikke reviderede regn- skabsoplysninger for CMS for 2018, som disse er indleveret hos Companies Hou-se fremgår bla._ Cash at bank and in hand Average number of employees; including directors during the year was as follows: 1 Due within one year Trade debtors Prepayments and accrued income Other debtors Creditors: Amounts Falling Due Within One Year 35 Trade creditors Corporation tax Other Creditors Share Capital Alloted, Called up and fully paid Sagsøgte hæftede sig endvidere ved, at der tilsyneladende er et meget stort antal selskaber; der har samme adresse som CMS <anonym>Adresse</anonym> i London ~ uag-tet at bygningen på denne adresse ifølge Google Streetview skulle være af rela-tiv beskeden størrelse. Af selskabet <anonym>Udenlandsk virksomheds</anonym> hjemmeside fremgår; at dette selskab har adres-se i London på <anonym>Adresse</anonym> Det fremgår også, at <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> blandt mange andre ydelser tilbyder "copyright protection? En billedtekst herom på hjemmesiden lyder: 'Pictured above here with <anonym>Person 10</anonym> <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> is <anonym>Person 8</anonym> the talented young tech entrepreneur who turned his hand to developing software that tackles digital piracy for the film and TV industries. 99 Herudover tilbyder <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> oprettelser af såkaldt "virtual offices" Der anføres følgende herom på hjemmesiden: G6 At <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> we understand how important the reputation of your business is. Your prestigious <anonym>Adresse</anonym> will create the right impression and will make your clients assured of the quality and service of your business. 99 Afet opslag af 24. september 2015 på Maverickeye UG's hjemmeside fremgår bl.a: <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> and Maverick Eye to support one of the biggest anti-piracy efforts in the UK. Together with international sales and distribution partners, the 2 notable companies will work together to tackle issues of digital piracy. On its official press release published on <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed</anonym> said: 36 <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> stands alongside our colleagues in an interna-tional operation that has so far yielded drastic reductions in stream-ing, torrenting, and illegal downloads across Europe.: 99 Maverick Eye believes in the protection of creative works and trade-marks against piracy in the digital world. The company provides court-tested reliable data and support for rights holders. With its re-cent association with <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> Maverick Eye will further ex-pand its notable efforts to support enforcement and passionate advo-cacy in <the UK's largest anti- piracy campaign ever' <anonym>Person 8</anonym> cofounder and consultant for Maverick Eye, said: <We look forward to supporting <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> in their program in the UK <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> understands the needs of their clients. They understand the big picture. Working with <anonym>Person 10</anonym> we will be able to provide them with the support they need for effi-ciently and effectively dealing with the problems of piracy. 99 Ifølge hjemmesiden opencorporates.com var selskabet <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> der angiveligt ledes af <anonym>Person 10</anonym> tidligere i partnerskab med bla. <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed</anonym> 0g CMS, og selskabets angivelige"' ultimate beneficial owners er bl.a_ <anonym>Person 8</anonym> 0g <anonym>Person 9</anonym> Britiske medier har også bragt flere artikler om <anonym>Person 10</anonym> <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomheds</anonym> indsats for bekæmpelse af ulovlig download af film i England, herun - der feks. artiklen af 5.marts 2016 på www.expressandstar.com 'Family of 83-year- old great grandmother who 'can just about turn the computer on' brand claims she illegally downloaded film 'aughable" og artikel af 23. september 2016 i The Times. Sammenfattende om selskabernes forhold Retten bemærker; at ingen af de ovennævnte forhold i sig selv bevirker; at det kan udelukkes; at CMS og MIRCOM er reelle foretagender; der har forsøgt at for-følge reelle ophavsretskrænkelser. Hvis CMSIMIRCOM havde været rette sagsøger i sagerne i sagskomplekset kun-ne retten imidlertid efter en samlet vurdering af forholdene og bevisets stilling i øvrigt efter omstændighederne ~ have været nødsaget til at søge bl.a. de pågæl- /37 dende forhold nærmere belyst under anvendelse af retsplejelovens § 339, stk. 2, henholdsvis § 406, stk. 3, med henblik på at sikre, at der var det fornødne grund-lag for nærmere at kunne vurdere ikke blot den sagsøgte bor gers pålidelighed og troværdighed, men også sagsøgers pålidelighed og troværdighed. På det foreliggende grundlag kan retten imidlertid blot konstatere, at selskaber -nes ovenfor nævnte forhold umiddelbart yderligere understøtter rigtigheden af konklusionen i Østre Landsrets domme af 8. april 2020. Betydningen af Østr e Landsr ets kendelse af 7. maj 2018 (U 2019.2019 Ø) og da-tabeskyttelsesfor ordningen Retten på Frederiksber g har i sin endelige dom af 22. maj 2019 i sag indirekte be- rørt spør gsmålet om betydningen af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, gen- givet i U 2019.2019 Ø. Af dommens præmisser fremgår bl.a.: ”Af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018 i 20. afdelings sag nr . B-2451-17 og sag nr . B-2458-17, der drejer sig om Copyright Manage-ment Services Ltd.’ s anmodning om editionspålæg til teleselskaber om udlevering af navne og adresser på abonnenter , der er tildelt ip-adres-ser , på baggrund af antagelser om ulovlig fil-deling fra de pågælden-de ip-adresser , fremgår bl.a.: ”Som anført er det ubestridt, at Telenor og Telia har rådighed over de ønskede oplysninger om hvilke abonnenter , der var til-delt de anførte ip- adresser på de anførte tidspunkter . Da oplys-ningerne er nødvendige for at bidrage til afklaring af, hvem der kan anlægges sag mod, må de anses for at være af betydning for sagen. Det ændrer ikke herved, at oplysningerne muligvis ikke i sig selv vil være tilstrækkelige til, at rettighedshaverne kan få medhold i en civil sag om en rettighedskrænkelse. Efter retsplejelovens § 299, stk. 1, kan der ikke meddeles editions-pålæg om forhold, som teleudbyderne ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. lovens §§ 169-172. Efter retsplejeloves § 170, stk. 3, kan retten bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hem-meligholdelse har væsentlig betydning. Efter bestemmelsens ordlyd er udgangspunktet dog, at der er vidnepligt. /38 Efter telelovens § 7, stk. 1, har Telenor og Telia pligt til at hem-meligholde oplysninger om deres abonnenters brug af nettet og har således tavshedspligt bl.a. i relation til de oplysninger , som ønskes udleveret. Efter udbudsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, har Telenor og Telia endvidere som udgangspunkt pligt til at slette eller anonymisere trafikdata. T rafikdata kan – og skal – imidler -tid efter udbudsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, opbevares med henblik på udlevering til politiet efter retsplejelovens § 786, stk. 4, hvorefter der skal ske logning som fastsat i logningsbekendt- gørelsen. Disse bestemmelser skal navnlig ses i sammenhæng med e-data- beskyttelsesdirektivets artikel 5 og 6 om kommunikationshem-melighed og sletning af trafikdata samt direktivets artikel 15 om adgangen til at foretage indskrænkninger i rækkevidden af bl.a. disse bestemmelser . Endvidere skal bestemmelserne ses i sam-menhæng med de hensyn, der skal varetages efter EU’ s charter artikel 7, 8 og 52, stk. 1, om respekt for privatliv og familieliv , be-skyttelse af personoplysninger og proportionalitetshensyn og EMRK’ s artikel 8 ligeledes om respekt for privatliv og familieliv , jf. herved EU-charter artikel 52, stk. 3, således som disse bestem-melser er fortolket bl.a. af EU-Domstolen i dom af 8. april 2014 i sag C-293/12 (Digital Rights Ireland Ltd), i dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698-15 (T ele2 Sverige AB og W atson m.fl.) og af Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol i dom af 4. december 2008 i sag 30562/04 og 30566/04 (S. og Marper mod Storbritannien). Det følger endvidere af EU-Domstolens dom af 29. januar 2008 i sag C- 275/06 (Promusicae) og dom af 19. april 2012 i sag C-461/10 (Bonnier Audio AB), at bl.a. e-databeskyttelsesdirektivet ikke er til hinder for nationale regler om udlevering af oplysninger om en abonnents ip-adresse i forbindelse med retsforfølgning af krænkelse af ophavsrettigheder , men at der skal være mulighed for at foretage en afvejning af de modstridende interesser i sagen i forbindelse med en sådan udlevering af oplysninger . Under henvisning til telelovens § 7, stk. 1, og udbudsbekendtgø-relsens § 23, stk. 1, og henset til de ovennævnte forhold samt til, at de data, der ønskes udleveret til en privat aktør i medfør af de civilprocessuelle regler i retsplejelovens § 343, jf. § 299, alene fort-sat er i teleudbydernes besiddelse, fordi teleudbyderne ifølge logningsbekendtgørelsen udstedt efter reglerne i straf feretsplej-en er forpligtet til at opbevare dem med det formål, at de efter /39 retskendelse skal kunne udleveres til politiet som led i efterforsk-ning og retsforfølgning af strafbare forhold, finder landsretten, at der er tungtvejende grunde til hemmeligholdelse af de teleda-ta, der ønskes udleveret. Disse tungtvejende grunde skal afvejes over for CMS’ interesse i at få oplysningerne udleveret. CMS har sandsynliggjort, at der kan have fundet ophavs-retskrænkelser sted, som vil kunne retsforfølges af rettighedsha-verne, herunder efter ophavsretslovens § 81. Omfanget af de an-givelige krænkelser , der er omfattet af begæringerne under den-ne sag, må ved en samlet bedømmelse også anses for betydeligt. Det nærmere omfang heraf i relation til den enkelte abonnent er imidlertid ikke nærmere dokumenteret. Selv om det må antages, at rettighedshaverne ikke uden udleve-ring af oplysningerne kan forfølge et eventuelt krav direkte over for de abonnenter , hvis internetforbindelse har været anvendt til disse ophavsretskrænkelser , finder landsretten efter en samlet afvejning, at CMS’ s interesse i at få udleveret oplysningerne over for hensynet til de enkelte abonnenters krav på hemmeligholdel-se ikke kan begrunde en udlevering af de under sagen omhand-lede oplysninger i medfør af retsplejelovens § 343, jf. § 299.” Ved kendelsen har Østre Landsret således fastslået, at teleselskaber ik-ke via edition kan pålægges at udlevere oplysninger om navn og adresse på en abonnent, der er tildelt en angiven ip-adresse, og at sel-skaberne heller ikke lovligt kan udlevere disse oplysninger , til brug for en civil sag.” Retten har endvidere i forlængelse heraf i en retsbog af 7. november 2019 i ret-tens sag BS-30249/2019 bl.a. anført: ”Det spør gsmål, som kendelsen af 7. maj 2018, gengivet i U 2019.2019 Ø, rejser i forhold til de verserende sager , er […] ikke, om de forudgå-ende kendelser om isoleret bevisoptagelse og edition er retskraftige i den forstand, at de pågældende teleselskaber på daværende tidspunkt har udleveret personoplysningerne om de sidenhen sagsøgte bor gere i sagskomplekset med rette. Spørgsmålet er derimod, om domstolene er forpligtet til på nuværen-de tidspunkt at rette op på, at de pågældende personers rettigheder , der bl.a. afledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions /40 artikel 8 og EU’ s charter , ikke er blevet behørigt beskyttet ved de tid-ligere byretsafgørelser , når dette i øvrigt stadig er muligt for domsto-lene, fordi de verserende sager ikke er afgjort. Spørgsmålet er i den forbindelse også, om det modsatte – at domsto-lene ikke har en sådan forpligtelse – kan begrundes, herunder også ud fra et almindeligt princip om ligebehandling af bor gerne, og herved henset til, at 4.01 1 personer ved landsrettens kendelse fik deres oplys-ninger beskyttet bl.a. under henvisning til afvejningen af hensynet til deres menneskerettigheder over for hensynet til CMS’ interesse i at kunne forfølge sagerne, og at disse 4.01 1 personer dermed ikke kunne retsforfølges af CMS , selv om de angiveligt, og på samme grundlag, som de bor gere, der nu er stævnet, havde begået tilsvarende ophavs-retskrænkelser . Disse spør gsmål må formentlig endvidere vurderes i lyset af, at de bor gere, hvis personoplysninger er blevet udleveret til CMS , ikke var part i de sager om isoleret bevisoptagelse og edition, der ligger til grund for udleveringen af oplysningerne, og at retsgrundlaget var det samme, da de oprindelige editionsafgørelser blev truf fet, som da landsretten siden afsagde sin kendelse af 7. maj 2018. Da de pågældende bor gere ikke var part i sagerne, havde de ikke ad-gang til at påberåbe sig f.eks. deres menneskerettigheder i denne pro-ces, og de havde dermed heller ingen adgang til at kære de afgørelser , der blev truf fet i byretten, og som siden – ved landsrettens kendelse af 7. maj 2018 – har vist sig at skulle have haft et andet udfald. Da reglerne i retsplejelovens § 340, stk. 2, om advokatbeskikkelse hel-ler ikke var benyttet, var der i øvrigt heller ingen andre til at repræ-sentere bor gerne og eventuelt på deres vegne påberåbe sig deres men-neskerettigheder m.v . i denne del af processen.” Hertil må imidlertid også bemærkes, at det fremgår af retsplejelovens § 393, stk. 1, at kære kan iværksættes af enhver , over for hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse. Under de ovenfor nævnte omstændigheder modtog de bor gere, der viste sig at være de reelle adressater for Retten på Frederiksber gs afgørelser om, at deres personoplysninger skulle udleveres, imidlertid aldrig den for dem relevante af- gørelse fra Retten på Frederiksber g. /41 Der var således heller ikke ingen, der på daværende tidspunkt vejledte de pågæl- dende bor gere om deres adgang til at kære den pågældende afgørelse. En sådan kærevejledning er heller ikke givet siden. Hvis bor gerne havde fået meddelelse om afgørelsen og kærevejledning, ville bor - gerne – og ikke blot teleselskaberne – have haft mulighed for at kære de pågæl- dende kendelser med opsættende virkning med det resultat, at de pågældende oplysninger ikke var blevet udleveret, idet Østre Landsret ville have omgjort Ret- ten på Frederiksber gs kendelser . Der er herudover heller ingen – herunder heller ikke CMS eller MIRCOM – der efterfølgende har oplyst bor gerne om landsrettens kendelse af 7. maj 2018. Da bor gerne endvidere i vidt omfang var uden advokatbistand var der heller ik-ke nogen til at vejlede bor gerne om kendelsens betydning for deres retsstilling, selv hvis de pågældende bor gere måtte have været bekendt med afgørelsen via medieomtale af denne. Under disse omstændigheder kan der rejses spør gsmål om, hvorvidt bor gernes kærefrist overhovedet er begyndt at løbe, og hvis den er begyndt at løbe, fra hvor - når, dette i givet fald er sket, og om der eventuelt vil være anledning til at med-dele borgerne oprejsningsbevilling. Disse spør gsmål må i øvrigt besvares i lyset af artikel 13 i Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention, der har følgende ordlyd: ”Enhver , hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet krænket, skal have adgang til ef fektive retsmidler herimod for en na-tional myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer , der handler i embeds medfør .” Det følger i øvrigt af praksis vedrørende bestemmelsen, at et ”ef fektivt retsmid-del” efter omstændighederne kan kræve, at der tillægges opsættende virkning. Spørgsmålene må endvidere besvares i lyset af artikel 47, stk. 1 og 2, i Den Euro- pæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder , der har følgende ordlyd: ”Enhver , hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang til ef fektive retsmidler for en domstol un-der overholdelse af de betingelser , der er fastsat i denne artikel. Enhver har ret til en retfærdig og of fentlig retter gang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er opret- /42 tet ved lov . Enhver skal have mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret.” Det følger af EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. sag C-619/10, Trade Agency , at ret- ten til en retfærdig retter gang efter art. 47 kræver , at enhver retsafgørelse er be- grundet, således at det er muligt for sagsøgte dels at forstå, hvorfor han er blevet dømt, dels på nyttig og ef fektiv vis at tage retslige skridt til prøvelse af en sådan afgørelse. Det siger sig selv , at en bor ger ikke gives nogen mulighed for på ef fektiv vis at tage retslige skridt til prøvelse af en afgørelse, hvis bor geren aldrig får afgørel-sen meddelt. Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. sag C-472/1 1, Banif Plus Bank , at det vil være en krænkelse af den grundlæggende ret til ef fektiv dom- stolsbeskyttelse, hvis en retsafgørelse er baseret på faktiske omstændigheder og dokumenter , som parterne, eller en af disse, ikke har kunnet skaf fe sig kendskab til, og som de således ikke har kunnet tage stilling til i en kontradiktorisk proces. Det siger sig selv , at en bor ger ikke gives nogen mulighed for at tage stilling til en sag, som bor geren ikke får at vide, at bor geren reelt er part i. Det har i øvrigt formodningen for sig, at EU-Domstolen i sag C-597/19 vil kom-me frem til et resultat, der understøtter rigtigheden af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, og at EU-Domstolen også vil fastslå, at MIRCOM’ s (og dermed og-så CMS’ s) dataindsamling er sket i strid med databeskyttelsesforordningen. At dataindsamlingen er sket i strid med databeskyttelsesforordningen vil så me-get desto mere være tilfældet, når CMS og MIRCOM ikke på tidspunkterne for indsamling af data har haft et (tilstrækkeligt) aftalegrundlag med de eventuelle indehavere af ophavsrettten til de værker , hvis angivelige udbredelse i de pågæl- dende netværk, man har indsamlet data om. Hvis der herefter skal rådes bod på de skete krænkelser af bor gernes rettigheder , og hvis det skal sikres, at domstolene ikke opretholder krænkelserne ved at af-sige domme, der hviler på krænkelserne, ses domstolene ikke at have anden mu-lighed end at afskære CMS og MIRCOM fra at benytte de indsamlede data og udleverede personoplysninger . Når CMS /MIRCOM endvidere ikke er rette sagsøgere i sagerne i sagskomplek-set, var de heller ikke rette sagsøgere i sagerne om edition og isoleret bevisopta-gelse. 43 De personoplysninger om de sagsøgte, som CMS og MIRCOM på denne bag-grund med urette er kommet i besiddelse af, er de forpligtede til at slette, jf. da- tabeskyttelsesforordningens artikel 17 og (bl.a.) den af Østre Landsret ved ken- delsen af 7. maj 2018 foretagne interesseafvejning: CMS og MIRCOM kan således heller ikke med rette videregive personoplysnin- gerne til indehavere af ophavsretten af de i sagskomplekset omhandlede film, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, sammenholdt (bl.a:) med den af Østre Landsret ved kendelsen af 7. maj 2018 foretagne interesseafvejning. Konklusion Af samtlige de ovenfor nævnte grunde ville fortsat behandling af denne sag, 0g de øvrige for retten verserende sager i sagskomplekset selv hvis Copyright Ma- nagement Services Ltd. havde godtgjort retten til at føre sagen i eget navn - stri-de mod væsentlige hensyn til retsordenen og borgernes retssikkerhed og adgang til en retfærdig rettergang. Retten afsagde herefter KENDELSE Som følge af Østre Landsrets dom af 8. april 2020 i sag BS-41559/2019-OLR skal denne sag afvises fra domstolene. <anonym>Sagsøgte</anonym> skal anses for at have vundet sagen; 0g at det skal pålæg-ges CMS at betale fulde sagsomkostninger; jf. retsplejelovens $ 314. Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens $ 316, stk. 1, af det passende beløb til erstatning af udgifter til advokatbistand til <anonym>Sagsøgte</anonym> skal der læg-ges vægt på sagens værdi, omfang 0g karakter; Det er CMS? forhold, der har bevirket; at sagen ~ i forhold til sagens værdi har rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt omfang 0g en betydelig grad af kompleksitet. Det er således også CMS' forhold, der har nødvendiggjort; at ret-ten har måtte løfte sagen ud af småsagsprocessen. Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til advokatbistand herefter passende fastsættes til 12.500 kI., inklusiv moms. Thi bestemmes: Denne sag afvises fra retten. 44 Copyright Management Services Ltd. skal inden 14 dage betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til <anonym>Sagsøgte</anonym> Sagsomkostningemne forrentes efter rentelovens 8 8 a. Sagen sluttet. /

121

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, vold, og straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig farlig, rå eller brutal karakter.

Appelleret

Straffesag

Retten i Randers

SS-1934/2021-RAN

Almindelig domsmandssag

1. instans

281/21

Liv og legeme;

Advokat - Henriette Lyhne;

Nej

4200-73251-00042-21

/ RETTEN I RANDERS D O M afsagt den 14. juni 2021 Rettens nr. 7-1934/2021 Politiets nr. 4200-73251-00042-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født Dato Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 6. maj 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 244, stk. 1, vold, ved den 31. marts 2021 ca. kl. 06.00 ud for Adresse 1 i Randers at være fulgt efter Forurettede 1, imens han flere gange slog ud efter Forurettede 1 dog uden at ramme, idet Forurettede 1 undveg slagene, hvorefter tiltalte væltede Forurettede 1 omkuld og tildelte ham flere slag i ansigtet med knyttet hånd, mens Forurettede 1 lå på jorden, 2. straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved den 10. april 2021 ca. kl. 06.30 ud for Adresse 2 i Randers at have til-delt Forurettede 2 flere knytnæveslag i ansigtet, hvorved Forurettede 2 faldt omkuld på jorden, hvorefter tiltalte, mens Forurettede 2 fortsat lå på jorden, til-delte Forurettede 2 flere spark i ansigtet og på kroppen, alt med skader på Forurettede 2 til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyn- digheden har efter sin endelige påstand i forhold 2 vedrørende knytnæveslag i ansigtet påstået tiltalte dømt for at have tildelt forurettede et sådant slag. Tiltalte har nægtes sig skyldig i forhold 1 under henvisning til, at der var tale om et slagsmål. Tiltalte har i forhold 2 erkendt et knytnæveslag i ansigtet og spark i ansigtet og på kroppen mens forurettede lå ned., men har påstået for- holdet henført under straffelovens § 244, stk. 1. Forurettede 1 v/advokat Henriette Lyhne har påstået, at tiltalte skal betale 430 kr. i godtgørelse for svie og smerte. Std 75284 / side 2 Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har anerkendt erstatningskravets størrelse. Forurettede 2 v/advokat Henriette Lyhne har påstået, at tiltalte skal betale 11.554 kr. i godtgørelse for svie og smerte (31 dage) og tingsskade. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt opgørelsen af kravet for svie og smerte. Tingsskadekra-vet bestrides ikke. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne og Forurettede 2. Af personundersøgelse foretaget af Retsmedicinsk Institut, Århus Universi- tetshospital den 10. april 2021 fremgår: "Resume og konklusion Ved undersøgelsen af den sengeliggende 18-årige mand, der angiveligt har været udsat for vold med spark og slag begået ca. 7 timer forud for undersøgelsen, fandtes: Hudafskrabninger og blodunderløbne mærker i hovedbund og ansigt (1, 2, 4), læsion 1 delvist stripsdækket, samt blodunderløbne mærker og slimhindebristning på indersiden af overlæben (3). Ryggen kunne ikke undersøges. Ifølge journalnotat fra Aarhus Universitetshospital og CT-skanning fra Skadestuen, Randers er der påvist dyb leverlæsion (grad 5) med mindre omkringliggende blødning. De påviste læsioner (1-4) og leverlæsionener følger efter stumpe traumer og kan være efter slag og spark, som oplyst. Læsionerne er friske og kan være opstået på det angivne tidspunkt. Undersøgte vurderes på det foreliggende at kunne have været i livsfare, idet han uden den indtil videre udførte behandling kunne have fået større blødning i bugen." Kriminalforsorgen har i erklæring af 23. april 2021 udtalt, at tiltalte er egnet til hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og at det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om behandling mod misbrug af / side 3 alkohol, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han han for tiden bor hos sin mor. han vil geren i gang med en uddannelse. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. april 2021 til den 8. maj 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1: Tiltalte har forklaret, at der var tale om et slagsmål. På grundlag af Forurettede 1 og Vidnes sikre og troværdige vidneforklaringer finder ret-ten det bevist, at tiltalte fulgte efter Forurettede 1, der tilfældigt passerede tiltalte på gaden, og at tiltalte slog ud efter ham, herunder efter at Forurettede 1 havde søgt hjælp hos Vidne. Det findes endvidere bevist, at tiltalte ramte Forurettede 1 med et knytnæveslag i ansigtet, og at tiltalte, efter at de var kommet til at ligge på jorden, tildelte Forurettede 1 flere knytnæveslag i ansigtet. Tiltalte er således skyldig i forhold 1. Forhold 2 Forurettede 2 har ingen erindring om hændelsen. Tiltalte har erkendt, at han har slået forurettede en gang i ansigtet med knyttet hånd og at han efter at forurettede var faldet omkuld sparkede forurettede en gang i ansigtet og i maveregionen og i siden. Forurettede pådrog sig ved den vold der var udøvet mod hans ansigt i form af slag og spark hudafskrabninger og blodunderløbne mærker i hovedbund og ansigt, samt blodunderløbne mær-ker og slimhindebristning på indersiden af overlæben. Ved den vold der blev udøvet i form af spark mod kroppen pådrog forurettede sig en dyb leverlæsi-on. Tiltalte har således gjort sig skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 1, og § 245, stk. 1. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1. Retten har på den ene side lagt vægt på grovheden af forhold 2 og på den an- den side på tiltaltes unge alder og hans personlige forhold. Nogle nedlagte godtgørelses- og erstatningskrav tages til følge som nedenfor bestemt. / side 4 Thi kendes for ret: Tiltalte, skal straffes med fængsel i 6 måneder. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 9 måneder fra endelig dom udfø-re ulønnet samfundstjeneste i 80 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden, og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, efter deres nærmere bestemmelse underkaste sig behandling mod misbrug af alkohol. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1 v/advokat Henriette Lyhne, Østervold 20, 3., 8900 Randers C, betale 430 kr. med tillæg af procesrente fra den 14. juni 2021. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 v/advokat Henriette Lyhne, Østervold 20, 3., 8900 Randers C, betale 11.554 kr. med tillæg af procesren-te fra den 14. juni 2021. Dommer

RETTEN RANDERS DO M afsagt den 14.juni 2021 Rettens nr: 7-1934/2021 Politiets nr. 4200-73251-00042-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> Født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag: Anklageskrift er modtaget den 6. maj 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens 8 244, stk. 1, vold, ved den 31_ marts 2021 ca. kl. 06.00 ud for <anonym>Adresse 1</anonym> i Randers at være fulgt efter <anonym>Forurettede 1</anonym> imens han flere gange slog ud efter <anonym>Forurettede 1</anonym> dog uden at ramme, idet <anonym>Forurettede 1</anonym> undveg slagene, hvorefter tiltalte væltede <anonym>Forurettede 1</anonym> omkuld og tildelte ham flere slag 1 ansigtet med knyttet hånd, mens <anonym>Forurettede 1</anonym> lå på jorden; 2 straffelovens $ 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter; ved den 10. april 2021 ca. kl. 06.30 ud for <anonym>Adresse 2</anonym> i Randers at have til-delt <anonym>Forurettede 2</anonym> flere knytnæveslag i ansigtet, hvorved <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt omkuld på jorden; hvorefter tiltalte, mens <anonym>Forurettede 2</anonym> fortsat lå på jorden; til-delte <anonym>Forurettede 2</anonym> flere spark i ansigtet og på kroppen; alt med skader på <anonym>Forurettede 2</anonym> til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyn- digheden har efter sin endelige påstand i forhold 2 vedrørende knytnæveslag i ansigtet påstået tiltalte dømt for at have tildelt forurettede et sådant slag; Tiltalte har nægtes sig skyldig i forhold 1 under henvisning til, at der var tale om et slagsmål. Tiltalte har i forhold 2 erkendt et knytnæveslag i ansigtet 0g spark i ansigtet og på kroppen mens forurettede lå ned , men har påstået for- holdet henført under straffelovens 8 244, stk. 1. <anonym>Forurettede 1</anonym> vladvokat Henriette Lyhne har påstået; at tiltalte skal betale 430 kr. i godtgørelse for svie og smerte. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har anerkendt erstatningskravets størrelse. <anonym>Forurettede 2</anonym> vladvokat Henriette Lyhne har påstået, at tiltalte skal betale 11.554 kr. i godtgørelse for svie 0g smerte (31 dage) og tingsskade. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt opgørelsen af kravet for svie og smerte. Tingsskadekra-vet bestrides ikke. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> Af personundersøgelse foretaget af Retsmedicinsk Institut; Århus Universi - tetshospital den 10. april 2021 fremgår: "Resume og konklusion Ved undersøgelsen af den sengeliggende 18-årige mand, der angiveligt har været udsat for vold med spark og slag begået ca. 7 timer forud for undersøgelsen; fandtes: Hudafskrabninger 0g blodunderløbne mærker i hovedbund 0g ansigt (1,2,4) læsion 1 delvist stripsdækket; samt blodunderløbne mærker og slimhindebristning på indersiden af overlæben (3). Ryggen kunne ikke undersøges . Ifølge journalnotat fra Aarhus Universitetshospital og CT-skanning fra Skadestuen; Randers er der påvist dyb leverlæsion (grad 5) med mindre omkringliggende blødning. De påviste læsioner (1-4) og leverlæsionener følger efter stumpe traumer og kan være efter slag og spark; som oplyst:. Læsionerne er friske og kan være opstået på det angivne tidspunkt. Undersøgte vurderes på det foreliggende at kunne have været i livsfare, idet han uden den indtil videre udførte behandling kunne have fået større blødning i bugen.' Kriminalforsorgen har i erklæring af 23. april 2021 udtalt, at tiltalte er egnet til hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og at det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om behandling mod misbrug af alkohol, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret;, at han han for tiden bor hos sin mor. han vil geren i gang med en uddannelse. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. april 2021 til den 8. maj 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1: Tiltalte har forklaret, at der var tale om et slagsmål. På grundlag af <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1</anonym> 0g <anonym>Vidnes</anonym> sikre 0g troværdige vidneforklaringer finder ret-ten det bevist; at tiltalte fulgte efter <anonym>Forurettede 1</anonym> der tilfældigt passerede tiltalte på gaden; 0g at tiltalte slog ud efter ham; herunder efter at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde søgt hjælp hos <anonym>Vidne</anonym> Det findes endvidere bevist; at tiltalte ramte <anonym>Forurettede 1</anonym> med et knytnæveslag i ansigtet, 0g at tiltalte, efter at de var kommet til at ligge på jorden; tildelte <anonym>Forurettede 1</anonym> flere knytnæveslag i ansigtet. Tiltalte er således skyldig i forhold 1. Forhold 2 <anonym>Forurettede 2</anonym> har ingen erindring om hændelsen. Tiltalte har erkendt, at han har slået forurettede en gang i ansigtet med knyttet hånd og at han efter at forurettede var faldet omkuld sparkede forurettede en gang i ansigtet og i maveregionen og i siden. Forurettede pådrog sig ved den vold der var udøvet mod hans ansigt i form af slag og spark hudafskrabninger og blodunderløbne mærker i hovedbund og ansigt, samt blodunderløbne mær-ker 0g slimhindebristning på indersiden af overlæben. Ved den vold der blev udøvet i form af spark mod kroppen pådrog forurettede sig en dyb leverlæsi-on. Tiltalte har således gjort sig skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; jf. straffelovens 8 244, stk. 1, 0g $ 245, stk. 1- 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 58, stk. 1. Retten har på den ene side lagt vægt på grovheden af forhold 2 og på den an- den side på tiltaltes unge alder og hans personlige forhold. Nogle nedlagte godtgørelses- 0g erstatningskrav tages til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 6 måneder. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom: 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 9 måneder fra endelig dom udfø-re ulønnet samfundstjeneste i 80 timer. 3 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden; 0g skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent; efter deres nærmere bestemmelse underkaste sig behandling mod misbrug af alkohol. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 1</anonym> vladvokat Henriette Lyhne, Østervold 20, 3,, 8900 Randers C, betale 430 kr. med tillæg af procesrente fra den 14.juni 2021. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 2</anonym> vladvokat Henriette Lyhne, Østervold 20, 3., 8900 Randers C, betale 11.554 kr: med tillæg af procesren-te fra den 14.juni 2021. <anonym>Dommer</anonym>

122

Tiltale for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, trusler efter straffelovens § 266, vidn... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Nykøbing Falster

SS-1076/2021-NYK

Nævningesag

1. instans

59/21

Forurettede og vidner; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Advokat - Mai Wandrup;

Nej

1900-73112-00012-20

/ RETTEN I NYKØBING F. Udskrift af dombogen D O M afsagt den 25. maj 2021 Rettens nr. 1-1076/2021 Politiets nr. 1900-73112-00012-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. 1 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 25. februar 2021. Tiltalte er tiltalt for 1. forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 21, ved den 15. juni 2020 ca. kl. 16.00 igennem vinduet til beboelsen beliggende på Institution, Adresse 1 i By, at have forsøgt at stikke Forurettede 1 i halsen med en kniv, hvilket mislykkedes, idet Forurettede 1 undveg ved at trække sig bagud og derved kun blev strejfet på halsen med knivsbladet. 2. trusler efter straffelovens § 266, ved den 15. juni 2020 ca. kl. 16.00 igen-nem vinduet til beboelsen beliggende på Institution, Adresse 1 i By, at have truet Forurettede 1, idet tiltalte råbte: "Jeg skærer kraftedeme halsen over på dig" eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv og helbred. 3. forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 21, ved den 15. juni 2020 ca. kl. 16.20 igennem vinduet til beboelsen beliggende på Institution, Adresse 1 i By, at have forsøgt at stikke Forurettede 1 i halsen med en kniv, hvilket mislykkedes, idet Forurettede 1 undveg ved at trække sig bagud. 4. vidnetrusler efter straffelovens § 123, stk. 1, ved den 15. juni 2020 ca. kl. 16.20 igennem vinduet til beboelsen beliggende på Institution, Adresse 1 Std 75274 / side 2 i By, at have truet Forurettede 1 med vold i anledning af dennes forventede forklaring til politiet eller i retten angående det i forhold 1-3 be-skrevne, idet tiltalte råbte: "Jeg ved der er ringet efter politiet - Jeg slår dig ihjel", eller lignende. 5. overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsene § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, ved den 15. oktober 2020 kl. 12.00 på Vej 1 ved Vej 2 i By, uden politiets tilladelse, at ha-ve besiddet en kasteøkse. 6. forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved den 10. de- cember 2020 ca. kl. 14.35 ud for Adresse 2 i By med en kniv at have forsøgt at slå Forurettede 2 ihjel, idet tiltalte stak Forurettede 2 to gange i maven med en køkkenkniv, hvorved Forurettede 2 kom i livsfare, og hvil-ket drabsforsøg mislykkedes, idet Forurettede 2 fik stukket eller skubbet tiltalte væk med et sværd, og idet Forurettede 2 efterfølgende blev behandlet for sine ope- rationskrævende og livsfarlige skader. 7. overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, ved den 10. de- cember 2020 ca. kl. 14.35 ud for Adresse 2 i By, i forbin-delse med forhold 6, som tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en køk-kenkniv. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af to springknive, en økse og en køkkenkniv hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 4, 6 og 7 og erkendt sig skyldig i forhold 5. Han har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation af to springknive og en økse, men har protesteret mod kon-fiskation af en køkkenkniv. Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 43.180 kr. i erstatning. Kravet er opgjort som følger: 1. Helbredelsesudgifter og andet tab, jf. EAL § 1: 1.800 kr. 2. Svie og smerte, jf. EAL § 3: 16.380 kr. 3. Varigt mén, jf. EAL § 4: 4. Godtgørelse, jf. EAL § 26: 25.000 kr. / side 3 Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-4, at han husker den 15. juni 2020. Han kender Forurettede 1. De er bekendte og har drukket lidt øl sammen et par gange. Forurettede 1 boede også på Institution. Forurettede 1 havde tidligere truet en af tiltaltes kammerater. Den pågældende dag sagde han til Forurettede 1, at han ikke skulle rende rundt og true andre. Han bankede på vinduet hos Forurettede 1. Forurettede 1 åbnede vinduet. Tiltalte sagde stille og roligt til Forurettede 1, at Forurettede 1 ikke skulle true hans kammerater. Forurettede 1 hørte ikke efter, så tiltalte sagde det lidt højere. Forurettede 1 sagde noget i stil med, at han var ligeglad. Tiltalte sagde til Forurettede 1, at han gjorde klogt i at høre efter, for ellers kunne Forurettede 1 "tage dansen med tiltalte". Tiltalte mente, at så kunne Forurettede 1 prøve at true tiltalte og se, hvad han ville få ud af det. Han havde ikke noget i hænderne, da han snakkede med Forurettede 1. Han rakte ikke armene ind ad vinduet. Vinduet sidder to meter oppe. Han kan slet ikke nå derop. Han gik fra stedet, men gik tilbage til vinduet igen, da han fandt ud af, at der var blevet ringet efter politiet. Han sagde til Forurettede 1, om han var dum, at han havde ringet til politiet. Forurettede 1 svarede ikke, men lukkede bare vinduet. Tiltalte gik fra stedet igen. Da han kom hen til den anden bygning, hvor modtagelsen på Institution var, stod Vidne 1 med to betjente. Han huskede ikke, om han sagde noget. Han blev irriteret. Betjentene anholdt ham. Han havde to springknive i lommen. Han tog den ene op, så han havde den i hånden, fordi han ville spørge betjenten, om han måtte hænge knivene op som pynt. Han vidste, at der var blevet ringet efter politiet, fordi han hørte andre på Institution tale om det. Der var også en, der fortalte ham det. Han har aldrig sagt til Forurettede 1: "Jeg skærer kraftedeme halsen over på dig"eller "Jeg ved, at der er ringet efter politiet - Jeg slår dig ihjel". Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han bankede på vinduet, fordi Forurettede 1 bor sådan, at han ikke rigtig kan høre, hvis man banker på døren. Tiltalte er 173 cm høj. Han skal strække sig helt op for at kunne nå op til vinduet. Vinduet er delt i 2, så kun den ene halvdel kan åbnes. Vinduet sidder ca. to meter over jorden. Det er rigtigt, at han havde to springknive i lommen. Han viste ikke Forurettede 1 knivene. Han havde kun den ene kniv oppe af lommen. Det var, da / side 4 betjentene var ankommet. Han ville spørge betjentene, om han måtte hænge knivene op i sin bolig. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at det var hans økse. Han samler på blankvåben. Han ville hænge den op som pynt. Foreholdt fil 1, side 82 (foto af økse), forklarede tiltalte, at det var hans økse. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6-7, at han og Forurettede 2 havde kendt hinanden i mindst et år forud for den 10. december 2020. De havde somme tider været lidt småuenige om forskellige ting. Det kunne være penge, som den ene havde lånt af den anden, eller en aftale, der ikke blev overholdt. Den 10. december 2020 kom Forurettede 2 ind til tiltalte sidst på formiddagen. Tiltalte sagde, at han ikke gad at snakke med Forurettede 2 og lukkede døren. Lidt senere gik tiltalte over til Vidne 2 for at drikke kaffe. Vidne 2 og Person 1 bor ved siden af hinanden. Forurettede 2 var på besøg hos Person 1. Person 1 og Forurettede 2 var blevet fulde og råbte og skreg, så tiltalte og Vidne 2 ikke kunne tale sammen inde hos Vidne 2. Vidne 2 bankede på væggen ind til Person 1's lejlighed og bad dem om at dæmpe sig. Forurettede 2 råbte, at Vidne 2 skulle holde sin kæft, og at hun var en møgluder. Det brød tiltalte sig ikke om, så han råbte til Forurettede 2, at han ikke skulle tale sådan. Forurettede 2 sagde, at tiltalte bare kunne komme udenfor, hvis han havde et problem med noget. Tiltalte gik udenfor. Da han kom ud, stod Forurettede 2 allerede udenfor. Han havde et sværd i hånden. Han svingede sværdet ud efter tiltalte. Han huggede efter tiltaltes hoved. Forurettede 2 ramte tiltalte på hånden, armen og læderjakken. Han tænkte, at han var nødt til at kunne forsvare sig. Han gik derfor hjem til sig selv. Han tog den kniv, der lå på køkkenbordet, som han havde brugt til at skære tomater med tidligere. Han havde ingen mobil og kunne derfor ikke ringe til politiet. Da han var hjemme, var han ikke klar over, hvor Forurettede 2 befandt sig, for han kunne ikke længere se Forurettede 2. Han gik ud igen og faldt Forurettede 2, hvor han havde forladt ham. Han sagde til Forurettede 2, at hvis han kunne bruge våben, så kunne tiltalte også. Forurettede 2 huggede ud efter tiltalte igen. Tiltalte var nødt til at tage fat i sværdet for ikke at blive ramt mere af det. Han tog fat i sværdet med den ene hånd, så han skar tommelfingeren op. Han stak ud efter Forurettede 2 med kniven med den højre hånd. Han husker, at han stak ud efter Forurettede 2 én gang. Han stak ud i en vinkel, så kniven havde retning mod Forurettede 2's mave, lige over bæltet. Forurettede 2 stod to trin højere oppe end tiltalte. Forurettede 2 sagde nu "Jeg stopper, jeg stopper". Tiltalte sagde "Okay, jeg stopper også" og bakkede væk. Han så ikke, om Forurettede 2 havde nogen skader. Han / side 5 fokuserede kun på at passe på sig selv. Forurettede 2 havde stadig sværdet i hånden. Forurettede 2 bukkede sig fremover, men han var ikke på noget tidspunkt nede at ligge, imens tiltalte så det. Tiltalte gik ind til sig selv for at forbinde sine sår. Han var ramt mange steder. Vidne 2 kom ind til ham. Han ved ikke, om Vidne 2 var til stede, da han og Forurettede 2 stod og stak ud efter hinanden. Han observerede ikke, hvad der skete rundt om ham. Det kan godt passe, at han sagde til betjentene i ambulancen, at han håbede, at Forurettede 2 havde det ad helvede til. Han husker ikke, om han sagde, at han håbede, at Forurettede 2 døde af sine skader. Han huskede heller ikke, om han sagde til betjentene, at hvis Forurettede 2 ikke døde nu, så ville han selv afslutte det senere. Han havde drukket seks guldøl om morgenen inden episoden. Han er nødt til at drikke guldøl hver dag for overhovedet at kunne fungere. Før episoden fandt sted, havde han ikke gået rundt og fægtet i luften med nogle knive. Vidne 2 har lyst hår. Hun farver det dog ofte, så han ved ikke, hvilken farve hendes hår er nu. Person 1 har en hund. Hunden stak ofte af fra Person 1, som var dårligt gående. Tiltalte var mange gange ude for at hente hunden på parkeringspladsen. Han har aldrig sagt, at han ville slå hunden ihjel. Han kunne aldrig finde på at sige, at han ville slå en hund ihjel. Det ville være en fornærmelse overfor hunden. Foreholdt fil 1, side 113, sidste afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 5. januar 2021) forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han sagde, at der gik et halvt minut, før han var tilbage hos Forurettede 2 igen, efter at han havde hentet kniven. Måske gik der kun ti sekunder. Da tiltalte kom tilbage til Forurettede 2, stod Forurettede 2 på øverste trin på trappen. Han var dermed 20 - 25 cm højere oppe end tiltalte. Forurettede 2 er ca. et hoved højere end tiltalte. Tiltalte havde læderjakke på. Foreholdt fil 2, side 29 (foto af jakke) forklarede tiltalte, at det ligner hans jakke. Det er en tyk jakke. Der er ca. tre lag læder i den hele vejen rundt. Da tiltalte gik væk fra Forurettede 2 for at hente en kniv, ved han ikke, om Forurettede 2 råbte noget. Han havde for travlt med at passe på sig selv til at kunne lægge / side 6 mærke til, om Forurettede 2 råbte noget. Forurettede 2 har ikke tidligere truet tiltalte eller sagt noget, der kunne give anledning til, at tiltalte kunne frygte, at Forurettede 2 pludselig ville angribe ham med et sværd. Da han gik ud af Vidne 2's lejlighed for at tale med Forurettede 2, så han ikke, at Forurettede 2 havde et sværd i hånden, før han var helt henne ved ham. Forurettede 2 må have haft sværdet omme på ryggen eller ned ad siden. Tiltalte så først noget langt og blankt, som Forurettede 2 havde i hånden. Det kunne lige så godt have været et jernrør. Det var først, da han stod lige foran Forurettede 2, at han kunne se, at det var et sværd. Han brugte ikke kræfter, da han stak ud efter Forurettede 2. Han husker, at han stak ud efter Forurettede 2 én gang. Da han kom hjem til sig selv, begyndte han at forbinde sine egne sår. Vidne 2 kom for at hjælpe ham. Han husker ikke, at Vidne 2 ringede til alarmcentralen. Han husker, at han var meget gal, da han blev kørt væk af politiet. Han var chokeret. Han havde slet ikke forventet, at der skulle ske det, der skete. Forurettede 1 har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-4, at han kender tiltalte. De kender hinanden fra Institution. De havde kendt hinanden i ca. et år, da episoden fandt sted den 15. juni 2020. Indtil da havde de haft et fint forhold til hinanden. Der havde forud været noget ballade, som vidnet ikke havde været blandet ind i. Tiltalte troede dog, at vidnet havde været involveret i det, for det var der nogen, der havde sagt til tiltalte. Det passede dog ikke. Den pågældende dag sad han inde på sit værelse. Det bankede på vinduet. Vidnet rejste sig og åbnede vinduet. Tiltalte stod udenfor. Tiltalte flippede helt ud og jog en kniv ind gennem vinduet. Vidnet blev ikke ramt. Vinduet sidder i en højde, så man lige kan kigge ind af det. Måske holdt tiltalte fast i sålbænken for at nå ind gennem vinduet med armen. Foreholdt fil 1, side 51, 4. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Tiltalte trådte op på noget og stak ud efter vidnet med en springkniv ind gennem vinduet. Vidnet så, at tiltalte havde fat i sålbænken under vinduet. Han så ikke, hvad tiltalte trådte op på, men han steg ligesom op på noget, inden han rakte hånden ind gennem vinduet. / side 7 Foreholdt fil 1, side 51, 5. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han kunne mærke, at han blev ramt af kniven, men der var efterfølgende ingen skader. Foreholdt fil 1, side 51, 6. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at tiltalte råbte "Jeg skærer kraftedeme halsen over på dig, hvis det, du siger, ikke er rigtigt". En halv time efter kom tiltalte tilbage. Han bankede på vidnets vindue igen. Tiltalte var stadig ophidset. Tiltalte havde nu to knive hængende fra sin hættetrøje. Der skete en masse den dag. Vidnet husker derfor ikke præcis, hvad tiltalte nu sagde til ham. Foreholdt fil 1, side 52, 1. og 2. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni 2020) forklarede vidnet, at tiltalte ikke stak rigtigt ud efter ham. Vidnet mente ikke, at tiltalte ville stikke rigtigt ud efter ham. Tiltalte stak ikke knivene ind gennem vinduet. Han holdt dem bare op foran vinduet, så vidnet kunne se dem. Vidnet huskede ikke, om tiltalte sagde noget om, at der var ringet efter politiet. Der var så meget tumult den dag. Foreholdt fil 1, side 52, 4. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Han husker i dag, at tiltalte råbte, at han vidste, at der var ringet efter politiet, og at han ville slå vidnet ihjel. Tiltalte sagde mange ting. Han er ikke bange for tiltalte. Han har ikke noget at være bange for. Han er ikke bange for at vidne i retten i dag. Foreholdt fil 1, side 55 (foto af vidnets hals) forklarede vidnet, at han lige nåede at springe til siden, så han kun kunne mærke det kolde fra kniven. Der var efterfølgende en lille rift, men det var ikke meget. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at vinduet er et helt almindeligt vindue, der kan lukke op i to dele. Vidnet er 168 cm høj og kan lige se ind gennem vinduet, når han står foran det udenfor. Han er sikker på, at det var kniven, der ramte ham på halsen. Det er politiet, der har taget billedet af vidnets hals. De spurgte ham ikke, om han ville på skadestuen. Da tiltalte kom tilbage anden gang, havde han en kniv i hver hånd. Vinduet / side 8 var lukket. Tiltalte bankede igen på ruden. Vidnet åbnede det igen og trådte til side, så han ikke kunne blive ramt. Han stod på den side af vinduet, hvor det ikke kunne åbnes. Han husker det som om, at da tiltalte gik fra stedet første gang, sagde han "Jeg skærer kraftedeme halsen over på dig". Vidnet opfattede situationen første gang tiltalte kom hen til hans vindue, som om, at tiltalte prøvede at ramme ham med kniven. Det var ikke vidnet, at ringede til politiet. Det var en ansat på Institution, der ringede. Vidne 1 har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-4, at han i juni 2020 arbejdede på Institution som afdelingsleder. Anklageren afspillede opkald til alarmcentralen. Vidnet bekræftede, at det var ham, der ringede til alarmcentralen. Den 15. juni 2020 havde tiltalte været verbalt aggressiv overfor en ansat på Institution. Medarbejderen trak sig derfor, og vidnet og andre kollegaer overtog konflikten. Vidnet har egentlig et godt forhold til tiltalte. Vidnet mente, at det var kærestesorg, der havde gjort tiltalte vred og oprevet. Vidnet så, at tiltalte stod udenfor Forurettede 1's vindue. Vidnet huskede ikke, om han hørte, hvad tiltalte sagde til Forurettede 1. Foreholdt fil 1, side 54, 2. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 9. juli 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Vidnet stod, så han ikke kunne se tiltalte og Forurettede 1. Han kunne kun høre, at der var en ordveksling. Vidnet ved, at tiltalte havde en kniv. Det var derfor, at politiet passiviserede tiltalte, da de ankom til stedet. Vidnet mente, at politiet fandt en kniv mere i tiltaltes lomme. Forurettede 2 har forklaret blandt andet, at han kan henholde sig til den forklaring, som han afgav ved behandling af sin egen sag vedrørende det samme forhold den 8. april 2021. Forurettede 2 har under hovedforhandlingen den 8. april 2021 i sin sag, hvor han var tiltalt, afgivet følgende forklaring: "Tiltalte forklarede, at han var på Adresse 3 i By hos / side 9 Person 1 den 10. december 2020. Der er seks boliger på vejen, og tiltal- te bor i en af de andre boliger. Han kender Person 1 godt. De sad og snakkede helt almindeligt. De drak portvin. Tiltalte drak 4 glas på størrelse med snapseglas. Han var ikke beruset. Han havde ikke druk-ket andet alkohol den dag. Han havde fået sin medicin, metadon, som han fik som nedtrapning af anden medicin. Det påvirker ham, så han ikke bliver syg. Han har været ude for en ulykke, og han fik derfor en masse morfin. Han får Metadon for at trappe ned på morfinen. Han kender Tiltalte sporadisk fra Institution. De boede der på samme tid. I december måned havde han kendt Tiltalte i fire måne-ders tid. Tiltalte var på Institution 2 gange. Han og Tiltalte havde et okay forhold. Når de handlede ind, fulgtes de ad op til byen. I decem-ber 2020 var Tiltalte tiltaltes nabo. De seks boliger på vejen er for-delt på tre huse med indgang i hver gavl. Tiltalte havde ingen kontakt til Tiltalte før om eftermiddag den dag. Han følte ikke, at han og Tiltalte var uvenner inden episoden om eftermiddagen. Tiltalte var dog altid utilfreds over et eller andet. Tiltalte sad inde hos Person 1, hvorfra Person 1's hund, Ross, stak af. Tiltalte løb ud efter den. Tiltalte kom ud fra Vidne 2's bolig. Tiltalte løb også efter hunden. Tiltalte sagde til Tiltalte, at han skulle blande sig udenom. Tiltalte fik fat i hunden. Tiltalte fulgte efter tiltalte. Tiltalte var vred og sagde, at han godt kunne tænkte sig at gøre noget ved hunden. Det havde han også tidli-gere sagt. Der har ikke været problemer med hunden før, men da Tiltalte fik at vide, at der skulle flytte en person ind, som havde en stor hund, og at der muligvis skulle laves en løbegård til hunden, sag-de Tiltalte, at han ville smadre løbegården og slå hunden ihjel, hvis den rendte rundt på arealet. Det havde Tiltalte sagt op til flere gan-ge. Tiltalte gik tilbage til Person 1 med hunden. Han hørte en dame, som nok var Vidne 2, råbe: "Tag ham så Tiltalte, du kan godt. Tag ham". Han forstod kommentaren fra Vidne 2 på den måde, at nu skulle tiltalte stikkes ned. Sigtede så ikke Tiltalte med en kniv på det tidspunkt, men han ved, at Tiltalte aldrig går udenfor en dør uden en kniv. Han troede, at Tiltalte ville gøre skade på hunden, ikke tiltalte. Han ville ikke have, at Tiltalte skulle ind til Person 1. Person 1 er inva-lid. Han ville ikke have, at der skulle ske noget inde hos Person 1. Til-talte tog fat i noget, som han troede var en kæp. Han kom lige rundt om hjørnet, hvor Tiltalte stod. Han tog kæppen for at have noget at holde Tiltalte væk med. Det var en sort ting med noget blankt. Han tog den bare. Han tænkte ikke over, hvad det var. For ham var det en kæp. Tiltalte stod med en kniv. Tiltalte tog kæppen lige ude foran dø-ren eller lige indenfor døren hos Person 1. Da han hørte Vidne 2 råbe: "Tag ham så Tiltalte. Tag ham så. Du kan godt", gik der panik i ham. Tiltalte havde tidligere fortalt så mange historier om, hvad han hav-de gjort ved folk. Tiltalte er ikke nogen særlig spændende fyr. Der var en skede på kæppen, og den gled af, mens han gik hen for at få Tiltalte væk og få stoppet ham. Han kunne ikke nå at finde noget an-det end kæppen. Tiltalte stod med en kniv i sin højre hånd. Skeden / side 10 gled bare af, og så stod han med et sværd overfor Tiltalte. Han sagde til Tiltalte, at han skulle stoppe det, han havde gang i. Han troede, at Tiltalte ville stikke i ham eller i hunden. Det foregik hurtigt. Han holdt sværdet lige ud for kroppen. Han satte sværdet på Tiltaltes skulder i strakt arm. Han mener, at Tiltalte havde en arbejdsjakke på. Han holdt sværdet op på Tiltaltes skulder for at holde Tiltalte væk. Tiltalte tog fat i klingen på sværdet med venstre hånd og havde kniven i højre hånd. Måske havde Tiltalte også fat i sværdet med begge hænder på et tidspunkt. Tiltalte blev herefter stukket i kroppen med kniven. Tiltalte gik efter hjertet, men tiltalte hoppede, hvilket re-sulterede i, at Tiltalte ramte ham længere nede. Luften gik ud af til-talte. Tiltalte sank halvvejs ned efter det første stik. Han fik et stik me-re længere nede i maven. Han tror, at han slap sværdet, men han hus-ker ikke hvornår. Han havde travlt med at holde sine tarme inde. Han stak ikke i Tiltalte med sværdet. Tiltalte tog fat i sværdet og rykkede det ud af hænderne på tiltalte. Tiltalte smed nok kniven for at tage fat i sværdet med begge hænder. Han mener, at han selv holdt fast i svær-det. Efter det andet stik kom tiltalte på benene igen og gik ind til Person 1 for at få hjælp. Han mener, at han bad Person 1 om hjælp, men Person 1 var helt væk. Da tiltalte ikke kunne sidde med sin telefon og samti-dig holde tarmene inde, trykkede han på den overfaldsalarm, som Person 1 havde om halsen, for at få fat i en ambulance. Han ved ikke, hvor Tiltalte gik hen. Tiltalte tænkte på at få noget hjælp, så han kun-ne få sårene syet sammen. Døren smækkede af sig selv efter ham, da han gik ind til Person 1 igen. Man kan ikke åbne døren udefra, når den er helt lukket. Man skal tage fat indefra for at åbne. Døren var ikke lukket helt, da han gik ud til Tiltalte. Han havde ikke kontakt med no-gen, da han trykkede på alarmknappen. Han sagde, at han skulle bru-ge en ambulance. Han kom ud fra Person 1's bolig, hvor der stod politi og pegede på ham med en pistoler. De sagde, at han skulle række hænderne i vejret og lægge sig ned. Der gik mellem 2 og 10 minutter fra det tidspunkt, hvor han trykkede på knappen, til politiet kom. Han blev ikke inde hos Person 1, da han havde hentet hunden, da Tiltalte er kendt for at smadre døren og gå igennem. Det havde han gjort inde hos Vidne 2, hvor han stod med en le og havde slået hul i døren. Tiltalte bad Person 1 om at kontakte politiet, men Person 1 reagerede ikke på det. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke på noget tids- punkt lagde mærke til, at han stod med et sværd. Han så ikke skeden falde af, men han tænkte bagefter, at han må have mærket, at vægten blev anderledes. Han så ikke på sværdet. Han prøvede så vidt muligt at holde øjenkontakt med Tiltalte. Det gik meget stærkt. Han husker det, som om der gik sekunder fra det tidspunkt, hvor han løb rundt om hjørnet, til Tiltalte stak ham. Han husker det nærmest som én bevæ-gelse. Det virker lidt tåget det hele, da han fik kraftig smertestillende en time efter episoden." / side 11 Politibetjent Vidne 3 har forklaret blandt andet vedrørende forhold 6-7, at hun var på arbejde den 10. december 2020. Hun kørte sammen med kollegaen Person 2 den pågældende dag. Vidnet og politibetjent Vidne 4 sad begge med i ambulancen, da tiltalte blev kørt til sygehuset. Da de fik tiltalte ind i ambulancen, skulle han iføres sporsikringsdragt. Det var noget besværligt, da tiltalte ikke var så samarbejdsvillig. Han ville gerne have en øl. Vidnet aftalte med tiltalte, at han skulle samarbejde, og så ville de tage det stille og roligt og i tiltaltes tempo. De havde sagt til tiltalte, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte sagde flere gange, at det var hans læderjakke fra genbrugsbutikken, der havde reddet hans liv. Tiltalte sagde i ambulancen, at han håbede, at Forurettede 2 ville dø, at han havde stukket Forurettede 2 i maven med en kniv, og at han ville have øl. Da tiltalte kom ned at ligge i ambulancen, faldt han noget mere til ro. Han blev ved med at sige, at han håbede, at Forurettede 2 ville dø. Da de kom til Nykøbing Sygehus, blev tiltalte undersøgt og behandlet. Efterfølgende blev han kørt til undersøgelse på retsmedicinsk afdeling. Tiltalte fortalte i ambulancen, at Forurettede 2 havde banket på hos ham, og at Forurettede 2 havde et sværd, som han stak efter tiltalte med. Tiltalte sagde, at han ville hævne sig, og at han havde taget en kniv, som han havde liggende fremme på bordet. Han sagde også, at han havde stukket Forurettede 2 i maven. Da de kørte fra sygehuset igen for at køre tiltalte til retsmedicinsk institut sagde tiltalte også, at han håbede, at Forurettede 2 ville dø. Tiltalte sagde også, at han "gerne ville tage 16 år for det her". Da vidnet og Vidne 4 kørte tiltalte til Retsmedicinsk Institut, sagde tiltalte også, at han håbede, at Forurettede 2 ville dø. På det tidspunkt var han dog faldet noget mere til ro. Foreholdt fil 1, side 126, 2. afsnit (rapport - udtalelser fra tiltalte under transport til sygehuset) forklarede vidnet, at tiltalte flere gange sagde, at han ville hævne sig. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke var første patrulje på gerningsstedet. Fra det tidspunkt, hvor tiltalte skulle ind i ambulancen, var hun sammen med ham i ca. fire timer, før han ved Tappernøje blev overgivet / side 12 til en anden patrulje om aftenen, som kørte ham resten af vejen til Retsmedicinsk Institut. Tiltalte virkede påvirket af alkohol eller stoffer. Han var vred og frustreret over situationen. Han udviste en tydelig vrede mod Forurettede 2. Han var ikke ked af det. Vidnet ydede ikke førstehjælp til tiltalte. Hun overværede, at ambulancefolkene tilså tiltaltes skader. Hun mener ikke, at tiltalte havde skader, der indikerede, at han var i livsfare. Tiltalte sagde mange gange, at han håbede, at Forurettede 2 ville dø. Vidnet talte ikke ret meget med tiltalte, da han kom ind i ambulancen. Hun gav ham sporsikringsdragt på og tilså, at der ikke skete noget i ambulancen. Hun tog ikke stilling til, om tiltalte var i chok. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at det var hende, der ringede til alarmcentralen. Vidnet forklarede vedrørende forhold 6-7, at hun og tiltalte var venner. De var naboer. De havde kendt hinanden i lang tid. De drak kaffe sammen hver morgen. Hun kender Forurettede 2. Han bor på den samme vej som vidnet og tiltalte. Forurettede 2 skabte altid problemer på vejen. Somme tider kom han ind til vidnet og beskyldte hende for at have stjålet ting. Han rodede i hendes skabe. Den 10. december 2020 sad hun og tiltalte og drak kaffe sammen. Vidnet havde fået en ny nabo, Person 1. Person 1 og Forurettede 2 var venner. Forurettede 2 havde larmet i to dage inde hos Person 1. Vidnet bankede derfor på væggen og bad Forurettede 2 om at skrue lidt ned. Forurettede 2 bankede tilbage og sagde "Luk røven, din smatso". Tiltalte råbte til Forurettede 2, at sådan skulle man ikke tale til en kvinde. Forurettede 2 sagde til tiltalte, at han bare kunne komme an. Han sagde også: "Jeg slår dig kraftedeme ihjel". Tiltalte løb udenfor. Vidnet gik med lige udenfor. Tiltalte sagde til hende, at hun skulle blive, hvor hun var. Hun gik dog lidt med rundt om hjørnet. Hun så, at Forurettede 2 stod med et sværd. Foreholdt fil 1, side 218 (foto af huse) forklarede vidnet, at Forurettede 2 stod ved hjørnet af huset. Vidnet mener, at Forurettede 2 var kommet ud først og efterfølgende løb ind til Person 1 igen, hvorefter han kom ud med et sværd i hånden. Tiltalte havde ikke en kniv i hånden, da han gik ud af vidnets lejlighed. Da vidnet så Forurettede 2 med sværdet, løb hun ind til sig selv igen. Hun blev / side 13 bange. Hun hørte tiltalte råbe eller skrige udenfor. Hun gik ind til tiltalte. Hans tommelfinger hang i en tynd tråd. Hun hjalp ham med at forbinde sårene. Hun ringede til alarmcentralen. Foreholdt fil 3, side 4, 8. sidste linje (vidnets forklaring i retten den 8. april 2021) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan i retten. Hun så sværdet, og hun så tiltaltes finger, som var skåret halvt af. Hun er ikke sikker på, om hun så, hvordan fingeren blev skåret halvt af. Det var nok noget hun troede eller regnede med, fordi hun havde set sværdet og tiltaltes finger. Forholdt fil 3, side 5, 2. sidste afsnit (vidnets forklaring i retten den 8. april 2021) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan. Tiltalte løb foran vidnet. Lige da vidnet kom rundt om hjørnet, så hun Forurettede 2. Han forsvandt pludselig ind i Person 1's lejlighed. Tre sekunder efter kom han ud igen med et sværd. Hun er bange for Forurettede 2. Han har truet med at ville slå vidnet eller tiltalte ihjel. Foreholdt fil 3, side 5, 3. og 4. afsnit (vidnets forklaring i retten den 8. april 2021) og fil 1, side 118 (afhøringsrapport af 17. december 2020) forklarede vidnet, at hun forklarede til politiet, at Forurettede 2 sagde, "Jeg slår dig ihjel" til tiltalte. Det var det, som tiltalte reagerede på. Hun ved ikke, hvorfor politiet ikke har skrevet det ned i afhøringsrapporten. Hun så ikke tiltalte løbe ind til sig selv. Hun har altid lyst hår. Det havde hun også den dag. Vidnet så ikke tiltalte med en kniv den dag. Hun har ikke set ham gå rundt med en kniv udenfor tidligere på dagen. De var lige stået op, da episoden fandt sted. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke tidligere på dagen havde hørt noget om, at tiltalte og Forurettede 2 skulle have været uenige om noget med en hund. Hun så ikke, hvad der skete mellem tiltalte og Forurettede 2 udenfor. Hun var løbet ind til sig selv, fordi hun blev bange, da hun så Forurettede 2 med sværdet. Hun så først tiltalte igen, da hun gik ind til ham for at hjælpe ham. Hun ville hjælpe ham med at få forbundet fingeren. Hun råbte til ham, at han skulle sætte sig ned, men det ville han ikke. Han ville først have en øl. Hun råbte til ham, at han skulle sætte sig ned, og at hun nok skulle komme med den øl. Tiltalte var meget fokuseret på, at han ville have en øl, fordi han nok / side 14 godt var klar over, at han nu skulle på skadestuen, og at der så ville gå lang tid, før han kunne få en øl igen. Forsvareren afspillede en del af alarmopkald til alarmcentralen. Vidnet forklarede, at det er tiltalte, man kan høre i baggrunden. De skader, som hun beskrev til alarmcentralen, var de skader, som tiltalte havde fået. Hun husker ikke, hvorfor hun sagde til alarmcentralen, at tiltalte var blevet stukket i ryggen. Han havde blod over det hele. Tiltalte råbte, fordi han havde meget ondt og var meget oppe at køre. Han besvimede ikke. Hun lagde ham ikke ned. Hun satte ham bare på en stol og pakkede hans finger ind i et viskestykke. Vidne 5 har forklaret blandt andet vedrørende forhold 6-7, at han den 10. december 2020 boede på Adresse 4. Den adresse er ikke en del af Institution. Den pågældende dag var han i sit udhus. Der er en vej mellem hans udhus og de boliger, der hører til Institution. Foreholdt fil 1, side 218 (foto af huse) forklarede vidnet, at der var en masse råben og skrigen. Han kiggede over vejen og så, at der var ballade mellem to mænd. De skubbede til hinanden. De råbte højt hele tiden. Han husker ikke, hvad de råbte. Han kunne ikke se, om der var nogen af dem, der havde et våben. Vidnet så nu, at den ene mand løb ind i det midterste hus, nr. 32 F. Det var Tiltalte. Vidnet ved, at han hedder Tiltalte, fordi politiet fortalte ham det, da de kom for at afhøre ham. Den anden mand gik ned mod markerne. Manden, der var løbet ind i huset, kom nu ud igen med fuld fart. Han løb ned af vejen mod marken. Han løb efter den anden mand. Han havde noget, der lignede en kniv i hånden. Han holdt den ud fra sig i ca. samme højde som sin mave. Vidnet kunne nu ikke se noget for hækken. Der blev pludselig helt stille, og så kom politiet. Foreholdt fil 1, side 121, sidste afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 17. december 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Manden havde kniven i brysthøjde. Vidnet så også, at der var en lyshåret kvinde til stede. Det er hende, der også bor i et af husene. Foreholdt fil 1, side 122, 2. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 17. december 2020) forklarede vidnet, at han mener, at kvinden var der, og at manden gik og fægtede med en kniv. Han var nok ca. 15 meter fra mændene. Han bruger almindeligvis briller. Han havde ikke briller på den dag. Han kan godt se langt, når han ikke har briller på. / side 15 Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at den person, der havde kniven i hånden, havde sort hår. Han var højere end 180 cm. Han havde ikke briller eller kasket på. Han var normal af bygning. Han kendte ikke manden. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at manden med kniven havde hår ned til skuldrene. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at den anden mand var kraftig af bygning. Politibetjent Vidne 4 har forklaret blandt andet vedrørende forhold 6-7, at han den 10. december 2020 var på arbejde som betjent. Han var første patrulje på gerningsstedet. Tiltalte lå på gulvet. Vidnet vejledte tiltalte om, at han skulle holde sin hånd højt. Tiltalte var oprevet. Tiltalte sagde, at Forurettede 2 var kommet ind i hans lejlighed og havde stukket ham med et sværd. Vidnet og kollegaen gik udenfor for at finde Forurettede 2. De fandt ham hurtigt ved hushjørnet. Vidnet kunne se, at Forurettede 2 var stærkt svækket, og at han tog sig til maven. Vidnet og kollegaen fik lagt Forurettede 2 ned og ydede førstehjælp. Forurettede 2 blev kørt til hospitalet med det samme. Vidnet kørte med i ambulancen med tiltalte lidt efter. Tiltalte sagde, at han nok skulle gøre det af med Forurettede 2, og at Forurettede 2 ikke skulle gå og spille smart. Vidnet og kollegaen, Vidne 3, sagde til tiltalte, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte blev dog ved med at snakke om, at han håbede, at Forurettede 2 ville dø. Vidnet var med inde på sygehuset med tiltalte. Vidnet mente ikke, at tiltalte sagde noget om, at han håbede at Forurettede 2 ville dø, imens de var inde på sygehuset. Tiltalte fortalte vidnet, at Forurettede 2 havde stukket ud efter ham med et sværd. Han fortalte også, at han selv var gået ind for at hente en kniv, og at han havde stukket Forurettede 2 to gange med kniven, en gang i hver side af maven. Forholdt fil 1, side 123, 4. afsnit (rapport - indledende forklaring, tiltalte) forklarede vidnet, at det, han har skrevet i rapporten, er det, som han hørte tiltalte sige. Han har ikke konkluderet noget i rapporten. Tiltalte sagde flere gange, at han ville slå Forurettede 2 ihjel, når han kom hjem fra sygehuset. / side 16 Det fremgår af personundersøgelse af tiltalte fra Retspatologisk Afdeling af den 22. december 2020 bl.a.: "Ved undersøgelsen den 10-12-2020, kl. 20:00 af Tiltalte, CPR nr. 1 fandtes en efter det oplyste 40-årig mand med udseende ældre end svarende til alderen. Undersøgte var til tider urolig og rystede, men medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte forekom påvirket af alkohol samt lettere abstinent, men ikke påvirket af euforiserende stoffer. Der var ingen tegn på akut psy-kisk sygdom. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehin- der eller andetsteds. Af tegn på vold påvistes stik-/snitlæsioner på begge underarme og på begge hænder (5, 7, 12-13, 15) samt en overfladisk snitlæsion i vens-tre håndflade (14). Disse læsioner var friske, opstået ved skarp vold, meget muligt på tidspunktet for aktuelle hændelse og meget muligt som det af undersgøte angivet, ved hhv. at have pareret og grebet om en lang, skarp, tveægget genstand. Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger i ansigtet (1-3), på brystkassen (1, 17) og på begge hænder (8-10, 14). Disse læsioner var ligeledes friske, opstået ved stump, meget muligt på tidspunktet for den aktuelle hændelse om end det ikke kan udelukkes at en del af hud- afskrabningerne på hænderne kan være følge af helt overfladisk skarp vold opstået ved at afværge af- eller greb om en skarp genstand. Læsi- onerne 2 og 3 kan, som oplyst, være følge af barbering. Endvidere påvistes af tegn på vold hudafskrabninger på begge arme, begge ben og på ryggen (4, 6, 11, 18, 20-24) samt en underhudsblød-ning på højre lår (19). Disse læsioner var af ældre dato, opstået ved let stump vold forud for den aktuelle hændelse. Læsion 4, 6, 11, 20, 22-24 kan meget vel stamme fra havearbejde, som af undersøgte angi-vet. Om de øvrige læsioners opståelsesmåde i øvrigt, kan intet sikkert siges. Endeligt påvistes blodtilsmudsning i ansigtet og på begge hænder (25- 27)." Det fremgår af personundersøgelse af Forurettede 2, udfærdiget af Retspa- tologisk Afdeling den 22. december 2020 blandt andet: "Undersøgte var fuldt bedøvet, hvorfor information om undersøgel-sen, at der ville blive optaget fotos samt indhentelse af samtykke ikke kunne gives. Det var kun i begrænset omfang muligt at besigtige un-dersøgte. / side 17 Af det af politiet mundtligt oplyste fremgik, at undersøgte var blevet stukket i maven, muligvis med en kniv, muligvis med et "samurai sværd" eller en sabellignende genstand. Hændelsen var sket på et for-sorgs-hjem ved Vej 1 i By, angivelig som følge af stri-digheder mellem gerningsmanden og undersøgte. En nabo havde rin-get 112, og undersøgte var transporteret til Køge Sygehus med svære læsioner i maven. Ved operationen blev det af mave-tarm kirurgerne mundtligt oplyst, at undersøgte havde pådraget sig to stiksår, et på venstre side af bugen og et nedadtil på højre side af bugen. Stiksåret på venstre side af bu-gen var gennemgående til bughulen med fire læsioner af tyndtarmen, hvoraf mindst to var gennemgående. Endvidere fandtes en blodan-samling i fedtvævet mellem tyndtarmen. Ved operationen blev 20 cm af tyndtarmen, indeholdende de fire læsioner fjernet, og de to reste-rende tarmender sammensyet. Det blev oplyst, at undersøgte forment-lig ville blive behandlet med åbentstående operationssår, såkaldt VAC, hvor operationssåret tildækkes med specialplaster til senere re-vurdering og sammensyning. Undersøgte havde i alt mistet ca. 3 liter blod og havde modtaget tre portioner blod og to portioner blodprodukter. Det blev oplyst, at undersøgte havde været vågen, men smerteforpint ved an-komst til Køge Sygehus. I tilslutning til undersøgelsen og i mail til Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi, dateret den 17-12-2020 blev der anmodet om journal- materiale fra Køge Sygehus, inklusivt operations-, CT- og Røntgen beskrivelser. Instituttet har ikke modtaget det rekvirerede materiale. Undersøgelsen viste: En efter det oplyste 56-årig mand med alderssvarende udseende. Le- gemsbygningen var normal og ernæringstilstanden middel. Højde og vægt kunne, grundet undersøgelsesomstændighederne, ikke registre-res, og det var kun i begrænset omfang muligt at besigtige undersøgte. Undersøgte var fuldt bedøvet ved undersøgelsen. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden, i dele af ansigtshuden eller på indersiden af mundslimhinden i under- læben. Det var det ikke muligt at undersøge øjnenes bindehinder, hu-den bag ørerne, den øvrige del af mundslimhinden og ansigtshuden grundet behandlingsudstyr. Af tegn på vold påvistes: 1. Nedadtil på højre side af bugen, ca. 12 cm fra midtlinjen, et ovalt, tilnærmelsesvis lodret forløbende, gabende stiksår, der målte 5,3 cm x / side 18 1, 1 cm. Der var frembuling af underliggende fedtvæv, som umulig-gjorde måling af stiksåret med lukkede sårrande. Begge sårvinkler sås tilnærmelsesvis spidse. 2. På venstre side af bugen, ca. 4 cm fra midtlinjen og ca. 10 cm over navlen, et tværgående, gabende stiksår, der målte 11 x 3,5 cm. Med tilnærmelsesvis lukkede sårrande målte stiksåret 11 x 0,7 cm. Der sås let frembuling af fedtvæv og indkig til bughulen. Begge sårvinkler sås tilnærmelsesvis spidse. 3. På højre håndryg, ved 2. fingers kno, tre rødlige, ikke skorpedække-de hudafskrabninger, der målte fra 0,2 cm i diameter til 0,7 x 0,3 cm, og en stregformet, rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der mål-te 1 x 0,1 cm. 4. På håndrygsiden af højre 2. finger, i tæt relation til læsion 3, to stregformede, rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrabninger, der målte henholdsvis 0,5 x 0,2 cm og 0,3 x 0,1 cm. 5. På håndrygsiden af 2. højre finger, ved mellemleddet, en rødlig, mulig snitlæsion, mulig hudafskrabning, der målte 1 x 0,4 cm. Der sås blodtilsmudsning omkring læsionen. 6. På håndfladesiden af højre 4. finger, ved yderleddet, en stregfor-met, rødlig, ikke skorpedækket mulig hudafskrabning, mulig overfla-disk snitlæsion, der målte 0,4 x 0, 1 cm. 7. På håndrygsiden af højre 3. finger, en rødlig skorpedækket hudaf- skrabning, der målte 0,5 x 0,3 cm. 8. På ydersiden af højre overarm, en rødlig underhudsblødning, der målte 1,5 x 1 cm. Der fandtes blodtilsmudsning i venstre håndflade og ved venstre 2. fingers negleleje. Som tegn på behandling sås adgange til blodbanen på begge arme, iltmætningsmåler på højre 3. finger, tu-be i luftrøret og overvågningsudstyr på panden og opadtil på bryst-kassen. Der fandtes ingen tegn på sygdom. Af særlige kendetegn fandtes tatovering på begge arme. KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 10-12-2020 kl. 17:15 af Forurettede 2. CPR nr. 2 fandtes en efter det oplyste 56-årig mand med udse-ende svarende til alderen. Undersøgte var fuldt bedøvet ved undersø-gelsen. Det var, grundet undersøgelsesomstændighederne, kun i be-grænset omfang muligt at besigtige undersøgte. / side 19 Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden, i dele af ansigtshuden eller på indersiden af underlæben. Grundet un- dersøgelsesomstændighederne var det ikke muligt at undersøge for punktformede blodudtrædninger andetsteds. Af tegn på vold påvistes i alt 2 stiksår, et stiksår midt på venstre side af bugen (2), med en stikkanal igennem underhud, muskel og fedtvæv samt bughinden med fire, hvoraf mindst to var gennemgående læsio-ner i t)11dtannen. Stikkanalens retning og længde kan på det forelig-gende ikke vurderes. Endvidere et stiksår nedadtil på højre side af bu-gen (1), som ikke var gennemgående og endte i fedtvævet. Stikkana-lens længde var mindre en bugvæggens tykkelse. Stikkanalens retning kunne ikke vurderes. Begge stiklæsioner var friske, opstået ved skarp vold og meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt og måde ved stik med en kniv, et "samurai sværd" eller anden lignende, skarp genstand. Vurderet ud fra sårvinklerne kan der være tale om et tveægget gerningsvåben. Endvidere påvistes hudafskrabninger som følge af stump vold på høj-re hånds fingre (3-7), det kan dog ikke udelukkes at læsion 5 og 6 kan være overfladiske snitlæsioner efter skarp vold og med karakter af af-værgelæsioner. Samtlige læsioner var friske. Yderligere påvistes en underhudsblødning på højre arm (8), som var frisk, følge af uspecifik stump vold. Der fandtes ingen tegn på sygdom. Det blev mundtligt oplyst, at undersøgte var vågen og smerteforpint ved ankomst til Køge Sygehus. Der blev foretaget akut åben operati-on, hvor 20 cm af tyndtarmen blev fjernet. Undersøgte havde et blod-tab på ca. 3 liter og havde modtaget tre portioner blod og to portioner blodprodukter. Ud fra de mundtligt overleverede oplysninger ved ope-rationen må det på det foreliggende derfor antages, at undersøgte har været i livsfare, idet undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe havde overlevet. Det skal bemærkes at livsfarevurderingen beror på de mundtlige op- lysninger fra sygehuspersonalet givet under undertegnedes undersø-gelse af undersøgte, idet det anmodede journalmateriale ikke er frem-skaffet. Såfremt en fornyet vurdering ønskes kan dette gøres men kun på baggrund af de dokumenterede hospitalsoplysninger." Det fremgår af supplerende personundersøgelse af Forurettede 2, udfærdi-get af Retspatologisk Afdeling den 9. februar 2021 blandt andet: "Ved udarbejdelse af erklæring 05.01.725.20 af Forurettede 2, / side 20 CPR nr. 2, som den 10-12-2020 blev undersøgt på Køge Syge-hus i forbindelse med, at undersøgte var offer for skarp vold forelå in-gen dokumenterede journaloplysninger og erklæringen blev derfor ud- arbejdet med mundtlige oplysninger givet i tilslutning til personunder- søgelsen. Retsmedicinsk Institut har sidenhen modtaget journalmateriale i sagen, hvoraf det fremgår, at undersøgte var en 56-årig mand, kendt med alkoholoverforbrug og stofmisbrug, der den 10-12-2020 blev indlagt på Køge Akutmodtagelse efter, at han havde været oppe at slås med en beboer og var blevet stukket to steder i maven med et sværd. Ved ankomst til Køge Akutmodtagelse den 10-12-2020 fandtes undersøgte med to læsioner, en opadtil på venstre side af bugen og en nedadtil på højre side af bugen. På venstre side af bugen sås læsionen gennemgående med fremfald af fedtvæv fra tyndtarmen. Der fandtes ingen læsioner på lemmerne. Undersøgte havde i lægeambulancen modtaget en portion blod, to portioner blodprodukter og blodstørkningsfremmende lægemidler. Ved ankomst til akutmodtagelsen fandtes undersøgte med normal bevidsthedstilstand (GCS 15), lidt lavt blodtryk (99/79) og høj puls (123). Der var fri bevægelse af arme og ben, men undersøgte var smerteforpint. Der blev givet antibiotika og væskebehandling. Ved en ultralydsskanning af maven fandtes fri luft i bughulen. Undersøgte blev lagt i fuld bedøvelse og ryggen og kroppens bagflader blev undersøgt uden fund af yderligere læsioner. Der blev foretaget røntgenundersøgelse af brystkassen, som var uden tegn på sammenklapning af lungerne, ribbensbrud eller væske i lungehulerne. Der fandtes behov for akut åbning af bughulen med afklaring af læsioner på de indre organer. Ved operationen fandtes blødning i muskelvævet på venstre side af bugen, tre gennemgående læsioner på tyndtarmen, strækkende sig over ca. 25 cm. Der fandtes ikke afføring i bughulen. I fedtvævet imellem tyndtarmene fandtes en blodansamling og en gennemgående læsion uden blødning. Lever, milt, tyktarm, mavesæk, tolvfingertarm, galdeblære og den bagre bugvæg fandtes uden læsioner. I bughulen fandtes blodansamling, knapt tre liter i alt. Tyndtarmsstykket med de påviste læsioner blev bortopereret (i alt 25 cm) og de øvrige tarmender sammensyede. Operationssåret blev lukket med såkaldt VAC, hvor operationssåret ikke sammensyes, men tildækkes med specialplaster grundet planlagt fornyet operation den efterfølgende dag. Der blev under operationen skønnet et blodtab på 2050 ml og undersøgte havde modtaget en portion blod (245 ml). En CT-skanning af bugen, foretaget efter operationen den 10-12-2020, var uden tegn på yderligere organskade eller aktiv blødning. / side 21 Der blev den 11-12-2020 foretaget fornyet operation med planlagt sammensyning af tarmenderne. Der blev under operationen påvist bristning af slimhinden i tolvfingertarmen. Bristningen, som blev vurderet påført under operationen den 10-12-2020 blev sammensyet. Der påvistes en defekt i fedtvævet beliggende imellem tarmene, som blev fjernet. Der blev fjernet yderligere 3 cm af tyndtarmen grundet hævelse, hvorefter tarmenderne blev sammensyet. Der fandtes ikke yderligere læsioner. Undersøgte havde lav blodprocent (Hgb 4,2) og modtog yderligere en portion blod den 12-12-2020. Han forblev indlagt til smertebehandling, væskebehandling, abstinensbehandling og mobilisering og blev udskrevet den 17-12-2020. På baggrund af det foreliggende dokumenterende journalmateriale må der således fortsat antages, at undersøgte har været i livsfare, idet undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe havde overlevet." Der har under sagen været forevist fotos og afspillet opkald til alarmcentra-len. Der er udarbejdet undersøgelse af 13. januar 2021 i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende tiltalte. Det fremgår heraf blandt andet: "Sagen har været forelagt Kriminalforsorgens psykiatriske speciallæ- gekonsulent, der har vurderet at der er intet, som tyder på, at Tiltalte skulle være psykotisk/sindssyg i gerningsøjeblikket, men han vil med sikkerhed være omfattet af straffelovens § 69. Det anses dog for u- sandsynligt, at en mentalundersøgelse vil ende i en anden anbefaling end almindelig straf, såfremt han findes skyldig. Derfor findes det ikke nødvendigt at udarbejde en mentalundersøgelse." Tiltalte er tidligere straffet bl.a.: ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 31. oktober 2011, efter straffelo-vens § 244, § 276, jf. § 285, stk. 1 og § 290, stk. 1, fængsel i 4 måne-der, som blev anket og afgjort ved Østre Landsrets ankedom af 23. oktober 2012, efter straffelovens § 244, § 276, jf. § 285, stk. 1 og § 290, stk. 1, jf. § 89, fængsel i 4 måne-der. ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 2. december 2014, efter straffelo-vens § 285, stk. 1, jf. § 276, § 124, stk. 1, ordensbekendtgørelsens § / side 22 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 2 og færdselslovens § 118, jf. § 51, stk. 6, jf. til dels straffelovens § 89, fængsel i 60 dage og bøde. ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 31. oktober 2017, efter straffelo-vens § 121, bøde. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Alle nævninger og dommere udtaler: Ad forhold 1, 2 og 4 Tiltalte kontaktede efter sin egen forklaring vidnet Forurettede 1, idet han havde et muligt udestående med denne. Efter den af Forurettede 1 afgivne vidneforklaring, der til dels støttes af lydptagelsen af afdelingsle-der Vidne 1's opkald til alarmcentralen, og af det forhold, at tiltalte hav-de to knive på sig ved politiets tilstedekomst, finder retten det godtgjort, at tiltalte har forsøgt at stikke Forurettede 1 med en kniv som beskrevet i anklageskriftet, og at han har fremsat trusler og vidnetrusler over for Forurettede 1 som beskrevet i anklageskriftet. Ad forhold 3 Det må efter den af Forurettede 1 afgivne forklaring lægges til grund, at tiltalte stod foran Forurettede 1's vindue, og at tiltalte var i besid-delse af to knive. Retten finder imidlertid ikke, at det er godtgjort, at tiltalte stak ud efter Forurettede 1 med en af knivene, hvorfor der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte er skyldig i tiltalen i dette forhold. Ad forhold 5 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i tiltalen i dette forhold. Er- kendelsen støttes af de i øvrigt forliggende oplysninger, hvorfor tiltalte findes skyldig i tiltalen i dette forhold. Ad forhold 6 og 7 Retten lægger efter tiltaltes forklaring til grund, at vidnet Forurettede 2 ud- øvede vold mod tiltalte ved at ramme tiltalte flere gange med et sværd. I ste-det for at forlade området eller søge tilflugt gik tiltalte til sin bopæl, hvor han hentede en kniv, hvorefter han straks gik tilbage til Forurettede 2, der sta-dig stod med sværdet. Selv om det ikke kan afvises, at Forurettede 2 forts-atte med at udøve vold mod tiltalte med sværdet, efter at tiltalte kom tilbage, stak tiltalte herefter Forurettede 2 i maven med kniven. Ved personunder-søgelsen af Forurettede 2 fandtes bl.a. to stiksår i maven, hvoraf det ene gik igennem bughinden og havde medført læsioner i tyndtarmen. Det må efter personundersøgelsen antages, at Forurettede 2 havde været i livsfare, og at han uden akut, kompetent lægehjælp næppe havde overlevet. Ved personun- / side 23 dersøgelsen af tiltalte fandtes en række mindre skader i form af stik-/snitlæsioner på begge underarme og hænder samt hudafskrabninger. Herefter, og efter oplysningerne om knivens størrelse og beskaffenhed sam- menholdt med karakteren af de tildelte knivstik og oplysningerne om skader-ne på Forurettede 2, der var i livsfare, finder retten, at tiltalte har haft det fornødne forsæt til at dræbe Forurettede 2. Dette støttes af tiltaltes udtalel-ser til politibetjentene Vidne 3 og Vidne 4 under transporten til Ny-købing Sygehus og Retsmedicinsk Institut, hvor tiltalte flere gange gav ud-tryk for, at han håbede bl.a., at Forurettede 2 ville afgå ved døden. Under de anførte omstændigheder finder retten ikke, at tiltaltes to stik med kniven var nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller over- hængende uretmæssigt angreb, og som ikke åbenbart gik ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed og angriberens person var forsvarligt, jf. straffelovens § 13, stk. 1. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at over- skridelsen af grænsen for nødværge var rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse, jf. § 13, stk. 2. Tiltalte er herefter skyldig i forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 21, i forhold 1, trusler efter straffelovens § 266 i forhold 2, vidnetrusler efter straffelovens § 123, stk. 1, i forhold 4, overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbe- kendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, i forhold 5, forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, i forhold 6 og overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, i forhold 7, mens tiltalte ikke findes skyldig i forhold 3, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4. Sanktionsspørgsmålet Alle nævninger og dommere udtaler: Straffen fastsættes efter straffelovens § § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 21, § 266, § 123, stk. 1, § 237, jf. § 21 og våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 og knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, til fængsel i 5 år. Straffen for drabsforsøg er efter sædvanlig praksis 6 år. Retten har imidlertid fraveget dette udgangspunkt og har fastsat straffen til fængsel i 5 år under hensyn til sagens særlige omstændigheder herunder det forudgående forløb umiddelbart forud for drabsforsøget, jf. straffelovens § 82, nr. 5. Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. december 2020. Erstatning / side 24 Dommerne tager påstanden om godtgørelse for tort til følge som nedenfor bestemt. Øvrige erstatningskrav udskydes til behandling ved Erstatningsnæv- net eller eventuelt civilt søgsmål. Dommerne har ved udmåling af tort på den ene side lagt vægt på forholdets grovhed og på den anden side sagens særlige omstændigheder herunder det forudgående forløb umiddelbart forud for drabsforsøget. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 år. Hos tiltalte konfiskeres to springknive, en økse og en køkkenkniv. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 15.000 kr. til Forurettede 2 v/ advokat Mai Wandrup. Beløbet forrentes med procesrente fra den 12. juni 2021. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3 /

RETTEN NYKØBING F. Udskrift af dombogen DO M afsagt den 25.maj 2021 Rettens nr: 1-1076/2021 Politiets nr. 1900-73112-00012-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 25. februar 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1 forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens $ 245, stk. 1, jf: $ 247, stk. 1, jf. $ 21, ved den 15.juni 2020 ca. kl. 16.00 igennem vinduet til beboelsen beliggende på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have forsøgt at stikke <anonym>Forurettede 1</anonym> ihalsen med en kniv, hvilket mislykkedes, idet <anonym>Forurettede 1</anonym> undveg ved at trække sig bagud og derved kun blev strejfet på halsen med knivsbladet. 2 trusler efter straffelovens $ 266, ved den 15.juni 2020 ca. kl. 16.00 igen-nem vinduet til beboelsen beliggende på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have truet <anonym>Forurettede 1</anonym> idet tiltalte råbte: "Jeg skærer kraftedeme halsen over på dig" eller lignende hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1's</anonym> liv og helbred. 3 forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens $ 245, stk. 1, jf. 8 247, stk 1, jf. 8 21,ved den 15.juni 2020 ca. kl. 16.20 igennem vinduet til beboelsen beliggende på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have forsøgt at stikke <anonym>Forurettede 1</anonym> ihalsen med en kniv, hvilket mislykkedes, idet <anonym>Forurettede 1</anonym> undveg ved at trække sig bagud. 4 vidnetrusler efter straffelovens $ 123, stk. 1, ved den 15.juni 2020 ca. kl. 16.20 igennem vinduet til beboelsen beliggende på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have truet <anonym>Forurettede 1</anonym> med vold i anledning af dennes forventede forklaring til politiet eller i retten angående det i forhold 1-3 be-skrevne; idet tiltalte råbte: "Jeg ved der er ringet efter 'politiet ~ Jeg slår dig ihjel" , eller lignende. 5 overtrædelse af våbenlovens $ 4, stk. 1, nr: 4, jf. våbenbekendtgørelsene $ 59, stk. 4, jf. 8 18, stk. 1, nr. 1, ved den 15. oktober 2020 kl. 12.00 på <anonym>Vej 1</anonym> ved <anonym>Vej 2</anonym> 1 <anonym>By</anonym> uden politiets tilladelse; at ha-ve besiddet en kasteøkse. 6 forsøg på manddrab efter straffelovens $ 237, jf. $ 21, ved den 10. de- cember 2020 ca. kl. 14.35 ud for <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By</anonym> med en kniv at have forsøgt at slå <anonym>Forurettede 2</anonym> ihjel, idet tiltalte stak <anonym>Forurettede 2</anonym> to gange i maven med en køkkenkniv; hvorved <anonym>Forurettede 2</anonym> kom i livsfare, og hvil-ket drabsforsøg mislykkedes, idet <anonym>Forurettede 2</anonym> fik stukket eller skubbet tiltalte væk med et sværd, og idet <anonym>Forurettede 2</anonym> efterfølgende blev behandlet for sine ope - rationskrævende og livsfarlige skader. 7 overtrædelse af knivlovens 8 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. 8 1, ved den 10.de- cember 2020 ca. kl. 14.35 ud for <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> i forbin-delse med forhold 6, som tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens $ 244,uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en køk-kenkniv. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af to springknive; en økse 0g en køkkenkniv hos tiltalte; jf. straffelovens $ 75, stk. 2 <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 4, 6 0g 7 0g erkendt sig skyldig i forhold 5. Han har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation af to springknive og en økse, men har protesteret mod kon-fiskation af en køkkenkniv. <anonym>Forurettede 2</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 43.180 kr. i erstatning. Kravet er opgjort som følger: 1. Helbredelsesudgifter og andet tab, jf. EAL $ 1: 2. Svie og smerte, jf. EAL $ 3: 3. Varigt mén, jf. EAL $ 4: 4. Godtgørelse; jf. EAL 8 26: Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-4, at han husker den 15.juni 2020. Han kender <anonym>Forurettede 1</anonym> De er bekendte og har drukket lidt øl sammen et par gange. <anonym>Forurettede 1</anonym> boede også på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> havde tidligere truet en af tiltaltes kammerater: Den pågældende dag sagde han til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han ikke skulle rende rundt og true andre. Han bankede på vinduet hos <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> åbnede vinduet. Tiltalte sagde stille og roligt til <anonym>Forurettede 1</anonym> at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke skulle true hans kammerater: <anonym>Forurettede 1</anonym> hørte ikke efter, så tiltalte sagde det lidt højere. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde noget i stil med, at han var ligeglad. Tiltalte sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han gjorde klogt i at høre efter, for ellers kunne <anonym>Forurettede 1</anonym> "tage dansen med tiltalte" . Tiltalte mente, at så kunne <anonym>Forurettede 1</anonym> prøve at true tiltalte og se, hvad han ville få ud af det. Han havde ikke noget i hænderne, da han snakkede med <anonym>Forurettede 1</anonym> Han rakte ikke armene ind ad vinduet. Vinduet sidder to meter oppe. Han kan slet ikke nå derop. Han gik fra stedet, men gik tilbage til vinduet igen; da han fandt ud af, at der var blevet ringet efter 'politiet. Han sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> om han var dum; at han havde ringet til politiet. <anonym>Forurettede 1</anonym> svarede ikke; men lukkede bare vinduet. Tiltalte gik fra stedet igen. Da han kom hen til den anden bygning, hvor modtagelsen på <anonym>Institution</anonym> Var; stod <anonym>Vidne 1</anonym> med to betjente. Han huskede ikke; om han sagde noget. Han blev irriteret. Betjentene anholdt ham. Han havde to springknive i lommen. Han tog den ene op; så han havde den i hånden, fordi han ville spørge betjenten; om han måtte hænge knivene op som pynt. Han vidste, at der var blevet ringet efter politiet; fordi han hørte andre på <anonym>Institution</anonym> tale om det. Der var også en, der fortalte ham det. Han har aldrig sagt til <anonym>Forurettede 1</anonym> "Jeg skærer kraftedeme halsen over på dig"eller "Jeg ved, at der er ringet efter 'politiet ~ Jeg slår dig ihjel" . Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han bankede på vinduet, fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> bor sådan, at han ikke rigtig kan høre, hvis man banker på døren: Tiltalte er 173 cm høj. Han skal strække sig helt op for at kunne nå op til vinduet. Vinduet er delt i 2, så kun den ene halvdel kan åbnes. Vinduet sidder ca. to meter over jorden. Det er rigtigt, at han havde to springknive i lommen: Han viste ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> knivene. Han havde kun den ene kniv oppe af lommen. Det var; da betjentene var ankommet. Han ville spørge betjentene, om han måtte hænge knivene op i sin bolig. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at det var hans økse. Han samler på blankvåben. Han ville hænge den op som pynt. Foreholdt fil 1, side 82 (foto af økse), forklarede tiltalte, at det var hans økse. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6-7, at han og <anonym>Forurettede 2</anonym> havde kendt hinanden i mindst et år forud for den 10. december 2020. De havde somme tider været lidt småuenige om forskellige ting. Det kunne være penge; som den ene havde lånt af den anden, eller en aftale; der ikke blev overholdt. Den 10. december 2020 kom <anonym>Forurettede 2</anonym> ind til tiltalte sidst på formiddagen Tiltalte sagde, at han ikke gad at snakke med <anonym>Forurettede 2</anonym> og lukkede døren. Lidt senere gik tiltalte over til <anonym>Vidne 2</anonym> for at drikke kaffe. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> bor ved siden af hinanden. <anonym>Forurettede 2</anonym> var på besøg hos <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> var blevet fulde 0g råbte 0g skreg; så tiltalte 0g <anonym>Vidne 2</anonym> ikke kunne tale sammen inde hos <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> bankede på væggen ind til <anonym>Person 1's</anonym> lejlighed og bad dem om at dæmpe sig. <anonym>Forurettede 2</anonym> råbte, at <anonym>Vidne</anonym> 2 skulle holde sin kæft, og at hun var en møgluder. Det brød tiltalte sig ikke om, så han råbte til <anonym>Forurettede 2</anonym> at han ikke skulle tale sådan. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde; at tiltalte bare kunne komme udenfor, hvis han havde et problem med noget. Tiltalte gik udenfor. Da han kom ud, stod <anonym>Forurettede 2</anonym> allerede udenfor. Han havde et sværd i hånden. Han svingede sværdet ud efter tiltalte. Han huggede efter tiltaltes hoved. <anonym>Forurettede 2</anonym> ramte tiltalte på hånden; armen 0g læderjakken. Han tænkte, at han var nødt til at kunne forsvare sig. Han gik derfor hjem til sig selv. Han tog den kniv, der lå på køkkenbordet; som han havde brugt til at skære tomater med ltidligere. Han havde ingen mobil og kunne derfor ikke ringe til politiet. Da han var hjemme, var han ikke klar over, hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> befandt sig for han kunne ikke længere se <anonym>Forurettede 2</anonym> Han gik ud igen og faldt <anonym>Forurettede</anonym> 2, hvor han havde forladt ham. Han sagde til <anonym>Forurettede 2</anonym> at hvis han kunne bruge våben; så kunne tiltalte også. <anonym>Forurettede 2</anonym> huggede ud efter tiltalte igen Tiltalte var nødt til at tage fat i sværdet for ikke at blive ramt mere af det. Han tog fat i sværdet med den ene hånd, så han skar tommelfingeren op. Han stak ud efter <anonym>Forurettede 2</anonym> med kniven med den højre hånd. Han husker; at han stak ud efter <anonym>Forurettede 2</anonym> én gang. Han stak ud i en vinkel, så kniven havde retning mod <anonym>Forurettede 2's</anonym> mave, lige over bæltet. <anonym>Forurettede 2</anonym> stod to trin højere oppe end tiltalte. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde nu "Jeg stopper; jeg stopper" . Tiltalte sagde "Okay jeg stopper også" og bakkede væk. Han så ikke, om <anonym>Forurettede 2</anonym> havde nogen skader. Han fokuserede kun på at passe på sig selv. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde stadig sværdet i hånden. <anonym>Forurettede 2</anonym> bukkede sig fremover; men han var ikke på noget tidspunkt nede at ligge, imens tiltalte så det. Tiltalte gik ind til sig selv for at forbinde sine sår. Han var ramt mange steder: <anonym>Vidne 2</anonym> kom ind til ham. Han ved ikke; om <anonym>Vidne 2</anonym> var til stede, da han og <anonym>Forurettede 2</anonym> stod og stak ud efter hinanden. Han observerede ikke; hvad der skete rundt om ham. Det kan godt passe;, at han sagde til betjentene i ambulancen; at han håbede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde det ad helvede til. Han husker ikke, om han sagde, at han håbede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> døde af sine skader. Han huskede heller ikke; om han sagde til betjentene; at hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke døde nu, så ville han selv afslutte det senere. Han havde drukket seks guldøl om morgenen inden episoden. Han er nødt til at drikke guldøl hver dag for overhovedet at kunne fungere. Før episoden fandt sted, havde han ikke gået rundt og fægtet i luften med nogle knive. <anonym>Vidne 2</anonym> har lyst hår. Hun farver det dog ofte; så han ved ikke, hvilken farve hendes hår er nu. <anonym>Person 1</anonym> har en hund. Hunden stak ofte af fra <anonym>Person 1</anonym> som var dårligt gående. Tiltalte var mange gange ude for at hente hunden på parkeringspladsen. Han har aldrig sagt, at han ville slå hunden ihjel. Han kunne aldrig finde på at sige, at han ville slå en hund ihjel. Det ville være en fornærmelse overfor hunden. Foreholdt fil 1, side 113, sidste afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 5. januar 2021) forklarede tiltalte, at han ikke husker; om han sagde, at der gik et halvt minut, før han var tilbage hos <anonym>Forurettede 2</anonym> igen, efter at han havde hentet kniven. Måske gik der kun ti sekunder. Da tiltalte kom tilbage til <anonym>Forurettede 2</anonym> stod <anonym>Forurettede 2</anonym> på øverste trin på trappen. Han var dermed 20 ~ 25 cm højere oppe end tiltalte. <anonym>Forurettede 2</anonym> er ca. et hoved højere end tiltalte. Tiltalte havde læderjakke på. Foreholdt fil 2, side 29 (foto af jakke) forklarede tiltalte at det ligner hans jakke. Det er en tyk jakke. Der er ca. tre lag læder i den hele vejen rundt. Da tiltalte gik væk fra <anonym>Forurettede 2</anonym> for at hente en kniv, ved han ikke; om <anonym>Forurettede 2</anonym> råbte noget. Han havde for travlt med at passe på sig selv til at kunne lægge mærke til, om <anonym>Forurettede 2</anonym> råbte noget. <anonym>Forurettede 2</anonym> har ikke tidligere truet tiltalte eller sagt noget;, der kunne give anledning til, at tiltalte kunne frygte; at <anonym>Forurettede 2</anonym> pludselig ville angribe ham med et sværd. Da han gik ud af <anonym>Vidne 2's</anonym> lejlighed for at tale med <anonym>Forurettede 2</anonym> så han ikke; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde et sværd i hånden, før han var helt henne ved ham. <anonym>Forurettede 2</anonym> må have haft sværdet omme på ryggen eller ned ad siden. Tiltalte så først noget langt og blankt; som <anonym>Forurettede 2</anonym> havde i hånden. Det kunne lige så godt have været et jernrør. Det var først; da han stod lige foran <anonym>Forurettede 2</anonym> at han kunne se, at det var et sværd. Han brugte ikke kræfter; da han stak ud efter <anonym>Forurettede 2</anonym> Han husker; at han stak ud efter <anonym>Forurettede 2</anonym> én gang. Da han kom hjem til sig selv, begyndte han at forbinde sine egne sår. <anonym>Vidne 2</anonym> kom for at hjælpe ham. Han husker ikke, at <anonym>Vidne 2</anonym> ringede til alarmcentralen. Han husker; at han var meget gal, da han blev kørt væk af politiet, Han var chokeret. Han havde slet ikke forventet; at der skulle ske det, der skete. <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-4, at han kender tiltalte. De kender hinanden fra <anonym>Institution</anonym> De havde kendt hinanden i ca. et år, da episoden fandt sted den 15.juni 2020. Indtil da havde de haft et fint forhold til hinanden. Der havde forud været noget ballade; som vidnet ikke havde været blandet ind i. Tiltalte troede dog; at vidnet havde været involveret i det, for det var der nogen, der havde sagt til tiltalte. Det passede dog ikke. Den pågældende dag sad han inde på sit værelse. Det bankede på vinduet. Vidnet rejste sig 0g åbnede vinduet. Tiltalte stod udenfor Tiltalte flippede helt ud og jog en kniv ind gennem vinduet. Vidnet blev ikke ramt. Vinduet sidder i en højde, så man lige kan kigge ind af det. Måske holdt tiltalte fast i sålbænken for at nå ind gennem vinduet med armen. Foreholdt fil 1, side 51,4. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25.juni 2020) forklarede vidnet; at det er rigtigt; at han har forklaret sådan til politiet. Tiltalte trådte op på noget og stak ud efter vidnet med en springkniv ind gennem vinduet. Vidnet så, at tiltalte havde fat i sålbænken under vinduet. Han så ikke; hvad tiltalte trådte op på, men han steg ligesom op på noget; inden han rakte hånden ind gennem vinduet. /side 7 Foreholdt fil 1, side 51, 5. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han kunne mærke, at han blev ramt af kniven, men der var efterfølgende ingen skader . Foreholdt fil 1, side 51, 6. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at tiltalte råbte "Jeg skærer kraftedeme halsen over på dig, hvis det, du siger , ikke er rigtigt". En halv time efter kom tiltalte tilbage. Han bankede på vidnets vindue igen. Tiltalte var stadig ophidset. T iltalte havde nu to knive hængende fra sin hættetrøje. Der skete en masse den dag. V idnet husker derfor ikke præcis, hvad tiltalte nu sagde til ham. Foreholdt fil 1, side 52, 1. og 2. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni 2020) forklarede vidnet, at tiltalte ikke stak rigtigt ud efter ham. V idnet mente ikke, at tiltalte ville stikke rigtigt ud efter ham. T iltalte stak ikke knivene ind gennem vinduet. Han holdt dem bare op foran vinduet, så vidnet kunne se dem. Vidnet huskede ikke, om tiltalte sagde noget om, at der var ringet efter politiet. Der var så meget tumult den dag. Foreholdt fil 1, side 52, 4. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Han husker i dag, at tiltalte råbte, at han vidste, at der var ringet efter politiet, og at han ville slå vidnet ihjel. T iltalte sagde mange ting. Han er ikke bange for tiltalte. Han har ikke noget at være bange for . Han er ikke bange for at vidne i retten i dag. Foreholdt fil 1, side 55 (foto af vidnets hals) forklarede vidnet, at han lige nåede at springe til siden, så han kun kunne mærke det kolde fra kniven. Der var efterfølgende en lille rift, men det var ikke meget. Adspur gt af forsvareren forklarede vidnet, at vinduet er et helt almindeligt vindue, der kan lukke op i to dele. Vidnet er 168 cm høj og kan lige se ind gennem vinduet, når han står foran det udenfor . Han er sikker på, at det var kniven, der ramte ham på halsen. Det er politiet, der har taget billedet af vidnets hals. De spur gte ham ikke, om han ville på skadestuen. Da tiltalte kom tilbage anden gang, havde han en kniv i hver hånd. V induet var lukket. Tiltalte bankede igen på ruden. Vidnet åbnede det igen og trådte til side, så han ikke kunne blive ramt. Han stod på den side af vinduet, hvor det ikke kunne åbnes Han husker det som om, at da tiltalte gik fra stedet første gang, sagde han "Jeg skærer kraftedeme halsen over på dig"_ Vidnet opfattede situationen første gang tiltalte kom hen til hans vindue, som om, at tiltalte prøvede at ramme ham med kniven. Det var ikke vidnet; at ringede til politiet. Det var en ansat på <anonym>Institution</anonym> der ringede. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-4, at han i juni 2020 arbejdede på <anonym>Institution</anonym> som afdelingsleder: Anklageren afspillede opkald til alarmcentralen. Vidnet bekræftede, at det var ham; der ringede til alarmcentralen:. Den 15.juni 2020 havde tiltalte været verbalt aggressiv overfor en ansat på <anonym>Institution</anonym> Medarbejderen trak sig derfor; 0g vidnet 0g andre kollegaer overtog konflikten. Vidnet har egentlig et godt forhold til tiltalte. Vidnet mente, at det var kærestesorg, der havde gjort tiltalte vred og oprevet. Vidnet så, at tiltalte stod udenfor <anonym>Forurettede 1's</anonym> vindue. Vidnet huskede ikke; om han hørte, hvad tiltalte sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> Foreholdt fil 1, side 54,2. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 9. juli 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt; at han har forklaret sådan til politiet. Vidnet stod, så han ikke kunne se tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> Han kunne kun høre, at der var en ordveksling. Vidnet ved, at tiltalte havde en kniv. Det var derfor; at politiet passiviserede tiltalte, da de ankom til stedet. Vidnet mente, at politiet fandt en kniv mere i tiltaltes lomme. <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret blandt andet; at han kan henholde sig til den forklaring; som han afgav ved behandling af sin egen sag vedrørende det samme forhold den 8. april 2021 . <anonym>Forurettede 2</anonym> har under hovedforhandlingen den 8. april 2021 i sin sag, hvor han var tiltalt, afgivet følgende forklaring: "Tiltalte forklarede; at han var på <anonym>Adresse 3</anonym> i <anonym>By</anonym> hos <anonym>Person 1</anonym> den 10. december 2020. Der er seks boliger_ på vejen; 0g tiltal- te bor i en af de andre boliger: Han kender <anonym>Person 1</anonym> godt. De sad og snakkede helt almindeligt. De drak portvin. Tiltalte drak 4 glas på størrelse med snapseglas. Han var ikke beruset. Han havde ikke druk-ket andet alkohol den dag; Han havde fået sin medicin, metadon; som han fik som nedtrapning af anden medicin. Det påvirker ham; så han ikke bliver syg. Han har været ude for en ulykke; og han fik derfor en masse morfin. Han får Metadon for at trappe ned på morfinen. Han kender <anonym>Tiltalte</anonym> sporadisk fra <anonym>Institution</anonym> De boede der på samme tid Idecember måned havde han kendt <anonym>Tiltalte</anonym> i fire måne-ders tid. Tiltalte var på <anonym>Institution</anonym> 2 gange. Han 0g <anonym>Tiltalte</anonym> havde et okay forhold. Når de handlede ind, fulgtes de ad op til byen. Idecem-ber 2020 var <anonym>Tiltalte</anonym> tiltaltes nabo. De seks boliger_ på vejen er for-delt på tre huse med indgang i hver gavl Tiltalte havde ingen kontakt til <anonym>Tiltalte</anonym> før om eftermiddag den dag; Han følte ikke; at han 0g <anonym>Tiltalte</anonym> var uvenner inden episoden om eftermiddagen. <anonym>Tiltalte</anonym> var dog altid utilfreds over et eller andet. Tiltalte sad inde hos <anonym>Person 1</anonym> hvorfra <anonym>Person 1s</anonym> hund, Ross, stak af. Tiltalte løb ud efter den. <anonym>Tiltalte</anonym> kom ud fra <anonym>Vidne 2's</anonym> bolig: <anonym>Tiltalte</anonym> løb også efter hunden. Tiltalte sagde til <anonym>Tiltalte</anonym> at han skulle blande sig udenom. Tiltalte fik fat i hunden. <anonym>Tiltalte</anonym> fulgte efter tiltalte. <anonym>Tiltalte</anonym> var vred og sagde; at han godt_ kunne tænkte sig at gøre noget ved hunden. Det havde han også tidli-gere sagt. Der har ikke været problemer med hunden før; men da <anonym>Tiltalte</anonym> fik at vide; at der skulle flytte en person ind, som havde en stor hund, 0g at der muligvis skulle laves en løbegård til hunden; sag-de <anonym>Tiltalte</anonym> at han ville smadre løbegården og slå hunden ihjel, hvis den rendte rundt på arealet. Det havde <anonym>Tiltalte</anonym> sagt op til flere gan-ge. Tiltalte gik tilbage til <anonym>Person 1</anonym> med hunden. Han hørte en dame; som nok var <anonym>Vidne 2</anonym> råbe: "Tag ham så <anonym>Tiltalte</anonym> du kan godt. Tag ham 17 Han forstod kommentaren fra <anonym>Vidne 2</anonym> på den måde; at nu skulle tiltalte stikkes ned Sigtede så ikke <anonym>Tiltalte</anonym> med en kniv på det tidspunkt, men han ved, at <anonym>Tiltalte</anonym> aldrig går udenfor en dør uden en kniv. Han troede; at <anonym>Tiltalte</anonym> ville gøre skade på hunden; ikke tiltalte. Han ville ikke have; at <anonym>Tiltalte</anonym> skulle ind til <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> er inva-lid. Han ville ikke have; at der skulle ske noget inde hos <anonym>Person 1</anonym> Til-talte tog fat i noget, som han troede var en kæp. Han kom lige rundt om hjørnet; hvor <anonym>Tiltalte</anonym> stod Han tog kæppen for at have noget at holde <anonym>Tiltalte</anonym> væk med Det var en sort ting med noget blankt. Han tog den bare. Han tænkte ikke over; hvad det var: For ham var det en kæp. <anonym>Tiltalte</anonym> stod med en kniv. Tiltalte tog kæppen lige ude foran dø-ren eller lige indenfor døren hos <anonym>Person 1</anonym> Da han hørte <anonym>Vidne 2</anonym> råbe: "Tag ham så <anonym>Tiltalte.</anonym> Tag ham så. Du kan godt' gik _ der panik i ham. <anonym>Tiltalte</anonym> havde tidligere fortalt så mange historier om, hvad han hav-de gjort ved folk. <anonym>Tiltalte</anonym> er ikke nogen særlig spændende fyr Der var en skede på kæppen; og den gled af, mens han gik hen for at få <anonym>Tiltalte</anonym> væk 0g få stoppet ham. Han kunne ikke nå at finde noget an-det end kæppen. <anonym>Tiltalte</anonym> stod med en kniv i sin højre hånd. Skeden gled bare af, og så stod han med et sværd overfor <anonym>Tiltalte</anonym> Han sagde til <anonym>Tiltalte</anonym> at han skulle stoppe det, han havde gang i Han troede;, at <anonym>Tiltalte</anonym> ville stikke i ham eller i hunden. Det foregik hurtigt. Han holdt sværdet lige ud for kroppen. Han satte sværdet_ på <anonym>Tiltaltes</anonym> skulder i strakt arm. Han mener; at <anonym>Tiltalte</anonym> havde en arbejdsjakke på Han holdt sværdet op på <anonym>Tiltaltes</anonym> skulder for at holde <anonym>Tiltalte</anonym> væk <anonym>Tiltalte</anonym> tog fat i klingen_ på sværdet med venstre hånd og havde kniven i højre hånd. Måske havde <anonym>Tiltalte</anonym> også fat i sværdet med begge hænder på et tidspunkt. Tiltalte blev herefter stukket i kroppen med kniven <anonym>Tiltalte</anonym> gik efter hjertet, men tiltalte hoppede, hvilket re-sulterede i, at <anonym>Tiltalte</anonym> ramte ham længere nede. Luften gik ud af til-talte. Tiltalte sank halvvejs ned efter det første stik Han fik et stik me-re længere nede i maven. Han tror; at han slap sværdet, men han hus-ker ikke hvornår: Han havde travlt med at holde sine tarme inde. Han stak ikke i <anonym>Tiltalte</anonym> med sværdet. <anonym>Tiltalte</anonym> tog_ fat i sværdet og rykkede det ud af hænderne på tiltalte. <anonym>Tiltalte</anonym> smed nok kniven for at tage fat i sværdet med begge hænder. Han mener; at han selv holdt fast i svær-det. Efter det andet stik kom tiltalte på benene igen og gik ind til <anonym>Person 1</anonym> for at få hjælp. Han mener; at han bad <anonym>Person 1</anonym> om hjælp, men <anonym>Person 1</anonym> var helt væk. Da tiltalte ikke kunne sidde med sin telefon og samti-dig holde tarmene inde; trykkede han på den overfaldsalarm; som <anonym>Person 1</anonym> havde om halsen, for at få fat i en ambulance. Han ved ikke, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> gik_ hen. Tiltalte tænkte på at få noget hjælp, så han kun-ne få sårene syet sammen. Døren smækkede af sig selv efter ham; da han gik_ ind til <anonym>Person 1</anonym> igen. Man kan ikke åbne døren udefra, når den er helt lukket. Man skal tage fat indefra for at åbne. Døren var ikke lukket helt, da han gik ud til <anonym>Tiltalte</anonym> Han havde ikke kontakt med no-gen; da han trykkede på alarmknappen: Han sagde; at han skulle bru-ge en ambulance. Han kom ud fra <anonym>Person 1s</anonym> bolig hvor der stod politi 0g pegede på ham med en pistoler: De sagde; at han skulle række hænderne i vejret og lægge sig ned. Der gik_ mellem 2 0g 10 minutter fra det tidspunkt; hvor han trykkede på knappen; til politiet kom. Han blev ikke inde hos <anonym>Person 1</anonym> da han havde hentet hunden; da <anonym>Tiltalte</anonym> er kendt for at smadre døren 0g gå igennem. Det havde han gjort inde hos <anonym>Vidne 2</anonym> hvor han stod med en le og havde slået hul i døren. Tiltalte bad <anonym>Person 1</anonym> om at kontakte politiet; men <anonym>Person 1</anonym> reagerede ikke på det. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han ikke på noget tids - punkt lagde mærke til, at han stod med et sværd. Han så ikke skeden falde af, men han tænkte bagefter; at han må have mærket; at vægten blev anderledes. Han så ikke på sværdet. Han prøvede så vidt muligt at holde øjenkontakt med <anonym>Tiltalte</anonym> Det_ gik _ meget stærkt. Han husker det, som om der gik sekunder fra det tidspunkt, hvor han løb rundt om hjørnet; til <anonym>Tiltalte</anonym> stak ham. Han husker det nærmest som én bevæ-gelse. Det virker lidt tåget det hele; da han fik kraftig smertestillende en time efter episoden. 7 Politibetjent <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet vedrørende forhold 6-7, at hun var på arbejde den 10. december 2020. Hun kørte sammen med kollegaen <anonym>Person 2</anonym> den pågældende dag; Vidnet og politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> sad begge med i ambulancen; da tiltalte blev kørt til sygehuset. Da de fik tiltalte ind i ambulancen, skulle han iføres sporsikringsdragt. Det var noget besværligt; da tiltalte ikke var så samarbejdsvillig . Han ville gerne have en øl. Vidnet aftalte med tiltalte; at han skulle samarbejde, og så ville de tage det stille og roligt og i tiltaltes tempo. De havde sagt til tiltalte, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte sagde flere gange, at det var hans læderjakke fra genbrugsbutikken; der havde reddet hans liv. Tiltalte sagde i ambulancen; at han håbede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø, at han havde stukket <anonym>Forurettede 2</anonym> imaven med en kniv, 0g at han ville have øL. Da tiltalte kom ned at ligge i ambulancen; faldt han noget mere til ro. Han blev ved med at sige, at han håbede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø. Da de kom til Nykøbing Sygehus, blev tiltalte undersøgt og behandlet. Efterfølgende blev han kørt til undersøgelse på retsmedicinsk afdeling. Tiltalte fortalte i ambulancen at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde banket på hos ham; og at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde et sværd, som han stak efter tiltalte med. Tiltalte sagde, at han ville hævne sig, 0g at han havde taget en kniv; som han havde liggende fremme på bordet. Han sagde også, at han havde stukket <anonym>Forurettede 2</anonym> 1 maven. Da de kørte fra sygehuset igen for at køre tiltalte til retsmedicinsk institut sagde tiltalte også, at han håbede; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø. Tiltalte sagde også, at han 1 'gerne ville tage 16 år for det her" Da vidnet og <anonym>Vidne 4</anonym> kørte tiltalte til Retsmedicinsk Institut, sagde tiltalte også, at han håbede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø. På det tidspunkt var han dog faldet noget mere til ro. Foreholdt fil 1, side 126, 2. afsnit (rapport udtalelser fra tiltalte under transport til sygehuset) forklarede vidnet; at tiltalte flere gange sagde; at han ville hævne sig. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun ikke var første patrulje på gerningsstedet. Fra det tidspunkt, hvor tiltalte skulle ind i ambulancen; var hun sammen med ham i ca. fire timer; før han ved Tappernøje blev overgivet til en anden patrulje om aftenen; som kørte ham resten af vejen til Retsmedicinsk Institut. Tiltalte virkede påvirket af alkohol eller stoffer. Han var vred og frustreret over situationen. Han udviste en tydelig vrede mod <anonym>Forurettede 2</anonym> Han var ikke ked af det. Vidnet ydede ikke førstehjælp til tiltalte. Hun overværede; at ambulancefolkene tilså tiltaltes skader. Hun mener ikke; at tiltalte havde skader; der indikerede, at han var i livsfare. Tiltalte sagde mange gange, at han håbede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø. Vidnet talte ikke ret meget med tiltalte; da han kom ind i ambulancen. Hun gav ham sporsikringsdragt på og tilså, at der ikke skete noget i ambulancen. Hun tog ikke stilling til, om tiltalte var i chok <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet; at det var hende; der ringede til alarmcentralen. Vidnet forklarede vedrørende forhold 6-7, at hun og tiltalte var venner. De var naboer. De havde kendt hinanden i lang tid. De drak kaffe sammen hver morgen. Hun kender <anonym>Forurettede 2</anonym> Han bor på den samme vej som vidnet og tiltalte. <anonym>Forurettede 2</anonym> skabte altid problemer på vejen. Somme tider kom han ind til vidnet og beskyldte hende for at have stjålet ting Han rodede i hendes skabe. Den 10. december 2020 sad hun og tiltalte og drak kaffe sammen. Vidnet havde fået en ny nabo, <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> var venner. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde larmet i to dage inde hos <anonym>Person 1</anonym> Vidnet bankede derfor på væggen og bad <anonym>Forurettede 2</anonym> om at skrue lidt ned. <anonym>Forurettede 2</anonym> bankede tilbage og sagde "Luk røven; din smatso' Tiltalte råbte til <anonym>Forurettede 2</anonym> at sådan skulle man ikke tale til en kvinde. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde til tiltalte, at han bare kunne komme an. Han sagde også: "Jeg slår dig kraftedeme ihjel" . Tiltalte løb udenfor. Vidnet gik med lige udenfor. Tiltalte sagde til hende, at hun skulle blive, hvor hun var: Hun gik dog lidt med rundt om hjørnet. Hun så, at <anonym>Forurettede 2</anonym> stod med et sværd. Foreholdt fil 1, side 218 (foto af huse) forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> stod ved hjørnet af huset. Vidnet mener; at <anonym>Forurettede 2</anonym> var kommet ud først og efterfølgende løb ind til <anonym>Person 1</anonym> igen; hvorefter han kom ud med et sværd i hånden Tiltalte havde ikke en kniv i hånden, da han gik ud af vidnets lejlighed. Da vidnet så <anonym>Forurettede 2</anonym> med sværdet, løb hun ind til sig selv igen Hun blev bange. Hun hørte tiltalte råbe eller skrige udenfor Hun gik ind til tiltalte. Hans tommelfinger hang i en tynd tråd Hun hjalp ham med at forbinde sårene. Hun ringede til alarmcentralen. Foreholdt fil 3, side 4, 8. sidste linje (vidnets forklaring i retten den 8. april 2021) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan i retten. Hun så sværdet, og hun så tiltaltes finger; som var skåret halvt af. Hun er ikke sikker på, om hun så, hvordan fingeren blev skåret halvt af. Det var nok noget hun troede eller regnede med, fordi hun havde set sværdet og tiltaltes finger Forholdt fil 3, side 5,2. sidste afsnit (vidnets forklaring i retten den 8. april 2021) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan. Tiltalte løb foran vidnet. Lige da vidnet kom rundt om hjømnet, så hun <anonym>Forurettede 2</anonym> Han forsvandt pludselig ind i <anonym>Person 1's</anonym> lejlighed. Tre sekunder efter kom han ud igen med et sværd Hun er bange for <anonym>Forurettede 2</anonym> Han har truet med at ville slå vidnet eller tiltalte ihjel. Foreholdt fil 3, side 5, 3. og 4. afsnit (vidnets forklaring i retten den 8. april 2021) og fil 1, side 118 (afhøringsrapport af 17. december 2020) forklarede vidnet, at hun forklarede til politiet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde 'Jeg slår dig ihjel" til tiltalte. Det var det, som tiltalte reagerede på. Hun ved ikke, hvorfor politiet ikke har skrevet det ned i afhøringsrapporten. Hun så ikke tiltalte løbe ind til sig selv. Hun har altid lyst hår Det havde hun også den dag. Vidnet så ikke tiltalte med en kniv den dag. Hun har ikke set ham gå rundt med en kniv udenfor tidligere på dagen: De var lige stået op; da episoden fandt sted: Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet;, at hun ikke tidligere på dagen havde hørt noget om at tiltalte 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle have været uenige om noget med en hund. Hun så ikke, hvad der skete mellem tiltalte 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> udenfor Hun var løbet ind til sig selv; fordi hun blev bange; da hun så <anonym>Forurettede 2</anonym> med sværdet. Hun så først tiltalte igen; da hun gik ind til ham for at hjælpe ham: Hun ville hjælpe ham med at få forbundet fingeren. Hun råbte til ham; at han skulle sætte sig ned, men det ville han ikke. Han ville først have en øl. Hun råbte til ham, at han skulle sætte sig ned, 0g at hun nok skulle komme med den øl. Tiltalte var meget fokuseret på, at han ville have en øl, fordi han nok godt var klar over; at han nu skulle på skadestuen; og at der så ville gå lang tid, før han kunne få en øl igen Forsvareren afspillede en del af alarmopkald til alarmcentralen. Vidnet forklarede; at det er tiltalte, man kan høre i baggrunden. De skader; som hun beskrev til alarmcentralen; var de skader; som tiltalte havde fået. Hun husker ikke; hvorfor hun sagde til alarmcentralen, at tiltalte var blevet stukket i ryggen. Han havde blod over det hele. Tiltalte råbte, fordi han havde meget ondt og var meget oppe at køre. Han besvimede ikke. Hun lagde ham ikke ned Hun satte ham bare på en stol og pakkede hans finger ind i et viskestykke. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret blandt andet vedrørende forhold 6-7, at han den 10. december 2020 boede på <anonym>Adresse 4</anonym> Den adresse er ikke en del af <anonym>Institution</anonym> Den pågældende dag var han i sit udhus. Der er en vej mellem hans udhus og de boliger; der hører til <anonym>Institution</anonym> Foreholdt fil 1, side 218 (foto af huse) forklarede vidnet, at der var en masse råben og skrigen Han kiggede over vejen og så, at der var ballade mellem to mænd. De skubbede til hinanden. De råbte højt hele tiden Han husker ikke, hvad de råbte. Han kunne ikke se, om der var nogen af dem; der havde et våben_ Vidnet så nu, at den ene mand løb ind i det midterste hus, nr: 32 F. Det var <anonym>Tiltalte</anonym> Vidnet ved, at han hedder <anonym>Tiltalte</anonym> fordi politiet fortalte ham det; da de kom for at afhøre ham: Den anden mand gik ned mod markerne. Manden; der var løbet ind i huset, kom nu ud igen med fuld fart. Han løb ned af vejen mod marken. Han løb efter den anden mand. Han havde noget, der lignede en kniv i hånden. Han holdt den ud fra sig i ca. samme højde som sin mave. Vidnet kunne nu ikke se noget for hækken. Der blev pludselig helt stille; og så kom politiet. Foreholdt fil 1, side 121, sidste afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 17. december 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt;, at han har forklaret sådan til politiet. Manden havde kniven i brysthøjde. Vidnet så også, at der var en lyshåret kvinde til stede. Det er hende; der også bor i et af husene. Foreholdt fil 1, side 122, 2 afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 17 . december 2020) forklarede vidnet; at han mener; at kvinden var der; 0g at manden gik og fægtede med en kniv. Han var nok ca. 15 meter fra mændene. Han bruger almindeligvis briller. Han havde ikke briller på den dag. Han kan godt se langt, når han ikke har briller på. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at den person; der havde kniven i hånden; havde sort hår: Han var højere end 180 cm. Han havde ikke briller eller kasket på. Han var normal af bygning. Han kendte ikke manden. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at manden med kniven havde hår ned til skuldrene. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at den anden mand var kraftig af bygning. Politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret blandt andet vedrørende forhold 6-7, at han den 10. december 2020 var på arbejde som betjent. Han var første patrulje på gerningsstedet. Tiltalte lå på gulvet. Vidnet vejledte tiltalte om, at han skulle holde sin hånd højt. Tiltalte var oprevet. Tiltalte sagde; at <anonym>Forurettede 2</anonym> var kommet ind i hans lejlighed og havde stukket ham med et sværd. Vidnet og kollegaen gik udenfor for at finde <anonym>Forurettede 2</anonym> De fandt ham hurtigt ved hushjørnet. Vidnet kunne se, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var stærkt svækket; 0g at han tog sig til maven. Vidnet og kollegaen fik lagt <anonym>Forurettede 2</anonym> ned og ydede førstehjælp. <anonym>Forurettede 2</anonym> blev kørt til hospitalet med det samme. Vidnet kørte med i ambulancen med tiltalte lidt efter: Tiltalte sagde, at han nok skulle gøre det af med <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g at <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke skulle gå og spille smart. Vidnet og kollegaen; <anonym>Vidne 3</anonym> sagde til tiltalte; at han ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte blev dog ved med at snakke om, at han håbede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø. Vidnet var med inde på sygehuset med tiltalte . Vidnet mente ikke; at tiltalte sagde noget om, at han håbede at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø, imens de var inde på sygehuset. Tiltalte fortalte vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde stukket ud efter ham med et sværd. Han fortalte også, at han selv var gået ind for at hente en kniv; og at han havde stukket <anonym>Forurettede 2</anonym> to gange med kniven; en gang i hver side af maven. Forholdt fil 1, side 123, 4. afsnit (rapport indledende forklaring, tiltalte) forklarede vidnet, at det, han har skrevet i rapporten; er det;, som han hørte tiltalte sige. Han har ikke konkluderet noget i rapporten. Tiltalte sagde flere gange, at han ville slå <anonym>Forurettede 2</anonym> ihjel, når han kom hjem fra sygehuset. Det fremgår af personundersøgelse af tiltalte fra Retspatologisk Afdeling af den 22. december 2020 bl.a.= "Ved undersøgelsen den 10-12-2020, kl. 20.00 af <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> fandtes en efter det oplyste 40-årig mand med udseende ældre end svarende til alderen. Undersøgte var til tider urolig og rystede; men medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte forekom påvirket af alkohol samt lettere abstinent, men ikke påvirket af euforiserende stoffer: Der var ingen tegn på akut_ psy-kisk sygdom. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehin- der eller andetsteds. Af tegn på vold påvistes stik-Isnitlæsioner på begge underarme og på begge hænder (5, 7,12-13,15) samt en overfladisk snitlæsion i vens-tre håndflade (14). Disse læsioner var friske; opstået ved skarp vold, meget muligt på tidspunktet for aktuelle hændelse og meget muligt som det af undersgøte angivet; ved hhv: at have pareret 0g grebet om en lang skarp, tveægget genstand Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger i ansigtet (1-3), på brystkassen (1, 17) 0g på begge hænder (8-10, 14). Disse læsioner var ligeledes friske, opstået ved stump, meget muligt på tidspunktet for den aktuelle hændelse om end det ikke kan udelukkes at en del af hud- afskrabningerne på hænderne kan være følge af helt overfladisk skarp vold opstået ved at afværge af- eller greb om en skarp genstand. Læsi- onerne 2 og 3 kan, som oplyst; være følge af barbering. Endvidere påvistes af tegn på vold hudafskrabninger på begge arme; begge ben 0g på ryggen (4, 6, 1l, 18, 20-24) samt en underhudsblød-ning på højre lår (19). Disse læsioner var af ældre dato; opstået ved let stump vold forud for den aktuelle hændelse. Læsion 4, 6, 11, 20, 22-24 kan meget vel stamme fra havearbejde; som af undersøgte angi-vet. Om de øvrige læsioners opståelsesmåde i øvrigt, kan intet sikkert siges. Endeligt påvistes blodtilsmudsning i ansigtet og på begge hænder (25 - 27). 7 Det fremgår af personundersøgelse af <anonym>Forurettede 2</anonym> udfærdiget af Retspa- tologisk Afdeling den 22. december 2020 blandt andet: "Undersøgte var fuldt bedøvet; hvorfor information om undersøgel-sen; at der ville blive optaget fotos samt indhentelse af samtykke ikke kunne gives. Det var kun i begrænset omfang muligt at besigtige un-dersøgte. Af det af politiet mundtligt oplyste fremgik; at undersøgte var blevet stukket i maven; muligvis med en kniv; muligvis med et "samurai sværd" eller en sabellignende genstand. Hændelsen var sket på et for-sorgs-hjem ved <anonym>Vej 1</anonym> i <anonym>By</anonym> angivelig som følge af stri-digheder mellem gerningsmanden og undersøgte. En nabo havde rin-get 112, og undersøgte var transporteret til Køge Sygehus med svære læsioner i maven. Ved operationen blev det af mave-tarm kirurgerne mundtligt oplyst; at undersøgte havde pådraget sig to stiksår; et på venstre side af bugen og et nedadtil på højre side af bugen. Stiksåret på venstre side af bu-gen var gennemgående til bughulen med fire læsioner af tyndtarmen; hvoraf mindst to var gennemgående. Endvidere fandtes en blodan-samling i fedtvævet mellem tyndtarmen. Ved operationen blev 20 cm af tyndtarmen; indeholdende de fire læsioner fjernet; og de to reste-rende tarmender sammensyet. Det blev oplyst; at undersøgte forment-lig ville blive behandlet med åbentstående operationssår; såkaldt VAC, hvor operationssåret tildækkes med specialplaster til senere re-vurdering 0g sammensyning: Undersøgte havde i alt mistet ca. 3 liter blod 0g havde modtaget tre portioner blod 0g to portioner blodprodukter: Det blev oplyst; at undersøgte havde været vågen, men smerteforpint ved an-komst til Køge Sygehus. Itilslutning til undersøgelsen og i mail til Sydsjællands 0g Lolland - Falsters Politi, dateret den 17-12-2020 blev der anmodet om journal- materiale fra Køge Sygehus, inklusivt operations- CT- og Røntgen beskrivelser: Instituttet har ikke modtaget det rekvirerede materiale. Undersøgelsen viste: En efter det oplyste 56-årig mand med alderssvarende udseende. Le- gemsbygningen var normal 0g ernæringstilstanden middel. Højde 0g vægt kunne; grundet undersøgelsesomstændighederne; ikke registre-res, 0g det var kun i begrænset omfang muligt at besigtige undersøgte. Undersøgte var fuldt bedøvet ved undersøgelsen: Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden; i dele af ansigtshuden eller på indersiden af mundslimhinden i under- læben. Det var det ikke muligt at undersøge øjnenes bindehinder; hu-den bag ørerne; den øvrige del af mundslimhinden 0g ansigtshuden grundet behandlingsudstyr: Af tegn på vold påvistes: 1. Nedadtil på højre side af bugen; ca: 12 cm fra midtlinjen; et ovalt; tilnærmelsesvis lodret forløbende, gabende stiksår, der målte 5,3 cmx 1, ] Cm. Der var frembuling af underliggende fedtvæv; som umulig-gjorde måling af stiksåret med lukkede sårrande. Begge sårvinkler sås tilnærmelsesvis spidse. 2. På venstre side af bugen, ca. 4 cm fra midtlinjen 0g ca. 10 cm over navlen; et tværgående; gabende stiksår; der målte Ilx 3,5 cm. Med tilnærmelsesvis lukkede sårrande målte stiksåret Il x 0,7 cm. Der sås let frembuling af fedtvæv 0g indkig til bughulen. Begge sårvinkler sås tilnærmelsesvis spidse. 3 På højre håndryg; ved 2. fingers kno; tre rødlige; ikke skorpedække-de hudafskrabninger; der målte fra 0,2 cm i diameter til 0,7 x 0,3 cm; og en stregformet; rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning; der mål-te I x 0,1 Cm. 4. På håndrygsiden af højre 2.finger; i tæt relation til læsion 3, to stregformede; rødlige; ikke skorpedækkede hudafskrabninger; der målte henholdsvis 0,5 x 0,2 cm og 0,3 x 0,1 cm: 5. På håndrygsiden af 2. højre finger; ved mellemleddet, en rødlig; mulig snitlæsion; mulig hudafskrabning, der målte Ix 0,4 cm. Der sås blodtilsmudsning omkring læsionen. 6. På håndfladesiden af højre 4. finger; ved yderleddet; en stregfor-met, rødlig; ikke skorpedækket mulig hudafskrabning, mulig overfla-disk snitlæsion, der målte 0,4x 0, 1 cm. 7.På håndrygsiden af højre 3. finger; en rødlig skorpedækket hudaf skrabning, der målte 0,5 x 0,3 cm: 8. På ydersiden af højre overarm; en rødlig underhudsblødning; der målte 1,5 x 1 cm. Der fandtes blodtilsmudsning i venstre håndflade og ved venstre 2. fingers negleleje. Som tegn på behandling sås adgange til blodbanen på begge arme; iltmætningsmåler på højre 3.finger; tu-be i luftrøret og overvågningsudstyr_ på panden 0g opadtil på bryst-kassen. Der fandtes ingen tegn på sygdom. Af særlige kendetegn fandtes tatovering på begge arme. KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 10-12-2020 kl. 17:15 af <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> fandtes en efter det oplyste 56-årig mand med udse-ende svarende til alderen. Undersøgte var fuldt bedøvet ved undersø-gelsen. Det var; grundet undersøgelsesomstændighederne, kun i be-grænset omfang muligt at besigtige undersøgte. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden; i dele af ansigtshuden eller på indersiden af underlæben. Grundet un- dersøgelsesomstændighederne var det ikke muligt at undersøge for punktformede blodudtrædninger andetsteds. Af tegn på vold påvistes i alt 2 stiksår; et stiksår midt på venstre side af bugen (2), med en stikkanal igennem underhud, muskel 0g fedtvæv samt bughinden med fire; hvoraf mindst to var gennemgående læsio-ner i t)Ildtannen. Stikkanalens retning og længde kan på det forelig-gende ikke vurderes. Endvidere et stiksår nedadtil på højre side af bu-gen (1), som ikke var gennemgående og endte i fedtvævet. Stikkana-lens længde var mindre en bugvæggens tykkelse: Stikkanalens retning kunne ikke vurderes. Begge stiklæsioner var friske; opstået ved skarp vold og meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt og måde ved stik med en kniv; et "samurai sværd" eller anden lignende; skarp genstand. Vurderet ud fra sårvinklerne kan der være tale om et tveægget gerningsvåben: Endvidere påvistes hudafskrabninger som følge af stump vold på høj-re hånds fingre (3-7), det kan dog ikke udelukkes at læsion 5 og 6 kan være overfladiske snitlæsioner efter skarp vold og med karakter af af-værgelæsioner Samtlige læsioner var friske: Yderligere påvistes en underhudsblødning på højre arm (8), som var frisk; følge af uspecifik stump vold Der fandtes ingen tegn_ på_ sygdom: Det blev mundtligt oplyst, at undersøgte var vågen og smerteforpint ved ankomst til Køge Sygehus. Der blev foretaget akut åben operati-on; hvor 20 cm af tyndtarmen blev fjernet. Undersøgte havde et blod-tab_ på ca. 3 liter 0g havde modtaget tre portioner blod 0g to portioner blodprodukter Ud fra de mundtligt overleverede oplysninger ved ope-rationen må det på det foreliggende derfor antages, at undersøgte har været i livsfare; idet undersøgte uden den akutte; kompetente lægelige behandling næppe havde overlevet. Det skal bemærkes at livsfarevurderingen beror på de mundtlige op- lysninger fra sygehuspersonalet . givet under undertegnedes undersø-gelse af undersøgte; idet det anmodede journalmateriale ikke er frem-skaffet. Såfremt en fornyet vurdering ønskes kan dette gøres men kun på baggrund af de dokumenterede hospitalsoplysninger 1 Det fremgår af supplerende personundersøgelse af <anonym>Forurettede 2</anonym> udfærdi-get af Retspatologisk Afdeling den 9. februar 2021 blandt andet: "Ved udarbejdelse af erklæring 05.01.725.20 af <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> som den 10-12-2020 blev undersøgt på Køge Syge-hus i forbindelse med, at undersøgte var offer for skarp vold forelå in-gen dokumenterede journaloplysninger og erklæringen blev derfor ud- arbejdet med mundtlige oplysninger givet i tilslutning til personunder - søgelsen. Retsmedicinsk Institut har sidenhen modtaget journalmateriale i sagen; hvoraf det fremgår; at undersøgte var en 56-årig mand, kendt med alkoholoverforbrug 0g stofmisbrug, der den 10-12-2020 blev indlagt på Køge Akutmodtagelse efter; at han havde været oppe at slås med en beboer 0g var blevet stukket to steder i maven med et sværd Ved ankomst til Køge Akutmodtagelse den 10-12-2020 fandtes undersøgte med to læsioner; en opadtil på venstre side af bugen 0g en nedadtil på højre side af bugen: På venstre side af 'bugen sås læsionen gennemgående med fremfald af fedtvæv fra tyndtarmen: Der fandtes ingen læsioner på lemmerne. Undersøgte havde i lægeambulancen modtaget en portion blod, to portioner blodprodukter 0g blodstørkningsfremmende lægemidler: Ved ankomst til akutmodtagelsen fandtes undersøgte med normal bevidsthedstilstand (GCS 15), lidt lavt blodtryk (99/79) og høj puls (123). Der var fri bevægelse af arme 0g ben; men undersøgte var smerteforpint. Der blev givet antibiotika 0g væskebehandling: Ved en ultralydsskanning af maven fandtes fri luft i bughulen: Undersøgte blev lagt i fuld bedøvelse 0g ryggen og kroppens bagflader blev undersøgt uden fund af yderligere læsioner Der blev foretaget røntgenundersøgelse af brystkassen; som var uden tegn på sammenklapning af lungerne; ribbensbrud eller væske i lungehulerne. Der fandtes behov for akut åbning af bughulen med afklaring af læsioner på de indre organer: Ved operationen fandtes blødning i muskelvævet på venstre side af bugen; tre gennemgående læsioner på tyndtarmen, strækkende sig over ca. 25 cm. Der fandtes ikke afføring i bughulen. Ifedtvævet imellem tyndtarmene fandtes en blodansamling 0g en gennemgående læsion uden blødning: Lever; milt; tyktarm; mavesæk; tolvfingertarm; galdeblære og den bagre bugvæg fandtes uden læsioner I bughulen fandtes blodansamling; knapt tre liter i alt. Tyndtarmsstykket med de påviste læsioner blev bortopereret (i alt 25 cm) 0g de øvrige tarmender sammensyede. Operationssåret blev lukket med såkaldt VAC, hvor operationssåret ikke sammensyes, men tildækkes med specialplaster grundet planlagt fornyet operation den efterfølgende dag; Der blev under operationen skønnet et blodtab på 2050 ml 0g undersøgte havde modtaget en portion blod (245 ml). En CT-skanning af bugen foretaget efter operationen den 10-12-2020, var uden tegn på yderligere organskade eller aktiv blødning. Der blev den 1l-12-2020 foretaget fornyet operation med planlagt sammensyning af tarmenderne Der blev under operationen påvist bristning af slimhinden i tolvfingertarmen: Bristningen; som blev vurderet påført under operationen den 10-12-2020 blev sammensyet. Der påvistes en defekt i fedtvævet beliggende imellem tarmene, som blev fjernet. Der blev fjernet yderligere 3 cm af tyndtarmen grundet hævelse; hvorefter tarmenderne blev sammensyet. Der fandtes ikke yderligere læsioner Undersøgte havde lav blodprocent (Hgb 4,2) og modtog yderligere en portion blod den 12-12-2020. Han forblev indlagt til smertebehandling væskebehandling, abstinensbehandling og mobilisering og blev udskrevet den 17-12-2020. På baggrund af det foreliggende dokumenterende journalmateriale må der således fortsat antages, at undersøgte har været i livsfare, idet undersøgte uden den akutte; kompetente lægelige behandling næppe havde overlevet. 77 Der har under sagen været forevist fotos og afspillet opkald til alarmcentra-len. Der er udarbejdet undersøgelse af 13.januar 2021 i medfør af retsplejelovens $ 808 vedrørende tiltalte. Det fremgår heraf blandt andet: "Sagen har været forelagt Kriminalforsorgens psykiatriske speciallæ- gekonsulent; der har vurderet at der er intet; som tyder på, at <anonym>Tiltalte</anonym> skulle være psykotisklsindssyg i gerningsøjeblikket, men han vil med sikkerhed være omfattet af straffelovens $ 69. Det anses dog for u- sandsynligt; at en mentalundersøgelse vil ende i en anden anbefaling end almindelig straf, såfremt han findes skyldig. Derfor findes det ikke nødvendigt at udarbejde en mentalundersøgelse. 17 Tiltalte er tidligere straffet bla: ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 31. oktober 2011, efter straffelo-vens 8 244, 8 276,jf. $ 285, stk. 1 og 8 290, stk. 1, fængsel i 4 måne-der, som blev anket og afgjort ved Østre Landsrets ankedom af 23. oktober 2012, efter straffelovens $ 244, 8 276,jf. 8 285, stk. 1 og $ 290, stk. 1,jf. $ 89, fængsel i 4 måne-der. ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 2. december 2014, efter straffelo-vens 8 285, stk. 1,jf. $ 276, $ 124, stk. 1, ordensbekendtgørelsens $ 18, stk. 1,jf. 8 3, stk. 2 og færdselslovens $ 1l8,jf. 8 51, stk 6, jf. til dels straffelovens $ 89, fængsel i 60 dage og bøde. ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 31. oktober 2017, efter straffelo-vens 8 121, bøde. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Alle nævninger 0g dommere udtaler: Ad forhold 1, 2 0g 4 Tiltalte kontaktede efter sin egen forklaring vidnet <anonym>Forurettede 1</anonym> idet han havde et muligt udestående med denne. Efter den af <anonym>Forurettede 1</anonym> afgivne vidneforklaring; der til dels støttes af lydptagelsen af afdelingsle-der <anonym>Vidne 1's</anonym> opkald til alarmcentralen; og af det forhold, at tiltalte hav-de to knive på sig ved politiets tilstedekomst; finder retten det godtgjort; at tiltalte har forsøgt at stikke <anonym>Forurettede 1</anonym> med en kniv som beskrevet i anklageskriftet; og at han har fremsat trusler og vidnetrusler over for <anonym>Forurettede 1</anonym> som beskrevet i anklageskriftet. Ad forhold 3 Det må efter den af <anonym>Forurettede 1</anonym> afgivne forklaring lægges til grund, at tiltalte stod foran <anonym>Forurettede 1's</anonym> vindue, og at tiltalte var i besid-delse af to knive. Retten finder imidlertid ikke, at det er godtgjort; at tiltalte stak ud efter <anonym>Forurettede 1</anonym> med en af knivene hvorfor der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte er skyldig i tiltalen i dette forhold. Ad forhold 5 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i tiltalen i dette forhold. Er- kendelsen støttes af de i øvrigt forliggende oplysninger; hvorfor tiltalte findes skyldig i tiltalen i dette forhold Ad forhold 6 og 7 Retten lægger efter tiltaltes forklaring til grund; at vidnet <anonym>Forurettede 2</anonym> ud- øvede vold mod tiltalte ved at ramme tiltalte flere gange med et sværd. I ste-det for at forlade området eller søge tilflugt gik tiltalte til sin bopæl, hvor han hentede en kniv; hvorefter han straks gik tilbage til <anonym>Forurettede 2</anonym> der sta-dig stod med sværdet. Selv om det ikke kan afvises, at <anonym>Forurettede 2</anonym> forts-atte med at udøve vold mod tiltalte med sværdet, efter at tiltalte kom tilbage, stak tiltalte herefter <anonym>Forurettede 2</anonym> imaven med kniven. Ved personunder-søgelsen af <anonym>Forurettede 2</anonym> fandtes bl.a. t0 stiksår i maven; hvoraf det ene gik igennem bughinden og havde medført læsioner i tyndtarmen: Det må efter personundersøgelsen antages; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde været i livsfare, og at han uden akut, kompetent lægehjælp næppe havde overlevet. Ved personun- dersøgelsen af tiltalte fandtes en række mindre skader i form af stik-Isnitlæsioner på begge underarme og hænder samt hudafskrabninger: Herefter; og efter oplysningerne om knivens størrelse og beskaffenhed sam- menholdt med karakteren af de tildelte knivstik og oplysningerne om skader-ne på <anonym>Forurettede 2</anonym> der var i livsfare, finder retten, at tiltalte har haft det fornødne forsæt til at dræbe <anonym>Forurettede 2</anonym> Dette støttes af tiltaltes udtalel-ser til politibetjentene <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> under transporten til Ny-købing Sygehus og Retsmedicinsk Institut, hvor tiltalte flere gange gav ud-tryk for, at han håbede bl.a. at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville afgå ved døden. Under de anførte omstændigheder finder retten ikke; at tiltaltes to stik med kniven var nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller over- hængende uretmæssigt angreb, 0g som ikke åbenbart gik ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed og angriberens person var forsvarligt, jf. straffelovens $ 13, stk. 1.Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at over- skridelsen af grænsen for nødværge var rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse; jf. $ 13, stk. 2. Tiltalte er herefter skyldig i forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens $ 245, stk. I,jf. 8 247, stk. 1,jf. 8 21,i forhold 1, trusler efter straffelovens 8 266 i forhold 2, vidnetrusler efter straffelovens 8 123, stk. 1, i forhold 4, overtrædelse af våbenlovens 8 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbe- kendtgørelsens $ 59, stk. 4,jf. $ 18, stk. 1, nr. 1,i forhold 5, forsøg på manddrab efter straffelovens $ 237 9 jf. 8 21,i forhold 6 og overtrædelse af knivlovens 8 7, stk. 2, jf. stk. 1,jf. 8 1, i forhold 7, mens tiltalte ikke findes skyldig i forhold 3,jf. retsplejelovens $ 891, stk. 4. Sanktionsspørgsmålet Alle nævninger og dommere udtaler: Straffen fastsættes efter straffelovens 8 8 245, stk. 1,jf. 8 247, stk. 1,jf. 8 21, 8 266, $ 123, stk. 1, 8 237,jf. 8 21 0g våbenlovens $ 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens 8 59, stk. 4, jf. 8 18, stk. 1, nr. 1 og knivlovens 8 7, stk 2, jf. stk. 1,jf. 8 1, til fængsel i 5 år. Straffen for drabsforsøg er efter sædvanlig praksis 6 år Retten har imidlertid fraveget dette udgangspunkt og har fastsat straffen til fængsel i 5 år under hensyn til sagens særlige omstændigheder herunder det forudgående forløb umiddelbart forud for drabsforsøget; jf. straffelovens $ 82, nr. 5. Retten følger påstanden om konfiskation; jf. straffelovens 8 75, stk 2 Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. december 2020. Erstatning Dommerne tager påstanden om godtgørelse for tort til følge som nedenfor bestemt. Øvrige erstatningskrav udskydes til behandling ved Erstatningsnæv - net eller eventuelt civilt søgsmål. Dommerne har ved udmåling af tort på den ene side lagt vægt på forholdets grovhed og på den anden side sagens særlige omstændigheder herunder det forudgående forløb umiddelbart forud for drabsforsøget. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 5 år Hos tiltalte konfiskeres to springknive; en økse 0g en køkkenkniv. <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger: <anonym>Tiltalte</anonym> skal inden 14 dage betale 15.000 kr. til <anonym>Forurettede 2</anonym> vl advokat Mai Wandrup. Beløbet forrentes med procesrente fra den 12.juni 2021. <anonym>Dommer 1</anonym> <anonym>Dommer 2</anonym> /

123

Sag om udsættelse af lejemål pga. huslejerestance. Påstand om, at sagen fremmes.

Afgørelse

Fogedsag

Retten i Horsens

FS-552/2021-HRS

Særlig fogedsag

1. instans

79/21

Ind- og udsættelse af lejemål og løsøre;

Advokat - Kirsten Tolstrups;

Nej

/ Retten i Horsens Den 26. april 2021 kl. 9:00 blev fogedretten sat på rettens kontor af Dommer. Der blev foretaget FS 350-551/2021 Udlejer 1 Adresse 1 By 1 og Udlejer 2 Adresse 2 By 2 og Udlejer 3 Adresse 1 By 1 og Udlejer 4 Adresse 3 By 2 mod Lejer Adresse 4 By 1 Ingen indkaldt eller mødt. Der blev endvidere fremlagt: - Rettens mail af 22. april 2021 - Advokat Kirsten Tolstrups mail af 22. april 2021 Udlejer 1, Udlejer 3, Udlejer 2 og Udlejer 4 har fremsat påstand om, at sagen fremmes, således Lejer udsættes af lejemålet Adresse 4 By 1. Lejer har fremsat påstand om, at sagen nægtes fremme. Lejer, har forklaret, at han ikke har betalt husleje for juni 2020. Han havde indgået en aftale med de tidligere ejere om, at han ikke skulle betale husleje, da det blev trukket fra hans forudbetalte husleje, ligesom i juni 2019. Den første lejekontrakt blev indgået med påbegyndelse den 1. maj 2019. Den var uden opkrævning for aconto varme, da han malede vinduer, stakit og meget andet. De lavede en ny kontrakt med påbegyndelse den 1. august 2019 hvor / lejen steg til 5.000 kr., inkl. aconto varme. Den tredje kontrakt, underskrevet den 26. marts 2020, blev indgået som følge af den forestående hushandel mellem Udlejer 1 og Udlejer 3 og Udlejer 2 og Udlejer 4. Han var på tidspunktet også i kontakt med de nye ejere om, at de var indforstået med, at han fortsat boede i ejendommen. Da de overtog, flyttede den anden lejer i løbet af en måned. Der skete meget med at haven blev ændret og lignende. Det var ikke rart. Det er korrekt at aftalen, om at han ikke skulle betale leje for juni 2020, ikke står i kontrakten. Det stod heller ikke i kontrakten for 1. august 2019. Det er korrekt, at der i kontrakten af 1. maj 2019 ikke fremgår forudbetalt leje. Der er i kontrakten af 1. august 2019 fratrukket 4.500 kr. i depositum, som modregning for juni 2019. Det kommer bag på ham, at hans indskud ikke fremgår som forudbetalt leje. Det er anført, at lejemålet skal afleveres i samme stand. Det var ikke sat i stand ved indflytning. Hans indbetaling var derfor til forudbetalt husleje. Han har ikke råd til at betale restancen. Han er først den 7. juli 2020 blev tilkendt fleksjob. Han har aftalt med Udlejer 3, at han ikke skulle betale for juni 2020. De har ikke skrevet det ned. Han forsøgte at få en lignende aftale med den nye udlejer. Det gik desværre galt, da han på et tidspunkt klagede over manglende varme. Han vil gerne flytte, men det er svært at komme derfra. Han har fået lovning på en lejlighed fra 1. oktober 2021. Han modtog i januar et påkrav om betaling. Han betalte ikke, da han ikke har et sådant beløb til rådighed. Udlejer 1, Udlejer 3, Udlejer 2 og Udlejer 4 har til støtte for deres påstand gjort gældende, at det ikke bestrides, at huslejen for juni 2019 er modregnet i depositummet. Der er ikke indgået en sådan aftale for 2020. Der er ikke indbetalt forudbetalt leje, men alene depositum. Huslejen for juni 2020 er ikke betalt og anmodningen fastholdes. Da huslejen ikke er betalt, fastholdes anmodningen. Restancen blev ikke medtaget i refusionsopgørelsen, hvorfor betalingspligten følger ejeren af ejendommen. Hvis ikke restancen er overdraget til Udlejer 2 og Udlejer 4, skal Lejer udsættes af lejemålet på baggrund af restancen til Udlejer 1 og Udlejer 3. Lejer har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han ikke er noget beløb skyldigt til Udlejer 2 og Udlejer 4, og at han havde indgået en aftale om, at han ikke skulle betale huslejen for juni 2020, da den skulle modregnes i forudbetalt leje. Fogedretten afsagde Kendelse Sagen vedrører en huslejerestance fra juni 2020. Det fremgår af skødet, / at ejendommen den 30. juni 2020 blev overdraget fra Udlejer 1 og Udlejer 3 til Udlejer 2 og Udlejer 4. Udlejer 2 og Udlejer 4 Der er ikke i lejekontrakten af 26. marts 2020 eller i øvrigt holdepunkter for, at Lejer forinden skulle have indgået en mundtlig aftale med Udlejer 1 og Udlejer 3 om ikke at skulle betale huslejen for juni 2020. En eventuel aftale herom vil ligeledes ekstingveres i medfør af lejelovens § 7, stk. 2. Indsigelsen herom tages herefter ikke til følge. Huslejen for juni 2020 forfaldt til betaling inden skæringsdagen, hvorfor beløbet ved rettidig indbetaling ville have tilfaldet Udlejer 1 og Udlejer 3 som ejere af ejendommen pr. 1. juni 2020. En fordring kan kun overdrages ved aftale. Der er ikke fremlagt hverken købsaftale eller refusionsopgørelse, og Udlejer 3 har ved brev af 19. oktober 2020 forsøgt fortsat at inddrive restancen direkte fra Lejer. Da fordringen er periodiseret til den tidligere ejers ejerstid og fortsat forsøgt inddrevet heraf, kan det ikke alene efter formodningen for succession på udlejersiden anses for godtgjort eller sandsynliggjort, at Udlejer 2 og Udlejer 4 kan ophæve lejemålet med henvisning til huslejerestancen for juni 2020, jf. lejelovens § 93, stk. 1, litra a, hvorfor sagen nægtes fremme, jf. retsplejelovens § 596, stk. 1, jf. § 528. Udlejer 1 og Udlejer 3 Udlejer 1 og Udlejer 3 er efter det oplyste ikke rettighedshavere over ejendommen Adresse 4, By 1, hvorfor de ikke har en retlig interesse i sagen. Sagen afvises herefter for disse rekvirenter. Derfor bestemmes: Udlejer 2 og Udlejer 4 Sagen nægtes fremme. Udlejer 1 og Udlejer 3 Sagen afvises. Hver part bærer egne omkostninger Sagen sluttet. Fogedretten hævet. Dommer

Retten i Horsens Den 26. april 2021 kl. 9.00 blev fogedretten sat på rettens kontor af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget FS 350-551/2021 <anonym>Udlejer 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> mod <anonym>Lejer</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> Ingen indkaldt eller mødt. Der blev endvidere fremlagt: Rettens mail af 22 april 2021 Advokat Kirsten Tolstrups mail af 22. april 2021 <anonym>Udlejer 1</anonym> <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> har fremsat påstand om, at sagen fremmes, således <anonym>Lejer</anonym> udsættes af lejemålet <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Lejer</anonym> har fremsat påstand om, at sagen nægtes fremme. <anonym>Lejer</anonym> har forklaret, at han ikke har betalt husleje for juni 2020. Han havde indgået en aftale med de tidligere ejere om, at han ikke skulle betale husleje; da det blev trukket fra hans forudbetalte husleje, ligesom i juni 2019. Den første lejekontrakt blev indgået med påbegyndelse den 1.maj 2019. Den var uden opkrævning for aconto varme, da han malede vinduer; stakit og meget andet. De lavede en ny kontrakt med påbegyndelse den 1. august 2019 hvor lejen steg til 5.000 kr.- 9 inkl. aconto varme. Den tredje kontrakt, underskrevet den 26. marts 2020, blev indgået som følge af den forestående hushandel mellem <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> 0g <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> Han var på tidspunktet også ikontakt med de nye ejere om, at de var indforstået med, at han fortsat boede i ejendommen Da de overtog flyttede den anden lejer i løbet af en måned. Der skete meget med at haven blev ændret og lignende. Det var ikke rart. Det er korrekt at aftalen; om at han ikke skulle betale leje for juni 2020, ikke står i kontrakten. Det stod heller ikke i kontrakten for 1. august 2019. Det er korrekt, at der i kontrakten af 1. maj 2019 ikke fremgår forudbetalt leje. Der er i kontrakten af 1. august 2019 fratrukket 4.500 kr: i depositum; som modregning for juni 2019. Det kommer bag på ham, at hans indskud ikke fremgår som forudbetalt leje. Det er anført, at lejemålet skal afleveres i samme stand. Det var ikke sat i stand ved indflytning. Hans indbetaling var derfor til forudbetalt husleje. Han har ikke råd til at betale restancen: Han er først den 7.juli 2020 blev tilkendt fleksjob. Han har aftalt med <anonym>Udlejer 3</anonym> at han ikke skulle betale for juni 2020. De har ikke skrevet det ned. Han forsøgte at få en lignende aftale med den nye udlejer. Det gik desværre galt; da han på et tidspunkt klagede over manglende varme. Han vil gerne flytte, men det er svært at komme derfra. Han har fået lovning på en lejlighed fra 1. oktober 2021. Han modtog i januar et påkrav om betaling. Han betalte ikke; da han ikke har et sådant beløb til rådighed. <anonym>Udlejer 1</anonym> <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> har til støtte for deres påstand gjort gældende, at det ikke bestrides, at huslejen for juni 2019 er modregnet i depositummet. Der er ikke indgået en sådan aftale for 2020. Der er ikke indbetalt forudbetalt leje, men alene depositum. Huslejen for juni 2020 er ikke betalt og anmodningen fastholdes. Da huslejen ikke er betalt; fastholdes anmodningen. Restancen blev ikke medtaget i refusionsopgørelsen hvorfor betalingspligten følger ejeren af ejendommen. Hvis ikke restancen er overdraget til <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer</anonym> <anonym>4</anonym> skal <anonym>Lejer</anonym> udsættes af lejemålet på baggrund af restancen til <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Lejer</anonym> har til støtte for sin påstand gjort gældende; at han ikke er noget beløb skyldigt til <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> og at han havde indgået en aftale om, at han ikke skulle betale huslejen for juni 2020, da den skulle modregnes i forudbetalt leje. Fogedretten afsagde Kendelse Sagen vedrører en huslejerestance fra juni 2020. Det fremgår af skødet; at ejendommen den 30.juni 2020 blev overdraget fra <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> til <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> Der er ikke i lejekontrakten af 26. marts 2020 eller i øvrigt holdepunkter for, at <anonym>Lejer</anonym> forinden skulle have indgået en mundtlig aftale med <anonym>Udlejer</anonym> <anonym>1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> om ikke at skulle betale huslejen for juni 2020. En eventuel aftale herom vil ligeledes ekstingveres i medfør af lejelovens $ 7, stk. 2. Indsigelsen herom tages herefter ikke til følge. Huslejen for juni 2020 forfaldt til betaling inden skæringsdagen; hvorfor beløbet ved rettidig indbetaling ville have tilfaldet <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> som ejere af ejendommen pr. 1.juni 2020. En fordring kan kun overdrages ved aftale. Der er ikke fremlagt hverken købsaftale eller refusionsopgørelse; 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> har ved brev af 19. oktober 2020 forsøgt fortsat at inddrive restancen direkte fra <anonym>Lejer</anonym> Da fordringen er periodiseret til den tidligere ejers ejerstid og fortsat forsøgt inddrevet heraf, kan det ikke alene efter formodningen for succession på udlejersiden anses for godtgjort eller sandsynliggjort; at <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> kan ophæve lejemålet med henvisning til huslejerestancen for juni 2020, jf. lejelovens 8 93, stk. 1, litra a, hvorfor sagen nægtes fremme, jf. retsplejelovens 8 596, stk 1,jf. 8 528. <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> er efter det oplyste ikke rettighedshavere over ejendommen <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvorfor de ikke har en retlig interesse i sagen: Sagen afvises herefter for disse rekvirenter: Derfor bestemmes: <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> Sagen nægtes fremme. <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> Sagen afvises . Hver part bærer egne omkostninger Sagen sluttet. Fogedretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

124

Sag om, hvorvidt sagsøgers fald og tilskadekomst er en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven, herunder hvem der måtte anses for sagsøgers arbejdsgiver i lovens f... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Retten i Viborg

BS-43826/2019-VIB

Almindelig civil sag

1. instans

258/21

Arbejdsskade og arbejdsmiljø; Forsikring;

Advokat - Christian Bo Kolding-Krøger; Advokat - Inge Houe; Advokat - Rikke Lenette Omme; Ankestyrelsen - Ankestyrelsen;

Nej

Nej

Nej

RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 11. december 2020 Sag BS-43826/2019-VIB Sagsøger (beskikket advokat Rikke Lenette Omme) mod Ankestyrelsen (advokat Inge Houe) (advokat Christian Bo Kolding-Krøger) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 3. oktober 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers fald og tilskadekomst den 7. december 2014 er en arbejdsskade om-fattet af arbejdsskadesikringsloven, herunder hvem der måtte anses for Sagsøgers arbejdsgiver i lovens forstand, og om skaden indtraf under omstændigheder, der må anses for en naturlig del af Sagsøgers ar-bejde som handicaphjælper. Sagsøger, har fremsat følgende påstande: Principal påstand Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers tilskadekomst den 7. december 2014 var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5. 2 Subsidiær påstand Sagen hjemvises til Ankestyrelsen. Sagsøgte, Ankestyrelsen, har fremsat påstand om frifindelse. Sagsøger har fri proces. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at Sagsøger den 1. april 2013 blev ansat hos Vidne 1 som handicaphjælper. Lønnen blev betalt af Silkeborg kom-mune. Den 27. oktober 2014 indgik Sagsøger aftale med firmaet Focus on Care v/ Person om ansættelse hos Vidne 1 til at udføre de sam-me opgaver indenfor personlig pleje, som hun hidtil havde udført. Lønnen blev betalt af Person, der i ansættelseskontrakten er betegnet ”arbejdsgiver” . Ansættelsen var omfattet af reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance ( BPA). Under et besøg på Dickens Pub i Silkeborg i forbindelse med en julefrokost sammen med sine 4 kolleger og Vidne 1 faldt Sagsøger over et højt trin trin og slog hovedet. Den 22. november 2016 blev skaden anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssik- ring, som den 19. februar 2018 traf afgørelse om at anerkende faldulykken som en arbejdsskade. Denne afgørelse blev af Tryg, der er arbejdsskadeforsikringsselskab for Focus on Care v/Person indbragt for Ankestyrelsen, der omgjorde Arbejdsmar-kedets Erhvervssikrings afgørelse, idet flertallet i Ankestyrelsen ikke fandt, at skaden var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under, jf. ar- bejdsskadesikringslovens § 5. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 2 og Vidne 1. Sagsøger har forklaret, at hun rettede henvendelse til Vidne 1 efter, at hun så et stillingsopslag på Facebook. Hun var til samtale med Vidne 1, og blev ansat som personlig plejer til at hjælpe med at få Vidne 1 op om morgenen, få ham badet og på toilettet, lave øvelser med hans ryg og ben, få 3 ham i tøjet og op i en stol. I løbet af dagen skulle hun hjælpe Vidne 1 med de ar- rangementer, han havde. Hun var alene på vagten, der varede 24 timer fra kl. 09.00 om morgenen med 15 minutters overlapning med den forrige vagt. Ca. en gang om måneden havde de personalemøde. Det var Vidne 1, der præsenterede hende for ansættelsesaftalen med Focus on Care. Hun skrev bare under, og alt fortsatte som før. Hun har ikke mødt Person. Hun opfattede hele tiden Vidne 1 som sin arbejdsgiver. Den 6. december 2014 mødtes hun og de 4 andre hjælpere hos Vidne 1, hvor de holdt personalemøde og drak en øl. Ca. kl. 18.00 kørte de ind til bowlingcente-ret, hvor de spiste og bowlede. Det var Vidne 1, der betalte, mens de spiste. Herefter skiftedes de til at give en omgang. Det kan godt passe, at hun drak 5 øl over hele dagen og aftenen. Da hun faldt, var de kun 3 hjælpere tilbage. Vidne 1 havde på forhånd bestemt, hvor julefrokosten skulle holdes og havde sendt en mail ud og spurgt, om hjælperne ville have personalemøde først. Vidne 2 har forklaret, at hun var ansat som handicaphjælper hos Vidne 1 fra december 2013 til april 2019. Hun så et opslag på ”Jobindex” og kontaktede Vidne 1. Hun var til samtale med Vidne 1, hvorefter hun blev ansat. Hendes løn blev betalt af Silkeborg kommune. Hjælperne og Vidne 1 holdt per-sonalemøder ca. en gang om måneden. Efter at hun i efteråret 2014 blev ansat hos Focus on Care indtraf der ingen forandringer i hendes arbejdsopgaver. Hun har ikke mødt nogen fra Focus on Care. Hun opfattede Vidne 1 som sin arbejds-giver. Julefrokosten forløb, som den plejer. De mødtes hos Vidne 1 og kørte sammen i hans bus til bowlingcenteret, hvor de spiste og bowlede. Det var Vidne 1, der betalte bowling, mad og de første 3-4 øl. De tog så videre på Dickens Pub, hvil-ket også var aftalt på forhånd. Sagsøger fik nogle øl, men var ikke beruset. Da ulykken skete, var Vidne 1 taget hjem. Vidne 1 har forklaret, at han har en mên grad på 120 % og skal have hjælp til alt. I 2014 blev han bevilget BPA ordning. Det var et vilkår for ordnin-gen, at han varetog arbejdslederens rolle og ansatte og afskedigede de personli-ge hjælperne og varetog den daglige arbejdstilrettelæggelse. Lønnen blev betalt af Silkeborg kommune og fra efteråret 2014 af Focus on Care på grundlag af ti-mesedler, som han havde lavet. Da han blev bevilget BPA ordning, valgte han Focus on Care, da de havde noget erfaring og kunne assistere ham med den lø-bende kontakt med Silkeborg kommune. Der har nok ligget noget fra ham på skrift til hjælperne om julefrokosten. For- målet er at sikre sammenhold og ansvar i gruppen af hjælpere, også til gavn for ham. Han bestilte bord på bowlingcenteret. Det er ikke muligt at bestille bord 4 på Dickens Pub. De mødtes hos ham og tog til bowlingcenteret, hvor de spiste og bowlede. Det var ham, der betalte bowling, mad og noget at drikke i bowlingcenteret. Han mener ikke, at han gav drikkevarer på Dickens Pub. Han var taget hjem, da Sagsøger faldt og slog hovedet. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Spørgsmålet for Retten i nærværende sag er, om Sagsøgers faldulykke den 7. december 2014 var en følge af hendes ar-bejde eller de forhold, arbejdet foregik under, herunder hvem der på ulykkestidspunktet var at betragte som hendes arbejdsgiver i arbejds-skadesikringslovens forstand. Ad Sagsøgers principale påstand Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der foreligger det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankesty-relsens afgørelse af 30. august 2018, ved hvilken Ankestyrelsen vurdere-de, at Sagsøger ikke var omfattet af arbejdsskadesikringslo-vens på ulykkestidspunktet. Spørgsmålet om arbejdsgiver: Det gøres gældende, at Vidne 1 på ulykkestidspunktet var at betragte som Sagsøgers arbejdsgiver i arbejdsskadesikrings- lovens forstand. Vidne 1 er bevilget borgerstyret personlig assi-stance (BPA) og Sagsøger var på ulykkestidspunktet ansat som handicaphjælper for Vidne 1 som led i denne ordning. Det er en betingelse for at få bevilget borgerstyret personlig assistance, at den handicappede er i stand til at fungere som arbejdsleder for sine hjælpere, mens den handicappede frit kan vælge at overlade varetagel-sen af administrative og ansættelsesretlige opgaver til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, som herefter betragtes som ar- bejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand. Vidne 1 havde med virkning fra den 1. november 2014 overladt den administra-tive og ansættelsesretlige opgavevaretagelse til virksomheden Focus on Care, hvilket dog ikke havde praktisk betydning for Sagsøger, som også efter den 1. november 2014 opfattede Vidne 1 som sin arbejdsgiver. Vidne 1 stod selv for blandt andet udarbejdelse af jobopslag og jobbeskrivelser, afholdelse af ansættelsessamtaler, udvælgelse af hjælpere, oplæring, instruktion og afholdelse af personalemøder. Han bestemte arten og omfanget af hjælpernes arbejde samt tid og sted for arbejdets udførelse. Focus on Care varetog alene administrative funk-tioner, herunder lønudbetaling, indberetning af skat, tegning af forsik-ringer mv., som Vidne 1 havde valgt at ”outsource” til virk-somheden. Focus on Cares udgifter forbundet med administration, 5 lønudbetaling og betaling af blandt andet forsikringspræmier blev af-holdt via overførte tilskud fra Vidne 1's BPA-ordning. Det gøres i forlængelse af ovenstående gældende, at formålet med, at der som led i en BPA-ordning ydes tilskud til betaling af lovpligtige ar- bejdsskadeforsikringer er, at den handicappedes hjælpere sikres mod skader indtruffet som følge af arbejdet hos den handicappede eller de for- hold, hvorunder arbejdet hos den handicappede foregår. Sikringen gælder selvsagt både når hjælperen er ”på vagt” og når hjælperen deltager i ar- rangementer med en naturlig forbindelse til arbejdet. Det er den handicappede, der har ansvaret for, at forsikringspligten er opfyldt. Endelig gøres det gældende, at der ikke i Ankestyrelsen har været enig- hed om afgørelsen af 30. august 2018, idet en mødedeltager fandt, at Vidne 1 var at betragte som Sagsøgers arbejdsgi-ver på ulykkestidspunktet og at ulykken dermed var sket i forbindelse med Sagsøgers arbejde. Spørgsmålet om ulykkens forbindelse til arbejdet: Det gøres gældende, at faldulykken den 7. december 2014 skete under Sagsøgers deltagelse i en julefrokost arrangeret og delvist finansieret af Vidne 1. Vidne 1 deltog selv i julefroko-sten og havde forud for dennes afholdelse udsendt skriftlige indbydel-ser til sine ansatte. Det gøres gældende, at Sagsøger var inviteret til - og delt-og i - julefrokosten qua hendes ansættelse som handicaphjælper for Vidne 1. De årligt tilbagevendende sociale arrangementer (ju-lefrokost og sommerfest) var en væsentlig faktor i forhold til at fremme sammenholdet og samarbejdet i mellem handicaphjælperne. At Sagsøger deltog i julefrokosten sammen med Vidne 1's øvrige handicaphjælpere understøtter julefrokostens formål. Det er korrekt, som anført af Ankestyrelsen, at Sagsøger ikke var ”på vagt” den pågældende aften, ligesom det er korrekt, at hun ikke blev aflønnet under sin deltagelse i julefrokosten. Hertil bemærkes det, at det må anses for gængst, at medarbejdere ikke aflønnes for deres deltagelse i sociale arrangementer på arbejdspladsen, uanset at arrange-menterne er arrangeret af arbejdsgiveren. At Sagsøger ik-ke var på vagt eller modtog løn den pågældende aften, medfører ikke, at arbejdsskadesikringsloven ikke finder anvendelse. Endelig gøres det gældende, at Sagsøgers deltagelse i jule-frokosten havde en naturlig forbindelse til hendes arbejde som handi-caphjælper for Vidne 1, ligesom det gøres gældende, at Sagsøgers tilskadekomst havde en naturlig forbindelse til jule-frokosten. Særligt ad Sagsøgers subsidiære påstand Hvis Retten måtte finde, at der ikke kan gives Sagsøger medhold i den principale påstand, fx fordi sagen for Retten ikke er til-strækkeligt oplyst, gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til for- 6 nyet behandling i Ankestyrelsen. I den forbindelse bemærkes det, at Ankestyrelsen i overensstemmelse med officialprincippet har pligt til at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse i sagen. Oplysningspligten strækker sig så langt, som det er nødvendigt, for at sagen kan afgøres korrekt. …” Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for påstanden om frifindelse over for Sagsøgers principale påstand gøres det gældende, at der ikke foreligger det for-nødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 30. august 2018 (bilag 13), hvorved Ankestyrelsen vurderede, at Sagsøger ikke var omfattet af personkredsen i arbejdsskadesik-ringsloven på skadestidspunktet og dermed tilsidesatte Arbejdsmarke-dets Erhvervssikrings afgørelse af 19. februar 2018 (bilag 11). Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1, at personer, der an- sættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettige-de efter denne lov, jf. §§ 5-7. Ved en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven forstås blandt andet en ulykke, jf. lovens § 5, stk. 1, der er en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under. Ankestyrelsen fandt ved afgørelsen af 30. august 2018 (bilag 13), at Sagsøger ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da ulykken den 6./7. december 2014 ikke var sket som en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet var foregået under. Ankestyrelsen lagde i afgørelsen vægt på, at Sagsøger var ansat ved Focus On Care som handicaphjælper, da hun den 6./7. de-cember 2014 deltog i en julefrokost på Dickens Pub i Silkeborg arrange-ret af Vidne 1 for alle hans handicaphjælpere (bilag B). Sagsøgers arbejdsgiver, Focus On Care, hverken iværksatte, planlagde, inviterede til eller finansierede arrangementet. Sagsøger har gjort gældende, at Vidne 1 var hen-des arbejdsgiver på tidspunktet for hændelsen. Hertil bemærkes det, at det forhold, at det fremgår af ansættelseskon- trakten mellem Vidne 1 og Sagsøger (bilag 14), at Sagsøger fra den 1. april 2013 blev ansat som handicap-hjælper for Vidne 1, er uden betydning for nærværende sag. På tidspunktet for hændelsen den 6./7. december 2014 var Vidne 1 ikke længere arbejdsgiver. Det var derimod den private virk-somhed Focus On Care. Det fremgår af ansættelseskontrakten fremlagt som bilag 1, dateret 27. oktober 2014. 7 I den forbindelse bemærkes det, at det fremgår af vejledning nr. 9 af 15. februar 2011 om borgerstyret personlig assistance (Vejledning nr. 7 til serviceloven), pkt. 46, at en borger kunne vælge mellem flere mulighe-der i forhold til at tilrettelægge BPA-ordningen. Som den første mulig-hed omtales, at borgeren selv er arbejdsgiver og selv varetager lønad- ministrationen, jf. punkt 47. Som den sidste mulighed anføres det, at til- skuddet kan overføres til en privat virksomhed, der varetager hele ar- bejdsgiveropgaven, jf. punkt 50-52. Det var efter det oplyste denne mu- lighed, Vidne 1 gjorde brug af på tidspunktet for hændelsen. Det bemærkes, at vejledningen pr. 1. januar 2018 blev afløst af vejled-ning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Henset til ansættelsesaftalen af 27. oktober 2014 (bilag 1) kan det lægges til grund, at Vidne 1 på skadestidspunktet ikke længere var ar-bejdsgiver for Sagsøger. Det understøttes i øvrigt af Sagsøgers advokats anmeldelse af arbejdsskaden af 22. novem-ber 2016 (bilag 8), hvor Focus On Care er angivet som Sagsøgers arbejdsgiver. Det var således Focus On Care og ikke Vidne 1, der havde an-svaret og sikringspligten efter arbejdsskadesikringsloven, jf. lovens § 48, stk. 1, på tidspunktet for hændelsen. Uanset, om Vidne 1 havde instruktionsbeføjelser for Sagsøger, når hun virkede som hans handicaphjælper, er det ubestridt, at Sagsøger ikke virkede som Vidne 1's handicaphjælper under julefrokosten den 6. december 2014. Julefrokosten var et socialt arrangement for flere af Vidne 1's handicaphjælpere arrangeret af Vidne 1. Formålet med hendes deltagelse var alene socialt, og ikke at hjælpe Vidne 1 (bilag 1), hvorfor hun efter det oplyste heller ikke registrerede timer eller modtog løn fra sin arbejdsgiver, Focus On Care, under arrangementet. At Sagsøger ikke var på arbejde som handicaphjælper, da hun delt-og i arrangementet, understøttes endvidere af, at Sagsøger indtog ca. 5 øl under arrangementet (bilag 4), hvilket efter Ankestyrel-sens opfattelse på ingen måde er foreneligt med et virke som handicap-hjælper. Et socialt arrangement arrangeret og afholdt af Vidne 1 kan ik-ke sidestilles med et socialt arrangement arrangeret og afholdt af Sagsøgers arbejdsgiver, Focus On Care. Focus On Care havde in-gen interesse i afholdelsen af julefrokosten og fastsatte heller ikke ram-merne for arrangementet. Efter det oplyste var Focus On Care end ikke orienteret om julefrokosten forud for dens afholdelse. Ankestyrelsens principafgørelse 254-10 er derfor ikke relevant i nærværende sag. Det er derfor også uden betydning, om Vidne 1 betalte for bowling og spisning i Bowl’n’Fun i Silkeborg, selv om det er udoku-menteret. Hertil kommer, at hændelsen den 6./7. december 2014 fandt sted på Dickens Pub efter, at arrangementet i Bowl’n’Fun var afsluttet. 8 Ankestyrelsen skal således frifindes for Sagsøgers princi-pale påstand. Over for Sagsøgers hjemvisningspåstand Til støtte for påstanden om frifindelse over for Sagsøgers subsidiære påstand om hjemvisning gøres det gældende, at det ikke er korrekt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da Ankestyrelsen den 30. august 2018 (bilag 13) traf afgørelse. Efter officialmaksimen må der ikke træffes afgørelse, før de nødvendige oplysninger foreligger. En sag skal altså ikke oplyses og undersøges så grundigt som muligt, men alene så langt, som det er nødvendigt, før der kan træffes en forsvarlig afgørelse. Allerede fordi der ikke under retssagen er blevet fremlagt nye relevante oplysninger, og Sagsøger ikke har anført, hvilke oplysnin-ger hun mener manglede, da Ankestyrelsen traf afgørelse, kan det afvi-ses, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da Ankestyrelsen traf afgø-relse. Ankestyrelsen skal derfor også frifindes for Sagsøgers subsidiære påstand. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Der er enighed om, at Sagsøger ikke modtog løn eller udførte ar-bejde som handicaphjælper, da skaden indtraf. Det er ubestridt, at Vidne 1 havde forladt selskabet, da ulykken fandt sted omkring kl. 02.30 den 7. december 2014. Det kan videre lægges til grund, at Vidne 1 som modtager af tilskud i henhold til reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance havde valgt alene at fungere som arbejdsleder for Sagsøger, således at hans opgaver bestod i at tilrettelægge arbejdet og fungere som daglig leder af arbejdet, og at han havde overladt arbejdsgiveropgaven med at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver til den private virksomhed Focus on Care. Retten finder på denne baggrund ikke, at Sagsøger har tilvejebragt et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Herefter og da det ikke er godtgjort, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da Ankestyrelsen traf afgørelse i sagen, herunder at det ikke er anført, hvilke nødvendige oplys-ninger, der ikke forelå for Ankestyrelsen, tager retten derfor Ankestyrelsens på-stand om frifindelse til følge. 9 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 46.875 kr. og udgifter til vidneførsel med 264,24 kr., i alt 47.139,24 kr., som betales af statskassen. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Ankestyrelsen frifindes. Statskassen skal til Ankestyrelsen betale sagsomkostninger med 47.139,24 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. 2

RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 11. december 2020 Sag BS-43826/2019-VIB <anonym>Sagsøger</anonym> (beskikket advokat Rikke Lenette Omme) mod Ankestyrelsen (advokat Inge Houe) (advokat Christian Bo Kolding-Krøger) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 3. oktober 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt <anonym>Sagsøgers</anonym> fald og tilskadekomst den 7. december 2014 er en arbejdsskade om-fattet af arbejdsskadesikringsloven; herunder hvem der måtte anses for <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejdsgiver i lovens forstand, og om skaden indtraf under omstændigheder; der må anses for en naturlig del af <anonym>Sagsøgers</anonym> ar-bejde som handicaphjælper: <anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat følgende påstande: Principal påstand Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende; at <anonym>Sagsøgers</anonym> tilskadekomst den 7. december 2014 var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under; jf. arbejdsskadesikringslovens $ 5. 2 <anonym>Subsidiær påstand</anonym> Sagen hjemvises til Ankestyrelsen: Sagsøgte, Ankestyrelsen; har fremsat påstand om frifindelse <anonym>Sagsøger</anonym> har fri proces . Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen; at <anonym>Sagsøger</anonym> den 1. april 2013 blev ansat hos <anonym>Vidne 1</anonym> som handicaphjælper; Lønnen blev betalt af Silkeborg kom-mune. Den 27. oktober 2014 indgik <anonym>Sagsøger</anonym> aftale med firmaet Focus on Care vI <anonym>Person</anonym> om ansættelse hos <anonym>Vidne 1</anonym> til at udføre de sam-me opgaver indenfor personlig pleje, som hun hidtil havde udført. Lønnen blev betalt af <anonym>Person</anonym> der i ansættelseskontrakten er betegnet "arbejdsgiver? Ansættelsen var omfattet af reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance BPA) Under et besøg på Dickens Pub i Silkeborg i forbindelse med en julefrokost sammen med sine 4 kolleger og <anonym>Vidne 1</anonym> faldt <anonym>Sagsøger</anonym> over et højt trin trin og slog hovedet. Den 22. november 2016 blev skaden anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssik- ring; som den 19. februar 2018 traf afgørelse om at anerkende faldulykken som en arbejdsskade. Denne afgørelse blev af Tryg der er arbejdsskadeforsikringsselskab for Focus on Care vI <anonym>Person</anonym> indbragt for Ankestyrelsen; der omgjorde Arbejdsmar-kedets Erhvervssikrings afgørelse; idet flertallet i Ankestyrelsen ikke fandt, at skaden var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under; jf. ar- bejdsskadesikringslovens $ 5_ Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret; at hun rettede henvendelse til <anonym>Vidne 1</anonym> efter; at hun så et stillingsopslag på Facebook. Hun var til samtale med <anonym>Vidne 1</anonym> og blev ansat som personlig plejer til at hjælpe med at få <anonym>Vidne 1</anonym> op om morgenen; få ham badet 0g på toilettet; lave øvelser med hans ryg og ben; få 3 ham itøjet og op i en stol. I løbet af dagen skulle hun hjælpe <anonym>Vidne 1</anonym> med de ar- rangementer; han havde. Hun var alene på vagten; der varede 24 timer fra kl. 09.00 om morgenen med 15 minutters overlapning med den forrige vagt. Ca. en gang om måneden havde de personalemøde. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der præsenterede hende for ansættelsesaftalen med Focus on Care. Hun skrev bare under; og alt fortsatte som før. Hun har ikke mødt <anonym>Person</anonym> Hun opfattede hele tiden <anonym>Vidne 1</anonym> som sin arbejdsgiver Den 6. december 2014 mødtes hun og de 4 andre hjælpere hos <anonym>Vidne 1</anonym> hvor de holdt personalemøde og drak en øl. Ca. kl. 18.00 kørte de ind til bowlingcente-ret, hvor de spiste og bowlede. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der betalte, mens de spiste. Herefter skiftedes de til at give en omgang. Det kan godt passe, at hun drak 5 øl over hele dagen og aftenen. Da hun faldt, var de kun 3 hjælpere tilbage. <anonym>Vidne 1</anonym> havde på forhånd bestemt, hvor julefrokosten skulle holdes og havde sendt en mail ud og spurgt; om hjælperne ville have personalemøde først. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun var ansat som handicaphjælper hos <anonym>Vidne 1</anonym> fra december 2013 til april 2019. Hun så et opslag på 'Jobindex" og kontaktede <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> Hun var til samtale med <anonym>Vidne 1</anonym> hvorefter hun blev ansat. Hendes løn blev betalt af Silkeborg kommune. Hjælperne 0g <anonym>Vidne 1</anonym> holdt per-sonalemøder ca. en gang om måneden. Efter at hun i efteråret 2014 blev ansat hos Focus on Care indtraf der ingen forandringer i hendes arbejdsopgaver Hun har ikke mødt nogen fra Focus on Care. Hun opfattede <anonym>Vidne 1</anonym> som sin arbejds-giver; Julefrokosten forløb, som den plejer. De mødtes hos <anonym>Vidne 1</anonym> og kørte sammen i hans bus til bowlingcenteret, hvor de spiste og bowlede. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der betalte bowling mad og de første 3-4 øl. De tog så videre på Dickens Pub, hvil-ket også var aftalt på forhånd. <anonym>Sagsøger</anonym> fik nogle øl, men var ikke beruset. Da ulykken skete, var <anonym>Vidne 1</anonym> taget hjem. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han har en môn grad på 120 % og skal have hjælp til alt. I 2014 blev han bevilget BPA ordning. Det var et vilkår for ordnin-gen; at han varetog arbejdslederens rolle 0g ansatte 0g afskedigede de personli-ge hjælperne 0g varetog den daglige arbejdstilrettelæggelse . Lønnen blev betalt af Silkeborg kommune og fra efteråret 2014 af Focus on Care på grundlag af ti-mesedler; som han havde lavet. Da han blev bevilget BPA ordning, valgte han Focus on Care, da de havde noget erfaring og kunne assistere ham med den lø-bende kontakt med Silkeborg kommune. Der har nok ligget noget fra ham på skrift til hjælperne om julefrokosten. For- målet er at sikre sammenhold og ansvar i gruppen af hjælpere, også til gavn for ham. Han bestilte bord på bowlingcenteret. Det er ikke muligt at bestille bord på Dickens Pub. De mødtes hos ham og tog til bowlingcenteret, hvor de spiste og bowlede. Det var ham; der betalte bowling, mad og noget at drikke i bowlingcenteret. Han mener ikke, at han gav drikkevarer på Dickens Pub. Han var taget hjem; da <anonym>Sagsøger</anonym> faldt og slog hovedet. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Spørgsmålet for Retten i nærværende sag er, om <anonym>Sagsøgers</anonym> faldulykke den 7. december 2014 var en følge af hendes ar-bejde eller de forhold, arbejdet foregik under, herunder hvem der på ulykkestidspunktet var at betragte som hendes arbejdsgiver i arbejds-skadesikringslovens forstand <anonym>Ad Saosøvers principale påstand</anonym> <anonym>Sagsøgers</anonym> Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende;, at der foreligger det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankesty-relsens afgørelse af 30. august 2018, ved hvilken Ankestyrelsen vurdere-de, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var omfattet af arbejdsskadesikringslo-vens på ulykkestidspunktet. Spørgsmålet om arbejdsgiver: Det gøres gældende; at <anonym>Vidne 1</anonym> på ulykkestidspunktet var at betragte som <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejdsgiver~ lovens forstand. <anonym>Vidne 1</anonym> er bevilget borgerstyret personlig assi-stance (BPA) 0g <anonym>Sagsøger</anonym> var på ulykkestidspunktet ansat som handicaphjælper for <anonym>Vidne 1</anonym> som led i denne ordning. Det er en betingelse for at få bevilget borgerstyret personlig assistance, at den handicappede er i stand til at fungere som arbejdsleder for sine hjælpere, mens den handicappede frit kan vælge at overlade varetagel-sen af administrative 0g ansættelsesretlige opgaver til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, som herefter betragtes som ar- bejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand. <anonym>Vidne 1</anonym> havde med virkning fra den 1.november 2014 overladt den administra-tive 0g ansættelsesretlige opgavevaretagelse til virksomheden Focus on Care, hvilket dog ikke havde praktisk betydning for <anonym>Sagsøger</anonym> som også efter den 1. november 2014 opfattede <anonym>Vidne 1</anonym> som sin arbejdsgiver. <anonym>Vidne 1</anonym> stod selv for blandt andet udarbejdelse af jobopslag 0g jobbeskrivelser; afholdelse af ansættelsessamtaler; udvælgelse af hjælpere, oplæring, instruktion og afholdelse af personalemøder. Han bestemte arten 0g omfanget af hjælpernes arbejde samt tid og sted for arbejdets udførelse. Focus on Care varetog alene administrative funk-tioner; herunder lønudbetaling, indberetning af skat, tegning af forsik-ringer mv , som <anonym>Vidne 1</anonym> havde valgt at "outsource? til virk-somheden. Focus on Cares udgifter forbundet med administration; 5 lønudbetaling 0g betaling af blandt andet forsikringspræmier blev af-holdt via overførte tilskud fra <anonym>Vidne 1's</anonym> BPA-ordning. Det gøres i forlængelse af ovenstående gældende; at formålet med, at der som led i en BPA-ordning ydes tilskud til betaling af lovpligtige ar- bejdsskadeforsikringer er, at den handicappedes hjælpere sikres mod skader indtruffet som følge af arbejdet hos den handicappede eller de for- hold, hvorunder arbejdet hos den handicappede foregår:. Sikringen gælder selvsagt både når hjælperen er 99 'på vagt? og når hjælperen deltager í ar- rangementer med en naturlig forbindelse til arbejdet. Det er den handicappede; der har ansvaret for, at forsikringspligten er opfyldt. Endelig gøres det gældende; at der ikke i Ankestyrelsen har været enig- hed om afgørelsen af 30. august 2018, idet en mødedeltager fandt; at <anonym>Vidne 1</anonym> var at betragte som <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejdsgi-ver på ulykkestidspunktet 0g at ulykken dermed var sket i forbindelse med <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejde. Spørgsmålet om ulykkens forbindelse til arbejdet: Det gøres gældende; at faldulykken den 7. december 2014 skete under <anonym>Sagsøgers</anonym> deltagelse i en julefrokost arrangeret og delvist finansieret af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> deltog selv i julefroko-sten og havde forud for dennes afholdelse udsendt skriftlige indbydel-ser til sine ansatte. Det gøres gældende; at <anonym>Sagsøger</anonym> var inviteret til og delt-og i - julefrokosten qua hendes ansættelse som handicaphjælper for <anonym>Vidne 1</anonym> De årligt tilbagevendende sociale arrangementer (ju-lefrokost og sommerfest) var en væsentlig faktor i forhold til at fremme sammenholdet og samarbejdet i mellem handicaphjælperne. At <anonym>Sagsøger</anonym> deltog i julefrokosten sammen med <anonym>Vidne 1's</anonym> øvrige handicaphjælpere understøtter julefrokostens formål. Det er korrekt; som anført af Ankestyrelsen; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var "på 99 vagt?' den pågældende aften; ligesom det er korrekt; at hun ikke blev aflønnet under sin deltagelse i julefrokosten. Hertil bemærkes det; at det må anses for gængst; at medarbejdere ikke aflønnes for deres deltagelse i sociale arrangementer på arbejdspladsen; uanset at arrange-menterne er arrangeret af arbejdsgiveren. At <anonym>Sagsøger</anonym> ik-ke var på vagt eller modtog løn den pågældende aften; medfører ikke; at arbejdsskadesikringsloven ikke finder anvendelse. Endelig gøres det gældende; at <anonym>Sagsøgers</anonym> deltagelse i jule-frokosten havde en naturlig forbindelse til hendes arbejde som handi-caphjælper for <anonym>Vidne 1</anonym> ligesom det gøres gældende, at <anonym>Sagsøgers</anonym> tilskadekomst havde en naturlig forbindelse til jule-frokosten. <anonym>Særliot ad Saosøvers subsidiære påstand</anonym> <anonym>Sagsøgers</anonym> Hvis Retten måtte finde, at der ikke kan gives <anonym>Sagsøger</anonym> medhold i den principale påstand, fx fordi sagen for Retten ikke er til-strækkeligt oplyst; gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til for- nyet behandling i Ankestyrelsen: I den forbindelse bemærkes det; at Ankestyrelsen i overensstemmelse med officialprincippet har pligt til at sørge for; at en sag er tilstrækkeligt oplyst; inden der træffes afgørelse i sagen. Oplysningspligten strækker sig så langt; som det er nødvendigt; for at sagen kan afgøres korrekt. Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for påstanden om frifindelse over for <anonym>Sagsøgers</anonym> principale påstand gøres det gældende; at der ikke foreligger det for-nødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 30. august 2018 (bilag 13) hvorved Ankestyrelsen vurderede, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var omfattet af personkredsen i arbejdsskadesik-ringsloven på skadestidspunktet 0g dermed tilsidesatte Arbejdsmarke-dets Erhvervssikrings afgørelse af 19. februar 2018 (bilag 11). Det følger af arbejdsskadesikringslovens $ 2, stk. 1, at personer; der an- sættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver; er berettige-de efter denne lov, jf. 88 5-7. Ved en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven forstås blandt andet en ulykke, jf. lovens $ 5, stk. 1, der er en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under. Ankestyrelsen fandt ved afgørelsen af 30. august 2018 (bilag 13), at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven; da ulykken den 6./7 . december 2014 ikke var sket som en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet var foregået under. Ankestyrelsen lagde i afgørelsen vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> var ansat ved Focus On Care som handicaphjælper; da hun den 6./7. de-cember 2014 deltog i en julefrokost på Dickens Pub i Silkeborg arrange-ret af <anonym>Vidne 1</anonym> for alle hans handicaphjælpere (bilag B). <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejdsgiver; Focus On Care, hverken iværksatte, planlagde, inviterede til eller finansierede arrangementet. <anonym>Sagsøger</anonym> har gjort gældende; at <anonym>Vidne 1</anonym> var hen-des arbejdsgiver på tidspunktet for hændelsen. Hertil bemærkes det, at det forhold, at det fremgår af ansættelseskon - trakten mellem <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> (bilag 14), at <anonym>Sagsøger</anonym> fra den 1_ april 2013 blev ansat som handicap-hjælper for <anonym>Vidne 1</anonym> er uden betydning for nærværende sag. På tidspunktet for hændelsen den 6./7. december 2014 var <anonym>Vidne 1</anonym> ikke længere arbejdsgiver. Det var derimod den private virk-somhed Focus On Care. Det fremgår af ansættelseskontrakten fremlagt som bilag 1, dateret 27. oktober 2014. Iden forbindelse bemærkes det, at det fremgår af vejledning nr. 9 af 15. februar 2011 om borgerstyret personlig assistance (Vejledning nr. 7 til serviceloven) pkt. 46, at en borger kunne vælge mellem flere mulighe-der iforhold til at tilrettelægge BPA-ordningen: Som den første mulig-hed omtales; at borgeren selv er arbejdsgiver og selv varetager lønad- ministrationen, jf. punkt 47. Som den sidste mulighed anføres det, at til- skuddet kan overføres til en privat virksomhed, der varetager hele ar- bejdsgiveropgaven; jf punkt 50-52. Det var efter det oplyste denne mu- lighed, <anonym>Vidne 1</anonym> gjorde brug af på tidspunktet for hændelsen. Det bemærkes, at vejledningen pr. 1.januar 2018 blev afløst af vejled-ning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Henset til ansættelsesaftalen af 27. oktober 2014 (bilag 1) kan det lægges til grund, at <anonym>Vidne 1</anonym> på skadestidspunktet ikke længere var ar-bejdsgiver for <anonym>Sagsøger</anonym> Det understøttes i øvrigt af <anonym>Sagsøgers</anonym> advokats anmeldelse af arbejdsskaden af 22.novem-ber 2016 (bilag 8), hvor Focus On Care er angivet som <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejdsgiver Det var således Focus On Care og ikke <anonym>Vidne 1</anonym> der havde an-svaret 0g sikringspligten efter arbejdsskadesikringsloven; jf. lovens $ 48, stk. 1, på tidspunktet for hændelsen. Uanset; om <anonym>Vidne 1</anonym> havde instruktionsbeføjelser for <anonym>Sagsøger</anonym> når hun virkede som hans handicaphjælper; er det ubestridt; at <anonym>Sagsøger</anonym> handicaphjælper under julefrokosten den 6. december 2014. Julefrokosten var et socialt arrangement for flere af <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1's</anonym> handicaphjælpere arrangeret af <anonym>Vidne 1</anonym> Formålet med hendes deltagelse var alene socialt, og ikke at hjælpe <anonym>Vidne 1</anonym> (bilag 1) hvorfor hun efter det oplyste heller ikke registrerede timer eller modtog løn fra sin arbejdsgiver; Focus On Care, under arrangementet. At <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var på arbejde som handicaphjælper; da hun delt-og i arrangementet, understøttes endvidere af, at <anonym>Sagsøger</anonym> indtog ca. 5 øl under arrangementet (bilag 4), hvilket efter Ankestyrel-sens opfattelse på ingen måde er foreneligt med et virke som handicap-hjælper. Et socialt arrangement arrangeret og afholdt af <anonym>Vidne 1</anonym> kan ik-ke sidestilles med et socialt arrangement arrangeret og afholdt af <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejdsgiver; Focus On Care. Focus On Care havde in-gen interesse i afholdelsen af julefrokosten og fastsatte heller ikke ram-merne for arrangementet. Efter det oplyste var Focus On Care end ikke orienteret om julefrokosten forud for dens afholdelse Ankestyrelsens principafgørelse 254-10 er derfor ikke relevant i nærværende sag. Det er derfor også uden betydning, om <anonym>Vidne 1</anonym> betalte for bowling og spisning i Bowln'Fun i Silkeborg, selv om det er udoku-menteret. Hertil kommer; at hændelsen den 6./7. december 2014 fandt sted på Dickens Pub efter , at arrangementet i Bowln'Fun var afsluttet. 8 Ankestyrelsen skal således frifindes for <anonym>Sagsøgers</anonym> princi-pale påstand. Over for <anonym>Sagsøgers</anonym> hjemvisningspåstand Til støtte for påstanden om frifindelse over for <anonym>Sagsøgers</anonym> subsidiære påstand om hjemvisning gøres det gældende; at det ikke er korrekt; at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da Ankestyrelsen den 30. august 2018 (bilag 13) traf afgørelse. Efter officialmaksimen må der ikke træffes afgørelse, før de nødvendige oplysninger foreligger: En sag skal altså ikke oplyses og undersøges så grundigt som muligt; men alene så langt, som det er nødvendigt; før der kan træffes en forsvarlig afgørelse. Allerede fordi der ikke under retssagen er blevet fremlagt nye relevante oplysninger; 0g <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har anført, hvilke oplysnin-ger hun mener manglede, da Ankestyrelsen traf afgørelse, kan det afvi-ses, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst; da Ankestyrelsen traf afgø-relse. Ankestyrelsen skal derfor også frifindes for <anonym>Sagsøgers</anonym> subsidiære påstand Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Der er enighed om, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke modtog løn eller udførte ar-bejde som handicaphjælper; da skaden indtraf. Det er ubestridt; at <anonym>Vidne 1</anonym> havde forladt selskabet, da ulykken fandt sted omkring kl. 02.30 den 7.december 2014. Det kan videre lægges til grund, at <anonym>Vidne 1</anonym> som modtager af tilskud i henhold til reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance havde valgt alene at fungere som arbejdsleder for <anonym>Sagsøger</anonym> således at hans opgaver bestod i at tilrettelægge arbejdet og fungere som daglig leder af arbejdet; og at han havde overladt arbejdsgiveropgaven med at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver til den private virksomhed Focus on Care. Retten finder på denne baggrund ikke, at <anonym>Sagsøger</anonym> har tilvejebragt et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Herefter og da det ikke er godtgjort; at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst; da Ankestyrelsen traf afgørelse i sagen; herunder at det ikke er anført; hvilke nødvendige oplys-ninger; der ikke forelå for Ankestyrelsen; tager retten derfor Ankestyrelsens på-stand om frifindelse til følge 9 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 46.875 kr . og udgifter til vidneførsel med 264,24 kr ., i alt 47.139,24 kr ., som betales af statskassen. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Ankestyrelsen frifindes. Statskassen skal til Ankestyrelsen betale sagsomkostninger med 47.139,24 kr . Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. 2

125

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 121 - trusler mod overlæge

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-315/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

334/21

Forbrydelser mod offentlig myndighed; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-70308-00119-20

Overfald på ansat på Herning Sygehus 39-årig mand fundet skyldig i overfald mod mandlig ansat på Her-ning Sygehus den 7. november 2021 Sagsnummer: SS 99-315/2021 Den 39-årige mand var tiltalt for ved den 7. november 2021 på Herning Sygehus med vold eller trussel om vold og med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet den mandlige ansatte under dennes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte lagde en hånd på den ansattes skulder og blandt andet udtalte til denne: ”hvis det var i gamle dage, havde jeg smadret dig” eller lignende , ”i gamle dage havde jeg opsøgt dig” eller lignende , ”hvis jeg ikke havde krykkerne, så var jeg lø bet efter dig” eller lignende , ”luk røven” eller lignende og ”jeg vil have dit navn” eller lig-nende. Tiltalte nægtede sig skyldig. Sagen var rejst som en domsmandssag. To af de voterende fandt efter vidneforklarin- gerne tiltalte skyldig efter anklageskriftet, dog at det ikke havde været truende, at tiltalte lagde sin hånd på den ansattes skulder, mens en af de voterende fandt tiltalte skyldig efter anklageskriftet. Der blev givet dom efter stemmeflertallet. Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage. To af de voterende stemte for, at straffen skulle gøres betinget på vilkår om samfundstjeneste, mens en af de voterende stemte for, at straffen skulle være ubetinget. Der blev givet dom efter stemmeflertallet. Fæng- selsstraffen blev gjort betinget med vilkår om, at tiltalte ikke må begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom, at han inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udfører ulønnet samfundstjeneste i 40 timer, at han er under tilsyn af Kri- minalforsorgen i prøvetiden, og at han, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, ef-ter Kriminalforsorgens nærmeste bestemmelse undergiver sig ambulant psykiatrisk be- handling. Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 21. juni 2021.

126

Sag om tilkendelse af sagsomkostninger i forbindelse med et større sagskompleks.

Appelleret

Civilsag

Retten på Frederiksberg

BS-30787/2019-FRB

Almindelig civil sag

1. instans

267/21

Retspleje og civilproces;

Sagsøger - M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.; Advokat - Henrik Hein; Advokat - Jeppe Brogaard Clausen; Udenlandsk virksomhed Ltd. - Copyright Management Services Ltd.;

Nej

Ja

Nej

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG RETSBOG Den 18. maj 2020 holdt Retten på Frederiksberg møde i retsbygningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-30787/2019-FRB M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (advokat Jeppe Brogaard Clausen) mod Sagsøgte (advokat Henrik Hein) M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (MIRCOM) har ved meddelelse af 21. april 2020 hævet sagen. Ved processkrift af 29. april 2020 har Sagsøgte gjort gældende, at MIRCOM skal betale ham 20.000 kr., inklusiv moms, i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat. Ved processkrift af 29. april 2020 har MIRCOM gjort gældende, at MIRCOM højst skal betale Sagsøgte sagsomkostninger med 5.000 kr., inklusiv moms. MIRCOM har samtidig påberåbt sig (bl.a.) en række byretsafgørelser og indleveret to af dem til støtte for denne påstand. Som følge heraf har Sagsøgte den 30. april 2020 indleveret en modsatret-tet byretsafgørelse. Denne sag er hævet dagen efter, at Retten på Frederiksberg ved 39 kendelser af 20. april 2020 afviste samtlige de resterende sager fra retten, som var anlagt af MIRCOM’s angivelige samarbejdspartner, Copyright Management Services 2 Ltd. (CMS). De 39 sager var alle i lighed med de af MIRCOM anlagte sager ud-sat på (bl.a.) de 3 sager, hvori Østre Landsret afsagde dom den 8. april 2020. Så-vel CMS som MIRCOM havde i øvrigt protesteret mod udsættelserne, bl.a. un-der henvisning til, at alle sagerne beroede på en konkret vurdering, og således ikke var sammenlignelige eller rejste ens spørgsmål. De 39 kendelser af 20. april 2020 indeholder alle et mere end 40 sider langt obi-ter dictum, der i øvrigt afspejler det omfattende arbejde, der som følge af CMS og MIRCOM’s sagsførelse efter omstændighederne har været påkrævet for de sagsøgtes advokater for at varetage klienternes forsvar på ansvarlig vis. MIRCOM og CMS, der er repræsenteret af samme advokat, har, som det frem-går af rettens retsbøger i de 39 afviste sager, skrevet til et meget betydeligt antal borgere (dog ikke med nævnelse af eget navn, men med nævnelse af et filmpro- ducentnavn) med krav om betaling for ulovlig download og deling af film, og MIRCOM og CMS har siden ved samme advokat stævnet et betydeligt antal borgere på samme anførte baggrund. Dette er sket til trods for, at MIRCOM og CMS siden den 7. maj 2018 har været klar over, at det var i strid med en korrekt afvejning af de gældende retsregler, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Den Europæiske Unions Charter, artikel 7, 8 og 52, at diverse teleselskaber af Retten på Frederiksberg var blevet pålagt at udlevere personoplysningerne om de på- gældende borgere til MIRCOM og CMS, jf. Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, som gengivet i U 2019.2019 Ø. Forfølgningen af sagerne er endvidere sket til trods for den meget store usikker- hed, der er beskrevet i rettens retsbøger af 20. april 2020, med hensyn til bl.a. bevisernes stilling i sagerne. Disse usikkerheder har MIRCOM og CMS været fuldt ud bekendt med, men de har ikke af egen drift oplyst de sagsøgte og dom- stolene om dem, og de har i vidt omfang undladt at forholde sig nærmere til dem, også når de sagsøgtes advokater eller retten har rejst spørgsmål i forhold hertil. MIRCOM og CMS har herunder bl.a. – og navnlig – været klar over, at de ikke havde noget bevis for den – for så vidt angår størrelsen af den opgjorte påstand – centrale del af samtlige sager, nemlig antallet af ”delinger” af de omhandlede film. CMS og MIRCOM har således i relation til dette spørgsmål henvist til den angi- velige, såkaldte ”swarmsize” (og intet andet), til trods for (bl.a.) den omstæn- dighed, at det i rapporten ”Hvordan bevise deltakelse i BitTorrent-nettverk? En drøfting rundt bevisene som er lagt frem i CMS-saken” af 18. oktober 2018, ud- arbejdet af Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, blev utvetydigt fast- 3 slået, at oplysninger om en angivelig ”swarmsize” (heller) ikke kunne bruges til at godtgøre i hvilket omfang, en film var blevet delt af en given sagsøgt bruger af et BitTorrentnetværk. MIRCOM har ikke fremlagt rapporten i denne sag og heller ikke de til brug for nogle amerikanske retssager udarbejdede rapporter, som MIRCOM eller i hvert fald MIRCOM’s advokat har været bekendt med, og som, jf. rettens ovenfor omtalte retsbøger af 20. april 2020, umiddelbart rejser alvorlige spørgsmål om validiteten af den af CMS og MIRCOM – også i denne sag – anvendte software. Ved dommene af 8. april 2020, hvoraf de to i øvrigt involverer MIRCOM, har Østre Landsret endvidere fastslået, at CMS ikke har godtgjort, at CMS havde søgsmålskompetencen til at føre sagerne i eget navn. MIRCOM og CMS har således forfulgt og ført et meget betydeligt antal sager og opnået et samlet set meget stort beløb som følge heraf, til trods for, at sagerne hverken processuelt eller materielt har haft det fornødne grundlag. MIRCOM og CMS har ikke bidraget til en reel og tilstrækkelig oplysning af sagerne, men har derimod i visse henseender ført sagerne på en sådan måde, at de faktiske og juridiske forhold blev sløret. Det er på denne baggrund, at retten i en række af de ovenfor omtalte 39 sager, hvor der skulle fastsættes et beløb til dækning af de sagsøgte borgeres udgifter til advokatbistand, har fastslået, at det ”er CMS’ forhold, der har bevirket, at sa-gen – i forhold til sagens værdi – har rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt omfang og en betydelig grad af kompleksitet” , og at det således også er ”CMS’ forhold, der har nødvendiggjort, at retten har måtte løfte sagen ud af småsagsprocessen” , jf. herved bl.a. rettens sag BS-21925/2019-FRB. De samme forhold gør sig gældende for nærværende sag, og det må således konstateres, at det i vidt omfang har været overladt til retten og de sagsøgtes advokater, herunder Sagsøgtes advokat, at sikre, at såvel de faktiske som de juridiske forhold i sagerne blev forsvarligt undersøgt, gennemgået og belyst, og at det betydelige tidsforbrug hertil har været nødvendigt og anvendt med rette, også selv om det ikke nødvendigvis direkte har afspejlet sig i antallet af processkrifter og disses længde. MIRCOM har imidlertid gjort gældende, at det skal have betydning i omkost- ningsmæssig henseende, at Sagsøgtes advokat har været advokat for an-dre sagsøgte borgere i CMS/MIRCOM-sagskomplekset og dermed i lighed med CMS og MIRCOM i vidt omfang har kunnet betjene sig af ”standardiserede” processkrifter i den forbindelse. MIRCOM har i tilknytning hertil anført, at alle sagerne har vedrørt ”lignende” påstande, anbringender og beviser. 4 Retspraksis på et andet område – i form af landsretternes tilkendelse af salær til bistandsadvokaterne i det såkaldte ”Umbrella” -sagskompleks – viser dog, at det forhold, at der i omkring 1.000 sager anvendes et standardprocesskrift, ikke i sig selv tillægges afgørende betydning ved bedømmelsen af det af en advokat med rimelighed anvendte tidsforbrug på en given sag. Østre Landsret har såle-des i det sagskompleks bl.a. lagt afgørende vægt på, at der først skulle afklares en praksis. I nærværende sagskompleks er der ikke sket nogen afklaring af praksis før ved landsrettens domme af 8. april 2020, der i øvrigt alene har in-debåret en afklaring af spørgsmålet om søgsmålskompetence. I tre af de 39 sager, som blev afvist af retten den 20. april 2020 (sagerne BS- 14670/2018-FRB, BS-1440/2019-FRB og BS-4956-FRB) var de sagsøgte repræsen-teret af samme advokat. Disse tre sagsøgte blev alle tillagt sagsomkostninger med 15.000 kr., inklusiv moms, uanset, at de altså var repræsenteret af samme advokat, der i øvrigt også var advokat i flere andre sager i sagskomplekset, herunder to af de sager, hvor landsretten afsagde dom den 8. april 2020. Rettens begrundelse for afgørelsen af omkostningsspørgsmålet var følgende: ”Retten bemærkede, at [sagsøgte] skal anses for at have vundet sa-gen, og at det skal pålægges CMS at betale fulde sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 314. Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, af det pas-sende beløb til erstatning af udgifter til advokatbistand til [sagsøgte], skal der lægges vægt på sagens værdi, omfang og karakter. Retten bemærker om sagens omfang og karakter, at den, som følge af CMS’s forhold – i forhold til sagens værdi – har haft et betydeligt omfang og en betydelig grad af kompleksitet. Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til ad- vokatbistand herefter passende fastsættes til 15.000 kr., inklusiv moms.” Ingen af disse tre afgørelser – og heller ingen af Retten på Frederiksbergs øvrige (omkostnings)afgørelser i CMS/MIRCOM-sagskomplekset – ses (forsøgt) ind- bragt for landsretten. Retten bemærker endvidere, at MIRCOM (og CMS), der altså er repræsenteret ved samme advokat, i et betydeligt antal sager, herunder i udeblivelsesdomme, hvor der ikke var indleveret bilag og ikke var indleveret svarskrift, er blevet til- 5 kendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat. Ved Retten på Fre- deriksberg ses dette beløb i udeblivelsesdommene typisk at have udgjort lige over 2.000 kr. Ved rettens dom af 6. maj 2019, som blev ophævet af Østre Landsret ved den ene af de tre domme, landsretten afsagde den 8. april 2020, blev CMS tilkendt et beløb på 14.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand på et tidspunkt, hvor CMS allerede havde fået tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgif-ter til bistand fra samme advokat i et meget betydeligt antal – i det væsentlige – identiske sager. Det ses således ikke generelt i den hidtidige byretspraksis i sagskomplekset at være blevet tillagt nogen særlig betydning for fastsættelsen af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i den enkelte sag, at sagen var én ud af et meget stort antal tilsvarende sager. I ingen af de sager, hvor MIRCOM (eller CMS) har opnået dom, har MIRCOM (eller CMS) i øvrigt – retten bekendt – på noget tidspunkt oplyst, at det var til- strækkeligt med et (langt) mindre (eller intet) beløb til dækning af udgifterne til advokat, under henvisning til, at sagen i det væsentlige var identisk med i tu- sindvis af andre sager, som MIRCOM og CMS’s advokat havde forfulgt for MIRCOM og CMS. Retten er heller ikke bekendt med, at MIRCOM (eller CMS) af egen drift har tilbagebetalt eller påtænker at tilbagebetale dele af det beløb, de samlet er blevet tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand, i erken-delse af, at der – som følge af sagernes antal og ensartethed – burde være sket en forholdsmæssig reduktion, således at beløbet – samlet set – var et ”passen-de” beløb, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt. Retten finder i denne sammenhæng i øvrigt anledning til at bemærke, at MIRCOM (og CMS) derimod i et betydeligt antal sager har gjort gældende, at de skulle tilkendes forhøjede sagsomkostninger til dækning af udgifter til den forudgående sag om isoleret bevisoptagelse og edition. MIRCOM (og CMS) har således bl.a. krævet retsafgiften herfor erstattet med 500 kr. (uagtet, at der alene ses at være opkrævet 400 kr. i medfør af retsafgiftslovens § 14, stk. 1, i hver en- kelt sag herom). CMS har i en række sager endvidere krævet udgifterne til ”Advokat til editions- begæring” dækket med 3.000 kr., mens CMS i atter andre sager (f.eks. sag BS- 25462/2018-FRB) har krævet retsafgiften for sagen om isoleret bevisoptagelse og edition dækket med 1.000 kr. og udgifterne til advokatbistand dækket med 5.000 kr. MIRCOM (og CMS) har ved disse påstande om tilkendelse af forhøjede sagsom- kostninger set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition vedrør- 6 te mange (formentlig i tusindvis af) ip-adresser, og at sagen således ikke blot vedrørte den sidenhen sagsøgte. CMS har endvidere set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition ikke med rimelighed medførte udgifter til ad- vokatbistand med 3.000 kr. eller 5.000 kr. pr. ip-adresse/sidenhen sagsøgt per-son. Retten bemærker herved, at sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition i vidt omfang blev behandlet på skriftligt grundlag og efter en helt ensartet pro-cedure, hvor teleselskaberne i hvert fald frem til 2018 ikke ses at have haft be-mærkninger til MIRCOM og CMS’s anmodninger. MIRCOM (og CMS) ses på denne baggrund ikke at have forholdt sig til, at en imødekommelse af deres krav om forhøjede sagsomkostninger i hver enkelt si- denhen anlagte sag således ville føre til en ganske betydelig overkompensation i forhold til de reelt afholdte sagsomkostninger. MIRCOM har endvidere f.eks. i rettens sag BS-20624/2019-FRB undladt at for- holde sig til, at rekvirenten i editionssagen ikke var MIRCOM, men CMS, hvor-for det var CMS, og ikke MIRCOM, der blev opkrævet retsafgift. Retten bemærker herefter endvidere i forhold til spørgsmålet om størrelsen af et passende beløb i denne sag i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt., at Østre Landsret ved dommen af 8. april 2020 i sag BS-39423/2019-OLR, hvorved Retten på Frederiksbergs dom af 6. maj blev ophævet, tilkendte sagsøgte 45.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for begge ret-ter. Ved dommen af samme dato i sag BS-41550/2019-OLR, der blev behandlet skriftligt i landsretten, og hvor sagen også blev afvist, tilkendte landsretten sagsøgte 38.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbi-stand for begge retter. Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at det rimelige beløb til dæk-ning af Sagsøgtes udgifter til advokatbistand passende kan fastsættes til 15.000 kr., inklusiv moms. Retten bemærker, at der herved tillige er taget højde for, at Sagsøgte også har skullet forholde sig til et fem sider langt proces-skrift fra MIRCOM’s side om sagsomkostninger. Retten bestemmer derfor, at M.I.C.M. MIRCOM International Content Manage- ment & Consulting Ltd. inden 14 dage skal betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Sagsøgte. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Sagen sluttet.

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG RETSBOG Den 18. maj 2020 holdt Retten på Frederiksberg møde i retsbygningen. <anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen. Sag BS-30787/2019-FRB MICM MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (advokat Jeppe Brogaard Clausen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Henrik Hein) MICM MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (MIRCOM) har ved meddelelse af 21. april 2020 hævet sagen. Ved processkrift af 29. april 2020 har <anonym>Sagsøgte</anonym> gjort gældende, at MIRCOM skal betale ham 20.000 kr., inklusiv moms, i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat. Ved processkrift af 29. april 2020 har MIRCOM gjort gældende, at MIRCOM højst skal betale <anonym>Sagsøgte</anonym> sagsomkostninger med 5.000 kr. inklusiv moms. MIRCOM har samtidig påberåbt sig (bla) en række byretsafgørelser og indleveret to af dem til støtte for denne påstand Som følge heraf har <anonym>Sagsøgte</anonym> den 30. april 2020 indleveret en modsatret-tet byretsafgørelse. Denne sag er hævet dagen efter; at Retten på Frederiksberg ved 39 kendelser af 20. april 2020 afviste samtlige de resterende sager fra retten, som var anlagt af MIRCOMs angivelige samarbejdspartner; 2 Ltd. (CMS ). De 39 sager var alle i lighed med de af MIRCOM anlagte sager ud-sat på (bl.a.) de 3 sager , hvori Østre Landsret afsagde dom den 8. april 2020. Så-vel CMS som MIRCOM havde i øvrigt protesteret mod udsættelserne, bl.a. un-der henvisning til, at alle sagerne beroede på en konkret vurdering, og således ikke var sammenlignelige eller rejste ens spør gsmål. De 39 kendelser af 20. april 2020 indeholder alle et mere end 40 sider langt obi-ter dictum, der i øvrigt afspejler det omfattende arbejde, der som følge af CMS og MIRCOM’ s sagsførelse efter omstændighederne har været påkrævet for de sagsøgtes advokater for at varetage klienternes forsvar på ansvarlig vis. MIRCOM og CMS , der er repræsenteret af samme advokat, har , som det frem-går af rettens retsbøger i de 39 afviste sager , skrevet til et meget betydeligt antal borgere (dog ikke med nævnelse af eget navn, men med nævnelse af et filmpro- ducentnavn) med krav om betaling for ulovlig download og deling af film, og MIRCOM og CMS har siden ved samme advokat stævnet et betydeligt antal borgere på samme anførte baggrund. Dette er sket til trods for , at MIRCOM og CMS siden den 7. maj 2018 har været klar over , at det var i strid med en korrekt afvejning af de gældende retsregler , herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Den Europæiske Unions Charter , artikel 7, 8 og 52, at diverse teleselskaber af Retten på Frederiksber g var blevet pålagt at udlevere personoplysningerne om de på- gældende bor gere til MIRCOM og CMS , jf. Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, som gengivet i U 2019.2019 Ø. Forfølgningen af sagerne er endvidere sket til trods for den meget store usikker - hed, der er beskrevet i rettens retsbøger af 20. april 2020, med hensyn til bl.a. bevisernes stilling i sagerne. Disse usikkerheder har MIRCOM og CMS været fuldt ud bekendt med, men de har ikke af egen drift oplyst de sagsøgte og dom- stolene om dem, og de har i vidt omfang undladt at forholde sig nærmere til dem, også når de sagsøgtes advokater eller retten har rejst spør gsmål i forhold hertil. MIRCOM og CMS har herunder bl.a. – og navnlig – været klar over , at de ikke havde noget bevis for den – for så vidt angår størrelsen af den opgjorte påstand – centrale del af samtlige sager , nemlig antallet af ”delinger” af de omhandlede film. CMS og MIRCOM har således i relation til dette spør gsmål henvist til den angi- velige, såkaldte ”swarmsize” (og intet andet), til trods for (bl.a.) den omstæn- dighed, at det i rapporten ”Hvordan bevise deltakelse i BitT orrent-nettverk? En drøfting rundt bevisene som er lagt frem i CMS -saken” af 18. oktober 2018, ud- arbejdet af Nor ges teknisk-naturvitenskapelige universitet, blev utvetydigt fast- 3 slået; at oplysninger om en angivelig 99 'swarmsize" (heller) ikke kunne bruges til at godtgøre i hvilket omfang, en film var blevet delt af en given sagsøgt bruger af et BitTorrentnetværk. MIRCOM har ikke fremlagt rapporten i denne sag og heller ikke de til brug for nogle amerikanske retssager udarbejdede rapporter; som MIRCOM eller i hvert fald MIRCOMs advokat har været bekendt med, og som; jf. rettens ovenfor omtalte retsbøger af 20. april 2020, umiddelbart rejser alvorlige spørgsmål om validiteten af den af CMS og MIRCOM ~ også i denne sag - anvendte software. Ved dommene af 8. april 2020, hvoraf de to i øvrigt involverer MIRCOM, har Østre Landsret endvidere fastslået; at CMS ikke har godtgjort; at CMS havde søgsmålskompetencen til at føre sagerne i eget navn. MIRCOM og CMS har således forfulgt og ført et meget betydeligt antal sager og opnået et samlet set meget stort beløb som følge heraf, til trods for, at sagerne hverken processuelt eller materielt har haft det fornødne grundlag. MIRCOM og CMS har ikke bidraget til en reel og tilstrækkelig oplysning af sagerne; men har derimod i visse henseender ført sagerne på en sådan måde, at de faktiske 0g juridiske forhold blev sløret. Det er på denne baggrund, at retten i en række af de ovenfor omtalte 39 sager; hvor der skulle fastsættes et beløb til dækning af de sagsøgte borgeres udgifter til advokatbistand, har fastslået; at det "er CMS? forhold, der har bevirket; at sa-gen i forhold til sagens værdi ~ har rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt omfang 0g en betydelig grad af kompleksitet? og at det således også er "CMS' forhold, der har nødvendiggjort; at retten har måtte løfte sagen ud af småsagsprocessen' jf. herved bl.a. rettens sag BS-21925/2019-FRB. De samme forhold gør sig gældende for nærværende sag, 0g det må således konstateres; at det i vidt omfang har været overladt til retten og de sagsøgtes advokater, herunder <anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat;, at sikre; at såvel de faktiske som de juridiske forhold i sagerne blev forsvarligt undersøgt, gennemgået og belyst; 0g at det betydelige tidsforbrug hertil har været nødvendigt og anvendt med rette, også selv om det ikke nødvendigvis direkte har afspejlet sig i antallet af processkrifter og disses længde. MIRCOM har imidlertid gjort gældende; at det skal have betydning i omkost- ningsmæssig henseende, at <anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat har været advokat for an-dre sagsøgte borgere i CMSIMIRCOM-sagskomplekset og dermed i lighed med CMS og MIRCOM i vidt omfang har kunnet betjene sig af 99 'standardiserede? processkrifter i den forbindelse. MIRCOM har i tilknytning hertil anført, at alle sagerne har vedrørt "lignende? påstande, anbringender og beviser 4 Retspraksis på et andet område – i form af landsretternes tilkendelse af salær til bistandsadvokaterne i det såkaldte ”Umbrella” -sagskompleks – viser dog, at det forhold, at der i omkring 1.000 sager anvendes et standardprocesskrift, ikke i sig selv tillægges afgørende betydning ved bedømmelsen af det af en advokat med rimelighed anvendte tidsforbrug på en given sag. Østre Landsret har såle-des i det sagskompleks bl.a. lagt afgørende vægt på, at der først skulle afklares en praksis. I nærværende sagskompleks er der ikke sket nogen afklaring af praksis før ved landsrettens domme af 8. april 2020, der i øvrigt alene har in-debåret en afklaring af spør gsmålet om søgsmålskompetence. I tre af de 39 sager , som blev afvist af retten den 20. april 2020 (sagerne BS- 14670/2018-FRB, BS-1440/2019-FRB og BS-4956-FRB) var de sagsøgte repræsen-teret af samme advokat. Disse tre sagsøgte blev alle tillagt sagsomkostninger med 15.000 kr ., inklusiv moms, uanset, at de altså var repræsenteret af samme advokat, der i øvrigt også var advokat i flere andre sager i sagskomplekset, herunder to af de sager , hvor landsretten afsagde dom den 8. april 2020. Rettens begrundelse for afgørelsen af omkostningsspør gsmålet var følgende: ”Retten bemærkede, at [sagsøgte] skal anses for at have vundet sa-gen, og at det skal pålægges CMS at betale fulde sagsomkostninger , jf. retsplejelovens § 314. Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, af det pas-sende beløb til erstatning af udgifter til advokatbistand til [sagsøgte], skal der lægges vægt på sagens værdi, omfang og karakter . Retten bemærker om sagens omfang og karakter , at den, som følge af CMS’ s forhold – i forhold til sagens værdi – har haft et betydeligt omfang og en betydelig grad af kompleksitet. Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til ad- vokatbistand herefter passende fastsættes til 15.000 kr ., inklusiv moms.” Ingen af disse tre afgørelser – og heller ingen af Retten på Frederiksber gs øvrige (omkostnings)afgørelser i CMS /MIRCOM -sagskomplekset – ses (forsøgt) ind- bragt for landsretten. Retten bemærker endvidere, at MIRCOM (og CMS ), der altså er repræsenteret ved samme advokat, i et betydeligt antal sager , herunder i udeblivelsesdomme, hvor der ikke var indleveret bilag og ikke var indleveret svarskrift, er blevet til- 5 kendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat. V ed Retten på Fre- deriksber g ses dette beløb i udeblivelsesdommene typisk at have udgjort lige over 2.000 kr . Ved rettens dom af 6. maj 2019, som blev ophævet af Østre Landsret ved den ene af de tre domme, landsretten afsagde den 8. april 2020, blev CMS tilkendt et beløb på 14.000 kr . til dækning af udgifter til advokatbistand på et tidspunkt, hvor CMS allerede havde fået tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgif-ter til bistand fra samme advokat i et meget betydeligt antal – i det væsentlige – identiske sager . Det ses således ikke generelt i den hidtidige byretspraksis i sagskomplekset at være blevet tillagt nogen særlig betydning for fastsættelsen af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i den enkelte sag, at sagen var én ud af et meget stort antal tilsvarende sager . I ingen af de sager , hvor MIRCOM (eller CMS ) har opnået dom, har MIRCOM (eller CMS ) i øvrigt – retten bekendt – på noget tidspunkt oplyst, at det var til- strækkeligt med et (langt) mindre (eller intet) beløb til dækning af udgifterne til advokat, under henvisning til, at sagen i det væsentlige var identisk med i tu- sindvis af andre sager , som MIRCOM og CMS’ s advokat havde forfulgt for MIRCOM og CMS . Retten er heller ikke bekendt med, at MIRCOM (eller CMS ) af egen drift har tilbagebetalt eller påtænker at tilbagebetale dele af det beløb, de samlet er blevet tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand, i erken-delse af, at der – som følge af sagernes antal og ensartethed – burde være sket en forholdsmæssig reduktion, således at beløbet – samlet set – var et ”passen-de” beløb, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt. Retten finder i denne sammenhæng i øvrigt anledning til at bemærke, at MIRCOM (og CMS ) derimod i et betydeligt antal sager har gjort gældende, at de skulle tilkendes forhøjede sagsomkostninger til dækning af udgifter til den forudgående sag om isoleret bevisoptagelse og edition. MIRCOM (og CMS ) har således bl.a. krævet retsafgiften herfor erstattet med 500 kr . (uagtet, at der alene ses at være opkrævet 400 kr . i medfør af retsafgiftslovens § 14, stk. 1, i hver en- kelt sag herom). CMS har i en række sager endvidere krævet udgifterne til ”Advokat til editions- begæring” dækket med 3.000 kr ., mens CMS i atter andre sager (f.eks. sag BS- 25462/2018-FRB) har krævet retsafgiften for sagen om isoleret bevisoptagelse og edition dækket med 1.000 kr . og udgifterne til advokatbistand dækket med 5.000 kr. MIRCOM (og CMS ) har ved disse påstande om tilkendelse af forhøjede sagsom- kostninger set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition vedrør - te mange (formentlig i tusindvis af) ip-adresser; og at sagen således ikke blot vedrørte den sidenhen sagsøgte. CMS har endvidere set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition ikke med rimelighed medførte udgifter til ad- vokatbistand med 3.000 kr. eller 5.000 kr: pr. ip-adresselsidenhen sagsøgt per-son. Retten bemærker herved, at sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition i vidt omfang blev behandlet på skriftligt grundlag 0g efter en helt ensartet pro-cedure, hvor teleselskaberne i hvert fald frem til 2018 ikke ses at have haft be-mærkninger til MIRCOM og CMS's anmodninger MIRCOM (og CMS) ses på denne baggrund ikke at have forholdt sig til, at en imødekommelse af deres krav om forhøjede sagsomkostninger i hver enkelt si- denhen anlagte sag således ville føre til en ganske betydelig overkompensation i forhold til de reelt afholdte sagsomkostninger: MIRCOM har endvidere feks. i rettens sag BS-20624/2019-FRB undladt at for- holde sig til, at rekvirenten i editionssagen ikke var MIRCOM, men CMS, hvor-for det var CMS, 0g ikke MIRCOM; der blev opkrævet retsafgift. Retten bemærker herefter endvidere i forhold til spørgsmålet om størrelsen af et passende beløb i denne sag i medfør af retsplejelovens $ 316, stk. 1, 2. pkt., at Østre Landsret ved dommen af 8. april 2020 i sag BS-39423/2019-OLR, hvorved Retten på Frederiksbergs dom af 6.maj blev ophævet, tilkendte sagsøgte 45.000 kr: i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for begge ret-ter: Ved dommen af samme dato i sag BS-41550/2019-OLR der blev behandlet skriftligt i landsretten; og hvor sagen også blev afvist; tilkendte landsretten sagsøgte 38.000 kr: i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbi-stand for begge retter. Efter en samlet vurdering finder retten herefter; at det rimelige beløb til dæk-ning af <anonym>Sagsøgtes</anonym> udgifter til advokatbistand passende kan fastsættes til 15.000 kr: inklusiv moms. Retten bemærker; at der herved tillige er taget højde for, at <anonym>Sagsøgte</anonym> også har skullet forholde sig til et fem sider langt proces-skrift fra MIRCOMs side om sagsomkostninger. Retten bestemmer derfor; at MICM MIRCOM International Content Manage - ment & Consulting Ltd. inden 14 dage skal betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til <anonym>Sagsøgte</anonym> Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Sagen sluttet.

127

Tiltale for flere forsøg på manddrab, vidnetrusler og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, røveri af særlig grov beskaffenhed, ulovlig våbenbesiddelse, lov om euforiserende stoffe... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Glostrup

SS-5299/2019-GLO

Nævningesag

1. instans

80/21

Formueforbrydelser; Liv og legeme; Narkotika; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Beslaglæggelse/konfiskation; Forbud; Forvaring;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

0700-71289-00005-18

Retten i Glostrup Udskrift af dombogen D O M afsagt den 26. november 2019 Rettens nr. CL-5299/2019 Politiets nr. 0700-71289-00005-18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrifter er modtaget henholdsvis den 10. april 2019 og den 25. sep- tember 2019. Tiltalte er tiltalt for 1. ulovlig våbenbesiddelse efter straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 a, ved senest den 22. september 2018 ca. kl. 22.30 og frem til den 24. september 2018 ca. kl. 15.00, på offentligt tilgængeligt sted, under særlig skærpende omstændigheder, som medlem af bandegrupperingen Brothas, og med baggrund i en eller flere konflikter mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes eller er anvendt skydevåben, at have besiddet, båret og anvendt en halvautomatisk Mauser kaliber 7,65 mm pistol med ammunition, idet tiltalte den 22. september 2018 ad offentlig vej transporterede pistolen til Adresse 1 i By 1, hvor den blev anvendt til det i forhold 2-4 beskrevne, og herefter ad offentlig vej transporterede den til Vej 1 overfor Vej 2 i By 2, hvor pistolen blev fundet den 24. september 2018 ca. kl. 15.00.2. røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288 stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, ved den 22. september 2018 ca. kl. 22.30, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, maskeret og i forening med flere uidentificerede maskerede Std 75274 Std 75274 side 2 medgerningsmænd, at være trængt ind i et privat hjem på Adresse 1 i By 1, idet tiltalte, da døren blev åbnet, rettede den i forhold l nævnte skarpladte pistol mod Forurettede 1's ansigt og derved tiltvang sig adgang sammen med en af de uidentificerede medgerningsmænd, hvorefter de truede Forurettede 1 til at udlevere en taske med ca. 11.000 kroner og en telefon, idet de råbte "giv os alt hvad du har" eller lignende, hvorunder og efter den uidentificerede medgerningsmand gennemrodede huset. 3. vidnetrusler efter straffelovens § 123 og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved efter det i forhold 2 passerede, i forening med en uidentificeret medgerningsmand, at have truet Forurettede 1 i anledning af hans forventede forklaring til politiet, idet tiltalte med den i forhold 1 nævnte pistol rettet mod Forurettede 1 udtalte " lad os så se hvor sej en Udeladt du er -hvis jeg skyder dig i knæet melder du det så til politiet" eller lignende, hvilket var egnet til af fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd, og kort tid efter, som tidligere straffet for vold, på under 2 meters afstand, at have skudt Forurettede 1 i benet med pistolen, hvorefter tiltalte udtalte "der var du nok heldig" eller lignende. 4. forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved efter det i forhold 3 passerede, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, idet tiltalte på ca. 1 meters afstand rettede den i forhold 1 nævnte pistol mod Forurettede 1's bryst og overkrop og trykkede på aftrækkeren gentagne gange uden af der afgik skud, hvorefter tiltalte tog ladegreb på pistolen og igen gentagne gange trykkede på aftrækkeren, hvilket drabsforsøg mislykkedes, idet ammunitionen ikke funktionerede korrekt. 5. ulovlig våbenbesiddelse efter straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 a, ved senest den 7. oktober 2018 ca. kl. 21.30 og frem til den 10. oktober 2018 ca. kl. 15.15, på offentligt tilgængeligt sted, under særlig skærpende omstændigheder, som medlem af bandegrupperingen Brothas, og med baggrund i en eller flere konflikter mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes eller er anvendt skydevåben, at have besiddet, båret og anvendt en halvautomatisk Remington kaliber 45 pistol med ammunition, idet tiltalte den 7. oktober 2018 ad offentlig vej transporterede pistolen til området omkring Gersagerparken 135 i Greve hvor den blev anvendt til det i forhold 6 beskrevne og herefter ad offentlig vej transporterede den til krydset med Taastrup Valbyvej og Ishøj Stationsvej i Ishøj, hvor pistolen blev fundet i tiltaltes bukselinning i Bus 400S den 10. oktober 2018 ca. kl. 15.15. side 3 6. forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b, ved den 7. oktober 2018 ca. kl. 21.30 ud for Gersagerparken 135 i Greve, i forening med en uidentificeret medgerningsmand, ved brug af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, at have forsøgt at dræbe Forurettede 2 og Forurettede 3, med den i forhold 5 nævnte pistol, idet de affyrede ikke under 11 skud mod Forurettede 2 og Forurettede 3, hvilket drabsforsøg mislykkedes fordi Forurettede 2 og Forurettede 3 løb fra stedet. 7. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2 stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og § 3, jf. liste A nr. 1, ved den 22. september 2018 ca. kl. 20.55 ved Adresse 2 i By 2 og den 27. september 2018 kl. 00.50 ved Adresse 3 i By 2, at have været i besiddelse af 1,46 gram hash og en joint til eget brug. 8. overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81, nr. 7, ved den 20. juli 2018 ca. kl. 16.30 ved et grønt område nær Waves, Over Bølgen 13 i Hundige, at have truet partileder Forurettede 4 i anledning af dennes lovlige ytringer i den offentlige debat, idet tiltalte udtalte "bare fordi du har politibetjente med dig så tror du du er sej hva" og imens tiltalte pegede på Forurettede 4 udtalte "Du skal dø" og kort tid efter udtalte "wallah du skal rammes , jeg sværger jeg sørger for at du bliver ramt mand, bare vent at fucking se, den der skudsikre vest, den beskytter ikke dit hoved" eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 4's liv, helbred eller velfærd. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte i medfør af straffelovens § 70, stk. 1, dømmes til forvaring, subsidiært at han straffes med en fællesstraf af fængsel i 20 år. Anklagemyndigheden har desuden i medfør af straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. punktum, subsidiært 2. punktum, nedlagt påstand om, at Tiltalte idømmes forbud mod i et af retten fastsat tidsrum at færdes og opholde sig i Ishøj og Greve kommune, subsidiært et mindre område fastsat af retten. Endelig har anklagemyndigheden i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, ned-lagt påstand om konfiskation af en pistol af mærket Mauser med magasin og 5 patroner, en pistol af mærket Remington med magasin og 7 patroner, 1,46 gram hash og en joint. side 4 Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 2, 3, 4 og 6 og erkendt sig skyldig i forhold 1, 5, 7 og 8, dog således at forhold 1 og 5 ikke henføres un-der straffelovens § 81 a. Tiltalte har accepteret konfiskationspåstandene. Sagens oplysninger Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, politiassistent Vidne 2, Vidne 3, Forurettede 2, Forurettede 3, politibetjent Vidne 4, politi-assistent Vidne 5 og politiassistent Vidne 6. Tiltalte har vedrørende forhold 8 forklaret, at det var ham på den afspillede YouTubevideo fra Forurettede 4 demonstrationen. Når han truede Forurettede 4, var det på grund af dennes ekstreme ytringer. Truslerne frem-satte han efter at have været på stedet i ca. 30 sekunder. Det var for at gøre Forurettede 4 bange. Udtalelserne kom meget spontant, da han blev revet med af stemningen. Han udtalte sig, som det er anført i anklageskriftet. Han blev efterfølgende trukket væk af politiet, der sigtede ham, men kort efter frafaldt politiet sigtelsen og bad ham om at gå. Tiltalte har vedrørende forhold 7 forklaret, at politiet stoppede ham den 22. september 2018 og tog noget hash fra ham. Det kunne godt passe, at det var omkring kl. 21. Han havde været i Ishøj med nogle kammerater. De stod i en kæmpe flok, da politiet ankom. De løb alle fra stedet. Han løb til Adresse 3, hvor politiet stoppede ham. Han havde boet på Vej 2 i omkring to uger på det pågældende tidspunkt. Han kendte derfor området. Han boede der frem til den 26. september 2018, hvor personen, som han bo-ede hos, blev sigtet og anholdt i en stor sag. Sagen starter i Københavns By-ret i næste måned. Han er også selv sigtet i sagen. Det kan godt passe, at politiet fandt en joint på ham den 27. september 2018. Det var næsten hver dag, at han eller en af hans kammerater blev stoppet af politiet. Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret, at det var hans pistol, som politiet fandt den 24. september 2018. Den var foldet ind i hans trøje. Han købte pi- stolen den 23. september 2018. Han havde anskaffet den lige inden den 24. september 2018. Det kunne også godt have været den 21. september 2018, at han købte den. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvem han købte pistolen af. På det pågældende tidspunkt var der skyderier i mange byer. Han købte pistolen for at kunne forsvare sig. Hvis der stod en person med et våben, når han kom hjem, havde han brug for at kunne beskytte sig. Han gad ikke ligge på gaden med kugler i kroppen. Han ville bruge pistolen, hvis han blev truet. side 5 Han var og er fortsat medlem af banden Brothas. Han kendte ikke nærmere til de skyderier, som der var rundt omkring; men han havde hørt rygter. Det gjorde man, når man var i den "branche", det vil sige i et kriminelt miljø eller bandemiljø. Der havde været skyderier mod hans kammerater og i det områ-de, hvor han boede. Det gav derfor mening for ham at købe et våben. Med sin tatovering på halsen reklamerede han for sit tilhørsforhold, og han var en af dem, som "man" gerne ville have sat ud af spil. Da han modtog pistolen, virkede den ikke. Han gav den til en kammerat, som havde forstand på våben. Kammeraten sagde, at pistolen var slidt op indven- dig. Han ville derfor hente den anden pistol. Han havde købt to pistoler, men der gik lidt tid, før han kunne få den anden pistol. Den 24. september 2018 havde Person 1 og nogle andre kammerater fra Vej 2 fortalt, at de om morgenen havde været ude og gå. De hav-de set politiet ved det sted, hvor han havde gemt våbenet. Senere på dagen gik han hen til stedet. Alt lå, som han havde lagt det. Da han ikke umiddel-bart kunne se, at politiet havde taget pistolen, tog han den frem. Han lagde ikke mærke til, at politiet havde udskiftet pistolen. Den var fortsat pakket ind i hans hvide Armani T-shirt. Tiltalte har adspurgt af forsvareren forklaret, at han var nødt til at have et vå- ben. Det havde ikke noget med Brothas at gøre. Der var ingen fra Brothas, der havde bedt ham om at anskaffe et våben. Han havde problemer med folk fra forskellige bandegrupperinger, og det var derfor, at han havde meldt sig ind i Brothas. De konflikter, som han havde, var hans egne. Konflikterne havde ikke noget med Brothas at gøre. Han interesserede sig for våben. Han så videoer på nettet, hvor der bliver skudt til måls. Det var ikke, fordi han var radikaliseret. Han interesserede sig for mange mærkelige ting. Han kunne også godt lide at se videoer, hvor folk pudsede våben og skilte dem ad. Vedrørende videoen af 28. september 2018 fra politiets overvågning af gem- mestedet for pistolen bekræftede tiltalte, at det er ham, der ses sammen med Person 1. Han kunne godt huske den taske, som han havde på. Han havde tre til fire tasker af den slags, som han havde købt hos Kaufmann i Hundige Cen- teret. Tiltalte har vedrørende forhold 2-4 forklaret, at han kender Forurettede 1. Forurettede 1 er Udeladt. Han havde set Forurettede 1 et par gange; men de havde aldrig talt sammen. Han havde blandt andet set Forurettede 1 på stationen og havde også handlet hash med ham. Han kender også Forurettede 1 fra Facebo-ok, hvor han fulgte ham. De var "venner" på Facebook, da han havde hørt Forurettede 1's Udeladt i mange år. side 6 Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at Forurettede 1 handlede med hash. Det er ikke sikkert, at Forurettede 1 ville mene, at de kender hinanden. Tiltalte blev af anklageren foreholdt "rapport drabsforsøg" (ekstrakt 1, side 344), hvoraf fremgår, at tiltalte den 23. september 2018 kl. 03.09 havde la-vet en Googlesøgning på "skud hundige". Hertil forklarede tiltalte, at han fik en video på Snapchat. På videoen kunne han se Forurettede 1, som sad i en bil og skreg. Forurettede 1 råbte, at han var blevet skudt. Det fremgik, at Forurettede 1 var på vej til Sverige. Videoen må være sendt fra en person, der var til stede i bilen. Videoen var ikke fra Forurettede 1, da de ik-ke er venner på Snapchat. Han ved ikke, hvem han fik videoen på Snapchat fra. Han lagde ikke mærke til navnet på afsenderen. Det var en kort video-besked. Videoer på Snapchat slettes automatisk, når man har set dem. På vi-deoen så han Forurettede 1 med bukserne smøget op. Man kunne se et lille skudhul på Forurettede 1's ben. Det var derefter, at han søgte på "skud hundige". Klokkes-lættet husker han ikke præcist. Han lavede stort set det samme hver dag, og det var derfor svært at huske dagene fra hinanden. Han fik fortalt, at Forurettede 1 havde fået patronen ud af knæet i Sverige. Foreholdt, at det af samme bilag fremgår, at han om morgenen den 23. sep- tember 2018 kl. 10.28 havde lavet en Googlesøgning på "mand skudt i hun- dige", forklarede han, at han søgte på alt muligt. Han havde også søgt på et skyderi mod en kammerats lejlighed, selvom han vidste alt om skyderiet fra kammeraten. Han søgte på alle skyderier, da han var nysgerrig. Det gjorde alle i den kriminelle verden. Tiltalte blev foreholdt, at det af "rapport drabsforsøg" (ekstrakt 1, side 345), fremgår, at han samme morgen kl. 10.36 havde lavet en Googlesøgning på "sådan vasker du krudtslam". Tiltalte forklarede, at han søgte på alt muligt forskelligt, der interesserede ham. Tiltalte har vedrørende forhold 5 forklaret, at han ikke vidste, hvilken pistol han ville få. De havde aftalt, at det skulle være en større kaliber end den Mauser kaliber 7,65 mm, som han allerede havde fået. Han vidste ikke, hvor længe der ville gå, før han fik pistolen. De havde fra starten aftalt, at han skulle have to pistoler for 8.000 kr. Han betalte 5.000 kr., da han modtog den første pistol. Han skulle betale det resterende, når han fik den anden pi-stol. Han fik tilbudt to pistoler, og derfor købte han to. Hvis han var blevet tilbudt tre, havde han købt alle tre. Pistolen hentede han dagen før, at han blev anholdt med den i bussen. Forin-den anholdelsen havde han været til samtale i Kriminalforsorgen i Roskilde. Han havde pistolen med til samtalen, da der var en del personer, som han ik-ke havde det så godt med, der også gik til samtale i Kriminalforsorgen. Han side 7 følte sig ubeskyttet uden pistolen. Han ville også have taget pistolen med, hvis han gik i Hundige Storcenter, da han kunne møde nogen, der ville ham ondt. Tiltalte har vedrørende forhold 6 forklaret, at han havde været i Gersagerpar- ken i Greve, men det var ikke et sted, hvor han normalt kom. Han kender Forurettede 2. Forurettede 3 havde han solgt hash til et par gange; men han kender ham ikke som sådan. Han havde ikke noget udestående med dem. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han hørte, at der var blevet skudt mod de to. Han fik det at vide ca. 10 minutter efter, at det var sket. Han befandt sig i Bilka i Ishøj, hvor han var i gang med live Odds'et. Han modtog en snapchat fra en kammerat, der havde filmet politiet og skudhuller i Gersagerparken. Efterfølgende blev han ringet op af en anden kammerat, som fortalte om skyderiet. Det var helt normalt, at man hørte om sådan no-get med det samme. Han søgte herefter på skyderiet på nettet. Han var nys-gerrig. Det ville han også gøre, hvis der var skyderi i Jylland. Han talte med en kammerat om skyderiet på vejen hjem fra Bilka. Det var om aftenen. Han havde spillet på nogle brasilianske kampe. De kampe bliver kun spillet om af-tenen mellem klokken 22 og 24. Han blev irriteret over de henvendelser, der indløb, fordi første halvleg næsten var ovre, så han havde travlt. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han havde tre mobiltelefoner i sin mavetaske, da han blev anholdt. Det var to iPhones og en Samsung. Det var tilfældigt, hvilken han brugte. Tiltalte blev foreholdt udskrift fra sin telefon (ekstrakt 1, side 393), hvoraf fremgår, at han den 7. oktober 2018 kl. 12.26 havde foretaget en Googlesøg- ning på "sådan vasker man fingeraftryk af våben". Tiltalte forklarede, at han bare samlede alle informationer om våben. Det var for at samle viden. Det gjorde politiet sikkert også. Tiltalte blev foreholdt "rapport mistankegrundlag" (ekstrakt 1, side 397), hvoraf fremgår, at han den 7. oktober 2018 kl. 22.16 havde foretaget en Googlesøgning på "skyderi ishøj". Tiltalte forklarede, at han søgte, fordi han var nysgerrig. Tiltalte forklarede, at han havde været medlem af banden Brothas i to et halvt år. Han havde fået lavet en Brothas tatovering på halsen. Han meldte sig ind, fordi han kort efter løsladelse blev overfaldet med hamre og køller. Alene havde han ingen magt, og det var derfor bedre for ham at være med-lem af en bande. Banden stod bag ham og passede på ham. Han brød sig ikke om at gå alene. side 8 Forurettede 1 har vedrørende forhold 2-4 forklaret, at han er Udeladt, og han har boet i By 3 hele sit liv. Han kender tiltalte lidt fra By 3, hvor alle kender alle. Han og tiltalte har fælles venner og bekendte; men de er ikke venner. De er blot bekendte og hilser på hinanden. De er "venner" på Face-book; men han har flere profiler på Facebook og med tusindvis af "venner", fordi der er mange, der følger hans Udeladt. Han har nok også handlet hash med tiltalte. Han har i perioder solgt lidt hash for at dække sig eget forbrug. Han ligger ofte inde med store pengebeløb, og det er rigtigt, at han før episo- den her havde haft 100.000 kr. liggende; men det beløb stammede ikke fra hashhandel. Den 22. september 2018 sad han i sit køkken og så fjernsyn og røg en joint, da det ca. kl. 22.10 - 22.30 bankede på døren. Han kiggede ud gennem glas-set i døren og kunne se, at der udenfor stod en person med kasket på og ho-vedet bøjet forover. Han kunne ikke se ansigtet; men han troede, at det var hans kammerat Person 2, fordi Person 2 ofte står på den måde og kigger ned på sin telefon Da han åbnede døren, kiggede manden op, og han kunne nu se, at manden var maskeret. Endnu en maskeret mand kom rundt om hjørnet ved postkas-sen, og den første mand tog en pistol frem og rettede den mod ham. Han fik en fornemmelse af, at der stod flere udenfor, men kan ikke sige det med sik- kerhed. Manden med pistolen sagde: ”Hvad så” , da han tog pistolen frem. Vidnet tog sine hænder op og sagde: ”Slap af – jeg har penge” eller lignende. De stod i gangen. Han følte, at det var et røveri. Manden med pistolen virke-de både truende, oppe at køre og presset, og han forekom meget opsat på, at vidnet skulle give ham et eller andet. Han husker dog ikke, om manden sag-de, hvad han ville have. Han blev ved med at sige til manden, at han havde penge. De gik alle tre ind i huset. Han følte sig meget truet. Manden med pistolen havde hele tiden pistolen rettet mod ham. Vidnet og manden med pistolen gik ud i køkkenet, hvor vidnet skulle finde pengene, mens den anden mand gik op på 1. sal og kiggede. Vidnet havde 10.000-11.000 kr. liggende i kon-tanter i en køkkenskuffe. Manden med pistolen sagde, at han gerne ville have pengene, og han gav manden pengene, hvorefter denne lagde pengene i lom-men. Pengene var ikke pakket ind i noget. Vidnet blev foreholdt, at han ifølge "afhøringsrapport" (ekstrakt 1, side 235, 2. sidste afsnit) ved afhøring den 21. januar 2019 skulle have forklaret: ” Afhørte sagde til personen med pistolen, at han i sin skuldertaske i køkke-net, havde nogle penge, som de kunne få, hvorefter afhørte fra sin skulder-taske fremtog 10-11000 kr. i kontanter og rakte dem frem mod ham. Afhørte tog pengene med sin venstre hånd, mens han holdt tasken i sin højre hånd. side 9 Personen der pegede på afhørte med pistolen sagde, "Nej"og at afhørte skulle ligge dem ned i tasken igen og give ham hele tasken, hvilket afhørte gjorde.” Vidnet forklarede, at det var rigtigt, at han havde forklaret sådan til politiet; men det var noget, som han var blevet truet til at sige. Omkring 14 dage efter skudepisoden blev han omringet af 4-5 maskerede personer, da han skulle i kiosken for at hente cigaretter. Personerne, som han ikke ved, hvem er, true-de ham til at sige, at det var tiltalte, der havde gjort det. De sagde til ham, at han skulle sige til politiet, at det var ham fra videoen med Forurettede 4, der havde lavet røveriet, og de sagde, at det ville gå ud over hans familie, hvis han ikke sagde, at det var tiltalte, der havde gjort det. Men det var ikke tiltalte, og han ved ikke, hvem de to mænd ved røveriet var. De penge, han gav til manden med pistolen, var ikke i en taske. Der var ikke noget med nogen taske. Han gav kun pengene til manden. Han havde haft en skuldertaske af mærket Armani; men den havde han solgt til tiltalte for om- kring halvandet år siden, hvor han havde nogle ting til salg, og tiltalte kom forbi med en kammerat. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke kunne sige noget om de personer, der opsøgte ham på gaden og truede ham til at sige, at det var tiltalte, der var gerningsmanden. De stoppede ham i en tunnel og puttede en pistol i munden på ham. På ny adspurgt af anklageren forklarede han, at han ikke husker, om politiet havde kontaktet ham, inden han blev truet på gaden; men han talte først med politiet efter, at han var blevet truet. Vidnet blev på ny foreholdt, at han ifølge "afhøringsrapport"(ekstrakt 1, side 236-237) den 21. jauar 2019 skulle have forklaret: ” Afhørte kom nu i tanke om, at han havde glemt at fortælle noget i forhold til gerningsmanden. Af-hørte havde da han stod i køkkenet og kort talte med personen med pistolen, genkendt hans stemme. Afhørte oplyste, at han ikke havde set ham før, men havde bemærket hans stemme i en Forurettede 4 video, hvor personer fra Hundige demonstrerede mod ham. Afhørte havde set optagelsen mange gan-ge – måske 5-6 gange – og seneste ca. en uge inden denne episode. Afhørte oplyste, at han havde set den så mange gange, fordi han synes personerne opførte sig så åndssvagt. Afhørte havde også vist den til flere af sine venner og talt med dem om personernes opførsel.” Vidnet bekræftede, at han forklarede sådan til politiet; men det passede ikke. Han valgte at tale med politiet, fordi han gerne ville have sin sag for retten, så de kunne finde ud af, hvem der havde gjort det, og så han kunne få erstat-ning. Han ville gerne have, at politiet fik fat i personerne. Han har set Forurettede 4 videoen, og han udpegede tiltalte på videoen. Han husker ikke, om han havde bestemt, hvad han ville gøre, da han kontaktede politiet. Han side 10 var bange for de trusler, som han havde fået. Han har i dag sagt sandheden for ikke at få tiltalte uskyldigt dømt. Så ville tiltaltes "brødre" komme efter ham. Da manden med pistolen havde fået pengene, bad han vidnet gå ind i stuen og sætte sig i sofaen. Den anden mand var stadig ovenpå. Manden med pi-stolen sagde; ”Lad os se, hvor sej en Udeladt du er – hvis jeg skyder dig i knæet, melder du det så til politiet?” Samtidig pegede manden med pistolen mod hans overkrop. Vidnet gentog, at han ikke ved, hvem manden med pistolen var. Han bad manden om at lade ham gå, og i mellemtiden kom den anden mand ned. Pludselig var det, som om den anden mand signalerede eller sagde, at manden med pistolen skulle skyde vidnet. Han kunne ikke høre, hvad de to sagde til hinanden; men det var den opfattelse, han fik. Den anden mand sad og kiggede ind i skabet under fjernsynet, som om han ledte efter noget. Man-den med pistolen skød vidnet i benet lige over knæet. Han stod ca. halvanden meter fra vidnet, da han skød. Han ved ikke, hvorfor manden pludselig skød ham. De sagde på et tidspunkt, at han måtte have noget mere, så måske var det, fordi de ikke var tilfredse med udbyttet. Lige inden manden skød, sagde han: ”Hvad siger du mand?” eller lignende. Da vidnet var blevet skudt, sagde manden: ”Der var du heldig” , og han pegede nu på vidnets overkrop med pi-stolen. Vidnet rejste sig for at komme ud ad havedøren. Inden han fik fat i håndtaget, så han, at personen, der nu stod ca. en meter fra ham, rettede pi-stolen mod hans overkrop og trykkede på aftrækkeren flere gange. Han for-nemmede det psykisk nærmest, som om han blev ramt i siden, og han tog ar-mene op for at skærme sig. Pistolen jammede eller lignende, og manden blev ved med at trykke på aftrækkeren; men han så ikke manden tage ladegreb. Manden kiggede på pistolen, som om han ikke kunne forstå, hvad der skete. Denne del af episoden tog ca. 10 sekunder, og det hele varede måske halvan-det minut. Efterfølgende forlod manden huset via hoveddøren, mens vidnet selv løb ud ad havedøren. Han tror, at den anden mand var smuttet, inden han blev skudt i benet. Han kunne se, at mændene løb ud ad hoveddøren, da han var kom-met et par skridt ud i haven. Han gik derfor tilbage til huset og låste hoved-døren. Han så på sit knæ og ledte efter en telefon; men mændene måtte have taget hans mobil, for han kunne ikke finde den. Han gik derfor hjem til sin mor, der bor fire blokke fra ham, og bad hende om at køre ham på hospitalet. Hans mors ven, der var på besøg, havde en bil. Han gik sammen med sin mor tilba-ge til sin lejlighed, så han kunne ryge en joint, inden han skulle på hospitalet. Blødningen stoppede ret hurtigt. Efter ca. 30 minutter kørte hans mor og hendes ven ham på hospitalet. side 11 Vidnet forklarede på forespørgsel, at der ikke var nogen, der filmede i bilen på vej til hospitalet. Lægen fandt en patron i knoglen i hans lår, og knoglen var brækket. Han var indlagt i ca. halvandet døgn. På hospitalet sagde han, at han var blevet skudt på gaden. Det gjorde han, fordi han på det tidspunkt nogle gange havde sin datter derhjemme, og han var bange for at miste retten til samvær. Han anmeldte det ikke med det samme, fordi han var bange. Han ved ikke, hvem han var bange for. Da politiet kontaktede ham, anmeldte han det. Poli-tiet kom hjem til ham, og han viste dem, hvordan det var sket. Han havde fundet patronen på gulvet og lagt den i en pose uden at røre ved den. Da po-litiet kom, lagde han den tilbage på gulvet, så de kunne se, hvor den havde ligget. Patronhylsteret, der lå bag sofaen, fandt han først, da politiet kom. Patronen sidder stadig i hans lårknogle, fordi lægerne har vurderet, at det er bedst ikke at fjerne den. Den er nu nærmest indkapslet i knoglen. Han har of-te ondt i benet, og han kan ikke rigtigt gå eller løbe uden at få ondt. Retsformanden spurgte ind til eventuelt erstatningskrav og herunder også til, hvorfor vidnet i starten af oktober angiveligt havde meddelt den bistandsad- vokat, som han efter eget ønske havde fået beskikket, at han ikke længere ønskede advokatens bistand. Vidnet forklarede, at han blev utilfreds med, at advokaten sagde, at han ikke selv kunne møde til hovedforhandlingen, men ville lade en anden advokat møde for sig. Desuden havde han hørt, at man højst kunne få 9.000 kr. i er-statning, og så kunne det være lige meget. Fordi han er "hashoman", fik han heller ikke rigtig taget sig sammen til måske at finde en anden advokat. Vidne 1 har vedrørende forhold 2-4 forklaret, at hun er mor til Forurettede 1. De har et meget tæt forhold, og de bor også tæt ved hinanden. Hun kender ikke tiltalte. Hun sad hjemme sammen med en kammerat og så tv, da Forurettede 1 kom hum-pende ind og sagde, at han var blevet skudt. Han sagde, at hun skulle kom- me, og løb ud ad døren igen. Hun løb med ham hjem. Hun var helt forvirret. Hun sagde, at de skulle køre på hospitalet; men Forurettede 1 ville først ryge en jo-int. Den kammerat, som hun havde set tv sammen med, havde en bil, som de derpå kørte Forurettede 1 på hospitalet i. Forurettede 1 fortalte lidt om, hvad der var sket. Han sagde, at han var blevet sat ned i sofaen og skudt i benet. Efterfølgende var der blevet skudt efter ham igen. Forurettede 1 sagde ikke så meget mere på det-te tidspunkt, fordi han fik det psykisk dårligt og var meget påvirket af situati-onen. På forespørgsel bekræftede vidnet, at hun var på snapchat. Der var ingen, der filmede eller sendte snapchat fra bilen på vej til hospitalet. Det er hun sik- side 12 ker på. Det var hendes kammerat, der førte bilen. Hun sad selv på passager- forsædet ved siden af. Hun kan måske have taget et billede af Forurettede 1, som hun via snapchat sendte til hans søster; men det var senere, da han lå i sengen på hospitalet. Dagen efter var hun hjemme hos Forurettede 1 for at finde et par bukser til ham. Hun fandt da på gulvet en hel patron, som hun lagde i en plasticpose. Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge "afhøringsrapport" (ekstrakt 1, side 286) den 23. januar 2019 skulle have forklaret: ”Afhørte så, at der midt på gulvet i stuen, lå en patron, som hun hjalp Forurettede 1 med at ligge i en plasticpose. Afhørte ringede herefter til Person 3 og sagde, at de skulle på hospita-let. Afhørte kom dog i tvivl om hun ringede til ham, eller om hun bare gik tilbage og sagde, at de skulle på hospitalet, men i hvert fald kørte han dem først til Glostrup Hospital, og derefter videre til Hvidovre skadestue. ” Vidnet forklarede, at det først var dagen efter, at hun fandt patronen på gul-vet. Vidnet blev fra samme rapport videre foreholdt: ”Ca. 10 dage efter episo-den, hjalp afhørte Forurettede 1 med at gøre rent. Her fandt hun mellem sofaen og vinduespartiet et hylster, som hun ligeledes hjalp med at få puttet i en pla- sticpose ”. Vidnet kunne ikke huske at have forklaret sådan. Hun har gjort rent hos Forurettede 1, men kan ikke huske at have fundet noget patrionhylster. Da Forurettede 1 kom hjem fra hospitalet, tog han ophold hos hende. Han fortalte da lidt mere om, hvad der var sket. Han fortalte hende, at mændene, der kom ind i lejligheden, råbte og skreg, og de havde masker på. De tog hans taske med penge og hans telefon, og det var derfor, at han kom over til hende, for-di han ikke kunne ringe. Den taske, som de tog, var en firkantet, sort Arma- niskuldertaske. Forurettede 1 havde fået den af sin ekskæreste, som han stadig har et godt forhold til. Han var meget glad for den, og den taske ville han ikke sælge, selvom han manglede penge. Politiassistent Vidne 2 har vedrørende forhold 2-4 forklaret, at han vist i slutningen af september fik en opgave med, hvad de i første omgang re- gistrerede som ”personfarlig undersøgelse” . Politiet havde fået oplysning om, at der var en person, der var blevet skudt i knæet. Han fandt ud af, at det var Forurettede 1, der var blevet skudt. Forholdet var ikke anmeldt, og han skulle tale med forurettede, så han lagde en ringeseddel i Forurettede 1's postkasse. Efter et stykke tid ringede Forurettede 1 til ham, og de aftalte et tidspunkt, hvor de skulle komme ud til ham. Da de ankom, virkede Forurettede 1 lidt trykket. Han gik på krykker, og de fik forevist et skudhul i hans ben. I forbindelse med afhøringen fremviste Forurettede 1 i hjemmet et tomt patronhylster og en hel patron. Forurettede 1 fortalte, at han havde flyttet den patron, der var hel, side 13 fra gulvet; men at han havde lagt den tilbage, hvor han havde fundet den, da de skulle komme. Hylsteret havde han ikke rørt ved. Da de spurgte ham, om han kunne genkende gerningsmændene, fortalte Forurettede 1, at han mente, at han kunne genkende den ene fra en YouTube video med Forurettede 4. Vidne 3 har vedrørende forhold 6 forklaret, at han havde boet i Boligområde i snart 11 år. Han var hjemme i lejligheden med sin familie om aftenen den 7. oktober 2018. De så fjernsyn. Pludselig hørte de skud. Det var ikke første gang, at han hørte skud i Boligområde, så han kunne godt høre forskel på, om det var skud eller fyrværkeri. Han hørte, at skuddene kom fra gårdområdet mellem de to boligblokke. Hans stue og altan vender ud til gårdområdet. Lejligheden er på fjerde sal. Han gik ud på altanen. Sky-deriet var stoppet, men han så to mænd flygte på en knallert. De kørte forbi hans opgang i modsat retning af butikscenteret Waves. Han kunne ikke se, hvor der var blevet skudt. Hans kone kontaktede politiet, og han gik ned på gaden for at se, om der var nogen, der var blevet ramt. Han fandt ud af, at der var skudt mod en bænk, hvor de havde grillet tidligere på aftenen. Der er bænke rundt omkring ved opgangene, og om aftenen, når det er mørkt, er det typisk der, at de unge samles. Der var forskellige grupperinger i området. Politibetjent Vidne 4 har vedrørende forhold 6 forklaret, at han sammen med en kollega blev sendt til Gersagerparken vedrørende en anmeldelse om skyderi. De var den første patrulje, der kom frem til gerningsstedet. Det blev oplyst, at de forurettede befandt sig i en lejlighed. Han gik op i lejligheden for at afhøre dem. De to forurettede fortalte, at de havde siddet på en bænk, og så var der blevet skudt efter dem. De forurettede gav signalement af ger-ningsmændene, der var ankommet på en knallert. Den ene gerningsmand var stået af knallerten og havde skudt, og så var de kørt derfra. Forurettede 2 har vedrørende forhold 6 forklaret, at han bor i Boligområde. Den 7. oktober 2018 havde han været i centeret med en kam-merat, Forurettede 3. De gik tilbage til Gersagerparken, hvor de satte sig på en bænk for at se fodbold på en iPad. Bænken var place-ret ud for Gersagerparken nr. 135. Han husker ikke, hvor længe de havde siddet der, da der kørte en knallert forbi. Efter et par minutter kørte den forbi igen. Der sad to personer på knallerten, der kørte på cykelstien ca. 15 meter fra bænken, hvor de sad. Knallerten stoppede, og den ene mand hoppede af. Manden spurgte, hvem de var. De svarede ikke. Vidnet sagde til sin ven, at de skulle løbe fra stedet. Manden, der var hoppet af knallerten, stillede sig op foran dem. Han var ca. 15 meter fra dem. Han var høj og lidt "halvpumpet". Den anden mand var lil-le og gik den første mand til skuldrene. Den største af mændene var på højde side 14 med vidnet. Mændenes ansigter var helt sorte, så enten var de maskeret, el-ler også var de sorte i huden. Han kunne ikke genkende dem. Han vidste ik-ke, om han skulle svare manden, da han spurgte, hvem de var. Forurettede 3 sagde sit navn; men han ved ikke, om manden hørte det. Man-dens stemme var mørk. Han lagde ikke mærke til, om stemmen lød sur. Pistolen så han, da han rejste sig fra bænken. Han rejste sig ikke op med det samme, da knallerten stoppede. Manden, der var stået af knallerten, blev stå- ende på stien ved knallerten. Vidnet sagde til Forurettede 3, at de skulle løbe, fordi han kunne se, at situationen ikke ville udvikle sig godt. Vidnet begyndte at løbe. Han kan ikke huske, om de løb før eller efter, at manden begyndte at skyde. Det var omtrent samtidig. Herefter forklarede vidnet, at det først var, da han løb, at han hørte skud. Han ved ikke, om der blev skudt mod dem eller op i luften. Han løb bare. Han havde boet i Boligområde hele sit liv og havde ikke tidligere oplevet noget tilsvarende. Han havde ikke efterfølgende været ned ved bænken og kigge. Forevist fotos (ekstrakt 1, side 586) bekræftede vidnet, at det var den bænk, som de sad på. Væggen bag bænken er lavet af beton. Da der blev skudt med pistolen, var de begyndt at løbe. De var nået 5-10 me-ter væk, da der lød skud. De løb mellem blokkene. Forurettede 3, der løb forrest, løb op til en vens lejlighed. Efter ca. 15-20 minutter ringede han til Forurettede 3, og så mødtes de i lejligheden hos Forurettede 3's ven. Vidnet blev foreholdt, at han ifølge "afhøringsrapport forurettet" (ekstrakt 1, side 271-272) den 28. november 2018 skulle have forklaret: "Afhørte huske-de, at der blev afgivet 2 skud, mens han stadigvæk sad på bænken. Afhørte havde efterfølgende været nede ved bænken og set nogle mulige skudhuller i væggen. De var meget tæt på, hvor han havde siddet. Der blev afgivet mini-mum 5 skud, da afhørte løb fra stedet. Afhørte havde bare travlt med at komme væk." Vidnet kunne ikke huske at have forklaret sådan. Der blev ikke afgivet skud, mens han sad på bænken. Det var først, da han var løbet fra stedet. Det var manden, som hoppede af knallerten, der skød. Den anden sad fortsat på knal- lerten. Han husker ikke, hvor manden trak pistolen fra. Han lavede et sving med armen. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han er 186 cm høj. Han kender Tiltalte. Han kunne ikke huske, om skuddene kom før eller efter, at han var løbet om hjørnet. Måske var han løbet rundt om hjørnet. Personen der skød, har ikke kunnet se ham rundt om hjørnet. Forurettede 3 har vedrørende forhold 6 forklaret, at han er side 15 født og opvokset i Boligområde. Den 7. oktober 2018 sad han på en bænk og så fodbold på en iPhone sammen med Forurettede 2. De havde siddet der i ca. 20 minutter. Vidnet bemærkede, at det var mørkt, og han kunne ikke se så meget. Han så nogle personer; men han kunne ikke se, hvem de var. Det var to, der kom kørende på en knallert på cykelstien. Der var ca. 50-60 meter fra bænken til knallerten. Personerne stoppede og spurgte, hvem vidnet og hans kammerat var. De svarede dem ikke. Personerne råbte: "Hvem er I?". Han husker ikke, om det var den ene eller begge, der råbte. Forevist foto (ekstrakt 1, side 586) bekræftede vidnet, at det var den bænk, som de sad på. Bænken står op af væggen. Forevist foto (ekstrakt 1, side 568) bekræftede vidnet, at det var den samme bænk. Personerne stod på fortovet og cykelstien. Han ville mene, at der var 30- 40 meter fra bænken til dem. De svarede ikke personerne, hvem de var. De rejste sig og var klar til at løbe, da de kunne mærke, at der var noget usædvanligt ved det. Det var den måde, som personerne råbte på. Vidnet sagde til sin ven, at de skulle være klar til at løbe. Han havde ingen fornemmelse af, hvor længe episoden varede. Han tal-te ikke med personerne. Han hørte, at der blev skudt. Han så ikke nogen trække noget frem. Han var løbet rundt om blokken, da han hørte, at der blev skudt. Han hørte først skuddene, efter at han var kommet væk fra personer-ne. Personerne var maskerede. Han ved ikke, hvem de var, eller hvordan de så ud. Han løb op til en anden kammerats lejlighed for at være i sikkerhed. Kamme- raten bor ca. 250 meter væk fra nr. 135. Han kendte mange i området. Forurettede 2 kom først til senere. Vidnet blev foreholdt, at han ifølge "afhøringsrapport forurettet" ( ekstrakt 1 side 273-274) den 7. oktober 2018 skulle have forklaret: "Afhørte forklarede, at han sad med sin kammerat på en bænk nær legepladsen ca. bag adressen Gersagerparken 133, 2670 Greve. Han bemærkede en knallert, som kom fra tunnelen, som har forbindelse til Tjurgården. Der sad to personer på knal- lerten, og de var begge mørkklædte. De kørte en runde forbi, og da de kom tilbage anden gang, da standsede de på fortovet ca. 10 m fra afhørte. Per- sonen, som sad bagpå knallerten, råbte dem an "Hvem er i?" Afhørte valgte ikke at svare, da han mente, at det ikke ragede dem. Personen råbte igen "Svar!"Afhørte valgte igen ikke at svare, hvortil personen trak en pistol og skød et skud imod dem." Vidnet kunne ikke huske, om han forklarede sådan under afhøringen hos po- litiet. Tjurgården er et boligområde, som ligger ved siden af Gersagerparken. Han kunne ikke vurdere, hvor knallerten kom fra. Han var ikke sikker på, at side 16 den kom fra Tjurgården. Der blev nok råbt til dem to gange. Han husker ik-ke, om der blev råbt: "Svar". Personen kunne godt have råbt: "Hvem er I?"to gange. Han kunne ikke huske at have forklaret, at der blev skudt mod dem, mens de sad på bænken. Det var meget mørkt, og han kunne ikke se så meget. Han var chokeret over episoden. Skuddene kom først efter, at han var begyndt at løbe. Han ved ikke, om skuddene var tæt på ham. Vidnet blev fra samme rapport foreholdt, at han videre skulle have forklaret: "Afhørte kan ikke huske retningen han løb, men han kunne huske, at skudde-ne kom tættere på, mens han løb væk." Vidnet forklarede, at han ikke kunne huske at have forklaret sådan. Han kun-ne ikke se personernes ansigt og havde ingen ide om, hvem det kunne være. Vidnet blev foreholdt, at det af "afhøringsrapport forurettet" (ekstrakt 1, side 277-278) fremgår, at han den 1. november 2018 skulle have forklaret: "Afhørte forklarede yderligere, at han genkendte B's stemme til muligvis at tilhøre Person 4. Afhørte kunne ikke genkende hverken A eller B ud fra ansigtet, idet det var mørkt og, at de var tildækket. Det var kun ud fra stemmen, at afhørte mente, at det var Person 4, der talte til dem." Vidnet forklarede, at han ikke huskede at have forklaret sådan til politiet un-der afhøringen. Han har hele tiden sagt, at han ikke kunne se, hvem det var, der skød. Vidnet blev fra samme rapport foreholdt: "Afhørte kendte Person 4 og havde mødte ham 3-4 gange i løbet af året, hvor de havde røget en cigaret sam-men og talt lidt om, hvordan det gik. De var ikke venner eller lignende. Af-hørte havde heller ikke noget udestående med Person 4. Afhørte vidste også godt, at Person 4 gik meget sammen med Tiltalte. Afhørte havde på fornemmelsen, at det godt kunne have været Tiltalte, der var A." Vidnet forklarede, at han ikke huskede at have forklaret sådan til politiet. Han kender ikke Tiltalte og ved ikke, hvem han er. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke husker, hvordan politi-ets afhøring foregik. Politiet stillede mange ledende spørgsmål. Det var ikke hans opfattelse, at politiet ville have bestemte svar. Forevist foto (ekstrakt 1, side 568) forklarede vidnet, at han løb til venstre. Han kom ikke ud på vejen, da de løb langs boligblokken. Han kunne ikke se, hvor de to ved knallerten stod, da han løb. Politiassistent Vidne 5 har forklaret, at hun er ansat i Efterretnings- og Analyse Enheden ved Midt- og Vestsjællands Politi og har arbejdet med ban-de- og rockerområdet i 7 år. Enheden følger blandt andet udviklingen i ban-demiljøet. Hun bearbejder oplysninger, som hun modtager fra sine kolleger side 17 og andre kilder. Oplysningerne kan være hændelser og observationer fra ga-den eller sociale medier. Hun validerer oplysningerne i forhold til deres tro- værdighed og det billede, som politiet har i forvejen. For at vurdere, om en person er medlem af eller tilknyttet en gruppe/bande, kigger politiet på den pågældendes adfærd, for eksempel hvem personen an- træffes sammen med. De har også nogle kriterier til vurdering af, om en gruppe personer kan betragtes som en egentlig bande. Bandegrupperingen Brothas blev pludselig synlig i Hundige i sommeren 2018. Politiet så personer i området, der tydeligt markerede sig med kasket-ter og tatoveringer. Det var politiets vurdering, at Brothas gerne ville sætte sig på Hundigeområdet. Der var imidlertid en lokal gruppe, der havde "styret" Hundige, før Brothas kom til. Politiet valgte at kalde denne gruppe for Hundige Gruppen. Boligområderne Askerød og Gersagerparken i Hundi-ge ligger tæt på hinanden. Brothas havde relationer til Askerød. Hundige Gruppen var trukket over til Gersagerparken. Der var i oktober 2018 kon-flikt mellem grupperingerne vedrørende narkomarkedet i området med mar-keringer af territorium og voldelige episoder, herunder også med skyderier. Det var ikke politiets opfattelse, at Brothas i Hundige var i konflikt med an-dre end Hundige Gruppen. Som det ser ud i dag, er det Brothas, der sidder mest på Hundigeområdet, mens Hundige Gruppen er gået i opløsning. Det er vidnet, der har udarbejdet dokumentationsrapport af 21. februar 2019 om konflikten mellem Brothas Hundige og Hundige Gruppen. Vidnet blev fra dokumentationsrapporten (ekstrakt 1, side 629) foreholdt no-tat: "16-09-2018 Drabsforsøg - Flere anmeldelser om skud i Gersagerparken ud for nr. 139 i Greve. En knallert set køre hurtigt fra stedet kort efter. For-urettede gemte sig i et buskads, han forklarede, at han havde siddet på en bænk u.f. nr. 139 sammen med en ven (som han ikke ville oplyse navnet på), da der kom en knallert kørende og affyrede seks skud mod dem. Forurettede løb fra stedet og vennen kørte fra stedet i en mørk bil. Flere patronhylstre fundet på stedet og der blev konstateret skudhuller i en betonvæg. De foru-rettede har relationer til Hundige Gruppen." Vidnet forklarede, at de to forurettede i Gersagerparken ikke var medlem af Hundige Gruppen, men havde venskabelige relationer til den gruppering. Hun var ikke bekendt med, om der var mistænkte fra Brothas til dette for-hold. Vidnet blev foreholdt notat: "19-09-2018 Skudsikkervest -Under tilsyn i Gersagerparken bemærkede vi en gruppe på syv unge mænd, som stod på p- pladsen ud for nr. 133. 2 af mændene forsvandt hastigt ind i Gersagerpar-ken, da vi drejede ind på p-pladsen. Vi rettede kontakt til sagens personer, side 18 som var forblevet på stedet. De oplyste, at de ikke var i konflikt med nogen. Under samtalen kom det dog frem, at de var trætte af Brothas og at de for- søger at få magten i Hundige og Mjølnerparken. En person iført skudsikker vest, oplyste herunder, at han var tidligere medlem af såvel LTF som Brot-has, og at han et par dage forinden var blevet forsøgt skudt i Kbh." Vidnet forklarede hertil, at det kunne være en oplysning, som var kommet fra en patrulje. Brothas havde været forankret i Mjølnerparken i København, og det var det, der blev refereret til. Brothas i Hundige var ikke på daværende tidspunkt samme gruppe som Brothas i København, men en slags allieret el-ler underafdeling. Det var grupperingen i København, som kom først. Hun ved ikke, hvordan gruppen i Hundige opstod. Der var relationer mellem per-soner fra de to Brothas afdelinger. Når politiet antræffer folk med skudsikre veste, er det for politiet en indikation på, at situationen i bandemiljøet er an-spændt, og at der kan være noget under opsejling. I konfliktperioder ser de mange flere med skudsikre veste. Vidnet blev foreholdt notat: "20-09-2018 Vagter -Person oplyste, at ban- degrupperinger havde vagter/patruljer, der gik kørte rundt på cykel i områ-det for at spotte personer fra den anden gruppering. Såfremt der blev spot-tet en person kunne vagterne tilkalde assistance via walkie talkie." Vidnet forklarede, at denne oplysning kunne stamme fra en politibetjent eller en borger. Når der omtales vagter/patruljer, betyder det, at gruppen holdt øje med, hvem der kom til og fra området. Grupperne havde et internt meldesy-stem. Vidnet blev foreholdt notat: "24-09-2018 Konfiskation af 2 skudsikre veste - KONFISKATION, STRAFFELOVENS 77A: Mistænkte førte en sølvgrå Seat Altea, ad Ishøj Strandvej mod sydvest. Køretøjet bragt til standsning i visi- tationszonen. To personer sås i køretøjet med tilknytning til bandemiljøet. Begge visiteret og køretøjet ransaget. To skudsikre veste og to hammer fun-det i bilen. Mistænkte forklarede at vestene var hans, da han var blevet skudt for nylig ifm. bandekonflikten. Mistænkte relateret til Brothas Hundi-ge." Vidnet forklarede, at man ofte så, at flere personer kørte sammen og havde veste med til hinanden. Vidnet blev foreholdt notat: "25-09-2018 Skudhuller i vindue i Askerød - Skudhuller/anslagsmærker i rude, Adresse 4, By 1. Til-gået oplysninger til P08 om, at der var anslagsmærker efter skud i rude i lejlighed beliggende: Adresse 4, By 1, hvilke skulle hid-røre fra skyderi tirsdag 240918 kl. 2019. Undersøgelse på stedet viste, at der var afgivet 3 skud mod vinduet fra ca. 7 m afstand. 2 skud var gået gen-nem ruden og 1 skud havde ramt vinduesrammen. Udenfor fandtes 2 stk. 9 mm patronhylstre. 2 skudhuller i væggen i lejligheden. Vidne oplyste, at ha- side 19 ve set 2 personer på knallert ifm. skyderiet. Ved søgning i opgangen fandtes en pose med revolverammunition i skjult VVS rum, ca. 5 m fra lejligheden. Lejlighedens beboer er relateret til Brothas Hundige." Vidnet forklarede, at grupperingerne en gang imellem skød mod hinandens lejligheder. Vidnet blev foreholdt notat: "Søndag den 7. oktober 2018 skyderi i Gersa- gerparken uf. 135, 2670 Greve. To maskerede mænd på knallert afgav mel-lem fire og ti skud mod to personer, der sad på en bænk. De to forurettede, som vurderes at have relationer til Hundige-Gruppen, undløb fra stedet. Mistænkte i sagen har stærke relationer til Brothas Hundige. " Hertil forklarede vidnet, at der havde været to mistænkte. Hun vidste ikke, hvem det var. De forurettede havde relationer til Hundige Gruppen, enten fa- miliemæssige eller venskabelige. Vidnet blev foreholdt notat: "Mandag den 8. oktober 2018 blev der affyret skudt imod en person med stærke relationer til Brothas Hundige. Skyderiet fandt sted i Adresse 5, By 4. To biler blev set forla-de stedet -senere fundet påsat og i brand i Hvidovre. Forurettede i denne sag er identisk med mistænkte gerningsmand fra skudepisoden dagen før i Gersagerparken i Greve." Vidnet forklarede, at Tybjergparken ligger relativt tæt på Hundige. Dette kunne være en gengældelsesaktion i forhold til episoden den 7. oktober 2018, det, som politiet internt kalder en "bytter". Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at oplysningerne, som fremgår af dokumentationsrapporten, er oplysninger, der som tidligere forklaret er vali- deret ud fra, hvad politiet ellers er i besiddelse af og modtager af oplysninger. Hvis man er interesseret i det materiale, der ligger til grund for notaterne, må man søge om aktindsigt i det. Dokumentationsrapporten er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som forelå dengang. Selve efterforskningen af de enkelte episoder har man ikke i Efterretnings- og Analyse Enheden noget at gøre med. Hun har ikke opdate-ret dokumentationsrapporten i forhold til, hvad der siden måtte være sket i de enkelte sager. Man går ikke løbende ind og retter notaterne i forhold til forløbet af efterforskningen. Når stemningen er anspændt i bandemiljøet, ifører bandemedlemmer sig ofte skudsikre veste; men det sker da også, at de støder på folk i skudsikre veste, når der ikke er konflikt. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der blev oprettet visitationszone i Hundige omkring oktober 2018. Zonen er nu lukket. De oprettede zonen side 20 som følge af de episoder, der havde været i området. Visitationszoner opret-tes præventivt. Der var også et visitationsområde i Ishøj. Hun ved ikke, hvor stort området i Ishøj var. Forevist tabel (ekstrakt 1, side 640) forklarede vidnet, at det er en oversigt over de hændelser, som der havde været op til indførelsen af visitationszo-nen. Politiassistent Vidne 6 har forklaret, at han er ansat i Efterretnings- og Analyse Enheden ved Københavns Vestegns Politi. Han har udarbejdet en dokumentationsrapport af 25. september 2018 om konflikt mellem bandeg- rupperingen NNV og Brothas. NNV-gruppen holder til på Nørrebro i Kø- benhavn. Vidnet blev fra dokumentationsrapporten (ekstrakt 1, side 628) foreholdt no-tat: "Lørdag den 15. september 2018 kl. 0052 ud for Heimdalsgade 2, 2200 København N. Anmeldelse om skyderi. Ingen personer ramt. Der er flere sigtede i sagen, og flere af de sigtede er, ifølge politiets vurdering, medlem-mer af Brothas." Vidnet blev videre foreholdt notat: "Lørdag den 15. september 2018 kl. 2209 ud for Ishøj Parkvej 2, 2635 Ishøj. Anmeldelse om skyderi mod et køretøj. Tre personer blev beskudt, hvoraf to blev ramt. Den ene af de to ramte er, ifølge politiets vurdering, medlem af Brothas. " Vidnet forklarede, at den sidste episode var en "bytter" for den første. Heim- dalsgade er et sted, hvor gruppen NNV kan træffes. Det er politiets erfaring, at der i bandemiljøet er en uskrevet regel om, at der i de voldsomme konflik-ter skal ske gengældelse inden for 24 timer; men det er ikke altid, at der kommer en gengældelse. Vidnet blev foreholdt notat: " O nsdag den 19. september 2018 kl. 1949 på Ragnhildsgade, 2100 København Ø. Anmeldelse om skyderi. Skud afgivet fra køretøj mod en gruppe af personer, der befandt sig i Ragnhildsgade. En person ramt. Der er flere sigtede i sagen, og flere af de sigtede er, ifølge politiets vurdering, medlemmer af Brothas. " Vidnet forklarede, at Ragnhildsgade er en del af det område, hvor politiet vurderer, at NNV holder til. I notaterne er der dels tale om faktuelle oplys- ninger, for eksempel at der var afgivet skud, og at en person var ramt, dels politiets vurderinger. Vidnet blev foreholdt notat: "Lørdag den 22. september 2018 kl. 2027 ved Hækmosen/Sortemosevej, 2730 Herlev. Efter en anmeldelse om mistænkeligt forhold standsede en patrulje et køretøj. I køretøjet befandt sig fire perso-ner, hvoraf en, ifølge politiets vurdering, er medlem af NNV-gruppen. To af personerne i køretøjet var iført skudsikre veste." side 21 Vidnet forklarede, at der ikke er tale om fast organiserede bander med fast opholdssted eller klubhus som for eksempel de gamle kendte rockerbander, men om såkaldte gadebander uden fast opholdssted. Det er hans opfattelse, at NNV også har en tilknytning til Herlev. Når de kører med skudsikre veste, er det erfaringsmæssigt, fordi situationen er, så de vil beskytte sig. Det er ik-ke normalt at gå med skudsikker vest, når der ikke er konflikt; men der kan være enkelte, der også uden for konfliktperioder ses med vest. Vidnet blev foreholdt notat: "Tirsdag den 25. september 2018 kl. 2233 på Rentemestervej, 2400 København NV. Anmeldelse om skyderi mod et køre-tøj. En person ramt. Der er flere sigtede i sagen, og flere af de sigtede er, ifølge politiets vurdering, medlemmer af Brothas." Vidnet forklarede, at der var flere hændelser fra Københavns Vestegns Politi, som ikke var medtaget i rapporten. Der er desværre mange episoder at vælge imellem. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke havde opdateret rap- porten i forhold til, hvad efterforskningen af de enkelte episoder måtte have ført til. Han er ikke bekendt med, at nogle af de sager, der er nævnt i rappor-ten, skulle være blevet afgjort ved retten. Han følger ikke op på alle hændels-er. Selvom en hændelse måtte være blevet henlagt, kan den stadig indgå i po-litiets materiale til brug for vurderingen af konfliktniveauet. Vidnet forklarede, at et bandemedlem godt kan have en personlig konflikt med et medlem af en anden bande, uden at det har noget med banderne at gøre. Øvrige oplysninger Vedrørende forhold 1-4: Der er afspillet en video fra den overvågning, som politiet opsatte, efter man den 24. september 2018 fandt pistolen og byttede den ud med en attrappistol. Ifølge erklæringer fra Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut er det konstateret, at dna på pistolen og den T-shirt, den blev fundet pakket ind i, med en sandsynlighed på 1:1.000.000 stammer fra tiltalte. Pistolen, der blev fundet, jf. forhold 1, og et patronhylster og en uaffyret pa- tron, der ifølge Forurettede 1 og hans mor Vidne 1 blev fundet i hans stue efter episoden beskrevet i forholdene 2-4, er blev undersøgt på vå-benafsnittet i Nationalt Kriminalteknisk Center. Ifølge de erklæringer, der er afgivet om undersøgelsen, er pistolen fuldt funk- tionsdygtig, og det er fastslået med den højeste grad af identifikation, som side 22 der arbejdes med, at patronen, hvor hylsteret blev fundet, er affyret i den pi-stol. De patroner, der var i pistolen, da den blev fundet, er af samme fabrikat som den uaffyrede patron, der blev fundet i Forurettede 1's stue. Prøveskydning med nogle af patronerne fra pistolen og med andre patroner af samme fabrikat og type viste, at patronerne ikke blev anslået fyldestgøren-de og dermed ikke antændt og affyret. På den patron, der blev fundet i Forurettede 1's lejlighed, og den patron, der sad i kammeret, da pistolen blev fundet, var der anslagsmærker, der viste, at de havde været forsøgt affyret. Vedrørende forhold 3 er fremlagt politiattest, hvoraf fremgår, at Forurettede 1 blev undersøgt på skadestuen på Hvidovre Hospital den 23. september 2018 kl. 00.56, hvor man på hans højre knæ konstaterede "rund indgangsport lige over og lidt medialt for knæskallen." Røntgen viste et projektil midt i ne-derste del af lårbensknoglen, og CT- scanning viste brud i umiddelbar sam-menhæng med projektilet. Der skete indlæggelse fra den 23. til den 25. sep-tember 2018, og det oplystes, at patienten ville kunne opleve smerter og be- vægelsesindskrænkninger i højre knæ i op til 6 måneder. Det er i politiattesten refereret, at Forurettede 1 på skadestuen oplyste, at skaden var sket den 22. september 2018 om aftenen på gaden. Vedrørende forhold 2-4 samt 6 er fremlagt teleoplysninger samt oplysninger fra tiltaltes telefon vedrørende internetsøgninger. Vedrørende forhold 1 og 5 er fremlagt dokumentationsrapporter fra Efterret- nings- og Analyse Enhederne ved Midt- og Vestsjællands Politi og ved Kø- benhavns Vestegns Politi. Vedrørende forhold 5 og 6: Der er fremlagt fotos fra gerningsstedet i forhold 6 udvisende anslagsmærker og findesteder for patronhylstre. Pistolen, som tiltalte blev fundet i besiddelse af den 10. oktober 2018, er blev undersøgt på våbenafsnittet i Nationalt Kriminalteknisk Center. Ifølge de erklæringer, der er afgivet om undersøgelsen, er pistolen fuldt funk- tionsdygtig, og det er fastslået med den højeste grad af identifikation, som der arbejdes med, at patronhylstre, fundet på gerningsstedet i forhold 6, stammer fra patroner, affyret i den pistol. Vedrørende forhold 8 er afspillet video. side 23 Tiltaltes personlige forhold Tiltalte er tidligere straffet ved - Østre Landsrets ankedom af 14. januar 2015 for vold efter straffelovens § 244 og røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 1 år 9 må-neder, heraf 1 år 3 måneder betinget med prøvetid 2 år fra endelig dom. - Dom af 14. januar 2016 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1, dømt til ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a som fællesstraf med den betingede del af dommen af 14. januar 2015. Ungdoms-sanktionen bortfaldt i forbindelse med dommen nedenfor af 24. februar 2017. - Dom af 24. februar 2017 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 123, og § 260, stk. 1, nr. 1, samt for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 2 år 6 måneder. Prøveløsladt den 15. december 2017 med prø-vetid 2 år og reststraf 274 dage. Der er til brug for sagen foretaget mentalundersøgelse. I erklæring af 1. maj 2019 fra Retspsykiatrisk Klinik er konklusionen følgen-de: "Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunkterne for det påsigtede, som han overvejende nægter sig skyldig i. Der er ikke oplyst om påvirkethed af alkohol eller euforiserende stoffer, men heller ikke mistanke om, at han kan have befundet sig i en her af udløst abnorm rustilstand. Observanden er begavet inden for normalområ-det og lider ikke af epilepsi. Observanden er vokset op med sine søskende under almindelige forhold hos samlevende forældre og har gennemført almindelig skolegang afsluttende med 9. klasse afgangsprøve. Fra 14 års alderen kom han ud i misbrug og kri-minalitet og har siden 2015 haft ophold og været domsanbragt på ungdoms-institutioner. Efter løsladelse i 2017 har observanden boet hos sine forældre eller i By 2 sammen med medlemmer af den bande, han blev tilknyttet i marts 2018. Han har frem til påsigtede modtaget kontanthjælp og været i ak-tivering. Observandens netværk består primært af familie samt medlemmer af den bande, han er tilknyttet. Observanden påbegyndte brug af hash 11 år gammel og havde allerede 14 år gammel et større misbrug. Han har været korterevarende i misbrugsbehand-ling, men har genoptaget misbruget efterfølgende. Han har ved denne undersøgelse anført, at han ikke mere er misbrugende af noget som helst, men hans oplysninger har været ganske lidt konsistente. Observanden har tidligere været udredt for ADHD i børne- og ungdomspsy- kiatrien, hvor man fandt, at han ikke opfyldte kriterierne, hvorimod han personlighedsmæssigt opfyldte kriterier for en antisocial personlighedsfor- side 24 styrrelse. Der blev ikke fundet sværere psykopatologi, hvilket heller ikke har været tilfældet ved aktuelle undersøgelse. Observanden har været meget talende og på næsten ukritisk vis fremsat sine meninger, ligesom han helt overvejende har haft tendens til at idyllisere sin kriminelle tilværelse. Med den psykologiske undersøgelse er han ligeledes fundet uden tegn på psykose eller anden alvorlig psykopatologi. Observanden er præget af præget af en adfærd som afviger i svær grad fra de gældende sociale normer og har utvetydigt givet udtryk for manglende vilje til at ændre adfærd. Han må beskrives som lidende af en dyssocial personlighedsforstyrrelse samt psyko-pati vurderet ud fra et særligt rating instrument (PCL-R). Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffe-lovens § 68, 2.pkt., til imødegåelse af en betydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet end straf. Der må ud fra observandens personlighedsmæssige egenart antages at bestå en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, hvorfor an-vendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare." Sagen har herefter været forelagt Retslægerådet, der den 29. juli 2019 har udtalt: "Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af fremsendte akter med erklæring af 1.august 2017 ved Overlæge 1, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet og erklæring af 1. maj 2019 ved Overlæge 2, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, om Tiltalte udtale, at han ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været sindssyg på tiden for det påsigtede. Han er normalt begavet. Der er ikke oplysninger om påvirkning af misbrugsstoffer på tiden for det påsig- tede, eller tegn på abnorm reaktion på rusmiddelindtagelse. Tiltalte er opvokset under stabile forhold. Han har gennemført al-mindelig skolegang og opnået 9. klasses afgangsprøve. Han har ikke påbe-gyndt nogen uddannelse eller opnået tilknytning til arbejdsmarkedet. Allerede 11 år gammel påbegyndte Tiltalte misbrug af hash, og han har siden udviklet et omfattende og blandet misbrug. På baggrund af urolig adfærd blev han udredt for ADHD i børne- og ungdomspsykiatrien. Diag-nostiske kriterier for denne tilstand blev dog ikke fundet at være opfyldt, men derimod fandtes han svært personlighedsmæssigt forstyrret med frem-trædende dyssociale træk. Tiltalte har fra 14-årsalderen vedholdende foretaget personfarlige kriminelle handlinger, og han er nu aktivt deltagende i bandekriminalitet. Ved den aktuelle mentalundersøgelse findes Tiltalte uden tegn på sindssygdom, men uændret svært personlighedsmæssigt afvigende. Ved psy-kologisk testning findes kriterier for psykopati opfyldte, og det vurderes, at han er i betydelig risiko for ny personfarlig kriminalitet. På denne baggrund finder Retslægerådet Tiltalte omfattet af straf- side 25 felovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan Retslægerådet imidlertid ikke pege på foranstaltninger, jævnfør samme lovs § 68, 2. pkt. som mere formålstjenlige til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet end straf. På baggrund af Tiltaltes tidligere kriminalitet og hans personlig-hedsmæssige egenart finder Retslægerådet, at det må antages at han frem-byder en nærliggende risiko for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel med stor sandsynlighed er på-krævet for at forebygge denne fare." Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. okto-ber 2018. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Under sagen er Tiltalte ved følgende enstemmige skyldkendelse fun-det skyldig i overtrædelse af straffelovens § 123, § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 a, § 237, jf. § 21, tildels jf. § 81 b, § 245 stk. 1, jf. § 247, stk. 1 , § 266, § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr.1, samt lov om euforiserende stoffer § 1, jf. bekendt-gørelse om euforiserende stoffer § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1: "Forhold 1 og 5 Tiltalte, har i begge forhold erkendt sig skyldig i våbenbe-siddelse på offentligt sted under særligt skærpende omstændigheder. Efter de kriminaltekniske erklæringer var våbnene, der begge var isat et magasin med patroner, funktionsduelige. Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at han havde købt pistolen den 21. eller 23. september 2018, og at han på et tidspunkt efterfølgende gemte pistolen ved Vej 1 i By 2. Hans forklaring støttes af de retsgenetiske erklæringer, hvoraf fremgår, at DNA fundet på pistolen og den T-shirt, pistolen var svøbt i, med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 stammer fra Tiltalte. Det fremgår desuden af sagen, at politiet den 24. september 2018 ca. kl. 15.00 fandt pistolen og erstattede den med en attrap, hvorefter politiet satte overvågning op på stedet. Tiltalte blev den 28. september 2018 observeret på overvågningen. Om forhold 5 har Tiltalte forklaret, at han havde købt pistolen dagen før den 10. oktober 2018, hvor han blev antruffet af politiet i en bus side 26 med pistolen i bukselinningen. Vedrørende straffelovens § 81 a lægges det på baggrund af Tiltaltes egen forklaring til grund, at han på gerningstidspunkterne var medlem af grupperingen Brothas, og at han fortsat er medlem af Brothas. Han har foran på halsen en stor tatovering med navnet Brothas. Efter dokumentationsrapporter af 25. september 2018 og 21. februar 2019 samt vidnerne politiassistent Vidne 6 og politiassistent Vidne 5's forklaringer lægger retten desuden til grund, at der på gerningstids-punkterne verserede en konflikt mellem Brothas og henholdsvis grupperin-gerne NNV-gruppen og Hundige Gruppen, og at konflikten med NNV-grup-pen strakte sig over hele det storkøbenhavnske område, mens konflikten med Hundige Gruppen var koncentreret i området omkring Ishøj og Hundi-ge. Det fremgår således af rapporterne og de afgivne forklaringer, at der i perioden omkring gerningstidspunkterne var adskillige skudepisoder, der efter politiets vurdering involverede personer fra Brothas og personer fra en af de to andre nævnte grupperinger. Tiltalte har selv forklaret blandt andet, at der i den periode var sky-derier i mange byer, samt at der havde været skyderier mod hans kammera-ter og i det område, han boede. Han har desuden forklaret, at han købte pi-stolerne for at beskytte sig selv på grund af de mange skyderier, og at han med sin tatovering reklamerede med sit tilhørsforhold og var ”en af dem, som man gerne ville have sat ud af spil.” Under disse omstændigheder finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at grupperingen Brothas på de pågældende tidspunkter havde en ver-serende konflikt med både NNV-gruppen og Hundige Gruppen, og at Tiltalte var i besiddelse af de omhandlede skydevåben i hvert fald til dels på grund af de verserende konflikter, hvor der blev anvendt skydevå-ben. Begge forhold er derfor omfattet af straffelovens § 81 a. Tiltalte er herefter i forhold 1 og 5 skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Forhold 2-4 Forurettede 1 har såvel over for politiet som i retten afgivet en klar, detal-jeret og sikker forklaring om forløbet den 22. september 2018. Forklaringen støttes af den forklaring, som Forurettede 1's mor, Vidne 1, har afgivet, og af de våbentekniske erklæringer. side 27 Ifølge kriminalteknisk erklæring er den patron, hvorfra hylsteret blev fundet i Forurettede 1's lejlighed, affyret fra pistolen omhandlet i forhold 1. Da pistolen blev fundet, var der en patron i kammeret. Både den patron og den uafskudte patron, der også blev fundet i lejligheden, bar ifølge erklærin-gen spor efter at være forsøgt affyret, og patronen fundet på gulvet kan kun være kommet ud af pistolen ved, at der blev taget ladegreb på pistolen. Retten finder det ved Forurettede 1's forklaring, der er støttet af Vidne 1 forklaring, og de tekniske erklæringer vedrørende patronerne bevist, at forløbet har været, som Forurettede 1 har forklaret. Herunder finder retten det også bevist, at da Forurettede 1 efter at være blevet skudt i benet forsøgte at flygte, blev pistolen på meget kort afstand rettet mod hans overkrop og gentagne gange forsøgt affyret, blandt andet ved at tage ladegreb og forsøge igen. Retten finder, at gerningsmanden har haft forsæt til at dræbe Forurettede 1, og at det kun mislykkedes, fordi patronerne som beskrevet i den våbentekniske erklæring var fejlbehæftede. Forurettede 1 bekræftede under hovedforhandlingen, at han den 30. oktober 2018 til politiet havde forklaret, at han genkendte gerningsmanden med pistolen som den person fra YouTube videoen med Forurettede 4-episoden omhandlet i forhold 8, der er identisk med Tiltalte, og at han blev skudt i benet umiddelbart efter, at han gjorde gerningsmanden opmærksom på, at han kunne genkende ham. Han har videre bekræftet, at han forklarede det samme under genafhøringen den 21. januar 2019. Imidlertid forklarede han under hovedforhandlingen, at den del af forklarin- gerne ikke passede, men var noget, som han omkring 14 dage efter episoden af nogle ukendte personer var blevet truet til at sige. I realiteten kender han ikke identiteten på nogen af gerningsmændene. Det passede heller ikke, da han under de to politiforklaringer fortalte, at gerningsmændene havde fået pengene i hans Armani skuldertaske. Det var også noget, som de ukendte mænd havde truet ham til at sige. Den taske havde han i virkeligheden solgt til Tiltalte for halvandet til to år siden. På den video, som er optaget i forbindelse med politiets overvågning af fin- destedet for pistolen i forhold 1, ses Tiltalte den 28. september 2018 med en skuldertaske, der efter beskrivelsen er magen til den taske, som ifølge Forurettede 1's forklaringer til politiet blev røvet den 22. september 2018. side 28 Tiltalte har bekræftet, at det var en Armani skuldertaske, som han havde på sig. Han har forklaret, at den var købt i forretningen Kaufmann i Hundige centeret. Forurettede 1's mor, Vidne 1, har forklaret, at Forurettede 1 fortalte hen-de, at tasken var blevet røvet, da han efter at være kommet hjem fra hospita-let opholdt sig hos hende, og at det i øvrigt var en taske, der havde meget stor affektionsværdi for Forurettede 1, og som han efter hendes mening aldrig ville sælge. Der blev ikke anmeldt noget til politiet om episoden, der i længere tid ikke var kendt i offentligheden. Politiet blev bekendt med episoden den 4. okto-ber 2018 gennem en kildeoplysning, men egentlig anmeldelse skete først den 30. oktober 2018, da Forurettede 1 reagerede på politiets henven-delse. Få timer efter episoden den 22. september 2018 og igen næste morgen foretog Tiltalte søgning på internettet på ”mand skudt i Hundige” . Han søgte videre på, hvordan man vasker krudtslam af fingrene. Tiltaltes forklaring om, at han fik kendskab til skudepisoden gen-nem en snapchat, der skulle være optaget og sendt fra bilen på vej til hospi-talet, er modsagt af både Forurettede 1 og Vidne 1. Politiet fandt pistolen den 24. september 2018 ca. kl. 15. Det ligger således fast, at Tiltalte mindre end to døgn efter episo-den havde rådighed over den pistol, som havde været anvendt. Forurettede 1 forklarede under hovedforhandlingen, at da politiet opsøgte ham, valgte han at foretage anmeldelse, fordi han gerne ville have erstat-ning. Imidlertid meddelte han på forespørgsel, at han ikke ønskede erstat-ning. Hans forklaring om, at motivet til anmeldelsen også var et ønske om at få gerningsmændene fanget, synes heller ikke umiddelbart forenelig med, at hans forklaring dengang om at have genkendt Tiltalte skulle være falsk. Adskillige af rettens medlemmer bemærkede, at der under afhøringen af Forurettede 1 var påfaldende jævnlig øjenkontakt med tiltalte, og alle rettens medlemmer vurderede, at Forurettede 1 fremtrådte nervøs og presset. Ud fra de anførte omstændigheder finder retten, at den forklaring, som Forurettede 1 afgav i retten om at være blevet truet til tidligere at oplyse, at side 29 det var tiltalte, og det med, at skuldertasken var blevet taget, er åbenbart utroværdig, og retten lægger i stedet vægt på de tidligere forklaringer, som han har bekræftet at have afgivet. Retten finder det herefter bevist, at Tiltalte er identisk med gerningsmanden med pistolen. Røveriet i forhold 2 er røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, allerede fordi det er begået af flere i forening og under trussel med skarpladt skydevåben; men retten finder, at der tillige har været tale om et såkaldt egentligt hjemmerøveri. Retten har herved lagt vægt på, at Tiltalte og Forurettede 1 efter deres egne forklaringer hverken var venner - udover på Facebook, hvor Forurettede 1 på grund af sin Udeladt har tusindvis af følgere - eller nære be-kendte. De har handlet hash et par gange; men de har aldrig talt med hinan-den udover at hilse, når de mødtes på gaden. Under disse omstændigheder kan der ikke siges at have været en sådan forudgående personlig relation mellem Tiltalte og Forurettede 1, at røveriet ikke skal betragtes som et egentligt hjemmerøveri. Idet yderligere bemærkes, at Tiltalte tidligere er dømt for vold, fin-des han i forholdene 2-4 i det hele skyldig i overensstemmelse med anklage-skriftet. Forhold 6 Efter de afgivne forklaringer, gerningsstedsundersøgelsen og de kriminaltek- niske undersøgelser lægger retten til grund, at der den 7. oktober 2018 ca. kl. 21.30 blev affyret mindst 11 skud ud for Gersagerparken 135 i Greve. Forurettede 2 og Forurettede 3 har forklaret, at de sad på en bænk, da en knallert med to mænd standsede på cykelstien ud for dem, hvorefter den ene mand stod af knallerten og spurgte, hvem de var. Forurettede 2 har i retten først forklaret, at de løb fra stedet, da gerningsmanden trak en pistol frem, og at han ikke husker, om der blev skudt før eller efter, at de begyndte at løbe. Senere forklarede han, at de var nået 5 eller 10 meter væk, da der blev skudt, og senere endnu, at han måske var nået rundt om et hjørne, inden der blev skudt. Der blev ikke skudt, mens de sad på bænken. Denne forklaring står i bemærkelsesværdig kontrast til den forklaring, som politiet har noteret ned i forbindelse med genafhøringen den 28. november side 30 2018, hvoraf fremgår, at han da forklarede, at der blev afgivet to skud, mens de sad på bænken, og at han efterfølgende havde set skudhullerne tæt på, hvor han havde siddet. Forurettede 2 forklarede under hovedforhandlingen, at han ikke kunne huske at have forklaret sådan til politiet. Ved afhøringen i retten af Forurettede 3 forekom det påfaldende, at han stort set straks forklarede, at det var mørkt, og at han ikke husker så meget fra aftenen, samt at han ikke kunne se, hvem personerne var, hvilket han fandt anledning til at understrege adskillige gange under den videre forklaring. Han forklarede herunder blandt andet, at han og Forurettede 2 rejste sig med det samme, da knallerten kom, og de gjorde sig klar til at løbe, da der var noget usædvanligt ved situationen. Han så ikke en pistol og var løbet ind mellem blokkene, da der blev skudt. Denne forklaring adskiller sig bemærkelsesværdigt fra det, som politiet har noteret, at han samme aften fortalte. Ifølge rapporten herom forklarede han da, at personen bag på knallerten trak en pistol og affyrede et skud imod dem, og at skuddene kom tættere på, mens de løb væk. Forurettede 3 forklarede under hovedforhandlingen, at han ikke kunne huske at have forklaret sådan til politiet. Det fremgår af billederne fra gerningsstedsundersøgelsen sammenholdt med de kriminaltekniske erklæringer, at der blev fundet 11 patronhylstre ved fortovet og cykelstien ud for det bord- og bænkesæt, som Forurettede 2 og Forurettede 3 sad ved. Henset til placeringen af de efterladte effekter på bordet må det lægges til grund, at Forurettede 2 og Forurettede 3 sad på samme side af bænken ind mod muren. Det fremgår endvidere af billederne, at der til venstre for bordet (set fra kameraet) var blandt andet et cykelstativ med to cykler, en muret cylinderformet grill og et træ, der stod ved en skraldespand. Der er et an- slagsmærke lige over bænken, hvor Forurettede 2 og Forurettede 3 sad, to anslagsmærker i muren til venstre for bænken, et anslagsmærke i grillen og et i træet ved skraldespanden. På denne baggrund lægger retten til grund, at gerningsmanden stod af knal- lerten, inden han trak våbnet, hvorefter han skød mod Forurettede 2 og Forurettede 3 i hvert fald 11 gange. Retten lægger desuden til grund, at gerningsmanden affyrede et eller flere skud, mens Forurettede 2 og Forurettede 3 sad på bænken, hvoraf et ramte lige over bænken, ligesom han blev ved med at skyde efter dem i den retning, som de løb fra stedet. side 31 Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at gerningsmanden havde forsæt til at dræbe. Det fremgår af den kriminaltekniske erklæring, at de 11 patronhylstre, der blev sikret på gerningsstedet, var affyret fra den pistol, som Tiltalte blot lidt mere end to døgn senere blev fundet i besiddelse af i en bus. Tiltalte søgte den 7. oktober 2018 kl. 12.26 oplysning på nettet om, hvordan man fjerner fingeraftryk på en pistol, og kl. 22.16 søgte han på ”skyderi i Ishøj” . Han har forklaret, at han på gerningstidspunktet, kl. ca. 21.30, var i Bilka, hvor han var i gang med at live-oddse, da han modtog en snapchat og siden en opringning fra en kammerat om noget med skyderi. Imidlertid forklarede han også, at han spillede på nogle sydamerikanske kampe, som startede kl. 22.00, og at han blev irriteret over henvendelserne, fordi han havde travlt, da første halvleg næsten var slut. Forklaringen ses således ikke umiddelbart at give ham noget alibi for ger- ningstidspunktet, og hans søgning på nettet ligger efter hans egen forklaring forud for det tidspunkt, hvor han angiveligt fik besked om skyderiet. I rapporterne vedrørende afhøringerne af Forurettede 3 har politiet noteret, at han ved afhøringen samme aften mente at kunne gen-kende den person, der blev siddende på knallerten. Vedrørende genafhørin-gen er noteret, at han da forklarede, at denne person gik sammen med Tiltalte, og at han havde på fornemmelsen, at den anden person godt kunne være Tiltalte. I retten kunne Forurettede 3 ikke huske at have forklaret sådan til politiet. Af rapport af 8. oktober 2018 fremgår desuden, at politiet ca. halvanden time efter gerningstidspunktet fik kildeoplysninger om, at den ene gernings-mand var en ”dansker med Brothas tatoveret på halsen” , og at politiet mente, at det måtte være Tiltalte. Det fremgår dog også, at der senere kom kildeoplysninger om andre mulige gerningsmænd. Efter en samlet vurdering af disse oplysninger sammenholdt med, at skyderi-et fandt sted i Gersagerparken, hvor Hundige Gruppen, der på dette tids-punkt var i konflikt med Brothas, efter politiets vurdering holdt til, og hvor der også tidligere havde været et skyderi, der ifølge politiets vurdering havde relation til konflikten, finder retten det bevist, at det var Tiltalte, der skød, og at han således er skyldig i overensstemmelse med anklageskrif-tet. Forhold 7 og 8 side 32 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Til-ståelsen støttes af de øvrige oplysninger i sagen, og Tiltalte er der-for skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer § 2, jf. liste A, nr. 1. " Sanktionsspørgsmålet Alle voterende er enige om følgende: Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 123, § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 a, § 237, jf. § 21, tildels jf. § 81 b, § 245 stk. 1, jf. § 247, stk. 1 , § 266, § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr.1, samt lov om euforise-rende stoffer § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. Efter karakteren af de forhold, Tiltalte nu er fundet skyldig i, sammenholdt med hans tidligere kriminalitet, herunder at han tidligere er straffet for flere tilfælde af grov personfarlig kriminalitet, samt indholdet af mentalerklæringen og Retslægerådets udtalelse, findes Tiltalte at frembyde en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred og frihed, at det er påkrævet for at forebygge denne fare, at forvaring skal anvendes i stedet for fængsel. Herefter dømmes Tiltalte til forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 1. Opholdsforbud Alle voterende er enige om følgende: Tiltalte er i forhold 1 og 5 dømt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og det er lagt til grund, at besiddelsen af våbne-ne og ammunitionen skete med baggrund i en konflikt mellem bandegruppe-ringen Brothas og henholdsvis NNV-gruppen og Hundige Gruppen, jf. straffelovens § 81 a. Der er enighed mellem de voterende om, at disse forhold isoleret betragtet ville have medført en længere ubetinget fængselsstraf, og der vil efter lovens forarbejder derfor i almindelighed skulle gives et opholdsforbud. Under hensyn til formålet med et opholdsforbud sammenholdt med en konkret proportionalitetsvurdering findes forbuddet passende at kunne fastsættes til et område svarende til de visitationszoner, der blev fastsat i forbindelse med konflikterne, dog således at færdsel gennem områderne ad motorvej eller i tog ikke er omfattet af forbuddet. side 33 I Greve kommune afgrænses området herefter i vestlig/sydlig retning af Godsvej fra jernbanestrækning mod syd frem til krydset Godsvej/Hundigevej, Hundigevej indtil vej med indkørsel til Hundigevej nr. 38, vej med indkørsel til nr. 38 frem til markskel før beboelsen, markskel frem til Godsvej ved indkørsel til Godsvej nr. 105 og Godsvej frem til overskæring med lille Vejleå. I Nordlig retning afgrænses området ved lille Vejleå frem til Ishøj Sø og igen videre ad lille Vejleå til første sti mod Hundigevej. I østlig/sydlig retning afgrænses området ved sti fra lille Vejleå frem til Hundigevej, Hundigevej frem til jernbanestrækning og jernbanestrækning fra Hundigevej via Hundige St. frem til Godsvej. I Ishøj Kommune afgrænses området sydvest ad Ishøj Strandvej, vest langs kommunegrænsen mod Greve Kommune, således at Ishøj Strandvej er en del af området, nordøst ad Motorring 4/Køge Bugt Motorvejen, sydøst langs kommunegrænsen mod Vallensbæk Kommune. Efter længden af den straf, der ville være idømt for de to forhold, finder retten, at længden af opholdsforbuddet skal fastsættes til 8 år, idet bemær-kes, at forbuddet ved udståelse af forvaringen forlænges tilsvarende, jf. straf-felovens § 79 a, stk. 4. Konfiskation Påstanden om konfiskation tages til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte, dømmes til forvaring. Det forbydes Tiltalte i en periode på 8 år at færdes og opholde sig i følgende områder i Greve og Ishøj kommune: Greve: Mod sydvest afgrænset af Godsvej fra jernbanestrækningen mod syd frem til krydset Godsvej/Hundigevej, Hundigevej indtil vej med indkørsel til Hundigevej nr. 38, vej med indkørsel til nr. 38 frem til markskel før beboelsen, markskel frem til Godsvej ved indkørsel til Godsvej nr. 105 og Godsvej frem til overskæring med lille Vejleå. Mod nord afgrænset af Lille Vejleå frem til Ishøj Sø og igen videre ad lille Vejleå til første sti mod Hundigevej. Mod øst og sydøst afgrænset af sti fra lille Vejleå frem til Hundigevej, Hundigevej frem til jernbanestrækning og jernbanestrækning fra Hundigevej via Hundige Station frem til Godsvej. Ishøj: side 34 Mod sydvest afgrænset af Ishøj Strandvej, mod vest langs kommunegrænsen mod Greve Kommune, mod nordøst af Motorring 4/Køge Bugt Motorvejen og mod sydøst langs kommunegrænsen mod Vallensbæk Kommune. Forbuddet omfatter ikke gennemkørsel ad motorvejsnettet eller med tog. En pistol af mærket Mauser med magasin og 5 patroner, en pistol af mærket Remington med magasin og 7 patroner, 1,46 gram hash og en joint konfiske- res. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

Retten Glostrup Udskrift af dombogen DO M afsagt den 26. november 2019 Rettens nr: CL-5299/2019 Politiets nr. 0700-71289-00005-18 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrifter er modtaget henholdsvis den 10. april 2019 0g den 25. sep- tember 2019. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1. ulovlig våbenbesiddelse efter straffelovens $ 192 a stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens $ 2, stk. 1, jf. 8 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens $ 81 a, ved senest den 22. september 2018 ca kl. 22.30 og frem til den 24. september 2018 ca. kl. 15.00, på offentligt tilgængeligt sted, under særlig skærpende omstændigheder; som medlem af bandegrupperingen Brothas; og med baggrund i en eller flere konflikter mellem grupper af personer; hvor der som led i konflikten anvendes eller er anvendt skydevåben; at have besiddet; båret 0g anvendt en halvautomatisk Mauser kaliber 7,65 mm pistol med ammunition; idet tiltalte den 22. september 2018 ad offentlig vej transporterede pistolen til <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvor den blev anvendt til det i forhold 2-4 beskrevne, og herefter ad offentlig vej transporterede den til <anonym>Vej 1</anonym> overfor <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> hvor pistolen blev fundet den 24. september 2018 ca. kl: 15.00.2. røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 288 stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, ved den 22. september 2018 ca. kl. 22.30, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, maskeret og i forening med flere uidentificerede maskerede Std 75274 medgerningsmænd, at være trængt ind i et privat hjem på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> idet tiltalte; da døren blev åbnet, rettede den i forhold ] nævnte skarpladte pistol mod <anonym>Forurettede 1's</anonym> ansigt og derved tiltvang sig adgang sammen med en af de uidentificerede medgerningsmænd, hvorefter de truede <anonym>Forurettede 1</anonym> til at udlevere en taske med ca. 11.000 kroner 0g en telefon; idet de råbte "giv os alt hvad du har" eller lignende, hvorunder og efter den uidentificerede medgerningsmand gennemrodede huset. 3. vidnetrusler efter straffelovens $ 123 og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens $ 245, stk. 1, jf. 8 247, stk 1, ved efter det i forhold 2 passerede, i forening med en uidentificeret medgerningsmand, at have truet <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 anledning af hans forventede forklaring til politiet, idet tiltalte med den i forhold 1 nævnte pistol rettet mod <anonym>Forurettede 1</anonym> udtalte lad os så se hvor sej en <anonym>Udeladt</anonym> du er -hvis jeg skyder dig i knæet melder du det så til politiet" eller lignende, hvilket var egnet til af fremkalde alvorlig frygt for <anonym>Forurettede 1's</anonym> liv; helbred eller velfærd, 0g kort tid efter; som tidligere straffet for vold, på under 2 meters afstand, at have skudt <anonym>Forurettede 1</anonym> i benet med pistolen; hvorefter tiltalte udtalte "der var du nok heldig" eller lignende. 4. forsøg på manddrab efter straffelovens $ 237, jf. $ 21, ved efter det i forhold 3 passerede, at have forsøgt at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> idet tiltalte på ca. 1 meters afstand rettede den i forhold 1 nævnte pistol mod <anonym>Forurettede 1's</anonym> bryst og overkrop 0g trykkede på aftrækkeren gentagne gange uden af der afgik skud, hvorefter tiltalte tog ladegreb på pistolen og igen gentagne gange trykkede på aftrækkeren, hvilket drabsforsøg mislykkedes, idet ammunitionen ikke funktionerede korrekt. 5. ulovlig våbenbesiddelse efter straffelovens $ 192 a stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens $ 2, stk. 1, jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens $ 81 %, ved senest den 7. oktober 2018 ca. kl. 21.30 og frem til den 10. oktober 2018 ca. kl. 15.15, på offentligt tilgængeligt sted, under særlig skærpende omstændigheder; som medlem af bandegrupperingen Brothas, og med baggrund i en eller flere konflikter mellem grupper af personer; hvor der som led i konflikten anvendes eller er anvendt skydevåben; at have besiddet, båret og anvendt en halvautomatisk Remington kaliber 45 pistol med ammunition; idet tiltalte den 7. oktober 2018 ad offentlig vej transporterede pistolen til området omkring Gersagerparken 135 i Greve hvor den blev anvendt til det i forhold 6 beskrevne og herefter ad offentlig vej transporterede den til krydset med Taastrup Valbyvej og Ishøj Stationsvej i Ishøj, hvor pistolen blev fundet i tiltaltes bukselinning i Bus 40OS den 10. oktober 2018 ca kl. 15.15. 6. forsøg på manddrab efter straffelovens $ 237, jf. $ 21,jf. $ 81 b, ved den 7. oktober 2018 ca. kl. 21.30 ud for Gersagerparken 135 i Greve, i forening med en uidentificeret medgerningsmand, ved brug af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, at have forsøgt at dræbe <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> med den i forhold 5 nævnte pistol, idet de affyrede ikke under 11 skud mod <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> hvilket drabsforsøg mislykkedes fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> løb fra stedet. 7 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3,0g $ 2 stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. 1, jf. 8 2 0g 8 3, jf. liste A nr. 1, ved den 22. september 2018 ca. kl. 20.55 ved <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> og den 27. september 2018 kl. 00.50 ved <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have været i besiddelse af 1,46 gram hash og en joint til eget brug; 8. overtrædelse af straffelovens $ 266, jf. $ 81, nr. 7, ved den 20.juli 2018 ca. kl. 16.30 ved et grønt område nær Waves; Over Bølgen 13 i Hundige; at have truet partileder <anonym>Forurettede 4</anonym> 1 anledning af dennes lovlige ytringer i den offentlige debat; idet tiltalte udtalte "bare fordi du har politibetjente med dig så tror du du er sej hva" og imens tiltalte pegede på <anonym>Forurettede 4</anonym> udtalte "Du skal dø" og kort tid efter udtalte "wallah du skal rammes , jeg sværger jeg sørger for at du bliver ramt mand, bare vent at fucking se, den der skudsikre vest, den beskytter ikke dit hoved" eller lignende; hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for <anonym>Forurettede 4's</anonym> liv, helbred eller velfærd. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte</anonym> imedfør af straffelovens $ 70, stk. 1, dømmes til forvaring subsidiært at han straffes med en fællesstraf af fængsel i 20 år Anklagemyndigheden har desuden i medfør af straffelovens $ 79 a, stk. 1, 1. punktum; subsidiært 2. punktum; nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte</anonym> idømmes forbud mod i et af retten fastsat tidsrum at færdes og opholde sig i Ishøj 0g Greve kommune, subsidiært et mindre område fastsat af retten. Endelig har anklagemyndigheden i medfør af straf felovens § 75, stk. 2, ned-lagt påstand om konfiskation af en pistol af mærket Mauser med magasin og 5 patroner , en pistol af mærket Remington med magasin og 7 patroner , 1,46 gram hash og en joint. <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 2, 3, 4 0g 6 0g erkendt sig skyldig i forhold 1,5,7 og 8, dog således at forhold 1 og 5 ikke henføres un-der straffelovens $ 81 a <anonym>Tiltalte</anonym> har accepteret konfiskationspåstandene. Sagens oplysninger Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> politi-assistent <anonym>Vidne 5</anonym> 0g politiassistent <anonym>Vidne 6</anonym> Tiltalte har vedrørende forhold & forklaret, at det var ham på den afspillede YouTubevideo fra <anonym>Forurettede 4</anonym> demonstrationen. Når han truede <anonym>Forurettede 4</anonym> var det på grund af dennes ekstreme ytringer. Truslerne frem-satte han efter at have været på stedet i ca. 30 sekunder. Det var for at gøre <anonym>Forurettede 4</anonym> bange. Udtalelserne kom meget spontant; da han blev revet med af 'stemningen. Han udtalte sig som det er anført i anklageskriftet. Han blev efterfølgende trukket væk af politiet; der sigtede ham; men kort efter frafaldt politiet sigtelsen og bad ham om at gå. Tiltalte har vedrørende forhold Z forklaret; at politiet stoppede ham den 22. september 2018 og tog noget hash fra ham: Det kunne godt passe, at det var omkring kl. 21. Han havde været i Ishøj med nogle kammerater; De stod i en kæmpe flok, da politiet ankom De løb alle fra stedet, Han løb til <anonym>Adresse 3</anonym> hvor 'politiet stoppede ham: Han havde boet på <anonym>Vej 2</anonym> 1 omkring to uger på det pågældende tidspunkt. Han kendte derfor området. Han boede der frem til den 26. september 2018, hvor personen; som han bo-ede hos; blev sigtet 0g anholdt ien stor sag. Sagen starter i Københavns By-ret i næste måned. Han er også selv sigtet i sagen. Det kan godt passe, at politiet fandt en joint på ham den 27. september 2018. Det var næsten hver dag; at han eller en af hans kammerater blev stoppet af politiet. Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret; at det var hans pistol; som politiet fandt den 24. september 2018.Den var foldet ind i hans trøje. Han købte pi- stolen den 23. september 2018. Han havde anskaffet den lige inden den 24. september 2018.Det kunne også godt have været den 21. september 2018, at han købte den. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvem han købte pistolen af. På det pågældende tidspunkt var der skyderier i mange byer Han købte pistolen for at kunne forsvare sig. Hvis der stod en person med et våben, når han kom hjem; havde han brug for at kunne beskytte sig. Han gad ikke ligge på gaden med kugler i kroppen. Han ville bruge pistolen; hvis han blev truet. Han var og er fortsat medlem af banden Brothas. Han kendte ikke nærmere til de skyderier; som der var rundt omkring; men han havde hørt rygter; Det gjorde man, når man var i den "branche" , det vil sige i et kriminelt miljø eller bandemiljø . Der havde været skyderier mod hans kammerater og i det områ-de, hvor han boede. Det gav derfor mening for ham at købe et våben. Med sin tatovering på halsen reklamerede han for sit tilhørsforhold, og han var en af dem; som "man" gerne ville have sat ud af spil. Da han modtog pistolen; virkede den ikke. Han gav den til en kammerat; som havde forstand på våben: Kammeraten sagde; at pistolen var slidt op indven- dig. Han ville derfor hente den anden pistol. Han havde købt t0 pistoler, men der gik lidt tid, før han kunne få den anden pistol. Den 24. september 2018 havde <anonym>Person 1</anonym> og nogle andre kammerater fra <anonym>Vej 2</anonym> fortalt; at de om morgenen havde været ude og gå. De hav-de set politiet ved det sted, hvor han havde gemt våbenet. Senere på dagen gik han hen til stedet. Alt lå, som han havde lagt det. Da han ikke umiddel-bart kunne se, at politiet havde taget pistolen; tog han den frem Han lagde ikke mærke til, at politiet havde udskiftet pistolen Den var fortsat pakket ind i hans hvide Armani T-shirt. Tiltalte har adspurgt af forsvareren forklaret; at han var nødt til at have et vå- ben. Det havde ikke noget med Brothas at gøre Der var ingen fra Brothas, der havde bedt ham om at anskaffe et våben. Han havde problemer med folk fra forskellige bandegrupperinger; og det var derfor; at han havde meldt sig ind i Brothas. De konflikter; som han havde; var hans egne. Konflikterne havde ikke noget med Brothas at gøre. Han interesserede sig for våben. Han så videoer på nettet, hvor der bliver skudt til måls. Det var ikke, fordi han var radikaliseret. Han interesserede sig for mange mærkelige ting; Han kunne også godt lide at se videoer; hvor folk pudsede våben og skilte dem ad. Vedrørende videoen af 28. september 2018 fra politiets overvågning af gem- mestedet for pistolen bekræftede tiltalte, at det er ham; der ses sammen med <anonym>Person 1</anonym> Han kunne godt huske den taske; som han havde på. Han havde tre til fire tasker af den slags, som han havde købt hos Kaufmann i Hundige Cen- teret. Tiltalte har <anonym>vedrørende forhold 2-4</anonym> forklaret, at han kender <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> er <anonym>Udeladt</anonym> Han havde set <anonym>Forurettede 1</anonym> et par gange; men de havde aldrig talt sammen. Han havde blandt andet set <anonym>Forurettede 1</anonym> på stationen 0g havde også handlet hash med ham. Han kender også <anonym>Forurettede 1</anonym> fra Facebo-ok, hvor han fulgte ham. De var "venner" på Facebook, da han havde hørt <anonym>Forurettede 1's</anonym> <anonym>Udeladt</anonym> imange år Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret; at <anonym>Forurettede 1</anonym> handlede med hash. Det er ikke sikkert; at <anonym>Forurettede 1</anonym> ville mene, at de kender hinanden. Tiltalte blev af anklageren foreholdt "rapport drabsforsøg" (ekstrakt 1, side 344), hvoraf fremgår; at tiltalte den 23. september 2018 kl. 03.09 havde la-vet en Googlesøgning på "skud hundige" . Hertil forklarede tiltalte; at han fik en video på Snapchat. På videoen kunne han se <anonym>Forurettede 1</anonym> som sad i en bil og skreg. <anonym>Forurettede 1</anonym> råbte, at han var blevet skudt. Det fremgik; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var på vej til Sverige. Videoen må være sendt fra en person; der var til stede i bilen. Videoen var ikke fra <anonym>Forurettede 1</anonym> da de ik-ke er venner på Snapchat. Han ved ikke; hvem han fik videoen på Snapchat fra. Han lagde ikke mærke til navnet på afsenderen. Det var en kort video-besked. Videoer på Snapchat slettes automatisk, når man har set dem. På vi-deoen så han <anonym>Forurettede 1</anonym> med bukserne smøget op. Man kunne se et lille skudhul på <anonym>Forurettede 1's</anonym> ben. Det var derefter; at han søgte på "skud hundige" . Klokkes-lættet husker han ikke præcist. Han lavede stort set det samme hver dag, og det var derfor svært at huske dagene fra hinanden. Han fik fortalt;, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde fået patronen ud af knæet i Sverige Foreholdt, at det af samme bilag fremgår; at han om morgenen den 23. sep- tember 2018 kl. 10.28 havde lavet en Googlesøgning på "mand skudt i hun- dige 77 forklarede han; at han søgte på alt muligt. Han havde også søgt på et skyderi mod en kammerats lejlighed, selvom han vidste alt om skyderiet fra kammeraten:. Han søgte på alle skyderier; da han var nysgerrig. Det gjorde alle i den kriminelle verden. Tiltalte blev foreholdt; at det af "rapport drabsforsøg" (ekstrakt 1, side 345), fremgår; at han samme morgen kl. 10.36 havde lavet en Googlesøgning på "sådan vasker du krudtslam Tiltalte forklarede; at han søgte på alt muligt forskelligt; der interesserede ham. Tiltalte har vedrørende forhold 5 forklaret, at han ikke vidste hvilken pistol han ville få. De havde aftalt, at det skulle være en større kaliber end den Mauser kaliber 7,65 mm, som han allerede havde fået. Han vidste ikke, hvor længe der ville gå, før han fik pistolen. De havde fra starten aftalt, at han skulle have to pistoler for 8.000 kr. Han betalte 5.000 kr., da han modtog den første pistol. Han skulle betale det resterende; når han fik den anden pi-stol. Han fik tilbudt to pistoler; og derfor købte han to. Hvis han var blevet tilbudt tre, havde han købt alle tre. Pistolen hentede han dagen før, at han blev anholdt med den i bussen. Forin-den anholdelsen havde han været til samtale i Kriminalforsorgen i Roskilde. Han havde pistolen med til samtalen; da der var en del personer; som han ik-ke havde det så godt med, der også gik til samtale i Kriminalforsorgen. Han følte sig ubeskyttet uden pistolen. Han ville også have taget pistolen med, hvis han gik i Hundige Storcenter; da han kunne møde nogen, der ville ham ondt. Tiltalte har vedrørende forhold 6 forklaret; at han havde været i Gersagerpar - ken i Greve, men det var ikke et sted, hvor han normalt kom. Han kender <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> havde han solgt hash til et par gange; men han kender ham ikke som sådan. Han havde ikke noget udestående med dem. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han hørte, at der var blevet skudt mod de to. Han fik det at vide ca. 10 minutter efter; at det var sket. Han befandt sig i Bilka i Ishøj, hvor han var i gang med live Odds'et. Han modtog en snapchat fra en kammerat; der havde filmet politiet og skudhuller i Gersagerparken. Efterfølgende blev han ringet op af en anden kammerat, som fortalte om skyderiet. Det var helt normalt; at man hørte om sådan no-get med det samme. Han søgte herefter på skyderiet på nettet. Han var nys-gerrig. Det ville han også gøre, hvis der var skyderi i Jylland. Han talte med en kammerat om skyderiet på vejen hjem fra Bilka. Det var om aftenen. Han havde spillet på nogle brasilianske kampe. De kampe bliver kun spillet om af-tenen mellem klokken 22 0g 24. Han blev irriteret over de henvendelser; der indløb, fordi første halvleg næsten var ovre, så han havde travlt. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte; at han havde tre mobiltelefoner i sin mavetaske, da han blev anholdt. Det var to iPhones 0g en Samsung. Det var tilfældigt;, hvilken han brugte. Tiltalte blev foreholdt udskrift fra sin telefon (ekstrakt 1, side 393), hvoraf fremgår; at han den 7. oktober 2018 kl. 12.26 havde foretaget en Googlesøg- ning på "sådan vasker man fingeraftryk af våben Tiltalte forklarede; at han bare samlede alle informationer om våben. Det var for at samle viden Det gjorde politiet sikkert også. Tiltalte blev foreholdt "rapport mistankegrundlag" (ekstrakt 1, side 397), hvoraf fremgår; at han den 7. oktober 2018 kl. 22.16 havde foretaget en Googlesøgning på "skyderi ishøj' Tiltalte forklarede; at han søgte, fordi han var nysgerrig. Tiltalte forklarede, at han havde været medlem af banden Brothas i to et halvt år. Han havde fået lavet en Brothas tatovering på halsen. Han meldte sig ind, fordi han kort efter løsladelse blev overfaldet med hamre og køller; Alene havde han ingen magt, og det var derfor bedre for ham at være med-lem af en bande. Banden stod bag ham og passede på ham. Han brød sig ikke om at gå alene. <anonym>Forurettede 1</anonym> har <anonym>drørende forhold 2-4</anonym> forklaret, at han er <anonym>Udeladt</anonym> og han har boet i <anonym>By 3</anonym> hele sit liv. Han kender tiltalte lidt fra <anonym>By 3</anonym> hvor alle kender alle. Han og tiltalte har fælles venner og bekendte; men de er ikke venner. De er blot bekendte og hilser på hinanden. De er "venner" på Face-book; men han har flere profiler på Facebook og med tusindvis af "venner" fordi der er mange, der følger hans <anonym>Udeladt</anonym> Han har nok også handlet hash med tiltalte. Han har i perioder solgt lidt hash for at dække sig eget forbrug. Han ligger ofte inde med store pengebeløb, og det er rigtigt; at han før episo - den her havde haft 100.000 kr. liggende; men det beløb stammede ikke fra hashhandel. Den 22. september 2018 sad han i sit køkken og så fjernsyn 0g røg en joint; da det ca. kl. 22.10 22.30 bankede på døren. Han kiggede ud gennem glas-set i døren og kunne se, at der udenfor stod en person med kasket på og ho-vedet bøjet forover. Han kunne ikke se ansigtet; men han troede, at det var hans kammerat <anonym>Person 2</anonym> fordi <anonym>Person 2</anonym> ofte står på den måde og kigger ned på sin telefon Da han åbnede døren, kiggede manden op, og han kunne nu se, at manden var maskeret. Endnu en maskeret mand kom rundt om hjørnet ved postkas-sen; og den første mand tog en pistol frem og rettede den mod ham. Han fik en fornemmelse af, at der stod flere udenfor; men kan ikke sige det med sik- kerhed. Manden med pistolen sagde: "Hvad så" da han tog pistolen frem. Vidnet tog sine hænder op og sagde: "Slap af _ jeg har penge" eller lignende. De stod i gangen. Han følte, at det var et røveri. Manden med lpistolen virke-de både truende; oppe at køre og presset, og han forekom meget opsat på, at vidnet skulle give ham et eller andet. Han husker dog ikke; om manden sag-de; hvad han ville have. Han blev ved med at sige til manden; at han havde penge. De gik alle tre ind i huset. Han følte sig meget truet. Manden med pistolen havde hele tiden pistolen rettet mod ham. Vidnet og manden med pistolen gik ud i køkkenet, hvor vidnet skulle finde pengene, mens den anden mand gik op på 1. sal og kiggede. Vidnet havde 10.000-11.000 kr. liggende i kon-tanter i en køkkenskuffe. Manden med pistolen sagde; at han gerne ville have pengene; og han gav manden pengene, hvorefter denne lagde pengene i lom-men. Pengene var ikke pakket ind i noget. Vidnet blev foreholdt; at han ifølge "afhøringsrapport" (ekstrakt 1, side 235,2. sidste afsnit) ved afhøring den 21.januar 2019 skulle have forklaret: Afhørte sagde til personen med pistolen; at han i sin skuldertaske i køkke-net, havde nogle penge; som de kunne få, hvorefter afhørte fra sin skulder-taske fremtog 10-11000 kr: i kontanter og rakte dem frem mod ham. Afhørte tog pengene med sin venstre hånd, mens han holdt tasken i sin højre hånd Personen der pegede på afhørte med pistolen sagde, "Nej"og at afhørte skulle ligge dem ned i tasken igen 0g give ham hele tasken; hvilket afhørte gjorde. Vidnet forklarede, at det var rigtigt;, at han havde forklaret sådan til politiet; men det var noget, som han var blevet truet til at sige Omkring 14 dage efter skudepisoden blev han omringet af 4-5 maskerede personer; da han skulle i kiosken for at hente cigaretter. Personerne, som han ikke ved, hvem er, true-de ham til at sige, at det var tiltalte, der havde gjort det. De sagde til ham at han skulle sige til politiet; at det var ham fra videoen med <anonym>Forurettede 4</anonym> der havde lavet røveriet; 0g de sagde, at det ville gå ud over hans familie, hvis han ikke sagde; at det var tiltalte, der havde gjort det. Men det var ikke tiltalte; og han ved ikke; hvem de t0 mænd ved røveriet var. De penge, han gav til manden med pistolen; var ikke i en taske. Der var ikke noget med nogen taske. Han gav kun pengene til manden. Han havde haft en skuldertaske af mærket Armani; men den havde han solgt til tiltalte for om- kring halvandet år siden; hvor han havde nogle ting til salg, 0g tiltalte kom forbi med en kammerat. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han ikke kunne sige noget om de personer; der opsøgte ham på gaden og truede ham til at sige, at det var tiltalte; der var gerningsmanden. De stoppede ham i en tunnel og puttede en pistol i munden på ham. På ny adspurgt af anklageren forklarede han; at han ikke husker; om politiet havde kontaktet ham; inden han blev truet på gaden; men han talte først med politiet efter; at han var blevet truet. Vidnet blev på ny foreholdt; at han ifølge "afhøringsrapport'(ekstrakt 1, side 236-237) den 21.jauar 2019 skulle have forklaret: Afhørte kom nu i tanke om; at han havde glemt at fortælle noget i forhold til gerningsmanden. Af-hørte havde da han stod i køkkenet og kort talte med personen med pistolen; genkendt hans stemme. Afhørte oplyste; at han ikke havde set ham før; men havde bemærket hans stemme i en <anonym>Forurettede 4</anonym> video; hvor personer fra Hundige demonstrerede mod ham. Afhørte havde set optagelsen mange gan-ge måske 5-6 gange og seneste ca: en uge inden denne episode. Afhørte oplyste; at han havde set den så mange gange; fordi han synes personerne opførte sig så åndssvagt. Afhørte havde også vist den til flere af sine venner og talt med dem om personernes opførsel. 39 Vidnet bekræftede; at han forklarede sådan til politiet; men det passede ikke. Han valgte at tale med politiet, fordi han gerne ville have sin sag for retten; så de kunne finde ud af, hvem der havde gjort det;, 0g så han kunne få erstat-ning. Han ville gerne have, at politiet fik fat i personerne. Han har set <anonym>Forurettede 4</anonym> videoen; og han udpegede tiltalte på videoen Han husker ikke; om han havde bestemt; hvad han ville gøre; da han kontaktede politiet. Han var bange for de trusler; som han havde fået. Han har i dag sagt sandheden for ikke at få tiltalte uskyldigt dømt. Så ville tiltaltes "brødre" komme efter ham. Da manden med pistolen havde fået pengene, bad han vidnet gå ind i stuen 0g sætte sig i sofaen. Den anden mand var stadig ovenpå Manden med pi-stolen sagde; "Lad os se, hvor sej en <anonym>Udeladt</anonym> du er hvis jeg skyder dig i knæet; melder du det så til politiet?" Samtidig pegede manden med pistolen mod hans overkrop. Vidnet gentog, at han ikke ved, hvem manden med pistolen var. Han bad manden om at lade ham gå, og i mellemtiden kom den anden mand ned. Pludselig var det, som om den anden mand signalerede eller sagde, at manden med pistolen skulle skyde vidnet. Han kunne ikke høre, hvad de to sagde til hinanden; men det var den opfattelse, han fik Den anden mand sad og kiggede ind i skabet under fjernsynet; som om han ledte efter noget. Man-den med pistolen skød vidnet i benet lige over knæet. Han stod ca. halvanden meter fra vidnet; da han skød. Han ved ikke; hvorfor manden pludselig skød ham. De sagde på et tidspunkt; at han måtte have noget mere, så måske var det, fordi de ikke var tilfredse med udbyttet. Lige inden manden skød, sagde han: "Hvad siger du mand?" eller lignende. Da vidnet var blevet skudt, sagde manden: "Der var du heldig? og han pegede nu på vidnets overkrop med pi-stolen: Vidnet rejste sig for at komme ud ad havedøren. Inden han fik fat i håndtaget; så han; at personen; der nu stod ca. en meter fra ham; rettede pi-stolen mod hans overkrop og trykkede på aftrækkeren flere gange. Han for-nemmede det psykisk nærmest, som om han blev ramt i siden; og han tog ar-mene op for at skærme sig. Pistolen jammede eller lignende, 0g manden blev ved med at trykke på aftrækkeren; men han så ikke manden tage ladegreb . Manden kiggede på pistolen; som om han ikke kunne forstå, hvad der skete. Denne del af episoden tog ca. 10 sekunder; 0g det hele varede måske halvan-det minut. Efterfølgende forlod manden huset via hoveddøren; mens vidnet selv løb ud ad havedøren. Han tror; at den anden mand var smuttet, inden han blev skudt i benet. Han kunne se, at mændene løb ud ad hoveddøren; da han var kom-met et par skridt ud i haven. Han gik derfor tilbage til huset og låste hoved-døren. Han så på sit knæ og ledte efter en telefon; men mændene måtte have taget hans mobil, for han kunne ikke finde den. Han gik derfor hjem til sin mor, der bor fire blokke fra ham; og bad hende om at køre ham på hospitalet. Hans mors ven, der var på besøg, havde en bil. Han gik sammen med sin mor tilba-ge til sin lejlighed, så han kunne ryge en joint, inden han skulle på hospitalet. Blødningen stoppede ret hurtigt:. Efter ca: 30 minutter kørte hans mor og hendes ven ham på hospitalet. Vidnet forklarede på forespørgsel, at der ikke var nogen, der filmede i bilen på vej til hospitalet. Lægen fandt en patron i knoglen i hans lår; og knoglen var brækket. Han var indlagt i ca. halvandet døgn. På hospitalet sagde han, at han var blevet skudt på gaden. Det gjorde han; fordi han på det tidspunkt nogle gange havde sin datter derhjemme, og han var bange for at miste retten til samvær. Han anmeldte det ikke med det samme; fordi han var bange. Han ved ikke; hvem han var bange for: Da politiet kontaktede ham; anmeldte han det. Poli-tiet kom hjem til ham, og han viste dem, hvordan det var sket. Han havde fundet patronen på gulvet og lagt den i en pose uden at røre ved den Da po-litiet kom; lagde han den tilbage på gulvet; så de kunne se, hvor den havde ligget. Patronhylsteret; der lå bag sofaen; fandt han først;, da politiet kom. Patronen sidder stadig i hans lårknogle, fordi lægerne har vurderet, at det er bedst ikke at fjerne den. Den er nu nærmest indkapslet i knoglen. Han har of-te ondt i benet, og han kan ikke rigtigt gå eller løbe uden at få ondt. Retsformanden spurgte ind til eventuelt erstatningskrav og herunder også til, hvorfor vidnet i starten af oktober angiveligt havde meddelt den bistandsad - vokat; som han efter eget ønske havde fået beskikket;, at han ikke længere ønskede advokatens bistand. Vidnet forklarede, at han blev utilfreds med, at advokaten sagde; at han ikke selv kunne møde til hovedforhandlingen; men ville lade en anden advokat møde for sig. Desuden havde han hørt, at man højst kunne få 9.000 kr: i er-statning og så kunne det være lige meget. Fordi han er "hashoman"_ fik han heller ikke rigtig taget sig sammen til måske at finde en anden advokat. <anonym>Vidne 1</anonym> har <anonym>vedrørende forhold 2-4</anonym> forklaret, at hun er mor til <anonym>Forurettede 1</anonym> De har et meget tæt forhold, og de bor også tæt ved hinanden. Hun kender ikke tiltalte. Hun sad hjemme sammen med en kammerat og så tv, da <anonym>Forurettede 1</anonym> kom hum-pende ind og sagde; at han var blevet skudt. Han sagde; at hun skulle kom- me, og løb ud ad døren igen. Hun løb med ham hjem. Hun var helt forvirret. Hun sagde, at de skulle køre på hospitalet; men <anonym>Forurettede 1</anonym> ville først ryge en jo-int. Den kammerat, som hun havde set tv sammen med, havde en bil, som de derpå kørte <anonym>Forurettede 1</anonym> på hospitalet i_ <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte lidt om, hvad der var sket. Han sagde, at han var blevet sat ned i sofaen og skudt i benet. Efterfølgende var der blevet skudt efter ham igen. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde ikke så meget mere på det-te tidspunkt, fordi han fik det psykisk dårligt og var meget påvirket af situati-onen. På forespørgsel bekræftede vidnet, at bun var på snapchat. Der var ingen; der filmede eller sendte snapchat fra bilen på vej til hospitalet. Det er hun sik- ker på. Det var hendes kammerat; der førte bilen Hun sad selv på passager - forsædet ved siden af. Hun kan måske have taget et billede af <anonym>Forurettede 1</anonym> som hun via snapchat sendte til hans søster; men det var senere; da han lå i sengen på hospitalet. Dagen efter var hun hjemme hos <anonym>Forurettede 1</anonym> for at finde et par bukser til ham. Hun fandt da på gulvet en hel patron; som hun lagde i en plasticpose. Vidnet blev foreholdt; at hun ifølge "afhøringsrapport" (ekstrakt 1, side 286) den 23.januar 2019 skulle have forklaret: Afhørte så, at der midt på gulvet i stuen; lå en patron; som hun hjalp <anonym>Forurettede 1</anonym> med at ligge i en plasticpose. Afhørte ringede herefter til <anonym>Person 3</anonym> og sagde; at de skulle på hospita-let Afhørte kom dog i tvivl om hun ringede til ham, eller om hun bare gik tilbage 0g sagde; at de skulle på hospitalet; men i hvert fald kørte han dem først til Glostrup Hospital, og derefter videre til Hvidovre skadestue. 99 Vidnet forklarede; at det først var dagen efter; at hun fandt patronen på gul-vet. Vidnet blev fra samme rapport videre foreholdt: "Ca. 10 dage efter episo-den; hjalp afhørte <anonym>Forurettede 1</anonym> med at gøre rent. Her fandt hun mellem sofaen og vinduespartiet et hylster; som hun ligeledes hjalp med at få puttet i en pla- sticpose Vidnet kunne ikke huske at have forklaret sådan. Hun har gjort rent hos <anonym>Forurettede 1</anonym> men kan ikke huske at have fundet noget patrionhylster: Da <anonym>Forurettede 1</anonym> kom hjem fra hospitalet, tog han ophold hos hende. Han fortalte da lidt mere om, hvad der var sket. Han fortalte hende, at mændene, der kom ind i lejligheden; råbte og skreg, og de havde masker på. De tog hans taske med penge og hans telefon; og det var derfor; at han kom over til hende, for-di han ikke kunne ringe. Den taske, som de tog, var en firkantet, sort Arma- niskuldertaske. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde fået den af sin ekskæreste, som han stadig har et godt forhold til. Han var meget glad for den, 0g den taske ville han ikke sælge; selvom han manglede penge. Politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> har vedrørende forhold 2-4 forklaret; at han vist i slutningen af september fik en opgave med, hvad de i første omgang re- gistrerede som 'personfarlig undersøgelse" Politiet havde fået oplysning om, at der var en person; der var blevet skudt i knæet. Han fandt ud af, at det var <anonym>Forurettede 1</anonym> der var blevet skudt. Forholdet var ikke anmeldt, og han skulle tale med forurettede, så han lagde en ringeseddel i <anonym>Forurettede 1's</anonym> postkasse. Efter et stykke tid ringede <anonym>Forurettede 1</anonym> til ham; og de aftalte et tidspunkt, hvor de skulle komme ud til ham. Da de ankom; virkede <anonym>Forurettede 1</anonym> lidt trykket. Han gik på krykker; og de fik forevist et skudhul i hans ben. I forbindelse med afhøringen fremviste <anonym>Forurettede 1</anonym> ihjemmet et tomt patronhylster og en hel patron. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte; at han havde flyttet den patron; der var hel, fra gulvet; men at han havde lagt den tilbage; hvor han havde fundet den; da de skulle komme. Hylsteret havde han ikke rørt ved. Da de spurgte ham; om han kunne genkende gerningsmændene; fortalte <anonym>Forurettede 1</anonym> at han mente, at han kunne genkende den ene fra en YouTube video med <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> har <anonym>drørende forhold 6</anonym> forklaret, at han havde boet i <anonym>Boligområde</anonym> 1 snart 1l år Han var hjemme i lejligheden med sin familie om aftenen den 7 oktober 2018.De så fjernsyn. Pludselig hørte de skud. Det var ikke første gang, at han hørte skud i <anonym>Boligområde</anonym> så han kunne godt høre forskel på, om det var skud eller fyrværkeri. Han hørte, at skuddene kom fra gårdområdet mellem de to boligblokke. Hans stue og altan vender ud til gårdområdet. Lejligheden er på fjerde sal. Han gik ud på altanen. Sky-deriet var stoppet; men han så to mænd flygte på en knallert. De kørte forbi hans opgang i modsat retning af butikscenteret Waves. Han kunne ikke se, hvor der var blevet skudt. Hans kone kontaktede politiet; og han gik ned på gaden for at se, om der var nogen, der var blevet ramt. Han fandt ud af, at der var skudt mod en bænk; hvor de havde grillet tidligere på aftenen. Der er bænke rundt omkring ved opgangene; og om aftenen; når det er mørkt, er det typisk der; at de unge samles. Der var forskellige grupperinger i området. Politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret, at han sammen med en kollega blev sendt til Gersagerparken vedrørende en anmeldelse om skyderi. De var den første patrulje, der kom frem til gerningsstedet. Det blev oplyst; at de forurettede befandt sig i en lejlighed. Han gik op i lejligheden for at afhøre dem. De to forurettede fortalte, at de havde siddet på en bænk; 0g så var der blevet skudt efter dem. De forurettede gav signalement af ger-ningsmændene, der var ankommet på en knallert. Den ene gerningsmand var stået af knallerten og havde skudt; og så var de kørt derfra. <anonym>Forurettede 2</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret; at han bor i <anonym>Boligområde</anonym> Den 7. oktober 2018 havde han været i centeret med en kam-merat; <anonym>Forurettede 3</anonym> De gik tilbage til Gersagerparken; hvor de satte sig på en bænk for at se fodbold på en iPad. Bænken var place-ret ud for Gersagerparken nr. 135. Han husker ikke; hvor længe de havde siddet der, da der kørte en knallert forbi. Efter et par minutter kørte den forbi igen Der sad t0 personer på knallerten; der kørte på cykelstien ca. 15 meter fra bænken; hvor de sad. Knallerten stoppede; og den ene mand hoppede af: Manden spurgte, hvem de var. De svarede ikke. Vidnet sagde til sin ven, at de skulle løbe fra stedet. Manden; der var hoppet af knallerten; stillede sig op foran dem Han var ca. 15 meter fra dem. Han var høj og lidt "halvpumpet" . Den anden mand var lil-le og gik den første mand til skuldrene. Den største af mændene var på højde med vidnet. Mændenes ansigter var helt sorte, så enten var de maskeret; el-ler også var de sorte i huden; Han kunne ikke genkende dem: Han vidste ik-ke; om han skulle svare manden; da han spurgte, hvem de var. <anonym>Forurettede 3</anonym> sagde sit navn; men han ved ikke, om manden hørte det. Man-dens stemme var mørk. Han lagde ikke mærke til, om stemmen lød sur Pistolen så han; da han rejste sig fra bænken. Han rejste sig ikke op med det samme; da knallerten stoppede. Manden; der var stået af knallerten; blev stå - ende på stien ved knallerten. Vidnet sagde til <anonym>Forurettede 3</anonym> at de skulle løbe, fordi han kunne se, at situationen ikke ville udvikle sig godt. Vidnet begyndte at løbe. Han kan ikke huske, om de løb før eller efter; at manden begyndte at skyde. Det var omtrent samtidig. Herefter forklarede vidnet, at det først var; da han løb, at han hørte skud. Han ved ikke; om der blev skudt mod dem eller op i luften Han løb bare. Han havde boet i <anonym>Boligområde</anonym> hele sit liv og havde ikke tidligere oplevet noget tilsvarende. Han havde ikke efterfølgende været ned ved bænken og kigge. Forevist fotos (ekstrakt 1, side 586) bekræftede vidnet; at det var den bænk; som de sad på. Væggen bag bænken er lavet af beton Da der blev skudt med pistolen; var de begyndt at løbe. De var nået 5-10 me-ter væk; da der lød skud. De løb mellem blokkene. <anonym>Forurettede 3</anonym> der løb forrest, løb op til en vens lejlighed. Efter ca. 15-20 minutter ringede han til <anonym>Forurettede</anonym> 3, 0g så mødtes de i lejligheden hos <anonym>Forurettede 3 's</anonym> ven. Vidnet blev foreholdt; at han ifølge "afhøringsrapport forurettet" (ekstrakt 1 side 271-272) den 28. november 2018 skulle have forklaret: "Afhørte huske-de, at der blev afgivet 2 skud, mens han stadigvæk sad på bænken. Afhørte havde efterfølgende været nede ved bænken og set nogle mulige skudhuller i væggen. De var meget tæt på hvor han havde siddet. Der blev afgivet mini-mum 5 skud, da afhørte løb fra stedet. Afhørte havde bare travlt med at komme væk. " Vidnet kunne ikke huske at have forklaret sådan. Der blev ikke afgivet skud, mens han sad på bænken. Det var først; da han var løbet fra stedet. Det var manden; som hoppede af knallerten; der skød. Den anden sad fortsat på knal- lerten. Han husker ikke; hvor manden trak pistolen fra. Han lavede et sving med armen. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han er 186 cm høj . Han kender <anonym>Tiltalte</anonym> Han kunne ikke huske; om skuddene kom før eller efter; at han var løbet om hjørnet. Måske var han løbet rundt om hjørnet. Personen der skød, har ikke kunnet se ham rundt om hjørnet. <anonym>Forurettede 3</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret, at han er født 0g opvokset i <anonym>Boligområde</anonym> Den 7. oktober 2018 sad han på en bænk 0g så fodbold på en iPhone sammen med <anonym>Forurettede 2</anonym> De havde siddet der i ca. 20 minutter: Vidnet bemærkede; at det var mørkt;, 0g han kunne ikke se så meget. Han så nogle personer; men han kunne ikke se, hvem de var. Det var to, der kom kørende på en knallert på cykelstien Der var ca. 50-60 meter fra bænken til knallerten Personerne stoppede og spurgte, hvem vidnet og hans kammerat var De svarede dem ikke. Personerne råbte: "Hvem er I?" Han husker ikke, om det var den ene eller begge; der råbte. Forevist foto (ekstrakt 1, side 586) bekræftede vidnet; at det var den bænk, som de sad på. Bænken står op af væggen. Forevist foto (ekstrakt 1, side 568) bekræftede vidnet; at det var den samme bænk. Personerne stod på fortovet og cykelstien: Han ville mene; at der var 30- 40 meter fra bænken til dem_ De svarede ikke personerne, hvem de var. De rejste sig 0g var klar til at løbe, da de kunne mærke, at der var noget usædvanligt ved det. Det var den måde; som personerne råbte på. Vidnet sagde til sin ven, at de skulle være klar til at løbe. Han havde ingen fornemmelse af, hvor længe episoden varede. Han tal-te ikke med personerne. Han hørte; at der blev skudt. Han så ikke nogen trække noget frem: Han var løbet rundt om blokken; da han hørte, at der blev skudt. Han hørte først skuddene, efter at han var kommet væk fra personer-ne. Personerne var maskerede. Han ved ikke; hvem de var; eller hvordan de så ud. Han løb op til en anden kammerats lejlighed for at være i sikkerhed. Kamme- raten bor ca. 250 meter væk fra nr: 135. Han kendte mange i området. <anonym>Forurettede 2</anonym> kom først til senere. Vidnet blev foreholdt; at han ifølge "afhøringsrapport forurettet" ( ekstrakt 1 side 273-274) den 7. oktober 2018 skulle have forklaret: " 'Afhørte forklarede; at han sad med sin kammerat på en bænk nær legepladsen ca. bag adressen Gersagerparken 133,2670 Greve. Han bemærkede en knallert; som kom fra tunnelen; som har forbindelse til Tjurgården. Der sad to personer på_ knal - lerten, og de var begge mørkklædte. De kørte en runde forbi, og da de kom tilbage anden gang, da standsede de på fortovet ca: 10 m fra afhørte. Per- sonen; som sad bagpå knallerten; råbte dem an "Hvem er i?" Afhørte valgte ikke at svare; da han mente; at det ikke ragede dem. Personen råbte igen "Svar!"Afhørte valgte igen ikke at svare; hvortil personen trak en pistol og skød et skud imod dem. Vidnet kunne ikke huske; om han forklarede sådan under afhøringen hos po- litiet. Tjurgården er et boligområde; som ligger ved siden af Gersagerparken. Han kunne ikke vurdere, hvor knallerten kom fra. Han var ikke sikker på, at den kom fra Tjurgården. Der blev nok råbt til dem t0 gange. Han husker ik-ke, om der blev råbt: "Svar" Personen kunne godt have råbt: "Hvem er I?"to gange. Han kunne ikke huske at have forklaret, at der blev skudt mod dem; mens de sad på bænken: Det var meget mørkt; og han kunne ikke se så meget. Han var chokeret over episoden. Skuddene kom først efter; at han var begyndt at løbe. Han ved ikke; om skuddene var tæt på ham. Vidnet blev fra samme rapport foreholdt; at han videre skulle have forklaret: "Afhørte kan ikke huske retningen han løb, men han kunne huske; at skudde-ne kom tættere på, mens han løb væk 77 Vidnet forklarede; at han ikke kunne huske at have forklaret sådan. Han kun-ne ikke se personernes ansigt og havde ingen ide om, hvem det kunne være. Vidnet blev foreholdt; at det af "afhøringsrapport forurettet" (ekstrakt 1, side 277-278) fremgår; at han den 1.november 2018 skulle have forklaret: "Afhørte forklarede yderligere; at han genkendte B's stemme til muligvis at tilhøre <anonym>Person 4</anonym> Afhørte kunne ikke genkende hverken A eller B ud fra ansigtet; idet det var mørkt 0g, at de var tildækket. Det var kun ud fra stemmen; at afhørte mente; at det var <anonym>Person 4</anonym> der talte til dem. 7 Vidnet forklarede, at han ikke huskede at have forklaret sådan til politiet un-der afhøringen. Han har hele tiden sagt, at han ikke kunne se, hvem det var; der skød. Vidnet blev fra samme rapport foreholdt: Afhørte kendte <anonym>Person 4</anonym> og havde mødte ham 3-4 gange i løbet af året, hvor de havde røget en cigaret sam-men og talt lidt om, hvordan det gik. De var ikke venner eller lignende. Af-hørte havde heller ikke noget udestående med <anonym>Person 4</anonym> Afhørte vidste også godt; at <anonym>Person 4</anonym> gik_ meget sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> Afhørte havde på fornemmelsen; at det godt kunne have været <anonym>Tiltalte</anonym> der var A. 1 Vidnet forklarede, at han ikke huskede at have forklaret sådan til politiet. Han kender ikke <anonym>Tiltalte</anonym> og ved ikke, hvem han er. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han ikke husker, hvordan politi-ets afhøring foregik Politiet stillede mange ledende spørgsmål. Det var ikke hans opfattelse; at politiet ville have bestemte svar: Forevist foto (ekstrakt 1, side 568) forklarede vidnet; at han løb til venstre. Han kom ikke ud på vejen, da de løb langs boligblokken. Han kunne ikke se, hvor de to ved knallerten stod, da han løb. <anonym>Politiassistent Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret, at hun er ansat i Efterretnings - og Analyse Enheden ved Midt- og Vestsjællands Politi og har arbejdet med ban-de- og rockerområdet i 7 år Enheden følger blandt andet udviklingen i ban-demiljøet. Hun bearbejder oplysninger; som hun modtager fra sine kolleger side 17 og andre kilder . Oplysningerne kan være hændelser og observationer fra ga-den eller sociale medier . Hun validerer oplysningerne i forhold til deres tro- værdighed og det billede, som politiet har i forvejen. For at vurdere, om en person er medlem af eller tilknyttet en gruppe/bande, kigger politiet på den pågældendes adfærd, for eksempel hvem personen an- træffes sammen med. De har også nogle kriterier til vurdering af, om en gruppe personer kan betragtes som en egentlig bande. Bandegrupperingen Brothas blev pludselig synlig i Hundige i sommeren 2018. Politiet så personer i området, der tydeligt markerede sig med kasket-ter og tatoveringer . Det var politiets vurdering, at Brothas gerne ville sætte sig på Hundigeområdet. Der var imidlertid en lokal gruppe, der havde "styret" Hundige , før Brothas kom til. Politiet valgte at kalde denne gruppe for Hundige Gruppen . Boligområderne Askerød og Gersagerparken i Hundi-ge ligger tæt på hinanden. Brothas havde relationer til Askerød. Hundige Gruppen var trukket over til Gersagerparken. Der var i oktober 2018 kon-flikt mellem grupperingerne vedrørende narkomarkedet i området med mar -keringer af territorium og voldelige episoder , herunder også med skyderier . Det var ikke politiets opfattelse, at Brothas i Hundige var i konflikt med an-dre end Hundige Gruppen . Som det ser ud i dag, er det Brothas , der sidder mest på Hundigeområdet, mens Hundige Gruppen er gået i opløsning. Det er vidnet, der har udarbejdet dokumentationsrapport af 21. februar 2019 om konflikten mellem Brothas Hundige og Hundige Gruppen . Vidnet blev fra dokumentationsrapporten (ekstrakt 1, side 629) foreholdt no-tat: "16-09-2018 Drabsforsøg - Fler e anmeldelser om skud i Gersagerparken ud for nr. 139 i Gr eve. En knallert set kør e hurtigt fra stedet kort efter . For -urettede gemte sig i et buskads, han forklar ede, at han havde siddet på en bænk u.f. nr . 139 sammen med en ven (som han ikke ville oplyse navnet på), da der kom en knallert kør ende og affyr ede seks skud mod dem. Forur ettede løb fra stedet og vennen kørte fra stedet i en mørk bil. Fler e patr onhylstr e fundet på stedet og der blev konstater et skudhuller i en betonvæg. De foru-r ettede har r elationer til Hundige Gruppen ." Vidnet forklarede, at de to forurettede i Gersagerparken ikke var medlem af Hundige Gruppen , men havde venskabelige relationer til den gruppering. Hun var ikke bekendt med, om der var mistænkte fra Brothas til dette for -hold. Vidnet blev foreholdt notat: "19-09-2018 Skudsikkervest -Under tilsyn i Gersagerparken bemærkede vi en gruppe på syv unge mænd, som stod på p- pladsen ud for nr . 133. 2 af mændene forsvandt hastigt ind i Gersagerpar -ken, da vi dr ejede ind på p-pladsen. V i rettede kontakt til sagens personer , som var forblevet på stedet. De oplyste; at de ikke var i konflikt med nogen. Under samtalen kom det dog _ frem, at de var trætte af Brothas og at de for - søger at få magten i Hundige og Mjølnerparken. En person iført skudsikker vest; oplyste herunder; at han var tidligere medlem af såvel LTF som Brot-has, og at han et par dage forinden var blevet forsøgt skudt i Kbh. 7 Vidnet forklarede hertil, at det kunne være en oplysning, som var kommet fra en patrulje. Brothas havde været forankret i Mjølnerparken i København; og det var det, der blev refereret til. Brothas i Hundige var ikke på daværende tidspunkt samme gruppe som Brothas i København; men en slags allieret el-ler underafdeling. Det var grupperingen i København; som kom først. Hun ved ikke; hvordan gruppen i Hundige opstod. Der var relationer mellem per-soner fra de to Brothas afdelinger: Når politiet antræffer folk med skudsikre veste; er det for politiet en indikation på, at situationen i bandemiljøet er an-spændt, 0g at der kan være noget under opsejling. I konfliktperioder ser de mange flere med skudsikre veste. Vidnet blev foreholdt notat: "20-09-2018 Vagter -Person oplyste; at ban- degrupperinger havde vagterlpatruljer; der gik kørte rundt på cykel i områ-det for at spotte personer fra den anden gruppering. Såfremt der blev spot-tet en person kunne vagterne tilkalde assistance via walkie talkie. 77 Vidnet forklarede; at denne oplysning kunne stamme fra en politibetjent eller en borger; Når der omtales vagterlpatruljer; betyder det, at gruppen holdt øje med, hvem der kom til og fra området. Grupperne havde et internt meldesy-stem. Vidnet blev foreholdt notat: "24-09-2018 Konfiskation af 2 skudsikre veste KONFISKATION, STRAFFELOVENS 77A: Mistænkte førte en sølvgrå Seat Altea; ad Ishøj Strandvej mod sydvest. Køretøjet bragt til standsning i visi - tationszonen: To personer sås i køretøjet med tilknytning til bandemiljøet. Begge visiteret og køretøjet ransaget. To skudsikre veste 0g to hammer fun-det i bilen. Mistænkte forklarede at vestene var hans, da han var blevet skudt for nylig ifm. bandekonflikten. Mistænkte relateret til Brothas Hundi-ge. 7 Vidnet forklarede, at man ofte så, at flere personer kørte sammen og havde veste med til hinanden. Vidnet blev foreholdt notat: "25-09-2018 Skudhuller i vindue i Askerød Skudhullerlanslagsmærker i rude; <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> Til-gået oplysninger til P08 om, at der var anslagsmærker efter skud i rude i lejlighed beliggende: <anonym>Adresse</anonym> 4 <anonym>By 1</anonym> hvilke skulle hid-røre fra skyderi tirsdag 240918 kl. 2019. Undersøgelse på stedet viste; at der var afgivet 3 skud mod vinduet fra ca. 7 m afstand 2 skud var gået gen-nem ruden og 1 skud havde ramt vinduesrammen. Udenfor fandtes 2 stk. 9 mm patronhylstre. 2 skudhuller i væggen i lejligheden. Vidne oplyste; at ha- ve set 2 personer på knallert ifm. skyderiet: Ved søgning i opgangen fandtes en pose med revolverammunition i skjult VVS rum; ca. 5 m fra lejligheden. Lejlighedens beboer er relateret til Brothas Hundige. Vidnet forklarede at grupperingerne en gang imellem skød mod hinandens lejligheder. Vidnet blev foreholdt notat: "Søndag den 7. oktober 2018 skyderi i Gersa - gerparken uf 135,2670 Greve. Io maskerede mænd på knallert afgav mel-lem fire og ti skud mod to personer; der sad på en bænk. De to forurettede; som vurderes at have relationer til Hundige-Gruppen; undløb fra stedet. Mistænkte i sagen har stærke relationer til Brothas Hundige. 11 Hertil forklarede vidnet, at der havde været to mistænkte. Hun vidste ikke hvem det var: De forurettede havde relationer til Hundige Gruppen; enten fa- miliemæssige eller venskabelige. Vidnet blev foreholdt notat: "Mandag den 8. oktober 2018 blev der affyret skudt imod en person med stærke relationer til Brothas Hundige. Skyderiet fandt sted 1 <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>By 4</anonym> To biler blev set forla-de stedet -senere fundet , påsat og i brand i Hvidovre. Forurettede i denne sag er identisk med mistænkte gerningsmand fra skudepisoden dagen før i Gersagerparken i Greve. 71 Vidnet forklarede; at Tybjergparken ligger relativt tæt på Hundige Dette kunne være en gengældelsesaktion í forhold til episoden den 7. oktober 2018, det;, som politiet internt kalder en "bytter" Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at oplysningerne; som fremgår af dokumentationsrapporten; er oplysninger; der som tidligere forklaret er vali- deret ud fra, hvad politiet ellers er i besiddelse af og modtager af oplysninger: Hvis man er interesseret i det materiale; der ligger til grund for notaterne; må man søge om aktindsigt i det. Dokumentationsrapporten er udarbejdet på grundlag af de oplysninger; som forelå dengang. Selve efterforskningen af de enkelte episoder har man ikke i Efterretnings- og Analyse Enheden noget at gøre med. Hun har ikke opdate-ret dokumentationsrapporten i forhold til, hvad der siden måtte være sket i de enkelte sager: Man går ikke løbende ind og retter notaterne i forhold til forløbet af efterforskningen. Når stemningen er anspændt i bandemiljøet, ifører bandemedlemmer sig ofte skudsikre veste; men det sker da også, at de støder på folk i skudsikre veste, når der ikke er konflikt. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at der blev oprettet visitationszone i Hundige omkring oktober 2018. Zonen er nu lukket. De oprettede zonen som følge af de episoder; der havde været i området. Visitationszoner opret-tes præventivt. Der var også et visitationsområde i Ishøj. Hun ved ikke; hvor stort området i Ishøj var: Forevist tabel (ekstrakt 1, side 640) forklarede vidnet; at det er en oversigt over de hændelser; som der havde været op til indførelsen af visitationszo-nen. <anonym>Politiassistent Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret, at han er ansat i Efterretnings - og Analyse Enheden ved Københavns Vestegns Politi. Han har udarbejdet en dokumentationsrapport af 25. september 2018 om konflikt mellem bandeg - rupperingen NNV og Brothas . NNV-gruppen holder til på Nørrebro i Kø- benhavn. Vidnet blev fra dokumentationsrapporten (ekstrakt 1, side 628) foreholdt no-tat: "Lørdag den 15. september 2018 kl. 0052 ud for Heimdalsgade 2, 2200 København N. Anmeldelse om skyderi. Ingen personer ramt. Der er flere sigtede i sagen, ogflere af de sigtede er, ifølge politiets vurdering, medlem-mer af Brothas. 7 Vidnet blev videre foreholdt notat: "Lørdag den 15. september 2018 kl. 2209 ud for Ishøj Parkvej 2, 2635 Ishøj. Anmeldelse om skyderi mod et køretøj. Tre personer blev beskudt, hvoraf to blev ramt. Den ene af de to ramte er; ifølge politiets vurdering, medlem af Brothas. " Vidnet forklarede, at den sidste episode var en "bytter" for den første. Heim- dalsgade er et sted, hvor gruppen NNV kan træffes . Det er politiets erfaring at der i bandemiljøet er en uskrevet regel om, at der i de voldsomme konflik-ter skal ske gengældelse inden for 24 timer; men det er ikke altid, at der kommer en gengældelse. Vidnet blev foreholdt notat: 0 nsdag den 19. september 2018 kl. 1949 på Ragnhildsgade; 2100 København Ø. Anmeldelse om skyderi. Skud afgivet fra køretøj mod en gruppe af personer; der befandt sig i Ragnhildsgade. En person ramt. Der er flere sigtede i sagen; ogflere af de sigtede er, ifølge politiets vurdering, medlemmer af Brothas . 1 Vidnet forklarede; at Ragnhildsgade er en del af det område, hvor politiet vurderer;, at NNV holder til. I notaterne er der dels tale om faktuelle oplys- ninger; for eksempel at der var afgivet skud, og at en person var ramt, dels politiets vurderinger: Vidnet blev foreholdt notat: "Lørdag den 22. september 2018 kl. 2027 ved HækmosenlSortemosevej, 2730 Herlev. Efter en anmeldelse om mistænkeligt forhold standsede en patrulje et køretøj . I køretøjet befandt sig fire perso-ner, hvoraf en, ifølge politiets vurdering, er medlem af NNV-gruppen. To af personerne i køretøjet var iført skudsikre veste. Vidnet forklarede, at der ikke er tale om fast organiserede bander med fast opholdssted eller klubhus som for eksempel de gamle kendte rockerbander; men om såkaldte gadebander uden fast opholdssted Det er hans opfattelse; at NNV også har en tilknytning til Herlev. Når de kører med skudsikre veste, er det erfaringsmæssigt, fordi situationen er, så de vil beskytte sig. Det er ik-ke normalt at gå med skudsikker vest, når der ikke er konflikt; men der kan være enkelte; der også uden for konfliktperioder ses med vest. Vidnet blev foreholdt notat: "Tirsdag den 25. september 2018 kl. 2233 på Rentemestervej, 2400 København NV. Anmeldelse om skyderi mod et køre-tøj. En person ramt. Der er flere sigtede i sagen; 0g flere af de sigtede er, ifølge politiets vurdering, medlemmer af Brothas. Vidnet forklarede, at der var flere hændelser fra Københavns Vestegns Politi, som ikke var medtaget i rapporten:. Der er desværre mange episoder at vælge imellem. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han ikke havde opdateret rap - porten i forhold til, hvad efterforskningen af de enkelte episoder måtte have ført til. Han er ikke bekendt med, at nogle af de sager, der er nævnt i rappor-ten; skulle være blevet afgjort ved retten. Han følger ikke op på alle hændels-er. Selvom en hændelse måtte være blevet henlagt, kan den stadig indgå i po-litiets materiale til brug for vurderingen af konfliktniveauet. Vidnet forklarede, at et bandemedlem godt kan have en personlig konflikt med et medlem af en anden bande; uden at det har noget med banderne at gøre. Øvrige oplysninger <anonym>Vedrørende forhold 1-4</anonym> Der er afspillet en video fra den overvågning, som politiet opsatte; efter man den 24. september 2018 fandt pistolen og byttede den ud med en attrappistol. Ifølge erklæringer fra Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut er det konstateret; at dna på pistolen og den T-shirt, den blev fundet pakket ind i, med en sandsynlighed på 1:1.000.000 stammer fra tiltalte. Pistolen; der blev fundet; jf. forhold 1, og et patronhylster og en uaffyret pa- tron; der ifølge <anonym>Forurettede 1</anonym> og hans mor <anonym>Vidne 1</anonym> blev fundet i hans stue efter episoden beskrevet i forholdene 2-4, er blev undersøgt på vå-benafsnittet i Nationalt Kriminalteknisk Center. Ifølge de erklæringer; der er afgivet om undersøgelsen; er pistolen fuldt funk- tionsdygtig, og det er fastslået med den højeste grad af identifikation; som der arbejdes med, at patronen; hvor hylsteret blev fundet; er affyret i den pi-stol. De patroner; der var i pistolen; da den blev fundet, er af samme fabrikat som den uaffyrede patron; der blev fundet i <anonym>Forurettede 1's</anonym> stue. Prøveskydning med nogle af patronemne fra pistolen og med andre patroner af samme fabrikat og type viste; at patronerne ikke blev anslået fyldestgøren-de 0g dermed ikke antændt og affyret. På den patron; der blev fundet i <anonym>Forurettede 1's</anonym> lejlighed, og den patron; der sad ikammeret; da pistolen blev fundet, var der anslagsmærker; der viste, at de havde været forsøgt affyret. Vedrørende forhold 3 er fremlagt politiattest, hvoraf fremgår; at <anonym>Forurettede 1</anonym> blev undersøgt på skadestuen på Hvidovre Hospital den 23. september 2018 kl: 00.56, hvor man på hans højre knæ konstaterede "rund indgangsport lige over og lidt medialt for knæskallen. 7 Røntgen viste et projektil midt i ne-derste del af lårbensknoglen; 0g CT- scanning viste brud i umiddelbar sam-menhæng med projektilet. Der skete indlæggelse fra den 23.til den 25. sep-tember 2018, 0g det oplystes; at patienten ville kunne opleve smerter og be- vægelsesindskrænkninger i højre knæ i op til 6 måneder. Det er i politiattesten refereret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> på skadestuen oplyste, at skaden var sket den 22. september 2018 om aftenen på gaden. <anonym>Vedrørende forhold 2-4 samt 6</anonym> er fremlagt teleoplysninger samt oplysninger fra tiltaltes telefon vedrørende internetsøgninger. <anonym>Vedrørende forhold 1 0o 5</anonym> er fremlagt dokumentationsrapporter fra Efterret- nings- og Analyse Enhederne ved Midt- og Vestsjællands Politi og ved Kø- benhavns Vestegns Politi. Vedrørende forhold 5 og 6: Der er fremlagt fotos fra gerningsstedet i forhold 6 udvisende anslagsmærker og findesteder for patronhylstre. Pistolen; som tiltalte blev fundet i besiddelse af den 10. oktober 2018, er blev undersøgt på våbenafsnittet i Nationalt Kriminalteknisk Center. Ifølge de erklæringer; der er afgivet om undersøgelsen; er pistolen fuldt funk- tionsdygtig, og det er fastslået med den højeste grad af identifikation; som der arbejdes med, at patronhylstre, fundet på gerningsstedet i forhold 6, stammer fra patroner; affyret i den pistol. Vedrørende forhold 8 er afspillet video. Tiltaltes personlige forhold <anonym>Tiltalte</anonym> er tidligere straffet ved Østre_Landsrets ankedom af 14 januar 2015 for vold efter straffelovens $ 244 og røveri efter straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 1 år 9 må-neder; heraf 1 år 3 måneder betinget med prøvetid 2 år fra endelig dom. <anonym>Dom af 14 ianuar 2016</anonym> for overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, 0g $ 260, stk. 1, nr: 1, dømt til ungdomssanktion efter straffelovens $ 74 a som fællesstraf med den betingede del af dommen af 14.januar 2015. Ungdoms-sanktionen bortfaldt i forbindelse med dommen nedenfor af 24. februar 2017. <anonym>Dom af 24. februar 2017</anonym> for overtrædelse af blandt andet straffelovens $ 123, og 8 260, stk. 1, nr: 1, samt for røveri efter straffelovens 8 288, stk. 1, nr: 1, med fængsel i 2 år 6 måneder. Prøveløsladt den 15. december 2017 med prø-vetid 2 år 0g reststraf 274 dage. Der er til brug for sagen foretaget mentalundersøgelse. I erklæring af 1.maj 2019 fra Retspsykiatrisk Klinik er konklusionen følgen-de: "Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunkterne for det påsigtede, som han overvejende nægter sig skyldig i. Der er ikke oplyst om påvirkethed af alkohol eller euforiserende stoffer; men heller ikke mistanke om, at han kan have befundet sig i en her af udløst abnorm rustilstand. Observanden er begavet inden for normalområ-det og lider ikke af epilepsi. Observanden er vokset op med sine søskende under almindelige forhold hos samlevende forældre og har gennemført almindelig skolegang afsluttende med 9_ klasse afgangsprøve. Fra 14 års alderen kom han ud i misbrug 0g kri-minalitet 0g har siden 2015 haft ophold og været domsanbragt på ungdoms-institutioner. Efter løsladelse i 2017 har observanden boet hos sine forældre eller i <anonym>By 2</anonym> sammen med medlemmer af den bande; han blev tilknyttet i marts 2018. Han har frem til påsigtede modtaget kontanthjælp og været i ak-tivering. Observandens netværk består primært af familie samt medlemmer af den bande; han er tilknyttet: Observanden påbegyndte brug af hash 11 år gammel og havde allerede 14 år gammel et større misbrug. Han har været korterevarende i misbrugsbehand-ling men har genoptaget misbruget efterfølgende. Han har ved denne undersøgelse anført; at han ikke mere er misbrugende af noget som helst, men hans oplysninger har været ganske lidt konsistente. Observanden har tidligere været udredt for ADHD i børne- og ungdomspsy - kiatrien; hvor man fandt, at han ikke opfyldte kriterierne; hvorimod han personlighedsmæssigt opfyldte kriterier for en antisocial personlighedsfor- styrrelse. Der blev ikke fundet sværere psykopatologi, hvilket heller ikke har været tilfældet ved aktuelle undersøgelse. Observanden har været meget talende 0g på næsten ukritisk vis fremsat sine meninger; ligesom han helt overvejende har haft tendens til at idyllisere sin kriminelle tilværelse. Med den psykologiske undersøgelse er han ligeledes fundet uden tegn på psykose eller anden alvorlig psykopatologi. Observanden er præget af præget af en adfærd som afviger i svær grad fra de gældende sociale normer og har utvetydigt givet udtryk for manglende vilje til at ændre adfærd. Han må beskrives som lidende af en dyssocial personlighedsforstyrrelse samt psyko-pati vurderet ud fra et særligt rating instrument (PCL-R). Observanden findes herefter omfattet af straffelovens $ 69, men man kan ikke; såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffe-lovens $ 68, 2pkt. , 9 til imødegåelse af en betydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet end straf. Der må ud fra observandens personlighedsmæssige egenart antages at bestå en nærliggende fare for andres liv, legeme helbred eller frihed, hvorfor an-vendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare ' " Sagen har herefter været forelagt Retslægerådet; der den 29.juli 2019 har udtalt: "Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af fremsendte akter med erklæring af 1.august 2017 ved <anonym>Overlæge 1</anonym> Retspsykiatrisk Klinik; Justitsministeriet og erklæring af 1. maj 2019 ved <anonym>Overlæge 2</anonym> Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, om <anonym>Tiltalte</anonym> udtale; at han ikke er sindssyg 0g ikke kan antages at have været sindssyg på tiden for det påsigtede. Han er normalt begavet. Der er ikke oplysninger om påvirkning af misbrugsstoffer på tiden for det påsig- tede; eller tegn på abnorm reaktion på rusmiddelindtagelse. <anonym>Tiltalte</anonym> er opvokset under stabile forhold. Han har gennemført al-mindelig skolegang 0g opnået 9. klasses afgangsprøve. Han har ikke påbe-gyndt nogen uddannelse eller opnået tilknytning til arbejdsmarkedet. Allerede 11 år gammel påbegyndte <anonym>Tiltalte</anonym> misbrug af hash, og han har siden udviklet et omfattende 0g blandet misbrug. På baggrund af urolig adfærd blev han udredt for ADHD i børne- og ungdomspsykiatrien. Diag-nostiske kriterier for denne tilstand blev dog ikke fundet at være opfyldt; men derimod fandtes han svært personlighedsmæssigt forstyrret med frem-trædende dyssociale træk. <anonym>Tiltalte</anonym> har fra 14-årsalderen vedholdende foretaget personfarlige kriminelle handlinger; og han er nu aktivt deltagende i bandekriminalitet. Ved den aktuelle mentalundersøgelse findes <anonym>Tiltalte</anonym> uden tegn på sindssygdom; men uændret svært personlighedsmæssigt afvigende. Ved psy-kologisk testning findes kriterier for psykopati opfyldte; og det vurderes, at han er i betydelig risiko for ny personfarlig kriminalitet. På denne baggrund finder Retslægerådet <anonym>Tiltalte</anonym> omfattet af straf- felovens $ 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan Retslægerådet imidlertid ikke pege på foranstaltninger; jævnfør samme lovs 8 68,2. pkt. som mere formålstjenlige til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet end straf På baggrund af <anonym>Tiltaltes</anonym> tidligere kriminalitet og hans personlig-hedsmæssige egenart finder Retslægerådet; at det må antages at han frem-byder en nærliggende risiko for andres liv, legeme; helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel med stor sandsynlighed er på-krævet for at forebygge denne fare. <anonym>Tiltalte</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. okto-ber 2018. <anonym>Rettens beorundelse 00 afvørelse</anonym> Skyldsspørgsmålet Under sagen er <anonym>Tiltalte</anonym> ved følgende enstemmige skyldkendelse fun-det skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 123,8 192 a, stk. 3,jf. stk. 1, nr I,jf. våbenlovens 8 2, stk. I,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3,jf. straffelovens 8 81 a, 8 237, jf. 8 21, tildels jf. 8 81 b, 8 245 stk. I,jf. 8 247, stk. 1 , 8 266, 8 288, stk 2,jf. stk. 1, nr1, samt lov om euforiserende stoffer $ 1,jf. bekendt-gørelse om euforiserende stoffer $ 2,jf. bilag 1, liste A, nr. 1: <anonym>Forhold 1 09 5</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har i begge forhold erkendt sig skyldig i våbenbe-siddelse på offentligt sted under særligt skærpende omstændigheder; Efter de kriminaltekniske erklæringer var våbnene, der begge var isat et magasin med patroner; funktionsduelige. <anonym>Tiltalte</anonym> har om forhold 1 forklaret; at han havde købt pistolen den 21. eller 23. september 2018, 0g at han på et tidspunkt efterfølgende gemte pistolen ved <anonym>Vej</anonym> 1i <anonym>By 2</anonym> Hans forklaring støttes af de retsgenetiske erklæringer, hvoraf fremgår, at DNA fundet på pistolen 0g den T-shirt, pistolen var svøbt i, med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 stammer fra <anonym>Tiltalte</anonym> Det fremgår desuden af sagen; at politiet den 24. september 2018 ca. kl. 15.00 fandt pistolen 0g erstattede den med en attrap, hvorefter politiet satte overvågning op på stedet. <anonym>Tiltalte</anonym> blev den 28. september 2018 observeret på overvågningen. Om forhold 5 har <anonym>Tiltalte</anonym> forklaret;, at han havde købt pistolen dagen før den 10. oktober 2018, hvor han blev antruffet af politiet i en bus med pistolen i bukselinningen. Vedrørende straffelovens $ 81 a lægges det på baggrund af <anonym>Tiltaltes</anonym> egen forklaring til grund, at han på gerningstidspunkterne var medlem af grupperingen Brothas, og at han fortsat er medlem af Brothas . Han har foran på halsen en stor tatovering med navnet Brothas. Efter dokumentationsrapporter af 25. september 2018 0g 21. februar 2019 samt vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 6</anonym> og politiassistent <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaringer lægger retten desuden til grund, at der på gerningstids-punkterne verserede en konflikt mellem Brothas og henholdsvis grupperin-gerne NNV-gruppen 0g Hundige Gruppen; og at konflikten med NNV-grup-pen strakte sig over hele det storkøbenhavnske område; mens konflikten med Hundige Gruppen var koncentreret i området omkring Ishøj og Hundi-ge. Det fremgår således af rapporterne 0g de afgivne forklaringer; at der i perioden omkring gerningstidspunkterne var adskillige skudepisoder; der efter politiets vurdering involverede personer fra Brothas og personer fra en af de to andre nævnte grupperinger. <anonym>Tiltalte</anonym> har selv forklaret blandt andet; at der i den 'periode var sky-derier i mange byer; samt at der havde været skyderier mod hans kammera-ter og i det område, han boede. Han har desuden forklaret; at han købte pi-stolerne for at beskytte sig selv på grund af de mange skyderier; 0g at han med sin tatovering reklamerede med sit tilhørsforhold og var "en af dem, som man gerne ville have sat ud af spil. Under disse omstændigheder finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at grupperingen Brothas på de pågældende tidspunkter havde en ver-serende konflikt med både NNV-gruppen og Hundige Gruppen; og at <anonym>Tiltalte</anonym> var i besiddelse af de omhandlede skydevåben i hvert fald til dels på grund af de verserende konflikter, hvor der blev anvendt skydevå-ben. Begge forhold er derfor omfattet af straffelovens 8 81 a. <anonym>Tiltalte</anonym> er herefter i forhold 1 og 5 skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet Forhold 2-4 <anonym>Forurettede 1</anonym> har såvel over for 'politiet som i retten afgivet en klar; detal-jeret og sikker forklaring om forløbet den 22. september 2018. Forklaringen støttes af den forklaring, som <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor; <anonym>Vidne 1</anonym> har afgivet; 0g af de våbentekniske erklæringer Ifølge kriminalteknisk erklæring er den patron; hvorfra hylsteret blev fundet i <anonym>Forurettede 1's</anonym> lejlighed, affyret fra pistolen omhandlet i forhold 1. Da pistolen blev fundet; var der en patron i kammeret. Både den patron 0g den uafskudte patron; der også blev fundet i lejligheden; bar ifølge erklærin-gen spor efter at være forsøgt affyret; 0g patronen fundet på gulvet kan kun være kommet ud af pistolen ved, at der blev taget ladegreb på pistolen. Retten finder det ved <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring; der er støttet af <anonym>Vidne 1</anonym> forklaring 0g de tekniske erklæringer vedrørende patronerne bevist; at forløbet har været;, som <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret. Herunder finder retten det også bevist; at da <anonym>Forurettede 1</anonym> efter at være blevet skudt i benet forsøgte at flygte, blev pistolen på meget kort afstand rettet mod hans overkrop 0g gentagne gange forsøgt affyret; blandt andet ved at tage ladegreb og forsøge igen. Retten finder; at gerningsmanden har haft forsæt til at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> og at det kun mislykkedes, fordi patronerne som beskrevet iden våbentekniske erklæring var fejlbehæftede. <anonym>Forurettede 1</anonym> bekræftede under hovedforhandlingen; at han den 30. oktober 2018 til politiet havde forklaret, at han genkendte gerningsmanden med pistolen som den person fra YouTube videoen med <anonym>Forurettede 4</anonym> ~episoden omhandlet i forhold 8, der er identisk med <anonym>Tiltalte</anonym> og at han blev skudt i benet umiddelbart efter; at han gjorde gerningsmanden opmærksom på, at han kunne genkende ham. Han har videre bekræftet;, at han forklarede det samme under genafhøringen den 21. januar 2019. Imidlertid forklarede han under hovedforhandlingen, at den del af forklarin- gerne ikke passede; men var noget, som han omkring 14 dage efter episoden af nogle ukendte personer var blevet truet til at sige. I realiteten kender han ikke identiteten på nogen af gerningsmændene. Det passede heller ikke; da han under de to politiforklaringer fortalte, at gerningsmændene havde fået pengene i hans Armani skuldertaske. Det var også noget; som de ukendte mænd havde truet ham til at sige. Den taske havde han i virkeligheden solgt til <anonym>Tiltalte</anonym> for halvandet til to år siden. På den video, som er optaget i forbindelse med politiets overvågning af fin- destedet for pistolen i forhold 1, ses <anonym>Tiltalte</anonym> den 28. september 2018 med en skuldertaske, der efter beskrivelsen er magen til den taske, som ifølge <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaringer til politiet blev røvet den 22. september 2018. <anonym>Tiltalte</anonym> har bekræftet; at det var en Armani skuldertaske; som han havde på sig. Han har forklaret, at den var købt i forretningen Kaufmann i Hundige centeret. <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor; <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte hen-de, at tasken var blevet røvet; da han efter at være kommet hjem fra hospita-let opholdt sig hos hende; 0g at det i øvrigt var en taske, der havde meget stor affektionsværdi for <anonym>Forurettede 1</anonym> og som han efter hendes mening aldrig ville sælge. Der blev ikke anmeldt noget til politiet om episoden; der i længere tid ikke var kendt i offentligheden Politiet blev bekendt med episoden den 4. okto-ber 2018 gennem en kildeoplysning men egentlig anmeldelse skete først den 30. oktober 2018,da <anonym>Forurettede 1</anonym> reagerede på politiets henven-delse. Få timer efter episoden den 22. september 2018 og igen næste morgen foretog <anonym>Tiltalte</anonym> søgning på internettet på "mand skudt i Hundige? Han søgte videre på, hvordan man vasker krudtslam af fingrene. <anonym>Tiltaltes</anonym> forklaring om, at han fik kendskab til skudepisoden gen-nem en snapchat; der skulle være optaget og sendt fra bilen på vej til hospi-talet; er modsagt af både <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Politiet fandt pistolen den 24. september 2018 ca. kl. 15. Det ligger således fast; at <anonym>Tiltalte</anonym> mindre end to døgn efter episo-den havde rådighed over den pistol, som havde været anvendt. <anonym>Forurettede 1</anonym> forklarede under hovedforhandlingen; at da politiet opsøgte ham; valgte han at foretage anmeldelse, fordi han gerne ville have erstat-ning. Imidlertid meddelte han på forespørgsel, at han ikke ønskede erstat-ning. Hans forklaring om, at motivet til anmeldelsen også var et ønske om at få gerningsmændene fanget, synes heller ikke umiddelbart forenelig med, at hans forklaring dengang om at have genkendt <anonym>Tiltalte</anonym> skulle være falsk. Adskillige af rettens medlemmer bemærkede, at der under afhøringen af <anonym>Forurettede 1</anonym> var påfaldende jævnlig øjenkontakt med tiltalte; 0g alle rettens medlemmer vurderede, at <anonym>Forurettede 1</anonym> fremtrådte nervøs 0g presset. Ud fra de anførte omstændigheder finder retten, at den forklaring; som <anonym>Forurettede 1</anonym> afgav i retten om at være blevet truet til tidligere at oplyse; at det var tiltalte, og det med, at skuldertasken var blevet taget, er åbenbart utroværdig, 0g retten lægger i stedet vægt på de tidligere forklaringer; som han har bekræftet at have afgivet. Retten finder det herefter bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym> er identisk med gerningsmanden med pistolen. Røveriet i forhold 2 er røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens 8 288, stk. 2, allerede fordi det er begået af flere i forening og under trussel med skarpladt skydevåben; men retten finder; at der tillige har været tale om et såkaldt egentligt hjemmerøveri. Retten har herved lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> efter deres egne forklaringer hverken var venner udover på Facebook, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> på grund af sin <anonym>Udeladt</anonym> har tusindvis af følgere eller nære be-kendte. De har handlet hash et par gange; men de har aldrig talt med hinan-den udover at hilse, når de mødtes på gaden. Under disse omstændigheder kan der ikke siges at have været en sådan forudgående personlig relation mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> at røveriet ikke skal betragtes som et egentligt hjemmerøveri. Idet yderligere bemærkes, at <anonym>Tiltalte</anonym> tidligere er dømt for vold, fin-des han i forholdene 2-4 i det hele skyldig i overensstemmelse med anklage-skriftet. <anonym>Forhold 6</anonym> Efter de afgivne forklaringer; gerningsstedsundersøgelsen og de kriminaltek - niske undersøgelser lægger retten til grund, at der den 7. oktober 2018 ca. kL. 21.30 blev affyret mindst 11 skud ud for Gersagerparken 135 i Greve. <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> har forklaret; at de sad på en bænk, da en knallert med to mænd standsede på cykelstien ud for dem hvorefter den ene mand stod af knallerten og spurgte, hvem de var. <anonym>Forurettede 2</anonym> har i retten først forklaret, at de løb fra stedet, da gerningsmanden trak en pistol frem; og at han ikke husker; om der blev skudt før eller efter; at de begyndte at løbe. Senere forklarede han, at de var nået 5 eller 10 meter væk; da der blev skudt, og senere endnu; at han måske var nået rundt om et hjørne inden der blev skudt. Der blev ikke skudt, mens de sad på bænken. Denne forklaring står i bemærkelsesværdig kontrast til den forklaring; som politiet har noteret ned i forbindelse med genafhøringen den 28.november 2018, hvoraf fremgår; at han da forklarede, at der blev afgivet to skud, mens de sad på bænken;, 0g at han efterfølgende havde set skudhullerne tæt på, hvor han havde siddet. <anonym>Forurettede 2</anonym> forklarede under hovedforhandlingen; at han ikke kunne huske at have forklaret sådan til politiet. Ved afhøringen i retten af <anonym>Forurettede 3</anonym> forekom det påfaldende, at han stort set straks forklarede; at det var mørkt, 0g at han ikke husker så meget fra aftenen; samt at han ikke kunne se, hvem personerne var, hvilket han fandt anledning til at understrege adskillige gange under den videre forklaring. Han forklarede herunder blandt andet, at han 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> rejste sig med det samme, da knallerten kom; og de gjorde sig klar til at løbe, da der var noget usædvanligt ved situationen Han så ikke en pistol og var løbet ind mellem blokkene, da der blev skudt. Denne forklaring adskiller sig bemærkelsesværdigt fra det, som politiet har noteret; at han samme aften fortalte. Ifølge rapporten herom forklarede han da, at personen bag på knallerten trak en pistol og affyrede et skud imod dem; og at skuddene kom tættere på, mens de løb væk. <anonym>Forurettede 3</anonym> forklarede under hovedforhandlingen; at han ikke kunne huske at have forklaret sådan til politiet. Det fremgår afbillederne fra gerningsstedsundersøgelsen sammenholdt med de kriminaltekniske erklæringer; at der blev fundet 1l patronhylstre ved fortovet og cykelstien ud for det bord- og bænkesæt, som <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> sad ved. Henset til placeringen af de efterladte effekter på bordet må det lægges til grund, at <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> sad på samme side af bænken ind mod muren. Det fremgår endvidere afbillederne, at der til venstre for bordet (set fra kameraet) var blandt andet et cykelstativ med to cykler; en muret cylinderformet grill og et træ, der stod ved en skraldespand. Der er et an- slagsmærke lige over bænken; hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> sad, to anslagsmærker i muren til venstre for bænken; et anslagsmærke i grillen 0g et i træet ved skraldespanden. På denne baggrund lægger retten til grund, at gerningsmanden stod af knal- lerten; inden han trak våbnet, hvorefter han skød mod <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> ihvert fald 11 gange Retten lægger desuden til grund, at gerningsmanden affyrede et eller flere skud, mens <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> 3 sad på bænken, hvoraf et ramte lige over bænken; ligesom han blev ved med at skyde efter dem i den retning, som de løb fra stedet. Under disse omstændigheder finder retten det bevist; at gerningsmanden havde forsæt til at dræbe. Det fremgår af den kriminaltekniske erklæring, at de 1l patronhylstre, der blev sikret på gerningsstedet, var affyret fra den pistol, som <anonym>Tiltalte</anonym> blot lidt mere end to døgn senere blev fundet i besiddelse afi en bus. <anonym>Tiltalte</anonym> søgte den 7. oktober 2018 kl. 12.26 oplysning på nettet om, hvordan man fjemner fingeraftryk på en pistol, og kl. 22.16 søgte han på "skyderi i Ishøj 99 Han har forklaret; at han på gerningstidspunktet, kl. ca. 21.30, var i Bilka, hvor han var i gang med at live-oddse; da han modtog en snapchat og siden en opringning fra en kammerat om noget med skyderi. Imidlertid forklarede han også, at han spillede på nogle sydamerikanske kampe; som startede kl. 22.00, og at han blev irriteret over henvendelserne, fordi han havde travlt, da første halvleg næsten var slut. Forkle laringen ses således ikke umiddelbart at give ham noget alibi for ger- ningstidspunktet; 0g hans søgning på nettet ligger efter hans egen forklaring forud for det tidspunkt, hvor han angiveligt fik besked om skyderiet. I rapporterne vedrørende afhøringerne af <anonym>Forurettede 3</anonym> har politiet noteret; at han ved afhøringen samme aften mente at kunne gen-kende den person; der blev siddende på knallerten. Vedrørende genafhørin-gen er noteret; at han da forklarede, at denne person gik sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> og at han havde på fornemmelsen; at den anden person godt kunne være <anonym>Tiltalte</anonym> Iretten kunne <anonym>Forurettede 3</anonym> ikke huske at have forklaret sådan til politiet. Afrapport af 8. oktober 2018 fremgår desuden; at politiet ca. halvanden time efter gerningstidspunktet fik kildeoplysninger om, at den ene gernings-mand var en "dansker med Brothas tatoveret på halsen? 0g at politiet mente; at det måtte være <anonym>Tiltalte</anonym> Det fremgår dog også, at der senere kom kildeoplysninger om andre mulige gerningsmænd. Efter en samlet vurdering af disse oplysninger sammenholdt med, at skyderi-et fandt sted i Gersagerparken; hvor Hundige Gruppen; der på dette tids-punkt var ikonflikt med Brothas, efter politiets vurdering holdt til, og hvor der også tidligere havde været et skyderi; der ifølge politiets vurdering havde relation til konflikten; finder retten det bevist; at det var <anonym>Tiltalte</anonym> der skød, 0g at han således er skyldig i overensstemmelse med anklageskrif-tet. Forhold Zog 8 <anonym>Tiltalte</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Til-ståelsen støttes af de øvrige oplysninger i sagen; og <anonym>Tiltalte</anonym> er der-for skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 266 og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 1, stk 3, 0g $ 2, stk. 4,jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer $ 2, jf. liste A, nr. 1. 11 Sanktionsspørgsmålet Alle voterende er enige om følgende: <anonym>Tiltalte</anonym> er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 123, $ 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,jf. våbenlovens $ 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3,jf. straffelovens $ 81 a, 8 237,jf. 8 21, tildels jf. 8 81 b, $ 245 stk. 1,jf. $ 247, stk. 1 , 8 266, 8 288, stk. 2,jf. stk. 1, nr.1, samt lov om euforise-rende stoffer $ 1,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 2,jf. bilag 1, liste A, nr 1 Efter karakteren af de forhold, <anonym>Tiltalte</anonym> nu er fundet skyldig i, sammenholdt med hans tidligere kriminalitet; herunder at han tidligere er straffet for flere tilfælde af grov personfarlig kriminalitet; samt indholdet af mentalerklæringen og Retslægerådets udtalelse; findes <anonym>Tiltalte</anonym> at frembyde en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred og frihed at det er påkrævet for at forebygge denne fare, at forvaring skal anvendes i stedet for fængsel. Herefter dømmes <anonym>Tiltalte</anonym> til forvaring jf. straffelovens $ 70, stk. 1. Opholdsforbud <anonym>Alle voterende er enive om følvende:</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> er i forhold 1 og 5 dømt for overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 3,0g det er lagt til grund, at besiddelsen af våbne-ne 0g ammunitionen skete med baggrund i en konflikt mellem bandegruppe-ringen Brothas og henholdsvis NNV-gruppen og Hundige Gruppen; jf. straffelovens $ 81 a. Der er enighed mellem de voterende om, at disse forhold isoleret betragtet ville have medført en længere ubetinget fængselsstraf, og der vil efter lovens forarbejder derfor i almindelighed skulle gives et opholdsforbud Under hensyn til formålet med et opholdsforbud sammenholdt med en konkret proportionalitetsvurdering findes forbuddet passende at kunne fastsættes til et område svarende til de visitationszoner; der blev fastsat i forbindelse med konflikterne, dog således at færdsel gennem områderne ad motorvej eller i tog ikke er omfattet af forbuddet. I Greve kommune afgrænses området herefter i vestliglsydlig retning af Godsvej fra jernbanestrækning mod syd frem til krydset Godsvej/Hundigevej, Hundigevej indtil vej med indkørsel til Hundigevej nr. 38, vej med indkørsel til nr. 38 frem til markskel før beboelsen; markskel frem til Godsvej ved indkørsel til Godsvej nr: 105 og Godsvej frem til overskæring med lille Vejleå. I Nordlig retning afgrænses området ved lille Vejleå frem til Ishøj Sø og igen videre ad lille Vejleå til første sti mod Hundigevej. I østliglsydlig retning afgrænses området ved sti fra lille Vejleå frem til Hundigevej, Hundigevej frem til jernbanestrækning og jernbanestrækning fra Hundigevej via Hundige St. frem til Godsvej. I Ishøj Kommune afgrænses området sydvest ad Ishøj Strandvej, vest langs kommunegrænsen mod Greve Kommune; således at Ishøj Strandvej er en del af området; nordøst ad Motorring 4/Køge Bugt Motorvejen; sydøst langs kommunegrænsen mod Vallensbæk Kommune. Efter længden af den straf, der ville være idømt for de to forhold, finder retten; at længden af opholdsforbuddet skal fastsættes til 8 år, idet bemær-kes, at forbuddet ved udståelse af forvaringen forlænges tilsvarende, jf. straf-felovens 8 79 a, stk. 4 Konfiskation Påstanden om konfiskation tages til følge i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2_ Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> dømmes til forvaring. Det forbydes <anonym>Tiltalte</anonym> i en periode på 8 år at færdes og opholde sig i følgende områder i Greve 0g Ishøj kommune: Greve: Mod sydvest afgrænset af Godsvej fra jernbanestrækningen mod syd frem til krydset Godsvej/Hundigevej, Hundigevej indtil vej med indkørsel til Hundigevej nr. 38, vej med indkørsel til nr. 38 frem til markskel før beboelsen; markskel frem til Godsvej ved indkørsel til Godsvej nr. 105 0g Godsvej frem til overskæring med lille Vejleå. Mod nord afgrænset af Lille Vejleå frem til Ishøj Sø og igen videre ad lille Vejleå til første sti mod Hundigevej. Mod øst 0g sydøst afgrænset af sti fra lille Vejleå frem til Hundigevej Hundigevej frem til jernbanestrækning og jernbanestrækning fra Hundigevej via Hundige Station frem til Godsvej. Ishøj: Mod sydvest afgrænset af Ishøj Strandvej, mod vest langs kommunegrænsen mod Greve Kommune, mod nordøst af Motorring 4/Køge Bugt Motorvejen 0g mod sydøst langs kommunegrænsen mod Vallensbæk Kommune. Forbuddet omfatter ikke gennemkørsel ad motorvejsnettet eller med tog En pistol af mærket Mauser med magasin og 5 patroner; en pistol af mærket Remington med magasin og 7 patroner; 1,46 gram hash og en joint konfiske- res. <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym>

128

Sag om tilkendelse af sagsomkostninger i forbindelse med et større sagskompleks.

Appelleret

Civilsag

Retten på Frederiksberg

BS-20857/2019-FRB

Almindelig civil sag

1. instans

270/21

Retspleje og civilproces;

Sagsøger - M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.; Advokat - Henrik Hein; Advokat - Jeppe Brogaard Clausen;

Nej

Ja

Nej

/ RETTEN PÅ FREDERIKSBERG RETSBOG Den 19. maj 2020 kl. 13.00 holdt Retten på Frederiksberg offentligt retsmøde i retsbygningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-20857/2019-FRB M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (advokat Jeppe Brogaard Clausen) mod Sagsøgte (advokat Henrik Hein) M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (MIRCOM) har ved meddelelse af 21. april 2020 hævet sagen. Ved processkrift af 4. maj 2020 har Sagsøgte gjort gældende, at MIRCOM skal betale ham 20.000 kr., inklusiv moms, i sagsomkostninger til dæk-ning af udgifter til advokat. Ved processkrift af 4. maj 2020 har MIRCOM gjort gældende, at MIRCOM højst skal betale Sagsøgte sagsomkostninger med 5.000 kr., inklusiv moms. MIRCOM har samtidig påberåbt sig (bl.a.) en række byretsafgørelser og indleveret to af dem til støtte for denne påstand. Sagsøgte har den 19. maj 2020 indleveret en modsatrettet afgø-relse fra Retten på Frederiksberg af 18. maj 2020 (sag BS-3087/2019-FRB). / 2 Nærværende sag er hævet dagen efter, at Retten på Frederiksberg ved 39 kendel-ser af 20. april 2020 afviste samtlige de resterende sager fra retten, som var anlagt af MIRCOM’s angivelige samarbejdspartner, Copyright Management Services Ltd. (CMS). De 39 sager var alle i lighed med de af MIRCOM anlagte sager udsat på (bl.a.) de 3 sager, hvori Østre Landsret afsagde dom den 8. april 2020. Såvel CMS som MIRCOM havde i øvrigt protesteret mod udsættelserne, bl.a. under henvisning til, at alle sagerne beroede på en konkret vurdering, og således ikke var sammenlignelige eller rejste ens spørgsmål. De 39 kendelser af 20. april 2020 indeholder alle et mere end 40 sider langt obiter dictum, der i øvrigt afspejler det omfattende arbejde, der som følge af CMS og MIRCOM’s sagsførelse efter omstændighederne har været påkrævet for de sagsøgtes advokater for at varetage klienternes forsvar på ansvarlig vis. MIRCOM og CMS, der er repræsenteret af samme advokat, har, som det fremgår af rettens retsbøger i de 39 afviste sager, skrevet til et meget betydeligt antal bor-gere (dog ikke med nævnelse af eget navn, men med nævnelse af et filmprodu-centnavn) med krav om betaling for ulovlig download og deling af film, og MIRCOM og CMS har siden ved samme advokat stævnet et betydeligt antal bor-gere på samme anførte baggrund. Dette er sket til trods for, at MIRCOM og CMS siden den 7. maj 2018 har været klar over, at det var i strid med en korrekt afvejning af de gældende retsregler, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Den Eu- ropæiske Unions Charter, artikel 7, 8 og 52, at diverse teleselskaber af Retten på Frederiksberg var blevet pålagt at udlevere personoplysningerne om de pågæl- dende borgere til MIRCOM og CMS, jf. Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, som gengivet i U 2019.2019 Ø. Forfølgningen af sagerne er endvidere sket til trods for den meget store usikker- hed, der er beskrevet i rettens retsbøger af 20. april 2020, med hensyn til bl.a. bevisernes stilling i sagerne. Disse usikkerheder har MIRCOM og CMS været fuldt ud bekendt med, men de har ikke af egen drift oplyst de sagsøgte og dom-stolene om dem, og de har i vidt omfang undladt at forholde sig nærmere til dem, også når de sagsøgtes advokater eller retten har rejst spørgsmål i forhold hertil. MIRCOM og CMS har herunder bl.a. – og navnlig – været klar over, at de ikke havde noget bevis for den – for så vidt angår størrelsen af den opgjorte påstand – centrale del af samtlige sager, nemlig antallet af ”delinger” af de omhandlede film. CMS og MIRCOM har således i relation til dette spørgsmål henvist til den angi- velige, såkaldte ”swarmsize” (og intet andet), til trods for (bl.a.) den omstændig- hed, at det i rapporten ”Hvordan bevise deltakelse i BitTorrent-nettverk? En / 3 drøfting rundt bevisene som er lagt frem i CMS-saken” af 18. oktober 2018, ud- arbejdet af Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, blev utvetydigt fast- slået, at oplysninger om en angivelig ”swarmsize” (heller) ikke kunne bruges til at godtgøre i hvilket omfang, en film var blevet delt af en given sagsøgt bruger af et BitTorrentnetværk. MIRCOM har ikke fremlagt rapporten i denne sag og heller ikke de til brug for nogle amerikanske retssager udarbejdede rapporter, som MIRCOM eller i hvert fald MIRCOM’s advokat har været bekendt med, og som, jf. rettens ovenfor om-talte retsbøger af 20. april 2020, umiddelbart rejser alvorlige spørgsmål om vali-diteten af den af CMS og MIRCOM – også i denne sag – anvendte software. Ved dommene af 8. april 2020, hvoraf de to i øvrigt involverer MIRCOM, har Østre Landsret endvidere fastslået, at CMS ikke har godtgjort, at CMS havde søgsmålskompetencen til at føre sagerne i eget navn. MIRCOM og CMS har således forfulgt og ført et meget betydeligt antal sager og opnået et samlet set meget stort beløb som følge heraf, til trods for, at sagerne hverken processuelt eller materielt har haft det fornødne grundlag. MIRCOM og CMS har ikke bidraget til en reel og tilstrækkelig oplysning af sagerne, men har derimod i visse henseender ført sagerne på en sådan måde, at de faktiske og juri- diske forhold blev sløret. Det er på denne baggrund, at retten i en række af de ovenfor omtalte 39 sager, hvor der skulle fastsættes et beløb til dækning af de sagsøgte borgeres udgifter til advokatbistand, har fastslået, at det ”er CMS’ forhold, der har bevirket, at sa-gen – i forhold til sagens værdi – har rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt omfang og en betydelig grad af kompleksitet” , og at det således også er ”CMS’ forhold, der har nødvendiggjort, at retten har måtte løfte sagen ud af småsagsprocessen” , jf. herved bl.a. rettens sag BS-21925/2019-FRB. De samme forhold gør sig gældende for nærværende sag, og det må således kon- stateres, at det i vidt omfang har været overladt til retten og de sagsøgtes advo- kater, herunder Sagsøgtes advokat, at sikre, at såvel de faktiske som de juridiske forhold i sagerne blev forsvarligt undersøgt, gennemgået og be-lyst, og at det betydelige tidsforbrug hertil har været nødvendigt og anvendt med rette, også selv om det ikke nødvendigvis direkte har afspejlet sig i antallet af processkrifter og disses længde. MIRCOM har imidlertid gjort gældende, at det skal have betydning i omkost- ningsmæssig henseende, at Sagsøgtes advokat har været advo-kat for andre sagsøgte borgere i CMS/MIRCOM-sagskomplekset og dermed i lig-hed med CMS og MIRCOM i vidt omfang har kunnet betjene sig af ”standardi- / 4 serede” processkrifter i den forbindelse. MIRCOM har i tilknytning hertil anført, at alle sagerne har vedrørt ”lignende” påstande, anbringender og beviser. Retspraksis på et andet område – i form af landsretternes tilkendelse af salær til bistandsadvokaterne i det såkaldte ”Umbrella” -sagskompleks – viser dog, at det forhold, at der i omkring 1.000 sager anvendes et standardprocesskrift, ikke i sig selv tillægges afgørende betydning ved bedømmelsen af det af en advokat med rimelighed anvendte tidsforbrug på en given sag. Østre Landsret har således i det sagskompleks bl.a. lagt afgørende vægt på, at der først skulle afklares en praksis. I nærværende sagskompleks er der ikke sket nogen afklaring af praksis før ved landsrettens domme af 8. april 2020, der i øvrigt alene har indebåret en afklaring af spørgsmålet om søgsmålskompetence. I tre af de 39 sager, som blev afvist af retten den 20. april 2020 (sagerne BS- 14670/2018-FRB, BS-1440/2019-FRB og BS-4956-FRB) var de sagsøgte repræsente-ret af samme advokat. Disse tre sagsøgte blev alle tillagt sagsomkostninger med 15.000 kr., inklusiv moms, uanset, at de altså var repræsenteret af samme advokat, der i øvrigt også var advokat i flere andre sager i sagskomplekset, herunder to af de sager, hvor landsretten afsagde dom den 8. april 2020. Rettens begrundelse for afgørelsen af omkostningsspørgsmålet var følgende: ”Retten bemærkede, at [sagsøgte] skal anses for at have vundet sagen, og at det skal pålægges CMS at betale fulde sagsomkostninger, jf. rets-plejelovens § 314. Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, af det pas-sende beløb til erstatning af udgifter til advokatbistand til [sagsøgte], skal der lægges vægt på sagens værdi, omfang og karakter. Retten bemærker om sagens omfang og karakter, at den, som følge af CMS’s forhold – i forhold til sagens værdi – har haft et betydeligt om-fang og en betydelig grad af kompleksitet. Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til ad- vokatbistand herefter passende fastsættes til 15.000 kr., inklusiv moms.” Ingen af disse tre afgørelser – og heller ingen af Retten på Frederiksbergs øvrige (omkostnings)afgørelser i CMS/MIRCOM-sagskomplekset – ses (forsøgt) ind- bragt for landsretten. / 5 Retten bemærker endvidere, at MIRCOM (og CMS), der altså er repræsenteret ved samme advokat, i et betydeligt antal sager, herunder i udeblivelsesdomme, hvor der ikke var indleveret bilag og ikke var indleveret svarskrift, er blevet til-kendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat. Ved Retten på Fre-deriksberg ses dette beløb i udeblivelsesdommene typisk at have udgjort lige over 2.000 kr. Ved rettens dom af 6. maj 2019, som blev ophævet af Østre Landsret ved den ene af de tre domme, landsretten afsagde den 8. april 2020, blev CMS tilkendt et be-løb på 14.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand på et tidspunkt, hvor CMS allerede havde fået tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til bi-stand fra samme advokat i et meget betydeligt antal – i det væsentlige – identi-ske sager. Det ses således ikke generelt i den hidtidige byretspraksis i sagskomplekset at være blevet tillagt nogen særlig betydning for fastsættelsen af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i den enkelte sag, at sagen var én ud af et meget stort antal tilsvarende sager. I ingen af de sager, hvor MIRCOM (eller CMS) har opnået dom, har MIRCOM (eller CMS) i øvrigt – retten bekendt – på noget tidspunkt oplyst, at det var til- strækkeligt med et (langt) mindre (eller intet) beløb til dækning af udgifterne til advokat, under henvisning til, at sagen i det væsentlige var identisk med i tu-sindvis af andre sager, som MIRCOM og CMS’s advokat havde forfulgt for MIRCOM og CMS. Retten er heller ikke bekendt med, at MIRCOM (eller CMS) af egen drift har tilbagebetalt eller påtænker at tilbagebetale dele af det beløb, de samlet er blevet tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand, i erkendelse af, at der – som følge af sagernes antal og ensartethed – burde være sket en for-holdsmæssig reduktion, således at beløbet – samlet set – var et ”passende” beløb, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt. Retten finder i denne sammenhæng i øvrigt anledning til at bemærke, at MIRCOM (og CMS) derimod i et betydeligt antal sager har gjort gældende, at de skulle tilkendes forhøjede sagsomkostninger til dækning af udgifter til den for- udgående sag om isoleret bevisoptagelse og edition. MIRCOM (og CMS) har så- ledes bl.a. krævet retsafgiften herfor erstattet med 500 kr. (uagtet, at der alene ses at være opkrævet 400 kr. i medfør af retsafgiftslovens § 14, stk. 1, i hver enkelt sag herom). CMS har i en række sager endvidere krævet udgifterne til ”Advokat til editions- begæring” dækket med 3.000 kr., mens CMS i atter andre sager (f.eks. sag BS- 25462/2018-FRB) har krævet retsafgiften for sagen om isoleret bevisoptagelse og edition dækket med 1.000 kr. og udgifterne til advokatbistand dækket med 5.000 kr. / 6 MIRCOM (og CMS) har ved disse påstande om tilkendelse af forhøjede sagsom- kostninger set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition vedrør-te mange (formentlig i tusindvis af) ip-adresser, og at sagen således ikke blot ved- rørte den sidenhen sagsøgte. CMS har endvidere set bort fra, at hver sag om iso- leret bevisoptagelse og edition ikke med rimelighed medførte udgifter til advo- katbistand med 3.000 kr. eller 5.000 kr. pr. ip-adresse/sidenhen sagsøgt person. Retten bemærker herved, at sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition i vidt omfang blev behandlet på skriftligt grundlag og efter en helt ensartet procedure, hvor teleselskaberne i hvert fald frem til juli 2017 ikke ses at have haft bemærk- ninger til MIRCOM og CMS’s anmodninger. MIRCOM (og CMS) ses på denne baggrund ikke at have forholdt sig til, at en imødekommelse af deres krav om forhøjede sagsomkostninger i hver enkelt si- denhen anlagte sag således ville føre til en ganske betydelig overkompensation i forhold til de reelt afholdte sagsomkostninger. MIRCOM har endvidere f.eks. i rettens sag BS-20624/2019-FRB undladt at forhol- de sig til, at rekvirenten i editionssagen ikke var MIRCOM, men CMS, hvorfor det var CMS, og ikke MIRCOM, der blev opkrævet retsafgift. Retten bemærker herefter endvidere i forhold til spørgsmålet om størrelsen af et passende beløb i denne sag i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt., at Østre Landsret ved dommen af 8. april 2020 i sag BS-39423/2019-OLR, hvorved Retten på Frederiksbergs dom af 6. maj blev ophævet, tilkendte sagsøgte 45.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for begge ret-ter. Ved dommen af samme dato i sag BS-41550/2019-OLR, der blev behandlet skrift- ligt i landsretten, og hvor sagen også blev afvist, tilkendte landsretten sagsøgte 38.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for beg-ge retter. Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at det rimelige beløb til dækning af Sagsøgtes udgifter til advokatbistand passende kan fastsæt-tes til 12.500 kr., inklusiv moms. Retten bemærker, at der herved tillige er taget højde for, at Sagsøgte også har skullet forholde sig til et fem si-der langt processkrift fra MIRCOM’s side om sagsomkostninger, men også for, at han selv har indleveret svarskrift i sagen. Retten bestemmer derfor, at M.I.C.M. MIRCOM International Content Manage- ment & Consulting Ltd. inden 14 dage skal betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til Sagsøgte. / 7 Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Sagen sluttet. /

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG RETSBOG Den 19.maj 2020 kl. 13.00 holdt Retten på Frederiksberg offentligt retsmøde i retsbygningen. <anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen. Sag BS-20857/2019-FRB MICM MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (advokat Jeppe Brogaard Clausen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Henrik Hein) MICM MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (MIRCOM) har ved meddelelse af 21. april 2020 hævet sagen. Ved processkrift af 4.maj 2020 har <anonym>Sagsøgte</anonym> gjort gældende; at MIRCOM skal betale ham 20.000 kr., inklusiv moms, i sagsomkostninger til dæk-ning af udgifter til advokat. Ved processkrift af 4. maj 2020 har MIRCOM gjort gældende; at MIRCOM højst skal betale <anonym>Sagsøgte</anonym> sagsomkostninger med 5.000 kI., inklusiv moms. MIRCOM har samtidig påberåbt sig (bl.a) en række byretsafgørelser og indleveret to af dem til støtte for denne påstand. <anonym>Sagsøgte</anonym> har den 19.maj 2020 indleveret en modsatrettet afgø-relse fra Retten på Frederiksberg af 18.maj 2020 (sag BS-3087/2019-FRB) . /2 Nærværende sag er hævet dagen efter , at Retten på Frederiksber g ved 39 kendel-ser af 20. april 2020 afviste samtlige de resterende sager fra retten, som var anlagt af MIRCOM’ s angivelige samarbejdspartner , Copyright Management Services Ltd. (CMS ). De 39 sager var alle i lighed med de af MIRCOM anlagte sager udsat på (bl.a.) de 3 sager , hvori Østre Landsret afsagde dom den 8. april 2020. Såvel CMS som MIRCOM havde i øvrigt protesteret mod udsættelserne, bl.a. under henvisning til, at alle sagerne beroede på en konkret vurdering, og således ikke var sammenlignelige eller rejste ens spør gsmål. De 39 kendelser af 20. april 2020 indeholder alle et mere end 40 sider langt obiter dictum, der i øvrigt afspejler det omfattende arbejde, der som følge af CMS og MIRCOM’ s sagsførelse efter omstændighederne har været påkrævet for de sagsøgtes advokater for at varetage klienternes forsvar på ansvarlig vis. MIRCOM og CMS , der er repræsenteret af samme advokat, har , som det fremgår af rettens retsbøger i de 39 afviste sager , skrevet til et meget betydeligt antal bor -gere (dog ikke med nævnelse af eget navn, men med nævnelse af et filmprodu-centnavn) med krav om betaling for ulovlig download og deling af film, og MIRCOM og CMS har siden ved samme advokat stævnet et betydeligt antal bor -gere på samme anførte baggrund. Dette er sket til trods for , at MIRCOM og CMS siden den 7. maj 2018 har været klar over , at det var i strid med en korrekt afvejning af de gældende retsregler , herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Den Eu- ropæiske Unions Charter , artikel 7, 8 og 52, at diverse teleselskaber af Retten på Frederiksber g var blevet pålagt at udlevere personoplysningerne om de pågæl- dende bor gere til MIRCOM og CMS , jf. Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, som gengivet i U 2019.2019 Ø. Forfølgningen af sagerne er endvidere sket til trods for den meget store usikker - hed, der er beskrevet i rettens retsbøger af 20. april 2020, med hensyn til bl.a. bevisernes stilling i sagerne. Disse usikkerheder har MIRCOM og CMS været fuldt ud bekendt med, men de har ikke af egen drift oplyst de sagsøgte og dom-stolene om dem, og de har i vidt omfang undladt at forholde sig nærmere til dem, også når de sagsøgtes advokater eller retten har rejst spør gsmål i forhold hertil. MIRCOM og CMS har herunder bl.a. – og navnlig – været klar over , at de ikke havde noget bevis for den – for så vidt angår størrelsen af den opgjorte påstand – centrale del af samtlige sager , nemlig antallet af ”delinger” af de omhandlede film. CMS og MIRCOM har således i relation til dette spør gsmål henvist til den angi- velige, såkaldte ”swarmsize” (og intet andet), til trods for (bl.a.) den omstændig- hed, at det i rapporten ”Hvordan bevise deltakelse i BitT orrent-nettverk? En 3 drøfting rundt bevisene som er lagt frem i CMS-saken? af 18. oktober 2018, ud- arbejdet af Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, blev utvetydigt fast- slået, at oplysninger om en angivelig 99 'swarmsize?" (heller) ikke kunne bruges til at godtgøre i hvilket omfang en film var blevet delt af en given sagsøgt bruger af et BitTorrentnetværk MIRCOM har ikke fremlagt rapporten i denne sag og heller ikke de til brug for nogle amerikanske retssager udarbejdede rapporter; som MIRCOM eller i hvert fald MIRCOMs advokat har været bekendt med, og som, jf. rettens ovenfor om-talte retsbøger af 20. april 2020, umiddelbart rejser alvorlige spørgsmål om vali-diteten af den af CMS og MIRCOM også i denne sag anvendte software. Ved dommene af 8. april 2020, hvoraf de to i øvrigt involverer MIRCOM, har Østre Landsret endvidere fastslået; at CMS ikke har godtgjort; at CMS havde søgsmålskompetencen til at føre sagerne i eget navn. MIRCOM og CMS har således forfulgt og ført et meget betydeligt antal sager 0g opnået et samlet set meget stort beløb som følge heraf, til trods for;, at sagerne hverken processuelt eller materielt har haft det fornødne grundlag. MIRCOM og CMS har ikke bidraget til en reel og tilstrækkelig oplysning af sagerne, men har derimod i visse henseender ført sagerne på en sådan måde, at de faktiske og juri - diske forhold blev sløret. Det er på denne baggrund, at retten i en række af de ovenfor omtalte 39 sager; hvor der skulle fastsættes et beløb til dækning af de sagsøgte borgeres udgifter til advokatbistand, har fastslået; at det "er CMS? forhold, der har bevirket; at sa-gen - i forhold til sagens værdi ~ har rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt omfang 0g en betydelig grad af kompleksitet? og at det således også er "CMS' forhold, der har nødvendiggjort; at retten har måtte løfte sagen ud af småsagsprocessen' 99 jf. herved bl.a. rettens sag BS-21925/2019-FRB. De samme forhold gør sig gældende for nærværende sag, 0g det må således kon- stateres; at det i vidt omfang har været overladt til retten 0g de sagsøgtes advo- kater; herunder <anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat; at sikre, at såvel de faktiske som de juridiske forhold i sagerne blev forsvarligt undersøgt, gennemgået og be-lyst; og at det betydelige tidsforbrug hertil har været nødvendigt 0g anvendt med rette, også selv om det ikke nødvendigvis direkte har afspejlet sig i antallet af processkrifter og disses længde. MIRCOM har imidlertid gjort gældende, at det skal have betydning i omkost- ningsmæssig henseende, at <anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat har været advo-kat for andre sagsøgte borgere i CMSIMIRCOM-sagskomplekset og dermed i lig-hed med CMS 0g MIRCOM i vidt omfang har kunnet betjene sig af 99 'standardi- /4 serede” processkrifter i den forbindelse. MIRCOM har i tilknytning hertil anført, at alle sagerne har vedrørt ”lignende” påstande, anbringender og beviser . Retspraksis på et andet område – i form af landsretternes tilkendelse af salær til bistandsadvokaterne i det såkaldte ”Umbrella” -sagskompleks – viser dog, at det forhold, at der i omkring 1.000 sager anvendes et standardprocesskrift, ikke i sig selv tillægges afgørende betydning ved bedømmelsen af det af en advokat med rimelighed anvendte tidsforbrug på en given sag. Østre Landsret har således i det sagskompleks bl.a. lagt afgørende vægt på, at der først skulle afklares en praksis. I nærværende sagskompleks er der ikke sket nogen afklaring af praksis før ved landsrettens domme af 8. april 2020, der i øvrigt alene har indebåret en afklaring af spørgsmålet om søgsmålskompetence. I tre af de 39 sager , som blev afvist af retten den 20. april 2020 (sagerne BS- 14670/2018-FRB, BS-1440/2019-FRB og BS-4956-FRB) var de sagsøgte repræsente-ret af samme advokat. Disse tre sagsøgte blev alle tillagt sagsomkostninger med 15.000 kr ., inklusiv moms, uanset, at de altså var repræsenteret af samme advokat, der i øvrigt også var advokat i flere andre sager i sagskomplekset, herunder to af de sager , hvor landsretten afsagde dom den 8. april 2020. Rettens begrundelse for afgørelsen af omkostningsspør gsmålet var følgende: ”Retten bemærkede, at [sagsøgte] skal anses for at have vundet sagen, og at det skal pålægges CMS at betale fulde sagsomkostninger , jf. rets-plejelovens § 314. Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, af det pas-sende beløb til erstatning af udgifter til advokatbistand til [sagsøgte], skal der lægges vægt på sagens værdi, omfang og karakter . Retten bemærker om sagens omfang og karakter , at den, som følge af CMS’ s forhold – i forhold til sagens værdi – har haft et betydeligt om-fang og en betydelig grad af kompleksitet. Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til ad- vokatbistand herefter passende fastsættes til 15.000 kr ., inklusiv moms.” Ingen af disse tre afgørelser – og heller ingen af Retten på Frederiksber gs øvrige (omkostnings)afgørelser i CMS /MIRCOM -sagskomplekset – ses (forsøgt) ind- bragt for landsretten. /5 Retten bemærker endvidere, at MIRCOM (og CMS ), der altså er repræsenteret ved samme advokat, i et betydeligt antal sager , herunder i udeblivelsesdomme, hvor der ikke var indleveret bilag og ikke var indleveret svarskrift, er blevet til-kendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat. V ed Retten på Fre-deriksber g ses dette beløb i udeblivelsesdommene typisk at have udgjort lige over 2.000 kr . Ved rettens dom af 6. maj 2019, som blev ophævet af Østre Landsret ved den ene af de tre domme, landsretten afsagde den 8. april 2020, blev CMS tilkendt et be-løb på 14.000 kr . til dækning af udgifter til advokatbistand på et tidspunkt, hvor CMS allerede havde fået tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til bi-stand fra samme advokat i et meget betydeligt antal – i det væsentlige – identi-ske sager . Det ses således ikke generelt i den hidtidige byretspraksis i sagskomplekset at være blevet tillagt nogen særlig betydning for fastsættelsen af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i den enkelte sag, at sagen var én ud af et meget stort antal tilsvarende sager . I ingen af de sager , hvor MIRCOM (eller CMS ) har opnået dom, har MIRCOM (eller CMS ) i øvrigt – retten bekendt – på noget tidspunkt oplyst, at det var til- strækkeligt med et (langt) mindre (eller intet) beløb til dækning af udgifterne til advokat, under henvisning til, at sagen i det væsentlige var identisk med i tu-sindvis af andre sager , som MIRCOM og CMS’ s advokat havde forfulgt for MIRCOM og CMS . Retten er heller ikke bekendt med, at MIRCOM (eller CMS ) af egen drift har tilbagebetalt eller påtænker at tilbagebetale dele af det beløb, de samlet er blevet tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand, i erkendelse af, at der – som følge af sagernes antal og ensartethed – burde være sket en for -holdsmæssig reduktion, således at beløbet – samlet set – var et ”passende” beløb, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt. Retten finder i denne sammenhæng i øvrigt anledning til at bemærke, at MIRCOM (og CMS ) derimod i et betydeligt antal sager har gjort gældende, at de skulle tilkendes forhøjede sagsomkostninger til dækning af udgifter til den for - udgående sag om isoleret bevisoptagelse og edition. MIRCOM (og CMS ) har så- ledes bl.a. krævet retsafgiften herfor erstattet med 500 kr . (uagtet, at der alene ses at være opkrævet 400 kr . i medfør af retsafgiftslovens § 14, stk. 1, i hver enkelt sag herom). CMS har i en række sager endvidere krævet udgifterne til ”Advokat til editions- begæring” dækket med 3.000 kr ., mens CMS i atter andre sager (f.eks. sag BS- 25462/2018-FRB) har krævet retsafgiften for sagen om isoleret bevisoptagelse og edition dækket med 1.000 kr . og udgifterne til advokatbistand dækket med 5.000 kr . MIRCOM (og CMS) har ved disse påstande om tilkendelse af forhøjede sagsom- kostninger set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition vedrør-te mange (formentlig i tusindvis af) ip-adresser; og at sagen således ikke blot ved- rørte den sidenhen sagsøgte. CMS har endvidere set bort fra, at hver sag om iso- leret bevisoptagelse og edition ikke med rimelighed medførte udgifter til advo- katbistand med 3.000 kr. eller 5.000 kr: pr. ip-adresselsidenhen sagsøgt person. Retten bemærker herved, at sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition i vidt omfang blev behandlet på skriftligt grundlag 0g efter en helt ensartet procedure hvor teleselskaberne i hvert fald frem til juli 2017 ikke ses at have haft bemærk- ninger til MIRCOM og CMS's anmodninger; MIRCOM (og CMS) ses på denne baggrund ikke at have forholdt sig til, at en imødekommelse af deres krav om forhøjede sagsomkostninger i hver enkelt si- denhen anlagte sag således ville føre til en ganske betydelig overkompensation i forhold til de reelt afholdte sagsomkostninger: MIRCOM har endvidere feks. i rettens sag BS-20624/2019-FRB undladt at forhol- de sig til, at rekvirenten i editionssagen ikke var MIRCOM; men CMS, hvorfor det var CMS, og ikke MIRCOM; der blev opkrævet retsafgift. Retten bemærker herefter endvidere i forhold til spørgsmålet om størrelsen af et passende beløb i denne sag i medfør af retsplejelovens $ 316, stk. 1, 2. pkt., at Østre Landsret ved dommen af 8 april 2020 i sag BS-39423/2019-OLR hvorved Retten på Frederiksbergs dom af 6.maj blev ophævet, tilkendte sagsøgte 45.000 kr; i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for begge ret-ter. Ved dommen af samme dato i sag BS-41550/2019-OLR der blev behandlet skrift- ligt i landsretten; 0g hvor sagen også blev afvist; tilkendte landsretten sagsøgte 38.000 kr: i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for beg-ge retter: Efter en samlet vurdering finder retten herefter; at det rimelige beløb til dækning af <anonym>Sagsøgtes</anonym> udgifter til advokatbistand passende kan fastsæt-tes til 12.500 kr: inklusiv moms. Retten bemærker; at der herved tillige er taget højde for, at <anonym>Sagsøgte</anonym> også har skullet forholde sig til et fem si-der langt processkrift fra MIRCOMs side om sagsomkostninger; men også for;, at han selv har indleveret svarskrift i sagen. Retten bestemmer derfor; at MICM MIRCOM International Content Manage - ment & Consulting Ltd. inden 14 dage skal betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til <anonym>Sagsøgte</anonym> /7 Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Sagen sluttet. /

129

RIGSRETSSAG: Fhv. minister fundet skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. ved at være ansvarlig for en indkvarteringsadministration, h... Vis mere

Endelig

Straffesag

Rigsretten

SS-0/2021-HJR

Øvrige straffesager

1. instans

6/22

Forbrydelser i offentlig tjeneste;

Dommer - Anne Louise Bormann; Dommer - Henrik Waaben; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Jens Peter Christensen; Vis flere...

Nej

Rigsretssag;

RIGSRETTENS DOM afsagt mandag den 13. december 2021 Rigsretssagen mod fhv. minister Inger Støjberg I pådømmelsen har deltaget Rigsrettens dommere, 13 højesteretsdommere og 13 dommere valgt af Folketinget. De deltagende højesteretsdommere er: Thomas Rørdam (rettens for-mand), Poul Dahl Jensen (næstformand), Jens Peter Christensen, Henrik Waaben, Michael Rekling, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski, Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen, Jens Kru-se Mikkelsen, Lars Apostoli, Anne Louise Bormann og Kristian Korfits Nielsen. De af Folke-tinget valgte dommere er: Erik Christensen, Jacob Mchangama, Pia Gjellerup, Karoly Németh, Klaus Bach Trads, Christian Langballe, Kirsten Brosbøl, Gert Eg, Anne Grete Holmsgaard, Ingelise Bech Hansen, Keld Holm, Karen J. Klint og Karen Rønde. - 2 - Indholdsfortegnelse Påstande mv. ............................................................................................................................... 5 Sagsfremstilling .......................................................................................................................... 6 Inger Støjbergs facebookopslag den 25. januar 2016 ............................................................ 6 Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne ................................................. 7 Udlændingeministeriets notat af 2. februar 2016 ................................................................. 12 Pressemeddelelsen af 10. februar 2016 og tilblivelsen heraf ............................................... 16 Udsendelse af pressemeddelelsen til Udlændingestyrelsen ................................................. 21 Udlændingestyrelsens orientering af indkvarteringsoperatørerne om den ændrede praksis og orientering om status til ministeriet ................................................................................. 22 Inger Støjbergs udtalelser til medierne den 10. februar 2016 og opslag på Inger Støjbergs facebookprofil den 11. februar 2016 .................................................................................... 23 Kontakt mellem Udlændingeministeriet og Justitsministeriet i perioden mellem den 11.-17. februar 2016 ............................................................................................................. 26 Udlændingestyrelsens udmøntning af praksisændringen ..................................................... 26 Pressehenvendelse fra Jyllands-Posten ................................................................................ 30 Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen den 22. februar 2016 og efterfølgende udtalelser til pressen og Folketinget om status vedrørende retningslinjer ..... 32 Møde mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne den 23. februar 2016 samt forberedelse af koncerndirektionsmøde den 24. februar 2016 .................................... 33 Besvarelse af spørgsmål S 630 ............................................................................................. 35 Udarbejdelse af bidrag til forespørgselsdebat med statsministeren ..................................... 36 Udlændingestyrelsens planlægning af yderligere adskillelser, herunder par med børn ....... 39 Forelæggelse af fem sager for Udlændingeministeriet ........................................................ 40 Henvendelse fra Røde Kors .................................................................................................. 43 Status vedrørende adskillelse af par pr. 3 marts 2016 .......................................................... 45 Møde mellem Udlændingestyrelsen og Udlændingeministeriet den 8. marts 2016 om de fem sager samt efterfølgende møde med ministeren ............................................................ 46 Besvarelse af spørgsmål nr. 302 ........................................................................................... 49 Status vedrørende adskillelse af par pr. 14. marts 2016 ....................................................... 49 Samråd Z .............................................................................................................................. 50 Udlændingeministeriets mail af 18. marts 2016 til Udlændingestyrelsen ........................... 61 Status vedrørende adskillelse af par pr. 31. marts 2016 ....................................................... 62 - 3 - Henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder ............................................................... 62 Status vedrørende adskillelse af par pr. 18. april 2016 ........................................................ 63 Klage til Folketingets Ombudsmand .................................................................................... 64 Folketingets Ombudsmand indleder egen drift-undersøgelse .............................................. 71 Samråd AJ ............................................................................................................................ 79 Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen den 1. juli 2016 om retningslinjer ......................................................................................................................... 81 Udlændingestyrelsens retningslinjer til operatørerne ........................................................... 85 Besvarelse af spørgsmål nr. 771 ........................................................................................... 86 Besvarelse af spørgsmål nr. 1008 ......................................................................................... 87 Besvarelse af spørgsmål nr. 1006 ......................................................................................... 88 Besvarelse af spørgsmål nr. 1007 ......................................................................................... 89 Udlændingeministeriets udtalelse til Folketingets Ombudsmand vedrørende faktuelle oplysninger om de berørte asylpar ....................................................................................... 90 Udlændingeministeriets notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser .......................................................................................................................... 91 Redegørelse fra Folketingets Ombudsmand ........................................................................ 95 Inger Støjbergs facebookopslag og TV-interview den 21. maj 2017 ................................... 96 Samråd AT og AU ................................................................................................................ 96 Besvarelse af spørgsmål nr. 904 ......................................................................................... 103 Samråd AW-AZ ................................................................................................................. 104 Samråd Q, R og U .............................................................................................................. 111 De berørte par ..................................................................................................................... 112 Anbringender .......................................................................................................................... 119 Rigsrettens begrundelse og resultat ........................................................................................ 129 I. Skyldspørgsmålet ............................................................................................................ 129 1. Flertallets begrundelse (25 dommere) ............................................................................ 130 1.1. Inger Støjbergs beslutning om en ny indkvarteringsordning ...................................... 130 1.2. Inger Støjbergs ansvar i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 ............. 137 1.3. Gælder der en alvorlighedsbetingelse? ....................................................................... 139 1.4. Konklusion om de objektive betingelser for strafansvar ............................................. 140 1.5. Tilregnelse (forsæt eller grov uagtsomhed) ................................................................ 140 1.6. Konklusion vedrørende perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 ............. 141 - 4 - 1.7. Perioden efter den 18. marts 2016 ............................................................................... 142 2. Mindretallets begrundelse (én dommer) ........................................................................ 143 3. Samlet konklusion vedrørende skyldspørgsmålet .......................................................... 143 II. Straffastsættelsen ........................................................................................................... 144 Domskonklusion ..................................................................................................................... 149 - 5 - Påstande mv. Den 2. februar 2021 besluttede Folketinget at rejse tiltale ved Rigsretten mod fhv. minister Inger Støjberg med påstand om straf for overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov om ministres ansvar-lighed. Samtidig valgte Folketinget advokat Anne Birgitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen som anklagere. Anklagerne har ved anklageskrift af 3. februar 2021 rejst tiltale mod Inger Støjberg til straf for: ”… overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres an - svarlighed ved som udlændinge-, integrations- og boligminister at være ansvar-lig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil se-nest den 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministra-tion, hvorefter der i et antal sager adskiltes ægtefæller og samlevende par ind-kvarteret i asylsystemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under tilsidesæt-telse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæi-ske Menneskerettighedskonventions krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrundede afgørelser.” Af anklageskriftet fremgår endvidere: ”Det er en skærpende omstændighed, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed, at forhenværende minister Inger Støjberg i til-knytning til dette forløb afgav urigtige eller misvisende oplysninger til Folketin-get under samrådene i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg den 1. juni 2017 om samrådsspørgsmål AT og AU, den 23. juni 2017 om samråds-spørgsmål AW-AZ, den 11. oktober 2017 om samrådsspørgsmål A og B og den 1. marts 2019 om samrådsspørgsmål Q, R og U.” Om dette sidste led i anklageskriftet har Rigsretten ved kendelse af 29. juni 2021 bestemt: ”De i anklageskriftet anførte forhold vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs påstået urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget kan ikke bringes i anvendelse som strafskærpende omstændigheder ved bedømmelsen af forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administration. Bevisførelse vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs oplysninger til Folketin- get kan ske, i det omfang det kan have betydning for bedømmelsen af skylds- spørgsmålet i forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administra- tion, herunder for bedømmelsen af, om der er handlet med forsæt eller grov uagtsomhed.” Fhv. minister Inger Støjberg har påstået frifindelse. - 6 - Transskriptioner af forelæggelsen, de afgivne forklaringer og proceduren vil blive offentlig-gjort i Rigsretstidende. Sagsfremstilling Af sagens skriftlige materiale fremgår bl.a.: Inger Støjbergs facebookopslag den 25. januar 2016 Efter at der den 25. januar 2016 i flere medier havde været omtale af, at mindreårige asylansø- gere, såkaldte ”barne bru de” , boede sammen med deres voksne ægtefæller på danske asyl cen- tre, offentliggjorde udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg samme dag føl- gende opslag på sin facebookprofil: ”Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægte - fæller på danske asylcentre. Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående med-dele Udlændingestyrelsen. Når man opholder sig i Danmark, så gælder danske normer og regler, og det skal gøres meget klart overfor asylansøgerne” . Samme aften blev et citat af facebookopslaget sendt til Udlændingestyrelsen af presse- og kommunikationschef i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (herefter benævnt Ud- lændingeministeriet) Mia Tang, og senere på aftenen svarede pressemedarbejder i styrelsen Janus Sejersen Laursen: ”Vi har følgende præcisering, som vi gerne vil sende til pressen: Fg. vicedirektør Lene Vejrum, Udlændingestyrelsens Center for Administration og Økonomi, udtaler: - I forbindelse med historierne i pressen om såkaldte barnebrude blandt asylansøgere i Danmark vil jeg gerne understrege, at Udlændingestyrelsen på ingen måde accepterer, at børn indkvarteres sammen med en jævnaldrende eller en voksen, hvis der er tvivl om, at dette sker af egen fri vilje. Såfremt der opstår tvivl om tvang eller andet pres, ind-kvarteres personerne hver for sig. Det drejer sig om ganske få tilfælde over tid, og Udlændingestyrelsen er meget opmærksom på problemstillingen. Har ministeriet nogen bemærkninger hertil?” - 7 - Mia Tang videresendte kort tid efter svaret til særlig rådgiver i ministeriet Mark Thorsen: ”Styrelsen vil gerne ud med denne. Jonas siger ok – men hvad siger du? Det går jo imod det, I nger lige har skrevet.” Til hvilket Mark Thorsen svarede: ”Kæmpe nej! De skal rette 100 pct. ind efter det Inger har meldt ud. Færdig. Punktum.” Udtalelsen fra fungerende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Linnea Vejrum blev ikke udsendt til pressen. Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne Den 26. januar 2016 iværksatte Udlændingestyrelsen en høring af indkvarteringsoperatørerne vedrørende antallet af indkvarterede mindreårige asylansøgere med ægtefælle eller samlever. Dagen efter sendte Lene Linnea Vejrum to notater til afdelingschef i Koncernstyring i Ud- lændingeministeriet Line Skytte Mørk Hansen. Af det første notat, ”Notat om Udlændingestyrelsens praksis i sager om indkvartering af min- dreårige udlændinge med ægtefæller eller samlevere” , fremgår: ”Baggrund for og indholdet af notatet Der har de seneste dage været en del medieomtale af forholdene for børn – de såkaldte barnebrude – der potentielt tvinges ind i ægteskab/ægteskabslignende forhold. I dette notat beskrives i kort form Udlændingestyrelsens tilgang til denne problemstil-ling, gældende praksis for indgriben i sådanne sager, status på aktuelle konkrete sager samt oplæg til yderligere initiativer på området. Desuden beskrives praksis for adgang til fravær fra asylcentre, idet det har været tilkendegivet i medieomtalen, at styrelsen skulle have givet mindreårige tilladelse til kortvarigt ophold hos herboende, myndige personer med hvem de har et ægteskab/ægteskabslignende forhold. … Generelt om indkvartering af mindreårige Børn udgør et helt særligt fokusområde for Udlændingestyrelsen i relation til indkvarte-ring. Det gælder, uanset om de kommer til Danmark som uledsagede mindreårige, som en del af en familie eller f.eks. kommer sammen med en person, der er angivet som æg- - 8 - tefælle eller samlever. Grundlæggende er der en helt overordnet forpligtelse til fra sty- relsens side at tage hensyn til barnets tarv i alle disse tilfælde. I forhold til samliv/samlivsforhold tages der udgangspunkt i danske normer og regler, herunder i forhold til mulighed for ægteskab, seksuelle lavalder, jf. straffelovens § 222 m.v. Det betyder bl.a., at styrelsen aldrig vil kunne indkvartere et barn under 15 år sam-men med en myndig person og dermed understøtte et ægteskabs- eller samlivsforhold. Mindreårige asylansøgere m.fl., som opholder sig i Danmark sammen med deres foræl-dre eller andre voksne, som reelt er trådt i forældrenes sted (ledsagere), indkvarteres på asylcenter sammen med deres forældre eller ledsagere. Uledsagede mindreårige under 18 år indkvarteres som altovervejende udgangspunkt på særlige børnecentre. Det fremgår af kontrakterne mellem indkvarteringsoperatørerne og Udlændingestyrel-sen, at operatøren skal identificere beboere med særlige behov, og at der skal sikres en helhedsorienteret og koordineret indsats. Operatøren skal sikre, at der i overensstem-melse med §§ 153 og 154 i lov om social service sker identifikation af særligt omsorgs-truede børn med henblik på iværksættelse af nødvendige foranstaltninger i samarbejde med den lokale kommune og/eller Udlændingestyrelsen. Operatørerne har således en skærpet underretningspligt i forhold til mindreårige, som er indkvarteret på asylcentre-ne. For så vidt angår Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsforhold vedr. mindreårige, er der aftalt en fast praksis mellem Forsørgelseskontoret og fjerde Asyl-kontor (UMI-teamet), hvorefter der altid skal ske underretning af Forsørgelseskontoret, såfremt asylsagsbehandlerne får kendskab til en uledsaget mindreårig, som efter det op-lyste har indgået ægteskab eller lever i ægteskabslignende forhold med en person, som opholder sig i Danmark sammen med den mindreårige. Tilsvarende underretter Kontoret for Økonomi og Indkvartering (Bookingen) Forsørgel- seskontoret, såfremt der tilgår Bookingen oplysninger fra operatørerne, eller det ved op-slag i indkvarteringssystemet (IBS) konstateres, at en mindreårig er registreret som gift eller samlevende. Underretningen til Forsørgelseskontoret skal sikre, at der tages stilling til, om den mindreårige er korrekt indkvarteret, jf. nedenfor. Særligt om indkvartering af mindreårige under 15 år Forsørgelseskontoret kontakter i alle sager, der vedrører mindreårige under 15 år, som efter det oplyste er samlevende i ægteskabslignende forhold med en person over 15 år, den relevante operatør med henblik på at indkvartere de pågældende hver for sig og si-kre, at operatøren har underrettet den lokale kommune i overensstemmelse med bestem-melserne §§ 153 og 154 i lov om social service. Er der tale om en uledsaget mindreårig vil denne herefter som altovervejende udgangspunkt blive indkvarteret på et børnecen-ter, med mindre der træffes afgørelse om andre nødvendige sociale foranstaltninger, fx anbringelse på institution. Såfremt der er tale om en mindreårig, som ikke er uledsaget, og som med sine forældres eller ledsagers samtykke indgår i et samlivsforhold med en person over 15 år, vil Udlændingestyrelsen i dialog med indkvarteringsoperatøren og den stedlige kommune vurdere behovet for særlige sociale- eller indkvarteringsforan-staltninger. - 9 - Særligt om indkvartering af mindreårige over 15 år For så vidt angår mindreårige over 15 år, som lever i ægteskab eller samlivsforhold med en anden person over 15 år på eller i tilknytning til et asylcenter, vil styrelsen på bag-grund af en konkret vurdering af sagens omstændigheder beslutte, om der skal tages ini-tiativ til at indkvartere de pågældende hver for sig. I styrelsens vurdering vil indgå ind- kvarteringsoperatørens børnefaglige personales vurderinger samt værtskommunens evt. faglige vurderinger af, hvilke indkvarteringsforhold der er til den pågældendes bedste. … Aktuelle sager Udlændingestyrelsen har inden for det seneste år håndteret to konkrete sager vedrørende mindreårige asylansøgere under 15 år, som har været samlevende i ægteskabslignende forhold med asylansøgere over 15 år. Den første sag vedrører en mindreårig kvindelig asylansøger fra Syrien, som ved indrej-sen ultimo oktober 2015 er 14 år. Hun indrejser sammen med en 23-årig mand, som ef-ter det oplyste er hendes ægtefælle. Pigen er gravid. Parret indkvarteres i første omgang sammen på modtagecenter. Indkvarteringsoperatøren underretter den lokale kommune om parret. Det fremgår bl.a. af underretningerne, at der er bekymring for pigens trivsel. Indkvarteringsoperatøren ansøger desuden i november Udlændingestyrelsen om ind- kvartering på omsorgsplads. Udlændingestyrelsen beslutter bl.a. henset til pigens alder, at parret ikke skal være indkvarteret sammen og planlægger i den forbindelse flytning af parret fra modtagecenter til hhv. børne- og voksencenter. Idet parret nægter at efterleve styrelsens anvisning om indkvartering på to forskellige centre, træffer styrelsen afgørel-se om flyttepåbud. Flytningen gennemføres medio november 2015. Parret er fortsat ind-kvarteret hver for sig. Den anden sag vedrører en kvindelig iransk asylansøger på 14 år, som er indrejst med sin 28-årige samlever. Ansøger blev ved indrejsen i september 2015 registreret som født i 1998 (17 år). Parret indkvarteres sammen på modtagecenter. I forbindelse med OM-samtale i november 2015 oplyser ansøger dels at hun er 15 år og dels en fødedato i 2001. Ansøger bliver efterfølgende registreret med fødedato i februar 2001, dvs. at hun på indrejsetidspunktet var 14 år. Det er styrelsens foreløbige vurdering, at ansøger er 14 år. Bookingen underrettes i den forbindelse af sagsbehandleren i Asyl om sagen. Medio november underretter Bookingen Forsørgelseskontoret om sagen. Indkvarteringsopera-tøren underretter samtidig den lokale kommune om parret. Kommunen vurderer efter samtale med parret, at de har bedst af at blive boende sammen. Indkvarteringsoperatø-ren har på ny i januar 2016 underrettet den lokale kommune, idet der nu er bekymring for ansøgers trivsel. Styrelsen er i dialog med indkvarteringsoperatøren om relevant indkvartering. Det bemærkes, at ansøger fylder 15 år i februar 2016. Kommende initiativer i forhold til håndtering af mindreårige med ægtefælle/samlever • Det er aftalt, at der indkaldes til dialogmøde i februar mellem Udlændingestyrelsen, Socialstyrelsen og indkvarteringsoperatørerne om håndteringen af sager om mindre- årige asylansøgere, som lever i ægteskab eller ægteskabslignende forhold med andre mindreårige eller voksne - 10 - • Det vil fremover fremgå eksplicit af Udlændingestyrelsens retningslinjer om ind- kvartering, at en mindreårig under 15 år aldrig vil kunne indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever • Det overvejes, om operatørernes forpligtelser i relation til mindreårige asylansøgere med ægtefæller/samlevere fremover skal fremgå direkte af operatørkontrakterne” Af det andet notat, ”Høring af indkvarteringsoperatører om indkvartering af mindre årige ud- lændinge med ægtefæller eller samlevere ”, fremgår bl.a.: ”Høringen Udlændingestyrelsen har den 26. januar 2016 – i forlængelse af debatten om indkvarte- ringsforhold for børn – sendt en høring til samtlige indkvarteringsoperatører. Indkvarte- ringsoperatørerne blev i den forbindelse bedt om at angive antallet af mindreårige asyl- ansøgere, som er indkvarteret på eller i tilknytning til et asylcenter, og hvor indkvarte- ringsoperatøren har kendskab til, at den pågældende har en ægtefælle/samlever. Hørin-gen er vedlagt som bilag 1. Hovedkonklusioner Efter gennemgangen af indkvarteringsoperatørernes besvarelser af høringen af 26. ja-nuar 2016 kan Udlændingestyrelsen oplyse, at det fremgår, at i alt 25 mindreårige i al-deren 15 til 17 år har en ægtefælle eller samlever. Af disse er 20 mindreårige samle-vende med deres partner på asylcenter, 1 har en ægtefælle på et andet asylcenter, mens 4 har en herboende ægtefælle. Operatørerne har oplyst, at 2 af de mindreårige med herbo-ende ægtefæller tager på besøg hos den herboende ægtefælle. To sager vedrører børn under 15 år. I den ene af disse sager har Udlændingestyrelsen besluttet, at den mindreårige skal bo på et børnecenter, mens den voksne ægtefælle er indkvarteret på et voksencenter. I den anden sag opholder den mindreårige på 14 år sig for tiden sammen med sin voksne ægtefælle på et asylcenter. I sagen er der truffet be-slutning om at de to skal adskilles på henholdsvis børne- og voksencenter. I forbindelse med asylsagen er der samtidig taget skridt til, at der skal laves en aldersundersøgelse af den 14- årige, bl.a. fordi der har været tvivl om den pågældendes alder. For hovedparten af de mindreårige, som efter det oplyste har en ægtefælle eller samle-ver over 18 år, gælder, at der er tale om piger i alderen 16-17 år, som har en ægtefælle eller samlever, og hvor de pågældende er indkvarteret sammen på asylcenter. Det er endvidere styrelsens indtryk, at der ikke er tale om store aldersforskelle mellem de min-dreårige og deres myndige partner. Operatørerne blev bedt om at angive, såfremt der var indikatorer på tvang eller lignen-de. Ingen operatører har oplyst om indikatorer på tvang eller lignende i de konkrete sa-ger. Konkrete svar Nedenfor fremgår operatørernes tilbagemeldinger i oversigtsform: - 11 - …” Den 28. januar 2016 foretog Udlændingestyrelsen en opfølgende høring af indkvarteringsope- ratørerne om navnlig aldersforskellen mellem de indkvarterede par, og senere samme dag sendte Lene Linnea Vejrum et supplerende notat herom til Line Skytte Mørk Hansen. Af det supplerende notat, ”Opfølgende høring af indkvarteringsope ratører om indkvartering af mindreårige udlændinge med ægtefæller eller samlevere” , fremgår: ”Høringen Udlændingestyrelsen har den 26. januar 2016 – i forlængelse af debatten om indkvarte- ringsforhold for børn – sendt en høring til samtlige indkvarteringsoperatører. Indkvarte- ringsoperatørerne blev i den forbindelse bedt om at angive antallet af mindreårige asyl- ansøgere, som er indkvarteret på eller i tilknytning til et asylcenter, og hvor indkvarte- ringsoperatøren har kendskab til, at den pågældende har en ægtefælle/samlever. I for- længelse af førnævnte høring har Udlændingestyrelsen på ny hørt indkvarteringsopera- tørerne den 28. januar 2016. Høringen vedrørte aldersforskellen på de mindreårige og deres ægtefæller/samlevere. Sammenfatning af de iværksatte høringer Nedenfor fremgår operatørernes opdaterede tilbagemeldinger i oversigtsform: Røde Kors har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret - en mindreårig på 14 år, som er samlevende på centeret med en person på 28 år. Der er taget initiativ til at indkvartere parret hver for sig på henholdsvis børne- og voksencenter. Flytningen vil blive effektueret snarest. - tre mindreårige på 15 år, som er samlevende på centeret med personer på hen- holdsvis 20, 25 og 28 år. - to mindreårige på 16 år, som er samlevende på centeret med personer på 20 år. - to mindreårige på 17 år, som er samlevende på centeret med personer på hen- holdsvis 18 og 20 år. - Ingen af parrene har børn. Tønder Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret - en mindreårig på 17 år, som er samlevende på centeret med en person over 18 år. Aldersforskellen er angivet til 6 år. Parret har ingen børn. - en mindreårig på 17 år, som har herboende ægtefælle, som den mindreårige besøger på ægtefællens bopæl. Ægtefællen er efter det oplyste 24 år. Parret har ingen børn. - 12 - Thisted Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret - en mindreårig på 16 år, som er samlevende på centeret med en person på 22 år. Den mindreårige er gravid. - en mindreårig på 16 år, som har herboende ægtefælle på 33 år. Den mindreårige besøger efter det oplyste ikke ægtefællen på dennes bopæl. - En mindreårig på 17 år med herboende kæreste på 24 år. Den mindreårige besø-ger efter det oplyste ikke ægtefællen på dennes bopæl. - en mindreårig på 16 år, som har herboende ægtefælle på 27 år. Den mindreårige besøger ægtefællen på dennes bopæl. Jammerbugt Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret - en mindreårig under 15 år, som har ægtefælle på andet asylcenter. Ægtefællen er 24 år. Den mindreårige er gravid. - to mindreårige på henholdsvis 15 og 16 år er kærester med to personer på 17 år. Den 16-årige er gravid. For begge par gælder, at de er indkvarteret på samme center, men ikke på samme værelse. - to mindreårige på henholdsvis 16 og 17 år er samlevende på asylcenter med personer på henholdsvis 24 og 26 år. Det ene par har et nyfødt barn, mens det andet par har et barn på 1,5 år. - en mindreårig på 15 år, som har ægtefælle på andet asylcenter. Ægtefællen er 20 år. Den mindreårige er gravid. Langeland Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret - fire mindreårige kvindelige asylansøgere på 17 år med samlevere på henholdsvis 26, 27, 29 og 30 år. Et par har barn, mens to af parrene venter barn. - en kvindelig asylansøger på 16 år samlevende med en person 27 år. Parret har et barn på 2 år, og den kvindelige part er gravid. Vesthimmerlands Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret - To mindreårige på 17 år, som er samlevende på centeret med personer på henholdsvis 20 og 29 år. Begge par har børn. Det ene par har et barn under 1 år, mens det andet par har 2 børn på henholdsvis 3 og 4 år. Det bemærkes, at ovenstående udgør et øjebliksbillede af de aktuelt indkvarterede og er baseret på en manuel gennemgang af indkvarteringsoperatørernes besvarelse af hørin-gen.” Udlændingeministeriets notat af 2. februar 2016 Den 27. januar 2016 blev der i Udlændingeministeriet påbegyndt et arbejde med at udarbejde et notat om indkvartering af mindreårige asylansøgere, der indrejser sammen med personer, - 13 - som angives at være ægtefælle eller samlever. Første udkast til notatet blev hovedsageligt ud- arbejdet af Jesper Gori, der var kontorchef i ministeriets familiesammenføringskontor i Ud- lændingeafdelingen. Den 29. januar 2016 blev udkast til notatet sendt til kontorchef i Udlændingestyrelsen Ditte Kruse Dankert, der senere samme dag kom med bemærkninger. Efter yderligere arbejde med notatet blev det den 2. februar 2016 lagt til godkendelse i Ud- lændingeministeriets elektroniske sagsbehandlings system ”F2” . Notatet blev den 5. februar 2016 godkendt i F2 af kontorchef i ministeriets koncernøkonomikontor Anette Görtz (trin 1), af Jesper Gori (trin 2), af afdelingschef i udlændingeafdelingen i ministeriet Lykke Sørensen (trin 3), af Line Skytte Mørk Hansen (trin 4), på vegne af kontorchef i ledelsessekretariatet Jonas From Soelberg (trin 5) og af departementschef Uffe Toudal Pedersen (trin 6). Den 8. fe-b ruar 2016 skrev Inger Støjberg en kommentar til dokumentet i F2 (”Ven des på møde med Uffe og Mark”), og den 9. februar 2 016 kl. 13.44 blev notatet godkendt på vegne af Inger Støjberg. Af det godkendte notat, ”Notat om indkvartering af mindreårige asylansøgere, der indrejser sammen med personer, som angives at være ægtefælle eller samlever” , fremgår bl.a.: ”1. Indledning Med afsæt i en tilsvarende svensk debat har der de sidste par uger været medieomtale af, at mindreårige asylansøgere – de såkaldte ”barnebrude” , der potentielt kan være tvunget ind i et ægteskabslignende forhold – i visse tilfælde er indkvarteret med deres ægtefælle/samlever under asylsagens behandling her i landet. Ifølge medieomtalen skulle Udlændingestyrelsen tillige have givet mindreårige asylan- søgere tilladelse til kortvarigt ophold hos herboende, myndige personer, som angives at være en ægtefælle eller samlever. I forlængelse af medieomtalen har Udlændingestyrelsen indhentet oplysninger fra ind- kvarteringsoperatørerne for at tilvejebringe aktuelle oplysninger om sager vedrørende mindreårige asylansøgere, hvor der har været spørgsmål om indkvartering sammen med personer, der angives at være ægtefælle eller samlever. Der henvises til bilag 1 for en nærmere beskrivelse af sådanne aktuelle sager. Der skal tages stilling til, om Udlændingestyrelsens nuværende praksis bør tilrettes. … - 14 - 3. Overvejelser Udlændingestyrelsen har peget på følgende initiativer i forhold til spørgsmålet om ind- kvartering af mindreårige med ægtefælle/samlever: 1. Det vil fremover fremgå eksplicit af Udlændingestyrelsens retningslinjer om ind- kvartering, at en mindreårig under 15 år ikke kan indkvarteres sammen med en æg- tefælle eller samlever. 2. For mindreårige over 15 år skal der foretages en konkret vurdering af sagens om- stændigheder, inden det besluttes, hvordan de berørte indkvarteres. I styrelsens vur- dering vil indgå indkvarteringsoperatørens børnefaglige personales vurderinger samt værtskommunens evt. faglige vurderinger af, hvilke indkvarteringsforhold der er til den pågældendes bedste. 3. Der indkaldes til dialogmøde i februar mellem Udlændingestyrelsen, Socialstyrelsen og indkvarteringsoperatørerne om håndteringen af sager om mindreårige asylansø-gere, som lever i ægteskab eller ægteskabslignende forhold med andre mindreårige eller voksne. Ad 1. Ministeriet er enig i, at mindreårige under 15 år aldrig skal kunne indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefælle/samlever. Det vurderes således, at hensynet til barnets tarv i alle sådanne tilfælde med styrke taler for, at der ikke foretages indkvarte-ring som par i denne situation. Også ordre public-hensyn taler med styrke for, at sådan indkvartering ikke finder sted ved myndighedernes mellemkomst. Det vurderes endvidere, at Udlændingestyrelsen bør indkvartere parterne på forskellige centre, således at myndighederne ikke (indirekte) bidrager til, at der faktisk etableres et samliv mellem parterne. Ad 2. Ministeriet finder, at det klare udgangspunkt i alle tilfælde – og dermed også i tilfælde, hvor der er tale om en mindreårig asylansøger over 15 år – skal være, at mindreårige ikke indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefælle/samlever. Udmøntningen af Udlændingestyrelsens faktiske forvaltningsvirksomhed i forhold til indkvartering af asylansøgere i den periode, hvor den pågældende er omfattet af styrel-sens forsørgelsespligt, er underlagt almindelige forvaltningsretlige grundsætninger som saglighed og lighed. Det vurderes, at der er tale om et sagligt hensyn, hvis indkvartering af mindreårige uan-set alder i asylsystemet generelt sigter mod at undgå situationer, hvor et barn som følge af myndighedernes faktiske forvaltningsvirksomhed risikerer at blive tvunget til et sam-liv i strid med barnets egen frie vilje og barnets bedste. Det indgår i vurderingen, at der er tale om en tidsmæssigt afgrænset periode, indtil barnet meddeles opholdstilladelse el-ler skal udrejse. - 15 - Til gengæld stilles der ikke krav om, at det ved Udlændingestyrelsens vurdering af, hvor asylindkvartering skal finde sted, f.eks. indgår, om der er tale om et ægteskab, der kan anerkendes efter dansk ret. Også i øvrigt vurderes det, at der er meget vide rammer for styrelsens indkvarterings- virksomhed på asylområdet, så længe der varetages saglige hensyn. I relation til indkvartering af mindreårige bemærkes, at også uledsagede mindreårige med familie her i landet som udgangspunkt indkvarteres på asylcentre, medmindre barnets tarv åbenbart taler herimod. Det betyder f.eks., at en mindreårig på 16 år, der har bedsteforældre med ophold her i landet, og som er indkvarteret på et asylcenter og ikke mistrives på dette center, ikke vil blive anbragt i familiepleje på kommunens for-anledning og altså vil skulle opfylde 6-månederskravet for at få tilladelse til privat ind-kvartering. Det vurderes dog, at barnets tarv i visse tilfælde med styrke vil tale for, at der sker ind- kvartering af mindreårige over 15 år i tilknytning til en ægtefælle/samlever. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor parterne har haft et forudgående samliv, hvor parret har fælles barn, hvor aldersforskellen mellem parterne er begrænset, og hvor hensynet til den min-dreåriges tarv også i øvrigt med styrke taler derfor. Som udgangspunkt vil alle disse hensyn skulle foreligge, for at der skal ske indkvartering med ægtefællen/samleveren, og det er således ikke tilstrækkeligt, at parret (alene) har haft et forudgående samliv og aldersmæssigt er tæt på hinanden. Det foreslås derfor, at udgangspunktet om, at mindreårige ikke indkvarteres på et asyl- center i tilknytning til en ægtefælle/samlever, fraviges for mindreårige over 15 år i til-fælde, hvor dette [åbenbart] vil stride mod barnets tarv. Forslaget indebærer ikke, at parret i disse tilfælde indkvarteres sammen som ægtefæller/ samlevere, dvs. f.eks. på samme værelse; i stedet vil der skulle være tale om individuel-le indkvarteringer på hvert sit værelse/i hvert sit rum, men på samme center, således at det står parterne frit for f.eks. at udøve et samliv med deres fælles barn, uden at dette begrænses af en geografisk afstand mellem indkvarteringsstederne. I alle tilfælde skal Udlændingestyrelsen bestemme, hvem af forældrene et fællesbarn skal indkvarteres sammen med. 4. Indstilling På denne baggrund indstilles det, at Udlændingestyrelsens praksis ved indkvartering af mindreårige fremover tilrettelægges således, - at mindreårige under 15 år ikke kan indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefælle/samlever, og - at mindreårige på 15 år eller derover ikke kan indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefælle/samlever, medmindre dette åbenbart vil stride mod den mindreåriges tarv. Foreligger der sådanne hensyn til den mindreåriges tarv, skal parterne indkvarteres hver for sig, men på det samme asylcenter.” - 16 - Af en aktivitetslog fra F2-systemet for den sag, hvor notatet blev behandlet, fremgår bl.a., at Jesper Gori og Line Skytte Mørk Hansen den 9. februar 2016 kl. 14.08 var inde på sagen i F2 og åbnede notatet og et ”aktdokument” . Ved gennemsyn af sagen i F2 har de bl.a. kunne se status for godkendelsesforløbet. Kl. 14.10 var Line Skytte Mørk Hansen igen inde på sagen og åbnede sagsfremstillingen og bilag 1 til notatet (Udlændingestyrelsens supplerende hø-ringsnotat af 28. januar 2016). Kl. 15.20 var Jesper Gori inde på sagen og åbnede bilag 1 til notatet. Kl. 18.20 var Lykke Sørensen inde på sagen og åbnede et ”aktdokument” . Den 10. februar 2016 kl. 14.36 var Jesper Gori inde på sagen og åbnede bilag 1 til notatet og et ”akt-dokument” . I den efterfølgende periode og indtil den 5. februar 2017 er notatet kun blevet åbnet af fuld- mægtig i ministeriets koncernøkonomikontor Anne Nygaard Just den 14., 17., 18. og 22. fe-bruar 2016 og af Jonas From Soelberg den 18. februar 2016. Pressemeddelelsen af 10. februar 2016 og tilblivelsen heraf Den 10. februar 2016 om eftermiddagen offentliggjorde Udlændingeministeriet følgende pres- semeddelelse: ”Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre Fremadrettet må asylansøgere under 18 år ikke bo sammen med en ægtefælle eller sam- lever. I aktuelle sager om barnebrude bliver parrene nu skilt ad. Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg skrider nu ind over for bar- nebrude på danske asylcentre og beder Udlændingestyrelsen om at ændre praksis. Frem- adrettet kan ingen mindreårige asylansøgere bo sammen med en ægtefælle eller samle-ver. Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg udtaler: ”Det er fuldstændig uacceptabelt, at der i øjeblikket bor mindreårige i det danske asyl- system med en ægtefælle eller samlever, og jeg har bedt Udlændingestyrelsen om straks at sætte en stopper for det. Vi skal selvfølgelig sikre, at unge piger ikke bliver tvunget til at leve i et forhold med en voksen på asylcentrene. ” I januar iværksatte Inger Støjberg en hastehøring for at få et overblik over omfanget af barnebrude på danske asylcentre. Hastehøringen viser, at der i øjeblikket er indkvarteret 27 mindreårige, hvor operatørerne på asylcentrene har kendskab til, at mindreårige har en ægtefælle eller samlever på samme eller et andet asylcenter eller en herboende ægte-fælle eller samlever. - 17 - Efter den nuværende praksis skal mindreårige asylansøgere under 15 år altid indkvarte-res adskilt fra deres ægtefælle eller samlever. Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte par indledningsvist alligevel er blevet indkvarteret sammen, f.eks. fordi det ikke umiddel-bart efter deres ankomst til asylcenteret har været klart, at der er tale om en mindreårig under 15 år. I sager om mindreårige på 15 år eller derover har Udlændingestyrelsen vurderet i hver enkelt sag, om den pågældende skulle indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever. Det er sket på baggrund af en faglig vurdering og hensynet til barnets tarv. Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. Inger Støjberg har også bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefæller eller samlevere.” Udlændingestyrelsens supplerende høringsnotat af 28. januar 2016 blev samtidig udsendt som et bilag til pressemeddelelsen. Arbejdet med pressemeddelelsen blev påbegyndt den 9. februar 2016. Kl. 13.58 sendte pres-se- og kommunikationsrådgiver i Udlændingeministeriet Sarah Andersen et udkast, som havde været forbi Line Skytte Mørk Hansen, til Lykke Sørensen og Jesper Gori. I udkastet var der en omtale af undtagelser til ordningen om separat indkvartering af asylansøgere, hvor den ene var mindreårig. Undtagelserne svarede i det væsentlige til beskrivelsen af undtagelser i notatet af 2. februar 2016. Kl. 14.44 vendte Jesper Gori tilbage med et revideret udkast til pressemeddelelse. I fremsen- delsesmailen anførte han bl.a.: ”Jeg kan forstå, at dette skal drøftes på et møde med ministeren kl. 15.30. Mine umid - delbare forslag er indsat som markeret. Endvidere vedhæftes efter aftale med Line en model for USs fremtidige praksis, som drøftelsen med ministeren eventuelt kan tage af sæt i.” Af den vedhæftede model for Udlændingestyrelsens fremtidige praksis (omtalt som ”serviet-ten”) fremgår: ”Udlændingestyrelsens ind kvartering af mindreårige asylansøgere skal fremover ske efter følgende praksis: - 18 - - Mindreårige under 15 år kan ikke indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefælle/samlever. Denne praksis kan ikke fraviges. - Mindreårige på 15 år eller derover kan ikke indkvarteres på et asylcenter sam-men med en ægtefælle/samlever, medmindre dette åbenbart vil stride mod den mindreåriges tarv. Fravigelse af det klare udgangspunkt for mindreårige på 15 år eller derover kan herefter kun ske, hvis følgende betingelser alle er opfyldt: - Parterne har haft et forudgående samliv - Parterne har et eller flere fælles børn - Aldersforskellen mellem parterne er begrænset - Parternes samliv indeholder ikke et element af tvang - Hensynet til den mindreåriges tarv taler også i øvrigt med styrke herfor Er der herefter grund til at fravige udgangspunktet for mindreårige på 15 år eller der-over, skal parterne indkvarteres hver for sig, men på det samme asylcenter.” Jesper Goris reviderede udkast til pressemeddelelse indeholdt en beskrivelse af undtagelser til ordningen svarende til de beskrevne undtagelser i hans model for Udlændingestyrelsens frem- tidige praksis. Kl. 15.30 blev der afholdt et møde på Inger Støj bergs kontor om ”Indkvartering af barne bru-de” med deltagelse bl.a. af Inge r Støjberg, Mark Thorsen, Uffe Toudal Pedersen, Line Skytte Mørk Hansen, Jesper Gori og Anne Nygaard Just. Kl. 15.52 sendte Sarah Andersen til Mark Thorsen og Mia Tang: ”To versio ner af pressemed- delelsen – Jesper Goris forslag og en uden kattelem” . Fem minutter efter sendte Sarah Ander-sen til Jesper Gori med kopi til bl.a. Mia Tang og Mark Thorsen en version uden undtagelser med henblik på bemærkninger. Kl. 17.23 sendte Jesper Gori til bl.a. Mia Tang en ny version af pressemeddelelsen, som var ”søgt tilrettet efter aftale med Uffe” . I denne version var der på ny indsat en omtale af undta -gel ser formuleret på den måde, at ”ordningen skal administreres ud fra nødvendige menne-skelige hensyn, bl.a. hen synet til barnets tarv.” Senere samme aften v ideresendte Mia Tang udkastet til Inger Støjberg. - 19 - Kl. 21.14 skrev Lykke Sørensen til Jesper Gori: ”Jeg forstår på Uffe, at Inger og Mark ikke kan tilslutte sig forslaget. Det er vist stadig ønsket, at der ikke skal være en kattelem. Jeg har talt med Uffe om, at vi skal søge hur-tigt i morgen tidlig at vende sagen med Nina på ny. Jeg håber, at vi kan fange hende ved 9-tiden i morgen” Af en ”tidsmæssig oversigt over det tidlige forløb vedr. Barnebrudssagen” , som er udarbej det den 24. maj 2017 af kommitteret Nina Holst-Christensen og kontorchef Thomas Klyver, beg-ge fra Justitsministeriet, fremgår følgende om kontakt mellem Udlændingeministeriet og Justitsministeriet den 9. februar 2016: ”9.2.2016: Lykke Sørensen, UIM, kontakter – uformelt – NHC på sit kontor mhp at få bekræftet, at det efter EMRK art. 8 ikke er muligt at opstille en generel instruks til asyl- centrene om, at de såkaldte barnebrude skal adskilles, hvorfor det er nødvendigt at fore-tage en konkret individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. NHC bekræfter dette og spør ger i den forbindelse om, ”jeg skal gå videre med sagen i Justitsministeriet, og om UIM har behov for Justitsministeriets bistand” , hvilket Lykke Sørensen afviser med be -mærkningen ”Løbet er kørt” .” Det er oplyst, at der tillige var et møde mellem Nina Holst-Christensen og Lykke Sørensen den 10. februar 2016 om morgenen. Samme dag, den 10. februar 2016, blev der afholdt et koncerndirektionsmøde i Udlændinge- ministeriet med følgende dagsorden: ”Dagsorden til koncerndirektionsmøde d. 10. februar kl. 10.30-11.30 [Ministeren deltager] 1. Aktuelle sager [alle] 2. To- og trepart [KYV] - Bilag 1: Invitation til parterne 3. Brug af sociale medier ift. oplysninger om dansk asylpolitik [JSB] - Bilag 2: Oplæg vedr. brug af sociale medier [ Uden ministeren] …” - 20 - En af mødedeltagerne var afdelingschef i ministeriets boligafdeling, Frank Bundgaard. Han udarbejdede – efter det oplyste i oktober eller november 2016 – et håndskrevet notat om kon- cerndirektionsmødet, hvoraf fremgår: ”Direktions møde 10/2. 2016. Min, Uffe, Henrik K, Henrik G, Lykke, Line, FB ++ Bordrunde – ingen papirer Alle flygtningepar, hvor den ene er mindreårig, skal adskilles fremover. Lykke: generel regel vil være i strid med konventionerne. Sagerne skal behandles indi- viduelt og med mulighed for undtagelser. Tydeligt at spm’et har været drøftet før. Ingen udtalt konklusion, men toget kører. Uffe bad Line om at sikre besked til asylcentrene asap.” Senere samme dag kl. 13.10 sendte pressekonsulent i Udlændingestyrelsen Nils Bak en intern mail med emnefeltet ”Støjberg: INGEN barnebrude må bo med ægtefælle” , hvoraf fremgår: ”UIBM har varslet, at ministeren går ud kl. 14.30 i en pressemeddelelse samt redegørelse om de såkaldte barnebrude. Budskabet er efter det oplyste, at ingen mindreårige under 18 må bo sam men med deres ægtefælle.” Kl. 13.45 svarede direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet med bl.a. Lene Linnea Vej-rum og Ditte Kruse Dankert som kopimodtagere: ”Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen t vivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.” I en mail kl. 14.57 sendte Jesper Gori til sin fuldmægtig i Familiesammenføringskontoret An-na- Sophie Saugmann-Jensen et link til pressemeddelelsen med en bem ærkning om, at ”det blev den hårde model” . - 21 - Udsendelse af pressemeddelelsen til Udlændingestyrelsen Den 10. februar 2016 kl. 14.11 sendte Anne Nygaard Just slutversionen af pressemeddelelsen til Lene Linnea Vejrum og Ditte Kruse Dankert fra Udlændingestyrelsen med kopi til Line Skytte Mørk Hansen, Mia Tang og Anette Görtz fra ministeriet. Af mailen fremgår: ”T.O. bliver vedhæftede pressemeddelelse om barnebrude sendt ud nu her inkl. det bilag I leverede om de konkrete tilfælde af barnebrude i indkvartering ssystemet.” Kl. 14.25 sendte Line Skytte Mørk Hansen pressemeddelelsen til Lene Linnea Vejrum. I forlængelse heraf var der telefoniske kontakter mellem Line Skytte Mørk Hansen og Lene Linnea Vejrum. Af en ”notits” udarbejdet af Lene Linnea Vejrum den 31. marts 2016 fremgår bl.a.: ”Notits om UIBM’s orientering af styrelsen om ministerens pressemeddelelse af 10. fe - bruar 2016 samt mundtlige instruks om adskillelse af asylansøgerpar omfattet af per- sonkredsen nævnt i pressemeddelelsen. I forbindelse med modtagelsen af mail fra Line Skytte Hansen den 10. februar 2016 (vedlagt) omkring adskillelse af mindreårige asylansøgere, der er indkvarteret sammen med en myndig ægtefælle eller samlever på et dansk asylcenter, blev undertegnede rin-get op af Line Skytte Hansen, der på vegne af UIBM anmodede Udlændingestyrelsen om straks at foranstalte, at indkvarteringsoperatørerne blev orienteret om de nye ret-ningslinjer og varslet om, at Udlændingestyrelsen ville igangsætte en adskillelse af parrene. Denne instruks blev senere samme dag fulgt op af en mail (vedlagt) fra undertegnede til Line Skytte Hansen om, at operatørerne var orienteret, og at styrelsen havde påbegyndt arbejdet i forhold til at danne sig et overblik over sagerne.” I en mail sendt den 10. februar 2016 kl. 14.41 fra Line Skytte Mørk Hansen til Mark Thorsen, Mia Tang, Jonas From Soelberg, Anne Nygaard Just, Anette Görtz, Lykke Sørensen og Jesper Gori fremgår under emnet ”tilbagemelding” : ”Har talt med Lene Vejrum i styrelsen og de har et møde i eftermiddag hvor de går i gang med at planlægge processen med at få skilt de mindreårige fra de voksne samle-vende/ ægtefæller. De sætter det i værk så hurtigt de kan – de tror at det i nogle tilfælde kun kan lade sig gøre med politiets hjælp.” - 22 - Udlændingestyrelsens orientering af indkvarteringsoperatørerne om den ændrede praksis og orientering om status til ministeriet Den 10. februar 2016 kl. 16.09 videresendte Ditte Kruse Dankert pressemeddelelsen til ind- kvarteringsoperatørerne med følgende orientering om den ændrede praksis: ”Til jeres orientering fremsendes hermed pressemeddelelse fra Udlændinge -, Integra-tions- og Boligministeriet, hvoraf det bl.a. fremgår, at ”ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. Inger Støjberg har også bedt Udlændingestyrel-sen om at adskille parrene i de aktuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever. ”. Beslutningen fra ministeren betyder, at ingen mindreårige fremover må indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever, dette uanset om der er fællesbørn. Den betyder også, at der skal ske adskillelse i de aktuelle sager, hvor en mindreårig bor sam-men med en ældre ægtefælle eller samlever. Vi vil derfor snarest muligt varsle flytning i samtlige disse sager. Vi vil også gerne bede om, at I fortsat holder os orienteret, hvis der opleves eksempler på sager med mindreårige, der ønsker indkvartering sammen med ældre ægtefælle, som vi ikke allerede er orienteret om.” Kl. 16.40 sendte Lene Linnea Vejrum en mail til Line Skytte Mørk Hansen under emnet ”sta -tus” , hvoraf fremgår: ”Vi har nu orienteret operatørerne om de nye retningslinjer og herunder varslet, at vi igangsætter en adskillelse af parrene. Vores vurdering er, at det vil tage minimum en uges tid at gennemføre, da der skal fin-des pladser i UMI-systemet, og da vi navnlig skal sikre, at de mindreårige med børn bli-ver placeret på centre, hvor der er gode rammer for de små børn. Pt. opererer vi med 4 grupper: • De mindreårige under 18. Skal på UMI-center • De gravide mindreårige under 18. Skal på UMI-center • De mindreårige mødre under 18. Bør på kvindecenter, hvor der er mere ro om-kring de små børn. • De voksne mænd. Skal på alm. opholdscenter. Vi er gået i gang med at skabe os et overblik over hvilke centre, det er muligt at flytte de forskellige grupper til. - 23 - Processen er, at vi pålægger de pågældende at flytte på helt almindelig vis. Såfremt de ikke efterkommer vores flytteanmodning, får de et såkaldt flyttepåbud, hvorefter vi kan anmode om politiets bistand til flytningen.” Til mailen var vedhæftet Ditte Kruse Dankerts mail kl. 16.09 til indkvarteringsoperatørerne. Kl. 17.42 videresendte Line Skytte Mørk Hansen mailen fra kl. 16.40 inkl. vedhæftninger til Uffe Toudal Pedersen, Jonas From Soelberg, Mark Thorsen, Lykke Sørensen, Anette Görtz, Anne Nygaard Just, Mia Tang og Jesper Gori til orientering. Inger Støjbergs udtalelser til medierne den 10. februar 2016 og opslag på Inger Støjbergs fa- cebookprofil den 11. februar 2016 Efter udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 gennemførte Inger Støjberg se-nere samme dag et interview med bl.a. journalist Peter Lautrup, TV2 News. Af en transskrip-tion af interviewet fremgår: ”Journalist: Så skal vi direkte ind til Christiansborg, hvor integrationsminister, Inger Støjberg, har nye regler på vej, når det handler om unge under 18, der bliver gift. Peter Lautrup, du står klar, kan jeg se. Lautrup: Ja, jeg står klar med udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg. Og Inger Støjberg, de har lige sagt, at du er på vej med nye regler og vi har set dem allerede omkring det, vi kalder barnebrude på Christiansborg. Prøv og uddyb – hvad er det vig-tigste i dit indgreb? Inger Støjberg: Jamen jeg har meddelt Udlændingestyrelsen, at fremover kan man ikke indkvartere unge under 18 sammen, og det betyder også, at de tilfælde hvor der er unge, der er under 18, der bor sammen i dag, der vil de blive skilt ad. Lautrup: Altså, det gælder også hvor ægtefællen, typisk en mand, er en ældre, altså over 18 år og så en ung, er gift med en ung under 18, de må ikke bo på samme asylcenter, er det rigtigt? De bliver virkelig splittet fra hinanden? Inger Støjberg: Ja, de skal splittes ad og det skal de, fordi jeg vil ikke acceptere, at der i mit system kan være eksempler på tvang. Og så længe man er i selve asylsystemet, altså så længe man ikke har fået afgjort sin sag, så kan man altså ikke komme til at bo sam-men, og det kan f.eks. være, hvis vi tager en 14-årig pige og en 28-årig mand, som vi jo har set et konkret eksempel på, men det kan også være, hvis du har en 16-årig pige og en 20-årig mand, så kan de ikke komme til at bo sammen. Lautrup: Men jeg forstår, der er jo også børn? Nogle af det, vi kalder barnebrude, altså kvinderne under 18, de har børn med den ægtefælle, de efter deres opfattelse er gift med. Dem skiller I også ad fra, i det her tilfælde jo nok mest deres far? - 24 - Inger Støjberg: Ja, de bliver også skilt ad. Og det er ganske enkelt fordi, jeg vil ikke acceptere, at der kan være forhold, der på den ene eller på den anden måde, har været tvang indblandet i. Og derfor så bliver de skilt ad. Journalist: Hvorfor er det nødvendigt overhovedet og skille de her par ad, hvis ikke man er sikker på, der er tvang og det er frivilligt, de har indgået de her ægteskaber? Inger Støjberg: Vi har det jo sådan i Danmark, at man jo ikke bare umiddelbart kan flyt-te sammen, så har man jo sine forældres accept af det, hvis man er under de 18 år, og så længe man er i det her system, jamen så er det altså os, der bestemmer. Og jeg mener, det er meget, meget afgørende, at vi sender et helt utvetydigt signal om, at man ikke i Danmark accepterer nogen som helst former for tvang, og jo selvfølgelig heller ikke, når nu det gælder de her barnebrude. Journalist: I siger jo, at det er, fordi de skal lære de danske normer og regler, men her- hjemme kan man jo godt bo sammen, hvis man f.eks. er 17 og 19 og er kærester, det kan man så ikke på et asylcenter, hvorfor skal man ikke kunne det? Inger Støjberg: Det kan man ikke, så længe man er i asylsystemet, og når det er sådan, så er det jo fordi herhjemme, så vil du så få forældrenes accept af det, indtil du er 18 år og myndig. Når man er her, så kan man jo ikke få forældrenes accept, hvis man nu er kommet her alene, og derfor så er det os, der bestemmer reglerne, og jeg vil ikke se ek-sempler på, at der kan være forhold, hvor tvang har været indblandet. Lautrup: Men kan det ikke være hårdt for børnene altså at blive skilt fra, i det her tilfæl-de deres far, altså det kan jo godt være, at de har vænnet sig til, at deres mor er 17 og deres far er 28 – kan det ikke være hårdt? Inger Støjberg: Det kan godt være, at de har vænnet sig til, at deres far er noget ældre end deres mor, men for mig er det helt principielt afgørende, at vi ikke vil se barnebrude i Danmark, og så må man vente, indtil man bliver 18 år med at bo sammen. Lautrup: Et politisk flertal er der noget, der tyder på, der har signaleret – det er Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Konservative, som jeg lige husker det – at det skulle også have konsekvenser for den ældre mands asylstatus, hvis det var en meget ung pige, han kom med. Altså at vedkommende så måske endda ikke skulle have asyl i Danmark – hvad siger du til den melding? Inger Støjberg: Jamen det jo ikke så lige til, fordi hvis man er forfulgt, så vil man selv- følgelig få afgjort sin asylsag efter det. Men det er jo så også sådan, at nogle af dem kommer jo hertil, det må vi jo sige, med det der i deres hjemland jo er lovformeligt æg- teskab, men det ændrer bare ikke på, at her i Danmark, der ser vi lidt anderledes på tin-gene. Man kan jo godt blive gift, hvis man er 17 og 19 år, men så er det via et konge-brev, men det er nu sådan, at i asylsystemet der kan man ikke bo sammen, hvis man er under 18 år, og hvis bare den ene part er. Lautrup: Bliver det i hver sin ende af landet? Altså, det er jo ikke et ægtepar i dansk for- stand, så det ord vil jeg måske ikke bruge her, men et par så skal bo eller hvor lang af-stand – skal de kunne se hinanden dagligt eller hvad forestiller du dig i retningslinjerne? - 25 - Inger Støjberg: Jamen det må vi se på hen ad vejen, hvis der er børn indblandet, så kan det jo give god mening, at f.eks. faren også kan få lov at se barnet, men det, der er helt afgørende for mig, det er, at vi sender et fuldstændigt utvetydigt signal om, at vi vil ikke se tvang under nogen som helst former, og det betyder altså også, at hvis den ene er f.eks. 16 og den anden er 22, så kan man ikke bo sammen, men jeg vil ikke forhindre faren i at se barnet. Journalist: Ved I med sikkerhed, at de her barnebrude ikke har deres forældre med, der har givet tilladelse til det her? Inger Støjberg: Jamen det kan de jo godt have fået en tilladelse fra deres forældre, men jeg vil bare sige, så længe man er i det danske asylsystem, så længe man bor på et asyl-center, som vi jo driver, nogle gange har vi andre til at drive det for os, jamen så vil vi simpelthen ikke se den her slags, og jeg synes, at det er helt klart og principielt for mig og få sendt det her utvetydige signal. Journalist: Nogle mener, at det er et meget voldsomt indgreb, de kommer selvfølgelig fra en anden kultur, men ifølge deres regler er det jo lovformeligt, det de gør? Inger Støjberg: Ja, det er et voldsomt indgreb, men jeg vil ikke se tvang i asylsystemet. Og så længe man er på et asylcenter, så er det altså os, der bestemmer. Journalist: Indtil videre har der været 27 tilfælde – er det virkelig nødvendigt og lave overordnet lovgivning for 27 tilfælde? Kunne man ikke have lavet individuel sagsbe- handling her? Inger Støjberg: Men det her er jo individuel sagsbehandling, og det er jo sådan, at indtil nu er det jo blevet vurderet, at de godt må bo sammen, nu vurderer vi bare anderledes. Jeg må sige, den dag da det gik op for mig, at der rent faktisk er børn, der bor sammen med voksne, jamen der blev jeg meget hurtigt enig med mig selv om, at det skal vi have rettet op på, og det er så det, vi gør nu. Journalist: De kan jo stadig godt sove sammen, f.eks. på det her asylcenter? De kan jo stadig mødes vel og de kan stadig besøge deres ægtefæller uden for centrene, så al kon-takt kan man vel ikke afskære? Inger Støjberg: Næ, man må godt have kontakt, men man kan ikke sove sammen og man bliver skilt ad på asylcentret.” Den 11. februar 2016 offentliggjorde Inger Støjberg følgende opslag på sin facebookprofil med et link til en artikel fra BT.dk (”Grimhøj -talsmand om gravide 14-årige brude på asylcen-trene: Vi må acceptere, at det er en anden kultur”): ”Grimhøj -moskéens talsmand Oussama El-Saadi tager fejl! Vi skal ikke acceptere, at f.eks. en 14-årig pige bor sammen med sin 28-årig mand på et asylcenter fordi det er en del af deres hjemlands kultur. Derfor meddelte jeg i går, at - 26 - man ikke kan bo sammen på vore asylcentre før begge er 18 år, og de par der allerede bor på vore asylcentre skal skilles ad. Vi skal være uhyre præcise om hvilke værdier og regler Danmark bygger på, og det skal vi allerede fra dag et man opholder sig i Danmark.” Kontakt mellem Udlændingeministeriet og Justitsministeriet i perioden mellem den 11.-17. fe- bruar 2016 Af den tidligere omtalte ”tidsmæssige oversigt over det tidlige forløb vedr. Barnebrudssagen” , udarbejdet den 24. maj 2017 af Nina Holst-Christensen og Thomas Klyver fra Justitsministe-riet, fremgår om perioden mellem den 11. og den 17. februar 2016: ”Mellem den 11.2. og den 17.2.2016 kontakter Lykke Sørensen og Jesper Gori NHC på NHC’s kontor mhp at drøfte omf anget af behovet for en undtagelsesmulighed ifm en adskillelse af de såkaldte barnebrude. Thomas Klyver deltager også i dette møde. NHC nævner, at undtagelsen i hvert fald skal dække traumatiserede ægtefæller, familier med børn, der er afhængige af begge forældre samt de tilfælde – for at undgå forskelsbe-handling – hvor en dansk mindreårig statsborger ville kunne opnå såkaldt kongebrev til at indgå ægteskab (f.eks. ved en mindre aldersforskel, som 17-19 årigt par, graviditet o.lign.).” Udlændingestyrelsens udmøntning af praksisændringen Den 12. februar 2016 skrev Line Skytte Mørk Hansen til Jonas From Soelberg, Mark Thorsen, Anette Görtz, Anne Nygaard Just og Mia Tang i ministeriet følgende under emnet ”ba r nebrude” : ”Har lige talt med Lene i US – der er nu 31 par hvor der er en mindreårig – vi får en opdateret liste ind. De skiller dem ad. Men det var bare så vi vidste at tallene udvikler sig” Det praktiske arbejde med adskillelse af asylpar blev i den indledende fase primært varetaget af specialkonsulent i Udlændingestyrelsen Margit Sander Rasmussen. Senere samme dag, den 12. februar 2016, skrev hun til bl.a. Lene Linnea Vejrum og Ditte Kruse Dankert: ”Jeg har planlagt adskillelse af 7 samlevende par, hvor de mindreårige piger kommer til Børnecenter Annebergparken, og mændene til Avnstrup. Flytningerne er planlagt til tirsdag den 16. februar. (Jeg har noteret relationen i stambemærkningerne, ændret til en bookingrelation samt flyttespærret de pågældende ved ankomst til det nye center.) Jeg har derudover planlagt 1 pige fra Børnecenter Gribskov til Børnecenter Anneberg- parken, så hun kan være sammen med de andre piger i samme situation. Hun medbrin- - 27 - ger desuden sin lillebror født i 2005 fra Gribskov til Anneberg. Hendes ægtefælle/sam-lever er indkvarteret i Sønderborg, hvor jeg har flyttespærret ham. Jeg har desuden gennemgået de øvrige, allerede adskilte par og flyttespærret dem. Jeg har desuden noteret relationen i stambemærkningerne – også som et OBS, hvis de ude-blevne genopdukker. Jeg går videre med at planlægge flytninger på mandag – der er en del tilfælde, hvor jeg bliver nødt til at forelægge, hvordan flytningen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.” Vedhæftet mailen var en oversigt over unge asylpar. I oversigten er parrene inddelt i følgende k ategorier: ”Samlevende par med børn” , ”Samlevende par hvor kvinden er førstegangsgr a-vid” , ”Samlevende par uden børn/graviditet” og ”Adskilte par” . Oversigten indeholder fo r-skellige oplysninger om parrene, herunder navn, fødselsdato, indkvarteringssted, børn/gravi-ditet samt eventuelle bemærkninger. Af oversigten fremgår bl.a., at der var planlagt flytning af syv par i kategorien ”Samlevende par uden børn/graviditet” . Et uddrag af oversigten indeholdende bl.a. de syv planlagte flytninger blev efterfølgende sendt af Margit Sander Rasmussen til Helle Jørgensen fra Røde Kors, der var en af indkvar- teringsoperatørerne. Helle Jørgensen videresendte mailen til andre medarbejdere i Røde Kors med bl.a. følgende bemærkninger: ”Som I kan se af nedenståe nde liste begynder US nu at adskille de mindreårige samle- vende. I første omgang adskiller de dem som ikke har børn.” Margit Sander Rasmussen har i et notat udarbejdet den 27. juni 2017 anført bl.a. følgende om forløbet den 12. februar 2016: ”Den 12. fe bruar 2016 planlagde jeg i IBS at adskille en række barnebrude-par. Flytnin- gerne skulle finde sted den 16. og 17. februar 2016. Jeg påtog mig opgaven, idet jeg ikke fandt det rimeligt, at medarbejderne i bookingen skulle gennemføre adskillelserne, når der var tale om et så ukarakteristisk hændelsesfor-løb forbundet med principielle, juridiske overvejelser. I lyset af ministerens klare udmeldinger, under det betydelige pres på Udlændingestyrel-sen for at få effektueret adskillelserne af barnebrudeparrene så hurtigt som muligt, i mangel af reelle retningslinjer, med viden om, at styrelsen fortsat over for departemen-tet holdt fast i, at der blev nødt til at være undtagelsesmulighed, samt på baggrund af min egen opfattelse om, at der blev nødt til at være undtagelsesmulighed, gjorde jeg føl-gende: - 28 - Jeg lagde væsentlig vægt på de oplysninger om parrene, som på daværende tidspunkt fremgik af deres sager i Udlændingestyrelsen, samt på de oplysninger om parrene, som vi havde indhentet via operatørerne. Jeg inddelte herefter parrene i fire kategorier (som var forskellige fra de kategorier, der fremgik af min mail af 10. februar 2016, der vedrørte både samlevende og ikke-samle-vende par): • samlevende par med børn, • samlevende par, hvor kvinden var førstegangsgravid, • samlevende par uden børn/graviditet, men med andre særlige omstændigheder og • samlevende par uden børn/graviditet og uden andre særlige omstændigheder. Kategorierne er udtryk for min vurdering af risikoen for, om gennemførelsen af en ad- skillelse efterfølgende ville blive betragtet som i strid med Danmarks internationale for- pligtelser. Jeg planlagde ikke adskillelse af • samlevende par med børn, • samlevende par, hvor kvinden var førstegangsgravid eller • samlevende par uden børn/graviditet, men med andre særlige omstændigheder. Disse tre kategorier omfattede pr. 12. februar 2016 ca. 17 par. Jeg planlagde ikke adskillelse af disse par, idet jeg var af den opfattelse, at en adskillel-se kunne være i strid med eller problematisk i forhold til Danmarks internationale for- pligtelser. Jeg mente, at det var mest hensigtsmæssigt – trods presset fra departementet – at afvente at adskille disse par, indtil de pågående principielle drøftelser mellem styrelsen og de- partementet, bl.a. om muligheden for at gøre undtagelse, evt. senere ville nå til et resul-tat. Derudover var jeg af den opfattelse, at hvis parrene skulle adskilles på daværende tids-punkt på det usikre grundlag, så skulle det ikke være mig, der skilte dem ad. En beslut-ning om at skille disse par ad på daværende tidspunkt skulle efter min opfattelse træffes af medarbejdere i Udlændingestyrelsen med højere charge end mig. Jeg planlagde den 12. februar 2016 alene adskillelse af samlevende par uden børn, uden førstegangsgraviditet og uden andre særlige omstændigheder. Det drejede sig om 9 par. Derudover var en række par pr. 12. februar 2016 allerede adskilt, herunder de to par, hvor kvinden var under 15 år. Endvidere var i hvert fald et par udeblevet fra det asyl-center, de var indkvarteret p å.” - 29 - Af en intern mailkorrespondance i Udlændingestyrelsen fra den 15. februar 2016 fremgår, at styrelsen planlagde at forelægge sager for ministeriet. Af en mail fra souschef Kristina Rosado til Margit Sander Rasmussen, Ditte Kruse Dankert og Lene Linnea Vejrum fremgår herom bl.a.: ”… Henrik ser gerne, at vi forelægger de enkelte sager, hvor parrene har fællesbørn for dep., inden vi effektuerer flytningerne. Hellere for mange forelæggelser end for få var hans melding i sidste uge. Vi må lige vende, hvordan vi griber det an. Så vidt jeg kan se af skemaet, er de ikke planlagt endnu. Er det korrekt?” Margit Sander Rasmussen svarede hertil: ”Ja, det er korrekt. Jeg tog ”de lavthængende frugter” først, dvs. hvor ej børn og efter det oplyste ej gravid” Efterfølgende skrev Margit Sander Rasmussen i en mail til samme modtagerkreds: ”Kan vi lægge snittet sådan, at I forelægger de relevante sager for departementet, og at bookingen får besked og ordner det praktiske, hvis/når parrene skal skilles ad? Ud over parrene med børn kunne jeg godt tænke mig at være sikker på, om de to UMI-par kan blive ved med at bo på samme center, men på hver deres værelse, eller om vi skal flytte dem til hver sit center. Endelig vil jeg tillade mig at foreslå, at disse to par uden børn også bliver forelagt de-par tementet: …” Lene Linnea Vejrum svarede hertil: ”Det er et fint snit. Alle sager, hvor der er børn i forholdet skal forelægges. Det må være Lykke/Jesper vi forelægger overfor, vi drøfter nærmere hvordan i morgen.” Af en mail samme dag, den 15. februar 2016, fra asylchef i Røde Kors Anne la Cour Vågen til indkvarteringsoperatørerne fremgår bl.a.: ”Jeg har talt med Lene Vejrum, vicedirektør i Udlændingestyrelsen, for at få nogle klare retningslinjer for, hvordan vi indkvarterer par, hvor den ene part – som typisk er kvin-den – er under eller over 15 år og den anden part er voksen. US er på vej med retningslinjer. Indtil de foreligger, skal vi gøre følgende: … - 30 - Der synes ikke at være en åbning for dispensationer, men vi sender en række eksempler på meget uhensigtsmæssige konsekvenser, som US vil forelægge ministeriet. For ek-sempel har vi en sag med en kvinde på 15½, som er gift med en på 19. Sammen har de et et-årigt barn. Kvinden er flygtet fra et tidligere tvangsægteskab med en langt ældre ægtefælle og føler sig nu tryg sammen med den 19 årige ægtefælle. Kvinden får psyko-loghjælp pga. det tidligere forhold. De har et godt fællesskab om deres fælles barn. Den sag bringer vi videre, så ministeriet i hvert fald bliver bekendt med konsekvenserne af de nye regler.” Ved mail af 16. februar 2016 til Line Skytte Mørk Hansen og Lykke Sørensen sendte Lene Linnea Vejrum en opdateret udgave af listen over unge asylpar, som tidligere havde været rundsendt internt i Udlændingestyrelsen. I mailen skrev hun bl.a.: ”Vi er pt. i dialog med operatørerne omkring flytning af de par, hvor der er børn. Det rejser en række spørgsmål, som vi gerne vil drøfte med departementet. Lykke, er det Jesper Gori vi skal tale med?” Udlændingeministeriet anmodede om og modtog i det efterfølgende forløb løbende meldinger fra Udlændingestyrelsen om status vedrørende adskillelse af par. Styrelsen sendte i den for-bindelse forskellige versioner af den nævnte liste, der løbende blev opdateret med nye oplys-ninger og bemærkninger vedrørende parrene. I forbindelse med en af disse anmodninger bad Anne Nygaard Just ved en mail af 17. februar 2016 om at få oplyst bl.a. ”status på, om alle parrene er adskilt eller hvornår de forventes at være det” med frist f or besvarelse den 23. februar 2016. Oplysningerne skulle bruges til for-beredelse af et samråd (samråd Z), der var indkaldt efter ønske fra Dan Jørgensen (S). Pressehenvendelse fra Jyllands-Posten Den 18. februar 2016 modtog Udlændingeministeriet ved mail henvendelse fra Jyllands-Posten, der ønskede en kommentar fra Inger Støjberg til en historie om den nye praksis for indkvartering af mindreårige asylansøgere og forholdet til Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 8. Af mailen fremgår bl.a.: ”Flere universitetsprofessorer med speciale i menneskeret siger, at regeringen kan være på vej til at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 – den om retten til et familieliv – hvis man vil hindre, at par i asylcentrene, hvor den ene ægte-fælle er under 18 år, kan bo sammen – i alle tilfælde for de pars vedkommende, hvor der er børn involveret, eller hvor kvinden er gravid. - 31 - Af ministeriets høring kan man se, at ud af de 27 par, hvor kvinden er under 18 år, er der seks par, som har børn, og seks par, hvor kvinden er gravid. Hvad siger ministeren til advarslerne om, at regeringen kan være på vej til at bryde EMRK’s artikel 8?” Anna-Sophie Saugmann-Jensen fik til opgave at lave et udkast til ministersvar, der skulle sen-des til Justitsministeriet med henblik på godkendelse. Udkastet blev efter godkendelse af Je-sper Gori og Lykke Sørensen sendt til specialkonsulent Adam Abdel Khalik i Justitsministe-riet den 19. februar 2016 med følgende bemærkninger: ”Som nævnt er vi blevet bedt om at udarbejde en kommentar til Jyllandsposten (et faktuelt, kort svar fra ministeriet) i anledning af, at Jyllandsposten lørdag vil køre en historie om, at ordningen med separat indkvartering af barnebrude kan være i strid med EMRK artikel 8 i visse tilfælde. Nedenfor udkast til ministersvar som godkendt af Lykke: Udkast til ministersvar: ” Det er ministeriets vurdering, at ordningen med separat indkvartering af mindreårige ægtefæller er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Det kan dog være nødvendigt at gøre undtagelse i helt særlige tilfælde.” …” Ved mail samme dag svarede Adam Abdel Khalik, at Justitsministeriet ikke havde bemærk-ninger til udkastet, idet det dog kun var blevet gennemgået uformelt på kontorniveau. Mailen blev videresendt til Lykke Sørensen af chefkonsulent Merete Milo, der anførte bl.a.: ”JM er vendt tilbage vedr. vores svar i sagen om barnebrude, se nedenfor. Adam har oplyst, at Nina også har set den. Kommunikationsenheden har rykket os – kan vi sende svaret til dem (uanset at det ikke har været hele vejen op i JM). + kan vi ikke bede om at justere/berigtige pressemeddelelsen, der giver det klare ind-tryk, at indkvartering sammen er helt udelukket: … Det fremgår bl.a., at: ”E fter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller fle re fælles børn.” ” - 32 - Lykke Sørensen svarede hertil: ”Det kan vi ikke, fordi det er mi nisterens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være undtagelser. Jesper og jeg har haft et længere forløb med ministeren om sagen. Vores besvarelse til avisen skal derfor også godkendes af både Uffe og ministeren samt Mark. Jeg tror ikke, at vi kommer igennem med en besvarelse som anført nedenfor, men det skal vi selvfølgelig forsøge, og vi må skrive, at det har været forelagt JM. Så det kan sendes til kommunikationsenheden med den klare forholdsordre, at det skal godkendes af Uffe, Mark og minister en.” Udkastet blev herefter forelagt Mark Thorsen, der i stedet foreslog følgende svar: ”Det er ministeriets vurdering, at den generelle ordning med separat indkvartering af mindreårige ægtefæller er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettig-heds konventions artikel 8.” Det nye svarudkast blev forelagt udlændingeafdelingen af presse- og kommunikationsrådgi-ver Pernille Rølle Hansen. Af en mail samme dag fra Merete Milo til Lykke Sørensen, Anna-Sophie Saugmann-Jensen og Jesper Gori fremgår herom bl.a.: ”Jeg har talt med Pernille og sagt, at det er afdelingens vurdering, at det ikke er juridisk holdbart at sige det så firkantet. Jeg kan forstå på Pernille, at resultatet så nok bliver, at der slet ikke kommenteres her fra.” Jyllands-Posten bragte historien om aftenen den 19. februar 2016. Af artiklen fremgår, at det på grund af ferie ikke havde været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg. Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen den 22. februar 2016 og efter- følgende udtalelser til pressen og Folketinget om status vedrørende retningslinjer Den 22. februar 2016 blev der holdt et møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændinge- styrelsen. Af mødeindkaldelsen frem går, at emnet for mødet var ”retningslinjer mv. om bar - nebrud e” . Mød edeltagerne var bl.a. Lykke Sørensen, Line Skytte Mørk Hansen, Jesper Gori og Anne Nygaard Just fra ministeriet og Lene Linnea Vejrum, Ditte Kruse Dankert og Kristina Rosado fra styrelsen. - 33 - Om mødet fremgår bl.a. af en mail samme dag fra Ditte Kruse Dankert til Nils Bak, der havde spurgt om status på sagen med henblik på at kunne besvare henvendelser fra pressen: ”… Vi får ikke retningslinjer fra departementet. De t er afklaret på møde i dag. Vi kan måske bare oplyse, at vi har orienteret operatørerne om den nye praksis, jf. pressemed- delelsen, at mange allerede er adskilt, og at vi er i gang med processen omkring adskil-lelse af parrene, herunder par med børn. …” Nils Bak skrev herefter i en mail til Jyllands-Posten bl.a.: ”Den status, vi kan gør e lige nu, handler om, at vi har orienteret operatørerne om den fastlagte praksis, jf. ministeriets pressemeddelelse, samt at flere par allerede er adskilt, og at vi fortsat er i gang med processen omkring adskillelse af parrene. Så det kører, sådan som mi nisteren har meldt ud.” Af en mail af 22. februar 2016 fra ministersekretær Andreas Højmark Andersen til udvalgsse- kretær Laura Purup i Folketinget fremgår bl.a. vedrørende spørgsmålet om retningslinjer: ”Vi talte sammen i sidste uge om en officiel udv algsorientering vedr. nye retningslinjer for indkvartering af barnebrude på asylcentre. Jeg har talt med kloge og dygtige mennesker her, som siger, at vi pt. alene kan henvise til pressemeddelelsen. De endelige nedskrevne retningslinjer er endnu ikke klar, men er pt. under revidering i Udlændingestyrelsen. Vi vil naturligvis oversende de færdige ret ningslinjer, lige så snart de er færdige.” Mailen indeholdt efter denne tekst et link til pressemeddelelsen. Møde mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne den 23. februar 2016 samt forberedelse af koncerndirektionsmøde den 24. februar 2016 Den 23. februar 2016 blev der afholdt et møde mellem Udlændingestyrelsen og indkvarte- ringsoperatørerne. Udlændingestyrelsen havde til brug for mødet udarbejdet en PowerPoint-præsentation, hvor der efterfølgende er påført kommentarer til intern brug i Røde Kors. Af præsentationen frem-går bl.a. (med kommentarerne fra Røde Kors angivet i skarp parentes): - 34 - ”Indkvartering af mindreårige med ægtefæller/samlever • Ny praksis jf. pressemeddelelse • Fremover må ingen mindreårig under 18 år indkvarteres sammen med en myndig ægtefælle/samlever • Par skal adskilles – på forskellige centre [centrene må gerne ligge i nærheden af hinanden] • Ingen undtagelser – heller ikke hvor der er fællesbørn [Par skal spørges hvem børn skal bo med (næsten alle er små børn)] • Ethvert kendskab til mindreårige asylansøgere med ægtefæller/samlevere skal viderebringes til US (Forsørgelseskontoret) • Kommunal underretning efter behov – som hidtil • Er der tale om en mindreårig under 15 år, skal der ske kommunal underretning • Retningslinjer fra US [US rejser pt. nogle sager som principielle for ministeriet. Det er US ansvar at konventioner overholdes (også børnenes rettigheder). De forventer at retningslinjer vil rumme at der kan dispenseres i nogle sager, så bekymringer om at skille familier ad skal rejses overfor US (om de kan dispensere og i hvilket omfang vides ikke endnu…)] • Spørgsmål og diskussion [Minister skal i samråd d. 15. marts – inden da forven tes nogle svar at være klar]” Operatørmødet er omtalt i en mail af 23. februar 2016 fra Ditte Kruse Dankert til direktørfuld- mægtig i Udlændingestyrelsen Catrine Primdahl, hvoraf fremgår bl.a.: ”Vi kan desuden oplyse om status, at der er sket adskill else i langt de fleste sager, at vi er i dialog med operatørerne om håndteringen af de resterende sager, hovedsageligt hvor der er tale om par med børn, ligesom vi skal lave en vejledning til operatørerne. Spørgs-målet om adskillelse har desuden været drøftet på dagens operatørmøde. Vi er også ved at indsamle oplysninger til brug for forelæggelse af i alt fem sager, hvor vi ønsker, at dep. skal tage stilling til, om adskillelse vil være i strid med Børnekonven-tionen, dvs. vi forelægger nogle af de sager, hvor der er tale om par med børn.” Mailen blev sendt til brug for direktør Henrik Grunnets forberedelse af et koncerndirektions-møde i Udlændingeministeriet den 24. februar 2016, hvor ”status mindreårige/ægtefæller” var et punkt på dagsordenen med Henrik Grunnet og Line Skytte Mørk Hansen angivet som an-svarlige. Af et talepapir udarbejdet af Anne Nygaard Just til Line Skytte Mørk Hansens brug under mø-det fremgår: - 35 - ”Talepunkter om barnebrude til koncerndirektionsmøde d. 24. februar 2016 • Som I ved, har der den sidste måned været en del medieomtale om barnebrude i de danske asylcentre. • Ministeren bad på baggrund af medieomtalen Udlændingestyrelsen om at afdæk-ke omfanget af mindreårige asylansøgere, der er indkvarteret med en ægtefælle eller samlever. • Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne viste i første om-gang, at der var indkvarteret 27 mindreårige asylansøgere i de danske asylcentre, som havde en ægtefælle eller samlever, der enten var indkvarteret på samme el-ler et andet asylcenter, eller var herboende. Listen er siden opdateret til at omfat-te i alt 31 par. • På baggrund heraf anmodede ministeren som bekendt Udlændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige fremadrettet er indkvarteret sam-men med deres ægtefælle eller samlever. • Status er nu, at Udlændingestyrelsen er ved at effektuere dette. • De mindreårige, som ikke har børn, vil som udgangspunkt blive indkvarteret på børnecentre, mens deres ægtefælle eller samlever indkvarteres på voksencentre. • Vi havde i mandags en drøftelse med Udlændingestyrelsen om indkvartering af de par, der har børn samt en række konkrete sager. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor parrenes fælles barn/børn fremadrettet skal indkvarteres. • Udlændingestyrelsen er endvidere ved at udarbejde nye retningslinjer til ind- kvarteringsoperatørerne om indkvartering af mindreårige med en ægtefælle eller samlever. Jeg ved, at emnet også blev drøftet på et møde mellem Udlændinge- styrelsen og indkvarteringsoperatørerne i går. • Jeg kan afslutningsvis oplyse, at vi har modtaget en række udvalgsspørgsmål om emnet, og at ministeren skal i samråd om sagen d. 15. marts. ” Koncerndirektionsmødet den 24. februar 2016 blev formentlig ikke afholdt. Besvarelse af spørgsmål S 630 Den 24. februar 2016 besvarede Inger Støjberg følgende spørgsmål S 630, som var stillet af Naser Khader (KF) den 10. februar 2016: ”Er ministeren tilfreds med hjælpen til de såkaldte børnebrude, og mener ministeren, at man gør nok for at opsøge og hjælpe dem? ” - 36 - Af svaret fremgår bl.a.: ”Da jeg blev bekendt med problemstillingen om barnebrude i de danske asylcentre i ja - nuar, bad jeg med det samme Udlændingestyrelsen om at afdække omfanget af mindre-årige asylansøgere, som er indkvarteret i danske asylcentre, og som har en ægtefælle eller samlever. Udlændingestyrelsen har på baggrund af en høring af indkvarteringsoperatørerne oplyst mig om, at der på tidspunktet for høringen var indkvarteret 27 mindreårige asylansøgere i de danske asylcentre, som havde en ægtefælle eller samlever, der enten var indkvarte-ret på samme eller et andet asylcenter, eller var herboende. Antallet af indkvarterede asylansøgere ændrer sig hele tiden og afhænger bl.a. af antallet af nyindrejste asylansø-gere. Antallet af mindreårige asylansøgere med en ægtefælle eller samlever vil derfor også løbende ændre sig. Det er for mig at se helt uacceptabelt, at mindreårige asylansøgere er indkvarteret i asyl- centre i Danmark sammen med deres ægtefælle eller samlever. Derfor har jeg i sidste uge anmodet Udlændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. På den måde kan vi sikre, at unge piger ikke bliver tvunget til at leve i et forhold med en voksen på asylcentrene. Umiddelbart efter Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne blev ét par adskilt, og de er nu indkvarteret hver for sig på hhv. et børne- og voksencenter. De øvrige mindre-årige asylansøgere, der i dag lever sammen med deres ægtefælle eller samlever, vil lige-ledes blive indkvar teret adskilt.” Svaret er godkendt i F2 den 18. februar 2016 af Lykke Sørensen (trin 1), den 22. februar 2016 af Jonas From Soelberg (trin 2), den 23. februar 2016 på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 3) og den 24. februar 2016 på vegne af Inger Støjberg (trin 4). Af en mail af 17. februar 2016 fra Anne Nygaard Just til Line Skytte Mørk Hansen fremgår desuden, at Mark Thorsen og Le-ne Linnea Vejrum havd e ”nikket til” et vedhæftet udkast til besvarelse, som havde samme indhold. Udarbejdelse af bidrag til forespørgselsdebat med statsministeren Til brug for en forespørgselsdebat med statsministeren om værdier (F 12) sendte Udlændinge- ministeriet den 26. februar 2016 et notat med beredskab om barnebrude til Statsministeriet. Af notatet fremgår bl.a.: ”Baggrund vedr. mindreårige gifte på asylcentre og generelt … - 37 - Udlændinge-, integrations- og boligministeren anmodede på baggrund af høringen Ud- lændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere frem- adrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte den generel-le instruks i retningslinjer, der skal anvendes i de konkrete sager. Instruksen omfatter også de sager om mindreårige, der aktuelt er indkvarteret på asyl-centre med deres ægtefælle eller samlever. Talepunkter: … • Udlændinge-, integrations- og boligministeren har på baggrund af de sager, som for nylig har kastet lys over denne problematik, hurtigt bedt Udlændingestyrel-sen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige fremadrettet kan indkvar-teres sammen med deres ægtefælle eller samlever. • Jeg har forstået, at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte udlændinge-, integrations- og boligministerens generelle instruks i retningslinjer, der skal an- vendes i de konkrete sager. • Jeg har også forstået, at ministerens instruks tillige omfatter de sager om mindre- årige, der aktuelt er indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever. • Det siger sig selv, at jeg bifalder udlændinge-, integrations- og boligministerens klare standpunkt og hurtig handlen i denne sag. Det skylder vi de unge, især pi-ger, som søger vores beskyttelse her i landet.” Notatet er godkendt i F2 den 25. februar 2016 af Jonas From Soelberg (trin 1) og den 26. fe-bruar 2016 på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 2) og Inger Støjberg (trin 3). Den 3. marts 2016 sendte Udlændingeministeriet en revideret udgave af beredskabsnotatet til Statsministeriet. Om baggrunden for udarbejdelse af det reviderede beredskabsnotat fremgår af en sagsfremstilling til notatet bl.a.: ”Udkastet er udarbejdet efter drøftelse med Statsministeriet, der – i forlængelse af ar-tikler herom i JP – har peget på behovet for i talepunkterne at adressere den situation, hvor en adskillelse af parterne kan udgøre en overtrædelse af EMRK artikel 8 om retten til familieliv eller kan være i strid med børnekonventionens artikel 3 om barnets tarv. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at der i helt særlige tilfælde konkret kan være en retlig pligt for myndighederne til ikke at adskille et par under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser. Der er i talepunkterne lagt op til, at ministerens generelle instruks skal omsættes til retningslinjer til brug i de konkrete sager, og at retningslinjer-ne selvfølgelig skal udarbejdes under indtryk af de konventionsmæssige forpligtelser. Det bemærkes, at der også under samråd Z den 15. marts 2016 om barnebrude må for ventes lignende spørgsmål, der vurderes at skulle håndteres på tilsvarende vis.” - 38 - Af det reviderede beredskabsnotat fremgår i øvrigt bl.a.: ”Baggrund om mindreårige gifte m.v. på asylcentre og generelt … Udlændinge-, integrations- og boligministeren anmodede på baggrund af høringen Ud- lændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere frem- adrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte den generelle instruks i retningslinjer, der skal anvendes i de konkrete sager. Det kan ikke udelukkes, at adskillelse af et eksi-sterende familieliv i helt særlige tilfælde konkret vil kunne være i strid med retten til familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller i strid med barnets tarv efter FN’s børnekonvention. Danske forvaltningsmyndigheder skal overholde Danmarks internationale forpligtelser, og retningslinjerne skal derfor tage højde for sådanne helt særlige tilfælde. Instruksen omfatter også de sager om mindreårige, der aktuelt er indkvarteret på asyl- centrene med deres ægtefælle eller samlever. Talepunkter: … • Udlændinge-, integrations- og boligministeren har på baggrund af de sager, som for nylig har kastet lys over denne problematik, hurtigt bedt Udlændingestyrel-sen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige fremadrettet kan indkvar-teres sammen med deres ægtefælle eller samlever. • Jeg har forstået, at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte udlændinge-, integrations- og boligministerens generelle instruks i retningslinjer, der skal an- vendes i de konkrete sager. • Jeg har også forstået, at ministerens instruks tillige omfatter de sager om mindre- årige, der aktuelt er indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever. • Det siger sig selv, at jeg bifalder udlændinge-, integrations- og boligministerens klare standpunkt og hurtig handlen i denne sag. Det skylder vi de unge, især pi-ger, som søger vores beskyttelse her i landet. [Det har været fremført, at instruktionens absolutte karakter – ingen mindreårige må indkvarteres med deres ægtefælle eller samlever – i konkrete sager kan betyde, at myn- dighederne overtræder vores internationale forpligtelser? Er det regeringens linje?] • Udlændinge-, integrations- og boligministerens generelle instruks skal, som jeg nævnte, omsættes i retningslinjer, der skal anvendes i konkrete sager. Skulle der opstå en sag, hvor det vurderes, at vore internationale forpligtelser fører til, at et par fortsat kan bo sammen, vil danske myndigheder selvfølgelig overholde vores forpligtelser. • Det ændrer jo ikke ved den utvetydige politiske tilkendegivelse i udlændinge-, integrations- og boligministerens instruks. Det er denne linje, der danner afsæt - 39 - for alle de retlige overvejelser, som myndighederne skal foretage også i disse sager.” I forbindelse med udarbejdelsen af det reviderede beredskabsnotat var der uenighed mellem Inger Støjberg og ministeriets embedsmænd om formuleringen af den næstsidste bullet. Af et tidligere udkast fremgår således: ”[Husets vurdering] • [Man kan sikkert godt konstruere en helt særlig situation, hvor omstændigheder-ne i sagen konkret betyder, at et samliv alligevel skal anerkendes under hensyn-tagen til vores internationale forpligtelser. Det skal myndighederne selvfølgelig rette sig efter, og jeg forstår, at der også vil blive gjort rede for dette i retnings-linjerne.] [Ministerens vurdering] • Danmark skal naturligvis overholde sine internationale forpligtigelser. Skulle der opstå en situation, hvor udlændinge-, integrations- og boligministerens in-struks vurderes som i strid med vore internationale forpligtigelser, må vi natur-lig vis løse problemet.” Som det fremgår af det endelige beredskabsnotat, endte det med en sammenskrivning af de to versioner. Det er i F2 registreret den 4. marts 2016, at sagen blev drøftet mundtligt med Inger Støjberg. Forespørgselsdebatten blev afholdt den 4. marts 2016, uden at beredskabet fra Udlændinge- ministeriet kom i brug. Udlændingestyrelsens planlægning af yderligere adskillelser, herunder par med børn Af en mail af 25. februar 2016 fra Kristina Rosado til Trine Kristensen fra Asylcenter Holme- gaard fremgår bl.a.: ”Som lovet her en liste over de par uden bør n, som vi har planlagt til flytning på onsdag den 2. marts: … Endvidere planlægger vi flytninger af følgende par med børn i løbet af næste uge: … Som nævnt i telefonen, skal vi bede jer om hurtigst muligt at tale med parrene om, hvem fællesbørnene skal bo sammen med, samt om de har familierelationer på andre centre, som vi skal tage højde for i forbindelse med planlægningerne. Her vil det - 40 - navnlig være relevant, hvis der er voksne familiemedlemmer, som kan støtte op om den af parterne, som forbliver indkvarteret sammen med fællesbarnet/-børnene.” Forelæggelse af fem sager for Udlændingeministeriet Ved mail af 2. marts 2016 sendte Ditte Kruse Dankert sagsresumeer med tilhørende bilag vedrørende fem sager om mindreårige asylpar med børn til Jesper Gori. Af mailen fremgår bl.a.: ”I forlængelse af mødet i sidste uge om mindreårige ægtefæller med børn – en beskri- velse af de enkelte sager, som vi gerne vil have jeres respons på.” Af en mail senere samme dag fra Jesper Gori til Ditte Kruse Dankert fremgår bl.a.: ”Helt kort imellem oplæg (vi misser hinanden på telefonen): vi vil gerne hjælpes lidt mere på vej med dokumenterne i form af en sagsfremstilling (hvad er de væsentligste relevante elementer i de konkrete sager af betydning for indkvarteringsovervejelserne) og en indstilling alternativt en redegørelse for de relevante overvejelser i de enkelte sa-ger (hvad taler for/imod, med hvilken styrke, e. lign.). Jeg har forståelse for, hvis I ikke i denne situation kan komme med en egentlig indstilling. Ring endelig; jeg er med på, at jeg kan overse vanskeligheder, selvom min bestilling vil være ret styrende for vores ønsker.” Udlændingestyrelsen udarbejdede herefter et notat om de fem sager. Notatet blev sendt til Jesper Gori ved mail af 3. marts 2016 fra Ditte Kruse Dankert. Af mailen fremgår bl.a.: ”I forlængelse af vores telefonsamtale sender jeg et kort notat, hvor vi forelægger fem konkrete sager om mindreårige ægtefæller/samlevere med fællesbørn.” Af notatet fremgår: ”Notat om adskillelse af mindreårige ægtefæller med børn Baggrund Udlændingestyrelsen har i forlængelse af pressemeddelelse af 10. februar 2016 fra Ud- lændinge-, Integrations- og Boligministeriet både skriftligt og mundtligt orienteret asyl- centeroperatørerne om, at ingen mindreårige under 18 år fremover må indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever, og at dette også gælder, hvis parret har et eller flere fælles børn. Udlændingestyrelsen har samtidig orienteret asylcenterope- ratørerne om, at Udlændingestyrelsen ligeledes vil tage skridt til at adskille parrene i ak- tuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever. - 41 - Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 10. februar til dags dato effektueret adskil-lelse af parrene i langt hovedparten af de sager, hvor der er tale om mindreårige, der hidtil har boet sammen med ældre ægtefæller eller samlevere, herunder i de sager, hvor parrene har fællesbørn. Ved gennemgangen af de relevante sager, jf. ovenfor, er Udlændingestyrelsen imidlertid i fem konkrete enkeltsager blevet opmærksom på særlige elementer og omstændigheder, der kan rejse spørgsmål om balancen særligt i forhold til hensynet til parrenes fælles-børns tarv. Spørgsmålet er, om de pågældende par – trods det helt overvejende udgangspunkt om adskillelse, herunder uanset om der er fællesbarn – alligevel bør indkvarteres sammen eller fx på samme center men på forskellige værelser. De konkrete sager Sag nr. 1. Kvinde født 10.06.1998 – mand født 18.01.1987. I sag nr. 1 har parret i alt to børn sammen på henholdsvis 3 og 4 år, ligesom parret ven-ter et tredje fællesbarn til august 2016. Kvinden, der er den mindreårige i parret, fylder 18 år i august 2016. Asylcenter Frederikshavn er i sagen kommet med en udtalelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at det vil være en psykisk belastning for moderen, hvis hun alene skal tage vare på bør-nene, og at man fra centerets side er bekymret for, hvilken betydning det kan få for så-vel børn som voksne i familien, hvis man vælger at adskille far fra resten af familien. Sagen er hovedsageligt særegen i den forstand, at der er tale om et par, der gennem en længere årrække har stiftet familie af en væsentlig størrelse. Styrelsen er af den opfattel-se, at karakteren af den etablerede familie bør indgå som et væsentligt element bl.a. i vurderingen af hensynet til de snart tre fællesbørns tarv. Der henvises til bilag 1. Sag nr. 2. Kvinde født 23.10.1999 – mand født 06.08.1991. I sag nr. 2 er der tale om et par, der har ét fælles, nyfødt spædbarn. Kvinden er stærkt traumatiseret, bl.a. som følge af bortførsel og voldtægt begået af ISIS i hjemlandet. Det fremgår af den medicinske journal på sagen, herunder af udtalelser fra den relevante psykolog, at manden, trods egne psykiske problemer, er en ressource for kvinden, og at kvinden støtter sig til ham, herunder i forhold til pasningen af barnet. Vurderingen fra sundhedspersonalet er, at barnet og morderen bør institutionsanbringes, hvis parret adskilles, da kvinden – på grund af sin psykisk meget skrøbelige tilstand – ikke vil være i stand til at tage vare på barnet alene. - 42 - Sagen er særlig i den forstand, at der allerede nu forelægger en vurdering fra sundheds- personalet om, at der vil skulle ske institutionsanbringelse af moderen og barnet, hvis adskillelse gennemføres, da moderen ikke psykisk vil kunne klare en adskillelse. Styrel-sen er af den opfattelse, at dette forhold må antages at spille ind med betydelig vægt, når hensynet til barnets tarv skal vurderes. Der henvises til bilag 2. Sag nr. 3. Kvinde født 15.11.1998 – mand født 15.11.1995. I sag nr. 3 er der tale om et par med i alt to fællesbørn på henholdsvis 1 år og 0 år. Par-ret har tidligere mistet et barn på 3 år forud for flugten til Danmark. Barnet blev dræbt af ISIS i forbindelse med en bortførsel, hvor også faderen var tilfangetaget. Moderen har desuden bl.a. været udsat for voldtægt i hjemlandet. Der er fra kommunal side iværksat støtte i hjemmet (familiebehandling), og den kommunale vurdering er, at det meget kraftigt frarådes at adskille parret, at moderen alene har mulighed for at tage vare på børnene med støtte fra manden, at moderen er i risiko for en fødselsdepression i til-fælde af adskillelse, og at adskillelse vil bevirke et yderligere tab og traume for mor og børn, hvilket vil svække moderens mulighed for at drage den nødvendige omsorg for børnene. Sagen er særlig på grund af omfanget af den traumatisering, der er hos såvel moderen som faderen, i form af forhistorien med et barn, der er kidnappet og dræbt i hjemlandet. Desuden er sagen særlig på grund af den allerede iværksatte kommunale støtte, der me-get klart anbefaler, at parret ikke adskilles. Styrelsen er af den opfattelse, at det forhold, at der er frygt for ”retraumatisering” , og at denne – bl.a. i henhold til kommunal vurdering – vil indebære en risiko for fødselsde- pressions og manglende mulighed for at drage den nødvendige omsorg for de to fælles- børn, må indgå som et element af betydelig vægt, når der skal tages stilling til vægtnin-gen af hensynet til netop fællesbørnenes tarv. Der henvises til bilag 3. Sag nr. 4. Kvinde født den 02.06.1998 – mand født den 30.05.1991. I sag nr. 4 er der tale om et par med et spædbarn. Parret bor i særlig bolig i tilknytning til Center Jelling sammen med kvindens forældre. Sagen er særlig på grund af, at parret tidligere er blevet viet på Rådhuset i Vejle, trods det forhold, at kvinden på daværende tidspunkt var under 18 år. Vielsen er formentlig blevet tilladt, fordi kvinden på daværende tidspunkt var højgravid. Styrelsen finder, at sagen er særlig, fordi en anden dansk myndighed har tilladt indgåel-sen af ægteskabet, trods den mindreåriges alder. Sagen vil således kunne bevirke debat i - 43 - forhold til det paradoks, at myndighederne på den ene side har vurderet og tilladt, at parret kan gifte sig, men at myndighederne omvendt ikke vil tillade, at parret bor sam-men, herunder med parrets fællesbarn. Sag nr. 5. Kvinde født den 01.01.1999 – mand født den 15.03.1992. I sag nr. 5 har parret ikke fællesbørn. Situationen i sagen er den, at parret bor sammen med mandens niece på 3 år, der ikke har kontakt til sine biologiske forældre. Parret har påtaget sig – og lever op til – forældrerollen for barnet, og vurderingen bl.a. i relation til ledsagervurderingen er, at parret er i stand til i fællesskab at sørge for barnets behov og fremme en positiv udvikling for barnet. Styrelsen finder, at sagen er særlig, fordi en adskillelse af parret i sagen vil gå hårdt ud over barnet, der tidligere har oplevet netop det svigt, at blive adskilt fra sine primære omsorgspersoner. Styrelsen finder, at disse særegne forhold i sagen bør indgå med be- tydelig vægt, når hensynet til barnets tarv skal vurderes i sagen. Der henvises til bilag 4.” Henvendelse fra Røde Kors Ved mail af 4. marts 2016 modtog Lykke Sørensen en henvendelse fra asylchef i Røde Kors Anne la Cour Vågen. Af mailen fremgår bl.a.: ”Den udmeldte indsats med adskillelse af par, hvor den ene ægtefælle er mindreårig er ved at blive gennemført på Røde Kors’ centre. Indtil videre er der sket adskillelse af de par, der ikke har børn, og vi er orienteret om, at de par der har børn skal adskilles i den-ne uge. Det rejser nogle alvorlige spørgsmål af både humanitær og socialfaglig karakter som vi beskriver i vedlagte brev, og jeg håber at vi kan gå i dialog om sagen. Jeg ved-lægger også til orientering et notat vi i dag har sendt til Udlændingestyrelsen med et for-slag til ændring af indkvartering af de kvinder, der er blevet flyttet på børnecenter.” Af det vedhæftede brev fremgår bl.a.: ”Anmodning om dispensationsadgang for adskillelse af asylansøger-par, hvor den ene ægtefælle er mindreårig og parret har børn. Kære Lykke Sørensen Røde Kors henvender sig hermed til Integrationsministeriet med anmodning om, at der etableres adgang til dispensation for adskillelse af ægtepar, hvor den ene ægtefælle er mindreårig og parret har børn. Baggrunden for vores henvendelse er følgende: I forlængelse af integrationsministerens udmelding om, at asylansøger-par, hvor den ene ægtefælle er mindreårig ikke må bo sammen på asylcentre i Danmark, har Udlændinge- - 44 - styrelsen i de sidste uger iværksat flytninger af den ene part i de par, der ikke har børn. Røde Kors er orienteret om, at de i denne uge vil iværksætte adskillelse af de par, der har børn. Røde Kors skal i forbindelse med spørgsmålet om ægteskaber mellem myndige og min- dreårige understrege, at vi naturligvis tager afstand fra tvang og overgreb overfor min- dreårige. I forhold til ægteskaber der allerede er etableret, er det dog vores opfattelse, at de socialfaglige mekanismer der er iværksat på vores asylcentre i forhold til generelt at reagere på bekymringer for trivsel hos mindreårige, i meget høj grad opfanger de tilfæl-de, hvor samlivet mellem en myndig og en mindreårig over 15 strider mod den mindre-åriges tarv. Kommunerne tager deres tilsynspligt på asylcentrene meget alvorligt, og når Røde Kors underretter om bekymringer, reagerer de. Adskillelsen af parrene uden børn er sket på den måde, at de mindreårige kvinder er blevet flyttet til et børnecenter, mens deres mænd fortsat er indkvarteret på opholdscen-ter. Det har for en del af de unge par været voldsomt at skulle flytte fra hinanden, og både flere af de unge kvinder og deres mænd har været meget oprørte og påvirkede af det, og de er helt uforstående over for baggrunden. På Børnecenter Annebergparken, hvor de unge kvinder er indkvarteret, oplever medar- bejderne daglige frustrationer blandt kvinderne, uro og et højnet konfliktniveau. Det er gennemgående for de mindreårige, der er blevet adskilt, at de føler stor utryghed uden den person, som de ser som tryghedsfaktor i en i forvejen meget utryg situation. Røde Kors’ medarbejdere har observeret faldende trivsel, hos nogle i alvorlig grad. Ad- skillelsen har for flere af de mindreårige betydet dårlig nattesøvn, manglende appetit, øgede depressionssymptomer, isolation, manglende lyst til skolegang, øget behov for ro og selvskadende adfærd. Det er reaktioner, der giver anledning til alvorlig bekymring for deres udvikling og trivsel, og som har foranlediget underretninger til de sociale myndigheder og henvisning til psykologsamtaler. Røde Kors’ socialkoordinatorer har i de sidste uger afholdt samtaler med de unge par, der har børn med henblik på at forberede dem på, hvad der kommer til at ske. På bag-grund af reaktionerne med adskillelse af parrene uden børn, er vi bekymrede for, hvor-dan parrene med børn vil reagere på den planlagte adskillelse. Der er indtil videre tale om 5 par på Røde Kors’ Centre: … Udlændingestyrelsen har orienteret os om, at Udlændinge-, integrations- og boligmini- steriet er ved at udarbejde retningslinjer for, hvordan Udlændingestyrelsen skal forvalte ad skillelsen af de unge par. Fra Røde Kors’ side vil vi gerne opfordre til, at de retning s-linjer kommer til at tage højde for de unge pars trivsel og ret til familieliv. For de unge par der har børn, finder vi det dybt bekymrende, at børnene uden forudgå-ende individuel vurdering af familiens situation, skal adskilles fra den ene af deres for-ældre. Det er voldsomt indgribende over for familierne, og den planlagte adskillelse bør tage udgangspunkt i en vurdering af børnenes tarv. - 45 - Røde Kors håber på baggrund af ovenstående, at ministeriet vil overveje at dispensere for udgangspunktet om adskillelse af par, hvor den ene part er mindreårig i de sager, hvor de unge par har børn. Det er vores oplevelse af situationen, at der både er stærke humanitære og socialfaglige argumenter for, at der etableres en procedure, hvor de unge par høres inden eventuel adskillelse gennemføres. Røde Kors står naturligvis til rådighed med uddybning og yderligere oplysninger, og du er meget velkommen til at kontakte mig for en videre drøftelse.” Af det vedhæftede notat fremgår bl.a.: ”Reaktionerne omkring adskillelse af de mindreårige i ægteskab har været voldsom. A l-le har reageret med stor modstand, og frustration. Alle har følt behov for at klage over afgørelsen, som af alle parter opleves som et voldsomt overgreb på deres personlig fri-hed. Der har været megen gråd, besvimelser, selvmordstrusler og selvskadende adfærd. Der har været et selvmordsforsøg med indtag af piller og 3 ud af de 8 unge kvinder har været med ambulance til nærliggende hospital af psykosociale grunde. På Annebergpar-ken opleves daglige frustrationer blandt de unge kvinder, generel uro og et højnet kon-fliktniveau. Gennemgående for de mindreårige, som er blevet adskilt, er følelsen af stor utryghed uden den person, som de ser som tryghedsfaktor i en i forvejen meget utryg situation. Flere (måske alle) har gennemlevet krig og konflikt sammen og støttet hinanden igen-nem den lange usikre flugt. Det skaber tætte bånd. Gennemgående er faldende trivsel, nogle af dem i alvorlig grad. Adskillelsen har for flere af de mindreårige betydet dårlig nattesøvn, manglende appetit, øgede depressionssymptomer, isolation, manglende lyst til skolegang, øget behov for ro og selvskade. Reaktioner, der giver anledning til alvor-lig bekymring for beboernes udvikling og trivsel, som har foranlediget underretninger til de sociale myndigheder og henvisning til psykologsamtaler.” Anne la Cour Vågen orienterede samtidig Lene Linnea Vejrum om henvendelsen til Udlæn- dingeministeriet. Status vedrørende adskillelse af par pr. 3 marts 2016 Af en intern oversigt af 3. marts 2016 fra Udlændingestyrelsen fremgår om status vedrørende adskillelse af par bl.a.: ”Status på flytning af mindreårige med ægtefæller/samlevere Som følge af Udlændinge-, Integrations-, og Boligministerens meddelelse af 10. februar 2016 har Udlændingestyrelsen ændret praksis, således at mindreårige over 15 år ikke længere indkvarteres sammen med en ægtefælle eller en samlever. Dette gælder også, selvom parret har fællesbørn. - 46 - På den baggrund har Udlændingestyrelsen i perioden fra ultimo januar 2016 til og med den 3. marts 2016 identificeret i alt 32 par, hvor en eller begge parter er mindreårige, og hvor der som følge af den ændrede praksis skal tages initiativ til at adskille parrene. Pr. 3. marts 2016 er status på indkvarteringsforholdene for de 32 par som følger: - 16 par er adskilt, 15 af disse har ingen fællesbørn. 1 af de adskilte par har et fæl-les barn på 5 måneder. - 5 par er forelagt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, idet sagerne rummer en række særlige forhold af mere principiel karakter, som styrelsen øn-sker ministeriets stillingtagen til for så vidt angår indkvarteringsmulighederne. Alle 5 par har børn. - 1 par er udeblevet. Parret havde ingen børn. - For 3 pars vedkommende gælder, at begge parter er mindreårige. Efter drøftelser med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er det besluttet, at de pågæl- dende par kan forblive indkvarteret på samme center, men dog ikke på samme værelse. - 1 par blev ikke adskilt, idet de overgik til integration 1. marts 2016 og efter det oplyste skulle indkvarteres sammen i familiebolig i kommunen. Parret har et fællesbarn. - 3 par er planlagt til adskillelse den 4. marts 2016. Alle 3 par har børn. - 2 par skulle efter planen være adskilt den 2. marts 2016, men parrene har nægtet at efterkomme styrelsens anvisning om indkvartering. Styrelsen forventer at træffe afgørelse om iværksættelse af flyttepåbud for parrene i indeværende uge. Ingen af parrene har børn. I det ene par er pigen gravid. - 1 par er endnu ikke planlagt til flytning, idet parret har indsendt kopi af doku- menter, som angiveligt dokumenterer, at den kvindelige part er over 18 år. Do- kumenterne er sendt til oversættelse. Det kan supplerende oplyses, at 4 par har klaget til Udlændingestyrelsen over adskillel- sen. 3 par har oplyst, at registreringen af den mindreåriges parts alder er forkert. 2 af disse oplyser nu en fødselsdato, hvorefter den yngre part ikke længere er mindreårig. Al le sager vedr. aldersændring er sendt til 4. Asyl ad vurdering.” Møde mellem Udlændingestyrelsen og Udlændingeministeriet den 8. marts 2016 om de fem sager samt efterfølgende møde med ministeren Den 8. marts 2016 blev der afholdt et møde mellem Udlændingestyrelsen og Udlændingemi- nisteriet om de fem sager, som styrelsen havde forelagt for ministeriet den 3. marts 2016. - 47 - Af en mail samme dag fra Lene Linnea Vejrum til fungerende direktør i Udlændingestyrelsen Anni Fode fremgår om mødet bl.a.: ”Vi gennemgik følgende på mødet: 1. De 5 konkrete sager, som vi efter aftale har forelagt for departementet blev kort gennemgået. Lykke skulle vende sagerne med Uffe senere i dag. De umiddelba-re vurdering er, at det vil være konventionsstridigt at skille parterne ad i to af sa-gerne (sag 3 og 4 – navnlig i sag 4, hvor der er indgået ægteskab i DK). De andre sager er mere tvivlsomme. Vi får en tilbagemelding, når sagerne har været forelagt Ministeren. 2. De retlige konsekvenser. Ministerens udmelding vedr. alene indkvarteringsom-rådet. I forhold til dette område, skal vi forsøge at begrænse antallet af sager, der forelægges departementet, da det gør departementet inhabil i forhold til en evt. klage over et flyttepåbud. Ministerens udmelding har ingen indflydelse på vores øvrige sagsbehandling. Det betyder at vi fx skal behandle asylsager på samme måde som tidligere for denne gruppe. (Som konsekvens heraf, kan en asylretlig vurdering principielt få betydning for at en adskillelse ikke længere bør være gældende). Såfremt denne melding giver anledning til tvivlsspørgsmål, fx i forbindelse med ledsagevurde-ringerne, må vi indbringe disse principielle spørgsmål for departementet. 3. Vejledning til operatørerne. Vi har aftalt, at vi skriver på vejledningen, så vi kan forelægge et udkast for departementet lige efter påske. Ministeren skal godkende vejledningen. I forhold til spørgsmålet om politianmeldelse var dep. enige i, at der ikke skal ske politianmeldelse af et forhold med en mindreårig under 15, så-fremt parret adskilles straks i forbindelse med første indkvartering. 4. Brev fra Anne la Cour Vågen til Lykke. Lykke vil forelægge for Uffe, at hun ringer til Anne og henviser Anne til at drøfte de konkrete sager samt vejlednin-gen med US.” De fem sager blev efterfølgende drøftet på et møde i ministeriet med Inger Støjberg den 9. marts 2016. Mødet med Inger Støjberg er omtalt i en mail samme dag fra Jesper Gori til Lyk-ke Sørensen, hvor Jesper Gori bl.a. redegør for, at han – efter at have talt med Forvaltnings- retskontoret i Justitsministeriet – ikke mener, at der er noget forvaltningsretligt til hinder for, at ministeren kan involvere sig i de konkrete sager. I mailen skriver Jesper Gori herefter bl.a.: ”Til gengæld er der – set fra min stol – gode argumenter for alligevel at holde ministe-ren ude af de konkrete sager: det giver mulighed for, at hun kan indtage den principielle holdning, mens myndighederne konkret vurderer de enkelte sager. Og det minder om tilgangen ved sager om opholdspligt irt tålt ophold. Men efter et lidt stormfuldt møde i morges, hvor både jeg og Uffe måtte fastholde, at myndighederne ikke kan handle ulov-ligt på instruktion, ved jeg ikke, om ministeren er enig heri. Spørgsmålet er hurtigt vendt, men ikke afklaret med Uffe.” - 48 - Lykke Sørensen svarede hertil senere samme dag: ”Tak for det. Nu er det i hvert fald undersøgt. Og det må jo fortsat være sådan, at der ikke kan træffes ulovlige afgørelser. Beklager at du skal efterlades med den sag. Set i bagklogskabens klare lys skulle vi måske være gået i STM før udmeldinger.” Ifølge et telefonnotat udarbejdet af Ditte Kruse Dankert meddelte Jesper Gori samme dag, at Udlændingestyrelsen fortsat skulle afvente Udlændingeministeriets stillingtagen til de fem sager, således at adskillelse ikke skulle ske på nuværende tidspunkt. Dagen efter, den 10. marts 2016, skrev Jesper Gori til Uffe Toudal Pedersen: ”Efter at have drøftet spørgsmålet på ny med Line foreslår jeg, at vi – nu – meddeler Udlændingestyrelsen, at styrelsen vil skulle tage stilling til de konkrete sager, herunder de sager der har givet anledning til tvivl, og at styrelsen i den forbindelse kan inddrage Stats- og Menneskeretskontoret i Justitsministeriet, der efter behov kan bistå med gene-rel vejledning om rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i situationer, der måtte svare til de verserende konkrete tvivlssager, men at sagerne ikke forinden fo-relægges ministeren. … Der er således næppe forvaltningsretlige grunde til at undlade at efterkomme ministe-rens eventuelle ønske om at resolvere i disse konkrete sager – til gengæld er der efter min opfattelse andre, gode og saglige grunde til at fastholde, at afgørelsen i de konkrete sager alene tilkommer Udlændingestyrelsen, eventuelt efter samråd med Justitsministe-riet.” Om status for de sager, der var blevet forelagt for Udlændingeministeriet, hedder det bl.a. i Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016 til Folketingets Ombudsmand: ”Styrelsen har i 4 konkrete sager om mindreårige ægtefæller med ægtefæller/samle vere endnu ikke truffet beslutning om adskillelse af parrene på hvert sit asylcenter. En række problemstillinger i disse sager er i den forbindelse forelagt for departementet, fordi sty- relsen ønsker en vurdering i relation til foreneligheden med Danmarks internationale forpligtelser. Styrelsen afventer således aktuelt departementets generelle vurderinger af problemstillingerne til brug for styrelsens afgørelse af disse konkrete sager.” Parret i sag nr. 2 i Udlændingestyrelsens notat af 3. marts 2016 (par nr. 24 i skemaet neden-for) blev adskilt den 19. april 2016 og senere genindkvarteret sammen den 11. november 2016, begge dele efter ønske fra kvinden. I de øvrige fire sager skete der ikke adskillelse. - 49 - Besvarelse af spørgsmål nr. 302 Den 9. marts 2016 besvarede Inger Støjberg Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Bo- ligudvalgs spørgsmål nr. 302, som var stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF) den 26. januar 2016: ”Kan ministeren oplyse, hvor længe myndighederne har kendt til barnebrude i danske asylcentre, og vil ministeren udarbejde nye retningslinjer på området, der respekterer dansk kultur og dansk lovgivning?” Af svaret fremgår: ”Udlændinge -, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises: ”Udlændingestyrelsen kan oplys e, at der ikke er foretaget registreringer af, hvor mange asylansøgere under 18 år der er ankommet til Danmark sammen med en myndig ægtefælle eller samlever. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt mindre- årige asylansøgere under 18 år er blevet indkvarteret sammen med en myndig ægtefælle eller samlever i danske asylcentre, har en mangeårig praksis været, at der er blevet foretaget en socialfaglig vurdering af, hvad der var bedst af hensyn til barnets tarv. De sociale myndigheder er i nødvendigt omfang blevet inddraget i denne vurdering. Udlændingestyrelsen og de nuværende centeroperatører har alene – forud for november 2015 – erindring om én enkelt sag fra sommeren 2014, hvor en min- dreårig på 14 år var indrejst sammen med en myndig ægtefælle. Dette par blev adskilt på to forskellige asylcentre. I sagen fra november 2015 blev parret lige-ledes adskilt, da styrelsen blev gjort bekendt med sagen.” Jeg kan oplyse, at jeg, efter at være blevet bekendt med problemstillingen, har bedt Ud- lændingestyrelsen sikre, at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år fremadrettet kan indkvarteres sammen med deres ægtefælle eller samlever. Jeg har forstået, at Udlændin- gestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle instruks i retningslinjer, der skal an- vendes i de konkrete sager. Jeg kan endvidere oplyse, at min instruks også omfatter de sager om mindreårige, der aktuelt er indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever.” Status vedrørende adskillelse af par pr. 14. marts 2016 Af en mail af 14. marts 2016 fra Kristina Rosado til Anne Nygaard Just fremgår bl.a. om sta-tus vedrørende adskillelse af par: ”For blot at opsummere kan jeg oplyse, at der siden den 26. januar 2016 er identificeret i alt 32 par i asylsystemet, hvor en eller begge parter er mindreårige. Af disse er - 50 - - 1 par er overgået til integration - 1 par meldt udeblevet - 5 par forelagt UIBM - 3 par, hvor begge parter er mindreårige - 20 par adskilt på hvert sit center - 1 par fortsat ikke flyttet som planlagt (de forventes dog at flytte i dag), og - 1 par ikke adskilt, idet de har indsendt dokumentation for, at den kvindelige part er over 1 8 år. Der er endnu ikke taget stilling til aldersspørgsmålet.” Samråd Z Den 15. marts 2016 deltog Inger Støjberg i et samråd på baggrund af spørgsmål Z, der som nævnt var stillet efter ønske fra Dan Jørgensen (S) den 11. februar 2016. Samrådsspørgsmålet var sålydende: ”Vil ministeren redegøre for omfanget af problemet med mindreårige, som indkvarteres med deres voksne ægtefæller på de danske asylcentre, og for hvorfor ministeren ikke har reageret før nu, selvom Udlændingestyrelsen har været opmærksom på forholdene? Hvilke tiltag påtænker ministeren at iværksætte for at undgå lignende tilfælde i fremti-den? ” Under samrådet udtalte Inger Støjberg indledningsvist: ”Jeg blev bekendt med denne sag i slutningen af januar, efter at blandt andet Berlingske Tidende bragte en artikel om, at der findes barnebrude i de danske asylcentre. Da det kom frem, at der er børn, der bor sammen med deres voksne ægtefæller i danske asyl-centre, så tog jeg straks initiativ til både at afdække men også at få rettet op på det. Når der skal rettes op på det, så skyldes det, at jeg ganske enkelt ikke vil acceptere denne form for samliv på vore asylcentre, og det fornemmer jeg, at spørgeren er fuldstændig enig med mig i. Jeg iværksatte derfor en hastehøring for at få overblik over, hvor mange mindreårige der på det tidspunkt var indkvarteret sammen med deres ægtefælle eller samlever i asylcentrene. Resultatet heraf skal jeg nok komme tilbage til om et øjeblik. Men samtidig bad jeg nemlig Udlændingestyrelsen om at redegøre for praksis på områ-det. Udlændingestyrelsens praksis på området har været, at de mindreårige asylansøge-re, som er over den seksuelle lavalder, det vil jo sige 15 år, er blevet indkvarteret sam-men med deres ægtefælle eller samlever, med mindre særlige forhold gjorde sig gæl-dende. Særlige forhold kunne for eksempel være, at de sociale myndigheder eller perso-nale på asylcentre i forbindelse med den skærpede opmærksomhed, der er i forhold til alle indkvarterede under 18 år, har vurderet, at der var grund til bekymring for den min-dreåriges trivsel. I alle sager, der vedrører mindreårige under 15 år med en ægtefælle el-ler samlever, har styrelsens faste praksis været, at de pågældende er blevet indkvarteret hver for sig. Det er samtidig blevet sikret, at operatøren har underrettet den lokale kom-mune i overensstemmelse med bestemmelserne i serviceloven. Udlændingestyrelsen har altså været bekendt med, at mindreårige asylansøgere mellem 15 og 18 år i nogle tilfæl- - 51 - de har været indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever i danske asylcentre. Dette har fulgt den hidtidige praksis på området. Udlændingestyrelsens tidligere praksis inklu-derede dog også blandt andet en skærpet underretningspligt i forhold til mindreårige, inddragelse af sociale myndigheder og underretning af den kommune, hvor asylcenteret ligger, hvis der var den mindste tvivl om, at den mindreårige mistrives. Jeg har naturlig-vis undersøgt, om barnebrude i de danske asylcentre er noget nyt, altså en ny tendens, for eksempel fordi der altså er noget større tilstrømning nu, end der har været tidligere. Jeg kan se på de oplysninger, vi har modtaget fra Udlændingestyrelsen, at nogle af de mindreårige, som det er konstateret var indkvarteret med deres ægtefæller eller samle-ver, er indrejst i 2014. Det har således været praksis under tidligere regeringer og også under den foregående, hvor blandt andet Mette Frederiksen som daværende justitsmini-ster havde ansvaret for asylområdet. Lad mig også gøre det klart, at jeg ikke er enig i den praksis. Det glæder mig også, at jeg kan høre, at der er et meget bredt politisk fler-tal, der ikke er enig i den praksis. Jeg vil nu gå videre til det, der så reelt er første del af samrådsspørgsmålet, hvor jeg er blevet bedt om at redegøre for omfanget af mindreårige asylansøgere, som indkvarteres med deres voksne ægtefælle eller samlever på de danske asylcentre. Som jeg tidligere nævnte, så iværksatte jeg straks, efter at jeg hørte om problemstillingen, en hastehøring for at afdække omfanget. Hastehøringen blandt indkvarteringsoperatørerne på asylcen-trene viste, at der var 27 mindreårige asylansøgere, som havde en ægtefælle eller samle-ver på samme eller et andet asylcenter, eller som havde en herboende ægtefælle. Det tal er så sidenhen blevet opjusteret til 32 af indkvarteringsoperatørerne. Jeg kan suppleren-de oplyse, at blandt de 32 par er den ældste ægtefælle til en mindreårig asylansøger 32 år. I en hel del af tilfældene er aldersforskellen mellem den mindreårige og ægtefællen meget mindre, selvom det ikke skal være en undskyldning – for det synes jeg ikke, det skal være – for ikke at gøre noget. Men der er altså flere tilfælde, hvor der er meget lille aldersforskel. Men der er dog ikke, som man måske kunne frygte, tale om, at der er æl-dre mænd, der har en mindreårig ægtefælle. Jeg kan afsluttende i forhold til det her punkt oplyse, at vi på nuværende tidspunkt har ca. 18.000 asylansøgere i de danske asylcentre. Det er således ganske få par blandt asylansøgerne, hvor den ene part er min-dreårig. Derfor skal vi alligevel efter min opfattelse tage problemstillingen meget alvor-ligt. Sidste del af samrådsspørgsmålet går på, hvilke tiltag jeg påtænker at iværksætte for at undgå lignende tilfælde i fremtiden. Og som det er udvalget bekendt, så bekendtgjorde jeg i en pressemeddelelse den 10. februar, at jeg straks ville have sat en stopper for det her. Grunden til, at jeg meldte så klart ud, er, at jeg ikke på et område, der hører under mit ansvar, vil blåstemple samliv, hvor en mindreårig deler seng og bord med en voksen person. Når man opholder sig i et asylcenter efter myndighedernes anvisning, så er det danske normer og regler, der gælder. Det skal gøres meget klart, og det skal håndhæves over for asylansøgerne. Det er min klare holdning, at alle mindreårige asylansøgere skal være indkvarteret adskilt fra deres eventuelle ægtefælle eller samlever. Jeg vil selvføl-gelig sige, at der kan i helt særlige tilfælde være omstændigheder, der betyder, at vi skal gøre en undtagelse. Det kunne for eksempel være i det tænkte tilfælde, at et par var ble-vet gift i Danmark med et kongebrev. Det sker jo i ganske sjældne tilfælde. Men det ændrer ikke ved, at jeg har en meget klar og stærk holdning til, at mindreårige ikke skal bo sammen med en ægtefælle eller samlever i asylsystemet. Det er også meget afgøren-de for mig, at vi sender et helt utvetydigt signal til omverdenen om, at vi i Danmark ik-ke accepterer nogen former for tvang, men tværtimod værner om kvinders ret til selvbe- - 52 - stemmelse. Det gælder selvfølgelig også i forhold til barnebrude. Jeg har derfor instrue-ret Udlændingestyrelsen om generelt at ændre praksis, således at mindreårige asylansø-gere ikke kan bo sammen med en ægtefælle eller en samlever i de danske asylcentre. Det gælder også, hvis begge personer er mindreårige, eller hvis parret har børn. Udlæn-dingestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle instruktion i nye retningslinjer, der skal anvendes i de konkrete sager. Udvalget vil få de nye retningslinjer sendt over, så snart de foreligger. Det går jeg ud fra, at udvalget gerne vil have. Udlændingestyrel-sen har allerede nu iværksat adskilt indkvartering af de mindreårige, der var indkvarteret med en ægtefælle eller samlever. Det betyder i forhold til de 32 par, som jeg tidligere omtalte, at de fleste af dem allerede er blevet indkvarteret adskilt. De resterende par vil blive adskilt inden for meget kort tid, med mindre at helt særlige grunde, for eksempel det med kongebrevet, som jeg tidligere nævnte, kunne være tilfældet. Det vil i realiteten være meget, meget få par, hvor det her er gældende, altså hvis man for eksempel er ble-vet gift med et kongebrev. Afslutningsvis så vil jeg gerne understrege, at hvis parrene ytrer ønske om det, så kan de blive indkvarteret sammen, når begge parter er blevet myndige. Det forhindrer vi dem ikke i, ligeledes hverken kan eller vil vi forhindre dem i at se hinanden. Også selvom den ene part er under 18 år, og de er indkvarteret adskilt. Så for at summere op, så er det sådan, at for det første så er vi ved at udarbejde nye ret- ningslinjer, som generelt sikrer, at vi fremadrettet ikke har barnebrude i danske asylcen-tre. Og for det andet så har jeg sørget for, at de par, der var indkvarteret sammen, enten nu er indkvarteret adskilt eller som udgangspunkt vil blive det inden for meget kort tid.” Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Josephine Fock (ALT) stillede under samrådet en række spørgsmål til Inger Støjberg. Spørgsmålene vedrørte bl.a. brevet af 4. marts 2016 fra Røde Kors, som var blevet sendt til ordførerne forud for samrådet. Af transskriptionen fra samrådet fremgår herom bl.a.: ”Johanne Schmidt-Nielsen: … Det er selvfølgelig vanvittigt vigtigt, at man reagerer, hvis der på nogen måde er tale om tvang. Man kan sådan set også godt have et ud-gangspunkt, der hedder, at mindreårige ikke skal bo sammen med en ægtefælle. Det kan være rigtig fornuftigt. Jeg synes imidlertid, at Røde Kors’ brev til ministeren er vældig fornuftigt. Røde Kors peger på, at der er eksempler på – det kunne være en 17-årig og en 18-årig, der bor sammen, har et barn sammen, der er ikke noget tvang, de er helt fri-villigt gift med hinanden, de har et barn – hvor jeg tænker, så ville det jo sådan set være et overgreb, ikke mindst på barnet, at skille dem ad. Så ganske fredeligt spørger jeg, om ministeren har tænkt sig at tage højde for de indsigelser, som Røde Kors kommer med i deres brev, og som jo også har været en del af den offentlige debat. Og jeg hørte jo godt, at ministeren sagde, at der kunne være særlige tilfælde, det er jeg glad for. Jeg håber, der også kan være tale om særlige tilfælde, når ikke der foreligger et kongebrev. Fordi hvis der for eksempel er tale om et ægtepar, hvor en 17-årig pige har et barn med en 18-årig dreng, så er det jo ikke sikkert, at denne 17-årige piges far og mor er kommet med til Danmark. Det kunne også være en 17-årig dreng for den sags skyld. Så i al fredsom-melighed, om ministeren har tænkt sig at tage højde for de, synes jeg, yderst relevante indsigelser, som Røde Kors kommer med? … - 53 - Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg: … … Så til Johanne Schmidt-Nielsens spørgsmål omkring Dansk Røde Kors’ brev. Jamen, jeg har jo selvfølgelig læst det, og jeg har også fulgt med i debatten, men jeg må altså også sige, at for mig er det så vigtigt at sende et signal omkring ligestilling og kvinders rettigheder, at det for mig har været meget, meget afgørende netop at få adskilt de her par. Men der er, som jeg jo også siger, der kan være ganske særlige tilfælde, altså for eksempel hvis nu danske myndigheder, og det er jo det, der sker, hvis man bliver gift via et kongebrev, så har danske myndigheder jo blåstemplet ægteskabet. Så kan vi jo ikke efterfølgende komme og sige: ”Nej hov, det har vi så ikke alligevel” . Så det kunne være et eksempel, men jeg må sige for mig er det altså meget afgørende, at vi får sendt et meget klart signal om, at vi ikke vil acceptere barnebrude i Danmark.” … Josephine Fock: … Jeg kunne egentlig godt tænke mig lige at s pørge ind til konkret, i forhold til kongebrev, hvordan det fungerer i forhold til et ægtepar, der kommer til Danmark, hvor hun er mindreårig, eller hvor hustruen er mindreårig. I givet fald, hvor-dan man så helt praktisk kan få et kongebrev. Det var det ene spørgsmål. Og det andet spørgsmål det er så også i den boldgade. I forhold til, som jeg kunne forstå på ministe-ren, så er det så også en af de undtagelser, man kan tage i anvendelse, hvis parret er ble-vet gift med et kongebrev. Men jeg må sige, at Røde Kors-brevet, som er sendt til mini-steren, gør utrolig stort indtryk på mig, og jeg har lyst til at citere lidt her fra det. Der står: ”Røde Kors’ medarbejdere observerede faldne trivsel hos nogen i alvorlig grad. Adskillelsen har for flere af de mindreårige betydet dårlig nattesøvn, manglende appetit, øget depressionssymptomer, isolation, manglende lyst til skolegang, øget behov for ro og selvskadende adfærd. Det er reaktioner, der giver anledning til alvorlige bekymringer for deres udvikling og trivsel, og som har foranlediget underretninger til de sociale myndigheder og henvisninger til psykologsamtaler” . Det, som jeg faktisk bliver rimeligt berørt over, eller meget berørt over, det er så de historier, som Røde Kors så sender med, som jo helt tydeligt signalerer, at der ikke har været tale om tvangsægteskaber. Fordi der er jeg fuldstændig enig med ministeren, at tvangsægteskaber er ikke noget, vi accepterer. Der skal være ligestilling, der skal være fokus på kvinders rettigheder – det er jeg fuldstændig enig med ministeren i. Men når det så tydeligt fremgår, at her er der ikke tale om tvangsægteskaber, kunne det så være nogen af de undtagelser, der dukker op, når det er, hvis man tydeligt kan godtgøre, at der ikke er tale om tvangsægteskaber? … Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg: … Omkring kongebrevet, så kan jeg sige, at hvis man er gift hjemmefra og kommer hertil, så kan man ikke få kongebrev. Altså, så kan man ikke blive viet via kongebrev, når man så kommer til Danmark. Så man kan altså ikke, om man så må sige, reparere på det, når man kommer hertil. Man kan alene blive gift via kongebrev i Danmark, hvis det er et nyt ægteskab. Det mener jeg sådan set er helt afgørende, fordi det er netop det, der så betyder, at man ikke kan, altså kan man sige, prøve på en eller anden måde at lægge for eksempel kvin-den under pres, så det kan se ud, som om det ikke er et tvangsægteskab, og pludselig så er det blevet til et lovformeligt ægteskab her i Danmark. Så det er sådan set deri, at det afgørende element er. Og så vil jeg sige omkring kongebrev, det er faktisk slet ikke mit ressort, men jeg svarer meget gerne på det alligevel, men det er Social- og Indenrigsmi- - 54 - nisteriets eller -ministerens ressort. Men jeg svarer meget gerne på det alligevel. Men det er altså deri, det hele hænger sammen. Og så omkring Røde Kors. Jeg kan sådan set godt forstå, at du siger, som du gør, Jose-phine Fock, men omvendt set så vil jeg sige, jeg synes bare, det er så afgørende, at vi får sendt et meget, meget klart signal om, at vi simpelthen ikke vil se nogen former for tvangsægteskaber. Så kan man jo prøve at analysere og gøre ved på alle mulige måder. Og så kan man måske nå frem til, at så er det alligevel ikke et tvangsægteskab. Men jeg må sige, jeg er meget mere til, at vi siger meget tydeligt, at de her par de skal adskilles som det helt klare udgangspunkt. Og at man jo så for eksempel i tilfælde som de der kan tage højde for, at man for eksempel godt kan se hinanden. Det kan man jo rent praktisk godt få indrettet. Men for mig har det bare været meget afgørende netop at få parrene adskilt, også for at sende det her meget klare signal om, at I Danmark respekterer vi og accepterer simpelthen ikke de her ting. Så jeg kan sådan set godt forstå, at du stiller spørgsmålet, men jeg bare sige, at jeg har vægtet det andet højere. Og så må man jo så rent praktisk prøve at se, om man på en eller anden måde så kan lade de her par se hin-anden for eksempel i dagtimerne, et eller andet i den stil. Og det vil vel i ren praksis væ-re det, der kommer til at foregå. … Johanne Schmidt-Nielsen: … Hvis man bor i Danmark og er 15 år gammel, så må man ifølge loven have sex, og så må man også godt få et barn. Selvom jeg ville nok synes, at det var en god idé at vente lidt. Det må man jo faktisk gerne. Man må også gerne bo sammen med sin kæreste. Jeg deler fuldstændig bekymringen for børnebrude, for tvangsægteskaber. Jeg synes, det er meget, meget vigtigt, at man holder fuldstændig skarpt øje med det. Jeg synes til gengæld, at det er helt tosset at skille familier ad, hvis en 17-årig og en 18-årig frivilligt har fået et barn med hinanden og er kærester og derfor gerne vil bo sammen. Altså, det ville jeg ikke gøre med nogen andre i Danmark. Derfor kan jeg ikke få ind i mit hoved, hvorfor vi taler om kongebrev i stedet for at vælge den helt simple løsning, nemlig at sige, at man har en individuel vurdering. Hvis der er no-gen som helst vurdering af, at her er der er tale om tvang, så skal det selvfølgelig have nogen konsekvenser. Men hvis man vurderer, at her er en 17-årig pige, som har et barn med en 20-årig mand, og de er kærester, kan godt lide hinanden – hvem er det dog, der så får noget ud af at tvinge dem til at bo hver for sig? Så til ministeren: Er det ikke kor-rekt, at så længe man er over 15, så må man jo sådan set have sex, og det kan der jo komme børn ud af? Og man må også gerne bo sammen med sin kæreste i Danmark. Og for det andet: Hvad er dog problemet i at lave individuelle vurderinger og på den måde sikre, at vi får grebet ind, hvis der er tale om tvang, men ikke splitter familier ad, hvis der ikke er noget problem? … Josephine Fock: … meget i forlængelse af det, som fru Johanne Schmidt-Nielsen netop har sagt. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor der er sådan en angst mod at lave en indivi-duel vurdering. Hvis de unge par, og man kan jo finde mange måder at interviewe dem på, så de ikke sidder i samme rum, og vi har utrolig kompetente medarbejdere, der kan forestå sådanne interviews, der kan finde ud af, om der vitterligt er tale om tvang. Så ministerens svar til mig. Jeg vil gerne fastslå, at jeg taler som udgangspunkt om nogle par, som man kan sige ikke er blevet gift af tvang. Det er dem, vi snakker om. Det er dem, jeg snakker om. Jeg snakker ikke om de par, der er blevet gift af tvang. Jeg snak-ker om de par, der ikke er blevet gift af tvang. Hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at - 55 - tage en individuel vurdering i forhold til at sikre, at de her mennesker får en god start på deres flygtningetilværelse her i Danmark? Det andet spørgsmål, jeg så har, så vil jeg gerne høre lidt om den adskillelse, der så kommer til at foregå. Vil man da sikre, at der er mulighed for, at parrene ser hinanden? Vil det sige, at der er en garanti for, at de på- gældende par kommer til at bo tæt ved hinanden, så de reelt set har en mulighed for at besøge hinanden og se hinanden? Kan vi få en garanti for, at de pågældende par ikke bliver placeret langt væk fra hinanden, så det ikke kan lade sig gøre at se hinanden? … Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg: … Så er der, kan man godt sige, samstemmende spørgsmål fra Johanne Schmidt-Nielsen og Josephine Fock. Omkring dels om man kan se hinanden, og hvorfor kan man ikke i nogle tilfælde lade folk bo sammen. Jeg synes sådan set, at til det, om man kan se hin-anden, der tror jeg, at operatørerne vil gøre, hvad de kan for i de sager, hvor man har en fornemmelse for, at de virkeligt gerne vil se hinanden. Så vil jeg tro, at man vil kunne forsøge at få det til at fungere på den måde. Men for mig er det bare vigtigt eller helt af-gørende, at vi får sendt det signal om, at man altså ikke bor sammen, før man er myn-dig. Det, det hele handler om, det er jo sådan set, at vi har et klart værdisæt i Danmark på det her felt. Og man kan sige, at det handler jo om, hvis man kan sige med andre ord, at minimere risikoen for, at et ungt menneske, det vil jo i praksis med meget stor sand-synlighed være en meget ung pige, i den første tid, hun har i Danmark, er sikker på, at hun ikke får frataget sin selvbestemmelse. Fordi hun netop er kommet til et land, hvor der er fuldstændig ligestilling mellem kønnene. Så man kunne også sige det på en anden måde, at man giver den her pige et pusterum til at få tænkt tingene igennem også. Fordi det kan godt være også, at det måske ikke umiddelbart ser ud som om, at der er tvang. Men for mig at se, der er det skisma, det spørgsmål, der hele tiden vil rejse sig, det er, om det her er under fuldstændig selvbestemmelse eller ej. Derfor synes jeg, at det helt på sin plads, at vi netop giver det her pusterum, og at vi derfor adskiller de unge. Og dermed er det jo ikke at have sagt, at når de bliver 18, når de så bliver myndige, så kan de jo flytte sammen. Ligesom alle andre kan. Så har man ligesom haft en tid til også at tænke over det. Så for mig at se, så er det her – ud over at det er et meget klart og utve- tydigt signal om ligestilling i Danmark, at kvinder og mænd, piger og drenge, er nøjag-tigt lige meget værd og sende det utvetydige signal – så er det også et spørgsmål om, at man tager det hensyn, og at man giver det rum for den kvinde, den pige, det her handler om. … Johanne Schmidt-Nielsen: … Lad os sige, at der er et kærestepar, som så får asyl og bli-ver boligplaceret i en kommune. Må de så bo sammen ude i kommunen, altså hvis hun for eksempel stadig er 17 år? … Josephine Fock: … i forhold til retningslinjerne, som ministeren vil lave: Vil ministeren da pege på, at det er vigtigt, at de har mulighed for at se hinanden? Så det vil sige, at de bor tæt sammen. Så det vil være mit ene spørgsmål. Og så hvis jeg forfølger den tanke-gang om, at det er godt med et pusterum, at vi giver den unge kvinde et pusterum, når parret kommer til Danmark. Fordi så, jeg tænker, at det er, fordi ministeren tænker: ”Jamen det er ikke sikkert, at de er blevet gift helt frivilligt, og det giver hende så et pu-sterum til at overveje situationen” . Hvis så man efter sådan et stykke tid, der så er gået - 56 - efter pusterummet, vil der så være mulighed for, at hvis kvinden så holder fast i, at hun er sammen med den her mand af kærlighed, og de har eventuelt et barn sammen, at de så senere hen i forløbet vil kunne, hvad skal man sige, få genoptaget deres sag i forhold til så at kunne flytte sammen? Og så i forlængelse af det, fru Johanne Schmidt-Nielsen spørger om, når de er kommet ud af kommunen, vil man sikre, at de kommer til samme kommune, og det vil sige, at de netop fortsat så bor tæt ved hinanden? Eller vil man kunne se situationer, hvor de to bliver placeret i hver sin kommune, og vil det i givet fald også gælde, hvis de eventuelt har et barn sammen. Eller vil man da tage større hen-syn til, at parret lander sammen i samme by, når eller hvis de har et barn sammen? … Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg: … Det der med, om man – for at tage Johanne først, så er spændingen udløst – når man kommer ud til kommunen, om man så kan komme til at bo sammen. Altså jeg kan jo si-ge, at det her ene og alene handler om asylprocessen. Det tidsrum, man er i det, man kunne kalde for mit system, nemlig i asylcentrene. Det er der, de her retningslinjer gæl-der. Men det er klart, at hvis en ung kommer ud i en kommune og er under 18, så er man jo under skærpet tilsyn under alle omstændigheder. Og så hvis der er det mindste tvivl, så ville man jo aldrig nogensinde komme til at boligplacere de her sammen. Men det her, det er alene det, jeg har ansvaret for. Det vil sige, at det er selve asylprocessen. Det er også lidt et svar til Josephine Fock. Fordi du spørger til, hvad så efter pusterum-met. For det første vil jeg sige, at så skal pusterummet jo helst ikke være så langt, fordi det jo er selve asylprocessen. Men det ændrer jo ikke på, at hvis man stadig er barn efter et pusterum, så er man jo stadigvæk et barn. Så svaret er nej. Altså der er ikke lagt op til, at man så kan sidde og overveje det her i nogle måneder, og så vil man så blive flyt-tet sammen, hvis man er under 18. Så længe man er under 18, og man er i selve asylpro-cessen, altså hvor man søger asyl, så er man underlagt de her retningslinjer. … Johanne Schmidt-Nielsen: … Jeg synes, det er meget interessant, det her med mulighed for dispensation, kan man sige. Og jeg vil synes, at den absolut klogeste måde at gøre det her på, som ministeren sagde i sin indledning, at det kunne være særlige tilfælde. Og jeg vil jo synes, den klogeste måde at gøre det her på, det er at lave en individuel vurde-ring i hver enkelt sag. Men ministeren nævner en mulighed for dispensation og fremhæ-ver i den forbindelse kongebrev. Jeg vil spørge, om ministeren nogensinde har hørt om et eksempel på en mindreårig asylansøger, der i asylfasen har fået et kongebrev og der-med tilladelse til at gifte sig, og i så fald hvor ofte er det sket, hvornår er det sket sidst, er der tale om syriske flygtninge eller er der tale om flygtninge, der har haft et længere ophold i asylsystemet? Det kunne være irakiske flygtninge, for eksempel. Men altså er-faring med kongebrev og asylansøgere. … Josephine Fock: … jeg tror, ministeren glemte at svare på det andet spørgsmål, jeg hav-de, i forhold til om ministeren havde indarbejdet i retningslinjerne, om det var hensigts-mæssigt, at de så kom til at bo sammen. Eller bo tæt på hinanden i asylfasen, sådan at de havde mulighed for at se hinanden. … - 57 - Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg: Til Johanne Schmidt om-kring kongebrevet. Ja, det er ikke et tænkt eksempel. Det er faktisk et helt rigtigt ek-sempel med et armensk par, der var indrejst i 2014. Og bare lige for at repetere det med kongebrevet, så er det jo sådan, at man jo kun får kongebrev i Danmark, hvis ikke man er gift hjemmefra. Så man kan ikke reparere på et tvangsægteskab ved så at udløse et kongebrev efterfølgende. Til Josephine Fock omkring om det skal indarbejdes i retningslinjerne. Altså, nu er det jo rent faktisk ikke mig, der udarbejder retningslinjerne, men det er jo klart, at det også har en betydning, hvad jeg siger og også siger her. Men lad mig sige det sådan, at det må være et spørgsmål om sund fornuft også, det her spørgsmål. Men det, jeg for alt i verden vil undgå, det er netop, at der er unge piger, fordi det er jo det, der er tilfældet, unge piger, der på nogen som helst måde bliver udsat for tvang i et ægteskab som det her. Og at man jo netop sender et meget, meget tydeligt signal om, at i Danmark har vi altså fuldstændig ligestilling, og at man har selvbestemmelse. Og derfor synes jeg, det er så vigtigt at få parrene skilt ad. Men hvis vi nu for eksempel har et par, der er 17 og 18, og man jo tydeligt godt kan se, at de er meget glade for hinanden, så vil jeg heller ikke afskære dem fra at se hinanden for eksempel i dagtimerne. Det, synes jeg, vil være udmærket, at man kunne det. Men jeg vil som udgangspunkt simpelthen ikke acceptere, at man bor sammen, før man er over 18, så længe man er i asylsystemet.” Til brug for samrådet havde ministeriet udarbejdet et talepapir og beredskab. Indholdet af ta- lepapiret svarer i det væsentligste til, hvad Inger Støjberg udtalte indledningsvist under samrå-det. Af beredskabet fremgår bl.a.: ”Q&A nr. 19: Er ordningen i overensstemmelse med Danmarks internationale forplig- telser? Muligt svar • Ja, det er ministeriets vurdering, at ordningen med separat indkvartering af ægte- fæller eller samlevende i tilfælde, hvor en af parterne er mindreårig, er i over- ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser – herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet og FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekon-ventionen). • Myndighederne skal i alle tilfælde naturligvis overholde Danmarks internationa-le forpligtelser. Det betyder også, at det kan være nødvendigt at gøre undtagelse i helt særlige tilfælde, hvor dette følger af navnlig EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet og Børnekonventionen. • [Det kan dog aldrig komme på tale at gøre undtagelse i tilfælde, hvor den ene part er under 15 år.] • Men det klare udgangspunkt er, at det ikke vil være muligt for ægtefæller eller samlevende at blive indkvarteret sammen i asylcentrene, hvis den ene part er - 58 - under 18 år – og dét vurderes at være i overensstemmelse med Danmarks inter- nationale forpligtelser. Q&A nr. 20: Vil der blive gjort undtagelser? Muligt svar: • Det klare udgangspunkt er, at det ikke vil være muligt for ægtefæller eller sam- levende at blive indkvarteret sammen i asylcentrene, hvis den ene part er under 18 år. • Der vil kun være undtagelser i helt særlige tilfælde, hvor dette følger af Dan-marks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneske- rettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet og Bør- nekonventionen. • Det kan ikke komme på tale at gøre undtagelse i tilfælde, hvor den ene part er under 15 år. Q&A nr. 21: Hvornår foreligger der sådanne ”helt særlige grunde” til at gøre undta-gelse? Muligt svar: • Det vil bero på en konkret vurdering, om der skal gøres undtagelse. • 1. Ét eksempel kunne som nævnt være sager, hvor et par er blevet lovformeligt gift her i landet ved kongebrev, dvs. ved dispensation fra de almindelige ægte- skabsregler. I disse tilfælde har de kompetente myndigheder taget stilling til, at der ikke er tale om et tvangsægteskab eller anden form for utilbørligt pres. • Jeg bemærker hertil, at det klare udgangspunkt efter ægteskabsloven er, at asyl- ansøgere ikke kan indgå ægteskab her i landet. • 2. Og jeg vil også gerne understrege, at min instruks alene angår spørgsmålet om indkvartering i asylsystemet, og ikke fx om et ægteskab, hvor en af parterne er mindreårig, kan eller skal anerkendes efter dansk ret. Det spørgsmål må afgøres på sædvanlig vis af den kompetente myndighed i hvert enkelt tilfælde. • Det betyder, at de par, der i dag kan få anerkendt et ægteskab indgået i udlandet, fortsat vil kunne dette. Det berøres ikke af min instruks. • Og derfor giver det heller ikke mening at sammenligne med, hvad der gælder for danske unge – her handler det jo netop om, at myndighederne bestemmer, hvor-dan du skal indkvarteres i asylsystemet. • 3. Der er heller ikke taget stilling til, om parret, hvis parterne faktisk opnår asyl og eventuelt visiteres til samme kommune, kan anvises den samme bolig. Det er - 59 - – som i alle andre lignende sager, hvor mindreårige er involveret – en sag for de relevante myndigheder. • Vi foregriber altså ikke de beslutninger, som de relevante myndigheder allerede i dag skal træffe, herunder med iagttagelse af barnets tarv. Adskillelsen af par-terne i asylsystemet skal alene minimere risikoen for, at unge piger under deres første tid her i landet fratages deres selvbestemmelsesret. [Du nævner kongebrevs-sagerne som ét eksempel. Findes der andre?] • Et andet eksempel kan være sager, hvor der foreligger helt, helt specielle om- stændigheder. Det kan fx være sager, hvor parret har børn, hvor forældrene – fx moren til et nyfødt barn – er stærkt traumatiserede, og hvor den fortsatte foræl- dreevne og omsorg over for børnene efter de sundhedsfaglige udtalelser er godt-gjort at være aldeles afhængig af, at forældrene begge bor sammen med børnene. • Efter omstændighederne kan det således i en sådan – aldeles ulykkelig – sag fx kræves, at omsorgen over for det nyfødte barn ikke rimeligvis kan håndteres på anden vis ved professionel støtte, og at farens konstante tilstedeværelse derfor spiller en afgørende rolle for at sikre, at det nyfødte barns tarv varetages. • Men heller ikke i disse sager vil det være udgangspunktet, at parret skal dele seng og bord. Jeg vil tværtimod søge at arbejde henimod en løsning, hvor myn-dighederne i disse helt, helt særlige sager i videst mulig udstrækning indkvarte-rer parret på samme asylcenter, men i hver sin bolig på centret. [Men vil der ikke kunne være sager, hvor det kan kræves, at faren er til stede uaf-brudt? Og hvor parret derfor skal bo på samme værelse?] • Finder Udlændingestyrelsen, at det af vore internationale forpligtelser følger, at faren skal være til stede, så må vi kigge på, hvordan det kan lade sig gøre i prak-sis. Jeg udelukker ikke noget, heller ikke at en adskillelse måske skal udelades i ekstreme tilfælde – i hvert fald ikke i princippet. Men udgangspunktet er altså, at parret måske nok skal indkvarteres på samme center, men ikke på samme værel-se. • Jeg vil endelig understrege, at der ikke vil blive gjort undtagelse, hvor den ene ægtefælle er under 15 år og altså under den seksuelle lavalder. [Baggrund Hvis udlændingemyndighederne efter en konkret og individuel vurdering finder at det vil være i strid med EMRK artikel 8 eller Børnekonventionen at indkvartere par-terne hver for sig, skal myndighederne gøre undtagelse. Det vil bl.a. indgå i vurderingen, hvilken alder parterne har, herunder hvor stor al- dersforskellen er, om parret har børn sammen, om der foreligger et element af tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. i visse tilfælde af sygdom. - 60 - Efter ægteskabslovens § 11 a må ægteskab kun indgås, når hver af parterne har dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet fx som flygtninge. Uanset dette kan der dog gives tilladelse, hvis ganske særlige omstændigheder taler herfor.] Q&A nr. 22: Har ministeren ændret holdning, når hun nu siger, at der i visse tilfælde skal gøres undtagelse? Muligt svar: • Nej. Min holdning er fuldstændig klar, også for myndighederne. • Nu skal min generelle instruks så omsættes i retningslinjer, der skal anvendes i de konkrete sager. Udlændingestyrelsen er i færd med at udarbejde disse. • I overensstemmelse med min generelle instruks vil det helt klare udgangspunkt blive, at mindreårige ægtefæller ikke kan indkvarteres sammen med deres ægte- fæller. • Skulle der opstå en sag, hvor det vurderes, at vores internationale forpligtelser fører til, at et par fortsat kan bo sammen, vil danske myndigheder selvfølgelig overholde vores forpligtelser, i disse som i alle andre sager. Der vil blive gjort rede for dette i retningslinjerne, der udmønter min generelle instruks. • Det ændrer ikke ved min principielle holdning til, at mindreårige ægtefæller ikke bør indkvarteres sammen, og det er denne linje, der danner afsæt for de retlige overvejelser, som myndighederne skal foretage også i disse sager. [Baggrund: Bl.a. følgende fremgår af ministerens pressemeddelelse af 10. februar 2016: ” Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn.” Det har været fremført, at en sådan retstilstand i konkrete sager kan betyde, at myn- dighederne overtræder Danmarks internationale forpligtelser.]” Talepapiret og beredskabet blev godkendt i F2 den 11. marts 2016 af Anette Görtz (trin 1), af Jesper Gori (trin 2) og af Line Skytte Mørk Hansen (trin 3). Den 13. marts 2016 blev talepapi-ret og beredskabet godkendt af Jonas From Soelberg (trin 4), og den 14. marts 2016 blev det godkendt på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 5) og Inger Støjberg (trin 6). Talepapiret (men ikke beredskabet) blev sendt til Folketinget i forbindelse med besvarelse af et udvalgsspørgsmål den 4. april 2016. - 61 - Udlændingeministeriets mail af 18. marts 2016 til Udlændingestyrelsen Den 18. marts 2016 skrev Jesper Gori følgende i en mail til Ditte Kruse Dankert, hvor han vedhæftede talepapiret og beredskabet udarbejdet til brug for samråd Z: ”Som opfølgning på vores drøftelser i går vedhæftes som aftalt talepapir tillige med b e- redskabstalepapirer (Q&A’s) vedrørende samråd Z om barnebrude. Materialet er go d-kendt af ministeren, og talepapiret anvendt stort set i sin fulde udstrækning på samrådet. Materialet vil tillige med ministerens tilkendegivelser under samråd Z med fordel kunne indgå ved udarbejdelsen af de generelle retningslinjer på området. I forhold til håndteringen af de konkrete sager gælder herefter, at Udlændingestyrelsen træffer bestemmelse om indkvarteringen af mindreårige asylansøgere med en voksen ægtefælle eller samlever i overensstemmelse med ministerens generelle instruktion. Rejser behandlingen af konkrete sager spørgsmål om forholdet til Danmarks internatio-nale forpligtelser, skal disse spørgsmål afklares, og indkvarteringen ske på en sådan måde, at dette ikke er i strid med disse forpligtelser eller dansk ret i øvrigt. I konkrete sager, hvor rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser giver an- ledning til tvivl, kan sagen forelægges departementet med henblik på departementets tilkendegivelse af forståelsen af de retlige rammer. Departementet vil i den forbindelse involvere Justitsministeriet efter behov til brug for en generel afdækning heraf. I disse tvivlssager træffer Udlændingestyrelsen herefter – som i alle andre sager – be- stemmelse om indkvarteringen. Efterkommer udlændingen ikke Udlændingestyrelsens anvisning af indkvartering, træffer Udlændingestyrelsen efter omstændighederne afgø-relse om flyttepåbud. Det følger af udlændingeloven, at denne afgørelse ikke kan påkla-ges til ministeren. Finder Udlændingestyrelsen i en konkret sag, og efter afsøgning af alternative indkvar- teringsmæssige løsninger, ikke at kunne adskille et par under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen orientere departementet herom. Dette gælder også, hvis Udlændingestyrelsen finder at kunne indkvartere parterne i ad-skilte værelser m.v., men dog på samme asylcenter. Orienteringen stiles til departe-mentschefen. Er der spørgsmål hertil, er du naturligvis meget velkommen til at ringe. I øvrigt vil jeg gentage og bekræfte, at et udkast til generelle retningslinjer forelægges departementet. Det bør i den forbindelse indgå, at adskilt indkvartering på forskellige centre så vidt muligt bør tilrettelægges således, at parterne også reelt har mulighed for at besøge hinanden som udgangspunkt i dagtimerne. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold taler herimod, herunder hvis den mindreårige er under 15 år, eller hvis der er mistanke om tvang eller anden form for utilbørligt pres. Indkvarteringsoperatørerne bør tilsvarende administrere adgangen til besøg mv. på en sådan måde, at parternes adgang til at opretholde kontakt efter omstændighederne understøttes, medmindre særlige for-hold taler herimod. Også dette bør fremgå af retningslinjerne.” - 62 - Status vedrørende adskillelse af par pr. 31. marts 2016 Af en mail af 31. marts 2016 fra Kristina Rosado til Anne Nygaard Just fremgår bl.a. om sta-tus vedrørende adskillelse af par: ”Der er pr. d.d. identificeret i alt 33 par, som siden den 26. januar 2016 er eller har væ-ret indkvarteret på asylcenter, og hvor den ene eller begge parter er mindreårige. Af dis-se er 21 par adskilt, 3 par, hvor begge parter er mindreårige, er indkvarteret på samme børnecenter men på forskellige værelser, 5 par er under overvejelse, jf. ovenfor, 1 par er (endnu) ikke adskilt, idet der udestår en stillingtagen til den kvindelige parts alder, 1 par afventer vi tilbagemelding fra operatøren om, hvorvidt adskillelse er sket, 1 par er meldt udeblevet og 1 par er overgået til integration. Tallene er opgjort på baggrund af en ma-nuel optælling.” Henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder Den 22. marts 2016 modtog Udlændingeministeriet en henvendelse fra Institut for Menneske- rettigheder, der fremsendte et notat med forskellige overvejelser om den nye praksis for ad-skilt indkvartering af unge par på asylcentre og forholdet til Den Europæiske Menneskerettig- hedskonventions artikel 8. Notatet blev tillige sendt til Udlændinge-, Integrations- og Bolig- udvalget, Udlændingestyrelsen og Røde Kors. Inger Støjberg besvarede instituttets henvendelse ved et brev af 25. april 2016, hvoraf fremgår bl.a.: ”Som jeg har tilkendegivet ved en række lejligheder, er det min klare holdning, at alle mindreårige asylansøgere skal være indkvarteret adskilt fra deres eventuelle ægtefælle eller samlever. Det betyder ikke, at der ikke i helt særlige tilfælde kan være omstændigheder, som be-tyder, at der skal gøres undtagelse. Det kunne for eksempel være i det tilfælde, hvor et par er blevet gift i Danmark med kongebrev. Men det ændrer ikke ved min principielle holdning til, at mindreårige ikke skal bo sammen med en ægtefælle eller samlever i asylsystemet. Det er også meget afgørende for mig, at vi sender et helt utvetydigt signal til omverde-nen om, at vi i Danmark ikke accepterer nogen former for samlivstvang, men tværtimod værner om kvinders ret til selvbestemmelse. Det gælder selvfølgelig også i forhold til mindreårige, som er indkvarteret på asylcentrene. Herudover sikrer den separate indkvartering af de berørte mindreårige på asylcentrene også, at man giver de mindreårige en form for ”pusterum” ved ankomsten til Danmark, hvor de kan få lejlighed til at overveje deres situation og tage stilling til, om ægteskabet - 63 - eller samlivet har frivillighedens karakter, herunder under indtryk af de rettigheder og normer, der gælder for borgere i Danmark ved separation eller skilsmisse. Jeg har derfor instrueret Udlændingestyrelsen om generelt at ændre praksis, således at mindreårige asylansøgere som det helt klare udgangspunkt ikke kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever i de danske asylcentre. Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle instruktion i retningslinjer til indkvarteringsoperatørerne, der skal anvendes i de konkrete sager.” Henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder havde givet anledning til følgende folke- tingsspørgsmål – spørgsmål nr. 513 – stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 19. april 2016: ”Ministeren bedes kommentere notatet fra Institut for Menneskerettigheder om adski l- lelsen af unge par på asylcentre … og særligt forholde sig til instituttets påpegning af, at det ikke er foreneligt med asylansøgernes ret til familieliv, hvis parrene adskilles, uden at der er foretaget en proportionalitetsvurdering.” Spørgsmålet blev besvaret af fhv. minister Inger Støjberg den 9. maj 2016. Af svaret fremgår: ”Jeg kan henvise til min besvarelse af henvendelsen fra Institut for Menneskerettigh e-der, som er fremsendt til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets orientering den 25. april 2016. Jeg kan endvidere henvise til min redegørelse under samråd Z, der blev afholdt den 15. marts 2016. Talepapiret fra samråd Z er fremsendt til Udlændinge-, Integrations- og Bo- ligudvalget den 4. april 2016 som svar på Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 444 (Alm. del) af 18. marts 2016. Der henvises herved særligt til, at det fremgår af såvel besvarelsen som min redegørelse under samråd Z, at der i helt særlige tilfælde kan være omstændigheder, som betyder, at der skal gøres undtagelse. Dette gælder også for de helt særlige tilfælde, der måtte opstå, hvor en separat indkvar- tering ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.” Status vedrørende adskillelse af par pr. 18. april 2016 Af en mail af 18. april 2016 fra Ditte Kruse Dankert til Anne Nygaard Just fremgår bl.a. om status vedrørende adskillelse af par: ”Der er i alt 33 par. - 64 - I forhold til de 33 er status som følger: 22 par er adskilt. 1 par er overgået til integration. 1 par – hvor der er truffet afgørelse om aldersændring – begge parter er over 18 år. 1 par er forsvundet. 3 par – hvor begge er mindreårige – indkvarteret på samme børnecenter men på forskel-lige værelser. 5 par – hvor deres sager er under overvejelse (dog et par på vej til adskillelse efter ønske fra den mindreårige – vi følger op på status, Jammerbugt skal finde alternativ til den mindreårige)” Klage til Folketingets Ombudsmand På baggrund af en klage af 14. marts 2016 (par nr. 16 i skemaet nedenfor) fra et asylpar over en afgørelse om flytning af 3. marts 2016 truffet af Udlændingestyrelsen anmodede Folketin-gets Ombudsmand ved breve af 21. marts 2016 om en udtalelse vedrørende klagen fra mini-steriet og styrelsen. Af en intern mail af 19. marts 2016 fra Folketingets Ombudsmand fremgår, at han forud her-for havde drøftet sagen telefonisk med Uffe Toudal Pedersen: ”Jeg har igen i dag talt med Uffe Toudal om denne sag. Han ville oplyse, at ministeriet og styrelsen – som ministeren også nævnte i samrådet – er ved at udarbejde nærmere retningslinjer, og at man selvfølgelig vil genoptage de allerede iværksatte adskillelser, hvis retningslinjerne fører til det. Vi drøftede ikke sagen i detaljer, men jeg nævnte, at det kunne forekomme overrasken- de, at man var begyndt at iværksætte adskillelserne, inden man havde færdige retnings-linjer på plads. Det kommenterede han ikke. Nu må vores konkrete sag jo foreløbig gå sin gang, men vi må nok lige have dette spørgsmål – der jo efter omstændighederne kan være ganske problematisk – i baghove-det.” Den 28. april 2016 afgav Udlændingestyrelsen udtalelse til ombudsmanden. Af styrelsens udtalelse fremgår bl.a.: ”Instruks af 10. februar 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Den 10. februar 2016 udsendte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet en pres- semeddelelse om, at ingen mindreårige fremover må indkvarteres sammen, med en æl-dre ægtefælle eller samlever. Det fremgik bl.a. af pressemeddelelsen, at ”Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som - 65 - en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. Inger Støjberg har også bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sa-ger om mindreårige, der bor samm en med en ældre ægtefælle eller samlevere” . Udlændingestyrelsen modtog samtidig med udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om administrativt at effektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelel-sen. Instruksen betød således, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sam-men med en ældre ægtefælle eller samlever, og at dette skulle gælde uanset om parret måtte have fællesbørn. Instruksen betød også, at der straks skulle ske adskillelse i de ak-tuelle sager, hvor en mindreårig allerede var indkvarteret sammen med en ældre ægte-fælle eller samlever. Det var ligeledes en del af instruksen, at styrelsen skulle påbegynde arbejdet med at ud- arbejde retningslinjer for indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er i samlivsforhold med en person, der opholder sig i Danmark. I forlængelse heraf orienterede styrelsen med udgangspunkt i pressemeddelelse af 10. februar 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samme dag samtlige indkvarteringsoperatører om de nye retningslinjer, og at styrelsen i forlængelse heraf snarest muligt ville påbegynde varsling af flytninger i de sager, hvor mindreårige var indkvarteret sammen med myndige ægtefæller eller samlevere. Rækkevidden af instruksen i forhold til hvilke parter, der skulle adskilles, bl.a. under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtigelser, blev herefter løbende drøftet mellem styrelsen og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Departementet tilkendegav overfor styrelsen i relation til betydningen af Danmarks in- ternationale forpligtigelser, at det helt overordnede udgangspunkt for behandling af de konkrete sager måtte være, at en adskillelse af parrene – herunder par med fællesbørn – som udgangspunkt måtte anses for at være i overensstemmelse med Danmarks interna-tionale forpligtigelser, herunder i henhold til EMRK art. 8 og Børnekonventionen. Departementet tilkendegav herudover, at styrelsen kunne forelægge konkrete problem- stillinger for departementet, hvis styrelsen ønskede departementets vurdering af forene- ligheden med Danmarks internationale forpligtigelser. Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 10. februar til dags dato med udgangspunkt i en konkret vurdering adskilt i alt 23 par, herunder [M] og [K]. I sagen vedrørende [M] og [K] har styrelsen – med udgangspunkt i instruksen af 10. fe- bruar 2016 – konkret vurderet, at der burde ske adskillelse. Styrelsen har i den forbin-delse vurderet, at en adskillelse er indenfor rammerne af Danmarks Internationale for-pligtigelser. Styrelsen har i den forbindelse bl.a. lagt på, at indgrebet må anses for proportionalt, for- di indgrebets intensitet er proportionalt med de interesser, som staten varetager ved ad- skillelsen. Styrelsen har desuden vurderet, at adskillelsen af parterne alene vedrører det tidsrum, hvor de pågældende er indkvarterede på et dansk asylcenter, og at adskillelsen i øvrigt ikke umuliggør besøg mellem parterne eller begge parters mulighed for at besøge - 66 - og have besøg af parrets fællesbørn. Styrelsen har således ikke vurderet, at der i denne sag forelå sådanne helt særlige omstændigheder, der ville gøre indgrebet uproportionalt. Styrelsen har i 4 konkrete sager om mindreåriges ægtefæller med ægtefæller/samlevere endnu ikke truffet beslutning om adskillelse af parrene på hvert sit asylcenter. En række problemstillinger i disse sager er i den forbindelse forelagt for departementet, fordi sty- relsen ønsker en vurdering i relation til foreneligheden med Danmarks internationale forpligtigelser. Styrelsen afventer således aktuelt departementets generelle vurderinger af problemstillingerne til brug for styrelsens afgørelse af disse konkrete sager. Det retlige grundlag for styrelsens behandling af sagerne om indkvartering af mindre- årige med ægtefæller/samlevere Styrelsens beslutninger efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., om asylansøgeres indkvartering på asylcentre har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. bemærk- ningerne side 33 i lovforslag nr. L 130 af 30. januar 2013 (vedtaget som lov nr. 430 af 1. maj 2013). De hidtidige beslutninger om indkvartering af mindreårige ægtefæller og deres ægtefæl- ler og samlevere på forskellige asylcentre er foretaget i overensstemmelse med alminde-lig praksis for indkvartering og er således foretaget i henhold til § 42 a, stk. 7, 1. pkt. Styrelsen kan i henhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., træffe afgørelse om flyttepåbud i den situation, hvor styrelsens beslutning efter § 42 a, stk. 7, 1. pkt., ikke efterleves. Dette betyder i relation til de konkrete sager om mindreårige med myndige ægtefæller eller samlevere, at styrelsen i de tilfælde, hvor en beslutning efter § 42 a, stk. 7, 1. pkt., ikke er blevet efterlevet, har truffet afgørelse om flyttepåbud i henhold til § 42 a, stk. 7, 3. pkt. Indkvarteringsoperatørerne vil fremadrettet indkvartere parterne på hver sit asylcenter ved første indkvartering. Dette sker ved faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. § 42 a, stk. 7, 1. pkt. Der sker ikke partshøring forinden, men operatøren indgår i dialog med parret om indkvarteringen. Hvis parterne i forbindelse med indkvarteringen giver udtryk for, at de ikke er tilfredse med den anviste indkvartering eller vælger parret ikke at følge an-visningen, vil Udlændingestyrelsen træffe en afgørelse om indkvartering hver for sig ef-ter § 42 a, stk. 7, 3. pkt. Styrelsen foretager partshøring, forinden afgørelsen træffes. Denne partshøring vil i relevant omfang omfatte de faktiske oplysninger i sagen. Styrelsens praktiske behandling af sager om indkvartering af mindreårige med ægtefæl- ler/samlevere I forlængelse af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets instruks af 10. februar 2016 var styrelsen i dialog med operatørerne om den praktiske adskillelse af parrene. Til brug for styrelsens stillingtagen til indkvarteringen i de konkrete sager, sendte sty-relsen medio februar et skema til de relevante operatører med anmodning om, at skema-et blev udfyldt sammen med de berørte par. Skemaet indeholdt bl.a. oplysninger om evt. fællesbørn, graviditet, familiemedlemmer, som også opholdt sig i Danmark, operatørens vurdering af evt. behov for foranstaltninger m.v. Par med fællesbørn blev endvidere bedt om at tage stilling til hvem af forældrene, der skulle indkvarteres sammen med fæl- lesbørnene. - 67 - På baggrund af operatørernes tilbagemeldinger gennemgik styrelsen de konkrete sager i forhold til relevante indkvarteringsløsninger i de sager, hvor det på baggrund af drøftel- serne med departementet var styrelsens vurdering, at der umiddelbart kunne ske adskil-lelse. Det altovervejende udgangspunkt for styrelsens beslutning om indkvartering var, at parrene skulle have mulighed for at opretholde regelmæssig kontakt, og at par med fællesbørn fik muligheden for at selv at beslutte børnenes indkvartering. Det indgik endvidere i styrelsens beslutning om indkvartering, om parrene havde voks- ne familiemedlemmer på eller i nærheden af asylcenteret, som kunne yde støtte til den forældre, som blev indkvarteret sammen med fællesbørnene. Styrelsen orienterede de relevante operatører om de par, som skulle adskilles, hvortil de pågældende skulle flytte og datoen for den planlagte flytning. Operatørerne blev bedt om at orientere parrene. Der blev ikke truffet en egentlig afgørelse om flytningen, idet styrelsen vurderede, at beslutningen om indkvartering havde karakter af faktisk forvalt- ningsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt. I de tilfælde, hvor de på- gældende efter samtaler med operatøren nægtede at efterleve styrelsens anvisning om indkvartering, traf styrelsen efterfølgende afgørelse om flyttepåbud i medfør af udlæn- dingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt. Udlændingestyrelsen er i færd med at udarbejde retningslinjer til operatørerne om ind- kvartering af mindreårige, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en per-son, som også opholder sig i Danmark. Retningslinjerne vil beskrive reglerne for ind-kvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som også opholder sig i Danmark. Retningslinjerne vil desuden beskrive procedurerne for modtagelse og indkvartering samt underretning af relevante myndig-heder i de tilfælde, hvor operatøren bliver opmærksom på en mindreårig, som har ind-gået ægteskab eller samlevende. Det vil fremgå af retningslinjerne, at mindreårige asylansøgere, som indrejser sammen med en ægtefælle eller samlever, skal indkvarteres adskilt fra denne allerede ved den første indkvartering på modtagecenteret. Operatøren skal i den forbindelse straks under-rette Udlændingestyrelsen om parret. Udlændingestyrelsen vil herefter tage stilling til den videre indkvartering af parterne. Er den ene part under 15 år, skal operatøren tillige underrette de sociale myndigheder om parret. Hvis ingen af parterne er under 15 år, skal operatøren i nødvendigt omfang underrette de sociale myndigheder i overensstemmelse med den skærpede underretningspligt, jf. servicelovens §§ 153 og 154. Par, som er adskilt, vil som altovervejende udgangspunkt blive indkvarteret på forskel- lige asylcentre. Udlændingestyrelsen tager ved beslutningen om, hvor parterne skal ind- kvarteres, hensyn til, at parterne skal have mulighed for at besøge hinanden regelmæs-sigt, ligesom der skal være mulighed for regelmæssig og hyppig kontakt mellem evt. fællesbørn og den forælder, som ikke er indkvarteret sammen med børnene. Det vil i praksis sige, at parterne som udgangspunkt indkvarteres på asylcentre, som ligger i rela-tiv nærhed af hinanden. Par, som er adskilt, har mulighed for at besøge hinanden på deres respektive indkvarte- ringssteder. Besøgene skal foregå inden for de normale rammer for besøg på indkvarte- ringsstedet. Besøgene skal gennemføres på en måde, som er foreneligt med formålet - 68 - med adskillelsen af parret. Det vil i praksis normalt sige, at besøgene skal foregå i dag- timerne. Det er tanken, at der ydes økonomisk støtte til transport i forbindelse med besøg mellem fællesbørn og den forælder, som ikke er indkvarteret sammen med børnene, op til tre gange ugentligt. Der ydes ligeledes støtte til transport i forbindelse med besøg mellem par, som ikke har fællesbørn, medmindre den ene part er under 15 år. Afsluttende bemærkninger Udlændingestyrelsen vil fremadrettet træffe afgørelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., også i den situation, hvor parterne i forbindelse med indkvartering giver udtryk for, at de ikke er tilfredse med den anviste indkvartering, men efterkommer an- visningen. Styrelsen vil i den forbindelse foretage en partshøring efter forvaltningslo-vens § 19, der vil omfatte alle relevante faktiske oplysninger af væsentlig betydning, forinden afgørelsen træffes. I forhold til de sager, som allerede er afgjort, herunder sagen vedrørende [M] og [K], vil styrelsen genoptage sagerne og foretage en fyldestgørende partshøring. Under sagsbe- handlingen, i forbindelse med genoptagelsen af sagerne, vil parterne forblive adskilt. Udlændingestyrelsen vil tilstræbe en hurtig afgørelse af sagerne. Udlændingestyrelsen vedlægger kopi af akterne i sagen vedrørende [M] og [K]. Styrelsen vedlægger desuden telefonnotat af 10. februar 2016 om den mundtlige in- struks i sagen, og mail af 10. februar 2016 fra styrelsen til samtlige indkvarteringsopera- tører, hvor operatørerne orienteres om ny praksis på området.” Udlændingestyrelsen havde den 21. april 2016 sendt en udtalelse til Udlændingeministeriet, som ikke indeholdt en bemærkning om genoptagelse af allerede afgjorte sager. Om baggrun-den for, at udtalelsen efterfølgende blev ændret, fremgår af en intern mail af 26. april 2016 fra Lene Linnea Vejrum bl.a.: ”Departementet har forelagt spørgsmålet for Forvaltningsretskontoret i JM. Departementet giver os valget mellem at fastholde vores udtalelse eller ændre således at vi genoptager de sager, hvor der er sket adskillelse med henblik på partshøring. Hvis vi fastholder, vil departementet i deres udtalelse kritisere os for ikke at have partshørt fyl- destgørende. Det kommer sig af, at man ikke tør risikere, at ombudsmanden erklærer afgørelserne for ugyldige grundet manglende partshøring. Det er selvfølgelig en smule mærkeligt – set i bakspejlet – idet departementet tidligere har sagt til os, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed. Jeg er mest stemt for, at vi selv ændrer vores udtalelse. - 69 - Jeg har på den baggrund ændret i de afsluttende bemærkninger, jf. vedlagte nye udkast.” Udlændingeministeriet afgav sin udtalelse til ombudsmanden den 4. maj 2016. Af ministeriets udtalelse fremgår bl.a.: ”2. Ministeriet kan i forlængelse af Udlændingestyrelsens udtalelse mere generelt oply-se følgende om baggrunden for indkvarteringsordningen: Udlændinge-, integrations- og boligministeren instruerede den 10. februar 2016 Udlæn- dingestyrelsen om, at mindreårige under 18 år fremover ikke skulle indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Ministeren oplyste, at dette også gjaldt, hvis parret havde et eller flere fælles børn. Samtidig instruerede ministeren Ud- lændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sager om mindreårige, der boede sammen med en ældre ægtefælle eller samlever og om at udarbejde retningslinjer, der udmøntede den generelle instruks om indkvarteringen, til operatørerne. Samme dag offentliggjorde ministeriet en pressemeddelelse om instruksen, som ved- lægges. Udlændinge-, integrations- og boligministeren uddybede instruksen på samråd Z i Fol- ketinget den 15. marts 2016, hvor ministeren bemærkede, at der i helt særlige tilfælde kan være omstændigheder, som betyder, at der skal gøres undtagelse. Ministeren nævn-te som eksempel det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med kongebrev. Ministeriet uddybede endvidere sagsgangen i de konkrete sager i en e-mail af 18. marts 2016 til Udlændingestyrelsen. I e-mailen fremgår det bl.a., at indkvarteringen skal ske på en sådan måde, at dette ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt, og at konkrete sager, hvor rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser giver anledning til tvivl, kan forelægges departementet med henblik på de-partementets tilkendegivelse af forståelsen af de retlige rammer. Det bemærkes herved, at klageadgangen er afskåret ved lov i disse sager. 3. Om den vurdering, som efter ordningen skal foretages i forbindelse med afgørelsen om indkvartering, samt ministeriets vurdering af ordningens forenelighed med Dan-marks internationale forpligtelser, skal ministeriet endvidere fremkomme med følgende generelle bemærkninger: Det klare udgangspunkt er, at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asylcentrene, hvis den ene eller begge parter er under 18 år. Det kan dog i helt særlige tilfælde være nødvendigt at gøre undtagelse til ovennævnte udgangspunkt. Finder udlændingemyndighederne efter en konkret og individuel vurde-ring, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN ’ s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig, skal myndighederne således indkvartere parret sammen. - 70 - Det vil bl.a. indgå i vurderingen, hvilken alder parterne har, herunder hvor stor alders- forskellen er, om parret har børn sammen, om der foreligger et element af tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. i visse tilfælde sygdom. Sa-ger, hvor der vil skulle gøres undtagelse, kan f.eks. være sager, hvor parret har børn, forældrene er traumatiserede, og hvor den fortsatte forældreevne og omsorg over for børnene af relevante sundhedspersoner er godtgjort at være aldeles afhængig af, at for-ældrene begge bor sammen med børnene. Der vil ikke blive gjort undtagelse, hvor den ene ægtefælle er under 15 år og altså under den seksuelle lavalder. I de tilfælde, hvor udlændingemyndighederne vurderer, at parrene skal indkvarteres se- parat, vil parterne have mulighed for regelmæssige besøg eller anden form for kontakt. De nærmere vilkår herfor vil blive fastlagt i retningslinjer, som er under udarbejdelse i Udlændingestyrelsen. Det bemærkes, at varigheden af en eventuel adskillelse af et par på udlændingemyndig- hedernes foranledning må forventes at være relativt begrænset, idet denne alene angår indkvarteringen i asylsystemet. Hvis den separate indkvartering konkret måtte være af længere varighed, vil Udlændingestyrelsen have pligt til løbende at revurdere afgørelsen om den separate indkvartering. Det bemærkes desuden, at parrene naturligvis vil have mulighed for at søge om genop- tagelse af deres indkvarteringssag på et hvilket som helst tidspunkt, og at myndigheder-ne efter omstændighederne (såfremt betingelserne for genoptagelse er opfyldt) skal fo-retage en fornyet vurdering under inddragelse af Danmarks internationale forpligtelser. Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at indkvarteringsordningen er i overens- stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det kan endvidere oplyses, at ministeriet er ved at udarbejde en generel vejledning ved- rørende rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering af mindreårige ægtefæller til brug for Udlændingestyrelsens fremtidige vurderinger i konkrete indkvarteringssager. Vejledningen forventes at foreligge senest sommeren 2016. 4. Afslutningsvist skal ministeriet – i forlængelse af Udlændingestyrelsens udtalelse – generelt bemærke følgende vedrørende sagsbehandlingen i indkvarteringssagerne: Det fremgår af lovbemærkningerne til udlændingelovens§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., at beslut- ningen om asylansøgeres indkvartering på asylcentrene har karakter af faktisk forvalt- ningsvirksomhed. Der henvises herved til de specielle bemærkninger til bestemmelsen (nr. 15) i lovforslag nr. L 130 af 30. januar 2013. Det fremgår endvidere af disse lovbemærkninger, at et pålæg derimod vil udgøre en af- gørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket indebærer, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring skal iagttages. Der vil således i de sager, hvor der træffes afgørelse om et påbud om flytning fra et asylcenter til et andet asylcenter efter § 42 a, stk. 7, 3. pkt., bl.a. skulle partshøres, idet - 71 - det må lægges til grund, at parret – selv om de har oplyst styrelsen om deres alder og ægteskab/samlivsforhold mv. – ikke kan antages at være bekendt med, at disse oplys-ninger indgår i en sag om indkvartering. Partshøringen skal i relevant omfang omfatte de faktiske oplysninger, der er indgået i sagen om anvisning af separat indkvartering, jf. forvaltningslovens § 19. Der vil ligeledes skulle træffes afgørelse om påbud efter 3. pkt. – og partshøres – i de sager, hvor parterne ved første indkvartering efterkommer anvisningen om separat ind-kvartering, men ikke ønsker denne separate indkvartering. Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det fremgår af Udlændingestyrelsens udta-lelse, at styrelsen – i de sager, hvor der indtil nu er truffet afgørelse efter§ 42 a, stk. 7, 3. pkt. – har indhentet oplysninger hos operatørerne vedrørende de faktiske forhold i sa-gerne. Udlændingestyrelsen har endvidere partshørt, men alene over den manglende ef- terkommelse af anvisningen om indkvartering. Ministeriet henholder sig i den forbindelse til, at Udlændingestyrelsen i udtalelsen til ombudsmanden oplyser, at styrelsen vil genoptage sagerne og foretage en fyldestgøren-de partshøring. Dette vil sikre, at der foreligger et fuldt oplyst grundlag til brug for vur- deringen af indkvarteringen, herunder i forhold til Danmarks internationale forpligtigel-ser.” Udtalelsen blev den 29. april 2016 godkendt i F2 af Jesper Gori (trin 1), af Lykke Sørensen (trin 2), af Jonas From Soelberg (trin 3) og på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 4). Den 4. maj 2016 blev udtalelsen godkendt på vegne af Inger Støjberg (trin 5). Af en aktivitetslog fra F2 vedrørende sagen, hvor udtalelsen til ombudsmanden blev behand-let, fremgår, at Inger Støjberg var inde på sagen den 29. april 2016 samt den 2. og 3. maj 2016, og at hun åbnede sagens dokumenter flere gange. Line Skytte Mørk Hansen, der i sagen i F2 var angivet som skjult kopimodtager på trin 2, var inde på sagen flere gange den 4. og 5. maj 2016, hvor hun åbnede flere af sagens dokumenter, herunder ministeriets udtalelse. Folketingets Ombudsmand indleder egen drift-undersøgelse Ved brev af 11. maj 2016 fra Folketingets Ombudsmand til Udlændingeministeriet besluttede ombudsmanden at indstille behandlingen af klagesagen som følge af Udlændingestyrelsens beslutning om genoptagelse, men anmodede samtidig om supplerende udtalelser fra udlæn- dingemyndighederne med henvisning til § 17, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand om iværksættelse af undersøgelse på eget initiativ. Af brevet fremgår bl.a.: - 72 - ”Adskillelse af 15-17-årige ægtefæller og samlevende i danske asylcentre Som svar på mit brev af 21. marts 2016 har jeg modtaget Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets brev af 4. maj 2016 og Udlændingestyrelsens brev af 28. april 2016. … Myndighederne har oplyst, at Udlændingestyrelsen vil genoptage sagen, og som det fremgår nedenfor i pkt. 1, foretager jeg mig derfor ikke mere i sagen på det foreliggende grundlag. Udlændingemyndighederne er i deres udtalelser også fremkommet med mere generelle bemærkninger mv. i spørgsmålet om adskillelse af gifte eller samlevende asylansøgere på danske asylcentre. På den baggrund beder jeg i pkt. 3 nedenfor udlændingemyndighederne om supplerende udtalelser om den nye praksis for indkvartering af 15-17-årige asylansøgere, der lever i ægteskab eller samlivsforhold. Jeg henviser til § 17, stk. 1, i lov om Folketingets Om- budsmand. Efter denne bestemmelse kan ombudsmanden af egen drift optage en sag til undersøgelse. Det forhold, at myndighederne (fortsat) i alle situationer indkvarterer asylansøgere un-der den seksuelle lavalder (15 år) adskilt fra en eventuel ægtefælle eller samlever, giver mig ikke grundlag for at foretage noget. … 3. Ombudsmandens spørgsmål mv. 3.1. Som anført i pkt. 2 foretager jeg ikke på det foreliggende grundlag videre i den konkrete sag vedrørende [M] og [K]. Jeg har imidlertid som nævnt anmodet om underretning om Udlændingestyrelsens nye afgørelse i denne sag. 3.2. Jeg anmoder om at få tilsendt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets vej- ledning som omtalt i pkt. 2.3, når den foreligger (efter det oplyste senest sommeren 2016). Jeg anmoder også om samtidig at modtage de sagsakter, der knytter sig til udarbejdelsen af denne vejledning. I den forbindelse bemærker jeg mere generelt følgende: - I ministeriets udtalelse omtales som relevant retsgrundlag art. 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om ret til familieliv mv. samt FNs Børne- konvention og dansk ret i øvrigt. For så vidt angår dansk ret i øvrigt går jeg ud fra, at ministeriet i forbindelse med udformningen af vejledningen er opmærksom på almindelige forvaltningsretlige principper om saglige hensyn og proportionalitet mv. - 73 - Jeg henviser bl.a. til Jon Andersen m.fl., Forvaltningsret (2. udg., 2002), kapitel 8 og 9, s. 291 ff. med yderligere henvisninger, herunder til Jens Garde m.fl., Forvalt-ningsret, Almindelige Emner (nu 5. udg., 2009), s. 149 ff. - For så vidt angår betydningen af Danmarks internationale forpligtelser – herunder EMRK art. 8 – anfører ministeriet, at det ”klare udgangspunkt ”er, at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asylcentrene, hvis den ene el-ler begge parter er under 18 år. Det fremgår også, at det i ”helt særlige ” tilfælde kan være nødvendigt at gøre undta- gelse. Som eksempel nævnes sager, ”hvor parret har børn, forældrene er traumatis e- rede, og hvor den fortsatte forældreevne og omsorg over for børnene af relevante sundhedspersoner er godtgjort at være aldeles afhængig af, at forældrene begge bor sammen med børnene.” Som anført i pkt. 2.1 lå det allerede i Udlændingestyrelsens tidligere praksis, at sty- relsen ikke indkvarterede mindreårige under 15 år sammen med ægtefæller eller samlevere, og at der i øvrigt blev foretaget en konkret vurdering af sagens omstæn- digheder i lyset af fagligt funderede hensyn til den mindreåriges tarv. Det fremgår ikke af ministeriets udtalelse, hvad der nærmere ligger til grund for vurderingen af, at bl.a. EMRK art. 8 som det klare udgangspunkt vil tillade adskil-lelse af ægtepar eller samlevende også i tilfælde, hvor den mindreårige er over den seksuelle lavalder (15-17 år), og hvor der ikke i øvrigt foreligger konkrete hensyn til den mindreåriges tarv. Det fremgår i den forbindelse ikke mere præcist, hvad det er for hensyn, den nye praksis bygger på, og hvorfor disse hensyn – i det omfang, der efter art. 8, stk. 1, antages at foreligge et beskyttet familieliv – kan begrunde et ind-greb i dette, jf. art. 8, stk. 2. Jeg går ud fra, at vejledningen og/eller de tilknyttede sagsakter mv. vil indeholde en nærmere beskrivelse af ministeriets overvejelser. Når jeg har modtaget og gennemgået vejledningen mv., vil jeg vurdere, om materialet giver mig grundlag for at bede ministeriet om yderligere oplysninger. 3.3. Ministeriet har i udtalelsen af 4. maj 2016 oplyst, at Udlændingestyrelsen er ved at udarbejde retningslinjer om de nærmere vilkår for separat indkvartering, jf. ovenfor pkt. 2.3. Jeg har bedt Udlændingestyrelsen om at sende mig retningslinjerne, når de foreligger. 3.4. Med hensyn til instruksen af 10. februar 2016 bemærker jeg, at den – at dømme ef-ter pressemeddelelsen af samme dato og Udlændingestyrelsens oplysninger, jf. pkt. 2.2 ovenfor – fremstår undtagelsesfri. Den synes således at udelukke en konkret og indivi-duel vurdering i den enkelte sag. Bl.a. fremgår det af pressemeddelelsen, at ”ingen mindreårige under 18 år [må] indkvar- teres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever ”, og at dette også gælder, ”hvis parret har et eller flere fælles børn.” Det fremgår endvidere, at udlændinge-, inte- - 74 - grations- og boligministeren har ”bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i ak- tuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever. ” Det fremgår ikke af ministeriets udtalelse, hvilke retlige overvejelser der lå til grund for dette, hverken i forhold til dansk lovgivning mv. eller internationale forpligtelser. Jeg må imidlertid gå ud fra, at sådanne overvejelser har været foretaget, inden instruk-sen blev givet. Jeg bemærker i den forbindelse, at ændringer af en myndigheds praksis – også selv om der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed – skal være sagligt begrun-det og i overensstemmelse med det relevante retsgrundlag, jf. bl.a. Jens Garde og Kar-sten Revsbech m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner (5. udg., 2009), s. 143. Jeg bemærker også, at det er myndighedens ansvar at sikre sig, at de nødvendige retlige overvejelser er foretaget, inden en disposition som den foreliggende iværksættes, jf. bl.a. Kaj Larsen m.fl., Forvaltningsret (2. udg., 2002), s. 448 ff. Jeg anmoder om at modtage de sagsakter i ministeriet og Udlændingestyrelsen, der – uanset om de ligger før eller efter 10. februar 2016 – belyser myndighedernes retlige overvejelser i tilknytning til den omhandlede instruks. Når jeg har modtaget og gennemgået sagsakterne, vil jeg vurdere om de giver mig grundlag for at bede styrelsen og ministeriet om yderligere oplysninger.” Den 30. maj 2016 afgav Udlændingeministeriet en foreløbig udtalelse til ombudsmanden i anledning af brevet af 11. maj 2016. Af udtalelsen fremgår bl.a.: ”1. Folketingets Ombudsmand har ved brev af 11. maj 2016 bl.a. anmodet om senest den 27. maj 2016 at modtage de sagsakter fra Udlændingestyrelsen og Udlændinge-, In- tegrations- og Boligministeriet, der belyser myndighedernes retlige overvejelser i til- knytning til instruksen af 10. februar 2016 om separat indkvartering af mindreårige æg- tefæller og samlevende på asylcentrene. Der anmodes om akter fra såvel perioden før den 10. februar 2016 som fra den efterfølgende periode. Ministeriet vedlægger i den anledning de relevante sagsakter fra Udlændingestyrelsen og fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Det bemærkes, at udlændingemyndighederne har valgt at foretage en bred afgrænsning af de relevante akter. Der er således – udover dokumenter, der indeholder særskilte for- valtningsretlige og menneskeretlige overvejelser vedrørende indkvarteringsordningen – i vidt omfang også medtaget akter, der har en mere indirekte forbindelse hermed. Det gælder bl.a. oversigtsark vedrørende de berørte personer samt interne udkast til mini-stersvar og - beredskaber, notitser og besvarelser til ombudsmanden mv. … 2. Ministeriet vil vende tilbage med en uddybende redegørelse for de retlige overvejel-ser og hensyn, der ligger til grund for ordningen, i forbindelse med oversendelsen af en vejledning om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om Ud- - 75 - lændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentre-ne. Denne oversendelse påregnes at finde sted senest sommeren 2016.” Ved brev af 13. juni 2016 anmodede ombudsmanden om yderligere oplysninger og om en supplerende udtalelse fra ministeriet. Af brevet fremgår bl.a.: ”1. Jeg forstår, at ministeriet har sendt mig samtlige akter, der er journaliseret på Ud- lændingestyrelsens eller ministeriets sager. Jeg beder ministeriet om at oplyse, hvorvidt der foreligger yderligere (eventuelt ujour- naliseret) skriftligt materiale, der kan belyse de retlige overvejelser, som ministeriet fo-retog forud for udstedelsen af ministerens instruks af 10. februar 2016. Jeg beder i givet fald om at modtage materialet, uanset i hvilken form det måtte forelig- ge, herunder f.eks. e-mails, ”mavebælter” , sms’er, håndskrevne no tater, forelæggelser for ministeren eller andre og resolutioner i den forbindelse, eventuelt i digital form. Jeg beder ministeriet om at sende mig både Udlændingestyrelsens og ministeriets eget materiale af denne karakter. Jeg har orienteret styrelsen om min anmodning. 2. Jeg har noteret mig, at det fremgår af de akter, som jeg har modtaget, at der i hver en- kelt sag skal foretages en konkret vurdering og afvejning af en række hensyn og om- stændigheder, bl.a. vedrørende artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion (EMRK). Uanset dette indeholder hverken pressemeddelelsen eller den instruks, som Udlændin- gestyrelsen sendte til indkvarteringsoperatørerne den 10. februar 2016, nærmere ret- ningslinjer om, at myndighederne i hver enkelt sag skal overveje, om adskillelse af æg- tefæller eller samlevende vil være i strid med gældende ret. Af det materiale, som jeg allerede har modtaget, kan jeg ikke vurdere, i hvilket omfang ministeriet har inddraget hensyn til menneskerettighederne og forvaltningsretlige regler og grundsætninger i forbindelse med udstedelsen af instruksen den 10. februar 2016. Jeg beder derfor ministeriet om – i det omfang, disse overvejelser ikke fremgår af det yderligere materiale, som ministeriet måtte sende mig – at redegøre for de overvejelser, som ministeriet forudgående gjorde sig med hensyn til instruksens overensstemmelse med menneskerettighederne og forvaltningsretlige regler og grundsætninger. 3. I forlængelse heraf beder jeg ministeriet om at redegøre for, om den instruks, der blev meddelt Udlændingestyrelsen den 10. februar 2016, efter ministeriets opfattelse må an-ses for lovlig. Jeg beder ministeriet om nærmere at begrunde sin opfattelse.” - 76 - Brevet blev besvaret af Udlændingeministeriet ved en supplerende udtalelse af 14. juli 2016, hvoraf fremgår bl.a.: ”I relation til ombudsmandens anmodning af 13. juni skal ministeriet bemærke, at der ikke i Udlændingestyrelsen foreligger yderligere akter mv., der kan belyse de retlige overvejelser, som ministeriet foretog forud for udstedelsen af udlændinge-, integrations- og boligministerens instruks af 10. februar 2016. I ministeriet foreligger alene en ikke- journaliseret intern e-mail af 9. februar 2016, som ved en fejl ikke blev medsendt mini- steriets brev af 30. maj 2016. Denne vedlægges. 2. Folketingets Ombudsmand har ved brev af 13. juni 2016 endvidere anmodet ministe-riet om – i det omfang disse overvejelser ikke frem går af det yderligere materiale – at redegøre for de overvejelser, som ministeriet forud for indkvarteringsinstruksen gjorde sig med hensyn til instruksens overensstemmelse med menneskerettighederne og for-valtningsretlige regler og grundsætninger. Ministeriet kan i den anledning oplyse, at ministeriet forud for udlændinge-, integra-tions- og boligministerens udsendelse af instruksen den 10. februar 2016 foretog en række undersøgelser og havde en række drøftelser vedrørende rammerne for den fremti-dige indkvarteringsordning, herunder i forhold til Danmarks internationale forpligtelser og dansk ret i øvrigt. Disse undersøgelser og drøftelser har hovedsageligt fundet udtryk mundtligt og er derfor i begrænset omfang afspejlet i de fremsendte akter. Undersøgelserne vedrørte bl.a. visse forvaltningsretlige spørgsmål, herunder betingel-serne om hjemmel og saglighed i forbindelse med en generel praksisændring. Undersø-gelserne vedrørte endvidere de rammer for indkvarteringsordningen, som følger af Dan-marks internationale forpligtelser. Der henvises herom til pkt. 2.1-2.3. 2.1. Ministeriets overvejelser tog bl.a. afsæt i, at indkvarteringsordningen på den ene si- de skulle varetage hensynet til barnets tarv (i denne sammenhæng hensynet til den min- dreårige ægtefælle eller samlever) og til beskyttelsen af de retlige normer for samlivs- forhold, som gælder i Danmark, herunder reglerne om den seksuelle lavalder og om ulovlig samlivstvang, og på den anden side ikke gøre usaglige eller uforholdsmæssige indgreb i familielivet (ligesom ordningen også skulle varetage hensynet til barnets tarv i forhold til parrets eventuelle børn). Overvejelserne tog endvidere afsæt i, at der er overladt udlændingemyndighederne rela-tivt vide rammer ved administrationen af indkvarteringsordningen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7. Der er således efter såvel bestemmelsens ordlyd som forarbejder overladt Udlændingestyrelsen et væsentligt skøn ved administrationen af indkvarteringsordnin-gen, herunder i forhold til de hensyn, der kan indgå ved udstedelsen af et flyttepåbud. … 2.2. Resultatet af undersøgelserne blev som bekendt, at det blev fastlagt som udgangs- punkt for indkvarteringsordningen, at mindreårige ægtefæller og samlevere skal ind- kvarteres separat på asylcentrene. - 77 - Som nævnt i ministeriets brev af 30. maj 2016 vil ministeriet redegøre uddybende for de retlige hensyn, der ligger til grund for indkvarteringsordningen, i den vejledning om for- tolkningen af Danmarks internationale forpligtelser, som vil være klar i løbet af somme-ren 2016, og som ministeriet vil oversende til ombudsmanden. Om hensynene bag indkvarteringsordningens udgangspunkt – og dermed sagligheden af indkvarteringsinstruksen – kan dog foreløbigt supplerende oplyses følgende: Det primære hensyn bag indkvarteringsinstruksens udgangspunkt om separat indkvarte-ring er hensynet til barnets tarv (i denne sammenhæng hensynet til den mindreårige æg-tefælle eller samlever). Instruksen tilsigter således navnlig at sikre, at indkvarteringen i asylsystemet ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i et tvangsægteskab eller tvangssamliv, samt – ud fra hensynet til, at ægteskab o. lign. indgås af personer, som er tilstrækkeligt modne og forstår betydningen af dispositionen – at give den mindreårige en mulighed for en betænkningsperiode, hvor vedkommende kan overveje, om ægteska-bet eller samlivet er frivilligt. Det bemæ rkes herved, at lignende betragtninger om ”mo - denhed” ligger til grund for de danske regler om, at der som udgangspunkt gælder et alderskrav på 18 år for at indgå ægteskab i Danmark. Instruksen tilsigter endvidere at varetage hensynet til at forhindre overtrædelser af de retlige normer for samlivsforhold, som gælder i Danmark, herunder navnlig reglerne om den seksuelle lavalder og om ulovlig tvang. Dette hensyn er overlappende med hensynet til barnets tarv. 2.3. Det blev ved udstedelsen af indkvarteringsinstruksen lagt til grund som en klar for- udsætning for indkvarteringsordningens lovlighed – og udtrykkeligt anført over for Ud- lændingestyrelsen, jf. pkt. 2.4 – at der ville være tilfælde, hvor der af hensyn til Dan-marks internationale forpligtelser skulle gøres undtagelse til indkvarteringsinstruksens udgangspunkt. Det blev således forud for indkvarteringsinstruksens udstedelse drøftet og lagt til grund, at udlændingemyndighederne skal indkvartere parterne sammen i alle tilfælde, hvor det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN’s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig. Det bemærkes i forlængelse heraf, at Udlændingestyrelsen også forud for udstedelsen af instruksen indkvarterede par, hvor den ene person er under 15 år, separat på asylcentre-ne, ligesom der i forhold til indkvartering af personer mellem 15 og 18 år blev foretaget en individuel vurdering. Der henvises til Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016. 2.4. Ombudsmanden henviser i sit brev til, at hverken pressemeddelelsen eller den in-struks, som Udlændingestyrelsen sendte til indkvarteringsoperatørerne den 10. februar 2016, indeholdt nærmere retningslinjer om, at myndighederne i hver enkelt sag skal overveje, om adskillelse af ægtefæller eller samlevende vil være i strid med gældende ret. På den baggrund anmoder ombudsmanden ministeriet om at oplyse, om instruksen af 10. februar 2016 efter ministeriets opfattelse var lovlig. Ministeriet skal i den anledning bemærke, at det er korrekt, at pressemeddelelsen og in- struksen af 10. februar 2016 umiddelbart fremstod undtagelsesfri. - 78 - Ministeriet skal samtidig bemærke, at instruksen af 10. februar 2016 vedrørte den gene- relle indkvarteringsordning, og at det i alle tilfælde – uanset om dette udtrykkeligt frem-går af en ministers instruks – gælder, at danske myndigheder skal administrere i over- ensstemmelse med gældende ret, herunder Danmarks internationale forpligtelser. Det gælder naturligvis også for Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsord- ningen på asylcentrene. Videre skal ministeriet bemærke, at det mundtligt har været tilkendegivet over for Ud- lændingestyrelsen ved flere lejligheder, at der ville være tilfælde, hvor der af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser skulle gøres undtagelse til udgangspunktet om se- parat indkvartering, og at Udlændingestyrelsen i disse tilfælde naturligvis skulle admini- strere ordningen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, dvs. indkvartere parrene sammen. Dette blev således bl.a. drøftet på et koncerndirektionsmøde afholdt den 10. februar 2016 – samme dag som indkvarteringsinstruksens udstedelse – hvor bl.a. Udlændinge-styrelsens direktør deltog. Der udarbejdes ikke referater af drøftelser på koncerndirek-tionsmøder. Endvidere har der efter instruksens udstedelse løbende været en dialog mellem departe- mentet og Udlændingestyrelsen om forståelsen af de generelle retlige rammer for ind- kvarteringsordningen. Bl.a. har Udlændingestyrelsen som tidligere anført forelagt de- partementet en række generelle spørgsmål om forståelsen af Danmarks internationale forpligtelser, og visse af disse spørgsmål har været foreløbigt drøftet på møder mellem departementet og styrelsen. Ministeriet er som bekendt ved at udfærdige en vejledning om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser, som forventes at foreligge senest sommeren 2016. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det er ministeriets klare opfattelse, at Udlændinge- styrelsen ved administrationen af indkvarteringsordningen – lige fra instruksens udste-delse den 10. februar 2016 – har lagt til grund, at denne skulle administreres i overens-stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Herved bemærkes, at Udlændingestyrelsen i umiddelbar forlængelse af ministerens in- struks af 10. februar 2016 om straks at skille de mindreårige samboende par på asylcen- trene ad besluttede at skille 23 par ad, men foreløbigt lod 5 par forblive indkvarteret sammen. I relation til de sidstnævnte 5 par fandt Udlændingestyrelsen således, at disse sager rejste væsentlige retlige spørgsmål, herunder om forholdet til Danmarks interna-tionale forpligtelser, som krævede nærmere overvejelser. Det bemærkes, at Udlændin-gestyrelsen fortsat ikke har skilt 4 af disse par ad. Kun 1 af de par, der ikke blev adskilt i umiddelbar forlængelse af ministerens instruks, er herefter blevet adskilt, og dette er sket i overensstemmelse med den ene parts eget ønske. 1 par er udeblevet, og 1 par er overgået til integration i en kommune. For så vidt angår de resterende 2 par, der ikke blev adskilt i umiddelbar forlængelse af ministerens instruks, pågår der fortsat nærmere overvejelser om afvejningen af forskellige hensyn, herunder i forhold til Danmarks in-ternationale forpligtelser. Ministeriet skal endvidere bemærke, at det forhold, at der i visse tilfælde skal gøres undtagelse til indkvarteringsordningens udgangspunkt om separat indkvartering, ikke - 79 - alene har været tilkendegivet internt. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har således i en række tilfælde orienteret herom offentligt. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har bl.a. oplyst under samråd Z, der blev afholdt den 15. marts 2016, at ministerens instruks om den separate indkvartering omhandlede en generel praksisændring, og at der i helt særlige tilfælde skulle gøres undtagelse fra udgangspunktet om den separate indkvartering. Ministeren oplyste endvidere om undtagelsesmuligheden i sin besvarelse af 25. april 2016 af Institut for Menneskerettigheders henvendelse vedrørende indkvarteringsordningen og ef-terfølgende i besvarelsen af 9. maj 2016 af spørgsmål nr. 513 fra Folketingets Udlæn-dinge-, Integrations- og Boligudvalg.” Udlændingeministeriet havde til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udlændingesty- relsen, der havde foreslået, at ministeriet skrev følgende om kommunikationen af undtagelses- muligheder til styrelsen: ”Ministeriet skal i den anledning bemærke, at det er korrekt, at instruksen af 10. februar 2016 fremstod undtagelsesfri, [og at det først var ved e-mail af 18. marts 2016, at Ud lændingestyrelsen blev oplyst om, at instruksen ikke var undtagelsesfri.]” Ved mail af 29. juni 2016 til Udlændingestyrelsen forespurgte Udlændingeministeriet, om den kantede parentes kunne hæves. Tilføjelsen om, at det først var ved mail af 18. marts 2016, at styrelsen blev oplyst om, at instruksen ikke var undtagelsesfri, indgik herefter ikke i ministe-riets udtalelse til ombudsmanden. Udtalelsen blev godkendt i F2 den 27. juni 2016 af Jesper Gori (trin 1) og af Lykke Sørensen (trin 2). Den 28. juni 2016 blev udtalelsen godkendt af Jonas From Soelberg (trin 3), og den 29. juni 2016 af Uffe Toudal Pedersen (trin 4). Den 14. juli 2016 blev udtalelsen godkendt på vegne af Inger Støjberg (trin 5). Samråd AJ Den 23. juni 2016 deltog Inger Støjberg i et lukket samråd til besvarelse af samrådsspørgsmål AJ fra Josephine Fock (ALT). Spørgsmålet var sålydende: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til de sen este oplys- ninger om omfanget af de fysiske og psykiske konsekvenser det har for asylsøgende par, at ministeren i februar 2016 indførte nye retningslinier for indkvartering af asylsø-gende par? Ligeledes bedes ministeren redegøre for, hvordan ministeren agter at rette op på området, således at par, der ikke er sammen af tvang og som åbenlyst ønsker at blive sammen, ikke adskilles med tvang?” - 80 - Af Inger Støjbergs talepapir til brug for samrådet fremgår bl.a.: ”[Ordningens udgangspunkt] Dette er altså baggrunden for, at udgangspunktet for indkvarteringsordningen er, at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asylcentrene, hvis den ene eller begge parter er under 18 år. Men som jeg også nævnte i mit svar under behandlingen af samråd Z den 15. marts 2016, og i øvrigt har nævnt i svar til Folketinget, vil der i særlige tilfælde skulle gøres undtagelse. [Danmarks internationale forpligtelser] Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsen skal administrere indkvarteringsordningen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingestyrelsen skal altså gøre undtagelse til udgangspunktet om separat indkvar- tering i de tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering vil være i strid med retten til re-spekt for familielivet eller barnets tarv at indkvartere parret adskilt. Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om bl.a. retten til respekt for familielivet ell er FN’s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig, skal styrelsen indkvartere parret sammen. En række forhold vil indgå i den vurdering. Forhold, der enkeltvis eller efter en samlet vurdering kan føre til det ene eller det andet resultat. De elementer, der bl.a. kan indgå i vurderingen, er parternes alder, herunder hvor stor aldersforskellen er, om parret har børn sammen, om der foreligger et element af tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. i visse tilfælde sygdom. … [Udlændingestyrelsens sagsbehandling] Når Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i de konkrete indkvarteringssager, sker det på baggrund af en konkret vurdering af de enkelte sager i forhold til navnlig indkvarte- ringsinstruksen af 10. februar 2016 og Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingestyrelsen har for nylig genoptaget de sager, hvor der hidtil er sket adskillel-se i forlængelse af den nye indkvarteringsinstruks, med henblik på at foretage en fyl- destgørende partshøring og træffe afgørelse om indkvarteringen. [For en god ordens skyld skal jeg bemærke, at Udlændingestyrelsen i første omgang forinden adskillelsen havde indhentet oplysninger om parterne fra indkvarteringsopera- tørerne.] - 81 - Den nye partshøring gennemføres for at sikre, at der foreligger et fuldt oplyst grundlag til brug for indkvarteringsafgørelsen, og at parterne er bekendt med de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen. Parterne vil således få lejlighed til at kommentere de faktiske oplysninger i sagen, og til eventuelt nærmere at belyse særlige omstændigheder, der i konkrete sager taler for en fælles indkvartering. Udlændingestyrelsen har sendt høringsbreve til parrene, og venter nu på, at parrene ven-der tilbage. [Parrene har fået en frist på 14 dage til at svare. De har enten mulighed for at vende til-bage med deres bemærkninger skriftligt eller at afgive deres bemærkninger i forbindelse med en personlig samtale med styrelsen. Samtaler vil blive gennemført separat med hver enkelt ægtefælle. Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen vil træffe afgørelse i sagerne snarest muligt efter, at styrelsen har modtaget svar på partshøringerne, eller partshøringsfristen udlø-ber.] Brevene fra Røde Kors omtaler i alt fem sager. Jeg har fået oplyst, at der er iværksat partshøring i tre af de fem sager, der er omtalt i brevene fra Røde Kors og i pressen. I to af de tre sager er der sket adskillelse, mens et af parrene ikke er adskilt. I de øvrige to sager, hvor der ikke er iværksat partshøring, er parret i den ene sag ude-blevet fra deres respektive centre, mens det andet par er overgået til integration i kom-munerne. Ingen af disse to par har været adskilt.” Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen den 1. juli 2016 om retningslin-jer Den 1. juli 2016 blev der afholdt møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrel-sen om generelle retningslinjer til brug for styrelsens forestående afgørelser i de konkrete ind- kvarteringssager. Om mødet fremgår af en mailkorrespondance af 1. juli 2016 mellem Adam Abdel Khalik, der pr. 1. juni 2016 var blevet ansat som specialkonsulent i Udlændingestyrel-sen, og Lene Linnea Vejrum: ”Til stede var: • Afdelingschef Lykke Sørensen (UIBM) • Kontorchef Jesper Gori (UIBM) • Fuldmægtig Anna-Sophie Saugmann (UIBM) • Direktør Tanja Franck (US) • Vicedirektør Lene Vejrum (US) • Kontorchef Ditte Dankert (US) - 82 - • Chefkonsulent Jens Vikner (US) • Specialkonsulent Adam Khalik (US) Rammen for mødet var, hvorledes US skal forholde sig til de endelige afgørelser i barnebrudssagerne. Samtalen drejede sig derimod ikke om den indledende adskillelse, som ifølge UIBM skal fortsætte som hidtil. UIBM indledte med følgende eksempel: Hvis man har en kvinde på 16 og en mand på 22 med et barn, vil de pågældende som udgangspunkt skulle adskilles. Der kan gøres undtagelse til udgangspunktet i situationer, hvor familien er traumatiseret eller vil ”falde fra hinanden ”, hvis der sker adskillelse. Herefter blev det oplyst, at det af vejledning nr. 9246 af 18. marts 2016 fremgår, i hvilke tilfælde, der kan meddeles et par kongebrev. I de tilfælde, hvor et dansk par ville blive meddelt et kongebrev, vil et asylansøgerpar med tilsvarende forhold skulle indkvarteres sammen. Det indebærer, at en kvinde på 17 år, som venter sig eller har børn, ikke vil skulle adskilles, medmindre der er tale om tvang, eller pigen er umoden. Man kan også skele til, om en gennemsnitlig forældremyndighedsindehaver ville samtykke til ægteskabet 17-årige er generelt mere modne end 15 og 16 årige. Derfor er der en forskel på, om kvinden er 17 år eller under 17 år. Det vil sjældent skulle tillades, at en 15-årig vil skulle indkvarteres sammen med sin ægtefælle. Det vil ofte skulle tillades, at en 17-årig vil skulle indkvarteres sammen med sin ægtefælle, navnlig hvis der er børn eller kvinden er gravid. For 16-årige vil der være tale om et skøn, hvor der i videst muligt omfang skal tages hensyn til ministerens ønsker om at give pigen en tænkepause men også særlige forhold i sagerne. Det har ikke afgørende betydning, om man har boet sammen. Har man flere børn sammen, taler det for, at der skal ske samlet indkvartering. Varigheden af indgrebet har en betydning. Jo længere tid adskillelsen varer, des mere taler for, at der skal ske fælles indkvartering, hvis de holder fast i, at de ønsker at være sammen. Jo nærmere man kommer det tidspunkt, hvor de pågældende skal udsendes, jo mere taler det for, at der skal ske samlet indkvartering. Ovenstående skal i alle tilfælde administreres i.o.m. Danmarks internationale forplig-telser, herunder børnekonventionen. Det er således vigtigt, at parrene har mulighed for at besøge hinanden under adskillelsen, hvis de har et ønske herom. - 83 - UIBM beder om, at vi 1 gang ugentligt eller 1 gang hver 2. uge orienterer Lykke Sørensen om udfaldet i sagerne.” Mødet blev fulgt op af en mail af 4. juli 2016 fra Jesper Gori til Ditte Kruse Dankert, hvoraf fremgår bl.a.: ”Som opfølgning på vores drøftelser i fredags følger nedenfor som lovet en generalise-ret sammenfatning af den vurdering, som skal foretages i sager om indkvartering af par i asylsystemet i tilfælde, hvor den ene er mindreårig. … Vurderingen af, om der skal ske separat eller fælles indkvartering af et par, hvor den ene er mindreårig, tager afsæt i ministerens indkvarteringsinstruks af 10. februar 2016 samt Danmarks internationale forpligtelser og dansk ret i øvrigt. Det er udgangspunktet, at der skal ske separat indkvartering på asylcentrene af mindre-årige ægtefæller og samlevere. Der skal dog gøres undtagelse til dette udgangspunkt i de tilfælde, hvor Danmarks in- ternationale forpligtelser konkret tilsiger dette. Det er herved navnlig FN’s Børnekon- vention og EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet, som er relevante. Udlændingestyrelsen skal i alle tilfælde foretage en konkret vurdering af, om parterne skal indkvarteres hver for sig, eller om de som følge af Danmarks internationale forplig-telser skal indkvarteres sammen. En række forhold kan indgå i den vurdering. Følgende momenter vil i den forbindelse være særligt tungtvejende: - Parternes alder, herunder hvor stor aldersforskellen er - Om parret har børn sammen eller venter barn - Om der foreligger et element af tvang - Om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. i visse til- fælde sygdom” Inger Støjberg blev orienteret om mødet i et notat af 1. juli 2016, der den 8. juli 2016 blev godkendt på vegne af hende. Af notatet fremgår bl.a.: ”Orientering vedrørende status i sagen om indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentren e (”barnebrude”) I. Baggrund Udlændingestyrelsen genoptog som bekendt for nylig alle de afgjorte sager vedrørende mindreårige ægtefæller eller samlevere, hvor det fortsat er relevant at træffe afgørelse om indkvarteringen i asylsystemet. Det skete med henblik på at foretage partshøring og på den baggrund træffe fornyet afgørelse i sagerne. - 84 - Udlændingestyrelsen skal træffe afgørelse i sagerne i takt med, at sagerne bliver klar til afgørelse, og Udlændingestyrelsen har nu meddelt, at styrelsen er klar til at træffe afgø-relse i de første sager og afventer departementets tilbagemelding vedrørende nogle ge-nerelle spørgsmål om rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser. Departementet er ved at udarbejde en vejledning (et notat) om fortolkningen af Dan-marks internationale forpligtelser, hvor disse spørgsmål i videst muligt omfang vil blive besvaret. Der er dog behov for allerede på nuværende tidspunkt at give en tilbagemel-ding til Udlændingestyrelsen i forhold til nogle centrale spørgsmål om de generelle ret-lige rammer, således at styrelsen hurtigst muligt kan træffe afgørelse i de sager, der er klar til afgørelse. Udlændingeafdelingen vil på et møde den 1. juli 2016 med Udlændingestyrelsen videre- give sådanne generelle retningslinjer til brug for styrelsens forestående afgørelser i de konkrete indkvarteringssager. Der er tale om i alt 16 tilbageværende sager/par. I de øvri-ge sager er parterne enten visiteret til en kommune, eller sagerne er på en anden måde løst eller bortfaldet. Der er nedenfor redegjort overordnet for disse retningslinjer. Dette vil blive fulgt op af departementets udstedelse af en vejledning (notat) om fortolk- ningen af Danmarks internationale forpligtelser i sommeren 2016. II. Generelle og overordnede retningslinjer for indkvarteringen Vurderingen af, om der skal ske separat eller fælles indkvartering af et par, hvor den ene er mindreårig, tager afsæt i ministerens indkvarteringsinstruks af 10. februar 2016 samt Danmarks internationale forpligtelser (og dansk ret i øvrigt). Det er udgangspunktet, at der skal ske separat indkvartering på asylcentrene af mindre-årige ægtefæller og samlevere. Der skal dog gøres undtagelse til dette udgangspunkt i de tilfælde, hvor Danmarks inter- nationale forpligtelser konkret tilsiger dette. Det er herved navnlig FN’s Børnekon ven-tion og EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet, som er relevante. Udlændingestyrelsen skal i alle tilfælde foretage en konkret vurdering af, om parterne skal indkvarteres hver for sig, eller om de som følge af Danmarks internationale forplig-telser skal indkvarteres sammen. En række forhold kan indgå i den vurdering. Følgende momenter vil i den forbindelse være særligt tungtvejende: - parternes alder, herunder hvor stor aldersforskellen er, - om parret har børn sammen eller venter barn, - om der foreligger et element af tvang, og - om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. i visse tilfælde sygdom. - 85 - Det kan i forlængelse heraf som et eksempel oplyses, at der efter Udlændingeafdelin-gens vurdering normalt vil skulle gøres undtagelse til udgangspunktet om separat ind-kvartering i de tilfælde, hvor den mindreårige er tæt på myndighedsalderen, aldersfor-skellen ikke er væsentlig, og hvor parret har børn eller venter barn. Det gælder dog ikke, hvor der foreligger særlige omstændigheder, f.eks. oplysninger om tvang. Omvendt vil der normalt ikke skulle gøres undtagelse i de tilfælde, hvor den mindreåri-ge er meget ung (f.eks. 15 eller 16 år), aldersforskellen er væsentlig (f.eks. 6 år), uanset at kvinden er gravid eller parret har et mindreårigt barn (det indgår herved som en for- udsætning, at indkvarteringen i asylsystemet er af relativt kort varighed, at parret har mulighed for at besøge hinanden i den periode, som adskillelsen varer, og at parret ikke kan få dispensation fra kommunen til at indgå ægteskab – såkaldt kongebrev). Der skal dog gøres undtagelse, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at foræl-drene er traumatiserede, og hvor den fortsatte forældreevne og omsorg for barnet vil være afhængig af, at forældrene bor sammen med barnet. Det er – på baggrund af de oplysninger, som Udlændingeafdelingen er bekendt med vedrørende de aktuelle sager i Udlændingestyrelsen – den umiddelbare vurdering, at dette vil føre til, at et mindre antal af de par, der pt. er adskilt, vil skulle indkvarteres sammen.” Udlændingestyrelsens retningslinjer til operatørerne Den 1. juli 2016 modtog indkvarteringsoperatørerne fra Udlændingestyrelsen ”Retningslinjer for indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som opholder sig i Danmark” . Af retningslinjerne fremgår bl.a.: ”1. Indledning En mindreårig asylansøger må ikke indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samle-ver, mens den pågældende opholder sig som asylansøger i Danmark, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige forhold, foretages af Udlændin- gestyrelsen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede om- stændigheder og behandles ikke nærmere i disse retningslinjer. Disse retningslinjer er således alene rettet til indkvarteringsoperatørerne. Retningslinjerne til indkvarteringsoperatørerne beskriver for det første proceduren for indkvartering – i forbindelse med ankomsten til Danmark – af mindreårige asylansøge-re, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som også opholder sig i Danmark (”den første indkvartering”). Retningslinjerne beskriver for det andet procedurerne for modtagelse og indkvartering samt underretning af relevante myndigheder i de tilfælde, hvor operatøren bliver op-mærksom på en mindreårig asylansøger, som har indgået ægteskab eller er samlevende. - 86 - Retningslinjerne gælder også for andre mindreårige udlændinge, som er under Udlæn-dinge styrelsens forsørgelse.” Besvarelse af spørgsmål nr. 771 Den 26. september 2016 besvarede Inger Støjberg følgende spørgsmål nr. 771, som var stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Josephine Fock (ALT) den 29. juni 2016: ”Ministeren bedes – i forlængelse af samråd i Udlændinge-, Integrations- og Boligud-valget den 23. juni 2016 om indkvartering af asylsøgende par, jf. samrådsspm. AJ – redegøre for, om det asylsøgende par vil være adskilt i hele sagsbehandlingsperioden – også selvom dette måtte være i strid med den mindreåriges udtrykkelige ønske – eller om parret, efter en betænkningsperiode for den mindreårige og efter fælles ønske, har mulighed for at være indkvarteret sam men under en del af sagsbehandlingsperioden?” Af svaret fremgår: ”Indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 indebærer, at mindreårige som udgangs - punkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefælle eller samlever. Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om bl.a. retten til respekt for familielivet eller FN’s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig, skal parret dog indkvarteres sammen. Udlændingestyrelsen udstedte den 1. juli 2016 retningslinjer til operatørerne for ind- kvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som opholder sig i Danmark. Retningslinjerne redegør nærmere for bl.a. proceduren i forbindelse med den første indkvartering på asylcentret. Det fremgår af retningslinjerne bl.a., at mindreårige ægtefæller eller samlevere i forbin- delse med den første indkvartering på modtagecenter skal indkvarteres hver for sig, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Det fremgår endvidere, at ind- kvarteringsoperatøren hurtigst muligt, efter det er konstateret, at der på centeret ophol-der sig en mindreårig ægtefælle eller samlever, skal orientere Udlændingestyrelsen, som i forbindelse med orienteringen på baggrund af en konkret vurdering vil beslutte, om parterne indledningsvist skal indkvarteres hver for sig. I de tilfælde, hvor parterne ind-kvarteres adskilt imod deres ønske, vil Udlændingestyrelsen efterfølgende træffe en egentlig afgørelse vedrørende indkvarteringen på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Udlændingestyrelsen har oplyst, at Udlændingestyrelsen i overensstemmelse hermed siden den 2. juni 2016 af egen drift har genoptaget de sager, hvor parterne er adskilt mod deres ønske. - 87 - Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at Udlændingestyrelsen har truffet fornyet afgørelse i en række sager i perioden fra den 6. juli 2016 til den 3. august 2016. I nogle af disse sager er det vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internatio-nale forpligtelser at opretholde den separate indkvartering, hvorfor disse par har fået til-bud om at blive indkvarteret sammen. Hertil kommer i øvrigt, at Udlændingestyrelsen i et mindre antal sager har besluttet, at der heller ikke indledningsvist skulle ske indkvar-tering hver for sig. Udlændingestyrelsen har oplyst, at bl.a. følgende momenter er indgået i den konkrete og individuelle vurdering, som styrelsen har foretaget: parternes alder, herunder hvor stor aldersforskellen er, den mindreåriges modenhed, om parret har børn sammen, om der foreligger et element af tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændighe-der, f.eks. i visse tilfælde af sy gdom.” Besvarelse af spørgsmål nr. 1008 Den 8. november 2016 besvarede Inger Støjberg følgende spørgsmål nr. 1008, som var stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 30. september 2016: ”Af sv aret på UUI alm. del – spørgsmål 771 fremgår, at Udlændingestyrelsen ”i et min -dre antal sager har besluttet, at der heller ikke indledningsvist skulle ske indkvartering hver for sig” . Vil ministeren oplyse, hvor mange sager det drejer sig om, og hvil ke fak-tuelle forhold der konkret var udslagsgivende for, at styrelsen konkret valgte at undlade at gennemtvinge en separat indkvartering?” Af svaret fremgår: ”Udlændinge -, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-målet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende: ”Som det fremgår af besvarelsen af 26. september 2016 af spørgsmål nr. 771 (Alm. del), stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 29. juni 2016, indebærer indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016, at mindreårige som udgangspunkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefælle eller samlever. Udlændingestyrelsen foretager allerede ved den første indkvartering en vurde-ring af, om der foreligger helt særlige omstændigheder, der tilsiger, at parret al-lerede ved ankomsten skal indkvarteres sammen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis parret har børn, forældrene er traumatiserede, og relevante fagpersoner vur-derer, at den fortsatte forældreevne og omsorg over for børnene er afhængig af, at begge forældre bor sammen med børnene, også under den indledningsvise indkvartering. - 88 - Konkret har Udlændingestyrelsen for så vidt angår fem par pr. 28. oktober 2016 vurderet, at indledningsvis separat indkvartering ville være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser. Disse fem par har således aldrig været ind-kvarteret hver for sig. I de nævnte sager er der lagt vægt på bl.a. oplysninger om traumatisering hos fa- milien. Har relevante fagpersoner vurderet, at den fortsatte forældreevne og om-sorg over for et pars børn har været aldeles afhængig af, at begge forældre boede sammen med børnene, er dette ligeledes indgået med betydelig vægt. Endvidere er et enkelt par blevet indkvarteret sammen under henvisning til, at parret havde fået dispensation til at indgå ægteskab i Danmark.” ” Besvarelse af spørgsmål nr. 1006 Den 11. november 2016 besvarede Inger Støjberg følgende spørgsmål nr. 1006, som var stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 30. september 2016: ”Af svaret på UUI alm. del – spørgsmål 770 fremgår, at Udlændingestyrelsen pr. 4. au-gust 2016 har identificeret 70 asylansøgere (35 par), som fra 10. februar 2016 har været omfattet af retningslinjerne for indkvartering af mindreårige asylansøgende par. Af sva-ret på UUI alm. del – spørgsmål 771 fremgår, at Udlændingestyrelsen i en række sager har vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde separat indkvartering. Vil ministeren oplyse, for hvor mange af de 35 par styrelsen har vurderet, at det ikke var foreneligt med Danmarks internationale forplig-telser at opretholde separat indkvartering?” Af svaret fremgår: ”Udlændinge -, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-målet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende: ”Som det fremgår af besvarelsen af 23. august 2016 af spørgsmål nr. 770, stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 29. juni 2016, har Udlæn- dingestyrelsen pr. 4. august 2016 identificeret 70 asylansøgere (dvs. 35 par), som fra 10. februar 2016 er eller har været omfattet af retningslinjerne for ind-kvartering af mindreårige asylansøgende par. Udlændingestyrelsen kan oplyse, at Udlændingestyrelsen pr. 13. oktober 2016 har vurderet, at det ikke ville være foreneligt med Danmarks internationale for-pligtelser at opretholde separat indkvartering for så vidt angår seks af de 35 par. Udlændingestyrelsen bemærker derudover, at sagerne for 27 af de 35 par er af- sluttet, eksempelvis fordi den mindreårige er fyldt 18 år under sagens behand-ling, fordi parrene under sagens behandling har fået opholdstilladelse og er over- - 89 - gået til integration i en kommune, eller fordi parrene er blevet registreret som udeblevne. Pr. 13. oktober 2016 er der således to af de 35 par, som er indkvarteret hver for sig som følge af udlændinge-, integrations- og boligministerens instruks af 10. februar 2016.” ” Besvarelse af spørgsmål nr. 1007 Den 16. november 2016 besvarede Inger Støjberg følgende spørgsmål nr. 1007, som var stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 30. september 2016: ”Af svaret på UUI alm. del – spørgsmål 771 fremgår, at Udlændingestyrelsen i en række sager har vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde separat indkvartering. Hvad er baggrunden for, at ministeren i februar 2016 traf beslutning om separat indkvartering af en række par uden i hvert enkelt tilfælde at sikre sig, at separationen var forenelig med Danmarks internationale forpligtel ser?” Af svaret fremgår: ”Indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 indebærer, at mindreårige s om udgangs- punkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefælle eller samlever. Indkvarteringsinstruksen skal administreres i overensstemmelse med Danmarks interna- tionale forpligtelser, hvilket betyder, at der i alle tilfælde skal foretages en konkret vur- dering af, om det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om bl.a. retten til respekt for familielivet eller FN’s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig. Det er Udlændingestyrelsen, som fore-tager denne vurdering i hver enkelt sag. Det fremgår af besvarelsen af 26. september 2016 af spørgsmål 771 (Alm. del) fra Ud- lændinge-, Integrations- og Boligudvalget, at Udlændingestyrelsen i et mindre antal sa-ger har besluttet, at der ikke indledningsvist skulle ske indkvartering hver for sig. I disse sager har Udlændingestyrelsen således vurderet, at det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at indkvartere parterne separat indledningsvist. Det fremgår endvidere, at Udlændingestyrelsen har truffet fornyet afgørelse i en række sager i perioden fra den 6. juli 2016 til den 3. august 2016. I nogle af disse sager er det vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde den separate indkvartering, hvorfor disse par har fået tilbud om at blive ind- kvarteret sammen. - 90 - Jeg kan i den anledning generelt oplyse, at varigheden af adskillelsen indgår som et selvstændigt moment i vurderingen af, om en separat indkvartering (fortsat) er i over- ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, idet intensiteten af indgrebet forøges, og vægten af hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode alt andet lige formindskes, når varigheden af adskillelsen bliver længere. Det er som nævnt Udlændingestyrelsen, der foretager vurderingen i de konkrete sager.” Udlændingeministeriets udtalelse til Folketingets Ombudsmand vedrørende faktuelle oplys-ninger om de berørte asylpar Den 16. november 2016 afgav Udlændingeministeriet udtalelse til Folketingets Ombudsmand i anledning af, at ombudsmanden ved brev af 18. oktober 2016 havde anmodet om oplysnin-ger om de berørte asylpar. Ministeriet medsendte i den forbindelse et skema udarbejdet af Ud- lændingestyrelsen med forskellige oplysninger om parrene. Af udtalelsen fremgår bl.a.: ”2. Om sagsforløbet i genoptagelsessagerne skal ministeriet bemærke følgende: Det fremgår bl.a. af Udlændingestyrelsens skema, at der er eksempler på, at par omfattet af indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 har været indkvarteret adskilt i samlet op til ca. 4½ måned, før Udlændingestyrelsen har truffet en afgørelse i deres genopta-gelsessag (dvs. fra iværksættelsen af den adskilte indkvartering til afgørelsestidspunktet i genoptagelsessagen). I visse af disse sager var udfaldet af genoptagelsessagen, at par-terne blev indkvarteret sammen, fordi det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde den separate indkvartering, mens udfaldet i andre sager var, at den adskilte indkvartering kunne opretholdes. Der henvises herved også til udlændin-ge-, integrations- og boligministerens besvarelse af 26. september 2016 af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 771 og til udlændinge-, integrations- og boligministerens besvarelse af 8. november 2016 af Udlændinge-, Integrations- og Bo- ligudvalgets spørgsmål nr. 1008 (vedlagt). Udlændingestyrelsen har som nævnt oplyst, at sagerne i perioden fra den 28. april 2016 til den 2. juni 2016 beroede på principielle overvejelser om, hvilket tema og hvilke op- lysninger de pågældende skulle partshøres over. Endvidere fremgår det af skemaet, at der i alle sager er truffet afgørelse i genoptagelsessagen inden for ca. 2½ måned fra det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen besluttede at foretage en egentlig partshøring i sagerne, dvs. fra beslutningen om at genoptage sagerne den 28. april 2016. Hertil kommer, at det fremgår af skemaet, at der i ”nye” sager – dvs. sager, hvor parter-ne er ankommet til Danmark, efter de nye partshøringsprocedurer blev fastlagt den 2. juni 2016 – er truffet afgørelse i sagerne inden for ca. 1 måned. Dette skal også ses i ly-set af, at par skal indkvarteres sammen, mens deres sag bliver vurderet af Udlændinge-styrelsen, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, jf. pkt. 2.1.1 i Udlændinge-styrelsens retningslinjer af 1. juli 2016. Det fremgår desuden af Udlændingestyrelsens besvarelse til ombudsmanden af 29. juni 2016, at Udlændingestyrelsen tilstræber at træffe afgørelser hurtigt i sagerne, og at dette bl.a. indebærer, at styrelsen prioriterer sagernes behandling højt, og at der i Kontoret for - 91 - Indkvarteringsvilkår (tidligere Forsørgelseskontoret) i styrelsen er etableret et særligt team på 3 medarbejdere til behandlingen af sagerne. Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen pr. 3. november 2016 ikke har nogen verse- rende sager om adskilt indkvartering af visse asylansøgerpar.” Udlændingeministeriets notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser Den 12. december 2016 sendte Udlændingeministeriet et notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige æg- tefæller og samlevere på asylcentrene til Folketingets Ombudsmand og til Udlændinge-, Inte- grations- og Boligudvalget. Notatet havde været under udarbejdelse i Udlændingeministeriet siden maj 2016 og indholdet var løbende blevet koordineret med Udlændingestyrelsen og Ju- stitsministeriet. Af ministerens oversendelsesbrev til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget fremgår bl.a.: ”Til udvalgets orientering oversendes hermed Udlændinge - og Integrationsministeriets notat af 12. december 2016 om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentre. Notatet er samtidig sendt til Folketingets Ombudsmand. Notatet er udarbejdet i anledning af min instruks af 10. februar 2016 om indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentrene. Som det fremgår af notatet, vil par, hvor den ene eller begge er mindreårige, som den absolutte hovedregel blive adskilt i forbindelse med den indledende indkvartering, lige-som par med en stor aldersforskel ikke normalt vil kunne indkvarteres sammen. Det er som bekendt min holdning, at unge piger under 18 år ikke bør indkvarteres sam-men med voksne mænd i asylsystemet. Men som jeg tidligere har oplyst Folketinget om, skal der i et begrænset antal tilfælde under særlige omstændigheder gøres undtagelse hertil som følge af vores internationale forpligtelser. Som eksempel kan nævnes, at et par, hvor parterne er 17 og 18 år, og hvor der ikke vurderes at være tvang, efter notatet vil skulle indkvarteres sammen. Det forhold, at der i visse situationer vil skulle gøres undtagelse, så jeg gerne var ander- ledes, men det ændrer ikke ved, at udlændingemyndighederne i almindelighed vil kunne sikre separat indkvartering i de fleste tilfælde. Det gælder eksempelvis, hvis der er tale om en ung pige på 16 år, der lever i et ufrivilligt ægteskab med en ældre mand over 30 år. - 92 - Jeg skal i den forbindelse understrege, at indkvarteringsordningen fortsat vil blive admi- nistreret så restriktivt som muligt for at udnytte det retlige råderum fuldt ud med henblik på at sikre adskillelse mellem parrene i videst muligt omfang.” Af notatet fremgår bl.a.: ”1. Indledning Dette notat omhandler en række generelle fortolkningsspørgsmål vedrørende rækkevid-den af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som ophol-der sig i Danmark. Denne indkvartering forestås af Udlændingestyrelsen i samarbejde med indkvarteringsoperatørerne på asylcentrene. Notatet er udarbejdet i anledning af, at udlændinge- og integrationsministeren den 10. februar 2016 instruerede Udlændingestyrelsen om, at mindreårige under 18 år fremover ikke skulle indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever (herefter ”indkvarteringsinstruksen”). Notatet skal ses i sammenhæng med de retningslinjer, som Udlændingestyrelsen har ud- stedt til indkvarteringsoperatørerne den 1. juli 2016, for indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som ophol-der sig i Danmark. Disse retningslinjer redegør nærmere for den praktiske fremgangs-måde i forbindelse med indkvarteringen og for indkvarteringsforholdene for eventuelt adskilte ægtefæller og samlevere. 2. Generelt om indkvarteringsordningen … 2.2 Indkvarteringsordningen i hovedtræk Efter indkvarteringsinstruksen kan der ikke ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asylcentrene, hvis den ene eller begge parter er under 15 år. Det bemærkes herved, at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år. Indkvarteringsinstruksen indebærer endvidere, at udgangspunktet for indkvarteringsord- ningen er, at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asyl- centrene, hvis den ene eller begge parter er under 18 år (jf. dog pkt. 2.2 i Udlændinge- styrelsens retningslinjer vedrørende indkvartering på samme modtagecenter for uledsa-gede mindreårige i tilfælde, hvor begge ægtefæller/samlevere er mindreårige). Udlændingestyrelsen skal dog i hver enkelt sag om indkvartering af mindreårige ægte-fæller eller samlevere, hvor ingen af parterne er under 15 år, foretage en konkret vurde-ring af, hvorvidt det på baggrund af sagens samlede omstændigheder er sagligt og pro-portionalt – bl.a. ud fra hensynet til den mindreårige ægtefælle/samlever og eventuelle børn, jf. pkt. 3.3.4 – at meddele påbud om separat indkvartering. Endvidere må et sådant påbud alene opretholdes, så længe det er foreneligt med Danmarks internationale for-pligtelser. - 93 - Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være i strid med FN’s konvention om barnets rettigheder eller Den Europæiske Menneskere t- tighedskonventions artikel 8 at indkvartere parterne hver for sig – eller at opretholde en sådan indkvartering – skal myndighederne således indkvartere parret sammen. Under pkt. 3 redegøres generelt for fortolkningen af rækkevidden af Danmarks interna- tionale forpligtelser i relation til sager om indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som opholder sig i Dan-mark. …” I forbindelse med oversendelse af notatet udarbejdede Udlændingeministeriet i samarbejde med Justitsministeriet en talelinje. Af et udkast hertil fremsendt til Inger Støjberg den 8. de-cember 2016 fremgår: ”Talelinje vedr. barnebrude - Vi har nu færdiggjort arbejdet med retningslinjerne for indkvartering af par, hvor den ene er mindreårig, på vores asylcentre. - Med retningslinjerne slås det nu helt fast, at disse par, som det helt klare ud- gangspunkt vil blive adskilt i forbindelse med den indledende indkvartering, li- gesom par med en stor aldersforskel ikke vil kunne indkvarteres sammen. - Vi mener, at det i udgangspunktet er forkert, hvis unge piger under 18 år bliver indkvarteret sammen med voksne mænd. - Vi må dog også konstatere, at vores internationale forpligtelser og dermed rets- tilstanden er sådan, at vi i visse tilfælde er nødsaget til at indkvartere personer under 18 år sammen med sin ældre ægtefælle. - Det gælder fx, hvor parret er hhv. 17 og 18 år, og hvor samlivet vurderes at være frivilligt. - De internationale konventioner pålægger os dermed i disse sager en praksis, som vi gerne så anderledes, men vi vil kunne sikre en adskillelse i langt de fleste til-fælde. Det gælder altså fx i sager, hvor der er en meget stor aldersforskel. - Der skal således ikke herske tvivl om, at myndighederne i praksis vil anvende det retlige råderum fuldt ud og dermed i videst muligt omfang sikre, at der sker adskillelse af parrene” Ved mail samme dag fremkom Inger Støjberg med følgende bemærkninger til udkastet: ”1). Alle bliver da – kortere eller længere tid – skilt, når de ankommer ? 2). Jeg synes, at vi, udover eksemplet med de 17/18 årige, skal give et klart eksempel på hvor parrene skal adskilles.” - 94 - Der blev på den baggrund udarbejdet et revideret udkast, som den 9. december 2016 blev sendt til Uffe Toudal Pedersen og Inger Støjberg med bl.a. følgende bemærkninger: ”Der er nu indsat et eksempel, hvor et par med sikkerhed vil kunne adskilles (pige på 16 og mand over 30). Bemærk, at det er vurderingen, at man ikke kan skrive, at parrene altid vil kunne adskil-les i den indledende fase. Derfor står der nu, at parrene ”som den absolutte hovedregel vil blive adskilt i forbindelse med den indledende indkvarteri ng” . Jeg tror ikke, at det kan gøres skarpere. Er I begge ok med vedhæftede? For så sender jeg til JM, så snart I har givet grønt lys.” Inger Støjberg bemærkede hertil: ”Det er efter min mening bedre at undlade at skrive noget om adskillelsen ved ankoms t, end at dette står. Det her kan jeg i hvert fald ikke sige ja til.” Uffe Toudal Pedersen svarede herefter: ”Det er Ingers beslutning så ud med det. Jeg synes selv at formuleringen ikke er så då r-lig endda. Med lad det ligge.” Den endelige udgave af talelinjen blev den 11. december 2016 sendt af Uffe Toudal Pedersen til Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen, der ved mail samme dag op- summerede sagen for statsminister Lars Løkke Rasmussen: ”Da sagen om barnebrude kom op udsendte UIBM’n en pressemeddelelse, der anlagde en meget firkantet linie ift. adskillelse. Ombudsmanden gik ind i sagen og bad om at se en vejledning fra ministeriet til udlæn- dingestyrelsen om, hvordan disse sager skulle administreres. Ministeriet har nu sammen med Jum lavet en vejledning, som i morgen sendes til såvel Ombudsmanden som retsudvalget. Vejledningen indebærer, at der kan ske adskillelse i mange sager, men ikke alle, fx en 17 årig pige, der er gift med en 19 årig mand (som jeg forstår det). - 95 - UIBM’ n er noget utilfreds over, det ikke er alle tilfælde, men de to ministerier er angiveligt meget klare på det, med udgangspunkt i børnekonventionen og EMRK. Og det er selve konventionerne og ikke domspraksis, som der er udgangspunktet. Jeg har sagt, at hvis der skulle være en væsentlig kritik af konventionerne, så kunne der blive behov for drøftelse i regeringen, hvor der i den gamle regering er taget stilling til linien på konventionerne. Den omfatter domspraksis og ikke de to konventioner her. Det er der kommet nedenstående kommunikation ud af, som UIBM vil bruge i morgen. Det må endvidere forventes, at ombudsmanden vil kritisere ministeriet for bl.a. presse- meddelelsen. Minister og ministerium vil tage denne kritik til efterretning. … - Vi har nu færdiggjort arbejdet med en vejledning om indkvartering af par, hvor den ene er mindreårig, på vores asylcentre. - Vejledningen betyder, at disse par som den absolutte hovedregel vil blive adskilt i forbindelse med den indledende indkvartering. Og par med en stor aldersfor-skel vil normalt ikke kunne indkvarteres sammen. - Jeg mener, at det i udgangspunktet er forkert, hvis unge piger under 18 år bliver indkvarteret sammen med voksne mænd. - Jeg må dog også konstatere, at vores internationale forpligtelser og dermed rets- tilstanden er sådan, at vi i et begrænset antal tilfælde skal indkvartere personer under 18 år sammen med sin ældre ægtefælle. - Det gælder fx, hvor parret er hhv. 17 og 18 år, og hvor der ikke vurderes at være tvang. - De internationale konventioner pålægger os dermed i disse sager en praksis, som vi gerne så anderledes. Vi vil dog kunne sikre en adskillelse i langt de fleste … tilfælde. Det gælder fx i sager, hvor der er en stor aldersforskel. - Er der fx tale om en ung pige på 16 år, der lever i et ufrivilligt ægteskab med en ældre mand over 30 år, vil vi altså kunne skille parret ad. … - Der skal ikke herske tvivl om, at myndighederne i praksis vil skulle anvende det retlige råderum fuldt ud og dermed i videst muligt omfang sikre, at der sker ad-skil lelse af parrene.” Redegørelse fra Folketingets Ombudsmand Den 1. februar 2017 sendte Folketingets Ombudsmand et udkast til redegørelse i sagen til Ud- lændingeministeriet. Ministeriet tog redegørelsen til efterretning ved brev af 3. februar 2017. Den endelige redegørelse blev afgivet den 23. marts 2017. - 96 - Inger Støjbergs facebookopslag og TV-interview den 21. maj 2017 Den 21. maj 2017 offentliggjorde Inger Støjberg et opslag på sin facebookprofil med et link til en artikel fra TV2.dk (”Støjberg brød loven: Nu får hun massiv kritik”), hvor hun udtalte: ”Jeg er inderligt imod barnebrude, og at mindreårige piger dermed skal bo sammen med ældre mænd. Da jeg sidste år blev opmærksom på, at det rent faktisk foregik på vore asylcentre, så skred jeg straks ind. Jeg bad om at få parrene adskilt. Den beslutning blev kendt ulovlig af ombudsmanden, og jeg blev tvunget til at ændre praksis. I dag får jeg så massiv kritik fra alle de røde partier i Folketinget for mit opgør med bar- nebrude. Noget der f.eks. var tilladt da Mette Frederiksen som justitsminister havde an- svaret for området. Det er måske derfor at Socialdemokraterne er så hårde i deres kritik af mig i dag? Venstrefløjen vil have mig i samråd og sågar for en rigsret for at have grebet ind, og det er de selvfølgelig i deres gode ret til at mene. Jeg er dog stadig af den opfattelse, at barnebrude IKKE hører sig til i Danmark. Jeg me-ner ikke, at ældre mænd skal bo sammen med mindreårige piger.” Samme dag blev Inger Støjberg interviewet til DR Nyhederne. Af en transskription af inter-viewet fremgår bl.a. følgende spørgsmål og svar: ”Journalist: ”Hvordan kan det være at I vælger at sende en pressemeddelelse ud? Er det ikke normal praksis at sende en vejledning til Udlændingestyrelsen om, hvordan de nu skal gøre?” Inger Støjberg: ”Jamen man kan i virkeligheden gøre det på flere måder. Og nu faldt valget så her. Det er ikke et valg som jeg er gået meget op i om det skulle være på den ene eller den anden måde det her skulle foregå. Det vigtige for mig, det var at få kom-munikeret helt klart, hvad det er vi administrerer efter.” ” Samråd AT og AU Den 1. juni 2017 deltog Inger Støjberg i et samråd til besvarelse af samrådsspørgsmål AT og AU fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Josephine Fock (ALT). Spørgsmålene var sålydende: ”Samrådsspørgsmål AT Vil ministeren detaljeret redegøre for forløbet op til beslutningen af 10. februar 2016 om undtagelsesfrit at adskille ægtepar på asylcentre, hvor den ene ægtefælle er under 18 år, og herunder orientere om, hvilke vurderinger fra embedsmænd der forelå for mini- - 97 - steren med hensyn til, om en sådan beslutning ville stemme overens med dansk lov og Danmarks internationale forpligtelser? ” ”Samrådsspørgsmål AU Vil ministeren redegøre for sin beslutning om at fjerne en formulering fra et udkast til en pressemeddelelse om, at der ved beslutning om at adskille ægtepar, hvor den ene æg-tefælle er under 18 år, skal ske en individuel vurdering, sådan som ministeren oplyser, at hun har gjort det (der henvises til artiklen ”Ja, der gik vi for langt” , Politiken, 21. maj 2017)?” Under samrådet udtalte Inger Støjberg indledningsvist bl.a.: ”Der har været sagt og skrevet meget om forløbet op til min instruks af 10. februar 2016 om adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere. Jeg vil i dag redegøre for det forløb, der førte frem til, at min instruks blev udsendt den 10. februar. Jeg vil besvare de to samrådsspørgsmål samlet. Som man måske husker, var der i slutningen af januar 2016 i medierne oplysninger om, at der også på de danske asylcentre – ligesom i Sverige – fandtes barnebrude, der var indkvarteret med deres ældre ægtefælle. Jeg må ærligt sige, at jeg blev oprigtigt trist og bestyrtet over oplysningerne. Det er imod alt, hvad jeg står for: Unge kvinder skal have frihed til at leve deres liv, som de ønsker og vælge den ægtefælle, de ønsker. Min første reaktion var, at i Danmark be-stemmer kvinder og mænd over deres eget liv. Dét ønskede jeg klart og tydeligt at markere. For den samme valgfrihed gælder jo ikke nødvendigvis i det land, de kommer fra. Jeg var derfor også meget optaget af at sikre, at indkvarteringen i asylsystemet, som jeg i sidste ende har ansvaret for, ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i et ægteskab eller samliv, som den unge ikke selv ønsker. Jeg ville for alt i verden undgå, at myndigheder, som jeg er ansvarlig for, bidrager til at fastholde unge kvinder i et ufrivilligt ægteskab i den tid, hvor parterne opholder sig i asylsystemet. Min holdning var, at jeg i sidste ende havde ansvaret for og så at sige trådte i forældre-nes sted over for de her piger, lidt som skoleforstanderen, når unge er på efterskole. Og derfor var jeg optaget af at sikre, at vi ikke risikerede at stå i en situation, hvor dan-ske myndigheder uforvarende kan komme til at bidrage til at udhule kvinders selvbe-stemmelse. - 98 - Mit mål var at beskytte de her piger alt det, vi kunne, og at sikre de unge en form for ”pusterum” ved ankomsten til Danmark, hvor de kan få lejlig hed til at overveje deres si- tuation og tage stilling til, om ægteskabet eller samlivet faktisk er frivilligt. Og pusterummet skulle sikre, at valget blevet taget under indtryk af, at nu er de her i Danmark, og her gælder vores normer og rettigheder ved separation eller skilsmisse. Min klare holdning var derfor, at mindreårige asylansøgere skulle indkvarteres adskilt fra deres eventuelle ægtefælle eller samlever. Og det er stadig min holdning i dag. Som jeg har tilkendegivet ved flere lejligheder, har sagen om indkvarteringen af barne- brude været genstand for mange drøftelser i ministeriet. Ministeriets overvejelser tog afsæt i flere hensyn: - På den ene side skulle indkvarteringsordningen varetage hensynet til barnets tarv – i denne sammenhæng hensynet til den mindreårige ægtefælle eller samlever – og til beskyttelsen af de retlige normer for samlivsforhold, som gælder i Dan-mark. - På den anden side skulle indkvarteringsordningen ikke gøre usaglige eller ufor- holdsmæssige indgreb i familielivet, ligesom ordningen også skulle varetage hensynet til barnets tarv i forhold til parrets eventuelle børn. Overvejelserne tog endvidere afsæt i, at der er overladt udlændingemyndighederne rela-tivt vide rammer i forbindelse med indkvarteringen af asylansøgere. Sagt på en anden måde var der hensyn til både familielivet og til barnets tarv, og det stod over for det ønske, jeg havde om at beskytte pigerne, så de kunne få et pusterum og plads til at vælge selv. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg internt i ministeriet meget klart gav udtryk for, at jeg ønskede en så restriktiv linje som overhovedet muligt. Jeg ønskede, at alle par blev skilt ad og indkvarteret så langt fra hinanden som muligt, ja gerne med den ene i Gedser, og den anden i Skagen. Det affødte en del diskussion om, hvor langt man kunne gå. Vurderingen i ministeriet var, at der i et antal tilfælde under særlige omstændigheder skulle gøres undtagelse til en separat indkvartering. Det skyldes hensynet til vores inter-nationale forpligtelser. Og det var derfor en forudsætning, at Udlændingestyrelsen skulle administrere ordnin-gen i overensstemmelse med dansk ret, herunder vores internationale forpligtelser. Dette fremgik af de udkast til pressemeddelelser, som jeg fik forelagt, og som indeholdt et forbehold, og af de drøftelser om den generelle indkvarteringsordning, som fandt sted med ministeriets jurister. - 99 - Et af udvalgsspørgsmålene stillet forud for dagens samråd går på, om jeg vil udlevere en intern e-mail af 9. februar 2016, som er omtalt i Politiken. Af principielle grunde vil jeg ikke udlevere de interne e-mails, der sendes den 9. februar 2016 i denne sag. Det skyldes hensynet til ministeriets interne beslutningsproces. Det er fast praksis og en del af rammerne for den måde, en regering arbejder på – det gælder for både tidligere regeringer, den nuværende og for fremtidige. Som regering har man brug for at have et fortroligt rum for meningsdannelse og politikudvikling. Og så vil jeg gerne sige, sådan helt principielt, at det kan jo ikke være sådan, at fordi en avis skriver nogle forkerte ting, så skal man som ministerier og myndigheder forpligtes til at lægge alle mulige ting frem. Politikens chefredaktør har i presselogen på TV2 News sidste søndag jo indrømmet, at Politikens dækning af den her jo nu meget berøm-te mail alene baserer sig på de rene gætterier, og at ingen på Politiken har set eller læst denne mail. Jeg tror faktisk, det var Jakob Engel-Schmidt, der beskrev det sådan, at det var et me- dieetisk trafikuheld i slowmotion. Jeg vil bare sige, at Politiken jo altså selv må stå på mål for deres dækning af den her sag, og det må de jo så gøre i fremtiden. Men altså det kan ikke være sådan, at et medie kan pålægge nogen selv at skulle fremlægge ting, der afgør ens uskyld. Sådan kan det ikke være. Men det er for mig at se også uinteressant, i og med at jeg i dag klart redegør for den rådgivning, som jeg fik af ministeriet. Jeg har i øvrigt flere gange i løbet af 2016 oplyst Folketinget om ordningen, og at der skal gøres undtagelser. Det skete bl.a. på et samråd den 15. marts 2016. Som ét eksem-pel nævnte jeg i mit svar det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med det, man før i tiden kaldte et kongebrev. Og jeg har også orienteret ombudsmanden om denne forudsætning. Det skete første gang ved ministeriets brev af 4. maj 2016 til ombudsmanden. Det indgår også i ombuds-mandens redegørelse. Det vil jeg vende tilbage til. Det forhold, at der i visse situationer vil skulle gøres undtagelse, havde jeg ærligt talt gerne set var anderledes. På den baggrund var det afgørende for mig, at den pressemeddelelse, som jeg udsendte i februar sidste år, indeholdt en klar politisk tilkendegivelse fra mig om den generelle, fremtidige indkvarteringsordning. Jeg har det nu engang bedst med at sige tingene lige ud. Derfor valgte jeg at beskrive den generelle indkvarteringsordning i pressemeddelelsen, så det politiske signal til omverdenen stod helt klart. - 100 - Da pressemeddelelsen blev udsendt, var den således en politisk tilkendegivelse. Som tidligere oplyst var det mig selv, der ændrede pressemeddelelsen. Det er der i sig selv intet odiøst i. Jeg ændrer en masse pressemeddelelser. Og som jeg tidligere har oplyst, var det også mig selv, som tog forbeholdet ud af presse- meddelelsen. Det gjorde jeg, fordi jeg ønskede at give et klart og tydeligt politisk bud-skab, og fordi jeg ønskede at sende et klart budskab til de unge piger på asylcentrene og til de kræfter, som fastholder de unge piger i en kultur uden selvbestemmelse. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad det konkret er, ombudsmanden vurderer som ulovligt. Nemlig den kategoriske og undtagelsesfrie ordlyd af min pressemeddelelse. Når pressemeddelelsen efterfølgende fik karakter af en instruks, skyldes det, at der ikke i umiddelbar forlængelse af pressemeddelelsen blev sendt en egentlig skriftlig instruks til Udlændingestyrelsen, som beskrev de undtagelser, der skulle gøres. Det vil også sige, at på det tidspunkt, hvor vi sad og arbejdede med pressemeddelelsen, har dokumentet ikke haft karakter af en instruks. Derfor blev der heller ikke foretaget en juridisk vurdering af, om pressemeddelelsen ef-ter sin ordlyd ville være ulovlig, hvis den efterfølgende skulle læses som en instruks over for Udlændingestyrelsen. Sådan en vurdering lå der altså ikke på mit bord. Og derfor har jeg ikke forud for udsendelsen af pressemeddelelsen drøftet med mine embedsmænd, om selve det, at jeg udsendte en pressemeddelelse, der indeholdt min po- litiske tilkendegivelse, ville være ulovligt, når jeg tog undtagelsen ud af ordlyden. Rådgivningen af mig fra mine embedsmænd gik alene på, at der i indkvarteringsordnin-gen skulle være en undtagelsesmulighed i særlige tilfælde. I forhold til Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsordningen gælder, at styrelsen hele tiden har administreret den i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser. Det har de hele tiden. Som et resultat af den administration har Udlændingestyrelsen i 6 sager på intet tids-punkt adskilt parret. Også dette indgår i ombudsmandens vurdering af sagsforløbet. Pressemeddelelsen blev ikke umiddelbart efter den 10. februar 2016 fulgt op af andre skriftlige instrukser til Udlændingestyrelsen. Derfor blev min pressemeddelelse den eneste skriftlige instruks på dette tidspunkt til Udlændingestyrelsen. I sin kategoriske og undtagelsesfri form var den ifølge ombudsmanden ulovlig, og det har jeg taget til efterretning. - 101 - Det fremgår også af ministeriets svar af 3. februar 2017 på ombudsmandens foreløbige redegørelse. Når pressemeddelelsen efterfølgende vurderes ulovlig, skyldes det – som sagt –, at den ikke på et tidligt tidspunkt blev fulgt af en egentlig skriftlig instruks til Udlændingesty-relsen. Når jeg så har taget ombudsmandens kritik til efterretning, betyder det også, at vi umid- delbart i forlængelse af udsendelsen af pressemeddelelsen skulle have fulgt op med en egentlig skriftlig instruks, der indeholdt de nødvendige forbehold. Det skulle vi. Det vil jeg gerne tage på mig. Det burde vi have gjort anderledes. Nu vender jeg mig så væk fra selve pressemeddelelsen – eller min generelle instruks, om man vil – et øjeblik for at fokusere på sagsforløbet efter den 10. februar 2016. Spørgsmålet er, om Folketinget først nu er blevet bekendt med, at der skal gøres undta-gelse i særlige tilfælde. Det kan man næsten få indtrykket af, når man læser Politikens artikler. Men jeg vil erindre om, at jeg flere gange efter den 10. februar 2016 har orienteret Fol- ketinget om, at der i særlige tilfælde skulle gøres undtagelse fra udgangspunktet om se-parat indkvartering, uanset beskrivelsen af den generelle indkvarteringsordning i min in-struks. At der ikke er tale om en undtagelsesfri ordning nævnte jeg blandt andet flere gange i mit svar under behandlingen af samråd Z den 15. marts 2016. Som ét eksempel nævnte jeg i mit svar det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med det, man før i tiden kaldte et kongebrev. Det følger af mit svar, at der er tale om ét eksempel, og at der således vil kunne være flere eksempler. Mit talepapir fra samrådet er oversendt til Folketinget. Jeg har også redegjort for sagen i besvarelsen af en række Folketingsspørgsmål. I mit svar af 9. marts 2016 på spørgsmål 302 stillet af Udlændinge- og Integrationsud-valget redegør jeg først for den generelle indkvarteringsordning. Herefter fremgår det af svaret, at Udlændingestyrelsen var i færd med, og nu citerer jeg, ”at omsætte min gene -rel le instruks i retningslinjer, der skal anvendes i de konkrete sager” . At der skulle ud -sendes retningslinjer for anvendelse i de konkrete sager afspejler, at den generelle in-struks ikke var udtømmende. Jeg skal være den første til at sige, at det kunne have været formuleret klarere. At der skal gøres undtagelse i særlige tilfælde er også anført bl.a. i mit svar af 9. maj 2016 på spørgsmål 513 stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget. Og at der skal gøres undtagelse i særlige tilfælde fremgår også af ministeriets notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i disse sager, som er sendt til Fol- ketinget den 12. december 2016. - 102 - Senest har jeg redegjort for dette under behandlingen af beslutningsforslag B 38 den 7. februar i år. Jeg har altså flere gange over for Folketinget tilkendegivet, at der skal gøres undtagelse fra udgangspunktet om separat indkvartering i særlige tilfælde. Desuden blev det over for Udlændingestyrelsen i en e-mail den 18. marts 2016 præcise-ret, at indkvarteringen skal ske på en sådan måde, at dette ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt. Læser man ombudsmandens endelige redegørelse af 23. marts 2017 om sagen, fremgår det da også, at ombudsmanden er opmærksom på, at det samtidig med udsendelsen af min instruks blev antaget, at der skulle gøres undtagelse i særlige tilfælde. Ombudsmanden lægger således til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis. Lad mig runde af. For at sige det klokkeklart: Jeg har ikke ændret mit syn på barnebrude, hvor ned til 15-årige piger med eller mod deres vilje giftes med ældre mænd, selvom de måske ikke er meget ældre end 18 år. Og jeg siger også klart, at der er ting i dette forløb, som kunne være håndteret bedre. Og det vil jeg gerne tage på mig, som jeg allerede har sagt. Mit klare politiske mål var at sikre de unge en form for ”pusterum” ved ankomsten til Danmark, hvor de kunne få lejlighed til at overveje deres situation og tage stilling til, om de fortsat ønsker at bo sammen med deres ægtefælle eller samlever. Og derfor er det afslutningsvist også vigtigt for mig at fremhæve følgende pointer: Der er tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen aldrig har skilt parrene ad. Der er tilfælde, hvor styrelsen har skilt parrene ad. Og nok så vigtigt, så har den unge kvinde i 4 af de sager, hvor styrelsen har skilt parrene ad, bagefter selv valgt at forblive adskilt fra sin mand. Her er vi så ved det, der er sagens absolutte kerne for mig, nemlig hensynet til pigerne, deres liv og deres fremtid. Og det faktum, at vi i statsfinansierede asylcentre var på vej til at fastholde dem i det, der for mig er et middelalderligt familiemønster. Men nu var det altså Danmark, de kom til. Og her er piger og drenge – kvinder og mænd – lige meget værd. - 103 - Og derfor glæder jeg mig over, at kvinderne har fået muligheden for at få et pusterum, og at vi nu kan se, at det pusterum, adskillelsen fra deres mænd, har medført, at 4 piger har bedt om ikke at komme tilbage til den mand, som de var blevet gift med eller var samlevende med. Så med andre ord, så var der efter min mening god grund til at foreta-ge beskyttelsen af de her piger. Og så vil jeg godt lige her til sidst tilføje, at det kan godt være, at nogle af de her piger var 17 år, da de kom til Danmark med deres ægtefælle, og at deres ægtefæller var i 20’e rne, men vi ved også, at nogle af dem fik deres første barn som 14 årig. Det synes jeg I skulle tage at overveje.” På et spørgsmål fra Nicolai Wammen (S) udtalte Inger Støjberg bl.a.: ”… Altså sagt uden at være polemisk, så vil jeg sige, nu har jeg jo været til stede under det her forløb, det har Jørgen Grønnegård Christensen jo ikke, så derfor så må noget af det jo nødvendigvis også være på antagelser fra hans side. Og derfor, så kan jeg jo hel-ler ikke gå ind og kommenterer på hans overvejelser, det, tror jeg, er rimelig selvsagt. Men altså jeg kan sige, at jeg har jo ikke lagt skjul på, at der har været grundige drøftel-ser, så er det mildt sagt. Der har været diskussioner i ministeriet om indkvarteringsord-ningen. Altså, hvordan skulle det her foregå. Og jeg har også før givet det eksempel, at på et tidspunkt, der foreslår jeg, at adskillelsen skal se, så den ene part skal bo i Gedser, og den anden på Skagen. Og det får jeg så at vide, det er simpelthen for langt at gå, det kan man ikke. Men okay, så må man jo rette ind. Og det er jo sådan, politiske diskussi-oner foregår. Det tror jeg i hvert fald også godt du ved som minister ..., at man har den her type diskussioner i ministeriet, for ellers så agerer man jo heller ikke som politiker. Og jeg har haft et meget stort ønske om at få adskilt parrene. Så derfor, så har der været grundige drøftelser om indkvarteringsordningen, men jo ikke om pressemeddelelsen, og om, om ordlyden var ulovlig. Der foreligger ikke en advarsel. Og det er jo også præcis dét – altså jeg synes jo sådan set også, at det er lidt vigtigt at holde sig for øje, at vi har en ombudsmand, som har haft adgang til alle dokumenter, også dét, man kunne kalde for den famøse mail, den har ombudsmanden også haft i sin hånd, så han ved jo, kan man sige, mere end i hvert fald andre, der står og kommenterer på det her på sidelinjen – han ved langt, langt mere. Og han konkluderer jo, at det jo på intet tidspunkt har været intentionen fra Udlændingestyrelsen at udføre ... iværksætte en ulovlig praksis. Så jeg synes rent faktisk – og det er sådan sagt helt uden polemik på nogen som helst måde, jeg synes sådan set, at det er fair nok at lægge ombudsmandens endelige redegørelse til grund.” Besvarelse af spørgsmål nr. 904 Den 21. juni 2017 besvarede Inger Støjberg følgende spørgsmål nr. 904, som var stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock (ALT) den 15. juni 2017: - 104 - ”Er det korrekt, når Udlændingestyrelsen i sin udtalelse til Folketingets Ombudsmand den 28. april 2016 skriver: ”Udlændingestyrelsen modtog samtidig med udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge-, Integra- tions- og Boligministeriet om administrativt at effektuere i overensstemmelse med ind- holdet af pressemeddelelsen. Instruksen betød således, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever, og at dette skulle gælde uanset om parret måtte have fællesbørn. Instruksen betød også, at der straks skul-le ske adskillelse i de aktuelle sager, hvor en mindreårig allerede var indkvarteret sam-men med en ældre ægtefælle eller samlever.” (UUI alm. del – bilag 152, side 23)? ” Af svaret fremgår: ”Ja, det er korrekt. Der henvises i øvrigt til Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016 til Folketin-gets Ombudsmand, som var vedlagt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets ud-talelse af 4. maj 2016 til ombudsmanden, jf. Folketingets Ombudsmands endelige rede-gørelse af 23. marts 2017 (UUI alm. del – bilag 152). Jeg vil i øvrigt redegøre for forløbet efter udsendelsen af min generelle indkvarterings- instruks af 10. februar 2016 ved min besvarelse af samrådsspørgsmål AW og AY (UUI alm. del) den 23. juni 2017.” Samråd AW-AZ Den 23. juni 2017 deltog Inger Støjberg i et samråd til besvarelse af samrådsspørgsmål AW, AX, AY og AZ fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock (ALT). Spørgsmålene var sålydende: ”Samrådsspørgsmål AW Vil ministeren detaljeret redegøre for forløbet efter at ministeren fjernede formuleringen om at foretage en konkret vurdering i pressemeddelelsen af 10. februar 2016, herunder orientere om hvordan det gik til at pressemeddelelsen fik karakter af en instruks på mi-nisterens ressortområde, hvornår i forløbet det går op for ministeren at pressemeddelel-sen har fået karakter af en instruks, hvorvidt ministeren efterfølgende af sit embedsværk blev gjort opmærksom på at instruksen i sit indhold var ulovlig, om ministeren blev vej-ledt om ikke at lade pressemeddelelsen blive fulgt op med en instruks, og om ministeren efterfølgende fulgte op og lod sig orientere om Udlændingestyrelsens håndtering af de konkrete sager?” ”Samrådsspørgsmål AY Vil ministeren redegøre for forløbet i Udlændingestyrelsen efter modtagelsen af den undtagelsesfrie instruks, herunder hvorvidt der ved modtagelsen i Udlændingestyrelsen opstår bekymring omkring lovligheden af instruksen, hvorvidt der iværksættes tiltag med henblik på at foretage en undtagelsesfri adskillelse i sagerne, samt hvornår man i Udlændingestyrelsen bliver opmærksom på, at instruksen er ulovlig i sit indhold, og hvornår man ophører med at administrere i overensstemmelse med instruksen? ” - 105 - ”Samrådsspørgsmål AX Vil ministeren redegøre for, om det var i overensstemmelse med ministerens sandheds-pligt at fjerne formuleringen om at foretage en individuel vurdering i pressemeddelelsen af 10. februar 2016? ” ”Samrådsspørgsmål AZ Vil ministeren i samtlige de tilfælde, hvor hun siden 10. februar 2016 har besvaret spørgsmål fra Folketinget om adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samleven-de asylansøgere, redegøre for, hvordan hvert enkelt svar harmonerer med ministerens forklaring under samrådet 1. juni 2017 om, at det gennem hele forløbet har været en for- udsætning og en del af ministerens instruks, at alle par skulle vurderes konkret og indi- viduelt, og at praksis skulle stemme overens med dansk ret og Danmarks internationale forpligtelser? ” Under samrådet udtalte Inger Støjberg bl.a.: ”Så lad mig lige her i første omgang samle op. For det første: På det tidspunkt, hvor vi sad og arbejdede med pressemeddelelsen, havde dokumentet ikke karakter af en instruks, og derfor blev der ikke foretaget en juridisk vurdering af, om pressemeddelelsen efter sin ordlyd ville være ulovlig, hvis den efter- følgende skulle læses som en instruks. Derfor har jeg ikke forud for udsendelsen af pressemeddelelsen drøftet med mine embedsmænd om selve det, at jeg udsendte pres- semeddelelsen, der indeholdt min politiske tilkendegivelse, ville være ulovligt, når jeg tog undtagelsen ud af ordlyden. For det andet: Når Ombudsmanden efterfølgende vurderer, at pressemeddelelsen efter sit indhold var ulovlig, skyldes det, at den ikke på et tidligt tidspunkt blev fulgt op af en egentlig skriftlig instruks til Udlændingestyrelsen. For det tredje: Når jeg har taget Ombudsmandens kritik til efterretning, betyder det og-så, at vi umiddelbart i forlængelse af udsendelsen af pressemeddelelsen skulle have fulgt op med en egentlig skriftlig instruks, der indeholdt de nødvendige forbehold. Disse tre pointer fremhævede jeg på samrådet den 1. juni, og det er selvfølgelig også mit svar i dag. Men jeg medgiver jo også – det sagde jeg også den 1. juni – at kommu- nikationen til Udlændingestyrelsen ikke har været stringent. I forlængelse af dette så er det vigtigt for mig at gøre en ting meget klart, som jeg tror at kritikerne i det her forløb har overset. Centralt i den her sag står Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsordningen og spørgsmålet om, hvad jeg var bekendt med i forhold til Udlændingestyrelsens administration efter udsendelsen af pressemed-delelsen. Jeg kan helt klart sige, at Udlændingestyrelsen foretog en individuel vurde-ring. Med andre ord så blev der foretaget en vurdering af den enkelte sags omstændig-heder. Det ved jeg, fordi jeg jo fulgte opfølgningen i sagen. - 106 - Som jeg har sagt, så gav jeg internt i ministeriet meget klart udtryk for, at jeg ønskede en så restriktiv linje som overhovedet muligt. Derfor bad jeg tidligt i forløbet om at bli-ve orienteret om implementeringen af den nye ordning, og jeg var af naturlige grunde særlig interesseret i de sager, hvor Udlændingestyrelsen ikke havde adskilt parrene. Det betyder, at jeg blev bekendt med, at styrelsen foretog en vurdering af hver enkelt sags omstændigheder. Og derfor ved jeg jo også, og det ved I jo så også fra Ombudsmandens rapport, at der var seks par, der aldrig blev adskilt, hvilket jo som nævnt også fremgår af Ombudsmandens rapport, og som jeg jo også allerede sagde på samrådet den 1. juni. Så er der stillet spørgsmål til, om jeg vil redegøre for forløbet i Udlændingestyrelsen ef-ter modtagelsen af instruksen. Jeg har selvfølgelig bedt Udlændingestyrelsen om et bi-drag til besvarelsen af det spørgsmål, og mit svar bliver derfor også lidt specielt, fordi jeg gerne vil læse styrelsens bidrag op i sin fulde ordlyd. Det synes jeg er det rigtigste at gøre i den her sag. Udlændingestyrelsen har om forløbet efter udsendelsen af presse-meddelelsen oplyst følgende, og nu læser jeg så op: Den 10. februar 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemedde- lelse om, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægte- fælle eller samlever. Udlændingestyrelsen modtog umiddelbart efter udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge- og Inte- grationsministeriet om administrativt at effektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelelsen. Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede desuden Udlæn- dingestyrelsen om straks at orientere indkvarteringsoperatørerne om de nye retningslin-jer. Indkvarteringsoperatørerne blev derfor den 10. februar 2016 orienteret om de nye retningslinjer. Udlændingestyrelsen orienterede om, at de nye retningslinjer betød, at ingen mindreåri-ge fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever, uanset om der var fælles børn, og at der skulle ske adskillelse i samtlige sager, hvor en mindre-årig var indkvarteret sammen med en ældre ægtefælle eller samlever. Udlændingestyrel-sen bad samtidig om at blive orienteret, hvis operatørerne blev opmærksomme på par, der var omfattet af Udlændinge- og Integrationsministeriets instruks. Det var Udlændin-gestyrelsen, der i hver enkelt sag efterfølgende skulle beslutte, om der skulle ske en se-parat indkvartering. Det var altså ikke operatørerne, der skulle træffe denne beslutning. Der blev ikke den 10. februar 2016 truffet beslutning om separat indkvartering. Udlæn- dingestyrelsen orienterede den 10. februar 2016 alene indkvarteringsoperatørerne om nye retningslinjer. Den 10. februar 2016 var det Udlændingestyrelsens vurdering, at det ville rejse spørgsmål i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, hvis der skulle etableres en ordning, hvorefter mindreårige over 15 år uden mulighed for, at der kunne gøres en undtagelse, skulle indkvarteres adskilt fra deres ægtefælle eller samlever. Disse spørgsmål blev rejst af Udlændingestyrelsen over for Udlændinge- og Integrati- onsministeriet, og spørgsmålene blev som følge heraf i de kommende dage og uger lø-bende drøftet mellem Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændinge- og Integrationsministeriet tilkendegav i forbindelse med disse drøftelser, at styrelsen kunne forelægge konkrete problemstillinger for departementet, hvis styrel-sen i relation til de konkrete sager ønskede departementets vurdering af foreneligheden med Danmarks internationale forpligtelser. Efter anmodning fra Udlændinge- og Inte- - 107 - grationsministeriet orienterede Udlændingestyrelsen løbende ministeriet om status ved- rørende adskillelse af parrene i de konkrete sager. Citat slut. I forhold til spørgsmålet om, hvordan Udlændingestyrelsen rent faktisk har administre-ret ordningen, har Udlændingestyrelsen oplyst følgende, og nu læser jeg så op igen: Udlændingestyrelsen har på intet tidspunkt administreret ordningen på en sådan måde, at der ikke kunne gøres undtagelser fra instruksen. Udlændingestyrelsen har i alle sager foretaget en konkret og individuel vurdering af, om der skulle ske en separat indkvarte-ring. Udlændingestyrelsens har under hele forløbet siden den 10. februar 2016 admini-streret ordningen vedrørende indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentre under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser. Beslutningerne om, hvorvidt der skulle ske adskillelse i de konkrete sager, blev truffet, efterhånden som Udlændingestyrelsen foretog en gennemgang af sagerne. De første par blev adskilt den 16. februar 2016, dvs. 6 dage efter Udlændinge- og Integrationsministe- riets pressemeddelelse af 10. februar 2016. Den 18. februar 2016 anmodede Udlændin- gestyrelsen operatørerne om følgende oplysninger: Der blev bl.a. indhentet oplysninger om eventuelle fælles børn, graviditet, familiemedlemmer, som også opholdt sig i Dan-mark, operatørernes vurdering af eventuelle behov for foranstaltninger m.v. Par med fælles børn blev samtidig bedt om at tage stilling til, hvilken forælder der skulle ind-kvarteres sammen med fællesbørnene. Udlændingestyrelsen anmodede endelig operatø-rerne om oplysninger om, hvorvidt familier var velfungerende, herunder om der var be-kymring for parternes eventuelle børns trivsel, og hvordan det vurderedes, at familien ville fungere efter en adskillelse af parret, samt om oplysninger om, hvorvidt der var øv-rige forhold, som styrelsen burde være opmærksom på. Oplysningerne indgik bl.a. i vurderingen af, om der skulle ske adskillelse. I forbindelse med gennemgangen af oplysningerne i sagerne identificerede Udlændinge- styrelsen fem sager, hvor Udlændingestyrelsen ikke indkvarterede parrene separat, idet det var styrelsens vurdering, at separat indkvartering ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Disse sager blev i starten af marts forelagt Udlændinge- og Integrationsministeriet med henblik på departementets tilkendegivelse af forståelsen af de retlige rammer, herunder rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser. Citat slut. I forhold til spørgsmålet, om Udlændingestyrelsen har foretaget partshøringer i de om-talte sager, så har Udlændingestyrelsen oplyst følgende, og nu læser jeg altså igen op: I forelæggelsen af instruksen drøftede Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integra- tionsministeriet spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om faktisk forvaltningsvirksom-hed, når styrelsen beslutter at indkvartere et par separat, eller om der er tale om en afgø-relse i forvaltningslovens forstand. Udlændingelovens bestemmelser om indkvartering betyder, at en beslutning om at flytte en asylsøger fra et asylcenter til et andet er såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed. Det medfører bl.a., at der ikke efter forvaltningsloven skal ske partshøring i sagerne, og at der ikke skal træffes afgørelse i sagerne. Sådan er det også, hver gang en asylansøger flyttes, fordi f.eks. et asylcenter lukkes. Hvis en asylansøger ikke efterkommer en beslutning om at flytte, kan Udlændingesty-relsen give asylsøgeren et såkaldt flyttepåbud. Flyttepåbuddet er en afgørelse i forvalt- - 108 - ningslovens forstand. Det betyder bl.a., at reglerne om partshøring herefter gælder, og at der skal træffes en afgørelse i sagen. Indtil april 2016 blev sagerne behandlet som alle andre sager om indkvartering af asyl- ansøgere, altså som faktisk forvaltningsvirksomhed. I de sager, hvor Udlændingestyrel-sens beslutning om flytning blev fulgt, blev der ikke truffet en afgørelse herom i forvalt- ningslovens forstand, og der blev derfor ikke foretaget partshøring, ligesom der ikke blev givet en begrundelse. Det ændrer dog ikke på, at der blev administreret således, at der blev foretaget en konkret og individuel vurdering af, om det var foreneligt med Dan-marks internationale forpligtelser at adskille parrene. Den 28. april 2016 besluttede Udlændingestyrelsen at genoptage de konkrete sager om adskilt indkvartering. Udlændingestyrelsen besluttede, at der skulle træffes en egentlig afgørelse i alle sager. Og baggrunden for genoptagelsen af sagerne var ikke en vurde-ring af, om styrelsens beslutning om separat indkvartering var i strid med Danmarks in- ternationale forpligtelser, den var derimod at sikre, at sagerne bliver behandlet som af- gørelsessager på grund af den indgribende karakter for de involverede par, og at parter-ne derfor også fik lejlighed til at komme med deres bemærkninger til adskillelsen. Citat slut. Det vil sige, at hele spørgsmålet om partshøringer er udtryk for juridiske overvejelser om, hvorvidt beslutningen om at adskille parrene var af så indgribende karakter, at der var tale om en afgørelse, hvor parterne skulle have lejlighed til at komme med deres be-mærkninger, inden afgørelsen blev truffet. Jeg vil gerne sige meget klart, at det var juri-diske overvejelser, som jo foregik imellem Udlændingestyrelsen og departementet, og det var ikke juridiske overvejelser, som jeg var inde over. Jeg bliver først gjort bekendt med emnet, efter at det er besluttet, at der skal træffes afgørelse i alle sager, hvorfor der jo så også skal gennemføres partshøringer. Jeg har også noteret mig, at der flere steder har bredt sig den opfattelse, at Udlændinge- styrelsen skulle have omgjort de første sager om adskillelse, fordi de var forkerte. Ud- lændingestyrelsen har hertil oplyst følgende, og jeg læser så op igen: Ordningen indebærer, at parrene indkvarteres hver for sig, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Den separate indkvartering opretholdes kun så længe, det er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser. At et par først bliver skilt ad og senere får mulighed for at blive indkvarteret sammen, er derfor ikke et ud-tryk for, at det var forkert at indkvartere parret hver for sig i første omgang. Det er der-imod udtryk for, at varigheden indgår i vurderingen af, hvor længe en separat indkvarte-ring kan opretholdes og samtidig være i overensstemmelse med Danmarks internationa-le forpligtelser. Citat slut. Så vidt Udlændingestyrelsens eget bidrag om forløbet i Udlændingestyrelsen efter ud- sendelsen af min generelle indkvarteringsordning. Som Udlændingestyrelsen selv har redegjort for, har styrelsen under hele forløbet administreret ordningen under hensynta-gen til Danmarks internationale forpligtelser. Jeg kan i øvrigt henvise til de skriftlige udvalgsspørgsmål, som er besvaret, bl.a. med bidrag fra Udlændingestyrelsen. Som sagt anerkender jeg, at forløbet kan kritiseres, og jeg står ved, at den samlede kom- munikation fra departementet til Udlændingestyrelsen om ordningens indhold har været - 109 - mangelfuld. Det sagde jeg også allerede den 1. juni på samrådet, og derfor har jeg også taget Ombudsmandens alvorlige kritik til efterretning. Det gælder for det første kritik-ken af selve indholdet af instruksen, og det gælder også Ombudsmandens kritik om, at pressemeddelelsen med det kategoriske og undtagelsesfri indhold og kommunikationen i øvrigt til Udlændingestyrelsen medførte en betydelig risiko for forkerte afgørelser. Så spørges der i samråd AX, om det var i overensstemmelse med min sandhedspligt som minister at fjerne formuleringen om at foretage en individuel vurdering i presse- meddelelsen af 10. februar 2016. Det er klart, at en ministers sandhedspligt også omfat-ter udsendelsen af en pressemeddelelse. Samtidig tror jeg også, at alle er enige om, at ministres pressemeddelelser også er et politisk redskab, og at der derfor ikke gælder de samme krav om en udtømmelig retlig gennemgang af et givent anliggende, som tilfæl-det er i eksempelvis svar på spørgsmål fra et af udvalgene i Folketinget. Men naturligvis skal pressemeddelelsens indhold ligge inden for rammerne af sandhedspligten. Det vil være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilke krav der stilles til en presse-meddelelse, for at sandhedspligten kan siges at være opfyldt. Heri indgår bl.a. hensynet til at kommunikere et klart og tydeligt signal. Det er den afvejning, der bliver foretaget. Som jeg også tidligere har oplyst, var det mig selv, som tog forbeholdet ud af presse- meddelelsen. Ingen betvivler vel min eller andre ministres ret til at anvende pressemed- delelser med det sigte, uanset om man så deler min politiske holdning i den her sag eller ej. Men uanset mit politiske sigte med pressemeddelelsen skulle vi, som jeg også har tilkendegivet tidligere, under alle omstændigheder umiddelbart i forlængelse af udsen- delsen af pressemeddelelsen have fulgt op med en egentlig skriftlig instruks med de nødvendige forbehold, og det sagde jeg som sagt også allerede på samrådet den 1. juni. Endelig beder udvalget mig om at redegøre for, om mine svar siden instruksen af 10. februar 2016 på Folketingets spørgsmål om adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere i alle tilfælde harmonerer med forudsætningen om en in-dividuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, og at praksis skulle stemme overens med dansk ret og Danmarks internationale forpligtelser. Til brug for svaret er der foretaget en gennemgang af de spørgsmål, der er stillet om denne sag siden den 10. februar 2016, og mine svar. Efter ministeriets opgørelse er der stillet i alt godt 40 spørgsmål med det her indhold, og jeg vil ikke redegøre i detaljer for hvert enkelt svar til Folketinget, det er rammerne for et samråd simpelt hen ikke til, men jeg vil naturligvis svare på det som skriftlige spørgsmål, hvis der skulle være behov for det. Det må I så sende over efterføl-gende, hvis I mener det. Generelt vil jeg sige, at der i alle svar, der er givet efter samråd Z den 15. marts 2016, udtrykkeligt henvises til, at instruksen om adskilt indkvartering er et udgangspunkt, og at det således kan komme på tale at gøre undtagelse i særlige tilfælde. Forud for samråd Z svarer jeg på to spørgsmål til Folketinget om det her emne. Mit første svar af 24. februar 2016 er et svar på et § 20-spørgsmål. Spørgsmålet lyder, om jeg er tilfreds med hjælpen til de såkaldte barnebrude, og om man gør nok for at op-søge og hjælpe dem. Som enhver vil være klar over, synes jeg ikke, at man havde gjort nok, og i svaret redegør jeg derfor bl.a. for det, for det, jeg har sat i værk, og for min po-litiske holdning. Det betyder også, at jeg gentager ordlyden af min pressemeddelelse af 10. februar 2016. I lyset af Ombudsmandens redegørelse vil jeg medgive, at svaret på - 110 - det her punkt kunne have været mere præcist, da der jo ikke er svaret juridisk … eller udtømmende. Mit andet svar forud for samråd Z er i et svar af 9. marts 2016 på et udvalgsspørgsmål. Spørgsmålet er bl.a., om jeg vil udarbejde nye retningslinjer på området, der respekterer dansk kultur og dansk lovgivning. I mit svar redegør jeg først for min generelle indkvar- teringsinstruks, hvorefter ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet kan indkvarteres sammen med deres ægtefælle eller samlever, og derefter fremgår det – og nu citerer jeg – at jeg har forstået, at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle in-struks i retningslinjer, der skal anvendes i de konkrete sager. Citat slut. At styrelsen skulle omsætte den generelle instruks i retningslinjer til anvendelse i kon-krete sager, afspejler jo, at den generelle instruks ikke var udtømmende. Som tidligere nævnt skal jeg være den første til at sige, at det jo kunne have været formuleret klarere, men det er også vigtigt at understrege, som jeg også gjorde på det sidste samråd, at in-gen af disse to spørgsmål står alene, men netop bliver fulgt op af mit svar til Folketinget få dage senere under samråd Z. Til sidst – og lad det så være mine afsluttende bemærkninger – er det vigtigt for mig, at vi ikke glemmer, hvad det her først og fremmest handler om ude i den virkelige verden. Som jeg ser det, er det fremmed i Danmark, at piger skal giftes og få børn i en meget ung alder. Mit klare politiske mål med adskillelsen var at give de unge piger en form for pusterum, når de kom til Danmark, så de kunne få lejlighed til at overveje deres situati-on og tage stilling til, om de fortsat ønskede at bo med deres ægtefælle eller samlever. Det var fra starten mit klare politiske mål, og det har jeg ikke lagt skjul på og også nøje fulgt op på. For det er altså et spørgsmål, der ligger mig meget på sinde, og det tror jeg også alle ved. Hvad oppositionen i virkeligheden vil, er mig derimod aldeles uklart. Jeg har sagt klart, at der var ting i det her forløb, der kunne have været håndteret bedre. Pressemeddelelsen skulle have været fulgt op af en egentlig instruks, det kunne være gjort bedre, og det er jo også det, Ombudsmanden kritiserer. Den kritik har jeg taget til mig, ligesom jeg er-kender, at jeg har haft det politiske ansvar for forløbet. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Men vi skal heller ikke glemme, at Udlændingestyrelsen ikke skilte nogen i dagene efter pressemeddelelsen, at der blev foretaget en individuel sagsbehandling, og at der var til- fælde, hvor styrelsen ikke skilte parrene ad. Og derfor ser jeg, efter mere end 5 timers samråd den 1. juni og 73 spørgsmål stillet til mig, den her sag som en sag, der selvfølge-lig handler om min embedsførelse, ingen tvivl om det, og det svarer jeg også gerne på. Men jeg oplever altså også, selv om oppositionen sikkert siger det modsatte, at sagen i stigende grad bruges til at skabe tvivl om den udlændingepolitik, der bliver ført her i Danmark. Og til det vil jeg bare sige, at det lykkes I altså ikke med. Vi fører og vil fort-sat føre en stram udlændingepolitik. I den her sag har jeg ønsket at give pigerne et pusterum, så de får mulighed for selv at tage stilling til, om de vil fortsætte deres ægteskab her i landet. Nogle gange kræver det et pusterum at se, at der er andre måder at leve på end i det land, man kommer fra. Og det pusterum vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at give dem inden for rammerne af lov- givningen og selvfølgelig jo dermed også de internationale forpligtelser. Men der skal - 111 - ikke herske tvivl om, at mit mål hele tiden har været at beskytte de her piger, og jeg kunne ærlig talt godt tænke mig, at det var et fælles mål for os i Folketinget. Men jeg kan konst atere, at det har det ikke været.” Samråd Q, R og U Den 1. marts 2019 deltog Inger Støjberg i et samråd til besvarelse af samrådsspørgsmål Q, R og U fra Mattias Tesfaye (S), Søren Søndergaard (EL), Caroline Magdalene Meier (ALT), So-fie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF). Spørgsmålene var sålydende: ”Samrådsspørgsmål Q Vil ministeren på et ikke-besluttende, orienterende samråd redegøre for, hvad der blev sagt på koncerndirektionsmødet i ministeriet den 10. februar 2016, som kan have givet den daværende direktør i Udlændingestyrelsen anledning til i en e-mail samme dag at skrive: ”Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til s a-gen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn” (jf. artiklen ”Hemme lig-holdt mail modsiger Støjbergs forklaring om ulovlig instruks” , Information, den 7. fe-bruar 2019)? ” ”Samrådsspørgsmål R Vil ministeren på et ikke-besluttende, orienterende samråd redegøre for de overvejelser, der foregik i ministeriet og Udlændingestyrelsen, og som lå til grund for ikke at over-sende den e-mail til Ombudsmanden, der omtales i svar på spm. 1000 (UUI alm. del, folketingsåret 2016-17), og redegøre for om artiklen ”Hemmeligholdt mail modsiger Støjbergs forklaring om ulovlig instruks” (I nformation, den 7. februar 2019) har givet ministeren og styrelsen anledning til at revurdere beslutningen om ikke at stille e-mailen til rådighed for Ombudsmanden? ” ”Samrådsspørgsmål U Vil ministeren på et ikke-besluttende, orienterende samråd redegøre for, hvorfor mini-steren hverken har oplyst Folketingets Ombudsmand eller Folketinget om indholdet af den mailkorrespondance mellem ministeriet og direktøren for Udlændingestyrelsen af 10. februar 2016 som beskrevet i Information den 7. februar 2019 ”Hemme ligholdt mail modsiger Støjbergs forklaring om ulovlig instruks” ? Vil ministeren fastholde sin udt a-lelse på samrådet den 11. oktober 2017 ”Dagens samråd følger jo så også op på statsmi-nisterens, justitsministerens og mine egne omkring ca. 200 folketingssvar, som er be-svaret i tilknytning til samrådet her i dag og de to foregående samråd af i alt ca. 7 timers varighed. Der er altså med andre ord tale om en sag, som er meget, meget grundigt be-lyst, og hvor jeg flere gange har redegjort detaljeret for forløbet. Derfor så vil de svar, jeg giver i dag, jo også i meget vidt omfang være en gentagelse af både de skriftlige, men jo også de mundtlige svar, som allerede er afgivet til Folketinget i den her sag ”. ” Under samrådet udtalte Inger Støjberg bl.a.: ”Før min pressemeddelelse den 10. februar 2016 har der så vidt vi ved ikke været nogen sager, hvor mindreårige piger over 15 år er blevet adskilt fra deres ældre ægtefælle mod - 112 - deres vilje. Altså ingen sager hvor piger på 15, 16 eller 17 år er blevet adskilt fra en æl-dre mand, medmindre pigerne selv har givet udtryk for et sådant ønske, eller hvis der var tale om mistrivsel. Med min pressemeddelelse, der er denne praksis så vendt på ho-vedet. Jeg har hele vejen igennem sagt, at det var mit politiske ønske at vende praksis på hovedet. Min holdning var og er klar. Vi må og kan ikke tillade, at ældre mænd bor sammen med unge piger på vores asylcentre. Det er det politiske mål, jeg har haft for øje. Både før, under og efter forløbet med pressemeddelelsen. Og derfor så tilkendegav jeg også tidligere, at mit ønske var, så vidt muligt, at adskille parrene – og dermed ligge en så restriktiv linje, som overhovedet mulig. Jeg har også oplyst udvalget om, at jeg på forhånd, dvs. inden pressemeddelelsen blev sendt ud, vidste, at der skulle gøres undta-gelser i særlige tilfælde, og det var den rådgivning, jeg fik fra ministeriet. Og jeg har også klart sagt, at det forhold, at der i visse situationer skulle gøres en undtagelse, havde jeg ærligt talt gerne set anderledes. Derfor ønskede jeg også, at min pressemeddelelse i 2016 i februar indeholdt en klar politisk tilkendegivelse fra mig om den generelle ind-kvarteringsordning. Jeg forudsatte, at myndighederne hurtigt fulgte op på mit ønske om at vende udgangspunktet på hovedet. Derimod så havde jeg ikke noget politisk øn-ske om at ændre på de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler. Heller ikke i forhold til spørgsmålet om partshøring. Og derfor, så var jeg jo ikke inde over spørgsmålet om partshøring, men blev først orienteret, da Udlændingestyrelsen havde besluttet at foreta-ge partshøring i alle sager. Det ligger også helt fast, det siger Udlændingestyrelsen selv, at Udlændingestyrelsen under hele forløbet, i alle sager, har foretaget en konkret og in-dividuel vurdering under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser. Og det ligger fast, at jeg vidste, at Udlændingestyrelsen ikke administrerede ordningen undta-gelsesfrit, fordi jeg netop fulgte sagerne tæt, hvor der aldrig var sket en adskillelse. Og derfor var jeg heller ikke på det tidspunkt optaget af, om pressemeddelelsen var blevet fulgt op af en egentlig instruks, for jeg vidste jo netop via de konkrete sager, at presse-meddelelsen faktisk ikke blev administreret undtagelsesfrit af Udlændingestyrelsen. Det ændrer ikke ved, at jeg og ministeriet, har taget Ombudsmandens alvorlige kritik fra marts 2017 til efterretning. Det står nemlig også klart, at den samlede kommunikation til Udlændingestyrelsen om den nye indkvarteringsordning ikke var stringent nok, og der-for har jeg også klart sagt, at der var ting i den her sag, som vi burde have gjort anderle-des. Men på intet tidspunkt har jeg forsøgt at iværksætte en ulovlig praksis, hvor myn-dighederne adskilte par i strid med vore internationale forpligtelser. Og jeg gentager, at Udlændingestyrelsen selv har sagt helt klart, at man selv har foretaget en vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Så efter Ombudsmandens kritik så er der simpelt-hen ikke mere at komme efter i den her sag. Realiteten er, at alle de konkrete sager hele vejen igennem har været genstand for en individuel vurdering, og det har jeg vidst lige fra begyndelsen.” De berørte par Ændringen af praksis for indkvartering af mindreårige asylansøgere den 10. februar 2016 før-te til adskillelse af 24 par. Skemaet nedenfor indeholder en oversigt over oplysninger vedrø-rende parrene og de foretagne adskillelser. Der foreligger herudover oplysninger om bl.a. fag-lige vurderinger fra indkvarteringsoperatørerne mv. og andre oplysninger, herunder om kon- sekvenserne af adskillelserne. - 113 - Par Alder ved Børn/ Besluttet Faktisk Dage fra Adskillelse op- Antal adskillelse gravid? adskilt adskilt indrejse til hørt dage faktisk adskilt adskillelse Par nr. 1 15 år (K) Nej 12-02-16 18-02-16 100 03-10-16 228 (Par X) 25 år (M) (overgået til integration, be- sluttet fortsat adskilt i juli 2016) Par nr. 2 16 år (K) Nej 12-02-16 16-02-16 56 30-06-16 135 (Par Y) 28 år (M) (overgået til integration) Par nr. 3 16 år (K) Nej 12-02-16 18-02-16 66 25-05-16 97 (Par Z) (senere æn- (genindkvarteret dret til 18 år sammen efter efter alders- afgørelse om undersøgel- aldersændring) se) 20 år (M) Par nr. 4 16 år (K) Nej 12-02-16 17-02-16 103 27-04-16 70 (Par Æ) (senere æn- (genindkvarteret dret til 19 år sammen efter efter alders- afgørelse om undersøgel- aldersændring) se) 20 år (M) Par nr. 5 17 år (K) Nej 12-02-16 18-02-16 164 K fremsatte - (Par Ø) 23 år (M) ønske om at forblive adskilt fra M i juli 2016 Par nr. 6 17 år (K) Gravid 12-02-16 16-02-16 112 30-07-16 165 (Par Å) 18 år (M) (forment- (K overgået til lig siden integration, M marts ca. en måned 2016) tidligere) Par nr. 7 17 år (K) Nej 12-02-16 16-02-16 122 19-05-16 93 (Par AA) 23 år (M) (genindkvarteret sammen, efter at K fyldte 18 år) Par nr. 8 14 år (K) Nej 31-01-16 31-01-16 151 K fremsatte - (Par K) 28 år (M) ønske om at 24-02-16 forblive adskilt (fortsat ad- fra M i juni skilt, efter at 2016 K fyldte 15 år) - 114 - Par nr. 9 15 år (K) Gravid 16-02-16 16-02-16 103 01-05-16 75 (Par T) 20 år (M) (termin (overgået til ukendt) integration) Par nr. 10 17 år (K) Nej 18-02-16 19-02-16 55 10-05-16 81 (Par AB) 21 år (M) (genindkvarteret sammen, efter at K fyldte 18 år) Par nr. 11 16 år (K) Ét barn 25-02-16 04-03-16 115 23-05-16 80 (Par F) (senere æn- (født (genindkvarteret dret til 17 år 2015) sammen, efter at efter alders- K fyldte 18 år) undersøgel- se) 26 år (M) Par nr. 12 16 år (K) Ét barn 26-02-16 04-03-16 123 07-07-16 125 (Par J) 21 år (M) (født (overgået til 2015) og integration) gravid (termin septem- ber 2016) Par nr. 13 16 år (K) Ét barn 25-02-16 02-03-16 56 13-10-16 225 (Par K) 32 år (M) (født (genindkvarteret 2015) sammen på bag- grund af fornyet partshøring ef- ter, at US i juli 2016 havde truf- fet afgørelse om fortsat adskillel- se) Par nr. 14 17 år (K) Gravid 25-02-16 02-03-16 194 14-07-16 134 (Par M) 27 år (M) (termin (genindkvarteret juli sammen efter 2016) partshøring) Par nr. 15 17 år (K) Ét barn 25-02-16 17-03-16 139 11-07-16 116 (Par C) 30 år (M) (født (genindkvarteret 2014) sammen efter partshøring) Par nr. 16 17 år (K) Gravid 25-02-16 11-03-16 131 12-07-16 123 (Par L) 26 år (M) (termin (genindkvarteret august sammen efter 2016) partshøring) Par nr. 17 17 år (K) Gravid 25-02-16 07-03-16 144 11-07-16 126 (Par O) 29 år (M) (termin (genindkvarteret januar sammen efter 2017) partshøring) - 115 - Par nr. 18 15 år (K) Nej 16-03-16 01-04-16 168 23-08-16 144 (Par AD) 26 år (M) (parret udrejst af landet, besluttet fortsat adskilt i juli 2016) Par nr. 19 14 år (K) Gravid 06-11-15 17-11-15 26 01-05-16 - (Par S) 24 år (M) (termin (K overgået til april 02-04-16 integration, og 2016) (fortsat ad- det vides ikke, skilt, efter at om parret efter- K fyldte 15 følgende flytte- år) de sammen igen) Par nr. 20 16 år (K) Nej 27-04-16 13-05-16 169 03-11-16 174 (Par P) 18 år (M) (genindkvarteret sammen på bag- grund af fornyet partshøring ef- ter, at US i juli 2016 havde truf- fet afgørelse om fortsat adskillel- se) Par nr. 21 17 år (K) Nej 24-06-16 29-06-16 226 02-11-16 126 (Par AG) (senere æn- (genindkvarteret dret til 16 år sammen på bag- efter alders- grund af fornyet undersøgel- partshøring ef- se) ter, at US i juli 2016 havde truf- 18 år (M) fet afgørelse om (senere æn- fortsat adskillel- dret til 17 år se) efter alders- undersøgel- se) Par nr. 22 17 år (K) Nej 19-07-16 20-07-16 4 16-08-16 27 (Par AH) 24 år (M) (genindkvarteret sammen, efter at K fyldte 18 år) Par nr. 23 17 år (K) Gravid 12-08-16 15-08-16 281 22-08-16 7 (Par N) (termin (genindkvarteret 17 år (M) septem- sammen efter (senere æn- ber 2016) partshøring) dret til 19 år efter alders- undersøgel- se) - 116 - Par nr. 24 16 år (K) Ét barn 15-04-16 (Par D) 24 år (M) (født (efter ønske 2016) fra K, som ”ønsker at lære at klare sig selv, idet de jo allige- vel skal ad- skilles, da hun er min- dreårig 19-04-16 158 11-11-16 206 (genindkvarteret sammen efter ønske fra K) ”) Om par nr . 6kan supplerende o plyses bl.a., at de indr ejste og ansøgte o m asyl i Danmark i slutningen af okto ber 2015, hvo refter de blev indkvart eret sammen. Un der en o plysnings- og motiv samtale, som blev afho ldt den 10. novem ber 2015 som led i asylsagen, oplyste K bl.a., at pa rret var blevet religiøst viet i Syrien den 14. juli 2015. De hav-de forinden været naboer i 2 år. De blev forelsket og b esluttede sig for a t blive gift. Ægteska-bet var frivilligt fra begge parters side. De blev gift, fordi de elskede hinanden. Efter at de var blevet gift, flyttede K ind hos M og dennes familie, hvor de boede sammen indtil deres udrej-se af Syrien den 5. oktober 2015. I en klage af 15. februar 2016 over Udlændingestyrelsens beslutning af 12. februar om at ad-skille parret oplyste K bl.a., at hun ville sultestrejke, udeblive fra skole og muligvis gøre ska-de på sig selv, hvis hun blev adskilt fra M. M elskede hende, og hun elskede M, og de ville ikke skilles fra hinanden. Den 16. februar 2016 blev parterne indkvarteret på hver sit asylcenter. Afstanden mellem de to centre var ca. 60 km. Den 22. marts 2016 oplyste M til en medarbejder i Udlændingestyrelsen bl.a., at han frygtede for K’s helbred og psykiske tilstand. K var ved at blive dybt depressiv grundet de aktuelle omstændigheder, som hun var underlagt, hvor hun blev holdt adskilt fra M. Den 26. maj 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at anse K for ledsaget af M. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på bl.a., at K og M samstemmende havde forklaret, at de var religiøst gift, efter at de var blevet forelsket og forlovet, og at de ventede barn sammen. - 117 - Den 27. juni 2016 overgik M til integration, og den 30. juli 2016 overgik K til integration. Om par nr. 12 kan supplerende oplyses bl.a., at de indrejste og ansøgte om asyl i Danmark sammen med deres søn (født 2015) i starten af november 2015. De blev indkvarteret sammen. Af et oplysningsskema af 22. februar 2016 fremgår bl.a., at parret havde været sammen i ca. 2 år og havde været gift i ca. 1½ år. De fandt hinanden på en arbejdsplads. K var gravid og hav-de termin i september 2016. Parret virkede harmoniske og glade for hinanden. De fremtrådte opmærksomme og omstillingsparate i forhold til sig selv og den situation, som de befandt sig i. Drengen virkede tilpas og i god trivsel. På et spørgsmål om, hvordan det forventedes, at familien ville fungere efter en adskillelse, var svaret: ”Krisereaktion med risiko for faldende trivsel og retraumatisering” . Den 26. februar 2016 blev parret besluttet adskilt. Af en klage fra parret, som samme dag blev sendt til Udlændingestyrelsen via Røde Kors, fremgår bl.a., at K og M var i psykologbehand-ling, og at presset ved, at de skulle adskilles, øgede det i forvejen hårde pres, som de var un-der. M var bekymret for at lade K være alene uden hans nærvær, da hun ikke havde det godt og havde brug for, at han var der, herunder for at hjælpe og støtte hende under hendes gravidi-tet samt hjælpe med at tage sig af deres søn. Den 4. marts 2016 blev M indkvarteret på et andet asylcenter end K og sønnen. Afstanden mellem de to centre var ca. 8 km. Den 20. juni 2016 blev K og M partshørt i forbindelse med den fornyede behandling af deres sag om indkvartering. Den 21. juni 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at anse K for ledsaget af M. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på bl.a., at K og M samstemmende havde forklaret, at de var religiøst gift, at de havde det godt med hinanden, at de tidligere havde boet sammen, at de sammen havde et barn, og at K var gravid. Den 7. juli 2016 overgik parret til integration. - 118 - Om par nr. 15 kan supplerende oplyses bl.a., at de indrejste og ansøgte om asyl i Danmark sammen med deres datter (født 2014) i slutningen af oktober 2015. De blev indkvarteret sammen. Den 1. marts 2016 var parret til samtale med en socialkoordinator fra kommunen, hvor parret blev orienteret om Udlændingestyrelsens beslutning af 25. februar om at adskille dem. Parret oplyste bl.a., at de var meget glade for hinanden og på ingen måde ønskede at blive adskilt. I hverdagen var de fælles om pasningen af deres barn og husholdningen generelt, og der ville ikke være nogen fra deres omgangskreds, som kunne støtte dem eller deres barn. De ville ikke kunne fungere som familie. Af socialkoordinatorens udtalelse vedrørende parret fremgår bl.a., at der ikke havde været grund til at iværksætte foranstaltning til hjælp for familien, og at det ville være traumatiserende for både forældre og barn at blive adskilt. Den 17. marts 2016 blev M indkvarteret på et andet asylcenter end K og barnet. Afstanden mellem de to centre var ca. 37 km. Under en samtale den 1. april 2016 hos Udlændingestyrelsen oplyste K bl.a., at hun og M havde mødt hinanden til en bryllupsfest og var blevet forelskede. De kendte ikke hinanden, før de mødtes til brylluppet. Efter noget tid havde M friet, og efter et par måneder blev de gift. Herefter begyndte de at bo sammen. Den 17. juni 2016 foretog Udlændingestyrelsen partshøring af K og M vedrørende spørgsmå-let om adskilt indkvartering. Den 24. juni 2016 oplyste M under en telefonsamtale med styrel-sen bl.a., at ægteskabet med K var frivilligt, og at han gerne ville være hos sin kone og barn. Den 30. juni og 4. juli 2016 var M og K til samtale hos styrelsen som led i partshøringen om adskilt indkvartering. K oplyste under sin samtale bl.a., at hun ikke oplevede noget pres fra sin familie for at sige ja til ægteskabet med M. Hun ville giftes med M, fordi hun godt kunne lide ham. Hun havde det fint med aldersforskellen mellem hende og M. Hun havde stadig lyst til at være gift med M og havde det ikke godt med at være adskilt fra ham. Den 6. juli 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at genindkvartere parret sammen på baggrund de fremkomne oplysninger, hvilket skete den 11. juli 2016. K fyldte 18 år den 28. juli 2016. - 119 - Anbringender Anklagerne har anført, at anklageskriftet lever op til de krav, der kan stilles. Endvidere har anklagerne anført navnlig, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at fhv. minister Inger Støjberg den 10. februar 2016 – trods advarsler fra sine embedsmænd – udstedte en instruks, hvorefter asylansøgere under 18 år fremover ikke måtte bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Den nye indkvarteringsordning indebar også, at par, hvor den ene var under 18 år, og som aktuelt boede sammen, skulle skilles ad. Instruksen, der skulle træde i kraft straks, rummede ikke plads for undtagelser. Beslutningen blev kommunikeret skriftligt og mundtligt til Udlændingestyrelsen, som samme dag videregav meddelelsen til operatørerne af asylcentrene med oplysning om, at styrelsen snarest muligt ville varsle flytning i samtlige sager. Samme eftermiddag kommunikerede Inger Støjberg i sin egenskab af minister beslutningen i pressen og dagen efter i et facebookopslag. Instruksen medførte, at Udlændingestyrelsen iværksatte og frem til den 12. december 2016 fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager skete adskillelse af ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, og hvor den ene part var under 18 år. Instruksen var ulovlig, idet adskillelsen af parrene var i strid med Den Europæiske Menneske- rettighedskonventions artikel 8 og skete under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsret-lige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvalt- ningsrettens og menneskerettighedskonventionens krav til konkret og individuel vurdering, partshøring, sagsoplysning og begrundede afgørelser. Inger Støjberg var som minister ansvarlig for den ulovlige indkvarteringsadministration. Hun havde i hele perioden eller burde have haft kendskab til den ulovlige administration og gjorde intet for at ændre den. Det stod Inger Støjberg klart, at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år indkvarteret sam- men med sin ægtefælle, samlever og eventuelle børn kunne adskilles straks og uden, at der forudgående i hvert enkelt tilfælde blev foretaget en konkret og individuel sagsbehandling for - 120 - at klarlægge, om der i den konkrete sag forelå tvang eller risiko for tvang eller kunne rejses tvivl om, hvorvidt de pågældende havde et beskyttelsesværdigt familieliv efter menneskeret- tighedskonventionens artikel 8. Ved at udsende den undtagelsesfrie instruks, som ikke blev fulgt op af andet skriftligt materiale, gav Inger Støjberg Udlændingestyrelsen en ulovlig in-struks om at handle i overensstemmelse med pressemeddelelsen. I et antal sager udførte Ud-lændingestyrelsen adskillelse af parrene i overensstemmelse med instruksen og dermed uden tilstrækkelig undersøgelse af, om betingelserne for adskillelse var opfyldt. Ved sine udtalelser i pressen og over for offentligheden den 10. og 11. februar 2016 og senere ved sin besvarelse den 24. februar 2016 af spørgsmål S 630 stillet af medlem af Folketinget Naser Khader og den 9. marts 2016 af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spørgs-mål nr. 302 bekræftede Inger Støjberg, at der med instruksen var indført en undtagelsesfri ordning om adskillelse af alle asylpar, hvor den ene part var mindreårig. Inger Støjberg var bekendt med, at der den 9. marts 2016 var sket adskillelse af alle bortset fra fem par. Den manglende adskillelse af disse fem par var ikke hendes beslutning, men skyldtes alene, at Udlændingestyrelsen trods hendes instruks forsøgte at gennemføre undtagelser fra indkvarteringsordningen. Hun var bekendt med, at de par, der var blevet adskilt, forblev ad-skilt under den efterfølgende genoptagelsesproces, og at Udlændingestyrelsen først den 12. december 2016 modtog retningslinjer fra ministeriet til brug for en konkret og individuel vur-dering af, om der i de enkelte sager kunne ske adskillelse. Det må lægges til grund, at alle par, som var omfattet af praksisændringen den 10. februar 2016, havde et beskyttelsesværdigt familieliv efter menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og at adskillelsen af parrene udgjorde et indgreb i deres ret til familieliv. Betingel-serne i artikel 8, stk. 2, for indgrebet var ikke opfyldt, navnlig fordi indgrebet efter sit indhold ikke varetog et lovligt formål og ikke var proportionalt. Det er fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at artikel 8 indebærer en række vidtgående processuelle garantier, der skal bidrage til at beskytte individer mod vil-kårlige indgreb. De processuelle garantier indebærer bl.a. krav om sagsbehandling, der frem-mes med fornøden hurtighed, konkret og individuel vurdering mv. Hvis de nationale myndig-heder ikke i tilstrækkelig grad har foretaget en vurdering af en afgørelses forenelighed med - 121 - artikel 8, vil bestemmelsen allerede af den grund være krænket. De processuelle krav blev ikke overholdt i forbindelse med beslutningerne om adskillelse. Inger Støjbergs instruks om adskillelse af de berørte par uden undtagelse og den faktiske ad- skillelse, som skete i konsekvens heraf, var også i strid med de forvaltningsretlige regler, her- under reglerne om saglighed i forvaltningen, proportionalitetsprincippet, officialprincippet, partshøringsreglerne og begrundelsesreglerne. Inger Støjbergs tilsidesættelse af menneskerettighedskonventionens artikel 8 og de forvalt- ningsretlige regler udgør en overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. Det føl-ger af denne bestemmelse, at enhver tilsidesættelse af ministerens embedspligt kan straffes, når blot ministeren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Enhver tilsidesættelse af em-bedspligt kan straffes efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, og der foreligger derfor en overtrædelse af bestemmelsen allerede ved beslutningen om den undtagelsesfrie ordning, der var i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Hendes beslutning om undtagelsesfrit at adskille parrene var ikke sagligt begrundet i hensynet til at beskytte mindreårige mod tvangsægteskaber eller tvangssamliv, da beslutningen også omfattede par, der ikke levede i et tvangsægteskab eller tvangssamliv, og som ønskede at bo sammen som en familie med deres eventuelle børn. Beslutningen om undtagelsesfri adskillel-se var begrundet i usaglige hensyn. Beslutningen havde endvidere alvorlige konsekvenser for parrene og deres børn. Da Inger Støjberg gennemførte praksisændringen, påhvilede der hende som minister en særlig pligt til at sikre, at den nye ordning var lovlig, og hun havde en initia- tivpligt til at sikre dette. Dette har særlig betydning i denne sag, hvor der blev foretaget særde-les indgribende foranstaltninger over for en meget svag og sårbar gruppe. Inger Støjberg har også i denne henseende udvist pligtforsømmelse. Det er uden betydning, om Inger Støjberg mente at have politisk opbakning til praksisændringen. Inger Støjberg må anses for at have handlet forsætligt. Det var hende, der tog initiativet til den ulovlige ordning. Hun var inden udsendelsen af pressemeddelelsen med den ulovlige instruks gentagne gange blevet advaret af sine embedsmænd om, at der ikke lovligt kunne iværksættes en ordning uden undtagelser. Hun traf selv beslutningen om at fjerne en sætning om undtagel- - 122 - sesmuligheder fra pressemeddelelsen for at sikre, at beslutningen blev klart og tydeligt opfat-tet af modtagerne. Hun var på baggrund af notatet af 2. februar 2016 og møderne den 9. og 10. februar 2016 fuldt ud bekendt med, at der skulle ske en konkret og individuel vurdering, før der kunne træffes beslutning om eventuel adskilt indkvartering, bl.a. som følge af hensy-net til barnets tarv og retten til familieliv. Hun var tillige fuldt ud bekendt med, at der ikke i nogen af sagerne forelå oplysninger om indikationer på tvang eller lignende. Hun var også klar over, at det, således som pressemeddelelsen var formuleret, blev oplyst til offentligheden, operatørerne og Udlændingestyrelsen, at der var givet en instruks om straks at adskille min-dreårige asylansøgere fra deres ægtefælle eller samlevere, ligesom hun gennem bl.a. tilbage-meldingerne fra styrelsen var klar over, at instruksen blev fulgt. Hun gav bl.a. interviews den 10. februar 2016 efter udsendelsen af pressemeddelelsen om rækkevidden af den, og hun modtog bl.a. i forbindelse med spørgsmål S 630, spørgsmål nr. 302 og samråd Z løbende ori-entering fra Udlændingestyrelsen om, hvor langt man var kommet med adskillelserne. Hvis der havde været tale om en misforståelse, havde hun rig lejlighed til efter den 10. februar 2016 at gribe ind og spørge sine embedsmænd til lovligheden af ordningen, hvilket hun ikke gjorde. Notatet af 2. februar 2016 har ingen relevans for Rigsrettens vurdering af sagen, bortset fra, at det må anses for en klar advarsel til Inger Støjberg om, at der ikke lovligt kunne etableres en indkvarteringsordning uden undtagelser. Det må således lægges til grund, at Inger Støjberg efter godkendelsen kl. 13.44 den 9. februar 2016 forkastede indholdet af notatet under mødet samme dag kl. 15.30. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at departementschef Uffe To-udal Pedersen efter koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016 over for Inger Støjberg har udtrykt sig på en måde, der gør, at hun kunne blive bibragt den opfattelse, at der ville blive administreret lovligt og i strid med pressemeddelelsens oplysning om en undtagelsesfri ind-kvarteringsordning. Hvis Rigsretten alligevel måtte komme frem til, at Inger Støjberg ikke kan anses for at have handlet forsætligt, har hun i hvert fald handlet groft uagtsomt ved ikke at opfylde sin tilsynspligt som minister og øverste forvaltningschef og sikre, at Udlændingesty-relsen handlede lovligt ved administrationen af indkvarteringsordningen. Ved fastsættelsen af straffen skal der lægges vægt på, at den ulovlige instruks har haft alvorli-ge konsekvenser for de berørte par og deres børn. Der skal i den forbindelse særligt lægges vægt på indgrebets karakter og intensitet og den lange periode, hvor parrene var adskilt. Den - 123 - ulovlige ordning gik hårdt ud over en persongruppe, der i forvejen var meget sårbar. Der skal samtidig lægges vægt på, hvilken alvor sagen har haft for det danske folkestyre og demokrati samt for embedsværket, som ikke skal se sig i en kamp med en minister om lovlig forvaltning. Det danske retssystem bygger på, at borgerne kan have tillid til, at embedsværket fungerer og ikke ”trynes” af en ministers egen politiske dagsorden, som det er sket i den ne sag. Sagen har lighedspunkter med rigsretssagen mod fhv. minister Erik Ninn-Hansen, men de to sager er ikke identiske, og sagen mod Inger Støjberg er alvorligere. Hvor Erik Ninn-Hansens ulovlige forvaltning gik fra lovlig over tvivlsom til ulovlig, forholder det sig anderledes i den-ne sag. Inger Støjberg gik den 10. februar 2016 direkte fra lovlig til ulovlig forvaltning, som først ophørte den 12. december 2016, da vejledningen til Udlændingestyrelsen blev udstedt. Det har ingen betydning for straffastsættelsen, at Udlændingestyrelsen trodsede instruksen og undlod at træffe beslutning om adskillelse i fem konkrete sager. En samlet vurdering af for-holdets karakter og grovhed fører til, at Inger Støjberg bør idømmes en ubetinget fængsels-straf på ikke under 4 måneder. Forsvarerne har anført, at anklageskriftet ikke opfylder de almindelige krav til en tiltales klar-hed og præcision, fordi det ikke indeholder nogen nærmere beskrivelse af, hvilke handlinger eller undladelser der har pådraget fhv. minister Inger Støjberg strafferetligt ansvar for Udlæn- dingestyrelsens administration. Endvidere har forsvarerne anført navnlig, at Inger Støjberg på intet tidspunkt iværksatte, end-sige fastholdt, en undtagelsesfri eller i øvrigt ulovlig indkvarteringsordning. Inger Støjberg gav ikke en tjenestebefaling til sin departementschef eller andre embedsmænd om at iværk-sætte og derefter opretholde en ulovlig ordning. Ingen blandt deltagerne i mødet den 9. febru-ar 2016, koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016 eller eftermødet senere samme dag har forklaret, at Inger Støjberg besluttede, at den nye indkvarteringsordning skulle være uden mu-lighed for undtagelser. Inger Støjberg godkendte den 9. februar 2016 embedsmændenes indstilling i ministernotatet om en ny indkvarteringsordning. Ved godkendelsen af ministernotatet blev den heraf følgende indkvarteringsordning med mulighed for undtagelser gældende, indtil Inger Støjberg måtte træffe anden udtrykkelig beslutning herom. Inger Støjberg har ikke efter sin godkendelse truf- - 124 - fet nye beslutninger om en anden indkvarteringsordning. Hun tryktestede som minister blot embedsmændenes indstilling og fastholdt sit politiske syn på, hvad der var den ideelle ind- kvarteringsordning. Inger Støjberg, Uffe Toudal Pedersen, Lykke Sørensen, Line Skytte Mørk Hansen og Mark Thorsen anså alle ifølge deres forklaringer ministernotatet og den deraf føl- gende indkvarteringsordning for gældende den 10. februar 2016. Den 10. februar 2016 var det opfattelsen hos alle i departementet, at undtagelserne efter de internationale forpligtelser var snævre, således som det bl.a. fandt udtryk i ministernotatet. Alle kunne adskilles, og i undta- gelsestilfældene kunne det ske på forskellige værelser på samme asylcenter. Ifølge Lykke Sørensen ophørte ministernotatet hurtigt med at spille en rolle, og ifølge Jesper Gori var det ”dødt og borte” allerede fra afslutningen af mødet den 9. februar 2016. Udlæn- dingeafdelingens modvilje mod sit eget notat begyndte formentlig, da det på mødet den 12. februar 2016 med Justitsministeriet blev klart, at notatets beskrivelse af rækkevidden af und- tagelserne efter Justitsministeriets opfattelse var juridisk uholdbar, hvilket blev forstærket den 9. marts 2016, hvor Justitsministeriet anfægtede adgangen til i undtagelsestilfælde at indkvar-tere parrene på forskellige værelser på samme asylcenter. Dette kan også være en del af for-klaringen på, at udlændingeafdelingen ikke sikrede, at Folketingets Ombudsmand blev gjort opmærksom på notatet. Inger Støjberg blev ikke på noget tidspunkt orienteret om, at man i udlændingeafdelingen angiveligt ikke længere tillagde notatets vurderinger betydning. Inger Støjberg besluttede den 10. februar 2016, at pressemeddelelsen om den nye indkvarte- ringsordning ikke skulle omtale de undtagelser, der fulgte af departementets indstilling, fordi det ville fjerne fokus fra pressemeddelelsens primære budskab. Det var udelukkende af kom- munikative grunde, at omtalen af muligheden for undtagelser blev fjernet fra pressemeddelel-sen. Departementschef Uffe Toudal Pedersen understregede da også, at ændringen ikke påvir-kede administrationen af den nye indkvarteringsordning som godkendt ved ministernotatet. Alle involverede embedsmænd fra departementet var ligesom Inger Støjberg den 10. februar 2016 klar over, at der skulle administreres med mulighed for undtagelser, selv om pressemed-delelsen ikke omtalte undtagelser. Der er afgivet samstemmende forklaringer herom. Efter en ordlydsfortolkning var pressemeddelelsen i øvrigt lovlig, selv om den ikke omtalte undtagel-ser. - 125 - Efter den 10. februar 2016 anerkendte Inger Støjberg i alle relevante sammenhænge, at den nye indkvarteringsordning omfattede mulighed for undtagelser, herunder i beredskabet af 3. marts 2016 til statsministeren, mødet med Udlændingestyrelsen den 8. marts 2016, instruksen til styrelsen ved mail af 18. marts 2016, samråd Z den 15. marts 2016 i Folketinget, svaret af 25. april 2016 til Institut for Menneskerettigheder og udtalelsen af 4. maj 2016 til Folketingets Ombudsmand. Inger Støjberg var ikke involveret i eller orienteret om departementets kommunikation af den nye indkvarteringsordning til Udlændingestyrelsen, herunder den besynderlige fremgangsmå-de med en mundtlig instruks ledsaget af pressemeddelelsen. Line Skytte Mørk Hansens mundtlige instruks den 10. februar 2016 til Lene Linnea Vejrum var ikke en ulovlig tjeneste-befaling, allerede fordi det ikke var departementets hensigt, at instruksen omfattede en ny indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser, sådan som det i en kort afklaringsfase frem til senest den 8. marts 2016 var antagelsen i Udlændingestyrelsen. Mellem den 10. fe-bruar og den 8. marts 2016 blev 13 par adskilt, herunder tre par med børn. Alle 13 adskillelser var lovlige efter Udlændingestyrelsens forståelse af de internationale forpligtelser. Ingen af embedsmændene handlede i strid med pligterne i Kodex VII. Efter modtagelsen af den mundtlige instruks burde Udlændingestyrelsen hurtigere end sket have søgt afklaring af det retlige tvivlsspørgsmål om undtagelser hos enten Uffe Toudal Pe-dersen eller Lykke Sørensen, der havde ansvaret for retlige tvivlsspørgsmål vedrørende den nye indkvarteringsordning. Udlændingestyrelsen vidste, at tvivlen kunne afklares ved at rette henvendelse til departementet. Henrik Grunnet har forklaret, at Uffe Toudal Pedersen i randen af koncerndirektionsmødet tilkendegav, at styrelsen måtte forelægge enkeltsager for departe-mentet, når og hvis enkeltsagerne kom. Henrik Grunnet gav en tilsvarende besked til Kristina Rosado senest den 12. februar 2016, og alle relevante sagsbehandlere i styrelsen kendte inden effektueringen af den første adskillelse til Henrik Grunnets synspunkt om forelæggelse af enkeltsager for departementet. Det omfattes ikke af Inger Støjbergs retlige ansvar, hvis Rigsretten finder, at den nye indkvar- teringsordning trådte i kraft for hurtigt, eller at der på ikrafttrædelsestidspunktet burde have foreligget mere fyldestgørende retningslinjer. Embedsmændene udtrykte ikke over for Inger Støjberg betænkeligheder vedrørende ikrafttrædelsestidspunktet eller grundlaget for at sætte - 126 - ordningen i værk. Årsagen til, at de generelle retningslinjer om den nye indkvarteringsordning først blev godkendt den 12. december 2016, skal hverken helt eller delvist findes hos Inger Støjberg, der ikke på noget tidspunkt hindrede eller forsinkede udarbejdelsen af retningslinjer. Inger Støjberg blev ikke inddraget i drøftelser om, hvorvidt der kunne indkvarteres adskilt uden indikationer på tvang. Det fremgår af ministernotatet, at det var sagligt at adskille uden konkrete indikationer på tvang som led i en generel ordning. Inger Støjberg var heller ikke involveret i drøftelser om forvaltningsretlige spørgsmål, herun-der om pligt til at gennemføre partshøring forud for en beslutning om adskillelse. Det fremgår af ministernotatet, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, hvilket betyder at der ikke var pligt til partshøring. Embedsmændene i Udlændingestyrelsen har forklaret, at man også i styrelsen havde den retsopfattelse, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed uden pligt til partshøring. Udlændingestyrelsens sagsbehandling respekterede almindelige forvaltningsretlige grundsæt- ninger om, at offentlige myndigheder skal foretage konkrete og individuelle skøn. Inger Støj-berg blev ikke inddraget i overvejelser om grundigheden af styrelsens konkrete sagsbehand-ling og individuelle vurderinger. Inger Støjberg deltog den 9. marts 2016 i en drøftelse af fem tvivlsomme sager, men det blev ikke over for hende anført, at styrelsen ikke havde været til-strækkeligt grundig i sagsbehandlingen. Anklagerne har ikke peget på, hvilke par der menes indkvarteret separat i strid med forvalt- ningsretten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Allerede derfor er Inger Støj- berg heller ikke ansvarlig for en administration af indkvarteringsordningen, der ”i et antal sager” førte til separat indkvartering i strid med de gældende regler. De r er under alle om-stændigheder ikke grundlag for at anse de separate indkvarteringer for at være i strid med de gældende regler, bortset fra spørgsmålet om partshøring i den tidlige periode. Lene Linnea Vejrums og Ditte Kruse Dankerts forklaringer bekræfter, at der ikke er sket uretmæssig ad-skillelse blandt de 23 par ud af 32 par, hvor der i en kortere periode skete adskillelse. Efter forklaringerne administrerede Udlændingestyrelsen den nye indkvarteringsordning med re-spekt af de internationale forpligtelser og adskilte derfor ikke i de fem tvivlsomme sager, der af styrelsen var identificeret som omfattet af undtagelsesadgangen. Hvis Rigsretten skal til- - 127 - sidesætte Udlændingestyrelsens skøn og finde, at afgørelserne i et antal sager var uforholds- mæssige, skal Rigsretten finde retsgrundlaget i menneskerettighedskonventionen, men Rigs-retten har ikke det fornødne sikre grundlag for at anse de enkelte indkvarteringspåbud for uforholdsmæssige indgreb i familielivet. Uanset om Rigsretten måtte finde, at Udlændingesty- relsen i ”et antal sager” traf afgørelse i strid med de gældende regler, blev Inger Støjberg ikke inddraget i overvejelser om den konkrete behandling af de enkelte sager. Selv om Rigsretten måtte finde Inger Støjbergs adfærd politisk kritisabel, foreligger der ingen overtrædelse af ministeransvarlighedsloven, fordi der ikke er tale om en alvorlig tilsidesættel-se af hendes pligter som minister, jf. Rigsrettens dom af 22. juni 1995 i rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen. Selv om Rigsrettens vurderinger i nogen grad er skønsmæssige, må Rigs-retten være tilbageholdende med at fravige den retlige standard fra sag til sag. Dette gælder både af hensyn til de enkelte ministres retssikkerhed og af hensyn til forudsigeligheden i den retlige regulering af forholdet mellem de øverste statsorganer. I dommen i sagen mod Erik Ninn-Hansen anførte Rigsretten, at det ved alvorlighedsvurderin-gen må tillægges betydning, bl.a. om ministeren har forfulgt usaglige formål, ligesom forhol-dets tidsmæssige udstrækning og konsekvenser for de berørte vil være af betydning. Hvis den sag sammenholdes med omstændighederne i den foreliggende sag, er det tydeligt, at Inger Støjberg ikke kommer i nærheden af det strafbare område efter ministeransvarlighedsloven, selv hvis Rigsretten måtte anlægge den for Inger Støjberg mest ugunstige bevisvurdering. Inger Støjberg godkendte i hvert fald allerede den 3. marts 2016 i beredskabet til statsmini-steren, at den nye indkvarteringsordning var med mulighed for undtagelser, og Udlændinge-styrelsen modtog senest den 18. marts 2016 en skriftlig instruks fra departementet om ad-ministration med mulighed for undtagelser. Hovedårsagen til en eventuel ulovlig administra-tion var ikke Inger Støjbergs beslutning om at udelade omtale af muligheden for undtagelser i pressemeddelelsen, men departementets og styrelsens kritisable kommunikation om den nye indkvarteringsordning. Der blev som nævnt adskilt 23 ud af 32 par i en kortere periode. Syv blev aldrig adskilt. Fire af de syv par var blandt de sager, der blev forelagt for departementet, fordi de var identificeret af Udlændingestyrelsen som par, der efter styrelsens skøn omfattedes af de internationale for- - 128 - pligtelser. Det femte par, der blev forelagt departementet, blev adskilt efter den mindreåriges eget ønske. Der er ingen dokumentation for, at styrelsens beslutninger om separat indkvarte-ring havde alvorlige konsekvenser for de berørte par, bortset fra enkelte spontane reaktioner af kortere varighed. De separate indkvarteringer var i overensstemmelse med menneskerettig- hedskonventionens artikel 8, og der var ikke tale om så alvorlige konsekvenser, at alvorlig- hedsbetingelsen i ministeransvarlighedsloven er opfyldt. Efter ændringen i 2021 af udlændingelovens § 42 a, stk. 7, er det i øvrigt fortsat udgangs-punktet, at der skal ske adskillelse af par, hvor den ene er mindreårig. Dette gælder også, hvis parret venter barn eller har barn. Der kræves ikke konkrete indikationer på tvang. Inger Støjberg havde ikke forsæt til at tilsidesætte sine pligter, og hun udviste heller ikke grov uagtsomhed. Som tiltalen må forstås, er det en betingelse for domfældelse, at Inger Støjberg vidste eller klart burde vide, at indkvarteringsadministrationen blev iværksat og opretholdt i strid med forskellige regler, at der som følge deraf ”i et antal sager” skete adskillelse i strid med regler-ne, og at administrationen alvorligt var i strid med de gældende regler. Inger Støjberg fik ikke på noget tidspunkt indikation af, at Udlændingestyrelsen administrere-de indkvarteringsordningen i strid med de gældende regler. Det gælder både med hensyn til de processuelle og de materielle regler. Styrelsens medarbejdere har samstemmende forklaret, at de efter deres egen forståelse overholdt de gældende regler, og departementets centrale medarbejdere har givet udtryk for, at undtagelserne var snævre. Der var ikke en eneste med-arbejder, der antydede over for Inger Støjberg, at styrelsen administrerede ulovligt. Tværti-mod blev det med orienteringen om de fem tvivlsomme sager bekræftet, at der blev admini-streret med mulighed for undtagelser. Inger Støjberg krævede ikke, at de fem par skulle ad-skilles, men overlod de konkrete afgørelser til embedsmændene. Pressemeddelelsen er i orden, når den bedømmes som en pressemeddelelse. Selv om Rigsret-ten måtte mene, at pressemeddelelsens indhold er kritisabelt og måske endda i strid med sand- hedspligten, blev Inger Støjberg ikke advaret om, at en pressemeddelelse uden omtale af mu- ligheden for undtagelser var retsstridig. Anvendelsen af pressemeddelelsen godkendtes desu- - 129 - den af departementschefen. Ansvar for overtrædelse af sandhedspligten falder uden for tilta-len. Når Udlændingestyrelsen i kort tid kan have haft den fejlagtige opfattelse, at den nye indkvar- teringsordning var uden mulighed for undtagelser, skyldes det departementets kritisable kommunikation af den nye indkvarteringsordning i form af en mundtlig tjenestebefaling base-ret på pressemeddelelsen kombineret med styrelsens uforsvarlige antagelse om, at pressemed- delelsen var det eneste grundlag for den fremtidige indkvarteringsadministration. Da depar- tementschefen havde godkendt pressemeddelelsen uden omtale af undtagelser, og da han hav-de sagt, at man ville administrere med mulighed for undtagelser, måtte Inger Støjberg forven-te, at det blev sådan. Inger Støjberg kan ikke klandres for, at Udlændingestyrelsen troede, at man skulle forvalte efter en pressemeddelelse, der var uegnet som forvaltningsgrundlag. Rigsrettens begrundelse og resultat I. Skyldspørgsmålet Fhv. minister Inger Støjberg er tiltalt for overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov om ministres ansvar- lighed ved som udlændinge-, integrations- og boligminister at være ansvarlig for, at Udlæn- dingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil senest den 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager blev adskilt ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvor mindst den ene part var under 18 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og un-der tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæiske Menneske-rettighedskonventions krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrunde-de afgørelser. Rigsretten finder, at anklageskriftet lever op til kravene i rigsretslovens § 30 og retsplejelo-vens § 834. Et strafansvar for Inger Støjberg efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, forudsætter, at Udlændingestyrelsen har administreret ulovligt som beskrevet i tiltalen, og at styrelsens ulov-lige administration kan tilregnes Inger Støjberg i form af forsæt eller grov uagtsomhed. - 130 - 1. 25 dommere udtaler herefter: 1.1. Inger Støjbergs beslutning om en ny indkvarteringsordning Den 25. januar 2016 skrev pressen om indkvartering af ”barnebrude” på danske asylcentre. I artiklerne blev det omtalt, at mindreårige asylansøgere kunne blive indkvarteret sammen med deres voksne ægtefælle. Samme dag skrev Inger Støjberg som en reaktion på presseomtalen et facebookopslag. Hun skrev bl.a.: ”Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrel-sen” . Den 27. januar modtog Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (herefter benævnt Ud- lændingeministeriet) et notat fra Udlændingestyrelsen om indkvartering af mindreårige ud- lændinge med ægtefælle eller samlever og et notat om resultatet af en høring af indkvarte- ringsoperatørerne, som styrelsen dagen før havde iværksat. Af sidstnævnte notat fremgik bl.a., at ingen indkvarteringsoperatør havde oplyst om indikationer på tvang eller lignende i de konkrete sager. Samme dag, den 27. januar, begyndte Udlændingeministeriet at arbejde på et notat om en ny indkvarteringspraksis. Første udkast til notatet blev hovedsageligt udarbejdet af Jesper Gori, der var kontorchef i familiesammenføringskontoret i ministeriets udlændingeafdeling. Notatet indeholdt en indstilling om, at Udlændingestyrelsens indkvarteringspraksis fremover skulle tilrettelægges således, at mindreårige på mindst 15 år ikke kunne indkvarteres på et asylcenter sammen med en voksen ægtefælle eller samlever, medmindre en separat indkvartering åben-bart ville stride mod barnets tarv. Forelå der sådanne hensyn til den mindreåriges tarv, skulle parterne indkvarteres hver for sig, men på samme asylcenter. Efter at have været i høring hos Udlændingestyrelsen og efter yderligere bearbejdelse i mini- steriet blev notatet den 2. februar 2016 lagt til godkendelse i Udlændingeministeriets elektro- niske sagsbehandlings system ”F2” , og det blev den 9. februar kl. 13.44 godkendt af en mini- stersekretær på vegne af Inger Støjberg. Det skete, efter at bl.a. departementschef Uffe Toudal - 131 - Pedersen og afdelingscheferne Lykke Sørensen (udlændingeafdelingen) og Line Skytte Mørk Hansen (koncernstyringsafdelingen) havde godkendt notatet. Der blev den 9. februar 2016 kl. 13.55 indkaldt til et møde kl. 15.30 på Inger Støjbergs kon-tor. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der på mødet var drøftelser om både ind- kvarteringsordningen og et udkast til en pressemeddelelse om den nye ordning. Dette understøttes af en række udkast til pressemeddelelser, som blev udarbejdet den 9. og 10. februar. De første udkast, som blev udarbejdet af Udlændingeministeriets presse- og kommu- nikationsenhed og af Jesper Gori, og som forelå forud for 15.30-mødet, fulgte den model, som var beskrevet i 2. februar-notatet. Jesper Gori havde samtidig med sit forslag til pressemedde-lelse på baggrund af notatet skrevet en note med en model for Udlændingestyrelsens fremtidi-ge praksis (omtalt som ”servietten”). Drøftelsen med ministeren tog afsæt heri. Om drøftelserne på 15.30-mødet lægges det efter bevisførelsen til grund, at Jesper Gori gav udtryk for, at der skulle være undtagelsesmuligheder, men at Inger Støjberg pressede på for en ordning uden mulighed for undtagelser og således ikke kunne acceptere den ordning, som fremgik af ”servietten” . Efter 15.30-mødet udarbejdede ministeriets presse- og kommunikationsenhed, antageligt efter ønske fra særlig rådgiver i ministeriet Mark Thorsen, et udkast til pressemeddelelse, som ikke indeholdt nogen undtagelsesmulighed. Efterfølgende udarbejdede Jesper Gori efter drøftelse med Uffe Toudal Pedersen et udkast med en ændret beskrivelse af undtagelsesmuligheden. Lykke Sørensen skrev i en mail til Jesper Gori om aftenen den 9. februar, at Inger Støjberg og Mark Thorsen ikke kunne tilslutte sig forslaget, og at det vist stadig var ønsket, at der ikke skulle være en ”kattelem” . Lykke Sørensen skrev også i mai len, at Uffe Toudal Pedersen øn-skede, at Justitsministeriet (som også var blevet kontaktet den 9. februar) blev konsulteret fra morgenstunden den 10. februar. I overensstemmelse hermed kontaktede Lykke Sørensen om morgenen den 10. februar kom- mitteret i Justitsministeriet Nina Holst-Christensen vedrørende spørgsmålet, om en ordning uden mulighed for undtagelser, dvs. en ordning, hvor alle par skulle adskilles uden en konkret og individuel vurdering, ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Hun fik - 132 - det svar, at en sådan ordning ville være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskeret- tighedskonvention (EMRK). Det kan efter Lykke Sørensens forklaring, der støttes af bl.a. forklaringerne fra afdelingschef Frank Bundgaard (ministeriets boligafdeling) og direktør Kasper Højvang Kyed (Styrelsen for International Rekruttering og Integration), lægges til grund, at Lykke Sørensen på et koncern- direktionsmøde, som begyndte kl. 10.30 den 10. februar, gav udtryk for, at en indkvarterings- ordning uden mulighed for undtagelser ville være i strid med Danmarks internationale forplig- telser, idet sagerne skulle behandles individuelt. Det må lægges til grund, at Lykke Sørensens udtalelse var en reaktion på – og advarsel mod – Inger Støjbergs klare ønske om en ordning uden undtagelsesmuligheder. Som forklaret af mødedeltagerne blev der ikke draget nogen konklusion på mødet, og det må således lægges til grund, at daværende direktør i Udlændin-gestyrelsen Henrik Grunnet ikke på mødet modtog nogen besked om, hvilken indkvarterings-ordning der skulle gælde fremover. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der efter koncerndirektionsmødet var en kort drøftelse mellem Inger Støjberg, Mark Thorsen og Uffe Toudal Pedersen før udsendelsen af pressemeddelelsen. Det endte med, at muligheden for undtagelser blev taget ud af pressemed- delelsen. Inger Støjberg har forklaret, at det var hendes beslutning at tage undtagelsesmulig-heden ud. Uffe Toudal Pedersen har forklaret, at han under drøftelsen sagde til Inger Støjberg, at hun kunne tage undtagelsen ud af pressemeddelelsen, men at der ville blive administreret med undtagelser. Dette er også forklaret af Inger Støjberg og Mark Thorsen. Der skal herefter tages stilling til, om Inger Støjberg pressede sit ønske om en indkvarterings- ordning uden undtagelsesmuligheder igennem og således endte med at beslutte, at Udlændin- gestyrelsen fremover skulle administrere efter en sådan ordning, eller om hun accepterede, at der kunne administreres med undtagelser. Den pressemeddelelse, som Udlændingeministeriet offentliggjorde om eftermiddagen den 10. februar, indeholdt bl.a. en udtalelse fra Inger Støjberg om, at hun som reaktion på, at der boe-de mindreårige i det danske asylsystem med en voksen ægtefælle eller samlever, ”har bedt Udlændingestyrelsen om straks at sætte en stopper for det” . Udtalelsen, som Inger Støjberg havde godkendt, forudsatte, at en ordning uden mulighed for undtagelser, dvs. uden en kon- - 133 - kret og individuel vurdering og uden sagsoplysning, ville blive kommunikeret til Udlændin- gestyrelsen. Det samme budskab fremgik af pressemeddelelsens tekst, der kun kan forstås sådan, at alle par, også par med børn og de par, som allerede var indkvarteret sammen på tids-punktet for udsendelsen af pressemeddelelsen, skulle adskilles og indkvarteres på hver sit asylcenter. Dette stod i modsætning til den hidtidige indkvarteringspraksis, som også blev beskrevet i pressemeddelelsen, og hvorefter Udlændingestyrelsen i hver enkelt sag på bag-grund af faglige vurderinger og hensynet til barnets tarv vurderede, om en mindreårig skulle indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever. Det stod ligeledes i modsætning til den ordning med undtagelsesmulighed (i givet fald med indkvartering på hver sit værelse på samme center), der fulgte af 2. februar-notatet. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Udlændingestyrelsen fik tilsendt pressemedde- lelsen den 10. februar 2016 både fra fuldmægtig Anne Nygaard Just fra koncernøkonomikon-toret i Udlændingeministeriet og fra Line Skytte Mørk Hansen. Udlændingestyrelsen modtog ikke andet skriftligt materiale fra ministeriet. I tilknytning til fremsendelsen af pressemedde-lelsen var der telefonsamtaler mellem fungerende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Linnea Vejrum og Line Skytte Mørk Hansen. Afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen har forklaret, at Uffe Toudal Pedersen efter koncern- direktionsmødet den 10. februar bad hende om at sende pressemeddelelsen til Lene Linnea Vejrum og samtidig ringe og sige, at, uanset hvor hårdt pressemeddelelsen var endt med at blive trukket op, så ville der være undtagelser, hvor de mindreårige ikke skulle adskilles fra deres partner. Hun tog derfor kontakt til Lene Linnea Vejrum og gav hende på grundlag af 2. februar- notatet besked om den nye indkvarteringsordning, som Udlændingestyrelsen skulle administrere efter. Line Skytte Mørk Hansens forklaring støttes imidlertid ikke af forklaringerne fra Uffe Toudal Pedersen eller andre embedsmænd i ministeriet. Embedsmændene i Udlændingestyrelsen har forklaret, at styrelsen under telefonsamtalerne den 10. februar fik en instruks om, at der skulle administreres efter pressemeddelelsen, dvs. at der skulle gælde en indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser. Det må efter for- klaringerne fra Lene Linnea Vejrum og kontorchef i Udlændingestyrelsens forsørgelseskontor - 134 - Ditte Kruse Dankert lægges til grund, at Line Skytte Mørk Hansen ikke læste op fra eller på anden måde refererede til 2. februar-notatet, og at hun instruerede Lene Linnea Vejrum om, at styrelsen skulle gå i gang med at adskille parrene med det samme, og at operatørerne skulle orienteres. At der blev instrueret om straks at iværksætte en ordning uden mulighed for undtagelser, un- derstøttes ikke alene af den administration, som herefter fandt sted i Udlændingestyrelsen, jf. herom pkt. 1.2 nedenfor, men også af en række skriftlige beviser, herunder mails, som blev sendt den 10. februar og i dagene derefter. Det gælder særligt den opfølgningsmail sendt af Lene Linnea Vejrum den 10. februar kl. 16.40, som Line Skytte Mørk Hansen videresendte til en bred kreds i Udlændingeministeriet, herunder til Uffe Toudal Pedersen. Mailen var ved-hæftet en mail, som Ditte Kruse Dankert samme dag kl. 16.09 havde sendt til indkvarterings-operatørerne sa mmen med ministeriets pressemeddelelse. Af mailen fremgik bl.a., at ”beslut-ningen fra ministeren betyder, at ingen mindreårige fremover må indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever, dette uanset om der er fællesbørn. Den betyder også, at der skal ske adskillelse i de aktuelle sager, hvor en mindreårig bor sammen med en ældre ægte-fælle eller samlever. Vi vil derfor snarest muligt varsle flytning i samtlige disse sager” . Ingen i Udlændingeministeriet reagerede herpå. At der blev instrueret om en ordning uden undtagel-sesmuligheder understøttes endvidere bl.a. af Lene Linnea Vejrums notits af 31. marts 2016 om departementets orientering af Udlændingestyrelsen, som blev udarbejdet i forbindelse med, at et af de adskilte par havde klaget til Folketingets Ombudsmand. Under det interview, som Inger Støjberg gav til TV2 News i umiddelbar forlængelse af ud- sendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar, udtalte hun gentagne gange, at alle par, hvor den ene var mindreårig, ville blive adskilt, også hvis de havde børn, og uanset hvor stor al-dersforskel der var. Udtalelserne svarede til indholdet af pressemeddelelsen. Det samme gør det svar, som Inger Støjberg den 24. februar 2016 afgav til Folketinget på spørgsmål S 630 stillet af folketingsmedlem Naser Khader. Svaret blev godkendt af bl.a. Uffe Toudal Pedersen og Lykke Sørensen, og Mark Thorsen og Lene Linnea Vejrum havde ifølge en mail af 17. februar 2016 fra Anne Nygaard Just til Line Skytte Mørk Hansen ”nikket til” svaret. Svaret omtalte ikke direkte pressemeddelelsen, men gengav essensen af pressemedde-lelsens indhold, nemlig at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år fremover kunne ind- - 135 - kvarteres sammen med deres ægtefælle eller samlever, heller ikke selv om de havde fælles børn. I tilknytning he rtil oplyste Inger Støjberg i svaret, at ”umiddelbart efter Udlændingesty-relsens høring af indkvarteringsoperatørerne blev ét par adskilt, og de er nu indkvarteret hver for sig på hhv. et børne- og voksencenter. De øvrige mindreårige asylansøgere, der i dag lever sammen med deres ægtefælle eller samlever, vil ligeledes blive indkvarteret adskilt.” Forløbet vedrørende udarbejdelse af beredskabsmateriale til Statsministeriet til brug for en forespørgselsdebat i Folketinget den 4. marts 2016 tyder heller ikke på, at Inger Støjberg den 10. februar 2016 havde besluttet, at den nye indkvarteringsordning skulle være med mulighed for undtagelser. Det var først under et samråd i Folketinget den 15. marts 2016 (samråd Z), at Inger Støjberg oplyste, at der i tilfælde, hvor helt særlige grunde talte afgørende herimod, ikke ville ske ind- kvartering af par på hver sit asylcenter. Hun oplyste under samrådet, at det ville være tilfæl-det, hvis f.eks. et par var gift i Danmark ved kongebrev. Det må lægges til grund, at disse op-lysninger blev givet efter et betydeligt pres fra embedsmændene i Udlændingeministeriet, som på dette tidspunkt havde fået forelagt fem konkrete sager af Udlændingestyrelsen, hvoraf i hvert fald to sager efter ministeriets opfattelse var tvivlsomme med hensyn til, om det ville være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser at adskille parrene. Det må efter forklaringerne fra embedsmændene i Udlændingestyrelsen lægges til grund, at forelæggelsen af de fem sager var sket på styrelsens initiativ og efter styrelsens opfattelse i strid med den instruks, styrelsen havde modtaget fra ministeriet. Udlændingestyrelsen mente, at instruksen om at adskille alle par var uholdbar. Det må efter forklaringerne fra embeds-mændene i Udlændingestyrelsen lægges til grund, at der i styrelsen var blevet lagt en strategi om at forelægge sager om indkvartering af par med børn for Udlændingeministeriet med hen-blik på at få en dialog, der kunne føre til, at der blev åbnet mulighed for undtagelser. Det må ses som et led i den nævnte strategi for at få åbnet for undtagelsesmuligheder, at det i en mail af 15. februar 2016 fra souschef Kristina Rosado (Udlændingestyrelsens forsørgelseskontor) til specialkonsulent Margit Sander Rasmussen (Udlændingestyrelsens kontor for økonomi og indkvartering) blev anført bl.a., at ”Henrik [Grunnet] ser gerne, at vi forelægger de enkelte sager, hvor parrene har fællesbørn for dep., inden vi effektuerer flytningerne” . - 136 - Lykke Sørensen og Jesper Goris drøftelser med Justitsministeriet den 12. februar 2016 om grænserne for EMRK artikel 8 må anses for at være et led i en tilsvarende strategi. Som opfølgning på samråd Z sendte Jesper Gori den 18. marts 2016 en mail til Udlændinge- styrelsen. Mailen, hvorved Inger Støjbergs talep apir og beredskabstalepapir (Q&A’s) til sam- rådet blev sendt til styrelsen, må forstås som en ændring af indkvarteringsordningen, sådan som den var fastlagt ved den instruks om at administrere efter pressemeddelelsen, som Line Skytte Mørk Hansen havde givet til Lene Linnea Vejrum den 10. februar 2016. På den anførte baggrund finder vi – efter en samlet bevisbedømmelse, hvor vi har lagt stor vægt på de begivenhedsnære dokumenter – at det er bevist, at Inger Støjberg endte med efter koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016 at beslutte, at der skulle gælde en indkvarte- ringsordning uden mulighed for undtagelser, således at alle asylsøgende ægtefæller og samle- vende par, hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år, skulle adskilles og indkvarteres sepa-rat på hver sit asylcenter. Dette understøttes også af Lykke Sørensens mail af 19. februar 2016 til chefkonsulent i ministeriets familiesammenføringskontor Merete Milo, hvor Lykke Søren-sen som svar på et ønske fra Merete Milo om at få en justering af pressemeddelelsen skrev, at ”det kan vi ikke, fordi det er ministerens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være undtagel-ser. Jesper og jeg har haft et længere forløb med ministeren om sagen” . Den praksisændring, som Inger Støjberg besluttede sig for, at der skulle administreres efter, endte således med at være den, der fremgår af pressemeddelelsen, og ikke den, der er beskre-vet i 2. februar-notatet. Den ordning, som var beskrevet i notatet, blev forladt i forbindelse med drøftelserne den 9. og 10. februar 2016 mellem Inger Støjberg og embedsmændene i mi-nisteriet. At ordningen i 2. februar-notatet var forladt støttes i øvrigt også af, at hverken Inger Støjberg eller embedsmændene i ministeriet omtalte notatet over for Folketinget eller Folketingets Ombudsmand, der flere gange spurgte til et skriftligt grundlag for den nye indkvarteringsord- ning. - 137 - 1.2. Inger Støjbergs ansvar i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 EMRK artikel 8, stk. 1, foreskriver, at enhver har ret til respekt for sit familieliv. Indgreb heri skal have lovhjemmel, tjene et sagligt formål og være proportionalt, jf. stk. 2. Hvis der fore-ligger et beskyttet familieliv, skal det således vurderes konkret og individuelt, om det er sag-ligt og proportionalt at foretage det pågældende indgreb. Af EMRK artikel 8 må også følge et krav om, at der sker en tilstrækkelig sagsoplysning med inddragelse af det berørte par, da det-te er en forudsætning for, at der kan foretages en konkret og individuel vurdering i den enkel-te sag. Den nye indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser, som Inger Støjberg besluttede straks at iværksætte, indebar, at Udlændingestyrelsen ikke skulle foretage en konkret og indi- viduel vurdering af, om det var sagligt og proportionalt at indkvartere asylsøgende ægtefæller eller samlevende par, hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år, på hver sit asylcenter, eller om hensynet til familielivet vejede så tungt, at parret skulle indkvarteres eller forblive ind-kvarteret sammen. Der skulle heller ikke ske sagsoplysning med henblik på en sådan vurde-ring. Den etablerede nye ordning var derfor ulovlig. Som nævnt sendte Jesper Gori den 18. marts 2016 en mail til Udlændingestyrelsen, som inde-bar en ændring af indkvarteringsordningen. Med mailen fremgik det nu, at indkvartering skul-le ske på en sådan måde, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt. I mailen er det nævnt, at styrelsen i konkrete sager, hvor rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser gav anledning til tvivl, kunne forelægge sagen for departementet med henblik på departementets tilkendegivelse af de retlige rammer, og at de-partementet i den forbindelse ville involvere Justitsministeriet efter behov til brug for en ge-nerel afdækning heraf. Fra den 18. marts 2016 må det således have stået klart for Udlændingestyrelsen, at styrelsen ikke længere var undergivet en instruks om, at der skulle ske adskillelse i alle sager, men at der f.eks. skulle gøres undtagelse, hvis det var nødvendigt for at overholde EMRK artikel 8. På den baggrund finder vi, at den oprindelige instruks fra den 10. februar 2016 om at admini- strere efter pressemeddelelsen ikke kan danne grundlag for at pålægge Inger Støjberg strafan-svar som minister for eventuelt lov- eller konventionsstridige beslutninger om adskillelse af - 138 - par truffet af Udlændingestyrelsen efter den 18. marts 2016. Heller ikke det forhold, at der den 18. marts 2016 endnu ikke var udarbejdet nærmere retningslinjer om rækkevidden af de internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, kan føre til et ministeransvar for så-danne beslutninger truffet efter den 18. marts 2016. Udlændingestyrelsen traf i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 beslutning om at adskille 18 asylsøgende gifte eller samlevende par, hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år. Styrelsen opdelte parrene i fire kategorier baseret på en vurdering af, hvor risikoen for at overtræde Danmarks internationale forpligtelser var mindst. Vi lægger til grund, at de 18 par, som blev besluttet adskilt i medfør af den instruks, der blev givet den 10. februar 2016, havde et beskyttet familieliv i EMRK artikel 8, stk. 1’s forstand. Efter de foreliggende oplysninger besluttede Udlændingestyrelsen i perioden at adskille 12 par uden børn og uden kendt graviditet. Beslutningen om at adskille blev for langt de fleste pars vedkommende truffet kort tid efter instruksen til Udlændingestyrelsen, særligt den 12. februar 2016. Langt de fleste par blev adskilt i perioden fra den 16. til den 19. februar 2016. Det må lægges til grund, at der på tidspunktet for beslutningerne om adskillelse forelå meget få oplysninger om parrene, og det kan efter Margit Sander Rasmussens forklaring og oplys-ningerne i øvrigt lægges til grund, at der reelt blev truffet beslutning om en ”en bloc” -adskillelse af par uden børn eller kendt graviditet. Vi finder på den baggrund, at Udlændingestyrelsens beslutninger om adskillelse af de pågæl- dende par er truffet i strid med EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsæt- ninger, både med hensyn til kravet om en konkret og individuel vurdering af, om det var sag-ligt og proportionalt at adskille parret, og med hensyn til kravet om en tilstrækkelig sagsop-lysning, der som nævnt er en forudsætning herfor. For så vidt angår par med børn og par, hvor der var en kendt graviditet, lægger vi til grund, at Udlændingestyrelsens beslutninger om adskillelse blev truffet den 25. og 26. februar 2016. I alt seks par blev besluttet adskilt, og adskillelsen blev for de fleste pars vedkommende gen-nemført i begyndelsen af marts 2016. Det må lægges til grund, at der på tidspunktet for be-slutningerne om adskillelse kun var begrænsede oplysninger om parrene. - 139 - Vi finder efter de foreliggende oplysninger, at Udlændingestyrelsens beslutninger om adskil-lelse af de pågældende par må anses for truffet uden den fornødne konkrete og individuelle vurdering af sagligheden og proportionaliteten af at indkvartere parret på hver sit asylcenter, og sagsoplysningen kan heller ikke anses for at have været tilstrækkelig, navnlig fordi Ud- lændingestyrelsen ikke inddrog parrene til belysning af deres situation. Herved er der sket brud på EMRK artikel 8 og på almindelige forvaltningsretlige principper. Den nævnte ulovlige sagsbehandling må anses for at være en følge af Inger Støjbergs beslut-ning om straks at indføre en ny indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser. Vi finder, at Inger Støjbergs beslutning om at indføre en ordning uden undtagelsesmuligheder også må anses for at have haft den betydning, at der blev adskilt par, som – selv hvis Udlæn- dingestyrelsen havde overholdt sagsbehandlingsreglerne og oplyst sagerne tilstrækkeligt – ikke lovligt kunne være adskilt. Efter hvad der foreligger oplyst for Rigsretten, har dette været tilfældet for i hvert fald de tre par, der er omtalt som par nr. 6, 12 og 15 i skemaet i sagsfrem-stillingen. For disse par indebar beslutningen om adskillelse således en materiel krænkelse af deres ret til familieliv efter EMRK artikel 8 og af almindelige forvaltningsretlige grundsæt-ninger om saglig forvaltning og proportionalitet. 1.3. Gælder der en alvorlighedsbetingelse? Inger Støjberg har anført, at hun alene kan dømmes, hvis der er tale om en alvorlig overtræ-delse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. Af bestemmelsen fremgår, at en minister straffes, hvis vedkommende forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ministeren efter grundloven eller lovgivnin-gen i øvrigt eller efter stillingens beskaffenhed. Ministeransvarlighedsloven blev vedtaget som lov nr. 117 af 15. april 1964, og det fremgår af bemærkningerne til det vedtagne lovforslag (Folketingstidende 1963-64, tillæg A, sp. 257 ff.), at en minister – hvis vedkommende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt – efter bestem-melsen i § 5, stk. 1, kan straffes for enhver tilsidesættelse af sin embedspligt. Der stilles såle-des ikke efter § 5, stk. 1, noget krav om, at en pligtforsømmelse skal være af særlig grov ka- - 140 - rakter for at være strafbar. Som anført i bemærkningerne adskiller § 5, stk. 1, sig herved fra straffelovens § 157, der tidligere fandt anvendelse også på ministre, og hvorefter kun ”grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed” var strafbar. I henseende til de subjek-tive ansvarsbetingelser er § 5, stk. 1, derimod udtryk for en begrænsning i forhold til straffe-lovens § 157, idet der som nævnt efter § 5, stk. 1, alene kan straffes for forhold, der er begået med forsæt eller af grov uagtsomhed. Når Folketinget har besluttet at rejse tiltale mod en minister for dennes embedsførelse, jf. grundlovens § 16, tilkommer det ikke Rigsretten at afgøre, om en politisk reaktion ville have været tilstrækkelig. Afgørelsen heraf er alene Folketingets. Det er således ikke en betingelse for at finde en minister skyldig, at der er tale om en alvorlig lovovertrædelse. 1.4. Konklusion om de objektive betingelser for strafansvar Som anført ovenfor under pkt. 1.2 indebar Inger Støjbergs beslutning om at indføre en ny indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, som stred mod EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Herved har Inger Støjberg i objektiv henseende handlet i strid med ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. 1.5. Tilregnelse (forsæt eller grov uagtsomhed) Inger Støjberg blev som nævnt – især på mødet med embedsmænd i ministeriet den 9. februar 2016 kl. 15.30 og på koncerndirektionsmødet dagen efter – flere gange advaret om, at en ind- kvarteringsordning uden mulighed for undtagelser ikke ville være lovlig, idet der efter Dan-marks internationale forpligtelser skulle foretages en konkret og individuel vurdering af det enkelte par. Da Inger Støjberg besluttede, at der skulle gælde en indkvarteringsordning uden undtagelses- muligheder, og at ordningen skulle iværksættes straks, måtte hun indse, at hun ”kortsluttede” den procedure, der skal følges efter EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grund- sætninger, og at hendes beslutning ville have til følge, at der i Udlændingestyrelsen ikke ville - 141 - blive foretaget en konkret og individuel vurdering i de enkelte sager, og at der ikke ville ske en tilstrækkelig sagsoplysning med inddragelse af de berørte par. Vi finder på denne baggrund, at Inger Støjberg forsætligt har overtrådt ministeransvarligheds- lovens § 5, stk. 1, ved at pålægge Udlændingestyrelsen at administrere i strid med de proces- suelle krav, som følger af EMRK artikel 8 og af almindelige forvaltningsretlige grundsætnin-ger om saglighed, proportionalitet og sagsoplysning. Vi finder, at der ikke er grundlag for at drage Inger Støjberg strafferetligt til ansvar for Ud- lændingestyrelsens manglende overholdelse af forvaltningsrettens krav til partshøring og be- grundede afgørelser, allerede fordi det på dette tidspunkt var opfattelsen i Udlændingeministe-riet, at beslutninger om indkvartering var faktisk forvaltningsvirksomhed. For så vidt angår de materielle krænkelser af EMRK artikel 8 og forvaltningsretlige princip-per om saglighed og proportionalitet lægger vi til grund, at Inger Støjberg på tidspunktet for instruksen til Udlændingestyrelsen var blevet rådgivet af embedsmændene i ministeriet om, at der var vide rammer for at adskille parrene, og at der kun i helt særlige tilfælde ville skulle gøres undtagelse. Inger Støjberg må imidlertid have indset, at Udlændingestyrelsens mang-lende sagsoplysning og undladelse af at foretage en konkret og individuel vurdering var en følge af instruksen, som ville medføre, at hvis der var tilfælde, hvor det ville være i strid med EMRK artikel 8 at adskille parret, ville de ikke blive opdaget af styrelsen. Hun må således have anset det for muligt, at nogle par som følge af den nye indkvarteringsordning uden mu-lighed for undtagelser ville blive adskilt i strid med EMRK artikel 8 og forvaltningsretlige principper om saglighed og proportionalitet, og hun forholdt sig accepterende til denne mu-lighed for det tilfælde, at det faktisk skete. Hun har således også på dette punkt forsætligt overtrådt ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. 1.6. Konklusion vedrørende perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 Vi finder på den anførte baggrund, at Inger Støjberg i det omfang, der er beskrevet i pkt. 1.1-1.5, er skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, ved at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en ulovlig administration af indkvartering af asylsøgende ægtefæller og samlevende par, hvor den ene part var 15-17 år. - 142 - 1.7. Perioden efter den 18. marts 2016 Som anført i pkt. 1.2 blev instruksen fra den 10. februar ændret den 18. marts 2016, og den oprindelige instruks kan derfor ikke danne grundlag for at pålægge Inger Støjberg ministeran-svar for eventuelt lov- eller konventionsstridige beslutninger om adskillelse af par truffet af Udlændingestyrelsen efter den 18. marts 2016. For så vidt angår den fortsatte faktiske adskillelse af par, der var besluttet adskilt forud for den 18. marts 2016, bemærkes følgende: Som nævnt ovenfor havde Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 truffet beslutning om at adskille 18 par, hvor den ene part var mindreårig (15-17 år), uden at der blev foretaget den fornødne konkrete og individuelle vurdering og uden til-strækkelig sagsoplysning i de enkelte sager. Disse adskillelser skete på grundlag af instruksen af 10. februar 2016, og som det fremgår ovenfor, finder vi, at Inger Støjberg er ansvarlig for, at der ikke blev foretaget den nævnte konkrete og individuelle vurdering og sagsoplysning i sagerne. Da instruksen blev korrigeret den 18. marts 2016, blev de nævnte adskillelser opret-holdt, uden at der blev foretaget en fornyet vurdering i lyset af den korrigerede instruks. Sa-gerne blev først i forbindelse med en ombudsmandssag genoptaget den 28. april 2016 med henblik på gennemførelse af partshøring. Dette forløb rejser spørgsmål om, hvorvidt Inger Støjberg er ansvarlig for, at adskillelserne blev opretholdt efter den 18. marts 2016, uden at de blev undergivet en fornyet vurdering i lyset af den korrigerede instruks. Kompetencen til at træffe beslutning om adskillelse lå hos Udlændingestyrelsen, og Jesper Goris mail af 18. marts 2016 til styrelsen indebar som nævnt en ændring af indkvarterings-ordningen, således at styrelsen fremover skulle sørge for, at indkvarteringen skete på en måde, der ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt. Styrel-sen havde allerede i begyndelsen af marts 2016 forelagt fem sager for Udlændingeministeriet, hvor styrelsen ikke havde adskilt parrene, fordi styrelsen vurderede, at der kunne være tvivl, om en adskillelse ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Under disse omstændigheder finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Inger Støjberg tilside- - 143 - satte en pligt, der påhvilede hende som minister, ved ikke selv at rejse spørgsmålet om genop- tagelse af de sager, hvor parrene var blevet adskilt forud for den 18. marts 2016. Sammenfattende er det vores opfattelse, at Inger Støjberg ikke kan pålægges strafansvar for Udlændingestyrelsens eventuelt lov- og konventionsstridige indkvarteringsadministration i perioden efter den 18. marts 2016. Som nævnt i pkt. 1.2 indebar Inger Støjbergs beslutning om at indføre en ordning uden undta- gelsesmuligheder, at Udlændingestyrelsen i nogle tilfælde besluttede at adskille par, hvorved der skete en materiel krænkelse af deres ret til familieliv efter EMRK artikel 8 og af forvalt- ningsretlige grundsætninger om saglighed og proportionalitet. For disse par fortsatte denne krænkelse også efter den 18. marts 2016. Dette forhold har betydning for konsekvenserne for de berørte par, og vi finder, at det på denne måde kan indgå i strafudmålingen. 2. Én dommer udtaler: Jeg finder, at der ikke er ført det fornødne bevis for, at Inger Støjberg er skyldig i overtrædel-se af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. Inger Støjbergs beslutning om at ændre den hidtidige indkvarteringspraksis var begrundet i et ønske om at beskytte mindreårige mod tvangsægteskaber og tvangssamliv. Dette er et sagligt og prisværdigt formål. Jeg finder endvidere, at Inger Støjberg har modtaget en meget mangel-fuld rådgivning fra embedsmændene i Udlændingeministeriet. Hun har på denne baggrund hverken forsætligt eller groft uagtsomt overtrådt ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. 3. Samlet konklusion vedrørende skyldspørgsmålet Efter det foran anførte stemmer 25 dommere for at finde Inger Støjberg skyldig i det anførte omfang i pkt. 1.1-1.6, og en dommer stemmer for at frifinde. Afgørelsen af skyldspørgsmålet træffes efter stemmeflertallet. Inger Støjberg er herefter skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, ved at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den - 144 - 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager blev adskilt gifte eller samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvor den ene part var 15- 17 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under til- sidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, propor- tionalitet og sagsoplysning. II. Straffastsættelsen Som foreskrevet i rigsretslovens § 67 sammenholdt med retsplejelovens § 216, stk. 1, sidste punktum, har den dommer, som udgør mindretallet vedrørende skyldspørgsmålet, efterføl-gende deltaget i afstemningen om straffastsættelsen. 15 dommere udtaler: Efter ministeransvarlighedslovens § 6, stk. 1, straffes forsætlig overtrædelse af lovens § 5 med bøde eller fængsel indtil 2 år. Som anført i Rigsrettens dom af 22. juni 1995 (UfR 1995.672/2 R) fremgår det af forarbej-derne til § 6, at den forholdsvis vide strafferamme er anset for påkrævet under hensyn til de forskelligartede lovovertrædelser, rammen omfatter. Før ministeransvarlighedsloven fandt straffelovens bestemmelser om forbrydelse i offentlig tjeneste eller hverv også anvendelse på ministre. Strafferammerne i disse bestemmelser er bøde eller fængsel, der kun kan stige til 2 år ved misbrug af stillingen for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel. Som anført i dom-men må strafferammen i ministeransvarlighedslovens § 6 ses som et udtryk for, at der kan være behov for en strengere vurdering af en ministers embedsførelse. Der må ved straffastsættelsen lægges vægt på, at Inger Støjberg besluttede, at ændringen af Udlændingestyrelsens praksis skulle gennemføres og straks effektueres, selv om hun havde modtaget klar rådgivning fra sine embedsmænd om, at det ville være i strid med det lovfæste-de krav om respekt for retten til familieliv at indføre en indkvarteringsordning, hvor de berør-te par blev adskilt uden mulighed for undtagelser og dermed uden en konkret og individuel vurdering af parrene baseret på en tilstrækkelig sagsoplysning. Inger Støjberg var også klar over, at den praksisændring, hun besluttede at gennemføre, umiddelbart ville få praktisk be-tydning for par, hvor der ikke var nogen indikationer på tvang. Hun var således bekendt med, - 145 - at Udlændingestyrelsen i sin hidtidige praksis på baggrund af en faglig vurdering og hensynet til barnets tarv havde indkvarteret mindreårige asylansøgere, der var gift eller samlevende, hver for sig, hvis der opstod tvivl om tvang eller andet pres, og hun vidste, at Udlændingesty-relsen efter hendes facebookopslag af 25. januar 2016 havde oplyst, at operatørerne ikke hav-de konstateret indikationer på tvang i nogen af de aktuelle tilfælde, hvor piger i alderen 15-17 år var indkvarteret sammen med voksne ægtefæller eller samlevere. Det strafbare forhold omfatter perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016, men har for en række par og deres børn også haft konsekvenser i nogen tid derefter, hvor parrene stadig var adskilt. I alt 18 par blev besluttet adskilt som følge af den ulovlige instruks. De beslutnin-ger om adskillelse, der blev truffet som følge af den ulovlige instruks, medførte i flere tilfælde belastningsreaktioner og negative psykiske konsekvenser for de berørte par, som tilhørte en i forvejen udsat gruppe af mennesker. Det må indgå i vurderingen, at Inger Støjberg før sin beslutning havde modtaget rådgivning fra sine embedsmænd om, at det kun i ganske få tilfælde kunne forventes at ville være upro- portionalt at adskille de berørte par. Denne rådgivning var dog ikke retvisende og byggede ikke på nærmere vurderinger af de enkelte par, hvilket må ses i lyset af det pres, Inger Støj-berg forinden havde lagt på embedsmændene bl.a. ved på Facebook at meddele, at hun straks ville pålægge Udlændingestyrelsen at sætte en stopper for, at piger under 18 år kunne være indkvarteret på asylcentre sammen med voksne ægtefæller eller samlevere. Der må tages hensyn til, at Inger Støjberg efter godt en måneds tid accepterede, at der blev åbnet for undtagelser, om end det skete efter pres og fornyede advarsler om den etablerede ordning. Det må også indgå i vurderingen, at de berørte par efter at være blevet adskilt fortsat havde mulighed for at holde en vis besøgskontakt med hinanden. Inger Støjberg har forklaret, at hun var motiveret af et ønske om, at piger under 18 år, der søg-te asyl her i landet, skulle kunne frigøre sig fra ægteskaber eller samliv, som de var blevet tvunget ind i. Et generelt ønske herom undskylder imidlertid ikke, at hun som minister og forvaltningschef besluttede, at der skulle administreres i strid med lovens krav om respekt for den enkeltes ret til familieliv med de heraf følgende krav om bl.a. inddragelse af de berørte par og individuel vurdering af, om det i deres situation ville være proportionalt at adskille - 146 - dem. Hertil kommer, at der som nævnt ikke for nogen af de indkvarterede pars vedkommende var indikationer på tvang, og at der ved den praksisændring, som Inger Støjberg pålagde Ud- lændingestyrelsen at gennemføre, ikke blev fokuseret på tvang eller indikationer på tvang, idet det afgørende alene var, om ægtefællerne eller de samlevende var over eller under 18 år. Efter en samlet vurdering stemmer 10 dommere herefter for at fastsætte straffen efter mini- steransvarlighedslovens § 6, stk. 1, til fængsel i 3 måneder, og fem dommere stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 60 dage. Under hensyn til den samfundsmæssige betydning af, at regeringens ministre respekterer gæl- dende ret og dermed folkestyrets og retsstatens grundlæggende spilleregler, finder vi, at det må være udgangspunktet, at der fastsættes en ubetinget fængselsstraf i tilfælde, hvor en mini-ster har sat sig ud over lovgivningen på sit forvaltningsområde ved med forsæt at tilsidesætte væsentlige individuelle rettigheder med skadevirkning for enkeltpersoner til følge. Vi finder, at der ikke er omstændigheder eller oplysninger om Inger Støjbergs forhold, som kan begrun-de, at udgangspunktet fraviges i denne sag, og at der derfor ikke er grundlag for at gøre straf-fen betinget. Ni dommere udtaler: Det fremgår af Rigsrettens dom af 22. juni 1995 i rigsretssagen mod fhv. justitsminister Erik Ninn-Hansen, at der ved straffastsættelsen for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, bl.a. blev lagt vægt på, hvilket formål ministeren havde forfulgt, og hvilken rådgiv-ning ministeren havde fået af embedsmændene, ligesom der blev lagt vægt på forholdets tidsmæssige udstrækning og konsekvenserne for de berørte borgere. I sagen fastslog Rigsret-tens flertal, at Erik Ninn-Hansen forsætligt igennem 7 måneder mod embedsmændenes ad-varsler fastholdt en administration i strid med udlændingelovens regler om familiesammenfø-ring, fordi han fandt disse for vidtgående. Herved tilsidesattes et stort antal menneskers lov-fæstede ret til at blive forenet med deres ægtefæller, børn eller forældre, ligesom det måtte have stået ham klart, at krænkelsen, der for nogle af ansøgerne i Sri Lanka kunne få alvorlige konsekvenser, var en betydelig belastning for ansøgernes pårørende her i landet. Straffen blev fastsat til fængsel i 4 måneder, der under hensyn til Erik Ninn-Hansens personlige forhold, herunder navnlig hans alder og helbredstilstand, blev gjort betinget. - 147 - I den foreliggende sag finder vi, at straffen for den overtrædelse af ministeransvarlighedslo-vens § 5, stk. 1, som Inger Støjberg efter det, der er anført ovenfor i skyldvurderingen, er fun-det skyldig i, bør fastsættes til fængsel i 60 dage. Vi finder endvidere, at det er upåkrævet, at fængselsstraffen kommer til fuldbyrdelse, og at straffen derfor bør gøres betinget, jf. straffe-lovens § 56. Vi lægger herved navnlig vægt på, at formålet med ændringen af indkvarteringsordningen ikke var lovstridigt, at overtrædelsen i første række angår tilsidesættelse af sagsbehandlings-regler – kravet om en konkret og individuel vurdering og kravet om sagsoplysning – og at Inger Støjberg af embedsmændene var blevet rådgivet om, at par, hvor den ene part var min-dreårig, som udgangspunkt kunne adskilles og indkvarteres separat på forskellige asylcentre, og det kun ville være nødvendigt at gøre undtagelse i helt særlige tilfælde. Vi lægger endvide-re vægt på, at instruksen blev lovliggjort den 18. marts 2016 efter at have været gældende i mindre end halvanden måned, og at de berørte par efter adskillelsen og indkvartering på sepa-rate asylcentre fortsat kunne besøge hinanden og således havde mulighed for at opretholde et vist samliv. Særligt om formålet med ordningen og om embedsmændenes rådgivning bemærker vi føl-gende: Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at Inger Støjberg med sin beslutning om at ændre ind- kvarteringspraksis for asylansøgerpar, hvor den ene part (kvinden) var mindreårig (15-17 år), ønskede at forhindre, at danske myndigheder kom til at medvirke til at fastholde piger og un-ge kvinder i et samliv, som ikke byggede på deres egen frie vilje. Formålet med at ændre praksis var således at beskytte piger og unge kvinder mod tvang og pres. Der er ikke tale om et lovstridigt formål, men om et anerkendelsesværdigt og sagligt formål. Dette er anerkendt af flertallet i den betænkning og indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen, som ligger til grund for Folketingets beslutning om at rejse rigsretstiltale mod Inger Støjberg, hvori det er anført: ”Flertallet bemærker endvidere, at hensigten om at beskytte mindreårige piger fra over-greb i form af indkvartering med ældre mænd er prisværdig og at adskillelsen af de be-rørte par politisk set var rigtig, men at den juridisk var forkert, da den indebar en ulovlig - 148 - indkvarteringsordning. Adskillelsen kan ikke ske gennem en undtagelsesfri ordning, idet det strider mod de formelle og processuelle krav, der stilles både efter dansk for-valtningsret og Menneskerettighedskonventionen. Tidligere udlændinge- og integrati-onsminister Inger Støjberg burde have søgt den nødvendige ændring i samråd med Fol-ketinget.” Embedsmændenes rådgivning af Inger Støjberg i forbindelse med ændringen den 10. februar 2016 af indkvarteringsordningen var præget af, at det i mangel af domspraksis fra Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol på dette område er vanskeligt at sige noget præcist og sikkert om, hvor grænsen for den beskyttelse af retten til familieliv, der følger af EMRK arti-kel 8, nærmere går, når der er tale om indkvartering på asylcentre af par, hvor den ene part er mindreårig. Efter bevisførelsen kan det imidlertid lægges til grund, at Inger Støjberg både forud for og efter ændringen af ordningen den 10. februar 2016 af embedsmændene var blevet rådgivet om, at der var vide rammer for at adskille parrene, og at der kun i helt særlige tilfælde ville skulle gøres undtagelse. Vi stemmer herefter for at fastsætte straffen efter ministeransvarlighedslovens § 6, stk. 1, til fængsel i 60 dage, der gøres betinget, jf. straffelovens § 56. En dommer stemmer for, at straffen fastsættes til 10 dagbøder på hver 1.000 kr. Der er herved lagt vægt på de samme omstændigheder, som er anført af det mindretal, der vil idømme 60 dages betinget fængsel. En dommer stemmer for strafbortfald under hensyn til de foreliggende formildende omstændigheder. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, jf. rigsretslovens § 67 sammenholdt med retspleje- lovens § 216, stk. 2. Straffen fastsættes herefter til fængsel i 60 dage. Samtlige dommere finder, at sagens omkostninger skal betales af statskassen. - 149 - Thi kendes for ret: Tiltalte, fhv. minister Inger Støjberg, straffes med fængsel i 60 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Der tillægges anklagerne og forsvarerne for Inger Støjberg følgende beløb: Advokat Jon Lauritzen: 4.750.000 kr. + moms i salær og 629.260,55 kr. i udlæg. Advokat Anne Birgitte Gammeljord: 3.000.000 kr. + moms i salær og 20.828,65 kr. i udlæg. Advokat Nicolai Mallet: 3.350.000 kr. + moms i salær. Advokat René Offersen: 3.800.000 kr. + moms i salær. I beløbene fragår de tidligere udbetalte acontosalærer og udlæg. div> div>

RIGSRETTENS DOM afsagt mandag den 13. december 2021 Rigsretssagen mod fhv. minister Inger Støjber g I pådømmelsen har deltaget Rigsrettens dommere, 13 højesteretsdommere og 13 dommere valgt af Folketinget. De deltagende højesteretsdommere er: Thomas Rørdam (rettens for -mand), Poul Dahl Jensen (næstformand), Jens Peter Christensen , Henrik W aaben , Michael Rekling , Lars Hjortnæs , Oliver T alevski , Jan Schans Christensen , Kurt Rasmussen , Jens Kru-se Mikkelsen , Lars Apostoli , Anne Louise Bormann og Kristian Korfits Nielsen . De af Folke-tinget valgte dommere er: Erik Christensen , Jacob Mchangama , Pia Gjellerup , Karoly Németh , Klaus Bach T rads, Christian Langballe , Kirsten Brosbøl , Gert Eg , Anne Grete Holmsgaard , Ingelise Bech Hansen , Keld Holm , Karen J. Klint og Karen Rønde . - 2 - Indholdsfortegnelse Påstande mv . ............................................................................................................................... 5 Sagsfremstilling .......................................................................................................................... 6 Inger Støjber gs facebookopslag den 25. januar 2016 ............................................................ 6 Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne ................................................. 7 Udlændingeministeriets notat af 2. februar 2016 ................................................................. 12 Pressemeddelelsen af 10. februar 2016 og tilblivelsen heraf ............................................... 16 Udsendelse af pressemeddelelsen til Udlændingestyrelsen ................................................. 21 Udlændingestyrelsens orientering af indkvarteringsoperatørerne om den ændrede praksis og orientering om status til ministeriet ................................................................................. 22 Inger Støjber gs udtalelser til medierne den 10. februar 2016 og opslag på Inger Støjber gs facebookprofil den 1 1. februar 2016 .................................................................................... 23 Kontakt mellem Udlændingeministeriet og Justitsministeriet i perioden mellem den 1 1.-17. februar 2016 ............................................................................................................. 26 Udlændingestyrelsens udmøntning af praksisændringen ..................................................... 26 Pressehenvendelse fra Jyllands-Posten ................................................................................ 30 Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen den 22. februar 2016 og efterfølgende udtalelser til pressen og Folketinget om status vedrørende retningslinjer ..... 32 Møde mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne den 23. februar 2016 samt forberedelse af koncerndirektionsmøde den 24. februar 2016 .................................... 33 Besvarelse af spør gsmål S 630 ............................................................................................. 35 Udarbejdelse af bidrag til forespør gselsdebat med statsministeren ..................................... 36 Udlændingestyrelsens planlægning af yderligere adskillelser , herunder par med børn ....... 39 Forelæggelse af fem sager for Udlændingeministeriet ........................................................ 40 Henvendelse fra Røde Kors .................................................................................................. 43 Status vedrørende adskillelse af par pr . 3 marts 2016 .......................................................... 45 Møde mellem Udlændingestyrelsen og Udlændingeministeriet den 8. marts 2016 om de fem sager samt efterfølgende møde med ministeren ............................................................ 46 Besvarelse af spør gsmål nr . 302 ........................................................................................... 49 Status vedrørende adskillelse af par pr . 14. marts 2016 ....................................................... 49 Samråd Z .............................................................................................................................. 50 Udlændingeministeriets mail af 18. marts 2016 til Udlændingestyrelsen ........................... 61 Status vedrørende adskillelse af par pr . 31. marts 2016 ....................................................... 62 - 3 - Henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder ............................................................... 62 Status vedrørende adskillelse af par pr . 18. april 2016 ........................................................ 63 Klage til Folketingets Ombudsmand .................................................................................... 64 Folketingets Ombudsmand indleder egen drift-undersøgelse .............................................. 71 Samråd AJ ............................................................................................................................ 79 Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen den 1. juli 2016 om retningslinjer ......................................................................................................................... 81 Udlændingestyrelsens retningslinjer til operatørerne ........................................................... 85 Besvarelse af spør gsmål nr . 771 ........................................................................................... 86 Besvarelse af spør gsmål nr . 1008 ......................................................................................... 87 Besvarelse af spør gsmål nr . 1006 ......................................................................................... 88 Besvarelse af spør gsmål nr . 1007 ......................................................................................... 89 Udlændingeministeriets udtalelse til Folketingets Ombudsmand vedrørende faktuelle oplysninger om de berørte asylpar ....................................................................................... 90 Udlændingeministeriets notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser .......................................................................................................................... 91 Redegørelse fra Folketingets Ombudsmand ........................................................................ 95 Inger Støjber gs facebookopslag og TV -interview den 21. maj 2017 ................................... 96 Samråd A T og AU ................................................................................................................ 96 Besvarelse af spørgsmål nr . 904 ......................................................................................... 103 Samråd A W-AZ ................................................................................................................. 104 Samråd Q, R og U .............................................................................................................. 1 11 De berørte par ..................................................................................................................... 1 12 Anbringender .......................................................................................................................... 1 19 Rigsrettens begrundelse og resultat ........................................................................................ 129 I. Skyldspør gsmålet ............................................................................................................ 129 1. Flertallets begrundelse (25 dommere) ............................................................................ 130 1.1. Inger Støjber gs beslutning om en ny indkvarteringsordning ...................................... 130 1.2. Inger Støjber gs ansvar i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 ............. 137 1.3. Gælder der en alvorlighedsbetingelse? ....................................................................... 139 1.4. Konklusion om de objektive betingelser for strafansvar ............................................. 140 1.5. Tilregnelse (forsæt eller grov uagtsomhed) ................................................................ 140 1.6. Konklusion vedrørende perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 ............. 141 - 4 - 1.7. Perioden efter den 18. marts 2016 ............................................................................... 142 2. Mindretallets begrundelse (én dommer) ........................................................................ 143 3. Samlet konklusion vedrørende skyldspør gsmålet .......................................................... 143 II. Straf fastsættelsen ........................................................................................................... 144 Domskonklusion ..................................................................................................................... 149 - 5 - Påstande mv . Den 2. februar 2021 besluttede Folketinget at rejse tiltale ved Rigsretten mod fhv . minister Inger Støjber g med påstand om straf for overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov om ministres ansvar -lighed. Samtidig valgte Folketinget advokat Anne Bir gitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen som anklagere. Anklagerne har ved anklageskrift af 3. februar 2021 rejst tiltale mod Inger Støjber g til straf for: ”… overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov nr . 117 af 15. april 1964 om ministres an - svarlighed ved som udlændinge-, integrations- og boligminister at være ansvar -lig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil se-nest den 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministra-tion, hvorefter der i et antal sager adskiltes ægtefæller og samlevende par ind-kvarteret i asylsystemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år , i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under tilsidesæt-telse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæi-ske Menneskerettighedskonventions krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrundede afgørelser .” Af anklageskriftet fremgår endvidere: ”Det er en skærpende omstændighed, jf. § 5, stk. 2, i lov nr . 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed, at forhenværende minister Inger Støjber g i til-knytning til dette forløb afgav urigtige eller misvisende oplysninger til Folketin-get under samrådene i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg den 1. juni 2017 om samrådsspør gsmål A T og AU, den 23. juni 2017 om samråds-spør gsmål A W-AZ, den 1 1. oktober 2017 om samrådsspør gsmål A og B og den 1. marts 2019 om samrådsspør gsmål Q, R og U.” Om dette sidste led i anklageskriftet har Rigsretten ved kendelse af 29. juni 2021 bestemt: ”De i anklageskriftet anførte forhold vedrørende fhv . minister Inger Støjber gs påstået urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget kan ikke bringes i anvendelse som strafskærpende omstændigheder ved bedømmelsen af forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administration. Bevisførelse vedrørende fhv . minister Inger Støjber gs oplysninger til Folketin- get kan ske, i det omfang det kan have betydning for bedømmelsen af skylds- spørgsmålet i forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administra- tion, herunder for bedømmelsen af, om der er handlet med forsæt eller grov uagtsomhed.” Fhv. minister Inger Støjber g har påstået frifindelse. - 6 - Transskriptioner af forelæggelsen, de afgivne forklaringer og proceduren vil blive of fentlig-gjort i Rigsretstidende. Sagsfr emstilling Af sagens skriftlige materiale fremgår bl.a.: Inger Støjber gs facebookopslag den 25. januar 2016 Efter at der den 25. januar 2016 i flere medier havde været omtale af, at mindreårige asylansø- gere, såkaldte ”barne bru de” , boede sammen med deres voksne ægtefæller på danske asyl cen- tre, of fentliggjorde udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g samme dag føl- gende opslag på sin facebookprofil: ”Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægte - fæller på danske asylcentre. Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående med-dele Udlændingestyrelsen . Når man opholder sig i Danmark , så gælder danske normer og regler , og det skal gøres meget klart overfor asylansøgerne” . Samme aften blev et citat af facebookopslaget sendt til Udlændingestyrelsen af presse- og kommunikationschef i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (herefter benævnt Ud- lændingeministeriet) Mia T ang, og senere på aftenen svarede pressemedarbejder i styrelsen Janus Sejersen Laursen: ”Vi har følgende præcisering, som vi gerne vil sende til pressen: Fg. vicedirektør Lene V ejrum , Udlændingestyrelsens Center for Administration og Økonomi, udtaler: - I forbindelse med historierne i pressen om såkaldte barnebrude blandt asylansøgere i Danmark vil jeg gerne understrege, at Udlændingestyrelsen på ingen måde accepterer , at børn indkvarteres sammen med en jævnaldrende eller en voksen, hvis der er tvivl om, at dette sker af egen fri vilje. Såfremt der opstår tvivl om tvang eller andet pres, ind-kvarteres personerne hver for sig. Det drejer sig om ganske få tilfælde over tid, og Udlændingestyrelsen er meget opmærksom på problemstillingen. Har ministeriet nogen bemærkninger hertil?” - 7 - Mia T ang videresendte kort tid efter svaret til særlig rådgiver i ministeriet Mark Thorsen : ”Styrelsen vil gerne ud med denne. Jonas siger ok – men hvad siger du? Det går jo imod det, I nger lige har skrevet.” Til hvilket Mark Thorsen svarede: ”Kæmpe nej! De skal rette 100 pct. ind efter det Inger har meldt ud. Færdig. Punktum.” Udtalelsen fra fungerende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Linnea V ejrum blev ikke udsendt til pressen. Udlændingestyr elsens høring af indkvarteringsoperatør erne Den 26. januar 2016 iværksatte Udlændingestyrelsen en høring af indkvarteringsoperatørerne vedrørende antallet af indkvarterede mindreårige asylansøgere med ægtefælle eller samlever . Dagen efter sendte Lene Linnea V ejrum to notater til afdelingschef i Koncernstyring i Ud- lændingeministeriet Line Skytte Mørk Hansen . Af det første notat, ”Notat om Udlændingestyrelsens praksis i sager om indkvartering af min- dreårige udlændinge med ægtefæller eller samlevere” , fremgår: ”Baggrund for og indholdet af notatet Der har de seneste dage været en del medieomtale af forholdene for børn – de såkaldte barnebrude – der potentielt tvinges ind i ægteskab/ægteskabslignende forhold. I dette notat beskrives i kort form Udlændingestyrelsens tilgang til denne problemstil-ling, gældende praksis for indgriben i sådanne sager , status på aktuelle konkrete sager samt oplæg til yderligere initiativer på området. Desuden beskrives praksis for adgang til fravær fra asylcentre, idet det har været tilkendegivet i medieomtalen, at styrelsen skulle have givet mindreårige tilladelse til kortvarigt ophold hos herboende, myndige personer med hvem de har et ægteskab/ægteskabslignende forhold. … Gener elt om indkvartering af mindr eårige Børn udgør et helt særligt fokusområde for Udlændingestyrelsen i relation til indkvarte-ring. Det gælder , uanset om de kommer til Danmark som uledsagede mindreårige, som en del af en familie eller f.eks. kommer sammen med en person, der er angivet som æg- - 8 - tefælle eller samlever . Grundlæggende er der en helt overordnet forpligtelse til fra sty- relsens side at tage hensyn til barnets tarv i alle disse tilfælde. I forhold til samliv/samlivsforhold tages der udgangspunkt i danske normer og regler , herunder i forhold til mulighed for ægteskab, seksuelle lavalder , jf. straf felovens § 222 m.v . Det betyder bl.a., at styrelsen aldrig vil kunne indkvartere et barn under 15 år sam-men med en myndig person og dermed understøtte et ægteskabs- eller samlivsforhold. Mindreårige asylansøgere m.fl., som opholder sig i Danmark sammen med deres foræl-dre eller andre voksne, som reelt er trådt i forældrenes sted (ledsagere), indkvarteres på asylcenter sammen med deres forældre eller ledsagere. Uledsagede mindreårige under 18 år indkvarteres som altovervejende udgangspunkt på særlige børnecentre. Det fremgår af kontrakterne mellem indkvarteringsoperatørerne og Udlændingestyrel-sen, at operatøren skal identificere beboere med særlige behov , og at der skal sikres en helhedsorienteret og koordineret indsats. Operatøren skal sikre, at der i overensstem-melse med §§ 153 og 154 i lov om social service sker identifikation af særligt omsor gs-truede børn med henblik på iværksættelse af nødvendige foranstaltninger i samarbejde med den lokale kommune og/eller Udlændingestyrelsen . Operatørerne har således en skærpet underretningspligt i forhold til mindreårige, som er indkvarteret på asylcentre-ne. For så vidt angår Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsforhold vedr . mindreårige, er der aftalt en fast praksis mellem Forsør gelseskontoret og fjerde Asyl-kontor (UMI-teamet), hvorefter der altid skal ske underretning af Forsør gelseskontoret, såfremt asylsagsbehandlerne får kendskab til en uledsaget mindreårig, som efter det op-lyste har indgået ægteskab eller lever i ægteskabslignende forhold med en person, som opholder sig i Danmark sammen med den mindreårige. Tilsvarende underretter Kontoret for Økonomi og Indkvartering (Bookingen) Forsør gel- seskontoret, såfremt der tilgår Bookingen oplysninger fra operatørerne, eller det ved op-slag i indkvarteringssystemet (IBS) konstateres, at en mindreårig er registreret som gift eller samlevende. Underretningen til Forsør gelseskontoret skal sikre, at der tages stilling til, om den mindreårige er korrekt indkvarteret, jf. nedenfor . Særligt om indkvartering af mindr eårige under 15 år Forsør gelseskontoret kontakter i alle sager , der vedrører mindreårige under 15 år , som efter det oplyste er samlevende i ægteskabslignende forhold med en person over 15 år , den relevante operatør med henblik på at indkvartere de pågældende hver for sig og si-kre, at operatøren har underrettet den lokale kommune i overensstemmelse med bestem-melserne §§ 153 og 154 i lov om social service. Er der tale om en uledsaget mindreårig vil denne herefter som altovervejende udgangspunkt blive indkvarteret på et børnecen-ter , med mindre der træf fes afgørelse om andre nødvendige sociale foranstaltninger , fx anbringelse på institution. Såfremt der er tale om en mindreårig, som ikke er uledsaget, og som med sine forældres eller ledsagers samtykke indgår i et samlivsforhold med en person over 15 år , vil Udlændingestyrelsen i dialog med indkvarteringsoperatøren og den stedlige kommune vurdere behovet for særlige sociale- eller indkvarteringsforan-staltninger . - 9 - Særligt om indkvartering af mindr eårige over 15 år For så vidt angår mindreårige over 15 år , som lever i ægteskab eller samlivsforhold med en anden person over 15 år på eller i tilknytning til et asylcenter , vil styrelsen på bag-grund af en konkret vurdering af sagens omstændigheder beslutte, om der skal tages ini-tiativ til at indkvartere de pågældende hver for sig. I styrelsens vurdering vil indgå ind- kvarteringsoperatørens børnefaglige personales vurderinger samt værtskommunens evt. faglige vurderinger af, hvilke indkvarteringsforhold der er til den pågældendes bedste. … Aktuelle sager Udlændingestyrelsen har inden for det seneste år håndteret to konkrete sager vedrørende mindreårige asylansøgere under 15 år , som har været samlevende i ægteskabslignende forhold med asylansøgere over 15 år . Den første sag vedrører en mindreårig kvindelig asylansøger fra Syrien , som ved indrej-sen ultimo oktober 2015 er 14 år . Hun indrejser sammen med en 23-årig mand, som ef-ter det oplyste er hendes ægtefælle. Pigen er gravid. Parret indkvarteres i første omgang sammen på modtagecenter . Indkvarteringsoperatøren underretter den lokale kommune om parret. Det fremgår bl.a. af underretningerne, at der er bekymring for pigens trivsel. Indkvarteringsoperatøren ansøger desuden i november Udlændingestyrelsen om ind- kvartering på omsor gsplads. Udlændingestyrelsen beslutter bl.a. henset til pigens alder , at parret ikke skal være indkvarteret sammen og planlægger i den forbindelse flytning af parret fra modtagecenter til hhv . børne- og voksencenter . Idet parret nægter at efterleve styrelsens anvisning om indkvartering på to forskellige centre, træf fer styrelsen afgørel-se om flyttepåbud. Flytningen gennemføres medio november 2015. Parret er fortsat ind-kvarteret hver for sig. Den anden sag vedrører en kvindelig iransk asylansøger på 14 år , som er indrejst med sin 28-årige samlever . Ansøger blev ved indrejsen i september 2015 registreret som født i 1998 (17 år). Parret indkvarteres sammen på modtagecenter . I forbindelse med OM-samtale i november 2015 oplyser ansøger dels at hun er 15 år og dels en fødedato i 2001. Ansøger bliver efterfølgende registreret med fødedato i februar 2001, dvs. at hun på indrejsetidspunktet var 14 år . Det er styrelsens foreløbige vurdering, at ansøger er 14 år . Bookingen underrettes i den forbindelse af sagsbehandleren i Asyl om sagen. Medio november underretter Bookingen Forsør gelseskontoret om sagen. Indkvarteringsopera-tøren underretter samtidig den lokale kommune om parret. Kommunen vurderer efter samtale med parret, at de har bedst af at blive boende sammen. Indkvarteringsoperatø-ren har på ny i januar 2016 underrettet den lokale kommune, idet der nu er bekymring for ansøgers trivsel. Styrelsen er i dialog med indkvarteringsoperatøren om relevant indkvartering. Det bemærkes, at ansøger fylder 15 år i februar 2016. Kommende initiativer i for hold til håndtering af mindr eårige med ægtefælle/samlever •Det er aftalt, at der indkaldes til dialogmøde i februar mellem Udlændingestyrelsen , Socialstyrelsen og indkvarteringsoperatørerne om håndteringen af sager om mindre- årige asylansøgere, som lever i ægteskab eller ægteskabslignende forhold med andre mindreårige eller voksne - 10 - •Det vil fremover fremgå eksplicit af Udlændingestyrelsens retningslinjer om ind- kvartering, at en mindreårig under 15 år aldrig vil kunne indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever •Det overvejes, om operatørernes forpligtelser i relation til mindreårige asylansøgere med ægtefæller/samlevere fremover skal fremgå direkte af operatørkontrakterne” Af det andet notat, ”Høring af indkvarteringsoperatører om indkvartering af mindre årige ud- lændinge med ægtefæller eller samlevere ”, fremgår bl.a.: ”Høringen Udlændingestyrelsen har den 26. januar 2016 – i forlængelse af debatten om indkvarte- ringsforhold for børn – sendt en høring til samtlige indkvarteringsoperatører . Indkvarte- ringsoperatørerne blev i den forbindelse bedt om at angive antallet af mindreårige asyl- ansøgere, som er indkvarteret på eller i tilknytning til et asylcenter , og hvor indkvarte- ringsoperatøren har kendskab til, at den pågældende har en ægtefælle/samlever . Hørin-gen er vedlagt som bilag 1. Hovedkonklusioner Efter gennemgangen af indkvarteringsoperatørernes besvarelser af høringen af 26. ja-nuar 2016 kan Udlændingestyrelsen oplyse, at det fremgår , at i alt 25 mindreårige i al-deren 15 til 17 år har en ægtefælle eller samlever . Af disse er 20 mindreårige samle-vende med deres partner på asylcenter , 1 har en ægtefælle på et andet asylcenter , mens 4 har en herboende ægtefælle. Operatørerne har oplyst, at 2 af de mindreårige med herbo-ende ægtefæller tager på besøg hos den herboende ægtefælle. To sager vedrører børn under 15 år . I den ene af disse sager har Udlændingestyrelsen besluttet, at den mindreårige skal bo på et børnecenter , mens den voksne ægtefælle er indkvarteret på et voksencenter . I den anden sag opholder den mindreårige på 14 år sig for tiden sammen med sin voksne ægtefælle på et asylcenter . I sagen er der truf fet be-slutning om at de to skal adskilles på henholdsvis børne- og voksencenter . I forbindelse med asylsagen er der samtidig taget skridt til, at der skal laves en aldersundersøgelse af den 14- årige, bl.a. fordi der har været tvivl om den pågældendes alder . For hovedparten af de mindreårige, som efter det oplyste har en ægtefælle eller samle-ver over 18 år , gælder , at der er tale om piger i alderen 16-17 år , som har en ægtefælle eller samlever , og hvor de pågældende er indkvarteret sammen på asylcenter . Det er endvidere styrelsens indtryk, at der ikke er tale om store aldersforskelle mellem de min-dreårige og deres myndige partner . Operatørerne blev bedt om at angive, såfremt der var indikatorer på tvang eller lignen-de. Ingen operatører har oplyst om indikatorer på tvang eller lignende i de konkrete sa-ger . Konkr ete svar Nedenfor fremgår operatørernes tilbagemeldinger i oversigtsform: Den 28. januar 2016 foretog Udlændingestyrelsen en opfølgende høring af indkvarteringsope - ratørerne om navnlig aldersforskellen mellem de indkvarterede par; og senere samme dag sendte Lene Linnea Vejrum et supplerende notat herom til Line Skytte Mørk Hansen. Af det supplerende notat; "Opfølgende høring af indkvarteringsope ratører om indkvartering af mindreårige udlændinge med ægtefæller eller samlevere? fremgår: "Høringen Udlændingestyrelsen har den 26.januar 2016 -i forlængelse af debatten om indkvarte - ringsforhold for børn sendt en høring til samtlige indkvarteringsoperatører: Indkvarte - ringsoperatørerne blev i den forbindelse bedt om at angive antallet af mindreårige asyl - ansøgere; som er indkvarteret på eller i tilknytning til et asylcenter; og hvor indkvarte- ringsoperatøren har kendskab til, at den pågældende har en ægtefællelsamlever I for - længelse af førnævnte høring har Udlændingestyrelsen på ny hørt indkvarteringsopera- tørerne den 28. januar 2016.Høringen vedrørte aldersforskellen på de mindreårige 0g deres ægtefællerlsamlevere. Sammenfatning af de iværksatte høringer Nedenfor fremgår operatørernes opdaterede tilbagemeldinger i oversigtsform: Røde Kors_har oplyst; at der pr. dd er indkvarteret en mindreårig på 14 år, som er samlevende på centeret med en person på 28 år Der er taget initiativ til at indkvartere parret hver for sig på henholdsvis børne- og voksencenter. Flytningen vil blive effektueret snarest. tre mindreårige på 15 år, som er samlevende på centeret med personer på hen- holdsvis 20, 25 og 28 år. to mindreårige på 16 år, som er samlevende på centeret med personer på 20 år. to mindreårige på 17 år, som er samlevende på centeret med personer på hen- holdsvis 18 og 20 år. Ingen af parrene har børn. <anonym>Tønder Kommune har oplvst at der pr d.d. er indkvarteret</anonym> en mindreårig på 17 år, som er samlevende på centeret med en person over 18 år: Aldersforskellen er angivet til 6 år Parret har ingen børn. en mindreårig på 17 år, som har herboende ægtefælle; som den mindreårige besøger på ægtefællens bopæl. Ægtefællen er efter det oplyste 24 år: Parret har ingen børn. Ihisted Kommunehar oplyst_at der pr d.d er indkvarteret en mindreårig på 16 år, som er samlevende på centeret med en person på 22 år Den mindreårige er gravid en mindreårig på 16 år, som har herboende ægtefælle på 33 år; Den mindreårige besøger efter det oplyste ikke ægtefællen på dennes bopæl. En mindreårig på 17 år med herboende kæreste på 24 år Den mindreårige besø-ger efter det oplyste ikke ægtefællen på dennes bopæl. en mindreårig på 16 år, som har herboende ægtefælle på 27 år. Den mindreårige besøger ægtefællen på dennes bopæl. <anonym>Jammerbuot Kommune har oplvst at der Dr. d.d er indkvarteret</anonym> en mindreårig under 15 år, som har ægtefælle på andet asylcenter; Ægtefællen er 24 år. Den mindreårige er gravid. to mindreårige på henholdsvis 15 og 16 år er kærester med to personer på 17 år. Den 16-årige er gravid. For begge par gælder; at de er indkvarteret på samme center; men ikke på samme værelse. to mindreårige på henholdsvis 16 og 17 år er samlevende på asylcenter med personer på henholdsvis 24 og 26 år. Det ene par har et nyfødt barn; mens det andet par har et barn på 1,5 år. en mindreårig på 15 år, som har ægtefælle på andet asylcenter; Ægtefællen er 20 år: Den mindreårige er gravid. Langeland Kommune har oplyst at der pr d.d er indkvarteret fire mindreårige kvindelige asylansøgere på 17 år med samlevere på henholdsvis 26, 27, 29 og 30 år. Et par har barn; mens to af parrene venter barn. en kvindelig asylansøger på 16 år samlevende med en person 27 år. Parret har et barn på 2 år, 0g den kvindelige part er gravid. Vesthimmerlands Kommune har oplyst at der pr dd er indkvarteret To mindreårige på 17 år, som er samlevende på centeret med personer på henholdsvis 20 og 29 år Begge par har børn. Det ene par har et barn under 1 år, mens det andet par har 2 børn på henholdsvis 3 og 4 år Det bemærkes, at ovenstående udgør et øjebliksbillede af de aktuelt indkvarterede 0g er baseret på en manuel gennemgang af indkvarteringsoperatørernes besvarelse af hørin-gen 29 Udlændingeministeriets notat af 2. februar 2016 Den 27.januar 2016 blev der i Udlændingeministeriet påbegyndt et arbejde med at udarbejde et notat om indkvartering af mindreårige asylansøgere, der indrejser sammen med personer; - 13 - som angives at være ægtefælle eller samlever . Første udkast til notatet blev hovedsageligt ud- arbejdet af Jesper Gori , der var kontorchef i ministeriets familiesammenføringskontor i Ud- lændingeafdelingen. Den 29. januar 2016 blev udkast til notatet sendt til kontorchef i Udlændingestyrelsen Ditte Kruse Dankert , der senere samme dag kom med bemærkninger . Efter yderligere arbejde med notatet blev det den 2. februar 2016 lagt til godkendelse i Ud- lændingeministeriets elektroniske sagsbehandlings system ”F2” . Notatet blev den 5. februar 2016 godkendt i F2 af kontorchef i ministeriets koncernøkonomikontor Anette Görtz (trin 1), af Jesper Gori (trin 2), af afdelingschef i udlændingeafdelingen i ministeriet Lykke Sørensen (trin 3), af Line Skytte Mørk Hansen (trin 4), på vegne af kontorchef i ledelsessekretariatet Jonas From Soelber g (trin 5) og af departementschef Uffe Toudal Pedersen (trin 6). Den 8. fe-b ruar 2016 skrev Inger Støjber g en kommentar til dokumentet i F2 (”V en des på møde med Uffe og Mark ”), og den 9. februar 2 016 kl. 13.44 blev notatet godkendt på vegne af Inger Støjber g. Af det godkendte notat, ”Notat om indkvartering af mindreårige asylansøgere, der indrejser sammen med personer , som angives at være ægtefælle eller samlever” , fremgår bl.a.: ”1. Indledning Med afsæt i en tilsvarende svensk debat har der de sidste par uger været medieomtale af, at mindreårige asylansøgere – de såkaldte ”barnebrude” , der potentielt kan være tvunget ind i et ægteskabslignende forhold – i visse tilfælde er indkvarteret med deres ægtefælle/samlever under asylsagens behandling her i landet. Ifølge medieomtalen skulle Udlændingestyrelsen tillige have givet mindreårige asylan- søgere tilladelse til kortvarigt ophold hos herboende, myndige personer , som angives at være en ægtefælle eller samlever . I forlængelse af medieomtalen har Udlændingestyrelsen indhentet oplysninger fra ind- kvarteringsoperatørerne for at tilvejebringe aktuelle oplysninger om sager vedrørende mindreårige asylansøgere, hvor der har været spør gsmål om indkvartering sammen med personer , der angives at være ægtefælle eller samlever . Der henvises til bilag 1 for en nærmere beskrivelse af sådanne aktuelle sager . Der skal tages stilling til, om Udlændingestyrelsens nuværende praksis bør tilrettes. … 3 Overvejelser Udlændingestyrelsen har peget på følgende initiativer i forhold til spørgsmålet om ind- kvartering af mindreårige med ægtefællelsamlever: 1 Det vil fremover fremgå eksplicit af Udlændingestyrelsens retningslinjer om ind- kvartering; at en <anonym>mindreårio under 15 år</anonym> ikke kan indkvarteres sammen med en æg- tefælle eller samlever. 2 For mindreårige over 15år skal der foretages en konkret vurdering af sagens om- stændigheder; inden det besluttes; hvordan de berørte indkvarteres . I styrelsens vur- dering vil indgå indkvarteringsoperatørens børnefaglige personales vurderinger samt værtskommunens evt. faglige vurderinger af, hvilke indkvarteringsforhold der er til den pågældendes bedste. 3 Der indkaldes til dialogmøde i februar mellem Udlændingestyrelsen; Socialstyrelsen og indkvarteringsoperatørerne om håndteringen af sager om mindreårige asylansø-gere, som lever i ægteskab eller ægteskabslignende forhold med andre mindreårige eller voksne. Ad 1 Ministeriet er enig i, at mindreårige under 15 år aldrig skal kunne indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefællelsamlever: Det vurderes således; at hensynet til barnets tarv i alle sådanne tilfælde med styrke taler for, at der ikke foretages indkvarte-ring som par i denne situation: Også ordre public-hensyn taler med styrke for; at sådan indkvartering ikke finder sted ved myndighedernes mellemkomst. Det vurderes endvidere; at Udlændingestyrelsen bør indkvartere parterne på forskellige centre; således at myndighederne ikke (indirekte) bidrager til, at der faktisk etableres et samliv mellem parterne. Ad 2. Ministeriet finder; at det klare udgangspunkt i alle tilfælde ~ og dermed også 1 tilfælde; hvor der er tale om en mindreårig asylansøger over 15 år ~ skal være, at mindreårige ikke indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefællelsamlever: Udmøntningen af Udlændingestyrelsens faktiske forvaltningsvirksomhed i forhold til indkvartering af asylansøgere i den periode, hvor den pågældende er omfattet af styrel-sens forsørgelsespligt; er underlagt almindelige forvaltningsretlige grundsætninger som saglighed 0g lighed. Det vurderes; at der er tale om et sagligt hensyn; hvis indkvartering af mindreårige uan-set alder i asylsystemet generelt sigter mod at undgå situationer; hvor et barn som følge af myndighedernes faktiske forvaltningsvirksomhed risikerer at blive tvunget til et sam-liv i strid med barnets egen frie vilje 0g barnets bedste. Det indgår i vurderingen; at der er tale om en tidsmæssigt afgrænset periode; indtil barnet meddeles opholdstilladelse el-ler skal udrejse. - 15 - Til gengæld stilles der ikke krav om, at det ved Udlændingestyrelsens vurdering af, hvor asylindkvartering skal finde sted, f.eks. indgår , om der er tale om et ægteskab, der kan anerkendes efter dansk ret. Også i øvrigt vurderes det, at der er meget vide rammer for styrelsens indkvarterings- virksomhed på asylområdet, så længe der varetages saglige hensyn. I relation til indkvartering af mindreårige bemærkes, at også uledsagede mindreårige med familie her i landet som udgangspunkt indkvarteres på asylcentre, medmindre barnets tarv åbenbart taler herimod. Det betyder f.eks., at en mindreårig på 16 år , der har bedsteforældre med ophold her i landet, og som er indkvarteret på et asylcenter og ikke mistrives på dette center , ikke vil blive anbragt i familiepleje på kommunens for -anledning og altså vil skulle opfylde 6-månederskravet for at få tilladelse til privat ind-kvartering. Det vurderes dog, at barnets tarv i visse tilfælde med styrke vil tale for , at der sker ind- kvartering af mindreårige over 15 år i tilknytning til en ægtefælle/samlever . Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor parterne har haft et forudgående samliv , hvor parret har fælles barn, hvor aldersforskellen mellem parterne er begrænset, og hvor hensynet til den min-dreåriges tarv også i øvrigt med styrke taler derfor . Som udgangspunkt vil alle disse hensyn skulle foreligge, for at der skal ske indkvartering med ægtefællen/samleveren, og det er således ikke tilstrækkeligt, at parret (alene) har haft et forudgående samliv og aldersmæssigt er tæt på hinanden. Det foreslås derfor , at udgangspunktet om, at mindreårige ikke indkvarteres på et asyl- center i tilknytning til en ægtefælle/samlever , fraviges for mindreårige over 15 år i til-fælde, hvor dette [åbenbart] vil stride mod barnets tarv . Forslaget indebærer ikke, at parret i disse tilfælde indkvarteres sammen som ægtefæller/ samlevere, dvs. f.eks. på samme værelse; i stedet vil der skulle være tale om individuel-le indkvarteringer på hvert sit værelse/i hvert sit rum, men på samme center , således at det står parterne frit for f.eks. at udøve et samliv med deres fælles barn, uden at dette begrænses af en geografisk afstand mellem indkvarteringsstederne. I alle tilfælde skal Udlændingestyrelsen bestemme, hvem af forældrene et fællesbarn skal indkvarteres sammen med. 4. Indstilling På denne baggrund indstilles det, at Udlændingestyrelsens praksis ved indkvartering af mindreårige fremover tilrettelægges således, -at mindreårige under 15 år ikke kan indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefælle/samlever , og -at mindreårige på 15 år eller derover ikke kan indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefælle/samlever , medmindre dette åbenbart vil stride mod den mindreåriges tarv . Foreligger der sådanne hensyn til den mindreåriges tarv , skal parterne indkvarteres hver for sig, men på det samme asylcenter .” - 16 - Af en aktivitetslog fra F2-systemet for den sag, hvor notatet blev behandlet, fremgår bl.a., at Jesper Gori og Line Skytte Mørk Hansen den 9. februar 2016 kl. 14.08 var inde på sagen i F2 og åbnede notatet og et ”aktdokument” . V ed gennemsyn af sagen i F2 har de bl.a. kunne se status for godkendelsesforløbet. Kl. 14.10 var Line Skytte Mørk Hansen igen inde på sagen og åbnede sagsfremstillingen og bilag 1 til notatet ( Udlændingestyrelsens supplerende hø-ringsnotat af 28. januar 2016). Kl. 15.20 var Jesper Gori inde på sagen og åbnede bilag 1 til notatet. Kl. 18.20 var Lykke Sørensen inde på sagen og åbnede et ”aktdokument” . Den 10. februar 2016 kl. 14.36 var Jesper Gori inde på sagen og åbnede bilag 1 til notatet og et ”akt-dokument” . I den efterfølgende periode og indtil den 5. februar 2017 er notatet kun blevet åbnet af fuld- mægtig i ministeriets koncernøkonomikontor Anne Nygaard Just den 14., 17., 18. og 22. fe-bruar 2016 og af Jonas From Soelber g den 18. februar 2016. Pressemeddelelsen af 10. februar 2016 og tilblivelsen heraf Den 10. februar 2016 om eftermiddagen of fentliggjorde Udlændingeministeriet følgende pres- semeddelelse: ”Inger Støjber g stopper indkvartering af barnebrude på asylcentr e Fremadr ettet må asylansøger e under 18 år ikke bo sammen med en ægtefælle eller sam- lever . I aktuelle sager om barnebrude bliver parr ene nu skilt ad. Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g skrider nu ind over for bar - nebrude på danske asylcentre og beder Udlændingestyrelsen om at ændre praksis. Frem- adrettet kan ingen mindreårige asylansøgere bo sammen med en ægtefælle eller samle-ver . Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g udtaler: ”Det er fuldstændig uacceptabelt, at der i øjeblikket bor mindr eårige i det danske asyl- system med en ægtefælle eller samlever , og jeg har bedt Udlændingestyr elsen om straks at sætte en stopper for det. V i skal selvfølgelig sikr e, at unge piger ikke bliver tvunget til at leve i et for hold med en voksen på asylcentr ene. ” I januar iværksatte Inger Støjber g en hastehøring for at få et overblik over omfanget af barnebrude på danske asylcentre. Hastehøringen viser , at der i øjeblikket er indkvarteret 27 mindreårige, hvor operatørerne på asylcentrene har kendskab til, at mindreårige har en ægtefælle eller samlever på samme eller et andet asylcenter eller en herboende ægte-fælle eller samlever . - 17 - Efter den nuværende praksis skal mindreårige asylansøgere under 15 år altid indkvarte-res adskilt fra deres ægtefælle eller samlever . Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte par indledningsvist alligevel er blevet indkvarteret sammen, f.eks. fordi det ikke umiddel-bart efter deres ankomst til asylcenteret har været klart, at der er tale om en mindreårig under 15 år. I sager om mindreårige på 15 år eller derover har Udlændingestyrelsen vurderet i hver enkelt sag, om den pågældende skulle indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever . Det er sket på baggrund af en faglig vurdering og hensynet til barnets tarv . Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. Inger Støjber g har også bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefæller eller samlevere.” Udlændingestyrelsens supplerende høringsnotat af 28. januar 2016 blev samtidig udsendt som et bilag til pressemeddelelsen. Arbejdet med pressemeddelelsen blev påbegyndt den 9. februar 2016. Kl. 13.58 sendte pres-se- og kommunikationsrådgiver i Udlændingeministeriet Sarah Andersen et udkast, som havde været forbi Line Skytte Mørk Hansen , til Lykke Sørensen og Jesper Gori . I udkastet var der en omtale af undtagelser til ordningen om separat indkvartering af asylansøgere, hvor den ene var mindreårig. Undtagelserne svarede i det væsentlige til beskrivelsen af undtagelser i notatet af 2. februar 2016. Kl. 14.44 vendte Jesper Gori tilbage med et revideret udkast til pressemeddelelse. I fremsen- delsesmailen anførte han bl.a.: ”Jeg kan forstå, at dette skal drøftes på et møde med ministeren kl. 15.30. Mine umid - delbare forslag er indsat som markeret. Endvidere vedhæftes efter aftale med Line en model for USs fremtidige praksis, som drøftelsen med ministeren eventuelt kan tage af sæt i.” Af den vedhæftede model for Udlændingestyrelsens fremtidige praksis (omtalt som ”serviet-ten”) fremgår: ”Udlændingestyrelsens ind kvartering af mindreårige asylansøgere skal fremover ske efter følgende praksis: <anonym>Mindreårive under 15 år</anonym> kan ikke indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefællelsamlever: Denne praksis kan ikke fraviges . Mindreårige på 15 år eller derover kan ikke indkvarteres på et asylcenter sam-men med en ægtefællelsamlever; medmindre dette åbenbart vil stride mod den mindreåriges tarv. Fravigelse af det klare udgangspunkt for mindreårige på 15 år eller derover kan herefter kun ske; hvis følgende betingelser alle er opfyldt: Parterne har haft et forudgående samliv Parterne har et eller flere fælles børn Aldersforskellen mellem parterne er begrænset Parternes samliv indeholder ikke et element af tvang Hensynet til den mindreåriges tarv taler også iøvrigt med styrke herfor Er der herefter grund til at fravige udgangspunktet for mindreårige på 15 år eller der-over; skal parterne indkvarteres hver for sig, men på det samme asylcenter:= 99 Jesper Goris reviderede udkast til pressemeddelelse indeholdt en beskrivelse af undtagelser til ordningen svarende til de beskrevne undtagelser i hans model for Udlændingestyrelsens frem- tidige praksis. KI. 15.30 blev der afholdt et møde på Inger Støj bergs kontor om "Indkvartering afbarne bru-de? med deltagelse bL.a. af Inge r Støjberg, Mark Thorsen; Uffe Toudal Pedersen; Line Skytte Mørk Hansen; Jesper Gori og Anne Nygaard Just. KI. 15.52 sendte Sarah Andersen til Mark Thorsen og Mia Tang: PTo versio ner af pressemed- delelsen Jesper Goris forslag 0g en uden kattelem? Fem minutter efter sendte Sarah Ander-sen til Jesper Gori med kopi til bla. Mia Tang og Mark Thorsen en version uden undtagelser med henblik på bemærkninger: K1. 17.23 sendte Jesper Gori til bL.a. Mia Tang en ny version af pressemeddelelsen; som var 99 'søgt tilrettet efter aftale med Uffe? I denne version var der på ny indsat en omtale af undta ~gel ser formuleret på den måde, at "ordningen skal administreres ud fra nødvendige menne-skelige hensyn; bL.a. hen synet til barnets tarv. Senere samme aften v ideresendte Mia Tang udkastet til Inger Støjberg. KI. 21.14 skrev Lykke Sørensen til Jesper Gori: "Jeg forstår på Uffe, at Inger og Mark ikke kan tilslutte sig forslaget. Det er vist stadig ønsket, at der ikke skal være en kattelem Jeg har talt med Uffe om, at vi skal søge hur-tigt i morgen tidlig at vende sagen med Nina på ny. Jeg håber, at vi kan fange hende ved 9-tiden i morgen' 99 Af en "tidsmæssig oversigt over det tidlige forløb vedr. Barnebrudssagen' 99 som er 'udarbej det den 24.maj 2017 af kommitteret Nina Holst-Christensen og kontorchef Thomas Klyver; beg-ge fra Justitsministeriet, fremgår følgende om kontakt mellem Udlændingeministeriet 0g Justitsministeriet den 9. februar 2016: "9.2.2016: Lykke Sørensen; UIM, kontakter uformelt ~ NHC på sit kontor mhp at få bekræftet, at det efter EMRK art. 8 ikke er muligt at opstille en generel instruks til asyl- centrene om, at de såkaldte barnebrude skal adskilles, hvorfor det er nødvendigt at fore-tage en konkret individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. NHC bekræfter dette og spør ger i den forbindelse om, "jeg skal gå videre med sagen i Justitsministeriet, 0g om UIM har behov for Justitsministeriets bistand?' hvilket Lykke Sørensen afviser med be ~mærkningen "Løbet er kørt?' 99 Det er oplyst; at der tillige var et møde mellem Nina Holst-Christensen og Lykke Sørensen den 10. februar 2016 om morgenen. Samme dag; den 10. februar 2016, blev der afholdt et koncerndirektionsmøde i Udlændinge - ministeriet med følgende dagsorden: "Dagsorden til koncerndirektionsmøde d. 10.februar kl. 10.30-11.30 [Ministeren deltager] 1 Aktuelle sager [alle] 2 Io- 0g trepart [KYV] Bilag 1: Invitation til parterne 3 Brug af sociale medier ift. oplysninger om dansk asylpolitik [JSB] Bilag 2: Oplæg vedr: brug af sociale medier <anonym>Uden</anonym> ministeren] - 20 - En af mødedeltagerne var afdelingschef i ministeriets boligafdeling, Frank Bundgaard . Han udarbejdede – efter det oplyste i oktober eller november 2016 – et håndskrevet notat om kon- cerndirektionsmødet, hvoraf fremgår: ”Direktions møde 10/2. 2016. Min, Uffe, Henrik K , Henrik G , Lykke , Line, FB ++ Bordrunde – ingen papirer Alle flygtningepar , hvor den ene er mindreårig, skal adskilles fremover . Lykke : generel regel vil være i strid med konventionerne. Sagerne skal behandles indi- viduelt og med mulighed for undtagelser . Tydeligt at spm’et har været drøftet før . Ingen udtalt konklusion, men toget kører . Uffe bad Line om at sikre besked til asylcentrene asap.” Senere samme dag kl. 13.10 sendte pressekonsulent i Udlændingestyrelsen Nils Bak en intern mail med emnefeltet ”Støjber g: INGEN barnebrude må bo med ægtefælle” , hvoraf fremgår: ”UIBM har varslet, at ministeren går ud kl. 14.30 i en pressemeddelelse samt redegørelse om de såkaldte barnebrude. Budskabet er efter det oplyste, at ingen mindreårige under 18 må bo sam men med deres ægtefælle.” Kl. 13.45 svarede direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet med bl.a. Lene Linnea V ej-rum og Ditte Kruse Dankert som kopimodtagere: ”Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen t vivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.” I en mail kl. 14.57 sendte Jesper Gori til sin fuldmægtig i Familiesammenføringskontoret An-na- Sophie Saugmann-Jensen et link til pressemeddelelsen med en bem ærkning om, at ”det blev den hårde model” . - 21 - Udsendelse af pr essemeddelelsen til Udlændingestyr elsen Den 10. februar 2016 kl. 14.1 1 sendte Anne Nygaard Just slutversionen af pressemeddelelsen til Lene Linnea V ejrum og Ditte Kruse Dankert fra Udlændingestyrelsen med kopi til Line Skytte Mørk Hansen , Mia T ang og Anette Görtz fra ministeriet. Af mailen fremgår: ”T.O. bliver vedhæftede pressemeddelelse om barnebrude sendt ud nu her inkl. det bilag I leverede om de konkrete tilfælde af barnebrude i indkvartering ssystemet.” Kl. 14.25 sendte Line Skytte Mørk Hansen pressemeddelelsen til Lene Linnea V ejrum . I forlængelse heraf var der telefoniske kontakter mellem Line Skytte Mørk Hansen og Lene Linnea V ejrum . Af en ”notits” udarbejdet af Lene Linnea V ejrum den 31. marts 2016 fremgår bl.a.: ”Notits om UIBM’ s orientering af styr elsen om minister ens pr essemeddelelse af 10. fe - bruar 2016 samt mundtlige instruks om adskillelse af asylansøgerpar omfattet af per - sonkr edsen nævnt i pr essemeddelelsen. I forbindelse med modtagelsen af mail fra Line Skytte Hansen den 10. februar 2016 (vedlagt) omkring adskillelse af mindreårige asylansøgere, der er indkvarteret sammen med en myndig ægtefælle eller samlever på et dansk asylcenter , blev undertegnede rin-get op af Line Skytte Hansen , der på vegne af UIBM anmodede Udlændingestyrelsen om straks at foranstalte, at indkvarteringsoperatørerne blev orienteret om de nye ret-ningslinjer og varslet om, at Udlændingestyrelsen ville igangsætte en adskillelse af parrene. Denne instruks blev senere samme dag fulgt op af en mail (vedlagt) fra undertegnede til Line Skytte Hansen om, at operatørerne var orienteret, og at styrelsen havde påbegyndt arbejdet i forhold til at danne sig et overblik over sagerne.” I en mail sendt den 10. februar 2016 kl. 14.41 fra Line Skytte Mørk Hansen til Mark Thorsen , Mia T ang, Jonas From Soelber g, Anne Nygaard Just , Anette Görtz , Lykke Sørensen og Jesper Gori fremgår under emnet ”tilbagemelding” : ”Har talt med Lene V ejrum i styrelsen og de har et møde i eftermiddag hvor de går i gang med at planlægge processen med at få skilt de mindreårige fra de voksne samle-vende/ ægtefæller . De sætter det i værk så hurtigt de kan – de tror at det i nogle tilfælde kun kan lade sig gøre med politiets hjælp.” - 22 - Udlændingestyr elsens orientering af indkvarteringsoperatør erne om den ændr ede praksis og orientering om status til ministeriet Den 10. februar 2016 kl. 16.09 videresendte Ditte Kruse Dankert pressemeddelelsen til ind- kvarteringsoperatørerne med følgende orientering om den ændrede praksis: ”Til jeres orientering fremsendes hermed pressemeddelelse fra Udlændinge -, Integra-tions- og Boligministeriet, hvoraf det bl.a. fremgår , at ”ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. Inger Støjber g har også bedt Udlændingestyrel-sen om at adskille parrene i de aktuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever . ”. Beslutningen fra ministeren betyder , at ingen mindreårige fremover må indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever , dette uanset om der er fællesbørn. Den betyder også, at der skal ske adskillelse i de aktuelle sager , hvor en mindreårig bor sam-men med en ældre ægtefælle eller samlever . Vi vil derfor snarest muligt varsle flytning i samtlige disse sager . Vi vil også gerne bede om, at I fortsat holder os orienteret, hvis der opleves eksempler på sager med mindreårige, der ønsker indkvartering sammen med ældre ægtefælle, som vi ikke allerede er orienteret om.” Kl. 16.40 sendte Lene Linnea V ejrum en mail til Line Skytte Mørk Hansen under emnet ”sta -tus” , hvoraf fremgår: ”Vi har nu orienteret operatørerne om de nye retningslinjer og herunder varslet, at vi igangsætter en adskillelse af parrene. Vores vurdering er , at det vil tage minimum en uges tid at gennemføre, da der skal fin-des pladser i UMI-systemet, og da vi navnlig skal sikre, at de mindreårige med børn bli-ver placeret på centre, hvor der er gode rammer for de små børn. Pt. opererer vi med 4 grupper: •De mindreårige under 18. Skal på UMI-center •De gravide mindreårige under 18. Skal på UMI-center •De mindreårige mødre under 18. Bør på kvindecenter , hvor der er mere ro om-kring de små børn. •De voksne mænd. Skal på alm. opholdscenter . Vi er gået i gang med at skabe os et overblik over hvilke centre, det er muligt at flytte de forskellige grupper til. - 23 - Processen er , at vi pålægger de pågældende at flytte på helt almindelig vis. Såfremt de ikke efterkommer vores flytteanmodning, får de et såkaldt flyttepåbud, hvorefter vi kan anmode om politiets bistand til flytningen.” Til mailen var vedhæftet Ditte Kruse Dankerts mail kl. 16.09 til indkvarteringsoperatørerne. Kl. 17.42 videresendte Line Skytte Mørk Hansen mailen fra kl. 16.40 inkl. vedhæftninger til Uffe Toudal Pedersen , Jonas From Soelber g, Mark Thorsen , Lykke Sørensen , Anette Görtz , Anne Nygaard Just , Mia T ang og Jesper Gori til orientering. Inger Støjber gs udtalelser til medierne den 10. februar 2016 og opslag på Inger Støjber gs fa- cebookpr ofil den 1 1. februar 2016 Efter udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 gennemførte Inger Støjber g se-nere samme dag et interview med bl.a. journalist Peter Lautrup , TV2 News. Af en transskrip-tion af interviewet fremgår: ”Journalist : Så skal vi direkte ind til Christiansbor g, hvor integrationsminister , Inger Støjber g, har nye regler på vej, når det handler om unge under 18, der bliver gift. Peter Lautrup , du står klar , kan jeg se. Lautrup : Ja, jeg står klar med udlændinge- og integrationsminister , Inger Støjber g. Og Inger Støjber g, de har lige sagt, at du er på vej med nye regler og vi har set dem allerede omkring det, vi kalder barnebrude på Christiansbor g. Prøv og uddyb – hvad er det vig-tigste i dit indgreb? Inger Støjber g: Jamen jeg har meddelt Udlændingestyrelsen , at fremover kan man ikke indkvartere unge under 18 sammen, og det betyder også, at de tilfælde hvor der er unge, der er under 18, der bor sammen i dag, der vil de blive skilt ad. Lautrup : Altså, det gælder også hvor ægtefællen, typisk en mand, er en ældre, altså over 18 år og så en ung, er gift med en ung under 18, de må ikke bo på samme asylcenter , er det rigtigt? De bliver virkelig splittet fra hinanden? Inger Støjber g: Ja, de skal splittes ad og det skal de, fordi jeg vil ikke acceptere, at der i mit system kan være eksempler på tvang. Og så længe man er i selve asylsystemet, altså så længe man ikke har fået afgjort sin sag, så kan man altså ikke komme til at bo sam-men, og det kan f.eks. være, hvis vi tager en 14-årig pige og en 28-årig mand, som vi jo har set et konkret eksempel på, men det kan også være, hvis du har en 16-årig pige og en 20-årig mand, så kan de ikke komme til at bo sammen. Lautrup : Men jeg forstår , der er jo også børn? Nogle af det, vi kalder barnebrude, altså kvinderne under 18, de har børn med den ægtefælle, de efter deres opfattelse er gift med. Dem skiller I også ad fra, i det her tilfælde jo nok mest deres far? - 24 - Inger Støjber g: Ja, de bliver også skilt ad. Og det er ganske enkelt fordi, jeg vil ikke acceptere, at der kan være forhold, der på den ene eller på den anden måde, har været tvang indblandet i. Og derfor så bliver de skilt ad. Journalist : Hvorfor er det nødvendigt overhovedet og skille de her par ad, hvis ikke man er sikker på, der er tvang og det er frivilligt, de har indgået de her ægteskaber? Inger Støjber g: Vi har det jo sådan i Danmark , at man jo ikke bare umiddelbart kan flyt-te sammen, så har man jo sine forældres accept af det, hvis man er under de 18 år , og så længe man er i det her system, jamen så er det altså os, der bestemmer . Og jeg mener , det er meget, meget afgørende, at vi sender et helt utvetydigt signal om, at man ikke i Danmark accepterer nogen som helst former for tvang, og jo selvfølgelig heller ikke, når nu det gælder de her barnebrude. Journalist : I siger jo, at det er , fordi de skal lære de danske normer og regler , men her - hjemme kan man jo godt bo sammen, hvis man f.eks. er 17 og 19 og er kærester , det kan man så ikke på et asylcenter , hvorfor skal man ikke kunne det? Inger Støjber g: Det kan man ikke, så længe man er i asylsystemet, og når det er sådan, så er det jo fordi herhjemme, så vil du så få forældrenes accept af det, indtil du er 18 år og myndig. Når man er her , så kan man jo ikke få forældrenes accept, hvis man nu er kommet her alene, og derfor så er det os, der bestemmer reglerne, og jeg vil ikke se ek-sempler på, at der kan være forhold, hvor tvang har været indblandet. Lautrup : Men kan det ikke være hårdt for børnene altså at blive skilt fra, i det her tilfæl-de deres far , altså det kan jo godt være, at de har vænnet sig til, at deres mor er 17 og deres far er 28 – kan det ikke være hårdt? Inger Støjber g: Det kan godt være, at de har vænnet sig til, at deres far er noget ældre end deres mor , men for mig er det helt principielt afgørende, at vi ikke vil se barnebrude i Danmark , og så må man vente, indtil man bliver 18 år med at bo sammen. Lautrup : Et politisk flertal er der noget, der tyder på, der har signaleret – det er Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Konservative, som jeg lige husker det – at det skulle også have konsekvenser for den ældre mands asylstatus, hvis det var en meget ung pige, han kom med. Altså at vedkommende så måske endda ikke skulle have asyl i Danmark – hvad siger du til den melding? Inger Støjber g: Jamen det jo ikke så lige til, fordi hvis man er forfulgt, så vil man selv- følgelig få afgjort sin asylsag efter det. Men det er jo så også sådan, at nogle af dem kommer jo hertil, det må vi jo sige, med det der i deres hjemland jo er lovformeligt æg- teskab, men det ændrer bare ikke på, at her i Danmark , der ser vi lidt anderledes på tin-gene. Man kan jo godt blive gift, hvis man er 17 og 19 år , men så er det via et konge-brev , men det er nu sådan, at i asylsystemet der kan man ikke bo sammen, hvis man er under 18 år , og hvis bare den ene part er . Lautrup : Bliver det i hver sin ende af landet? Altså, det er jo ikke et ægtepar i dansk for - stand, så det ord vil jeg måske ikke bruge her , men et par så skal bo eller hvor lang af-stand – skal de kunne se hinanden dagligt eller hvad forestiller du dig i retningslinjerne? - 25 - Inger Støjber g: Jamen det må vi se på hen ad vejen, hvis der er børn indblandet, så kan det jo give god mening, at f.eks. faren også kan få lov at se barnet, men det, der er helt afgørende for mig, det er , at vi sender et fuldstændigt utvetydigt signal om, at vi vil ikke se tvang under nogen som helst former , og det betyder altså også, at hvis den ene er f.eks. 16 og den anden er 22, så kan man ikke bo sammen, men jeg vil ikke forhindre faren i at se barnet. Journalist : Ved I med sikkerhed, at de her barnebrude ikke har deres forældre med, der har givet tilladelse til det her? Inger Støjber g: Jamen det kan de jo godt have fået en tilladelse fra deres forældre, men jeg vil bare sige, så længe man er i det danske asylsystem, så længe man bor på et asyl-center , som vi jo driver , nogle gange har vi andre til at drive det for os, jamen så vil vi simpelthen ikke se den her slags, og jeg synes, at det er helt klart og principielt for mig og få sendt det her utvetydige signal. Journalist : Nogle mener , at det er et meget voldsomt indgreb, de kommer selvfølgelig fra en anden kultur , men ifølge deres regler er det jo lovformeligt, det de gør? Inger Støjber g: Ja, det er et voldsomt indgreb, men jeg vil ikke se tvang i asylsystemet. Og så længe man er på et asylcenter , så er det altså os, der bestemmer . Journalist : Indtil videre har der været 27 tilfælde – er det virkelig nødvendigt og lave overordnet lovgivning for 27 tilfælde? Kunne man ikke have lavet individuel sagsbe- handling her? Inger Støjber g: Men det her er jo individuel sagsbehandling, og det er jo sådan, at indtil nu er det jo blevet vurderet, at de godt må bo sammen, nu vurderer vi bare anderledes. Jeg må sige, den dag da det gik op for mig, at der rent faktisk er børn, der bor sammen med voksne, jamen der blev jeg meget hurtigt enig med mig selv om, at det skal vi have rettet op på, og det er så det, vi gør nu. Journalist : De kan jo stadig godt sove sammen, f.eks. på det her asylcenter? De kan jo stadig mødes vel og de kan stadig besøge deres ægtefæller uden for centrene, så al kon-takt kan man vel ikke afskære? Inger Støjber g: Næ, man må godt have kontakt, men man kan ikke sove sammen og man bliver skilt ad på asylcentret.” Den 1 1. februar 2016 of fentliggjorde Inger Støjber g følgende opslag på sin facebookprofil med et link til en artikel fra BT .dk (”Grimhøj -talsmand om gravide 14-årige brude på asylcen-trene: V i må acceptere, at det er en anden kultur”): ”Grimhøj -moskéens talsmand Oussama El-Saadi tager fejl! Vi skal ikke acceptere, at f.eks. en 14-årig pige bor sammen med sin 28-årig mand på et asylcenter fordi det er en del af deres hjemlands kultur . Derfor meddelte jeg i går , at - 26 - man ikke kan bo sammen på vore asylcentre før begge er 18 år , og de par der allerede bor på vore asylcentre skal skilles ad. Vi skal være uhyre præcise om hvilke værdier og regler Danmark bygger på, og det skal vi allerede fra dag et man opholder sig i Danmark .” Kontakt mellem Udlændingeministeriet og Justitsministeriet i perioden mellem den 1 1.-17. fe- bruar 2016 Af den tidligere omtalte ”tidsmæssige oversigt over det tidlige forløb vedr . Barnebrudssagen” , udarbejdet den 24. maj 2017 af Nina Holst-Christensen og Thomas Klyver fra Justitsministe-riet, fremgår om perioden mellem den 1 1. og den 17. februar 2016: ”Mellem den 1 1.2. og den 17.2.2016 kontakter Lykke Sørensen og Jesper Gori NHC på NHC’ s kontor mhp at drøfte omf anget af behovet for en undtagelsesmulighed ifm en adskillelse af de såkaldte barnebrude. Thomas Klyver deltager også i dette møde. NHC nævner , at undtagelsen i hvert fald skal dække traumatiserede ægtefæller , familier med børn, der er afhængige af begge forældre samt de tilfælde – for at undgå forskelsbe-handling – hvor en dansk mindreårig statsbor ger ville kunne opnå såkaldt kongebrev til at indgå ægteskab (f.eks. ved en mindre aldersforskel, som 17-19 årigt par , graviditet o.lign.).” Udlændingestyr elsens udmøntning af praksisændringen Den 12. februar 2016 skrev Line Skytte Mørk Hansen til Jonas From Soelber g, Mark Thorsen , Anette Görtz , Anne Nygaard Just og Mia T ang i ministeriet følgende under emnet ”ba r nebrude” : ”Har lige talt med Lene i US – der er nu 31 par hvor der er en mindreårig – vi får en opdateret liste ind. De skiller dem ad. Men det var bare så vi vidste at tallene udvikler sig” Det praktiske arbejde med adskillelse af asylpar blev i den indledende fase primært varetaget af specialkonsulent i Udlændingestyrelsen Margit Sander Rasmussen . Senere samme dag, den 12. februar 2016, skrev hun til bl.a. Lene Linnea V ejrum og Ditte Kruse Dankert : ”Jeg har planlagt adskillelse af 7 samlevende par , hvor de mindreårige piger kommer til Børnecenter Anneber gparken , og mændene til A vnstrup. Flytningerne er planlagt til tirsdag den 16. februar . (Jeg har noteret relationen i stambemærkningerne, ændret til en bookingrelation samt flyttespærret de pågældende ved ankomst til det nye center .) Jeg har derudover planlagt 1 pige fra Børnecenter Gribskov til Børnecenter Anneber g- parken, så hun kan være sammen med de andre piger i samme situation. Hun medbrin- - 27 - ger desuden sin lillebror født i 2005 fra Gribskov til Anneber g. Hendes ægtefælle/sam-lever er indkvarteret i Sønderbor g, hvor jeg har flyttespærret ham. Jeg har desuden gennemgået de øvrige, allerede adskilte par og flyttespærret dem. Jeg har desuden noteret relationen i stambemærkningerne – også som et OBS, hvis de ude-blevne genopdukker . Jeg går videre med at planlægge flytninger på mandag – der er en del tilfælde, hvor jeg bliver nødt til at forelægge, hvordan flytningen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.” Vedhæftet mailen var en oversigt over unge asylpar . I oversigten er parrene inddelt i følgende k ategorier: ”Samlevende par med børn” , ”Samlevende par hvor kvinden er førstegangsgr a-vid” , ”Samlevende par uden børn/graviditet” og ”Adskilte par” . Oversigten indeholder fo r -skellige oplysninger om parrene, herunder navn, fødselsdato, indkvarteringssted, børn/gravi-ditet samt eventuelle bemærkninger . Af oversigten fremgår bl.a., at der var planlagt flytning af syv par i kategorien ”Samlevende par uden børn/graviditet” . Et uddrag af oversigten indeholdende bl.a. de syv planlagte flytninger blev efterfølgende sendt af Margit Sander Rasmussen til Helle Jør gensen fra Røde Kors , der var en af indkvar - teringsoperatørerne. Helle Jør gensen videresendte mailen til andre medarbejdere i Røde Kors med bl.a. følgende bemærkninger: ”Som I kan se af nedenståe nde liste begynder US nu at adskille de mindreårige samle- vende. I første omgang adskiller de dem som ikke har børn.” Margit Sander Rasmussen har i et notat udarbejdet den 27. juni 2017 anført bl.a. følgende om forløbet den 12. februar 2016: ”Den 12. fe bruar 2016 planlagde jeg i IBS at adskille en række barnebrude-par . Flytnin- gerne skulle finde sted den 16. og 17. februar 2016. Jeg påtog mig opgaven, idet jeg ikke fandt det rimeligt, at medarbejderne i bookingen skulle gennemføre adskillelserne, når der var tale om et så ukarakteristisk hændelsesfor -løb forbundet med principielle, juridiske overvejelser . I lyset af ministerens klare udmeldinger , under det betydelige pres på Udlændingestyrel-sen for at få ef fektueret adskillelserne af barnebrudeparrene så hurtigt som muligt, i mangel af reelle retningslinjer , med viden om, at styrelsen fortsat over for departemen-tet holdt fast i, at der blev nødt til at være undtagelsesmulighed, samt på baggrund af min egen opfattelse om, at der blev nødt til at være undtagelsesmulighed, gjorde jeg føl-gende: Jeg lagde væsentlig vægt på de oplysninger om parrene; som på daværende tidspunkt fremgik af deres sager i Udlændingestyrelsen; samt på de oplysninger om parrene, som vi havde indhentet via operatørerne. Jeg inddelte herefter parrene i fire kategorier (som var forskellige fra de kategorier; der fremgik af min mail af 10. februar 2016, der vedrørte både samlevende 0g ikke-samle-vende par): samlevende par med børn; samlevende par, hvor kvinden var førstegangsgravid, samlevende par uden børnlgraviditet; men med andre særlige omstændigheder 0g samlevende par uden børnlgraviditet 0g uden andre særlige omstændigheder: Kategorierne er udtryk for min vurdering af risikoen for, om gennemførelsen af en ad- skillelse efterfølgende ville blive betragtet som i strid med Danmarks internationale for- pligtelser: Jeg planlagde <anonym>ikke</anonym> adskillelse af samlevende par med børn; samlevende par, hvor kvinden var førstegangsgravid eller samlevende par uden børnlgraviditet, men med andre særlige omstændigheder. Disse tre kategorier omfattede pr. 12. februar 2016 ca. 17 par. Jeg planlagde ikke adskillelse af disse par, idet jeg var af den opfattelse; at en adskillel-se kunne være i strid med eller problematisk i forhold til Danmarks internationale for - pligtelser Jeg mente, at det var mest hensigtsmæssigt trods presset fra departementet at afvente at adskille disse par, indtil de pågående principielle drøftelser mellem styrelsen 0g de - partementet; bl.a. om muligheden for at gøre undtagelse; evt. senere ville nå til et resul-tat. Derudover var jeg af den opfattelse; at hvis parrene skulle adskilles på daværende tids-punkt på det usikre grundlag; så skulle det ikke være mig, der skilte dem ad. En beslut-ning om at skille disse par ad på daværende tidspunkt skulle efter min opfattelse træffes af medarbejdere i Udlændingestyrelsen med højere charge end mig. Jeg planlagde den 12. februar 2016 alene adskillelse af samlevende par uden børn; uden førstegangsgraviditet og uden andre særlige omstændigheder. Det drejede sig om 9 par Derudover var en række par pr: 12. februar 2016 allerede adskilt;, herunder de t0 par, hvor kvinden var under 15 år. Endvidere var i hvert fald et par udeblevet fra det asyl-center; de var indkvarteret p å. 99 - 29 - Af en intern mailkorrespondance i Udlændingestyrelsen fra den 15. februar 2016 fremgår , at styrelsen planlagde at forelægge sager for ministeriet. Af en mail fra souschef Kristina Rosado til Margit Sander Rasmussen , Ditte Kruse Dankert og Lene Linnea V ejrum fremgår herom bl.a.: ”… Henrik ser gerne, at vi forelægger de enkelte sager , hvor parrene har fællesbørn for dep., inden vi ef fektuerer flytningerne. Hellere for mange forelæggelser end for få var hans melding i sidste uge. V i må lige vende, hvordan vi griber det an. Så vidt jeg kan se af skemaet, er de ikke planlagt endnu. Er det korrekt?” Margit Sander Rasmussen svarede hertil: ”Ja, det er korrekt. Jeg tog ”de lavthængende frugter” først, dvs. hvor ej børn og efter det oplyste ej gravid” Efterfølgende skrev Margit Sander Rasmussen i en mail til samme modtagerkreds: ”Kan vi lægge snittet sådan, at I forelægger de relevante sager for departementet, og at bookingen får besked og ordner det praktiske, hvis/når parrene skal skilles ad? Ud over parrene med børn kunne jeg godt tænke mig at være sikker på, om de to UMI-par kan blive ved med at bo på samme center , men på hver deres værelse, eller om vi skal flytte dem til hver sit center . Endelig vil jeg tillade mig at foreslå, at disse to par uden børn også bliver forelagt de-par tementet: …” Lene Linnea V ejrum svarede hertil: ”Det er et fint snit. Alle sager , hvor der er børn i forholdet skal forelægges. Det må være Lykke/ Jesper vi forelægger overfor , vi drøfter nærmere hvordan i mor gen.” Af en mail samme dag, den 15. februar 2016, fra asylchef i Røde Kors Anne la Cour Vågen til indkvarteringsoperatørerne fremgår bl.a.: ”Jeg har talt med Lene V ejrum , vicedirektør i Udlændingestyrelsen , for at få nogle klare retningslinjer for , hvordan vi indkvarterer par , hvor den ene part – som typisk er kvin-den – er under eller over 15 år og den anden part er voksen. US er på vej med retningslinjer . Indtil de foreligger , skal vi gøre følgende: … - 30 - Der synes ikke at være en åbning for dispensationer , men vi sender en række eksempler på meget uhensigtsmæssige konsekvenser , som US vil forelægge ministeriet. For ek-sempel har vi en sag med en kvinde på 15½, som er gift med en på 19. Sammen har de et et-årigt barn. Kvinden er flygtet fra et tidligere tvangsægteskab med en langt ældre ægtefælle og føler sig nu tryg sammen med den 19 årige ægtefælle. Kvinden får psyko-loghjælp pga. det tidligere forhold. De har et godt fællesskab om deres fælles barn. Den sag bringer vi videre, så ministeriet i hvert fald bliver bekendt med konsekvenserne af de nye regler .” Ved mail af 16. februar 2016 til Line Skytte Mørk Hansen og Lykke Sørensen sendte Lene Linnea Vejrum en opdateret udgave af listen over unge asylpar , som tidligere havde været rundsendt internt i Udlændingestyrelsen . I mailen skrev hun bl.a.: ”Vi er pt. i dialog med operatørerne omkring flytning af de par , hvor der er børn. Det rejser en række spør gsmål, som vi gerne vil drøfte med departementet. Lykke, er det Jesper Gori vi skal tale med?” Udlændingeministeriet anmodede om og modtog i det efterfølgende forløb løbende meldinger fra Udlændingestyrelsen om status vedrørende adskillelse af par . Styrelsen sendte i den for -bindelse forskellige versioner af den nævnte liste, der løbende blev opdateret med nye oplys-ninger og bemærkninger vedrørende parrene. I forbindelse med en af disse anmodninger bad Anne Nygaard Just ved en mail af 17. februar 2016 om at få oplyst bl.a. ”status på, om alle parrene er adskilt eller hvornår de forventes at være det” med frist f or besvarelse den 23. februar 2016. Oplysningerne skulle bruges til for -beredelse af et samråd (samråd Z), der var indkaldt efter ønske fra Dan Jør gensen (S). Pressehenvendelse fra Jyllands-Posten Den 18. februar 2016 modtog Udlændingeministeriet ved mail henvendelse fra Jyllands-Posten, der ønskede en kommentar fra Inger Støjber g til en historie om den nye praksis for indkvartering af mindreårige asylansøgere og forholdet til Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 8. Af mailen fremgår bl.a.: ”Flere universitetsprofessorer med speciale i menneskeret siger , at regeringen kan være på vej til at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 – den om retten til et familieliv – hvis man vil hindre, at par i asylcentrene, hvor den ene ægte-fælle er under 18 år , kan bo sammen – i alle tilfælde for de pars vedkommende, hvor der er børn involveret, eller hvor kvinden er gravid. - 31 - Af ministeriets høring kan man se, at ud af de 27 par , hvor kvinden er under 18 år , er der seks par , som har børn, og seks par , hvor kvinden er gravid. Hvad siger ministeren til advarslerne om, at regeringen kan være på vej til at bryde EMRK’ s artikel 8?” Anna-Sophie Saugmann -Jensen fik til opgave at lave et udkast til ministersvar , der skulle sen-des til Justitsministeriet med henblik på godkendelse. Udkastet blev efter godkendelse af Je-sper Gori og Lykke Sørensen sendt til specialkonsulent Adam Abdel Khalik i Justitsministe-riet den 19. februar 2016 med følgende bemærkninger: ”Som nævnt er vi blevet bedt om at udarbejde en kommentar til Jyllandsposten (et faktuelt, kort svar fra ministeriet) i anledning af, at Jyllandsposten lørdag vil køre en historie om, at ordningen med separat indkvartering af barnebrude kan være i strid med EMRK artikel 8 i visse tilfælde. Nedenfor udkast til ministersvar som godkendt af L ykke: Udkast til ministersvar: ” Det er ministeriets vur dering, at or dningen med separat indkvartering af mindr eårige ægtefæller er i over ensstemmelse med Den Eur opæiske Mennesker ettighedskonventions artikel 8. Det kan dog vær e nødvendigt at gør e undtagelse i helt særlige tilfælde.” …” Ved mail samme dag svarede Adam Abdel Khalik , at Justitsministeriet ikke havde bemærk-ninger til udkastet, idet det dog kun var blevet gennemgået uformelt på kontorniveau. Mailen blev videresendt til Lykke Sørensen af chefkonsulent Merete Milo , der anførte bl.a.: ”JM er vendt tilbage vedr . vores svar i sagen om barnebrude, se nedenfor . Adam har oplyst, at Nina også har set den. Kommunikationsenheden har rykket os – kan vi sende svaret til dem (uanset at det ikke har været hele vejen op i JM). + kan vi ikke bede om at justere/berigtige pressemeddelelsen, der giver det klare ind-tryk, at indkvartering sammen er helt udelukket: … Det fremgår bl.a., at: ”E fter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parret har et eller fle re fælles børn.” ” - 32 - Lykke Sørensen svarede hertil: ”Det kan vi ikke, fordi det er mi nisterens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være undtagelser . Jesper og jeg har haft et længere forløb med ministeren om sagen. Vores besvarelse til avisen skal derfor også godkendes af både Uffe og ministeren samt Mark. Jeg tror ikke, at vi kommer igennem med en besvarelse som anført nedenfor , men det skal vi selvfølgelig forsøge, og vi må skrive, at det har været forelagt JM. Så det kan sendes til kommunikationsenheden med den klare forholdsordre, at det skal godkendes af Uffe, Mark og minister en.” Udkastet blev herefter forelagt Mark Thorsen , der i stedet foreslog følgende svar: ”Det er ministeriets vurdering, at den generelle ordning med separat indkvartering af mindreårige ægtefæller er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettig-heds konventions artikel 8.” Det nye svarudkast blev forelagt udlændingeafdelingen af presse- og kommunikationsrådgi-ver Pernille Rølle Hansen . Af en mail samme dag fra Merete Milo til Lykke Sørensen , Anna-Sophie Saugmann -Jensen og Jesper Gori fremgår herom bl.a.: ”Jeg har talt med Pernille og sagt, at det er afdelingens vurdering, at det ikke er juridisk holdbart at sige det så firkantet. Jeg kan forstå på Pernille , at resultatet så nok bliver , at der slet ikke kommenteres her fra.” Jyllands-Posten bragte historien om aftenen den 19. februar 2016. Af artiklen fremgår , at det på grund af ferie ikke havde været muligt at få en kommentar fra Inger Støjber g. Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyr elsen den 22. februar 2016 og efter - følgende udtalelser til pr essen og Folketinget om status vedrør ende r etningslinjer Den 22. februar 2016 blev der holdt et møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændinge- styrelsen. Af mødeindkaldelsen frem går , at emnet for mødet var ”retningslinjer mv . om bar - nebrud e” . Mød edeltagerne var bl.a. Lykke Sørensen , Line Skytte Mørk Hansen , Jesper Gori og Anne Nygaard Just fra ministeriet og Lene Linnea V ejrum , Ditte Kruse Dankert og Kristina Rosado fra styrelsen. - 33 - Om mødet fremgår bl.a. af en mail samme dag fra Ditte Kruse Dankert til Nils Bak , der havde spurgt om status på sagen med henblik på at kunne besvare henvendelser fra pressen: ”… V i får ikke retningslinjer fra departementet. De t er afklaret på møde i dag. V i kan måske bare oplyse, at vi har orienteret operatørerne om den nye praksis, jf. pressemed- delelsen, at mange allerede er adskilt, og at vi er i gang med processen omkring adskil-lelse af parrene, herunder par med børn. …” Nils Bak skrev herefter i en mail til Jyllands-Posten bl.a.: ”Den status, vi kan gør e lige nu, handler om, at vi har orienteret operatørerne om den fastlagte praksis, jf. ministeriets pressemeddelelse, samt at flere par allerede er adskilt, og at vi fortsat er i gang med processen omkring adskillelse af parrene. Så det kører , sådan som mi nisteren har meldt ud.” Af en mail af 22. februar 2016 fra ministersekretær Andreas Højmark Andersen til udvalgsse- kretær Laura Purup i Folketinget fremgår bl.a. vedrørende spør gsmålet om retningslinjer: ”Vi talte sammen i sidste uge om en of ficiel udv algsorientering vedr . nye retningslinjer for indkvartering af barnebrude på asylcentre. Jeg har talt med kloge og dygtige mennesker her , som siger , at vi pt. alene kan henvise til pressemeddelelsen. De endelige nedskrevne retningslinjer er endnu ikke klar , men er pt. under revidering i Udlændingestyrelsen . Vi vil naturligvis oversende de færdige ret ningslinjer , lige så snart de er færdige.” Mailen indeholdt efter denne tekst et link til pressemeddelelsen. Møde mellem Udlændingestyr elsen og indkvarteringsoperatør erne den 23. februar 2016 samt forber edelse af koncerndir ektionsmøde den 24. februar 2016 Den 23. februar 2016 blev der afholdt et møde mellem Udlændingestyrelsen og indkvarte- ringsoperatørerne. Udlændingestyrelsen havde til brug for mødet udarbejdet en PowerPoint-præsentation, hvor der efterfølgende er påført kommentarer til intern brug i Røde Kors . Af præsentationen frem-går bl.a. (med kommentarerne fra Røde Kors angivet i skarp parentes): 99 'Indkvartering af mindreårige med ægtefællerlsamlever Ny praksis jf. pressemeddelelse Fremover må ingen mindreårig under 18 år indkvarteres sammen med en myndig ægtefællelsamlever Par skal adskilles på forskellige centre [centrene må gerne ligge i nærheden af hinanden] Ingen undtagelser heller ikke hvor der er fællesbørn [Par skal spørges hvem børn skal bo med (næsten alle er små børn)] Ethvert kendskab til mindreårige asylansøgere med ægtefællerlsamlevere skal viderebringes til US (Forsørgelseskontoret) Kommunal underretning efter behov som hidtil Er der tale om en mindreårig under 15 år, <anonym>skal</anonym> der ske kommunal underretning Retningslinjer fra US [US rejser pt. nogle sager som principielle for ministeriet. Det er US ansvar at konventioner overholdes (også børnenes rettigheder) . De forventer at retningslinjer vil rumme at der kan dispenseres i nogle sager; så bekymringer om at skille familier ad skal rejses overfor US (om de kan dispensere og i hvilket omfang vides ikke endnu. )] Spørgsmål 0g diskussion [Minister skal i samråd d. 15. marts inden da forven tes nogle svar at være klar]? Operatørmødet er omtalt i en mail af 23. februar 2016 fra Ditte Kruse Dankert til direktørfuld- mægtig i Udlændingestyrelsen Catrine Primdahl, hvoraf fremgår bl.a: "Vi kan desuden oplyse om status, at der er sket adskill else i langt de fleste sager; at vi er i dialog med operatørerne om håndteringen af de resterende sager; hovedsageligt hvor der er tale om par med børn, ligesom vi skal lave en vejledning til operatørerne. Spørgs-målet om adskillelse har desuden været drøftet på dagens operatørmøde. Vi er også ved at indsamle oplysninger til brug for forelæggelse af i alt fem sager, hvor vi ønsker; at dep. skal tage stilling til, om adskillelse vil være i strid med Børnekonven-tionen; dvs. vi forelægger nogle af de sager, hvor der er tale om par med børn: Mailen blev sendt til brug for direktør Henrik Grunnets forberedelse af et koncerndirektions-møde i Udlændingeministeriet den 24. februar 2016, hvor 99 'status mindreårigelægtefæller? var et punkt på dagsordenen med Henrik Grunnet og Line Skytte Mørk Hansen angivet som an-svarlige. Af et talepapir udarbejdet af Anne Nygaard Just til Line Skytte Mørk Hansens brug under mø-det fremgår: - 35 - ”Talepunkter om barnebrude til koncerndir ektionsmøde d. 24. februar 2016 •Som I ved, har der den sidste måned været en del medieomtale om barnebrude i de danske asylcentre. •Ministeren bad på baggrund af medieomtalen Udlændingestyrelsen om at afdæk-ke omfanget af mindreårige asylansøgere, der er indkvarteret med en ægtefælle eller samlever . •Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne viste i første om-gang, at der var indkvarteret 27 mindreårige asylansøgere i de danske asylcentre, som havde en ægtefælle eller samlever , der enten var indkvarteret på samme el-ler et andet asylcenter , eller var herboende. Listen er siden opdateret til at omfat-te i alt 31 par. •På baggrund heraf anmodede ministeren som bekendt Udlændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige fremadrettet er indkvarteret sam-men med deres ægtefælle eller samlever . •Status er nu, at Udlændingestyrelsen er ved at ef fektuere dette. •De mindreårige, som ikke har børn, vil som udgangspunkt blive indkvarteret på børnecentre, mens deres ægtefælle eller samlever indkvarteres på voksencentre. •Vi havde i mandags en drøftelse med Udlændingestyrelsen om indkvartering af de par, der har børn samt en række konkrete sager . Det vil bero på en konkret vurdering, hvor parrenes fælles barn/børn fremadrettet skal indkvarteres. •Udlændingestyrelsen er endvidere ved at udarbejde nye retningslinjer til ind- kvarteringsoperatørerne om indkvartering af mindreårige med en ægtefælle eller samlever . Jeg ved, at emnet også blev drøftet på et møde mellem Udlændinge- styrelsen og indkvarteringsoperatørerne i går . •Jeg kan afslutningsvis oplyse, at vi har modtaget en række udvalgsspør gsmål om emnet, og at ministeren skal i samråd om sagen d. 15. marts. ” Koncerndirektionsmødet den 24. februar 2016 blev formentlig ikke afholdt. Besvar else af spør gsmål S 630 Den 24. februar 2016 besvarede Inger Støjber g følgende spør gsmål S 630, som var stillet af Naser Khader (KF) den 10. februar 2016: ”Er ministeren tilfreds med hjælpen til de såkaldte børnebrude, og mener ministeren, at man gør nok for at opsøge og hjælpe dem? ” - 36 - Af svaret fremgår bl.a.: ”Da jeg blev bekendt med problemstillingen om barnebrude i de danske asylcentre i ja - nuar, bad jeg med det samme Udlændingestyrelsen om at afdække omfanget af mindre-årige asylansøgere, som er indkvarteret i danske asylcentre, og som har en ægtefælle eller samlever . Udlændingestyrelsen har på baggrund af en høring af indkvarteringsoperatørerne oplyst mig om, at der på tidspunktet for høringen var indkvarteret 27 mindreårige asylansøgere i de danske asylcentre, som havde en ægtefælle eller samlever , der enten var indkvarte-ret på samme eller et andet asylcenter , eller var herboende. Antallet af indkvarterede asylansøgere ændrer sig hele tiden og afhænger bl.a. af antallet af nyindrejste asylansø-gere. Antallet af mindreårige asylansøgere med en ægtefælle eller samlever vil derfor også løbende ændre sig. Det er for mig at se helt uacceptabelt, at mindreårige asylansøgere er indkvarteret i asyl- centre i Danmark sammen med deres ægtefælle eller samlever . Derfor har jeg i sidste uge anmodet Udlændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. På den måde kan vi sikre, at unge piger ikke bliver tvunget til at leve i et forhold med en voksen på asylcentrene. Umiddelbart efter Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne blev ét par adskilt, og de er nu indkvarteret hver for sig på hhv . et børne- og voksencenter . De øvrige mindre-årige asylansøgere, der i dag lever sammen med deres ægtefælle eller samlever , vil lige-ledes blive indkvar teret adskilt.” Svaret er godkendt i F2 den 18. februar 2016 af Lykke Sørensen (trin 1), den 22. februar 2016 af Jonas From Soelber g (trin 2), den 23. februar 2016 på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 3) og den 24. februar 2016 på vegne af Inger Støjber g (trin 4). Af en mail af 17. februar 2016 fra Anne Nygaard Just til Line Skytte Mørk Hansen fremgår desuden, at Mark Thorsen og Le-ne Linnea Vejrum havd e ”nikket til” et vedhæftet udkast til besvarelse, som havde samme indhold. Udarbejdelse af bidrag til for espør gselsdebat med statsminister en Til brug for en forespør gselsdebat med statsministeren om værdier (F 12) sendte Udlændinge- ministeriet den 26. februar 2016 et notat med beredskab om barnebrude til Statsministeriet. Af notatet fremgår bl.a.: ”Baggrund vedr . mindr eårige gifte på asylcentr e og gener elt … - 37 - Udlændinge-, integrations- og boligministeren anmodede på baggrund af høringen Ud- lændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere frem- adrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte den generel-le instruks i retningslinjer , der skal anvendes i de konkrete sager . Instruksen omfatter også de sager om mindreårige, der aktuelt er indkvarteret på asyl-centre med deres ægtefælle eller samlever . Talepunkter: … •Udlændinge-, integrations- og boligministeren har på baggrund af de sager , som for nylig har kastet lys over denne problematik, hurtigt bedt Udlændingestyrel-sen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige fremadrettet kan indkvar -teres sammen med deres ægtefælle eller samlever . •Jeg har forstået, at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte udlændinge-, integrations- og boligministerens generelle instruks i retningslinjer , der skal an- vendes i de konkrete sager . •Jeg har også forstået, at ministerens instruks tillige omfatter de sager om mindre- årige, der aktuelt er indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever . •Det siger sig selv , at jeg bifalder udlændinge-, integrations- og boligministerens klare standpunkt og hurtig handlen i denne sag. Det skylder vi de unge, især pi-ger , som søger vores beskyttelse her i landet.” Notatet er godkendt i F2 den 25. februar 2016 af Jonas From Soelber g (trin 1) og den 26. fe-bruar 2016 på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 2) og Inger Støjber g (trin 3). Den 3. marts 2016 sendte Udlændingeministeriet en revideret udgave af beredskabsnotatet til Statsministeriet. Om baggrunden for udarbejdelse af det reviderede beredskabsnotat fremgår af en sagsfremstilling til notatet bl.a.: ”Udkastet er udarbejdet efter drøftelse med Statsministeriet, der – i forlængelse af ar -tikler herom i JP – har peget på behovet for i talepunkterne at adressere den situation, hvor en adskillelse af parterne kan udgøre en overtrædelse af EMRK artikel 8 om retten til familieliv eller kan være i strid med børnekonventionens artikel 3 om barnets tarv . Det kan ikke på forhånd udelukkes, at der i helt særlige tilfælde konkret kan være en retlig pligt for myndighederne til ikke at adskille et par under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser . Der er i talepunkterne lagt op til, at ministerens generelle instruks skal omsættes til retningslinjer til brug i de konkrete sager , og at retningslinjer -ne selvfølgelig skal udarbejdes under indtryk af de konventionsmæssige forpligtelser . Det bemærkes, at der også under samråd Z den 15. marts 2016 om barnebrude må for ventes lignende spør gsmål, der vurderes at skulle håndteres på tilsvarende vis.” Af det reviderede beredskabsnotat fremgår i øvrigt bla: "Baggrund om mindreårige gifte m.v på asylcentre og generelt Udlændinge-, integrations- og boligministeren anmodede på baggrund af høringen Ud- lændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere frem- adrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte den generelle instruks i retningslinjer; der skal anvendes i de konkrete sager. Det kan ikke udelukkes; at adskillelse af et eksi-sterende familieliv i helt særlige tilfælde konkret vil kunne være i strid med retten til familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller i strid med barnets tarv efter FN's bømnekonvention. Danske forvaltningsmyndigheder skal overholde Danmarks internationale forpligtelser; og retningslinjerne skal derfor tage højde for sådanne helt særlige tilfælde Instruksen omfatter også de sager om mindreårige; der aktuelt er indkvarteret på asyl- centrene med deres ægtefælle eller samlever: Talepunkter: Udlændinge-, integrations- og boligministeren har på baggrund af de sager;, som for nylig har kastet lys over denne problematik; hurtigt bedt Udlændingestyrel-sen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige fremadrettet kan indkvar-teres sammen med deres ægtefælle eller samlever: Jeg har forstået; at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte udlændinge-, integrations- 0g boligministerens generelle instruks i retningslinjer; der skal an - vendes i de konkrete sager. Jeg har også forstået, at ministerens instruks tillige omfatter de sager om mindre- årige, der aktuelt er indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever. Det siger sig selv; at jeg bifalder udlændinge- integrations- og boligministerens klare standpunkt og hurtig handlen i denne sag. Det skylder vi de unge; især pi-ger, som søger vores beskyttelse her i landet. [Det har været fremført; at instruktionens absolutte karakter mindreårige må indkvarteres med deres ægtefælle eller samlever i konkrete sager kan betyde; at myn- dighederne overtræder vores internationale forpligtelser? Er det regeringens linje?] Udlændinge -, integrations - og boligministerens generelle instruks skal, som jeg nævnte, omsættes i retningslinjer; der skal anvendes i konkrete sager. Skulle der opstå en sag, hvor det vurderes, at vore internationale forpligtelser fører til, at et par fortsat kan bo sammen; vil danske myndigheder selvfølgelig overholde vores forpligtelser. Det ændrer jo ikke ved den utvetydige politiske tilkendegivelse i udlændinge-, integrations - og boligministerens instruks. Det er denne linje, der danner afsæt - 39 - for alle de retlige overvejelser , som myndighederne skal foretage også i disse sager .” I forbindelse med udarbejdelsen af det reviderede beredskabsnotat var der uenighed mellem Inger Støjber g og ministeriets embedsmænd om formuleringen af den næstsidste bullet. Af et tidligere udkast fremgår således: ”[Husets vurdering] •[Man kan sikkert godt konstruere en helt særlig situation, hvor omstændigheder -ne i sagen konkret betyder , at et samliv alligevel skal anerkendes under hensyn-tagen til vores internationale forpligtelser . Det skal myndighederne selvfølgelig rette sig efter , og jeg forstår , at der også vil blive gjort rede for dette i retnings-linjerne.] [Ministerens vurdering] •Danmark skal naturligvis overholde sine internationale forpligtigelser . Skulle der opstå en situation, hvor udlændinge-, integrations- og boligministerens in-struks vurderes som i strid med vore internationale forpligtigelser , må vi natur -lig vis løse problemet.” Som det fremgår af det endelige beredskabsnotat, endte det med en sammenskrivning af de to versioner . Det er i F2 registreret den 4. marts 2016, at sagen blev drøftet mundtligt med Inger Støjber g. Forespør gselsdebatten blev afholdt den 4. marts 2016, uden at beredskabet fra Udlændinge- ministeriet kom i brug. Udlændingestyr elsens planlægning af yderliger e adskillelser , herunder par med børn Af en mail af 25. februar 2016 fra Kristina Rosado til T rine Kristensen fra Asylcenter Holme- gaard fremgår bl.a.: ”Som lovet her en liste over de par uden bør n, som vi har planlagt til flytning på onsdag den 2. marts: … Endvidere planlægger vi flytninger af følgende par med børn i løbet af næste uge: … Som nævnt i telefonen, skal vi bede jer om hurtigst muligt at tale med parrene om, hvem fællesbørnene skal bo sammen med, samt om de har familierelationer på andre centre, som vi skal tage højde for i forbindelse med planlægningerne. Her vil det - 40 - navnlig være relevant, hvis der er voksne familiemedlemmer , som kan støtte op om den af parterne, som forbliver indkvarteret sammen med fællesbarnet/-børnene.” Forelæggelse af fem sager for Udlændingeministeriet Ved mail af 2. marts 2016 sendte Ditte Kruse Dankert sagsresumeer med tilhørende bilag vedrørende fem sager om mindreårige asylpar med børn til Jesper Gori . Af mailen fremgår bl.a.: ”I forlængelse af mødet i sidste uge om mindreårige ægtefæller med børn – en beskri- velse af de enkelte sager , som vi gerne vil have jeres respons på.” Af en mail senere samme dag fra Jesper Gori til Ditte Kruse Dankert fremgår bl.a.: ”Helt kort imellem oplæg (vi misser hinanden på telefonen): vi vil gerne hjælpes lidt mere på vej med dokumenterne i form af en sagsfremstilling (hvad er de væsentligste relevante elementer i de konkrete sager af betydning for indkvarteringsovervejelserne) og en indstilling alternativt en redegørelse for de relevante overvejelser i de enkelte sa-ger (hvad taler for/imod, med hvilken styrke, e. lign.). Jeg har forståelse for , hvis I ikke i denne situation kan komme med en egentlig indstilling. Ring endelig; jeg er med på, at jeg kan overse vanskeligheder , selvom min bestilling vil være ret styrende for vores ønsker .” Udlændingestyrelsen udarbejdede herefter et notat om de fem sager . Notatet blev sendt til Jesper Gori ved mail af 3. marts 2016 fra Ditte Kruse Dankert . Af mailen fremgår bl.a.: ”I forlængelse af vores telefonsamtale sender jeg et kort notat, hvor vi forelægger fem konkrete sager om mindreårige ægtefæller/samlevere med fællesbørn.” Af notatet fremgår: ”Notat om adskillelse af mindr eårige ægtefæller med børn Baggrund Udlændingestyrelsen har i forlængelse af pressemeddelelse af 10. februar 2016 fra Ud- lændinge-, Integrations- og Boligministeriet både skriftligt og mundtligt orienteret asyl- centeroperatørerne om, at ingen mindreårige under 18 år fremover må indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever , og at dette også gælder , hvis parret har et eller flere fælles børn. Udlændingestyrelsen har samtidig orienteret asylcenterope- ratørerne om, at Udlændingestyrelsen ligeledes vil tage skridt til at adskille parrene i ak- tuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever . Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 10. februar til dags dato effektueret adskil-lelse af parrene i langt hovedparten af de sager, hvor der er tale om mindreårige, der hidtil har boet sammen med ældre ægtefæller eller samlevere, herunder i de sager, hvor parrene har fællesbørn. Ved gennemgangen af de relevante sager, jf. ovenfor; er Udlændingestyrelsen imidlertid i fem konkrete enkeltsager blevet opmærksom på særlige elementer 0g omstændigheder; der kan rejse spørgsmål om balancen særligt i forhold til hensynet til parrenes fælles-børns tarv. Spørgsmålet er, om de pågældende par trods det helt overvejende udgangspunkt om adskillelse; herunder uanset om der er fællesbarn alligevel bør indkvarteres sammen eller fx på samme center men på forskellige værelser: De konkrete sager Sag nL Kvinde født 10.06.1998 mand født 18.01.1987. Isag nr. 1 har parret i alt to børn sammen på henholdsvis 3 og 4 år, ligesom parret ven-ter et tredje fællesbarn til august 2016. Kvinden; der er den mindreårige i parret, fylder 18 åri august 2016. Asylcenter Frederikshavn er i sagen kommet med en udtalelse, hvoraf det bl.a. fremgår; at det vil være en psykisk belastning for moderen; hvis hun alene skal tage vare på bør-nene, og at man fra centerets side er bekymret for; hvilken betydning det kan få for så-vel børn som voksne i familien; hvis man vælger at adskille far fra resten af familien. Sagen er hovedsageligt særegen i den forstand, at der er tale om et par;, der gennem en længere årrække har stiftet familie af en væsentlig størrelse. Styrelsen er af den opfattel-se, at karakteren af den etablerede familie bør indgå som et væsentligt element bl.a. i vurderingen af hensynet til de snart tre fællesbørns tarv. Der henvises til bilag 1. <anonym>Sao nr 2.</anonym> Kvinde født 23.10.1999 ~ mand født 06.08.1991. Isag nr. 2 er der tale om et par; der har ét fælles, nyfødt spædbarn. Kvinden er stærkt traumatiseret; bl.a. som følge af bortførsel 0g voldtægt begået af ISIS i hjemlandet. Det fremgår af den medicinske journal på sagen, herunder af udtalelser fra den relevante psykolog, at manden; trods egne psykiske problemer; er en ressource for kvinden; og at kvinden støtter sig til ham, herunder i forhold til pasningen af barnet. Vurderingen fra sundhedspersonalet er, at barnet og morderen bør institutionsanbringes; hvis parret adskilles, da kvinden ~ på grund af sin psykisk meget skrøbelige tilstand ikke vil være i stand til at tage vare på barnet alene. Sagen er særlig i den forstand, at der allerede nu forelægger en vurdering fra sundheds - personalet om, at der vil skulle ske institutionsanbringelse af moderen og barnet, hvis adskillelse gennemføres; da moderen ikke psykisk vil kunne klare en adskillelse. Styrel-sen er af den opfattelse; at dette forhold må antages at spille ind med betydelig vægt; når hensynet til barnets tarv skal vurderes. Der henvises til bilag 2 Sag nr 3 Kvinde født 15.11.1998 ~ mand født 15.11.1995. Isag nr. 3 er der tale om et par med i alt to fællesbørn på henholdsvis 1 år og år: Par-ret har tidligere mistet et barn på 3 år forud for flugten til Danmark. Barnet blev dræbt af ISIS i forbindelse med en bortførsel, hvor også faderen var tilfangetaget. Moderen har desuden bl.a. været udsat for voldtægt i hjemlandet. Der er fra kommunal side iværksat støtte i hjemmet (familiebehandling), 0g den kommunale vurdering ex, at det meget kraftigt frarådes at adskille parret; at moderen alene har mulighed for at tage vare på børnene med støtte fra manden; at moderen er i risiko for en fødselsdepression i til-fælde af adskillelse; og at adskillelse vil bevirke et yderligere tab og traume for mor og børn; hvilket vil svække moderens mulighed for at drage den nødvendige omsorg for børnene. Sagen er særlig på grund af omfanget af den traumatisering, der er hos såvel moderen som faderen, i form af forhistorien med et barn; der er kidnappet og dræbt i hjemlandet. Desuden er sagen særlig på grund af den allerede iværksatte kommunale støtte; der me-get klart anbefaler; at parret ikke adskilles. Styrelsen er af den opfattelse; at det forhold, at der er frygt for "retraumatisering" 0g at denne bl.a. i henhold til kommunal vurdering vil indebære en risiko for fødselsde- pressions og manglende mulighed for at drage den nødvendige omsorg for de to fælles - børn; må indgå som et element af betydelig vægt; når der skal tages stilling til vægtnin-gen af hensynet til netop fællesbørnenes tarv. Der henvises til bilag 3 <anonym>Sao nr 4</anonym> Kvinde født den 02.06.1998 mand født den 30.05.1991. Isag nr. 4 er der tale om et par med et spædbarn. Parret bor i særlig bolig i tilknytning til Center Jelling sammen med kvindens forældre. Sagen er særlig på grund af, at parret tidligere er blevet viet på Rådhuset i Vejle; trods det forhold, at kvinden på daværende tidspunkt var under 18 år. Vielsen er formentlig blevet tilladt; fordi kvinden på daværende tidspunkt var højgravid Styrelsen finder; at sagen er særlig, fordi en anden dansk myndighed har tilladt indgåel-sen af ægteskabet; trods den mindreåriges alder: Sagen vil således kunne bevirke debat i - 43 - forhold til det paradoks, at myndighederne på den ene side har vurderet og tilladt, at parret kan gifte sig, men at myndighederne omvendt ikke vil tillade, at parret bor sam-men, herunder med parrets fællesbarn. Sag nr . 5. Kvinde født den 01.01.1999 – mand født den 15.03.1992. I sag nr . 5 har parret ikke fællesbørn. Situationen i sagen er den, at parret bor sammen med mandens niece på 3 år , der ikke har kontakt til sine biologiske forældre. Parret har påtaget sig – og lever op til – forældrerollen for barnet, og vurderingen bl.a. i relation til ledsagervurderingen er , at parret er i stand til i fællesskab at sør ge for barnets behov og fremme en positiv udvikling for barnet. Styrelsen finder , at sagen er særlig, fordi en adskillelse af parret i sagen vil gå hårdt ud over barnet, der tidligere har oplevet netop det svigt, at blive adskilt fra sine primære omsor gspersoner . Styrelsen finder , at disse særegne forhold i sagen bør indgå med be- tydelig vægt, når hensynet til barnets tarv skal vurderes i sagen. Der henvises til bilag 4.” Henvendelse fra Røde Kors Ved mail af 4. marts 2016 modtog Lykke Sørensen en henvendelse fra asylchef i Røde Kors Anne la Cour Vågen . Af mailen fremgår bl.a.: ”Den udmeldte indsats med adskillelse af par , hvor den ene ægtefælle er mindreårig er ved at blive gennemført på Røde Kors’ centre. Indtil videre er der sket adskillelse af de par , der ikke har børn, og vi er orienteret om, at de par der har børn skal adskilles i den-ne uge. Det rejser nogle alvorlige spør gsmål af både humanitær og socialfaglig karakter som vi beskriver i vedlagte brev , og jeg håber at vi kan gå i dialog om sagen. Jeg ved-lægger også til orientering et notat vi i dag har sendt til Udlændingestyrelsen med et for -slag til ændring af indkvartering af de kvinder , der er blevet flyttet på børnecenter .” Af det vedhæftede brev fremgår bl.a.: ”Anmodning om dispensationsadgang for adskillelse af asylansøger -par, hvor den ene ægtefælle er mindr eårig og parr et har børn. Kære Lykke Sørensen Røde Kors henvender sig hermed til Integrationsministeriet med anmodning om, at der etableres adgang til dispensation for adskillelse af ægtepar , hvor den ene ægtefælle er mindreårig og parret har børn. Baggrunden for vores henvendelse er følgende: I forlængelse af integrationsministerens udmelding om, at asylansøger -par, hvor den ene ægtefælle er mindreårig ikke må bo sammen på asylcentre i Danmark , har Udlændinge- - 44 - styrelsen i de sidste uger iværksat flytninger af den ene part i de par , der ikke har børn. Røde Kors er orienteret om, at de i denne uge vil iværksætte adskillelse af de par , der har børn. Røde Kors skal i forbindelse med spør gsmålet om ægteskaber mellem myndige og min- dreårige understrege, at vi naturligvis tager afstand fra tvang og over greb overfor min- dreårige. I forhold til ægteskaber der allerede er etableret, er det dog vores opfattelse, at de socialfaglige mekanismer der er iværksat på vores asylcentre i forhold til generelt at reagere på bekymringer for trivsel hos mindreårige, i meget høj grad opfanger de tilfæl-de, hvor samlivet mellem en myndig og en mindreårig over 15 strider mod den mindre-åriges tarv . Kommunerne tager deres tilsynspligt på asylcentrene meget alvorligt, og når Røde Kors underretter om bekymringer , reagerer de. Adskillelsen af parrene uden børn er sket på den måde, at de mindreårige kvinder er blevet flyttet til et børnecenter , mens deres mænd fortsat er indkvarteret på opholdscen-ter . Det har for en del af de unge par været voldsomt at skulle flytte fra hinanden, og både flere af de unge kvinder og deres mænd har været meget oprørte og påvirkede af det, og de er helt uforstående over for baggrunden. På Børnecenter Anneber gparken , hvor de unge kvinder er indkvarteret, oplever medar - bejderne daglige frustrationer blandt kvinderne, uro og et højnet konfliktniveau. Det er gennemgående for de mindreårige, der er blevet adskilt, at de føler stor utryghed uden den person, som de ser som tryghedsfaktor i en i forvejen meget utryg situation. Røde Kors ’ medarbejdere har observeret faldende trivsel, hos nogle i alvorlig grad. Ad- skillelsen har for flere af de mindreårige betydet dårlig nattesøvn, manglende appetit, øgede depressionssymptomer , isolation, manglende lyst til skolegang, øget behov for ro og selvskadende adfærd. Det er reaktioner , der giver anledning til alvorlig bekymring for deres udvikling og trivsel, og som har foranlediget underretninger til de sociale myndigheder og henvisning til psykologsamtaler . Røde Kors ’ socialkoordinatorer har i de sidste uger afholdt samtaler med de unge par , der har børn med henblik på at forberede dem på, hvad der kommer til at ske. På bag-grund af reaktionerne med adskillelse af parrene uden børn, er vi bekymrede for , hvor -dan parrene med børn vil reagere på den planlagte adskillelse. Der er indtil videre tale om 5 par på Røde Kors ’ Centre: … Udlændingestyrelsen har orienteret os om, at Udlændinge-, integrations- og boligmini- steriet er ved at udarbejde retningslinjer for , hvordan Udlændingestyrelsen skal forvalte ad skillelsen af de unge par . Fra Røde Kors ’ side vil vi gerne opfordre til, at de retning s-linjer kommer til at tage højde for de unge pars trivsel og ret til familieliv . For de unge par der har børn, finder vi det dybt bekymrende, at børnene uden forudgå-ende individuel vurdering af familiens situation, skal adskilles fra den ene af deres for -ældre. Det er voldsomt indgribende over for familierne, og den planlagte adskillelse bør tage udgangspunkt i en vurdering af børnenes tarv . - 45 - Røde Kors håber på baggrund af ovenstående, at ministeriet vil overveje at dispensere for udgangspunktet om adskillelse af par , hvor den ene part er mindreårig i de sager , hvor de unge par har børn. Det er vores oplevelse af situationen, at der både er stærke humanitære og socialfaglige ar gumenter for , at der etableres en procedure, hvor de unge par høres inden eventuel adskillelse gennemføres. Røde Kors står naturligvis til rådighed med uddybning og yderligere oplysninger , og du er meget velkommen til at kontakte mig for en videre drøftelse.” Af det vedhæftede notat fremgår bl.a.: ”Reaktionerne omkring adskillelse af de mindreårige i ægteskab har været voldsom. A l-le har reageret med stor modstand, og frustration. Alle har følt behov for at klage over afgørelsen, som af alle parter opleves som et voldsomt over greb på deres personlig fri-hed. Der har været megen gråd, besvimelser , selvmordstrusler og selvskadende adfærd. Der har været et selvmordsforsøg med indtag af piller og 3 ud af de 8 unge kvinder har været med ambulance til nærliggende hospital af psykosociale grunde. På Anneber gpar-ken opleves daglige frustrationer blandt de unge kvinder , generel uro og et højnet kon-fliktniveau. Gennemgående for de mindreårige, som er blevet adskilt, er følelsen af stor utryghed uden den person, som de ser som tryghedsfaktor i en i forvejen meget utryg situation. Flere (måske alle) har gennemlevet krig og konflikt sammen og støttet hinanden igen-nem den lange usikre flugt. Det skaber tætte bånd. Gennemgående er faldende trivsel, nogle af dem i alvorlig grad. Adskillelsen har for flere af de mindreårige betydet dårlig nattesøvn, manglende appetit, øgede depressionssymptomer , isolation, manglende lyst til skolegang, øget behov for ro og selvskade. Reaktioner , der giver anledning til alvor -lig bekymring for beboernes udvikling og trivsel, som har foranlediget underretninger til de sociale myndigheder og henvisning til psykologsamtaler .” Anne la Cour Vågen orienterede samtidig Lene Linnea V ejrum om henvendelsen til Udlæn- dingeministeriet. Status vedrør ende adskillelse af par pr . 3 marts 2016 Af en intern oversigt af 3. marts 2016 fra Udlændingestyrelsen fremgår om status vedrørende adskillelse af par bl.a.: ”Status på flytning af mindr eårige med ægtefæller/samlever e Som følge af Udlændinge-, Integrations-, og Boligministerens meddelelse af 10. februar 2016 har Udlændingestyrelsen ændret praksis, således at mindreårige over 15 år ikke længere indkvarteres sammen med en ægtefælle eller en samlever . Dette gælder også, selvom parret har fællesbørn. - 46 - På den baggrund har Udlændingestyrelsen i perioden fra ultimo januar 2016 til og med den 3. marts 2016 identificeret i alt 32 par , hvor en eller begge parter er mindreårige, og hvor der som følge af den ændrede praksis skal tages initiativ til at adskille parrene. Pr. 3. marts 2016 er status på indkvarteringsforholdene for de 32 par som følger: -16 par er adskilt, 15 af disse har ingen fællesbørn. 1 af de adskilte par har et fæl-les barn på 5 måneder . -5 par er forelagt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet , idet sagerne rummer en række særlige forhold af mere principiel karakter , som styrelsen øn-sker ministeriets stillingtagen til for så vidt angår indkvarteringsmulighederne. Alle 5 par har børn. -1 par er udeblevet. Parret havde ingen børn. -For 3 pars vedkommende gælder , at begge parter er mindreårige. Efter drøftelser med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er det besluttet, at de pågæl- dende par kan forblive indkvarteret på samme center , men dog ikke på samme værelse. -1 par blev ikke adskilt, idet de over gik til integration 1. marts 2016 og efter det oplyste skulle indkvarteres sammen i familiebolig i kommunen. Parret har et fællesbarn. -3 par er planlagt til adskillelse den 4. marts 2016. Alle 3 par har børn. -2 par skulle efter planen være adskilt den 2. marts 2016, men parrene har nægtet at efterkomme styrelsens anvisning om indkvartering. Styrelsen forventer at træf fe afgørelse om iværksættelse af flyttepåbud for parrene i indeværende uge. Ingen af parrene har børn. I det ene par er pigen gravid. -1 par er endnu ikke planlagt til flytning, idet parret har indsendt kopi af doku- menter , som angiveligt dokumenterer , at den kvindelige part er over 18 år . Do- kumenterne er sendt til oversættelse. Det kan supplerende oplyses, at 4 par har klaget til Udlændingestyrelsen over adskillel- sen. 3 par har oplyst, at registreringen af den mindreåriges parts alder er forkert. 2 af disse oplyser nu en fødselsdato, hvorefter den yngre part ikke længere er mindreårig. Al le sager vedr. aldersændring er sendt til 4. Asyl ad vurdering.” Møde mellem Udlændingestyr elsen og Udlændingeministeriet den 8. marts 2016 om de fem sager samt efterfølgende møde med minister en Den 8. marts 2016 blev der afholdt et møde mellem Udlændingestyrelsen og Udlændingemi- nisteriet om de fem sager , som styrelsen havde forelagt for ministeriet den 3. marts 2016. - 47 - Af en mail samme dag fra Lene Linnea V ejrum til fungerende direktør i Udlændingestyrelsen Anni Fode fremgår om mødet bl.a.: ”Vi gennemgik følgende på mødet: 1.De 5 konkrete sager , som vi efter aftale har forelagt for departementet blev kort gennemgået. Lykke skulle vende sagerne med Uffe senere i dag. De umiddelba-re vurdering er , at det vil være konventionsstridigt at skille parterne ad i to af sa-gerne (sag 3 og 4 – navnlig i sag 4, hvor der er indgået ægteskab i DK). De andre sager er mere tvivlsomme. V i får en tilbagemelding, når sagerne har været forelagt Ministeren. 2.De retlige konsekvenser . Ministerens udmelding vedr . alene indkvarteringsom-rådet. I forhold til dette område, skal vi forsøge at begrænse antallet af sager , der forelægges departementet, da det gør departementet inhabil i forhold til en evt. klage over et flyttepåbud. Ministerens udmelding har ingen indflydelse på vores øvrige sagsbehandling. Det betyder at vi fx skal behandle asylsager på samme måde som tidligere for denne gruppe. (Som konsekvens heraf, kan en asylretlig vurdering principielt få betydning for at en adskillelse ikke længere bør være gældende). Såfremt denne melding giver anledning til tvivlsspør gsmål, fx i forbindelse med ledsagevurde-ringerne, må vi indbringe disse principielle spør gsmål for departementet. 3.Vejledning til operatørerne. V i har aftalt, at vi skriver på vejledningen, så vi kan forelægge et udkast for departementet lige efter påske. Ministeren skal godkende vejledningen. I forhold til spør gsmålet om politianmeldelse var dep. enige i, at der ikke skal ske politianmeldelse af et forhold med en mindreårig under 15, så-fremt parret adskilles straks i forbindelse med første indkvartering. 4.Brev fra Anne la Cour Vågen til L ykke. L ykke vil forelægge for Uffe, at hun ringer til Anne og henviser Anne til at drøfte de konkrete sager samt vejlednin-gen med US.” De fem sager blev efterfølgende drøftet på et møde i ministeriet med Inger Støjber g den 9. marts 2016. Mødet med Inger Støjber g er omtalt i en mail samme dag fra Jesper Gori til L yk-ke Sørensen, hvor Jesper Gori bl.a. redegør for , at han – efter at have talt med Forvaltnings- retskontoret i Justitsministeriet – ikke mener , at der er noget forvaltningsretligt til hinder for , at ministeren kan involvere sig i de konkrete sager . I mailen skriver Jesper Gori herefter bl.a.: ”Til gengæld er der – set fra min stol – gode ar gumenter for alligevel at holde ministe-ren ude af de konkrete sager: det giver mulighed for , at hun kan indtage den principielle holdning, mens myndighederne konkret vurderer de enkelte sager . Og det minder om tilgangen ved sager om opholdspligt irt tålt ophold. Men efter et lidt stormfuldt møde i morges, hvor både jeg og Uffe måtte fastholde, at myndighederne ikke kan handle ulov-ligt på instruktion, ved jeg ikke, om ministeren er enig heri. Spør gsmålet er hurtigt vendt, men ikke afklaret med Uffe.” - 48 - Lykke Sørensen svarede hertil senere samme dag: ”Tak for det. Nu er det i hvert fald undersøgt. Og det må jo fortsat være sådan, at der ikke kan træf fes ulovlige afgørelser . Beklager at du skal efterlades med den sag. Set i bagklogskabens klare lys skulle vi måske være gået i STM før udmeldinger .” Ifølge et telefonnotat udarbejdet af Ditte Kruse Dankert meddelte Jesper Gori samme dag, at Udlændingestyrelsen fortsat skulle afvente Udlændingeministeriets stillingtagen til de fem sager , således at adskillelse ikke skulle ske på nuværende tidspunkt. Dagen efter , den 10. marts 2016, skrev Jesper Gori til Uffe Toudal Pedersen : ”Efter at have drøftet spør gsmålet på ny med Line foreslår jeg, at vi – nu – meddeler Udlændingestyrelsen , at styrelsen vil skulle tage stilling til de konkrete sager , herunder de sager der har givet anledning til tvivl, og at styrelsen i den forbindelse kan inddrage Stats- og Menneskeretskontoret i Justitsministeriet , der efter behov kan bistå med gene-rel vejledning om rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i situationer , der måtte svare til de verserende konkrete tvivlssager , men at sagerne ikke forinden fo-relægges ministeren. … Der er således næppe forvaltningsretlige grunde til at undlade at efterkomme ministe-rens eventuelle ønske om at resolvere i disse konkrete sager – til gengæld er der efter min opfattelse andre, gode og saglige grunde til at fastholde, at afgørelsen i de konkrete sager alene tilkommer Udlændingestyrelsen , eventuelt efter samråd med Justitsministe-riet.” Om status for de sager , der var blevet forelagt for Udlændingeministeriet , hedder det bl.a. i Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016 til Folketingets Ombudsmand: ”Styrelsen har i 4 konkrete sager om mindreårige ægtefæller med ægtefæller/samle vere endnu ikke truf fet beslutning om adskillelse af parrene på hvert sit asylcenter . En række problemstillinger i disse sager er i den forbindelse forelagt for departementet, fordi sty- relsen ønsker en vurdering i relation til foreneligheden med Danmarks internationale forpligtelser . Styrelsen afventer således aktuelt departementets generelle vurderinger af problemstillingerne til brug for styrelsens afgørelse af disse konkrete sager .” Parret i sag nr . 2 i Udlændingestyrelsens notat af 3. marts 2016 (par nr . 24 i skemaet neden-for) blev adskilt den 19. april 2016 og senere genindkvarteret sammen den 1 1. november 2016, begge dele efter ønske fra kvinden. I de øvrige fire sager skete der ikke adskillelse. - 49 - Besvar else af spør gsmål nr . 302 Den 9. marts 2016 besvarede Inger Støjber g Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Bo- ligudvalgs spør gsmål nr . 302, som var stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF) den 26. januar 2016: ”Kan ministeren oplyse, hvor længe myndighederne har kendt til barnebrude i danske asylcentre, og vil ministeren udarbejde nye retningslinjer på området, der respekterer dansk kultur og dansk lovgivning?” Af svaret fremgår: ”Udlændinge -, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen , hvortil der henvises: ”Udlændingestyrelsen kan oplys e, at der ikke er foretaget registreringer af, hvor mange asylansøgere under 18 år der er ankommet til Danmark sammen med en myndig ægtefælle eller samlever . I forhold til spør gsmålet om, hvorvidt mindre- årige asylansøgere under 18 år er blevet indkvarteret sammen med en myndig ægtefælle eller samlever i danske asylcentre, har en mangeårig praksis været, at der er blevet foretaget en socialfaglig vurdering af, hvad der var bedst af hensyn til barnets tarv . De sociale myndigheder er i nødvendigt omfang blevet inddraget i denne vurdering. Udlændingestyrelsen og de nuværende centeroperatører har alene – forud for november 2015 – erindring om én enkelt sag fra sommeren 2014, hvor en min- dreårig på 14 år var indrejst sammen med en myndig ægtefælle. Dette par blev adskilt på to forskellige asylcentre. I sagen fra november 2015 blev parret lige-ledes adskilt, da styrelsen blev gjort bekendt med sagen.” Jeg kan oplyse, at jeg, efter at være blevet bekendt med problemstillingen, har bedt Ud- lændingestyrelsen sikre, at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år fremadrettet kan indkvarteres sammen med deres ægtefælle eller samlever . Jeg har forstået, at Udlændin- gestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle instruks i retningslinjer , der skal an- vendes i de konkrete sager . Jeg kan endvidere oplyse, at min instruks også omfatter de sager om mindreårige, der aktuelt er indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever .” Status vedrør ende adskillelse af par pr . 14. marts 2016 Af en mail af 14. marts 2016 fra Kristina Rosado til Anne Nygaard Just fremgår bl.a. om sta-tus vedrørende adskillelse af par: ”For blot at opsummere kan jeg oplyse, at der siden den 26. januar 2016 er identificeret i alt 32 par i asylsystemet, hvor en eller begge parter er mindreårige. Af disse er - 50 - -1 par er over gået til integration -1 par meldt udeblevet -5 par forelagt UIBM -3 par , hvor begge parter er mindreårige -20 par adskilt på hvert sit center -1 par fortsat ikke flyttet som planlagt (de forventes dog at flytte i dag), og -1 par ikke adskilt, idet de har indsendt dokumentation for , at den kvindelige part er over 1 8 år . Der er endnu ikke taget stilling til aldersspør gsmålet.” Samråd Z Den 15. marts 2016 deltog Inger Støjber g i et samråd på baggrund af spør gsmål Z, der som nævnt var stillet efter ønske fra Dan Jør gensen (S) den 1 1. februar 2016. Samrådsspør gsmålet var sålydende: ”Vil ministeren redegøre for omfanget af problemet med mindreårige, som indkvarteres med deres voksne ægtefæller på de danske asylcentre, og for hvorfor ministeren ikke har reageret før nu, selvom Udlændingestyrelsen har været opmærksom på forholdene? Hvilke tiltag påtænker ministeren at iværksætte for at undgå lignende tilfælde i fremti-den? ” Under samrådet udtalte Inger Støjber g indledningsvist: ”Jeg blev bekendt med denne sag i slutningen af januar , efter at blandt andet Berlingske Tidende bragte en artikel om, at der findes barnebrude i de danske asylcentre. Da det kom frem, at der er børn, der bor sammen med deres voksne ægtefæller i danske asyl-centre, så tog jeg straks initiativ til både at afdække men også at få rettet op på det. Når der skal rettes op på det, så skyldes det, at jeg ganske enkelt ikke vil acceptere denne form for samliv på vore asylcentre, og det fornemmer jeg, at spør geren er fuldstændig enig med mig i. Jeg iværksatte derfor en hastehøring for at få overblik over , hvor mange mindreårige der på det tidspunkt var indkvarteret sammen med deres ægtefælle eller samlever i asylcentrene. Resultatet heraf skal jeg nok komme tilbage til om et øjeblik. Men samtidig bad jeg nemlig Udlændingestyrelsen om at redegøre for praksis på områ-det. Udlændingestyrelsens praksis på området har været, at de mindreårige asylansøge-re, som er over den seksuelle lavalder , det vil jo sige 15 år , er blevet indkvarteret sam-men med deres ægtefælle eller samlever , med mindre særlige forhold gjorde sig gæl-dende. Særlige forhold kunne for eksempel være, at de sociale myndigheder eller perso-nale på asylcentre i forbindelse med den skærpede opmærksomhed, der er i forhold til alle indkvarterede under 18 år , har vurderet, at der var grund til bekymring for den min-dreåriges trivsel. I alle sager , der vedrører mindreårige under 15 år med en ægtefælle el-ler samlever , har styrelsens faste praksis været, at de pågældende er blevet indkvarteret hver for sig. Det er samtidig blevet sikret, at operatøren har underrettet den lokale kom-mune i overensstemmelse med bestemmelserne i serviceloven. Udlændingestyrelsen har altså været bekendt med, at mindreårige asylansøgere mellem 15 og 18 år i nogle tilfæl- - 51 - de har været indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever i danske asylcentre. Dette har fulgt den hidtidige praksis på området. Udlændingestyrelsens tidligere praksis inklu-derede dog også blandt andet en skærpet underretningspligt i forhold til mindreårige, inddragelse af sociale myndigheder og underretning af den kommune, hvor asylcenteret ligger , hvis der var den mindste tvivl om, at den mindreårige mistrives. Jeg har naturlig-vis undersøgt, om barnebrude i de danske asylcentre er noget nyt, altså en ny tendens, for eksempel fordi der altså er noget større tilstrømning nu, end der har været tidligere. Jeg kan se på de oplysninger , vi har modtaget fra Udlændingestyrelsen, at nogle af de mindreårige, som det er konstateret var indkvarteret med deres ægtefæller eller samle-ver , er indrejst i 2014. Det har således været praksis under tidligere regeringer og også under den foregående, hvor blandt andet Mette Frederiksen som daværende justitsmini-ster havde ansvaret for asylområdet. Lad mig også gøre det klart, at jeg ikke er enig i den praksis. Det glæder mig også, at jeg kan høre, at der er et meget bredt politisk fler -tal, der ikke er enig i den praksis. Jeg vil nu gå videre til det, der så reelt er første del af samrådsspør gsmålet, hvor jeg er blevet bedt om at redegøre for omfanget af mindreårige asylansøgere, som indkvarteres med deres voksne ægtefælle eller samlever på de danske asylcentre. Som jeg tidligere nævnte, så iværksatte jeg straks, efter at jeg hørte om problemstillingen, en hastehøring for at afdække omfanget. Hastehøringen blandt indkvarteringsoperatørerne på asylcen-trene viste, at der var 27 mindreårige asylansøgere, som havde en ægtefælle eller samle-ver på samme eller et andet asylcenter , eller som havde en herboende ægtefælle. Det tal er så sidenhen blevet opjusteret til 32 af indkvarteringsoperatørerne. Jeg kan suppleren-de oplyse, at blandt de 32 par er den ældste ægtefælle til en mindreårig asylansøger 32 år . I en hel del af tilfældene er aldersforskellen mellem den mindreårige og ægtefællen meget mindre, selvom det ikke skal være en undskyldning – for det synes jeg ikke, det skal være – for ikke at gøre noget. Men der er altså flere tilfælde, hvor der er meget lille aldersforskel. Men der er dog ikke, som man måske kunne frygte, tale om, at der er æl-dre mænd, der har en mindreårig ægtefælle. Jeg kan afsluttende i forhold til det her punkt oplyse, at vi på nuværende tidspunkt har ca. 18.000 asylansøgere i de danske asylcentre. Det er således ganske få par blandt asylansøgerne, hvor den ene part er min-dreårig. Derfor skal vi alligevel efter min opfattelse tage problemstillingen meget alvor -ligt. Sidste del af samrådsspør gsmålet går på, hvilke tiltag jeg påtænker at iværksætte for at undgå lignende tilfælde i fremtiden. Og som det er udvalget bekendt, så bekendtgjorde jeg i en pressemeddelelse den 10. februar , at jeg straks ville have sat en stopper for det her . Grunden til, at jeg meldte så klart ud, er , at jeg ikke på et område, der hører under mit ansvar , vil blåstemple samliv , hvor en mindreårig deler seng og bord med en voksen person. Når man opholder sig i et asylcenter efter myndighedernes anvisning, så er det danske normer og regler , der gælder . Det skal gøres meget klart, og det skal håndhæves over for asylansøgerne. Det er min klare holdning, at alle mindreårige asylansøgere skal være indkvarteret adskilt fra deres eventuelle ægtefælle eller samlever . Jeg vil selvføl-gelig sige, at der kan i helt særlige tilfælde være omstændigheder , der betyder , at vi skal gøre en undtagelse. Det kunne for eksempel være i det tænkte tilfælde, at et par var ble-vet gift i Danmark med et kongebrev . Det sker jo i ganske sjældne tilfælde. Men det ændrer ikke ved, at jeg har en meget klar og stærk holdning til, at mindreårige ikke skal bo sammen med en ægtefælle eller samlever i asylsystemet. Det er også meget afgøren-de for mig, at vi sender et helt utvetydigt signal til omverdenen om, at vi i Danmark ik-ke accepterer nogen former for tvang, men tværtimod værner om kvinders ret til selvbe- - 52 - stemmelse. Det gælder selvfølgelig også i forhold til barnebrude. Jeg har derfor instrue-ret Udlændingestyrelsen om generelt at ændre praksis, således at mindreårige asylansø-gere ikke kan bo sammen med en ægtefælle eller en samlever i de danske asylcentre. Det gælder også, hvis begge personer er mindreårige, eller hvis parret har børn. Udlæn-dingestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle instruktion i nye retningslinjer , der skal anvendes i de konkrete sager . Udvalget vil få de nye retningslinjer sendt over , så snart de foreligger . Det går jeg ud fra, at udvalget gerne vil have. Udlændingestyrel-sen har allerede nu iværksat adskilt indkvartering af de mindreårige, der var indkvarteret med en ægtefælle eller samlever . Det betyder i forhold til de 32 par , som jeg tidligere omtalte, at de fleste af dem allerede er blevet indkvarteret adskilt. De resterende par vil blive adskilt inden for meget kort tid, med mindre at helt særlige grunde, for eksempel det med kongebrevet, som jeg tidligere nævnte, kunne være tilfældet. Det vil i realiteten være meget, meget få par , hvor det her er gældende, altså hvis man for eksempel er ble-vet gift med et kongebrev . Afslutningsvis så vil jeg gerne understrege, at hvis parrene ytrer ønske om det, så kan de blive indkvarteret sammen, når begge parter er blevet myndige. Det forhindrer vi dem ikke i, ligeledes hverken kan eller vil vi forhindre dem i at se hinanden. Også selvom den ene part er under 18 år , og de er indkvarteret adskilt. Så for at summere op, så er det sådan, at for det første så er vi ved at udarbejde nye ret- ningslinjer , som generelt sikrer , at vi fremadrettet ikke har barnebrude i danske asylcen-tre. Og for det andet så har jeg sør get for , at de par , der var indkvarteret sammen, enten nu er indkvarteret adskilt eller som udgangspunkt vil blive det inden for meget kort tid.” Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Josephine Fock (AL T) stillede under samrådet en række spørgsmål til Inger Støjber g. Spør gsmålene vedrørte bl.a. brevet af 4. marts 2016 fra Røde Kors , som var blevet sendt til ordførerne forud for samrådet. Af transskriptionen fra samrådet fremgår herom bl.a.: ”Johanne Schmidt-Nielsen: … Det er selvfølgelig vanvittigt vigtigt, at man reagerer , hvis der på nogen måde er tale om tvang. Man kan sådan set også godt have et ud-gangspunkt, der hedder , at mindreårige ikke skal bo sammen med en ægtefælle. Det kan være rigtig fornuftigt. Jeg synes imidlertid, at Røde Kors’ brev til ministeren er vældig fornuftigt. Røde Kors peger på, at der er eksempler på – det kunne være en 17-årig og en 18-årig, der bor sammen, har et barn sammen, der er ikke noget tvang, de er helt fri-villigt gift med hinanden, de har et barn – hvor jeg tænker , så ville det jo sådan set være et over greb, ikke mindst på barnet, at skille dem ad. Så ganske fredeligt spør ger jeg, om ministeren har tænkt sig at tage højde for de indsigelser , som Røde Kors kommer med i deres brev , og som jo også har været en del af den of fentlige debat. Og jeg hørte jo godt, at ministeren sagde, at der kunne være særlige tilfælde, det er jeg glad for . Jeg håber , der også kan være tale om særlige tilfælde, når ikke der foreligger et kongebrev . Fordi hvis der for eksempel er tale om et ægtepar , hvor en 17-årig pige har et barn med en 18-årig dreng, så er det jo ikke sikkert, at denne 17-årige piges far og mor er kommet med til Danmark. Det kunne også være en 17-årig dreng for den sags skyld. Så i al fredsom-melighed, om ministeren har tænkt sig at tage højde for de, synes jeg, yderst relevante indsigelser , som Røde Kors kommer med? … - 53 - Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g: … … Så til Johanne Schmidt-Nielsens spør gsmål omkring Dansk Røde Kors’ brev . Jamen, jeg har jo selvfølgelig læst det, og jeg har også fulgt med i debatten, men jeg må altså også sige, at for mig er det så vigtigt at sende et signal omkring ligestilling og kvinders rettigheder , at det for mig har været meget, meget afgørende netop at få adskilt de her par . Men der er , som jeg jo også siger , der kan være ganske særlige tilfælde, altså for eksempel hvis nu danske myndigheder , og det er jo det, der sker , hvis man bliver gift via et kongebrev , så har danske myndigheder jo blåstemplet ægteskabet. Så kan vi jo ikke efterfølgende komme og sige: ”Nej hov , det har vi så ikke alligevel” . Så det kunne være et eksempel, men jeg må sige for mig er det altså meget afgørende, at vi får sendt et meget klart signal om, at vi ikke vil acceptere barnebrude i Danmark .” … Josephine Fock : … Jeg kunne egentlig godt tænke mig lige at s pør ge ind til konkret, i forhold til kongebrev , hvordan det fungerer i forhold til et ægtepar , der kommer til Danmark , hvor hun er mindreårig, eller hvor hustruen er mindreårig. I givet fald, hvor -dan man så helt praktisk kan få et kongebrev . Det var det ene spør gsmål. Og det andet spør gsmål det er så også i den boldgade. I forhold til, som jeg kunne forstå på ministe-ren, så er det så også en af de undtagelser , man kan tage i anvendelse, hvis parret er ble-vet gift med et kongebrev . Men jeg må sige, at Røde Kors -brevet, som er sendt til mini-steren, gør utrolig stort indtryk på mig, og jeg har lyst til at citere lidt her fra det. Der står: ” Røde Kors ’ medarbejdere observerede faldne trivsel hos nogen i alvorlig grad. Adskillelsen har for flere af de mindreårige betydet dårlig nattesøvn, manglende appetit, øget depressionssymptomer , isolation, manglende lyst til skolegang, øget behov for ro og selvskadende adfærd. Det er reaktioner , der giver anledning til alvorlige bekymringer for deres udvikling og trivsel, og som har foranlediget underretninger til de sociale myndigheder og henvisninger til psykologsamtaler” . Det, som jeg faktisk bliver rimeligt berørt over , eller meget berørt over , det er så de historier , som Røde Kors så sender med, som jo helt tydeligt signalerer , at der ikke har været tale om tvangsægteskaber . Fordi der er jeg fuldstændig enig med ministeren, at tvangsægteskaber er ikke noget, vi accepterer . Der skal være ligestilling, der skal være fokus på kvinders rettigheder – det er jeg fuldstændig enig med ministeren i. Men når det så tydeligt fremgår , at her er der ikke tale om tvangsægteskaber , kunne det så være nogen af de undtagelser , der dukker op, når det er , hvis man tydeligt kan godtgøre, at der ikke er tale om tvangsægteskaber? … Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g: … Omkring kongebrevet, så kan jeg sige, at hvis man er gift hjemmefra og kommer hertil, så kan man ikke få kongebrev . Altså, så kan man ikke blive viet via kongebrev , når man så kommer til Danmark . Så man kan altså ikke, om man så må sige, reparere på det, når man kommer hertil. Man kan alene blive gift via kongebrev i Danmark , hvis det er et nyt ægteskab. Det mener jeg sådan set er helt afgørende, fordi det er netop det, der så betyder , at man ikke kan, altså kan man sige, prøve på en eller anden måde at lægge for eksempel kvin-den under pres, så det kan se ud, som om det ikke er et tvangsægteskab, og pludselig så er det blevet til et lovformeligt ægteskab her i Danmark . Så det er sådan set deri, at det afgørende element er . Og så vil jeg sige omkring kongebrev , det er faktisk slet ikke mit ressort, men jeg svarer meget gerne på det alligevel, men det er Social- og Indenrigsmi- - 54 - nisteriets eller -ministerens ressort. Men jeg svarer meget gerne på det alligevel. Men det er altså deri, det hele hænger sammen. Og så omkring Røde Kors . Jeg kan sådan set godt forstå, at du siger , som du gør , Jose-phine Fock, men omvendt set så vil jeg sige, jeg synes bare, det er så afgørende, at vi får sendt et meget, meget klart signal om, at vi simpelthen ikke vil se nogen former for tvangsægteskaber . Så kan man jo prøve at analysere og gøre ved på alle mulige måder . Og så kan man måske nå frem til, at så er det alligevel ikke et tvangsægteskab. Men jeg må sige, jeg er meget mere til, at vi siger meget tydeligt, at de her par de skal adskilles som det helt klare udgangspunkt. Og at man jo så for eksempel i tilfælde som de der kan tage højde for, at man for eksempel godt kan se hinanden. Det kan man jo rent praktisk godt få indrettet. Men for mig har det bare været meget afgørende netop at få parrene adskilt, også for at sende det her meget klare signal om, at I Danmark respekterer vi og accepterer simpelthen ikke de her ting. Så jeg kan sådan set godt forstå, at du stiller spør gsmålet, men jeg bare sige, at jeg har vægtet det andet højere. Og så må man jo så rent praktisk prøve at se, om man på en eller anden måde så kan lade de her par se hin-anden for eksempel i dagtimerne, et eller andet i den stil. Og det vil vel i ren praksis væ-re det, der kommer til at foregå. … Johanne Schmidt-Nielsen : … Hvis man bor i Danmark og er 15 år gammel, så må man ifølge loven have sex, og så må man også godt få et barn. Selvom jeg ville nok synes, at det var en god idé at vente lidt. Det må man jo faktisk gerne. Man må også gerne bo sammen med sin kæreste. Jeg deler fuldstændig bekymringen for børnebrude, for tvangsægteskaber . Jeg synes, det er meget, meget vigtigt, at man holder fuldstændig skarpt øje med det. Jeg synes til gengæld, at det er helt tosset at skille familier ad, hvis en 17-årig og en 18-årig frivilligt har fået et barn med hinanden og er kærester og derfor gerne vil bo sammen. Altså, det ville jeg ikke gøre med nogen andre i Danmark . Derfor kan jeg ikke få ind i mit hoved, hvorfor vi taler om kongebrev i stedet for at vælge den helt simple løsning, nemlig at sige, at man har en individuel vurdering. Hvis der er no-gen som helst vurdering af, at her er der er tale om tvang, så skal det selvfølgelig have nogen konsekvenser . Men hvis man vurderer , at her er en 17-årig pige, som har et barn med en 20-årig mand, og de er kærester , kan godt lide hinanden – hvem er det dog, der så får noget ud af at tvinge dem til at bo hver for sig? Så til ministeren: Er det ikke kor -rekt, at så længe man er over 15, så må man jo sådan set have sex, og det kan der jo komme børn ud af? Og man må også gerne bo sammen med sin kæreste i Danmark . Og for det andet: Hvad er dog problemet i at lave individuelle vurderinger og på den måde sikre, at vi får grebet ind, hvis der er tale om tvang, men ikke splitter familier ad, hvis der ikke er noget problem? … Josephine Fock : … meget i forlængelse af det, som fru Johanne Schmidt-Nielsen netop har sagt. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor der er sådan en angst mod at lave en indivi-duel vurdering. Hvis de unge par , og man kan jo finde mange måder at interviewe dem på, så de ikke sidder i samme rum, og vi har utrolig kompetente medarbejdere, der kan forestå sådanne interviews, der kan finde ud af, om der vitterligt er tale om tvang. Så ministerens svar til mig. Jeg vil gerne fastslå, at jeg taler som udgangspunkt om nogle par , som man kan sige ikke er blevet gift af tvang. Det er dem, vi snakker om. Det er dem, jeg snakker om. Jeg snakker ikke om de par , der er blevet gift af tvang. Jeg snak-ker om de par , der ikke er blevet gift af tvang. Hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at - 55 - tage en individuel vurdering i forhold til at sikre, at de her mennesker får en god start på deres flygtningetilværelse her i Danmark ? Det andet spør gsmål, jeg så har , så vil jeg gerne høre lidt om den adskillelse, der så kommer til at foregå. V il man da sikre, at der er mulighed for , at parrene ser hinanden? V il det sige, at der er en garanti for , at de på- gældende par kommer til at bo tæt ved hinanden, så de reelt set har en mulighed for at besøge hinanden og se hinanden? Kan vi få en garanti for , at de pågældende par ikke bliver placeret langt væk fra hinanden, så det ikke kan lade sig gøre at se hinanden? … Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g: … Så er der , kan man godt sige, samstemmende spør gsmål fra Johanne Schmidt-Nielsen og Josephine Fock . Omkring dels om man kan se hinanden, og hvorfor kan man ikke i nogle tilfælde lade folk bo sammen. Jeg synes sådan set, at til det, om man kan se hin-anden, der tror jeg, at operatørerne vil gøre, hvad de kan for i de sager , hvor man har en fornemmelse for, at de virkeligt gerne vil se hinanden. Så vil jeg tro, at man vil kunne forsøge at få det til at fungere på den måde. Men for mig er det bare vigtigt eller helt af-gørende, at vi får sendt det signal om, at man altså ikke bor sammen, før man er myn-dig. Det, det hele handler om, det er jo sådan set, at vi har et klart værdisæt i Danmark på det her felt. Og man kan sige, at det handler jo om, hvis man kan sige med andre ord, at minimere risikoen for , at et ungt menneske, det vil jo i praksis med meget stor sand-synlighed være en meget ung pige, i den første tid, hun har i Danmark , er sikker på, at hun ikke får frataget sin selvbestemmelse. Fordi hun netop er kommet til et land, hvor der er fuldstændig ligestilling mellem kønnene. Så man kunne også sige det på en anden måde, at man giver den her pige et pusterum til at få tænkt tingene igennem også. Fordi det kan godt være også, at det måske ikke umiddelbart ser ud som om, at der er tvang. Men for mig at se, der er det skisma, det spør gsmål, der hele tiden vil rejse sig, det er , om det her er under fuldstændig selvbestemmelse eller ej. Derfor synes jeg, at det helt på sin plads, at vi netop giver det her pusterum, og at vi derfor adskiller de unge. Og dermed er det jo ikke at have sagt, at når de bliver 18, når de så bliver myndige, så kan de jo flytte sammen. Ligesom alle andre kan. Så har man ligesom haft en tid til også at tænke over det. Så for mig at se, så er det her – ud over at det er et meget klart og utve- tydigt signal om ligestilling i Danmark , at kvinder og mænd, piger og drenge, er nøjag-tigt lige meget værd og sende det utvetydige signal – så er det også et spør gsmål om, at man tager det hensyn, og at man giver det rum for den kvinde, den pige, det her handler om. … Johanne Schmidt-Nielsen : … Lad os sige, at der er et kærestepar , som så får asyl og bli-ver boligplaceret i en kommune. Må de så bo sammen ude i kommunen, altså hvis hun for eksempel stadig er 17 år? … Josephine Fock : … i forhold til retningslinjerne, som ministeren vil lave: V il ministeren da pege på, at det er vigtigt, at de har mulighed for at se hinanden? Så det vil sige, at de bor tæt sammen. Så det vil være mit ene spør gsmål. Og så hvis jeg forfølger den tanke-gang om, at det er godt med et pusterum, at vi giver den unge kvinde et pusterum, når parret kommer til Danmark . Fordi så, jeg tænker , at det er , fordi ministeren tænker: ”Jamen det er ikke sikkert, at de er blevet gift helt frivilligt, og det giver hende så et pu-sterum til at overveje situationen” . Hvis så man efter sådan et stykke tid, der så er gået - 56 - efter pusterummet, vil der så være mulighed for , at hvis kvinden så holder fast i, at hun er sammen med den her mand af kærlighed, og de har eventuelt et barn sammen, at de så senere hen i forløbet vil kunne, hvad skal man sige, få genoptaget deres sag i forhold til så at kunne flytte sammen? Og så i forlængelse af det, fru Johanne Schmidt-Nielsen spør ger om, når de er kommet ud af kommunen, vil man sikre, at de kommer til samme kommune, og det vil sige, at de netop fortsat så bor tæt ved hinanden? Eller vil man kunne se situationer , hvor de to bliver placeret i hver sin kommune, og vil det i givet fald også gælde, hvis de eventuelt har et barn sammen. Eller vil man da tage større hen-syn til, at parret lander sammen i samme by , når eller hvis de har et barn sammen? … Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g: … Det der med, om man – for at tage Johanne først, så er spændingen udløst – når man kommer ud til kommunen, om man så kan komme til at bo sammen. Altså jeg kan jo si-ge, at det her ene og alene handler om asylprocessen. Det tidsrum, man er i det, man kunne kalde for mit system, nemlig i asylcentrene. Det er der , de her retningslinjer gæl-der . Men det er klart, at hvis en ung kommer ud i en kommune og er under 18, så er man jo under skærpet tilsyn under alle omstændigheder . Og så hvis der er det mindste tvivl, så ville man jo aldrig nogensinde komme til at boligplacere de her sammen. Men det her , det er alene det, jeg har ansvaret for . Det vil sige, at det er selve asylprocessen. Det er også lidt et svar til Josephine Fock . Fordi du spør ger til, hvad så efter pusterum-met. For det første vil jeg sige, at så skal pusterummet jo helst ikke være så langt, fordi det jo er selve asylprocessen. Men det ændrer jo ikke på, at hvis man stadig er barn efter et pusterum, så er man jo stadigvæk et barn. Så svaret er nej. Altså der er ikke lagt op til, at man så kan sidde og overveje det her i nogle måneder , og så vil man så blive flyt-tet sammen, hvis man er under 18. Så længe man er under 18, og man er i selve asylpro-cessen, altså hvor man søger asyl, så er man underlagt de her retningslinjer . … Johanne Schmidt-Nielsen : … Jeg synes, det er meget interessant, det her med mulighed for dispensation, kan man sige. Og jeg vil synes, at den absolut klogeste måde at gøre det her på, som ministeren sagde i sin indledning, at det kunne være særlige tilfælde. Og jeg vil jo synes, den klogeste måde at gøre det her på, det er at lave en individuel vurde-ring i hver enkelt sag. Men ministeren nævner en mulighed for dispensation og fremhæ-ver i den forbindelse kongebrev . Jeg vil spør ge, om ministeren nogensinde har hørt om et eksempel på en mindreårig asylansøger , der i asylfasen har fået et kongebrev og der -med tilladelse til at gifte sig, og i så fald hvor ofte er det sket, hvornår er det sket sidst, er der tale om syriske flygtninge eller er der tale om flygtninge, der har haft et længere ophold i asylsystemet? Det kunne være irakiske flygtninge, for eksempel. Men altså er -faring med kongebrev og asylansøgere. … Josephine Fock : … jeg tror , ministeren glemte at svare på det andet spør gsmål, jeg hav-de, i forhold til om ministeren havde indarbejdet i retningslinjerne, om det var hensigts-mæssigt, at de så kom til at bo sammen. Eller bo tæt på hinanden i asylfasen, sådan at de havde mulighed for at se hinanden. … - 57 - Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g: Til Johanne Schmidt om-kring kongebrevet. Ja, det er ikke et tænkt eksempel. Det er faktisk et helt rigtigt ek-sempel med et armensk par , der var indrejst i 2014. Og bare lige for at repetere det med kongebrevet, så er det jo sådan, at man jo kun får kongebrev i Danmark , hvis ikke man er gift hjemmefra. Så man kan ikke reparere på et tvangsægteskab ved så at udløse et kongebrev efterfølgende. Til Josephine Fock omkring om det skal indarbejdes i retningslinjerne. Altså, nu er det jo rent faktisk ikke mig, der udarbejder retningslinjerne, men det er jo klart, at det også har en betydning, hvad jeg siger og også siger her . Men lad mig sige det sådan, at det må være et spørgsmål om sund fornuft også, det her spør gsmål. Men det, jeg for alt i verden vil undgå, det er netop, at der er unge piger , fordi det er jo det, der er tilfældet, unge piger , der på nogen som helst måde bliver udsat for tvang i et ægteskab som det her . Og at man jo netop sender et meget, meget tydeligt signal om, at i Danmark har vi altså fuldstændig ligestilling, og at man har selvbestemmelse. Og derfor synes jeg, det er så vigtigt at få parrene skilt ad. Men hvis vi nu for eksempel har et par , der er 17 og 18, og man jo tydeligt godt kan se, at de er meget glade for hinanden, så vil jeg heller ikke afskære dem fra at se hinanden for eksempel i dagtimerne. Det, synes jeg, vil være udmærket, at man kunne det. Men jeg vil som udgangspunkt simpelthen ikke acceptere, at man bor sammen, før man er over 18, så længe man er i asylsystemet.” Til brug for samrådet havde ministeriet udarbejdet et talepapir og beredskab. Indholdet af ta- lepapiret svarer i det væsentligste til, hvad Inger Støjber g udtalte indledningsvist under samrå-det. Af beredskabet fremgår bl.a.: ”Q&A nr . 19: Er or dningen i over ensstemmelse med Danmarks internationale forplig- telser? Muligt svar •Ja, det er ministeriets vurdering, at ordningen med separat indkvartering af ægte- fæller eller samlevende i tilfælde, hvor en af parterne er mindreårig, er i over - ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser – herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet og FN’ s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekon-ventionen). •Myndighederne skal i alle tilfælde naturligvis overholde Danmarks internationa-le forpligtelser . Det betyder også, at det kan være nødvendigt at gøre undtagelse i helt særlige tilfælde, hvor dette følger af navnlig EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet og Børnekonventionen. •[Det kan dog aldrig komme på tale at gøre undtagelse i tilfælde, hvor den ene part er under 15 år .] •Men det klare udgangspunkt er , at det ikke vil være muligt for ægtefæller eller samlevende at blive indkvarteret sammen i asylcentrene, hvis den ene part er - 58 - under 18 år – og dét vurderes at være i overensstemmelse med Danmarks inter - nationale forpligtelser . Q&A nr . 20: V il der blive gjort undtagelser? Muligt svar: •Det klare udgangspunkt er , at det ikke vil være muligt for ægtefæller eller sam- levende at blive indkvarteret sammen i asylcentrene, hvis den ene part er under 18 år. •Der vil kun være undtagelser i helt særlige tilfælde, hvor dette følger af Dan-marks internationale forpligtelser , herunder navnlig Den Europæiske Menneske- rettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet og Bør - nekonventionen. •Det kan ikke komme på tale at gøre undtagelse i tilfælde, hvor den ene part er under 15 år . Q&A nr . 21: Hvornår for eligger der sådanne ”helt særlige grunde” til at gør e undta-gelse? Muligt svar: •Det vil bero på en konkret vurdering, om der skal gøres undtagelse. • 1. Ét eksempel kunne som nævnt være sager , hvor et par er blevet lovformeligt gift her i landet ved kongebrev , dvs. ved dispensation fra de almindelige ægte- skabsregler . I disse tilfælde har de kompetente myndigheder taget stilling til, at der ikke er tale om et tvangsægteskab eller anden form for utilbørligt pres. •Jeg bemærker hertil, at det klare udgangspunkt efter ægteskabsloven er , at asyl- ansøgere ikke kan indgå ægteskab her i landet. • 2. Og jeg vil også gerne understrege, at min instruks alene angår spør gsmålet om indkvartering i asylsystemet, og ikke fx om et ægteskab, hvor en af parterne er mindreårig, kan eller skal anerkendes efter dansk ret. Det spør gsmål må afgøres på sædvanlig vis af den kompetente myndighed i hvert enkelt tilfælde. •Det betyder , at de par , der i dag kan få anerkendt et ægteskab indgået i udlandet, fortsat vil kunne dette. Det berøres ikke af min instruks. •Og derfor giver det heller ikke mening at sammenligne med, hvad der gælder for danske unge – her handler det jo netop om, at myndighederne bestemmer , hvor -dan du skal indkvarteres i asylsystemet. • 3. Der er heller ikke taget stilling til, om parret, hvis parterne faktisk opnår asyl og eventuelt visiteres til samme kommune, kan anvises den samme bolig. Det er som i alle andre lignende sager, hvor mindreårige er involveret en sag for de relevante myndigheder: Vi foregriber altså ikke de beslutninger; som de relevante myndigheder allerede i dag skal træffe, herunder med iagttagelse af barnets tarv. Adskillelsen af par-terne i asylsystemet skal alene minimere risikoen for, at unge piger under deres første tid her i landet fratages deres selvbestemmelsesret. [Du nævner kongebrevs-sagerne som ét eksempel. Findes der andre?] <anonym>Et andet eksempel</anonym> kan være sager; hvor der foreligger helt, helt specielle om- stændigheder. Det kan fx være sager, hvor parret har børn; hvor forældrene ~ fx moren til et nyfødt barn er stærkt traumatiserede, og hvor den fortsatte foræl- dreevne 0g omsorg over for børnene efter de sundhedsfaglige udtalelser er godt-gjort at være aldeles afhængig af, at forældrene begge bor sammen med børnene. Efter omstændighederne kan det således i en sådan aldeles ulykkelig ~ sag fx kræves; at omsorgen over for det nyfødte barn ikke rimeligvis kan håndteres på anden vis ved professionel støtte; og at farens konstante tilstedeværelse derfor spiller en afgørende rolle for at sikre; at det nyfødte barns tarv varetages . Men heller ikke i disse sager vil det være udgangspunktet; at parret skal dele seng og bord. Jeg vil tværtimod søge at arbejde henimod en løsning, hvor myn-dighederne i disse helt, helt særlige sager i videst mulig udstrækning indkvarte-rer parret på samme asylcenter; men i hver sin bolig på centret. [Men vil der ikke kunne være sager; hvor det kan kræves; at faren er til stede uaf-brudt? Og hvor parret derfor skal bo på samme værelse?] Finder Udlændingestyrelsen; at det af vore internationale forpligtelser følger; at faren skal være til stede, så må vi kigge på, hvordan det kan lade sig gøre i prak-sis . Jeg udelukker ikke noget, heller ikke at en adskillelse måske skal udelades i ekstreme tilfælde ~i hvert fald ikke i princippet. Men udgangspunktet er altså, at parret måske nok skal indkvarteres på samme center, men ikke på samme værel-se. Jeg vil endelig understrege; at der ikke vil blive gjort undtagelse, hvor den ene ægtefælle er under 15 år 0g altså under den seksuelle lavalder. [Baggrund Hvis udlændingemyndighederne efter en konkret og individuel vurdering finder at det vil være i strid med EMRK artikel 8 eller Børnekonventionen at indkvartere par-terne hver for sig skal myndighederne gøre undtagelse. Det vil bl.a. indgå i vurderingen; hvilken alder parterne har; herunder hvor stor al- dersforskellen er, om parret har børn sammen; om der foreligger et element af tvang 0g om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder; feks. i visse tilfælde af 'sygdom. - 60 - Efter ægteskabslovens § 1 1 a må ægteskab kun indgås, når hver af parterne har dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet fx som flygtninge. Uanset dette kan der dog gives tilladelse, hvis ganske særlige omstændigheder taler herfor .] Q&A nr . 22: Har minister en ændr et holdning, når hun nu siger , at der i visse tilfælde skal gøres undtagelse? Muligt svar: •Nej. Min holdning er fuldstændig klar , også for myndighederne. •Nu skal min generelle instruks så omsættes i retningslinjer , der skal anvendes i de konkrete sager . Udlændingestyrelsen er i færd med at udarbejde disse. •I overensstemmelse med min generelle instruks vil det helt klare udgangspunkt blive, at mindreårige ægtefæller ikke kan indkvarteres sammen med deres ægte- fæller . •Skulle der opstå en sag, hvor det vurderes, at vores internationale forpligtelser fører til, at et par fortsat kan bo sammen, vil danske myndigheder selvfølgelig overholde vores forpligtelser , i disse som i alle andre sager . Der vil blive gjort rede for dette i retningslinjerne, der udmønter min generelle instruks. •Det ændrer ikke ved min principielle holdning til, at mindreårige ægtefæller ikke bør indkvarteres sammen, og det er denne linje, der danner afsæt for de retlige overvejelser , som myndighederne skal foretage også i disse sager . [Baggrund: Bl.a. følgende fremgår af ministerens pressemeddelelse af 10. februar 2016: ” Efter de nye r etningslinjer må ingen mindr eårige under 18 år indkvarter es på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parr et har et eller flere fælles børn.” Det har været fremført, at en sådan retstilstand i konkrete sager kan betyde, at myn- dighederne overtræder Danmarks internationale forpligtelser .]” Talepapiret og beredskabet blev godkendt i F2 den 1 1. marts 2016 af Anette Görtz (trin 1), af Jesper Gori (trin 2) og af Line Skytte Mørk Hansen (trin 3). Den 13. marts 2016 blev talepapi-ret og beredskabet godkendt af Jonas From Soelber g (trin 4), og den 14. marts 2016 blev det godkendt på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 5) og Inger Støjber g (trin 6). Talepapiret (men ikke beredskabet) blev sendt til Folketinget i forbindelse med besvarelse af et udvalgsspør gsmål den 4. april 2016. - 61 - Udlændingeministeriets mail af 18. marts 2016 til Udlændingestyr elsen Den 18. marts 2016 skrev Jesper Gori følgende i en mail til Ditte Kruse Dankert , hvor han vedhæftede talepapiret og beredskabet udarbejdet til brug for samråd Z: ”Som opfølgning på vores drøftelser i går vedhæftes som aftalt talepapir tillige med b e- redskabstalepapirer (Q&A ’s) vedrørende samråd Z om barnebrude. Materialet er go d-kendt af ministeren, og talepapiret anvendt stort set i sin fulde udstrækning på samrådet. Materialet vil tillige med ministerens tilkendegivelser under samråd Z med fordel kunne indgå ved udarbejdelsen af de generelle retningslinjer på området. I forhold til håndteringen af de konkrete sager gælder herefter , at Udlændingestyrelsen træffer bestemmelse om indkvarteringen af mindreårige asylansøgere med en voksen ægtefælle eller samlever i overensstemmelse med ministerens generelle instruktion. Rejser behandlingen af konkrete sager spør gsmål om forholdet til Danmarks internatio-nale forpligtelser , skal disse spør gsmål afklares, og indkvarteringen ske på en sådan måde, at dette ikke er i strid med disse forpligtelser eller dansk ret i øvrigt. I konkrete sager , hvor rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser giver an- ledning til tvivl, kan sagen forelægges departementet med henblik på departementets tilkendegivelse af forståelsen af de retlige rammer . Departementet vil i den forbindelse involvere Justitsministeriet efter behov til brug for en generel afdækning heraf. I disse tvivlssager træf fer Udlændingestyrelsen herefter – som i alle andre sager – be- stemmelse om indkvarteringen. Efterkommer udlændingen ikke Udlændingestyrelsens anvisning af indkvartering, træf fer Udlændingestyrelsen efter omstændighederne afgø-relse om flyttepåbud. Det følger af udlændingeloven, at denne afgørelse ikke kan påkla-ges til ministeren. Finder Udlændingestyrelsen i en konkret sag, og efter afsøgning af alternative indkvar - teringsmæssige løsninger , ikke at kunne adskille et par under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser , skal Udlændingestyrelsen orientere departementet herom. Dette gælder også, hvis Udlændingestyrelsen finder at kunne indkvartere parterne i ad-skilte værelser m.v ., men dog på samme asylcenter . Orienteringen stiles til departe-mentschefen. Er der spør gsmål hertil, er du naturligvis meget velkommen til at ringe. I øvrigt vil jeg gentage og bekræfte, at et udkast til generelle retningslinjer forelægges departementet. Det bør i den forbindelse indgå, at adskilt indkvartering på forskellige centre så vidt muligt bør tilrettelægges således, at parterne også reelt har mulighed for at besøge hinanden som udgangspunkt i dagtimerne. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold taler herimod, herunder hvis den mindreårige er under 15 år , eller hvis der er mistanke om tvang eller anden form for utilbørligt pres. Indkvarteringsoperatørerne bør tilsvarende administrere adgangen til besøg mv . på en sådan måde, at parternes adgang til at opretholde kontakt efter omstændighederne understøttes, medmindre særlige for -hold taler herimod. Også dette bør fremgå af retningslinjerne.” - 62 - Status vedrør ende adskillelse af par pr . 31. marts 2016 Af en mail af 31. marts 2016 fra Kristina Rosado til Anne Nygaard Just fremgår bl.a. om sta-tus vedrørende adskillelse af par: ”Der er pr . d.d. identificeret i alt 33 par , som siden den 26. januar 2016 er eller har væ-ret indkvarteret på asylcenter , og hvor den ene eller begge parter er mindreårige. Af dis-se er 21 par adskilt, 3 par , hvor begge parter er mindreårige, er indkvarteret på samme børnecenter men på forskellige værelser , 5 par er under overvejelse, jf. ovenfor , 1 par er (endnu) ikke adskilt, idet der udestår en stillingtagen til den kvindelige parts alder , 1 par afventer vi tilbagemelding fra operatøren om, hvorvidt adskillelse er sket, 1 par er meldt udeblevet og 1 par er over gået til integration. T allene er opgjort på baggrund af en ma-nuel optælling.” Henvendelse fra Institut for Mennesker ettigheder Den 22. marts 2016 modtog Udlændingeministeriet en henvendelse fra Institut for Menneske- rettigheder , der fremsendte et notat med forskellige overvejelser om den nye praksis for ad-skilt indkvartering af unge par på asylcentre og forholdet til Den Europæiske Menneskerettig- hedskonventions artikel 8. Notatet blev tillige sendt til Udlændinge-, Integrations- og Bolig- udvalget, Udlændingestyrelsen og Røde Kors . Inger Støjber g besvarede instituttets henvendelse ved et brev af 25. april 2016, hvoraf fremgår bl.a.: ”Som jeg har tilkendegivet ved en række lejligheder , er det min klare holdning, at alle mindreårige asylansøgere skal være indkvarteret adskilt fra deres eventuelle ægtefælle eller samlever . Det betyder ikke, at der ikke i helt særlige tilfælde kan være omstændigheder , som be-tyder , at der skal gøres undtagelse. Det kunne for eksempel være i det tilfælde, hvor et par er blevet gift i Danmark med kongebrev . Men det ændrer ikke ved min principielle holdning til, at mindreårige ikke skal bo sammen med en ægtefælle eller samlever i asylsystemet. Det er også meget afgørende for mig, at vi sender et helt utvetydigt signal til omverde-nen om, at vi i Danmark ikke accepterer nogen former for samlivstvang, men tværtimod værner om kvinders ret til selvbestemmelse. Det gælder selvfølgelig også i forhold til mindreårige, som er indkvarteret på asylcentrene. Herudover sikrer den separate indkvartering af de berørte mindreårige på asylcentrene også, at man giver de mindreårige en form for ”pusterum” ved ankomsten til Danmark , hvor de kan få lejlighed til at overveje deres situation og tage stilling til, om ægteskabet - 63 - eller samlivet har frivillighedens karakter , herunder under indtryk af de rettigheder og normer , der gælder for bor gere i Danmark ved separation eller skilsmisse. Jeg har derfor instrueret Udlændingestyrelsen om generelt at ændre praksis, således at mindreårige asylansøgere som det helt klare udgangspunkt ikke kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever i de danske asylcentre. Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle instruktion i retningslinjer til indkvarteringsoperatørerne, der skal anvendes i de konkrete sager .” Henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder havde givet anledning til følgende folke- tingsspør gsmål – spør gsmål nr . 513 – stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 19. april 2016: ”Ministeren bedes kommentere notatet fra Institut for Menneskerettigheder om adski l- lelsen af unge par på asylcentre … og særligt forholde sig til instituttets påpegning af, at det ikke er foreneligt med asylansøgernes ret til familieliv , hvis parrene adskilles, uden at der er foretaget en proportionalitetsvurdering.” Spørgsmålet blev besvaret af fhv . minister Inger Støjber g den 9. maj 2016. Af svaret fremgår: ”Jeg kan henvise til min besvarelse af henvendelsen fra Institut for Menneskerettigh e-der , som er fremsendt til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets orientering den 25. april 2016. Jeg kan endvidere henvise til min redegørelse under samråd Z, der blev afholdt den 15. marts 2016. T alepapiret fra samråd Z er fremsendt til Udlændinge-, Integrations- og Bo- ligudvalget den 4. april 2016 som svar på Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spørgsmål nr . 444 (Alm. del) af 18. marts 2016. Der henvises herved særligt til, at det fremgår af såvel besvarelsen som min redegørelse under samråd Z, at der i helt særlige tilfælde kan være omstændigheder , som betyder , at der skal gøres undtagelse. Dette gælder også for de helt særlige tilfælde, der måtte opstå, hvor en separat indkvar - tering ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser .” Status vedrør ende adskillelse af par pr . 18. april 2016 Af en mail af 18. april 2016 fra Ditte Kruse Dankert til Anne Nygaard Just fremgår bl.a. om status vedrørende adskillelse af par: ”Der er i alt 33 par . - 64 - I forhold til de 33 er status som følger: 22 par er adskilt. 1 par er over gået til integration. 1 par – hvor der er truf fet afgørelse om aldersændring – begge parter er over 18 år . 1 par er forsvundet. 3 par – hvor begge er mindreårige – indkvarteret på samme børnecenter men på forskel-lige værelser . 5 par – hvor deres sager er under overvejelse (dog et par på vej til adskillelse efter ønske fra den mindreårige – vi følger op på status, Jammerbugt skal finde alternativ til den mindreårige)” Klage til Folketingets Ombudsmand På baggrund af en klage af 14. marts 2016 (par nr . 16 i skemaet nedenfor) fra et asylpar over en afgørelse om flytning af 3. marts 2016 truf fet af Udlændingestyrelsen anmodede Folketin-gets Ombudsmand ved breve af 21. marts 2016 om en udtalelse vedrørende klagen fra mini-steriet og styrelsen. Af en intern mail af 19. marts 2016 fra Folketingets Ombudsmand fremgår , at han forud her -for havde drøftet sagen telefonisk med Uffe Toudal Pedersen : ”Jeg har igen i dag talt med Uffe Toudal om denne sag. Han ville oplyse, at ministeriet og styrelsen – som ministeren også nævnte i samrådet – er ved at udarbejde nærmere retningslinjer , og at man selvfølgelig vil genoptage de allerede iværksatte adskillelser , hvis retningslinjerne fører til det. Vi drøftede ikke sagen i detaljer , men jeg nævnte, at det kunne forekomme overrasken- de, at man var begyndt at iværksætte adskillelserne, inden man havde færdige retnings-linjer på plads. Det kommenterede han ikke. Nu må vores konkrete sag jo foreløbig gå sin gang, men vi må nok lige have dette spørgsmål – der jo efter omstændighederne kan være ganske problematisk – i baghove-det.” Den 28. april 2016 afgav Udlændingestyrelsen udtalelse til ombudsmanden. Af styrelsens udtalelse fremgår bl.a.: ”Instruks af 10. februar 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Den 10. februar 2016 udsendte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet en pres- semeddelelse om, at ingen mindreårige fremover må indkvarteres sammen, med en æl-dre ægtefælle eller samlever . Det fremgik bl.a. af pressemeddelelsen, at ”Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som - 65 - en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. Inger Støjber g har også bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sa-ger om mindreårige, der bor samm en med en ældre ægtefælle eller samlevere” . Udlændingestyrelsen modtog samtidig med udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om administrativt at ef fektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelel-sen. Instruksen betød således, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sam-men med en ældre ægtefælle eller samlever , og at dette skulle gælde uanset om parret måtte have fællesbørn. Instruksen betød også, at der straks skulle ske adskillelse i de ak-tuelle sager , hvor en mindreårig allerede var indkvarteret sammen med en ældre ægte-fælle eller samlever . Det var ligeledes en del af instruksen, at styrelsen skulle påbegynde arbejdet med at ud- arbejde retningslinjer for indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er i samlivsforhold med en person, der opholder sig i Danmark . I forlængelse heraf orienterede styrelsen med udgangspunkt i pressemeddelelse af 10. februar 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samme dag samtlige indkvarteringsoperatører om de nye retningslinjer , og at styrelsen i forlængelse heraf snarest muligt ville påbegynde varsling af flytninger i de sager , hvor mindreårige var indkvarteret sammen med myndige ægtefæller eller samlevere. Rækkevidden af instruksen i forhold til hvilke parter , der skulle adskilles, bl.a. under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtigelser , blev herefter løbende drøftet mellem styrelsen og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet . Departementet tilkendegav overfor styrelsen i relation til betydningen af Danmarks in- ternationale forpligtigelser , at det helt overordnede udgangspunkt for behandling af de konkrete sager måtte være, at en adskillelse af parrene – herunder par med fællesbørn – som udgangspunkt måtte anses for at være i overensstemmelse med Danmarks interna-tionale forpligtigelser , herunder i henhold til EMRK art. 8 og Børnekonventionen. Departementet tilkendegav herudover , at styrelsen kunne forelægge konkrete problem- stillinger for departementet, hvis styrelsen ønskede departementets vurdering af forene- ligheden med Danmarks internationale forpligtigelser . Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 10. februar til dags dato med udgangspunkt i en konkret vurdering adskilt i alt 23 par , herunder [M] og [K]. I sagen vedrørende [M] og [K] har styrelsen – med udgangspunkt i instruksen af 10. fe- bruar 2016 – konkret vurderet, at der burde ske adskillelse. Styrelsen har i den forbin-delse vurderet, at en adskillelse er indenfor rammerne af Danmarks Internationale for -pligtigelser . Styrelsen har i den forbindelse bl.a. lagt på, at indgrebet må anses for proportionalt, for - di indgrebets intensitet er proportionalt med de interesser , som staten varetager ved ad- skillelsen. Styrelsen har desuden vurderet, at adskillelsen af parterne alene vedrører det tidsrum, hvor de pågældende er indkvarterede på et dansk asylcenter , og at adskillelsen i øvrigt ikke umuliggør besøg mellem parterne eller begge parters mulighed for at besøge 0g have besøg af parrets fællesbørn: Styrelsen har således ikke vurderet; at der i denne sag forelå sådanne helt særlige omstændigheder; der ville gøre indgrebet uproportionalt. Styrelsen har i 4 konkrete sager om mindreåriges ægtefæller med ægtefællerlsamlevere endnu ikke truffet beslutning om adskillelse af parrene på hvert sit asylcenter; En række problemstillinger i disse sager er i den forbindelse forelagt for departementet; fordi sty - relsen ønsker en vurdering i relation til foreneligheden med Danmarks internationale forpligtigelser; Styrelsen afventer således aktuelt departementets generelle vurderinger af problemstillingerne til brug for styrelsens afgørelse af disse konkrete sager: <anonym>Det retlive orundlao for stvrelsens behandlino af saverne om indkvarterino af mindre-</anonym> <anonym>1 æotefællerlsamlevere</anonym> Styrelsens beslutninger efter udlændingelovens $ 42 a, stk. 7, 1. pkt., om asylansøgeres indkvartering på asylcentre har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. bemærk- ningerne side 33 i lovforslag nr. L 130 af 30. januar 2013 (vedtaget som lov nr. 430 af 1. maj 2013). De hidtidige beslutninger om indkvartering af mindreårige ægtefæller 0g deres ægtefæl- ler og samlevere på forskellige asylcentre er foretaget i overensstemmelse med alminde-lig praksis for indkvartering 0g er således foretaget i henhold til $ 42 a, stk. 7, 1. pkt. Styrelsen kan i henhold til udlændingelovens $ 42 a, stk. 7, 3. pkt., træffe afgørelse om flyttepåbud i den situation; hvor styrelsens beslutning efter $ 42 a, stk . 7, 1. pkt., ikke efterleves. Dette betyder i relation til de konkrete sager om mindreårige med myndige ægtefæller eller samlevere; at styrelsen i de tilfælde, hvor en beslutning efter $ 42 a, stk 7, 1. pkt., ikke er blevet efterlevet, har truffet afgørelse om flyttepåbud i henhold til $ 42 a, stk 7,3. pkt. Indkvarteringsoperatørerne vil fremadrettet indkvartere parterne på hver sit asylcenter ved første indkvartering. Dette sker ved faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. $ 42 a, stk 7, 1. pkt. Der sker ikke partshøring forinden; men operatøren indgår i dialog med parret om indkvarteringen. Hvis parterne i forbindelse med indkvarteringen giver udtryk for; at de ikke er tilfredse med den anviste indkvartering eller vælger parret ikke at følge an-visningen; vil Udlændingestyrelsen træffe en afgørelse om indkvartering hver for sig ef-ter $ 42 a, stk 7, 3 . pkt. Styrelsen foretager partshøring, forinden afgørelsen træffes . Denne partshøring vil i relevant omfang omfatte de faktiske oplysninger i sagen. <anonym>Stvrelsens praktiske behandlino af saver om indkvarterino af mindreårive med æotefæl-</anonym> <anonym>lerlsamlevere</anonym> I forlængelse af Udlændinge , 9 Integrations- 0g Boligministeriets instruks af 10. februar 2016 var styrelsen i dialog med operatørerne om den praktiske adskillelse af parrene. Til brug for styrelsens stillingtagen til indkvarteringen i de konkrete sager; sendte sty-relsen medio februar et skema til de relevante operatører med anmodning om, at skema-et blev udfyldt sammen med de berørte par. Skemaet indeholdt bl.a. oplysninger om evt. fællesbørn, graviditet, familiemedlemmer; som også opholdt sig i Danmark; operatørens vurdering af evt. behov for foranstaltninger m.v. Par med fællesbørn blev endvidere bedt om at tage stilling til hvem af forældrene, der skulle indkvarteres sammen med fæl- esbørnene. - 67 - På baggrund af operatørernes tilbagemeldinger gennemgik styrelsen de konkrete sager i forhold til relevante indkvarteringsløsninger i de sager , hvor det på baggrund af drøftel- serne med departementet var styrelsens vurdering, at der umiddelbart kunne ske adskil-lelse. Det altovervejende udgangspunkt for styrelsens beslutning om indkvartering var , at parrene skulle have mulighed for at opretholde regelmæssig kontakt, og at par med fællesbørn fik muligheden for at selv at beslutte børnenes indkvartering. Det indgik endvidere i styrelsens beslutning om indkvartering, om parrene havde voks- ne familiemedlemmer på eller i nærheden af asylcenteret, som kunne yde støtte til den forældre, som blev indkvarteret sammen med fællesbørnene. Styrelsen orienterede de relevante operatører om de par , som skulle adskilles, hvortil de pågældende skulle flytte og datoen for den planlagte flytning. Operatørerne blev bedt om at orientere parrene. Der blev ikke truf fet en egentlig afgørelse om flytningen, idet styrelsen vurderede, at beslutningen om indkvartering havde karakter af faktisk forvalt- ningsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt. I de tilfælde, hvor de på- gældende efter samtaler med operatøren nægtede at efterleve styrelsens anvisning om indkvartering, traf styrelsen efterfølgende afgørelse om flyttepåbud i medfør af udlæn- dingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt. Udlændingestyrelsen er i færd med at udarbejde retningslinjer til operatørerne om ind- kvartering af mindreårige, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en per -son, som også opholder sig i Danmark . Retningslinjerne vil beskrive reglerne for ind-kvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som også opholder sig i Danmark . Retningslinjerne vil desuden beskrive procedurerne for modtagelse og indkvartering samt underretning af relevante myndig-heder i de tilfælde, hvor operatøren bliver opmærksom på en mindreårig, som har ind-gået ægteskab eller samlevende. Det vil fremgå af retningslinjerne, at mindreårige asylansøgere, som indrejser sammen med en ægtefælle eller samlever , skal indkvarteres adskilt fra denne allerede ved den første indkvartering på modtagecenteret. Operatøren skal i den forbindelse straks under -rette Udlændingestyrelsen om parret. Udlændingestyrelsen vil herefter tage stilling til den videre indkvartering af parterne. Er den ene part under 15 år , skal operatøren tillige underrette de sociale myndigheder om parret. Hvis ingen af parterne er under 15 år , skal operatøren i nødvendigt omfang underrette de sociale myndigheder i overensstemmelse med den skærpede underretningspligt, jf. servicelovens §§ 153 og 154. Par, som er adskilt, vil som altovervejende udgangspunkt blive indkvarteret på forskel- lige asylcentre. Udlændingestyrelsen tager ved beslutningen om, hvor parterne skal ind- kvarteres, hensyn til, at parterne skal have mulighed for at besøge hinanden regelmæs-sigt, ligesom der skal være mulighed for regelmæssig og hyppig kontakt mellem evt. fællesbørn og den forælder , som ikke er indkvarteret sammen med børnene. Det vil i praksis sige, at parterne som udgangspunkt indkvarteres på asylcentre, som ligger i rela-tiv nærhed af hinanden. Par, som er adskilt, har mulighed for at besøge hinanden på deres respektive indkvarte- ringssteder . Besøgene skal foregå inden for de normale rammer for besøg på indkvarte- ringsstedet. Besøgene skal gennemføres på en måde, som er foreneligt med formålet - 68 - med adskillelsen af parret. Det vil i praksis normalt sige, at besøgene skal foregå i dag- timerne. Det er tanken, at der ydes økonomisk støtte til transport i forbindelse med besøg mellem fællesbørn og den forælder , som ikke er indkvarteret sammen med børnene, op til tre gange ugentligt. Der ydes ligeledes støtte til transport i forbindelse med besøg mellem par , som ikke har fællesbørn, medmindre den ene part er under 15 år . Afsluttende bemærkninger Udlændingestyrelsen vil fremadrettet træf fe afgørelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., også i den situation, hvor parterne i forbindelse med indkvartering giver udtryk for , at de ikke er tilfredse med den anviste indkvartering, men efterkommer an- visningen. Styrelsen vil i den forbindelse foretage en partshøring efter forvaltningslo-vens § 19, der vil omfatte alle relevante faktiske oplysninger af væsentlig betydning, forinden afgørelsen træf fes. I forhold til de sager , som allerede er afgjort, herunder sagen vedrørende [M] og [K], vil styrelsen genoptage sagerne og foretage en fyldestgørende partshøring. Under sagsbe- handlingen, i forbindelse med genoptagelsen af sagerne, vil parterne forblive adskilt. Udlændingestyrelsen vil tilstræbe en hurtig afgørelse af sagerne. Udlændingestyrelsen vedlægger kopi af akterne i sagen vedrørende [M] og [K]. Styrelsen vedlægger desuden telefonnotat af 10. februar 2016 om den mundtlige in- struks i sagen, og mail af 10. februar 2016 fra styrelsen til samtlige indkvarteringsopera- tører, hvor operatørerne orienteres om ny praksis på området.” Udlændingestyrelsen havde den 21. april 2016 sendt en udtalelse til Udlændingeministeriet , som ikke indeholdt en bemærkning om genoptagelse af allerede afgjorte sager . Om baggrun-den for , at udtalelsen efterfølgende blev ændret, fremgår af en intern mail af 26. april 2016 fra Lene Linnea Vejrum bl.a.: ”Departementet har forelagt spør gsmålet for Forvaltningsretskontoret i JM. Departementet giver os valget mellem at fastholde vores udtalelse eller ændre således at vi genoptager de sager , hvor der er sket adskillelse med henblik på partshøring. Hvis vi fastholder , vil departementet i deres udtalelse kritisere os for ikke at have partshørt fyl- destgørende. Det kommer sig af, at man ikke tør risikere, at ombudsmanden erklærer afgørelserne for ugyldige grundet manglende partshøring. Det er selvfølgelig en smule mærkeligt – set i bakspejlet – idet departementet tidligere har sagt til os, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed. Jeg er mest stemt for , at vi selv ændrer vores udtalelse. - 69 - Jeg har på den baggrund ændret i de afsluttende bemærkninger , jf. vedlagte nye udkast.” Udlændingeministeriet afgav sin udtalelse til ombudsmanden den 4. maj 2016. Af ministeriets udtalelse fremgår bl.a.: ”2. Ministeriet kan i forlængelse af Udlændingestyrelsens udtalelse mere generelt oply-se følgende om baggrunden for indkvarteringsordningen: Udlændinge-, integrations- og boligministeren instruerede den 10. februar 2016 Udlæn- dingestyrelsen om, at mindreårige under 18 år fremover ikke skulle indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever . Ministeren oplyste, at dette også gjaldt, hvis parret havde et eller flere fælles børn. Samtidig instruerede ministeren Ud- lændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sager om mindreårige, der boede sammen med en ældre ægtefælle eller samlever og om at udarbejde retningslinjer , der udmøntede den generelle instruks om indkvarteringen, til operatørerne. Samme dag of fentliggjorde ministeriet en pressemeddelelse om instruksen, som ved- lægges. Udlændinge-, integrations- og boligministeren uddybede instruksen på samråd Z i Fol- ketinget den 15. marts 2016, hvor ministeren bemærkede, at der i helt særlige tilfælde kan være omstændigheder , som betyder , at der skal gøres undtagelse. Ministeren nævn-te som eksempel det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med kongebrev . Ministeriet uddybede endvidere sagsgangen i de konkrete sager i en e-mail af 18. marts 2016 til Udlændingestyrelsen . I e-mailen fremgår det bl.a., at indkvarteringen skal ske på en sådan måde, at dette ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt, og at konkrete sager , hvor rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser giver anledning til tvivl, kan forelægges departementet med henblik på de-partementets tilkendegivelse af forståelsen af de retlige rammer . Det bemærkes herved, at klageadgangen er afskåret ved lov i disse sager . 3. Om den vurdering, som efter ordningen skal foretages i forbindelse med afgørelsen om indkvartering, samt ministeriets vurdering af ordningens forenelighed med Dan-marks internationale forpligtelser , skal ministeriet endvidere fremkomme med følgende generelle bemærkninger: Det klare udgangspunkt er , at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asylcentrene, hvis den ene eller begge parter er under 18 år . Det kan dog i helt særlige tilfælde være nødvendigt at gøre undtagelse til ovennævnte udgangspunkt. Finder udlændingemyndighederne efter en konkret og individuel vurde-ring, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN ’ s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig, skal myndighederne således indkvartere parret sammen. - 70 - Det vil bl.a. indgå i vurderingen, hvilken alder parterne har , herunder hvor stor alders- forskellen er , om parret har børn sammen, om der foreligger et element af tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder , f.eks. i visse tilfælde sygdom. Sa-ger , hvor der vil skulle gøres undtagelse, kan f.eks. være sager , hvor parret har børn, forældrene er traumatiserede, og hvor den fortsatte forældreevne og omsor g over for børnene af relevante sundhedspersoner er godtgjort at være aldeles afhængig af, at for -ældrene begge bor sammen med børnene. Der vil ikke blive gjort undtagelse, hvor den ene ægtefælle er under 15 år og altså under den seksuelle lavalder . I de tilfælde, hvor udlændingemyndighederne vurderer , at parrene skal indkvarteres se- parat, vil parterne have mulighed for regelmæssige besøg eller anden form for kontakt. De nærmere vilkår herfor vil blive fastlagt i retningslinjer , som er under udarbejdelse i Udlændingestyrelsen . Det bemærkes, at varigheden af en eventuel adskillelse af et par på udlændingemyndig- hedernes foranledning må forventes at være relativt begrænset, idet denne alene angår indkvarteringen i asylsystemet. Hvis den separate indkvartering konkret måtte være af længere varighed, vil Udlændingestyrelsen have pligt til løbende at revurdere afgørelsen om den separate indkvartering. Det bemærkes desuden, at parrene naturligvis vil have mulighed for at søge om genop- tagelse af deres indkvarteringssag på et hvilket som helst tidspunkt, og at myndigheder -ne efter omstændighederne (såfremt betingelserne for genoptagelse er opfyldt) skal fo-retage en fornyet vurdering under inddragelse af Danmarks internationale forpligtelser . Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at indkvarteringsordningen er i overens- stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser . Det kan endvidere oplyses, at ministeriet er ved at udarbejde en generel vejledning ved- rørende rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering af mindreårige ægtefæller til brug for Udlændingestyrelsens fremtidige vurderinger i konkrete indkvarteringssager . Vejledningen forventes at foreligge senest sommeren 2016. 4. Afslutningsvist skal ministeriet – i forlængelse af Udlændingestyrelsens udtalelse – generelt bemærke følgende vedrørende sagsbehandlingen i indkvarteringssagerne: Det fremgår af lovbemærkningerne til udlændingelovens§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., at beslut- ningen om asylansøgeres indkvartering på asylcentrene har karakter af faktisk forvalt- ningsvirksomhed. Der henvises herved til de specielle bemærkninger til bestemmelsen (nr . 15) i lovforslag nr . L 130 af 30. januar 2013. Det fremgår endvidere af disse lovbemærkninger , at et pålæg derimod vil udgøre en af- gørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket indebærer , at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring skal iagttages. Der vil således i de sager , hvor der træf fes afgørelse om et påbud om flytning fra et asylcenter til et andet asylcenter efter § 42 a, stk. 7, 3. pkt., bl.a. skulle partshøres, idet - 71 - det må lægges til grund, at parret – selv om de har oplyst styrelsen om deres alder og ægteskab/samlivsforhold mv . – ikke kan antages at være bekendt med, at disse oplys-ninger indgår i en sag om indkvartering. Partshøringen skal i relevant omfang omfatte de faktiske oplysninger , der er indgået i sagen om anvisning af separat indkvartering, jf. forvaltningslovens § 19. Der vil ligeledes skulle træf fes afgørelse om påbud efter 3. pkt. – og partshøres – i de sager , hvor parterne ved første indkvartering efterkommer anvisningen om separat ind-kvartering, men ikke ønsker denne separate indkvartering. Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det fremgår af Udlændingestyrelsens udta-lelse, at styrelsen – i de sager , hvor der indtil nu er truf fet afgørelse efter§ 42 a, stk. 7, 3. pkt. – har indhentet oplysninger hos operatørerne vedrørende de faktiske forhold i sa-gerne. Udlændingestyrelsen har endvidere partshørt, men alene over den manglende ef- terkommelse af anvisningen om indkvartering. Ministeriet henholder sig i den forbindelse til, at Udlændingestyrelsen i udtalelsen til ombudsmanden oplyser , at styrelsen vil genoptage sagerne og foretage en fyldestgøren-de partshøring. Dette vil sikre, at der foreligger et fuldt oplyst grundlag til brug for vur - deringen af indkvarteringen, herunder i forhold til Danmarks internationale forpligtigel-ser .” Udtalelsen blev den 29. april 2016 godkendt i F2 af Jesper Gori (trin 1), af Lykke Sørensen (trin 2), af Jonas From Soelber g (trin 3) og på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 4). Den 4. maj 2016 blev udtalelsen godkendt på vegne af Inger Støjber g (trin 5). Af en aktivitetslog fra F2 vedrørende sagen, hvor udtalelsen til ombudsmanden blev behand-let, fremgår , at Inger Støjber g var inde på sagen den 29. april 2016 samt den 2. og 3. maj 2016, og at hun åbnede sagens dokumenter flere gange. Line Skytte Mørk Hansen , der i sagen i F2 var angivet som skjult kopimodtager på trin 2, var inde på sagen flere gange den 4. og 5. maj 2016, hvor hun åbnede flere af sagens dokumenter , herunder ministeriets udtalelse. Folketingets Ombudsmand indleder egen drift-undersøgelse Ved brev af 1 1. maj 2016 fra Folketingets Ombudsmand til Udlændingeministeriet besluttede ombudsmanden at indstille behandlingen af klagesagen som følge af Udlændingestyrelsens beslutning om genoptagelse, men anmodede samtidig om supplerende udtalelser fra udlæn- dingemyndighederne med henvisning til § 17, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand om iværksættelse af undersøgelse på eget initiativ . Af brevet fremgår bl.a.: - 72 - ”Adskillelse af 15-17-årige ægtefæller og samlevende i danske asylcentr e Som svar på mit brev af 21. marts 2016 har jeg modtaget Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets brev af 4. maj 2016 og Udlændingestyrelsens brev af 28. april 2016. … Myndighederne har oplyst, at Udlændingestyrelsen vil genoptage sagen, og som det fremgår nedenfor i pkt. 1, foretager jeg mig derfor ikke mere i sagen på det foreliggende grundlag. Udlændingemyndighederne er i deres udtalelser også fremkommet med mere generelle bemærkninger mv . i spør gsmålet om adskillelse af gifte eller samlevende asylansøgere på danske asylcentre. På den baggrund beder jeg i pkt. 3 nedenfor udlændingemyndighederne om supplerende udtalelser om den nye praksis for indkvartering af 15-17-årige asylansøgere, der lever i ægteskab eller samlivsforhold. Jeg henviser til § 17, stk. 1, i lov om Folketingets Om- budsmand. Efter denne bestemmelse kan ombudsmanden af egen drift optage en sag til undersøgelse. Det forhold, at myndighederne (fortsat) i alle situationer indkvarterer asylansøgere un-der den seksuelle lavalder (15 år) adskilt fra en eventuel ægtefælle eller samlever , giver mig ikke grundlag for at foretage noget. … 3. Ombudsmandens spør gsmål mv . 3.1. Som anført i pkt. 2 foretager jeg ikke på det foreliggende grundlag videre i den konkrete sag vedrørende [M] og [K]. Jeg har imidlertid som nævnt anmodet om underretning om Udlændingestyrelsens nye afgørelse i denne sag. 3.2. Jeg anmoder om at få tilsendt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets vej- ledning som omtalt i pkt. 2.3, når den foreligger (efter det oplyste senest sommeren 2016). Jeg anmoder også om samtidig at modtage de sagsakter , der knytter sig til udarbejdelsen af denne vejledning. I den forbindelse bemærker jeg mere generelt følgende: -I ministeriets udtalelse omtales som relevant retsgrundlag art. 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om ret til familieliv mv . samt FNs Børne- konvention og dansk ret i øvrigt. For så vidt angår dansk ret i øvrigt går jeg ud fra, at ministeriet i forbindelse med udformningen af vejledningen er opmærksom på almindelige forvaltningsretlige principper om saglige hensyn og proportionalitet mv . - 73 - Jeg henviser bl.a. til Jon Andersen m.fl., Forvaltningsret (2. udg., 2002), kapitel 8 og 9, s. 291 f f. med yderligere henvisninger , herunder til Jens Garde m.fl., Forvalt-ningsret, Almindelige Emner (nu 5. udg., 2009), s. 149 f f. -For så vidt angår betydningen af Danmarks internationale forpligtelser – herunder EMRK art. 8 – anfører ministeriet, at det ”klare udgangspunkt ”er , at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asylcentrene, hvis den ene el-ler begge parter er under 18 år . Det fremgår også, at det i ”helt særlige ” tilfælde kan være nødvendigt at gøre undta- gelse. Som eksempel nævnes sager , ”hvor parret har børn, forældrene er traumatis e- rede, og hvor den fortsatte forældreevne og omsor g over for børnene af relevante sundhedspersoner er godtgjort at være aldeles afhængig af, at forældrene begge bor sammen med børnene.” Som anført i pkt. 2.1 lå det allerede i Udlændingestyrelsens tidligere praksis, at sty- relsen ikke indkvarterede mindreårige under 15 år sammen med ægtefæller eller samlevere, og at der i øvrigt blev foretaget en konkret vurdering af sagens omstæn- digheder i lyset af fagligt funderede hensyn til den mindreåriges tarv . Det fremgår ikke af ministeriets udtalelse, hvad der nærmere ligger til grund for vurderingen af, at bl.a. EMRK art. 8 som det klare udgangspunkt vil tillade adskil-lelse af ægtepar eller samlevende også i tilfælde, hvor den mindreårige er over den seksuelle lavalder (15-17 år), og hvor der ikke i øvrigt foreligger konkrete hensyn til den mindreåriges tarv . Det fremgår i den forbindelse ikke mere præcist, hvad det er for hensyn, den nye praksis bygger på, og hvorfor disse hensyn – i det omfang, der efter art. 8, stk. 1, antages at foreligge et beskyttet familieliv – kan begrunde et ind-greb i dette, jf. art. 8, stk. 2. Jeg går ud fra, at vejledningen og/eller de tilknyttede sagsakter mv . vil indeholde en nærmere beskrivelse af ministeriets overvejelser . Når jeg har modtaget og gennemgået vejledningen mv ., vil jeg vurdere, om materialet giver mig grundlag for at bede ministeriet om yderligere oplysninger . 3.3. Ministeriet har i udtalelsen af 4. maj 2016 oplyst, at Udlændingestyrelsen er ved at udarbejde retningslinjer om de nærmere vilkår for separat indkvartering, jf. ovenfor pkt. 2.3. Jeg har bedt Udlændingestyrelsen om at sende mig retningslinjerne, når de foreligger . 3.4. Med hensyn til instruksen af 10. februar 2016 bemærker jeg, at den – at dømme ef-ter pressemeddelelsen af samme dato og Udlændingestyrelsens oplysninger , jf. pkt. 2.2 ovenfor – fremstår undtagelsesfri. Den synes således at udelukke en konkret og indivi-duel vurdering i den enkelte sag. Bl.a. fremgår det af pressemeddelelsen, at ”ingen mindreårige under 18 år [må] indkvar - teres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever ”, og at dette også gælder , ”hvis parret har et eller flere fælles børn.” Det fremgår endvidere, at udlændinge-, inte- - 74 - grations- og boligministeren har ”bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i ak- tuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever . ” Det fremgår ikke af ministeriets udtalelse, hvilke retlige overvejelser der lå til grund for dette, hverken i forhold til dansk lovgivning mv . eller internationale forpligtelser . Jeg må imidlertid gå ud fra, at sådanne overvejelser har været foretaget, inden instruk-sen blev givet. Jeg bemærker i den forbindelse, at ændringer af en myndigheds praksis – også selv om der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed – skal være sagligt begrun-det og i overensstemmelse med det relevante retsgrundlag, jf. bl.a. Jens Garde og Kar -sten Revsbech m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner (5. udg., 2009), s. 143. Jeg bemærker også, at det er myndighedens ansvar at sikre sig, at de nødvendige retlige overvejelser er foretaget, inden en disposition som den foreliggende iværksættes, jf. bl.a. Kaj Larsen m.fl., Forvaltningsret (2. udg., 2002), s. 448 f f. Jeg anmoder om at modtage de sagsakter i ministeriet og Udlændingestyrelsen , der – uanset om de ligger før eller efter 10. februar 2016 – belyser myndighedernes retlige overvejelser i tilknytning til den omhandlede instruks. Når jeg har modtaget og gennemgået sagsakterne, vil jeg vurdere om de giver mig grundlag for at bede styrelsen og ministeriet om yderligere oplysninger .” Den 30. maj 2016 afgav Udlændingeministeriet en foreløbig udtalelse til ombudsmanden i anledning af brevet af 1 1. maj 2016. Af udtalelsen fremgår bl.a.: ”1. Folketingets Ombudsmand har ved brev af 1 1. maj 2016 bl.a. anmodet om senest den 27. maj 2016 at modtage de sagsakter fra Udlændingestyrelsen og Udlændinge-, In- tegrations- og Boligministeriet, der belyser myndighedernes retlige overvejelser i til- knytning til instruksen af 10. februar 2016 om separat indkvartering af mindreårige æg- tefæller og samlevende på asylcentrene. Der anmodes om akter fra såvel perioden før den 10. februar 2016 som fra den efterfølgende periode. Ministeriet vedlægger i den anledning de relevante sagsakter fra Udlændingestyrelsen og fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet . Det bemærkes, at udlændingemyndighederne har valgt at foretage en bred afgrænsning af de relevante akter . Der er således – udover dokumenter , der indeholder særskilte for - valtningsretlige og menneskeretlige overvejelser vedrørende indkvarteringsordningen – i vidt omfang også medtaget akter , der har en mere indirekte forbindelse hermed. Det gælder bl.a. oversigtsark vedrørende de berørte personer samt interne udkast til mini-stersvar og - beredskaber , notitser og besvarelser til ombudsmanden mv . … 2. Ministeriet vil vende tilbage med en uddybende redegørelse for de retlige overvejel-ser og hensyn, der ligger til grund for ordningen, i forbindelse med oversendelsen af en vejledning om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om Ud- - 75 - lændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentre-ne. Denne oversendelse påregnes at finde sted senest sommeren 2016.” Ved brev af 13. juni 2016 anmodede ombudsmanden om yderligere oplysninger og om en supplerende udtalelse fra ministeriet. Af brevet fremgår bl.a.: ”1. Jeg forstår , at ministeriet har sendt mig samtlige akter , der er journaliseret på Ud- lændingestyrelsens eller ministeriets sager . Jeg beder ministeriet om at oplyse, hvorvidt der foreligger yderligere (eventuelt ujour - naliseret) skriftligt materiale, der kan belyse de retlige overvejelser , som ministeriet fo-retog forud for udstedelsen af ministerens instruks af 10. februar 2016. Jeg beder i givet fald om at modtage materialet, uanset i hvilken form det måtte forelig- ge, herunder f.eks. e-mails, ”mavebælter” , sms’er , håndskrevne no tater , forelæggelser for ministeren eller andre og resolutioner i den forbindelse, eventuelt i digital form. Jeg beder ministeriet om at sende mig både Udlændingestyrelsens og ministeriets eget materiale af denne karakter . Jeg har orienteret styrelsen om min anmodning. 2. Jeg har noteret mig, at det fremgår af de akter , som jeg har modtaget, at der i hver en- kelt sag skal foretages en konkret vurdering og afvejning af en række hensyn og om- stændigheder , bl.a. vedrørende artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion (EMRK). Uanset dette indeholder hverken pressemeddelelsen eller den instruks, som Udlændin- gestyrelsen sendte til indkvarteringsoperatørerne den 10. februar 2016, nærmere ret- ningslinjer om, at myndighederne i hver enkelt sag skal overveje, om adskillelse af æg- tefæller eller samlevende vil være i strid med gældende ret. Af det materiale, som jeg allerede har modtaget, kan jeg ikke vurdere, i hvilket omfang ministeriet har inddraget hensyn til menneskerettighederne og forvaltningsretlige regler og grundsætninger i forbindelse med udstedelsen af instruksen den 10. februar 2016. Jeg beder derfor ministeriet om – i det omfang, disse overvejelser ikke fremgår af det yderligere materiale, som ministeriet måtte sende mig – at redegøre for de overvejelser , som ministeriet forudgående gjorde sig med hensyn til instruksens overensstemmelse med menneskerettighederne og forvaltningsretlige regler og grundsætninger . 3. I forlængelse heraf beder jeg ministeriet om at redegøre for , om den instruks, der blev meddelt Udlændingestyrelsen den 10. februar 2016, efter ministeriets opfattelse må an-ses for lovlig. Jeg beder ministeriet om nærmere at begrunde sin opfattelse.” - 76 - Brevet blev besvaret af Udlændingeministeriet ved en supplerende udtalelse af 14. juli 2016, hvoraf fremgår bl.a.: ”I relation til ombudsmandens anmodning af 13. juni skal ministeriet bemærke, at der ikke i Udlændingestyrelsen foreligger yderligere akter mv ., der kan belyse de retlige overvejelser , som ministeriet foretog forud for udstedelsen af udlændinge-, integrations- og boligministerens instruks af 10. februar 2016. I ministeriet foreligger alene en ikke- journaliseret intern e-mail af 9. februar 2016, som ved en fejl ikke blev medsendt mini- steriets brev af 30. maj 2016. Denne vedlægges. 2. Folketingets Ombudsmand har ved brev af 13. juni 2016 endvidere anmodet ministe-riet om – i det omfang disse overvejelser ikke frem går af det yderligere materiale – at redegøre for de overvejelser , som ministeriet forud for indkvarteringsinstruksen gjorde sig med hensyn til instruksens overensstemmelse med menneskerettighederne og for -valtningsretlige regler og grundsætninger . Ministeriet kan i den anledning oplyse, at ministeriet forud for udlændinge-, integra-tions- og boligministerens udsendelse af instruksen den 10. februar 2016 foretog en række undersøgelser og havde en række drøftelser vedrørende rammerne for den fremti-dige indkvarteringsordning, herunder i forhold til Danmarks internationale forpligtelser og dansk ret i øvrigt. Disse undersøgelser og drøftelser har hovedsageligt fundet udtryk mundtligt og er derfor i begrænset omfang afspejlet i de fremsendte akter . Undersøgelserne vedrørte bl.a. visse forvaltningsretlige spør gsmål, herunder betingel-serne om hjemmel og saglighed i forbindelse med en generel praksisændring. Undersø-gelserne vedrørte endvidere de rammer for indkvarteringsordningen, som følger af Dan-marks internationale forpligtelser . Der henvises herom til pkt. 2.1-2.3. 2.1. Ministeriets overvejelser tog bl.a. afsæt i, at indkvarteringsordningen på den ene si- de skulle varetage hensynet til barnets tarv (i denne sammenhæng hensynet til den min- dreårige ægtefælle eller samlever) og til beskyttelsen af de retlige normer for samlivs- forhold, som gælder i Danmark , herunder reglerne om den seksuelle lavalder og om ulovlig samlivstvang, og på den anden side ikke gøre usaglige eller uforholdsmæssige indgreb i familielivet (ligesom ordningen også skulle varetage hensynet til barnets tarv i forhold til parrets eventuelle børn). Overvejelserne tog endvidere afsæt i, at der er overladt udlændingemyndighederne rela-tivt vide rammer ved administrationen af indkvarteringsordningen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7. Der er således efter såvel bestemmelsens ordlyd som forarbejder overladt Udlændingestyrelsen et væsentligt skøn ved administrationen af indkvarteringsordnin-gen, herunder i forhold til de hensyn, der kan indgå ved udstedelsen af et flyttepåbud. … 2.2. Resultatet af undersøgelserne blev som bekendt, at det blev fastlagt som udgangs- punkt for indkvarteringsordningen, at mindreårige ægtefæller og samlevere skal ind- kvarteres separat på asylcentrene. - 77 - Som nævnt i ministeriets brev af 30. maj 2016 vil ministeriet redegøre uddybende for de retlige hensyn, der ligger til grund for indkvarteringsordningen, i den vejledning om for - tolkningen af Danmarks internationale forpligtelser , som vil være klar i løbet af somme-ren 2016, og som ministeriet vil oversende til ombudsmanden. Om hensynene bag indkvarteringsordningens udgangspunkt – og dermed sagligheden af indkvarteringsinstruksen – kan dog foreløbigt supplerende oplyses følgende: Det primære hensyn bag indkvarteringsinstruksens udgangspunkt om separat indkvarte-ring er hensynet til barnets tarv (i denne sammenhæng hensynet til den mindreårige æg-tefælle eller samlever). Instruksen tilsigter således navnlig at sikre, at indkvarteringen i asylsystemet ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i et tvangsægteskab eller tvangssamliv , samt – ud fra hensynet til, at ægteskab o. lign. indgås af personer , som er tilstrækkeligt modne og forstår betydningen af dispositionen – at give den mindreårige en mulighed for en betænkningsperiode, hvor vedkommende kan overveje, om ægteska-bet eller samlivet er frivilligt. Det bemæ rkes herved, at lignende betragtninger om ”mo - denhed” ligger til grund for de danske regler om, at der som udgangspunkt gælder et alderskrav på 18 år for at indgå ægteskab i Danmark . Instruksen tilsigter endvidere at varetage hensynet til at forhindre overtrædelser af de retlige normer for samlivsforhold, som gælder i Danmark , herunder navnlig reglerne om den seksuelle lavalder og om ulovlig tvang. Dette hensyn er overlappende med hensynet til barnets tarv . 2.3. Det blev ved udstedelsen af indkvarteringsinstruksen lagt til grund som en klar for - udsætning for indkvarteringsordningens lovlighed – og udtrykkeligt anført over for Ud- lændingestyrelsen, jf. pkt. 2.4 – at der ville være tilfælde, hvor der af hensyn til Dan-marks internationale forpligtelser skulle gøres undtagelse til indkvarteringsinstruksens udgangspunkt. Det blev således forud for indkvarteringsinstruksens udstedelse drøftet og lagt til grund, at udlændingemyndighederne skal indkvartere parterne sammen i alle tilfælde, hvor det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN’ s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig. Det bemærkes i forlængelse heraf, at Udlændingestyrelsen også forud for udstedelsen af instruksen indkvarterede par , hvor den ene person er under 15 år , separat på asylcentre-ne, ligesom der i forhold til indkvartering af personer mellem 15 og 18 år blev foretaget en individuel vurdering. Der henvises til Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016. 2.4. Ombudsmanden henviser i sit brev til, at hverken pressemeddelelsen eller den in-struks, som Udlændingestyrelsen sendte til indkvarteringsoperatørerne den 10. februar 2016, indeholdt nærmere retningslinjer om, at myndighederne i hver enkelt sag skal overveje, om adskillelse af ægtefæller eller samlevende vil være i strid med gældende ret. På den baggrund anmoder ombudsmanden ministeriet om at oplyse, om instruksen af 10. februar 2016 efter ministeriets opfattelse var lovlig. Ministeriet skal i den anledning bemærke, at det er korrekt, at pressemeddelelsen og in- struksen af 10. februar 2016 umiddelbart fremstod undtagelsesfri. - 78 - Ministeriet skal samtidig bemærke, at instruksen af 10. februar 2016 vedrørte den gene- relle indkvarteringsordning, og at det i alle tilfælde – uanset om dette udtrykkeligt frem-går af en ministers instruks – gælder , at danske myndigheder skal administrere i over - ensstemmelse med gældende ret, herunder Danmarks internationale forpligtelser . Det gælder naturligvis også for Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsord- ningen på asylcentrene. Videre skal ministeriet bemærke, at det mundtligt har været tilkendegivet over for Ud- lændingestyrelsen ved flere lejligheder , at der ville være tilfælde, hvor der af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser skulle gøres undtagelse til udgangspunktet om se- parat indkvartering, og at Udlændingestyrelsen i disse tilfælde naturligvis skulle admini- strere ordningen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser , dvs. indkvartere parrene sammen. Dette blev således bl.a. drøftet på et koncerndirektionsmøde afholdt den 10. februar 2016 – samme dag som indkvarteringsinstruksens udstedelse – hvor bl.a. Udlændinge-styrelsens direktør deltog. Der udarbejdes ikke referater af drøftelser på koncerndirek-tionsmøder . Endvidere har der efter instruksens udstedelse løbende været en dialog mellem departe- mentet og Udlændingestyrelsen om forståelsen af de generelle retlige rammer for ind- kvarteringsordningen. Bl.a. har Udlændingestyrelsen som tidligere anført forelagt de- partementet en række generelle spør gsmål om forståelsen af Danmarks internationale forpligtelser , og visse af disse spør gsmål har været foreløbigt drøftet på møder mellem departementet og styrelsen. Ministeriet er som bekendt ved at udfærdige en vejledning om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser , som forventes at foreligge senest sommeren 2016. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det er ministeriets klare opfattelse, at Udlændinge- styrelsen ved administrationen af indkvarteringsordningen – lige fra instruksens udste-delse den 10. februar 2016 – har lagt til grund, at denne skulle administreres i overens-stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser . Herved bemærkes, at Udlændingestyrelsen i umiddelbar forlængelse af ministerens in- struks af 10. februar 2016 om straks at skille de mindreårige samboende par på asylcen- trene ad besluttede at skille 23 par ad, men foreløbigt lod 5 par forblive indkvarteret sammen. I relation til de sidstnævnte 5 par fandt Udlændingestyrelsen således, at disse sager rejste væsentlige retlige spør gsmål, herunder om forholdet til Danmarks interna-tionale forpligtelser , som krævede nærmere overvejelser . Det bemærkes, at Udlændin-gestyrelsen fortsat ikke har skilt 4 af disse par ad. Kun 1 af de par , der ikke blev adskilt i umiddelbar forlængelse af ministerens instruks, er herefter blevet adskilt, og dette er sket i overensstemmelse med den ene parts eget ønske. 1 par er udeblevet, og 1 par er over gået til integration i en kommune. For så vidt angår de resterende 2 par , der ikke blev adskilt i umiddelbar forlængelse af ministerens instruks, pågår der fortsat nærmere overvejelser om afvejningen af forskellige hensyn, herunder i forhold til Danmarks in-ternationale forpligtelser . Ministeriet skal endvidere bemærke, at det forhold, at der i visse tilfælde skal gøres undtagelse til indkvarteringsordningens udgangspunkt om separat indkvartering, ikke - 79 - alene har været tilkendegivet internt. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har således i en række tilfælde orienteret herom of fentligt. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har bl.a. oplyst under samråd Z, der blev afholdt den 15. marts 2016, at ministerens instruks om den separate indkvartering omhandlede en generel praksisændring, og at der i helt særlige tilfælde skulle gøres undtagelse fra udgangspunktet om den separate indkvartering. Ministeren oplyste endvidere om undtagelsesmuligheden i sin besvarelse af 25. april 2016 af Institut for Menneskerettigheders henvendelse vedrørende indkvarteringsordningen og ef-terfølgende i besvarelsen af 9. maj 2016 af spør gsmål nr . 513 fra Folketingets Udlæn-dinge-, Integrations- og Boligudvalg.” Udlændingeministeriet havde til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udlændingesty- relsen, der havde foreslået, at ministeriet skrev følgende om kommunikationen af undtagelses- muligheder til styrelsen: ”Ministeriet skal i den anledning bemærke, at det er korrekt, at instruksen af 10. februar 2016 fremstod undtagelsesfri, [og at det først var ved e-mail af 18. marts 2016, at Ud lændingestyrelsen blev oplyst om, at instruksen ikke var undtagelsesfri.]” Ved mail af 29. juni 2016 til Udlændingestyrelsen forespur gte Udlændingeministeriet , om den kantede parentes kunne hæves. T ilføjelsen om, at det først var ved mail af 18. marts 2016, at styrelsen blev oplyst om, at instruksen ikke var undtagelsesfri, indgik herefter ikke i ministe-riets udtalelse til ombudsmanden. Udtalelsen blev godkendt i F2 den 27. juni 2016 af Jesper Gori (trin 1) og af Lykke Sørensen (trin 2). Den 28. juni 2016 blev udtalelsen godkendt af Jonas From Soelber g (trin 3), og den 29. juni 2016 af Uffe Toudal Pedersen (trin 4). Den 14. juli 2016 blev udtalelsen godkendt på vegne af Inger Støjber g (trin 5). Samråd AJ Den 23. juni 2016 deltog Inger Støjber g i et lukket samråd til besvarelse af samrådsspør gsmål AJ fra Josephine Fock (ALT). Spør gsmålet var sålydende: ”Ministeren bedes redegøre for , hvordan regeringen forholder sig til de sen este oplys- ninger om omfanget af de fysiske og psykiske konsekvenser det har for asylsøgende par , at ministeren i februar 2016 indførte nye retningslinier for indkvartering af asylsø-gende par? Ligeledes bedes ministeren redegøre for , hvordan ministeren agter at rette op på området, således at par , der ikke er sammen af tvang og som åbenlyst ønsker at blive sammen, ikke adskilles med tvang?” Af Inger Støjbergs talepapir til brug for samrådet fremgår bl.a: [Ordningens udgangspunkt] Dette er altså baggrunden for, at udgangspunktet for indkvarteringsordningen er, at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller 0g samlevere på asylcentrene; hvis den ene eller begge parter er under 18 år Men som jeg også nævnte i mit svar under behandlingen af samråd Z den 15.marts 2016, og i øvrigt har nævnt i svar til Folketinget; vil der i særlige tilfælde skulle gøres undtagelse. [Danmarks internationale forpligtelser] Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsen skal administrere indkvarteringsordningen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser Udlændingestyrelsen skal altså gøre undtagelse til udgangspunktet om separat indkvar- tering i de tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering vil være i strid med retten til re-spekt for familielivet eller barnets tarv at indkvartere parret adskilt. Finder Udlændingestyrelsen efter en <anonym>konkret 0o individuel vurderino</anonym> at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om bl.a. retten til respekt for familielivet ell er FN's Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig skal styrelsen indkvartere parret sammen. En række forhold vil indgå i den vurdering. Forhold, der enkeltvis eller efter en samlet vurdering kan føre til det ene eller det andet resultat. De elementer; der bl.a. kan indgå i vurderingen; er parternes alder, herunder hvor stor aldersforskellen er; om parret har børn sammen; om der foreligger et element af tvang 0g om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder; f eks. i visse tilfælde sygdom: [Udlændingestyrelsens sagsbehandling] Når Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i de konkrete indkvarteringssager; sker det på baggrund af en konkret vurdering af de enkelte sager i forhold til navnlig indkvarte- ringsinstruksen af 10. februar 2016 og Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingestyrelsen har for nylig genoptaget de sager, hvor der hidtil er sket adskillel-se i forlængelse af den nye indkvarteringsinstruks; med henblik på at foretage en fyl- destgørende partshøring og træffe afgørelse om indkvarteringen. [For en god ordens skyld skal jeg bemærke, at Udlændingestyrelsen i første omgang forinden adskillelsen havde indhentet oplysninger om parterne fra indkvarteringsopera - tørerne ] - 81 - Den nye partshøring gennemføres for at sikre, at der foreligger et fuldt oplyst grundlag til brug for indkvarteringsafgørelsen, og at parterne er bekendt med de oplysninger , der ligger til grund for afgørelsen. Parterne vil således få lejlighed til at kommentere de faktiske oplysninger i sagen, og til eventuelt nærmere at belyse særlige omstændigheder , der i konkrete sager taler for en fælles indkvartering. Udlændingestyrelsen har sendt høringsbreve til parrene, og venter nu på, at parrene ven-der tilbage. [Parrene har fået en frist på 14 dage til at svare. De har enten mulighed for at vende til-bage med deres bemærkninger skriftligt eller at afgive deres bemærkninger i forbindelse med en personlig samtale med styrelsen. Samtaler vil blive gennemført separat med hver enkelt ægtefælle. Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen vil træf fe afgørelse i sagerne snarest muligt efter, at styrelsen har modtaget svar på partshøringerne, eller partshøringsfristen udlø-ber .] Brevene fra Røde Kors omtaler i alt fem sager . Jeg har fået oplyst, at der er iværksat partshøring i tre af de fem sager , der er omtalt i brevene fra Røde Kors og i pressen. I to af de tre sager er der sket adskillelse, mens et af parrene ikke er adskilt. I de øvrige to sager , hvor der ikke er iværksat partshøring, er parret i den ene sag ude-blevet fra deres respektive centre, mens det andet par er over gået til integration i kom-munerne. Ingen af disse to par har været adskilt.” Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyr elsen den 1. juli 2016 om r etningslin-jer Den 1. juli 2016 blev der afholdt møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrel-sen om generelle retningslinjer til brug for styrelsens forestående afgørelser i de konkrete ind- kvarteringssager . Om mødet fremgår af en mailkorrespondance af 1. juli 2016 mellem Adam Abdel Khalik , der pr . 1. juni 2016 var blevet ansat som specialkonsulent i Udlændingestyrel-sen, og Lene Linnea Vejrum: ”Til stede var: •Afdelingschef Lykke Sørensen (UIBM) •Kontorchef Jesper Gori (UIBM) •Fuldmægtig Anna-Sophie Saugmann (UIBM) •Direktør T anja Franck (US) •Vicedirektør Lene V ejrum (US) •Kontorchef Ditte Dankert (US) - 82 - •Chefkonsulent Jens V ikner (US) •Specialkonsulent Adam Khalik (US) Rammen for mødet var , hvorledes US skal forholde sig til de endelige afgørelser i barnebrudssagerne. Samtalen drejede sig derimod ikke om den indledende adskillelse, som ifølge UIBM skal fortsætte som hidtil. UIBM indledte med følgende eksempel: Hvis man har en kvinde på 16 og en mand på 22 med et barn, vil de pågældende som udgangspunkt skulle adskilles. Der kan gøres undtagelse til udgangspunktet i situationer , hvor familien er traumatiseret eller vil ”falde fra hinanden ”, hvis der sker adskillelse. Herefter blev det oplyst, at det af vejledning nr . 9246 af 18. marts 2016 fremgår , i hvilke tilfælde, der kan meddeles et par kongebrev . I de tilfælde, hvor et dansk par ville blive meddelt et kongebrev , vil et asylansøgerpar med tilsvarende forhold skulle indkvarteres sammen. Det indebærer , at en kvinde på 17 år , som venter sig eller har børn, ikke vil skulle adskilles, medmindre der er tale om tvang, eller pigen er umoden. Man kan også skele til, om en gennemsnitlig forældremyndighedsindehaver ville samtykke til ægteskabet 17-årige er generelt mere modne end 15 og 16 årige. Derfor er der en forskel på, om kvinden er 17 år eller under 17 år . Det vil sjældent skulle tillades, at en 15-årig vil skulle indkvarteres sammen med sin ægtefælle. Det vil ofte skulle tillades, at en 17-årig vil skulle indkvarteres sammen med sin ægtefælle, navnlig hvis der er børn eller kvinden er gravid. For 16-årige vil der være tale om et skøn, hvor der i videst muligt omfang skal tages hensyn til ministerens ønsker om at give pigen en tænkepause men også særlige forhold i sagerne. Det har ikke afgør ende betydning, om man har boet sammen. Har man flere børn sammen, taler det for , at der skal ske samlet indkvartering. Varigheden af indgrebet har en betydning. Jo længere tid adskillelsen varer , des mere taler for, at der skal ske fælles indkvartering, hvis de holder fast i, at de ønsker at være sammen. Jo nærmere man kommer det tidspunkt, hvor de pågældende skal udsendes, jo mere taler det for, at der skal ske samlet indkvartering. Ovenstående skal i alle tilfælde administreres i.o.m. Danmarks internationale forplig-telser , herunder børnekonventionen. Det er således vigtigt, at parrene har mulighed for at besøge hinanden under adskillelsen, hvis de har et ønske herom. - 83 - UIBM beder om, at vi 1 gang ugentligt eller 1 gang hver 2. uge orienterer Lykke Sørensen om udfaldet i sagerne.” Mødet blev fulgt op af en mail af 4. juli 2016 fra Jesper Gori til Ditte Kruse Dankert , hvoraf fremgår bl.a.: ”Som opfølgning på vores drøftelser i fredags følger nedenfor som lovet en generalise-ret sammenfatning af den vurdering, som skal foretages i sager om indkvartering af par i asylsystemet i tilfælde, hvor den ene er mindreårig. … Vurderingen af, om der skal ske separat eller fælles indkvartering af et par , hvor den ene er mindreårig, tager afsæt i ministerens indkvarteringsinstruks af 10. februar 2016 samt Danmarks internationale forpligtelser og dansk ret i øvrigt. Det er udgangspunktet, at der skal ske separat indkvartering på asylcentrene af mindre-årige ægtefæller og samlevere. Der skal dog gøres undtagelse til dette udgangspunkt i de tilfælde, hvor Danmarks in- ternationale forpligtelser konkret tilsiger dette. Det er herved navnlig FN’ s Børnekon- vention og EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet, som er relevante. Udlændingestyrelsen skal i alle tilfælde foretage en konkret vurdering af, om parterne skal indkvarteres hver for sig, eller om de som følge af Danmarks internationale forplig-telser skal indkvarteres sammen. En række forhold kan indgå i den vurdering. Følgende momenter vil i den forbindelse være særligt tungtvejende: -Parternes alder , herunder hvor stor aldersforskellen er -Om parret har børn sammen eller venter barn -Om der foreligger et element af tvang -Om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder , f.eks. i visse til- fælde sygdom” Inger Støjber g blev orienteret om mødet i et notat af 1. juli 2016, der den 8. juli 2016 blev godkendt på vegne af hende. Af notatet fremgår bl.a.: ”Orientering vedrør ende status i sagen om indkvartering af mindr eårige ægtefæller og samlever e på asylcentr en e (”barnebrude”) I. Baggrund Udlændingestyrelsen genoptog som bekendt for nylig alle de afgjorte sager vedrørende mindreårige ægtefæller eller samlevere, hvor det fortsat er relevant at træf fe afgørelse om indkvarteringen i asylsystemet. Det skete med henblik på at foretage partshøring og på den baggrund træf fe fornyet afgørelse i sagerne. - 84 - Udlændingestyrelsen skal træf fe afgørelse i sagerne i takt med, at sagerne bliver klar til afgørelse, og Udlændingestyrelsen har nu meddelt, at styrelsen er klar til at træf fe afgø-relse i de første sager og afventer departementets tilbagemelding vedrørende nogle ge-nerelle spørgsmål om rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser . Departementet er ved at udarbejde en vejledning (et notat) om fortolkningen af Dan-marks internationale forpligtelser , hvor disse spør gsmål i videst muligt omfang vil blive besvaret. Der er dog behov for allerede på nuværende tidspunkt at give en tilbagemel-ding til Udlændingestyrelsen i forhold til nogle centrale spør gsmål om de generelle ret-lige rammer , således at styrelsen hurtigst muligt kan træf fe afgørelse i de sager , der er klar til afgørelse. Udlændingeafdelingen vil på et møde den 1. juli 2016 med Udlændingestyrelsen videre- give sådanne generelle retningslinjer til brug for styrelsens forestående afgørelser i de konkrete indkvarteringssager . Der er tale om i alt 16 tilbageværende sager/par . I de øvri-ge sager er parterne enten visiteret til en kommune, eller sagerne er på en anden måde løst eller bortfaldet. Der er nedenfor redegjort overordnet for disse retningslinjer . Dette vil blive fulgt op af departementets udstedelse af en vejledning (notat) om fortolk- ningen af Danmarks internationale forpligtelser i sommeren 2016. II. Gener elle og over ordnede r etningslinjer for indkvarteringen Vurderingen af, om der skal ske separat eller fælles indkvartering af et par , hvor den ene er mindreårig, tager afsæt i ministerens indkvarteringsinstruks af 10. februar 2016 samt Danmarks internationale forpligtelser (og dansk ret i øvrigt). Det er udgangspunktet, at der skal ske separat indkvartering på asylcentrene af mindre-årige ægtefæller og samlevere. Der skal dog gøres undtagelse til dette udgangspunkt i de tilfælde, hvor Danmarks inter - nationale forpligtelser konkret tilsiger dette. Det er herved navnlig FN’ s Børnekon ven-tion og EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet, som er relevante. Udlændingestyrelsen skal i alle tilfælde foretage en konkret vurdering af, om parterne skal indkvarteres hver for sig, eller om de som følge af Danmarks internationale forplig-telser skal indkvarteres sammen. En række forhold kan indgå i den vurdering. Følgende momenter vil i den forbindelse være særligt tungtvejende: -parternes alder , herunder hvor stor aldersforskellen er , -om parret har børn sammen eller venter barn, -om der foreligger et element af tvang, og -om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder , f.eks. i visse tilfælde sygdom. Det kan i forlængelse heraf som et eksempel oplyses; at der efter Udlændingeafdelin-gens vurdering normalt vil skulle gøres undtagelse til udgangspunktet om separat ind-kvartering i de tilfælde, hvor den mindreårige er tæt på myndighedsalderen; aldersfor-skellen ikke er væsentlig, 0g hvor parret har børn eller venter barn. Det gælder dog ikke; hvor der foreligger særlige omstændigheder; feks. oplysninger om tvang. Omvendt vil der normalt <anonym>ikke</anonym> skulle gøres undtagelse i de tilfælde, hvor den mindreåri-ge er meget ung (feks. 15 eller 16 år), aldersforskellen er væsentlig (feks. 6 år), uanset at kvinden er gravid eller parret har et mindreårigt barn (det indgår herved som en for - udsætning; at indkvarteringen i asylsystemet er af relativt kort varighed, at parret har mulighed for at besøge hinanden i den periode, som adskillelsen varer; og at parret ikke kan få dispensation fra kommunen til at indgå ægteskab " såkaldt kongebrev). Der skal dog gøres undtagelse; hvis der foreligger helt særlige omstændigheder; feks. at foræl-drene er traumatiserede; 0g hvor den fortsatte forældreevne og omsorg for barnet vil være afhængig af, at forældrene bor sammen med barnet. Det er - på baggrund af de oplysninger; som Udlændingeafdelingen er bekendt med vedrørende de aktuelle sager i Udlændingestyrelsen den umiddelbare vurdering at dette vil føre til, at et mindre antal af de par; der pt. er adskilt, vil skulle indkvarteres sammen. 99 Udlændingestyrelsens retningslinjer til operatørerne Den 1.juli 2016 modtog indkvarteringsoperatørerne fra Udlændingestyrelsen "Retningslinjer for indkvartering af mindreårige asylansøgere; som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person; som opholder sig i Danmark? Af retningslinjerne fremgår bla. 99 1 Indledning En mindreårig asylansøger må ikke indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samle-ver; mens den pågældende opholder sig som asylansøger i Danmark, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige forhold, foretages af Udlændin - gestyrelsen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede om - stændigheder og behandles ikke nærmere i disse retningslinjer. Disse retningslinjer er således alene rettet til indkvarteringsoperatørerne. Retningslinjerne til indkvarteringsoperatørerne beskriver for det første proceduren for indkvartering ~i forbindelse med ankomsten til Danmark af mindreårige asylansøge-re, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person; som også opholder sig i Danmark (den første indkvartering?) Retningslinjerne beskriver for det andet procedurerne for modtagelse og indkvartering samt underretning af relevante myndigheder i de tilfælde, hvor operatøren bliver op-mærksom på en mindreårig asylansøger; som har indgået ægteskab eller er samlevende. - 86 - Retningslinjerne gælder også for andre mindreårige udlændinge, som er under Udlæn-dinge styrelsens forsør gelse.” Besvar else af spør gsmål nr . 771 Den 26. september 2016 besvarede Inger Støjber g følgende spør gsmål nr . 771, som var stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Josephine Fock (ALT) den 29. juni 2016: ”Ministeren bedes – i forlængelse af samråd i Udlændinge-, Integrations- og Boligud-valget den 23. juni 2016 om indkvartering af asylsøgende par , jf. samrådsspm. AJ – redegøre for , om det asylsøgende par vil være adskilt i hele sagsbehandlingsperioden – også selvom dette måtte være i strid med den mindreåriges udtrykkelige ønske – eller om parret, efter en betænkningsperiode for den mindreårige og efter fælles ønske, har mulighed for at være indkvarteret sam men under en del af sagsbehandlingsperioden?” Af svaret fremgår: ”Indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 indebærer , at mindreårige som udgangs - punkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefælle eller samlever . Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om bl.a. retten til respekt for familielivet eller FN’ s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig, skal parret dog indkvarteres sammen. Udlændingestyrelsen udstedte den 1. juli 2016 retningslinjer til operatørerne for ind- kvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som opholder sig i Danmark . Retningslinjerne redegør nærmere for bl.a. proceduren i forbindelse med den første indkvartering på asylcentret. Det fremgår af retningslinjerne bl.a., at mindreårige ægtefæller eller samlevere i forbin- delse med den første indkvartering på modtagecenter skal indkvarteres hver for sig, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder . Det fremgår endvidere, at ind- kvarteringsoperatøren hurtigst muligt, efter det er konstateret, at der på centeret ophol-der sig en mindreårig ægtefælle eller samlever , skal orientere Udlændingestyrelsen , som i forbindelse med orienteringen på baggrund af en konkret vurdering vil beslutte, om parterne indledningsvist skal indkvarteres hver for sig. I de tilfælde, hvor parterne ind-kvarteres adskilt imod deres ønske, vil Udlændingestyrelsen efterfølgende træf fe en egentlig afgørelse vedrørende indkvarteringen på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Udlændingestyrelsen har oplyst, at Udlændingestyrelsen i overensstemmelse hermed siden den 2. juni 2016 af egen drift har genoptaget de sager , hvor parterne er adskilt mod deres ønske. - 87 - Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at Udlændingestyrelsen har truf fet fornyet afgørelse i en række sager i perioden fra den 6. juli 2016 til den 3. august 2016. I nogle af disse sager er det vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internatio-nale forpligtelser at opretholde den separate indkvartering, hvorfor disse par har fået til-bud om at blive indkvarteret sammen. Hertil kommer i øvrigt, at Udlændingestyrelsen i et mindre antal sager har besluttet, at der heller ikke indledningsvist skulle ske indkvar -tering hver for sig. Udlændingestyrelsen har oplyst, at bl.a. følgende momenter er indgået i den konkrete og individuelle vurdering, som styrelsen har foretaget: parternes alder , herunder hvor stor aldersforskellen er , den mindreåriges modenhed, om parret har børn sammen, om der foreligger et element af tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændighe-der , f.eks. i visse tilfælde af sy gdom.” Besvar else af spør gsmål nr . 1008 Den 8. november 2016 besvarede Inger Støjber g følgende spør gsmål nr . 1008, som var stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 30. september 2016: ”Af sv aret på UUI alm. del – spør gsmål 771 fremgår , at Udlændingestyrelsen ”i et min -dre antal sager har besluttet, at der heller ikke indledningsvist skulle ske indkvartering hver for sig” . V il ministeren oplyse, hvor mange sager det drejer sig om, og hvil ke fak-tuelle forhold der konkret var udslagsgivende for , at styrelsen konkret valgte at undlade at gennemtvinge en separat indkvartering?” Af svaret fremgår: ”Udlændinge -, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spør gs-målet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen , der har oplyst følgende: ”Som det fremgår af besvarelsen af 26. september 2016 af spør gsmål nr . 771 (Alm. del), stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 29. juni 2016, indebærer indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016, at mindreårige som udgangspunkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefælle eller samlever . Udlændingestyrelsen foretager allerede ved den første indkvartering en vurde-ring af, om der foreligger helt særlige omstændigheder , der tilsiger , at parret al-lerede ved ankomsten skal indkvarteres sammen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis parret har børn, forældrene er traumatiserede, og relevante fagpersoner vur -derer , at den fortsatte forældreevne og omsor g over for børnene er afhængig af, at begge forældre bor sammen med børnene, også under den indledningsvise indkvartering. - 88 - Konkret har Udlændingestyrelsen for så vidt angår fem par pr . 28. oktober 2016 vurderet, at indledningsvis separat indkvartering ville være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser . Disse fem par har således aldrig været ind-kvarteret hver for sig. I de nævnte sager er der lagt vægt på bl.a. oplysninger om traumatisering hos fa- milien. Har relevante fagpersoner vurderet, at den fortsatte forældreevne og om-sor g over for et pars børn har været aldeles afhængig af, at begge forældre boede sammen med børnene, er dette ligeledes indgået med betydelig vægt. Endvidere er et enkelt par blevet indkvarteret sammen under henvisning til, at parret havde fået dispensation til at indgå ægteskab i Danmark .” ” Besvar else af spør gsmål nr . 1006 Den 1 1. november 2016 besvarede Inger Støjber g følgende spør gsmål nr . 1006, som var stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 30. september 2016: ”Af svaret på UUI alm. del – spør gsmål 770 fremgår , at Udlændingestyrelsen pr. 4. au-gust 2016 har identificeret 70 asylansøgere (35 par), som fra 10. februar 2016 har været omfattet af retningslinjerne for indkvartering af mindreårige asylansøgende par . Af sva-ret på UUI alm. del – spør gsmål 771 fremgår , at Udlændingestyrelsen i en række sager har vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde separat indkvartering. V il ministeren oplyse, for hvor mange af de 35 par styrelsen har vurderet, at det ikke var foreneligt med Danmarks internationale forplig-telser at opretholde separat indkvartering?” Af svaret fremgår: ”Udlændinge -, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spør gs-målet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen , der har oplyst følgende: ”Som det fremgår af besvarelsen af 23. august 2016 af spør gsmål nr . 770, stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 29. juni 2016, har Udlæn- dingestyrelsen pr . 4. august 2016 identificeret 70 asylansøgere (dvs. 35 par), som fra 10. februar 2016 er eller har været omfattet af retningslinjerne for ind-kvartering af mindreårige asylansøgende par . Udlændingestyrelsen kan oplyse, at Udlændingestyrelsen pr. 13. oktober 2016 har vurderet, at det ikke ville være foreneligt med Danmarks internationale for -pligtelser at opretholde separat indkvartering for så vidt angår seks af de 35 par . Udlændingestyrelsen bemærker derudover , at sagerne for 27 af de 35 par er af- sluttet, eksempelvis fordi den mindreårige er fyldt 18 år under sagens behand-ling, fordi parrene under sagens behandling har fået opholdstilladelse og er over - - 89 - gået til integration i en kommune, eller fordi parrene er blevet registreret som udeblevne. Pr. 13. oktober 2016 er der således to af de 35 par , som er indkvarteret hver for sig som følge af udlændinge-, integrations- og boligministerens instruks af 10. februar 2016.” ” Besvar else af spør gsmål nr . 1007 Den 16. november 2016 besvarede Inger Støjber g følgende spør gsmål nr . 1007, som var stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 30. september 2016: ”Af svaret på UUI alm. del – spør gsmål 771 fremgår , at Udlændingestyrelsen i en række sager har vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde separat indkvartering. Hvad er baggrunden for , at ministeren i februar 2016 traf beslutning om separat indkvartering af en række par uden i hvert enkelt tilfælde at sikre sig, at separationen var forenelig med Danmarks internationale forpligtel ser?” Af svaret fremgår: ”Indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 indebærer , at mindreårige s om udgangs- punkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefælle eller samlever . Indkvarteringsinstruksen skal administreres i overensstemmelse med Danmarks interna- tionale forpligtelser , hvilket betyder , at der i alle tilfælde skal foretages en konkret vur - dering af, om det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om bl.a. retten til respekt for familielivet eller FN’ s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig. Det er Udlændingestyrelsen , som fore-tager denne vurdering i hver enkelt sag. Det fremgår af besvarelsen af 26. september 2016 af spør gsmål 771 (Alm. del) fra Ud- lændinge-, Integrations- og Boligudvalget, at Udlændingestyrelsen i et mindre antal sa-ger har besluttet, at der ikke indledningsvist skulle ske indkvartering hver for sig. I disse sager har Udlændingestyrelsen således vurderet, at det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at indkvartere parterne separat indledningsvist. Det fremgår endvidere, at Udlændingestyrelsen har truf fet fornyet afgørelse i en række sager i perioden fra den 6. juli 2016 til den 3. august 2016. I nogle af disse sager er det vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde den separate indkvartering, hvorfor disse par har fået tilbud om at blive ind- kvarteret sammen. - 90 - Jeg kan i den anledning generelt oplyse, at varigheden af adskillelsen indgår som et selvstændigt moment i vurderingen af, om en separat indkvartering (fortsat) er i over - ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser , idet intensiteten af indgrebet forøges, og vægten af hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode alt andet lige formindskes, når varigheden af adskillelsen bliver længere. Det er som nævnt Udlændingestyrelsen , der foretager vurderingen i de konkrete sager .” Udlændingeministeriets udtalelse til Folketingets Ombudsmand vedrør ende faktuelle oplys-ninger om de berørte asylpar Den 16. november 2016 afgav Udlændingeministeriet udtalelse til Folketingets Ombudsmand i anledning af, at ombudsmanden ved brev af 18. oktober 2016 havde anmodet om oplysnin-ger om de berørte asylpar . Ministeriet medsendte i den forbindelse et skema udarbejdet af Ud- lændingestyrelsen med forskellige oplysninger om parrene. Af udtalelsen fremgår bl.a.: ”2. Om sagsforløbet i genoptagelsessagerne skal ministeriet bemærke følgende: Det fremgår bl.a. af Udlændingestyrelsens skema, at der er eksempler på, at par omfattet af indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 har været indkvarteret adskilt i samlet op til ca. 4½ måned, før Udlændingestyrelsen har truf fet en afgørelse i deres genopta-gelsessag (dvs. fra iværksættelsen af den adskilte indkvartering til afgørelsestidspunktet i genoptagelsessagen). I visse af disse sager var udfaldet af genoptagelsessagen, at par -terne blev indkvarteret sammen, fordi det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde den separate indkvartering, mens udfaldet i andre sager var , at den adskilte indkvartering kunne opretholdes. Der henvises herved også til udlændin-ge-, integrations- og boligministerens besvarelse af 26. september 2016 af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spør gsmål nr . 771 og til udlændinge-, integrations- og boligministerens besvarelse af 8. november 2016 af Udlændinge-, Integrations- og Bo- ligudvalgets spør gsmål nr . 1008 (vedlagt). Udlændingestyrelsen har som nævnt oplyst, at sagerne i perioden fra den 28. april 2016 til den 2. juni 2016 beroede på principielle overvejelser om, hvilket tema og hvilke op- lysninger de pågældende skulle partshøres over . Endvidere fremgår det af skemaet, at der i alle sager er truf fet afgørelse i genoptagelsessagen inden for ca. 2½ måned fra det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen besluttede at foretage en egentlig partshøring i sagerne, dvs. fra beslutningen om at genoptage sagerne den 28. april 2016. Hertil kommer , at det fremgår af skemaet, at der i ”nye” sager – dvs. sager , hvor parter -ne er ankommet til Danmark , efter de nye partshøringsprocedurer blev fastlagt den 2. juni 2016 – er truf fet afgørelse i sagerne inden for ca. 1 måned. Dette skal også ses i ly-set af, at par skal indkvarteres sammen, mens deres sag bliver vurderet af Udlændinge-styrelsen, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder , jf. pkt. 2.1.1 i Udlændinge-styrelsens retningslinjer af 1. juli 2016. Det fremgår desuden af Udlændingestyrelsens besvarelse til ombudsmanden af 29. juni 2016, at Udlændingestyrelsen tilstræber at træf fe afgørelser hurtigt i sagerne, og at dette bl.a. indebærer , at styrelsen prioriterer sagernes behandling højt, og at der i Kontoret for - 91 - Indkvarteringsvilkår (tidligere Forsør gelseskontoret) i styrelsen er etableret et særligt team på 3 medarbejdere til behandlingen af sagerne. Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen pr . 3. november 2016 ikke har nogen verse- rende sager om adskilt indkvartering af visse asylansøgerpar .” Udlændingeministeriets notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser Den 12. december 2016 sendte Udlændingeministeriet et notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige æg- tefæller og samlevere på asylcentrene til Folketingets Ombudsmand og til Udlændinge-, Inte- grations- og Boligudvalget. Notatet havde været under udarbejdelse i Udlændingeministeriet siden maj 2016 og indholdet var løbende blevet koordineret med Udlændingestyrelsen og Ju- stitsministeriet. Af ministerens oversendelsesbrev til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget fremgår bl.a.: ”Til udvalgets orientering oversendes hermed Udlændinge - og Integrationsministeriets notat af 12. december 2016 om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentre. Notatet er samtidig sendt til Folketingets Ombudsmand. Notatet er udarbejdet i anledning af min instruks af 10. februar 2016 om indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentrene. Som det fremgår af notatet, vil par , hvor den ene eller begge er mindreårige, som den absolutte hovedregel blive adskilt i forbindelse med den indledende indkvartering, lige-som par med en stor aldersforskel ikke normalt vil kunne indkvarteres sammen. Det er som bekendt min holdning, at unge piger under 18 år ikke bør indkvarteres sam-men med voksne mænd i asylsystemet. Men som jeg tidligere har oplyst Folketinget om, skal der i et begrænset antal tilfælde under særlige omstændigheder gøres undtagelse hertil som følge af vores internationale forpligtelser . Som eksempel kan nævnes, at et par , hvor parterne er 17 og 18 år , og hvor der ikke vurderes at være tvang, efter notatet vil skulle indkvarteres sammen. Det forhold, at der i visse situationer vil skulle gøres undtagelse, så jeg gerne var ander - ledes, men det ændrer ikke ved, at udlændingemyndighederne i almindelighed vil kunne sikre separat indkvartering i de fleste tilfælde. Det gælder eksempelvis, hvis der er tale om en ung pige på 16 år , der lever i et ufrivilligt ægteskab med en ældre mand over 30 år . - 92 - Jeg skal i den forbindelse understrege, at indkvarteringsordningen fortsat vil blive admi- nistreret så restriktivt som muligt for at udnytte det retlige råderum fuldt ud med henblik på at sikre adskillelse mellem parrene i videst muligt omfang.” Af notatet fremgår bl.a.: ”1. Indledning Dette notat omhandler en række generelle fortolkningsspør gsmål vedrørende rækkevid-den af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som ophol-der sig i Danmark . Denne indkvartering forestås af Udlændingestyrelsen i samarbejde med indkvarteringsoperatørerne på asylcentrene. Notatet er udarbejdet i anledning af, at udlændinge- og integrationsministeren den 10. februar 2016 instruerede Udlændingestyrelsen om, at mindreårige under 18 år fremover ikke skulle indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever (herefter ”indkvarteringsinstruksen”). Notatet skal ses i sammenhæng med de retningslinjer , som Udlændingestyrelsen har ud- stedt til indkvarteringsoperatørerne den 1. juli 2016, for indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som ophol-der sig i Danmark . Disse retningslinjer redegør nærmere for den praktiske fremgangs-måde i forbindelse med indkvarteringen og for indkvarteringsforholdene for eventuelt adskilte ægtefæller og samlevere. 2. Gener elt om indkvarteringsor dningen … 2.2 Indkvarteringsor dningen i hovedtræk Efter indkvarteringsinstruksen kan der ikke ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asylcentrene, hvis den ene eller begge parter er under 15 år . Det bemærkes herved, at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år . Indkvarteringsinstruksen indebærer endvidere, at udgangspunktet for indkvarteringsord- ningen er , at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asyl- centrene, hvis den ene eller begge parter er under 18 år (jf. dog pkt. 2.2 i Udlændinge- styrelsens retningslinjer vedrørende indkvartering på samme modtagecenter for uledsa-gede mindreårige i tilfælde, hvor begge ægtefæller/samlevere er mindreårige). Udlændingestyrelsen skal dog i hver enkelt sag om indkvartering af mindreårige ægte-fæller eller samlevere, hvor ingen af parterne er under 15 år , foretage en konkret vurde-ring af, hvorvidt det på baggrund af sagens samlede omstændigheder er sagligt og pro-portionalt – bl.a. ud fra hensynet til den mindreårige ægtefælle/samlever og eventuelle børn, jf. pkt. 3.3.4 – at meddele påbud om separat indkvartering. Endvidere må et sådant påbud alene opretholdes, så længe det er foreneligt med Danmarks internationale for -pligtelser . - 93 - Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være i strid med FN’ s konvention om barnets rettigheder eller Den Europæiske Menneskere t- tighedskonventions artikel 8 at indkvartere parterne hver for sig – eller at opretholde en sådan indkvartering – skal myndighederne således indkvartere parret sammen. Under pkt. 3 redegøres generelt for fortolkningen af rækkevidden af Danmarks interna- tionale forpligtelser i relation til sager om indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som opholder sig i Dan-mark. …” I forbindelse med oversendelse af notatet udarbejdede Udlændingeministeriet i samarbejde med Justitsministeriet en talelinje. Af et udkast hertil fremsendt til Inger Støjber g den 8. de-cember 2016 fremgår: ”Talelinje vedr . barnebrude -Vi har nu færdiggjort arbejdet med retningslinjerne for indkvartering af par , hvor den ene er mindreårig, på vores asylcentre. -Med retningslinjerne slås det nu helt fast, at disse par , som det helt klare ud- gangspunkt vil blive adskilt i forbindelse med den indledende indkvartering, li- gesom par med en stor aldersforskel ikke vil kunne indkvarteres sammen. -Vi mener , at det i udgangspunktet er forkert, hvis unge piger under 18 år bliver indkvarteret sammen med voksne mænd. -Vi må dog også konstatere, at vores internationale forpligtelser og dermed rets- tilstanden er sådan, at vi i visse tilfælde er nødsaget til at indkvartere personer under 18 år sammen med sin ældre ægtefælle. -Det gælder fx, hvor parret er hhv . 17 og 18 år , og hvor samlivet vurderes at være frivilligt. -De internationale konventioner pålægger os dermed i disse sager en praksis, som vi gerne så anderledes, men vi vil kunne sikre en adskillelse i langt de fleste til-fælde. Det gælder altså fx i sager , hvor der er en meget stor aldersforskel. -Der skal således ikke herske tvivl om, at myndighederne i praksis vil anvende det retlige råderum fuldt ud og dermed i videst muligt omfang sikre, at der sker adskillelse af parrene” Ved mail samme dag fremkom Inger Støjber g med følgende bemærkninger til udkastet: ”1). Alle bliver da – kortere eller længere tid – skilt, når de ankommer ? 2). Jeg synes, at vi, udover eksemplet med de 17/18 årige, skal give et klart eksempel på hvor parrene skal adskilles.” - 94 - Der blev på den baggrund udarbejdet et revideret udkast, som den 9. december 2016 blev sendt til Uffe Toudal Pedersen og Inger Støjber g med bl.a. følgende bemærkninger: ”Der er nu indsat et eksempel, hvor et par med sikkerhed vil kunne adskilles (pige på 16 og mand over 30). Bemærk, at det er vurderingen, at man ikke kan skrive, at parrene altid vil kunne adskil-les i den indledende fase. Derfor står der nu, at parrene ”som den absolutte hovedregel vil blive adskilt i forbindelse med den indledende indkvarteri ng” . Jeg tror ikke, at det kan gøres skarpere. Er I begge ok med vedhæftede? For så sender jeg til JM, så snart I har givet grønt lys.” Inger Støjber g bemærkede hertil: ”Det er efter min mening bedre at undlade at skrive noget om adskillelsen ved ankoms t, end at dette står . Det her kan jeg i hvert fald ikke sige ja til.” Uffe Toudal Pedersen svarede herefter: ”Det er Ingers beslutning så ud med det. Jeg synes selv at formuleringen ikke er så då r -lig endda. Med lad det ligge.” Den endelige udgave af talelinjen blev den 1 1. december 2016 sendt af Uffe Toudal Pedersen til Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen , der ved mail samme dag op- summerede sagen for statsminister Lars Løkke Rasmussen : ”Da sagen om barnebrude kom op udsendte UIBM’n en pressemeddelelse, der anlagde en meget firkantet linie ift. adskillelse. Ombudsmanden gik ind i sagen og bad om at se en vejledning fra ministeriet til udlæn- dingestyrelsen om, hvordan disse sager skulle administreres. Ministeriet har nu sammen med Jum lavet en vejledning, som i mor gen sendes til såvel Ombudsmanden som retsudvalget. Vejledningen indebærer , at der kan ske adskillelse i mange sager , men ikke alle, fx en 17 årig pige, der er gift med en 19 årig mand (som jeg forstår det). - 95 - UIBM’ n er noget utilfreds over , det ikke er alle tilfælde, men de to ministerier er angiveligt meget klare på det, med udgangspunkt i børnekonventionen og EMRK. Og det er selve konventionerne og ikke domspraksis, som der er udgangspunktet. Jeg har sagt, at hvis der skulle være en væsentlig kritik af konventionerne, så kunne der blive behov for drøftelse i regeringen, hvor der i den gamle regering er taget stilling til linien på konventionerne. Den omfatter domspraksis og ikke de to konventioner her . Det er der kommet nedenstående kommunikation ud af, som UIBM vil bruge i mor gen. Det må endvidere forventes, at ombudsmanden vil kritisere ministeriet for bl.a. presse- meddelelsen. Minister og ministerium vil tage denne kritik til efterretning. … -Vi har nu færdiggjort arbejdet med en vejledning om indkvartering af par , hvor den ene er mindreårig, på vores asylcentre. -Vejledningen betyder , at disse par som den absolutte hovedregel vil blive adskilt i forbindelse med den indledende indkvartering. Og par med en stor aldersfor -skel vil normalt ikke kunne indkvarteres sammen. -Jeg mener , at det i udgangspunktet er forkert, hvis unge piger under 18 år bliver indkvarteret sammen med voksne mænd. -Jeg må dog også konstatere, at vores internationale forpligtelser og dermed rets- tilstanden er sådan, at vi i et begrænset antal tilfælde skal indkvartere personer under 18 år sammen med sin ældre ægtefælle. -Det gælder fx, hvor parret er hhv . 17 og 18 år , og hvor der ikke vurderes at være tvang. -De internationale konventioner pålægger os dermed i disse sager en praksis, som vi gerne så anderledes. V i vil dog kunne sikre en adskillelse i langt de fleste … tilfælde. Det gælder fx i sager , hvor der er en stor aldersforskel. -Er der fx tale om en ung pige på 16 år , der lever i et ufrivilligt ægteskab med en ældre mand over 30 år , vil vi altså kunne skille parret ad. … -Der skal ikke herske tvivl om, at myndighederne i praksis vil skulle anvende det retlige råderum fuldt ud og dermed i videst muligt omfang sikre, at der sker ad-skil lelse af parrene.” Redegør else fra Folketingets Ombudsmand Den 1. februar 2017 sendte Folketingets Ombudsmand et udkast til redegørelse i sagen til Ud- lændingeministeriet. Ministeriet tog redegørelsen til efterretning ved brev af 3. februar 2017. Den endelige redegørelse blev afgivet den 23. marts 2017. - 96 - Inger Støjber gs facebookopslag og TV -interview den 21. maj 2017 Den 21. maj 2017 of fentliggjorde Inger Støjber g et opslag på sin facebookprofil med et link til en artikel fra TV2.dk (”Støjber g brød loven: Nu får hun massiv kritik”), hvor hun udtalte: ”Jeg er inderligt imod barnebrude, og at mindreårige piger dermed skal bo sammen med ældre mænd. Da jeg sidste år blev opmærksom på, at det rent faktisk foregik på vore asylcentre, så skred jeg straks ind. Jeg bad om at få parrene adskilt. Den beslutning blev kendt ulovlig af ombudsmanden, og jeg blev tvunget til at ændre praksis. I dag får jeg så massiv kritik fra alle de røde partier i Folketinget for mit opgør med bar - nebrude. Noget der f.eks. var tilladt da Mette Frederiksen som justitsminister havde an- svaret for området. Det er måske derfor at Socialdemokraterne er så hårde i deres kritik af mig i dag? Venstrefløjen vil have mig i samråd og sågar for en rigsret for at have grebet ind, og det er de selvfølgelig i deres gode ret til at mene. Jeg er dog stadig af den opfattelse, at barnebrude IKKE hører sig til i Danmark . Jeg me-ner ikke, at ældre mænd skal bo sammen med mindreårige piger .” Samme dag blev Inger Støjber g interviewet til DR Nyhederne. Af en transskription af inter -viewet fremgår bl.a. følgende spør gsmål og svar: ”Journalist : ”Hvordan kan det være at I vælger at sende en pressemeddelelse ud? Er det ikke normal praksis at sende en vejledning til Udlændingestyrelsen om, hvordan de nu skal gøre?” Inger Støjber g: ”Jamen man kan i virkeligheden gøre det på flere måder . Og nu faldt valget så her . Det er ikke et valg som jeg er gået meget op i om det skulle være på den ene eller den anden måde det her skulle foregå. Det vigtige for mig, det var at få kom-munikeret helt klart, hvad det er vi administrerer efter .” ” Samråd A T og AU Den 1. juni 2017 deltog Inger Støjber g i et samråd til besvarelse af samrådsspør gsmål A T og AU fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Josephine Fock (ALT). Spørgsmålene var sålydende: ”Samrådsspør gsmål A T Vil ministeren detaljeret redegøre for forløbet op til beslutningen af 10. februar 2016 om undtagelsesfrit at adskille ægtepar på asylcentre, hvor den ene ægtefælle er under 18 år , og herunder orientere om, hvilke vurderinger fra embedsmænd der forelå for mini- - 97 - steren med hensyn til, om en sådan beslutning ville stemme overens med dansk lov og Danmarks internationale forpligtelser? ” ”Samrådsspør gsmål AU Vil ministeren redegøre for sin beslutning om at fjerne en formulering fra et udkast til en pressemeddelelse om, at der ved beslutning om at adskille ægtepar , hvor den ene æg-tefælle er under 18 år , skal ske en individuel vurdering, sådan som ministeren oplyser , at hun har gjort det (der henvises til artiklen ”Ja, der gik vi for langt” , Politiken, 21. maj 2017)?” Under samrådet udtalte Inger Støjber g indledningsvist bl.a.: ”Der har været sagt og skrevet meget om forløbet op til min instruks af 10. februar 2016 om adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere. Jeg vil i dag redegøre for det forløb, der førte frem til, at min instruks blev udsendt den 10. februar . Jeg vil besvare de to samrådsspør gsmål samlet. Som man måske husker , var der i slutningen af januar 2016 i medierne oplysninger om, at der også på de danske asylcentre – ligesom i Sverige – fandtes barnebrude, der var indkvarteret med deres ældre ægtefælle. Jeg må ærligt sige, at jeg blev oprigtigt trist og bestyrtet over oplysningerne. Det er imod alt, hvad jeg står for: Unge kvinder skal have frihed til at leve deres liv , som de ønsker og vælge den ægtefælle, de ønsker . Min første reaktion var , at i Danmark be-stemmer kvinder og mænd over deres eget liv . Dét ønskede jeg klart og tydeligt at markere. For den samme valgfrihed gælder jo ikke nødvendigvis i det land, de kommer fra. Jeg var derfor også meget optaget af at sikre, at indkvarteringen i asylsystemet, som jeg i sidste ende har ansvaret for , ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i et ægteskab eller samliv , som den unge ikke selv ønsker . Jeg ville for alt i verden undgå, at myndigheder , som jeg er ansvarlig for , bidrager til at fastholde unge kvinder i et ufrivilligt ægteskab i den tid, hvor parterne opholder sig i asylsystemet. Min holdning var , at jeg i sidste ende havde ansvaret for og så at sige trådte i forældre-nes sted over for de her piger , lidt som skoleforstanderen, når unge er på efterskole. Og derfor var jeg optaget af at sikre, at vi ikke risikerede at stå i en situation, hvor dan-ske myndigheder uforvarende kan komme til at bidrage til at udhule kvinders selvbe-stemmelse. - 98 - Mit mål var at beskytte de her piger alt det, vi kunne, og at sikre de unge en form for ”pusterum” ved ankomsten til Danmark , hvor de kan få lejlig hed til at overveje deres si- tuation og tage stilling til, om ægteskabet eller samlivet faktisk er frivilligt. Og pusterummet skulle sikre, at valget blevet taget under indtryk af, at nu er de her i Danmark , og her gælder vores normer og rettigheder ved separation eller skilsmisse. Min klare holdning var derfor , at mindreårige asylansøgere skulle indkvarteres adskilt fra deres eventuelle ægtefælle eller samlever . Og det er stadig min holdning i dag. Som jeg har tilkendegivet ved flere lejligheder , har sagen om indkvarteringen af barne- brude været genstand for mange drøftelser i ministeriet. Ministeriets overvejelser tog afsæt i flere hensyn: -På den ene side skulle indkvarteringsordningen varetage hensynet til barnets tarv – i denne sammenhæng hensynet til den mindreårige ægtefælle eller samlever – og til beskyttelsen af de retlige normer for samlivsforhold, som gælder i Dan-mark. -På den anden side skulle indkvarteringsordningen ikke gøre usaglige eller ufor - holdsmæssige indgreb i familielivet, ligesom ordningen også skulle varetage hensynet til barnets tarv i forhold til parrets eventuelle børn. Overvejelserne tog endvidere afsæt i, at der er overladt udlændingemyndighederne rela-tivt vide rammer i forbindelse med indkvarteringen af asylansøgere. Sagt på en anden måde var der hensyn til både familielivet og til barnets tarv , og det stod over for det ønske, jeg havde om at beskytte pigerne, så de kunne få et pusterum og plads til at vælge selv . Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg internt i ministeriet meget klart gav udtryk for , at jeg ønskede en så restriktiv linje som overhovedet muligt. Jeg ønskede, at alle par blev skilt ad og indkvarteret så langt fra hinanden som muligt, ja gerne med den ene i Gedser , og den anden i Skagen . Det af fødte en del diskussion om, hvor langt man kunne gå. Vurderingen i ministeriet var , at der i et antal tilfælde under særlige omstændigheder skulle gøres undtagelse til en separat indkvartering. Det skyldes hensynet til vores inter -nationale forpligtelser . Og det var derfor en forudsætning, at Udlændingestyrelsen skulle administrere ordnin-gen i overensstemmelse med dansk ret, herunder vores internationale forpligtelser . Dette fremgik af de udkast til pressemeddelelser , som jeg fik forelagt, og som indeholdt et forbehold, og af de drøftelser om den generelle indkvarteringsordning, som fandt sted med ministeriets jurister . - 99 - Et af udvalgsspør gsmålene stillet forud for dagens samråd går på, om jeg vil udlevere en intern e-mail af 9. februar 2016, som er omtalt i Politiken. Af principielle grunde vil jeg ikke udlevere de interne e-mails, der sendes den 9. februar 2016 i denne sag. Det skyldes hensynet til ministeriets interne beslutningsproces. Det er fast praksis og en del af rammerne for den måde, en regering arbejder på – det gælder for både tidligere regeringer , den nuværende og for fremtidige. Som regering har man brug for at have et fortroligt rum for meningsdannelse og politikudvikling. Og så vil jeg gerne sige, sådan helt principielt, at det kan jo ikke være sådan, at fordi en avis skriver nogle forkerte ting, så skal man som ministerier og myndigheder forpligtes til at lægge alle mulige ting frem. Politikens chefredaktør har i presselogen på TV2 News sidste søndag jo indrømmet, at Politikens dækning af den her jo nu meget berøm-te mail alene baserer sig på de rene gætterier , og at ingen på Politiken har set eller læst denne mail. Jeg tror faktisk, det var Jakob Engel-Schmidt , der beskrev det sådan, at det var et me- dieetisk trafikuheld i slowmotion. Jeg vil bare sige, at Politiken jo altså selv må stå på mål for deres dækning af den her sag, og det må de jo så gøre i fremtiden. Men altså det kan ikke være sådan, at et medie kan pålægge nogen selv at skulle fremlægge ting, der afgør ens uskyld. Sådan kan det ikke være. Men det er for mig at se også uinteressant, i og med at jeg i dag klart redegør for den rådgivning, som jeg fik af ministeriet. Jeg har i øvrigt flere gange i løbet af 2016 oplyst Folketinget om ordningen, og at der skal gøres undtagelser . Det skete bl.a. på et samråd den 15. marts 2016. Som ét eksem-pel nævnte jeg i mit svar det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med det, man før i tiden kaldte et kongebrev . Og jeg har også orienteret ombudsmanden om denne forudsætning. Det skete første gang ved ministeriets brev af 4. maj 2016 til ombudsmanden. Det indgår også i ombuds-mandens redegørelse. Det vil jeg vende tilbage til. Det forhold, at der i visse situationer vil skulle gøres undtagelse, havde jeg ærligt talt gerne set var anderledes. På den baggrund var det afgørende for mig, at den pressemeddelelse, som jeg udsendte i februar sidste år , indeholdt en klar politisk tilkendegivelse fra mig om den generelle, fremtidige indkvarteringsordning. Jeg har det nu engang bedst med at sige tingene lige ud. Derfor valgte jeg at beskrive den generelle indkvarteringsordning i pressemeddelelsen, så det politiske signal til omverdenen stod helt klart. - 100 - Da pressemeddelelsen blev udsendt, var den således en politisk tilkendegivelse. Som tidligere oplyst var det mig selv , der ændrede pressemeddelelsen. Det er der i sig selv intet odiøst i. Jeg ændrer en masse pressemeddelelser . Og som jeg tidligere har oplyst, var det også mig selv , som tog forbeholdet ud af presse- meddelelsen. Det gjorde jeg, fordi jeg ønskede at give et klart og tydeligt politisk bud-skab, og fordi jeg ønskede at sende et klart budskab til de unge piger på asylcentrene og til de kræfter , som fastholder de unge piger i en kultur uden selvbestemmelse. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad det konkret er , ombudsmanden vurderer som ulovligt. Nemlig den kategoriske og undtagelsesfrie ordlyd af min pressemeddelelse. Når pressemeddelelsen efterfølgende fik karakter af en instruks, skyldes det, at der ikke i umiddelbar forlængelse af pressemeddelelsen blev sendt en egentlig skriftlig instruks til Udlændingestyrelsen , som beskrev de undtagelser , der skulle gøres. Det vil også sige, at på det tidspunkt, hvor vi sad og arbejdede med pressemeddelelsen, har dokumentet ikke haft karakter af en instruks. Derfor blev der heller ikke foretaget en juridisk vurdering af, om pressemeddelelsen ef-ter sin ordlyd ville være ulovlig, hvis den efterfølgende skulle læses som en instruks over for Udlændingestyrelsen . Sådan en vurdering lå der altså ikke på mit bord. Og derfor har jeg ikke forud for udsendelsen af pressemeddelelsen drøftet med mine embedsmænd, om selve det, at jeg udsendte en pressemeddelelse, der indeholdt min po- litiske tilkendegivelse, ville være ulovligt, når jeg tog undtagelsen ud af ordlyden. Rådgivningen af mig fra mine embedsmænd gik alene på, at der i indkvarteringsordnin-gen skulle være en undtagelsesmulighed i særlige tilfælde. I forhold til Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsordningen gælder , at styrelsen hele tiden har administreret den i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser . Det har de hele tiden. Som et resultat af den administration har Udlændingestyrelsen i 6 sager på intet tids-punkt adskilt parret. Også dette indgår i ombudsmandens vurdering af sagsforløbet. Pressemeddelelsen blev ikke umiddelbart efter den 10. februar 2016 fulgt op af andre skriftlige instrukser til Udlændingestyrelsen . Derfor blev min pressemeddelelse den eneste skriftlige instruks på dette tidspunkt til Udlændingestyrelsen . I sin kategoriske og undtagelsesfri form var den ifølge ombudsmanden ulovlig, og det har jeg taget til efterretning. - 101 - Det fremgår også af ministeriets svar af 3. februar 2017 på ombudsmandens foreløbige redegørelse. Når pressemeddelelsen efterfølgende vurderes ulovlig, skyldes det – som sagt –, at den ikke på et tidligt tidspunkt blev fulgt af en egentlig skriftlig instruks til Udlændingesty-relsen. Når jeg så har taget ombudsmandens kritik til efterretning, betyder det også, at vi umid- delbart i forlængelse af udsendelsen af pressemeddelelsen skulle have fulgt op med en egentlig skriftlig instruks, der indeholdt de nødvendige forbehold. Det skulle vi. Det vil jeg gerne tage på mig. Det burde vi have gjort anderledes. Nu vender jeg mig så væk fra selve pressemeddelelsen – eller min generelle instruks, om man vil – et øjeblik for at fokusere på sagsforløbet efter den 10. februar 2016. Spørgsmålet er , om Folketinget først nu er blevet bekendt med, at der skal gøres undta-gelse i særlige tilfælde. Det kan man næsten få indtrykket af, når man læser Politikens artikler . Men jeg vil erindre om, at jeg flere gange efter den 10. februar 2016 har orienteret Fol- ketinget om, at der i særlige tilfælde skulle gøres undtagelse fra udgangspunktet om se-parat indkvartering, uanset beskrivelsen af den generelle indkvarteringsordning i min in-struks. At der ikke er tale om en undtagelsesfri ordning nævnte jeg blandt andet flere gange i mit svar under behandlingen af samråd Z den 15. marts 2016. Som ét eksempel nævnte jeg i mit svar det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med det, man før i tiden kaldte et kongebrev . Det følger af mit svar , at der er tale om ét eksempel, og at der således vil kunne være flere eksempler . Mit talepapir fra samrådet er oversendt til Folketinget. Jeg har også redegjort for sagen i besvarelsen af en række Folketingsspør gsmål. I mit svar af 9. marts 2016 på spør gsmål 302 stillet af Udlændinge- og Integrationsud-valget redegør jeg først for den generelle indkvarteringsordning. Herefter fremgår det af svaret, at Udlændingestyrelsen var i færd med, og nu citerer jeg, ”at omsætte min gene -rel le instruks i retningslinjer , der skal anvendes i de konkrete sager” . At der skulle ud -sendes retningslinjer for anvendelse i de konkrete sager afspejler , at den generelle in-struks ikke var udtømmende. Jeg skal være den første til at sige, at det kunne have været formuleret klarere. At der skal gøres undtagelse i særlige tilfælde er også anført bl.a. i mit svar af 9. maj 2016 på spør gsmål 513 stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget. Og at der skal gøres undtagelse i særlige tilfælde fremgår også af ministeriets notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i disse sager , som er sendt til Fol- ketinget den 12. december 2016. - 102 - Senest har jeg redegjort for dette under behandlingen af beslutningsforslag B 38 den 7. februar i år . Jeg har altså flere gange over for Folketinget tilkendegivet, at der skal gøres undtagelse fra udgangspunktet om separat indkvartering i særlige tilfælde. Desuden blev det over for Udlændingestyrelsen i en e-mail den 18. marts 2016 præcise-ret, at indkvarteringen skal ske på en sådan måde, at dette ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt. Læser man ombudsmandens endelige redegørelse af 23. marts 2017 om sagen, fremgår det da også, at ombudsmanden er opmærksom på, at det samtidig med udsendelsen af min instruks blev antaget, at der skulle gøres undtagelse i særlige tilfælde. Ombudsmanden lægger således til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis. Lad mig runde af. For at sige det klokkeklart: Jeg har ikke ændret mit syn på barnebrude, hvor ned til 15-årige piger med eller mod deres vilje giftes med ældre mænd, selvom de måske ikke er meget ældre end 18 år . Og jeg siger også klart, at der er ting i dette forløb, som kunne være håndteret bedre. Og det vil jeg gerne tage på mig, som jeg allerede har sagt. Mit klare politiske mål var at sikre de unge en form for ”pusterum” ved ankomsten til Danmark , hvor de kunne få lejlighed til at overveje deres situation og tage stilling til, om de fortsat ønsker at bo sammen med deres ægtefælle eller samlever . Og derfor er det afslutningsvist også vigtigt for mig at fremhæve følgende pointer: Der er tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen aldrig har skilt parrene ad. Der er tilfælde, hvor styrelsen har skilt parrene ad. Og nok så vigtigt, så har den unge kvinde i 4 af de sager , hvor styrelsen har skilt parrene ad, bagefter selv valgt at forblive adskilt fra sin mand. Her er vi så ved det, der er sagens absolutte kerne for mig, nemlig hensynet til pigerne, deres liv og deres fremtid. Og det faktum, at vi i statsfinansierede asylcentre var på vej til at fastholde dem i det, der for mig er et middelalderligt familiemønster . Men nu var det altså Danmark , de kom til. Og her er piger og drenge – kvinder og mænd – lige meget værd. - 103 - Og derfor glæder jeg mig over , at kvinderne har fået muligheden for at få et pusterum, og at vi nu kan se, at det pusterum, adskillelsen fra deres mænd, har medført, at 4 piger har bedt om ikke at komme tilbage til den mand, som de var blevet gift med eller var samlevende med. Så med andre ord, så var der efter min mening god grund til at foreta-ge beskyttelsen af de her piger . Og så vil jeg godt lige her til sidst tilføje, at det kan godt være, at nogle af de her piger var 17 år , da de kom til Danmark med deres ægtefælle, og at deres ægtefæller var i 20’e rne, men vi ved også, at nogle af dem fik deres første barn som 14 årig. Det synes jeg I skulle tage at overveje.” På et spør gsmål fra Nicolai W ammen (S) udtalte Inger Støjber g bl.a.: ”… Altså sagt uden at være polemisk, så vil jeg sige, nu har jeg jo været til stede under det her forløb, det har Jørgen Grønnegård Christensen jo ikke, så derfor så må noget af det jo nødvendigvis også være på antagelser fra hans side. Og derfor , så kan jeg jo hel-ler ikke gå ind og kommenterer på hans overvejelser , det, tror jeg, er rimelig selvsagt. Men altså jeg kan sige, at jeg har jo ikke lagt skjul på, at der har været grundige drøftel-ser , så er det mildt sagt. Der har været diskussioner i ministeriet om indkvarteringsord-ningen. Altså, hvordan skulle det her foregå. Og jeg har også før givet det eksempel, at på et tidspunkt, der foreslår jeg, at adskillelsen skal se, så den ene part skal bo i Gedser , og den anden på Skagen. Og det får jeg så at vide, det er simpelthen for langt at gå, det kan man ikke. Men okay , så må man jo rette ind. Og det er jo sådan, politiske diskussi-oner foregår . Det tror jeg i hvert fald også godt du ved som minister ..., at man har den her type diskussioner i ministeriet, for ellers så agerer man jo heller ikke som politiker . Og jeg har haft et meget stort ønske om at få adskilt parrene. Så derfor , så har der været grundige drøftelser om indkvarteringsordningen, men jo ikke om pressemeddelelsen, og om, om ordlyden var ulovlig. Der foreligger ikke en advarsel. Og det er jo også præcis dét – altså jeg synes jo sådan set også, at det er lidt vigtigt at holde sig for øje, at vi har en ombudsmand, som har haft adgang til alle dokumenter , også dét, man kunne kalde for den famøse mail, den har ombudsmanden også haft i sin hånd, så han ved jo, kan man sige, mere end i hvert fald andre, der står og kommenterer på det her på sidelinjen – han ved langt, langt mere. Og han konkluderer jo, at det jo på intet tidspunkt har været intentionen fra Udlændingestyrelsen at udføre ... iværksætte en ulovlig praksis. Så jeg synes rent faktisk – og det er sådan sagt helt uden polemik på nogen som helst måde, jeg synes sådan set, at det er fair nok at lægge ombudsmandens endelige redegørelse til grund.” Besvar else af spør gsmål nr . 904 Den 21. juni 2017 besvarede Inger Støjber g følgende spør gsmål nr . 904, som var stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias T esfaye (S) og Josephine Fock (ALT) den 15. juni 2017: - 104 - ”Er det korrekt, når Udlændingestyrelsen i sin udtalelse til Folketingets Ombudsmand den 28. april 2016 skriver: ” Udlændingestyrelsen modtog samtidig med udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge-, Integra- tions- og Boligministeriet om administrativt at ef fektuere i overensstemmelse med ind- holdet af pressemeddelelsen. Instruksen betød således, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever , og at dette skulle gælde uanset om parret måtte have fællesbørn. Instruksen betød også, at der straks skul-le ske adskillelse i de aktuelle sager , hvor en mindreårig allerede var indkvarteret sam-men med en ældre ægtefælle eller samlever .” (UUI alm. del – bilag 152, side 23)? ” Af svaret fremgår: ”Ja, det er korrekt. Der henvises i øvrigt til Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016 til Folketin-gets Ombudsmand, som var vedlagt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets ud-talelse af 4. maj 2016 til ombudsmanden, jf. Folketingets Ombudsmands endelige rede-gørelse af 23. marts 2017 (UUI alm. del – bilag 152). Jeg vil i øvrigt redegøre for forløbet efter udsendelsen af min generelle indkvarterings- instruks af 10. februar 2016 ved min besvarelse af samrådsspør gsmål A W og A Y (UUI alm. del) den 23. juni 2017.” Samråd A W-AZ Den 23. juni 2017 deltog Inger Støjber g i et samråd til besvarelse af samrådsspør gsmål A W, AX, AY og AZ fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias T esfaye (S) og Josephine Fock (ALT). Spør gsmålene var sålydende: ”Samrådsspør gsmål A W Vil ministeren detaljeret redegøre for forløbet efter at ministeren fjernede formuleringen om at foretage en konkret vurdering i pressemeddelelsen af 10. februar 2016, herunder orientere om hvordan det gik til at pressemeddelelsen fik karakter af en instruks på mi-nisterens ressortområde, hvornår i forløbet det går op for ministeren at pressemeddelel-sen har fået karakter af en instruks, hvorvidt ministeren efterfølgende af sit embedsværk blev gjort opmærksom på at instruksen i sit indhold var ulovlig, om ministeren blev vej-ledt om ikke at lade pressemeddelelsen blive fulgt op med en instruks, og om ministeren efterfølgende fulgte op og lod sig orientere om Udlændingestyrelsens håndtering af de konkrete sager?” ”Samrådsspør gsmål A Y Vil ministeren redegøre for forløbet i Udlændingestyrelsen efter modtagelsen af den undtagelsesfrie instruks, herunder hvorvidt der ved modtagelsen i Udlændingestyrelsen opstår bekymring omkring lovligheden af instruksen, hvorvidt der iværksættes tiltag med henblik på at foretage en undtagelsesfri adskillelse i sagerne, samt hvornår man i Udlændingestyrelsen bliver opmærksom på, at instruksen er ulovlig i sit indhold, og hvornår man ophører med at administrere i overensstemmelse med instruksen? ” - 105 - ”Samrådsspør gsmål AX Vil ministeren redegøre for , om det var i overensstemmelse med ministerens sandheds-pligt at fjerne formuleringen om at foretage en individuel vurdering i pressemeddelelsen af 10. februar 2016? ” ”Samrådsspør gsmål AZ Vil ministeren i samtlige de tilfælde, hvor hun siden 10. februar 2016 har besvaret spørgsmål fra Folketinget om adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samleven-de asylansøgere, redegøre for , hvordan hvert enkelt svar harmonerer med ministerens forklaring under samrådet 1. juni 2017 om, at det gennem hele forløbet har været en for - udsætning og en del af ministerens instruks, at alle par skulle vurderes konkret og indi- viduelt, og at praksis skulle stemme overens med dansk ret og Danmarks internationale forpligtelser? ” Under samrådet udtalte Inger Støjber g bl.a.: ”Så lad mig lige her i første omgang samle op. For det første: På det tidspunkt, hvor vi sad og arbejdede med pressemeddelelsen, havde dokumentet ikke karakter af en instruks, og derfor blev der ikke foretaget en juridisk vurdering af, om pressemeddelelsen efter sin ordlyd ville være ulovlig, hvis den efter - følgende skulle læses som en instruks. Derfor har jeg ikke forud for udsendelsen af pressemeddelelsen drøftet med mine embedsmænd om selve det, at jeg udsendte pres- semeddelelsen, der indeholdt min politiske tilkendegivelse, ville være ulovligt, når jeg tog undtagelsen ud af ordlyden. For det andet: Når Ombudsmanden efterfølgende vurderer , at pressemeddelelsen efter sit indhold var ulovlig, skyldes det, at den ikke på et tidligt tidspunkt blev fulgt op af en egentlig skriftlig instruks til Udlændingestyrelsen . For det tredje: Når jeg har taget Ombudsmandens kritik til efterretning, betyder det og-så, at vi umiddelbart i forlængelse af udsendelsen af pressemeddelelsen skulle have fulgt op med en egentlig skriftlig instruks, der indeholdt de nødvendige forbehold. Disse tre pointer fremhævede jeg på samrådet den 1. juni, og det er selvfølgelig også mit svar i dag. Men jeg medgiver jo også – det sagde jeg også den 1. juni – at kommu- nikationen til Udlændingestyrelsen ikke har været stringent. I forlængelse af dette så er det vigtigt for mig at gøre en ting meget klart, som jeg tror at kritikerne i det her forløb har overset. Centralt i den her sag står Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsordningen og spør gsmålet om, hvad jeg var bekendt med i forhold til Udlændingestyrelsens administration efter udsendelsen af pressemed-delelsen. Jeg kan helt klart sige, at Udlændingestyrelsen foretog en individuel vurde-ring. Med andre ord så blev der foretaget en vurdering af den enkelte sags omstændig-heder . Det ved jeg, fordi jeg jo fulgte opfølgningen i sagen. - 106 - Som jeg har sagt, så gav jeg internt i ministeriet meget klart udtryk for , at jeg ønskede en så restriktiv linje som overhovedet muligt. Derfor bad jeg tidligt i forløbet om at bli-ve orienteret om implementeringen af den nye ordning, og jeg var af naturlige grunde særlig interesseret i de sager , hvor Udlændingestyrelsen ikke havde adskilt parrene. Det betyder , at jeg blev bekendt med, at styrelsen foretog en vurdering af hver enkelt sags omstændigheder . Og derfor ved jeg jo også, og det ved I jo så også fra Ombudsmandens rapport, at der var seks par , der aldrig blev adskilt, hvilket jo som nævnt også fremgår af Ombudsmandens rapport, og som jeg jo også allerede sagde på samrådet den 1. juni. Så er der stillet spør gsmål til, om jeg vil redegøre for forløbet i Udlændingestyrelsen ef-ter modtagelsen af instruksen. Jeg har selvfølgelig bedt Udlændingestyrelsen om et bi-drag til besvarelsen af det spør gsmål, og mit svar bliver derfor også lidt specielt, fordi jeg gerne vil læse styrelsens bidrag op i sin fulde ordlyd. Det synes jeg er det rigtigste at gøre i den her sag. Udlændingestyrelsen har om forløbet efter udsendelsen af presse-meddelelsen oplyst følgende, og nu læser jeg så op: Den 10. februar 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemedde- lelse om, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægte- fælle eller samlever . Udlændingestyrelsen modtog umiddelbart efter udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge- og Inte- grationsministeriet om administrativt at ef fektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelelsen. Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede desuden Udlæn- dingestyrelsen om straks at orientere indkvarteringsoperatørerne om de nye retningslin-jer . Indkvarteringsoperatørerne blev derfor den 10. februar 2016 orienteret om de nye retningslinjer . Udlændingestyrelsen orienterede om, at de nye retningslinjer betød, at ingen mindreåri-ge fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever , uanset om der var fælles børn, og at der skulle ske adskillelse i samtlige sager , hvor en mindre-årig var indkvarteret sammen med en ældre ægtefælle eller samlever . Udlændingestyrel-sen bad samtidig om at blive orienteret, hvis operatørerne blev opmærksomme på par , der var omfattet af Udlændinge- og Integrationsministeriets instruks. Det var Udlændin-gestyrelsen, der i hver enkelt sag efterfølgende skulle beslutte, om der skulle ske en se-parat indkvartering. Det var altså ikke operatørerne, der skulle træf fe denne beslutning. Der blev ikke den 10. februar 2016 truf fet beslutning om separat indkvartering. Udlæn- dingestyrelsen orienterede den 10. februar 2016 alene indkvarteringsoperatørerne om nye retningslinjer . Den 10. februar 2016 var det Udlændingestyrelsens vurdering, at det ville rejse spør gsmål i forhold til Danmarks internationale forpligtelser , hvis der skulle etableres en ordning, hvorefter mindreårige over 15 år uden mulighed for , at der kunne gøres en undtagelse, skulle indkvarteres adskilt fra deres ægtefælle eller samlever . Disse spør gsmål blev rejst af Udlændingestyrelsen over for Udlændinge- og Integrati- onsministeriet, og spør gsmålene blev som følge heraf i de kommende dage og uger lø-bende drøftet mellem Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændinge- og Integrationsministeriet tilkendegav i forbindelse med disse drøftelser , at styrelsen kunne forelægge konkrete problemstillinger for departementet, hvis styrel-sen i relation til de konkrete sager ønskede departementets vurdering af foreneligheden med Danmarks internationale forpligtelser . Efter anmodning fra Udlændinge- og Inte- - 107 - grationsministeriet orienterede Udlændingestyrelsen løbende ministeriet om status ved- rørende adskillelse af parrene i de konkrete sager . Citat slut. I forhold til spør gsmålet om, hvordan Udlændingestyrelsen rent faktisk har administre-ret ordningen, har Udlændingestyrelsen oplyst følgende, og nu læser jeg så op igen: Udlændingestyrelsen har på intet tidspunkt administreret ordningen på en sådan måde, at der ikke kunne gøres undtagelser fra instruksen. Udlændingestyrelsen har i alle sager foretaget en konkret og individuel vurdering af, om der skulle ske en separat indkvarte-ring. Udlændingestyrelsens har under hele forløbet siden den 10. februar 2016 admini-streret ordningen vedrørende indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentre under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser . Beslutningerne om, hvorvidt der skulle ske adskillelse i de konkrete sager , blev truf fet, efterhånden som Udlændingestyrelsen foretog en gennemgang af sagerne. De første par blev adskilt den 16. februar 2016, dvs. 6 dage efter Udlændinge- og Integrationsministe- riets pressemeddelelse af 10. februar 2016. Den 18. februar 2016 anmodede Udlændin- gestyrelsen operatørerne om følgende oplysninger: Der blev bl.a. indhentet oplysninger om eventuelle fælles børn, graviditet, familiemedlemmer , som også opholdt sig i Dan-mark, operatørernes vurdering af eventuelle behov for foranstaltninger m.v . Par med fælles børn blev samtidig bedt om at tage stilling til, hvilken forælder der skulle ind-kvarteres sammen med fællesbørnene. Udlændingestyrelsen anmodede endelig operatø-rerne om oplysninger om, hvorvidt familier var velfungerende, herunder om der var be-kymring for parternes eventuelle børns trivsel, og hvordan det vurderedes, at familien ville fungere efter en adskillelse af parret, samt om oplysninger om, hvorvidt der var øv-rige forhold, som styrelsen burde være opmærksom på. Oplysningerne indgik bl.a. i vurderingen af, om der skulle ske adskillelse. I forbindelse med gennemgangen af oplysningerne i sagerne identificerede Udlændinge- styrelsen fem sager , hvor Udlændingestyrelsen ikke indkvarterede parrene separat, idet det var styrelsens vurdering, at separat indkvartering ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser . Disse sager blev i starten af marts forelagt Udlændinge- og Integrationsministeriet med henblik på departementets tilkendegivelse af forståelsen af de retlige rammer , herunder rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser . Citat slut. I forhold til spør gsmålet, om Udlændingestyrelsen har foretaget partshøringer i de om-talte sager , så har Udlændingestyrelsen oplyst følgende, og nu læser jeg altså igen op: I forelæggelsen af instruksen drøftede Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integra- tionsministeriet spør gsmålet om, hvorvidt der er tale om faktisk forvaltningsvirksom-hed, når styrelsen beslutter at indkvartere et par separat, eller om der er tale om en afgø-relse i forvaltningslovens forstand. Udlændingelovens bestemmelser om indkvartering betyder , at en beslutning om at flytte en asylsøger fra et asylcenter til et andet er såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed. Det medfører bl.a., at der ikke efter forvaltningsloven skal ske partshøring i sagerne, og at der ikke skal træf fes afgørelse i sagerne. Sådan er det også, hver gang en asylansøger flyttes, fordi f.eks. et asylcenter lukkes. Hvis en asylansøger ikke efterkommer en beslutning om at flytte, kan Udlændingesty-relsen give asylsøgeren et såkaldt flyttepåbud. Flyttepåbuddet er en afgørelse i forvalt- - 108 - ningslovens forstand. Det betyder bl.a., at reglerne om partshøring herefter gælder , og at der skal træf fes en afgørelse i sagen. Indtil april 2016 blev sagerne behandlet som alle andre sager om indkvartering af asyl- ansøgere, altså som faktisk forvaltningsvirksomhed. I de sager , hvor Udlændingestyrel-sens beslutning om flytning blev fulgt, blev der ikke truf fet en afgørelse herom i forvalt- ningslovens forstand, og der blev derfor ikke foretaget partshøring, ligesom der ikke blev givet en begrundelse. Det ændrer dog ikke på, at der blev administreret således, at der blev foretaget en konkret og individuel vurdering af, om det var foreneligt med Dan-marks internationale forpligtelser at adskille parrene. Den 28. april 2016 besluttede Udlændingestyrelsen at genoptage de konkrete sager om adskilt indkvartering. Udlændingestyrelsen besluttede, at der skulle træf fes en egentlig afgørelse i alle sager . Og baggrunden for genoptagelsen af sagerne var ikke en vurde-ring af, om styrelsens beslutning om separat indkvartering var i strid med Danmarks in- ternationale forpligtelser , den var derimod at sikre, at sagerne bliver behandlet som af- gørelsessager på grund af den indgribende karakter for de involverede par , og at parter -ne derfor også fik lejlighed til at komme med deres bemærkninger til adskillelsen. Citat slut. Det vil sige, at hele spør gsmålet om partshøringer er udtryk for juridiske overvejelser om, hvorvidt beslutningen om at adskille parrene var af så indgribende karakter , at der var tale om en afgørelse, hvor parterne skulle have lejlighed til at komme med deres be-mærkninger , inden afgørelsen blev truf fet. Jeg vil gerne sige meget klart, at det var juri-diske overvejelser , som jo foregik imellem Udlændingestyrelsen og departementet, og det var ikke juridiske overvejelser , som jeg var inde over . Jeg bliver først gjort bekendt med emnet, efter at det er besluttet, at der skal træf fes afgørelse i alle sager , hvorfor der jo så også skal gennemføres partshøringer . Jeg har også noteret mig, at der flere steder har bredt sig den opfattelse, at Udlændinge- styrelsen skulle have omgjort de første sager om adskillelse, fordi de var forkerte. Ud- lændingestyrelsen har hertil oplyst følgende, og jeg læser så op igen: Ordningen indebærer , at parrene indkvarteres hver for sig, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser . Den separate indkvartering opretholdes kun så længe, det er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser . At et par først bliver skilt ad og senere får mulighed for at blive indkvarteret sammen, er derfor ikke et ud-tryk for , at det var forkert at indkvartere parret hver for sig i første omgang. Det er der -imod udtryk for , at varigheden indgår i vurderingen af, hvor længe en separat indkvarte-ring kan opretholdes og samtidig være i overensstemmelse med Danmarks internationa-le forpligtelser . Citat slut. Så vidt Udlændingestyrelsens eget bidrag om forløbet i Udlændingestyrelsen efter ud- sendelsen af min generelle indkvarteringsordning. Som Udlændingestyrelsen selv har redegjort for , har styrelsen under hele forløbet administreret ordningen under hensynta-gen til Danmarks internationale forpligtelser . Jeg kan i øvrigt henvise til de skriftlige udvalgsspør gsmål, som er besvaret, bl.a. med bidrag fra Udlændingestyrelsen . Som sagt anerkender jeg, at forløbet kan kritiseres, og jeg står ved, at den samlede kom- munikation fra departementet til Udlændingestyrelsen om ordningens indhold har været - 109 - mangelfuld. Det sagde jeg også allerede den 1. juni på samrådet, og derfor har jeg også taget Ombudsmandens alvorlige kritik til efterretning. Det gælder for det første kritik-ken af selve indholdet af instruksen, og det gælder også Ombudsmandens kritik om, at pressemeddelelsen med det kategoriske og undtagelsesfri indhold og kommunikationen i øvrigt til Udlændingestyrelsen medførte en betydelig risiko for forkerte afgørelser . Så spør ges der i samråd AX, om det var i overensstemmelse med min sandhedspligt som minister at fjerne formuleringen om at foretage en individuel vurdering i presse- meddelelsen af 10. februar 2016. Det er klart, at en ministers sandhedspligt også omfat-ter udsendelsen af en pressemeddelelse. Samtidig tror jeg også, at alle er enige om, at ministres pressemeddelelser også er et politisk redskab, og at der derfor ikke gælder de samme krav om en udtømmelig retlig gennemgang af et givent anliggende, som tilfæl-det er i eksempelvis svar på spør gsmål fra et af udvalgene i Folketinget. Men naturligvis skal pressemeddelelsens indhold ligge inden for rammerne af sandhedspligten. Det vil være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilke krav der stilles til en presse-meddelelse, for at sandhedspligten kan siges at være opfyldt. Heri indgår bl.a. hensynet til at kommunikere et klart og tydeligt signal. Det er den afvejning, der bliver foretaget. Som jeg også tidligere har oplyst, var det mig selv , som tog forbeholdet ud af presse- meddelelsen. Ingen betvivler vel min eller andre ministres ret til at anvende pressemed- delelser med det sigte, uanset om man så deler min politiske holdning i den her sag eller ej. Men uanset mit politiske sigte med pressemeddelelsen skulle vi, som jeg også har tilkendegivet tidligere, under alle omstændigheder umiddelbart i forlængelse af udsen- delsen af pressemeddelelsen have fulgt op med en egentlig skriftlig instruks med de nødvendige forbehold, og det sagde jeg som sagt også allerede på samrådet den 1. juni. Endelig beder udvalget mig om at redegøre for , om mine svar siden instruksen af 10. februar 2016 på Folketingets spør gsmål om adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere i alle tilfælde harmonerer med forudsætningen om en in-dividuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, og at praksis skulle stemme overens med dansk ret og Danmarks internationale forpligtelser . Til brug for svaret er der foretaget en gennemgang af de spør gsmål, der er stillet om denne sag siden den 10. februar 2016, og mine svar . Efter ministeriets opgørelse er der stillet i alt godt 40 spør gsmål med det her indhold, og jeg vil ikke redegøre i detaljer for hvert enkelt svar til Folketinget, det er rammerne for et samråd simpelt hen ikke til, men jeg vil naturligvis svare på det som skriftlige spør gsmål, hvis der skulle være behov for det. Det må I så sende over efterføl-gende, hvis I mener det. Generelt vil jeg sige, at der i alle svar , der er givet efter samråd Z den 15. marts 2016, udtrykkeligt henvises til, at instruksen om adskilt indkvartering er et udgangspunkt, og at det således kan komme på tale at gøre undtagelse i særlige tilfælde. Forud for samråd Z svarer jeg på to spør gsmål til Folketinget om det her emne. Mit første svar af 24. februar 2016 er et svar på et § 20-spør gsmål. Spør gsmålet lyder , om jeg er tilfreds med hjælpen til de såkaldte barnebrude, og om man gør nok for at op-søge og hjælpe dem. Som enhver vil være klar over , synes jeg ikke, at man havde gjort nok, og i svaret redegør jeg derfor bl.a. for det, for det, jeg har sat i værk, og for min po-litiske holdning. Det betyder også, at jeg gentager ordlyden af min pressemeddelelse af 10. februar 2016. I lyset af Ombudsmandens redegørelse vil jeg medgive, at svaret på - 110 - det her punkt kunne have været mere præcist, da der jo ikke er svaret juridisk … eller udtømmende. Mit andet svar forud for samråd Z er i et svar af 9. marts 2016 på et udvalgsspør gsmål. Spørgsmålet er bl.a., om jeg vil udarbejde nye retningslinjer på området, der respekterer dansk kultur og dansk lovgivning. I mit svar redegør jeg først for min generelle indkvar - teringsinstruks, hvorefter ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet kan indkvarteres sammen med deres ægtefælle eller samlever , og derefter fremgår det – og nu citerer jeg – at jeg har forstået, at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle in-struks i retningslinjer , der skal anvendes i de konkrete sager . Citat slut. At styrelsen skulle omsætte den generelle instruks i retningslinjer til anvendelse i kon-krete sager , afspejler jo, at den generelle instruks ikke var udtømmende. Som tidligere nævnt skal jeg være den første til at sige, at det jo kunne have været formuleret klarere, men det er også vigtigt at understrege, som jeg også gjorde på det sidste samråd, at in-gen af disse to spørgsmål står alene, men netop bliver fulgt op af mit svar til Folketinget få dage senere under samråd Z. Til sidst – og lad det så være mine afsluttende bemærkninger – er det vigtigt for mig, at vi ikke glemmer , hvad det her først og fremmest handler om ude i den virkelige verden. Som jeg ser det, er det fremmed i Danmark , at piger skal giftes og få børn i en meget ung alder . Mit klare politiske mål med adskillelsen var at give de unge piger en form for pusterum, når de kom til Danmark , så de kunne få lejlighed til at overveje deres situati-on og tage stilling til, om de fortsat ønskede at bo med deres ægtefælle eller samlever . Det var fra starten mit klare politiske mål, og det har jeg ikke lagt skjul på og også nøje fulgt op på. For det er altså et spør gsmål, der ligger mig meget på sinde, og det tror jeg også alle ved. Hvad oppositionen i virkeligheden vil, er mig derimod aldeles uklart. Jeg har sagt klart, at der var ting i det her forløb, der kunne have været håndteret bedre. Pressemeddelelsen skulle have været fulgt op af en egentlig instruks, det kunne være gjort bedre, og det er jo også det, Ombudsmanden kritiserer . Den kritik har jeg taget til mig, ligesom jeg er -kender , at jeg har haft det politiske ansvar for forløbet. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Men vi skal heller ikke glemme, at Udlændingestyrelsen ikke skilte nogen i dagene efter pressemeddelelsen, at der blev foretaget en individuel sagsbehandling, og at der var til- fælde, hvor styrelsen ikke skilte parrene ad. Og derfor ser jeg, efter mere end 5 timers samråd den 1. juni og 73 spør gsmål stillet til mig, den her sag som en sag, der selvfølge-lig handler om min embedsførelse, ingen tvivl om det, og det svarer jeg også gerne på. Men jeg oplever altså også, selv om oppositionen sikkert siger det modsatte, at sagen i stigende grad bruges til at skabe tvivl om den udlændingepolitik, der bliver ført her i Danmark . Og til det vil jeg bare sige, at det lykkes I altså ikke med. V i fører og vil fort-sat føre en stram udlændingepolitik. I den her sag har jeg ønsket at give pigerne et pusterum, så de får mulighed for selv at tage stilling til, om de vil fortsætte deres ægteskab her i landet. Nogle gange kræver det et pusterum at se, at der er andre måder at leve på end i det land, man kommer fra. Og det pusterum vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at give dem inden for rammerne af lov- givningen og selvfølgelig jo dermed også de internationale forpligtelser . Men der skal - 111 - ikke herske tvivl om, at mit mål hele tiden har været at beskytte de her piger , og jeg kunne ærlig talt godt tænke mig, at det var et fælles mål for os i Folketinget. Men jeg kan konst atere, at det har det ikke været.” Samråd Q, R og U Den 1. marts 2019 deltog Inger Støjber g i et samråd til besvarelse af samrådsspør gsmål Q, R og U fra Mattias T esfaye (S), Søren Sønder gaard (EL), Caroline Magdalene Meier (ALT), So-fie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF). Spør gsmålene var sålydende: ”Samrådsspør gsmål Q Vil ministeren på et ikke-besluttende, orienterende samråd redegøre for , hvad der blev sagt på koncerndirektionsmødet i ministeriet den 10. februar 2016, som kan have givet den daværende direktør i Udlændingestyrelsen anledning til i en e-mail samme dag at skrive: ”Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til s a-gen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn” (jf. artiklen ”Hemme lig-holdt mail modsiger Støjber gs forklaring om ulovlig instruks” , Information, den 7. fe-bruar 2019)? ” ”Samrådsspør gsmål R Vil ministeren på et ikke-besluttende, orienterende samråd redegøre for de overvejelser , der foregik i ministeriet og Udlændingestyrelsen , og som lå til grund for ikke at over -sende den e-mail til Ombudsmanden, der omtales i svar på spm. 1000 (UUI alm. del, folketingsåret 2016-17), og redegøre for om artiklen ”Hemmeligholdt mail modsiger Støjber gs forklaring om ulovlig instruks” (I nformation, den 7. februar 2019) har givet ministeren og styrelsen anledning til at revurdere beslutningen om ikke at stille e-mailen til rådighed for Ombudsmanden? ” ”Samrådsspør gsmål U Vil ministeren på et ikke-besluttende, orienterende samråd redegøre for , hvorfor mini-steren hverken har oplyst Folketingets Ombudsmand eller Folketinget om indholdet af den mailkorrespondance mellem ministeriet og direktøren for Udlændingestyrelsen af 10. februar 2016 som beskrevet i Information den 7. februar 2019 ”Hemme ligholdt mail modsiger Støjber gs forklaring om ulovlig instruks” ? V il ministeren fastholde sin udt a-lelse på samrådet den 1 1. oktober 2017 ”Dagens samråd følger jo så også op på statsmi-nisterens, justitsministerens og mine egne omkring ca. 200 folketingssvar , som er be-svaret i tilknytning til samrådet her i dag og de to foregående samråd af i alt ca. 7 timers varighed. Der er altså med andre ord tale om en sag, som er meget, meget grundigt be-lyst, og hvor jeg flere gange har redegjort detaljeret for forløbet. Derfor så vil de svar , jeg giver i dag, jo også i meget vidt omfang være en gentagelse af både de skriftlige, men jo også de mundtlige svar , som allerede er afgivet til Folketinget i den her sag ”. ” Under samrådet udtalte Inger Støjber g bl.a.: ”Før min pressemeddelelse den 10. februar 2016 har der så vidt vi ved ikke været nogen sager , hvor mindreårige piger over 15 år er blevet adskilt fra deres ældre ægtefælle mod - 112 - deres vilje. Altså ingen sager hvor piger på 15, 16 eller 17 år er blevet adskilt fra en æl-dre mand, medmindre pigerne selv har givet udtryk for et sådant ønske, eller hvis der var tale om mistrivsel. Med min pressemeddelelse, der er denne praksis så vendt på ho-vedet. Jeg har hele vejen igennem sagt, at det var mit politiske ønske at vende praksis på hovedet. Min holdning var og er klar . Vi må og kan ikke tillade, at ældre mænd bor sammen med unge piger på vores asylcentre. Det er det politiske mål, jeg har haft for øje. Både før , under og efter forløbet med pressemeddelelsen. Og derfor så tilkendegav jeg også tidligere, at mit ønske var , så vidt muligt, at adskille parrene – og dermed ligge en så restriktiv linje, som overhovedet mulig. Jeg har også oplyst udvalget om, at jeg på forhånd, dvs. inden pressemeddelelsen blev sendt ud, vidste, at der skulle gøres undta-gelser i særlige tilfælde, og det var den rådgivning, jeg fik fra ministeriet. Og jeg har også klart sagt, at det forhold, at der i visse situationer skulle gøres en undtagelse, havde jeg ærligt talt gerne set anderledes. Derfor ønskede jeg også, at min pressemeddelelse i 2016 i februar indeholdt en klar politisk tilkendegivelse fra mig om den generelle ind-kvarteringsordning. Jeg forudsatte, at myndighederne hurtigt fulgte op på mit ønske om at vende udgangspunktet på hovedet. Derimod så havde jeg ikke noget politisk øn-ske om at ændre på de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler . Heller ikke i forhold til spør gsmålet om partshøring. Og derfor , så var jeg jo ikke inde over spør gsmålet om partshøring, men blev først orienteret, da Udlændingestyrelsen havde besluttet at foreta-ge partshøring i alle sager . Det ligger også helt fast, det siger Udlændingestyrelsen selv, at Udlændingestyrelsen under hele forløbet, i alle sager , har foretaget en konkret og in-dividuel vurdering under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser . Og det ligger fast, at jeg vidste, at Udlændingestyrelsen ikke administrerede ordningen undta-gelsesfrit, fordi jeg netop fulgte sagerne tæt, hvor der aldrig var sket en adskillelse. Og derfor var jeg heller ikke på det tidspunkt optaget af, om pressemeddelelsen var blevet fulgt op af en egentlig instruks, for jeg vidste jo netop via de konkrete sager , at presse-meddelelsen faktisk ikke blev administreret undtagelsesfrit af Udlændingestyrelsen . Det ændrer ikke ved, at jeg og ministeriet, har taget Ombudsmandens alvorlige kritik fra marts 2017 til efterretning. Det står nemlig også klart, at den samlede kommunikation til Udlændingestyrelsen om den nye indkvarteringsordning ikke var stringent nok, og der -for har jeg også klart sagt, at der var ting i den her sag, som vi burde have gjort anderle-des. Men på intet tidspunkt har jeg forsøgt at iværksætte en ulovlig praksis, hvor myn-dighederne adskilte par i strid med vore internationale forpligtelser . Og jeg gentager , at Udlændingestyrelsen selv har sagt helt klart, at man selv har foretaget en vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Så efter Ombudsmandens kritik så er der simpelt-hen ikke mere at komme efter i den her sag. Realiteten er , at alle de konkrete sager hele vejen igennem har været genstand for en individuel vurdering, og det har jeg vidst lige fra begyndelsen.” De berørte par Ændringen af praksis for indkvartering af mindreårige asylansøgere den 10. februar 2016 før -te til adskillelse af 24 par . Skemaet nedenfor indeholder en oversigt over oplysninger vedrø-rende parrene og de foretagne adskillelser . Der foreligger herudover oplysninger om bl.a. fag-lige vurderinger fra indkvarteringsoperatørerne mv . og andre oplysninger , herunder om kon- sekvenserne af adskillelserne. <table> |:--------------------------------------------|:---------------------------------------------------------------------------|:--------------------------|:----------------------------------------|:-------------------------|:------------------------------------------|:-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------|:-----------------------| | Par Par nr. 1 (Par X) | Alder ved adskillelse 25 år (M) 15 år (K) | Børnl gravid? Nej | Besluttet adskilt 12-02-16 | Faktisk adskilt 18-02-16 | Dage fra faktisk indrejse til àðokillelse | Adskillelse ophørt 03-10-16 (overgået til | Antal adskilt dage 228 | | Par nr. 2 (Par Y) Par nr. 3 (Par Z) | 28 år (M) 16 år (K) 16 år (K) (senere æn- | Nej Nej | 12-02-16 12-02-16 | 16-02-16 18-02-16 | 56 66 | integration, be 2Ocg)ation) 25-05-16 (genindkvarteret | 135 97 | | Par nr. 4 | dret til 18 år undersøgel | Nej | 12-02-16 | 17-02-16 | 103 | sammen efter aldersændring) afgørelse om 27-04-16 | 70 | | (Par Æ) Par nr. 5 (Par Ø) Par nr. 6 (Par Å) | senere ændret til 19 år undersøgel- 23 år (M) gðår (K) 17 år (K) 18 år (M) | Nej Gravid (forment- | 12-02-16 12-02-16 | 18-02-16 16-02-16 | 164 112 | (genindkvarteret sammen efter aldersændring) afgørelse om K fremsatte ønske om at forblive adskilt B@-Miljøli 2016 (K overgået til | 165 | | Par nr. 7 (Par AA) Par nr. 8 (Par K) | 17 år (K) 23 år (M) 28 år (M) 14 år (K) | lig siden marts 2CJ6) Nej | 12-02-16 31-01-16 24-02-16 (fortsat ad- | 16-02-16 31-01-16 | 122 151 | integration; M ca. en måned (genindkvarteret sammen; efter at K fjddtsałß år) ønske om at forblive adskilt fra Mijuni | 93 | | | | | skilt, efter at K fyldte 15 år) | | | 2016 | | </table> <table> |:-------------------------------------------------|:-------------------------------------------------------------------------|:-------------------------------------------|:---------------------------|:---------------------------|:------------|:-----------------------------------------------------------------------------------------------|:------------| | Par nr: 9 (Par T) | 15 år (K) 20 år (M) | Gravid ukendt) (termin | 16-02-16 | 16-02-16 | 103 | 01-05-16 (overgået til integration) | 75 | | Par nr. 10 (Par AB) Par nr. 11 (Par F) | 21 år (M) 17 år (K) 16 år (K) (senere æn- | Nej Ét barn (født | 18-02-16 25-02-16 | 19-02-16 04-03-16 | 55 115 | 10-05-16 (genindkvarteret sammen; efter at (genindkvarteret | 81 80 | | Par nr. 12 (Par J) Par nr. 13 (Par K) | dret til 17 år efter alders se) 21 år (M) 16 år (K) 16 år (K) 32 år (M) | 2015) Ét barn (født 2015) 0g Étdàd (fedhin | 26-02-16 25-02-16 | 04-03-16 02-03-16 | 123 56 | sammen, efter at K fyldte 18 år) 07-07-16 (overgået til integration) 13-10-16 (genindkvarteret | 125 225 | | Par nr. 14 (Par M) Par nr. 15 (Par C) Par nr. 16 | 27 år (M) 17 år (K) 30 år (M) 17 år (K) 17 år (K) | (termin juli 2014) (født Gravid | 25-02-16 25-02-16 25-02-16 | 02-03-16 17-03-16 11-03-16 | 194 139 131 | sammen på bagggrtubdkingrddret (geafødkelsaomt Sematadskdlelpaßhdong) | 134 116 123 | | (Par L) Par nr. 17 (Par 0) | 26 år (M) 29 år (M) 17 år (K) | (termin august (termin januar 2017) | 25-02-16 | 07-03-16 | 144 | (genindkvarteret sammen efter (genindkvarteret parßhdong) sammen efter partshøring) | 126 | </table> <table> |:-----------------------------------------------------------|:---------------------------------------------------------|:--------------------------------|:--------------------------------------------|:---------------------------|:----------|:----------------------------------------------------------------------------|:----------------------------------------------------------------------------|:-----------| | Par nr. 18 (Par AD) Par nr. 19 (Par S) | 15 år (K) 26 år (M) 14 år (K) 24 år (M) | Nej Gravid april (termin | 16-03-16 06-11-15 02-04-16 | 01-04-16 17-11-15 | 168 26 | 23-08-16 (parret udrejst af landet, besluttet JKioetgået til inte tion; 0g | 23-08-16 (parret udrejst af landet, besluttet JKioetgået til inte tion; 0g | 144 | | Par nr. 20 (Par P) Par nr. 21 (Par AG) Par nr. 22 (Par AH) | 18 år (M) 16 år (K) 17 år (K) (senere æn- dret til 16 år | 2016) Nej Nej Nej | (fortsat adKfyldte 15 år) 24-06-16 19-07-16 | 13-05-16 29-06-16 20-07-16 | 169 226 4 | det vides ikke, @@od-affomnyet 0â pbrt6t efter- daanmpå bag- | det vides ikke, @@od-affomnyet 0â pbrt6t efter- daanmpå bag- | 174 126 27 | | Par nr. 23 (Par N) | se) 18 år (M) 17 år (K) dftartàlderår @@dersøgel- se) | Gravid (termin septem ber 2016) | 12-08-16 | 15-08-16 | 281 | | | 7 | | Par nr. 23 (Par N) | se) 18 år (M) 17 år (K) dftartàlderår @@dersøgel- se) | Gravid (termin septem ber 2016) | 12-08-16 | 15-08-16 | 281 | | | 7 | </table> <table> |:----------------------------------------|:---------------------------------------------------------------------------------------|:--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------|:-----------------------------------|:----------------------|:--------------------------------------------------------------------|:-----------| | Par nr. 24 (Par D) Om par nr slutningen | ıf okto ber 2015, hvo r6 24 år (M) 6kan 16 år (K) supplerende 2016) (født Et barn 0 pl | 15-04-16 (efter ønske fra K, som 'ønsker at lære at klare sig selv; idet yses skilles, da de jo allige- Suladat dreårig") | 19-04-16 le indr ejste ndkvart ere | 158 og ansøgte sammen | 11-11-16 (genindkvarteret sammen efter ønske fra K) 0 m asyl i Danı | 206 nark i | </table> Un der en 0 plysnings- og motiv samtale, som blev afho Idt den 10. novem ber 2015 som led i asylsagen; oplyste K bl.a., at pa rret var blevet religiøst viet i Syrien den 14.juli 2015.De hav-de forinden været naboer i 2 år. De blev forelsket og b esluttede sig for a t blive gift. Ægteska-bet var frivilligt fra begge parters side. De blev gift, fordi de elskede hinanden: Efter at de var blevet gift, flyttede K ind hos M og dennes familie, hvor de boede sammen indtil deres udrej-se af Syrien den 5. oktober 2015. Ien klage af 15. februar 2016 over Udlændingestyrelsens beslutning af 12. februar om at ad-skille parret oplyste K bl.a., at hun ville sultestrejke; udeblive fra skole og muligvis gøre ska-de på sig selv, hvis hun blev adskilt fra M. Melskede hende, og hun elskede M, og de ville ikke skilles fra hinanden. Den 16. februar 2016 blev parterne indkvarteret på hver sit asylcenter. Afstanden mellem de t0 centre var ca. 60 km Den 22. marts 2016 oplyste Mtil en medarbejder i Udlændingestyrelsen bl.a , at han frygtede for K's helbred og psykiske tilstand K var ved at blive dybt depressiv grundet de aktuelle omstændigheder; som hun var underlagt, hvor hun blev holdt adskilt fra M. Den 26.maj 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at anse K for ledsaget af M. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på bl.a , at K og M samstemmende havde forklaret; at de var religiøst gift;, efter at de var blevet forelsket 0g forlovet; 0g at de ventede barn sammen. - 117 - Den 27. juni 2016 over gik M til integration, og den 30. juli 2016 over gik K til integration. Om par nr . 12 kan supplerende oplyses bl.a., at de indrejste og ansøgte om asyl i Danmark sammen med deres søn (født 2015) i starten af november 2015. De blev indkvarteret sammen. Af et oplysningsskema af 22. februar 2016 fremgår bl.a., at parret havde været sammen i ca. 2 år og havde været gift i ca. 1½ år . De fandt hinanden på en arbejdsplads. K var gravid og hav-de termin i september 2016. Parret virkede harmoniske og glade for hinanden. De fremtrådte opmærksomme og omstillingsparate i forhold til sig selv og den situation, som de befandt sig i. Drengen virkede tilpas og i god trivsel. På et spør gsmål om, hvordan det forventedes, at familien ville fungere efter en adskillelse, var svaret: ”Krisereaktion med risiko for faldende trivsel og retraumatisering” . Den 26. februar 2016 blev parret besluttet adskilt. Af en klage fra parret, som samme dag blev sendt til Udlændingestyrelsen via Røde Kors , fremgår bl.a., at K og M var i psykologbehand-ling, og at presset ved, at de skulle adskilles, øgede det i forvejen hårde pres, som de var un-der . M var bekymret for at lade K være alene uden hans nærvær , da hun ikke havde det godt og havde brug for, at han var der , herunder for at hjælpe og støtte hende under hendes gravidi-tet samt hjælpe med at tage sig af deres søn. Den 4. marts 2016 blev M indkvarteret på et andet asylcenter end K og sønnen. Afstanden mellem de to centre var ca. 8 km. Den 20. juni 2016 blev K og M partshørt i forbindelse med den fornyede behandling af deres sag om indkvartering. Den 21. juni 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at anse K for ledsaget af M. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på bl.a., at K og M samstemmende havde forklaret, at de var religiøst gift, at de havde det godt med hinanden, at de tidligere havde boet sammen, at de sammen havde et barn, og at K var gravid. Den 7. juli 2016 over gik parret til integration. - 118 - Om par nr . 15 kan supplerende oplyses bl.a., at de indrejste og ansøgte om asyl i Danmark sammen med deres datter (født 2014) i slutningen af oktober 2015. De blev indkvarteret sammen. Den 1. marts 2016 var parret til samtale med en socialkoordinator fra kommunen, hvor parret blev orienteret om Udlændingestyrelsens beslutning af 25. februar om at adskille dem. Parret oplyste bl.a., at de var meget glade for hinanden og på ingen måde ønskede at blive adskilt. I hverdagen var de fælles om pasningen af deres barn og husholdningen generelt, og der ville ikke være nogen fra deres omgangskreds, som kunne støtte dem eller deres barn. De ville ikke kunne fungere som familie. Af socialkoordinatorens udtalelse vedrørende parret fremgår bl.a., at der ikke havde været grund til at iværksætte foranstaltning til hjælp for familien, og at det ville være traumatiserende for både forældre og barn at blive adskilt. Den 17. marts 2016 blev M indkvarteret på et andet asylcenter end K og barnet. Afstanden mellem de to centre var ca. 37 km. Under en samtale den 1. april 2016 hos Udlændingestyrelsen oplyste K bl.a., at hun og M havde mødt hinanden til en bryllupsfest og var blevet forelskede. De kendte ikke hinanden, før de mødtes til brylluppet. Efter noget tid havde M friet, og efter et par måneder blev de gift. Herefter begyndte de at bo sammen. Den 17. juni 2016 foretog Udlændingestyrelsen partshøring af K og M vedrørende spør gsmå-let om adskilt indkvartering. Den 24. juni 2016 oplyste M under en telefonsamtale med styrel-sen bl.a., at ægteskabet med K var frivilligt, og at han gerne ville være hos sin kone og barn. Den 30. juni og 4. juli 2016 var M og K til samtale hos styrelsen som led i partshøringen om adskilt indkvartering. K oplyste under sin samtale bl.a., at hun ikke oplevede noget pres fra sin familie for at sige ja til ægteskabet med M. Hun ville giftes med M, fordi hun godt kunne lide ham. Hun havde det fint med aldersforskellen mellem hende og M. Hun havde stadig lyst til at være gift med M og havde det ikke godt med at være adskilt fra ham. Den 6. juli 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at genindkvartere parret sammen på baggrund de fremkomne oplysninger , hvilket skete den 1 1. juli 2016. K fyldte 18 år den 28. juli 2016. Anbringender <anonym>Anklaverne</anonym> har anført, at anklageskriftet lever op til de krav; der kan stilles . Endvidere har anklagerne anført navnlig; at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at fhv. minister Inger Støjberg den 10. februar 2016 ~ trods advarsler fra sine embedsmænd udstedte en instruks; hvorefter asylansøgere under 18 år fremover ikke måtte bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Den nye indkvarteringsordning indebar også, at par, hvor den ene var under 18 år, og som aktuelt boede sammen; skulle skilles ad. Instruksen; der skulle træde i kraft straks; rummede ikke plads for undtagelser. Beslutningen blev kommunikeret skriftligt og mundtligt til Udlændingestyrelsen; som samme dag videregav meddelelsen til operatørerne af asylcentrene med oplysning om, at styrelsen snarest muligt ville varsle flytning i samtlige sager. Samme eftermiddag kommunikerede Inger Støjberg i sin egenskab af minister beslutningen i pressen 0g dagen efter i et facebookopslag. Instruksen medførte, at Udlændingestyrelsen iværksatte og frem til den 12. december 2016 fastholdt en indkvarteringsadministration; hvorefter der i et antal sager skete adskillelse af ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet; og hvor den ene part var under 18 år. Instruksen var ulovlig, idet adskillelsen af parrene var i strid med Den Europæiske Menneske- rettighedskonventions artikel 8 0g skete under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsret-lige grundsætninger om saglig forvaltning; pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvalt- ningsrettens 0g menneskerettighedskonventionens krav til konkret 0g individuel vurdering; partshøring; sagsoplysning og begrundede afgørelser. Inger Støjberg var som minister ansvarlig for den ulovlige indkvarteringsadministration. Hun havde i hele perioden eller burde have haft kendskab til den ulovlige administration 0g gjorde intet for at ændre den. Det stod Inger Støjberg klart; at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år indkvarteret sam- men med sin ægtefælle; samlever og eventuelle børn kunne adskilles straks og uden; at der forudgående i hvert enkelt tilfælde blev foretaget en konkret og individuel sagsbehandling for - 120 - at klarlægge, om der i den konkrete sag forelå tvang eller risiko for tvang eller kunne rejses tvivl om, hvorvidt de pågældende havde et beskyttelsesværdigt familieliv efter menneskeret- tighedskonventionens artikel 8. V ed at udsende den undtagelsesfrie instruks, som ikke blev fulgt op af andet skriftligt materiale, gav Inger Støjber g Udlændingestyrelsen en ulovlig in-struks om at handle i overensstemmelse med pressemeddelelsen. I et antal sager udførte Ud-lændingestyrelsen adskillelse af parrene i overensstemmelse med instruksen og dermed uden tilstrækkelig undersøgelse af, om betingelserne for adskillelse var opfyldt. Ved sine udtalelser i pressen og over for of fentligheden den 10. og 1 1. februar 2016 og senere ved sin besvarelse den 24. februar 2016 af spør gsmål S 630 stillet af medlem af Folketinget Naser Khader og den 9. marts 2016 af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spør gs-mål nr . 302 bekræftede Inger Støjber g, at der med instruksen var indført en undtagelsesfri ordning om adskillelse af alle asylpar , hvor den ene part var mindreårig. Inger Støjber g var bekendt med, at der den 9. marts 2016 var sket adskillelse af alle bortset fra fem par . Den manglende adskillelse af disse fem par var ikke hendes beslutning, men skyldtes alene, at Udlændingestyrelsen trods hendes instruks forsøgte at gennemføre undtagelser fra indkvarteringsordningen. Hun var bekendt med, at de par , der var blevet adskilt, forblev ad-skilt under den efterfølgende genoptagelsesproces, og at Udlændingestyrelsen først den 12. december 2016 modtog retningslinjer fra ministeriet til brug for en konkret og individuel vur -dering af, om der i de enkelte sager kunne ske adskillelse. Det må lægges til grund, at alle par , som var omfattet af praksisændringen den 10. februar 2016, havde et beskyttelsesværdigt familieliv efter menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og at adskillelsen af parrene udgjorde et indgreb i deres ret til familieliv . Betingel-serne i artikel 8, stk. 2, for indgrebet var ikke opfyldt, navnlig fordi indgrebet efter sit indhold ikke varetog et lovligt formål og ikke var proportionalt. Det er fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at artikel 8 indebærer en række vidtgående processuelle garantier , der skal bidrage til at beskytte individer mod vil-kårlige indgreb. De processuelle garantier indebærer bl.a. krav om sagsbehandling, der frem-mes med fornøden hurtighed, konkret og individuel vurdering mv . Hvis de nationale myndig-heder ikke i tilstrækkelig grad har foretaget en vurdering af en afgørelses forenelighed med - 121 - artikel 8, vil bestemmelsen allerede af den grund være krænket. De processuelle krav blev ikke overholdt i forbindelse med beslutningerne om adskillelse. Inger Støjber gs instruks om adskillelse af de berørte par uden undtagelse og den faktiske ad- skillelse, som skete i konsekvens heraf, var også i strid med de forvaltningsretlige regler , her- under reglerne om saglighed i forvaltningen, proportionalitetsprincippet, of ficialprincippet, partshøringsreglerne og begrundelsesreglerne. Inger Støjber gs tilsidesættelse af menneskerettighedskonventionens artikel 8 og de forvalt- ningsretlige regler udgør en overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. Det føl-ger af denne bestemmelse, at enhver tilsidesættelse af ministerens embedspligt kan straf fes, når blot ministeren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Enhver tilsidesættelse af em-bedspligt kan straffes efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, og der foreligger derfor en overtrædelse af bestemmelsen allerede ved beslutningen om den undtagelsesfrie ordning, der var i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger . Hendes beslutning om undtagelsesfrit at adskille parrene var ikke sagligt begrundet i hensynet til at beskytte mindreårige mod tvangsægteskaber eller tvangssamliv , da beslutningen også omfattede par , der ikke levede i et tvangsægteskab eller tvangssamliv , og som ønskede at bo sammen som en familie med deres eventuelle børn. Beslutningen om undtagelsesfri adskillel-se var begrundet i usaglige hensyn. Beslutningen havde endvidere alvorlige konsekvenser for parrene og deres børn. Da Inger Støjber g gennemførte praksisændringen, påhvilede der hende som minister en særlig pligt til at sikre, at den nye ordning var lovlig, og hun havde en initia- tivpligt til at sikre dette. Dette har særlig betydning i denne sag, hvor der blev foretaget særde-les indgribende foranstaltninger over for en meget svag og sårbar gruppe. Inger Støjber g har også i denne henseende udvist pligtforsømmelse. Det er uden betydning, om Inger Støjber g mente at have politisk opbakning til praksisændringen. Inger Støjber g må anses for at have handlet forsætligt. Det var hende, der tog initiativet til den ulovlige ordning. Hun var inden udsendelsen af pressemeddelelsen med den ulovlige instruks gentagne gange blevet advaret af sine embedsmænd om, at der ikke lovligt kunne iværksættes en ordning uden undtagelser . Hun traf selv beslutningen om at fjerne en sætning om undtagel- - 122 - sesmuligheder fra pressemeddelelsen for at sikre, at beslutningen blev klart og tydeligt opfat-tet af modtagerne. Hun var på baggrund af notatet af 2. februar 2016 og møderne den 9. og 10. februar 2016 fuldt ud bekendt med, at der skulle ske en konkret og individuel vurdering, før der kunne træffes beslutning om eventuel adskilt indkvartering, bl.a. som følge af hensy-net til barnets tarv og retten til familieliv . Hun var tillige fuldt ud bekendt med, at der ikke i nogen af sagerne forelå oplysninger om indikationer på tvang eller lignende. Hun var også klar over , at det, således som pressemeddelelsen var formuleret, blev oplyst til of fentligheden, operatørerne og Udlændingestyrelsen , at der var givet en instruks om straks at adskille min-dreårige asylansøgere fra deres ægtefælle eller samlevere, ligesom hun gennem bl.a. tilbage-meldingerne fra styrelsen var klar over , at instruksen blev fulgt. Hun gav bl.a. interviews den 10. februar 2016 efter udsendelsen af pressemeddelelsen om rækkevidden af den, og hun modtog bl.a. i forbindelse med spørgsmål S 630, spør gsmål nr . 302 og samråd Z løbende ori-entering fra Udlændingestyrelsen om, hvor langt man var kommet med adskillelserne. Hvis der havde været tale om en misforståelse, havde hun rig lejlighed til efter den 10. februar 2016 at gribe ind og spør ge sine embedsmænd til lovligheden af ordningen, hvilket hun ikke gjorde. Notatet af 2. februar 2016 har ingen relevans for Rigsrettens vurdering af sagen, bortset fra, at det må anses for en klar advarsel til Inger Støjber g om, at der ikke lovligt kunne etableres en indkvarteringsordning uden undtagelser . Det må således lægges til grund, at Inger Støjber g efter godkendelsen kl. 13.44 den 9. februar 2016 forkastede indholdet af notatet under mødet samme dag kl. 15.30. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at departementschef Uffe To-udal Pedersen efter koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016 over for Inger Støjber g har udtrykt sig på en måde, der gør , at hun kunne blive bibragt den opfattelse, at der ville blive administreret lovligt og i strid med pressemeddelelsens oplysning om en undtagelsesfri ind-kvarteringsordning. Hvis Rigsretten alligevel måtte komme frem til, at Inger Støjber g ikke kan anses for at have handlet forsætligt, har hun i hvert fald handlet groft uagtsomt ved ikke at opfylde sin tilsynspligt som minister og øverste forvaltningschef og sikre, at Udlændingesty-relsen handlede lovligt ved administrationen af indkvarteringsordningen. Ved fastsættelsen af straf fen skal der lægges vægt på, at den ulovlige instruks har haft alvorli-ge konsekvenser for de berørte par og deres børn. Der skal i den forbindelse særligt lægges vægt på indgrebets karakter og intensitet og den lange periode, hvor parrene var adskilt. Den ulovlige ordning gik hårdt ud over en persongruppe; der i forvejen var meget sårbar, Der skal samtidig lægges vægt på, hvilken alvor sagen har haft for det danske folkestyre og demokrati samt for embedsværket, som ikke skal se sig i en kamp med en minister om lovlig forvaltning. Det danske retssystem bygger på, at borgerne kan have tillid til, at embedsværket fungerer og ikke "trynes? af en ministers egen politiske dagsorden; som det er sket i den ne sag. Sagen har lighedspunkter med rigsretssagen mod fhv. minister Erik Ninn-Hansen; men de to sager er ikke identiske; og sagen mod Inger Støjberg er alvorligere . Hvor Erik Ninn-Hansens ulovlige forvaltning gik fra lovlig over tvivlsom til ulovlig forholder det sig anderledes i den-ne sag. Inger Støjberg gik den 10. februar 2016 direkte fra lovlig til ulovlig forvaltning, som først ophørte den 12. december 2016, da vejledningen til Udlændingestyrelsen blev udstedt. Det har ingen betydning for straffastsættelsen; at Udlændingestyrelsen trodsede instruksen og undlod at træffe beslutning om adskillelse i fem konkrete sager; En samlet vurdering af for-holdets karakter 0g grovhed fører til, at Inger Støjberg bør idømmes en ubetinget fængsels-straf på ikke under 4 måneder: <anonym>Forsvarerne</anonym> har anført; at anklageskriftet ikke opfylder de almindelige krav til en tiltales klar-hed 0g præcision; fordi det ikke indeholder nogen nærmere beskrivelse af, hvilke handlinger eller undladelser der har pådraget fhv. minister Inger Støjberg strafferetligt ansvar for Udlæn - dingestyrelsens administration. Endvidere har forsvarerne anført navnlig, at Inger Støjberg på intet tidspunkt iværksatte; end-sige fastholdt; en undtagelsesfri eller i øvrigt ulovlig indkvarteringsordning . Inger Støjberg gav ikke en tjenestebefaling til sin departementschef eller andre embedsmænd om at iværk-sætte og derefter opretholde en ulovlig ordning. Ingen blandt deltagerne i mødet den 9. febru-ar 2016, koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016 eller eftermødet senere samme dag har forklaret, at Inger Støjberg besluttede; at den nye indkvarteringsordning skulle være uden mu-lighed for undtagelser: Inger Støjberg godkendte den 9. februar 2016 embedsmændenes indstilling i ministernotatet om en ny indkvarteringsordning. Ved godkendelsen af ministernotatet blev den heraf følgende indkvarteringsordning med mulighed for undtagelser gældende; indtil Inger Støjberg måtte træffe anden udtrykkelig beslutning herom. Inger Støjberg har ikke efter sin godkendelse truf- - 124 - fet nye beslutninger om en anden indkvarteringsordning. Hun tryktestede som minister blot embedsmændenes indstilling og fastholdt sit politiske syn på, hvad der var den ideelle ind- kvarteringsordning. Inger Støjber g, Uffe Toudal Pedersen , Lykke Sørensen , Line Skytte Mørk Hansen og Mark Thorsen anså alle ifølge deres forklaringer ministernotatet og den deraf føl- gende indkvarteringsordning for gældende den 10. februar 2016. Den 10. februar 2016 var det opfattelsen hos alle i departementet, at undtagelserne efter de internationale forpligtelser var snævre, således som det bl.a. fandt udtryk i ministernotatet. Alle kunne adskilles, og i undta- gelsestilfældene kunne det ske på forskellige værelser på samme asylcenter . Ifølge Lykke Sørensen ophørte ministernotatet hurtigt med at spille en rolle, og ifølge Jesper Gori var det ”dødt og borte” allerede fra afslutningen af mødet den 9. februar 2016. Udlæn- dingeafdelingens modvilje mod sit eget notat begyndte formentlig, da det på mødet den 12. februar 2016 med Justitsministeriet blev klart, at notatets beskrivelse af rækkevidden af und- tagelserne efter Justitsministeriets opfattelse var juridisk uholdbar , hvilket blev forstærket den 9. marts 2016, hvor Justitsministeriet anfægtede adgangen til i undtagelsestilfælde at indkvar -tere parrene på forskellige værelser på samme asylcenter . Dette kan også være en del af for -klaringen på, at udlændingeafdelingen ikke sikrede, at Folketingets Ombudsmand blev gjort opmærksom på notatet. Inger Støjber g blev ikke på noget tidspunkt orienteret om, at man i udlændingeafdelingen angiveligt ikke længere tillagde notatets vurderinger betydning. Inger Støjber g besluttede den 10. februar 2016, at pressemeddelelsen om den nye indkvarte- ringsordning ikke skulle omtale de undtagelser , der fulgte af departementets indstilling, fordi det ville fjerne fokus fra pressemeddelelsens primære budskab. Det var udelukkende af kom- munikative grunde, at omtalen af muligheden for undtagelser blev fjernet fra pressemeddelel-sen. Departementschef Uffe Toudal Pedersen understregede da også, at ændringen ikke påvir -kede administrationen af den nye indkvarteringsordning som godkendt ved ministernotatet. Alle involverede embedsmænd fra departementet var ligesom Inger Støjber g den 10. februar 2016 klar over, at der skulle administreres med mulighed for undtagelser , selv om pressemed-delelsen ikke omtalte undtagelser . Der er afgivet samstemmende forklaringer herom. Efter en ordlydsfortolkning var pressemeddelelsen i øvrigt lovlig, selv om den ikke omtalte undtagel-ser . - 125 - Efter den 10. februar 2016 anerkendte Inger Støjber g i alle relevante sammenhænge, at den nye indkvarteringsordning omfattede mulighed for undtagelser , herunder i beredskabet af 3. marts 2016 til statsministeren, mødet med Udlændingestyrelsen den 8. marts 2016, instruksen til styrelsen ved mail af 18. marts 2016, samråd Z den 15. marts 2016 i Folketinget, svaret af 25. april 2016 til Institut for Menneskerettigheder og udtalelsen af 4. maj 2016 til Folketingets Ombudsmand. Inger Støjber g var ikke involveret i eller orienteret om departementets kommunikation af den nye indkvarteringsordning til Udlændingestyrelsen , herunder den besynderlige fremgangsmå-de med en mundtlig instruks ledsaget af pressemeddelelsen. Line Skytte Mørk Hansens mundtlige instruks den 10. februar 2016 til Lene Linnea V ejrum var ikke en ulovlig tjeneste-befaling, allerede fordi det ikke var departementets hensigt, at instruksen omfattede en ny indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser , sådan som det i en kort afklaringsfase frem til senest den 8. marts 2016 var antagelsen i Udlændingestyrelsen . Mellem den 10. fe-bruar og den 8. marts 2016 blev 13 par adskilt, herunder tre par med børn. Alle 13 adskillelser var lovlige efter Udlændingestyrelsens forståelse af de internationale forpligtelser . Ingen af embedsmændene handlede i strid med pligterne i Kodex VII. Efter modtagelsen af den mundtlige instruks burde Udlændingestyrelsen hurtigere end sket have søgt afklaring af det retlige tvivlsspør gsmål om undtagelser hos enten Uffe Toudal Pe-dersen eller Lykke Sørensen , der havde ansvaret for retlige tvivlsspør gsmål vedrørende den nye indkvarteringsordning. Udlændingestyrelsen vidste, at tvivlen kunne afklares ved at rette henvendelse til departementet. Henrik Grunnet har forklaret, at Uffe Toudal Pedersen i randen af koncerndirektionsmødet tilkendegav , at styrelsen måtte forelægge enkeltsager for departe-mentet, når og hvis enkeltsagerne kom. Henrik Grunnet gav en tilsvarende besked til Kristina Rosado senest den 12. februar 2016, og alle relevante sagsbehandlere i styrelsen kendte inden effektueringen af den første adskillelse til Henrik Grunnets synspunkt om forelæggelse af enkeltsager for departementet. Det omfattes ikke af Inger Støjber gs retlige ansvar , hvis Rigsretten finder , at den nye indkvar - teringsordning trådte i kraft for hurtigt, eller at der på ikrafttrædelsestidspunktet burde have foreligget mere fyldestgørende retningslinjer . Embedsmændene udtrykte ikke over for Inger Støjber g betænkeligheder vedrørende ikrafttrædelsestidspunktet eller grundlaget for at sætte - 126 - ordningen i værk. Årsagen til, at de generelle retningslinjer om den nye indkvarteringsordning først blev godkendt den 12. december 2016, skal hverken helt eller delvist findes hos Inger Støjber g, der ikke på noget tidspunkt hindrede eller forsinkede udarbejdelsen af retningslinjer . Inger Støjber g blev ikke inddraget i drøftelser om, hvorvidt der kunne indkvarteres adskilt uden indikationer på tvang. Det fremgår af ministernotatet, at det var sagligt at adskille uden konkrete indikationer på tvang som led i en generel ordning. Inger Støjber g var heller ikke involveret i drøftelser om forvaltningsretlige spør gsmål, herun-der om pligt til at gennemføre partshøring forud for en beslutning om adskillelse. Det fremgår af ministernotatet, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, hvilket betyder at der ikke var pligt til partshøring. Embedsmændene i Udlændingestyrelsen har forklaret, at man også i styrelsen havde den retsopfattelse, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed uden pligt til partshøring. Udlændingestyrelsens sagsbehandling respekterede almindelige forvaltningsretlige grundsæt- ninger om, at of fentlige myndigheder skal foretage konkrete og individuelle skøn. Inger Støj-ber g blev ikke inddraget i overvejelser om grundigheden af styrelsens konkrete sagsbehand-ling og individuelle vurderinger . Inger Støjber g deltog den 9. marts 2016 i en drøftelse af fem tvivlsomme sager , men det blev ikke over for hende anført, at styrelsen ikke havde været til-strækkeligt grundig i sagsbehandlingen. Anklagerne har ikke peget på, hvilke par der menes indkvarteret separat i strid med forvalt- ningsretten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Allerede derfor er Inger Støj- berg heller ikke ansvarlig for en administration af indkvarteringsordningen, der ”i et antal sager” førte til separat indkvartering i strid med de gældende regler . De r er under alle om-stændigheder ikke grundlag for at anse de separate indkvarteringer for at være i strid med de gældende regler , bortset fra spør gsmålet om partshøring i den tidlige periode. Lene Linnea V ejrums og Ditte Kruse Dankerts forklaringer bekræfter , at der ikke er sket uretmæssig ad-skillelse blandt de 23 par ud af 32 par , hvor der i en kortere periode skete adskillelse. Efter forklaringerne administrerede Udlændingestyrelsen den nye indkvarteringsordning med re-spekt af de internationale forpligtelser og adskilte derfor ikke i de fem tvivlsomme sager , der af styrelsen var identificeret som omfattet af undtagelsesadgangen. Hvis Rigsretten skal til- - 127 - sidesætte Udlændingestyrelsens skøn og finde, at afgørelserne i et antal sager var uforholds- mæssige, skal Rigsretten finde retsgrundlaget i menneskerettighedskonventionen, men Rigs-retten har ikke det fornødne sikre grundlag for at anse de enkelte indkvarteringspåbud for uforholdsmæssige indgreb i familielivet. Uanset om Rigsretten måtte finde, at Udlændingesty- relsen i ”et antal sager” traf afgørelse i strid med de gældende regler , blev Inger Støjber g ikke inddraget i overvejelser om den konkrete behandling af de enkelte sager . Selv om Rigsretten måtte finde Inger Støjber gs adfærd politisk kritisabel, foreligger der ingen overtrædelse af ministeransvarlighedsloven, fordi der ikke er tale om en alvorlig tilsidesættel-se af hendes pligter som minister , jf. Rigsrettens dom af 22. juni 1995 i rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen . Selv om Rigsrettens vurderinger i nogen grad er skønsmæssige, må Rigs-retten være tilbageholdende med at fravige den retlige standard fra sag til sag. Dette gælder både af hensyn til de enkelte ministres retssikkerhed og af hensyn til forudsigeligheden i den retlige regulering af forholdet mellem de øverste statsor ganer . I dommen i sagen mod Erik Ninn-Hansen anførte Rigsretten , at det ved alvorlighedsvurderin-gen må tillægges betydning, bl.a. om ministeren har forfulgt usaglige formål, ligesom forhol-dets tidsmæssige udstrækning og konsekvenser for de berørte vil være af betydning. Hvis den sag sammenholdes med omstændighederne i den foreliggende sag, er det tydeligt, at Inger Støjber g ikke kommer i nærheden af det strafbare område efter ministeransvarlighedsloven, selv hvis Rigsretten måtte anlægge den for Inger Støjber g mest ugunstige bevisvurdering. Inger Støjber g godkendte i hvert fald allerede den 3. marts 2016 i beredskabet til statsmini-steren, at den nye indkvarteringsordning var med mulighed for undtagelser , og Udlændinge-styrelsen modtog senest den 18. marts 2016 en skriftlig instruks fra departementet om ad-ministration med mulighed for undtagelser . Hovedårsagen til en eventuel ulovlig administra-tion var ikke Inger Støjber gs beslutning om at udelade omtale af muligheden for undtagelser i pressemeddelelsen, men departementets og styrelsens kritisable kommunikation om den nye indkvarteringsordning. Der blev som nævnt adskilt 23 ud af 32 par i en kortere periode. Syv blev aldrig adskilt. Fire af de syv par var blandt de sager , der blev forelagt for departementet, fordi de var identificeret af Udlændingestyrelsen som par , der efter styrelsens skøn omfattedes af de internationale for - - 128 - pligtelser . Det femte par , der blev forelagt departementet, blev adskilt efter den mindreåriges eget ønske. Der er ingen dokumentation for , at styrelsens beslutninger om separat indkvarte-ring havde alvorlige konsekvenser for de berørte par , bortset fra enkelte spontane reaktioner af kortere varighed. De separate indkvarteringer var i overensstemmelse med menneskerettig- hedskonventionens artikel 8, og der var ikke tale om så alvorlige konsekvenser , at alvorlig- hedsbetingelsen i ministeransvarlighedsloven er opfyldt. Efter ændringen i 2021 af udlændingelovens § 42 a, stk. 7, er det i øvrigt fortsat udgangs-punktet, at der skal ske adskillelse af par , hvor den ene er mindreårig. Dette gælder også, hvis parret venter barn eller har barn. Der kræves ikke konkrete indikationer på tvang. Inger Støjber g havde ikke forsæt til at tilsidesætte sine pligter , og hun udviste heller ikke grov uagtsomhed. Som tiltalen må forstås, er det en betingelse for domfældelse, at Inger Støjber g vidste eller klart burde vide, at indkvarteringsadministrationen blev iværksat og opretholdt i strid med forskellige regler , at der som følge deraf ”i et antal sager” skete adskillelse i strid med regler -ne, og at administrationen alvorligt var i strid med de gældende regler . Inger Støjber g fik ikke på noget tidspunkt indikation af, at Udlændingestyrelsen administrere-de indkvarteringsordningen i strid med de gældende regler . Det gælder både med hensyn til de processuelle og de materielle regler . Styrelsens medarbejdere har samstemmende forklaret, at de efter deres egen forståelse overholdt de gældende regler , og departementets centrale medarbejdere har givet udtryk for , at undtagelserne var snævre. Der var ikke en eneste med-arbejder , der antydede over for Inger Støjber g, at styrelsen administrerede ulovligt. Tværti-mod blev det med orienteringen om de fem tvivlsomme sager bekræftet, at der blev admini-streret med mulighed for undtagelser . Inger Støjber g krævede ikke, at de fem par skulle ad-skilles, men overlod de konkrete afgørelser til embedsmændene. Pressemeddelelsen er i orden, når den bedømmes som en pressemeddelelse. Selv om Rigsret-ten måtte mene, at pressemeddelelsens indhold er kritisabelt og måske endda i strid med sand- hedspligten, blev Inger Støjber g ikke advaret om, at en pressemeddelelse uden omtale af mu- ligheden for undtagelser var retsstridig. Anvendelsen af pressemeddelelsen godkendtes desu- - 129 - den af departementschefen. Ansvar for overtrædelse af sandhedspligten falder uden for tilta-len. Når Udlændingestyrelsen i kort tid kan have haft den fejlagtige opfattelse, at den nye indkvar - teringsordning var uden mulighed for undtagelser , skyldes det departementets kritisable kommunikation af den nye indkvarteringsordning i form af en mundtlig tjenestebefaling base-ret på pressemeddelelsen kombineret med styrelsens uforsvarlige antagelse om, at pressemed- delelsen var det eneste grundlag for den fremtidige indkvarteringsadministration. Da depar - tementschefen havde godkendt pressemeddelelsen uden omtale af undtagelser , og da han hav-de sagt, at man ville administrere med mulighed for undtagelser , måtte Inger Støjber g forven-te, at det blev sådan. Inger Støjber g kan ikke klandres for , at Udlændingestyrelsen troede, at man skulle forvalte efter en pressemeddelelse, der var uegnet som forvaltningsgrundlag. Rigsr ettens begrundelse og r esultat I. Skyldspør gsmålet Fhv. minister Inger Støjber g er tiltalt for overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov om ministres ansvar - lighed ved som udlændinge-, integrations- og boligminister at være ansvarlig for , at Udlæn- dingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil senest den 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager blev adskilt ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvor mindst den ene part var under 18 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og un-der tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæiske Menneske-rettighedskonventions krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrunde-de afgørelser . Rigsretten finder , at anklageskriftet lever op til kravene i rigsretslovens § 30 og retsplejelo-vens § 834. Et strafansvar for Inger Støjber g efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, forudsætter , at Udlændingestyrelsen har administreret ulovligt som beskrevet i tiltalen, og at styrelsens ulov-lige administration kan tilregnes Inger Støjber g i form af forsæt eller grov uagtsomhed. - 130 - 1. 25 dommere udtaler herefter: 1.1. Inger Støjber gs beslutning om en ny indkvarteringsor dning Den 25. januar 2016 skrev pressen om indkvartering af ”barnebrude” på danske asylcentre. I artiklerne blev det omtalt, at mindreårige asylansøgere kunne blive indkvarteret sammen med deres voksne ægtefælle. Samme dag skrev Inger Støjber g som en reaktion på presseomtalen et facebookopslag. Hun skrev bl.a.: ”Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrel-sen” . Den 27. januar modtog Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (herefter benævnt Ud- lændingeministeriet) et notat fra Udlændingestyrelsen om indkvartering af mindreårige ud- lændinge med ægtefælle eller samlever og et notat om resultatet af en høring af indkvarte- ringsoperatørerne, som styrelsen dagen før havde iværksat. Af sidstnævnte notat fremgik bl.a., at ingen indkvarteringsoperatør havde oplyst om indikationer på tvang eller lignende i de konkrete sager . Samme dag, den 27. januar , begyndte Udlændingeministeriet at arbejde på et notat om en ny indkvarteringspraksis. Første udkast til notatet blev hovedsageligt udarbejdet af Jesper Gori , der var kontorchef i familiesammenføringskontoret i ministeriets udlændingeafdeling. Notatet indeholdt en indstilling om, at Udlændingestyrelsens indkvarteringspraksis fremover skulle tilrettelægges således, at mindreårige på mindst 15 år ikke kunne indkvarteres på et asylcenter sammen med en voksen ægtefælle eller samlever , medmindre en separat indkvartering åben-bart ville stride mod barnets tarv . Forelå der sådanne hensyn til den mindreåriges tarv , skulle parterne indkvarteres hver for sig, men på samme asylcenter . Efter at have været i høring hos Udlændingestyrelsen og efter yderligere bearbejdelse i mini- steriet blev notatet den 2. februar 2016 lagt til godkendelse i Udlændingeministeriets elektro- niske sagsbehandlings system ”F2” , og det blev den 9. februar kl. 13.44 godkendt af en mini- stersekretær på vegne af Inger Støjber g. Det skete, efter at bl.a. departementschef Uffe Toudal - 131 - Pedersen og afdelingscheferne Lykke Sørensen (udlændingeafdelingen) og Line Skytte Mørk Hansen (koncernstyringsafdelingen) havde godkendt notatet. Der blev den 9. februar 2016 kl. 13.55 indkaldt til et møde kl. 15.30 på Inger Støjber gs kon-tor . Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der på mødet var drøftelser om både ind- kvarteringsordningen og et udkast til en pressemeddelelse om den nye ordning. Dette understøttes af en række udkast til pressemeddelelser , som blev udarbejdet den 9. og 10. februar . De første udkast, som blev udarbejdet af Udlændingeministeriets presse- og kommu- nikationsenhed og af Jesper Gori , og som forelå forud for 15.30-mødet, fulgte den model, som var beskrevet i 2. februar -notatet. Jesper Gori havde samtidig med sit forslag til pressemedde-lelse på baggrund af notatet skrevet en note med en model for Udlændingestyrelsens fremtidi-ge praksis (omtalt som ”servietten”). Drøftelsen med ministeren tog afsæt heri. Om drøftelserne på 15.30-mødet lægges det efter bevisførelsen til grund, at Jesper Gori gav udtryk for , at der skulle være undtagelsesmuligheder , men at Inger Støjber g pressede på for en ordning uden mulighed for undtagelser og således ikke kunne acceptere den ordning, som fremgik af ”servietten” . Efter 15.30-mødet udarbejdede ministeriets presse- og kommunikationsenhed, antageligt efter ønske fra særlig rådgiver i ministeriet Mark Thorsen , et udkast til pressemeddelelse, som ikke indeholdt nogen undtagelsesmulighed. Efterfølgende udarbejdede Jesper Gori efter drøftelse med Uffe Toudal Pedersen et udkast med en ændret beskrivelse af undtagelsesmuligheden. Lykke Sørensen skrev i en mail til Jesper Gori om aftenen den 9. februar , at Inger Støjber g og Mark Thorsen ikke kunne tilslutte sig forslaget, og at det vist stadig var ønsket, at der ikke skulle være en ”kattelem” . Lykke Sørensen skrev også i mai len, at Uffe Toudal Pedersen øn-skede, at Justitsministeriet (som også var blevet kontaktet den 9. februar) blev konsulteret fra morgenstunden den 10. februar . I overensstemmelse hermed kontaktede Lykke Sørensen om mor genen den 10. februar kom- mitteret i Justitsministeriet Nina Holst-Christensen vedrørende spør gsmålet, om en ordning uden mulighed for undtagelser , dvs. en ordning, hvor alle par skulle adskilles uden en konkret og individuel vurdering, ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser . Hun fik - 132 - det svar , at en sådan ordning ville være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskeret- tighedskonvention (EMRK). Det kan efter Lykke Sørensens forklaring, der støttes af bl.a. forklaringerne fra afdelingschef Frank Bundgaard (ministeriets boligafdeling) og direktør Kasper Højvang Kyed (Styrelsen for International Rekruttering og Integration), lægges til grund, at Lykke Sørensen på et koncern- direktionsmøde, som begyndte kl. 10.30 den 10. februar , gav udtryk for , at en indkvarterings- ordning uden mulighed for undtagelser ville være i strid med Danmarks internationale forplig- telser , idet sagerne skulle behandles individuelt. Det må lægges til grund, at Lykke Sørensens udtalelse var en reaktion på – og advarsel mod – Inger Støjber gs klare ønske om en ordning uden undtagelsesmuligheder . Som forklaret af mødedeltagerne blev der ikke draget nogen konklusion på mødet, og det må således lægges til grund, at daværende direktør i Udlændin-gestyrelsen Henrik Grunnet ikke på mødet modtog nogen besked om, hvilken indkvarterings-ordning der skulle gælde fremover . Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der efter koncerndirektionsmødet var en kort drøftelse mellem Inger Støjber g, Mark Thorsen og Uffe Toudal Pedersen før udsendelsen af pressemeddelelsen. Det endte med, at muligheden for undtagelser blev taget ud af pressemed- delelsen. Inger Støjber g har forklaret, at det var hendes beslutning at tage undtagelsesmulig-heden ud. Uffe Toudal Pedersen har forklaret, at han under drøftelsen sagde til Inger Støjber g, at hun kunne tage undtagelsen ud af pressemeddelelsen, men at der ville blive administreret med undtagelser . Dette er også forklaret af Inger Støjber g og Mark Thorsen . Der skal herefter tages stilling til, om Inger Støjber g pressede sit ønske om en indkvarterings- ordning uden undtagelsesmuligheder igennem og således endte med at beslutte, at Udlændin- gestyrelsen fremover skulle administrere efter en sådan ordning, eller om hun accepterede, at der kunne administreres med undtagelser . Den pressemeddelelse, som Udlændingeministeriet offentliggjorde om eftermiddagen den 10. februar , indeholdt bl.a. en udtalelse fra Inger Støjber g om, at hun som reaktion på, at der boe-de mindreårige i det danske asylsystem med en voksen ægtefælle eller samlever , ”har bedt Udlændingestyrelsen om straks at sætte en stopper for det” . Udtalelsen, som Inger Støjber g havde godkendt, forudsatte, at en ordning uden mulighed for undtagelser , dvs. uden en kon- - 133 - kret og individuel vurdering og uden sagsoplysning, ville blive kommunikeret til Udlændin- gestyrelsen. Det samme budskab fremgik af pressemeddelelsens tekst, der kun kan forstås sådan, at alle par , også par med børn og de par , som allerede var indkvarteret sammen på tids-punktet for udsendelsen af pressemeddelelsen, skulle adskilles og indkvarteres på hver sit asylcenter . Dette stod i modsætning til den hidtidige indkvarteringspraksis, som også blev beskrevet i pressemeddelelsen, og hvorefter Udlændingestyrelsen i hver enkelt sag på bag-grund af faglige vurderinger og hensynet til barnets tarv vurderede, om en mindreårig skulle indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever . Det stod ligeledes i modsætning til den ordning med undtagelsesmulighed (i givet fald med indkvartering på hver sit værelse på samme center), der fulgte af 2. februar -notatet. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Udlændingestyrelsen fik tilsendt pressemedde- lelsen den 10. februar 2016 både fra fuldmægtig Anne Nygaard Just fra koncernøkonomikon-toret i Udlændingeministeriet og fra Line Skytte Mørk Hansen . Udlændingestyrelsen modtog ikke andet skriftligt materiale fra ministeriet. I tilknytning til fremsendelsen af pressemedde-lelsen var der telefonsamtaler mellem fungerende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Linnea V ejrum og Line Skytte Mørk Hansen . Afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen har forklaret, at Uffe Toudal Pedersen efter koncern- direktionsmødet den 10. februar bad hende om at sende pressemeddelelsen til Lene Linnea Vejrum og samtidig ringe og sige, at, uanset hvor hårdt pressemeddelelsen var endt med at blive trukket op, så ville der være undtagelser , hvor de mindreårige ikke skulle adskilles fra deres partner . Hun tog derfor kontakt til Lene Linnea V ejrum og gav hende på grundlag af 2. februar - notatet besked om den nye indkvarteringsordning, som Udlændingestyrelsen skulle administrere efter. Line Skytte Mørk Hansens forklaring støttes imidlertid ikke af forklaringerne fra Uffe Toudal Pedersen eller andre embedsmænd i ministeriet. Embedsmændene i Udlændingestyrelsen har forklaret, at styrelsen under telefonsamtalerne den 10. februar fik en instruks om, at der skulle administreres efter pressemeddelelsen, dvs. at der skulle gælde en indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser . Det må efter for - klaringerne fra Lene Linnea V ejrum og kontorchef i Udlændingestyrelsens forsør gelseskontor - 134 - Ditte Kruse Dankert lægges til grund, at Line Skytte Mørk Hansen ikke læste op fra eller på anden måde refererede til 2. februar -notatet, og at hun instruerede Lene Linnea V ejrum om, at styrelsen skulle gå i gang med at adskille parrene med det samme, og at operatørerne skulle orienteres. At der blev instrueret om straks at iværksætte en ordning uden mulighed for undtagelser , un- derstøttes ikke alene af den administration, som herefter fandt sted i Udlændingestyrelsen , jf. herom pkt. 1.2 nedenfor , men også af en række skriftlige beviser , herunder mails, som blev sendt den 10. februar og i dagene derefter . Det gælder særligt den opfølgningsmail sendt af Lene Linnea Vejrum den 10. februar kl. 16.40, som Line Skytte Mørk Hansen videresendte til en bred kreds i Udlændingeministeriet , herunder til Uffe Toudal Pedersen . Mailen var ved-hæftet en mail, som Ditte Kruse Dankert samme dag kl. 16.09 havde sendt til indkvarterings-operatørerne sa mmen med ministeriets pressemeddelelse. Af mailen fremgik bl.a., at ”beslut-ningen fra ministeren betyder , at ingen mindreårige fremover må indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever , dette uanset om der er fællesbørn. Den betyder også, at der skal ske adskillelse i de aktuelle sager , hvor en mindreårig bor sammen med en ældre ægte-fælle eller samlever . Vi vil derfor snarest muligt varsle flytning i samtlige disse sager” . Ingen i Udlændingeministeriet reagerede herpå. At der blev instrueret om en ordning uden undtagel-sesmuligheder understøttes endvidere bl.a. af Lene Linnea V ejrums notits af 31. marts 2016 om departementets orientering af Udlændingestyrelsen , som blev udarbejdet i forbindelse med, at et af de adskilte par havde klaget til Folketingets Ombudsmand. Under det interview , som Inger Støjber g gav til TV2 News i umiddelbar forlængelse af ud- sendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar , udtalte hun gentagne gange, at alle par , hvor den ene var mindreårig, ville blive adskilt, også hvis de havde børn, og uanset hvor stor al-dersforskel der var . Udtalelserne svarede til indholdet af pressemeddelelsen. Det samme gør det svar , som Inger Støjber g den 24. februar 2016 afgav til Folketinget på spørgsmål S 630 stillet af folketingsmedlem Naser Khader . Svaret blev godkendt af bl.a. Uffe Toudal Pedersen og Lykke Sørensen , og Mark Thorsen og Lene Linnea V ejrum havde ifølge en mail af 17. februar 2016 fra Anne Nygaard Just til Line Skytte Mørk Hansen ”nikket til” svaret. Svaret omtalte ikke direkte pressemeddelelsen, men gengav essensen af pressemedde-lelsens indhold, nemlig at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år fremover kunne ind- - 135 - kvarteres sammen med deres ægtefælle eller samlever , heller ikke selv om de havde fælles børn. I tilknytning he rtil oplyste Inger Støjber g i svaret, at ”umiddelbart efter Udlændingesty-relsens høring af indkvarteringsoperatørerne blev ét par adskilt, og de er nu indkvarteret hver for sig på hhv. et børne- og voksencenter . De øvrige mindreårige asylansøgere, der i dag lever sammen med deres ægtefælle eller samlever , vil ligeledes blive indkvarteret adskilt.” Forløbet vedrørende udarbejdelse af beredskabsmateriale til Statsministeriet til brug for en forespør gselsdebat i Folketinget den 4. marts 2016 tyder heller ikke på, at Inger Støjber g den 10. februar 2016 havde besluttet, at den nye indkvarteringsordning skulle være med mulighed for undtagelser . Det var først under et samråd i Folketinget den 15. marts 2016 (samråd Z), at Inger Støjber g oplyste, at der i tilfælde, hvor helt særlige grunde talte afgørende herimod, ikke ville ske ind- kvartering af par på hver sit asylcenter . Hun oplyste under samrådet, at det ville være tilfæl-det, hvis f.eks. et par var gift i Danmark ved kongebrev . Det må lægges til grund, at disse op-lysninger blev givet efter et betydeligt pres fra embedsmændene i Udlændingeministeriet , som på dette tidspunkt havde fået forelagt fem konkrete sager af Udlændingestyrelsen , hvoraf i hvert fald to sager efter ministeriets opfattelse var tvivlsomme med hensyn til, om det ville være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser at adskille parrene. Det må efter forklaringerne fra embedsmændene i Udlændingestyrelsen lægges til grund, at forelæggelsen af de fem sager var sket på styrelsens initiativ og efter styrelsens opfattelse i strid med den instruks, styrelsen havde modtaget fra ministeriet. Udlændingestyrelsen mente, at instruksen om at adskille alle par var uholdbar . Det må efter forklaringerne fra embeds-mændene i Udlændingestyrelsen lægges til grund, at der i styrelsen var blevet lagt en strategi om at forelægge sager om indkvartering af par med børn for Udlændingeministeriet med hen-blik på at få en dialog, der kunne føre til, at der blev åbnet mulighed for undtagelser . Det må ses som et led i den nævnte strategi for at få åbnet for undtagelsesmuligheder , at det i en mail af 15. februar 2016 fra souschef Kristina Rosado (Udlændingestyrelsens forsør gelseskontor) til specialkonsulent Margit Sander Rasmussen (Udlændingestyrelsens kontor for økonomi og indkvartering) blev anført bl.a., at ”Henrik [Grunnet] ser gerne, at vi forelægger de enkelte sager , hvor parrene har fællesbørn for dep., inden vi ef fektuerer flytningerne” . - 136 - Lykke Sørensen og Jesper Goris drøftelser med Justitsministeriet den 12. februar 2016 om grænserne for EMRK artikel 8 må anses for at være et led i en tilsvarende strategi. Som opfølgning på samråd Z sendte Jesper Gori den 18. marts 2016 en mail til Udlændinge- styrelsen. Mailen, hvorved Inger Støjber gs talep apir og beredskabstalepapir (Q&A ’s) til sam- rådet blev sendt til styrelsen, må forstås som en ændring af indkvarteringsordningen, sådan som den var fastlagt ved den instruks om at administrere efter pressemeddelelsen, som Line Skytte Mørk Hansen havde givet til Lene Linnea V ejrum den 10. februar 2016. På den anførte baggrund finder vi – efter en samlet bevisbedømmelse, hvor vi har lagt stor vægt på de begivenhedsnære dokumenter – at det er bevist, at Inger Støjber g endte med efter koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016 at beslutte, at der skulle gælde en indkvarte- ringsordning uden mulighed for undtagelser , således at alle asylsøgende ægtefæller og samle- vende par , hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år , skulle adskilles og indkvarteres sepa-rat på hver sit asylcenter . Dette understøttes også af Lykke Sørensens mail af 19. februar 2016 til chefkonsulent i ministeriets familiesammenføringskontor Merete Milo , hvor Lykke Søren-sen som svar på et ønske fra Merete Milo om at få en justering af pressemeddelelsen skrev , at ”det kan vi ikke, fordi det er ministerens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være undtagel-ser . Jesper og jeg har haft et længere forløb med ministeren om sagen” . Den praksisændring, som Inger Støjber g besluttede sig for , at der skulle administreres efter , endte således med at være den, der fremgår af pressemeddelelsen, og ikke den, der er beskre-vet i 2. februar -notatet. Den ordning, som var beskrevet i notatet, blev forladt i forbindelse med drøftelserne den 9. og 10. februar 2016 mellem Inger Støjber g og embedsmændene i mi-nisteriet. At ordningen i 2. februar -notatet var forladt støttes i øvrigt også af, at hverken Inger Støjber g eller embedsmændene i ministeriet omtalte notatet over for Folketinget eller Folketingets Ombudsmand, der flere gange spur gte til et skriftligt grundlag for den nye indkvarteringsord- ning. - 137 - 1.2. Inger Støjber gs ansvar i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 EMRK artikel 8, stk. 1, foreskriver , at enhver har ret til respekt for sit familieliv . Indgreb heri skal have lovhjemmel, tjene et sagligt formål og være proportionalt, jf. stk. 2. Hvis der fore-ligger et beskyttet familieliv , skal det således vurderes konkret og individuelt, om det er sag-ligt og proportionalt at foretage det pågældende indgreb. Af EMRK artikel 8 må også følge et krav om, at der sker en tilstrækkelig sagsoplysning med inddragelse af det berørte par , da det-te er en forudsætning for , at der kan foretages en konkret og individuel vurdering i den enkel-te sag. Den nye indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser , som Inger Støjber g besluttede straks at iværksætte, indebar , at Udlændingestyrelsen ikke skulle foretage en konkret og indi- viduel vurdering af, om det var sagligt og proportionalt at indkvartere asylsøgende ægtefæller eller samlevende par , hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år , på hver sit asylcenter , eller om hensynet til familielivet vejede så tungt, at parret skulle indkvarteres eller forblive ind-kvarteret sammen. Der skulle heller ikke ske sagsoplysning med henblik på en sådan vurde-ring. Den etablerede nye ordning var derfor ulovlig. Som nævnt sendte Jesper Gori den 18. marts 2016 en mail til Udlændingestyrelsen , som inde-bar en ændring af indkvarteringsordningen. Med mailen fremgik det nu, at indkvartering skul-le ske på en sådan måde, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt. I mailen er det nævnt, at styrelsen i konkrete sager , hvor rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser gav anledning til tvivl, kunne forelægge sagen for departementet med henblik på departementets tilkendegivelse af de retlige rammer , og at de-partementet i den forbindelse ville involvere Justitsministeriet efter behov til brug for en ge-nerel afdækning heraf. Fra den 18. marts 2016 må det således have stået klart for Udlændingestyrelsen , at styrelsen ikke længere var under givet en instruks om, at der skulle ske adskillelse i alle sager , men at der f.eks. skulle gøres undtagelse, hvis det var nødvendigt for at overholde EMRK artikel 8. På den baggrund finder vi, at den oprindelige instruks fra den 10. februar 2016 om at admini- strere efter pressemeddelelsen ikke kan danne grundlag for at pålægge Inger Støjber g strafan-svar som minister for eventuelt lov- eller konventionsstridige beslutninger om adskillelse af - 138 - par truf fet af Udlændingestyrelsen efter den 18. marts 2016. Heller ikke det forhold, at der den 18. marts 2016 endnu ikke var udarbejdet nærmere retningslinjer om rækkevidden af de internationale forpligtelser , herunder EMRK artikel 8, kan føre til et ministeransvar for så-danne beslutninger truf fet efter den 18. marts 2016. Udlændingestyrelsen traf i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 beslutning om at adskille 18 asylsøgende gifte eller samlevende par , hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år . Styrelsen opdelte parrene i fire kategorier baseret på en vurdering af, hvor risikoen for at overtræde Danmarks internationale forpligtelser var mindst. Vi lægger til grund, at de 18 par , som blev besluttet adskilt i medfør af den instruks, der blev givet den 10. februar 2016, havde et beskyttet familieliv i EMRK artikel 8, stk. 1’ s forstand. Efter de foreliggende oplysninger besluttede Udlændingestyrelsen i perioden at adskille 12 par uden børn og uden kendt graviditet. Beslutningen om at adskille blev for langt de fleste pars vedkommende truf fet kort tid efter instruksen til Udlændingestyrelsen , særligt den 12. februar 2016. Langt de fleste par blev adskilt i perioden fra den 16. til den 19. februar 2016. Det må lægges til grund, at der på tidspunktet for beslutningerne om adskillelse forelå meget få oplysninger om parrene, og det kan efter Margit Sander Rasmussens forklaring og oplys-ningerne i øvrigt lægges til grund, at der reelt blev truf fet beslutning om en ”en bloc” -adskillelse af par uden børn eller kendt graviditet. Vi finder på den baggrund, at Udlændingestyrelsens beslutninger om adskillelse af de pågæl- dende par er truf fet i strid med EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsæt- ninger , både med hensyn til kravet om en konkret og individuel vurdering af, om det var sag-ligt og proportionalt at adskille parret, og med hensyn til kravet om en tilstrækkelig sagsop-lysning, der som nævnt er en forudsætning herfor . For så vidt angår par med børn og par , hvor der var en kendt graviditet, lægger vi til grund, at Udlændingestyrelsens beslutninger om adskillelse blev truf fet den 25. og 26. februar 2016. I alt seks par blev besluttet adskilt, og adskillelsen blev for de fleste pars vedkommende gen-nemført i begyndelsen af marts 2016. Det må lægges til grund, at der på tidspunktet for be-slutningerne om adskillelse kun var begrænsede oplysninger om parrene. - 139 - Vi finder efter de foreliggende oplysninger , at Udlændingestyrelsens beslutninger om adskil-lelse af de pågældende par må anses for truf fet uden den fornødne konkrete og individuelle vurdering af sagligheden og proportionaliteten af at indkvartere parret på hver sit asylcenter , og sagsoplysningen kan heller ikke anses for at have været tilstrækkelig, navnlig fordi Ud- lændingestyrelsen ikke inddrog parrene til belysning af deres situation. Herved er der sket brud på EMRK artikel 8 og på almindelige forvaltningsretlige principper . Den nævnte ulovlige sagsbehandling må anses for at være en følge af Inger Støjber gs beslut-ning om straks at indføre en ny indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser . Vi finder , at Inger Støjber gs beslutning om at indføre en ordning uden undtagelsesmuligheder også må anses for at have haft den betydning, at der blev adskilt par , som – selv hvis Udlæn- dingestyrelsen havde overholdt sagsbehandlingsreglerne og oplyst sagerne tilstrækkeligt – ikke lovligt kunne være adskilt. Efter hvad der foreligger oplyst for Rigsretten , har dette været tilfældet for i hvert fald de tre par , der er omtalt som par nr . 6, 12 og 15 i skemaet i sagsfrem-stillingen. For disse par indebar beslutningen om adskillelse således en materiel krænkelse af deres ret til familieliv efter EMRK artikel 8 og af almindelige forvaltningsretlige grundsæt-ninger om saglig forvaltning og proportionalitet. 1.3. Gælder der en alvorlighedsbetingelse? Inger Støjber g har anført, at hun alene kan dømmes, hvis der er tale om en alvorlig overtræ-delse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. Af bestemmelsen fremgår , at en minister straf fes, hvis vedkommende forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter , der påhviler ministeren efter grundloven eller lovgivnin-gen i øvrigt eller efter stillingens beskaf fenhed. Ministeransvarlighedsloven blev vedtaget som lov nr . 117 af 15. april 1964, og det fremgår af bemærkningerne til det vedtagne lovforslag (Folketingstidende 1963-64, tillæg A, sp. 257 f f.), at en minister – hvis vedkommende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt – efter bestem-melsen i § 5, stk. 1, kan straf fes for enhver tilsidesættelse af sin embedspligt. Der stilles såle-des ikke efter § 5, stk. 1, noget krav om, at en pligtforsømmelse skal være af særlig grov ka- - 140 - rakter for at være strafbar . Som anført i bemærkningerne adskiller § 5, stk. 1, sig herved fra straffelovens § 157, der tidligere fandt anvendelse også på ministre, og hvorefter kun ”grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed” var strafbar . I henseende til de subjek-tive ansvarsbetingelser er § 5, stk. 1, derimod udtryk for en begrænsning i forhold til straf fe-lovens § 157, idet der som nævnt efter § 5, stk. 1, alene kan straf fes for forhold, der er begået med forsæt eller af grov uagtsomhed. Når Folketinget har besluttet at rejse tiltale mod en minister for dennes embedsførelse, jf. grundlovens § 16, tilkommer det ikke Rigsretten at afgøre, om en politisk reaktion ville have været tilstrækkelig. Afgørelsen heraf er alene Folketingets. Det er således ikke en betingelse for at finde en minister skyldig, at der er tale om en alvorlig lovovertrædelse. 1.4. Konklusion om de objektive betingelser for strafansvar Som anført ovenfor under pkt. 1.2 indebar Inger Støjber gs beslutning om at indføre en ny indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser , at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, som stred mod EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger . Herved har Inger Støjber g i objektiv henseende handlet i strid med ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. 1.5. T ilregnelse (forsæt eller gr ov uagtsomhed) Inger Støjber g blev som nævnt – især på mødet med embedsmænd i ministeriet den 9. februar 2016 kl. 15.30 og på koncerndirektionsmødet dagen efter – flere gange advaret om, at en ind- kvarteringsordning uden mulighed for undtagelser ikke ville være lovlig, idet der efter Dan-marks internationale forpligtelser skulle foretages en konkret og individuel vurdering af det enkelte par. Da Inger Støjber g besluttede, at der skulle gælde en indkvarteringsordning uden undtagelses- muligheder , og at ordningen skulle iværksættes straks, måtte hun indse, at hun ”kortsluttede” den procedure, der skal følges efter EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grund- sætninger , og at hendes beslutning ville have til følge, at der i Udlændingestyrelsen ikke ville - 141 - blive foretaget en konkret og individuel vurdering i de enkelte sager , og at der ikke ville ske en tilstrækkelig sagsoplysning med inddragelse af de berørte par . Vi finder på denne baggrund, at Inger Støjber g forsætligt har overtrådt ministeransvarligheds- lovens § 5, stk. 1, ved at pålægge Udlændingestyrelsen at administrere i strid med de proces- suelle krav , som følger af EMRK artikel 8 og af almindelige forvaltningsretlige grundsætnin-ger om saglighed, proportionalitet og sagsoplysning. Vi finder , at der ikke er grundlag for at drage Inger Støjber g straf feretligt til ansvar for Ud- lændingestyrelsens manglende overholdelse af forvaltningsrettens krav til partshøring og be- grundede afgørelser , allerede fordi det på dette tidspunkt var opfattelsen i Udlændingeministe-riet, at beslutninger om indkvartering var faktisk forvaltningsvirksomhed. For så vidt angår de materielle krænkelser af EMRK artikel 8 og forvaltningsretlige princip-per om saglighed og proportionalitet lægger vi til grund, at Inger Støjber g på tidspunktet for instruksen til Udlændingestyrelsen var blevet rådgivet af embedsmændene i ministeriet om, at der var vide rammer for at adskille parrene, og at der kun i helt særlige tilfælde ville skulle gøres undtagelse. Inger Støjber g må imidlertid have indset, at Udlændingestyrelsens mang-lende sagsoplysning og undladelse af at foretage en konkret og individuel vurdering var en følge af instruksen, som ville medføre, at hvis der var tilfælde, hvor det ville være i strid med EMRK artikel 8 at adskille parret, ville de ikke blive opdaget af styrelsen. Hun må således have anset det for muligt, at nogle par som følge af den nye indkvarteringsordning uden mu-lighed for undtagelser ville blive adskilt i strid med EMRK artikel 8 og forvaltningsretlige principper om saglighed og proportionalitet, og hun forholdt sig accepterende til denne mu-lighed for det tilfælde, at det faktisk skete. Hun har således også på dette punkt forsætligt overtrådt ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. 1.6. Konklusion vedrør ende perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 Vi finder på den anførte baggrund, at Inger Støjber g i det omfang, der er beskrevet i pkt. 1.1-1.5, er skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, ved at være ansvarlig for , at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en ulovlig administration af indkvartering af asylsøgende ægtefæller og samlevende par , hvor den ene part var 15-17 år . - 142 - 1.7. Perioden efter den 18. marts 2016 Som anført i pkt. 1.2 blev instruksen fra den 10. februar ændret den 18. marts 2016, og den oprindelige instruks kan derfor ikke danne grundlag for at pålægge Inger Støjber g ministeran-svar for eventuelt lov- eller konventionsstridige beslutninger om adskillelse af par truf fet af Udlændingestyrelsen efter den 18. marts 2016. For så vidt angår den fortsatte faktiske adskillelse af par , der var besluttet adskilt forud for den 18. marts 2016, bemærkes følgende: Som nævnt ovenfor havde Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 truf fet beslutning om at adskille 18 par , hvor den ene part var mindreårig (15-17 år), uden at der blev foretaget den fornødne konkrete og individuelle vurdering og uden til-strækkelig sagsoplysning i de enkelte sager . Disse adskillelser skete på grundlag af instruksen af 10. februar 2016, og som det fremgår ovenfor , finder vi, at Inger Støjber g er ansvarlig for , at der ikke blev foretaget den nævnte konkrete og individuelle vurdering og sagsoplysning i sagerne. Da instruksen blev korrigeret den 18. marts 2016, blev de nævnte adskillelser opret-holdt, uden at der blev foretaget en fornyet vurdering i lyset af den korrigerede instruks. Sa-gerne blev først i forbindelse med en ombudsmandssag genoptaget den 28. april 2016 med henblik på gennemførelse af partshøring. Dette forløb rejser spør gsmål om, hvorvidt Inger Støjber g er ansvarlig for , at adskillelserne blev opretholdt efter den 18. marts 2016, uden at de blev under givet en fornyet vurdering i lyset af den korrigerede instruks. Kompetencen til at træf fe beslutning om adskillelse lå hos Udlændingestyrelsen , og Jesper Goris mail af 18. marts 2016 til styrelsen indebar som nævnt en ændring af indkvarterings-ordningen, således at styrelsen fremover skulle sør ge for , at indkvarteringen skete på en måde, der ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt. Styrel-sen havde allerede i begyndelsen af marts 2016 forelagt fem sager for Udlændingeministeriet , hvor styrelsen ikke havde adskilt parrene, fordi styrelsen vurderede, at der kunne være tvivl, om en adskillelse ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser . Under disse omstændigheder finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Inger Støjber g tilside- - 143 - satte en pligt, der påhvilede hende som minister , ved ikke selv at rejse spør gsmålet om genop- tagelse af de sager , hvor parrene var blevet adskilt forud for den 18. marts 2016. Sammenfattende er det vores opfattelse, at Inger Støjber g ikke kan pålægges strafansvar for Udlændingestyrelsens eventuelt lov- og konventionsstridige indkvarteringsadministration i perioden efter den 18. marts 2016. Som nævnt i pkt. 1.2 indebar Inger Støjber gs beslutning om at indføre en ordning uden undta- gelsesmuligheder , at Udlændingestyrelsen i nogle tilfælde besluttede at adskille par , hvorved der skete en materiel krænkelse af deres ret til familieliv efter EMRK artikel 8 og af forvalt- ningsretlige grundsætninger om saglighed og proportionalitet. For disse par fortsatte denne krænkelse også efter den 18. marts 2016. Dette forhold har betydning for konsekvenserne for de berørte par , og vi finder , at det på denne måde kan indgå i strafudmålingen. 2. Én dommer udtaler: Jeg finder , at der ikke er ført det fornødne bevis for , at Inger Støjber g er skyldig i overtrædel-se af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. Inger Støjber gs beslutning om at ændre den hidtidige indkvarteringspraksis var begrundet i et ønske om at beskytte mindreårige mod tvangsægteskaber og tvangssamliv . Dette er et sagligt og prisværdigt formål. Jeg finder endvidere, at Inger Støjber g har modtaget en meget mangel-fuld rådgivning fra embedsmændene i Udlændingeministeriet . Hun har på denne baggrund hverken forsætligt eller groft uagtsomt overtrådt ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. 3. Samlet konklusion vedrør ende skyldspør gsmålet Efter det foran anførte stemmer 25 dommere for at finde Inger Støjber g skyldig i det anførte omfang i pkt. 1.1-1.6, og en dommer stemmer for at frifinde. Afgørelsen af skyldspør gsmålet træf fes efter stemmeflertallet. Inger Støjber g er herefter skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, ved at være ansvarlig for , at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den - 144 - 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager blev adskilt gifte eller samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvor den ene part var 15- 17 år , i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under til- sidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, propor - tionalitet og sagsoplysning. II. Straffastsættelsen Som foreskrevet i rigsretslovens § 67 sammenholdt med retsplejelovens § 216, stk. 1, sidste punktum, har den dommer , som udgør mindretallet vedrørende skyldspør gsmålet, efterføl-gende deltaget i afstemningen om straf fastsættelsen. 15 dommere udtaler: Efter ministeransvarlighedslovens § 6, stk. 1, straf fes forsætlig overtrædelse af lovens § 5 med bøde eller fængsel indtil 2 år . Som anført i Rigsrettens dom af 22. juni 1995 (UfR 1995.672/2 R) fremgår det af forarbej-derne til § 6, at den forholdsvis vide straf feramme er anset for påkrævet under hensyn til de forskelligartede lovovertrædelser , rammen omfatter . Før ministeransvarlighedsloven fandt straffelovens bestemmelser om forbrydelse i of fentlig tjeneste eller hverv også anvendelse på ministre. Straf ferammerne i disse bestemmelser er bøde eller fængsel, der kun kan stige til 2 år ved misbrug af stillingen for at skaf fe sig eller andre uberettiget fordel. Som anført i dom-men må strafferammen i ministeransvarlighedslovens § 6 ses som et udtryk for , at der kan være behov for en strengere vurdering af en ministers embedsførelse. Der må ved straf fastsættelsen lægges vægt på, at Inger Støjber g besluttede, at ændringen af Udlændingestyrelsens praksis skulle gennemføres og straks ef fektueres, selv om hun havde modtaget klar rådgivning fra sine embedsmænd om, at det ville være i strid med det lovfæste-de krav om respekt for retten til familieliv at indføre en indkvarteringsordning, hvor de berør -te par blev adskilt uden mulighed for undtagelser og dermed uden en konkret og individuel vurdering af parrene baseret på en tilstrækkelig sagsoplysning. Inger Støjber g var også klar over , at den praksisændring, hun besluttede at gennemføre, umiddelbart ville få praktisk be-tydning for par , hvor der ikke var nogen indikationer på tvang. Hun var således bekendt med, - 145 - at Udlændingestyrelsen i sin hidtidige praksis på baggrund af en faglig vurdering og hensynet til barnets tarv havde indkvarteret mindreårige asylansøgere, der var gift eller samlevende, hver for sig, hvis der opstod tvivl om tvang eller andet pres, og hun vidste, at Udlændingesty-relsen efter hendes facebookopslag af 25. januar 2016 havde oplyst, at operatørerne ikke hav-de konstateret indikationer på tvang i nogen af de aktuelle tilfælde, hvor piger i alderen 15-17 år var indkvarteret sammen med voksne ægtefæller eller samlevere. Det strafbare forhold omfatter perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016, men har for en række par og deres børn også haft konsekvenser i nogen tid derefter , hvor parrene stadig var adskilt. I alt 18 par blev besluttet adskilt som følge af den ulovlige instruks. De beslutnin-ger om adskillelse, der blev truf fet som følge af den ulovlige instruks, medførte i flere tilfælde belastningsreaktioner og negative psykiske konsekvenser for de berørte par , som tilhørte en i forvejen udsat gruppe af mennesker . Det må indgå i vurderingen, at Inger Støjber g før sin beslutning havde modtaget rådgivning fra sine embedsmænd om, at det kun i ganske få tilfælde kunne forventes at ville være upro- portionalt at adskille de berørte par . Denne rådgivning var dog ikke retvisende og byggede ikke på nærmere vurderinger af de enkelte par , hvilket må ses i lyset af det pres, Inger Støj-ber g forinden havde lagt på embedsmændene bl.a. ved på Facebook at meddele, at hun straks ville pålægge Udlændingestyrelsen at sætte en stopper for , at piger under 18 år kunne være indkvarteret på asylcentre sammen med voksne ægtefæller eller samlevere. Der må tages hensyn til, at Inger Støjber g efter godt en måneds tid accepterede, at der blev åbnet for undtagelser , om end det skete efter pres og fornyede advarsler om den etablerede ordning. Det må også indgå i vurderingen, at de berørte par efter at være blevet adskilt fortsat havde mulighed for at holde en vis besøgskontakt med hinanden. Inger Støjber g har forklaret, at hun var motiveret af et ønske om, at piger under 18 år , der søg-te asyl her i landet, skulle kunne frigøre sig fra ægteskaber eller samliv , som de var blevet tvunget ind i. Et generelt ønske herom undskylder imidlertid ikke, at hun som minister og forvaltningschef besluttede, at der skulle administreres i strid med lovens krav om respekt for den enkeltes ret til familieliv med de heraf følgende krav om bl.a. inddragelse af de berørte par og individuel vurdering af, om det i deres situation ville være proportionalt at adskille - 146 - dem. Hertil kommer , at der som nævnt ikke for nogen af de indkvarterede pars vedkommende var indikationer på tvang, og at der ved den praksisændring, som Inger Støjber g pålagde Ud- lændingestyrelsen at gennemføre, ikke blev fokuseret på tvang eller indikationer på tvang, idet det afgørende alene var , om ægtefællerne eller de samlevende var over eller under 18 år . Efter en samlet vurdering stemmer 10 dommere herefter for at fastsætte straf fen efter mini- steransvarlighedslovens § 6, stk. 1, til fængsel i 3 måneder , og fem dommere stemmer for at fastsætte straf fen til fængsel i 60 dage. Under hensyn til den samfundsmæssige betydning af, at regeringens ministre respekterer gæl- dende ret og dermed folkestyrets og retsstatens grundlæggende spilleregler , finder vi, at det må være udgangspunktet, at der fastsættes en ubetinget fængselsstraf i tilfælde, hvor en mini-ster har sat sig ud over lovgivningen på sit forvaltningsområde ved med forsæt at tilsidesætte væsentlige individuelle rettigheder med skadevirkning for enkeltpersoner til følge. V i finder , at der ikke er omstændigheder eller oplysninger om Inger Støjber gs forhold, som kan begrun-de, at udgangspunktet fraviges i denne sag, og at der derfor ikke er grundlag for at gøre straf-fen betinget. Ni dommere udtaler: Det fremgår af Rigsrettens dom af 22. juni 1995 i rigsretssagen mod fhv . justitsminister Erik Ninn-Hansen , at der ved straf fastsættelsen for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, bl.a. blev lagt vægt på, hvilket formål ministeren havde forfulgt, og hvilken rådgiv-ning ministeren havde fået af embedsmændene, ligesom der blev lagt vægt på forholdets tidsmæssige udstrækning og konsekvenserne for de berørte bor gere. I sagen fastslog Rigsret-tens flertal, at Erik Ninn-Hansen forsætligt igennem 7 måneder mod embedsmændenes ad-varsler fastholdt en administration i strid med udlændingelovens regler om familiesammenfø-ring, fordi han fandt disse for vidtgående. Herved tilsidesattes et stort antal menneskers lov-fæstede ret til at blive forenet med deres ægtefæller , børn eller forældre, ligesom det måtte have stået ham klart, at krænkelsen, der for nogle af ansøgerne i Sri Lanka kunne få alvorlige konsekvenser , var en betydelig belastning for ansøgernes pårørende her i landet. Straf fen blev fastsat til fængsel i 4 måneder , der under hensyn til Erik Ninn-Hansens personlige forhold, herunder navnlig hans alder og helbredstilstand, blev gjort betinget. - 147 - I den foreliggende sag finder vi, at straf fen for den overtrædelse af ministeransvarlighedslo-vens § 5, stk. 1, som Inger Støjber g efter det, der er anført ovenfor i skyldvurderingen, er fun-det skyldig i, bør fastsættes til fængsel i 60 dage. V i finder endvidere, at det er upåkrævet, at fængselsstraf fen kommer til fuldbyrdelse, og at straf fen derfor bør gøres betinget, jf. straf fe-lovens § 56. Vi lægger herved navnlig vægt på, at formålet med ændringen af indkvarteringsordningen ikke var lovstridigt, at overtrædelsen i første række angår tilsidesættelse af sagsbehandlings-regler – kravet om en konkret og individuel vurdering og kravet om sagsoplysning – og at Inger Støjber g af embedsmændene var blevet rådgivet om, at par , hvor den ene part var min-dreårig, som udgangspunkt kunne adskilles og indkvarteres separat på forskellige asylcentre, og det kun ville være nødvendigt at gøre undtagelse i helt særlige tilfælde. V i lægger endvide-re vægt på, at instruksen blev lovliggjort den 18. marts 2016 efter at have været gældende i mindre end halvanden måned, og at de berørte par efter adskillelsen og indkvartering på sepa-rate asylcentre fortsat kunne besøge hinanden og således havde mulighed for at opretholde et vist samliv . Særligt om formålet med ordningen og om embedsmændenes rådgivning bemærker vi føl-gende: Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at Inger Støjber g med sin beslutning om at ændre ind- kvarteringspraksis for asylansøgerpar , hvor den ene part (kvinden) var mindreårig (15-17 år), ønskede at forhindre, at danske myndigheder kom til at medvirke til at fastholde piger og un-ge kvinder i et samliv , som ikke byggede på deres egen frie vilje. Formålet med at ændre praksis var således at beskytte piger og unge kvinder mod tvang og pres. Der er ikke tale om et lovstridigt formål, men om et anerkendelsesværdigt og sagligt formål. Dette er anerkendt af flertallet i den betænkning og indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen, som ligger til grund for Folketingets beslutning om at rejse rigsretstiltale mod Inger Støjber g, hvori det er anført: ”Flertallet bemærker endvidere, at hensigten om at beskytte mindreårige piger fra over -greb i form af indkvartering med ældre mænd er prisværdig og at adskillelsen af de be-rørte par politisk set var rigtig, men at den juridisk var forkert, da den indebar en ulovlig - 148 - indkvarteringsordning. Adskillelsen kan ikke ske gennem en undtagelsesfri ordning, idet det strider mod de formelle og processuelle krav , der stilles både efter dansk for -valtningsret og Menneskerettighedskonventionen. T idligere udlændinge- og integrati-onsminister Inger Støjber g burde have søgt den nødvendige ændring i samråd med Fol-ketinget.” Embedsmændenes rådgivning af Inger Støjber g i forbindelse med ændringen den 10. februar 2016 af indkvarteringsordningen var præget af, at det i mangel af domspraksis fra Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol på dette område er vanskeligt at sige noget præcist og sikkert om, hvor grænsen for den beskyttelse af retten til familieliv , der følger af EMRK arti-kel 8, nærmere går, når der er tale om indkvartering på asylcentre af par , hvor den ene part er mindreårig. Efter bevisførelsen kan det imidlertid lægges til grund, at Inger Støjber g både forud for og efter ændringen af ordningen den 10. februar 2016 af embedsmændene var blevet rådgivet om, at der var vide rammer for at adskille parrene, og at der kun i helt særlige tilfælde ville skulle gøres undtagelse. Vi stemmer herefter for at fastsætte straf fen efter ministeransvarlighedslovens § 6, stk. 1, til fængsel i 60 dage, der gøres betinget, jf. straf felovens § 56. En dommer stemmer for , at straf fen fastsættes til 10 dagbøder på hver 1.000 kr . Der er herved lagt vægt på de samme omstændigheder , som er anført af det mindretal, der vil idømme 60 dages betinget fængsel. En dommer stemmer for strafbortfald under hensyn til de foreliggende formildende omstændigheder . Afgørelsen træf fes efter stemmeflertallet, jf. rigsretslovens § 67 sammenholdt med retspleje- lovens § 216, stk. 2. Straf fen fastsættes herefter til fængsel i 60 dage. Samtlige dommere finder , at sagens omkostninger skal betales af statskassen. - 149 - Thi kendes for r et: Tiltalte, fhv . minister Inger Støjber g, straf fes med fængsel i 60 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger . Der tillægges anklagerne og forsvarerne for Inger Støjber g følgende beløb: Advokat Jon Lauritzen : 4.750.000 kr . + moms i salær og 629.260,55 kr . i udlæg. Advokat Anne Bir gitte Gammeljord : 3.000.000 kr . + moms i salær og 20.828,65 kr . i udlæg. Advokat Nicolai Mallet : 3.350.000 kr . + moms i salær . Advokat René Of fersen : 3.800.000 kr . + moms i salær . I beløbene fragår de tidligere udbetalte acontosalærer og udlæg. div>

130

Tiltale for straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2, og straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171.

Afgørelse

Straffesag

Retten i Roskilde

SS-3881/2021-ROS

Tilståelsessag

1. instans

51/21

Betalingsmidler, dokumenter og bevismaterialer; Formueforbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

3700-76141-00721-17

/ RETTEN I HORSENS Udskrift af dombogen D O M afsagt den 2. marts 2021 Rettens nr. 1304/2019 Politiets nr. 3700-76141-00721-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 20. marts 2019. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 – databedrageri, ved den 7. juli 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån hos Vivus.dk på 10.000 kr., hvorefter Vivus.dk udbetalte lånet til reg. og Konto nr. 1 tilhørende sigtede, hvorved sigtede ud-satte Vivus.dk for tilsvarende tab eller risiko herfor. 2. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 – databedrageri, ved den 5. august 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet fik aftale om oprettelse af kreditkort med bevilget kredit på 40.000 kr. hos Bank Norwegian, hvorefter sigtede i alt forbrugte 53.199,11 kr. fra kreditkortkon-toen, hvorved sigtede udsatte Bank Norwegian for tilsvarende tab eller risiko herfor. 3. Std 75325 / side 2 straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 14. januar 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån hos Basisbank A/S på 10.800 kr., som Basisbank A/S udbetalte til reg. og Konto nr. 1 tilhørende sigtede, ligesom sigtede den 11. august 2016 ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og Ne-mID via internettet fik forhøjet lånet med 18.000 kr., som Basisbank A/S ud-betalte til reg. og Konto nr. 2 tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Basisbank A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor. 4. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 9. decem-ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets-stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-tede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via in-ternettet optog et lån hos Basisbank A/S på 6.200 kr., som Basisbank A/S udbetalte til reg. og Konto nr. 2 tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Basisbank A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor. 5. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 24. oktober 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet fik en aftale om udstedelse af kreditkort med løbende kredit på 40.000 kr., hvo-refter sigtede forbrugte 39.339,34 kr. hos Coop Bank, hvorved sigtede ud-satte Coop Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. 6. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 15. decem-ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets-stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-tede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via in-ternettet fik en aftale om oprettelse af VisaDankort med kassekredit med lø-bende kredit på op til 10.000 kr., hvorfra sigtede forbrugte 25.047 kr. hos Coop Bank, hvorved sigtede udsatte Coop Bank for tilsvarende tab eller risi-ko herfor. 7. / side 3 straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 3. februar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet forsøgte at oprette et lån på 20.000 kr. hos Coop Bank, hvilket dog ikke lyk-kedes, idet lånet blev afslået. 8. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 24. oktober 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån hos D:E:R A/S på 20.000 kr., hvorved sigtede udsatte D:E:R A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor. 9. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 16. marts 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr., pas og NemID via internet-tet fik en aftale om udstedelse af et VISA kreditkort med en kreditramme på 12.000 kr. hos Ekspres Bank A/S, hvor sigtede forbrugte 12.829,75 kr., hvorved sigtede udsatte Ekspres Bank A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor. 10. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 3. januar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 22.000 kr. hos Ekspres Bank A/S, hvorefter Ekspres Bank A/S havde udbetalt lånet til Forurettedes NemKonto, som sigtede havde ændret til et kontonr., som han havde rådighed over, hvorved sigtede udsatte Ekspres Bank A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor. 11. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 22. januar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt / side 4 at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 10.000 kr. hos Ekspres Bank A/S, hvorefter Ekspres Bank A/S havde udbetalt lånet til Forurettedes NemKonto, som sigtede havde ændret til et kontonr., som han havde rådighed over, hvorved sigtede udsatte Ekspres Bank A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor. 12. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 3. februar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 7.000 kr. hos Ferratum Denmark ApS, som Ferratum Denmark ApS udbetalte til reg. og Konto nr. 3, som sigtede havde rå-dighed over, hvorved sigtede udsatte Ferratum Denmark ApS for tilsvarende tab eller risiko herfor. 13. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 12. septem- ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets- stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig- tede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via in-ternettet fik bevilget en kredit på 15.000 kr. på Konto nr. 4 hos Ika-no Bank, hvoraf sigtede forbrugte for 15.000 kr., hvorved sigtede udsatte Ikano Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. 14. straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171 - dokumentfalsk, ved den 12. septem-ber 2016 at have brugt et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, idet sigte-de forfalskede Forurettedes underskrift i en kreditkontrakt til opret-telse af et lån på 15.000 kr. 15. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 29. oktober 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 11.772 kr. hos L'EASY A/S, hvorefter L’EASY A/S udbetalte lånet til reg. og Konto nr. 2 tilhørende sigtede, hvorved sig- / side 5 tede udsatte L'EASY A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor. 16. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 23. marts 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 4.740 kr. hos MiniFinans, hvorefter MiniFinans udbetalte lånet til reg. og Konto nr. 5, som sigtede havde rådighed over, hvorved sigtede udsatte MiniFinans for tilsvarende tab eller risiko herfor. 17. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 19. januar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 7.000 kr. hos Mozipo ApS, som Mozipo ApS udbetalte til reg. og Konto nr. 1 tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Mozipo ApS for tilsvarende tab eller risiko herfor. 18. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 4. januar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 20.000 kr. hos Resurs Bank, som Resurs Bank udbetalte til reg. og konto.nr. 6620-2532935, som sigtede havde rådighed over, hvorved sig-tede udsatte Resurs Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. 19. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 19. septem- ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets- stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig- tede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via in-ternettet optog en bevilget kredit via Go'on MasterCard på 15.000 kr. på Konto nr. 6 hos Resurs Bank, hvorved sigtede udsatte Re-surs Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. / side 6 20. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 25. maj 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog en bevilget kredit via British Airways MasterCard på 25.000 kr. på Konto nr. 7 hos Resurs Bank, hvorved sigtede udsatte Resurs Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. 21. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 28. juni 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet fik en aftale om udstedelse af et kreditkort med en kreditramme på 10.000 kr. hos Santander Consumer Bank, hvor sigtede forbrugte for 10.000 kr., hvor-ved sigtede udsatte Santander Consumer Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. 22. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 10. septem- ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets- stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig- tede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via in-ternettet fik aftale om forhøjelse af en kreditaftale til et lån hos Santander Consumer Bank på 16.994,59 kr., hvorved sigtede udsatte Santander Consu-mer Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. 23. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 24. januar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 10.500 kr. hos Sparxpres, hvorefter Sparxpres havde udbetalt lånet til Forurettedes NemKonto, som sigtede havde ændret til et kontonr., som han havde rådighed over, hvorved sigtede udsatte Sparxpres for tilsvarende tab eller risiko herfor. / side 7 24. straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 14. decem-ber 2015, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets-stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-tede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via in-ternettet optog et lån på 19.851,42 kr. hos Zaplo.dk, som Zaplo.dk udbetalte til reg. og Konto nr. 1 tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Zaplo.dk for tilsvarende tab eller risiko herfor. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Anklagemyndigheden har på vegne af Nodeco påstået, at tiltalte skal betale 12.384,51 kr. i erstatning (forhold 1). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Bank Norwegian påstået, at tiltalte skal betale 53.199,11 kr. i erstatning (forhold 2). Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Basisbank påstået, at tiltalte skal betale 24.767,20 kr. i erstatning (forhold 3). Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Basisbank påstået, at tiltalte skal betale 8.420,79 kr. i erstatning (forhold 4). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Coop Bank påstået, at tiltalte skal be- tale 49.658,62 kr. i erstatning (forhold 5). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Coop Bank påstået, at tiltalte skal be- / side 8 tale 35.931,92 kr. i erstatning (forhold 6). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af D:E:R påstået, at tiltalte skal betale 43.029,72 kr. i erstatning (forhold 8). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Lowell Danmark A/S påstået, at tiltalte skal betale 59.657 kr. i erstatning (forhold 9, 10 og 11). Tiltalte har erkendt erstatningspligten vedrørende de tre forhold, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Ferratum Denmark ApS påstået, at til- talte skal betale 7.928,46 kr. i erstatning (forhold 12). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Intrum A/S (tidligere Ikano Bank) på- stået, at tiltalte skal betale 15.504,78 kr. i erstatning (forhold 13). Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af L'EASY A/S påstået, at tiltalte skal betale 23.431,83 kr. i erstatning (forhold 15). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af MiniFinans påstået, at tiltalte skal beta- le 9.189,99 kr. i erstatning (forhold 16). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Mozipo ApS påstået, at tiltalte skal be- tale 14.651,04 kr. i erstatning (forhold 17). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Resurs Bank påstået, at tiltalte skal be- / side 9 tale 24.166 kr. i erstatning (forhold 18). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Alektum A/S (Resurs Bank) påstået, at tiltalte skal betale 19.255,97 kr. i erstatning (forhold 19). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Alektum A/S (Resurs Bank) påstået, at tiltalte skal betale 37.746,84 kr. i erstatning (forhold 20). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Santander Consumer Bank påstået, at tiltalte skal betale 10.797,07 kr. i erstatning (forhold 21). Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Santander Consumer Bank påstået, at tiltalte skal betale 16.160,59 kr. i erstatning (forhold 22). Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Sparxpres påstået, at tiltalte skal betale 14.971,58 kr. i erstatning (forhold 23). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Nodeco påstået, at tiltalte skal betale 37.755,11 kr. i erstatning (forhold 24). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at Forurettede er hans kæreste. De har kendt hinanden i 11 år, og de bor sammen, hvilket de har gjort i 10 år. Han var ludoman, og han havde derfor brug for penge. Han fik sin månedlige løn fra sit arbejde, men han optog også lån i Forurettedes navn. Han kunne ikke selv optage lån, da han står i RKI. Han var desperat, og han fotograferede derfor Forurettedes nem-id. Der var en automatisk udfyldning af hendes oplysninger med bl.a. CPR-nr. på com- / side 10 puteren, og derfor kunne han gøre det på den måde. Om forhold 1 har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han optog lånet hos Vivus.dk, og han fik det udbetalt til en konto i Danske Bank, som tilhørte ham. Det var Forurettedes navn, CPR-nr. mv., som blev brugt til optagelse af lånet. Om forhold 2 har tiltalte forklaret, at han i august 2016 fik oprettet et kredit- kort hos Bank Norwegian, som han fik tilsendt. Han brugte lånet, som stod i Forurettedes navn, til at leve for. Beløbet kan godt passe. Om forhold 3 har tiltalte forklaret, at lånet hos Basisbank, var en af de første gange, hvor han brugte Forurettedes oplysninger. Han forhøjede lånet ca. et halvt år senere. Det hele foregik på nettet. Han betalte løbende af på alle de lån, som han optog indtil ultimo marts 2017. Han brød da sammen, og han trængte til en behandling. Det påvirkede også ham, og hans krop kunne ikke mere. Han fortalte det hele til Forurettede. Han holdt det for sig selv, og derved havde Forurettede ikke opdaget noget. Hun havde meget arbejde, og han sørgede for at fjerne breve i posten, og han kunne også gå ind på betalingsservice med hendes nem-id og slettet opkrævninger. Han fortalte Forurettede, at nøglen til postkassen var blevet væk, og det meste kørte elektronisk. Han kommunikerede med bankerne, men det var ikke så meget, da det meste kørte automatisk. Han oprettede på et tidspunkt en mail med Forurettedes navn, hvor han modtog påmin-delser om betalinger og andet. Om forhold 4 har tiltalte forklaret, at han optog lånet hos Basisbank i de- cember 2016, og lånet på 6.200 kr. blev udbetalt til hans konto. Om forhold 5 har tiltalte forklaret, at han fik en aftale om et kreditkort, som han mener, at han kunne bruge af. Der var en konto på 40.000 kr, som han brugte af. Der var også en anden aftale med CoopBank. Om forhold 6 har tiltalte forklaret, at dette forhold var den anden konto hos Coop. Det var en mere almindelig konto. Han mener, at en del af beløbet må være renter, da han ikke mindes, at det var et beløb på 25.000 kr. Det kan godt passe, at han lånet 10.000 kr. Foreholdt posteringsoversigt, bilag 6.8, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han brugte de ca. 25.000 kr. Det var helt sikkert ham, som oprettede kreditten. Om forhold 7 har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han fik afslået anmodningen hos Coop i februar 2017. Forevist "sagsforløb", bilag 7.4, har tiltalte forklaret, at det helt sikkert var ham, som oprettede lånet. Om forhold 8 har tiltalte forklaret, at han kan huske, at han optog lånet hos D:E:R. Det kan godt passe, at det var 20.000 kr. Han søgte over nettet om lånet. Om forhold 9 har tiltalte forklaret, at der var en aftale om et kreditkort på / side 11 12.000 kr., som han oprettede. Han skulle nok sende Forurettedes pas ind, hvilket man skulle indimellem. Han brugte penge på kreditkortet. Om forhold 10 har tiltalte forklaret, at han fik pengene udbetalt ved at ændre Forurettedes nem-konto til hans konto nummer, hvorefter han ændrede det tilbage, da han havde fået udbetalt beløbet fra det lån, som han optog. På det tids-punkt var mulighederne for at få et lån direkte udbetalt udløbet. Han forsøgte derfor på denne måde. Om forhold 11 har tiltalte forklaret, at han et par uger senere optog et tilsva- rende lån på 10.000 kr. Det var forskellige firmaer, som brugte fx Ekspres Bank, og formidlede disse lån. Det var tilsvarende for Basis Bank. Om forhold 12 har tiltalte forklaret, at han optog lånet på 7.000 kr. hos Fer- ratum som et af de sidste lån. Han husker konto-nummeret, hvortil pengene blev udtalt, som om det var til Coop Bank, hvor han havde rådighed over kontoen i Forurettedes navn. Om forhold 13 og 14 har tiltalte forklaret, at han fik en aftale om en kredit på 15.000 kr. hos Ikano Bank den 12. september 2016, og han underskrev med Forurettedes navn. Forevist kreditkontrakt, bilag 13.3, har tiltalte forklaret, at det var dette han underskrev. Han brugte de 15.000 kr. Resten af beløbet må væ-re renter. Om forhold 15 har tiltalte forklaret, at han oprettede lån hos L'Easy i oktober 2016. Han fik beløbet på ca. 11.000 kr. udbetalt til sin konto i Danske Bank. Om forhold 16 har tiltalte forklaret, at lånet hos MiniFinans var det sidste lån, som han fik. Han fik lånet på 4.740 kr. udbetalt til sin egen konto. Om forhold 17 har tiltalte forklaret, at han optog lån på 7.000 kr. hos Mozi-po i januar 2017. Han fik pengene udbetalt til sin egen konto. Om forhold 18 har tiltalte forklaret, at han i januar 2017 oprettede lån hos Resurs Bank, og pengene, 20.000 kr., blev udbetalt til kontoen i Coop Bank, som han havde rådighed over. Om forhold 19 har tiltalte forklaret, at han den 19. september 2016 fik opret-tet et kreditkort hos Resurs Bank. Han mener, at det var et Mastercard med en kredit på 15.000 kr. Om forhold 20 har tiltalte forklaret, at han fik oprettet et kreditkort hos Bri-tish Airways på 25.000 kr. i maj 2016. Om forhold 21 har tiltalte forklaret, at han i juni 2016 fik en aftale om et kre- ditkort hos Santander Bank, hvor der var en kreditramme på 10.000 kr. Han brugte 10.000 kr., og resten af beløbet må være gebyrer. / side 12 Om forhold 22 har tiltalte forklaret, at han mener, at han fik forhøjet et lån i september 2016, og det kan godt passe, at det var et beløb på næsten 17.000 kr. Om forhold 23 har tiltalte forklaret, at han i januar 2017 fik et lån på 10.500 kr. hos SparXpres. Han fik beløbet ved at ændre Forurettedes nem-konto, som han også havde gjort tidligere. Han fik derved pengene til en konto, som han hav- de rådighed over. Om forhold 24 har tiltalte forklaret, at datoen på lånet ikke passer. Lånet hos Zaplo var det allerførste lån, som han optog i Forurettedes navn. Forevist gældsbrev, bilag 24.2, har tiltalte forklaret, at datoen undrer ham, da han ved, at det var det førte lån, som han optog. Det er muligvis forhøjet under-vejs. Foreholdt mail fra inkassokonsulent fra Zaplo.dk, bilag 24.3, har tiltalte forklaret, at det meget bedre kan passe, at lånet blev optaget den 14. decem-ber 2015. Tiltalte er ved dom af 26. november 2009 straffet med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171 og § 285, stk. 1, jf. § 279. Straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse den 14. november 2018 og har konkluderet, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat bor sammen med Forurettede og deres to børn. Han ser også sine teenagebørn, når de har tid. Han er fortsat på samme arbejdsplads, hvor han har været i 20 år. Forurettede er gymnasielærer, og deres daglige økonomi fungerer, selvom hans økonomi er ødelagt. Han er indforstået med at udføre samfundstjeneste, og han vil også følge tilsyn hos Kriminalforsorgen. Han har fulgt sin behandling hos Ludoma-nicentret. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279a og § 172, stk. 1, jf. § 171. Henset til de forhold, som er anført om straffens fastsættelse nedenfor, finder retten det påkrævet, at der anvendes ubetinget fængselsstraf, men den lange sagsbehandlingstid og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendelse af betinget straf. 3 måneder af straffen skal derfor fuldbyrdes, / side 13 mens resten af straffen ikke skal afsones, hvis tiltalte overholder de betingel- ser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1. Retten har ved fastsættelsen af straffen på den ene side lagt vægt på forhol- denes karakter, antallet af forhold, gerningsperiodens længde, det samlede omhandlede beløb, og at tiltalte er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet. På den anden side har retten i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte fri-villigt har angivet sig selv, han har efter oplysningerne fra anklagemyndighe-den medvirket til sagens opklaring, han har aflagt fuldstændig tilståelse, og sagen, som vedrører forhold begået fra ultimo 2015-primo 2017, er ikke af-gjort inden rimelig tid, uden at det kan bebrejdes tiltalte. Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt. De øvrige krav henvises til civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 992. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 9 måneder. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale følgende: 53.199,11 kr. til Bank Norwegian (forhold 2) med tillæg af procesrente fra den 23. februar 2021. 24.767,20 kr. til BasisBank (forhold 3) med tillæg af procesrente fra den 23. februar 2021. 15.504,78 kr. til Intrum A/S (tidligere Ikano Bank) (forhold 13) med tillæg af procesrente fra den 23. februar 2021. 10.797,07 kr. til Santander Consumer Bank (forhold 21) med tillæg af pro- cesrente fra den 23. februar 2021. 16.160,59 kr. til Santander Consumer Bank (forhold 22) med tillæg af pro- cesrente fra den 23. februar 2021. / side 14 Dommer /

RETTEN HORSENS Udskrift af dombogen DO M afsagt den 2. marts 2021 Rettens nr: 1304/2019 Politiets nr. 3700-76141-00721-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 20. marts 2019. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 7.juli 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling; idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån hos Vivus.dk på 10.000 kr,, hvorefter Vivus.dk udbetalte lånet til reg. 0g <anonym>Konto nr 1</anonym> tilhørende sigtede, hvorved sigtede ud-satte Vivus.dk for tilsvarende tab eller risiko herfor 2 straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 _ databedrageri, ved den 5. august 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet fik aftale om oprettelse af kreditkort med bevilget kredit på 40.000 kr. hos Bank Norwegian; hvorefter sigtede i alt forbrugte 53.199,11 kr. fra kreditkortkon-toen; hvorved sigtede udsatte Bank Norwegian for tilsvarende tab eller risiko herfor. straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk 2 2 databedrageri, ved den 14.januar 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån hos Basisbank A/S på 10.800 kr., som Basisbank A/S udbetalte til reg. 0g <anonym>Konto nr. 1</anonym> tilhørende sigtede, ligesom sigtede den 11. august 2016 ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn cpr. nr. og Ne-mID via internettet fik forhøjet lånet med 18.000 kr., som Basisbank A/S ud-betalte til reg. 0g <anonym>Konto nr 2</anonym> tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Basisbank A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor. 4 straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 2 databedrageri, ved den 9. decem-ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding rets-stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling; idet sig-tede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via in-ternettet optog et lån hos Basisbank A/S på 6.200 kr. 9 som Basisbank A/S udbetalte til reg. 0g <anonym>Konto</anonym> <anonym>nr. 2</anonym> tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Basisbank A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor: 5 straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk 2 2 databedrageri, ved den 24. oktober 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet fik en aftale om udstedelse af kreditkort med løbende kredit på 40.000 kr., hvo-refter sigtede forbrugte 39.339,34 kr. hos Coop Bank; hvorved sigtede ud-satte Coop Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. 6 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 15. decem-ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets-stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-tede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via in-ternettet fik en aftale om oprettelse af VisaDankort med kassekredit med lø-bende kredit på op til 10.000 kr., hvorfra sigtede forbrugte 25.047 kr. hos Coop Bank;, hvorved sigtede udsatte Coop Bank for tilsvarende tab eller risi-ko herfor. 7 straffelovens 8 279a, jf. $ 286, stk 2 databedrageri, ved den 3. februar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet forsøgte at oprette et lån på 20.000 kr: hos Coop Bank; hvilket dog ikke lyk-kedes, idet lånet blev afslået. 8 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 24. oktober 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån hos D:E:R A/S på 20.000 kr. 9 hvorved sigtede udsatte D:E:R A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor. 9 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 = databedrageri, ved den 16. marts 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling; idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn cpr. nr. pas og NemID via internet-tet fik en aftale om udstedelse af et VISA kreditkort med en kreditramme på 12.000 kr; hos Ekspres Bank A/S, hvor sigtede forbrugte 12.829,75 kr., hvorved sigtede udsatte Ekspres Bank A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor 10 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 3.januar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 22.000 kr. hos Ekspres Bank A/S, hvorefter Ekspres Bank A/S havde udbetalt lånet til <anonym>Forurettedes</anonym> NemKonto; som sigtede havde ændret til et kontonr , som han havde rådighed over, hvorved sigtede udsatte Ekspres Bank A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor. 11 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 2 databedrageri, ved den 22. januar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling; idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 10.000 kr hos Ekspres Bank A/S , hvorefter Ekspres Bank A/S havde udbetalt lånet til <anonym>Forurettedes</anonym> NemKonto; som sigtede havde ændret til et kontonr;, som han havde rådighed over, hvorved sigtede udsatte Ekspres Bank A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor. 12 straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 3. februar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr, nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 7.000 kr. hos Ferratum Denmark ApS, som Ferratum Denmark ApS udbetalte til reg. 0g <anonym>Konto nr. 3</anonym> som sigtede havde rå-dighed over; hvorved sigtede udsatte Ferratum Denmark ApS for tilsvarende tab eller risiko herfor 13 straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk 2 _ = databedrageri, ved den 12. septem- ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; rets - stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig; tede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via in-ternettet fik bevilget en kredit på 15.000 kr. på <anonym>Konto nr. 4</anonym> hos Ika-no Bank, hvoraf sigtede forbrugte for 15.000 kr:, 9 hvorved sigtede udsatte Ikano Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. 14 straffelovens $ 172, stk. 1,jf. $ 171 - dokumentfalsk, ved den 12. septem-ber 2016 at have brugt et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, idet sigte-de forfalskede <anonym>Forurettedes</anonym> underskrift i en kreditkontrakt til opret-telse af et lån på 15.000 kr. 15 straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 databedrageris ved den 29. oktober 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 11.772 kr. hos L'EASY A/S, hvorefter LEASY A/S udbetalte lånet til reg. 0g <anonym>Konto nr. 2</anonym> tilhørende sigtede, hvorved sig - tede udsatte L'EASY A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor. 16. straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 2 databedrageri, ved den 23. marts 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling; idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 4.740 kr. hos MiniFinans, hvorefter MiniFinans udbetalte lånet til reg. og <anonym>Konto nr. 5</anonym> som sigtede havde rådighed over; hvorved sigtede udsatte MiniFinans for tilsvarende tab eller risiko herfor. 17 straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 = databedrageri, ved den 19.januar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 7.000 kr. hos Mozipo ApS, som Mozipo ApS udbetalte til reg. og <anonym>Konto nr 1</anonym> tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Mozipo ApS for tilsvarende tab eller risiko herfor. 18. straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 databedrageri, ved den 4. januar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 20.000 kr. hos Resurs Bank, som Resurs Bank udbetalte til reg. og konto.nr. 6620-2532935, som sigtede havde rådighed over; hvorved sig-tede udsatte Resurs Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. 19 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk 2 - databedrageri, ved den 19. septem- ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; rets - stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig- tede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via in-ternettet optog en bevilget kredit via Go'on MasterCard på 15.000 kr: på <anonym>Konto nr. 6</anonym> hos Resurs Bank, hvorved sigtede udsatte Re-surs Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor: 20 straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 databedrageri, ved den 25. maj 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling; idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr: nr: 0g NemID via internettet op-tog en bevilget kredit via British Airways MasterCard på 25.000 kr: på <anonym>Konto nr. 7</anonym> hos Resurs Bank, hvorved sigtede udsatte Resurs Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. 21 straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 28.juni 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet fik en aftale om udstedelse af et kreditkort med en kreditramme på 10.000 kr. hos Santander Consumer Bank, hvor sigtede forbrugte for 10.000 kr., hvor-ved sigtede udsatte Santander Consumer Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. 22 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 = databedrageri, ved den 10. septem- ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding rets - stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig tede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via in-ternettet fik aftale om forhøjelse af en kreditaftale til et lån hos Santander Consumer Bank på 16.994,59 kr:, hvorved sigtede udsatte Santander Consu-mer Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor. 23 straffelovens $ 279a, jf: 8 286, stk 2 - 2 databedrageri, ved den 24. januar 2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på 10.500 kr. hos Sparxpres, hvorefter Sparxpres havde udbetalt lånet til <anonym>Forurettedes</anonym> NemKonto; som sigtede havde ændret til et kontonr;, som han havde rådighed over; hvorved sigtede udsatte Sparxpres for tilsvarende tab eller risiko herfor. 24 straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 14. decem-ber 2015, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; rets-stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-tede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via in-ternettet optog et lån på 19.851,42 kr hos Zaplo.dk som Zaplo.dk udbetalte til reg. 0g <anonym>Konto nr. 1</anonym> tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Zaplo.dk for tilsvarende tab eller risiko herfor: Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Anklagemyndigheden har på vegne af Nodeco påstået, at tiltalte skal betale 12.384,51 kr. i erstatning (forhold 1). Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Bank Norwegian påstået, at tiltalte skal betale 53.199,11 kr. i erstatning (forhold 2). Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Basisbank påstået, at tiltalte skal betale 24.767,20 kr. i erstatning (forhold 3). Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Basisbank påstået, at tiltalte skal betale 8.420,79 kr. i erstatning (forhold 4). Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Coop Bank påstået;, at tiltalte skal be - tale 49.658,62 kr. i erstatning (forhold 5). Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Coop Bank påstået, at tiltalte skal be- /side 8 tale 35.931,92 kr . i erstatning (forhold 6). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af D:E:R påstået, at tiltalte skal betale 43.029,72 kr . i erstatning (forhold 8). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Lowell Danmark A/S påstået, at tiltalte skal betale 59.657 kr . i erstatning (forhold 9, 10 og 1 1). Tiltalte har erkendt erstatningspligten vedrørende de tre forhold, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Ferratum Denmark ApS påstået, at til- talte skal betale 7.928,46 kr . i erstatning (forhold 12). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Intrum A/S (tidligere Ikano Bank ) på- stået, at tiltalte skal betale 15.504,78 kr . i erstatning (forhold 13). Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af L'EASY A/S påstået, at tiltalte skal betale 23.431,83 kr . i erstatning (forhold 15). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af MiniFinans påstået, at tiltalte skal beta- le 9.189,99 kr . i erstatning (forhold 16). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Mozipo ApS påstået, at tiltalte skal be- tale 14.651,04 kr . i erstatning (forhold 17). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Resurs Bank påstået, at tiltalte skal be- tale 24.166 kr. i erstatning (forhold 18). Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Alektum A/S (Resurs Bank) påstået;, at tiltalte skal betale 19.255,97 kr. i erstatning (forhold 19). Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Alektum A/S (Resurs Bank) påstået; at tiltalte skal betale 37.746,84 kr. i erstatning (forhold 20) Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Santander Consumer Bank påstået, at tiltalte skal betale 10.797,07 kr. i erstatning (forhold 21). Tiltalte har erkendt erstatningspligten 0g erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Santander Consumer Bank påstået; at tiltalte skal betale 16.160,59 kr. i erstatning (forhold 22). Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Sparxpres påstået; at tiltalte skal betale 14.971,58 kr. i erstatning (forhold 23). Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets størrelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Nodeco påstået;, at tiltalte skal betale 37.755,11 kr. i erstatning (forhold 24). Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at <anonym>Forurettede</anonym> er hans kæreste. De har kendt hinanden i 11 år, og de bor sammen; hvilket de har gjort i 10 år. Han var ludoman, og han havde derfor brug for penge. Han fik sin månedlige løn fra sit arbejde, men han optog også lån i <anonym>Forurettedes</anonym> navn. Han kunne ikke selv optage lån, da han står i RKI Han var desperat, og han fotograferede derfor <anonym>Forurettedes</anonym> nem-id. Der var en automatisk udfyldning af hendes oplysninger med bl.a. CPR-nr: på com- puteren; og derfor kunne han gøre det på den måde. Om forhold 1 har tiltalte forklaret; at det er korrekt, at han optog lånet hos Vivus.dk, 0g han fik det udbetalt til en konto i Danske Bank, som tilhørte ham. Det var <anonym>Forurettedes</anonym> navn; CPR-nr. mv , som blev brugt til optagelse af lånet. Om forhold 2 har tiltalte forklaret, at han i august 2016 fik oprettet et kredit- kort hos Bank Norwegian; som han fik tilsendt. Han brugte lånet, som stod i <anonym>Forurettedes</anonym> navn; til at leve for. Beløbet kan godt passe_ Om forhold 3 har tiltalte forklaret, at lånet hos Basisbank, var en af de første gange, hvor han brugte <anonym>Forurettedes</anonym> oplysninger. Han forhøjede lånet ca. et halvt år senere. Det hele foregik på nettet. Han betalte løbende af på alle de lån, som han optog indtil ultimo marts 2017. Han brød da sammen; og han trængte til en behandling. Det påvirkede også ham; og hans krop kunne ikke mere. Han fortalte det hele til <anonym>Forurettede</anonym> Han holdt det for sig selv; og derved havde <anonym>Forurettede</anonym> ikke opdaget noget. Hun havde meget arbejde, og han sørgede for at fjerne breve i posten; og han kunne også gå ind på betalingsservice med hendes nem-id og slettet opkrævninger. Han fortalte <anonym>Forurettede</anonym> at nøglen til postkassen var blevet væk; 0g det meste kørte elektronisk . Han kommunikerede med bankerne, men det var ikke så meget; da det meste kørte automatisk. Han oprettede på et tidspunkt en mail med <anonym>Forurettedes</anonym> navn; hvor han modtog påmin-delser om betalinger 0g andet; Om forhold 4 har tiltalte forklaret, at han optog lånet hos Basisbank ide- cember 2016, og lånet på 6.200 kr. blev udbetalt til hans konto. Om forhold 5 har tiltalte forklaret, at han fik en aftale om et kreditkort; som han mener; at han kunne bruge af. Der var en konto på 40.000 kr; som han brugte af. Der var også en anden aftale med CoopBank. Om forhold 6 har tiltalte forklaret, at dette forhold var den anden konto hos Coop. Det var en mere almindelig konto. Han mener; at en del afbeløbet må være renter; da han ikke mindes, at det var et beløb på 25.000 kr Det kan godt passe, at han lånet 10.000 kr. Foreholdt posteringsoversigt; bilag 6.8, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe; at han brugte de ca. 25.000 kr. Det var helt sikkert ham; som oprettede kreditten: Om forhold 7 har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han fik afslået anmodningen hos Coop i februar 2017. Forevist "sagsforløb", bilag 7.4, har tiltalte forklaret, at det helt sikkert var ham; som oprettede lånet:. Om forhold 8 har tiltalte forklaret, at han kan huske, at han optog lånet hos D:E:R Det kan godt passe, at det var 20.000 kr. Han søgte over nettet om lånet. Om forhold 9 har tiltalte forklaret, at der var en aftale om et kreditkort på 12.000 kr., som han oprettede. Han skulle nok sende <anonym>Forurettedes</anonym> pas ind, hvilket man skulle indimellem: Han brugte penge på kreditkortet:. Om forhold 10 har tiltalte forklaret, at han fik pengene udbetalt ved at ændre <anonym>Forurettedes</anonym> nem-konto til hans konto nummer; hvorefter han ændrede det tilbage, da han havde fået udbetalt beløbet fra det lån, som han optog. På det tids-punkt var mulighederne for at få et lån direkte udbetalt udløbet. Han forsøgte derfor på denne måde. Om forhold 11 har tiltalte forklaret, at han et par uger senere optog et tilsva- rende lån på 10.000 kr. Det var forskellige firmaer; som brugte fx Ekspres Bank, 0g formidlede disse lån: Det var tilsvarende for Basis Bank Om forhold 12 har tiltalte forklaret, at han optog lånet på 7.000 kr. hos Fer- ratum som et af de sidste lån. Han husker konto-nummeret, hvortil pengene blev udtalt, som om det var til Coop Bank; hvor han havde rådighed over kontoen i <anonym>Forurettedes</anonym> navn. Om forhold 13 og 14 har tiltalte forklaret, at han fik en aftale om en kredit på 15.000 kr. hos Ikano Bank den 12. september 2016, og han underskrev med <anonym>Forurettedes</anonym> navn. Forevist kreditkontrakt, bilag 13.3, har tiltalte forklaret, at det var dette han underskrev. Han brugte de 15.000 kr. Resten af beløbet må væ-re renter. Om forhold 15 har tiltalte forklaret; at han oprettede lån hos L'Easy i oktober 2016. Han fik beløbet på ca. 11.000 kr. udbetalt til sin konto i Danske Bank. Om forhold 16 har tiltalte forklaret, at lånet hos MiniFinans var det sidste lån, som han fik. Han fik lånet på 4.740 kr. udbetalt til sin egen konto. Om forhold 17 har tiltalte forklaret, at han optog lån på 7.000 kr:. hos Mozi-po i januar 2017. Han fik pengene udbetalt til sin egen konto. Om forhold 18 har tiltalte forklaret; at han i januar 2017 oprettede lån hos Resurs Bank, og pengene 20.000 kr., blev udbetalt til kontoen i Coop Bank; som han havde rådighed over. Om forhold 19 har tiltalte forklaret, at han den 19. september 2016 fik opret-tet et kreditkort hos Resurs Bank Han mener, at det var et Mastercard med en kredit på 15.000 kr. Om forhold 20 har tiltalte forklaret, at han fik oprettet et kreditkort hos Bri-tish Airways på 25.000 kr. i maj 2016. Om forhold 21 har tiltalte forklaret, at han ijuni 2016 fik en aftale om et kre- ditkort hos Santander Bank, hvor der var en kreditramme på 10.000 kr. Han brugte 10.000 kr., og resten af beløbet må være gebyrer. Om forhold 22 har tiltalte forklaret, at han mener, at han fik forhøjet et lån i september 2016, 0g det kan godt passe, at det var et beløb på næsten 17.000 kr. Om forhold 23 har tiltalte forklaret, at han i januar 2017 fik et lån på 10.500 kr. hos SparXpres . Han fik beløbet ved at ændre <anonym>Forurettedes</anonym> nem-konto; som han også havde gjort tidligere. Han fik derved pengene til en konto; som han hav - de rådighed over. Om forhold 24 har tiltalte forklaret, at datoen på lånet ikke passer Lånet hos Zaplo var det allerførste lån; som han optog i <anonym>Forurettedes</anonym> navn. Forevist gældsbrev; bilag 24.2, har tiltalte forklaret, at datoen undrer ham; da han ved, at det var det førte lån, som han optog. Det er muligvis forhøjet under-vejs. Foreholdt mail fra inkassokonsulent fra Zaplo.dk, bilag 24.3, har tiltalte forklaret; at det meget bedre kan passe, at lånet blev optaget den 14. decem-ber 2015. Tiltalte er ved dom af 26. november 2009 straffet med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens $ 172, stk. 1,jf. $ 171 og $ 285, stk. 1,jf. $ 279. Straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse den 14.november 2018 og har konkluderet; at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat bor sammen med <anonym>Forurettede</anonym> og deres to børn. Han ser også sine teenagebørn; når de har tid. Han er fortsat på samme arbejdsplads, hvor han har været i 20 år <anonym>Forurettede</anonym> er gymnasielærer; 0g deres daglige økonomi fungerer; selvom hans økonomi er 'ødelagt. Han er indforstået med at udføre samfundstjeneste, og han vil også følge tilsyn hos Kriminalforsorgen. Han har fulgt sin behandling hos Ludoma-nicentret. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder; jf. straffelovens 8 286, stk. 2, jf. 8 279a og 8 172, stk. 1,jf. $ 171. Henset til de forhold, som er anført om straffens fastsættelse nedenfor; finder retten det påkrævet; at der anvendes ubetinget fængselsstraf, men den lange sagsbehandlingstid og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendelse af betinget straf. 3 måneder af straffen skal derfor fuldbyrdes, mens resten af straffen ikke skal afsones; hvis tiltalte overholder de betingel- ser, som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 58, stk. 1. Retten har ved fastsættelsen af straffen på den ene side lagt vægt på forhol- denes karakter; antallet af forhold, gerningsperiodens længde; det samlede omhandlede beløb; og at tiltalte er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet. På den anden side har retten i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte fri-villigt har angivet sig selv han har efter oplysningerne fra anklagemyndighe-den medvirket til sagens opklaring, han har aflagt fuldstændig tilståelse; og sagen, som vedrører forhold begået fra ultimo 2015-primo 2017, er ikke af-gjort inden rimelig tid, uden at det kan bebrejdes tiltalte. Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt. De øvrige krav henvises til civilt søgsmål, jf. retsplejelovens $ 992. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 9 måneder. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. 2 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale følgende: 53.199,11 kr: til Bank Norwegian (forhold 2 med tillæg af procesrente fra den 23 . februar 2021. 24.767,20 kr. til BasisBank (forhold 3) med tillæg af procesrente fra den 23. februar 2021. 15.504,78 kr. til Intrum A/S (tidligere Ikano Bank) (forhold 13) med tillæg af procesrente fra den 23. februar 2021. 10.797,07 kr: til Santander Consumer Bank (forhold 21) med tillæg af pro- cesrente fra den 23. februar 2021. 16.160,59 kr. til Santander Consumer Bank (forhold 22) med tillæg af pro - cesrente fra den 23. februar 2021. <anonym>Dommer</anonym> /

131

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, udbredelse af børnepornografisk materiale

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-6050/2020-HER

Tilståelsessag

1. instans

338/21

Seksual forbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-72387-00073-20

/ 17-årig mand fundet skyldig i udbredelse af børne-pornografisk materiale 17-årig mand idømt betinget fængsel i 30 dage for udbredelse af børneporno-grafisk materiale i juli 2020 Sagsnummer: 99-6050/2020 Manden var tiltalt for at have udbredt børnepornografisk materiale ved på et ukendt sted via det sociale medie Messenger den 16. juli 2020 og 23. juli 2020 til flere personer at have delt en video af to drenge, der var under 18 år, og som havde analt samleje. Tiltalte erkendte sig skyldig. Han blev idømt 30 dages fængsel, som blev gjort betinget med vilkår om, at tiltalte ikke må begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 14. juni 2021.

132

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, stk. 1, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1 og dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 171, stk. 1, jf. § 172, stk. 2, jf.... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Glostrup

SS-736/2021-GLO

Tilståelsessag

1. instans

27/21

Betalingsmidler, dokumenter og bevismaterialer;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

0100-76141-018536-20

Corona;

Retten i Glostrup D O M afsagt den 8. februar 2021 Rettens nr. C9-736/2021 Politiets nr. 0100-76141-018536-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 23. december 2020. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, stk. 1, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, ved i tidsrummet den fra 2. april til den 16. maj 2020 i forening og efter fæl-les forudgående aftale og planlægning med Person 1, Person 2, Person 3 og Person 4, hvis sager behandles særskilt, bl.a. på Adresse i By samt via kommunikation over internettet og mobiltelefoner, med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt den 22. og 23. april 2020 at have indsendt ansøgninger om løn-kompensation for i alt 26 ansatte til Erhvervsstyrelsen under anvendelse af selskaberne Virksomhed 1, CVR nr. 1 og Virksomhed 2, CVR nr. 2, med henblik på at få udbetalt henholdsvis 354.350 og 1.140.750 kr., i alt 1.495.100 kr. i lønkompensation fra hjælpepakke i forbindelse med covid- 19 epidemien, uagtet at der ikke forelå egentlige an-sættelsesforhold og at virksomhederne dermed ikke var berettiget til løn-kompensation, hvilket Erhvervsstyrelsen imidlertid opdagede, hvorfor løn-kompensationen ikke blev udbetalt. 2. dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 171, stk. 1, jf. § 172, stk. 2, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, ved i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne, overfor Erhvervsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om lønkompensation, at have fremstillet og gjort brug af 6 ansættelseskontrakter vedrørende selskabet Virksomhed 1, 6 hjem- sendelsesbreve vedrørende selskabet Virksomhed 1, 12 lønsedler vedrørende selskabet Virksomhed 1, 20 hjemsendelsesbreve vedrørende selskabet Virksomhed 2 samt 40 lønsedler vedrørende selskabet Virksomhed 2, alt med henblik på at skuffe i retsforhold. Std 75325 side 2 . Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, jf. § 81 d, stk. 3, jf. stk. 2, påstand om en tillægs- bøde på 5.980.400 kr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., indtil videre frakendes retten til at udøve virksomhed som revisor eller til at være be-skæftiget i en sådan virksomhed samt til at være optaget i revisorregistret. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte, har afgivet følgende forklaring til retsbo-gen: "...han blev kontaktet af nogle personer, som spurgte til hans kendskab til reglerne om søgning af lønkompensation. Efterfølgende blev han spurgt, om han ville hjælpe dem med at søge lønkompensationen. Det var i begyndelsen af april 2020. Han vil ikke oplyse, hvem det var, der kontaktede ham. De kommunikerede via elektroniske medier, sms og fysiske møder. De mødtes ved en forretning på Adresse. Han kender dem, der har forretningen Virksomhed 3, som ligger på den adresse. Han vil ikke oplyse, hvor man-ge de mødtes, men han mødtes med flere personer. De kommunikerede via en beskedtjeneste med et krypteret signal. De kontaktede formentlig ham på grund af hans uddannelse som revisor. De havde nok en forventning om, at han havde styr på reglerne om ansøgning om lønkompensation på grund af hans virke som revisor. Han var på davæ-rende tidspunkt på vej tilbage på arbejde efter en længere sygemelding. Han blev præsenteret for virksomhederne Virksomhed 1 og Virksomhed 2. Ingen af disse virksomheder havde ansatte, som man kunne søge om løn-kompensation for. Han fik imidlertid oplyst navnene på de personer, som han på vegne af de to virksomheder skulle søge om lønkompensation for. Han fik tilsendt en liste med disse personers navne og cpr-numre. De havde sygesikringskort på alle disse personer, så at de kunne registreres som ansat-te i de to virksomheder. Det kan godt passe, at der var tale om 26 personer. Han udarbejdede lønsedler for disse personer. Lønnens størrelse blev drøftet på de fysiske møder. Lønnens størrelse blev i den forbindelse sammenholdt med den mulige lønkompensation. De talte også om hvilket beløb, de kunne forvente at få udbetalt i lønkompensation. Det var ca. 1,5 mio. kr. Han ville få 70.000 kr. for sin assistance. Han vil ikke udtale sig om, hvor mange der skulle have andel i pengene. side 3 Han udformede ansøgningerne om lønkompensation og indsendte ansøgnin- gerne. Selve godkendelsen af ansøgningerne blev foretaget af personer med adgang til virksomhedernes NemID. Det var ham, der lavede alt det tekniske arbejde. Foreholdt korrespondancen på ekstraktens side 717 forklarede sigtede, at han samlet set skulle have 70.000 kr. for sit arbejde. De procentsatser, som folk skulle have udbetalt, ændrede sig flere gange igennem processen. Foreholdt korrespondancen på ekstraktens side 720 fra 22. april 2020 kl. 12.20 forklarede sigtede, at der var tale om praktiske opgaver, som han for-søgte at få de andre til at lave. Han forsøgte således at uddelegere nogle af opgaverne, men det lykkedes ikke. Han kom til at lave det hele. Han vil ikke tale om, hvorfor han forsøgte at uddelegere opgaverne. Han oprettede lønsedler og indberettede løn for de ansatte. Han udarbejdede både ansættelseskontrakter og lønsedler samt hjemsendelsesbreve til de 26 personer, der skulle fremstå som ansatte i virksomhederne. De havde forin-den talt om, at det var noget, der skulle oprettes forud for ansøgningen om lønkompensation. De talte endvidere om, at det passede godt med henhold-svis 6 og 20 ansatte i de to virksomheder. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt dem, han talte med, er med i nogle fo- reninger eller bander. Foreholdt sin forklaring i bilag C-5-2 forklarede sigtede, at han kender Person 2 igennem sin bror, men han kan ikke huske, at han skulle have sagt, at Person 2 var med i Bandidos. Det var ikke ham, der fik ideen med at søge lønkompensation. Det var nogle af de andre. Han følte ikke, at han havde andet valg end at hjælpe dem, der kontaktede ham. Han erkender, at han har deltaget i det, der er beskrevet i sigtelsen. Det var de andre, der bestemte, at han skulle have 70.000 kr. Der er ikke blevet udbetalt penge til nogen i denne sag. En almindelig virksomhedsejer ville kunne finde ud af at søge om lønkom- pensation. Det krævede ikke revisoruddannelse. Han beskæftiger sig til dag- ligt ikke med den type revisionsopgaver." Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han afsluttede sin uddan- nelse som revisor i 2007. Han blev statsautoriseret revisor i 2014. Han har arbejdet i den samme virksomhed fra 2007 til 2020. Han arbejdede sig op til at blive seniormanager og en del af ledelsesgruppen. Han har været gift i 8 år. Han har ingen børn. Han har haft leddegigt siden barndommen, men han side 4 har først taget medicin herfor under sin varetægtsfængsling, da han får man-ge smerter, når han ikke kan passe sin træning. Han har god kontakt til for- ældrene, svigerforældrene, sin svoger og nogle nære venner. Hans arbejde har stort set fyldt hans liv. Han har altid haft en god indtægt og har ikke manglet penge. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. september 2020 til den 8. februar 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 og 2: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, stk. 1, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, og § 171, stk. 1, jf. § 172, stk. 2, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1. I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, jf. § 81 d, stk. 3, jf. stk. 2 idømmes til- talte en tillægsbøde på 4.485.300 kr. Forvaltningsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter herun-der beløbets størrelse og tiltaltes centrale rolle i ansøgningsproceduren. Ret-ten har tillige lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold. Tiltalte har forklaret, at han blev kontaktet af medgerningsmændene, der gerne ville have hans hjælp til at søge om lønkompensation, og at han formentlig blev kontaktet på grund af hans uddannelse som revisor. Tiltalte har endvidere forklaret, at han udarbejdede ansættelseskontrakter, lønsedler samt hjemsendelsesbreve vedrørende alle 26 personer, der skulle fremstå som ansatte i de to virksomheder. Uanset dette efter det oplyste ikke er tiltaltes sædvanlige arbejdsopgaver som revisor, har han brugt sin uddannelse og dermed sine kompetencer som revisor til at hjælpe medgerningsmændene med at begå strafbare handlinger. Herefter og efter forholdets alvorlige karakter finder retten det godtgjort, at der er en nærliggende fare for, at tiltalte vil misbruge sin stilling som revisor. Tiltalte skal derfor frakendes retten til at udøve virksomhed som revisor eller til at være beskæftiget i en sådan virksomhed samt at til at være optaget i revisorregisteret i en periode på 5 år fra endelig dom, jf. straffelovens § 79, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 år. side 5 Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.485.300. kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte frakendes retten til at udøve virksomhed som revisor eller til at være beskæftiget i en sådan virksomhed samt at til at være optaget i revisorregi- steret i en periode på 5 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

Retten Glostrup DO M afsagt den 8. februar 2021 Rettens nr. C9-736/2021 Politiets nr. 0100-76141-018536-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 23. december 2020. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. $ 289, stk. 1, jf. $ 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, ved i tidsrummet den fra 2 april til den 16. maj 2020 i forening og efter fæl-les forudgående aftale og planlægning med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> <anonym>4</anonym> hvis sager behandles særskilt, bl.a. på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> samt via kommunikation over internettet 0g mobiltelefoner; med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt den 22. 0g 23. april 2020 at have indsendt ansøgninger om løn-kompensation for i alt 26 ansatte til Erhvervsstyrelsen under anvendelse af selskaberne <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>CVR nr. 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 2</anonym> <anonym>CVR nr. 2</anonym> med henblik på at få udbetalt henholdsvis 354.350 og 1.140.750 kr., i alt 1.495.100 kr. i lønkompensation fra hjælpepakke i forbindelse med covid- 19 epidemien; uagtet at der ikke forelå egentlige an-sættelsesforhold og at virksomhederne dermed ikke var berettiget til løn-kompensation; hvilket Erhvervsstyrelsen imidlertid opdagede, hvorfor løn-kompensationen ikke blev udbetalt. 2 dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens $ 171, stk. 1, jf. 8 172, stk. 2, jf. 8 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, ved i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne; overfor Erhvervsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om lønkompensation; at have fremstillet og gjort brug af 6 ansættelseskontrakter vedrørende selskabet <anonym>Virksomhed 1</anonym> 6 hjem- sendelsesbreve vedrørende selskabet <anonym>Virksomhed 1</anonym> 12 lønsedler vedrørende selskabet <anonym>Virksomhed 1</anonym> 20 hjemsendelsesbreve vedrørende selskabet <anonym>Virksomhed 2</anonym> samt 40 lønsedler vedrørende selskabet <anonym>Virksomhed 2</anonym> alt med henblik på at skuffe i retsforhold. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt i medfør af straffelovens $ 50, stk. 2,jf. $ 81 d, stk. 3,jf. stk. 2, påstand om en tillægs - bøde på 5.980.400 kr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte</anonym> imedfør af straffelovens 8 79, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt._ 9 indtil videre frakendes retten til at udøve virksomhed som revisor eller til at være be-skæftiget i en sådan virksomhed samt til at være optaget i revisorregistret. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har afgivet følgende forklaring til retsbo-gen: 71 han blev kontaktet af nogle personer, som spurgte til hans kendskab til reglerne om søgning af lønkompensation. Efterfølgende blev han spurgt; om han ville hjælpe dem med at søge lønkompensationen. Det var i begyndelsen af april 2020. Han vil ikke oplyse; hvem det var; der kontaktede ham: De kommunikerede via elektroniske medier; sms og fysiske møder; De mødtes ved en forretning på <anonym>Adresse</anonym> Han kender dem; der har forretningen <anonym>Virksomhed 3</anonym> som ligger på den adresse. Han vil ikke oplyse; hvor man-ge de mødtes, men han mødtes med flere personer: De kommunikerede via en beskedtjeneste med et krypteret signal. De kontaktede formentlig ham på grund af hans uddannelse som revisor. De havde nok en forventning om, at han havde styr på reglerne om ansøgning om lønkompensation på grund af hans virke som revisor. Han var på davæ-rende tidspunkt på vej tilbage på arbejde efter en længere sygemelding. Han blev præsenteret for virksomhederne <anonym>Virksomhed 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 2</anonym> Ingen af disse virksomheder havde ansatte, som man kunne søge om løn-kompensation for. Han fik imidlertid oplyst navnene på de personer; som han på vegne af de to virksomheder skulle søge om lønkompensation for. Han fik tilsendt en liste med disse personers navne 0g cpr-numre. De havde sygesikringskort på alle disse personer; så at de kunne registreres som ansat-te i de to virksomheder: Det kan godt passe, at der var tale om 26 personer. Han udarbejdede lønsedler for disse personer. Lønnens størrelse blev drøftet på de fysiske møder; Lønnens størrelse blev i den forbindelse sammenholdt med den mulige lønkompensation. De talte også om hvilket beløb, de kunne forvente at få udbetalt i lønkompensation. Det var ca. 1,5 mio. kr. Han ville få 70.000 kr. for sin assistance. Han vil ikke udtale sig om hvor mange der skulle have andel i pengene. Han udformede ansøgningerne om lønkompensation og indsendte ansøgnin- gerne. Selve godkendelsen af ansøgningerne blev foretaget af personer med adgang til virksomhedernes NemID. Det var ham; der lavede alt det tekniske arbejde. Foreholdt korrespondancen på ekstraktens side 717 forklarede sigtede; at han samlet set skulle have 70.000 kr. for sit arbejde. De procentsatser; som folk skulle have udbetalt; ændrede sig flere gange igennem processen. Foreholdt korrespondancen på ekstraktens side 720 fra 22. april 2020 kl. 12.20 forklarede sigtede; at der var tale om praktiske opgaver; som han for-søgte at få de andre til at lave. Han forsøgte således at uddelegere nogle af opgaverne, men det lykkedes ikke. Han kom til at lave det hele. Han vil ikke tale om, hvorfor han forsøgte at uddelegere opgaverne. Han oprettede lønsedler og indberettede løn for de ansatte. Han udarbejdede både ansættelseskontrakter 0g lønsedler samt hjemsendelsesbreve til de 26 personer; der skulle fremstå som ansatte i virksomhederne. De havde forin-den talt om, at det var noget; der skulle oprettes forud for ansøgningen om lønkompensation. De talte endvidere om, at det passede godt med henhold-svis 6 og 20 ansatte i de to virksomheder: Han vil ikke udtale sig om hvorvidt dem; han talte med, er med i nogle fo- reninger eller bander: Foreholdt sin forklaring i bilag C-5-2 forklarede sigtede, at han kender <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> igennem sin bror, men han kan ikke huske, at han skulle have sagt; at <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> var med i Bandidos. Det var ikke ham, der fik ideen med at søge lønkompensation. Det var nogle af de andre. Han følte ikke, at han havde andet valg end at hjælpe dem, der kontaktede ham. Han erkender, at han har deltaget i det, der er beskrevet i sigtelsen. Det var de andre, der bestemte; at han skulle have 70.000 kr. Der er ikke blevet udbetalt penge til nogen i denne sag. En almindelig virksomhedsejer ville kunne finde ud af at søge om lønkom- pensation. Det krævede ikke revisoruddannelse. Han beskæftiger sig til dag- ligt ikke med den type revisionsopgaver:' 71 Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han afsluttede sin uddan- nelse som revisor i 2007. Han blev statsautoriseret revisor i 2014. Han har arbejdet i den samme virksomhed fra 2007 til 2020. Han arbejdede sig op til at blive seniormanager og en del af ledelsesgruppen: Han har været gift i 8 år Han har ingen børn. Han har haft leddegigt siden barndommen; men han har først taget medicin herfor under sin varetægtsfængsling, da han får man-ge smerter; når han ikke kan passe sin træning. Han har god kontakt til for- ældrene, svigerforældrene, sin svoger 0g nogle nære venner: Hans arbejde har stort set fyldt hans liv. Han har altid haft en god indtægt og har ikke manglet penge. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. september 2020 til den 8. februar 2021. Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Forhold 1 0o 2:</anonym> Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens $ 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. 8 289, stk. I,jf. $ 81 d, stk. 2,jf. stk. 1, og 8 171, stk. I,jf. 8 172, stk. 2, jf. 8 81 d, stk. 2,jf. stk. 1. Imedfør af straffelovens $ 50, stk. 2,jf. 8 81 d, stk. 3,jf. stk. 2 idømmes til- talte en tillægsbøde på 4.485.300 kr. Forvaltningsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter herun-der beløbets størrelse og tiltaltes centrale rolle i ansøgningsproceduren: Ret-ten har tillige lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold Tiltalte har forklaret; at han blev kontaktet af medgerningsmændene, der gerne ville have hans hjælp til at søge om lønkompensation; og at han formentlig blev kontaktet på grund af hans uddannelse som revisor. Tiltalte har endvidere forklaret, at han udarbejdede ansættelseskontrakter; lønsedler samt hjemsendelsesbreve vedrørende alle 26 personer; der skulle fremstå som ansatte i de to virksomheder. Uanset dette efter det oplyste ikke er tiltaltes sædvanlige arbejdsopgaver som revisor; har han brugt sin uddannelse og dermed sine kompetencer som revisor til at hjælpe medgerningsmændene med at begå strafbare handlinger. Herefter 0g efter forholdets alvorlige karakter finder retten det godtgjort, at der er en nærliggende fare for, at tiltalte vil misbruge sin stilling som revisor Tiltalte skal derfor frakendes retten til at udøve virksomhed som revisor eller til at være beskæftiget i en sådan virksomhed samt at til at være optaget i revisorregisteret i en periode på 5 år fra endelig dom, jf. straffelovens $ 79, stk. 1 og stk 2, 1. pkt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 4 år Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.485.300.kr:. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte frakendes retten til at udøve virksomhed som revisor eller til at være beskæftiget i en sådan virksomhed samt at til at være optaget i revisorregi- steret i en periode på 5 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger; <anonym>Dommer</anonym>

133

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., lov om euforiserende stoffer, lov om forbud mod visse dopingmidler, overtrædelse af færdselsloven og lov om... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Aalborg

SS-268/2021-ALB

Almindelig domsmandssag

1. instans

75/21

Færdsel; Narkotika; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Ja

5100-71282-00001-20

/ RETTEN I AALBORG Udskrift af dombogen D O M afsagt den 11. juni 2021 Rettens nr. 10-268/2021 Politiets nr. 5100-71282-00001-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato 1, Tiltalte 2 født Dato 2, Tiltalte 3 født Dato 3, Tiltalte 4 født Dato 4 og Tiltalte 5 født Dato 5 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 13. januar 2021, tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 17. maj 2021 og tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 25. maj 2021. Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er tiltalt for overtrædelse af 1. (2.) Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4 Tiltalte 5 straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og nr. 189, jf. dagældende liste B, nr. 16 og nr. 131, ved i tidsrummet fra januar 2020 til maj 2020 med henblik på videreoverdragelse til en større per-sonkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende Std 75284 / side 2 omstændigheder i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse i Aalborg at have sat sig i besiddelse af i alt ca. 380 gram ecstasy og/eller MDMA og en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form af ca. 3.800 gram amfetamin, som Tiltalte 4 og Tiltalte 3 havde købt via internettet, og som fra udlandet ad 5 gange blev sendt via postforsendelser stilet til Tiltalte 2 på Adresse 1 i Aalborg og herefter videreoverdraget i blandt andet Nordjylland, alt under følgende omstændigheder: Henholdsvis den 26. februar, den 6. marts, den 19. marts, den 21. april og den 13. maj 2020 hentede Tiltalte 2 i SuperBrugsen, Vejgaard Bymidte 10 i Aalborg postforsendelserne indeholdende de nævnte ca. 380 gram ecstasy og/eller MDMA og ca. 3.800 gram amfetamin, som han og Tiltalte 5 håndterede blandt andet ved, at Tiltalte 2 og Tiltalte 5 videreoverdrog en væsentlig del af de nævnte eufo- riserende stoffer til Tiltalte 4 og Tiltalte 3, som herefter overdrog de euforiserende stoffer videre at Tiltalte 2 og Tiltalte 5 i tidsrummet fra den 26. februar 2020 til april 2020 hos Tiltalte 1 på adressen Adresse 2 i Aalborg opbevarede i alt ca. 300 gram amfetamin, som de i løbet af det nævnte tidsrum videreoverdrog eller foranledigede videreoverdraget og at Tiltalte 2 den 29. april 2020 ca. kl. 20.00 i Adresse 3 i Aalborg med hen-blik på videreoverdragelse var i besiddelse af ca. 60,94 gram af den om-handlede mængde amfetamin. 2. (3.) Tiltalte 1 straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29, jf. dagæl-dende liste B, nr. 16, ved i tidsrummet fra den 26. februar 2020 til april 2020 på Adresse 2 i Aalborg at have tilladt opbevaret i alt ca. 300 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, af hvilken mængde amfetamin han den 14. marts 2020 videreoverdrog ca. 10 gram til en uidentificeret person. 3. (1.) Alle de tiltalte straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 / side 3 og nr. 189, jf. dagældende liste B, nr. 16, og nr. 131, jf. straffelovens § 21, ved den 9. juni 2020 i Aalborg med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af 1080 ecstasy-tabletter og en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form af ca. 4.210 gram amfetamin, som Tiltalte 4 og Tiltalte 3 forud for den 9. juni 2020 havde købt via internettet, og som blev sendt fra udlandet fordelt i to postforsendelser, der begge var stilet til Tiltalte 2 på Adresse 1 i Aalborg, alt under følgen-de nærmere omstændigheder: Den 9. juni 2020 ca. kl. 13.35 afhentede Tiltalte 2 og Tiltalte 5 i SuperBrugsen, Vejgaard Bymidte 10 i Aalborg de to postforsendelser, som de antog indeholdt de nævnte euforiserende stoffer, der imidlertid dagen forinden var blevet beslaglagt af politiet. Herefter ventede Tiltalte 2 og Tiltalte 5 i Adresse 3 i Aalborg, indtil Tiltalte 2 ca. kl. 13.50 blev hentet af Tiltalte 1 i varebil med henblik på, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 skulle videreoverdrage postforsendelserne til Tiltalte 4 og Tiltalte 3 på adressen Adresse 4 i Aalborg, hvilket imidlertid mislyk-kedes, idet Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 5 alle blev anholdt. 4. Tiltalte 1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 9. juni 2020 om eftermiddagen på Adresse 2 i Aalborg at have været i besiddelse af ca. 2,14 gram hash til eget brug. 5. Tiltalte 3 lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, ved den 29. juni 2020 om eftermiddagen på Adresse 4 i Aalborg til eget brug at have været i besiddelse af 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nandrobolin i alt svarende til 8 dopingenheder samt 30 tabletter in-deholdende Altamofen og 30 tabletter indeholdende Promifen i alt svarende til 60 dopingenheder. 6. (7.) Tiltalte 2 / side 4 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. l, ved den 29. april 2020 ca. kl. 20.00 i Adresse 3 i Aalborg at have været i besiddelse af ca. 44,17 gram hash med henblik på videreoverdragelse. 7. (8.-10.) Tiltalte 2 færdselslovens § 118, stk. l, nr. l , jf. § 67, stk. l, ved den 17. april 2020 ca. kl. 22.55 at have ført personbil med Reg. nr. ad Kors-gade i Aalborg, selv om køretøjet ikke var i lovlig stand, idet tre af køretøjets dæk var nedslidte. 8. (12.) Tiltalte 3 straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29, jf. dagældende liste B, nr. 16, ved den 26. juni 2020 i Nordjylland med hen-blik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt ve-derlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder i forening og ef-ter forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 1 og Person 1 at have sat sig i besiddelse af en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form af ca. 2 kilo amfetamin, idet Person 1 den nævnte dag i Frederikshavn modtog en postforsendelse indeholdende amfetaminen, som Vidne 1 samme dag efter aftale med tiltalte afhentede og herefter fragtede til Aalborg-området med henblik på videreoverdragelse, 9. (13.) Tiltalte 3 lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1, jf. 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste E, nr. 2, ved den 14. april 2020 via International Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup i en for-sendelse fra Storbritannien stilet til Person 1 på Adresse 5 i Frederikshavn med henblik på videreoverdragelse at ha-ve indført 4370 Xanax-piller (Alprazolam), hvilke piller imidlertid blev be-slaglagt af Toldstyrelsen. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at: Tiltalte 1 idømmes fængsel i 5 år, / side 5 Tiltalte 2 idømmes fængsel i 7 år, Tiltalte 3 idømmes fængsel i 9 år, Tiltalte 4 idømmes fængsel i 6 år og Tiltalte 5 idømmes fængsel i 6 år. Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 efter sin endelige påstand i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, påstået konfiskation af ca. 60,94 gram amfetamin (forhold 1). Anklagemyndigheden hari forhold til alle de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af 1.080 ecstasy-tabletter og ca. 4.210 gram amfetamin (forhold 3). Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 1 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlagt påstand om konfiskation af ca. 2,14 gram hash, tre pøl- semandsposer samt en digitalvægt af mærket Myco (forhold 4). Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 3 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlagt påstand om konfiskation af 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nandrobolin, 30 tabletter indeholdende Alta-mofen samt 30 tabletter indeholdende Promifen (forhold 5) samt 4.370 Xa-nax-piller (Alprazolam) (forhold 9). Anklagemyndigheden har endelig i forhold til Tiltalte 2 i medfør af straffelovens 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af ca. 44,17 gram hash, en digitalvægt samt ca. 400 pølsemandsposer (forhold 6). Tiltalte 1 har erkendt sig delvist skyldig i forhold 2, idet han har erkendt at have tilladt 300 gram amfetamin opbevaret hos sig, men har nægtet sig skyldig i heraf at have videreoverdraget 10 gram. Han har nægtet sig skyldig i forhold 3 og erkendt sig skyldig i forhold 4. Tiltalte 2 har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1, idet han har erkendt at have været i besiddelse af 60,94 gram amfetamin, delvist med hen-blik på videreoverdragelse. Han har nægtet sig skyldig i forhold 3. Han har erkendt sig delvist skyldig i forhold 6, idet der var tale om besiddelse af den anførte mængde hash med henblik på eget brug. Endelig har han erkendt sig skyldig i forhold 7. Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 3, 8 og 9. Han har erkendt sig skyldig i forhold 5. Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3. Tiltalte 5 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3. / side 6 De tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstandene. Sagens oplysninger Under sagen er der afgivet forklaringer af de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 4 og Tiltalte 5. Sidstnævntes forklaring fra grundlovsforhøret den 10. juni 2020 blev i den forbindelse læst op. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har ikke ønsket at udtale sig under sagen. Der er afgivet vidneforklaringer af politiassistent Vidne 2 og polititjenestemand Politinummer. Sidstnævnte forklaring er afgivet for lukke-de døre. Der er endvidere afgivet vidneforklaringer af IT-ingeniør Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 1. Forklaringerne gengives ikke i denne dom. Personlige forhold Tiltalte 1 Tiltalte 1 er fire gange tidligere straffet for overtrædelse af lov om eufori- serende stoffer, senest ved udenretlig bødevedtagelse den 25. november 2019. Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af 22. april 2021 vedrørende Tiltalte 1, hvoraf fremgår, at han er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Forsvareren har ikke haft spørgsmål til Tiltalte 1's personlige forhold, idet der er henvist til det anførte i personundersøgelsen. Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020. Tiltalte 2 Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet. Forsvareren har ikke haft spørgsmål til Tiltalte 2's personlige for-hold. Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020. Tiltalte 3 Tiltalte 3 er tidligere straffet, bl.a. ved: dom af 10. august 2017 med fængsel i 14 dage, betinget, for overtrædelse af bl.a. lovgivningen om euforiserende stoffer, og dom af 17. april 2019 med fængsel i 1 år for overtrædelse af bl.a. straffe- lovens § 191 og lovgivningen om euforiserende stoffer og forbud mod visse dopingmidler. Prøveløsladt den 19. december 2019 med en reststraf / side 7 på 163 dage og prøvetid til 19. december 2021. Forsvareren har ikke haft spørgsmål til Tiltalte 3's personlige forhold. Tiltalte 3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. juni 2020. Tiltalte 4 Tiltalte 4 er ikke relevant straffet. Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af 25. maj 2021 vedrørende Tiltalte 4, hvoraf fremgår, at hun er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Forsvareren har ikke haft spørgsmål til Tiltalte 4's person-lige forhold, idet der er henvist til det anførte i personundersøgelsen. Tiltalte 4 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 7. juli 2020. Tiltalte 5 Tiltalte 5 er tidligere straffet bl.a. ved: dom af 30. september 2020 bl.a. med fængsel i 60 dage bl.a. for overtræ- delse af lovgivningen om euforiserende stoffer, Kriminalforsorgen har i udtalelse af 31. oktober 2019 i forbindelse med en anden sag anbefalet, at der indhentes en mentalundersøgelse. Af retspsykiatrisk erklæring af 23. februar 2021 afgivet af ledende Overlæge fremgår bl.a.: "... Konklusion Tiltalte 5 findes herefter uden tegn til organisk hjer-nelidelse eller dementiel tilstand. Der er ingen mistanke om sygdomme indenfor den epileptiforme sygdomskategori. Han findes begavet i den nedre del ved IQ testning i 2017 med en score på 80 og således udenfor normalområdet. Han fremtræder ikke umiddelbart med alvorlige kognitive forstyrrelser såsom udtalt koncentrationsforstyrrelse under undersøgelsen. Han er lidende af afhængighedssyndrom med misbrug af primært cen- tralstimulantia, men har tidligere også haft overforbrug af såvel alkohol / side 8 som cannabis, men ses afholdende i beskyttet miljø. Det er sandsynligt, at han var påvirket i perioden for de påsigtede for- hold, men i hvilket omfang er uklart, men der er ikke mistanke om, at der har foreligget en deraf patalogisk rustilstand. Han er født og opvokset hos gifte, stadig samlevende forældre sammen med sine tre yngre søskende. Opvæksten var angiveligt ukompliceret, om end der har været stor uenighed mellem forældrene i forhold til op- dragelsen af ham. Dette har resulteret i, at moderen nu ikke længere har kontakt med ham, mens faderen besøger og har kontakt med ham regelmæssigt. Han har gennemført skolegang frem til ca. 8.-9. klasse, hvor han som 15- årig begyndte at udeblive fra undervisning. Han har derfor ikke af-sluttet afgangsprøverne. Han har efterfølgende de sidste 5 år været forsøgt anbragt på forskelli-ge opholdssteder med udredning på Institution, hvor man har konstateret generel udviklingsforstyrrelse, der først er diagnosticeret i 15 års alderen. Man har ikke opstillet behandlingstiltag udover at anbe-fale forskellige pædagogiske rammer, der kan sikre hans videre udvik-ling. Han er efterfølgende placeret i egen lejlighed, hvor han har boet for- skellige steder. Han har ernæret sig på uddannelseshjælp med forskelli-ge bijobs. Der er ved de forskellige undersøgelser og kontakt til det psykiatriske behandlingssystem ikke på noget tidspunkt, ligesom det ej heller er til- fældet ved aktuelle mentalundersøgelse, fundet tegn på symptomer in- denfor de psykotiske formkreds såsom hallucinationer, paranoide ideer eller andre former for vrangforestillinger. Der er ikke mistanke om sygdomme indenfor den affektive formkreds med hverken tristhed eller opstemthedsperioder. Man har mistanke om, at han er på vej til udvikling af en forstyrret per- sonlighedsstruktur, primært i antisocial retning, idet han kun giver ud-tryk for at interessere sig for lystbetonet beskæftigelse og adfærd. Han tager afstand fra regler og rammer, men giver dog også udtryk for, at han efter en evt. afsoning gerne vil have et mere almindeligt liv og evt. gennemføre misbrugsbehandling og 9. klasse afgangsprøve. Man finder således ikke Tiltalte 5 med tegn på sindssygdom eller i en tilstand svarende hertil hverken før, på eller efter tidspunkterne for de påsigtede handlinger og derfor ikke tilhørende den / side 9 i straffelovens § 16, hverken stk. 1 eller 2, omtalte personkreds. Man må til gengæld - på baggrund af svækkede åndsevner og den for- mentlig forstyrrede udvikling i personlighedsstrukturen - henføre ham til straffelovens § 69 omtalte personkreds, men der findes ikke umid-delbart behandlingstiltag indenfor det psykiatriske område, der vil kun-ne ændre på dette, og man kan derfor ikke, i fald han kendes skyldig, til forebyggelse af ligeartet eller anden kriminalitet, anbefale psykiatrisk behandling som mere formålstjenlig end straf som forskyldt. Man kan anbefale, at en evt. afsoning indledes på Anstalten ved Herst- edvester. Ved evt. kombinationsdom, prøveløsladelse etc. anbefales vilkår om lægeligt ledet misbrugsbehandling. ..." Tiltalte 5 har om sine personlige forhold bl.a. forklaret, at hans far og morforældre har besøgt ham i fængslet. Han har en god støtte fra sin familie. Tiltalte 5 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 3 Der blev den 9. juni 2020 af politiet efter en anmeldelse fra Europol beslag-lagt to pakker med to poser hundefoder indeholdende i alt 4.220,69 gram amfetamin og 418,75 gram ecstasy. Afsenderen var anført som en person i en tysk by tæt ved grænsen til Holland. Modtageren var anført som ”Tiltalte 2,Adresse 1 9000 Aalborg, Denmark", og afhentningsstedet var SuperBrugsen i Vejgaard. Efter politiassistent Vidne 2's forklaring lægges til grund, at de eufori-serende stoffer blev fjernet og erstattet af andet hundefoder samt noget spo-ringsudstyr, hvorefter disse pakker forgæves blev forsøgt leveret på den an-førte adresse, hvorefter de af PostNord blev afleveret på posthuset Super-Brugsen i Vejgaard. Den 9. juni 2020 gik Tiltalte 2 sammen med Tiltalte 5 til SuperBrugsen i Vejgaard, hvor Tiltalte 2 med en sportstaske over skulderen gik til posthuset, hvor han ca. kl. 13.35 fik udle-veret pakkerne, mens Tiltalte 5 var inde i købmandsbutik-ken. De to unge mænd fulgtes herefter hjem mod deres bopæl i Adresse 3. Efter forklaringerne afgivet af Tiltalte 1, Tiltalte 5 og / side 10 af polititjenestemand Politinummer, lægger retten til grund, at Tiltalte 2 og Tiltalte 5 udenfor deres opgang stod og ventede på Tiltalte 1, der kom i sin arbejdsgivers varebil, idet han forinden tele-fonisk havde indvilget i at give Tiltalte 2 et lift til Tiltalte 3's lejlighed på Adresse 4 på den såkaldte ”Eternitgrund” for at aflevere pakken. Det lægges efter forklaringen afgivet af Tiltalte 1 til grund, at han vidste, at Tiltalte 2 solgte amfetamin, idet han bl.a. havde givet tilladelse til, at Tiltalte 2 opbevarede i alt tre pakker a 100 gram amfetamin i hans fryser i en periode på nogle måneder først på året 2020, hvor Tiltalte 2 boede hos ham, ligesom han havde givet tilladelse til, at der ske-te salg derfra. Han har også forklaret, at han i den forbindelse også udlånte sin bil til Tiltalte 2. Det lægges videre til grund efter samme for-klaring, at Tiltalte 1 vidste, at Tiltalte 2 hentede nye pakker med amfetamin hos Tiltalte 3. Endelig må det efter forkla-ringen lægges til grund, at han godt vidste, at den pakke, som Tiltalte 2 i telefonen oplyste, at han skulle aflevere ved Tiltalte 3, formentligt indeholdt stoffer. Tiltalte 1 har endvidere forklaret, at han af Tiltalte 2 blev spurgt, om Tiltalte 5 kunne komme med i bilen, hvilket han afslog, idet der ikke var plads i bilen til Tiltalte 5. At det var hensigten, at Tiltalte 5 skulle med i bilen og afleve-re pakkerne hos Tiltalte 3, støttes af sms’en, som Tiltalte 2 sendte til Tiltalte 4 den 9. juni 2020 kl. 13.06 med teksten ”Klar til at få besøg af mig og Tiltalte 5?” , hvilket hun be-kræftede i flere efterfølgende sms’er. Tiltalte 4 har herom forklaret, at det var Tiltalte 3, der havde bedt hende lukke dem ind. Hun har forklaret, at hun ikke vidste, hvorfor hun skulle lukke dem ind. Dette modsiges dog af de sms’er, som hun sendte til sin veninde Person 2 den 10. juni 2020 kl. 14.31 og kl. 14.32 om anholdelsen af Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 1 dagen forinden, hvoraf fremgår: ”De var bare på det forkert sted på det forkerte tidspunkt” , og ”Altså, Tiltalte 1 vidste jo godt hvad han skulle køre med” . Hertil kommer, at Tiltalte 4 har forklaret, at hun havde boet sammen med Tiltalte 3 i ca. et halvt år forud for deres anholdelser, og at hun har erkendt, at hun tidligere har taget stoffer, og at hun på et tidspunkt var blevet kontaktet af nogen, som ønskede at købe hash, hvorfor hun havde henvist dem til Tiltalte 5, som hun vid-ste solgte hash. Hun har endvidere forklaret, at hun har accepteret, at Tiltalte 3 anvendte hendes bankkonto, telefon og NemID, uden at hun tjekkede dette nærmere. Det må i den forbindelse lægges til grund, at Tiltalte 3 har anvendt hendes bankkonto som led i køb af euforiserende stoffer over internettet, ligesom der på hendes telefon under noterne var et narkoregnskab, der blev slettet den 9. juni ca. kl. 14.40, under / side 11 en time efter anholdelsen af Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 1. Herom har Tiltalte 4 forklaret, at det måtte være Tiltalte 3's note. Endelig må det lægges til grund, at hun i det væsentlige ikke bidrog til husstandens økonomi. Herefter, og herunder henset til, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 ikke har ønsket at udtale sig under sagen, finder retten det be-vist, at de tiltalte er skyldige efter tiltalen i forhold 3. Forhold 1 og 2 Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der fra personer i tre tyske byer tæt ved grænsen til Holland indenfor en radius på 25 km udover pakkerne som nævnt i forhold 3 forud herfor blev afsendt fem pakker med samme modtager og afhentningssted. Afhentningsdatoerne var den 26. februar 2020 kl. 14.43, 6. marts 2020 kl. 19.13, 19. marts 2020 kl. 13.11, 21. april 2020 kl. 14.31 og 13. maj 2020 kl. 13.45. Det fremgår videre, at der fra Tiltalte 4's bankkonto i Jys-ke Bank blev overført 2.200 kr. den 3. februar 2020 til ”Konto nr.” , der var en konto i Andelskassen Fælleskassen beliggende på adressen Bern-hard Bangs Alle 27, 2000 Frederiksberg tilhørende Virksomhed ApS 1 med binav-net Virksomhed ApS 2. Samme konto blev på Tiltalte 4's bankkonto efterfølgende benævnt ”Btc” , og dertil blev der den 2. marts 2020 overført 3.600 kr., den 16. marts 2020 2.400 kr., den 6. april 2020 3.000 kr., den 1. maj 2020 7.000 kr. og den 2. juni 2020 4.500 kr. Tiltalte 4 har forklaret, at ”Btc” kunne være en forkortelse for Bitcoin, og at det måtte have været Tiltalte 3, der hav-de anvendt hendes konto i den forbindelse. Hun har videre forklaret, at hun nu ved, at der blev oprettet en Bitcoinkonto i hendes navn. Det fremgår af sagens oplysninger, at der til Tiltalte 4's bankkonto af Tiltalte 3 den 3. februar 2020 blev overført 2.200 kr., og af den samme den 2. marts 2020 blev overført 2.800 kr., den 16. marts 2020 af ”Person 3” blev overført 2.400 kr., den 1. maj 2020 af Tiltalte 3 blev overført 4.100 kr. og samme dag af en ukendt 2.900 kr. samt den 2. juni 2020 af Tiltalte 3 blev overført 4.500 kr. Det fremgår videre af sagens oplysninger, at der i navnet Tiltalte 4 fra E- mailadresse 1” til E-mailadresse 2” , den 2. februar 2020 blev korresponderet om køb af Bitcoins for 2.200 kr. og den 3. juni 2020 om yderligere køb af Bitco-ins med Bitcoin-adressen ” IP adresse” . Denne adresse er nærmere undersøgt af Vidne 3 fra NC3, National Cybercrime Center under Rigspolitiet. Det lægges efter hans forklaring til grund, at Bitcoin-adressen var fra Luno.com, og at der derfra blev modtaget en transaktionshistorik, hvoraf bl.a. fremgår, at der fra Luno-kontoen den 20. februar 2020 blev overført 447,06 Euro, den 29. februar 2020 blev der overført 461,74 Euro, den 16. marts 2020 309,42 Euro, den 6. / side 12 april 2020 822,15 Euro, den 1. maj 2020 893,84 Euro og den 31. maj 2020 3.232,17 Euro. Han kunne ikke finde frem til, hvem der havde modtaget be- løbene, men han havde fundet, at den sidste overførsel var sendt via ”Empire Market” , der var kendt for salg af euforiserende stoffer som en del af det ”mørke” internet, ligesom der vedrørende nogle transaktioner var forbindelse til ”districtten” , der var en forhandler af bl.a. euforiserende stoffer også på det ”mørke” internet. Det fremgår af en mail fra E-mailadresse 1” til et in-kassofirma, at dette firma den 11. juni 2020 blev oplyst om, at den nye mai-ladresse var ”E-mailadresse 3” . På denne baggrund lægger ret-ten til grund, at E-mailadresse 1” var Tiltalte 3's, ligesom det fremgår af en mail af 13. november 2018, at han tillige har anvendt E-mailadresse 4” . Ved udlæsning af den sidstnævnte mailadresse fremgår, at der blev udbudt bl.a. MDMA fra hollandsk laboratorium med angivelse af Wickr-adressen ”Profilnavn 1” . Det fremgår endvidere heraf, at Tiltalte 3 havde en konto, dvs. en såkaldt Wallet, hos Luno.com, hvorfra han erhverve-de Bitcoins. Tiltalte 1 har som nævnt under forhold 1 erkendt, at han lod Tiltalte 2 opbevare 300 gram amfetamin i sin fryser ad tre omgange, og han har videre forklaret, at Tiltalte 2 hentede denne amfetamin hos Tiltalte 3, der blev kaldt ”CH” . Det fremgår af sms af 26. februar 2020, at Tiltalte 2 skrev til Tiltalte 1: ” Må jeg lig- ge noget i din fryser?” , at Tiltalte 2 den 6. marts 2020 skrev til Tiltalte 1: ”Har lagt 100 ved dig” , ligesom han til den samme den 20. marts 2020 skrev, ”der ligger forresten 100 i fryseren” . Dette var i tidsmæs-sig sammenhæng med, at de tre første pakker blev afhentet i SuperBrugsen Vejgaard. Tiltalte 1 har også forklaret, at det var på tale, at han skulle overdrage 10 gram amfetamin til en person, men at det ikke blev til noget, og at han sagde til Tiltalte 2, at han ikke ønskede at deltage på denne måde. Dette støttes af en sms-korrespondance mellem de to. Tiltalte 1 har også forkla-ret, at han havde set, at Tiltalte 2 ankom i bil sammen med Tiltalte 5 nogle gange, når Tiltalte 2 skulle ind at hente amfetamin fra fryseren, ligesom han har forklaret, at Tiltalte 5 i hvert fald en gang hentede amfetamin i fryseren, fordi Tiltalte 2 selv var forhindret heri. Dette støttes af Tiltalte 2's sms af 28. april 2020 til Tiltalte 1: ”Kan Tiltalte 5 komme forbi og hente det der er ved dig?” . Det fremgår af sagens oplysninger, at Tiltalte 2 den 29. april 2020 af politiet blev fundet i besiddelse af 60,94 gram amfetamin, og at der på hans mobiltelefon under Wickr-profilen ”Profilnavn 2” blev fundet flere korrespondancer om salg af amfetamin, ligesom der i en note på telefonen / side 13 blev fundet et narkoregnskab. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 har ikke ønsket at udtale sig under sagen. Med disse bemærkninger finder retten det bevist, at Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er skyldige efter tiltalen i forhold 1, i hvert fald med hensyn til 360,94 gram amfetamin. Retten finder således ikke grundlag for at fastsætte arten og mængderne af de i pakkerne modtagne euforiserende stoffer alene ud fra en forholdsmæssig beregning af pakkernes vægt og henset til indholdet af den seneste pakke. Retten finder det endvidere bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 2 med den begrænsning, at han frifindes for videreoverdragelse af 10 gram af den nævnte mængde amfetamin. Forhold 4 Tiltalte 1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståel-sen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold. Forhold 5 Tiltalte 3 har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold. Forhold 6 Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig i at have besiddet den omhandle-de mængde hash til eget brug. Henset til hashmængden og henset til, at tiltal-te i øvrigt er fundet skyldig i besiddelse med henblik på overdragelse af andre euforiserende stoffer, finder retten det bevist, at også hashen blev besiddet med henblik på videreoverdragelse. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold. Forhold 7 Tiltalte 2 har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor be-vist, at tiltalte er skyldig i dette forhold. Forhold 8 Person 1 og Vidne 1 blev under en tilståelsessag fundet skyldige i ved den 26. juni 2020 med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder i forening og for Vidne 1's vedkom-mende efter forudgående aftale eller fælles forståelse efter aftale med en medgerningsmand at have sat sig i besiddelse af ca. 2 kg amfetamin, som he- / side 14 refter helt eller delvist blev videreoverdraget. Vidne 1 har forklaret, at han og Tiltalte 3 har været kammerater i mange år. Derudover har han haft en påfaldende dårlig hukommelse om, hvem der bad ham hente 2 kg amfetamin hos Person 1 i Frederikshavn, og hvem han afleverede det til, men han har forkla-ret, at det i hvert fald ikke var Tiltalte 3. Han har videre forklaret, at Wickr-profilen ”Profilnavn 3” måske var hans, og at han an-vendte ”Navn 1” som en del af sit SnapChat-navn, men at han ikke kunne huske noget fra den periode. Han kunne endvidere ikke i dag genkende Wickr-profilen ”Profilnavn 4” . Det fremgår af en mail sendt den 6. februar 2020 kl. 16.58 til E-mailadresse 5” fra E-mailadresse 1” , der som det fremgår af det anførte under forhold 1 og 2, tilhørte Tiltalte 3, at han havde sendt nogle Bitcoins, og oplyste, at ”Person 1 Adresse 5 9900 Frederikshavn Denmark” nu havde fået en postkasse. Det fremgår endvidere af en mail af 14. maj 2020 kl. 11.08 fra samme afsender til samme adressat, at han havde en person til at hjælpe sig med at sælge amfetamin og MDMA, der havde E-mailadresse 6” eller noget lignende. I forbindelse med udlæsning af Tiltalte 3's iPhone var der den 25. og 26. juni 2020 en korrespondance på Wickr mellem “Profilnavn 4” og brugeren med navnet “Profilnavn 3” . Det fremgår heraf bl.a., at “Profilnavn 3” den 25. juni kl. 13.04 skrev til ”Profilnavn 4” : ”Ja så den skal afhentes i morgen” , og samme dag kl. 15.57 skrev: ”Skal jeg bare kom-me hjem til dig med det efter så deler vi det op?” , og den 26. juni 2020 kl. 14.10: ”Det er kommet i 1 pose” og ”Altså 2kg i 1” . “Profilnavn 3” har endvidere den 26. juni kl. 15.02 skrevet ”Adresse 6” til ”Profilnavn 4” , ligesom der samme dag kl. 17.02 af “Profilnavn 3” til ”Profilnavn 4” blev skrevet ”Navn 2” . Vidne 1 har forklaret, at han har boet på den an-førte adresse, og at hans kæreste havde det navn. Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at Wickr- profilen “Profilnavn 3” var Vidne 1's, og at profilen ”Profilnavn 4” var Tiltalte 3's. Herefter lægger retten til grund, at det var Tiltalte 3, der fik Vidne 1 til at hente ca. 2 kg amfetamin hos Person 1 i Frederikshavn. Med disse bemærkninger finder retten Tiltalte 3 skyldig ef-ter tiltalen i forhold 8. Forhold 9 Det fremgår af indberetning af 19. juni 2020 fra Toldstyrelsen, at en forsen- / side 15 delse stilet til Person 1 i Frederikshavn, der blev beslaglagt den 14. april 2020 i Internationalt Postcenter i Kastrup, indeholdt 4.370 stk. Al-prazolam-tabletter. Der har ikke under sagen været bevisførelse om tabletter-nes kemiske indhold. Henset til Tiltalte 3's benægtelse, fin-der retten ikke, at der er ført det fornødne bevis for, at tabletterne har haft det anførte indhold. Allerede derfor frifindes Tiltalte 3 i dette forhold. Straffen fastsættes for Tiltalte 1 til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelovens § 21 samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at Tiltalte 1 er fun-det skyldig i forhold 2 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt vægt på den underordnede rolle som medhjælper, han har haft ved at stille fryser, hus og bil til rådighed samt ved at have ageret chauffør i forbindelse med Tiltalte 2's videre-distribution af de euforiserende stoffer. Tiltalte 1 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden vedrø-rende 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter (forhold 3) samt 2,14 gram hash, tre pølsemandsposer og en digitalvægt af mærket Myco (forhold 4). Retten tager herefter konfiskationspåstanden til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Straffen fastsættes for Tiltalte 2 til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelo-vens § 21 samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 67, stk. 1. Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at Tiltalte 2 er fundet skyldig i forhold 1 og 3, der i alt angår godt 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at han har haft en væsentlig og aktiv rolle, herunder som medhjælper for Tiltalte 3 ved videreoverdragelsen af amfetamin og ecstasy, der var importeret fra udlandet. Tiltalte 2 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden vedrørende 60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy- tabletter (forhold 3) samt 44,17 gram hash, en digitalvægt og 400 pølsemandsposer (forhold 6). Retten tager herefter konfiskationspåstan- / side 16 den til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Straffen fastsættes for Tiltalte 3 til fængsel i 7 år, jf. straf-felovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelovens § 21 samt lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1. Straffen omfatter også reststraffen på 183 dage ved prøveløsladelsen den 19. december 2019, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2. Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at Tiltalte 3 er fundet skyldig i forhold 1, 3 og 8, der i alt angår godt 6,5 kg am-fetamin og godt 1.000 ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt på, at han har væ-ret hovedmanden bag og således har haft en væsentlig og aktiv rolle som im-portør af disse euforiserende stoffer fra udlandet, og at forholdene er begået i prøvetiden for en prøveløsladelse fra en dom bl.a. for overtrædelse af straffe-lovens § 191. Tiltalte 3 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende 60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfeta-min og 1.080 ecstasy- tabletter (forhold 3) samt 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nandrobolin, 30 tabletter indeholdende Altamofen samt 30 tablet-ter indeholdende Promifen (forhold 5). Retten tager herefter konfiskationspå- standen til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Efter udfaldet af skyldvurderin- gen i forhold 9, tages konfiskationspåstanden vedrørende 4.370 Alprazolam- tabletter ikke til følge. Straffen fastsættes for Tiltalte 4 til fængsel i 3 år, jf. straf-felovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelovens § 21. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 4 er fundet skyldig i forhold 1 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy- tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at hun med sine hjæl-pefunktioner ved bl.a. at stille sin bankkonto, telefon og NemID til rådighed for Tiltalte 3 samt ved i øvrigt at stå til rådighed for ham, f.eks. ved at assistere med overlevering af de euforiserende stoffer ved at åb-ne døren for hans underleverandører har muliggjort hans videredistribution af disse stoffer, om end hendes rolle har været af mere passiv og underordnet karakter. Tiltalte 4 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende 60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfeta- / side 17 min og 1.080 ecstasy-tabletter (forhold 3). Retten tager herefter konfiskati- onspåstanden til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte 5 må efter de lægelige oplysninger anses for om-fattet af den personkreds, der er nævnt i straffelovens § 69. Der findes dog ifølge samme oplysninger ikke umiddelbar behandlingstiltag indenfor det psy-kiatriske område, der vil kunne ændre på dette, hvorfor sådanne tiltag ikke kan anbefales som mere formålstjenlig end straf. Retten finder herefter ikke, at der er grundlag for at fastsætte en anden rets- følge for denne tiltalte end straf. Straffen for Tiltalte 5, der er en tillægsstraf til dommene af 18. august 2020 og 30. september 2020, fastsættes til fængsel i 2 år og 10 måneder, jf. jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelovens § 21, jf. straffelovens § 89. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 5 er fundet skyldig i forhold 1 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy- tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at han med sine hjæl-pefunktioner for Tiltalte 2, f.eks. ved at assistere med afhentning af de euforiserende stoffer, har muliggjort hans videredistribution af disse stoffer, om end hans rolle har været af mere passiv og underordnet karakter. Tiltalte 5 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter (for-hold 3). Retten tager herefter konfiskationspåstanden til følge, jf. straffelo-vens § 75, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 3 år. Hos tiltalte konfiskeres ca. 4.210 gram amfetamin, 1.080 ecstasy-tabletter, ca. 2,14 gram hash, tre pølsemandsposer samt en digitalvægt. Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 5 år. Hos tiltalte konfiskeres 60,94 gram amfetamin, ca. 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter samt 44,17 gram hash, en digitalvægt og 400 pølse- mandsposer Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 7 år. Hos tiltalte konfiskeres ca. 60,94 gram amfetamin, ca. 4.210 gram amfeta- / side 18 min, 1.080 ecstasy-tabletter, 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nand- robolin, 30 tabletter indeholdende Altamofen samt 30 tabletter indeholdende Promifen. Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 3 år. Hos tiltalte konfiskeres ca. 60,94 gram amfetamin, ca. 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter. Tiltalte 5 skal straffes med fængsel i 2 år og 10 måneder. Hos tiltalte konfiskeres ca. 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter. De tiltalte skal betale de sagsomkostninger, som vedrører dem hver især. Dommer /

RETTEN AALBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 11.juni 2021 Rettens nr: 10-268/2021 Politiets nr. 5100-71282-00001-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> født <anonym>Dato 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> født <anonym>Dato 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> født <anonym>Dato 5</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 13.januar 2021, tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 17.maj 2021 og tillægsanklageskrift nr 2 er modtaget den 25. maj 2021. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1. (2) <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. 2, jf. $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr: 29 0g nr 189,jf. dagældende liste B, nr: 16 0g nr. 131, ved i tidsrummet fra januar 2020 til maj 2020 med henblik på videreoverdragelse til en større per-sonkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse i Aalborg at have sat sig i besiddelse af i alt ca. 380 gram ecstasy ogleller MDMA 0g en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form af ca. 3.800 gram amfetamin; som <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde købt via internettet, 0g som fra udlandet ad 5 gange blev sendt via postforsendelser stilet til <anonym>Tiltalte 2</anonym> på <anonym>Adresse 1</anonym> i Aalborg 0g herefter videreoverdraget i blandt andet Nordjylland, alt under følgende omstændigheder: Henholdsvis den 26. februar; den 6. marts, den 19. marts, den 21. april og den 13. maj 2020 hentede <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 SuperBrugsen; Vejgaard Bymidte 10i Aalborg postforsendelserne indeholdende de nævnte ca. 380 gram ecstasy ogleller MDMA og ca. 3.800 gram amfetamin; som han og <anonym>Tiltalte 5</anonym> håndterede blandt andet ved, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> videreoverdrog en væsentlig del af de nævnte eufo- riserende stoffer til <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> som herefter overdrog de euforiserende stoffer videre at <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> i tidsrummet fra den 26. februar 2020 til april 2020 hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> på adressen <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Aalborg opbevarede i alt ca. 300 gram amfetamin; som de i løbet af det nævnte tidsrum videreoverdrog eller foranledigede videreoverdraget 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 29. april 2020 ca. kl. 20.00 i <anonym>Adresse 3</anonym> 1 Aalborg med hen-blik på videreoverdragelse var i besiddelse af ca. 60,94 gram af den om-handlede mængde amfetamin. 2. (3.) <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer $ 3, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 2,jf: $ 3, stk 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr: 29, jf. dagæl-dende liste B, nr: 16, ved i tidsrummet fra den 26. februar 2020 til april 2020 på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Aalborg at have tilladt opbevaret i alt ca. 300 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder; afhvilken mængde amfetamin han den 14. marts 2020 videreoverdrog ca. 10 gram til en uidentificeret person. 3. (1.) Alle de tiltalte straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. 2, jf. $ 3, stk. 2 jf bilag 1, nugældende liste B, nr: 29 og nr. 189, jf. dagældende liste B, nr: 16,0g nr: 131, jf. straffelovens $ 21, ved den 9.juni 2020 i Aalborg med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af 1080 ecstasy-tabletter og en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stofi form af ca. 4.210 gram amfetamin; som <anonym>Tiltalte 4</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> forud for den 9. juni 2020 havde købt via internettet; og som blev sendt fra udlandet fordelt i to postforsendelser; der begge var stilet til <anonym>Tiltalte 2</anonym> på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Aalborg; alt under følgen-de nærmere omstændigheder: Den 9. juni 2020 ca. kl. 13.35 afhentede <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> 1 SuperBrugsen, Vejgaard Bymidte 10 i Aalborg de to postforsendelser; som de antog indeholdt de nævnte euforiserende stoffer; der imidlertid dagen forinden var blevet beslaglagt af politiet, Herefter ventede <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> Aalborg; indtil <anonym>Tiltalte 2</anonym> ca. kl. 13.50 blev hentet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> i varebil med henblik på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle videreoverdrage postforsendelserne til <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> på adressen <anonym>Adresse 4</anonym> 1 Aalborg, hvilket imidlertid mislyk-kedes, idet <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> alle blev anholdt. 4 <anonym>Tiltalte 1</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. 8 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 9.juni 2020 om eftermiddagen på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Aalborg at have været i besiddelse af ca. 2,14 gram hash til eget brug; 5 <anonym>Tiltalte 3</anonym> lov om forbud mod visse dopingmidler 8 4, jf. $ 3, stk. 1, jf. 8 1, ved den 29. juni 2020 om eftermiddagen på <anonym>Adresse 4</anonym> 1 Aalborg til eget brug at have været i besiddelse af 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nandrobolin i alt svarende til 8 dopingenheder samt 30 tabletter in-deholdende Altamofen 0g 30 tabletter indeholdende Promifen i alt svarende til 60 dopingenheder. 6. (7.) <anonym>Tiltalte 2</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 29. april 2020 ca. kl. 20.00i <anonym>Adresse 3</anonym> i Aalborg at have været i besiddelse af ca. 44,17 gram hash med henblik på videreoverdragelse. 7.(8.-10.) <anonym>Tiltalte 2</anonym> færdselslovens $ 118, stk. 1, nr 1, jf. 8 67, stk. 1, ved den 17. april 2020 ca. kl. 22.55 at have ført personbil med <anonym>Reg nr</anonym> ad Kors-gade i Aalborg selv om køretøjet ikke var i lovlig stand, idet tre af køretøjets dæk var nedslidte. 8. (12) <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2 pkt , jf. lov om euforiseren-de stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. 2, jf: $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29, jf. dagældende liste B, nr. 16, ved den 26. juni 2020 i Nordjylland med hen-blik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt ve-derlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder i forening 0g ef-ter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> at have sat sig i besiddelse af en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form af ca. 2 kilo amfetamin; idet <anonym>Person 1</anonym> den nævnte dag i Frederikshavn modtog en postforsendelse indeholdende amfetaminen; som <anonym>Vidne 1</anonym> samme dag efter aftale med tiltalte afhentede og herefter fragtede til Aalborg-området med henblik på videreoverdragelse 9. (13.) <anonym>Tiltalte 3</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3 stk. 1, jf. 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, jf. bilag 1, liste E, nr. 2, ved den 14. april 2020 via International Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup i en for-sendelse fra Storbritannien stilet til <anonym>Person 1</anonym> på <anonym>Adresse 5</anonym> i Frederikshavn med henblik på videreoverdragelse at ha-ve indført 4370 Xanax-piller (Alprazolam) hvilke piller imidlertid blev be-slaglagt af Toldstyrelsen. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om;, at: <anonym>Tiltalte 1</anonym> idømmes fængsel i 5 år, <anonym>Tiltalte 2</anonym> idømmes fængsel i 7 år, <anonym>Tiltalte 3</anonym> idømmes fængsel i 9 år, <anonym>Tiltalte 4</anonym> idømmes fængsel i 6 år og <anonym>Tiltalte 5</anonym> idømmes fængsel i 6 år Anklagemyndigheden har i forhold til <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> efter sin endelige påstand i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, påstået konfiskation af ca. 60,94 gram amfetamin (forhold 1). Anklagemyndigheden hari forhold til alle de tiltalte i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af 1.080 ecstasy-tabletter og ca. 4.210 gram amfetamin (forhold 3). Anklagemyndigheden har i forhold til <anonym>Tiltalte 1</anonym> i medfør af straffelovens 8 75, stk. 1 9 nedlagt påstand om konfiskation af ca. 2,14 gram hash, tre pøl- semandsposer samt en digitalvægt af mærket Myco (forhold 4) Anklagemyndigheden har i forhold til <anonym>Tiltalte 3</anonym> imedfør af straffelovens $ 75, stk. 1 nedlagt påstand om konfiskation af 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nandrobolin; 30 tabletter indeholdende Alta-mofen samt 30 tabletter indeholdende Promifen (forhold 5) samt 4.370 Xa-nax-piller (Alprazolam) (forhold 9). Anklagemyndigheden har endelig i forhold til <anonym>Tiltalte 2</anonym> imedfør af straffelovens 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af ca. 44,17 gram hash, en digitalvægt samt ca. 400 pølsemandsposer (forhold 6). <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt sig delvist skyldig i forhold 2, idet han har erkendt at have tilladt 300 gram amfetamin opbevaret hos sig, men har nægtet sig skyldig i heraf at have videreoverdraget 10 gram. Han har nægtet sig skyldig i forhold 3 og erkendt sig skyldig i forhold 4. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1, idet han har erkendt at have været i besiddelse af 60,94 gram amfetamin; delvist med hen-blik på videreoverdragelse. Han har nægtet sig skyldig i forhold 3. Han har erkendt sig delvist skyldig i forhold 6,idet der var tale om besiddelse af den anførte mængde hash med henblik på eget brug; Endelig har han erkendt sig skyldig i forhold 7 <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1, 3, 8 og 9. Han har erkendt sig skyldig i forhold 5 . <anonym>Tiltalte 4</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3. <anonym>Tiltalte 5</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3. De tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstandene. Sagens oplysninger Under sagen er der afgivet forklaringer af de tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> Sidstnævntes forklaring fra grundlovsforhøret den 10.juni 2020 blev i den forbindelse læst op. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> har ikke ønsket at udtale sig under sagen Der er afgivet vidneforklaringer af politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> 0g polititjenestemand <anonym>Politinummer</anonym> Sidstnævnte forklaring er afgivet for lukke-de døre. Der er endvidere afgivet vidneforklaringer af IT-ingeniør <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Forklaringerne gengives ikke i denne dom. Personlige forhold <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fire gange tidligere straffet for overtrædelse af lov om eufori- serende stoffer; senest ved udenretlig bødevedtagelse den 25.november 2019. Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af 22. april 2021 vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvoraf fremgår; at han er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Forsvareren har ikke haft spørgsmål til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> personlige forhold, idet der er henvist til det anførte i personundersøgelsen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020. <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ikke tidligere straffet. Forsvareren har ikke haft spørgsmål til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> personlige for-hold. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020. <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> er tidligere straffet, bl.a. ved: dom af 10. august 2017 med fængsel i 14 dage, betinget, for overtrædelse af bl.a. lovgivningen om euforiserende stoffer; og dom af 17. april 2019 med fængsel i 1 år for overtrædelse af bl.a. straffe - lovens $ 191 og lovgivningen om euforiserende stoffer og forbud mod visse dopingmidler. Prøveløsladt den 19. december 2019 med en reststraf på 163 dage og prøvetid til 19. december 2021_ Forsvareren har ikke haft spørgsmål til <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> personlige forhold. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29.juni 2020. <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> er ikke relevant straffet. Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af 25.maj 2021 vedrørende <anonym>Tiltalte 4</anonym> hvoraf fremgår, at hun er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Forsvareren har ikke haft spørgsmål til <anonym>Tiltalte 4s</anonym> person-lige forhold, idet der er henvist til det anførte i personundersøgelsen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 7.juli 2020. <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> er tidligere straffet bl.a. ved: dom af 30. september 2020 bl.a. med fængsel i 60 dage bl.a. for overtræ- delse af lovgivningen om euforiserende stoffer; Kriminalforsorgen har i udtalelse af 31. oktober 2019 i forbindelse med en anden sag anbefalet; at der indhentes en mentalundersøgelse. Af retspsykiatrisk erklæring af 23. februar 2021 afgivet afledende <anonym>Overlæge</anonym> fremgår bla: Konklusion <anonym>Tiltalte 5</anonym> findes herefter uden tegn til organisk hjer-nelidelse eller dementiel tilstand Der er ingen mistanke om sygdomme indenfor den epileptiforme sygdomskategori. Han findes begavet i den nedre del ved IQ testning i 2017 med en score på 80 og således udenfor normalområdet. Han fremtræder ikke umiddelbart med alvorlige kognitive forstyrrelser såsom udtalt koncentrationsforstyrrelse under undersøgelsen. Han er lidende af afhængighedssyndrom med misbrug af primært cen- tralstimulantia, men har tidligere også haft overforbrug af såvel alkohol som cannabis, men ses afholdende i beskyttet miljø. Det er sandsynligt; at han var påvirket i perioden for de påsigtede for- hold, men i hvilket omfang er uklart, men der er ikke mistanke om, at der har foreligget en deraf patalogisk rustilstand. Han er født 0g opvokset hos gifte; stadig samlevende forældre sammen med sine tre yngre søskende. Opvæksten var angiveligt ukompliceret; om end der har været stor uenighed mellem forældrene i forhold til op- dragelsen af ham: Dette har resulteret i, at moderen nu ikke længere har kontakt med ham; mens faderen besøger og har kontakt med ham regelmæssigt. Han har gennemført skolegang frem til ca. 8.-9. klasse; hvor han som 15- årig begyndte at udeblive fra undervisning. Han har derfor ikke af-sluttet afgangsprøverne. Han har efterfølgende de sidste 5 år været forsøgt anbragt på forskelli-ge opholdssteder med udredning på <anonym>Institution</anonym> hvor man har konstateret generel udviklingsforstyrrelse, der først er diagnosticeret i 15 års alderen. Man har ikke opstillet behandlingstiltag udover at anbe-fale forskellige pædagogiske rammer; der kan sikre hans videre udvik-ling. Han er efterfølgende placeret i egen lejlighed, hvor han har boet for- skellige steder; Han har ernæret sig på uddannelseshjælp med forskelli-ge bijobs. Der er ved de forskellige undersøgelser og kontakt til det psykiatriske behandlingssystem ikke på noget tidspunkt; ligesom det ej heller er til- fældet ved aktuelle mentalundersøgelse, fundet tegn på symptomer in- denfor de psykotiske formkreds såsom hallucinationer; paranoide ideer eller andre former for vrangforestillinger Der er ikke mistanke om sygdomme indenfor den affektive formkreds med hverken tristhed eller opstemthedsperioder; Man har mistanke om, at han er på vej til udvikling af en forstyrret per - sonlighedsstruktur; primært i antisocial retning; idet han kun giver ud-tryk for at interessere sig for lystbetonet beskæftigelse og adfærd. Han tager afstand fra regler og rammer; men giver dog også udtryk for, at han efter en evt. afsoning gerne vil have et mere almindeligt liv og evt. gennemføre misbrugsbehandling og 9. klasse afgangsprøve. Man finder således ikke <anonym>Tiltalte 5</anonym> med tegn på sindssygdom eller i en tilstand svarende hertil hverken før, på eller efter tidspunkterne for de påsigtede handlinger 0g derfor ikke tilhørende den i straffelovens $ 16,hverken stk. 1 eller 2, omtalte personkreds. Man må til gengæld - på baggrund af svækkede åndsevner og den for- mentlig forstyrrede udvikling i personlighedsstrukturen henføre ham til straffelovens $ 69 omtalte personkreds, men der findes ikke umid-delbart behandlingstiltag indenfor det psykiatriske område, der vil kun-ne ændre på dette, og man kan derfor ikke, i fald han kendes skyldig; til forebyggelse af ligeartet eller anden kriminalitet; anbefale psykiatrisk behandling som mere formålstjenlig end straf som forskyldt. Man kan anbefale, at en evt. afsoning indledes på Anstalten ved Herst- edvester . Ved evt. kombinationsdom; prøveløsladelse etc. anbefales vilkår om lægeligt ledet misbrugsbehandling: <anonym>Tiltalte 5</anonym> har om sine personlige forhold bl.a. forklaret; at hans far 0g morforældre har besøgt ham i fængslet. Han har en god støtte fra sin familie. <anonym>Tiltalte 5</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 3 Der blev den 9. juni 2020 af politiet efter en anmeldelse fra Europol beslag-lagt to pakker med to poser hundefoder indeholdende i alt 4.220,69 gram amfetamin og 418,75 gram ecstasy. Afsenderen var anført som en person i en tysk by tæt ved grænsen til Holland Modtageren var anført som 99 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 9000 Aalborg; Denmark" , 0g afhentningsstedet var SuperBrugsen i Vejgaard. Efter politiassistent <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring lægges til grund, at de eufori-serende stoffer blev fjernet og erstattet af andet hundefoder samt noget spo-ringsudstyr; hvorefter disse pakker forgæves blev forsøgt leveret på den an-førte adresse; hvorefter de af PostNord blev afleveret på posthuset Super-Brugsen i Vejgaard. Den 9. juni 2020 gik <anonym>Tiltalte 2</anonym> sammen med <anonym>Tiltalte 5</anonym> til SuperBrugsen i Vejgaard, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> med en sportstaske over skulderen gik til posthuset, hvor han ca. kl. 13.35 fik udle-veret pakkerne, mens <anonym>Tiltalte 5</anonym> var inde i købmandsbutik-ken: De to unge mænd fulgtes herefter hjem mod deres bopæl i <anonym>Adresse 3</anonym> Efter forklaringerne afgivet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g af 'polititjenestemand <anonym>Politinummer</anonym> lægger retten til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> udenfor deres opgang stod og ventede på <anonym>Tiltalte 1</anonym> der kom i sin arbejdsgivers varebil, idet han forinden tele-fonisk havde indvilget i at give <anonym>Tiltalte 2</anonym> et lift til <anonym>Tiltalte 3's</anonym> lejlighed på <anonym>Adresse 4</anonym> på den såkaldte "Eternitgrund" for at aflevere pakken: Det lægges efter forklaringen afgivet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> til grund, at han vidste, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> solgte amfetamin, idet han bl.a. havde givet tilladelse til, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> opbevarede i alt tre pakker a 100 gram amfetamin i hans fryser i en periode på nogle måneder først på året 2020, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede hos ham; ligesom han havde givet tilladelse til, at der ske-te salg derfra. Han har også forklaret, at han iden forbindelse også udlånte sin bil til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Det lægges videre til grund efter samme for-klaring at <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> hentede nye pakker med amfetamin hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Endelig må det efter forkla-ringen lægges til grund, at han godt vidste, at den pakke; som <anonym>Tiltalte 2</anonym> i telefonen oplyste, at han skulle aflevere ved <anonym>Tiltalte 3</anonym> formentligt indeholdt stoffer <anonym>Tiltalte 1</anonym> har endvidere forklaret, at han af <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev spurgt; om <anonym>Tiltalte 5</anonym> kunne komme med i bilen; hvilket han afslog idet der ikke var plads i bilen til <anonym>Tiltalte 5</anonym> At det var hensigten; at <anonym>Tiltalte 5</anonym> skulle med i bilen og afleve-re pakkerne hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> støttes af sms'en, som <anonym>Tiltalte 2</anonym> sendte til <anonym>Tiltalte 4</anonym> den 9.juni 2020 kl. 13.06 med teksten "Klar til at få besøg af mig 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> 2" hvilket hun be-kræftede i flere efterfølgende sms'er. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har herom forklaret; at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der havde bedt hende lukke dem ind. Hun har forklaret, at hun ikke vidste, hvorfor hun skulle lukke dem ind. Dette modsiges dog af de sms'er, som hun sendte til sin veninde <anonym>Person 2</anonym> den 10. juni 2020 kl. 14.31 og kl. 14.32 om anholdelsen af <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> dagen forinden, hvoraf fremgår: "De var bare på det forkert sted på det forkerte tidspunkt?' 0g Altså, <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste jo godt hvad han skulle køre med?' Hertil kommer; at <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret, at hun havde boet sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> ica. et halvt år forud for deres anholdelser; 0g at hun har erkendt; at hun tidligere har taget stoffer; 0g at hun på et tidspunkt var blevet kontaktet af nogen, som ønskede at købe hash, hvorfor hun havde henvist dem til <anonym>Tiltalte 5</anonym> som hun vid-ste solgte hash. Hun har endvidere forklaret, at hun har accepteret, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> anvendte hendes bankkonto; telefon og NemID, uden at hun tjekkede dette nærmere. Det må i den forbindelse lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> har anvendt hendes bankkonto som led i køb af euforiserende stoffer over internettet; ligesom der på hendes telefon under noterne var et narkoregnskab, der blev slettet den 9.juni ca. kl. 14.40, under en time efter anholdelsen af <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> Herom har <anonym>Tiltalte</anonym> 4 forklaret, at det måtte være <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> note_ Endelig må det lægges til grund, at hun i det væsentlige ikke bidrog til husstandens økonomi. Herefter; og herunder henset til, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke har ønsket at udtale sig under sagen; finder retten det be-vist; at de tiltalte er skyldige efter tiltalen i forhold 3 Forhold 1 0g 2 Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der fra personer i tre tyske byer tæt ved grænsen til Holland indenfor en radius på 25 km udover pakkerne som nævnt i forhold 3 forud herfor blev afsendt fem pakker med samme modtager og afhentningssted. Afhentningsdatoerne var den 26. februar 2020 kl. 14.43,6. marts 2020 kl. 19.13, 19. marts 2020 kl. 13.11 21 . april 2020 kl. 14.31 og 13. maj 2020 kl. 13.45. Det fremgår videre; at der fra <anonym>Tiltalte 4's</anonym> bankkonto i Jys-ke Bank blev overført 2.200 kr: den 3. februar 2020 til <anonym>Konto nr.</anonym> 99 der var en konto i Andelskassen Fælleskassen beliggende på adressen Bern-hard Bangs Alle 27, 2000 Frederiksberg tilhørende <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> med binav-net <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Samme konto blev på <anonym>Tiltalte 4s</anonym> bankkonto efterfølgende benævnt "Btc"' 0g dertil blev der den 2 marts 2020 overført 3.600 kr., den 16. marts 2020 2.400 kr., den 6. april 2020 3.000 kr., den 1.maj 2020 7.000 kr: og den 2.juni 2020 4.500 kr. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret, at "Btc"' kunne være en forkortelse for Bitcoin; og at det måtte have været <anonym>Tiltalte 3</anonym> der hav-de anvendt hendes konto i den forbindelse. Hun har videre forklaret; at hun nu ved, at der blev oprettet en Bitcoinkonto i hendes navn. Det fremgår af sagens oplysninger; at der til <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>4's</anonym> bankkonto af <anonym>Tiltalte 3</anonym> den 3. februar 2020 blev overført 2.200 kr., og af den samme den 2. marts 2020 blev overført 2.800 kr., den 16. marts 2020 af 99 <anonym>Person</anonym> 3" blev overført 2.400 kr., den 1.maj 2020 af <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev overført 4.100 kr: og samme dag af en ukendt 2.900 kr. samt den 2.juni 2020 af <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev overført 4.500 kr. Det fremgår videre af sagens oplysninger; at der i navnet <anonym>Tiltalte 4</anonym> fra <anonym>E</anonym> <anonym>mailadresse 1</anonym> til <anonym>E-mailadresse 2</anonym> den 2. februar 2020 blev korresponderet om køb af Bitcoins for 2.200 kr. og den 3.juni 2020 om yderligere køb af Bitco-ins med Bitcoin-adressen 99 <anonym>IP adresse</anonym> 99 Denne adresse er nærmere undersøgt af <anonym>Vidne 3</anonym> fra NC3, National Cybercrime Center under Rigspolitiet. Det lægges efter hans forklaring til grund, at Bitcoin-adressen var fra Luno.com; 0g at der derfra blev modtaget en transaktionshistorik; hvoraf bl.a. fremgår; at der fra Luno-kontoen den 20. februar 2020 blev overført 447,06 Euro, den 29. februar 2020 blev der overført 461,74 Euro, den 16. marts 2020 309,42 Euro, den 6. april 2020 822,15 Euro, den 1.maj 2020 893,84 Euro og den 31. maj 2020 3.232,17 Euro. Han kunne ikke finde frem til, hvem der havde modtaget be- løbene; men han havde fundet, at den sidste overførsel var sendt via "Empire Market?' der var kendt for salg af euforiserende stoffer som en del af det "mørke?' internet, ligesom der vedrørende nogle transaktioner var forbindelse til "districtten? der var en forhandler af bl.a. euforiserende stoffer også på det "mørke" internet. Det fremgår af en mail fra <anonym>E-mailadresse 1</anonym> til et in-kassofirma; at dette firma den 11.juni 2020 blev oplyst om, at den nye mai-ladresse var 99 <anonym>E-mailadresse 3</anonym> På denne baggrund lægger ret-ten til grund, at <anonym>E-mailadresse 1</anonym> 19 var <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3 's</anonym> ligesom det fremgår af en mail af 13. november 2018, at han tillige har anvendt <anonym>E-mailadresse 4</anonym> Ved udlæsning af den sidstnævnte mailadresse fremgår; at der blev udbudt bL.a. MDMA fra hollandsk laboratorium med angivelse af Wickr-adressen 99 <anonym>Profilnavn 1</anonym> Det fremgår endvidere heraf, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde en konto, dvs. en såkaldt Wallet, hos Luno.com hvorfra han erhverve-de Bitcoins. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har som nævnt under forhold 1 erkendt, at han lod <anonym>Tiltalte 2</anonym> opbevare 300 gram amfetamin i sin fryser ad tre omgange, og han har videre forklaret; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> hentede denne amfetamin hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> der blev kaldt "CH' Det fremgår af sms af 26. februar 2020, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Må jeg lig; ge noget i din fryser?? at <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 6. marts 2020 skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> "Har lagt 100 ved dig" , ligesom han til den samme den 20. marts 2020 skrev, der ligger forresten 100 i fryseren' 99 Dette var i tidsmæs-sig sammenhæng med, at de tre første pakker blev afhentet i SuperBrugsen Vejgaard <anonym>Tiltalte 1</anonym> har også forklaret, at det var på tale at han skulle overdrage 10 gram amfetamin til en person; men at det ikke blev til noget; og at han sagde til <anonym>Tiltalte 2</anonym> at han ikke ønskede at deltage på denne måde. Dette støttes af en sms-korrespondance mellem de to. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har også forkla-ret, at han havde set, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ankom i bil sammen med <anonym>Tiltalte 5</anonym> nogle gange når <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle ind at hente amfetamin fra fryseren, ligesom han har forklaret, at <anonym>Tiltalte</anonym> 5 ihvert fald en gang hentede amfetamin i fryseren; fordi <anonym>Tiltalte 2</anonym> selv var forhindret heri. Dette støttes af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> sms af 28. april 2020 til <anonym>Tiltalte 1</anonym> "Kan <anonym>Tiltalte 5</anonym> komme forbi og hente det der er ved dig?" Det fremgår af sagens oplysninger; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 29. april 2020 af politiet blev fundet i besiddelse af 60,94 gram amfetamin; og at der på hans mobiltelefon under Wickr-profilen 99 <anonym>Profilnavn 2</anonym> blev fundet flere korrespondancer om salg af amfetamin; ligesom der i en note på telefonen blev fundet et narkoregnskab. <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke ønsket at udtale sig under sagen. Med disse bemærkninger finder retten det bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> 4 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> er skyldige efter tiltalen i forhold 1, i hvert fald med hensyn til 560,94 gram amfetamin. Retten finder således ikke grundlag for at fastsætte arten 0g mængderne af de i pakkerne modtagne euforiserende stoffer alene ud fra en forholdsmæssig beregning af pakkernes vægt og henset til indholdet af den seneste pakke. Retten finder det endvidere bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forhold 2 med den begrænsning, at han frifindes for videreoverdragelse af 10 gram af den nævnte mængde amfetamin Forhold 4 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståel-sen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i dette forhold. Forhold 5 <anonym>Tiltalte 3</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i dette forhold. Forhold 6 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt sig skyldig i at have besiddet den omhandle-de mængde hash til eget brug; Henset til hashmængden og henset til, at tiltal-te i øvrigt er fundet skyldig i besiddelse med henblik på overdragelse af andre euforiserende stoffer; finder retten det bevist; at også hashen blev besiddet med henblik på videreoverdragelse. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i dette forhold. Forhold 7 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor be-vist; at tiltalte er skyldig i dette forhold Forhold 8 <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> blev under en tilståelsessag fundet skyldige i ved den 26. juni 2020 med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder i forening og for <anonym>Vidne 1's</anonym> vedkom-mende efter forudgående aftale eller fælles forståelse efter aftale med en medgerningsmand at have sat sig i besiddelse af ca. 2 kg amfetamin; som he- refter helt eller delvist blev videreoverdraget. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at han 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> har været kammerater i mange år Derudover har han haft en påfaldende dårlig hukommelse om, hvem der bad ham hente 2 kg amfetamin hos <anonym>Person 1</anonym> 1 Frederikshavn, og hvem han afleverede det til, men han har forkla-ret, at det i hvert fald ikke var <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han har videre forklaret, at Wickr-profilen 29 <anonym>Profilnavn 3</anonym> måske var hans, og at han an-vendte 99 <anonym>Navn 1</anonym> som en del af sit SnapChat-navn; men at han ikke kunne huske noget fra den periode. Han kunne endvidere ikke i dag genkende Wickr-profilen <anonym>Profilnavn 4</anonym> Det fremgår af en mail sendt den 6. februar 2020 kl. 16.58 til <anonym>E-mailadresse 5</anonym> fra <anonym>E-mailadresse 1</anonym> 19 der som det fremgår af det anførte under forhold 1 0g 2, tilhørte <anonym>Tiltalte 3</anonym> at han havde sendt nogle Bitcoins, og oplyste; at 99 <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Adresse 5</anonym> 9900 Frederikshavn Denmark? nu havde fået en postkasse. Det fremgår endvidere af en mail af 14.maj 2020 kl. 11.08 fra samme afsender til samme adressat; at han havde en person til at hjælpe sig med at sælge amfetamin og MDMA, der havde <anonym>E-mailadresse 6</anonym> eller noget lignende. I forbindelse med udlæsning af <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> iPhone var der den 25. og 26. juni 2020 en korrespondance på Wickr mellem GG <anonym>Profilnavn 4</anonym> og brugeren med navnet G6 <anonym>Profilnavn 3</anonym> Det fremgår heraf bl.a. 9 at GG <anonym>Profilnavn 3</anonym> den 25.juni kl. 13.04 skrev til 99 <anonym>Profilnavn 4</anonym> "Ja så den skal afhentes i morgen? 0g samme dag kl. 15.57 skrev: "Skal jeg bare kom-me hjem til dig med det efter så deler vi det op?" og den 26.juni 2020 kl. 14.10: "Det er kommet i 1 pose og 99 Altså 2kg i 1" 66 <anonym>Profilnavn 3</anonym> har endvidere den 26. juni kl. 15.02 skrevet 99 <anonym>Adresse 6'</anonym> til <anonym>Profilnavn 4</anonym> ligesom der samme dag kl. 17.02 af 66 <anonym>Profilnavn</anonym> 3" til <anonym>Profilnavn 4</anonym> blev skrevet <anonym>Navn 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han har boet på den an-førte adresse, og at hans kæreste havde det navn. Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at Wickr- profilen 6G <anonym>Profilnavn 3</anonym> 99 var <anonym>Vidne 1's</anonym> og at profilen <anonym>Profilnavn 4</anonym> var <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3 's</anonym> Herefter lægger retten til grund; at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der fik <anonym>Vidne 1</anonym> til at hente ca. 2 kg amfetamin hos <anonym>Person 1</anonym> i Frederikshavn. Med disse bemærkninger finder retten <anonym>Tiltalte 3</anonym> skyldig ef-ter tiltalen i forhold 8 Forhold 9 Det fremgår af indberetning af 19.juni 2020 fra Toldstyrelsen; at en forsen- delse stilet til <anonym>Person 1</anonym> 1 Frederikshavn, der blev beslaglagt den 14. april 2020 i Internationalt Postcenter i Kastrup; indeholdt 4.370 stk. Al-prazolam-tabletter: Der har ikke under sagen været bevisførelse om tabletter-nes kemiske indhold. Henset til <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> benægtelse, fin-der retten ikke; at der er ført det fornødne bevis for, at tabletterne har haft det anførte indhold. Allerede derfor frifindes <anonym>Tiltalte 3</anonym> i dette forhold Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 1</anonym> til fængsel i 3 år, jf. straffelovens $ 191, stk 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 2,jf. $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr:. 29 0g 189,jf.til dels straffelovens 8 21 samt lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. I,jf. 8 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fun-det skyldig i forhold 2 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt vægt på den underordnede rolle som medhjælper, han har haft ved at stille fryser, hus og bil til rådighed samt ved at have ageret chauffør i forbindelse med <anonym>Tiltalte 2's</anonym> videre-distribution af de euforiserende stoffer: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden vedrø-rende 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter (forhold 3) samt 2,14 gram hash; tre pølsemandsposer og en digitalvægt af mærket Myco (forhold 4). Retten tager herefter konfiskationspåstanden til følge jf. straffelovens $ 75, stk. 2. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 2</anonym> til fængsel i 5 år, jf. straffelovens 8 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. 0g 2 pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk 2,jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr:. 29 0g 189,jf.til dels straffelo-vens $ 21 samt lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. I,jf. 8 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, 0g færdselslovens 8 118, stk. 1, nr: I,jf. 8 67, stk. 1. Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er fundet skyldig i forhold 1 og 3, der i alt angår godt 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy-tabletter: Der er tillige lagt vægt på, at han har haft en væsentlig 0g aktiv rolle, herunder som medhjælper for <anonym>Tiltalte 3</anonym> ved videreoverdragelsen af amfetamin og ecstasy; der var importeret fra udlandet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden vedrørende 60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy - tabletter (forhold 3) samt 44,17 gram hash, en digitalvægt og 400 pølsemandsposer (forhold 6). Retten tager herefter konfiskationspåstan- den til følge, jf. straffelovens $ 75, stk 2 Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 3</anonym> til fængsel i 7 år, jf. straf-felovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. 0g 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. 2,jf. $ 3, stk. 2,jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og 189,jf. til dels straffelovens $ 21 samt lov om forbud mod visse dopingmidler $ 4,jf. $ 3, stk. 1,jf. $ 1. Straffen omfatter også reststraffen på 183 dage ved prøveløsladelsen den 19. december 2019,jf. straffelovens $ 40, stk. I,jf. 8 61, stk 2 Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> er fundet skyldig i forhold 1,3 og 8, der i alt angår godt 6,5 kg am-fetamin og godt 1.000 ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt på, at han har væ-ret hovedmanden bag 0g således har haft en væsentlig 0g aktiv rolle som im-portør af disse euforiserende stoffer fra udlandet; og at forholdene er begået i prøvetiden for en prøveløsladelse fra en dom bl.a. for overtrædelse af straffe-lovens $ 191. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende 60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfeta-min og 1.080 ecstasy - tabletter (forhold 3) samt 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nandrobolin; 30 tabletter indeholdende Altamofen samt 30 tablet-ter indeholdende Promifen (forhold 5). Retten tager herefter konfiskationspå - standen til følge, jf. straffelovens $ 75, stk. 2_ Efter udfaldet af skyldvurderin- gen i forhold 9, tages konfiskationspåstanden vedrørende 4.370 Alprazolam- tabletter ikke til følge Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 4</anonym> til fængsel i 3 år, jf. straf-felovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2 pkt., jf. lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. 1,jf. 8 1, stk: 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk 2,jf. $ 3, stk. 2,jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 0g 189,jf. til dels straffelovens $ 21. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> er fundet skyldig i forhold 1 og 3,der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy - tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at hun med sine hjæl-pefunktioner ved bl.a. at stille sin bankkonto; telefon og NemID til rådighed for <anonym>Tiltalte 3</anonym> samt ved i øvrigt at stå til rådighed for ham, feks. ved at assistere med overlevering af de euforiserende stoffer ved at åb-ne døren for hans underleverandører har muliggjort hans videredistribution af disse stoffer; om end hendes rolle har været af mere passiv og underordnet karakter: <anonym>Tiltalte 4</anonym> har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende 60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfeta - min og 1.080 ecstasy-tabletter (forhold 3). Retten tager herefter konfiskati- onspåstanden til følge; jf. straffelovens $ 75, stk. 2 <anonym>Tiltalte 5</anonym> må efter de lægelige oplysninger anses for om-fattet af den personkreds, der er nævnt i straffelovens $ 69. Der findes dog ifølge samme oplysninger ikke umiddelbar behandlingstiltag indenfor det psy-kiatriske område der vil kunne ændre på dette, hvorfor sådanne tiltag ikke kan anbefales som mere formålstjenlig end straf. Retten finder herefter ikke; at der er grundlag for at fastsætte en anden rets - følge for denne tiltalte end straf. Straffen for <anonym>Tiltalte 5</anonym> der er en tillægsstraf til dommene af 18. august 2020 og 30. september 2020, fastsættes til fængsel i 2 år og 10 måneder; jf. jf. straffelovens $ 191, stk. 2,jf. stk 1, 1. 0g 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer $ 27, stk 2,jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr: 29 og 189,jf. til dels straffelovens $ 21, jf. straffelovens $ 89. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 5</anonym> er fundet skyldig i forhold 1 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy - tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at han med sine hjæl-pefunktioner for <anonym>Tiltalte 2</anonym> feks. ved at assistere med afhentning af de euforiserende stoffer; har muliggjort hans videredistribution af disse stoffer; om end hans rolle har været af mere passiv og underordnet karakter <anonym>Tiltalte 5</anonym> har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter (for-hold 3). Retten tager herefter konfiskationspåstanden til følge, jf. straffelo-vens $ 75, stk. 2 Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 3 år. Hos tiltalte konfiskeres ca. 4.210 gram amfetamin; 1.080 ecstasy-tabletter; ca. 2,14 gram hash, tre pølsemandsposer samt en digitalvægt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 5 år. Hos tiltalte konfiskeres 60,94 gram amfetamin; ca. 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter samt 44,17 gram hash, en digitalvægt og 400 pølse - mandsposer <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal straffes med fængsel i 7 år. Hos tiltalte konfiskeres ca. 60,94 gram amfetamin; ca. 4.210 gram amfeta - min; 1.080 ecstasy-tabletter; 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nand- robolin; 30 tabletter indeholdende Altamofen samt 30 tabletter indeholdende Promifen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> skal straffes med fængsel i 3 år. Hos tiltalte konfiskeres ca. 60,94 gram amfetamin; ca. 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter. <anonym>Tiltalte 5</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år og 10 måneder. Hos tiltalte konfiskeres ca. 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter; De tiltalte skal betale de sagsomkostninger; som vedrører dem hver især; <anonym>Dommer</anonym> /

134

Tiltale for manddrab, jf. straffelovens § 237

Appelleret

Straffesag

Retten på Bornholm

SS-760/2020-BOR

Nævningesag

1. instans

4/21

Liv og legeme;

Personundersøgelse/mentalundersøgelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

2200-73111-00001-20

/ RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen D O M afsagt den 1. december 2020. Rettens nr. 1-760/2020 Politiets nr. 2200-73111-00001-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1 og Tiltalte 2 CPR nr. 2 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10. november 2020. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for Manddrab efter straffelovens § 237, ved den 23. juni 2020 ca. mellem kl. 01.35 og kl. 02.21 på shelterpladsen i Nordskoven overfor Haslevej 146 i Rønne efter aftale eller i fælles forståelse at have dræbt Forurettede, idet de tiltalte mishandlede Forurettede og påførte ham svær smerte og bevidstløshed ved at vælte Forurettede ned på ryggen, sætte et knæ på hans hals, slå ham mange gange på benene med en granrafte, slå ham med granraften i tindingen, slå ham i hovedet med en flaske, sparke og trampe ham i hovedet og på krop-pen, herunder med træsko, stikke ham på hænderne muligt med en kniv, sparke og trampe ham i skridtet, herunder med træsko, slå ham i hovedet, på kroppen, benene, højre arm og hånd med brandvarme ildragere, hvorved de tiltalte påførte Forurettede 39 læsioner i hovedet, på halsen, på kroppen, i skridtet, på arme, hænder og ben, herunder med 2. og 3. gradsfor-brændinger til følge, kvæstning af hjernebarken, begyndende hjerneskade, 2 brud af tungebenet, punktformede blodudtrædninger i øjnene, akut luftover-fyldning af lungerne, underhusblødninger, stiksår, overskæring af sener og knogler i venstre og højre hånd, kvæstninger af testikelvævet og delvis knus-ning heraf, brud på højre lægben, venstre lægben og skinneben, hvilket alt – navnlig ved akut luftoverfyldning af lungerne – bevirkede, at Forurettede afgik ved døden. Påstande Std 75274 / side 2 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. De tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, men erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, De pårørende til Forurettede har påstået, at de tiltalte skal betale 173.000 kr. i overgangsbeløb i medfør af erstatningsansvarslovens § 14 a, 100.000 kr. i godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a og 25.809,61 kr. i erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse. De tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om overgangsbeløb og godt- gørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 14 a og § 26 a, og har påstået kravet om erstatning for udgifter til gravstedvedligeholdelse henskudt til ci-vilt søgsmål. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 og af vidnerne Vidne 1 og vicestatsobducent Vidne 2. Tiltalte 2 har forklaret blandt andet, at han har kendt forurettede i 2 ½ år. De var gode venner, og de var sammen næsten hver dag, dengang forurettede boede på Bornholm. Efter forurettede flyttede fra øen, var de sta-dig sammen næsten dagligt, når forurettede var på Bornholm. Tiltalte har en tatovering med teksten "White Power" og et svastika på benet. Tatoveringen fik han lavet for sjov og for at provokere. Han er ikke racist. Forurettede kendte til tatoveringen, og han var ikke så glad for den. Lørdagen forud for gerningstidspunktet var tiltalte til en fest med forurettede. Til festen blev til-talte og forurettede uvenner, fordi forurettede fortalte folk til festen om tiltal-tes tatovering. Tiltalte blev derfor sur og forlod festen. Han var ret fuld, så han husker ikke nøjagtigt, hvad forurettede nærmere sagde. Om aftenen den 22. juni 2020 kørte tiltalte hø sammen med sin mor. De talte her om, at tiltal-te ville starte et anlægsgartnerfirma sammen med forurettede. Tiltaltes mor var ikke glad for, at tiltalte skulle starte et firma med forurettede. Moderen fortalte tiltalte, at forurettede på et tidspunkt havde holdt hende fast og taget hende på brysterne. Det blev tiltalte ret sur over, da han ville ikke have, at nogen skulle gøre hans mor noget ondt, og slet ikke hans bedste ven. Mode-ren viste ham samme aften, at forurettede havde sendt hende en messenger-besked den 17. juni 2020 kl. 03.08, hvor han spurgte hende, om hun havde lyst til at putte lidt. Tiltalte troede derfor på moderens historie. Der var en episode den 9. maj 2020, hvor medtiltalte under noget grill- og bålhygge hav-de set forurettede kysse med moderen, hvorfor medtiltalte blev meget sur på forurettede. Tiltalte havde ikke set noget, og han lagde sig derfor mellem medtiltalte og forurettede for at stoppe slagsmålet. Det endte med, at politiet kom og tog medtiltalte med for at få ro på situationen. Tiltalte kender ikke noget til, om der skulle være sket noget mellem forurettede og de tiltaltes mor den nat. Det var tiltalte, der ringede op til medtiltalte fra moderens tele- / side 3 fon den 22. juni 2020. Han fortalte medtiltalte, at han ville fortælle ham no-get alvorligt. Han kørte derefter til Tejn, hvor medtiltalte opholdt sig. Mode-ren talte videre med medtiltalte i telefonen, og da tiltalte kom til Tejn, havde moderen allerede fortalt medtiltalte om forurettedes tilnærmelser. Tiltalte og medtiltalte aftalte, at de skulle snakke med forurettede. De ville hente foru- rettede og køre ud i skoven. Han ved ikke, hvorfor de skulle i skoven. Det var planen, at forurettede skulle have "et par på hovedet". Der var kun tale om knytnæveslag. Det var det, han mente, når han tidligere har forklaret, at forurettede skulle have en "lærestreg". Det var medtiltalte, der kendte til shelterpladsen. Tiltalte ved ikke, hvorfor dette sted blev valgt, men det var et sted, hvor de kunne være i fred, og hvor ingen kunne se noget udefra. Tiltal-te ringede til forurettede kl. 23.01. Han spurgte forurettede, om han ville med ud og drikke bajere, og det ville han gerne. Tiltalte fortalte ikke foruret-tede, hvor de skulle hen. Tiltalte og medtiltalte hentede herefter forurettede, som var hos sin far, hvorfra de kørte ud til shelterpladsen. De kørte ind ad grusvejen, hvor de parkerede. De brugte lyset fra tiltaltes mobiltelefon til at finde shelterpladsen, da det var meget mørkt. De samlede noget brænde og fik tændt et bål. De sad herefter ved bålet og snakkede. Stemningen var god og hyggelig. Tiltalte ved ikke, hvorfor stemningen var god, når nu han var vred på forurettede. Forurettede vidste ikke, at de var taget derud for at slå ham. De snakkede om forskellige ting, blandt andet deres plan om at starte virksomhed sammen. Dette var stadig tiltaltes plan, selvom moderen ikke vil-le synes om idéen. På et tidspunkt kørte de til Circle K for at købe mere at drikke og cigaretter. Det var tiltaltes bil, de kørte i. Det var tiltalte, der kørte bilen. De købte vodka, redbull og cigaretter. Det var forurettede, der betalte, da han sagde, at det ville han gerne. Derefter kørte de tilbage til shelterplad-sen. Det kan godt passe, som det fremgår af overvågningsbillederne, at de var tilbage på shelterpladsen omkring kl. 01.45. Ved shelterpladsen drak de videre og snakkede. Tiltalte drak øl, og de to andre drak vodka. De var alle tre berusede. De fortsatte samtalen om virksomheden, som tiltalte og foruret-tede ville starte sammen. De talte ikke om at invitere andre personer ud i skoven. Han ved ikke, om forurettede inviterede andre. Han var således ikke bekendt med, at forurettede havde sendt beskeder til andre. De talte sammen i ca. en halv times tid, efter de var kommet tilbage til shelterpladsen. Tiltalte ved ikke hvornår, men på et tidspunkt lagde medtiltalte forurettede ned. Medtiltalte og forurettede havde stået oprejst inde under shelterets tag. Til-talte så ikke, hvordan medtiltalte fik lagt forurettede ned, eller hvordan han holdt ham nede på jorden. Tiltalte tog herefter en granrafte, som han slog forurettede med på skinnebenene. Han ved ikke, hvorfor han slog med gran-raften, når han og medtiltalte på forhånd havde talt om kun at bruge næver-ne. Han slog på skinnebenene, da det ikke er et farligt sted at blive slået, men det stadig gør ondt. Forurettede skreg ikke op, men han spurgte, hvorfor til-talte slog ham. Tiltalte svarede forurettede, at det var fordi, forurettede skul-le holde sig fra moderen. Han slog måske 10 gange. Han kan ikke huske nær-mere, hvad forurettede svarede vedrørende moderen, men til at begynde med benægtede han det. Senere tilstod han at have gjort det. Tiltalte er sikker på, at han kun slog forurettede på benene med granraften. Granraften knækkede / side 4 ved slagene, og tiltalte tror, at forurettedes ben brækkede, for han kunne se, at benet lå på en unaturlig måde. Tiltalte så ikke, hvad medtiltalte gjorde. I slutningen af forløbet slog tiltalte forurettede med en flaske i hovedet. Tiltalte har også sparket forurettede på kroppen og i hovedet. Tiltalte havde træsko på. Tiltalte slog også forurettede på benene med den varme ildrager og det andet bålredskab, der lå i bålet. Han kan ikke huske, om han også slog ham andre steder med bålredskaberne. Forurettede blev på et tidspunkt bevidstløs. De kunne høre, at han "snorkede". Tiltalte og medtiltalte holdt en pause og drak en øl, mens forurettede var bevidstløs. De vækkede ham herefter ved at sparke ham i siden, mens han lå på ryggen. Forurettedes tøj var krænget lidt af under tumulten. Da forurettede var ved bevidsthed igen, sparkede og trampede tiltalte ham i hovedet og i skridtet mange gange med træsko på. Han kan ikke huske præcist, hvor mange gange. Han så ikke rigtigt, hvad medtiltalte foretog sig, men tiltalte opfattede det som om, at de var sammen om det. Tiltalte kan ikke huske at have forklaret, at medtiltalte havde fat i ildrageren og slog forurettede med den. Han kan ikke huske, at han og med-tiltalte havde aftalt, at de skulle ungå at sparke eller trampe på forurettedes hoved, da det kunne være farligt. Forurettede blev bevidstløs to eller tre gan-ge under voldsudøvelsen. Hver gang holdt tiltalte og medtiltalte pause og drak lidt øl, hvorefter de vækkede ham igen og fortsatte volden. De talte ikke om at stoppe i disse pauser. Det var først den sidste gang, forurettede blev bevidstløs, at de besluttede at stoppe, da de indså, at det var gået for vidt. Tiltalte ved ikke, hvorfor de ikke kun brugte næverne som aftalt forinden. Han ved heller ikke, hvordan forurettede har fået stik- eller snitsår. Tiltalte havde en kniv, som han havde brugt til sit arbejde tidligere på dagen, i lom-men, men han brugte den ikke mod forurettede. Forurettede lå 7-8 meter fra bålet, da de efterlod ham. Han trak stadig vejret, da de forlod ham. Der var meget mørkt i skoven, men tiltalte kunne se, at forurettedes brystkasse bevæ-gede sig. Han kunne ikke høre ham. Der var ikke så meget ild i bålet, som i det bål, som politiet lavede i deres rekonstruktion af lysforholdene på ger-ningstidspunktet. Han kunne se, at forurettedes brystkasse bevægede sig, idet han lyste med lygten fra sin mobiltelefon. Det er korrekt, at han tog skoene af forurettede og smed på bålet. Han smed også forurettedes mobiltelefon ind i bålet. Han ved ikke hvorfor, han gjorde dette. Han var godt klar over, at forurettede ikke kunne gå derfra, da hans ben var brækket. Tiltalte ved ikke, hvad han tænkte, at der ville ske med forurettede, efter han blev efterladt. Tiltalte havde ikke tænkt, at forurettede ville dø. Han ved ikke, hvorfor de ikke ringede efter en ambulance. Han ved ikke, hvad han tænkte på. Han havde en forventning om, at forurettede ville blive fundet. Det er rigtigt, at han tidligere har forklaret, at det var indlysende, at forurettede ikke ville overleve, men det er noget, han først har indset efterfølgende. Det kan godt passe, at han satte medtiltalte af i Tejn kl. 2.42, som det fremgår af GPS-op- lysningerne. Det kan også godt passe, at de så er kørt fra skoven ca. kl. 02.21. Han kan ikke huske, om de under køreturen talte om, hvad der var sket. Han husker ikke så meget af, hvad der skete, idet han var fuld. Han havde drukket ca. en halv kasse øl. Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte for-klaret, at voldsudøvelsen mod forurettede stod på ca. en halv time i alt. Der / side 5 var ca. 3 pauser af omtrent 5 minutters varighed undervejs, så den samlede voldsudøvelse har varet ca. et kvarter. Han gik ud fra, at forurettede ville overleve. Det var også derfor, telefonen blev smidt på bålet. Han regnede med, at forurettede ville blive fundet, da det er et sted, hvor der kommer mange mennesker, blandt andet hundeluftere. Adspurgt af medtiltaltes for-svarer har tiltalte forklaret, at tiltalte var tættere med forurettede, end medtil-talte var. Vedrørende episoden den 9. maj 2020 forklarede tiltalte, at han og medtiltalte blev uvenner, fordi han tog forurettede i forsvar. Tiltaltes vrede mod forurettede blev værre af, at det med forurettede og de tiltaltes mor fo-regik over to omgange. Det er også derfor, han tidligere har forklaret til poli-tiet, at han var vred over forurettedes "dobbeltspil". Forurettede fortjente ik-ke at dø, og det er fortsat tiltaltes opfattelse, at forurettede ikke skulle dø af deres vold. Tiltalte 1 har forklaret blandt andet, at han og medtiltalte hav-de aftalt, at medtiltalte skulle hente tiltalte om aftenen den 22. juni 2020. Det blev ikke aftalt i telefonen, at de skulle hente forurettede. De besluttede, at de ville fortælle forurettede, at han skulle holde sig fra deres mor, og at de ville give ham en lærestreg. De havde ikke aftalt andet, end at det skulle være slag med næverne. De valgte stedet i skoven, da tiltalte kendte denne shelter-plads. Stedet blev valgt, fordi de skulle snakke privat med forurettede. Det var derfor et godt sted, da ingen kunne se eller høre dem. Det er rigtigt, som forklaret af medtiltalte, at de hentede forurettede, og at stemningen var god i starten. Tiltalte kan ikke huske, at der blev talt om opstart af et firma. Det er rigtigt, at de tog ud for at købe mere alkohol. Tiltalte kan godt huske, at for-urettede snakkede om, at han ville skrive til nogen, og invitere dem med ud i skoven. Tiltalte var meget vred på forurettede, særligt fordi forurettede kun-ne sidde og snakke med dem, som om intet var sket. Tiltalte havde aldrig før været så vred. Han forstod ikke, at forurettede kunne gøre det bag deres ryg og samtidig lege deres ven. Ved episoden den 9. maj 2020 så tiltalte, at foru-rettede forsøgte at drikke deres mor fuld. Han så forurettede danse rundt med moderen, som om hun var en kludedukke, og at dansen var mod hendes vilje. Tiltalte sagde, at forurettede skulle lade moderen være, men forurette-de ville ikke høre efter. Tiltalte var meget fuld, da de kom tilbage til skoven fra Circle K. Overfaldet på forurettede begyndte ved, at tiltalte "hoppede på ham" og fik ham ned at ligge. Han kan ikke huske hvordan. Han holdt foru-rettede nede med et knæ mod forurettedes skulder eller brystkasse. Han kan ikke huske, at han i grundlovsforhøret har forklaret, at han havde sit knæ på forurettedes hals. Under grundlovsforhøret og afhøringen hos politiet svare-de han blot "ja" på alle spørgsmål, også selvom det ikke var sandt. Han ved ikke, hvorfor det er skrevet ned, at han skulle have lagt knæet på forurette-des hals. Han kan ikke huske, at han selv har nævnt noget omkring knæet på halsen. Han har hørt om sagen vedrørende George Floyd i USA, men han kan ikke huske, om han hørte om sagen før eller efter, han blev vare-tægtsfængslet. Han var ikke klar over, at man kunne dø af at få lagt et knæ på halsen. Under overfaldet konfronterede tiltalte på et tidspunkt forurettede med, at forurettede havde forgrebet sig på deres mor ad flere omgange. For- / side 6 urettede benægtede det først. Derefter sagde han, at han ikke kunne huske det. Medtiltalte slog forurettede på benene med en granrafte, selvom de hav-de aftalt, at de kun skulle bruge næverne. Tiltalte var meget fuld og vred, og han er derfor ikke 100 % klar over, hvad der foregik under episoden. Tiltalte er klar over, at de gik meget længere end at slå med næverne. På et tidspunkt havde tiltalte fat i ildrageren, som lå i bålet. Han slog forurettede med ildra-geren på benene og på hænderne. Forurettede forsøgte på et tidspunkt at rej-se sig op, men tiltalte sparkede forurettede i brystet, så han kom ned at ligge. Tiltalte råbte alt muligt af forurettede blandt andet, at han skulle blive liggen-de. Han råbte en masse grimme ting, men han husker ikke nærmere hvad. Første omgang af volden stoppede, fordi forurettede blev bevidstløs forment-lig på grund af sine smerter. Tiltalte vil tro, at stiksårene på forurettede er kommet ved slag med ildrageren. Han har ikke haft en kniv med, og han har heller ikke brugt en kniv. Han har har ikke slået forurettede i hovedet med ildrageren eller med en flaske. I pauserne under vodlsudøvelsen drak de tiltal-te alkohol. Han ved ikke, hvorfor, da han ikke tænkte rationelt i situationen. Han er ikke sikker på, om han drak, fordi han var tør i halsen. Ved sin forkla-ring under grundlovsforhøret ville han dække over medtiltalte. Det var der-for, han svarede "ja" til alt, han blev spurgt om. Han kan ikke huske række-følgen af det, der skete under overfaldet. Det er korrekt, at tiltalte sparkede forurettede på kroppen. Tiltalte sparkede også forurettede i hovedet flere gange, men han husker ikke, hvor mange gange. Han sparkede med overfla-den af foden. Han kan ikke huske, hvor i hovedet, han ramte forurettede. På et tidspunkt i forløbet sagde de tiltalte til hinanden, at de ikke skulle sparke eller slå i hovedet, da det kunne være livsfarligt eller gøre for meget skade på forurettede. Tiltalte ved ikke, hvorfor de alligevel gjorde det. Det slog klik for tiltalte, allerede da han under telefonsamtalen med sin mor hørte om overgrebene. Han tænkte ikke rationelt derefter. Først dagen efter overfaldet gik det rigtigt op for ham, hvad der var sket. Tiltalte kan ikke huske at have brugt den bøjede jernstang. Han brugte ildrageren. Han har ramt forurettede på hænderne, men han har ikke ramt ham i maven eller i hovedet med ildra-geren. Han har heller ikke set medtiltalte slå forurettede i hovedet eller i ma-ven med ildrageren. Forurettede havde ingen skader i hovedet eller på maven forinden episoden. Det er rigtigt, som forklaret af medtiltalte, at forurettede blev bevidstløs flere gange. Det kan godt passe, at de holdt 2-3 pauser, mens forurettede var bevidstløs. Inden anden eller tredje omgang vågnede foruret-tede ved at tiltalte sparkede ham i hovedet. Forurettede lovede under overfal-det til de tiltalte, at han ville gøre det godt igen. Derefter trampede tiltalte ham i skridtet. Tiltalte kunne ikke forestille sig, hvordan forurettede skulle kunne gøre det godt igen. Han ville sørge for, at forurettede forstod budska-bet om, at han ikke skulle komme hjem til deres mor igen og forgribe sig på hende. Tiltalte og medtiltalte besluttede sig på et tidspunkt for at stoppe, da det var gået over gevind. Han ville ikke have, at forurettede skulle dø. Tiltal-te var måske på et tidspunkt begyndt at tænke over, hvad der egentlig fore-gik. Han ringede ikke efter en ambulance. Det var ikke fordi, forurettede var død, da de efterlod ham. En af de to tiltalte lyste på forurettede med en mo- biltelefon, og de kunne se at hans brystkasse bevægede sig. Tiltalte mener / side 7 også, at der kom lyde fra forurettede. Under overfaldet var bålet den eneste lyskilde. Medtiltalte kørte tiltalte hjem, da de var færdige. På vejen hjem talte de om, at ingen skulle gøre deres familie noget ondt. Tiltalte indså på dette tidspunkt, at det var gået over gevind. Det var først dagen efter, da tiltalte hørte, at man havde fundet en død mand i Nordskoven, at tiltalte blev helt klar over, hvor voldsomt, det var gået for sig. Det var først på dette tids-punkt, han blev klar over, at de nok burde have tilkaldt en ambulance. På et tidspunkt under sin anholdelse, blev han sur på en politibetjent. Han råbte derfor en masse ting til politibetjenten. Han husker ikke, hvad han råbte. Det er rigtigt, som det fremgår i politiets rapport, at han råbte, at forurettede fik som fortjent. Det var efter, tiltalte var blevet sigtet for drab. Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret, at det med, at forurettede havde fået som for-tjent, ikke var noget, han mente, men noget han sagde i frustration. Efter an-holdelsen og under grundlovsforhøret, forsøgte tiltalte at holde medtiltalte ude af sagen. Han ændrede sin forklaring, da an blev bekendt med, at medtil-talte havde tilstået grov vold. Den 9. maj 2020 blev han sur på medtiltalte, fordi medtiltalte tog forurettede i forsvar. Medtiltalte var stadig vred på til-talte den 10. maj 2020, fordi medtiltalte ikke mente, at det var i orden, at til-talte reagerede sådan over for forurettede. Under skænderiet med medtiltalte den 9. maj 2020, så han forurettede liste ud af haven. Han tænkte efterføl-gende, at det nok var fordi, forurettede ville stikke af, idet forurettede måske antog, at de tiltalte havde fundet ud af, hvad forurettede havde lavet med deres mor. Tiltalte kan ikke huske hele sin samtale med moderen den 22. juni 2020, idet han "lukkede ned" undervejs i samtalen. Moderen fortalte om nog-le overgreb, men han husker ikke præcist, hvad det gik ud på. De tiltalte ville sørge for, at forurettede forstod, at han ikke skulle gøre deres mor noget igen. De ville først tale med forurettede om det med deres mor. Da det var et meget privat emne, ville de ikke have samtalen hjemme hos forurettedes far. Tiltalte så ikke forurettede sende sms'er fra shelterpladsen, men forurettede snakkede om, at de måske kunne tage et andet sted hen sammen. Tiltalte kan ikke huske, hvad han og medtiltalte svarede til dette. Tiltalte fulgte ikke med i, hvem forurettede skrev sms'er til. Han kan ikke huske, om de talte om den sms, som forurettede sendte til deres mor, hvor han spurgte, om hun ville "putte lidt". Tiltalte holdt kun forurettede nede i kort tid, da de slag, de til-delte ham, var tilstrækkelige til, at forurettede ikke kunne rejse sig igen. For-urettede kunne godt tale under voldsudøvelsen, og han trak vejret, da de for-lod ham. Da de forlod ham, lå forurettede uden for bålhytten. Tiltalte kan ik-ke huske, hvor langt forurettede lå fra bålhytten. Tiltalte ved ikke, hvordan skaderne på tiltaltes tommelfinger er opstået. Tiltalte har ikke slået med granraften eller vinflasken. Vidne 1 har som vidne forklaret blandt andet, at hun har været venner med forurettede i ca. 10 år. De lærte hinanden at kende gennem fælles venner. Hun kender til begge de tiltalte. Hun har været venner med Tiltalte 2 i ca. 4 år. Det er hendes indtryk, at Tiltalte 2 og forurettede var gode ven-ner. Man så dem altid sammen, når forurettede var på Bornholm. Hun er klar over, at Tiltalte 2 har en tatovering af et hagekors. Hun antager, at forurettede / side 8 kendte til tatoveringen, men hun ved ikke, hvad forurettedes holdning til den var. Hun ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 har tatoveringen, men hun antager, det er for at provokere. Det er ikke hendes indtryk, at Tiltalte 2 er racist. Hun har al- drig oplevet ham opføre sig racistisk, og han har andre venner, der som foru- rettede er af anden etnisk oprindelse. Vicestatsobducent Vidne 2 har som vidne forklaret blandt andet, at hun deltog i findestedsundersøgelsen og obduktionen. Der er tale om et meget højt antal forskellige læsionstyper fordelt på forskellige kropsregioner og tilføjet forurettede ad flere omgange. Der er således tale om udbredt vold på flere forskellige måder, og det må efter hendes vurdering karakteriseres som mishandling. I en anden kontekst ville det muligt kunne betegnes som tortur. Man kan se, at det er foregået over et længere tidsrum. Tidsrummet kan ikke bestemmes præcist, men voldsudøvelsen har antageligt varet længe-re end 15- 20 minutter. Det er meget muligt, at der har været holdt to til tre pauser undervejs i voldsudøvelsen. Der er læsioner på hænderne, der tyder på skarp vold som fra et knivblad. Disse læsioner kan ikke være lavet med ildra-geren, da ildragerens kanter ikke er skarpe nok. Tiltalte er blevet udsat for en kraftig smertepåvirkning, da særligt forbrændingerne og den udbredte stum-pe vold er udført på steder af kroppen, der er særligt smerteudsatte, samt da tiltalte har fået knust testiklerne og brækket knogler flere steder. Tiltalte kan meget vel have mistet bevidstheden på grund af sine smerter. Hun har i sit ar-bejde aldrig set et værre tilfælde af mishandling. Det er muligt, at genopliv-ningsforsøget kan have forårsaget bruddene på ribbenene, men ikke de øvrige læsioner. Blodudtrædning i bløddelsvævet i hjernen var ikke i sig selv årsag til dødens indtræden, men den kan have forårsage bevidstløshed eller i hvert fald forvirring. Når en blødning i hjernen forårsager døden, er det fordi hjer-nen svulmer op, så de livsvigtige centrer bliver afklemt og derefter ikke fun-gerer. En sådan opsvulmning ses ikke i denne sag. Den skarpe vold har ikke i sig selv været livsfarlig. Forbrændinger af den karakter, som afdøde har væ-ret udsat for, kan medføre en choktilstand i kroppen som følge af smertepå-virkningen samt væsketab fra brandsårene. Det kan ikke ved undersøgelsen bestemmes, om dette har været tilfældet i denne sag. Bruddene på benknog-lerne er ikke i sig selv livsfarlige, men bruddene kan have forårsaget blodan-samlinger, der kan forårsage en choktilstand i kroppen. I forbindelse med kvælning indtræder der forskellige kvælningsstadier. Først er der et stadie, hvor man oplever lufthunger. Herefter vil der komme et stadie med kramper. På et tidspunkt under krampestadiet vil hjertet begynde at slå langsomt og blodtrykket vil falde. Inden dette tidspunkt vil man stadig kunne reddes ved genoplivning, men efter dette tidspunkt vil hjernen mangle så meget ilt, at det vil forårsage en uoprettelig hjerneskade, der vil medføre, at hjertet på et tids-punkt vil stoppe med at slå. Det kan ikke siges generelt, hvor lang tid det ta-ger at nå til dette stadie. Litteraturen angiver fra nogle minutter til 15-20 mi-nutter afhængig af, hvor aktiv og iltkrævende kroppen har været. Akut luft-overfyldning af lungerne opstår ved, at der indsuges noget i luftvejene sam-men med luft, hvilket medfører, at de små luftveje i lungerne udstoppes, så den luft, der er kommet ind i lungerne, ikke kan komme ud igen. I denne sag / side 9 ses det, at blod fra næsebruddet og mavevæskeindhold er blevet suget ned i lungerne, og det er dette, der er den mest sandsynlige dødsårsag. Det tyder på, at alle læsionerne er opstået, mens afdøde var i live. Afdøde har trukket vejret, da den akutte luftoverfyldning er sket, idet blodet og mavesækindhol-det er suget ned i lungerne ved vejrtrækningsbevægelsen. Der kan ikke siges noget nærmere om tidspunktet for dødens indtræden. Man har forsøgt ge-noplivning, da afdøde blev fundet. Det ville man formentlig ikke have gjort, hvis der var tydelig dødsstivhed i afdødes krop. Det tager omkring en halv ti-mes tid, før dødsstivheden kan ses først i kæben og derefter langsomt udvik-ler sig til hele kroppen. Det tager 6-8 timer fra dødens indtræden at udvikle dødsstivhed i hele kroppen. Dødsstivhed indebærer, at kroppens muskulatur låser sig. Det ses først i små muskelgrupper, som f.eks. i kæben, og sidst i de større, som f.eks. i lårene. Den første time efter dødens indtræden kan man forementlig overse dødsstivheden. Det kan ikke siges, om personen, der fandt afdøde, har overset en vis grad af dødsstivhed, og dødstidspunktet kan derfor ikke bestemmes nærmere på denne baggrund. Også uddannet sund-hedspersonale vil kunne overse en vis grad af dødsstivhed i en situation som denne. De fundne punktformede blodudtrædninger må antages at være forår-saget af stump vold mod øjnene og ikke ved afklemning af halsen. Når man overgår til kvælningsstadiet med kramper, vil man typisk få ufrivillig vand-ladning og/eller afføring. Vidnet er ikke sikker på, om dette er sket i denne sag. Vandladning og/eller afføring vil i øvrigt ofte ske ved dødens indtræden. Vidnet kan ikke sige noget om varigheden af trykket mod halsen. Ved tryk med knæ mod hals vil man kunne se afklemning af halsen, men ikke nødven-digvis blodudtrædninger i øjnene. Vidnet kan ikke vurdere, om afdøde har haft kramper som følge af sin epilepsi. Alkoholpromillen i afdødes blod vil ik-ke ændre sig efter dødens indtræden. Vidnet kan ikke sige noget om, hvor-vidt læsionerne er påført, mens afdøde har været bevidstløs. Der har været fremlagt kriminalteknisk erklæring af 20. august 2020 om ger- ningsstedet, retsgenetisk erklæring af 7. juli 2020 om biologiske spor, retsge- netisk erklæringer af 7. juli 2020 og 6. august 2020 om sammenligning af DNA-profiler, fotomappe med fotografier af gerningsstedet, afdøde, tøj og bålredskaber optaget af politiet den 23. juni 2020, 26. juni 2020, 29. juli 2020 og 6. august 2020, fotografier af de tiltaltes fodtøj optaget af politiet den 21. juli 2020, obduktionserklæring af 25. juni 2020, supplerende obduk-tionserklæring af 17. september 2020, besvarelse af 2. november 2020 af an-klagerens spørgetema vedrørende obduktionen og fotografier optaget den 25. juni 2020 under obduktionen. Af obduktionserklæring af 25. juni 2020 fremgår blandt andet: "KONKLUSION: Der er ved obduktionen af den efter det oplyste af epilepsi lidende, 28- årige, overvægtige mand af tegn på vold påvist talrige læsioner med forskellig opståelsesmåde i flere kropsregionor. / side 10 Læsioner opstået ved varmepivirkning: Der påvistes 2. grads forbrændinger i ansigtet, på ørerne, halsen, bugen, højre flanke, højre arm og hånd og benene. Læsionerne var friske og opstået ved varmepivirkning, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Læsionerne 17, 19 og den mønstrede del af læsion 2 var meget vel opstået ved varmepåvirkning med den ved findestedsundersøgelsen fotodokumenterede ildrager med påsat metalplade med de tilnærmelsesvist halvcirkelformede indkærvninger. Den mønstrede del af læsion 38 var meget vel opstået ved varmepåvirkning med en genstand, muligt genstanden med de halvcirkelformede indkærvninger. De øvrige læsioner var uden sikker mønstring, men velafgrænsede og må snarere antages at være opstået ved påvirkning med en varm genstand, frem for flammepåvirkning. Endvidere havde flere af læsionerne karakter af gentagen varmepåvirkning i samme område. Læsioner opstået ved stump vold: Der påvistes hudafskrabninger, underhudsblødninger, bløddelshævelse og kvæstningssår i hovedet, ansigtet, på armene, hænderne og benene, blodudtrædninger i mundslimhinden og under øjnenes bindehinder, blodudtrædninger i bløddelene over kraniekuplen, kvæstning af hjernebarken i højre tindingelap, blodudtrædninger i fedtvævet på forsiden af bugen, kvæstning og stedvis knusning af begge testikler, brud af næsebenet, højre 7 . og 8. ribben, på CT-skanning påvist højre l. og 3. fingers grundstykke, venstre 2. fingers mellemstykke, højre lægben, venstre lægben og skinneben. Læsionerne var friske og opstået ved let til svær stump vold, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Flere af læsionerne (12,14, del af 15, 16, 20 og 37) kan være opstået ved slag eller kontakt med en genstand, meget vel en aflang genstand, og især læsion 37 og muligt læsion 16 kan være opstået ved slag med den ved findestedsundersøgelsen fotodokumenterede "U"-formede ilddrager. De påviste brud af især venstre læg- og skinneben og højre lægben må antages at være opstået ved svær stump vold, meget vel ved slag, spark eller tramp. Der påvistes hudafskrabninger og underhudsblødninger med svær hævelse af begge håndrygge. Disse læsioner havde karakter af afværgelæsioner og kan være opstået ved forsøg på at afværge eller beskytte mod påført vold i forskellige kropsregioner. Læsioner opstået ved skarp vold: Der påvistes et overfladisk snitsår på højre l. finger (27) og et stiksår i højre håndflade (26) med overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke og af bøjesenen til 4. finger. Der påvistes endvidere et / side 11 stiksår i venste håndflade ved 4. finger (31) med overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke, og et snitsår i venstre håndflade ved 2. finger med en stikkanal, der endte i bløddelsvæv uden læsion af sener eller knogle. Læsionerne var opstået ved skarp vold, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved stik og snit med kniv. Ingen af stiklæsionerne gik igennern selve håndfladen. Der var ingen sikre sår karakteristika. Af yderligere tegn på vold påvistes mindre blodudtrædninger i muskulaturen på halsens forside og to brud af tungebenet på venstre side. Disse læsioner var friske, opstået ved stump vold mod halsen. Læsionernes karakter, sparsomme antal og udbredelse indikerer, at læsionerne snarest må antages at være opstået ved tryk mod et større område af halsen, frem for et typisk greb eller strangulering. Der påvistes punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, men ikke i øjenlågshuden, ansigtshuden iøvrigt, huden bag ørerne eller mundslimhinden. De punktformede blodudtrædninger må snarest antages at være opstået i forbindelse med den påviste direkte vold mod øjenregionerne. Der påvistes endvidere akut luftoverfyldning af lungerne, som det kan ses ved vanskeliggjort vejrtrækning i forbindelse med tryk mod halsen og/eller som følge af indre sprærring, i forbindelse med indsugning af mavesæksindhold og blod i luftvejene. Endvidere påvistes et bidsår og blodudtrædning i tungen, som det kan ses ved direkte vold mod munden eller ved et krampeanfald. Af tegn på sygdom påvistes let forkalkning og forsnævring af hjertets kranspulsårer, let grad af fedtlever og struma. Som følge af genoplivningsforsøg fandtes knoglekanyle i venstre underben, luftvejstube gennem munden og hjertestarterelektroder på brystkassen, gullig hudafskrabning på brystkassens forside, brud af flere ribben fortil på begge sider og blodudtrædninger i hjertets inderhinde. Samlet må det skønnes, at de påviste udbredte læsioner, herunder kvæstning af hjernebarken, brud af begge venstre underbensknogler, kvæstning og stedvis knusning af begge testikler og udbredte 2. grads forbrændinger, har bragt nu afdøde i en svær smertepåvirket og meget vel bevidstløs tilstand. Dødsårsagen må snarest antages at være de påviste udbredte læsioner i kombination med kvælning ved indre spærring, som følge af indsugning af blod og mavesæksindhold i luftvejene. Kvælning ved direkte tryk / side 12 mod halsen kan have bidraget til dødens indtræden. Læsionernes sværhedsgrad, udbredelse og grad af variation havde karakter af mishandling. Der er i tilslutning til obduktionen udtaget materiale til neuropatologisk specialundersægelse, mikroskopisk undersøgelse og retskemisk undersøgelse for løgemidler og misbrugsstoffer. Når resultatet af de supplerende undersøgelse foreligger, vil supplerende erklæring blive fremsendt. Der blev den 26-06-2020 af Nationalt Kriminalteknisk Center foretaget afstøbninger fra knogledele i begge håndflader. Der foreligger rapport fra Bomholms Politi, j.nr. 2200-73111-00001-20, kopi af fotos samt kopi af elektronisk dødsattest fra Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, dateret det 23-06-2020. Af sagsakterne fremgår, at nu afdøde var en 28-arig mand, der den 23-06- 2020. kl. 06:11, af en hundelufter, fandtes livløs i Nordskoven nær Rønne, liggende på skovbunden nær en bålhytte. Nu afdøde lå på ryggen og var iklædt T-shirt, bukser, boksershorts, og strømper. Bukserne var trukket ned om anklerne. Hundelufteren forsøgte genoplivning og tilkaldt redningspersonale overtog genoplivningen, men døden blev erklæret for indtrådt af akutlæge kl. 06:58. Nu afdøde var senest konstateret i live den 23-06-2020, kl. 00:39 af to brødre, de formodede gerningsmand, som nu afdøde havde drukket alkohol med ved bålhytten. Findestedet var et skovområde nær en bålhytte. I omrrådet fandtes to fyrtræsrafter, hvoraf den ene var knækket i to. Der konstateredes blod på en knast på den ene af rafterne. I området fandtes desuden tomme øldåser. Nær liget fandtes nu afdødes kørekort og mobiltelefon. Bålet var gået ud, men der var stadig varme fra bålfadet. I bålfadet fandtes en tilsodet fyrtræsrafte, tomme øldåser og en vinflaske. Der lå desuden tre ildragere. Den ene ildrager var aflang og i den ene ende var der påsat en firkantet, aflang stålplade med regelmæssige, nærmest halvcirkelformede indkærvninger på den ene langside. Pladen sad vinkelret orienteret på en stålstang med et spiralformet håndtag i enden. De to andre ildragere var begge stålstænger, der var bukket 180 grader om sig selv og derved var U-formede i den ene ende. Der henvises desuden til Instituttets erklæring 07.01.29.20 vedrørende findestedsundersøgelsen. / side 13 Det fremgår af rapporten fra afhøringen af den ene af de to formodede gerningmænd, at de om aftenen den 22-06-2020 havde inviteret nu afdøde med ud i skoven for at drikke øl. De havde planlagt at straffe ham for at have haft samleje med deres mor. De indtog sanmen en del alkohol og kørte på et tidspunkt ti1 en tankstation, hvor de købte cigaretter, vodka og øl. Tilbage ved bålhytten blev nu afdøde overfaldet. Han blev muligvis tildelt slag med en vinflaske og en rafte. Han fik desuden angiveligt presset et knæ mod halsregionen og blev muligt stukket med en lommekniv. Da de to brødre forlod gemingsstedet havde nu afdøde ligget på ryggen, og der var kommet lyde fra ham, hvorfor de havde vurderet, at han var i live. Der foreligger ingen oplysninger fra egen læge og ingen oplysninger om eventuelt medicinforbrug. Af det af ka. Person 1 mundtligt oplyste ved obduktionen fremgik, at en ven til nu afdøde havde oplyst, at nu afdøde led af epilepsi, og derfor skulle passe på ikke at overanstrenge sig. Til stede ved obduktionen var læge fra Retsmedicinsk Institut Person 2, Person 3 fra Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) og ka. Person 1 fra Københavns Politi. Under obduktionen foretoges i samarbejde med Person 3 fra NKC en skønsmæssig vurdering af målene på de i bålfadet påviste ilddragere på baggrund af fotos optaget på findestedet. Vedrørende den beskrevne stålplade med de nærmest halvcirkelformede indkærvninger skønnedes det at afstanden mellem indkærvningerne målte 1,2 - 1,3 cm og indkærvningerne målte ca. 0,7 cm i højde og ca. 1,6 - 1,7 cm i bredde. Selve stålpladen målte ca. 14,5 x 7 cm. Vedrørende de "U"-formede ilddragere målte diameteren af selve jerndrageren ca. 1 cm, mens afstanden mellem "benene" på den "U"- formede del målte ca. 3 cm fra inderside til inderside. CT-skanning Ved CT-skanning af kranie, bryst- og bughule forud for obduktionen fandtes en mulig blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder på hjernens underside og muligt blod i rygmarvskanalen opadtil. Bløddelslæsioner i begge sider af hovedet, luft i bløddelene ved højre øje, brud af højre l. fingers grundstykke, højre 3. fingers grundstykke, højre 4. fingers grundstykke, venstre 2. fingers mellemstykke og venstre 4. fingers grundstykke, højre lægben og venstre skinneben og lægben. Desuden påvistes en luftvejstube placeret i luftrøret og brud af flere ribben fortil på begge sider. / side 14 Udvendig undersøgelse Liget identificeres på tåseddel. Liget er af en efter det oplyste 28-årig mand med alderssvarende udseende. Legemsbygningen er kraftig og ernæringstilstanden over middel. Højden er 181 cm, og vægten er 104 kg. BMI 3l,8. Der er bevaret dødsstivhed i kæbens og lemmernes muskulatur. Der ses rødviolette ligpletter på rygsiden fraset understøttelsesfladerne. Der er tegn på forrådnelse i form af insektangreb. Øjenakserne er rettet lige fremefter, og pupillerne er ensartet runde. Der er flere punktformede blodudtrædninger i bindehinden i nedre, venstre øjenlåg samt enkelte punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder i øvrigt. Der er ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden, i ansigshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden. Der ses tilsmudsning med indtørret, sort væske i og omkring næseborene, på højre ydre ører samt i højre øregang. Munden er uden spærrende indhold i forreste mundhuleafsnit. Der er egne tænder i over- og undermund med god tandstatus. Det øvre læbebånd er intakt. Brystkirtlerne og behåringen er af normal mandlig type. Hovedhåret er sort og måler op til 3 cm i længden. Der er sort skæg på kinderne, hagen og halsen med en maksimal længde på 1 cm. Der er ingen kølleformede hår nogetsteds. De ydre kønsdele og endetarmsåbningen er uden tilsmudsninger. Der ses ingen tegn på sygdom. Af tegn på vold ses: Hovedet og halsen: 1. På højre side af hovedet, bagved og ovenover højre øre, et kvæstningssår, der måler 0,8 x 0,4 cm. 2. I ansigtet et område inddragende panden fra venstre øjenbryn til højre tinding, højre øjes omgivelser og højre kind målende 14 x 11 cm. I en stor del af området inddragende højre side af panden / side 15 en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 12 x 5 cm, opadtil på højre kind en stedvist uskarp afgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 6 x 4 cm og nedadtil på højre kind en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der opadtil ses med en mønstret afgrænsning, idet der ses en profil bestående af nærmest halvcirkelformede indkærvninger, hvor indkærvningernes højde er 0,7 cm og bredde er 1,7 cm. Afstanden mellem indkærvningerne er 1,4 cm. I øvrigt ses i venstre øjenbryn et kvæstningssår målende 1,7 x 0,4 cm med blotlagt knogle i dybden, i højre øjenbryn et kvæstningssår målende 3,6 x 1,8 cm med blotlagt knogle i dybden og på næseroden et kvæstningssår målende 0,6 x 0,1 cm. Desuden ses omkring højre øje en underhudsblødning målende 7 x 4 cm samt fladeformede blodudtrædninger under højre øjes bindehinde i ydersiden og mod midten. 3. I venstre side af panden to uregelmæssige områder med 2. gradsforbrændinger, der måler henholdsvis 2 x 0,6 cm og 2,5 x 0,5 cm. 4. Et område målende 9 x 9 cm og inddragende venstre øjes omgivelser, venstre tinding og venstre kind. I området ses omkring venstre øje underhudsblødning målende 7 x 4,5 cm samt en fladeformet blodudtrædning under venstre øjes bindehinde i ydersiden. Desuden ses i venstre tinding en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding målende 3,5 x 1,5 cm og på venstre kind en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, der måler 7 x 2,5 cm. 5. På næsetippen en uregelmæssig, rødlig, indtørret hudafskrabning, der måler 3,2 x 2,5 cm. 6. På overlæbens inderside, et område, der måler 3,2 cm med spredte, uregelmæssige, rødlige og blåviolette blodudtrædninger i slimhinden. På overlæbens yderside en uregelmæssig violet underhudsblødning og bløddelshævelse, der måler 5 x 2 cm. 7. På underlæbens inderside, til venstre, en afrundet, blåviolet blodudtrædning i slimhinden, målende 1 cm i diameter samt i midtlinjen en tværgående slimhindebristning målende 2,7 x 0,9 cm, der inddrager det nedre læbebånd. På underlæbens yderside og strækkende sig ned mod hagen ses en underhudsblødning, der måler 5 x 4 crn. 8. På højre ydre øre en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 7 x 2,5 cm. 9. På venstre ydre øre en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 6,5 x 2,5 cm. 10. På halsens højre side en tværgående, nedadtil velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 8 x 2,5 cm. 11. På halsens venstre side, bag venstre øre, en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 3,5 x 1 cm. 12. På overgangen mellem halsen og brystkassen, på forsiden af / side 16 venstre skulder og på forsiden af venstre overarm, i alt tre områder målende henholdsvis 9 x 7 cm, med spredte, delvist sammenflydende, stribeformede og punktformede, rødlige underhudsblødninger. Bugen: 13. På bugen, i højre og venstre side, flere uregelmæssige og aflange, rødlige, indtørrede hudafskrabninger, der måler fra 0,1 cm i diameter til 6,1 x 1,5 cm. 14. På bugens venstre side, opadtil, en tværgående, tilnærmelsesvis rektangulær, stribeformet underhudsblødning, inddragende et område, målende 8 x 6 cm med et centralt, rektangulært, blegt område, der måler 7,3 x 4,5 - 5,5 cm. Selve underhudsblødningens bredde varierer fra 0,7 cm til 1,5 cm. 15. På bugens venstre side, neden for læsion 14, tre uregelmæssige, rødviolette underhudsblødninger, der måler fra 4 x 0,5 cm til 5 x 3 cm. 16. På bugen, henover og under navlen, en vandret forløbende, formet som et liggende "U" med bunden mod højre, underhudsblødning, der måler 13 x 4 cm med et centralt blegt område, der måler fra 0,5 til 2 cm i bredden. Selve underhudsblødningens bredde måler omtrent 1 cm. 17. På bugen, nedadtil og til højre, et velafgrænset område målende 20,5 x 11,5 cm med overvejende velafgrænset 2. gradsforbrænding. Området ses flere steder afgrænset af vinkelrette hjørner og kanter. Opadtil ses to områder med en mønstret afgrænsning, idet der ses en profil bestående af flere, regelmæssige, nærmest halvcirkelformede indkærvninger, hvor indkærvningernes højde er 0,6 - 0,7 cm og bredde er 1,5 - 1,6 cm. Afstanden mellem indkærvningerne er 1,2 cm. Ryggen: 18. På ryggen henover øverste del af ryggen, midtpå og tværs henover lænderegionen talrige, spredte, uregelmæssige, rødlige, indtørrede hudafskrabninger, der måler 0,1 cm i diameter til 4,3 x 3,5 cm i diameter. Højre flanke, ydersiden af højre hofte og højre balde: 19. Et område målende 28 x 25 cm med velafgrænset 2. gradsforbrænding. Flere steder ses en mønstret afgrænsning, idet der ses en profil bestående af flere regelmæssige, nærmest halvcirkelformede indkærvninger, hvor indkærvningernes højde er 0,6 - 0,7 cm og bredde er 1,6 - 1,7 cm. Afstanden mellem indkærvningerne er 1,2 - 1,3 cm. / side 17 Venstre flanke: 20. En vandret forløbende underhudsblødning, der måler 15 x 6 cm med to centrale, parallelt og vandret forløbende, aflange, blege områder, der måler 5,5 x 1,5 cm og 8 x 1,5 cm. Højre arm: 21. På overarmens bagside talrige, spredte, uregelmæssige, rødlige, indtørrede hudafskrabninger, der måler fra 0,1 cm i diameter til 1,8 x 1,7 cm. 22. På underarmens håndrygside, samt håndfladesiden nær håndleddet, seks uregelmæssige, blåviolette underhudsblødninger, der måler fra 2 x 1,8 cm til 7,5 x 6 cm, hvor der i den ene ses et kvæstningssår, der måler 0,7 x 0,5 cm. 23. På underarmens håndfladeside samt håndfladesiden af højre håndled, i alt seks afrundede og uregelmæssige, velafgrænsede 2. gradsforbrændinger, der måler fra 0,8 x 0,6 cm til 2,1 x 1 cm. Venstre arm: 24. På overarmens yderside en afrundet, rødviolet underhudsblødning, der måler 4 x 3 cm. 25. På albuen og på underarmens håndrygside flere uregelmæssige, rødlige, indtørrede hudafskrabninger, der måler fra 0,1 til 1,5 x 1,1 cm og i alt syv blåviolette, uregelmæssige underhudsblødninger, der måler fra 0,8 x 0,4 cm til 4,5 x 2,2 cm. Højre kind: 26. I håndfladen, nær 3. og 4. fingers grundled, et let skråtforløbende, uregelmæssigt stiksår med let flossede rande, der måler 3,5 x 0,8 cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes. 27. På håndfladesiden af l. fingers yderstykke, et vandret forløbende, overfladisk snitsår målende 0,7 x 0,1 cm. 28. På håndfladen ved 1. finger, og på håndfladesiden af 1., 3. og 4. fingers grundled, 3. - 5. fingers mellemled og 3. fingers yderled, underhudsblødninger målende fra 1,5 x 1,5 cm til 3,5 x 2 cm. 29. På håndfladesiden af l. fingers grundstykke, en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 4 x 2,5 cm, med hvidlige blæredannelse i huden. 30. På håndryggen, inddragende alle fem fingre, en sammenflydende, blåviolet underhudsblødning, målende 18 x 15 cm, samt talrige, uregelmæssige hudafskrabninger og kvæstningssår målende fra / side 18 0,1 til 1 x 3 cm. Der er bløddelshævelse i området. Venstre hånd: 31. I håndfladen, nær 4. fingers grundled et uregelmæssigt stiksår med let flossede rande, der måler 2 x 0,3 cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes. Der ses omkringliggende underhudsblødning målende 4 x2 cm. 32. I håndfladen, nær 2. fingers grundled, et uregelmæssigt, let vinklet stiksår, der måler 2,5 x 0,3 cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes. 33. På håndfladesiden af l. og 2. fingers grundstykke og af 4. og 5. fingers mellemled, blåviolette underhudsblødninger, der måler henholdsvis 2,5 x 1,5 cm og 1,5 x 0,5 cm. på håndfladesiden af 3. fingers mellemled et uregelmæssigt kvæstningssår, målende 0,8 x 0,4 cm, med omkringliggende rødviolet underhudsblødning, målende 1,5 x 0,5 cm. 34. På håndryggen, inddragende alle fem fingre, en blåviolet underhudsblødning målende 20 x 11 cm, samt talrige hudafskrabninger og kvæstningssår, der måler fra 0,1 x til 6,5 x 0,4 cm. Der er bløddelshævelse i området. Begge lårs inderside og pungen: 35. På lårenes indersider, opadtil, uskarpt afgrænsede, uregelmæssige, rødviolette underhudsblødninger målende 12 x 12 cm og 12 x l0 cm, og på pungen indtørret, rødlig hudafskrabning målende 8 x 4cm. Højre ben: 36. På højre ben, inddragende nedre del af lårets for-, bag-,yder- og inderside, knræet, underbenets for-, yder- og inderside samt fodryggen flere sammenflydende, rødviolette underhudsblødninger, der tilsammen inddrager et område, der måler 70 x 30 cm samt talrige spredte, især centreret omkring knæet, uregelmæssige hudafskrabninger, der måler fra 0,4 x 0,2 cm, til 7 x 0,8 cm, kvæstningssår, der måler fra 0,2 x 0,1 cm til 2,5 x 0,7 cm og velafgrænsede 2. gradsforbrændinger, der måler fra 1 x 0,8 cm til 7 x 0,9 cm. Venste ben: 37. På venstre 1års forside og yderside, to vandret forløbende, / side 19 formet som to overlappende, liggende "U"er med bunden mod højre, underhudsblødninger, målende henholdsvis 7 x 4,5 cm og 8 x 4,5 cm med hver deres centrale, blege område, der måler fra 1,5 til 2,5 cm i bredden. Benene i "U"erne måler fra 1 - 1,5 cm i bredde. Ved overlappet mellem de to underhudsblødninger ses en afrundet, rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der måler 0,4 cm i diameter. 38. På nedre del af venstre lår, venstre knæ, venstre underbens for-, yder-,bag- og inderside og venstre fodryg, sammenflydende rød-og blåviolette underhudsblødninger, der tilsammen inddrager et område, der måler 70 x 40 cm, samt talrige spredte, især centreret omkring knæet, uregelmæssige hudafskrabninger, der måler fra 0,1 til 1,9 x 0,5 cm, kvæstningssår, der måler fra 0,1 x 0,1 cm til 3, x 0,5 cm og flere velafgrænsede 2. gradsforbrændinger, hvoraf en enkelt var mønstret, idet den bestod af fem, på en linje beliggende, firkantede, skarpt afgrænsede elementer med en bredde på 0,5 cm, en længde på mellem 1,2 og 1,8 cm og en indbyrdes afstand på mellem 0,2 cm til 1,2 cm. 39. Opadtil på venstre underben ses fejlstilling og der føles løshed af begge underbensknogler. Som følge af genoplivningsforsøg ses luftvejstube gennem munden, knoglekanyle i venstre underben, hjertestarterelektroder på brystkassen og gullig, indtørret hudafskrabning midt på brystkassens forside. Af særlige kendetegn påvistes afrundede, brunlige ar på begge underben. Indvendig undersøgelse Kraniet åbnes. I bløddelene over kraniekuplen i venstre tindingeregion ses en blodudtrædning, der måler 5 x 4 cm. I venstre isseregion ses to uskarpt afgrænsede blodudtrædninge, der måler henholdsvis 2 x 2 cm og 4 x 3,5 cm. I højre tindingeregion, bagtil, ses en blodudtrædning, der måler 7 x 4 cm og fortil en blodudtrædning, der måler 2 x 1 cm.. Der er ingen brud af kraniets kuppeldel eller grundflade. Der er ingen blodansamlinger over eller under den hårde hjernehinde eller mellem de bløde hjernehinder, der er glatte og blanke. [...] Ved gennemskæring af storhjernen, mellemhjernen, hjernebroen, den forlængede marv og lille-hjernen ses en kvæstningsblødning målende 0,5 cm i største udstræk-ning, på undersiden af højre tindingelap. Der er ingen akutte henfald el-ler betændelsesforandringer. Hjernens hulrumssystem er normalt og uden sideforskydning. Hypofysen og hypofysegruben er normale. Ansigtsskelettet fridissekeres. Der findes et brud af næsebenet med / side 20 blodudtrædning i det omgivende bløddelsvæv. Legemshulerne åbnes. Der ses blodudtrædninger i fedtvævet under huden på bugens forside. Der er ingen væske- eller blodansamlinger i lungehulerne eller i bughulen. Organerne er normalt lejrede og uden bindevævssammenvoksninger. Halsen fridissekeres. I bløddelsvævet på halsens forside, i midtlinjen, ses to blodudtrædninger, målende 0,2 cm i diameter og 0,4 cm i diameter. Der er ingen blodudtrædninger i bløddelene på halsens sideflader. [...] I tungens venstre side ses i slimhinden et kvæstningssår, der måler 0,5 x 0,3 cm med omkringliggende blodudtrædning. Ved snit gennem tungen ses i muskulaturen på venste side en blodudtrædning målende 4 x 1,5 cm. [...] I tungebenets venstre side findes to brud med let blodudtrædning i det omgivende bløddelsvæv. [...] Skjoldbruskkirtlen er stor af størrelse. Forbindelsen mellem de to lapper, den såkaldte isthmus, er svært forstørret. På snitfladen ses flere afrundede hulrum målende op til 0,4 cm i diameter, med et brunligt, geleagtigt indhold. Farven er rødbrun. Luftrøret og luftrørsforgreningerne forløber normalt. Der findes mavesækslignende indhold og muligt blod i spærrende mængder i luftrørsforgreningerne, men ikke i de nedre. Slimhinden er upåfaldende, og der ses ingen udvidelse af luftrørsforgreningerne. [...] Testiklerne findes med blodudtrædning i hele kapslen omkring testiklerne og i selv testikelvævet. I begge testikler ses kvæstninger og stedvist knusning af testikelvævet. Begge håndflader fridissekeres. I højre hånds håndflade, i relation til læsion 26, ses overskæring af bøjesenen til 4. finger og knoglen i 4. fingers grundstykke. I venstre hånds håndflade i relation til læsion 31, ses overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke. I relation til læsion 32 / ses at stikkanalen ender i bløddelsvæv uden læsion af sener eller knogle. Der er blodudtrædning omkring læsionerne. Der er brud af venstre 2.-5. ribben fortil med let blodudtrædning omkring, brud af højre 2.- 4. ribben fortil med let blodudtrædning / side 21 omkring og af højre 7.- 8. ribben i siden med let til moderat blodudtrædning omkring inklusive blodudtrædning i den tilstødende del af mellemgulvet. Blodet er til stede i skønsvis normal mængde, delvist sammenløbet og mørkerødt.". Tiltalte 1 er tidligere straffet ved Retten på Bornholms dom af 18. juni 2018 efter straffelovens § 119, stk. 1, og § 245, stk. 1, samt våbenbekendtgørelsen § 18, stk. 1, nr. 3, med ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med til-syn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse, og ved Københavns Byrets dom af 26. marts 2020 efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og ordensbe- kendgørelsen § 18, stk. 2, jf. § 6, stk. 5, med fængsel i 3 måneder, her-af 2 måneder betinget af 1 års prøvetid, undergivelse af tilsyn af Krimi- nalforsorgen, og undergivelse af behandling mod misbrug af euforise- rende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. Den ved Retten på Bornholm idømte foranstaltning bortfaldt. Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet. Tiltalte 1 har været mentalundersøgt. Af konklusionen i en retspsykiatrisk erklæring af 1. september 2020 fremgår: "Tiltalte 1 er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg og det kan ej heller antages at have været tilfældet for tidspunktet for det påsigtede. Han er vurderet til at være normalt begavet og ikke de-ment. Han har på tidspunktet for det påsigtede været under indflydelse af alkohol, men det kan ikke antages, at der har været tale om en patolo-gisk rus. [ Udeladt ] [ Udeladt ] / side 22 [ Udeladt ]. Han er ved d. 18. juni 2018 ved Retten pi Bornholm idømt ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminal- forsorgen for legemsangreb af særligt rå brutal eller farlig karakter efter § 245. D. 26. marts 2020 ved Københavns Byret for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. l. straffet med fængsel i 3 måneder, hvor fuldbyrdelsen af 2 måneder af fængselsstraffen blev udsat og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra endelig dom på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden, foruden at dommen ved Retten på Bornholm den 18. juni 2018 bortfaldt. Observandens autismelidelse og ADHD er så gennemgribende, at han tilhører personkredsen, der må henføres under straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt at han kendes skyldig, pege på foranstaltninger, jf. samme lovs § 68, 2. punkt, som mere formålstjenlige end almindelig straf, men foreslå at en evt. afsoning indledes i institution under Krimi- nalforsorgen som muliggør psykiatrisk behandling. På spørgsmålet om dom til forvaring må udtales, at hans farlighed synes ikke af en vilkårlighed og hyppighed at dette kommer på tale.". Tiltalte 2 har været mentalundersøgt. Af konklusionen i en rets-psykiatrisk erklæring af 1. september 2020 fremgår: "Tiltalte 2 er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg og det kan ej heller antages at have været tilfældet for tidspunktet for det påsigtede. Han er vurderet til at være normalt begavet og ikke dement. Han har på tidspunktet for det påsigtede været under indflydelse af alko-hol, men det kan ikke antages, at der har været tale om en patologisk rus. [ Udeladt ] [ Udeladt ] [ Udeladt ] Observandens autismelidelse og ADHD er så gennemgribende, at han tilhører personkredsen, der må henføres under straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt at han kendes skyldig, pege på foranstaltninger, jf. samme lovs § 68, 2. punkt, som mere formålstjenlige end almindelig straf. På spørgsmålet om dom til forvaring må udtales, at hans farlighed synes / side 23 ikke af en vilkårlighed og hyppighed at dette kommer på tale.". De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 23. juni 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "Kendelse: Samtlige nævninger og dommere finder, at de tiltalte er skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237. Samtlige nævninger og dommere lægger vægt på, at begge tiltalte i forening over et længerevarende tidsforløb på ikke under 15-20 minutter har udsat forurettede for særdeles kraftfuld, mangeartet og brutal vold til dels under anvendelse af redskaber som nærmere beskrevet i anklageskriftet, hvilket vicestatsobducenten samlet har vurderet som mishandling. Samtlige nævninger og dommere lægger endvidere vægt på, at de tiltalte fle-re gange under voldsudøvelsen holdt pauser, når forurettede forekom be-vidstløs, og at de tiltalte genoptog voldsudøvelsen, når forurettede kom til bevidsthed, herunder når de tiltalte bragte ham til bevidsthed med spark. Samtlige nævninger og dommere finder det under disse omstændigheder be- vist, at de tiltalte, senest da de om natten efter at have brændt forurettedes telefon og fodtøj efterlod forurettede i hjælpeløs tilstand på det afsides belig- gende gerningssted, hvor de måtte antage, at han først ville blive fundet om dagen, indså det som overvejende sandsynligt, at forurettede ville dø som føl-ge af de de massive skader, volden havde påført ham. De tiltalte er herefter skyldig i den rejste tiltale, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4. Derfor bestemmes: Tiltalte 2 og Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237." Sanktionsspørgsmålet Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for begge de tiltalte til fængsel i 14 år. Samtlige nævninger og dommere har ved stemmeafgivningen lagt vægt på karakteren, herunder afstumpetheden, af den omfattende mishandling, som de tiltalte har udsat forurettede for som led i en afstraffelse, samt at de tiltalte / side 24 fortsatte mishandlingen, også efter forurettede var hensat i en hjælpeløs og bevistløs tilstand. Samtlige nævninger og dommere finder på denne baggrund, at der foreligger væsentlige skærpende omstændigheder, der kan begrunde en forhøjelse i for- hold til udgangspunktet for straffen ved manddrab til 14 år. Straffen fastsættes efter straffelovens § 237. For Tiltalte 1 omfatter straffen tillige den ved Københavns Byrets dom af 26. marts 2020 fastsatte betingede straf, jf. straffelovens § 61, stk. 2, 1. pkt. Erstatning Dommerne finder det ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændighe-der, der kan begrunde, at forurettedes efterladte skal tilkendes et overgangs-beløb i medfør af erstatningsansvarslovens § 14 a. Dommerne finder det endvidere ikke godtgjort, at der bestod en sådan særlig nær tilknytning mellem forurettede og nogen af dennes efterladte, at der er grundlag for at tilkende forurettedes efterladte godtgørelse i medfør af erstat- ningsansvarslovens § 26 a. Den nedlagte påstand om erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse findes ikke tilstrækkeligt dokumenteret og henskydes derfor til civilt søgs-mål, jf. retplejelovens § 992, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte 2 straffes med fængsel i 14 år. Tiltalte 1 straffes med fængsel i 14 år. De tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer 2 Dommer 3 Dommer 1 / side 25 side 25 / div> div>

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DO M afsagt den 1. december 2020. Rettens nr: 1-760/2020 Politiets nr. 2200-73111-00001-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr. 2</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10.november 2020. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for Manddrab efter straffelovens $ 237, ved den 23.juni 2020 ca. mellem kl. 01.35 og kl. 02.21 på shelterpladsen i Nordskoven overfor Haslevej 146 i Rønne efter aftale eller i fælles forståelse at have dræbt <anonym>Forurettede</anonym> idet de tiltalte mishandlede <anonym>Forurettede</anonym> og påførte ham svær smerte og bevidstløshed ved at vælte <anonym>Forurettede</anonym> ned på ryggen; sætte et knæ på hans hals; slå ham mange gange på benene med en granrafte; slå ham med granraften i tindingen; slå ham i hovedet med en flaske; sparke og trampe ham i hovedet og på krop-pen; herunder med træsko; stikke ham på hænderne muligt med en kniv; sparke og trampe ham i skridtet, herunder med træsko; slå ham i hovedet; på kroppen; benene, højre arm og hånd med brandvarme ildragere; hvorved de tiltalte påførte <anonym>Forurettede</anonym> 39 læsioner i hovedet, på halsen; på kroppen; i skridtet, på arme, hænder og ben, herunder med 2. og 3 gradsfor-brændinger til følge, kvæstning af hjernebarken; begyndende hjerneskade, 2 brud af tungebenet; punktformede blodudtrædninger i øjnene, akut luftover-fyldning af lungerne, underhusblødninger; stiksår; overskæring af sener og knogler i venstre 0g højre hånd, kvæstninger af testikelvævet 0g delvis knus-ning heraf, brud på højre lægben; venstre lægben og skinneben; hvilket alt navnlig ved akut luftoverfyldning af lungerne - ~ bevirkede, at <anonym>Forurettede</anonym> afgik ved døden. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. De tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 237, men erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 246,jf. $ 245, stk. 1, De pårørende til <anonym>Forurettede</anonym> har påstået; at de tiltalte skal betale 173.000 kr; i overgangsbeløb imedfør af erstatningsansvarslovens $ 14 a, 100.000 kr. i godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens $ 26 a 0g 25.809,61 kr. i erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse. De tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om overgangsbeløb 0g godt - gørelse i medfør af erstatningsansvarslovens $ 14 aog $ 26 a, og har påstået kravet om erstatning for udgifter til gravstedvedligeholdelse henskudt til ci-vilt søgsmål Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af de tiltalte <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> og vicestatsobducent <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han har kendt forurettede i 2 ' år De var gode venner; 0g de var sammen næsten hver dag, dengang forurettede boede på Bornholm. Efter forurettede flyttede fra øen, var de sta-dig sammen næsten dagligt;, når forurettede var på Bornholm. Tiltalte har en tatovering med teksten 7 White Power" og et svastika på benet. Tatoveringen fik han lavet for sjov 0g for at provokere. Han er ikke racist. Forurettede kendte til tatoveringen; og han var ikke så glad for den. Lørdagen forud for gerningstidspunktet var tiltalte til en fest med forurettede. Til festen blev til-talte og forurettede uvenner; fordi forurettede fortalte folk til festen om tiltal-tes tatovering. Tiltalte blev derfor sur og forlod festen. Han var ret fuld, så han husker ikke nøjagtigt, hvad forurettede nærmere sagde. Om aftenen den 22.juni 2020 kørte tiltalte hø sammen med sin mor. De talte her om, at tiltal-te ville starte et anlægsgartnerfirma sammen med forurettede . Tiltaltes mor var ikke glad for, at tiltalte skulle starte et firma med forurettede. Moderen fortalte tiltalte; at forurettede på et tidspunkt havde holdt hende fast 0g taget hende på brysterne. Det blev tiltalte ret sur over; da han ville ikke have; at nogen skulle gøre hans mor noget ondt; og slet ikke hans bedste ven. Mode-ren viste ham samme aften; at forurettede havde sendt hende en messenger-besked den 17.juni 2020 kl. 03.08, hvor han spurgte hende; om hun havde lyst til at putte lidt. Tiltalte troede derfor på moderens historie. Der var en episode den 9.maj 2020, hvor medtiltalte under noget grill- 0g bålhygge hav-de set forurettede kysse med moderen; hvorfor medtiltalte blev meget sur på forurettede. Tiltalte havde ikke set noget, og han lagde sig derfor mellem medtiltalte 0g forurettede for at stoppe slagsmålet. Det endte med, at politiet kom og tog medtiltalte med for at få ro på situationen. Tiltalte kender ikke noget til, om der skulle være sket noget mellem forurettede og de tiltaltes mor den nat. Det var tiltalte, der ringede op til medtiltalte fra moderens tele - /side 3 fon den 22. juni 2020. Han fortalte medtiltalte, at han ville fortælle ham no-get alvorligt. Han kørte derefter til Tejn, hvor medtiltalte opholdt sig. Mode-ren talte videre med medtiltalte i telefonen, og da tiltalte kom til Tejn, havde moderen allerede fortalt medtiltalte om forurettedes tilnærmelser . Tiltalte og medtiltalte aftalte, at de skulle snakke med forurettede. De ville hente foru- rettede og køre ud i skoven. Han ved ikke, hvorfor de skulle i skoven. Det var planen, at forurettede skulle have "et par på hovedet". Der var kun tale om knytnæveslag. Det var det, han mente, når han tidligere har forklaret, at forurettede skulle have en "lærestreg". Det var medtiltalte, der kendte til shelterpladsen. T iltalte ved ikke, hvorfor dette sted blev valgt, men det var et sted, hvor de kunne være i fred, og hvor ingen kunne se noget udefra. T iltal-te ringede til forurettede kl. 23.01. Han spur gte forurettede, om han ville med ud og drikke bajere, og det ville han gerne. T iltalte fortalte ikke foruret-tede, hvor de skulle hen. T iltalte og medtiltalte hentede herefter forurettede, som var hos sin far , hvorfra de kørte ud til shelterpladsen. De kørte ind ad grusvejen, hvor de parkerede. De brugte lyset fra tiltaltes mobiltelefon til at finde shelterpladsen, da det var meget mørkt. De samlede noget brænde og fik tændt et bål. De sad herefter ved bålet og snakkede. Stemningen var god og hyggelig. Tiltalte ved ikke, hvorfor stemningen var god, når nu han var vred på forurettede. Forurettede vidste ikke, at de var taget derud for at slå ham. De snakkede om forskellige ting, blandt andet deres plan om at starte virksomhed sammen. Dette var stadig tiltaltes plan, selvom moderen ikke vil-le synes om idéen. På et tidspunkt kørte de til Circle K for at købe mere at drikke og cigaretter . Det var tiltaltes bil, de kørte i. Det var tiltalte, der kørte bilen. De købte vodka, redbull og cigaretter . Det var forurettede, der betalte, da han sagde, at det ville han gerne. Derefter kørte de tilbage til shelterplad-sen. Det kan godt passe, som det fremgår af overvågningsbillederne, at de var tilbage på shelterpladsen omkring kl. 01.45. V ed shelterpladsen drak de videre og snakkede. T iltalte drak øl, og de to andre drak vodka. De var alle tre berusede. De fortsatte samtalen om virksomheden, som tiltalte og foruret-tede ville starte sammen. De talte ikke om at invitere andre personer ud i skoven. Han ved ikke, om forurettede inviterede andre. Han var således ikke bekendt med, at forurettede havde sendt beskeder til andre. De talte sammen i ca. en halv times tid, efter de var kommet tilbage til shelterpladsen. T iltalte ved ikke hvornår , men på et tidspunkt lagde medtiltalte forurettede ned. Medtiltalte og forurettede havde stået oprejst inde under shelterets tag. T il-talte så ikke, hvordan medtiltalte fik lagt forurettede ned, eller hvordan han holdt ham nede på jorden. Tiltalte tog herefter en granrafte, som han slog forurettede med på skinnebenene. Han ved ikke, hvorfor han slog med gran-raften, når han og medtiltalte på forhånd havde talt om kun at bruge næver -ne. Han slog på skinnebenene, da det ikke er et farligt sted at blive slået, men det stadig gør ondt. Forurettede skreg ikke op, men han spur gte, hvorfor til-talte slog ham. Tiltalte svarede forurettede, at det var fordi, forurettede skul-le holde sig fra moderen. Han slog måske 10 gange. Han kan ikke huske nær -mere, hvad forurettede svarede vedrørende moderen, men til at begynde med benægtede han det. Senere tilstod han at have gjort det. T iltalte er sikker på, at han kun slog forurettede på benene med granraften. Granraften knækkede /side 4 ved slagene, og tiltalte tror , at forurettedes ben brækkede, for han kunne se, at benet lå på en unaturlig måde. T iltalte så ikke, hvad medtiltalte gjorde. I slutningen af forløbet slog tiltalte forurettede med en flaske i hovedet. T iltalte har også sparket forurettede på kroppen og i hovedet. T iltalte havde træsko på. Tiltalte slog også forurettede på benene med den varme ildrager og det andet bålredskab, der lå i bålet. Han kan ikke huske, om han også slog ham andre steder med bålredskaberne. Forurettede blev på et tidspunkt bevidstløs. De kunne høre, at han "snorkede". T iltalte og medtiltalte holdt en pause og drak en øl, mens forurettede var bevidstløs. De vækkede ham herefter ved at sparke ham i siden, mens han lå på ryggen. Forurettedes tøj var krænget lidt af under tumulten. Da forurettede var ved bevidsthed igen, sparkede og trampede tiltalte ham i hovedet og i skridtet mange gange med træsko på. Han kan ikke huske præcist, hvor mange gange. Han så ikke rigtigt, hvad medtiltalte foretog sig, men tiltalte opfattede det som om, at de var sammen om det. T iltalte kan ikke huske at have forklaret, at medtiltalte havde fat i ildrageren og slog forurettede med den. Han kan ikke huske, at han og med-tiltalte havde aftalt, at de skulle ungå at sparke eller trampe på forurettedes hoved, da det kunne være farligt. Forurettede blev bevidstløs to eller tre gan-ge under voldsudøvelsen. Hver gang holdt tiltalte og medtiltalte pause og drak lidt øl, hvorefter de vækkede ham igen og fortsatte volden. De talte ikke om at stoppe i disse pauser . Det var først den sidste gang, forurettede blev bevidstløs, at de besluttede at stoppe, da de indså, at det var gået for vidt. T iltalte ved ikke, hvorfor de ikke kun brugte næverne som aftalt forinden. Han ved heller ikke, hvordan forurettede har fået stik- eller snitsår . Tiltalte havde en kniv , som han havde brugt til sit arbejde tidligere på dagen, i lom-men, men han brugte den ikke mod forurettede. Forurettede lå 7-8 meter fra bålet, da de efterlod ham. Han trak stadig vejret, da de forlod ham. Der var meget mørkt i skoven, men tiltalte kunne se, at forurettedes brystkasse bevæ-gede sig. Han kunne ikke høre ham. Der var ikke så meget ild i bålet, som i det bål, som politiet lavede i deres rekonstruktion af lysforholdene på ger -ningstidspunktet. Han kunne se, at forurettedes brystkasse bevægede sig, idet han lyste med lygten fra sin mobiltelefon. Det er korrekt, at han tog skoene af forurettede og smed på bålet. Han smed også forurettedes mobiltelefon ind i bålet. Han ved ikke hvorfor , han gjorde dette. Han var godt klar over , at forurettede ikke kunne gå derfra, da hans ben var brækket. T iltalte ved ikke, hvad han tænkte, at der ville ske med forurettede, efter han blev efterladt. T iltalte havde ikke tænkt, at forurettede ville dø. Han ved ikke, hvorfor de ikke ringede efter en ambulance. Han ved ikke, hvad han tænkte på. Han havde en forventning om, at forurettede ville blive fundet. Det er rigtigt, at han tidligere har forklaret, at det var indlysende, at forurettede ikke ville overleve, men det er noget, han først har indset efterfølgende. Det kan godt passe, at han satte medtiltalte af i Tejn kl. 2.42, som det fremgår af GPS-op- lysningerne. Det kan også godt passe, at de så er kørt fra skoven ca. kl. 02.21. Han kan ikke huske, om de under køreturen talte om, hvad der var sket. Han husker ikke så meget af, hvad der skete, idet han var fuld. Han havde drukket ca. en halv kasse øl. Adspur gt af sin forsvarer har tiltalte for -klaret, at voldsudøvelsen mod forurettede stod på ca. en halv time i alt. Der var ca. 3 pauser af omtrent 5 minutters varighed undervejs; så den samlede voldsudøvelse har varet ca. et kvarter: Han gik ud fra, at forurettede ville overleve. Det var også derfor, telefonen blev smidt på bålet. Han regnede med, at forurettede ville blive fundet, da det er et sted, hvor der kommer mange mennesker; blandt andet hundeluftere. Adspurgt af medtiltaltes for-svarer har tiltalte forklaret; at tiltalte var tættere med forurettede, end medtil-talte var: Vedrørende episoden den 9.maj 2020 forklarede tiltalte; at han og medtiltalte blev uvenner; fordi han tog forurettede i forsvar: Tiltaltes vrede mod forurettede blev værre af, at det med forurettede og de tiltaltes mor fo-regik over to omgange. Det er også derfor;, han tidligere har forklaret til poli-tiet; at han var vred over forurettedes "dobbeltspil" . Forurettede fortjente ik-ke at dø, og det er fortsat tiltaltes opfattelse; at forurettede ikke skulle dø af deres vold. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret blandt andet, at han og medtiltalte hav-de aftalt, at medtiltalte skulle hente tiltalte om aftenen den 22.juni 2020. Det blev ikke aftalt i telefonen; at de skulle hente forurettede. De besluttede; at de ville fortælle forurettede, at han skulle holde sig fra deres mor; og at de ville give ham en lærestreg. De havde ikke aftalt andet, end at det skulle være slag med næverne. De valgte stedet i skoven; da tiltalte kendte denne shelter-plads. Stedet blev valgt, fordi de skulle snakke privat med forurettede. Det var derfor et godt sted, da ingen kunne se eller høre dem. Det er rigtigt, som forklaret af medtiltalte; at de hentede forurettede; 0g at stemningen var god i starten_ Tiltalte kan ikke huske; at der blev talt om opstart af et firma. Det er rigtigt, at de tog ud for at købe mere alkohol. Tiltalte kan godt huske, at for-urettede snakkede om, at han ville skrive til nogen; og invitere dem med ud i skoven. Tiltalte var meget vred på forurettede, særligt fordi forurettede kun-ne sidde 0g snakke med dem; som om intet var sket. Tiltalte havde aldrig før været så vred Han forstod ikke at forurettede kunne gøre det bag deres ryg 0g samtidig lege deres ven. Ved episoden den 9.maj 2020 så tiltalte, at foru-rettede forsøgte at drikke deres mor fuld. Han så forurettede danse rundt med moderen; som om hun var en kludedukke, 0g at dansen var mod hendes vilje. Tiltalte sagde; at forurettede skulle lade moderen være, men forurette-de ville ikke høre efter Tiltalte var meget fuld, da de kom tilbage til skoven fra Circle K. Overfaldet på forurettede begyndte ved, at tiltalte "hoppede på ham" og fik ham ned at ligge. Han kan ikke huske hvordan. Han holdt foru-rettede nede med et knæ mod forurettedes skulder eller brystkasse. Han kan ikke huske, at han i grundlovsforhøret har forklaret, at han havde sit knæ på forurettedes hals . Under grundlovsforhøret og afhøringen hos politiet svare-de han blot "ja" på alle spørgsmål, også selvom det ikke var sandt. Han ved ikke; hvorfor det er skrevet ned, at han skulle have lagt knæet på forurette-des hals. Han kan ikke huske; at han selv har nævnt noget omkring knæet på halsen. Han har hørt om sagen vedrørende George Floyd i USA, men han kan ikke huske; om han hørte om sagen før eller efter, han blev vare-tægtsfængslet. Han var ikke klar over; at man kunne dø af at få lagt et knæ på halsen. Under overfaldet konfronterede tiltalte på et tidspunkt forurettede med, at forurettede havde forgrebet sig på deres mor ad flere omgange. For- /side 6 urettede benægtede det først. Derefter sagde han, at han ikke kunne huske det. Medtiltalte slog forurettede på benene med en granrafte, selvom de hav-de aftalt, at de kun skulle bruge næverne. T iltalte var meget fuld og vred, og han er derfor ikke 100 % klar over , hvad der foregik under episoden. T iltalte er klar over, at de gik meget længere end at slå med næverne. På et tidspunkt havde tiltalte fat i ildrageren, som lå i bålet. Han slog forurettede med ildra-geren på benene og på hænderne. Forurettede forsøgte på et tidspunkt at rej-se sig op, men tiltalte sparkede forurettede i brystet, så han kom ned at ligge. T iltalte råbte alt muligt af forurettede blandt andet, at han skulle blive liggen-de. Han råbte en masse grimme ting, men han husker ikke nærmere hvad. Første omgang af volden stoppede, fordi forurettede blev bevidstløs forment-lig på grund af sine smerter . Tiltalte vil tro, at stiksårene på forurettede er kommet ved slag med ildrageren. Han har ikke haft en kniv med, og han har heller ikke brugt en kniv . Han har har ikke slået forurettede i hovedet med ildrageren eller med en flaske. I pauserne under vodlsudøvelsen drak de tiltal-te alkohol. Han ved ikke, hvorfor , da han ikke tænkte rationelt i situationen. Han er ikke sikker på, om han drak, fordi han var tør i halsen. V ed sin forkla-ring under grundlovsforhøret ville han dække over medtiltalte. Det var der -for, han svarede "ja" til alt, han blev spur gt om. Han kan ikke huske række-følgen af det, der skete under overfaldet. Det er korrekt, at tiltalte sparkede forurettede på kroppen. T iltalte sparkede også forurettede i hovedet flere gange, men han husker ikke, hvor mange gange. Han sparkede med overfla-den af foden. Han kan ikke huske, hvor i hovedet, han ramte forurettede. På et tidspunkt i forløbet sagde de tiltalte til hinanden, at de ikke skulle sparke eller slå i hovedet, da det kunne være livsfarligt eller gøre for meget skade på forurettede. T iltalte ved ikke, hvorfor de alligevel gjorde det. Det slog klik for tiltalte, allerede da han under telefonsamtalen med sin mor hørte om over grebene. Han tænkte ikke rationelt derefter . Først dagen efter overfaldet gik det rigtigt op for ham, hvad der var sket. T iltalte kan ikke huske at have brugt den bøjede jernstang. Han brugte ildrageren. Han har ramt forurettede på hænderne, men han har ikke ramt ham i maven eller i hovedet med ildra-geren. Han har heller ikke set medtiltalte slå forurettede i hovedet eller i ma-ven med ildrageren. Forurettede havde ingen skader i hovedet eller på maven forinden episoden. Det er rigtigt, som forklaret af medtiltalte, at forurettede blev bevidstløs flere gange. Det kan godt passe, at de holdt 2-3 pauser , mens forurettede var bevidstløs. Inden anden eller tredje omgang vågnede foruret-tede ved at tiltalte sparkede ham i hovedet. Forurettede lovede under overfal-det til de tiltalte, at han ville gøre det godt igen. Derefter trampede tiltalte ham i skridtet. T iltalte kunne ikke forestille sig, hvordan forurettede skulle kunne gøre det godt igen. Han ville sør ge for , at forurettede forstod budska-bet om, at han ikke skulle komme hjem til deres mor igen og forgribe sig på hende. T iltalte og medtiltalte besluttede sig på et tidspunkt for at stoppe, da det var gået over gevind. Han ville ikke have, at forurettede skulle dø. T iltal-te var måske på et tidspunkt begyndt at tænke over , hvad der egentlig fore-gik. Han ringede ikke efter en ambulance. Det var ikke fordi, forurettede var død, da de efterlod ham. En af de to tiltalte lyste på forurettede med en mo- biltelefon, og de kunne se at hans brystkasse bevægede sig. T iltalte mener også, at der kom lyde fra forurettede. Under overfaldet var bålet den eneste lyskilde. Medtiltalte kørte tiltalte hjem; da de var færdige. På vejen hjem talte de om, at ingen skulle gøre deres familie noget ondt. Tiltalte indså på dette tidspunkt, at det var gået over gevind. Det var først dagen efter; da tiltalte hørte; at man havde fundet en død mand i Nordskoven; at tiltalte blev helt klar over; hvor voldsomt, det var gået for sig. Det var først på dette tids-punkt, han blev klar over; at de nok burde have tilkaldt en ambulance. På et tidspunkt under sin anholdelse; blev han sur på en politibetjent. Han råbte derfor en masse ting til politibetjenten. Han husker ikke; hvad han råbte. Det er rigtigt;, som det fremgår 1 politiets rapport; at han råbte, at forurettede fik som fortjent. Det var efter; tiltalte var blevet sigtet for drab. Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret, at det med, at forurettede havde fået som for-tjent, ikke var noget, han mente, men noget han sagde i frustration. Efter an-holdelsen og under grundlovsforhøret, forsøgte tiltalte at holde medtiltalte ude af sagen. Han ændrede sin forklaring da an blev bekendt med, at medtil-talte havde tilstået grov vold. Den 9. maj 2020 blev han sur på medtiltalte, fordi medtiltalte tog forurettede i forsvar. Medtiltalte var stadig vred på til-talte den 10.maj 2020, fordi medtiltalte ikke mente, at det var i orden; at til-talte reagerede sådan over for forurettede. Under skænderiet med medtiltalte den 9. maj 2020, så han forurettede liste ud af haven. Han tænkte efterføl-gende, at det nok var fordi, forurettede ville stikke af, idet forurettede måske antog, at de tiltalte havde fundet ud af, hvad forurettede havde lavet med deres mor. Tiltalte kan ikke huske hele sin samtale med moderen den 22.juni 2020, idet han "lukkede ned" undervejs i samtalen: Moderen fortalte om nog-le overgreb, men han husker ikke præcist; hvad det gik ud på. De tiltalte ville sørge for, at forurettede forstod, at han ikke skulle gøre deres mor noget igen: De ville først tale med forurettede om det med deres mor. Da det var et meget privat emne, ville de ikke have samtalen hjemme hos forurettedes far; Tiltalte så ikke forurettede sende sms'er fra shelterpladsen; men forurettede snakkede om, at de måske kunne tage et andet sted hen sammen. Tiltalte kan ikke huske, hvad han 0g medtiltalte svarede til dette. Tiltalte fulgte ikke med i, hvem forurettede skrev sms'er til. Han kan ikke huske; om de talte om den sms, som forurettede sendte til deres mor, hvor han spurgte, om hun ville "putte lidt" . Tiltalte holdt kun forurettede nede i kort tid, da de slag de til-delte ham, var tilstrækkelige til, at forurettede ikke kunne rejse sig igen. For-urettede kunne godt tale under voldsudøvelsen; og han trak vejret; da de for-lod ham. Da de forlod ham, lå forurettede uden for bålhytten. Tiltalte kan ik-ke huske, hvor langt forurettede lå fra bålhytten: Tiltalte ved ikke, hvordan skaderne på tiltaltes tommelfinger er opstået. Tiltalte har ikke slået med granraften eller vinflasken. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun har været venner med forurettede i ca. 10 år De lærte hinanden at kende gennem fælles venner. Hun kender til begge de tiltalte. Hun har været venner med <anonym>Tiltalte 2</anonym> ica. 4 år Det er hendes indtryk; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> og forurettede var gode ven-ner. Man så dem altid sammen, når forurettede var på Bornholm. Hun er klar over; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har en tatovering af et hagekors. Hun antager; at forurettede kendte til tatoveringen; men hun ved ikke, hvad forurettedes holdning til den var. Hun ved ikke, hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> har tatoveringen; men hun antager; det er for at provokere. Det er ikke hendes indtryk; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er racist. Hun har al- drig oplevet ham opføre sig racistisk 0g han har andre venner; der som foru - rettede er af anden etnisk oprindelse. Vicestatsobducent <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun deltog i findestedsundersøgelsen og obduktionen. Der er tale om et meget højt antal forskellige læsionstyper fordelt på forskellige kropsregioner 0g tilføjet forurettede ad flere omgange. Der er således tale om udbredt vold på flere forskellige måder; 0g det må efter hendes vurdering karakteriseres som mishandling. I en anden kontekst ville det muligt kunne betegnes som tortur: Man kan se, at det er foregået over et længere tidsrum: Tidsrummet kan ikke bestemmes præcist; men voldsudøvelsen har antageligt varet længe-re end 15 - 20 minutter. Det er meget muligt; at der har været holdt to til tre pauser undervejs i voldsudøvelsen. Der er læsioner på hænderne, der tyder på skarp vold som fra et knivblad. Disse læsioner kan ikke være lavet med ildra-geren; da ildragerens kanter ikke er skarpe nok. Tiltalte er blevet udsat for en kraftig smertepåvirkning; da særligt forbrændingerne 0g den udbredte stum-pe vold er udført på steder af kroppen; der er særligt smerteudsatte, samt da tiltalte har fået knust testiklerne og brækket knogler flere steder. Tiltalte kan meget vel have mistet bevidstheden på grund af sine smerter; Hun har i sit ar-bejde aldrig set et værre tilfælde af mishandling. Det er muligt; at genopliv-ningsforsøget kan have forårsaget bruddene på ribbenene, men ikke de øvrige læsioner. Blodudtrædning i bløddelsvævet i hjernen var ikke i sig selv årsag til dødens indtræden; men den kan have forårsage bevidstløshed eller i hvert fald forvirring. Når en blødning i hjernen forårsager døden; er det fordi hjer-nen svulmer op, så de livsvigtige centrer bliver afklemt og derefter ikke fun-gerer En sådan opsvulmning ses ikke i denne sag. Den skarpe vold har ikke i sig selv været livsfarlig. Forbrændinger af den karakter; som afdøde har væ-ret udsat for, kan medføre en choktilstand i kroppen som følge af smertepå-virkningen samt væsketab fra brandsårene. Det kan ikke ved undersøgelsen bestemmes, om dette har været tilfældet i denne sag. Bruddene på benknog-lerne er ikke i sig selv livsfarlige, men bruddene kan have forårsaget blodan-samlinger; der kan forårsage en choktilstand i kroppen:. I forbindelse med kvælning indtræder der forskellige kvælningsstadier. Først er der et stadie; hvor man oplever lufthunger: Herefter vil der komme et stadie med kramper. På et tidspunkt under krampestadiet vil hjertet begynde at slå langsomt og blodtrykket vil falde. Inden dette tidspunkt vil man stadig kunne reddes ved genoplivning; men efter dette tidspunkt vil hjernen mangle så meget ilt, at det vil forårsage en uoprettelig hjerneskade der vil medføre; at hjertet på et tids-punkt vil stoppe med at slå. Det kan ikke siges generelt; hvor lang tid det ta-ger at nå til dette stadie. Litteraturen angiver fra nogle minutter til 15-20 mi-nutter afhængig af, hvor aktiv 0g iltkrævende kroppen har været. Akut luft-overfyldning af lungerne opstår ved, at der indsuges noget i luftvejene sam-men med luft, hvilket medfører; at de små luftveje i lungerne udstoppes, så den luft, der er kommet ind i lungerne, ikke kan komme ud igen. I denne sag /side 9 ses det, at blod fra næsebruddet og mavevæskeindhold er blevet suget ned i lungerne, og det er dette, der er den mest sandsynlige dødsårsag. Det tyder på, at alle læsionerne er opstået, mens afdøde var i live. Afdøde har trukket vejret, da den akutte luftoverfyldning er sket, idet blodet og mavesækindhol-det er suget ned i lungerne ved vejrtrækningsbevægelsen. Der kan ikke siges noget nærmere om tidspunktet for dødens indtræden. Man har forsøgt ge-noplivning, da afdøde blev fundet. Det ville man formentlig ikke have gjort, hvis der var tydelig dødsstivhed i afdødes krop. Det tager omkring en halv ti-mes tid, før dødsstivheden kan ses først i kæben og derefter langsomt udvik-ler sig til hele kroppen. Det tager 6-8 timer fra dødens indtræden at udvikle dødsstivhed i hele kroppen. Dødsstivhed indebærer , at kroppens muskulatur låser sig. Det ses først i små muskelgrupper , som f.eks. i kæben, og sidst i de større, som f.eks. i lårene. Den første time efter dødens indtræden kan man forementlig overse dødsstivheden. Det kan ikke siges, om personen, der fandt afdøde, har overset en vis grad af dødsstivhed, og dødstidspunktet kan derfor ikke bestemmes nærmere på denne baggrund. Også uddannet sund-hedspersonale vil kunne overse en vis grad af dødsstivhed i en situation som denne. De fundne punktformede blodudtrædninger må antages at være forår -saget af stump vold mod øjnene og ikke ved afklemning af halsen. Når man over går til kvælningsstadiet med kramper , vil man typisk få ufrivillig vand-ladning og/eller af føring. V idnet er ikke sikker på, om dette er sket i denne sag. Vandladning og/eller af føring vil i øvrigt ofte ske ved dødens indtræden. V idnet kan ikke sige noget om varigheden af trykket mod halsen. V ed tryk med knæ mod hals vil man kunne se afklemning af halsen, men ikke nødven-digvis blodudtrædninger i øjnene. V idnet kan ikke vurdere, om afdøde har haft kramper som følge af sin epilepsi. Alkoholpromillen i afdødes blod vil ik-ke ændre sig efter dødens indtræden. V idnet kan ikke sige noget om, hvor -vidt læsionerne er påført, mens afdøde har været bevidstløs. Der har været fremlagt kriminalteknisk erklæring af 20. august 2020 om ger - ningsstedet, retsgenetisk erklæring af 7. juli 2020 om biologiske spor , retsge- netisk erklæringer af 7. juli 2020 og 6. august 2020 om sammenligning af DNA-profiler , fotomappe med fotografier af gerningsstedet, afdøde, tøj og bålredskaber optaget af politiet den 23. juni 2020, 26. juni 2020, 29. juli 2020 og 6. august 2020, fotografier af de tiltaltes fodtøj optaget af politiet den 21. juli 2020, obduktionserklæring af 25. juni 2020, supplerende obduk-tionserklæring af 17. september 2020, besvarelse af 2. november 2020 af an-klagerens spørgetema vedrørende obduktionen og fotografier optaget den 25. juni 2020 under obduktionen. Af obduktionserklæring af 25. juni 2020 fremgår blandt andet: "KONKLUSION: Der er ved obduktionen af den efter det oplyste af epilepsi lidende, 28- årige, overvægtige mand af tegn på vold påvist talrige læsioner med forskellig opståelsesmåde i flere kropsregionor . /side 10 Læsioner opstået ved varmepivirkning: Der påvistes 2. grads forbrændinger i ansigtet, på ørerne, halsen, bugen, højre flanke, højre arm og hånd og benene. Læsionerne var friske og opstået ved varmepivirkning, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Læsionerne 17, 19 og den mønstrede del af læsion 2 var meget vel opstået ved varmepåvirkning med den ved findestedsundersøgelsen fotodokumenterede ildrager med påsat metalplade med de tilnærmelsesvist halvcirkelformede indkærvninger . Den mønstrede del af læsion 38 var meget vel opstået ved varmepåvirkning med en genstand, muligt genstanden med de halvcirkelformede indkærvninger . De øvrige læsioner var uden sikker mønstring, men velafgrænsede og må snarere antages at være opstået ved påvirkning med en varm genstand, frem for flammepåvirkning. Endvidere havde flere af læsionerne karakter af gentagen varmepåvirkning i samme område. Læsioner opstået ved stump vold: Der påvistes hudafskrabninger , underhudsblødninger , bløddelshævelse og kvæstningssår i hovedet, ansigtet, på armene, hænderne og benene, blodudtrædninger i mundslimhinden og under øjnenes bindehinder , blodudtrædninger i bløddelene over kraniekuplen, kvæstning af hjernebarken i højre tindingelap, blodudtrædninger i fedtvævet på forsiden af bugen, kvæstning og stedvis knusning af begge testikler , brud af næsebenet, højre 7 . og 8. ribben, på CT -skanning påvist højre l. og 3. fingers grundstykke, venstre 2. fingers mellemstykke, højre lægben, venstre lægben og skinneben. Læsionerne var friske og opstået ved let til svær stump vold, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Flere af læsionerne (12,14, del af 15, 16, 20 og 37) kan være opstået ved slag eller kontakt med en genstand, meget vel en aflang genstand, og især læsion 37 og muligt læsion 16 kan være opstået ved slag med den ved findestedsundersøgelsen fotodokumenterede "U"-formede ilddrager . De påviste brud af især venstre læg- og skinneben og højre lægben må antages at være opstået ved svær stump vold, meget vel ved slag, spark eller tramp. Der påvistes hudafskrabninger og underhudsblødninger med svær hævelse af begge håndrygge. Disse læsioner havde karakter af afvær gelæsioner og kan være opstået ved forsøg på at afvær ge eller beskytte mod påført vold i forskellige kropsregioner . Læsioner opstået ved skarp vold: Der påvistes et overfladisk snitsår på højre l. finger (27) og et stiksår i højre håndflade (26) med overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke og af bøjesenen til 4. finger . Der påvistes endvidere et /side 1 1 stiksår i venste håndflade ved 4. finger (31) med overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke, og et snitsår i venstre håndflade ved 2. finger med en stikkanal, der endte i bløddelsvæv uden læsion af sener eller knogle. Læsionerne var opstået ved skarp vold, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved stik og snit med kniv . Ingen af stiklæsionerne gik igennern selve håndfladen. Der var ingen sikre sår karakteristika. Af yderligere tegn på vold påvistes mindre blodudtrædninger i muskulaturen på halsens forside og to brud af tungebenet på venstre side. Disse læsioner var friske, opstået ved stump vold mod halsen. Læsionernes karakter , sparsomme antal og udbredelse indikerer , at læsionerne snarest må antages at være opstået ved tryk mod et større område af halsen, frem for et typisk greb eller strangulering. Der påvistes punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder , men ikke i øjenlågshuden, ansigtshuden iøvrigt, huden bag ørerne eller mundslimhinden. De punktformede blodudtrædninger må snarest antages at være opstået i forbindelse med den påviste direkte vold mod øjenregionerne. Der påvistes endvidere akut luftoverfyldning af lungerne, som det kan ses ved vanskeliggjort vejrtrækning i forbindelse med tryk mod halsen og/eller som følge af indre sprærring, i forbindelse med indsugning af mavesæksindhold og blod i luftvejene. Endvidere påvistes et bidsår og blodudtrædning i tungen, som det kan ses ved direkte vold mod munden eller ved et krampeanfald. Af tegn på sygdom påvistes let forkalkning og forsnævring af hjertets kranspulsårer , let grad af fedtlever og struma. Som følge af genoplivningsforsøg fandtes knoglekanyle i venstre underben, luftvejstube gennem munden og hjertestarterelektroder på brystkassen, gullig hudafskrabning på brystkassens forside, brud af flere ribben fortil på begge sider og blodudtrædninger i hjertets inderhinde. Samlet må det skønnes, at de påviste udbredte læsioner , herunder kvæstning af hjernebarken, brud af begge venstre underbensknogler , kvæstning og stedvis knusning af begge testikler og udbredte 2. grads forbrændinger , har bragt nu afdøde i en svær smertepåvirket og meget vel bevidstløs tilstand. Dødsårsagen må snarest antages at være de påviste udbredte læsioner i kombination med kvælning ved indre spærring, som følge af indsugning af blod og mavesæksindhold i luftvejene. Kvælning ved direkte tryk /side 12 mod halsen kan have bidraget til dødens indtræden. Læsionernes sværhedsgrad, udbredelse og grad af variation havde karakter af mishandling. Der er i tilslutning til obduktionen udtaget materiale til neuropatologisk specialundersægelse, mikroskopisk undersøgelse og retskemisk undersøgelse for løgemidler og misbrugsstof fer. Når resultatet af de supplerende undersøgelse foreligger , vil supplerende erklæring blive fremsendt. Der blev den 26-06-2020 af Nationalt Kriminalteknisk Center foretaget afstøbninger fra knogledele i begge håndflader . Der foreligger rapport fra Bomholms Politi, j.nr . 2200-731 11-00001-20, kopi af fotos samt kopi af elektronisk dødsattest fra Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, dateret det 23-06-2020. Af sagsakterne fremgår , at nu afdøde var en 28-arig mand, der den 23-06- 2020. kl. 06:1 1, af en hundelufter , fandtes livløs i Nordskoven nær Rønne , liggende på skovbunden nær en bålhytte. Nu afdøde lå på ryggen og var iklædt T -shirt, bukser , boksershorts, og strømper . Bukserne var trukket ned om anklerne. Hundelufteren forsøgte genoplivning og tilkaldt redningspersonale overtog genoplivningen, men døden blev erklæret for indtrådt af akutlæge kl. 06:58. Nu afdøde var senest konstateret i live den 23-06-2020, kl. 00:39 af to brødre, de formodede gerningsmand, som nu afdøde havde drukket alkohol med ved bålhytten. Findestedet var et skovområde nær en bålhytte. I omrrådet fandtes to fyrtræsrafter , hvoraf den ene var knækket i to. Der konstateredes blod på en knast på den ene af rafterne. I området fandtes desuden tomme øldåser . Nær liget fandtes nu afdødes kørekort og mobiltelefon. Bålet var gået ud, men der var stadig varme fra bålfadet. I bålfadet fandtes en tilsodet fyrtræsrafte, tomme øldåser og en vinflaske. Der lå desuden tre ildragere. Den ene ildrager var aflang og i den ene ende var der påsat en firkantet, aflang stålplade med regelmæssige, nærmest halvcirkelformede indkærvninger på den ene langside. Pladen sad vinkelret orienteret på en stålstang med et spiralformet håndtag i enden. De to andre ildragere var begge stålstænger , der var bukket 180 grader om sig selv og derved var U-formede i den ene ende. Der henvises desuden til Instituttets erklæring 07.01.29.20 vedrørende findestedsundersøgelsen. Det fremgår af rapporten fra afhøringen af den ene af de to formodede gerningmænd, at de om aftenen den 22-06-2020 havde inviteret nu afdøde med ud i skoven for at drikke øl. De havde planlagt at straffe ham for at have haft samleje med deres mor. De indtog sanmen en del alkohol 0g kørte på et tidspunkt til en tankstation; hvor de købte cigaretter; vodka 0g øl. Tilbage ved bålhytten blev nu afdøde overfaldet. Han blev muligvis tildelt slag med en vinflaske 0g en rafte. Han fik desuden angiveligt presset et knæ mod halsregionen og blev muligt stukket med en lommekniv. Da de t0 brødre forlod gemingsstedet havde nu afdøde ligget på ryggen; og der var kommet lyde fra ham; hvorfor de havde vurderet; at han var i live. Der foreligger ingen oplysninger fra egen læge og ingen oplysninger om eventuelt medicinforbrug: Af det af ka. <anonym>Person 1</anonym> mundtligt oplyste ved obduktionen fremgik; at en ven til nu afdøde havde oplyst, at nu afdøde led af epilepsi; og derfor skulle passe på ikke at overanstrenge sig. Til stede ved obduktionen var læge fra Retsmedicinsk Institut <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> fra Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) og ka. <anonym>Person 1</anonym> fra Københavns Politi. Under obduktionen foretoges i samarbejde med <anonym>Person 3</anonym> fra NKC en skønsmæssig vurdering af målene på de i bålfadet påviste ilddragere på baggrund af fotos optaget på findestedet. Vedrørende den beskrevne stålplade med de nærmest halvcirkelformede indkærvninger skønnedes det at afstanden mellem indkærvningerne målte 1,2 1,3 cm og indkærvningerne målte ca. 0,7 cm ihøjde og ca. 1,6 - 1,7 cm i bredde. Selve stålpladen målte ca. 14,5 x 7 cm. Vedrørende de "U"-formede ilddragere målte diameteren af selve jerndrageren ca. 1 cm, mens afstanden mellem "benene" på den "U" - formede del målte ca. 3 cm fra inderside til inderside. CT-skanning Ved CT-skanning af kranie, bryst- og bughule forud for obduktionen fandtes en mulig blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder på hjernens underside og muligt blod i rygmarvskanalen opadtil. Bløddelslæsioner i begge sider af hovedet; luft i bløddelene ved højre øje, brud af højre L. fingers grundstykke; højre 3. fingers grundstykke, højre 4. fingers grundstykke; venstre 2. fingers mellemstykke og venstre 4. fingers grundstykke, højre lægben og venstre skinneben og lægben. Desuden påvistes en luftvejstube placeret i luftrøret og brud af flere ribben fortil på begge sider. /side 14 Udvendig undersøgelse Liget identificeres på tåseddel. Liget er af en efter det oplyste 28-årig mand med alderssvarende udseende. Legemsbygningen er kraftig og ernæringstilstanden over middel. Højden er 181 cm, og vægten er 104 kg. BMI 3l,8. Der er bevaret dødsstivhed i kæbens og lemmernes muskulatur . Der ses rødviolette ligpletter på rygsiden fraset understøttelsesfladerne. Der er tegn på forrådnelse i form af insektangreb. Øjenakserne er rettet lige fremefter , og pupillerne er ensartet runde. Der er flere punktformede blodudtrædninger i bindehinden i nedre, venstre øjenlåg samt enkelte punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder i øvrigt. Der er ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden, i ansigshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden. Der ses tilsmudsning med indtørret, sort væske i og omkring næseborene, på højre ydre ører samt i højre øregang. Munden er uden spærrende indhold i forreste mundhuleafsnit. Der er egne tænder i over - og undermund med god tandstatus. Det øvre læbebånd er intakt. Brystkirtlerne og behåringen er af normal mandlig type. Hovedhåret er sort og måler op til 3 cm i længden. Der er sort skæg på kinderne, hagen og halsen med en maksimal længde på 1 cm. Der er ingen kølleformede hår nogetsteds. De ydre kønsdele og endetarmsåbningen er uden tilsmudsninger . Der ses ingen tegn på sygdom. Af tegn på vold ses: Hovedet og halsen: 1. På højre side af hovedet, bagved og ovenover højre øre, et kvæstningssår , der måler 0,8 x 0,4 cm. 2. I ansigtet et område inddragende panden fra venstre øjenbryn til højre tinding, højre øjes omgivelser og højre kind målende 14 x 1 1 cm. I en stor del af området inddragende højre side af panden /side 15 en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 12 x 5 cm, opadtil på højre kind en stedvist uskarp afgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 6 x 4 cm og nedadtil på højre kind en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der opadtil ses med en mønstret afgrænsning, idet der ses en profil bestående af nærmest halvcirkelformede indkærvninger , hvor indkærvningernes højde er 0,7 cm og bredde er 1,7 cm. Afstanden mellem indkærvningerne er 1,4 cm. I øvrigt ses i venstre øjenbryn et kvæstningssår målende 1,7 x 0,4 cm med blotlagt knogle i dybden, i højre øjenbryn et kvæstningssår målende 3,6 x 1,8 cm med blotlagt knogle i dybden og på næseroden et kvæstningssår målende 0,6 x 0,1 cm. Desuden ses omkring højre øje en underhudsblødning målende 7 x 4 cm samt fladeformede blodudtrædninger under højre øjes bindehinde i ydersiden og mod midten. 3. I venstre side af panden to uregelmæssige områder med 2. gradsforbrændinger , der måler henholdsvis 2 x 0,6 cm og 2,5 x 0,5 cm. 4. Et område målende 9 x 9 cm og inddragende venstre øjes omgivelser , venstre tinding og venstre kind. I området ses omkring venstre øje underhudsblødning målende 7 x 4,5 cm samt en fladeformet blodudtrædning under venstre øjes bindehinde i ydersiden. Desuden ses i venstre tinding en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding målende 3,5 x 1,5 cm og på venstre kind en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, der måler 7 x 2,5 cm. 5. På næsetippen en uregelmæssig, rødlig, indtørret hudafskrabning, der måler 3,2 x 2,5 cm. 6. På overlæbens inderside, et område, der måler 3,2 cm med spredte, uregelmæssige, rødlige og blåviolette blodudtrædninger i slimhinden. På overlæbens yderside en uregelmæssig violet underhudsblødning og bløddelshævelse, der måler 5 x 2 cm. 7. På underlæbens inderside, til venstre, en afrundet, blåviolet blodudtrædning i slimhinden, målende 1 cm i diameter samt i midtlinjen en tvær gående slimhindebristning målende 2,7 x 0,9 cm, der inddrager det nedre læbebånd. På underlæbens yderside og strækkende sig ned mod hagen ses en underhudsblødning, der måler 5 x 4 crn. 8. På højre ydre øre en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 7 x 2,5 cm. 9. På venstre ydre øre en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 6,5 x 2,5 cm. 10. På halsens højre side en tvær gående, nedadtil velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 8 x 2,5 cm. 11.På halsens venstre side, bag venstre øre, en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 3,5 x 1 cm. 12. På over gangen mellem halsen og brystkassen, på forsiden af /side 16 venstre skulder og på forsiden af venstre overarm, i alt tre områder målende henholdsvis 9 x 7 cm, med spredte, delvist sammenflydende, stribeformede og punktformede, rødlige underhudsblødninger . Bugen: 13. På bugen, i højre og venstre side, flere uregelmæssige og aflange, rødlige, indtørrede hudafskrabninger , der måler fra 0,1 cm i diameter til 6,1 x 1,5 cm. 14. På bugens venstre side, opadtil, en tvær gående, tilnærmelsesvis rektangulær , stribeformet underhudsblødning, inddragende et område, målende 8 x 6 cm med et centralt, rektangulært, blegt område, der måler 7,3 x 4,5 - 5,5 cm. Selve underhudsblødningens bredde varierer fra 0,7 cm til 1,5 cm. 15. På bugens venstre side, neden for læsion 14, tre uregelmæssige, rødviolette underhudsblødninger , der måler fra 4 x 0,5 cm til 5 x 3 cm. 16. På bugen, henover og under navlen, en vandret forløbende, formet som et liggende "U" med bunden mod højre, underhudsblødning, der måler 13 x 4 cm med et centralt blegt område, der måler fra 0,5 til 2 cm i bredden. Selve underhudsblødningens bredde måler omtrent 1 cm. 17. På bugen, nedadtil og til højre, et velafgrænset område målende 20,5 x 1 1,5 cm med overvejende velafgrænset 2. gradsforbrænding. Området ses flere steder afgrænset af vinkelrette hjørner og kanter . Opadtil ses to områder med en mønstret afgrænsning, idet der ses en profil bestående af flere, regelmæssige, nærmest halvcirkelformede indkærvninger , hvor indkærvningernes højde er 0,6 - 0,7 cm og bredde er 1,5 - 1,6 cm. Afstanden mellem indkærvningerne er 1,2 cm. Ryggen: 18. På ryggen henover øverste del af ryggen, midtpå og tværs henover lænderegionen talrige, spredte, uregelmæssige, rødlige, indtørrede hudafskrabninger , der måler 0,1 cm i diameter til 4,3 x 3,5 cm i diameter . Højre flanke, ydersiden af højre hofte og højre balde: 19. Et område målende 28 x 25 cm med velafgrænset 2. gradsforbrænding. Flere steder ses en mønstret afgrænsning, idet der ses en profil bestående af flere regelmæssige, nærmest halvcirkelformede indkærvninger , hvor indkærvningernes højde er 0,6 - 0,7 cm og bredde er 1,6 - 1,7 cm. Afstanden mellem indkærvningerne er 1,2 - 1,3 cm. /side 17 Venstre flanke: 20. En vandret forløbende underhudsblødning, der måler 15 x 6 cm med to centrale, parallelt og vandret forløbende, aflange, blege områder , der måler 5,5 x 1,5 cm og 8 x 1,5 cm. Højre arm: 21. På overarmens bagside talrige, spredte, uregelmæssige, rødlige, indtørrede hudafskrabninger , der måler fra 0,1 cm i diameter til 1,8 x 1,7 cm. 22. På underarmens håndrygside, samt håndfladesiden nær håndleddet, seks uregelmæssige, blåviolette underhudsblødninger , der måler fra 2 x 1,8 cm til 7,5 x 6 cm, hvor der i den ene ses et kvæstningssår , der måler 0,7 x 0,5 cm. 23. På underarmens håndfladeside samt håndfladesiden af højre håndled, i alt seks afrundede og uregelmæssige, velafgrænsede 2. gradsforbrændinger , der måler fra 0,8 x 0,6 cm til 2,1 x 1 cm. Venstre arm: 24. På overarmens yderside en afrundet, rødviolet underhudsblødning, der måler 4 x 3 cm. 25. På albuen og på underarmens håndrygside flere uregelmæssige, rødlige, indtørrede hudafskrabninger , der måler fra 0,1 til 1,5 x 1,1 cm og i alt syv blåviolette, uregelmæssige underhudsblødninger , der måler fra 0,8 x 0,4 cm til 4,5 x 2,2 cm. Højre kind: 26. I håndfladen, nær 3. og 4. fingers grundled, et let skråtforløbende, uregelmæssigt stiksår med let flossede rande, der måler 3,5 x 0,8 cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes. 27. På håndfladesiden af l. fingers yderstykke, et vandret forløbende, overfladisk snitsår målende 0,7 x 0,1 cm. 28. På håndfladen ved 1. finger , og på håndfladesiden af 1., 3. og 4. fingers grundled, 3. - 5. fingers mellemled og 3. fingers yderled, underhudsblødninger målende fra 1,5 x 1,5 cm til 3,5 x 2 cm. 29. På håndfladesiden af l. fingers grundstykke, en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 4 x 2,5 cm, med hvidlige blæredannelse i huden. 30. På håndryggen, inddragende alle fem fingre, en sammenflydende, blåviolet underhudsblødning, målende 18 x 15 cm, samt talrige, uregelmæssige hudafskrabninger og kvæstningssår målende fra /side 18 0,1 til 1 x 3 cm. Der er bløddelshævelse i området. Venstre hånd: 31. I håndfladen, nær 4. fingers grundled et uregelmæssigt stiksår med let flossede rande, der måler 2 x 0,3 cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes. Der ses omkringliggende underhudsblødning målende 4 x2 cm. 32. I håndfladen, nær 2. fingers grundled, et uregelmæssigt, let vinklet stiksår , der måler 2,5 x 0,3 cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes. 33. På håndfladesiden af l. og 2. fingers grundstykke og af 4. og 5. fingers mellemled, blåviolette underhudsblødninger , der måler henholdsvis 2,5 x 1,5 cm og 1,5 x 0,5 cm. på håndfladesiden af 3. fingers mellemled et uregelmæssigt kvæstningssår , målende 0,8 x 0,4 cm, med omkringliggende rødviolet underhudsblødning, målende 1,5 x 0,5 cm. 34. På håndryggen, inddragende alle fem fingre, en blåviolet underhudsblødning målende 20 x 1 1 cm, samt talrige hudafskrabninger og kvæstningssår , der måler fra 0,1 x til 6,5 x 0,4 cm. Der er bløddelshævelse i området. Begge lårs inderside og pungen: 35. På lårenes indersider , opadtil, uskarpt afgrænsede, uregelmæssige, rødviolette underhudsblødninger målende 12 x 12 cm og 12 x l0 cm, og på pungen indtørret, rødlig hudafskrabning målende 8 x 4cm. Højre ben: 36. På højre ben, inddragende nedre del af lårets for -, bag-,yder - og inderside, knræet, underbenets for -, yder - og inderside samt fodryggen flere sammenflydende, rødviolette underhudsblødninger , der tilsammen inddrager et område, der måler 70 x 30 cm samt talrige spredte, især centreret omkring knæet, uregelmæssige hudafskrabninger , der måler fra 0,4 x 0,2 cm, til 7 x 0,8 cm, kvæstningssår , der måler fra 0,2 x 0,1 cm til 2,5 x 0,7 cm og velafgrænsede 2. gradsforbrændinger , der måler fra 1 x 0,8 cm til 7 x 0,9 cm. Venste ben: 37. På venstre 1års forside og yderside, to vandret forløbende, /side 19 formet som to overlappende, liggende "U"er med bunden mod højre, underhudsblødninger , målende henholdsvis 7 x 4,5 cm og 8 x 4,5 cm med hver deres centrale, blege område, der måler fra 1,5 til 2,5 cm i bredden. Benene i "U"erne måler fra 1 - 1,5 cm i bredde. Ved overlappet mellem de to underhudsblødninger ses en afrundet, rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der måler 0,4 cm i diameter . 38. På nedre del af venstre lår , venstre knæ, venstre underbens for -, yder-,bag- og inderside og venstre fodryg, sammenflydende rød-og blåviolette underhudsblødninger , der tilsammen inddrager et område, der måler 70 x 40 cm, samt talrige spredte, især centreret omkring knæet, uregelmæssige hudafskrabninger , der måler fra 0,1 til 1,9 x 0,5 cm, kvæstningssår , der måler fra 0,1 x 0,1 cm til 3, x 0,5 cm og flere velafgrænsede 2. gradsforbrændinger , hvoraf en enkelt var mønstret, idet den bestod af fem, på en linje beliggende, firkantede, skarpt afgrænsede elementer med en bredde på 0,5 cm, en længde på mellem 1,2 og 1,8 cm og en indbyrdes afstand på mellem 0,2 cm til 1,2 cm. 39. Opadtil på venstre underben ses fejlstilling og der føles løshed af begge underbensknogler . Som følge af genoplivningsforsøg ses luftvejstube gennem munden, knoglekanyle i venstre underben, hjertestarterelektroder på brystkassen og gullig, indtørret hudafskrabning midt på brystkassens forside. Af særlige kendetegn påvistes afrundede, brunlige ar på begge underben. Indvendig undersøgelse Kraniet åbnes. I bløddelene over kraniekuplen i venstre tindingeregion ses en blodudtrædning, der måler 5 x 4 cm. I venstre isseregion ses to uskarpt afgrænsede blodudtrædninge, der måler henholdsvis 2 x 2 cm og 4 x 3,5 cm. I højre tindingeregion, bagtil, ses en blodudtrædning, der måler 7 x 4 cm og fortil en blodudtrædning, der måler 2 x 1 cm.. Der er ingen brud af kraniets kuppeldel eller grundflade. Der er ingen blodansamlinger over eller under den hårde hjernehinde eller mellem de bløde hjernehinder , der er glatte og blanke. [...] V ed gennemskæring af storhjernen, mellemhjernen, hjernebroen, den forlængede marv og lille-hjernen ses en kvæstningsblødning målende 0,5 cm i største udstræk-ning, på undersiden af højre tindingelap. Der er ingen akutte henfald el-ler betændelsesforandringer . Hjernens hulrumssystem er normalt og uden sideforskydning. Hypofysen og hypofysegruben er normale. Ansigtsskelettet fridissekeres. Der findes et brud af næsebenet med /side 20 blodudtrædning i det omgivende bløddelsvæv . Legemshulerne åbnes. Der ses blodudtrædninger i fedtvævet under huden på bugens forside. Der er ingen væske- eller blodansamlinger i lungehulerne eller i bughulen. Organerne er normalt lejrede og uden bindevævssammenvoksninger . Halsen fridissekeres. I bløddelsvævet på halsens forside, i midtlinjen, ses to blodudtrædninger , målende 0,2 cm i diameter og 0,4 cm i diameter . Der er ingen blodudtrædninger i bløddelene på halsens sideflader . [...] I tungens venstre side ses i slimhinden et kvæstningssår , der måler 0,5 x 0,3 cm med omkringliggende blodudtrædning. V ed snit gennem tungen ses i muskulaturen på venste side en blodudtrædning målende 4 x 1,5 cm. [...] I tungebenets venstre side findes to brud med let blodudtrædning i det omgivende bløddelsvæv . [...] Skjoldbruskkirtlen er stor af størrelse. Forbindelsen mellem de to lapper , den såkaldte isthmus, er svært forstørret. På snitfladen ses flere afrundede hulrum målende op til 0,4 cm i diameter , med et brunligt, geleagtigt indhold. Farven er rødbrun. Luftrøret og luftrørsfor greningerne forløber normalt. Der findes mavesækslignende indhold og muligt blod i spærrende mængder i luftrørsfor greningerne, men ikke i de nedre. Slimhinden er upåfaldende, og der ses ingen udvidelse af luftrørsfor greningerne. [...] Testiklerne findes med blodudtrædning i hele kapslen omkring testiklerne og i selv testikelvævet. I begge testikler ses kvæstninger og stedvist knusning af testikelvævet. Begge håndflader fridissekeres. I højre hånds håndflade, i relation til læsion 26, ses overskæring af bøjesenen til 4. finger og knoglen i 4. fingers grundstykke. I venstre hånds håndflade i relation til læsion 31, ses overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke. I relation til læsion 32 /ses at stikkanalen ender i bløddelsvæv uden læsion af sener eller knogle. Der er blodudtrædning omkring læsionerne. Der er brud af venstre 2.-5. ribben fortil med let blodudtrædning omkring, brud af højre 2.- 4. ribben fortil med let blodudtrædning omkring 0g af højre 7.- 8. ribben i siden med let til moderat blodudtrædning omkring inklusive blodudtrædning i den tilstødende del af mellemgulvet. Blodet er til stede i skønsvis normal mængde, delvist sammenløbet og mørkerødt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er tidligere straffet ved Retten på Bornholms dom af 18.juni 2018 efter straffelovens $ 119, stk. 1,0g 8 245, stk. 1, samt våbenbekendtgørelsen 8 18, stk. 1, nr. 3, med ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med til-syn af Kriminalforsorgen; således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse; og ved Københavns Byrets dom af 26. marts 2020 efter lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. I,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4,jf. bilag 1, liste A nr. 1, 0g ordensbe- kendgørelsen $ 18, stk. 2,jf. 8 6, stk. 5, med fængsel i 3 måneder; her-af 2 måneder betinget af 1 års prøvetid, undergivelse af tilsyn af Krimi- nalforsorgen; 0g undergivelse af behandling mod misbrug af euforise - rende stoffer; såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. Den ved Retten på Bornholm idømte foranstaltning bortfaldt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ikke tidligere straffet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været mentalundersøgt. Af konklusionen i en retspsykiatrisk erklæring af 1. september 2020 fremgår: <anonym>Tiltalte 1</anonym> er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg 0g det kan ej heller antages at have været tilfældet for tidspunktet for det påsigtede. Han er vurderet til at være normalt begavet og ikke de-ment. Han har på tidspunktet for det påsigtede været under indflydelse af alkohol, men det kan ikke antages; at der har været tale om en patolo-gisk rus. [ Udeladt [ Udeladt ] [ Udeladt ] Han er ved d. 18.juni 2018 ved Retten pi Bornholm idømt ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminal - forsorgen for legemsangreb af særligt rå brutal eller farlig karakter efter $ 245. D. 26. marts 2020 ved Københavns Byret for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer 8 3, stk 1. straffet med fængsel i 3 måneder, hvor fuldbyrdelsen af 2 måneder af fængselsstraffen blev udsat og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra endelig dom på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden; foruden at dommen ved Retten på Bornholm den 18.juni 2018 bortfaldt. Observandens autismelidelse og ADHD er så gennemgribende; at han tilhører personkredsen; der må henføres under straffelovens $ 69, men man kan ikke, såfremt at han kendes skyldig, pege på foranstaltninger; jf. samme lovs $ 68, 2 punkt, som mere formålstjenlige end almindelig straf; men foreslå at en evt. afsoning indledes i institution under Krimi- nalforsorgen som muliggør psykiatrisk behandling. På spørgsmålet om dom til forvaring må udtales, at hans farlighed synes ikke af en vilkårlighed og hyppighed at dette kommer på tale." <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været mentalundersøgt. Af konklusionen i en rets-psykiatrisk erklæring af 1. september 2020 fremgår: <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg 0g det kan ej heller antages at have været tilfældet for tidspunktet for det påsigtede. Han er vurderet til at være normalt begavet og ikke dement. Han har på tidspunktet for det påsigtede været under indflydelse af alko-hol, men det kan ikke antages; at der har været tale om en patologisk rus . [ Udeladt [ Udeladt ] [ Udeladt ] Observandens autismelidelse og ADHD er så gennemgribende; at han tilhører personkredsen; der må henføres under straffelovens $ 69, men man kan ikke; såfremt at han kendes skyldig; pege på foranstaltninger; jf. samme lovs 8 68, 2 punkt, som mere formålstjenlige end almindelig straf. På spørgsmålet om dom til forvaring må udtales, at hans farlighed synes ikke af en vilkårlighed og hyppighed at dette kommer på tale. ' De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 23.juni 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "Kendelse: Samtlige nævninger 0g dommere finder; at de tiltalte er skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens $ 237. Samtlige nævninger 0g dommere lægger vægt på, at begge tiltalte i forening over et længerevarende tidsforløb på ikke under 15-20 minutter har udsat forurettede for særdeles kraftfuld, mangeartet og brutal vold til dels under anvendelse af redskaber som nærmere beskrevet i anklageskriftet, hvilket vicestatsobducenten samlet har vurderet som mishandling. Samtlige nævninger og dommere lægger endvidere vægt på, at de tiltalte fle-re gange under voldsudøvelsen holdt pauser; når forurettede forekom be-vidstløs; og at de tiltalte genoptog voldsudøvelsen, når forurettede kom til bevidsthed; herunder når de tiltalte bragte ham til bevidsthed med spark. Samtlige nævninger og dommere finder det under disse omstændigheder be - vist, at de tiltalte, senest da de om natten efter at have brændt forurettedes telefon 0g fodtøj efterlod forurettede i hjælpeløs tilstand på det afsides belig - gende gerningssted, hvor de måtte antage, at han først ville blive fundet om dagen; indså det som overvejende sandsynligt; at forurettede ville dø som føl-ge af de de massive skader; volden havde påført ham. De tiltalte er herefter skyldig i den rejste tiltale, jf. retsplejelovens $ 891, stk. 4. Derfor bestemmes: <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 2372 7 Sanktionsspørgsmålet Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for begge de tiltalte til fængsel i 14 år Samtlige nævninger og dommere har ved stemmeafgivningen lagt vægt på karakteren; herunder afstumpetheden, af den omfattende mishandling; som de tiltalte har udsat forurettede for som led i en afstraffelse, samt at de tiltalte fortsatte mishandlingen; også efter forurettede var hensat i en hjælpeløs og bevistløs tilstand. Samtlige nævninger 0g dommere finder på denne baggrund; at der foreligger væsentlige skærpende omstændigheder; der kan begrunde en forhøjelse i for - hold til udgangspunktet for straffen ved manddrab til 14 år. Straffen fastsættes efter straffelovens $ 237. For <anonym>Tiltalte 1</anonym> omfatter straffen tillige den ved Københavns Byrets dom af 26. marts 2020 fastsatte betingede straf, jf. straffelovens $ 61, stk. 2, 1. pkt. Erstatning Dommerne finder det ikke godtgjort; at der foreligger særlige omstændighe-der, der kan begrunde, at forurettedes efterladte skal tilkendes et overgangs-beløb i medfør af erstatningsansvarslovens $ 14 a. Dommerne finder det endvidere ikke godtgjort; at der bestod en sådan særlig nær tilknytning mellem forurettede og nogen af dennes efterladte, at der er grundlag for at tilkende forurettedes efterladte godtgørelse i medfør af erstat- ningsansvarslovens $ 26 a. Den nedlagte påstand om erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse findes ikke tilstrækkeligt dokumenteret og henskydes derfor til civilt søgs-mål, jf. retplejelovens 8 992, stk 2. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med fængsel i 14 år <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 14 år De tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer 2</anonym> /side 25 /div>

135

Sagen angår blufærdighedskrænkelse og frakendelse af retten til at udøve virksomhed som massør

Appelleret

Straffesag

Retten på Bornholm

SS-864/2020-BOR

Almindelig domsmandssag

1. instans

8/21

Seksual forbrydelser;

Personundersøgelse/mentalundersøgelse; Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

2200-72371-00006-20

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen D O M afsagt den 10. februar 2021 Rettens nr. 1-864/2020 Politiets nr. 2200-72371-00006-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 11. december 2020. Tiltalte er tiltalt for 1. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved den 16. februar 2017 og den 28. juni 2017 på ukendt tidspunkt, den 5. juni 2019 på ukendttidspunkt samt den 5. juni 2020 på ukendt tidspunkt, alle gange på massageklinikken Virksomhed, Adresse i By, under en massage at have krænket Forurettede 1's blufærdighed, idet tiltalte gjorde som følger: a) den 16. februar 2017 under massagen flere gange at have strejfet Forurettede 1 på låret og kroppen med sit erigerede lem. b) den 28. juni 2017 under massagen flere gange at have strejfet Forurettede 1 på låret og kroppen med sit erigerede lem, ”nussede” hende hen over brysterne, udtalte ”åh, der kom jeg lige til at nyde dig lidt for meget” og ”du ser godt ud” eller lignende, hvorefter tiltalte kyssede hende på panden. c) den 5. juni 2019 under massagen flere gange at have strejfet Forurettede 1 på låret og kroppen med sit erigerede lem. d) den 5. juni 2020 bevidst at have placeret sit erigerede lem i Forurettede 1's hænder, mens hun lå på maven med armene ned langs siden og blev masseret. 2. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved den 25. maj 2016 på ukendt tidspunkt på massageklinikken Virksomhed, Adresse i By, under en massage flere gange at have placeret sit erigerede lem i Forurettede 2's hånd og masseret hende ved skridtet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 2's blufærdighed. Std 75284 side 2 3. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved i perioden mellem den 1. august 2019 til den 30. september i 2019 på u- kendt tidspunkt på massageklinikken Virksomhed, Adresse i By, at have masseret Forurettede 3 på brysterne og tæt på skamlæberne, ligesom tiltalte lagde sit erigerede lem i Forurettede 3's hånd, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 3's blufær-dighed. 4. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved den 20. februar 2020 i tidsrummet mellem kl. 08.00 til 10.30 2020 på massageklinikken Virksomhed, Adresse i By, flere gange at have masseret Forurettede 4 tæt på hendes skridt og flere gan-ge at have placeret sit erigerede lem i hendes hånd, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 4 blufærdighed. 5. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved den 28. maj 2020 i tidsrummet mellem kl. 08.00 til 09.30 på massagekli- nikken Virksomhed, Adresse i By, at have masseret Forurettede 5 tæt ved hendes skridt, ligesom tiltalte flere gange rørte hendes arme med sit erigerede lem, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 5's blufærdighed. 6. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved den 23. september 2020 i tidsrummet mellem kl. 08.50 til kl. 10.20 på massageklinikken Virksomhed, Adresse i By, under en massage flere gange at have ført sin hånd ind under Forurettede 6's under-bukser og grebet fat i hendes skridt, hvorefter tiltalte befølte Forurettede 6 på brysterne og tog fat i hendes brystvorter, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 6's blufærdighed. 7-8. overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, subsidiært blufær- dighedskrænkelse efter § 232, ved den 29. april 2020 ca. kl. 09.00 på massageklinikken Virksomhed, Adresse i By, ved andet seksuelt forhold end samleje, un-der en massage at have masseret Forurettede 7 og befølt hende ved og på skridtet og i den forbindelse at have ført sine fingre gennem hendes skridt og ind i hendes skede, alt hvorved Forurettede 7 var ude af stand til at modsætte sig handlingen, ligesom tiltalte flere gange placerede sit lem i hendes hånd og masserede hende på brysterne, hvilket ligeledes var eg-net til at krænke Forurettede 7's blufærdighed. side 3 9. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved den 29. april 2020 ca. kl. 11.00 på massageklinikken Virksomhed, Adresse i By, under en massage at have placeret sit lem i Forurettede 8 hånd, flere gange at have placeret sin hånd på hendes skridt og masseret hende på skridtet samt at have masseret hende på brysterne og placeret sine hænder på hendes brystvorter, ligesom tiltalte efter endt massa-ge, stak sine hænder ind under Forurettede 8 arme og masserede hende på brysterne, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 8 blufærdighed. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Bistandsadvokat har på vegne af Forurettede 1, Forurettede 4, Forurettede 2 og Forurettede 5 påstå-et, at tiltalte til hver skal betale 20.000 kr. i erstatning, subsidiært 15.000 kr. eller et af retten fastsat mindre beløb. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaringer af Tiltalte og af vidnerne [navne- og adressebeskyttelse for alle] Forurettede 1, Vidne 1 (på telefonforbindelse til den danske ambassade i Re-ykjavik), Forurettede 2, Vidne 2, Forurettede 3, Forurettede 4, Vidne 3, Vidne 4 (via video), Forurettede 8 (via video), Forurettede 5, Forurettede 6, Vidne 5 og Vidne 6. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte er ikke tidligere straffet. I en af Kriminalforsorgen den 16. november 2020 udarbejdet § 808-undersø- gelse fremgår blandt andet: "Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom, hvortil det alene anbefales, at der fastsættes prøvetid. side 4 Kriminalforsorgens begrundelse: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at der ikke ses noget i Tiltalte i øvrigt gode socia-le og personlige forhold, som taler imod at han skulle kunne udføre samfundstjene-ste, hvrofor han skønnes egnet til at modtage en betinget afgørelse med vilkår om af-vikling af samfundstjeneste. Såfremt sagen vurderes at skulle afgøres med en betin-get afgørelse uden afvikling af samfundstjeneste, skønnes Tiltalte egnet til at modtage en sådan afgørelse og det findes - begrundet i de gode sociale og personlige forhold, u-fornødent at knytte et vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen til sådan en afgørelse. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kan vedstå oplysnin- gerne i personundersøgelsen, men nu også er blevet oldefar. Han har ikke længere planer om at drive virksomheden videre. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har nægtet sig skyldig i samtlige forhold og har generelt forklaret, at han alene har rørt de pågældende i forbindelse med fysiurgisk massage eller lymfedrænage, og at han ikke har rørt dem på intime steder eller strejfet dem med sit erigerede lem. De forurettede har alle afgivet troværdige forklaringer, der i store træk stem- mer overens med beskrivelserne den rejste tiltale. I forhold 1 har Forurettede 1 forklaret, at hun ikke første gang (forhold 1a) var sikker på, at tiltalte havde til hensigt at strejfe hende, og at tiltalte an-den gang (forhold 1b) ikke havde "nusset" hende over brysterne, hvorfor til-talte frifindes for de dele af den rejste tiltale. Tiltalte findes på baggrund af forurettedes forklaring skyldig i den øvrige del af den rejste tiltale i dette for- hold. I forhold 2 har Forurettede 2 forklaret, at hun flere gange tænkte, at det ikke skete, hvad som skete, men at hun ikke turde sige, om det var en bevidst handling. Hun har dog også forklaret, at tiltalte placerede sit lem i hendes hånd i op imod et minut, og under disse omstændigheder finder retten det be-vist, at tiltalte havde til hensigt at krænke Forurettede 2's blufærdighed, hvorfor tiltalte findes skyldig i dette forhold. I forholdene 3, 4, 6 og 9 findes tiltalte efter de forurettedes troværdige for- klaringer skyldig i den rejste tiltale. I forhold 5 har Forurettede 5 forklaret, at hun ikke sikker på, at det var bevidt, at tiltalte ramte hende på armen 3-4 gange med sit erigerede lem, hvorfor tiltalte frifindes for den del af tiltalen. Efter Forurettede 5's forklaring i øvrigt findes det bevist, at tiltalte har krænket hendes blufærdig-hed ved at lægge hånden på hendes skridt og trykke ned, hvorfor tiltalte fin-des skyldig i dette forhold i øvrigt. side 5 Forurettede 7 har i forhold 7-8 troværdigt forklaret i det væsentligste i overensstemmelse med den rejste tiltalte. Hun har dog også forklaret, at hun undrede sig over sin egen reaktion, at hendes krop blev liggende, men hendes hoved ville derfra, og det var fysisk muligt for hende at rejse sig og gå eller sige, at han skulle stoppe, men at hun handlede anderledes. Efter forurettedes forklaring finder retten ikke det for domfældelse fornødne sikre grundlag for at henføre forholdet under dagældende straffelovs § 216, stk. 1, jf. § 225, men henfører forholdet under straffelovens § 232, hvorfor tiltalte alene findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232 i dette forhold. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 232. Retten har lagt vægt på, at forholdene, der har samme modus, er begået over en længere årrække, hvor tiltalte har udnyttet den situation, som de forurette- de har været i, herunder delvist afklædte, når de var til massage hos ham. Retten har endvidere lagt vægt på, at navnlig forhold 4, hvor tiltalte har haft sit lem ude af sine bukser og lagt det i forurettedes hånd, forhold 6, hvor til-talte har befølt forurettede inde i hendes trusser og efterfølgende har taget fat i hendes brystvorter, hvor han klemte til, mens han stod med lukkede øjne og åben mund, og forhold 7-8, hvor tiltalte flere gange har ført sine fingre mel- lem forurettedes skamlæber og indført spidsen af sin finger i forurettedes skede, må anses som særdeles grove forhold af blufærdighedskrænkelse. Straffen skal undtagelsesvist ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de be- tingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet og trods alt har ordnede personlige forhold, hvorfor straffen undtagelsesvist kan gøres betinget på de anførte vilkår. Henset til, at tiltalte er fundet skyldig i 8 forhold af blufærdighedskrænkelse, herunder 3 særdeles grove forhold, og henset til den periode, at forholdene er begået over, finder retten, at der en særdeles nærliggende fare for, at tiltal-te fortsat vil misbruge sit erhverv som massør til at begå ny kriminalitet, hvorfor han frakendes retten hertil i en periode på 3 år fra endelig dom, jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 3. Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: side 6 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom ud- føre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte frakendes retten til at udøve virksomhed som massør i 3 år fra ende-lig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1 betale 5.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 4 betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 betale 5.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 5 betale 5.000 kr. med til-læg af procesrente fra denne dom. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 6 betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. Dommer

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DO M afsagt den 10. februar 2021 Rettens nr. 1-864/2020 Politiets nr. 2200-72371-00006-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag Anklageskrift er modtaget den 11.december 2020. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232, ved den 16. februar 2017 og den 28. juni 2017 på ukendt tidspunkt; den 5.juni 2019 på ukendttidspunkt samt den 5.juni 2020 på ukendt tidspunkt; alle gange på massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> under en massage at have krænket <anonym>Forurettede 1's</anonym> blufærdighed; idet tiltalte gjorde som følger: a) den 16. februar 2017 under massagen flere gange at have strejfet <anonym>Forurettede 1</anonym> på låret og kroppen med sit erigerede lem. b) den 28.juni 2017 under massagen flere gange at have strejfet <anonym>Forurettede 1</anonym> på låret 0g kroppen med sit erigerede lem; "nussede'"' hende hen over brysterne, udtalte "åh, der kom jeg lige til at nyde 99 dig lidt for meget? og "du ser godt ud?' eller lignende, hvorefter tiltalte kyssede hende på panden: c) den 5.juni 2019 under massagen flere gange at have strejfet <anonym>Forurettede 1</anonym> på låret og kroppen med sit erigerede lem. d) den 5.juni 2020 bevidst at have placeret sit erigerede lem i <anonym>Forurettede 1's</anonym> hænder; mens hun lå på maven med armene ned langs siden og blev masseret. 2 blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232, ved den 25. maj 2016 på ukendt tidspunkt på massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> under en massage flere gange at have placeret sit erigerede lemi <anonym>Forurettede 2's</anonym> hånd og masseret hende ved skridtet; hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 2's</anonym> blufærdighed 3 blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232, ved i perioden mellem den 1. august 2019 til den 30. september i 2019 på u- kendt tidspunkt på massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have masseret <anonym>Forurettede 3</anonym> på brysterne og tæt på skamlæberne, ligesom tiltalte lagde sit erigerede lem i <anonym>Forurettede 3 's</anonym> hånd, hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 3 's</anonym> blufær-dighed. 4 blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232, ved den 20. februar 2020 i tidsrummet mellem kl. 08.00 til 10.30 2020 på massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> flere gange at have masseret <anonym>Forurettede 4</anonym> tæt på hendes skridt og flere gan-ge at have placeret sit erigerede lem i hendes hånd, hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 4</anonym> blufærdighed. 5 blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232, ved den 28. maj 2020 i tidsrummet mellem kl. 08.00 til 09.30 på massagekli - nikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> at have masseret <anonym>Forurettede 5</anonym> tæt ved hendes skridt, ligesom tiltalte flere gange rørte hendes arme med sit erigerede lem; hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 5's</anonym> blufærdighed. 6 blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232, ved den 23. september 2020 i tidsrummet mellem kl. 08.50 til kl. 10.20 på massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> under en massage flere gange at have ført sin hånd ind under <anonym>Forurettede 6's</anonym> under-bukser 0g grebet fat i hendes skridt, hvorefter tiltalte befølte <anonym>Forurettede 6</anonym> på brysterne og tog fat i hendes brystvorter; hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 6's</anonym> blufærdighed. 7-8. overtrædelse af straffelovens $ 216, stk. 1, jf. 8 225, subsidiært blufær - dighedskrænkelse efter 8 232, ved den 29. april 2020 ca. kl. 09.00 på massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> ved andet seksuelt forhold end samleje; un-der en massage at have masseret <anonym>Forurettede 7</anonym> og befølt hende ved og på skridtet og i den forbindelse at have ført sine fingre gennem hendes skridt 0g ind i hendes skede; alt hvorved <anonym>Forurettede 7</anonym> var ude af stand til at modsætte sig handlingen; ligesom tiltalte flere gange placerede sit lem i hendes hånd og masserede hende på brysterne, hvilket ligeledes var eg-net til at krænke <anonym>Forurettede 7's</anonym> blufærdighed. 9 blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232, ved den 29. april 2020 ca. kl. 11.00 på massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> under en massage at have placeret sit lemi <anonym>Forurettede 8</anonym> hånd, flere gange at have placeret sin hånd på hendes skridt og masseret hende på skridtet samt at have masseret hende på brysterne og placeret sine hænder på hendes brystvorter; ligesom tiltalte efter endt massa-ge, stak sine hænder ind under <anonym>Forurettede 8</anonym> arme og masserede hende på brysterne, hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 8</anonym> blufærdighed. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig: <anonym>Bistandsadvokat</anonym> har på vegne af <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 5</anonym> påstå-et, at tiltalte til hver skal betale 20.000 kr i erstatning, subsidiært 15.000 kr: eller et af retten fastsat mindre beløb. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse Sagens oplysninger Der er afgivet forklaringer af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne [navne- og adressebeskyttelse for alle] <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> (på telefonforbindelse til den danske ambassade i Re-ykjavik) <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> (via video) <anonym>Forurettede 8</anonym> (via video) <anonym>Forurettede 5</anonym> <anonym>Forurettede 6</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> og <anonym>Vidne 6</anonym> Forklaringer er lydoptaget 0g gengives ikke i dommen Tiltalte er ikke tidligere straffet. Ien af Kriminalforsorgen den 16.november 2020 udarbejdet 8 808-undersø - gelse fremgår blandt andet: "Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering; at <anonym>Tiltalte</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste; hvortil det skal anbefales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden: Det er Kriminalforsorgens vurdering; at <anonym>Tiltalte</anonym> er egnet til at modtage en betinget dom; hvortil det alene anbefales; at der fastsættes prøvetid. Kriminalforsorgens begrundelse: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at der ikke ses noget i <anonym>Tiltalte</anonym> 1 øvrigt gode socia-le og personlige forhold, som taler imod at han skulle kunne udføre samfundstjene-ste; hvrofor han skønnes egnet til at modtage en betinget afgørelse med vilkår om af-vikling af samfundstjeneste. Såfremt sagen vurderes at skulle afgøres med en betin-get afgørelse uden afvikling af samfundstjeneste; skønnes <anonym>Tiltalte</anonym> egnet til at modtage en sådan afgørelse og det findes begrundet i de gode sociale og personlige forhold, u-fornødent at knytte et vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen til sådan en afgørelse. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kan vedstå oplysnin- gerne i personundersøgelsen; men nu også er blevet oldefar: Han har ikke længere planer om at drive virksomheden videre. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har nægtet sig skyldig i samtlige forhold og har generelt forklaret; at han alene har rørt de pågældende i forbindelse med fysiurgisk massage eller lymfedrænage, og at han ikke har rørt dem på intime steder eller strejfet dem med sit erigerede lem De forurettede har alle afgivet troværdige forklaringer; der i store træk stem- mer overens med beskrivelserne den rejste tiltale. I forhold 1 har <anonym>Forurettede 1</anonym> forklaret; at hun ikke første gang (forhold 1a) var sikker på, at tiltalte havde til hensigt at strejfe hende, 0g at tiltalte an-den gang (forhold Ib) ikke havde "nusset" hende over brysterne, hvorfor til-talte frifindes for de dele af den rejste tiltale. Tiltalte findes på baggrund af forurettedes forklaring skyldig i den øvrige del af den rejste tiltale i dette for- hold. I forhold 2 har <anonym>Forurettede 2</anonym> forklaret; at hun flere gange tænkte, at det ikke skete, hvad som skete, men at hun ikke turde sige; om det var en bevidst handling: Hun har dog også forklaret, at tiltalte placerede sit lem i hendes hånd i op imod et minut, og under disse omstændigheder finder retten det be-vist; at tiltalte havde til hensigt at krænke <anonym>Forurettede 2's</anonym> blufærdighed, hvorfor tiltalte findes skyldig i dette forhold I forholdene 3, 4,6 og 9 findes tiltalte efter de forurettedes troværdige for- klaringer skyldig i den rejste tiltale. I forhold 5 har <anonym>Forurettede 5</anonym> forklaret, at hun ikke sikker på, at det var bevidt; at tiltalte ramte hende på armen 3-4 gange med sit erigerede lem; hvorfor tiltalte frifindes for den del af tiltalen. Efter <anonym>Forurettede 5's</anonym> forklaring i øvrigt findes det bevist; at tiltalte har krænket hendes blufærdig-hed ved at lægge hånden på hendes skridt 0g trykke ned, hvorfor tiltalte fin-des skyldig i dette forhold i øvrigt. <anonym>Forurettede 7</anonym> har i forhold 7-8 troværdigt forklaret i det væsentligste i overensstemmelse med den rejste tiltalte. Hun har dog også forklaret; at hun undrede sig over sin egen reaktion; at hendes krop blev liggende, men hendes hoved ville derfra, og det var fysisk muligt for hende at rejse sig 0g gå eller sige; at han skulle stoppe, men at hun handlede anderledes. Efter forurettedes forklaring finder retten ikke det for domfældelse fornødne sikre grundlag for at henføre forholdet under dagældende straffelovs $ 216, stk. 1, jf. 8 225, men henfører forholdet under straffelovens 8 232, hvorfor tiltalte alene findes skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 232 i dette forhold Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; jf. straffelovens 8 232. Retten har lagt vægt på, at forholdene; der har samme modus, er begået over en længere årrække, hvor tiltalte har udnyttet den situation; som de forurette - de har været i, herunder delvist afklædte, når de var til massage hos ham. Retten har endvidere lagt vægt på, at navnlig forhold 4, hvor tiltalte har haft sit lem ude af sine bukser og lagt det i forurettedes hånd, forhold 6, hvor til-talte har befølt forurettede inde i hendes trusser og efterfølgende har taget fat i hendes brystvorter, hvor han klemte til, mens han stod med lukkede øjne og åben mund, 0g forhold 7-8, hvor tiltalte flere gange har ført sine fingre mel- lem forurettedes skamlæber og indført spidsen af sin finger i forurettedes skede, må anses som særdeles grove forhold af blufærdighedskrænkelse. Straffen skal undtagelsesvist ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de be- tingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 62 og $ 63,jf. 8 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet og trods alt har ordnede personlige forhold, hvorfor straffen undtagelsesvist kan gøres betinget på de anførte vilkår. Henset til, at tiltalte er fundet skyldig i 8 forhold af blufærdighedskrænkelse, herunder 3 særdeles grove forhold, 0g henset til den periode, at forholdene er begået over, finder retten; at der en særdeles nærliggende fare for, at tiltal-te fortsat vil misbruge sit erhverv som massør til at begå ny kriminalitet, hvorfor han frakendes retten hertil i en periode på 3 år fra endelig dom; jf. straffelovens 8 79, stk. 2,jf. stk. 3 Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 6 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom ud- føre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer. 3 . Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte frakendes retten til at udøve virksomhed som massør i 3 år fra ende-lig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 1</anonym> betale 5.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 4</anonym> betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 2</anonym> betale 5.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 5</anonym> betale 5.000 kr; med til-læg af procesrente fra denne dom. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 6</anonym> betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. <anonym>Dommer</anonym>

136

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1 - vold i gentagelsestilfælde. Påstand om udvisning

Appelleret

Straffesag

Retten på Bornholm

SS-779/2021-BOR

Almindelig domsmandssag

1. instans

312/21

Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

2200-73241-00047-21

/ RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen D O M afsagt den 3. december 2021 Rettens nr. 1-779/2021 Politiets nr. 2200-73241-00047-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 17. november 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, ved den 23. oktober 2021 ca. kl. 23.35 på Café Hit'en, Torvegade 7 i Nexø, at have taget kvælertag på Forurettede. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 4, nr. 2, udvises med indrejseforbud i 4 år. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79 c, stk. 1, i et af retten fastsat tidspunkt idømmes forbud i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serve- ringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggørelse på politiets hjemmeside www.politi.dk. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der er ikke nedlagt påstand om erstatning. Sagens oplysninger Std 75284 / side 2 Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne. Tiltalte, har forklaret, at han var på Cafe Hit'en om aftenen den 23. oktober 2021 sammen med nogle venner, heriblandt Person 1. Han var ikke på Cafe Hit'en sammen med Forurettede, men han kender ham, da de har været barndomsvenner. De er dog gledet fra hinanden, og det er længe siden, de har talt sammen, men de er ikke uvenner. De talte sammen kort i løbet af aftenen, da forurettede opsøgte tiltaltes ven, Person 1, i rygerummet på Cafe Hit'en. Han hørte ikke, hvad de snakkede om, da hans fokus ikke var på det, og han stod lidt på af-stand. Han var i byen med sine venner for at hygge, og det var forurettede, der opsøgte dem. Der var god stemning inden forurettede opsøgte dem. For-urettede virkede dominerende over for Person 1 og pressede sit hoved mod Person 1's hoved. Forurettede pustede sig op. Person 1 prøvede at tale foruret-tede ned. Tiltalte deltog ikke selv i samtalen. Forurettede var fuld, truende og skabte sig. Han rettede herefter sin opmærksomhed mod tiltalte og be-gyndte at tale om "I" og var generelt konfrontationssøgende. Tiltalte lagde derfor en hånd på forurettedes skulder - muligvis højre hånd på forurettedes højre skulder - og sagde "Forurettede gå nu bare din vej" eller lignende. Foruret-tede hidsede sig op og måtte trækkes væk af sine venner. Forurettede sagde til tiltalte, at han skulle være glad for, at han var bosnier, da forurettede ellers havde slået ham. Han ved ikke, hvorfor forurettede sagde sådan. Det var for-urettede, der kom hen til tiltalte og ikke omvendt. Han stod selv stille. Han oplevede forurettede som truende, hvorfor han prøvede at "omfavne" foru- rettedes skulder med sin hånd. Han prøvede at få forurettede ned på jorden. Han gjorde ikke andet eller mere end at lægge sin hånd på forurettedes skul-der. Han klemte ikke eller lignende. Der skete ikke mere efter, at forurettede blev trukket væk. Han drak, snakkede og passede sig selv. Han gik ikke der-fra. Han bemærkede ikke dørmanden i forbindelse med episoden. Det var forurettedes venner, der trak forurettede væk. Senere på aftenen blev tiltalte smidt ud fra Cafe Hit'en på grund af noget med nogle drinks og piger. Det var ca. 30 minutter efter episoden med forurettede, og der var ikke sammen-hæng mellem de to situationer. Da han blev anholdt, troede han først, at det kunne have noget med den anden situation at gøre, da han ikke tænkte mere over episoden med forurettede. Han blev ikke afhørt af politiet på dagen, og han har ikke været inde til en egentlig afhøring, men har snakket med politiet på politigården. Forurettede har som vidne forklaret, at han var på Cafe Hit'en i rygeafdelingen den pågældende aften. Han var der med nogle venner og sin kæreste. Han blev opsøgt af blandt andre tiltalte, da han har været vid-ne til en anden sag, hvor tiltalte også var indblandet. Han kender tiltalte fra sin barndom, hvor de gik i samme skole. Han er opvokset med Person 1, der også var tilstede. Han snakkede ikke med tiltalte eller Person 1. Han havde fået en smule at drikke, men var ikke ude af kontrol. Han var / side 3 fuldt bevidst. Han opsøgte ikke tiltalte eller Person 1, og det var ikke sådan, at han ikke ville gå væk fra dem. Han pustede sig ikke op, og han var ikke truende i sin adfærd. Person 1 stillede sig foran ham og placerede sin hånd på væggen bag ham, så de stod meget tæt, og han ikke umiddelbart kunne kom-me ud af situationen. Der var ikke særlig god stemning, og han synes, at det var meget upassende den måde, hvorpå Person 1 opstemmede ham mod væg-gen. Han prøvede at komme væk fra Person 1 ved at gå til den side, hvor Person 1's arm ikke var. Da han prøvede på det, tog tiltalte fat om hans hals med sin ene hånd og skubbede ham op mod væggen. Han mener, at tiltalte holdt om hans hals i ca. 3 sekunder. Tiltalte lagde kraft i, da han skubbede ham op mod væggen. Efter at have skubbet ham op mod væggen gav tiltalte slip. Tiltalte tog således fat om hans hals, skubbede ham op mod væggen og gav slip. Tiltalte havde ikke fat om hans hals længe. Der opstod en smule "tumult" i forbindelse med, at han selv og tiltalte blev trukket væk fra hinan-den. De blev trukket væk fra hinanden, så det ikke skulle gå galt. Hans ven-ner tog ham væk for at beskytte ham. Der var ikke tale om, at han og tiltalte skulle skilles ad, fordi der var opsejling til gensidig karambolage. Han rørte ikke selv ved tiltalte. En af vagterne på stedet kom efterfølgende op til dem i rygeafdelingen. Vagten havde set episoden. Han sagde ikke noget til vagten med det samme, men gik ud for at få noget luft. Han ville gerne væk og følte sig meget uretfærdigt behandlet. Han sagde ikke noget til vagten, da tiltalte og tiltaltes venner var i nærheden, og han ville derfor vente til efterfølgende, hvor tiltalte og tiltaltes venner ikke stod lige ved siden af. Da han gik fra ry-geafdelingen, gik en af hans venner, Person 2, med. Han var selv chokeret over episoden. Person 2 opfordrede ham til "at gå videre med det" med det samme, og at han ikke skulle finde sig i det. Foreholdt sin forklaring til politiet, hvor han skulle have forklaret, at der var opstået tumult, men at de to var blevet hevet væk fra hinanden, hvorefter tumulten ophørte, forklarede vidnet, at det er korrekt, men at der ikke var tale om gensidighed, men blot at der ikke ske-te yderligere, da de blev hevet væk fra hinanden. Han er selv ret god til at styre sig og er ikke aggressiv. Foreholdt sin tidligere forklaring til politiet om, at tiltalte havde taget fat i hans trøje, hvorefter han havde taget fat i til-taltes arm og fjernet den, forklarede han, at det ikke foregik på den måde. Det gik lidt hurtigt, da han talte med politiet på stedet, så det er en fejl i afhø-ringsrapporten. Den senere forklaring og hans forklaring i retten beskriver korrekt episoden. Vidne har som vidne forklaret, at han er ansat på Cafe Hit'en, hvor han er vagt. Da episoden mellem Forurettede og tiltalte fandt sted, stod han nær baren ved dansegulvet. Han holdt øje med dansegulvet og rygeafdelingen. Han kunne se baren, dansegulvet og rygeaf-delingen fra sin plads. Han så tumult oppe i rygeafdelingen, og at der blev ta-get et kvælertag, hvorved forurettede blev holdt op mod væggen. Der var omkring 3 meter fra der hvor han stod og op til stedet, hvor forurettede blev holdt op mod væggen. Der stod i hvert fald 6-7 personer oppe omkring ste-det, hvor episoden fandt sted. Da han så kvælertaget, bad han bartenderen om at tilkalde en vagt mere, så han ikke skulle stå alene med det. Han gik / side 4 derefter op i rygeafdelingen for at få fat i personerne. Det tog lidt tid, da der var mange mennesker, og da han kom derop, talte han med forurettede og en af tiltaltes venner, der begge sagde, at der ikke var noget galt, og at alt var okay. Først snakkede han med tiltaltes venner, og derefter med forurettede, som var på vej ned fra rygeafdelingen umiddelbart samtidig med, at han selv kom derop. Han lagde ikke mærke til, om forurettede virkede oprigtig, da han fra begge parter fik at vide, at der ikke var mere, og episoden derfor var overstået for hans eget vedkommende. Herefter gik han tilbage på samme sted, hvor han stod forud for tumultens opståen. Ca. 15 minutter efter kom forurettede hen til ham og sagde, at han havde kontaktet politiet, og at han var blevet truet. Det var noget med en kniv. Han sagde, at forurettede skulle gå hen til en anden vagt. Han så, at der blevet taget kvælertag oppe i rygeaf-delingen. Han så ikke med sikkerhed, hvem der gjorde det, men han gen-kendte forurettede, Forurettede. Han havde også øget fokus på personerne oppe i rygerummet før tumulten opstod. Han havde fokus på dem allerede fra de ankom til Cafe Hit'en på grund af deres attitude. Der var også en rigtig dårlig stemning i gruppen, ligesom personerne var meget frem-brusende. Der var også noget skubberi deroppe. Han kan ikke placere foru-rettede i skubberiet. Forurettede blev undersøgt på skadestuen den 24. oktober 2021 kl. 01.40. Af politiattestens pkt. 5 "Det objektive fund"fremgår: "På halsen ses ingen blålige eller rødlige eller blålige mæker, heller ikke sår. Findes ingen læsioner." Tiltalte er tidligere straffet for vold, ved Retten på Bornholms dom af 12. februar 2020 med fængsel i 60 dage, der blev gjort betinget med vilkår om 80 timers samfundstjeneste, for overtrædelse af straffelovens § 244. Samfundstjenesten er ikke afviklet. ved Retten på Bornholms dom af 9. juli 2020 med fængsel i 6 måneder, som også omfatter den bestingede straf i dommen af 12. februar 2020, for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247. 3 måneder af straffen blev gjort betinget med 1 års prøvetid, samfundstjeneste samt tilsyn. Domfældte blev tildelt en advarsel om udvisning. Længstetiden for afvikling af samfundstjeneste er administrativt forlænget til 7. april 2021. Løsladt 9. juli 2020 Udlændingestyrelsen har den 25. november 2021 blandt andet udtalt: "Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledninsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette / side 5 med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Pa baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karak-ter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 60 dages va-righed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6. Udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udlæn- ding, i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyt-tes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejse- forbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 må-neder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan medde-les af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser. Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbindelse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf." Bornholms Politi har den 8. november 2021 gennemført en afhøring af tiltalte vedrørende tiltaltes tilknytning til det danske samfund mv., en § 26-afhøring. Af denne fremgår blandt andet: "Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund 1. Varighed af udlændingens samlede (lovlig og ulovlige) op- hold i landet 19 år. 2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark 3 måneder 3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater / side 6 Ja. 4. Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb På Bornholm. Hos forældre. Afhørte har af skole 9. og 10 kl. 5. Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater Ja. Virksomhed. 6. Fagbevægelse Ja NNF. 7. Skriftlige/mundtlige danskkundskaber Taler og skriver flydende dansk. 8. Aktiv deltagelse i foreningsliv Hver dag, går pågældende i fitness. Ellers intet. Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige for-hold 9. Alder 19 år. 10. Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende stoffer Ingen medicin brug. Lægeluhset i Rønne. Ved Læge. 11. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Intet. Ad udlændingens tilknytning til herboende personer 12. Ægteskab/registreret partnerskab Ikke gift. 13. Fast samlivsforhold/kæreste Ingen. 14. Børn Ingen børn. 15. Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet Mor, Far, onkel, Tante samt søskende. Ser dem hver dag. Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægtninge 16. Ægtefælles/registreret partner/mindreårige børns tilknyt- ning til Danmark Forældre arbejder også på Virksomhed. 17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvis- ning, og er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet Forældre kan ikke rejse med grundet fattigdom i landet, og intet arbejde. Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet / side 7 18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjem- landet Farmor stadig i hjemland og der er jævnligt telefonisk kontakt. 19. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt Har bosnisk pas med opholdstilladelse i Danmark. 20. Aftjening af værnepligt i hjemlandet NEJ. 21. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet intet. 22. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber Taler flydende bosnisk." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er født og opvokset i Danmark, og at han har sin tilværelse her. Hans farmor bor i Bosnien, men derudover har han ikke familie eller andre relationer der. Han er for tiden fa- stansat ved Virksomhed, men start i skole som automekaniker den 17. ja-nuar 2022. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Forurettede har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring om det forløb, der udspillede sig mellem vidnet, tiltalte og i hvert fald en tredje person i rygeafdelingen på Cafe Hit'en den pågældende aften, og om at tiltalte tog halsgreb på ham og skubbede ham op mod væggen. Vid-nets forklaringer støttes i vidt omfang af Vidnes, forklaring. Herefter tilsidesætter retten tiltaltes forklaring om, at han blot lag-de en hånd på Forurettedes skulder for at berolige ham. Det er herefter bevist, at tiltalte under en konfrontation med Forurettede har grebet ham om halsen og skubbet ham med en sådan kraft, at han blev presset op mod væggen. Retten finder dog efter bevisførelsen og-så, at halsgrebet har været kortvarigt, og at tiltalte i forbindelse med halsgre-bet ikke har klemt til om Forurettedes hals. Tiltalte har ved at tage fat om Forurettedes hals og ved hal-sen skubbet ham op mod væggen udøvet vold mod Forurettede, og tiltalte er derfor skyldig i den rejste tiltale. Retten finder det ikke bevist, at der mellem personerne i rygerummet, herun-der Forurettede og tiltalte, har været en gensidig tumult, der kan føre til et andet resultat. Straffastsættelsen / side 8 Der skal ved straffastsættelsen tages hensyn til voldens karakter og oplysnin- gerne om tiltaltes forstraffe. Forurettede, har forklaret, at halsgrebet var af kort varighed, ligesom der ikke er sket nogen skader på ham. Dette støttes ligele-des af Vidnes, forklaring, idet der ikke længere var tumult eller lignende, da han kom op i rygeafdelingen efter at have set hals-grebet finde sted, samt at der ikke ved undersøgelsen af forurettede på ska-destuen er fundet tegn på skader. Retten finder på denne baggrund, at der er tale om vold af ringe omfang og farlighed. Straffen skal fastsættes i overensstemmelse hermed. Overfor dette forhold tillægges det vægt, at tiltalte tidligere og inden for kortere tid er dømt for vold, jf. straffelovens § 244, hvilket inddrages i straffastsættelsen som et skærpende forhold. Straffen fastsættes af disse grunde til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. Udvisning Vedrørende udvisningspåstanden lægger retten til grund, at tiltalte, der er bosnisk statsborger, er født og opvokset i Danmark, og at han har haft lovligt ophold i Danmark siden sin fødsel, således i mere end 19 år, jf. udlændinge- lovens § 27. Herefter og da tiltalte ved denne dom er idømt ubetinget fri- hedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, er betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 6, opfyldt. Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 2, nr. 2, at tiltalte skal udvises med indrejseforbud i 4 år, medmindre udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om en sådan udvisning vil være i strid med Den Eu- ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv. Tiltalte er født, opvokset og har altid boet i Danmark. Tiltaltes forældre og søskende, der er tiltaltes tætteste familie, bor i Danmark. Udvisning vil derfor indebære et indgreb i tiltaltes privatliv og familieliv, jf. Den Europæiske Men- neskerettighedskonventions artikel 8. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt, og det er derfor afgørende om udvisning efter en proportionalitetsafvejning må anses for nødvendig for at forebygge kriminalitet. I denne afvejning indgår karakteren og alvoren af den begående kriminalitet samt fastheden af social, kulturelle og familiemæssige bånd til henholdsvis Danmark og til modtagerlandet. Tiltalte er ved denne dom straffet for vold i henhold til straffelovens § 244, simpel vold, af ringe farlighed. Han er tidligere dømt for vold, jf. straffelo-vens § 244, ligesom han tidligere har modtaget en advarsel i henhold til ud- / side 9 lændingelovens § 24 b, stk. 1. Samlet, herunder ved denne dom, er tiltalte idømt frihedsstraf på 7 måneder og 10 dage. Tiltalte er født og opvokset i Danmark, hvor han også har gået i skole og har, med undtagelse af sin far-mor, der bor i modtagerlandet, hele sin sociale base. Han taler dog flydende bosnisk og vil derfor ikke være uden forudsætning for at etablere en tilværel-se i Bosnien, hvis han udvises. Efter længden af den straf, som tiltalte nu idømmes, sammenholdt med det oplyste om tiltaltes forhold og tilknytning til Danmark henholdsvis Bosnien, og henset til den i denne dom omhandlede kriminalitet, finder retten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler imod udvisning på grund af hans særligt stærke tilknytning til Danmark, endnu ved denne dom er så tungtve- jende, at de har større vægt end de hensyn, der taler for udvisning. Dette selvom der er tale om gentagelsestilfælde og tiltalte tidligere har modtaget en advarsel i henhold til udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Retten finder derfor, at en udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 4 år er et uproportionelt indgreb i tiltaltes ret til privatliv og familieliv, der med sikker- hed er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Med denne begrundelse frifindes tiltalte for påstanden om udvisning. Tiltalte tildeles herefter en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1, om, at hvis han begår nyt strafbart forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi tiltalte ikke tidligere er udvist, da det på dette tids-punkt med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligt-elser. Nattelivsforbud Retten tager anklagemyndighedens anmodning om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79 c, stk. 1, idømmes forbud i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virk- somhed og offentliggørelse på politiets hjemmeside www.politi.dk, til følge. Retten har fastsat periode til 4 måneder fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges forbuddet tilsvarende, jf. straffelovens § 79 c, stk. 4. Retten har lagt vægt på, at volden er begået på et serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvor-til der er offentlig adgang, at volden er begået i de sene aften-/nattetimer, og at tiltalte tidligere er dømt for vold, jf. straffelovens § 244, hvorfor der ligele-des er tale om et gentagelsestilfælde. Thi kendes for ret: / side 10 Tiltalte skal straffes med fængsel i 40 dage. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte idømmes forbud i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i natte- livszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offent- liggørelse på politiets hjemmeside www.politi.dk. Varigheden af forbuddet fastsættes til 4 måneder fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DO M afsagt den 3. december 2021 Rettens nr: 1-779/2021 Politiets nr. 2200-73241-00047-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 17.november 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 244, jf. 8 247, stk. 1, ved den 23. oktober 2021 ca. kl. 23.35 på Café Hit'en Torvegade 7 i Nexø, at have taget kvælertag på <anonym>Forurettede</anonym> Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf: Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. I,jf. $ 22, nr. 6, og $ 32, stk. 4, nr. 2, udvises med indrejseforbud i 4 år Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens $ 79 c, stk. 1, i et af retten fastsat tidspunkt idømmes forbud i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes 0g opholde sig på serve- ringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet; og hvortil der er offentlig adgang; og i nattelivszoner udpeget i medfør af 8 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggørelse på politiets hjemmeside www politi.dk Tiltalte har nægtet sig skyldig: Der er ikke nedlagt påstand om erstatning. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> 0g af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at han var på Cafe Hit'en om aftenen den 23. oktober 2021 sammen med nogle venner, heriblandt <anonym>Person 1</anonym> Han var ikke på Cafe Hit'en sammen med <anonym>Forurettede</anonym> men han kender ham; da de har været barndomsvenner. De er dog gledet fra hinanden; og det er længe siden; de har talt sammen; men de er ikke uvenner: De talte sammen kort i løbet af aftenen; da forurettede opsøgte tiltaltes ven; <anonym>Person 1</anonym> irygerummet på Cafe Hit'en. Han hørte ikke; hvad de snakkede om, da hans fokus ikke var på det, og han stod lidt på af-stand. Han var i byen med sine venner for at hygge, og det var forurettede, der opsøgte dem Der var god stemning inden forurettede opsøgte dem. For-urettede virkede dominerende over for <anonym>Person 1</anonym> og pressede sit hoved mod <anonym>Person 1's</anonym> hoved. Forurettede pustede sig op. <anonym>Person 1</anonym> prøvede at tale foruret-tede ned. Tiltalte deltog ikke selv i samtalen. Forurettede var fuld, truende og skabte sig. Han rettede herefter sin opmærksomhed mod tiltalte og be-gyndte at tale om "I" og var generelt konfrontationssøgende. Tiltalte lagde derfor en hånd på forurettedes skulder muligvis højre hånd på forurettedes højre skulder og sagde 11 <anonym>Forurettede</anonym> gå nu bare din vej" eller lignende. Foruret-tede hidsede sig op og måtte trækkes væk af sine venner. Forurettede sagde til tiltalte; at han skulle være glad for; at han var bosnier; da forurettede ellers havde slået ham: Han ved ikke, hvorfor forurettede sagde sådan. Det var for-urettede, der kom hen til tiltalte 0g ikke omvendt. Han stod selv stille. Han oplevede forurettede som truende, hvorfor han prøvede at "omfavne" foru- rettedes skulder med sin hånd. Han prøvede at få forurettede ned på jorden. Han gjorde ikke andet eller mere end at lægge sin hånd på forurettedes skul-der. Han klemte ikke eller lignende. Der skete ikke mere efter; at forurettede blev trukket væk. Han drak snakkede og passede sig selv. Han gik ikke der-fra. Han bemærkede ikke dørmanden i forbindelse med episoden. Det var forurettedes venner, der trak forurettede væk. Senere på aftenen blev tiltalte smidt ud fra Cafe Hit'en på grund af noget med nogle drinks og piger. Det var ca. 30 minutter efter episoden med forurettede, 0g der var ikke sammen-hæng mellem de to situationer; Da han blev anholdt, troede han først;, at det kunne have noget med den anden situation at gøre, da han ikke tænkte mere over episoden med forurettede. Han blev ikke afhørt af politiet på dagen;, 0g han har ikke været inde til en egentlig afhøring; men har snakket med politiet på politigården. <anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret; at han var på Cafe Hit'en i rygeafdelingen den pågældende aften. Han var der med nogle venner og sin kæreste. Han blev opsøgt af blandt andre tiltalte, da han har været vid-ne til en anden sag, hvor tiltalte også var indblandet. Han kender tiltalte fra sin barndom; hvor de gik i samme skole. Han er opvokset med <anonym>Person 1</anonym> der også var tilstede. Han snakkede ikke med tiltalte eller <anonym>Person 1</anonym> Han havde fået en smule at drikke, men var ikke ude af kontrol. Han var fuldt bevidst. Han opsøgte ikke tiltalte eller <anonym>Person 1</anonym> og det var ikke sådan; at han ikke ville gå væk fra dem. Han pustede sig ikke op, 0g han var ikke truende isin adfærd. <anonym>Person 1</anonym> stillede sig foran ham og placerede sin hånd på væggen bag ham; så de stod meget tæt, og han ikke umiddelbart kunne kom-me ud af situationen. Der var ikke særlig god stemning; og han synes; at det var meget upassende den måde, hvorpå <anonym>Person 1</anonym> opstemmede ham mod væg-gen. Han prøvede at komme væk fra <anonym>Person 1</anonym> ved at gå til den side, hvor <anonym>Person 1's</anonym> arm ikke var. Da han prøvede på det, tog tiltalte fat om hans hals med sin ene hånd og skubbede ham op mod væggen. Han mener; at tiltalte holdt om hans hals i ca. 3 sekunder. Tiltalte lagde kraft i, da han skubbede ham op mod væggen. Efter at have skubbet ham op mod væggen gav tiltalte slip. Tiltalte tog således fat om hans hals, skubbede ham op mod væggen og gav slip. Tiltalte havde ikke fat om hans hals længe Der opstod en smule "tumult" i forbindelse med, at han selv og tiltalte blev trukket væk fra hinan-den. De blev trukket væk fra hinanden; så det ikke skulle gå galt. Hans ven-ner tog ham væk for at beskytte ham. Der var ikke tale om, at han og tiltalte skulle skilles ad, fordi der var opsejling til gensidig karambolage . Han rørte ikke selv ved tiltalte . En af vagterne på stedet kom efterfølgende op til dem i rygeafdelingen. Vagten havde set episoden. Han sagde ikke noget til vagten med det samme, men gik ud for at få noget luft. Han ville gerne væk og følte sig meget uretfærdigt behandlet. Han sagde ikke noget til vagten; da tiltalte og tiltaltes venner var i nærheden; og han ville derfor vente til efterfølgende hvor tiltalte og tiltaltes venner ikke stod lige ved siden af. Da han gik fra ry-geafdelingen; gik en af hans venner; <anonym>Person 2</anonym> med. Han var selv chokeret over episoden. <anonym>Person 2</anonym> opfordrede ham til "at gå videre med det" med det samme; og at han ikke skulle finde sig i det. Foreholdt sin forklaring til politiet; hvor han skulle have forklaret; at der var opstået tumult, men at de t0 var blevet hevet væk fra hinanden; hvorefter tumulten ophørte, forklarede vidnet, at det er korrekt, men at der ikke var tale om gensidighed, men blot at der ikke ske-te yderligere; da de blev hevet væk fra hinanden. Han er selv ret god til at styre sig og er ikke aggressiv Foreholdt sin tidligere forklaring til politiet om, at tiltalte havde taget fat i hans trøje; hvorefter han havde taget fat i til-taltes arm og fjernet den; forklarede han; at det ikke foregik på den måde. Det gik lidt hurtigt; da han talte med politiet på stedet; så det er en fejl i afhø-ringsrapporten. Den senere forklaring og hans forklaring i retten beskriver korrekt episoden. <anonym>Vidne</anonym> har som vidne forklaret, at han er ansat på Cafe Hit'en, hvor han er vagt. Da episoden mellem <anonym>Forurettede</anonym> og tiltalte fandt sted, stod han nær baren ved dansegulvet. Han holdt øje med dansegulvet og rygeafdelingen: Han kunne se baren; dansegulvet og rygeaf-delingen fra sin plads. Han så tumult oppe i rygeafdelingen; 0g at der blev ta-get et kvælertag hvorved forurettede blev holdt op mod væggen. Der var omkring 3 meter fra der hvor han stod og op til stedet; hvor forurettede blev holdt op mod væggen. Der stod i hvert fald 6-7 personer oppe omkring ste-det, hvor episoden fandt sted. Da han så kvælertaget, bad han bartenderen om at tilkalde en vagt mere, så han ikke skulle stå alene med det. Han gik derefter op i rygeafdelingen for at få fat i personerne. Det tog lidt tid, da der var mange mennesker; og da han kom derop, talte han med forurettede 0g en af tiltaltes venner; der begge sagde; at der ikke var noget galt; og at alt var okay. Først snakkede han med tiltaltes venner, og derefter med forurettede, som var på vej ned fra rygeafdelingen umiddelbart samtidig med, at han selv kom derop. Han lagde ikke mærke til, om forurettede virkede oprigtig, da han fra begge parter fik at vide; at der ikke var mere; og episoden derfor var overstået for hans eget vedkommende. Herefter gik han tilbage på samme sted, hvor han stod forud for tumultens opståen: Ca. 15 minutter efter kom forurettede hen til ham og sagde; at han havde kontaktet politiet; og at han var blevet truet. Det var noget med en kniv. Han sagde, at forurettede skulle gå hen til en anden vagt. Han så, at der blevet taget kvælertag oppe i rygeaf-delingen. Han så ikke med sikkerhed, hvem der gjorde det, men han gen-kendte forurettede, <anonym>Forurettede</anonym> Han havde også øget fokus på personerne oppe i rygerummet før tumulten opstod. Han havde fokus på dem allerede fra de ankom til Cafe Hit'en på grund af deres attitude. Der var også en rigtig dårlig stemning i gruppen; ligesom personerne var meget frem-brusende. Der var også noget skubberi deroppe. Han kan ikke placere foru-rettede i skubberiet. <anonym>Forurettede</anonym> blev undersøgt på skadestuen den 24. oktober 2021 kl. 01.40.Af politiattestens pkt. 5 "Det objektive fund"fremgår: "På halsen ses ingen blålige eller rødlige eller blålige mæker, heller ikke sår. Findes ingen læsioner: Tiltalte er tidligere straffet for vold, ved Retten på Bornholms dom af 12. februar 2020 med fængsel i 60 dage, der blev gjort betinget med vilkår om 80 timers samfundstjeneste, for overtrædelse af straffelovens $ 244. Samfundstjenesten er ikke afviklet. ved Retten på Bornholms dom af 9. juli 2020 med fængsel i 6 måneder; som også omfatter den bestingede straf i dommen af 12. februar 2020, for overtrædelse af straffelovens $ 244, stk. 1,jf. $ 247.3 måneder af straffen blev gjort betinget med 1 års prøvetid, samfundstjeneste samt tilsyn. Domfældte blev tildelt en advarsel om udvisning. Længstetiden for afvikling af samfundstjeneste er administrativt forlænget til 7 april 2021 Løsladt 9. juli 2020 Udlændingestyrelsen har den 25. november 2021 blandt andet udtalt: "Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledninsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter $$ 22-24, medmindre dette /side 5 med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser . Pa baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karak-ter , og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 60 dages va-righed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr . 6. Udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udlæn- ding, i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf. § 26, stk. 2. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyt-tes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr . 2 og nr . 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr . 5 meddeles indrejse- forbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr . 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 må-neder , dog altid for mindst 6 år . Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr . 1, kan medde-les af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser . Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbindelse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf." Bornholms Politi har den 8. november 2021 gennemført en afhøring af tiltalte vedrørende tiltaltes tilknytning til det danske samfund mv ., en § 26-afhøring. Af denne fremgår blandt andet: "Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund 1. Varighed af udlændingens samlede (lovlig og ulovlige) op- hold i landet 19 år . 2. Varighed af tidliger e frihedsberøvelser i Danmark 3 måneder 3. Integration i det danske samfund og i andr e medlemsstater Ja. 4. Opvækst; skolegang og uddannelsesforløb På Bornholm: Hos forældre. Afhørte har af skole 9. og 10 kl. 5. Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater Ja. <anonym>Virksomhed</anonym> 6. Fagbevægelse Ja NNF. 7 Skriftligelmundtlige danskkundskaber Taler 0g skriver flydende dansk. 8. Aktiv deltagelse i foreningsliv Hver dag, går pågældende i fitness. Ellers intet. Ad udlændingens alder; helbredstilstand og andre personlige for-hold 9 Alder 19 år. 10. Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende stoffer Ingen medicin brug; Lægeluhset i Rønne. Ved <anonym>Læge</anonym> 11. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Intet. Ad udlændingens tilknytning til herboende personer 12. Ægteskablregistreret partnerskab Ikke gift. 13. Fast samlivsforhold/kæreste Ingen. 14. Børn Ingen børn. 15. Forældre; øvrig familie og omgangskreds her landet Mor, Far, onkel, Tante samt søskende. Ser dem hver dag Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægtninge 16. Ægtefælleslregistreret partnerlmindreårige børns tilknyt- ning til Danmark Forældre arbejder også på <anonym>Virksomhed</anonym> 17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvis - ning; 0g er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet Forældre kan ikke rejse med grundet fattigdom i landet; 0g intet arbejde. Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet 18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjem- landet Farmor stadig i hjemland og der er jævnligt telefonisk kontakt. 19. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt Har bosnisk pas med opholdstilladelse i Danmark. 20. Aftjening af værnepligt i hjemlandet NEJ . 21. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet intet. 22. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber Taler flydende bosnisk: ' 11 Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er født og opvokset i Danmark; og at han har sin tilværelse her. Hans farmor bor i Bosnien; men derudover har han ikke familie eller andre relationer der: Han er for tiden fa- stansat ved <anonym>Virksomhed</anonym> men start i skole som automekaniker den 17.ja-nuar 2022. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet <anonym>Forurettede</anonym> har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring om det forløb, der udspillede sig mellem vidnet, tiltalte og i hvert fald en tredje person i rygeafdelingen på Cafe Hit'en den pågældende aften; 0g om at tiltalte tog halsgreb på ham og skubbede ham op mod væggen. Vid-nets forklaringer støttes i vidt omfang af <anonym>Vidnes</anonym> forklaring. Herefter tilsidesætter retten tiltaltes forklaring om, at han blot lag-de en hånd på <anonym>Forurettedes</anonym> skulder for at berolige ham. Det er herefter bevist, at tiltalte under en konfrontation med <anonym>Forurettede</anonym> har grebet ham om halsen og skubbet ham med en sådan kraft; at han blev presset op mod væggen. Retten finder dog efter bevisførelsen og-så, at halsgrebet har været kortvarigt; og at tiltalte i forbindelse med halsgre-bet ikke har klemt til om <anonym>Forurettedes</anonym> hals. Tiltalte har ved at tage fat om <anonym>Forurettedes</anonym> hals og ved hal-sen skubbet ham op mod væggen udøvet vold mod <anonym>Forurettede</anonym> og tiltalte er derfor skyldig i den rejste tiltale. Retten finder det ikke bevist; at der mellem personerne i rygerummet; herun-der <anonym>Forurettede</anonym> og tiltalte, har været en gensidig tumult, der kan føre til et andet resultat. Straffastsættelsen Der skal ved straffastsættelsen tages hensyn til voldens karakter og oplysnin- gerne om tiltaltes forstraffe. <anonym>Forurettede</anonym> har forklaret; at halsgrebet var af kort varighed, ligesom der ikke er sket nogen skader på ham. Dette støttes ligele-des af <anonym>Vidnes</anonym> forklaring idet der ikke længere var tumult eller lignende, da han kom op i rygeafdelingen efter at have set hals-grebet finde sted, samt at der ikke ved undersøgelsen af forurettede på ska-destuen er fundet tegn på skader Retten finder på denne baggrund, at der er tale om vold af ringe omfang og farlighed. Straffen skal fastsættes i overensstemmelse hermed. Overfor dette forhold tillægges det vægt; at tiltalte tidligere og inden for kortere tid er dømt for vold; jf. straffelovens $ 244, hvilket inddrages i straffastsættelsen som et skærpende forhold. Straffen fastsættes af disse grunde til fængsel i 40 dage; jf. straffelovens $ 244, jf. 8 247, stk. 1. Udvisning Vedrørende udvisningspåstanden lægger retten til grund, at tiltalte, der er bosnisk statsborger; er født og opvokset i Danmark; og at han har haft lovligt ophold i Danmark siden sin fødsel, således i mere end 19 åc, jf. udlændinge- lovens $ 27. Herefter og da tiltalte ved denne dom er idømt ubetinget fri- hedsstraf for overtrædelse af straffelovens 8 244, stk: 1, er betingelserne i udlændingelovens $ 22, nr. 6, opfyldt. Det følger af udlændingelovens $ 22, nr. 6,jf. $ 32, stk. 2, nr. 2, at tiltalte skal udvises med indrejseforbud i 4 år, medmindre udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. udlændingelovens 8 26, stk. 2 Spørgsmålet er herefter; om en sådan udvisning vil være i strid med Den Eu- ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv 0g familieliv. Tiltalte er født; opvokset og har altid boet i Danmark. Tiltaltes forældre 0g søskende; der er tiltaltes tætteste familie, bor i Danmark. Udvisning vil derfor indebære et indgreb i tiltaltes privatliv og familieliv jf. Den Europæiske Men- neskerettighedskonventions artikel 8. Et sådant indgreb er kun berettiget; hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt; 0g det er derfor afgørende om udvisning efter en proportionalitetsafvejning må anses for nødvendig for at forebygge kriminalitet: I denne afvejning indgår karakteren og alvoren af den begående kriminalitet samt fastheden af social, kulturelle og familiemæssige bånd til henholdsvis Danmark og til modtagerlandet. Tiltalte er ved denne dom straffet for vold i henhold til straffelovens 8 244, simpel vold, af ringe farlighed. Han er tidligere dømt for vold, jf. straffelo-vens 8 244, ligesom han tidligere har modtaget en advarsel i henhold til ud- /side 9 lændingelovens § 24 b, stk. 1. Samlet, herunder ved denne dom, er tiltalte idømt frihedsstraf på 7 måneder og 10 dage. T iltalte er født og opvokset i Danmark , hvor han også har gået i skole og har , med undtagelse af sin far -mor , der bor i modtagerlandet, hele sin sociale base. Han taler dog flydende bosnisk og vil derfor ikke være uden forudsætning for at etablere en tilværel-se i Bosnien, hvis han udvises. Efter længden af den straf, som tiltalte nu idømmes, sammenholdt med det oplyste om tiltaltes forhold og tilknytning til Danmark henholdsvis Bosnien, og henset til den i denne dom omhandlede kriminalitet, finder retten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler imod udvisning på grund af hans særligt stærke tilknytning til Danmark , endnu ved denne dom er så tungtve- jende, at de har større vægt end de hensyn, der taler for udvisning. Dette selvom der er tale om gentagelsestilfælde og tiltalte tidligere har modtaget en advarsel i henhold til udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Retten finder derfor , at en udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 4 år er et uproportionelt indgreb i tiltaltes ret til privatliv og familieliv , der med sikker - hed er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Med denne begrundelse frifindes tiltalte for påstanden om udvisning. Tiltalte tildeles herefter en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1, om, at hvis han begår nyt strafbart forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi tiltalte ikke tidligere er udvist, da det på dette tids-punkt med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligt-elser . Nattelivsforbud Retten tager anklagemyndighedens anmodning om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79 c, stk. 1, idømmes forbud i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serveringssteder , hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er of fentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virk- somhed og of fentliggørelse på politiets hjemmeside www .politi.dk, til følge. Retten har fastsat periode til 4 måneder fra endelig dom. V ed udståelse af fængselsstraf eller anden straf feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges forbuddet tilsvarende, jf. straf felovens § 79 c, stk. 4. Retten har lagt vægt på, at volden er begået på et serveringssteder , hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvor -til der er offentlig adgang, at volden er begået i de sene aften-/nattetimer , og at tiltalte tidligere er dømt for vold, jf. straf felovens § 244, hvorfor der ligele-des er tale om et gentagelsestilfælde. Thi kendes for r et: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 40 dage. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning Tiltalte idømmes forbud i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet; og hvortil der er offentlig adgang; og i natte- livszoner udpeget i medfør af $ 6 b ilov om politiets virksomhed og offent- liggørelse på politiets hjemmeside www politi.dk Varigheden af forbuddet fastsættes til 4 måneder fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym> /

137

Byrettens dom om manddrab, jf. straffelovens § 237 stadfæstet med den ændring, at de tiltalte straffes med fængsel i 15 år

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-3463/2020-OLR

Nævningesag

2. instans

218/21

Liv og legeme;

Dommer - Bo Østergaard; Dommer - Bodil Dalgaard Hammer; Dommer - Mette Kjølby; Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Karoline Døssing Normann; Vis flere...

Nej

/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 28. oktober 2021 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Bo Østergaard og Mette Kjølby (kst.) med nævninger). 3. afd. N nr. S-3463-20: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (cpr.nr. CPR nr. 1) (advokat Karoline Døssing Normann, besk.) 2) Tiltalte 2 (cpr.nr. CPR nr. 2) (advokat Peter Secher, besk.) Retten på Bornholms dom af 1. december 2020 er anket af de tiltalte med påstand om fri- findelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forurettedes far, Erstatningspart 1, har påstået, at de tiltalte skal betale ham 130.000 kr. i godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a og 12.904,80 kr. i erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse. Forurettedes mor, Erstatningspart 2, har påstået, at de tiltalte skal be-tale hende 130.000 kr. i godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a, 12.904,80 / - 2 - kr. i erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse og 14.000 kr. for udgifter til psyko- logbistand. Kravene er påstået forrentet fra den 23. december 2020, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1. De tiltalte har anerkendt kravene vedrørende gravstedsvedligeholdelse og psykologbistand og bestridt kravet om godtgørelse i henhold til erstatningsansvarslovens § 26 a. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnet vicestatsobducent Vidne 2. Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 har afgivet forklaring i relation til de rejste krav om erstatning og godtgørelse. Den i byretten af Vidne 1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke ved, hvorfor der gik så lang tid, før de gik i gang med at udøve vold mod Forurettede. Måske skulle de drikke sig mod til. De havde ikke på forhånd aftalt, at de ville efterlade ham i Nordskoven. Han slog måske Forurettede med granraften mere end 10 gange. Han slog hårdt med raften, og den bræk- kede ved det. Den jernstang, der blev fundet i hans bil, blev ikke brugt til at slå Forurettede med. Han havde jernstangen til brug for selvforsvar. Han slog Forurettede med flasken en gang midt i panden. Han kan ikke huske, om de brugte ildrageren til at give Forurettede forbrændin-ger. De har muligvis brugt nogle af bålredskaberne hertil, men han husker det ikke. Han har epilepsi og Tourettes og husker ikke så godt. Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han var fuld og skæv, da han den 23. juni 2020 blev afhørt af politiet. Han sagde bare ja til det meste. Han husker ikke, at han i grundlovsforhøret den følgende dag forklarede, at han kunne huske, at han havde sit knæ mod halsregionen på Forurettede. Han havde ingen kniv med. Når han til politiet og i grundlovsforhøret forklarede, at det havde han, var det for at holde sin bror ude af det. Af / samme grund forklarede han urigtigt, at han havde slået Forurettede i hovedet med en flaske. Han ville tage skylden for det, der var sket, alene, men ændrede forklaring, da han / - 3 - hørte, at Tiltalte 2 havde erkendt grov vold. Foreholdt sin forklaring til politiet ifølge politi- rapport af 30. august 2020 om, ” at han h avde sparket Forurettede på siden af hovedet med vristspark. Han havde sparket ham to gange på denne måde. Afhørte oplyste, at han havde haft ondt i foden i lang tid efter” , forklarede tiltalte, at han fik ondt i foden, fordi han ramte med det yderste af sin fod i stedet for med vristen. Han var fuld og havde svært ved at styre sig. Han trampede Forurettede i testiklerne, fordi han havde udnyttet deres mor seksuelt. Han tænkte ikke over, om Forurettedes testikler herved knustes. Han ville bare tilføje ham smerte. Han havde lyst til at ødelægge Forurettedes hænder, så han ikke kunne røre deres mor igen. Forurettede skulle lide, men ikke dø. Død var slet ikke et tema. Hans brystkasse bevægede sig, da de gik, og han lavede lyde. Tiltalte tænkte, at han kunne ligge og tænke lidt over tinge-ne. Han forklarede ikke under den første politiafhøring, at Forurettede havde haft samleje med deres mor. Det vidste han ikke på det tidspunkt. Vidnet vicestatsobducent Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at vol-den mod afdøde i erklæringen er karakteriseret som mishandling henset til, at der er tale om flere voldstyper – varmepåvirkning, stump og skarp vold og tryk mod halsen – og udø-vet mod flere kropsregioner over noget tid. Hun kan ikke med sikkerhed fastslå, om der har været pauser i voldsudøvelsen, men den mangeartede vold med anvendelse af flere forskel-lige redskaber taler i sig selv herfor. Nogle af forbrændingerne har en afgrænsning, der svarer til den aflange ildragers form. Bruddet på tungebenet skyldes svær stump vold mod halsen, formentlig et tungt tryk. Der blev ikke på huden på halsen konstateret spor efter slag eller spark, der kunne medføre bruddet. Ingen af de konstaterede læsioner ville isoleret set kunne medføre døden. Erstatningspart 1 har vedstået sin erklæring af 26. oktober 2021, hvoraf fremgår: ”Når Forurettede har været på Bornholm har han altid opholdt sig hjem på Adresse i By 1. Erstatningspart 2 og jeg har altid støttet Forurettede i hans uddannelse, både økonomisk og være der for ham. Erstatningspart 2 ringet næsten hver morgen til ham for at høre om han har taget sin epilepsi pillerne. Forurettede kunne finde på at glemme at tage sin epilepsi medicin, derfor var vi nødt til at tage kontakt til ham telefonisk i hvert fald en gang dagligt. Vores relation til Forurettede var meget tæt, dvs. at hver gang han havde brug for hjælp, alle slags form for hjælp, har vi været der for ham. Forurettede kunne finde på at ringe til os midt om natten når noget er gået galt for at bede om hjælp. Nogle gange kunne han bare ringe for snakke hvis der noget der gik ham på. Når Forurettede var hjemme på Bornholm bragte vi meget tid sammen på værksted hvor vi bygget forskellige prototyper i forbindelsen med hans opgaver på Skole 1. Forurettede havde altid sine tegninger klar og vi gik i gang. Når det var årstid hjulpet Forurettede mig med at fælde træer og hugge brænde, og dette skal han altid have betaling for. / - 4 - Forurettede og jeg talte altid sammen om en masse ting. En af de ting som Forurettede og jeg talte om er hans tid i Skole 1 hvor han blev mobbet i sin voksen alder. Forurettede og jeg kan havde lange samtaler når han fået en ide om noget som skal bygge. Forurettede og jeg tog ofte på fisketure om sommeren hvor vi fiskede sild op i Vang og Bølshavn. Forurettede kom til Bornholm på grund af teknisk skole lukke på grund af corona D. 12 marts 2020 han boede hjemme hos Erstatningspart 2 og Erstatningspart 1 og læste videre på fjernundervisning. Forurettede var ovre for at aflevere sine eksa- mens papirer og for at få nye opgaver og hente sit tøj en uge i maj måned. Han hjalp med at flytte Erstatningspart 2's ting og boede på skift hos Erstatningspart 2 og Erstatningspart 1 ind-til han døde. Forurettede havde en meget tæt relation til os, og vi savner ham hver dag.” Erstatningspart 1 har forklaret blandt andet, at Forurettede boede hos dem i By 1 i 1½ år, mens han som ca. 22-årig gik på Skole 2 i Rønne. Han havde forinden i en kort periode læst til in-geniør i Ballerup, men sprang fra. Han kørte Forurettede til og fra Skole 2. Da Forurettede var færdig med Skole 2, startede han på Skole 1 og boede på Vej. Han og Erstatningspart 2 var i maj 2020 ved at blive skilt, og Erstatningspart 2 skulle flytte til et hus i By 2, hvor Forurettede også skulle bo. Erstatningspart 2 har forklaret blandt andet, at Forurettede den 12. marts 2020 flyttede hjem til hende og Erstatningspart 1 i forbindelse med covid-19 pandemiens udbrud. De var ved at blive skilt, og hun skulle flytte til et hus i By 2, som Forurettede havde fundet, og som de skulle købe sammen. Hun fik nøgle til huset den 2. maj 2020. Hun og Forurettede hjalp hinanden med flytningen. Tiltalte 2 hjalp også til. Forurettedes ting blev flyttet med til huset i By 2. Hans plan var om nogle år at overtage huset selv og finde et byhus til hende. Efter hendes flyt-ning til By 2 overnattede han både hos hende og hos Erstatningspart 1. Forurettede boede hos dem i ca. 1 år, mens han som ca. 20-årig gik på Skole 2 i Rønne. Forurettede ville på grund af sin epilepsi ikke kunne få et almindeligt job, og de ville derfor støtte ham. Hun ringede til ham hver mandag og fredag og mindede ham om, at han skulle huske at tage sin medicin. Hun havde en meget tæt tilknytning til ham som følge af sygdommen. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: ”Samtlige nævninger og dommere udtaler: Efter de tiltaltes forklaringer sammenholdt med sagens lægelige oplysninger tiltrædes det, at det er bevist, at de tiltalte har udøvet vold imod Forurettede som nærmere beskrevet i / anklageskriftet. Henset til voldens omfang og karakter og de omstændigheder, / - 5 - hvorunder den er udøvet, er det endvidere bevist, at de tiltalte indså det som overvejende sandsynligt, at Forurettede ville dø som følge af den vold, de udsatte ham for. Det tiltrædes derfor, at de tiltalte er skyldige i tiltalen. Thi bestemmes: Byrettens skyldkendelse stadfæstes.” Samtlige nævninger og dommere tiltræder, at der ved straffastsættelsen bør lægges vægt på de af byretten fremhævede omstændigheder. Der er herefter afgivet 13 stemmer for at fastsætte straffen for begge de tiltalte til fængsel i 15 år og 5 stemmer for fængsel i 14 år. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. For Tiltalte 1 omfatter straffen den betingede straf ifølge dommen af 26. marts 2020, jf. straffelovens § 61, stk. 2. Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages de ubestridte erstatningskrav vedrørende gravstedsvedligeholdelse og psykologbistand til følge. Heller ikke efter det for landsretten fremkomne er det godtgjort, at der bestod en sådan særlig nær tilknytning mellem foruret- tede og hans forældre, at der er grundlag for at tilkende dem godtgørelse i medfør af den dagældende erstatningsansvarslovs § 26 a. De tiltalte har fortsat været frihedsberøvede under anken. T h i k e n d e s f o r r et : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stadfæstes med den ændring, at de begge straffes med fængsel i 15 år. De tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart 1 betale 12.904,80 kr. med procesrente fra den 23. december 2020. / - 6 - De tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart 2 betale 26.904,80 kr. med pro-cesrente fra den 23. december 2020. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, (Sign.) /

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 28. oktober 2021 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Bo Østergaard og Mette Kjølby (kst;) med nævninger). 3. afd. N nr. S-3463-20: Anklagemyndigheden mod 1) <anonym>Tiltalte 1</anonym> (cprnr <anonym>CPR nr. 1</anonym> (advokat Karoline Døssing Normann; besk) 2) <anonym>Tiltalte 2</anonym> (cprnr <anonym>CPR nr. 2</anonym> (advokat Peter Secher, besk.) Retten på Bornholms dom af 1. december 2020 er anket af de tiltalte med påstand om fri- findelse i det ikke erkendte omfang; subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. <anonym>Forurettedes</anonym> far, <anonym>Erstatningspart 1</anonym> har påstået, at de tiltalte skal betale ham 130.000 kr. i godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens $ 26 a og 12.904,80 kr. i erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse. <anonym>Forurettedes</anonym> mor, <anonym>Erstatningspart 2</anonym> har påstået; at de tiltalte skal be-tale hende 130.000 kr; i godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens $ 26 a, 12.904,80 kr. i erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse 0g 14.000 kr. for udgifter til psyko- logbistand. Kravene er påstået forrentet fra den 23. december 2020, jf. erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 1 . De tiltalte har anerkendt kravene vedrørende gravstedsvedligeholdelse og psykologbistand og bestridt kravet om godtgørelse i henhold til erstatningsansvarslovens $ 26 a. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnet vicestatsobducent <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Erstatningspart 1</anonym> og <anonym>Erstatningspart 2</anonym> har afgivet forklaring i relation til de rejste krav om erstatning og godtgørelse. Den i byretten af <anonym>Vidne 1</anonym> afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens 8 923_ <anonym>Tiltalte 2</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke ved, hvorfor der gik så lang tid, før de gik i gang med at udøve vold mod <anonym>Forurettede</anonym> Måske skulle de drikke sig mod til. De havde ikke på forhånd aftalt; at de ville efterlade ham i Nordskoven. Han slog måske <anonym>Forurettede</anonym> med granraften mere end 10 gange. Han slog hårdt med raften; og den bræk- kede ved det. Den jernstang, der blev fundet i hans bil, blev ikke brugt til at slå <anonym>Forurettede</anonym> med. Han havde jernstangen til brug for selvforsvar. Han slog <anonym>Forurettede</anonym> med flasken en gang midt i panden. Han kan ikke huske; om de brugte ildrageren til at give <anonym>Forurettede</anonym> forbrændin-ger. De har muligvis brugt nogle af bålredskaberne hertil;, men han husker det ikke. Han har epilepsi og Tourettes og husker ikke så godt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han var fuld 0g skæv, da han den 23.juni 2020 blev afhørt af politiet. Han sagde bare ja til det meste. Han husker ikke, at han i grundlovsforhøret den følgende dag forklarede, at han kunne huske, at han havde sit knæ mod halsregionen på <anonym>Forurettede</anonym> Han havde ingen kniv med. Når han til politiet 0g i grundlovsforhøret forklarede; at det havde han; var det for at holde sin bror ude af det. Af samme grund forklarede han urigtigt; at han havde slået <anonym>Forurettede</anonym> i hovedet med en flaske. Han ville tage skylden for det; der var sket, alene; men ændrede forklaring; da han hørte, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde erkendt grov vold. Foreholdt sin forklaring til politiet ifølge politi- rapport af 30. august 2020 om, at han h avde sparket <anonym>Forurettede</anonym> på siden af hovedet med vristspark. Han havde sparket ham to gange på denne måde. Afhørte oplyste; at han havde haft ondt i foden i lang tid efter forklarede tiltalte; at han fik ondt i foden; fordi han ramte med det yderste af sin fod i stedet for med vristen. Han var fuld og havde svært ved at styre sig. Han trampede <anonym>Forurettede</anonym> 1 testiklerne, fordi han havde udnyttet deres mor seksuelt. Han tænkte ikke over; om <anonym>Forurettedes</anonym> testikler herved knustes. Han ville bare tilføje ham smerte. Han havde lyst til at ødelægge <anonym>Forurettedes</anonym> hænder; så han ikke kunne røre deres mor igen. <anonym>Forurettede</anonym> skulle lide, men ikke dø. Død var slet ikke et tema. Hans brystkasse bevægede sig, da de gik, 0g han lavede lyde. Tiltalte tænkte, at han kunne ligge 0g tænke lidt over tinge-ne. Han forklarede ikke under den første politiafhøring at <anonym>Forurettede</anonym> havde haft samleje med deres mor. Det vidste han ikke på det tidspunkt. Vidnet vicestatsobducent <anonym>Vidne 2</anonym> har 'supplerende forklaret blandt andet;, at vol-den mod afdøde i erklæringen er karakteriseret som mishandling henset til, at der er tale om flere voldstyper varmepåvirkning; stump 0g skarp vold og tryk mod halsen og udø-vet mod flere kropsregioner over noget tid. Hun kan ikke med sikkerhed fastslå, om der har været pauser i voldsudøvelsen; men den mangeartede vold med anvendelse af flere forskel-lige redskaber taler i sig selv herfor. Nogle af 'forbrændingerne har en afgrænsning; der svarer til den aflange ildragers form. Bruddet på tungebenet skyldes svær stump vold mod halsen; formentlig et tungt tryk Der blev ikke på huden på halsen konstateret spor efter slag eller spark, der kunne medføre bruddet. Ingen af de konstaterede læsioner ville isoleret set kunne medføre døden. <anonym>Erstatningspart 1</anonym> har vedstået sin erklæring af 26. oktober 2021, hvoraf fremgår: "Når <anonym>Forurettede</anonym> har været på Bornholm har han altid opholdt sig hjem på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Erstatningspart 2</anonym> og jeg har altid støttet <anonym>Forurettede</anonym> i hans uddannelse, både økonomisk og være der for ham. <anonym>Erstatningspart 2</anonym> ringet næsten hver morgen til ham for at høre om han har taget sin epilepsi pillerne. <anonym>Forurettede</anonym> kunne finde på at glemme at tage sin epilepsi medicin derfor var vi nødt til at tage kontakt til ham telefonisk i hvert fald en gang dagligt. Vores relation til <anonym>Forurettede</anonym> var meget tæt, dvs. at hver gang han havde brug for hjælp; alle slags form for hjælp; har vi været der for ham: <anonym>Forurettede</anonym> kunne finde på at ringe til os midt om natten når noget er gået galt for at bede om hjælp. Nogle gange kunne han bare ringe for snakke hvis der noget der gik ham på. Når <anonym>Forurettede</anonym> var hjemme på Bornholm bragte vi meget tid sammen på værksted hvor vi bygget forskellige prototyper i forbindelsen med hans opgaver på <anonym>Skole 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> havde altid sine tegninger klar 0g vi gik i gang. Når det var årstid hjulpet <anonym>Forurettede</anonym> mig med at fælde træer og hugge brænde; og dette skal han altid have betaling for. <anonym>Forurettede</anonym> og jeg talte altid sammen om en masse ting. En af de ting som <anonym>Forurettede</anonym> og jeg talte om er hans tid i <anonym>Skole 1</anonym> hvor han blev mobbet i sin voksen alder. <anonym>Forurettede</anonym> og jeg kan havde lange samtaler når han fået en ide om noget som skal bygge. <anonym>Forurettede</anonym> og jeg tog ofte på fisketure om sommeren hvor vi fiskede sild op i Vang 0g Bølshavn. <anonym>Forurettede</anonym> kom til Bornholm på grund af teknisk skole lukke på grund af corona D. 12 marts 2020 han boede hjemme hos <anonym>Erstatningspart 2</anonym> 0g <anonym>Erstatningspart 1</anonym> og læste videre på fjernundervisning: <anonym>Forurettede</anonym> var ovre for at aflevere sine eksa- mens papirer og for at få nye opgaver og hente sit tøj en uge i maj måned. Han hjalp med at flytte <anonym>Erstatningspart 2's</anonym> ting og boede på skift hos <anonym>Erstatningspart 2</anonym> 0g <anonym>Erstatningspart 1</anonym> ind-til han døde. <anonym>Forurettede</anonym> havde en meget tæt relation til 0S, og vi savner ham hver dag." <anonym>Erstatningspart 1</anonym> har forklaret blandt andet, at <anonym>Forurettede</anonym> boede hos dem i <anonym>By 1</anonym> i 1'2 år, mens han som ca. 22-årig gik på <anonym>Skole 2</anonym> iRønne. Han havde forinden i en kort periode læst til in-geniør i Ballerup; men sprang fra. Han kørte <anonym>Forurettede</anonym> til og fra <anonym>Skole 2</anonym> Da <anonym>Forurettede</anonym> var færdig med <anonym>Skole 2</anonym> startede han på <anonym>Skole 1</anonym> og boede på <anonym>Vej</anonym> Han og <anonym>Erstatningspart 2</anonym> var i maj 2020 ved at blive skilt, 0g <anonym>Erstatningspart 2</anonym> skulle flytte til et hus 1 <anonym>By 2</anonym> hvor <anonym>Forurettede</anonym> også skulle bo. <anonym>Erstatningspart 2</anonym> har forklaret blandt andet, at <anonym>Forurettede</anonym> den 12. marts 2020 flyttede hjem til hende og <anonym>Erstatningspart 1</anonym> i forbindelse med covid-19 pandemiens udbrud. De var ved at blive skilt, og hun skulle flytte til et hus i <anonym>By 2</anonym> som <anonym>Forurettede</anonym> havde fundet; og som de skulle købe sammen. Hun fik nøgle til huset den 2.maj 2020. Hun og <anonym>Forurettede</anonym> hjalp hinanden med flytningen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> hjalp også til. <anonym>Forurettedes</anonym> ting blev flyttet med til huset 1 <anonym>By 2</anonym> Hans plan var om nogle år at overtage huset selv og finde et byhus til hende. Efter hendes flyt-ning til <anonym>By 2</anonym> overnattede han både hos hende og hos <anonym>Erstatningspart 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> boede hos dem i ca. 1 år, mens han som ca. 20-årig gik på <anonym>Skole 2</anonym> i Rønne. <anonym>Forurettede</anonym> ville på grund af sin epilepsi ikke kunne få et almindeligt job, 0g de ville derfor støtte ham. Hun ringede til ham hver mandag 0g fredag 0g mindede ham om, at han skulle huske at tage sin medicin. Hun havde en meget tæt tilknytning til ham som følge af sygdommen. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: "Samtlige nævninger og dommere udtaler: Efter de tiltaltes forklaringer sammenholdt med sagens lægelige oplysninger tiltrædes det; at det er bevist; at de tiltalte har udøvet vold imod <anonym>Forurettede</anonym> som nærmere beskrevet i /anklageskriftet. Henset til voldens omfang og karakter og de omstændigheder , hvorunder den er udøvet; er det endvidere bevist; at de tiltalte indså det som overvejende sandsynligt; at <anonym>Forurettede</anonym> ville dø som følge af den vold, de udsatte ham for. Det tiltrædes derfor; at de tiltalte er skyldige i tiltalen. Byrettens skyldkendelse stadfæstes . 99 Samtlige nævninger 0g dommere tiltræder; at der ved straffastsættelsen bør lægges vægt på de af byretten fremhævede omstændigheder Der er herefter afgivet 13 stemmer for at fastsætte straffen for begge de tiltalte til fængsel i 15 år og 5 stemmer for fængsel i 14 år Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. For <anonym>Tiltalte 1</anonym> omfatter straffen den betingede straf ifølge dommen af 26. marts 2020, jf. straffelovens $ 61, stk. 2 Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages de ubestridte erstatningskrav vedrørende gravstedsvedligeholdelse og psykologbistand til følge. Heller ikke efter det for landsretten fremkomne er det godtgjort, at der bestod en sådan særlig nær tilknytning mellem foruret - tede og hans forældre; at der er grundlag for at tilkende dem godtgørelse i medfør af den dagældende erstatningsansvarslovs $ 26 a. De tiltalte har fortsat været frihedsberøvede under anken. Thikendesforret : Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> stadfæstes med den ændring; at de begge straffes med fængsel i 15 år. De tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Erstatningspart 1</anonym> betale 12.904,80 kr. med procesrente fra den 23. december 2020. De tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Erstatningspart 2</anonym> betale 26.904,80 kr. med pro-cesrente fra den 23. december 2020. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten; /

138

Tiltale for legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 246, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 (battered child syndrome)

Afgørelse

Straffesag

Retten i Nykøbing Falster

SS-3645/2021-NYK

Nævningesag

1. instans

239/21

Liv og legeme;

Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Advokat - Mai Wandrup;

Nej

1900-73251-00024-21

RETTEN I NYKØBING F. Udskrift af dombogen D O M afsagt den 15. november 2021 Rettens nr. 1-3645/2021 Politiets nr. 1900-73251-00024-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. 1 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 13. august 2021. Tiltalte er tiltalt for Legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 246, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved i perioden fra den 12. marts 2021 til den 28. april 2021 på bopælen, Adresse, i By, i flere tilfælde at have udøvet vold (battered child syndrome) mod sin unavngivne datter (kaldet Forurettede), født Dato, idet tiltalte udsatte hende for slag/anslag i hovedet og på kroppen, klemning om brystkassen og bugen og hårdhændet behandling og/ eller ruskevold, hvorved Forurettede pådrog sig brud på 5. -10. ribben, herunder brud af varierende alder, brud på venstre underarmsknogle, afrivning af ledkapslen i højre lårben og venstre underarm, blodansamling under den hårde hjernehinde med komponenter af forskellig alder samt underhudsblødninger i panden, lænden, bugen til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af fængsel. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Forurettede v/ advokat Mai Wandrup har påstået, at tiltalte skal betale 22.995 kr. i erstatning. Tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning, men ikke kravets opgørelse. Sagens oplysninger Std 75327 side 2 Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, vicestatsobducent Vidne 5 og Vidne 6. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han og Vidne 1 er forældre til Forurettede, som blev født Dato. Han og Vidne 1 blev kærester 1. januar 2020. Han sad i fængsel, da de blev kærester. Han flyttede ind hos Vidne 1, da han blev løsladt i december 2020. Vidne 1 var gravid på det tidspunkt. Forurettede blev født ca. en måned for tidligt. Han var med til fødslen. Forurettede vejede 2.600 gram, da hun blev født. Det hele gik, som det skulle. Der var dog lidt problemer med at få amningen i gang. De besluttede sammen, at Forurettede skulle have flaske. De var på sygehuset en nat. De tog hjem om aftenen dagen efter. Vidne 1 ville gerne hjem, så det bakkede han op om. Der var lidt delte meninger hos personalet på sygehuset om, hvorvidt de skulle tage hjem. Han havde ikke arbejde på det tidspunkt. Han og Vidne 1 var derfor begge hjemme. De fordelte opgaverne mellem sig. Forurettede sov i en vugge ved siden af tiltaltes og Vidne 1's seng. Tiltalte kan godt lide at tatovere. Han tatoverede sine kammerater. Det kan tage hele dage. Han tatovererede i kælderen i hjemmet. Han og Vidne 1 aftalte, at når Vidne 1 havde taget sig af Forurettede en hel dag, imens han tatoverede, så skulle han tage sig af Forurettede om natten. Det var en stor omvæltning for ham at blive far. Han havde lige siddet i fængsel i tre år, siden han var 19 år. Den tilværelse, som han havde før i tiden, var meget kaotisk. Det er ikke en tilværelse, han ønsker for nogen. Han havde været i rockermiljøet. Han er i exitprogram nu. Det har han været i fire år. Det var ikke planlagt, at de skulle have et barn sammen. Men det føltes rigtigt. Han blev ringet op i fængslet og fik at vide, at han skulle være far. Når han tænker tilbage, så er han ked af, at han håndterede det, som han gjorde. Vidne 1 lærte ham dog, at man ikke kan forberede sig 100 % på det at blive forældre. Og hun lærte ham, at man har ret til at være den forældre, som man er i stand til at blive. På et tidspunkt i midten af april 2021 var der problemer med Forurettede. Det kan godt passe, at det var den 16. april 2021. Det var noget med modermælkserstatningen. Hun spiste for meget. Hun var helt dvask og sov hele tiden. Hun var ikke, som hun plejede at være. Tiltalte og Vidne 1 insisterede på, at Forurettede skulle undersøges. Forurettede var også mere ked af det, end hun plejede at være. Hun havde ondt i maven. side 3 Når hun var ked af det, så håndterede han det, som alle andre fædre ville gøre. Han tænkte listen igennem inde i hovedet. Havde hun fået mad nok, var hun skiftet, var hun træt. I starten var det kun Vidne 1, der kunne trøste Forurettede. Det er helt normalt, at det i starten kun er moderen, der kan det. Han blev ked af det, når han ikke kunne trøste hende. Hans far sagde på et tidspunkt, at når Forurettede blev større, så ville det være tiltalte, der var den bedste til mange ting. Når Vidne 1 kunne trøste Forurettede, så tænkte han "Hvad fanden gør jeg forkert, siden jeg ikke kan trøste hende". På et tidspunkt begyndte der at danne sig et mønster. Forurettede begyndte at sove og spise i faste rutiner. Det hjalp lidt. Når Forurettede skreg og græd, så var det, fordi hun havde ondt i maven. Ca. en uge før den 28. april 2021 var Vidne 1 udenfor for at ryge. Han var ved at skifte Forurettede. Han skulle efterfølgende give hende en flaske. Alt var godt. Han gik ud i gangen, som er lige ved siden af puslebordet. Han havde Forurettede på armen. Pludselig faldt han. Han er engang blevet stukket i benet. Det betyder, at han i dag går dårligt. Hans ben føles som, at det snurrer og sover hele tiden. Måske var det på grund af benet, at han faldt. Han ved det ikke. I faldet var hans fokus på, at Forurettede ikke skulle ramme gulvet. Han havde fat om hendes overkrop. Han klemte nok til. Han huskede ikke, om Forurettede havde ansigtet vendt imod ham. Han husker ikke, om Forurettede ramte gulvet. Situationen er noget uklar for ham. Forurettede græd voldsomt. Vidne 1 kom ind. De talte ikke om, hvad der var sket. Vidne 1 spurgte ikke, hvad der var sket. Forurettede græd hele tiden på det tidspunkt. Det var i den periode, hvor hun græd meget, fordi hun havde ondt i maven. Det er den største fejltagelse, han har begået i hele sit liv, at han ikke sagde til Vidne 1, hvad der var sket. Han tror, at grunden til at han ikke sagde noget var, at han var bange for, hvad Vidne 1 nu ville tænke om ham. Der gik ikke så lang tid, så holdt Forurettede op med at græde igen. Han slog det hen. Han tænkte, om der var sket noget med Forurettede. Det gør forældre vel. Forurettede havde ingen mærker eller andet, der kunne indikere, at hun var kommet til skade. Han sagde ikke til nogen, at han var faldet med Forurettede. Da han skiftede hende igen, tjekkede han, om der var kommet mærker på hendes brystkasse. Det var der ikke. Sundhedsplejersken kom en gang om ugen. Hun kom få dage efter, at han var faldet med Forurettede. Vidne 1 så på et tidspunkt nogle blålige streger på Forurettede. Vidne 1 tog billeder af mærkerne og viste dem til tiltalte. Kort efter havde de besøg af sundhedsplejersken. Hun så mærkerne og sagde, at det ikke var blå mærker. En dag, hvor Vidne 1 holdt Forurettede, kunne hun mærke, at der var noget der side 4 gav sig i Forurettedes brystkasse. Den 28. april 2021 var sundhedsplejersken der om formiddagen sammen med en terapeut, der var med, fordi Forurettede var for tidligt født. Forurettede sov, imens sundhedsplejersken var der. Han huskede ikke, om Forurettede blev afklædt, da sundhedsplejersken var der. Senere skulle Vidne 1 ud og handle sammen med sin mor. Forurettede sov. Han sad ved spisebordet og kiggede på sin telefon. Han skulle i gang med at male på et maleri, som han havde stående. Forurettede vågnede efter ca. 20 minutter. Han ville skifte hende og give hende en flaske. Puslebordet er stort, så der stod forskellige ting ved siden af puslepuden. Det var ting, som skulle bruges, når Forurettede skulle skiftes. Han var dog løbet tør for vådservietter på puslebordet, så han skulle bukke sig ned for at tage en ny pakke nederst til højre for puslebordet. Han satte Forurettede op ude ved kanten af puslebordet. Han havde sin arm bag hende for at støtte hendes hoved med sin hånd. Idet han bukkede sig ned, røg Forurettede forover og ud over puslebordet. Hun ramte hans ben, som var tæt op ad kommoden. Han huskede ikke, om hun ramte gulvet, men han mente ikke, at hun nåede helt ned på gulvet, før han fik fat på hende igen. Hans fokus var på at få fat i hende, så hun ikke skulle ramme gulvet. Han ved ikke, hvor på Forurettede han fik fat, da han greb ud efter hende. Han har tænkt meget over det. Han er kommet frem til, at det ikke var Forurettedes skyld, at hun røg ned fra puslebordet. Hun spjættede ikke. Det må have været hans fejl. Forurettede blev meget, meget ked af det. Hun græd på en måde, som han aldrig havde hørt før. Han kunne mærke, at hendes brystkasse gav sig på en underlig måde, når hun trak vejret. Det gav ligesom en kliklyd i brystkassen, når hun trak vejret Han havde mærket det før, men havde ikke sagt det til Vidne 1 eller nogen andre. Kliklyden havde han også hørt efter den første gang, han tabte hende. Han og Vidne 1 talte om, hvad det kunne være. Vidne 1 havde også bemærket det. Han er meget lidt stolt over det, der skete i den periode. Han har lavet meget lort i sit liv. Det, der skete de to gange, at han tabte Forurettede, er en af de ting, som han fortryder allermest. Han kommer aldrig til at tilgive sig selv for, at han ikke sagde det til nogen. Han ved ikke, hvorfor han ikke ringede til lægen første gang. Da Forurettede var holdt op med at græde, ringede han til Vidne 1. Han ville sige til Vidne 1, hvad der var sket. Han var bange for, at der var sket noget alvorligt med Forurettede. Men da han hørte Vidne 1's stemme i røret, gik han i baglås. Han sagde bare til Vidne 1, at han var bange for, at der var noget galt med Forurettedes brystkasse, og at han ville tage til lægen med det samme. Han side 5 tog selv derover med Forurettede. Hans mor kom til stede lidt senere. Lægen sagde, at der ikke var noget galt. Men tiltalte vidste jo, at der var sket noget, så han insisterede på, at der var noget galt, og at Forurettede skulle undersøges. Han blev henvist til Nykøbing Falster Sygehus med Forurettede. Han samlede Vidne 1 op på vejen derhen. Lægerne scannede Forurettede og undersøgte hende. Han ved ikke, om de scannede hendes hoved. De blev ved med at spørge, hvad der var sket, og om Forurettede var blevet tabt. Vidne 1 blev også ved med at spørge, hvad der var sket. Han svarede ikke. De blev kørt med Forurettede til Herlev Sygehus. På Herlev Sygehus har de en afdeling, der er specialiseret i vold mod børn. Tanken om, at han kunne blive anmeldt for vold mod Forurettede, strejfede ham slet ikke. De fik nu at vide, at der var nogle gamle brud på Forurettedes knogler. Efter flere scanninger og undersøgelser blev han og Vidne 1 anholdt. Der kom nogle civilklædte betjente ind på afdelingen på Herlev Sygehus. Tiltalte og Vidne 1 blev skilt ad. En dame fra kommunen spurgte ham, hvad han ville sige til, hvis Forurettede blev tvangsfjernet. Tiltalte sagde: "Hvad fanden tror du selv". Betjenten, som var kommet til stede, beroligede tiltalte. Han blev taget med til politistationen. Han blev afhørt. Han sagde ikke noget om, at han havde tabt Forurettede, under den første afhøring. Ca. tre timer efter bad han om at blive afhørt igen. Det hele begyndte at brænde rundt om ham. Han kunne mærke, at det hele var noget lort. Vidne 1 var også blevet anholdt. Vidne 1 var uskyldig og anede ikke noget om, at han havde tabt Forurettede. Han kunne ikke holde tanken ud om, at Vidne 1 var anholdt. Han tænkte, at nu var det kørt så langt ud, at han ikke kunne holde det ud mere. Han fortalte derfor det hele til betjenten. Han fortalte alt det, som han lige har sagt her i retten. Han og Vidne 1 tog en fælles beslutning om, at de ikke skulle være kærester længere, da han blev fængslet. Han vil gøre alt i verden for Vidne 1 og Forurettede. Han vil ikke byde dem, at de skal være en del af alt det lort, som han står i nu. Han går ud fra, at alt hvad Vidne 1 gør, gør hun for Forurettedes skyld. Han tror, at Vidne 1 bebrejder ham det, som er sket med Forurettede. Hvem ville ikke gøre det. Vidne 1 har ikke besøgt ham i fængslet. Han har talt med Vidne 1 i telefon en eller to gange efter, at han blev fængslet. Det var samtaler, hvor der var en betjent, der lyttede med. Han har haft overvåget samvær med Forurettede en time en gang om måneden, imens han har siddet varetægtsfængslet. Det har foregået i familiehuset i Nykøbing Falster. Hans temperament er væsentligt bedre nu, end det tidligere har været. Han har gennemgået to kurser i anger management. side 6 Han ved ikke, hvor Forurettedes brud på lårben og ledkapsel stammer fra. Det kan være i forbindelse med de to gange, hvor han tabte hende. Han har en gang taget hårdt fat i Forurettedes ben i en situation, hvor han skulle skifte hende. Det var for nemmere at kunne få bleen på hende. Han tog ikke så hårdt fat, at det ville kunne give brud på knoglerne. Han har aldrig taget hårdt fat i hendes arme. Han blev i foråret 2021 blev løsladt efter afsoning af en dom. Han havde talt med forskellige tatovører rundt omkring om, at han gerne ville i lære som tatovør. Det er dog svært at få sådan en læreplads. Han var på besøg hos en tatovør i Næstved. De ville gerne tage ham i lære, men han nåede dog ikke at få endeligt svar fra dem, da han i mellemtiden blev anholdt i forbindelse med denne sag. Da han sad i fængslet, fik han af en anden at vide, at tatovørforretningen havde sendt et brev til ham om, at han kunne starte i lære den 1. maj 2021. Men da han ikke havde svaret, kunne han ikke starte der alligevel. Han har været i exitprogram i flere år nu. Han har skåret alle dem fra, som ikke var gode for ham. Han og Vidne 1 tog en fælles beslutning om, at de ikke længere skulle være kærester. Han elsker Vidne 1 over alt på jorden. Hvis han kunne vælge, så var han og Vidne 1 stadig kærester. Men han vil ikke have, at der sker Vidne 1 og Forurettede noget. Vidne 1 gør ham til den bedste udgave af sig selv. Det hele er hans skyld. Han føler sig skyldig over, at han ikke sagde noget til nogen, når han nu godt vidste, hvad der var sket med Forurettede. Han føler sig flov over, at han tabte Forurettede. Han føler sig som en dårlig far. Han har ikke længere følelse i vristen, anklen og halvdelen af lægmusklen, efter et knivoverfald. Han kan ikke dreje i vristen og anklen, uden at han skal dreje hele benet. Inden Vidne 1 fødte Forurettede, var det så slemt, at han end ikke kunne rejse sig fra sofaen. Han kan ikke løbe. Han kan ikke altid styre sin ankel og fod. Han har smerter fra foden og op ad benet. Hvis der ligger en sten på vejen, eller hvis der er en dørkarm, som han snubler over, så falder han. Han falder meget tungt. Puslebordet var så bredt, at der ved siden af puslepuden var plads til vådservietter, en lampe, bleer, vat og andet, som skulle bruges ved bleskift. Den dag Forurettede røg ned af puslebordet, var der ikke flere vådservietter på pladsen ved siden af puslepuden. Han holdt Forurettede med sin underarm, så han havde hånden i hendes nakke. Da han bukkede sig ned for at række ud efter en ny pakke vådservietter på nederste hylde i den kurv, som stod ved siden af puslebordet, var hans arm for kort, så Forurettede vippede ligesom side 7 fremad og fik overbalance, så hun røg ud over kanten af puslebordet. Han var nede på hug, så hans knæ stødte op ad puslebordet. Det er derfor, at han ved, at Forurettede ramte hans ben, da hun røg ned. Foreholdt fil 1, side 157 (foto af puslebordet) har tiltalte forklaret, at det er de vådservietter, man kan se på nederste hylde, som han rakte ud efter. Blespanden plejede at stå til højre for puslebordet. Lægen bor ca. 50 meter væk fra, hvor tiltalte og Vidne 1 boede. Han ringede til lægen og sagde, at det drejede sig om hans datter. Lægen sagde, at han bare skulle komme med hende med det samme. Han pakkede Forurettede sammen og lagde hende i liften. Han gik hen til lægen med hende. Vidne 1 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er mor til Forurettede. Hun og tiltalte var kærester i halvandet år fra 1. januar 2020 og frem til denne sag startede. Forurettede blev født en måned for tidligt. Fødslen gik, som den skulle. De tog hjem dagen efter fødslen, fordi vidnet gerne ville hjem. Hun blev gravid, imens tiltalte afsonede en dom. Det var ikke planlagt, at hun skulle blive gravid. Tiltalte blev glad, da hun fortalte ham det, men han var bekymret for, om han kunne forsørge barnet, og om han kunne finde ud af at være far. Der var ingen problemer med Forurettede i starten. Amningen fungerede dog ikke, så hun fik flaske. Vidnet ved ikke, om Forurettede var mere ked af det end andre børn. Forurettede græd meget. Vidnet tænkte, at det var, fordi hun havde ondt i maven. Hun talte med sin mor om det. Moderen foreslog forskellige ting, som de kunne prøve for at afhjælpe det. Vidnet og tiltalte talte lidt om det. De talte om, hvorfor Forurettede græd så meget. Om dagen, når tiltalte tatoverede, så passede vidnet selv Forurettede. Tiltalte passede hende så om natten. Vidnet var alene med Forurettede, når tiltalte tatoverede om dagen. Tiltalte var alene med Forurettede, når vidnet var ude for at handle. Det var vidnet, der trøstede, når Forurettede græd. Få gange kunne tiltalte trøste Forurettede. Tiltalte blev ked af det, når han ikke kunne trøste Forurettede. Vidnet kunne se det på ham. Han blev ikke sur eller vred, når han ikke kunne trøste hende. Han blev bare ked af det. Vidnet bemærkede, at Forurettede havde nogle blå streger forskellige steder på kroppen. Det kunne være på underarmen eller i blekanten. Vidnet var ikke klar over, hvad det var. Hun troede, at Forurettede måske fejlede noget. Vidnet side 8 huskede ikke, hvor lang tid der gik fra fødslen, og til hun første gang så sådan et mærke. Hun og tiltalte talte om det. De undrede sig begge over det. De nævnte det for sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken sagde ikke noget til det. Vidnet huskede ikke, om der havde været nogen episoder, hvor tiltalte havde været alene med Forurettede, og Forurettede så var blevet meget ked af det. Hun huskede ikke noget om en episode, hvor hun havde været ude for at ryge, og Forurettede så var blevet meget ked af det. Vidnet havde ikke bemærket noget særligt ved Forurettedes brystkasse. Det var først dagen før, at de kom på sygehuset med Forurettede, at hun bemærkede en lyd fra Forurettedes brystkasse. Det var ikke noget, der virkede til at genere Forurettede. Den 28. april 2021 skulle hun i byen med sin mor. Tiltalte ringede til hende. Han ringede måske tyve minutter efter, at hun var taget afsted. Han sagde, at der var noget galt med Forurettede. Han sagde, at han ikke kunne røre ved hende, uden at hun græd. Vidnets mor sagde, at tiltalte skulle tage til lægen med Forurettede. Tiltalte ringede, da han havde været ved lægen. Han samlede vidnet op, og de kørte til sygehuset. Hun ved ikke, om de talte om, hvad der var sket, imens de var på vej til sygehuset. Da de kom til sygehuset, og Forurettede blev undersøgt, fik de at vide, at der var flere brud på Forurettedes knogler. Vidnet blev ked af det. Tiltalte virkede uforstående over det. Hun ved ikke, om hun og tiltalte talte om det ude på sygehuset. Forurettede skulle på Herlev Sygehus til yderligere undersøgelser. Tiltalte kørte med i ambulancen. Vidnet kørte bagefter sammen med sin far. Hun bliver dårlig over sådan noget med ambulancer og sygehuse, så hun kunne ikke køre med i ambulancen. Da de fik at vide, at der også var gamle brud på Forurettedes knogler, blev vidnet ked af det igen. De fik også at vide, at der var blødninger i hjernen på Forurettede. Hun huskede ikke, om hun og tiltalte talte om, hvad der kunne være sket. Vidnet har ikke udsat Forurettede for vold. Hun tror ikke på, at tiltalte har udsat Forurettede for vold. Vidnet ved ikke, hvad der kan være sket med Forurettede. Da hun blev anholdt på sygehuset, gik hun i chok. Hun har ikke talt med sin mor om det. Hun har talt med sin veninde, Vidne 4, side 9 om, hvad der kunne være sket med Forurettede. Vidne 4 fortalte, at barnet kunne få skader, hvis det blev tabt. Foreholdt fil 1, side 398 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 3. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på ”marmorering” , fordi sundhedsplejersken havde sagt, at Forurettede havde meget marmorering. Foreholdt fil 1, side 401 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 7. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på ”røde pletter på huden” , fordi hun ville finde ud af, hvad der kunne være galt med Forurettede. Hun måtte jo fejle noget. Foreholdt fil 1, side 403 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 7. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på ”røde plamager på huden” , fordi hun ledte efter en forklaring på Forurettedes mærker. Foreholdt fil 1, side 414 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 14. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "mistillid til sin mand", fordi hun havde mistanke om, at han så andre kvinder. Der var en pige, som han skulle tatovere på ballen. Det havde vidnet svært ved at håndtere. Foreholdt fil 1, side 415 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 14. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "baby blå mærker", fordi hun ville finde ud af, hvorfor Forurettede havde streger på kroppen. Foreholdt fil 1, side 416 - 431 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 14. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "blå mærker spædbarn"for at finde ud af, hvorfor Forurettede havde de blå streger på kroppen. Det var for at finde en forklaring på, hvad der kunne være galt med Forurettede. Foreholdt fil 1, side 442 - 443 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 28. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "børn der nemt brækker knogler", fordi de på sygehuset havde sagt, at Forurettede havde brækket flere knogler. Hun ville finde ud af, hvad det var, Forurettede fejlede. Foreholdt fil 1, side 447 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 28. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "hvad gør kommunen når de får en underretning", fordi hun tænkte, at det kunne være, at det ville ske. Foreholdt fil 1, side 456 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 14. april 2021) har vidnet forklaret, at hun ikke husker, om hun har læst en artikel om et barn, der havde skader. Foreholdt fil 1, side 459 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 14. april 2021) har vidnet forklaret, at hun ikke husker at have læst artiklen. Hun tog billeder af de skader, som Forurettede havde. Det var meningen, at side 10 hun ville vise billederne til sundhedsplejersken. Foreholdt fil 1, side 559 (foto af Forurettede) har vidnet forklaret, at hun ikke har set de anførte skader på Forurettede. Foreholdt fil 1, side 563 (foto af Forurettedes ben) har vidnet forklaret, at hun ikke havde bemærket mærker på Forurettedes ben. Foreholdt fil 1, side 592 (foto af Forurettedes ansigt) har vidnet forklaret, at hun ikke har set de påståede mærker. Da de var på sygehuset med Forurettede, havde hun ingen mistanke om, at Forurettede kunne være udsat for vold. Hun ved ikke, om hun har talt med tiltalte om sagen, efter at de havde været på sygehuset. I starten, da tiltalte var blevet varetægtsfængslet, talte de sammen et par gange i telefon. Hun ved ikke, om de talte om, hvad der var sket. Vidnet ved ikke, om der var noget, der indikerede, at tiltalte ikke vidste, hvad der var sket med Forurettede. Foreholdt fil 1, side 57, 2. sidste afsnit (afhøringsrapport af 17. juni 2021) har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at hun har sagt sådan til politiet. Hun husker ikke i dag, om hun har hørt Forurettede græde meget højt, når hun har været ude for at ryge. Foreholdt fil 1, side 58, 1. afsnit (afhøringsrapport af 17. juni 2021) har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun plejede altid lige at kigge ind ad vinduet, hvis hun kunne høre Forurettede græde, når hun var udenfor. Hun har aldrig oplevet tiltalte være voldsom i sin måde at være sammen med Forurettede på. Tiltalte har et dårligt ben. Det betyder, at han somme tider pludseligt får ondt i benet. Hun og tiltalte er ikke længere kærester. Hun bebrejder ham, at hun har mistet sin datter. Det gør hun på baggrund af de ting, som tiltalte selv har fortalt. Forurettede bor nu hos en plejefamilie. Hun har samvær med Forurettede en gang om ugen. Forurettede har det godt og er alderssvarende. Puslebordet er indrettet, så der ved siden af bordet står en kurv, hvor bleerne ligger øverst. Der lå også vådservietter i kurven. Hun har ikke opholdt sig i lejligheden efter den 28. april 2021. Hun har ikke flyttet rundt på ting i lejligheden efter den 28. april 2021. Hun har måske været der for at hente nogle ting en enkelt gang. side 11 Hun ved ikke, hvor ofte sundhedsplejersken kom i hjemmet. Hun kom der ofte. Forurettede fik hver gang taget alt tøjet af. Sundhedsplejersken sagde, at Forurettede var, som hun skulle være. Hun ved ikke, hvorfor hun har søgt på præcis de samme ting på google flere gange i træk. Måske var det, fordi hun i første omgang ikke fandt noget, som hun kunne bruge til noget. Så søgte hun igen. Hun bruger google meget. Foreholdt fil 1, side 154 (foto af puslebordet) har vidnet forklaret, at der plejede at ligge vådservietter og bleer på bordet ved siden af puslepuden. Når vidnet skulle skifte Forurettede, så lagde hun Forurettede på puslepuden og lagde en hånd på hendes mave, imens hun fandt de ting, som hun skulle bruge til at skifte hende med. Da Forurettede var seks uger gammel, kunne hun ikke vende sig rundt. Vidne 2 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er sundhedsplejerske og kom i hjemmet hos tiltalte og Vidne 1. Hun kom første gang i hjemmet den 1. marts 2021. Jordemoderen havde bedt om, at sundhedsplejersken skulle være særligt opmærksom i tiltaltes og Vidne 1's tilfælde, fordi tiltalte lige var blevet løsladt fra afsoning af en fængselsstraf. Det er normal procedure. Vidnet besøgte familien igen, da Forurettede var blevet født. Hun besøgte dem den 16. marts 2021. Ved det besøg var der intet at bemærke. Det var en sød og kærlig familie, som tog sig godt af Forurettede. Hun kom i hjemmet igen den 19. marts 2021. Der var ikke noget, der gav anledning til bekymring. Hun var også på besøg i hjemmet den 8. april 2021. Både Vidne 1 og tiltalte var til stede. Sidste gang, hvor vidnet var i hjemmet, var den 28. april 2021. Ergoterapeuten var med, fordi Forurettede var født for tidligt. Vidnet kom kl. 11.00 og kørte igen kl. 12.30. Ergoterapeuten kørte kl. 12.00. Vidnet lagde Forurettede på puslebordet. Forurettede blev helt afklædt. Forurettede havde to røde mærker på brystkassen. Det havde hun haft fra fødslen. Det var jordbærmærker. Der var øjenkontakt til Forurettede. Der var den kontakt, som man kunne forvente til et barn i den alder. Hvis vidnet havde bemærket mærker eller andet, så ville hun have skrevet det ned i sin journal. Tiltalte og Vidne 1 havde ikke talt med vidnet om nogen former for mærker på Forurettede. Vidnet ville have skrevet det ned, hvis det havde været tilfældet. Foreholdt fil 1, side 154 (foto af pusleplads) har vidnet forklaret, at det var side 12 sådan, at puslebordet så ud, når hun kom i hjemmet. Hun huskede ikke, om der sædvanligvis stod noget på bordet ved siden af puslepuden. Hun har ikke været med til at skifte Forurettede. Vidnet har ikke talt med tiltalte eller Vidne 1 efter den 28. april 2021. Tiltalte var god til at håndtere Forurettede. Både tiltalte og Vidne 1 virkede som gode og rolige forældre. Vidnet er dog kun på besøg en time ad gangen. I sådan en time kan man som forældre sagtens vise det forældrebillede som man ønsker, uden at det nødvendigvis er sådan, virkeligheden ser ud. Vidne 3 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er Vidne 1's mor. Hun og Vidne 1 har et godt forhold. De taler sammen næsten hver dag. De bor ikke langt fra hinanden. Da Forurettede blev født, kom vidnet hos Vidne 1 og tiltalte 4-5 gange om ugen. Hun har kendt tiltalte siden december 2020, da han blev løsladt fra fængslet og flyttede ind hos Vidne 1. Når tiltalte var hjemme hos Vidne 1 på weekend fra fængslet, så hun ham der. Hun kender ham ikke særlig godt. Hun har ikke noget udestående med ham. Forurettede var meget lille. Hun blev født for tidligt. I starten var hun meget nem og sov meget. Det ændrede sig dog, som tiden gik. Forurettede begyndte at skrige meget. De fleste gange vidnet var hos Vidne 1 og tiltalte, sov Forurettede dog. Når Vidne 1 og tiltalte var på besøg hos vidnet med Forurettede, så var Forurettede rolig og skreg ikke. Vidnet og Vidne 1 talte om, at det kunne være, at Forurettede havde kolik. Vidne 1 var bekymret for, om Forurettede fejlede noget. Vidnet har ikke talt med tiltalte om, hvorfor Forurettede skreg så meget. Vidnet havde indtryk af, at tiltalte og Vidne 1 var gode til at deles om opgaverne med Forurettede. Vidnet har været med til at skifte og pusle Forurettede. Hun har set nogle bittesmå mærker på Forurettedes ankel og den ene underarm. Hun har set mærkerne flere gange. Hun sagde til Vidne 1, at Vidne 1 skulle tage billeder af mærkerne og vise dem til sundhedsplejersken. Den 28. april 2021 kom vidnet hjem til tiltalte og Vidne 1 kl. 14.30. Hun og Vidne 1 skulle ud og handle. Tiltalte virkede lidt mut eller deprimeret. Vidnet sagde til Vidne 1, at tiltalte virkede deprimeret. Vidne 1 slog det hen og sagde, at det havde hun ikke bemærket. Det var første gang, at vidnet havde kunnet aflæse tiltalte. Han var ellers som en lukket bog. En halv time efter, at vidnet og Vidne 1 var kørt, ringede tiltalte. Han sagde, at Forurettede skreg helt vildt, og at han ikke kunne røre ved hende, uden at hun skreg endnu mere. Vidnet sagde, at han skulle køre på lægehuset med side 13 Forurettede. Vidnet og Vidne 1 talte ikke om, hvad der mon var sket. Tiltalte ringede til Vidne 1 igen, da han var på vej til sygehuset med Forurettede. Vidnet tog hjem. Vidne 1 tog med på sygehuset. Vidne 1 ringede senere til vidnet. Hun sagde, at Forurettede havde brud på det ene ribben. Det var et chok. De talte ikke om, hvordan bruddet var opstået. Efterfølgende fik vidnet at vide, at der var flere brud på Forurettedes knogler. Vidnet har først i retten ved grundlovsforhøret hørt tiltaltes forklaring på, hvad der var sket med Forurettede. Hun var ikke klar over, at han havde tabt hende. Hun forstår ikke, hvorfor han ikke havde sagt det med det samme, når det var sket. Vidne 1 betror sig ikke til vidnet, hvis hun har problemer, eller hvis der var problemer i hendes forhold til tiltalte. Vidnet har talt med tiltaltes forældre og søster om denne sag. De var slet ikke klar over, at Forurettede havde skreget så meget. Vidne 4 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er Vidne 1's veninde. De har kendt hinanden, siden de var 13 år. De har i perioder set hinanden mere end i andre perioder. Efter at de begge har fået barn, har de ikke set hinanden så meget, som de plejede. Når de har været sammen, efter de har fået børn, så har de talt meget om børn. Hun kender tiltalte en smule. Hun kender ham gennem hans søster, som hun er ven med. Vidnet har besøgt tiltalte og Vidne 1. Hun har været i hjemmet to eller tre gange, efter at de fik Forurettede. Vidne 1 syntes, at det var hårdt at være blevet mor. Vidne 1 talte om, at Forurettede var ked af det om natten. I starten tænkte vidnet ikke, at der var noget galt med Forurettede. Men som tiden gik, blev vidnet bekymret for, om Vidne 1 kunne klare opgaven som mor, fordi Forurettede havde nogle maveproblemer og græd meget. Vidne 1 havde det meget svært med, at hun ikke fik sin søvn om natten. Vidnet tænkte, om Vidne 1 måske havde en fødselsdepression. Vidnet opfattede det som om, at Vidne 1 og tiltalte havde et fint forhold. Hun talte ikke med Vidne 1 om det. Tiltalte har aldrig været voldelig eller sur på vidnet. Hun ved fra venner og bekendte, at han har været voldelig før i tiden. Hun har aldrig set ham opfarende eller voldelig overfor Vidne 1 eller Forurettede. Hun har aldrig set mærker eller andre skader på Forurettede. side 14 Vidnet kørte en dag tiltalte, Vidne 1 og Forurettede på sygehuset. Forurettede havde ondt i maven. Det var noget tid før den 28. april 2021. Forurettede var en fin lille pige. Hun kiggede dog meget opad, så det var svært at få øjenkontakt med hende. Men ellers bemærkede vidnet ikke noget usædvanligt ved Forurettede. Vidnet og Vidne 1 har talt om vold mod børn. Det var i forbindelse med et opslag på Facebook, hvor en mor havde tabt sit barn. Vidne 1 var bange for, at tiltalte skulle tabe Forurettede, fordi hans ben somme tider svigtede ham. De har ikke talt om ruskevold mod børn. Foreholdt fil 1, side 133, 4. afsnit (afhøringsrapport af 28. juni 2021) har vidnet forklaret, at det må være misforstået af betjenten. Hun har ikke en veninde, der har rusket sin søn. Det var noget, som hun havde fra en artikel på nettet. Foreholdt fil 1, side 133, 8. afsnit (afhøringsrapport af 28. juni 2021) har vidnet forklaret, at hun aldrig havde troet, at der ville ske noget med Forurettede. Hun tror på det bedste i folk. Vidnet har talt med sin mor om, at hun var bekymret for Forurettede. Det var i forbindelse med, at Vidne 1 havde ringet og sagt, at Forurettede havde været meget ked af det. Foreholdt fil 1, side 134, 7. afsnit (afhøringsrapport af 28. juni 2021) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan til politiet. Vidnet og Vidne 1 så ikke hinanden så meget på det tidspunkt. De havde begge små børn, og der var ikke meget overskud. Vidnet havde indtryk af, at Vidne 1's og tiltaltes forhold var fint. Selvfølgelig kan der opstå knas i forholdet, når man får børn, men hun opfattede det ikke som om, at der var noget usædvanligt i forholdet. Statsobducent Vidne 5 har som vidne forklaret blandt andet, at hun arbejder som statsobducent på Retsmedicinsk Institut. Statsobducenten er den faglige ansvarlige for Retsmedicinsk Institut. Hun er uddannet læge og speciallæge i retsmedicin og har arbejdet i faget i over 25 år. Hun har arbejdet som statsobducent siden 2017. De erklæringer, som vidnet har lavet, har hun lavet på baggrund af de undersøgelser af Forurettede, som hendes kollegaer har foretaget. Barnet havde en del ribbensbrud på venstre side og et enkelt brud på højre side. Der var ved nogle af bruddene tegn på callusdannelse, som er opheling side 15 af knoglerne. Når et knoglebrud opheles, så dannes der en hård skorpe hen over bruddet. Ved andre af bruddene var der ikke samme tegn på opheling, hvilket må indikere, at bruddene er sket ved mindst to adskilte episoder. Bruddene indikerede også, at der må have været påført en vis kraft på ribbenene. Der er mere elasticitet i bløde knogler, som små børn har. Det har derfor krævet en vis kraft at påføre brud på ribbenene. Foreholdt fil 1, side 178 (skitser med markering af brud på knogler) har vidnet forklaret, at bruddene sad tæt på rygsøjlen i venstre side. Et enkelt brud sad på højre side. Hvis barnet er blevet klemt rundt om overkroppen, så vil brud på ribben typisk opstå der, hvor fingrene på den hånd, der holder om barnet, sidder. Det vil typisk være på ryggen. Vidnet kunne ikke helt præcist tidsangive, hvor gamle bruddene var. Callusdannelse på et brud vil dog typisk opstå ca. 10 til 14 dage efter, at bruddet er sket. I denne sag kan vidnet ikke sige noget om, hvor store bruddene på ribbenene var. Blå mærker opstår ved stump vold, som er stød eller slag mod huden. Et blåt mærke er en blødning i underhuden. De blå mærker på barnets bug havde en farve, der indikerede, at de var højest et til to døgn gamle. Foreholdt fil 1, side 179 (skitse med markering af blå mærker) har vidnet forklaret, at de blå mærker var grupperede og sad tæt på hinanden. Det kunne indikere, at det var mærker fra fingre, der havde klemt på huden. Hjernen ligger inde i kraniet. Hjernen er først omkranset af den bløde hjernehinde. Derefter kommer den hårde hjernehinde. Når der er blødninger under den hårde hjernehinde, så vil det typisk være, fordi der har været opstået overrivning af nogle af de kar, som forsyner hjernen med blod. Blødningen vil typisk lægge sig mellem de to hjernehinder. Grunden til, at det i denne sag er konkluderet, at blødningerne i hjernen er opstået ved slag eller anslag mod kraniet, er, at blødningerne sad samlet i den ene side af hjernen. Ved ruskevold vil blødningen oftest være spredt ud i hele hjernen, og der vil oftest være tegn på blødning i øjenbaggrunden. Blødningen dækkede hele den venstre siden af storhjernen. Det vil sige, at den gik fra panden hen over issen og ned i nakken. Et enkelt kraftigt ryst med hovedet ville ikke kunne forårsage den slags blødning, som barnet havde. Hvis der er tale om ruskevold, så skal der flere end et rusk frem og tilbage til, for at hjernen vil begynde at køre i en anden rytme, end hovedet gør, og på den måde blive slået mod kraniet. Det mærke, som barnet havde i panden, er opstået ved slag eller anslag. Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, om det var det slag, der havde været årsag til blødningen i hjernen. Overrivningen af ledkapslen ved låret og venstre underarm ses hos små børn, der har været udsat for vold ved træk eller riv. Bruddene kan også opstå ved side 16 kraftig ruskevold. Man behøver derfor ikke have haft fat i ben eller arm, for at den slags skade kan opstå. Hvis et barn tabes, så vil det kunne få underhudsblødninger, der hvor det rammer, når det lander. Hvis barnet ikke når at ramme noget, fordi det gribes, inden det lander, så vil der typisk ikke opstå skader. Hvis barnet gribes, så kan der forekomme blå mærker, der hvor man har taget fat, når man har grebet barnet, hvis man har taget hårdt fat. Brud på ribben vil ikke opstå ved tab af barn. Hvis bruddene skulle opstå, når barnet blev grebet, så vil der være klemt uforholdsmæssigt hårdt om barnet. "Battered child syndrome" er en lægelig betegnelse for, at et barn har været udsat for vold. Barnet er blevet undersøgt for, om der kunne være nogen former for sygdomme, herunder blødningsforstyrrelser og stofskiftesygdomme, som kunne være årsag til blødningen i hjernen. Det var der ikke i dette tilfælde. Der er ikke noget, der tyder på, at der har været flere end to episoder, der har været årsag til knoglebrud og blødninger i hjernen. Det kan dog ikke udelukkes, at der har været flere hændelser. Der skal et forholdsvis kraftigt traume til, for at en blødning i hjernen på en baby vil opstå. Man kan tabe et barn fra en halv meter og op til en meters højde, uden at den slags blødning i hjernen, som ses i denne sag, vil opstå. Der skal derfor et kraftigt slag eller anslag til, for at blødningen af den art vil kunne opstå. Man kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om eventuelle varige mén. Man kan ikke sige noget om, om der kommer varige mén på ribbenene, men det er vurderet, at det næppe vil være tilfældet. I forhold til blødningen i hjernen, er det for tidligt at sige noget om, om der vil komme varige men. Der kan over tid opstå rigtig mange komplikationer, både motorisk og indlæringsmæssigt. Det er et lille barn, som skal igennem mange udviklinger i hjernen endnu. Lægefagligt kan man ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, om barnet vil få mén af blødningen i hjernen, fordi det stadig er så tidligt i barnets liv. Den risiko for varige mén, som der er, kan hænge sammen med størrelsen på blødningen i hjernen. Blødningens størrelse siger ikke nødvendigvis noget om, hvor hårdt anslaget mod hovedet har været. I denne sag har vidnet ikke nogen forudsætninger for ud fra blødningens størrelse at kunne udtale sig om, hvor hårdt anslaget har været. Når noget "taler for", så hænger det sammen med, at vidnet og kollegaerne ikke har set handlingen ske. Derfor kan de ikke med sikkerhed sige, hvad der side 17 er sket, men de kan på de skader, som barnet har, give et bud på forskellige årsager til skadernes opståen. Når man kigger efter blødninger ved øjnene og i nethinderne, så gør man det for at finde ud af, om barnet har været udsat for ruskevold. Blødninger på nethinden eller i øjenbaggrunden vil understrege eller underbygge, at barnet har været udsat for ruskevold. Selvom der ikke er blødninger ved øjnene, så kan det alligevel ikke udelukkes, at barnet har været udsat for ruskevold. Ruskevold vil typiske give en blødning i hjernen, som er spredt over hele hjernen. I denne sag vil det være usandsynligt, at barnet er blevet tabt og grebet ud efter, når man ser på de skader, som barnet har. Det vil kræve, at man har tabt barnet to gange, og at man begge gange har grebet barnet og taget om det på en uforholdsmæssigt hård måde. Der er flere skadestyper på barnet. Bruddene og blødningerne kan være opstået ved salg eller anslag, fast greb om brystkassen eller eventuelt ruskevold. Foreholdt fil 2, side 6, 4. afsnit (Retsmedicinsk Institut - Personundersøgelse supplerende den 25. oktober 2021 - Forurettede) har vidnet forklaret, at tidsangivelsen skal regnes fra det tidspunkt, hvor scanningerne af barnet er foretaget, altså fra den 29. april 2021. Det vil være usandsynligt, at ribbensbruddene skulle være opstået under fødslen af barnet, uden at man ville have opdaget det ved fødslen. Der kan godt opstå blødninger i hjernen under fødslen. Det vil dog typisk være inde i hjernen og ikke en blødning, der sidder udenpå hjernen, som det er tilfældet i denne sag. En blødning mellem hjernehinderne oftest opstår ved et traume, eller hvis der har været en bristning af en pulsåre. Der er altid et vist faremoment ved at få en blødning i hjernen. Hvis det er en meget alvorlig blødning, så vil man tømme hjernen for blødningen. Det har man ikke gjort i denne sag. Barnet kan have været i livsfare. Vidne 6 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er Forurettedes plejemor. Hun kendte ikke tiltalte og Vidne 1, inden hun blev plejemor for Forurettede. Den 29. april 2021 fik hun besked om, at hun skulle have Forurettede i pleje. Et par dage efter skulle hun møde op på sygehuset, hvor Forurettede var indlagt. Hun fik Forurettede hjem til sig den 6. maj 2021. side 18 Forurettede var stadig indlagt på sygehuset i en åben indlæggelse, så Forurettede skulle ind til yderligere undersøgelser et par dage efter. Det var meningen, at Forurettede skulle indlægges til observation igen i oktober 2021. Den tid blev dog aflyst og er nu rykket til den 16. december 2021. Forurettede skal ikke scannes ved den indlæggelse. Men det kan være, at der bliver taget en beslutning herom ved undersøgelsen. Da vidnet fik Forurettede hjem, græd Forurettede meget. Det gjorde hun de første par uger. Hun virkede meget smerteforpint. Vidnet fik Panodil med hjem fra sygehuset, som hun skulle give Forurettede hver fjerde time. Vidnet har haft mange små børn i pleje. Forurettede er sensitiv, men hvis hun er i sine faste rammer og er sammen med vidnet og vidnets mand, så kan Forurettede det, som hun skal kunne i forhold til sin alder. Vidnet er med, når tiltalte og Vidne 1 har samvær med Forurettede. Det har gået godt. Vidnet har indtryk af, at tiltalte håndterer Forurettede fint. Han virker omsorgsfuld overfor Forurettede, som smiler til tiltalte. Forurettede kan have lidt svært ved at falde til ro efter samvær med forældrene. -o0o- Retsmedicinsk Institut har den 29. april 2021 udarbejdet personundersøgelse af Forurettede. Det fremgår heraf blandt andet: "På begæring af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, har instituttet ved undertegnede Læge den 29-04-2021 kl. 16:00 foretaget undersøgelse af Unavngiven pige. CPR nr. 2. Der forelå ingen politirapport på undersøgelsestidspunktet, men af det af politiet mundtligt oplyste fremgik, at undersøgte muligt havde været udsat for vold, og politiet ønskede en undersøgelse for tegn herpå. Der er efterfølgende indsendt følgende dokumenter i sagen: Journaludskrifter fra sundhedsplejerske og egen læge samt journalmateriale fra Nykøbing Falster Sygehus og Herlev Hospital. Den retsmedicinske undersøgelse foregik på Børneafdelingen, Herlev Hospital. Til stede ved undersøgelsen var Overlæge, Retsmedicinsk Institut, sygeplejerske Person 1, Børneafdelingen, Herlev Hospital samt Person 2 og side 19 Person 3, begge fra Guldborgsund Socialforvaltning. Person 2 oplyste forud for undersøgelsen, at der var givet mundtligt samtykke til undersøgelsen fra undersøgtes mor. Undersøgtes forældre var ikke til stede ved selve undersøgelsen, idet de forud for denne var blevet sigtet af politiet. Forældrene kunne derfor ikke informeres om undersøgelsens formål og om, at de vanlige regler for lægers tavshedspligt ikke var gældende, og at der i undersøgelsesforløbet eventuelt ville blive optaget fotos. Om hændelsesforløbet oplyste politiet mundtligt forud for undersøgelsen, at undersøgtes far om eftermiddagen den 28-04-2021 havde rettet henvendelse til egen læge, idet undersøgte lavede en mærkelig lyd, når hun trak vejret. Egen læge havde henvist til Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus, hvor man havde påvist flere ribbensbrud på et røntgenbillede af brystkassen. Undersøgte var derfor blevet overflyttet til Herlev Hospital. Af journaludskrifter fra sundhedsplejerske samt hospitalsjournalmateriale fra Nykøbing Falster Sygehus og Herlev Hospital fremgår, at undersøgte var født vaginalt den Dato, fire uger før termin. Graviditet og fødsel i øvrigt havde været normal. Undersøgte blev efterfølgende set af en sundhedsplejerske den 16-03-21, den 19-03-21 og den 08-04-21, hvor hun blev vurderet sund og rask. Den 16-04-21 blev undersøgte af egen læge henvist til Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus, grundet sløvhed. Man fandt ved undersøgelsen ingen abnorme fund og konkluderede, at sløvheden skyldtes overspisning. Den 28-04-21 blev undersøgte igen set af sundhedsplejersken i forbindelse med hjemmebesøg. Undersøgte var sovende under det meste af besøget, men fremstod i øvrigt upåfaldende. I forbindelse med vejning var undersøgte afklædt, og man bemærkede herved ingen "synlige blå mærker". Senere samme dag henvendte undersøgtes far sig til egen læge, da undersøgtes brystkasse "føltes mærkelig''. Egen læge indlagde undersøgte akut på Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus, hvor man foretog røntgenfotografering af brystkassen. Undersøgelsen viste brud på flere ribben. Undersøgte blev grundet mistanke om mulig påført vold overflyttet til specialistafdeling på Herlev Hospital. Ved lægeundersøgelsen på Herlev Hospital fandtes undersøgte sovende, men grædende og tydelig smerteforpint ved bevægelse og håndtering. Der sås i alt tre "blå mærker" på huden lokaliseret side 20 henholdsvis i højre side af panden, på venstre side af bugen og på ydersiden af venstre sædebalde. I mundhulen fandtes "små størknede blødninger"svarende til det øvre læbebånd. Undersøgtes forældre oplyste, at undersøgte ikke var blevet tabt og at de ikke vidste, hvordan skaderne kunne være opstået fraset at de havde bemærket, at undersøgte nogle gange var kommet til at rive sig ved læbebåndet. Den 29-04-2021 blev der foretaget CT-skanning af hovedet. Herved fandtes flere mindre blodansamlinger under den hårde hjernehinde lokaliseret over venstre pande- og nakkelap, og med mulig blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder over venstre nakkelap samt en mulig blødning ud i selve hjernevævet i venstre pandelap. Der påvistes ingen kraniebrud. Den 29-04-2021 blev der ligeledes foretaget undersøgelse af øjenbaggrunden. Herved fandtes normale forhold og ingen blødninger i nethinderne. Den 03-05-2021 udførtes røntgenundersøgelse af skelettet, såkaldt helkropsrøntgen. Der påvistes følger efter tidligere brud af højre 7. ribben og venstre 5. og 6. ribben med tegn på heling med såkaldt callusdannelse. Desuden fandtes muligt nytilkomment brud af venstre 6. ribben lokaliseret i det begyndende ophelede ældre brud samme sted. Derudover fandtes brud af nyere dato af venstre 7.- 10. ribben, disse brud var uden såkaldt callusdannelse og således uden tegn på heling. Samtlige ribbenbrud var lokaliseret bagtil tæt ved rygsøjlen. Sammenholdt med den tidligere udførte røntgenundersøgelse af brystkassen på Nykøbing Falster Sygehus den 28- 04-2021 påvistes ingen nytilkomne brud. Ved røntgenundersøgelse af skelettet i øvrigt sås tegn på følger efter ældre brud på skaftet (midt på diafysen) af venstre underarmsknogle (spolebenet). Endvidere fandtes afrivning af ledkapslen på henholdsvis den øvre del af højre lårbensknogle og den nedre del af venstre underarmsknogle (spolebenet), såkaldt CML læsioner. Den 05-05-2021 blev der foretaget MR-skanning af hjernen og af rygsøjlen. Sammenholdt med den tidligere udførte CT-skanning fra den 29-04-2021 påvistes blodansamling under den hårde hjernehinde med komponenter af forskellig alder lokaliseret over venstre storhjernehalvdel (pande-, isse og nakkelap). Desuden sås følger efter tidligere blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder over venstre pande-og isselap. Der fandtes ingen blodansamlinger i selve hjernevævet eller i hjernens side 21 hulrumssystem. Der påvistes ingen knoglebrud og rygsøjlen var upåfaldende. Den 11-05-2021 blev udført metabolisk screening for emzymdefekten Glutaryl-CoA dehydrogenase. Denne fandtes normal. Undersøgelsen viste: En efter det oplyste 6 uger gammel pige med aldersvarende udseende, normal legemsbygning og god ernæringstilstand. Der blev ikke foretaget opmåling af hovedomfang eller længde, og der blev ikke målt kropsvægt, men denne var ved indlæggelsen blevet målt til 4300 gram, hvilket er normalt for alderen. Undersøgte var sovende det meste af undersøgelsen og svær at vække. Det var ikke muligt at opnå øjenkontakt. Undersøgte blev flere gange let urolig, men kunne beroliges med sukkervand. Undersøgte reagerede skønsvist naturligt ved berøring og bevægede alle fire lemmer frit med skønsvist normal muskelkraft. Undersøgte kunne kortvarigt ligge i bugleje, men kunne ikke løfte hovedet frit fra underlaget. Der kunne ikke mærkes løshed af brystkassen eller skurren fra ribbenene i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgte fremstod muligt smertepåvirket ved forsigtigt dybt tryk langs muskulaturen på rygraden samt på brystkassen, men ikke ved forsigtigt tryk på begge anne og ben. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden. Øjnenes bindehinder og trommehinderne kunne ikke undersøges. Det øvre og nedre læbebånd var intakte. Det øvre læbebånd var fortykket, men uden indkærvninger eller slimhindebristninger. Af tegn på vold påvistes: 1. I mundhulen, på indersiden af venstre kind, en rødlig, skarpt afgrænset slimhindeafskrabning, der målte skønsvist 0,5 x 0,5 cm. 2. På højre side af næsen, en aflang, overfladisk, rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der målte 0,3 x 0, 1 cm. 3. I højre side af panden, en rund, uskarpt afgrænset, blåviolet til brunlig underhudsblødning, der målte 1,5 cm i diameter. 4. På venstre side af bugen, lige under nederste ribbenskant, en side 22 aflang, skråt forløbende, brunlige, uskarpt afgrænset underhudsblødning, der målte 0,8 x 0,5 cm. 5. På venstre side af bugen, i et område målende 2 x 2 cm, tre uregelmæssigt formede, uskarpt afgrænsede, brunlige underhudsblødninger, der målte fra 0,3 cm i diameter til 0,4 x 0,3 cm. 6. På venstre side af lænden og øverst på venstre sædebalde, en tilnærmelsesvis trekantet, længdegående, uskarpt afgrænset, blåviolet til brunlig underhudsblødning, der målte 4,5 x 3 cm. Af tegn på sygdom påvistes på venstre side af brystkassen og bugen to røde, skarpt afgrænsede, let over hudens niveau hævede karsvulster, såkaldte jordbærmærker, med en diameter på l og 0,5 cm. Der var ingen særlige kendetegn. KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 29-04-2021 kl. 16:00 af unavngiven pige, CPR nr. 2 fandtes en efter det oplyste 6 uger gammel pige med alderssvarende udseende, normal legemsbygning og god ernæringstilstand. Undersøgte var sovende under det meste af undersøgelsen og svær at vække. Det var vanskeligt at opnå øjenkontakt. Det skønnedes, at bevidsthedsniveauet var nedsat i forhold til hvad der er normalt for alderen. Hun fremstod muligt smertepåvirket ved forsigtigt tryk på brystkassen. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden eller andetsteds. Det øvre og nedre læbebånd var intakte. Af tegn på vold påvistes en slimhindeafskrabning på indersiden af venstre kind (1), en hudafskrabning på næsen (2) samt underhudsblødninger i panden (3), på bugen (4,5) og på lænd/ sædebalde (6). Læsion 1 og 2 var friske, de øvrige læsioner knapt friske. Af det fremsendte hospitalsjournalmateriale fra Herlev Hospital og Nykøbing Falster Sygehus fremgik, at undersøgte blev akut indlagt på mistanke om ribbensbrud den 28-04-2021. Ved røntgenundersøgelser foretaget den 28- 04-2021 og den 03-05-2021 påvistes et muligt friskt brud af venstre 6. ribben samt brud af nyere dato af venstre 7.-10. ribben. Derudover fandtes følger efter tidligere brud på højre 7. ribben og venstre 5. og 6. ribben samt desuden på skaftet af venstre underarmsknogle side 23 (spolebenet). Samtlige ribbensbrud var lokaliseret bagtil ved rygsøjlen. Endvidere fandtes afrivning af ledkapslen på henholdsvis den øvre del af højre lårbensknogle og den nedre del af venstre underarmsknogle (spolebenet), såkaldt CML læsioner. Ved yderligere billeddiagnostiske undersøgelser (CT-og MR-skanning af hjernen) påvistes blodansamling under den hårde hjernehinde med komponenter af forskellig alder lokaliseret over venstre storhjernehalvdel. En nærmere aldersvurdering af blødningskomponenterne under den hårde hjernehinde er ikke angivet i de foreliggende skanningsbeskrivelser. Ved undersøgelse af øjenbaggrunden den 29-04-2021 fandtes ingen blødninger i nethinderne. Samlet set må det på det foreliggende konkluderes. at de påviste læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal og lokalisation taler for, at det kan dreje sig om påført vold - battered child syndrome. De ved den udvendige undersøgelse påviste underhudsblødninger i højre side af panden (3) og på venstre lænd/sædebalde (6) kan være opstået ved slag eller anslag. Underhudsblødningerne på bugen (4,5) var grupperede og tætstillede og kan muligt være opstået ved fast greb om bugen. Om opståelsesmåden for slimhindeafskrabning på indersiden af venstre kind (I) og hudafskrabningen på næsen (2) kan intet sikkert siges. Den påviste blodansamling under den hårde hjernehinde må antages at være opstået ved slag eller anslag, om end følger efter ruskevold ikke kan udelukkes. Ribbensbruddenes lokalisation bagtil ved rygsøjlen taler for en opståelsesmekanisme ved klemning om brystkassen. Afrivningerne af ledkapslen på henholdsvis den øvre del af højre lårbensknogle og den nedre del af venstre underarmsknogle (spolebenet). såkaldt CML læsioner, er en læsion type som, hos ikkemobile spædbørn, hyppigt ses efter vold påført af anden person, typisk ved vrid under træk. Billeddiagnostisk er midtskaftsbruddet på venstre underarmsknogle, formentlig grundet opheling, ikke typebestemt, hvorfor en mulig opståelsesmekanismen ikke kan angives nærmere. De påviste læsioner, såvel blodansamlingerne i hovedet som knoglebruddene, var af varierende alder, hvilket indikerer, at de er opstået ved flere, tidsadskilte, episoder. side 24 For yderligere præcisering af antallet af episoder kræves nøjere tidsfastsættelse af de påviste blodansamlinger i hjernen og de påviste knoglebrud. Med politiets accept vil instituttet foranstalte en revurdering af det samlede billeddiagnostiske materiale (røntgen, CT og MR) af specialist på området. Af det hidtidige fremsendte materiale fremgår, at den seneste undersøgelse foretaget, som led i udredningen af undersøgte i hospitalsregi, er udført den 11-05-2021. Instituttet har ikke modtaget yderligere materiale i sagen siden. Der udestår fortsat svar på undersøgelse for blødningsforstyrrelse, hvorfor denne erklæringens konklusion er med forbehold for dette resultat. Det anbefales, at ovennævnte undersøgelse for blødningsforstyrrelser indhentes og fremsendes til Retsmedicinsk Institut. Instituttet vil fremsende supplerende erklæring så snart resultaterne af de manglende undersøgelser (undersøgelse for blødningsforstyrrelse og revurdering af det billeddiagnostiske materiale) foreligger. Efter aftale med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev der ikke foretaget sporsikring eller udtaget yderligere materiale i forbindelse med undersøgelsen. ..." Af en supplerende personundersøgelse vedrørende Forurettede af 25. oktober 2021 fra Retsmedicinsk Institut fremgår blandt andet: "Ved udstedelse af den retsmedicinske erklæring 05.01.287.21 den 09-07- 2021 forelå ikke svar på alle planlagte og udførte undersøgelser. Der resterede resultaterne af følgende undersøgelser: • Undersøgelse for blødningsforstyrrelse • Revurdering af det billeddiagnostiske materiale Sidstnævnte revurdering var nødvendiggjort af, at der ved gennemgangen af hospitalsjournalen i forbindelse med den oprindelige personundersøgelse, fandtes, at de ved CT-, MR- og røntgenundersøgelse påviste læsioner var af varierende alder, hvilket indikerede, at de er opstået ved flere, tidsadskilte, episoder. En yderligere præcisering af antallet af episoder fordrede en side 25 nøjere tidsfastsættelse af de påviste blodansamlinger i hovedet og de påviste knoglebrud, hvorfor Instituttet -efter anmodning fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi -fik foranstaltet en revurdering af det samlede billeddiagnostiske materiale (røntgen, CT og MR) af specialist på området. Af eftersendte journalmateriale fra Herlev Hospital fremgår, at der i perioden den 11-10-2021 til den 13-10-2021 blev foretaget revurdering af tidligere billeddiagnostiske undersøgelser (foretaget i perioden den 28-04-2021 til den 11-05-2021). Aldersvurdering af knoglebrud Der fandtes tegn på brud af nyere dato svarende venstre 7.-10. ribben på billedmateriale fra den 03-05-2021, og ingen nytilkomne ribbensbrud sammenholdt med røntgenundersøgelse i et plan foretaget på Nykøbing Falster Sygehus den 28-04-2021. Der fandtes et muligt frisk brud gennem et begyndende ophelet brud på venstre 6. ribben, men da dette sås på en såkaldt skråoptagelse af ribbenene, kan det ikke vurderes, om det var til stede den 28-04-2021. På billedmateriale fra den 03-05-2021 sås desuden tegn på såkaldt CML læsion (afrivning af ledkapslen), af nyere dato, på den øvre del af højre lårbensknogle og på den nedre del af venstre underarmsknogle (spolebenet). Derudover fandtes følger efter brud af ældre dato med tegn på heling med såkaldt callusdannelse svarende til venstre 5.-6. ribben og højre 7. ribben samt midt på venstre underarmsknogle (spolebenet). Sidstnævnte brud kunne ikke typebestemmes. Der fandtes ikke tegn på nytilkomne brud fra den 03-05-2021 til kontrol røntgenundersøgelse af totalskelet, såkaldt helkropsrøntgen, foretaget den 11-05-2021. Tegn på heling med såkaldt callusdannelse viser sig efter cirka 10-14 dage. Aldersvurdering af blodansamlingerne i hovedet Jævnfør tidligere fremsendt personundersøgelseserklæring 05.01.287.21, påvistes ved MR-skanning af hjernen den 05-05-2021, sammenholdt med den tidligere udførte CT-skanning fra den 29-04-2021, blodansamling under den hårde hjernehinde med komponenter af forskellig alder lokaliseret over venstre storhjernehalvdel (pande-, isse- og nakkelap). Desuden sås følger efter tidligere blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder over venstre pande- og isselap. side 26 Ved revurderingen af ovennævnte billedmateriale blev foretaget aldersvurdering af de ovenfor beskrevne blodansamlinger og blodudtrædninger i hovedet. Den venstresidige blodansamling under den hårde hjernehinde vurderedes at have komponenter af fra over en måned til under en uge gamle. De øvrige læsioner vurderedes at være over en måned gamle. Undersøgelse for blødningsforstyrrelse Af eftersendte journalmateriale fra Herlev Hospital, modtaget den 28-10- 2021, fremgår i notat fra den 02-06-2021, at samtlige foretaget blodprøver fandtes uden tegn på underliggende sygdom. Således påvistes normal Faktor VIII og IX og fibrinogen, Faktor XIII samt Leukocyt Glutaryl-CoA- dehydrogenase. KONKLUSION: I forlængelse af den tidligere fremsendte personundersøgelseserklæring 05.01.287.21 må det fastholdes, at de påviste læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal og lokalisation taler for, at det kan dreje sig om påført vold - battered child syndrome. Ved de supplerende undersøgelser med blodprøver påvistes normale forhold, og således ingen sygdomsbetinget årsag, som kan forklare de påviste blodansamlinger i hjernen. Revurderingen af det billeddiagnostiske materiale bekræftede at de påviste læsioner, såvel blodansamlingerne i hovedet som knoglebruddene, var af varierende alder, hvilket indikerede, at de er opstået ved flere, tidsadskilte, episoder. Angående aldersvurdering af de påviste knoglebrud fandtes tegn på minimum en episode cirka 10-14 dage forud for den 28-04-2021, og tegn på minimum en episode tæt på perioden den 28-04-2021 til den 03-05- 2021. Ud fra de foreliggende røntgenundersøgelser var det ikke muligt at foretage yderligere aldersvurdering af bruddene. Angående aldersvurdering af den påviste blodansamling i hovedet fandtes denne at have komponenter af varierende alder; fra en uge til over en måned gamle. De kan således være opstået ved to tidsadskilte hændelser, om end reblødning i en eksisterende blodansamling under den hårde hjernehinde kan forekomme -enten spontant eller i forbindelse med nyt, mindre traume. side 27 Samlet set må det således konkluderes, at der i forhold til de påviste knoglebrud har været mindst to tidsadskilte hændelser, og i forhold til de påviste blodansamlinger i hovedet har været mindst en, og muligt to, tidsadskilte episoder. ..." Retsmedicinsk Institut har den 27. oktober 2021 besvaret Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis spørgsmål til personundersøgelser af 29. april 2021 og 25. oktober 2021. Det fremgår heraf blandt andet: "2. Anklagemyndigheden forespørger til méngraden vedr. undersøgte. Der anmodes om udtalelse/erklæring vedr. méngrad. Svar 2: Det må snarest antages, at de påviste læsioner, hvad angår knoglebruddene samt de ved den udvendige undersøgelse påviste voldstegn, næppe vil medføre betydelige mén. Det forholder sig anderledes med de påviste læsioner i hovedet, idet de påviste blodansamlinger og blodudtrædninger ikke kan udelukkes at efterlade undersøgte med mén. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at udtale sig sikkert om omfanget af mén. ..." Personlige oplysninger Tiltalte er tidligere straffet blandt andet ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 7. september 2016, efter straffelovens § 245, stk. 1, fængsel i 4 måneder. Anket. ved Østre Landsrets ankedom af 1. februar 2017, efter straffelovens § 244 og § 245, stk. 1, fængsel i 4 måneder. ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 28. februar 2017, efter straffelovens § 244 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2 og § 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 43, jf. til dels straffelovens § 89, fængsel i 60 dage, løsladt den 5. juli 2017 mod en prøvetid på 2 år, reststraf 91 dage. ved Østre Landsrets ankedom af 14. februar 2019, efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81a, stk. 1 og færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 2 (dagældende § 54, stk. 1, 1. pkt.), jf. til dels side 28 straffelovens § 89, fængsel i 4 år og 8 måneder, fællesstraf med reststraf på 91 dage ved prøveløsladelse den 5. juli 2017, løsladt den 21. december 2020 mod en prøvetid på 3 år, reststraf 589 dage. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været i exitprogram i lidt over tre år. Det giver ham en ekstra mulighed for støtte, hvis livet går i den gale retning. Han mener selv, at han er ude af de dårlige relationer. Han færdes ikke i bandemiljøet. Han vil gerne i lære som tatovør. Han vil gerne udnytte sine kreative evner. Han er tidligere straffet for grov vold. Det var et værtshusslagsmål, da han var 17 eller 18 år gammel. Han er siden også dømt for vold i en situation, hvor der var en person, der gerne ville slås med ham. Den dom, som han fik på 4 år og 8 måneders fængsel, angik opbevaring af en pistol i bandemiljøet. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. april 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: ”Kendelse: Alle nævninge og dommere udtaler: Af retsmedicinsk personundersøgelse af 29. april 2021 fremgår blandt andet, at Forurettede født Dato af tegn på vold havde knapt friske underhudsblødninger på panden, bugen, lænd/sædebalde, muligt friskt brud af venstre 6. ribben samt brud af nyere dato af venstre 7.-10. ribben, samt følger efter tidligere brud på højre 7. ribben og venstre 5. og 6. ribben, og på skaftet af venstre underarmsknogle, afrivning af ledkapslen på henholdsvis den øvre del af højre lårbensknogle og den nedre del af venstre underarmsknogle, samt blodansamling under den hårde hjernehinde med komponenter af forskellige alder lokaliseret over venstre storhjernehalvdel. Det fremgår endvidere af konklusionen i undersøgelsen, at de påviste læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal og lokalisation taler for, at det kan dreje sig om påført vold – battered child syndrome. Underhudsblødninger i panden og på lænd/sædebalde kan være opstået ved slag eller anslag, mens underhudsblødningerne på bugen var grupperede og tæt-stillede og kan muligt være opstået ved fast greb om bugen. Blodansamlingerne under den hårde hjernehinde må antages at være opstået ved slag eller anslag, om end følger efter ruskevold ikke kan udelukkes. Ribbensbruddenes lokalisation bagtil ved rygsøjlen taler for en opståelsesmekanisme ved klemning om brystkassen. Afrivningerne af ledkapslen er en læsionstype som, side 29 hos ikkemobile spædbørn, hyppigt ses efter vold påført af anden person, typisk ved vrid under træk. Opståelsesmekanismen ved bruddet på venstre underarmsknogle kan ikke angives nærmere. Af konklusionen i supplerende retsmedicinsk personundersøgelse af 25. oktober 2021 fremgår blandt andet, at det fastholdes, at de påviste læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal og lokalisation taler for, at det kan dreje sig om påført vold – battered child syndrome. Vedrørende aldersvurderingen af de påviste knoglebrud fandtes tegn på minimum én episode 10-14 dage forud for den 28. april 2021, og tegn på minimum én episode tæt på perioden den 28. april 2021 til den 3. maj 2021. Vedrørende aldersvurderingen af den påviste blodansamling i hovedet fandtes denne at have komponenter af varierende alder, fra en uge til over en måned gamle, således at de kan være opstået ved to tidsadskilte hændelser, om end reblødning i en eksisterende blodansamling under den hårde hjernehinde kan forekomme – enten spontant eller i forbindelse med nyt, mindre traume, og at ingen sygdomsbetinget årsag kan forklare de påviste blodansamlinger i hjernen. Samlet set blev det konkluderet, at der i forhold til de påviste knogle-brud har været mindst to tidsadskilte hændelser, og i forhold til de påviste blodansamlinger i hovedet har været mindst én, og muligt to, tidsadskilte episoder. Retsmedicinsk Institut har i forbindelse med besvarelse af spørgsmål fra politiet vedrørende méngrad den 27. oktober 2021 blandet andet svaret, at knoglebrud og de ved den udvendige undersøgelse påviste voldstegn, næppe vil medføre betydelige mén, men at de påviste blodansamlinger og blodudtrædninger i hovedet ikke kan udelukkes at efterlade undersøgte med mén, men at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udtale sig sikkert om omfanget. Det er på denne baggrund bevist, at Forurettede blev påført de i anklageskriftet anførte skader, at knoglebruddene blev påført ved mindst to tidsadskilte hændelser minimum ca. 10-14 dage forud for den 28. april 2021 og omkring den 28. april 2021 til den 3. maj 2021, og at blodansamlingerne i hovedet har været én og muligt to tidsadskilte perioder, og var en uge til en måned gamle. Tiltalte har frem til anden afhøring af politiet om aftenen den 28. april 2021 nægtet at have kendskab til, hvordan skaderne på Forurettede er opstået, uanset at han flere gange direkte blev adspurgt, også om han havde tabt hende eller lignende. Under den anden afhøring, i grundlovsforhøret og under hovedforhandlingen har tiltalte forklaret om to episoder, side 30 henholdsvis den 28. april og ca. 1 uge forinden, hvor han var alene med Forurettede og tabte hende. I forbindelse med den første episode faldt han - måske på grund af sin skade i benet - og tabte Forurettede på vej ud af spisestuen efter at have skiftet hende på puslebordet. Han greb fat i hendes overkrop og klemte nok til, men han husker ikke, hvordan Forurettede vendte, og om hun ramte gulvet med hovedet. Forurettede græd meget voldsomt, og der kom efterfølgende kliklyde fra hendes brystkasse. Den 28. april 2021 tabte han Forurettede i forbindelse med, at han satte hende på kanten af puslebordet, mens han støttede hendes hoved med sin hånd, hvorefter hun faldt forover og ned fra puslebordet, da han rakte ned efter nogle vådservietter i en trådkurv til højre for puslebordet. Forurettede ramte hans knæ i faldet. Han greb hende, men han husker ikke, hvordan hun vendte, og om hun ramte gulvet med hovedet. Forurettede græd på en måde, som han aldrig havde hørt før, han kunne mærke, at hendes brystkasse gav sig på en underlige måde, og hun sagde kliklyde, når hun trak vejret. Statsobducent Vidne 5 har forklaret blandt andet, at brud på ribben ikke vil opstå ved tab af et barn, og hvis bruddene skulle opstå, når barnet blev grebet, så vil der være klemt uforholdsmæssigt hårdt om barnet. Det er usandsynligt, at barnet er blevet tabt og grebet, når man ser på de skader, som barnet har. Det vil kræve, at man har tabt barnet to gange, og at man begge gange har grebet barnet og taget om det på en uforholdsmæssig hård måde. Hun har endvidere forklaret, at der skal et forholdsvis kraftigt traume til, for at en blødning i hjerne på en baby vil opstå. Man kan tabe et barn fra en halv meter op til en hel meters højde, uden at den slags blødning i hjernen, som ses i denne sag, vil opstå. Der skal derfor et kraftigt slag eller anslag til, for at blødningen af den art vil kunne opstå. Derudover har hun forklaret, at det er usandsynligt, at ribbensbrud skulle være opstået under fødslen af barnet, uden at man ville have opdaget det ved fødslen, og at blødning i hjernen i forbindelse med en fødsel typisk vil være inde i hjernen og ikke en blødning uden på hjernen, som i denne sag. På baggrund af de lægelige oplysninger samt statsobducent Vidne 5's forklaring lægger retten til grund, at de fundne skader på Forurettede ikke kan være en følge af tiltaltes håndtering af Forurettede. Herefter, da tiltales har afgivet skiftende forklaring om sit kendskab til skaderne på Forurettede, og da tiltaltes forklaring herom fremstår usammenhængende, præget af manglende hukommelse og detaljer om hændelsesforløbene, er usandsynlig især for så vidt angår episoden den 28. april 2021 og i øvrigt ikke giver en forklaring på alle de skader, som Forurettede er påført, side 31 tilsidesættes tiltaltes forklaring om skadernes opståen i det hele som utroværdig. Retten lægger herefter til grund, at de skader, som Forurettede er påført, er fremkommet ved vold ved slag eller anslag i hovedet og på kroppen, greb om bugen, klemning af brystkassen, vrid under træk i lår og arm, og hårdhændet behandling og/eller ruskevold, og at skaderne er påført Forurettede på i hvert fald to forskellige tidspunkter, som ovenfor anført. Retten finder det bevist, at volden er udøvet af tiltalte. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at sundhedsplejerske Vidne 2, har forklaret, at Forurettede var uden synlige skader og var upåfaldende i forbindelse med besøget hos tiltalte og Vidne 1 om formiddagen den 28. april 2021, ligesom tiltalte, Vidne 1 og Vidne 3 har forklaret, at der intet var at bemærke vedrørende Forurettede, da Vidne 1 og Vidne 3 forlod lejligheden om eftermiddagen samme dag, hvorefter tiltalte var alene med Forurettede frem til tiltalte kort tid efter tog til lægen og herefter på sygehuset, hvor skaderne på Forurettede blev konstateret. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte og Vidne 1 har forklaret, at de var alene om at passe Forurettede, at Forurettede græd meget, at tiltalte har temperament og havde svært ved at trøste Forurettede, at tiltalte flere gange var alene med Forurettede, herunder blandt andet under de to episoder, som tiltalte har forklaret om, og at Forurettede forud for den 28. april 2021 havde blålige mærker eller streger og sagde kliklyde, når hun trak vejret. Derudover har retten lagt vægt de foreviste fotos af blå mærker på Forurettede, på Vidne 1's gentagne søgninger på nettet vedrørende blå mærker og lignende i løbet af april 2021 samt samtalen med veninden Vidne 4 om tab af børn, og at Vidne 3 har forklaret, at hun flere gange har set mærker på Forurettede. Henset til karakteren af den udøvede vold, der utvivlsomt er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, kan volden tilregnes tiltalte som forsætlig. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. 4 nævninge og de 3 juridiske dommere udtaler: Under hensyn til farligheden og grovheden af den udøvede vold, der blev begået i hvert fald på to forskellige tidspunkter op til Forurettede var 6 uger gammel, og efter oplysningerne om, at side 32 Forurettede kan have været i livsfare på grund af blødningerne under den hårde hjernehinde og efterfølgende var indlagt, og da der fortsat er risiko for, at Forurettede vil få varige mén for så vidt angår blødningerne i hjernen, er forholdet efter en samlet vurdering af en så grov beskaffenhed, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder. Disse voterende stemmer derfor for, at forholdet er omfattet af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, uanset at der på nuværende tidspunkt ikke er konstateret varige mén. 2 nævninge udtaler: Efter oplysningerne om voldens karakter og omfang og de påførte skader er der på trods af forholdets grovhed ikke fornødent grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 246, hvorfor disse voterende stemmer for frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 246. Efter afstemningsresultatet findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Derfor bestemmes: Tiltalte er skyldig.” Straffastsættelsen Der er afgivet 11 stemmer for, at straffen skal fastsættes som en fællesstraf omfattende reststraffen på 589 dage fra prøveløsladelsen den 21. december 2021, jf. § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, 1. og 2. pkt. Disse voterende har lagt vægt på, at tiltalte ved dommen af 14. februar 2019 blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, begået i bandmiljøet, og at kriminaliteten i denne sag er begået kort efter prøveløsladelsen. Der er afgivet én stemme for, at der skal idømmes straf alene for det nye forhold, jf. § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, nr. 1. Denne voterende har lagt vægt på, at der ikke er tale om fuldstændig ligeartet kriminalitet. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Der er herefter afgivet 12 stemmer for at fastsætte fællesstraffen til fængsel i 5 år og 6 måneder jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, 1. og 2. pkt. Der er herved lagt vægt på den meget alvorlige personfarlige kriminalitet, som tiltalte er fundet skyldig i, og som er begået over for et få uger gammelt spædbarn, som tiltalte havde i sin varetægt, og at volden er begået ved mindst to forskellige lejligheder. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Endelig har retten lagt vægt side 33 på, at tiltalte selv opsøgte lægehjælp efter den sidste episode, og at tiltaltes datter efter det oplyste har det godt. Erstatning De juridiske dommerne tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 5 år og 6 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 22.995 kr. til Forurettede v/ advokat Mai Wandrup. Beløbet forrentes med procesrente fra den 2. december 2021. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

RETTEN NYKØBING F. Udskrift af dombogen DO M afsagt den 15.november 2021 Rettens nr: 1-3645/2021 Politiets nr. 1900-73251-00024-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 13. august 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for Legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens $ 246, 8 245, stk. 1, jf. $ 247, stk 1, ved i perioden fra den 12. marts 2021 til den 28. april 2021 på bopælen; <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> i flere tilfælde at have udøvet vold (battered child syndrome) mod sin unavngivne datter (kaldet <anonym>Forurettede</anonym> ), født <anonym>Dato</anonym> idet tiltalte udsatte hende for slaglanslag i hovedet 0g på kroppen; klemning om brystkassen 0g bugen og hårdhændet behandling og eller ruskevold, hvorved <anonym>Forurettede</anonym> pådrog sig brud på 5.-10.ribben, herunder brud af varierende alder, brud på venstre underarmsknogle, afrivning af ledkapslen i højre lårben 0g venstre underarm; blodansamling under den hårde hjernehinde med komponenter af forskellig alder samt underhudsblødninger i panden; lænden; bugen til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af fængsel. Tiltalte har nægtet sig skyldig. <anonym>Forurettede</anonym> vl advokat Mai Wandrup har påstået, at tiltalte skal betale 22.995 kr.i erstatning. Tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning; men ikke kravets opgørelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> vicestatsobducent <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> Tiltalte har forklaret blandt andet, at han og <anonym>Vidne 1</anonym> er forældre til <anonym>Forurettede</anonym> som blev født <anonym>Dato</anonym> Han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> blev kærester 1. januar 2020. Han sad i fængsel, da de blev kærester; Han flyttede ind hos <anonym>Vidne 1</anonym> da han blev løsladt i december 2020. <anonym>Vidne 1</anonym> var gravid på det tidspunkt. <anonym>Forurettede</anonym> blev født ca. en måned for tidligt Han var med til fødslen <anonym>Forurettede</anonym> vejede 2.600 gram, da hun blev født. Det hele gik, som det skulle. Der var dog lidt problemer med at få amningen i gang. De besluttede sammen; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle have flaske. De var på sygehuset en nat. De tog hjem om aftenen dagen efter: <anonym>Vidne 1</anonym> ville gerne hjem; så det bakkede han op om. Der var lidt delte meninger hos personalet på sygehuset om, hvorvidt de skulle tage hjem. Han havde ikke arbejde på det tidspunkt. Han og <anonym>Vidne 1</anonym> var derfor begge hjemme. De fordelte opgaverne mellem sig. <anonym>Forurettede</anonym> sov i en vugge ved siden af tiltaltes og <anonym>Vidne 1's</anonym> seng Tiltalte kan godt lide at tatovere. Han tatoverede sine kammerater. Det kan tage hele dage. Han tatovererede i kælderen i hjemmet. Han og <anonym>Vidne 1</anonym> aftalte, at når <anonym>Vidne 1</anonym> havde taget sig af <anonym>Forurettede</anonym> en hel dag; imens han tatoverede; så skulle han tage sig af <anonym>Forurettede</anonym> om natten. Det var en stor omvæltning for ham at blive far. Han havde lige siddet i fængsel i tre år, siden han var 19 år. Den tilværelse, som han havde før i tiden; var meget kaotisk: Det er ikke en tilværelse; han ønsker for nogen. Han havde været i rockermiljøet. Han er i exitprogram nu. Det har han været i fire år Det var ikke planlagt; at de skulle have et barn sammen. Men det føltes rigtigt. Han blev ringet op i fængslet og fik at vide, at han skulle være far, Når han tænker tilbage, så er han ked af, at han håndterede det; som han gjorde. <anonym>Vidne 1</anonym> lærte ham dog at man ikke kan forberede sig 100 % på det at blive forældre. Og hun lærte ham at man har ret til at være den forældre, som man er i stand til at blive. På et tidspunkt i midten af april 2021 var der problemer med <anonym>Forurettede</anonym> Det kan godt passe, at det var den 16. april 2021 Det var noget med modermælkserstatningen. Hun spiste for meget. Hun var helt dvask og sov hele tiden. Hun var ikke, som hun plejede at være. Tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> insisterede på, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle undersøges . <anonym>Forurettede</anonym> var også mere ked af det, end hun plejede at være. Hun havde ondt i maven Når hun var ked af det, så håndterede han det, som alle andre fædre ville gøre. Han tænkte listen igennem inde i hovedet. Havde hun fået mad nok, var hun skiftet, var hun træt. I starten var det kun <anonym>Vidne 1</anonym> der kunne trøste <anonym>Forurettede</anonym> Det er helt normalt, at det i starten kun er moderen; der kan det. Han blev ked af det; når han ikke kunne trøste hende. Hans far sagde på et tidspunkt; at når <anonym>Forurettede</anonym> blev større; så ville det være tiltalte, der var den bedste til mange ting; Når <anonym>Vidne 1</anonym> kunne trøste <anonym>Forurettede</anonym> så tænkte han "Hvad fanden gør jeg forkert, siden jeg ikke kan trøste hende" På et tidspunkt begyndte der at danne sig et mønster <anonym>Forurettede</anonym> begyndte at sove 0g spise i faste rutiner; Det hjalp lidt. Når <anonym>Forurettede</anonym> skreg 0g græd, så var det, fordi hun havde ondt i maven. Ca. en uge før den 28. april 2021 var <anonym>Vidne 1</anonym> udenfor for at ryge. Han var ved at skifte <anonym>Forurettede</anonym> Han skulle efterfølgende give hende en flaske. Alt var godt. Han gik ud i gangen; som er lige ved siden af 'puslebordet; Han havde <anonym>Forurettede</anonym> på armen. Pludselig faldt han. Han er engang blevet stukket i benet. Det betyder; at han i dag går dårligt. Hans ben føles som; at det snurrer 0g sover hele tiden. Måske var det på grund af benet, at han faldt. Han ved det ikke I faldet var hans fokus på, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke skulle ramme gulvet. Han havde fat om hendes overkrop. Han klemte nok til. Han huskede ikke; om <anonym>Forurettede</anonym> havde ansigtet vendt imod ham. Han husker ikke, om <anonym>Forurettede</anonym> ramte gulvet. Situationen er noget uklar for ham. <anonym>Forurettede</anonym> græd voldsomt. <anonym>Vidne 1</anonym> kom ind De talte ikke om, hvad der var sket. <anonym>Vidne 1</anonym> spurgte ikke; hvad der var sket. <anonym>Forurettede</anonym> græd hele tiden på det tidspunkt. Det var i den periode, hvor hun græd meget, fordi hun havde ondt i maven. Det er den største fejltagelse, han har begået i hele sit liv; at han ikke sagde til <anonym>Vidne 1</anonym> hvad der var sket. Han tror; at grunden til at han ikke sagde noget var; at han var bange for; hvad <anonym>Vidne 1</anonym> nu ville tænke om ham. Der gik ikke så lang tid, så holdt <anonym>Forurettede</anonym> op med at græde igen. Han slog det hen. Han tænkte, om der var sket noget med <anonym>Forurettede</anonym> Det gør forældre vel. <anonym>Forurettede</anonym> havde ingen mærker eller andet; der kunne indikere; at hun var kommet til skade. Han sagde ikke til nogen; at han var faldet med <anonym>Forurettede</anonym> Da han skiftede hende igen; tjekkede han; om der var kommet mærker på hendes brystkasse. Det var der ikke. Sundhedsplejersken kom en gang om ugen. Hun kom få dage efter; at han var faldet med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> så på et tidspunkt nogle blålige streger på <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> tog billeder af mærkerne og viste dem til tiltalte. Kort efter havde de besøg af sundhedsplejersken. Hun så mærkerne og sagde, at det ikke var blå mærker. En dag hvor <anonym>Vidne 1</anonym> holdt <anonym>Forurettede</anonym> kunne hun mærke, at der var noget der gav sig i <anonym>Forurettedes</anonym> brystkasse. Den 28. april 2021 var sundhedsplejersken der om formiddagen sammen med en terapeut; der var med, fordi <anonym>Forurettede</anonym> var for tidligt født. <anonym>Forurettede</anonym> SOV, imens sundhedsplejersken var der. Han huskede ikke, om <anonym>Forurettede</anonym> blev afklædt; da sundhedsplejersken var der: Senere skulle <anonym>Vidne 1</anonym> ud og handle sammen med sin mor. <anonym>Forurettede</anonym> sov Han sad ved spisebordet og kiggede på sin telefon. Han skulle i gang med at male på et maleri, som han havde stående. <anonym>Forurettede</anonym> vågnede efter ca. 20 minutter. Han ville skifte hende og give hende en flaske. Puslebordet er stort, så der stod forskellige ting ved siden af puslepuden. Det var ting som skulle bruges; når <anonym>Forurettede</anonym> skulle skiftes. Han var dog løbet tør for vådservietter på puslebordet, så han skulle bukke sig ned for at tage en ny pakke nederst til højre for puslebordet. Han satte <anonym>Forurettede</anonym> op ude ved kanten af 'puslebordet. Han havde sin arm bag hende for at støtte hendes hoved med sin hånd. Idet han bukkede sig ned, røg <anonym>Forurettede</anonym> forover og ud over puslebordet. Hun ramte hans ben; som var tæt op ad kommoden. Han huskede ikke, om hun ramte gulvet, men han mente ikke; at hun nåede helt ned på gulvet, før han fik fat på hende igen Hans fokus var på at få fat i hende, så hun ikke skulle ramme gulvet. Han ved ikke; hvor på <anonym>Forurettede</anonym> han fik fat, da han greb ud efter hende. Han har tænkt meget over det. Han er kommet frem til, at det ikke var <anonym>Forurettedes</anonym> skyld, at hun røg ned fra puslebordet. Hun spjættede ikke. Det må have været hans fejl. <anonym>Forurettede</anonym> blev meget, meget ked af det. Hun græd på en måde, som han aldrig havde hørt før. Han kunne mærke, at hendes brystkasse gav sig på en underlig måde, når hun trak vejret. Det gav ligesom en kliklyd i brystkassen; når hun trak vejret Han havde mærket det før, men havde ikke sagt det til <anonym>Vidne</anonym> 1 eller nogen andre. Kliklyden havde han også hørt efter den første gang, han tabte hende. Han og <anonym>Vidne 1</anonym> talte om, hvad det kunne være. <anonym>Vidne 1</anonym> havde også bemærket det. Han er meget lidt stolt over det, der skete i den periode. Han har lavet meget lort i sit liv. Det, der skete de t0 gange, at han tabte <anonym>Forurettede</anonym> er en af de ting som han fortryder allermest. Han kommer aldrig til at tilgive sig selv for, at han ikke sagde det til nogen: Han ved ikke; hvorfor han ikke ringede til lægen første gang. Da <anonym>Forurettede</anonym> var holdt op med at græde, ringede han til <anonym>Vidne 1</anonym> Han ville sige til <anonym>Vidne 1</anonym> hvad der var sket. Han var bange for; at der var sket noget alvorligt med <anonym>Forurettede</anonym> Men da han hørte <anonym>Vidne 1's</anonym> stemme i røret, gik han i baglås. Han sagde bare til <anonym>Vidne 1</anonym> at han var bange for, at der var noget galt med <anonym>Forurettedes</anonym> brystkasse; 0g at han ville tage til lægen med det samme. Han tog selv derover med <anonym>Forurettede</anonym> Hans mor kom til stede lidt senere. Lægen sagde; at der ikke var noget galt. Men tiltalte vidste jo, at der var sket noget; så han insisterede på, at der var noget galt, og at <anonym>Forurettede</anonym> skulle undersøges. Han blev henvist til Nykøbing Falster Sygehus med <anonym>Forurettede</anonym> Han samlede <anonym>Vidne 1</anonym> op på vejen derhen. Lægerne scannede <anonym>Forurettede</anonym> 0g undersøgte hende. Han ved ikke; om de scannede hendes hoved. De blev ved med at spørge, hvad der var sket; og om <anonym>Forurettede</anonym> var blevet tabt. <anonym>Vidne 1</anonym> blev også ved med at spørge, hvad der var sket. Han svarede ikke. De blev kørt med <anonym>Forurettede</anonym> til Herlev Sygehus. På Herlev Sygehus har de en afdeling der er specialiseret i vold mod børn. Tanken om, at han kunne blive anmeldt for vold mod <anonym>Forurettede</anonym> strejfede ham slet ikke. De fik nu at vide, at der var nogle gamle brud på <anonym>Forurettedes</anonym> knogler. Efter flere scanninger 0g undersøgelser blev han og <anonym>Vidne 1</anonym> anholdt. Der kom nogle civilklædte betjente ind på afdelingen på Herlev Sygehus . Tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> blev skilt ad. En dame fra kommunen spurgte ham; hvad han ville sige til, hvis <anonym>Forurettede</anonym> blev tvangsfjernet. Tiltalte sagde: "Hvad fanden tror du selv" . Betjenten; som var kommet til stede, beroligede tiltalte. Han blev taget med til politistationen. Han blev afhørt. Han sagde ikke noget om, at han havde tabt <anonym>Forurettede</anonym> under den første afhøring. Ca. tre timer efter bad han om at blive afhørt igen. Det hele begyndte at brænde rundt om ham Han kunne mærke; at det hele var noget lort. <anonym>Vidne 1</anonym> var også blevet anholdt. <anonym>Vidne 1</anonym> var uskyldig og anede ikke noget om, at han havde tabt <anonym>Forurettede</anonym> Han kunne ikke holde tanken ud om, at <anonym>Vidne 1</anonym> var anholdt. Han tænkte, at nu var det kørt så langt ud, at han ikke kunne holde det ud mere. Han fortalte derfor det hele til betjenten. Han fortalte alt det, som han lige har sagt her i retten. Han og <anonym>Vidne 1</anonym> tog en fælles beslutning om, at de ikke skulle være kærester længere, da han blev fængslet. Han vil gøre alt i verden for <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> Han vil ikke byde dem; at de skal være en del af alt det lort, som han står i nu. Han går ud fra, at alt hvad <anonym>Vidne 1</anonym> gør, gør hun for <anonym>Forurettedes</anonym> skyld. Han tror, at <anonym>Vidne 1</anonym> bebrejder ham det, som er sket med <anonym>Forurettede</anonym> Hvem ville ikke gøre det. <anonym>Vidne 1</anonym> har ikke besøgt ham i fængslet. Han har talt med <anonym>Vidne 1</anonym> i telefon en eller to gange efter; at han blev fængslet. Det var samtaler, hvor der var en betjent; der lyttede med. Han har haft overvåget samvær med <anonym>Forurettede</anonym> en time en gang om måneden; imens han har siddet varetægtsfængslet. Det har foregået i familiehuset i Nykøbing Falster Hans temperament er væsentligt bedre nu, end det tidligere har været. Han har gennemgået to kurser i anger management Han ved ikke, hvor <anonym>Forurettedes</anonym> brud på lårben og ledkapsel stammer fra. Det kan være i forbindelse med de t0 gange, hvor han tabte hende. Han har en gang taget hårdt fat i <anonym>Forurettedes</anonym> ben i en situation; hvor han skulle skifte hende. Det var for nemmere at kunne få bleen på hende. Han tog ikke så hårdt fat, at det ville kunne give brud på knoglerne. Han har aldrig taget hårdt fat i hendes arme. Han blev i foråret 2021 blev løsladt efter afsoning af en dom. Han havde talt med forskellige tatovører rundt omkring om, at han gerne ville i lære som tatovør. Det er dog svært at få sådan en læreplads . Han var på besøg hos en tatovør i Næstved. De ville gerne tage ham i lære, men han nåede dog ikke at få endeligt svar fra dem; da han i mellemtiden blev anholdt i forbindelse med denne sag. Da han sad i fængslet; fik han af en anden at vide, at tatovørforretningen havde sendt et brev til ham om, at han kunne starte i lære den 1.maj 2021_ Men da han ikke havde svaret, kunne han ikke starte der alligevel. Han har været i exitprogram i flere år nu. Han har skåret alle dem fra, som ikke var gode for ham Han og <anonym>Vidne 1</anonym> tog en fælles beslutning om, at de ikke længere skulle være kærester: Han elsker <anonym>Vidne 1</anonym> over alt på jorden. Hvis han kunne vælge, så var han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> stadig kærester. Men han vil ikke have; at der sker <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> noget. <anonym>Vidne 1</anonym> gør ham til den bedste udgave af sig selv. Det hele er hans skyld. Han føler sig skyldig over; at han ikke sagde noget til nogen; når han nu godt vidste; hvad der var sket med <anonym>Forurettede</anonym> Han føler sig flov over; at han tabte <anonym>Forurettede</anonym> Han føler sig som en dårlig far. Han har ikke længere følelse i vristen, anklen og halvdelen af lægmusklen; efter et knivoverfald. Han kan ikke dreje i vristen og anklen, uden at han skal dreje hele benet. Inden <anonym>Vidne 1</anonym> fødte <anonym>Forurettede</anonym> var det så slemt; at han end ikke kunne rejse sig fra sofaen. Han kan ikke løbe. Han kan ikke altid styre sin ankel og fod. Han har smerter fra foden 0g op ad benet. Hvis der ligger en sten på vejen, eller hvis der er en dørkarm; som han snubler over; så falder han. Han falder meget tungt. Puslebordet var så bredt, at der ved siden af puslepuden var plads til vådservietter, en lampe, bleer, vat og andet; som skulle bruges ved bleskift. Den dag <anonym>Forurettede</anonym> røg ned af puslebordet, var der ikke flere vådservietter på pladsen ved siden af puslepuden. Han holdt <anonym>Forurettede</anonym> med sin underarm; så han havde hånden i hendes nakke. Da han bukkede sig ned for at række ud efter en ny pakke vådservietter på nederste hylde i den kurv; som stod ved siden af puslebordet, var hans arm for kort; så <anonym>Forurettede</anonym> vippede ligesom fremad og fik overbalance, så hun røg ud over kanten af puslebordet. Han var nede på hug; så hans knæ stødte op ad puslebordet; Det er derfor; at han ved, at <anonym>Forurettede</anonym> ramte hans ben; da hun røg ned. Foreholdt fil 1, side 157 (foto af puslebordet) har tiltalte forklaret, at det er de vådservietter; man kan se på nederste hylde; som han rakte ud efter. Blespanden plejede at stå til højre for puslebordet:. Lægen bor ca. 50 meter væk fra, hvor tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> boede. Han ringede til lægen og sagde; at det drejede sig om hans datter Lægen sagde; at han bare skulle komme med hende med det samme. Han pakkede <anonym>Forurettede</anonym> sammen og lagde hende i liften. Han gik hen til lægen med hende. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun er mor til <anonym>Forurettede</anonym> Hun 0g tiltalte var kærester i halvandet år fra 1.januar 2020 og frem til denne sag startede. <anonym>Forurettede</anonym> blev født en måned for tidligt. Fødslen gik, som den skulle. De tog hjem dagen efter fødslen; fordi vidnet gerne ville hjem. Hun blev gravid, imens tiltalte afsonede en dom. Det var ikke planlagt; at hun skulle blive gravid. Tiltalte blev glad, da hun fortalte ham det; men han var bekymret for, om han kunne forsørge barnet, og om han kunne finde ud af at være far: Der var ingen problemer med <anonym>Forurettede</anonym> i starten. Amningen fungerede dog ikke; så hun fik flaske Vidnet ved ikke, om <anonym>Forurettede</anonym> var mere ked af det end andre børn. <anonym>Forurettede</anonym> græd meget. Vidnet tænkte, at det var, fordi hun havde ondt i maven: Hun talte med sin mor om det. Moderen foreslog forskellige ting som de kunne prøve for at afhjælpe det. Vidnet og tiltalte talte lidt om det. De talte om, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> græd så meget. Om dagen; når tiltalte tatoverede; så passede vidnet selv <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte passede hende så om natten. Vidnet var alene med <anonym>Forurettede</anonym> når tiltalte tatoverede om dagen. Tiltalte var alene med <anonym>Forurettede</anonym> når vidnet var ude for at handle. Det var vidnet; der trøstede, når <anonym>Forurettede</anonym> græd. Få gange kunne tiltalte trøste <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte blev ked af det, når han ikke kunne trøste <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet kunne se det på ham. Han blev ikke sur eller vred, når han ikke kunne trøste hende. Han blev bare ked af det. Vidnet bemærkede, at <anonym>Forurettede</anonym> havde nogle blå streger forskellige steder på kroppen: Det kunne være på underarmen eller i blekanten: Vidnet var ikke klar over, hvad det var: Hun troede, at <anonym>Forurettede</anonym> måske fejlede noget. Vidnet huskede ikke; hvor lang tid der gik fra fødslen, og til hun første gang så sådan et mærke. Hun og tiltalte talte om det. De undrede sig begge over det. De nævnte det for sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken sagde ikke noget til det. Vidnet huskede ikke, om der havde været nogen episoder; hvor tiltalte havde været alene med <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> så var blevet meget ked af det. Hun huskede ikke noget om en episode, hvor hun havde været ude for at ryge, 0g <anonym>Forurettede</anonym> så var blevet meget ked af det. Vidnet havde ikke bemærket noget særligt ved <anonym>Forurettedes</anonym> brystkasse. Det var først dagen før, at de kom på sygehuset med <anonym>Forurettede</anonym> at hun bemærkede en lyd fra <anonym>Forurettedes</anonym> brystkasse. Det var ikke noget; der virkede til at genere <anonym>Forurettede</anonym> Den 28. april 2021 skulle hun i byen med sin mor. Tiltalte ringede til hende Han ringede måske tyve minutter efter; at hun var taget afsted. Han sagde; at der var noget galt med <anonym>Forurettede</anonym> Han sagde; at ban ikke kunne røre ved hende, uden at hun græd. Vidnets mor sagde; at tiltalte skulle tage til lægen med <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte ringede, da han havde været ved lægen. Han samlede vidnet op, og de kørte til sygehuset. Hun ved ikke; om de talte om, hvad der var sket; imens de var på vej til sygehuset. Da de kom til sygehuset, 0g <anonym>Forurettede</anonym> blev undersøgt, fik de at vide; at der var flere brud på <anonym>Forurettedes</anonym> knogler: Vidnet blev ked af det. Tiltalte virkede uforstående over det. Hun ved ikke, om hun og tiltalte talte om det ude på sygehuset. <anonym>Forurettede</anonym> skulle på Herlev Sygehus til yderligere undersøgelser. Tiltalte kørte med i ambulancen: Vidnet kørte bagefter sammen med sin far. Hun bliver dårlig over sådan noget med ambulancer og sygehuse; så hun kunne ikke køre med i ambulancen. Da de fik at vide; at der også var gamle brud på <anonym>Forurettedes</anonym> knogler; blev vidnet ked af det igen De fik også at vide, at der var blødninger i hjernen på <anonym>Forurettede</anonym> Hun huskede ikke; om hun og tiltalte talte om, hvad der kunne være sket. Vidnet har ikke udsat <anonym>Forurettede</anonym> for vold. Hun tror ikke på, at tiltalte har udsat <anonym>Forurettede</anonym> for vold. Vidnet ved ikke, hvad der kan være sket med <anonym>Forurettede</anonym> Da hun blev anholdt på sygehuset, gik hun i chok Hun har ikke talt med sin mor om det. Hun har talt med sin veninde; <anonym>Vidne 4</anonym> om, hvad der kunne være sket med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> fortalte, at barnet kunne få skader, hvis det blev tabt. Foreholdt fil 1, side 398 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 3. april 2021) har vidnet forklaret; at hun søgte på "marmorering" fordi sundhedsplejersken havde sagt, at <anonym>Forurettede</anonym> havde meget marmorering. Foreholdt fil 1, side 401 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 7. april 2021) har vidnet forklaret; at hun søgte på "røde pletter på huden fordi hun ville finde ud af, hvad der kunne være galt med <anonym>Forurettede</anonym> Hun måtte jo fejle noget. Foreholdt fil 1, side 403 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 7. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "røde plamager på huden? fordi hun ledte efter en forklaring på <anonym>Forurettedes</anonym> mærker. Foreholdt fil 1, side 414 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 14. april 2021) har vidnet forklaret; at hun søgte på "mistillid til sin mand" , fordi hun havde mistanke om, at han så andre kvinder. Der var en pige, som han skulle tatovere på ballen. Det havde vidnet svært ved at håndtere. Foreholdt fil 1, side 415 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 14. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "baby blå mærker" , fordi hun ville finde ud af, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> havde streger på kroppen. Foreholdt fil 1, side 416 _ 431 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 14. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "blå mærker spædbarn' "1 for at finde ud af, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> havde de blå streger på kroppen: Det var for at finde en forklaring på, hvad der kunne være galt med <anonym>Forurettede</anonym> Foreholdt fil 1, side 442 443 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 28. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "børn der nemt brækker knogler" , fordi de på sygehuset havde sagt; at <anonym>Forurettede</anonym> havde brækket flere knogler. Hun ville finde ud af, hvad det var, <anonym>Forurettede</anonym> fejlede Foreholdt fil 1, side 447 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 28. april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "hvad gør kommunen når de får en underretning" , fordi hun tænkte, at det kunne være, at det ville ske. Foreholdt fil 1, side 456 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 14. april 2021) har vidnet forklaret, at hun ikke husker; om hun har læst en artikel om et barn, der havde skader: Foreholdt fil 1, side 459 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 14. april 2021) har vidnet forklaret, at hun ikke husker at have læst artiklen. Hun tog billeder af de skader; som <anonym>Forurettede</anonym> havde. Det var meningen; at hun ville vise billederne til sundhedsplejersken. Foreholdt fil 1, side 559 (foto af <anonym>Forurettede</anonym> har vidnet forklaret;, at hun ikke har set de anførte skader på <anonym>Forurettede</anonym> Foreholdt fil 1, side 563 (foto af <anonym>Forurettedes</anonym> ben) har vidnet forklaret; at hun ikke havde bemærket mærker på <anonym>Forurettedes</anonym> ben. Foreholdt fil 1, side 592 (foto af <anonym>Forurettedes</anonym> ansigt) har vidnet forklaret, at hun ikke har set de påståede mærker. Da de var på sygehuset med <anonym>Forurettede</anonym> havde hun ingen mistanke om, at <anonym>Forurettede</anonym> kunne være udsat for vold. Hun ved ikke, om hun har talt med tiltalte om sagen, efter at de havde været på sygehuset. I starten; da tiltalte var blevet varetægtsfængslet; talte de sammen et par gange i telefon Hun ved ikke, om de talte om, hvad der var sket. Vidnet ved ikke; om der var noget, der indikerede; at tiltalte ikke vidste; hvad der var sket med <anonym>Forurettede</anonym> Foreholdt fil 1, side 57,2. sidste afsnit (afhøringsrapport af 17.juni 2021) har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at hun har sagt sådan til politiet; Hun husker ikke i dag om hun har hørt <anonym>Forurettede</anonym> græde meget højt, når hun har været ude for at ryge. Foreholdt fil 1, side 58, 1. afsnit (afhøringsrapport af 17.juni 2021) har vidnet forklaret, at det godt kan passe; at hun har forklaret sådan til politiet. Hun plejede altid lige at kigge ind ad vinduet, hvis hun kunne høre <anonym>Forurettede</anonym> græde, når hun var udenfor Hun har aldrig oplevet tiltalte være voldsom i sin måde at være sammen med <anonym>Forurettede</anonym> på. Tiltalte har et dårligt ben. Det betyder; at han somme tider pludseligt får ondt i benet. Hun og tiltalte er ikke længere kærester. Hun bebrejder ham; at hun har mistet sin datter. Det gør hun på baggrund af de ting, som tiltalte selv har fortalt. <anonym>Forurettede</anonym> bor nu hos en plejefamilie. Hun har samvær med <anonym>Forurettede</anonym> en gang om ugen. <anonym>Forurettede</anonym> har det godt og er alderssvarende. Puslebordet er indrettet;, så der ved siden af bordet står en kurv; hvor bleerne ligger øverst. Der lå også vådservietter i kurven. Hun har ikke opholdt sig i lejligheden efter den 28. april 2021. Hun har ikke flyttet rundt på ting i lejligheden efter den 28. april 2021 . Hun har måske været der for at hente nogle ting en enkelt gang. Hun ved ikke, hvor ofte sundhedsplejersken kom i hjemmet. Hun kom der ofte <anonym>Forurettede</anonym> fik hver gang taget alt tøjet af. Sundhedsplejersken sagde, at <anonym>Forurettede</anonym> var, som hun skulle være. Hun ved ikke, hvorfor hun har søgt på præcis de samme ting på google flere gange i træk. Måske var det, fordi hun i første omgang ikke fandt noget; som hun kunne bruge til noget. Så søgte hun igen. Hun bruger google meget. Foreholdt fil 1, side 154 (foto af puslebordet) har vidnet forklaret, at der plejede at ligge vådservietter og bleer på bordet ved siden af puslepuden. Når vidnet skulle skifte <anonym>Forurettede</anonym> så lagde hun <anonym>Forurettede</anonym> på puslepuden og lagde en hånd på hendes mave; imens hun fandt de ting som hun skulle bruge til at skifte hende med. Da <anonym>Forurettede</anonym> var seks uger gammel, kunne hun ikke vende sig rundt. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun er sundhedsplejerske og kom i hjemmet hos tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Hun kom første gang i hjemmet den 1 marts 2021. Jordemoderen havde bedt om, at sundhedsplejersken skulle være særligt opmærksom i tiltaltes 0g <anonym>Vidne 1's</anonym> tilfælde, fordi tiltalte lige var blevet løsladt fra afsoning af en fængselsstraf. Det er normal procedure. Vidnet besøgte familien igen; da <anonym>Forurettede</anonym> var blevet født. Hun besøgte dem den 16.marts 2021. Ved det besøg var der intet at bemærke. Det var en sød 0g kærlig familie; som tog sig godt af <anonym>Forurettede</anonym> Hun kom i hjemmet igen den 19. marts 2021. Der var ikke noget, der gav anledning til bekymring. Hun var også på besøg i hjemmet den 8. april 2021. Både <anonym>Vidne 1</anonym> og tiltalte var til stede. Sidste gang, hvor vidnet var i hjemmet, var den 28. april 2021. Ergoterapeuten var med, fordi <anonym>Forurettede</anonym> var født for tidligt. Vidnet kom kl. 11.00 og kørte igen kl. 12.30. Ergoterapeuten kørte kl. 12.00. Vidnet lagde <anonym>Forurettede</anonym> på puslebordet. <anonym>Forurettede</anonym> blev helt afklædt. <anonym>Forurettede</anonym> havde to røde mærker på brystkassen. Det havde hun haft fra fødslen Det var jordbærmærker. Der var øjenkontakt til <anonym>Forurettede</anonym> Der var den kontakt, som man kunne forvente til et barn i den alder. Hvis vidnet havde bemærket mærker eller andet, så ville hun have skrevet det ned i sin journal. Tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> havde ikke talt med vidnet om nogen former for mærker på <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet ville have skrevet det ned, hvis det havde været tilfældet. Foreholdt fil 1, side 154 (foto af pusleplads) har vidnet forklaret; at det var sådan; at puslebordet så ud, når hun kom i hjemmet. Hun huskede ikke; om der sædvanligvis stod noget på bordet ved siden af puslepuden. Hun har ikke været med til at skifte <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet har ikke talt med tiltalte eller <anonym>Vidne 1</anonym> efter den 28. april 2021 Tiltalte var god til at håndtere <anonym>Forurettede</anonym> Både tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> virkede som gode og rolige forældre. Vidnet er dog kun på besøg en time ad gangen. I sådan en time kan man som forældre sagtens vise det forældrebillede som man ønsker; uden at det nødvendigvis er sådan; virkeligheden ser ud <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret blandt andet; at hun er <anonym>Vidne 1's</anonym> mor. Hun og <anonym>Vidne 1</anonym> har et godt forhold. De taler sammen næsten hver dag: De bor ikke langt fra hinanden. Da <anonym>Forurettede</anonym> blev født, kom vidnet hos <anonym>Vidne 1</anonym> og tiltalte 4-5 gange om ugen. Hun har kendt tiltalte siden december 2020, da han blev løsladt fra fængslet og flyttede ind hos <anonym>Vidne 1</anonym> Når tiltalte var hjemme hos <anonym>Vidne 1</anonym> på weekend fra fængslet, så hun ham der. Hun kender ham ikke særlig godt. Hun har ikke noget udestående med ham. <anonym>Forurettede</anonym> var meget lille. Hun blev født for tidligt. I starten var hun meget nem 0g sov meget. Det ændrede sig dog; som tiden gik. <anonym>Forurettede</anonym> begyndte at skrige meget. De fleste gange vidnet var hos <anonym>Vidne 1</anonym> og tiltalte, sov <anonym>Forurettede</anonym> dog; Når <anonym>Vidne 1</anonym> og tiltalte var på besøg hos vidnet med <anonym>Forurettede</anonym> så var <anonym>Forurettede</anonym> rolig og skreg ikke. Vidnet og <anonym>Vidne 1</anonym> talte om, at det kunne være, at <anonym>Forurettede</anonym> havde kolik. <anonym>Vidne 1</anonym> var bekymret for, om <anonym>Forurettede</anonym> fejlede noget. Vidnet har ikke talt med tiltalte om, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> skreg så meget. Vidnet havde indtryk af, at tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> var gode til at deles om opgaverne med <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet har været med til at skifte og pusle <anonym>Forurettede</anonym> Hun har set nogle bittesmå mærker på <anonym>Forurettedes</anonym> ankel og den ene underarm. Hun har set mærkerne flere gange. Hun sagde til <anonym>Vidne 1</anonym> at <anonym>Vidne 1</anonym> skulle tage billeder af mærkerne 0g vise dem til sundhedsplejersken. Den 28. april 2021 kom vidnet hjem til tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> kl. 14.30. Hun og <anonym>Vidne 1</anonym> skulle ud og handle. Tiltalte virkede lidt mut eller deprimeret. Vidnet sagde til <anonym>Vidne 1</anonym> at tiltalte virkede deprimeret. <anonym>Vidne 1</anonym> slog det hen og sagde, at det havde hun ikke bemærket. Det var første gang at vidnet havde kunnet aflæse tiltalte. Han var ellers som en lukket bog; En halv time efter; at vidnet 0g <anonym>Vidne 1</anonym> var kørt, ringede tiltalte. Han sagde, at <anonym>Forurettede</anonym> skreg helt vildt; 0g at han ikke kunne røre ved hende;, uden at hun skreg endnu mere. Vidnet sagde, at han skulle køre på lægehuset med <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet og <anonym>Vidne 1</anonym> talte ikke om, hvad der mon var sket. Tiltalte ringede til <anonym>Vidne 1</anonym> igen; da han var på vej til sygehuset med <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet tog hjem. <anonym>Vidne 1</anonym> tog med på sygehuset. <anonym>Vidne 1</anonym> ringede senere til vidnet. Hun sagde, at <anonym>Forurettede</anonym> havde brud på det ene ribben. Det var et chok. De talte ikke om, hvordan bruddet var opstået. Efterfølgende fik vidnet at vide; at der var flere brud på <anonym>Forurettedes</anonym> knogler Vidnet har først i retten ved grundlovsforhøret hørt tiltaltes forklaring på, hvad der var sket med <anonym>Forurettede</anonym> Hun var ikke klar over; at han havde tabt hende. Hun forstår ikke, hvorfor han ikke havde sagt det med det samme, når det var sket. <anonym>Vidne 1</anonym> betror sig ikke til vidnet, hvis hun har problemer; eller hvis der var problemer i hendes forhold til tiltalte. Vidnet har talt med tiltaltes forældre og søster om denne sag. De var slet ikke klar over; at <anonym>Forurettede</anonym> havde skreget så meget. <anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun er <anonym>Vidne 1's</anonym> veninde. De har kendt hinanden; siden de var 13 år De har i perioder set hinanden mere end i andre perioder. Efter at de begge har fået barn; har de ikke set hinanden så meget; som de plejede. Når de har været sammen; efter de har fået børn; så har de talt meget om børn. Hun kender tiltalte en smule. Hun kender ham gennem hans søster; som hun er ven med. Vidnet har besøgt tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> Hun har været i hjemmet to eller tre gange, efter at de fik <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> syntes; at det var hårdt at være blevet mor. <anonym>Vidne 1</anonym> talte om, at <anonym>Forurettede</anonym> var ked af det om natten. I starten tænkte vidnet ikke, at der var noget galt med <anonym>Forurettede</anonym> Men som tiden gik, blev vidnet bekymret for, om <anonym>Vidne 1</anonym> kunne klare opgaven som mor, fordi <anonym>Forurettede</anonym> havde nogle maveproblemer 0g græd meget. <anonym>Vidne 1</anonym> havde det meget svært med, at hun ikke fik sin søvn om natten _ Vidnet tænkte; om <anonym>Vidne 1</anonym> måske havde en fødselsdepression. Vidnet opfattede det som om, at <anonym>Vidne 1</anonym> 0g tiltalte havde et fint forhold. Hun talte ikke med <anonym>Vidne 1</anonym> om det. Tiltalte har aldrig været voldelig eller sur på vidnet. Hun ved fra venner og bekendte, at han har været voldelig før i tiden Hun har aldrig set ham opfarende eller voldelig overfor <anonym>Vidne 1</anonym> eller <anonym>Forurettede</anonym> Hun har aldrig set mærker eller andre skader på <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet kørte en dag tiltalte, <anonym>Vidne 1</anonym> og <anonym>Forurettede</anonym> på sygehuset. <anonym>Forurettede</anonym> havde ondt i maven: Det var noget tid før den 28. april 2021 <anonym>Forurettede</anonym> var en fin lille pige. Hun kiggede dog meget opad, så det var svært at få øjenkontakt med hende. Men ellers bemærkede vidnet ikke noget usædvanligt ved <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet og <anonym>Vidne 1</anonym> har talt om vold mod børn. Det var i forbindelse med et opslag på Facebook, hvor en mor havde tabt sit barn. <anonym>Vidne 1</anonym> var bange for; at tiltalte skulle tabe <anonym>Forurettede</anonym> fordi hans ben somme tider svigtede ham. De har ikke talt om ruskevold mod børn. Foreholdt fil 1, side 133, 4. afsnit (afhøringsrapport af 28.juni 2021) har vidnet forklaret; at det må være misforstået af betjenten. Hun har ikke en veninde; der har rusket sin søn. Det var noget, som hun havde fra en artikel på nettet. Foreholdt fil 1, side 133, 8. afsnit (afhøringsrapport af 28.juni 2021) har vidnet forklaret, at hun aldrig havde troet; at der ville ske noget med <anonym>Forurettede</anonym> Hun tror på det bedste i folk Vidnet har talt med sin mor om, at hun var bekymret for <anonym>Forurettede</anonym> Det var i forbindelse med, at <anonym>Vidne 1</anonym> havde ringet og sagt; at <anonym>Forurettede</anonym> havde været meget ked af det. Foreholdt fil 1, side 134, 7. afsnit (afhøringsrapport af 28.juni 2021) har vidnet forklaret; at det er rigtigt; at hun har forklaret sådan til politiet. Vidnet og <anonym>Vidne 1</anonym> så ikke hinanden så meget på det tidspunkt. De havde begge små børn, og der var ikke meget overskud. Vidnet havde indtryk af, at <anonym>Vidne 1's</anonym> og tiltaltes forhold var fint. Selvfølgelig kan der opstå knas i forholdet; når man får børn; men hun opfattede det ikke som om, at der var noget usædvanligt i forholdet. Statsobducent <anonym>Vidne 5</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun arbejder som statsobducent på Retsmedicinsk Institut. Statsobducenten er den faglige ansvarlige for Retsmedicinsk Institut. Hun er uddannet læge og speciallæge i retsmedicin og har arbejdet i faget i over 25 år Hun har arbejdet som statsobducent siden 2017. De erklæringer; som vidnet har lavet, har hun lavet på baggrund af de undersøgelser af <anonym>Forurettede</anonym> som hendes kollegaer har foretaget. Barnet havde en del ribbensbrud på venstre side 0g et enkelt brud på højre side. Der var ved nogle af bruddene tegn på callusdannelse; som er opheling side 15 af knoglerne. Når et knoglebrud opheles, så dannes der en hård skorpe hen over bruddet. V ed andre af bruddene var der ikke samme tegn på opheling, hvilket må indikere, at bruddene er sket ved mindst to adskilte episoder . Bruddene indikerede også, at der må have været påført en vis kraft på ribbenene. Der er mere elasticitet i bløde knogler , som små børn har . Det har derfor krævet en vis kraft at påføre brud på ribbenene. Foreholdt fil 1, side 178 (skitser med markering af brud på knogler) har vidnet forklaret, at bruddene sad tæt på rygsøjlen i venstre side. Et enkelt brud sad på højre side. Hvis barnet er blevet klemt rundt om overkroppen, så vil brud på ribben typisk opstå der , hvor fingrene på den hånd, der holder om barnet, sidder . Det vil typisk være på ryggen. V idnet kunne ikke helt præcist tidsangive, hvor gamle bruddene var . Callusdannelse på et brud vil dog typisk opstå ca. 10 til 14 dage efter , at bruddet er sket. I denne sag kan vidnet ikke sige noget om, hvor store bruddene på ribbenene var . Blå mærker opstår ved stump vold, som er stød eller slag mod huden. Et blåt mærke er en blødning i underhuden. De blå mærker på barnets bug havde en farve, der indikerede, at de var højest et til to døgn gamle. Foreholdt fil 1, side 179 (skitse med markering af blå mærker) har vidnet forklaret, at de blå mærker var grupperede og sad tæt på hinanden. Det kunne indikere, at det var mærker fra fingre, der havde klemt på huden. Hjernen ligger inde i kraniet. Hjernen er først omkranset af den bløde hjernehinde. Derefter kommer den hårde hjernehinde. Når der er blødninger under den hårde hjernehinde, så vil det typisk være, fordi der har været opstået overrivning af nogle af de kar , som forsyner hjernen med blod. Blødningen vil typisk lægge sig mellem de to hjernehinder . Grunden til, at det i denne sag er konkluderet, at blødningerne i hjernen er opstået ved slag eller anslag mod kraniet, er , at blødningerne sad samlet i den ene side af hjernen. V ed ruskevold vil blødningen oftest være spredt ud i hele hjernen, og der vil oftest være tegn på blødning i øjenbaggrunden. Blødningen dækkede hele den venstre siden af storhjernen. Det vil sige, at den gik fra panden hen over issen og ned i nakken. Et enkelt kraftigt ryst med hovedet ville ikke kunne forårsage den slags blødning, som barnet havde. Hvis der er tale om ruskevold, så skal der flere end et rusk frem og tilbage til, for at hjernen vil begynde at køre i en anden rytme, end hovedet gør , og på den måde blive slået mod kraniet. Det mærke, som barnet havde i panden, er opstået ved slag eller anslag. V idnet kan ikke med sikkerhed sige, om det var det slag, der havde været årsag til blødningen i hjernen. Overrivningen af ledkapslen ved låret og venstre underarm ses hos små børn, der har været udsat for vold ved træk eller riv . Bruddene kan også opstå ved side 16 kraftig ruskevold. Man behøver derfor ikke have haft fat i ben eller arm, for at den slags skade kan opstå. Hvis et barn tabes, så vil det kunne få underhudsblødninger , der hvor det rammer , når det lander . Hvis barnet ikke når at ramme noget, fordi det gribes, inden det lander , så vil der typisk ikke opstå skader . Hvis barnet gribes, så kan der forekomme blå mærker , der hvor man har taget fat, når man har grebet barnet, hvis man har taget hårdt fat. Brud på ribben vil ikke opstå ved tab af barn. Hvis bruddene skulle opstå, når barnet blev grebet, så vil der være klemt uforholdsmæssigt hårdt om barnet. "Battered child syndrome" er en lægelig betegnelse for , at et barn har været udsat for vold. Barnet er blevet undersøgt for , om der kunne være nogen former for sygdomme, herunder blødningsforstyrrelser og stofskiftesygdomme, som kunne være årsag til blødningen i hjernen. Det var der ikke i dette tilfælde. Der er ikke noget, der tyder på, at der har været flere end to episoder , der har været årsag til knoglebrud og blødninger i hjernen. Det kan dog ikke udelukkes, at der har været flere hændelser . Der skal et forholdsvis kraftigt traume til, for at en blødning i hjernen på en baby vil opstå. Man kan tabe et barn fra en halv meter og op til en meters højde, uden at den slags blødning i hjernen, som ses i denne sag, vil opstå. Der skal derfor et kraftigt slag eller anslag til, for at blødningen af den art vil kunne opstå. Man kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om eventuelle varige mén. Man kan ikke sige noget om, om der kommer varige mén på ribbenene, men det er vurderet, at det næppe vil være tilfældet. I forhold til blødningen i hjernen, er det for tidligt at sige noget om, om der vil komme varige men. Der kan over tid opstå rigtig mange komplikationer , både motorisk og indlæringsmæssigt. Det er et lille barn, som skal igennem mange udviklinger i hjernen endnu. Lægefagligt kan man ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, om barnet vil få mén af blødningen i hjernen, fordi det stadig er så tidligt i barnets liv . Den risiko for varige mén, som der er , kan hænge sammen med størrelsen på blødningen i hjernen. Blødningens størrelse siger ikke nødvendigvis noget om, hvor hårdt anslaget mod hovedet har været. I denne sag har vidnet ikke nogen forudsætninger for ud fra blødningens størrelse at kunne udtale sig om, hvor hårdt anslaget har været. Når noget "taler for", så hænger det sammen med, at vidnet og kollegaerne ikke har set handlingen ske. Derfor kan de ikke med sikkerhed sige, hvad der er sket; men de kan på de skader; som barnet har; give et bud på forskellige årsager til skadernes opståen. Når man kigger efter blødninger ved øjnene 0g i nethinderne; så gør man det for at finde ud af, om barnet har været udsat for ruskevold. Blødninger på nethinden eller i øjenbaggrunden vil understrege eller underbygge; at barnet har været udsat for ruskevold. Selvom der ikke er blødninger ved øjnene; så kan det alligevel ikke udelukkes, at barnet har været udsat for ruskevold. Ruskevold vil typiske give en blødning i hjernen, som er spredt over hele hjernen. Idenne sag vil det være usandsynligt; at barnet er blevet tabt og grebet ud efter; når man ser på de skader; som barnet har. Det vil kræve; at man har tabt barnet to gange; 0g at man begge gange har grebet barnet 0g taget om det på en uforholdsmæssigt hård måde. Der er flere skadestyper på barnet. Bruddene og blødningerne kan være opstået ved salg eller anslag, fast greb om brystkassen eller eventuelt ruskevold. Foreholdt fil 2, side 6, 4. afsnit (Retsmedicinsk Institut Personundersøgelse supplerende den 25. oktober 2021 <anonym>Forurettede</anonym> har vidnet forklaret, at tidsangivelsen skal regnes fra det tidspunkt, hvor scanningerne af barnet er foretaget, altså fra den 29. april 2021 Det vil være usandsynligt, at ribbensbruddene skulle være opstået under fødslen af barnet, uden at man ville have opdaget det ved fødslen. Der kan godt opstå blødninger i hjernen under fødslen Det vil dog typisk være inde i hjernen og ikke en blødning der sidder udenpå hjernen;, som det er tilfældet i denne sag. En blødning mellem hjernehinderne oftest opstår ved et traume, eller hvis der har været en bristning af en pulsåre. Der er altid et vist faremoment ved at få en blødning i hjernen. Hvis det er en meget alvorlig blødning så vil man tømme hjernen for blødningen Det har man ikke gjort i denne sag. Barnet kan have været i livsfare _ <anonym>Vidne 6</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun er <anonym>Forurettedes</anonym> plejemor: Hun kendte ikke tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> inden hun blev plejemor for <anonym>Forurettede</anonym> Den 29. april 2021 fik hun besked om, at hun skulle have <anonym>Forurettede</anonym> i pleje. Et par dage efter skulle hun møde op på sygehuset; hvor <anonym>Forurettede</anonym> var indlagt. Hun fik <anonym>Forurettede</anonym> hjem til sig den 6.maj 2021. <anonym>Forurettede</anonym> var stadig indlagt på sygehuset i en åben indlæggelse; så <anonym>Forurettede</anonym> skulle ind til yderligere undersøgelser et par dage efter. Det var meningen; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle indlægges til observation igen i oktober 2021.Den tid blev dog aflyst og er nu rykket til den 16. december 2021 . <anonym>Forurettede</anonym> skal ikke scannes ved den indlæggelse. Men det kan være, at der bliver taget en beslutning herom ved undersøgelsen. Da vidnet fik <anonym>Forurettede</anonym> hjem; græd <anonym>Forurettede</anonym> meget. Det gjorde hun de første par uger: Hun virkede meget smerteforpint. Vidnet fik Panodil med hjem fra sygehuset, som hun skulle give <anonym>Forurettede</anonym> hver fjerde time. Vidnet har haft mange små børn i pleje. <anonym>Forurettede</anonym> er sensitiv, men hvis hun er i sine faste rammer og er sammen med vidnet og vidnets mand, så kan <anonym>Forurettede</anonym> det, som hun skal kunne i forhold til sin alder. Vidnet er med, når tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> har samvær med <anonym>Forurettede</anonym> Det har gået godt. Vidnet har indtryk af, at tiltalte håndterer <anonym>Forurettede</anonym> fint. Han virker omsorgsfuld overfor <anonym>Forurettede</anonym> som smiler til tiltalte. <anonym>Forurettede</anonym> kan have lidt svært ved at falde til ro efter samvær med forældrene_ ~00o- Retsmedicinsk Institut har den 29. april 2021 udarbejdet personundersøgelse af <anonym>Forurettede</anonym> Det fremgår heraf blandt andet: "På begæring af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, har instituttet ved undertegnede <anonym>Læge</anonym> den 29-04-2021 kl. 16.00 foretaget undersøgelse af Unavngiven pige. <anonym>CPR nr. 2</anonym> Der forelå ingen politirapport på undersøgelsestidspunktet; men af det af politiet mundtligt oplyste fremgik; at undersøgte muligt havde været udsat for vold, 0g politiet ønskede en undersøgelse for tegn herpå. Der er efterfølgende indsendt følgende dokumenter i sagen: Journaludskrifter fra sundhedsplejerske og egen læge samt joumnalmateriale fra Nykøbing Falster Sygehus og Herlev Hospital. Den retsmedicinske undersøgelse foregik på Børneafdelingen; Herlev Hospital. Til stede ved undersøgelsen var <anonym>Overlæge</anonym> Retsmedicinsk Institut; sygeplejerske <anonym>Person 1</anonym> Børneafdelingen, Herlev Hospital samt <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> begge fra Guldborgsund Socialforvaltning. <anonym>Person 2</anonym> oplyste forud for undersøgelsen; at der var givet mundtligt samtykke til undersøgelsen fra undersøgtes mor: Undersøgtes forældre var ikke til stede ved selve undersøgelsen, idet de forud for denne var blevet sigtet af politiet. Forældrene kunne derfor ikke informeres om undersøgelsens formål og om at de vanlige regler for lægers tavshedspligt ikke var gældende; og at der i undersøgelsesforløbet eventuelt ville blive optaget fotos. Om hændelsesforløbet oplyste politiet mundtligt forud for undersøgelsen, at undersøgtes far om eftermiddagen den 28-04-2021 havde rettet henvendelse til egen læge, idet undersøgte lavede en mærkelig lyd, når hun trak vejret, Egen læge havde henvist til Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus, hvor man havde påvist flere ribbensbrud på et røntgenbillede af brystkassen. Undersøgte var derfor blevet overflyttet til Herlev Hospital. Af journaludskrifter fra sundhedsplejerske samt hospitalsjournalmateriale fra Nykøbing Falster Sygehus og Herlev Hospital fremgår; at undersøgte var født vaginalt den <anonym>Dato</anonym> fire uger før termin. Graviditet og fødsel i øvrigt havde været normal. Undersøgte blev efterfølgende set af en sundhedsplejerske den 16-03-21, den 19-03-21 og den 08-04-21, hvor hun blev vurderet sund og rask. Den 16-04-21 blev undersøgte af egen læge henvist til Børneafdelingen; Nykøbing Falster Sygehus, grundet sløvhed. Man fandt ved undersøgelsen ingen abnorme fund og konkluderede; at sløvheden skyldtes overspisning. Den 28-04-21 blev undersøgte igen set af sundhedsplejersken i forbindelse med hjemmebesøg. Undersøgte var sovende under det meste af besøget; men fremstod i øvrigt upåfaldende. I forbindelse med vejning var undersøgte afklædt, 0g man bemærkede herved ingen "synlige blå 71 mærker"_ Senere samme dag henvendte undersøgtes far sig til egen læge, da undersøgtes brystkasse "føltes mærkelig" . Egen læge indlagde undersøgte akut på Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus, hvor man foretog røntgenfotografering af brystkassen. Undersøgelsen viste brud på flere ribben. Undersøgte blev grundet mistanke om mulig påført vold overflyttet til specialistafdeling på Herlev Hospital. Ved lægeundersøgelsen på Herlev Hospital fandtes undersøgte sovende; men grædende 0g tydelig smerteforpint ved bevægelse og håndtering. Der sås i alt tre "blå mærker" på huden lokaliseret side 20 henholdsvis i højre side af panden, på venstre side af bugen og på ydersiden af venstre sædebalde. I mundhulen fandtes "små størknede blødninger"svarende til det øvre læbebånd. Undersøgtes forældre oplyste, at undersøgte ikke var blevet tabt og at de ikke vidste, hvordan skaderne kunne være opstået fraset at de havde bemærket, at undersøgte nogle gange var kommet til at rive sig ved læbebåndet. Den 29-04-2021 blev der foretaget CT -skanning af hovedet. Herved fandtes flere mindre blodansamlinger under den hårde hjernehinde lokaliseret over venstre pande- og nakkelap, og med mulig blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder over venstre nakkelap samt en mulig blødning ud i selve hjernevævet i venstre pandelap. Der påvistes ingen kraniebrud. Den 29-04-2021 blev der ligeledes foretaget undersøgelse af øjenbaggrunden. Herved fandtes normale forhold og ingen blødninger i nethinderne. Den 03-05-2021 udførtes røntgenundersøgelse af skelettet, såkaldt helkropsrøntgen. Der påvistes følger efter tidligere brud af højre 7. ribben og venstre 5. og 6. ribben med tegn på heling med såkaldt callusdannelse. Desuden fandtes muligt nytilkomment brud af venstre 6. ribben lokaliseret i det begyndende ophelede ældre brud samme sted. Derudover fandtes brud af nyere dato af venstre 7.- 10. ribben, disse brud var uden såkaldt callusdannelse og således uden tegn på heling. Samtlige ribbenbrud var lokaliseret bagtil tæt ved rygsøjlen. Sammenholdt med den tidligere udførte røntgenundersøgelse af brystkassen på Nykøbing Falster Sygehus den 28- 04-2021 påvistes ingen nytilkomne brud. Ved røntgenundersøgelse af skelettet i øvrigt sås tegn på følger efter ældre brud på skaftet (midt på diafysen) af venstre underarmsknogle (spolebenet). Endvidere fandtes afrivning af ledkapslen på henholdsvis den øvre del af højre lårbensknogle og den nedre del af venstre underarmsknogle (spolebenet), såkaldt CML læsioner . Den 05-05-2021 blev der foretaget MR-skanning af hjernen og af rygsøjlen. Sammenholdt med den tidligere udførte CT -skanning fra den 29-04-2021 påvistes blodansamling under den hårde hjernehinde med komponenter af forskellig alder lokaliseret over venstre storhjernehalvdel (pande-, isse og nakkelap). Desuden sås følger efter tidligere blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder over venstre pande-og isselap. Der fandtes ingen blodansamlinger i selve hjernevævet eller i hjernens side 21 hulrumssystem. Der påvistes ingen knoglebrud og rygsøjlen var upåfaldende. Den 11-05-2021 blev udført metabolisk screening for emzymdefekten Glutaryl-CoA dehydrogenase. Denne fandtes normal. Undersøgelsen viste: En efter det oplyste 6 uger gammel pige med aldersvarende udseende, normal legemsbygning og god ernæringstilstand. Der blev ikke foretaget opmåling af hovedomfang eller længde, og der blev ikke målt kropsvægt, men denne var ved indlæggelsen blevet målt til 4300 gram, hvilket er normalt for alderen. Undersøgte var sovende det meste af undersøgelsen og svær at vække. Det var ikke muligt at opnå øjenkontakt. Undersøgte blev flere gange let urolig, men kunne beroliges med sukkervand. Undersøgte reagerede skønsvist naturligt ved berøring og bevægede alle fire lemmer frit med skønsvist normal muskelkraft. Undersøgte kunne kortvarigt ligge i bugleje, men kunne ikke løfte hovedet frit fra underlaget. Der kunne ikke mærkes løshed af brystkassen eller skurren fra ribbenene i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgte fremstod muligt smertepåvirket ved forsigtigt dybt tryk langs muskulaturen på rygraden samt på brystkassen, men ikke ved forsigtigt tryk på begge anne og ben. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden. Øjnenes bindehinder og trommehinderne kunne ikke undersøges. Det øvre og nedre læbebånd var intakte. Det øvre læbebånd var fortykket, men uden indkærvninger eller slimhindebristninger . Af tegn på vold påvistes: 1. I mundhulen, på indersiden af venstre kind, en rødlig, skarpt afgrænset slimhindeafskrabning, der målte skønsvist 0,5 x 0,5 cm. 2. På højre side af næsen, en aflang, overfladisk, rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der målte 0,3 x 0, 1 cm. 3. I højre side af panden, en rund, uskarpt afgrænset, blåviolet til brunlig underhudsblødning, der målte 1,5 cm i diameter . 4. På venstre side af bugen, lige under nederste ribbenskant, en aflang skråt forløbende, brunlige, uskarpt afgrænset underhudsblødning der målte 0,8 x 0,5 cm. 5. På venstre side af bugen; i et område målende 2x 2 cm; tre uregelmæssigt formede; uskarpt afgrænsede, brunlige underhudsblødninger; der målte fra 0,3 cm i diameter til 0,4 x 0,3 cm: 6. På venstre side af lænden og øverst på venstre sædebalde; en tilnærmelsesvis trekantet, længdegående; uskarpt afgrænset, blåviolet til brunlig underhudsblødning; der målte 4,5 x 3 cm: Aftegn på sygdom påvistes på venstre side af brystkassen 0g bugen to røde, skarpt afgrænsede, let over hudens niveau hævede karsvulster; såkaldte jordbærmærker; med en diameter på 1 og 0,5 cm. Der var ingen særlige kendetegn. KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 29-04-2021 kl. 16.00 af unavngiven pige <anonym>CPR nr.</anonym> 2 fandtes en efter det oplyste 6 uger gammel pige med alderssvarende udseende; normal legemsbygning 0g god ernæringstilstand. Undersøgte var sovende under det meste af undersøgelsen og svær at vække. Det var vanskeligt at opnå øjenkontakt. Det skønnedes, at bevidsthedsniveauet var nedsat i forhold til hvad der er normalt for alderen: Hun fremstod muligt smertepåvirket ved forsigtigt tryk på brystkassen. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden eller andetsteds. Det øvre og nedre læbebånd var intakte. Aftegn på vold påvistes en slimhindeafskrabning på indersiden af venstre kind (1), en hudafskrabning på næsen (2) samt underhudsblødninger i panden (3), på bugen (4,5) og på lændl sædebalde (6). Læsion 1 og 2 var friske; de øvrige læsioner knapt friske. Af det fremsendte hospitalsjournalmateriale fra Herlev Hospital og Nykøbing Falster Sygehus fremgik; at undersøgte blev akut indlagt på mistanke om ribbensbrud den 28-04-2021. Ved røntgenundersøgelser foretaget den 28- 04-2021 og den 03-05-2021 påvistes et muligt friskt brud af venstre 6. ribben samt brud af nyere dato af venstre 7.-10. ribben Derudover fandtes følger efter tidligere brud på højre 7. ribben og venstre 5.0g 6. ribben samt desuden på skaftet af venstre underarmsknogle side 23 (spolebenet). Samtlige ribbensbrud var lokaliseret bagtil ved rygsøjlen. Endvidere fandtes afrivning af ledkapslen på henholdsvis den øvre del af højre lårbensknogle og den nedre del af venstre underarmsknogle (spolebenet), såkaldt CML læsioner . Ved yderligere billeddiagnostiske undersøgelser (CT -og MR-skanning af hjernen) påvistes blodansamling under den hårde hjernehinde med komponenter af forskellig alder lokaliseret over venstre storhjernehalvdel. En nærmere aldersvurdering af blødningskomponenterne under den hårde hjernehinde er ikke angivet i de foreliggende skanningsbeskrivelser . Ved undersøgelse af øjenbaggrunden den 29-04-2021 fandtes ingen blødninger i nethinderne. Samlet set må det på det foreliggende konkluderes. at de påviste læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal og lokalisation taler for , at det kan dreje sig om påført vold - battered child syndrome. De ved den udvendige undersøgelse påviste underhudsblødninger i højre side af panden (3) og på venstre lænd/sædebalde (6) kan være opstået ved slag eller anslag. Underhudsblødningerne på bugen (4,5) var grupperede og tætstillede og kan muligt være opstået ved fast greb om bugen. Om opståelsesmåden for slimhindeafskrabning på indersiden af venstre kind (I) og hudafskrabningen på næsen (2) kan intet sikkert siges. Den påviste blodansamling under den hårde hjernehinde må antages at være opstået ved slag eller anslag, om end følger efter ruskevold ikke kan udelukkes. Ribbensbruddenes lokalisation bagtil ved rygsøjlen taler for en opståelsesmekanisme ved klemning om brystkassen. Afrivningerne af ledkapslen på henholdsvis den øvre del af højre lårbensknogle og den nedre del af venstre underarmsknogle (spolebenet). såkaldt CML læsioner , er en læsion type som, hos ikkemobile spædbørn, hyppigt ses efter vold påført af anden person, typisk ved vrid under træk. Billeddiagnostisk er midtskaftsbruddet på venstre underarmsknogle, formentlig grundet opheling, ikke typebestemt, hvorfor en mulig opståelsesmekanismen ikke kan angives nærmere. De påviste læsioner , såvel blodansamlingerne i hovedet som knoglebruddene, var af varierende alder , hvilket indikerer , at de er opstået ved flere, tidsadskilte, episoder . For yderligere præcisering af antallet af episoder kræves nøjere tidsfastsættelse af de påviste blodansamlinger i hjernen og de påviste knoglebrud: Med politiets accept vil instituttet foranstalte en revurdering af det samlede billeddiagnostiske materiale (røntgen; CT og MR) af specialist på området. Af det hidtidige fremsendte materiale fremgår, at den seneste undersøgelse foretaget; som led i udredningen af undersøgte i hospitalsregi, er udført den 11-05-2021. Instituttet har ikke modtaget yderligere materiale i sagen siden. Der udestår fortsat svar på undersøgelse for blødningsforstyrrelse; hvorfor denne erklæringens konklusion er med forbehold for dette resultat. Det anbefales; at ovennævnte undersøgelse for blødningsforstyrrelser indhentes og fremsendes til Retsmedicinsk Institut. Instituttet vil fremsende supplerende erklæring så snart resultaterne af de manglende undersøgelser (undersøgelse for blødningsforstyrrelse og revurdering af det billeddiagnostiske materiale) foreligger; Efter aftale med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev der ikke foretaget sporsikring eller udtaget yderligere materiale i forbindelse med undersøgelsen. Af en supplerende personundersøgelse vedrørende <anonym>Forurettede</anonym> af 25. oktober 2021 fra Retsmedicinsk Institut fremgår blandt andet: "Ved udstedelse af den retsmedicinske erklæring 05.01.287.21 den 09-07 - 2021 forelå ikke svar på alle planlagte og udførte undersøgelser: Der resterede resultaterne af følgende undersøgelser: Undersøgelse for blødningsforstyrrelse Revurdering af det billeddiagnostiske materiale Sidstnævnte revurdering var nødvendiggjort af, at der ved gennemgangen af hospitalsjournalen i forbindelse med den oprindelige personundersøgelse; fandtes; at de ved CT- MR- og røntgenundersøgelse påviste læsioner var af varierende alder; hvilket indikerede, at de er opstået ved flere; tidsadskilte; episoder: En yderligere præcisering af antallet af episoder fordrede en side 25 nøjere tidsfastsættelse af de påviste blodansamlinger i hovedet og de påviste knoglebrud, hvorfor Instituttet -efter anmodning fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi -fik foranstaltet en revurdering af det samlede billeddiagnostiske materiale (røntgen, CT og MR) af specialist på området. Af eftersendte journalmateriale fra Herlev Hospital fremgår , at der i perioden den 1 1-10-2021 til den 13-10-2021 blev foretaget revurdering af tidliger e billeddiagnostiske undersøgelser (foretaget i perioden den 28-04-2021 til den 1 1-05-2021). Aldersvurdering af knoglebrud Der fandtes tegn på brud af nyere dato svarende venstre 7.-10. ribben på billedmateriale fra den 03-05-2021, og ingen nytilkomne ribbensbrud sammenholdt med røntgenundersøgelse i et plan foretaget på Nykøbing Falster Sygehus den 28-04-2021. Der fandtes et muligt frisk brud gennem et begyndende ophelet brud på venstre 6. ribben, men da dette sås på en såkaldt skråoptagelse af ribbenene, kan det ikke vurderes, om det var til stede den 28-04-2021. Påbilledmateriale fra den 03-05-2021 sås desuden tegn på såkaldt CML læsion (afrivning af ledkapslen), af nyere dato, på den øvre del af højre lårbensknogle og på den nedre del af venstre underarmsknogle (spolebenet). Derudover fandtes følger efter brud af ældre dato med tegn på heling med såkaldt callusdannelse svarende til venstre 5.-6. ribben og højre 7. ribben samt midt på venstre underarmsknogle (spolebenet). Sidstnævnte brud kunne ikke typebestemmes. Der fandtes ikke tegn på nytilkomne brud fra den 03-05-2021 til kontrol røntgenundersøgelse af totalskelet, såkaldt helkropsrøntgen, foretaget den 1 1-05-2021. Tegn på heling med såkaldt callusdannelse viser sig efter cirka 10-14 dage. Aldersvurdering af blodansamlingerne i hovedet Jævnfør tidligere fremsendt personundersøgelseserklæring 05.01.287.21 , påvistes ved MR-skanning af hjernen den 05-05-2021, sammenholdt med den tidligere udførte CT -skanning fra den 29-04-2021, blodansamling under den hårde hjernehinde med komponenter af forskellig alder lokaliseret over venstre storhjernehalvdel (pande-, isse- og nakkelap). Desuden sås følger efter tidligere blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder over venstre pande- og isselap. side 26 Ved revurderingen af ovennævnte billedmateriale blev foretaget aldersvurdering af de ovenfor beskrevne blodansamlinger og blodudtrædninger i hovedet. Den venstresidige blodansamling under den hårde hjernehinde vurderedes at have komponenter af fra over en måned til under en uge gamle. De øvrige læsioner vurderedes at være over en måned gamle. Undersøgelse for blødningsforstyrr else Af eftersendte journalmateriale fra Herlev Hospital , modtaget den 28-10- 2021, fremgår i notat fra den 02-06-2021, at samtlige foretaget blodprøver fandtes uden tegn på underliggende sygdom. Således påvistes normal Faktor VIII og IX og fibrinogen, Faktor XIII samt Leukocyt Glutaryl-CoA- dehydrogenase. KONKLUSION: I forlængelse af den tidligere fremsendte personundersøgelseserklæring 05.01.287.21 må det fastholdes, at de påviste læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal og lokalisation taler for , at det kan dreje sig om påført vold - battered child syndrome. Vedde supplerende undersøgelser med blodprøver påvistes normale forhold, og således ingen sygdomsbetinget årsag, som kan forklare de påviste blodansamlinger i hjernen. Revurderingen af det billeddiagnostiske materiale bekræftede at depåviste læsioner , såvel blodansamlingerne i hovedet som knoglebruddene, var af varierende alder , hvilket indikerede, at de er opstået ved flere, tidsadskilte, episoder . Angående aldersvurdering af de påviste knoglebrud fandtes tegn på minimum en episode cirka 10-14 dage forud for den 28-04-2021, og tegn på minimum en episode tæt på perioden den 28-04-2021 til den 03-05- 2021. Ud fra de foreliggende røntgenundersøgelser var det ikke muligt at foretage yderligere aldersvurdering af bruddene. Angående aldersvurdering af den påviste blodansamling i hovedet fandtes denne at have komponenter af varierende alder; fra en uge til over en måned gamle. De kan således være opstået ved to tidsadskilte hændelser , om end reblødning i en eksisterende blodansamling under den hårde hjernehinde kan forekomme -enten spontant eller i forbindelse med nyt, mindre traume. side 27 Samlet set må det således konkluderes, at der i forhold til de påviste knoglebrud har været mindst to tidsadskilte hændelser , og i forhold til de påviste blodansamlinger i hovedet har været mindst en, og muligt to, tidsadskilte episoder . ..." Retsmedicinsk Institut har den 27. oktober 2021 besvaret Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis spør gsmål til personundersøgelser af 29. april 2021 og 25. oktober 2021. Det fremgår heraf blandt andet: "2. Anklagemyndigheden forespør ger til méngraden vedr . undersøgte. Der anmodes om udtalelse/erklæring vedr . méngrad. Svar 2: Det må snarest antages, at de påviste læsioner , hvad angår knoglebruddene samt de ved den udvendige undersøgelse påviste voldstegn, næppe vil medføre betydelige mén. Det forholder sig anderledes med de påviste læsioner i hovedet, idet de påviste blodansamlinger og blodudtrædninger ikke kan udelukkes at efterlade undersøgte med mén. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at udtale sig sikkert om omfanget af mén. ..." Personlige oplysninger Tiltalte er tidligere straf fet blandt andet ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 7. september 2016, efter straf felovens § 245, stk. 1, fængsel i 4 måneder . Anket. ved Østre Landsrets ankedom af 1. februar 2017, efter straf felovens § 244 og § 245, stk. 1, fængsel i 4 måneder . ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 28. februar 2017, efter straf felovens § 244 og lov om euforiserende stof fer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stof fer § 27, jf. § 2 og § 3, jf. bilag 1, liste A, nr . 1 og liste B, nr . 43, jf. til dels straf felovens § 89, fængsel i 60 dage, løsladt den 5. juli 2017 mod en prøvetid på 2 år , reststraf 91 dage. ved Østre Landsrets ankedom af 14. februar 2019, efter straf felovens § 192 a, stk. 1, nr . 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr . 1 og nr . 3, jf. straffelovens § 81a, stk. 1 og færdselslovens § 1 17, stk. 1, nr . 1, jf. § 54, stk. 1, nr . 2 (dagældende § 54, stk. 1, 1. pkt.), jf. til dels straffelovens $ 89, fængsel i 4 år og 8 måneder; fællesstraf med reststraf på 91 dage ved prøveløsladelse den 5.juli 2017, løsladt den 21. december 2020 mod en prøvetid på 3 år, reststraf 589 dage. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han har været i exitprogram ilidt over tre år Det giver ham en ekstra mulighed for støtte, hvis livet går i den gale retning. Han mener selv, at han er ude af de dårlige relationer. Han færdes ikke i bandemiljøet. Han vil gerne i lære som tatovør. Han vil gerne udnytte sine kreative evner. Han er 'tidligere straffet for grov vold Det var et værtshusslagsmål, da han var 17 eller 18 år gammel. Han er siden også dømt for vold i en situation; hvor der var en person; der gerne ville slås med ham_ Den dom; som han fik på 4 år og 8 måneders fængsel, angik opbevaring af en pistol i bandemiljøet. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. april 2021 . Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "Kendelse: Alle nævninge og dommere udtaler: Af retsmedicinsk personundersøgelse af 29. april 2021 fremgår blandt andet; at <anonym>Forurettede</anonym> født <anonym>Dato</anonym> af tegn på vold havde knapt friske underhudsblødninger på panden; bugen; lændlsædebalde, muligt friskt brud af venstre 6. ribben samt brud af nyere dato af venstre 7.-10. ribben; samt følger efter tidligere brud på højre 7. ribben og venstre 5. og 6. ribben;, 0g på skaftet af venstre underarmsknogle, afrivning af ledkapslen på henholdsvis den øvre del af højre lårbensknogle og den nedre del af venstre underarmsknogle; samt blodansamling under den hårde hjernehinde med komponenter af forskellige alder lokaliseret over venstre storhjernehalvdel. Det fremgår endvidere af konklusionen i undersøgelsen; at de påviste læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal og lokalisation taler for, at det kan dreje sig om påført vold battered child syndrome. Underhudsblødninger i panden 0g på lændlsædebalde kan være opstået ved slag eller anslag; mens underhudsblødningerne på bugen var grupperede og tæt-stillede 0g kan muligt være opstået ved fast greb om bugen. Blodansamlingerne under den hårde hjernehinde må antages at være opstået ved slag eller anslag, om end følger efter ruskevold ikke kan udelukkes . Ribbensbruddenes lokalisation bagtil ved rygsøjlen taler for en opståelsesmekanisme ved klemning om brystkassen. Afrivningerne af ledkapslen er en læsionstype som; hos ikkemobile spædbørn; hyppigt ses efter vold påført af anden person; typisk ved vrid under træk. Opståelsesmekanismen ved bruddet på venstre underarmsknogle kan ikke angives nærmere. Af konklusionen i supplerende retsmedicinsk personundersøgelse af 25 . oktober 2021 fremgår blandt andet; at det fastholdes; at de påviste læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type antal og lokalisation taler for; at det kan dreje sig om påført vold battered child syndrome. Vedrørende aldersvurderingen af de påviste knoglebrud fandtes tegn på minimum én episode 10-14 dage forud for den 28. april 2021, 0g tegn på minimum én episode tæt på perioden den 28. april 2021 til den 3. maj 2021. Vedrørende aldersvurderingen af den påviste blodansamling i hovedet fandtes denne at have komponenter af varierende alder; fra en uge til over en måned gamle; således at de kan være opstået ved to tidsadskilte hændelser; om end reblødning i en eksisterende blodansamling under den hårde hjernehinde kan forekomme enten spontant eller i forbindelse med nyt; mindre traume; og at ingen sygdomsbetinget årsag kan forklare de påviste blodansamlinger i hjernen. Samlet set blev det konkluderet, at der i forhold til de påviste knogle-brud har været mindst to tidsadskilte hændelser; og i forhold til de påviste blodansamlinger i hovedet har været mindst én, og muligt to, tidsadskilte episoder: Retsmedicinsk Institut har i forbindelse med besvarelse af spørgsmål fra politiet vedrørende méngrad den 27. oktober 2021 blandet andet svaret; at knoglebrud og de ved den udvendige undersøgelse påviste voldstegn; næppe vil medføre betydelige mén, men at de påviste blodansamlinger og blodudtrædninger i hovedet ikke kan udelukkes at efterlade undersøgte med mén, men at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udtale sig sikkert om omfanget. Det er på denne baggrund bevist; at <anonym>Forurettede</anonym> blev påført de i anklageskriftet anførte skader; at knoglebruddene blev påført ved mindst to tidsadskilte hændelser minimum ca. 10-14 dage forud for den 28. april 2021 og omkring den 28. april 2021 til den 3.maj 2021, 0g at blodansamlingerne i hovedet har været én og muligt to tidsadskilte perioder; 0g var en uge til en måned gamle. Tiltalte har frem til anden afhøring af politiet om aftenen den 28. april 2021 nægtet at have kendskab til, hvordan skaderne på <anonym>Forurettede</anonym> er opstået; uanset at han flere gange direkte blev adspurgt; også om han havde tabt hende eller lignende. Under den anden afhøring, i grundlovsforhøret og under hovedforhandlingen har tiltalte forklaret om to episoder; henholdsvis den 28. april og ca. 1 uge forinden; hvor han var alene med <anonym>Forurettede</anonym> og tabte hende. I forbindelse med den første episode faldt han måske på grund af sin skade i benet og tabte <anonym>Forurettede</anonym> på vej ud af spisestuen efter at have skiftet hende på puslebordet. Han greb fat i hendes overkrop og klemte nok til, men han husker ikke; hvordan <anonym>Forurettede</anonym> vendte, 0g om hun ramte gulvet med hovedet. <anonym>Forurettede</anonym> græd meget voldsomt; og der kom efterfølgende kliklyde fra hendes brystkasse. Den 28. april 2021 tabte han <anonym>Forurettede</anonym> i forbindelse med, at han satte hende på kanten af puslebordet, mens han støttede hendes hoved med sin hånd, hvorefter hun faldt forover og ned fra puslebordet, da han rakte ned efter nogle vådservietter i en trådkurv til højre for puslebordet. <anonym>Forurettede</anonym> ramte hans knæ i faldet. Han greb hende, men han husker ikke, hvordan hun vendte; 0g om hun ramte gulvet med hovedet. <anonym>Forurettede</anonym> græd på en måde, som han aldrig havde hørt før, han kunne mærke; at hendes brystkasse gav sig på en underlige måde, og hun sagde kliklyde, når hun trak vejret. Statsobducent <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret blandt andet;, at brud på ribben ikke vil opstå ved tab af et barn; og hvis bruddene skulle opstå, når barnet blev grebet, så vil der være klemt uforholdsmæssigt hårdt om barnet. Det er usandsynligt; at barnet er blevet tabt og grebet; når man ser på de skader; som barnet har. Det vil kræve, at man har tabt barnet t0 gange, og at man begge gange har grebet barnet og taget om det på en uforholdsmæssig hård måde. Hun har endvidere forklaret, at der skal et forholdsvis kraftigt traume til, for at en blødning i hjerne på en baby vil opstå. Man kan tabe et barn fra en halv meter op til en hel meters højde, uden at den slags blødning i hjernen, som ses i denne sag, vil opstå. Der skal derfor et kraftigt slag eller anslag til, for at blødningen af den art vil kunne opstå. Derudover har hun forklaret, at det er usandsynligt; at ribbensbrud skulle være opstået under fødslen af barnet, uden at man ville have opdaget det ved fødslen; og at blødning i hjernen i forbindelse med en fødsel typisk vil være inde i hjernen og ikke en blødning uden på hjernen; som i denne sag. På baggrund af de lægelige oplysninger samt statsobducent <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaring lægger retten til grund, at de fundne skader på <anonym>Forurettede</anonym> ikke kan være en følge af tiltaltes håndtering af <anonym>Forurettede</anonym> Herefter; da tiltales har afgivet skiftende forklaring om sit kendskab til skaderne på <anonym>Forurettede</anonym> 0g da tiltaltes forklaring herom fremstår usammenhængende; præget af manglende hukommelse og detaljer om hændelsesforløbene; er usandsynlig især for så vidt angår episoden den 28. april 2021 og i øvrigt ikke giver en forklaring på alle de skader; som <anonym>Forurettede</anonym> er påført, tilsidesættes tiltaltes forklaring om skadernes opståen i det hele som utroværdig. Retten lægger herefter til grund, at de skader; som <anonym>Forurettede</anonym> er påført, er fremkommet ved vold ved slag eller anslag i hovedet og på kroppen; greb om bugen; klemning af brystkassen; vrid under træk i lår 0g arm, og hårdhændet behandling ogleller ruskevold, 0g at skaderne er påført <anonym>Forurettede</anonym> på i hvert fald to forskellige tidspunkter; som ovenfor anført. Retten finder det bevist; at volden er udøvet af tiltalte. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at sundhedsplejerske <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at <anonym>Forurettede</anonym> var uden synlige skader 0g var upåfaldende i forbindelse med besøget hos tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> om formiddagen den 28. april 2021, ligesom tiltalte, <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at der intet var at bemærke vedrørende <anonym>Forurettede</anonym> da <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> forlod lejligheden om eftermiddagen samme dag, hvorefter tiltalte var alene med <anonym>Forurettede</anonym> frem til tiltalte kort tid efter tog til lægen og herefter på sygehuset; hvor skaderne på <anonym>Forurettede</anonym> blev konstateret. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at de var alene om at passe <anonym>Forurettede</anonym> at <anonym>Forurettede</anonym> græd meget, at tiltalte har temperament og havde svært ved at trøste <anonym>Forurettede</anonym> at tiltalte flere gange var alene med <anonym>Forurettede</anonym> herunder blandt andet under de to episoder; som tiltalte har forklaret om, og at <anonym>Forurettede</anonym> forud for den 28. april 2021 havde blålige mærker eller streger 0g sagde kliklyde, når hun trak vejret. Derudover har retten lagt vægt de foreviste fotos afblå mærker på <anonym>Forurettede</anonym> på <anonym>Vidne 1's</anonym> gentagne søgninger på nettet vedrørende blå mærker og lignende i løbet af april 2021 samt samtalen med veninden <anonym>Vidne 4</anonym> om tab af børn; og at <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret; at hun flere gange har set mærker på <anonym>Forurettede</anonym> Henset til karakteren af den udøvede vold, der utvivlsomt er omfattet af straffelovens $ 245, stk. 1, kan volden tilregnes tiltalte som forsætlig. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 245, stk. 1, ved at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. 4 nævninge 0g de 3 juridiske dommere udtaler: Under hensyn til farligheden og grovheden af den udøvede vold; der blev begået i hvert fald på to forskellige tidspunkter op til <anonym>Forurettede</anonym> var 6 uger gammel, 0g efter oplysningerne om, at <anonym>Forurettede</anonym> kan have været i livsfare på grund af blødningerne under den hårde hjernehinde og efterfølgende var indlagt, og da der fortsat er risiko for, at <anonym>Forurettede</anonym> vil få varige mén for så vidt angår blødningerne i hjernen, er forholdet efter en samlet vurdering af en så grov beskaffenhed, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder. Disse voterende stemmer derfor for, at forholdet er omfattet af straffelovens $ 246,jf $ 245, stk. 1, uanset at der på nuværende tidspunkt ikke er konstateret varige mén. 2 nævninge udtaler: Efter oplysningerne om voldens karakter 0g omfang og de påførte skader er der på trods af forholdets grovhed ikke fornødent grundlag for at henføre forholdet under straffelovens $ 246, hvorfor disse voterende stemmer for frifindelse for overtrædelse af straffelovens 8 246. Efter afstemningsresultatet findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Derfor bestemmes: <anonym>Tiltalte</anonym> er skyldig: Straffastsættelsen Der er afgivet 11 stemmer for, at straffen skal fastsættes som en fællesstraf omfattende reststraffen på 589 dage fra prøveløsladelsen den 21. december 2021, jf. 8 40, stk. 1, jf. $ 61, stk. 2, 1. og 2 pkt. Disse voterende har lagt vægt på, at tiltalte ved dommen af 14. februar 2019 blev dømt for overtrædelse af straffelovens $ 192 a, begået i bandmiljøet; og at kriminaliteten i denne sag er begået kort efter prøveløsladelsen. Der er afgivet én stemme for, at der skal idømmes straf alene for det nye forhold, jf. 8 40, stk. I,jf. 8 61, stk. 2, nr: 1- Denne voterende har lagt vægt på, at der ikke er tale om fuldstændig ligeartet kriminalitet. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Der er herefter afgivet 12 stemmer for at fastsætte fællesstraffen til fængsel i 5 år 0g 6 måneder jf. straffelovens 8 246,jf. 8 245, stk. I,jf. 8 247, stk. 1,jf. $ 40, stk. 1,jf. $ 61, stk 2, 1. og 2. pkt Der er herved lagt vægt på den meget alvorlige personfarlige kriminalitet, som tiltalte er fundet skyldig i, 0g som er begået over for et få uger gammelt spædbarn; som tiltalte havde i sin varetægt, 0g at volden er begået ved mindst to forskellige lejligheder. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Endelig har retten lagt vægt på, at tiltalte selv opsøgte lægehjælp efter den sidste episode; og at tiltaltes datter efter det oplyste har det godt. Erstatning De juridiske dommerne tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 5 år og 6 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 22.995 kr. til <anonym>Forurettede</anonym> vI advokat Mai Wandrup. Beløbet forrentes med procesrente fra den 2. december 2021. <anonym>Dommer 1</anonym>

139

Tiltale for overtrædelse af dagældende skattekontrollov (bekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. nugældende skattekontrollov (bekendtgørelse nr. 1535 a... Vis mere

Endelig

Straffesag

Retten i Herning

SS-82/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

355/21

Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Told, skat og moms;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-85130-00002-20

/ 54-årig mand idømt fængsel og bøde for over-trædelse af skattekontrolloven og momsloven 54-årig mand fra By fundet skyldig i overtrædelse af skattekon-trolloven og momsloven for forhold begået i 2015 og 2016. Sagsnummer: 99-82/2021 Manden var tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven ved for indkomstårene 2015 og 2016, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb de pågældende år at underrette told- og skattefor-valtningen om, at ansættelsen var for lav med 101.906 kr. i udbytte og 112.000 i løn for 2015, og 250.265 kr. i udbytte og 400.000 kr. i løn for 2016, alt sammen fra et selskab, han besad ejerandele i, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 337.064 kr. i skat. Endvidere var han tiltalt for ved i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, som indehaver og ansvarlig direktør for samme selskab, med forsæt til at und- drage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller for-tiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger, idet sel-skabet angav en salgsmoms på i alt 129.064 kr., selvom salgsmomsen rettelig var 195.614 kr., hvorved statskassen blev unddraget 66.550 kr. i moms. Manden nægtede sig skyldig. Retten fandt det på baggrund af vidneforklaringer og den skriftlige fremlagte dokumen- tation bevist, at manden havde undladt at underrette skattemyndighederne om, at hans skatteansættelse var for lav, idet der manglede oplysninger om udbytte og løn som an- givet i anklageskriftet, ligesom det fandtes bevist, at salgsmomsen for selskabet var an- givet for lavt som angivet i anklageskriftet. Retten fandt, at manden havde indset og ac- cepteret muligheden for, at han ved at undlade at rette sine årsopgørelser derved und- drog det offentlige skat, og at han ved at angive en for lav salgsmoms derved unddrog det offentlige afgift. Retten fandt det herefter bevist, at manden var skyldig. Straffen blev fastsat til fængsel i 3 måneder, der blev gjort betinget med vilkår om, at han ikke må begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelige dom, at han inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer, og at han er under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Han blev tillige idømt en bøde på 413.614 kr. Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 2. juni 2021.

54-årig mand idømt fængsel og bøde for over-trædelse af skattekontrolloven og momsloven 54-årig mand fra <anonym>By</anonym> fundet skyldig i overtrædelse af skattekon-trolloven og momsloven for forhold begået i 2015 og 2016. Sagsnummer: 99-82/2021 Manden var tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven ved for indkomstårene 2015 0g 2016, med forsæt til at unddrage det offentlige skat; at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb de pågældende år at underrette told- 0g skattefor-valtningen om, at ansættelsen var for lav med 101.906 kr. i udbytte 0g 112.000 løn for 2015, 0g 250.265 kr. udbytte 0g 400.000 kr. i Iøn for 2016, alt sammen fra et selskab, han besad ejerandele i, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 337.064 kr. skat. Endvidere var han tiltalt for ved perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, som indehaver 0g ansvarlig direktør for samme selskab; med forsæt til at und- drage statskassen afgift; at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller for-tiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger; idet sel-skabet angav en salgsmoms på i alt 129.064 kr., selvom salgsmomsen rettelig var 195.614 kr , hvorved statskassen blev unddraget 66.550 kr. moms. Manden nægtede sig skyldig. Retten fandt det på baggrund af vidneforklaringer 0g den skriftlige fremlagte dokumen- tation bevist; at manden havde undladt at underrette skattemyndighederne om, at hans skatteansættelse var for lav; idet der manglede oplysninger om udbytte og Iøn som an- givet i anklageskriftet; ligesom det fandtes bevist; at salgsmomsen for selskabet var an- givet for lavt som angivet i anklageskriftet. Retten fandt; at manden havde indset 0g ac- cepteret muligheden for; at han ved at undlade at rette sine årsopgørelser derved und- drog det offentlige skat; 0g at han ved at angive en for lav salgsmoms derved unddrog det offentlige afgift. Retten fandt det herefter bevist, at manden var skyldig. Straffen blev fastsat til fængsel 3 måneder; der blev gjort betinget med vilkår om; at han ikke må begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelige dom; at han inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer; 0g at han er under tilsyn af Kriminalforsorgen prøvetiden. Han blev tillige idømt en bøde på 413.614 kr. Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 2 juni 2021 .

140

Sag om foreløbigt forbud mod opførelse af byggeri på grund med tinglyst tilstandsservitut.

Endelig

Civilsag

Retten i Lyngby

BS-3159/2021-LYN

Forbud og påbud

1. instans

1/21

Tinglysning;

Forbud;

Advokat - Ellen Skodborggaard; Advokat - Henrik Lava Sand Rasmussen; Advokat - Joakim Winther;

/ Retten i Lyngby har nedlagt forbud mod opførelse af en strandvejsvilla i By. Sagen kort fortalt Som led i en udsendelsesrække til TV2 havde et selskab i januar 2020 erhvervet en ubebygget grund i By med henblik på opførelse af en strandvejsvilla. På grunden var tinglyst en såkaldt tilstandsservitut fra 1931, der alene tillod opførelse af en strandpavillon eller lignende. Efter grundkøbet ansøgte selskabet om byggetilladelse til strandvejdsvillaen, og i juli 2020 gav Helsingør Kommune tilladelse til opførelse af et 139 m stort enfamilieshus med 7 m overdækket ind-gangsparti og 11 m overdækning. Kommunen var opmærksom på, at byggeriet stred mod servitutten, men valgte udtrykkeligt i sin afgørelse ikke at benytte sin adgang til at påberåbe servitutten. Kort før jul blev grunden ryddet for beplantning, og den 18. januar 2021 ankom en stor gravemaskine på grunden. Ejeren af den ejendom i nabolaget, der i servitutten var anført som påtaleberettiget, indgav den 23. januar 2021 anmodning om forbud mod byggeriet til Retten i Lyngby, hvor selskabet har sit hjemsted. Sagen blev hovedforhandlet den 29. januar 2021. 2 2 2 I retten erkendte selskabet, at det havde til hensigt at opføre villaen i nærmeste fremtid. Selskabet var bekendt med servitutten på ejendommen, men lagde vægt på bl.a., at kommunen havde meddelt byggetilladelse, og at den påtaleberettigede efter servitutten ikke havde påklaget kommunens afgørelse. Det blev endvi-dere oplyst, at et forbud ville lægge den igangværende TV-produktion ned. Sagens udfald Retten nedlagde foreløbigt forbud mod opførelse af villaen. Retten fastslog, at det sagsøgte selskab agtede at igangsætte byggeri af en villa, der ville stride mod den servitut, som var tinglyst på ejendommen. Den omstæn-dighed, at kommunen har meddelt byggetilladelse, fritager ikke selskabet fra at indhente andre nødvendige tilladelser til projektet, herunder samtykke fra den påtaleberettigede efter servitutten. Retten lagde vægt på, at selskabet allerede inden erhvervelsen af grunden var bekendt med servitutten. Selskabet havde således forud for grundkøbet forsøgt at betale den påtaleberettigede til at frafalde servitutten, hvilket den påtaleberettigede havde nægtet. Selskabet skal betale sagens omkostninger med 30.000 kr. Selskabet har 4 uger til at beslutte, om afgørelsen kæres til Østre Landsret. Sagens karakter Sagen angik et foreløbigt forbud (det der tidligere hed et fogedforbud). Hvis en borger eller en virksomhed bliver opmærksom på en truende retskrænkelse, kan man med få dages varsel få en domstol til at nedlægge et forbud mod den pågældende aktivitet. Forbuddet skal følges op af en egentlig retssag, hvor parternes tvist afgøres ved dom. Afgørelsesdato Forbudskendelsen blev afsagt af Retten i Lyngby den 29. januar 2021

141

Tiltale for vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 244 stk. 1, jf. § 247 stk. 1.

Appelleret

Straffesag

Retten på Bornholm

SS-774/2021-BOR

Almindelig domsmandssag

1. instans

18/22

Liv og legeme;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

2200-73241-00037-21

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen D O M afsagt den 7. december 2021 Rettens nr. 1-774/2021 Politiets nr. 2200-73241-00037-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 11. november 2021. Tiltalte er tiltalt for vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 244 stk. 1, jf. § 247 stk. 1, ved den 11. september 2021 omkring kl. 23.30 på, Adresse, i Rønne, at have slået Forurettede én gang i hove-det med knyttet hånd. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne. Tiltalte har forklaret, at han kom op at diskutere med Forurettede, der er hans kæ-reste gennem 13 år. De er stadig kærester og har to fælles børn sammen samt et bonusbarn, som han ikke er far til. De blev uvenner og han valgte at gå fra diskussionen og tog de resterende øl med sig. De havde i fælleskab købt ølle-ne. Da han var på vej ud af døren, løb Forurettede hurtigt mod ham. Han ved ikke, hvorfor hun løb så hurtigt mod ham. Han stod med siden tid, for han var på vej ud af døren. Han ville stoppe hende og strakte derfor sin arm ud for at af-værge hende. Det skete hurtigt, og Forurettede løb lige ind i hans arm. Hun ramte med sin pande ydersiden af hans venstre hånd. Han ramte hende ikke med øl- Std 75284 side 2 lene. Han trøstede hende, undskyldte og gik derefter derfra for at gå hjem i seng. Foreholdt fotorapport (akternes side 21) forklarede tiltalte, at Forurettede meget let får blå mærker og sår. De var begge ret fulde den dag. Deres fælles veninde Vidne var i lejligheden. Vidne sad i sofaen og kunne ikke se, hvad der skete. Det hele var et uheld. Der har ikke været episoder i parforholdet efter den 11. september 2021. Den 12. september 2021 kom Forurettede hjem til ham om morgenen, og de var enige om, at det var gået lidt for vildt for sig aftenen forinden. De har ikke haft episoder efterfølgende. Vidne er ik-ke længere en ven, idet hun har sendt trusler til Forurettede. Forurettede har som vidne forklaret, at hun og tiltalte var på be-søg hos deres veninde Vidne i dennes lejlighed. Tiltalte og vidnet var meget berusede. Hun blev sur over, at tiltalte ville gå med de øl, de havde købt sam-men. Hun ville ikke hjem og ville derfor have fat i øllene. Hun var ophidset. Tiltalte havde ryggen mod hende, da han ville gå. Tiltalte forsøgte at stoppe hende, ved at række armen ud, hvorved hun løb direkte ind i tiltaltes hånd. Hun havde meget fart på. Hun lagde sig efterfølgende på Vidnes seng. Tiltal-te kom med det samme hen og tog armene om hende og sagde undskyld. Fo-reholdt vidnets forklaring af 12. september 2021 (akternes side 11) forklare-de vidnet, at hun ikke husker at have forklaret som anført i afhøringsrappor-ten. Hun var meget beruset og husker ikke, hvad hun har forklaret til politiet. Hun kan huske, at politiet kørte hende til skadestuen, men husker ikke, hvad de talte om.Hun og tiltalte havde drukket det meste af dagen. De er stadig kærester og bor sammen. Deres venskab med Vidne er ophørt. Det skyldes en masse problemer, der har været på Kollegie. Således har vidnet modtaget dødstrusler fra Vidne, og hun har talt med politiet herom. Fore-holdt fotorapport (akternes side 21) forklarede vidnet, at bulen stammer fra slaget hun fik, da hun løb ind i tiltaltes arm. Hvis tiltalte bevidst havde slået hende, så ville han ikke have trøstet hende efterfølgende, men bare være gået ud af døren uden at sige noget. Hun og tiltalte er fortsat kærester. Vidne har som vidne forklaret, at hun bor i samme ejendom som tiltalte. Hun har før mødtes med tiltalte og forurettede til en kop kaffe. Hun vil ikke kalde dem venner, men de var begyndt at lære hinanden lidt at kende. Episoden fandt sted i hendes lejlighed. Forurettede havde spurgt om vidnet ville drikke en øl med hende. Vidnet var egentlig på vej i seng, men valgte allige-vel at takke ja. De drak en øl sammen og kort efter kom tiltalte ned til dem. De sad i vidnets seng. der var slået ud som en chaisselong. De snakkede om en knæoperation, som tiltalte muligvis skulle have foretaget efter et fald. Til-talte tændte pludselig af, over de smerter han skulle gennemgå. Forurettede nævnte hertil, at hun lige havde født et dødfødt barn, og at det måtte være værre. Det mente tiltalte ikke. Vidnet sagde, at tiltalte skulle dæmpe sig på grund af hendes hund. Tiltalte tog herefter øllene og gik mod døren. Forurettede rejste sig og løb efter ham, fordi hun ville have sine øl. Han var i gang med at låse dø-ren op, da Forurettede tog ham ved skulderen, hvorpå han vendte sig om og i et armsving klaskede han Forurettede i hovedet med hånden, hvori han havde øllene. Vidnet stod lige bag ved og så det hele, idet hun havde rejst sig fra sengen og side 3 var ved at lægge tøj sammen. Det er en lille lejlighed uden megen plads. Forurettede løb ind i vidnets seng og satte sig. Tiltalte løb efter, og sagde til Forurettede, at det ikke var meningen, at han skulle have ramt hende. Vidnet bad dem stop-pe. Tiltalte løb så ud af lejligheden. Hun valgte at kontakte politiet, eftersom Forurettede var blevet slået i vidnets lejlighed. Forurettedes pande hævede hurtigt meget op. Vidnet lejlighed er meget lille og stue og gang går ud i et. Vidnet havde drukket en enkelt øl. Hun og Forurettede og Tiltalte er ikke venner eller bekendte i øvrigt længere. Hun vil ikke finde sig i, at de har udøvet vold i hendes bolig. Forurettede blev undersøgt på skadestuen den 12. september 2021 kl. 04.00. Af politiattestens pkt. 3b "Hvorledes angives skaden at være sket" fremgår: "Patient fortæller; med veninde til stede, kæreste slået med knyttet næve mod hendes pande. Først taget hendes mobil, da patient er i gang med en samtale. Ingen besvimelse eller smerter." Af politiattestens pkt. 5 "Det objektive fund" fremgår: " Hævelse højresidigt pande, ingen sår fra over højre øjenbryn og op til hår-linie. Let blålig farve. Normal øjen- og nervesystems undersøgelse. " Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen, senest ved Retten på Bornholms dom af 29. juli 2015 efter straffelovens § 266, § 276, jf. § 285 og § 244, med en fællesstraf af fængsel i 7 måneder, be- tinget af 2 års prøvetid under tilsyn af Kriminalforsorgen samt sam- fundstjeneste. ved Retten på Bornholms dom af 19. juni 2019 efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1 og § 266, samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, med fængsel i 5 måneder, heraf 3 måneder betinget af 2 års prøve-tid. Idømt bøde på 30.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118a, stk. 2, nr. 2, § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., § 118, jf. § 9, stk. 1 og § 9, stk. 2, nr. 6. Løsladt den 31. oktober 2019. ved Retten på Bornholms dom af 29. april 2020 efter straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 52, nr. 2, med fængsel i 5 måneder, hvoraf 3 månder skulle afsones, og fuldbyrdelsen af den resterende del af straffen blev udsat mod en prøvetid på 1 år under tilsyn af Kriminalfor-sorgen og samfundstjeneste i 80 timer. Dommen havde sit forblivende med en betinget straf i dom af 19. juni 2019. Dommen blev ved Østre Landsrets ankedom af 25. februar 2021 ændret til, at 50 dage skulle af-sones. Stadfæstet i øvrigt. Domfældte løsladt 30. juli 2020. ved Retten på Bornholms dom uden retsmøde af 4. maj 2021 efter straffe- lovens § 244, jf. § 247, stk. 1, med 6 dagbøder á 500 kr. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han og Forurettede side 4 fortsat er kærester. Børnene bor ikke hos dem. De har en udmærket økonomi. Han bor på Kollegie. Forurettede bor andetsteds. Rettens begrundelse og afgørelse Ved Vidnes sikre og nøje forklaring sammenholdt med politiatte-sten og forurettedes forklaring til rapporten, finder retten det bevist, at tiltal-te i forbindelse med et skænderi mellem tiltalte og forurettede i Vidnes lejlighed op til, at han ville forlade lejligheden, slog forurettede i hovedet med et hårdt slag, der afstedkom en større bule i forurettedes pande. Tiltalte fin-des herved skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244. Da tiltalte tidligere er straffet for vold, herunder for vold mod samme forurettede, findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Da tiltalte tidligere er dømt for vold, herunder overfor samme forurettede, finder retten ikke grundlag for at gøre straffen hel eller delvis betinget, uanset tiltalte og forurettede fortsat er kærester. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DO M afsagt den 7. december 2021 Rettens nr: 1-774/2021 Politiets nr. 2200-73241-00037-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 11. november 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for vold gentagelsestilfælde efter straffelovens 8 244 stk. 1, jf. 8 247 stk. 1, ved den 11. september 2021 omkring kl. 23.30 på, <anonym>Adresse</anonym> i Rønne, at have slået <anonym>Forurettede</anonym> én gang i hove-det med knyttet hånd. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> Tiltalte har forklaret, at han kom op at diskutere med <anonym>Forurettede</anonym> der er hans kæ-reste gennem 13 år. De er stadig kærester og har to fælles børn sammen samt et bonusbarn; som han ikke er far til. De blev uvenner og han valgte at gå fra diskussionen og tog de resterende øl med sig. De havde i fælleskab købt ølle-ne. Da han var på vej ud af døren, løb <anonym>Forurettede</anonym> hurtigt mod ham. Han ved ikke; hvorfor hun løb så hurtigt mod ham. Han stod med siden tid, for han var på vej ud af døren. Han ville stoppe hende og strakte derfor sin arm ud for at af-værge hende. Det skete hurtigt; og <anonym>Forurettede</anonym> løb lige ind i hans arm. Hun ramte med sin pande ydersiden af hans venstre hånd. Han ramte hende ikke med øl- lene. Han trøstede hende, undskyldte 0g gik derefter derfra for at gå hjemi seng. Foreholdt fotorapport (akternes side 21) forklarede tiltalte; at <anonym>Forurettede</anonym> meget let får blå mærker og sår. De var begge ret fulde den dag. Deres fælles veninde <anonym>Vidne</anonym> var i lejligheden. <anonym>Vidne</anonym> sad i sofaen og kunne ikke se, hvad der skete. Det hele var et uheld. Der har ikke været episoder i parforholdet efter den 11. september 2021. Den 12. september 2021 kom <anonym>Forurettede</anonym> hjem til ham om morgenen; og de var enige om, at det var gået lidt for vildt for sig aftenen forinden. De har ikke haft episoder efterfølgende. <anonym>Vidne</anonym> er ik-ke længere en ven, idet hun har sendt trusler til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret, at hun og tiltalte var på be-søg hos deres veninde <anonym>Vidne</anonym> i dennes lejlighed. Tiltalte og vidnet var meget berusede . Hun blev sur over; at tiltalte ville gå med de øl, de havde købt sam-men. Hun ville ikke hjem og ville derfor have fat i øllene. Hun var ophidset: Tiltalte havde ryggen mod hende, da han ville gå. Tiltalte forsøgte at stoppe hende ved at række armen ud, hvorved hun løb direkte ind i tiltaltes hånd. Hun havde meget fart på. Hun lagde sig efterfølgende på <anonym>Vidnes</anonym> seng. Tiltal-te kom med det samme hen og tog armene om hende og sagde undskyld. Fo-reholdt vidnets forklaring af 12. september 2021 (akternes side 1l) forklare-de vidnet, at hun ikke husker at have forklaret som anført i afhøringsrappor-ten. Hun var meget beruset og husker ikke, hvad hun har forklaret til politiet. Hun kan huske, at politiet kørte hende til skadestuen; men husker ikke, hvad de talte om Hun 0g tiltalte havde drukket det meste af dagen: De er stadig kærester 0g bor sammen: Deres venskab med <anonym>Vidne</anonym> er ophørt. Det skyldes en masse problemer; der har været på <anonym>Kollegie</anonym> Således har vidnet modtaget dødstrusler fra <anonym>Vidne</anonym> og hun har talt med politiet herom. Fore-holdt fotorapport (akternes side 21) forklarede vidnet; at bulen stammer fra slaget hun fik; da hun løb ind i tiltaltes arm. Hvis tiltalte bevidst havde slået hende, så ville han ikke have trøstet hende efterfølgende, men bare være gået ud af døren uden at sige noget. Hun og tiltalte er fortsat kærester. <anonym>Vidne</anonym> har som vidne forklaret;, at hun bor i samme ejendom som tiltalte. Hun har før mødtes med tiltalte og forurettede til en kop kaffe. Hun vil ikke kalde dem venner; men de var begyndt at lære hinanden lidt at kende. Episoden fandt sted i hendes lejlighed. <anonym>Forurettede</anonym> havde spurgt om vidnet ville drikke en øl med hende. Vidnet var egentlig på vej i seng, men valgte allige-vel at takke ja. De drak en øl sammen og kort efter kom tiltalte ned til dem. De sad i vidnets seng. der var slået ud som en chaisselong. De snakkede om en knæoperation; som tiltalte muligvis skulle have foretaget efter et fald. Til-talte tændte pludselig af, over de smerter han skulle gennemgå. <anonym>Forurettede</anonym> nævnte hertil, at hun lige havde født et dødfødt barn, og at det måtte være værre. Det mente tiltalte ikke. Vidnet sagde, at tiltalte skulle dæmpe sig på grund af hendes hund Tiltalte tog herefter øllene og gik mod døren. <anonym>Forurettede</anonym> rejste sig 0g løb efter ham; fordi hun ville have sine øl. Han var i gang med at låse dø-ren op, da <anonym>Forurettede</anonym> tog ham ved skulderen; hvorpå han vendte sig om og i et armsving klaskede han <anonym>Forurettede</anonym> ihovedet med hånden; hvori han havde øllene. Vidnet stod lige bag ved 0g så det hele, idet hun havde rejst sig fra sengen og var ved at lægge tøj sammen. Det er en lille lejlighed uden megen plads . <anonym>Forurettede</anonym> løb ind i vidnets seng 0g satte sig. Tiltalte løb efter; 0g sagde til <anonym>Forurettede</anonym> at det ikke var meningen; at han skulle have ramt hende. Vidnet bad dem stop-pe. Tiltalte løb så ud af lejligheden: Hun valgte at kontakte politiet; eftersom <anonym>Forurettede</anonym> var blevet slået i vidnets lejlighed. <anonym>Forurettedes</anonym> pande hævede hurtigt meget op. Vidnet lejlighed er meget lille og stue 0g gang går ud i et. Vidnet havde drukket en enkelt øl. Hun og <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> er ikke venner eller bekendte i øvrigt længere. Hun vil ikke finde sig i, at de har udøvet vold i hendes bolig. <anonym>Forurettede</anonym> blev undersøgt på skadestuen den 12. september 2021 kl. 04.00. Af politiattestens pkt. 3b "Hvorledes angives skaden at være sket" fremgår: "Patient fortæller; med veninde til stede, kæreste slået med knyttet næve mod hendes pande. Først taget hendes mobil, da patient er i gang med en samtale. Ingen besvimelse eller smerter Af politiattestens pkt. 5 "Det objektive fund" fremgår: Hævelse højresidigt pande; ingen sår fra over højre øjenbryn og op til hår-linie. Let blålig farve. Normal øjen- og nervesystems undersøgelse. Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen; senest ved Retten på Bornholms dom af 29.juli 2015 efter straffelovens $ 266, $ 276,jf. $ 285 og 8 244, med en fællesstraf af fængsel i 7 måneder; be- tinget af 2 års prøvetid under tilsyn af Kriminalforsorgen samt sam- fundstjeneste. ved Retten på Bornholms dom af 19.juni 2019 efter straffelovens 8 244, jf. 8 247, stk. 1 og 8 266, samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 2,jf. bilag liste A, nr. 1,jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, med fængsel i 5 måneder, heraf 3 måneder betinget af 2 års prøve-tid. Idømt bøde på 30.000 kr: for overtrædelse af færdselslovens $ 118a, stk. 2, nr. 2, $ 117d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., $ 118,jf. 8 9, stk. 1 og 8 9, stk. 2, nr. 6. Løsladt den 31. oktober 2019. ved Retten på Bornholms dom af 29. april 2020 efter straffelovens 8 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. $ 52, nr. 2, med fængsel i 5 måneder; hvoraf 3 månder skulle afsones; 0g fuldbyrdelsen af den resterende del af straffen blev udsat mod en prøvetid på 1 år under tilsyn af Kriminalfor-sorgen 0g samfundstjeneste i 80 timer. Dommen havde sit forblivende med en betinget straf i dom af 19.juni 2019. Dommen blev ved Østre Landsrets ankedom af 25. februar 2021 ændret til, at 50 dage skulle af-sones. Stadfæstet i øvrigt. Domfældte løsladt 30. juli 2020. ved Retten på Bornholms dom uden retsmøde af 4. maj 2021 efter straffe - lovens 8 244, jf. 8 247, stk. 1, med 6 dagbøder á 500 kr: Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han 0g <anonym>Forurettede</anonym> fortsat er kærester. Børnene bor ikke hos dem. De har en udmærket økonomi. Han bor på <anonym>Kollegie</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> bor andetsteds . Rettens begrundelse og afgørelse Ved <anonym>Vidnes</anonym> sikre 0g nøje forklaring sammenholdt med politiatte-sten 0g forurettedes forklaring til rapporten; finder retten det bevist; at tiltal-te i forbindelse med et skænderi mellem tiltalte og forurettede i <anonym>Vidnes</anonym> lejlighed op til, at han ville forlade lejligheden; slog forurettede i hovedet med et hårdt slag, der afstedkom en større bule i forurettedes pande. Tiltalte fin-des herved skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 244. Da tiltalte tidligere er straffet for vold, herunder for vold mod samme forurettede, findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 244,jf. 8 247, stk 1. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens 8 244, stk. 1,jf. 8 247, stk. 1 . Da tiltalte tidligere er dømt for vold, herunder overfor samme forurettede, finder retten ikke grundlag for at gøre straffen hel eller delvis betinget, uanset tiltalte og forurettede fortsat er kærester. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

142

Sag om ændring af sagsomkostninger vedrørende påståede krænkelser af ophavsrettigheder

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-33034/2020-OLR

Visse kæresager

2. instans

265/21

Ophavsret og eneret; Retspleje og civilproces;

Kærende - Copyright Management Services Ltd.; Dommer - Bjarke Gano; Dommer - Steen Mejer; Dommer - Thomas Lohse; Advokat - Jeppe Brogaard Clausen; Vis flere...

Nej

Ja

Nej

/ 16 OKT 2020 ØSTRE LANDSRET Sagsomkostninger i sager om påståede krænkelser af ophavsrettigheder Østre Landsret har den 16. oktober 2020 truffet afgørelse om sagsomkostninger i fire sager om påståede krænkelser af ophavsrettigheder til film. Sagerne var blevet hævet af sagsøgeren eller afvist fra domstolene. I en sag blev sagsomkostningerne fastsat til 13.500 kr. svarende til 2/3 af proceduretaksten. Der havde fundet en fuld forberedelse sted, og sagen var blevet hævet inden hovedforhandlingen og inden parterne havde indgivet påstandsdokumenter. Sagen var løftet ud af småsagsprocessen. Landsretten ændrede herved byrettens fastsættelse af sagsomkostninger. I to sager blev sagsomkostningerne fastsat til 8.000 kr. svarende til 1/3 af proceduretaksten. Sagerne var blevet afvist, efter at der var udvekslet flere processkrifter, men inden afholdelse af et forberedende retsmøde. Sagerne var løftet ud af småsagsprocessen. Landsretten ændrede herved byrettens fastsættelse af sagsomkostninger. I en sag blev det bestemt, at hver part skulle bære egne omkostninger. Sagen skulle på grund af konkrete omstændigheder fortsat behandles efter reglerne om småsager, og der fandtes ikke at foreligge ganske særlige omstændigheder, der talte for at tilkende sagsomkostninger. Landsretten stad- fæstede herved byrettens afgørelse. Sagerne gav endvidere anledning til en række processuelle spørgsmål. Sagerne har været behandlet af landsrettens 24. afdeling under sagsnr. BS-33053/2020, BS-33055/2020, BS-33034/2020 og BS-31680/2020.

143

Sag om ekstinktion af utinglyst vejret.

Civilsag

Retten i Randers

BS-3793/2020-RAN

Almindelig civil sag

1. instans

295/21

Tinglysning;

Sagsøger - Tjærby Ejendomme ApS; Advokat - Lars Fredslund; Advokat - Rasmus Nørgaard Bek;

Nej

Ja

/ RETTEN I RANDERS DOM afsagt den 2. marts 2021 Sag BS-3793/2020-RAN Tjærby Ejendomme ApS (advokat Rasmus Nørgaard Bek) mod Sagsøgte 1 (advokat Lars Fredslund) og Sagsøgte 2 (advokat Lars Fredslund) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 27. januar 2020, drejer sig om ekstinktion af utinglyst vejret. Sagsøgeren, Tjærby Ejendomme ApS, har fremsat følgende påstand: Påstand 1 De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den til enhver tid værende ejer af Matrikel nr. 1, har adgangsret og vejret over Matrikel nr. 2, ad den i matriklen registerede private fællesvej. / 2 Påstand 2 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der på sagsøgtes ejendom beliggende Adresse, By, Matrikel nr. 2, skal tinglyses en servitut med sagsøgers vejret ad den private fællesvej over sagsøgtes ejendom til jordstykket beliggende Matrikel nr. 1. Den til enhver tid væ-rende ejer af Matrikel nr. 1 skal være påtaleberettiget. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det er oplyst i sagen, at Tjærby Ejendomme ApS (herefter Tjærby Ejendomme) købte et areal af daværende ejer af ejendommen beliggende Adresse, By (herefter ejendommen). Som betingelse for handlen krævede Tjær-by Ejendomme vejret over ejendommen. Af erklæring dateret den 20. september 2016 gav daværende ejer af ejendom-men samtykke til, at der på matrikelkortet blev optaget en privat fællesvej som vist på et vedhæftede ændringskort. [ Foto udeladt ] / 3 Der blev ikke tinglyst servitut vedrørende vejretten, men den private fællesvej blev registreret på matriklen. Det fremgår af Geodatastyrelsens registrering pr. 10. maj 2017, at der efter ændringerne på ejendommen var registreret et areal på 29631 m heraf 896 m vejareal.2 2 Ejendommen blev med overtagelse den 15. april 2018 købt af Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 (herefter Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2). Der blev i den forbindelse udarbejdet en salgsopstillingen, hvoraf det blandt andet fremgår, at ejendommens areal udgjorde 29631 m heraf 896 m vej.2 2 Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 var i forbindelse med køb af ejendommen repræsenteret af advokat. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's advokat godkendte den 2. marts 2018 hand-len under forudsætning af blandt andet modtagelse af ejendomsdatarapporten, og at ejendomsdatarapporten ikke indeholdt byrdefulde vilkår for køber. Den 6. marts 2018 fremsendte ejendomsmægleren en mail til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's advokat, hvor ejendomsdatarapporten for ejendommen var vedhæftet. Et af bi-lagene i rapporten var følgende kort over vejforsyningen: / 4 Den 19. marts 2018 godkendte Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's advokat handlen endeligt, og skøde på ejendommen blev tinglyst den 6. april 2018. Direktør i Tjærby Ejendomme, Person 1, konstaterede, at vejadgangen over Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's ejendom var blokeret, og han skrev derfor til dem den 24. juli 2018 med en frist på 14 dage for at få reetableret vej-forholdene. Da parterne ikke er nået til enighed om vejadgangen, er denne sag er anlagt. Forklaringer Person 1 har forklaret, at han er direktør i Tjærby Ejendomme. I forbindelse med Vidne 1's køb af Adresse ønskede Vidne 1 at / 5 sælge en del af jorden fra. Det blev ikke til noget i forbindelse med Vidne 1's køb af ejendommen, men noget tid efter kontaktede Vidne 1 ham igen, og de blev eni- ge om, at selskabet købte en hektar af Vidne 1's jord. Som en betingelse for hand- len fik de vejret over Vidne 1's jord. De ønskede vejretten for at slippe for en lang omvej og for at have mulighed for at vedligeholde en sø. Hvis ikke de havde få-et vejretten, havde de ikke købt jorden. De brugte vejen med traktorer og ATW, indtil vejen blev spærret af Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. Det var muligt at se, hvor de kørte, og ved en besigtigelse af ejendommen kunne en køber ikke være i tvivl om, at der var en vej. Deres landinspektør oplyste ham om, at det ikke var nød-vendigt at få vejretten tinglyst, da den var gyldig uanset tinglysning. I forbindelse med at Vidne 1 ville sælge ejendommen, ringede Vidne 1 og oplyste, at de potentielle købere ville henvende sig vedrørende vejen. Det var hans op- fattelse, at vejretten var det eneste, der ikke var faldet på plads i forhold til kø- berne, da Vidne 1 ringede. Efter Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's køb af ejendommen, har der været drøftelser, men det førte ikke til en aftale. Sagsøgte 2 har forklaret, at de var på udkig efter en ejen-dom, hvor det var muligt at have heste. De ville egentlig gerne have en ejendom med mere jord, og mægleren oplyste, at der lige var solgt jord fra ejendommen. De var ude at se ejendommen med ejendomsmægleren. Huset ligger 4 til 5 me-ter væk fra den offentlige vej, og der går en indkørsel op til huset. Der var an-lagt en grusvej, der gik over mod et skur og fortsatte op til skoven, hvor den stoppede. Der blev ikke talt om, at andre kørte på vejen. Da de fik nøglerne overdraget af sælger, oplyste sælgeren om en vejret. De fik navn på landman-den, men det lykkedes ikke efterfølgende at få en aftale med landmanden. Vej-retten forhindrer deres mulighed for at holde det antal heste, som de gerne vil. Det vil være muligt at lave et led i hegnet, så maskiner kan komme igennem. De overtog huset den 1. maj 2018, og fik nøglerne den 13. april 2018. De så huset to gange. Den sidste gang talte de med Vidne 1 om blandt andet køb af en lift. Han mener, at de underskrev købsaftalen den 22. marts 2018. De var bekendt med, at der var vej på grunden, men de antog, at det var den føromtalte grus-vej. Han kender ikke til reglerne om, hvornår en vej kan optages i tingbogen. Vidne 1 har som vidne forklaret, at vejretten blev etableret, da Tjærby Ejendomme ApS købte en hektar af hans jord. Da han solgte ejendom-men, gjorde han ejendomsmægleren og køberne opmærksom på vejretten. Han sagde det flere gange, og mægleren fik tilsendt alle papirerne. Da køberne var ude på ejendommen, drøftede de muligheden for at handle en lift, og han nævnte vejretten i den forbindelse. Han er ikke i tvivl om, at køberne kendte til / 6 vejretten, inden de overtog ejendommen. Det var ikke muligt at se vejretten, da vejen ikke blev brugt meget. Ejendomsmægleren – Person 2 – fik tilsendt alle papirerne, og det var også den mægler, som de alle fire skrev under ved. Det var hans ekskone, som send-te papirerne til ejendomsmægleren. Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er ejendomsmægler og var involveret i salget af ejendommen beliggendeAdresse. Det var Person 2, der tog ejendommen ind, men det er vidnet, der solgte ejendommen. Selve under-skrivelsen af købsaftalen stod Person 2 for. Der var ingen oplysninger om en vejret, og han så selvfølgelig papirerne igennem. Han blev vist nok kontaktet efterføl-gende vedrørende en vejret, men han husker ikke, hvem han blev kontaktet af. Han tjekkede også sagsmappen i den forbindelse, og der var ingen oplysninger om vejret. Det fremgår af ejendomsdatarapporten, at der er en vej, og den op-lysning er også skrevet ind i papirerne. Han går ud fra, at den nævnte vej har det forløb, som fremgår af ejendomsdatarapporten, men han ved det ikke med sikkerhed. Det var ikke muligt at se vejen ude på ejendommen, og der var ikke – som han husker det – en vej langs Matrikel nr. 3. Han kender ikke til reglerne for, hvornår en vej kan tinglyses i tingbogen. Ejendomsdatarapporten blev sendt til køber og købers advokat. Parternes synspunkter Tjærby Ejendomme har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for den nedlagte påstande 1 gøres følgende overordnede an- bringende gældende: 1) De Sagsøgte og/eller disses rådgivende advokat har været i ond tro om den private fællesvej og vejrettens eksistens, hvorfor de Sagsøg- te ikke kan ekstingvere Sagsøgers vejret over ejendommen belig- gende Adresse, By, Matrikel nr. 2 (“Ejendommen”) Uddybning af anbringendet følger nedenfor. Ad 1 – de Sagsøgtes onde tro Det gøres gældende, at såvel de Sagsøgte, som de Sagsøgtes advokat, i forbindelse med de Sagsøgtes erhvervelse af Ejendommen var eller bur- de have været bekendt med Sagsøgers vejrets eksistens. Det gøres i den forbindelse gældende, at de Sagsøgte ved besigtigelse af Ejendommen forud for erhvervelsen selv har kunnet se, at der var en markvej over Ejendommens jord, og at denne markvej førte over til na- bojordstykket (Matrikel nr. 1). Markvejen ses af bilag 10. De Sagsøgte havde således anledning til at undersøge forholdet nærmere, og var eller bur- / 7 de derfor allerede af den grund have været bekendt med vejrettens ek- sistens inden erhvervelsen af Ejendommen. Endvidere gøres det gældende, at det tydeligt fremgik af materialet i sa- gen fra de Sagsøgtes erhvervelse af Ejendommen, at den private fælles vej eksisterede. Der fremgår blandt andet et vejareal på 896m2 af i) salgsopstillingen, ii) ejendomsvurderingen og iii) tingbogen. Dertil kommer, at den private fælles vej også fremgår udtrykkeligt af ejen- domsdatarapportens afsnit vedrørende vejforsyning, som er fremlagt som bilag 5, og som de Sagsøgtes advokat udtrykkeligt betingede god- kendelsen af handlen af. De Sagsøgtes advokat godkendte senere ejen- domsdatarapporten i sin helhed uden bemærkninger, og godkendte dermed handlen. De Sagsøgtes daværende advokat var eller burde således utvivlsomt have været bekendt med den private fællesvejs eksistens, inden de Sagsøgtes erhvervelse af Ejendommen, og dermed også med Sagsøgers vejrets eksistens, idet advokaten burde være bekendt med, at såfremt en privat fællesvej er optaget på matrikelkortet, så er det udtryk for, at der eksisterer en vejret. Dette fordi definitionen af en privat fællesvej netop er, at den tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den, vejen fører over. Såvel de Sagsøgte og i særdeleshed disses rådgivende advokat burde således have haft en begrundet mistanke om vejrettens eksistens og burde derfor have undersøgt forholdet vedrørende den private fælles-vej og vejretten nærmere. Undladelse af at foretage sådanne undersø-gelser konstituerer ond tro hos de Sagsøgte og de Sagsøgtes rådgivende advokat. Det gøres derfor gældende, at hverken de Sagsøgte eller de Sagsøgtes advokat har haft den fornødne gode tro til, at de Sagsøgte kan eksting- vere Sagsøgers vejret over Ejendommen. Det gøres i den forbindelse også gældende, at de Sagsøgte skal identificeres med deres rådgivende advokat, herunder med dennes viden og ”burde viden” . Ad påstand 2 Til støtte for den nedlagte påstand 2 gøres det gældende, at Sagsøger, som rettighedshaver til vejretten over de Sagsøgtes Ejendom, har ret til at få sikret sin ret ved tinglysning heraf på Ejendommens blad i tingbo-gen. …” Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at de sagsøgte ikke blev oplyst om den aftalte vejret for sagsøger for- ud for erhvervelsen af ejendommen og tinglysning af skødet d. 6. april 2018. / 8 at de sagsøgte ved tinglysning af skødet d. 6. april 2018 var i god tro, jf. tinglysningslovens § 5, i forhold til sagsøgers aftale om vejret, og at modtagelsen af ejendomsdatarapport med kort over vejforsyning ikke ændrer herved. at Sagsøger ikke har adgangsret eller vejret over Matrikel nr. 2 at Sagsøgers eventuelle færdselsret aftalt med tidligere ejer er fortrængt af sagsøgtes tinglyste ejendomsret jf. tinglysningslovens § 1. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har yderligere gjort gældende, at det ikke fremgår af ejen-domsdatarapporten, at der er tale om en privat fællesvej, da det kræver, at der er en blå stiplet linje i midten af den pågældende vej, hvilket ikke er tilfældet på det kort, der er medtaget i ejendomsdatarapporten. Når det fremlagte kort fra ejendomsdatarapporten ikke har en blå stiplet linje i midten, er det bevis for, at det ikke er en privat fællesvej. Påstand 2 kan ikke tages til følge, da det ikke af erklæringen om vejretten fremgår, at den gælder i forhold til fremtidige ejere af ejendommen, og da det ikke fremgår, at vejretten kan tinglyses. Rettens begrundelse og resultat Det fremgår af tingbogen, at der er tinglyst 896 m vej på ejendommen, belig- gende Adresse, By, hvilket også fremgår af salgsopstillin-gen. Af kort over vejforsyningen, som var en del af ejendomsdatarapporten, som Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's advokat havde modtaget inden endelig godkendel-se af handlen, fremgår, at der var en privat fællesvej over ejendommen. Af sig-naturforklaringen på kortet over vejforsyningen fremgår tydeligt, at der er tale om en privat fællesvej, i modsætning til den anden ”vej” på ejendommen, som ikke er markeret med blå stiplede linjer. 2 Privatvejlovens § 10, nr. 3 definerer en privat fællesvej som en vej, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Under henvisning hertil er det bevist, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's advokat viste el-ler burde have vist, at der på ejendommen var en utinglyst vejret, da Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 købte ejendommen beliggende Adresse, By. Det er ubestridt, at der i forhold til vurderingen af god tro sker identifikation mellem Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 og deres advokat. / 9 Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 var derfor ikke i god tro, jf. tinglysningslovens § 5, til at fortrænge den utinglyste vejret, da de fik tinglyst deres skøde på ejendommen. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal derfor anerkende, at den til enhver tid værende ejer af Matrikel nr. 1, har adgangsret og vejret over Matrikel nr. 2, ad den i matriklen registrerede private fællesvej. Tjærby Ejendomme har en færdselsret over ejendommen beliggende Adresse, By med Matrikel nr. 1, og Tjærby Ejen-domme har derfor krav på at denne ret tinglyses på ejendommen. Herefter, og da det, som Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har anført til støtte for frifindelse vedrørende påstand 2, ikke ændrer herved, tages Tjærby Ejendommes påstand 2 til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 22.000 kr. og af retsafgift med 1.830 kr., i alt 23.830 kr. Tjærby Ejendomme er momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 tilpligtes at anerkende at den til enhver tid værende ejer af Matrikel nr. 1, har ad-gangsret og vejret over Matrikel nr. 2, ad den i matriklen re-gisterede private fællesvej. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 tilpligtes at anerken-de, at der på sagsøgtes ejendom beliggende Adresse, By, Matrikel nr. 2, skal tinglyses en servitut med sagsøgers vejret ad den private fællesvej over sagsøgtes ejendom til jordstykket beliggende Matrikel nr. 1. Den til enhver tid værende ejer af Matrikel nr. 1 skal være påtaleberettiget. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal til Tjærby Ejen-domme ApS betale sagsomkostninger med 23.830 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a og skal betales inden 14 dage. / / /

RETTEN I RANDERS DOM afsagt den 2. marts 2021 Sag BS-3793/2020-RAN Tjærby Ejendomme ApS (advokat Rasmus Nørgaard Bek) mod <anonym>Sagsøgte 1</anonym> (advokat Lars Fredslund) 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> (advokat Lars Fredslund) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen; der er anlagt den 27.januar 2020, drejer sig om ekstinktion af utinglyst vejret. Sagsøgeren; Tjærby Ejendomme ApS, har fremsat følgende påstand: Påstand 1 De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den til enhver tid værende ejer af <anonym>Matrikel</anonym> <anonym>nr. 1</anonym> har adgangsret og vejret over <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> ad den i matriklen registerede private fællesvej . 2 Påstand 2 Sagsøgte tilpligtes at anerkende; at der på sagsøgtes ejendom beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> skal tinglyses en servitut med sagsøgers vejret ad den private fællesvej over sagsøgtes ejendom til jordstykket beliggende <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> Den til enhver tid væ-rende ejer af <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> skal være påtaleberettiget. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retsplejelovens $ 218 a. Oplysningerne i sagen Det er oplyst i sagen, at Tjærby Ejendomme ApS (herefter Tjærby Ejendomme) købte et areal af daværende ejer af ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> (herefter ejendommen). Som betingelse for handlen krævede Tjær-by Ejendomme vejret over ejendommen. Af erklæring dateret den 20. september 2016 gav daværende ejer af ejendom-men samtykke til, at der på matrikelkortet blev optaget en privat fællesvej som vist på et vedhæftede ændringskort. [ Foto udeladt ] 3 Der blev ikke tinglyst servitut vedrørende vejretten; men den private fællesvej blev registreret på matriklen. Det fremgår af Geodatastyrelsens registrering pr. 10. maj 2017, at der efter ændringerne på ejendommen var registreret et areal på 29631 m2 heraf 896 m? vejareal. Ejendommen blev med overtagelse den 15. april 2018 købt af <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> (herefter <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ). Der blev i den forbindelse udarbejdet en salgsopstillingen; hvoraf det blandt andet fremgår, at ejendommens areal udgjorde 29631 m2 heraf 896 m2 vej . <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> var i forbindelse med køb af ejendommen repræsenteret af advokat. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> advokat godkendte den 2.marts 2018 hand-len under forudsætning af blandt andet modtagelse af ejendomsdatarapporten; og at ejendomsdatarapporten ikke indeholdt byrdefulde vilkår for køber Den 6. marts 2018 fremsendte ejendomsmægleren en mail til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> advokat, hvor ejendomsdatarapporten for ejendommen var vedhæftet. Et af 'bi-lagene i rapporten var følgende kort over vejforsyningen: ( L125 Sgnaturlorklarirg vcdr ve]-/slistatus: Orently Prival falles Øvnge {prlvatlamerudag' prrvat lales) Plarlagi rodidass ficering MatrelnumMar Kcret veer Med farvcmarkcng €O VEIA Og sti-T soM vejmyrdigheder har rejistreret som varrende HhT Ofentlig?, prvate ledlleg eller privatelalrrenelLdlagte private Tæ es, Status far vejelstier uden farvcmarkuing € ikke opys: Kontakt kommurantar oplysning om dsse. Den 19. marts 2018 godkendte <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> advokat handlen endeligt; 0g skøde på ejendommen blev tinglyst den 6. april 2018. Direktør i Tjærby Ejendomme, <anonym>Person 1</anonym> konstaterede; at vejadgangen over <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> ejendom var blokeret, 0g han skrev derfor til dem den 24. juli 2018 med en frist på 14 dage for at få reetableret vej-forholdene. Da parterne ikke er nået til enighed om vejadgangen; er denne sag er anlagt. Forklaringer <anonym>Person 1</anonym> har forklaret, at han er direktør i Tjærby Ejendomme. I forbindelse med <anonym>Vidne 1's</anonym> køb af <anonym>Adresse</anonym> ønskede <anonym>Vidne 1</anonym> at 5 sælge en del afjorden fra Det blev ikke til noget i forbindelse med <anonym>Vidne 1's</anonym> køb af ejendommen; men noget tid efter kontaktede <anonym>Vidne 1</anonym> ham igen; og de blev eni- ge om, at selskabet købte en hektar af <anonym>Vidne 1's</anonym> jord. Som en betingelse for hand- len fik de vejret over <anonym>Vidne 1's</anonym> jord. De ønskede vejretten for at slippe for en lang omvej og for at have mulighed for at vedligeholde en sø. Hvis ikke de havde få-et vejretten; havde de ikke købt jorden. De brugte vejen med traktorer og ATW, indtil vejen blev spærret af <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Det var muligt at se, hvor de kørte; 0g ved en besigtigelse af ejendommen kunne en køber ikke være i tvivl om; at der var en vej. Deres landinspektør oplyste ham om, at det ikke var nød-vendigt at få vejretten tinglyst; da den var gyldig uanset tinglysning: I forbindelse med at <anonym>Vidne 1</anonym> ville sælge ejendommen, ringede <anonym>Vidne 1</anonym> og oplyste, at de potentielle købere ville henvende sig vedrørende vejen. Det var hans op- fattelse, at vejretten var det eneste, der ikke var faldet på plads iforhold til kø- berne, da <anonym>Vidne 1</anonym> ringede. Efter <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> køb af ejendommen; har der været drøftelser; men det førte ikke til en aftale. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har forklaret; at de var på udkig efter en ejen-dom; hvor det var muligt at have heste. De ville egentlig gerne have en ejendom med mere jord, 0g mægleren oplyste; at der lige var solgt jord fra ejendommen. De var ude at se ejendommen med ejendomsmægleren. Huset ligger 4 til 5 me-ter væk fra den offentlige vej, og der går en indkørsel op til huset. Der var an-lagt en grusvej, der gik over mod et skur og fortsatte op til skoven; hvor den stoppede. Der blev ikke talt om, at andre kørte på vejen. Da de fik nøglerne overdraget af sælger; oplyste sælgeren om en vejret. De fik navn på landman-den; men det lykkedes ikke efterfølgende at få en aftale med landmanden: Vej-retten forhindrer deres mulighed for at holde det antal heste, som de gerne vil. Det vil være muligt at lave et led i hegnet, så maskiner kan komme igennem. De overtog huset den 1.maj 2018, 0g fik nøglerne den 13. april 2018. De så huset to gange. Den sidste gang talte de med <anonym>Vidne 1</anonym> om blandt andet køb af en lift. Han mener; at de underskrev købsaftalen den 22. marts 2018. De var bekendt med, at der var vej på grunden; men de antog, at det var den føromtalte grus-vej. Han kender ikke til reglerne om, hvornår en vej kan optages i tingbogen. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at vejretten blev etableret; da Tjærby Ejendomme ApS købte en hektar af hans jord. Da han solgte ejendom-men; gjorde han ejendomsmægleren og køberne opmærksom på vejretten. Han sagde det flere gange; 0g mægleren fik tilsendt alle papirerne. Da køberne var ude på ejendommen; drøftede de muligheden for at handle en lift; og han nævnte vejretten i den forbindelse. Han er ikke i tvivl om, at køberne kendte til vejretten; inden de overtog ejendommen. Det var ikke muligt at se vejretten; da vejen ikke blev brugt meget. Ejendomsmægleren " <anonym>Person 2</anonym> fik tilsendt alle papirerne, og det var også den mægler; som de alle fire skrev under ved. Det var hans ekskone, som send-te papirerne til ejendomsmægleren. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at han er ejendomsmægler og var involveret i salget af ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> Det var <anonym>Person 2</anonym> der tog ejendommen ind, men det er vidnet, der solgte ejendommen. Selve under-skrivelsen af købsaftalen stod <anonym>Person 2</anonym> for. Der var ingen oplysninger om en vejret; og han så selvfølgelig papirerne igennem. Han blev vist nok kontaktet efterføl-gende vedrørende en vejret, men han husker ikke, hvem han blev kontaktet af. Han tjekkede også sagsmappen i den forbindelse, 0g der var ingen oplysninger om vejret. Det fremgår af ejendomsdatarapporten; at der er en vej, 0g den op-lysning er også skrevet ind i papirerne. Han går ud fra, at den nævnte vej har det forløb, som fremgår af ejendomsdatarapporten; men han ved det ikke med sikkerhed. Det var ikke muligt at se vejen ude på ejendommen; og der var ikke som han husker det en vej langs <anonym>Matrikel nr 3</anonym> Han kender ikke til reglerne for, hvornår en vej kan tinglyses i tingbogen. Ejendomsdatarapporten blev sendt til køber og købers advokat. Parternes synspunkter Tjærby Ejendomme har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstande 1 gøres følgende overordnede an- bringende gældende: 1) De Sagsøgte ogleller disses rådgivende advokat har været i ond tro om den private fællesvej 0g vejrettens eksistens; hvorfor de Sagsøg - te ikke kan ekstingvere Sagsøgers vejret over ejendommen belig- gende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> <anonym>Matrikel nr 2</anonym> (*Ejendommen?) Uddybning af anbringendet følger nedenfor. Ad 1 ~ de Sagsøgtes onde tro Det gøres gældende; at såvel de Sagsøgte; som de Sagsøgtes advokat; i forbindelse med de Sagsøgtes erhvervelse af Ejendommen var eller bur- de have været bekendt med Sagsøgers vejrets eksistens. Det gøres i den forbindelse gældende; at de Sagsøgte ved besigtigelse af Ejendommen forud for erhvervelsen selv har kunnet se, at der var en markvej over Ejendommens jord, og at denne markvej førte over til na- bojordstykket <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> ) Markvejen ses af 'bilag 10. De Sagsøgte havde således anledning til at undersøge forholdet nærmere; 0g var eller bur - de derfor allerede af den grund have været bekendt med vejrettens ek- sistens inden erhvervelsen af Ejendommen. Endvidere gøres det gældende, at det tydeligt fremgik af materialet i sa- gen fra de Sagsøgtes erhvervelse af Ejendommen; at den private fælles vej eksisterede. Der fremgår blandt andet et vejareal på 896m2 afi) salgsopstillingen; ii) ejendomsvurderingen 0g iii) tingbogen. Dertil kommer; at den private fælles vej også fremgår udtrykkeligt af ejen- domsdatarapportens afsnit vedrørende vejforsyning; som er fremlagt som bilag 5, og som de Sagsøgtes advokat udtrykkeligt betingede god- kendelsen af handlen af. De Sagsøgtes advokat godkendte senere ejen - domsdatarapporten i sin helhed uden bemærkninger; 0g godkendte dermed handlen. De Sagsøgtes daværende advokat var eller burde således utvivlsomt have været bekendt med den private fællesvejs eksistens; inden de Sagsøgtes erhvervelse af Ejendommen; og dermed også med Sagsøgers vejrets eksistens; idet advokaten burde være bekendt med, at såfremt en privat fællesvej er optaget på matrikelkortet; så er det udtryk for; at der eksisterer en vejret. Dette fordi definitionen af en privat fællesvej netop er, at den tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den, vejen fører over. Såvel de Sagsøgte og i særdeleshed disses rådgivende advokat burde således have haft en begrundet mistanke om vejrettens eksistens og burde derfor have undersøgt forholdet vedrørende den private fælles-vej 0g vejretten nærmere. Undladelse af at foretage sådanne undersø-gelser konstituerer ond tro hos de Sagsøgte og de Sagsøgtes rådgivende advokat. Det gøres derfor gældende; at hverken de Sagsøgte eller de Sagsøgtes advokat har haft den fornødne gode tro til, at de Sagsøgte kan eksting - vere Sagsøgers vejret over Ejendommen Det gøres i den forbindelse også gældende; at de Sagsøgte skal identificeres med deres rådgivende advokat; herunder med dennes viden 0g "burde viden? Ad påstand 2 Til støtte for den nedlagte påstand 2 gøres det gældende; at Sagsøger; som rettighedshaver til vejretten over de Sagsøgtes Ejendom; har ret til at få sikret sin ret ved tinglysning heraf på Ejendommens blad i tingbo-gen. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> og <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: 99 Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at de sagsøgte ikke blev oplyst om den aftalte vejret for sagsøger for- ud for erhvervelsen af ejendommen og tinglysning af skødet d. 6. april 2018. at de sagsøgte ved tinglysning af skødet d. 6. april 2018 var i god tro; jf. tinglysningslovens $ 5, i forhold til sagsøgers aftale om vejret; 0g at modtagelsen af ejendomsdatarapport med kort over vejforsyning ikke ændrer herved. at Sagsøger ikke har adgangsret eller vejret over <anonym>Matrikel nr 2</anonym> at Sagsøgers eventuelle færdselsret aftalt med tidligere ejer er fortrængt af sagsøgtes tinglyste ejendomsret jf. tinglysningslovens $ 1. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har yderligere gjort gældende, at det ikke fremgår af ejen-domsdatarapporten; at der er tale om en privat fællesvej, da det kræver; at der er en blå stiplet linje i midten af den pågældende vej, hvilket ikke er tilfældet på det kort, der er medtaget i ejendomsdatarapporten. Når det fremlagte kort fra ejendomsdatarapporten ikke har en blå stiplet linje i midten; er det bevis for, at det ikke er en privat fællesvej. Påstand 2 kan ikke tages til følge; da det ikke af erklæringen om vejretten fremgår; at den gælder i forhold til fremtidige ejere af ejendommen; og da det ikke fremgår, at vejretten kan tinglyses. Rettens begrundelse og resultat Det fremgår af tingbogen; at der er tinglyst 896 m? vej på ejendommen; belig - gende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> hvilket også fremgår af salgsopstillin-gen. Af kort over vejforsyningen; som var en del af ejendomsdatarapporten; som <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> advokat havde modtaget inden endelig godkendel-se af handlen; fremgår, at der var en 'privat fællesvej over ejendommen. Af sig-naturforklaringen på kortet over vejforsyningen fremgår tydeligt; at der er tale om en privat fællesvej, imodsætning til den anden "vej" på ejendommen; som ikke er markeret med blå stiplede linjer Privatvejlovens $ 10,nr. 3 definerer en privat fællesvej som en vej, der ikke er en offentlig vej, 0g som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer: Under henvisning hertil er det bevist; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> advokat viste el-ler burde have vist, at der på ejendommen var en utinglyst vejret, da <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> købte ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Det er ubestridt, at der i forhold til vurderingen af god tro sker identifikation mellem <anonym>Sagsøgte 1</anonym> og <anonym>Sagsøgte 2</anonym> og deres advokat. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> var derfor ikke i god tro, jf. tinglysningslovens $ 5, til at fortrænge den utinglyste vejret, da de fik tinglyst deres skøde på ejendommen. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal derfor anerkende; at den til enhver tid værende ejer af <anonym>Matrikel nr 1</anonym> har adgangsret og vejret over <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> ad den i matriklen registrerede private fællesvej . Tjærby Ejendomme har en færdselsret over ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> med <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> 0g Tjærby Ejen-domme har derfor krav på at denne ret tinglyses på ejendommen. Herefter; 0g da det; som <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har anført til støtte for frifindelse vedrørende påstand 2, ikke ændrer herved, tages Tjærby Ejendommes påstand 2 til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 22.000 kr: og af retsafgift med 1.830 kr., ialt 23.830 kr. Tjærby Ejendomme er momsregistreret. THI KE NDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> tilpligtes at anerkende at den til enhver tid værende ejer af <anonym>Matrikel nr 1</anonym> har ad-gangsret og vejret over <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> ad den i matriklen re-gisterede private fællesvej. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> tilpligtes at anerken-de, at der på sagsøgtes ejendom beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> skal tinglyses en servitut med sagsøgers vejret ad den private fællesvej over sagsøgtes ejendom til jordstykket beliggende <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> Den til enhver tid værende ejer af <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> skal være påtaleberettiget. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal til Tjærby Ejen-domme ApS betale sagsomkostninger med 23.830 kr. Sagsomkostningemne forrentes efter rentelovens $ 8 a og skal betales inden 14 dage. / / /

144

Tiltale for skatteunddragelse af særligt grov karakter efter straffelovens § 289

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-351/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

39/22

Told, skat og moms;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

4100-85130-00007-17

70-årig mand frifundet for skatteunddragelse af særligt grov karakter Sagsnummer: 99-351/2021 Den 70-årige mand var tiltalt for skatteunddragelse af særligt grov karakter efter straffe- lovens § 289, jf. dagældende skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. nugældende § 90, stk. 5, ved den 26. juni 2011, med forsæt til unddragelse, at have angivet sin egen skatteplig- tige aktieindkomst for lavt, da maskeret udlodning på 7.595.800 kr. ikke blev selvangi-vet i mandens selvangivelse for indkomståret 2010, hvorved tiltalte unddrog 3.190.236 kr. i skat. Han var tillige tiltalt for ved den 15. december 2011, vedrørende indkomståret 2010-2011, i selvangivelsen for et selskab, som tiltalte var eneejer af, med forsæt til skatte- unddragelse, at have angivet selskabets tab på salg af fast ejendom for højt med 7.595.800 kr., idet en ejendom ejet af selskabet i 2010 blev overdraget til tiltalte til en handelspris, der var 7.595.800 kr. for lav, hvorved det offentlige blev forsøgt unddraget 1.898.950 kr. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om frifindelse i forhold 2 og i øvrigt frihedsstraf samt en tillægsbøde i forhold 1. Efter anklagemyndighedens påstand frifandtes tiltalte i forhold 2. Retten frifandt efter bevisførelsen også den tiltalte i forhold 1. Retten lagde efter vidneforklaringen fra revi-sor til grund, at ejendommen blev overdraget til tiltalte til markedspris. Retten fandt det herefter og efter en samlet vurdering, herunder reglernes komplekse karakter sammen- holdt med, at den tiltalte havde revisorbistand til udarbejdelse af både selskabets skat- teregnskab og sin personlige selvangivelse, ikke bevist, at tiltalte havde haft det for- nødne forsæt til at begå skatteunddragelse. Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 18. august 2021.

145

Sag om hævd til færdsel over en naboejendom.

Appelleret

Civilsag

Retten i Sønderborg

BS-37845/2020-SON

Småsag

1. instans

297/21

Almindelige emner;

[Sagsoegte] - Nordico Investment ApS; Advokat - Jesper Baungaard; Advokat - Rasmus Richard Duggen;

Nej

Ja

/ RETTEN I SØNDERBORG DOM afsagt den 26. marts 2021 Sag BS-37845/2020-SON Sagsøger (advokat Jesper Baungaard) mod Nordico Investment ApS (advokat Rasmus Richard Duggen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 29. september 2020. Spørgsmålet i sagen er, om der er vun- det hævd til færdsel over en naboejendom. Sagsøger, har fremsat påstand om, at sagsøgte, Nordico Invest-ment ApS, skal tilpligtes at fjerne plankeværk opført på ejendommen Adresse 1, 6200 Aabenraa, der fjerner adgangsvejen til Adresse 2, 6200 Aabenraa. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Der er for retten fremlagt fotografier og rids over området. Forklaringer / 2 Der er afgivet forklaring af Sagsøger, af sagsøgtes direktør Person 1, og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. Sagsøger har forklaret, at hans datter købte Adresse 2 i 2007, og han overtog ejendommen fra hende i 2008 af økonomiske årsager. Hun blev boende og har siddet til leje der siden med sin familie. Rækværket, der spærrede af for smøgen ind til Adresse 1, kom op ultimo juni 2020. Indtil da havde de brugt passagen gennem smøgen, blandt andet til et studentergilde. Det var mest, når de skulle transportere noget, der var van-skeligt at slæbe hele vejen udenom. Det er vanskeligt at køre ind til nr. 28 ad gy-den, som er deres almindelige adgangsvej, med en bil. Gyden er så smal, at kun en lille bil kan komme derind, og man kan ikke komme til at vende og nemt bli-ve spærret inde. På grund af disse forhold har de altid haft lov til at køre ind i gården til nr. 30 for at transportere ting ind. Det har ikke givet anledning til problemer, men pludseligt i juni kom et stakit op. Formentlig fordi datterens søn fik besøg af kammerater, der benyttede den adgangsvej, og det gav anled-ning til skærmydsler mellem disse unge mennesker og ejendommens vicevært, Person 2. Han talte til folk i datterens husstand om, at hvis det ikke hørte op, ville de sætte hegn op. Det skete så pludseligt, uden at nogen havde kontaktet ham herom. Det er også sket, at de har gået over gården og ind gennem smøgen, bare fordi det var nærmere den vej. De havde fået besked på, at det måtte de ikke, men det skete altså alligevel. Sagsøgeren tilbød sagsøgte at tale med viceværten om det og få problemet bi-lagt, men det lykkedes ikke at finde en ordning. Hvis der kommer en lastbil med varer til dem, må den holde helt ude på Vej og varerne bæres ind derfra. En ambulance må også holde helt derude. Hovedhuset på nr. 28 har hoveddør ud til gyden og også en dør ud til haven. Der er lagt flisebelægning ind i smøgen. Før rækværket blev sat op, var der ingen hindring for adgangen gennem smø-gen og ind over gårdspladsen til nr. 30, bortset fra en låge mellem hovedbyg-ningen og annekset, som lejeren havde sat op for at holde hunden inde. Han har ikke forsøgt at indhente tilladelse til at bruge adgangen gennem smø-gen efter ejerskiftet på nr. 30. Person 2 har de truffet flere gange, og han havde ikke protesteret mod, at de færdedes den vej. Der er et skilt ved indkørslen til gården ude ved Vej: ”Parkering forbudt. Forbeholdt ejendommens be-boere.” / 3 Dette drejer sig om parkering, ikke færdsel, mente han. Person 1 har forklaret, at Nordico Investment har omkring 50 bo-liger i forskellige ejendomme, primært lejligheder. På denne ejendom er der ble-vet opsat et rækværk med selskabets tilladelse, efter beboerønsker på grund af gener fra naboerne. Der var noget med nogle børn, der ikke opførte sig som øn-sket og gav anledning til gener. De fik at vide, at der havde været en dialog her-om med naboen i nr. 28, men at de ikke kunne nå til enighed. Sprogbrugen mel-lem parterne var heller ikke god. Han ved ikke, om der har været dialog med sagsøger selv. Sagsøgte havde reelt aldrig accepteret en færdselsadgang gennem smøgen, der-for også skiltningen, og de imødekom derfor beboernes krav om at få smøgen spærret for at få ro. De har hele tiden afvist, at der var vundet hævd. De sørger altid for ved skiltning at afværge sådanne krav. Administrationen af denne ejendom har Person 3 taget sig af. Selskabet er imidlertid et familiefirma, og han har selv kendskab til ejendommen. Fra 1996 og til 2020 var det Person 3, der administrerede den. Selv har han ikke kendskab til, hvad der har været af færdsel gennem den om- handlede smøge. Han husker, hvordan der så ud. Før rækværket var der fri passage ind til nr. 28. Vidne 1 har forklaret, at hun har boet i Adresse 2 fra 1981 til 2004. Der var fri passage gennem smøgen. Den blev meget benyttet, selvom der var anden adgang til huset, og det var en selvfølge, at man gik den vej ud. Man kunne også parkere ovre i gården til nr. 30, fordi der ofte var fyldt med biler i gyden. Børne løb mellem ejendommene gennem smøgen i al fordragelighed. Hun flyttede ind som lejer i foråret 81 og købte huset pr. 1. maj 82. Person 4 og Person 5 boede der forinden. Person 5 var en studiekammerat til hende fra studi- estart i 1975. Fra midten af 70-erne er hun kommet på stedet. Passagen gennem smøgen var den samme. Vidne 2 har forklaret, at han har boet i nr. 28 fra 2003 til 2006, hvor de solgte huset. Han har ikke været der siden. Han købte det af Vidne 1, og han solgte det til Person 6, Sagsøgers datter. I hans tid på stedet var der fri passage gennem smøgen til nr. 30 a, bortset fra en låge, som skulle åbnes. Den sad vist på naboens hus. Han husker kun en låge, ikke dobbelt som nu. De gik ikke særlig tit den vej. De parkerede altid ude i gy-den. / 4 Vidne 3 har forklaret, at han bor på Adresse 3 Den lyse-røde bygning med facade langs Vej. Skiltet på hjørnet af bygningen si-ger, at uvedkommende ikke må parkere på gårdspladsen. Siden 1995 har han boet i ejendommen, og skiltet har altid været der. Der har været problemer med vildt fremmede, der har parkeret der, når de skulle op i byen og handle. Der har også været færdsel gennem gårdspladsen og ind gennem smøgen til nr. 28, rimeligt tit. Der var færdsel den vej, indtil rækværket kom op. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende: "... Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende anbringender gælden-de, at beboerne i Adresse 2 i en periode på i hvert fald 40 år har kunne færdes over ejendommen Adresse 1 og har benyttet denne som ad-gangsvej at der er en hævdvunden ret til færdsel over Adresse 1 Herunder præciseres, at færdslen ikke beror på aftale. at opførelse af plankeværket har afskåret denne adgangsvej at sagsøgte derfor er forpligtet til at fjerne plankeværket Endvidere bemærkes, at afskærelse af færdselsvejen udgør et væsentligt faremoment for beboerne i Adresse 2, da færdslen over Adresse 1 er den eneste måde, hvorved man kan komme til ejendommen med bil. ..." Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende: "... Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det gældende, at Sagsøger ikke har vundet hævd til færdsel over Adresse 1 – hverken til fods, med køretøj eller på anden måde. Det gøres gældende, at det alle dage har været forbudt at opholde sig – uden tilladelse – på Adresse 1. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der siden 1980’erne har været opsat skilt, som tydeliggør denne retstil-stand. Det nuværende skilt (bilag B), er således blot det seneste eksempel på, at uvedkommende færdsel ikke er tilladt. / 5 Det gøres derfor gældende, at betingelserne for hævd ikke er opfyldt. I forlængelse heraf skal det yderlige understreges, at Sagsøger – i fore- ning med Person 7 – kun har ejet Adresse 2, 6200 Aabenraa [Matrikel nr. 1] (bilag C), siden den 13. marts 2008, hvorfor der ikke kan være vundet hævd alene i deres ejertid, jf. modsætningsvist Danske Lov 5-5-1. Således er Sagsøgers påstand om, at ejerne af Adresse 2 har fær-des over Adresse 1 i mere end 40 år, både udokommenteret og for-kert. Nordico Investment ApS bestrider denne fremstilling. Det gøres derfor gældende, at den/de til enhver tid værende ejer/ejere af Adresse 2 ikke sammenlagt og uafbrudt har udøvet rådighed overAdresse 1's areal i mere end 20 år. I den forbindelse understreges det, at Sagsøger bærer bevisbyrden for at der er vundet hævd; hvilken ikke er løftet. Vedrørende det anførte om mulighederne for at tilkomme ejendommen med bil, gøres det gældende, at dette forhold er sagen uvedkommende; idet det (1) ikke er et moment/hensyn som indgår i hævdvurderingen, samt (2) heller ikke på anden måde eller grundlag kan begrunde/medføre en færdselsret for ejer af Adresse 2. Det skal ex tuto understreges, at Adresse 2 er tilgængelig via. andre til ejendommen tilstødende matrikler, bl.a. Matrikel nr. 2 – som er ejet af Aabenraa Kommune. Nordico Investment ApS er således ikke forpligtet til at fjerne plankevær- ket. ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøgeren har herunder anført, at betingelserne for både servituthævd og al- derstidshævd er opfyldt, idet vidnerne bekræfter, at adgangen gennem smøgen er benyttet til færdsel til nr. 28 siden midt i 70-erne. Desuden har adgangen en særlig betydning for nr. 28, idet større biler kun kan komme frem over naboe- jendommen. Endelig gøres det gældende, at der er tale om en synbar servitut, idet adgangen gennem smøgen er markeret ved flisebelægning. / 6 Sagsøgte har yderligere anført, at det bestrides, at der forefindes en synbar ser- vitutindretning i forbindelse med smøgen. Færdslen her igennem over sagsøge- rens ejendom er foregået uden ejerens vide, idet ejeren ikke boede på ejendom- men, og der kan ikke vindes hævd på skjult brug. Alderstidshævd kræver desu- den en regelmæssig og vedvarende brug i 45-50 år frem til 2020, hvor enhver færdsel blev afbrudt ved stakittet. Dette er ikke bevist efter vidneforklaringerne. Endelig er beboere i nr. 28 bragt i ond tro om berettigelsen af færdslen ved skilt- ningen mod uvedkommende færdsel ved indkørslen til gårdspladsen. Rettens begrundelse og resultat Det fremgår af de fremlagte rids og fotografier, at der er en smal smøge mellem gavlen på hovedbygningen på nr. 28 og gavlen på hovedbygningen på nr. 30, hvor igennem der er adgang ud til gyden, som er den primære adgangsvej til nr. 28. På begge ejendomme er der desuden en sekundær bygning, der er placeret i samme skæl i vinkel op mod hovedbygningen og i ca. en meters afstand hertil, således at der på begge ejendomme er en passage mellem bygningerne og ud i smøgen fra bagsiden af hovedbygningen. Der er en låge sat på tværs i passagen ud til smøgen fra nr. 28. Der har ikke væ- ret nogen form for afgrænsning fra nr. 30 før stakittet. Der ses ikke nogen form for indretning, der fremtræder som etableret med henblik på færdsel mellem ejendommene indbyrdes. Der foreligger derfor ikke en synbar servitutindret- ning, hvorfor en hævdserhvervelse for nr. 28 forudsætter brug af passagen ind til nr. 30 og over gårdspladsen i alderstid. Da sagsøgeren har almindelig vejadgang til sin ejendom via gyden, og der ikke foreligger nogen form for dokumentation for en yderligere færdselsadgang over naboejendommen, er der ikke anledning til at indskrænke perioden for al- derstidshævd. Efter de afgivne parts- og vidneforklaringer finder retten det ikke godtgjort, at den nuværende husstand i nr. 28 og tidligere beboere i alderstid har benyttet passagen som færdselsadgang af en så regelmæssig og vedvarende karakter, at det kan give grundlag for hævdserhvervelse. Sagsøgte vil derfor være at frifinde, hvorefter sagsøgeren skal dække sagsøgtes sagsomkostninger. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 6.265 kr. og af udgifter til vidne med 232 kr., i alt 6.497 kr. Det er oplyst, at sagsøgte er momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : / 7 Sagsøgte, Nordico Investment ApS, frifindes. Sagsøger, skal inden 14 dage betale sagsøgte 6.497 kr. i sagsom-kostninger. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /

RETTEN I SØNDERBORG DOM afsagt den 26. marts 2021 Sag BS-37845/2020-SON <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Jesper Baungaard) mod Nordico Investment ApS (advokat Rasmus Richard Duggen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 29. september 2020. Spørgsmålet i sagen er, om der er vun- det hævd til færdsel over en naboejendom. <anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat påstand om, at sagsøgte, Nordico Invest-ment ApS, skal tilpligtes at fjerne plankeværk opført på ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> 6200 Aabenraa, der fjerner adgangsvejen til <anonym>Adresse 2</anonym> 6200 Aabenraa. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Der er for retten fremlagt fotografier og rids over området. Forklaringer 2 Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> af sagsøgtes direktør <anonym>Person 1</anonym> 0g af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at hans datter købte <anonym>Adresse 2</anonym> 1 2007, og han overtog ejendommen fra hende i 2008 af økonomiske årsager. Hun blev boende og har siddet til leje der siden med sin familie. Rækværket, der spærrede af for smøgen ind til <anonym>Adresse 1</anonym> kom op ultimo juni 2020. Indtil da havde de brugt passagen gennem smøgen; blandt andet til et studentergilde. Det var mest, når de skulle transportere noget, der var van-skeligt at slæbe hele vejen udenom. Det er vanskeligt at køre ind til nr. 28 ad gy-den; som er deres almindelige adgangsvej, med en bil. Gyden er så smal, at kun en lille bil kan komme derind, og man kan ikke komme til at vende og nemt bli-ve spærret inde. På grund af disse forhold har de altid haft lov til at køre ind i gården til nr: 30 for at transportere ting ind. Det har ikke givet anledning til problemer, men pludseligt i juni kom et stakit op. Formentlig fordi datterens søn fik besøg af kammerater; der benyttede den adgangsvej; 0g det gav anled-ning til skærmydsler mellem disse unge mennesker 0g ejendommens vicevært, <anonym>Person 2</anonym> Han talte til folk i datterens husstand om, at hvis det ikke hørte op, ville de sætte hegn op. Det skete så pludseligt, uden at nogen havde kontaktet ham herom. Det er også sket; at de har gået over gården og ind gennem smøgen; bare fordi det var nærmere den vej. De havde fået besked på, at det måtte de ikke; men det skete altså alligevel. Sagsøgeren tilbød sagsøgte at tale med viceværten om det 0g få problemet bi-lagt, men det lykkedes ikke at finde en ordning. Hvis der kommer en lastbil med varer til dem må den holde helt ude på <anonym>Vej</anonym> 0g varerne bæres ind derfra. En ambulance må også holde helt derude. Hovedhuset på nr. 28 har hoveddør ud til gyden 0g også en dør ud til haven. Der er lagt flisebelægning ind i smøgen. Før rækværket blev sat op, var der ingen hindring for adgangen gennem smø-gen og ind over gårdspladsen til nr. 30, bortset fra en låge mellem hovedbyg-ningen og annekset; som lejeren havde sat op for at holde hunden inde. Han har ikke forsøgt at indhente tilladelse til at bruge adgangen gennem smø-gen efter ejerskiftet på nr. 30. <anonym>Person 2</anonym> har de truffet flere gange, og han havde ikke protesteret mod, at de færdedes den vej. Der er et skilt ved indkørslen til gården ude ved <anonym>Vej</anonym> "Parkering forbudt. Forbeholdt ejendommens be-boere. 99 3 Dette drejer sig om parkering; ikke færdsel, mente han. <anonym>Person 1</anonym> har forklaret, at Nordico Investment har omkring 50 bo-liger i forskellige ejendomme; primært lejligheder; På denne ejendom er der ble-vet opsat et rækværk med selskabets tilladelse; efter beboerønsker på grund af gener fra naboerne. Der var noget med nogle børn; der ikke opførte sig som øn-sket 0g gav anledning til gener De fik at vide; at der havde været en dialog her-om med naboen i nr. 28, men at de ikke kunne nå til enighed. Sprogbrugen mel-lem parterne var heller ikke god Han ved ikke; om der har været dialog med sagsøger selv. Sagsøgte havde reelt aldrig accepteret en færdselsadgang gennem smøgen; der-for også skiltningen; og de imødekom derfor beboernes krav om at få smøgen spærret for at få ro. De har hele tiden afvist; at der var vundet hævd. De sørger altid for ved skiltning at afværge sådanne krav. Administrationen af denne ejendom har <anonym>Person 3</anonym> taget sig af. Selskabet er imidlertid et familiefirma;, og han har selv kendskab til ejendommen. Fra 1996 og til 2020 var det <anonym>Person 3</anonym> der administrerede den. Selv har han ikke kendskab til, hvad der har været af færdsel gennem den om- handlede smøge. Han husker; hvordan der så ud. Før rækværket var der fri passage ind til nr. 28. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun har boet i <anonym>Adresse 2</anonym> fra 1981 til 2004. Der var fri passage gennem smøgen. Den blev meget benyttet; selvom der var anden adgang til huset, og det var en selvfølge; at man gik den vej ud. Man kunne også parkere ovre i gården til nr. 30, fordi der ofte var fyldt med biler i gyden. Børne løb mellem ejendommene gennem smøgen i al fordragelighed. Hun flyttede ind som lejer i foråret 81 og købte huset pr. 1 maj 82. <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 5</anonym> boede der forinden. <anonym>Person 5</anonym> var en studiekammerat til hende fra studi- estart i 1975. Fra midten af 70-erne er hun kommet på stedet. Passagen gennem smøgen var den samme. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at han har boet i nr 28 fra 2003 til 2006, hvor de solgte huset. Han har ikke været der siden. Han købte det af <anonym>Vidne 1</anonym> og han solgte det til <anonym>Person 6</anonym> <anonym>Sagsøgers</anonym> datter. Ihans tid på stedet var der fri passage gennem smøgen til nr. 30 a, bortset fra en låge, som skulle åbnes. Den sad vist på naboens hus. Han husker kun en låge, ikke dobbelt som nu. De gik ikke særlig tit den vej. De parkerede altid ude i gy-den. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret; at han bor på <anonym>Adresse 3</anonym> Den lyse-røde bygning med facade langs <anonym>Vej</anonym> Skiltet på hjørnet af bygningen si-ger; at uvedkommende ikke må parkere på gårdspladsen: Siden 1995 har han boet i ejendommen; og skiltet har altid været der. Der har været problemer med vildt fremmede, der har parkeret der, når de skulle op i byen og handle. Der har også været færdsel gennem gårdspladsen og ind gennem smøgen til nr. 28, rimeligt tit. Der var færdsel den vej, indtil rækværket kom op. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende anbringender gælden-de at beboerne i <anonym>Adresse 2</anonym> ien periode på ihvert fald 40 år har kunne færdes over ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> og har benyttet denne som ad-gangsvej at der er en hævdvunden ret til færdsel over <anonym>Adresse 1</anonym> Herunder præciseres, at færdslen ikke beror på aftale. at opførelse af plankeværket har afskåret denne adgangsvej at sagsøgte derfor er forpligtet til at fjerne plankeværket Endvidere bemærkes, at afskærelse af færdselsvejen udgør et væsentligt faremoment for beboerne i <anonym>Adresse 2</anonym> da færdslen over <anonym>Adresse 1</anonym> er den eneste måde, hvorved man kan komme til ejendommen med bil. Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har vundet hævd til færdsel over <anonym>Adresse 1</anonym> med køretøj eller på anden måde. Det gøres gældende; at det alle dage har været forbudt at opholde sig - uden tilladelse på <anonym>Adresse 1</anonym> Det skal i den forbindelse bemærkes, at der siden 1980'emne har været opsat skilt; som tydeliggør denne retstil-stand. Det nuværende skilt (bilag B), er således blot det seneste eksempel på, at uvedkommende færdsel ikke er tilladt. 5 Det gøres derfor gældende, at betingelserne for hævd ikke er opfyldt:. I forlængelse heraf skal det yderlige understreges, at <anonym>Sagsøger</anonym> ning med <anonym>Person 7</anonym> kun har ejet <anonym>Adresse 2</anonym> 6200 Aabenraa [ <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> (bilag C), siden den 13.marts 2008, hvorfor der ikke kan være vundet hævd alene i deres ejertid, jf. modsætningsvist Danske Lov 5-5-1. Således er <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand om, at ejerne af <anonym>Adresse 2</anonym> har fær-des over <anonym>Adresse 1</anonym> imere end 40 år, både udokommenteret og for-kert. Nordico Investment ApS bestrider denne fremstilling: Det gøres derfor gældende; at denlde til enhver tid værende ejerlejere af <anonym>Adresse 2</anonym> ikke sammenlagt og uafbrudt har udøvet rådighed over <anonym>Adresse</anonym> <anonym>1's</anonym> areal i mere end 20 år Iden forbindelse understreges det; at <anonym>Sagsøger</anonym> bærer bevisbyrden for at der er vundet hævd; hvilken ikke er løftet. Vedrørende det anførte om mulighederne for at tilkomme ejendommen med bil, gøres det gældende, at dette forhold er sagen uvedkommende; idet det (1) ikke er et momenthensyn som indgår i hævdvurderingen; samt (2) heller ikke på anden måde eller grundlag kan begrundelmedføre en færdselsret for ejer af <anonym>Adresse 2</anonym> Det skal ex tuto understreges; at <anonym>Adresse 2</anonym> er tilgængelig via. andre til ejendommen tilstødende matrikler; bl.a. <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> som er ejet af Aabenraa Kommune. Nordico Investment ApS er således ikke forpligtet til at fjerne plankevær- ket. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøgeren har herunder anført; at betingelserne for både servituthævd og al- derstidshævd er 'opfyldt; idet vidnerne bekræfter; at adgangen gennem smøgen er benyttet til færdsel til nr. 28 siden midt i 70-erne. Desuden har adgangen en særlig betydning for nr. 28, idet større biler kun kan komme frem over naboe - jendommen. Endelig gøres det gældende; at der er tale om en synbar servitut; idet adgangen gennem smøgen er markeret ved flisebelægning. / 6 Sagsøgte har yderligere anført, at det bestrides, at der forefindes en synbar ser - vitutindretning i forbindelse med smøgen. Færdslen her igennem over sagsøge- rens ejendom er foregået uden ejerens vide, idet ejeren ikke boede på ejendom- men, og der kan ikke vindes hævd på skjult brug. Alderstidshævd kræver desu- den en regelmæssig og vedvarende brug i 45-50 år frem til 2020, hvor enhver færdsel blev afbrudt ved stakittet. Dette er ikke bevist efter vidneforklaringerne. Endelig er beboere i nr. 28 bragt i ond tro om berettigelsen af færdslen ved skilt- ningen mod uvedkommende færdsel ved indkørslen til gårdspladsen. Rettens begrundelse og r esultat Det fremgår af de fremlagte rids og fotografier , at der er en smal smøge mellem gavlen på hovedbygningen på nr. 28 og gavlen på hovedbygningen på nr. 30, hvor igennem der er adgang ud til gyden, som er den primære adgangsvej til nr. 28. På begge ejendomme er der desuden en sekundær bygning, der er placeret i samme skæl i vinkel op mod hovedbygningen og i ca. en meters afstand hertil, således at der på begge ejendomme er en passage mellem bygningerne og ud i smøgen fra bagsiden af hovedbygningen. Der er en låge sat på tværs i passagen ud til smøgen fra nr. 28. Der har ikke væ- ret nogen form for afgrænsning fra nr. 30 før stakittet. Der ses ikke nogen form for indretning, der fremtræder som etableret med henblik på færdsel mellem ejendommene indbyrdes. Der foreligger derfor ikke en synbar servitutindret- ning, hvorfor en hævdserhvervelse for nr. 28 forudsætter brug af passagen ind til nr. 30 og over gårdspladsen i alderstid. Da sagsøgeren har almindelig vejadgang til sin ejendom via gyden, og der ikke foreligger nogen form for dokumentation for en yderligere færdselsadgang over naboejendommen, er der ikke anledning til at indskrænke perioden for al- derstidshævd. Efter de afgivne parts- og vidneforklaringer finder retten det ikke godtgjort, at den nuværende husstand i nr. 28 og tidligere beboere i alderstid har benyttet passagen som færdselsadgang af en så regelmæssig og vedvarende karakter , at det kan give grundlag for hævdserhvervelse. Sagsøgte vil derfor være at frifinde, hvorefter sagsøgeren skal dække sagsøgtes sagsomkostninger . Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 6.265 kr . og af udgifter til vidne med 232 kr ., i alt 6.497 kr . Det er oplyst, at sagsøgte er momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte, Nordico Investment ApS, frifindes . <anonym>Sagsøger</anonym> skal inden 14 dage betale sagsøgte 6.497 kr. i sagsom-kostninger. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. / / /

146

Det forbud, som Domfældte blev pålagt ved dom af 11. september 2012, opretholdes.

Afgørelse

Straffesag

Retten på Bornholm

SS-284/2020-BOR

Vilkårs- og foranstaltningsændring

1. instans

72/22

Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Forbud;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

2200-10167-00001-20

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen K E N D E L S E afsagt den 24. juni 2020 Rettens nr. 1-284/2020 Politiets nr. 2200-10167-00001-20 Anklagemyndigheden mod Domfældte født Dato Ved dom af 11. september 2012 blev Domfældte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 233, stk. 1, jf. til dels § 224, § 232, § 235, stk. 2 samt overtrædelse af våbenloven. Domfældte blev idømt 6 års fængsel, samt meddelt pålæg om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år, jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2. Pålægget blev ikke tidsbegrænset. Anklagemyndigheden har den 4. maj 2020 indbragt sagen for retten, jf. straffelovens § 236, stk. 6 og § 59, stk. 2. Påstande Anklagemyndigheden har påstået, at pålægget opretholdes. Domfældte har påstået, at pålægget ophæves. Sagens oplysninger Domfældte har ikke ønsket at ytre sig i sagens anledning. Forsvareren har oplyst, at domfældte efter afsoning er begyndt et nyt liv. Han har med hjælp fra en psykolog og en mentor lært af den frygtelige periode i sit liv og er blevet et andet menneske. Domfældte ønsker at leve i fred med sin hustru, som er bekendt med dommen. Domfældte er ikke siden dømt for ligeartet kriminalitet, og de 5 tilsyn, som politiet har gennemført, har da også vist, at domfældte overholder pålægget. Det forhold, at domfældte i marts 2020 fik en bøde for spirituskørsel, kan ikke tillægges nogen betydning ved vurderingen af, om pålægget bør ophæves. Anklagemyndigheden har anført, at proportionalitetshensyn ikke taler Std 75269 side 2 afgørende imod, at boligforbuddet opretholdes. Den begåede kriminalitet var alvorlig og grov, og domfældtes oplysning om, at han er blevet et andet menneske, er ikke underbygget af lægelige oplysninger. Domfældte er ikke siden dommen dømt for ligeartet kriminalitet, men han har i marts 2020 vedtaget en bøde for spirituskørsel. Dette indikerer, at domfældte har et alkoholmisbrug, hvilket er bekymrende, idet han under sagen forklarede, at han begik de seksuelle overgreb under indflydelse af blandt andet alkohol. Rettens begrundelse og afgørelse Grovheden og karakteren af de forhold, som Domfældte er fundet skyldig i ved dommen af 11. september 2012, taler med styrke for at opretholde pålægget, uanset at Domfældte ikke siden prøveløsladelsen i september 2015 er dømt for ligeartet kriminalitet. Herefter, og da Domfældtes personlige forhold, herunder risikoen for recidiv, alene er belyst ved egne udsagn til forsvareren, finder retten efter en samlet vurdering, at det ved dommen meddelte boligforbud skal opretholdes. Derfor bestemmes: Det forbud, som Domfældte blev pålagt ved dom af 11. september 2012, opretholdes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Dommer

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen KENDELS E afsagt den 24.juni 2020 Rettens nr: 1-284/2020 Politiets nr. 2200-10167-00001-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Domfældte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Ved dom af 11. september 2012 blev <anonym>Domfældte</anonym> fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 222, stk. 3,jf. stk. 1,jf. 8 233, stk. 1,jf. til dels 8 224, $ 232, 8 235, stk. 2 samt overtrædelse af våbenloven. <anonym>Domfældte</anonym> blev idømt 6 års fængsel, samt meddelt pålæg om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år, jf. straffelovens $ 236, stk: 1, nr. 2. Pålægget blev ikke tidsbegrænset. Anklagemyndigheden har den 4. maj 2020 indbragt sagen for retten;, jf. straffelovens 8 236, stk. 6 og $ 59, stk. 2 Påstande Anklagemyndigheden har påstået; at pålægget opretholdes. <anonym>Domfældte</anonym> har påstået;, at pålægget ophæves . Sagens oplysninger <anonym>Domfældte</anonym> har ikke ønsket at ytre sig i sagens anledning. Forsvareren har oplyst, at domfældte efter afsoning er begyndt et nyt liv Han har med hjælp fra en psykolog 0g en mentor lært af den frygtelige periode i sit liv 0g er blevet et andet menneske. Domfældte ønsker at leve i fred med sin hustru, som er bekendt med dommen. Domfældte er ikke siden dømt for ligeartet kriminalitet; og de 5 tilsyn; som politiet har gennemført, har da også vist, at domfældte overholder pålægget. Det forhold, at domfældte i marts 2020 fik en bøde for spirituskørsel, kan ikke tillægges nogen betydning ved vurderingen af, om pålægget bør ophæves. Anklagemyndigheden har anført, at proportionalitetshensyn ikke taler afgørende imod, at boligforbuddet opretholdes. Den begåede kriminalitet var alvorlig og grov, 0g domfældtes oplysning om, at han er blevet et andet menneske; er ikke underbygget af lægelige oplysninger. Domfældte er ikke siden dommen dømt for ligeartet kriminalitet, men han har i marts 2020 vedtaget en bøde for spirituskørsel . Dette indikerer; at domfældte har et alkoholmisbrug, hvilket er bekymrende, idet han under sagen forklarede, at han begik de seksuelle overgreb under indflydelse af blandt andet alkohol. Rettens begrundelse og afgørelse Grovheden og karakteren af de forhold, som <anonym>Domfældte</anonym> er fundet skyldig i ved dommen af 11_ september 2012, taler med styrke for at opretholde pålægget, uanset at <anonym>Domfældte</anonym> ikke siden prøveløsladelsen i september 2015 er dømt for ligeartet kriminalitet. Herefter; og da <anonym>Domfældtes</anonym> personlige forhold, herunder risikoen for recidiv; alene er belyst ved egne udsagn til forsvareren;, finder retten efter en samlet vurdering at det ved dommen meddelte boligforbud skal opretholdes . Derfor bestemmes: Det forbud, som <anonym>Domfældte</anonym> blev pålagt ved dom af 11. september 2012, opretholdes . Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

147

Sag om, hvorvidt sagsøgerne, der til den efterlevende ægtefælle har udbetalt forsørgertabserstatning og beløb til dækning af begravelsesudgifter og helbredsudgifter, kan gøre regres mod sags... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Retten på Frederiksberg

BS-2462/2015-FRB

Almindelig civil sag

1. instans

306/21

Forsikring;

Sagsøger - Bundesbahnvermögen -Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland; Sagsøger - Krankenversicherung für Bundesbahnbeamten Bezirksleitung Wuppertal; [Sagsoegte] - Codan Forsikring A/S;

Nej

Ja

616844,3

/ Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 31. maj 2018 i sag nr. BS G-2462/2015: Bundesbahnvermögen -Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland Diensstelle Mitte Salvador-Allende-Strasse 7 60487 Frankfurt am Main og Krankenversicherung für Bundesbahnbeamten Bezirksleitung Wuppertal Dessauerstrasse 4 42119 Wuppertal mod Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1850 Frederiksberg C Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt den 23. december 2015. Et tysk ægtepar blev den 23. april 2010 i Danmark påkørt af et dansk køre-tøj, og den ene ægtefælle afgik ved døden. Denne sag drejer sig om, hvor-vidt sagsøgerne, Bundesbahnvermögen -Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland og Krankenversicherung für Bundesbahnbeam- ten Bezirksleitung Wuppertal, der til den efterlevende ægtefælle har udbetalt forsørgertabserstatning og beløb til dækning af begravelsesudgifter og hel- bredelsesudgifter, kan gøre regres mod sagsøgte, Codan Forsikring A/S, hos hvem der var tegnet ansvarsforsikring for det køretøj, der forårsagede færd- selsuheldet i Danmark. Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade, der er sket den 23. april 2010, og tilpligtes foreløbig at betale til sagsøgerne 616.844,30 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens § 218 a, stk. 2. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 / Side 2/10 Der er ikke afgivet forklaringer. Parternes synspunkter Sagsøgerne har i påstandsdokument af 7. marts 2018 gjort følgende gælden-de: "At sagsøgerne som følge af uheld d. 23. april 2010 med dødsfald af en tysk tjenestemand til følge har betalt den i påstanden ned-lagte erstatning hhv. afholdt begravelsesudgifter mv., At erstatningen består af erstatning for tab af forsørger samt begra- velsesomkostninger og omkostninger til behandling samt trans-port af afdøde til Tyskland, At tab af forsørger beregnet efter erstatningsansvarsloven udgør kr. 963.405, dvs. 30 % af skadelidtes årsløn x erhvervsevneprocent x 10, samt overgangsbeløb på kr. 144.500, som sagsøger i øvrigt ikke har krævet, At den af sagsøgerne beregnede forsøgertabserstatning for den på- gældende periode er mindre end det efter dansk ret opgjorte, navnlig kr. 421.946,99 og dermed ikke i strid med erstatningsan- svarslovens regler om tab af forsøger. At sagsøger er berettiget til dækning af begravelsesomkostninger samt helbredsudgifter som andet tab, og ikke som en ret, de ind-træder i fra enken, At dommen fremlagt som bilag D angiver alene, at erstatning skal beregnes efter dansk ret hhv. sagsøgerne ikke kan kræve mere end dette. Dette er ej heller sket i nærværende sag, tværtimod er erstatning opgjort til mindre, idet sagsøgerne kun forlanger, hvad de ifølge tysk ret skulle betale og ikke vil berige sig, At Dommen fremlagt som bilag D viser desuden, at der ikke kan forlanges dobbelt, idet børnepension hhv. enkepension skal fra- trækkes, men det er der ikke tale om i nærværende sag, At kravets overgang er reguleret i dommen fremlagt som bilag 11, hvorefter reglerne for kravets overgang gælder fra det land, hvor kravets overgang sker, i nærværende sag Tyskland, og erstat- ningskravet er efter denne dom allerede på ulykkestidspunktet overgået til sagsøgerne. Dommen anfører, at ” både betingelser for og omfanget af det krav, en social sikringsinstitution i for ordningens forstand har over for den person, der er ansvarlig for en skade, som er indtrådt på en anden medlemsstats område, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 / Side 3/10 og som har ført til udbetaling af sociale sikringsydelser, fastlæg- ges efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor institutionen har hjemsted. Navnlig udelukker bestemmelser som § 17, stk. 1, og § 22, stk. 2, i lov om erstatningsansvar nr. 228 af 23. maj 1984 med senere ændringer, ikke regres fra forpligtende institutioner i andre medlemsstater.” At sagsøgerne er en social sikringsinstitution eller ”Träger” , jf. art.1 (N)ff, fordi de udbetaler i henhold til BeamtVG, At erstatning er omfattet af BeamtVG, jf. dokumenteret tysk ret bil-ag 19 og 20. At i henhold til tysk ret BBG § 76 overgår et lovpligtigt erstatnings- ansvar til arbejdsgiveren, jf. bilag 16 som dokumenterer tysk ret, At sagsøgerne som følge heraf søger regres for de afholdte udgifter i mod den ansvarlige skadevolder hhv. skadevolderens ansvars- forsikring, At erstatningskravet overgår til sagsøgerne på tidspunktet af ulyk-ken, jf. bilag 11, hvorfor er ukorrekt som anført af sagsøgte, at der ikke er noget retskrav at indtræde i, idet kravet var sagsøgers fra ulykkestidspunktet. At eal § 18 ikke er præceptiv, men alene gælder, når dansk ret fin-der anvendelse, hvilket ikke er tilfældet og i øvrigt ville være i strid med dommen og art. 93, jf. bilag 11. At enken har handlet som uberettiget ved indgåelse af forlig/modta- gelse af erstatning, idet erstatning er overgået til arbejdsgiveren i henhold til § 116 SGB X, jf. bilag 17, som dokumenterer tysk ret vedrørende dette emne, og forliget skal ikke accepteres af sagsø- gerne, idet sagsøgte ikke var i god tro, jf. bilag 14 og 15, At sagsøgte ikke har reklameret i mod skrivelsen vedr. kravets overgang af 19. oktober 2010, At de sagsøgte derfor i givet fald må henhold sig til enken for det for meget udbetalte erstatningsbeløb og kan dette ikke ske pga. eal § 16, er dette sagsøgerne uvedkommende. Procesprovokationer: Det bemærkes, at de fremsatte procesprovokationer i processkrift 6 vedr. er- statnings kravets størrelse ikke er opfyldt, hvilket skal have processuel ska- desvirkning for sagsøgte. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 / Side 4/10 Ej heller har sagsøgte opfyldt procesprovokation fremsat i processkrift 4, hvorfor det må lægges til grund i sagen, at sagsøgerne er omfattet af art. 93 EWG 1408/71." Sagsøgte har i sammenfattende processkrift af 12. marts 2018 anført følgen-de: "Tvisten Denne sag angår spørgsmålet om hvorvidt sagsøgerne kan gøre regres mod den erstatningsansvarlige skadevolder, herunder spørgsmålet om hvilket lands ret der skal anvendes ved afgørelsen af parternes mellemværende. Baggrunden for tvisten - uheldet Den 23. april 2010 skete der et færdselsuheld i Danmark, hvorved et i Dan- mark indregistreret køretøj forårsagede et færdselsuheld hvor hvilket dette, jf. færdselslovens ansvarsregler, § 101 m.fl., var erstatningsansvarlig. Codan Forsikring A/S, er ansvarsforsikringsselskab for det køretøj der forår- sagede uheldet, hvorfor Codan Forsikring A/S hæfter over for skadelidte, og de der måtte kunne indtale krav i anledning af færdselsuheldet, jf. færdsels- lovens § 108. Ved færdselsuheldet, der som anført skete her i Danmark på motorvej mel-lem Haderslev og Kolding, påkørte et i Danmark indregistrerede køretøj ført af en dansk fører et køretøj tilhørende Person 1. I køretøjet befandt sig foruden Person 1 hans ægtefælle Person 2. Person 1 afgik ved døden som følge af færdselsuheldet. Lovvalg Danmark har ikke tiltrådt Rom II - forordningen på grund af det retlige for- behold. Der er ikke vedtaget specifikke regler om lovvalg. Der er ikke indgået en pa- rallelaftale om lovvalg. I Danmark følger lovvalgsreglerne derfor teori og praksis på området. Der findes, når det gælder lovvalg, tre principper, lex loci delicti, lex com- munis og den individualiserende metode. Der er, når det gælder lovvalg, ingen tvivl i denne sag. Det er lex loci delicti der finder anvendelse. Således er lex loci delicti da også udgangspunktet i dansk ret. Sagen har i øvrigt nærmest tilknytning til Danmark og selv efter den individualiserende metode ville dansk ret derfor skulle finde anvendel-se. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 / Side 5/10 Princippet om lex loci delicti indebærer, at uheldsstedets lovgivning finder anvendelse på samtlige sagens materielle forhold. Således skal sagen mel-lem såvel skadelidte som skadevolder samt de der måtte aflede rettigheder af skadelidtes tilskadekomst behandles i henhold til skadestedets lov og det in- debærer, at sagen skal behandles i henhold til dansk ret. Det betyder, at når det gælder regulering af personskaden og regres, samt subrogation da finder bl.a. erstatningsansvarsloven anvendelse. Erstatningsansvarslovens regler Sagsøgte har helt i overensstemmelse med det anførte reguleret skaden i an- ledning af Person 1's dødsfald i medfør af erstatningsansvarslovens reg-ler herom. Af erstatningsansvarslovens § 12 følger, at den der er erstatningsansvarlig for en andens død skal betale rimelige begravelsesudgifter og erstatning til den, som ved dødsfaldet har mistet en forsørger. Af erstatningsansvarslovens § 13 følger, at erstatning for tab af forsørger til ægtefælle eller samlever udgør 30% af den erstatning som afdøde må anta-ges at ville have opnået ved et fuldstændigt tab af erhvervsevne, jf. §§ 5-8. Samtidig indeholder bestemmelsen en regel om minimums-forsørgertab- serstatning. Således skal der ydes minimums-forsørgertabserstatning, hvis udmåling af erstatning i overensstemmelse med hovedreglen fører til en ”for lav udbetaling” , med mindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Af erstatningsansvarslovens § 14a, fremgår, at der tilkommer den efterleven-de ægtefælle eller samlever et overgangsbeløb der udgør et af lovgiver fast-sat beløb, og udbetales det af lovgiver fastsatte overgangsbeløb kan den be- rettigede modtager ikke tillige kræve erstatning for begravelsesudgifter i henhold til § 12. For så vidt afdødes enke derfor har afholdt udgifterne til begravelse ”opsluges” disse af overgangsbeløbet der kommer til udbetaling i henhold til § 14a. Afdødes enke havde derfor alene krav på overgangsbeløb, jf. § 14a og forsørgertabserstatning, jf. § 13. Den faktisk behandling af sagen Sagsøgte blev med brev af 11. januar 2011, bilag E, mødt med et krav i an- ledning af Person 1's dødsfald. Advokat rettede henven-delse på vegne af afdødes hustru Person 2. Han rejste krav om erstat-ning og godtgørelse til Person 2 selv i medfør erstatningsansvarslo-vens § 1 til og med 4, ligesom han rejste krav om forsørgertabserstatning og overgangsbeløb i henhold til § 13 og § 14a, jf. bilag E, side 4. Efter gennemgang af sagen meddelte sagsøgte den 23. februar 2011, at der STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 / Side 6/10 var grundlag for udbetaling af erstatning for tab af forsørger, idet dog sag- søgte var uenig i selve beregningen. Sagsøgte udbetalte forsørgertabserstat- ning med kr. 963.405 tillagt rente fra månedsdagen efter at selskabet modtog opgørelse med dertilhørende bilag og afregnede desuden overgangsbeløb med kr. 144.500 tillagt rente. Afdødes ægtefælle, den direkte berettigede Person 2, accepterede ud- betalingen, jf. bilag G, og sagen vedrørende Person 1's dødsfald kunne herefter for hendes vedkommende betragtes som afsluttet. Den 5. maj 2011, bilag H, meddelte Advokat da også, at erstatningsbeløbet var overført til Person 2. Sagsøgte opfattede herefter sagen vedrørende Person 1's dødsfald som afsluttet. Dette som en konsekvens af, at sagsøgte havde udbetalt ethvert be- løb i erstatning og godtgørelse, som Person 1's dødsfald kunne udløse i henhold til dansk ret og uden fradrag, der kunne give anledning til regres, jf. § 17 og § 22, da der, jf. § 13 og § 14a ikke er adgang dertil. Således fragår ydelser fra andre forsikringsordninger som den efterladte måtte være omfat-tet af eller offentlig forsørgelse ikke ved beregningen af erstatning i henhold til § 13 og § 14a. Forbud mod tilbagesøgning Af erstatningsansvarslovens § 16 fremgår, at godtgørelse og erstatning kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhen-te de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse og at beløb, der er udbetalt af skadevolder ikke senere kan kræves tilbagebe-talt eller modregnet i andre erstatningsposter. Se i den anledning U.2017.1167H, hvor en kommune skulle tilbagebetale beløb, som den havde fået refunderet af et forsikringsselskab til dækning af udbetalte sygedagpen-ge, idet det senere viste sig, at selskabet havde betalt for meget. Kommunen påberåbte sig, at kommunen var indtrådt i skadelidtes rettighe-der i henhold til § 16 og derfor ikke kunne mødes med et tilbagesøgnings-krav. Dette afviste Højesteret der om § 16 udtalte: Efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., kan godtgørelse og erstatning kræves be-talt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted, givet, at skadevolderen i alt fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del efter 2. pkt. forlanges udbetalt efter reglerne i 1. pkt. Et sådant udbetalt beløb samt beløb, der er udbetalt som midlertidig erhvervsevnetabserstatning, kan efter 3. pkt. ik-ke senere kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre erstatningsposter. Højesteret finder, at § 16, stk. 1, 3. pkt., efter forarbejderne må anses for begrundet i sociale og økono-miske beskyttelseshensyn, der alene gør sig gældende i forhold til skadelidte. På denne baggrund finder Højesteret, at § 16, stk. 1, 3. pkt., ikke omfatter krav rejst af et ansvarsfor-sikringsselskab mod en kommune om tilbagebetaling af et for meget betalt regresbeløb, og at bestemmelsen derfor ikke afskærer Topdanmark fra at kræve det for meget betalte beløb tilbage. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 / Side 7/10 Sagsøgte vil derfor ikke kunne tilbagesøge det til Person 2 betalte er- statningsbeløb. Regres mod den erstatningsansvarlige Af erstatningsansvarslovens § 17 og § 22, stk. 2 følger, at der i udgangs- punktet ikke er regres for ydelser betalt i henhold til social lovgivning eller livs-, ulykkes- eller sygeforsikring eller anden personforsikring. Der har selskabet uanset forsikringens karakter intet krav mod den erstatningsan- svarlige. Også spørgsmålet om regres for udenlandske ordninger, herunder forsik- ringsordninger skal i udgangspunktet bedømmes efter dansk ret og dermed erstatningsansvarslovens § 17, stk. 1 og § 22, stk. 2, hvorefter der er regres- forbud. En undtagelse dertil følger imidlertid af EU’s forordninger, hvoraf følger, at regresspørgsmålet når det gælder i medlemslande baserede sociale sikrings- ordninger skal afgøres efter lovgivningen i den medlemsstat hvor vedkom- mende sikringsordning har hjemsted. Se i den anledning U.1999.773H, hvor Højesteret udtalte: Af EF-domstolens domme i sagerne 44/65, Hessische Knappschaft, 78/72, Ster, og 72/76, Töpfer, fremgår utvetydigt, at artikel 93, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1408/71 (artikel 52 i Rådets forordning nr. 3) skal forstås således, at bestemmelsen alene regulerer spørgsmålet om lovvalget vedrørende institutionens ret til regres mod skadevolderen, og at institutionens krav ikke - heller ikke i de tilfælde, hvor det har karakter af et selvstændigt krav, jf. litra b -kan overstige det krav, som skadelidte kunne gøre gældende mod skadevolderen efter reg-lerne i den lov, som finder anvendelse på forholdet mellem disse, dvs. i almindelighed ska-destedets lov. Denne fortolkning kan ikke anses for ændret ved dommen i sag C-428/92, DAK, jf. herved navnlig denne doms præmis 21. Det udtales her, at »Bestemmelsen har ik-ke til formål at ændre de regler, der finder anvendelse ved afgørelsen af, om og i hvilket omfang skadevolderen har pådraget sig et erstatningsansvar uden for kontraktforhold«. Der er ikke grundlag for, at denne udtalelse alene sigter til spørgsmålet om ansvarsgrundlag. Endvidere henvises uden forbehold til dommene i sagerne 44/65, Hessische Knappschaft, og 78/72, Ster. At en ændring af de tidligere domme ikke har været tilsigtet, støttes også af generaladvokatens forslag til afgørelse. Der består herefter ikke nogen rimelig tvivl om, at det af artikel 93, stk. 1, følger, at Deuts-che Bundesbahns krav mod Tryg-Baltica ikke kan overstige det krav, som skadelidte efter dansk ret kunne have gjort gældende mod skadevolderen. Der er derfor ikke anledning til at forelægge spørgsmål for EF-domstolen vedrørende fortolkningen af artikel 93, stk. 1. Et er om der overordnet set kan udøves regres. Noget andet er, om der konk-ret i den enkelte sag består et restkrav for hvilket der kan udøves regres. Spørgsmålet om der overordnet set er adgang til at udøve regres er således et anliggende der reguleres efter tysk ret. I overensstemmelse hermed, jf. U.1999.773H og U.1995.341Ø, har dansk retspraksis lagt sig fast på, at f.eks. tyske sociale sikringsordninger har regresret over for den ansvarlige skadevolder men kun inden for rammerne af den erstatningsansvarliges er- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 / Side 8/10 statningspligt i henhold til dansk ret, det vil sige, at erstatningsansvarslovens regler og dermed det beløb skadelidte selv kan kræve maksimerer regressen. Spørgsmålet om der konkret set er adgang til at udøve regres er et materia-let anliggende og det skal, jf. lovvalgsreglerne, afgøres efter dansk ret her-under erstatningsansvarslovens regler. Det vil sige, at spørgsmålet om den erstatningsansvarlige har opfyldt sine forpligtelser og derfor er frigjort for enhver betalingsforpligtelse og derfor ikke længere kan mødes med et krav afgøres efter dansk ret. Det vil også si-ge, at spørgsmålet om den erstatningsansvarlige kan mødes med et regre-skrav fordi den regresberettigede skulle have en ”forrang” ligeledes afgøres efter dansk ret. Sagsøgte har noteret sig, at sagsøger er enig i, at krav i denne sag, uanset de fremføres af sagsøgerne eller afdødes enke aldrig ville kunne overstige det beløb som enken har krav på efter erstatningsansvarslovens regler. Ingen bestemmelser i erstatningsansvarsloven hjemler en regresberettiget el-ler en instans der subrogerer i rettigheder en forrangsposition, sådan at for-stå, at der i loven skulle være indeholdt et forbud mod betaling til den direk-te skaderamte. Sagsøgte har opfyldt enhver forpligtelse overfor afdødes enke i henhold til erstatningsansvarsloven. Sagsøgte kan allerede af den grund ikke mødes med et regreskrav vedrøren-de samme ydelser som allerede er udbetalt i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne opgørelse af den efterlevendes krav i henhold til erstat- ningsansvarslovens § 13 og § 14a. At sagsøgerne efter de tyske regler indtræder i enkens krav over for skade- volder er i den sammenhæng uden betydning, da spørgsmålet om der konk-ret er en regresadgang eller en adgang til at indtale yderligere krav er af ma-teriel karakter, og derfor skal afgøres efter dansk ret, jf. det ovenfor anførte om lovvalg. Det bemærkes i den forbindelse, at erstatningsansvarsloven § 18 indeholder et specifikt forbud mod transport af erstatning og godtgørelse, og at der er tale om en materiel specialregel. § 18, stk. 1 er sålydende: Krav om erstatning og godtgørelse for personskade og krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, kan ikke overdrages, så længe kravet og dets størrelse ikke er anerkendt eller fastslået af domstolene. Forbuddet omfatter både overdragelse til eje og til sikkerhed, herunder til sikring af et krav om tilbagebetaling sociale eller forsikringsmæssige ydels- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 / Side 9/10 er. Således har sagsøgerne efter de danske regler intet selvstændigt krav med forrang, og der er i loven indeholdt et forbud mod enhver form for transport. Sagsøgernes krav er dernæst maksimeret til det krav enken kunne ind- tale, og for så vidt enken har indtalt et krav og modtaget fuld erstat-ning, er der intet restkrav at indtræde i. I modsat fald skulle sagsøgte kunne forpligtes til at betale erstatning to gange for den samme skade, og dette resultat tilsiger reglerne i EU’s forordninger ikke. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgte udbetalte erstatning til enken den 23. februar 2011, bilag F, og at sagsøgte, jf. bilag A, den 2. februar 2012 afviste regreskravet. Kravene og indtrædelse i øvrigt Når det gælder begravelsesudgift består der i øvrigt ikke nogen ret for en-ken, jf. § 12 sammenholdt med § 14a til at indtale et sådant krav og der er derfor allerede af den grund ikke noget krav som sagsøgerne havde kunnet subrogere i. Enken kunne ikke indtale et selvstændigt krav om erstatning for udgifter til begravelse. Følgelig kan sagsøgerne ikke indtale et sådant krav. Allerede af den grund skal sagsøgte frifindes. Det er ikke dokumenteret, hvornår de enkelte udbetalinger er foretaget, og i den forbindelse skal det fremhæves, at det fremlagte bilagsmateriale ikke er blevet oversat. Sagsøgerne hævder i øvrigt at være indtrådt i enkens rettigheder straks fra dødsfaldstidspunktet. Dette bestrides, og en sådan materiel retsstilling følger ikke af de danske regler, tværtimod. Dernæst har enken, sagsøgte bekendt, ikke efter det tidspunkt hvor en sådan transport blev mulig, jf. § 18, transporteret sine eventuelle krav mod sagsøg-te til sagsøgerne, ligesom en sådan transport i øvrigt ikke er ”meddelt” sag-søgte på noget tidspunkt, inden sagsøgte opfyldte sine forpligtelser overfor afdødes enke." Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse. Der er mellem parterne enighed om, at regresspørgsmålet skal afgøres efter tysk ret. Det er ubestridt, at Codan Forsikring A/S har opfyldt sine forpligtelser over STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 / Side 10/10 for Person 1's enke i henhold til erstatningsansvarsloven. Artikel 93, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1408/71 skal forstås således, at be- stemmelsen alene regulerer spørgsmålet om lovvalget vedrørende sociale in- stitutioners ret til regres mod skadevolderen, og at institutionernes krav ikke kan overstige det krav, som skadelidte efter dansk ret kunne have gjort gæl- dende mod skadevolderen. På denne baggrund finder retten, at Codan Forsikring A/S er frigjort for enhver betalingsforpligtelse. Herefter, og idet det af sagsøgerne i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Vedrørende sagens omkostninger forholdes under hensyn til sagens karakter, forløb og udfald som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er til- kendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 75.000 kr. Be- løbet er incl. moms. Retten har ved fastsættelsen af beløbets størrelse taget udgangspunkt i de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Codan Forsikring A/S, frifindes. Sagsøgerne, Bundesbahnvermögen -Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland og Krankenversicherung für Bundesbahnbeam- ten Bezirksleitung Wuppertal, skal inden 14 dage in solidum betale sagens omkostninger til sagsøgte, Codan Forsikring A/S, med 75.000 kr. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 /

/ Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 31. maj 2018 i sag nr . BS G-2462/2015: Bundesbahnvermögen -Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland Diensstelle Mitte Salvador -Allende-Strasse 7 60487 Frankfurt am Main og Krankenversicherung für Bundesbahnbeamten Bezirksleitung W uppertal Dessauerstrasse 4 42119 W uppertal mod Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1850 Frederiksber g C Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt den 23. december 2015. Et tysk ægtepar blev den 23. april 2010 i Danmark påkørt af et dansk køre-tøj, og den ene ægtefælle afgik ved døden. Denne sag drejer sig om, hvor -vidt sagsøgerne, Bundesbahnvermögen -Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland og Krankenversicherung für Bundesbahnbeam- ten Bezirksleitung W uppertal , der til den efterlevende ægtefælle har udbetalt forsør gertabserstatning og beløb til dækning af begravelsesudgifter og hel- bredelsesudgifter , kan gøre regres mod sagsøgte, Codan Forsikring A/S , hos hvem der var tegnet ansvarsforsikring for det køretøj, der forårsagede færd- selsuheldet i Danmark. Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade, der er sket den 23. april 2010, og tilpligtes foreløbig at betale til sagsøgerne 616.844,30 kr . med procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens § 218 a, stk. 2. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 /Side 2/10 Der er ikke afgivet forklaringer . Parternes synspunkter Sagsøgerne har i påstandsdokument af 7. marts 2018 gjort følgende gælden-de: "At sagsøgerne som følge af uheld d. 23. april 2010 med dødsfald af en tysk tjenestemand til følge har betalt den i påstanden ned-lagte erstatning hhv . afholdt begravelsesudgifter mv ., At erstatningen består af erstatning for tab af forsør ger samt begra- velsesomkostninger og omkostninger til behandling samt trans-port af afdøde til T yskland, At tab af forsør ger beregnet efter erstatningsansvarsloven udgør kr . 963.405, dvs. 30 % af skadelidtes årsløn x erhvervsevneprocent x 10, samt over gangsbeløb på kr . 144.500, som sagsøger i øvrigt ikke har krævet, At den af sagsøgerne beregnede forsøgertabserstatning for den på- gældende periode er mindre end det efter dansk ret opgjorte, navnlig kr . 421.946,99 og dermed ikke i strid med erstatningsan- svarslovens regler om tab af forsøger . At sagsøger er berettiget til dækning af begravelsesomkostninger samt helbredsudgifter som andet tab, og ikke som en ret, de ind-træder i fra enken, At dommen fremlagt som bilag D angiver alene, at erstatning skal beregnes efter dansk ret hhv . sagsøgerne ikke kan kræve mere end dette. Dette er ej heller sket i nærværende sag, tværtimod er erstatning opgjort til mindre, idet sagsøgerne kun forlanger , hvad de ifølge tysk ret skulle betale og ikke vil berige sig, At Dommen fremlagt som bilag D viser desuden, at der ikke kan forlanges dobbelt, idet børnepension hhv . enkepension skal fra- trækkes, men det er der ikke tale om i nærværende sag, At kravets over gang er reguleret i dommen fremlagt som bilag 1 1, hvorefter reglerne for kravets over gang gælder fra det land, hvor kravets over gang sker , i nærværende sag T yskland, og erstat- ningskravet er efter denne dom allerede på ulykkestidspunktet overgået til sagsøgerne. Dommen anfører , at ” både betingelser for og omfanget af det krav , en social sikringsinstitution i for ordningens forstand har over for den person, der er ansvarlig for en skade, som er indtrådt på en anden medlemsstats område, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 /Side 3/10 og som har ført til udbetaling af sociale sikringsydelser , fastlæg- ges efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor institutionen har hjemsted. Navnlig udelukker bestemmelser som § 17, stk. 1, og § 22, stk. 2, i lov om erstatningsansvar nr . 228 af 23. maj 1984 med sener e ændringer , ikke r egres fra forpligtende institutioner i andr e medlemsstater .” At sagsøgerne er en social sikringsinstitution eller ”T räger” , jf. art.1 (N)ff, fordi de udbetaler i henhold til BeamtVG, At erstatning er omfattet af BeamtVG, jf. dokumenteret tysk ret bil-ag 19 og 20. At i henhold til tysk ret BBG § 76 over går et lovpligtigt erstatnings- ansvar til arbejdsgiveren, jf. bilag 16 som dokumenterer tysk ret, At sagsøgerne som følge heraf søger regres for de afholdte udgifter i mod den ansvarlige skadevolder hhv . skadevolderens ansvars- forsikring, At erstatningskravet over går til sagsøgerne på tidspunktet af ulyk-ken, jf. bilag 1 1, hvorfor er ukorrekt som anført af sagsøgte, at der ikke er noget retskrav at indtræde i, idet kravet var sagsøgers fra ulykkestidspunktet. At eal § 18 ikke er præceptiv , men alene gælder , når dansk ret fin-der anvendelse, hvilket ikke er tilfældet og i øvrigt ville være i strid med dommen og art. 93, jf. bilag 1 1. At enken har handlet som uberettiget ved indgåelse af forlig/modta- gelse af erstatning, idet erstatning er over gået til arbejdsgiveren i henhold til § 1 16 SGB X, jf. bilag 17, som dokumenterer tysk ret vedrørende dette emne, og forliget skal ikke accepteres af sagsø- gerne, idet sagsøgte ikke var i god tro, jf. bilag 14 og 15, At sagsøgte ikke har reklameret i mod skrivelsen vedr . kravets overgang af 19. oktober 2010, At de sagsøgte derfor i givet fald må henhold sig til enken for det for meget udbetalte erstatningsbeløb og kan dette ikke ske pga. eal § 16, er dette sagsøgerne uvedkommende. Procespr ovokationer: Det bemærkes, at de fremsatte procesprovokationer i processkrift 6 vedr . er- statnings kravets størrelse ikke er opfyldt, hvilket skal have processuel ska- desvirkning for sagsøgte. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 Ej heller har sagsøgte opfyldt procesprovokation fremsat i processkrift 4, hvorfor det må lægges til grund i sagen; at sagsøgerne er omfattet af art. 93 EWG 1408/71. 11 Sagsøgte har i sammenfattende processkrift af 12. marts 2018 anført følgen-de: "Tvisten Denne sag angår spørgsmålet om hvorvidt sagsøgerne kan gøre regres mod den erstatningsansvarlige skadevolder, herunder spørgsmålet om hvilket lands ret der skal anvendes ved afgørelsen af parternes mellemværende. Baggrunden for tvisten uheldet Den 23 . april 2010 skete der et færdselsuheld i Danmark; hvorved et i Dan- mark indregistreret køretøj forårsagede et færdselsuheld hvor hvilket dette, jf. færdselslovens ansvarsregler; $ 101 m fl., var erstatningsansvarlig. Codan Forsikring A/S, er ansvarsforsikringsselskab for det køretøj der forår - sagede uheldet; hvorfor Codan Forsikring A/S hæfter over for skadelidte; 0g de der måtte kunne indtale krav i anledning af færdselsuheldet, jf. færdsels- lovens 8 108. Ved færdselsuheldet; der som anført skete her i Danmark på motorvej mel-lem Haderslev 0g Kolding, påkørte et i Danmark indregistrerede køretøj ført af en dansk fører et køretøj tilhørende <anonym>Person 1</anonym> I køretøjet befandt sig foruden <anonym>Person 1</anonym> hans ægtefælle <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> afgik ved døden som følge af færdselsuheldet. Lovvalg Danmark har ikke tiltrådt Rom II forordningen på grund af det retlige for- behold. Der er ikke vedtaget specifikke regler om lovvalg. Der er ikke indgået en pa - rallelaftale om lovvalg. I Danmark følger lovvalgsreglerne derfor teori og praksis på området. Der findes, når det gælder lovvalg; tre principper; lex loci delicti, lex com- munis og den individualiserende metode. Der er, når det gælder lovvalg; ingen tvivl i denne sag. Det er lex loci delicti der finder anvendelse. Således er lex loci delicti da også udgangspunktet i dansk ret. Sagen har i øvrigt nærmest tilknytning til Danmark og selv efter den individualiserende metode ville dansk ret derfor skulle finde anvendel-se. Princippet om lex loci delicti indebærer; at uheldsstedets lovgivning finder anvendelse på samtlige sagens materielle forhold. Således skal sagen mel-lem såvel skadelidte som skadevolder samt de der måtte aflede rettigheder af skadelidtes tilskadekomst behandles i henhold til skadestedets lov og det in- debærer; at sagen skal behandles i henhold til dansk ret. Det betyder; at når det gælder regulering af personskaden 0g regres; samt subrogation da finder bl.a. erstatningsansvarsloven anvendelse. Erstatningsansvarslovens regler Sagsøgte har helt i overensstemmelse med det anførte reguleret skaden i an- ledning af <anonym>Person 1's</anonym> dødsfald i medfør af erstatningsansvarslovens reg-ler herom. Af erstatningsansvarslovens $ 12 følger; at den der er erstatningsansvarlig for en andens død skal betale rimelige begravelsesudgifter og erstatning til den, som ved dødsfaldet har mistet en forsørger: Af erstatningsansvarslovens $ 13 følger; at erstatning for tab af forsørger til ægtefælle eller samlever udgør 30% af den erstatning som afdøde må anta-ges at ville have opnået ved et fuldstændigt tab af erhvervsevne, jf. 88 5-8. Samtidig indeholder bestemmelsen en regel om minimums-forsørgertab - serstatning. Således skal der ydes minimums-forsørgertabserstatning hvis udmåling af erstatning i overensstemmelse med hovedreglen fører til en "for lav udbetaling" med mindre der foreligger ganske særlige omstændigheder; Af erstatningsansvarslovens 8 14a, fremgår; at der tilkommer den efterleven-de ægtefælle eller samlever et overgangsbeløb der udgør et af lovgiver fast-sat beløb, 0g udbetales det af lovgiver fastsatte overgangsbeløb kan den be- rettigede modtager ikke tillige kræve erstatning for begravelsesudgifter i henhold til 8 12 For så vidt afdødes enke derfor har afholdt udgifterne til begravelse "opsluges" disse af overgangsbeløbet der kommer til udbetaling i henhold til $ 14a. Afdødes enke havde derfor alene krav på overgangsbeløb, jf. $ 14a0g forsørgertabserstatning, jf. $ 13. Den faktisk behandling af sagen Sagsøgte blev med brev af 1l.januar 2011, bilag E, mødt med et krav i an- ledning af <anonym>Person 1's</anonym> dødsfald <anonym>Advokat</anonym> rettede henven-delse på vegne af afdødes hustru <anonym>Person 2</anonym> Han rejste krav om erstat-ning 0g godtgørelse til <anonym>Person 2</anonym> selv i medfør erstatningsansvarslo-vens 8 1 til og med 4, ligesom han rejste krav om forsørgertabserstatning og overgangsbeløb i henhold til $ 13 og 8 14a, jf. bilag E, side 4. Efter gennemgang af sagen meddelte sagsøgte den 23. februar 2011, at der var grundlag for udbetaling af erstatning for tab af forsørger; idet dog sag- søgte var uenig i selve beregningen. Sagsøgte udbetalte forsørgertabserstat- ning med kr, 963.405 tillagt rente fra månedsdagen efter at selskabet modtog opgørelse med dertilhørende bilag og afregnede desuden overgangsbeløb med kr. 144.500 tillagt rente. Afdødes ægtefælle; den direkte berettigede <anonym>Person 2</anonym> accepterede ud- betalingen; jf. bilag G, 0g sagen vedrørende <anonym>Person 1's</anonym> dødsfald kunne herefter for hendes vedkommende betragtes som afsluttet. Den 5. maj 2011, bilag H, meddelte <anonym>Advokat</anonym> da også, at erstatningsbeløbet var overført til <anonym>Person 2</anonym> Sagsøgte opfattede herefter sagen vedrørende <anonym>Person 1's</anonym> dødsfald som afsluttet. Dette som en konsekvens af, at sagsøgte havde udbetalt ethvert be- løb i erstatning og godtgørelse, som <anonym>Person 1's</anonym> dødsfald kunne udløse i henhold til dansk ret 0g uden fradrag; der kunne give anledning til regres; jf. $ 17 0g 8 22,da der; jf. 8 13 og $ 14a ikke er adgang dertil. Således fragår ydelser fra andre forsikringsordninger som den efterladte måtte være omfat-tet af eller offentlig forsørgelse ikke ved beregningen af erstatning i henhold til $ 13 og 8 14a. Forbud mod tilbagesøgning Af erstatningsansvarslovens $ 16 fremgår; at godtgørelse og erstatning kan kræves betalt 1 måned efter; at skadevolderen har været i stand til at indhen-te de oplysninger; der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse 0g at beløb, der er udbetalt af skadevolder ikke senere kan kræves tilbagebe-talt eller modregnet i andre erstatningsposter:. Se i den anledning U.2017.1167H, hvor en kommune skulle tilbagebetale beløb, som den havde fået refunderet af et forsikringsselskab til dækning af udbetalte sygedagpen-ge, idet det senere viste sig at selskabet havde betalt for meget. Kommunen påberåbte sig, at kommunen var indtrådt i skadelidtes rettighe-der ihenhold til $ 16 og derfor ikke kunne mødes med et tilbagesøgnings-krav. Dette afviste Højesteret der om 8 16 udtalte: Efter erstatningsansvarslovens 8 16, stk. 1, 1. pkt., kan godtgørelse 0g erstatning kræves be-talt 1 måned efter; at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger; der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted; givet; at skadevolderen i alt fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del efter 2. pkt. forlanges udbetalt efter reglerne i 1. pkt Et sådant udbetalt beløb samt beløb; der er udbetalt som midlertidig erhvervsevnetabserstatning, kan efter 3. pkt. ik-ke senere kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre erstatningsposter. Højesteret finder, at $ 16, stk. 1, 3. pkt , efter forarbejderne må anses for begrundet i sociale og økono-miske beskyttelseshensyn; der alene gør sig gældende i forhold til skadelidte. På denne baggrund finder Højesteret; at $ 16, stk. 1, 3. pkt., ikke omfatter krav rejst af et ansvarsfor-sikringsselskab mod en kommune om tilbagebetaling af et for meget betalt regresbeløb, og at bestemmelsen derfor ikke afskærer Topdanmark fra at kræve det for meget betalte beløb tilbage. Sagsøgte vil derfor ikke kunne tilbagesøge det til <anonym>Person 2</anonym> betalte er- statningsbeløb . Regres mod den erstatningsansvarlige Af erstatningsansvarslovens $ 17 og $ 22, stk. 2 følger; at der i udgangs - punktet ikke er regres for ydelser betalt i henhold til social lovgivning eller livs-, ulykkes - eller sygeforsikring eller anden personforsikring. Der har selskabet uanset forsikringens karakter intet krav mod den erstatningsan - svarlige. Også spørgsmålet om regres for udenlandske ordninger; herunder forsik - ringsordninger skal i udgangspunktet bedømmes efter dansk ret og dermed erstatningsansvarslovens $ 17, stk. 1 og 8 22, stk. 2, hvorefter der er regres - forbud. En undtagelse dertil følger imidlertid af EU's forordninger; hvoraf følger; at regresspørgsmålet når det gælder i medlemslande baserede sociale sikrings - ordninger skal afgøres efter lovgivningen i den medlemsstat hvor vedkom- mende sikringsordning har hjemsted. Se i den anledning U.1999.773H, hvor Højesteret udtalte: Af EF-domstolens domme i sagerne 44/65, Hessische Knappschaft, 78/72, Ster, og 72/76, Töpfer; fremgår utvetydigt; at artikel 93, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1408/71 (artikel 52 i Rådets forordning nr: 3) skal forstås således; at bestemmelsen alene regulerer spørgsmålet om lovvalget vedrørende institutionens ret til regres mod skadevolderen; og at institutionens krav ikke heller ikke i de tilfælde, hvor det har karakter af et selvstændigt krav; jf. litra b ~kan overstige det krav; som skadelidte kunne gøre gældende mod skadevolderen efter reg-lerne i den lov; som finder anvendelse på forholdet mellem disse; dvs. i almindelighed ska-destedets lov Denne fortolkning kan ikke anses for ændret ved dommen i sag C-428/92, DAK, jf. herved navnlig denne doms præmis 21. Det udtales her, at ,Bestemmelsen har ik-ke til formål at ændre de regler; der finder anvendelse ved afgørelsen af, om og i hvilket omfang skadevolderen har pådraget sig et erstatningsansvar uden for kontraktforholdk. Der er ikke grundlag for; at denne udtalelse alene sigter til spørgsmålet om ansvarsgrundlag; Endvidere henvises uden forbehold til dommene i sagerne 44/65, Hessische Knappschaft, 0g 78/72, Ster. At en ændring af de tidligere domme ikke har været tilsigtet; støttes også af generaladvokatens forslag til afgørelse. Der består herefter ikke nogen rimelig tvivl om, at det af artikel 93, stk. 1, følger; at Deuts-che Bundesbahns krav mod Tryg-Baltica ikke kan overstige det krav; som skadelidte efter dansk ret kunne have gjort gældende mod skadevolderen: Der er derfor ikke anledning til at forelægge spørgsmål for EF-domstolen vedrørende fortolkningen af artikel 93, stk 1. Et er om der overordnet set kan udøves regres. Noget andet er, om der konk-ret i den enkelte sag består et restkrav for hvilket der kan udøves regres . Spørgsmålet om der overordnet set er adgang til at udøve regres er således et anliggende der reguleres efter tysk ret. I overensstemmelse hermed, jf. U.1999.773H og U.1995.341Ø,har dansk retspraksis lagt sig fast på, at feks. tyske sociale sikringsordninger har regresret over for den ansvarlige skadevolder men kun inden for rammerne af den erstatningsansvarliges er- /Side 8/10 statningspligt i henhold til dansk ret, det vil sige, at erstatningsansvarslovens regler og dermed det beløb skadelidte selv kan kræve maksimerer regressen. Spørgsmålet om der konkr et set er adgang til at udøve r egres er et materia-let anliggende og det skal, jf. lovvalgsreglerne, afgøres efter dansk ret her -under erstatningsansvarslovens regler . Det vil sige, at spør gsmålet om den erstatningsansvarlige har opfyldt sine forpligtelser og derfor er frigjort for enhver betalingsforpligtelse og derfor ikke længere kan mødes med et krav afgøres efter dansk ret. Det vil også si-ge, at spørgsmålet om den erstatningsansvarlige kan mødes med et regre-skrav fordi den regresberettigede skulle have en ”forrang” ligeledes afgøres efter dansk ret. Sagsøgte har noteret sig, at sagsøger er enig i, at krav i denne sag, uanset de fremføres af sagsøgerne eller afdødes enke aldrig ville kunne overstige det beløb som enken har krav på efter erstatningsansvarslovens regler . Ingen bestemmelser i erstatningsansvarsloven hjemler en regresberettiget el-ler en instans der subrogerer i rettigheder en forrangsposition, sådan at for -stå, at der i loven skulle være indeholdt et forbud mod betaling til den direk-te skaderamte. Sagsøgte har opfyldt enhver forpligtelse overfor afdødes enke i henhold til erstatningsansvarsloven. Sagsøgte kan allerede af den grund ikke mødes med et regreskrav vedrøren-de samme ydelser som allerede er udbetalt i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne opgørelse af den efterlevendes krav i henhold til erstat- ningsansvarslovens § 13 og § 14a. At sagsøgerne efter de tyske regler indtræder i enkens krav over for skade- volder er i den sammenhæng uden betydning, da spør gsmålet om der konk-ret er en regresadgang eller en adgang til at indtale yderligere krav er af ma-teriel karakter , og derfor skal afgøres efter dansk ret, jf. det ovenfor anførte om lovvalg. Det bemærkes i den forbindelse, at erstatningsansvarsloven § 18 indeholder et specifikt forbud mod transport af erstatning og godtgørelse, og at der er tale om en materiel specialregel. § 18, stk. 1 er sålydende: Krav om erstatning og godtgørelse for personskade og krav om erstatning til den, der har mistet en forsør ger, kan ikke overdrages, så længe kravet og dets størrelse ikke er anerkendt eller fastslået af domstolene. Forbuddet omfatter både overdragelse til eje og til sikkerhed, herunder til sikring af et krav om tilbagebetaling sociale eller forsikringsmæssige ydels- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 /Side 9/10 er. Således har sagsøgerne efter de danske r egler intet selvstændigt krav med forrang, og der er i loven indeholdt et forbud mod enhver form for transport. Sagsøgernes krav er dernæst maksimer et til det krav enken kunne ind- tale, og for så vidt enken har indtalt et krav og modtaget fuld erstat-ning, er der intet r estkrav at indtræde i. I modsat fald skulle sagsøgte kunne forpligtes til at betale erstatning to gange for den samme skade, og dette resultat tilsiger reglerne i EU’ s forordninger ikke. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgte udbetalte erstatning til enken den 23. februar 201 1, bilag F , og at sagsøgte, jf. bilag A, den 2. februar 2012 afviste regreskravet. Kravene og indtrædelse i øvrigt Når det gælder begravelsesudgift består der i øvrigt ikke nogen ret for en-ken, jf. § 12 sammenholdt med § 14a til at indtale et sådant krav og der er derfor allerede af den grund ikke noget krav som sagsøgerne havde kunnet subrogere i. Enken kunne ikke indtale et selvstændigt krav om erstatning for udgifter til begravelse. Følgelig kan sagsøgerne ikke indtale et sådant krav . Allerede af den grund skal sagsøgte frifindes. Det er ikke dokumenteret, hvornår de enkelte udbetalinger er foretaget, og i den forbindelse skal det fremhæves, at det fremlagte bilagsmateriale ikke er blevet oversat. Sagsøgerne hævder i øvrigt at være indtrådt i enkens rettigheder straks fra dødsfaldstidspunktet. Dette bestrides, og en sådan materiel retsstilling følger ikke af de danske regler , tværtimod. Dernæst har enken, sagsøgte bekendt, ikke efter det tidspunkt hvor en sådan transport blev mulig, jf. § 18, transporteret sine eventuelle krav mod sagsøg-te til sagsøgerne, ligesom en sådan transport i øvrigt ikke er ”meddelt” sag-søgte på noget tidspunkt, inden sagsøgte opfyldte sine forpligtelser overfor afdødes enke." Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgør else. Der er mellem parterne enighed om, at regresspør gsmålet skal afgøres efter tysk ret. Det er ubestridt, at Codan Forsikring A/S har opfyldt sine forpligtelser over STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66 for <anonym>Person 1's</anonym> enke i henhold til erstatningsansvarsloven. Artikel 93, stk. 1, i Rådets forordning nr 1408/71 skal forstås således, at be - stemmelsen alene regulerer spørgsmålet om lovvalget vedrørende sociale in- stitutioners ret til regres mod skadevolderen; og at institutionernes krav ikke kan overstige det krav; som skadelidte efter dansk ret kunne have gjort gæl- dende mod skadevolderen. På denne baggrund finder retten; at Codan Forsikring A/S er frigjort for enhver betalingsforpligtelse. Herefter; og idet det af sagsøgerne i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Vedrørende sagens omkostninger forholdes under hensyn til sagens karakter; forløb 0g udfald som nedenfor bestemt; idet retten kan oplyse; at der er til- kendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 75.000 kr. Be- løbet er incl. moms. Retten har ved fastsættelsen af beløbets størrelse taget udgangspunkt i de gældende takster; som retten ikke har fundet grundlag for at fravige. Thi kendes for ret: Sagsøgte; Codan Forsikring A/S, frifindes . Sagsøgerne, Bundesbahnvermögen ~Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland 0g Krankenversicherung für Bundesbahnbeam - ten Bezirksleitung Wuppertal, skal inden 14 dage in solidum betale sagens omkostninger til sagsøgte, Codan Forsikring A/S, med 75.000 kr; <anonym>Dommer</anonym> /

148

Sag om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse vedrørende nægtelse af registrering af det ansøgte ordmærke RATPAC for "produktion og distribution af fjernsyn... Vis mere

Endelig

Civilsag

Sø- og Handelsretten

BS-33436/2020-SHR

Almindelig civil sag

1. instans

10/21

Ophavsret og eneret;

Sagsøger - RatPac Entertainment, LLC; Sagsøgte - Ankenævnet for Patenter og Varemærker; Dommer - Mads Bundgaard Larsen; Advokat - advokat Pelle Clapp; Advokat - Christian L. Bardenfleth; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

100.000,00 kr.

SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 1. november 2021 Sag BS-33436/2020-SHR RatPac Entertainment, LLC (advokat Christian L. Bardenfleth v/advokat Pelle Clapp) mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker (advokat Sanne H. Christensen) Hovedintervenient på sagsøgtes side: Rat Pack Filmproduktion GmbH (advokat Mikkel Kleis) Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen sammen med de sagkyndige medlemmer Henrik Gundelach og Tina Bøggild. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 27. august 2020, drejer sig om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse af 8. april 2021 vedrørende nægtelse af registrering af det ansøgte ordmærke RATPAC for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41. Sagens spørgsmål er nærmere bestemt, om Rat Pack Filmproduktion GmbH som anført i Ankenævnets afgørelse havde stiftet varemærkeret ved brug af ordmærket RAT PACK i Danmark for filmproduktion, jf. den dagældende va- remærkelovs § 3, stk. 1, nr. 2, før prioritetsdagen for RatPac Entertainments an-søgning om registrering af ordmærket RATPAC den 17. juni 2014. 2 Sagsøger, RatPac Entertainment, LLC, har nedlagt følgende påstande: Ankenævnet for Patenter og Varemærker tilpligtes at anerkende, at sagsøgers foreløbigt registrerede varemærke VR 2015 02390 RATPAC <w> kan registreres endeligt for alle ansøgte tjenesteydelser i klasse 41. Ad Hovedintervenientens påstand 1: Frifindelse. Ad Hovedintervenientens påstand 2: Frifindelse. Sagsøgte, Ankenævnet for Patenter og Varemærker, har nedlagt påstand om frifindelse. Hovedintervenienten, Rat Pack Filmproduktion GmbH, har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 RatPac Entertainment, LLC skal anerkende, at Rat Pack Filmproduktion GmbH forud for prioritetsdagen for VR 2015 02390 RATPAC <w> har stiftet en ret til varemærket RAT PACK for filmproduktion i Danmark. Påstand 2 RatPac Entertainment, LLC skal anerkende, at brug af varemærket RATPAC <w> for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” og ”fi- nansiering af spillefilm” i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmpro- duktion GmbH’s rettigheder til varemærket RAT PACK. Oplysningerne i sagen De involverede selskaber RatPac Entertainment, LLC (herefter RatPac Entertainment) er en amerikansk filmproducent, grundlagt i 2013 af Person 1 og Person 2. RatPac En- tertainment har medproduceret en række større Hollywood-film. Rat Pack Filmproduktion GmbH (herefter Rat Pack GmbH) er en tysk filmpro- ducent, grundlagt i 2002 af Person 3 og Constantin Film AG. Rat Pack GmbH producerer både biograf- og tv-film, video-on-demand-serier og interna-tionale eventproduktioner. Sagens forløb 3 RatPac Entertainment indleverede ansøgning om EU-varemærke for ordmærket RATPAC med prioritet fra den 17. juni 2014, som derefter blev konverteret til dansk varemærkeansøgning den 18. juni 2015, hvor den oprindelige prioritets-dato blev opretholdt. Den 5. maj 2017 traf Patent- og Varemærkestyrelsen afgørelse i indsigelsessagen vedrørende VR 2015 02390 RATPAC <w> mellem indsiger Rat Pack GmbH og indehaver RatPac Entertainment. Af afgørelsen fremgår følgende bl.a.: ”Vurdering af indsigers ibrugtagne varemærkeret, jf. varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2 Indsiger har påstået en ret til mærket RAT PACK gennem ibrugtagning i Danmark. Indsiger har indsendt dokumentation, som viser, at indsiger har optrådt som produktionsselskab på en serie af børnefilm, bestående af 3 film, som er udkommet i Danmark i 2013. På oplysningerne om filmen fremgår det af et af produktionsselskaberne bag filmen er Rat Pack Filmproduktion. På bagsiden af de viste DVD’er fremgår navnet i en logomæssig udform-ning: Herudover har indsiger vist dokumentation for produktion af filmes Bøl-gen, udsendt i Danmark i 2009. Indsiger har indsendt tal for indsigers ud-betalte indtjening fra det danske marked på børnefilmserien for perioden januar-juni 2015. Foruden oplysningerne om filmudgivelserne, har indsiger vist, at børne- filmserien kan købes i danske webbutikker og kan lånes på biblioteket. Det er styrelsens vurdering, at indsiger ikke har bevist, at der er opnået en varemærkeret ved brug. Indsiger har vist, at denne har optrådt som pro- duktionsselskab på 1 filmserie bestående af 3 film, udgivet i 2013 og en en-kelt film i 2009. Det er ud fra oplysningerne om betaling i første halvår 2015 ikke muligt at få klarhed over udbredelsen af filmserien og deraf udstræk-ningen af indsigers brug. Det er ud fra det samlede materiale ikke tilstrækkelig klart, hvad omfanget af indsigers brug af mærket har været, og de eksempler på brug, der er vist 4 gør det ikke muligt at fastslå, at tredjemand har haft mulighed for at stifte bekendtskab med brugen af mærket. Det er derfor styrelsens opfattelse, at indsiger ikke har bevist en ibrugtagen ret som kan opnå beskyttelse i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2.” Patent og Varemærkestyrelsens afgørelse blev herefter indbragt for Ankenæv- net for Patenter og Varemærker, som den 28. februar 2018 stadfæstede den på- klagede afgørelse. Ankenævnet udtalte i den forbindelse følgende bl.a.: ”Vurderingen af, om klager har opnået varemærkeret til RAT PACK for ”filmproduktion” i Danmark forud for indleveringen af ansøgningen om registrering af det konverterede EU-varemærke RATPAC den 16. juni 2014, skal foretages på baggrund af en konkret helhedsvurdering af sagens for-hold. Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at klagers virksomhedsnavn RAT PACK FILMPRODUKTION er gengivet i brødteksten på bagsiden af omslag til fire film, og at kendetegnet RAT PACK i figurlig udformning er gengivet som ét blandt flere andre logoer på disse omslags bagsider. Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at de pågældende film blev udgivet på det danske marked i perioden 2008 – 2011. Klager har fremlagt omsætningstal for tre af filmene for perioden januar til juni 2015, samt en udateret udskrift af en søgning via søgemaskinen Google, der viser, at ek- semplarer af de pågældende film på dette tidspunkt var udbudt til salg. Klager har endvidere indsendt en opgørelse over antallet af trykte covers til tre af filmene, uden at det dog fremgår, hvorvidt de alle er blevet anvendt i forbindelse med afsætning af eksemplarer af de tre film i den relevante pe-riode. Desuden er fremlagt et enkelt skærmprint fra den uploadede version af én af de fire film på YouTube, hvor kendetegnet RAT PACK er gengivet. Det nævnte materiale dokumenterer efter Ankenævnet for Patenter og Va- remærkers opfattelse ikke, at kendetegnet RAT PACK var taget i brug som varemærke i Danmark på det relevante tidspunkt i sagen den 16. juni 2014. Klager har herudover fremlagt dokumentation for, at de fire film i varie-rende omfang har været genstand for udlån på 22 forskellige biblioteker i Danmark i årene 2009-2014, i form af opgørelser som er foretaget på de på-gældende biblioteker. Det fremgår dog ikke af det fremsendte materiale, om og i givet fald hvordan kendetegnet RAT PACK anvendes i den forbin-delse, og udlånet af de konkrete eksemplarer af filmene kan derfor ikke i sig selv anses for at udgøre varemærkemæssig brug af klagers kendetegn. Samlet set finder ankenævnet således ikke, at det indleverede materiale dokumenterer, at klager har gjort varemærkemæssig brug af kendetegnet 5 RAT PACK for ”filmproduktion” i Danmark på tidspunktet for indleverin-gen af ansøgningen om registrering af det konverterede varemærke RAT-PAC, den 16. juni 2014. Af tilsvarende grunde finder ankenævnet det ikke godtgjort, at klagers sel- skabsnavn RAT PACK FILMPRODUKTION nyder en sådan beskyttelse i Danmark, at det i medfør af varemærkelovens § 14, nr. 4 kan udgøre en re- gistreringshindring for det angrebne mærke. Endvidere har klager over for ankenævnet ikke sandsynliggjort, at indkla-gede havde eller burde have haft kendskab til klagers brug af varemærket RAT PACK på tidspunktet for ansøgningen af det konverterede varemærke RATPAC den 16. juni 2014. Den omstændighed, at klager nedlagde indsi-gelse mod registreringen af det nu konverterede EU-varemærke, gør ikke i sig selv at indklagedes varemærke dermed udelukkes fra registrering i medfør af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 3 og klager har heller ikke på anden måde sandsynliggjort, at klager havde eller burde have haft kend-skab til varemærket RAT PACK den 16. juni 2014. Herefter bestemmes: Den påklagede afgørelse stadfæstes.” Rat Pack GmbH indbragte den 26. april 2018 Ankenævnets afgørelse for Sø- og Handelsretten. Under behandlingen af retssagen indleverede Rat Pack GmbH en række nye bilag, der i replikken af 12. oktober 2018 blev beskrevet som føl-ger: ”… Som bilag 64 fremlægges et screenshot fra Danmarks Statistik, som vi-ser, at der i 2008 blev solgt 18.091 biografbilletter til filmen Die Welle (på dansk: Bølgen). Det bemærkes hertil, at Danmarks Statistik indhenter op-lysningerne på baggrund af indberetninger fra danske biografer. Som bilag 65 fremlægges en anmeldelse af 11. september 2008 i Jyllands Posten, hvor det fremgår, at Die Welle havde premiere i biograferne Gloria og Vester Vov Vov, København, Cafe-Biografen, Odense, Øst for Paradis, Århus og Biffen, Aalborg. … Som bilag 66 fremlægges et screenshot fra Det Danske Filminstituts (”DFI”) hjemmeside, hvor det fremgår, at Krokodillebanden er tilgængelig som streaming til brug for undervisning via Filmcentralen. Det fremgår endvi-dere, at filmen kan streames på lokale biblioteker. I tillæg hertil fremlægges som bilag 67 en Google-søgning, hvoraf det fremgår, at filmen Krokodille-banden siden den 21. januar 2010 har været tilgængelig for offentligheden på DFI’s hjemmeside via det link, som fremgår af bilag 66. 6 Som bilag 68 fremlægges et screenshot fra Filmcentralens hjemmeside, hvor det fremgår, at filmen Krokodillebanden er tilgængelig som undervisningsmateriale. I tillæg hertil fremlægges sombilag 69 mailkorrespondance mellem sagsøger og Filmcentralen, hvoraf det fremgår, at Krokodillebanden har været tilgængelig som undervisningsmateriale siden den 26. juni 2013, og at hjemmesiden har haft 7.064 unikke sidevisninger siden denne dato. Som bilag 70 fremlægges et screenshot fra DFI’s hjemmeside, hvor det fremgår, at filmen Die Welle er tilgængelig på Videoteket. Det fremgår endvidere af bilaget, at filmen har haft premiere i biograferne Vester Vov Vov, Café Biografen (Odense), Biffen (Aalborg), Gloria, Øst for Paradis (Århus) og Empire. Endeligt fremgår af bilaget, at filmen er blevet anmeldt i BT, Berlingske Tidende, Børsen, Ekstra Bladet, Information, Kristeligt Dagblad, Metroxpress, Morgenavisen Jyllandsposten, Politiken og Wee-kendavisen. I tillæg hertil fremlægges som bilag 71 en Google-søgning, hvoraf det fremgår, at oplysningerne om filmen siden den 12. september 2008 har været tilgængelige for offentligheden på DFI’s hjemmeside via det link, som fremgår af bilag 70. Som bilag 72 fremlægges et screenshot fra Filmcentralen, hvor det fremgår, at der kan tilgås undervisningsmateriale om filmen Die Welle. Som bilag 73 fremlægges filmplakaten for filmen Die Welle, som er tilgæn- gelig under bilag 4 til undervisningsmaterialet på Filmcentralen, og som blev anvendt i forbindelse med lanceringen af filmen i 2008. Heraf fremgår sagsøgers varemærker nederst på plakaten. Som bilag 74 fremlægges dokumentation for, at PDF-versionen af filmpla-katen, som fremgår af bilag 73, blev skabt den 19. december 2008. Som bilag 75 fremlægges mailkorrespondance mellem sagsøger og Film- centralen, hvoraf det fremgår, at materialet vedrørende Die Welle, som fremgår af bilag 72, har været tilgængeligt siden den 26. juni 2013, og at hjemmesiden har haft 33.302 unikke sidevisninger siden denne dato. … I tillæg hertil skal det oplyses, at alle film til udlån i bibliotekerne sædva- nemæssigt udstilles i deres originale emballage på bibliotekerne. Til doku- mentation herfor fremlægges bilag 76, som viser DVD-coveret for udlåns- eksemplaret af Die Welle fra Herlev Bibliotek fremsendt af bibliotekar Person 4. Som der ses, bliver filmen udlånt i det originale DVD-cover, hvor-på sagsøgers varemærker fremgår. Dermed har alle besøgende på de danske biblioteker, hvor filmen kan lå-nes, jf. bilag 50-53 – og ikke blot de mindst 1.075 personer, som har lånt 7 sagsøgers film i perioden frem til prioritetsdatoen for indehavers varemær-ke – haft mulighed for at gøre sig bekendt med sagsøgers varemærker. Som yderligere dokumentation for brugen af sagsøgers varemærke RAT PACK fremlægges som bilag 77 et screenshot fra IMDB vedrørende filmen Wickie Auf Grosser Fahrt (engelsk: ”Vickie and the Treasure of the Gods”), hvor det fremgår, at sagsøger er produktionsselskab for filmen. Som bilag 78 fremlægges et screenshot fra IMDB, hvor det fremgår, at fil-men Vickie and the Treasure of the Gods har vundet Politikens Publikums-pris på Den danske Buster Filmfestival 2012. Som bilag 79 fremlægges et screenshot fra Youtube, hvoraf det fremgår at sagsøgers varemærke RAT PACK vises i traileren til filmen Vickie and the Treasure of the Gods. Som bilag 80 fremlægges et screenshot fra IMDB om filmen Wir sind die Nacht (engelsk: ”We Are the Night”), hvor det fremgår, at sagsøger er pro- duktionsselskab for filmen. Som bilag 81 fremlægges et screenshot af programmet for den københavn-ske filmfestival MIX Copenhagen 2012, hvor det fremgår, at filmen We Are the Night er vist to gange i Empire Bio, hhv. lørdag den 20. oktober 2012 og søndag den 21. oktober 2012. Som bilag 82 fremlægges et screenshot fra Youtube, hvoraf det fremgår at sagsøgers varemærker og selskabsnavn vises i traileren til filmen We Are the Night. …” På baggrund af disse oplysninger besluttede Ankenævnet at genoptage sagen, hvilket førte til en omgørelse af Ankenævnets tidligere kendelse af 28. februar 2018 ved kendelse af 30. juni 2020, hvoraf fremgår følgende bl.a.: ”Ankenævnet udtaler: Klager har under retssagen fremlagt nyt materiale, der viser, hvorledes klagers figurmærke, RAT PACK, er blevet anvendt i forbindelse med salg, distribution og udlån af klagers film i Danmark, samt hvorledes figurmær-ket er blevet gengivet i forbindelse med selve afspilningen af disse film og i trailerne herfor. Ankenævnet finder, at det indleverede materiale dokumenterer, at klager har gjort varemærkemæssig brug af kendetegnet RAT PACK for ”filmpro-duktion” i Danmark på tidspunktet for indleveringen af ansøgningen om registrering af det konverterede varemærke RATPAC, den 16. juni 2014, jf. den på indsigelsestidspunktet gældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2. 8 Det ansøgte mærke, RATPAC, har såvel synsmæssig som lydligt en høj grad af lighed med klagers mærke, RAT PACK. Da de af ansøgningen om-fattede tjenesteydelser i klasse 41, nemlig ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” , er sammenfaldende med eller ligeartede med tjenesteydelsen ”filmproduktion” , finder ankenævnet, at der forelig-ger en risiko for forveksling mellem det ansøgte mærke og klagers mærke, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår disse tjenesteydel-ser. Herefter bestemmes: Det ansøgte mærke nægtes registrering for ”produktion og distribu-tion af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.” På baggrund af denne kendelse indgav RatPac Entertainment den 27. august 2020 stævning i nærværende sag med påstand om, at Ankenævnet skulle aner- kende, at den foreløbige varemærkeregistrering VR 2015 02390 skulle registre-res endeligt for alle ansøgte klasser, herunder ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41. Under nærværende retssags forberedelse besluttede Ankenævnet at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag, idet Ankenævnet fandt, at der var sket en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl. Ved kendelse af 8. april 2021, der som anført er genstand for prøvelse i nærvæ- rende sag, ophævede ankenævnet herefter sin kendelse af 30. juni 2020 og traf samtidig på ny afgørelse om, at det ansøgte mærke nægtes registrering for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41. Af kendelsen af 8. april 2021 fremgår bl.a. følgende: ”Sagsøger (indklagede) gjorde i sin replik af 19. januar 2021 blandt andet gældende, at ankenævnets afgørelse af 30. juni 2020 ikke begrunder, hvil-ken dokumentation der er tillagt vægt. Ankenævnet fandt herefter, at det var forpligtet til at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag, idet anke-nævnets begrundelse i AN 2020 00003 ikke indeholdt de hovedhensyn, som var bestemmende for resultatet i afgørelsen, og at dette er en ikke uvæsent-lig sagsbehandlingsfejl. Ankenævnet udtaler Ankenævnet ophæver sin kendelse af 30. juni 2020 og genoptager sagen på ulovbestemt grundlag. Ankenævnet har efter genoptagelsen af sagen på ny vurderet, hvorvidt klager har dokumenteret at have stiftet varemærkeret gennem brug af Rat Pack forud for prioritetsdatoen for indklagedes foreløbige varemærkeregi-strering, jf. den på indsigelsestidspunktet gældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2. 9 Brugen af et kendetegn for tjenesteydelsen ”filmproduktion” vil kunne do- kumenteres ved at fremlægge materiale, der viser, at kendetegnet har været anvendt i Danmark i forbindelse med de film, som indehaveren har produ-ceret, og som er blevet markedsført og distribueret på det danske marked. Klager har i sagen fremlagt dokumentation for brugen af RAT PACK for og i forbindelse med fire sådanne film, nemlig filmen BØLGEN og de tre film i serien om Krokodillebanden, nemlig Krokodillebanden, Krokodillebanden vender tilbage og Krokodillebanden – alle for én. For så vidt angår filmen BØLGEN, blev den blev vist og set i danske bio-grafer, jf. bilag 70 og bilag 64, ligesom den har været tilgængelig på DVD. Klagers figurmærke, RAT PACK, er tydeligt gengivet som et selvstændigt kendetegn på filmplakaten, jf. bl.a. bilag 73, ligesom det tydeligt fremgår af omslaget på DVD-kopien af filmen, jf. bl.a. bilag 76. Klagers figurmærke fremgår ligeledes tydeligt og som et selvstændigt ken- detegn på omslagene til DVD-kopierne af de tre film om Krokodillebanden, der er tilgængelige på dansk, jf. bilagene 24, 34 og 44, ligesom mærket gen-gives i de trailers for filmene, som er offentliggjort på YouTube, jf. bilagene 22, 32 og 42. Det er på den baggrund, at ankenævnet finder, at klager har dokumenteret varemærkemæssig brug af Rat Pack for ”filmproduktion” forud for priori- tetsdatoen for indklagedes foreløbige varemærkeregistrering, jf. varemær- kelovens § 15, stk. 4, nr. 2. Det ansøgte mærke, RATPAC, har såvel synsmæssigt som lydligt en høj grad af lighed med klagers mærke, RAT PACK. Da de af ansøgningen om-fattede tjenesteydelser i klasse 41, nemlig ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” , er sammenfaldende med eller ligeartede med tjenesteydelsen ”filmproduktion” , finder ankenævnet tillige, at der fo-religger en risiko for forveksling mellem det ansøgte mærke og klagers mærke, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår disse tjene-steydelser. Herefter bestemmes Ankenævnets kendelse af 30. juni 2020 ophæves. Det ansøgte mærke nægtes registrering for ”produktion og distribu-tion af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.” Til brug for Sø- og Handelsrettens afgørelse af sagen har Rat Pack GmbH frem-lagt en række bilag, herunder oversigter over antal biblioteksudlån, skærm-prints fra diverse hjemmesider, omsætningsopgørelser, e-mails med oplysnin-ger om antal solgte biografbilletter, distributionsaftaler, filmplakater, DVD- 10 covers, term sheets, mv., der alle relaterer sig til filmene ”Bølgen” , ”Krokodille-banden 1-3” , ”Vickie and the Treasure of the Gods” eller ”We are the Night” . Under hovedforhandlingen blev endvidere forevist trailerklip samt indlednin-gen til flere af de ovennævnte film. Dette materiale var også fremlagt for Ankenævnet, og det kan således lægges til grund, at der ikke er fremlagt nye oplysninger for retten i forhold til grundlaget for Ankenævnets afgørelse af 8. april 2021. Parternes synspunkter For RatPac Entertainment, LLC, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 17. august 2021, hvoraf fremgår: ”… 3 ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gør sagsøger overordnet gældende, at Rat Pack Filmproduktion GmbH ikke har stiftet varemærkeret ved ibrug-tagning af mærket "Rat Pack" forud for prioritetsdagen for sagsøgers fore-løbigt registrerede varemærke VR 2015 02390 RATPAC <w> den 17. juni 2014. Både Patent- og Varemærkestyrelsen og Ankenævnet har i deres tidligere afgørelser taget stilling til og vurderet, at såvel omfanget og karakteren af Rat Pack Filmproduktion GmbH's brug af mærket "Rat Pack" ikke opfylder kravene til at stifte varemærkeret til mærket som følge af brugen. Sagsøger gør gældende, at den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlag-te dokumentation i bilag 7, som tilsyneladende har været udslagsgivende for en modsatrettet afgørelse fra Ankenævnet, blot bekræfter omfanget og karakteren af Rat Pack Filmproduktion GmbH's brug af mærket "Rat Pack", således som den allerede havde været forelagt Patent- og Varemærkesty-relsen og Ankenævnet i deres tidligere afgørelser. Det gøres derfor gældende, at Ankenævnets subsumption og anvendelse af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3, i sag AN 2020 00003 og AN 2021 00008 er forkert og i modstrid med dens egen tidligere afgørelse i samme sag (AN 2017 00014), og at afgørelsen som konsekvens medfører en for lempelig tærskel for stiftelse af varemærkeret ved brug i strid med gældende dansk og europæisk retspraksis indenfor varemærkeretten. Således gøres det gældende, at Ankenævnets afgørelse i sag AN 2020 00003 såvel som AN 2021 00008 reelt er en omvurdering af samme faktiske oplys- ninger, som forelå i sag AN 2017 00014, idet der efter sagsøgers opfattelse ikke er fremkommet nye faktiske oplysninger i sagen. 3.1 Kravene til stiftelse af varemærkeret ved brug 11 Det følger af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3 (daværende nr. 2), at vare- mærkeret kan stiftes ved "brug af et individuelt varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket vedvarende anvendes, når brugen har et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter. " Sagsøger henviser til, at vurderingen af hvorvidt der er etableret varemær-keret ved brug sker efter samme kriterier som vurderingen af hvorvidt brugspligten for varemærker er opfyldt, se hertil EU-domstolens dom i C-12/12, præmis 33 (Levi Strauss). Etablering af varemærkeret vurderes såle-des efter en række kriterier, men retningsgivende vil altid være om mærket faktisk opfattes som et varemærke angivende et produkts oprindelse. "Va-remærkets væsentligste funktion er overfor forbrugerne at identificere den virksomhed, hvorfra varen hidrører", C-12/12, præmis 26. Brugspligten var eksempelvis årsagen til, at MOBIL fik ophævet sit vare-mærke i sagen AN 2005 0004,6 eftersom den konkrete dokumenterede brug af ordet MOBIL ikke var varemærkebrug. Ligeledes kan henvises til EU-domstolens dom i C-689/15, der vedrørte brugspligt for et mærke, der blev anvendt af en række producenter som et særligt kvalitetsmærke. Kriteriet for om et sådant kvalitetsmærke kunne anses for at være brugt var, at det "(…) over for forbrugerne garanterer, at disse varer hidrører fra én bestemt virksomhed, der kontrollerer fremstil-lingen af de nævnte varer, og som kan tillægges ansvaret for deres kvali-tet". Endvidere fremgår det af Patent- og Varemærkestyrelsens guidelines ved- rørende "Rettigheder til varemærker stiftet ved brug", at der stilles "(…) visse krav til brugens intensitet, varighed og geografiske udstrækning". Hertil opstiller styrelsen som overordnet kriterie, at: "(d)et væsentlige er, at den relevante omsætningskreds har haft mulighed for at få kendskab til den skete brug af mærket på en tilstrækkelig effektiv måde. " 3.2 Dokumentationen fremlagt til støtte for brug af "Rat Pack" Rat Pack Filmproduktion GmbH har i sagsforløbet for henholdsvis Patent-og Varemærkestyrelsen, Ankenævnet og Sø- og Handelsretten henvist til markedsføringen af fire spillefilm ("Die Welle" fra 2008 og "Die Vorstadt- krokodile" 1-3 fra 2009, 2010 og 2011) som grundlag for at have taget mær-ket "Rat Pack" i brug og har til støtte herfor fremlagt dokumentation relate-ret til karakteren og omfanget af udbredelsen af disse film. Sagsøger gør i relation til den fremlagte dokumentation overordnet gæl-dende, at karakteren af den viste brug af selve mærket "Rat Pack" i forbin-delse med markedsføringen af ovennævnte film er så underordnet og in-konsekvent, at den relevante omsætningskreds ikke har haft mulighed for at stifte kendskab til den viste brug af mærket på en tilstrækkelig effektiv måde. Når dette sammenholdes med, at de omtalte film har opnået en yderst beskeden udbredelse og indtjening i Danmark, er der derfor ikke 12 grundlag for, at Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet varemærkeret til mærket "Rat Pack", jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3. Den dokumenterede brug af Rat Pack Filmproduktion GmbH's mærke "Rat Pack" i Danmark viser kun i meget begrænset udstrækning brug mærket "Rat Pack" i markedsføringen af filmene. Det kan for hver enkelt film næv-nes, at filmene ikke er markedsført som en "Rat Pack" eller "Rat Pack Film-produktion GmbH" film. Til illustration heraf viser de fremlagte filmomtaler i underbilag 5.18, 5.19, 5.29, 5.30, 5.39, 5.40, 7.68 og 7.72 ingen omtale af Rat Pack Filmproduktion GmbH's mærke eller endda navnet Rat Pack Filmproduktion GmbH. Un-derbilag 7.66 angiver sågar "Constantin" som producent af filmen "Kroko-dillebanden", mens underbilag 5.20 angiver studie som "Angel Films" og udgiver som "Imperial Entertainment", men ingen reference til Rat Pack Filmproduktion GmbH eller "Rat Pack" som tegn. Det fremgår videre af de af Rat Pack Filmproduktion GmbH's fremlagte DVD- covers for "Krokodillebanden", "Krokodillebanden Vender Tilbage!"og "Krokodillebanden Alle For En!", at "Angel Films præsenterer" (på cove-rets forside), hvor Angel Films hjemmeside og "© Angel Films All rights re-served"- teksten tillige fremgår af coverets bagside jf. underbilag 5.24, 5.34, 5.44 og 5.45. Derimod er "Rat Pack" tegnet placeret nederst på de pågæl-dende covers bagside blandt mellem 9-14 forskellige logoer uden særlig fremhævning og "Rat Pack Filmproduktion" indgår derudover kun i brød-teksten i småt nederst på bagsiden. Tilsvarende er filmen "Die Welle" ("Bølgen") markedsført med kendetegnet "Atlantic" på DVD-coverets forside, hvor "Atlanticfilm.se" fremgår på cove-rets bagside, jf. underbilag 6.10. Her fremgår "Rat Pack" alene på bagsiden placeret på en række med 7 logoer, hvor der tillige er 10 andre logoer på en række længere nede i samme størrelse. Den påberåbte brug af "Rat Pack" på selve filmene er således yderst be-grænset og af underordnet karakter og udgør ikke varemærkebrug således som filmene er markedsført. Rat Pack Filmproduktion GmbH har fremlagt en række bilag relateret til trailere for ovennævnte film på YouTube. I underbilag 5.21 (og 5.22) henvi-ses til en trailer som er vist 14.000 gange, underbilag 5.31 (og 5.32) henviser til en trailer, som er vist 10.000 gange, mens underbilag 5.41 (og 5.42) hen-viser til en trailer, som er vist 96.000 (118.000 pr. d.d.) gange. Fælles for dis-se trailere er dog, at det er uvist, hvor mange gange disse er vist i perioden fra, hvor de er gjort tilgængelige (efteråret 2013) frem til prioritetsdatoen i 2014, idet der for alle bilag er tale om skærmprint foretaget flere år efter prioritetsdatoen, ligesom det er uvist i hvilken udstrækning, der tale om visninger i Danmark eller udlandet. Derfor vil bevisværdien, hvad angår antal visninger, være begrænset. Hvad angår selve brugen af det figurlige 13 tegn "Rat Pack Filmproduktion" som vist i screenshot fremlagt som under-bilag 5.22, 5.32 og 5.42, bemærkes det, at denne visning optræder som nummer 2 ud af 3 tegn som vises i en hurtig sekvens på samlet 2 sekunder, hvorfor det er for alle trailere klart, at en seer ikke vil kunne (eller kun i meget begrænset omfang) nå at opfatte brugen af det figurlige tegn "Rat Pack Filmproduktion" i traileren, der altså vises i en brøkdel af ét sekund, som det også er fremført af Ankenævnet i svarskriftet, jf. bilag 6. Videre henvises til, at det er "Rabalder Bio" der står som afsender af videoen (som vist i underbilag 5.22, 5.32 og 5.42). Foruden den meget begrænsede brug af "Rat Pack" mærket på selve filme-ne kommer, at filmene alene i yderst begrænset omfang har opnået udbre-delse i Danmark, hvilket Rat Pack Filmproduktion GmbH's egen opgørelse også viser i "støttebilag 1", underbilag 5.54a. Derudover strækker en række af de fremlagte udlånstal sig over en periode, der ligger efter ansøgnings-datoen, hvorfor disse tal allerede af den grund ikke kan indgå i vurderin-gen. Filmenes begrænsede udbredelse i Danmark bekræftes med tydelighed i de for Sø- og Handelsretten fremlagte omsætningstal, der viser Rat Pack Film- produktion GmbH's omsætning i Danmark i underbilag 5.23, 5.33 og 5.43. Disse opgørelser viser alle en identisk omsætning på EUR 5.000 for hver film, hvilket - udover at måtte betragtes som en meget lille omsætning for en spillefilm - derfor må antages alene at være udtryk for Rat Pack Film-produktion GmbH's forskudsbetaling, jf. de fremlagte distributionsaftaler i underbilag 5.26 og 5.36 (pkt. 10) samt underbilag 5.47 (pkt. 9) og ikke om-sætning overfor forbrugere, som altså ikke har kunnet overstige den aftalte forskudsbetaling med distributøren Atlantic. 3.3 Ankenævnets vurdering af den fremlagte dokumentation Sagsøger gør gældende, at Ankenævnet allerede havde taget stilling til, vurderet og afvist, at den fremlagte dokumentation for markedsføringen af fire spillefilm ("Die Welle" fra 2008 og "Die Vorstadtkrokodile" 1-3 fra 2009, 2010 og 2011) kunne danne grundlag for, at Rat Pack Filmproduktion Gm-bH's havde mærket "Rat Pack" brug, jf. Ankenævnets afgørelse i sag AN 2017 00014. Ankenævnet gjorde gældende i sit svarskrift (bilag 6, s. 3), at de i stævnin-gen fremlagte bilag (bilag 5 med underbilag) og oplysninger om de fire film allerede havde indgået i Ankenævnet vurdering, og godtgjorde ikke, at mærket "Rat Pack" var taget i brug som varemærke: "Rat Pack Filmproduktion GmbH har ikke godtgjort, at der er grund- lag for at underkende Ankenævnets bedømmelse af, at Rat Pack Filmproduktion GmbH ikke havde erhvervet varemærkeret til kende- tegnet RAT PACK ved brug forud for den 16. juni 2014. 14 Ankenævnet forstår oplysningerne i stævningen sådan, at Rat Pack Filmproduktion GmbH alene har brugt kendetegnet Rat Pack i Dan-mark i forbindelse med distributionen af de fire film ”Die Welle” fra 2008 og "Die Vorstadtkrokodile" 1-3 fra 2009, 2010 og 2011. Oplysningerne om de fire film, som også indgik i sagen for Anke- nævnet, godtgør imidlertid ikke, at Rat Pack Filmproduktion Gm- bH havde taget kendetegnet RAT PACK i brug i Danmark før den 16. juni 2014." På den baggrund forstår sagsøger, at grundlaget for Ankenævnets beslut-ning om at genoptage sagen og en modsatrettet afgørelse i sag AN 2020 00003 baserer sig på Rat Pack Filmproduktion GmbH's bilag fremlagt ved replikken (bilag 7 med underbilag). Sagsøger gør gældende, at den i bilag 7 (med underbilag) viste dokumenta-tion ikke indeholder nye faktiske oplysninger (af relevans) om Rat Pack Filmproduktion GmbH's brug af mærket "Rat Pack", som ikke allerede er indgået i Ankenævnets tidligere afgørelse. Sagsøgte gør derfor gældende, at Ankenævnets afgørelse i sag AN 2020 00003 ikke baserer sig på et nyt faktuelt grundlag forskelligt fra Ankenævnets afgørelse i sag AN 2017 00014, hvorfor Ankenævnets subsumption og anvendelse af varemærke-lovens § 3, stk. 1, nr. 3, i sag AN 2020 00003, er forkert og i modstrid med dens egen tidligere afgørelse i samme sag. Den fremlagte dokumentation i underbilag 7.64-7.82 består af dokumenta-tion, som blot bekræfter den allerede fremlagte dokumentation om brugen af "Rat Pack" eller dokumentation, der ikke viser brug af mærket "Rat Pack"(fx filmomtaler uden brug af/henvisninger til "Rat Pack"). Det samme gælder i relation til Ankenævnets nye afgørelse i sag AN 2021 00008. Der er således ikke noget i Ankenævnets nye afgørelse af 8. april 2021 (bilag A) (AN 2021 00008), der ændrer på, at Ankenævnets subsump-tion og anvendelse af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3, er forkert og i modstrid med dens egen tidligere afgørelse i samme sag. I perioden mellem Ankenævnets nye afgørelse af 8. april 2021 og den tidli-gere afsagte afgørelse af 30. juni 2020 er der således ikke fremkommet no-get ny dokumentation til støtte for ibrugtagning. Ankenævnets nye afgørel-se om ibrugtagning er således båret af den samme dokumentation som den tidligere afgørelse, og den eneste forskel er således, at Ankenævnet i den nye afgørelse nu har præciseret, hvilken dokumentation der mere præcist er tillagt vægt ved afgørelsen. Ankenævnet henviser da heller ikke til sådan nyt materiale i afgørelsen. For så vidt angår filmen Bølgen, udtaler Ankenævnet i sin nye afgørelse, at figurmærket Rat Pack er "tydeligt" gengivet som et selvstændigt kendetegn på filmplakaten og omslaget på DVD-kopien af filmen og henviser i den 15 forbindelse bl.a. til bilag 73 og 76. På tilsvarende vis udtaler nævnet, at Rat Pack figurmærket fremgår "tydeligt" og som et selvstændigt kendetegn på omslagene til DVD-kopierne af de tre film om Krokodillebanden og henvi-ser til bilag 24, 34 og 44. RatPac bestrider i særdeleshed, at brugen skulle være tydelig. I den forbin-delse skal det understreges, at det relevante at se på i forhold til spørgsmå-let om ibrugtagning er Rat Pack-ordbestanddelen i de viste eksempler, hvor figurmærket indgår. Her skal det særligt fremhæves, at ordbestanddelen er meget lille og svært læsbar og med en størrelse på ca. 2 millimeter i højden ud af det samlede DVD-omslag på ca. 185 millimeter. Brugen er således yderst begrænset og af underordnet karakter og udgør ikke varemærke-brug således som filmene er markedsført. De bilag, Ankenævnet i sit svarskrift henviser til som støtte for den nye vurdering af Ankenævnet, har desuden en meget begrænset bevisværdi (hvis nogen) i spørgsmålet om, hvorvidt der er stiftet en varemærkeret ved ibrugtagning pr. 17. juni 2014. Helt overordnet skal enhver dokumentation til støtte for, at der skulle være stiftet varemærkeret ved ibrugtagning, både vise, hvordan mærket er brugt, intensiteten af en sådan brug og den geografiske udstrækning heraf (udenlandsk brug tæller selvsagt ikke), som ligger forud for den relevante prioritetsdato. Dette følger også af Patent- og Varemærkestyrelsens guide-lines om "Rettigheder til varemærker stiftet ved brug". Når Ankenævnet i svarskriftet henviser til udskrifter fra hjemmesiden IM- DB.com (bilag 7.78 og 7.80), er der altså tale om bilag, som har en yderst begrænset værdi (hvis nogen overhovedet), når det kommer til dokumenta-tion for ibrugtagning af et varemærke i Danmark, da det ikke er hjemmesi-der, der er rettet mod Danmark (tværtimod). Ligeledes er en oplysning i bilag 7.75 (dokumentation for visning af ud-skrift fremlagt i bilag 7.70) fra Det Danske Filminstitut om, at der siden den 26. juni 2013 har været 33.302 unikke visninger, også meget lidt sigende om intensiteten af den viste brug, idet disse visninger er en optælling over en periode på mere end 5 år, hvor alene 12 måneder heraf ligger inden for den relevante periode, dvs. inden prioritetsdagen den 17. juni 2014. Dette er li-geledes dokumentation, som Ankenævnet særligt henviser til i sit svar-skrift, og som har en meget begrænset bevisværdi. Derudover kunne man i svarskriftet få det indtryk, at DVD-coveret til fil-men "Bølgen" (vist både i bilag 5.10 og bilag 7.76) først er fremlagt efter Ankenævnets første afgørelse, hvilket ikke er korrekt, idet dette DVDcover allerede indgik i Ankenævnets behandling i den første afgørelse, se fx bilag 4, s. 9. Som allerede bemærket, er karakteren af brugen af mærket Rat Pack på dette cover yderst minimal, hvor "Rat Pack" alene fremgår på bagsiden placeret på en række med 7 logoer, hvor der tillige er 10 andre logoer på en 16 række længere nede i samme størrelse. Filmen er faktisk primært markeds-ført under kendetegnet "Atlantic" på DVD-coverets forside, hvor "Atlantic-film.se" fremgår på coverets bagside. Det må også afvises, at den tyske trailer til filmen ”Vickie and the Treasure of the Gods" på YouTube (bilag 7.79) eller en engelsksproget trailer på YouTube for den tyske film "We are the Night" (bilag 7.82) kan have nogen bevisværdi i spørgsmålet om ibrugtagning af et varemærke i Danmark. Hvad angår den fremlagte dokumentation for udbredelsen af filmen "Bøl- gen"/"Die Welle", henviser Ankenævnet til fremlagte omsætningstal (bilag 5.5), solgte biografbilletter (bilag 7.64) samt trailer for filmen (bilag 5.9). Omsætningen viser dog ikke Hovedintervenientens indtjening på filmen (som må antages at være betydeligt lavere); og antallet af solgte biografbil-letter skal ses i lyset af, at dette antal solgte biografbilletter placerer filmen på en 101. plads for flest solgte biografbilletter i Danmark i år 2008 ifølge Danmarks Statistik, hvilket blot understreger, at der er tale om en niche-film. Når dette sammenholdes med, at filmen ikke er markedsført som en "Rat Pack Filmproduktion GmbH"-film eller under et mærke indeholdende "Rat Pack", dokumenterer udbredelsen af filmen "Bølgen" således ikke va-remærkebrug, hvorved den relevante omsætningskreds har mulighed for at stifte kendskab til et sådan mærke. RatPac bestrider ikke, at der må foretages en helhedsbedømmelse af de samlede faktiske oplysninger i sagen i spørgsmålet om, hvorvidt der er stif-tet varemærkeret ved ibrugtagning. Det er heller ikke korrekt, at RatPac's synspunkter i sagen hviler på en an-tagelse om, at Ankenævnet har foretaget "en fragmenteret og isoleret be-dømmelse af de enkelte dokumenter" i dets vurdering. Derimod hviler RatPac's synspunkter i sagen på den samlede fremlagte dokumentation for ibrugtagning af mærket "Rat Pack" (eller mangel på samme). Når Ankenævnet derimod i sit svarskrift lægger særlig vægt på dokumen-tation, der efter gældende varemærkepraksis har en meget lav bevisværdi for ibrugtagning af et varemærke (hvis nogen), taler dette klart for, at An-kenævnets bevisvurdering er forkert. Som det allerede er blevet fremført i stævningen, så kan det for hver enkelt film, som i sagen har været vist med en ganske snæver udbredelse i Danmark (filmene i "Krokodillebanden"-serien samt "Bølgen"), nævnes, at filmene ikke er markedsført som "Rat Pack" eller "Rat Pack Filmproduktion GmbH"-film. Karakteren af den viste brug af selve mærket "Rat Pack" i for-bindelse med markedsføringen af ovennævnte film er så underordnet og inkonsekvent, at den relevante omsætningskreds ikke har haft mulighed for at stifte kendskab til den viste brug af mærket på en tilstrækkelig effek-tiv måde. 17 Dette skal sammenholdes med, at de omtalte film har opnået en yderst be-skeden udbredelse og indtjening i Danmark, og der er derfor ikke grundlag for, at Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet varemærkeret til mærket "Rat Pack", jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3. 3.4 Sø- og Handelsretten skal foretage en grundig og udtømmende prø-velse af Ankenævnets afgørelse RatPac gør gældende, at Sø- og Handelsretten skal foretage udtømmende prøvelse af Ankenævnets bevisbedømmelse foretaget i den indbragte afgø-relse. I Ankenævnets anden afgørelse i AN 2020 00003 begrundende ankenævnet ikke, hvilken dokumentation der var tillagt vægt, idet Ankenævnet kom frem til en modsat vurdering end i sin oprindelige afgørelse, hvor Anke-nævnet kom frem til, at Hovedintervenienten ikke havde stiftet varemær-keret ved ibrugtagning af mærket "Rat Pack" forud for prioritetsdagen den 17. juni 2014. Først efter genoptagelsen (sag AN 2021 00008), hvor anke-nævnet genoptog sagen, "idet ankenævnets begrundelse i AN 2020 00003 ikke indeholdt de hovedhensyn, som var bestemmende for resultatet i af-gørelsen" ("en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl"), fremkom ankenævnet med en begrundelse for, hvilken dokumentation der mere præcist var til-lagt vægt ved afgørelsen. I retspraksis og den forvaltningsretlige litteratur er det antaget, at forvalt-ningens sagsbehandlingsfejl kan intensivere domstolsprøvelsen og med-virke til en mere tilbundsgående prøvelse af afgørelsens materielle indhold. I nærværende sag genoptog Ankenævnet netop sagen på ulovbestemt grundlag, idet ankenævnets begrundelse i AN 2020 00003 ikke indeholdt de hovedhensyn, som var bestemmende for resultatet i afgørelsen, og at dette var "en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl", se Ankenævnets afgø-relse af 8. april 2021 (bilag A), s. 27. Ankenævnet har således selv erkendt, at der er begået en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl. RatPac gør gældende, at tilstedeværelsen af denne ikke uvæsentlige sags- behandlingsfejl må føre til, at Sø- og Handelsretten skal foretage en grun-dig og fuldstændig prøvelse af Ankenævnets seneste afgørelse, herunder hvorvidt Hovedintervenienten har dokumenteret ibrugtagning ved vare-mærkemæssig brug af Rat Pack for "filmproduktion" forud for prioritetsda-toen for RatPacs foreløbige varemærkeregistrering, jf. varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2. At Ankenævnet har ændret/justeret sin afgørelse ad tre omgange, under-streger så meget desto mere behovet for, at Sø- og Handelsretten foretager en grundig og fuldstændig prøvelse af Ankenævnets afgørelse, herunder af de faktiske oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen, og afgørelsens materielle indhold. Der et væsentligt hensyn at tage til RatPac, der rimelig-vis må have afklaring af deres varemærkeretlige retsstilling efter i første 18 omgang at have fået administrative afgørelser i to instanser, der afviste en tidligere stiftet varemærkeret ved ibrugtagning, og derfor nu har behov for en afgørelse truffet på et betryggende og fuldstændigt prøvet grundlag, hvor afgørelsen tager højde for samtlige af sagens relevante omstændighe-der og fastsætter en rimelig tærskel for stiftelse af varemærkeret ved ibrug-tagning i overensstemmelse med dansk varemærkeret. 3.5 Hovedintervenients påstand 2 Til støtte for RatPac's påstand om frifindelse over for Hovedintervenients påstand 2 henvises der til, at RatPac har registreret varemærkeret i klasse 36 for finansiering af spillefilm for ordmærket RATPAC, hvor Ankenævnet altså ikke nægtede registrering af RatPac's varemærke for disse tjenestey-delser, jf. også Ankenævnets svarskrift. Hovedintervenienten har dermed fået afvist sin indsigelse med hensyn til klasse 36 af Ankenævnet, herunder Hovedintervenientens anbringende om, at de i klasse 36 omhandlede tjenesteydelser skulle være ligeartede med "produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film" i klasse 41. Hovedintervenienten har ikke valgt at indbringe Ankenævnets afgørelse for domstolene på dette punkt, hvorfor Hovedintervenientens anbringende herom må afvises allerede af den grund, da fristen for indbringelse af An-kenævnets afgørelse er udløbet. …” For Ankenævnet for Patenter og Varemærker er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 17. august 2021, hvoraf frem- går: ”… 3. ANBRINGENDER Det gøres overordnet gældende, at der ikke er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets vurdering af, at der var grundlag for at genoptage sagen, og at der var grundlag for at nægte endelig registrering af mærket RATPAC for klasse 41, idet der var stiftet varemærkeret ved ibrug-tagning af mærket RAT PACK forud for prioritetsdagen. 3.1 Domstolsprøvelsen Det følger af Højesterets praksis, at blot fordi der kan rejses en vis tvivl om en myndigheds vurdering, skal domstolene ikke nødvendigvis tilsidesætte myndighedens afgørelse. Domstolene må særskilt vurdere, om der er det fornødne grundlag for at tilsidesætte myndighedens afgørelse, jf. U.2018.1160H. En tilsidesættelse af Ankenævnets afgørelse kræver, at der er fornødent sikkert grundlag herfor. 19 Det skal ved domstolsprøvelsen af Ankenævnets afgørelse tages i betragt-ning, at Ankenævnet er sammensat af et formandskab og et antal med-lemmer, som skal besidde den bedst mulige sagkundskab vedrørende bl.a. varemærker. Hertil kommer, at Ankenævnets afgørelser træffes på bag-grund af et skøn af de konkrete oplysninger i en given sag. Det kræver der-for et sikkert grundlag at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse, jf. bl.a. U.2020.715V og Vestre Landsrets dom af 18. august 2020. Bevisbyrden påhviler RatPac Entertainment LLC, som den der vil have Ankenævnets afgørelse tilsidesat. Den bevisbyrde har selskabet ikke løftet. Det, som RatPac Entertainment LLC ikke er enig i, er Ankenævnets konkre-te bevisbedømmelse af den dokumentation, der forelå på afgørelsestids-punktet om Rat Pack Filmproduktion GmbHs brug af mærket RAT PACK. RatPac Entertainment LLC støtter stævningen på de samme synspunkter, som blev fremsendt til Ankenævnet den 25. juni 2020. Ankenævnet har så-ledes inddraget disse synspunkter og efter en konkret helhedsbedømmelse vurderet, at der var grundlag for at nægte endelig registrering af mærket. Stævningen må forstås således, at det, som RatPac Entertainment LLC an- fægter, er Ankenævnets konkrete bevisbedømmelse. Det kan ikke føre til en tilsidesættelse af afgørelsen. 3.2 Den konkrete sag Ankenævnet har med rette vurderet, at der var grundlag for at genoptage sagen, og at der var grundlag for at nægte endelig registrering af mærket RATPAC for klasse 41, idet der var stiftet varemærkeret ved ibrugtagning af mærket RAT PACK forud for prioritetsdagen. Myndighederne har adgang til at genoptage sager på ulovbestemt grund-lag, når der er fremkommet nye faktiske oplysninger af så væsentlig betyd-ning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myn-dighedens oprindelige stillingtagen til sagen. Ankenævnet har med rette vurderet, at der var grundlag for at genoptage sagen, idet der under den tidligere retssag var fremkommet nye og for sa-gen væsentlige oplysninger, som ville kunne føre til et andet resultat, hvis de havde været fremsendt til ankenævnet, da ankenævnet oprindeligt tog stilling til sagen. På baggrund af en samlet bedømmelse af sagens akter, herunder bilagene fremlagt med replikken i retssagen anlagt angående ankenævnets oprinde-lige afgørelse (bilag 7.64-8.84), vurderede ankenævnet, at Rat Pack Film-produktion GmbH havde dokumenteret, at mærket RAT PACK var taget i 20 brug varemærkemæssigt på prioritetsdagen den 16. juni 2014, jf. den da- gældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2, og at RatPac Entertainment LLC’s mærke RATPAC derfor ikke kunne registreres i klasse 41, jf. lovens § 15, stk. 1, nr. 2. Mærket RAT PACK har bl.a. været brugt for og i forbindelse med fire film; Bølgen og de tre film i serien om Krokodillebanden - Krokodillebanden, Krokodillebanden vender tilbage og Krokodillebanden – alle for én. Filmen Bølgen blev vist og set i danske biografer, jf. bilag 7.70 og bilag 7.64, ligesom den har været tilgængelig på DVD. RAT PACK er tydeligt gengi-vet som et selvstændigt kendetegn på filmplakaten, jf. bl.a. bilag 7.73, og det fremgår ligeledes tydeligt af omslaget på DVD-kopien af filmen, jf. bl.a. bilag 7.76. Det fremgår af bilag 7.70, som er et screenshot fra undervisningsplatfor-men, www.dfi.dk, at Rat Pack Filmproduktion GmbH er produktionssel-skab af filmen ”Bølgen” (dansk titel). Det Danske Filminstitut (DFI) har i bi-lag 7.75 oplyst, at der siden den 26. juni 2013 har været 33.302 unikke vis-ninger heraf. Figurmærket fremgår også tydeligt og som et selvstændigt kendetegn på omslagene til DVD-kopierne af de tre film om Krokodillebanden, der er til- gængelige på dansk, jf. bilagene 5.24, 5.34 og 5.44, ligesom mærket gengi-ves i de trailers for filmene, som er offentliggjort på YouTube, jf. bilagene 5.21, 5.22, 5.31, 5.32, 5.41 og 5.42. Rat Pack Filmproduktion GmbH fremstår endvidere som producer af fil-men på coveret af DVD-udgaven af filmen (bilag 7.76), ligesom selskabet er anført på IMDB-siderne for filmene ”Vickie and the Treasure of the Gods” (bilag 7.78), ”Vickie and the Treasure of the Gods, Buster Award” (bilag 7.79) og ”We are the Night” (bilag 7.80). Af traileren til filmen ”Vickie and the Treasure of the Gods", som er tilgængelig på YouTube, fremgår Rat Pa-ck Filmproduktion GmbHs mærke tydeligt 15 sekunder inde i videoen (bi-lag 7.79), ligesom Rat Pack Filmproduktion GmbH er anført som producer i traileren til ”We are the Night” 2:08 sekunder inde i videoen (bilag 7.82). Hertil kommer de oplysninger, som allerede forelå ankenævnet, herunder at kendetegnet RAT PACK var blevet brugt i Danmark i forbindelse med distributionen af de fire film ”Bølgen” fra 2008 og ”Krokodillebanden” 1-3 fra 2009, 2010 og 2011. Udskrifter fra Boxofficemojo.com (bilag 5.5) viser, at filmen ”Bølgen” i Danmark blev vist i fire uger i 2008 og havde en samlet indtjening i Dan-mark på ca. kr. 366.000,-. Der blev solgt i alt 18.091 biografbilletter til filmen i Danmark (bilag 7.64). Af traileren til filmen fra YouTube fremgår mærket ”Rat Pack Filmproduktion” i 2 sekunder (bilag 5.9). 21 Derudover er figurmærket, RAT PACK, blevet anvendt i forbindelse med salg, distribution og udlån af Rat Pack Filmproduktion GmbHs film i Dan-mark, jf. eksempelvis bilag 5.54.1-5.54.26. Efter en konkret skønsmæssig vurdering af det samlede materiale om bru-gen af mærket, fandt Ankenævnet det godtgjort, at Rat Pack Filmproduk-tion GmbH havde gjort varemæssig brug af sit mærke på prioritetsdagen den 16. juni 2014 og dermed havde erhvervet varemærkeret til kendetegnet RAT PACK forud for denne dato. RatPac Entertainment LLC har i stævningen, s. 4, anført, at ankenævnets afgørelse reelt er en omvurdering af samme faktiske oplysninger, som forelå ved den oprindelige afgørelse (bilag 5.1), og at der således ikke er fremkommet nye faktiske oplysninger. Ankenævnet er ikke enig heri. Det forhold, at ankenævnet forud for modtagelsen af de under retssagen mellem ankenævnet og Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte bilag ikke fandt, at der var ført tilstrækkeligt bevis for, at der var stiftet varemærkeret ved ibrugtagning af mærket RAT PACK i Danmark og efter modtagelsen af akterne fandt, at der nu var ført det tilstrækkelige bevis, er et udtryk for den konkrete skønsmæssige vurdering, som ankenævnet skal foretage i alle sager. Som anført ovenfor vurderede ankenævnet netop efter en helhedsvurdering, at de tidligere akter i den oprindelige sag sammen med de nye faktiske oplysninger, der fremkom med replikken, udgjorde tilstrækkelig dokumentation for ibrugtagning. RatPac Entertainment LLCs synspunkter i sagen bygger på en antagelse om, at ankenævnet har foretaget en fragmenteret og isoleret bedømmelse af de enkelte dokumenter ved vurderingen af, om RatPack Filmproduktion GmbH havde stiftet varemærkeret til mærket RAT PACK ved ibrugtag-ning. Som anført ovenfor har Ankenævnet ved afgørelsen foretaget en konkret skønsmæssig helhedsvurdering af de faktiske oplysninger i sagen, og ikke om det enkelte eksempel på brugen af mærket RAT PACK (alene) udgør tilstrækkelig dokumentation for ibrugtagning. RatPac Entertainment LLC har herefter ikke bevist, at der er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse. Ankenævnets skal derfor frifindes. …” For Rat Pack Filmproduktion GmbH er der i det væsentlige procederet i over- ensstemmelse med påstandsdokumentet af 17. august 2021, hvoraf fremgår: 22 ”… 2. Anbringender 2.1. Generelt om de nedlagte påstande Sagen mellem RatPac Entertainment, LLC og Ankenævnet angår en efter- prøvelse af Ankenævnets afgørelse, dvs. spørgsmålet om hvorvidt vare-mærket RATPAC kan føres til endelig registrering, eller om varemærket skal nægtes endelig registrering for tjenesteydelsen ”produktion og distri-bution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41 med henvisning til Rat Pack Filmproduktion GmbH’s ældre ibrugtagne rettigheder, jf. den tidlige-re varemærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og § 14, nr. 4. Rat Pack Filmproduktion GmbH’s selvstændige påstande angår spørgsmå-let om, hvorvidt RatPac Entertainment, LLC skal forpligtes til at anerkende eksistensen af Rat Pack Filmproduktion GmbH’s ældre rettighed til vare-mærket RAT PACK for filmproduktion, og hvorvidt Rat Pack Filmproduk-tion GmbH’s faktiske brug eller fremtidige brug af varemærket RATPAC i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’s vare-mærkerettigheder, jf. den tidligere varemærkelovs § 4, stk. 1, nr. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2. Interventionsstævningen er indleveret i medfør af retsplejelovens § 251. Det gøres gældende, at Rat Pack Filmproduktion GmbH har mulighed for at nedlægge de to selvstændige påstande, idet disse har en sådan sammen-hæng med RatPac Entertainment, LLC’s oprindelige krav, at påstandene bør behandles under sagen . Denne opfattelse er ubestridt af RatPac En-tertainment, LLC og Ankenævnet. 2.2. Generelt om rettens vurdering Hverken Ratpac Entertainment, LLC eller Ankenævnet har i nærværende sag bestridt, at der er risiko for forveksling mellem de af sagen omhandlede varemærker RATPAC og RAT PACK for så vidt angår tjenesteydelsen filmproduktion. Sagen drejer derfor hovedsageligt om, hvorvidt Rat Pack Filmproduktion GmbH har dokumenteret at have stiftet en ret til RAT PA-CK som varemærke, kendetegn og/eller selskabsnavn i Danmark forud for prioritetsdatoen for VR 2015 02390 RATPAC <w> den 17. juni 2014. Ved afgørelsen skal der foretages en samlet vurdering af, om alle de frem-lagte bilag vedrørende ibrugtagningen af ordmærkerne ”Rat Pack” og ”Rat Pack Filmproduktion” samt figurmærket (samlet benævnet ”varemærket RAT PACK”) udgør til- strækkelig dokumentation for, at Pack Filmproduktion GmbH har stiftet en varemærkeret forud for prioritetsdagen for varemærke VR 2015 02390 RATPAC <w>. Det gøres gældende, at dette gælder uanset om og i hvilket 23 omfang, Ankenævnet måtte have vægtet dokumentationen i forbindelse med afsigelsen af den kendelse, der er genstand for sagen. Det gøres gældende, at bestanddelen ”Filmproduktion” i hovedinterveni-entens selskabsnavn og varemærke er beskrivende for den tjenesteydelse, som er relevant for sagen, nemlig filmproduktion. Dermed skal der ses bort fra denne bestanddel ved vurdering af både, hvorvidt hovedintervenienten ved brug har stiftet en rettighed til varemærket RAT PACK for filmproduk-tion i Danmark, og hvorvidt der er risiko for forveksling med mellem va-remærkerne RAT PACK og RATPAC efter den tidligere varemærkelovs § 4, stk. 1, nr. 2 og § 15, stk. 4, nr. 2. 2.3. Hovedintervenientens har stiftet en varemærkeret ved ibrugtag- ning af varemærket RAT PACK for filmproduktion forud for pri- oritetsdatoen for VR 2015 02390 RATPAC <w> 2.3.1. Generelt om kravene til ibrugtagning De relevante kriterier følger af den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 2. Det skal derfor vurderes, om der forud for prioritetsdatoen for VR 2015 02390 RATPAC <w> er sket en ibrugtagning af varemærket RAT PACK her i landet for den relevante tjenesteydelse filmproduktion, og om varemær-ket på dette tidspunkt vedvarende blev brugt for denne tjenesteydelse. Varemærket RAT PACK har ubestridt et iboende særpræg for filmproduk-tion. Derfor kan der ikke stilles de samme krav til dokumentationen for ibrugtagning af varemærket i henhold til den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 2, som der skal stilles til dokumentation for opnåelse af særpræg gennem ibrugtagningen efter varemærkelovens § 3, stk. 3. Det gøres derfor overordnet gældende, at varemærkeretten til RAT PACK skal anses for stiftet allerede den første gang, der er gjort en reel brug af va-remærket over for omsætningskredsen på en måde, som kan betegnes som almindelig varemærkemæssig brug i branchen, og som medfører, at om-sætningskredsen har fået kendskab til varemærket. Det gøres i den forbindelse gældende, at filmproduktionsvirksomhed kun sjældent markedsføres på anden måde end i forbindelse med markedsfø-ringen af de film, der er produceret. Filmproduktionsvirksomhedens navn og varemærke markedsføres derfor som regel kun i forbindelse med udgi-velse, markedsføring, salg, fremvisning og anden omtale af de film, der er producereret. Kravene til at etablere en varemærkeret gennem ibrugtagning er i praksis beskedne, idet der ikke stilles krav om, at den brug, der er gjort af vare-mærket, skal være af betydeligt omfang, hverken i henseende til volumen eller geografisk område. 24 2.3.2. Hovedintervenientens har dokumenteret ibrugtagning af RAT PACK som varemærke for filmproduktion Den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte dokumentation for ibrugtagningen af varemærket RAT PACK kan sammenfattende kategori-seres som følger: Dokumentation vedrørende Rat Pack Filmproduktion GmbH’s, herunder samarbejdspartneres, egen brug af varemærket RAT PACK: · Brug af varemærket RAT PACK på DVD-covers distribueret i Dan- mark: bilag 5.10, 5.11, 5.24, 5.34, 5.44 og 5.45 · Brug af varemærket RAT PACK på filmplakater: bilag 7.73 og 7.74 · Brug af varemærket RAT PACK i indledningen af film distribueret i Danmark: bilag 5.12, 5.25, 5.35 og 5.46 Dokumentationen vedrørende omfanget af brugen af varemærket RAT PACK: · Solgte biografbilletter: bilag 5.15 og 7.64 (vedrører Danmark), 5.27 og 5.37 (vedrører Tyskland og Østrig) · Omsætning på salg af DVD’er i Danmark: bilag 5.23, 5.33 og 5.43 · Trykte danske udgaver af DVD-covers: bilag 5.48 · Brug af varemærket RAT PACK i internationale medier rettet mod Danmark: bilag 5.21, 5.22, 5.31, 5.32, 5.41 og 5.42 · Brug af varemærket RAT PACK i internationale medier, som er til- gængelige fra Danmark: bilag 5.8, 7.77, 7.79, 7.80 og 7.82 · Omtale af varemærket RAT PACK i artikler i danske medier: bilag 5.6, 5.7, 5.17, 5.28 og 5.38 · Distribution af DVD’er via danske biblioteker 5.49 – 5.54 og 7.76 samt bilag Adc. A, som viser en oversigt over minimum antal udlån af DVD’erne, der er sket via danske biblioteker i perioden 1. januar 2009 – 16. juni 2014 (mindst 1.075 eksemplarer af filmene Bølgen og Krokodillebanden 1 – 3). Dokumentation som ikke direkte viser brugen af varemærket RAT PACK, men som understøtter den øvrige dokumentation for ibrugtagning af va- remærket: · Dokumentation for distributionskanaler for DVD’er: bilag 5.19, 5.20, 5.29, 5.30, 5.39 og 5.40 · Distributionsaftaler: bilag 5.13, 5.14, 5.26, 5.36, 5.39, 5.40 og 5.47 · Dokumentation for adgang til streaming via danske hjemmesider: bilag 7.66 – 7.69 · Omtaler af film produceret af Rat Pack Filmproduktion GmbH og tildelte priser: bilag 5.18, 7.70, 7.71, 7.78 og 7.81 · Brug af film produceret af Rat Pack Filmproduktion GmbH som undervisningsmateriale: bilag 7.72 og 7.75 Det gøres med henvisning til den fremlagte dokumentation overordnet gældende, at omsætningskredsen har haft mulighed for at gøre sig bekendt 25 med, at de af sagen omhandlede film er produceret af hovedintervenienten. Det gøres derfor gældende, at kriteriet i den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 3 er opfyldt, idet varemærket RAT PACK er brugt i overens-stemmelse med varemærkets grundlæggende funktion, som er at angive oprindelsen af de tjenesteydelser, som markedsføres under varemærket (oprindelsesfunktionen). Det gøres gældende, at også den brug, som ikke er sket ved direkte autori-sation fra Rat Pack Filmproduktion GmbH, fx gennem omtaler i artikler og andre medier, udgør relevant dokumentation for stiftelse af retten til RAT PACK gennem ibrugtagning. Med den konsekvente anvendelse af det beskrivende ord ”Filmproduk-tion” i forlængelse af den særprægede del af Rat Pack Filmproduktion Gm-bH’s mærke RAT PACK, har det stået klart for omsætningskredsen, at Rat Pack Filmproduktion GmbH har produceret de omhandlede film. Den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte dokumentation viser dermed samlet, at der er gjort brug af RAT PACK som varemærke her i landet i overensstemmelse med mærkets oprindelsesfunktion forud for prioritetsdatoen for VR 2015 02390 RATPAC <w>. 2.3.3. Brugen af varemærket RAT PACK har været vedvarende Den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte dokumentation viser, at der er gjort vedvarende brug af varemærket RAT PACK i Danmark i ca. 6 år fra udgivelsen af filmen ”Bølgen” /”Die Welle” i 2008 indtil prioritetsda-toen for VR 2015 02390 RATPAC <w>. Det gøres gældende, at retten til et ibrugtaget varemærke kun kan bortfal-de, hvis brugen er ophørt definitivt. I den relevante periode, som Rat Pack Filmproduktion GmbH har dokumenteret brug af varemærket RAT PACK for, er der sket en kontinuerlig brug ved bl.a. fremvisning af film i biografer og løbende salg og udlån af DVD’er og lancering af nye film på det danske marked. Der har således på intet tidspunkt været et ophør, endsige et defi-nitivt ophør, i brugen af varemærket i Danmark. 2.3.4. Brugen af varemærket RAT PACK er sket i et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter Kravet om brug af varemærket i et omfang, der er af mere end lokalt af-grænset karakter, er det eneste krav i den nugældende varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 3 til det kvantitative omfang af brugen af varemærket. Kravet fandtes dog ikke i den udgave af varemærkeloven, som var i kraft på prio-ritetsdagen for VR 2015 02390 RATPAC <w>, jf. den tidligere varemærke-lovs § 3, stk. 1, nr. 2. 26 Uanset dette gøres det gældende, at brugen af varemærket RAT PACK er sket i et omfang, der er mere end lokalt afgrænset karakter. Det fremgår eksempelvis af bilag 7.65, at filmen ”Bølgen” /”Die Welle” blev afspillet i biografer i de fire største byer i Danmark (København, Odense, Aarhus og Aalborg). Også af oversigten over bibliotekernes udlån af DVD’erne med filmene produceret af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagt som bilag Adc. A fremgår det, at distributionen har været landsdækkende. Dertil kommer, at de medier, som har omtalt filmene og gengivet vare-mærket RAT PACK i samme forbindelse, har haft en landsdækkende ud-bredelse. 4. Hovedintervenientens brug af varemærket RATPAC <w> for ” produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” og ”finansiering af spillefilm” i Danmark udgør en krænkelse af ho- vedintervenientens rettigheder til varemærket RAT PACK Hvis retten finder, at Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet en ret til varemærket RAT PACK for filmproduktion i Danmark, giver stiftelsen Rat Pack Filmproduktion GmbH en eneret, jf. varemærkelovens § 4, stk. 1. Eneretten omfatter tegn, der er identiske med varemærket og anvendes i forbindelse med ydelser, som er identiske med dem, for hvilke varemærket er beskyttet, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1 samt tegn, som er identi-ske med eller ligner varemærket, og ydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med varemærket, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2. Som følge af den lydmæssige og begrebsmæssige identitet samt den høje grad af visuel lighed mellem varemærkerne RAT PACK og RATPAC, gøres det gældende, at der er en meget høj grad af lighed mellem varemærkerne. Eftersom ydelsen ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” , som er omfattet af VR 2015 02390 RATPAC <w>, er identisk med ydelsen filmproduktion, som Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet en varemærkeret for, vil brugen af varemærket RATPAC <w> for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” udgøre en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbHs rettigheder efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1, subsidiært § 4, stk. 2, nr. 2. Det gøres dertil gældende, at ”finansiering af spillefilm” , som er omfattet af VR 2015 02390 RATPAC <w>, er ligeartet med ydelsen filmproduktion. Det bemærkes, at klassificeringen af ”finansiering af spillefilm” i klasse 36 i en anden klasse i Niceklassifikationen end filmproduktion i klasse 41 ikke 27 er afgørende for vurderingen af ligheden mellem ydelserne. Det afgørende er, at finansiering af spillefilm i sagens natur vil indebære en finansiering af filmproduktion. Der er dermed tale om to ydelser, som i praksis er afhæn-gige af hinanden, dvs. komplementerende, og ydelserne leveres inden for den samme branche, nemlig filmbranchen. Dertil kommer, at virksomhe-der, som står bag henholdsvis finansieringen af spillefilm og produktionen af spillefilm, typisk begge vil blive markedsført over for den samme kun-dekreds i forbindelse med markedsføringen af en spillefilm. Det gøres derfor gældende, at kunderne vil kunne forveksle varemærkerne RAT PACK og RATPAC, eller antage at der er en forbindelse mellem disse varemærker, hvis varemærket RATPAC bliver anvendt i forbindelse med finansiering af spillefilm. Brugen af varemærket RATPAC <w> for ”finansiering af spillefilm” vil der-for udgøre en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’s rettigheder efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2. Ratpac Entertainment, LLC har gjort gældende, at Ankenævnet har afvist hovedintervenientens indsigelse med hensyn til de i klasse 36 omhandlede tjenesteydelser, herunder anbringendet om at disse tjenesteydelser skulle være ligeartede med ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41. Denne opfattelse er imidlertid ikke korrekt, idet Rat Pack Filmproduktion GmbH’s oprindelige indsigelse mod VR 2015 02390 RATPAC <w> alene rettede sig mod tjenesteydelserne i klasse 41, jf. indsi- gelse af 17. december 2015 (bilag Adc. B). Som følge heraf har hverken Pa-tent- og Varemærkestyrelsen eller Ankenævnet, som påstået af Ratpac En-tertainment LLC, taget stilling til spørgsmålet om lighed mellem tjenestey-delserne i henholdsvis klasse 36 og klasse 41, og der er derfor ikke af den grund grundlag for at afvise hovedintervenientens anbringende. 2.5. Hovedintervenientens kendetegn udgør en hindring for registre- ring og brug af varemærket RATPAC Hvis retten, trods indholdet af de fremlagte bilag, ikke finder det doku-menteret, at sagsøger har etableret en varemærkeret til RAT PACK, gøres det subsidiært gældende, at sagsøger har dokumenteret, at betegnelsen RAT PACK er taget i brug på en sådan måde, at der er stiftet en kende-tegnsretlig adkomst for sagsøger til denne betegnelse, som udgør en hin-dring for registrering af VR 2015 02390 RATPAC <w>, jf. den tidligere va-remærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2 og markedsføringslovens § 22. 2.6. Hovedintervenientens selskabsnavn udgør en hindring for regi- strering og brug af varemærket RATPAC Hovedintervenienten har anvendt selskabsnavnet Rat Pack Filmproduktion GmbH i Danmark for filmproduktion i hvert fald siden 2008, jf. bl.a. un-derbilag bilag 5.5 og 7.64. Denne brug må i medfør af det ovenfor anførte 28 anses for at have været kontinuerlig og vedvarende frem til prioritetsdato-en for VR 2015 02390 RATPAC <w>. Eftersom hovedintervenienten har anvendt sit virksomhedsnavn i Dan-mark til identifikation af hovedintervenientens ydelser over for kunder og samarbejdspartnere, skal indehavers varemærke nægtes registrering i klas-se 36 for finansiering af spillefilm og klasse 41 for produktion og distribu-tion af fjernsynsprogrammer og film, jf. den tidligere varemærkelovs § 14, nr. 4, ligesom brugen af varemærket RATPAC vil krænke hovedinterveni-entens rettigheder. 3. Konklusion På grundlag af de fremlagte bilag gøres det gældende, at Rat Pack Film- produktion GmbH har dokumenteret at have stiftet en ret til RAT PACK som varemærke, kendetegn og/eller selskabsnavn i Danmark forud for pri- oritetsdatoen for VR 2015 02390 RATPAC <w> den 17. juni 2014. Eftersom der er en høj grad af mærkelighed mellem varemærkerne RAT PACK og RATPAC samt identitet mellem på den ene side filmproduktion, som varemærket RAT PACK er ibrugtaget for og på den anden side ydel-sen ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41, som VR 2015 02390 RATPAC <w> foreløbigt er registreret for, skal VR 2015 02390 RATPAC <w> nægtes endelig registrering for disse ydelser, jf. den tidligere varemærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2. Ankenæv-net skal derfor have medhold i sin frifindelsespåstand. Af samme grunde skal RatPac Entertainment, LLC anerkende, at Rat Pack Filmproduktion GmbH forud for prioritetsdagen for varemærke VR 2015 02390 RATPAC <w> har stiftet en ret til varemærket RAT PACK for film-produktion i Danmark, ligesom RatPac Entertainment, LLC skal anerken-de, at brug af varemærket RATPAC i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’s varemærkerettigheder, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2, jf. den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 2. Som følge af at ”finansiering af spillefilm” er ligeartet med produktion af spillefilm, og at ydelserne komplementerer hinanden, gøres det gældende, at der er risiko for forveksling, hvis RatPac Entertainent, LLC gør brug af varemærket RATPAC i Danmark for denne ydelse. RatPac Entertainment, LLC skal derfor anerkende at brug af varemærket RATPAC for finansiering af spillefilm i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’s rettigheder, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2, jf. den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 2. …” Rettens begrundelse og resultat 29 Denne sag angår prøvelse af kendelse af 8. april 2021 fra Ankenævnet for Patenter og Varemærker, hvor registrering af ordmærket ”RATPAC” for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41 blev nægtet under henvisning til, at Rat Pack GmbH havde dokumenteret varemærkemæssig brug af ”Rat Pack” for ”filmproduktion” forud for prioritetsdagen for RatPac Entertainments foreløbige varemærkeregistrering, jf. den dagældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2. Rettens prøvelse omfatter fuldt ud det faktuelle grundlag og retsanvendelsen i Ankenævnets afgørelse, mens tilsidesættelse af skønsmæssige vurderinger forudsætter et sikkert grundlag, jf. herved Højesterets dom af 27. november 2019 trykt i UfR 2020.524. Rettens prøvelse intensiveres ikke som følge af, at det fremgår af Ankenævnets afgørelse, at Ankenævnet i en tidligere afgørelse i samme sag havde begået en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl. Det samme gælder for det forhold, at Ankenævnet tidligere var kommet til et andet resultat på et andet faktuelt grundlag. Spørgsmålet om, hvorvidt Rat Pack GmbH havde stiftet varemærkeret ved brug af ”Rat Pack” for filmproduktion forud for prioritetsdagen den 17. juni 2014, beror på en konkret helhedsvurdering af samtlige relevante faktorer, hvor det afgørende er, om den skete brug af mærket i kvalitativ og kvantitativ henseende samlet set har ført til en tilstrækkelig effektiv ibrugtagning som varemærke over for den relevante omsætningskreds. Retten finder, at Ankenævnet i sin afgørelse af 8. april 2021 har foretaget en bedømmelse af sagen inden for den angivne retlige ramme under inddragelse af de relevante og fornødne faktiske oplysninger, og retten finder ikke, at der er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige vurdering af spørgsmålet om ibrugtagning efter den dagældende varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 2, som nævnet har foretaget. På den anførte baggrund frifinder retten Ankenævnet for Patenter og Varemærker og tager Rat Pack GmbH’s påstand 1 til følge. For så vidt angår Rat Pack GmbH’s påstand 2, finder retten, at Rat Pack GmbH som hovedintervenient har en selvstændig retlig interesse i pådømmelse af på-stand 2. Da det endvidere kan lægges til grund som ubestridt, at der foreligger en risiko for forveksling, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2, tages påstanden til følge. Det samlede resultat bliver herefter, at Ankenævnet frifindes, og at Rat Pack GmbH’s påstand 1 og 2 tages til følge. 30 Efter sagens udfald skal RatPac Entertainment betale sagsomkostninger til Ankenævnet og Rat Pack GmbH. Sagsomkostningerne til Ankenævnet fastsættes efter sagens karakter, omfang og forløb til 25.000 kr. inkl. moms, som angår udgifter til advokatbistand. Sagsomkostningerne til Rat Pack GmbH fastsættes på samme grundlag til 25.000 kr. inkl. moms. THI KENDES FOR RET: Ankenævnet for Patenter og Varemærker frifindes. RatPac Entertainment, LLC skal anerkende, at Rat Pack Filmproduktion GmbH forud for prioritetsdagen for VR 2015 02390 RATPAC <w> har stiftet en ret til varemærket RAT PACK for filmproduktion i Danmark. RatPac Entertainment, LLC skal anerkende, at brug af varemærket RATPAC <w> for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” og ”fi- nansiering af spillefilm” i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmpro- duktion GmbH’s rettigheder til varemærket RAT PACK. RatPac Entertainment, LLC skal i sagsomkostninger betale 25.000 kr. inkl. moms til Ankenævnet for Patenter og Varemærker og 25.000 kr. inkl. moms til Rat Pack Filmproduktion GmbH. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 1. november 2021 Sag BS-33436/2020-SHR RatPac Entertainment, LLC (advokat Christian L. Bardenfleth v/advokat Pelle Clapp ) mod Ankenævnet for Patenter og V aremærker (advokat Sanne H. Christensen ) Hovedintervenient på sagsøgtes side: Rat Pack Filmproduktion GmbH (advokat Mikkel Kleis ) Denne afgørelse er truf fet af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen sammen med de sagkyndige medlemmer Henrik Gundelach og Tina Bøggild . Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 27. august 2020, drejer sig om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og V aremærkers kendelse af 8. april 2021 vedrørende nægtelse af registrering af det ansøgte ordmærke RA TPAC for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41. Sagens spør gsmål er nærmere bestemt, om Rat Pack Filmproduktion GmbH som anført i Ankenævnets afgørelse havde stiftet varemærkeret ved brug af ordmærket RA T PACK i Danmark for filmproduktion, jf. den dagældende va- remærkelovs § 3, stk. 1, nr . 2, før prioritetsdagen for RatPac Entertainments an-søgning om registrering af ordmærket RA TPAC den 17. juni 2014. 2 SauogevnRt fpuPEtaetetigYatemuukaratilpdigtest {hnadendstatcegsøgers foreløbigt registrerede varemærke VR 2015 02390 RATPAC <w> kan registreres endeligt for alle ansøgte tjenesteydelser i klasse 41. Ad Hovedintervenientens påstand 1: Frifindelse. Ad Hovedintervenientens påstand 2: Frifindelse. Sagsøgte; Ankenævnet for Patenter 0g Varemærker, har nedlagt påstand om frifindelse. Hovedintervenienten; Rat Pack Filmproduktion GmbH, har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 RatPac Entertainment, LLC skal anerkende; at Rat Pack Filmproduktion GmbH forud for prioritetsdagen for VR 2015 02390 RATPAC <w> har stiftet en ret til varemærket RAT PACK for filmproduktion i Danmark. Påstand 2 RatPac Entertainment, LLC skal anerkende; at brug af varemærket RATPAC <w> for "produktion 0g distribution af fjernsynsprogrammer og film? og "fi- nansiering af spillefilm? i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmpro - duktion GmbHs rettigheder til varemærket RAT PACK. Oplysningerne i sagen De involverede selskaber RatPac Entertainment, LLC (herefter RatPac Entertainment) er en amerikansk filmproducent; grundlagt i 2013 af <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> RatPac En- tertainment har medproduceret en række større Hollywood-film. Rat Pack Filmproduktion GmbH (herefter Rat Pack GmbH) er en tysk filmpro- ducent, grundlagt i 2002 af <anonym>Person 3</anonym> og Constantin Film AG. Rat Pack GmbH producerer både biograf- 0g tv-film; video-on-demand-serier og interna-tionale eventproduktioner Sagens forløb 3 RatPac Entertainment indleverede ansøgning om EU-varemærke for ordmærket RA TPAC med prioritet fra den 17. juni 2014, som derefter blev konverteret til dansk varemærkeansøgning den 18. juni 2015, hvor den oprindelige prioritets-dato blev opretholdt. Den 5. maj 2017 traf Patent- og V aremærkestyrelsen afgørelse i indsigelsessagen vedrørende VR 2015 02390 RA TPAC <w> mellem indsiger Rat Pack GmbH og indehaver RatPac Entertainment . Af afgørelsen fremgår følgende bl.a.: ”Vurdering af indsigers ibrugtagne var emærker et, jf. var emærkelovens § 15, stk. 4, nr . 2 Indsiger har påstået en ret til mærket RA T PACK gennem ibrugtagning i Danmark . Indsiger har indsendt dokumentation, som viser , at indsiger har optrådt som produktionsselskab på en serie af børnefilm, bestående af 3 film, som er udkommet i Danmark i 2013. På oplysningerne om filmen fremgår det af et af produktionsselskaberne bag filmen er Rat Pack Filmproduktion . På bagsiden af de viste DVD’er fremgår navnet i en logomæssig udform-ning: Herudover har indsiger vist dokumentation for produktion af filmes Bøl-gen, udsendt i Danmark i 2009. Indsiger har indsendt tal for indsigers ud-betalte indtjening fra det danske marked på børnefilmserien for perioden januar -juni 2015. Foruden oplysningerne om filmudgivelserne, har indsiger vist, at børne- filmserien kan købes i danske webbutikker og kan lånes på biblioteket. Det er styrelsens vurdering, at indsiger ikke har bevist, at der er opnået en varemærkeret ved brug. Indsiger har vist, at denne har optrådt som pro- duktionsselskab på 1 filmserie bestående af 3 film, udgivet i 2013 og en en-kelt film i 2009. Det er ud fra oplysningerne om betaling i første halvår 2015 ikke muligt at få klarhed over udbredelsen af filmserien og deraf udstræk-ningen af indsigers brug. Det er ud fra det samlede materiale ikke tilstrækkelig klart, hvad omfanget af indsigers brug af mærket har været, og de eksempler på brug, der er vist 4 gør det ikke muligt at fastslå, at tredjemand har haft mulighed for at stifte bekendtskab med brugen af mærket. Det er derfor styrelsens opfattelse, at indsiger ikke har bevist en ibrugtagen ret som kan opnå beskyttelse i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 4, nr . 2.” Patent og V aremærkestyrelsens afgørelse blev herefter indbragt for Ankenæv- net for Patenter og V aremærker , som den 28. februar 2018 stadfæstede den på- klagede afgørelse. Ankenævnet udtalte i den forbindelse følgende bl.a.: ”Vurderingen af, om klager har opnået varemærkeret til RA T PACK for ”filmproduktion” i Danmark forud for indleveringen af ansøgningen om registrering af det konverterede EU-varemærke RA TPAC den 16. juni 2014, skal foretages på baggrund af en konkret helhedsvurdering af sagens for -hold. Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at klagers virksomhedsnavn RAT PACK FILMPRODUKTION er gengivet i brødteksten på bagsiden af omslag til fire film, og at kendetegnet RA T PACK i figurlig udformning er gengivet som ét blandt flere andre logoer på disse omslags bagsider . Det fremgår endvidere af sagens oplysninger , at de pågældende film blev udgivet på det danske marked i perioden 2008 – 201 1. Klager har fremlagt omsætningstal for tre af filmene for perioden januar til juni 2015, samt en udateret udskrift af en søgning via søgemaskinen Google, der viser , at ek- semplarer af de pågældende film på dette tidspunkt var udbudt til salg. Klager har endvidere indsendt en opgørelse over antallet af trykte covers til tre af filmene, uden at det dog fremgår , hvorvidt de alle er blevet anvendt i forbindelse med afsætning af eksemplarer af de tre film i den relevante pe-riode. Desuden er fremlagt et enkelt skærmprint fra den uploadede version af én af de fire film på YouTube, hvor kendetegnet RA T PACK er gengivet. Det nævnte materiale dokumenterer efter Ankenævnet for Patenter og V a- remærkers opfattelse ikke, at kendetegnet RA T PACK var taget i brug som varemærke i Danmark på det relevante tidspunkt i sagen den 16. juni 2014. Klager har herudover fremlagt dokumentation for , at de fire film i varie-rende omfang har været genstand for udlån på 22 forskellige biblioteker i Danmark i årene 2009-2014, i form af opgørelser som er foretaget på de på-gældende biblioteker . Det fremgår dog ikke af det fremsendte materiale, om og i givet fald hvordan kendetegnet RA T PACK anvendes i den forbin-delse, og udlånet af de konkrete eksemplarer af filmene kan derfor ikke i sig selv anses for at udgøre varemærkemæssig brug af klagers kendetegn. Samlet set finder ankenævnet således ikke, at det indleverede materiale dokumenterer , at klager har gjort varemærkemæssig brug af kendetegnet 5 RAT PACK for ”filmproduktion” i Danmark på tidspunktet for indleverin-gen af ansøgningen om registrering af det konverterede varemærke RA T-PAC, den 16. juni 2014. Af tilsvarende grunde finder ankenævnet det ikke godtgjort, at klagers sel- skabsnavn RAT PACK FILMPRODUKTION nyder en sådan beskyttelse i Danmark , at det i medfør af varemærkelovens § 14, nr . 4 kan udgøre en re- gistreringshindring for det angrebne mærke. Endvidere har klager over for ankenævnet ikke sandsynliggjort, at indkla-gede havde eller burde have haft kendskab til klagers brug af varemærket RA T PACK på tidspunktet for ansøgningen af det konverterede varemærke RA TPAC den 16. juni 2014. Den omstændighed, at klager nedlagde indsi-gelse mod registreringen af det nu konverterede EU-varemærke, gør ikke i sig selv at indklagedes varemærke dermed udelukkes fra registrering i medfør af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr . 3 og klager har heller ikke på anden måde sandsynliggjort, at klager havde eller burde have haft kend-skab til varemærket RA T PACK den 16. juni 2014. Herefter bestemmes: Den påklagede afgørelse stadfæstes.” Rat Pack GmbH indbragte den 26. april 2018 Ankenævnets afgørelse for Sø- og Handelsretten. Under behandlingen af retssagen indleverede Rat Pack GmbH en række nye bilag, der i replikken af 12. oktober 2018 blev beskrevet som føl-ger: ”… Som bilag 64 fremlægges et screenshot fra Danmarks Statistik , som vi-ser , at der i 2008 blev solgt 18.091 biografbilletter til filmen Die W elle (på dansk: Bølgen). Det bemærkes hertil, at Danmarks Statistik indhenter op-lysningerne på baggrund af indberetninger fra danske biografer . Som bilag 65 fremlægges en anmeldelse af 1 1. september 2008 i Jyllands Posten, hvor det fremgår , at Die W elle havde premiere i biograferne Gloria og Vester V ov Vov, København , Cafe-Biografen, Odense , Øst for Paradis, Århus og Biffen, Aalbor g. … Som bilag 66 fremlægges et screenshot fra Det Danske Filminstituts (”DFI”) hjemmeside, hvor det fremgår , at Krokodillebanden er tilgængelig som streaming til brug for undervisning via Filmcentralen. Det fremgår endvi-dere, at filmen kan streames på lokale biblioteker . I tillæg hertil fremlægges som bilag 67 en Google-søgning, hvoraf det fremgår , at filmen Krokodille-banden siden den 21. januar 2010 har været tilgængelig for of fentligheden på DFI’ s hjemmeside via det link, som fremgår af bilag 66. 0 Som bilag 68 fremlægges et screenshot fra Filmcentralens hjemmeside, hvor det fremgår, at filmen Krokodillebanden er tilgængelig som undervisningsmateriale. I tillæg hertil fremlægges sombilag 69 mailkorrespondance mellem sagsøger 0g Filmcentralen; hvoraf det fremgår; at Krokodillebanden har været tilgængelig som undervisningsmateriale siden den 26. juni 2013,og at hjemmesiden har haft 7.064 unikke sidevisninger siden denne dato. Som bilag 70 fremlægges et screenshot fra DFIs hjemmeside, hvor det fremgår; at filmen Die Welle er tilgængelig på Videoteket. Det fremgår endvidere af bilaget, at filmen har haft premiere i biograferne Vester Vov Vov; Café Biografen (Odense) Biffen (Aalborg), Gloria; Øst for Paradis (Århus) og Empire. Endeligt fremgår af bilaget, at filmen er blevet anmeldt i BT, Berlingske Tidende, Børsen; Ekstra Bladet, Information; Kristeligt Dagblad, Metroxpress, Morgenavisen Jyllandsposten; Politiken og Wee-kendavisen. I tillæg hertil fremlægges som bilag 71 en Google-søgning hvoraf det fremgår; at oplysningerne om filmen siden den 12. september 2008 har været tilgængelige for offentligheden på DFIs hjemmeside via det link, som fremgår af 'bilag 70. Som bilag 72 fremlægges et screenshot fra Filmcentralen;, hvor det fremgår; at der kan tilgås undervisningsmateriale om filmen Die Welle. Som bilag 73 fremlægges filmplakaten for filmen Die Welle; som er tilgæn - gelig under bilag 4 til undervisningsmaterialet på Filmcentralen; og som blev anvendt i forbindelse med lanceringen af filmen i 2008. Heraf fremgår sagsøgers varemærker nederst på plakaten. Som bilag 74 fremlægges dokumentation for, at PDF-versionen af filmpla-katen; som fremgår af bilag 73, blev skabt den 19. december 2008. Som bilag 75 fremlægges mailkorrespondance mellem sagsøger og Film - centralen;, hvoraf det fremgår; at materialet vedrørende Die Welle, som fremgår af bilag 72, har været tilgængeligt siden den 26.juni 2013, og at hjemmesiden har haft 33.302 unikke sidevisninger siden denne dato. 1 tillæg hertil skal det oplyses; at alle film til udlån i bibliotekerne sædva- nemæssigt udstilles i deres originale emballage på bibliotekerne. Til doku- mentation herfor fremlægges bilag 76, som viser DVD-coveret for udlåns - eksemplaret af Die Welle fra Herlev Bibliotek fremsendt af bibliotekar <anonym>Person 4</anonym> Som der ses, bliver filmen udlånt i det originale DVD-cover, hvor-på sagsøgers varemærker fremgår. Dermed har alle besøgende på de danske biblioteker; hvor filmen kan lå-nes, jf. bilag 50-53 ~ og ikke blot de mindst 1.075 personer; som har lånt 7 sagsøgers film i perioden frem til prioritetsdatoen for indehavers varemær -ke – haft mulighed for at gøre sig bekendt med sagsøgers varemærker . Som yderligere dokumentation for brugen af sagsøgers varemærke RA T PACK fremlægges som bilag 77 et screenshot fra IMDB vedrørende filmen W ickie Auf Grosser Fahrt (engelsk: ”V ickie and the T reasure of the Gods”), hvor det fremgår , at sagsøger er produktionsselskab for filmen. Som bilag 78 fremlægges et screenshot fra IMDB, hvor det fremgår , at fil-men Vickie and the T reasure of the Gods har vundet Politikens Publikums-pris på Den danske Buster Filmfestival 2012. Som bilag 79 fremlægges et screenshot fra Youtube , hvoraf det fremgår at sagsøgers varemærke RA T PACK vises i traileren til filmen V ickie and the Treasure of the Gods. Som bilag 80 fremlægges et screenshot fra IMDB om filmen W ir sind die Nacht (engelsk: ”W e Are the Night”), hvor det fremgår , at sagsøger er pro- duktionsselskab for filmen. Som bilag 81 fremlægges et screenshot af programmet for den københavn-ske filmfestival MIX Copenhagen 2012, hvor det fremgår , at filmen W e Are the Night er vist to gange i Empire Bio, hhv . lørdag den 20. oktober 2012 og søndag den 21. oktober 2012. Som bilag 82 fremlægges et screenshot fra Youtube , hvoraf det fremgår at sagsøgers varemærker og selskabsnavn vises i traileren til filmen W e Are the Night. …” På baggrund af disse oplysninger besluttede Ankenævnet at genoptage sagen, hvilket førte til en omgørelse af Ankenævnets tidligere kendelse af 28. februar 2018 ved kendelse af 30. juni 2020, hvoraf fremgår følgende bl.a.: ”Ankenævnet udtaler: Klager har under retssagen fremlagt nyt materiale, der viser , hvorledes klagers figurmærke, RA T PACK, er blevet anvendt i forbindelse med salg, distribution og udlån af klagers film i Danmark , samt hvorledes figurmær -ket er blevet gengivet i forbindelse med selve afspilningen af disse film og i trailerne herfor . Ankenævnet finder , at det indleverede materiale dokumenterer , at klager har gjort varemærkemæssig brug af kendetegnet RA T PACK for ”filmpro-duktion” i Danmark på tidspunktet for indleveringen af ansøgningen om registrering af det konverterede varemærke RA TPAC, den 16. juni 2014, jf. den på indsigelsestidspunktet gældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2. 8 Det ansøgte mærke, RA TPAC, har såvel synsmæssig som lydligt en høj grad af lighed med klagers mærke, RA T PACK. Da de af ansøgningen om-fattede tjenesteydelser i klasse 41, nemlig ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” , er sammenfaldende med eller ligeartede med tjenesteydelsen ”filmproduktion” , finder ankenævnet , at der forelig-ger en risiko for forveksling mellem det ansøgte mærke og klagers mærke, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr . 2, for så vidt angår disse tjenesteydel-ser . Herefter bestemmes: Det ansøgte mærke nægtes registrering for ”produktion og distribu-tion af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.” På baggrund af denne kendelse indgav RatPac Entertainment den 27. august 2020 stævning i nærværende sag med påstand om, at Ankenævnet skulle aner - kende, at den foreløbige varemærkeregistrering VR 2015 02390 skulle registre-res endeligt for alle ansøgte klasser , herunder ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41. Under nærværende retssags forberedelse besluttede Ankenævnet at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag, idet Ankenævnet fandt, at der var sket en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl. Ved kendelse af 8. april 2021, der som anført er genstand for prøvelse i nærvæ- rende sag, ophævede ankenævnet herefter sin kendelse af 30. juni 2020 og traf samtidig på ny afgørelse om, at det ansøgte mærke nægtes registrering for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41. Af kendelsen af 8. april 2021 fremgår bl.a. følgende: ”Sagsøger (indklagede) gjorde i sin replik af 19. januar 2021 blandt andet gældende, at ankenævnets afgørelse af 30. juni 2020 ikke begrunder , hvil-ken dokumentation der er tillagt vægt. Ankenævnet fandt herefter , at det var forpligtet til at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag, idet anke-nævnets begrundelse i AN 2020 00003 ikke indeholdt de hovedhensyn, som var bestemmende for resultatet i afgørelsen, og at dette er en ikke uvæsent-lig sagsbehandlingsfejl. Ankenævnet udtaler Ankenævnet ophæver sin kendelse af 30. juni 2020 og genoptager sagen på ulovbestemt grundlag. Ankenævnet har efter genoptagelsen af sagen på ny vurderet, hvorvidt klager har dokumenteret at have stiftet varemærkeret gennem brug af Rat Pack forud for prioritetsdatoen for indklagedes foreløbige varemærkeregi-strering, jf. den på indsigelsestidspunktet gældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2. 9 Brugen af et kendetegn for tjenesteydelsen ”filmproduktion” vil kunne do- kumenteres ved at fremlægge materiale, der viser , at kendetegnet har været anvendt i Danmark i forbindelse med de film, som indehaveren har produ-ceret, og som er blevet markedsført og distribueret på det danske marked. Klager har i sagen fremlagt dokumentation for brugen af RA T PACK for og i forbindelse med fire sådanne film, nemlig filmen BØLGEN og de tre film i serien om Krokodillebanden, nemlig Krokodillebanden, Krokodillebanden vender tilbage og Krokodillebanden – alle for én. For så vidt angår filmen BØLGEN, blev den blev vist og set i danske bio-grafer , jf. bilag 70 og bilag 64, ligesom den har været tilgængelig på DVD. Klagers figurmærke, RA T PACK, er tydeligt gengivet som et selvstændigt kendetegn på filmplakaten, jf. bl.a. bilag 73, ligesom det tydeligt fremgår af omslaget på DVD-kopien af filmen, jf. bl.a. bilag 76. Klagers figurmærke fremgår ligeledes tydeligt og som et selvstændigt ken- detegn på omslagene til DVD-kopierne af de tre film om Krokodillebanden, der er tilgængelige på dansk, jf. bilagene 24, 34 og 44, ligesom mærket gen-gives i de trailers for filmene, som er of fentliggjort på YouTube, jf. bilagene 22, 32 og 42. Det er på den baggrund, at ankenævnet finder , at klager har dokumenteret varemærkemæssig brug af Rat Pack for ”filmproduktion” forud for priori- tetsdatoen for indklagedes foreløbige varemærkeregistrering, jf. varemær - kelovens § 15, stk. 4, nr . 2. Det ansøgte mærke, RA TPAC, har såvel synsmæssigt som lydligt en høj grad af lighed med klagers mærke, RA T PACK. Da de af ansøgningen om-fattede tjenesteydelser i klasse 41, nemlig ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” , er sammenfaldende med eller ligeartede med tjenesteydelsen ”filmproduktion” , finder ankenævnet tillige, at der fo-religger en risiko for forveksling mellem det ansøgte mærke og klagers mærke, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr . 2, for så vidt angår disse tjene-steydelser . Herefter bestemmes Ankenævnets kendelse af 30. juni 2020 ophæves. Det ansøgte mærke nægtes registrering for ”produktion og distribu-tion af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.” Til brug for Sø- og Handelsrettens afgørelse af sagen har Rat Pack GmbH frem-lagt en række bilag, herunder oversigter over antal biblioteksudlån, skærm-prints fra diverse hjemmesider , omsætningsopgørelser , e-mails med oplysnin-ger om antal solgte biografbilletter , distributionsaftaler , filmplakater , DVD- 10 covers, term sheets , mv., der alle relaterer sig til filmene ”Bølgen” , ”Krokodille-banden 1-3” , ”V ickie and the T reasure of the Gods” eller ”W e are the Night” . Under hovedforhandlingen blev endvidere forevist trailerklip samt indlednin-gen til flere af de ovennævnte film. Dette materiale var også fremlagt for Ankenævnet , og det kan således lægges til grund, at der ikke er fremlagt nye oplysninger for retten i forhold til grundlaget for Ankenævnets afgørelse af 8. april 2021. Parternes synspunkter For RatPac Entertainment, LLC , er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 17. august 2021, hvoraf fremgår: ”… 3 ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gør sagsøger overordnet gældende, at Rat Pack Filmproduktion GmbH ikke har stiftet varemærkeret ved ibrug-tagning af mærket "Rat Pack" forud for prioritetsdagen for sagsøgers fore-løbigt registrerede varemærke VR 2015 02390 RA TPAC <w> den 17. juni 2014. Både Patent- og V aremærkestyrelsen og Ankenævnet har i deres tidligere afgørelser taget stilling til og vurderet, at såvel omfanget og karakteren af Rat Pack Filmproduktion GmbH's brug af mærket "Rat Pack" ikke opfylder kravene til at stifte varemærkeret til mærket som følge af brugen. Sagsøger gør gældende, at den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlag-te dokumentation i bilag 7, som tilsyneladende har været udslagsgivende for en modsatrettet afgørelse fra Ankenævnet , blot bekræfter omfanget og karakteren af Rat Pack Filmproduktion GmbH's brug af mærket "Rat Pack", således som den allerede havde været forelagt Patent- og V aremærkesty-relsen og Ankenævnet i deres tidligere afgørelser . Det gøres derfor gældende, at Ankenævnets subsumption og anvendelse af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr . 3, i sag AN 2020 00003 og AN 2021 00008 er forkert og i modstrid med dens egen tidligere afgørelse i samme sag (AN 2017 00014), og at afgørelsen som konsekvens medfører en for lempelig tærskel for stiftelse af varemærkeret ved brug i strid med gældende dansk og europæisk retspraksis indenfor varemærkeretten. Således gøres det gældende, at Ankenævnets afgørelse i sag AN 2020 00003 såvel som AN 2021 00008 reelt er en omvurdering af samme faktiske oplys- ninger , som forelå i sag AN 2017 00014, idet der efter sagsøgers opfattelse ikke er fremkommet nye faktiske oplysninger i sagen. 3.1 Kravene til stiftelse af var emærker et ved brug 11 Det følger af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr . 3 (daværende nr . 2), at vare- mærkeret kan stiftes ved " brug af et individuelt var emærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser , for hvilke var emærket vedvar ende anvendes, når brugen har et omfang, der er af mer e end lokalt afgrænset karakter . " Sagsøger henviser til, at vurderingen af hvorvidt der er etableret varemær -keret ved brug sker efter samme kriterier som vurderingen af hvorvidt brugspligten for varemærker er opfyldt, se hertil EU-domstolens dom i C-12/12, præmis 33 ( Levi Strauss ). Etablering af varemærkeret vurderes såle-des efter en række kriterier , men retningsgivende vil altid være om mærket faktisk opfattes som et varemærke angivende et produkts oprindelse. "V a-remærkets væsentligste funktion er overfor forbrugerne at identificere den virksomhed, hvorfra varen hidrører", C-12/12, præmis 26. Brugspligten var eksempelvis årsagen til, at MOBIL fik ophævet sit vare-mærke i sagen AN 2005 0004,6 eftersom den konkrete dokumenterede brug af ordet MOBIL ikke var varemærkebrug. Ligeledes kan henvises til EU-domstolens dom i C-689/15, der vedrørte brugspligt for et mærke, der blev anvendt af en række producenter som et særligt kvalitetsmærke. Kriteriet for om et sådant kvalitetsmærke kunne anses for at være brugt var , at det "(…) over for forbrugerne garanterer , at disse varer hidrører fra én bestemt virksomhed, der kontrollerer fremstil-lingen af de nævnte varer , og som kan tillægges ansvaret for deres kvali-tet". Endvidere fremgår det af Patent- og V aremærkestyrelsens guidelines ved- rørende "Rettigheder til varemærker stiftet ved brug", at der stilles "(…) visse krav til brugens intensitet, varighed og geografiske udstrækning". Hertil opstiller styrelsen som overordnet kriterie, at: " (d)et væsentlige er , at den r elevante omsætningskr eds har haft mulighed for at få kendskab til den skete brug af mærket på en tilstrækkelig effektiv måde. " 3.2 Dokumentationen fr emlagt til støtte for brug af "Rat Pack" Rat Pack Filmproduktion GmbH har i sagsforløbet for henholdsvis Patent-og Varemærkestyrelsen , Ankenævnet og Sø- og Handelsretten henvist til markedsføringen af fire spillefilm ("Die W elle" fra 2008 og "Die V orstadt- krokodile" 1-3 fra 2009, 2010 og 201 1) som grundlag for at have taget mær -ket "Rat Pack" i brug og har til støtte herfor fremlagt dokumentation relate-ret til karakteren og omfanget af udbredelsen af disse film. Sagsøger gør i relation til den fremlagte dokumentation overordnet gæl-dende, at karakteren af den viste brug af selve mærket "Rat Pack" i forbin-delse med markedsføringen af ovennævnte film er så underordnet og in-konsekvent, at den relevante omsætningskreds ikke har haft mulighed for at stifte kendskab til den viste brug af mærket på en tilstrækkelig ef fektiv måde. Når dette sammenholdes med, at de omtalte film har opnået en yderst beskeden udbredelse og indtjening i Danmark , er der derfor ikke 12 grundlag for , at Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet varemærkeret til mærket "Rat Pack", jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr . 3. Den dokumenterede brug af Rat Pack Filmproduktion GmbH's mærke "Rat Pack" i Danmark viser kun i meget begrænset udstrækning brug mærket "Rat Pack" i markedsføringen af filmene. Det kan for hver enkelt film næv-nes, at filmene ikke er markedsført som en "Rat Pack" eller " Rat Pack Film-produktion GmbH " film. Til illustration heraf viser de fremlagte filmomtaler i underbilag 5.18, 5.19, 5.29, 5.30, 5.39, 5.40, 7.68 og 7.72 ingen omtale af Rat Pack Filmproduktion GmbH's mærke eller endda navnet Rat Pack Filmproduktion GmbH . Un-derbilag 7.66 angiver sågar " Constantin " som producent af filmen "Kroko-dillebanden", mens underbilag 5.20 angiver studie som " Angel Films " og udgiver som " Imperial Entertainment ", men ingen reference til Rat Pack Filmproduktion GmbH eller "Rat Pack" som tegn. Det fremgår videre af de af Rat Pack Filmproduktion GmbH's fremlagte DVD- covers for "Krokodillebanden", "Krokodillebanden V ender T ilbage!"og "Krokodillebanden Alle For En!", at " Angel Films præsenterer" (på cove-rets forside), hvor Angel Films hjemmeside og "© Angel Films All rights re-served"- teksten tillige fremgår af coverets bagside jf. underbilag 5.24, 5.34, 5.44 og 5.45. Derimod er "Rat Pack" tegnet placeret nederst på de pågæl-dende covers bagside blandt mellem 9-14 forskellige logoer uden særlig fremhævning og " Rat Pack Filmproduktion " indgår derudover kun i brød-teksten i småt nederst på bagsiden. Tilsvarende er filmen "Die W elle" ("Bølgen") markedsført med kendetegnet "Atlantic" på DVD-coverets forside, hvor " Atlanticfilm.se " fremgår på cove-rets bagside, jf. underbilag 6.10. Her fremgår "Rat Pack" alene på bagsiden placeret på en række med 7 logoer , hvor der tillige er 10 andre logoer på en række længere nede i samme størrelse. Den påberåbte brug af "Rat Pack" på selve filmene er således yderst be-grænset og af underordnet karakter og udgør ikke varemærkebrug således som filmene er markedsført. Rat Pack Filmproduktion GmbH har fremlagt en række bilag relateret til trailere for ovennævnte film på YouTube. I underbilag 5.21 (og 5.22) henvi-ses til en trailer som er vist 14.000 gange, underbilag 5.31 (og 5.32) henviser til en trailer , som er vist 10.000 gange, mens underbilag 5.41 (og 5.42) hen-viser til en trailer , som er vist 96.000 (1 18.000 pr . d.d.) gange. Fælles for dis-se trailere er dog, at det er uvist, hvor mange gange disse er vist i perioden fra, hvor de er gjort tilgængelige (efteråret 2013) frem til prioritetsdatoen i 2014, idet der for alle bilag er tale om skærmprint foretaget flere år efter prioritetsdatoen, ligesom det er uvist i hvilken udstrækning, der tale om visninger i Danmark eller udlandet. Derfor vil bevisværdien, hvad angår antal visninger , være begrænset. Hvad angår selve brugen af det figurlige 13 tegn " Rat Pack Filmproduktion " som vist i screenshot fremlagt som under -bilag 5.22, 5.32 og 5.42, bemærkes det, at denne visning optræder som nummer 2 ud af 3 tegn som vises i en hurtig sekvens på samlet 2 sekunder , hvorfor det er for alle trailere klart, at en seer ikke vil kunne (eller kun i meget begrænset omfang) nå at opfatte brugen af det figurlige tegn " Rat Pack Filmproduktion " i traileren, der altså vises i en brøkdel af ét sekund, som det også er fremført af Ankenævnet i svarskriftet, jf. bilag 6. V idere henvises til, at det er "Rabalder Bio" der står som afsender af videoen (som vist i underbilag 5.22, 5.32 og 5.42). Foruden den meget begrænsede brug af "Rat Pack" mærket på selve filme-ne kommer , at filmene alene i yderst begrænset omfang har opnået udbre-delse i Danmark , hvilket Rat Pack Filmproduktion GmbH's egen opgørelse også viser i "støttebilag 1", underbilag 5.54a. Derudover strækker en række af de fremlagte udlånstal sig over en periode, der ligger efter ansøgnings-datoen, hvorfor disse tal allerede af den grund ikke kan indgå i vurderin-gen. Filmenes begrænsede udbredelse i Danmark bekræftes med tydelighed i de for Sø- og Handelsretten fremlagte omsætningstal, der viser Rat Pack Film- produktion GmbH's omsætning i Danmark i underbilag 5.23, 5.33 og 5.43. Disse opgørelser viser alle en identisk omsætning på EUR 5.000 for hver film, hvilket - udover at måtte betragtes som en meget lille omsætning for en spillefilm - derfor må antages alene at være udtryk for Rat Pack Film-produktion GmbH's forskudsbetaling, jf. de fremlagte distributionsaftaler i underbilag 5.26 og 5.36 (pkt. 10) samt underbilag 5.47 (pkt. 9) og ikke om-sætning overfor forbrugere, som altså ikke har kunnet overstige den aftalte forskudsbetaling med distributøren Atlantic. 3.3 Ankenævnets vurdering af den fr emlagte dokumentation Sagsøger gør gældende, at Ankenævnet allerede havde taget stilling til, vurderet og afvist, at den fremlagte dokumentation for markedsføringen af fire spillefilm ("Die W elle" fra 2008 og "Die V orstadtkrokodile" 1-3 fra 2009, 2010 og 201 1) kunne danne grundlag for , at Rat Pack Filmproduktion Gm-bH's havde mærket "Rat Pack" brug, jf. Ankenævnets afgørelse i sag AN 2017 00014. Ankenævnet gjorde gældende i sit svarskrift (bilag 6, s. 3), at de i stævnin-gen fremlagte bilag (bilag 5 med underbilag) og oplysninger om de fire film allerede havde indgået i Ankenævnet vurdering, og godtgjorde ikke, at mærket "Rat Pack" var taget i brug som varemærke: "Rat Pack Filmproduktion GmbH har ikke godtgjort, at der er grund- lag for at underkende Ankenævnets bedømmelse af, at Rat Pack Filmproduktion GmbH ikke havde erhvervet varemærkeret til kende- tegnet RA T PACK ved brug forud for den 16. juni 2014. 14 Ankenævnet forstår oplysningerne i stævningen sådan, at Rat Pack Filmproduktion GmbH alene har brugt kendetegnet Rat Pack i Dan-mark i forbindelse med distributionen af de fire film ”Die W elle” fra 2008 og "Die V orstadtkrokodile" 1-3 fra 2009, 2010 og 201 1. Oplysningerne om de fir e film, som også indgik i sagen for Anke- nævnet , godtgør imidlertid ikke, at Rat Pack Filmpr oduktion Gm- bH havde taget kendetegnet RA T PACK i brug i Danmark før den 16. juni 2014." På den baggrund forstår sagsøger , at grundlaget for Ankenævnets beslut-ning om at genoptage sagen og en modsatrettet afgørelse i sag AN 2020 00003 baserer sig på Rat Pack Filmproduktion GmbH's bilag fremlagt ved replikken (bilag 7 med underbilag). Sagsøger gør gældende, at den i bilag 7 (med underbilag) viste dokumenta-tion ikke indeholder nye faktiske oplysninger (af relevans) om Rat Pack Filmproduktion GmbH's brug af mærket "Rat Pack", som ikke allerede er indgået i Ankenævnets tidligere afgørelse. Sagsøgte gør derfor gældende, at Ankenævnets afgørelse i sag AN 2020 00003 ikke baserer sig på et nyt faktuelt grundlag forskelligt fra Ankenævnets afgørelse i sag AN 2017 00014, hvorfor Ankenævnets subsumption og anvendelse af varemærke-lovens § 3, stk. 1, nr . 3, i sag AN 2020 00003, er forkert og i modstrid med dens egen tidligere afgørelse i samme sag. Den fremlagte dokumentation i underbilag 7.64-7.82 består af dokumenta-tion, som blot bekræfter den allerede fremlagte dokumentation om brugen af "Rat Pack" eller dokumentation, der ikke viser brug af mærket "Rat Pack"(fx filmomtaler uden brug af/henvisninger til "Rat Pack"). Det samme gælder i relation til Ankenævnets nye afgørelse i sag AN 2021 00008. Der er således ikke noget i Ankenævnets nye afgørelse af 8. april 2021 (bilag A) (AN 2021 00008), der ændrer på, at Ankenævnets subsump-tion og anvendelse af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr . 3, er forkert og i modstrid med dens egen tidligere afgørelse i samme sag. I perioden mellem Ankenævnets nye afgørelse af 8. april 2021 og den tidli-gere afsagte afgørelse af 30. juni 2020 er der således ikke fremkommet no-get ny dokumentation til støtte for ibrugtagning. Ankenævnets nye afgørel-se om ibrugtagning er således båret af den samme dokumentation som den tidligere afgørelse, og den eneste forskel er således, at Ankenævnet i den nye afgørelse nu har præciseret, hvilken dokumentation der mere præcist er tillagt vægt ved afgørelsen. Ankenævnet henviser da heller ikke til sådan nyt materiale i afgørelsen. For så vidt angår filmen Bølgen, udtaler Ankenævnet i sin nye afgørelse, at figurmærket Rat Pack er "tydeligt" gengivet som et selvstændigt kendetegn på filmplakaten og omslaget på DVD-kopien af filmen og henviser i den 15 forbindelse bl.a. til bilag 73 og 76. På tilsvarende vis udtaler nævnet, at Rat Pack figurmærket fremgår "tydeligt" og som et selvstændigt kendetegn på omslagene til DVD-kopierne af de tre film om Krokodillebanden og henvi-ser til bilag 24, 34 og 44. RatPac bestrider i særdeleshed, at brugen skulle være tydelig. I den forbin-delse skal det understreges, at det relevante at se på i forhold til spør gsmå-let om ibrugtagning er Rat Pack-ordbestanddelen i de viste eksempler , hvor figurmærket indgår . Her skal det særligt fremhæves, at ordbestanddelen er meget lille og svært læsbar og med en størrelse på ca. 2 millimeter i højden ud af det samlede DVD-omslag på ca. 185 millimeter . Brugen er således yderst begrænset og af underordnet karakter og udgør ikke varemærke-brug således som filmene er markedsført. De bilag, Ankenævnet i sit svarskrift henviser til som støtte for den nye vurdering af Ankenævnet , har desuden en meget begrænset bevisværdi (hvis nogen) i spør gsmålet om, hvorvidt der er stiftet en varemærkeret ved ibrugtagning pr . 17. juni 2014. Helt overordnet skal enhver dokumentation til støtte for , at der skulle være stiftet varemærkeret ved ibrugtagning, både vise, hvordan mærket er brugt, intensiteten af en sådan brug og den geografiske udstrækning heraf (udenlandsk brug tæller selvsagt ikke), som ligger forud for den relevante prioritetsdato. Dette følger også af Patent- og V aremærkestyrelsens guide-lines om "Rettigheder til varemærker stiftet ved brug". Når Ankenævnet i svarskriftet henviser til udskrifter fra hjemmesiden IM- DB.com (bilag 7.78 og 7.80), er der altså tale om bilag, som har en yderst begrænset værdi (hvis nogen overhovedet), når det kommer til dokumenta-tion for ibrugtagning af et varemærke i Danmark , da det ikke er hjemmesi-der , der er rettet mod Danmark (tværtimod). Ligeledes er en oplysning i bilag 7.75 (dokumentation for visning af ud-skrift fremlagt i bilag 7.70) fra Det Danske Filminstitut om, at der siden den 26. juni 2013 har været 33.302 unikke visninger , også meget lidt sigende om intensiteten af den viste brug, idet disse visninger er en optælling over en periode på mere end 5 år , hvor alene 12 måneder heraf ligger inden for den relevante periode, dvs. inden prioritetsdagen den 17. juni 2014. Dette er li-geledes dokumentation, som Ankenævnet særligt henviser til i sit svar -skrift, og som har en meget begrænset bevisværdi. Derudover kunne man i svarskriftet få det indtryk, at DVD-coveret til fil-men "Bølgen" (vist både i bilag 5.10 og bilag 7.76) først er fremlagt efter Ankenævnets første afgørelse, hvilket ikke er korrekt, idet dette DVDcover allerede indgik i Ankenævnets behandling i den første afgørelse, se fx bilag 4, s. 9. Som allerede bemærket, er karakteren af brugen af mærket Rat Pack på dette cover yderst minimal, hvor "Rat Pack" alene fremgår på bagsiden placeret på en række med 7 logoer , hvor der tillige er 10 andre logoer på en 16 række længere nede i samme størrelse. Filmen er faktisk primært markeds-ført under kendetegnet "Atlantic" på DVD-coverets forside, hvor " Atlantic-film.se " fremgår på coverets bagside. Det må også afvises, at den tyske trailer til filmen ”V ickie and the T reasure of the Gods" på YouTube (bilag 7.79) eller en engelsksproget trailer på YouTube for den tyske film "W e are the Night" (bilag 7.82) kan have nogen bevisværdi i spørgsmålet om ibrugtagning af et varemærke i Danmark . Hvad angår den fremlagte dokumentation for udbredelsen af filmen "Bøl- gen"/"Die W elle", henviser Ankenævnet til fremlagte omsætningstal (bilag 5.5), solgte biografbilletter (bilag 7.64) samt trailer for filmen (bilag 5.9). Omsætningen viser dog ikke Hovedintervenientens indtjening på filmen (som må antages at være betydeligt lavere); og antallet af solgte biografbil-letter skal ses i lyset af, at dette antal solgte biografbilletter placerer filmen på en 101. plads for flest solgte biografbilletter i Danmark i år 2008 ifølge Danmarks Statistik , hvilket blot understreger , at der er tale om en niche-film. Når dette sammenholdes med, at filmen ikke er markedsført som en " Rat Pack Filmproduktion GmbH "-film eller under et mærke indeholdende "Rat Pack", dokumenterer udbredelsen af filmen "Bølgen" således ikke va-remærkebrug, hvorved den relevante omsætningskreds har mulighed for at stifte kendskab til et sådan mærke. RatPac bestrider ikke, at der må foretages en helhedsbedømmelse af de samlede faktiske oplysninger i sagen i spør gsmålet om, hvorvidt der er stif-tet varemærkeret ved ibrugtagning. Det er heller ikke korrekt, at RatPac's synspunkter i sagen hviler på en an-tagelse om, at Ankenævnet har foretaget "en fragmenteret og isoleret be-dømmelse af de enkelte dokumenter" i dets vurdering. Derimod hviler RatPac's synspunkter i sagen på den samlede fremlagte dokumentation for ibrugtagning af mærket "Rat Pack" (eller mangel på samme). Når Ankenævnet derimod i sit svarskrift lægger særlig vægt på dokumen-tation, der efter gældende varemærkepraksis har en meget lav bevisværdi for ibrugtagning af et varemærke (hvis nogen), taler dette klart for , at An-kenævnets bevisvurdering er forkert. Som det allerede er blevet fremført i stævningen, så kan det for hver enkelt film, som i sagen har været vist med en ganske snæver udbredelse i Danmark (filmene i "Krokodillebanden"-serien samt "Bølgen"), nævnes, at filmene ikke er markedsført som "Rat Pack" eller " Rat Pack Filmproduktion GmbH "-film. Karakteren af den viste brug af selve mærket "Rat Pack" i for -bindelse med markedsføringen af ovennævnte film er så underordnet og inkonsekvent, at den relevante omsætningskreds ikke har haft mulighed for at stifte kendskab til den viste brug af mærket på en tilstrækkelig ef fek-tiv måde. 17 Dette skal sammenholdes med, at de omtalte film har opnået en yderst be-skeden udbredelse og indtjening i Danmark , og der er derfor ikke grundlag for , at Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet varemærkeret til mærket "Rat Pack", jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr . 3. 3.4 Sø- og Handelsr etten skal for etage en grundig og udtømmende prø-velse af Ankenævnets afgør else RatPac gør gældende, at Sø- og Handelsretten skal foretage udtømmende prøvelse af Ankenævnets bevisbedømmelse foretaget i den indbragte afgø-relse. I Ankenævnets anden afgørelse i AN 2020 00003 begrundende ankenævnet ikke, hvilken dokumentation der var tillagt vægt, idet Ankenævnet kom frem til en modsat vurdering end i sin oprindelige afgørelse, hvor Anke-nævnet kom frem til, at Hovedintervenienten ikke havde stiftet varemær -keret ved ibrugtagning af mærket "Rat Pack" forud for prioritetsdagen den 17. juni 2014. Først efter genoptagelsen (sag AN 2021 00008), hvor anke-nævnet genoptog sagen, "idet ankenævnets begrundelse i AN 2020 00003 ikke indeholdt de hovedhensyn, som var bestemmende for resultatet i af-gørelsen" ("en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl"), fremkom ankenævnet med en begrundelse for , hvilken dokumentation der mere præcist var til-lagt vægt ved afgørelsen. I retspraksis og den forvaltningsretlige litteratur er det antaget, at forvalt-ningens sagsbehandlingsfejl kan intensivere domstolsprøvelsen og med-virke til en mere tilbundsgående prøvelse af afgørelsens materielle indhold. I nærværende sag genoptog Ankenævnet netop sagen på ulovbestemt grundlag, idet ankenævnets begrundelse i AN 2020 00003 ikke indeholdt de hovedhensyn, som var bestemmende for resultatet i afgørelsen, og at dette var "en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl", se Ankenævnets afgø-relse af 8. april 2021 (bilag A), s. 27. Ankenævnet har således selv erkendt, at der er begået en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl. RatPac gør gældende, at tilstedeværelsen af denne ikke uvæsentlige sags- behandlingsfejl må føre til, at Sø- og Handelsretten skal foretage en grun-dig og fuldstændig prøvelse af Ankenævnets seneste afgørelse, herunder hvorvidt Hovedintervenienten har dokumenteret ibrugtagning ved vare-mærkemæssig brug af Rat Pack for "filmproduktion" forud for prioritetsda-toen for RatPacs foreløbige varemærkeregistrering, jf. varemærkelovens § 15, stk. 4, nr . 2. At Ankenævnet har ændret/justeret sin afgørelse ad tre omgange, under -streger så meget desto mere behovet for , at Sø- og Handelsretten foretager en grundig og fuldstændig prøvelse af Ankenævnets afgørelse, herunder af de faktiske oplysninger , der ligger til grund for afgørelsen, og afgørelsens materielle indhold. Der et væsentligt hensyn at tage til RatPac, der rimelig-vis må have afklaring af deres varemærkeretlige retsstilling efter i første 18 omgang at have fået administrative afgørelser i to instanser , der afviste en tidligere stiftet varemærkeret ved ibrugtagning, og derfor nu har behov for en afgørelse truf fet på et betryggende og fuldstændigt prøvet grundlag, hvor afgørelsen tager højde for samtlige af sagens relevante omstændighe-der og fastsætter en rimelig tærskel for stiftelse af varemærkeret ved ibrug-tagning i overensstemmelse med dansk varemærkeret. 3.5 Hovedintervenients påstand 2 Til støtte for RatPac's påstand om frifindelse over for Hovedintervenients påstand 2 henvises der til, at RatPac har registreret varemærkeret i klasse 36 for finansiering af spillefilm for ordmærket RA TPAC, hvor Ankenævnet altså ikke nægtede registrering af RatPac's varemærke for disse tjenestey-delser , jf. også Ankenævnets svarskrift. Hovedintervenienten har dermed fået afvist sin indsigelse med hensyn til klasse 36 af Ankenævnet , herunder Hovedintervenientens anbringende om, at de i klasse 36 omhandlede tjenesteydelser skulle være ligeartede med "produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film" i klasse 41. Hovedintervenienten har ikke valgt at indbringe Ankenævnets afgørelse for domstolene på dette punkt, hvorfor Hovedintervenientens anbringende herom må afvises allerede af den grund, da fristen for indbringelse af An-kenævnets afgørelse er udløbet. …” For Ankenævnet for Patenter og V aremærker er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 17. august 2021, hvoraf frem- går: ”… 3. ANBRINGENDER Det gøres overordnet gældende, at der ikke er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets vurdering af, at der var grundlag for at genoptage sagen, og at der var grundlag for at nægte endelig registrering af mærket RATPAC for klasse 41, idet der var stiftet varemærkeret ved ibrug-tagning af mærket RA T PACK forud for prioritetsdagen. 3.1 Domstolsprøvelsen Det følger af Højesterets praksis, at blot fordi der kan rejses en vis tvivl om en myndigheds vurdering, skal domstolene ikke nødvendigvis tilsidesætte myndighedens afgørelse. Domstolene må særskilt vurdere, om der er det fornødne grundlag for at tilsidesætte myndighedens afgørelse, jf. U.2018.1 160H. En tilsidesættelse af Ankenævnets afgørelse kræver , at der er fornødent sikkert grundlag herfor . 19 Det skal ved domstolsprøvelsen af Ankenævnets afgørelse tages i betragt-ning, at Ankenævnet er sammensat af et formandskab og et antal med-lemmer , som skal besidde den bedst mulige sagkundskab vedrørende bl.a. varemærker . Hertil kommer , at Ankenævnets afgørelser træf fes på bag-grund af et skøn af de konkrete oplysninger i en given sag. Det kræver der -for et sikkert grundlag at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse, jf. bl.a. U.2020.715V og Vestre Landsrets dom af 18. august 2020. Bevisbyrden påhviler RatPac Entertainment LLC , som den der vil have Ankenævnets afgørelse tilsidesat. Den bevisbyrde har selskabet ikke løftet. Det, som RatPac Entertainment LLC ikke er enig i, er Ankenævnets konkre-te bevisbedømmelse af den dokumentation, der forelå på afgørelsestids-punktet om Rat Pack Filmproduktion GmbHs brug af mærket RA T PACK. RatPac Entertainment LLC støtter stævningen på de samme synspunkter , som blev fremsendt til Ankenævnet den 25. juni 2020. Ankenævnet har så-ledes inddraget disse synspunkter og efter en konkret helhedsbedømmelse vurderet, at der var grundlag for at nægte endelig registrering af mærket. Stævningen må forstås således, at det, som RatPac Entertainment LLC an- fægter , er Ankenævnets konkrete bevisbedømmelse. Det kan ikke føre til en tilsidesættelse af afgørelsen. 3.2 Den konkr ete sag Ankenævnet har med rette vurderet, at der var grundlag for at genoptage sagen, og at der var grundlag for at nægte endelig registrering af mærket RA TPAC for klasse 41, idet der var stiftet varemærkeret ved ibrugtagning af mærket RA T PACK forud for prioritetsdagen. Myndighederne har adgang til at genoptage sager på ulovbestemt grund-lag, når der er fremkommet nye faktiske oplysninger af så væsentlig betyd-ning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for , at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myn-dighedens oprindelige stillingtagen til sagen. Ankenævnet har med rette vurderet, at der var grundlag for at genoptage sagen, idet der under den tidligere retssag var fremkommet nye og for sa-gen væsentlige oplysninger , som ville kunne føre til et andet resultat, hvis de havde været fremsendt til ankenævnet , da ankenævnet oprindeligt tog stilling til sagen. På baggrund af en samlet bedømmelse af sagens akter , herunder bilagene fremlagt med replikken i retssagen anlagt angående ankenævnets oprinde-lige afgørelse (bilag 7.64-8.84), vurderede ankenævnet , at Rat Pack Film-produktion GmbH havde dokumenteret, at mærket RA T PACK var taget i 20 brug varemærkemæssigt på prioritetsdagen den 16. juni 2014, jf. den da- gældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2, og at RatPac Entertainment LLC’ s mærke RA TPAC derfor ikke kunne registreres i klasse 41, jf. lovens § 15, stk. 1, nr. 2. Mærket RA T PACK har bl.a. været brugt for og i forbindelse med fire film; Bølgen og de tre film i serien om Krokodillebanden - Krokodillebanden, Krokodillebanden vender tilbage og Krokodillebanden – alle for én. Filmen Bølgen blev vist og set i danske biografer , jf. bilag 7.70 og bilag 7.64, ligesom den har været tilgængelig på DVD. RA T PACK er tydeligt gengi-vet som et selvstændigt kendetegn på filmplakaten, jf. bl.a. bilag 7.73, og det fremgår ligeledes tydeligt af omslaget på DVD-kopien af filmen, jf. bl.a. bilag 7.76. Det fremgår af bilag 7.70, som er et screenshot fra undervisningsplatfor -men, www .dfi.dk , at Rat Pack Filmproduktion GmbH er produktionssel-skab af filmen ”Bølgen” (dansk titel). Det Danske Filminstitut (DFI) har i bi-lag 7.75 oplyst, at der siden den 26. juni 2013 har været 33.302 unikke vis-ninger heraf. Figurmærket fremgår også tydeligt og som et selvstændigt kendetegn på omslagene til DVD-kopierne af de tre film om Krokodillebanden, der er til- gængelige på dansk, jf. bilagene 5.24, 5.34 og 5.44, ligesom mærket gengi-ves i de trailers for filmene, som er of fentliggjort på YouTube, jf. bilagene 5.21, 5.22, 5.31, 5.32, 5.41 og 5.42. Rat Pack Filmproduktion GmbH fremstår endvidere som producer af fil-men på coveret af DVD-udgaven af filmen (bilag 7.76), ligesom selskabet er anført på IMDB-siderne for filmene ”V ickie and the T reasure of the Gods” (bilag 7.78), ”Vickie and the T reasure of the Gods, Buster A ward” (bilag 7.79) og ”W e are the Night” (bilag 7.80). Af traileren til filmen ”V ickie and the T reasure of the Gods", som er tilgængelig på YouTube, fremgår Rat Pa-ck Filmproduktion GmbHs mærke tydeligt 15 sekunder inde i videoen (bi-lag 7.79), ligesom Rat Pack Filmproduktion GmbH er anført som producer i traileren til ”W e are the Night” 2:08 sekunder inde i videoen (bilag 7.82). Hertil kommer de oplysninger , som allerede forelå ankenævnet , herunder at kendetegnet RA T PACK var blevet brugt i Danmark i forbindelse med distributionen af de fire film ”Bølgen” fra 2008 og ”Krokodillebanden” 1-3 fra 2009, 2010 og 201 1. Udskrifter fra Boxof ficemojo.com (bilag 5.5) viser , at filmen ”Bølgen” i Danmark blev vist i fire uger i 2008 og havde en samlet indtjening i Dan-mark på ca. kr . 366.000,-. Der blev solgt i alt 18.091 biografbilletter til filmen i Danmark (bilag 7.64). Af traileren til filmen fra YouTube fremgår mærket ” Rat Pack Filmproduktion ” i 2 sekunder (bilag 5.9). 21 Derudover er figurmærket, RA T PACK, blevet anvendt i forbindelse med salg, distribution og udlån af Rat Pack Filmproduktion GmbHs film i Dan-mark , jf. eksempelvis bilag 5.54.1-5.54.26. Efter en konkret skønsmæssig vurdering af det samlede materiale om bru-gen af mærket, fandt Ankenævnet det godtgjort, at Rat Pack Filmproduk-tion GmbH havde gjort varemæssig brug af sit mærke på prioritetsdagen den 16. juni 2014 og dermed havde erhvervet varemærkeret til kendetegnet RA T PACK forud for denne dato. RatPac Entertainment LLC har i stævningen, s. 4, anført, at ankenævnets afgørelse reelt er en omvurdering af samme faktiske oplysninger , som forelå ved den oprindelige afgørelse (bilag 5.1), og at der således ikke er fremkommet nye faktiske oplysninger . Ankenævnet er ikke enig heri. Det forhold, at ankenævnet forud for modtagelsen af de under retssagen mellem ankenævnet og Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte bilag ikke fandt, at der var ført tilstrækkeligt bevis for , at der var stiftet varemærkeret ved ibrugtagning af mærket RA T PACK i Danmark og efter modtagelsen af akterne fandt, at der nu var ført det tilstrækkelige bevis, er et udtryk for den konkrete skønsmæssige vurdering, som ankenævnet skal foretage i alle sager . Som anført ovenfor vurderede ankenævnet netop efter en helhedsvurdering, at de tidligere akter i den oprindelige sag sammen med de nye faktiske oplysninger , der fremkom med replikken, udgjorde tilstrækkelig dokumentation for ibrugtagning. RatPac Entertainment LLCs synspunkter i sagen bygger på en antagelse om, at ankenævnet har foretaget en fragmenteret og isoleret bedømmelse af de enkelte dokumenter ved vurderingen af, om RatPack Filmproduktion GmbH havde stiftet varemærkeret til mærket RA T PACK ved ibrugtag-ning. Som anført ovenfor har Ankenævnet ved afgørelsen foretaget en konkret skønsmæssig helhedsvurdering af de faktiske oplysninger i sagen, og ikke om det enkelte eksempel på brugen af mærket RA T PACK (alene) udgør tilstrækkelig dokumentation for ibrugtagning. RatPac Entertainment LLC har herefter ikke bevist, at der er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse. Ankenævnets skal derfor frifindes. …” For Rat Pack Filmproduktion GmbH er der i det væsentlige procederet i over - ensstemmelse med påstandsdokumentet af 17. august 2021, hvoraf fremgår: 22 ”… 2. Anbringender 2.1. Gener elt om de nedlagte påstande Sagen mellem RatPac Entertainment, LLC og Ankenævnet angår en efter - prøvelse af Ankenævnets afgørelse, dvs. spør gsmålet om hvorvidt vare-mærket RATPAC kan føres til endelig registrering, eller om varemærket skal nægtes endelig registrering for tjenesteydelsen ”produktion og distri-bution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41 med henvisning til Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s ældre ibrugtagne rettigheder , jf. den tidlige-re varemærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2, jf. § 3, stk. 1, nr . 2 og § 14, nr . 4. Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s selvstændige påstande angår spør gsmå-let om, hvorvidt RatPac Entertainment, LLC skal forpligtes til at anerkende eksistensen af Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s ældre rettighed til vare-mærket RAT PACK for filmproduktion, og hvorvidt Rat Pack Filmproduk-tion GmbH’ s faktiske brug eller fremtidige brug af varemærket RA TPAC i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s vare-mærkerettigheder , jf. den tidligere varemærkelovs § 4, stk. 1, nr. 2, jf. § 3, stk. 1, nr . 2. Interventionsstævningen er indleveret i medfør af retsplejelovens § 251. Det gøres gældende, at Rat Pack Filmproduktion GmbH har mulighed for at nedlægge de to selvstændige påstande, idet disse har en sådan sammen-hæng med RatPac Entertainment, LLC’ s oprindelige krav , at påstandene bør behandles under sagen . Denne opfattelse er ubestridt af RatPac En-tertainment, LLC og Ankenævnet . 2.2. Gener elt om r ettens vurdering Hverken Ratpac Entertainment, LLC eller Ankenævnet har i nærværende sag bestridt, at der er risiko for forveksling mellem de af sagen omhandlede varemærker RA TPAC og RA T PACK for så vidt angår tjenesteydelsen filmproduktion. Sagen drejer derfor hovedsageligt om, hvorvidt Rat Pack Filmproduktion GmbH har dokumenteret at have stiftet en ret til RA T PA-CK som varemærke, kendetegn og/eller selskabsnavn i Danmark forud for prioritetsdatoen for VR 2015 02390 RA TPAC <w> den 17. juni 2014. Ved afgørelsen skal der foretages en samlet vurdering af, om alle de frem-lagte bilag vedrørende ibrugtagningen af ordmærkerne ”Rat Pack” og ” Rat Pack Filmproduktion ” samt figurmærket (samlet benævnet ”varemærket RA T PACK”) udgør til- strækkelig dokumentation for , at Pack Filmproduktion GmbH har stiftet en varemærkeret forud for prioritetsdagen for varemærke VR 2015 02390 RA TPAC <w>. Det gøres gældende, at dette gælder uanset om og i hvilket 23 omfang, Ankenævnet måtte have vægtet dokumentationen i forbindelse med afsigelsen af den kendelse, der er genstand for sagen. Det gøres gældende, at bestanddelen ”Filmproduktion” i hovedinterveni-entens selskabsnavn og varemærke er beskrivende for den tjenesteydelse, som er relevant for sagen, nemlig filmproduktion. Dermed skal der ses bort fra denne bestanddel ved vurdering af både, hvorvidt hovedintervenienten ved brug har stiftet en rettighed til varemærket RA T PACK for filmproduk-tion i Danmark , og hvorvidt der er risiko for forveksling med mellem va-remærkerne RA T PACK og RATPAC efter den tidligere varemærkelovs § 4, stk. 1, nr . 2 og § 15, stk. 4, nr . 2. 2.3. Hovedintervenientens har stiftet en var emærker et ved ibrugtag- ning af var emærket RA T PACK for filmpr oduktion forud for pri- oritetsdatoen for VR 2015 02390 RA TPAC <w> 2.3.1. Gener elt om kravene til ibrugtagning De relevante kriterier følger af den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr . 2. Det skal derfor vurderes, om der forud for prioritetsdatoen for VR 2015 02390 RATPAC <w> er sket en ibrugtagning af varemærket RA T PACK her i landet for den relevante tjenesteydelse filmproduktion, og om varemær -ket på dette tidspunkt vedvarende blev brugt for denne tjenesteydelse. Varemærket RA T PACK har ubestridt et iboende særpræg for filmproduk-tion. Derfor kan der ikke stilles de samme krav til dokumentationen for ibrugtagning af varemærket i henhold til den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr . 2, som der skal stilles til dokumentation for opnåelse af særpræg gennem ibrugtagningen efter varemærkelovens § 3, stk. 3. Det gøres derfor overordnet gældende, at varemærkeretten til RA T PACK skal anses for stiftet allerede den første gang, der er gjort en reel brug af va-remærket over for omsætningskredsen på en måde, som kan betegnes som almindelig varemærkemæssig brug i branchen, og som medfører , at om-sætningskredsen har fået kendskab til varemærket. Det gøres i den forbindelse gældende, at filmproduktionsvirksomhed kun sjældent markedsføres på anden måde end i forbindelse med markedsfø-ringen af de film, der er produceret. Filmproduktionsvirksomhedens navn og varemærke markedsføres derfor som regel kun i forbindelse med udgi-velse, markedsføring, salg, fremvisning og anden omtale af de film, der er producereret. Kravene til at etablere en varemærkeret gennem ibrugtagning er i praksis beskedne, idet der ikke stilles krav om, at den brug, der er gjort af vare-mærket, skal være af betydeligt omfang, hverken i henseende til volumen eller geografisk område. 24 2.3.2. Hovedintervenientens har dokumenteret ibrugtagning af RAT PACK som varemærke for filmproduktion Den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte dokumentation for ibrugtagningen af varemærket RAT PACK kan sammenfattende kategori-seres som følger: <anonym>Dokumentation vedrørende Rat Pack Filmproduktion GmbHs. herunder</anonym> samarbejdspartneres; egen brug af varemærket RAT PACK: Brug af varemærket RAT PACK på DVD-covers distribueret i Dan- mark: bilag 5.10, 5.11,5.24,5.34,5.44 0g 5.45 Brug af varemærket RAT PACK på filmplakater: bilag 7.73 og 7.74 Brug af varemærket RAT PACK i indledningen af film distribueret i Danmark: bilag 5.12,5.25,5.35 og 5.46 Dokumentationen vedrørende omfanget af brugen af varemærket RAI PACK: Solgte biografbilletter: bilag 5.15 og 7.64 (vedrører Danmark), 5.27 og 5.37 (vedrører Tyskland og Østrig) Omsætning på salg af DVDer i Danmark: bilag 5.23,5.33 0g 5.43 Trykte danske udgaver af DVD-covers: bilag 5.48 Brug af varemærket RAT PACK i internationale medier rettet mod Danmark: bilag 5.21, 5.22, 5.31, 5.32, 5.41 og 5.42 Brug af varemærket RAT PACK i internationale medier; som er til- gængelige fra Danmark: bilag 5.8, 7.77, 7.79, 7.80 og 7.82 Omtale af varemærket RAT PACK i artikler i danske medier: bilag 5.6,5.7, 5.17,5.28 0g 5.38 Distribution af DVD'er via danske biblioteker 5.49 - 5.54 og 7.76 samt bilag Adc. A, som viser en oversigt over minimum antal udlån af DVDerne, der er sket via danske biblioteker i perioden 1.januar 2009 " 16.juni 2014 (mindst 1.075 eksemplarer af filmene Bølgen og Krokodillebanden 1 ~ 3). Dokumentation som ikke direkte viser brugen af varemærket RAT PACK men som understøtter den øvrige dokumentation for ibrugtagning af va- remærket: Dokumentation for distributionskanaler for DVDer: bilag 5.19,5.20, 5.29,5.30,5.39 og 5.40 Distributionsaftaler: bilag 5.13,5.14,5.26, 5.36,5.39,5.40 og 5.47 Dokumentation for adgang til streaming via danske hjemmesider: bilag 7.66 - 7.69 Omtaler af film produceret af Rat Pack Filmproduktion GmbH og tildelte priser: bilag 5.18, 7.70, 7.71, 7.78 og 7.81 Brug af film produceret af Rat Pack Filmproduktion GmbH som undervisningsmateriale: bilag 7.72 og 7.75 Det gøres med henvisning til den fremlagte dokumentation overordnet gældende; at omsætningskredsen har haft mulighed for at gøre sig bekendt 25 med, at de af sagen omhandlede film er produceret af hovedintervenienten. Det gøres derfor gældende, at kriteriet i den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr . 3 er opfyldt, idet varemærket RA T PACK er brugt i overens-stemmelse med varemærkets grundlæggende funktion, som er at angive oprindelsen af de tjenesteydelser , som markedsføres under varemærket (oprindelsesfunktionen). Det gøres gældende, at også den brug, som ikke er sket ved direkte autori-sation fra Rat Pack Filmproduktion GmbH , fx gennem omtaler i artikler og andre medier , udgør relevant dokumentation for stiftelse af retten til RA T PACK gennem ibrugtagning. Med den konsekvente anvendelse af det beskrivende ord ”Filmproduk-tion” i forlængelse af den særprægede del af Rat Pack Filmproduktion Gm-bH’ s mærke RAT PACK, har det stået klart for omsætningskredsen, at Rat Pack Filmproduktion GmbH har produceret de omhandlede film. Den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte dokumentation viser dermed samlet, at der er gjort brug af RA T PACK som varemærke her i landet i overensstemmelse med mærkets oprindelsesfunktion forud for prioritetsdatoen for VR 2015 02390 RA TPAC <w>. 2.3.3. Brugen af var emærket RA T PACK har vær et vedvar ende Den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte dokumentation viser , at der er gjort vedvarende brug af varemærket RA T PACK i Danmark i ca. 6 år fra udgivelsen af filmen ”Bølgen” /”Die W elle” i 2008 indtil prioritetsda-toen for VR 2015 02390 RA TPAC <w>. Det gøres gældende, at retten til et ibrugtaget varemærke kun kan bortfal-de, hvis brugen er ophørt definitivt. I den relevante periode, som Rat Pack Filmproduktion GmbH har dokumenteret brug af varemærket RA T PACK for , er der sket en kontinuerlig brug ved bl.a. fremvisning af film i biografer og løbende salg og udlån af DVD’er og lancering af nye film på det danske marked. Der har således på intet tidspunkt været et ophør , endsige et defi-nitivt ophør , i brugen af varemærket i Danmark . 2.3.4. Brugen af var emærket RA T PACK er sket i et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter Kravet om brug af varemærket i et omfang, der er af mere end lokalt af-grænset karakter , er det eneste krav i den nugældende varemærkelovs § 3, stk. 1, nr . 3 til det kvantitative omfang af brugen af varemærket. Kravet fandtes dog ikke i den udgave af varemærkeloven, som var i kraft på prio-ritetsdagen for VR 2015 02390 RA TPAC <w>, jf. den tidligere varemærke-lovs § 3, stk. 1, nr . 2. 26 Uanset dette gøres det gældende, at brugen af varemærket RA T PACK er sket i et omfang, der er mere end lokalt afgrænset karakter . Det fremgår eksempelvis af bilag 7.65, at filmen ”Bølgen” /”Die W elle” blev afspillet i biografer i de fire største byer i Danmark (København , Odense , Aarhus og Aalbor g). Også af oversigten over bibliotekernes udlån af DVD’erne med filmene produceret af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagt som bilag Adc. A fremgår det, at distributionen har været landsdækkende. Dertil kommer , at de medier , som har omtalt filmene og gengivet vare-mærket RAT PACK i samme forbindelse, har haft en landsdækkende ud-bredelse. 4. Hovedintervenientens brug af var emærket RA TPAC <w> for ” produktion og distribution af fjernsynspr ogrammer og film” og ”finansiering af spillefilm” i Danmark udgør en krænkelse af ho- vedintervenientens r ettigheder til var emærket RA T PACK Hvis retten finder , at Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet en ret til varemærket RA T PACK for filmproduktion i Danmark , giver stiftelsen Rat Pack Filmproduktion GmbH en eneret, jf. varemærkelovens § 4, stk. 1. Eneretten omfatter tegn, der er identiske med varemærket og anvendes i forbindelse med ydelser , som er identiske med dem, for hvilke varemærket er beskyttet, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr . 1 samt tegn, som er identi-ske med eller ligner varemærket, og ydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med varemærket, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr . 2. Som følge af den lydmæssige og begrebsmæssige identitet samt den høje grad af visuel lighed mellem varemærkerne RA T PACK og RA TPAC, gøres det gældende, at der er en meget høj grad af lighed mellem varemærkerne. Eftersom ydelsen ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” , som er omfattet af VR 2015 02390 RA TPAC <w>, er identisk med ydelsen filmproduktion, som Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet en varemærkeret for , vil brugen af varemærket RA TPAC <w> for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” udgøre en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbHs rettigheder efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr . 1, subsidiært § 4, stk. 2, nr . 2. Det gøres dertil gældende, at ”finansiering af spillefilm” , som er omfattet af VR 2015 02390 RA TPAC <w>, er ligeartet med ydelsen filmproduktion. Det bemærkes, at klassificeringen af ”finansiering af spillefilm” i klasse 36 i en anden klasse i Niceklassifikationen end filmproduktion i klasse 41 ikke 27 er afgørende for vurderingen af ligheden mellem ydelserne. Det afgørende er , at finansiering af spillefilm i sagens natur vil indebære en finansiering af filmproduktion. Der er dermed tale om to ydelser , som i praksis er afhæn-gige af hinanden, dvs. komplementerende, og ydelserne leveres inden for den samme branche, nemlig filmbranchen. Dertil kommer , at virksomhe-der , som står bag henholdsvis finansieringen af spillefilm og produktionen af spillefilm, typisk begge vil blive markedsført over for den samme kun-dekreds i forbindelse med markedsføringen af en spillefilm. Det gøres derfor gældende, at kunderne vil kunne forveksle varemærkerne RA T PACK og RA TPAC, eller antage at der er en forbindelse mellem disse varemærker , hvis varemærket RA TPAC bliver anvendt i forbindelse med finansiering af spillefilm. Brugen af varemærket RA TPAC <w> for ”finansiering af spillefilm” vil der -for udgøre en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s rettigheder efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr . 2. Ratpac Entertainment, LLC har gjort gældende, at Ankenævnet har afvist hovedintervenientens indsigelse med hensyn til de i klasse 36 omhandlede tjenesteydelser , herunder anbringendet om at disse tjenesteydelser skulle være ligeartede med ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41. Denne opfattelse er imidlertid ikke korrekt, idet Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s oprindelige indsigelse mod VR 2015 02390 RATPAC <w> alene rettede sig mod tjenesteydelserne i klasse 41, jf. indsi- gelse af 17. december 2015 (bilag Adc. B). Som følge heraf har hverken Pa-tent- og Varemærkestyrelsen eller Ankenævnet , som påstået af Ratpac En-tertainment LLC , taget stilling til spør gsmålet om lighed mellem tjenestey-delserne i henholdsvis klasse 36 og klasse 41, og der er derfor ikke af den grund grundlag for at afvise hovedintervenientens anbringende. 2.5. Hovedintervenientens kendetegn udgør en hindring for r egistr e- ring og brug af var emærket RA TPAC Hvis retten, trods indholdet af de fremlagte bilag, ikke finder det doku-menteret, at sagsøger har etableret en varemærkeret til RA T PACK, gøres det subsidiært gældende, at sagsøger har dokumenteret, at betegnelsen RA T PACK er taget i brug på en sådan måde, at der er stiftet en kende-tegnsretlig adkomst for sagsøger til denne betegnelse, som udgør en hin-dring for registrering af VR 2015 02390 RA TPAC <w>, jf. den tidligere va-remærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2 og markedsføringslovens § 22. 2.6. Hovedintervenientens selskabsnavn udgør en hindring for r egi- strering og brug af var emærket RA TPAC Hovedintervenienten har anvendt selskabsnavnet Rat Pack Filmproduktion GmbH i Danmark for filmproduktion i hvert fald siden 2008, jf. bl.a. un-derbilag bilag 5.5 og 7.64. Denne brug må i medfør af det ovenfor anførte 28 anses for at have været kontinuerlig og vedvarende frem til prioritetsdato-en for VR 2015 02390 RA TPAC <w>. Eftersom hovedintervenienten har anvendt sit virksomhedsnavn i Dan-mark til identifikation af hovedintervenientens ydelser over for kunder og samarbejdspartnere, skal indehavers varemærke nægtes registrering i klas-se 36 for finansiering af spillefilm og klasse 41 for produktion og distribu-tion af fjernsynsprogrammer og film, jf. den tidligere varemærkelovs § 14, nr . 4, ligesom brugen af varemærket RA TPAC vil krænke hovedinterveni-entens rettigheder . 3. Konklusion På grundlag af de fremlagte bilag gøres det gældende, at Rat Pack Film- produktion GmbH har dokumenteret at have stiftet en ret til RA T PACK som varemærke, kendetegn og/eller selskabsnavn i Danmark forud for pri- oritetsdatoen for VR 2015 02390 RA TPAC <w> den 17. juni 2014. Eftersom der er en høj grad af mærkelighed mellem varemærkerne RA T PACK og RA TPAC samt identitet mellem på den ene side filmproduktion, som varemærket RA T PACK er ibrugtaget for og på den anden side ydel-sen ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41, som VR 2015 02390 RA TPAC <w> foreløbigt er registreret for , skal VR 2015 02390 RATPAC <w> nægtes endelig registrering for disse ydelser , jf. den tidligere varemærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2, jf. § 3, stk. 1, nr . 2. Ankenæv-net skal derfor have medhold i sin frifindelsespåstand. Af samme grunde skal RatPac Entertainment, LLC anerkende, at Rat Pack Filmproduktion GmbH forud for prioritetsdagen for varemærke VR 2015 02390 RATPAC <w> har stiftet en ret til varemærket RA T PACK for film-produktion i Danmark , ligesom RatPac Entertainment, LLC skal anerken-de, at brug af varemærket RA TPAC i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s varemærkerettigheder , jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2, jf. den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr . 2. Som følge af at ”finansiering af spillefilm” er ligeartet med produktion af spillefilm, og at ydelserne komplementerer hinanden, gøres det gældende, at der er risiko for forveksling, hvis RatPac Entertainent, LLC gør brug af varemærket RATPAC i Danmark for denne ydelse. RatPac Entertainment, LLC skal derfor anerkende at brug af varemærket RA TPAC for finansiering af spillefilm i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s rettigheder , jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr . 2, jf. den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 2. …” Rettens begrundelse og r esultat 29 Denne sag angår prøvelse af kendelse af 8. april 2021 fra Ankenævnet for Patenter og V aremærker , hvor registrering af ordmærket ”RA TPAC” for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41 blev nægtet under henvisning til, at Rat Pack GmbH havde dokumenteret varemærkemæssig brug af ”Rat Pack” for ”filmproduktion” forud for prioritetsdagen for RatPac Entertainments foreløbige varemærkeregistrering, jf. den dagældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2. Rettens prøvelse omfatter fuldt ud det faktuelle grundlag og retsanvendelsen i Ankenævnets afgørelse, mens tilsidesættelse af skønsmæssige vurderinger forudsætter et sikkert grundlag, jf. herved Højesterets dom af 27. november 2019 trykt i UfR 2020.524. Rettens prøvelse intensiveres ikke som følge af, at det fremgår af Ankenævnets afgørelse, at Ankenævnet i en tidligere afgørelse i samme sag havde begået en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl. Det samme gælder for det forhold, at Ankenævnet tidligere var kommet til et andet resultat på et andet faktuelt grundlag. Spørgsmålet om, hvorvidt Rat Pack GmbH havde stiftet varemærkeret ved brug af ”Rat Pack” for filmproduktion forud for prioritetsdagen den 17. juni 2014, beror på en konkret helhedsvurdering af samtlige relevante faktorer , hvor det afgørende er , om den skete brug af mærket i kvalitativ og kvantitativ henseende samlet set har ført til en tilstrækkelig ef fektiv ibrugtagning som varemærke over for den relevante omsætningskreds. Retten finder , at Ankenævnet i sin afgørelse af 8. april 2021 har foretaget en bedømmelse af sagen inden for den angivne retlige ramme under inddragelse af de relevante og fornødne faktiske oplysninger , og retten finder ikke, at der er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige vurdering af spør gsmålet om ibrugtagning efter den dagældende varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 2, som nævnet har foretaget. På den anførte baggrund frifinder retten Ankenævnet for Patenter og Varemærker og tager Rat Pack GmbH’ s påstand 1 til følge. For så vidt angår Rat Pack GmbH’ s påstand 2, finder retten, at Rat Pack GmbH som hovedintervenient har en selvstændig retlig interesse i pådømmelse af på-stand 2. Da det endvidere kan lægges til grund som ubestridt, at der foreligger en risiko for forveksling, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr . 2, tages påstanden til følge. Det samlede resultat bliver herefter , at Ankenævnet frifindes, og at Rat Pack GmbH’ s påstand 1 og 2 tages til følge. 30 Efter sagens udfald skal RatPac Entertainment betale sagsomkostninger til Ankenævnet og Rat Pack GmbH . Sagsomkostningerne til Ankenævnet fastsættes efter sagens karakter , omfang og forløb til 25.000 kr . inkl. moms, som angår udgifter til advokatbistand. Sagsomkostningerne til Rat Pack GmbH fastsættes på samme grundlag til 25.000 kr . inkl. moms. THI KENDES FOR RET : Ankenævnet for Patenter og V aremærker frifindes. RatPac Entertainment, LLC skal anerkende, at Rat Pack Filmproduktion GmbH forud for prioritetsdagen for VR 2015 02390 RA TPAC <w> har stiftet en ret til varemærket RA T PACK for filmproduktion i Danmark . RatPac Entertainment, LLC skal anerkende, at brug af varemærket RA TPAC <w> for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” og ”fi- nansiering af spillefilm” i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmpro- duktion GmbH’ s rettigheder til varemærket RA T PACK. RatPac Entertainment, LLC skal i sagsomkostninger betale 25.000 kr . inkl. moms til Ankenævnet for Patenter og V aremærker og 25.000 kr . inkl. moms til Rat Pack Filmproduktion GmbH . Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

149

Tiltale for bl.a. røveri af særlig grov beskaffenhed under indtrængen i privat hjem, og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 21 og § 245, stk... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-3038/2021-HER

Nævningesag

1. instans

40/21

Forbrydelser mod offentlig myndighed; Formueforbrydelser; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Ditte Schou-Christensen;

4100-73251-00005-21

/ Tre mænd fundet skyldig i egentligt hjemmerøveri i Område Tre mænd fundet skyldig i egentligt hjemmerøveri og grov vold begået i januar 2021 mod en familie på familiens bopæl i Område. To af de tiltalte blev tillige fundet skyldig i ulovlig tvang og frihedsberøvelse begået op til røveriet mod den tredje tiltalte. Sagsnummer: 3038/2021 Sagen kort fortalt De tre mænd – herefter angivet T1, T2 og T3 – var tiltalt for at være trængt ind på familiens bopæl i Område, maskeret og bevæbnet med bat og bordben, hvorefter de tiltalte slog på diverse inventar og slog den mandlige beboer – herefter angivet F1 - flere gange i hovedet og på kroppen med de medbragte slagvåben, ligesom den ene tiltalte slog mod hovedet på den kvindelige beboer – heref-ter angivet F2 -, hvorefter de tiltalte forlod stedet uden økonomisk vinding, idet F1 satte sig til mod- værge. T1 og T2 var tillige tiltalt for forud for hjemmerøveriet at have begået ulovlig tvang og langvarig fri- hedsberøvelse mod T3 ved at have slået T3 i hovedet med knyttet hånd, tvunget ham til at opholde sig i et hundebur i lange perioder, ligesom T3 blev tvunget til at spise en snotklat, drikke sin urin, blev bundet på hænderne, iført et hundehalsbånd, ligesom han blev forsøgt stukket med en palet-kniv. T1 og T2 erkendte at have begået ulovlig tvang mod T3, ligesom de erkendte, at T3 i perioder var blevet frihedsberøvet ved at være blevet tvunget til at opholde sig i et hundebur. De nægtede dog at have tvunget T3 til at drikke sin egen urin, ligesom de nægtede at have stukket ham med et ko- steskaft. Under hovedforhandlingen kom det frem, at T1 og T2 under tvang tillige havde klippet T3’s hår af. T1 og T2 forklarede for retten, at T3 havde boet hos T1 i en periode, hvor T1 havde betalt for mad og alkohol for T3. T1 og T2 forklarede, at T1 havde opført sig som et fjols og spillet fandango i forbindelse med, at T1 opkrævede T3 et beløb for husleje, mad, alkohol mv. De friheds-berøvede herefter af flere omgange T3 i et hundebur. Der blev i forbindelse med sagen tillige fore-vist videomateriale, som dokumenterede dele af den mishandling, som T3 havde været udsat for. T1 og T2 forklarede om røveriet, at det var meningen, at de skulle inddrive narkogæld for T3 hos en enlig mand, men at de ved en fejl endte hos familien i Område, idet de ikke var opmærksomme på, at der på GoogleMaps var flere adresser af samme navn. De forklarede tillige, at de forlod hjem-met i Område, så snart de blev opmærksomme på fejlen. T3 forklarede, at han i forlængelse af friheds- berøvelsen var blevet tvunget til at deltage i røveriet, og at det aldrig havde været på tale, at de skulle inddrive en narkogæld. De tiltalte gjorde under sagen gældende, at de frivilligt var tilbage-trådt fra røveri, da det gik op for dem, at de var brudt ind det forkerte sted. / F1 forklarede om røveriet, at han den pågældende aften åbnede hoveddøren, idet han hørte ban-ken på døren. Tre maskerede mænd med baseballbat og bordben trængte herefter ind i huset, slog ham flere gange i hovedet med battet og råbte, at de ville slå ham ihjel. Han flygtede herefter ind gennem en glasdør til køkkenalerummet, hvor han forsøgte at holde døren, så gerningsmæn-dene ikke kunne komme ind til hans kone og tre børn, som befandt sig i køkkenalerummet. Hans børn flygtede ned ad gangen, mens gerningsmændene brød gennem glasdøren. To af gernings-mændene begyndte herefter med bat og bordben at smadre husets inventar og slog ham flere gange på overkroppen. Det lykkedes, ved at smide en pålægsmaskine efter en af gerningsmæn-dene, at flygte ud af huset, hvor han ved at holde hoveddøren, forsøgte at give sin familie længere tid til at flygte. F2 forklarede om røveriet, at hun opholdt sig i køkkenalerummet og læste lektier med sin søn, da tre maskerede gerningsmænd brød ind i deres hjem. Hendes mand, F1, forsøgte at holde ger- ningsmændene tilbage, mens deres børn flygtede ned ad gangen. Den ene gerningsmand løb ef-ter hende og beordrede hende til at sætte sig, hvilket hun gjorde. Gerningsmanden gennemgik her-efter hektisk husets værelser, mens han smadrede løs på forskelligt inventar. På et tidspunkt gik gerningsmanden ind på hendes søns værelse, hvor han smadrede på et legehus. Hun frygtede, at sønnen gemte sig i legehuset og bevægede sig herefter ned ad gangen. Gerningsmanden kom herefter tilbage og slog mod hendes hoved, hvilket hun afværgede med armen, hvorefter hun blev ramt på armen. F1 forklarede, at han i forbindelse med røveriet havde fået revet en muskel over, men at de psyki-ske skader havde været betydeligt større og medført, at han ikke siden røveriet, havde været i stand til at arbejde. Han havde under røveriet frygtet for sit liv. F2 forklarede, at hun havde været sygemeldt i en længere periode, og at hun havde brækket flere knogler i hånden. Dommens resultat Retten fandt det bevist, at T1 og T2 var skyldig i ulovlig tvang og langvarig frihedsberøvelse ved at have slået T3 i hovedet med knyttet hånd, tvunget ham til at opholde sig i et hundebur i lange peri- oder, ligesom T3 blev tvunget til at spise en snotklat, drikke urin, blev bundet på hænderne, iført et hundehalsbånd, ligesom han blev forsøgt stukket med en paletkniv. Retten lagde ved skyldkendel-sen vægt på de tiltaltes forklaring om forholdet samt det foreviste videomateriale. Retten fandt det tillige bevist, at T1, T2 og T3 var skyldige i et egentligt hjemmerøveri og fandt, at de tiltalte i hvert fald, da de trådte ind i huset, var klar over, at de ikke befandt sig hos en enlig mand, men hos en familie, idet der foran huset stod to biler, og idet der i gangen bl.a. var mange par sko og legetøj. T1 blev derudover fundet skyldig i dokumentfalsk, besiddelse af skunk til eget forbrug, besiddelse / af en økse og flugt fra afsoning. T3 blev derudover fundet skyldig i hærværk og for at have nægtet at oplyse sine generalier til politiet. Nævningetinget var med 12 stemmer enige om at fastsætte fængselsstraffen til 5 års fængsel til T3. Der var 11 stemmer for at fastsætte straffen til 6 års fængsel og 1 stemme for at fastsætte straffen til 7 års fængsel til T2. Der var 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder, 5 stemmer for at fastsættes straffen til fængsel i 7 år og 1 stemme for at fastsætte straf-fen til 8 års fængsel til T1. Straffen blev herefter i overensstemmelse med resultatet af stemmeafgivningen fastsat til 5 års fængsel til T3, 6 års fængsel til T2 og 6 år og 6 måneders fængsel til T1. Retten lagde ved strafudmålingen navnlig vægt på karakteren og grovheden af røveriforsøget, her- under at det var planlagt, blev begået i forening under anvendelse af maskering ved indtrængen i en børnefamilies hjem under anvendelse af grov vold i form af slag med slagvåben. Det blev der-udover tillagt vægt, at forsøget først blev afbrudt på et sent stadie i forbindelse med, at F1 gjorde modstand, og efter at de tiltalte allerede havde ødelagt værdier af betydelig værdi og påført de for-urettede alvorlige fysiske og psykiske skader. Det blev derudover tillagt betydning, at alle de tiltalte tidligere var straffet for bl.a. vold og trusler. For T1 blev det tillagt betydning, at han i forbindelse med forholdene var under flygt fra afsoning for en tidligere dom for røveri. I relation til den ulovlige tvang og frihedsberøvelse blev der lagt vægt på karakteren og grovheden, herunder længden af frihedsberøvelsen. De tiltalte tog betænkningstid med hensyn til anke. Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 4. november 2021 af et nævningeting.

Tre mænd fundet skyldig i egentligt hjemmerøveri i <anonym>Umrade</anonym> Tre mænd fundet skyldig i egentligt h' pmmerøveri og grov vold begået i januar 2021 mod en <anonym>IJe</anonym> familie på familiens bopæl i <anonym>Område</anonym> I0 af de tiltalte blev tillige fundet skyldig i ulovlig tvang og frihedsberøvelse begået op til røveriet mod den tredje tiltalte. Sagsnummer: 3038/2021 Sagen kort fortalt De tre mænd _ herefter angivet TI, T2 og T3 - var tiltalt for at være trængt ind på familiens bopæl i <anonym>Område</anonym> maskeret og bevæbnet med bat og bordben, hvorefter de tiltalte slog på diverse inventar og slog den mandlige beboer ~ herefter angivet Fl flere gange i hovedet 0g på kroppen med de medbragte slagvåben; ligesom den ene tiltalte slog mod hovedet på den kvindelige beboer heref-ter angivet F2 hvorefter de tiltalte forlod stedet uden økonomisk vinding; idet Fl satte sig til mod- værge. T1 og T2 var tillige tiltalt for forud for hjemmerøveriet at have begået ulovlig tvang og langvarig fri- hedsberøvelse mod T3 ved at have slået T3 hovedet med knyttet hånd, tvunget ham til at opholde sig i et hundebur i lange perioder; ligesom T3 blev tvunget til at spise en snotklat; drikke sin urin; blev bundet på hænderne, iført et hundehalsbånd; ligesom han blev forsøgt stukket med en palet-kniv. T1 og T2 erkendte at have begået ulovlig tvang mod T3, ligesom de erkendte; at T3 i perioder var blevet frihedsberøvet ved at være blevet tvunget til at opholde sig et hundebur. De nægtede dog at have tvunget T3 til at drikke sin egen urin, ligesom de nægtede at have stukket ham med et ko- steskaft. Under hovedforhandlingen kom det frem; at T1 og T2 under tvang tillige havde klippet T3's hår af. T1 og T2 forklarede for retten, at T3 havde boet hos T1 i en periode; hvor T1 havde betalt for mad og alkohol for T3. T1 og T2 forklarede; at T1 havde opført sig som et fjols og spillet fandango i forbindelse med, at T1 opkrævede T3 et beløb for husleje; mad, alkohol mv. De friheds-berøvede herefter af flere omgange T3 i et hundebur. Der blev forbindelse med sagen tillige fore-vist videomateriale; som dokumenterede dele af den mishandling; som T3 havde været udsat for. T1 og T2 forklarede om røveriet; at det var meningen; at de skulle inddrive narkogæld for T3 hos en enlig mand; men at de ved en fejl endte hos familien i <anonym>Område</anonym> idet de ikke var opmærksomme på, at der på GoogleMaps var flere adresser af samme navn. De forklarede tillige; at de forlod hjem-met i <anonym>Område</anonym> så snart de blev opmærksomme på fejlen. T3 forklarede; at han forlængelse af friheds- berøvelsen var blevet tvunget til at deltage røveriet; 0g at det aldrig havde været på tale; at de skulle inddrive en narkogæld. De tiltalte gjorde under sagen gældende; at de frivilligt var tilbage-trådt fra røveri; da det gik op for dem, at de var brudt ind det forkerte sted. / F1 forklarede om røveriet, at han den pågældende aften åbnede hoveddøren, idet han hørte ban-ken på døren. T re maskerede mænd med baseballbat og bordben trængte herefter ind i huset, slog ham flere gange i hovedet med battet og råbte, at de ville slå ham ihjel. Han flygtede herefter ind gennem en glasdør til køkkenalerummet, hvor han forsøgte at holde døren, så gerningsmæn-dene ikke kunne komme ind til hans kone og tre børn, som befandt sig i køkkenalerummet. Hans børn flygtede ned ad gangen, mens gerningsmændene brød gennem glasdøren. T o af gernings-mændene begyndte herefter med bat og bordben at smadre husets inventar og slog ham flere gange på overkroppen. Det lykkedes, ved at smide en pålægsmaskine efter en af gerningsmæn-dene, at flygte ud af huset, hvor han ved at holde hoveddøren, forsøgte at give sin familie længere tid til at flygte. F2 forklarede om røveriet, at hun opholdt sig i køkkenalerummet og læste lektier med sin søn, da tre maskerede gerningsmænd brød ind i deres hjem. Hendes mand, F1, forsøgte at holde ger- ningsmændene tilbage, mens deres børn flygtede ned ad gangen. Den ene gerningsmand løb ef-ter hende og beordrede hende til at sætte sig, hvilket hun gjorde. Gerningsmanden gennemgik her-efter hektisk husets værelser , mens han smadrede løs på forskelligt inventar . På et tidspunkt gik gerningsmanden ind på hendes søns værelse, hvor han smadrede på et legehus. Hun frygtede, at sønnen gemte sig i legehuset og bevægede sig herefter ned ad gangen. Gerningsmanden kom herefter tilbage og slog mod hendes hoved, hvilket hun afværgede med armen, hvorefter hun blev ramt på armen. F1 forklarede, at han i forbindelse med røveriet havde fået revet en muskel over , men at de psyki-ske skader havde været betydeligt større og medført, at han ikke siden røveriet, havde været i stand til at arbejde. Han havde under røveriet frygtet for sit liv . F2 forklarede, at hun havde været sygemeldt i en længere periode, og at hun havde brækket flere knogler i hånden. Dommens r esultat Retten fandt det bevist, at T1 og T2 var skyldig i ulovlig tvang og langvarig frihedsberøvelse ved at have slået T3 i hovedet med knyttet hånd, tvunget ham til at opholde sig i et hundebur i lange peri- oder, ligesom T3 blev tvunget til at spise en snotklat, drikke urin, blev bundet på hænderne, iført et hundehalsbånd, ligesom han blev forsøgt stukket med en paletkniv . Retten lagde ved skyldkendel-sen vægt på de tiltaltes forklaring om forholdet samt det foreviste videomateriale. Retten fandt det tillige bevist, at T1, T2 og T3 var skyldige i et egentligt hjemmerøveri og fandt, at de tiltalte i hvert fald, da de trådte ind i huset, var klar over , at de ikke befandt sig hos en enlig mand, men hos en familie, idet der foran huset stod to biler , og idet der i gangen bl.a. var mange par sko og legetøj. T1 blev derudover fundet skyldig i dokumentfalsk, besiddelse af skunk til eget forbrug, besiddelse / af en økse og flugt fra afsoning. T3 blev derudover fundet skyldig i hærværk og for at have nægtet at oplyse sine generalier til politiet. Nævningetinget var med 12 stemmer enige om at fastsætte fængselsstraf fen til 5 års fængsel til T3. Der var 1 1 stemmer for at fastsætte straf fen til 6 års fængsel og 1 stemme for at fastsætte straf fen til 7 års fængsel til T2. Der var 6 stemmer for at fastsætte straf fen til fængsel i 6 år og 6 måneder , 5 stemmer for at fastsættes straf fen til fængsel i 7 år og 1 stemme for at fastsætte straf-fen til 8 års fængsel til T1. Straf fen blev herefter i overensstemmelse med resultatet af stemmeafgivningen fastsat til 5 års fængsel til T3, 6 års fængsel til T2 og 6 år og 6 måneders fængsel til T1. Retten lagde ved strafudmålingen navnlig vægt på karakteren og grovheden af røveriforsøget, her- under at det var planlagt, blev begået i forening under anvendelse af maskering ved indtrængen i en børnefamilies hjem under anvendelse af grov vold i form af slag med slagvåben. Det blev der-udover tillagt vægt, at forsøget først blev afbrudt på et sent stadie i forbindelse med, at F1 gjorde modstand, og efter at de tiltalte allerede havde ødelagt værdier af betydelig værdi og påført de for-urettede alvorlige fysiske og psykiske skader . Det blev derudover tillagt betydning, at alle de tiltalte tidligere var straffet for bl.a. vold og trusler . For T1 blev det tillagt betydning, at han i forbindelse med forholdene var under flygt fra afsoning for en tidligere dom for røveri. I relation til den ulovlige tvang og frihedsberøvelse blev der lagt vægt på karakteren og grovheden, herunder længden af frihedsberøvelsen. De tiltalte tog betænkningstid med hensyn til anke. Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 4. november 2021 af et nævningeting.

150

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 81d, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, delvist jf. § 21, og § 134 a, jf.... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Københavns Byret

SS-5534/2021-KBH

Almindelig domsmandssag

1. instans

92/21

Færdsel; Liv og legeme;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Mette Maria Lorenzen;

Nej

0100-70319-00015-21

Corona;

/ Københavns Byret Udskrift af dombogen Adv. DB 0100-70319-00015-21 D O M afsagt den 8. april 2021 i sag SS 1-5534/2021 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 25. februar 2021. Berigtiget anklageskrift er dateret den 18. marts 2021. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 29. marts 2021. Tiltalte er tiltalt for 1- 2. overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 81d, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelo-vens § 245, stk. 1, delvist jf. § 21, og § 134 a, jf. § 81d, stk. 1, og stk. 4., ved den 9. januar 2021 i tidsrummet mellem ca. kl. 18.00 og ca. kl. 20.00 på Rådhuspladsen og H.C. Andersens Boulevard i København, under deltagelse i en demonstration, med baggrund i eller sammenhæng med Covid-19-epide- mien i Danmark, i forening og efter forudgående aftale eller ved fælles forstå- else med en større gruppe identificerede og uidentificerede medgernings-mænd, at have deltaget i grov forstyrrelse af den offentlige orden på offent-ligt sted, ved med vold eller trussel om vold, at have overfaldet nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv eller udførel-sen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, herunder at have ud-øvet legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, idet tiltalte, ca. kl 19.45 i krydset H.C Andersens Boulevard / Jernbanegade i København, tændte og kastede et kanonslag mod en patruljevogn, hvori flere uniformere-de betjente netop var steget ind, ligesom tiltalte ved sin tilstedeværelse, tilråb og adfærd deltog i og tilskyndede andre til lignende overfald med kast af blandt andet kanonslag, fyrværkeri, dåser, sten, fakler, cykler og flasker til følge, alt hvorved flere politibetjente kom til skade og ikke under 16 politibe-tjente blev ramt af genstande. Std 75327 / side 2 3. overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, ved den 28. august 2018 ca. kl. 18.25 at have ført personbil med Reg. nr. 1 frem mod rødt lys i krydset Stormgade/Frederiks-holms Kanal i København. 4. overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1 ved på samme tid og sted som anført i forhold 3 at have ført den i forhold 3 angivne personbil, selvom han var frakendt førerretten. 5. overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1 ved den 28. august 2018 ca. kl. 18.25 ud for Stormgade 12 i København, un-der afhøring som sigtet for kørsel frem for rødt lys og med forsæt til, at en u- skyldig blev sigtet, dømt eller under givet strafferetlig forfølgelse for et straf- bart forhold, at have oplyst at være Person. 6. overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1 ved den 6. december 2018 ca. kl. 14.40 at have ført personbil Reg. nr. 1 ad Ågade i København, selvom han var frakendt førerretten. 7. overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 55 a, ved på samme tid og sted som angivet i forhold 6 at have ført den i forhold 6 angivne personbil, mens han benyttede håndholdt mobiltelefon. 8. overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, ved den 7. marts 2019 kl. 10.14 at have ført personbil med registreringsnum- mer Reg. nr. 1 ad Østerbrogade ved Trianglen i København, selvom han var frakendt førerretten. 9. overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, ved den 13. december 2019 ca. kl. 10.45 at have ført personbil med Reg. nr. 2 ad Hillerødgade ud for nr. 151 i København med mindst 85 km/t, selvom hastigheden i tættere bebygget område ikke må over-stige 50 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 60% af tilladte hastighed. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og bøde. Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at tiltalte skal fra- / side 3 kendes førerretten ubetinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 9. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1-2 og 8. Han har er-kendt sig skyldig i forholdene 3-7 og 9. Han har påstået rettens mildeste dom. Forsvareren har påstået, at det ikke skal tillades anklagemyndigheden at ænd-re anklageskrift af 23. februar 2021 ved anklageskrift af 18. marts 2021, såle-des at straffelovens § 81 d, stk. 4, citeres foruden § 81 d, stk. 1, som allerede var citeret i anklageskrift af 23. februar 2021, Anklagemyndigheden har fastholdt ændringen. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne 1, politikommissær Vidne 2 og politikommissær Vidne 3 og politiassistent Vidne 4,. Tiltalte er blevet foreholdt sin forklaring afgivet i grundlovsforhør den 10. ja- nuar 2021: "Anholdte erkendte sig delvis skyldig i forhold 2, idet anholdte dog nægter at have kastet et kanonslag i retning af politiet, og nægtede sig skyldig i forhold 1. Anholdte forklarede, at han var til demonstration i går aftes. Han tog dertil med nogle kollegaer. Han vidste godt, hvad demonstrationen gik ud på. Han har set noget om det på et Facebook-opslag. Han har ikke tidligere deltaget i demonstrationer vedrørende samme emne. Han ankom nok kl. 19.15-19.20 til Rådhuspladsen. Demonstrationen var på dette tidspunkt meget splittet, og det meste af den befandt sig på den anden side af Rådhuspladsen. Der var fyrværkeri og kanonslag over det hele. Det var en anderledes demonstration end dem, der tidligere havde været vedrørende samme emne. Anholdte gik ikke væk fra stedet på trods af, hvad han så. Han havde ikke på noget tids-punkt et kanonslag i hånden. En person havde en pose med fyrværkeri. An-holdte fik en genstand fra posen, som han tændte ild i. Der var tale om en jumping jack, som drejer rundt på jorden og siger en lyd. Anholdte kastede den op i luften. Politiet overfaldt ham med det samme, og de sagde, at han havde kastet fyrværkeriet efter dem. Politiet var måske 20 meter fra anhold-te, da han kastede fyrværkeriet op i luften. Anholdtes fyrværkeri ramte ikke nogen. Det nærmeste politi, da han kastede fyrværkeriet var en mandskabs-vogn. Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte, at det var på en vej, at han ka- / side 4 stede fyrværkeriet. Anholdte tror ikke, at der var nogen i mandskabsvognen" Under hovedforhandlingen har tiltalte forklaret: "Tiltalte vedstod sin forklaring og forklarede supplerende vedrørende forhold 1- 2, at det er korrekt, at han deltog i demonstrationen. Han vidste, hvad den gik ud på. Han havde læst om demonstrationen på Facebook, på et newsfeed. Tiltalte er ikke enig i regeringens corona-politik og alle restriktionerne, så derfor deltog han. Desuden var det på vejen hjem fra arbejdet til Bydel, hvor han bor. Tiltalte arbejder som stilladsarbejder. Den pågældende dag havde han været på en opgave i Charlottenlund og derefter tilbage i virksom-heden i Hvidovre. Han kendte, før han blev anholdt, ikke ret meget til grup-pen Men in Black. Han ved ikke, om det newsfeed, han så, var et opslag, de stod bag. Det kan godt være, at han har "liket" noget fra Men in Black. Han liker meget forskelligt. Han har først fået et egentlig kendskab til Men in Black, efter han blev anholdt. Tiltalte blev foreholdt forhold 1-2, bilag 12, side 5 og oplyste, at det er hans facebookprofil. Foreholdt print fra Men in Blacks facebookside, samme bil-ag, s. 6, opslag den 24. december 2020, og s. 7, visning af likes for samme side, har han forklaret, at han godt kan se, at han har "liket" noget, men han kan ikke huske, at han har "liket" et opslag fra den 24. december 2020. Tiltalte blev foreholdt fra samme bilag, side 8, opslag af 19. december 2020. Tiltalte forklarede hertil, at han ikke kan se, om han har liket opslaget, men det skal nok passe. Foreholdt fra samme bilag, side 10, at han er medlem af gruppen Folkebevæ- gelsen for Frihed, bekræftede han dette. Han er uenig i regeringens corona- politik. Da han var på vej hjem, var der spærret for trafik ved Rådhuspladsen, så han parkerede bilen ved Hovedbanegården. Han stødte til demonstrationen kl. 19.15-19.20 ved Vesterbrogade/H.C. Andersens Boulevard. Der var de- monstration, politi og fyrværkeri. Det var ikke helt fredeligt. Der blev fyret meget fyrværkeri af, og det var ikke Nytårsaften. Han så ikke, at fyrværkeri blev rettet mod politiet. Han kiggede på demonstrationen fra hjørnet af Ve- sterbrogade og HC Andersen Boulevard. En gut ved siden af ham havde en pose med fyrværkeri, hvorfra han og en kammerat tog noget fyrværkeri. Til- talte kendte ham ikke. Tiltalte tog også et stykke fyrværkeri og kastede det i en retning, hvor han bestemt ikke mener, at der var noget politi, men der var en tom Hollændervogn. Han mener, at politiet var ved et kryds i nærheden af Rådhuspladsen, vejen hedder muligt Jernbanegade. Tiltalte kastede det fyr- værkeri, han tog fra posen. Han ved ikke, hvad han kastede, men han mener selv, at det var en Jumping Jack. En Jumping Jack snurrer rundt og lyser. Den siger ikke som et kanonslag, men nærmere som et lidt større heksehyl. Han kastede den op i luften hen mod midten af vejen, hvor andre også kaste-de fyrværkeri. Han blev grebet af stemningen, det var impulsivt. Han fik lyst til at være en dreng. Politiet var nok 50 meter væk fra ham, og det viste sig, / side 5 at de også var bag ham, for han blev anholdt lige efter, han havde smidt fyr- værkeriet. Han blev anholdt kl. 19.45, så på det tidspunkt havde han været ved demonstrationen i ca. 25 minutter. Demonstrationen foregik kun der, hvor han blev anholdt. Men efter han var blevet anholdt, fornemmede han, at demonstrationen bevægede sig væk fra Rådhuspladsen. Han hørte ikke talerne inden demonstrationen, og han var ikke med på Strø-get. Han var kun der, hvor han blev anholdt. Han havde sit arbejdstøj på og en trøje over. Hans arbejdstøj er sort. Han havde snakket med kolleger om, at man blev opfordret til at tage sort tøj på. Anklageren afspillede videoklip af 9. januar 2021, bilag 8-1-1. Anklageren oplyste, at optagelsen stammer fra tidsrummet omkring kl. 19.45. Tiltalte forklarede, at han ikke kastede det kanonslag, der ses på videoen. Den gruppevogn, han talte om tidligere, var 15-20 meter væk. Den, man ser på videoen, er lige ved siden af fyrværkeriet. Han kan ikke genkende situatio-nen. Han stod nok 50 meter længere nede mod Vesterbrogade. Han hørte nogle beskeder på tysk og engelsk. Han undrede sig over, hvad der blev sagt, men det giver mening nu, at det nok har været noget med, at man skulle for-lade området. Han ved ikke, om folk forlod stedet, for han fokuserede mest på politiet, fyrværkeriet og demonstranter. Han ved ikke, om nogen reagere-de på, at han blev anholdt. På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke gør sig dybere tanker om det, han "liker" på Facebook. Det kan være alt muligt, opslag med hunde og katte, eller noget en ven har "liket". Vedrørende forhold 3 og 4 forklarede tiltalte, at han kørte over for rødt den 28. august 2018. Det er korrekt, at han kørte, selvom han var frakendt fører-retten. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at det er korrekt, at han oplyste at være Person. Person er hans bror. Han sagde det, fordi han ikke havde kørekort. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6 og 7, at det er korrekt, at han kørte som anført den 6. december 2018, og at han benyttede håndholdt mobiltele-fon. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at han var på arbejde den pågælden-de dag. Han kørte ikke bilen, og han mener, at han ikke ejede den på det tids- punkt. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 9, at det er korrekt, at han kørte med den anførte overskridelse af hastigheden." / side 6 Politiassistent Vidne 1 har forklaret: "...at han var på arbejde den pågældende dag. Han har været ansat i politiet i ca. 9 år. Han arbejder i operativ speciafdeling og desuden i civil anholdelse forbindelse med uro f.eks. ved fodboldkampe. Han arbejder i civilt. Han og hans kolleger observerer i miljøet for at afdække strafbare handlinger og fo- retage anholdelser. Han husker ikke nøjagtigt, hvornår han mødte på arbejde den 9. januar 2021. De var først i områderne omkring Vester Voldgade, H.C. Ørstedsparken og Strøget. De anholdt en person, der skød bomberør af mod politiet på Rådhuspladsen og op ad Vester Voldgade. Situationen eskalerede omkring det uniformerede politi. Det var meget voldsomt, da de var på Råd- huspladsen/Vester Voldgade. Der var nok 60-70 personer, der var parat til at slås mod politiet. De kastede dåser, sten, fyværkeri og en molotov cocktail. Knytnævnerne var fremme. Det var folk, der var parate til at slås. Han havde ikke oplevet det i det omfang før. Det var nok 30-40 minutter før denne epi- sode. Demonstrationen flød lidt rundt og endte ved H.C. Andersens Boule- vard/Rådhuspladsen. På et tidspunkt blev demonstrationen opløst. Det uni- formerede politi var på arbejde ved Jernbanegade. Han havde sit fokus på de demonstranter, der havde været til stede. Han så tiltalte på midten af H.C. Andersens Boulevard. Tiltalte tændte et stykke fyrværkeri, som sprængte bag en gruppevogn. Tiltalte tændte det og kastede det i retning af gruppevognen, som vidnet vil tro var 10-15 meter fra tiltalte. Tiltalte gik væk, og vidnet og en kollega ligeledes i civilt anholdt ham umiddelbart efter. Tiltalte er en stor mand og gjorde passiv modstand, da han blev anholdt. Tiltalte blev lagt ned. Vidnet ved ikke, om der stod politi ved gruppevognen. Hans fokus var på demonstranterne. Han mener, at han havde set politi på stedet, men kan ikke huske, om der var politi, da tiltalte kastede mod gruppevognen. Vidnet så ik-ke, om nogen var ved at blive ramt af kanonslaget. Der var meget uniforme-ret politi på stedet. Vidnet hørte ikke tiltalte råbe noget. Anklageren afspillede videooptagelse fra den 9. januar 2021, bilag 8-1 "fra gerningstidspunktet". Vidnet forklarede, at det foreviste passede meget godt med hans observation, men vidnet stod i en anden vinkel end kameraet. Han stod til venstre for det, man ser på skærmen, længere nede ad H.C. Andersens Boulevard, ned mod Vesterbrogade. Tiltalte stod mellem vidnet og det, man ser. Vidnet så, at fyr- værkeriet blev kastet og eksploderede. Han gik direkte til anholdelse og un- dersøgte ikke efterfølgende fyrværkeriet. Vidnet og en kollega anholdt tiltal-te, men der var uniformeret politi omkring dem. På anklagerens spørgsmål forklarede vidnet, at han mener, at demonstratio-nen blev opløst, før kastet skete." Politikommissær Vidne 2 har forklaret: "... at han er mobiltaktisk indsatsleder. Han var på gaden den pågældende / side 7 dag, men på forskellige steder. Han var ikke med i front men fremme, så han kunne se situationen. Der var såkaldte larme- og fakkel demonstrationer i efteråret 2020. Det var anmeldte demonstrationer. I november 2020 stødte en uanmeldt demonstrati-on til, hvor folk ankom i små grupper iført sort tøj. På Slotspladsen kom det til en konfrontation med politiet, og demonstrationen blev opløst. Efterføl-gende var der flere uanmeldte demonstrationer. I december var der en, hvor der blev udøvet hærværk 40 steder. De vidste fra de sociale medier, at der ville blive demonstreret den 9. januar 2021. En demonstration blev først anmeldt den 7. eller 8. januar. Det blev oplyst, at det var en stationær demonstration på Rådhuspladsen. Politiet var bekymrede for hændelser i stil med det, der skete på Capitol Hill i USA. Der- for havde han reserver ved Christiansborg og også lidt ved Amalienborg, På dagen kom der mange anmeldelser fra almindelige borgere om sortklædte, maskerede mænd, som de fandt utryghedsskabende. På en cykel i Ørsteds- parken blev fundet tasker fyldt op med fyrværkeri. De nåede at registrere 150 personer alle mulige steder rundt om i byen.Talerne på Rådhuspladsen be- gyndte omkring kl. 18.30. Han holdt i Vester Voldgade mellem brandstatio-nen og Rådhuspladsen. Han fik refereret, at der blev sagt, at de skulle ud og smadre byen. På det tidspunkt var 500-600 mennesker i byen. Politiet forsøg-te en dialog med gruppen, men det var ikke ønsket. Der var sang, slagord og der blev affyret fyrværkeri. På grundlag af de efterretninger de havde, stod politiet i sidegaderne, men ikke på Strøget. Næsten hele flokken fra demon-strationen forlod Rådhuspladsen og gik op ad Strøget. Politiet blev ramt af kasteskyts og vidnet fik oplysninger om fire tilskadekomne, en brækkede en arm, en fik et brandsår på halsen og en blev ramt på hjelmen. Demonstratio-nen blev trængt tilbage fra Strøget og op mod Rådhuspladsen. Det var inten-tionen at lade demonstrationen fortsætte, så længe den forblev på Rådhusp-ladsen. Fra Rådhuspladsen søgte gruppen ned ad Vester Voldgade mod Stormgade. Også der blev de presset tilbage af politiet. Den fortsatte deref-ter hen ad Vesterbrogade og ud mod Frederiksberg, hvilket der ikke var no-get til hinder for. Men så søgte gruppen sammen igen og hen mod Stormga-de. Herefter blev det besluttet, at demonstrationen skulle opløses. Kl. 19.18 blev den første opløsningsformular oplæst via højtalerne på Hollændervogne-ne. Den blev kørt tre gange i træk på dansk og derefter på engelsk og tysk. Det skete i flere omgange. 3-400 personer samlede sig igen på H.C. Ander-sens Boulevard og i hans optik var der risiko for, at de ville trække mod Christiansborg. Det var hensigten, at folk skulle have lov til at spredes ud mod Vesterbro og Nørrebro, men ikke mod Christiansborg og indre by. Nogle af de tilstedeværende lyttede til opløsningsformularen og forlod stedet, men en større flok begyndte at skyde fyrværkeri og effekter efter politiet. Herefter var det hensigten at få gruppen ud på den anden side af søerne. Der var også efterfølgende episoder, og der var først ro på omkring kl. 21.30. På dagen havde han meldinger om at fire betjente var kommet til skade. Ef- / side 8 terfølgende har det vist sig at være 16 betjente. Uroen var værst omkring Rådhuspladsen i tidsrummet fra kl. 18.45 - 19.45. På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at opløsningsformularen blev afspillet efter episoden på Strøget. Han ved ikke, hvor eller hvornår de 16 betjente kom til skade. Der har efterfølgende været demonstrationer med vol- delige episoder, men han ved ikke, hvor mange betjente, der er kommet til skade." Politikommissær Vidne 3 har forklaret: "... at han arbejder i en afdeling, der indhenter efterretninger og analyserer på dem. Han indhentede oplysninger om gruppen Men in Black til brug for de- monstrationen den 9. januar 2021, hvor der var bekymring for uro. Politiet så Men in Black første gang den 11. november 2020, hvor der optrådte en gruppe på ca. 100 sortklædte personer. De samledes efter et opslag på Face-book. Senere var der flere demonstrationer imod restriktioner i forbindelse med covid-19. Men in Black siger, at de går på gaden for den danske befolkning, som er un- der pres på grund af restriktionerne mod Corona. Det er vidnets vurdering, at det er en broget flok personer, der for en stor del er fredelige, men 100-200 af dem er voldsparate. Betjente har genkendt flere personer fra hooligan mil-jøet. Kommunikationen foregår via krypterede apps, hvilket også bruges i hooligan miljøet for at vanskeliggøre politiets arbejde. I december 2020 åb-nede Men in Black en profil på Facebook. Den 9. januar 2021 var vidnet til stede som efterretningsleder. Han meldte ind til operationen, der styrede ind-satsen. Gruppen Men in Black har udviklet sig fra de 100 personer, der mød-te op i november 2020 til ca. 400 personer, men der kan komme op mod 1200 demonstranter, hvoraf de 200 skønnes voldsparate. Foreningen Folkebevægelsen for Frihed er efter vidnets opfattelse en mere moderat og fredelig gruppe. Miljøet omkring antirestriktionerne er stort og folk er generelt fredelige. Det er rigtigt, at de har efterretninger om, at der deltager et Medic Team under demonstationerne. De står parat, hvis folk kommer til skade. Det er vidnets vurdering, at deres tilstedeværelse bliver or-ganiseret af Men in Black. På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at Medic Team også var til stede den 9. januar 2021." Politiassistent Vidne 4 har forklaret: "... at han var på arbejde den 9. januar 2021 som civil anholder ved politiet. Gruppen af civile anholdere er blandt andet til stede ved demonstrationer. De var til stede fra før demonstrationens start. Stemningen den pågældende dag / side 9 blev hurtigt voldsom, fordi demonstrationen ønskede at gå i en anden retning end anmeldt. Der var en konfrontation med det uniformerede politi på Strø-get. Da demonstrationen fortsat var voldsom efter at være presset tilbage på Rådhuspladsen, blev det besluttet, at det skulle forsøges at presse folk ud ad H. C. Andersens Boulevard mod Nørrebro. Politiet slog ring om demonstra-tionen og fik den ledt mod Nørrebro. Men en del personer blev tilbage og be-fandt sig bag de uniformerede linjer. Vidnet og hans kolleger blev også tilba-ge, da de frygtede, at nogle af de tilbageværende ville falde de uniformerede betjente i ryggen. En gruppevogn var placeret ved Jernbanegade og der stod uniformeret politi ved den. Vidnet så tiltalte tænde et stykke fyrværkeri og kaste det mod grup- pevognen. Vidnet så fyrværkeriet blive kastet henover gruppevognen, og det landede bagved gruppevognen. Vidnet antager, at det var meningen, at be- tjentene skulle rammes, da fyrværkeriet blev kastet imod dem. Tiltalte stod ca. 10-15 meter fra politiet. Vidnet og hans kolleger vidste, at flere af de- monstranterne havde fyrværkeri med, da de havde set, at der både blev kastet fyrværkeri og kraftige kanonslag. Nogle af dem var det, politiet kalder køk- kenruller, som er meget kraftige kanonslag. Det fyrværkeri, som tiltalte tændte, var på størrelse med en engangslighter. Fyrværkeriet var et kanons-lag, for et sekund efter, at det landede bag gruppevognen, lød der et brag. Han mener, at der var basis for, at betjentene kunne blive ramt. Han fik kon-takt til sin makker, og de anholdt tiltalte umiddelbart efter. Vidnet råbte, at det var politiet, og der kom hurtigt andre betjente til. Tiltalte var ikke samar-bejdsvillig. Han holdt hænderne ind under kroppen. Da vidnet gik fra stedet med tiltalte, sagde tiltalte, at han var ked af, at han havde kastet fyrværkeriet, men at han blev grebet af stemningen. Vidnet blev foreholdt fra Afhøringsrapport Vidne, bilag 4-1, s. 3: "Efter an- holdelsen og sigtelse, udtaler gerningsmanden spontant at, "han var ked af at have kastet imod politiet, og at det ikke var hans mening at skade nogen". Vidnet vedstod forklaringen. Anklageren dokumenterede fra bilag 8-1-2 og foreviste klip fra dokumentati- onsvideo den 9. januar 2021 fra krydset Jernbanegade/H.C. Andersens Bou- levard: klip 1 - sekvens fra kl. 19.45, klip 2 og 3 - sekvenser fra kl. 19.47 og klip 4 - sekvens fra kl. 19.46. Vidnet forklarede til klip 3, at han stod udenfor kameravinklen i en afstand af 10-15 meter til venstre for den blå gruppevogn længst til venstre. Vidnet forklarede til klip 2, at det brag, man hører, er fra det fyrværkeri, som tiltalte smed. / side 10 Vidnet forklarede til klip 4, at man ser vidnet, der anholder tiltalte. Vidnet står længst til venstre i sort jakke. De er på videoen 3 personer om anholdels-en. Vidnet forklarede videre, at han blev ved demonstrationen efter anholdelsen og til der var ro på byen. Der var en hadsk stemning, og de foretog flere an- holdelser for stenkast mv. På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at han gik direkte til anhol- delse, efter tiltalte havde kastet kanonslaget. Der var mange personer, der al-le var klædt i sort, så det var vigtigt, at tiltalte blev anholdt, mens vidnet kun-ne genkende ham. Vidnet kunne ikke se, hvor fyrværkeriet landede, fra det sted, hvor han stod. Han så det, som om at det røg hen over vognen. Der gik et par sekunder, og så hørte han eksplosionen. Da vidnet anholdt tiltalte, blev tiltalte sigtet for at have kastet fyrværkeri mod politiet. På forsvarerens spørgsmål om tiltaltes bemærkning om, at han var ked af at have kastet fyr-værkeri mod politiet, kunne hænge sammen med, at han af vidnet fik at vide, at det var sigtelsen, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad tiltalte tænkte." Oplysningerne i sagen Der er afspillet videoklip fra hændelser på Strøget, Rådhuspladsen og H.C. Andersens Boulevard. Der er endvidere afspillet fire videosekvenser fra det, som anklagemyndighe- den har anført, var hændelsen i forhold 1-2. Straffelovens § 81 d Det følger af straffelovens § 81 d, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i bl.a. straffelovens §119 b og § 134 a kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lo- vovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Straffelovens § 245, stk. 1, er ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen er indsat i straffeloven ved lov nr. 349 af 2. april 2020 på bag- grund af lovforslag nr. L 157 af 26. marts 2020. I lovforslaget var § 119 b og § 134 a ikke nævnt. Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til be- stemmelsen: ”Betingelsen om, at overtrædelsen »har baggrund i eller sammen-hæng med covid-19-epidemien i Danmark« indebærer, at den på-gældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været moti-veret af eller have til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Det er uden betyd-ning, om den pågældende under normale omstændigheder også ville have begået den samme form for kriminalitet, f.eks. ved brug af andre hjælpemidler eller ved hjælp af en anden metode. / side 11 … Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertræ-delse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kon-tekst, om betingelsen er opfyldt. Det må dog i almindelighed an-tages, at en overtrædelse af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser har baggrund i eller sammenhæng med co-vid-19-epidemien i Danmark, hvis overtrædelsen vedrører hjæl-pepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epide-mien eller værnemidler såsom håndsprit og mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle situation. Ligeledes må det i al-mindelighed antages, at overtrædelsen har baggrund i eller sam-menhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræsen-tere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende. Det forudsættes samtidig med lovforslaget, at strafniveauet for de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser forhø-jes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Dan-mark. Der vil dog ikke kunne idømmes fængsel på tid over 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2. … Hvis et forhold i forvejen straffes med en lang fængselsstraf, kan det undtagelsesvist forekomme, at en fordobling af strafniveauet ikke vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet sammenholdt med tilsvarende overtrædelser, der ikke har bag-grund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Dette vil eksempelvis kunne gælde for visse forhold omfattet af straffelovens § 288, stk. 2, om røveri af særligt grov beskaffen-hed. I disse tilfælde forudsættes straffen efter den foreslåede § 81 d, stk. 1, at skulle skærpes med en tredjedel.” Justitsministeren besvarede i forbindelse med lovforslagets behandling i Fol- ketinget bl.a. spørgsmål fra Retsudvalget vedrørende forståelsen af, at krimi- naliteten skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19- epidimien” , herunder Justitsministeriets besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 84, hvoraf fremgår bl.a.: ”3. For så vidt angår det anførte om at, betydningen af, at krimi-naliteten skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med civid-19- epidemien” bør præciseres yderligere, og at det er uklart, om strafskærpelserne også finder anvendelse på lovover-trædelser, der er motiveret af covid-19-epidemien, uden at der / side 12 foreligger et element af udnyttelse af epidemien. … Betingelsen om, at overtrædelsen ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien” skal forstås på samme måde i relation til den foreslåede § 81 d, stk. 4. De foreslåede bestemmelser i § 81 d, stk. 1 og 4, omfatter såle-des om udgangspunkt både lovovertrædelser, der har været moti-veret af den situation, som covid-19-epidemien i Danmark har medført, og lovovertrædelser, der har haft til formål at udnytte denne situation, idet det dog vil bero på domstolenes konkrete vurdering, om betingelsen i det enkelte tilfælde er opfyldt.” Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der i betænkning nr. 157 af 1. april 2020 stillet flere ændringsforslag, herunder ændringsforslag nr. 6 fra justitsministeren, som blev vedtaget. Efter ændringsforslaget skulle de be- stemmelser, der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides til at omfatte overtrædelser af straffelovens § 119-121 (§ 119 var omfattet af de oprindelige lovforslag) og § 134 a. I bemærkningerne til ændringsforslaget er anført bl.a.: "Med ændringsforslaget foreslås det for det første, at de bestem-melser, der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides med en række lov-overtrædelser, der vedrører forbrydelser mod henholdsvis den of-fentlige myndighed m.v. og den offentlige orden og fred. ... Ændringsforslaget skal ses i lyset af, at der vurderes at være en vis sandsynlighed for, at politiet, sundhedspersonale ansat i of-fentlige institutioner el.lign. udsættes for vold, trusler, skældsord eller chikane som led i deres arbejde med at håndhæve myndighe-dernes lovgivningsmæssige tiltag mod covid-19. Endvidere vur-deres der at være en vis risiko for, at myndighederne under co-vid-19-epidemien i Danmark vil kunne se optøjer m.v. i gaderne, hvor der vil være behov for at sikre den offentlige orden og fred. ... Det forudsættes samtidig med ændringsforslaget, at strafniveauet for overtrædelse af de i ændringsforslaget nævnte bestemmelser forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark." Personlige oplysninger / side 13 Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret til retsbogen: Forsvareren oplæste tiltaltes forklaring den 10. januar 2021 i grundlovsforhø-ret vedrørende de personlige forhold: "Anholdte forklarede om sine personlige og økonomiske forhold, at han bor på Vej sammen med sin kone og et hjemmeboende barn. Han tog direkte fra sit arbejde hos et stilladsfirma til demonstrati-onen. Han har arbejdet i 19 år i et stilladsfirma." Tiltalte vedstod sin forklaring og forklarede supplerende, at han blev gift for nylig. Han har to piger på 1½ og 9 år. Han træner i sin fritid. Tiltalte er tidligere straffet ved udenretlig vedtagelse af bøde og førerretsfrakendelse den 26. juli 2010. Førerretsfrakendelse jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 8, jf. § 128 og § 125, stk. 1, nr. 3 og 9 i et år fra den 26. juli 2010. Fø- rerretsfrakendelsen var delvis for kørsel med THC i blodet. ved udeblivelsesdom af 30. juni 2011 for overtrædelse af færdselslovens § 117 a idømt bøde. ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 11. juli 2014 for overtræ-delse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, § 32, stk. 2 og § 80, stk. 1, ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, bekendt-gørelse nr. 405 af 8. maj 2012 § 41, stk. 1, nr. 1, jf. § 33, stk. 1, sammenholdt med § 32, bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 § 18, jf. § 13 og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1, idømt bøde på 14.000 kr. Førerretten frakendt u-betinget i 2 år fra 25. juli 2014. ved Københavns Byrets dom af 13. juli 2015 for overtrædelse af færd- selslovens § 117, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 53, stk. 1 og § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, idømt betinget dom på fængsel i 30 dage og en bøde på 5.000 kr. Prøvetid på 1 år på nærmere angivne vilkår. Førerretten frakendt ubetinget i 3 år fra den 25. juli 2016 til den 24. juli 2019 i medfør af færdselslovens 125, stk. 1, nr. 8, jf. § 126. stk. 1, nr. 10, jf. § 128. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 9. januar 2021 til den 8. april 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Indledningsvis bemærkes, at retten ikke finder grundlag for at nægte anklage- / side 14 myndigheden at berigtige anklageskriftet således, at § 81 d, stk. 4, citeres ved siden af § 81 d, stk. 1, da bestemmelsen er en almindelig grund til at ud-måle en skærpet straf, som retten ville kunne lade indgå ved bedømmelsen af forhold, der ikke er nævnt i stk. 1, uden påstand. Når bestemmelsen er anført i § 81 d og ikke i § 81, skal det formentlig ses i lyset af, at § 81 d er omfattet af en "solenedgangsklausul". Forhold 1-2 Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at han ankom til H.C. Ander-sens Boulevard kl. ca. 19.15, og at han blev i området ved H.C. Andersens Boulevard, indtil han blev anholdt. Det lægges videre til grund, at han vidste, at demonstrationen blev afholdt i protest mod Covid-19 restriktionerne, og at han sympatiserede med demonstrationens formål. Selvom demonstrationen blev opløst allerede kl. 19.18 ved, at der flere gange fra højtalere på Hollændervogne blev oplæst en opløsningsformular, og selv-om tiltalte straks han kom til stedet efter sin forklaring så og hørte, at det ik-ke gik fredeligt for sig, blev tiltalte i området. Politiassistent Vidne 4 så tiltalte tænde et stykke fyrværkeri og kaste det. På grundlag af Vidne 4's forklaring og de foreviste videoer fra gerningstidspunktet, finder retten det bevist, at fyrværkeriet var et kanonslag, og at det ramte ned lige bagved en gruppevogn, hvor betjentene netop havde fået ordre til at "sidde op". Retten finder under de omstændigheder, at tiltal-te, da han kastede, har indset som en mulighed, at betjentene kunne blive ramt og har forholdt sig accepterende til dette. De foreviste videosekvenser viser, at kanonslaget sprang kl. ca. 19.47, og til- talte har forklaret, at han blev anholdt kl 19.45. Henset til Vidne 4's forklaring sammenholdt med de foreviste videosekvenser finder retten imid-lertid, at det er bevist, at det var tiltalte, der kastede det kanonslag, der sprang ca. kl. 19.47, og at det var dette, der førte til anholdelsen af ham. Det af politiet oplyste tidspunkt for anholdelsen må derfor antages ikke at have været helt nøjagtigt. Da tiltalte blev i området, efter demonstrationen var opløst, og da han selv kastede et kanonslag mod politiet, finder retten, at han har tilsluttet sig den grove forstyrrelse af den offentlige orden, og at han ved sin tilstedeværelse og adfærd deltog og tilskyndede andre til lignende overfald. Tiltalte findes efter det anførte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt. jf. 1. pkt., straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21 og § 134 a. Der er ikke oplysninger om nøjagtigt, hvad der blev kastet med på H.C. An- dersens Boulevard eller om, at nogen politibetjente blev ramt i det tidsrum, tiltalte var tilstede. Tiltalte findes derfor kun skyldig i overtrædelse af straffe- / side 15 lovens § 245, stk. 1, jf. § 21 og ikke straffelovens § 245, som er sidste led i tiltalen. Henset til at baggrunden for tiltaltes tilstedeværelse ved demonstrationen var utilfredshed med Covid-19 restriktionerne, at han fortsat var tilstede ved de grove uroligheder, efter demonstrationen var opløst, og selv deltog i dem, finder retten, at de begåede forhold er omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, og stk.4, således som forarbejderne til bestemmelserne, herunder særligt be- mærkningerne om optøjer, må forstås. Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet med følgende rettelser til gerningsbeskrivelsen: Tidsrummet, hvor han var til stede under demonstrati- onen fastsættes fra kl. ca. 19.15 til kl. ca. 20.00. Kanonslaget blev kastet mod en gruppevogn kl. 19.45, formentlig kl. 19.47. Han er ikke kommet med tilråb, og gerningsbeskrivelsen indbefatter ikke "med kast"... og den føl-gende gerningsbeskrivelse i anklageskriftet. Forhold 3-7 og 9 Tiltalte har erkendt forholdene. Erkendelsen støttes af hans forklaring og sa- gens øvrige oplysninger. Han findes herefter skyldig efter anklageskriftet. Forhold 8 Da tiltalte har nægtet, og der ikke er ført bevis vedrørende forholdet, frifin-des tiltalte. Strafudmåling Tiltalte straffes herefter efter straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 245, stk. 1, jf. § 21, og § 134 a, jf. § 81 d, stk. 1 og stk. 4, straffelovens § 164, stk. 1, færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, § 42, stk. 1, nr. 1 og § 55 a med fængsel i 1 år og 4 måneder. Efter ordlyden af straffelovens § 81 d, stk. 1, kan straffen for bl.a. straffelo-vens § 119 b og § 134 a forhøjes med indtil det dobbelte. Straffelovens § 245 er ikke omfattet af § 81 d, stk. 1, men af den almindelige grund til strafskær-pelse efter straffelovens § 81, stk. 4, hvorefter det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19 epidemien. Hvis § 81 d ikke skulle citeres ved strafudmålingen finder retten, at en straf for forhold 1-2 formentlig ville være omkring et år, henset til den skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, som er forudsat ved lov 2018.358, og den skærpelse af hidtidige straffe efter straffelovens § 119, stk. 1, som var forudsat ved vedtagelsen af straffelovens § 119 b ved lov 2020.1832. Retten har efter sagens karakter ikke fundet grundlag for at for- / side 16 doble denne straf, hvorved bemærkes, at der også i forarbejderne til straffelo- vens § 81 d tages højde for, at i forvejen høje straffe ikke må blive uproporti- onale. Det bemærkes, at proportionalitet er relativ, og den omstændighed, at der i forarbejderne i afsnittet herom kun er henvist til de aller hårdeste udmål-te straffe, kan ikke tillægges afgørende betydning. Retten har ved strafudmålingen videre lagt til grund, at tiltaltes kørsler i bil, selvom han er frakendt førerretten, er tredjegangskørsler. Der er ikke udmålt en bøde for de færdselslovsovertrædelser, for hvilke der er bødestraf, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 4. Anklagemyndighedens påstand om frakendelse af førerretten tages i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 9, til følge som ne-denfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 4 måneder. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, bortset fra lille knal-lert, i 6 måneder fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 21.525 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer,advokat Mette Maria Lorenzen, samt et tidligere af statskassen udlagt salær på 11.785 kr. + moms til den tidligere beskikkede Forsvarer. Dommer /

Københavns Byret Udskrift af dombogen DO M afsagt den 8. april 2021 i sag SS 1-5534/2021 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 25. februar 2021. Berigtiget anklageskrift er dateret den 18. marts 2021. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 29. marts 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1-2. overtrædelse af straffelovens 8 119 b 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. $ 81d, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelo-vens 8 245, stk. 1, delvist jf. $ 21, og $ 134 a, jf. $ 81d, stk. 1,og stk. 4., ved den 9. januar 2021 i tidsrummet mellem ca. kl. 18.00 og ca. kl. 20.00 på Rådhuspladsen og HC. Andersens Boulevard i København; under deltagelse i en demonstration; med baggrund i eller sammenhæng med Covid-19-epide- mien i Danmark, i forening 0g efter forudgående aftale eller ved fælles forstå - else med en større gruppe identificerede og uidentificerede medgernings-mænd, at have deltaget i grov forstyrrelse af den offentlige orden på offent-ligt sted; ved med vold eller trussel om vold, at have overfaldet nogen; hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv eller udførel-sen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, herunder at have ud-øvet legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter; idet tiltalte; ca. kl 19.45 i krydset HC Andersens Boulevard Jernbanegade i København; tændte 0g kastede et kanonslag mod en patruljevogn, hvori flere uniformere-de betjente netop var steget ind, ligesom tiltalte ved sin tilstedeværelse; tilråb og adfærd deltog i og tilskyndede andre til lignende overfald med kast af blandt andet kanonslag fyrværkeri; dåser, sten; fakler; cykler 0g flasker til følge; alt hvorved flere politibetjente kom til skade og ikke under 16 politibe-tjente blev ramt af genstande. 3 overtrædelse af færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1, jf. $ 4, stk. 1, ved den 28. august 2018 ca. kl. 18.25 at have ført personbil med <anonym>Reg nr 1</anonym> frem mod rødt lys i krydset StormgadelFrederiks-holms Kanal i København. 4 overtrædelse af færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr 2, jf. stk. 1 ved på samme tid og sted som anført i forhold 3 at have ført den i forhold 3 angivne personbil, selvom han var frakendt førerretten. 5 overtrædelse af straffelovens 8 164, stk. 1 ved den 28. august 2018 ca. kl. 18.25 ud for Stormgade 12 i København; un-der afhøring som sigtet for kørsel frem for rødt lys og med forsæt til, at en u- skyldig blev sigtet, dømt eller under givet strafferetlig forfølgelse for et straf- bart forhold, at have oplyst at være <anonym>Person</anonym> 6 overtrædelse af færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr 2, jf. stk. 1 ved den 6. december 2018 ca. kl. 14.40 at have ført personbil <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Ågade i København; selvom han var frakendt førerretten. 7 overtrædelse af færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1, jf. 8 55 a, ved på samme tid og sted som angivet i forhold 6 at have ført den i forhold 6 angivne personbil, mens han benyttede håndholdt mobiltelefon. 8 overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 2 jf. stk. 1, ved den 7 marts 2019 kl. 10.14 at have ført personbil med registreringsnum- mer <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad Østerbrogade ved Trianglen i København; selvom han var frakendt førerretten. 9 overtrædelse af færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1, jf. $ 42, stk. 1, nr. 1, ved den 13. december 2019 ca. kl. 10.45 at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 2</anonym> ad Hillerødgade ud for nr. 151 i København med mindst 85 kmlt, selvom hastigheden i tættere bebygget område ikke må over-stige 50 kmlt; hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 60% af tilladte hastighed. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og bøde. Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at tiltalte skal fra - kendes førerretten ubetinget i medfør af færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 3,jf. $ 126, stk. 1, nr 9 Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1-2 0g 8. Han har er-kendt sig skyldig i forholdene 3-7 og 9. Han har 'påstået rettens mildeste dom. Forsvareren har påstået, at det ikke skal tillades anklagemyndigheden at ænd-re anklageskrift af 23. februar 2021 ved anklageskrift af 18. marts 2021, såle-des at straffelovens $ 81 d, stk. 4, citeres foruden 8 81 d, stk. 1, som allerede var citeret i anklageskrift af 23. februar 2021, Anklagemyndigheden har fastholdt ændringen: Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> politikommissær <anonym>Vidne 2</anonym> og politikommissær <anonym>Vidne 3</anonym> 0g politiassistent <anonym>Vidne</anonym> 4 Tiltalte er blevet foreholdt sin forklaring afgivet i grundlovsforhør den 1O.ja- nuar 2021: "Anholdte erkendte sig delvis skyldig i forhold 2, idet anholdte dog nægter at have kastet et kanonslag i retning af politiet; og nægtede sig skyldig i forhold 1. Anholdte forklarede, at han var til demonstration i går aftes. Han tog dertil med nogle kollegaer. Han vidste godt, hvad demonstrationen gik ud på. Han har set noget om det på et Facebook-opslag. Han har ikke tidligere deltaget i demonstrationer vedrørende samme emne. Han ankom nok kl. 19.15-19.20 til Rådhuspladsen. Demonstrationen var på dette tidspunkt meget splittet; og det meste af den befandt sig på den anden side af Rådhuspladsen. Der var fyrværkeri og kanonslag over det hele. Det var en anderledes demonstration end dem, der tidligere havde været vedrørende samme emne. Anholdte gik ikke væk fra stedet på trods af, hvad han så. Han havde ikke på noget tids-punkt et kanonslag i hånden En person havde en pose med fyrværkeri. An-holdte fik en genstand fra posen, som han tændte ild i_ Der var tale om en jumping jack; som drejer rundt på jorden og siger en lyd. Anholdte kastede den op i luften. Politiet overfaldt ham med det samme, og de sagde; at han havde kastet fyrværkeriet efter dem. Politiet var måske 20 meter fra anhold-te, da han kastede fyrværkeriet op i luften Anholdtes fyrværkeri ramte ikke nogen. Det nærmeste politi, da han kastede fyrværkeriet var en mandskabs-vogn. Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte; at det var på en vej, at han ka- stede fyrværkeriet. Anholdte tror ikke; at der var nogen i mandskabsvognen' 7 Under hovedforhandlingen har tiltalte forklaret: "Tiltalte vedstod sin forklaring og forklarede supplerende vedrørende forhold 1- 2, at det er korrekt; at han deltog i demonstrationen. Han vidste; hvad den gik ud på. Han havde læst om demonstrationen på Facebook; på et newsfeed. Tiltalte er ikke enig i regeringens corona-politik og alle restriktionerne; så derfor deltog han. Desuden var det på vejen hjem fra arbejdet til <anonym>Bydel</anonym> hvor han bor Tiltalte arbejder som stilladsarbejder; Den pågældende dag havde han været på en opgave i Charlottenlund og derefter tilbage i virksom-heden i Hvidovre. Han kendte, før han blev anholdt; ikke ret meget til grup-pen Men in Black Han ved ikke, om det newsfeed, han så, var et opslag, de stod bag; Det kan godt være, at han har "liket" noget fra Men in Black. Han liker meget forskelligt. Han har først fået et egentlig kendskab til Men in Black, efter han blev anholdt. Tiltalte blev foreholdt forhold 1-2, bilag 12, side 5 og oplyste; at det er hans facebookprofil. Foreholdt print fra Men in Blacks facebookside; samme bil-ag S. 6, opslag den 24. december 2020, og s. 7, visning af likes for samme side; har han forklaret; at han godt kan se, at han har "liket" noget, men han kan ikke huske; at han har "liket" et opslag fra den 24. december 2020. Tiltalte blev foreholdt fra samme bilag, side 8, opslag af 19. december 2020. Tiltalte forklarede hertil, at han ikke kan se, om han har liket opslaget, men det skal nok passe. Foreholdt fra samme bilag, side 10, at han er medlem af gruppen Folkebevæ - gelsen for Frihed, bekræftede han dette. Han er uenig i regeringens corona - politik. Da han var på vej hjem; var der spærret for trafik ved Rådhuspladsen; så han parkerede bilen ved Hovedbanegården. Han stødte til demonstrationen kl. 19.15-19.20 ved VesterbrogadelH.C. Andersens Boulevard. Der var de- monstration; politi og fyrværkeri. Det var ikke helt fredeligt. Der blev fyret meget fyrværkeri af, 0g det var ikke Nytårsaften. Han så ikke, at fyrværkeri blev rettet mod politiet. Han kiggede på demonstrationen fra hjørnet af Ve - sterbrogade og HC Andersen Boulevard. En gut ved siden af ham havde en pose med fyrværkeri; hvorfra han og en kammerat tog noget fyrværkeri. Til- talte kendte ham ikke. Tiltalte tog også et stykke fyrværkeri og kastede det i en retning, hvor han bestemt ikke mener; at der var noget politi, men der var en tom Hollændervogn. Han mener; at politiet var ved et kryds i nærheden af Rådhuspladsen; vejen hedder muligt Jernbanegade. Tiltalte kastede det fyr - værkeri, han tog fra posen. Han ved ikke; hvad han kastede; men han mener selv; at det var en Jumping Jack. En Jumping Jack snurrer rundt og lyser. Den siger ikke som et kanonslag men nærmere som et lidt større heksehyl. Han kastede den op i luften hen mod midten af vejen; hvor andre også kaste-de fyrværkeri. Han blev grebet af stemningen; det var impulsivt. Han fik lyst til at være en dreng. Politiet var nok 50 meter væk fra ham og det viste sig, at de også var bag ham; for han blev anholdt lige efter, han havde smidt fyr- værkeriet. Han blev anholdt kl. 19.45, så på det tidspunkt havde han været ved demonstrationen i ca. 25 minutter. Demonstrationen foregik kun der, hvor han blev anholdt. Men efter han var blevet anholdt, fornemmede han, at demonstrationen bevægede sig væk fra Rådhuspladsen. Han hørte ikke talerne inden demonstrationen; og han var ikke med på Strø-get. Han var kun der, hvor han blev anholdt. Han havde sit arbejdstøj på og en trøje over; Hans arbejdstøj er sort. Han havde snakket med kolleger om, at man blev opfordret til at tage sort tøj på. Anklageren afspillede videoklip af 9. januar 2021, bilag 8-1-1. Anklageren oplyste; at optagelsen stammer fra tidsrummet omkring kl. 19.45. Tiltalte forklarede, at han ikke kastede det kanonslag; der ses på videoen Den gruppevogn; han talte om tidligere, var 15-20 meter væk. Den; man ser på videoen; er lige ved siden af fyrværkeriet. Han kan ikke genkende situatio-nen. Han stod nok 50 meter længere nede mod Vesterbrogade. Han hørte nogle beskeder på tysk og engelsk. Han undrede sig over, hvad der blev sagt; men det giver mening nu, at det nok har været noget med, at man skulle for-lade området. Han ved ikke; om folk forlod stedet, for han fokuserede mest på politiet; fyrværkeriet og demonstranter:. Han ved ikke, om nogen reagere-de på, at han blev anholdt. På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke gør sig dybere tanker om det, han "liker" på Facebook: Det kan være alt muligt; opslag med hunde og katte, eller noget en ven har "liket" Vedrørende forhold 3 og 4 forklarede tiltalte, at han kørte over for rødt den 28. august 2018. Det er korrekt; at han kørte, selvom han var frakendt fører-retten. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at det er korrekt, at han oplyste at være <anonym>Person</anonym> <anonym>Person</anonym> er hans bror. Han sagde det, fordi han ikke havde kørekort. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6 og 7, at det er korrekt, at han kørte som anført den 6. december 2018, og at han benyttede håndholdt mobiltele-fon. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at han var på arbejde den pågælden-de dag. Han kørte ikke bilen, og han mener; at han ikke ejede den på det tids- punkt. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 9, at det er korrekt; at han kørte med den anførte overskridelse af hastigheden Politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret: at han var på arbejde den pågældende dag. Han har været ansat i politiet i ca. 9 år Han arbejder i operativ speciafdeling og desuden i civil anholdelse forbindelse med uro feks. ved fodboldkampe. Han arbejder i civilt. Han 0g hans kolleger observerer i miljøet for at afdække strafbare handlinger og fo- retage anholdelser. Han husker ikke nøjagtigt; hvornår han mødte på arbejde den 9. januar 2021. De var først i områderne omkring Vester Voldgade; HC. Ørstedsparken og Strøget. De anholdt en person; der skød bomberør af mod politiet på Rådhuspladsen og op ad Vester Voldgade. Situationen eskalerede omkring det uniformerede politi. Det var meget voldsomt, da de var på Råd- huspladsen/Vester Voldgade. Der var nok 60-70 personer; der var parat til at slås mod politiet, De kastede dåser, sten; fyværkeri 0g en molotov cocktail. Knytnævnerne var fremme. Det var folk; der var parate til at slås. Han havde ikke oplevet det i det omfang før. Det var nok 30-40 minutter før denne epi- sode. Demonstrationen flød lidt rundt og endte ved HC. Andersens Boule- vard /Rådhuspladsen: På et tidspunkt blev demonstrationen opløst. Det uni- formerede politi var på arbejde ved Jernbanegade. Han havde sit fokus på de demonstranter; der havde været til stede. Han så tiltalte på midten af HC. Andersens Boulevard. Tiltalte tændte et stykke fyrværkeri, som sprængte bag en gruppevogn. Tiltalte tændte det og kastede det i retning af gruppevognen; som vidnet vil tro var 10-15 meter fra tiltalte. Tiltalte gik væk, 0g vidnet og en kollega ligeledes i civilt anholdt ham umiddelbart efter: Tiltalte er en stor mand og gjorde passiv modstand, da han blev anholdt. Tiltalte blev lagt ned. Vidnet ved ikke, om der stod politi ved gruppevognen. Hans fokus var på demonstranterne. Han mener; at han havde set _ politi på stedet; men kan ikke huske; om der var politi, da tiltalte kastede mod gruppevognen. Vidnet så ik-ke om nogen var ved at blive ramt af kanonslaget. Der var meget uniforme-ret politi på stedet. Vidnet hørte ikke tiltalte råbe noget. Anklageren afspillede videooptagelse fra den 9. januar 2021, bilag 8-1 "fra gerningstidspunktet" Vidnet forklarede, at det foreviste passede meget godt med hans observation; men vidnet stod i en anden vinkel end kameraet. Han stod til venstre for det, man ser på skærmen; længere nede ad HC. Andersens Boulevard, ned mod Vesterbrogade. Tiltalte stod mellem vidnet og det; man ser Vidnet så, at fyr- værkeriet blev kastet 0g eksploderede. Han gik direkte til anholdelse 0g un- dersøgte ikke efterfølgende fyrværkeriet. Vidnet og en kollega anholdt tiltal-te, men der var uniformeret politi omkring dem. På anklagerens spørgsmål forklarede vidnet; at han mener; at demonstratio-nen blev opløst, før kastet skete. 71 Politikommissær <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret: at han er mobiltaktisk indsatsleder. Han var på gaden den pågældende /side 7 dag, men på forskellige steder . Han var ikke med i front men fremme, så han kunne se situationen. Der var såkaldte larme- og fakkel demonstrationer i efteråret 2020. Det var anmeldte demonstrationer . I november 2020 stødte en uanmeldt demonstrati-on til, hvor folk ankom i små grupper iført sort tøj. På Slotspladsen kom det til en konfrontation med politiet, og demonstrationen blev opløst. Efterføl-gende var der flere uanmeldte demonstrationer . I december var der en, hvor der blev udøvet hærværk 40 steder . De vidste fra de sociale medier , at der ville blive demonstreret den 9. januar 2021. En demonstration blev først anmeldt den 7. eller 8. januar . Det blev oplyst, at det var en stationær demonstration på Rådhuspladsen. Politiet var bekymrede for hændelser i stil med det, der skete på Capitol Hill i USA . Der - for havde han reserver ved Christiansbor g og også lidt ved Amalienbor g, På dagen kom der mange anmeldelser fra almindelige bor gere om sortklædte, maskerede mænd, som de fandt utryghedsskabende. På en cykel i Ørsteds- parken blev fundet tasker fyldt op med fyrværkeri. De nåede at registrere 150 personer alle mulige steder rundt om i byen.T alerne på Rådhuspladsen be- gyndte omkring kl. 18.30. Han holdt i V ester V oldgade mellem brandstatio-nen og Rådhuspladsen. Han fik refereret, at der blev sagt, at de skulle ud og smadre byen. På det tidspunkt var 500-600 mennesker i byen. Politiet forsøg-te en dialog med gruppen, men det var ikke ønsket. Der var sang, slagord og der blev affyret fyrværkeri. På grundlag af de efterretninger de havde, stod politiet i sidegaderne, men ikke på Strøget. Næsten hele flokken fra demon-strationen forlod Rådhuspladsen og gik op ad Strøget. Politiet blev ramt af kasteskyts og vidnet fik oplysninger om fire tilskadekomne, en brækkede en arm, en fik et brandsår på halsen og en blev ramt på hjelmen. Demonstratio-nen blev trængt tilbage fra Strøget og op mod Rådhuspladsen. Det var inten-tionen at lade demonstrationen fortsætte, så længe den forblev på Rådhusp-ladsen. Fra Rådhuspladsen søgte gruppen ned ad V ester V oldgade mod Stormgade. Også der blev de presset tilbage af politiet. Den fortsatte deref-ter hen ad Vesterbrogade og ud mod Frederiksber g, hvilket der ikke var no-get til hinder for. Men så søgte gruppen sammen igen og hen mod Stormga-de. Herefter blev det besluttet, at demonstrationen skulle opløses. Kl. 19.18 blev den første opløsningsformular oplæst via højtalerne på Hollændervogne-ne. Den blev kørt tre gange i træk på dansk og derefter på engelsk og tysk. Det skete i flere omgange. 3-400 personer samlede sig igen på H.C. Ander -sens Boulevard og i hans optik var der risiko for , at de ville trække mod Christiansbor g. Det var hensigten, at folk skulle have lov til at spredes ud mod V esterbro og Nørrebro, men ikke mod Christiansbor g og indre by . Nogle af de tilstedeværende lyttede til opløsningsformularen og forlod stedet, men en større flok begyndte at skyde fyrværkeri og ef fekter efter politiet. Herefter var det hensigten at få gruppen ud på den anden side af søerne. Der var også efterfølgende episoder , og der var først ro på omkring kl. 21.30. På dagen havde han meldinger om at fire betjente var kommet til skade. Ef- terfølgende har det vist sig at være 16 betjente. Uroen var værst omkring Rådhuspladsen i tidsrummet fra kl. 18.45 19.45 På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet; at opløsningsformularen blev afspillet efter episoden på Strøget. Han ved ikke; hvor eller hvornår de 16 betjente kom til skade. Der har efterfølgende været demonstrationer med vol- delige episoder; men han ved ikke hvor mange betjente, der er kommet til skade. 11 Politikommissær <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret: at han arbejder i en afdeling, der indhenter efterretninger 0g analyserer på dem: Han indhentede oplysninger om gruppen Men in Black til brug for de- monstrationen den 9 januar 2021, hvor der var bekymring for uro. Politiet så Men in Black første gang den 1l.november 2020, hvor der optrådte en gruppe på ca. 100 sortklædte personer: De samledes efter et opslag på Face-book. Senere var der flere demonstrationer imod restriktioner i forbindelse med covid-19. Men in Black siger; at de går på gaden for den danske befolkning; som er un- der pres på grund af restriktionerne mod Corona. Det er vidnets vurdering, at det er en broget flok personer;, der for en stor del er fredelige; men 100-200 af dem er voldsparate. Betjente har genkendt flere personer fra hooligan mil-jøet. Kommunikationen foregår via krypterede apps, hvilket også bruges i hooligan miljøet for at vanskeliggøre politiets arbejde. I december 2020 åb-nede Men in Black en profil på Facebook. Den 9. januar 2021 var vidnet til stede som efterretningsleder. Han meldte ind til operationen; der styrede ind-satsen. Gruppen Men in Black har udviklet sig fra de 100 personer; der mød-te op i november 2020 til ca. 400 personer; men der kan komme op mod 1200 demonstranter; hvoraf de 200 skønnes voldsparate. Foreningen Folkebevægelsen for Frihed er efter vidnets opfattelse en mere moderat 0g fredelig gruppe. Miljøet omkring antirestriktionerne er stort 0g folk er generelt fredelige. Det er rigtigt; at de har efterretninger om, at der deltager et Medic Team under demonstationerne. De står parat, hvis folk kommer til skade. Det er vidnets vurdering, at deres tilstedeværelse bliver or-ganiseret af Men in Black. På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet; at Medic Team også var til stede den 9. januar 2021.' 11 Politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret: at han var på arbejde den 9.januar 2021 som civil anholder ved politiet. Gruppen af civile anholdere er blandt andet til stede ved demonstrationer De var til stede fra før demonstrationens start. Stemningen den pågældende dag /side 9 blev hurtigt voldsom, fordi demonstrationen ønskede at gå i en anden retning end anmeldt. Der var en konfrontation med det uniformerede politi på Strø-get. Da demonstrationen fortsat var voldsom efter at være presset tilbage på Rådhuspladsen, blev det besluttet, at det skulle forsøges at presse folk ud ad H. C. Andersens Boulevard mod Nørrebro. Politiet slog ring om demonstra-tionen og fik den ledt mod Nørrebro. Men en del personer blev tilbage og be-fandt sig bag de uniformerede linjer . Vidnet og hans kolleger blev også tilba-ge, da de frygtede, at nogle af de tilbageværende ville falde de uniformerede betjente i ryggen. En gruppevogn var placeret ved Jernbanegade og der stod uniformeret politi ved den. V idnet så tiltalte tænde et stykke fyrværkeri og kaste det mod grup- pevognen. V idnet så fyrværkeriet blive kastet henover gruppevognen, og det landede bagved gruppevognen. V idnet antager , at det var meningen, at be- tjentene skulle rammes, da fyrværkeriet blev kastet imod dem. T iltalte stod ca. 10-15 meter fra politiet. V idnet og hans kolleger vidste, at flere af de- monstranterne havde fyrværkeri med, da de havde set, at der både blev kastet fyrværkeri og kraftige kanonslag. Nogle af dem var det, politiet kalder køk- kenruller , som er meget kraftige kanonslag. Det fyrværkeri, som tiltalte tændte, var på størrelse med en engangslighter . Fyrværkeriet var et kanons-lag, for et sekund efter , at det landede bag gruppevognen, lød der et brag. Han mener , at der var basis for , at betjentene kunne blive ramt. Han fik kon-takt til sin makker , og de anholdt tiltalte umiddelbart efter . Vidnet råbte, at det var politiet, og der kom hurtigt andre betjente til. T iltalte var ikke samar -bejdsvillig. Han holdt hænderne ind under kroppen. Da vidnet gik fra stedet med tiltalte, sagde tiltalte, at han var ked af, at han havde kastet fyrværkeriet, men at han blev grebet af stemningen. Vidnet blev foreholdt fra Afhøringsrapport V idne, bilag 4-1, s. 3: "Efter an- holdelsen og sigtelse, udtaler gerningsmanden spontant at, "han var ked af at have kastet imod politiet, og at det ikke var hans mening at skade nogen". Vidnet vedstod forklaringen. Anklageren dokumenterede fra bilag 8-1-2 og foreviste klip fra dokumentati- onsvideo den 9. januar 2021 fra krydset Jernbanegade/H.C. Andersens Bou- levard: klip 1 - sekvens fra kl. 19.45, klip 2 og 3 - sekvenser fra kl. 19.47 og klip 4 - sekvens fra kl. 19.46. Vidnet forklarede til klip 3, at han stod udenfor kameravinklen i en afstand af 10-15 meter til venstre for den blå gruppevogn længst til venstre. Vidnet forklarede til klip 2, at det brag, man hører , er fra det fyrværkeri, som tiltalte smed. /side 10 Vidnet forklarede til klip 4, at man ser vidnet, der anholder tiltalte. V idnet står længst til venstre i sort jakke. De er på videoen 3 personer om anholdels-en. Vidnet forklarede videre, at han blev ved demonstrationen efter anholdelsen og til der var ro på byen. Der var en hadsk stemning, og de foretog flere an- holdelser for stenkast mv . På spør gsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at han gik direkte til anhol- delse, efter tiltalte havde kastet kanonslaget. Der var mange personer , der al-le var klædt i sort, så det var vigtigt, at tiltalte blev anholdt, mens vidnet kun-ne genkende ham. V idnet kunne ikke se, hvor fyrværkeriet landede, fra det sted, hvor han stod. Han så det, som om at det røg hen over vognen. Der gik et par sekunder , og så hørte han eksplosionen. Da vidnet anholdt tiltalte, blev tiltalte sigtet for at have kastet fyrværkeri mod politiet. På forsvarerens spør gsmål om tiltaltes bemærkning om, at han var ked af at have kastet fyr -værkeri mod politiet, kunne hænge sammen med, at han af vidnet fik at vide, at det var sigtelsen, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad tiltalte tænkte." Oplysningerne i sagen Der er afspillet videoklip fra hændelser på Strøget, Rådhuspladsen og H.C. Andersens Boulevard. Der er endvidere afspillet fire videosekvenser fra det, som anklagemyndighe- den har anført, var hændelsen i forhold 1-2. Straffelovens § 81 d Det følger af straf felovens § 81 d, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i bl.a. straffelovens §1 19 b og § 134 a kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lo- vovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Straf felovens § 245, stk. 1, er ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen er indsat i straf feloven ved lov nr . 349 af 2. april 2020 på bag- grund af lovforslag nr . L 157 af 26. marts 2020. I lovforslaget var § 1 19 b og § 134 a ikke nævnt. Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til be- stemmelsen: ”Betingelsen om, at overtrædelsen »har baggrund i eller sammen-hæng med covid-19-epidemien i Danmark « indebærer , at den på-gældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været moti-veret af eller have til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Det er uden betyd-ning, om den pågældende under normale omstændigheder også ville have begået den samme form for kriminalitet, f.eks. ved brug af andre hjælpemidler eller ved hjælp af en anden metode. /side 1 1 … Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertræ-delse, herunder særligt overtrædelsens karakter , formål og kon-tekst, om betingelsen er opfyldt. Det må dog i almindelighed an-tages, at en overtrædelse af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser har baggrund i eller sammenhæng med co-vid-19-epidemien i Danmark , hvis overtrædelsen vedrører hjæl-pepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epide-mien eller værnemidler såsom håndsprit og mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle situation. Ligeledes må det i al-mindelighed antages, at overtrædelsen har baggrund i eller sam-menhæng med covid-19-epidemien i Danmark , hvis den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræsen-tere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang til en bor gers hjem, CPR-nummer , NemID eller lignende. Det forudsættes samtidig med lovforslaget, at strafniveauet for de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser forhø-jes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser , der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Dan-mark. Der vil dog ikke kunne idømmes fængsel på tid over 20 år , jf. straf felovens § 33, stk. 2. … Hvis et forhold i forvejen straf fes med en lang fængselsstraf, kan det undtagelsesvist forekomme, at en fordobling af strafniveauet ikke vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet sammenholdt med tilsvarende overtrædelser , der ikke har bag-grund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Dette vil eksempelvis kunne gælde for visse forhold omfattet af straf felovens § 288, stk. 2, om røveri af særligt grov beskaf fen-hed. I disse tilfælde forudsættes straf fen efter den foreslåede § 81 d, stk. 1, at skulle skærpes med en tredjedel.” Justitsministeren besvarede i forbindelse med lovforslagets behandling i Fol- ketinget bl.a. spør gsmål fra Retsudvalget vedrørende forståelsen af, at krimi- naliteten skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19- epidimien” , herunder Justitsministeriets besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr . 84, hvoraf fremgår bl.a.: ”3. For så vidt angår det anførte om at, betydningen af, at krimi-naliteten skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med civid-19- epidemien” bør præciseres yderligere, og at det er uklart, om strafskærpelserne også finder anvendelse på lovover -trædelser , der er motiveret af covid-19-epidemien, uden at der /side 12 foreligger et element af udnyttelse af epidemien. … Betingelsen om, at overtrædelsen ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien” skal forstås på samme måde i relation til den foreslåede § 81 d, stk. 4. De foreslåede bestemmelser i § 81 d, stk. 1 og 4, omfatter såle-des om udgangspunkt både lovovertrædelser , der har været moti-veret af den situation, som covid-19-epidemien i Danmark har medført, og lovovertrædelser , der har haft til formål at udnytte denne situation, idet det dog vil bero på domstolenes konkrete vurdering, om betingelsen i det enkelte tilfælde er opfyldt.” Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der i betænkning nr . 157 af 1. april 2020 stillet flere ændringsforslag, herunder ændringsforslag nr . 6 fra justitsministeren, som blev vedtaget. Efter ændringsforslaget skulle de be- stemmelser , der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides til at omfatte overtrædelser af straffelovens § 1 19-121 (§ 1 19 var omfattet af de oprindelige lovforslag) og § 134 a. I bemærkningerne til ændringsforslaget er anført bl.a.: "Med ændringsforslaget foreslås det for det første, at de bestem-melser , der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides med en række lov-overtrædelser , der vedrører forbrydelser mod henholdsvis den of-fentlige myndighed m.v . og den of fentlige orden og fred. ... Ændringsforslaget skal ses i lyset af, at der vurderes at være en vis sandsynlighed for , at politiet, sundhedspersonale ansat i of-fentlige institutioner el.lign. udsættes for vold, trusler , skældsord eller chikane som led i deres arbejde med at håndhæve myndighe-dernes lovgivningsmæssige tiltag mod covid-19. Endvidere vur -deres der at være en vis risiko for , at myndighederne under co-vid-19-epidemien i Danmark vil kunne se optøjer m.v . i gaderne, hvor der vil være behov for at sikre den of fentlige orden og fred. ... Det forudsættes samtidig med ændringsforslaget, at strafniveauet for overtrædelse af de i ændringsforslaget nævnte bestemmelser forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser , der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark." Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret til retsbogen: Forsvareren oplæste tiltaltes forklaring den 10.januar 2021 i grundlovsforhø-ret vedrørende de personlige forhold: "Anholdte forklarede om sine personlige og økonomiske forhold, at han bor på <anonym>Vej</anonym> sammen med sin kone og et hjemmeboende barn. Han tog direkte fra sit arbejde hos et stilladsfirma til demonstrati-onen. Han har arbejdet i 19 år i et stilladsfirma. Tiltalte vedstod sin forklaring og forklarede supplerende, at han blev gift for nylig. Han har to piger på 1'/2 og 9 år. Han træner i sin fritid. Tiltalte er tidligere straffet ved udenretlig vedtagelse af bøde og førerretsfrakendelse den 26. juli 2010. Førerretsfrakendelse jf. færdselslovens $ 126, stk. 1, nr 8,jf. 8 128 og $ 125, stk. 1, nr. 3 og 9 iet år fra den 26.juli 2010. Fø- rerretsfrakendelsen var delvis for kørsel med THC i blodet. ved udeblivelsesdom af 30.juni 2011 for overtrædelse af færdselslovens $ 117 a idømt bøde. ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 11.juli 2014 for overtræ-delse af færdselslovens $ 118,jf. $ 4, stk. 1, $ 32, stk 2 0g 8 80, stk. 1, ordensbekendtgørelsens $ 18, stk. 1,jf. $ 3, stk. 1, bekendt-gørelse nr. 405 af 8. maj 2012 8 41, stk. 1, nr. 1,jf. 8 33, stk. 1, sammenholdt med 8 32, bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 $ 18,jf. 8 13 og bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. 8 2,jf. liste A, nr: 1, idømt bøde på 14.000 kr. Førerretten frakendt u-betinget i 2 år fra 25.juli 2014. ved Københavns Byrets dom af 13.juli 2015 for overtrædelse af færd- selslovens $ 117, stk. 2, jf. stk. 1,jf. 8 53, stk. 1 og $ 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, idømt betinget dom på fængsel i 30 dage og en bøde på 5.000 kr. Prøvetid på 1 år på nærmere angivne vilkår. Førerretten frakendt ubetinget i 3 år fra den 25.juli 2016 til den 24. juli 2019 i medfør af færdselslovens 125, stk. 1, nr. 8,jf. 8 126. stk. 1, nr. 1O,jf. 8 128. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 9. januar 2021 til den 8. april 2021 Rettens begrundelse og afgørelse Indledningsvis bemærkes, at retten ikke finder grundlag for at nægte anklage - myndigheden at berigtige anklageskriftet således; at $ 81 d, stk. 4, citeres ved siden af 8 81 d, stk. 1, da bestemmelsen er en almindelig grund til at ud-måle en skærpet straf, som retten ville kunne lade indgå ved bedømmelsen af forhold, der ikke er nævnt i stk. 1, uden påstand. Når bestemmelsen er anført i $ 81 d 0g ikke i 8 81, skal det formentlig ses i lyset af, at 8 81 d er omfattet af en "solenedgangsklausul" Forhold 1-2 Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund; at han ankom til HC. Ander-sens Boulevard kl. ca. 19.15, 0g at han blev i området ved HC. Andersens Boulevard, indtil han blev anholdt. Det lægges videre til grund, at han vidste; at demonstrationen blev afholdt i protest mod Covid-19 restriktionerne; og at han sympatiserede med demonstrationens formål. Selvom demonstrationen blev opløst allerede kl. 19.18 ved, at der flere gange fra højtalere på Hollændervogne blev oplæst en opløsningsformular; 0g selv-om tiltalte straks han kom til stedet efter sin forklaring så og hørte; at det ik-ke gik fredeligt for sig blev tiltalte i området. Politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> så tiltalte tænde et stykke fyrværkeri og kaste det. På grundlag af <anonym>Vidne 4s</anonym> forklaring og de foreviste videoer fra gerningstidspunktet, finder retten det bevist; at fyrværkeriet var et kanonslag; og at det ramte ned lige bagved en gruppevogn; hvor betjentene netop havde fået ordre til at "sidde op Retten finder under de omstændigheder; at tiltal-te, da han kastede, har indset som en mulighed, at betjentene kunne blive ramt og har forholdt sig accepterende til dette. De foreviste videosekvenser viser; at kanonslaget sprang kl. ca. 19.47, 0g til- talte har forklaret, at han blev anholdt kl 19.45. Henset til <anonym>Vidne 4's</anonym> forklaring sammenholdt med de foreviste videosekvenser finder retten imid-lertid, at det er bevist; at det var tiltalte; der kastede det kanonslag der sprang ca. kl. 19.47, og at det var dette, der førte til anholdelsen afham: Det af politiet oplyste tidspunkt for anholdelsen må derfor antages ikke at have været helt nøjagtigt. Da tiltalte blev i området; efter demonstrationen var opløst; og da han selv kastede et kanonslag mod politiet; finder retten; at han har tilsluttet sig den grove forstyrrelse af den offentlige orden; og at han ved sin tilstedeværelse og adfærd deltog 0g tilskyndede andre til lignende overfald. Tiltalte findes efter det anførte skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 119b, 2. pkt. jf. 1. pkt., straffelovens $ 245, stk. 1,jf. 8 21 og 8 134 a. Der er ikke oplysninger om nøjagtigt, hvad der blev kastet med på HC. An- dersens Boulevard eller om, at nogen politibetjente blev ramt i det tidsrum; tiltalte var tilstede. Tiltalte findes derfor kun skyldig i overtrædelse af straffe - /side 15 lovens § 245, stk. 1, jf. § 21 og ikke straf felovens § 245, som er sidste led i tiltalen. Henset til at baggrunden for tiltaltes tilstedeværelse ved demonstrationen var utilfredshed med Covid-19 restriktionerne, at han fortsat var tilstede ved de grove uroligheder , efter demonstrationen var opløst, og selv deltog i dem, finder retten, at de begåede forhold er omfattet af straf felovens § 81 d, stk. 1, og stk.4, således som forarbejderne til bestemmelserne, herunder særligt be- mærkningerne om optøjer , må forstås. Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet med følgende rettelser til gerningsbeskrivelsen: T idsrummet, hvor han var til stede under demonstrati- onen fastsættes fra kl. ca. 19.15 til kl. ca. 20.00. Kanonslaget blev kastet mod en gruppevogn kl. 19.45, formentlig kl. 19.47. Han er ikke kommet med tilråb, og gerningsbeskrivelsen indbefatter ikke "med kast"... og den føl-gende gerningsbeskrivelse i anklageskriftet. Forhold 3-7 og 9 Tiltalte har erkendt forholdene. Erkendelsen støttes af hans forklaring og sa- gens øvrige oplysninger . Han findes herefter skyldig efter anklageskriftet. Forhold 8 Da tiltalte har nægtet, og der ikke er ført bevis vedrørende forholdet, frifin-des tiltalte. Strafudmåling Tiltalte straf fes herefter efter straf felovens § 1 19 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 245, stk. 1, jf. § 21, og § 134 a, jf. § 81 d, stk. 1 og stk. 4, straf felovens § 164, stk. 1, færdselslovens § 1 17 a, stk. 2, nr . 2, jf. stk. 1, og § 1 18, stk. 1, nr . 1, jf. § 4, stk. 1, § 42, stk. 1, nr . 1 og § 55 a med fængsel i 1 år og 4 måneder . Efter ordlyden af straf felovens § 81 d, stk. 1, kan straf fen for bl.a. straf felo-vens § 119 b og § 134 a forhøjes med indtil det dobbelte. Straf felovens § 245 er ikke omfattet af § 81 d, stk. 1, men af den almindelige grund til strafskær -pelse efter straffelovens § 81, stk. 4, hvorefter det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19 epidemien. Hvis § 81 d ikke skulle citeres ved strafudmålingen finder retten, at en straf for forhold 1-2 formentlig ville være omkring et år , henset til den skærpelse af straffen for overtrædelse af straf felovens § 245, stk. 1, som er forudsat ved lov 2018.358, og den skærpelse af hidtidige straf fe efter straf felovens § 1 19, stk. 1, som var forudsat ved vedtagelsen af straf felovens § 1 19 b ved lov 2020.1832. Retten har efter sagens karakter ikke fundet grundlag for at for - doble denne straf, hvorved bemærkes, at der også 1 forarbejderne til straffelo - vens $ 81 d tages højde for; at i forvejen høje straffe ikke må blive uproporti- onale. Det bemærkes; at proportionalitet er relativ, og den omstændighed, at der 1 forarbejderne i afsnittet herom kun er henvist til de aller hårdeste udmål-te straffe; kan ikke tillægges afgørende betydning. Retten har ved strafudmålingen videre lagt til grund, at tiltaltes kørsler i bil, selvom han er frakendt førerretten; er tredjegangskørsler: Der er ikke udmålt en bøde for de færdselslovsovertrædelser; for hvilke der er bødestraf, jf. færdselslovens 8 118 a, stk. 4. Anklagemyndighedens påstand om frakendelse af førerretten tages i medfør af færdselslovens $ 125, stk. 1, nr 3,jf. 8 126, stk. 1, nr. 9, til følge som ne-denfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 1 år og 4 måneder. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, bortset fra lille knal-lert; i6 måneder fra endelig dom Tiltalte skal betale sagens omkostninger; herunder 21.525 kr: + moms i salær til den beskikkede forsvarer,advokat Mette Maria Lorenzen; samt et tidligere af statskassen udlagt salær på 11.785 kr. + moms til den tidligere beskikkede <anonym>Forsvarer</anonym> <anonym>Dommer</anonym> /

151

Byrettens dom ændret, således at Appelindstævnte skal betale til Appellant 59.263 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. april 2013.

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-16173/2018-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

215/21

Erstatning uden for kontrakt;

Appelindstævnte - Allianz Seguros; Dommer - Anne Thalbitzer; Dommer - Asbjørn de Roepstorff; Dommer - Malou Kragh Halling; Advokat - Lars Ulrich Pedersen; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 26. februar 2020 Sag BS-16173/2018-OLR (10. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Lars Ulrich Pedersen) mod Allianz Seguros (advokat Thomas Birch) Retten i Roskilde har den 11. april 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-50/2014- ROS). Landsdommerne Malou Kragh Halling, Anne Thalbitzer og Asbjørn de Roep- storff (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har for landsretten nedlagt påstand om, at Allianz Seguros skal betale 1.701.988,99 kr. med procesrente af 701.988,99 kr. fra den 21. april 2013 og af 1.000.000 kr. fra den 24. april 2018. Indstævnte, Allianz Seguros, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens dom samt frifindelse for det af appellanten for landsretten rejste krav på beta-ling af 1.000.000 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne. Supplerende sagsfremstilling Vedrørende Appellants, tidligere Sagsøger helbredsmæssige forhold / 2 Af Appellants, tidligere Sagsøger journal fra skadestuen på Køge Sygehus den 7. fe-bruar 2011 fremgår det nærmere blandt andet: ”07.02.11, 09.42 Nuværende problemstilling Patienten kørte idag næsten frontalt ind i en lastbil med ca 50km i timen. Sikkehedsselen fungerede ikke og patienten slog brystkassen ind i rattet. der var ikke airbags i bilen. Patienten slog ikke hovedet ind i ruden og ru-den er intakt. Bilens forside især på venstre side er fuldstændig sammen-krøllet. Patienten klager over stærke smerter svt brystbenet og kan ikke trække vejret dybt ind men har ikke åndenød. Ingen øvrige klager udover smerter svt højre hånds 3. finger og højre laterale malleol. … Centralnervesystemet (CNS) Ingen hovedpine, svimmelhed el. synsforstyrrelser … 07.02.11, 11.26 … … Bevidsthedsniveau Vågen, klar, orienteret i tid, sted og egne data Øjne Pupiller egale, reagerer naturligt for lys … Columna ingen direkte eller indirekte ømhed af proc spinosi over columna totalis. normal bevægelighed. Neurologisk undersøgelse i.a. … Konklusion og behandlingsplan 43 årig mand er i dag som fører af en bil kørt næsten frontalt ind i en [stil- le]holdende lastbil med ca 50km i timen. Patientens sikkerhedssele bliver ikke udløst med det resultat at patienten slår brystkassen ind i r[a]tstam-men. Han har ikke slået hovedet eller været bevidstløs og har ingen rygs-merter. … Diagnoser: sternum fraktur contusio cordis” / 3 I løbet af den 7. februar 2011 er der lavet tilførsler af tre forskellige læger til Appellants, tidligere Sagsøger journal. Appellant, tidligere Sagsøger, der var indlagt til obser-vation, blev udskrevet den 8. februar 2011. Det fremgår yderligere, at Appellants, tidligere Sagsøger praktiserende læge, Person 1, den 17. februar 2011 foretog blandt andet følgende tilføjelse i Appellants, tidligere Sagsøger journal: ”Det går nogenlunde ondt i brystbenet., men kan nu også i højere grad mærke at han har hovedpine og føler sig stiv i nakke og øverste del af ryg- gen. Har haft et ca. 40sek. varende anfald med svie i alle finderspidser, samt igår 5-6 tilfælde hvor han pludseligt ikke kunne huske tlf.nummer el-ler hvad han var gået hen for at gøre. Gener fra nakke/hoved m.smerter er forventelige, hvis tilf. med hukommelsessvigt fortsætter henv. han sig igen,så er der baggrund for yderligere us.” Af Appellants, tidligere Sagsøger journal fra Region Sjælland, fremgår det endvidere nærmere, at Appellant, tidligere Sagsøger den 10. november 2011 blev undersøgt på Neurologisk Ambulatorium. I journalen er bl.a. anført, at Appellant, tidligere Sagsøger mener, at han havde hovedtraume mod frontruden, men at der i skadestu-enotatet fra ulykken står, at der ikke var hovedtraume. Det fremgår tillige, at Appellant, tidligere Sagsøger de første to måneder efter ulykken stort set var sengelig-gende grundet smerter i brystkassen, og at han fik meget stærk smertestillende medicin. Det fremgår endvidere, at Appellant, tidligere Sagsøger efter to måneder be-gyndte at bevæge sig ud, og at de aktuelle problemer her debuterede. Der er i journalen anført en række symptomer, herunder smerter i venstre arm og ben, smerter i huden, smerter i nakke og hoved, svimmelhed og psykiske/kognitive vanskeligheder, herunder en følelse af desorientering, koncentrations- og hukommelsesproblemer samt temperament med lav tolerancetærskel. Som konklusion er anført blandt andet følgende: ”Man får indtryk af, at patienten er meget påvirket psykisk af situationen. Koncentrationsproblemer, humørændringer, humørlabilitet, manglende overblik, kunne meget vel være foreneligt med en posttraumatisk stress- eller depressionstilstand. … Desuden tales der om, at symptomerne meget vel kan være psykiske som en del af stress-tilstand …” Herudover fremgår det af samme journal, at Appellant, tidligere Sagsøger den 17. ja-nuar 2012 var til klinisk kontrol for postcommotionelt syndrom, og at han i modsætning til den oprindelige skadeseddel fra Køge Sygehus oplyste supple- rende, at han faktisk fik et hovedtraume ved ulykken, idet han slog hovedet ind i forruden. / 4 Som konklusion er anført blandt andet følgende: ”På det foreliggende er der ingen tvivl om, at patienten lider af postcom- motionelt syndrom. Tilstanden plejer at være forbigående med god prog- nose efter tre måneder, men dette protraherede forløb kan formentlig til- skrives et supplerende behov for opioider (morfinpræparater) samt alko- holindtag. Tilstanden er dog i bedring og jeg forventer egentlig normalise- ring i løbet af seks til tolv måneder. På det foreliggende frygter jeg ingen blivende mén.” Den 30. april 2012 udstedte speciallæge i neuromedicin, dr.med. Person 2 ef-ter anmodning fra Alka Forsikring en speciallægeerklæring, hvoraf fremgår blandt andet: ”Konklusion: Appellant, tidligere Sagsøger er en nu 44-årig mand som fraset ophobede galde-standsanfald efter ophør af massivt tobaksoverforbrug og efterfølgende vægtstigning har været fuldstændigt rask indtil ulykkestilfældet 7. februar 2011. … Han har siden frembudt symptomer på posttraumatisk cerebral syndrom, lige som der er anamnestiske og kliniske forandringer tydende på påvirk-ning af lumbalcolumna. … Der er god overensstemmelse, også tidsmæssigt, mellem traumets art, Appellants, tidligere Sagsøger symptomer og de kliniske fund. Diagnoser: contusio cerebri seq. distorsio dolumna cervicalis fractura corpus sterni seq. posttraumatisk cerebral syndrom” Den 7. juni 2012 meddelte Alka Forsikring, der havde tegnet en ulykkesforsik-ring for Appellant, tidligere Sagsøger, at han ville modtage 86.800 kr. i godtgørelse for varigt mén, svarende til en méngrad på 20 %. Den 24. februar 2014 foretog Overlæge en neurologisk undersøgelse af Appellant, tidligere Sagsøger. Af speciallægeerklæringen af samme dato til Van Ameyde Forsikring, der varetog sagen for Allianz Seguros, fremgår blandt andet: ”Konklusion: … / 5 Der er diskrepans mellem det oplyste i indlæggelsesjournalen og det, som skadelidte anfører ved dagens undersøgelse. I de primære sagsakter er der ingen strakssymptomer fra hverken nakke eller lænd. Ej heller noget ho- vedtraume eller bevidstløshed. Selv anfører han, at han har været bevidst-løs og haft hovedet mod forruden. Endvidere, at der har været sympto-mer, både fra nakke, arme, lænd samt begge ben. Ved dagens samtale har han svært ved at kortlægge debut af de forskellige symptomer samt en mere detaljeret gennemgang af sygeforløbet. Det hele står noget tåget for ham. Han angiver, at han ikke husker enkeltheder. I efterforløbet vurderet af flere speciallæger. MR-skanning af columna totalis har vist alderssvarende degenerative for- andringer, som ikke er traumerelateret, og en MR-skanning af hjernen har vist som et tilfældigt fund følger efter mindre blodprop i hjernestammen, som ej heller er traumerelateret. Aktuelt klager som anført. Objektivt finder man for halshvirvelsøjlens vedkommende ganske let be- vægeindskrænkning samt muskulære forandringer, men ingen mistanke om nerverodspåvirkning. Der er fortsat smerter svarende til brystbenet. Herudover har han gener fra lænderyggen, hvor man finder rodspåvirk-ning. Herudover fremstår han noget hukommelsessvækket. Vedrørende det kognitive foreligger der en neuropsykologisk rapport. Skadelidte fastholder i sin fremstilling, at der hele forløbet har været gener efter hovedtraume samt gener fra både nakke- samt lænderyg med symp- tomer til alle 4 ekstremiteter. Dette er i modstrid med de primære oplys- ninger. Samlet set uden hensyntagen/stillingtagen til årsagssammenhæng er der tale om et mén samt en påvirkning af erhvervsevnen. Tilstanden må be-tragtes som værende stationær.” I 2016 blev Appellant, tidligere Sagsøger af egen læge henvist til Smerte og Palliations ambulatorium ved Region Sjællands Sygehusvæsen. I journalen herfra har overlæge Vidne 1 den 27. oktober 2016 anført blandt andet, at klinikken ikke har ”nogen tilbud til patienter af denne kaliber” og at det tilrådes, at Appellant, tidligere Sagsøger undersøges gennemgribende og desuden bør visiteres til et center for senhjerneskade. / 6 Endelig fremgår af speciallægeerklæring af 7. februar 2017 fra speciallæge i psy- kiatri, ph.d. Person 3 blandt andet: ”Diagnose DF 43.4 Blandet angsttilstand med panikanfald. DF 68.0 Psykisk udbygning af somatiske symptomer. Postkommotionelt syndrom. Konklusion: Det drejer sig om 49-årig mand, der er født og opvokset i velfungerende familie og som ikke er disponeret til psykisk lidelse. Appellant, tidligere Sagsøger har været velfun-gerende psykisk, fysisk og socialt og har haft endog et ganske stort drive, hvor han har formået i mange sammenhænge af finde ekstra energi og res-sourcer dels til at arbejde, dels til at uddanne sig, men også til egenhæn-digt at bygge familiens hus. Han har opfattet sig som en dygtig håndvær-ker og var på ulykkestidspunktet i færd med at tage Kloak mester uddan-nelsen, således at han kunne blive selvstændig. Februar [2011] bliver han, da han krydser for grønt lys i et trafikkryds, påkørt af en stor lastbil der kører ind i hans lille Toyota Carina. Han slår panden mod forruden (pa-tienten viser undertegnede billeder hvor der er revne i forruden) det er uvist om han er kortvarigt bevidstløs, men han får brækket sit brystben og er efterfølgende halvandet døgn på hospitalet, hvorefter han kommer hjem og er sengeliggende i to måneder. Appellant, tidligere Sagsøger bliver initialt massivt medici-neret med bl.a. morfika præparater, idet han har store smerter ved vej-rtrækning pga. frakturen i brystbenet. Først da han trappes ud af denne medicinering fremkommer de øvrige symptomer, som han har pådraget sig ved ulykkestilfældet. Han får her opmærksomhed på at han har smer-ter i nakkeskulderåg, har vedværende hovedpine, har ondt ned i ryggen og lænden og i den ene arm og ben. Han har udviklet overfølsomhed over for lys og lyde og han er kognitivt påvirket og har således svært ved at hu- ske, svært ved at have et overblik, kan ikke se fjernsyn eller arbejde ved computeren og han har svært ved at være sammen med mere end en per-son. Beskriver hvordan han ofte trækker sig når hustruen og datteren skal se fjernsyn, idet han hurtigt bliver ”overloadet” og får forværring af sine symptomer her. Patienten er omfattende udredt og har bl.a. været i be- handlingsforløb for belastningstilstand og angst i distriktspsykiatrien. Har imidlertid på ingen måde profiteret af dette. Tilstanden er uændret gen-nem nu seks år, Appellant, tidligere Sagsøger har fortsat et yderst labilt nervesystem. Man finder at han lider af ovenstående diagnoser. Han lider ikke af depression og man kan ikke anbefale behandling, som kan forventes at ændre på hans svart nedsatte funktionsniveau. Han tilstand findes at være stationær, funk-tionsniveauet varigt og omfattende nedsat og han har da heller ikke kunne honorere forsøg på aktiviteter, der kunne tilnærme ham til arbejdsmarke-det. Patienten findes ikke at forstille sig under undersøgelsen, der er ingen / 7 tvivl om det han formidler, er det han oplever og der er ingen tvivl om at han er svært forpint af situationen. De begrænsende faktorer er kronisk vedvarende smertetilstand samt koncentrationsproblemer, svimmelhed og hurtig udtrætning. Prognosen er dårlig og man finder ikke at kunne anbe-fale behandlingstiltag, der kan ændre på tilstanden. Behandlingsmulighe-derne skønnes således at være udtømte og tilstanden vurderes at være sta-tionær.” Ved afgørelse af 7. juli 2017 har Roskilde Kommune truffet afgørelse om at til- kende Appellant, tidligere Sagsøger førtidspension med virkning fra den 1. august 2017. Retslægerådet Retslægerådet har i udtalelsen af 27. maj 2015 yderligere anført: ”Spørgsmål 4: I forlængelse af spørgsmål [3] bedes Retslægerådet oplyse, om det ud fra lægelig erfaring er sædvanligt, at der hos skadelidte med sagsøgerens sygdoms- og symp-tombillede og skademekanismen ved færdselsuheldet den 7. februar 2011 først op-træder psykiske/kognitive vanskeligheder og smerteproblematik omkring 2 måne-der efter færdselsuheldets indtræden. Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 3 optræder kognitive symp- tomer ofte med en vis latenstid, det vil sige uger til måneder efter ulykke- stilfældet, men kan også ses i umiddelbar relation til dette og er som an-ført at betragte som sekundære fænomener. … Spørgsmål 5a: I forlængelse af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 bedes Retslægerådet op-lyse, om en eventuel forværring af helbredstilstanden kan udvikles løbende eller spontant. Det er uklart, hvad der menes med ”løbende eller spontan” . Men som det fremgår af sagens bilag 4, side 24, har der været tilkomst af nye sympto-mer i efterforløbet af ulykkestilfældet og forløbet tyder på en gradvis ud-vikling af disse symptomer.” Endelig har Retslægerådet under anken afgivet en supplerende udtalelse af 21. november 2019, hvoraf fremgår blandt andet: / 8 Spørgsmål 15: Retslægerådet anfører i besvarelse af spørgsmål 3 bl.a. at: … Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt de nævnte symptomer har årsagssammen-hæng med trafikulykken den 7.2.2011. … De nævnte symptomer er angiveligt kommet til efter ulykkestilfældet i 2011, men en direkte årsagssammenhæng kan ikke påvises. Sidste special- lægeundersøgelse er fra 2017. Her synes smertetilstanden ikke at være central.” Appellants, tidligere Sagsøger arbejdsmæssige forhold. Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten fremlagt et udateret dokument fra Vidne 2. Af dokumentet fremgår blandt andet: ”Pkt. 1 ansættelsesdato: D. 1 / 2 2011. Pkt. 2 månedsløn 27 720 kr. først 1 år, derefter 30 240 kr. ….” Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøger har afgivet supplerende forklaring. Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 1 har endvidere afgivet forklaring. Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret blandt andet, at han i dag ikke kan huske sin forklaring for byretten. For så vidt angår hans ansættelsesmæssige situation på tidspunktet for ulykken, kan han ikke huske Seierskilde så godt. Han kan huske at have været i kontakt med både Seierskilde og Virksomhed ApS 1, men han husker det ikke nærmere. Begge ansæt-telsesaftaler kom i stand forud for ulykken. Han kendte ikke Vidne 2 fra Virksomhed ApS 1 i forvejen, men han skulle bruge nogle radiatorskjulere til sit hus og kom i kontakt med Virksomhed ApS 1 ad den vej. Efter at han selv havde lavet radiatorskjulerne hjemme, tilbød Virksomhed ApS 1 ham et job. Han er oprindelig uddannet rørsmed. Rørlæg-geruddannelsen er en overbygning til rørsmedeuddannelsen, og kloakmester-uddannelsen er en overbygning til rørlæggeruddannelsen. Han husker ikke, om det var en forudsætning for at deltage på kurset på EUC, at han havde en an-sættelsesaftale med en virksomhed. Virksomhed ApS 1 tilbød bedre forhold end Seierskilde, så det var mere interessant for ham. Han kan godt huske sekunderne op til sammenstødet. Han er 100% sikker på, at han ramte forruden med hovedet. Han havde voldsomme brystsmerter, så / 9 han råbte til ambulancemanden, at han ikke måtte røre ham. Han udtalte sig ik-ke til politiet på ulykkesstedet. Han blev taget ud af bilen og kørt til skadestuen på Køge Sygehus. Forløbet på Køge Sygehus var præget af kaos. Han blev på et tidspunkt lagt på gangen efter at have ligget på en stue. Han kan ikke huske særligt meget fra hospitalet. Han husker, at der var risiko for hjertestop, fordi der var en politibetjent, der efterfølgende ringede og sagde det til ham. Han hu-sker ikke politibetjentens navn. Han havde en meget kort samtale med en læge. Han forklarede, at han havde mange smerter, men lægen sagde ”så kan det vist ikke være værre” eller lignen-de. Han talte ikke yderligere med personalet. Han husker, at der blev sat måleudstyr på ham vedrørende hjertet. Han udskrev sig selv, da der ikke blev taget hånd om ham på sygehuset. Han var i forbindelse med sin egen læge. Han blev tilset hurtigt af sin egen læge, som spurgte ind til ryg, nakke etc. Fokus var dog stadig på brystet, og det var det i rigtig lang tid efter ulykken. Hans mor er oversygeplejerske, og efter syv dage tog hun morfinmedicinen fra ham. Han har været sygemeldt siden ulykken og har modtaget sygedagpenge frem til, at han i 2017 blev tilkendt førtidspension. Han har i dag de samme symptomer, som er beskrevet i hans egen læges akter. Han har således koncentrationsbesvær, daglig hovedpine, daglige smerter i ho-ved, nakke ryg og venstre ben. Smerterne i venstre ben er så slemme, at han har spurgt en læge, om benet kunne tages af. Smerten i brystet er ikke længere som lige efter ulykken, men der er stadig smerter. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han driver virksomhedenVirksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 1. Det er et snedkerfirma, men de har specialiseret sig i en niche med at lave radiatorskjulere og indbygnings-reoler. Han startede virksomheden i 2002, og de er i dag 16 mand i virksomhe-den. Han drev samme virksomhed i februar 2011. Han var i mange år alene i virksomheden, men begyndte på et tidspunkt at ansætte folk. Han benyttede sig først af en montør, som var selvstændig, siden en anden, som hjalp med værkstedet, som også var selvstændig og fakturerede ham. Det var for dyr en ordning, så han ville selv ansætte folk. Det er kun hans montører, der er faglær-te. De andre ansatte er ufaglærte. De skal kunne lidt af hvert, snedker-, malerar-bejde og andet. Han var i kontakt med Appellant, tidligere Sagsøger inden ulykken. De kom i kon- takt, da Appellant, tidligere Sagsøger købte materialer af vidnet. På et tidspunkt var vidnet i Køge og aflevere materialer til Appellant, tidligere Sagsøger, og han så i den forbindelse de radiatorskjulere, som Appellant, tidligere Sagsøger havde lavet i sit / 10 eget hus. Han og Appellant, tidligere Sagsøger aftalte i forlængelse heraf, at Appellant, tidligere Sagsøger skulle starte i virksomheden. Det næste, han hørte, var, at Appellant, tidligere Sagsøger havde været udsat for en trafikulykke. Ca. et år senere hen-vendte Appellant, tidligere Sagsøger sig til ham på ny og spurgte, om han kunne komme i arbejdsprøvning, og de havde et møde, hvor en medarbejder fra kom-munen deltog. Det viste sig imidlertid, at Appellant, tidligere Sagsøger var for dårlig til, at vidnet kunne bruge ham i virksomheden. I 2011 ansatte han en anden i stedet for Appellant, tidligere Sagsøger, og han har lø-bende ansat andre siden dengang. De sidste fire år har virksomheden fået Bør- sen Gazelle-priser på baggrund af vækst i omsætningen. Foreholdt det dokument, vidnet har skrevet til Appellants, tidligere Sagsøger advo-kat, forklarede han, at han ikke husker, hvornår dokumentet er skrevet, eller hvad baggrunden var. Det er udtryk for den aftale, som han i sin tid indgik med Appellant, tidligere Sagsøger. Han kan ikke huske, om der blev lavet en ansæt- telseskontrakt, og han kan ikke se det nogen steder. Aftalen var, at Appellant, tidligere Sagsøger skulle starte i vidnets virksomhed på de vilkår, der er anført. Den ugentlige arbejdstid var 37 timer. Den almindelige arbejdstid er fra 7 til 15 man-dag til fredag. Der var en klar aftale om, at han skulle starte. Da Appellant, tidligere Sagsøger ringede og sagde, at det ikke kunne blive til noget efter ulykken, af-ventede vidnet kort, om Appellant, tidligere Sagsøger ville kunne starte. Foreholdt, at der står ansættelsesdato den 1/2 2011, forklarede vidnet, at Appellant, tidligere Sagsøger først skulle være færdig med noget skole og skulle starte umiddelbart efter dette. Vidne 3 har forklaret blandt andet, at hun har været gift med Appellant, tidligere Sagsøger. De ansøgte om skilsmisse den 10. april 2018 og er skilt og ikke samlevende i dag. På dagen for ulykken var hun på arbejde, da hun blev ringet op og fik at vide, at Appellant, tidligere Sagsøger havde været ude for en ulykke. Hun tog straks til sygehuset. Hun me-ner, at det var ved 9-tiden. Bortset fra en kort tur hjem til bopælen befandt hun sige på sygehuset hele dagen. Appellant, tidligere Sagsøger var i choktilstand og meget forslået. Han fortalte, at der var en lastbil, som ikke havde overholdt sin vigepligt. Han sad op og klagede over ondt i brystet, hoved, nakke, ryg samt arme og ben og hav-de kun vidnet at tale med. Han havde en form for hudafskrabning og så forslået ud i venstre side af hovedet ved panden. Der var kaotisk på sygehuset. Perso-nalet havde travlt og sagde hele tiden, at de ville komme tilbage. Det var nær-mest umuligt at komme i kontakt med en sygeplejerske. Hun husker ikke at ha-ve været til stede, da Appellant, tidligere Sagsøger blev tilset af en læge. Foreholdt Appellants, tidligere Sagsøger journal fra skadestuen husker hun, at der var en kvinde, som undersøgte Appellant, tidligere Sagsøger. Hun hu-sker ikke de efterfølgende undersøgelser, som er omtalt i journalen. Appellant, tidligere Sagsøger var placeret på gangen og ikke på en stue, hvilket frustrerede hende. Først om afte- / 11 nen kom Appellant, tidligere Sagsøger på en stue, hvor der lå en person, som råbte og skreg og havde det rigtig dårligt. Hun husker ikke, hvilken afdeling han kom på. Lægerne in-teresserede sig overhovedet ikke for hans hoved, og han blev i det hele taget ik-ke taget seriøst af læger og sygeplejersker på sygehuset, selvom han oplyste, at han ikke havde det godt. Hun var urolig over, at der ikke blev taget vare på ham på sygehuset. Hun synes ikke, at de koncentrerede sig om andre ting end brystet. På et tidspunkt var de nervøse for, at han kunne komme i chok med hjertet. Det var derfor, han blev på sygehuset om natten. De var bange for, at hans hjerte kunne stoppe. Hun foreslog Appellant, tidligere Sagsøger at tage hjem, men han overnatte-de. Hun tog hjem, men kom tilbage tidligt næsten morgen. Hun overtalte Appellant, tidligere Sagsøger til at tage hjem næste eftermiddag. Appellant, tidligere Sagsøger havde frygteligt ondt og kunne ikke ligge ned. Han sad op derhjemme i flere uger. Han havde også ondt i ben og arm. Brystet helede langsomt op, men der gik lang tid, før Appellant, tidligere Sagsøger kunne ligge ned. Hun mener, at første del med smerter i brystet varede ca. 6-8 uger. Appellant, tidligere Sagsøger var fortsat syg derefter. Vidnet tog fri fra arbejde i nogle uger – måske 4-6 uger. Hun brugte nogle feriedage og lignende. Hun har fulgt Appellants, tidligere Sagsøger efterfølgende behandlingsforløb. Det har været frygteligt, og hun ville ikke ønske det for nogen. Appellant, tidligere Sagsøger var en virkelig ambitiøs mand, som altid har knoklet, haft to jobs etc. Han har altid været meget arbejdsom og været der for hende og deres datter. Han var meget entreprenant. Han var også meget social og elskede at have gæster og komme ud til venner og familie. Det har æn-dret sig fuldstændigt. Appellant, tidligere Sagsøger gik på skole, da ulykken skete. Hun husker, at Appellant, tidligere Sagsøger havde undervisning, men ikke om det var hver dag. Arbejdsmæssigt havde Appellant, tidligere Sagsøger flere bolde i luften på ulykkestidspunktet. Han havde bl.a. jobtilbud fra en entreprenør samt noget med en virksomhed med radiatorskjulere, som me-get gerne ville have Appellant, tidligere Sagsøger ansat efter at have set Appellants, tidligere Sagsøger arbejde i deres hus. Appellant, tidligere Sagsøger var meget dygtig. Appellant, tidligere Sagsøger havde talt med hende om de jobmuligheder, han havde. Hun og Appellant, tidligere Sagsøger havde en virksomhed ved siden af, men det var mere Appellants, tidligere Sagsøger fri-tidsinteresse, da der skulle penge i kassen til almindelig husholdning. Virksom-heden havde at gøre med eksport og overgik til hende efter ulykken. De lukke-de den i 2015. Før ulykken brugte Appellant, tidligere Sagsøger meget tid på virksomheden hver dag. Hun mener, at Appellant, tidligere Sagsøger har fået sygedagpenge i 6-7 år. Hun selv arbejder som business manager i et kapitalforvaltningsvirksomhed, hvor hun blev ansat i 2006. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er overlæge ved smerteklinik-ken på Hospital. Klinikken undersøger og behandler patienter med kroniske smerter. Behandlingen består i smertelindring samt psykologbehand-ling med henblik på at lære patienter at leve med smerter. / 12 Efter at have læst op på journalen og efter at have set Appellant, tidligere Sagsøger i dag kan han tydeligt huske patienten og sygehistorien. Appellant, tidligere Sagsøger klagede i 2016 over ondt i ryg og nakke og smerter, der strålede ud i arme og ben. Det er typisk for piskesmældsskader. Det forekommer oftest ved trafik ska-der, hvor hovedet bliver kastet rundt ved pludselig standsning. Man får en for-stuvning af nakke, og mange små nerveforbindelser kan blive revet over. Vid-net talte med Appellant, tidligere Sagsøger om, hvad der var sket. Appellant, tidligere Sagsøger var meget hukommelsessvækket. Han sprang i associationer og virkede kognitivt svært påvirket. Det kan komme af at slå hovedet, men det kan også komme af whiplash. Foreholdt vidnets eget notat om Appellant, tidligere Sagsøger forklarede vidnet, at det var hans vurdering, at det ville være fantastisk godt skuespil, hvis Appellant, tidligere Sagsøger ”spillede” sine problemer. Appellant, tidligere Sagsøger er svært påvirket af smerter og kognitive problemer. Appellant, tidligere Sagsøger kunne ikke fortsætte som patient hos vidnet på grund af de kognitive problemer, og fordi vidnet ikke mente, at Appellant, tidligere Sagsøger var ordentligt udredt. Den smertestillende medicin, vidnet kunne give, ville med stor sandsynlighed give forøgede kognitive problemer. Dette er en af grun-dene til, at Appellant, tidligere Sagsøger skal udredes yderligere, forinden han kan blive behandlet på klinikken. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Appellant, tidligere Sagsøger har til støtte for, at han ligeledes har krav på erstatning for tab af erhvervsevne som følge af ulykken, anført blandt andet, at han ved af-gørelse af 7. juli 2017 er tilkendt førtidspension. Det bestrides i den forbindelse, at der er indtrådt forældelse for så vidt angår dette krav. Allianz Seguros har heroverfor bestridt, at Appellant, tidligere Sagsøger har krav på erstatning for erhvervsevnetab. Kravet om erstatning for tab af erhvervsevne er således i det hele udokumenteret, både for så vidt angår erhvervsevnetabspro-cent som årsløn, ligesom det ikke er godtgjort, at der er årsagssammenhæng mellem færdselsuheldet og kompromitteringen af Appellants, tidligere Sagsøger er- hvervsevne. Hertil kommer, at et eventuelt krav om erstatning for tab af er- hvervsevne er forældet, og at kravet er ulovligt udstykket, idet Appellant, tidligere Sagsøger har kunnet opgøre det forud for ankesagen. Allianz Seguros har endvidere anført, at det Appellant, tidligere Sagsøger ikke har be-vist, at han havde et ansættelsesforhold hos Virksomhed ApS 1. Landsrettens begrundelse og resultat / 13 Årsagssammenhæng Appellant, tidligere Sagsøger var den 7. februar 2011 involveret i et færdselsuheld, hvor han i sin bil kørte delvist frontalt sammen med en lastbil i et vejkryds. Det er ubestridt, at Appellant, tidligere Sagsøger i forbindelse med sammenstødet ramte bilens rat, hvorved han pådrog sig et brud på brystbenet. Efter de foreliggende oplysninger findes det derimod ikke med tilstrækkelig sikkerhed at kunne læg-ges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger tillige slog hovedet mod forruden i for- bindelse med ulykken. Landsretten lægger i denne forbindelse navnlig vægt på journalen fra skadestuen på Køge Sygehus, hvor Appellant, tidligere Sagsøger blev undersøgt umiddelbart efter ulykken, hvoraf det fremgår, at han ikke havde slået hovedet ved ulykken sammenholdt med, at det af skønserklæringen fra analysevirksomheden DanCrash er konkluderet, at det ikke er sandsynligt, at Appellants, tidligere Sagsøger hoved skulle have ramt forruden med den acceleration, som DanCrash har beregnet, det ville være sket med. Af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, 10 og B fremgår, at frakturen af brystbenet medførte en længerevarende smertetilstand omkring brystbenet. Det fremgår endvidere af de foreliggende lægelige oplysninger, herunder tilførslen af 19. november 2011 fra Neurologisk Ambulatorium, Region Sjælland, samt den neurologiske speciallægeerklæring af 24. februar 2014 fra Overlæge, at Appellant, tidligere Sagsøger som følge heraf var sengeliggende i de første måneder efter ulykken, og at han også længere tid herefter var belastet af smerter omkring brystbenet. Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål G og H kan det dog ikke lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger har pådraget sig varige gener i brystbenet som følge af ulykken. Efter bevisførelsen, herunder Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, lægges det endvidere til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger efter ulykken har udviklet en række kognitive symptomer. Disse symptomer må efter de foreliggende lægeli- ge oplysninger, herunder de fremlagte speciallægeerklæringer, der understøttes af journaltilførslen af 27. oktober 2016 fra overlæge Vidne 1, som uddy-bet under hans vidneforklaring for landsretten, anses for at være af kronisk ka-rakter. I besvarelsen af spørgsmål 3 har Retslægerådet anført, at de kognitive sympto-mer må betragtes som sekundære og ikke direkte relateret til traumet. Endvide-re fremgår det af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 og 5a, at kognitive symptomer ofte optræder med en vis latenstid, det vil sige uger til måneder ef-ter ulykkestilfældet, samt at der har været tilkomst af nye symptomer i efterfor-løbet af ulykkestilfældet, og at forløbet tyder på en gradvis udvikling af disse symptomer. Retslægerådet har samtidig i besvarelsen af spørgsmål 7 anført, at det ikke kan betegnes som sædvanligt, at der er en gradvis udvikling af symp-tomer, men at det kan være vanskeligt at fastslå årsagen til disse, da symptom- / 14 billedet med smerter og kognitive vanskeligheder er et hyppigt fænomen i be- folkningen med kompleks genese, hvorunder biologiske og psykosociale for-hold spiller ind. Der foreligger ikke oplysninger om, at Appellant, tidligere Sagsøger havde relevante forudbestående lidelser, og landsretten lægger derfor til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger forud for ulykken den 7. februar 2011 var rask. Efter ulykken har Appellant, tidligere Sagsøger til stadighed været sygemeldt og uarbejdsdygtig og er nu tilkendt førtidspension. Under disse omstændigheder sammenholdt med karakteren af den færdselsu- lykke, som Appellant, tidligere Sagsøger var udsat for, finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at Appellant, tidligere Sagsøger som følge af ulykken den 7. februar 2011 tillige har pådraget sig varige følge- skader i form af kognitive vanskeligheder. Svie og smerte Af de grunde der er anført ovenfor, finder landsretten det tilstrækkelig godt-gjort, at Appellant, tidligere Sagsøger som følge af ulykken har været syg i en periode, der berettiger Appellant, tidligere Sagsøger til maksimumbeløbet for godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens § 3. Appellants, tidligere Sagsøger krav om, at der tilkendes ham 69.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte, tages derfor til følge. Tabt arbejdsfortjeneste Uanset det for landsretten oplyste om Appellants, tidligere Sagsøger aftale med Virksomhed ApS 1, finder landsretten det ikke bevist med den fornødne sikkerhed, at Appellant, tidligere Sagsøger ville have haft ansættelse hos virksomheden, hvis ulykken ik-ke var indtruffet. Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltræder landsretten, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Godtgørelse for pasning Af de grunde byretten har anført, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at tage denne del af Appellants, tidligere Sagsøger påstand til følge. Tingsskade Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn af værdien af Appellants, tidligere Sagsøger bil eller fastsættelsen af Appellants, tidligere Sagsøger ud-gifter til opbevaring af bilen efter ulykken. Varigt mén / 15 Som anført ovenfor finder landsretten det tilstrækkeligt godtgjort, at Appellant, tidligere Sagsøger som følge af ulykken har pådraget sig varige følger i form af kog-nitive vanskeligheder. Der er ikke indhentet en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. er- statningsansvarslovens § 10. Som sagen foreligger oplyst, fastsættes méngraden herefter skønsmæssigt til 10 %. Appellant, tidligere Sagsøger har gjort gældende, at godtgørelsen skal udmåles efter 2012-taksten. Idet Appellant, tidligere Sagsøger var fyldt 43 år på skadetidspunktet, nedsættes godtgørelsen med 1 % for hvert år, Appellant, tidligere Sagsøger var ældre end 39 år, det vil sige i alt 4%. Appellant, tidligere Sagsøger har dermed været berettiget til kr. 75.888 kr. i godtgørel-se for varigt mén. Tab af erhvervsevne Det fremgår af speciallæge i neuromedicin, dr.med. Person 2's speciallægeer- klæring af 30. april 2012 bl.a., at Appellant, tidligere Sagsøger på daværende tids- punkt var totalt uarbejdsdygtig inden for et hvilket som helst erhverv, samt at det måtte anses for usandsynligt, at han ville kunne opnå en væsentlig bedring og være i stand til at bestride et arbejde svarende til hans kvalifikationer. Landsretten finder, at Appellant, tidligere Sagsøger i hvert fald fra dette tidspunkt har haft rimelig anledning til at gøre et krav om erstatning for tabt erhvervsevne gældende. Appellants, tidligere Sagsøger påstand i stævningen af 23. januar 2014 omfattede ikke et krav på erstatning for tab af erhvervsevne, men alene et forbehold om at for-høje erstatningspåstanden med et sådant krav. Først ved forhøjelsen af Appellants, tidligere Sagsøger påstand ved ankestævningen af 24. april 2018 omfattede på-standen et krav på erstatning for tabt erhvervsevne. Appellants, tidligere Sagsøger krav om erstatning for tabt erhvervsevne er således for-ældet. Sammenfatning Landsretten finder sammenfattende, at Appellant, tidligere Sagsøger har været beret-tiget til at modtage fra Allianz Seguros 75.888 kr. i godtgørelse for varigt mén, 69.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte samt 14.375 kr. i erstatning for tings-skade. Allianz Seguros har den 6. september 2013 betalt 100.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. / 16 Appellant, tidligere Sagsøger har herefter et krav på 59.263 kr. mod Allianz Seguros. Som Appellants, tidligere Sagsøger påstand er formuleret, og da forrentningen ikke er bestridt, forrentes beløbet med procesrente fra den 21. april 2013. Sagsomkostninger Appellant, tidligere Sagsøger har fået medhold for et beløb på 59.263 kr. af det beløb på 1.701.988,99, som Appellant, tidligere Sagsøger har nedlagt påstand om for lands-retten. Hver part har således for en del vundet og for en del tabt sagen. Da Alli-anz Seguros har bestridt den generelle årsagssammenhæng mellem ulykken og Appellants, tidligere Sagsøger symptomer, har det været nødvendigt for Appellant, tidligere Sagsøger at anlægge sagen for at opnå det tilkendte beløb. Landsretten lægger til grund, at spørgsmålet om årsagssammenhæng har indebåret en væsentlig del af det arbejde, der har været forbundet med sagens forberedelse. På denne baggrund finder landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsom- kostninger til den anden part. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom ændres, således at Allianz Seguros skal betale til Appellant, tidligere Sagsøger 59.263 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. april 2013. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til den anden part. /

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 26. februar 2020 Sag BS-16173/2018-OLR (10. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Lars Ulrich Pedersen) mod Allianz Seguros (advokat Thomas Birch) Retten i Roskilde har den 11. april 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-50/2014- ROS) Landsdommerne Malou Kragh Halling, Anne Thalbitzer 0g Asbjørn de Roep- storff (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har for landsretten nedlagt påstand om, at Allianz Seguros skal betale 1.701.988,99 kr. med procesrente af 701.988,99 kr: fra den 21. april 2013 og af 1.000.000 kr. fra den 24. april 2018. Indstævnte, Allianz Seguros, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens dom samt frifindelse for det af appellanten for landsretten rejste krav på beta-ling af 1.000.000 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne. Supplerende sagsfremstilling Vedrørende <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> helbredsmæssige forhold 2 Af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> journal fra skadestuen på Køge Sygehus den 7 . fe-bruar 2011 fremgår det nærmere blandt andet: "07.02.11, 09.42 Nuværende problemstilling Patienten kørte idag næsten frontalt ind i en lastbil med ca 5Okm i timen. Sikkehedsselen fungerede ikke og patienten slog brystkassen ind i rattet. der var ikke airbags i bilen Patienten slog ikke hovedet ind i ruden 0g ru-den er intakt. Bilens forside især på venstre side er fuldstændig sammen-krøllet. Patienten klager over stærke smerter svt brystbenet og kan ikke trække vejret dybt ind men har ikke åndenød. Ingen øvrige klager udover smerter svt højre hånds 3 finger og højre laterale malleol. Centralnervesystemet (CNS) Ingen hovedpine, svimmelhed el. synsforstyrrelser 07.02.11, 11.26 Bevidsthedsniveau Vågen, klar; orienteret i tid, sted og egne data Øjne Pupiller egale, reagerer naturligt for lys Columna ingen direkte eller indirekte ømhed af proc spinosi over columna totalis. normal bevægelighed. Neurologisk undersøgelse ia. Konklusion og behandlingsplan 43 årig mand er i dag som fører af en bil kørt næsten frontalt ind i en [stil- leJholdende lastbil med ca SOkm i timen. Patientens sikkerhedssele bliver ikke udløst med det resultat at patienten slår brystkassen ind i r[a]tstam-men. Han har ikke slået hovedet eller været bevidstløs og har ingen rygs-merter: Diagnoser: sternum fraktur contusio cordis" 3 I løbet af den 7. februar 2011 er der lavet tilførsler af tre forskellige læger til <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> journal. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> der var indlagt til obser-vation; blev udskrevet den 8. februar 2011. Det fremgår yderligere, at <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> praktiserende læge, <anonym>Person 1</anonym> den 17.februar 2011 foretog blandt andet følgende tilføjelse i <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> journal: "Det går nogenlunde ondt i brystbenet;, men kan nu også 1 højere grad mærke at han har hovedpine og føler sig stiv i nakke og øverste del af ryg- gen. Har haft et ca. 4Osek. varende anfald med svie i alle finderspidser; samt igår 5-6 tilfælde hvor han pludseligt ikke kunne huske tlfnummer el-ler hvad han var gået hen for at gøre. Gener fra nakkelhoved m.smerter er forventelige, hvis tilf. med hukommelsessvigt fortsætter henv. han sig igen,så er der baggrund for yderligere us. 99 Af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> journal fra Region Sjælland, fremgår det endvidere nærmere, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> den 10. november 2011 blev undersøgt på Neurologisk Ambulatorium. Ijournalen er bl.a. anført, at <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> mener; at han havde hovedtraume mod frontruden; men at der i skadestu-enotatet fra ulykken står, at der ikke var hovedtraume. Det fremgår tillige; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> de første to måneder efter ulykken stort set var sengelig-gende grundet smerter i brystkassen; 0g at han fik meget stærk smertestillende medicin: Det fremgår endvidere, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> efter to måneder be-gyndte at bevæge sig ud, og at de aktuelle problemer her debuterede. Der er i journalen anført en række symptomer; herunder smerter i venstre arm og ben, smerter i huden; smerter i nakke og hoved, svimmelhed 0g psykiskelkognitive vanskeligheder; herunder en følelse af desorientering koncentrations- og hukommelsesproblemer samt temperament med lav tolerancetærskel. Som konklusion er anført blandt andet følgende: "Man får indtryk af, at patienten er meget påvirket psykisk af situationen Koncentrationsproblemer; humørændringer, humørlabilitet; manglende overblik; kunne meget vel være foreneligt med en posttraumatisk stress - eller depressionstilstand. Desuden tales der om, at symptomerne meget vel kan være psykiske som en del af stress-tilstand Herudover fremgår det af samme journal, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> den 17. ja-nuar 2012 var til klinisk kontrol for postcommotionelt syndrom; og at han i modsætning til den oprindelige skadeseddel fra Køge Sygehus oplyste supple - rende, at han faktisk fik et hovedtraume ved ulykken; idet han slog hovedet indi forruden. 4 Som konklusion er anført blandt andet følgende: "På det foreliggende er der ingen tvivl om, at patienten lider af postcom- motionelt syndrom. Tilstanden plejer at være forbigående med god prog- nose efter tre måneder; men dette protraherede forløb kan formentlig til- skrives et supplerende behov for opioider (morfinpræparater) samt alko- holindtag. Tilstanden er dog 1 bedring og jeg forventer egentlig normalise - ring i løbet af seks til tolv måneder På det foreliggende frygter jeg ingen blivende mén. 99 Den 30. april 2012 udstedte speciallæge i neuromedicin; dr.med. <anonym>Person 2</anonym> ef-ter anmodning fra Alka Forsikring en speciallægeerklæring, hvoraf fremgår blandt andet: "Konklusion: <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er en nu 44-årig mand som fraset ophobede galde-standsanfald efter ophør af massivt tobaksoverforbrug 0g efterfølgende vægtstigning har været fuldstændigt rask indtil ulykkestilfældet 7. februar 2011. Han har siden frembudt symptomer på posttraumatisk cerebral syndrom; lige som der er anamnestiske og kliniske forandringer 'tydende på påvirk-ning af lumbalcolumna. Der er god overensstemmelse, også tidsmæssigt; mellem traumets art, <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> symptomer og de kliniske fund. Diagnoser: contusio cerebri seq: distorsio dolumna cervicalis fractura corpus sterni seq: posttraumatisk cerebral syndrom' Den 7.juni 2012 meddelte Alka Forsikring, der havde tegnet en ulykkesforsik-ring for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> at han ville modtage 86.800 kr: i godtgørelse for varigt mén, svarende til en méngrad på 20 %. Den 24. februar 2014 foretog <anonym>Overlæge</anonym> en neurologisk undersøgelse af <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> Af speciallægeerklæringen af samme dato til Van Ameyde Forsikring, der varetog sagen for Allianz Seguros, fremgår blandt andet: "Konklusion: 5 Der er diskrepans mellem det oplyste i indlæggelsesjournalen og det, som skadelidte anfører ved dagens undersøgelse. I de primære sagsakter er der ingen strakssymptomer fra hverken nakke eller lænd. Ej heller noget ho- vedtraume eller bevidstløshed. Selv anfører han, at han har været bevidst-løs og haft hovedet mod forruden. Endvidere; at der har været sympto-mer, både fra nakke; arme, lænd samt begge ben. Ved dagens samtale har han svært ved at kortlægge debut af de forskellige symptomer samt en mere detaljeret gennemgang af sygeforløbet. Det hele står noget tåget for ham: Han angiver; at han ikke husker enkeltheder I efterforløbet vurderet af flere speciallæger. MR-skanning af columna totalis har vist alderssvarende degenerative for- andringer; som ikke er traumerelateret; og en MR-skanning af hjernen har vist som et tilfældigt fund følger efter mindre blodprop i hjernestammen; som ej heller er traumerelateret. Aktuelt klager som anført. Objektivt finder man for halshvirvelsøjlens vedkommende ganske let be- vægeindskrænkning samt muskulære forandringer; men ingen mistanke om nerverodspåvirkning. Der er fortsat smerter svarende til brystbenet. Herudover har han gener fra lænderyggen;, hvor man finder rodspåvirk-ning Herudover fremstår han noget hukommelsessvækket. Vedrørende det kognitive foreligger der en neuropsykologisk rapport. Skadelidte fastholder i sin fremstilling; at der hele forløbet har været gener efter hovedtraume samt gener fra både nakke- samt lænderyg med symp- tomer til alle 4 ekstremiteter. Dette er i modstrid med de primære oplys - ninger Samlet set uden hensyntagen/stillingtagen til årsagssammenhæng er der tale om et mén samt en påvirkning af erhvervsevnen. Tilstanden må be-tragtes som værende stationær: 29 12016 blev <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> af egen læge henvist til Smerte 0g Palliations ambulatorium ved Region Sjællands Sygehusvæsen. I journalen herfra har overlæge <anonym>Vidne 1</anonym> den 27. oktober 2016 anført blandt andet, at klinikken ikke har "nogen tilbud til patienter af denne kaliber' og at det tilrådes; at <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> undersøges gennemgribende og desuden bør visiteres til et center for senhjerneskade. Endelig fremgår af speciallægeerklæring af 7.februar 2017 fra speciallæge i psy- kiatri, ph. d. <anonym>Person 3</anonym> blandt andet: "Diagnose DF 43.4 Blandet angsttilstand med panikanfald. DF 68.0 Psykisk udbygning af somatiske symptomer Postkommotionelt syndrom: Konklusion: Det drejer sig om 49-årig mand, der er født 0g opvokset i velfungerende familie og som ikke er disponeret til psykisk lidelse. <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har været velfun-gerende psykisk; fysisk 0g socialt og har haft endog et ganske stort drive; hvor han har formået i mange sammenhænge af finde ekstra energi og res-sourcer dels til at arbejde; dels til at uddanne sig, men også til egenhæn-digt at bygge familiens hus. Han har opfattet sig som en dygtig håndvær-ker og var på ulykkestidspunktet i færd med at tage Kloak mester uddan-nelsen; således at han kunne blive selvstændig. Februar [2011] bliver han; da han krydser for grønt lys i et trafikkryds; påkørt af en stor lastbil der kører ind i hans lille Toyota Carina. Han slår panden mod forruden (pa-tienten viser undertegnede billeder hvor der er revne i forruden) det er uvist om han er kortvarigt bevidstløs, men han får brækket sit brystben og er efterfølgende halvandet døgn på hospitalet, hvorefter han kommer hjem og er sengeliggende i to måneder. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> bliver initialt massivt medici-neret med bL.a. morfika præparater; idet han har store smerter ved vej-rtrækning pga. frakturen i brystbenet. Først da han trappes ud af denne medicinering fremkommer de øvrige symptomer; som han har pådraget sig ved ulykkestilfældet. Han får her opmærksomhed på at han har smer-ter i nakkeskulderåg, har vedværende hovedpine, har ondt ned i ryggen og lænden og i den ene arm og ben. Han har udviklet overfølsomhed over for lys og lyde og han er kognitivt påvirket og har således svært ved at hu- ske, svært ved at have et overblik, kan ikke se fjernsyn eller arbejde ved computeren og han har svært ved at være sammen med mere end en per-son. Beskriver hvordan han ofte trækker sig når hustruen og datteren skal se fjernsyn; idet han hurtigt bliver "overloadet?" og får forværring af sine symptomer her. Patienten er omfattende udredt og har bl.a. været i be- handlingsforløb for belastningstilstand og angst i distriktspsykiatrien. Har imidlertid på ingen måde profiteret af dette. Tilstanden er uændret gen-nem nu seks år; <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har fortsat et yderst labilt nervesystem. Man finder at han lider af ovenstående diagnoser. Han lider ikke af depression 0g man kan ikke anbefale behandling; som kan forventes at ændre på hans svart nedsatte funktionsniveau. Han tilstand findes at være stationær; funk-tionsniveauet varigt og omfattende nedsat og han har da heller ikke kunne honorere forsøg på aktiviteter; der kunne tilnærme ham til arbejdsmarke-det. Patienten findes ikke at forstille sig under undersøgelsen, der er ingen tvivl om det han formidler; er det han oplever og der er ingen tvivl om at han er svært forpint af situationen. De begrænsende faktorer er kronisk vedvarende smertetilstand samt koncentrationsproblemer; svimmelhed og hurtig udtrætning. Prognosen er dårlig 0g man finder ikke at kunne anbe-fale behandlingstiltag der kan ændre på tilstanden. Behandlingsmulighe-derne skønnes således at være udtømte 0g tilstanden vurderes at være sta-tionær 99 Ved afgørelse af 7.juli 2017 har Roskilde Kommune truffet afgørelse om at til- kende <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> førtidspension med virkning fra den 1. august 2017. Retslægerådet Retslægerådet har i udtalelsen af 27.maj 2015 yderligere anført: "Spørgsmål 4: Iforlængelse af spørgsmål [3] bedes Retslægerådet oplyse; om det ud fra lægelig erfaring er sædvanligt, at der hos skadelidte med sagsøgerens sygdoms - 0g symp-tombillede 0g skademekanismen ved færdselsuheldet den 7.februar 2011 først op-træder psykiskelkognitive vanskeligheder 0g smerteproblematik omkring 2 måne-der efter færdselsuheldets indtræden: Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 3 optræder kognitive symp- tomer ofte med en vis latenstid, det vil sige uger til måneder efter ulykke- stilfældet; men kan også ses i umiddelbar relation til dette og er som an-ført at betragte som sekundære fænomener. Spørgsmål 5a: Iforlængelse af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 bedes Retslægerådet op-lyse; om en eventuel forværring af helbredstilstanden kan udvikles løbende eller spontant. Det er uklart;, hvad der menes med "løbende eller spontan" Men som det fremgår af sagens bilag 4, side 24, har der været tilkomst af nye sympto-mer i efterforløbet af ulykkestilfældet og forløbet tyder på en gradvis ud-vikling af disse symptomer:" 99 Endelig har Retslægerådet under anken afgivet en supplerende udtalelse af 21. november 2019, hvoraf fremgår blandt andet: Spørgsmål 15: Retslægerådet anfører i besvarelse af spørgsmål 3 bla. at: Retslægerådet bedes oplyse; hvorvidt de nævnte symptomer har årsagssammen-hæng med trafikulykken den 7.2.2011. De nævnte symptomer er angiveligt kommet til efter ulykkestilfældet i 2011, men en direkte årsagssammenhæng kan ikke påvises . Sidste special- lægeundersøgelse er fra 2017. Her synes smertetilstanden ikke at være central. 99 <anonym>Appellants , tidligere Sagsøger</anonym> arbejdsmæssige forhold <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har for landsretten fremlagt et udateret dokument fra <anonym>Vidne 2</anonym> Af dokumentet fremgår blandt andet: "Pkt. 1 ansættelsesdato: D. 1/2 2011. Pkt. 2 månedsløn 27 720 kr: først 1 år, derefter 30 240 kr. Forklaringer <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har afgivet 'supplerende forklaring <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> har endvidere afgivet forklaring: <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at han i dag ikke kan huske sin forklaring for byretten. For så vidt angår hans ansættelsesmæssige situation på tidspunktet for ulykken; kan han ikke huske Seierskilde så godt. Han kan huske at have været i kontakt med både Seierskilde og <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> men han husker det ikke nærmere. Begge ansæt-telsesaftaler kom i stand forud for ulykken: Han kendte ikke <anonym>Vidne 2</anonym> fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> 1 forvejen; men han skulle bruge nogle radiatorskjulere til sit hus og kom i kontakt med <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> ad den vej. Efter at han selv havde lavet radiatorskjulerne hjemme, tilbød <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> ham et job. Han er oprindelig uddannet rørsmed. Rørlæg-geruddannelsen er en overbygning til rørsmedeuddannelsen; og kloakmester-uddannelsen er en overbygning til rørlæggeruddannelsen. Han husker ikke, om det var en forudsætning for at deltage på kurset på EUC, at han havde en an-sættelsesaftale med en virksomhed. <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> tilbød bedre forhold end Seierskilde, så det var mere interessant for ham. Han kan godt huske sekunderne op til sammenstødet. Han er 100% sikker på, at han ramte forruden med hovedet. Han havde voldsomme brystsmerter; så han råbte til ambulancemanden; at han ikke måtte røre ham. Han udtalte sig ik-ke til politiet på ulykkesstedet. Han blev taget ud af bilen 0g kørt til skadestuen på Køge Sygehus . Forløbet på Køge Sygehus var præget af kaos. Han blev på et tidspunkt lagt på gangen efter at have ligget på en stue. Han kan ikke huske særligt meget fra hospitalet. Han husker, at der var risiko for hjertestop; fordi der var en politibetjent, der efterfølgende ringede og sagde det til ham. Han hu-sker ikke politibetjentens navn. Han havde en meget kort samtale med en læge. Han forklarede; at han havde mange smerter, men lægen sagde "så kan det vist ikke være værre? eller lignen-de. Han talte ikke yderligere med personalet. Han husker; at der blev sat måleudstyr på ham vedrørende hjertet. Han udskrev sig selv; da der ikke blev taget hånd om ham på sygehuset. Han var i forbindelse med sin egen læge. Han blev tilset hurtigt af sin egen læge, som spurgte ind til ryg, nakke etc. Fokus var dog stadig på brystet, 0g det var det i rigtig lang tid efter ulykken: Hans mor er oversygeplejerske; 0g efter syv dage tog hun morfinmedicinen fra ham. Han har været sygemeldt siden ulykken og har modtaget sygedagpenge frem til, at han i 2017 blev tilkendt førtidspension. Han har i dag de samme symptomer; som er beskrevet i hans egen læges akter: Han har således koncentrationsbesvær; daglig hovedpine; daglige smerter i ho-ved, nakke ryg og venstre ben. Smerterne i venstre ben er så slemme, at han har spurgt en læge; om benet kunne tages af. Smerten i brystet er ikke længere som lige efter ulykken; men der er stadig smerter <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han driver virksomheden <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Det er et snedkerfirma, men de har specialiseret sig i en niche med at lave radiatorskjulere og indbygnings-reoler. Han startede virksomheden i 2002, og de er i dag 16 mand i virksomhe-den. Han drev samme virksomhed i februar 2011. Han var i mange år alene i virksomheden; men begyndte på et tidspunkt at ansætte folk. Han benyttede sig først af en montør; som var selvstændig, siden en anden; som hjalp med værkstedet, som også var selvstændig 0g fakturerede ham. Det var for dyr en ordning; så han ville selv ansætte folk. Det er kun hans montører; der er faglær-te. De andre ansatte er ufaglærte. De skal kunne lidt af hvert, snedker- malerar-bejde og andet. Han var i kontakt med <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> inden ulykken. De kom i kon- takt; da <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> købte materialer af vidnet. På et tidspunkt var vidnet i Køge og aflevere materialer til <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> og han så i den forbindelse de radiatorskjulere, som <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> havde lavet i sit 10 eget hus. Han 0g <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> aftalte i forlængelse heraf, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> skulle starte i virksomheden. Det næste, han hørte, var; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde været udsat for en trafikulykke. Ca. et år senere hen-vendte <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> sig til ham på ny og spurgte, om han kunne komme i arbejdsprøvning, 0g de havde et møde, hvor en medarbejder fra kom-munen deltog. Det viste sig imidlertid; at <anonym>Appellant, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> var for dårlig til, at vidnet kunne bruge ham i virksomheden: 12011 ansatte han en anden i stedet for <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> og han har lø-bende ansat andre siden dengang. De sidste fire år har virksomheden fået Bør- sen Gazelle-priser på baggrund af vækst i omsætningen. Foreholdt det dokument, vidnet har skrevet til <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> advo-kat, forklarede han; at han ikke husker; hvornår dokumentet er skrevet, eller hvad baggrunden var; Det er udtryk for den aftale, som han i sin tid indgik med <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Han kan ikke huske, om der blev lavet en ansæt- telseskontrakt; og han kan ikke se det nogen steder. Aftalen var; at <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> skulle starte i vidnets virksomhed på de vilkår; der er anført. Den ugentlige arbejdstid var 37 timer Den almindelige arbejdstid er fra 7 til 15 man-dag til fredag. Der var en klar aftale om, at han skulle starte. Da <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> ringede og sagde, at det ikke kunne blive til noget efter ulykken; af-ventede vidnet kort; om <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ville kunne starte. Foreholdt; at der står ansættelsesdato den 1/2 2011, forklarede vidnet; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> først skulle være færdig med noget skole og skulle starte umiddelbart efter dette. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet, at hun har været gift med <anonym>Appellant, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> De ansøgte om skilsmisse den 10. april 2018 og er skilt og ikke samlevende i dag; På dagen for ulykken var hun på arbejde; da hun blev ringet op og fik at vide at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde været ude for en ulykke. Hun tog straks til sygehuset. Hun me-ner; at det var ved 9-tiden. Bortset fra en kort tur hjem til bopælen befandt hun sige på sygehuset hele dagen: <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> var i choktilstand og meget forslået. Han fortalte, at der var en lastbil, som ikke havde overholdt sin vigepligt. Han sad op og klagede over ondt i brystet, hoved, nakke, ryg samt arme og ben og hav-de kun vidnet at tale med. Han havde en form for hudafskrabning 0g så forslået ud i venstre side afhovedet ved panden. Der var kaotisk på sygehuset. Perso-nalet havde travlt 0g sagde hele tiden; at de ville komme tilbage. Det var nær-mest umuligt at komme i kontakt med en sygeplejerske . Hun husker ikke at ha-ve været til stede; da <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> blev tilset af en læge. Foreholdt <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> journal fra skadestuen husker hun, at der var en kvinde, som undersøgte <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> Hun hu-sker ikke de efterfølgende undersøgelser; som er omtalt i journalen. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var placeret på gangen og ikke på en stue, hvilket frustrerede hende. Først om afte- 11 nen kom <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> på en stue, hvor der lå en person; som råbte 0g skreg 0g havde det rigtig dårligt. Hun husker ikke, hvilken afdeling han kom på. Lægerne in-teresserede sig overhovedet ikke for hans hoved, og han blev i det hele taget ik-ke taget seriøst af læger og sygeplejersker på sygehuset, selvom han oplyste; at han ikke havde det godt. Hun var urolig over; at der ikke blev taget vare på ham på sygehuset. Hun synes ikke; at de koncentrerede sig om andre ting end brystet. På et tidspunkt var de nervøse for; at han kunne komme i chok med hjertet. Det var derfor; han blev på sygehuset om natten. De var bange for; at hans hjerte kunne stoppe. Hun foreslog <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> at tage hjem; men han ovemnatte-de. Hun tog hjem; men kom tilbage tidligt næsten morgen. Hun overtalte <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> til at tage hjem næste eftermiddag: <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde frygteligt ondt og kunne ikke ligge ned. Han sad op derhjemme i flere uger. Han havde også ondt i ben 0g arm. Brystet helede langsomt op, men der gik lang tid, før <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> kunne ligge ned. Hun mener, at første del med smerter i brystet varede ca. 6-8 uger: <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> var fortsat syg derefter: Vidnet tog fri fra arbejde i nogle uger måske 4-6 uger. Hun brugte nogle feriedage og lignende. Hun har fulgt <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> efterfølgende behandlingsforløb . Det har været frygteligt; 0g hun ville ikke ønske det for nogen. <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> var en virkelig ambitiøs mand, som altid har knoklet, haft to jobs etc. Han har altid været meget arbejdsom og været der for hende og deres datter. Han var meget entreprenant. Han var også meget social 0g elskede at have gæster og komme ud til venner og familie. Det har æn-dret sig fuldstændigt. <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> gik på skole, da ulykken skete. Hun husker; at <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> havde undervisning; men ikke om det var hver dag; Arbejdsmæssigt havde <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> flere bolde i luften på ulykkestidspunktet. Han havde bl.a. jobtilbud fra en entreprenør samt noget med en virksomhed med radiatorskjulere; som me-get gerne ville have <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> ansat efter at have set <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> arbejde i deres hus. <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> var meget dygtig. <anonym>Appellant, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> havde talt med hende om de jobmuligheder; han havde. Hun 0g <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> havde en virksomhed ved siden af, men det var mere <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> fri-tidsinteresse; da der skulle penge i kassen til almindelig husholdning . Virksom-heden havde at gøre med eksport og overgik til hende efter ulykken. De lukke-de den i 2015. Før ulykken brugte <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> meget tid på virksomheden hver dag: Hun mener, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har fået sygedagpenge i 6-7 år. Hun selv arbejder som business manager i et kapitalforvaltningsvirksomhed, hvor hun blev ansat i 2006. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet; at han er overlæge ved smerteklinik-ken på <anonym>Hospital</anonym> Klinikken undersøger og behandler patienter med kroniske smerter. Behandlingen består i smertelindring samt psykologbehand-ling med henblik på at lære patienter at leve med smerter: 12 Efter at have læst op på journalen og efter at have set <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> i dag kan han tydeligt huske patienten 0g sygehistorien <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> klagede i 2016 over ondt i ryg og nakke 0g smerter; der strålede udi arme og ben. Det er typisk for 'piskesmældsskader; Det forekommer oftest ved trafik ska-der, hvor hovedet bliver kastet rundt ved pludselig standsning. Man får en for-stuvning af nakke; 0g mange små nerveforbindelser kan blive revet over; Vid-net talte med <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> om, hvad der var sket. <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> var meget hukommelsessvækket. Han sprang i associationer og virkede kognitivt svært påvirket. Det kan komme af at slå hovedet; men det kan også komme af whiplash. Foreholdt vidnets eget notat om <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> forklarede vidnet; at det var hans vurdering, at det ville være fantastisk godt skuespil, hvis <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> "spillede? sine problemer <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er svært påvirket af smerter og kognitive problemer. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> kunne ikke fortsætte som patient hos vidnet på grund af de kognitive problemer; og fordi vidnet ikke mente; at <anonym>Appellant, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> var ordentligt udredt. Den smertestillende medicin, vidnet kunne give, ville med stor sandsynlighed give forøgede kognitive problemer. Dette er en af grun-dene til, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> skal udredes yderligere; forinden han kan blive behandlet på klinikken. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har til støtte for; at han ligeledes har krav på erstatning for tab af erhvervsevne som følge af ulykken; anført blandt andet, at han ved af-gørelse af 7.juli 2017 er tilkendt førtidspension. Det bestrides i den forbindelse; at der er indtrådt forældelse for så vidt angår dette krav. Allianz Seguros har heroverfor bestridt; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har krav på erstatning for erhvervsevnetab . Kravet om erstatning for tab af erhvervsevne er således i det hele udokumenteret; både for så vidt angår erhvervsevnetabspro-cent som årsløn, ligesom det ikke er godtgjort, at der er årsagssammenhæng mellem færdselsuheldet og kompromitteringen af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> er- hvervsevne. Hertil kommer; at et eventuelt krav om erstatning for tab af er- hvervsevne er forældet, 0g at kravet er ulovligt udstykket, idet <anonym>Appellant, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har kunnet opgøre det forud for ankesagen. Allianz Seguros har endvidere anført; at det <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke har be-vist, at han havde et ansættelsesforhold hos <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Landsrettens begrundelse og resultat 13 Årsagssammenhæng <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var den 7. februar 2011 involveret i et færdselsuheld, hvor han i sin bil kørte delvist frontalt sammen med en lastbil i et vejkryds. Det er ubestridt, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> i forbindelse med sammenstødet ramte bilens rat, hvorved han pådrog sig et brud på brystbenet. Efter de foreliggende oplysninger findes det derimod ikke med tilstrækkelig sikkerhed at kunne læg-ges til grund, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> tillige slog hovedet mod forruden i for- bindelse med ulykken. Landsretten lægger i denne forbindelse navnlig vægt på journalen fra skadestuen på Køge Sygehus, hvor <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> blev undersøgt umiddelbart efter ulykken; hvoraf det fremgår; at han ikke havde slået hovedet ved ulykken sammenholdt med, at det af skønserklæringen fra analysevirksomheden DanCrash er konkluderet; at det ikke er sandsynligt; at <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> hoved skulle have ramt forruden med den acceleration; som DanCrash har beregnet, det ville være sket med. Af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, 10 og B fremgår, at frakturen af brystbenet medførte en længerevarende smertetilstand omkring brystbenet. Det fremgår endvidere af de foreliggende lægelige oplysninger; herunder tilførslen af 19. november 2011 fra Neurologisk Ambulatorium; Region Sjælland, samt den neurologiske speciallægeerklæring af 24. februar 2014 fra <anonym>Overlæge</anonym> at <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> som følge heraf var sengeliggende i de første måneder efter ulykken; og at han også længere tid herefter var belastet af smerter omkring brystbenet. Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål G og H kan det dog ikke lægges til grund, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har pådraget sig varige gener i brystbenet som følge af ulykken. Efter bevisførelsen; herunder Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, lægges det endvidere til grund, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> efter ulykken har udviklet en række kognitive symptomer. Disse symptomer må efter de foreliggende lægeli- ge oplysninger; herunder de fremlagte speciallægeerklæringer; der understøttes af journaltilførslen af 27. oktober 2016 fra overlæge <anonym>Vidne 1</anonym> som uddy-bet under hans vidneforklaring for landsretten; anses for at være af kronisk ka-rakter I besvarelsen af spørgsmål 3 har Retslægerådet anført; at de kognitive sympto-mer må betragtes som sekundære 0g ikke direkte relateret til traumet. Endvide-re fremgår det af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 og 5a, at kognitive symptomer ofte optræder med en vis latenstid; det vil sige uger til måneder ef-ter ulykkestilfældet; samt at der har været tilkomst af nye symptomer i efterfor-løbet af 'ulykkestilfældet, 0g at forløbet tyder på en gradvis udvikling af disse symptomer. Retslægerådet har samtidig i besvarelsen af spørgsmål 7 anført; at det ikke kan betegnes som sædvanligt; at der er en gradvis udvikling af symp-tomer; men at det kan være vanskeligt at fastslå årsagen til disse, da symptom- 14 billedet med smerter og kognitive vanskeligheder er et hyppigt fænomen i be- folkningen med kompleks genese, hvorunder biologiske og psykosociale for-hold spiller ind Der foreligger ikke oplysninger om, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde relevante forudbestående lidelser; og landsretten lægger derfor til grund, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> forud for ulykken den 7. februar 2011 var rask. Efter ulykken har <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> til stadighed været sygemeldt 0g uarbejdsdygtig og er nu tilkendt førtidspension. Under disse omstændigheder sammenholdt med karakteren af den færdselsu- lykke, som <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var udsat for; finder landsretten efter en samlet vurdering; at det er tilstrækkeligt godtgjort; at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> som følge af ulykken den 7. februar 2011 tillige har pådraget sig varige følge- skader i form af kognitive vanskeligheder Svie 0g smerte Af de grunde der er anført ovenfor; finder landsretten det tilstrækkelig godt-gjort, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> som følge af ulykken har været syg i en periode, der berettiger <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> til maksimumbeløbet for godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens $ 3 <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> krav om, at der tilkendes ham 69.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte, tages derfor til følge. Tabt arbejdsfortjeneste Uanset det for landsretten oplyste om <anonym>Appellants; tidligere Sagsøger</anonym> aftale med <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> finder landsretten det ikke bevist med den fornødne sikkerhed, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> ville have haft ansættelse hos virksomheden; hvis ulykken ik-ke var indtruffet. Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført; tiltræder landsretten, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Godtgørelse for pasning Af de grunde byretten har anført, tiltræder landsretten at der ikke er grundlag for at tage denne del af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> påstand til følge. Tingsskade Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn af værdien af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> bil eller fastsættelsen af <anonym>Appellants, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> ud-gifter til opbevaring af bilen efter ulykken. Varigt mén 15 Som anført ovenfor finder landsretten det tilstrækkeligt godtgjort; at <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> som følge af ulykken har pådraget sig varige følger i form af kog-nitive vanskeligheder Der er ikke indhentet en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. er- statningsansvarslovens $ 10. Som sagen foreligger oplyst; fastsættes méngraden herefter skønsmæssigt til 10 % <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har gjort gældende; at godtgørelsen skal udmåles efter 2012-taksten. Idet <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> var fyldt 43 år på skadetidspunktet; nedsættes godtgørelsen med 1 % for hvert år, <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> var ældre end 39 år, det vil sige i alt 4%. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har dermed været berettiget til kr. 75.888 kr. i godtgørel-se for varigt mén. Tab af erhvervsevne Det fremgår af speciallæge i neuromedicin; dr.med: <anonym>Person 2's</anonym> speciallægeer- klæring af 30. april 2012 bl.a., at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> på daværende tids- punkt var totalt uarbejdsdygtig inden for et hvilket som helst erhverv; samt at det måtte anses for usandsynligt; at han ville kunne opnå en væsentlig bedring 0g være i stand til at bestride et arbejde svarende til hans kvalifikationer Landsretten finder; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ihvert fald fra dette tidspunkt har haft rimelig anledning til at gøre et krav om erstatning for tabt erhvervsevne gældende. <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> påstand i stævningen af 23.januar 2014 omfattede ikke et krav på erstatning for tab af erhvervsevne, men alene et forbehold om at for-høje erstatningspåstanden med et sådant krav. Først ved forhøjelsen af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> påstand ved ankestævningen af 24. april 2018 omfattede på-standen et krav på erstatning for tabt erhvervsevne. <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> krav om erstatning for tabt erhvervsevne er således for-ældet Sammenfatning Landsretten finder sammenfattende, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har været beret-tiget til at modtage fra Allianz Seguros 75.888 kr: i godtgørelse for varigt mén, 69.000 kr. i godtgørelse for svie 0g smerte samt 14.375 kr. i erstatning for tings-skade. Allianz Seguros har den 6. september 2013 betalt 100.000 kr. til <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> 16 <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har herefter et krav på 59.263 kr. mod Allianz Seguros . Som <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> påstand er formuleret; og da forrentningen ikke er bestridt; forrentes beløbet med procesrente fra den 21. april 2013 . Sagsomkostninger <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har fået medhold for et beløb på 59.263 kr. af det beløb på 1.701.988,99, som <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om for lands-retten. Hver part har således for en del vundet og for en del tabt sagen. Da Alli-anz Seguros har bestridt den generelle årsagssammenhæng mellem ulykken og <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> symptomer; har det været nødvendigt for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> at anlægge sagen for at opnå det tilkendte beløb. Landsretten lægger til grund, at spørgsmålet om årsagssammenhæng har indebåret en væsentlig del af det arbejde; der har været forbundet med sagens forberedelse. På denne baggrund finder landsretten; at ingen af parterne skal betale sagsom- kostninger til den anden part. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom ændres, således at Allianz Seguros skal betale til <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> 59.263 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. april 2013 Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til den anden part. /

152

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 218 og voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225

Afgørelse

Straffesag

Retten i Næstved

SS-2972/2021-NAE

Almindelig domsmandssag

1. instans

54/21

Seksual forbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Lonnie Kro-mann;

1900-72303-00012-20

/ RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen D O M afsagt den 31. maj 2021 Rettens nr. 2972/2021 Politiets nr. 1900-72303-00012-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 4. maj 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 218 og voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2 (nugældende § 216, stk. 1), samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 2 (nugældende § 216, stk. 1), ved den 15. november 2020 ca. kl. 22.15 på Institution, Adresse i By, under udnyttelse af Forurettedes mentale retardering, at have skaffet sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, der som følge af spastisk lammelse og uden evne til at tale befandt sig i en tilstand, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen, idet tiltalte afklædte Forurettede og indførte sit lem og sine fingre i Forurettedes skede. Påstande Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte dømmes til psykiatrisk behand- ling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., jf. § 16. Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at der ikke fastsættes længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Forurettede har ved sin bistandsadvokat nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til at betale perstatning for tort i medfør af erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 1 og stk. 2 med 125.000 kr. Der er taget forbehold for Std 75285 / side 2 senere at fremsætte krav på yderligere erstatning, herunder for svie og smer-te. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og beløbets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Navne- og adressebeskyttelse Vidne 1 og Vidne 2. Tiltalte har forklaret, at han tidligere har boet på Adresse i By. Det er et bosted med egne lejligheder. Han blev placeret på bostedet fordi han to gange har haft en blodprop i hjertet og har behov for personale som kan iagttage hans tilstand. På bostedet er der fælles arealer, hvor man kan spise sammen. Lejlighederne ligger på en lang gang. Han kender ikke Forurettede udover at han ved, at hun er medbeboer på bostedet. Forurettede har samme fornavn som hans nu afdøde kone. Han har ikke været på besøg inde i Forurettedes lejlighed. Det korrekt, at han blev anholdt den 15. november 2020. Han husker ikke, hvad han lavede den aften inden politiet ankom. Han ville normalt bruge en aften på at se fjernsyn. Han kan ikke huske, om han besøgte nogen den aften politiet kom. Han plejede som regel at se fjernsyn, nyde kaffe i haven eller tage en gårdtur. Han kan ikke erindre, om han skulle have mødt Forurettede den 15. november 2020. Tiltalte oplyste, at han lider af demens. Tiltalte kan godt være blevet fundet inde på Forurettedes værelse, fordi hun nogle gange bad om en cigaret eller om hjælp til noget. Dette har andre beboere også gjort, så dette var der ikke noget uvant i. Det sker tit, at beboerne på institutionen ses med de andre beboere til kaffe, for at se fjernsyn eller til en smøg. Han har ikke på noget tidspunkt haft seksuelt samkvem med Forurettede. Det interessere ham heller ikke længere med den alder han har. Han ved ikke, hvor blodet på ham kan stamme fra. Det må stamme fra en skramme på ham selv. Han havde såvel sit undertøj som sine bukser på, da personalet kom ind. Han har ikke haft seksuelt samkvem med nogen af beboerne på bostedet. Han har ikke haft interesse i dette siden hans hustrus død. Han mødte sin hustru, da de var henholdsvis 15 og 16 år. Han har ikke haft brug for eller lyst til seksuelt samkvem med andre siden hustruens død. Person 1 var hans kontaktperson. Han erindrer ikke, om han talte / side 3 med Person 1 den pågældende aften. Han erindrer ikke, om han talte med det øvrige plejepersonale den pågældende aften. Beboerne sad som regel ikke og hyggesnakkede med plejepersonalet. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte at han ikke har boet på Adresse i By i mange år. Han kan ikke huske, hvor længe han har boet på Adresse. Hans nu afdøde hustru Person 2 boede tillige i en periode på bostedet Adresse i By. Han blev gift med sin hustru på Østerbro i samme kirke, hvor han blev døbt og konfirmeret. Hans hustru og han har tidligere selv haft et bosted. De blev kaldt moder Person 2 og fader Tiltalte. Der skal ikke daskes meget på hans hænder før de bliver røde. Han får nemt blå mærker. Han får blodfortyndende medicin og anden medicin. Navne- og adressebeskyttelse Vidne 1 har som vidne forklaret, at han var socialpædagog på bostedet Adresse i By. Han arbejder der fortsat. Han har arbejdet der i omkring 8 år. Bostedet er et behandlingssted, hvor man arbejder pædagogisk med borgerne, som bor i egne lejligheder. De borgere som vidnet arbejder med kan stort set ingenting selv. De har brug for hjælp til pasning og pleje, personlig hygiejne, påklædning, afklædning, spisning mv. Vidnet har ikke haft nogen arbejdsrelation til Tiltalte. Vidnet har set Tiltalte rigtig mange gange på gangene. Tiltalte havde altid en kæk bemærkning, som fik vidnet til at trække på smilebåndet. Bostedet er delt op i afdelinger. Vidnet er tilknyttet den afdeling som Forurettede bor på. Vidnets relation til Forurettede er professionel. Vidnet forsøger at undgå at komme så tæt på en borger, at han ikke kan trække sig igen.Vidnet er indgået som plejepersonale for Forurettede. Forurettede er psykisk udviklingshæmmet. Forurettede har brug for hjælp til alt. Hun kan ingenting selv. Forurettede er blebruger, kørestolsbruger og kan ikke selv spise. Forurettede har intet verbalt sprog. Plejepersonalet har kontakt til Forurettede ved at de taler til hende og ved brug af kropssprog i form af mimik. Der var ind i mellem behov for gentagelse overfor Forurettede for at sikre sig, at hun forstod, hvad personalet ville. Personalet kan aflæse Forurettede og se, at hun er glad, når hun smiler. Hvis hun er vred, kommer hun med et skrig. Forurettede er ikke i stand til noget fysisk selv. Vidnet tror ikke, at Forurettede kan sidde på en stol uden ryg og armlæn. Hun kan ikke selv sætte sig op i sengen. Forurettede bliver flyttet ved brug af en loftlift. Hun kan ikke selv strække sine arme, da de er rimeligt fastlåste. Hun kan ikke selv tage tøj af og på. Vidnet mener ikke, at Forurettede er lam. Forurettede er en hyggelig ældre dame, som skal have tid til at se en an. Forurettede er meget neutral i sin ansigtsmimik. Man / side 4 skal kende hende lidt, før hun viser et smil. Vidnet har svært ved at forbinde den udarbejdede handleplan fra 2019 af Forurettede med den måde som personalet plejer hende på. Den alenetid hun får er i sengen. Hun går på WC i sengen. Forurettede ville ikke være i stand til at onanere.Vidnet kender ikke til, at hun skulle have brug for alenetid for at kunne have et seksualliv.Vidnet var på arbejde den 15. november 2020 i stueetagen. Da klokken var 22.00 mødtes personalet i stueetagen og hilste. Vidnet sagde til personalet, at han ville gå sin sædvanlige aftenrunde. På runden så han, at der var tændt lys ovre ved Forurettedes køkkenvask. Vidnet havde selv været med til at lægge hende i seng, så vidnet vidste, at der var noget galt. Vidnet hørte Tiltalte sige: "Er du ikke sød at hjælpe mig?" Vidnet råbte til Tiltalte, at han skulle gå ud derinde fra. Dette var dog ikke muligt for Tiltalte, da begge ben sad udover sengehesten på Forurettedes seng. Da vidnet gik ind i soveværelse så han at Forurettede lå i sin seng uden dyne på og med blod flere steder. Tiltalte havde ryggen til Forurettede og havde begge ben udover sengehesten. Tiltalte bad om hjælp til at komme væk. Foreholdt ekstraktens side 64, en skitse, forklarede vidnet, at skitsen er lavet af ham, og at personen der ligger i sengen er Forurettede og at den siddende person ved kanten af sengen er Tiltalte. Vidnet lagde ikke mærke til, om der var noget galt med Tiltalte. Vidnet gik ikke hen til Tiltalte. Vidnet kiggede kort på Forurettede og gik ud og bad en kollega fra 1. sal ringe 112. Vidnet bad kollegaen om også at tage kontakt til chefen. Vidnet forklarede telefonisk overfor sin chef, hvad der var sket. Herefter blev politiet kontaktet. Vidnet løb tilbage til Forurettedes lejlighed. Dette gjorde han for at holde sig orienteret om situationen. Tiltalte sad stadig "fastlåst" til sengehesten. Vidnet holdt øje med Forurettede.Vidnet sørgede for, at han ikke selv kom i berøring med noget før politiet ankom. Vidnet så, at bleen var åbnet foran og trukket ned og lagt presset ind under Forurettedes overben. Forurettedes nattrøje var trukket helt op til brysterne. Da hun tidligere på aftenen var blevet lagt i seng, var hun blevet lagt på ryggen. Hun plejer at sove på ryggen. Det var ikke muligt, at Forurettede selv kunne have trukket blusen op eller åbnet sin ble. Vidnet så, at Tiltalte havde en skjorte på, og at Tiltalte ikke havde bukser på. Vidnet så ikke nogen underbukser. Vidnet hjalp Tiltalte op af sengen efter opkaldet til alarmcentralen. Tiltalte havde bedt om hjælp ad flere omgange. Han hjalp Tiltalte op ved at trække i hans armene udover sengehesten. Tiltalte gik ud i Forurettedes køkken og tog bukser på. Tiltalte tog herefter elevatoren op til 1. sal. Vidnet tog trappen og fulgte efter ham. Vidnet havde fået at vide at Tiltalte ikke måtte vaske sig. Vidnet bemærkede nogle misfarvninger på Tiltaltes arm, da han tog fat i hans hænder og trak ham op. Misfarvningerne lignede ikke blod, men nærmere plamager i huden. Tiltalte gik på et tidspunkt ud i køkkenet på 1. sal. Vidnet bemærkede ikke, / side 5 hvad Tiltalte lavede og kiggede heller, da vidnet ikke havde lyst til dette. Vidnet ved ikke om Tiltalte har vasket sine hænder i køkkenet. Vidnet har svært ved at sige, om Forurettedes adfærd er ændret efter episoden. Vidnet bilder sig selv ind, at Forurettede kigger mistænkeligt på vidnet ved besøg. Vidnet er den eneste mandlige blandt det faste personale på bostedet. Vidnet har ikke bemærket en ændring af hendes adfærd ellers. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede og Tiltalte bor på hver deres afsnit. Det var i samme bygning men Tiltalte boede på 1. sal og Forurettede boede i stueetagen. Der var intet fællesskab mellem stueetagen og 1. sals beboere. Hver etage har eget fællesareal som benyttes af borgerne der bor på de respektive afdelinger. Beboerne går ikke rundt imellem etagerne til andre beboere til dagligt. Vidnet oplever kun, at beboerne går imellem 1. sal og ned til stueetagen for at gå ud og ryge eller tale med personalet. Forurettede har ikke været selvskadende, mens vidnet har kendt hende. Forurettede sidder med hænderne lukkede og armene fastlåst. Hun bevæger ikke hænder og arme ret meget. Vidnet har ikke set og er ret sikker på, at Forurettede ikke er i stand til at kunne røre ved sit underliv. Forurettede er ikke i stand til at lave fagter. Forurettede får massage en gang om ugen hvor der arbejdes med hendes arme i forsøg på at gøre dem mere bevægelige. Der kom ingen lyde fra Forurettedes værelse i forbindelse med episoden. Vidnet så ikke tiltaltes kønsdele da han skulle hjælpe ham ud af sengen. Vidnet kiggede med vilje ikke i den retning. Vidnet så dele af Tiltaltes ene balle under skjorten. Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun arbejdede som vikar på bostedet beliggende Adresse i By. Hun arbejder der fortsat som vikar. Hun har været vikar på stedet i 1 år. Vidnet har arbejdet med Tiltalte i forbindelse med at han får udleveret medicin. Vidnet var fast vikar på Tiltaltes afdeling. Vidnet har også været vikar på Forurettedes afdeling. Den 15. november 2020 var vidnet på arbejde. Da vidnet ankom i sin bil på p- pladsen, så vidnet at Tiltalte gik på græsset og så beruset ud. Klokken var 14.50 på dette tidspunkt. Vidnet blev forklaret ved ankomst af hendes kollega som hed Person 1 at Tiltalte var beruset. Tiltalte havde korte bukser og T-shirt på. Tiltalte prøvede at komme i kontakt med en af de kvindelige beboere, imens han stod på græsset. Person 1 forsøgte at få Tiltalte væk fra græsset, hvilket lykkedes. Vidnet så først Tiltalte igen ved aftensmadstid. Vidnet så senere på aftenen, at Tiltalte holdt ved gelænderet på gangen. På gulvet var der jord og græs, som kom fra Tiltaltes gåtur udenfor tidligere på dagen. Hen ad aftenen sad Vidne 1, Person 1, Person 3 og vidnet sammen. De snakkede om, at det var ubehageligt, at Tiltalte kunne rende frit rundt, idet man har observeret, at Tiltalte stjæler. Vidne 1 gik en aftenrunde. Vidnet hørte at Vidne 1 råbte: ”Kan du så gå ud!” . Vidne 1 sagde til vidnet, at Tiltalte havde haft voldtaget Forurettede. Vidnet ringede til chefen. Chefen / side 6 spurgte ind til episoden og bad om at tale med Vidne 1, da det var ham, som havde set noget. Vidne 1 overtog telefonen. Vidnet turde ikke gå ind i lejligheden. Vidnet kunne høre, at det var Tiltalte, som var inde på Forurettedes værelse. Vidnet var ikke i tvivl, fordi man klart kunne høre at det var Tiltaltes vejrtrækning. Vidnet sagde til Vidne 1, at Tiltalte fortsat var i Forurettedes seng, hvortil Vidne 1 svarede, at Tiltalte sad fast i sengehesten. Vidnet hørte, at Tiltalte bad Vidne 1 om hjælp. Vidnet tydeliggjorde ved tale, at hun nu gik ind i Forurettedes lejlighed. Vidnet så, at der var blod på hovedpuden og at der var rivemærker på Forurettedes mave. Vidnet så Forurettedes bare krop. Vidnet gik herefter udenfor og ringede til Person 1. Vidnet var rystet over episoden og bad Person 1 om at komme tilbage. Person 1 aftalte med vidnet, at hun kom tilbage på arbejdet. Vidnet gik frem og tilbage mellem gangen og fællesrummet. Person 1 ankom og overtog. Vidnet bemærkede, at der manglede en lille madras, som normalt ligger rundt om Forurettede, så hun ikke falder ud af sengen. Forurettede er ikke selv i stand til at fjerne madrassen. Vidnet syntes, at Forurettede så rædselsslagen ud i sit blik. Forurettede kan ikke gå. Forurettede har stive arme. Hun er svær at give tøj på. Hun kan ikke tale. Hun kan grine, smile og give udtryk for, at hun er fornærmet. Det er fysisk umuligt for Forurettede at sænke hænderne ned mod hendes underliv. Hvis man forsøgte at hive eller trække i Forurettedes arme føltes det som om at man trak i en gren. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun aldrig har set Forurettede strække armene. Vidnet har ikke set hende bevæge armene. Vidnet er fuldtidsvikar. Anklagemyndigheden har dokumenteret fra følgende bilag: - ekstraktens side 202, handleplan af 22. april 2010 for Forurettede - ekstraktens side 288, rapport genereret af 23. april 2021 med oversigt over Forurettedes diagnoser - ekstraktens side 233-234, konklusion af rets genetisk erklæring med materialeprøver A, B, C og D på Forurettede - ekstraktens side 235, konklusion af rets genetisk erklæring med materialeprøver E, F, G, H, I, og J på Tiltalte - ekstraktens side 246 særlige forhold ved dna-profilerne - ekstraktens side 253-254 konklusion på personundersøgelse af Tiltalte - ekstraktens side 256 tegning af afskrabninger - ekstraktens side 289-292 personundersøgelse af Forurettede Forsvareren har dokumenteret fra følgende bilag: - ekstraktens side 194, beskrivelse af Forurettede funktionsniveau - ekstraktens side 244 dna-profilanalyse / side 7 Der er endvidere dokumenteret fotorapporter. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af retspsykiatrisk erklærin-gen af 7. april 2021, at tiltalte er sindssyg. Konklusionen fra den retspsykiatriske erklæring af 7. april 2021 lyder såle-des: ... "Observanten er primært normalt begavet, men har som følge af en formentlig al- koholbetinget hjerneskade fået en permanent sløvelse af åndsevnerne, svarende til demens i moderat til svær grad. Observanden lider ikke af epilepsi og var ikke på-virket af alkohol, hash eller andre rusmidler på tidspunktet for det påsigtede for-hold. Observanden er vokset op under almindelige og gode forhold på Østerbro i Køben-havn, hvor han gennemførte uproblematisk skolegang og blev student i 1971. Han er uddannet lærer, men har gennem mange år drevet et opholdssted for vanskeligt stillede unge sammen med sin hustru. Stedet måtte afvikles pga. helbredsforhold, og observanden var førtidspensioneret i nogle år, før han overgik til folkepension. Han er enkemand og har boet i botilbud stort set siden 2013. Hans omgangskreds er begrænset til den allernærmeste familie samt persona-le og beboere på bostedet, da han ikke overkommer mere. Observanden havde forud for 2011 et længerevarende misbrug af alkohol, og hust-ruen bemærkede i samme periode en ændring af hans psykiske tilstand. Han var på et tidspunkt i behandling med Antabus mod alkoholindtagelse og medicin mod de-pression udløst af tabet af sin søn. Ultimo 2011 blev han indlagt akut med påvirk-ning af bevidsthedsniveauet og havde under indlæggelsen kramper og respirations-stop i flere minutter. Han har siden fremtrådt dement og har boet på et botilbud for personer med hjerneskade. Man har konkluderet, at han lider af demens forårsaget af alkohol og iltmangel. Ved herværende undersøgelse udviser observanden klare tegn på hukommelses-svækkelse og kan ikke redegøre for relevante forhold på en fyldestgørende måde. Han er konfabulerende og har en meget begrænset indsigt i sine kognitive deficits og deraf følgende adfærdsproblemer. Den psykologiske delundersøgelse peger ud fra en samlet vurdering på, at observanden primært er normalt begavet, formentlig svarende til middelområdet, men aktuelt er præget af en betydelig svækkelse af de kognitive funktioner. Observanden er ude af stand til at klare sig selv, og samlet set vurderes han at lide af middelsvær til svær demens, det vil sige demens i en sådan grad, at han er omfattet af straffelovens § 16. Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, så-fremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en vis, men af hans psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for fremtidig ligear-tet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale som til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at kriminalforsorgen sammen med over-lægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse". / side 8 Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. november 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Således som sagen er belyst gennem vidneforklaringer, fotos, personundersø- gelser og DNA-analyser anser retten det for bevist, at tiltalte er trængt ind på Forurettedes værelse med den hensigt at have samleje og anden kønslig omgængelse med hende. Han har i den forbindelse påført hende ska-der i form af blandt andet en hudafskrabning på brystkassen og en udrift i va- ginalindgangen af en størrelse på 0,5 x o,2 cm, strækkende sig ind i selve va- gina med forbindelse til en dyb udrift i vaginalvæggen målende 1,5 x 1 cm, og som var let blødende. Der er fundet DNA fra tiltalte på Forurettede, og der er fundet DNA fra Forurettede på tiltalte. Der er ikke fundet spor af sæd, men der er fundet DNA fra Forurettede på siden af tiltaltes penis, men ikke på penishovedet. Skaderne i Forurettedes vagina kan være påført med fingre, og kan ikke antages at være et bevis for, at der har fundet fuldbyrdet samleje sted. Det anses for u-delukket, at Forurettede har været i stand til selv at påføre sig skaderne ved og i hendes underliv. Da det ikke kan anses for sikkert, at penis er blevet ført ind i Forurettedes vagina, vil der for så vidt angår samleje kun blive domfældt for forsøg. Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2), jf. § 218 og § 225, jf. § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2), jf. § 218, tildels jf. straffelovens § 21. Efter overlægens erklæring finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1. For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt- ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be- handling som påstået, jf. straffelovens § 68. Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2. Retten fastsætter erstatningen efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og stk. 2 til 80.000 kr., i det der på den ene side er taget hensyn til, at handlin-gen delvis er karakteriseret som forsøg, og på den anden side til, at der er ta-le om et særdeles alvorligt overgreb, henset til Forurettedes hjæl-peløshed. Thi kendes for ret: Tiltalte skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskriv- / side 9 ning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe be- stemmelse om genindlæggelse. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/ advokat Lonnie Kro-mann betale 80.000 kr. Dommer /

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DO M afsagt den 31.maj 2021 Rettens nr. 2972/2021 Politiets nr. 1900-72303-00012-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 4. maj 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 218 og voldtægt efter straffelovens $ 216, stk. 1, nr. 2 (nugældende $ 216, stk. 1), samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens $ 225, jf. $ 216, stk. 1, nr. 2 (nugældende $ 216, stk. 1) ved den 15.november 2020 ca. kl. 22.15 på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> under udnyttelse af <anonym>Forurettedes</anonym> mentale retardering, at have skaffet sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med <anonym>Forurettede</anonym> der som følge af spastisk lammelse 0g uden evne til at tale befandt sig i en tilstand, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen; idet tiltalte afklædte <anonym>Forurettede</anonym> og indførte sit lem og sine fingre i <anonym>Forurettedes</anonym> skede. Påstande Anklagemyndigheden har påstået;, at tiltalte dømmes til psykiatrisk behand- ling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning; således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse; jf. straffelovens $ 68, 2 pkt., jf. $ 16. Anklagemyndigheden har endvidere påstået; at der ikke fastsættes længstetid for foranstaltningen; jf. straffelovens $ 68 a, stk. 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig. <anonym>Forurettede</anonym> har ved sin bistandsadvokat nedlagt påstand om; at tiltalte dømmes til at betale perstatning for tort i medfør af erstatningsan-svarslovens 8 26, stk. 1 0g stk. 2 med 125.000 kr. Der er taget forbehold for senere at fremsætte krav på yderligere erstatning, herunder for svie 0g smer-te. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og beløbets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne Navne- og adressebeskyttelse <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at han tidligere har boet på <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Det er et bosted med egne lejligheder. Han blev placeret på bostedet fordi han to gange har haft en blodprop i hjertet og har behov for personale som kan iagttage hans tilstand. På bostedet er der fælles arealer; hvor man kan spise sammen. Lejlighederne ligger på en lang gang. Han kender ikke <anonym>Forurettede</anonym> udover at han ved, at hun er medbeboer på bostedet. <anonym>Forurettede</anonym> har samme fornavn som hans nu afdøde kone. Han har ikke været på besøg inde i <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed. Det korrekt, at han blev anholdt den 15. november 2020. Han husker ikke, hvad han lavede den aften inden politiet ankom. Han ville normalt bruge en aften på at se fjernsyn. Han kan ikke huske, om han besøgte nogen den aften politiet kom Han plejede som regel at se fjernsyn; nyde kaffe i haven eller tage en gårdtur. Han kan ikke erindre, om han skulle have mødt <anonym>Forurettede</anonym> den 15. november 2020. Tiltalte oplyste; at han lider af demens. Tiltalte kan godt være blevet fundet inde på <anonym>Forurettedes</anonym> værelse, fordi hun nogle gange bad om en cigaret eller om hjælp til noget. Dette har andre beboere også gjort; så dette var der ikke noget uvant i- Det sker tit; at beboerne på institutionen ses med de andre beboere til kaffe, for at se fjernsyn eller til en smøg. Han har ikke på noget tidspunkt haft seksuelt samkvem med <anonym>Forurettede</anonym> Det interessere ham heller ikke længere med den alder han har. Han ved ikke; hvor blodet på ham kan stamme fra. Det må stamme fra en skramme på ham selv. Han havde såvel sit undertøj som sine bukser på, da personalet kom ind. Han har ikke haft seksuelt samkvem med nogen af beboerne på bostedet. Han har ikke haft interesse i dette siden hans hustrus død. Han mødte sin hustru, da de var henholdsvis 15 og 16 år. Han har ikke haft brug for eller lyst til seksuelt samkvem med andre siden hustruens død. <anonym>Person 1</anonym> var hans kontaktperson. Han erindrer ikke; om han talte med <anonym>Person 1</anonym> den pågældende aften. Han erindrer ikke; om han talte med det øvrige plejepersonale den pågældende aften. Beboerne sad som regel ikke og hyggesnakkede med plejepersonalet. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte at han ikke har boet på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> imange år. Han kan ikke huske, hvor længe han har boet på <anonym>Adresse</anonym> Hans nu afdøde hustru <anonym>Person 2</anonym> boede tillige i en periode på bostedet <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Han blev gift med sin hustru på Østerbro i samme kirke, hvor han blev døbt og konfirmeret. Hans hustru og han har tidligere selv haft et bosted: De blev kaldt moder <anonym>Person 2</anonym> og fader <anonym>Tiltalte</anonym> Der skal ikke daskes meget på hans hænder før de bliver røde. Han får nemt blå mærker Han får blodfortyndende medicin 0g anden medicin. Navne- og adressebeskyttelse <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret, at han var socialpædagog på bostedet <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Han arbejder der fortsat. Han har arbejdet der i omkring 8 år Bostedet er et behandlingssted, hvor man arbejder pædagogisk med borgerne, som bor i egne lejligheder De borgere som vidnet arbejder med kan stort set ingenting selv. De har brug for hjælp til pasning 0g pleje, personlig hygiejne; påklædning, afklædning spisning mv. Vidnet har ikke haft nogen arbejdsrelation til <anonym>Tiltalte</anonym> Vidnet har set <anonym>Tiltalte</anonym> rigtig mange gange på gangene. <anonym>Tiltalte</anonym> havde altid en kæk bemærkning; som fik vidnet til at trække på smilebåndet. Bostedet er delt op i afdelinger. Vidnet er tilknyttet den afdeling som <anonym>Forurettede</anonym> bor på. Vidnets relation til <anonym>Forurettede</anonym> er 'professionel. Vidnet forsøger at undgå at komme så tæt på en borger, at han ikke kan trække sig igen Vidnet er indgået som plejepersonale for <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> er psykisk udviklingshæmmet. <anonym>Forurettede</anonym> har brug for hjælp til alt. Hun kan ingenting selv. <anonym>Forurettede</anonym> er blebruger; kørestolsbruger og kan ikke selv spise. <anonym>Forurettede</anonym> har intet verbalt sprog. Plejepersonalet har kontakt til <anonym>Forurettede</anonym> ved at de taler til hende og ved brug af kropssprog i form af mimik. Der var ind i mellem behov for gentagelse overfor <anonym>Forurettede</anonym> for at sikre sig at hun forstod, hvad personalet ville. Personalet kan aflæse <anonym>Forurettede</anonym> og se, at hun er glad, når hun smiler Hvis hun er vred, kommer hun med et skrig. <anonym>Forurettede</anonym> er ikke i stand til noget fysisk selv. Vidnet tror ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> kan sidde på en stol uden ryg og armlæn. Hun kan ikke selv sætte sig op i sengen. <anonym>Forurettede</anonym> bliver flyttet ved brug af en loftlift. Hun kan ikke selv strække sine arme, da de er rimeligt fastlåste. Hun kan ikke selv tage tøj af og på. Vidnet mener ikke, at <anonym>Forurettede</anonym> er lam. <anonym>Forurettede</anonym> er en hyggelig ældre dame, som skal have tid til at se en an. <anonym>Forurettede</anonym> er meget neutral i sin ansigtsmimik. Man skal kende hende lidt, før hun viser et smil. Vidnet har svært ved at forbinde den udarbejdede handleplan fra 2019 af <anonym>Forurettede</anonym> med den måde som personalet plejer hende på. Den alenetid hun får er i sengen. Hun går på WC i sengen. <anonym>Forurettede</anonym> ville ikke være i stand til at onanere Vidnet kender ikke til, at hun skulle have brug for alenetid for at kunne have et seksualliv. Vidnet var på arbejde den 15. november 2020 i stueetagen Da klokken var 22.00 mødtes personalet i stueetagen og hilste. Vidnet sagde til personalet, at han ville gå sin sædvanlige aftenrunde. På runden så han, at der var tændt lys ovre ved <anonym>Forurettedes</anonym> køkkenvask. Vidnet havde selv været med til at lægge hende i seng, så vidnet vidste; at der var noget galt. Vidnet hørte <anonym>Tiltalte</anonym> sige: "Er du ikke sød at hjælpe mig?" Vidnet råbte til <anonym>Tiltalte</anonym> at han skulle gå ud derinde fra. Dette var dog ikke muligt for <anonym>Tiltalte</anonym> da begge ben sad udover sengehesten på <anonym>Forurettedes</anonym> seng. Da vidnet gik ind i soveværelse så han at <anonym>Forurettede</anonym> lå i sin seng uden dyne på og med blod flere steder <anonym>Tiltalte</anonym> havde ryggen til <anonym>Forurettede</anonym> og havde begge ben udover sengehesten. <anonym>Tiltalte</anonym> bad om hjælp til at komme væk. Foreholdt ekstraktens side 64, en skitse, forklarede vidnet, at skitsen er lavet af ham; og at personen der ligger i sengen er <anonym>Forurettede</anonym> og at den siddende person ved kanten af sengen er <anonym>Tiltalte</anonym> Vidnet lagde ikke mærke til, om der var noget galt med <anonym>Tiltalte</anonym> Vidnet gik ikke hen til <anonym>Tiltalte</anonym> Vidnet kiggede kort på <anonym>Forurettede</anonym> 0g gik ud og bad en kollega fra 1. sal ringe 112. Vidnet bad kollegaen om også at tage kontakt til chefen. Vidnet forklarede telefonisk overfor sin chef, hvad der var sket. Herefter blev politiet kontaktet. Vidnet løb tilbage til <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed. Dette gjorde han for at holde sig orienteret om situationen. <anonym>Tiltalte</anonym> sad stadig "fastlåst" til sengehesten. Vidnet holdt øje med <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet sørgede for, at han ikke selv komi berøring med noget før politiet ankom. Vidnet så, at bleen var åbnet foran 0g trukket ned og lagt presset ind under <anonym>Forurettedes</anonym> overben. <anonym>Forurettedes</anonym> nattrøje var trukket helt op til brysterne. Da hun tidligere på aftenen var blevet lagt i seng var hun blevet lagt på ryggen. Hun plejer at sove på ryggen. Det var ikke muligt, at <anonym>Forurettede</anonym> selv kunne have trukket blusen op eller åbnet sin ble. Vidnet så, at <anonym>Tiltalte</anonym> havde en skjorte på, og at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke havde bukser på. Vidnet så ikke nogen underbukser. Vidnet hjalp <anonym>Tiltalte</anonym> op af sengen efter opkaldet til alarmcentralen. <anonym>Tiltalte</anonym> havde bedt om hjælp ad flere omgange. Han hjalp <anonym>Tiltalte</anonym> op ved at trække i hans armene udover sengehesten: <anonym>Tiltalte</anonym> gik ud i <anonym>Forurettedes</anonym> køkken og tog bukser på. <anonym>Tiltalte</anonym> tog herefter elevatoren op til 1. sal. Vidnet tog trappen og fulgte efter ham. Vidnet havde fået at vide at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke måtte vaske sig. Vidnet bemærkede nogle misfarvninger på <anonym>Tiltaltes</anonym> arm; da han tog fat i hans hænder og trak ham op. Misfarvningerne lignede ikke blod, men nærmere plamager i huden. <anonym>Tiltalte</anonym> gik på et tidspunkt ud i køkkenet på 1. sal. Vidnet bemærkede ikke; hvad <anonym>Tiltalte</anonym> lavede og kiggede heller, da vidnet ikke havde lyst til dette. Vidnet ved ikke om <anonym>Tiltalte</anonym> har vasket sine hænder i køkkenet. Vidnet har svært ved at sige; om <anonym>Forurettedes</anonym> adfærd er ændret efter episoden. Vidnet bilder sig selv ind, at <anonym>Forurettede</anonym> kigger mistænkeligt på vidnet ved besøg; Vidnet er den eneste mandlige blandt det faste personale på bostedet. Vidnet har ikke bemærket en ændring afhendes adfærd ellers. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> bor på hver deres afsnit. Det var i samme bygning men <anonym>Tiltalte</anonym> boede på 1. sal og <anonym>Forurettede</anonym> boede i stueetagen. Der var intet fællesskab mellem stueetagen 0g 1.sals beboere. Hver etage har eget fællesareal som benyttes af borgerne der bor på de respektive afdelinger: Beboerne går ikke rundt imellem etagerne til andre beboere til dagligt. Vidnet oplever kun; at beboerne går imellem 1.sal og ned til stueetagen for at gå ud og ryge eller tale med personalet. <anonym>Forurettede</anonym> har ikke været selvskadende, mens vidnet har kendt hende. <anonym>Forurettede</anonym> sidder med hænderne lukkede 0g armene fastlåst. Hun bevæger ikke hænder og arme ret meget. Vidnet har ikke set 0g er ret sikker på, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke er i stand til at kunne røre ved sit underliv. <anonym>Forurettede</anonym> er ikke i stand til at lave fagter <anonym>Forurettede</anonym> får massage en gang om ugen hvor der arbejdes med hendes arme i forsøg på at gøre dem mere bevægelige. Der kom ingen lyde fra <anonym>Forurettedes</anonym> værelse i forbindelse med episoden: Vidnet så ikke tiltaltes kønsdele da han skulle hjælpe ham ud af sengen. Vidnet kiggede med vilje ikke i den retning. Vidnet så dele af <anonym>Tiltaltes</anonym> ene balle under skjorten. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at hun arbejdede som vikar på bostedet beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Hun arbejder der fortsat som vikar. Hun har været vikar på stedet i 1 år. Vidnet har arbejdet med <anonym>Tiltalte</anonym> 1 forbindelse med at han får udleveret medicin. Vidnet var fast vikar på <anonym>Tiltaltes</anonym> afdeling. Vidnet har også været vikar på <anonym>Forurettedes</anonym> afdeling: Den 15.november 2020 var vidnet på arbejde. Da vidnet ankom i sin bil på p- pladsen; så vidnet at <anonym>Tiltalte</anonym> gik på græsset og så beruset ud. Klokken var 14.50 på dette tidspunkt. Vidnet blev forklaret ved ankomst af hendes kollega som hed <anonym>Person 1</anonym> at <anonym>Tiltalte</anonym> var beruset. <anonym>Tiltalte</anonym> havde korte bukser og T-shirt på. <anonym>Tiltalte</anonym> prøvede at komme i kontakt med en af de kvindelige beboere, imens han stod på græsset. <anonym>Person 1</anonym> forsøgte at få <anonym>Tiltalte</anonym> væk fra græsset, hvilket lykkedes. Vidnet så først <anonym>Tiltalte</anonym> igen ved aftensmadstid. Vidnet så senere på aftenen; at <anonym>Tiltalte</anonym> holdt ved gelænderet på gangen. På gulvet var der jord 0g græs, som kom fra <anonym>Tiltaltes</anonym> gåtur udenfor tidligere på dagen, Hen ad aftenen sad <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 3</anonym> og vidnet sammen. De snakkede om, at det var ubehageligt; at <anonym>Tiltalte</anonym> kunne rende frit rundt; idet man har observeret, at <anonym>Tiltalte</anonym> stjæler. <anonym>Vidne 1</anonym> gik en aftenrunde. Vidnet hørte at <anonym>Vidne</anonym> 1 råbte: "Kan du så gå ud!" <anonym>Vidne 1</anonym> sagde til vidnet, at <anonym>Tiltalte</anonym> havde haft voldtaget <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet ringede til chefen. Chefen spurgte ind til episoden og bad om at tale med <anonym>Vidne 1</anonym> da det var ham; som havde set noget. <anonym>Vidne 1</anonym> overtog telefonen. Vidnet turde ikke gå indi lejligheden. Vidnet kunne høre, at det var <anonym>Tiltalte</anonym> som var inde på <anonym>Forurettedes</anonym> værelse. Vidnet var ikke i tvivl, fordi man klart kunne høre at det var <anonym>Tiltaltes</anonym> vejrtrækning. Vidnet sagde til <anonym>Vidne 1</anonym> at <anonym>Tiltalte</anonym> fortsat var i <anonym>Forurettedes</anonym> seng hvortil <anonym>Vidne 1</anonym> svarede, at <anonym>Tiltalte</anonym> sad fast i sengehesten: Vidnet hørte; at <anonym>Tiltalte</anonym> bad <anonym>Vidne 1</anonym> om hjælp. Vidnet tydeliggjorde ved tale, at hun nu gik ind 1 <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed. Vidnet så, at der var blod på hovedpuden og at der var rivemærker på <anonym>Forurettedes</anonym> mave. Vidnet så <anonym>Forurettedes</anonym> bare krop. Vidnet gik herefter udenfor og ringede til <anonym>Person 1</anonym> Vidnet var rystet over episoden og bad <anonym>Person 1</anonym> om at komme tilbage. <anonym>Person 1</anonym> aftalte med vidnet, at hun kom tilbage på arbejdet. Vidnet gik frem og tilbage mellem gangen og fællesrummet. <anonym>Person 1</anonym> ankom og overtog. Vidnet bemærkede, at der manglede en lille madras, som normalt ligger rundt om <anonym>Forurettede</anonym> så hun ikke falder ud af sengen. <anonym>Forurettede</anonym> er ikke selv i stand til at fjerne madrassen. Vidnet syntes, at <anonym>Forurettede</anonym> så rædselsslagen ud i sit blik. <anonym>Forurettede</anonym> kan ikke gå. <anonym>Forurettede</anonym> har stive arme. Hun er svær at give tøj på. Hun kan ikke tale. Hun kan grine, smile og give udtryk for; at hun er fornærmet. Det er fysisk umuligt for <anonym>Forurettede</anonym> at sænke hænderne ned mod hendes underliv. Hvis man forsøgte at hive eller trække i <anonym>Forurettedes</anonym> arme føltes det som om at man trak ien gren. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun aldrig har set <anonym>Forurettede</anonym> strække armene. Vidnet har ikke set hende bevæge armene. Vidnet er fuldtidsvikar. Anklagemyndigheden har dokumenteret fra følgende bilag: ekstraktens side 202, handleplan af 22. april 2010 for <anonym>Forurettede</anonym> ekstraktens side 288, rapport genereret af 23. april 2021 med oversigt over <anonym>Forurettedes</anonym> diagnoser ekstraktens side 233-234, konklusion af rets genetisk erklæring med materialeprøver A, B, C og D på <anonym>Forurettede</anonym> ekstraktens side 235, konklusion af rets genetisk erklæring med materialeprøver E, F, G, H,I og J på <anonym>Tiltalte</anonym> ekstraktens side 246 særlige forhold ved dna-profilerne ekstraktens side 253-254 konklusion på personundersøgelse af <anonym>Tiltalte</anonym> ekstraktens side 256 tegning af afskrabninger ekstraktens side 289-292 personundersøgelse af <anonym>Forurettede</anonym> Forsvareren har dokumenteret fra følgende bilag: ekstraktens side 194, beskrivelse af <anonym>Forurettede</anonym> funktionsniveau ekstraktens side 244 dna-profilanalyse /side 7 Der er endvidere dokumenteret fotorapporter . Tiltalte er ikke tidligere straf fet af betydning for sagen. Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af retspsykiatrisk erklærin-gen af 7. april 2021, at tiltalte er sindssyg. Konklusionen fra den retspsykiatriske erklæring af 7. april 2021 lyder såle-des: ... "Observanten er primært normalt begavet, men har som følge af en formentlig al- koholbetinget hjerneskade fået en permanent sløvelse af åndsevnerne, svarende til demens i moderat til svær grad. Observanden lider ikke af epilepsi og var ikke på-virket af alkohol, hash eller andre rusmidler på tidspunktet for det påsigtede for -hold. Observanden er vokset op under almindelige og gode forhold på Østerbro i Køben-havn, hvor han gennemførte uproblematisk skolegang og blev student i 1971. Han er uddannet lærer , men har gennem mange år drevet et opholdssted for vanskeligt stillede unge sammen med sin hustru. Stedet måtte afvikles pga. helbredsforhold, og observanden var førtidspensioneret i nogle år , før han overgik til folkepension. Han er enkemand og har boet i botilbud stort set siden 2013. Hans omgangskreds er begrænset til den allernærmeste familie samt persona-le og beboere på bostedet, da han ikke overkommer mere. Observanden havde forud for 201 1 et længerevarende misbrug af alkohol, og hust-ruen bemærkede i samme periode en ændring af hans psykiske tilstand. Han var på et tidspunkt i behandling med Antabus mod alkoholindtagelse og medicin mod de-pression udløst af tabet af sin søn. Ultimo 201 1 blev han indlagt akut med påvirk-ning af bevidsthedsniveauet og havde under indlæggelsen kramper og respirations-stop i flere minutter . Han har siden fremtrådt dement og har boet på et botilbud for personer med hjerneskade. Man har konkluderet, at han lider af demens forårsaget af alkohol og iltmangel. Ved herværende undersøgelse udviser observanden klare tegn på hukommelses-svækkelse og kan ikke redegøre for relevante forhold på en fyldestgørende måde. Han er konfabulerende og har en meget begrænset indsigt i sine kognitive deficits og deraf følgende adfærdsproblemer . Den psykologiske delundersøgelse peger ud fra en samlet vurdering på, at observanden primært er normalt begavet, formentlig svarende til middelområdet, men aktuelt er præget af en betydelig svækkelse af de kognitive funktioner . Observanden er ude af stand til at klare sig selv , og samlet set vurderes han at lide af middelsvær til svær demens, det vil sige demens i en sådan grad, at han er omfattet af straf felovens § 16. Observanden findes herefter omfattet af straf felovens § 16, stk. 1. Man skal, så-fremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en vis, men af hans psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for fremtidig ligear -tet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale som til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsor gen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at kriminalforsor gen sammen med over -lægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse". Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15.november 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Således som sagen er belyst gennem vidneforklaringer, fotos, personundersø- gelser og DNA-analyser anser retten det for bevist; at tiltalte er trængt ind på <anonym>Forurettedes</anonym> værelse med den hensigt at have samleje og anden kønslig omgængelse med hende. Han har i den forbindelse påført hende ska-der i form afblandt andet en hudafskrabning på brystkassen og en udrift i va- ginalindgangen af en størrelse på 0,5 x 0,2 cm; strækkende sig ind i selve va- gina med forbindelse til en dyb udrift i vaginalvæggen målende 1,5 x 1 cm; 0g som var let blødende. Der er fundet DNA fra tiltalte på <anonym>Forurettede</anonym> og der er fundet DNA fra <anonym>Forurettede</anonym> på tiltalte. Der er ikke fundet spor af sæd, men der er fundet DNA fra <anonym>Forurettede</anonym> på siden af tiltaltes penis, men ikke på penishovedet. Skaderne i <anonym>Forurettedes</anonym> vagina kan være påført med fingre; og kan ikke antages at være et bevis for, at der har fundet fuldbyrdet samleje sted. Det anses for u-delukket; at <anonym>Forurettede</anonym> har været i stand til selv at påføre sig skaderne ved og i hendes underliv Da det ikke kan anses for sikkert, at penis er blevet ført ind i <anonym>Forurettedes</anonym> vagina, vil der for så vidt angår samleje kun blive domfældt for forsøg. Tiltalte har således overtrådt straffelovens $ 216, stk. 1 (dagældende 8 216, stk. 1, nr 2) jf. 8 218 og $ 225,jf. 8 216, stk. 1 (dagældende $ 216, stk. 1, nr. 2) jf. 8 218, tildels jf. straffelovens $ 21. Efter overlægens erklæring finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke; jf. straffelovens $ 16, stk. 1. For at forebygge nye lovovertrædelser; og da mindre indgribende foranstalt- ninger ikke findes tilstrækkelige; skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be - handling som påstået, jf. straffelovens $ 68. Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid for foranstaltningen; jf. straffelovens $ 68 a, stk 2. Retten fastsætter erstatningen efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk . 1 og stk 2 til 80.000 kr., idet der på den ene side er taget hensyn til, at handlin-gen delvis er karakteriseret som forsøg 0g på den anden side til, at der er ta-le om et særdeles alvorligt overgreb, henset til <anonym>Forurettedes</anonym> hjæl-peløshed. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskriv- ning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe be - stemmelse om genindlæggelse. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede</anonym> vl advokat Lonnie Kro-mann betale 80.000 kr. <anonym>Dommer</anonym> /

153

Landsrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstet.

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-30114/2020-HJR

Almindelig civil sag

3. instans

216/21

Erstatning uden for kontrakt;

Appellant - Allianz Seguros; Dommer - Anne Louise Bormann; Dommer - Henrik Waaben; Dommer - Ole Hasselgaard; Dommer - Thomas Rørdam; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

/ HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. maj 2021 Sag BS-30114/2020-HJR (1. afdeling) Allianz Seguros (advokat Thomas Birch) mod Appelindstævnte, tidligere Appellant (advokat Brian Bruun Hansen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 11. april 2018 (BS 10A-159/2014) og af Østre Landsrets 10. afdeling den 26. februar 2020 (BS- 16173/2018-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Vibeke Rønne, Henrik Waaben, Anne Louise Bormann og Ole Hasselgaard. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. Påstande Appellanten, Allianz Seguros, har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte, tidligere Appellant, skal betale sagsomkostninger for byret og landsret til Allianz Seguros fastsat efter Højesterets skøn. Appelindstævnte, tidligere Appellant har påstået landsrettens omkostningsafgørelse stad-fæstet. / 2 Anbringender Allianz Seguros har anført navnlig, at selskabet i det væsentlige har vundet sa-gen. Appelindstævnte, tidligere Appellant opnåede ved landsrettens dom alene 59.263 kr., der svarer til 3,48 % af den nedlagte påstand på 1.701.088,99 kr., mens Allianz Se-guros fik medhold i, at over 96 % af det fremsatte krav var uberettiget. Sagens udfald afviger dermed kun i mindre grad fra den nedlagte påstand om frifin-delse, og Allianz Seguros skal derfor tilkendes fulde sagsomkostninger, jf. rets-plejelovens § 313, stk. 2, og bl.a. UfR 2015.2004 H. Allianz Seguros er som følge af Appelindstævntes, tidligere Appellant urealistiske opgørelse af det samlede krav blevet påført betydelige merudgifter til omfattende proces-førelse i to instanser, herunder med bevisførelse i form af fire forelæggelser for Retslægerådet og indhentelse af skønserklæring. Det var nødvendigt for Allianz Seguros at forsvare sig imod de rejste krav, og forsvaret imod de krav, som Appelindstævnte, tidligere Appellant ikke fik medhold i, har været forbundet med væsentligt merarbejde og væsentlige merudgifter for Allianz Seguros. Selskabet havde allerede før sagens anlæg udbetalt en erstatning på 100.000 kr., hvilket overstiger det beløb, som Appelindstævnte, tidligere Appellant fik tilkendt i erstatning for tingsskade og godtgørelse for svie og smerte. Det udbetalte beløb omfatter dermed tillige en del af det beløb, der ved landsrettens dom blev tilkendt i godtgørelse for varigt mén. Sagsomkostningerne for begge instanser kan på den baggrund passende udmå-les til 180.000 kr. inkl. moms. Appelindstævnte, tidligere Appellant har anført navnlig, at landsretten har foretaget en kon-kret og fyldestgørende vurdering af spørgsmålet om sagsomkostninger. Han fik ved landsrettens dom medhold i sagens største tvistepunkt, der hand- lede om årsagssammenhæng mellem ulykken og hans sygeperiode på grund af skaden på brystbenet samt årsagssammenhæng mellem ulykken og hans varige gener i form af kognitive vanskeligheder. Desuden fik han medhold i, at han var berettiget til godtgørelse for svie og smerte og godtgørelse for varigt mén på 10 %. Han fik en samlet godtgørelse på 159.263 kr., hvilket svarer til ca. 23 % af hans krav på 701.989 kr., når der ses bort fra kravet på erstatning for tab af er-hvervsevne, der fandtes at være forældet. Han fik ved landsrettens dom til-kendt 59.263 kr. mere i erstatning end ved byrettens dom, og det var derfor fuldt berettiget, at han ankede til landsretten. Retsplejelovens § 313, stk. 2, finder ikke anvendelse, da hovedspørgsmålet i sa-gen drejede sig om årsagssammenhæng med hans sygeperiode og varige mén, / 3 hvilket han fik medhold i. Landsrettens omkostningsafgørelse er i overensstem-melse med retspraksis, jf. UfR 2011.873 V og UfR 2019.4105 V. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår for Højesteret fastsættelse af sagsomkostninger i et tilfælde, hvor hver part har fået delvist medhold, jf. retsplejelovens § 313. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår, at når hver part for en del taber og for en del vinder sagen, på-lægger retten en af dem at betale delvise sagsomkostninger til modparten eller bestemmer, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger. Efter § 313, stk. 2, kan retten dog pålægge en af parterne at betale fulde sagsomkostninger til modparten, hvis modpartens påstand kun i mindre betydelig grad afviger fra sagens udfald, og afvigelsen ikke har medført særskilte omkostninger. For byretten og landsretten drejede sagen sig om Appelindstævntes, tidligere Appellant krav på erstatning og godtgørelse for varigt mén, svie og smerte, tabt arbejdsfortjene-ste, hustruens pasning af ham og skade på hans bil i anledning af den trafik-ulykke, som han i 2011 var involveret i. Herudover drejede sagen sig for lands-retten om erstatning for erhvervsevnetab i anledning af ulykken. Tvisten angik for både byretten og landsretten bl.a., om der var årsagssammenhæng mellem ulykken og nogle helbredsmæssige gener hos ham. Appelindstævnte, tidligere Appellant nedlagde for byretten påstand om, at Allianz Seguros skulle betale 701.988,99 kr., og for landsretten påstand om betaling af 1.701.988,99 kr. Ved landsrettens dom fik han medhold i, at der var årsagssam-menhæng mellem ulykken og nogle af hans helbredsmæssige gener, og at han var berettiget til godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilkende godtgørelse for hustruens pas-ning af ham, at tabt arbejdsfortjeneste ikke var bevist, og at kravet om erstat-ning for erhvervsevnetab var forældet. Udover beløbet på 100.000 kr., som Alli-anz Seguros inden sagens anlæg havde udbetalt, blev Appelindstævnte, tidligere Appellant herefter tilkendt i alt 59.263 kr., hvori også indgik erstatning for skade på hans bil mv. Højesteret har bl.a. i dom af 11. januar 2021 (UfR 2021.1751) fastslået, at der i til-fælde, hvor der gives delvist medhold i et krav, og hvor der har været tvist både om grundlaget for kravet og om dets opgørelse, som udgangspunkt skal tilkendes vedkommende sagsomkostninger i forhold til det vundne beløb, hvis tyngdepunktet har ligget på spørgsmålet om kravets grundlag. Der kan som an-ført i dommen dog foreligge oplysninger om processkridt og ekstraomkostnin-ger for modparten, som kan føre til at fravige dette udgangspunkt. Højesteret finder, at det må bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt, og om dette i givet fald skal føre til, at / 4 hver part betaler egne omkostninger, eller at modparten bliver tilkendt et sags-omkostningsbeløb. I vurderingen indgår størrelsen af det vundne beløb i for-hold til det samlede, påståede krav, og om der er grund til at antage, at et sags-anlæg kunne være undgået, hvis der forinden alene var blevet rejst et krav sva-rende til det vundne beløb. Desuden indgår bl.a. sagens karakter, og hvilket ar-bejde der har været forbundet med sagens enkelte dele. I den foreliggende sag blev der rejst krav navnlig om erstatning og godtgørelse for personskade. Landsretten har i sin omkostningsafgørelse anført, at Appelindstævnte, tidligere Appellant har fået medhold for et beløb på 59.263 kr. af det beløb på 1.701.988,99 kr., som han nedlagde påstand om i landsretten, og at hver part så-ledes for en del har vundet og for en del tabt sagen. Desuden har landsretten anført, at det har været nødvendigt for ham at anlægge sagen, idet Allianz Se-guros har bestridt den generelle årsagssammenhæng mellem ulykken og hans helbredsmæssige gener. Landsretten har lagt til grund, at dette spørgsmål om årsagssammenhæng har indebåret en væsentlig del af det arbejde, der har været forbundet med sagens forberedelse. Tre dommere – Vibeke Rønne, Anne Louise Bormann og Ole Hasselgaard – udtaler: Vi lægger efter det af landsretten anførte til grund, at tyngdepunktet i sagen må anses for at have ligget på spørgsmålet om årsagssammenhæng. Herefter finder vi, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte landsrettens afgø- relse om, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til den anden part. Vi stemmer derfor for at stadfæste dommens afgørelse om sagsomkostninger. To dommere – Thomas Rørdam og Henrik Waaben – udtaler: Allianz Seguros udbetalte forud for sagsanlægget 100.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Appellant. Ved landsrettens dom blev Allianz Seguros dømt til at betale yderli-gere 59.263 kr. af de beløb på 701.988,99 kr. og 1.701.988,99 kr., som Appelindstævnte, tidligere Appellant havde nedlagt påstand om for henholdsvis byret og landsret. I påstandsbeløbene indgik krav på godtgørelse og erstatning for varigt mén, svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, pasning, tingsskade og for landsretten tillige tab af erhvervsevne. Der har været tvist og særskilt bevisførelse om hver af disse poster, som har krævet hver sine procedurebemærkninger, og der skete frifindelse fuldt ud for så vidt angår tre af posterne, hvor det samlede påstands-beløb var ca. 1,5 mio. kr. Landsretten har som nævnt anført, at spørgsmålet om årsagssammenhæng har indebåret en væsentlig del af det arbejde, der har været / 5 forbundet med sagens forberedelse, men det fremgår også af landsrettens be- grundelse, at Appelindstævnte, tidligere Appellant ikke fik fuldt ud medhold i dette spørgs-mål. Efter en samlet vurdering af forholdet mellem de nedlagte påstande og det vundne beløb og af de nævnte omstændigheder vedrørende sagens problem- stillinger finder vi, at Allianz Seguros nærmest har vundet sagen, og vi stemmer derfor for at pålægge Appelindstævnte, tidligere Appellant at betale i alt 75.000 kr. i delvise sagsomkostninger for byret og landsret til Allianz Seguros. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Højesteret stadfæster herefter landsrettens afgørelse om sagsomkostninger. THI KENDES FOR RET: Landsrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Allianz Seguros betale 7.500 kr. til Appelindstævnte, tidligere Appellant. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi- gelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. /

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. maj 2021 Sag BS-30114/2020-HJR (1. afdeling) Allianz Seguros (advokat Thomas Birch) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> (advokat Brian Bruun Hansen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 11. april 2018 (BS 104-159/2014) og af Østre Landsrets 10. afdeling den 26. februar 2020 (BS - 16173/2018-OLR). Ipådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Vibeke Rønne, Henrik Waaben; Anne Louise Bormann og Ole Hasselgaard. Sagen er behandlet skriftligt, jf retsplejelovens $ 387. Påstande Appellanten; Allianz Seguros, har nedlagt påstand om, at <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Appellant</anonym> skal betale sagsomkostninger for byret og landsret til Allianz Seguros fastsat efter Højesterets skøn. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har påstået landsrettens omkostningsafgørelse stad-fæstet. 2 Anbringender Allianz Seguros har anført navnlig, at selskabet i det væsentlige har vundet sa-gen. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> opnåede ved landsrettens dom alene 59.263 kr:, der svarer til 3,48 % af den nedlagte påstand på 1.701.088,99 kr., mens Allianz Se-guros fik medhold i, at over 96 % af det fremsatte krav var uberettiget. Sagens udfald afviger dermed kun i mindre grad fra den nedlagte påstand om frifin-delse, og Allianz Seguros skal derfor tilkendes fulde sagsomkostninger; jf. rets-plejelovens $ 313, stk 2,0g bla. UfR 2015.2004 H. Allianz Seguros er som følge af <anonym>Appelindstævntes, tidligere Appellant</anonym> urealistiske opgørelse af det samlede krav blevet påført betydelige merudgifter til omfattende proces-førelse i to instanser; herunder med bevisførelse i form af fire forelæggelser for Retslægerådet og indhentelse af skønserklæring. Det var nødvendigt for Allianz Seguros at forsvare sig imod de rejste krav, 0g forsvaret imod de krav, som <anonym>Appelindstævnte; tidligere</anonym> <anonym>Appellant</anonym> ikke fik medhold i, har været forbundet med væsentligt merarbejde og væsentlige merudgifter for Allianz Seguros. Selskabet havde allerede før sagens anlæg udbetalt en erstatning på 100.000 kr:, hvilket overstiger det beløb, som <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> fik tilkendt i erstatning for tingsskade 0g godtgørelse for svie 0g smerte. Det udbetalte beløb omfatter dermed tillige en del af det beløb, der ved landsrettens dom blev tilkendt i godtgørelse for varigt mén. Sagsomkostningerne for begge instanser kan på den baggrund passende udmå-les til 180.000 kr. inkl. moms. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har anført navnlig, at landsretten har foretaget en kon-kret og fyldestgørende vurdering af spørgsmålet om sagsomkostninger. Han fik ved landsrettens dom medhold i sagens største tvistepunkt; der hand - lede om årsagssammenhæng mellem ulykken og hans sygeperiode på grund af skaden på brystbenet samt årsagssammenhæng mellem ulykken og hans varige gener i form af kognitive vanskeligheder. Desuden fik han medhold i, at han var berettiget til godtgørelse for svie og smerte og godtgørelse for varigt mén på 10 %. Han fik en samlet godtgørelse på 159.263 kr., hvilket svarer til ca. 23 % af hans krav på 701.989 kr., når der ses bort fra kravet på erstatning for tab af er-hvervsevne, der fandtes at være forældet. Han fik ved landsrettens dom til-kendt 59.263 kr. mere i erstatning end ved byrettens dom; og det var derfor fuldt berettiget; at han ankede til landsretten. Retsplejelovens $ 313, stk. 2, finder ikke anvendelse; da hovedspørgsmålet i sa-gen drejede sig om årsagssammenhæng med hans sygeperiode 0g varige mén, 3 hvilket han fik medhold i. Landsrettens omkostningsafgørelse er i overensstem-melse med retspraksis;, jf. UfR 2011.873 Vog UfR 2019.4105 V. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår for Højesteret fastsættelse af sagsomkostninger i et tilfælde, hvor hver part har fået delvist medhold; jf. retsplejelovens $ 313. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår; at når hver part for en del taber og for en del vinder sagen; på-lægger retten en af dem at betale delvise sagsomkostninger til modparten eller bestemmer; at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger. Efter $ 313, stk. 2, kan retten dog pålægge en af parterne at betale fulde sagsomkostninger til modparten; hvis modpartens påstand kun imindre betydelig grad afviger fra sagens udfald, og afvigelsen ikke har medført særskilte omkostninger: For byretten og landsretten drejede sagen sig om <anonym>Appelindstævntes, tidligere</anonym> <anonym>Appellant</anonym> krav på erstatning og godtgørelse for varigt mén; svie 0g smerte, tabt arbejdsfortjene-ste, hustruens pasning af ham og skade på hans bil i anledning af den trafik-ulykke; som han i 2011 var involveret i. Herudover drejede sagen sig for lands-retten om erstatning for erhvervsevnetab i anledning af ulykken. Tvisten angik for både byretten og landsretten bl.a., om der var årsagssammenhæng mellem ulykken 0g nogle helbredsmæssige gener hos ham. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> nedlagde for byretten påstand om, at Allianz Seguros skulle betale 701.988,99 kr., og for landsretten påstand om betaling af 1.701.988,99 kr. Ved landsrettens dom fik han medhold i, at der var årsagssam-menhæng mellem ulykken og nogle af hans helbredsmæssige gener, og at han var berettiget til godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte. Landsretten fandt; at der ikke var grundlag for at tilkende godtgørelse for hustruens pas-ning af ham, at tabt arbejdsfortjeneste ikke var bevist; og at kravet om erstat-ning for erhvervsevnetab var forældet. Udover beløbet på 100.000 kr., som Alli-anz Seguros inden sagens anlæg havde udbetalt; blev <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> herefter tilkendt i alt 59.263 kr:, hvori også indgik erstatning for skade på hans bil mv. Højesteret har bl.a. i dom af 11.januar 2021 (UfR 2021.1751) fastslået, at der 1 til-fælde, hvor der gives delvist medhold i et krav; og hvor der har været tvist både om grundlaget for kravet og om dets opgørelse; som udgangspunkt skal tilkendes vedkommende sagsomkostninger i forhold til det vundne beløb, hvis tyngdepunktet har ligget på spørgsmålet om kravets grundlag. Der kan som an-ført i dommen dog foreligge oplysninger om processkridt og ekstraomkostnin-ger for modparten; som kan føre til at fravige dette udgangspunkt. Højesteret finder; at det må bero på en konkret vurdering; om der er grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt; og om dette i givet fald skal føre til, at hver part betaler egne omkostninger; eller at modparten bliver tilkendt et sags-omkostningsbeløb. I vurderingen indgår størrelsen af det vundne beløb i for-hold til det samlede, påståede krav; og om der er grund til at antage; at et sags-anlæg kunne være undgået, hvis der forinden alene var blevet rejst et krav sva-rende til det vundne beløb. Desuden indgår bl.a. sagens karakter; og hvilket ar-bejde der har været forbundet med sagens enkelte dele. Iden foreliggende sag blev der rejst krav navnlig om erstatning 0g godtgørelse for personskade. Landsretten har i sin omkostningsafgørelse anført, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har fået medhold for et beløb på 59.263 kr. af det beløb på 1.701.988,99 kr., 9 som han nedlagde påstand om i landsretten; og at hver part så-ledes for en del har vundet og for en del tabt sagen. Desuden har landsretten anført, at det har været nødvendigt for ham at anlægge sagen, idet Allianz Se-guros har bestridt den generelle årsagssammenhæng mellem ulykken 0g hans helbredsmæssige gener Landsretten har lagt til grund, at dette spørgsmål om årsagssammenhæng har indebåret en væsentlig del af det arbejde; der har været forbundet med sagens forberedelse. Tre dommere Vibeke Rønne, Anne Louise Bormann og Ole Hasselgaard udtaler: Vi lægger efter det af landsretten anførte til grund, at tyngdepunktet i sagen må anses for at have ligget på spørgsmålet om årsagssammenhæng: Herefter finder vi, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte landsrettens afgø- relse om, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til den anden part. Vi stemmer derfor for at stadfæste dommens afgørelse om sagsomkostninger. To dommere ~ Thomas Rørdam og Henrik Waaben ~ udtaler: Allianz Seguros udbetalte forud for sagsanlægget 100.000 kr. til <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> Ved landsrettens dom blev Allianz Seguros dømt til at betale yderli-gere 59.263 kr: af de beløb på 701.988,99 kr: og 1.701.988,99 kr., som <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> havde nedlagt påstand om for henholdsvis byret og landsret. I påstandsbeløbene indgik krav på godtgørelse og erstatning for varigt mén; svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste; pasning tingsskade og for landsretten tillige tab af erhvervsevne. Der har været tvist og særskilt bevisførelse om hver af disse poster, som har krævet hver sine procedurebemærkninger; og der skete frifindelse fuldt ud for så vidt angår tre af posterne, hvor det samlede påstands-beløb var ca. 1,5 mio. kr. Landsretten har som nævnt anført, at spørgsmålet om årsagssammenhæng har indebåret en væsentlig del af det arbejde, der har været 5 forbundet med sagens forberedelse; men det fremgår også af landsrettens be- grundelse; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> ikke fik fuldt ud medhold i dette spørgs-mål Efter en samlet vurdering af forholdet mellem de nedlagte påstande 0g det vundne beløb 0g af de nævnte omstændigheder vedrørende sagens problem - stillinger finder vi, at Allianz Seguros nærmest har vundet sagen; og vi stemmer derfor for at pålægge <anonym>Appelindstævnte tidligere Appellant</anonym> at betale ialt 75.000 kr. i delvise sagsomkostninger for byret og landsret til Allianz Seguros. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Højesteret stadfæster herefter landsrettens afgørelse om sagsomkostninger. THI KENDES FOR RET: Landsrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Allianz Seguros betale 7.500 kr: til <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi- gelse og forrentes efter rentelovens 8 8 a. /

154

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, kørsel trods frakendt førerret, samt o... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Randers

SS-788/2018-RAN

Almindelig domsmandssag

1. instans

9/22

Færdsel; Liv og legeme;

Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Dorthe Østerby;

Nej

4200-73251-00157-17

/ RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen D O M afsagt den 14. august 2018 Rettens nr. 5-788/2018 Politiets nr. 4200-73251-00157-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født Dato Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 19. marts 2018 og tillægsanklageskrift den 28. juni 2018. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved den 24. september 2017 ca. kl. 04.30 på Café 38, Brødregade 38, Randers, at have slået Forurettede i ansigtet med en flaske/glas, hvorved han tilføjedes bl.a. flænge i venstre øjenbryn, som måtte syes 2. færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, ved den 7. februar 2018 ca. kl. 10.55 at have ført varebil Reg. nr. ad Jyllandsgade i Randers C, selvom han var frakendt førerretten indtil den 18. december 2027, 3. færdselslovens § 117, jf. stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, ved den 7. februar 2018 ca. kl. 10.55 at have ført varebil Reg. nr. ad Jyllandsgade i Randers C, selvom hans blod under eller efter kørslen indeholdt de bevidst- hedspåvirkende stoffer amfetamin og clonazepam, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke var indtaget i henhold til en lovlig recept. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1. Std 75284 / side 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 2 og 3. Tiltalte har ikke protesteret mod førerretsfrakendelse som påstået. Forurettede v/advokat Dorthe Østerby har påstået, at tiltalte skal betale 3.000,00 kr. i godtgørelse for svie og smerte og 15.808,59 kr. i er-statning for tabt arbejdsfortjeneste og tingsskade. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen som overvejende udokumenteret. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede, poli-tiassistent Vidne 1, politiassistent Vidne 2 og politi-assistent Vidne 3. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der har under hovedforhandlingen vedrørende forhold 1 været forevist en overvågningsvideo fra Café 38 den pågældende nat. Der har vedrørende forhold 1 endvidere været fremlagt fotografier af foruret- tede og en politiattest af 28. september 2017 vedrørende forurettede. Tiltalte er tidligere straffet 2 gange for overtrædelse af færdselslovens § 117, senest ved Randers Rets dom af 19. december 2017 med fængsel i 6 måneder og bøde samt førerretsfrakendelse i 10 år indtil den 18. december 2027, for bl.a. overtrædelse af færdselslovens § 117 og § 117a. Kriminalforsorgen har i udtalelse af 22. marts 2018 oplyst, at det ikke har været muligt at få kontakt til tiltalte. Rettens begrundelse og afgørelse Efter Forurettedes vidneforklaring sammenholdt med de lægelige oplysninger og den foreviste overvågningsvideo lægger retten til grund, at forurettede den pågældende nat blev udsat for vold som anført i til-talen, og at volden er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1. Retten lægger endvidere til grund, at gerningsmanden er den person, der på overvågningsvideoen ses komme ind på Café 38 iført hættetrøje og kasket. Forurettede har forklaret, at gerningsmanden godt kunne være tiltalte, og at gerningsmanden havde en tatovering på halsen, hvilket tiltalte også har. / side 3 Vidnet politiassistent Vidne 1 har forklaret, at han tidligere på aftenen havde mødt tiltalte, og at denne var iført hættetrøje og kasket. På denne baggrund, og idet retten finder, at gerningsmanden, som denne fremstår på overvågningsvideoen, med stor sikkerhed må anses for at være tiltalte, finder retten det bevist, at tiltalte var gerningsmanden til forhold 1. Retten har herved også lagt vægt på, at 3 polititjenestemænd som vidner har forklaret, at de genkender tiltalte som den person, der ses på overvågningsvi- deoen iført kasket, idet vidnerne alle har et godt kendskab til tiltalte gennem en årrække og har forklaret om de karakteristika, der gør, at de genkender tiltalte. Tiltalte findes herefter skyldig i forhold 1. Efter tiltaltes tilståelse, der er støttet af sagens øvrige oplysninger, findes til- talte endvidere skyldig i forhold 2 og 3. Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, og færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, § 117, jf. stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 1. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på navnlig karakteren af den udø- vede vold, som har haft ikke ubetydelig skade til følge. Retten har også lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Tiltalte frakendes førerretten i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1. Det nedlagte godtgørelses- og erstatningskrav henskydes til eventuel civilt søgsmål. Thi kendes for ret: Tiltalte, straffes med fængsel i 3 måneder. Tiltalte frakendes førerretten i 10 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer / side 4 side 4 /

RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DO M afsagt den 14. august 2018 Rettens nr: 5-788/2018 Politiets nr. 4200-73251-00157-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> Født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 19.marts 2018 og tillægsanklageskrift den 28. juni 2018. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved den 24. september 2017 ca. kl. 04.30 på Café 38, Brødregade 38, Randers, at have slået <anonym>Forurettede</anonym> 1 ansigtet med en flaskelglas, hvorved han tilføjedes bl.a. flænge i venstre øjenbryn; som måtte syes 2 færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 2, ved den 7.februar 2018 ca. kl. 10.55 at have ført varebil <anonym>Reg nr.</anonym> ad Jyllandsgade i Randers C, selvom han var frakendt førerretten indtil den 18. december 2027 3 færdselslovens $ 117, jf. stk. 2, nr. 6, jf. 8 54, stk. 1, nr. 1, ved den 7. februar 2018 ca. kl. 10.55 at have ført varebil <anonym>Reg nr</anonym> ad Jyllandsgade i Randers C, selvom hans blod under eller efter kørslen indeholdt de bevidst- hedspåvirkende stoffer amfetamin og clonazepam; som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden; 0g som ikke var indtaget i henhold til en lovlig recept. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået; at tiltalte skal frakendes førerretten; jf. færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 2,jf. 8 128, stk. 2, jf. stk. 1. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 2 0g 3. Tiltalte har ikke protesteret mod førerretsfrakendelse som påstået. <anonym>Forurettede</anonym> vladvokat Dorthe Østerby har påstået; at tiltalte skal betale 3.000,00 kr; i godtgørelse for svie 0g smerte 0g 15.808,59 kr. i er-statning for tabt arbejdsfortjeneste 0g tingsskade. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen som overvejende udokumenteret. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> poli-tiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> og politi-assistent <anonym>Vidne 3</anonym> Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen: Der har under hovedforhandlingen vedrørende forhold 1 været forevist en overvågningsvideo fra Café 38 den pågældende nat. Der har vedrørende forhold 1 endvidere været fremlagt fotografier af foruret- tede og en politiattest af 28. september 2017 vedrørende forurettede. Tiltalte er tidligere straffet 2 gange for overtrædelse af færdselslovens $ 117, senest ved Randers Rets dom af 19. december 2017 med fængsel i 6 måneder 0g bøde samt førerretsfrakendelse i 10 år indtil den 18. december 2027, for bl.a. overtrædelse af færdselslovens $ 117 og $ 117a. Kriminalforsorgen har i udtalelse af 22 marts 2018 oplyst; at det ikke har været muligt at få kontakt til tiltalte Rettens begrundelse og afgørelse Efter <anonym>Forurettedes</anonym> vidneforklaring sammenholdt med de lægelige oplysninger og den foreviste overvågningsvideo lægger retten til grund, at forurettede den pågældende nat blev udsat for vold som anført i til-talen; 0g at volden er omfattet af straffelovens 8 245, stk. 1. Retten lægger endvidere til grund, at gerningsmanden er den person; der på overvågningsvideoen ses komme ind på Café 38 iført hættetrøje og kasket. Forurettede har forklaret; at gerningsmanden godt kunne være tiltalte, 0g at gerningsmanden havde en tatovering på halsen; hvilket tiltalte også har. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at han tidligere på aftenen havde mødt tiltalte, og at denne var iført hættetrøje og kasket. På denne baggrund, og idet retten finder; at gerningsmanden; som denne fremstår på overvågningsvideoen; med stor sikkerhed må anses for at være tiltalte, finder retten det bevist; at tiltalte var gerningsmanden til forhold 1. Retten har herved også lagt vægt på, at 3 polititjenestemænd som vidner har forklaret; at de genkender tiltalte som den person; der ses på overvågningsvi- deoen iført kasket; idet vidnerne alle har et godt kendskab til tiltalte gennem en årrække og har forklaret om de karakteristika; der gør; at de genkender tiltalte. Tiltalte findes herefter skyldig i forhold 1. Efter tiltaltes tilståelse; der er støttet af sagens øvrige oplysninger; findes til- talte endvidere skyldig i forhold 2 og 3. Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder; jf. straffelovens 8 245, stk. 1, 0g færdselslovens 8 1l7a, stk. 2, nr. 2, 8 117,jf. stk. 2, nr. 6,jf. 8 54, stk. 1, nr 1. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på navnlig karakteren af den udø- vede vold, som har haft ikke ubetydelig skade til følge. Retten har også lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Tiltalte frakendes førerretten i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 2,jf. $ 128, stk. 2,jf. stk. 1. Det nedlagte godtgørelses - og erstatningskrav henskydes til eventuel civilt søgsmål Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 3 måneder. Tiltalte frakendes førerretten i 10 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /side 4 /

155

Sag om hvorvidt internationalt værneting skal afgøres efter Luganokonventionen, jf. retsplejelovens § 247, stk. 1.

Appelleret

Civilsag

Retten i Hjørring

BS-24499/2019-HJO

Almindelig civil sag

1. instans

149/21

Retspleje og civilproces;

Sagsøger - JUTLANDER BANK A/S; Advokat - Christian Ditlev Hindkjær;

Nej

Nej

/ RETTEN I HJØRRING RETSBOG Den 21. juli 2020 holdt Retten i Hjørring møde i retsbygningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-24499/2019-HJO JUTLANDER BANK A/S mod Sagsøgte (advokat Christian Ditlev Hindkjær) Jutlander Bank A/S har anmodet om, at sagen henvises til Retten i Aalborg. Sagsøgte har påstået sagen afvist. Retten afsagde KENDELSE Parterne er enige om, at spørgsmålet om internationalt værneting skal afgøres efter Lugano-konventionen, jf. retsplejelovens § 247, stk. 1. Aftalt værneting Det følger af Lugano-konventionens artikel 23, stk. 1, litra a, at en aftale om værneting skal være skriftlig. Spørgsmålet er, om kravet om skriftlighed medfører, at begge parter skal have underskrevet kautionsaftalen og den deri indeholdte værnetingsklausul. For- tolkningen af Lugano-konventionen skal ske under anvendelse af den fortolk- ningsmetode, der anvendes af blandt andet EU-Domstolen ved de tilsvarende / 2 bestemmelser i EF-Domskonventionens artikel 17 og EU-domsforordningens artikel 25. En sådan fortolkning medfører, at kravet om skriftlighed kun er op- fyldt, såfremt begge parter har underskrevet aftalen om værneting. Det er ubestridt, at Sparekassen Himmerland ikke har underskrevet kautionsaf- talen og den deri indeholdte værnetingsklausul. Da kautionsaftalen og den deri indeholdte værnetingsklausul ikke er under- skrevet af begge parter, kan den ikke anses for indgået i overensstemmelse med Lugano-konventionens artikel 23, stk. 1, litra a. Herefter, og idet der heller ikke i øvrigt er grundlag for at antage, at der i med-før af Luganokonventionens artikel 23, stk. 1, litra b eller c, eller § 23, stk. 2, fo- religger en værnetingsaftale mellem Sparekassen Himmerland og Sagsøgte, foreligger der ikke en gyldigt indgået værnetingsaftale mellem parterne. Værneting i Danmark i øvrigt Spørgsmålet er herefter, om der efter Lugano-konventionen i øvrigt er værne-ting i Danmark. Det følger af Lugano-konventionens artikel 2 og 3, at personer med bopæl på en konventionsstats område kun kan sagsøges i en anden konventionsstat i medfør af de specielle kompetenceregler i konventionens afdeling 2-7, herunder artikel 5, stk. 1, litra a, hvorefter en person i sager om kontraktforhold kan sagsøges, hvor den pågældende forpligtelse er opfyldt eller skal opfyldes. Retten bemærker, at også sager om aftaler om ensidigt påtagne forpligtelser som f.eks. en kautionsforpligtelse må anses for omfattet af ”sager om kontrakt- forhold” i Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, jf. blandt andet EU- Domstolens præjudicielle afgørelse i sag C-417/15 om gaveoverdragelse af en fast ejendom. Herefter, og idet kautionsforpligtelsen ikke kan antages ikke at være påtaget fri- villigt, og idet procesøkonomiske hensyn ikke kan føre til et andet resultat, fin-der Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, anvendelse. Spørgsmålet er herefter, hvor kautionsforpligtelsen skal opfyldes, jf. Lugano- konventionens artikel 5, stk. 1, litra a. Ved afgørelsen af dette spørgsmål skal der forudsætningsvis tages stilling til, om dette spørgsmål skal afgøres efter dansk eller schweizisk ret. Parterne er enige om, at dette spørgsmål skal afgøres efter Rom-konventionen. / 3 Formuleringen ”Det bemærkes at kautionen er stillet i henhold til gældende dansk ret” i kautionsaftalen, kan ikke anses for en lovvalgsaftale, som omfattet af Rom- konventionens artikel 3. Det følger af Rom-konventionens artikel 4, stk. 1, at aftalen er ”underkastet loven i det land, som den har sin nærmeste tilknytning til” , og af artikel 4, stk. 2, at der er en ”formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor den part, som skal præstere den for aftalen karakteristiske ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse har sin bopæl” . Den for en kautionsforpligtelse karakteristiske ydelse er kautionistens ydelse i form af indfrielse af forpligtelsen. Sagsøgte har – ubestridt af Jutlander Bank A/S – anført, at efter Schweizisk ret er ”pengeskyld henteskyld” . Dette medfører, at efter formodningsreglen i Rom-konventionens artikel 4, stk. 2, har aftalen sin nærmeste tilknytning til Schweiz. Det følger imidlertid af Rom-konventionens artikel 4, stk. 5, 2. pkt., at hvis ”det af omstændighederne som helhed fremgår, at aftalen har en nærmere tilknyt-ning til et andet land” , skal der ses bort fra formodningsreglerne i stk. 2-4. EU- Domstolen har i den præjudicielle sag C-133/08 (præmis 63) nærmere udtalt, at man skal se bort fra formodningsreglerne, ”når det af omstændighederne som helhed tydeligt fremgår, at aftalen har en nærmere tilknytning til et andet land end det, som kan fastlægges på grundlag af formodningerne.” Spørgsmålet er derfor, om det tydeligt fremgår af omstændighederne som hel-hed, at aftalen har en nærmere tilknytning til Danmark. Aftalen om kautionsforpligtelsen er efter det oplyste indgået i forbindelse med, at Sagsøgte henvendte sig til den daværende Sparekassen Himmerland A/S i Danmark på vegne af det i Danmark hjemmehørende selskab Virksomhed A/S 1 - i hvilket han efter det oplyste var direktør og bestyrelsesmed-lem, og hvilket selskab han gennem sit schweiziske selskab Udenlandsk virksomhed var reel ejer af – med henblik på at opnå en driftskredit for Virksomhed A/S 1, og for hvilken driftskredit han ved kautionsaftalen kautionerede for. Retten finder på den baggrund, at det af omstændighederne som helhed tyde-ligt fremgår, at kautionsaftalen har en nærmere tilknytning til Danmark end til Schweiz, jf. Rom-konventionens artikel 4, stk. 5, 2. pkt. Dette medfører, at spørgsmålet om, hvor kautionsforpligtelsen skal opfyldes, jf. Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, derfor skal afgøres efter dansk ret, jf. Rom-konventionens artikel 4, stk. 1, jf. stk. 5, 2. pkt. / 4 Opfyldelsesstedet for kautionsforpligtelsen er efter dansk ret – og i øvrigt ube- stridt - i Danmark. Sagsøgte kan derfor sagsøges i Danmark, jf. Lugano-konventionens arti-kel 5, stk. 1, litra a. Idet Jutlander Bank A/S har hjemting ved Retten i Aalborg, henvises sagen til videre behandling der, jf. retsplejelovens § 248, stk. 2, jf. § 238, stk. 1. THI BESTEMMES: Sagen henvises til Retten i Aalborg. Sagen sluttet her ved retten. / Publiceret til portalen d. 21-07-2020 kl. 11:17 Modtagere: Advokat (H) Christian Ditlev Hindkjær, Sagsøgte, Sagsøger JUTLANDER BANK A/S

RETTEN I HJØRRING RETSBOG Den 21.juli 2020 holdt Retten i Hjørring møde i retsbygningen. <anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen. Sag BS-24499/2019-HJO JUTLANDER BANK A/S mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Christian Ditlev Hindkjær) Jutlander Bank A/S har anmodet om; at sagen henvises til Retten i Aalborg. <anonym>Sagsøgte</anonym> har påstået sagen afvist. Retten afsagde KENDELSE Parterne er enige om, at spørgsmålet om internationalt værneting skal afgøres efter Lugano-konventionen; jf. retsplejelovens $ 247, stk. 1. Aftalt værneting Det følger af Lugano-konventionens artikel 23, stk. 1, litra a, at en aftale om værneting skal være skriftlig. Spørgsmålet er, om kravet om skriftlighed medfører; at begge parter skal have underskrevet kautionsaftalen og den deri indeholdte værnetingsklausul. For- tolkningen af Lugano-konventionen skal ske under anvendelse af den fortolk - ningsmetode, der anvendes af blandt andet EU-Domstolen ved de tilsvarende 2 bestemmelser i EF-Domskonventionens artikel 17 og EU-domsforordningens artikel 25. En sådan fortolkning medfører; at kravet om skriftlighed kun er op- fyldt; såfremt begge parter har underskrevet aftalen om væmneting: Det er ubestridt; at Sparekassen Himmerland ikke har underskrevet kautionsaf- talen og den deri indeholdte værnetingsklausul. Da kautionsaftalen og den deri indeholdte værnetingsklausul ikke er under - skrevet af begge parter; kan den ikke anses for indgået i overensstemmelse med Lugano-konventionens artikel 23, stk. 1, litra a. Herefter; og idet der heller ikke i øvrigt er grundlag for at antage; at der i med-før af Luganokonventionens artikel 23, stk. 1, litra b eller c, eller $ 23, stk. 2, fo- religger en værnetingsaftale mellem Sparekassen Himmerland og <anonym>Sagsøgte</anonym> foreligger der ikke en gyldigt indgået værnetingsaftale mellem parterne. Værneting i Danmark i øvrigt Spørgsmålet er herefter; om der efter Lugano-konventionen i øvrigt er værne-ting i Danmark. Det følger af Lugano-konventionens artikel 2 og 3, at personer med bopæl på en konventionsstats område kun kan sagsøges i en anden konventionsstat i medfør af de specielle kompetenceregler i konventionens afdeling 2-7, herunder artikel 5 , stk. 1, litra a, hvorefter en person i sager om kontraktforhold kan sagsøges, hvor den pågældende forpligtelse er opfyldt eller skal opfyldes . Retten bemærker; at også sager om aftaler om ensidigt påtagne forpligtelser som feks. en kautionsforpligtelse må anses for omfattet af "sager om kontrakt- 99 forhold" i Lugano-konventionens artikel 5, stk:. 1, litra a, jf. blandt andet EU- Domstolens præjudicielle afgørelse i sag C-417/15 om gaveoverdragelse af en fast ejendom. Herefter; og idet kautionsforpligtelsen ikke kan antages ikke at være påtaget fri- villigt; og idet procesøkonomiske hensyn ikke kan føre til et andet resultat;, fin-der Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, anvendelse. Spørgsmålet er herefter; hvor kautionsforpligtelsen skal opfyldes; jf. Lugano- konventionens artikel 5, stk. 1, litra a. Ved afgørelsen af dette spørgsmål skal der forudsætningsvis tages stilling til, om dette spørgsmål skal afgøres efter dansk eller schweizisk ret. Parterne er enige om, at dette spørgsmål skal afgøres efter Rom-konventionen. 3 Formuleringen "Det bemærkes at kautionen er stillet i henhold til gældende dansk ret?' i kautionsaftalen;, kan ikke anses for en lovvalgsaftale, som omfattet af Rom- konventionens artikel 3. Det følger af Rom-konventionens artikel 4, stk. 1, at aftalen er "underkastet loven i det land, som den har sin nærmeste tilknytning til? og af artikel 4, stk. 2, at der er en "formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor den part, som skal præstere den for aftalen karakteristiske ydelse; på tidspunktet for aftalens indgåelse har sin bopæl? Den for en kautionsforpligtelse karakteristiske ydelse er kautionistens ydelse i form af indfrielse af forpligtelsen. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ubestridt af Jutlander Bank A/S anført; at efter Schweizisk ret er "pengeskyld henteskyld" 99 efter formodningsreglen i Rom-konventionens artikel 4, stk. 2, har aftalen sin nærmeste tilknytning til Schweiz. Det følger imidlertid af Rom-konventionens artikel 4, stk. 5, 2. pkt., at hvis "det af omstændighederne som helhed fremgår; at aftalen har en nærmere tilknyt-ning til et andet land? skal der ses bort fra formodningsreglerne i stk. 2-4. EU- Domstolen har i den præjudicielle sag C-133/08 (præmis 63) nærmere udtalt, at man skal se bort fra formodningsreglerne, "når det af 'omstændighederne som helhed tydeligt fremgår; at aftalen har en nærmere tilknytning til et andet land end det;, som kan fastlægges på grundlag af formodningerne. 99 Spørgsmålet er derfor; om det tydeligt fremgår af omstændighederne som hel-hed, at aftalen har en nærmere tilknytning til Danmark . Aftalen om kautionsforpligtelsen er efter det oplyste indgået i forbindelse med, at <anonym>Sagsøgte</anonym> henvendte sig til den daværende Sparekassen Himmerland A/S i Danmark på vegne af det i Danmark hjemmehørende selskab <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> ihvilket han efter det oplyste var direktør og bestyrelsesmed-lem; og hvilket selskab han gennem sit schweiziske selskab <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> var reel ejer af _ med henblik på at opnå en driftskredit for <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> og for hvilken driftskredit han ved kautionsaftalen kautionerede for. Retten finder på den baggrund, at det af omstændighederne som helhed tyde-ligt fremgår; at kautionsaftalen har en nærmere tilknytning til Danmark end til Schweiz, jf. Rom-konventionens artikel 4, stk. 5, 2. pkt. Dette medfører; at spørgsmålet om, hvor kautionsforpligtelsen skal opfyldes; jf. Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, derfor skal afgøres efter dansk ret, jf. Rom-konventionens artikel 4, stk I,jf. stk. 5,2. pkt. Opfyldelsesstedet for kautionsforpligtelsen er efter dansk ret ~ 0g i øvrigt ube- stridt i Danmark <anonym>Sagsøgte</anonym> kan derfor sagsøges i Danmark; jf. Lugano-konventionens arti-kel 5, stk. 1, litra a. Idet Jutlander Bank A/S har hjemting ved Retten i Aalborg henvises sagen til videre behandling der, jf retsplejelovens $ 248, stk. 2,jf. $ 238, stk 1. THI BESTEMMES: Sagen henvises til Retten i Aalborg. Sagen sluttet her ved retten. Publiceret til portalen d. 21-07-2020 kl. 11:17 Modtagere: Advokat (H) Christian Ditlev Hindkjær, <anonym>Sagsøgte</anonym> Sagsøger JUTLANDER BANK A/S

156

Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven ved at have beskæftiget sig med dyr, selvom der tidligere er sket frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr

Afgørelse

Straffesag

Retten i Holstebro

SS-2331/2021-HOL

Bødesag

1. instans

83/21

Dyreværn;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-89110-00065-21

/ RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen D O M afsagt den 19. juli 2021 Rettens nr. 1-2331/2021 Politiets nr. 4100-89110-00065-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Sagen er fremmet til dom uden tiltaltes tilstedeværelse. Anklageskrift er modtaget den 29. juni 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af: dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1, 4. pkt., ved den 11. maj 2021 ca. kl. 14.20 på Adresse, Område i By at have beskæftiget sig person-ligt med to lam, idet hun gav dem flaske, selv om hun ved Retten i Holsteb-ros dom af 29. oktober 2020 blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 3 år fra endelig dom. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1 og Vidne 2. Vidne 1 har forklaret, at hun er uddannet dyrlæge og har en mastergrad i dyrevelfærd. Hun er ansat i Dyrenes Beskyttelse, som har en vagtcentral, hvor personer kan ringe ind om konkrete sager. En person havde netop ringet ind den 11. maj i år og sagt, at personen på den i tiltalen nævnte adresse var frakendt retten til at passe dyr. Derfor tog hun og Vidne 2, som er frivillig i Dyrenes Beskyttelse, ud på adressen. Det er lidt snørklet at komme ind til hovedindgangen. De bankede på hoveddøren. En kvindestem- Std 75271 / side 2 me råbte "hvem er det?" eller "jeg er her!". De gik omkring og så hen over et hegn en kvinde, der sad og flaskede to lam. Kvinden sad på en plaststol med en sutteflaske i hver hånd, mens to lam stod på jorden og suttede af flasker-ne. Man kan se på lam, at deres hale går, når de tager føde til sig. Hun sagde til kvinden, at hun skulle have nogle andre sutter, så lammene ville få mere føde. Kvinden sagde, at de ikke skulle blande sig, og at hun havde forstand på, hvordan man flasker lam, hvilket hun havde gjort mange gange. Kvinden pegede på 7-9 lam og sagde, at hun havde flasket dem op, og at hun fik lam fra Person. Kvinden sagde, at hun også havde flasket nogle hundehvalpe op. De så ingen hunde, men hørte hundeglam inde fra huset. De så ikke andre mennesker. Kvinden fortalte, at hendes mand var ude og hente foder. Der var således kun kvinden, Vidne 2 og hende. Hun er 110 % sikker på, at kvinden flaskede lam. Vidne 2 og hun blev stående, til kvinden var færdig med at give flaske. Ud over de to lam var der yderligere 7-9 får, 2-3 ponyer på en mark- nogle få kreaturer, en ged og nogle kaniner. Flokken af får trængte til foder, og en af ponyerne trængte til at blive beskå-ret. inde i stalden var en ged og nogle få kreaturer. Geden trængte til at blive beskåret, og kreaturerne var tynde, men vommede. Hun lugtede til foderet, som havde en dårlig kvalitet. Derudover var der nogle kaniner i flere bure, heraf et bur, som en kanin havde svært ved at stå oprejst i. Kvinden sagde, at hun stod op hver morgen for at fodre sine dyr. Vidne 2 har forklaret, at hun sammen med Vidne 1 an-kom til ejendommen, hvor de gik ind på gårdspladsen. Efter et stykke tid fandt de Tiltalte siddende bag et plankeværk med nogle mælkeflasker, som hun gav til et af lammene, mens hun sad på en stol. Lammene stod på jorden. De stod et par minutter og talte med Tiltalte. Lammet fik flaske imens. Hendes indtryk var, at det andet lam havde fået mælk, og Tiltalte gav det andet lam flaske. Hun har ingen tvivl, om at Tiltalte var ved at give lammet flaske, og at hun havde givet det andet lam tidligere. Foreholdt afhøringsrapport, bilag 3, side 2, øverst, har hun forklaret, at det er rigtigt, hvis der står i rapporten, at hun sagde til politiet, at Tiltalte gav to lam mælk, men hun husker det ikke helt i dag. Sagens øvrige oplysninger Tiltalte er straffet ved domme af 29. oktober 2020 med en bøde på 16.500 kr. og frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 3 år fra endelig dom, 30. juni 2015 med en bøde på 21.000 kr. for overtrædelse af dyreværnslo- ven ved at have behandlet katte, ponyer og en ged uforsvarligt og 27. oktober 2014 med en bøde på 7.500 kr. ved ikke at have behandlet grise og ponyer omsorgsfuldt. / side 3 Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte er udeblevet fra hovedforhandlin-gen uden oplyst lovligt forfald. Da der ikke er oplyst omstændigheder, der taler imod det, behandler retten sagen, som om Tiltalte har tilstået de forhold, som tiltalen omfatter, jf. retspleje- lovens § 897, stk. 1. Herefter og efter forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2 er det bevist, at Tiltalte er skyldig efter tiltalen. Straffen fastsættes til en bøde på 6.000 kr., jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1, 4. pkt. Retten har lagt vægt på, at der ved strafudmålingen i et tilfælde af en ikke-er- hvervsmæssig pasning af og beskæftigelse med dyr i frakendelsestiden, hvor der ikke samtidig er sket en uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr kan tages udgangspunkt i de vejledende takster for 2. gangs uforsvar-lig behandling af dyr. Selv om forholdet i sig selv er af forholdsvis beskedent omfang, kan det efter forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2 ikke lægges til grund, at der ikke var tale om pasning eller beskæftigelse med dyr, eller at der i øvrigt er grundlag for at udmåle en mildere straf. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 6.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer / side 4 side 4 /

RETTEN HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DO M afsagt den 19.juli 2021 Rettens nr: 1-2331/2021 Politiets nr. 4100-89110-00065-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Sagen er fremmet til dom uden tiltaltes tilstedeværelse. Anklageskrift er modtaget den 29.juni 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af: dyrevelfærdslovens $ 60, stk. 1, 4. pkt , ved den 11. maj 2021 ca. kl. 14.20 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>Område</anonym> <anonym>By</anonym> at have beskæftiget sig person-ligt med to lam idet hun gav dem flaske, selv om hun ved Retten i Holsteb-ros dom af 29. oktober 2020 blev frakendt retten til at eje, bruge; passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 3 år fra endelig dom Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun er uddannet dyrlæge og har en mastergrad i dyrevelfærd . Hun er ansat i Dyrenes Beskyttelse; som har en vagtcentral, hvor personer kan ringe ind om konkrete sager. En person havde netop ringet ind den 11.maj i år 0g sagt, at personen på den i tiltalen nævnte adresse var frakendt retten til at passe dyr: Derfor tog hun og <anonym>Vidne 2</anonym> som er frivillig i Dyrenes Beskyttelse; ud på adressen. Det er lidt snørklet at komme ind til hovedindgangen. De bankede på hoveddøren. En kvindestem- me råbte "hvem er det?" eller "jeg er her!" . De gik omkring 0g så hen over et hegn en kvinde; der sad og flaskede to lam: Kvinden sad på en plaststol med en sutteflaske i hver hånd, mens to lam stod på jorden 0g suttede af flasker-ne. Man kan se på lam, at deres hale går, når de tager føde til sig. Hun sagde til kvinden; at hun skulle have nogle andre sutter; så lammene ville få mere føde. Kvinden sagde, at de ikke skulle blande sig, og at hun havde forstand på, hvordan man flasker lam; hvilket hun havde gjort mange gange. Kvinden pegede på 7-9 lam og sagde; at hun havde flasket dem op, og at hun fik lam fra <anonym>Person</anonym> Kvinden sagde, at hun også havde flasket nogle hundehvalpe op. De så ingen hunde, men hørte hundeglam inde fra huset. De så ikke andre mennesker Kvinden fortalte, at hendes mand var ude og hente foder. Der var således kun kvinden; <anonym>Vidne 2</anonym> og hende. Hun er 110 % sikker på, at kvinden flaskede lam <anonym>Vidne 2</anonym> og hun blev stående;, til kvinden var færdig med at give flaske. Ud over de to lam var der yderligere 7-9 får, 2-3 ponyer på en mark- nogle få kreaturer; en ged og nogle kaniner Flokken af får trængte til foder; og en af ponyerne trængte til at blive beskå-ret. inde i stalden var en ged og nogle få kreaturer. Geden trængte til at blive beskåret, 0g kreaturerne var tynde, men vommede. Hun lugtede til foderet, som havde en dårlig kvalitet. Derudover var der nogle kaniner i flere bure, heraf et bur, som en kanin havde svært ved at stå oprejst i. Kvinden sagde; at hun stod op hver morgen for at fodre sine dyr: <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> an-kom til ejendommen; hvor de gik ind på gårdspladsen. Efter et stykke tid fandt de <anonym>Tiltalte</anonym> siddende bag et plankeværk med nogle mælkeflasker; som hun gav til et af lammene, mens hun sad på en stol. Lammene stod på jorden. De stod et par minutter og talte med <anonym>Tiltalte</anonym> Lammet fik flaske imens . Hendes indtryk var, at det andet lam havde fået mælk, 0g <anonym>Tiltalte</anonym> gav det andet lam flaske. Hun har ingen tvivl, om at <anonym>Tiltalte</anonym> var ved at give lammet flaske, og at hun havde givet det andet lam tidligere. Foreholdt afhøringsrapport, bilag 3, side 2, øverst, har hun forklaret, at det er rigtigt, hvis der står i rapporten; at hun sagde til politiet; at <anonym>Tiltalte</anonym> gav to lam mælk; men hun husker det ikke helt i dag; Sagens øvrige oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> er straffet ved domme af 29. oktober 2020 med en bøde på 16.500 kr. og frakendelse af retten til at eje, bruge; passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 3 år fra endelig dom; 30.juni 2015 med en bøde på 21.000 kr. for overtrædelse af dyreværnslo- ven ved at have behandlet katte, ponyer og en ged uforsvarligt og 27 . oktober 2014 med en bøde på 7.500 kr: ved ikke at have behandlet grise 0g ponyer omsorgsfuldt. Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Tiltalte</anonym> er udeblevet fra hovedforhandlin-gen uden oplyst lovligt forfald Da der ikke er oplyst omstændigheder; der taler imod det, behandler retten sagen, som om <anonym>Tiltalte</anonym> har tilstået de forhold, som tiltalen omfatter; jf. retspleje - lovens 8 897, stk. 1. Herefter 0g efter forklaringerne fra <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> er det bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym> er skyldig efter tiltalen. Straffen fastsættes til en bøde på 6.000 kr., jf. dyrevelfærdslovens $ 60, stk. 1, 4. pkt. Retten har lagt vægt på, at der ved strafudmålingen i et tilfælde af en ikke-er - hvervsmæssig pasning af og beskæftigelse med dyr i frakendelsestiden; hvor der ikke samtidig er sket en uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr kan tages udgangspunkt i de vejledende takster for 2. gangs uforsvar-lig behandling af dyr; Selv om forholdet i sig selv er af forholdsvis beskedent omfang kan det efter forklaringerne fra <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> ikke lægges til grund, at der ikke var tale om pasning eller beskæftigelse med dyr, eller at der i øvrigt er grundlag for at udmåle en mildere straf. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 6.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym> /side 4 /

157

Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237 ved kvælning

Afgørelse

Straffesag

Retten på Bornholm

SS-598/2018-BOR

Nævningesag

1. instans

148/21

Liv og legeme;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

2200-73111-00001-18

/ RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen D O M afsagt den 10. oktober 2018 Rettens nr. 1-598/2018 Politiets nr. 2200-73111-00001-18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 12. juli 2018. Tiltalte er tiltalt for manddrab efter straffelovens § 237, ved den 2. april 2018 mellem kl. 20.30 og kl. 22.34 på Adresse i By 1, ved kvælning at have dræbt Forurettede. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han har erkendt sig skyldig i uagtsomt manddrab, jf. straffelovens § 241. Erstatningspart, der er forurettedes moder, har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgørelse i henhold til erstatningsansvars-lovens § 26 a. Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og godtgørelsens opgørelse. Sagens oplysninger Tiltalte har under et grundlovsforhør den 3. april 2018 afgivet forlaring. Af retsbog for den 3. april 2018 fremgår blandt andet: Tiltalte/sigtede forklarede, at han kaldes Navn, og at det er korrekt, at han ringede til politiet i går og fortalte, at han havde slået sin kæreste ihjel. Han for-talte ikke i telefonen, hvorfor han havde slået hende ihjel, så vidt han husker. Fore-holdt rapport, side 3 i akterne, forklarede sigtede, at han gjorde det han gjorde, fordi Std 75274 / side 2 han blev hidsig. Han har sagt til politiet, at det "slog klik" for ham. Sigtede forklare-de videre, at han og kæresten havde været på besøg i By 2 forinden. Foreholdt si-de 4 i de fremlagte akter forklarede sigtede, at han ikke husker, at han skulle have sagt, at han ikke havde lyst til at løsne rebet om kærestens hals. Det er korrekt, at ef-ter at have talt med politiet gik ud på vejen, så patruljen kunne se, hvor han var. Forurettede er hans kæreste. De har boet sammen i ca. 2 år. De nærmest blot bor sammen og har ikke et egentligt seksuelt forhold. De har lært hinanden at kende i By 3. Sigtede havde ondt af Forurettede, da hun havde ikke noget sted at bo, så han hjalp hende, så hun havde et sted at bo. Forurettede havde et problem med alkohol og stoffer, og var torsdag morgen stukket af fra Sct. Hans Hospital og taget over til ham. Forurettede var midt i et afvænningsforløb. Han kunne ikke tackle det. Hans kammerat kørte ham til færgen torsdag morgen, så han kunne hente hende. De kørte derefter til en anden kammerat i By 3. De blev senere kørt til By 1. Mandag var de på besøg hos Person i By 2. De var der af to omgange. De var ikke an-dre steder. Forurettede var stiv af sprut allerede, da hun ankom torsdag morgen. Forevist fo-tos, side 83 og 94 i akterne, forklarede sigtede, at der er øldåser på bordet og tomme øldåser under bordet. Der er også rammer med øl under bordet, som de havde med hjem fra By 2. Øllene er drukket over en længere periode af ham. Han drak 10-12 øl i går mandag hos Person. Han drak ikke efter, han kom hjem. Dog åbnede han en øl, da han så, hvad han havde gjort. Forurettede havde drukket indtil mandag morgen. Han kunne se, at der var drukket øl. I søndags skulle de have gået en tur, men det blev snestorm, og det blev ikke til noget. De skulle have været til By 3, så Forurettede kunne se til sin hund, som hans moder passer. Forurettede havde drukket indtil mandag morgen. De havde ikke planlagt noget for mandagen. De tog dog op til Person i By 2 ved 11.30-tiden. Forurettede prøvede at brygge en sag sammen, så hun ikke skulle tilbage til Sct. Hans Hospital. Det gik dog ikke, da han fandt ud af, at Forurettede ville sny-de. Sigtede blev sur herover. Han kunne ikke have hende og ikke tackle problemet. Sigtede fik Forurettede med ned til færgen. Der var bestilt billet til hende. Da han gik ud på toilettet, gik Forurettede hen og fik refunderet billetten, så hun ikke kunne nå at komme med på afgangen. De tog herefter op til Person i By 2 igen. Sigtede og Forurettede skændtes deroppe, fordi hun ikke ville tilbage til Sct. Hans Hospital. Han gik selv derfra for at tage tilbage til By 1, og Forurettede blev fulgt til bussen af Person. De fulgtes hjem i samme bus, men sad ikke sammen i bussen. Sigtede mener, at Forurettede havde drukket to flasker vin oppe hos Person. Sigtede drak et par almindelige øl. Han drak ikke yderligere, før han kom hjem. Da de kom hjem til By 1 eskalerede deres skæn-deri, og Forurettede provokerede ham. Hun sagde blandt andet noget som: "Du er som en slatten karklud" og "at ingen skulle bestemme over hende". Sigtede blev i stuen. Forurettede gik ud på toilettet og gjorde sig klar til natten. Sigtede mener, at de var tilbage i By 1 omkring kl. 20.30. Forurettede havde trusser og BH på. Hun gik fra sengen og ind i stuen og skabte sig. Forurettede tog et sjippetov, der var hendes, og som var af plastik med en stålwire indeni. Hun lagde det rundt om sin hals en gang. Foreholdt fotos si-de 54 i akterne forklarede sigtede, at det var det viste sjippetov. Forurettede sagde til ham, at han bare skulle kvæle hende og tog sjippetovet med sig. Sigtede ville alene give hen-de en advarsel. Forurettede blev ved med at nedværdige og ydmyge ham. Det "slog klik" for ham, og han strammede sjippetovet og kunne ikke slippe tovet igen. Sigtede oplyser, at han har temperament. Så var det slut med hendes udgydelser. Forurettede havde sjippeto-vet rundt om halsen en gang, da hun kom ind i stuen. Sigtede fulgte efter hende ind i soveværelset. Forurettede lagde sig på sengen på ryggen. Sigtede stod ved siden af sengen hen over hende. Forevist foto side 100 i akterne, forklarede sigtede, at Forurettede lå på sen-gen, som det fremgår af fotoet, da han ikke har rørt eller flyttet hende. Han stod bare ved siden af sengen og lænede sig ind over hende. Sigtede forklarede, at han lagde sjippetovet to gange rundt om hendes hals. Han husker ikke, at han skulle have strammet noget rundet om hendes mund. Forurettede strittede ikke imod, da han lagde sjip-petovet om hendes hals. Forurettede løftede faktisk selv hovedet. Måske for at provokere. Hun troede nok ikke, at han ville gøre alvor af det. Hun sagde: "Gør det nu, tøsed- / side 3 reng!" Foreholdt akterne side 45, nederste afsnit og side 46, to første afsnit, forklare-de sigtede, at han har forklaret, som det fremgår heraf. Han ved ikke, hvor længe han havde fat i sjippetovet, da han ikke husker dette. Han var så vred, at han ikke husker tingene nærmere. Tungen stak ud af munden på Forurettede, og han slap taget. Han gik ind i stuen igen. Han var ikke sikker på, om han havde dræbt hende. Han blev forskrækket. Han slap grebet, men løsnede ikke tovet om hendes hals. Han ved ikke, hvorfor han ikke gjorde det. Han gik ind i stuen og drak en øl. Han håbede, at hun ville trække vejret igen. Han gik derefter ind og aede Forurettede på kinden og synes, at han hørte noget luft. Der var ingen puls, og han ringede til alarmcentralen. Foreholdt ak-terne side 46, 3. afsnit, forklarede sigtede, at dette var noget, han gjorde, efter han havde været inden og drikke en øl. Han nåede først at drikke en øl og yderligere en halv øl, inden politiet kom til stede. Fra han daskede Forurettede på kinden til han ringede, gik der ca. et minut. Fra han tog wiren - sjippetovet, til han ringede til alarmcentra-len, gik der ikke mere end 5 minutter. Sigtede kan ikke huske, at han skulle have sagt, at han ikke ville løsne rebet om hendes hals. Det er sigtede uforståeligt. Han gjorde det, han gjorde, fordi det "slog klik" for ham, og han blev hidsig. Han havde ikke til hensigt at slå hende ihjel. Han ved godt, at han har mange kræfter, og at det tog overhånd. Han erkender, at han må have hevet hårdt i wiren. Han er ked af det. Det var ikke meningen, at hun skulle dø. Adspurgt af forsvareren, forklarede sigtede, at han blot ville skræmme hende, og at hun skulle holde mund. Han ville ikke slå hende ihjel. Adspurgt af anklageren forklarede sigtede, at det er korrekt, at der blev foretaget en alkoholtest på ham i går aftes kl. 23.18. Foreholdt, at alkoholtesten viste 2,59 pro-mille, forklarede sigtede, at han ikke mener, at han har drukket mere, end han alle-rede har forklaret. Sigtede oplyste, at der ikke har været andre i huset end ham og kæresten på det pågældende tidspunkt. Dikteret. Påhørt. Godkendt.". Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte, politiassistent Vidne 1 og overlæge Vidne 2. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han er 51 år. Forurettede var 34 år. De havde kendt hinanden i 2 år. De var ikke rigtige kærester. Hun var ikke den type kæreste, han gerne ville have. De sagde pæne ting til hinanden, f.eks. "skat". Deres dagligdag sammen var ofte hård, da Forurettede drak meget. Han forsøgte selv at undgå at drikke for meget for at støtte hende. Tiltalte og Forurettede havde ingen børn sammen. Tiltalte har tre voksne børn. Forurettede havde ikke børn. De havde fælles soveværelse. De havde seksuelt samkvem, men det skete sjæl-dent. De sagde ikke til hinanden, at de elskede hinanden. Det er rigtigt, at hans mobiltelefonnummer er Tlf nr.. Foreholdt sms- korrespondancer hen-tet fra Forurettedes mobiltelefon (ekstrakt 4, side 149ff, samtale 15, 18, 22, 23, 41, 107, 118, 128, 127, 155, 157, 199, 200, 205, 206, 212, 214, 226, 227, 229, 230, 234, 236, 247, 250, 253, 288, 297, 298, 319 og 320) bekræftede tiltal-te, at han og Forurettede på sms kaldte hinanden "skat" samt skrev "kys", "jeg elsker dig", "jeg savner dig" og lignende til hinanden. Der har været gode og dårlige perioder i deres forhold. Han skrev søde beskeder til hende, for at hun skulle holde fokus på sit behandlingsforløb på Sct. Hans. Forurettede skrev søde beskeder, men hun var helt anderledes, når de var sammen. Foreholdt samtale 122 for- / side 4 klarede tiltalte, at han skrev til Forurettede, at nogen var efter ham på grund af hen-de. Det har formentlig været fordi, hun havde skabt sig på et værtshus i By 3. Under samtale 155 og 157 var Forurettede på psykiatrisk afdeling. Under samtale199, 200, 205 og 206 var Forurettede lige kommet på Sct. Hans. Samtale 281 og 285 handler om, at tiltalte var til fodboldkamp på Sjælland. Hjemme-besøget, der nævnes i samtale 304, var ikke hendes besøg på Bornholm i på-sken. Hun skulle først komme til Bornholm den 13. april. Forurettedes besked i sam-tale 317 skyldes en misforståelse, da Forurettede troede, at han havde knoglekræft. Han husker ikke, om han snakkede i telefon med Forurettede mellem samtale 331, hvor Forurettede spørger, om han ønsker hende hjem i påsken, og samtale 334, hvor Forurettede torsdag den 29. marts skriver, at hun sejler nu. Han ønskede hende ikke hjem i påsken, så det har han nok ringet til hende og sagt. Han hentede hende alligevel ved havnen, da hun allerede var sejlet, så det var for sent at gøre no-get ved det. "Person" som nævnes i samtale 338 er hans ven Person, som kørte ham til havnen for at hente Forurettede. Forurettedes besked i samtale 340 handler ikke om, at de skulle købe kaffe, men at de skulle stoppe ved en tankstation og købe sprut og øl. Fra havnen kørte de med Person til By 3, hvor Person havde et ærinde. De kørte ikke forbi en tankstation efter øl og sprut. De tog herefter hjem til By 1. Fredag den 30. marts tog de tidligt til By 3 for at handle. Det var snestorm, og de nåede kun lige hjem før snerydningen ophørte. Forurettede drak hele tiden, fra hun kom hjem til By 1. Over påsken havde de tilsammen drukket en ramme med 24 dåseøl. Af-faldssækken med tomme øldåser, der stod i stuen, var samlet over længere tid. Da han vågnede mandag den 2. april, stod der en masse tomme øldåser på bordet. Forurettede havde drukket en ramme med 24 dåseøl. De sov sammen i dobbeltsengen natten inden. Han havde ikke bemærket, at Forurettede havde været oppe, men han kunne se og mærke, at Forurettede var beruset om morgenen. Han ryddede noget af rodet væk og kommenterede Forurettedes natlige drikkeri for hen-de. Hun havde ikke noget medicin med, hun kunne tage. Det var meningen, at hun skulle med færgen ved 16-tiden. Forurettede ville have sex med ham, men det ville han ikke. Hun vrissede ad ham og provokerede ham lige fra morgens-tunden. Hun sagde grimme ting til ham. Han ringede til Person for at høre, om de kunne komme på hos ham i By 2 og være der, indtil Forurettede skulle med færgen. Tiltalte drak en enkelt øl hos Person og Forurettede drak vin. Person drak også en øl og kunne derfor ikke køre Forurettede til færgen. Forurettede og tiltalte tog bussen til færgen. De var i Rønne ved 15-tiden. Da Forurettede stod i køen til at tjek-ke ind på færgen, gik tiltalte på toilettet. Da han kom ud igen, var Forurettede der ik-ke. Han antog, at hun var gået ombord på færgen. Tiltalte gik til bussen, og Forurettede kom så også til bussen. Hun havde været på tanken og købe vin. Hun havde refunderet sin billet, så hun ikke kunne komme med færgen, fordi hun ikke ville tilbage til Sct. Hans. Tiltalte ringede til Person og spurgte, om det var i orden, at de kom på besøg hos ham igen. Tiltalte og Forurettede skændtes i bussen på vej til By 2. Tiltalte var sur over, at Forurettede havde snydt ham. Han var vred over, at hun ikke tog sit behandlingsophold på Sct. hans seriøst. Hos Person begyndte Forurettede at tale grimt om tiltalte og provokere og nedgø-re ham. Tiltalte ville hjem og forlod stedet for at tage bussen. Person fulgte Forurettede til bussen, og tiltalte og Forurettede tog bussen hjem. Busturen tog ca. en halv / side 5 time, og de var hjemme omkring kl. 21.30. De sad ikke sammen i bussen. Forurettede blev ved med at drille og tirre ham i bussen. Da de kom hjem, blev Forurettede ved med at svine ham til. Han tog en øl for at dæmpe nerverne. Han drak ca. 3 øl og Forurettede drak de øvrige øl, så der blev drukket 10 øl i alt. Forurettede blev ved med at provokere ham. Hun sagde, at han var en idiot og andre ting. Han blev ked af det. Han svarede ikke Forurettede igen, fordi han håbede, at hun ville stoppe, hvis ikke hun fik en reaktion fra ham. Han gjorde det ikke forbi med Forurettede, men sagde til hende, at de måtte se, hvordan hendes behandling gik. Fo-reholdt afhøringsrapport af 3. april 2018 (ekstrakt 1, side 80), hvoraf frem-går, at tiltalte til politiet har forklaret, at han sagde til Forurettede, at han ikke længe-re ville have hende boende, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har sagt som anført. Forurettede forstod ikke, at han mente alvorligt, at de måtte gå fra hinan-den, hvis ikke forholdet mellem dem blev bedre. Hun viste ingen reaktion på, at han sagde det, men fortsatte blot sine fornærmelser og beskyldninger. Forurettede fattede ikke, hvad der blev sagt. Han følte ikke, at han var så beruset, at hans alkoholpromille var på 2,42, som hans blodprøve har vist. Han ved ikke, hvor meget han havde drukket i løbet af dagen. Foreholdt Forurettedes blodprøve, der vi-ste en alkoholpromille på 2,16 samt hash og rester efter indtagelse af medicin (del 3, ekstrakten side 177), forklarede tiltalte, at ikke så hende ryge hash. Han ved ikke, om Forurettede havde indtaget medicin. Det er rigtigt, at de begge var påvirket af alkohol. Han satte noget musik på og tændte op i brændeovnen for at prøve at skabe en bedre stemning. Forurettede blev stadig ved med at være provokerende. Hun hentede sit sjippetov og tog det rundt om halsen en eller to gange og sagde, at han bare kunne slå hende ihjel, hvis ikke han ville være sammen med hende. Forurettede ville gerne have, at han skulle kvæle hende. Hun bad ham om det. Det ville han ikke, men hun blev ved. Han ville give hende en advarsel og gik ind i soveværelset til Forurettede, hvor hun havde lagt sig på sen-gen. Han strammede sjippetovet til om hendes hals. Foreholdt afhøringsrap-port af 3. april 2018, side 80, nederste afsnit, forklarede tiltalte, at Forurettede selv lagde sjippetovet om halsen. Det var ikke ham, der gjorde det. Foreholdt af- høringsrapporten (ekstrakt 1, side 80, nederst), hvoraf fremgår, at tiltalte til politiet har forklaret, at Forurettede lagde sjippetovet på spisebordet i stuen, hvoref-ter hun gik ind og lagde sig på sengen, forklarede tiltalte, at han ikke tog sjippetovet fra bordet. Han gik ind i soveværelset til Forurettede for at give hende en advarsel. Hun havde selv lagt sjippetovet en gang rundt om halsen og lå på sengen. Han sagde til hende, at hun fik en advarsel. Han lagde sjippetovet én gang mere rundt om hendes hals og strammede til. Forevist fotografi af foru- rettede (ekstrakt 1, side 137), forklarede tiltalte, at han stod på gulvet til høj-re for hovedgærdet af sengen. Han lænede sig ind over forurettede og trak i sjippetovet. Hun blev ved med at provokere ham. Forevist sjippetov og håndtag bekræftede tiltalte, at det er det omhandlede sjippetov, der var viklet om Forurettedes hals. Forevist fotografi af forurettede, (ekstrakt 1, side 91), forkla- rede tiltalte, at Forurettede havde sjippetovet rundt om halsen to gange. Han kender ikke noget til halskæden, som Forurettede bar om halsen på fotografiet. Han kender ikke noget til, at sjippetovet skulle være lagt 5 gange rundt om Forurettedes hals. Hun må selv have lagt det rundt om halsen. Foreholdt afhøringsrapport af 3. april 2018 (ekstrakt 1, side 81, nederst), hvoraf fremgår, at tiltalte til politiet / side 6 har forklaret, at han tog sjippetovet og kørte linen rundt i et par buer/cirkler, som han lagde oven i hinanden, og at han lavede flere end to cirkler, samt at han lagde dem over hovedet på Forurettede, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have forklaret, at han viklede sjippetovet flere gange rundt om Forurettedes hals. Forurettede løftede selv hovedet, for at han kunne lægge tovet rundt om hendes hals. Hun fortsatte med at provokere ham. Han ville have hende til at stoppe. Han strammede til for at vise, at han havde fået nok. Han strammede så hårdt, at håndtagene røg af. Hun blev ved med at nedværdige ham, medens han stram-mede sjippetovet. Hun blev ved, indtil hun ikke sagde mere. Han slap sjippe-tovet, da han blev forskrækket over, at hun lå så stille og ikke reagerede overhovedet. Han ønskede ikke, at hun skulle dø, og han regnede ikke med, at det var det, der ville ske. Han gjorde det kun for at give hende en for- skrækkelse. Da han opdagede, at tungen hang ud af munden på hende, blev han forskrækket. Der kom lidt luft ud af hende, og han forventede, at hun ville rejse sig op. Han gik ind i stuen. Han tog ikke sjippetovet af hende. Han gik i panik og blev bange. Han ringede straks efter til alarmcentralen. Fore-holdt af anklageren, at han i sit opkald til 112 oplyste overfor alarmcentralen, at der var gået en halv time, inden han ringede, forklarede tiltalte, at han ikke mente, at der var gået så lang tid. Han drak en øl, medens han ringede til alarmcentralen. Foreholdt afhøringsrapport af 3. april 2018 (ekstrakt 1, side 84, øverst), hvoraf fremgår at tiltalte til politiet har forklaret, at han da det var gået op for ham, at han havde slået Forurettede ihjel, gik ud i køkkenet og tog en dåseøl, som han drak, forklarede tiltalte, at han åbnede øllen, og derefter rin-gede til alarmcentralen, idet han drak af den, medens han talte med alarm-centralen. Han var bange og helt ude af den. Han ved ikke, hvorfor han ikke ville tage sjippetovet af Forurettede. Han forstår i dag ikke at han ikke ville tage sjip- petovet af hende. Det passer ikke, at han ikke viste interesse for, at Forurettede var død. Han strammede ikke sjippetovet mere end et minut. Det kan godt have været kortere tid. Han havde ikke nogen tidsfornemmelse. Han var bange og forvirret. Da han gik ind i stuen, vidste han ikke, om hun var død. Da han vendte tilbage til soveværelset og rørte ved Forurettede, blev han klar over, at hun var død. Det var i det tidsrum, han drak en øl. Han drak øllen meget hurtigt. Han rørte hende på kinden og på brystet og fik klar en fornemmelse af, at hun var død. Han ringede herefter til alarmcentralen. Da han strammede sjip- petovet, var der ingen kamp. Hun sagde ikke på noget tidspunkt, at han skul-le holde op. Han indså ikke, at hun kunne død af hans handling. Deres for-hold var ikke godt i perioden fra hun kom med færgen til Bornholm til hen-des død. De var uvenner, og det blev værre, da hun ikke tog med færgen til-bage. Tiltalte fortalte Forurettede, at hvis hun ikke stoppede med at drikke, kunne han ikke magte det, og så måtte de gå fra hinanden. Tiltalte ved ikke, om Forurettede forstod det, han sagde til hende. Han viklede sjippetovet en eller flere gange om hendes hals. Han regnede med, at der ville komme en reaktion fra Forurettede, når det var nok. Det var hans måde at sige til Forurettede, at hun skulle stoppe med sine provokationer og ukvemsord. Forurettede havde flere diagnoser. Tiltalte ved ik-ke, hvorfor hun provokerede ham med sjippetovet. Det var ikke noget, hun havde gjort før. Han ringede til alarmcentralen, da han havde en fornemmelse af, at hun var død. Han ringede for at få hjælp til Forurettede. Han ved ikke, hvorfor / side 7 han ikke fjernede sjippetovet fra hendes hals. Det var ikke fordi, han vidste, at hun var død. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han var på vagt den 2. april 2018 og blev kaldt ud til gerningsstedet med sin kollega. De fik oplyst, at en kvinde var dræbt med et sjippetov. Han og kollegaen kørte til stedet. På vej dertil fik de af vagthavende oplyst, at tiltalte var blevet bedt om at gå ud i indkørslen. De mødte tiltalte i indkørslen, medens tiltalte talte i te-lefon. Hans venstre arm var oppe, og han holdt telefonen i højre hånd. De bad ham afbryde telefonsamtalen. Tiltalte gik forrest ind i huset og satte sig på en stol i stuen. Adspurgt af vidnet oplyste tiltalte, at hans kæreste lå i so-veværelset. Vidnet så, at der lå en lille kvinde på sengen i soveværelset. Hun lå på ryggen. Vidnet bad kollegaen hente førstehjælpstasken i bilen. Vidnet stod i adskillelsen mellem stuen og soveværelset. Vidnet blev stående på ste-det og holdt øje med tiltalte, indtil kollegaen var tilbage. Vidnet var allerede da overbevist om, at kvinden var død. Hun havde dyne på, men han kunne se hendes hals og bryst. Det var et voldsomt syn med sjippetovet om halsen. På grund af tiltaltes størrelse, var han og kollegaen meget opmærksom på deres egen sikkerhed. Tiltalte virkede dog meget rolig og fattet. De første fotogra-fier tog vidnet fra døren til soveværelset. Da kollegaen kom ind igen, gik vid-net hen til kvinden og tog yderligere nogle fotografier. Wiren var svær at få af, da den, på grund af friktion, sad godt fast. Han måtte tage fat i den ene ende og løfte kvindens hoved for at få wiren viklet af hendes hals og mund. Wiren var viklet omkring kvinden fem, muligvis seks, gange, heraf to gange om kvindens mund. Forevist fotografi af forurettede (ekstrakt 1, side 94) for-klarede vidnet, at afdøde havde en halskæde på, der lignede en cykelkæde. Hun havde også en anden kæde om halsen. Forevist sjippetov bekræftede vidnet, at det er samme wire, der var viklet om kvindens hals og mund. Der var ikke nogen håndtag på wiren. Da de ankom, kunne de ikke høre, at tiltal-te talte med vagtcentralen. Vidnet tænkte straks han så forurettede, at det var en død kvinde, der lå i soveværelset. Kollegaen kom tilbage samtidig med ambulancefolkene. Politiet har altid pligt til at bruge redningsudstyr og starte genoplivning, da de ikke kan erklære nogen døde. Der var ikke bundet knude på sjippetovet. Ttiltalte virkede påfaldende rolig, da de ankom. De fik tiltalte i en DNA-dragt, og tiltalte gjorde, hvad han fik besked på. Tiltalte gav ud-tryk for, at han var glad for, at politiet var så rolige, da han efter eget udsagn var meget temperamentsfuld. De bad tiltalte om ikke at ryge og drikke mere, og i den forbindelse fornemmede vidnet tiltaltes temperament komme lidt til udtryk. Tiltalte blev sat ud i patruljebilen for at vente på, at der kom yderli-gere bemanding på stedet. Det var af hensyn til vidnet og kollegaens sikker-hed. Efter længere ventetid blev tiltalte frustreret over, at han ikke måtte ry-ge. Tiltalte havde fået plastikstrips på hænderne, da håndjernene ikke var sto- re nok, og i frustration vred han sine hænder fri af stripsene. Tiltalte fik he- refter lov til at ryge en cigaret. Tiltalte virkede herudover påfaldende rolig og afklaret under hele forløbet. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at vidnets konklusion på / side 8 dødsårsagen i dag er den samme som anført i hendes erklæring. Man kan dø af kvælning ved tre mekanismer; ved afklemning af halsens blodkar, ved af- klemning af luftrøret eller meget sjældent ved hjertestop udløst af chok. Det er svært af udtale sig om, hvilken af de tre mekanismer, der er årsag til dø-dens indtræden i denne sag. Det kan ikke udelukkes at være en kombination af flere af dem. Foreholdt vidnets svar spørgetema (ekstrakt 4, side 187ff), forklarede vidnet, at kvinden er død efter et sted mellem 1 og 9 minutter. Vidnet kan ikke udelukke, at døden kan være indtrådt på under 1 minut, men hun har aldrig hørt eller læst om, at det er sket. Døden indtræder hurtigere, hvis cellerne har et større iltbehov på grund af fysisk aktivitet og langsomme-re, hvis cellerne som følge af f.eks. kulde eller kroppens inaktivitet har et la-vere iltbehov. Ligpletter kan opstå 20-30 minutter efter dødens indtræden, men det kan variere. Ligpletter opstår først på steder, hvor huden er tyndest. Der er ikke belæg i undersøgelser eller lærebøger for, at der skulle være en sammenhæng mellem alkohol i blodet og en hurtigere indtræden af døden ved kvælning. Foreholdt toksikologisk vurdering af afdøde (ekstrakt 3, side 179) forklarede vidnet, at Sertralin er et antidepressiv. Midlet har ikke indfly-delse på vejrtrækningscentret i hjernen. Lamotrigin er et middel, der bruges mod epilepsi og sindsstabilisering ved psykisk sygdom. Vidnet er ikke be-kendt med om stoffet kan have indvirkning på tidspunktet for dødens indtræ-den ved kvælning. Atomoxetin er et lægemiddel, der bruges mod ADHD og narkolepsi. Vidnet kender ikke bivirkningerne af stofferne og ved ikke, om det kan have indflydelse på dødens indtræden ved kvælning. Stofferne har ef-ter vidnets skøn ikke haft nogen indflydelse på dødens indtræden. Alkohol kan have en beroligende effekt og det samme kan THC. Det har dog ikke en sådan effekt, at døden indtræder hurtigere ved kvælning. Der har været fremlagt obduktionsrapport vedrørende Forurettede, er-klæring af 17. juli 2018 fra overlæge Vidne 2 samt fotografier op-taget på gerningsstedet. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Tiltalte har været mentalundersøgt. Af mentalerklæring af 30. april 2018 fremgår blandt andet: "Konklusion Tiltalte er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg og det kan ikke antages at have været tilfældet på tidspunktet for det påsigtede. Han er ved undersøgelsen vurderet til at være begavet lavt i normalområdet og ikke dement. På tidspunktet for det påsigtede, har han befundet sig i en tilstand af svær beruselse, der dog ikke kan antages at have haft karakter af en abnorm rus. Han har formentlig væ-ret i en tilstand af stor ophidselse. Han er født uden for ægteskab, for så vidt at han er den yngste af seks søskende, hvor forældrene blev skilt lige inden han blev født. Han er siden opvokset i et forhold med en stedfar, som han havde et problematisk forhold til, men hjemmet beskrives ellers trygt og godt, ligeledes barndom og han gennemførte skolegang til og med 9. klasse med pauvre karakterer, men derefter EFG og uddannelse som klejnsmed og havde i / side 9 en i årrække ansættelse inden for dette område med flerårige ansættelser. Han var frem til 2000 i et parforhold, hvori der var tre børn, men grundet utroskab fra hustruens side, opløstes forholdet ved skilsmisse. Kort tid efter mistede han arbej-det, da firmaet lukkede. Herefter kom observanden ud i et massivt drikkeri med op til en kasse øl dagligt og var indlagt på Psykiatrisk Afdeling i Hillerød ad to gange efter selvmordsforsøg og modtog psykologhjælp, ophørte med drikkeriet og tilstanden sta-biliserede sig. Imidlertid var han ikke senere i arbejde og var i en langvarig periode både på dag-penge og kontanthjælp, indtil han i 2016 modtog fortidspension på grund af slidgigt-gener fra hoften. Han har ikke siden 2000 modtaget nogen form for psykolog- eller psykiatrisk behandling eller været i medikamentel behandling for psykiske lidelser. Han har på det foreliggende haft et jævnt overforbrug af alkohol, udelukkende i form af øl, ingen brug af narkotika i årene efter. På tidspunktet for det påsigtede er der målt en promille på 2,59. Observanden har på det foreliggende, haft svært ved at håndtere konflikter i parfor-hold, uden det medfører ret store konsekvenser for ham og han har formentlig på tidspunktet for det nu pisigtede været i en tilstand af voldsom affekt, som må siges at være af den i straffelovens $ 69 beskrevet beskaffenhed, hvilket hans personligheds-struktur formentlig også må henregnes under. Man kan imidlertid ikke, såfremt han kendes skyldig, pege på foranstaltninger, efter samme lovs § 68, 2. punkt.". Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "Kendelse: Samtlige nævninger og dommere finder, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237. Samtlige nævninger og dommere lægger til grund, at tiltalte foretog fle-re omsnøringer af forurettedes hals og mund med den gummibelagte stålwire, hvorefter han strammede til med en sådan kraft, at begge hånd-tag faldt af wiren, og fastholdt stramningen af wiren, hvorved han forår-sagede forurettedes død ved kvælning. Herved finder samtlige nævninger og dommere det bevist, at tiltalte i hvert fald må have anset det for overvejende sandsynligt, at forurettede ville dø som følge af omsnøringerne. Samtlige nævninger og dommere finder derfor, at tiltalte har haft det fornødne forsæt til at dræbe forurettede. Tiltalte er herefter skyldig i den rejste tiltale, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4. Derfor bestemmes: / side 10 Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237.". Sanktionsspørgsmålet Samtlige nævninger og dommere stemmer for, at straffen skal fastsættes til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 237. Samtlige nævninger og dommere har herved fundet, at der ikke foreligger så- danne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af det i prak-sis fastlåede udgangspunkt, hvorefter drab straffes med fængsel i 12 år. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2. april 2018 til den 10. oktober 2018. Ingen dage i isolation. Erstatning De juridiske dommere finder ikke grundlag for at betvivle, at der har været et tæt forhold mellem afdøde og dennes moder. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om en sådan særlig tilknytning, der giver grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Afdødes moders påstand om godtgørelse tages derfor ikke til følge. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3 /

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DO M afsagt den 10. oktober 2018 Rettens nr: 1-598/2018 Politiets nr. 2200-73111-00001-18 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 12.juli 2018. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for manddrab efter straffelovens $ 237, ved den 2 april 2018 mellem kl. 20.30 og kl. 22.34 på <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> ved kvælning at have dræbt <anonym>Forurettede</anonym> Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig idet han har erkendt sig skyldig i uagtsomt manddrab, jf. straffelovens $ 241. <anonym>Erstatningspart</anonym> der er forurettedes moder, har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgørelse i henhold til erstatningsansvars-lovens $ 26 a. Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og godtgørelsens opgørelse. Sagens oplysninger Tiltalte har under et grundlovsforhør den 3. april 2018 afgivet forlaring. Af retsbog for den 3. april 2018 fremgår blandt andet: <anonym>Tiltaltelsigtede</anonym> forklarede; at han kaldes <anonym>Navn</anonym> og at det er korrekt; at han ringede til politiet i går og fortalte; at han havde slået sin kæreste ihjel. Han for-talte ikke i telefonen; hvorfor han havde slået hende ihjel; så vidt han husker. Fore-holdt rapport; side 3 i akterne, forklarede sigtede; at han gjorde det han gjorde; fordi han blev hidsig. Han har sagt til politiet; at det "slog klik" for ham: Sigtede forklare-de videre, at han og kæresten havde været på besøg i <anonym>By 2</anonym> forinden. Foreholdt si-de 4 i de fremlagte akter forklarede sigtede; at han ikke husker; at han skulle have sagt, at han ikke havde lyst til at løsne rebet om kærestens hals. Det er korrekt; at ef-ter at have talt med politiet gik ud på vejen; så patruljen kunne se, hvor han var: <anonym>Forurettede</anonym> er hans kæreste. De har boet sammen i ca. 2 år De nærmest blot bor sammen og har ikke et egentligt seksuelt forhold. De har lært hinanden at kende i <anonym>By 3</anonym> Sigtede havde ondt af <anonym>Forurettede</anonym> da hun havde ikke noget sted at bo, så han hjalp hende, så hun havde et sted at bo. Forurettede havde et problem med alkohol og stoffer; 0g var torsdag morgen stukket af fra Sct. Hans Hospital 0g taget over til ham. <anonym>Forurettede</anonym> var midt i et afvænningsforløb. Han kunne ikke tackle det. Hans kammerat kørte ham til færgen torsdag morgen; så han kunne hente hende. De kørte derefter til en anden kammerat i <anonym>By 3</anonym> De blev senere kørt til <anonym>By 1</anonym> Mandag var de på besøg hos <anonym>Person</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> De var der af to omgange. De var ikke an-dre steder. <anonym>Forurettede</anonym> var stiv af sprut allerede, da hun ankom torsdag morgen. Forevist fo-tos; side 83 0g 94 i akterne, forklarede sigtede, at der er øldåser på bordet og tomme øldåser under bordet. Der er også rammer med øl under bordet, som de havde med hjem fra <anonym>By 2</anonym> Øllene er drukket over en længere periode af ham: Han drak 10-12 øli går mandag hos <anonym>Person</anonym> Han drak ikke efter; han kom hjem. Dog åbnede han en øl, da han så, hvad han havde gjort. <anonym>Forurettede</anonym> havde drukket indtil mandag morgen. Han kunne se; at der var drukket øl. I søndags skulle de have gået en tur; men det blev snestorm; og det blev ikke til noget. De skulle have været til <anonym>By 3</anonym> så <anonym>Forurettede</anonym> kunne se til sin hund, som hans moder passer. <anonym>Forurettede</anonym> havde drukket indtil mandag morgen: De havde ikke planlagt noget for mandagen. De tog ~ dog op til <anonym>Person</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> ved 11.30-tiden. <anonym>Forurettede</anonym> prøvede at brygge en sag sammen; så hun ikke skulle tilbage til Sct. Hans Hospital. Det gik dog ikke; da han fandt ud af, at <anonym>Forurettede</anonym> ville sny-de. Sigtede blev sur herover. Han kunne ikke have hende 0g ikke tackle problemet. Sigtede fik <anonym>Forurettede</anonym> med ned til færgen. Der var bestilt billet til hende. Da han gik ud på toilettet; gik <anonym>Forurettede</anonym> hen og fik refunderet billetten; så hun ikke kunne nå at komme med på afgangen De tog herefter op til <anonym>Person</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> igen. Sigtede og <anonym>Forurettede</anonym> skændtes deroppe, fordi hun ikke ville tilbage~ til Sct. Hans Hospital. Han gik selv derfra for at tage tilbage til <anonym>By 1</anonym> og <anonym>Forurettede</anonym> blev fulgt til bussen af <anonym>Person</anonym> De fulgtes hjem i samme bus, men sad ikke sammen bussen. Sigtede mener; at <anonym>Forurettede</anonym> havde drukket to flasker vin oppe hos <anonym>Person</anonym> Sigtede drak et par almindelige øl. Han drak ikke yderligere; før han kom hjem. Da de kom hjem til <anonym>By 1</anonym> eskalerede deres skæn-deri, og <anonym>Forurettede</anonym> provokerede ham. Hun sagde blandt andet noget som: "Du er som en slatten karklud" og "at ingen skulle bestemme over hende" . Sigtede blev i stuen_ <anonym>Forurettede</anonym> gik ud på toilettet og gjorde sig klar til natten. Sigtede mener, at de var 'tilbage i <anonym>By 1</anonym> omkring kl. 20.30. <anonym>Forurettede</anonym> havde trusser og BH på. Hun gik fra sengen og ind i stuen og skabte sig. <anonym>Forurettede</anonym> tog et sjippetov; der var hendes, og som var af plastik med en stålwire indeni. Hun lagde det rundt om sin hals en gang. Foreholdt fotos si-de 54 i akterne forklarede sigtede; at det var det viste sjippetov. <anonym>Forurettede</anonym> sagde til ham; at han bare skulle kvæle hende og tog sjippetovet med sig. Sigtede ville alene give hen-de en advarsel. <anonym>Forurettede</anonym> blev ved med at nedværdige og ydmyge ham. Det "slog klik" for ham; og han strammede sjippetovet og kunne ikke slippe tovet igen. Sigtede oplyser; at han har temperament. Så var det slut med hendes udgydelser. <anonym>Forurettede</anonym> havde sjippeto-vet rundt om halsen en gang, da hun kom ind i stuen. Sigtede fulgte efter hende ind i soveværelset. <anonym>Forurettede</anonym> lagde sig på sengen på ryggen. Sigtede stod ved siden af sengen hen over hende. Forevist foto side 100 i akterne; forklarede sigtede; at <anonym>Forurettede</anonym> lå på sen-gen, som det fremgår af fotoet; da han ikke har rørt eller flyttet hende. Han stod bare ved siden af sengen og lænede sig ind over hende . Sigtede forklarede, at han lagde sjippetovet t0 gange rundt om hendes hals. Han husker ikke; at han skulle have strammet noget rundet om hendes mund. <anonym>Forurettede</anonym> strittede ikke imod, da han lagde sjip-petovet om hendes hals. <anonym>Forurettede</anonym> løftede faktisk selv hovedet. Måske for at provokere. Hun troede nok ikke; at han ville gøre alvor af det. Hun sagde: 'Gør det nu, tøsed- reng!" Foreholdt akterne side 45, nederste afsnit og side 46, to første afsnit; forklare-de sigtede; at han har forklaret; som det fremgår heraf. Han ved ikke; hvor længe han havde fat i sjippetovet; da han ikke husker dette. Han var så vred, at han ikke husker tingene nærmere- Tungen stak ud af munden på <anonym>Forurettede</anonym> og han slap taget. Han gik ind i stuen igen. Han var ikke sikker på, om han havde dræbt hende. Han blev forskrækket. Han slap grebet; men løsnede ikke tovet om hendes hals. Han ved ikke hvorfor han ikke gjorde det. Han gik ind i stuen og drak en øl. Han håbede, at hun ville trække vejret igen. Han gik derefter ind og aede <anonym>Forurettede</anonym> på kinden og synes, at han hørte noget luft. Der var ingen~ puls;, og han ringede til alarmcentralen. Foreholdt ak-terne side 46, 3. afsnit, forklarede sigtede; at dette var noget; han gjorde; efter han havde været inden og drikke en øl. Han nåede først at drikke en øl og yderligere en halv øl, inden politiet kom til stede. Fra han daskede <anonym>Forurettede</anonym> på kinden til han ringede; gik der ca. et minut. Fra han tog wiren sjippetovet; til han ringede til alarmcentra-len; gik der ikke mere end 5 minutter. Sigtede kan ikke huske, at han skulle have sagt, at han ikke ville løsne rebet om hendes hals. Det er sigtede uforståeligt. Han gjorde det, han gjorde, fordi det "slog klik" for ham; og han blev hidsig. Han havde ikke til hensigt at slå hende ihjel. Han ved godt, at han har mange kræfter; og at det tog overhånd. Han erkender; at han må have hevet hårdt i wiren. Han er ked af det. Det var ikke meningen; at hun skulle dø. Adspurgt af forsvareren; forklarede sigtede; at han blot ville skræmme hende; og at hun skulle holde mund. Han ville ikke slå hende ihjel. Adspurgt af anklageren forklarede sigtede; at det er korrekt; at der blev foretaget en alkoholtest på ham i går aftes kl. 23.18. Foreholdt, at alkoholtesten viste 2,59 pro-mille forklarede sigtede; at han ikke mener, at han har drukket mere, end han alle-rede har forklaret. Sigtede oplyste; at der ikke har været andre i huset end ham og kæresten på det pågældende tidspunkt. Dikteret. Påhørt. Godkendt." Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte; politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> 0g overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> Tiltalte har forklaret blandt andet; at han er 51 år. <anonym>Forurettede</anonym> var 34 år. De havde kendt hinanden i 2 år De var ikke rigtige kærester. Hun var ikke den type kæreste, han gerne ville have. De sagde pæne ting til hinanden, feks. "skat" Deres dagligdag sammen var ofte hård, da <anonym>Forurettede</anonym> drak meget. Han forsøgte selv at undgå at drikke for meget for at støtte hende. Tiltalte og <anonym>Forurettede</anonym> havde ingen børn sammen. Tiltalte har tre voksne børn. <anonym>Forurettede</anonym> havde ikke børn. De havde fælles soveværelse. De havde seksuelt samkvem; men det skete sjæl-dent. De sagde ikke til hinanden; at de elskede hinanden. Det er 'rigtigt, at hans mobiltelefonnummer er <anonym>Tlf nr.</anonym> Foreholdt sms- korrespondancer hen-tet fra <anonym>Forurettedes</anonym> mobiltelefon (ekstrakt 4, side 149ff, samtale 15, 18,22, 23,41, 107, 118, 128, 127, 155, 157, 199,200, 205,206, 212,214,226,227,229,230,234,236,247,250,253,288,297,298,319 0g 320) bekræftede tiltal-te, at han 0g <anonym>Forurettede</anonym> på sms kaldte hinanden "skat" samt skrev "kys", "jeg elsker dig" , "jeg savner dig" og lignende til hinanden. Der har været gode 0g dårlige perioder i deres forhold. Han skrev søde beskeder til hende, for at hun skulle holde fokus på sit behandlingsforløb på Sct. Hans. <anonym>Forurettede</anonym> skrev søde beskeder; men hun var helt anderledes, når de var sammen. Foreholdt samtale 122 for- klarede tiltalte; at han skrev til <anonym>Forurettede</anonym> at nogen var efter ham på grund af hen-de. Det har formentlig været fordi, hun havde skabt sig på et værtshus i <anonym>By</anonym> 3. Under samtale 155 og 157 var <anonym>Forurettede</anonym> på psykiatrisk afdeling. Under samtalel99, 200, 205 og 206 var <anonym>Forurettede</anonym> lige kommet på Sct. Hans. Samtale 281 0g 285 handler om, at tiltalte var til fodboldkamp på Sjælland: Hjemme-besøget; der nævnes i samtale 304, var ikke hendes besøg på Bornholm i på-sken. Hun skulle først komme til Bornholm den 13. april. <anonym>Forurettedes</anonym> besked i sam-tale 317 skyldes en misforståelse, da <anonym>Forurettede</anonym> troede, at han havde knoglekræft. Han husker ikke; om han snakkede i telefon med <anonym>Forurettede</anonym> mellem samtale 331, hvor <anonym>Forurettede</anonym> spørger; om han ønsker hende hjem i påsken; og samtale 334, hvor <anonym>Forurettede</anonym> torsdag den 29. marts skriver; at hun sejler nu. Han ønskede hende ikke hjem i påsken, så det har han nok ringet til hende og sagt. Han hentede hende alligevel ved havnen; da hun allerede var sejlet, så det var for sent at gøre no-get ved det. 71 <anonym>Person</anonym> som nævnes i samtale 338 er hans ven <anonym>Person</anonym> som kørte ham til havnen for at hente <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettedes</anonym> besked i samtale 340 handler ikke om, at de skulle købe kaffe, men at de skulle stoppe ved en tankstation og købe sprut og øL. Fra havnen kørte de med <anonym>Person</anonym> til <anonym>By 3</anonym> hvor <anonym>Person</anonym> havde et ærinde. De kørte ikke forbi en tankstation efter øl og sprut. De tog herefter hjem til <anonym>By 1</anonym> Fredag den 30.marts tog de tidligt til <anonym>By 3</anonym> for at handle. Det var snestorm; og de nåede kun lige hjem før snerydningen ophørte. <anonym>Forurettede</anonym> drak hele tiden; fra hun kom hjem til <anonym>By 1</anonym> Over påsken havde de tilsammen drukket en ramme med 24 dåseøl. Af-faldssækken med tomme øldåser; der stod i stuen, var samlet over længere tid Da han vågnede mandag den 2. april, stod der en masse tomme øldåser på bordet. <anonym>Forurettede</anonym> havde drukket en ramme med 24 dåseøl. De sov sammen i dobbeltsengen natten inden. Han havde ikke bemærket;, at <anonym>Forurettede</anonym> havde været oppe, men han kunne se og mærke, at <anonym>Forurettede</anonym> var beruset om morgenen. Han ryddede noget af rodet væk og kommenterede <anonym>Forurettedes</anonym> natlige drikkeri for hen-de. Hun havde ikke noget medicin med, hun kunne tage. Det var meningen; at hun skulle med færgen ved 16-tiden. <anonym>Forurettede</anonym> ville have sex med ham, men det ville han ikke. Hun vrissede ad ham og provokerede ham lige fra morgens-tunden. Hun sagde grimme ting til ham. Han ringede til <anonym>Person</anonym> for at høre, om de kunne komme på hos ham i <anonym>By 2</anonym> 0g være der; indtil <anonym>Forurettede</anonym> skulle med færgen. Tiltalte drak en enkelt øl hos <anonym>Person</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> drak vin_ <anonym>Person</anonym> drak også en øl og kunne derfor ikke køre <anonym>Forurettede</anonym> til færgen. <anonym>Forurettede</anonym> og tiltalte tog bussen til færgen De var i Rønne ved 15-tiden. Da <anonym>Forurettede</anonym> stod i køen til at tjek-ke ind på færgen, gik tiltalte på toilettet. Da han kom ud igen, var <anonym>Forurettede</anonym> der ik-ke. Han antog, at hun var gået ombord på færgen. Tiltalte gik til bussen; 0g <anonym>Forurettede</anonym> kom så også til bussen. Hun havde været på tanken 0g købe vin. Hun havde refunderet sin billet, så hun ikke kunne komme med færgen, fordi hun ikke ville tilbage til Sct. Hans. Tiltalte ringede til <anonym>Person</anonym> og spurgte; om det var i orden, at de kom på besøg hos ham igen. Tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> skændtes i bussen på vej til <anonym>By 2</anonym> Tiltalte var sur over; at <anonym>Forurettede</anonym> havde snydt ham. Han var vred over, at hun ikke tog sit behandlingsophold på Sct. hans seriøst. Hos <anonym>Person</anonym> begyndte <anonym>Forurettede</anonym> at tale grimt om tiltalte og provokere 0g nedgø-re ham. Tiltalte ville hjem og forlod stedet for at tage bussen: <anonym>Person</anonym> fulgte <anonym>Forurettede</anonym> til bussen 0g tiltalte og <anonym>Forurettede</anonym> tog bussen hjem Busturen tog ca. en halv time; og de var hjemme omkring kl. 21.30. De sad ikke sammen i bussen: <anonym>Forurettede</anonym> blev ved med at drille og tirre ham i bussen. Da de kom hjem; blev <anonym>Forurettede</anonym> ved med at svine ham til. Han tog en øl for at dæmpe nerverne. Han drak ca. 3 øl og <anonym>Forurettede</anonym> drak de øvrige øl, så der blev drukket 10 øl i alt. <anonym>Forurettede</anonym> blev ved med at provokere ham: Hun sagde; at han var en idiot og andre ting Han blev ked af det. Han svarede ikke <anonym>Forurettede</anonym> igen; fordi han håbede; at hun ville stoppe, hvis ikke hun fik en reaktion fra ham. Han gjorde det ikke forbi med <anonym>Forurettede</anonym> men sagde til hende, at de måtte se, hvordan hendes behandling gik. Fo-reholdt afhøringsrapport af 3. april 2018 (ekstrakt 1, side 80), hvoraf frem-går, at tiltalte til politiet har forklaret, at han sagde til <anonym>Forurettede</anonym> at han ikke længe-re ville have hende boende, forklarede tiltalte; at det er rigtigt, at han har sagt som anført. <anonym>Forurettede</anonym> forstod ikke; at han mente alvorligt, at de måtte gå fra hinan-den; hvis ikke forholdet mellem dem blev bedre. Hun viste ingen reaktion på, at han sagde det, men fortsatte blot sine fornærmelser og beskyldninger. <anonym>Forurettede</anonym> fattede ikke; hvad der blev sagt. Han følte ikke, at han var så beruset, at hans alkoholpromille var på 2,42, som hans blodprøve har vist. Han ved ikke, hvor meget han havde drukket i løbet af dagen. Foreholdt <anonym>Forurettedes</anonym> blodprøve; der vi-ste en alkoholpromille på 2,16 samt hash og rester efter indtagelse af medicin (del 3, ekstrakten side 177) forklarede tiltalte, at ikke så hende ryge hash. Han ved ikke; om <anonym>Forurettede</anonym> havde indtaget medicin: Det er rigtigt; at de begge var påvirket af alkohol: Han satte noget musik på 0g tændte op i brændeovnen for at prøve at skabe en bedre stemning: <anonym>Forurettede</anonym> blev stadig ved med at være provokerende . Hun hentede sit sjippetov og tog det rundt om halsen en eller to gange og sagde; at han bare kunne slå hende ihjel, hvis ikke han ville være sammen med hende. <anonym>Forurettede</anonym> ville gerne have, at han skulle kvæle hende. Hun bad ham om det. Det ville han ikke, men hun blev ved. Han ville give hende en advarsel og gik ind i soveværelset til <anonym>Forurettede</anonym> hvor hun havde lagt sig på sen-gen. Han strammede sjippetovet til om hendes hals . Foreholdt afhøringsrap-port af 3 april 2018, side 80, nederste afsnit;, forklarede tiltalte; at <anonym>Forurettede</anonym> selv lagde sjippetovet om halsen. Det var ikke ham; der gjorde det. Foreholdt af- høringsrapporten (ekstrakt 1, side 80, nederst), hvoraf fremgår; at tiltalte til politiet har forklaret; at <anonym>Forurettede</anonym> lagde sjippetovet på spisebordet i stuen; hvoref-ter hun gik ind og lagde sig på sengen, forklarede tiltalte, at han ikke tog sjippetovet fra bordet. Han gik ind i soveværelset til <anonym>Forurettede</anonym> for at give hende en advarsel . Hun havde selv lagt sjippetovet en gang rundt om halsen og lå på sengen. Han sagde til hende, at hun fik en advarsel. Han lagde sjippetovet én gang mere rundt om hendes hals og strammede til. Forevist fotografi af foru- rettede (ekstrakt 1, side 137), forklarede tiltalte; at han stod på gulvet til høj-re for hovedgærdet af sengen. Han lænede sig ind over forurettede og trak i sjippetovet:. Hun blev ved med at provokere ham. Forevist sjippetov og håndtag bekræftede tiltalte, at det er det omhandlede sjippetov; der var viklet om <anonym>Forurettedes</anonym> hals. Forevist fotografi af forurettede, (ekstrakt 1, side 91) forkla- rede tiltalte, at <anonym>Forurettede</anonym> havde sjippetovet rundt om halsen to gange. Han kender ikke noget til halskæden; som <anonym>Forurettede</anonym> bar om halsen på fotografiet. Han kender ikke noget til, at sjippetovet skulle være lagt 5 gange rundt om <anonym>Forurettedes</anonym> hals . Hun må selv have lagt det rundt om halsen. Foreholdt afhøringsrapport af 3. april 2018 (ekstrakt 1, side 81, nederst), hvoraf fremgår, at tiltalte til politiet har forklaret; at han tog sjippetovet og kørte linen rundt i et par buerlcirkler; som han lagde oven i hinanden; og at han lavede flere end to cirkler; samt at han lagde dem over hovedet på <anonym>Forurettede</anonym> forklarede tiltalte, at han ikke husker at have forklaret, at han viklede sjippetovet flere gange rundt om <anonym>Forurettedes</anonym> hals. <anonym>Forurettede</anonym> løftede selv hovedet; for at han kunne lægge tovet rundt om hendes hals. Hun fortsatte med at provokere ham. Han ville have hende til at stoppe. Han strammede til for at vise, at han havde fået nok. Han strammede så hårdt, at håndtagene røg af: Hun blev ved med at nedværdige ham; medens han stram-mede sjippetovet. Hun blev ved, indtil hun ikke sagde mere. Han slap sjippe-tovet; da han blev forskrækket over; at hun lå så stille og ikke reagerede overhovedet. Han ønskede ikke; at hun skulle dø, og han regnede ikke med, at det var det, der ville ske. Han gjorde det kun for at give hende en for- skrækkelse. Da han opdagede; at tungen hang ud af munden på hende, blev han forskrækket. Der kom lidt luft ud af hende, 0g han forventede; at hun ville rejse sig op. Han gik ind i stuen. Han tog ikke sjippetovet af hende. Han gik i panik og blev bange. Han ringede straks efter til alarmcentralen. Fore-holdt af anklageren; at han i sit opkald til 112 oplyste overfor alarmcentralen; at der var gået en halv time, inden han ringede, forklarede tiltalte, at han ikke mente, at der var gået så lang tid. Han drak en øl, medens han ringede til alarmcentralen. Foreholdt afhøringsrapport af 3. april 2018 (ekstrakt 1, side 84, øverst), hvoraf fremgår at tiltalte til politiet har forklaret; at han da det var gået op for ham; at han havde slået <anonym>Forurettede</anonym> ihjel, gik ud i køkkenet 0g tog en dåseøl, som han drak, forklarede tiltalte; at han åbnede øllen, 0g derefter rin-gede til alarmcentralen; idet han drak af den; medens han talte med alarm-centralen. Han var bange og helt ude af den. Han ved ikke; hvorfor han ikke ville tage sjippetovet af <anonym>Forurettede</anonym> Han forstår i dag ikke at han ikke ville tage sjip- petovet af hende. Det passer ikke; at han ikke viste interesse for, at <anonym>Forurettede</anonym> var død. Han strammede ikke sjippetovet mere end et minut. Det kan godt have været kortere tid. Han havde ikke nogen tidsfornemmelse. Han var bange 0g forvirret. Da han gik ind i stuen, vidste han ikke; om hun var død. Da han vendte tilbage til soveværelset og rørte ved <anonym>Forurettede</anonym> blev han klar over; at hun var død. Det var i det tidsrum; han drak en øl. Han drak øllen meget hurtigt. Han rørte hende på kinden og på brystet og fik klar en fornemmelse af, at hun var død. Han ringede herefter til alarmcentralen. Da han strammede sjip - petovet, var der ingen kamp. Hun sagde ikke på noget tidspunkt; at han skul-le holde op. Han indså ikke; at hun kunne død af hans handling. Deres for-hold var ikke godt 1 perioden fra hun kom med færgen til Bornholm til hen-des død. De var uvenner; og det blev værre, da hun ikke tog med færgen til-bage. Tiltalte fortalte <anonym>Forurettede</anonym> at hvis hun ikke stoppede med at drikke; kunne han ikke magte det, 0g så måtte de gå fra hinanden. Tiltalte ved ikke; om <anonym>Forurettede</anonym> forstod det, han sagde til hende. Han viklede sjippetovet en eller flere gange om hendes hals. Han regnede med, at der ville komme en reaktion fra <anonym>Forurettede</anonym> når det var nok. Det var hans måde at sige til <anonym>Forurettede</anonym> at hun skulle stoppe med sine provokationer og ukvemsord. <anonym>Forurettede</anonym> havde flere diagnoser Tiltalte ved ik-ke, hvorfor hun provokerede ham med sjippetovet. Det var ikke noget; hun havde gjort føc Han ringede til alarmcentralen; da han havde en fornemmelse af, at hun var død. Han ringede for at få hjælp til <anonym>Forurettede</anonym> Han ved ikke, hvorfor han ikke fjernede sjippetovet fra hendes hals. Det var ikke fordi, han vidste; at hun var død. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet; at han var på vagt den 2. april 2018 0g blev kaldt ud til gerningsstedet med sin kollega. De fik oplyst; at en kvinde var dræbt med et sjippetov. Han og kollegaen kørte til stedet. På vej dertil fik de af vagthavende oplyst; at tiltalte var blevet bedt om at gå ud i indkørslen. De mødte tiltalte i indkørslen; medens tiltalte talte i te-lefon. Hans venstre arm var oppe, og han holdt telefonen i højre hånd. De bad ham afbryde telefonsamtalen. Tiltalte gik forrest ind i huset og satte sig på en stol i stuen: Adspurgt af vidnet oplyste tiltalte; at hans kæreste lå i so-veværelset. Vidnet så, at der lå en lille kvinde på sengen i soveværelset. Hun lå på ryggen: Vidnet bad kollegaen hente førstehjælpstasken i bilen Vidnet stod i adskillelsen mellem stuen og soveværelset. Vidnet blev stående på ste-det og holdt øje med tiltalte, indtil kollegaen var tilbage. Vidnet var allerede da overbevist om, at kvinden var død. Hun havde dyne på, men han kunne se hendes hals 0g bryst. Det var et voldsomt syn med sjippetovet om halsen. På grund af tiltaltes størrelse, var han og kollegaen meget opmærksom på deres egen sikkerhed. Tiltalte virkede dog meget rolig og fattet. De første fotogra-fier tog vidnet fra døren til soveværelset. Da kollegaen kom ind igen gik vid-net hen til kvinden og tog yderligere nogle fotografier. Wiren var svær at få af, da den, på grund af friktion; sad godt fast. Han måtte tage fat i den ene ende og løfte kvindens hoved for at få wiren viklet af hendes hals og mund: Wiren var viklet omkring kvinden fem; muligvis seks; gange, heraf to gange om kvindens mund. Forevist fotografi af forurettede (ekstrakt 1, side 94) for-klarede vidnet, at afdøde havde en halskæde på, der lignede en cykelkæde. Hun havde også en anden kæde om halsen. Forevist sjippetov bekræftede vidnet; at det er samme wire, der var viklet om kvindens hals 0g mund. Der var ikke nogen håndtag på wiren. Da de ankom; kunne de ikke høre, at tiltal-te talte med vagtcentralen. Vidnet tænkte straks han så forurettede; at det var en død kvinde; der lå i soveværelset. Kollegaen kom tilbage samtidig med ambulancefolkene . Politiet har altid pligt til at bruge redningsudstyr og starte genoplivning; da de ikke kan erklære nogen døde. Der var ikke bundet knude på sjippetovet. Ttiltalte virkede påfaldende rolig; da de ankom. De fik tiltalte i en DNA-dragt; 0g tiltalte gjorde, hvad han fik besked på. Tiltalte gav ud-tryk for, at han var glad fOr, at politiet var så rolige; da han efter eget udsagn var meget temperamentsfuld. De bad tiltalte om ikke at ryge og drikke mere, og i den forbindelse fornemmede vidnet tiltaltes temperament komme lidt til udtryk. Tiltalte blev sat ud i patruljebilen for at vente på, at der kom yderli-gere bemanding på stedet, Det var af hensyn til vidnet 0g kollegaens sikker-hed. Efter længere ventetid blev tiltalte frustreret over; at han ikke måtte ry-ge. Tiltalte havde fået plastikstrips på hænderne, da håndjernene ikke var sto- re nok; og i frustration vred han sine hænder fri af stripsene. Tiltalte fik he - refter lov til at ryge en cigaret. Tiltalte virkede herudover påfaldende rolig 0g afklaret under hele forløbet. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at vidnets konklusion på dødsårsagen i dag er den samme som anført i hendes erklæring. Man kan dø af kvælning ved tre mekanismer; ved afklemning af halsens blodkar; ved af- klemning af luftrøret eller meget sjældent ved hjertestop udløst af chok. Det er svært af udtale sig om, hvilken af de tre mekanismer; der er årsag til dø-dens indtræden i denne sag. Det kan ikke udelukkes at være en kombination af flere af dem: Foreholdt vidnets svar spørgetema (ekstrakt 4, side 187ff), forklarede vidnet, at kvinden er død efter et sted mellem 1 og 9 minutter. Vidnet kan ikke udelukke; at døden kan være indtrådt på under 1 minut; men hun har aldrig hørt eller læst om, at det er sket. Døden indtræder hurtigere, hvis cellerne har et større iltbehov på grund af fysisk aktivitet og langsomme-re, hvis cellerne som følge af feks. kulde eller kroppens inaktivitet har et la-vere iltbehov. Ligpletter kan opstå 20-30 minutter efter dødens indtræden; men det kan variere. Ligpletter opstår først på steder; hvor huden er tyndest. Der er ikke belæg i undersøgelser eller lærebøger for, at der skulle være en sammenhæng mellem alkohol i blodet 0g en hurtigere indtræden af døden ved kvælning. Foreholdt toksikologisk vurdering af afdøde (ekstrakt 3, side 179) forklarede vidnet; at Sertralin er et antidepressiv. Midlet har ikke indfly-delse på vejrtrækningscentret i hjernen. Lamotrigin er et middel; der bruges mod epilepsi 0g sindsstabilisering ved psykisk sygdom. Vidnet er ikke be-kendt med om stoffet kan have indvirkning på tidspunktet for dødens indtræ-den ved kvælning. Atomoxetin er et lægemiddel; der bruges mod ADHD og narkolepsi. Vidnet kender ikke bivirkningerne af stofferne 0g ved ikke; om det kan have indflydelse på dødens indtræden ved kvælning. Stofferne har ef-ter vidnets skøn ikke haft nogen indflydelse på dødens indtræden. Alkohol kan have en beroligende effekt og det samme kan THC. Det har dog ikke en sådan effekt; at døden indtræder hurtigere ved kvælning: Der har været fremlagt obduktionsrapport vedrørende <anonym>Forurettede</anonym> er-klæring af 17.juli 2018 fra overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> samt fotografier op-taget på gerningsstedet. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Tiltalte har været mentalundersøgt. Af mentalerklæring af 30. april 2018 fremgår blandt andet: "Konklusion <anonym>Tiltalte</anonym> er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg og det kan ikke antages at have været tilfældet på tidspunktet for det påsigtede. Han er ved undersøgelsen vurderet til at være begavet lavt i normalområdet og ikke dement. På tidspunktet for det påsigtede, har han befundet sig i en tilstand af svær beruselse; der dog ikke kan antages at have haft karakter af en abnorm rus. Han har formentlig væ-ret i en tilstand af stor ophidselse. Han er født uden for ægteskab, for så vidt at han er den yngste af seks søskende, hvor forældrene blev skilt lige inden han blev født. Han er siden opvokset i et forhold med en stedfar; som han havde et problematisk forhold til, men hjemmet beskrives ellers trygt og godt; ligeledes barndom og han gennemførte skolegang til og med 9. klasse med pauvre karakterer; men derefter EFG og uddannelse som klejnsmed og havde i /side 9 en i årrække ansættelse inden for dette område med flerårige ansættelser . Han var frem til 2000 i et parforhold, hvori der var tre børn, men grundet utroskab fra hustruens side, opløstes forholdet ved skilsmisse. Kort tid efter mistede han arbej-det, da firmaet lukkede. Herefter kom observanden ud i et massivt drikkeri med op til en kasse øl dagligt og var indlagt på Psykiatrisk Afdeling i Hillerød ad to gange efter selvmordsforsøg og modtog psykologhjælp, ophørte med drikkeriet og tilstanden sta-biliserede sig. Imidlertid var han ikke senere i arbejde og var i en langvarig periode både på dag-penge og kontanthjælp, indtil han i 2016 modtog fortidspension på grund af slidgigt-gener fra hoften. Han har ikke siden 2000 modtaget nogen form for psykolog- eller psykiatrisk behandling eller været i medikamentel behandling for psykiske lidelser . Han har på det foreliggende haft et jævnt overforbrug af alkohol, udelukkende i form af øl, ingen brug af narkotika i årene efter. På tidspunktet for det påsigtede er der målt en promille på 2,59. Observanden har på det foreliggende, haft svært ved at håndtere konflikter i parfor -hold, uden det medfører ret store konsekvenser for ham og han har formentlig på tidspunktet for det nu pisigtede været i en tilstand af voldsom af fekt, som må siges at være af den i straffelovens $ 69 beskrevet beskaf fenhed, hvilket hans personligheds-struktur formentlig også må henregnes under . Man kan imidlertid ikke, såfremt han kendes skyldig, pege på foranstaltninger , efter samme lovs § 68, 2. punkt.". Rettens begrundelse og afgør else Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspør gsmålet: "Kendelse: Samtlige nævninger og dommere finder , at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af straf felovens § 237. Samtlige nævninger og dommere lægger til grund, at tiltalte foretog fle-re omsnøringer af forurettedes hals og mund med den gummibelagte stålwire, hvorefter han strammede til med en sådan kraft, at begge hånd-tag faldt af wiren, og fastholdt stramningen af wiren, hvorved han forår -sagede forurettedes død ved kvælning. Herved finder samtlige nævninger og dommere det bevist, at tiltalte i hvert fald må have anset det for overvejende sandsynligt, at forurettede ville dø som følge af omsnøringerne. Samtlige nævninger og dommere finder derfor , at tiltalte har haft det fornødne forsæt til at dræbe forurettede. Tiltalte er herefter skyldig i den rejste tiltale, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4. Derfor bestemmes: Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 237. Sanktionsspørgsmålet Samtlige nævninger og dommere stemmer for; at straffen skal fastsættes til fængsel i 12 år, jf. straffelovens $ 237. Samtlige nævninger og dommere har herved fundet; at der ikke foreligger så - danne særlige omstændigheder; der kan begrunde en fravigelse af det i prak-sis fastlåede udgangspunkt; hvorefter drab straffes med fængsel i 12 år Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2 april 2018 til den 10. oktober 2018. Ingen dage i isolation: Erstatning De juridiske dommere finder ikke grundlag for at betvivle, at der har været et tæt forhold mellem afdøde 0g dennes moder. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om en sådan særlig tilknytning der giver grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens 8 26 a. Afdødes moders påstand om godtgørelse tages derfor ikke til følge. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 12 år <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer 1</anonym> <anonym>Dommer 2</anonym> <anonym>Dommer 3</anonym> /

158

Retten fandt det ikke godtgjort, at parterne havde indgået en værnetingsaftale, der omfattede tvisten i hovedsagen om betaling for skibsdesign. Retten fandt, at der var værneting for sagen i Da... Vis mere

Civilsag

Sø- og Handelsretten

BS-18206/2021-SHR

Almindelig civil sag

1. instans

23/21

Retspleje og civilproces;

[Sagsoegte] - Leadship Ltd.; Advokat - Andreas Oxholm; Advokat - Thomas Edelgaard Christensen;

Nej

Nej

SØ-OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 9. november 2021 Sag BS-18206/2021-SHR Sagsøger A/S (advokat Thomas Edelgaard Christensen (prøve)) mod Leadship Ltd. (advokat Andreas Oxholm) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande I denne afgørelse tages der stilling til, om der er værneting for sagen i Danmark, herunder navnlig om hovedsagens tvist er omfattet af en værnetingsaftale. Spørgsmålet er udskilt til særskilt behandling efter retsplejelovens § 253, stk. 1, og har været genstand for en mundtlig forhandling. Sagen er anlagt den 18. januar 2021 ved Retten i Helsingør, der ved kendelse af 20. januar 2021 henviste sagen til Københavns Byret. Københavns Byret henvi- ste sagen til Sø- og Handelsretten ved kendelse af 7. maj 2021. Under delforhandlingen er nedlagt følgende påstande: Sagsøger A/S (herefter Sagsøger A/S) har nedlagt påstand om, at sagen fremmes. Leadship Ltd. (herefter Leadship) har nedlagt påstand om, at sagen afvises. 2 Hovedsagens tvist og påstande Tvisten i hovedsagen vedrører, om Sagsøger A/S har krav på betaling fra Leadship for ydelser for skibsdesign og royalties relateret til skibsklassen World Explorer. Sagsøger A/S har i hovedsagen nedlagt følgende påstande: 1. Leadship Ltd tilpligtes til Sagsøger A/S at betale EUR 90.349,06 med renter påløbende på 1,5 procent månedligt, der forrentes med følgende beløb (i) EUR 12.099,00 fra den 21. juli 2018; (ii) EUR 12.099,00 fra den 10. november 2018; (iii) EUR 4,303.06 fra den 10. november 2018; og (iv) EUR 61,848.00 fra den 26. februar 2020. 2. Leadship Ltd tilpligtes at anerkende, at Leadship Ltd. er pligtig til at betale royalties til Sagsøger A/S på EUR 20.308,35 for hvert skib, som måtte blive bestilt i World Explorer Class som er baseret på basisdesignet nr. 17001.21.0110.01 (General Arrangement Rev. A) eller et andet i substansen til- svarende design. Leadship har under hovedsagen nedlagt principal påstand om afvisning, og subisdiær påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagens parter Sagsøger A/S er en skibsarkitektvirksomhed med hovedsæde i By. Sel-skabet udfører skibsdesign, tilhørende ingeniørvirksomhed og projektstyring. Leadship, der er stiftet den 31. januar 2017, er ligeledes en skibsarkitektvirksom- hed registreret i Cypern. Der er enighed mellem parterne om, at Person 1 var ansat som konsu-lent for Sagsøger A/S fra 2008 til 31. januar 2017, hvorefter han sammen med Person 2 stiftede Leadship. Sagsøger A/S' aftale med Mystic Cuises SA. Den 6. januar 2017 fremsendte Sagsøger A/S et tilbud til selskabet DouroA-zul – Sociedade Marítimo-Truística, S.A. (herefter DouroAzul) dateret den 25. december 2016 (herefter tilbuddet af 6. januar 2017). Tilbuddet af 6. januar 2017 var udarbejdet på Sagsøger A/S' standardtilbudsformular og vedlagt Sagsøger A/S' standardbetingelser. 3 Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at der den 9. januar 2017 blev indgået en aftale i overensstemmelse med tilbuddet af 6. januar 2017 mellem Sagsøger A/S og selskabet Mystic Cruises SA. (herefter Mystic), som er kon- cernforbundet med DouroAzul. Det fremgår af tilbuddet af 6. januar 2017, at det angik “Design services for a 200Pax World Explorer Cruise Vessel” , og angik i fase et: ”Concept/Tender de- sign Review” . Under pkt. 2: ”Scope of Work & Deliverables” var der oplistet en række arbejder. Der blev aftalt en fast pris på 51,400 EUR for det oplistede ar- bejde, og en royalty på 25% for senere brug af arbejdet til yderligere skibe. Tilbuddet af 6. januar 2017 blev ikke underskrevet, men accepteret pr. e-mail. Det var Person 1, der udarbejdede tilbuddet af 6. januar 2017. Der enighed mellem parterne om, at Person 1 i regi af Leadship fik lov til at overtage Mystic som kunde, da Person 1 forlod Sagsøger A/S. I perioden efter den 31. januar 2017 indgik Sagsøger A/S og Leadship en række aftaler. Samarbejdsaftalen Sagsøger A/S og Leadship indgik en ”Collaborations Agreement” (herefter samarbejdsaftalen), hvoraf fremgår, at den gælder fra 1. februar 2017 og et år frem. Af aftalens pkt. 1 fremgår følgende: ”… 1. General Under this Agreement each of LSH and KEH will work on various projects that are marketed jointly and where one of the parties contracts with clients (…) and both parties work collaboratively on an ad hoc basis…” LSH er anvendt for Leadship, og KEH er anvendt for Sagsøger A/S. Af aftalens pkt. 3 fremgår om betalingsstrukturen på de fællesprojekter, at der kan aftales faste priser på baggrund af tilbud, eller der kan aftales nogle nær-mere angivne timepriser på op til 90 EUR i timen. Om betalingsbetingelserne fremgår, at betaling sker efter månedlig fakturering med en betalingsfrist på 15 dage eller efter betingelserne i fakturaen. 4 Samarbejdsaftalens pkt. 6 regulerer, hvem der ejer de immaterielle rettigheder, til arbejdet på projekter som parterne samarbejder på under aftalen. Heraf fremgår bl.a.: “… 6. Copyright The parties furthermore agree that KEH, with the written consent of LSH, takes over and shall be assigned absolutely and unconditionally all LSH's right, title and interest, present and future (as the case may be), in and to all its rights according to the Copyright Act under Danish law or other appli-cable intellectual property laws relating to any systems, projects and pro-grams which LSH might develop for any projects for which KEH is the CONTRACTING PARTY during the Term, regardless of whether the de-velopment of work is made solely by LSH or in conjunction with other in-dividuals affiliated with the KEH company, unless otherwise agreed to in writing on a case-by-case basis…” Det fremgår videre af pkt. 6, at på projekter hvor Leadship er ”contracting par-ty” , har Leadship efter en tilsvarende bestemmelse rettighederne til arbejdet. Om markedsføring af projekter, fremgår af aftalens pkt. 8 bl.a.: “… 8. Marketing and Work for Projects … The parties will act on a "win together/loose together” basis on projects that the parties agree in advance in writing to market or approach jointly …” Samarbejdsaftalen indeholder endvidere i pkt. 9, en nærmere angivelse af og udregningseksempler for underleverandørens ret til kommission på fælles pro- jekter, hvor den anden part har indgået kontrakten med kunden. Efter samarbejdsaftalens pkt. 10, var Sagsøger A/S berettiget til at modtage kommission efter pkt. 9, såfremt Leadship indgik selvstændige kontrakter med en række nærmere oplistede ”special clients” . Det fremgår af en e-mail af 5. februar 2017 fra Vidne 1, direktør for Sagsøger A/S til Person 1, at Vidne 1 ønskede, at Mystic blev tilfø-jet til listen over ”special clients” . Dette skete ikke. Endelig fremgår det af pkt. 16, at tvister under samarbejdsaftalen skal afgøres efter engelsk ret ved de engelske domstole. Samarbejdsaftalen blev underskrevet af begge parter. Der er ikke enighed om, hvornår samarbejdsaftalen blev underskrevet. 5 Erklæringen Der er fremlagt en erklæring af 1. marts 2017 (herefter erklæringen), hvoraf fremgår, at Mystic er Leadships kunde. Med henvisning til samarbejdsaftalen regulerer erklæringen rettighederne til det arbejde for Mystic, som på dette tidspunkt var i Sagsøger A/S' besiddelse, samt Sagsøger A/S' fremadret-tede ret til betaling. Af erklæringen fremgår bl.a.: “…For the avoidance of doubt with respect to the Agreement, KEH and LSH hereby acknowledge and agree that: 1. Mystic Cruises SA, Douroazul SA and its affiliated companies (together, the "Mystic Companies") shall be client[s) of LSH; 2. except for KEH's existing rights to fees and future royalty payments aris-ing from its contract and acknowledgement with Douroazul SA, dated 6 January 2017, KEH will not be entitled to any future commissions, royal-ties or other fees with respect to any work to be conducted or contracts en-tered into by LSH and its affiliates for/with the Mystic Companies; 3. KEH hereby · grants LSH a non-exclusive, royalty-free. irrevocable, worldwide li-cence to use. copy, sublicense, modify and create derivative works based upon any electronic drawings, documents or other materials relating to the Mystic Companies currently in KEH's and its affili-ates' possession, and · unconditionally and absolutely waives any intellectual and indus-trial property or other moral rights arising from LSH's further de-velopment, modification or other use of this material in all and any part of the world for the full term of such rights and all renewals and extensions, together with all accrued causes of action…” Det fremgår endvidere af erklæringen, at tvister under erklæringen er under-lagt engelsk ret og værneting. Erklæringen er underskrevet af begge parter. Underleverandøraftalen Der er fremlagt et tilbud fra Sagsøger A/S til Leadship af 22. februar 2017, med titlen ”Contract Design of World Explorer” , vedrørende underleverancer til Leadship på projektet for Mystic (herefter tilbuddet af 22. februar 2017). 6 Tilbuddet af 22. februar 2017 blev udarbejdet på en standardtilbudsformular fra Sagsøger A/S, der indeholder 16 punkter. Tilbuddet angik Basic Design for skibsklassen World Explorer, herunder arbejde på ”machinery” og ”stability” . Under pkt. 3 om ”Scope of Work & Deliverables” var der angivet 16 nærmere arbejder, hvoraf 12 vedrørte ”machinery” og fire vedrørte ”stability” . Der var angivet en fast pris for disse arbejder på 188.000 EUR i pkt. 10, og en royalty i pkt. 11 på 40.000 EUR for hvert ekstra skib, hvor Sagsøger A/S' arbejde måt-te blive genbrugt. Efter pkt. 13 skulle betaling falde i to rater med 50% ved kon- traktens indgåelse og med 50% ved levering af arbejdet. I pkt. 16 blev der henvist direkte til Sagsøger A/S' standardbetingelser. Sagsøger A/S' standardbetingelser indeholder i pkt. 19 en værnetingsklau-sul om dansk ret og værneting. Der er enighed mellem parterne om, at tilbuddet af 22. februar 2017 ikke blev underskrevet. Tilbuddet af 22. februar 2017 blev fremsendt af Vidne 2 fra Sagsøger A/S til Person 1 fra Leadship pr. e-mail den 23. februar 2017, kl. 09.08. Samme dag skrev Person 1 pr. e-mail til Vidne 1 bl.a.: ”…From what I can guess there is a lot which it not understood on the pric-ing and scoping…” Efterfølgende var der et aftaleforløb, hvor parterne havde korrespondance pr. e- mail og efter det oplyste pr. telefon. Den 23. februar 2017, kl. 17.32 skrev Vidne 3 fra Sagsøger A/S følgende til Person 1: “… Subject: RE: KEH17721 Contract -Basic Design 17001.02 Hi Person 1, According to your talks with Vidne 1, this is the breakdown for the Stability Part: It has been estimated 370 Hours which makes 49.068 €; considering 10% for PM, 10% for QA and 10% Risk it makes 66.000 €, fixed price. Regarding Machinery we estimated 600 hours and I understand that the idea is to do it On Account basis at 110€/h so we can consider 66.000€ as a budget price as there is no Risk and you will be doing QA and PM. 7 Please provide comments/acceptance…” Person 1 svarede samme aften, og accepterede timeprisen på 110 euro for ”machinery” , men ønskede alene 400 timer, i stedet for 600 timer. I forhold til ”stability” bad Person 1 om et revideret tilbud, og skrev bl.a.: “…For the stability is fine, but I have just talked with the Shipyard and they prefer to prepare the Damage Control Plan and Booklets themselves at the end of all engineering activities as it encompasses too many disciplines and requires too much coordination from our side. So please revise the of-fer…” Vidne 3 svarede samme aften den 23. februar 2017, kl. 18.40 med angivelse af en række arbejder vedrørende ”stability” til en fast pris på 48.396 EUR. Der er fremlagt et revideret tilbud af 24. februar 2017, som alene angik ”ma- chinery” (herefter tilbuddet af 24. februar 2017). Dette tilbud blev ligeledes ud- arbejdet på Sagsøger A/S' standardtilbudsformular, men indeholdte kun 15 punkter, idet pkt. 11 om royalties ikke fremgik. Under pkt. 3: ”Scope of Work & Deliverables” var alene angivet en liste over ni arbejder, hvor der var angivet 12 arbejder i tilbuddet af 22. februar 2017. Der var i pkt. 10 angivet en fast pris på 44.000 EUR. Der var igen en direkte henvisning til Sagsøger A/S' standard- betingelser, som ubestridt var medsendt. Tilbuddet blev ikke underskrevet. Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at der blev indgået en aftale mellem parterne vedrørende ”machinery” for 44.000 EUR baseret på 400 timers arbejde til en timepris på 110 EUR. Parterne er ikke enige om, hvorvidt denne aftale i sin helhed var baseret på parternes e-mailkorrespondance, eller om afta-len blev indgået i henhold til tilbuddet af 24. februar 2017. Den 28. februar 2017 skrev Person 1 til Vidne 3 med henvisning til deres tidligere e-mailkorrespondance og accepterede tilbuddet for ”stabili-ty” -pakken. Af e- mailen fremgår bl.a.: “…Based on the below please consider email acceptance for the offer on the stability package…” Vidne 3 svarede samme dag med en liste over det aftalte arbejde vedrø-rende ”stability” , som kun indeholdte tre punkter modsat de fire punkter i til-buddet af 22. februar 2017. E-mailen indeholdt endvidere en specifikation af, hvornår betaling skulle falde. Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at indholdet af denne e-mail vedrørende arbejdets omfang og til en fast pris på 48.396 EUR blev aftalt mellem parterne. 8 Parterne er ikke enige om, hvorvidt aftalen om ”stability” i sin helhed var base-ret på parternes e-mailkorrespondance, eller om aftalen blev indgået i henhold til tilbuddet af 22. februar 2017. I det følgende betegnes aftalerne om arbejdet vedrørende ”stability” og ”ma- chinery” samlet som underleverandøraftalen. Fakturering Der er fremlagt en række fakturaer fra Sagsøger A/S til Leadship vedrørende World Explorer skibsklassen. Der er endvidere fremlagt en betalingsoversigt, hvoraf fremgår, hvilke fakturaer, der er betalt. Der er fremlagt tre fakturaer udstedt af Sagsøger A/S til Leadship vedrøren-de ”120m World Explorer Stability calculation” med angivelse af ”Your Order: 28/02/2017 (mail JSS – GTR)” og ”Project: 17001.03” . Af faktura 17095 af 31. marts 2017 fremgår, at den vedrører 50% af aftalen på 48.396 EUR og er således på 24.198 EUR. Fakturaen er betalt. Faktura 18146 af 21. juni 2018 og faktura 18245 af 11. oktober 2018 på hver 12.099 EUR vedrørende 25 % af aftalen på 48.396 EUR, er ikke betalt. Derudover er der fremlagt en faktura af 11. oktober 2018 vedrørende ”120m World Explorer Extra stability calculation – increased summer draught to 4.70m” på 4.303,06 EUR, som ikke er betalt. Der er fremlagt to fakturaer udstedt af Sagsøger A/S til Leadship vedrørende ”Mystic Cuises Basic Design (Machinery) of World Explorer” med angivelse af ”Your Order: 17721/ 24 Feb 2017” og ”project: 17001.02” . Fakturanr. 17180 af 16. juni 2017 er på 44.000 EUR og fakturanr. 17222 er på 11.000 EUR. Begge faktu-raer er betalt. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 1 og Person 1, Vidne 3, Person 2 og Vidne 2. Vidne 1 har forklaret bl.a., at han har været administrerende direktør i Sagsøger A/S siden 2003. Hans primære opgave er salg, og han har det overordnede ansvar for kontrakter. Sagsøger A/S laver skibsdesign, ”engineering” og konsulentarbejde, vedrø-rende primært marine og offshore. De laver meget lidt på land. Basic design vedrører den første fase af skibsdesignprocessen, hvor de sikrer, at skibet kan opnå godkendelse fra myndighederne. 9 Deres hovedkontor ligger i By i Danmark. De har kontorer i ni andre lande i verden. Mange af deres opgaver kommer ind på mund-til-mund basis, men der kom-mer også sager ind på grundlag af udbud og opsøgende arbejde, herunder på LinkedIn og andre sociale medier. Sagsøger A/S arbejder med tre typer ho-norering, herunder opgaver der løses på timebasis med en timepris, opgaver der løses med en fast pris og aftaler om royalties, som er sædvanlige inden for branchen. Aftaleindgåelsen kan generelt både være meget formel og nogle gange ret uformel. De indgår aftaler mundtligt, pr. e-mail eller med tilbud og kontrakt. Person 1 lavede meget opsøgende arbejde for dem. Det var Person 1, der fik kontakt til Mystic, og det var ham, der sendte tilbuddet af 6. januar 2017 fra Sagsøger A/S til Mystic. Det var helt efter bo-gen. Det var en del af Person 1's arbejde. Et tilbud af den størrelse kunne godkendes af to seniorer, som det skete her. Person 1 blev pro-jektleder på Mystic-projektet. Tilbuddet af 6. januar 2017 var ikke kun et review af Mystics eget projekt. Det fremgår direkte af tilbuddet, at der skulle udarbejdes tegninger, hvilket de også gjorde. Det var et standardtilbud med fast pris for deres arbejde, og royalties for efter- følgende brug af arbejdet. Sagsøger A/S' standardbetingelser var en fast del af deres tilbud. Person 1 kendte Sagsøger A/S' standardbetingelser. De prøver altid at få de-res standardbetingelser vedtaget. Det lykkes som regel, men nogle gange for-handler de ændringer. Aftalte ændringer vil så fremgå direkte af aftalen. I afta-len med Mystic, var der ikke nogen ændringer. Han kom først selv ind over projektet med Mystic efter tilbudsfasen, og da der således kom arbejde ud af det. Primo 2017 fik han en fornemmelse af, at Person 1 og Person 2 ger-ne ville være selvstændige. Det var en positiv proces, da de to forlod Sagsøger A/S. De skiltes på god fod og som gode venner. I februar 2017 kom Person 1 og Person 2 med et udkast til en sam-arbejdsaftale, som var blevet udarbejdet af en rådgiver på deres side. 10 Person 1 og Person 2 startede Leadship. De var kun de to i selskabet til start, så de kunne ikke tage større kunder. Derfor var det vigtigt for de to at sikre et samarbejde med Sagsøger A/S fremover. Samarbejdet var også inter-essant for Sagsøger A/S, da Person 1 og Person 2 begge var dyg-tige. Formålet med samarbejdsaftalen var at sikre flere kunder for begge parter. Person 1 rejste meget, og var god til at skaffe kunder. Hvis markedet vid-ste at Sagsøger A/S og Leadship samarbejdede, ville der være større chancer for at vinde nogle projekter. Derfor kunne det give mening at markedsføre pro-jekter sammen. De havde en dialog om, hvad der skulle ske med Mystic. Den 5. februar 2017 skrev han til Person 1, at Mystic skulle på listen over ”special clients” i samarbejdsaftalens pkt. 10. Det var for at sikre, at Sagsøger A/S fik noget for, at Leadship fik lov til at overtage Mystic som kunde. Formålet med ”special clients” klausulen var at sikre Sagsøger A/S betaling, hvis Leadship påtog sig arbejde for disse nærmere oplistede kunder, og Sagsøger A/S ikke fik en del af dette arbejde. Det var særligt kunder, som Person 1 havde en stærk forbindelse til. Hvis Mystic var en del af samarbejdsaftalen uden af være en ”special client” , ville Sagsøger A/S efter pkt. 9 i samarbejdsaftalen få 6% eller mindre afhæn-gigt af projektets størrelse. Underleverandøraftalen vedrørende Mystic blev imidlertid ikke underlagt samarbejdsaftalen. Der kom aldrig nogen fællesprojekter ud af samarbejdsafta- len. Han kan ikke helt huske, hvornår han underskrev samarbejdsaftalen, men han er ret sikker på, at det var efter den 1. marts 2017. Det var ikke samtidig med erklæringen af 1. marts 2017. Han var i Tyrkiet og Grækenland i starten af fe- bruar 2017. Han kom hjem igen den 11. februar 2017, og han have ikke skrevet samarbejdsaftalen under på det tidspunkt. Han mener i dag ud fra sin kalender at kunne se, at han underskrev samarbejdsaftalen efter den 6. marts 2017. Tilbuddet af 22. februar 2017 fra Sagsøger A/S til Leadship er et standardtil-bud. Han kan godt huske, at han havde en e-mailudveksling med Person 1 omkring den 23. februar 2017. Person 1 ville gerne have, at tilbuddet havde et mindre omfang. De drøftede kun pris og arbejdets omfang. De drøftede ikke standardbetingelserne eller royalties. 11 Det var Vidne 3, der håndterede tilretningen af tilbuddet efterfølgende. Han har ikke en underskrevet version af tilbuddet af 22. februar 2017. Det samme gælder for tilbuddet af 24. februar 2017. Han anså e-mailen af 28. februar 2017 som en bekræftelse på underleveran- døraftalen, og han satte derefter arbejdet i gang. Det er ikke usædvanligt, at af- taler alene bekræftes pr. e-mail. Erklæringen af 1. marts 2017 forfattede Leadship. Han gik med til at underskri-ve den, da han regnede med et fremtidigt samarbejde, og fordi de lige havde indgået en aftale med Leadship om underleverancer på projektet for Mystic. Han mener, at erklæringen blev underskrevet i Danmark, mens Person 2 var i Danmark på et projekt. Person 1 var ikke til stede, da erklæringen blev underskrevet. Erklæringen betød, at det kun var Mystic, at der skulle betale royalties til Sagsøger A/S for det arbejde, der var lavet indtil det tidspunkt. Leadship skylder dem ikke royalties for arbejdet forud for underleverandøraftalen. Indtil de underskrev erklæringen, havde de haft en ”gentleman agreement” om, at Person 1 og Person 2 måtte tage det arbejde med, som de havde lavet for Mystic, mens de stadig var i Sagsøger A/S. Sagsøger A/S havde ingen kontakt til Mystic, hvilket er helt normalt, når man er underleverandør. Der var ingen fælles markedsføring af projektet. Han rettede først henvendelse til Mystic, da han fandt ud af i pressen, at de lavede flere skibe i World Explorer klassen, som Sagsøger A/S havde krav på betaling af royalties for. Mystic var kun Leadships kunde, og Leadship protesterede, da Sagsøger A/S sagde noget offentligt om deres involvering i projektet med World Explorer skibsklas-sen. I relation til e-mailen af 23. februar 2017, kl. 17.32 fra Sagsøger A/S til Leads-hip har han forklaret, at ”account basis” betyder på grundlag af registrerede timer. Opgaven vedrørende ”machinery” blev med en ramme på 400 timer, med mu- lighed for flere timer. Tilbuddet af 24. februar 2017 viste, hvad der skulle laves. Opgaverne afhang også af, hvad Leaship bad Sagsøger A/S om løbende. Hvis Mystic f.eks. bad Leadship om noget andet, ville Leadship bede Sagsøger A/S om at udføre en anden opgave. 12 Person 1 har forklaret bl.a., at han er uddannet ingeniør inden for ma- rineindustrien. Han er partner og direktør i Leadship, som blev stiftet den 31. januar 2017. Han ejer 50 % af selskabet, og Person 2 ejer de resterende 50%. Før han stiftede Leadship arbejdede han for Sagsøger A/S fra 2008 til 2017. Han forlod Sagsøger A/S, fordi han ønskede at få sit eget selskab. Dette nævnte han allerede for Vidne 1 omkring august 2016. Samarbejdsaftalen mellem Leadship og Sagsøger A/S blev indgået med hen-blik på at få fælles projekter i hus til gavn for begge selskaber. Aftalen skulle danne basis for fremtidigt samarbejde, hvor rammerne var klare fra starten. I december 2016 blev han kontaktet om Mystic-projektet, hvor man ønskede hans input til problemer med designet af et nyt skib. Direktøren i Mystic gjorde det helt klart, at det var Person 1 personligt, Mystic ønskede et samar-bejde med. Det fortalte han til Vidne 1, og de blev enige om, at Mystic skulle følge med ham, når han forlod Sagsøger A/S. De blev også enige om, at Sagsøger A/S til gengæld skulle udføre noget arbejde for Leadship på Mystic-projektet. Erklæringen af 1. marts 2017 er et såkaldt ”side-letter” , som skulle udgøre et slags tillæg til samarbejdsaftalen. Det handlede navnlig om at tydeliggøre, at Mystic var Leadships kunde, og at Leadship havde IP-rettighederne til det ar- bejde, de allerede havde lavet. Formålet var ikke at undtage Mystic fra samar- bejdsaftalen, men at klargøre, at Sagsøger A/S ikke havde krav på royalties og kommission for arbejdet på Mystic-projektet under samarbejdsaftalen. Han hverken underskrev eller accepterede tilbuddet af 22. februar 2017, da han var helt uenig i indholdet. Det var en standardkontrakt fra Sagsøger A/S, som han har masser af erfaring med. Han kender Sagsøger A/S' standardbetingelser, og han ved godt, at de in-deholder en klausul om dansk ret og værneting. Han drøftede tilbuddet med Vidne 1. Han kan ikke huske, nøjagtig hvad han sagde, men han protesterede mod indholdet af tilbuddet, og ville henholde sig til deres samarbejdsaftale. Han godkendte ikke anvendelsen af Sagsøger A/S' standardbetingelser på noget tidspunkt. Tilbuddet indeholdt to dele om henholdsvis ”machinery” og ”stability” . Der var en del drøftelser om de to emner, som de endte med at dele op. Der blev indgået en aftale om ”stability” , som han accepterede i en e-mail den 28. februar 2017. Aftalens indhold fremgår ret klart af e-mailkorrespondancen, selvom der var mange samtaler ved siden af. 13 Han underskrev eller accepterede heller aldrig tilbuddet af 24. februar 2017 fra Sagsøger A/S om ”machinery” . De endte med at købe 400 konsulenttimer til 110 EUR i timen, som de kunne bruge på ”machinery” . Det var hans opfattelse, at aftalerne var underlagt samarbejdsaftalen og ikke Sagsøger A/S' standardbetingelser. Han ville ikke have indgået aftalerne, hvis de havde været omfattet af standardbetingelserne. Aftaleforløbet var lidt usædvanligt, hvilket måske skyldes, at Vidne 3 var ny i Sagsøger A/S, og ikke havde erfaring med indgåelse af aftaler. Han er ikke sikker på, at Vidne 3 vidste, at de var ved at indgå en samarbejdsafta-le sideløbende. Han underskrev samarbejdsaftalen primo marts 2017. De mødtes fysisk og un- derskrev aftalen sammen på hans kontor i Grækenland. Erklæringen af 1. marts 2017 blev underskrevet samtigt hermed. Vidne 1, Vidne 3, Person 2 og han selv var til stede. På det tidspunkt havde Sagsøger A/S og Le-adship fælles kontor i Grækenland, som de var ved at splitte op. De valgte engelsk ret og værneting i samarbejdsaftalen, fordi de ønskede et kendt og neutralt regime. Det første år var Mystic den eneste kunde Leadship havde. Derudover samar- bejde de med Sagsøger A/S. Det var normalen i Sagsøger A/S, at kontrakter blev underskrevet. At han kun har accepteret aftalen mellem Mystic og Sagsøger A/S pr. e-mail, var formentlig fordi, at det var en mindre kontrakt. Her var det normalt med accept pr. e-mail. Kontrakten indeholdte et punkt om royalties fordi det var en stan-dardkontrakt. Det var ikke normalt at aftale betaling af royalties, for arbejde der kun gik ud på review, som denne aftale gjorde. En royalty på 25% var standard. Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er ansat som projektleder i Sagsøger A/S Sagsøger A/S Sagsøger A/S, og har været det siden 1. februar 2017. Han deltog i udarbejdelse af tilbuddet af 22. februar 2017, som blev lavet efter en standardkontrakt. Efter aftale med Vidne 1 blev tilbuddet delt op i henholdsvis ”machinery” og ”stability” . Han kendte ikke til Leadship før hans e- mailkorrespondance med dem i februar 2017. De havde ikke et møde om kon- trakten. Tilbuddet af 22. februar 2017 blev accepteret for ”stability” blot med de æn- dringer, der var aftalt pr. e-mail. Ændringerne handlede kun om en lavere pris. 14 De tog noget af arbejdet ud, for at prisen blev lavere. Det blev accepteret, og det var tilbuddet af 22. februar 2017 med ændringer, som de arbejdede ud fra efter- følgende. Der var ikke protester mod det øvrige indhold i tilbuddet eller mod standardbetingelserne. Han kendte ikke til samarbejdsaftalen, da de indgik underleverandøraftalen med Leadship, og han har ikke set den før i denne sag. Han var i Grækenland i de første uger af februar 2017 i forbindelse med, at kon- toret dernede blev splittet op. Han var til møde med Vidne 1, Person 1 og Person 2, hvor han mener, at de drøftede hvordan de kom videre efter bruddet. Han kan ikke huske, at der blev underskrevet nogen kontrakter. Person 2 har forklaret bl.a., at han er uddannet arkitekt og ingeniør. Han er ejer af og direktør i Leadship. Han var ansat i Sagsøger A/S til han stiftede Leadship sammen med Person 1. Han kan ikke huske præcis, hvornår samarbejdsaftalen blev underskrevet, men han mener, at det var enten den 28. februar 2017 eller den 1. marts 2017 i Grækenland. Vidne 1, Person 1, Vidne 3 og han selv var til stede. Han underskrev erklæringen af 1. marts 2017 på samme møde. Erklærin-gen var en del af samarbejdsaftalen. Formålet med erklæringen var at sikre, at Mystic var Leadships kunde, og und-gå forvirring omkring IP-rettigheder og betaling af royalties. Han havde ikke så meget at gøre med Mystic, da han stadig var ansat i Sagsøger A/S. Han har først set tilbuddet af 22. februar 2017 i forbindelse med denne sag. Han har aldrig underskrevet eller accepteret det. Det samme gælder for det senere tilbud af 24. februar 2017 vedrørende ”machinery” . Sagsøger A/S skulle udføre arbejde på ”machinery” og ”stabilitet” for Le-adship på projektet for Mystic. Det kom i stand som led i en aftale, hvor Leads-hip fik lov til at tage Mystic med som kunde, og hvor Sagsøger A/S så til gengæld fik en del af arbejdet. Han var ofte i Danmark i forbindelse med projekter, og det skal nok passe, at han var i Danmark i starten af marts. Han var ikke involveret i indgåelsen af underleverandøraftalen, men han ved, at aftalen gik ud på, at Leadship købte konsulent timer af Sagsøger A/S. Af-talen var underlagt samarbejdsaftalen. 15 Han mener ikke, at de markedsførte Mystic-projektet sammen med Sagsøger A/S. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er uddannet ingeniør og har arbej- det for Sagsøger A/S frem til juni 2017. Nu arbejder hans hos Leadship. Han var med til at lave tilbuddet af 22. februar 2017 fra Sagsøger A/S til Le- adship. Han modtog aldrig en underskrevet version. Tilbuddet blev afvist af Person 1, men ikke pr. e-mail. Efterfølgende var det Vidne 3, der havde drøftelserne med Leadship. Han har derfor ikke kendskab til hele forlø-bet. Det efterfølgende tilbud af 24. februar 2017 om ”machinery” , kan han ikke hu- ske, om han har udarbejdet, selvom hans initialer fremgår af dokumentet. Men han ved, at han ikke har modtaget en underskrevet version af dette tilbud. Det lå ikke inden for hans normale arbejdsområde i Sagsøger A/S at udar-bejde tilbud eller kontrakter, men han gjorde det ind imellem. Han brugte en standardkontrakt til tilbuddet af 22. februar 2017, som han udfyldte og sendte til Vidne 3. Han vedhæftede Sagsøger A/S' standardbetingelser sepa-rat, som det var almindelig praksis at gøre. I relation til listen over arbejder i tilbuddet af 24. februar 2017 på ”machinery” kan han huske at have arbejdet på pkt. 8. Ellers fik han løbende instruktioner fra Leadship, og var i løbende dialog med værftet. Det viste sig, at der var be-hov for meget mere grundlæggende arbejde, end kontrakten lagde op til, da Leadship ikke selv kunne udføre det grundlæggende arbejde. Han endte med næsten kun at arbejde på tekniske forhold, som ikke var en del af det oprindeli-ge tilbud. Arbejdet vedrørende ”machinery” blev udført under rammerne af et budget på 400 timer, som senere blev udvidet til 500 timer. Parternes synspunkter Sagsøger A/S har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på- standsdokumentet af 1. oktober 2021, hvoraf fremgår: ”… 4. Anbringender Der er dansk værneting efter KEH’s standardbetingelser (principalt) KEHs værnetingsbestemmelse opfylder kravene i Bruxelles I-forordningens art. 25 KEHs standardbetingelsernes pkt. 19 udgør en gyldig værnetingsklausul, jf. artikel 25, stk. 1 a, b og/eller c. Vilkåret er således udformet skriftlig (til- 16 buddet, bilag 9, E., s. 117) og bekræftet skriftligt af Leadship i e- mailkorrespondance mellem 23. februar 2017 og 28. februar 2017 (bilag 10, E., s. 145) (se om vedtagelsen afsnit 3.2 nedenfor). Der gælder intet formelt krav om, at en værnetingsklausul, hvad enten den findes i aftaleteksten eller i en parts forretningsbetingelser, skal være sær-ligt fremhævet, jf. Person 3, Bruxelles I-forordningen, 2. udg., 2015, s. 326 (KEH-MS., s. 116). Der henvises til f.eks. dommen U 2001.1529 H, hvor Højesteret fandt, at en sælger ved at acceptere en ordrebekræftelse, der udtrykkeligt henviste til køberens indkøbsbetingelser (der indeholdte en værnetingsklausul), havde tiltrådt værnetingsklausulen som en del af aftalegrundlaget. Værnetings-klausulen i sagen opfyldte på denne baggrund kravene i artikel 25. Højeste-ret lagde vægt på, at indkøbsbetingelserne – ligesom i nærværende sag – var i overensstemmelse med parternes hidtidige samarbejde. Underleverandøraftalen, herunder tilbuddene, er vedtaget mellem parterne Såvel tilbuddene af 22. og 24. februar 2017 indeholder eksplicit KEHs stan- dardbetingelser som ’Appendix A’, jf. tilbuddenes pkt. 2 og 15/16 (bilag 9/C, E., s. 119 og 123/s. 133/136). Standardbetingelserne indgår altså som en del af samme dokument/fil som tilbuddene. Værnetingsbestemmelsen fremgår som pkt. 19 (E., s. 119/142). Leadship har skriftligt accepteret KEHs tilbud og dermed standardbetin-gelser (bilag 9/C, E., s. 125-130) med de ændringer i arbejdsomfanget (og derfor pris), der fremgik af e-mailkorrespondancen (bilag 10, E., s. 146-147), jf. afsnit 3.2 ovenfor. KEH leverede efterfølgende tegningerne til Leadship, hvilket er ubestridt. Det skal herved påpeges, at der ikke er noget usædvanligt i, at parterne ik-ke forhandlede nærmere om KEHs standardbetingelser og heller ikke om-talte dem i korrespondancen. Det skyldes, at Leadships repræsentanter var fuldt ud bekendt med disse som følge af deres konsulentarbejde for KEH. Person 1 havde selv vedlagt KEHs standardbetingelser på vegne af KEH, herunder i aftalen med Mystic (bilag 4, E., s. 69). Hverken Person 1 eller Mystic underskrev aftalen (hvilket er helt sædvanligt). KEH henviser til, at EU-Domstolen har fastslået, at kravet om skriftlighed principielt allerede kan være opfyldt, når en aftaletekst henviser til et til-bud, som henviser til forretningsbetingelser med en værnetingsklausul, jf. Salotti-dommen (sag 24/76), pr. 12 (KEH-MS, s. 38). Ifølge den samme dom kan part anses stiltiende at tiltræde en værnetingsaftale indeholdt i en medkontrahents standardbetingelser, der er henvist til i et tilbud, såfremt ”henvisningen er udtrykkelig og således vil kunne efterprøves af en medkontrahent, der udviser almindelig opmærksomhed ”, jf. pr. 13 (KEH-MS, s. 39). 17 I den foreliggende sag, er KEH’s standardbetingelser ikke blot blevet hen-vist til, men fremsendt til en part (Person 1), der i forvejen fuldt ud kend-te betingelserne. Han ville uden tvivl ved ”almindelig opmærksomhed ” være bekendt hermed og formodes at gøre indsigelse, hvis der var anledning hertil. Leadship gjorde ikke dette. Der kan endvidere henvises til Domstolens dom i sag C-106/95 (MSG), pr. 24 og 25 (KEH-MS., s. 50-51). Det blev her fastslået, at der skal lægges vægt på en parts kendskab til sædvane og parternes indbyrdes forretningsprak-sis, og at en part kan blive bundet, når denne ”gentagne gange ” ikke reagerer på bekræftelsesskrivelser og betaler fakturaer, uden at gøre indsigelse på de angive vilkår. I dette tilfælde har Leadship kendt til vilkårene og fået dem præsenteret i flere tilbud (bilag 9 og bilag C). Det fremgår tillige af dansk retspraksis, at parterne – naturligvis – kan blive bundet ved passivitet over for fremsendte standardbetingelser med værne- tingsbestemmelser, jf. f.eks. U 2015.213 S (KEH-MS., s. 83) og U 2016.2459 S (KEH-MS, s. 90). Det er således helt sædvanligt i handelsbrug, at leverancer sker på leveran-dørens vilkår, at værnetingsklausuler er indeholdt i leverandørens betin-gelser, og at søgsmål vedrørende leverancerne underlægges leverandørens lov og værneting. Der kan henvises til f.eks. U 2015.213 S (KEH-MS., s. 90) og U 2016.2459 S (MS, s. 103). KEHs krav er omfattet af Underleverandøraftalen (herunder standardbetingelser) Det bør efter KEHs opfattelse stå klart og uden for enhver tvivl, at KEHs ydelser i sagen (og dermed de krav, som KEH har fremsat) udspringer af tilbuddene (bilag 9/bilag C, E., s. 117/131) og dermed standardbetingelser-nes værnetingsklausul. Det fremgår af standardbetingelserne, pkt. 19.1 (bilag 9, E., s. 119), at de gælder for enhver kontrakt, ordre eller arbejde, som udføres af KEH for kunden (Leadship). Dette gælder selvsagt tillige det arbejde, som er udført i henhold til tilbuddet mv. Det har desuden formodningen for sig, at en tvist om leverancer i profes-sionelle forhold (i dette tilfælde om betalingen for leveringen af ydelser i tilbuddene af 22./24. februar 2017) er reguleret ved de standardbetingelser, som fremgår i samme tilbud. Der er derimod ikke grundlag for at antage, at en helt særskilt aftale (med et andet formål) (Samarbejdsaftalen) skulle re-gulere udførelsen af arbejderne, jf. nedenfor. Standardbetingelserne var faktisk egnede at regulere levering af KEH’s ydelser (f.eks. spørgsmål forsinkelse, ændringsarbejder, reklamation, an-svar mv.). Samarbejdsaftalen mv. indeholder ingen bestemmelser, som kan 18 regulerer disse forhold, men kun overordnede forhold om pris, IP-rettigheder og fortrolighed, jf. nedenfor. KEHs krav falder ikke under Samarbejdsaftalen eller Erklæringen Indledende bemærkninger om engelsk værnetingsgrundlag Leadship har gjort gældende, at sagen skal afvises med henvisning til, at sagen er underlagt engelsk værneting i henhold til de engelske værnetings-bestemmelser i samarbejdsaftalen af 6. februar 2021 og erklæringen af 1. marts 2021 (bilag 7 og 8). Leadship har dog ikke støttet ret på nogen retsregel som begrunder, at de engelske værnetingsbestemmelser er gyldige. Bestemmelserne opfylder ik-ke længere domsforordningens art. 25, idet de (engelske) domstole nu ikke ligger ”i en medlemsstat ”. Sagen blev anlagt i januar 2021 og derfor efter Storbritanniens udtræden fra EU. Værnetingsbestemmelserne er begrænset til krav mv. omfattet af aftalerne Værnetingsklausulerne i Samarbejdsaftalens pkt. 16 (” which may arise out of or in connection with this Agreement ” (bilag 7, E., s. 93-94) og Erklæringen (”arises out of or in connection with this letter, its substance or formation ”, bilag 8, E., s. 149) er begrænset til forhold, der falder under aftalernes anvendel-sesområder og gælder ikke generelt tvister mellem parterne. Det er derfor nødvendigt at fastsætte disses aftalers materielle anvendelsesområde og vurdere, om KEHs krav falder under. KEH’s krav i sagen (om betaling for basic-design-arbejder og tilknyttede royalties) er efter KEHs klare opfattelse ikke omfattet af disse værnetings-bestemmelser. Det er et grundvilkår, at værnetingsaftaler alene kan udstrækkes til de for-hold, som efter en fortolkning omfattes af klausulen. Selvom sagens parter har indgået andre aftaler om samme eller lignende forhold, kan værne-tingsbestemmelser i en aftale ikke uden videre udstrækkes til de aftaler. Som eksempel kan henvises til U 2010.2928 H (KEH-MS., s. 73/81). I sagen havde tre parter indgået to særskilte kontrakter den 1. november 2003 og 1. juni 2004. I forbindelse med den første kontrakt afgav den ene part (et mo-derselskab) en særskilt garantierklæring indeholdende en klausul (om dansk værneting), hvor selskabet indestod for den anden parts (et datter-selskab) betalingsforpligtelser over for den tredje part. Den anden kontrakt indeholdt en tilsvarende betalingsindeståelse, men uden en tilsvarende værnetingsbestemmelse. Højesteret ret fandt på, at der var ” ikke tilstrække- ligt grundlag for ” at fastslå, at værnetingsaftalen skulle udstrækkes fra den første kontrakt skulle udstrækkes til den anden. I denne sag har Samarbejdsaftale/Erklæringen til formål at fastlægge KEHs rettigheder og forpligtelser i forhold til Mystic (og ikke KEHs levering af 19 nye designydelser, jf. afsnit 4.1.3 ovenfor). Det støttes også af følgende sup-plerende forhold: Parterne indgik aldrig en skriftlig aftale om fælles markedsføring Samarbejdsaftalen foreskrev, at den kun skulle angå projekter, som parter-ne på forhånd skriftligt aftalte, skulle markedsføres og forfølges sammen, jf. pkt. 1 (”… work on various projects that are marketed jointly … ”) og pkt. 8 (”… projects that the parties agree in advance in writing to market or approach joint-ly ”) (bilag 7, E, s. 87). Det bør efter KEHs opfattelse stå uden for enhver tvivl, at parterne ikke indgik en sådan aftale om, at forholdet til Mystic var et fælles markedsført projekt. Erklæringen (bilag 8, E., s. 149) gjorde det derimod klart, at Mystic kun skulle være Leadships kunde. Ethvert forhold vedrørende Mystic skul- le således falde uden for (ikke inden for) Samarbejdsaftalen (bilag 7, E., s. 87). Det var jo netop derfor, at KEH ikke skulle være berettiget til kommis-sion, jf. Erklæringens pkt. 3 (bilag 8, E., s. 149). Parterne har aldrig anset projektet som omfattet af Samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalen skulle alene omfatte projekter, som parterne markeds-førte i fællesskab. Parterne har imidlertid aldrig markedsført projektet i fæl-lesskab. Leadship orienterede således heller ikke KEH, da Mystic bestilte flere skibe og annoncerede nye ordrer på World-Explorer-klassen. Leads-hip protesterede samtidigt over KEHs pressemeddelelser vedr. ordrene (hvilket vil belyses ved vidneforklaringerne). Leadship har – som bekendt – heller aldrig betalt kommission til KEH efter aftalen i forhold til Leadships arbejde for Mystic. Det ville Leadship ellers skulle gøre, hvis forholdet til Mystic faktisk var omfattet af Samarbejdsafta-len, pkt. 9 (E., s. 91-92). Mystic blev dog netop ikke indføjet som ”special client ” i Samarbejdsafta-lens pkt. 10 (bilag 7, E., s. 92). Dette var bevidst fra Leadships side. Klient-forholdet til Mystic var således særskilt undtaget fra Samarbejdsaftalens (bilag 7, E, s. 87) anvendelsesområde. Dette var netop formålet med Erklæ-ringen (bilag 8, E., s. 149). Samarbejdsaftalen og Erklæringen angår helt andre forhold end KEHs krav/sagen Det er tillige klart, at Erklæringens (bilag 8, E., s. 149) formål alene har væ-ret at fastsætte, at Leadship skulle overtage aftalen med Leadship, og at forholdet til Mystic skulle falde uden for Samarbejdsaftalens område (bilag 8, E., s. 149). Tvisten i denne sag angår ubestrideligt ikke krav fra KEH om royalties med grundlag i aftalen mellem Leadship og Mystic, jf. Erklæringens pkt. 2, ejen- domsretten til det oprindelige designarbejde, jf. pkt. 3 (bilag 8, E., s. 149) el-ler andre forhold omfattet af Samarbejdsaftalen eller Erklæringen. Det ved- 20 rører alene, om KEH har krav på betaling i henhold til en aftale mellem Le-adship og KEH – ikke i forhold til Mystic. Der er intet i dokumentationen, der støtter, at aftalen om underleveran-døraftalen blev indgået ”under ” samarbejdsaftalen. Det var ikke en ramme-aftale. Samarbejdsaftalen nævnes derfor heller ikke overhovedet i e-mailkorrespondancen om underleverandøraftalen i ultimo 2017, som sa-gens krav angår (bilag 10, E., s. 145-148). Der er dansk værneting efter Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr.1 (subsidiært) Såfremt retten måtte finde, at KEH’s krav i sagen (efter underleverandøraf-talen) hverken er omfattet af værnetingsbestemmelsen i KEHs standardbe-tingelserne, pkt. 19 (bilag 9/C, E., s. 130/s. 143), eller Samarbejdsaftalen (bi-lag 7, E., s. 87), gør KEH gældende, at der er dansk værneting efter Bruxel-les I-forordningen art. 7, stk. 1. I sager om kontraktforhold kan søgsmål således anlægges i landet, hvor re-alydelsen er opfyldt eller skal opfyldes, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1. Realydelsen er i denne sag KEHs designleverancer i form af Machinery- og Stabilitydesignarbejderne. KEH har udviklet og fremsendt dette design primært fra sit hovedkontor i By, jf. KEH-tilbud pkt. 6 (bilag 9, E., s. 121). En sådan design udgør en tjenesteydelse i medfør af forordningens ar-tikel 7, nr. 1, litra b, idet det er blevet skabt elektronisk i PDF-format. Filer-ne er typisk blevet sendt via en FTP server, e-mail eller anden elektronisk medie, jf. tilbuddets pkt. 8 (bilag 9, E. s, 122). Opfyldelsesstedet for levering af tjenesteydelser er det sted, hvor tjenestey-delserne i henhold til aftalen er blevet leveret, jf. artikel 7, nr. 1, litra b. Skibsdesignet (tjenesteydelsen) må derfor anses for leveret i Danmark. Danmark er derfor det rette værneting for kravet vedrørende Leadships manglende betaling for levering af denne ydelse, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1, litra b. Det påpeges, at dette subsidiære anbringende ikke er blevet bestridt (eller omtalt) af Leadship i sagen. Retten kan derfor uden videre lægge dette til grund. Leadships manglende opfyldelse af opfordring skal tillægges processuel skadevirkning Leadship har ikke opfyldt opfordringen fremsat af KEH i stævningen, af-snit 3.5, og igen i processkrift (1) ad formaliteten. Leadship anfører, at den-ne aftale ikke er relevant, og at den i øvrigt indeholder fortrolige oplysnin-ger, der ikke kan deles. 21 Denne aftale er imidlertid essentiel for sagen, idet den kan belyse, om ar-bejdet for Mystic er et projekt, som er ”Marketed jointly ”, og hvor parterne ”work collaboratively on an ad hoc basis ”, jf. Samarbejdsaftalens pkt. 1. Det bør være tydeligt af denne aftale, om projektet var et fælles projekt omfattet af Samarbejdsaftalen. Det er KEH’s klare opfattelse, at det helt sikkert fremgår af aftalen, at det alene vedrører Leadship. Leadships påstår i pkt. 1.28 og 1.29 i processkrift A (ad formaliteten), at projektet havde karakter af et fælles projekt. Denne påstand er dog helt udokumenteret. Aftalen med Mystic bør derfor fremlægges, idet dette ville kunne klarlægge dette. Retten kan således uden videre afvise Leadships påstande og tillægge det processuel skadevirkning, at Leadship ikke har fremlagt Mystic-aftalen. Det er klart, at det er irrelevant for retssagen med KEH, om Leadship måtte havde aftalt fortrolighed med Mystic eller ej. Det kan ikke påvirke vurde-ringen af den processuelle skadevirkning…” Leadship har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdo- kumentet af 1. oktober 2021, hvoraf fremgår: ”… 4. SAMMENFATTENDE ANBRINGENDER 4.1 Til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gøres det overordnet gæl-dende, at nærværende tvist er underlagt engelsk ret og værneting. 4.2 Dette støttes særligt på, at Samarbejdsaftalen og Aftaletillægget, der re-gulerer samarbejdet om Mystic, er underlagt engelsk ret og værneting. 4.3 Leadship gør gældende at Samarbejdsaftalen, Aftaletillægget og Under-aftalen udgør ét samlet aftalekompleks, underlagt engelsk ret og værneting. Dette støttes særligt på, at aftalerne blev underskrevet samtidigt, og at det fremgår af henvisningerne i Aftaletillægget samt korrespondancen om Samarbejdsaftalen (… bilag A), at Mystic skal være omfattet af Samarbejds-aftalen. Det støttes videre på, at Samarbejdsaftalen forudsætter, at der ud-arbejdes særskilte underaftaler for de enkelte kunder om pris og omfang, og det gøres gældende, at Underaftalen er en sådan underaftale. 4.4 Leadship gør videre gældende, at Underaftalen alene består af de vilkår der er skitseret af e-mails af den 23. februar 2017 kl. 16.56 (…bilag 10) for så vidt angår ”Machinery” og for ”Stability” de vilkår der er skitseret i e-mail af 23. februar 2017 kl. 18.40 (…bilag 10) og accepteret ved e-mail af 28. fe-bruar 2017 kl. 14.37 (… bilag 10). 4.5 Det gøres videres gældende, at KEH’s standardbetingelser ikke er ved-taget mellem parterne, og derfor er lovvalgs- og værnetingsklausulen heller ikke vedtaget mellem parterne. Dette støttes på, at Leadship ved mail af 23. februar 2017 kl. 09.45 afviste KEH’s oprindelige tilbud (…bilag 9). Det støt-tes videre på, at hverken tilbuddet fremlagt som bilag 9 (…) eller tilbuddet 22 fremlagt som bilag C (…) er underskrevet af nogen af parterne. Det gøres gældende, at der gælder særligt skærpede vedtagelseskrav til lovvalgs- og værnetingsklausuler, og at disse ikke er opfyldt i nærværende sag. Såfremt to parter skal kunne bindes af et sæt standardbetingelser, der er vedhæftet et aftaleudkast, som ikke er underskrevet, må parternes hensigt om at være bundet heraf fremstå helt eksplicit, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. 4.6 Parternes korrespondance omkring Underaftalen viser, at det ikke var tiltænkt, at KEH’s standardbetingelser skulle forme del af aftalen. Der er ikke henvist til standardbetingelserne i den efterfølgende korrespondance, ligesom de heller ikke er medsendt de e-mails der udgør Underaftalen. En-delig viser det efterfølgende samarbejde, at parterne ikke anså sig bundet af de to aftaleudkast (bilag 9 og Bilag C), men i stedet anså sig bundet af det, der blev aftalt særskilt i de e-mails, der udgør Underaftalen. Det arbejde der faktisk blev udført afviger således betydeligt fra det der indledningsvis var lagt op til i de ikke vedtaget aftaleudkast. 4.7 Sammenfattende gøres det derfor gældende, at parterne ved deres un-derskrift på Samarbejdsaftalen og Aftaletillægget har aftalt engelsk værne-ting. Der er ikke ved indgåelse af Underaftalen indgået særskilt aftale om værneting, der fraviger det værneting, der er aftalt mellem parterne. Sagen skal derfor afvises…” Leadship har supplerende gjort gældende, at sagen skal afvises efter Haager- værnetingsaftalekonventionens art. 6. Rettens begrundelse og resultat Hovedsagens tvist angår betaling for udført arbejde og krav på royalties i hen-hold til underleverandøraftalen. Parterne har indgået en aftale om udførelse af arbejde vedrørende henholdsvis ”machinery” og ”stability” . På baggrund af de fremlagte fakturaer og Sagsøger A/S' betalingsoversigt lægger retten til grund, at der er betalt for arbejdet vedrørende ”machinery” , og at hovedsagens tvist alene vedrører ”stability” - delen. Spørgsmålet er herefter, om værnetingsklausulen i Sagsøger A/S' standard- betingelser om dansk ret og værneting er vedtaget, eller om værnetingsklausu-len i samarbejdsaftalen om engelsk ret og værneting er vedtaget for underleve- randøraftalen for så vidt angår ”stability” -delen. Sagsøger A/S' standardbetingelser 23 Da Sagsøger A/S' standardbetingelser angiver dansk værneting, finder Domsforordningens art. 25 anvendelse på spørgsmålet, om værnetingsklausu-len kan anses for vedtaget mellem parterne. Domsforordningens art. 25 opstiller en række betingelser for vedtagelse af en værnetingsklausul. EU-domstolen har vedrørende vedtagelse af værnetings- klausuler i standardbetingelser i sag C-24/76 fastslået, at i en kontrakt, der er indgået under henvisning til tidligere tilbud, hvori der var refereret til en af kontrahenternes almindelige forretningsbetingelser, som indeholder en værne- tingsklausul, er kravet om skriftlighed i konventionens artikel 25, stk. 1 kun opfyldt, såfremt henvisningen er udtrykkelig og således vil kunne efterprøves af en medkontrahent, der udviser almindelig opmærksomhed. Sagsøger A/S har gjort gældende, at underleverandøraftalen for ”stability” -delen er indgået i overensstemmelse med tilbuddet af 22. februar 2017 blot med de ændringer, der fremgår af parternes efterfølgende e-mailkorrespondance. Der er udtrykkeligt henvist til Sagsøger A/S' standardbetingelser i tilbuddet af 22. februar 2017, og det er ubestridt, at standardbetingelserne blev fremsendt med tilbuddet. Efter bevisførelsen finder retten, at underleverandøraftalen for ”stability” -delen fik et væsentligt andet indhold end tilbuddet af 22. februar 2017. Retten har herved lagt vægt på, at tilbuddet af 22. februar 2017 var et samlet tilbud på ”machinery” og ”stability” , som senere i aftaleforløbet blev delt op. ”Machine- ry” blev således taget ud, og der blev fremsendt et særskilt tilbud vedrørende ”machinery” alene, som var udarbejdet på Sagsøger A/S' standardtilbuds- formular. Den i underleverandøraftalen aftalte pris og arbejdets omfang, som må anses for aftalens kerne, afviger endvidere i høj grad fra tilbuddet af 22. fe-bruar 2017. På denne baggrund og efter en samlet vurdering, finder retten det ikke godt-gjort, at Leadship accepterede tilbuddet af 22. februar 2017. Da der ikke er en udtrykkelig henvisning til tilbuddet af 22. februar 2017 eller til Sagsøger A/S' standardbetingelser i parternes e-mailkorrespondance, kan værnetingsklausulen i Sagsøger A/S standardbetingelser derfor ikke anses for vedtaget mellem parterne. Samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalen indeholder en værnetingsklausul om engelsk ret og værne-ting, og der er enighed mellem parterne om, at denne aftale er gyldigt indgået. Spørgsmålet er herefter, om hovedsagens tvist omkring betaling i henhold til underleverandøraftalen er omfattet af samarbejdsaftalen. 24 Det følger af udtrædelsesaftalen mellem England og EU, at Domsforordningen ikke finder anvendelse i sager om fortolkning af værnetingsaftaler, der tillæg-ger de engelske domstole kompetence, hvis sagen er anlagt efter den 1. januar 2021. jf. udtrædelsesaftalens art. 67, stk. 1, litra a, jf. art. 126. Da nærværende sag er anlagt den 18. januar 2021, finder Domsforordningen ikke anvendelse. Herefter afgøres det efter dansk rets almindelige aftaleretlige principper, om hovedsagens tvist er omfattet af samarbejdsaftalen. Retten finder, at det ikke er klart ud fra samarbejdsaftalens ordlyd, at underle- verandøraftalen er underlagt samarbejdsaftalen. Det følger af samarbejdsafta-lens pkt. 1, at parterne under samarbejdsaftalen vil samarbejde på projekter, der bl.a. er markedsført i fællesskab. Om markedsføring er der under samarbejdsaf-talens pkt. 8 anført, at markedsføring eller samarbejde sker efter forudgående skriftlig aftale herom. Der er ikke fremlagt en sådan skriftlig aftale, og retten lægger ubestridt og efter forklaringerne til grund, at projektet vedrørende Mystic ikke blev markedsført i fællesskab. Det er uklart ud fra aftalens ordlyd, om fælles markedsføring af et projekt, er et krav for, at projektet anses for om-fattet af samarbejdsaftalen. Retten finder endvidere, at samarbejdsaftalen indholdsmæssigt er fraveget i en sådan grad, at der en formodning imod, at underleverandøraftalen er underlagt samarbejdsaftalen. Retten lægger i den forbindelse til grund, at Sagsøger A/S efter erklæringen af 1. marts 2017 ikke har krav på kommission efter samar- bejdsaftalens pkt. 9 eller på betaling i øvrigt efter samarbejdsaftalen. Erklærin- gens indhold om de immaterielle rettigheder til arbejdet på Mystic-projektet medfører endvidere, at Sagsøger A/S ikke har de rettigheder, der følger af samarbejdsaftalens pkt. 6. Der er ligeledes ikke faktureret og betalt i overens- stemmelse med samarbejdsaftalens pkt. 3, og for ”machinery” -delen blev der aftalt en timepris på 110 EUR, hvilket igen fraviger samarbejdsaftalens pkt. 3. Retten finder videre, at det ikke er klart, at det har været parternes fælles inten- tion, at underleverandøraftalen skulle være underlagt samarbejdsaftalen. Retten har herved lagt vægt på, at der er afgivet modstridende forklaringer herom for retten, og at der ikke er henvist direkte til samarbejdsaftalen på noget tidspunkt i parternes e-mailkorrespondance, mens der modsat har været medsendt stan- dardbetingelser fra Sagsøger A/S i det indledende aftaleforløb. Efter en samlet vurdering finder retten, at der er sådanne usikkerheder i forhold til samarbejdsaftalens ordlyd, indhold og parternes intentioner, at det herefter ikke er godtgjort, at underleverandøraftalen er omfattet af samarbejdsaftalen eller dennes værnetingsklausul. 25 Retten skal herefter ikke afvise sagen efter Haagerværnetingsaftalekonventio-nens art. 6, hvoraf det følger bl.a., at en domstol i en anden kontraherende stat end den, i hvilken den valgte domstol ligger, skal suspendere eller afvise en tvist, der er omfattet af en eksklusiv værnetingsaftale. Herefter finder retten det ikke nødvendigt at tage stilling til konventionens anvendelse efter art. 16. De almindelige bestemmelser om værneting Da begge parter er bosiddende i EU, afgøres spørgsmålet, om der på andet grundlag er værneting i Danmark, herefter i henhold til Domsforordningens art. 7, hvoraf følger: ”…En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat: 1) a) i sager om kontraktforhold ved retten på det sted, hvor den for- pligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes b) ved anvendelsen af denne bestemmelse, og medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet for den forpligtelse, der ligger til grund for sagen: - ved salg af varer, det sted i en medlemsstat, hvor varerne i hen- hold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret - ved levering af tjenesteydelser, det sted i en medlemsstat, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret…” Retten lægger som ubestridt til grund, at levering i henhold til underleveran- døraftalen fandt sted i Danmark. Retten finder på denne baggrund, at der er værneting for sagen i Danmark, jf. Domsforordningens art. 7, stk. 1, litra b. Sagsøger A/S' påstand om at fremme sagen tages derfor til følge. Spørgsmålet om sagsomkostninger udskydes til hovedsagens afgørelse. THI BESTEMMES: Sagen fremmes. Spørgsmålet om sagsomkostninger udskydes til hovedsagens afgørelse.

SØ-OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 9. november 2021 Sag BS-18206/2021-SHR <anonym>Sagsøger A/S</anonym> (advokat Thomas Edelgaard Christensen (prøve)) mod Leadship Ltd. (advokat Andreas Oxholm) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande I denne afgørelse tages der stilling til, om der er værneting for sagen i Danmark, herunder navnlig om hovedsagens tvist er omfattet af en værnetingsaftale. Spørgsmålet er udskilt til særskilt behandling efter retsplejelovens $ 253, stk. 1, og har været genstand for en mundtlig forhandling: Sagen er anlagt den 18.januar 2021 ved Retten i Helsingør, der ved kendelse af 20. januar 2021 henviste sagen til Københavns Byret. Københavns Byret henvi- ste sagen til Sø- og Handelsretten ved kendelse af 7.maj 2021. Under delforhandlingen er nedlagt følgende påstande: <anonym>Sagsøger A/S</anonym> (herefter <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har nedlagt påstand om, at sagen fremmes. Leadship Ltd (herefter Leadship) har nedlagt påstand om; at sagen afvises . 2 Hovedsagens tvist og påstande Tvisten i hovedsagen vedrører; om <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har krav på betaling fra Leadship for ydelser for skibsdesign og royalties relateret til skibsklassen World Explorer <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har i hovedsagen nedlagt følgende påstande: 1. Leadship Ltd tilpligtes til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> at betale EUR 90.349,06 med renter påløbende på 1,5 procent månedligt; der forrentes med følgende beløb EUR 12.099,00 fra den 21.juli 2018; (ii) EUR 12.099,00 fra den 10. november 2018; (iii) EUR 4,303.06 fra den 10.november 2018; og (iv) EUR 61,848.00 fra den 26. februar 2020. 2. Leadship Ltd tilpligtes at anerkende, at Leadship Ltd. er pligtig til at betale royalties til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> på EUR 20.308,35 for hvert skib, som måtte blive bestilt i World Explorer Class som er baseret på basisdesignet nr. 17001.21.0110.01 (General Arrangement Rev. A) eller et andet i substansen til- svarende design. Leadship har under hovedsagen nedlagt principal påstand om afvisning, 0g subisdiær påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen <anonym>Savens parter</anonym> <anonym>Sagsøger A/S</anonym> er en skibsarkitektvirksomhed med hovedsæde i <anonym>By</anonym> Sel-skabet udfører skibsdesign; tilhørende ingeniørvirksomhed og projektstyring: Leadship, der er stiftet den 31.januar 2017, er ligeledes en skibsarkitektvirksom- hed registreret i Cypern. Der er enighed mellem parterne om, at <anonym>Person 1</anonym> var ansat som konsu-lent for <anonym>Sagsøger AIS</anonym> fra 2008 til 31.januar 2017, hvorefter han sammen med <anonym>Person 2</anonym> stiftede Leadship. <anonym>Sagsøger_AS'</anonym> aftale med Mystic Cuises SA Den 6.januar 2017 fremsendte <anonym>Sagsøger A/S</anonym> et tilbud til selskabet DouroA-zul Sociedade Marítimo-Truística, S.A. (herefter DouroAzul) dateret den 25. december 2016 (herefter tilbuddet af 6.januar 2017). Tilbuddet af 6. januar 2017 var udarbejdet på <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardtilbudsformular og vedlagt <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser. 3 Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at der den 9. januar 2017 blev indgået en aftale i overensstemmelse med tilbuddet af 6. januar 2017 mellem <anonym>Sagsøger AIS</anonym> og selskabet Mystic Cruises SA. (herefter Mystic), som er kon- cernforbundet med DouroAzul. Det fremgår af tilbuddet af 6.januar 2017, at det angik Design services for a 2OOPax World Explorer Cruise Vessel? 0g angik i fase et: "Concept/Tender de- sign Review" Under pkt. 2: "Scope of Work & Deliverables" var der oplistet en række arbejder. Der blev aftalt en fast pris på 51,400 EUR for det oplistede ar- bejde, 0g en royalty på 25% for senere brug af arbejdet til yderligere skibe. Tilbuddet af 6. januar 2017 blev ikke underskrevet, men accepteret pr. e-mail. Det var <anonym>Person 1</anonym> der udarbejdede tilbuddet af 6. januar 2017. Der enighed mellem parterne om, at <anonym>Person 1</anonym> i regi af Leadship fik lov til at overtage Mystic som kunde, da <anonym>Person 1</anonym> forlod <anonym>Sagsøger A/S</anonym> I perioden efter den 31.januar 2017 indgik <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 0g Leadship en række aftaler. Samarbejdsaftalen <anonym>Sagsøger AIS</anonym> og Leadship indgik en "Collaborations Agreement?" (herefter samarbejdsaftalen), hvoraf fremgår; at den gælder fra 1. februar 2017 0g et år frem. Af aftalens pkt. 1 fremgår følgende: 1. General Under this Agreement each of LSH and KEH will work on various projects that are marketed jointly and where one of the parties contracts with clients ( . and both parties work collaboratively on an ad hoc basis . 99 LSH er anvendt for Leadship; 0g KEH er anvendt for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Af aftalens pkt. 3 fremgår om betalingsstrukturen på de fællesprojekter; at der kan aftales faste priser på baggrund af tilbud, eller der kan aftales nogle nær-mere angivne timepriser på op til 90 EUR i timen. Om betalingsbetingelserne fremgår; at betaling sker efter månedlig fakturering med en betalingsfrist på 15 dage eller efter betingelserne i fakturaen. 4 Samarbejdsaftalens pkt. 6 regulerer, hvem der ejer de immaterielle rettigheder; til arbejdet på projekter som parterne samarbejder på under aftalen. Heraf fremgår bl.a. 6. Copyright The parties furthermore agree that KEH, with the written consent of LSH, takes over and shall be assigned absolutely and unconditionally all LSHs right, title and interest; present and future (as the case may be) in and to all its rights according to the Copyright Act under Danish law or other appli-cable intellectual property laws relating t0 any systems, projects and pro-grams which LSH might develop for any projects for which KEH is the CONTRACTING PARTY during the Term; regardless of whether the de-velopment of work is made solely by LSH or in conjunction with other in-dividuals affiliated with the KEH company; unless otherwise agreed to in writing on a case-by-case basis . 99 Det fremgår videre af pkt. 6, at på projekter hvor Leadship er "contracting par-ty" har Leadship efter en tilsvarende bestemmelse rettighederne til arbejdet. Om markedsføring af projekter; fremgår af aftalens pkt. 8 bl.a.= GG 8. Marketing and Work for Projects The parties will act on a "win togetherlloose together" basis on projects that the parties agree in advance in writing to market or approach jointly Samarbejdsaftalen indeholder endvidere i pkt. 9, en nærmere angivelse af og udregningseksempler for underleverandørens ret til kommission på fælles pro- jekter, hvor den anden part har indgået kontrakten med kunden. Efter samarbejdsaftalens pkt. 10, var <anonym>Sagsøger A/S</anonym> berettiget til at modtage kommission efter pkt, 9, såfremt Leadship indgik selvstændige kontrakter med en række nærmere oplistede "special clients? 9 Det fremgår af en e-mail af 5. februar 2017 fra <anonym>Vidne 1</anonym> direktør for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til <anonym>Person 1</anonym> at <anonym>Vidne 1</anonym> ønskede; at Mystic blev tilfø-jet til listen over "special clients" Dette skete ikke. Endelig fremgår det af pkt. 16, at tvister under samarbejdsaftalen skal afgøres efter engelsk ret ved de engelske domstole. Samarbejdsaftalen blev underskrevet af begge parter: Der er ikke enighed om, hvornår samarbejdsaftalen blev underskrevet. 5 <anonym>Erklærinven</anonym> Der er fremlagt en erklæring af 1 marts 2017 (herefter erklæringen), hvoraf fremgår; at Mystic er Leadships kunde. Med henvisning til samarbejdsaftalen regulerer erklæringen rettighederne til det arbejde for Mystic, som på dette tidspunkt var i <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> besiddelse, samt <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> fremadret-tede ret til betaling. Af erklæringen fremgår bl.a: GG For the avoidance of doubt with respect to the Agreement; KEH and LSH hereby acknowledge and agree that: 1. Mystic Cruises SA, Douroazul SA and its affiliated companies (together; the "Mystic Companies' shall be client[s) of LSH; 2 except for KEHs existing rights to fees and future royalty payments aris-ing from its contract and acknowledgement with Douroazul SA, dated 6 January 2017, KEH will not be entitled to any future commissions; royal-ties or other fees with respect to any work to be conducted or contracts en-tered into by LSH and its affiliates forlwith the Mystic Companies; 3. KEH hereby grants LSH a non-exclusive, royalty-free. irrevocable; worldwide li-cence to use. copy; sublicense; modify and create derivative works based upon any electronic drawings, documents or other materials relating to the Mystic Companies currently in KEHs and its affili-ates' possession; and unconditionally and absolutely waives any intellectual and indus-trial property or other moral rights arising from LSHs further de-velopment; modification or other use of this material in all and any part of the world for the full term of such rights and all renewals and extensions; together with all accrued causes of action_ 99 Det fremgår endvidere af erklæringen; at tvister under erklæringen er under-lagt engelsk ret 0g værneting. Erklæringen er underskrevet af begge parter: Underleverandøraftalen Der er fremlagt et tilbud fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Leadship af 22. februar 2017,med titlen "Contract Design of World Explorer" vedrørende underleverancer til Leadship på projektet for Mystic (herefter tilbuddet af 22. februar 2017). Tilbuddet af 22. februar 2017 blev udarbejdet på en standardtilbudsformular fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> der indeholder 16 punkter: Tilbuddet angik Basic Design for skibsklassen World Explorer; herunder arbejde på "machinery" og "stability" Under pkt. 3 om "Scope of Work & Deliverables" var der angivet 16 nærmere arbejder; hvoraf 12 vedrørte "machinery" og fire vedrørte "stability" Der var angivet en fast pris for disse arbejder på 188.000 EUR i pkt. 10, 0g en royalty i pkt. 1l på 40.000 EUR for hvert ekstra skib, hvor <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> arbejde måt-te blive genbrugt. Efter pkt. 13 skulle betaling falde i to rater med 50% ved kon- traktens indgåelse og med 50% ved levering af arbejdet. Ipkt. 16 blev der henvist direkte til <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S'</anonym> standardbetingelser indeholder i pkt. 19 en værnetingsklau-sul om dansk ret 0g væmneting. Der er enighed mellem parterne om, at tilbuddet af 22. februar 2017 ikke blev underskrevet. Tilbuddet af 22. februar 2017 blev fremsendt af <anonym>Vidne 2</anonym> fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til <anonym>Person 1</anonym> fra Leadship pr. e-mail den 23. februar 2017,kl. 09.08. Samme dag skrev <anonym>Person 1</anonym> pr. e-mail til <anonym>Vidne 1</anonym> bl.a: From what I can guess there is a lot which it not understood on the pric-ing and scoping.- 99 Efterfølgende var der et aftaleforløb, hvor parterne havde korrespondance pr. € mail 0g efter det oplyste pr. telefon. Den 23. februar 2017, kl. 17.32 skrev <anonym>Vidne 3</anonym> fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> følgende til <anonym>Person 1</anonym> GG Subject: RE: KEHI7721 Contract ~Basic Design 17001.02 Hi <anonym>Person 1</anonym> According to your talks with <anonym>Vidne 1</anonym> this is the breakdown for the Stability Part: It has been estimated 370 Hours which makes 49.068 €; considering 10% for PM, 10% for QA and 10% Risk it makes 66.000 €, fixed price. Regarding Machinery we estimated 600 hours and I understand that the idea is to do it On Account basis at Il0€/h so we can consider 66.000€ as a budget _ price as there is no Risk and you will be doing QA and PM. Please provide commentslacceptance . 39 <anonym>Person 1</anonym> svarede samme aften; 0g accepterede timeprisen på 110 euro for "machinery" men ønskede alene 400 timer; i stedet for 600 timer. I forhold til "stability" bad <anonym>Person 1</anonym> om et revideret tilbud, 0g skrev bl.a.= G6 For the stability is fine, but I have just talked with the Shipyard and they prefer to prepare the Damage Control Plan and Booklets themselves at the end of all engineering activities as it encompasses too many disciplines and requires too much coordination from our side. So please revise the of-fer. 39 <anonym>Vidne 3</anonym> svarede samme aften den 23. februar 2017,kl. 18.40 med angivelse af en række arbejder vedrørende 99 'stability" til en fast pris på 48.396 EUR Der er fremlagt et revideret tilbud af 24. februar 2017, som alene angik "ma- chinery" (herefter tilbuddet af 24. februar 2017). Dette tilbud blev ligeledes ud- arbejdet på <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardtilbudsformular; men indeholdte kun 15 punkter; idet pkt. 11 om royalties ikke fremgik. Under pkt. 3: "Scope of Work & Deliverables" var alene angivet en liste over ni arbejder; hvor der var angivet 12 arbejder i tilbuddet af 22. februar 2017.Der var i pkt. 10 angivet en fast pris på 44.000 EUR Der var igen en direkte henvisning til <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standard - betingelser; som ubestridt var medsendt. Tilbuddet blev ikke underskrevet. Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at der blev indgået en aftale mellem parterne vedrørende "machinery" for 44.000 EUR baseret på 400 timers arbejde til en timepris på 110 EUR Parterne er ikke enige om, hvorvidt denne aftale i sin helhed var baseret på parternes e-mailkorrespondance; eller om afta-len blev indgået i henhold til tilbuddet af 24. februar 2017. Den 28. februar 2017 skrev <anonym>Person 1</anonym> til <anonym>Vidne 3</anonym> med henvisning til deres tidligere e-mailkorrespondance 0g accepterede tilbuddet for "stabili-ty" ~pakken: Afe- mailen fremgår bl.a: 66 Based on the below please consider email acceptance for the offer on the stability package . 99 <anonym>Vidne 3</anonym> svarede samme dag med en liste over det aftalte arbejde vedrø-rende "stability" som kun indeholdte tre punkter modsat de fire punkter i til-buddet af 22. februar 2017. E-mailen indeholdt endvidere en specifikation af, hvornår betaling skulle falde. Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at indholdet af denne e-mail vedrørende arbejdets omfang og til en fast pris på 48.396 EUR blev aftalt mellem parterne. Parterne er ikke enige om hvorvidt aftalen om "stability" i sin helhed var base-ret på parternes e-mailkorrespondance; eller om aftalen blev indgået i henhold til tilbuddet af 22. februar 2017. Idet følgende betegnes aftalerne om arbejdet vedrørende "stability" og "ma - chinery' samlet som underleverandøraftalen. Eakturering Der er fremlagt en række fakturaer fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Leadship vedrørende World Explorer skibsklassen. Der er endvidere fremlagt en betalingsoversigt; hvoraf fremgår; hvilke fakturaer; der er betalt. Der er fremlagt tre fakturaer udstedt af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Leadship vedrøren-de "120m World Explorer Stability calculation?" med angivelse af "Your Order: 28/02/2017 (mail JSS ~ GTR)" og "Project: 17001.03" Af faktura 17095 af 31. marts 2017 fremgår; at den vedrører 50% af aftalen på 48.396 EUR og er således på 24.198 EUR Fakturaen er betalt. Faktura 18146 af 21.juni 2018 og faktura 18245 af 11. oktober 2018 på hver 12.099 EUR vedrørende 25 % af aftalen på 48.396 EUR er ikke betalt. Derudover er der fremlagt en faktura af 11. oktober 2018 vedrørende "12Om World Explorer Extra stability calculation increased summer draught to 4.70m" på 4.303,06 EUR, som ikke er betalt. Der er fremlagt to fakturaer udstedt af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Leadship vedrørende "Mystic Cuises Basic Design (Machinery) of World Explorer? med angivelse af "Your Order: 17721/ 24 Feb 2017" og "project: 17001.02" Fakturanr. 17180 af 16.juni 2017 er på 44.000 EUR og fakturanr: 17222 er på 11.000 EUR. Begge faktu-raer er betalt. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret bl.a., at han har været administrerende direktør i <anonym>Sagsøger A/S</anonym> siden 2003. Hans primære opgave er salg, og han har det overordnede ansvar for kontrakter. <anonym>Sagsøger AIS</anonym> laver skibsdesign; "engineering" og konsulentarbejde, vedrø-rende primært marine og offshore. De laver meget lidt på land. Basic design vedrører den første fase af 'skibsdesignprocessen;, hvor de sikrer; at skibet kan opnå godkendelse fra myndighederne. Deres hovedkontor ligger i <anonym>By</anonym> i Danmark. De har kontorer i ni andre lande i verden. Mange af deres opgaver kommer ind på mund-til-mund basis, men der kom-mer også sager ind på grundlag af udbud og opsøgende arbejde, herunder på LinkedIn og andre sociale medier. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> arbejder med tre typer ho-norering, herunder opgaver der løses på timebasis med en timepris, opgaver der løses med en fast pris og aftaler om royalties, som er sædvanlige inden for branchen. Aftaleindgåelsen kan generelt både være meget formel og nogle gange ret uformel. De indgår aftaler mundtligt; pr:. e-mail eller med tilbud og kontrakt. <anonym>Person 1</anonym> lavede meget opsøgende arbejde for dem: Det var <anonym>Person 1</anonym> der fik kontakt til Mystic, og det var ham der sendte tilbuddet af 6.januar 2017 fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Mystic. Det var helt efter bo-gen. Det var en del af <anonym>Person 1's</anonym> arbejde. Et tilbud af den størrelse kunne godkendes af to seniorer; som det skete her. <anonym>Person 1</anonym> blev pro-jektleder på Mystic-projektet. Tilbuddet af 6.januar 2017 var ikke kun et review af Mystics eget projekt. Det fremgår direkte af tilbuddet; at der skulle udarbejdes tegninger; hvilket de også gjorde. Det var et standardtilbud med fast pris for deres arbejde; 0g royalties for efter- følgende brug af arbejdet. <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser var en fast del af deres tilbud. <anonym>Person 1</anonym> kendte <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser. De prøver altid at få de-res standardbetingelser vedtaget. Det lykkes som regel, men nogle gange for-handler de ændringer: Aftalte ændringer vil så fremgå direkte af aftalen. I afta-len med Mystic;, var der ikke nogen ændringer Han kom først selv ind over projektet med Mystic efter tilbudsfasen; og da der således kom arbejde ud af det. Primo 2017 fik han en fornemmelse af, at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> ger-ne ville være selvstændige. Det var en positiv proces, da de to forlod <anonym>Sagsøger A/S</anonym> De skiltes på god fod og som gode venner. I februar 2017 kom <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> med et udkast til en sam-arbejdsaftale, som var blevet udarbejdet af en rådgiver på deres side. 10 <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> startede Leadship. De var kun de to i selskabet til start, så de kunne ikke tage større kunder Derfor var det vigtigt for de to at sikre et samarbejde med <anonym>Sagsøger A/S</anonym> fremover; Samarbejdet var også inter-essant for <anonym>Sagsøger AIS</anonym> da <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> begge var dyg-tige. Formålet med samarbejdsaftalen var at sikre flere kunder for begge parter: <anonym>Person</anonym> <anonym>1</anonym> rejste meget, 0g var god til at skaffe kunder. Hvis markedet vid-ste at <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> og Leadship samarbejdede, ville der være større chancer for at vinde nogle projekter:. Derfor kunne det give mening at markedsføre pro-jekter sammen. De havde en dialog om, hvad der skulle ske med Mystic. Den 5. februar 2017 skrev han til <anonym>Person 1</anonym> at Mystic skulle på listen over "special clients" i samarbejdsaftalens pkt. 10. Det var for at sikre, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> fik noget for; at Leadship fik lov til at overtage Mystic som kunde Formålet med "special clients? klausulen var at sikre <anonym>Sagsøger A/S</anonym> betaling, hvis Leadship påtog sig arbejde for disse nærmere oplistede kunder; og <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke fik en del af dette arbejde. Det var særligt kunder; som <anonym>Person 1</anonym> havde en stærk forbindelse til. Hvis Mystic var en del af samarbejdsaftalen uden af være en "special client" ville <anonym>Sagsøger A/S</anonym> efter pkt. 9 i samarbejdsaftalen få 6% eller mindre afhæn-gigt af projektets størrelse. Underleverandøraftalen vedrørende Mystic blev imidlertid ikke underlagt samarbejdsaftalen. Der kom aldrig nogen fællesprojekter ud af samarbejdsafta - len_ Han kan ikke helt huske, hvornår han underskrev samarbejdsaftalen; men han er ret sikker på, at det var efter den 1 marts 2017.Det var ikke samtidig med erklæringen af 1.marts 2017. Han var i Tyrkiet 0g Grækenland i starten af fe- bruar 2017. Han kom hjem igen den 11. februar 2017, og han have ikke skrevet samarbejdsaftalen under på det tidspunkt. Han mener i dag ud fra sin kalender at kunne se, at han underskrev samarbejdsaftalen efter den 6. marts 2017. Tilbuddet af 22. februar 2017 fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Leadship er et standardtil-bud. Han kan godt huske, at han havde en e-mailudveksling med <anonym>Person 1</anonym> omkring den 23 . februar 2017. <anonym>Person 1</anonym> ville gerne have; at tilbuddet havde et mindre omfang: De drøftede kun pris og arbejdets omfang. De drøftede ikke standardbetingelserne eller royalties . 11 Det var <anonym>Vidne 3</anonym> der håndterede tilretningen af tilbuddet efterfølgende. Han har ikke en underskrevet version af tilbuddet af 22. februar 2017. Det samme gælder for tilbuddet af 24. februar 2017. Han anså e-mailen af 28. februar 2017 som en bekræftelse på underleveran- døraftalen; 0g han satte derefter arbejdet i gang. Det er ikke usædvanligt, at af- taler alene bekræftes pr. e-mail. Erklæringen af 1. marts 2017 forfattede Leadship. Han gik med til at underskri-ve den; da han regnede med et fremtidigt samarbejde; og fordi de lige havde indgået en aftale med Leadship om underleverancer på projektet for Mystic. Han mener; at erklæringen blev underskrevet i Danmark; mens <anonym>Person 2</anonym> var i Danmark på et projekt. <anonym>Person 1</anonym> var ikke til stede, da erklæringen blev underskrevet. Erklæringen betød, at det kun var Mystic; at der skulle betale royalties til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> for det arbejde; der var lavet indtil det tidspunkt. Leadship skylder dem ikke royalties for arbejdet forud for underleverandøraftalen. Indtil de underskrev erklæringen; havde de haft en "gentleman agreement? om, at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> måtte tage det arbejde med, som de havde lavet for Mystic; mens de stadig var i <anonym>Sagsøger A/S</anonym> <anonym>Sagsøger AIS</anonym> havde ingen kontakt til Mystic; hvilket er helt normalt, når man er underleverandør: Der var ingen fælles markedsføring af projektet. Han rettede først henvendelse til Mystic;, da han fandt ud af i pressen, at de lavede flere skibe i World Explorer klassen; som <anonym>Sagsøger A/S</anonym> havde krav på betaling af royalties for. Mystic var kun Leadships kunde; 0g Leadship protesterede, da <anonym>Sagsøger A/S</anonym> sagde noget offentligt om deres involvering i projektet med World Explorer skibsklas-sen. Irelation til e-mailen af 23. februar 2017, kl. 17.32 fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Leads-hip har han forklaret, at 'account basis? betyder på grundlag af registrerede timer. Opgaven vedrørende "machinery" blev med en ramme på 400 timer; med mu- lighed for flere timer. Tilbuddet af 24. februar 2017 viste, hvad der skulle laves. Opgaverne afhang også af, hvad Leaship bad <anonym>Sagsøger A/S</anonym> om løbende. Hvis Mystic feks. bad Leadship om noget andet; ville Leadship bede <anonym>Sagsøger A/S</anonym> om at udføre en anden opgave. 12 <anonym>Person 1</anonym> har forklaret bl.a at han er uddannet ingeniør inden for ma- rineindustrien. Han er partner og direktør i Leadship; som blev stiftet den 31. januar 2017.Han ejer 50 % af selskabet; 0g <anonym>Person 2</anonym> ejer de resterende 50%. Før han stiftede Leadship arbejdede han for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> fra 2008 til 2017. Han forlod <anonym>Sagsøger A/S</anonym> fordi han ønskede at få sit eget selskab. Dette nævnte han allerede for <anonym>Vidne 1</anonym> omkring august 2016. Samarbejdsaftalen mellem Leadship 0g <anonym>Sagsøger A/S</anonym> blev indgået med hen-blik på at få fælles projekter i hus til gavn for begge selskaber: Aftalen skulle danne basis for fremtidigt samarbejde, hvor rammerne var klare fra starten . I december 2016 blev han kontaktet om Mystic-projektet; hvor man ønskede hans input til problemer med designet af et nyt skib . Direktøren i Mystic gjorde det helt klart, at det var <anonym>Person 1</anonym> personligt; Mystic ønskede et samar-bejde med. Det fortalte han til <anonym>Vidne 1</anonym> og de blev enige om, at Mystic skulle følge med ham, når han forlod <anonym>Sagsøger A/S</anonym> De blev også enige om, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til gengæld skulle udføre noget arbejde for Leadship på Mystic-projektet. Erklæringen af 1. marts 2017 er et såkaldt 99 'side-letter? som skulle udgøre et slags tillæg til samarbejdsaftalen. Det handlede navnlig om at tydeliggøre; at Mystic var Leadships kunde, 0g at Leadship havde IP-rettighederne til det ar- bejde; de allerede havde lavet. Formålet var ikke at undtage Mystic fra samar - bejdsaftalen; men at klargøre; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke havde krav på royalties 0g kommission for arbejdet på Mystic-projektet under samarbejdsaftalen Han hverken underskrev eller accepterede tilbuddet af 22. februar 2017, da han var helt uenig i indholdet Det var en standardkontrakt fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> som han har masser af 'erfaring med Han kender <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser; og han ved godt, at de in-deholder en klausul om dansk ret og værneting. Han drøftede tilbuddet med <anonym>Vidne 1</anonym> Han kan ikke huske, nøjagtig hvad han sagde; men han protesterede mod indholdet af tilbuddet; og ville henholde sig til deres samarbejdsaftale. Han godkendte ikke anvendelsen af <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser på noget tidspunkt. Tilbuddet indeholdt to dele om henholdsvis "machinery" og "stability" Der var en del drøftelser om de to emner; som de endte med at dele op. Der blev indgået en aftale om "stability" som han accepterede i en e-mail den 28. februar 2017. Aftalens indhold fremgår ret klart af e-mailkorrespondancen; selvom der var mange samtaler ved siden af. 13 Han underskrev eller accepterede heller aldrig tilbuddet af 24. februar 2017 fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> om "machinery" De endte med at købe 400 konsulenttimer til 110 EUR itimen; som de kunne bruge på "machinery" Det var hans opfattelse at aftalerne var underlagt samarbejdsaftalen og ikke <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser. Han ville ikke have indgået aftalerne, hvis de havde været omfattet af standardbetingelserne. Aftaleforløbet var lidt usædvanligt; hvilket måske skyldes, at <anonym>Vidne 3</anonym> var ny i <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og ikke havde erfaring med indgåelse af aftaler; Han er ikke sikker på, at <anonym>Vidne 3</anonym> vidste; at de var ved at indgå en samarbejdsafta-le sideløbende. Han underskrev samarbejdsaftalen primo marts 2017.De mødtes fysisk og un- derskrev aftalen sammen på hans kontor i Grækenland. Erklæringen af 1 marts 2017 blev underskrevet samtigt hermed. <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Person 2</anonym> og han selv var til stede. På det tidspunkt havde <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og Le-adship fælles kontor i Grækenland, som de var ved at splitte op. De valgte engelsk ret 0g værneting i samarbejdsaftalen; fordi de ønskede et kendt og neutralt regime. Det første år var Mystic den eneste kunde Leadship havde. Derudover samar- bejde de med <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Det var normalen i <anonym>Sagsøger A/S</anonym> at kontrakter blev underskrevet. At han kun har accepteret aftalen mellem Mystic 0g <anonym>Sagsøger A/S</anonym> pr. e-mail, var formentlig fordi, at det var en mindre kontrakt. Her var det normalt med accept pr. e-mail. Kontrakten indeholdte et punkt om royalties fordi det var en stan-dardkontrakt. Det var ikke normalt at aftale betaling af royalties, for arbejde der kun gik ud på review; som denne aftale gjorde. En royalty på 25% var standard. Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er ansat som projektleder 1 <anonym>Sagsøger A/S</anonym> <anonym>Sãgsøgër A/S</anonym> <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og har været det siden 1- februar 2017. Han deltog i udarbejdelse af tilbuddet af 22. februar 2017, som blev lavet efter en standardkontrakt. Efter aftale med <anonym>Vidne 1</anonym> blev tilbuddet delt op i henholdsvis "machinery" 0g 99 'stability" Han kendte ikke til Leadship før hans e - mailkorrespondance med dem i februar 2017.De havde ikke et møde om kon- trakten. Tilbuddet af 22. februar 2017 blev accepteret for 99 'stability" blot med de æn- dringer, der var aftalt pr. e-mail. Ændringerne handlede kun om en lavere pris. 14 De tog noget af arbejdet ud, for at prisen blev lavere. Det blev accepteret; og det var tilbuddet af 22. februar 2017 med ændringer; som de arbejdede ud fra efter- følgende. Der var ikke protester mod det øvrige indhold i tilbuddet eller mod standardbetingelserne. Han kendte ikke til samarbejdsaftalen; da de indgik underleverandøraftalen med Leadship, og han har ikke set den før i denne sag: Han var i Grækenland i de første uger af februar 2017 i forbindelse med, at kon- toret dernede blev splittet op. Han var til møde med <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> hvor han mener; at de drøftede hvordan de kom videre efter bruddet. Han kan ikke huske; at der blev underskrevet nogen kontrakter: <anonym>Person 2</anonym> har forklaret bl.a , at han er uddannet arkitekt og ingeniør Han er ejer af og direktør i Leadship. Han var ansat i <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til han stiftede Leadship sammen med <anonym>Person 1</anonym> Han kan ikke huske præcis; hvornår samarbejdsaftalen blev underskrevet; men han mener; at det var enten den 28. februar 2017 eller den 1. marts 2017 i Grækenland. <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> og han selv var til stede. Han underskrev erklæringen af 1.marts 2017 på samme møde. Erklærin-gen var en del af samarbejdsaftalen. Formålet med erklæringen var at sikre, at Mystic var Leadships kunde, og und-gå forvirring omkring IP-rettigheder og betaling af royalties. Han havde ikke så meget at gøre med Mystic, da han stadig var ansat i <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> Han har først set tilbuddet af 22. februar 2017 i forbindelse med denne sag. Han har aldrig underskrevet eller accepteret det. Det samme gælder for det senere tilbud af 24. februar 2017 vedrørende "machinery" <anonym>Sagsøger AIS</anonym> skulle udføre arbejde på "machinery" og "stabilitet? for Le-adship på projektet for Mystic. Det kom i stand som led i en aftale, hvor Leads-hip fik lov til at tage Mystic med som kunde, og hvor <anonym>Sagsøger A/S</anonym> så til gengæld fik en del af arbejdet. Han var ofte i Danmark i forbindelse med projekter; og det skal nok passe, at han var i Danmark i starten af marts. Han var ikke involveret i indgåelsen af underleverandøraftalen; men han ved, at aftalen gik ud på, at Leadship købte konsulent timer af <anonym>Sagsøger AIS</anonym> Af-talen var underlagt samarbejdsaftalen: 15 Han mener ikke, at de markedsførte Mystic-projektet sammen med <anonym>Sagsøger A/S</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl.a., at han er uddannet ingeniør og har arbej - det for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> frem til juni 2017. Nu arbejder hans hos Leadship. Han var med til at lave tilbuddet af 22. februar 2017 fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Le- adship. Han modtog aldrig en underskrevet version Tilbuddet blev afvist af <anonym>Person 1</anonym> men ikke pr. e-mail. Efterfølgende var det <anonym>Vidne 3</anonym> der havde drøftelserne med Leadship. Han har derfor ikke kendskab til hele forlø-bet. Det efterfølgende tilbud af 24. februar 2017 om "machinery" kan han ikke hu- ske, om han har udarbejdet, selvom hans initialer fremgår af dokumentet. Men han ved, at han ikke har modtaget en underskrevet version af dette tilbud. Det lå ikke inden for hans normale arbejdsområde i <anonym>Sagsøger A/S</anonym> at udar-bejde tilbud eller kontrakter; men han gjorde det ind imellem Han brugte en standardkontrakt til tilbuddet af 22. februar 2017, som han udfyldte 0g sendte til <anonym>Vidne 3</anonym> Han vedhæftede <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser sepa-rat, som det var almindelig praksis at gøre. I relation til listen over arbejder i tilbuddet af 24. februar 2017 på "machinery' kan han huske at have arbejdet på pkt. 8. Ellers fik han løbende instruktioner fra Leadship; 0g var i løbende dialog med værftet, Det viste sig, at der var be-hov for meget mere grundlæggende arbejde; end kontrakten lagde op til, da Leadship ikke selv kunne udføre det grundlæggende arbejde. Han endte med næsten kun at arbejde på tekniske forhold, som ikke var en del af det oprindeli-ge tilbud. Arbejdet vedrørende "machinery" blev udført under rammerne af et budget på 400 timer; som senere blev udvidet til 500 timer. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på - standsdokumentet af 1. oktober 2021, hvoraf fremgår: 4. Anbringender Der er dansk værneting efter KEHs standardbetingelser (principalt) KEHs værnetingsbestemmelse opfylder kravene i Bruxelles I-forordningens art. 25 KEHs standardbetingelsernes pkt. 19 udgør en gyldig værnetingsklausul, jf. artikel 25, stk. 1 a, b ogleller c. Vilkåret er således udformet skriftlig (til- 16 buddet, bilag 9,E,, s. 117) 0g bekræftet skriftligt af Leadship i e mailkorrespondance mellem 23. februar 2017 og 28. februar 2017 (bilag 10, E., s. 145) (se om vedtagelsen afsnit 3.2 nedenfor) . Der gælder intet formelt krav om, at en værnetingsklausul, hvad enten den findes i aftaleteksten eller i en parts forretningsbetingelser; skal være sær-ligt fremhævet, jf <anonym>Person 3</anonym> Bruxelles I-forordningen; 2. udg 2015, s. 326 (KEH-MS., s. 116). Der henvises til f eks. dommen U 2001.1529 H, hvor Højesteret fandt, at en sælger ved at acceptere en ordrebekræftelse; der udtrykkeligt henviste til køberens indkøbsbetingelser (der indeholdte en værnetingsklausul) , havde tiltrådt værnetingsklausulen som en del af aftalegrundlaget. Værnetings-klausulen i sagen opfyldte på denne baggrund kravene i artikel 25. Højeste-ret lagde vægt på, at indkøbsbetingelserne ligesom i nærværende sag - ~ var i overensstemmelse med parternes hidtidige samarbejde. Underleverandøraftalen, herunder tilbuddene; er vedtaget mellem parterne Såvel tilbuddene af 22. og 24. februar 2017 indeholder eksplicit KEHs stan- dardbetingelser som 'Appendix A', jf. tilbuddenes pkt. 2 og 15/16 (bilag 9/C, E., s- 119 og 123/s. 133/136). Standardbetingelserne indgår altså som en del af samme dokument/fil som tilbuddene. Værnetingsbestemmelsen fremgår som pkt. 19 (E., s. 119/142). Leadship har skriftligt accepteret KEHs tilbud og dermed standardbetin-gelser (bilag 9/C, E. S 125-130) med de ændringer i arbejdsomfanget (og derfor pris) der fremgik af e-mailkorrespondancen (bilag 10, E., s. 146-147), jf. afsnit 3.2 ovenfor. KEH leverede efterfølgende tegningerne til Leadship;, hvilket er ubestridt. Det skal herved påpeges, at der ikke er noget usædvanligt i, at parterne ik-ke forhandlede nærmere om KEHs standardbetingelser og heller ikke om-talte dem i korrespondancen. Det skyldes; at Leadships repræsentanter var fuldt ud bekendt med disse som følge af deres konsulentarbejde for KEH. <anonym>Person 1</anonym> havde selv vedlagt KEHs standardbetingelser på vegne af KEH, herunder i aftalen med Mystic (bilag 4, E., s. 69). Hverken <anonym>Person 1</anonym> eller Mystic underskrev aftalen (hvilket er helt sædvanligt) . KEH henviser til, at EU-Domstolen har fastslået; at kravet om skriftlighed principielt allerede kan være opfyldt; når en aftaletekst henviser til et til-bud, som henviser til forretningsbetingelser med en værnetingsklausul, jf. Salotti-dommen (sag 24/76 pr:. 12 (KEH-MS, s. 38). Ifølge den samme dom kan part anses stiltiende at tiltræde en værnetingsaftale indeholdt i en medkontrahents standardbetingelser; der er henvist til i et tilbud, såfremt "henvisningen er udtrykkelig 0g således vil kunne efterprøves af en medkontrahent; der udviser almindelig opmærksomhed jf. pr. 13 (KEH-MS, s. 39). 17 Iden foreliggende sag er KEHs standardbetingelser ikke blot blevet hen-vist til, men fremsendt til en part <anonym>Person 1</anonym> ) der i forvejen fuldt ud kend-te betingelserne. Han ville uden tvivl ved "almindelig opmærksomhed være bekendt hermed og formodes at gøre indsigelse; hvis der var anledning hertil. Leadship gjorde ikke dette. Der kan endvidere henvises til Domstolens dom i sag C-106/95 (MSG) pr: 24 og 25 (KEH-MS. S 50-51). Det blev her fastslået; at der skal lægges vægt på en parts kendskab til sædvane og parternes indbyrdes forretningsprak-sis; og at en part kan blive bundet;, når denne 'gentagne gange 29 ikke reagerer på bekræftelsesskrivelser og betaler fakturaer; uden at gøre indsigelse på de angive vilkår I dette tilfælde har Leadship kendt til vilkårene 0g fået dem præsenteret i flere tilbud (bilag 9 og bilag C) Det fremgår tillige af dansk retspraksis, at parterne naturligvis kan blive bundet ved passivitet over for fremsendte standardbetingelser med værne - tingsbestemmelser; jf. feks. U 2015.213 S (KEH-MS., s. 83) og U 2016.2459 $ (KEH-MS, s. 90). Det er således helt sædvanligt i handelsbrug, at leverancer sker på leveran-dørens vilkår; at værnetingsklausuler er indeholdt i leverandørens betin-gelser; og at søgsmål vedrørende leverancerne underlægges leverandørens lov og værneting. Der kan henvises til f.eks. U 2015.213 S (KEH-MS., s. 90) 0g U 2016.2459 S (MS, s. 103). KEHs krav er omfattet af Underleverandøraftalen (herunder standardbetingelser) Det bør efter KEHs opfattelse stå klart og uden for enhver tvivl, at KEHs ydelser sagen (0g dermed de krav; som KEH har fremsat) udspringer af tilbuddene (bilag 9/bilag C, E., s. 117/131) 0g dermed standardbetingelser-nes værnetingsklausul. Det fremgår af standardbetingelserne; pkt. 19.1 (bilag 9, E., s. 119), at de gælder for enhver kontrakt; ordre eller arbejde, som udføres af KEH for kunden (Leadship). Dette gælder selvsagt tillige det arbejde; som er udført i henhold til tilbuddet mv. Det har desuden formodningen for sig, at en tvist om leverancer i profes-sionelle forhold (i dette tilfælde om betalingen for leveringen af ydelser i tilbuddene af 22./24. februar 2017) er reguleret ved de standardbetingelser; som fremgår i samme tilbud. Der er derimod ikke grundlag for at antage; at en helt særskilt aftale (med et andet formål) (Samarbejdsaftalen) skulle re-gulere udførelsen af arbejderne jf. nedenfor. Standardbetingelserne var faktisk egnede at regulere levering af KEHs ydelser (feks. spørgsmål forsinkelse; ændringsarbejder, reklamation; an-svar mv). Samarbejdsaftalen mv. indeholder ingen bestemmelser; som kan 18 regulerer disse forhold, men kun overordnede forhold om pris, IP-rettigheder og fortrolighed, jf. nedenfor. KEHs krav falder ikke under Samarbejdsaftalen eller Erklæringen <anonym>Indledende bemærkninver om envelsk værnetinosorundlao</anonym> Leadship har gjort gældende, at sagen skal afvises med henvisning til, at sagen er underlagt engelsk værneting i henhold til de engelske værnetings-bestemmelser i samarbejdsaftalen af 6. februar 2021 og erklæringen af 1.marts 2021 (bilag 7 og 8). Leadship har dog ikke støttet ret på nogen retsregel som begrunder; at de engelske værnetingsbestemmelser er gyldige. Bestemmelserne opfylder ik-ke længere domsforordningens art. 25, idet de (engelske) domstole nu ikke ligger "i en medlemsstat 99 Sagen blev anlagt i januar 2021 og derfor efter Storbritanniens udtræden fra EU. Værnetingsbestemmelserne er begrænset til krav mv omfattet af aftalerne Værnetingsklausulerne i Samarbejdsaftalens pkt. 16 (" which may arise out of or in connection with this Agreement (bilag 7, E., s. 93-94) og Erklæringen ("arises out of or in connection with this letter; its substance or formation bilag 8 E., s. 149) er begrænset til forhold, der falder under aftalernes anvendel-sesområder 0g gælder ikke generelt tvister mellem parterne. Det er derfor nødvendigt at fastsætte disses aftalers materielle anvendelsesområde og vurdere, om KEHs krav falder under. KEHs krav i sagen (om betaling for basic-design-arbejder og tilknyttede royalties) er efter KEHs klare opfattelse ikke omfattet af disse værnetings-bestemmelser. Det er et grundvilkår; at værnetingsaftaler alene kan udstrækkes til de for-hold, som efter en fortolkning omfattes af klausulen. Selvom sagens parter har indgået andre aftaler om samme eller lignende forhold, kan værne-tingsbestemmelser i en aftale ikke uden videre udstrækkes til de aftaler. Som eksempel kan henvises til U 2010.2928 H (KEH-MS., s. 73/81). I sagen havde tre parter indgået t0 særskilte kontrakter den 1.november 2003 og 1.juni 2004. I forbindelse med den første kontrakt afgav den ene part (et mo-derselskab) en særskilt garantierklæring indeholdende en klausul (om dansk værneting) hvor selskabet indestod for den anden parts (et datter-selskab) betalingsforpligtelser over for den tredje part. Den anden kontrakt indeholdt en tilsvarende betalingsindeståelse; men uden en tilsvarende værnetingsbestemmelse. Højesteret ret fandt på, at der var 99 ligt grundlag for at fastslå, at værnetingsaftalen skulle udstrækkes fra den første kontrakt skulle udstrækkes til den anden. Idenne sag har SamarbejdsaftalelErklæringen til formål at fastlægge KEHs rettigheder og forpligtelser i forhold til Mystic (og ikke KEHs levering af 19 nye designydelser; jf. afsnit 4.1.3 ovenfor). Det støttes også af følgende sup-plerende forhold: <anonym>Parterne indoik aldrio en skriftlio aftale om fælles markedsførino</anonym> Samarbejdsaftalen foreskrev; at den kun skulle angå projekter; som parter-ne på forhånd skriftligt aftalte, skulle markedsføres og forfølges sammen; jf. pkt. 1 @. work on various projects that are marketed jointly og pkt. 8 @" projects that the parties agree in advance in writing to market or approach joint-ly ") (bilag 7, E, S. 87). Det bør efter KEHs opfattelse stå uden for enhver tvivl, at parterne ikke indgik en sådan aftale om, at forholdet til Mystic var et fælles markedsført projekt. Erklæringen (bilag 8, E., 5. 149) gjorde det derimod klart;, at Mystic kun skulle være Leadships kunde. Ethvert forhold vedrørende Mystic skul- le således falde uden for (ikke inden for) Samarbejdsaftalen (bilag 7, E., s. 87). Det var jo netop derfor; at KEH ikke skulle være berettiget til kommis-sion; jf. Erklæringens pkt. 3 (bilag 8, E., s. 149). Parterne har aldrig anset projektet som omfattet af Samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalen skulle alene omfatte projekter; som parterne markeds-førte i fællesskab. Parterne har imidlertid aldrig markedsført projektet i fæl-lesskab. Leadship orienterede således heller ikke KEH, da Mystic bestilte flere skibe og annoncerede nye ordrer på World-Explorer-klassen. Leads-hip protesterede samtidigt over KEHs pressemeddelelser vedr: ordrene (hvilket vil belyses ved vidneforklaringerne) . Leadship har som bekendt heller aldrig betalt kommission til KEH efter aftalen i forhold til Leadships arbejde for Mystic. Det ville Leadship ellers skulle gøre, hvis forholdet til Mystic faktisk var omfattet af Samarbejdsafta-len; pkt. 9 (E., s. 91-92) Mystic blev dog netop ikke indføjet som 99 'special client i Samarbejdsafta-lens pkt. 10 (bilag 7, E., s. 92). Dette var bevidst fra Leadships side. Klient-forholdet til Mystic var således særskilt undtaget fra Samarbejdsaftalens (bilag 7, E, s. 87) anvendelsesområde. Dette var netop formålet med Erklæ-ringen (bilag 8, E., s. 149) Samarbejdsaftalen og Erklæringen angår helt andre forhold end KEHs kravlsagen Det er tillige klart; at Erklæringens (bilag 8, E., s. 149) formål alene har væ-ret at fastsætte; at Leadship skulle overtage aftalen med Leadship; 0g at forholdet til Mystic skulle falde uden for Samarbejdsaftalens område (bilag 8, E., s. 149). Tvisten i denne sag angår ubestrideligt ikke krav fra KEH om royalties med grundlag i aftalen mellem Leadship 0g Mystic; jf. Erklæringens pkt. 2, ejen- domsretten til det oprindelige designarbejde; jf. pkt. 3 (bilag 8,E., s. 149) el-ler andre forhold omfattet af Samarbejdsaftalen eller Erklæringen:. Det ved- 20 rører alene; om KEH har krav på betaling i henhold til en aftale mellem Le-adship og KEH ikke i forhold til Mystic. Der er intet i dokumentationen; der støtter; at aftalen om underleveran-døraftalen blev indgået 99 'under 99 samarbejdsaftalen. Det var ikke en ramme-aftale. Samarbejdsaftalen nævnes derfor heller ikke overhovedet i e-mailkorrespondancen om underleverandøraftalen i ultimo 2017, som sa-gens krav angår (bilag 10, E., s. 145-148). <anonym>Der er dansk værnetino efter Bruxelles I-forordninvens artikel 7 nr.] subsidiært)</anonym> Såfremt retten måtte finde, at KEHs krav i sagen (efter underleverandøraf-talen) hverken er omfattet af værnetingsbestemmelsen i KEHs standardbe-tingelserne; pkt. 19 (bilag 9/C, E., s. 13O/s. 143), eller Samarbejdsaftalen (bi-lag 7, E., s. 87), gør KEH gældende, at der er dansk værneting efter Bruxel-les I-forordningen art. 7, stk. 1 I sager om kontraktforhold kan søgsmål således anlægges i landet; hvor re-alydelsen er opfyldt eller skal opfyldes; jf. Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr: 1. Realydelsen er i denne sag KEHs designleverancer i form af Machinery- 0g Stabilitydesignarbejderne. KEH har udviklet og fremsendt dette design primært fra sit hovedkontor i <anonym>By</anonym> jf. KEH-tilbud pkt. 6 (bilag 9,E., s. 121). En sådan design udgør en tjenesteydelse i medfør af forordningens ar-tikel 7, nr. 1, litra b, idet det er blevet skabt elektronisk i PDF-format. Filer-ne er typisk blevet sendt via en FTP server, e-mail eller anden elektronisk medie, jf. tilbuddets pkt. 8 (bilag 9, E. s, 122) Opfyldelsesstedet for levering af tjenesteydelser er det sted, hvor tjenestey-delserne i henhold til aftalen er blevet leveret, jf. artikel 7, nr. 1, litra b. Skibsdesignet (tjenesteydelsen) må derfor anses for leveret i Danmark. Danmark er derfor det rette værneting for kravet vedrørende Leadships manglende betaling for levering af denne ydelse; jf. Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr: 1, litra b. Det påpeges, at dette subsidiære anbringende ikke er blevet bestridt (eller omtalt) af Leadship i sagen Retten kan derfor uden videre lægge dette til grund. Leadships manglende opfyldelse af opfordring skal tillægges processuel skadevirkning Leadship har ikke opfyldt opfordringen fremsat af KEH i stævningen; af-snit 3.5, 0g igen i processkrift (1) ad formaliteten. Leadship anfører; at den-ne aftale ikke er relevant; 0g at den i øvrigt indeholder fortrolige oplysnin-ger, der ikke kan deles. 21 Denne aftale er imidlertid essentiel for sagen, idet den kan belyse, om ar -bejdet for Mystic er et projekt, som er ” Marketed jointly ”, og hvor parterne ” work collaboratively on an ad hoc basis ”, jf. Samarbejdsaftalens pkt. 1. Det bør være tydeligt af denne aftale, om projektet var et fælles projekt omfattet af Samarbejdsaftalen. Det er KEH’ s klare opfattelse, at det helt sikkert fremgår af aftalen, at det alene vedrører Leadship . Leadships påstår i pkt. 1.28 og 1.29 i processkrift A (ad formaliteten), at projektet havde karakter af et fælles projekt. Denne påstand er dog helt udokumenteret. Aftalen med Mystic bør derfor fremlægges, idet dette ville kunne klarlægge dette. Retten kan således uden videre afvise Leadships påstande og tillægge det processuel skadevirkning, at Leadship ikke har fremlagt Mystic -aftalen. Det er klart, at det er irrelevant for retssagen med KEH, om Leadship måtte havde aftalt fortrolighed med Mystic eller ej. Det kan ikke påvirke vurde-ringen af den processuelle skadevirkning…” Leadship har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdo- kumentet af 1. oktober 2021, hvoraf fremgår: ”… 4. SAMMENF ATTENDE ANBRINGENDER 4.1 T il støtte for den nedlagte afvisningspåstand gøres det overordnet gæl-dende, at nærværende tvist er underlagt engelsk ret og værneting. 4.2 Dette støttes særligt på, at Samarbejdsaftalen og Aftaletillægget, der re-gulerer samarbejdet om Mystic , er underlagt engelsk ret og værneting. 4.3 Leadship gør gældende at Samarbejdsaftalen, Aftaletillægget og Under -aftalen udgør ét samlet aftalekompleks, underlagt engelsk ret og værneting. Dette støttes særligt på, at aftalerne blev underskrevet samtidigt, og at det fremgår af henvisningerne i Aftaletillægget samt korrespondancen om Samarbejdsaftalen (… bilag A), at Mystic skal være omfattet af Samarbejds-aftalen. Det støttes videre på, at Samarbejdsaftalen forudsætter , at der ud-arbejdes særskilte underaftaler for de enkelte kunder om pris og omfang, og det gøres gældende, at Underaftalen er en sådan underaftale. 4.4 Leadship gør videre gældende, at Underaftalen alene består af de vilkår der er skitseret af e-mails af den 23. februar 2017 kl. 16.56 (…bilag 10) for så vidt angår ”Machinery” og for ”Stability” de vilkår der er skitseret i e-mail af 23. februar 2017 kl. 18.40 (…bilag 10) og accepteret ved e-mail af 28. fe-bruar 2017 kl. 14.37 (… bilag 10). 4.5 Det gøres videres gældende, at KEH’ s standardbetingelser ikke er ved-taget mellem parterne, og derfor er lovvalgs- og værnetingsklausulen heller ikke vedtaget mellem parterne. Dette støttes på, at Leadship ved mail af 23. februar 2017 kl. 09.45 afviste KEH’ s oprindelige tilbud (…bilag 9). Det støt-tes videre på, at hverken tilbuddet fremlagt som bilag 9 (…) eller tilbuddet 22 fremlagt som bilag C (.) er underskrevet af nogen af parterne. Det gøres gældende; at der gælder særligt skærpede vedtagelseskrav til lovvalgs- og værnetingsklausuler;, og at disse ikke er opfyldt i nærværende sag. Såfremt to parter skal kunne bindes af et sæt standardbetingelser; der er vedhæftet et aftaleudkast; som ikke er underskrevet, må parternes hensigt om at være bundet heraf fremstå helt eksplicit; hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. 4.6 Parternes korrespondance omkring Underaftalen viser; at det ikke var tiltænkt;, at KEHs standardbetingelser skulle forme del af aftalen. Der er ikke henvist til standardbetingelserne i den efterfølgende korrespondance, ligesom de heller ikke er medsendt de e-mails der udgør Underaftalen. En-delig viser det efterfølgende samarbejde; at parterne ikke anså sig bundet af de t0 aftaleudkast (bilag 9 og Bilag C) men i stedet anså sig bundet af det, der blev aftalt særskilt i de e-mails;, der udgør Underaftalen. Det arbejde der faktisk blev udført afviger således betydeligt fra det der indledningsvis var lagt op til i de ikke vedtaget aftaleudkast. 4.7 Sammenfattende gøres det derfor gældende; at parterne ved deres un-derskrift på Samarbejdsaftalen 0g Aftaletillægget har aftalt engelsk værne-ting. Der er ikke ved indgåelse af Underaftalen indgået særskilt aftale om værneting; der fraviger det værneting, der er aftalt mellem parterne. Sagen skal derfor afvises . 99 Leadship har supplerende gjort gældende; at sagen skal afvises efter Haager - værnetingsaftalekonventionens art. 6. Rettens begrundelse og resultat Hovedsagens tvist angår betaling for udført arbejde og krav på royalties i hen-hold til underleverandøraftalen. Parterne har indgået en aftale om udførelse af arbejde vedrørende henholdsvis "machinery" og "stability" På baggrund af de fremlagte fakturaer og <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S'</anonym> betalingsoversigt lægger retten til grund; at der er betalt for arbejdet vedrørende "machinery 0g at hovedsagens tvist alene vedrører "stability" delen. Spørgsmålet er herefter; om værnetingsklausulen i <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standard- betingelser om dansk ret 0g værneting er vedtaget; eller om værnetingsklausu-len i samarbejdsaftalen om engelsk ret 0g værneting er vedtaget for underleve- randøraftalen for så vidt angår "stability" ~delen. <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser 23 Da <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser angiver dansk værneting, finder Domsforordningens art. 25 anvendelse på spørgsmålet; om værnetingsklausu-len kan anses for vedtaget mellem parterne. Domsforordningens art. 25 opstiller en række betingelser for vedtagelse af en værnetingsklausul. EU-domstolen har vedrørende vedtagelse af værnetings - klausuler i standardbetingelser i sag C-24/76 fastslået; at i en kontrakt; der er indgået under henvisning til tidligere tilbud, hvori der var refereret til en af kontrahenternes almindelige forretningsbetingelser; som indeholder en værne - tingsklausul, er kravet om skriftlighed i konventionens artikel 25, stk. 1 kun opfyldt; såfremt henvisningen er udtrykkelig 0g således vil kunne efterprøves af en medkontrahent, der udviser almindelig opmærksomhed. <anonym>Sagsøger AIS</anonym> har gjort gældende; at underleverandøraftalen for "stability" ~delen er indgået i overensstemmelse med tilbuddet af 22. februar 2017 blot med de ændringer; der fremgår af parternes efterfølgende e-mailkorrespondance. Der er udtrykkeligt henvist til <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser i tilbuddet af 22. februar 2017, og det er ubestridt, at standardbetingelserne blev fremsendt med tilbuddet. Efter bevisførelsen finder retten; at underleverandøraftalen for "stability" ~delen fik et væsentligt andet indhold end tilbuddet af 22. februar 2017. Retten har herved lagt vægt på, at tilbuddet af 22. februar 2017 var et samlet tilbud på "machinery" 0g 99 'stability" som senere i aftaleforløbet blev delt op. "Machine- ry blev således taget ud, 0g der blev fremsendt et særskilt tilbud vedrørende "machinery" alene, som var udarbejdet på <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardtilbuds - formular. Den i underleverandøraftalen aftalte pris og arbejdets omfang, som må anses for aftalens kerne, afviger endvidere i høj grad fra tilbuddet af 22. fe-bruar 2017. På denne baggrund og efter en samlet vurdering, finder retten det ikke godt-gjort; at Leadship accepterede tilbuddet af 22. februar 2017. Da der ikke er en udtrykkelig henvisning til tilbuddet af 22. februar 2017 eller til <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser i parternes e-mailkorrespondance, kan værnetingsklausulen i <anonym>Sagsøger A/S</anonym> standardbetingelser derfor ikke anses for vedtaget mellem parterne. Samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalen indeholder en værnetingsklausul om engelsk ret og værne-ting 0g der er enighed mellem parterne om, at denne aftale er gyldigt indgået. Spørgsmålet er herefter; om hovedsagens tvist omkring betaling i henhold til underleverandøraftalen er omfattet af 'samarbejdsaftalen: 24 Det følger af udtrædelsesaftalen mellem England og EU, at Domsforordningen ikke finder anvendelse i sager om fortolkning af værnetingsaftaler; der tillæg-ger de engelske domstole kompetence; hvis sagen er anlagt efter den 1.januar 2021. jf. udtrædelsesaftalens art. 67, stk. 1, litra a, jf. art. 126. Da nærværende sag er anlagt den 18.januar 2021, finder Domsforordningen ikke anvendelse. Herefter afgøres det efter dansk rets almindelige aftaleretlige principper; om hovedsagens tvist er omfattet af samarbejdsaftalen. Retten finder; at det ikke er klart ud fra samarbejdsaftalens ordlyd, at underle - verandøraftalen er underlagt samarbejdsaftalen: Det følger af samarbejdsafta-lens pkt. 1, at parterne under samarbejdsaftalen vil samarbejde på projekter; der bl.a. er markedsført i fællesskab. Om markedsføring er der under samarbejdsaf-talens pkt. 8 anført;, at markedsføring eller samarbejde sker efter forudgående skriftlig aftale herom. Der er ikke fremlagt en sådan skriftlig aftale; og retten lægger ubestridt og efter forklaringerne til grund, at projektet vedrørende Mystic ikke blev markedsført i fællesskab . Det er uklart ud fra aftalens ordlyd, om fælles markedsføring af et projekt; er et krav for, at projektet anses for om-fattet af samarbejdsaftalen. Retten finder endvidere; at samarbejdsaftalen indholdsmæssigt er fraveget i en sådan grad, at der en formodning imod, at underleverandøraftalen er underlagt samarbejdsaftalen Retten lægger i den forbindelse til grund, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> efter erklæringen af 1_ marts 2017 ikke har krav på kommission efter samar - bejdsaftalens pkt, 9 eller på betaling i øvrigt efter samarbejdsaftalen. Erklærin- gens indhold om de immaterielle rettigheder til arbejdet på Mystic-projektet medfører endvidere, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke har de rettigheder; der følger af samarbejdsaftalens pkt. 6. Der er ligeledes ikke faktureret og betalt i overens - stemmelse med samarbejdsaftalens pkt. 3, og for "machinery" ~delen blev der aftalt en timepris på 110 EUR hvilket igen fraviger samarbejdsaftalens pkt. 3 Retten finder videre, at det ikke er klart, at det har været parternes fælles inten- tion; at underleverandøraftalen skulle være underlagt samarbejdsaftalen. Retten har herved lagt vægt på, at der er afgivet modstridende forklaringer herom for retten; og at der ikke er henvist direkte til samarbejdsaftalen på noget tidspunkt i parternes e-mailkorrespondance; mens der modsat har været medsendt stan- dardbetingelser fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> idet indledende aftaleforløb. Efter en samlet vurdering finder retten;, at der er sådanne usikkerheder i forhold til samarbejdsaftalens ordlyd, indhold og parternes intentioner; at det herefter ikke er godtgjort; at underleverandøraftalen er omfattet af samarbejdsaftalen eller dennes værnetingsklausul. 25 Retten skal herefter ikke afvise sagen efter Haagerværnetingsaftalekonventio-nens art. 6, hvoraf det følger bl.a. , at en domstol i en anden kontraherende stat end den; ihvilken den valgte domstol ligger; skal suspendere eller afvise en tvist; der er omfattet af en eksklusiv værnetingsaftale. Herefter finder retten det ikke nødvendigt at tage stilling til konventionens anvendelse efter art. 16. De almindelige bestemmelser om værneting Da begge parter er bosiddende i EU, afgøres spørgsmålet; om der på andet grundlag er værneting i Danmark, herefter i henhold til Domsforordningens art. 7, hvoraf følger: 99 En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat: 1) a) i sager om kontraktforhold ved retten på det sted, hvor den for- pligtelse; der ligger til grund for sagen; er opfyldt eller skal opfyldes b) ved anvendelsen af denne bestemmelse; og medmindre andet er aftalt; er opfyldelsesstedet for den forpligtelse; der ligger til grund for sagen: ved salg af varer; det sted i en medlemsstat, hvor varerne i hen- hold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret ved levering af tjenesteydelser; det sted i en medlemsstat, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret. 99 Retten lægger som ubestridt til grund, at levering i henhold til underleveran- døraftalen fandt sted i Danmark. Retten finder på denne baggrund, at der er værneting for sagen i Danmark; jf. Domsforordningens art. 7, stk. 1, litra b. <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> påstand om at fremme sagen tages derfor til følge. Spørgsmålet om sagsomkostninger udskydes til hovedsagens afgørelse. THI BESTEMMES: Sagen fremmes. Spørgsmålet om sagsomkostninger udskydes til hovedsagens afgørelse.

159

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, ved at have opbevaret sprængstoffer i en beboelsesejendom

Appelleret

Straffesag

Retten i Nykøbing Falster

SS-2950/2019-NYK

Almindelig domsmandssag

1. instans

170/21

Brandstiftelse og sprængning; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

1900-71297-00001-17

RETTEN I NYKØBING F. D O M afsagt den 13. november 2019 Rettens nr. 1-2950/2019 Politiets nr. 1900-71297-00001-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 21. maj 2019. Sagen er rejst som nævningesag, men tiltalte har besluttet at sagen skal be- handles som domsmandssag, jf. retsplejelovens § 687. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, ved i et tidsrum forud for den 19. december 2017, i en beboelsesejendom be- liggende Adresse 1 i By 1, uden politiets tilladelse og anerken-delsesværdigt formål, under særligt skærpende omstændigheder, at have væ-ret i besiddelse af 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer, ca. 550 gram formbart sprængstof, ca. 55 m sprængsnor, 46 el-detonatorer og 30 stk. el-kanonslag, som efter deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, herunder transporteret de nævnte genstande fra ukendt sted til ”Ejendom 1” beliggende Adresse 2 i By 2 til Adresse 1 i By 1, hvor de var anbragt i 2 plasticsække på loftet i en la-de. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation hos tiltalte af 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer, ca. 550 gram formbart sprængstof, ca. 55 m sprængsnor, 46 el-detonatorer og 30 stk. el-kanonslag, jf. straffelovens § 75, stk. 1. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold og overtrædelse af våbenloven. Std 75284 side 2 Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5og Vidne 6. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Amminitionsrydningstjenesten ved major Vidne 4 har i udtalelse af 9. juni 2018 anført: "... Farlighed Opbevaringen af genstandene, på et loft, uden at være i et brandsikkert skab/ boks og uden afmærkning, vurderes at være groft uforsvarligt, og at have øget risiko for tilskadekomst af eventuel indsatspersonel og borgere i tilfæl-de af en utilsigtet eksplosion. Sprængstoffet og detonatorerne var opbevaret i adskilte kasser, og det vurde- res usandsynligt at der i tilfælde af en brand kunne ske detonationsoverførel-se fra detonatorer til sprængstoffet, idet der ikke var fysisk kontakt i mellem disse. Det vurderes meget sandsynligt, at en brand ville forårsage en delvis sprængning af sprængstoffet som følge af deflagration. Det skønnes at 25-50 % af sprængstoffet ville sprænge ved en brand , og i tilfælde af at branden var overtændt før at den nåedes sprængstoffet, kan mængden være større. Det vil kræve at der gennemføres en række afprøvninger for, at der kan gi-ves en mere nøjagtigt vurdering af dette. En sprængning af mellem 1,75 - 3,5 kg på loftet ville kræve 400 - 600 me-ters sikkerhedsafstand jf. militære bestemmelser. Den aktuelle mængde sprængstof ville, såfremt det blevet bragt til detonati-on i det fri og var frit anbragt [note: Frit anbragt betyder at der ikke er risiko for udslyngning af fragmenter fra omgivelserne, eksempelvis i stenfri sand], kræve en sikkerhedsafstand på 500 meter (jf. militære sikkerhedsbestemmel- ser). Ved anbringelser op af et objekt af sten, træ, murs ten, beton eller lignende ville sikkerhedsafstanden være 800 meter. Såfremt det var blevet bragt til samlet detonation på findestedet vurderes det derfor, at sikkerhedsafstanden ville være 800 meter. Det vurderes at bygnin- gen, hvor det lå, ville være fuldstændig sammenstyrtet i og omkring spræng- ningsstedet. Bygningerne omkring vurderes ligeledes at ville være skadet. Det vurderes at personer i selve bygnigen ville være i livsfare, ligesom per-soner udenfor op til en afstand af 50-100 meter vurderes at have være i fare for at få alvorlige legemes skader. I resten af sikkerhedsafstanden vil der ha-ve været fare for skader, idet alvorligheden af skader, og risikoen ville afta-ge jo længere man befandt sig fra sprængningstedet. Det vurderes meget sandsynligt at en brand ville forårsage af detonatoren side 3 detonerede, og såfremt der på det tidspunkt var fysisk kontakt, ville det for- årsage en detonationsoverførelse til sprængstoffet. Såfremt der ikke var kontakt i mellem sprængstoffet og detonatoren vurde-res det, at der på grund af mængden af sprængstof kunne ske deflagration, som ovenfor beskrevet." Ammunitionsrydningstjenesten ved major Vidne 4 har i udtalelse af 3. juli 2018, som svar på spørgsmål fra Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi, anført: "... Hvornår/hvilken periode blev de beslaglagte sprængstoffer benyttet af mili- tæret i Danmark? Ammunitionsrydningstjenesten er ikke bekendt med hvornår man begyndte at anvende de forskellige legemer i Danmark, men for de faste legemer er det sandsynligvis i perioden efter 2. verdenkrig, og for det formbare kan vi finde en beskriovelse tilbage fra 1967. De faste legemer er successivt udfa-set, og anvendes så vidt vides ikke længere. 200 grams legemer, der er fun-det har lot/parti nummer fra henholdsvis 1978 og 1989. Det formbare anven-des fortsat. Ud fra parti nummeret på det formbare har Forsvarets materielt-jeneste oplyst os om at parti blev produceret i 1972, og indkøbt til forsvaret i 1982. Dette skal dog understreges, at dette intet fortæller om, hvornår det er udleveret til anvendelse, da det kan ligge i depot i årtier. Er det muligt/sandsynligt, at en dreng for ca. 25 år siden, at kunne finde spærngstof i de mængder som der er beslaglagt. på øvelsesterrænet i Kuldsbjerg?. Hvis man på en øvelse har fået udleveret så stor mængde 200 grams legemer og detonatorer, ville det være for at man skal lave en meget stor ildmarke-ring, eller flere mindre. Hvis man af uvisse årsager ikke skulle bruge det, skulle det afleveres tilbage. Det vurderes usandsynligt at man har mistet så stor en mængde sprængstof uden at have iværksat en omfattende eftersøg-ning, og efterfølgende rapportering om særlig hændelse. Denne eftersøgning ville blive iværksat straks, at man konstaterede manglen, og dermed inden øvelsen var afsluttet. Eftersøgning ville fortsætte indtil man med sikkerhed kunne sige, at sprængstoffet var væk. Det vurderes derfor muligt, men mindre sandsynligt, at en dreng skulle have fundet det på øvelsesterrænet. Blev der dengang benyttet det pgl. sprængstof/de pgl. sprængstoffer på øvel- sesterrænet i Kuldsbjerg?. De fundne effekter blev brugt i hele hæren, og da Kuldsbjerg blev anvendt af blandt andet Danske Livregiment på daværende tidspunkt, så er det meget side 4 sandsynligt, at de fundne effekter også blev anvendt i øvelsesterrænet ved Kuldsbjerg. Vi har ikke adgang til bestemmelser for terrænets benyttelse fra 1993, så det er uvist om disse gav lov til at gennemføre omfattende ildmarkering i terræ-net." Der er til brug for sagen udarbejdet personundersøgelse efter retsplejelovens § 808. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han blev smidt ud hjem- mefra og blev placeret i en lejlighed, hans far havde lejet til ham. Hans mor og far blev skilt da han var 6 år. Person 1 tog ham under sin vinger og sør-gede for at han kom på Skole. Han boede på Ejendom 2 fast i en peri-ode. Han tog dertil, når han havde fri fra Skole. Efter han blev uddan-net kaospilot, lavede han mange ting, f.eks. arbejdede han i Sydafrika med sikkerhed og storvildsjagt. Han rejste rundt i mange år. Han kom tilbage til Danmark. Han har en søn, Barn, der snart er 9 år gammel. Han bor ikke sam-men med moderen. Han bor sammen med en ny kvinde; de er gift. Han har en 7/7- ordning med Barn. Han arbejder som handicaphjælper for en borger, der lam fra halsen og ned. Han har haft dette arbejde i 9 år. Han er gået i gang med at uddanne sig som psykoterapeut i Aarhus. Hans økonomi er ri-melig. Rettens begrundelse og afgørelse Indledningsvist bemærkes, at tiltalte har erkendt de faktiske forhold vedrøre- ende besiddelse af de i sagen omhandlede militære sprængstoffer. Der skal herefter tages stilling til, om besiddelsen er sket under særligt skær- pende omstændigheder som anført i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2. Af bemærkningerne til lov nr. 501/2009, punkt 3.2.2 fremgår: "...Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, omfatter endvidere besiddelse mv. af andre våben end skydevåben, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Vå- bentyperne, der hermed sigtes til, er de samme, som er omfattet af den gæl- dende bestemmelse i § 192 a, stk. 2, om bl.a. våben af særdeles farlig karak-ter (bortset fra skydevåben), som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Det vil således typisk være våben, som har karakter af egentligt krigsmateriel, og som ikke lovligt kan besiddes af andre end militæret, herunder hjemmeværnet. Som eksempler kan nævnes morterer, håndgranater, bomber og miner. Eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, kan efter omstændighederne også være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 192 a, stk. 1, nr. 2. Der sigtes hermed til de samme typer eksplosivstoffer, der i dag er omfattet af den gældende side 5 bestemmelse i § 192 a, stk. 2. Eksplosivstoffer vil således kunne være omfattet, hvis der er tale om stoffer i en sådan mængde og af en sådan farlighed, at det vil kunne bruges til at forvolde betydelig skade. Begrebet »offentligt tilgængeligt sted« skal ligesom efter gældende ret forstås som steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restauranter, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Besiddelse mv. af skydevåben i en bil, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet." Tiltalte har været i besiddelse af en betydelig mængde militært sprængstof på lokationer, der ikke har været aflåst. På denne baggrund, efter indholdet af forarbejderne til § 192 a og indholdet af erklæringen om sprængstoffernes farlighed afgivet af major Vidne 4, findes tiltalte at have besiddet sprængstofferne under særligt skærpende omstændigheder. Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6. Tiltalte har forklaret, at han har fundet sprængstofferne, da han var 13-15 år gammel på øvelsesterrænet i Kuldsbjerg, hvor han legede. Forklaringen un- derbygges af oplysningerne om sprængstoffernes alder. Retten finder, at det ikke efter pensioneret kaptajn Vidne 5's for-klaring, eller de vidneforklaringer der er fremkommet fra seniorsergent Vidne 3 eller major Vidne 4, kan afvises, at tiltalte kan have fundet sprængstofferne som forklaret af ham i starten af 1990'erne. Det be-mærkes herved, at der ikke foreligger oplysninger om, at disse sprængstoffer har manglet fra et depot. Det må således lægges til grund, at tiltalte har op-bevaret sprængstofferne i en tom lade eller skur i den største del af perioden, før det blev flyttet til den lade, hvor det blev fundet. Retten lægger derfor til grund, at sprængstofferne er fundet således som det er forklaret af tiltalte. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Han har ingen tilknytning til rockere eller terrororganisationer. Tiltalte er i fast arbejde, er gift og har en søn fra et tid- ligere forhold. Når henses til sagens helt særlige omstændigheder, herunder at sprængstof- ferne er fundet af tiltalte som dreng og at tiltalte ikke er omfattet af den per- songruppe, som strafskærpelsen af § 192 a var møntet på, findes afgørende forhold at tale for at fastsætte straffen under strafferammen i straffelovens § 192 a, stk. 1, jf. straffelovens § 83. Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er side 6 angivet nedenfor, jf. § 56. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte, straffes med fængsel i 1 år. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prø- vetid på 1 år fra endelig dom. Hos tiltalte konfiskeres 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer, ca. 550 gram formbart sprængstof, ca. 55 m sprængsnor, 46 el-detonatorer og 30 stk. el- kanonslag. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

RETTEN NYKØBING F. DO M afsagt den 13.november 2019 Rettens nr. 1-2950/2019 Politiets nr. 1900-71297-00001-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 21.maj 2019. Sagen er rejst som nævningesag; men tiltalte har besluttet at sagen skal be - handles som domsmandssag; jf. retsplejelovens $ 687. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr 2, jf. våbenlovens $ 2, stk. 1, jf. $ 1, stk. 1, nr: 6, ved i et tidsrum forud for den 19. december 2017, i en beboelsesejendom be- liggende <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> uden politiets tilladelse 0g anerken-delsesværdigt formål, under særligt skærpende omstændigheder; at have væ-ret i besiddelse af 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer; ca. 550 gram formbart sprængstof, ca. 55 m sprængsnor; 46 el-detonatorer og 30 stk. el-kanonslag som efter deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, herunder transporteret de nævnte genstande fra ukendt sted til 99 <anonym>Ejendom 1</anonym> beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> til <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> hvor de var anbragt i 2 plasticsække på loftet i en la-de. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Anklagemyndigheden har påstået konfiskation hos tiltalte af 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer; ca. 550 gram formbart sprængstof, ca. 55 m sprængsnor; 46 el-detonatorer 0g 30 stk. el-kanonslag; jf. straffelovens $ 75, stk 1. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold og overtrædelse af våbenloven. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Amminitionsrydningstjenesten ved major <anonym>Vidne 4</anonym> har i udtalelse af 9. juni 2018 anført: <anonym>Farlivhed</anonym> Opbevaringen af genstandene, på et loft, uden at være i et brandsikkert skabl boks 0g uden afmærkning, vurderes at være groft uforsvarligt; og at have øget risiko for tilskadekomst af eventuel indsatspersonel og borgere i tilfæl-de af en utilsigtet eksplosion. Sprængstoffet 0g detonatorerne var opbevaret i adskilte kasser; og det vurde - res usandsynligt at der i tilfælde af en brand kunne ske detonationsoverførel-se fra detonatorer til sprængstoffet; idet der ikke var fysisk kontakt i mellem disse. Det vurderes meget sandsynligt; at en brand ville forårsage en delvis sprængning af sprængstoffet som følge af deflagration Det skønnes at 25-50 % af sprængstoffet ville sprænge ved en brand og i tilfælde af at branden var overtændt før at den nåedes sprængstoffet;, kan mængden være større. Det vil kræve at der gennemføres en række afprøvninger for, at der kan gi-ves en mere nøjagtigt vurdering af dette. En sprængning af mellem 1,75 - 3,5 kg på loftet ville kræve 400 600 me-ters sikkerhedsafstand jf. militære bestemmelser: Den aktuelle mængde sprængstof ville; såfremt det blevet bragt til detonati-on idet fri og vaı <anonym>frit anbragt [n</anonym> ote: Frit anbragt betyder at der ikke er risiko for udslyngning af fragmenter fra omgivelserne; eksempelvis i stenfri sand]; kræve en sikkerhedsafstand på 500 meter (jf. militære sikkerhedsbestemmel - ser). Ved anbringelser op af et objekt af sten træ, murs ten beton eller lignende ville sikkerhedsafstanden være 800 meter. Såfremt det var blevet bragt til samlet detonation på findestedet vurderes det derfor; at sikkerhedsafstanden ville være 800 meter. Det vurderes at bygnin- gen, hvor det lå, ville være fuldstændig sammenstyrtet i og omkring spræng - ningsstedet. Bygningerne omkring vurderes ligeledes at ville være skadet. Det vurderes at personer i selve bygnigen ville være i livsfare, ligesom per-soner udenfor op til en afstand af 50-100 meter vurderes at have være i fare for at få alvorlige legemes skader. I resten af sikkerhedsafstanden vil der ha-ve været fare for skader; idet alvorligheden af skader; 0g risikoen ville afta-ge jo længere man befandt sig fra sprængningstedet. Det vurderes meget sandsynligt at en brand ville forårsage af detonatoren detonerede, og såfremt der på det tidspunkt var fysisk kontakt; ville det for- årsage en detonationsoverførelse til sprængstoffet. Såfremt der ikke var kontakt i mellem sprængstoffet og detonatoren vurde-res det, at der på grund af mængden af sprængstof kunne ske deflagration; som ovenfor beskrevet. 71 Ammunitionsrydningstjenesten ved major <anonym>Vidne 4</anonym> har i udtalelse af 3.juli 2018, som svar på spørgsmål fra Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi, anført: Hvornårlhvilken periode blev de beslaglagte sprængstoffer benyttet af mili- tæret i Danmark? Ammunitionsrydningstjenesten er ikke bekendt med hvornår man begyndte at anvende de forskellige legemer i Danmark; men for de faste legemer er det sandsynligvis i perioden efter 2. verdenkrig, 0g for det formbare kan vi finde en beskriovelse tilbage fra 1967. De faste legemer er successivt udfa-set; 0g anvendes så vidt vides ikke længere. 200 grams legemer; der er fun-det har lotlparti nummer fra henholdsvis 1978 og 1989. Det formbare anven-des fortsat. Ud fra parti nummeret på det formbare har Forsvarets materielt-jeneste oplyst os om at parti blev produceret i 1972, 0g indkøbt til forsvaret i 1982. Dette skal dog understreges, at dette intet fortæller om, hvornår det er udleveret til anvendelse; da det kan ligge i depot i årtier. Er det muligtlsandsynligt; at en dreng for ca. 25 år siden; at kunne finde spærngstof i de mængder som der er beslaglagt. på øvelsesterrænet i Kuldsbjerg? . Hvis man på en øvelse har fået udleveret så stor mængde 200 grams legemer 0g detonatorer; ville det være for at man skal lave en meget stor ildmarke-ring eller flere mindre. Hvis man af uvisse årsager ikke skulle bruge det, skulle det afleveres tilbage. Det vurderes usandsynligt at man har mistet så stor en mængde sprængstof uden at have iværksat en omfattende eftersøg-ning, og efterfølgende rapportering om særlig hændelse. Denne eftersøgning ville blive iværksat straks, at man konstaterede manglen, 0g dermed inden øvelsen var afsluttet. Eftersøgning ville fortsætte indtil man med sikkerhed kunne sige; at sprængstoffet var væk. Det vurderes derfor muligt; men mindre sandsynligt; at en dreng skulle have fundet det på øvelsesterrænet. Blev der dengang benyttet det pgl. sprængstoflde pgl. sprængstoffer på øvel- sesterrænet i Kuldsbjerg? . De fundne effekter blev brugt i hele hæren; 0g da Kuldsbjerg blev anvendt af blandt andet Danske Livregiment på daværende tidspunkt, så er det meget sandsynligt; at de fundne effekter også blev anvendt i øvelsesterrænet ved Kuldsbjerg. Vi har ikke adgang til bestemmelser for terrænets benyttelse fra 1993, så det er uvist om disse gav lov til at gennemføre omfattende ildmarkering i terræ-net. 71 Der er til brug for sagen udarbejdet personundersøgelse efter retsplejelovens $ 808. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han blev smidt ud hjem- mefra og blev placeret i en lejlighed, hans far havde lejet til ham. Hans mor og far blev skilt da han var 6 år. <anonym>Person 1</anonym> tog ham under sin vinger og sør-gede for at han kom på <anonym>Skole</anonym> Han boede på <anonym>Ejendom 2</anonym> fast i en peri-ode. Han tog dertil, når han havde fri fra <anonym>Skole</anonym> Efter han blev uddan-net kaospilot; lavede han mange ting feks. arbejdede han i Sydafrika med sikkerhed og storvildsjagt. Han rejste rundt i mange år. Han kom tilbage til Danmark. Han har en søn, <anonym>Barn</anonym> der snart er 9 år gammel. Han bor ikke sam-men med moderen. Han bor sammen med en ny kvinde; de er gift. Han har en 7/7 - ordning med <anonym>Barn</anonym> Han arbejder som handicaphjælper for en borger; der lam fra halsen og ned. Han har haft dette arbejde i 9 år Han er gået i gang med at uddanne sig som psykoterapeut i Aarhus. Hans økonomi er ri-melig. Rettens begrundelse og afgørelse Indledningsvist bemærkes, at tiltalte har erkendt de faktiske forhold vedrøre- ende besiddelse af de i sagen omhandlede militære sprængstoffer: Der skal herefter tages stilling til, om besiddelsen er sket under særligt skær - pende omstændigheder som anført i straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr 2 Afbemærkningerne til lov nr. 501/2009, punkt 3.2.2 fremgår: 71 Den foreslåede bestemmelse i straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 2, omfatter endvidere besiddelse mv. af andre våben end skydevåben; der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Vå- bentyperne; der hermed sigtes til, er de samme; som er omfattet af den gæl- dende bestemmelse i $ 192 a, stk. 2, om bl.a. våben af særdeles farlig karak-ter (bortset fra skydevåben) som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Det vil således typisk være våben; som har karakter af egentligt krigsmateriel, og som ikke lovligt kan besiddes af andre end militæret, herunder hjemmeværnet. Som eksempler kan nævnes morterer, håndgranater, bomber og miner: Eksplosivstoffer; som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, kan efter omstændighederne også være omfattet af den foreslåede bestemmelse i 8 192 a, stk. 1, nr. 2. Der sigtes hermed til de samme typer eksplosivstoffer; der i dag er omfattet af den gældende bestemmelse i 8 192 a, stk. 2. Eksplosivstoffer vil således kunne være omfattet, hvis der er tale om stoffer i en sådan mængde og af en sådan farlighed, at det vil kunne bruges til at forvolde betydelig skade. Begrebet voffentligt tilgængeligt stedk skal ligesom efter gældende ret forstås som steder; hvortil der er almindelig adgang herunder veje; parker; offentlige transportmidler; restauranter; forlystelsessteder og offentlige kontorer: Besiddelse mv. af 'skydevåben i en bil, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet.' Tiltalte har været i besiddelse af en betydelig mængde militært sprængstof på lokationer; der ikke har været aflåst. På denne baggrund, efter indholdet af forarbejderne til $ 192 a 0g indholdet af erklæringen om sprængstoffernes farlighed afgivet af major <anonym>Vidne 4</anonym> findes tiltalte at have besiddet sprængstofferne under særligt skærpende omstændigheder: Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 2,jf. våbenlovens 8 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr. 6. Tiltalte har forklaret, at han har fundet sprængstofferne; da han var 13-15 år gammel på øvelsesterrænet i Kuldsbjerg, hvor han legede. Forklaringen un- derbygges af oplysningerne om sprængstoffernes alder Retten finder; at det ikke efter pensioneret kaptajn <anonym>Vidne 5's</anonym> for-klaring eller de vidneforklaringer der er fremkommet fra seniorsergent <anonym>Vidne 3</anonym> eller major <anonym>Vidne 4</anonym> kan afvises; at tiltalte kan have fundet sprængstofferne som forklaret af ham i starten af 1990'erne. Det be-mærkes herved, at der ikke foreligger oplysninger om, at disse sprængstoffer har manglet fra et depot. Det må således lægges til grund, at tiltalte har op-bevaret sprængstofferne i en tom lade eller skur i den største del af perioden; før det blev flyttet til den lade hvor det blev fundet. Retten lægger derfor til grund, at sprængstofferne er fundet således som det er forklaret af tiltalte. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Han har ingen tilknytning til rockere eller terrororganisationer Tiltalte er i fast arbejde; er gift og har en søn fra et tid- ligere forhold Når henses til sagens helt særlige omstændigheder; herunder at sprængstof- ferne er fundet af tiltalte som dreng og at tiltalte ikke er omfattet af den per- songruppe; som strafskærpelsen af $ 192 a var møntet på, findes afgørende forhold at tale for at fastsætte straffen under strafferammen i straffelovens $ 192 a, stk. 1, jf. straffelovens $ 83. Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor, jf. $ 56 Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge jf. straffelovens $ 75, stk. 2_ Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 1 år Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prø- vetid på 1 år fra endelig dom. Hos tiltalte konfiskeres 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer; ca. 550 gram formbart sprængstof; ca. 55 m sprængsnor; 46 el-detonatorer og 30 stk. el- kanonslag: Tiltalte skal betale sagens omkostninger <anonym>Dommer</anonym>

160

Sag om fastsættelse af sagsomkostninger.

Appelleret

Civilsag

Retten i Lyngby

BS-34982/2019-LYN

Almindelig civil sag

1. instans

247/21

Retspleje og civilproces;

Sagsøger - Copyright Management Services Ltd.; Advokat - Jeppe Brogaard Clausen; Advokat - Nikolaj Wickenberg Linneballe;

Nej

Nej

/ RETTEN I LYNGBY RETSBOG Den 6. november 2020 holdt Retten i Lyngby møde i retsbygningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-34982/2019-LYN Copyright Management Services Ltd. (advokat Jeppe Brogaard Clausen) mod Sagsøgte (beskikket advokat Nikolaj Wickenberg Linneballe) Copyright Management Services Ltd. har hævet sagen. Sagsøgte er bevilliget fri proces. Parterne har afgivet anlæg om sagsomkostninger, og advokat Nikolaj Linnebal- le har fremsendt salærindstilling. Retten bestemte, at Copyright Management Services Ltd. inden 14 dage skal be-tale 8.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift incl. moms. Sagsøger har, efter at sagen er løftet ud af småsagsprocessen, og efter at spørgsmålet om afvisning er udskilt til særskilt behandling, under et telefonmøde til drøftelse af sagens videre gang og beram- melse af delhovedforhandling hævet sagen. Sagen er ikke færdigforberedt, og der er ikke berammet delhovedforhandling. Sagsøgtes advokat har afgivet fire processkrifter og deltaget i to telefonmøder. Sagsøger må anses for taber af sa- / 2 gen. Sagsøger skal derfor erstatte statskassen rimelige udgifter til sagsøgtes be- skikkede advokat. Den beskikkede advokat har anmodet om et salær på 30.000 kr. med tillæg af moms og oplyst, at han har anvendt 15,5 advokattimer på sagen, herunder til ansøgning om fri proces. Retten bemærker, at salæret til en beskikket advokat som udgangspunkt fast- sættes til et passende beløb svarende til de omkostninger, som parten kan for- vente at få tilkendt ved sagens afslutning, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Retten finder, at sagen dog indeholder så væsentlige og komplekse problemstil- linger, at dette udgangspunkt til en vis grad bør fraviges. Det bemærkes hertil, at timetaksten for en beskikket advokat fastsættes med udgangspunkt i de vej- ledende takster til 1.755 kr/t. excl. moms. Henset til, at advokaten har afgivet 4 processkrifter, at modparten har afgivet et tilsvarende antal processkrifter, og at advokaten har måtte deltage i to telefon- møder, finder retten, at salæret passende kan fastsættes til 12.800 kr. med tillæg af moms, i alt 16.000 kr., der afholdes endeligt af statskassen, idet advokaten har oplyst, at hans klient ikke har retshjælpsdækning. Sagen sluttet. /

RETTEN I LYNGBY RETSBOG Den 6. november 2020 holdt Retten i Lyngby møde i retsbygningen. <anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen. Sag BS-34982/2019-LYN Copyright Management Services Ltd. (advokat Jeppe Brogaard Clausen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (beskikket advokat Nikolaj Wickenberg Linneballe) Copyright Management Services Ltd. har hævet sagen. <anonym>Sagsøgte</anonym> er bevilliget fri proces. Parterne har afgivet anlæg om sagsomkostninger; 0g advokat Nikolaj Linnebal - le har fremsendt salærindstilling. Retten bestemte; at Copyright Management Services Ltd. inden 14 dage skal be-tale 8.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift incl. moms. Sagsøger har; efter at sagen er løftet ud af småsagsprocessen; 0g efter at spørgsmålet om afvisning er udskilt til særskilt behandling, under et telefonmøde til drøftelse af sagens videre gang og beram- melse af 'delhovedforhandling hævet sagen. Sagen er ikke færdigforberedt; 0g der er ikke berammet delhovedforhandling. Sagsøgtes advokat har afgivet fire processkrifter 0g deltaget i to telefonmøder. Sagsøger må anses for taber af sa- /2 gen. Sagsøger skal derfor erstatte statskassen rimelige udgifter til sagsøgtes be- skikkede advokat. Den beskikkede advokat har anmodet om et salær på 30.000 kr . med tillæg af moms og oplyst, at han har anvendt 15,5 advokattimer på sagen, herunder til ansøgning om fri proces. Retten bemærker , at salæret til en beskikket advokat som udgangspunkt fast- sættes til et passende beløb svarende til de omkostninger , som parten kan for - vente at få tilkendt ved sagens afslutning, medmindre der foreligger særlige omstændigheder . Retten finder , at sagen dog indeholder så væsentlige og komplekse problemstil- linger , at dette udgangspunkt til en vis grad bør fraviges. Det bemærkes hertil, at timetaksten for en beskikket advokat fastsættes med udgangspunkt i de vej- ledende takster til 1.755 kr/t. excl. moms. Henset til, at advokaten har afgivet 4 processkrifter , at modparten har afgivet et tilsvarende antal processkrifter , og at advokaten har måtte deltage i to telefon- møder , finder retten, at salæret passende kan fastsættes til 12.800 kr . med tillæg af moms, i alt 16.000 kr ., der afholdes endeligt af statskassen, idet advokaten har oplyst, at hans klient ikke har retshjælpsdækning. Sagen sluttet. /

161

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21 - forsøg på manddrab, besiddelse af 2 håndgranater på offentligt sted, besiddelse af 2 revolvere og 2 knive, samt skarpe patroner. Kørsel... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Holbæk

SS-503/2021-HBK

Nævningesag

1. instans

259/21

Færdsel; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Beslaglæggelse/konfiskation; Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Ole Kjær; Forsvarer - advokat Kristian Mølgaard; Forsvarer - Linda Hebo Lange; Forsvarer - Stefan Møller Jørgensen;

Nej

1200-73112-00014-20

/ RETTEN I HOLBÆK Udskrift af dombogen D O M afsagt den 29. november 2021 Rettens nr. 60-503/2021 Politiets nr. 1200-73112-00014-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 cpr-nummer 100289-****, Tiltalte 2 cpr-nummer 080783-**** og Tiltalte 3 cpr-nummer 030882-**** Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 24. februar 2021. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for Tiltalte 1 1. overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, ved den 28. juli 2020 ca. kl. 13.10 at have ført personbil med Reg. nr. 1 ad Industriparken ud for nr. 31 i By 1 efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende stoffer kokain og alprazolam, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådan omfang at værdien af de aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne. Tiltalte 1 Tiltalte 2 2. overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, ved kort forud for den 3. oktober 2020 i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse på offentligt tilgængeligt sted og senest omkring kl. 06.00 ved Adresse 1, Område ved Slagelse under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af to håndgrantater, som blev aktiveret. Tiltalte 1 Tiltalte 2 Std 75274 / side 2 3. overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21 - forsøg på manddrab, ved den 3. oktober 2020 omkring kl. 06.00 på Adresse 1, Område ved Slagelse i forening og efter fælles forudgående aftale at have forsøgt at dræbe Forurettede 1 og dennes samboende, Forurettede 2, idet de tiltalte indfandt sig på adressen, hvor de, i den hensigt at dræbe Forurettede 1 og Forurettede 2, kastede to håndgranater ind i huset, hvor de eksploderede, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet Forurettede 2 befandt sig i husets soveværelse, og derved undgik at blive ramt, mens Forurettede 1, der befandt sig i stuen, alene fik overfladiske skader. Tiltalte 1 Tiltalte 3 4. overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 - jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, - for så vidt angår Tiltalte 3 i det hele jf. straffelovens § 23, idet Tiltalte 1 forud for den 8. oktober 2020 på offentligt tilgængeligt sted og under skærpende omstændigheder under transport til Tiltalte 3's bopæl, Adresse 2 i By 1, var i besiddelse af 2 revolvere af henholdsvis mrk. "US Revolver Co.", hvori der var isat 5 skarpe patroner og et afskudt patronhylster samt en revolver af mrk. "Smith&Wesson", hvori der var i sat 6 skarpe patroner samt yderligere 1 patron, der kunne anvendes i revolverne, hvorefter Tiltalte 1 efter forudgående aftale og fælles forståelse med Tiltalte 3 placerede de to revolvere med tilhørende ammunition på Tiltalte 3's adresse på Adresse 2 i By 1, hvor politiet den 8. oktober 2020 fandt det under ransagningen. Tiltalte 1 5. overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, og § 2, ved den 9. oktober 2020 ca. kl. 11.15 på Adresse 3 i By 2 ved By 3 i personbil med Reg. nr. 1 uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål at have været i besiddelse af 2 knive med en klinge på over 12 cm. Tiltalte 1 6. overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, ved den 9. oktober 2020 ca. kl. 11.15 på Adresse 3 i By 2 ved By 3 i personbil med Reg. nr. 1 uden tilladelse at have været i besiddelse af 18 stk. skarpe patroner. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået, at Tiltalte 1 skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2. / side 3 Anklagemyndigheden har jf. straffelovens § 75, stk. 1, påstået konfiskation in solidum hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 af bøjler fra håndgranat (koster A1/1 og A1/2), fragment fra håndgranat (koster A1/3) og plastholder til håndgranat (koster D3/5) og in solidum hos Tiltalte 1 og Tiltalte 3 af taske (koster D2/1), en caliber 22 patron (koster D2/1), revolver, tromle, patroner, tromlestift (koster D2/1.2.1, D2/1.2.2., D2/ 1.2.3.), revolver og patroner (koster D2/1.3., D2/1.3.1., D2/1.3.2., D2/1.3.3, D2/1.3.4., D2/1.3.5 og D2/1.3.6), hos Tiltalte 2 en iPhone med IMEI nr. 1 samt simkort (koster E3/3 og E3/3.1) samt hos Tiltalte 1 en iPhone med IMEI nr. 2 (koster F1/1), 18 stk. patroner med emballage (koster F3/1.5, F3/2 og F3/3), kniv (koster F3/66) samt køkkenkniv (koster F3/67). Tiltalte 1 har erkendt de faktiske forhold i forhold 1, men har nægtet at have indtaget kokain og Alprazolam. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 2 og 3, men har erkendt at have været på stedet og at have kastet to chokgranater. Tiltalte har erkendt at have besiddet to skydevåben samt ammunition i forhold 4, men har benægtet, at forholdet er begået i forening med Tiltalte 3. Tiltalte har erkendt forhold 5 og 6. Tiltalte har erkendt konfiskation af effekter, som påstået af anklagemyndigheden. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig. Tiltalte har protesteret mod konfiskation af mobiltelefon med simkort, men har ikke i øvrigt protesteret mod konfiskation. Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig. Forurettede 1 og Forurettede 2 har påstået, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 in solidum i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, til hver af dem skal betale 50.000 kr. i godtgørelse for tort med tillæg af rente i medfør af erstatningsansvarslovens § 16. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har bestridt pligten til at betale godtgørelse og kravets størrelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 samt af vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, politibetjent Vidne 1, Vidne 2, / side 4 Vidne 3, politiassistent Vidne 4, seniorsergent Vidne 5, politiassistent Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 9. Tiltalte 1's forklaring er i retsbogen gengivet således: Tiltalte 1, forklarede, at han kender Tiltalte 3, da de bor i samme by. De havde kendt hinanden i ca. et halvt år forud for den 3. oktober 2020. Tiltalte boede i By 1 inden for 1 km fra Tiltalte 3. De lærte hinanden at kende via Cobra MC, som Tiltalte 3 var medlem af. Tiltalte kom i klubhuset på Vej 1 i By 1. Han har haft folkeregisteradresse der, da han på et tidspunkt var uden bolig, og han opholdte sig i forvejen meget på adressen. Tiltaltes tilknytning til Cobra MC var, at han var en ven af klubben. Cobra MC er en motorcykelklub, og tiltalte har en ven, der er medlem af Cobra MC. Tiltalte er ikke selv medlem. Tiltalte kender ikke Tiltalte 2, og han så ham første gang, da de var i retten til grundlovsforhøret i denne sag. Han har slet intet kendskab til ham og kendte ham heller ikke af navn. Han kender Forurettede 1's kone, Forurettede 2, via et behandlingsforløb, som de begge var på i 2015 eller 2016, og han kender Forurettede 1 gennem Forurettede 2. Tiltalte og Forurettede 2 boede i forbindelse med behandlingsforløbet under samme tag i et par måneder, men han har efterfølgende ikke talt med hende bortset fra en kort besked på Facebook. Han havde kendt Forurettede 1 i nogle måneder forud for den 3. oktober 2020, og han har talt med ham, men han ønsker ikke at oplyse, hvad de talte om. Tiltalte var i misbrugsbehandling sammen med Forurettede 2 i 2015 eller 2016, og de opholdt sig samtidig på et døgnbehandlingssted. De talte om deres familier, men hvad han præcis talte med Forurettede 2 om, husker han ikke. Tiltalte talte med Forurettede 1 2 - 3 måneder inden episoden i denne sag. Han talte igen med Forurettede 1 ca. 14 dage inden episoden på dennes adresse. Af hensyn til Forurettede 1 ønsker tiltalte ikke at komme ind på, hvad de talte om. Han vidste, at Forurettede 1 og Forurettede 2 boede på Adresse 1, men han husker ikke, hvor han vidste det fra. Han fik det at vide af nogen, men han husker ikke hvem. Han spurgte andre om adressen, da han ikke kunne få fat på Forurettede 1 og Forurettede 2. Han vidste således godt, hvem der boede på adressen, og at Forurettede 2 havde to børn. Tiltalte var på adressen omtrent en måneds tid inden episoden, hvor han og Forurettede 1 talte sammen i ca. en halv time på pladsen foran huset. Tiltalte havde ikke arbejde i oktober 2020. Han ved ikke, hvad han lavede, men han hyggede sig nok med sine kammerater. Den 2. oktober var han sammen med sin søn, Barn. Sønnen bor i Slagelse hos moren. Tiltaltes forhold til sønnen er supergodt, og han har samvær med ham. Samværet den 2. oktober 2020 foregik hos tiltaltes mor i Kalundborg. Han har samvær med sønnen mange steder, men han ønsker ikke at tale yderligere om det. Sønnen er 7 år, og han er lige startet i 1. klasse. Den 2. oktober hentede tiltalte sønnen, og de kørte hjem til tiltaltes mor, hvor de spiste aftensmad. Sønnen / side 5 faldt i søvn ved 21-tiden. Tiltalte kørte derefter til By 1 til Bandidos/ Cobra MCs klubhus, hvor han samlede et skab og arbejdede på nogle gipsvægge. Han var alene i klubhuset. Han mødtes med en kammerat i Slagelse og tog tilbage til klubhuset. Han besøgte derefter en veninde i By 4, og om morgenen kørte han tilbage til sin mor i Kalundborg. Han ønsker ikke at oplyse hvem den kammerat, som han mødtes med i Slagelse, er. Om aftenen kørte tiltalte også over til medtiltalte Tiltalte 3, da han skulle hente en bil af mærket Peugeot, som tiltalte havde købt. Han havde fået lov til at låne Tiltalte 3's garage, da han ikke selv havde et sted at stille bilen. Det var tiltaltes bil, men han ønsker ikke at udtale sig om hvordan eller hvornår, han anskaffede sig bilen. Tiltalte kørte i en delfingrå Kia denne dag. Han havde lånt bilen af en kammerat og kunne bruge bilen som det passede ham. Den var den bil, som han kørte i i forhold 1. Kammeraten, som han lånte bilen af, sad i fængsel. Tiltalte købte selv en bil, da han ikke kunne blive ved med at låne Kia’en. Peugeoten var ikke indregistreret til ham, og han husker ikke, hvordan bilen var kommet op til Tiltalte 3. Han købte ikke bilen af Person 1, der står registreret som ejer af bilen. Han gav 10.000 kr. for bilen. Han havde ikke nået at få bilen omregistreret, men han ville gerne køre i bilen. Tiltalte var oppe hos Tiltalte 3 i løbet af aftenen den 2. oktober, da han skulle hente nøglerne til Peugeoten. Nøglen til hans motorcykel var også i nøglebundtet, der lå hos Tiltalte 3. Han var indenfor hos Tiltalte 3, hvor de talte i ca. 20 minutter, og bagefter kørte tiltalte tilbage til klubben. Han husker ikke, hvad han skulle i klubben, eller om arbejdet med gipsvæggen var færdiggjort. Han kørte i Kia’en til klubhuset, da den anden bil fortsat ikke var omregistreret. Derefter kørte han til By 5 - ikke By 4 - til veninden, der hedder Person 2. Hun er bare en veninde. Han var hos hende i 5 timer - fra midnat til kl. 04.30, og han sov hos hende. Tiltalte tog afsted fra Person 2, da han skulle til Område. Han kørte først til klubhuset i By 1, hvor han havde et lagerrum tæt ved skolen, som han lånte af en ven. Her lå hans sportstaske med våben, og han tog sportstasken med og kørte til Tiltalte 3's adresse i Kia’en. Tiltalte talte ikke med Tiltalte 3, da han kom derhen. Han tog blot Peugeoten og smed sportstasken under nogle papkasser hos Tiltalte 3. Tiltalte havde fået lov til at bruge lagerrummet ved skolen, og han blev ikke spurgt om, hvad han skulle bruge det til. Han sagde ikke noget om nogen våben. Tiltalte ønsker ikke at oplyse, hvor våbnene stammer fra. Han vidste, at der var ammunition i våbnene. Han vidste på daværende tidspunkt ikke / side 6 noget om, hvad han skulle bruge dem til. Tiltalte har ikke våbentilladelse. Han ønsker ikke at oplyse, og han kan heller ikke huske, hvad han har givet for våbnene. Inden tiltalte kørte over til Tiltalte 3, var han i klubben for at skifte tøj. Tiltalte 3 vidste ikke, at tiltalte kom. Tiltalte kørte ikke over til Forurettede 1 i Kia’en, da han ikke havde lyst til at køre i en vens bil, når han skulle over til Forurettede 1 og smide et par chokgranater. Tiltalte ville ikke hænge kammeraten op på noget. Det var lige meget for tiltalte, om han hængte den registrerede ejer af Peugeoten op på noget. Tiltalte ønsker ikke at oplyse, hvor han havde chokgranaterne fra, eller om de var nemme at anskaffe. Granaterne lå i sportstasken. Tiltalte kørte fra Tiltalte 3 til Forurettede 1 i Peugeoten. Da han kørte fra By 5 til By 1, kørte han over Holbæk, fordi han kørte forkert. Han kørte derefter til By 1 og videre til Område. Det var ham, der kom kørende i bilen, som man kan se på videoovervågningen. Han havde ingen passager med, og var således alene i bilen. Forevist videooptagelse fra Adresse 4 forklarede tiltalte, at han har den samme forklaring som tidligere om, at han var alene i bilen. Formålet med at tage hen til Forurettede 1 var, at tiltalte og Forurettede 1 havde et mellemværende, som Forurettede 1 skulle forstå, at han skulle gøre noget ved. Tiltalte ønsker ikke at oplyse, hvad dette mellemværende handlede om. Det var formålet at give Forurettede 1 en slem forskrækkelse. Tiltalte var ret sikker på, at det kun var Forurettede 1 og Forurettede 2, der var i huset. Forevist ekstrakten side 139, foto 31, fra ejendommen Adresse 1, forklarede tiltalte, at han parkerede bilen ude ved vejen i en lige linje fra den sorte bil på fotoet. Forevist ekstrakten side 98, foto af ejendommen Adresse 1, forklarede tiltalte, at der helt til højre på fotoet ses en gangsti op langs sydsiden af huset, og han vidste, at man for enden af gavlen kunne gå rundt om huset og se ind gennem soveværelsesvinduet. Forevist ekstrakten side 125, fotos af huset på Adresse 1, forklarede tiltalte, at hvis man gik op langs siden af huset var der et soveværelses-vindue. Han skrævede hen over hegnet og kiggede ind ad / side 7 soveværelsesvinduet og så, at Forurettede 2 lå i sengen, og han tror, at Forurettede 1 lå ved siden af hende. Han formoder, at det var Forurettede 2, der lå der. Tiltalte gik tilbage og hev splitten ud af den ene chokgranat og smed den ind gennem det første vindue i gavlen. Han hev derefter splitten ud af den anden chokgranat og smed den ind gennem det sidste vindue i gavlen. Ruden smadrede. Tiltalte havde ingen forstand på, hvordan man bruger en chokgranat, men den skulle vist give et ordentligt knald. Han havde fået at vide, at der ville gå 7 til 8 sekunder, inden den sprang. Han ønsker ikke at oplyse, hvem der havde fortalt ham det. Fra tiltalte forlod bilen, og til han igen sad i bilen, gik der måske 60 sekunder. Det tog ikke særlig lang tid, og det føltes også som om, at det gik stærkt. Det var Forurettede 1, som tiltalte havde en konflikt med. Tiltalte tænkte ikke videre over, at Forurettede 2 også var i huset. Han var ret sikker på, at Forurettede 1 var i huset - det havde han en fornemmelse af. Han troede, at Forurettede 1 lå ved siden af Forurettede 2, da det så ud til, at der lå en mand ved siden af Forurettede 2 i sengen. Tiltalte så ikke Forurettede 1. Der var ikke lys eller lyde i huset, og det så ud til, at personerne i sengen sov. Tiltalte kørte derefter tilbage til klubben. Han kørte over By 3 og ned langs en sø, som han ikke kan huske hvad hedder. Han tog til klubben for at få et par timer på øjet. Han lagde sig til at sove, inden han kørte tilbage til Kalundborg til sin mor og sønnen. Peugeoten parkerede han hos Tiltalte 3, hvor Kia’en holdt, og så kørte han i Kia’en tilbage til klubhuset. Tiltalte hentede sportstasken i et lagerrum tæt ved By 1 skole. Der var en hængelås på, som han havde fået nøglen til. Det var et rum indenfor i en kælder. Tiltalte ved ikke, hvorfor tiltaltes bekendte havde adgang til dette lagerrum. Sportstasken havde maksimalt ligget i lagerrummet i en uge. Tiltalte erhvervede våbnene 14 dage inden episoden. Før det havde han brugt tasken som en helt almindelig sportstaske. Tiltalte satte tasken med våbnene hos Tiltalte 3, da han ikke ville køre rundt med dem, men det er ikke ok, at våbnene blev fundet hos Tiltalte 3. Carporten hos Tiltalte 3 var åben En kammerat havde hjulpet med at sætte noget plastic op som afskærmning på carporten, og der skulle ikke bruges nøgle for at komme ind. Tiltalte ville hente tasken på et senere tidspunkt. Klubhuset lå ikke umiddelbart i nærheden af Tiltalte 3's hus. Tiltalte tog i farten sportstasken fra lagerrummet, og han tænkte ikke videre over, at der også lå nogle revolvere i tasken. Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale, transskriberet på ekstraktens / side 8 side 477 ff. Tiltalte forklarede, at det er ham og medtiltalte Tiltalte 3, der taler sammen. Tlf nr. 1 var nok tiltaltes nummer, men det kan han ikke længere huske. Han husker ikke nærmere, hvad de talte om, men det var nok enten om en fjernstyret bil, som han og sønnen havde lånt, eller det var om den grå bil. De talte nok om den store fjernstyrede bil, som han havde lånt af Tiltalte 3 til sønnen. Tiltalte husker ikke, om han var hos Tiltalte 3 torsdag aften, men hvis der ikke er et opkald herom, så tror tiltalte ikke, at han var hos Tiltalte 3. Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale, transskriberet på ekstraktens side 482 ff. Tiltalte forklarede, at han sagde, at han skulle til et møde, og det var et møde hos en kammerat. Det var ikke i By 1. "Bruge den, der holder hjemme hos dig" betyder, at tiltalte skulle bruge Peugeoten, og så vidste Tiltalte 3, at tiltalte ville hente bilen. Tiltalte ville hente den for at køre et eller andet sted hen. Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale, transskriberet på ekstraktens side 484 ff. Tiltalte forklarede, at han aftalte at mødes med Tiltalte 3 den 2. oktober 2020. Forevist ekstrakten side 466-468, lokaliseringskort fra 3. oktober 2020, bekræftede tiltalte, at han havde sin telefon på sig under kørslen denne dag. På turen fra By 5 kørte tiltalte forkert og kom derfor til Holbæk. På vej tilbage kørte han ikke forkert. Tiltalte ønsker ikke at udtale sig om, hvorfor hans telefon gik på en mast ved Holbæk på hjemturen. Tiltalte havde en aftale med sin mor ved 10-tiden, hvor han skulle være sammen med sin søn, men tiltalte havde ingen aftale om at mødes med nogen i tidsrummet mellem kl. 05.00 og kl. 10.00. Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale, transskriberet på ekstraktens side 485 ff. Tiltalte forklarede, at han talte med Person 2, og han sagde til hende, at han skulle være i Holbæk kl. 05.00. Det var bare en historie, som han fortalte hende. Han bildte hende ind, at han skulle hjælpe nogen med at flytte. Det med parkeringspladsen var bare en historie. Det med, at en person sagde til / side 9 tiltalte: "Hold da kæft du har timet det", var også bare en historie, og det var bare en fiktiv person. Tiltalte kørte ikke stærkt, og han havde ikke en aftale med nogen. Tiltalte ved ikke, om Tiltalte 2 har været i Kia’en. Det er ikke tiltaltes bil, og bilnøglen lå i klubben, så andre kan have lånt den. Tiltalte ved ikke, om Tiltalte 2 nogensinde har været i Peugeoten. Adspurgt af forsvareren, advokat Kristian Mølgaard, forklarede tiltalte, at han ikke har mødt Person 1, der er registreret ejer af Peugeoten, eller hendes mand, Vidne 3. Tiltalte har ikke mødt sælgeren af bilen og har ikke fået den overdraget af sælger. Tiltalte mødtes med Forurettede 1 ca. 3 måneder inden den 3. oktober, hvilket foregik i Område. Det var dog ikke på Forurettede 1's matrikel, men oppe ved et vejkryds. Det var ikke et aftalt møde. Tiltalte stødte tilfældigt på Forurettede 1, der var ude at gå en tur med sin hund. Han havde ikke Forurettede 1's telefonnummer eller kontakt til ham på de sociale medier. Den konflikt, som tiltalte havde med Forurettede 1, var fra tidligere, og da de mødtes, kom de ikke til enighed. De skændtes, og det lå i luften, at de skulle tale sammen igen. Tiltalte havde håbet på, at Forurettede 1 var kommet til ham. Han mødtes med Forurettede 1 igen 3 eller 4 uger inden den 3. oktober. Det var på gårdspladsen ved Forurettede 1's hus. Stemningen var bedre, og tiltalte oplevede, at de kom til en fælles forståelse. Det var meningen, at Forurettede 1 skulle kontakte tiltalte, men det gjorde Forurettede 1 ikke, og der var heller ikke forsøg på kontakt. Tiltalte har ikke besøgt Forurettede 1 og Forurettede 2 i huset, og han vidste ikke, hvordan huset var indrettet. Han havde en forventning om, at der boede to personer på adressen. Tiltalte ved fra behandlingsforløbet, at Forurettede 2's børn ikke boede hos hende, og at hun meget sjældent så sine børn. Forevist ekstrakten side 125, fotos af huset på Adresse 1, forklarede tiltalte, at han gik frem langs huset foran. Han passerede de to vinduer i gavlen og kom om på bagsiden af huset. Jernlågen var lukket, og han skrævede ind over den. Tiltalte kiggede ind ad vinduet lige rundt om hjørnet. Vinduet ses ikke på dette foto. Forevist foto af den østlige side af huset på Adresse 1, ekstrakten side 95, forklarede tiltalte, at det var det første vindue helt til venstre, hvor han kiggede ind. Der var ikke noget, der indikerede, at der var mere end to personer i huset. Tiltalte troede, at der lå to personer i sengen, og han havde en forventning om, at den ene var Forurettede 2, da han mente, at det var en kvinde. Han synes, at han så, at der lå en person ved siden af hende, og tiltalte / side 10 tænkte, at det var Forurettede 1. Tiltalte tænkte ikke videre over det. Han gik tilbage og kastede en chokgranat ind ad det første vindue og derefter en ind ad det næste vindue. Tiltalte havde fået at vide, at granaterne giver et ordentligt brag og noget lys, så man får et chok. Granaterne bruges nok af politiet, men ellers ved tiltalte ikke noget om dem. Tiltalte anskaffede sig granaterne for at tage røven på Forurettede 1 og give ham et ordentligt chok. Der kom to brag, og efter tiltalte havde kastet granaterne ind, forlod han stedet. Da braget lød, var tiltalte ikke nået særlig langt væk. Han gik hen til bilen, og da han kørte, havde han opfattelsen af, at der ikke var sket noget særligt. Der var to korte brag, og det var det. Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen og forevist ekstrakten side 95, foto af den østlige side af huset på Adresse 1, forklarede tiltalte, at han fornemmede, at han kunne se to skikkelser gennem vinduet. Tiltalte havde indtryk af, at soveværelset var der, hvor sengen stod. Tiltalte kunne ikke se ind gennem gardinerne i de to vinduer på sydsiden, men han havde opfattelsen af, at det var et andet rum, som han kastede granaterne ind i. Tiltalte havde ikke rådighed over Kia’en 24-7, og han ved ikke, om der er andre, der har brugt bilen. Hvorvidt andre i en kort periode havde lånt bilen, kan han ikke sige. Han var den eneste, der lånte bilen, men han lånte selv bilen ud til folk, der fx skulle ud for at handle. Peugeoten lånte han ikke ud til andre. Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange forklarede tiltalte, at der gik 5 eller 6 dage, inden politiet kom hjem til Tiltalte 3. Tiltalte talte med Tiltalte 3 i perioden, men han sagde ikke noget til Tiltalte 3 om våbnene. Forevist ekstrakten side 167, foto af papkasser i Tiltalte 3's carport, forklarede tiltalte, at der ikke så sådan ud, da han smed tasken. Han kan huske, at han smed tasken under en af kasserne. [...] Tiltalte 1, forklarede supplerende om forhold 2, 3 og 4, at han ikke havde noget fornemmelse af rumfordelingen i huset på Adresse 1 ud over det, som han kunne se gennem vinduet i det ene værelse. Foreholdt sin forklaring om, at han kun var på adressen i ca. 60 sekunder, forklarede tiltalte, at han kiggede ind ad vinduet på vej rundt om huset. Soveværelset var det første vindue, som han kiggede ind ad, da han ikke kunne kigge ind / side 11 ad de andre vinduer. Chokgranaterne var runde og grønne, og der var en tap oveni, der var skruet på. De var helt runde - som en rund kugle. I toppen var der skruet en anordning på, og der sad en split, som man kunne hive ud. Tiltalte kørte ned til Forurettede 1 for at skræmme ham. Tiltalte tænkte ikke så meget over, at han brugte chokgranater. Han kunne også havde smidt sten gennem ruden, men det andet var meget sjovere, fordi det gav et knald. Tiltalte tog ikke skydevåben med, da han ikke ville slå Forurettede 1 ihjel. Tiltalte udtalte sig ikke i grundlovsforhøret i oktober 2020, da han ikke ønskede at forklare om hændelsen. Han afgav forklaring til politiet i august 2021, da han håbede at få ophævet brev- og besøgskontrollen. Han ville have afgivet forklaring til politiet på et tidligere tidspunkt, men hans forsvarer var på ferie, og den betjent, der behandlede sagen, gik på barsel, så derfor gik der et par måneder. Om forhold 1 forklarede tiltalte, at han blev standset af politiet efter, at han selv havde henvendt sig til dem. Han ville spørge om noget med en nummerplade. Betjenten sigtede tiltalte, da han mente, at tiltalte var påvirket. Tiltalte sagde til betjenten, at det troede han ikke, at han var. Han havde nok taget noget i weekenden forinden, men han husker det ikke. Han havde ikke taget stofferne på dagen. Han var klar over, at det varierer, hvor hurtigt stoffer er ude af kroppen. Tiltalte forklarede om forhold 5, at det godt kan godt passe, at der lå nogle knive i bilen. Det var ikke hans knive, men han havde placeret dem i bilen. Forevist ekstrakten side 625, foto 7a, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om det var en af de knive, der lå i bilen. Forevist ekstrakten side 625, foto 7b, husker tiltalte ikke, om det var den anden kniv. Det er næsten et år siden. Han kan umiddelbart ikke genkende kniven. Der er ikke andre, der har kørt i Kia’en. Om forhold 6 og forevist ekstrakten side 626, foto af patroner i poser, bekræftede tiltalte, at han har placeret patronerne der. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvad han skulle bruge dem til. Der var det antal patroner, som er angivet i tiltalen." / side 12 Tiltalte 2's forklaring er i retsboget gengivet således: Tiltalte 2, forklarede om forhold 2 og 3, at han ikke kender Tiltalte 3. Han kender heller ikke Tiltalte 1, og han har ikke mødt dem før sagen her. Han har heller ikke haft kontakt med dem over telefonen eller via Facebook. Han kender ikke Forurettede 1, men han har læst om ham i avisen. Det handlede om noget med nogle våben, og det var inden for det seneste år. Han husker ikke nærmere, hvornår han læste om det. Han ved ikke, hvorfor blod, der med den højeste bevismæssige sikkerhed stammer fra ham, er fundet på Adresse 1. Han har ikke været der. I oktober 2020 afsonede han en dom, og han havde højst sandsynligt udgang i weekenden den 2 og 3. oktober. Det er efterhånden mange år siden, at han startede afsoning - vist nok i 2012. Han afsonede i 2020 med udgang. Han sad på dette tidspunkt i Storstrøm Fængsel, hvor nok havde siddet i 1½ til 2 år. Han havde denne weekend udgang fra torsdag til søndag. Torsdag var han i Aalborg, hvor han overnattede i arresten, og fredag formiddag var han til teoriprøve. Udgangen brugte han i øvrigt hjemme hos sin kone og deres børn på Østerbro. Han havde fået lov til at transportere sig selv, og han kørte i en VW Fox. Forevist ekstrakten side 230, fotos af en sølvgrå VW Fox, forklarede tiltalte, at det var denne bil, han kørte i. Bilen står i tiltaltes søsters navn, men han står registreret som bruger. På det tidspunkt stod bilen ved Storstrøm Fængsel, men det gjorde den normalt ikke. Han havde kun udgang hver tredje weekend og nogle gange sjældnere. Bilen holdt ved fængslet, fordi han skulle til Aalborg. Han kørte til Aalborg torsdag og overnattede efter aftale i Aalborg Arrest. Efter teoriprøven fredag kørte han til Horsens, hvor han mødtes med sin kone, der havde taget toget fra Sjælland, så de kunne følges ad hjem. De kørte hjem og hyggede sig, og han var på Østerbro det meste af weekenden. De kørte nok et par ture, men ellers hyggede de sig hjemme. Han husker ikke specifikt, hvad han foretog sig. Det foregik som en hvilken som helst anden weekend, hvor han havde udgang. Han var ude at køre i bilen i løbet af weekenden, men han husker ikke hvornår. Han var ikke udenfor København. Han har ingen kommentarer til, om andre kan have brugt bilen i weekenden. Forevist ekstrakten side 237, foto af taske og kørekort, forklarede tiltalte, at det er hans kørekort, som lå i bilen. Han havde en taske, som lå i bilen, hvor hans kørekort altid lå i. Han tog ikke kørekortet ud af bilen, for så havde han altid kørekortet på sig, hvis han blev stoppet. Der var to nøgler til bilen; en / side 13 med centrallås og en uden. Den ene nøgle lå i bilen, og den anden nøgle lå hjemme hos tiltalte. Foreholdt rapport, ekstrakten side 399 midt, ”Søgning i ANPG, automatisk nummerpladekontrol” , forklarede tiltalte, at det ikke var ham, der kørte bilen på de angivne tidspunkter den 3. oktober. Han har ingen kommentarer til, hvem der kørte bilen. Han ønsker således ikke at oplyse, hvem der kørte bilen. Han blev anholdt i Storstrøm Fængsel den 8. oktober 2020, og han blev samme dag undersøgt på Rigshospitalet. Forevist ekstrakten 188, foto af tiltalte, forklarede tiltalte, at han fik nogle ting i hovedet fredag eftermiddag, da han flyttede rundt på bl.a. et karlekammerskab, der stod i stuen derhjemme. Det var besværligt at flytte, så han tabte det og fik alt det, der stod på skabet i hovedet. Forevist ekstrakten 241 og 242, fotos af tiltalte ved ankomst til Storstrøm Fængsel den 4. oktober 2020, forklarede tiltalte, at han fik de skader, som ses på fotos, under flytning af bl.a. skabet. Foreholdt rapport, ekstrakten side 512 ff., gennemgang koster E3/3 iPhone, forklarede tiltalte, at det var en telefon, som han alene brugte. Om foto fundet i telefonen, ekstrakten side 513, forklarede tiltalte, at det var hans hustru, der tog fotoet, og det er ham på fotoet. Om fredagen havde han sat noget plaster på såret, men hustruen blev ved med at sige, at der skulle gøres noget ved det. Han sendte derfor fotoet til en bekendt, der er sygeplejerske, og hun anbefalede, at han satte suturplaster på. Såret fik han, da han flyttede et skab. Der stod bl.a. et træskib oven på skabet, og han fik skibet i hovedet, men han kan ikke sige, om skaderne stammede derfra. Han fik også hjørnet af skabet i hovedet. Han fik ikke noget at vide om sprængningen i nærværende sags forhold 3, men han hørte nok om det fra sin kone, der læser nyhederne hver morgen, og hun fortalte om det, da de talte sammen. Han husker det ikke som noget mindeværdigt. Foreholdt rapport, udlæsning af iPhone, ekstrakten side 515 ff., og foto 1, side 516, forklarede tiltalte, at det kan godt være, at han har kigget på nogle artikler, men han har ikke søgt på Adresse 1 eller taget screenshots. Han / side 14 har sandsynligvis læst nyheder. Tiltalte har ingen kommentarer til, om han har en relation til en gruppering. Tiltalte bor Adresse 5 på Østerbro. Forevist rapport fra ransagning på Adresse 5 2100 København Ø, ekstrakten side 195, fotos af en vest med Bandidosmærke på, forklarede tiltalte, at han ingen kommentarer har til, om det var hans vest, der hang i entreen. Adspurgt af forsvareren, advokat Stefan Møller Jørgensen og forevist ekstrakten side 198, foto af et skab med et skib ovenpå, forklarede tiltalte, at det ikke var hans karlekammerskab. Han flyttede rundt på skabet, og han fik hele skabet i hovedet og ikke kun skibet. Som det ses på fotoet, har skabet ret skarpe hjørner. Forevist ekstrakten side 235, fotos fra bilen af en iPhone og et par solbriller, forklarede tiltalte, at han godt må have solbriller i fængslet, men selvfølgelig ikke mobiltelefonen. Forevist ekstrakten side 236, foto af en bæltetaske af mærket Nike, forklarede tiltalte, at han ikke havde brug for bæltetasken i fængslet. Forevist ekstrakten side 237, foto af kørekort, forklarede tiltalte, at kørekort mv. altid lå i bilen. Adspurgt supplerende af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke umiddelbart har kendskab til bilen af mærket Peugeot 406. Tiltalte mener ikke, at han har siddet i den, og han mener heller ikke, at han har siddet i bilen af mærket Kia. Tiltalte kender ejeren af Kia’en, men han ønsker ikke at udtale sig herom." Forurettede 1's forklaring er i retsbogen gengivet således: Forurettede 1, forklarede, at han i oktober 2020 boede på Adresse 1, Område, hvor han har boet i ca. 3 år sammen med sin kone, Forurettede 2. Deres respektive børn kom på besøg ind imellem i weekenderne. Vidnets børn er 7 år og 18 år. Forevist ekstrakten side 95 til 98, fotos af huset på Adresse 1, Område, forklarede vidnet, at det var dér, han boede. Der var et værksted i / side 15 den ene del af huset og en lejlighed i den anden del. Forevist ekstrakten side 649, skitse af huset på Adresse 1, Område, forklarede vidnet, at det var sådan, huset var indrettet. Han havde kontakt til naboerne på begge sider, og hans relation til dem var god. Fredag den 2. oktober 2020 var vidnet ude at køre en tur, og han besøgte en kammerat. Vidnet var hjemme ved 18-tiden To bekendte af vidnet, Person 3 og Person 4, kom tilfældigt forbi. Vidnets kone var på vej på arbejde, hvor hun skulle møde ved 19-tiden, og hun havde fri ved 21-tiden. Person 3 og Person 4 var hos vidnet i en halv times tid. Vidnet lagde sig på sofaen ved 19.00-19.30- tiden, og han opdagede ikke, at Forurettede 2 kom hjem. Han sov, til han vågnede ved et brag ved 06-tiden. Han sover normalt på sofaen. Forevist samme bilag, skitse af huset, forklarede vidnet, at sofaen stod i hjørnet af stuen. Vidnet vågnede ved, at han lå nede under sofabordet, og der var sort røg i stuen. Han trak dynen ned til sig og op over hovedet. Det var som om, der stod en person i sort tøj med en revolver. Personen, der havde gasmaske på, stod og kiggede, om der lå nogen på sofaen. Vidnet kunne se, at det var en tromlerevolver, for sådan en har han set før. Han går ud fra, at revolveren var ægte. Han trak dynen op over hovedet igen, og herefter gik personen. Vidnet rejste sig og gik ind til Forurettede 2, der i det samme kom ud fra soveværelset. Vidnet var blevet ramt i foden og blødte. Han lagde ikke selv mærke til det, men Forurettede 2 kunne se, at han satte blodige fodspor. På sygehuset sagde de, at han havde to granatsplinter i foden. Vidnet hørte kun et brag, og det var som om, at det hele lettede. Han fandt senere ud af, at der var to brag. Det fortalte Forurettede 2 ham, men han registrerede kun et brag. Han oplevede ikke noget usædvanligt den aften. Vidnet havde ikke noget udestående med andre end Person 5. Udeståendet drejede sig om en af deres fælles kammerater, Person 6, der blev dræbt på samme adresse i 2018. Dette skete på den samme adresse, Adresse 1, dengang Person 6 boede der. Vidnet kan kun gisne om, hvad der var sket mellem Person 5 og Person 6. For noget tid siden mødte vidnet Person 5 på et værtshus og spurgte ham, om han havde slået Person 6 ihjel eller havde været med til det. Person 5 svarede svævende og sagde noget om, at de skulle have noget kokain, og at de var taget ud på adressen. Vidnet havde kendt Person 5 siden denne var en "lille pige". Vidnet ved, at Person 5 har sagt, at hvis man skulle / side 16 slå vidnet ihjel, så skulle man smide "to æbler" - håndgranater - ind gennem vinduet. Vidnet har ikke problemer med andre fra Bandidos. Person 5 afsoner en straf på 3½ års fængsel, som han fik i 2020, så det kan ikke være ham, der har kastet håndgranaterne ind til vidnet. Vidnet vidnede mod Person 5 i en sag om et økseoverfald, som vidnet var ude for i oktober 2019, og som Person 5 var med til. Det var ca. et halvt år efter, at Person 6 døde, at vidnet spurgte Person 5 om han havde været med til at slå Person 6 ihjel. Vidnet blev overfaldet ca. 3 måneder efter og slået til lirekassemand. Vidnet genkendte Person 5 ved overfaldet, men der var også andre med, som vidnet ikke genkendte. Han vidnede om, at han genkendte Person 5 under økseoverfaldet mod vidnet. Person 5 var åbenbart medlem af Bandidos, for han kørte rundt med rygmærke på. Vidnet havde et udestående med Person 5, men ikke med Bandidos. Person 5 mente, at vidnet blandede sig i hans ”butik” . Ekstra Bladet har dog kørt det helt op på baggrund af nogle udtalelser fra Person 6's familie. Det kan vidnet ikke stå inde for. Vidnet kender ikke Tiltalte 1, men han har fundet ud af, at vidnets kone åbenbart kendte Tiltalte 1. Vidnet kender ikke Tiltalte 2 eller Tiltalte 3. På baggrund af overfaldet i 2019 havde vidnet lavet barrikader udenfor sit hus, ligesom han havde fastgjort gardinerne indenfor. Forevist ekstrakten side 98, foto af den vestlige side af huset på Adresse 1, forklarede vidnet, at han havde parkeret biler og en campingvogn foran huset som en slags barrikade. Han havde surret gardinerne fast i siderne af vinduerne. Han havde også noget overvågning, men den er sprunget i luften. Vidnet havde våben på bopælen, da han følte sig truet. Alle gardinerne i huset, undtagen i køkkenet, var trukket for den 2. oktober. Forevist ekstrakten side 656, foto af huset set fra sydvest, forklarede vidnet, at gardinerne i stuen var trukket for, og hvis man stod udenfor, kunne man ikke se ind. Persiennen i soveværelset var trukket ned, så man kunne heller ikke se ind der. Vidnet ved ikke, hvordan den person, som han så, var kommet ind i huset. Døren var låst. Han har en rottweiler, der er opmærksom på lyde. Hunden var i huset natten til den 3. oktober, men han ved ikke, om hunden reagerede på lydene, da hunden var inde hos Forurettede 2 i soveværelset. / side 17 Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet, at persiennen i soveværelse var nede hele tiden. Han var nok ikke ind i soveværelset den dag, men det var han dagen før. Vidnet lagde sig til at sove på sofaen, og han registrerede ikke, at Forurettede 2 kom hjem. Vidnet så personen stå ved siden af ham, da han lå nede på gulvet mellem sofaen og sofabordet i stuen, hvilket han også har forklaret til politiet. Foreholdt sin forklaring til politiet den 15. oktober 2020, ekstrakten side 290 ff., forklarede vidnet, at han først huskede på det med personen i stuen en måned eller to efter episoden, da han den 15. oktober var helt forvirret. Da han kom i tanke om det, kontaktede han ikke politiet. Han har nævnt det for politiet, da de sad i en bil, og de har det på bånd. Politiet foretog en afhøring af ham om det. Han ved ikke, hvem betjentene var, men det var en mand og en dame. Foreholdt sin forklaring til retsbog af 17. maj 2021, forklarede vidnet, at han ikke forklarede noget om det, da han ikke blev spurgt. Vidnet husker ikke datoen for, hvornår han talte med betjentene. Han har ikke forklaret om det til andre betjente. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at der, efter at han afgav vidneforklaring i retten i sagen mod Person 5, gik rygter om, at Person 5 ville slå vidnet ihjel, når Person 5 kom ud. Adspurgt af bistandsadvokat Ole Kjær forklarede vidnet, at han fysisk ikke har det særligt godt, da han har permanente smerter i foden, ryggen og hovedet. Han har det heller ikke godt psykisk, og han har fået konstateret PTSD. Vidnet har siddet i fængsel siden den 3. oktober 2020. Alt indbo i huset er blevet ødelagt, men han har ikke haft mulighed for at gøre det op, og han har ingen indboforsikring. Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen forklarede vidnet, at han ikke så en person gå ind i huset. Han så en person, der stod inde i stuen ved sofaen og sofabordet. Vidnet vågnede nede under sofabordet, da der kom et brag. Der var røg over det hele. Efter 4 til 5 sekunder så vidnet, at der stod en person i sort tøj og gasmaske, som ledte efter noget. Vidnet trak dynen op over hovedet igen, og da han kort tid efter igen kiggede op, var manden væk. Han så personen stå og pege rundt med en revolver og ligesom lede efter noget. / side 18 Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at han ikke ved, hvem Tiltalte 1 er. Vidnet kan ikke genkende ham. Vidnet har ikke haft nogen konflikt med Tiltalte 1." Forurettede 2's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at hun bor på Adresse 1, og hun har boet der i lidt over et år sammen med sin mand Forurettede 1. De har ingen fælles børn. Vidnet har selv to børn, men de kommer ikke på adressen. Forurettede 1 har to børn, der kommer i weekenderne. Den 2. oktober 2020 om aftenen var hun på arbejde på et pizzeria i By 6, og hun var hjemme ved 21-tiden. Hun gik en tur med hunden, spiste og gik derefter i seng. Forurettede 1 lå på sofaen og sov, og hun vækkede ham ikke. Hun gik i seng ved 23.00-23.30-tiden. Det var ikke unormalt, at Forurettede 1 sov i stuen. Hun faldt i søvn, men hun vågnede mange gange, fordi hendes hund knurrede uroligt det meste af natten. Kl. 04.00 var hun oppe for at ryge en smøg. Kl. 05.30 begyndte hunden at gø, og hun lukkede den ud i haven. Hun gik også selv ud, men hun så ingenting, så hun og hunden gik ind igen. Det er normalt, at hunden gør, hvis der kommer folk ind på gårdspladsen. Hun gik ind i soveværelset, og hun nåede lige at sætte sig på sengen, da der kom et ordentligt brag. Forevist ekstrakten side 649, skitse over huset på Adresse 1, forklarede vidnet, at hun gik ud i haven ad døren ved køkkenet. Hun gik hen langs huset til lågen. Hunden begyndte at gø, men hun kunne ikke se noget. Hun gik ind igen ad samme dør - igennem køkkenet og ind i soveværelset. Hun nåede lige at sætte sig på sengen, og så hørte hun et brag, og lidt efter kom der et brag til. Hun ved ikke, hvor lang tid der var mellem bragene, det var nok sekunder. Ved det første brag troede hun, at det var deres pilleovn, der var sprunget i luften, og hun gik hen for at kigge, men det var det ikke. Hun så, at alle vinduerne var ødelagte. Hun stod i døråbningen, som var to eller tre skridt fra sengen. Så kom det næste brag. Persiennerne i soveværelsesvinduet var trukket for, så man kunne ikke se ind. Alle de andre gardiner i huset var også trukket for, så det var ikke muligt at kigge ind. Hun så ingen personer, da hun stod i døråbningen til stuen. Alle vinduerne var blæst ud, og alle ting var ødelagt. Ved det andet brag blev hun blæst lidt tilbage, og hun kaldte på Forurettede 1, der lidt efter kom haltende. Lidt efter kom en nabo og spurgte til, hvordan de havde det. Hun lukkede naboen ind. Der gik 10 til 15 minutter, inden hun ringede til alarmcentralen, da hun pludselig ikke / side 19 kunne huske nummeret, og hun kunne heller ikke finde sin telefon i kaosset. Den nabo, der kom, var Vidne 2, og han fortalte, at han havde set to personer med masker komme løbende forbi ham. Vidnet tror, at det var den person fra Bandidos, som Forurettede 1 har en konflikt med, der gjorde det. Hun har ikke selv konflikter med nogen. De prøvede i 2019 at slå Forurettede 1 ihjel med økser og knive. Forurettede 1 vidnede i sagen, og Person 5 fik 3½ års fængsel. Hun ved, hvem Person 5 er, og hun har set Person 5 med rygmærke på hos Forurettede 1. Det var i starten af hendes og Forurettede 1's forhold, hvor de boede et andet sted. På det tidspunkt var forholdet mellem Forurettede 1 og Person 5 fint nok. Hun kender ikke Person 5's status i Bandidos. Vidnet kender Tiltalte 1. Hun har været i døgnbehandling sammen med ham. De boede under samme tag i lidt over 8 måneder, og de fortalte deres livshistorier til hinanden -som man skulle - så de kender hinandens livshistorier. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 vidste, hvor hun boede. Hun kendte ikke Forurettede 1 på det tidspunkt. Hun kender ikke Tiltalte 2 eller Tiltalte 3. Hun har intet udestående med Tiltalte 1. Så vidt hun ved, har Tiltalte 1 ikke været på Adresse 1. Hun tror ikke, at Forurettede 1 kender Tiltalte 1, og hun kender ikke noget til en konflikt mellem Forurettede 1 og Tiltalte 1. Hun fik et stykke af en håndgranat i sit ene ben. Hun blev ikke lægetilset, da hun blev anholdt. Den nat blødte Forurettede 1 meget, fordi han havde fået to granatsplinter i foden. I perioden op til den 3. oktober 2020 var hun utryg ved at bo i huset, fordi Forurettede 1 blev slået ned i 2019. Der var sat noget overvågning op, og de satte også noget afspærring op, så man ikke kunne køre lige ind i huset. Forevist ekstrakten side 98, foto af huset på Adresse 1, forklarede vidnet, at campingvognen blev sat foran vinduerne, da Forurettede 1 var bange for, at de ville skyde ind ad vinduerne. I det ene vindue på sydsiden havde Forurettede 1 sat gaffatape på gardinerne, så de sad fast. Det gjorde Forurettede 1 efter en episode 3-4 måneder tidligere, hvor hunden havde reageret på, at der sad en i krattet. Forurettede 1 har sagt, at han havde hørt, at Person 5 ville kaste to æbler ind gennem vinduet, men hun ved ikke, hvad det dækker over. Hun var med i retten, da Forurettede 1 afgav forklaring i sagen mod Person 5. Der var efterfølgende rygter om, at Person 5 ville slå Forurettede 1 ihjel. Det hørte hun fra en veninde, hvis kæreste havde hørt det fra Person 5's svogers lillebror, og fra nogle gamle kammerater, hvor Person 5 kom fra. / side 20 Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet, at gardinerne var trukket for stort set hele tiden. Hun havde ikke rullet persiennen i soveværelset ned, men den var rullet ned, da hun kom hjem. Persiennen i soveværelset var helt lukket og den kunne ikke drejes, så man kunne kigge ind. Hun mener, at persiennen var nede stort set hele tiden. Hun kan huske, at persiennen var nede den nat, da hun på et tidspunkt rullede den lidt op og kiggede ud, fordi hunden var urolig. Hunden lå stort set hele natten og kiggede hen mod vinduet. Efter hun havde været ude, satte hun sig i sengen, og hun nåede kun at svinge det ene ben op, inden det første brag lød. Foreholdt sin forklaring til politiet den 3. oktober 2020, ekstrakten side 267, forklarede hun, at hun underskrev forklaringen, men hun læste den ikke igennem. Hun lå ikke ned, da braget kom. Hun forklarede ikke noget til politiet om, at hun havde en granatsplint i benet, da hun ikke vidste det på det tidspunkt. Det opdagede hun først i fængslet, da hun kom til læge. Forevist ekstrakten side 649, skitse over huset på Adresse 1, forklarede hun, at hun stod i døråbningen mellem soveværelset og stuen, da det andet brag kom. Hun tror, at det var der hun blev ramt af granatsplinten. Adspurgt af advokat Stefan Jørgensen forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvor lang tid der gik, inden Forurettede 1 kom hen til hende - det var måske nogle sekunder. Adspurgt af bistandsadvokat Ole Kjær forklarede vidnet, at hun ikke har fysiske mén efter episoden. Hun har fået konstateret angst og PTSD af en psykolog og en psykiater, og hun er i behandling. Hun har en gang siden episoden været på Adresse 1. Hun husker ikke datoen, men det var efter, at politiet havde været det. Hun ved ikke, hvad der skal til for at udbedre skaderne. Hun har gjort nogle af skaderne op, men ikke det hele. " Politibetjent Vidne 1's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet, politibetjent Vidne 1, forklarede at han var på arbejde den 2. oktober 2020. Han og kollegaen fik en melding om, at der foregik slagsmål, overfald og en eller flere eksplosioner på en adresse i Område. Han husker ikke, om de fik andre meldinger undervejs. De var i Kalundborg, da de fik meldingen, og vidnet og kollegaen var de første på stedet. De kom frem til huset, hvor der var fuldstændig stille. Der var lys i huset. Som han husker det hang døren skævt i hængslerne, og vinduerne var blæst ud, og han kunne se gardinerne blafre i trækken. Adressen havde noget historik, da / side 21 beboeren Forurettede 1 havde noget frygt for Bandidos, hvilket de var blevet informeret om. Vidnet har tidligere kørt i området og har truffet Forurettede 1. De foretog en taktisk fremrykning mod huset, hvor de rykkede frem og råbte an. De fik svar fra en kvinde, Forurettede 2. De fik indtryk af, at der var to personer i huset, og Forurettede 2 gav udtryk for, at en person var kommet til skade. De kunne ikke se personerne i huset. Da de fik kontakt til Forurettede 2, var de kommet i taleafstand af huset. Vidnet gik først ind i huset, og kollegaen kom ind lige efter. Huset var fuldstændig raseret. Forevist ekstrakten side 649, skitse af huset på Adresse 1, forklarede vidnet, at de kom ind via entreen, der lå centralt i bygningen. Entreen og vinkelstuen var raseret. Vidnet gik kun lige et skridt ind i soveværelset, ligesom han kiggede ind i det første værelse, men han koncentrerede sig mest om stuen. Forurettede 2 og Forurettede 1 var begge to meget chokerede, og de gjorde, hvad vidnet og kollegaen bad dem om. Han fik Forurettede 1 og Forurettede 2 ud i køkkenet og fik dem placeret på hver sin stol. Han låste af bl.a. til værkstedet, og de fik låst hunden inde. Vidnet og kollegaen er begge uddannet i førstehjælp, og han kiggede på de skader, som Forurettede 1 og Forurettede 2 havde. Forurettede 1 havde en skade i foden, men det var ikke noget alvorligt. Vinduerne på forsiden af huset var knust. Da vidnet kom ind i huset, kunne han konstatere, at alle vinduerne var knust. Anklageren ønskede at stille yderligere spørgsmål til Tiltalte 1. Forsvareren oplyste, at tiltalte var indstillet på at besvare yderligere spørgsmål. Adspurgt af anklageren forklarede Tiltalte 1, at han ingen kommentarer har til det mellemværende, der var mellem ham og Forurettede 1. Det er mellem ham og Forurettede 1. En måned før episoden var tiltalte på Forurettede 1's adresse, hvilket vil fremgå af teledata. Tiltalte var der i en halv time. Tiltalte ved godt, hvem Person 5 er, og at han kommer fra By 6. Tiltalte kan ikke svare på, om Person 5 er medlem af Bandidos. De er bekendte, men de ses ikke. Tiltalte har ikke set Person 5 i klubhuset. Tiltalte kender ikke Person 6." Vidne 2's forklaring er i retsbogen gengivet således: Vidne 2, forklarede, at han er nabo til Forurettede 1, og han har boet på adressen i Område i ca. 12 år. Natten til den 3. / side 22 oktober 2020 sad vidnet ved sin computer. Han var ikke gået i seng. Der lød et brag, og han tænkte, at det enten var et ordentligt kanonslag eller sprængstoffer. Vidnet hørte kun et brag, da han ikke har en særlig god hørelse. Han gik ud, fordi han var nysgerrig, men det var halvmørkt, så han kunne ikke se så meget. Han så to mænd på vej ind i en bil. Han vidste, at der tidligere var nogen, der var blevet dræbt på adressen ved siden af hans bolig, og han ville ikke blandes ind i noget. Det han så, var to skikkelser. Forevist ekstrakten side 289, foto af Adresse 4 vedrørende vidnets placering, forklarede vidnet, at hans hus ligger inde bag bevoksningen. Det var på højre side af træerne, at det foregik. I midten ses vidnets udhus, og bag ved kan man se en del af hovedhuset. Han stod lige bag overvågningskameraet, som han har sat op, fordi der var mange indbrud i området, og det er tilladt at filme på egen grund. Fra sin placering ved udhuset havde han udsyn til vejen, hvor han så en bil. Han ved ikke, om han havde set bilen i området før. Han kunne ikke se farven eller registreringsnummeret på bilen. Han så to personer, der kom fra nabosiden og gik ind af hver sin bildør. De talte sammen, men han kunne ikke høre, hvad de sagde. Han så, at den ene person vendte sig om og kiggede til venstre. Vidnet kunne kun se dem som skikkelser og kan ikke give et signalement af de to personer. Personerne satte sig ind i bilen og kørte stille og roligt væk fra stedet. Vidnet var nysgerrig, så han gik over til naboen for at se, hvad der var sket. Vidnet kunne se, at vinduerne i huset var blæst ud. Vidnet råbte ind til Forurettede 1, om de var ok, og det var de. Der gik nok et par minutter fra braget lød, og til vidnet stod udenfor, da han lige skulle have træsko på først. Personerne var ved bilen næsten med det samme efter braget. Vidnet kiggede på bilerne på Forurettede 1's grund, men han så ikke noget der. Bilerne havde stået der længe, og de fleste af bilerne var noget gammelt skidt, der ikke kunne flyttes. Han så, at der var vinduer, der var smadret. Han tænkte ikke noget specielt, udover om Forurettede 1 og Forurettede 2 var ok. Han kender lyden af sprængstof, og han tænkte først, at der var nogen, der havde sprunget en bil i luften. Han tænkte, at det måske kunne være et blålys, men han ved det ikke. Efter at vidnet havde tjekket bilerne gik han hen til Forurettede 1's hoveddør. Først kunne han ikke se noget i mørket, men så så han, at ruderne var smadrede, og han råbte, om de var ok. Pigen - Forurettede 2 - svarede og lukkede vidnet ind. Vidnet gennemså sin videoovervågning sammen med politiet, som kom ind til ham og ville have hans computer med. Han husker ikke, om han havde tjekket overvågningen inden. Han har efterfølgende talt med Forurettede 2 om / side 23 episoden, men han husker ikke hvornår. Vidnet har ikke lagt mærke til, om gardinerne på Adresse 1 normalt var trukket for. Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet, at han gik ud lige efter braget og stillede sig ved overvågningskameraet. Han er helt sikker på, at han sad indenfor, da han hørte et brag. Foreholdt sin forklaring til politiet den 3. oktober 2020, ekstrakten side 284, 2. afsnit, forklarede vidnet, at han aldrig har godkendt eller fået læst forklaringen op. Han gik ikke ud af huset, fordi han hørte en bildør, og han stod ikke ved sin hoveddør, da han så bilen. Politiet har ikke gengivet hans forklaring korrekt. Det er bare noget, som politiet har skrevet ned som hændelsesforløb. Det var først efter braget, at han gik ud. Der er en masse i gengivelsen af hans forklaring, som ikke passer. Foreholdt, at det af ekstrakten side 286 nederst fremgår, at vidnet har godkendt gengivelsen af forklaringen, forklarede vidnet, at det ikke er den tekst, som han har godkendt. Politiet har ringet til ham om indholdet af afhøringen, og han sagde til dem, at en del af det, der står der, ikke passer, og at det måtte stå for politiets egen regning. Det var to betjente, der skrev ned. Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen og foreholdt sin forklaring til politiet den 3. oktober 2021, ekstrakten side 284, forklarede vidnet, at han aldrig har forklaret sådan, da han ikke kunne se andet end to skikkelser. Han så ikke andre køretøjer den morgen. Han kom kun ud af huset på grund af braget." Vidne 3's forklaring er i retsbogen gengivet således: Vidne 3, forklarede, at hans kone har været ejer af en sølvgrå Peugeot med Reg. nr. 2, som han var med til at sælge. Bilen blev sat til salg i den Blå Avis til 6.000 kr., og der kom en henvendelse på bilen. Forevist slutseddel, ekstrakten side 382, bekræftede vidnet, at det var den salgsaftale, der blev lavet ved salget af bilen. Det var hans kone, Person 1, der fik en henvendelse fra en interesseret køber, der hed Person 7. Vidnet aftalte at mødes med køberen i Bydel, hvor de havde / side 24 parkeret bilen. Han mødtes med køberen om aftenen, og manden var interesseret i bilen, og de kørte en tur. Manden kørte vidnet hjem, og de tog vidnets cykel med. De forhandlede om prisen i bilen, og manden fik forhandlet prisen ned til 5.000 kr. Slutsedlen blev lavet den 14. september 2020. Manden sagde, at han manglede sit NemID, så han kunne ikke omregistrere bilen med det samme, men han ville få sit NemID en uge senere, og så ville han sørge for at få omregistreret bilen. Det skete dog ikke, og vidnet og hans kone blev noget frustrerede og kontaktede motorkontoret, hvor de blev vejledt om, hvad de skulle gøre. De forsøgte at ringe til køberen, men nummeret var ikke længere i brug. Vidnet bad ikke om køberens id. Køberen var en ung fyr omkring de 20 år, og han var slank og havde mellemblondt hår. Han havde ikke briller eller synlige tatoveringer -han var en helt almindelig fyr." Politiassistent Vidne 4's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han er ansat i Rigspolitiet og gør tjeneste i Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC). Vidnets arbejde består primært i at undersøge gerningssteder for spor, navnlig i sager af alvorlig karakter herunder drabssager. I denne sag blev vidnet sammen med en kollega sendt til gerningsstedet i Område. Da de havde fået oplyst, at der var sket to sprængninger på stedet, blev Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste rekvireret til at bistå dem ved undersøgelsen. Endvidere deltog en kollega fra NKC’s bombe- og sprængstofgruppe i gerningsstedsundersøgelsen. Da de ankom til stedet, så de, at der stod en campingvogn foran ejendommen, og de konstaterede, at en rude i huset ud mod gaden var totalt knust. De lavede en strategi om adgang til stedet og afventede, at politiets hunde undersøgte området. De gik derefter ind på selve gerningsstedet. Forevist ekstrakten side 648, luftfoto af ejendommen Adresse 1, Område, forklarede vindet, at man kan se campingvognen på fotoet. Den sprængte rude var ud for campingvognen. Mens de ventede på, at politiets hunde undersøgte stedet, konstaterede de, at der var videoovervågning hos naboen, og de fik den sikret. En af politiets hunde markerede ved et fund på gårdspladsen foran huset. Det viste sig, at hunden havde markeret ved nogle småsten, hvorpå der var, hvad der lignede blod. Det er det, der på foto 1 på side 648 er betegnet KT 4. De valgte at sikre stenene med blod, og de blev sendt til undersøgelse på Retsgenetisk Afdeling. På foto 4 og 6 på side 651 og 653 er det med pile nærmere markeret, hvor småstenene med blod (KT 4) blev fundet. Forevist ekstrakten side 656, foto 9, forklarede vidnet, at man kan se den / side 25 knuste rude, som de observerede ved ankomst til stedet. De to ruder i gavlen var også knust. Forevist ekstrakten side 657, foto 10, forklarede vidnet, at der var et hul i muren, og murstøv fra hullet helt over til naboen. Forevist ekstrakten side 661, foto 14, forklarede vidnet, at man kunne se ind i stuen gennem hullet. De fandt spor efter to sprængninger i stuen, hvor der var to kratere. De har betegnet de to sprængninger som henholdsvis ”sprængning A” og ”sprængning B” . Forevist ekstrakten side 676, foto 29, forklarede vidnet, at der så sådan ud, da de kom ind i huset. De tog fotos af det hele. Stueloftet hang ned, og kisten, der stod i stuen, dækkede lidt for sprængning A og hullet i muren. Det var tydeligt, hvor sprængning A var sket, mens de skulle lidt tættere på og foretage rydning mv., inden de kunne konstatere, hvor sprængning B var sket. Forevist ekstrakten side 681, foto 34, forklarede vidnet, at det er et nærfoto af sprængning A. De kunne konstatere, at der var et krater ned i betongulvet og et hul i muren. Endvidere fandt de fragmenter i loftet. Sofaen, der ses til højre på fotoet, var beskadiget. De foretog opmåling af krateret, som vist på foto 35, ekstrakten side 682. Man kan her se, at der er beskadigelse af væggen og ned i gulvet. De foretog en afrydning for at kunne konstatere, hvor stort hullet og krateret var, og hvor langt det gik ned i gulvet, samt hvordan sprængningen var sket. De undersøgte også, hvordan fragmenter havde ramt gulvet. Fragmenterne gik ud som stråler fra en sol, og herudfra kunne de påvise sprængningens centrum. Forevist ekstraktens side 684, foto 37, forklarede vidnet, at fotoet er taget indefra og ud ad vinduet og viser, hvordan sprængningen har spredt sig udenfor. Man kan se krateret efter sprængning B på foto 38, ekstrakten side 685. Forevist ekstrakten side 648, foto 1, forklarede vidnet, at de to sprængninger er markeret på luftfotoet over huset og grunden. I muren til venstre for det venstre vindue i gavlen, fandt de friske mærker, muligt efter et redskab, ligesom de fandt puds på sålbænken under vinduet. Mærkerne i murværket var friske, og de kunne tyde på, at ruden var blevet knust udefra inden eksplosionen. De fandt dog ingen brosten eller lignende på gulvet i stuen. De / side 26 lavede afstøbninger af mærkerne i muren. Mærkerne var anslagsmærker, og de kunne ikke finde aftryk af et helt redskab. Forevist ekstrakten side 677, foto 30, forklarede vidnet, at de i stuen fandt to bøjler - betegnet KT 1 og KT2. Personalet fra Ammunitionsrydningstjenesten oplyste, at der var tale om to bøjler fra håndgranater af typen M/54. Fundet af de to bøjler passede med fundet af to kratere. De fandt ikke flere bøjler fra håndgranater. Forevist ekstrakten side 678, foto 31, forklarede vidnet, at det var personale fra Ammunitionsrydningstjenesten, der oplyste, at der var tale om en bøjle fra en M/54 håndgranat. Vidnet har ikke selv grundlag for en sådan vurdering, men det var bl.a. derfor, at NKC var bistået af Ammunitionsrydningstjenesten. Forevist ekstrakten side 688, foto 41, forklarede vidnet, at de selv placerede en såkaldt "soldat" for at understøtte stueloftet, idet der var fare for, at loftet, der var beskadiget, kunne falde ned over dem. På fotoet har de stillet møblerne på den måde, som de vurderede, at de stod inden sprængningerne. Forevist ekstrakten side 689, foto 42, forklarede vidnet, at der i lænestolen var friske mærker fra fragmenter, der havde ramt og beskadiget stolen. Skaderne er forårsaget af håndgranaterne. Forevist ekstrakten side 690, foto 43, forklarede vidnet, at de i loftet fandt et fragment fra en af sprængningerne (KT 3). Bag huset fandt de blod i et forløb. Blodsporet forløb ud af huset via baggangen. Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om blodet bag huset blev sendt til undersøgelse. Forevist ekstrakten side 675, foto 28, forklarede vidnet, at stuen så sådan ud, da vidnet og hans kollegaer ankom til stedet. Der var endnu ikke sat en "soldat" op til at understøtte stueloftet, og man kan nederst til venstre på fotoet se, at kisten står et stykke ud fra væggen. Midt i fotoet kan man se en højtaler med effekter på, og på foto 29 på side 676 kan man se, at der står effekter på skænken, og der hænger billeder på væggen. Vidnet og hans kollegaer havde intet rørt, da de to fotos blev optaget. De havde heller ikke / side 27 rørt ved noget eller tændt den lampe, der ses på foto 28. Forevist ekstrakten side 688, foto 41, forklarede vidnet, at fotoet viser deres vurdering af lænestolens og sofaens placering inden sprængningerne. De havde fjernet kisten, inden de tog fotoet. Da de kom til stedet, stod lænestolen nærmest midt i stuen, som vist på foto side 27-30, ekstrakten side 674 - 677, hvilket var langt fra dens oprindelige placering. Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen og forevist ekstrakten side 677, foto 30, forklarede vidnet, at kisten stod, som det fremgår af fotoet, da de kom til stedet. Forevist foto 45, ekstrakten side 692, forklarede vidnet, at de i væggen ved det ene vindue fandt rawlplugs og taperester. De havde fået oplyst, at beboeren havde været bange og havde fastgjort gardinerne. Der var ingen skruer i rawlplugsene. På foto 46 A og 46 B, ekstrakten side 693, er markeret flere skruehuller og taperester på væggen. Forevist foto 47, ekstrakten side 694, forklarede vidnet, at fotoet viser vinduet ved sprængning A. Pilene markerer skruehuller. Der var kun rawlplugs og således ingen skruer i skruehullerne. Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at fragmentet i loftet, KT 3, der fremgår af foto 43, ekstrakten side 690, er et fragment fra en håndgranat. Det blev oplyst af tilstedeværende personale fra Ammunitionsrydningstjenesten." Seniorsergent Vidne 5's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han er ansat ved Ammunitionsrydningstjenesten, der bl.a. bistår politiet med undersøgelser i sager, hvor der er involveret eksplosiv-og sprængstoffer, samt med uskadeliggørelse af farlige effekter. Ansatte ved Ammunitionsrydningstjenesten besidder stor viden om sprængstoffer og sprængninger. En af vidnets kollegaer bistod på stedet politiet ved gerningsstedsundersøgelsen i denne sag. Vidnet har således ikke selv været på gerningsstedet, men har udarbejdet sine udtalelser på baggrund af skriftligt materiale fra sin kollega samt fotos fra gerningsstedet. Forevist ekstrakten side 677-678, foto 30 og 31, forklarede vidnet, at KT1 er en bøjle fra en håndgranat. Bøjlen er lavet af metal, og den grønne farve viser, at den stammer fra en håndgranat, der indeholdt sprængstof. Vidnet kan bl.a. ud fra bøjlens opbygning og farve konkludere, at bøjlen stammer fra / side 28 en skarp håndgranat - dvs. som indeholder et eksplosivstof - af typen M/54. Forevist ekstrakten side 679, foto 32, forklarede vidnet, at KT2 også af en bøjle fra samme type håndgranat som bøjlen betegnet KT1. Også på KT 2 er der en svag lysegrøn farve. Han er ikke i tvivl om, at der er tale om to ens bøjler. M/54 håndgranater bruges af Forsvaret og kan anvendes både offensivt og defensivt. M/54 håndgranater er en af de håndgranater, der indeholder mest sprængstof. Til gengæld er skallen på en M/54 håndgranat ikke så tyk. Andre typer håndgranater har en tykkere skal, der tilmed kan være såkaldt forfragmenteret. Vidnet bekræftede, at M/54 håndgranaten ser ud som vist på ekstrakten side 629. Forevist ekstrakten side 690, foto 43, forklarede vidnet, at KT 3 er et fragment fra en håndgranat. Håndgranater er udviklet bl.a. for at fragmenterne herfra skal såre fjenden og dermed lægge beslag på fjendens ressourcer. M/54 håndgranater findes i en skarp udgave, men den findes også i en røgudgave og en øvelsesudgave Det er kun den skarpe udgave, der indeholder sprængstof. På øvelsesgranaten er bøjlen farvet hvid, ligesom den har en hvid kant og huller i toppen. Man kan ikke tage fejl af de forskellige typer af M/54 håndgranater. En håndgranat er farlig på to måder; dels ved en trykvirkning og dels ved en fragmentvirkning. Hvis en håndgranat sprænges i et lokale, kan fragmentvirkningen i sig selv være dødelig. Man kan ikke på forhånd forudse, hvor fragmenterne vil havne. Det kommer bl.a. an på, hvordan lokalet er indrettet, og hvor granaten lander. Inden for en afstand på 11 meter vil selve trykvirkningen fra en sprængning af en skarp M/54 håndgranat medføre fare for liv og helbred. Under uheldige omstændigheder vil alene trykvirkningen også kunne medføre risiko for skade helt ud på en afstand af 73 eller 78 meter. Vidnet husker ikke, om det er 73 eller 78 meter, men det er beskrevet i hans erklæring, hvortil han må henvise. Det er hans klare overbevisning, at det har været forbundet med livsfare at opholde sig i det lokale, hvor de to granater blev bragt til sprængning i denne sag. Det skyldes såvel faren ved fragmentvirkningen som faren ved trykvirkningen. Selv opbygningen og indretningen af lokalet har formentlig haft betydning for, at det ikke gik så galt, som det kunne have gjort, og at ingen kom alvorligt til skade. Således har møblerne og det nedfaldne loft dæmpet trykket, og væggene af gasbeton og vinduerne har bidraget til, at trykket / side 29 kunne søge udad. Forevist ekstrakten side 682, foto side 35, forklarede vidnet, at det er en sprængning, der har forårsaget hullet i væggen. Dette vil ikke altid ske, men i dette tilfælde har væggen og gulvet været de svageste led. Forevist ekstrakten side 676, foto 29, forklarede vidnet, at stuens inventar har virket som fordæmning af sprængningerne. På grund af bl.a. kistens placering har det meste af effekten bevæget sig ud i væggen. Når man kaster en håndgranat, kan man ikke forudse, hvor fragmenterne havner. Når en håndgranat bringes til sprængning på et gulv, vil fragmenterne som regel gå udad og opad, hvorfor det vil være en fordel at være placeret lavt i rummet og på afstand af sprængningen. Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet, at han ikke har fået udleveret effekter fra gerningsstedet. Vidnet har alene haft fotos og sin kollegas rapport til rådighed. Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen forklarede vidnet, at han til brug for denne sag har udfærdiget en udtalelse og en supplerende udtalelse. Vidnet har på baggrund af sin kollegas rapport og beskrivelsen af bøjlerne samt fotos konkluderet, at der var tale om M/54 håndgranater. Vidnet blev ikke af politiet bibragt den opfattelse, at der var tale om M/54 håndgranater. Vidnet fik en anmodning fra politiet om at udarbejde en farlighedserklæring, og han fik efterfølgende en anmodning om en supplerende erklæring med et spørgetema fra anklageren og forsvarerne. Anmodningen om at udarbejde en farlighedserklæring kom på helt sædvanlig måde og efter sædvanlig procedure. Anmodningen blev fremsendt i skriftlig form." Politiassistent Vidne 6's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han deltog i en ransagning på Adresse 2 i By 1 den 8. oktober 2020. Vidnet havde den pågældende dag efterforskningsvagt, og han fik oplyst, at der på adressen var observeret en bil, som formentlig havde tilknytning til et drabsforsøg. Ved ransagningen skulle de bl.a. lede efter våben og håndgranater. Da de kom frem, lagde de mærke til, at carporten var dækket af med plastik. De kunne ikke se ind i carporten, da plastikken var sømmet fast. Forevist ekstrakten side 156, forklarede vidnet, at der så sådan ud, da de / side 30 ankom. I garagen stod den bil af mærket Peugeot 406, som de ledte efter. Forevist ekstrakten side 157, foto af carport, forklarede vidnet, at fotoet er taget efter, at plastikken var taget af. De kunne ikke ransage i carporten, før bilen var flyttet, så de startede med at ransage huset, mens de ventede på, at Falck kom og flyttede bilen. Efter at bilen var blevet flyttet, ransagede de carporten, der var en almindelig carport med flisebelægning. De fandt noget skrald og en støvsuger bagerst i carporten. De fandt også en enkelt handske og en forhammer, der kunne være af interesse for sagen. Forevist ekstrakten side 167, foto 2, forklarede vidnet, at papkasserne stod nederst i det ene hjørne af carporten. De flyttede papkasserne, og skjult under kasserne fandt de en grøn sportstaske, som ses på foto 1, ekstrakten side 166. I sportstasken fandt de to revolvere og vist også nogle løse patroner. Forevist ekstrakten side 168, foto 3, forklarede vidnet, at det var disse to revolvere, som de fandt. Sportstasken var ikke umiddelbart synlig. De måtte flytte en støvsuger og seks - syv papkasser, inden de nåede ned til tasken. Plastikpresenningen var sat op med søm indefra, og sømmene var ikke slået helt ind. Forevist ekstrakten side 177, foto 13, forklarede vidnet, at det bl.a. var spærret, der holdt presenningen på plads. De kunne ikke se ind i carporten udefra, men trak de lidt i presenningen, kunne de godt kigge ind i carporten. Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange og forevist foto, ekstrakten side 156 øverst, forklarede vidnet, at det så ud som på fotoet, da han ankom. Forevist foto, ekstrakten side 157 øverst, forklarede vidnet, at der lå nogle kasser og andet inde i carporten, bag bilen. Forevist ekstrakten side 167, foto 2, forklarede vidnet, at det for ham lignede affald og andet, som var samlet sammen til storskrald." Vidne 7's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han bor på Adresse 6 i By 1. Vidnet kender ikke naboen i nummer 3, men vidnet har hilst på naboen og har haft nogle korte samtaler med ham. Der var på et tidspunkt sat en presenning op for / side 31 carporten i nummer 3. Vidnet ved ikke, hvor længe presenningen sad der, men det var flere dage. Det var ikke normalt, at der var en presenning for naboens carport. Vidnet havde ikke lagt mærke til noget særligt ved carporten. På et tidspunkt omkring den 8. oktober 2020 hørte han to personer tale sammen ude i naboens carport. Han ved ikke, hvem det var, der talte sammen. Foreholdt politirapport af 8. oktober 2020, afhøring af vidnet, ekstrakten side 322 ff., forklarede vidnet, at han har underskrevet rapporten efter, at noget i den var rettet til. Han fik rapporten personligt udleveret på sit arbejde af en betjent, der vist hed Person 8. Vidnet skimmede rapporten igennem og underskrev. Foreholdt samme bilag side 322 nederst, forklarede vidnet, at den ene af de to personer havde en stemme og et toneleje, der var meget lig hans nabos, men han kan ikke komme det nærmere, da han ikke så personerne. Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange og foreholdt politirapport af 8. oktober 2020, ekstrakten side 324, forklarede vidnet, at der også var en telefonisk kontakt til politiet. Han kan ikke huske, at han blev afhørt af politiet på stedet. Vidnet havde først telefonisk kontakt og derefter en fysisk kontakt til politiet. Foreholdt samme bilag side 325, forklaret vidnet, at han sagde til betjenten, at han ud fra tonelejet var forholdsvis sikker på, at den ene person var naboen, men vidnet hørte kun stemmer og så ikke nogen af personerne." Vidne 8's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han bor Adresse 7 i By 1, og er nabo til Adresse 2. Vidnet har boet på adressen i mange år. Det var nogle unge mennesker, der boede i nummer 3, og vidnet kendte dem ikke nærmere. I en periode var der en presenning for naboens carport, men vidnet kan ikke huske, hvornår han første gang lagde mærke til det. På et tidspunkt talte han med politiet, men han husker ikke, hvor længe det var efter, at han første gang havde lagt mærke til presenningen. Der havde ikke tidligere været presenning for naboens carport." Vidne 9's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen forklarede vidnet, at han er / side 32 teledataspecialist hos Midt- og Vestsjællands Politi. Han er kandidat i matematik og økonomi med speciale i statistik. Vidnet "oversætter" fx. rådatafiler fra teleselskaberne og opstiller oplysningerne i ark som det i sagen fremlagte samleark over teleoplysninger. Forevist samleark, linje 8668, vedrørende fokusnummer Tlf nr. 2, forklarede vidnet, at der er tale om et opkaldsforsøg. Der er ikke angivet en adresse på den såkaldte firstcell. Vidnet kan ikke uden adgang til rådatafilen udtale sig om, hvorfor der ikke er angivet en adresse på firstcellen, men det skyldes formentlig, at de bagvedliggende rådata ikke indeholder geolokaliseringsoplysninger. For at teleselskaberne kan registrere et opkaldsforsøg, skal den pågældende mobiltelefon som udgangspunkt have været i forbindelse med en telemast. Foreholdt samlearket, linje 8771, forklarede vidnet, at det pågældende teleselskab - Hi3G - ikke har registreret masteplaceringer ved mobiltelefoners internetbrug siden 2018, da oplysningerne er forbundet med for stor usikkerhed. Hvis en mobiltelefon anvender WiFi forbindelse, vil IP-adressen fremgå." Øvrige oplysninger Ad forhold 1 Der blev den 28. juli 2020 kl. 13.52 udtaget en blodprøve fra Tiltalte 1. Af Retskemisk erklæring af 13. august 2020 fremgår, at der i blodprøven blev påvist cocain med en koncentration på 0,13 mg/kg og Alprazolam med en koncentration på 0,0062 mg/kg. Ad forhold 2 og 3 Af erklæring af 21. oktober 2020 fra Retsmedicinsk Institut, Retsgenetisk Afdeling, vedrørende retsgenetiske undersøgelser af biologisk materiale fundet på gårdspladsen foran ejendommen på Adresse 1 fremgår bl.a. følgende: ”Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2020-14823-1, taler for, at det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 2 frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra / side 33 Tiltalte 2, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte 2. …” Der er under hovedforhandlingen forevist fotos af ejendommen Adresse 1, Område. Af Kriminalteknisk erklæring af 5. marts 2021 fremgår blandt andet: ”4 SAMMENFATNING OG VURDERING De kriminaltekniske undersøgelser peger på følgende: 4.1 Sammenfatning I forbindelse med undersøgelsen blev der i stuen fundet to kratere og der sås tre knuste ruder og et hul i ydermuren ud for krater A. Møbler, vægge og loft sås med skader og fragmenter. Mellem bohave blev der sikret to bøjer fra en M54 militær håndgranat, samt et fragment i loftet. Der blev sikret en låge fra et skab, der havde været nær sprængning B under sprængningen. Lågen var fyldt med fragmenter fra sprængningen. … Der blev fundet skruehuller og taperester omkring de 2 sydvendte vinduer. Vinduer i stuen mod vest, var knust, så der lå glassplinter på hele terrassen udenfor. 4.2 Vurdering Det vurderes ud fra fund af to kratere og to håndgranatbøjler, at der er sket to sprængninger i stuen. Ud fra placeringen af kraterne, vurderes håndgranaterne smidt ind i stuen fra et eller begge vinduer på sydsiden. Det vurderes som sandsynligt, at vinduerne på sydsiden af huset har været forsøgt sikret mod indkast ved sikring af gardinerne, som anført i de taktiske oplysninger, idet der sås tape og skruehuller i væggene omkring vinduer. / side 34 Det sydvendte vindue i stuen var i forbindelse med hændelsen knust og glas lå spredt ud for, hvorfor det vurderes at eventuelle personer, der har befundet sig ud for, vil kunne blive ramt af glasfragmenter. …” Der er under hovedforhandlingen afspillet videoovervågning optaget fra ejendommen Adresse 4, Område. Der blev den 8. oktober 2020 kl. 23.15 foretaget retsmedicinsk personundersøgelse af Tiltalte 2. I personundersøgelseserklæring fra Retsmedicinsk Institut fremgår bl.a. følgende: ”… Af tegn på vold påvistes: 1. Under højre øje bløddelshævelse med rødgullig underhudsblødning målende 4 x 3 cm. 2. Til højre for højre øje en let V-formet, rødbrunlig, skorpedækket, delvist ophelet mulig snitlæsion målende 3 x 0,1 cm. Læsionen var behandlet med strips. … KONKLUSION: … Læsion 1 var af ældre dato og meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved let stump vold ved slag eller anslag med eller mod en genstand. Læsion 2 var af ældre dato og meget vel opslået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt og meget vel ved skarp vold, muligt ved kontakt med kniv, knust glas eller anden skarp genstand. …” Der er under hovedforhandlingen afspillet telefonsamtale den 3. oktober 2020 kl. 12:26:22 mellem Tlf nr. 3 og Tlf nr. 1. / side 35 Der er fremlagt mastekort vedrørende Tlf nr. 1, der efter det oplyste blev anvendt af Tiltalte 1 den 2. og 3. oktober 2020. I udtalelse af 12. oktober 2021 fra Ammunitionsrydningstjenesten ved seniorsergent Vidne 5 hedder det bl.a.: ”Spørgsmål EOD har modtaget skrivelse i sagen hvor følgende spørgsmål ønskes besvaret, de er nedskrevet i den rækkefølge som de fremgår i skrivelsen. 1. Forsvareren ønsker at vide, hvilke momenter har Ammunitionsrydningstjenesten lagt vægt på, for at kunne konkludere at der højest sandsynligt, er tale om en håndgranat af typen M/54? 2. Forsvareren ønsker oplyst, om der er momenter der taler imod at sprængladningen kan være forårsaget af en håndgranat, eller om det er sandsynligt, at sprængladningen kan stamme fra andre sprængladninger, end den anførte? 3. Anklager anmoder om en udtalelse, ud over den farlighedserklæring, som allerede indgår i sagen. Om den konkrete farlighed for mennesker inden for sprængningsområdet, herunder i den konkrete sag i forhold til placeringen af personer, som befandt sig i huset. Svar på spørgsmål 1. I sagen har EOD indsatte personel vurderet, at der er tale om brug af M/54 håndgranater. Det er sket ved observationer på stedet, dette er dokumenteret i form af billeder ved National Kriminal Teknisk center. Der er herunder indsat billede som understøtter observationen fra EOD. Her ved siden af ses et billede som viser fragmenter, der stammer fra sprængningen. Det er loftet, som kan ses på billedet. Her kan man se påvirkningen af sprængningen på stolen i venstre side af ryglænet, udbredelsen af fragmenteringen i stoleryggen, og sofaen helt til venstre. 2. Der er ikke noget som umiddelbart taler imod, at der skulle være brugt andet end hångranater. De to steder hvor der er sket en sprængning, er krateret rundt begge steder, de har den samme diameter. Dette er tegn på at / side 36 der er anvendt en cirkulær formet sprængladning, de har begge det til fælles at krateret efter sprængningen har samme diameter. Det betyder at formen har været den samme, endvidere betyder det at der er brugt den samme mængde sprængstof begge steder. Herunder er taget to billeder med som viser, form og størrelse på sprængladning, billeder som er taget af Krimminal teknikkere. 3. Den konkrete farlighed på stedet i sagen, under de to sprængninger som er foregået, er vurderingen. Det har været forbundet med livfare, at være tilstede eller at have opholdt sig i rummet under sprængningen. Det har været forbundet med livsfare at være tilstede eller at have opholdt sig, i tilstødende rum som har åbning imod de to steder der har været en sprængning. Dette skal ses i forhold til den trykudvikling der er sket, samt farligheden i fragmenteringen fra sprængningen. Der er flere parametre som har betydning, for udfaldet i forbindelse med tryk og fragmentvirkningen. Inventar, placering og konstruktion af huset. …” Ad forhold 4 Der er fremlagt politirapport vedrørende ransagning den 8. oktober 2020 hos Tiltalte 3, Adresse 2, By 1, hvoraf fremgår, at politiet i carporten bag papkasser fandt en sportstaske indeholdende to kaliber 22 revolvere og patroner. Der er fremlagt fotos af de nævnte genstande. Der er fremlagt tekniske erklæringer, hvoraf fremgår, at begge revolvere var funktionsdygtige og kunne affyres, herunder med de fundne patroner. Af retsgenetiske erklæringer fremgår, at der blev fundet dna-profiler på de to revolvere. Af erklæringerne fremgår, at de fundne dna-profiler blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1. Ad forhold 5 og 6 Der er forevist fotos af to knive og patroner fundet i en bil af mærket Kia Ceed med Reg. nr. 3. Oplysninger om de tiltaltes personlige forhold / side 37 Tiltalte 1 er tidligere straffet blandt andet ved den 6. maj 2014 udenretligt at have vedtaget bøde på 18.500 kr. og førerretsfrakendelse i 3 år fra den 16. september 2013 for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, 1. pkt., jf. § 119 a, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, liste A, nr. 1. ved dom af 5. oktober 2020 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1. ved dom af 7. oktober 2020 med fængsel i 14 dage, betinget med en prøvetid på 1 år, for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, og § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. straffelovens § 89. ved den 10. juni 2021 indenretligt at have vedtaget en bøde samt ubetinget førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 10. juni 2021 for overtrædelse af færdselsloven. Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han efter folkeskolen uddannede sig som VVS-montør og siden som stilladsarbejder. Han har altid været i arbejde. Han har en søn på 7 år, som han jævnligt har samvær med. Han har tidligere været prøvemedlem af Bandidos, men er under denne sag trådt ud af Bandidos. Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet siden den 9. oktober 2020. Tiltalte 2 er tidligere straffet blandt andet ved ankedom af 26. november 2013 med fængsel i 8 år og betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 16 og nr. 43, straffelovens § 247, stk. 1, jf. § 244, § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. § 21, § 286, jf. § 276, jf. § 21, § 285, stk. 1, jf. § 279, § 290, § 293a, og våbenbekendtgørelsens § 44, jf. § 15, stk. 1, nr. 9, lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 16, og nr. 43, samt færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, og § 28, stk. 4, 1. pkt., samt § 42, stk. 1, nr. 1. Tiltalte 2 har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold. Tiltalte 2 har under denne sag været / side 38 frihedsberøvet siden den 8. oktober 2020. Tiltalte 3 har under sagen været frihedsberøvet fra den 8. oktober 2020 til den 12. januar 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "Kendelse: Samtlige voterende udtaler: Forhold 1 Efter Tiltalte 1's egen forklaring sammenholdt med den retskemiske erklæring er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1. Forhold 2-3 Det findes bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i forening har gjort sig skyldige i ulovlig våbenbesiddelse og drabsforsøg på Forurettede 1 og Forurettede 2, som beskrevet i tiltalen. Der er herved lagt vægt på følgende omstændigheder: På baggrund af forklaringerne fra Forurettede 1, Forurettede 2, politibetjent Vidne 1, politiassistent Vidne 4 og seniorsergent Vidne 5 sammenholdt med den kriminaltekniske erklæring vedrørende Adresse 1, Ammunitionsrydningstjenestens erklæring af 12. oktober 2021 samt de foreviste fotos, findes det bevist, at der den 3. oktober 2020 kort før kl. 05.56 skete sprængning af to skarpe håndgranater af typen M/54, der var kastet ind i stuen i bebyggelsen på Adresse 1, hvor Forurettede 1 og Forurettede 2 havde bopæl og opholdt sig. Det bemærkes i den sammenhæng, at der ved vurderingen er lagt betydelig vægt på den dokumenterede erklæring fra Ammunitionsrydningstjenesten samt seniorsergent Vidne 5's særdeles sikre, troværdige og begrundede vidneforklaring. Den omstændighed, at seniorsergenten, der er ansat ved Ammunitionsrydningstjenesten og efter det oplyste besidder stor viden om sprængstoffer og sprængninger, ikke selv har deltaget i gerningsstedsundersøgelsen kan således ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes, at Tiltalte 1 først har afgivet forklaring efter / side 39 efterforskningens afslutning, og at hans forklaring under hovedforhandlingen i hvert fald til dels er forbeholden, ligesom den på flere punkter fremstår utroværdig og i strid med objektivt konstaterbare omstændigheder. Tiltalte 1's forklaring om, at der efter hans opfattelse alene blev anvendt såkaldt chokgranater tilsidesættes derfor. Af de foreviste klip fra det overvågningskamera, der sad på naboejendommen til Adresse 1, fremgår, at en bil den 3. oktober 2020 ca. kl. 05.52 standser på Vej 2 tæt ved nummer 11, og at to personer umiddelbart herefter stiger ud af henholdsvis venstre og højre fordør og begge går fra bilen i retning mod gerningsstedet. Vidne 2, der er nabo til Forurettede 1 og Forurettede 2, har forklaret, at han om natten den 3. oktober 2020 hørte et brag, hvorefter han gik udenfor, hvor han så, at to personer, der kom i retning fra gerningsstedet, satte sig ind i en parkeret bil og kørte væk. Ud fra de foreviste videooptagelser, politiets fund ved ransagningen af Adresse 2 i By 1, Tiltalte 1's egen forklaring samt efter de dokumenterede retsgenetiske erklæringer lægges det til grund, at den bil, der fremgår af den nævnte videooptagelse, er den Peugeot 406 med Reg. nr. 2, der af politiet den 8. oktober 2020 blev fundet på adressen Adresse 2 i By 1 hos Tiltalte 3. Ved politiets ransagning af bilen blev der på gulvet under højre forsæde fundet en gul plastholder, der efter det oplyste er beregnet til opbevaring og transport af fire bøjler med tændere og detonatorer til håndgranater. I beholderen var der to bøjler med tændere og detonatorer. I den omhandlede Peugeot er der på rattet, gearknoppen, håndbremsen, sikkerhedsselen ved venstre fordør samt på seleudløseren ved førersædet fundet dna, der med den højeste bevismæssige vægt stammer fra Tiltalte 1. Endvidere er der på sikkerhedsselen ved højre fordør fundet dna, der med den højeste bevismæssige vægt stammer fra Tiltalte 2. Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke ved, om Tiltalte 2 har været i Peugeoten, og Tiltalte 2 har forklaret, at han ikke mener, at han har siddet i Peugeoten. På gårdspladsen foran bebyggelsen på Adresse 1 fandt politiet ved den indledende gerningsstedsundersøgelse den 3. oktober 2020 nogle perlesten med blod. Stenene blev sikret og indsendt til undersøgelse på Retsgenetisk / side 40 Afdeling. Af erklæringer fra Retsgenetisk Afdeling fremgår, at påviste biologiske spor på stenene med den største bevismæssige vægt stammer fra Tiltalte 2. Tiltalte 2 har forklaret, at han ikke har været på gerningsstedet, og at han ikke ved, hvorfor blod, der med den højeste bevismæssige vægt stammer fra ham, er fundet på gerningsstedet. Oplysningerne om fund af biologisk materiale med dna på gerningsstedet må ses i lyset af, at det bl.a. på baggrund af foto fundet på Tiltalte 2's egen telefon, foto optaget den 4. oktober 2020 ved Storstrøm Fængsel, samt efter oplysningerne i den retsmedicinske personundersøgelseserklæring vedrørende Tiltalte 2, må lægges til grund, at han den 8. oktober 2020 under højre øje havde en bløddelshævelse og underhudsblødning (læsion 1) samt til højre for højre øje havde en mulig snitlæsion (læsion 2). Det er i den retsmedicinske personundersøgelse om læsion 1 anført, at læsionen var af ældre dato og meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved let stump vold ved slag eller anslag med eller mod en genstand. Om læsion 2 er det anført, at den var af ældre dato og meget vel opslået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt og meget vel ved skarp vold, muligt ved kontakt med kniv, knust glas eller anden skarp genstand. Teleoplysningerne for Tiltalte 1's telefon indikerer, at hans telefon den 3. oktober 2020 fra lidt før kl. 04.30 bevægede sig fra By 5 mod et område lidt nordvest for Holbæk, hvor telefonen anvendte en mast kl. 05.00, for herefter at bevæge sig mod By 1 og derefter til området omkring gerningsstedet, hvor telefonen anvendte telemaster umiddelbart før og efter anmeldelsestidspunktet kl. 05.56. Herefter anvendte telefonen kl. 06.38 den samme telemast som kl. 05.00 lidt nordvest for Holbæk, ligesom den kl. 06.52 anvendte en telemast ved By 1. Tiltalte 1, der har erkendt at have været på gerningsstedet på gerningstidspunktet og der at have kastet to – efter hans forklaring – chokgranater ind på gerningsstedet, har om sin færden afgivet en forklaring, der umiddelbart passer med ovenstående teleoplysninger, idet dog bemærkes, at han har forklaret, at han på turen fra By 5 til By 1, hvor han kørte i en Kia Ceed personbil med Reg. nr. 4, kørte forkert og derfor havnede i Holbæk, og at han ikke har ønsket at forklare, hvorfor hans telefon også gik på en telemast i Holbæk-området på turen tilbage fra gerningsstedet og By 1. / side 41 De nævnte teleoplysninger må ses i sammenhæng med, at Tiltalte 1 i en aflyttet telefonsamtale foretaget den 3. oktober 2020 ved middagstid bl.a. udtaler, at han om natten til den 3. oktober 2020 skulle være i Holbæk kl. 05.00, ”…jeg var der kl. 05.00…” og ”…han kiggede på mig, og hold kæft, der er nogen der har timet det godt…” . Tiltalte 1's forklaring om, at han i den nævnte telefonsamtale bare bildte sin samtalepartner noget ind, fremstår ikke troværdig. Ovenstående oplysninger må endvidere ses i sammenhæng med, at det efter Tiltalte 2's egen forklaring lægges til grund, at han i dagene den 2.-4. oktober 2020, hvor han var på udgang fra fængsel til sin bopæl på Adresse 5 på Østerbro, havde rådighed over en VW Fox personbil med Reg. nr. 5. På baggrund af oplysninger fra politiets ANPG-system må det lægges til grund, at den nævnte VW Fox personbil den 3. oktober 2020 er registreret ved Ryparken, Nordhavnstunnel i vestgående retning kl. 03.53, på Holbækmotorvejen ved Hovedvej 21 nordgående mod Odden kl. 04.34, og på Holbækmotorvejen ved Hovedvej 21 sydgående kl. 06.46, på Frederikssundsmotorvejen østgående kl. 07.10 og endelig kl. 07.23 ved Ryparken, Nordhavnstunnel, sydgående. Det bemærkes i den sammenhæng, at Tiltalte 2 har forklaret, at det ikke var ham, der kørte i bilen på de ovennævnte tidspunkter, men han har ikke ønsket at oplyse, hvem der så kørte i bilen. Hertil kommer, at der ved aftørring på højre fordør, indvendigt greb, håndtag og rudehejs i den ovennævnte Kia personbil, der som ovenfor nævnt blev ført af Tiltalte 1 fra By 5, over Holbæk-området og videre til By 1 den pågældende nat, er fundet dna, der med en bevismæssig vægt på 1:33.900 stammer fra Tiltalte 2. Det lægges om hensigten til grund, at Forurettede 1 i september 2020 afgav forklaring i en sag, hvor Person 5 var tiltalt for et økseoverfald mod Forurettede 1. Ifølge Forurettede 1 og Forurettede 2's forklaringer er Person 5 medlem af Bandidos. Forurettede 1 har videre forklaret, at Person 5 har udtalt, at man skulle smide to ”æbler” ind til Forurettede 1, hvis man skulle slå ham ihjel. Det lægges til grund, at både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 på gerningstidspunktet havde relation til Bandidos. Der er herved lagt vægt på, at Tiltalte 1 har forklaret, at han var / side 42 ven af Cobra MC og kom i og havde adresse i Cobra MC’s klubhus i By 1. Det lægges i den sammenhæng til grund, at Cobra MC i hvert fald på daværende tidspunkt var forbundet med Bandidos. Der er videre lagt vægt på, at politiet under en ransagning af Tiltalte 2's bopæl den 8. oktober 2020 fandt en Bandidosvest bl.a. med mærket ”Holbæk” . Endelig er der lagt vægt på, at Tiltalte 2 ikke har ønsket at udtale sig om, hvorvidt han er relateret til en gruppering. Tiltalte 1 har forklaret, at han havde et mellemværende eller en konflikt med Forurettede 1, men tiltalte har ikke ønsket at oplyse nærmere herom. Under de ovennævnte omstændigheder findes det efter en samlet vurdering bevist, at de tiltalte i forening og efter fælles forudgående aftale den 3. oktober 2020 kort før kl. 06.00 indfandt sig ved Forurettede 1 og Forurettede 2's bopæl på Adresse 1, hvortil de medbragte i hvert fald to skarpe håndgranater, der med meget kort mellemrum blev aktiveret og kastet ind i husets stue, hvor de sprængte. Det lægges efter Ammunitionsrydningstjenestens dokumenterede skriftlige erklæring samt seniorsergent Vidne 5's særdeles sikre, troværdige og begrundede vidneforklaring til grund, at det under sprængningerne af håndgranaterne har været forbundet med livsfare at opholde sig i stuen i bebyggelsen på Adresse 1 eller i tilstødende rum som har åbning mod stuen. Efter forklaringerne fra Forurettede 1 og Forurettede 2 lægges det til grund, at Forurettede 1 på det pågældende tidspunkt lå og sov på en sofa i stuen. Det lægges efter Forurettede 2's forklaring endvidere til grund, at hun var vågen og sad på sengen i soveværelset, da den første sprængning skete, og at hun befandt sig i døråbningen mellem soveværelset og stuen, da den anden sprængning fandt sted. Efter Tiltalte 1's egen forklaring samt efter forklaringen fra Forurettede 2 må det lægges til grund, at Tiltalte 1 vidste, at Forurettede 1 og Forurettede 2 begge boede og opholdt sig i bebyggelsen på Adresse 1. Tiltalte 1 har som tidligere nævnt meget sent i sagen afgivet forklaring, og hans forklaring under hovedforhandlingen fremstår til dels forbeholden, utroværdig og i strid med / side 43 objektivt konstaterbare omstændigheder. Tiltalte 1's forklaring om, at han forud for, at granaterne blev kastet, kiggede ind ad soveværelsesvinduet, kan umiddelbart ikke passe med Forurettede 1 og Forurettede 2's forklaringer om, at det på grund af nedrullede persienner ikke var muligt at kigge ind i soveværelset. Tiltalte 1's forklaring om, at han kiggede ind ad soveværelsesvinduet forud for, at granaterne blev kastet, tillægges derfor ikke vægt. Under disse ovennævnte omstændigheder, og når særligt henses til, at der tidligt om morgenen med kort mellemrum blev kastet to skarpe håndgranater, der sprængtes, ind i stuen i den mindre bebyggelse, hvor i hvert fald Tiltalte 1 vidste, at Forurettede 1 og Forurettede 2 boede, er det bevist, at de tiltalte - der handlede i forening og efter fælles forståelse - havde til hensigt at dræbe Forurettede 1, ligesom de tiltalte efter deres handlinger og viden må have anset det for overvejende sandsynligt, at Forurettede 2 ville blive dræbt. Herefter, og da forehavendet ikke førte til, at Forurettede 1 og Forurettede 2 blev dræbt, findes begge de tiltalte skyldige i forhold 2 og 3. Forhold 4 Tiltalte 1 har erkendt besiddelsen af to skarpladte revolvere i overensstemmelse med tiltalen, dog med den begrænsning, at han har forklaret, at Tiltalte 3 ikke vidste, at tasken med de to revolvere var placeret hos ham. Tiltalte 1's forklaring kan ikke forstås sådan, at Tiltalte 3 havde accepteret, at revolverne blev placeret hos ham. Tiltalte 3 har ikke ønsket at afgive forklaring under hovedforhandlingen. Efter politiassistent Vidne 6's forklaring var sportstasken med de to skarpladte revolvere ved politiets ransagning den 8. oktober 2020 hos Tiltalte 3's placeret under nogle papkasser og ikke umiddelbar synlig. Politiassistenten har nærmere forklaret, at politiet måtte flytte en støvsuger og seks eller syv papkasser, før man fandt sportstasken med revolverne. / side 44 Der er ved de foretagne retsgenetiske undersøgelser ikke fundet dna fra Tiltalte 3 på de omhandlede revolvere, ammunitionen hertil eller på sportstasken. På den baggrund, og i mangel af andre sikre beviser, er det ikke med den tilstrækkelige sikkerhed bevist, at Tiltalte 3 er skyldig i forhold 4. Efter Tiltalte 1's egen forklaring sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, herunder oplysningerne i ransagningsrapporten, den retsgenetiske erklæring, den kriminaltekniske erklæring samt våbenrapporten, er det bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 4, dog med den begrænsning, at det ikke er bevist, at forholdet skete efter forudgående aftale og fælles forståelse med Tiltalte 3. Forhold 5-6 Efter Tiltalte 1's egen forklaring sammenholdt med den kriminaltekniske erklæring og de foreviste fotos, er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 5 og 6. Thi bestemmes: Tiltalte 1 er skyldig i forhold 1, 2, 3, 5 og 6. Tiltalte 1 er endvidere i forhold 4 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Tiltalte 2 er skyldig i forhold 2 og 3. Tiltalte 3 er ikke skyldig i forhold 4." Sanktionsspørgsmålet Tiltalte 1 Straffen for Tiltalte 1 fastsættes i medfør af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, straffelovens § 237, jf. § 21, færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1, jf. § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 6, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2 samt våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3. Straffen er i det hele en tillægsstraf til den indenretlige bødevedtagelse af 10. juni 2021, jf. / side 45 straffelovens § 89. Straffen fastsættes endvidere i medfør af straffelovens § 61, stk. 1 og stk. 2, som en samlet- og fællesstraf, der omfatter den betingede fængselsstraf fastsat ved dom af 7. oktober 2020. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 1 til fængsel i 12 år. Der er endvidere afgivet 12 stemmer for i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2, at frakende Tiltalte 1 retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra den 28. august 2020. Tiltalte 2 Straffen for Tiltalte 2 fastsættes i medfør af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, samt straffelovens § 237, jf. § 21. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år. Der er ved straffastsættelsen for begge de tiltalte navnlig lagt vægt på karakteren, omfanget og grovheden af forhold 2 og 3 samt den strafskærpelse, der er tilsigtet ved lov nr. 968 af 26. juni 2020. For Tiltalte 1 er der endvidere lagt vægt på karakteren og omfanget af forhold 4. Endelig er der for Tiltalte 2's vedkommende lagt vægt på, at forholdene er begået under udgang fra afsoning af en fængselsstraf, jf. herved straffelovens § 81, nr. 12. Der er afgivet 12 stemmer for at tage konfiskationspåstandene til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 2, idet samtlige voterende dog ikke finder grundlag for at konfiskere de Tiltalte 1 og Tiltalte 2's mobiltelefoner. Erstatning Efter karakteren og grovheden af forhold 3 tager de juridiske dommere i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, påstanden om godtgørelse til følge som nedenfor bestemt. Der er ved udmålingen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på, at de forurettede ikke blev tilføjet fysisk skade af betydning. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 straffes med fængsel i 12 år. Tiltalte 1 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra den 28. august 2020. / side 46 Tiltalte 2 straffes med fængsel i 10 år. Tiltalte 3 frifindes. Hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 konfiskeres to bøjler fra håndgranater (koster A1/1 og A1/2), fragment fra håndgranat (koster A1/ 3) og plastholder til håndgranat (koster D3/5). Hos Tiltalte 1 konfiskeres en taske (koster D2/1), en kaliber 22 patron (koster D2/1), revolvere, tromle, patroner, tromlestift (koster D2/1.2.1, D2/ 1.2.2., D2/1.2.3, D2/1.3., D2/1.3.1., D2/1.3.2., D2/1.3.3, D2/1.3.4., D2/ 1.3.5 og D2/1.3.6), 18 stk. patroner med emballage (koster F/3.1.5, F3/2 og F3/3), en kniv (koster F3/66) og en køkkenkniv (koster F3/67). Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale sagens omkostninger, herunder hver især salæret til deres beskikkede forsvarere. Statskassen betaler sagens omkostninger for så vidt angår Tiltalte 3. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal inden 14 dage in solidum betale 15.000 kr. til Forurettede 1 og 15.000 kr. til Forurettede 2. Beløbene forrentes med procesrente fra den 7. november 2021. Dommer /

RETTEN HOLBÆK Udskrift af dombogen DO M afsagt den 29. november 2021 Rettens nr. 60-503/2021 Politiets nr. 1200-73112-00014-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> cpr-nummer 100289-**** , <anonym>Tiltalte 2</anonym> cpr-nummer 080783-**** 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> cpr-nummer 030882-**** Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 24. februar 2021. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> er tiltalt for <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 . overtrædelse af færdselslovens $ 117, stk. 1, nr. 3,jf. stk. 2, nr. 6,jf. $ 54, stk. 1, nr. 1, ved den 28.juli 2020 ca. kl. 13.10 at have ført personbil med <anonym>Reg_ nr 1</anonym> ad Industriparken ud for nr. 31i <anonym>By 1</anonym> efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende stoffer kokain og alprazolam; som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden; og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept; i et sådan omfang at værdien af de aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 2 overtrædelse af straffelovens $ 192a, stk. 1, nr 2, jf. stk. 4, jf. våbenlovens $ 2, stk. I,jf. $ 1, stk. 1, nr. 4, ved kort forud for den 3. oktober 2020 i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse på offentligt tilgængeligt sted og senest omkring kl. 06.00 ved <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym> ved Slagelse under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af to håndgrantater; som blev aktiveret. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 3 overtrædelse af straffelovens $ 237,jf. $ 21 forsøg på manddrab, ved den 3_ oktober 2020 omkring kl. 06.00 på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym> ved Slagelse i forening 0g efter fælles forudgående aftale at have forsøgt at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> og dennes samboende, <anonym>Forurettede 2</anonym> idet de tiltalte indfandt sig på adressen; hvor de, i den hensigt at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> kastede to håndgranater ind i huset, hvor de eksploderede, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet <anonym>Forurettede 2</anonym> befandt sig i husets soveværelse; og derved undgik at blive ramt; mens <anonym>Forurettede 1</anonym> der befandt sig i stuen, alene fik overfladiske skader <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 4 overtrædelse af straffelovens $ 192a, stk. 1, nr I,jf. stk. 3 - jf. våbenlovens 8 2, stk I,jf. $ 1, stk. 1, nr 1 og nr. 3, for så vidt angår <anonym>Tiltalte 3</anonym> i det hele jf. straffelovens 8 23, idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> forud for den 8. oktober 2020 på offentligt tilgængeligt sted og under skærpende omstændigheder under transport til <anonym>Tiltalte 3's</anonym> bopæl, <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> var i besiddelse af 2 revolvere af henholdsvis mrk. "US Revolver Co. hvori der var isat 5 skarpe patroner 0g et afskudt patronhylster samt en revolver af mrk. "Smith&Wesson hvori der var i sat 6 skarpe patroner samt yderligere 1 patron; der kunne anvendes i revolverne, hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> efter forudgående aftale og fælles forståelse med <anonym>Tiltalte 3</anonym> placerede de t0 revolvere med tilhørende ammunition på <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> adresse på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvor politiet den 8. oktober 2020 fandt det under ransagningen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 5 overtrædelse af knivlovens $ 7, stk. 1,jf. $ 1, og $ 2, ved den 9. oktober 2020 ca. kl. 11.15 på <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> ved <anonym>By 3</anonym> 1 personbil med <anonym>Reg_ nr 1</anonym> uden politiets tilladelse 0g uden anerkendelsesværdigt formål at have været i besiddelse af 2 knive med en klinge på over 12 cm. <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtrædelse af våbenlovens 8 10, stk. I,jf. $ 2, stk. l,jf. $ 1, stk. 1, nr 3, ved den 9. oktober 2020 ca. kl. 11.15 på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> ved <anonym>By 3</anonym> 1 personbil med <anonym>Reg_ nr.</anonym> 1uden tilladelse at have været i besiddelse af 18 stk. skarpe patroner: Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget; jf. færdselslovens 8 126, stk. 1, nr 2, jf. 8 128, stk. 2. Anklagemyndigheden har jf. straffelovens $ 75, stk. 1, påstået konfiskation in solidun hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> af bøjler fra håndgranat (koster Al/1 og Al/2) fragment fra håndgranat (koster Al/3) og plastholder til håndgranat (koster D3IS) og in solidum hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> af taske (koster D2I1), en caliber 22 patron (koster D2/1 ) revolver; tromle; patroner; tromlestift (koster D2/1.2.1, D2/1.2.2., D2/ 1.2.3.) revolver og patroner (koster D2/1.3., D2/1.3.1. D2/1.3.2.,D2/1.3.3,D2/1.3.4. D2/1.3.5 og D2/1.3.6), hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> en iPhone med <anonym>IMEI nr. 1</anonym> samt simkort (koster E3/3 og E3/3.1) samt hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> en iPhone med <anonym>IMEI nr 2</anonym> (koster F1/1) 18 stk. patroner med emballage (koster F3/1.5, F3/2 og F3/3), kniv (koster F3/66) samt køkkenkniv (koster F3/67). <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt de faktiske forhold i forhold 1= men har nægtet at have indtaget kokain 0g Alprazolam:. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 2 og 3, men har erkendt at have været på stedet og at have kastet to chokgranater Tiltalte har erkendt at have besiddet to skydevåben samt ammunition i forhold 4, men har benægtet; at forholdet er begået i forening med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Tiltalte har erkendt forhold 5 og 6. Tiltalte har erkendt konfiskation af effekter; som påstået af anklagemyndigheden. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig. Tiltalte har protesteret mod konfiskation af mobiltelefon med simkort; men har ikke i øvrigt protesteret mod konfiskation. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nægtet sig skyldig. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> har påstået; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> in solidum i medfør af erstatningsansvarslovens 8 26, stk. 3, til hver af dem skal betale 50.000 kr. i godtgørelse for tort med tillæg af rente i medfør af erstatningsansvarslovens $ 16. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har bestridt pligten til at betale godtgørelse og kravets størrelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> samt af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> seniorsergent <anonym>Vidne 5</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> 0g <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede; at han kender <anonym>Tiltalte 3</anonym> da de bor i samme by. De havde kendt hinanden i ca. et halvt år forud for den 3. oktober 2020. Tiltalte boede i <anonym>By 1</anonym> inden for 1 km fra <anonym>Tiltalte 3</anonym> De lærte hinanden at kende via Cobra MC som <anonym>Tiltalte 3</anonym> var medlem af. Tiltalte kom i klubhuset på <anonym>Vej 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> Han har haft folkeregisteradresse der; da han på et tidspunkt var uden bolig; og han opholdte sig i forvejen meget på adressen:. Tiltaltes tilknytning til Cobra MC var; at han var en ven af klubben. Cobra MC er en motorcykelklub, og tiltalte har en ven; der er medlem af Cobra MC. Tiltalte er ikke selv medlem. Tiltalte kender ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> og han så ham første gang, da de var i retten til grundlovsforhøret i denne sag. Han har slet intet kendskab til ham og kendte ham heller ikke af navn. Han kender <anonym>Forurettede 1's</anonym> kone, <anonym>Forurettede 2</anonym> via et behandlingsforløb, som de begge var på i 2015 eller 2016, og han kender <anonym>Forurettede 1</anonym> gennem <anonym>Forurettede 2</anonym> Tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> boede i forbindelse med behandlingsforløbet under samme tag i et par måneder; men han har efterfølgende ikke talt med hende bortset fra en kort besked på Facebook. Han havde kendt <anonym>Forurettede 1</anonym> i nogle måneder forud for den 3- oktober 2020, og han har talt med ham; men han ønsker ikke at oplyse; hvad de talte om. Tiltalte var i misbrugsbehandling sammen med <anonym>Forurettede 2</anonym> i2015 eller 2016,0g de opholdt sig samtidig på et døgnbehandlingssted. De talte om deres familier; men hvad han præcis talte med <anonym>Forurettede 2</anonym> om, husker han ikke. Tiltalte talte med <anonym>Forurettede 1</anonym> 2 3 måneder inden episoden i denne sag Han talte igen med <anonym>Forurettede 1</anonym> ca. 14 dage inden episoden på dennes adresse. Afhensyn til <anonym>Forurettede 1</anonym> ønsker tiltalte ikke at komme ind på, hvad de talte om. Han vidste, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> boede på <anonym>Adresse 1</anonym> men han husker ikke, hvor han vidste det fra. Han fik det at vide af nogen; men han husker ikke hvem. Han spurgte andre om adressen; da han ikke kunne få fat på <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> Han vidste således godt, hvem der boede på adressen; og at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde to børn. Tiltalte var på adressen omtrent en måneds tid inden episoden; hvor han 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> talte sammen i ca. en halv time på pladsen foran huset. Tiltalte havde ikke arbejde i oktober 2020. Han ved ikke; hvad han lavede; men han hyggede sig nok med sine kammerater. Den 2. oktober var han sammen med sin søn, <anonym>Barn</anonym> Sønnen bor i Slagelse hos moren. Tiltaltes forhold til sønnen er supergodt; og han har samvær med ham. Samværet den 2. oktober 2020 foregik hos tiltaltes mor i Kalundborg. Han har samvær med sønnen mange steder; men han ønsker ikke at tale yderligere om det. Sønnen er 7 år, og han er lige startet i 1. klasse. Den 2. oktober hentede tiltalte sønnen, og de kørte hjem til tiltaltes mor, hvor de spiste aftensmad. Sønnen faldt i søvn ved 21-tiden Tiltalte kørte derefter til <anonym>By 1</anonym> til Bandidosl Cobra MCs klubhus, hvor han samlede et skab og arbejdede på nogle gipsvægge. Han var alene i klubhuset. Han mødtes med en kammerat i Slagelse 0g tog tilbage til klubhuset. Han besøgte derefter en veninde i <anonym>By 4</anonym> og om morgenen kørte han tilbage til sin mor i Kalundborg. Han ønsker ikke at oplyse hvem den kammerat, som han mødtes med i Slagelse, er. Om aftenen kørte tiltalte også over til medtiltalte <anonym>Tiltalte 3</anonym> da han skulle hente en bil af mærket Peugeot;, som tiltalte havde købt. Han havde fået lov til at låne <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> garage, da han ikke selv havde et sted at stille bilen Det var tiltaltes bil, men han ønsker ikke at udtale sig om hvordan eller hvornår, han anskaffede sig bilen. Tiltalte kørte i en delfingrå Kia denne dag. Han havde lånt bilen af en kammerat og kunne bruge bilen som det passede ham. Den var den bil, som han kørte i i forhold 1. Kammeraten; som han lånte bilen af, sad i fængsel. Tiltalte købte selv en bil, da han ikke kunne blive ved med at låne Kia'en. Peugeoten var ikke indregistreret til ham, og han husker ikke, hvordan bilen var kommet op til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han købte ikke bilen af <anonym>Person 1</anonym> der står registreret som ejer af bilen. Han gav 10.000 kr. for bilen. Han havde ikke nået at få bilen omregistreret, men han ville gerne køre i bilen. Tiltalte var oppe hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> i løbet af aftenen den 2. oktober; da han skulle hente nøglerne til Peugeoten: Nøglen til hans motorcykel var også i nøglebundtet, der lå hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han var indenfor hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvor de talte ica. 20 minutter; 0g bagefter kørte tiltalte tilbage til klubben. Han husker ikke, hvad han skulle i klubben, eller om arbejdet med gipsvæggen var færdiggjort. Han kørte i Kia'en til klubhuset, da den anden bil fortsat ikke var omregistreret:. Derefter kørte han til <anonym>By 5</anonym> ikke <anonym>By 4</anonym> til veninden; der hedder <anonym>Person 2</anonym> Hun er bare en veninde. Han var hos hende i 5 timer fra midnat til kl. 04.30, og han sov hos hende. Tiltalte tog afsted fra <anonym>Person 2</anonym> da han skulle til <anonym>Område</anonym> Han kørte først til klubhuset i <anonym>By 1</anonym> hvor han havde et lagerrum tæt ved skolen; som han lånte af en ven. Her lå hans sportstaske med våben; 0g han tog sportstasken med og kørte til <anonym>Tiltalte 3's</anonym> adresse i Kia'en Tiltalte talte ikke med <anonym>Tiltalte 3</anonym> da han kom derhen: Han tog blot Peugeoten og smed sportstasken under nogle papkasser hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Tiltalte havde fået lov til at bruge lagerrummet ved skolen; og han blev ikke spurgt om, hvad han skulle bruge det til. Han sagde ikke noget om nogen våben. Tiltalte ønsker ikke at oplyse; hvor våbnene stammer fra. Han vidste; at der var ammunition i våbnene. Han vidste på daværende tidspunkt ikke noget om, hvad han skulle bruge dem til. Tiltalte har ikke våbentilladelse. Han ønsker ikke at oplyse; og han kan heller ikke huske, hvad han har givet for våbnene. Inden tiltalte kørte over til <anonym>Tiltalte 3</anonym> var han i klubben for at skifte tøj. <anonym>Tiltalte 3</anonym> vidste ikke, at tiltalte kom: Tiltalte kørte ikke over til <anonym>Forurettede</anonym> 1i Kia'en, da han ikke havde lyst til at køre i en vens bil, når han skulle over til <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g smide et par chokgranater: Tiltalte ville ikke hænge kammeraten op på noget. Det var lige meget for tiltalte, om han hængte den registrerede ejer af Peugeoten op på noget. Tiltalte ønsker ikke at oplyse; hvor han havde chokgranaterne fra, eller om de var nemme at anskaffe. Granaterne lå i sportstasken. Tiltalte kørte fra <anonym>Tiltalte 3</anonym> til <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 Peugeoten. Da han kørte fra <anonym>By 5</anonym> til <anonym>By 1</anonym> kørte han over Holbæk, fordi han kørte forkert. Han kørte derefter til <anonym>By 1</anonym> og videre til <anonym>Område</anonym> Det var ham; der kom kørende i bilen; som man kan se på videoovervågningen. Han havde ingen passager med, og var således alene i bilen. Forevist videooptagelse fra <anonym>Adresse 4</anonym> forklarede tiltalte; at han har den samme forklaring som tidligere om, at han var alene i bilen. Formålet med at tage hen til <anonym>Forurettede 1</anonym> var; at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> havde et mellemværende; som <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle forstå, at han skulle gøre noget ved. Tiltalte ønsker ikke at oplyse; hvad dette mellemværende handlede om. Det var formålet at give <anonym>Forurettede 1</anonym> en slem forskrækkelse. Tiltalte var ret sikker på, at det kun var <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> der var i huset. Forevist ekstrakten side 139, foto 31, fra ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede tiltalte; at han parkerede bilen ude ved vejen i en lige linje fra den sorte bil på fotoet. Forevist ekstrakten side 98, foto af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede tiltalte, at der helt til højre på fotoet ses en gangsti op langs sydsiden af huset; og han vidste; at man for enden af gavlen kunne gå rundt om huset og se ind gennem soveværelsesvinduet. Forevist ekstrakten side 125, fotos af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede tiltalte, at hvis man gik op langs siden af huset var der et soveværelses-vindue. Han skrævede hen over hegnet og kiggede ind ad soveværelsesvinduet og så, at <anonym>Forurettede 2</anonym> lå i sengen; og han tror; at <anonym>Forurettede 1</anonym> lå ved siden af hende. Han formoder; at det var <anonym>Forurettede 2</anonym> der lå der. Tiltalte gik tilbage og hev splitten ud af den ene chokgranat og smed den ind gennem det første vindue i gavlen. Han hev derefter splitten ud af den anden chokgranat og smed den ind gennem det sidste vindue i gavlen: Ruden smadrede. Tiltalte havde ingen forstand på, hvordan man bruger en chokgranat; men den skulle vist give et ordentligt knald. Han havde fået at vide; at der ville gå 7 til 8 sekunder; inden den sprang. Han ønsker ikke at oplyse; hvem der havde fortalt ham det. Fra tiltalte forlod bilen; og til han igen sad i bilen; gik der måske 60 sekunder. Det tog ikke særlig lang tid, og det føltes også som om, at det gik stærkt. Det var <anonym>Forurettede 1</anonym> som tiltalte havde en konflikt med. Tiltalte tænkte ikke videre over, at <anonym>Forurettede 2</anonym> også var i huset. Han var ret sikker på, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var i huset det havde han en fornemmelse af. Han troede, at <anonym>Forurettede 1</anonym> lå ved siden af <anonym>Forurettede 2</anonym> da det så ud til, at der lå en mand ved siden af <anonym>Forurettede 2</anonym> i sengen. Tiltalte så ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> Der var ikke lys eller lyde i huset, og det så ud til, at personerne i sengen sov. Tiltalte kørte derefter tilbage til klubben. Han kørte over <anonym>By 3</anonym> og ned langs en sø, som han ikke kan huske hvad hedder Han tog til klubben for at få et par timer på øjet. Han lagde sig til at sove, inden han kørte tilbage til Kalundborg til sin mor og sønnen. Peugeoten parkerede han hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvor Kia'en holdt; 0g så kørte han i Kia'en tilbage til klubhuset. Tiltalte hentede sportstasken i et lagerrum tæt ved <anonym>By 1</anonym> skole. Der var en hængelås på, som han havde fået nøglen til. Det var et rum indenfor i en kælder. Tiltalte ved ikke; hvorfor tiltaltes bekendte havde adgang til dette lagerrum: Sportstasken havde maksimalt ligget i lagerrummet i en uge. Tiltalte erhvervede våbnene 14 dage inden episoden. Før det havde han brugt tasken som en helt almindelig sportstaske. Tiltalte satte tasken med våbnene hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> da han ikke ville køre rundt med dem; men det er ikke ok, at våbnene blev fundet hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Carporten hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> var åben En kammerat havde hjulpet med at sætte noget plastic op som afskærmning på carporten; og der skulle ikke bruges nøgle for at komme ind: Tiltalte ville hente tasken på et senere tidspunkt. Klubhuset lå ikke umiddelbart i nærheden af <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> hus_ Tiltalte tog i farten sportstasken fra lagerrummet, og han tænkte ikke videre over; at der også lå nogle revolvere i tasken. Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale; transskriberet på ekstraktens side 477 ff. Tiltalte forklarede; at det er ham 0g medtiltalte <anonym>Tiltalte 3</anonym> der taler sammen. <anonym>Tlf</anonym> <anonym>nr. 1</anonym> var nok tiltaltes nummer; men det kan han ikke længere huske. Han husker ikke nærmere, hvad de talte om, men det var nok enten om en fjernstyret bil, som han og sønnen havde lånt; eller det var om den grå bil. De talte nok om den store fjernstyrede bil, som han havde lånt af <anonym>Tiltalte 3</anonym> til sønnen. Tiltalte husker ikke, om han var hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> torsdag aften; men hvis der ikke er et opkald herom; så tror tiltalte ikke; at han var hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale; transskriberet på ekstraktens side 482 ff. Tiltalte forklarede; at han sagde, at han skulle til et møde, 0g det var et møde hos en kammerat. Det var ikke i <anonym>By 1</anonym> "Bruge den; der holder hjemme hos dig" betyder; at tiltalte skulle bruge Peugeoten; og så vidste <anonym>Tiltalte 3</anonym> at tiltalte ville hente bilen. Tiltalte ville hente den for at køre et eller andet sted hen. Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale; transskriberet på ekstraktens side 484 ff. Tiltalte forklarede, at han aftalte at mødes med <anonym>Tiltalte 3</anonym> den 2. oktober 2020. Forevist ekstrakten side 466-468, lokaliseringskort fra 3. oktober 2020, bekræftede tiltalte, at han havde sin telefon på sig under kørslen denne dag På turen fra <anonym>By 5</anonym> kørte tiltalte forkert og kom derfor til Holbæk. På vej tilbage kørte han ikke forkert. Tiltalte ønsker ikke at udtale sig om, hvorfor hans telefon gik på en mast ved Holbæk på hjemturen. Tiltalte havde en aftale med sin mor ved 10-tiden; hvor han skulle være sammen med sin søn, men tiltalte havde ingen aftale om at mødes med nogen i tidsrummet mellem kl. 05.00 og kl. 10.00. Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale; transskriberet på ekstraktens side 485 ff. Tiltalte forklarede, at han talte med <anonym>Person 2</anonym> og han sagde til hende at han skulle være i Holbæk kl. 05.00. Det var bare en historie;, som han fortalte hende. Han bildte hende ind, at han skulle hjælpe nogen med at flytte. Det med parkeringspladsen var bare en historie. Det med, at en person sagde til tiltalte: "Hold da kæft du har timet det" var også bare en historie, 0g det var bare en fiktiv person. Tiltalte kørte ikke stærkt; og han havde ikke en aftale med nogen. Tiltalte ved ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været i Kia'en. Det er ikke tiltaltes bil, og bilnøglen lå i klubben, så andre kan have lånt den: Tiltalte ved ikke; om <anonym>Tiltalte</anonym> 2 nogensinde har været i Peugeoten. Adspurgt af forsvareren; advokat Kristian Mølgaard, forklarede tiltalte; at han ikke har mødt <anonym>Person 1</anonym> der er registreret ejer af Peugeoten; eller hendes mand, <anonym>Vidne 3</anonym> Tiltalte har ikke mødt sælgeren af bilen og har ikke fået den overdraget af sælger. Tiltalte mødtes med <anonym>Forurettede 1</anonym> ca. 3 måneder inden den 3. oktober; hvilket foregik i <anonym>Område</anonym> Det var dog ikke på <anonym>Forurettede 1's</anonym> matrikel, men oppe ved et vejkryds . Det var ikke et aftalt møde. Tiltalte stødte tilfældigt på <anonym>Forurettede 1</anonym> der var ude at gå en tur med sin hund. Han havde ikke <anonym>Forurettede 1's</anonym> telefonnummer eller kontakt til ham på de sociale medier. Den konflikt; som tiltalte havde med <anonym>Forurettede 1</anonym> var fra tidligere, og da de mødtes;, kom de ikke til enighed. De skændtes; 0g det lå i luften; at de skulle tale sammen igen. Tiltalte havde håbet på, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var kommet til ham. Han mødtes med <anonym>Forurettede 1</anonym> igen 3 eller 4 uger inden den 3. oktober. Det var på gårdspladsen ved <anonym>Forurettede 1's</anonym> hus . Stemningen var bedre, 0g tiltalte oplevede; at de kom til en fælles forståelse. Det var meningen; at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle kontakte tiltalte, men det gjorde <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke; 0g der var heller ikke forsøg på kontakt. Tiltalte har ikke besøgt <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> huset; og han vidste ikke; hvordan huset var indrettet. Han havde en forventning om, at der boede to personer på adressen. Tiltalte ved fra behandlingsforløbet, at <anonym>Forurettede 2's</anonym> børn ikke boede hos hende, og at hun meget sjældent så sine børn. Forevist ekstrakten side 125, fotos af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede tiltalte, at han gik frem langs huset foran. Han passerede de t0 vinduer i gavlen og kom om på bagsiden af huset. Jernlågen var lukket; 0g han skrævede ind over den. Tiltalte kiggede ind ad vinduet lige rundt om hjørnet. Vinduet ses ikke på dette foto. Forevist foto af den østlige side af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> ekstrakten side 95, forklarede tiltalte, at det var det første vindue helt til venstre, hvor han kiggede ind Der var ikke noget; der indikerede; at der var mere end to personer i huset. Tiltalte troede, at der lå to personer i sengen; og han havde en forventning om, at den ene var <anonym>Forurettede 2</anonym> da han mente, at det var en kvinde. Han synes, at han så, at der lå en person ved siden af hende; og tiltalte tænkte, at det var <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte tænkte ikke videre over det. Han gik tilbage 0g kastede en chokgranat ind ad det første vindue og derefter en ind ad det næste vindue. Tiltalte havde fået at vide, at granaterne giver et ordentligt brag 0g noget lys, så man får et chok. Granaterne bruges nok af politiet; men ellers ved tiltalte ikke noget om dem. Tiltalte anskaffede sig granaterne for at tage røven på <anonym>Forurettede 1</anonym> og give ham et ordentligt chok. Der kom to brag, og efter tiltalte havde kastet granaterne ind, forlod han stedet. Da braget lød, var tiltalte ikke nået særlig langt væk. Han gik hen til bilen;, og da han kørte; havde han opfattelsen af, at der ikke var sket noget særligt. Der var to korte brag, og det var det. Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen og forevist ekstrakten side 95, foto af den østlige side af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede tiltalte; at han fornemmede, at han kunne se t0 skikkelser gennem vinduet. Tiltalte havde indtryk af, at soveværelset var der; hvor sengen stod. Tiltalte kunne ikke se ind gennem gardinerne i de to vinduer på sydsiden; men han havde opfattelsen af, at det var et andet rum; som han kastede granaterne ind i_ Tiltalte havde ikke rådighed over Kia'en 24-7, 0g han ved ikke, om der er andre; der har brugt bilen. Hvorvidt andre i en kort periode havde lånt bilen; kan han ikke sige. Han var den eneste, der lånte bilen, men han lånte selv bilen ud til folk; der fx skulle ud for at handle. Peugeoten lånte han ikke ud til andre. Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange forklarede tiltalte; at der gik 5 eller 6 dage; inden politiet kom hjem til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Tiltalte talte med <anonym>Tiltalte 3</anonym> perioden; men han sagde ikke noget til <anonym>Tiltalte 3</anonym> om våbnene. Forevist ekstrakten side 167, foto af papkasser i <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> carport, forklarede tiltalte; at der ikke så sådan ud, da han smed tasken Han kan huske; at han smed tasken under en af kasserne. [ <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede supplerende om forhold 2, 3 og 4, at han ikke havde noget fornemmelse af 'rumfordelingen i huset på <anonym>Adresse 1</anonym> ud over det, som han kunne se gennem vinduet i det ene værelse. Foreholdt sin forklaring om, at han kun var på adressen i ca. 60 sekunder; forklarede tiltalte, at han kiggede ind ad vinduet på vej rundt om huset. Soveværelset var det første vindue, som han kiggede ind ad, da han ikke kunne kigge ind ad de andre vinduer. Chokgranaterne var runde og grønne; 0g der var en tap oveni, der var skruet på. De var helt runde som en rund kugle. I toppen var der skruet en anordning på, og der sad en split; som man kunne hive ud: Tiltalte kørte ned til <anonym>Forurettede 1</anonym> for at skræmme ham. Tiltalte tænkte ikke så meget over; at han brugte chokgranater. Han kunne også havde smidt sten gennem ruden; men det andet var meget sjovere; fordi det gav et knald. Tiltalte tog ikke skydevåben med; da han ikke ville slå <anonym>Forurettede 1</anonym> ihjel. Tiltalte udtalte sig ikke i grundlovsforhøret i oktober 2020, da han ikke ønskede at forklare om hændelsen. Han afgav forklaring til politiet i august 2021, da han håbede at få ophævet brev- 0g besøgskontrollen . Han ville have afgivet forklaring til politiet på et tidligere tidspunkt, men hans forsvarer var på ferie, og den betjent, der behandlede sagen, gik på barsel, så derfor gik der et par måneder: Om forhold 1 forklarede tiltalte, at han blev standset af politiet efter; at han selv havde henvendt sig til dem. Han ville spørge om noget med en nummerplade. Betjenten sigtede tiltalte, da han mente, at tiltalte var påvirket. Tiltalte sagde til betjenten; at det troede han ikke; at han var. Han havde nok taget noget i weekenden forinden; men han husker det ikke. Han havde ikke taget stofferne på dagen. Han var klar over; at det varierer, hvor hurtigt stoffer er ude af kroppen. Tiltalte forklarede om forhold 5, at det godt kan godt passe, at der lå nogle knive i bilen. Det var ikke hans knive, men han havde placeret dem i bilen. Forevist ekstrakten side 625, foto 7a, forklarede tiltalte, at han ikke husker; om det var en af de knive; der lå i bilen Forevist ekstrakten side 625, foto 7b, husker tiltalte ikke; om det var den anden kniv. Det er næsten et år siden. Han kan umiddelbart ikke genkende kniven. Der er ikke andre, der har kørt i Kiaen Om forhold 6 og forevist ekstrakten side 626, foto af patroner i poser; bekræftede tiltalte, at han har 'placeret patronerne der. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvad han skulle bruge dem til. Der var det antal patroner; som er angivet i tiltalen. <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forklaring er i retsboget gengivet således: <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklarede om forhold 2 og 3, at han ikke kender <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han kender heller ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> og han har ikke mødt dem før sagen her Han har heller ikke haft kontakt med dem over telefonen eller via Facebook. Han kender ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> men han har læst om ham i avisen. Det handlede om noget med nogle våben; og det var inden for det seneste år Han husker ikke nærmere, hvornår han læste om det. Han ved ikke, hvorfor blod, der med den højeste bevismæssige sikkerhed stammer fra ham; er fundet på <anonym>Adresse 1</anonym> Han har ikke været der: I oktober 2020 afsonede han en dom; og han havde højst sandsynligt udgang i weekenden den 2 0g 3. oktober. Det er efterhånden mange år siden; at han startede afsoning vist nok i 2012. Han afsonede i 2020 med udgang. Han sad på dette tidspunkt i Storstrøm Fængsel, hvor nok havde siddet i 1'2 til 2 år Han havde denne weekend udgang fra torsdag til søndag. Torsdag var han i Aalborg hvor han overnattede i arresten; og fredag formiddag var han til teoriprøve. Udgangen brugte han i øvrigt bjemme hos sin kone og deres børn på Østerbro . Han havde fået lov til at transportere sig selv; og han kørte i en VW Fox Forevist ekstrakten side 230, fotos af en sølvgrå VW Fox; forklarede tiltalte; at det var denne bil, han kørte i. Bilen står i tiltaltes søsters navn; men han står registreret som bruger: På det tidspunkt stod bilen ved Storstrøm Fængsel, men det gjorde den normalt ikke. Han havde kun udgang hver tredje weekend og nogle gange sjældnere. Bilen holdt ved fængslet, fordi han skulle til Aalborg. Han kørte til Aalborg torsdag 0g overnattede efter aftale i Aalborg Arrest. Efter teoriprøven fredag kørte han til Horsens, hvor han mødtes med sin kone, der havde taget toget fra Sjælland, så de kunne følges ad hjem: De kørte hjem og hyggede sig, og han var på Østerbro det meste af weekenden: De kørte nok et par ture; men ellers hyggede de sig hjemme. Han husker ikke specifikt; hvad han foretog sig. Det foregik som en hvilken som helst anden weekend, hvor han havde udgang. Han var ude at køre i bilen i løbet af weekenden; men han husker ikke hvornår Han var ikke udenfor København. Han har ingen kommentarer til, om andre kan have brugt bilen i weekenden. Forevist ekstrakten side 237, foto af taske og kørekort, forklarede tiltalte, at det er hans kørekort, som lå i bilen. Han havde en taske; som lå i bilen, hvor hans kørekort altid lå i. Han tog ikke kørekortet ud afbilen, for så havde han altid kørekortet på sig, hvis han blev stoppet. Der var t0 nøgler til bilen; en med centrallås 0g en uden Den ene nøgle lå i bilen; 0g den anden nøgle lå hjemme hos tiltalte. Foreholdt rapport, ekstrakten side 399 midt, "Søgning i ANPG, automatisk nummerpladekontrol? forklarede tiltalte, at det ikke var ham; der kørte bilen på de angivne tidspunkter den 3. oktober: Han har ingen kommentarer til, hvem der kørte bilen. Han ønsker således ikke at oplyse; hvem der kørte bilen. Han blev anholdt i Storstrøm Fængsel den 8. oktober 2020, 0g han blev samme dag undersøgt på Rigshospitalet. Forevist ekstrakten 188, foto af tiltalte, forklarede tiltalte, at han fik nogle ting i hovedet fredag eftermiddag; da han flyttede rundt på bl.a. et karlekammerskab, der stod i stuen derhjemme. Det var besværligt at flytte, så han tabte det og fik alt det, der stod på skabet i hovedet. Forevist ekstrakten 241 og 242, fotos af tiltalte ved ankomst til Storstrøm Fængsel den 4. oktober 2020, forklarede tiltalte; at han fik de skader; som ses på fotos, under flytning af bl.a. skabet:. Foreholdt rapport; ekstrakten side 512 ff. 9 gennemgang koster E3/3 iPhone, forklarede tiltalte, at det var en telefon; som han alene brugte. Om foto fundet i telefonen; ekstrakten side 513, forklarede tiltalte, at det var hans hustru; der tog fotoet; 0g det er ham på fotoet. Om fredagen havde han sat noget plaster på såret, men hustruen blev ved med at sige; at der skulle gøres noget ved det. Han sendte derfor fotoet til en bekendt; der er sygeplejerske; og hun anbefalede; at han satte suturplaster på. Såret fik han, da han flyttede et skab. Der stod bl.a. et træskib oven på skabet, og han fik skibet i hovedet; men han kan ikke sige; om skaderne stammede derfra. Han fik også hjørnet af skabet i hovedet. Han fik ikke noget at vide om sprængningen i nærværende sags forhold 3, men han hørte nok om det fra sin kone, der læser nyhederne hver morgen; og hun fortalte om det, da de talte sammen. Han husker det ikke som noget mindeværdigt. Foreholdt rapport; udlæsning af iPhone, ekstrakten side 515 f;, 0g foto 1, side 516, forklarede tiltalte; at det kan godt være, at han har kigget på nogle artikler; men han har ikke søgt på <anonym>Adresse 1</anonym> eller taget screenshots. Han har sandsynligvis læst nyheder; Tiltalte har ingen kommentarer til, om han har en relation til en gruppering: Tiltalte bor <anonym>Adresse 5</anonym> på Østerbro . Forevist rapport fra ransagning på <anonym>Adresse 5</anonym> 2100 København Ø, ekstrakten side 195,fotos af en vest med Bandidosmærke på, forklarede tiltalte; at han ingen kommentarer har til, om det var hans vest; der hang i entreen. Adspurgt af forsvareren; advokat Stefan Møller Jørgensen og forevist ekstrakten side 198, foto af et skab med et skib ovenpå, forklarede tiltalte; at det ikke var hans karlekammerskab. Han flyttede rundt på skabet, og han fik hele skabet i hovedet og ikke kun skibet. Som det ses på fotoet, har skabet ret skarpe hjørner. Forevist ekstrakten side 235, fotos fra bilen af en iPhone og et par solbriller; forklarede tiltalte, at han godt må have solbriller i fængslet, men selvfølgelig ikke mobiltelefonen. Forevist ekstrakten side 236, foto af en bæltetaske af mærket Nike, forklarede tiltalte; at han ikke havde brug for bæltetasken i fængslet. Forevist ekstrakten side 237, foto af kørekort, forklarede tiltalte, at kørekort mv. altid lå i bilen. Adspurgt supplerende af anklageren forklarede tiltalte; at han ikke umiddelbart har kendskab til bilen af mærket Peugeot 406. Tiltalte mener ikke; at han har siddet i den, og han mener heller ikke, at han har siddet i bilen af mærket Kia. Tiltalte kender ejeren af Kia'en, men han ønsker ikke at udtale sig herom. 11 <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Forurettede 1</anonym> forklarede, at han i oktober 2020 boede på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym> hvor han har boet i ca. 3 år sammen med sin kone, <anonym>Forurettede 2</anonym> Deres respektive børn kom på besøg ind imellem i weekenderne. Vidnets børn er 7 år og 18 år. Forevist ekstrakten side 95 til 98, fotos afhuset på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym> forklarede vidnet; at det var dér, han boede. Der var et værksted i den ene del af huset og en lejlighed i den anden del. Forevist ekstrakten side 649, skitse af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym> forklarede vidnet, at det var sådan; huset var indrettet. Han havde kontakt til naboerne på begge sider; 0g hans relation til dem var god Fredag den 2. oktober 2020 var vidnet ude at køre en tur; og han besøgte en kammerat. Vidnet var hjemme ved 18-tiden To bekendte af vidnet, <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 4</anonym> kom tilfældigt forbi. Vidnets kone var på vej på arbejde, hvor hun skulle møde ved 19-tiden, og hun havde fri ved 2l-tiden. <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 4</anonym> var hos vidnet i en halv times tid. Vidnet lagde sig på sofaen ved 19.00-19.30- tiden;, og han opdagede ikke, at <anonym>Forurettede 2</anonym> kom hjem. Han sov, til han vågnede ved et brag ved 06-tiden. Han sover normalt på sofaen. Forevist samme bilag; skitse af huset, forklarede vidnet; at sofaen stod i hjørnet af stuen. Vidnet vågnede ved, at han lå nede under sofabordet; og der var sort røg i stuen. Han trak dynen ned til sig og op over hovedet. Det var som om, der stod en person i sort tøj med en revolver. Personen, der havde gasmaske på, stod og kiggede, om der lå nogen på sofaen. Vidnet kunne se, at det var en tromlerevolver; for sådan en har han set før. Han går ud fra, at revolveren var ægte. Han trak dynen op over hovedet igen; 0g herefter gik personen. Vidnet rejste sig og gik ind til <anonym>Forurettede 2</anonym> der i det samme kom ud fra soveværelset. Vidnet var blevet ramt i foden og blødte. Han lagde ikke selv mærke til det, men <anonym>Forurettede 2</anonym> kunne se, at han satte blodige fodspor: På sygehuset sagde de, at han havde t0 granatsplinter i foden. Vidnet hørte kun et brag, og det var som om, at det hele lettede. Han fandt senere ud af, at der var to brag; Det fortalte <anonym>Forurettede 2</anonym> ham; men han registrerede kun et brag . Han oplevede ikke noget usædvanligt den aften. Vidnet havde ikke noget udestående med andre end <anonym>Person 5</anonym> Udeståendet drejede sig om en af deres fælles kammerater; <anonym>Person 6</anonym> der blev dræbt på samme adresse i 2018. Dette skete på den samme adresse, <anonym>Adresse 1</anonym> dengang <anonym>Person 6</anonym> boede der. Vidnet kan kun gisne om, hvad der var sket mellem <anonym>Person</anonym> 5 0g <anonym>Person 6</anonym> For noget tid siden mødte vidnet <anonym>Person 5</anonym> på et værtshus 0g spurgte ham; om han havde slået <anonym>Person 6</anonym> ihjel eller havde været med til det. <anonym>Person 5</anonym> svarede svævende 0g sagde noget om, at de skulle have noget kokain; 0g at de var taget ud på adressen. Vidnet havde kendt <anonym>Person 5</anonym> siden denne var en "lille pige" . Vidnet ved, at <anonym>Person 5</anonym> har sagt, at hvis man skulle slå vidnet ihjel, så skulle man smide "to æbler" håndgranater ind gennem vinduet. Vidnet har ikke problemer med andre fra Bandidos . <anonym>Person 5</anonym> afsoner en straf på 3'/2 års fængsel, som han fik i 2020, så det kan ikke være ham; der har kastet håndgranaterne ind til vidnet. Vidnet vidnede mod <anonym>Person 5</anonym> ien sag om et økseoverfald, som vidnet var ude for i oktober 2019, og som <anonym>Person 5</anonym> var med til. Det var ca. et halvt år efter; at <anonym>Person 6</anonym> døde, at vidnet spurgte <anonym>Person 5</anonym> om han havde været med til at slå <anonym>Person 6</anonym> ihjel. Vidnet blev overfaldet ca. 3 måneder efter og slået til lirekassemand . Vidnet genkendte <anonym>Person 5</anonym> ved overfaldet, men der var også andre med, som vidnet ikke genkendte. Han vidnede om, at han genkendte <anonym>Person 5</anonym> under økseoverfaldet mod vidnet. <anonym>Person 5</anonym> var åbenbart medlem af Bandidos; for han kørte rundt med rygmærke på. Vidnet havde et udestående med <anonym>Person 5</anonym> men ikke med Bandidos. <anonym>Person</anonym> 5 mente, at vidnet blandede sig i hans "butik" Ekstra Bladet har dog kørt det helt op på baggrund af nogle udtalelser fra <anonym>Person 6's</anonym> familie. Det kan vidnet ikke stå inde for. Vidnet kender ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> men han har fundet ud af, at vidnets kone åbenbart kendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> Vidnet kender ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller <anonym>Tiltalte 3</anonym> På baggrund af overfaldet i 2019 havde vidnet lavet barrikader udenfor sit hus, ligesom han havde fastgjort gardinerne indenfor. Forevist ekstrakten side 98, foto af den vestlige side af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede vidnet, at han havde parkeret biler og en campingvogn foran huset som en slags barrikade. Han havde surret gardinerne fast i siderne af vinduerne. Han havde også noget overvågning men den er sprunget i luften. Vidnet havde våben på bopælen; da han følte sig truet. Alle gardinerne i huset; undtagen i køkkenet, var trukket for den 2. oktober. Forevist ekstrakten side 656, foto af huset set fra sydvest, forklarede vidnet, at gardinerne i stuen var trukket for, og hvis man stod udenfor, kunne man ikke se ind. Persiennen i soveværelset var trukket ned, så man kunne heller ikke se ind der:. Vidnet ved ikke, hvordan den person; som han så, var kommet ind i huset. Døren var låst. Han har en rottweiler; der er opmærksom på lyde. Hunden var i huset natten til den 3. oktober; men han ved ikke; om hunden reagerede på lydene, da hunden var inde hos <anonym>Forurettede 2</anonym> i soveværelset. Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet; at persiennen i soveværelse var nede hele tiden. Han var nok ikke ind i soveværelset den dag men det var han dagen før Vidnet lagde sig til at sove på sofaen; og han registrerede ikke, at <anonym>Forurettede 2</anonym> kom hjem. Vidnet så personen stå ved siden afham; da han lå nede på gulvet mellem sofaen og sofabordet i stuen; hvilket han også har forklaret til politiet. Foreholdt sin forklaring til politiet den 15. oktober 2020, ekstrakten side 290 ff. forklarede vidnet; at han først huskede på det med personen i stuen en måned eller to efter episoden; da han den 15. oktober var helt forvirret. Da han kom i tanke om det; kontaktede han ikke politiet. Han har nævnt det for politiet, da de sad i en bil, 0g de har det på bånd. Politiet foretog en afhøring af ham om det. Han ved ikke, hvem betjentene var; men det var en mand og en dame. Foreholdt sin forklaring til retsbog af 17.maj 2021, forklarede vidnet; at han ikke forklarede noget om det, da han ikke blev spurgt. Vidnet husker ikke datoen for, hvornår han talte med betjentene. Han har ikke forklaret om det til andre betjente. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende; at der, efter at han afgav vidneforklaring i retten i sagen mod <anonym>Person 5</anonym> gik rygter om, at <anonym>Person 5</anonym> ville slå vidnet ihjel, når <anonym>Person 5</anonym> kom ud. Adspurgt af bistandsadvokat Ole Kjær forklarede vidnet; at han fysisk ikke har det særligt godt, da han har permanente smerter i foden; ryggen og hovedet. Han har det heller ikke godt psykisk; og han har fået konstateret PTSD. Vidnet har siddet i fængsel siden den 3. oktober 2020. Alt indbo i huset er blevet ødelagt; men han har ikke haft mulighed for at gøre det op, og han har ingen indboforsikring. Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen forklarede vidnet, at han ikke så en person gå ind i huset. Han så en person; der stod inde i stuen ved sofaen 0g sofabordet. Vidnet vågnede nede under sofabordet, da der kom et brag. Der var røg over det hele. Efter 4 til 5 sekunder så vidnet; at der stod en person i sort tøj og gasmaske; som ledte efter noget. Vidnet trak dynen op over hovedet igen; 0g da han kort tid efter igen kiggede op, var manden væk. Han så personen stå og pege rundt med en revolver og ligesom lede efter noget. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende; at han ikke ved, hvem <anonym>Tiltalte 1</anonym> er. Vidnet kan ikke genkende ham. Vidnet har ikke haft nogen konflikt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at hun bor på <anonym>Adresse 1</anonym> og hun har boet der i lidt over et år sammen med sin mand <anonym>Forurettede 1</anonym> De har ingen fælles børn. Vidnet har selv to børn men de kommer ikke på adressen. <anonym>Forurettede 1</anonym> har to børn, der kommer i weekenderne. Den 2. oktober 2020 om aftenen var hun på arbejde på et pizzeria i <anonym>By 6</anonym> 0g hun var hjemme ved 21-tiden. Hun gik en tur med hunden; spiste 0g gik derefter i seng. <anonym>Forurettede 1</anonym> lå på sofaen og sov, og hun vækkede ham ikke Hun gik i seng ved 23.00-23.30-tiden. Det var ikke unormalt, at <anonym>Forurettede 1</anonym> sov i stuen. Hun faldt i søvn; men hun vågnede mange gange, fordi hendes hund knurrede uroligt det meste af natten. KI. 04.00 var hun oppe for at ryge en smøg. KI. 05.30 begyndte hunden at gø, 0g hun lukkede den ud i haven. Hun gik også selv ud, men hun så ingenting, så hun og hunden gik ind igen Det er normalt, at hunden gør, hvis der kommer folk ind på gårdspladsen. Hun gik ind i soveværelset; og hun nåede lige at sætte sig på sengen; da der kom et ordentligt brag; Forevist ekstrakten side 649, skitse over huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede vidnet, at hun gik ud i haven ad døren ved køkkenet. Hun gik hen langs huset til lågen. Hunden begyndte at gø, men hun kunne ikke se noget. Hun gik ind igen ad samme dør igennem køkkenet og ind i soveværelset. Hun nåede lige at sætte sig på sengen, 0g så hørte hun et brag, og lidt efter kom der et brag til. Hun ved ikke; hvor lang tid der var mellem bragene, det var nok sekunder: Ved det første brag troede hun; at det var deres pilleovn; der var sprunget i luften; og hun gik hen for at kigge; men det var det ikke. Hun så, at alle vinduerne var ødelagte. Hun stod i døråbningen; som var to eller tre skridt fra sengen. Så kom det næste brag. Persiennerne i soveværelsesvinduet var trukket for, så man kunne ikke se ind. Alle de andre gardiner i huset var også trukket for, så det var ikke muligt at kigge ind Hun så ingen personer; da hun stod i døråbningen til stuen. Alle vinduerne var blæst ud, og alle ting var ødelagt. Ved det andet brag blev hun blæst lidt tilbage, og hun kaldte på <anonym>Forurettede 1</anonym> der lidt efter kom haltende. Lidt efter kom en nabo og spurgte til, hvordan de havde det. Hun lukkede naboen ind. Der gik 10 til 15 minutter; inden hun ringede til alarmcentralen; da hun pludselig ikke kunne huske nummeret, 0g hun kunne heller ikke finde sin telefon i kaosset. Den nabo, der kom, var <anonym>Vidne 2</anonym> og han fortalte, at han havde set to personer med masker komme løbende forbi ham. Vidnet tror, at det var den person fra Bandidos; som <anonym>Forurettede 1</anonym> har en konflikt med, der gjorde det. Hun har ikke selv konflikter med nogen. De prøvede i 2019 at slå <anonym>Forurettede 1</anonym> ihjel med økser og knive. <anonym>Forurettede 1</anonym> vidnede i sagen; 0g <anonym>Person 5</anonym> fik 3'/2 års fængsel. Hun ved, hvem <anonym>Person 5</anonym> er, 0g hun har set <anonym>Person 5</anonym> med rygmærke på hos <anonym>Forurettede 1</anonym> Det var i starten af hendes og <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold, hvor de boede et andet sted. På det tidspunkt var forholdet mellem <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> fint nok. Hun kender ikke <anonym>Person 5's</anonym> status i Bandidos. Vidnet kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun har været i døgnbehandling sammen med ham. De boede under samme tag ilidt over 8 måneder; 0g de fortalte deres livshistorier til hinanden -som man skulle så de kender hinandens livshistorier. Hun ved ikke, om <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste, hvor hun boede. Hun kendte ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> på det tidspunkt. Hun kender ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller <anonym>Tiltalte 3</anonym> Hun har intet udestående med <anonym>Tiltalte</anonym> 1. Så vidt hun ved, har <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke været på <anonym>Adresse 1</anonym> Hun tror ikke; at <anonym>Forurettede 1</anonym> kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> og hun kender ikke noget til en konflikt mellem <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun fik et stykke af en håndgranat i sit ene ben. Hun blev ikke lægetilset; da hun blev anholdt. Den nat blødte <anonym>Forurettede 1</anonym> meget, fordi han havde fået to granatsplinter i foden. I perioden op til den 3 oktober 2020 var hun utryg ved at bo i huset, fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> blev slået ned i 2019.Der var sat noget overvågning op, og de satte også noget afspærring op, så man ikke kunne køre lige ind i huset. Forevist ekstrakten side 98, foto af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede vidnet, at campingvognen blev sat foran vinduerne, da <anonym>Forurettede 1</anonym> var bange for, at de ville skyde ind ad vinduerne. I det ene vindue på sydsiden havde <anonym>Forurettede 1</anonym> sat gaffatape på gardinerne, så de sad fast. Det gjorde <anonym>Forurettede 1</anonym> efter en episode 3-4 måneder tidligere, hvor hunden havde reageret på, at der sad en i krattet. <anonym>Forurettede 1</anonym> har sagt; at han havde hørt; at <anonym>Person 5</anonym> ville kaste to æbler ind gennem vinduet, men hun ved ikke; hvad det dækker over. Hun var med i retten; da <anonym>Forurettede 1</anonym> afgav forklaring i sagen mod <anonym>Person 5</anonym> Der var efterfølgende rygter om, at <anonym>Person 5</anonym> ville slå <anonym>Forurettede 1</anonym> ihjel. Det hørte hun fra en veninde, hvis kæreste havde hørt det fra <anonym>Person 5's</anonym> svogers lillebror; 0g fra nogle gamle kammerater; hvor <anonym>Person 5</anonym> kom fra. Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet; at gardinerne var trukket for stort set hele tiden. Hun havde ikke rullet persiennen i soveværelset ned, men den var rullet ned, da hun kom hjem. Persiennen i soveværelset var helt lukket og den kunne ikke drejes, så man kunne kigge ind. Hun mener; at persiennen var nede stort set hele tiden. Hun kan huske; at persiennen var nede den nat, da hun på et tidspunkt rullede den lidt op og kiggede ud, fordi hunden var urolig. Hunden lå stort set hele natten og kiggede hen mod vinduet. Efter hun havde været ude, satte hun sig i sengen; 0g hun nåede kun at svinge det ene ben op, inden det første brag lød. Foreholdt sin forklaring til politiet den 3. oktober 2020, ekstrakten side 267, forklarede hun; at hun underskrev forklaringen; men hun læste den ikke igennem. Hun lå ikke ned, da braget kom. Hun forklarede ikke noget til politiet om, at hun havde en granatsplint i benet, da hun ikke vidste det på det tidspunkt. Det opdagede hun først i fængslet; da hun kom til læge. Forevist ekstrakten side 649, skitse over huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede hun, at hun stod i døråbningen mellem soveværelset og stuen; da det andet brag kom. Hun tror; at det var der hun blev ramt af granatsplinten. Adspurgt af advokat Stefan Jørgensen forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvor lang tid der gik; inden <anonym>Forurettede 1</anonym> kom hen til hende det var måske nogle sekunder. Adspurgt af bistandsadvokat Ole Kjær forklarede vidnet; at hun ikke har fysiske mén efter episoden Hun har fået konstateret angst og PTSD af en psykolog 0g en psykiater; og hun er i behandling. Hun har en gang siden episoden været på <anonym>Adresse 1</anonym> Hun husker ikke datoen, men det var efter; at politiet havde været det. Hun ved ikke, hvad der skal til for at udbedre skaderne. Hun har gjort nogle af skaderne op, men ikke det hele. 11 Politibetjent <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: 7 'Vidnet; politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede at han var på arbejde den 2. oktober 2020. Han og kollegaen fik en melding om, at der foregik slagsmål, overfald 0g en eller flere eksplosioner på en adresse i <anonym>Område</anonym> Han husker ikke, om de fik andre meldinger undervejs. De var i Kalundborg; da de fik meldingen; 0g vidnet og kollegaen var de første på stedet. De kom frem til huset, hvor der var fuldstændig stille. Der var lys i huset. Som han husker det hang døren skævt i hængslerne, 0g vinduerne var blæst ud, 0g han kunne se gardinerne blafre i trækken. Adressen havde noget historik; da beboeren <anonym>Forurettede 1</anonym> havde noget frygt for Bandidos; hvilket de var blevet informeret om. Vidnet har tidligere kørt i området og har truffet <anonym>Forurettede 1</anonym> De foretog en taktisk fremrykning mod huset, hvor de rykkede frem og råbte an. De fik svar fra en kvinde, <anonym>Forurettede 2</anonym> De fik indtryk af, at der var to personer i huset; og <anonym>Forurettede 2</anonym> gav udtryk for, at en person var kommet til skade. De kunne ikke se personerne i huset. Da de fik kontakt til <anonym>Forurettede 2</anonym> var de kommet i taleafstand af huset. Vidnet gik først ind i huset; og kollegaen kom ind lige efter. Huset var fuldstændig raseret. Forevist ekstrakten side 649, skitse af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede vidnet, at de kom ind via entreen, der lå centralt i bygningen. Entreen og vinkelstuen var raseret. Vidnet gik kun lige et skridt ind i soveværelset, ligesom han kiggede ind i det første værelse, men han koncentrerede sig mest om stuen. <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> var begge t0 meget chokerede; 0g de gjorde, hvad vidnet 0g kollegaen bad dem om Han fik <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> ud i køkkenet og fik dem placeret på hver sin stol. Han låste af bl.a. til værkstedet; og de fik låst hunden inde. Vidnet og kollegaen er begge uddannet i førstehjælp, og han kiggede på de skader; som <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> havde_ <anonym>Forurettede 1</anonym> havde en skade i foden; men det var ikke noget alvorligt. Vinduerne på forsiden af huset var knust. Da vidnet kom ind i huset, kunne han konstatere, at alle vinduerne var knust. Anklageren ønskede at stille yderligere spørgsmål til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Forsvareren oplyste; at tiltalte var indstillet på at besvare yderligere spørgsmål Adspurgt af anklageren forklarede <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han ingen kommentarer har til det mellemværende; der var mellem ham og <anonym>Forurettede 1</anonym> Det er mellem ham 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> En måned før episoden var tiltalte på <anonym>Forurettede 1's</anonym> adresse, hvilket vil fremgå af teledata. Tiltalte var der i en halv time. Tiltalte ved godt, hvem <anonym>Person 5</anonym> er, og at han kommer fra <anonym>By 6</anonym> Tiltalte kan ikke svare på, om <anonym>Person 5</anonym> er medlem af Bandidos. De er bekendte; men de ses ikke. Tiltalte har ikke set <anonym>Person 5</anonym> i klubhuset. Tiltalte kender ikke <anonym>Person 6</anonym> <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 2</anonym> forklarede; at han er nabo til <anonym>Forurettede 1</anonym> og han har boet på adressen i <anonym>Område</anonym> ica. 12 år. Natten til den 3. oktober 2020 sad vidnet ved sin computer: Han var ikke gået i seng. Der lød et brag; 0g han tænkte; at det enten var et ordentligt kanonslag eller sprængstoffer: Vidnet hørte kun et brag da han ikke har en særlig god hørelse. Han gik ud, fordi han var nysgerrig men det var halvmørkt; så han kunne ikke se så meget. Han så to mænd på vej ind i en bil. Han vidste, at der tidligere var nogen; der var blevet dræbt på adressen ved siden af hans bolig og han ville ikke blandes ind i noget. Det han så, var to skikkelser: Forevist ekstrakten side 289, foto af <anonym>Adresse 4</anonym> vedrørende vidnets placering forklarede vidnet; at hans hus ligger inde bag bevoksningen. Det var på højre side af træerne, at det foregik. I midten ses vidnets udhus, og bag ved kan man se en del af hovedhuset. Han stod lige bag overvågningskameraet, som han har sat op, fordi der var mange indbrud i området; og det er tilladt at filme på egen grund. Fra sin placering ved udhuset havde han udsyn til vejen; hvor han så en bil. Han ved ikke; om han havde set bilen i området før: Han kunne ikke se farven eller registreringsnummeret på bilen Han så to personer; der kom fra nabosiden og gik ind af hver sin bildør De talte sammen; men han kunne ikke høre, hvad de sagde. Han så, at den ene person vendte sig om og kiggede til venstre. Vidnet kunne kun se dem som skikkelser og kan ikke give et signalement af de to personer. Personerne satte sig ind i bilen og kørte stille og roligt væk fra stedet. Vidnet var nysgerrig, så han gik over til naboen for at se, hvad der var sket. Vidnet kunne se, at vinduerne i huset var blæst ud. Vidnet råbte ind til <anonym>Forurettede 1</anonym> om de var ok, 0g det var de. Der gik nok et par minutter fra braget lød, og til vidnet stod udenfor; da han lige skulle have træsko på først. Personerne var ved bilen næsten med det samme efter braget. Vidnet kiggede på bilerne på <anonym>Forurettede 1's</anonym> grund, men han så ikke noget der. Bilerne havde stået der længe; og de fleste af bilerne var noget gammelt skidt; der ikke kunne flyttes. Han så, at der var vinduer; der var smadret. Han tænkte ikke noget specielt; udover om <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> var ok. Han kender lyden af sprængstof, og han tænkte først; at der var nogen, der havde sprunget en bil i luften. Han tænkte; at det måske kunne være et blålys, men han ved det ikke. Efter at vidnet havde tjekket bilerne gik han hen til <anonym>Forurettede 1's</anonym> hoveddør. Først kunne han ikke se noget i mørket, men så så han, at ruderne var smadrede, 0g han råbte, om de var ok. Pigen <anonym>Forurettede 2</anonym> svarede 0g lukkede vidnet ind Vidnet gennemså sin videoovervågning sammen med politiet; som kom ind til ham og ville have hans computer med. Han husker ikke, om han havde tjekket overvågningen inden. Han har efterfølgende talt med <anonym>Forurettede 2</anonym> om episoden; men han husker ikke hvornår Vidnet har ikke lagt mærke til, om gardinerne på <anonym>Adresse 1</anonym> normalt var trukket for. Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet; at han gik ud lige efter braget og stillede sig ved overvågningskameraet. Han er helt sikker på, at han sad indenfor; da han hørte et brag. Foreholdt sin forklaring til politiet den 3. oktober 2020, ekstrakten side 284,2 afsnit; forklarede vidnet, at han aldrig har godkendt eller fået læst forklaringen op. Han gik ikke ud af huset, fordi han hørte en bildør; 0g han stod ikke ved sin hoveddør; da han så bilen: Politiet har ikke gengivet hans forklaring korrekt:. Det er bare noget;, som politiet har skrevet ned som hændelsesforløb . Det var først efter braget, at han gik ud Der er en masse i gengivelsen af hans forklaring; som ikke passer; Foreholdt; at det af ekstrakten side 286 nederst fremgår, at vidnet har godkendt gengivelsen af forklaringen; forklarede vidnet; at det ikke er den tekst; som han har godkendt. Politiet har ringet til ham om indholdet af afhøringen; og han sagde til dem; at en del af det, der står der, ikke passer; og at det måtte stå for politiets egen regning. Det var to betjente, der skrev ned. Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen og foreholdt sin forklaring til politiet den 3. oktober 2021, ekstrakten side 284, forklarede vidnet; at han aldrig har forklaret sådan, da han ikke kunne se andet end to skikkelser: Han så ikke andre køretøjer den morgen. Han kom kun ud af huset på grund af braget.' 7 <anonym>Vidne 3 's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 3</anonym> forklarede; at hans kone har været ejer af en sølvgrå Peugeot med <anonym>Reg</anonym> <anonym>nr. 2</anonym> som han var med til at sælge. Bilen blev sat til salg i den Blå Avis til 6.000 kr., og der kom en henvendelse på bilen. Forevist slutseddel, ekstrakten side 382, bekræftede vidnet; at det var den salgsaftale, der blev lavet ved salget af bilen. Det var hans kone, <anonym>Person 1</anonym> der fik en henvendelse fra en interesseret køber; der hed <anonym>Person 7</anonym> Vidnet aftalte at mødes med køberen i <anonym>Bydel</anonym> hvor de havde parkeret bilen: Han mødtes med køberen om aftenen; 0g manden var interesseret i bilen; 0g de kørte en tur. Manden kørte vidnet hjem; 0g de tog vidnets cykel med. De forhandlede om prisen 1 bilen; og manden fik forhandlet prisen ned til 5.000 kr:. Slutsedlen blev lavet den 14. september 2020. Manden sagde; at han manglede sit NemID; så han kunne ikke omregistrere bilen med det samme, men han ville få sit NemID en uge senere, og så ville han sørge for at få omregistreret bilen. Det skete dog ikke; 0g vidnet og hans kone blev noget frustrerede og kontaktede motorkontoret; hvor de blev vejledt om, hvad de skulle gøre. De forsøgte at ringe til køberen; men nummeret var ikke længere i brug. Vidnet bad ikke om køberens id. Køberen var en ung fyr omkring de 20 år, og han var slank og havde mellemblondt hår. Han havde ikke briller eller synlige tatoveringer han var en helt almindelig fyr: Politiassistent <anonym>Vidne 4s</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede; at han er ansat i Rigspolitiet 0g gør tjeneste i Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC). Vidnets arbejde består primært i at undersøge gerningssteder for spor, navnlig i sager af alvorlig karakter herunder drabssager. I denne sag blev vidnet sammen med en kollega sendt til gerningsstedet i <anonym>Område</anonym> Da de havde fået oplyst; at der var sket to sprængninger på stedet; blev Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste rekvireret til at bistå dem ved undersøgelsen: Endvidere deltog en kollega fra NKCs bombe- og sprængstofgruppe i gerningsstedsundersøgelsen. Da de ankom til stedet, så de, at der stod en campingvogn foran ejendommen; og de konstaterede, at en rude i huset ud mod gaden var totalt knust. De lavede en strategi om adgang til stedet 0g afventede; at politiets hunde undersøgte området. De gik derefter ind på selve gerningsstedet. Forevist ekstrakten side 648, luftfoto af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym> forklarede vindet, at man kan se campingvognen på fotoet. Den sprængte rude var ud for campingvognen. Mens de ventede på, at politiets hunde undersøgte stedet, konstaterede de, at der var videoovervågning hos naboen; og de fik den sikret. En af politiets hunde markerede ved et fund på gårdspladsen foran huset. Det viste sig, at hunden havde markeret ved nogle småsten; hvorpå der var; hvad der lignede blod. Det er det, der på foto 1 på side 648 er betegnet KT 4. De valgte at sikre stenene med blod, 0g de blev sendt til undersøgelse på Retsgenetisk Afdeling. På foto 4 0g 6 på side 651 og 653 er det med pile nærmere markeret, hvor småstenene med blod (KT 4) blev fundet. Forevist ekstrakten side 656, foto 9, forklarede vidnet; at man kan se den /side 25 knuste rude, som de observerede ved ankomst til stedet. De to ruder i gavlen var også knust. Forevist ekstrakten side 657, foto 10, forklarede vidnet, at der var et hul i muren, og murstøv fra hullet helt over til naboen. Forevist ekstrakten side 661, foto 14, forklarede vidnet, at man kunne se ind i stuen gennem hullet. De fandt spor efter to sprængninger i stuen, hvor der var to kratere. De har betegnet de to sprængninger som henholdsvis ”sprængning A” og ”sprængning B” . Forevist ekstrakten side 676, foto 29, forklarede vidnet, at der så sådan ud, da de kom ind i huset. De tog fotos af det hele. Stueloftet hang ned, og kisten, der stod i stuen, dækkede lidt for sprængning A og hullet i muren. Det var tydeligt, hvor sprængning A var sket, mens de skulle lidt tættere på og foretage rydning mv., inden de kunne konstatere, hvor sprængning B var sket. Forevist ekstrakten side 681, foto 34, forklarede vidnet, at det er et nærfoto af sprængning A. De kunne konstatere, at der var et krater ned i betongulvet og et hul i muren. Endvidere fandt de fragmenter i loftet. Sofaen, der ses til højre på fotoet, var beskadiget. De foretog opmåling af krateret, som vist på foto 35, ekstrakten side 682. Man kan her se, at der er beskadigelse af væggen og ned i gulvet. De foretog en afrydning for at kunne konstatere, hvor stort hullet og krateret var , og hvor langt det gik ned i gulvet, samt hvordan sprængningen var sket. De undersøgte også, hvordan fragmenter havde ramt gulvet. Fragmenterne gik ud som stråler fra en sol, og herudfra kunne de påvise sprængningens centrum. Forevist ekstraktens side 684, foto 37, forklarede vidnet, at fotoet er taget indefra og ud ad vinduet og viser , hvordan sprængningen har spredt sig udenfor . Man kan se krateret efter sprængning B på foto 38, ekstrakten side 685. Forevist ekstrakten side 648, foto 1, forklarede vidnet, at de to sprængninger er markeret på luftfotoet over huset og grunden. I muren til venstre for det venstre vindue i gavlen, fandt de friske mærker , muligt efter et redskab, ligesom de fandt puds på sålbænken under vinduet. Mærkerne i murværket var friske, og de kunne tyde på, at ruden var blevet knust udefra inden eksplosionen. De fandt dog ingen brosten eller lignende på gulvet i stuen. De /side 26 lavede afstøbninger af mærkerne i muren. Mærkerne var anslagsmærker , og de kunne ikke finde aftryk af et helt redskab. Forevist ekstrakten side 677, foto 30, forklarede vidnet, at de i stuen fandt to bøjler - betegnet KT 1 og KT2. Personalet fra Ammunitionsrydningstjenesten oplyste, at der var tale om to bøjler fra håndgranater af typen M/54. Fundet af de to bøjler passede med fundet af to kratere. De fandt ikke flere bøjler fra håndgranater . Forevist ekstrakten side 678, foto 31, forklarede vidnet, at det var personale fra Ammunitionsrydningstjenesten, der oplyste, at der var tale om en bøjle fra en M/54 håndgranat. V idnet har ikke selv grundlag for en sådan vurdering, men det var bl.a. derfor , at NKC var bistået af Ammunitionsrydningstjenesten. Forevist ekstrakten side 688, foto 41, forklarede vidnet, at de selv placerede en såkaldt "soldat" for at understøtte stueloftet, idet der var fare for , at loftet, der var beskadiget, kunne falde ned over dem. På fotoet har de stillet møblerne på den måde, som de vurderede, at de stod inden sprængningerne. Forevist ekstrakten side 689, foto 42, forklarede vidnet, at der i lænestolen var friske mærker fra fragmenter , der havde ramt og beskadiget stolen. Skaderne er forårsaget af håndgranaterne. Forevist ekstrakten side 690, foto 43, forklarede vidnet, at de i loftet fandt et fragment fra en af sprængningerne (KT 3). Bag huset fandt de blod i et forløb. Blodsporet forløb ud af huset via baggangen. Adspur gt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om blodet bag huset blev sendt til undersøgelse. Forevist ekstrakten side 675, foto 28, forklarede vidnet, at stuen så sådan ud, da vidnet og hans kollegaer ankom til stedet. Der var endnu ikke sat en "soldat" op til at understøtte stueloftet, og man kan nederst til venstre på fotoet se, at kisten står et stykke ud fra væggen. Midt i fotoet kan man se en højtaler med ef fekter på, og på foto 29 på side 676 kan man se, at der står ef fekter på skænken, og der hænger billeder på væggen. V idnet og hans kollegaer havde intet rørt, da de to fotos blev optaget. De havde heller ikke rørt ved noget eller tændt den lampe; der ses på foto 28. Forevist ekstrakten side 688, foto 41, forklarede vidnet; at fotoet viser deres vurdering af lænestolens 0g sofaens placering inden sprængningerne. De havde fjemnet kisten; inden de tog fotoet. Da de kom til stedet; stod lænestolen nærmest midt i stuen, som vist på foto side 27-30, ekstrakten side 674 677 hvilket var langt fra dens oprindelige placering. Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen og forevist ekstrakten side 677, foto 30, forklarede vidnet, at kisten stod, som det fremgår af fotoet, da de kom til stedet. Forevist foto 45, ekstrakten side 692, forklarede vidnet; at de i væggen ved det ene vindue fandt rawlplugs og taperester: De havde fået oplyst; at beboeren havde været bange og havde fastgjort gardinerne . Der var ingen skruer i rawlplugsene. På foto 46 A og 46 B, ekstrakten side 693, er markeret flere skruehuller og taperester på væggen. Forevist foto 47, ekstrakten side 694, forklarede vidnet; at fotoet viser vinduet ved sprængning A. Pilene markerer skruehuller. Der var kun rawlplugs 0g således ingen skruer i skruehullerne . Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet; at fragmentet i loftet, KT 3, der fremgår af foto 43, ekstrakten side 690, er et fragment fra en håndgranat. Det blev oplyst af tilstedeværende personale fra Ammunitionsrydningstjenesten. Seniorsergent <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han er ansat ved Ammunitionsrydningstjenesten; der bl.a. bistår politiet med undersøgelser i sager, hvor der er involveret eksplosiv-og sprængstoffer; samt med uskadeliggørelse af farlige effekter. Ansatte ved Ammunitionsrydningstjenesten besidder stor viden om sprængstoffer og sprængninger:. En af vidnets kollegaer bistod på stedet politiet ved gerningsstedsundersøgelsen i denne sag. Vidnet har således ikke selv været på gerningsstedet; men har udarbejdet sine udtalelser på baggrund af skriftligt materiale fra sin kollega samt fotos fra gerningsstedet. Forevist ekstrakten side 677-678, foto 30 og 31, forklarede vidnet; at KTI er en bøjle fra en håndgranat:. Bøjlen er lavet af metal, og den grønne farve viser; at den stammer fra en håndgranat, der indeholdt sprængstof: Vidnet kan bl.a. ud fra bøjlens opbygning og farve konkludere; at bøjlen stammer fra /side 28 en skarp håndgranat - dvs. som indeholder et eksplosivstof - af typen M/54. Forevist ekstrakten side 679, foto 32, forklarede vidnet, at KT2 også af en bøjle fra samme type håndgranat som bøjlen betegnet KT1. Også på KT 2 er der en svag lysegrøn farve. Han er ikke i tvivl om, at der er tale om to ens bøjler . M/54 håndgranater bruges af Forsvaret og kan anvendes både of fensivt og defensivt. M/54 håndgranater er en af de håndgranater , der indeholder mest sprængstof. T il gengæld er skallen på en M/54 håndgranat ikke så tyk. Andre typer håndgranater har en tykkere skal, der tilmed kan være såkaldt forfragmenteret. V idnet bekræftede, at M/54 håndgranaten ser ud som vist på ekstrakten side 629. Forevist ekstrakten side 690, foto 43, forklarede vidnet, at KT 3 er et fragment fra en håndgranat. Håndgranater er udviklet bl.a. for at fragmenterne herfra skal såre fjenden og dermed lægge beslag på fjendens ressourcer . M/54 håndgranater findes i en skarp udgave, men den findes også i en røgudgave og en øvelsesudgave Det er kun den skarpe udgave, der indeholder sprængstof. På øvelsesgranaten er bøjlen farvet hvid, ligesom den har en hvid kant og huller i toppen. Man kan ikke tage fejl af de forskellige typer af M/54 håndgranater . En håndgranat er farlig på to måder; dels ved en trykvirkning og dels ved en fragmentvirkning. Hvis en håndgranat sprænges i et lokale, kan fragmentvirkningen i sig selv være dødelig. Man kan ikke på forhånd forudse, hvor fragmenterne vil havne. Det kommer bl.a. an på, hvordan lokalet er indrettet, og hvor granaten lander . Inden for en afstand på 1 1 meter vil selve trykvirkningen fra en sprængning af en skarp M/54 håndgranat medføre fare for liv og helbred. Under uheldige omstændigheder vil alene trykvirkningen også kunne medføre risiko for skade helt ud på en afstand af 73 eller 78 meter . Vidnet husker ikke, om det er 73 eller 78 meter , men det er beskrevet i hans erklæring, hvortil han må henvise. Det er hans klare overbevisning, at det har været forbundet med livsfare at opholde sig i det lokale, hvor de to granater blev bragt til sprængning i denne sag. Det skyldes såvel faren ved fragmentvirkningen som faren ved trykvirkningen. Selv opbygningen og indretningen af lokalet har formentlig haft betydning for , at det ikke gik så galt, som det kunne have gjort, og at ingen kom alvorligt til skade. Således har møblerne og det nedfaldne loft dæmpet trykket, og væggene af gasbeton og vinduerne har bidraget til, at trykket kunne søge udad. Forevist ekstrakten side 682, foto side 35, forklarede vidnet; at det er en sprængning; der har forårsaget hullet i væggen Dette vil ikke altid ske; men i dette tilfælde har væggen og gulvet været de svageste led. Forevist ekstrakten side 676, foto 29, forklarede vidnet, at stuens inventar har virket som fordæmning af sprængningerne. På grund af bl.a. kistens placering har det meste af effekten bevæget sig ud i væggen. Når man kaster en håndgranat, kan man ikke forudse, hvor fragmenterne havner. Når en håndgranat bringes til sprængning på et gulv; vil fragmenterne som regel gå udad og opad, hvorfor det vil være en fordel at være placeret lavt i rummet 0g på afstand af sprængningen. Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet; at han ikke har fået udleveret effekter fra gerningsstedet. Vidnet har alene haft fotos og sin kollegas rapport til rådighed. Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen forklarede vidnet, at han til brug for denne sag har udfærdiget en udtalelse og en supplerende udtalelse. Vidnet har på baggrund af sin kollegas rapport 0g beskrivelsen afbøjlerne samt fotos konkluderet; at der var tale om Ml54 håndgranater. Vidnet blev ikke af politiet bibragt den opfattelse; at der var tale om Ml54 håndgranater; Vidnet fik en anmodning fra politiet om at udarbejde en farlighedserklæring; og han fik efterfølgende en anmodning om en supplerende erklæring med et spørgetema fra anklageren og forsvarerne. Anmodningen om at udarbejde en farlighedserklæring kom på helt sædvanlig måde 0g efter sædvanlig procedure. Anmodningen blev fremsendt i skriftlig form. Politiassistent <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede; at han deltog i en ransagning på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> den 8 oktober 2020. Vidnet havde den pågældende dag efterforskningsvagt; og han fik oplyst; at der på adressen var observeret en bil, som formentlig havde tilknytning til et drabsforsøg. Ved ransagningen skulle de bl.a. lede efter våben og håndgranater. Da de kom frem; lagde de mærke til, at carporten var dækket af med plastik. De kunne ikke se ind i carporten; da plastikken var sømmet fast. Forevist ekstrakten side 156, forklarede vidnet, at der så sådan ud, da de ankom I garagen stod den bil af mærket Peugeot 406, som de ledte efter. Forevist ekstrakten side 157, foto af carport; forklarede vidnet; at fotoet er taget efter; at plastikken var taget af. De kunne ikke ransage i carporten; før bilen var flyttet, så de startede med at ransage huset, mens de ventede på, at Falck kom og flyttede bilen. Efter at bilen var blevet flyttet; ransagede de carporten; der var en almindelig carport med flisebelægning. De fandt noget skrald og en støvsuger bagerst i carporten. De fandt også en enkelt handske og en forhammer; der kunne være af interesse for sagen. Forevist ekstrakten side 167, foto 2, forklarede vidnet, at papkasserne stod nederst i det ene hjørne af carporten. De flyttede papkasserne; og skjult under kasserne fandt de en grøn sportstaske; som ses på foto 1, ekstrakten side 166. I sportstasken fandt de to revolvere og vist også nogle løse patroner: Forevist ekstrakten side 168, foto 3, forklarede vidnet, at det var disse to revolvere, som de fandt. Sportstasken var ikke umiddelbart synlig. De måtte flytte en støvsuger 0g seks syV papkasser, inden de nåede ned til tasken. Plastikpresenningen var sat op med søm indefra, og sømmene var ikke slået helt ind. Forevist ekstrakten side 177, foto 13, forklarede vidnet, at det bl.a. var spærret, der holdt presenningen på plads. De kunne ikke se ind i carporten udefra; men trak de lidt i presenningen; kunne de godt kigge ind i carporten. Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange og forevist foto; ekstrakten side 156 øverst, forklarede vidnet; at det så ud som på fotoet, da han ankom. Forevist foto; ekstrakten side 157 øverst, forklarede vidnet, at der lå nogle kasser 0g andet inde i carporten; bag bilen. Forevist ekstrakten side 167, foto 2, forklarede vidnet, at det for ham lignede affald og andet, som var samlet sammen til storskrald_ 71 <anonym>Vidne 7's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han bor på <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>By 1</anonym> Vidnet kender ikke naboen i nummer 3, men vidnet har hilst på naboen og har haft nogle korte samtaler med ham. Der var på et tidspunkt sat en presenning op for carporten i nummer 3_ Vidnet ved ikke, hvor længe presenningen sad der, men det var flere dage. Det var ikke normalt; at der var en presenning for naboens carport. Vidnet havde ikke lagt mærke til noget særligt ved carporten. På et tidspunkt omkring den 8. oktober 2020 hørte han to personer tale sammen ude i naboens carport. Han ved ikke, hvem det var; der talte sammen. Foreholdt politirapport af 8. oktober 2020, afhøring af vidnet; ekstrakten side 322 ff,, forklarede vidnet, at han har underskrevet rapporten efter; at noget i den var rettet til. Han fik rapporten personligt udleveret på sit arbejde af en betjent, der vist hed <anonym>Person 8</anonym> Vidnet skimmede rapporten igennem og underskrev. Foreholdt samme bilag side 322 nederst, forklarede vidnet, at den ene af de to personer havde en stemme og et toneleje; der var meget lig hans nabos, men han kan ikke komme det nærmere, da han ikke så personerne. Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange og foreholdt politirapport af 8. oktober 2020, ekstrakten side 324, forklarede vidnet; at der også var en telefonisk kontakt til politiet. Han kan ikke huske, at han blev afhørt af politiet på stedet. Vidnet havde først telefonisk kontakt 0g derefter en fysisk kontakt til politiet. Foreholdt samme bilag side 325, forklaret vidnet, at han sagde til betjenten, at han ud fra tonelejet var forholdsvis sikker på, at den ene person var naboen; men vidnet hørte kun stemmer og så ikke nogen af personerne. 11 <anonym>Vidne 8's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han bor <anonym>Adresse 7</anonym> <anonym>By 1</anonym> og er nabo til <anonym>Adresse 2</anonym> Vidnet har boet på adressen i mange år. Det var nogle unge mennesker; der boede i nummer 3, 0g vidnet kendte dem ikke nærmere. I en periode var der en presenning for naboens carport, men vidnet kan ikke huske; hvornår han første gang lagde mærke til det. På et tidspunkt talte han med politiet; men han husker ikke; hvor længe det var efter; at han første gang havde lagt mærke til presenningen: Der havde ikke tidligere været presenning for naboens carport. ' 11 <anonym>Vidne 9's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: 71 'Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen forklarede vidnet; at han er teledataspecialist hos Midt- og Vestsjællands Politi. Han er kandidat i matematik og økonomi med speciale i statistik . Vidnet "oversætter" fx . rådatafiler fra teleselskaberne og opstiller oplysningerne i ark som det i sagen fremlagte samleark over teleoplysninger. Forevist samleark;, linje 8668, vedrørende fokusnummer <anonym>Tlf nr. 2</anonym> forklarede vidnet, at der er tale om et opkaldsforsøg. Der er ikke angivet en adresse på den såkaldte firstcell. Vidnet kan ikke uden adgang til rådatafilen udtale sig om, hvorfor der ikke er angivet en adresse på firstcellen, men det skyldes formentlig, at de bagvedliggende rådata ikke indeholder geolokaliseringsoplysninger: For at teleselskaberne kan registrere et opkaldsforsøg; skal den pågældende mobiltelefon som udgangspunkt have været i forbindelse med en telemast. Foreholdt samlearket, linje 8771, forklarede vidnet, at det pågældende teleselskab Hi3G ikke har registreret masteplaceringer ved mobiltelefoners internetbrug siden 2018, da oplysningerne er forbundet med for stor usikkerhed. Hvis en mobiltelefon anvender WiFi forbindelse; vil IP-adressen fremgå. 7 Øvrige oplysninger Ad forhold 1 Der blev den 28.juli 2020 kl. 13.52 udtaget en blodprøve fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Af Retskemisk erklæring af 13. august 2020 fremgår, at der i blodprøven blev påvist cocain med en koncentration på 0,13 mg/kg og Alprazolam med en koncentration på 0,0062 mg/kg. Ad forhold 2 og 3 Af erklæring af 21. oktober 2020 fra Retsmedicinsk Institut; Retsgenetisk Afdeling, vedrørende retsgenetiske undersøgelser af biologisk materiale fundet på gårdspladsen foran ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> fremgår bl.a. følgende: "Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2020-14823-1, taler for, at det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Der er under hovedforhandlingen forevist fotos af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym> Af Kriminalteknisk erklæring af 5. marts 2021 fremgår blandt andet: 4 SAMMENFATNING OG VURDERING De kriminaltekniske undersøgelser peger på følgende: 4.1 Sammenfatning I forbindelse med undersøgelsen blev der i stuen fundet to kratere og der sås tre knuste ruder og et hul i ydermuren ud for krater A. Møbler; vægge og loft sås med skader og fragmenter. Mellem bohave blev der sikret to bøjer fra en M54 militær håndgranat; samt et fragment i loftet. Der blev sikret en låge fra et skab; der havde været nær sprængning B under sprængningen. Lågen var fyldt med fragmenter fra sprængningen. Der blev fundet skruehuller 0g taperester omkring de 2 sydvendte vinduer. Vinduer i stuen mod vest; var knust, så der lå glassplinter på hele terrassen udenfor: 4.2 Vurdering Det vurderes ud fra fund af to kratere og to håndgranatbøjler; at der er sket to sprængninger i stuen. Ud fra placeringen af kraterne, vurderes håndgranaterne smidt ind i stuen fra et eller begge vinduer på sydsiden: Det vurderes som sandsynligt; at vinduerne på sydsiden af huset har været forsøgt sikret mod indkast ved sikring af gardinerne, som anført i de taktiske oplysninger, idet der sås tape og skruehuller i væggene omkring vinduer. Det sydvendte vindue i stuen var i forbindelse med hændelsen knust og glas lå spredt ud for, hvorfor det vurderes at eventuelle personer; der har befundet sig ud for, vil kunne blive ramt af glasfragmenter: Der er under hovedforhandlingen afspillet videoovervågning optaget fra ejendommen <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>Område</anonym> Der blev den 8. oktober 2020 kl. 23.15 foretaget retsmedicinsk personundersøgelse af <anonym>Tiltalte 2</anonym> I personundersøgelseserklæring fra Retsmedicinsk Institut fremgår bl.a. følgende: Af tegn på vold påvistes: 1 Under højre øje bløddelshævelse med rødgullig underhudsblødning målende 4 x 3 cm 2 Til højre for højre øje en let V-formet; rødbrunlig skorpedækket; delvist ophelet mulig snitlæsion målende 3 x 0,1 cm. Læsionen var behandlet med strips . KONKLUSION: Læsion 1 var af ældre dato og meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved let stump vold ved slag eller anslag med eller mod en genstand. Læsion 2 var af ældre dato og meget vel opslået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt og meget vel ved skarp vold, muligt ved kontakt med kniv; knust glas eller anden skarp genstand. Der er under hovedforhandlingen afspillet telefonsamtale den 3. oktober 2020 kl. 12.26.22 mellem <anonym>Tlf nr. 3</anonym> 0g <anonym>Tlf nr. 1</anonym> Der er fremlagt mastekort vedrørende <anonym>Tlf nr. 1</anonym> der efter det oplyste blev anvendt af <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 2. og 3. oktober 2020. Iudtalelse af 12. oktober 2021 fra Ammunitionsrydningstjenesten ved seniorsergent <anonym>Vidne 5</anonym> hedder det bl.a: "Spørgsmål EOD har modtaget skrivelse i sagen hvor følgende spørgsmål ønskes besvaret; de er nedskrevet i den rækkefølge som de fremgår i skrivelsen. 1 Forsvareren ønsker at vide, hvilke momenter har Ammunitionsrydningstjenesten lagt vægt på for at kunne konkludere at der højest sandsynligt; er tale om en håndgranat af typen MI54? 2 Forsvareren ønsker oplyst; om der er momenter der taler imod at sprængladningen kan være forårsaget af en håndgranat, eller om det er sandsynligt; at sprængladningen kan stamme fra andre sprængladninger; end den anførte? 3 Anklager anmoder om en udtalelse; ud over den farlighedserklæring som allerede indgår i sagen. Om den konkrete farlighed for mennesker inden for sprængningsområdet; herunder i den konkrete sag i forhold til placeringen af personer, som befandt sig i huset. Svar på spørgsmål 1.I sagen har EOD indsatte personel vurderet; at der er tale om brug af MS4 håndgranater. Det er sket ved observationer på stedet; dette er dokumenteret i form af billeder ved National Kriminal Teknisk center. Der er herunder indsat billede som understøtter observationen fra EOD. Her ved siden af ses et billede som viser fragmenter; der stammer fra sprængningen. Det er loftet; som kan ses på billedet. Her kan man se påvirkningen af sprængningen på stolen i venstre side af ryglænet; udbredelsen af fragmenteringen i stoleryggen; og sofaen helt til venstre. 2. Der er ikke noget som umiddelbart taler imod, at der skulle være brugt andet end hångranater. De to steder hvor der er sket en sprængning, er krateret rundt begge steder; de har den samme diameter Dette er tegn på at der er anvendt en cirkulær formet sprængladning, de har begge det til fælles at krateret efter sprængningen har samme diameter. Det betyder at formen har været den samme; endvidere betyder det at der er brugt den samme mængde sprængstof begge steder. Herunder er taget to billeder med som viser; form og størrelse på sprængladning billeder som er taget af Krimminal teknikkere 3. Den konkrete farlighed på stedet i sagen, under de t0 sprængninger som er foregået; er vurderingen: Det har været forbundet med livfare; at være tilstede eller at have opholdt sig i rummet under sprængningen Det har været forbundet med livsfare at være tilstede eller at have opholdt sig i tilstødende rum som har åbning imod de t0 steder der har været en sprængning. Dette skal ses i forhold til den trykudvikling der er sket; samt farligheden i fragmenteringen fra sprængningen:. Der er flere parametre som har betydning, for udfaldet i forbindelse med tryk og fragmentvirkningen. Inventar; placering og konstruktion af huset. Ad forhold 4 Der er fremlagt politirapport vedrørende ransagning den 8. oktober 2020 hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvoraf fremgår; at politiet i carporten bag papkasser fandt en sportstaske indeholdende to kaliber 22 revolvere og patroner. Der er fremlagt fotos af de nævnte genstande. Der er fremlagt tekniske erklæringer, hvoraf fremgår;, at begge revolvere var funktionsdygtige og kunne affyres, herunder med de fundne patroner; Af retsgenetiske erklæringer fremgår; at der blev fundet dna-profiler på de to revolvere. Af erklæringerne fremgår, at de fundne dna-profiler blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Ad forhold 5 0g 6 Der er forevist fotos af to knive 0g patroner fundet i en bil af mærket Kia Ceed med <anonym>Reg nr. 3</anonym> Oplysninger om de tiltaltes personlige forhold <anonym>Tiltalte 1</anonym> er 'tidligere straffet blandt andet ved førerretsfrakendelse i 3 år fra den 16. september 2013 for overtrædelse af færdselslovens $ 54, stk. 1, 1. pkt., jf. $ 119 a, 0g bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 2, liste A 9 nr. 1 ved straffelovens 8 244, stk. 1. ved prøvetid på 1 år, for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27 stk. 1,jf. $ 3, stk. 2,jf. bilag 1, liste B, nr. 43, og $ 2, stk. 4,jf. bilag 1, liste A, nr: 1, jf. straffelovens $ 89. ved førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 10.juni 2021 for overtrædelse af færdselsloven. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han efter folkeskolen uddannede sig som VVS-montør og siden som stilladsarbejder. Han har altid været i arbejde. Han har en søn på 7 år, som han jævnligt har samvær med. Han har tidligere været prøvemedlem af Bandidos; men er under denne sag trådt ud af Bandidos. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet siden den 9. oktober 2020. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er 'tidligere straffet blandt andet ved førerretsfrakendelse for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer 8 2, stk 4,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 3, stk. 2,jf. bilag 1, liste B, nr. 16 og nr. 43, straffelovens $ 247, stk. 1,jf. $ 244, 8 285, stk. 1,jf. 8 276,jf. 8 21, 8 286,jf. 8 276,jf. $ 21, $ 285, stk. 1,jf. 8 279, 8 290, 8 293a, og våbenbekendtgørelsens 8 44,jf. $ 15, stk. 1, nr. 9, lov om euforiserende stoffer $ 3,jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27,jf. 8 2, stk. 1,jf. bilag 1, liste A, nr: 1 og liste B, nr. 16,og nr. 43, samt færdselslovens $ 118,jf. 8 4, stk. 1, 0g $ 28, stk. 4, 1. pkt., samt $ 42, stk. 1, nr 1. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet siden den 8. oktober 2020. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har under sagen været frihedsberøvet fra den 8. oktober 2020 til den 12. januar 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "Kendelse: Samtlige voterende udtaler: Forhold 1 Efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring sammenholdt med den retskemiske erklæring er det bevist; at tiltalte er skyldig i forhold 1. Forhold 2-3 Det findes bevist; at de <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 forening har gjort sig skyldige i ulovlig våbenbesiddelse 0g drabsforsøg på <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> som beskrevet i tiltalen. Der er herved lagt vægt på følgende omstændigheder: På baggrund af forklaringerne fra <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> og seniorsergent <anonym>Vidne 5</anonym> sammenholdt med den kriminaltekniske erklæring vedrørende <anonym>Adresse 1</anonym> Ammunitionsrydningstjenestens erklæring af 12. oktober 2021 samt de foreviste fotos, findes det bevist; at der den 3. oktober 2020 kort før kl. 05.56 skete sprængning af to skarpe håndgranater af typen M/S4, der var kastet ind i stuen i bebyggelsen på <anonym>Adresse 1</anonym> hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> havde bopæl og opholdt sig. Det bemærkes i den sammenhæng, at der ved vurderingen er lagt betydelig vægt på den dokumenterede erklæring fra Ammunitionsrydningstjenesten samt seniorsergent <anonym>Vidne 5's</anonym> særdeles sikre, troværdige 0g begrundede vidneforklaring. Den omstændighed, at seniorsergenten; der er ansat ved Ammunitionsrydningstjenesten og efter det oplyste besidder stor viden om sprængstoffer og sprængninger; ikke selv har deltaget i gerningsstedsundersøgelsen kan således ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> først har afgivet forklaring efter efterforskningens afslutning; og at hans forklaring under hovedforhandlingen i hvert fald til dels er forbeholden;, ligesom den på flere punkter fremstår utroværdig 0g i strid med objektivt konstaterbare omstændigheder: <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om, at der efter hans opfattelse alene blev anvendt såkaldt chokgranater tilsidesættes derfor Af de foreviste klip fra det overvågningskamera; der sad på naboejendommen til <anonym>Adresse 1</anonym> fremgår; at en bil den 3. oktober 2020 ca. kl. 05.52 standser på <anonym>Vej 2</anonym> tæt ved nummer 11, og at to personer umiddelbart herefter stiger ud af henholdsvis venstre og højre fordør 0g begge går fra bilen i retning mod gerningsstedet. <anonym>Vidne 2</anonym> der er nabo til <anonym>Forurettede 1</anonym> 0 <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret, at han om natten den 3. oktober 2020 hørte et brag; hvorefter han gik udenfor, hvor han så, at to personer; der kom i retning fra gerningsstedet; satte sig ind i en parkeret bil og kørte væk. Ud fra de foreviste videooptagelser; politiets fund ved ransagningen af <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring samt efter de dokumenterede retsgenetiske erklæringer lægges det til grund, at den bil, der fremgår af den nævnte videooptagelse; er den Peugeot 406 med <anonym>Reg nr. 2</anonym> der af politiet den 8. oktober 2020 blev fundet på adressen <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Ved politiets ransagning af bilen blev der på gulvet under højre forsæde fundet en gul plastholder; der efter det oplyste er beregnet til opbevaring og transport af fire bøjler med tændere og detonatorer til håndgranater. I beholderen var der t0 bøjler med tændere og detonatorer. Iden omhandlede Peugeot er der på rattet, gearknoppen; håndbremsen; sikkerhedsselen ved venstre fordør samt på seleudløseren ved førersædet fundet dna, der med den højeste bevismæssige vægt stammer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Endvidere er der 'på sikkerhedsselen ved højre fordør fundet dna; der med den højeste bevismæssige vægt stammer fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at han ikke ved, om <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været i Peugeoten; 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret;, at han ikke mener; at han har siddet i Peugeoten. På gårdspladsen foran bebyggelsen på <anonym>Adresse 1</anonym> fandt politiet ved den indledende gerningsstedsundersøgelse den 3. oktober 2020 nogle perlesten med blod. Stenene blev sikret og indsendt til undersøgelse på Retsgenetisk Afdeling. Af erklæringer fra Retsgenetisk Afdeling fremgår; at påviste biologiske spor på stenene med den største bevismæssige vægt stammer fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at han ikke har været på gerningsstedet; og at han ikke ved, hvorfor blod, der med den højeste bevismæssige vægt stammer fra ham; er fundet på gerningsstedet:. Oplysningerne om fund af biologisk materiale med dna på gerningsstedet må ses 1 lyset af, at det bl.a. på baggrund af foto fundet på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> egen telefon; foto optaget den 4. oktober 2020 ved Storstrøm Fængsel, samt efter oplysningerne i den retsmedicinske personundersøgelseserklæring vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> må lægges til grund, at han den 8. oktober 2020 under højre øje havde en bløddelshævelse 0g underhudsblødning (læsion 1) samt til højre for højre øje havde en mulig snitlæsion (læsion 2). Det er i den retsmedicinske personundersøgelse om læsion 1 anført; at læsionen var af ældre dato 0g meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved let stump vold ved slag eller anslag med eller mod en genstand. Om læsion 2 er det anført, at den var af ældre dato og meget vel opslået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt 0g meget vel ved skarp vold, muligt ved kontakt med kniv; knust glas eller anden skarp genstand. Teleoplysningerne for <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon indikerer; at hans telefon den 3. oktober 2020 fra lidt før kl. 04.30 bevægede sig fra <anonym>By 5</anonym> mod et område lidt nordvest for Holbæk; hvor telefonen anvendte en mast kl. 05.00, for herefter at bevæge sig mod <anonym>By 1</anonym> og derefter til området omkring gerningsstedet, hvor telefonen anvendte telemaster umiddelbart før og efter anmeldelsestidspunktet kl. 05.56. Herefter anvendte telefonen kl. 06.38 den samme telemast som kl. 05.00 lidt nordvest for Holbæk, ligesom den kl. 06.52 anvendte en telemast ved <anonym>By 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> der har erkendt at have været på gerningsstedet på gemningstidspunktet og der at have kastet to ~ efter hans forklaring - chokgranater ind på gerningsstedet, har om sin færden afgivet en forklaring; der umiddelbart passer med ovenstående teleoplysninger; idet dog bemærkes, at han har forklaret, at han på turen fra <anonym>By 5</anonym> til <anonym>By 1</anonym> hvor han kørte i en Kia Ceed personbil med <anonym>Reg nr. 4</anonym> kørte forkert 0g derfor havnede i Holbæk, 0g at han ikke har ønsket at forklare, hvorfor hans telefon også gik på en telemast i Holbæk-området på turen tilbage fra gerningsstedet 0g <anonym>By 1</anonym> De nævnte teleoplysninger må ses i sammenhæng med, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> i en aflyttet telefonsamtale foretaget den 3. oktober 2020 ved middagstid bl.a. udtaler; at han om natten til den 3. oktober 2020 skulle være i Holbæk kl. 05.00, .jeg var der kl. 05.00.- 0g han kiggede på mig og hold kæft, der er nogen der har timet det godt. <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om, at han i den nævnte telefonsamtale bare bildte sin samtalepartner noget ind, fremstår ikke troværdig. Ovenstående oplysninger må endvidere ses i sammenhæng med, at det efter <anonym>Tiltalte 2's</anonym> egen forklaring lægges til grund, at han i dagene den 2.-4. oktober 2020, hvor han var på udgang fra fængsel til sin bopæl på <anonym>Adresse 5</anonym> på Østerbro; havde rådighed over en VW Fox personbil med <anonym>Reg nr. 5</anonym> På baggrund af oplysninger fra politiets ANPG-system må det lægges til grund, at den nævnte VW Fox personbil den 3. oktober 2020 er registreret ved Ryparken; Nordhavnstunnel i vestgående retning kl. 03.53, på Holbækmotorvejen ved Hovedvej 21 nordgående mod Odden kl. 04.34, 0g på Holbækmotorvejen ved Hovedvej 21 sydgående kl. 06.46, på Frederikssundsmotorvejen østgående kl. 07.10 0g endelig kl. 07.23 ved Ryparken; Nordhavnstunnel; sydgående. Det bemærkes i den sammenhæng; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at det ikke var ham; der kørte i bilen på de ovennævnte tidspunkter; men han har ikke ønsket at oplyse, hvem der så kørte i bilen. Hertil kommer, at der ved aftørring på højre fordør; indvendigt greb, håndtag og rudehejs i den ovennævnte Kia personbil, der som ovenfor nævnt blev ført af <anonym>Tiltalte 1</anonym> fra <anonym>By 5</anonym> over Holbæk-området og videre til <anonym>By 1</anonym> den pågældende nat; er fundet dna; der med en bevismæssig vægt på 1.33.900 stammer fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> Det lægges om hensigten til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 september 2020 afgav forklaring i en sag, hvor <anonym>Person 5</anonym> var tiltalt for et økseoverfald mod <anonym>Forurettede</anonym> 1. Ifølge <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaringer er <anonym>Person 5</anonym> medlem af Bandidos. <anonym>Forurettede 1</anonym> har videre forklaret; at <anonym>Person 5</anonym> har udtalt;, at man skulle smide to "æbler"' ind til <anonym>Forurettede 1</anonym> hvis man skulle slå ham ihjel. Det lægges til grund, at både <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> på gerningstidspunktet havde relation til Bandidos. Der er herved lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret; at han var ven af Cobra MC og kom i og havde adresse i Cobra MCs klubhus i <anonym>By 1</anonym> Det lægges i den sammenhæng til grund; at Cobra MC i hvert fald på daværende tidspunkt var forbundet med Bandidos. Der er videre lagt vægt på, at politiet under en ransagning af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bopæl den 8. oktober 2020 fandt en Bandidosvest bl.a. med mærket "Holbæk? . Endelig er der lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke har ønsket at udtale sig om, hvorvidt han er relateret til en gruppering: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret; at han havde et mellemværende eller en konflikt med <anonym>Forurettede 1</anonym> men tiltalte har ikke ønsket at oplyse nærmere herom. Under de ovennævnte omstændigheder findes det efter en samlet vurdering bevist; at de tiltalte i forening og efter fælles forudgående aftale den 3. oktober 2020 kort før kl. 06.00 indfandt sig ved <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2's</anonym> bopæl på <anonym>Adresse 1</anonym> hvortil de medbragte i hvert fald t0 skarpe håndgranater; der med meget kort mellemrum blev aktiveret 0g kastet ind i husets stue, hvor de sprængte. Det lægges efter Ammunitionsrydningstjenestens dokumenterede skriftlige erklæring samt seniorsergent <anonym>Vidne 5's</anonym> særdeles sikre; troværdige 0g begrundede vidneforklaring til grund; at det under sprængningerne af håndgranaterne har været forbundet med livsfare at opholde sig i stuen i bebyggelsen på <anonym>Adresse 1</anonym> eller i tilstødende rum som har åbning mod stuen. Efter forklaringerne fra <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> lægges det til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> på det pågældende tidspunkt lå 0g sov på en sofa i stuen. Det lægges efter <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring endvidere til grund, at hun var vågen 0g sad på sengen i soveværelset; da den første sprængning skete, og at hun befandt sig i døråbningen mellem soveværelset og stuen; da den anden sprængning fandt sted. Efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring samt efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 2</anonym> må det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> begge boede 0g opholdt sig i bebyggelsen på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har som tidligere nævnt meget sent i sagen afgivet forklaring; og hans forklaring under hovedforhandlingen fremstår til dels forbeholden; utroværdig og i strid med objektivt konstaterbare omstændigheder <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om, at han forud for; at granaterne blev kastet, kiggede ind ad soveværelsesvinduet; kan umiddelbart ikke passe med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaringer om, at det på grund af nedrullede persienner ikke var muligt at kigge ind i soveværelset. <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forkle laring om, at han kiggede ind ad soveværelsesvinduet forud for, at granaterne blev kastet; tillægges derfor ikke vægt. Under disse ovennævnte omstændigheder; og når særligt henses til, at der tidligt om morgenen med kort mellemrum blev kastet to skarpe håndgranater; der sprængtes, ind i stuen i den mindre bebyggelse; hvor i hvert fald <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> boede; er det bevist; at de tiltalte der handlede i forening 0g efter fælles forståelse havde til hensigt at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> ligesom de tiltalte efter deres handlinger 0g viden må have anset det for overvejende sandsynligt; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville blive dræbt. Herefter; og da forehavendet ikke førte til, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> blev dræbt; findes begge de tiltalte skyldige i forhold 2 og 3. Forhold 4 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt besiddelsen af to skarpladte revolvere i overensstemmelse med tiltalen; dog med den begrænsning, at han har forklaret, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> ikke vidste, at tasken med de to revolvere var placeret hos ham. <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring kan ikke forstås sådan; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde accepteret; at revolverne blev placeret hos ham. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har ikke ønsket at afgive forklaring under hovedforhandlingen. Efter politiassistent <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring var sportstasken med de to skarpladte revolvere ved politiets ransagning den 8. oktober 2020 hos <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> placeret under nogle papkasser 0g ikke umiddelbar synlig. Politiassistenten har nærmere forklaret; at politiet måtte flytte en støvsuger 0g seks eller syv papkasser; før man fandt sportstasken med revolverne. Der er ved de foretagne retsgenetiske undersøgelser ikke fundet dna fra <anonym>Tiltalte</anonym> 3 på de omhandlede revolvere, ammunitionen hertil eller på sportstasken. På den baggrund, og i mangel af andre sikre beviser; er det ikke med den tilstrækkelige sikkerhed bevist, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> er skyldig i forhold 4 Efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring sammenholdt med sagens øvrige oplysninger; herunder oplysningerne i ransagningsrapporten; den retsgenetiske erklæring, den kriminaltekniske erklæring samt våbenrapporten; er det bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forhold 4, dog med den begrænsning at det ikke er bevist; at forholdet skete efter forudgående aftale og fælles forståelse med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Forhold 5-6 Efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring sammenholdt med den kriminaltekniske erklæring 0g de foreviste fotos, er det bevist; at tiltalte er skyldig i forhold 5 0g 6 Thi bestemmes: <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forhold 1, 2, 3,5 og 6. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er endvidere i forhold 4 skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr 1,jf. stk 3,jf. våbenlovens 8 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr 1 0g nr. 3. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er skyldig i forhold 2 og 3. <anonym>Tiltalte 3</anonym> er ikke skyldig i forhold 4. Sanktionsspørgsmålet <anonym>Tiltalte 1</anonym> Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes i medfør af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3,jf. våbenlovens $ 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 2,jf. stk. 4,jf. våbenlovens $ 2, stk. I,jf. 8 1, stk. 1, nr. 4, straffelovens 8 237,jf. 8 21, færdselslovens 8 54, stk. 1, nr. I,jf. 8 117, stk. 1, nr. 3,jf. stk. 2, nr. 6, knivlovens $ 7, stk. I,jf. 8 1 og 8 2 samt våbenlovens 8 10, stk. 1,jf. 8 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr. 3. Straffen er i det hele en tillægsstraf til den indenretlige bødevedtagelse af 10.juni 2021,jf. straffelovens 8 89. Straffen fastsættes endvidere i medfør af straffelovens $ 61, stk. 1 og stk. 2, som en samlet- og fællesstraf, der omfatter den betingede fængselsstraf fastsat ved dom af 7. oktober 2020. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> til fængsel i 12 år. Der er endvidere afgivet 12 stemmer for i medfør af færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 2,jf. 8 128, stk. 2, at frakende <anonym>Tiltalte 1</anonym> retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra den 28. august 2020. <anonym>Tiltalte 2</anonym> Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes i medfør af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, jf. våbenlovens 8 2, stk. I,jf. 8 1, stk. 1, nr. 4, samt straffelovens $ 237,jf. 8 21. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år Der er ved straffastsættelsen for begge de tiltalte navnlig lagt vægt på karakteren; omfanget og grovheden af forhold 2 og 3 samt den strafskærpelse, der er tilsigtet ved lov nr 968 af 26. juni 2020. For <anonym>Tiltalte 1</anonym> er der endvidere lagt vægt på karakteren 0g omfanget af forhold 4. Endelig er der for <anonym>Tiltalte 2's</anonym> vedkommende lagt vægt på, at forholdene er begået under udgang fra afsoning af en fængselsstraf, jf. herved straffelovens $ 81, nr. 12 Der er afgivet 12 stemmer for at tage konfiskationspåstandene til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens 8 75, stk. 2, idet samtlige voterende dog ikke finder grundlag for at konfiskere de <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2's</anonym> mobiltelefoner. Erstatning Efter karakteren og grovheden af forhold 3 tager de juridiske dommere i medfør af erstatningsansvarslovens 8 26, stk. 3, påstanden om godtgørelse til følge som nedenfor bestemt. Der er ved udmålingen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på, at de forurettede ikke blev tilføjet fysisk skade af betydning. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 12 år <anonym>Tiltalte 1</anonym> frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert; i 5 år fra den 28. august 2020. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med fængsel i 10 år. <anonym>Tiltalte 3</anonym> frifindes. Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> konfiskeres to bøjler fra håndgranater (koster Al/1 og Al/2), fragment fra håndgranat (koster Al/ 3) og plastholder til håndgranat (koster D3I5) . Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> konfiskeres en taske (koster D2/1 ), en kaliber 22 patron (koster D2/1) revolvere; tromle; patroner; tromlestift (koster D2/1.2.1,D2I 1.2.2, D2/1.2.3,D2/1.3.,D2/1.3.1. D2I1.3.2., D2/1.3.3,D2/1.3.4. D2I 1.3.5 0g D2/1.3.6), 18 stk. patroner med emballage (koster F/3.1.5, F3/2 og F3/3), en kniv (koster F3/66) 0g en køkkenkniv (koster F3/67). <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale sagens omkostninger; herunder hver især salæret til deres beskikkede forsvarere. Statskassen betaler sagens omkostninger for så vidt angår <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal inden 14 dage in solidum betale 15.000 kr. til <anonym>Forurettede 1</anonym> og 15.000 kr til <anonym>Forurettede 2</anonym> Beløbene forrentes med procesrente fra den 7.november 2021. <anonym>Dommer</anonym> /

162

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens 10, stk. 1, jf. § 2, jf. § 1, nr. 1 og nr. 3, besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Appelleret

Straffesag

Retten i Randers

SS-1759/2020-RAN

Almindelig domsmandssag

1. instans

20/22

Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4200-71289-00027-19

/ RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen D O M afsagt den 22. maj 2020 Rettens nr. 4-1759/2020 Politiets nr. 4200-71289-00027-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 1. april 2020. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens 10, stk. 1, jf. § 2, jf. § 1, nr. 1 og nr. 3, besiddelse af skydevåben under særligt skærpende om- stændigheder, ved i tidsrummet mellem december 2018 til den 5. maj 2019 ca. kl. 09.10 på bopælen Adresse 1 i Randers NV og efterfølgende på offent-ligt tilgængeligt sted, at have været i besiddelse af et oversavet jagtgevær med tilhørende ammunition, hvilke effekter tiltalte opbevarede i en plasticpo-se i et skur på bopælen og efterfølgende transporterede på offentligt tilgæn-geligt sted mellem Adresse 1 i Randers NV og km.sten 208,4-208,5 på Nord-jyske Motorvej i sydgående retning, km-mrk. 208,4 i Randers SV, hvor ef-fekterne blev fundet i en taske. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af et oversavet jagtgevær med ammunition hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig, idet han har erkendt overtrædelse af våbenloven ved at have besiddet et oversavet jagtgevær på sin bopæl fra de- cember 2018 til medio januar 2019. Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyldig. Forklaringer Tiltalte har forklaret, at han i maj 2019 boede påAdresse 1 i Std 75284 / side 2 Randers sammen med sin hustru og deres 3 børn. De har boet på Adresse 1 i 1½ år. Hans børn er 9, 15 og 20 år. Person 1 er den ældste. Han kan ikke hus- ke, hvornår han blev kontaktet af politiet vedrørende geværet, men han me-ner, at det var i efteråret 2019. Han er uddannet tømrer, men har arbejdet som byggeleder. Han havde ingen arbejde på daværende tidspunkt. Han har ikke jagttegn eller våbentilladelse. Han købte geværet, fordi han gerne ville have jagttegn. Det var naivt. Han købte det i december 2018 af en, der hedder Person 2. Han mødte Person 2 gennem sit arbejde. Han sagde, at han godt kunne tænke sig et gevær, da han gerne ville have jagttegn. Person 2 sagde, at han nok godt kunne hjælpe med at skaffe ét. Han ville ikke trille rundt med et gevær, og Person 2 leverede derfor geværet på hans bopæl. Han fik geværet i en plastikpose. Han husker ikke, om det var en Menu-pose. Han lagde geværet i en sort sportstaske. Tasken var familiens og blev brugt til fitness og sport i øvrigt. Han gemte tasken i et redskabsskur, der står på deres ejendom. Redskabsskuret er omkring 6 m2, og man kan se alt i skuret, når man kommer ind i det. Tasken var lukket og stod på gulvet under en reol i redskabsskuret. Der var en pose i den pose, hvori geværet lå. I denne pose var der en kasse. Han regnede med, at det var et rensesæt til geværet. Han talte ikke med Person 2 om, hvad der var i posen. Han rullede posen, der var i posen, sammen til en firkant, og proppede det hele ned i sportstasken. Han fik overleveret geværet i redskabsskuret. Han så sidst tasken, da de pakkede julepynt ned i midten/slutningen af januar 2019. Tasken har været i skuret fra slutningen af december til midten/slutnin- gen af januar 2019. Han skulle ikke bruge græsslåmaskinen i den periode og mindes bare, at tasken var væk på et tidspunkt. Han husker ikke, hvornår han så geværet sidste gang. Skuret er aflåst. De har en nøgle til skuret, og hele familien har adgang hertil. De kommer f.eks. alle i skuret i forbindelse med, at de stiller brugte pantflasker derud. Han betalte 1.500 kr. for geværet. Han betalte kontant. Han fik ikke søgt om jagttegn efterfølgende, da det ikke var muligt på grund af geværets længde. Da han fik geværet, blev han med det samme klar over, at det ikke var lov-ligt. Han beholdt geværet alligevel. Han undersøgte, om der var frit lejde for indlevering af våben, men det var der ikke på daværende tidspunkt. Person 1 kom ud i skuret, da Person 2 var der for at aflevere geværet. Person 1 spurgte, om han måtte få lov til at se geværet og holde det. Person 1 spurgte i den for- bindelse, om der var patroner i geværet, og sagde, at han i givet fald ikke havde lyst til at holde geværet. Person 2 svarede nej hertil. Han har ikke vist geværet til andre. Han talte ikke efterfølgende med Person 1 om geværet. Da han opdagede, at tasken var væk, spurgte han sin familie, om de havde brugt tasken. Det havde de ikke. Han ved ikke hvordan eller hvem, der har fjernet tasken. Han har ikke givet geværet til nogen. Han har måske omtalt / side 3 geværet for en jagtkammerat i forbindelse med, at de har drøftet frit lejde. Skuret er ikke altid aflåst. Så sent som i går kom han derud og fandt nøglen i låsen til skuret. Da han fandt ud af, at geværet var ulovligt, var det hans holdning, at det ikke skulle være hos ham. Han overvejede ikke, om det kunne opbevares på en anden og mere sikker måde. Han undersøgte mulighederne for frit lejde, men der ville først være frit lejde i Aarhus og på Fyn omkring sommeren 2019. Han har ikke smidt tasken med geværet på motorvejen. Han kender stedet, hvor geværet blev fundet. Han kører tit forbi, og det er tæt på hans bopæl. Han har ikke lavet en aftale med nogen om, at de skulle fjerne geværet. Han ved ikke, hvad der skete med geværet efter, at han havde været ude i skuret med deres julepynt. Det var hans plan at vente på, at der blev en periode med frit lejde for indlevering af våben. Han overvejede ikke at kigge efter, hvad der var i den pose, der var i posen med geværet. Han overvejede ikke, at det kunne være ammunition. Han og Person 2 talte ikke om ammunition. Han købte geværet, fordi han gerne ville have jagttegn og gå på jagt der, hvor man nu kan gå på jagt. Han har ikke købt andet jagtudstyr. Han fik kol-de fødder og skrinlagde planen om at gå på jagt med geværet. Han har af og til været med sin svigerfar i en skydeklub. Han kan ikke huske, hvornår Person 1 flyttede fra Adresse 2. Det er korrekt, at han har ejet Adresse 2 på et tidspunkt. Person 2 fortalte ham ikke noget om, hvorfor han havde geværet. Tiltaltes gode ven Person 3 har jagttegn, ligesom tiltalte har været med sin svigerfar i skydeklub. Tiltalte ville derfor også gerne selv have jagttegn. Da Person 1 kom ind i redskabsskuret, kunne han kun se posen. Tiltalte gik efterfølgende ind i huset efter den sorte taske, mens Person 1 blev tilbage i redskabsskuret. Han ved ikke, om Person 1 kiggede i poserne i den forbindelse. Skuret er låst, og nøglen til skuret er enten i et nøglebundt eller under en potteplante, så deres yngste søn altid kan komme ind, hvis de ikke er hjemme. Alle i familien har adgang til skuret. Den eneste gang, hvor han har set geværet, var den dag, hvor Person 2 kom med det. Da han opdagede, at geværet var væk, tænkte han, at det var noget skidt og spurgte Person 1, om han kendte noget til det. Forevist, bilag 1.22, foto, har tiltalte forklaret, at han er 100 % sikker på, at det er hans taske. Han kan ikke sige, om det gevær, der ligger i tasken, er det gevær, som han modtog. Geværet lå ikke løst i tasken. Det lå i en pose, som han puttede ned i tasken. Han kan ikke genkende posen eller papæsken, og han har ikke set nogen patroner. Foreholdt Person 1's forklaring gengivet i dom af 3. februar 2020 har tiltalte forklaret, at han ikke har sagt, at der var tilhørende ammuni-tion. Han ved ikke, om Person 1 har rodet i posen. Han husker ikke, om han vi- / side 4 ste Person 1 geværet dagen efter, at han havde fået det af Person 2. Det er mu- ligt, men han husker det som om, at han viste Person 1 geværet samme dag, som han modtog det. Han var ikke til stede i hele den periode, hvor Person 1 var i redskabsskuret. Han gik på et tidspunkt ind for at hente den sorte taske i soveværelset. Person 1 har ikke kigget på ammunitionen, mens han var der. Da han kom tilbage med tasken, var Person 1 ikke længere i skuret. Sagens øvrige oplysninger Der er under sagen i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 2, eller den-nes analogi, sket delvis dokumentation af vidnet Person 1's for-klaring gengivet i dom af 3. februar 2020. Der er under sagen dokumenteret fra politiets sagsudskrift over dispositio-ner, rapport om håndtering af sikrede genstande samt fotorapport, hvoraf fremgår, at der den 5. maj 2019 på Nordjyske Motorvej i sydgående retning ved km- mrk. 208,4 i Randers SV blev fundet en sort taske indeholdende et oversavet jagtgevær, patroner, en kasse til patroner og en plastikpose fra Menu. Der er under sagen dokumenteret våbenteknisk erklæring af 28. maj 2019, hvoraf fremgår, at geværet var funktionsdygtigt, og at patronerne, 48 stk. skarpe kaliber 12 haglpatroner, kunne affyres i geværet. Der er under sagen dokumenteret retskemisk erklæring af 10. september 2019, hvoraf fremgår, at der på tasken, aftrækker på haglgeværet, overfladen på 10 patroner samt kanter på pap fra kassen er fundet biologisk spor, og at dna- profilen for det påviste spor taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Person 1 med en sandsynlighed på 1.000.000. Der er under sagen dokumenteret retskemisk erklæring af 22. november 2019, hvoraf fremgår, at der på hanken på posen i tasken er fundet biologis-ke spor, og at dna-profilen for det påviste spor taler for, at en del af det un-dersøgte dna stammer fra Tiltalte med en sandsynlighed på 607.200. Tiltalte er straffet tidligere ved dom af 18. september 2019, med en bøde på 4.000 kr. og førerretsfraken-delse i 6 måneder fra den 18. september 2019, for overtrædelse af færdselslo-vens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4, stk. 1. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldspørgsmålet Tiltalte har erkendt, at han købte et oversavet jagtgevær af en bekendt i de- cember 2018, og at han frem til i hvert fald midten af januar 2019 opbevare- / side 5 de geværet i en sort sportstaske under en reol i et redskabsskur på sin bopæl. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tasken med det oversavede jagtgevær og 48 stk. skarpe kaliber 12 haglpatroner efterfølgende den 5. maj 2019 blev fundet på motorvejen som beskrevet i anklageskriftet. Retten lægger efter den våbentekniske erklæring til grund, at geværet var funktionsdygtigt, og at patronerne kunne affyres i geværet. Person 1 har under straffesagen mod ham forklaret, at han gik ud i skuret, hvor tiltalte tilfældigvis var, og at han spurgte tiltalte, hvad der var i posen. Tiltalte viste ham geværet og patronerne og fortalte ham, at både geværet og patronerne var lovligt købt. Patronerne lå i en separat kasse, og han tog nogle patroner ud for at kigge på dem. Han prøvede at holde både geværet og patronerne, fordi han syntes, at det var lidt spændende. Person 1 forklaring støttes af, at der på aftrækker på geværet, over-fladen på 10 patroner og kanter på pap fra kassen er fundet dna-spor, der med højeste grad af sandsynlighed stammer fra Person 1. På denne baggrund finder retten det bevist, at tiltalte var klar over, at der i po-sen med geværet også lå tilhørende ammunition. Retten finder, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at til- talte har tranporteret det oversavede jagtgevær med tilhørende ammunition fra redskabsskuret på sin bopæl og til det sted på motorvejen, hvor effekter-ne blev fundet. Tiltalte frifindes derfor for at have besiddet våbnet med tilhø- rende ammunition på offentligt tilgængeligt sted. Det fremgår af Højesterets praksis, at det beror på en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, om besiddelse af et skydevåben på ikke of- fentligt tilgængeligt sted må anses for begået under særligt skærpende om- stændigheder i straffelovens § 192 a's forstand, og at der herved kan lægges vægt på de momenter, der er nævnt i forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni 1997 (om den tidligere bestemmelse i våbenlovens § 10, stk. 2) og lov nr. 501 af 12. juni 2009 (om straffelovens § 192 a). Der skal lægges vægt på, om besiddelsen af skydevåbenet efter en samlet vurdering må anses at have indebåret en nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre. Tiltalte har besiddet et oversavet, funktionsdygtigt jagtgevær med tilhørende ammunition, som han opbevarede frit tilgængeligt i en taske på gulvet under en reol i et redskabsskur på sin bopæl. Tiltalte har forklaret, at han og hans familie havde adgang til nøglen til redskabsskuret, hvor de alle kom lejlig-hedsvis, og at redskabsskuret ikke altid var aflåst. Tiltaltes forklaring om baggrunden for købet af våbnet, der ikke kan anvendes til noget lovligt for-mål, forekommer ikke troværdig, og tasken med våbnet og den tilhørende ammunition forsvandt fra redskabskuret under omstændigheder, som tiltalte ikke har kunnet forklare nærmere om, for senere at blive fundet på motorve-jen. / side 6 Under disse omstændigheder finder retten efter en samlet vurdering, at tiltal- tes besiddelse af våbnet med tilhørende ammunition har indebåret en nærlig- gende risiko for, at våbnet ville blive anvendt til fare for andre, og at forhol-det derfor skal henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3. Sanktionsfastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens 10, stk. 1, jf. § 2, jf. § 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 89. Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at det efter forarbejderne til straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1, forudsættes, at straffen for besiddelse på et ikke offentligt tilgængeligt sted af et skydevåben som det foreliggende sammen med ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, som udgangs- punkt fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder. Retten finder ikke, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måne-der. Hos tiltalte konfiskeres et oversavet jagtgevær med ammunition. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /

RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DO M afsagt den 22. maj 2020 Rettens nr: 4-1759/2020 Politiets nr. 4200-71289-00027-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 1. april 2020. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens 8 192 a, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 3,jf. våbenlovens 10, stk. I,jf. 8 2, jf. 8 1, nr 1 og nr. 3, besiddelse af skydevåben under særligt skærpende om- stændigheder; ved i tidsrummet mellem december 2018 til den 5. maj 2019 ca. kl. 09.10 på bopælen <anonym>Adresse 1</anonym> i Randers NV og efterfølgende på offent-ligt tilgængeligt sted; at have været i besiddelse af et oversavet jagtgevær med tilhørende ammunition; hvilke effekter tiltalte opbevarede i en plasticpo-se i et skur på bopælen og efterfølgende transporterede på offentligt tilgæn-geligt sted mellem <anonym>Adresse 1</anonym> i Randers NV og kmsten 208,4-208,5 på Nord-jyske Motorvej i sydgående retning, km-mrk. 208,4 i Randers SV, hvor ef-fekterne blev fundet i en taske Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf: Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af et oversavet jagtgevær med ammunition hos tiltalte, jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig; idet han har erkendt overtrædelse af våbenloven ved at have besiddet et oversavet jagtgevær på sin bopæl fra de- cember 2018 til medio januar 2019. Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyldig. Forklaringer <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at han i maj 2019 boede på <anonym>Adresse 1</anonym> Randers sammen med sin hustru og deres 3 børn: De har boet på <anonym>Adresse 1</anonym> 1'2 år. Hans børn er 9, 15 og 20 år <anonym>Person 1</anonym> er den ældste. Han kan ikke hus - ke, hvornår han blev kontaktet af politiet vedrørende geværet; men han me-ner; at det var i efteråret 2019. Han er uddannet tømrer; men har arbejdet som byggeleder: Han havde ingen arbejde på daværende tidspunkt. Han har ikke jagttegn eller våbentilladelse. Han købte geværet, fordi han gerne ville have jagttegn. Det var naivt. Han købte det i december 2018 af en, der hedder <anonym>Person 2</anonym> Han mødte <anonym>Person 2</anonym> gennem sit arbejde. Han sagde, at han godt kunne tænke sig et gevær; da han gerne ville have jagttegn. <anonym>Person 2</anonym> sagde, at han nok godt kunne hjælpe med at skaffe ét. Han ville ikke trille rundt med et gevær, og <anonym>Person 2</anonym> leverede derfor geværet på hans bopæl. Han fik geværet i en plastikpose. Han husker ikke; om det var en Menu-pose. Han lagde geværet i en sort sportstaske. Tasken var familiens og blev brugt til fitness og sport i øvrigt. Han gemte tasken i et redskabsskur; der står på deres ejendom: Redskabsskuret er omkring 6 m2, og man kan se alt 1 skuret, når man kommer ind i det. Tasken var lukket og stod på gulvet under en reol i redskabsskuret. Der var en pose i den pose, hvori geværet lå. I denne pose var der en kasse. Han regnede med, at det var et rensesæt til geværet. Han talte ikke med <anonym>Person 2</anonym> om, hvad der var i posen. Han rullede posen, der var i posen; sammen til en firkant; og proppede det hele ned i sportstasken. Han fik overleveret geværet i redskabsskuret. Han så sidst tasken; da de pakkede julepynt ned i midtenlslutningen af januar 2019. Tasken har været i skuret fra slutningen af december til midtenlslutnin - gen af januar 2019. Han skulle ikke bruge græsslåmaskinen i den periode 0g mindes bare, at tasken var væk på et tidspunkt. Han husker ikke; hvornår han så geværet sidste gang. Skuret er aflåst. De har en nøgle til skuret, og hele familien har adgang hertil. De kommer feks. alle i skuret i forbindelse med, at de stiller brugte pantflasker derud. Han betalte 1.500 kr. for geværet. Han betalte kontant. Han fik ikke søgt om jagttegn efterfølgende; da det ikke var muligt på grund af geværets længde. Da han fik geværet; blev han med det samme klar over; at det ikke var lov-ligt. Han beholdt geværet alligevel. Han undersøgte, om der var frit lejde for indlevering af våben, men det var der ikke på daværende tidspunkt. <anonym>Person 1</anonym> kom ud i skuret, da <anonym>Person 2</anonym> var der for at aflevere geværet. <anonym>Person 1</anonym> spurgte, om han måtte få lov til at se geværet og holde det. <anonym>Person 1</anonym> spurgte i den for- bindelse; om der var patroner i geværet, 0g sagde, at han i givet fald ikke havde lyst til at holde geværet. <anonym>Person 2</anonym> svarede nej hertil. Han har ikke vist geværet til andre. Han talte ikke efterfølgende med <anonym>Person 1</anonym> om geværet. Da han opdagede; at tasken var væk; spurgte han sin familie; om de havde brugt tasken. Det havde de ikke. Han ved ikke hvordan eller hvem; der har fjernet tasken. Han har ikke givet geværet til nogen. Han har måske omtalt geværet for en jagtkammerat i forbindelse med, at de har drøftet frit lejde. Skuret er ikke altid aflåst. Så sent som i går kom han derud og fandt nøglen i låsen til skuret. Da han fandt ud af, at geværet var ulovligt; var det hans holdning, at det ikke skulle være hos ham Han overvejede ikke; om det kunne opbevares på en anden 0g mere sikker måde. Han undersøgte mulighederne for frit lejde; men der ville først være frit lejde i Aarhus og på Fyn omkring sommeren 2019. Han har ikke smidt tasken med geværet på motorvejen. Han kender stedet; hvor geværet blev fundet. Han kører tit forbi, og det er tæt på hans bopæl. Han har ikke lavet en aftale med nogen om, at de skulle fjerne geværet. Han ved ikke; hvad der skete med geværet efter; at han havde været ude i skuret med deres julepynt. Det var hans plan at vente på, at der blev en periode med frit lejde for indlevering af våben. Han overvejede ikke at kigge efter; hvad der var i den pose; der var i posen med geværet. Han overvejede ikke; at det kunne være ammunition. Han 0g <anonym>Person 2</anonym> talte ikke om ammunition. Han købte geværet, fordi han gerne ville have jagttegn og gå på jagt der; hvor man nu kan gå på jagt. Han har ikke købt andet jagtudstyr. Han fik kol-de fødder og skrinlagde planen om at gå på jagt med geværet. Han har af og til været med sin svigerfar i en skydeklub. Han kan ikke huske, hvornår <anonym>Person 1</anonym> flyttede fra <anonym>Adresse 2</anonym> Det er korrekt, at han har ejet <anonym>Adresse 2</anonym> på et tidspunkt. <anonym>Person 2</anonym> fortalte ham ikke noget om, hvorfor han havde geværet. Tiltaltes gode ven <anonym>Person 3</anonym> har jagttegn ligesom tiltalte har været med sin svigerfar i skydeklub . Tiltalte ville derfor også gerne selv have jagttegn. Da <anonym>Person 1</anonym> kom ind i redskabsskuret, kunne han kun se posen. Tiltalte gik efterfølgende ind i huset efter den sorte taske; mens <anonym>Person 1</anonym> blev tilbage i redskabsskuret . Han ved ikke; om <anonym>Person 1</anonym> kiggede i poserne i den forbindelse. Skuret er låst, 0g nøglen til skuret er enten i et nøglebundt eller under en potteplante; så deres yngste søn altid kan komme ind hvis de ikke er hjemme. Alle i familien har adgang til skuret. Den eneste gang, hvor han har set geværet; var den dag, hvor <anonym>Person 2</anonym> kom med det. Da han opdagede; at geværet var væk; tænkte han; at det var noget skidt og spurgte <anonym>Person 1</anonym> om han kendte noget til det. Forevist; bilag 1.22, foto, har tiltalte forklaret; at han er 100 % sikker på, at det er hans taske. Han kan ikke sige, om det gevær; der ligger i tasken; er det gevær; som han modtog. Geværet lå ikke løst i tasken. Det lå i en pose; som han puttede ned i tasken. Han kan ikke genkende posen eller papæsken; og han har ikke set nogen patroner: Foreholdt <anonym>Person 1's</anonym> forklaring gengivet i dom af 3. februar 2020 har tiltalte forklaret; at han ikke har sagt, at der var tilhørende ammuni-tion. Han ved ikke, om <anonym>Person 1</anonym> har rodet i posen. Han husker ikke; om han vi- ste <anonym>Person 1</anonym> geværet dagen efter; at han havde fået det af <anonym>Person 2</anonym> Det er mu- ligt; men han husker det som om, at han viste <anonym>Person 1</anonym> geværet samme dag, som han modtog det. Han var ikke til stede i hele den periode, hvor <anonym>Person 1</anonym> var i redskabsskuret. Han gik på et tidspunkt ind for at hente den sorte taske i soveværelset. <anonym>Person 1</anonym> har ikke kigget på ammunitionen; mens han var der. Da han kom tilbage med tasken; var <anonym>Person 1</anonym> ikke længere i skuret. Sagens øvrige oplysninger Der er under sagen i medfør af 'retsplejelovens $ 871, stk 2, nr. 2, eller den-nes analogi, sket delvis dokumentation af vidnet <anonym>Person 1's</anonym> for-klaring gengivet i dom af 3. februar 2020 Der er under sagen dokumenteret fra politiets sagsudskrift over dispositio-ner; rapport om håndtering af sikrede genstande samt fotorapport, hvoraf fremgår; at der den 5.maj 2019 på Nordjyske Motorvej i sydgående retning ved km- mrk. 208,4 i Randers SV blev fundet en sort taske indeholdende et oversavet jagtgevær; patroner; en kasse til patroner og en plastikpose fra Menu. Der er under sagen dokumenteret våbenteknisk erklæring af 28. maj 2019, hvoraf fremgår; at geværet var funktionsdygtigt; og at patronerne, 48 stk. skarpe kaliber 12 haglpatroner; kunne affyres i geværet. Der er under sagen dokumenteret retskemisk erklæring af 10. september 2019, hvoraf fremgår; at der på tasken aftrækker på haglgeværet, overfladen på 10 patroner samt kanter på pap fra kassen er fundet biologisk spor; og at dna- profilen for det påviste spor taler for; at en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>Person 1</anonym> med en sandsynlighed på 1.000.000. Der er under sagen dokumenteret retskemisk erklæring af 22. november 2019, hvoraf fremgår; at der på hanken på posen i tasken er fundet biologis-ke spor; og at dna-profilen for det påviste spor taler for, at en del af det un-dersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte</anonym> med en sandsynlighed på 607.200. Tiltalte er straffet tidligere ved dom af 18. september 2019, med en bøde på 4.000 kr: 0g førerretsfraken-delse i6 måneder fra den 18. september 2019, for overtrædelse af færdselslo-vens $ 118, stk. 1, nr. I,jf. stk. 3,jf. 8 4, stk. 1. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldspørgsmålet Tiltalte har erkendt; at han købte et oversavet jagtgevær af en bekendt i de- cember 2018, og at han frem til i hvert fald midten af januar 2019 opbevare - de geværet i en sort sportstaske under en reol i et redskabsskur på sin bopæl. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tasken med det oversavede jagtgevær 0g 48 stk. skarpe kaliber 12 haglpatroner efterfølgende den 5.maj 2019 blev fundet på motorvejen som beskrevet i anklageskriftet. Retten lægger efter den våbentekniske erklæring til grund, at geværet var funktionsdygtigt; og at patronerne kunne affyres i geværet. <anonym>Person 1</anonym> har under straffesagen mod ham forklaret; at han gik ud i skuret, hvor tiltalte tilfældigvis var; og at han spurgte tiltalte, hvad der var i posen. Tiltalte viste ham geværet og patronerne og fortalte ham; at både geværet og patronerne var lovligt købt. Patronerne lå i en separat kasse; 0g han tog nogle patroner ud for at kigge på dem. Han prøvede at holde både geværet og patronerne, fordi han syntes, at det var lidt spændende. <anonym>Person 1</anonym> forklaring støttes af, at der på aftrækker på geværet; over-fladen på 10 patroner og kanter på pap fra kassen er fundet dna-spor; der med højeste grad af sandsynlighed stammer fra <anonym>Person 1</anonym> På denne baggrund finder retten det bevist; at tiltalte var klar over; at der i po-sen med geværet også lå tilhørende ammunition Retten finder; at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for; at til- talte har tranporteret det oversavede jagtgevær med tilhørende ammunition fra redskabsskuret på sin bopæl og til det sted på motorvejen; hvor effekter-ne blev fundet. Tiltalte frifindes derfor for at have besiddet våbnet med tilhø- rende ammunition på offentligt tilgængeligt sted. Det fremgår af Højesterets praksis, at det beror på en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder; om besiddelse af et skydevåben på ikke of- fentligt tilgængeligt sted må anses for begået under særligt skærpende om- stændigheder i straffelovens $ 192 a's forstand, 0g at der herved kan lægges vægt på de momenter; der er nævnt i forarbejderne til lov nr. 411 af 10.juni 1997 (om den tidligere bestemmelse i våbenlovens $ 10, stk. 2) og lov nr. 501 af 12.juni 2009 (om straffelovens $ 192 a) Der skal lægges vægt på, om besiddelsen af skydevåbenet efter en samlet vurdering må anses at have indebåret en nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre. Tiltalte har besiddet et oversavet; funktionsdygtigt jagtgevær med tilhørende ammunition; som han opbevarede frit tilgængeligt i en taske på gulvet under en reol i et redskabsskur på sin bopæl. Tiltalte har forklaret, at han og hans familie havde adgang til nøglen til redskabsskuret, hvor de alle kom lejlig-hedsvis; og at redskabsskuret ikke altid var aflåst. Tiltaltes forklaring om baggrunden for købet af våbnet, der ikke kan anvendes til noget lovligt for-mål, forekommer ikke troværdig; og tasken med våbnet og den tilhørende ammunition forsvandt fra redskabskuret under omstændigheder; som tiltalte ikke har kunnet forklare nærmere om, for senere at blive fundet på motorve-jen. Under disse omstændigheder finder retten efter en samlet vurdering; at tiltal- tes besiddelse af våbnet med tilhørende ammunition har indebåret en nærlig- gende risiko for, at våbnet ville blive anvendt til fare for andre, og at forhol-det derfor skal henføres under straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3. Sanktionsfastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder; jf. straffelovens 8 192 a, stk 1, nr. I,jf. stk. 3,jf. våbenlovens 10, stk. I,jf. 8 2,jf. 8 1, nr 1 0g nr. 3,jf. 8 89 Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at det efter forarbejderne til straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1, forudsættes, at straffen for besiddelse på et ikke offentligt tilgængeligt sted af et skydevåben som det foreliggende sammen med ammunition; der kan affyres med skydevåbnet; som udgangs - punkt fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder: Retten finder ikke; at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens 8 75, stk 2 Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måne-der. Hos tiltalte konfiskeres et oversavet jagtgevær med ammunition Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym> /

163

Sag om opretholdelse af foranstaltningsdom

Afgørelse

Straffesag

Retten i Næstved

SS-4352/2021-NAE

Vilkårs- og foranstaltningsændring

1. instans

91/21

Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

2300-10171-00025-21

/ RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen K E N D E L S E afsagt den 26. juli 2021 Rettens nr. 4352/2021 Politiets nr. 2300-10171-00025-21 Anklagemyndigheden mod Domfældte CPR nr. Ved dom af 19. august 2016 blev Domfældte fundet skyldig i over-trædelse af straffelovens § 174, § 119, stk. 1, § 244, jf. § 247, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, § 124, stk. 1. Domfældte blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling. jf. straffelovens § 68. Der blev ikke fastsat længstetid for foranstaltningen. Anklagemyndigheden har den 23. juni 2021 indbragt sagen for retten, jf. straffelovens § 72. Påstande Anklagemyndigheden har påstået, at foranstaltningen opretholdes. Domfældte har påstået, at foranstaltningen ophæves. Sagens oplysninger Domfældte ønskede ikke at møde til hovedforhandlingen og retten tillod at denne blev genneført uden Domfældtes tilstedeværelse. Region Sjælland, Psykiatrien, har i en udtalelse af den 13. april 2021 oplyst: "... Diagnose F20.0 Paranoid skizofreni ... Konklusion Patienten er en 29-årig skizofren mand af somalisk oprindelse, som indlagdes på Sikringsafdelingen, i henhold til farlighedsdekret den 09.10.18. Desuden er han dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling i 2016. Patienten blev hurtigt udsluset i fællesskab, men udførte den 05.02.19 pludseligt et voldeligt overfald på medpatient, hvorefter han har været døraflåst helt frem Std 75269 / side 2 til maj 2020. Hans mentale tilstand er lidt fluktuerende hvad angår psykotiske symptomer og aggressionsniveau, men han samarbejder aktuelt omkring den samlede behand-ling, herunder den medikamentelle, som flere gange er intensiveret i den be-skrevne periode uden brug af tvang. Der er lempet en del i hans regi, med op-hævelsen af døraflåsning og tildeling af frihedsgoder samt nedjustering af sik-kerheden omkring ham. Der stiles mod påbegyndelse af et ledsaget udgangsfor-løb i sommeren 2021. Sygdomserkendelsen er fortsat spinkel, men der arbejdes på tilbud om psykoe- dukation. Patienten har behov for fortsat ophold på Sikringsafdelingen, hvor planen er at fastholde ham i medikamentel behandling og gradvist øge hans frihedsgrader. Da patienten aktuelt er underlagt en mere restriktiv foranstaltning end den ad- spurgte, skal det anbefales, at den nuværende foranstaltning opretholdes. ..." Domfældte har via sin advokat oplyst, at han har styr på sit liv og at han ikke er voldelig. Han har sygdomserkendelse og er godt klar over, at der er god grund til, at han er på Sikringsafdelingen. Han er i et forløb, hvor han får ledsaget udgang og han er indstillet på at følge dette forløb. Han vil na- turligvis gerne lukket ud til frihed og det er derfor hans påstand under denne sag. Overlæge har som vidne forklaret, at der ikke er nogen væsentlige ændringer, siden hun afgav sin udtalelse. Der er søgt om udgang til Sikringens terræn med to ledsagere. Domfældte tager sin medicin og det går generelt rimeligt. Indimellem får Domfældte psykotiske tendenser og derfor er sygdomsindsigten svingende. Domfældte har planer om et almindelig liv i frihed, og at han kan undvære medicin, hvilket er mindre sandsynligt. Domfældte vurderes fortsat at være farlig for personalet. Han har ikke overfaldet nogen siden februar 2019, men indimellem tror han fortsat, at personalet har onde hensigter. Rettens begrundelse og afgørelse Domfældte blev ved dom af 19. august 2016 dømt for overtrædelse af straffelovens § 174, § 119, stk. 1, § 244, jf. § 247, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. og § 124, stk. 1 samt bestemmelser i færdselsloven og lov om euforiserende stoffer samt dømt til til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden længstetid for foranstaltningen. Foranstaltningen er senest opretholdt ved kendelse af 5. au- gust 2019. Den 9. oktober 2018 blev Domfældte i henhold til Justitsministeri-ets farlighedsdekret af den 1. marts 2018, som blev godkendt af retten den 10. august 2019, overført til Sikringsafdelingen. Farlighedsdekretet er fortsat gældende. / side 3 Ved dom af 9. marts 2020 blev Domfældte dømt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, men frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 1, således at det havde sit forblivende med ovennævn- te foranstaltning. Afgørelse omfatter forhold begået på By psykiatris-ke afdeling og Sikringsafdelingen. På baggrund af det udstedte farlighedsdekret samt de lægelige oplysninger finder retten, at der må antages at være en nærliggende risiko for ny tilsva- rende voldskriminalitet, hvis Domfældte ikke fortsat opholder sig under Sikringsafdelingens helt særlige rammer og regler, hvorfor der ikke er grundlag for at ophæve eller ændre den idømte foranstaltning, jf. straffelo- vens § 72, stk. 2. Derfor bestemmes: Den foranstaltning, som Domfældte blev idømt ved dom af den 19. august 2016 opretholdes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Dommer /

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen KENDELS E afsagt den 26.juli 2021 Rettens nr. 4352/2021 Politiets nr. 2300-10171-00025-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Domfældte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Ved dom af 19. august 2016 blev <anonym>Domfældte</anonym> fundet skyldig i over-trædelse af straffelovens 8 174, 8 119, stk. 1, 8 244,jf. 8 247, stk. 1, 8 288, stk. 1, nr. 1, 8 124, stk. 1. <anonym>Domfældte</anonym> blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling. jf. straffelovens $ 68. Der blev ikke fastsat længstetid for foranstaltningen. Anklagemyndigheden har den 23.juni 2021 indbragt sagen for retten; jf straffelovens $ 72 Påstande Anklagemyndigheden har påstået; at foranstaltningen opretholdes. <anonym>Domfældte</anonym> har påstået; at foranstaltningen ophæves. Sagens oplysninger <anonym>Domfældte</anonym> ønskede ikke at møde til hovedforhandlingen og retten tillod at denne blev genneført uden <anonym>Domfældtes</anonym> tilstedeværelse. Region Sjælland, Psykiatrien; har i en udtalelse af den 13. april 2021 oplyst: Diagnose F20.0 Paranoid skizofreni Konklusion Patienten er en 29-årig skizofren mand af somalisk oprindelse; som indlagdes på Sikringsafdelingen; i henhold til farlighedsdekret den 09.10.18. Desuden er han dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling i 2016. Patienten blev hurtigt udsluset i fællesskab, men udførte den 05.02.19 pludseligt et voldeligt overfald på medpatient;, hvorefter han har været døraflåst helt frem til maj 2020. Hans mentale tilstand er lidt fluktuerende hvad angår psykotiske symptomer 0g aggressionsniveau; men han samarbejder aktuelt omkring den samlede behand-ling herunder den medikamentelle; som flere gange er intensiveret i den be-skrevne periode uden brug af tvang. Der er lempet en del i hans regi; med op-hævelsen af døraflåsning 0g tildeling af frihedsgoder samt nedjustering af sik-kerheden omkring ham Der stiles mod påbegyndelse af et ledsaget udgangsfor-løb i sommeren 2021. Sygdomserkendelsen er fortsat spinkel, men der arbejdes på tilbud om psykoe- dukation: Patienten har behov for fortsat ophold på Sikringsafdelingen; hvor planen er at fastholde ham i medikamentel behandling 0g gradvist øge hans frihedsgrader: Da patienten aktuelt er underlagt en mere restriktiv foranstaltning end den ad- spurgte; skal det anbefales, at den nuværende foranstaltning opretholdes. <anonym>Domfældte</anonym> har via sin advokat oplyst; at han har styr på sit liv og at han ikke er voldelig. Han har sygdomserkendelse og er godt klar over; at der er god grund til, at han er på Sikringsafdelingen. Han er i et forløb, hvor han får ledsaget udgang og han er indstillet på at følge dette forløb. Han vil na- turligvis gerne lukket ud til frihed og det er derfor hans påstand under denne sag. <anonym>Overlæge</anonym> har som vidne forklaret, at der ikke er nogen væsentlige ændringer; siden hun afgav sin udtalelse. Der er søgt om udgang til Sikringens terræn med to ledsagere. <anonym>Domfældte</anonym> tager sin medicin og det går generelt rimeligt. Indimellem får <anonym>Domfældte</anonym> psykotiske tendenser 0g derfor er sygdomsindsigten svingende. <anonym>Domfældte</anonym> har planer om et almindelig liv i frihed, og at han kan undvære medicin; hvilket er mindre sandsynligt. <anonym>Domfældte</anonym> vurderes fortsat at være farlig for personalet. Han har ikke overfaldet nogen siden februar 2019, men indimellem tror han fortsat;, at personalet har onde hensigter: Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Domfældte</anonym> blev ved dom af 19. august 2016 dømt for overtrædelse af straffelovens $ 174, 8 119, stk. 1, 8 244,jf. $ 247, stk 1, 8 288, stk. 1, nr. 0g 8 124, stk. 1 samt bestemmelser i færdselsloven og lov om euforiserende stoffer samt dømt til til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden længstetid for foranstaltningen. Foranstaltningen er senest opretholdt ved kendelse af 5. au- gust 2019 Den 9. oktober 2018 blev <anonym>Domfældte</anonym> 1 henhold til Justitsministeri-ets farlighedsdekret af den 1. marts 2018, som blev godkendt af retten den 10. august 2019, overført til Sikringsafdelingen. Farlighedsdekretet er fortsat gældende. Ved dom af 9. marts 2020 blev <anonym>Domfældte</anonym> dømt for overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1,jf. $ 247, stk. 1, men frifundet for straf efter straffelovens 8 16, stk. 1, således at det havde sit forblivende med ovennævn- te foranstaltning. Afgørelse omfatter forhold begået på <anonym>By</anonym> psykiatris-ke afdeling 0g Sikringsafdelingen. På baggrund af det udstedte farlighedsdekret samt de lægelige oplysninger finder retten, at der må antages at være en nærliggende risiko for ny tilsva- rende voldskriminalitet, hvis <anonym>Domfældte</anonym> ikke fortsat opholder sig under Sikringsafdelingens helt særlige rammer og regler, hvorfor der ikke er grundlag for at ophæve eller ændre den idømte foranstaltning jf. straffelo- vens 8 72, stk. 2 Derfor bestemmes: Den foranstaltning; som <anonym>Domfældte</anonym> blev idømt ved dom af den 19. august 2016 opretholdes . Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /

164

Landsrettens kendelse stadfæstet

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-49176/2020-HJR

Visse kæresager

3. instans

266/21

Ophavsret og eneret; Retspleje og civilproces;

Indkærede - Copyright Management Services Ltd.; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Michael Rekling; Dommer - Poul Dahl Jensen; Advokat - Jeppe Brogaard Clausen; Vis flere...

Nej

Ja

Nej

Sagsomkostninger i sager om fildeling Kendelser afsagt den 19. november 2021 Sag BS-49176/2020-HJR A mod Copyright Management Services Ltd. Sag BS-3934/2021-HJR B mod M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. Sag BS-3962/2021-HJR C mod M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. Fastsættelse af sagsomkostninger i sager om fildeling Sagerne angik navnlig fastsættelse af sagsomkostninger i tre tilfælde, hvor der var anlagt sag om krænkelse af ophavsretten til en film. Sagerne havde en sagsværdi på 7.500 kr. og blev hævet eller afvist som følge af Østre Landsrets afgørelse i tilsvarende sager. Byretten fastsatte sagsomkostningerne til 12.500 kr. inkl. moms i to af sagerne og 15.000 kr. inkl. moms i den tredje. Landsretten nedsatte i alle tre sager sagsomkostningerne til 8.000 kr. inkl. moms, svarende til 1/3 af proceduretaksten. Landsretten lagde vægt på, at der var udvekslet flere processkrifter, men at der ikke havde været afholdt et forberedende retsmøde eller været berammet hovedforhandling. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse i henhold til grundene. div> div>

165

Sag om, hvorvidt en ejendom er mangelfuld som følge af, at boligarealet var mindre end angivet i forbindelse med overdragelse af ejendommen.

Appelleret

Civilsag

Retten i Aalborg

BS-74/2017-ALB

Almindelig civil sag

1. instans

305/21

Aftaler; Fast Ejendom; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

RETTEN I AALBORG DOM Afsagt den 7. juni 2018 i sag nr. BS 18-74/2017: Sagsøger 1 Adresse 1 By mod Sagsøgte Adresse 2 By Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt ejendommen beliggende Adresse 1, By, er mangelfuld som følge af, at boligarealet var mindre end angivet i forbindelse med overdragelse af ejendommen og i bekræftende fald, om kø-berne er berettiget til et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Sagsøgerne Sagsøger 1's og Sagsøger 2's endelige principale på-stand er, at Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøgerne kr. 150.000,00 med tillæg af sædvanlig procesrente. Sagsøgernes subsidiære påstand er, at sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøgerne et mindre beløb efter rettens skøn. Sagsøgtes påstand er frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens § 218 a, stk. 2, men indeholder en gengivelse af de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen. Sagen er anlagt den 12. januar 2017. Sagsøgte har procestilvarslet Person 1, der har udarbejdet tilstands-rapport vedrørende ejendommen Adresse 1. Person 1 har ikke gi-vet møde under hovedforhandlingen. Ved købsaftale underskrevet den 11. juli 2016 købte sagsøgerne med overta- gelse den 1. august 2016 ejendommen Adresse 1, By, af sagsøg-te, for 2.000.000 kr. Det fremgik af salgsopstillingen, der indgik som en del af købsaftalen, at grundarealet var 868 m2 og bygningsarealet i følge BBR- ejermeddelelse af 15. juni 2016 148 m2. Det var et vilkår i købsaftalen, at køber var bekendt med og accepterede, at ejendommens areal var hentet fra BBR-registeret, og at eventuelle kvadratmeterafvigelser fra det i BBR-med- delelsen angivne var sælger og ejendomsmægler uvedkommende. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 2/13 Der er enighed om, at handelen var omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. Ejendommen er opført i 1966 med en tilbygning - en udestue - i 1974. Byg- ningsattest vedrørende drivhus samt udestue, bebygget areal 20,40 m2, blev udstedt den 21. november 1974. Af byggetegning vedrørende udestuen fremgår, at udestuen er placeret i for- længelse af ejendommen. På tegningen er anført: "Drivhus og udestue"samt: Sunlux plastikplader, ? x ? lægter, ? spær på 80 cm, 2 ? rem, 5 x 5 ? stolper, skydeglas, blomsterkasse (eternit beklædningsplader), havefli- ser. Af tilstandsrapporten udarbejdet i forbindelse med, at ejendommen blev sat til salg, fremgik, at der var tre bygninger, en beboelse på 148 m2, en garage på 24 m2 og et drivhus på 18 m2. Den bygningssagkyndige har efterfølgen-de meddelt, at drivhus på 18 m2 ændres til overdækning på 18 m2. Der har været fremlagt fotos optaget efter sagsøgernes overtagelse af ejen- dommen. Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen har den 30. november 2016 under henvisning til BBR-registeret meddelt, at det omhandlede areal, udestuen, er godkendt og indberettet som beboelse. Bolius v/Person 2 har den 22. december 2016 efter henven-delse fra sagsøgte meddelt, at der efter hans opfattelse ingen tvivl er om, at det købte areal på 148 m2 er boligareal. SKAT har den 7. marts 2017 meddelt, at det bebyggede areal/beboelsesareal fra 1. januar 1996 til 1. oktober 2011 har været 148 m2. (SKAT kunne kun trække specifikationer af ejendomsvurdering tilbage til 1996). Der er den 3. november 2017 afgivet en skønserklæring af ejendomsmægler Skønsmand. I skønsrapporten er blandt andet anført: ..... Spørgsmål 2: Skønsmanden bedes vurdere, om den omhandlede udestue på det fore- liggende grundlag kunne betegnes som beboelsesareal? Svaret bedes kombineret med de almene kriterier for, hvornår et husrum opfylder betingelser for beboelse. Svar på spørgsmål 2: STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 3/13 Ud fra beskrivelsen på byggeansøgningen, forelagte foto, der svarer overens med byggeansøgningen, vil jeg sige, at udestuen aldrig har op- fyldt kriterierne således at denne kunne indgå som boligareal. Udestu-en er opført som en simpel konstruktion uden nogen form for varme-kilde og isolering. Kilde: byggeansøgning, vedlagte tegninger samt til- standsrapport udarbejdet den 08.01.2017. Spørgsmål 3: Skønsmanden bedes ansætte handelsværdien af ejendommen Adresse 1, By, såfremt det af skønsmanden lægges til grund, at ude-stuen ikke skal medregnes som beboelsesareal? Herunder bedes angi-vet en redegørelse for, om anførelsen af udestuen som beboelsesareal med overvejende sandsynlighed har forøget handelsprisen, samt i hvil-ken grad? Svar på spørgsmål 3: Jeg vil ansætte ejendommens værdi til kr. 1.850.000,00, når udestuen ikke medtages som boligareal. Udestuen har ingen værdi grundet den dårlige stand på handelstidspunktet. Spørgsmål 4: Skønsmanden bedes vurdere, om udestuens bygningsmaterialer kom- bineret med den byggesagkyndiges præcisering af sin anvendelse af udtrykkene drivhus og udestue (bilag 9) og Erhvervsstyrelsens fortolk- ning af tilstandsrapportens s. 6-7 (bilag 8) har forringet ejendommens værdi på handelstidspunktet. Skønsmanden anmodes i den sammen-hæng om at lægge udestuens areal til grund. Svar på spørgsmål 4: Det har ikke forringet ejendommens værdi på handelstidspunktet, da det står i tilstandsrapporten, som om køber får yderligere 20 kvm. oveni de 148 kvm. boligareal, der bliver solgt. Udestuen/drivhuset var i en sådan stand, at uanset om bygningen var på 10 eller 30 kvm., var værdien 0,00. Spørgsmål 5: Skønsmanden bedes oplyse, om udestuer af denne type normalt er iso- lerede eller rummer integreret varmekilde. Svar på spørgsmål 5: Det er ikke normalt, at udestuer som denne rummer integreret varme- kilde. Spørgsmål 1A: Skønsmanden bedes på baggrund af det fremlagte materiale samt sin besigtigelse af ejendommen vurdere ejendommens udbudspris på tids- punktet for købsaftalens indgåelse ( d. 11. juli 2016). STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 4/13 Såfremt skønsmanden finder, at udestuens areal på opførelsestids-punktet har været at anse som en del af beboelsesarealet, bedes skøns-manden særskilt angive værdien af udestuen i forhold til udbudsprisen pr. 11. juli 2016. Såfremt udestuen ikke har været at anse som en del af beboelsesarealet på opførelsestidspunktet bedes skønsmanden ligeledes oplyse værdien af udestuen i forhold til udbudsprisen pr. den 11. juli 2016. Vurderin-gen bedes begrundet. Svar på spørgsmål 1A: Jeg vil ikke anse udestuens areal for at være en del af boligarealet. Et hus med den beliggenhed og i den stand (klar til en 100 % totalre-novering), med et boligareal på 128 kvm. bolig, vil jeg ansætte til kr. 1.850.000. Prisen er sat ud fra, hvad der er handlet i området de sidste 2 år, og en gennemsnitlig kvm. pris. Denne bolig har en højere kvm. pris end hvis jeg sammenligner direkte med andre boliger, der ligele-des har stået til en 100 % renovering - men dette skyldes, at Vej har en fantastisk beliggenhed, og dermed er prisen på grunden højere. Da udestuen blev opført, har den ikke kunnet indgå som værende boli-gareal. Værdi af udestuen pr. 11. juni 2016 kr. 0,00. Værdi af udestuen pr. 11. juli 2016 kr. 0,00. Spørgsmål 1B: Skønsmanden bedes på baggrund af det fremlagte materiale samt sin besigtigelse af ejendommen vurdere ejendommens handelspris på tids- punktet for købsaftalens indgåelse (d. 11. juli 2016). Såfremt skønsmanden finder, at udestuens areal på opførelsestids-punktet har været at anse som en del af beboelsesarealet, bedes skøns-manden særskilt angive værdien af udestuen i forhold til handelsprisen pr. den 11. juli 2016. Såfremt udestuen ikke har været at anse som en del af beboelsesarealet på opførelsestidspunktet, bedes skønsmanden ligeledes oplyse værdien af udestuen i forhold til handelsprisen pr. de. 11. juli 2016. Svar på spørgsmål 1B: Ejendommens værdi pr. 11. juli 2016: kr. 1.850.000,-Jeg anser ikke, at udestuens areal på opførelsestidspunktet har været at anse som en del af beboelsesarealet. Udestuen repræsenterer ingen værdi, altså kr. 0,00. Spørgsmål 1C: Skønsmanden anmodes om at oplyse, baseret blandt andet på ejen- dommens beliggenhed, hvilken handelspris grunden ville have med og uden et hus, der er bygget i 1968 og som er i en tilstand, som beskre-vet i tilstandsrapporten. Svar på spørgsmål 1C STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 5/13 Grund i By beliggende på Vej kr. 1.550.000,- incl. tilslutnin-ger. Pris incl. Hus på 128 kvm. bolig, bygget i 1968 uden nogen form for modernisering kr. 1.850.000,- Spørgsmål 1D: På baggrund af det, som skønsmanden har besigtiget under skønsfor- retningen, anmodes skønsmanden om at oplyse: 1. I hvilken tilstand forefindes tilbygningen, der er opført i 1974? 2. I hvilket omfang forefindes den oprindelige bygning, der er opført i 1968? ..... Svar på spørgsmål 1D: 1. Bygning der er opført i 1974(udestuen). Er i så dårlig stand, at den end ikke medtages i tilstandsrapporten, da den bygningssagkyndige også vurderer den som helt sekundær i forhold til det øvrige hus. Da jeg ikke kender ejendommen fra før ombygningen, vil dette svar alene være ud fra det, jeg kan læse i tilstandsrapporten (bilag 1). Ejen-dommen fremstod i den stand, der kan forventes af en bolig opført i 1968. Men helt sikkert et fundament, der har været værd at bygge vi-dere på - ingen nævneværdige bemærkninger til ud- eller indvendige vægge og ej heller til sokkel. Så et godt hus, der dog ikke er opdateret til de krav, der stilles for de fleste i 2016/2017. ..... Spørgsmål 1 E: Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt der er konstruktions- mæssige forhold ved den i 1974 opførte tilbygning, som giver grund-lag for at vurdere eller skønne: 1. at oplysningerne givet i Aalborg Kommunes Bygningsattest i 1974 ikke var korrekte. 2. at Aalborg Kommunes skriftlige udtalelse den 30. november 2016 om tilbygningens godkendelse til beboelse ikke er korrekt (bilag A). 3. at en udtalelse fra en fagekspert fra Bolius Boligernes Videnscenter den 22. december 2016 om husets boligareal ikke er korrekt. Svar på spørgsmål 1 E: 1. Jeg anser ikke at oplysninger i kommunens bygningsattest var ukor- rekte, det har alene været reg. af bygningen, der var forkert, - den skul-le ikke reg. som værende boligareal. 2. Jf. gældende bygningsreglement i 1974, kunne den omtalte udestue med de materialevalg, der var benyttet godkendes til boligareal - så udtalelsen fra Aalborg kommune er ikke korrekt. 3. Jeg er ikke enig med fagekspert fra Bolius Boligejernes Videnscen-ter den 22. december 2016 om husets boligareal er korrekt. Den omtal-te udestue kan ikke opfylde kravene, der gør, at udestuen kan, eller kunne godkendes til boligareal. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 6/13 Forklaringer Sagsøger 1 har forklaret, at sagsøgerne så efter et hus på 150 kvadratmeter. Hermed ville de kunne få de rum, de ønskede. Et hus på 128 kvadratmeter ville ikke være stort nok. De kontaktede Danbolig i juli måned og fik fremvist boligen af ejendomsmægler Vidne 1, der med-bragte en salgsopstilling og tilstandsrappport. De fik ikke noget at vide om, at der kunne være et problem vedrørende arealet. De havde ikke grund til at tro, at der kunne være tale om forkerte oplysninger. Huset havde en fornuf-tig størrelse, og de ville kunne indrette det efter deres ønsker og behov. Pri-sen var fornuftig, og beliggenheden god. Ejendommen trængte til vedlige-holdelse. Huset var et typisk tresserhus. De ville ændre køkken og op-holdsstue til noget mere åbent. Bryggerset skulle gøres mindre og badevæ-relset større. I følge tilstandsrapporten var der få K3'er. Der var fugtigt i ude-stuen. Der var ikke taget fotos, og der var bestilt en gartner for at rydde om-kring boligen. Ved at frafalde disse forhold fik de prisen nedsat. På et senere tidspunkt lånte han en nøgle af ejendomsmægleren, men da det viste sig, at et af sagsøgtes familiemedlemmer boede i huset, nåede de ikke rigtigt at se huset igen. De besluttede sig i løbet af kort tid for at købe huset. De havde ingen planer om en tilbygning. Det var fra starten planen, at udestuen skulle fjernes. Alle gav udtryk for, at den ikke var noget værd. Da de rev udestuen ned, konstaterede de, at der var fuldstændig overensstemmelse mellem de faktiske forhold og beskrivelsen af materialer på tegningen (bilag 3). Der var ingen isolering og ingen varmekilder. Der var et hul mellem ruden og vindu-eskarmen. Gulvet bestod af havefliser lagt direkte på jorden. Der var plastik-plader og ingen isolering i loftet. De kontaktede et arkitektfirma med hen-blik på indretning af et nyt køkken/alrum. De blev herefter opmærksomme på, at der manglede 20 kvadratmeter i arealet. De har tilbygget 44 kvadrat-meter indeholdende en mellemgang, en TV-stue på 24 kvadratmeter og et depotrum på 12 kvadratmeter. Det ville være uforholdsmæssigt dyrt kun at tilbygge 20 kvadratmeter. De har måttet optage et større banklån. De ville ikke have betalt 2 mio. kr., hvis huset kun havde været på 128 kvadratmeter. De ville ikke betale en højere kvadratmeterpris end gældende for området. Sagsøger 2 har forklaret, at de ved den første besigtigelse var ude i udestuen. De regnede ikke med, at den var en del af beboelsen. Vidne 1 konstaterede, at udestuen var der. Hun syntes, at den ikke havde no-gen værdi. Straks efter overtagelsen begyndte de at rydde udestuen. Taget var af plastik. Man kunne se op igennem det. Der var jord i blomsterkasser-ne. Der var ingen isolering. Udestuen var udvendig beklædt med træ. Døren kunne ikke lukkes eller åbnes helt, træværket var ulækkert, og der var fug-tigt. Vidne 2 har forklaret, at han er i familie med sagsøgte, som han har har kendt i over 50 år. Hans svigermoder var søster til sagsøgte. Sagsøgte købte huset sammen med hans svigermoder i 1968, og de to søstre boede sammen i huset. Han har bistået sagsøgte på forskellig måde. Sagsøg- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 7/13 te besluttede i juni 2016 at sælge huset. Han kontaktede Danbolig og Home. Home foreslog en udbudspris på 2 mio. kr., og Danbolig en udbudspris på 2.145.000 kr. Sagsøgte valgte Danbolig og underskrev formidlingsaftale den 24. juni. Mægleren havde fået fuldmagt til at fremskaffe relevante dokumen- ter. I juli måned oplyste Vidne 1, at der var en potentiel køber. Det blev besluttet ikke at tage fotos eller annoncere. Fra den 6. juli til den 10. juli bo-ede et familiemedlem i huset. Købsaftale blev underskrevet den 11. juli 2016. Prisen var 2 mio. kr. Sagsøgte ønskede et hurtigt salg. Hun var klar over, at der var nogle mangler ved huset og store træer i haven. Hun accep-terede et nedslag i prisen til 2 mio. kr. Købers første bud var 1.950.000 kr. En pris på 2 mio. kr. var i orden. Haven var næsten ufremkommelig. I ude-stuen var der tilstrækkelig isolering til, at frostfølsomme planter kunne over-leve. Udestuen var en integreret del af boligarealet og blev brugt som andre dele af boligen. Udestuen kunne bruges om vinteren. Om vinteren var der en temperatur på 4-6 grader, så de frostfølsomme planter kunne overleve. Der var et varmeanlæg derude. Udestuen blev ikke benyttet ret meget om vinte-ren, men blev brugt forår, sommer og efterår. Der var tre varmekilder: en elektrisk varmekilde på væggen, en mobil varmekilde til at trække ud fra stuen og varme fra køkkenet. Udestuen opfylder alle kravene i Bygningsreg-lementet af 1972. Der har ikke været et drivhus. Vidne 3 har forklaret, at han er grandnevø til sagsøgte. Sag-søgte er et havemenneske. Han så meget til sagsøgte i 1990'erne, da han læ-ste i Aalborg. De seneste 20 år har han arbejdet i en teknik- og miljøforvalt-ning og har ikke haft så meget med byggesager at gøre. Han har ofte været i udestuen og har også sovet der. Han kan ikke huske at have sovet i udestuen om vinteren. Der hang en elradiator på væggen mod garagen. Udestuen var opført inden oliekrisen, da der var helt andre krav til bygningers tekniske indretning. På bilag 4 kan man se en aluminiumskant i vinduet, hvilket vi-ser, at det er en termorude. Døren til udestuen var også med termoglas. Tag-pladerne var en plastoverbygning i flere lag, dvs. termoplast. Han kan ikke sige, hvorfor sagsbehandleren har skrevet drivhus i byggeattesten. Vidne 4 har forklaret, at hendes mor og sagsøgte var søstre. Hun har kendt sagsøgte altid. Sagsøgte og vidnets moder købte huset sammen i 60'erne og boede der sammen. Sagsøgte er meget akademisk, elsker bøger, naturen, planter og dyr. Hun går ikke op i vedligeholdelse og rengøring. Bo-ligen blev ikke renoveret og vedligeholdt, efter at vidnets moder døde. Der blev kun foretaget det strengt nødvendige. Udestuen var et fristed, der blev benyttet meget, ikke kun om sommeren. De spiste ofte frokost eller aftens-mad i udestuen. Udestuen blev holdt frostfri om vinteren. Der var en passi- onsblomst, der ikke kan tåle frost, i udestuen. Vidne 5 har forklaret, at han er Sagsøger 1's fa-der. Han er uddannet tømrer og maler og kan udføre murerarbejde. Han var med ude at se på huset inden købet. Sagsøgerne kunne bruge meget af ind-delingen. Der blev talt om at lave et badeværelse og et køkken/alrum. De STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 8/13 talte ikke om antallet af kvadratmeter. I salgsopstillingen var arealet angivet til 148 kvadratmeter. Sagsøgerne ville renovere det eksisterende hus, der var stort nok med 150 kvadratmeter. I udestuen var der fliser i bunden med sand nedenunder og ingen isolering. Der var ingen isolering i loftet, der bestod af tynde plastikplader. Der var stolper med vinduespartier og en plantekasse. Der var eternit over plantekassen. Eternitplader blev brugt i 70'erne til at lukke af med. Der var lagt en rem rundt til at lægge spær på. Udestuen har ikke på noget tidspunkt, heller ikke i 70'erne, opfyldt kravene til en helårs-bolig. Ejendomsmægler Vidne 1 har forklaret, at hun har formidlet salget af ejendommen. En kollega tog sagen ind og vurderede ejendommen. Ejen- dommen ligger i et attraktivt område, og ejendomme på Vej er i høj kurs og bliver hurtigt solgt. Grundværdien trækker op. By er meget at-traktivt for børnefamiler og prismæssigt stigende. Der skulle gøres en del ved huset og haven. Hun fremviste ejendommen. Ved den første fremvis-ning var sagsøgerens fader med. Der var bestilt en tilstandsrapport. Alt ma-teriale var modtaget inden købsaftalen. Sagsøgerne fik en salgsopstilling ud-leveret ved besigtigelsen. Der var en del effekter i huset, og haven var meget tilgroet. En planteskole var bestilt til at ordne haven. Sagsøgerne afgav et til-bud på huset. De ville selv rydde op i haven. De fik et afslag på 145.000 kr., hvorefter prisen blev 2 mio. kr. Selve huset var udmærket. Murværket så fornuftigt ud, og der var skiftet tag. Sagsøgerens fader gav udtryk for, at grundhuset så godt ud, og at der ville kunne indrettes en fornuftig bolig. De talte ikke om ejendommens størrelse. Ejendomsmægleren havde taget antal-let af kvadratmeter fra BBR- meddelelsen. Ingen af dem tænkte på, at der ik-ke var det antal kvadratmeter, der var angivet i BBR-meddelelsen. Hun an-tog, at grundhuset uden udestuen var 148 kvadratmeter og tænkte ikke på, at der manglede tyve kvadratmeter. Det skyldtes nok husets indretning, og at der ikke var noget lys, så det umiddelbart var svært at se, om der manglede kvadratmeter. Rumfordelingen var god. Ved fremvisningen var de ude i ude-stuen. Den var nærmest et drivhus. Der var ikke gjort noget ved den i mange år. I den stand kunne den ikke kaldes beboelse. Den var i 70'erne blevet godkendt til beboelse. Hun gav udtryk for, at den bare var til at fjerne. Hun kom ikke ind på, om udestuen var en del af de 148 kvadratmeter. Det er an-ført i købsaftalen, at alle arealer er hentet fra BBR-registeret. Det er en stan-dardansvarsfraskrivelse, der indgår i alle købsaftaler. Sagsøgte har i sin tid søgt om at få udestuen bygget som beboelse. Den blev i byggefasen god-kendt som beboelse. Der er ikke sket en færdigmelding. I 70'erne kunne den ikke have været benyttet som et værelse. Der var ikke varme derude. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende: at sagsøger har betalt for et beboelsesareal på 148 kvadratmeter, men de facto har erhvervet et beboelsesareal på 128 kvadratmeter, hvilket er en væ- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 9/13 sentlig mangel, jf. gældende højesteretspraksis (bilag 5 og 6), at sagsøger ikke har haft særlig anledning til en undersøgelse af beboel- seskvadratmeter som følge af udestuen/drivhusets dårlige stand og beskaf- fenhed, jf. bilag 1 (s. 6 og 7), at sagsøger ville have reduceret sit bud på ejendommen betragteligt, så- fremt han havde været opmærksom på en afvigelse i beboelsesarealet på 20 kvadratmeter, at der er tale om en arealmangel, som ikke er omfattet af sælgers an- svarsfrihed, jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved overdragelse af fast ejen-dom, § 2, stk. 1 og gældende højesteretspraksis, jf. U.2013.3175H og U2013.3181H, at anførte højesteretsdomme statuerer adgang til forholdsmæssigt afslag på trods af sælger og mæglers forbehold om og fejl i anvendte BBR-oplys- ninger, at sagsøger har henholdt sig til tilstandsrapportens beskrivelser af udestu- en/drivhuset, som konkluderer, at tilbygningen ikke opfylder basale kriterier for beboelse, at byggetilladelsen fra 1974 indeholder en beskrivelse af materialer, der er anvendt til opførelsen; herunder blomsterkasser, plastikplader og havefli-ser, jf. bilag 3 (sidste side). at sagsøgtes generelle ansvarsfraskrivelse om arealafvigelser i BBR-regi- steret (standardpunkt i købsaftalen) ikke har diskulperende virkning i for-hold til sagsøgers afslagsbeføjelse og omstændighederne i øvrigt, at et anbringende om god tro i forhold til ukendskab til afvigelser i BBR- meddelelsen ikke blev tillagt betydning i U.2013.3175H (bilag 5), idet af- slagsbeføjelsen er uafhængig af de almindelige erstatningsbetingelser i dansk ret, at sagsøgte ikke har ført bevis for, at byggetilladelse til udestuen/drivhu- set på noget tidspunkt har været godkendt til beboelse, at en uisoleret udestue/drivhus pr. definition ikke er beboelsesareal, idet denne ikke opfylder kriterier for sikkerhed og sundhed ved længere ophold, jf. bilag 7 og at der ikke er tale om, at den byggesagkyndige ved en fejl har omtalt et drivhus, som aldrig har ligget på grunden – men at der tværtimod er tale om udestuen; i bilag 1 (side 7) omtalt af byggesagkyndige som værende ”i me-get dårlig byggeteknisk stand og er ikke besigtiget” , STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 10/13 at indhentelsen af bilag 8 og 9 har været nødvendig grundet sagsøgtes fremlæggelse af bilag, som er indhentet hos helt udenforstående fagkyndige, der ikke har været involveret i besigtigelse af ejendommen – herunder sær-ligt bilag A og E. at skønsmanden har vurderet, at prisen på handelspunktet reelt udgjorde kr. 1.850.000, når drivhuset/udestuen regnes fra beboelsesarealet, jf. bilag 11 (svar på spørgsmål 3), hvilket er 150.000 kr. højere end købesummen på 2.000.000 kr., at skønsmanden som svar på spørgsmål 3 konkluderer, at drivhuset/ude- stuen havde en værdi af 0 kr. på handelstidspunktet, at det følger af skønsmandens besvarelser, at drivhuset/udestue ikke på noget tidspunkt har været egnet til beboelse, jf. bilag 11 (svar på spørgsmål 2 og IA). at skønsmanden i sin besvarelse af spørgsmål 4 konkluderer, at den ek- sakte størrelse på udestuen er underordnet, da værdien i forhold til tilbygnin- gens stand ville være 0 kr. under alle omstændigheder og at samtlige kriterier for forholdsmæssigt afslag i købesummen således er opfyldt. Det bestrides samtidigt, at sagsøgerne som købere burde have bekostet en opmåling af boligarea- let som led i den almindelige undersøgelsespligt, og som følge af denne ”undladelse” er afskåret for at gøre nærværende beføjelser gældende, at den kommunale byggetilladelse fra 1974 rummer godkendelse til be- boelse for udestuen/drivhuset, idet tilbygningen grundet materialevalg og stand kategorisk er undtaget som boligareal og at sagsøger ved caveat emptor-undersøgelser af ejendommen eller doku- menter burde have opdaget arealmanglen. Sagsøgte har gjort gældende: Det bestrides, at sagsøgerne er berettigede til et forholdsmæssigt afslag i kø- besummen som følge af arealmangler. Sagsøgerne har ikke dokumenteret den påberåbte arealafvigelse eller den eventuelle værdiforringelse, som denne angiveligt medfører for ejendom-men. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 11/13 I forbindelse med aftaleindgåelsen har sagsøgerne besigtiget ejendommen og har i den sammenhæng med egne øjne kunnet se omfanget af det købte, og sagsøgerne har ubestrideligt modtaget det areal, som blev besigtiget. Sagsøgerne erhvervede den omhandlede ejendom med henblik på en gen- nemgribende og omfattende renovering, herunder med planer om nedrivning af den omhandlede udestue, hvorfor den byggetekniske stand af udestuen, herunder om udestuen var egnet til beboelse, ikke har været tillagt betydning for sagsøgerne i forbindelse med aftaleindgåelsen. Udestuen på ca. 20 m2 blev opført i overensstemmelse med de på opførel- sestidspunktet i 1974 gældende krav, hvorfor der i 1974 blev udstedt en byg- ningsattest, jf. bilag F, hvorfor sagsøgte var berettiget og forpligtet til at ajo- urføre BBR-ejermeddelelsen således, at beboelsesarealet blev opgjort til 148 m2. Sagsøgerne har således erhvervet 148 m2 bebygget areal, hvilket tillige er det, der fremgår af salgsopstillingen, hvorfor der allerede af den grund ikke foreligger en værdiforringende mangel. Det gøres gældende, at såfremt sag- søgernes krav støttes på, at der forelå fysiske mangler ved den omhandlede udestue, vil disse være omfattet af sælgers ansvarsfrihed, jf. lov om forbru- gerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2, stk. 1, ligesom det ud- trykkeligt fremgik af tilstandsrapporten, at den omhandlede udestue var i ringe byggeteknisk stand på besigtigelsestidspunktet. Den bygningssagkyndiges vurdering af, at det pågældende areal ikke var eg- net til beboelse på tidspunktet for udarbejdelse af tilstandsrapport, er uden betydning i forhold til vurderingen af, at det pågældende areal på opførelses- tidspunktet opfyldte alle krav. Tilstandsrapporten fastslår til gengæld, at sag- søgerne på aftaleindgåelsestidspunktet ikke kan have været ubekendt med, at det omhandlede areal på dette tidspunkt ikke kunne anvendes til beboelse, hvilket støttes af, at sagsøgerne har valgt at nedrive den omhandlede udestue allerede inden skønsforretningen i sagen. Skønserklæringen kan ikke tillægges bevismæssig værdi i forhold til stan-den af udestuen på hverken opførelsestidspunktet eller på aftaleindgåelses- tidspunktet, allerede fordi skønsmanden ikke har set udestuen, der var nedre- vet på tidspunktet for skønsforretningen, og fordi den pågældende skøns-mand ikke har den uddannelsesmæssige eller faglige baggrund for at kunne forholde sig til byggetekniske krav i 1974. Det fremstår udokumenteret, at den omhandlede udestue ikke opfyldte kra- vene til beboelse på tidspunktet for opførelse i 1974. Den beløbsmæssige opgørelse af den påståede værdiforringende mangel kan maksimalt opgøres til kr. 46.860,00, hvilket alene udgør ca. 2,34 % af købe- summen for ejendommen, hvorfor en eventuel mangel er af bagatelmæssig STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 12/13 karakter, hvilket har den konsekvens, at et forholdsmæssigt afslag skal afvi-ses. Det gøres endvidere gældende, at sagsøgerne ikke har tillagt den påståede arealmangel betydning, idet sagsøgerne under alle omstændigheder ville nedrive udestuen, idet udestuen var i ringe stand på aftaleindgåelsestids- punktet, hvilket sagsøgerne var bekendt med, henset til at de havde besigti-get ejendommen to gange inden aftaleindgåelsen og henset til, at det fremgik af tilstandsrapporten, at udestuen var egnet til nedrivning, hvilket sagsøger-ne også gjorde allerede inden gennemførelse af syn og skøn i sagen. Det gø-res på den baggrund gældende, at det pågældende forhold ingen betydning havde for sagsøgerne. Det gøres desuden gældende, at sagsøgerne kunne og burde have opdaget den påståede arealmangel, idet det fremgik af købsaftalen, at arealerne frem-kom fra BBR-ejermeddelelsen, og da det fremgik af købsaftalen, at sagsø-gerne var opfordret til at foretage opmåling af arealerne, og ved ikke at fore-tage disse undersøgelser – trods opfordring dertil – har sagsøgerne fortabt en eventuel ret til at gøre de påståede arealmangler gældende, jf. princippet i købelovens § 47. I den sammenhæng gøres det gældende, at der ikke er tale om en generel ansvarsfraskrivelse, men derimod en konkret opfordring til sagsøgerne som købere til at få målt arealet op, såfremt det præcise areal var afgørende for sagsøgerne. Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen, herunder Sagsøger 1's og Vidne 5's forklaringer, lægges til grund, at udestuen var opført af de materialer, der var angivet på bygningstegningen. Efter erklæringen afgivet af skønsmanden ejendomsmægler Skønsmand finder retten det bevist, at ude-stuen ikke på noget tidspunkt har opfyldt kriterierne for et boligareal. Idet det er ubestridt, at den oprindelige bygning var 128 kvadratmeter, lægges til grund, at boligarealet var 128 kvadratmeter. Boligarealet er i salgsopstillingen angivet til 148 kvadratmeter, og der er dermed tale om en væsentlig arealafvigelse. Da boligarealets størrelse har stor betydning ved prisfastsættelsen af en bolig, udgør den urigtige oplys-ning om boligarealet en mangel. At ejendommens areal i følge købsaftalens punkt 11 er hentet fra BBR-registeret, og at køber opfordres til at foretage opmåling af ejendommen, kan heroverfor ikke tillægges betydning, jf. her-ved ejendomsmægler Vidne 1's forklaring om, at der er tale om en stan- dardansvarsfraskrivelse, der indgår i alle købsaftaler. Oplysningen om bolig- arealet i BBR-registeret er fremkommet efter sagsøgtes egen angivelse, og der er efter det foreliggende ikke grundlag for at antage, at oplysningen er baseret på en myndigheds gennemgang af sagsøgtes oplysninger, eller at kommunen har godkendt tilbygningen som et boligareal. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 13/13 Der er ikke grundlag for at antage, at sagsøgerne burde have opdaget area- lafvigelsen. Retten har herved lagt vægt på ejendomsmægler Vidne 1's forklaring om, at hun antog, at boligarealet uden udestuen var 148 kvadrat- meter. Efter Højesterets praksis, U 2013.3175 H og U 2013.3181 H, er der tale om en arealmangel, som ikke er omfattet af sælgers ansvarsfrihed, jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved overdragelse af fast ejendom. Ejendommen er solgt for 2.000.000 kr. efter et prisafslag på 145.000 kr. Skønsmanden har vurderet, at ejendommens værdi på tidspunktet for afta-lens indgåelse var 1.850.000 kr. Efter mangelens karakter og skønsmandens vurdering finder retten, at værdi- forringelsen kan fastsættes til 150.000 kr. Sagsøgerne har derfor krav på et afslag i købesummen på 150.000 kr. Efter sagens udfald skal Sagsøgte betale sagsomkost-ninger til sagsøgerne Sagsøger 1 og Sagsøger 2 med 50.800 kr. Beløbet omfatter 6.300 kr. til retsafgift, 7.000 kr. til udmeldelse af skønsmand og udgift til skønserklæring og 30.000 kr. med tillæg af moms 7.500 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da sagsøgerne ikke er momsregistreret. Ret-ten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der har været afholdt skønsforretning. Thi kendes for ret: Sagsøgte skal betale 150.000 kr. med tillæg af sædvan-lig procesrente til sagsøgerne Sagsøger 1 og Sagsøger 2 samt sagens omkostninger med 50.800 kr. De idømte beløb skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningsbeløbet for- rentes efter rentelovens § 8 a. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55

RETTEN AALBORG DOM Afsagt den 7.juni 2018 i sag nr. BS 18-74/2017: <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> mod <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt ejendommen beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> er mangelfuld som følge af, at boligarealet var mindre end angivet i forbindelse med overdragelse af ejendommen og i bekræftende fald, om kø-berne er berettiget til et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Sagsøgerne <anonym>Sagsøger 1's</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2's</anonym> endelige principale på-stand er, at <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at betale til sagsøgerne kr; 150.000,00 med tillæg af sædvanlig procesrente. Sagsøgernes subsidiære påstand ex, at sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøgerne et mindre beløb efter rettens skøn. Sagsøgtes påstand er frifindelse; subsidiært betaling af et mindre beløb . Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens $ 218 a, stk. 2, men indeholder en gengivelse af de forklaringer; der er afgivet under hovedforhandlingen. Sagen er anlagt den 12. januar 2017. Sagsøgte har procestilvarslet <anonym>Person 1</anonym> der har udarbejdet tilstands-rapport vedrørende ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> har ikke gi-vet møde under hovedforhandlingen. Ved købsaftale underskrevet den 11.juli 2016 købte sagsøgerne med overta - gelse den 1. august 2016 ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> af sagsøg-te, for 2.000.000 kr. Det fremgik af salgsopstillingen; der indgik som en del af købsaftalen; at grundarealet var 868 m2 0g bygningsarealet i følge BBR - ejermeddelelse af 15.juni 2016 148 m2. Det var et vilkår i købsaftalen; at køber var bekendt med og accepterede, at ejendommens areal var hentet fra BBR-registeret; 0g at eventuelle kvadratmeterafvigelser fra det i BBR-med- delelsen angivne var sælger og ejendomsmægler uvedkommende. Der er enighed om, at handelen var omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. Ejendommen er opført i 1966 med en tilbygning en udestue i 1974. Byg- ningsattest vedrørende drivhus samt udestue; bebygget areal 20,40 m2, blev udstedt den 21.november 1974. Af byggetegning vedrørende udestuen fremgår; at udestuen er placeret i for- længelse af ejendommen. På tegningen er anført: "Drivhus 0g udestue' 11 'samt: Sunlux plastikplader; ? x ? lægter; ? spær på 80 cm, 2 ? rem; 5 x 5 ? stolper; skydeglas, blomsterkasse (eternit beklædningsplader), havefli - ser. Af tilstandsrapporten udarbejdet i forbindelse med, at ejendommen blev sat til salg fremgik at der var tre bygninger; en beboelse på 148 m2, en garage på 24 m2 0g et drivhus på 18 m2. Den bygningssagkyndige har efterfølgen-de meddelt; at drivhus på 18 m2 ændres til overdækning på 18 m2. Der har været fremlagt fotos optaget efter sagsøgernes overtagelse af ejen- dommen. Aalborg Kommune, By- 0g Landskabsforvaltningen har den 30. november 2016 under henvisning til BBR-registeret meddelt; at det omhandlede areal, udestuen; er godkendt og indberettet som beboelse. Bolius v/ <anonym>Person 2</anonym> har den 22. december 2016 efter henven-delse fra sagsøgte meddelt; at der efter hans opfattelse ingen tvivl er om, at det købte areal på 148 m2 er boligareal. SKAT har den 7 marts 2017 meddelt, at det bebyggede areallbeboelsesareal fra 1.januar 1996 til 1. oktober 2011 har været 148 m2. (SKAT kunne kun trække specifikationer af ejendomsvurdering tilbage til 1996). Der er den 3.november 2017 afgivet en skønserklæring af ejendomsmægler <anonym>Skønsmand</anonym> Iskønsrapporten er blandt andet anført: Spørgsmål 2: Skønsmanden bedes vurdere, om den omhandlede udestue på det fore- liggende grundlag kunne betegnes som beboelsesareal? Svaret bedes kombineret med de almene kriterier for, hvornår et husrum opfylder betingelser for beboelse. Svar på spørgsmål 2: Ud fra beskrivelsen på byggeansøgningen; forelagte foto; der svarer overens med byggeansøgningen; vil jeg sige; at udestuen aldrig har op- fyldt kriterierne således at denne kunne indgå som boligareal. Udestu-en er opført som en simpel konstruktion uden nogen form for varme-kilde og isolering. Kilde: byggeansøgning, vedlagte tegninger samt til- standsrapport udarbejdet den 08.01.2017. Spørgsmål 3: Skønsmanden bedes ansætte handelsværdien af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> såfremt det af skønsmanden lægges til grund, at ude-stuen ikke skal medregnes som beboelsesareal? Herunder bedes angi-vet en redegørelse for; om anførelsen af udestuen som beboelsesareal med overvejende sandsynlighed har forøget handelsprisen; samt i hvil-ken grad? Svar på spørgsmål 3: Jeg vil ansætte ejendommens værdi til kr. 1.850.000,00, når udestuen ikke medtages som boligareal. Udestuen har ingen værdi grundet den dårlige stand på handelstidspunktet. Spørgsmål 4: Skønsmanden bedes vurdere, om udestuens bygningsmaterialer kom- bineret med den byggesagkyndiges præcisering af sin anvendelse af udtrykkene drivhus og udestue (bilag 9) og Erhvervsstyrelsens fortolk- ning af tilstandsrapportens s. 6-7 (bilag 8) har forringet ejendommens værdi på handelstidspunktet. Skønsmanden anmodes i den sammen-hæng om at lægge udestuens areal til grund. Svar på spørgsmål 4: Det har ikke forringet ejendommens værdi på handelstidspunktet; da det står i tilstandsrapporten; som om køber får yderligere 20 kvm: oveni de 148 kvm: boligareal, der bliver solgt. Udestuenldrivhuset var i en sådan stand, at uanset om bygningen var på 10 eller 30 kvm , var værdien 0,00. Spørgsmål 5: Skønsmanden bedes oplyse; om udestuer af denne type normalt er iso- lerede eller rummer integreret varmekilde. Svar på spørgsmål 5: Det er ikke normalt; at udestuer som denne rummer integreret varme- kilde. Spørgsmål 1A: Skønsmanden bedes på baggrund af det fremlagte materiale samt sin besigtigelse af ejendommen vurdere ejendommens udbudspris på tids - punktet for købsaftalens indgåelse ( d. 11.juli 2016). Såfremt skønsmanden finder; at udestuens areal på opførelsestids-punktet har været at anse som en del af beboelsesarealet; bedes skøns-manden særskilt angive værdien af udestuen i forhold til udbudsprisen pr. 11.juli 2016. Såfremt udestuen ikke har været at anse som en del af beboelsesarealet på opførelsestidspunktet bedes skønsmanden ligeledes oplyse værdien af udestuen i forhold til udbudsprisen pr. den 11.juli 2016. Vurderin-gen bedes begrundet. Svar på spørgsmål 1A: Jeg vil ikke anse udestuens areal for at være en del af boligarealet. Et hus med den beliggenhed og i den stand (klar til en 100 % totalre-novering) med et boligareal på 128 kvm. bolig vil jeg ansætte til kr: 1.850.000. Prisen er sat ud fra, hvad der er handlet i området de sidste 2 år, 0g en gennemsnitlig kvm. pris. Denne bolig har en højere kvm. pris end hvis jeg sammenligner direkte med andre boliger; der ligele-des har stået til en 100 % renovering men dette skyldes; at <anonym>Vej</anonym> har en fantastisk beliggenhed, 0g dermed er prisen på grunden højere. Da udestuen blev opført; har den ikke kunnet indgå som værende boli-gareal. Værdi af udestuen pr. 11.juni 2016 kr. 0,00. Værdi af udestuen pr. 11.juli 2016 kr 0,00. Spørgsmål IB: Skønsmanden bedes på baggrund af det fremlagte materiale samt sin besigtigelse af ejendommen vurdere ejendommens handelspris på tids- punktet for købsaftalens indgåelse (d. 11.juli 2016). Såfremt skønsmanden finder; at udestuens areal på opførelsestids-punktet har været at anse som en del af beboelsesarealet;, bedes skøns-manden særskilt angive værdien af udestuen i forhold til handelsprisen pr. den 11. juli 2016 Såfremt udestuen ikke har været at anse som en del af beboelsesarealet på opførelsestidspunktet, bedes skønsmanden ligeledes oplyse værdien af udestuen i forhold til handelsprisen pr. de. 11.juli 2016. Svar på spørgsmål 1B: Ejendommens værdi pr. 11.juli 2016: kr 1.850.000,-Jeg anser ikke, at udestuens areal på opførelsestidspunktet har været at anse som en del af beboelsesarealet. Udestuen repræsenterer ingen værdi, altså kr: 0,00. Spørgsmål 1C: Skønsmanden anmodes om at oplyse, baseret blandt andet på ejen - dommens beliggenhed, hvilken handelspris grunden ville have med og uden et hus, der er bygget i 1968 og som er i en tilstand, som beskre-vet i tilstandsrapporten Svar på spørgsmål IC Grund i <anonym>By</anonym> beliggende på <anonym>Vej</anonym> kr:. 1.550.000,- incl. tilslutnin-ger. Pris incl. Hus på 128 kvm. bolig, bygget i 1968 uden nogen form for modernisering kr: 1.850.000, Spørgsmål ID: På baggrund af det, som skønsmanden har besigtiget under skønsfor- retningen; anmodes skønsmanden om at oplyse: 1.I hvilken tilstand forefindes tilbygningen; der er opført i 1974? 2.I hvilket omfang forefindes den oprindelige bygning der er opført i 1968? Svar på spørgsmål ID: 1. Bygning der er opført 1 1974(udestuen) . Er i så dårlig stand, at den end ikke medtages i tilstandsrapporten; da den bygningssagkyndige også vurderer den som helt sekundær i forhold til det øvrige hus. Da jeg ikke kender ejendommen fra før ombygningen; vil dette svar alene være ud fra det; jeg kan læse i tilstandsrapporten (bilag 1). Ejen-dommen fremstod i den stand, der kan forventes af en bolig opført i 1968. Men helt sikkert et fundament, der har været værd at bygge vi-dere på - ingen nævneværdige bemærkninger til ud- eller indvendige vægge og ej heller til sokkel. Så et godt hus, der dog ikke er opdateret til de krav; der stilles for de fleste i 2016/2017. Spørgsmål 1 E: Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt der er konstruktions - mæssige forhold ved den i 1974 opførte tilbygning som giver grund-lag for at vurdere eller skønne: 1. at oplysningerne givet i Aalborg Kommunes Bygningsattest i 1974 ikke var korrekte. 2. at Aalborg Kommunes skriftlige udtalelse den 30.november 2016 om tilbygningens godkendelse til beboelse ikke er korrekt (bilag A) 3. at en udtalelse fra en fagekspert fra Bolius Boligernes Videnscenter den 22. december 2016 om husets boligareal ikke er korrekt. Svar på spørgsmål 1 E: 1. Jeg anser ikke at oplysninger i kommunens bygningsattest var ukor- rekte; det har alene været reg. af bygningen; der var forkert; den skul-le ikke reg. som værende boligareal. 2. J. gældende bygningsreglement i 1974, kunne den omtalte udestue med de materialevalg, der var benyttet godkendes til boligareal så udtalelsen fra Aalborg kommune er ikke korrekt. 3 Jeg er ikke enig med fagekspert fra Bolius Boligejernes Videnscen-ter den 22. december 2016 om husets boligareal er korrekt. Den omtal-te udestue kan ikke opfylde kravene; der gør, at udestuen kan; eller kunne godkendes til boligareal. Forklaringer <anonym>Sagsøger 1</anonym> har forklaret, at sagsøgerne så efter et hus på 150 kvadratmeter. Hermed ville de kunne få de rum; de ønskede. Et hus på 128 kvadratmeter ville ikke være stort nok. De kontaktede Danbolig ijuli måned og fik fremvist boligen af ejendomsmægler <anonym>Vidne 1</anonym> der med-bragte en salgsopstilling 0g tilstandsrappport. De fik ikke noget at vide om, at der kunne være et problem vedrørende arealet. De havde ikke grund til at tro, at der kunne være tale om forkerte oplysninger. Huset havde en fornuf-tig størrelse; 0g de ville kunne indrette det efter deres ønsker og behov. Pri-sen var fornuftig 0g beliggenheden god. Ejendommen trængte til vedlige-holdelse. Huset var et typisk tresserhus . De ville ændre køkken 0g op-holdsstue til noget mere åbent. Bryggerset skulle gøres mindre og badevæ-relset større. I følge tilstandsrapporten var der få K3'er. Der var fugtigt i ude-stuen Der var ikke taget fotos, 0g der var bestilt en gartner for at rydde om-kring boligen. Ved at frafalde disse forhold fik de prisen nedsat. På et senere tidspunkt lånte han en nøgle af ejendomsmægleren; men da det viste sig at et af sagsøgtes familiemedlemmer boede i huset, nåede de ikke rigtigt at se huset igen De besluttede sig i løbet af kort tid for at købe huset. De havde ingen planer om en tilbygning. Det var fra starten planen; at udestuen skulle fjernes . Alle gav udtryk for, at den ikke var noget værd. Da de rev udestuen ned, konstaterede de, at der var fuldstændig overensstemmelse mellem de faktiske forhold og beskrivelsen af materialer på tegningen (bilag 3). Der var ingen isolering 0g ingen varmekilder Der var et hul mellem ruden og vindu-eskarmen: Gulvet bestod af havefliser lagt direkte på jorden. Der var plastik-plader og ingen isolering i loftet. De kontaktede et arkitektfirma med hen-blik på indretning af et nyt køkkenlalrum: De blev herefter opmærksomme på, at der manglede 20 kvadratmeter i arealet. De har tilbygget 44 kvadrat-meter indeholdende en mellemgang; en TV-stue på 24 kvadratmeter 0g et depotrum på 12 kvadratmeter; Det ville være uforholdsmæssigt dyrt kun at tilbygge 20 kvadratmeter. De har måttet optage et større banklån. De ville ikke have betalt 2 mio. kr. hvis huset kun havde været på 128 kvadratmeter; De ville ikke betale en højere kvadratmeterpris end gældende for området. <anonym>Sagsøger 2</anonym> har forklaret, at de ved den første besigtigelse var ude i udestuen. De regnede ikke med, at den var en del af beboelsen: <anonym>Vidne 1</anonym> konstaterede, at udestuen var der. Hun syntes, at den ikke havde no-gen værdi. Straks efter overtagelsen begyndte de at rydde udestuen: Taget var af plastik Man kunne se op igennem det. Der var jord i blomsterkasser-ne. Der var ingen isolering. Udestuen var udvendig beklædt med træ. Døren kunne ikke lukkes eller åbnes helt, træværket var ulækkert; og der var fug-tigt. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han er i familie med sagsøgte; som han har har kendt i over 50 år Hans svigermoder var søster til sagsøgte. Sagsøgte købte huset sammen med hans svigermoder i 1968, og de t0 søstre boede sammen i huset. Han har bistået sagsøgte på forskellig måde. Sagsøg - te besluttede i juni 2016 at sælge huset. Han kontaktede Danbolig og Home. Home foreslog en udbudspris på 2 mio. kr., og Danbolig en udbudspris på 2.145.000 kr. Sagsøgte valgte Danbolig 0g underskrev formidlingsaftale den 24. juni. Mægleren havde fået fuldmagt til at fremskaffe relevante dokumen - ter. Ijuli måned oplyste <anonym>Vidne 1</anonym> at der var en potentiel køber. Det blev besluttet ikke at tage fotos eller annoncere. Fra den 6.juli til den 10. juli bo-ede et familiemedlem i huset. Købsaftale blev underskrevet den 11.juli 2016. Prisen var 2 mio. kr. Sagsøgte ønskede et hurtigt salg. Hun var klar over; at der var nogle mangler ved huset og store træer i haven. Hun accep-terede et nedslag i prisen til 2 mio. kr. Købers første bud var 1.950.000 kr. En pris på 2 mio. kr. var i orden. Haven var næsten ufremkommelig. I ude-stuen var der tilstrækkelig isolering til, at frostfølsomme planter kunne over-leve. Udestuen var en integreret del af boligarealet og blev brugt som andre dele af boligen. Udestuen kunne bruges om vinteren:. Om vinteren var der en temperatur på 4-6 grader; så de frostfølsomme planter kunne overleve. Der var et varmeanlæg derude. Udestuen blev ikke benyttet ret meget om vinte-ren; men blev brugt forår; sommer og efterår: Der var tre varmekilder: en elektrisk varmekilde på væggen; en mobil varmekilde til at trække ud fra stuen og varme fra køkkenet. Udestuen opfylder alle kravene i Bygningsreg-lementet af 1972. Der har ikke været et drivhus. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret; at han er grandnevø til sagsøgte. Sag-søgte er et havemenneske. Han så meget til sagsøgte i 1990erne, da han læ-ste i Aalborg. De seneste 20 år har han arbejdet i en teknik- og miljøforvalt-ning og har ikke haft så meget med byggesager at gøre. Han har ofte været i udestuen og har også sovet der: Han kan ikke huske at have sovet i udestuen om vinteren. Der hang en elradiator på væggen mod garagen. Udestuen var opført inden oliekrisen; da der var helt andre krav til bygningers tekniske indretning. På bilag 4 kan man se en aluminiumskant i vinduet, hvilket vi-ser, at det er en termorude. Døren til udestuen var også med termoglas. Tag-pladerne var en plastoverbygning i flere lag; dvs. termoplast. Han kan ikke sige; hvorfor sagsbehandleren har skrevet drivhus i byggeattesten. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at hendes mor og sagsøgte var søstre. Hun har kendt sagsøgte altid Sagsøgte og vidnets moder købte huset sammen i 60'erne og boede der sammen. Sagsøgte er meget akademisk; elsker bøger, naturen; planter og dyr Hun går ikke op i vedligeholdelse og rengøring. Bo-ligen blev ikke renoveret 0g vedligeholdt, efter at vidnets moder døde. Der blev kun foretaget det strengt nødvendige. Udestuen var et fristed, der blev benyttet meget; ikke kun om sommeren. De spiste ofte frokost eller aftens-mad i udestuen. Udestuen blev holdt frostfri om vinteren. Der var en passi - onsblomst, der ikke kan tåle frost, i udestuen. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret, at han er <anonym>Sagsøger 1's</anonym> fa-der. Han er uddannet tømrer og maler og kan udføre murerarbejde. Han var med ude at se på huset inden købet. Sagsøgerne kunne bruge meget af ind-delingen: Der blev talt om at lave et badeværelse og et køkkenlalrum. De talte ikke om antallet af kvadratmeter: I salgsopstillingen var arealet angivet til 148 kvadratmeter: Sagsøgerne ville renovere det eksisterende hus, der var stort nok med 150 kvadratmeter. I udestuen var der fliser i bunden med sand nedenunder og ingen isolering. Der var ingen isolering i loftet, der bestod af tynde plastikplader. Der var stolper med vinduespartier og en plantekasse. Der var eternit over plantekassen. Eternitplader blev brugt i 7Oerne til at lukke af med. Der var lagt en rem rundt til at lægge spær på. Udestuen har ikke på noget tidspunkt, heller ikke i 7Oemne; opfyldt kravene til en helårs-bolig: Ejendomsmægler <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun har formidlet salget af ejendommen. En kollega tog sagen ind og vurderede ejendommen. Ejen- dommen ligger i et attraktivt område; 0g ejendomme på <anonym>Vej</anonym> er i høj kurs og bliver hurtigt solgt. Grundværdien trækker op. <anonym>By</anonym> er meget at-traktivt for børnefamiler og prismæssigt stigende. Der skulle gøres en del ved huset og haven. Hun fremviste ejendommen. Ved den første fremvis-ning var sagsøgerens fader med. Der var bestilt en tilstandsrapport. Alt ma-teriale var modtaget inden købsaftalen: Sagsøgerne fík en salgsopstilling ud-leveret ved besigtigelsen Der var en del effekter i huset, og haven var meget tilgroet. En planteskole var bestilt til at ordne haven. Sagsøgerne afgav et til-bud på huset. De ville selv rydde op i haven. De fik et afslag på 145.000 kr., hvorefter prisen blev 2 mio. kr. Selve huset var udmærket. Murværket så fornuftigt ud, 0g der var skiftet tag. Sagsøgerens fader gav udtryk for, at grundhuset så godt ud, 0g at der ville kunne indrettes en fornuftig bolig. De talte ikke om ejendommens størrelse. Ejendomsmægleren havde taget antal-let af kvadratmeter fra BBR- meddelelsen. Ingen af dem tænkte på, at der ik-ke var det antal kvadratmeter; der var angivet i BBR-meddelelsen. Hun an-tog at grundhuset uden udestuen var 148 kvadratmeter og tænkte ikke på, at der manglede tyve kvadratmeter: Det skyldtes nok husets indretning 0g at der ikke var noget lys; så det umiddelbart var svært at se, om der manglede kvadratmeter Rumfordelingen var god. Ved fremvisningen var de ude i ude-stuen Den var nærmest et drivhus . Der var ikke gjort noget ved den i mange år I den stand kunne den ikke kaldes beboelse Den var i 7Oerne blevet godkendt til beboelse. Hun gav udtryk for, at den bare var til at fjerne. Hun kom ikke ind på, om udestuen var en del af de 148 kvadratmeter; Det er an-ført i købsaftalen; at alle arealer er hentet fra BBR-registeret. Det er en stan-dardansvarsfraskrivelse; der indgår i alle købsaftaler Sagsøgte har i sin tid søgt om at få udestuen bygget som beboelse. Den blev i byggefasen god-kendt som beboelse. Der er ikke sket en færdigmelding. I 70'erne kunne den ikke have været benyttet som et værelse. Der var ikke varme derude. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende: at sagsøger har betalt for et beboelsesareal på 148 kvadratmeter; men de facto har erhvervet et beboelsesareal på 128 kvadratmeter, hvilket er en væ - Side 9/13 sentlig mangel, jf. gældende højesteretspraksis (bilag 5 og 6), at sagsøger ikke har haft særlig anledning til en undersøgelse af beboel- seskvadratmeter som følge af udestuen/drivhusets dårlige stand og beskaf- fenhed, jf. bilag 1 (s. 6 og 7), at sagsøger ville have reduceret sit bud på ejendommen betragteligt, så- fremt han havde været opmærksom på en afvigelse i beboelsesarealet på 20 kvadratmeter , at der er tale om en arealmangel, som ikke er omfattet af sælgers an- svarsfrihed, jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved overdragelse af fast ejen-dom, § 2, stk. 1 og gældende højesteretspraksis, jf. U.2013.3175H og U2013.3181H, at anførte højesteretsdomme statuerer adgang til forholdsmæssigt afslag på trods af sælger og mæglers forbehold om og fejl i anvendte BBR-oplys- ninger , at sagsøger har henholdt sig til tilstandsrapportens beskrivelser af udestu- en/drivhuset, som konkluderer , at tilbygningen ikke opfylder basale kriterier for beboelse, at byggetilladelsen fra 1974 indeholder en beskrivelse af materialer , der er anvendt til opførelsen; herunder blomsterkasser , plastikplader og havefli-ser , jf. bilag 3 (sidste side). at sagsøgtes generelle ansvarsfraskrivelse om arealafvigelser i BBR-regi- steret (standardpunkt i købsaftalen) ikke har diskulperende virkning i for -hold til sagsøgers afslagsbeføjelse og omstændighederne i øvrigt, at et anbringende om god tro i forhold til ukendskab til afvigelser i BBR- meddelelsen ikke blev tillagt betydning i U.2013.3175H (bilag 5), idet af- slagsbeføjelsen er uafhængig af de almindelige erstatningsbetingelser i dansk ret, at sagsøgte ikke har ført bevis for , at byggetilladelse til udestuen/drivhu- set på noget tidspunkt har været godkendt til beboelse, at en uisoleret udestue/drivhus pr . definition ikke er beboelsesareal, idet denne ikke opfylder kriterier for sikkerhed og sundhed ved længere ophold, jf. bilag 7 og at der ikke er tale om, at den byggesagkyndige ved en fejl har omtalt et drivhus, som aldrig har ligget på grunden – men at der tværtimod er tale om udestuen; i bilag 1 (side 7) omtalt af byggesagkyndige som værende ” i me-get dårlig byggeteknisk stand og er ikke besigtiget” , STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 10/13 at indhentelsen af bilag 8 og 9 har været nødvendig grundet sagsøgtes fremlæggelse af bilag, som er indhentet hos helt udenforstående fagkyndige, der ikke har været involveret i besigtigelse af ejendommen – herunder sær -ligt bilag A og E. at skønsmanden har vurderet, at prisen på handelspunktet reelt udgjorde kr. 1.850.000, når drivhuset/udestuen regnes fra beboelsesarealet, jf. bilag 1 1 (svar på spør gsmål 3), hvilket er 150.000 kr . højere end købesummen på 2.000.000 kr ., at skønsmanden som svar på spør gsmål 3 konkluderer , at drivhuset/ude- stuen havde en værdi af 0 kr . på handelstidspunktet, at det følger af skønsmandens besvarelser , at drivhuset/udestue ikke på noget tidspunkt har været egnet til beboelse, jf. bilag 1 1 (svar på spør gsmål 2 og IA). at skønsmanden i sin besvarelse af spør gsmål 4 konkluderer , at den ek- sakte størrelse på udestuen er underordnet, da værdien i forhold til tilbygnin- gens stand ville være 0 kr . under alle omstændigheder og at samtlige kriterier for forholdsmæssigt afslag i købesummen således er opfyldt. Det bestrides samtidigt, at sagsøgerne som købere burde have bekostet en opmåling af boligarea- let som led i den almindelige undersøgelsespligt, og som følge af denne ”undladelse” er afskåret for at gøre nærværende beføjelser gældende, at den kommunale byggetilladelse fra 1974 rummer godkendelse til be- boelse for udestuen/drivhuset, idet tilbygningen grundet materialevalg og stand kategorisk er undtaget som boligareal og at sagsøger ved caveat emptor -undersøgelser af ejendommen eller doku- menter burde have opdaget arealmanglen. Sagsøgte har gjort gældende: Det bestrides, at sagsøgerne er berettigede til et forholdsmæssigt afslag i kø- besummen som følge af arealmangler . Sagsøgerne har ikke dokumenteret den påberåbte arealafvigelse eller den eventuelle værdiforringelse, som denne angiveligt medfører for ejendom-men. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 Side 1 1/13 I forbindelse med aftaleindgåelsen har sagsøgerne besigtiget ejendommen og har i den sammenhæng med egne øjne kunnet se omfanget af det købte, og sagsøgerne har ubestrideligt modtaget det areal, som blev besigtiget. Sagsøgerne erhvervede den omhandlede ejendom med henblik på en gen- nemgribende og omfattende renovering, herunder med planer om nedrivning af den omhandlede udestue, hvorfor den byggetekniske stand af udestuen, herunder om udestuen var egnet til beboelse, ikke har været tillagt betydning for sagsøgerne i forbindelse med aftaleindgåelsen. Udestuen på ca. 20 m2 blev opført i overensstemmelse med de på opførel- sestidspunktet i 1974 gældende krav , hvorfor der i 1974 blev udstedt en byg- ningsattest, jf. bilag F , hvorfor sagsøgte var berettiget og forpligtet til at ajo- urføre BBR-ejermeddelelsen således, at beboelsesarealet blev opgjort til 148 m2. Sagsøgerne har således erhvervet 148 m2 bebygget areal, hvilket tillige er det, der fremgår af salgsopstillingen, hvorfor der allerede af den grund ikke foreligger en værdiforringende mangel. Det gøres gældende, at såfremt sag- søgernes krav støttes på, at der forelå fysiske mangler ved den omhandlede udestue, vil disse være omfattet af sælgers ansvarsfrihed, jf. lov om forbru- gerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2, stk. 1, ligesom det ud- trykkeligt fremgik af tilstandsrapporten, at den omhandlede udestue var i ringe byggeteknisk stand på besigtigelsestidspunktet. Den bygningssagkyndiges vurdering af, at det pågældende areal ikke var eg- net til beboelse på tidspunktet for udarbejdelse af tilstandsrapport, er uden betydning i forhold til vurderingen af, at det pågældende areal på opførelses- tidspunktet opfyldte alle krav . Tilstandsrapporten fastslår til gengæld, at sag- søgerne på aftaleindgåelsestidspunktet ikke kan have været ubekendt med, at det omhandlede areal på dette tidspunkt ikke kunne anvendes til beboelse, hvilket støttes af, at sagsøgerne har valgt at nedrive den omhandlede udestue allerede inden skønsforretningen i sagen. Skønserklæringen kan ikke tillægges bevismæssig værdi i forhold til stan-den af udestuen på hverken opførelsestidspunktet eller på aftaleindgåelses- tidspunktet, allerede fordi skønsmanden ikke har set udestuen, der var nedre- vet på tidspunktet for skønsforretningen, og fordi den pågældende skøns-mand ikke har den uddannelsesmæssige eller faglige baggrund for at kunne forholde sig til byggetekniske krav i 1974. Det fremstår udokumenteret, at den omhandlede udestue ikke opfyldte kra- vene til beboelse på tidspunktet for opførelse i 1974. Den beløbsmæssige opgørelse af den påståede værdiforringende mangel kan maksimalt opgøres til kr . 46.860,00, hvilket alene udgør ca. 2,34 % af købe- summen for ejendommen, hvorfor en eventuel mangel er af bagatelmæssig STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 karakter; hvilket har den konsekvens; at et forholdsmæssigt afslag skal afvi-ses. Det gøres endvidere gældende; at sagsøgerne ikke har tillagt den påståede arealmangel betydning idet sagsøgerne under alle omstændigheder ville nedrive udestuen; idet udestuen var i ringe stand på aftaleindgåelsestids- punktet; hvilket sagsøgerne var bekendt med, henset til at de havde besigti-get ejendommen to gange inden aftaleindgåelsen og henset til, at det fremgik af tilstandsrapporten; at udestuen var egnet til nedrivning; hvilket sagsøger-ne også gjorde allerede inden gennemførelse af syn og skøn i sagen. Det gø-res på den baggrund gældende; at det pågældende forhold ingen betydning havde for sagsøgerne. Det gøres desuden gældende; at sagsøgerne kunne og burde have opdaget den påståede arealmangel, idet det fremgik af købsaftalen; at arealerne frem-kom fra BBR-ejermeddelelsen; og da det fremgik af købsaftalen; at sagsø-gerne var opfordret til at foretage opmåling af arealerne, og ved ikke at fore-tage disse undersøgelser trods opfordring dertil har sagsøgerne fortabt en eventuel ret til at gøre de påståede arealmangler gældende, jf. princippet i købelovens $ 47. Iden sammenhæng gøres det gældende; at der ikke er tale om en generel ansvarsfraskrivelse; men derimod en konkret opfordring til sagsøgerne som købere til at få målt arealet op, såfremt det præcise areal var afgørende for sagsøgerne. Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen; herunder <anonym>Sagsøger 1's</anonym> <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaringer; lægges til grund, at udestuen var opført af de materialer; der var angivet på bygningstegningen. Efter erklæringen afgivet af skønsmanden ejendomsmægler <anonym>Skønsmand</anonym> finder retten det bevist; at ude-stuen ikke på noget tidspunkt har opfyldt kriterierne for et boligareal. Idet det er ubestridt; at den oprindelige bygning var 128 kvadratmeter; lægges til grund, at boligarealet var 128 kvadratmeter. Boligarealet er i salgsopstillingen angivet til 148 kvadratmeter; og der er dermed tale om en væsentlig arealafvigelse. Da boligarealets størrelse har stor betydning ved prisfastsættelsen af en bolig udgør den urigtige oplys-ning om boligarealet en mangel. At ejendommens areal i følge købsaftalens punkt 11 er hentet fra BBR-registeret; 0g at køber opfordres til at foretage opmåling af ejendommen; kan heroverfor ikke tillægges betydning jf. her-ved ejendomsmægler <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring om, at der er tale om en stan- dardansvarsfraskrivelse; der indgår i alle købsaftaler. Oplysningen om bolig - arealet i BBR-registeret er fremkommet efter sagsøgtes egen angivelse; og der er efter det foreliggende ikke grundlag for at antage at oplysningen er baseret på en myndigheds gennemgang af sagsøgtes oplysninger; eller at kommunen har godkendt tilbygningen som et boligareal. Der er ikke grundlag for at antage; at sagsøgerne burde have opdaget area - lafvigelsen. Retten har herved lagt vægt på ejendomsmægler <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring om, at hun antog, at boligarealet uden udestuen var 148 kvadrat- meter: Efter Højesterets praksis, U 2013.3175 Hog U 2013.3181 H, er der tale om en arealmangel, som ikke er omfattet af 'sælgers ansvarsfrihed, jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved overdragelse af fast ejendom. Ejendommen er solgt for 2.000.000 kr. efter et prisafslag på 145.000 kr. Skønsmanden har vurderet; at ejendommens værdi på tidspunktet for afta-lens indgåelse var 1.850.000 kr. Efter mangelens karakter og skønsmandens vurdering finder retten; at værdi - forringelsen kan fastsættes til 150.000 kr. Sagsøgerne har derfor krav på et afslag i købesummen på 150.000 kr. Efter sagens udfald skal <anonym>Sagsøgte</anonym> betale sagsomkost-ninger til sagsøgerne <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> med 50.800 kr. Beløbet omfatter 6.300 kr. til retsafgift;, 7.000 kr. til udmeldelse af skønsmand og udgift til skønserklæring og 30.000 kr. med tillæg af moms 7.500 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms; da sagsøgerne ikke er momsregistreret. Ret-ten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der har været afholdt skønsforretning: Thi kendes for ret: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 150.000 kr. med tillæg af sædvan-lig procesrente til sagsøgerne <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> samt sagens omkostninger med 50.800 kr: De idømte beløb skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningsbeløbet for- rentes efter rentelovens 8 8 a. <anonym>Dommer</anonym>

166

Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, røveri, straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, og færdselsloven, ordensbekendtgørels... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-1330/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

86/21

Forbrydelser mod den offentlige orden; Forbrydelser mod offentlig myndighed; Formueforbrydelser; Færdsel; Liv og legeme; Vis flere...

Beslaglæggelse/konfiskation; Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-76319-00003-21

/ 20-årige mand fra Herning straffet med 2 års fængsel for bl.a. røveri og grov vold En 20-årige mand var den 13. juli 2021 tiltalt i en sag med 22 strafbare forhold. Forholdene angik bl.a. røveri, forsøg på røveri, grov vold, almindelig vold, trusler herunder vidnetrus-ler, hærværk, brugstyveri af biler samt en række mindre forseelser om bl.a. overtrædelse af færdselsloven og ordensbekendtgørelsen. Et forhold angik røveri den 29. januar 2021 af 4.400 kr. fra en mand ud for hæveautomaten ved Nordea Strøget i Ikast. Den 20-årige forklarede, at han sammen med en kammerat var gået en tur i byen for at ”rulle” en. De var maskerede og gik hen til hæveautomaten, hvor en for dem ukendt person var ved at hæve et kontantbeløb. Den 20-årige tog fat i manden, mens kammeraten truede ham til at udlevere pengene med en kniv, som han havde med-bragt. De fik 4.400 kr. og mandens mobiltelefon samt scooter med sig. Efterfølgende tru-ede de manden til ikke at anmelde forholdet. Den 20-årige blev dømt for i sammen med en anden mand at have begået røveri, besiddet en kniv og truet et vidne. Et andet forhold angik vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Den 20-årige boede på et bosted. Den 25. juni 2019 lukkede en anden og meget yngre beboer ham ind på sit væ-relse om natten. Den 20-årige skubbede den yngre beboer ned i en seng, hvor han fast-holdt ham samtidig med, at han brændte ham med en cigaret eller en lignende ting 6 gange i ansigtet, på maven og hånden. Den 20-årige blev dømt for at have begået grov vold imod den yngre beboer Endeligt var der et forhold fra den 23. oktober 2020 i Galten, hvor den 20-årige uden an- ledning var gået hen til en mand og havde sprayet ham i ansigtet med peberspray. For det forhold blev den 20-årige dømt for grov vold. Herefter gik den 20-årige hen til en parke- ringsplads, hvor han med sin peberspray forsøgte at fravriste en dame nøglerne til sin bil. Det lykkedes damen at løbe fra stedet, og derfor fik den 20-årige ikke udleveret nøglerne til bilen. For det forhold blev den 20-årige dømt for forsøg på røveri. Til sidst kom en mand hen til den 20-årige. Den 20-årige truede manden med peberspray og blev for det forhold dømt for trusler. Af de 22 forhold blev den 20-årige dømt i 19 forhold og frifundet i 3 forhold. Den 20-årige blev straffet med fængsel i 2 år. Retten lagde ved udmåling af straffens længde særligt vægt på antallet af lovovertrædelser og karakteren af de grove lovovertræ-delser. Da den 20-årige ikke tidligere var straffet med fængselsstraf og i øvrigt var ung, fandt retten, at 6 måneder af straffen skulle afsones, mens de resterende halvandet år blev gjort betinget bl.a. af, at den 20- årige i en prøveperiode på 2 år ikke begik strafbart forhold / og underkastede sig behandling mod misbrug af narkotika og alkohol som nærmere be-stemt af Kriminalforsorgen. Den 20-årige havde været frihedsberøvet siden den 1. februar 2021 og blev løsladt efter domsafsigelsen. Den 20-årige modtog dommen.

167

Tiltale for overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, nr. 3, nr. 5, og nr. 6, jf. stk. 2, jf. § 26 a, stk. 1, jf. § 24, og § 73, stk. 5, jf. § 74, stk. 1

Straffesag

Retten i Herning

SS-2081/2021-HER

Bødesag

1. instans

63/21

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-88130-00064-20

/ 68-årig mand fundet skyldig i overtrædelse af na- turbeskyttelsesloven 68-årig mand fra Skjern fundet skyldig i overtrædelse af naturbeskyttelseslo-ven ved at have nedlagt vejen til et naturområde ved at spærre vejen med elek-trisk hegn. Sagsnummer: SS 99-2081/2021 Den 68-årige mand var tiltalt for i august 2020 som ejer af en ejendom at have nedlagt vejen fra ejendommen til et naturområde ved at spærre vejen med et elektrisk hegn og inddrage den i drif-ten, og herved at have undladt at efterkomme kommunens påbud om at fjerne spærringen. Den 68-årige mand erkendte at have afspærret markvejen med hegn, og blev på denne baggrund fundet skyldig. Tiltalte blev idømt en bøde på 10.000 kr., og pålagt at betale tvangsbøder på 2.000 kr. fra den 1. november 2021 og indtil han efterkom påbuddet om at fjerne afspærringen.

168

Tiltale for overtrædelse af autorisationslovens (nr. 731 af 8. juli 2019) § 79, jf. 27, stk. 3, jf. § 74, stk. 2 og straffelovens § 263, stk. 1, ved som lægesekretær uden autori... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Holstebro

SS-725/2021-HOL

Tilståelsessag

1. instans

46/21

Sundhedsforhold;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-86251-00001-19

RETTEN I HOLSTEBRO D O M afsagt den 27. april 2021 Rettens nr. 5-725/2021 Politiets nr. 4100-86251-00001-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 11. februar 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1.(+2) autorisationslovens (nr. 731 af 8. juli 2019) § 79, jf. 27, stk. 3, jf. § 74, stk. 2 og straffelovens § 263, stk. 1, ved i perioden fra medio oktober 2016 til ultimo januar 2019 i Lægeklinik, Adresse i By 1, hvor Tiltalte var ansat som lægesekretær, i et stort antal tilfælde, u-den autorisation at have udøvet virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede personer, idet Tiltalte udøvede lægevirksomhed ved at anvende lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, uagtet at Tiltalte ikke havde autorisation som læge, ligesom det ikke var sær-ligt lovhjemlet, idet Tiltalte anvendte - Læge 1's individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort (FMK), - Læge 2's individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort (FMK), - Læge 3's individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort (FMK), - Læge 4's individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort (FMK), - Læge 5's individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort (FMK), og i hvilken forbindelse Tiltalte udstedte recepter på receptpligtig medicin til flere forskellige patienter, som var tilknyttet læ-geklinikken, alt sammen uden de nævnte lægers godkendelse, hvorved pati-enterne kunne få udleveret receptpligtig medicin uden en autoriseret læges Std 75325 side 2 godkendelse, ligesom Tiltalte, når hun anvendte lægernes individuelle bruger- navne og adgangskoder til at skaffe sig adgang til det Fælles Medicinkort (FMK), uberettiget skaffede sig adgang til en andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem. 3. Udgår. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf i 60 da- ge. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte, har forklaret, at hun var ansat som lægesekre-tær i klinikken. Hun blev ansat, da de startede en gang i 2015 og var ansat indtil den 11. februar 2019. Hun er ikke uddannet læge. Hun havde en form for en blækspruttefunktion. Hun tog sig af telefonpasning og ordning af jo-urnaler og skrev efter diktat. Hun har også hjulpet i laboratoriet. Hun har anvendt de nævnte lægers brugernavne og adgangskoder til at ud- skrive medicin til borgere. Det kan godt passe, at det begyndte i oktober 2016, hvor de var maksimalt pressede på læger og patienter. Det var således en rigtig travl tid. Hun fortsatte med at gøre det, indtil det blev opdaget. Det foregik på den måde, at hun telefonisk tog i mod medicinbestillinger, som blev lagt ind til digital godkendelse hos lægen i det fælles medicinkort. Hun har i nogle tilfælde godkendt bestillingen på en læges vegne. Det kunne hun ved at bruge lægens kode og brugernavn. Hver læge havde en kode. Hun kendte koderne, fordi hun havde hjulpet lægerne med at oprette sig. Det kan godt passe, at hun har brugt alle 5 lægers koder og brugernavne. Hun vidste, at når en patient bestilte medicin om formiddagen skulle bestillingen god-kendes senest kl. 11.30, hvis der f.eks var tale om medicin til Hanstholm. Hvis der ikke var en læge, der kunne nå at godkende det, gjorde hun det for at hjælpe den pågældende borger. Hun har ikke fået betaling for at gøre det. Hun har godkendt forskellige ting. Det kunne være smertestillende medicin eller pencillin. Det, der blev godkendt, var receptpligtigt. Det er svært at si-ge, hvor tit hun gjorde var. Hvis de var godt dækket lægemæssigt gjorde hun det ikke, men når der var tryk på, skete det nok i gennemsnit 10 gange om u-gen. Hun har også brugt deres koder, når de var på arbejde. Hun vidste godt, at lægerne foretager en lægefaglig vurdering. Der har kun været genbestilling af noget medicin, som patienterne allerede fik, som hun har godkendt. Hun har ikke startet en ny behandling op. Alle patienterne side 3 som hun godkendte medicin til var tilknyttet lægepraksissen. Hun gjorde det grundet et stort pres. Hun havde patienterne i telefonen, der brokkede sig, og lægerne brokkede sig over ledelsen, og ledelsen brokkede sig over lægerne. Det var ikke hver uge, hun gjorde det. Det var omkring 10 gange om ugen i gennemsnit. Hun kan ikke sige, om der har været flest uger, hvor hun har gjort det end hun ikke har gjort det. Det skal nok passe, at det er mindst 500 gang, som hun har gjort det. Hun har haft to forskellige arbejdsgivere. Hun har været 40 år hos lægerne i By 2 som lægesekretær. Tiderne ændrede sig. Arbejdspresset steg, da Lægeklinik overtog det. Det blev meget presset, da der kom mange pa-tienter fra en Læge 6 (1500-1600 patienter) fra By 1. De hav-de 5000 patienter til en læge, så det var svært for patienterne at få tider. Hun har arbejdet i lægepraksis i 45 år. Hun skrev journaler. Hun lagde også me-dicinbestillinger ind. Hun kendte patienternes sygdomsforløb og familier. Hun har aldrig startet ny behandling op. Der var kun tale om fornyelse. Der var deadline kl. 11.30 for at få medicin op. Der var også dage, hvor hun og en sygeplejerske har passet praksis, fordi en læge var syg. Der var forskelli-ge læger tilknyttet på forskellige tidspunkter. Det blev opdaget, fordi hun havde en uges ferie og så blev syg, og så var der mange patienter, der ville tale med hende. Hun ved ikke nærmere om, hvordan det blev opdaget. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun lige er blevet 67 år. Hun var lige fyldt 65 år, da hun stoppede grundet denne sag. Hun ansøgte om pension. Hun ville alligevel have sagt op i løbet af sommeren grundet ar- bejdspresset. Hun følte dog, at hun havde et ansvar for patienterne. Hun har kun haft frivilligt arbejde siden. Hun er aktiv i Forening. Hun er enke. Hun har tre børn. Hun har haft det rigtig skidt med sagen. Hun ser frem til at få sagen afsluttet. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. autorisationslovens (nr. 731 af 8. juli 2019) § 79, jf. 27, stk. 3, jf. § 74, stk. 2 og straffelovens § 263, stk. 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at der er tale om ikke under 500 tilfælde begået over en godt to-årig periode og har i formidlende retning lagt side 4 vægt på tiltaltes personlige forhold og herunder, at hun ikke tidligere er straffet, og at der har været en lang sagsbehandlingstid. Retten har derfor fundet grundlag for at gøre straffen betinget. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 40 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

RETTEN HOLSTEBRO DO M afsagt den 27. april 2021 Rettens nr. 5-725/2021 Politiets nr. 4100-86251-00001-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 11. februar 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1.(+2) autorisationslovens (nr. 731 af 8. juli 2019) $ 79, jf. 27, stk. 3, jf. 8 74, stk. 2 og straffelovens $ 263, stk. 1, ved i perioden fra medio oktober 2016 til ultimo januar 2019 i <anonym>Lægeklinik</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvor <anonym>Tiltalte</anonym> var ansat som lægesekretær; i et stort antal tilfælde, u-den autorisation at have udøvet virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede personer; idet <anonym>Tiltalte</anonym> udøvede lægevirksomhed ved at anvende lægemidler; der kun må udleveres fra apotekerne mod recept; uagtet at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke havde autorisation som læge, ligesom det ikke var sær-ligt lovhjemlet;, idet <anonym>Tiltalte</anonym> anvendte <anonym>Læge 1's</anonym> individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort (FMK) <anonym>Læge 2's</anonym> individuelle brugernavn 0g adgangskode til det Fælles Medicinkort (FMK), <anonym>Læge 3's</anonym> individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort (FMK), <anonym>Læge 4's</anonym> individuelle brugernavn 0g adgangskode til det Fælles Medicinkort (FMK), <anonym>Læge 5's</anonym> individuelle brugernavn 0g adgangskode til det Fælles Medicinkort (FMK); og i hvilken forbindelse <anonym>Tiltalte</anonym> udstedte recepter på receptpligtig medicin til flere forskellige patienter; som var tilknyttet læ-geklinikken; alt sammen uden de nævnte lægers godkendelse; hvorved pati-enterne kunne få udleveret receptpligtig medicin uden en autoriseret læges godkendelse, ligesom <anonym>Tiltalte</anonym> når hun anvendte lægernes individuelle bruger- navne 0g adgangskoder til at skaffe sig adgang til det Fælles Medicinkort (FMK), uberettiget skaffede sig adgang til en andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem 3 Udgår: Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf i 60 da- ge. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at hun var ansat som lægesekre-tær i klinikken. Hun blev ansat, da de startede en gang i 2015 og var ansat indtil den 11. februar 2019. Hun er ikke uddannet læge. Hun havde en form for en blækspruttefunktion: Hun tog sig af telefonpasning og ordning af jo-umnaler og skrev efter diktat. Hun har også hjulpet i laboratoriet. Hun har anvendt de nævnte lægers brugernavne og adgangskoder til at ud- skrive medicin til borgere. Det kan godt passe, at det begyndte i oktober 2016, hvor de var maksimalt pressede på læger og patienter: Det var således en rigtig travl tid. Hun fortsatte med at gøre det; indtil det blev opdaget. Det foregik på den måde, at hun telefonisk tog i mod medicinbestillinger; som blev lagt ind til digital godkendelse hos lægen i det fælles medicinkort. Hun har i nogle tilfælde godkendt bestillingen på en læges vegne. Det kunne hun ved at bruge lægens kode og brugernavn: Hver læge havde en kode. Hun kendte koderne, fordi hun havde hjulpet lægerne med at oprette sig. Det kan godt passe, at hun har brugt alle 5 lægers koder og brugernavne. Hun vidste; at når en patient bestilte medicin om formiddagen skulle bestillingen god-kendes senest kl. 11.30, hvis der feks var tale om medicin til Hanstholm. Hvis der ikke var en læge, der kunne nå at godkende det; gjorde hun det for at hjælpe den pågældende borger. Hun har ikke fået betaling for at gøre det. Hun har godkendt forskellige ting Det kunne være smertestillende medicin eller pencillin. Det, der blev godkendt, var receptpligtigt. Det er svært at si-ge, hvor tit hun gjorde var. Hvis de var godt dækket lægemæssigt gjorde hun det ikke, men når der var 'tryk på, skete det nok i gennemsnit 10 gange om u-gen. Hun har også brugt deres koder; når de var på arbejde. Hun vidste godt, at lægerne foretager en lægefaglig vurdering: Der har kun været genbestilling af noget medicin; som patienterne allerede fik; som hun har godkendt. Hun har ikke startet en ny behandling op. Alle patienterne som hun godkendte medicin til var tilknyttet lægepraksissen. Hun gjorde det grundet et stort pres . Hun havde patienterne i telefonen; der brokkede sig, 0g lægerne brokkede sig over ledelsen; 0g ledelsen brokkede sig over lægerne. Det var ikke hver uge, hun gjorde det. Det var omkring 10 gange om ugen i gennemsnit. Hun kan ikke sige, om der har været flest uger, hvor hun har gjort det end hun ikke har gjort det. Det skal nok passe, at det er mindst 500 gang; som hun har gjort det. Hun har haft to forskellige arbejdsgivere. Hun har været 40 år hos lægerne i <anonym>By</anonym> <anonym>2</anonym> som lægesekretær. Tiderne ændrede sig. Arbejdspresset steg, da <anonym>Lægeklinik</anonym> overtog det. Det blev meget presset; da der kom mange pa-tienter fra en <anonym>Læge</anonym> <anonym>6</anonym> (1500-1600 patienter) fra <anonym>By 1</anonym> De hav-de 5000 patienter til en læge, så det var svært for patienterne at få tider; Hun har arbejdet i lægepraksis i 45 år. Hun skrev journaler: Hun lagde også me-dicinbestillinger ind Hun kendte patienternes sygdomsforløb og familier Hun har aldrig startet ny behandling op. Der var kun tale om fornyelse. Der var deadline kl. 11.30 for at få medicin op. Der var også dage; hvor hun 0g en sygeplejerske har passet praksis; fordi en læge var syg. Der var forskelli-ge læger tilknyttet på forskellige tidspunkter. Det blev opdaget; fordi hun havde en uges ferie og så blev syg, og så var der mange patienter; der ville tale med hende. Hun ved ikke nærmere om, hvordan det blev opdaget. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at hun lige er blevet 67 år. Hun var lige fyldt 65 år, da hun stoppede grundet denne sag. Hun ansøgte om pension. Hun ville alligevel have sagt op i løbet af sommeren grundet ar- bejdspresset. Hun følte dog; at hun havde et ansvar for patienterne. Hun har kun haft frivilligt arbejde siden Hun er aktiv i <anonym>Forening</anonym> Hun er enke. Hun har tre børn. Hun har haft det rigtig skidt med sagen. Hun ser frem til at få sagen afsluttet. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. autorisationslovens (nr. 731 af 8. juli 2019) 8 79,jf. 27, stk. 3,jf. 8 74, stk. 2 0g straffelovens 8 263, stk. 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes;, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens 8 56, stk. 1. Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at der er tale om ikke under 500 tilfælde begået over en godt to-årig periode og har i formidlende retning lagt vægt på tiltaltes personlige forhold og herunder; at hun ikke tidligere er straffet, og at der har været en lang sagsbehandlingstid. Retten har derfor fundet grundlag for at gøre straffen betinget. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 40 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom Tiltalte skal betale sagens omkostninger <anonym>Dommer</anonym>

169

Tiltale for at have udøvet hærværk, fremkommet med trusler jf. straffelovens § 291, stk. 1 og straffelovens § 266, samt overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning §... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Holstebro

SS-3949/2019-HOL

Almindelig domsmandssag

1. instans

37/22

Formueforbrydelser; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

4100-77114-00051-19

RETTEN I HOLSTEBRO D O M afsagt den 7. januar 2020 Rettens nr. 7-3949/2019 Politiets nr. 4100-77114-00051-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 16. oktober 2019, tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 21. november 2019 og tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 18. december 2019. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 27. juni 2019 i tidsrummet mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 på Vej i By, at have begået hærværk ved at have spraymalet med rød spraymaling på to byzoneskilte, samt at have spraymalet med rød spraymaling på skilt tilhørende Aktiv Center, alt hvorved der skete skade for i alt 4.417 kr., 2. straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 27. juni 2019 i tidsrummet mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 på Kirke, Adresse 1 i By, at have skrevet ”Naturen før mennsker” , ”Finris” og ”Blod bliver ikke glemt” på kirkemurene, hvorved der skete skade for 23.384 kr., 3. straffelovens § 266, trusler, ved den 27. juni 2019 i tidsrummet mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 flere steder i By, at have opsat trækors med på-skriften ”RIP Forurettede 1 og søn” , samt spraymalet ”Blod bliver ikke glemt” på trækors og bygninger, hvilket var egnet til hos Forurettede 1 og Forurettede 2, at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, 4. våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. § 59, stk. 1, jf. § 30, stk. 4, ved i tiden forud for den 20. maj 2019, uden politiets tilladelse, at have erhvervet og via Det Internationa- Std 75284 side 2 le Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup at have indført et slagvåben. 5. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 4. september 2019 kl. 05.49 på sin Facebookside Hjemmeside 1, at have kontaktet Forurettede 2 indirekte, idet han skrev et Facebookopslag hvori han omtaler Forurettede 2, selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 2, 6. straffelovens § 266, trusler, ved i perioden fra den 22. juli 2019 ca. kl. 16.00 til den 23. juli 2019 ca. kl. 08.00 i en video på sin Facebookprofil ”Profilnavn 1” , at have truet med- lemmerne af Forening, idet han i videoen udtalte ”jeg skal fandeme have nogle navne på dem som er medlem af Forening, fordi jeg er parat til at dø for ulven” og ”de går ind for at skyde ulven – et fredet dyr – de skal have en skovl i nakken” eller lignende, hvilket var egnet til hos medlemmerne, at fremkalde alvorlig frygt for deres liv, helbred eller velfærd, 7. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 25. august 2019 ca. kl. 13.36 på sin Facebookside Hjemmeside 2 at have kontaktet Forurettede 2 direkte og indirekte, idet han skrev et Facebookopslag hvori han omtaler sit polititilhold mod Forurettede 2, samt henvender sig til direkte til Forurettede 2, selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 2, 8. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 25. september 2019 ca. kl. 14.43 på sin Facebookside Hjemmeside 2 at have kontaktet Forurettede 2 indirekte, idet han skrev et Facebookopslag hvori han udtaler ”Der findes KUN 1 rigtig straf for u-lovlig drab på ulve!! Landsforvisning!! ikke kun for personen som før det! Hele familien!” , selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 2. 9. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 18. oktober 2019 ca. kl. 00.15 at have kontaktet Forurettede 2 indirekte, idet han skrev et Facebookopslag, hvori han udtaler ”Det er godt nok dejligt at vågnet op til politiet kommer for at sigte mig for trusler mod Forening samt igen en sigtelse for overtrædelse af mit polititilhold mod Forurettede 2 og daddy igen igen så er dagen ligesom i gang. Naturførmennesker. Kan i ikke bare løse mig inde og smide side 3 nøglen væk. For i kan ikke lukke røven på mig” , selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 2. 10. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 18. oktober 2019 ca. kl. 00.15 at have kontaktet Forurettede 1 indirekte, idet han skrev et Facebookopslag, hvori han udtaler ”Det er godt nok dejligt at vågnet op til politiet kommer for at sigte mig for trusler mod Forening samt igen en sigtelse for overtrædelse af mit polititilhold mod Forurettede 2 og daddy igen igen så er dagen ligesom i gang. Naturførmennesker. Kan i ikke bare løse mig inde og smide nøglen væk. For i kan ikke lukke røven på mig” , selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 1. 11. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 18. oktober 2019 at have kontaktet Forurettede 2 og Forurettede 1 indirekte, idet han skrev et Facebookopslag, hvori han udtaler "Herning Politi er ikke de skarpeste betjente?? igen igen har de ikke kunne finde mig og har opsøgt mig på en gammel adresse i Give?? og igen uden held. Men vi fik telefonisk kontakt og Herning Politi kunne meddele mig at jeg igen igen er sigtet for overtrædelse af mit tilhold modt Forurettede 2 og Forurettede 1 samt en sigtelse for trusler mod Forening", selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 2 og Forurettede 1. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af slagvåben hos Tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 3 og 7 og i øvrigt nægtet sig skyldig. Holstebro Kommune (forhold 1) har påstået, at tiltalte skal betale 4.417 kr. i erstatning. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Erstatningspart (forhold 2) har påstået, at tiltalte skal betale 23.384 kr. i erstatning. side 4 Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han er 33 år og selvstændig bygningsmaler samt blogger gennem 3 år. Han har om forhold 1 forklaret, at han har lavet de trækors og bemalinger, som ses på sagens fotos. Han har malet på byskilte og Aktiv Centers skilte. Han har ligeledes placeret øksen i byskiltet. Det gjorde han som et led i at være ulveaktivist og ulvedebattør. Han ville bortlede opmærksomheden fra de 6 ulveunger, som var nævnt i nyhederne aftenen før. De var i hans optik i fare, og han valgte at være ekstrem i forhold til at fjerne fokus fra dem. Det var ekstremt at male på kirker og andet fremfor at blive i medierne. Ideen var spontan, og det hele blev planlagt på en halv dag. Øksen solgte han via en webshop, og han placerede den i skiltet som reklame for sin aktivistakti-on. RIP Forurettede 1 betyder rest in peace Forurettede 1. Han fulgte her op på sin tidligere omtale i medierne af Forurettede 1, som har dræbt en fredet ulv. Han talte tidligere ikke særligt pænt om Forurettede 1 og fulgte her op på det. Han forholder sig ikke til, hvordan Forurettede 1 og Forurettede 2 opfattede korsene, men bestrider ikke, at de var egnet til at skabe frygt hos dem. Han valgte de steder, hvor han var sikker på, at det blev set. Det var i nærheden af By, at ulvedrabet skete, så derfor valgte han den by. Det tog ham cirka 1 time at køre til By. Spraymaling havde han på sit lager, og træet er fra et renoveringsprojekt. Tiltalte har om forhold 2 og foreholdt bilag 2.3 samt erstatningskravet for- klaret, at han har tegnet grafittien, fordi han ville være sikker på at få omta-le. Derfor tegnede han på kirken. Han er asatroende, men det her handler ik-ke om hans forhold til kirken. Han valgte at male på en kalkbemalet overfla-de for ikke at lave for stor skade. Tiltalte har om forhold 3 og foreholdt bilag 1.4 forklaret, at han som ovenfor uddybet kan erkende forholdet. Tiltalte har om forhold 4 forklaret, at han har købt den foreviste lommelygte, der vejer 397 gram, er formet som en politistav og har lygte i enden. Han købte den som en lommelygte, fordi man ikke længere kan købe Maglite lygter. Tiltalte har om forhold 6 forklaret, at han som blogger har offentliggjort 2-3 videoer om ugen i 3 år. Han husker ikke dem alle. Forening skyder ikke ulve i Danmark. Det er løgn. Han har vist interesse for deres navne til brug for en bog, men husker ikke, om han har gjort det i en video. Han kan ikke se, hvorfor han skulle sige, at de skulle have en skovl i nakken. De skyder ikke ulve, og han vil ikke true dem. side 5 Tiltalte har om forhold 5 og 7-11 forklaret, at han har modtaget det som bil-ag 5.6 fremlagte tilhold gældende fra den 5. juli 2019. Det fik han, men han ved ikke hvorfor, for han har aldrig kontaktet Forurettede 1 og Forurettede 2 direkte. Han forstår ikke, at han ikke må ytre sig i sagen, men godt at han ik-ke må kontakte de pågældende direkte efter begivenhederne i By. Bilag 5.5 er tiltaltes facebookprofil, og Profilnavn 2 er det navn, han anven-der. Han har kommenteret på Person 1's video. Det er et rent debatind-læg. Forurettede 2 er politiker og søn af Forurettede 1. Tiltales face-book er offentlig, og det er op til Forurettede 2, om han vil følge den. Han har ikke overvejet, om opslaget vil overtræde tilholdet. Det er en ytring i en debat, som tiltalte har været i i 3 år. Tiltalte har om forhold 7 og foreholdt bilag 7.4, side 1, forklaret, at det er et blogindlæg rettet direkte til de to personer. Der er ingen trusler i det. Han regnede med, at hans følgere ville læse det, men vidste ikke, om Forurettede 2 og Forurettede 1 ville gøre det. Han taggede dem ikke og havde ingen inte- resse i at gøre det. Han nævnte, at det ville give ham en ny sigtelse, for han fandt det forkasteligt, at man med polititilholdet ville hindre hans deltagelse i debatten. Tiltalte har om forhold 8 og foreholdt bilag 8.4, forklaret, at han mener, at det er utilgiveligt at skyde ulve. Ulovlige drab på ulve er også et stort pro-blem i Norge, så der bør være hårdere straffe. Det er generel debat, og han nævner ikke Forurettede 2 og Forurettede 1. Tiltalte har om forhold 9 og 10 samt foreholdt bilag 9.4, forklaret, at han har skrevet opslaget på sin private facebookprofil, hvor han har 5.000 venner, der kan læse opslaget. Hvis Forurettede 2 er hans ven, kan han se det. På de to blogprofiler er han velovervejet i forhold til, hvad han lægger ud. På denne side deler han derimod private ting. Profilen hedder Profilnavn 2 uden tilføjelsen .com. Tiltalte har om forhold 11 og foreholdt bilag 11.4 forklaret, at det er skrevet på hans private hjemmeside. Den kommer man kun til ved at søge på den. Forurettede 1 har som vidne forklaret, at han er dømt for at have skudt en ulv. Han er ikke bekendt med, at andre i Danmark er dømt for det samme. Billederne i bilag 1.3 og 1.4 er ubehagelige. Det er ikke rart, at nogen vil se én død. Pressen gjorde ham opmærksom på skriverierne, da de ville have hans kommentarer. Han var lidt rystet. Det blev opklaret, hvem der havde gjort det. Han var tidligere blevet truet af den pågældende på offentlige me-dier, og det var ubehageligt. Forurettede 2 har som vidne forklaret, at han i sommeren 2019 anmodede om et tilhold mod tiltalte, for han havde nogle ret voldsomme ud-talelser og trusler mod vidnet og hans familie. Dem blev han opmærksom på via facebook. Der er kommet ret mange trusler. Mange mente, at han var in- side 6 volveret i ulvedrabet, og det udmøntede sig i mange trusler. I de mest grelle sager har han bedt om polititilhold, og han har fået det i et par sager. Han anmodede om tilhold mod tiltalte, for han sad ikke bare i sofaen, men gik ud og begik hærværk. Efter, at tilholdet blev meddelt, kontaktede tiltalte ham ved at lave opslag, som blev delt eller på anden måde bragt til hans kend-skab. Han er siden tilholdet nogle gange gået ind for at se på tiltaltes facebo-okprofil og hjemmeside. Bilag 5.5, side 1, husker han ikke, hvordan han fandt, men han har set det og politianmeldt det. Det er han forpligtet til. Bil-ag 7.4 har han også set. Det opslag fik han efter en periode, hvor han var væk fra facebook. Da havde en række personer skrevet til ham om det. Bilag 8.4, 9.4 og 11.4 har han ligeledes set og anmeldt. Den 27. juni 2019 var han henne at se et af de steder, hvor der var lavet noget. Forevist bilag 1.3 har han forklaret, at han blev bange, for tiltalte gjorde efter at have fremsat kraf-tige trusler noget konkret. Han frygtede, hvad næste skridt ville være. Han har ikke set en video, hvor tiltalte truede nogen med en skovl i nakken, men flere gjorde ham opmærksom på den. Den var slettet, da han gik ind for at lede efter den. Han har været politisk aktiv. Vidne har om forhold 6 forklaret, at hun er medlem af Forening og har været det i et par år. Hun har været aktiv i det omfang, der har været noget og har proklameret for, at navnlig ejere af islænderheste skal interesse sig for, at der er kommet ulve i Danmark. Hun er forholdsvis aktiv på de sociale medier og følger med. Hun har set en video fra tiltalte, som gjorde hende bekymret. Hun så den på en vens facebookside. Det var et filmklip, hvor han sad i førersiden af en bil og sagde "nu må I hjælpe mig derude, venner. Jeg skal bruge nogle navne på dem, der er medlemmer af Forening. De går ind for at skyde ulven, som er et fredet dyr. De skal have en skovl i nakken." Det er en kort gengivelse af lydsiden. Hun husker ikke, hvor lang filen var. Det var helt åbenbart en trussel mod de per-soner, der er medlem af Forening. Han ville have deres navne og give dem en skovl i nakken. Det var så åbenbart, at hun under opslaget skrev, at det var en oplagt trussel, der kaldte på politianmeldelse. Ved en fejl skrev hun det på tiltaltes profil og ikke vennens, og kort tid efter var filmen slettet. Hun er medlem af Forening, fordi hun selv har dyr på åbne arealer og bor i landdi-striktet, hvor hun er meget aktiv. Hun ønsker ikke, at der lusker ulve frit om-kring. De bør være bag hegn. Hun har nok på dette område den modsatte holdning af tiltaltes. Hun gjorde ingen forsøg på at sikre videoen. Videoen var på ingen måde spøgefuld. Tiltalte fremstod vred, men fattet og målrettet, og derfor virkede det så meget desto mere truende. Tiltalte er straffet ved: dom af 24. september 2009 med fængselsstraf i 3 måneder for overtræ- delse af straffelovens § 244 og § 245, stk. 1, jf. til dels § 247, stk. 2, jf. til dels § 247, stk. 1 og ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1. Tiltalte har ikke ønsket at medvirke til en personundersøgelse. side 7 Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 3 og 7. Tilstå- elsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold. Vedrørende forhold 4 finder retten, at den omhandlede lygte har en vægt og udformning, som gør den mindre egnet til at anvende som lygte, hvorfor den uanset, at den kan lyse, primært må betragtes som et slagvåben. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 4. Vedrørende forhold 6 finder retten det ved Vidnes sikre og troværdige forklaring sammenholdt med tiltaltes langt mindre sikre benægtelse, bevist, at tiltalte i en video har udtalt sig indholdsmæssigt sva-rende til det i anklageskriftet anførte. Udtalelserne udgør ubestridt en over-trædelse af straffelovens §266. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 6. Vedrørende forhold 8 finder retten ikke, at opslaget på tiltaltes facebookpro-fil er en overtrædelse af det i forhold til Forurettede 2 meddelte tilhold, idet opslaget ikke nævner hans navn og i det hele taget har karakter af en ge-nerel holdning til strafniveauet for overtrædelse af forbuddet mod at skyde ulve. Tiltalte frifindes derfor i forhold 8. Vedrørende forhold 5, 9, 10 og 11 finder to dommere, at de meddelte politi- tilhold er overtrådt, allerede fordi Forurettede 2's og Forurettede 1 navne er nævnt i opslagene. Disse dommere stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i disse forhold. En dommer finder, at polititilholdene i overensstemmelse med statsadvoka-tens afgørelse af 1. oktober 2019 skal forstås således, at de ikke omfatter til-taltes deltagelse i den offentlige debat om ulve eller udtalelser til pressen, så længe disse ikke kan anses som indirekte henvendelser til Forurettede 1 eller Forurettede 2. Tiltalte er på sin hjemmeside og facebook en ivrig deltager i ulvedebatten, hvor Forurettede 1's nedskydning af en ulv er en væsentlig og meget omtalt fortælling. Polititilholdene må derfor i prak-sis fortolkes således, at tiltalte på den ene side fortsat kan udøve sin ytrings-frihed i debatten, og således, at Forurettede 1 og Forurettede 2 på den anden side beskyttes mod henvendelser fra tiltalte til dem. Dette be-tyder efter denne dommers opfattelse, at tiltalte godt i sine indlæg må refere-re til den nedskudte ulv og i den forbindelse nævne Forurettede 1 og Forurettede 2, så længe han ikke direkte eller indirekte henvender sig til dem. Denne dommer lægger vægt på, at de i forhold 5, 9, 10 og 11 omhandlede opslag ikke er stilet til Forurettede 1 eller Forurettede 2 eller indeholder budskaber rettet til dem. Der er derimod i forhold 5 tale om en kommentar til en politikers indlæg i ulvedebatten og i forhold 9, 10 og 11 tale om rene oplysninger om, at tiltalte nu igen var blevet sigtet side 8 for overtrædelse af polititilholdene. Da der således ikke er tale om direkte eller indirekte henvendelser til Forurettede 1 eller Forurettede 2, stemmer denne dommer for at frifinde tiltalte i disse forhold. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og tiltalte findes skyldig i forhold 5, 9, 10 og 11. Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 266, § 291, stk. 1, og våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. § 59, stk. 1, jf. § 30, stk. 4, samt lov om tilhold, op- holdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1. Retten har lagt vægt på, at der i forhold 3 og 6 er tale om grove og velover- vejede trusler mod andre personer i anledning af deres holdninger i ulvede- batten. Der er ligeledes i forhold 1 og 2 tale om planlagt og velorganiseret hærværk. Tiltalte har under sagen fastholdt, at truslerne og hærværket var ri- melige og nødvendige foranstaltninger. Han har ikke under sagen nedlagt påstand om en betinget dom eller ønsket at bidrage med personlige oplysnin- ger, som kunne danne grundlag for en sådan. Straffen er derfor fastsat til u- betinget fængsel i 40 dage. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Retten tager efter retsformandens bestemmelse erstatningspåstandene til føl-ge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte, skal straffes med fængsel i 40 dage. Hos tiltalte konfiskeres et slagvåben. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Holstebro Kommune, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro betale 4.417 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. januar 2020. Tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart, c/ o Person 2, Adresse 2, By betale 23.384 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. januar 2020. Dommer

RETTEN HOLSTEBRO DO M afsagt den 7.januar 2020 Rettens nr: 7-3949/2019 Politiets nr. 4100-77114-00051-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 16. oktober 2019, tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 21.november 2019 og tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 18.december 2019 <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 291, stk 1, hærværk, ved den 27.juni 2019 i tidsrummet mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 på <anonym>Vej</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have begået hærværk ved at have spraymalet med rød spraymaling på to byzoneskilte; samt at have spraymalet med rød spraymaling på skilt tilhørende <anonym>Aktiv Center</anonym> alt hvorved der skete skade for i alt 4.417 kr., 2 straffelovens 8 291, stk. 1, hærværk, ved den 27.juni 2019 i tidsrummet mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 på <anonym>Kirke</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have skrevet "Naturen før mennsker?' "Finris" og "Blod bliver ikke glemt?' på kirkemurene, hvorved der skete skade for 23.384 kI., 3 straffelovens 8 266, trusler; ved den 27.juni 2019 i tidsrummet mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 flere steder i <anonym>By</anonym> at have opsat trækors med på-skriften "RIP <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g søn samt spraymalet "Blod bliver ikke glemt"" på trækors og bygninger; hvilket var egnet til hos <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, 4 våbenlovens 8 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens 8 59, stk. 4, jf. $ 18, stk. 1, nr. 1, jf. 8 59, stk. 1, jf. $ 30, stk. 4, ved i tiden forud for den 20. maj 2019, uden politiets tilladelse; at have erhvervet og via Det Internationa- le Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup at have indført et slagvåben. 5 lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21, stk. 1,jf. 8 1, ved den 4. september 2019 kl. 05.49 på sin Facebookside <anonym>Hjemmeside 1</anonym> at have kontaktet <anonym>Forurettede 2</anonym> indirekte; idet han skrev et Facebookopslag hvori han omtaler <anonym>Forurettede 2</anonym> selvom politiet i Midt- 0g Vestjylland den 5.juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede 2</anonym> 6 straffelovens $ 266, trusler; ved i perioden fra den 22.juli 2019 ca. kl. 16.00 til den 23.juli 2019 ca. kl. 08.00 i en video på sin Facebookprofil <anonym>Profilnavn 1</anonym> at have truet med - lemmerne af <anonym>Forening</anonym> idet han i videoen udtalte "jeg skal fandeme have nogle navne på dem som er medlem af <anonym>Forening</anonym> fordi jeg er parat til at dø for ulven? og "de går ind for at skyde ulven ~ et fredet dyr - de skal have en skovl i nakken eller lignende, hvilket var egnet til hos medlemmerne, at fremkalde alvorlig frygt for deres liv; helbred eller velfærd, 7 lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21, stk. 1, jf. 8 1, ved den 25. august 2019 ca. kl. 13.36 på sin Facebookside <anonym>Hjemmeside 2</anonym> at have kontaktet <anonym>Forurettede 2</anonym> direkte og indirekte, idet han skrev et Facebookopslag hvori han omtaler sit polititilhold mod <anonym>Forurettede 2</anonym> samt henvender sig til direkte til <anonym>Forurettede 2</anonym> selvom politiet i Midt- 0g Vestjylland den 5.juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede 2</anonym> 8 lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21, stk. 1, jf. 8 1, ved den 25. september 2019 ca. kl. 14.43 på sin Facebookside <anonym>Hjemmeside 2</anonym> at have kontaktet <anonym>Forurettede 2</anonym> indirekte, idet han skrev et Facebookopslag hvori han udtaler "Der findes KUN 1 rigtig straf for u-lovlig drab på ulvel! Landsforvisning!! ikke kun for personen som før det! Hele familien!" selvom politiet i Midt- 0g Vestjylland den 5.juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede 2</anonym> 9 lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21, stk. 1,jf. 8 1, ved den 18. oktober 2019 ca. kl. 00.15 at have kontaktet <anonym>Forurettede 2</anonym> indirekte; idet han skrev et Facebookopslag; hvori han udtaler "Det er godt nok dejligt at vågnet op til politiet kommer for at sigte mig for trusler mod <anonym>Forening</anonym> samt igen en sigtelse for overtrædelse af mit polititilhold mod <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g daddy igen igen så er dagen ligesom i gang. Naturførmennesker Kan i ikke bare løse mig inde og smide nøglen væk. For i kan ikke lukke røven på mig? selvom politiet i Midt- 0g Vestjylland den 5.juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede 2</anonym> 10 lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21, stk. 1, jf. 8 1, ved den 18. oktober 2019 ca. kl. 00.15 at have kontaktet <anonym>Forurettede 1</anonym> indirekte; idet han skrev et Facebookopslag; hvori han udtaler "Det er godt nok dejligt at vågnet op til politiet kommer for at sigte mig for trusler mod <anonym>Forening</anonym> samt igen en sigtelse for overtrædelse af mit polititilhold mod <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g daddy igen igen så er dagen ligesom i gang. Naturførmennesker. Kan i ikke bare løse mig inde og smide nøglen væk. For i kan ikke lukke røven på mig? selvom politiet i Midt- 0g Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede 1</anonym> 11 lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21, stk. 1, jf. 8 1, ved den 18. oktober 2019 at have kontaktet <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> indirekte; idet han skrev et Facebookopslag; hvori han udtaler "Herning Politi er ikke de skarpeste betjente?? igen igen har de ikke kunne finde mig og har opsøgt mig på en gammel adresse i Give?? og igen uden held. Men vi fik telefonisk kontakt og Herning Politi kunne meddele mig at jeg igen igen er sigtet for overtrædelse af mit tilhold modt <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> samt en sigtelse for trusler mod <anonym>Forening</anonym> 1 selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5.juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede 2</anonym> og <anonym>Forurettede 1</anonym> Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af slagvåben hos <anonym>Tiltalte</anonym> jf. straffelovens 8 75, stk. 2, nr 1. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1,2,3 og 7 og i øvrigt nægtet sig skyldig. Holstebro Kommune (forhold 1) har påstået; at tiltalte skal betale 4.417 kr. i erstatning. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. <anonym>Erstatningspart</anonym> (forhold 2) har påstået, at tiltalte skal betale 23.384 kr. i erstatning. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten 0g erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at han er 33 år og selvstændig bygningsmaler samt blogger gennem 3 år Han har om forhold 1 forklaret, at han har lavet de trækors og bemalinger; som ses på sagens fotos. Han har malet på byskilte og <anonym>Aktiv Centers</anonym> skilte. Han har ligeledes placeret øksen i byskiltet. Det gjorde han som et led i at være ulveaktivist 0g ulvedebattør. Han ville bortlede opmærksomheden fra de 6 ulveunger; som var nævnt i nyhederne aftenen før. De var i hans optik 1 fare, 0g han valgte at være ekstrem i forhold til at fjerne fokus fra dem. Det var ekstremt at male på kirker og andet fremfor at blive i medierne. Ideen var spontan; og det hele blev planlagt på en halv dag; Øksen solgte han via en webshop; 0g han placerede den i skiltet som reklame for sin aktivistakti-on. RIP <anonym>Forurettede 1</anonym> betyder rest in peace <anonym>Forurettede 1</anonym> Han fulgte her op på sin tidligere omtale i medierne af <anonym>Forurettede 1</anonym> som har dræbt en fredet ulv. Han talte tidligere ikke særligt pænt om <anonym>Forurettede 1</anonym> og fulgte her op på det. Han forholder sig ikke til, hvordan <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> opfattede korsene, men bestrider ikke; at de var egnet til at skabe frygt hos dem. Han valgte de steder; hvor han var sikker på, at det blev set. Det var i nærheden af <anonym>By</anonym> at ulvedrabet skete, så derfor valgte han den by. Det tog ham cirka 1 time at køre til <anonym>By</anonym> Spraymaling havde han på sit lager; 0g træet er fra et renoveringsprojekt. Tiltalte har om forhold 2 og foreholdt bilag 2.3 samt erstatningskravet for- klaret, at han har tegnet grafittien; fordi han ville være sikker på at få omta-le. Derfor tegnede han på kirken: Han er asatroende, men det her handler ik-ke om hans forhold til kirken. Han valgte at male på en kalkbemalet overfla-de for ikke at lave for stor skade. Tiltalte har om forhold 3 og foreholdt bilag 1.4 forklaret; at han som ovenfor uddybet kan erkende forholdet. Tiltalte har om forhold 4 forklaret; at han har købt den foreviste lommelygte; der vejer 397 gram; er formet som en politistav og har lygte i enden. Han købte den som en lommelygte; fordi man ikke længere kan købe Maglite lygter: Tiltalte har om forhold 6 forklaret; at han som blogger har offentliggjort 2-3 videoer om ugen i 3 år. Han husker ikke dem alle. <anonym>Forening</anonym> skyder ikke ulve i Danmark. Det er løgn. Han har vist interesse for deres navne til brug for en bog, men husker ikke; om han har gjort det i en video. Han kan ikke se, hvorfor han skulle sige; at de skulle have en skovl i nakken. De skyder ikke ulve, og han vil ikke true dem. Tiltalte har om forhold 5 og 7-11 forklaret, at han har modtaget det som bil-ag 5.6 fremlagte tilhold gældende fra den 5.juli 2019.Det fik han; men han ved ikke hvorfor; for han har aldrig kontaktet <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> direkte. Han forstår ikke, at han ikke må ytre sig i sagen, men godt at han ik-ke må kontakte de pågældende direkte efter begivenhederne i <anonym>By</anonym> Bilag 5.5 er tiltaltes facebookprofil, og <anonym>Profilnavn 2</anonym> er det navn; han anven-der. Han har kommenteret på <anonym>Person 1's</anonym> video. Det er et rent debatind-læg. <anonym>Forurettede 2</anonym> er politiker og søn af <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltales face-book er offentlig, og det er op til <anonym>Forurettede 2</anonym> om han vil følge den. Han har ikke overvejet, om opslaget vil overtræde tilholdet. Det er en ytring i en debat, som tiltalte har været i i 3 år Tiltalte har om forhold 7 og foreholdt bilag 7.4, side 1, forklaret, at det er et blogindlæg rettet direkte til de to personer; Der er ingen trusler i det. Han regnede med, at hans følgere ville læse det; men vidste ikke; om <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> ville gøre det. Han taggede dem ikke og havde ingen inte- resse i at gøre det. Han nævnte; at det ville give ham en ny sigtelse, for han fandt det forkasteligt; at man med polititilholdet ville hindre hans deltagelse i debatten. Tiltalte har om forhold 8 og foreholdt bilag 8.4, forklaret, at han mener; at det er utilgiveligt at skyde ulve. Ulovlige drab på ulve er også et stort pro-blem i Norge; så der bør være hårdere straffe. Det er generel debat, og han nævner ikke <anonym>Forurettede 2</anonym> 08 <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte har om forhold 9 og 10 samt foreholdt bilag 9.4, forklaret, at han har skrevet opslaget på sin private facebookprofil, hvor han har 5.000 venner; der kan læse opslaget. Hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> er hans ven; kan han se det. På de to blogprofiler er han velovervejet i forhold til, hvad han lægger ud. På denne side deler han derimod private ting. Profilen hedder <anonym>Profilnavn 2</anonym> uden tilføjelsen .com Tiltalte har om forhold 11 og foreholdt bilag 11.4 forklaret; at det er skrevet på hans private hjemmeside. Den kommer man kun til ved at søge på den. <anonym>Forurettede 1</anonym> har som vidne forklaret, at han er dømt for at have skudt en ulv. Han er ikke bekendt med, at andre i Danmark er dømt for det samme. Billederne i bilag 1.3 og 1.4 er ubehagelige. Det er ikke rart; at nogen vil se én død. Pressen gjorde ham opmærksom på skriverierne; da de ville have hans kommentarer. Han var lidt rystet. Det blev opklaret; hvem der havde gjort det. Han var 'tidligere blevet truet af den pågældende på offentlige me-dier; og det var ubehageligt. <anonym>Forurettede 2</anonym> har som vidne forklaret, at han i sommeren 2019 anmodede om et tilhold mod tiltalte, for han havde nogle ret voldsomme ud-talelser og trusler mod vidnet og hans familie. Dem blev han opmærksom på via facebook. Der er kommet ret mange trusler. Mange mente, at han var in- volveret i ulvedrabet, 0g det udmøntede sig i mange trusler; I de mest grelle sager har han bedt om polititilhold, og han har fået det i et par sager; Han anmodede om tilhold mod tiltalte, for han sad ikke bare i sofaen; men gik ud og begik hærværk. Efter; at tilholdet blev meddelt, kontaktede tiltalte ham ved at lave opslag; som blev delt eller på anden måde bragt til hans kend-skab. Han er siden tilholdet nogle gange gået ind for at se på tiltaltes facebo-okprofil og hjemmeside. Bilag 5.5, side 1, husker han ikke; hvordan han fandt; men han har set det og politianmeldt det. Det er han forpligtet til. Bil-ag 7.4 har han også set. Det opslag fik han efter en periode, hvor han var væk fra facebook. Da havde en række personer skrevet til ham om det. Bilag 8.4,9.4 0g 11.4 har han ligeledes set 0g anmeldt. Den 27.juni 2019 var han henne at se et af de steder; hvor der var lavet noget. Forevist bilag 1.3 har han forklaret, at han blev bange, for tiltalte gjorde efter at have fremsat kraf-tige trusler noget konkret. Han frygtede, hvad næste skridt ville være. Han har ikke set en video, hvor tiltalte truede nogen med en skovl i nakken; men flere gjorde ham opmærksom på den. Den var slettet, da han gik ind for at lede efter den. Han har været politisk aktiv. <anonym>Vidne</anonym> har om forhold 6 forklaret, at hun er medlem af <anonym>Forening</anonym> og har været det i et par år Hun har været aktiv i det omfang der har været noget og har proklameret for, at navnlig ejere af islænderheste skal interesse sig for, at der er kommet ulve i Danmark. Hun er forholdsvis aktiv på de sociale medier 0g følger med. Hun har set en video fra tiltalte, som gjorde hende bekymret. Hun så den på en vens facebookside. Det var et filmklip; hvor han sad i førersiden af en bil og sagde "nu må I hjælpe mig derude, venner. Jeg skal bruge nogle navne på dem der er medlemmer af <anonym>Forening</anonym> De går ind for at skyde ulven; som er et fredet dyr: De skal have en skovl i nakken. Det er en kort gengivelse af lydsiden. Hun husker ikke, hvor lang filen var. Det var helt åbenbart en trussel mod de per-soner; der er medlem af <anonym>Forening</anonym> Han ville have deres navne 0g give dem en skovl i nakken. Det var så åbenbart, at hun under opslaget skrev; at det var en oplagt trussel, der kaldte på politianmeldelse. Ved en fejl skrev hun det på tiltaltes profil 0g ikke vennens, og kort tid efter var filmen slettet. Hun er medlem af <anonym>Forening</anonym> fordi hun selv har dyr på åbne arealer 0g bor i landdi-striktet, hvor hun er meget aktiv. Hun ønsker ikke; at der lusker ulve frit om-kring. De bør være bag hegn. Hun har nok på dette område den modsatte holdning af tiltaltes. Hun gjorde ingen forsøg på at sikre videoen. Videoen var på ingen måde spøgefuld. Tiltalte fremstod vred, men fattet 0g målrettet, og derfor virkede det så meget desto mere truende. Tiltalte er straffet ved: dom af 24. september 2009 med fængselsstraf i 3 måneder for overtræ- delse af straffelovens $ 244 og $ 245, stk. 1,jf. til dels $ 247, stk. 2,jf. til dels $ 247, stk. 1 og ordensbekendtgørelsens $ 18, stk. I,jf. $ 3, stk. 1. Tiltalte har ikke ønsket at medvirke til en personundersøgelse. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 3 0g 7 Tilstå - elsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold. Vedrørende forhold 4 finder retten; at den omhandlede lygte har en vægt og udformning, som gør den mindre egnet til at anvende som lygte, hvorfor den uanset; at den kan lyse; primært må betragtes som et slagvåben: Tiltalte er derfor skyldig i forhold 4 Vedrørende forhold 6 finder retten det ved <anonym>Vidnes</anonym> sikre og troværdige forklaring sammenholdt med tiltaltes langt mindre sikre benægtelse, bevist; at tiltalte i en video har udtalt sig indholdsmæssigt sva-rende til det i anklageskriftet anførte. Udtalelserne udgør ubestridt en over-trædelse af straffelovens 8266. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 6. Vedrørende forhold 8 finder retten ikke, at opslaget på tiltaltes facebookpro-fil er en overtrædelse af det i forhold til <anonym>Forurettede 2</anonym> meddelte tilhold, idet opslaget ikke nævner hans navn og i det hele taget har karakter af en ge-nerel holdning til strafniveauet for overtrædelse af forbuddet mod at skyde ulve Tiltalte frifindes derfor i forhold 8. Vedrørende forhold 5,9,10 og 1l finder to dommere, at de meddelte politi- tilhold er overtrådt, allerede fordi <anonym>Forurettede 2's</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> navne er nævnt i opslagene. Disse dommere stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i disse forhold. En dommer finder; at polititilholdene i overensstemmelse med statsadvoka-tens afgørelse af 1. oktober 2019 skal forstås således, at de ikke omfatter til-taltes deltagelse i den offentlige debat om ulve eller udtalelser til pressen; så længe disse ikke kan anses som indirekte henvendelser til <anonym>Forurettede 1</anonym> eller <anonym>Forurettede 2</anonym> Tiltalte er på sin hjemmeside og facebook en ivrig deltager i ulvedebatten; hvor <anonym>Forurettede 1's</anonym> nedskydning af en ulv er en væsentlig og meget omtalt fortælling. Polititilholdene må derfor i prak-sis fortolkes således; at tiltalte på den ene side fortsat kan udøve sin ytrings-frihed i debatten, 0g således, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> på den anden side beskyttes mod henvendelser fra tiltalte til dem. Dette be-tyder efter denne dommers opfattelse; at tiltalte godt i sine indlæg må refere-re til den nedskudte ulv og i den forbindelse nævne <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> så længe han ikke direkte eller indirekte henvender sig til dem. Denne dommer lægger vægt på, at de i forhold 5, 9, 10 og 1l omhandlede opslag ikke er stilet til <anonym>Forurettede 1</anonym> eller <anonym>Forurettede 2</anonym> eller indeholder budskaber rettet til dem Der er derimod i forhold 5 tale om en kommentar til en politikers indlæg i ulvedebatten og i forhold 9, 10 og 1l tale om rene oplysninger om, at tiltalte nu igen var blevet sigtet for overtrædelse af polititilholdene. Da der således ikke er tale om direkte eller indirekte henvendelser til <anonym>Forurettede 1</anonym> eller <anonym>Forurettede 2</anonym> stemmer denne dommer for at frifinde tiltalte i disse forhold. Der afsiges dom efter stemmeflertallet; og tiltalte findes skyldig i forhold 5, 9 10 0g I1. Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens $ 266, $ 291, stk. 1, og våbenlovens $ 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens 8 59, stk. 4,jf. $ 18, stk. 1, nr. 1,jf. $ 59, stk. 1, jf. $ 30, stk. 4, samt lov om tilhold, op holdsforbud og bortvisning 8 21, stk I,jf 8 1. Retten har lagt vægt på, at der i forhold 3 og 6 er tale om grove og velover- vejede trusler mod andre personer i anledning af deres holdninger i ulvede- batten Der er ligeledes i forhold 1 og 2 tale om planlagt og velorganiseret hærværk. Tiltalte har under sagen fastholdt, at truslerne og hærværket var ri- melige 0g nødvendige foranstaltninger. Han har ikke under sagen nedlagt påstand om en betinget dom eller ønsket at bidrage med personlige oplysnin - ger, som kunne danne grundlag for en sådan. Straffen er derfor fastsat til u- betinget fængsel i 40 dage. Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge jf. straffelovens 8 75, stk. 2, nr. 1. Retten tager efter retsformandens bestemmelse erstatningspåstandene til føl-ge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 40 dage. Hos tiltalte konfiskeres et slagvåben. Tiltalte skal betale sagens omkostninger Tiltalte skal inden 14 dage til Holstebro Kommune, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro betale 4.417 kr. med tillæg af procesrente fra den 7.januar 2020. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Erstatningspart</anonym> cl 0 <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> betale 23.384 kr: med tillæg af procesrente fra den 7.januar 2020. <anonym>Dommer</anonym>

170

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, ved i forening med flere ukendte personer, at have truet med at øve vold mod folketingspolitiker, idet de skrev og sendte et brev... Vis mere

Straffesag

Retten i Randers

SS-783/2021-RAN

Almindelig domsmandssag

1. instans

93/21

Ærekrænkelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4200-70308-00275-20

/ RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen D O M afsagt den 17. august 2021 Rettens nr. 6-783/2021 Politiets nr. 4200-70308-00275-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Tiltalen og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 12. februar 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, ved i tiden omkring den 15. august 2020, i forening med flere ukendte personer, at have truet med at øve vold mod folketingspolitiker Forurettede, idet de skrev og sendte et brev adres-seret til MF Forurettede, Folketinget – Christiansborg, 1240 København K med ordlyden: ”Hejsa! Du er den mest forbandede lede mær, der findes i Fol- ketinget. Så fik du lige lejlighed til igen at svine en befolkningsgruppe til. Men pas på lille Øgenavn - 021020 - den dag må du hellere give dine vagter ekstra løn!!! Du er det største svin Du er den største racist i DK – du er na-zist Du er den ledeste kælling Du går direkte mod en langsom og meget smertefuld død” , 2. straffelovens § 119 a, stk. 1, ved i perioden fra den 28. december 2016 og til den 20. november 2020, til dels i forening med flere ukendte personer, at ha-ve krænket folketingspolitiker Forurettedes fred ved kontinuerligt at kon-takte og chikanere hende i anledning af hendes hverv som medlem af folke-tinget, idet tiltalte adskillige gange skrev personlige beskeder med et chika-nøst indhold til Forurettede via messenger, ligesom han skrev og sendte flere breve med et chikanøst indhold adresseret både til Forurettede på hendes private bopæl Adresse i By 1 og til Folketinget – Christians-borg i København K. Std 75284 / side 2 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af Forurettede. Tiltalte har forklaret, at han var frivillig i en kulturcaféen i Bydel, hvor integrationsformanden indimellem kom til ham og fik en snak om folks frust- rationer og problemer. Tiltalte har været i kontakt med to syriske kvinder på henholdsvis 52 og 57 år, som begge har mistet deres ægtefæller i krigen. Kvinderne var meget traumatiseret over oplevelsen. Oven i det fik kvinderne - som følge af Forurettedes politik - sat deres offentlige ydelser ned. Den 52- årige kvinde havde sukkersyge, men hun havde ikke penge til insulin. Den 57- årige kvinde havde kronisk tandpine, men hun havde ikke penge til at komme til tandlæge. Tiltalte var desuden i kontakt med en ung kvinde, som var kommet til Danmark som flygtninge. Denne kvindes ægtefælle var for-svundet. På samme tidspunkt, hvor han var i kontakt med disse kvinder, og så andre flygtninge lide, så han også, at politikere - med Forurettede i spidsen - fejrede stramninger på udlændingeområdet med kage og store smil. Det gjorde ham vred, og han var igennem hele følelsesregisteret. Tiltalte har forklaret, at han forinden denne sag, har haft lejlighed til at gen- nemgå de breve, som indgår i sagens akter, med sin forsvarsadvokat. Det er ham, som skrev brevene. Han skrev brevene sammen med tre andre, som han havde en madklub med. De mødtes cirka en gang i måneden. Madklubben blev afholdt i hans hjem, og det var ham, som lavede maden. De fik noget at spise og drak nogle øl, men de blev ikke beruset. Under middagene gejlede de ofte hinanden ved, at den ene sige nedsættende ting om Forurettede og andre politikere på højrefløjen. Tiltalte skrev derpå brevene på sin computer, mens de andre kom med input til brevene. I madklubben gik der sport i at skrive disse breve. De tænkte ikke videre over konsekvenserne ved at skrive brevene. Han mener, at det hele er hans skyld. Han er rigtig ked af hele sa-gen. Brevene blev skrevet i tiltaltes hjem på tiltaltes computer. Når de havde skrvet en brev, skrav han brevet ud, og nogle dage senere sendte han det med posten til Forurettede. Han stod selv som afsender på nogle af breve-ne. På andre af brevene var der ikke skrevet en afsender på. Han har nogle familiemedlemmer, der bor i samme by som Forurettede, og derfor kendte han hendes privatadresse. Det var forskelligt, om brevene blev sendt til hen-des privatadresse eller til Christiansborg. Tiltalte skrev og sendte de Messen-ger beskeder, som fremgår af materialet i sagen. Disse beskeder har han ikke skrevet sammen med andre. Han husker ikke, hvor ofte han skrev til Forurettede, men det er rigtigt, at han i perioder dagligt skrev Messenger beske-der. Han har inden personlig relation til Forurettede. Han sendte brevene / side 3 og Messenger-beskederne til Forurettede, fordi hun var folketingspoliti-ker, og fordi hun ytrede sig offentligt på en måde, som han ikke var enig i. Det var rigtig ubehageligt at høre anklageskriftet blive læst op. Det er også meget ubehageligt at høre anklageren oplæse de breve og beskeder, som til-talte skrev til Forurettede. Han er flov over ordvalget, som han brugte. han er flov over, at han truede med vold. Vold er noget, der ligger meget fjernt for ham. Men han havde det dengang selv svært, og han havde det svært ved, at politikerne skulle trampe på mennesker, der skal have det så dårligt, som flygtningene havde det. Han kan godt se, at beskederne og bre-vene, som han fra 2016 til 2020 sendte til Forurettede havde et meget chi-kaniøst indhold. Han kan derfor erkende sig skyldig i forhold 2. Han har skrevet et brev til Forurettede med den ordlyd, som er citeret i forhold 1. Han kan godt se, at brevet kan virke som en trussel. Han kan der-for erkende sig skydig i forhold 1. Han har efterfølgende sendt et brev til Forurettede med en undskyldning. Brevet sendte han i januar eller februar 2021, efter at han var blevet tiltalt i sagen. Tiltaltes Facebook konto har været hacket, og nogle af beskederne, som er blevet sendt, var ikke skrevet af ham. Det drejer sig om udelukkende om beskeder, som blev skrevet før den 28. december 2016. Alle de breve og de Messengerbeskeder, som ingår i denne sag, har han skrevet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er pensionist. Han be- skæftiger sig stadig som frivillig på konkurcaféen i Bydel. Han er de-suden engageret i foreningslivet i By 2, hvor han bor. Han har altid dyrket gymnastik, og han er formand for den lokale gymnastikforening. Han har haft en meget svær periode, og han har tidligere har været udsat for et seksuelt overfald. Forurettede har som vidne forklaret, at hun efter, at sagen blev rejst mod-tog et kort fra tiltalte, hvori han undskyldte. Hun har ingen personlig relation til tiltalte. Hun tænker, at tiltalte skrev til hende, fordi hun er politiker og ytre sig offentligt om nogle ting, som tiltalte ikke er enig i. HUn har skrevet to beskeder tilbage til tiltalte. Den første besked skrev hun får at få tiltalte til at stoppe med at skrive. Hun opfattede tiltalte beskeder og breve som chikanø-se og til tider truende. Hun har ikke opfattet sin egne beskeder som provoke-rende eller noget der har kunne få folk til tasterne. Sagens oplysninger Kriminalforsorgen har oplyst, at "Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er eg-net til at modtage en del eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstje-neste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminal- / side 4 forsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam- fundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid." Tiltalte er tidligere straffet den 23. oktober 2018 for overtrædelse af færd- selslovens § 4, stk. 1, jf. § 119 a, med en bøde. Tiltalte blev endvidere pålagt en betinget førerretsfrakendelse, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 1 og 2. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltal-te er skyldig i forhold 1 og 2. Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, og § 119 a, stk. 1. Straffen er til dels en tillægsstraf til den straf, som tiltalte blev idømt den 23. oktober 2018, jf straffelovens § 89. Retten har ved fastsættelsen af straffen navnlig lagt vægt på, at der er tale om en grov trussel og grov og langvarig chikane imod et medlem af Folketinget i anledning af dennes synspunkter og lovlige politiske ytringer. Straffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, er som udgangspunkt ubetinget fængsel. Efter karakteren og omfanget chikanen, som har stået på igennem ca. 4 år, og efter karakteren af truslen er der - uanset det oplyste om tiltaltes personlige forhold - ikke grundlag for at gøre straffen betinget heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Thi kendes for ret: Tiltalte, straffes med fængsel i 3 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer / /

RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DO M afsagt den 17. august 2021 Rettens nr. 6-783/2021 Politiets nr. 4200-70308-00275-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Tiltalen og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 12. februar 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 119, stk . 1,jf $ 81,nr. 7, ved i tiden omkring den 15. august 2020, i forening med flere ukendte personer; at have truet med at øve vold mod folketingspolitiker <anonym>Forurettede</anonym> idet de skrev og sendte et brev adres-seret til MF <anonym>Forurettede</anonym> Folketinget Christiansborg, 1240 København K med ordlyden: "Hejsa! Du er den mest forbandede lede mær, der findes i Fol- ketinget: Så fik du lige lejlighed til igen at svine en befolkningsgruppe til. Men pas på lille <anonym>genavn</anonym> 021020 den dag må du hellere give dine vagter ekstra løn!!! Du er det største svin Du er den største racist i DK du er na-zist Du er den ledeste kælling Du går direkte mod en langsom og meget smertefuld død? 2 straffelovens 8 119 a, stk. 1, ved i perioden fra den 28. december 2016 0g til den 20. november 2020, til dels i forening med flere ukendte personer; at ha-ve krænket folketingspolitiker <anonym>Forurettedes</anonym> fred ved kontinuerligt at kon-takte 0g chikanere hende i anledning af hendes hverv som medlem af folke-tinget; idet tiltalte adskillige gange skrev personlige beskeder med et chika-nøst indhold til <anonym>Forurettede</anonym> via messenger, ligesom han skrev og sendte flere breve med et chikanøst indhold adresseret både til <anonym>Forurettede</anonym> på hendes private bopæl <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> og til Folketinget Christians-borg i København K Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Tiltalte har erkendt sig skyldig. Forklaringer Der er afgivet forkle laring af tiltalte og af <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte har forklaret, at han var frivillig i en kulturcaféen i <anonym>Bydel</anonym> hvor integrationsformanden indimellem kom til ham og fik en snak om folks frust- rationer og problemer. Tiltalte har været i kontakt med t0 syriske kvinder på henholdsvis 52 og 57 år, som begge har mistet deres ægtefæller i krigen. Kvinderne var meget traumatiseret over oplevelsen. Oven i det fik kvinderne som følge af <anonym>Forurettedes</anonym> politik ~ sat deres offentlige ydelser ned. Den 52- årige kvinde havde sukkersyge; men hun havde ikke penge til insulin: Den 57- årige kvinde havde kronisk tandpine; men hun havde ikke penge til at komme til tandlæge. Tiltalte var desuden i kontakt med en ung kvinde; som var kommet til Danmark som flygtninge. Denne kvindes ægtefælle var for-svundet. På samme tidspunkt, hvor han var i kontakt med disse kvinder; og så andre flygtninge lide; så han også, at politikere med <anonym>Forurettede</anonym> 1 spidsen fejrede stramninger på udlændingeområdet med kage og store smil. Det gjorde ham vred, og han var igennem hele følelsesregisteret. Tiltalte har forklaret, at han forinden denne sag, har haft lejlighed til at gen- nemgå de breve; som indgår i sagens akter; med sin forsvarsadvokat. Det er ham; som skrev brevene. Han skrev brevene sammen med tre andre, som han havde en madklub med. De mødtes cirka en gang i måneden. Madklubben blev afholdt i hans hjem; og det var ham; som lavede maden: De fik noget at spise og drak nogle øl, men de blev ikke beruset. Under 'middagene gejlede de ofte hinanden ved, at den ene sige nedsættende ting om <anonym>Forurettede</anonym> og andre politikere på højrefløjen. Tiltalte skrev derpå brevene på sin computer; mens de andre kom med input til brevene. I madklubben gik der sport i at skrive disse breve. De tænkte ikke videre over konsekvenserne ved at skrive brevene. Han mener, at det hele er hans skyld. Han er rigtig ked af hele sa-gen. Brevene blev skrevet i tiltaltes hjem på tiltaltes computer. Når de havde skrvet en brev; skrav han brevet ud, og nogle dage senere sendte han det med posten til <anonym>Forurettede</anonym> Han stod selv som afsender på nogle af breve-ne. På andre af brevene var der ikke skrevet en afsender på. Han har nogle familiemedlemmer; der bor i samme by som <anonym>Forurettede</anonym> 0g derfor kendte han hendes privatadresse. Det var forskelligt; om brevene blev sendt til hen-des privatadresse eller til Christiansborg. Tiltalte skrev og sendte de Messen-ger beskeder; som fremgår af materialet i sagen. Disse beskeder har han ikke skrevet sammen med andre. Han husker ikke; hvor ofte han skrev til <anonym>Forurettede</anonym> men det er rigtigt, at han i perioder dagligt skrev Messenger beske-der. Han har inden personlig relation til <anonym>Forurettede</anonym> Han sendte brevene 0g Messenger-beskederne til <anonym>Forurettede</anonym> fordi hun var folketingspoliti-ker; 0g fordi hun ytrede sig offentligt på en måde, som han ikke var enig i. Det var rigtig ubehageligt at høre anklageskriftet blive læst op. Det er også meget ubehageligt at høre anklageren oplæse de breve og beskeder; som til-talte skrev til <anonym>Forurettede</anonym> Han er flov over ordvalget; som han brugte. han er flov over; at han truede med vold. Vold er noget, der ligger meget fjernt for ham: Men han havde det dengang selv svært; og han havde det svært ved, at politikerne skulle trampe på mennesker; der skal have det så dårligt; som flygtningene havde det. Han kan godt se, at beskederne og bre-vene, som han fra 2016 til 2020 sendte til <anonym>Forurettede</anonym> havde et meget chi-kaniøst indhold. Han kan derfor erkende sig skyldig i forhold 2. Han har skrevet et brev til <anonym>Forurettede</anonym> med den ordlyd, som er citeret i forhold 1. Han kan godt se, at brevet kan virke som en trussel. Han kan der-for erkende sig skydig i forhold 1. Han har efterfølgende sendt et brev til <anonym>Forurettede</anonym> med en undskyldning. Brevet sendte han i januar eller februar 2021, efter at han var blevet tiltalt i sagen: Tiltaltes Facebook konto har været hacket; 0g nogle af beskederne; som er blevet sendt, var ikke skrevet af ham. Det drejer sig om udelukkende om beskeder; som blev skrevet før den 28. december 2016. Alle de breve og de Messengerbeskeder; som ingår i denne sag, har han skrevet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er pensionist. Han be- skæftiger sig stadig som frivillig på konkurcaféen i <anonym>Bydel</anonym> Han er de-suden engageret i foreningslivet i <anonym>By 2</anonym> hvor han bor. Han har altid dyrket gymnastik, og han er formand for den lokale gymnastikforening. Han har haft en meget svær periode; 0g han har tidligere har været udsat for et seksuelt overfald. <anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret; at hun efter; at sagen blev rejst mod-tog et kort fra tiltalte, hvori han undskyldte: Hun har ingen personlig relation til tiltalte. Hun tænker; at tiltalte skrev til hende, fordi hun er 'politiker og ytre sig offentligt om nogle ting som tiltalte ikke er enig i. HUn har skrevet to beskeder tilbage til tiltalte. Den første besked skrev hun får at få tiltalte til at stoppe med at skrive. Hun opfattede tiltalte beskeder og breve som chikanø-se 0g til tider truende. Hun har ikke opfattet sin egne beskeder som provoke-rende eller noget der har kunne få folk til tasterne. Sagens oplysninger Kriminalforsorgen har oplyst; at "Det er Kriminalforsorgens vurdering, at <anonym>Tiltalte</anonym> er eg-net til at modtage en del eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstje-neste, hvortil det skal anbefales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminal- forsorgen i prøvetiden Finder retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam- fundstjeneste; skal det anbefales; at der alene fastsættes prøvetid. Tiltalte er tidligere straffet den 23. oktober 2018 for overtrædelse af færd- selslovens $ 4, stk. I,jf. $ 119 a, med en bøde. Tiltalte blev endvidere pålagt en betinget førerretsfrakendelse; jf. færdselslovens $ 125, stk. 1, nr 3. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 1 og 2. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltal-te er skyldig i forhold 1 og 2 Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens $ 119, stk. 1,jf. $ 81, nr. 7, 0g $ 119 a, stk. 1 Straffen er til dels en tillægsstraf til den straf, som tiltalte blev idømt den 23 . oktober 2018,jf straffelovens $ 89. Retten har ved fastsættelsen af straffen navnlig lagt vægt på, at der er tale om en grov trussel 0g grov og langvarig chikane imod et medlem af Folketinget i anledning af dennes synspunkter 0g lovlige politiske ytringer. Straffen for overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, er som udgangspunkt ubetinget fængsel. Efter karakteren og omfanget chikanen; som har stået på igennem ca. 4 år, og efter karakteren af truslen er der uanset det oplyste om tiltaltes personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen betinget heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 3 måneder: Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> / /

171

Sag om, hvorvidt sagsøger har stiftet varemærkeret ved indarbejdelse af ordmærket ”EL-TECH” , og om sagsøgte har krænket sagsøgers rettigheder efter varemærkel... Vis mere

Afgørelse

Civilsag

Sø- og Handelsretten

BS-5080/2021-SHR

Almindelig civil sag

1. instans

11/21

Ophavsret og eneret;

Sagsøger - EL-TECH TEAM ApS; [Sagsoegte] - Pro El-Tech ApS; Dommer - Kai Wöldike Bested; Dommer - Per Håkon Schmidt; Dommer - Peter Juul Agergaard; Vis flere...

Nej

Nej

Ja

50.000,00 kr.

/ SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 1. november 2021 Sag BS-5080/2021-SHR EL-TECH TEAM ApS (advokat Mads Michael Brandt v/Advokatfuldmægtig) mod Pro El-Tech ApS (advokat Matti Taul Korpela) Denne afgørelse er truffet af dommer Peter Juul Agergaard sammen med de sagkyndige medlemmer Per Håkon Schmidt og Kai Wöldike Bested. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen blev anlagt den 13. januar 2021 ved Retten i Esbjerg. Retten i Esbjerg henviste ved kendelse af 5. februar 2021 sagen til Sø- og Handelsretten i medfør af retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 4 og 6, jf. stk. 3. Sagen vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt EL-TECH TEAM ApS (herefter El-Tech Team) har stiftet varemærkeret ved indarbejdelse af ordmærket ”EL- TECH” , og om Pro El-Tech ApS (herefter Pro El-Tech) har krænket El-Tech Teams rettigheder efter varemærkelovens og/eller markedsføringslovens regler. EL-TECH TEAM ApS har nedlagt følgende påstande: 1. Pro El-Tech ApS dømmes til at anerkende, at Pro El-Tech ApS skal ændre sit navn. / 2 2. Pro El-Tech ApS dømmes til at betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Pro El-Tech ApS har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen El-Tech Team er en elinstallationsvirksomhed, der blev stiftet den 25. marts 2003 under navnet Virksomhed ApS. Senere skiftede selskabet navn til EL-INSTALLATØREN V/Virksomhed ApS og senere til EL-TECH.DK ApS. Den 10. marts 2015 ændredes selskabets navn til det nuværende EL-TECH TEAM ApS. Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at drive el-installatørvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed. Selskabets branchekode er ”432100 elinstallation” . Selskabet har produktions-enheder i Aalborg, Aarhus, Fredericia, Horsens, Jelling, Kolding, Vejle. Pro El-Tech er ligeledes en elinstallationsvirksomhed, som blev stiftet den 25. februar 2020. Selskabet driver virksomhed under branchekode ”432100 elinstal- lation” . Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at drive virksomhed som elektriker og hermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn. Pro El-Tech driver efter det oplyste primært virksomhed som indlejet håndværker for Valmi Group ApS, der driver el-installationsvirksomhed i hele Danmark. I september 2020 havde parterne en skriftlig korrespondance i forbindelse med, at El-Tech Team havde rettet henvendelse til Pro El-Tech og anført, at El-Tech Team anså navnet Pro El-Tech som en krænkelse af El-Tech Teams varemærke samt i den forbindelse anmodet Pro El-Tech om at ændre sit navn. El-Tech Teams moderselskab EL-TECH INVEST ApS er indehaver af varemær- keregistrering VR 2014 02424 for ordmærket EL-TECH TEAM i klasse 07: Ma- skiner og værktøjsmaskiner; motorer (ikke til befordringsmidler til brug på land); koblinger og transmissionsdele (ikke til befordringsmidler til brug på land); landbrugsredskaber (ikke hånddrevne); rugemaskiner; salgsautomater samt i klasse 45: Juridisk virksomhed; sikkerhedsmæssige ydelser til beskyttelse af ejendom og mennesker; personlige og sociale ydelser udøvet of andre for at efterkomme personlige behov. EL-TECH INVEST ApS fik den 12. august 2014 afslag fra Patent- og Varemær- kestyrelsen på registrering af varemærket EL-TECH TEAM for tjenesteydelser i klasse 37: Byggevirksomhed; reparation, installationsvirksomhed. Af afslaget fra Patent- og Varemærkestyrelsen fremgår følgende bl.a.: / 3 ”Vi afslår din ansøgning, da varemærket ikke har det særpræg, et vare-mærke skal have for at kunne registreres, da mærket kan angive en beskaf-fenhed ved tjenesteydelsen. Begrundelsen er, at ordet EL-TECH TEAM vil umiddelbart blive opfattet i Danmark som et El-teknisk/El-teknologisk team. Mærket vil for Byggevirk-somhed, reparationsvirksomhed og installationsvirksomhed i klasse 37 mangle særpræg, da man blot vil opfatte mærket som en angivelse af, at disse ydelser bliver præsteret af et El-teknologisk team.” Til dokumentation for El-Tech Teams brug af ordmærket EL-TECH er der frem- lagt en række fotografier og annoncer. Bl.a. er fremlagt følgende fotos af en bygning samt biler tilhørende El-Tech Team. / 4 Endvidere er der blevet fremlagt følgende avisannoncer, som efter det oplyste alle skulle stamme fra perioden 2013-2016 fortrinsvis fra lokale medier: / [ Foto udeladt ] [ Foto udeladt ] [ Foto udeladt ] / 6 Videre er der blevet fremlagt en række skærmprint fra El-Tech Teams Face-book- side, som blev oprettet den 14. december 2012. Desuden er der blevet fremlagt en udskrift af El-Tech Teams hjemmeside, date-ret den 13. november 2020, samt en mailkorrespondance fra 2014 mellem El- / 7 Tech Teams direktør Vidne 1 og mediekonsulent fra Radio VLR Person 1. Herudover er der blevet fremlagt en række transskriberinger af El-Tech Teams radioreklamer med Person 2, som også er blevet afspillet for retten under den mundtlige hovedforhandling. Der er endvidere fremlagt en lang række udskrifter fra CVR-registeret vedrø- rende andre elinstallatørvirksomheder, herunder bl.a. LTECH A/S, El-Tech v/Person 3, Mårslet Eltech & Ejendomsservice, Person 4 EL Teknik, TECH-&-EL v/ Person 5, Total El-Tech v/Person 6, EL-TECH v/Person 7, Navn El-tech v/Person 8 og Person 9 El-Tech v/Person 9. Samtlige udskrifter er dateret den 22. januar 2021. Endelig er fremlagt El-Tech Teams årsrapporter for hhv. 2019 og 2020. Forklaringer Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Vidne 1 og Vidne 2. Vidne 1 har forklaret bl.a., at han blev uddannet inden for elbranchen i star- ten af 1980’erne. Han har været installatør i cirka 30 år og selvstændig siden 2003. I dag har El-Tech Team cirka 20 ansatte. Deres services omfatter traditionel elin- stallation, servicering af industribygninger, installation af hårde hvidevarer, alarmer, videoovervågning, adgangskontrolsystemer mv. El-Tech Team har elektrikere alle de steder, hvor de markedsfører sig. Det vil sige fra Kolding til Aalborg. De udfører el-eftersyn i stort set hele landet, bl.a. på Fyn, men endnu ikke på Sjælland. De er dog i gang med at få etableret samarbejdsaftaler på Sjælland. De har ingen elektrikere ansat i Vejen, men de udfører el-eftersyn der. El-Tech Team får opringninger fra kunder over hele landet. I øjeblikket markedsfører El-Tech Team sig ikke, fordi de har for meget arbejde. De har det sidste års tid brugt cirka 100.000 kr. på markedsføring i Aalborg, hvor de startede en forretning op sidste år. El-Tech Team begyndte først at bruge penge på markedsføring to-tre år efter, at deres virksomhed var blevet stiftet. / 8 Annoncen, der fremgår af bilag 14, blev senest ændret i august 2013. Han kan ikke sætte nøjagtige datoer på, men de har brugt annoncen løbende også i tele- fonbøger og på Google ved hjælp af Google AdWords. Det sidste halvandet år er de gået over til kun at markedsføre sig på internettet. Deres markedsføring er ikke lokalt afgrænset længere. Den fremlagte nytårshil- sen bruger de stadig hvert år, fordi der ikke er nogen dato på. De har ikke længere reklamer i radioen, fordi de fik for meget arbejde ud af det. Det er cirka tre år siden, at de har gjort brug af radioreklamer. Han tror, at de begyndte at bruge dem i 2013. Deres reklamer er blevet spillet på Radio VLR og en radiostation i Aarhus. Avisannoncerne blev bragt i Vejle Amts Folkeblad, GulOgGratis og forskellige lokalblade i de områder, hvor de driver forretning. De radiospots, der er blevet afspillet for retten, er blevet bragt forskellige steder i Jylland. El-Tech Team har ikke sendt radiospots på Sjælland. De har heller ik-ke annonceret i lokalaviser eller tilsvarende. Der har ikke været nogen målrettet markedsføring på Sydsjælland. De har dog haft en sælger ansat på Sjælland fra 2012 til 2015 eller 2016. De har købt hjem- mesidenavne på Sjælland. Når de finder en samarbejdspartner på Sjælland, går de rigtig i gang. Lige nu er de i forberedelsesfasen. El-Tech Team vil gerne være landsdækkende, men det tager mange år at komme igennem denne proces. El-Tech Team har opbygget goodwill. Kunder ringer til dem og spørger, om det er ”El-Tech” , som kunden har fået fat i. Kunderne kalder dem ikke ”El-Tech Team” . De har fået købstilbud fra andre firmaer, hvor deres goodwill anslås til et beløb på mere end 1 mio. kr. Én gang om året søger han i CVR-registret på andre virksomheders navne. Hvis han synes, at et virksomhedsnavn er krænkende, tager han kontakt til dem. Typisk har han taget en telefonisk dialog med det pågældende selskab, og sel- skaberne har efterfølgende ændret deres navn. Han har ikke ført statistik over de virksomheder, som han har ringet til. El-Tech Team har ikke andre verse-rende retssager end denne. Sagsøgtes navn Pro El-Tech ligger meget tæt på El-Tech Teams navn. Ordet ”Pro” får det til at lyde som om, at det er en professionel del af El-Tech Team. / 9 Hvis der ikke havde været bindestreg i Pro El-Techs navn, kan han ikke afvise, at han ikke ville have gjort mere ved sagen. Han kender godt LTECH A/S. Dem har han haft kontakt med. El-Tech Team får nogle gange opkald fra LTECH A/S’ kunder, der tror, at det er LTECH A/S, de har fået fat på. LTECH A/S er en ældre virksomhed, så han føler ikke, at han har ret til at kræve, at LTECH A/S skal ændre sit navn. Der er heller ikke ordlighed, så der er ikke risiko for forveksling. Han kender ikke til den enkeltmandsvirksomhed, der hedder El-Tech v/Person 3. Det har ikke været nødvendigt at rette henvendelse til dette firma på grund af måden, at navnet skrives på, og fordi det er en enkeltmands-virksomhed. Han ved ikke, om virksomheden overhovedet er i drift. Navnet på Mårslet Eltech & Ejendomsservice minder slet ikke om El-Techs navn. Der er heller ikke bindestreg. Det er herudover en enkeltmandsvirksom-hed. Navnet Person 4 EL Teknik har El-Tech ikke noget problem med. Det samme gælder TECH-&-EL v/ Person 5. El-Tech Team har heller ikke noget problem med navnene Total El-Tech v/Person 6 eller EL-TECH v/Person 7. Virksomheder-ne er således begge ophørt. Navn El-tech v/Person 8 har ophørsdato i 2012. Dengang var El-Tech dårligt gået i gang med at undersøge internettet for at finde de navne, der krænkede deres selskabsnavn. Han er aldrig faldet over navnet Person 9 El-Tech v/Person 9. Efter hans opfattelse er El-Tech Team almindeligt kendt i elbranchen både blandt elinstallatører i andre selskaber og blandt kunderne. El-Tech Team har ikke registreret, at de har modtaget opkald fra kunder, der søgte Pro El-Tech. Han er ikke på noget tidspunkt stødt på hjemmesider eller noget markedsføring fra Pro El-Tech. El-Tech Team har endvidere ikke registre-ret nogen konkret forstyrrelse. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han blev færdigudlært som elektriker i 2018. Han blev selvstændig i 2020. Han har ikke sin egen autorisation. / 10 Valmi Group er et koncept, der giver mulighed for, at elektrikere uden autorisa- tion kan arbejde som elektrikere. Han er således på en underleverandørkontrakt hos Valmi Group, men han har sin egen virksomhed. Det fungerer således, at han selv skal sørge for at skaffe kunder. Når han har udført et stykke arbejde, sender han en faktura til Valmi Group, som herefter fakturerer kunden. Når han arbejder, sker det under Valmi Groups logo. Da han stiftede sit selskab, gjorde han sig mange overvejelser, bl.a. om firma- navnet. Han foretog en søgning på internettet for at sikre sig, at han ikke valgte et navn, der allerede eksisterede i Danmark. Han søgte ikke i Erhvervsstyrelsens register, men han brugte cirka 20 minutter på Google, og her fandt han ud af, at navnet Pro El-Tech ikke var i brug. Han søgte kun på ”Pro El-Tech” , ikke på El-Tech Team. Han vidste ikke, at det sel-skab eksisterede. Han havde godt set, at der eksisterede nogle selskaber, som havde ”El-Tech” i deres navne, men da han foretog søgningen på Google, skrev han kun sit eget firmanavn, og han stødte derfor ikke på El-Tech Team. Siden stiftelsen af selskabet er han heller ikke stødt på navnet El-Tech Team på internettet. Mange danske firmaer har et efternavn i firmanavnet, men det ville han ikke have, fordi han ikke har et dansk navn. Pro El-Tech er generelt og simpelt og fungerer godt på engelsk. ”El-Tech” hav-de ikke nogen særlig betydning for ham, det er bare beskrivende. Før han startede eget firma, kørte han rundt og arbejdede i tre år på byggeplad-ser på Sjælland. Han bemærkede her, at der er mange håndværkervirksomhe-der, der har navne, som ligner hinanden meget. Der er tale om enslydende og generelle navne. F.eks. indeholder mange virksomheder ordet ”byg” . Bare fordi virksomhederne hedder det samme, betyder det ikke, at det er de samme fir-maer. Han samarbejder med 3 forskellige firmaer, der alle hedder noget med El-Service. Han har en kammerat, hvis selskab hedder El-Teknik. I forbindelse med stiftelsen af selskabet satte Valmi Group ham i forbindelse med en advokat, som sikrede, at alt blev gjort lovligt. Da hans selskabsnavn blev registreret hos Erhvervsstyrelsen, og denne registre- ring gik igennem, følte han sig sikker på, at han ikke krænkede nogens rettig- heder. / 11 Det arbejde, som han udfører, er helt anderledes end det, som El-Tech Team udfører. Han har ikke brug for markedsføring. Han har ingen hjemmeside, ingen Face- book-side og ingen aktiviteter på Google. Han bruger ingen penge på Google AdWords. Han har heller ingen radioannoncer. Hvis nogen hører hans firma-navn og prøver at søge på det, kan de ikke finde navnet nogen steder. Den eneste reklame, som han har, er klistermærker på firmabilen. Der sidder et klistermærke, hvor der står Pro El-Tech og hans telefonnummer. Der står desu- den, at han er indlejet leverandør hos Valmi Group. Det står på 3 eller 4 sider af bilen. Han har ingen planer om at påbegynde markedsføring. Han vil ikke have an-satte, og han koncentrerer sig om de kunder, som han har. Det er dyrt og unød-vendigt for ham at reklamere. Hans kundekreds består af egne kontakter, f.eks. byggeledere, som han kender fra sit tidligere arbejde. Størstedelen af kunderne er indenfor industriområdet, eksempelvis fjernvarme. Cirka 90% af kunderne er bekendte, eller folk, som kender ham fra tidligere op- gaver. De resterende 10% er nye bekendte, som han møder igennem andre virk- somheder, eller som hører om ham mund-til-mund. Han har kunder over hele landet. Sidste år havde han projekter på både Fyn og Sjælland og i Jylland, f.eks. i Langå, Højsted, Esbjerg, Kolding og Fredericia. Han har ikke kunder i Vejle og Billund. Han er aldrig blevet ringet op af nogen, der troede, at hans selskab var El-Tech Team. Normalt er det kun hans bekendte, der ringer til ham. I august 2020 skrev Vidne 1 til ham på Facebook. De var ikke venner på Facebook, så der gik nogle måneder, før han opdagede det. Vidne 1 skrev bl.a., at han skulle betale El-Tech Team 50.000 kr. Han ønsker ikke at ændre sit firmanavn. Han har brugt 20.000 kr. på at sætte sit navn på bilen, arbejdstøj osv. Fra maj 2020 til december 2020 har Pro El-Tech haft en omsætning på cirka 600.000 kr. / 12 Parternes synspunkter For EL-TECH TEAM ApS er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 26. august 2021, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”… ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at El-Tech Team si-den 2009 har benyttet ”EL-TECH” som sit forretningskendetegn og mar-kedsført sig under anvendelse af navnet ”EL-TECH” . Ved El-Tech Teams brug af ”El-Tech” er der opnået et særpræg og renom-mé, hvorved El og Tech sammensat som ”El-Tech” i sin helhed udgør en sproglige identitet / forveksling. Uanset at El og Tech hver for sig er almin-delige ord, har sammensætningen EL-TECH tilstrækkeligt særpræg til at nyde varemærkeretlig beskyttelse som ordmærke, jf. hertil U 2002.2303 V. ”EL-TECH” er indarbejdet i markedet på en sådan måde, at det er egnet til at adskille El-Tech Teams forretninger og samarbejdspartnere fra øvrige el- installationsforretninger. Endvidere bestrides det, at bilag B indeholder afslag på registrering af va-remærket ”EL-TECH” , idet det søgte er varemærket ”EL-TECH TEAM” . Nærværende sag omhandler brugen af ”EL-TECH” . Desuden gøres det gældende, at El-Tech Team som følge af konsekvens brug af ”EL-TECH” har indarbejdet ”EL-TECH” i en tilstrækkelig grad til, at det kan nyde varemærkeretlig beskyttelse. Det bestrides desuden, at ”EL-TECH” alene har været indarbejdet i tilknytning med andre ord. Det gøres det gældende, at Pro El-Tech ved benyttelse af ”El-Tech” kræn-ker El- Tech Team, idet der er en risiko for forveksling, hvorfor Pro El-Tech skal ændre sit navn. Krænkelsen er i strid med såvel varemærkeloven som markedsføringslo-ven, da krænkelsen er tilstræbt og ikke ophørt efter påkrav. Endvidere ad-skiller Pro El- Techs navn sig ikke tydeligt fra El-Tech Teams navn, jf. er- hvervsvirksomhedslovens og selskabsloven. Pro El-Techs geografiske placering understøtter en geografisk mulighed for forveksling, ligesom kundesegmentet er det samme, hvorved der opstår en række konkurrenceretlige forhold. Parterne opererer desuden i samme branche og varearten/tjenesteydelserne er tilsvarende lignende eller ens. Pro El-Techs brug af navnet ”El-Tech” kan således lede kunder til at tro, at der er en forbindelse mellem Pro El-Tech og El-Tech Team, hvilket ikke er tilfældet. Brugen af ”El-Tech” i Pro El-Techs navn er således egnet til at fremkalde forveksling med El-Tech Team, da der derved kan opstå en fejl-agtig forestilling om, at selskaberne har forbindelse med hinanden. / 13 Pro El-Techs benyttelse af ”El-Tech” giver Pro El-Tech en uberettiget fordel af El- Tech Teams markedsføring og udnyttelse af den goodwill, der er til-knyttet El-Tech Teams navn med ”EL-TECH” . Pro El-Techs benyttelse af ”EL-TECH” er således vildledende. Brugen af navnet indebærer dermed en risiko for tab for El-Tech Team samt for de elinstallationsforretninger, der rent faktisk er tilknyttet El-Tech Team som samarbejdspartnere. Det gøres således gældende, at Pro El-Tech skal svare erstatning for El-Tech Teams tab som følge af Pro El-Techs benyttelse af navnet ”El-Tech” siden februar 2020. Pro El-Tech’s benyttelse af ”El-Tech” tilsigter at skabe lighed og forveksling med El-Tech Team (renommé-snyltning), hvorfor Pro El-Tech ved sin krænkelse og/eller uberettiget udnyttelse af ”El-Tech” skal svare et rimeligt vederlag. Det må skønnes rimeligt, at Pro El-Tech skal betale et vederlag. Erstatning og vederlag kan skønsmæssigt udmåles til 50.000,00 kr. …” For Pro El-Tech ApS, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 11. august 2021, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”… 3. ANBRINGENDER 3.1 Manglende særpræg Det gøres gældende, at "EL-TECH" er et generisk udtryk, jf. bl.a. bilag B (afvisning på dansk varemærkeregistrering i klasse 37 (Byggevirksomhed) for "EI-Tech Team" i 2014), og at det som udgangspunkt kun undtagelses-vist kan indarbejdes som varemærke for det det beskriver (el-installation). Der henvises bl.a. til Sø- og Handelsrettens dom af 6. december 2017 i V-65-16 (Holdningstrøje). Det gøres gældende, at kravene til indarbejdelse, jf. nedenfor, som følge heraf er væsentligt skærpet, jf. bl.a. Højesterets dom af 27. april 2010 i U.2010.1979H (LOTTO). Endvidere, og til illustration af, at "EL-Tech" er et generisk udtryk uden særpræg, bemærkes, at der har været 17 registrerede virksomheder, der anvendte eller anvender navnet "el-tech", jf. bilag D. Overordnet gøres det gældende, at sagsøgers påståede anvendelse ikke er tilstrækkelig til at indarbejde ''EL-TECH" eller "EL-Tech", endsige "EL-Tech Team", som varemærke, idet herunder gøres gældende: - at sagsøger ikke har dokumenteret, eller løftet bevisbyrden for at mærket har opnået særpræg ved indarbejdelse, / 14 - at sagsøger ikke har indarbejdet "EL-TECH" alene, men i stedet an-vendt "ELTECH" i tilknytning med andre ord som "EL-Tech Team"eller "www.el- tech.dk". - at sagsøger ikke har indarbejdet eller anvendt "EL-Tech" systema-tisk, målrettet eller konsekvent, og at sagsøger herunder ikke har angivet ''EL- Tech" på en måde, der skulle indikere, at der er tale om et varemærke og ikke et deskriptivt udtryk. 3.2 Indarbejdelse Selskabet har aldrig heddet ''EL-TECH", og først fra 2010, jf. bilag A, har selve termet "EL-Tech" indgået i sagsøgers navn, og da alene i kombination med andre ord, som "EL-Tech Team" eller som en URL-adresse (www.el-tech.dk). Det gøres overordnet gældende, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at sagsøger har anvendt "EL-Tech" på en konsekvent, målrettet eller syste-matisk måde, hvorved et varemærke anses for indarbejdet. Der henvises til Sø- og Handelsrettens dom af den 24. juni 2016 i V-85-15 (Tingfinder). Sagsøger har ikke fremlagt et eneste bilag, der dokumenterer en markeds-føring, der kun har indarbejdet ''EL-TECH" uden tilknytning med andre ord. Tværtimod er det alene dokumenteret at "EL-TECH" kun tilfældigt anvendes alene. Med undtagelse af skiltet, afbilledet i 2009 i bilag 5, som i øvrigt kan si-destilles med et "Advokat"-skilt eller ''Bager"-skilt, fremgår termet ''EL-TECH", stavet med store bogstaver, kun 2 steder i de fremlagte 28 bilag. Det ene sted er i bilag 12 (anvendt i mail-signatur) og bilag 13 (anvendt brødtekst i en receptionsinvitation). Betegnelsen "EL-Tech" fremgår ligeledes kun 4 steder alene, nemlig i brød-teksten i bilag 15-18. Det skal derimod fremhæves: - at sagsøger har anvendt navnet "EL-Tech Team" og ikke ''EL-TECH" - at "EL-TECH" eller "EL-Tech" aldrig fremgår alene - I alle tilfælde, hvor ''EL-TECH" eller EL-Tech" er anvendt, er sagsø- gers logo ''EL-Tech Team" deslige særligt fremhævet. - Sagsøger har ikke et logo for "EL-Tech" Eller EL-TECH". Begge log- oer (bilag 7 og bilag 8) henviser til "EL-Tech Team". 3.3 Ingen forvekslingsrisiko / - at "EI-Tech" er et generisk udtryk, og at der således alene kan være risiko for forveksling ved næsten identiske navne - at der hverken er lydlig eller ortografisk lighed imellem ''EI-Tech Team", "www.eltech.dk" eller "EL-TECH" på den ene side og "Pro EI-Tech ApS" på den anden side. 15 Det bestrides at; der foreligger en konkret risiko for forveksling. idet der bl.a. henvises til Højesterets dom af 7. juni 2001 i U.2001.1977H og gøres gældende: - at sagsøgte driver virksomhed som indlejet håndværker hos Valmi Group ApS, som slutkunderne køber deres ydelser af, hvorfor der ej heller konkret er risiko for forveksling. 3.4 Tab Sagsøger har varslet, at sagsøgers årsrapport for 2020 ville blive fremlagt, når denne forelå. Da denne blev offentliggjort 30. juli 2021, fremlægges den som bilag H. Når årsrapporten for 2019, jf. bilag 22, og 2020 sammenholdes, kan det ikke udledes, at stiftelsen af Pro EI-Tech ApS skulle have påført sagsøger et tab. Hertil bemærkes, at goodwill og immaterielle anlægsaktiver i alt udgør 0,00 kr. i 2020, jf. bilag H. Det gøres gældende: - at sagsøger ikke har dokumenteret et tab, endsige sandsynliggjort i et omfang, der medfører, at retten på denne baggrund kan foretage et skøn. …” Rettens begrundelse og resultat Efter varemærkelovens § 2, nr. 1, kan et varemærke bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virk- somheder. Efter varemærkelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kan der ikke ske registre-ring af varemærker, der mangler fornødent særpræg. ”EL-TECH” består af to elementer, der må anses for at være beskrivende for de tjenesteydelser, som selskabet El-Tech Team tilbyder. Ordene ”el” og ”tech” antyder, at der er tale om en el-teknisk eller el-teknologisk tjenesteydelse, og ordene tilføjer hverken hver for sig eller sam-menstillet noget særpræg til kendetegnet. / 16 Betegnelsen ”EL-TECH” må dermed anses for beskrivende for elinstallations- virksomhed i en sådan grad, at mærket ikke har oprindeligt særpræg. Der kan herefter alene stiftes en varemærkeret, hvis ordmærket i kraft af indar- bejdelse kan antages at have opnået særpræg, jf. varemærkelovens § 3, stk. 3, 2. pkt. Retten bemærker, at der på grund af mærkets deskriptive karakter stilles stren-ge krav til beviset, og at det i hvert fald må kræves godtgjort, at ordet i de rele-vante omsætningskredse ikke længere overvejende opfattes som en artsbeteg-nelse, men som et kendetegn for den pågældende virksomheds tjenesteydelse, jf. U 2010.1979 H. Det følger af præmis 49 og 51 i EU-domstolens afgørelse i sagen C-108-97 og 109-97 (Chiemsee), at der i den forbindelse skal lægges vægt på følgende: ”Ved afgørelsen af, om et varemærke har fået særpræg som følge af den brug, der er gjort deraf, skal den kompetente myndighed foretage en sam-let vurdering af de elementer, som kan godtgøre, at varemærket er blevet egnet til at identificere den pågældende vare som hidrørende fra en be-stemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare fra andre virksom-heders. … Ved vurderingen af særpræget ved det varemærke, hvorom der indgives ansøgning om registrering, kan der ligeledes tages hensyn til varemærkets markedsandel, intensiteten, den geografiske udstrækning og varigheden af brugen af dette varemærke, størrelsen af de investeringer, som virksomhe-den har foretaget for at fremme varemærket, den andel af de relevante om-sætningskredse, der identificerer produktet som hidrørende fra en bestemt virksomhed på grund af varemærket samt erklæringer fra industri- og handelskamre eller andre faglige sammenslutninger” . Retten lægger til grund, at kendetegnet ”EL-TECH” har været anvendt af El-Tech Team siden 2010, hvor selskabet skiftede navn til EL-TECH.DK ApS. Retten lægger endvidere til grund, at El-Tech Team har produktionsenheder i Aalborg, Aarhus, Fredericia, Horsens, Jelling, Kolding og Vejle. Det fremgår af Vidne 1's forklaring under sagen, at El-Tech Team alene har foretaget markedsføring i en række jyske byer mellem Kolding og Aalborg. Som dokumentation for mærkets anvendelse er der fremlagt diverse i overve- jende grad udateret materiale i form af avisannoncer, som efter det oplyste er / 17 indrykket i lokalaviser, fotos af El-Tech Teams bygninger og biler, skærmprint fra El-Tech Teams Facebook-side og hjemmeside, mailkorrespondance fra 2014 mellem El-Tech Teams direktør Vidne 1 og Radio VLR, samt en række trans- skriberinger og lydfiler vedrørende El-Tech Teams radioreklamer. Der foreligger ikke oplysninger om El-Tech Teams samlede budget for mar- kedsføring og kun meget begrænsede oplysninger om El-Tech Teams markeds- føringsindsats, herunder om hvilke medier, der er benyttet, geografisk ud- strækning og indrykningstidspunkter. Det bemærkes endvidere, at El-Tech Teams brug af ”EL-TECH” ikke ses at være entydig og konsistent, idet betegnelsen i det fremlagte materiale ses at være gengivet på forskellige måder, herunder både med og uden versaler. Efter en samlet vurdering af ovenstående finder retten det ikke godtgjort, at kendetegnet ”EL-TECH” har været anvendt og markedsført på en så intensiv og varig landsdækkende måde, at det i den relevante omsætningskreds overve-jende bliver opfattet som et kendetegn for El-Tech Teams elinstallationsvirk-somhed. Varemærket har dermed ikke opnået det fornødne særpræg gennem indarbejdelse, jf. varemærkelovens § 3, stk. 3. El-Tech Team har derfor ikke godtgjort at have opnået varemærkeret ved ind- arbejdelse til ordmærket ”EL-TECH” . El-Tech Team har herudover gjort gældende, at Pro El-Tech har overtrådt mar- kedsføringslovens regler, idet der er risiko for forveksling, jf. markedsførings- lovens § 22. Retten lægger til grund, at El-Tech Team og Pro El-Tech anvender deres kende- tegn for samme tjenesteydelser i form af elinstallationsvirksomhed. Parterne virker således i samme branche. Det følger af Vidne 2's forklaring, at Pro El-Tech adskiller sig fra El-Tech Team ved kun at henvende sig til et kundesegment indenfor industriom-rådet, eksempelvis inden for fjernvarme, hvoraf hovedparten af kunderne er Vidne 2's egne kontakter, som han kender fra tidligere opgaver. Pro El-Tech fungerer efter det oplyste endvidere som underleverandør til Valmi Group ApS og har ingen selvstændig markedsføring. Retten finder derfor, at der ikke foreligger forvekslingsrisiko, og der har efter det oplyste heller ikke været eksempler på forveksling. / 18 På denne baggrund finder retten, at det ikke er godtgjort, at Pro El-Tech har handlet i strid med markedsføringslovens regler, herunder markedsføringslo-vens § 22. Retten tager herefter Pro El-Techs påstand om frifindelse til følge. Efter sagens resultat skal El-Tech Team betale sagsomkostninger til dækning af Pro El-Techs udgifter til advokatbistand. Pro El-Tech har oplyst at være moms- registreret. Retten bemærker, at Pro El-Tech ikke har fremlagt dokumentation for afholdte omkostninger eller er fremkommet med bemærkninger herom. Retten finder på den baggrund, at beløbet til dækning af Pro El-Techs udgifter til advokatbi-stand passende kan fastsættes til 50.000 kr. Ved fastsættelsen af dette beløb har retten lagt vægt på sagens resultat, karakter, værdi og advokatarbejdets om-fang. Der er taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rime-lige udgifter til advokatbistand, som Pro El-Tech har haft, bæres af El-Tech Team, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48). THI KENDES FOR RET: Pro El-Tech ApS frifindes. EL-TECH TEAM ApS skal inden 14 dage til Pro El-Tech ApS betale sagsom- kostninger med 50.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 1. november 2021 Sag BS-5080/2021-SHR EL-TECH TEAM ApS (advokat Mads Michael Brandt v/ <anonym>Advokatfuldmægtig</anonym> mod Pro El-Tech ApS (advokat Matti Taul Korpela) Denne afgørelse er truffet af dommer Peter Juul Agergaard sammen med de sagkyndige medlemmer Per Håkon Schmidt og Kai Wöldike Bested. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen blev anlagt den 13.januar 2021 ved Retten i Esbjerg. Retten i Esbjerg henviste ved kendelse af 5. februar 2021 sagen til Sø- og Handelsretten i medfør af retsplejelovens $ 225, stk. 2, nr. 4 0g 6,jf. stk. 3 Sagen vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt EL-TECH TEAM ApS (herefter El-Tech Team) har stiftet varemærkeret ved indarbejdelse af ordmærket EL- TECH og om Pro El-Tech ApS (herefter Pro El-Tech) har krænket El-Tech Teams rettigheder efter varemærkelovens ogleller markedsføringslovens regler: EL-TECH TEAM ApS har nedlagt følgende påstande: 1. Pro El-Tech ApS dømmes til at anerkende, at Pro El-Tech ApS skal ændre sit navn. 2 2. Pro El-Tech ApS dømmes til at betale 50.000 kr: med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Pro El-Tech ApS har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen El-Tech Team er en elinstallationsvirksomhed, der blev stiftet den 25. marts 2003 under navnet <anonym>Virksomhed ApS</anonym> Senere skiftede selskabet navn til EL-INSTALLATØREN VI <anonym>Virksomhed ApS</anonym> senere til EL-TECHDK ApS. Den 10. marts 2015 ændredes selskabets navn til det nuværende EL-TECH TEAM ApS. Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at drive el-installatørvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed. Selskabets branchekode er "432100 elinstallation? Selskabet har produktions-enheder i Aalborg, Aarhus; Fredericia, Horsens, Jelling Kolding Vejle. Pro El-Tech er ligeledes en elinstallationsvirksomhed, som blev stiftet den 25. februar 2020. Selskabet driver virksomhed under branchekode "432100 elinstal- lation 29 Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at drive virksomhed som elektriker og hermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn. Pro El-Tech driver efter det oplyste primært virksomhed som indlejet håndværker for Valmi Group ApS, der driver el-installationsvirksomhed i hele Danmark. I september 2020 havde parterne en skriftlig korrespondance i forbindelse med, at El-Tech Team havde rettet henvendelse til Pro El-Tech og anført, at El-Tech Team anså navnet Pro El-Tech som en krænkelse af El-Tech Teams varemærke samt i den forbindelse anmodet Pro El-Tech om at ændre sit navn. El-Tech Teams moderselskab EL-TECH INVEST ApS er indehaver af varemær- keregistrering VR 2014 02424 for ordmærket EL-TECH TEAM i klasse 07: Ma- skiner 0g værktøjsmaskiner; motorer (ikke til befordringsmidler til brug på land); koblinger 0g transmissionsdele (ikke til befordringsmidler til brug på land); landbrugsredskaber (ikke hånddrevne); rugemaskiner; salgsautomater samt i klasse 45: Juridisk virksomhed; sikkerhedsmæssige ydelser til beskyttelse af ejendom 0g mennesker; personlige og sociale ydelser udøvet of andre for at efterkomme personlige behov. EL-TECH INVEST ApS fik den 12. august 2014 afslag fra Patent- og Varemær- kestyrelsen på registrering af varemærket EL-TECH TEAM for tjenesteydelser i klasse 37: Byggevirksomhed; reparation; installationsvirksomhed. Af afslaget fra Patent- og Varemærkestyrelsen fremgår følgende bl.a: /3 ”Vi afslår din ansøgning, da varemærket ikke har det særpræg, et vare-mærke skal have for at kunne registreres, da mærket kan angive en beskaf-fenhed ved tjenesteydelsen. Begrundelsen er , at ordet EL-TECH TEAM vil umiddelbart blive opfattet i Danmark som et El-teknisk/El-teknologisk team. Mærket vil for Byggevirk-somhed, reparationsvirksomhed og installationsvirksomhed i klasse 37 mangle særpræg, da man blot vil opfatte mærket som en angivelse af, at disse ydelser bliver præsteret af et El-teknologisk team.” Til dokumentation for El-Tech T eams brug af ordmærket EL-TECH er der frem- lagt en række fotografier og annoncer . Bl.a. er fremlagt følgende fotos af en bygning samt biler tilhørende El-Tech T eam. Mammografi- saraanin KAPACITET, VDEN & VILJE 8l TECH W el-tech. dk 70 23 Endvidere er der blevet fremlagt følgende avisannoncer; som efter det oplyste alle skulle stamme fra perioden 2013-2016 fortrinsvis fra lokale medier: Bestil ey Tuek EL-Tech Vi udfører ALLE opgaver inden for el-arbejc elektriske-installat p : DOGNVAGT 70 23 2 2 www.el-tech.dk /[ Foto udeladt ] [ Foto udeladt ] [ Foto udeladt ] 6 EL-TECH TEAM ØNSKER ALLE VORES KUNDER ET TRYGT 0G GODT NYTAR! Kvalitetsarbejde til konkurrence- dygtige priser på alt el-arbejde Poporobonor uf Imduvarur Elyek hookrna Belysning Alarm € siknng Grn energi 01 colcolonnla 0 hennder salg 0g montenng Styring af intallgente byoningsinstalationer Teknisk konmnunkabon Fø at uforphigtondo tilbud fre ELTech. <table> |:--------|:----------------------------------------| | EL-Tech | EL-TECH Vejle, Poschevej 14, 7100 Vejle | </table> EL-Tech Forhandler af ABUS videoovervagning Oplageise Suid Hd caalle Kanaler ingen licens ! Ring 08 ( et uforpligtende tilbud Tlf. 70 23 21 33 Videre er der blevet fremlagt en række skærmprint fra El-Tech Teams Face-book- side; som blev oprettet den 14. december 2012. Desuden er der blevet fremlagt en udskrift af El-Tech Teams hjemmeside, date-ret den 13.november 2020, samt en mailkorrespondance fra 2014 mellem El- Tech Teams direktør <anonym>Vidne 1</anonym> og mediekonsulent fra Radio VLR <anonym>Person 1</anonym> Herudover er der blevet fremlagt en række transskriberinger af El-Tech Teams radioreklamer med <anonym>Person 2</anonym> som også er blevet afspillet for retten under den mundtlige hovedforhandling. Der er endvidere fremlagt en lang række udskrifter fra CVR-registeret vedrø- rende andre elinstallatørvirksomheder; herunder bl.a. LTECH A/S, El-Tech vI <anonym>Person 3</anonym> Mårslet Eltech & Ejendomsservice, <anonym>Person 4</anonym> EL Teknik; TECH-&-EL vI <anonym>Person 5</anonym> Total El-Tech vl <anonym>Person 6</anonym> EL-TECH v/ <anonym>Person 7</anonym> <anonym>Navn</anonym> El-tech v/ <anonym>Person 8</anonym> 0g <anonym>Person 9</anonym> El-Tech vI <anonym>Person 9</anonym> Samtlige udskrifter er dateret den 22- januar 2021. Endelig er fremlagt El-Tech Teams årsrapporter for bhv. 2019 og 2020. Forklaringer Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret bl.a , at han blev uddannet inden for elbranchen i star- ten af 1980'erne. Han har været installatør i cirka 30 år og selvstændig siden 2003 . I dag har El-Tech Team cirka 20 ansatte. Deres services omfatter traditionel elin- stallation; servicering af industribygninger; installation af hårde hvidevarer; alarmer; videoovervågning, adgangskontrolsystemer mv. El-Tech Team har elektrikere alle de steder; hvor de markedsfører sig. Det vil sige fra Kolding til Aalborg. De udfører el-eftersyn i stort set hele landet, bla. på Fyn; men endnu ikke på Sjælland. De er dog i gang med at få etableret samarbejdsaftaler på Sjælland. De har ingen elektrikere ansat i Vejen; men de udfører el-eftersyn der. El-Tech Team får opringninger fra kunder over hele landet. I øjeblikket markedsfører El-Tech Team sig ikke; fordi de har for meget arbejde. De har det sidste års tid brugt cirka 100.000 kr: på markedsføring i Aalborg, hvor de startede en forretning op sidste år El-Tech Team begyndte først at bruge penge på markedsføring to-tre år efter; at deres virksomhed var blevet stiftet. /8 Annoncen, der fremgår af bilag 14, blev senest ændret i august 2013. Han kan ikke sætte nøjagtige datoer på, men de har brugt annoncen løbende også i tele- fonbøger og på Google ved hjælp af Google AdW ords. Det sidste halvandet år er de gået over til kun at markedsføre sig på internettet. Deres markedsføring er ikke lokalt afgrænset længere. Den fremlagte nytårshil- sen bruger de stadig hvert år , fordi der ikke er nogen dato på. De har ikke længere reklamer i radioen, fordi de fik for meget arbejde ud af det. Det er cirka tre år siden, at de har gjort brug af radioreklamer . Han tror , at de begyndte at bruge dem i 2013. Deres reklamer er blevet spillet på Radio VLR og en radiostation i Aarhus . Avisannoncerne blev bragt i Vejle Amts Folkeblad , GulOgGratis og forskellige lokalblade i de områder , hvor de driver forretning. De radiospots, der er blevet afspillet for retten, er blevet bragt forskellige steder i Jylland . El-Tech T eam har ikke sendt radiospots på Sjælland . De har heller ik-ke annonceret i lokalaviser eller tilsvarende. Der har ikke været nogen målrettet markedsføring på Sydsjælland . De har dog haft en sælger ansat på Sjælland fra 2012 til 2015 eller 2016. De har købt hjem- mesidenavne på Sjælland . Når de finder en samarbejdspartner på Sjælland , går de rigtig i gang. Lige nu er de i forberedelsesfasen. El-Tech T eam vil gerne være landsdækkende, men det tager mange år at komme igennem denne proces. El-Tech T eam har opbygget goodwill. Kunder ringer til dem og spør ger, om det er ”El-Tech” , som kunden har fået fat i. Kunderne kalder dem ikke ” El-Tech T eam” . De har fået købstilbud fra andre firmaer , hvor deres goodwill anslås til et beløb på mere end 1 mio. kr . Én gang om året søger han i CVR-registret på andre virksomheders navne. Hvis han synes, at et virksomhedsnavn er krænkende, tager han kontakt til dem. Typisk har han taget en telefonisk dialog med det pågældende selskab, og sel- skaberne har efterfølgende ændret deres navn. Han har ikke ført statistik over de virksomheder , som han har ringet til. El-Tech T eam har ikke andre verse-rende retssager end denne. Sagsøgtes navn Pro El-T ech ligger meget tæt på El-Tech T eams navn. Ordet ”Pro” får det til at lyde som om, at det er en professionel del af El-Tech Team. Hvis der ikke havde været bindestreg i Pro El-Techs navn; kan han ikke afvise; at han ikke ville have gjort mere ved sagen. Han kender godt LTECH A/S. Dem har han haft kontakt med. El-Tech Team får nogle gange opkald fra LTECH A/S? kunder; der tror; at det er LTECH A/S, de har fået fat på. LTECH A/S er en ældre virksomhed, så han føler ikke; at han har ret til at kræve, at LTECH A/S skal ændre sit navn Der er heller ikke ordlighed, så der er ikke risiko for forveksling. Han kender ikke til den enkeltmandsvirksomhed, der hedder El-Tech vl <anonym>Person 3</anonym> Det har ikke været nødvendigt at rette henvendelse til dette firma på grund af måden, at navnet skrives på, og fordi det er en enkeltmands-virksomhed. Han ved ikke; om virksomheden overhovedet er i drift. Navnet på Mårslet Eltech & Ejendomsservice minder slet ikke om El-Techs navn. Der er heller ikke bindestreg. Det er herudover en enkeltmandsvirksom-hed. Navnet <anonym>Person 4</anonym> EL Teknik har El-Tech ikke noget problem med. Det samme gælder TECH-&-EL vl <anonym>Person 5</anonym> El-Tech Team har heller ikke noget problem med navnene Total El-Tech vI <anonym>Person</anonym> <anonym>6</anonym> eller EL-TECH vl <anonym>Person 7</anonym> Virksomheder-ne er således begge ophørt. <anonym>Navn</anonym> El-tech vI <anonym>Person 8</anonym> har ophørsdato i 2012. Dengang var El-Tech dårligt gået i gang med at undersøge internettet for at finde de navne; der krænkede deres selskabsnavn. Han er aldrig faldet over navnet <anonym>Person 9</anonym> El-Tech vI <anonym>Person 9</anonym> Efter hans opfattelse er El-Tech Team almindeligt kendt i elbranchen både blandt elinstallatører i andre selskaber og blandt kunderne. El-Tech Team har ikke registreret, at de har modtaget opkald fra kunder; der søgte Pro El-Tech. Han er ikke på noget tidspunkt stødt på hjemmesider eller noget markedsføring fra Pro El-Tech El-Tech Team har endvidere ikke registre-ret nogen konkret forstyrrelse. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl.a , at han blev færdigudlært som elektriker i 2018. Han blev selvstændig i 2020. Han har ikke sin egen autorisation /10 Valmi Group er et koncept, der giver mulighed for , at elektrikere uden autorisa- tion kan arbejde som elektrikere. Han er således på en underleverandørkontrakt hos Valmi Group , men han har sin egen virksomhed. Det fungerer således, at han selv skal sør ge for at skaf fe kunder . Når han har udført et stykke arbejde, sender han en faktura til Valmi Group , som herefter fakturerer kunden. Når han arbejder , sker det under Valmi Groups logo. Da han stiftede sit selskab, gjorde han sig mange overvejelser , bl.a. om firma- navnet. Han foretog en søgning på internettet for at sikre sig, at han ikke valgte et navn, der allerede eksisterede i Danmark. Han søgte ikke i Erhvervsstyrelsens register , men han brugte cirka 20 minutter på Google , og her fandt han ud af, at navnet Pro El-T ech ikke var i brug. Han søgte kun på ” Pro El-T ech” , ikke på El-Tech T eam. Han vidste ikke, at det sel-skab eksisterede. Han havde godt set, at der eksisterede nogle selskaber , som havde ”El-T ech” i deres navne, men da han foretog søgningen på Google , skrev han kun sit eget firmanavn, og han stødte derfor ikke på El-Tech T eam. Siden stiftelsen af selskabet er han heller ikke stødt på navnet El-Tech T eam på internettet. Mange danske firmaer har et efternavn i firmanavnet, men det ville han ikke have, fordi han ikke har et dansk navn. Pro El-T ech er generelt og simpelt og fungerer godt på engelsk. ”El-T ech” hav-de ikke nogen særlig betydning for ham, det er bare beskrivende. Før han startede eget firma, kørte han rundt og arbejdede i tre år på byggeplad-ser på Sjælland . Han bemærkede her , at der er mange håndværkervirksomhe-der , der har navne, som ligner hinanden meget. Der er tale om enslydende og generelle navne. F .eks. indeholder mange virksomheder ordet ”byg” . Bare fordi virksomhederne hedder det samme, betyder det ikke, at det er de samme fir -maer . Han samarbejder med 3 forskellige firmaer , der alle hedder noget med El-Service. Han har en kammerat, hvis selskab hedder El-T eknik. I forbindelse med stiftelsen af selskabet satte Valmi Group ham i forbindelse med en advokat, som sikrede, at alt blev gjort lovligt. Da hans selskabsnavn blev registreret hos Erhvervsstyrelsen , og denne registre- ring gik igennem, følte han sig sikker på, at han ikke krænkede nogens rettig- heder . 11 Det arbejde, som han udfører; er helt anderledes end det, som El-Tech Team udfører. Han har ikke brug for markedsføring. Han har ingen hjemmeside, ingen Face - book-side og ingen aktiviteter på Google. Han bruger ingen penge på Google AdWords. Han har heller ingen radioannoncer; Hvis nogen hører hans firma-navn og prøver at søge på det, kan de ikke finde navnet nogen steder Den eneste reklame, som han har, er klistermærker på firmabilen. Der sidder et klistermærke, hvor der står Pro El-Tech og hans telefonnummer. Der står desu- den; at han er indlejet leverandør hos Valmi Group. Det står på 3 eller 4 sider af bilen. Han har ingen planer om at påbegynde markedsføring. Han vil ikke have an-satte, og han koncentrerer sig om de kunder, som han har. Det er dyrt og unød-vendigt for ham at reklamere. Hans kundekreds består af egne kontakter; feks. byggeledere, som han kender fra sit tidligere arbejde. Størstedelen af kunderne er indenfor industriområdet; eksempelvis fjernvarme. Cirka 90% af kunderne er bekendte, eller folk; som kender ham fra tidligere op- gaver: De resterende 10% er nye bekendte; som han møder igennem andre virk- somheder; eller som hører om ham mund-til-mund. Han har kunder over hele landet. Sidste år havde han projekter på både Fyn 0g Sjælland og i Jylland, feks. i Langå, Højsted, Esbjerg Kolding og Fredericia. Han har ikke kunder i Vejle og Billund. Han er aldrig blevet ringet op af nogen; der troede, at hans selskab var El-Tech Team. Nommalt er det kun hans bekendte; der ringer til ham. I august 2020 skrev <anonym>Vidne 1</anonym> til ham på Facebook. De var ikke venner på Facebook; så der gik nogle måneder, før han opdagede det. <anonym>Vidne 1</anonym> skrev bl.a., at han skulle betale El-Tech Team 50.000 kr: Han ønsker ikke at ændre sit firmanavn. Han har brugt 20.000 kr. på at sætte sit navn på bilen; arbejdstøj osv. Fra maj 2020 til december 2020 har Pro El-Tech haft en omsætning på cirka 600.000 kr: /12 Parternes synspunkter For EL-TECH TEAM ApS er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 26. august 2021, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”… ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at El-Tech T eam si-den 2009 har benyttet ”EL-TECH” som sit forretningskendetegn og mar -kedsført sig under anvendelse af navnet ”EL-TECH” . Ved El-Tech T eams brug af ”El-T ech” er der opnået et særpræg og renom-mé, hvorved El og T ech sammensat som ”El-T ech” i sin helhed udgør en sproglige identitet / forveksling. Uanset at El og T ech hver for sig er almin-delige ord, har sammensætningen EL-TECH tilstrækkeligt særpræg til at nyde varemærkeretlig beskyttelse som ordmærke, jf. hertil U 2002.2303 V . ”EL-TECH” er indarbejdet i markedet på en sådan måde, at det er egnet til at adskille El-Tech T eams forretninger og samarbejdspartnere fra øvrige el- installationsforretninger . Endvidere bestrides det, at bilag B indeholder afslag på registrering af va-remærket ”EL-TECH” , idet det søgte er varemærket ” EL-TECH TEAM ” . Nærværende sag omhandler brugen af ”EL-TECH” . Desuden gøres det gældende, at El-Tech T eam som følge af konsekvens brug af ”EL-TECH” har indarbejdet ”EL-TECH” i en tilstrækkelig grad til, at det kan nyde varemærkeretlig beskyttelse. Det bestrides desuden, at ”EL-TECH” alene har været indarbejdet i tilknytning med andre ord. Det gøres det gældende, at Pro El-T ech ved benyttelse af ”El-T ech” kræn-ker El- Tech T eam, idet der er en risiko for forveksling, hvorfor Pro El-T ech skal ændre sit navn. Krænkelsen er i strid med såvel varemærkeloven som markedsføringslo-ven, da krænkelsen er tilstræbt og ikke ophørt efter påkrav . Endvidere ad-skiller Pro El- Techs navn sig ikke tydeligt fra El-Tech T eams navn, jf. er - hvervsvirksomhedslovens og selskabsloven. Pro El-T echs geografiske placering understøtter en geografisk mulighed for forveksling, ligesom kundesegmentet er det samme, hvorved der opstår en række konkurrenceretlige forhold. Parterne opererer desuden i samme branche og varearten/tjenesteydelserne er tilsvarende lignende eller ens. Pro El-T echs brug af navnet ”El-T ech” kan således lede kunder til at tro, at der er en forbindelse mellem Pro El-T ech og El-Tech T eam, hvilket ikke er tilfældet. Brugen af ”El-T ech” i Pro El-T echs navn er således egnet til at fremkalde forveksling med El-Tech T eam, da der derved kan opstå en fejl-agtig forestilling om, at selskaberne har forbindelse med hinanden. /13 Pro El-T echs benyttelse af ”El-T ech” giver Pro El-T ech en uberettiget fordel af El- Tech T eams markedsføring og udnyttelse af den goodwill, der er til-knyttet El-Tech Teams navn med ”EL-TECH” . Pro El-T echs benyttelse af ”EL-TECH” er således vildledende. Brugen af navnet indebærer dermed en risiko for tab for El-Tech T eam samt for de elinstallationsforretninger , der rent faktisk er tilknyttet El-Tech T eam som samarbejdspartnere. Det gøres således gældende, at Pro El-T ech skal svare erstatning for El-Tech T eams tab som følge af Pro El-T echs benyttelse af navnet ”El-T ech” siden februar 2020. Pro El-T ech’s benyttelse af ”El-T ech” tilsigter at skabe lighed og forveksling med El-Tech T eam (renommé-snyltning), hvorfor Pro El-T ech ved sin krænkelse og/eller uberettiget udnyttelse af ”El-T ech” skal svare et rimeligt vederlag. Det må skønnes rimeligt, at Pro El-T ech skal betale et vederlag. Erstatning og vederlag kan skønsmæssigt udmåles til 50.000,00 kr . …” For Pro El-T ech ApS , er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 1 1. august 2021, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”… 3. ANBRINGENDER 3.1 Manglende særpræg Det gøres gældende, at "EL-TECH" er et generisk udtryk, jf. bl.a. bilag B (afvisning på dansk varemærkeregistrering i klasse 37 (Byggevirksomhed) for "EI-T ech T eam" i 2014), og at det som udgangspunkt kun undtagelses-vist kan indarbejdes som varemærke for det det beskriver (el-installation). Der henvises bl.a. til Sø- og Handelsrettens dom af 6. december 2017 i V -65-16 (Holdningstrøje). Det gøres gældende, at kravene til indarbejdelse, jf. nedenfor , som følge heraf er væsentligt skærpet, jf. bl.a. Højesterets dom af 27. april 2010 i U.2010.1979H (LOTT O). Endvidere, og til illustration af, at "EL-T ech" er et generisk udtryk uden særpræg, bemærkes, at der har været 17 registrerede virksomheder , der anvendte eller anvender navnet "el-tech", jf. bilag D. Overordnet gøres det gældende, at sagsøgers påståede anvendelse ikke er tilstrækkelig til at indarbejde ''EL-TECH" eller "EL-T ech", endsige " EL-T ech Team", som varemærke, idet herunder gøres gældende: -at sagsøger ikke har dokumenteret, eller løftet bevisbyrden for at mærket har opnået særpræg ved indarbejdelse, /14 -at sagsøger ikke har indarbejdet "EL-TECH" alene, men i stedet an-vendt "ELTECH" i tilknytning med andre ord som " EL-T ech T eam"eller " www .el- tech.dk ". -at sagsøger ikke har indarbejdet eller anvendt "EL-T ech" systema-tisk, målrettet eller konsekvent, og at sagsøger herunder ikke har angivet ''EL- Tech" på en måde, der skulle indikere, at der er tale om et varemærke og ikke et deskriptivt udtryk. 3.2 Indarbejdelse Selskabet har aldrig heddet ''EL-TECH", og først fra 2010, jf. bilag A, har selve termet "EL-T ech" indgået i sagsøgers navn, og da alene i kombination med andre ord, som " EL-T ech T eam" eller som en URL-adresse ( www .el-tech.dk ). Det gøres overordnet gældende, at der ikke er fremlagt dokumentation for , at sagsøger har anvendt "EL-T ech" på en konsekvent, målrettet eller syste-matisk måde, hvorved et varemærke anses for indarbejdet. Der henvises til Sø- og Handelsrettens dom af den 24. juni 2016 i V -85-15 (Tingfinder). Sagsøger har ikke fremlagt et eneste bilag, der dokumenterer en markeds-føring, der kun har indarbejdet ''EL-TECH" uden tilknytning med andre ord. Tværtimod er det alene dokumenteret at "EL-TECH" kun tilfældigt anvendes alene. Med undtagelse af skiltet, afbilledet i 2009 i bilag 5, som i øvrigt kan si-destilles med et "Advokat"-skilt eller ''Bager"-skilt, fremgår termet ''EL-TECH", stavet med store bogstaver , kun 2 steder i de fremlagte 28 bilag. Det ene sted er i bilag 12 (anvendt i mail-signatur) og bilag 13 (anvendt brødtekst i en receptionsinvitation). Betegnelsen "EL-T ech" fremgår ligeledes kun 4 steder alene, nemlig i brød-teksten i bilag 15-18. Det skal derimod fremhæves: - at sagsøger har anvendt navnet " EL-T ech T eam" og ikke ''EL-TECH" - at "EL-TECH" eller "EL-T ech" aldrig fremgår alene - I alle tilfælde, hvor ''EL-TECH" eller EL-T ech" er anvendt, er sagsø- gers logo '' EL-T ech T eam" deslige særligt fremhævet. - Sagsøger har ikke et logo for "EL-T ech" Eller EL-TECH". Begge log- oer (bilag 7 og bilag 8) henviser til " EL-T ech T eam". 3.3 Ingen forvekslingsrisiko / - at "EI-T ech" er et generisk udtryk, og at der således alene kan være risiko for forveksling ved næsten identiske navne - at der hverken er lydlig eller ortografisk lighed imellem '' EI-Tech Team", " www .eltech.dk " eller "EL-TECH" på den ene side og " Pro EI-T ech ApS " på den anden side.15 Det bestrides at; der foreligger en konkret risiko for forveksling. idet der bl.a. henvises til Højesterets dom af 7. juni 2001 i U.2001.1977H og gøres gældende: -at sagsøgte driver virksomhed som indlejet håndværker hos Valmi Group ApS, som slutkunderne køber deres ydelser af, hvorfor der ej heller konkret er risiko for forveksling. 3.4 T ab Sagsøger har varslet, at sagsøgers årsrapport for 2020 ville blive fremlagt, når denne forelå. Da denne blev of fentliggjort 30. juli 2021, fremlægges den som bilag H. Når årsrapporten for 2019, jf. bilag 22, og 2020 sammenholdes, kan det ikke udledes, at stiftelsen af Pro EI-T ech ApS skulle have påført sagsøger et tab. Hertil bemærkes, at goodwill og immaterielle anlægsaktiver i alt udgør 0,00 kr . i 2020, jf. bilag H. Det gøres gældende: -at sagsøger ikke har dokumenteret et tab, endsige sandsynliggjort i et omfang, der medfører , at retten på denne baggrund kan foretage et skøn. …” Rettens begrundelse og r esultat Efter varemærkelovens § 2, nr . 1, kan et varemærke bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virk- somheder . Efter varemærkelovens § 13, stk. 1, nr . 2, kan der ikke ske registre-ring af varemærker , der mangler fornødent særpræg. ”EL-TECH” består af to elementer , der må anses for at være beskrivende for de tjenesteydelser , som selskabet El-Tech T eam tilbyder . Ordene ”el” og ”tech” antyder , at der er tale om en el-teknisk eller el-teknologisk tjenesteydelse, og ordene tilføjer hverken hver for sig eller sam-menstillet noget særpræg til kendetegnet. 16 Betegnelsen "EL-TECH må dermed anses for beskrivende for elinstallations- virksomhed i en sådan grad, at mærket ikke har oprindeligt særpræg. Der kan herefter alene stiftes en varemærkeret, hvis ordmærket i kraft af indar - bejdelse kan antages at have opnået særpræg; jf. varemærkelovens $ 3, stk. 3,2. pkt. Retten bemærker; at der på grund af mærkets deskriptive karakter stilles stren-ge krav til beviset; og at det i hvert fald må kræves godtgjort;, at ordet i de rele-vante omsætningskredse ikke længere overvejende opfattes som en artsbeteg-nelse; men som et kendetegn for den pågældende virksomheds tjenesteydelse; jf. U 2010.1979 H Det følger af præmis 49 og 51 i EU-domstolens afgørelse i sagen C-108-97 og 109-97 (Chiemsee) at der i den forbindelse skal lægges vægt på følgende: "Ved afgørelsen af, om et varemærke har fået særpræg som følge af den brug, der er gjort deraf, skal den kompetente myndighed foretage en sam-let vurdering af de elementer; som kan godtgøre, at varemærket er blevet egnet til at identificere den pågældende vare som hidrørende fra en be-stemt virksomhed 0g dermed til at adskille denne vare fra andre virksom-heders. Ved vurderingen af særpræget ved det varemærke, hvorom der indgives ansøgning om registrering, kan der ligeledes tages hensyn til varemærkets markedsandel, intensiteten; den geografiske udstrækning og varigheden af brugen af dette varemærke; størrelsen af de investeringer; som virksomhe-den har foretaget for at fremme varemærket, den andel af de relevante om-sætningskredse; der identificerer produktet som hidrørende fra en bestemt virksomhed på grund af varemærket samt erklæringer fra industri- og handelskamre eller andre faglige sammenslutninger? Retten lægger til grund, at kendetegnet ?EL-TECH har været anvendt af El-Tech Team siden 2010, hvor selskabet skiftede navn til EL-TECHDK ApS. Retten lægger endvidere til grund, at El-Tech Team har produktionsenheder i Aalborg; Aarhus; Fredericia, Horsens; Jelling, Kolding 0g Vejle. Det fremgår af <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring under sagen; at El-Tech Team alene har foretaget markedsføring i en række jyske byer mellem Kolding 0g Aalborg Som dokumentation for mærkets anvendelse er der fremlagt diverse i overve- jende grad udateret materiale i form af avisannoncer; som efter det oplyste er 17 indrykket i lokalaviser; fotos af El-Tech Teams bygninger og biler, skærmprint fra El-Tech Teams Facebook-side og hjemmeside; mailkorrespondance fra 2014 mellem El-Tech Teams direktør <anonym>Vidne 1</anonym> og Radio VLR samt en række trans - skriberinger og lydfiler vedrørende El-Tech Teams radioreklamer. Der foreligger ikke oplysninger om El-Tech Teams samlede budget for mar - kedsføring og kun meget begrænsede oplysninger om El-Tech Teams markeds - føringsindsats; herunder om hvilke medier; der er benyttet; geografisk ud- strækning og indrykningstidspunkter: Det bemærkes endvidere; at El-Tech Teams brug af "EL-TECH ikke ses at være entydig og konsistent, idet betegnelsen i det fremlagte materiale ses at være gengivet på forskellige måder; herunder både med og uden versaler. Efter en samlet vurdering af ovenstående finder retten det ikke godtgjort; at kendetegnet "EL-TECH har været anvendt og markedsført på en så intensiv 0g varig landsdækkende måde, at det i den relevante omsætningskreds overve-jende bliver opfattet som et kendetegn for El-Tech Teams elinstallationsvirk-somhed. Varemærket har dermed ikke opnået det fornødne særpræg gennem indarbejdelse; jf. varemærkelovens 8 3, stk. 3 El-Tech Team har derfor ikke godtgjort at have opnået varemærkeret ved ind- arbejdelse til ordmærket "EL-TECH' El-Tech Team har herudover gjort gældende, at Pro El-Tech har overtrådt mar - kedsføringslovens regler; idet der er risiko for forveksling, jf. markedsførings- lovens 8 22 Retten lægger til grund, at El-Tech Team og Pro El-Tech anvender deres kende- tegn for samme tjenesteydelser i form af elinstallationsvirksomhed. Parterne virker således i samme branche. Det følger af <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring, at Pro El-Tech adskiller sig fra El-Tech Team ved kun at henvende sig til et kundesegment indenfor industriom-rådet, eksempelvis inden for fjernvarme, hvoraf hovedparten af kunderne er <anonym>Vidne 2's</anonym> egne kontakter; som han kender fra tidligere opgaver Pro El-Tech fungerer efter det oplyste endvidere som underleverandør til Valmi Group ApS og har ingen selvstændig markedsføring. Retten finder derfor; at der ikke foreligger forvekslingsrisiko; og der har efter det oplyste heller ikke været eksempler på forveksling. /18 På denne baggrund finder retten, at det ikke er godtgjort, at Pro El-T ech har handlet i strid med markedsføringslovens regler , herunder markedsføringslo-vens § 22. Retten tager herefter Pro El-T echs påstand om frifindelse til følge. Efter sagens resultat skal El-Tech T eam betale sagsomkostninger til dækning af Pro El-T echs udgifter til advokatbistand. Pro El-T ech har oplyst at være moms- registreret. Retten bemærker , at Pro El-T ech ikke har fremlagt dokumentation for afholdte omkostninger eller er fremkommet med bemærkninger herom. Retten finder på den baggrund, at beløbet til dækning af Pro El-T echs udgifter til advokatbi-stand passende kan fastsættes til 50.000 kr . Ved fastsættelsen af dette beløb har retten lagt vægt på sagens resultat, karakter , værdi og advokatarbejdets om-fang. Der er taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rime-lige udgifter til advokatbistand, som Pro El-T ech har haft, bæres af El-Tech T eam, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48). THI KENDES FOR RET : Pro El-T ech ApS frifindes. EL-TECH TEAM ApS skal inden 14 dage til Pro El-T ech ApS betale sagsom- kostninger med 50.000 kr . Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

172

Sag anlagt af udlejere med påstand om, at sagen fremmes, således at lejer kan udsættes af lejemål.

Appelleret

Fogedsag

Retten i Horsens

FS-551/2021-HRS

Særlig fogedsag

1. instans

186/21

Ind- og udsættelse af lejemål og løsøre;

Advokat - Kirsten Tolstrup;

/ Retten i Horsens Den 26. april 2021 kl. 9:00 blev fogedretten sat på rettens kontor af Dommer. Der blev foretaget FS 350-551/2021 Udlejer 1 Adresse 1 By 1 og Udlejer 2 Adresse 2 By 2 og Udlejer 3 Adresse 1 By 1 og Udlejer 4 Adresse 3 By 2 mod Lejer Adresse 4 By 1 Ingen indkaldt eller mødt. Der blev endvidere fremlagt: - Rettens mail af 22. april 2021 - Advokat Kirsten Tolstrups mail af 22. april 2021 Udlejer 1, Udlejer 3, Udlejer 2 og Udlejer 4 har fremsat påstand om, at sagen fremmes, således Lejer udsættes af lejemålet Adresse 4 By 1. Lejer har fremsat påstand om, at sagen nægtes fremme. Lejer, har forklaret, at han ikke har betalt husleje for juni 2020. Han havde indgået en aftale med de tidligere ejere om, at han ikke skulle betale husleje, da det blev trukket fra hans forudbetalte husleje, ligesom i juni 2019. Den første lejekontrakt blev indgået med påbegyndelse den 1. maj 2019. Den var uden opkrævning for aconto varme, da han malede vinduer, stakit og meget andet. De lavede en ny kontrakt med påbegyndelse den 1. august 2019 hvor / lejen steg til 5.000 kr., inkl. aconto varme. Den tredje kontrakt, underskrevet den 26. marts 2020, blev indgået som følge af den forestående hushandel mellem Udlejer 1 og Udlejer 3 og Udlejer 2 og Udlejer 4. Han var på tidspunktet også i kontakt med de nye ejere om, at de var indforstået med, at han fortsat boede i ejendommen. Da de overtog, flyttede den anden lejer i løbet af en måned. Der skete meget med at haven blev ændret og lignende. Det var ikke rart. Det er korrekt at aftalen, om at han ikke skulle betale leje for juni 2020, ikke står i kontrakten. Det stod heller ikke i kontrakten for 1. august 2019. Det er korrekt, at der i kontrakten af 1. maj 2019 ikke fremgår forudbetalt leje. Der er i kontrakten af 1. august 2019 fratrukket 4.500 kr. i depositum, som modregning for juni 2019. Det kommer bag på ham, at hans indskud ikke fremgår som forudbetalt leje. Det er anført, at lejemålet skal afleveres i samme stand. Det var ikke sat i stand ved indflytning. Hans indbetaling var derfor til forudbetalt husleje. Han har ikke råd til at betale restancen. Han er først den 7. juli 2020 blev tilkendt fleksjob. Han har aftalt med Udlejer 3, at han ikke skulle betale for juni 2020. De har ikke skrevet det ned. Han forsøgte at få en lignende aftale med den nye udlejer. Det gik desværre galt, da han på et tidspunkt klagede over manglende varme. Han vil gerne flytte, men det er svært at komme derfra. Han har fået lovning på en lejlighed fra 1. oktober 2021. Han modtog i januar et påkrav om betaling. Han betalte ikke, da han ikke har et sådant beløb til rådighed. Udlejer 1, Udlejer 3, Udlejer 2 og Udlejer 4 har til støtte for deres påstand gjort gældende, at det ikke bestrides, at huslejen for juni 2019 er modregnet i depositummet. Der er ikke indgået en sådan aftale for 2020. Der er ikke indbetalt forudbetalt leje, men alene depositum. Huslejen for juni 2020 er ikke betalt og anmodningen fastholdes. Da huslejen ikke er betalt, fastholdes anmodningen. Restancen blev ikke medtaget i refusionsopgørelsen, hvorfor betalingspligten følger ejeren af ejendommen. Hvis ikke restancen er overdraget til Udlejer 2 og Udlejer 4, skal Lejer udsættes af lejemålet på baggrund af restancen til Udlejer 1 og Udlejer 3. Lejer har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han ikke er noget beløb skyldigt til Udlejer 2 og Udlejer 4, og at han havde indgået en aftale om, at han ikke skulle betale huslejen for juni 2020, da den skulle modregnes i forudbetalt leje. Fogedretten afsagde Kendelse Sagen vedrører en huslejerestance fra juni 2020. Det fremgår af skødet, / at ejendommen den 30. juni 2020 blev overdraget fra Udlejer 1 og Udlejer 3 til Udlejer 2 og Udlejer 4. Udlejer 2 og Udlejer 4 Der er ikke i lejekontrakten af 26. marts 2020 eller i øvrigt holdepunkter for, at Lejer forinden skulle have indgået en mundtlig aftale med Udlejer 1 og Udlejer 3 om ikke at skulle betale huslejen for juni 2020. En eventuel aftale herom vil ligeledes ekstingveres i medfør af lejelovens § 7, stk. 2. Indsigelsen herom tages herefter ikke til følge. Huslejen for juni 2020 forfaldt til betaling inden skæringsdagen, hvorfor beløbet ved rettidig indbetaling ville have tilfaldet Udlejer 1 og Udlejer 3 som ejere af ejendommen pr. 1. juni 2020. En fordring kan kun overdrages ved aftale. Der er ikke fremlagt hverken købsaftale eller refusionsopgørelse, og Udlejer 3 har ved brev af 19. oktober 2020 forsøgt fortsat at inddrive restancen direkte fra Lejer. Da fordringen er periodiseret til den tidligere ejers ejerstid og fortsat forsøgt inddrevet heraf, kan det ikke alene efter formodningen for succession på udlejersiden anses for godtgjort eller sandsynliggjort, at Udlejer 2 og Udlejer 4 kan ophæve lejemålet med henvisning til huslejerestancen for juni 2020, jf. lejelovens § 93, stk. 1, litra a, hvorfor sagen nægtes fremme, jf. retsplejelovens § 596, stk. 1, jf. § 528. Udlejer 1 og Udlejer 3 Udlejer 1 og Udlejer 3 er efter det oplyste ikke rettighedshavere over ejendommen Adresse 4 By 1, hvorfor de ikke har en retlig interesse i sagen. Sagen afvises herefter for disse rekvirenter. Derfor bestemmes: Udlejer 2 og Udlejer 4 Sagen nægtes fremme. Udlejer 1 og Udlejer 3 Sagen afvises. Hver part bærer egne omkostninger Sagen sluttet. Fogedretten hævet. Dommer

Retten i Horsens Den 26. april 2021 kl. 9.00 blev fogedretten sat på rettens kontor af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget FS 350-551/2021 <anonym>Udlejer 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> mod <anonym>Lejer</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> Ingen indkaldt eller mødt. Der blev endvidere fremlagt: Rettens mail af 22 april 2021 Advokat Kirsten Tolstrups mail af 22. april 2021 <anonym>Udlejer 1</anonym> <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> har fremsat påstand om, at sagen fremmes, således <anonym>Lejer</anonym> udsættes af lejemålet <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Lejer</anonym> har fremsat påstand om, at sagen nægtes fremme. <anonym>Lejer</anonym> har forklaret, at han ikke har betalt husleje for juni 2020. Han havde indgået en aftale med de tidligere ejere om, at han ikke skulle betale husleje; da det blev trukket fra hans forudbetalte husleje, ligesom i juni 2019. Den første lejekontrakt blev indgået med påbegyndelse den 1.maj 2019. Den var uden opkrævning for aconto varme, da han malede vinduer; stakit og meget andet. De lavede en ny kontrakt med påbegyndelse den 1. august 2019 hvor lejen steg til 5.000 kr.- 9 inkl. aconto varme. Den tredje kontrakt, underskrevet den 26. marts 2020, blev indgået som følge af den forestående hushandel mellem <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> 0g <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> Han var på tidspunktet også ikontakt med de nye ejere om, at de var indforstået med, at han fortsat boede i ejendommen Da de overtog flyttede den anden lejer i løbet af en måned. Der skete meget med at haven blev ændret og lignende. Det var ikke rart. Det er korrekt at aftalen; om at han ikke skulle betale leje for juni 2020, ikke står i kontrakten. Det stod heller ikke i kontrakten for 1. august 2019. Det er korrekt, at der i kontrakten af 1. maj 2019 ikke fremgår forudbetalt leje. Der er i kontrakten af 1. august 2019 fratrukket 4.500 kr: i depositum; som modregning for juni 2019. Det kommer bag på ham, at hans indskud ikke fremgår som forudbetalt leje. Det er anført, at lejemålet skal afleveres i samme stand. Det var ikke sat i stand ved indflytning. Hans indbetaling var derfor til forudbetalt husleje. Han har ikke råd til at betale restancen: Han er først den 7.juli 2020 blev tilkendt fleksjob. Han har aftalt med <anonym>Udlejer 3</anonym> at han ikke skulle betale for juni 2020. De har ikke skrevet det ned. Han forsøgte at få en lignende aftale med den nye udlejer. Det gik desværre galt; da han på et tidspunkt klagede over manglende varme. Han vil gerne flytte, men det er svært at komme derfra. Han har fået lovning på en lejlighed fra 1. oktober 2021. Han modtog i januar et påkrav om betaling. Han betalte ikke; da han ikke har et sådant beløb til rådighed. <anonym>Udlejer 1</anonym> <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> har til støtte for deres påstand gjort gældende, at det ikke bestrides, at huslejen for juni 2019 er modregnet i depositummet. Der er ikke indgået en sådan aftale for 2020. Der er ikke indbetalt forudbetalt leje, men alene depositum. Huslejen for juni 2020 er ikke betalt og anmodningen fastholdes. Da huslejen ikke er betalt; fastholdes anmodningen. Restancen blev ikke medtaget i refusionsopgørelsen hvorfor betalingspligten følger ejeren af ejendommen. Hvis ikke restancen er overdraget til <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer</anonym> <anonym>4</anonym> skal <anonym>Lejer</anonym> udsættes af lejemålet på baggrund af restancen til <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Lejer</anonym> har til støtte for sin påstand gjort gældende; at han ikke er noget beløb skyldigt til <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> og at han havde indgået en aftale om, at han ikke skulle betale huslejen for juni 2020, da den skulle modregnes i forudbetalt leje. Fogedretten afsagde Kendelse Sagen vedrører en huslejerestance fra juni 2020. Det fremgår af skødet; at ejendommen den 30.juni 2020 blev overdraget fra <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> til <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> Der er ikke i lejekontrakten af 26. marts 2020 eller i øvrigt holdepunkter for, at <anonym>Lejer</anonym> forinden skulle have indgået en mundtlig aftale med <anonym>Udlejer</anonym> <anonym>1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> om ikke at skulle betale huslejen for juni 2020. En eventuel aftale herom vil ligeledes ekstingveres i medfør af lejelovens $ 7, stk. 2. Indsigelsen herom tages herefter ikke til følge. Huslejen for juni 2020 forfaldt til betaling inden skæringsdagen; hvorfor beløbet ved rettidig indbetaling ville have tilfaldet <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> som ejere af ejendommen pr. 1.juni 2020. En fordring kan kun overdrages ved aftale. Der er ikke fremlagt hverken købsaftale eller refusionsopgørelse; 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> har ved brev af 19. oktober 2020 forsøgt fortsat at inddrive restancen direkte fra <anonym>Lejer</anonym> Da fordringen er periodiseret til den tidligere ejers ejerstid og fortsat forsøgt inddrevet heraf, kan det ikke alene efter formodningen for succession på udlejersiden anses for godtgjort eller sandsynliggjort; at <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> kan ophæve lejemålet med henvisning til huslejerestancen for juni 2020, jf. lejelovens 8 93, stk. 1, litra a, hvorfor sagen nægtes fremme, jf. retsplejelovens 8 596, stk 1,jf. 8 528. <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> er efter det oplyste ikke rettighedshavere over ejendommen <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvorfor de ikke har en retlig interesse i sagen: Sagen afvises herefter for disse rekvirenter: Derfor bestemmes: <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> Sagen nægtes fremme. <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> Sagen afvises . Hver part bærer egne omkostninger Sagen sluttet. Fogedretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

173

Tiltale for indbrud og tyveri, jf. straffelovens § 276

Appelleret

Straffesag

Retten i Randers

SS-2359/2019-RAN

Almindelig domsmandssag

1. instans

23/22

Formueforbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

4200-75211-00089-19

/ RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen D O M afsagt den 8. oktober 2019 Rettens nr. 7-2359/2019 Politiets nr. 4200-75211-00089-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 21. maj 2019. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 276 a - indbrud, ved den 21. januar 2019 mellem ca. kl. 00.00 og ca. kl. 02.10, i forening med Person 1, at være brudt ind i villaen på Adresse 1 i Randers SV, mens beboeren Forurettede var hjemme, og stjålet en PH-bordlampe, en Y-stol, en hvid stenfigur og diverse andet indbo til en værdi af 19.585 kr., ligesom der på stedet var samlet en kurv med porcelæn med henblik på transport væk fra stedet. 2. straffelovens § 276 a - indbrud, ved den 21. januar 2019 mellem ca. kl. 00.00 og ca. kl. 02.10, i forening med Person 1, at være brudt ind i et udhus tilhørende Adresse 2 i Randers SV, og derfra stjålet diverse værktøj, herunder koben, kædesav, stiksav, og en taske indeholdende diverse mindre værktøj til en samlet værdi af ca. 3.400 kr. 3. straffelovens § 276 – tyveri, ved den 15. august 2019 ca. kl. 15.15 i Normal, Dytmærsken 5 i Randers, at have stjålet en Gilette barberskraber og ID-hårvoks til en samlet værdi af 207 kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf af ikke under 6 måneders varighed. Std 75284 / side 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig i forholdene 1 og 2, men erkendt sig skyldig i forhold 3. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, politibetjent Vidne 2, politiassistent Vidne 3, politibetjent Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er på kontanthjælp. Han har det ikke så godt psykisk, men han kan ikke få den hjælp, han mener at have behov for. Han arbejder sammen med "Perron 4", og en medarbejder som hedder Person 2 er god til at hjælpe ham. Tiltalte er tidligere straffet Ved dom af 10. december 2015 med 4 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 276 og § 290 (bl.a. straffet for villaindbrud). Ved dom af 25. april 2017 med 5 måneders fængsel for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 276 (flere tilfælde af villaindbrud). Ved dom af 22. august 2018 med 8 måneders fængsel for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 276a (flere indbrud begået af flere i forening). Tiltalte er løsladt den 22. august 2018 med prøvetid til den 7. januar 2019, Resstraf 83 dage. Ved dom af 7. januar 2019 med fængsel i 5 måneder for bl.a. tyveri efter straffelovens § 276. Straffen omfatter reststraffen på 83 dage. Dommen er afsonet fuldt ud. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte er antruffet i forbindelse med at en tjenestehund gik spor fra området omkring indstigningsstedet til indbruddet på Adresse 1, gennem nabo-husets have, hvor indbruddet i forhold 2 fandt sted, og frem til tiltaltes positi-on. De to indbrud kan kædes sammen ved at der på begge gerningssteder / effek- ter herfra, er fundet DNA match med den i tiltalen angivne medgernings- mand. Der er i det rimfrosne græs omkring gerningsstedet i forhold 1 fundet fod- / side 3 spor, som viser, at en person har bevæget sig fra området omkring indstig- ningsstedet til Adresse 1. Efter Vidne 4's forklaring sammenholdt med det foreliggende billedma- teriale, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at sporene er afsat med de sko, tiltalte bar ved anholdelsen. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i sagens forhold 1 og 2. Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 3. Erkendelsen understøttes af det i øvrigt foreliggende og det er derfor bevist at tiltalte er skyldig i sagens forhold 3. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, imf. straffelovens § 285, jf. §§ 276 og 276 a. Retten har lagt vægt på tiltaltes mange forstraffe for tyveri og indbrud, på at forholdene 1 og 2 er begået af flere i forening, på at husets beboer var hjem- me i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne indbrud og på, at forholdene er begået meget kort tid efter tiltaltes løsladelse efter afsoning af en friheds- straf for lignende kriminalitet. Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 21. januar 2019 til den 18. marts 2019. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /

RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DO M afsagt den 8. oktober 2019 Rettens nr: 7-2359/2019 Politiets nr. 4200-75211-00089-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag Anklageskrift er modtaget den 21.maj 2019. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens 8 276 a - indbrud, ved den 21.januar 2019 mellem ca. kl. 00.00 og ca. kl. 02.10,i forening med <anonym>Person 1</anonym> at være brudt ind i villaen på <anonym>Adresse 1</anonym> i Randers SV, mens beboeren <anonym>Forurettede</anonym> var hjemme, og stjålet en PH-bordlampe; en Y-stol; en hvid stenfigur 0g diverse andet indbo til en værdi af 19.585 kr., ligesom der på stedet var samlet en kurv med porcelæn med henblik på transport væk fra stedet. 2 straffelovens $ 276 a - indbrud, ved den 21. januar 2019 mellem ca. kl. 00.00 og ca. kl. 02.10,i forening med <anonym>Person 1</anonym> at være brudt ind i et udhus tilhørende <anonym>Adresse 2</anonym> i Randers SV, og derfra stjålet diverse værktøj, herunder koben; kædesav; stiksav; 0g en taske indeholdende diverse mindre værktøj til en samlet værdi af ca. 3.400 kr. 3 straffelovens $ 276 - tyveri, ved den 15. august 2019 ca. kl. 15.15 i Normal, Dytmærsken 5 i Randers, at have stjålet en Gilette barberskraber og ID-hårvoks til en samlet værdi af 207 kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf af ikke under 6 måneders varighed. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forholdene 1 og 2, men erkendt sig skyldig i forhold 3_ Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> politibetjent <anonym>Vidne 2</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er på kontanthjælp. Han har det ikke så godt psykisk; men han kan ikke få den hjælp; han mener at have behov for. Han arbejder sammen med "Perron 4" , 0g en medarbejder som hedder <anonym>Person 2</anonym> er god til at hjælpe ham. Tiltalte er tidligere straffet Ved dom af 10. december 2015 med 4 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens 8 276 og 8 290 (bl.a. straffet for villaindbrud). Ved dom af 25. april 2017 med 5 måneders fængsel for bl.a. overtrædelse af straffelovens 8 276 (flere tilfælde af villaindbrud). Ved dom af 22. august 2018 med 8 måneders fængsel for bl.a. overtrædelse af straffelovens $ 276a (flere indbrud begået af flere i forening). Tiltalte er løsladt den 22. august 2018 med prøvetid til den 7.januar 2019, Resstraf 83 dage. Ved dom af 7.januar 2019 med fængsel i 5 måneder for bl.a. tyveri efter straffelovens $ 276. Straffen omfatter reststraffen på 83 dage. Dommen er afsonet fuldt ud. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte er antruffet i forbindelse med at en tjenestehund gik spor fra området omkring indstigningsstedet til indbruddet på <anonym>Adresse 1</anonym> gennem nabo-husets have; hvor indbruddet i forhold 2 fandt sted, og frem til tiltaltes positi-on. De to indbrud kan kædes sammen ved at der på begge gerningssteder effek- ter herfra; er fundet DNA match med den i tiltalen angivne medgemnings- mand. Der er i det rimfrosne græs omkring gerningsstedet i forhold 1 fundet fod- spor; som viser; at en person har bevæget sig fra området omkring indstig - ningsstedet til <anonym>Adresse 1</anonym> Efter <anonym>Vidne 4s</anonym> forklaring sammenholdt med det foreliggende billedma- teriale; er det ubetænkeligt at lægge til grund, at sporene er afsat med de sko, tiltalte bar ved anholdelsen. Det er herefter bevist; at tiltalte er skyldig i sagens forhold 1 0g 2 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 3_ Erkendelsen understøttes af det i øvrigt foreliggende og det er derfor bevist at tiltalte er skyldig i sagens forhold 3 Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; imf. straffelovens $ 285,jf. 88 276 og 276 a. Retten har lagt vægt på tiltaltes mange forstraffe for tyveri og indbrud, på at forholdene 1 og 2 er begået af flere i forening på at husets beboer var hjem- me i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne indbrud og på, at forholdene er begået meget kort tid efter tiltaltes løsladelse efter afsoning af en friheds - straf for lignende kriminalitet. Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 21. januar 2019 til den 18. marts 2019. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /

174

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt lov om tilhold § 21, stk. 1. Påstand om udvisning.

Appelleret

Straffesag

Retten i Randers

SS-2865/2019-RAN

Almindelig domsmandssag

1. instans

22/22

Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4200-73241-00434-19

/ RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen D O M afsagt den 6. maj 2020 Rettens nr. 8-2865/2019 Politiets nr. 4200-73241-00434-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 19. juni 2019, tilkendegivelse er modtaget den 6. september 2019, og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 25. oktober 2019. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 244, stk. 1, ved den 15. maj 2019 kl. ca. 14.30 på VUC, Nå- lemagervej 110 i Randers at have sparket Forurettede flere gange over benene, grebet fat i hendes hånd og vredet den bagover, samt med en hånd grebet hende om halsen. 2. straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved den 22. juni 2019 ca. kl. 23.25 på Vandpibe cafeen, Stemannsgade 9C i Ran-ders at have brændt Forurettede på skulderen med en cigaret, 3. lov om tilhold § 21, stk. 1, ved den 22. juni 2019 ca. kl. 23.25 på Vandpibe cafeen, Stemannsgade 9C i Randers at have kontaktet Forurettede i forbindelse med det i forhold 2 beskrevne, selvom han den 31. maj 2019 blev meddelt tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede i 5 år fra den 31. maj 2019. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overenstemmel- se med anklageskriftet, dog således at der sker frifindelse for at have trukket i forurettede i sagens forhold 1. Std 75284 / side 2 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlæn- dingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, med et indrejseforbud fastsat efter ud- lændingelovens § 32. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne 1. Tiltalte forklarede vedrørende sagens forhold 1, at han ikke kan huske præcis, hvad der skete. Han kom til VUC i Randers for at tale med forurettede, som afviste ham og slog ham. Derefter skubbede han til hende. Han gik på VUC på det tidspunkt og skulle tale med en vejleder. Han mødte forurettede på skolen tilfældigt. Han vidste ikke, at hun var der den dag. Han havde mødt hende mange gange på skolen før. Den dag tog han kontakt til hende og snakkede til hende. Hun slog ham helt umotiveret to gange, hvorefter han skubbede hende. Han kan ikke huske, hvad han sagde til hende, men det var ikke noget særligt. Hun blev bare sur. Måske sagde han til hende, at han elsker hende. Hun gav ham to lussinger hvorefter han skubbede hende på halsen med flad hånd. Han greb ikke fat om hendes hals. Hun begyndte at græde, og han kan ikke huske hvad der ellers skete. Han blev på stedet og forurettede forlod stedet sammen med en, der hedder Person 1. Forurettedes kusine Vidne 1 overværede episoden, og senere kom en lærer til stedet. Forurettede havde været hans kæreste, men de var ikke kærester på dette tidspunkt. De havde været kærester i 245 dage, men forholdet sluttede 4. oktober 2018. Han havde ikke kontakt med forurettede den dag forud for episoden, udover at de mødte hinanden på skolen. Han kan ikke fortælle, hvorfor episoden denne dag udviklede sig, som den gjorde. Der skete ikke noget særligt. Han har ikke sparket hende, men hun sparkede ham på benene. Han var ked af, at deres kæresteforhold stoppede og det var hårdt for ham. Han var ikke taget på skolen den dag for at møde forurettede, men han skulle tale med en vejleder. Det var tilfældigt, at han mødte hende på skolen. Han ved ikke, hvorfor hun begyndte at slå ham – måske var hun sur over noget andet. Først sparkede hun ham, og derefter gav hun ham to lussinger. Hele episoden tog kun få sekunder. Hun stod og græd, efter han havde skubbet hende væk. Han kan ikke huske, om der kom nogen og tog skadelidte væk bagefter. / side 3 Han har det psykisk dårligt og har nogen gange svært ved at huske. Han bliver let stresset og hele kroppen ryster. Han har nogle minder fra sin barndom, som er svære at håndtere. Tiltalte blev foreholdt afhøringen hos politiet, side 18, hvoraf fremgår at han kom til skolen for at tale med forurettede. Han oplyser, at han ikke kan huske den afhøring. Vedrørende forhold 2 oplyser tiltalte, at han var ked af det og stresset fordi forurettedes fødselsdag nærmede sig. Han fik en veninde til at købe en gave, som han ville få givet til forurettede på en eller anden måde. Han var ked af det og tog ud på Naturcenteret for at afreagere ved at råbe, men det hjalp ikke. Derefter tog han til vandpibecafeen for at lede efter sin onkel. På cafeen så han forurettede sidde sammen med Person 2, og det er det sidste han husker fra den dag. Tingene skete for hurtigt for ham den dag. Han kan ikke huske at have kontakt med forurettede den dag, eller at have snakket med nogen på cafeen. Foreholdt forklaringen til politiet, hvorefter han har erkendt at have slukket en cigaret mod forurettedes skulder, forklarer han, at han ikke kan huske det. Retten fik forevist to optagelser fra overvågningskameraer og tiltalte bekræfter, at det er ham, som fremtræder af videoen. Når han ser videoen, kan han huske episoden lidt som en drøm. Han havde måske været 1-2 minutter på cafeen på dette tidspunkt. Han var kommet ind ad døren, som ses på videoen, og forurettede var på cafeen på dette tidspunkt. Han skulle tale med en ven og gik ind på cafeen, hvor han så forurettede sidde der. Han blev vred over at se forurettede sidde med Person 2. Han skulle bare væk derfra og gik igen. Han mener at Person 2 var årsagen til at hun forlod ham. Da han gik ind på cafeen vidste han ikke, at forurettede var på stedet. Han havde også et tilhold, så han måtte ikke kontakte hende. Han kan ikke huske, at han skulle have ramt hende med en cigaret. Han røg cigaretter på det tidspunkt, og havde tændt en da han forlod bilen den aften for at gå ind på cafeen. Han holdt sin cigaret i venstre hånd. Vedrøernde forhold 3 forklarede tiltalte, at han havde et tilhold, så han måtte ikke nærme sig forurettede, men han vidste ikke hun var på cafeen den aften. Det var ikke den dag hun har fødselsdag, så han regnede ikke med at hun var der. / side 4 Forurettede forklarede vedrørende forhold 1, at hun ventede på en bus sammen med sin kusine. Pludselig kom tiltalte og satte sig imellem dem. Hun havde sin taske og jakke i hænderne. Han insisterede på at snakke med hende, hvilket hun ikke ville. De sad inde på skolen og ventede på bussen i en sofa. Tiltalte var agggressiv. Han tog hendes høretelefoner af og tog fat i hendes arm. Han sparkede til hende med små spark for at få opmærksomhed inden han satte sig ned. Han sparkede på hendes underben nogle gange – hun kan ikke huske hvor mange gange. Han sparkede ikke særligt hårdt. Hun prøvede at ignorere ham. Tiltalte stod i ca. 1 minut og prøvede at få opmærksomhed. Derefter satte han sig mellem vidnet og kusinen. Han tog hendes jakke og taske fra hendes skød, og hun prøvede at tage tingene tilbage. Da hun forsøgte dette, ramte hun ham i ansigtet, mens hun forsøgte at hive tingene tilbage. Hun ramte ham med et strejf af hånden. Det var ikke et slag med vilje. Efter hun havde ramt ham, tog han fat i hendes hals med én hånd. Hun mener at han klemte lidt om hendes hals. Hun fik lidt ondt i halsen efterfølgende, og der kom et rødt mærke på halsen. Foreholdt tiltaltes forklaring, hvorefter hun slog ham først, afviser vidnet dette. Hun fastholder, at hun ikke slog ham, men bare rørte ham. Hun mener han blev sur, fordi hun råbte til ham, at han skulle stoppe. Mens de var kærester, har tiltalte aldrig været aggressiv, men han blev sur, da hun slog op med ham. Hun var ikke bange for ham dengang, men efter hun slog op, blev hun bange for ham. Da tiltalte tog fat om vidnets hals, bad hun kusinen om hjælp. Vidnet ringede til politiet fra et kontor straks bagefter, og de kom til stedet. Billederne på side 29 og 31 er taget ca. 20 minutter efter, hvor vidnet var kommet til politistationen. De spark han gav på benet var kun lette spark. Det var for at få hendes opmærksomhed, men hun mener også han havde til hensigt at det skulle gøre ondt på hende. Da hun ramte ham i ansigtet, var det med flad hånd på kinden. Hun kan ikke forstå hvis tiltalte mener, hun gav ham en lussing. Han sagde ikke noget i den anledning, og han bad hende ikke stoppe med at slå. Det med halsgrebet foregik efter hun havde ramt i hovedet med hånden, og efter hun havde bedt ham om at stoppe. Tiltalte sagde til hende, at det var hende, som skulle stoppe, i forbindelse med at han tog fat i hendes hals. Hun er sikker på at det var et greb om halsen og ikke et skub. Det varede 5-10 sekunder og hun følte hun var ved at besvime. Hun begyndte at råbe og græde, og mener at det fik ham til at stoppe. Der var en væg bagved hende, men hun ramte den ikke hårdt. / side 5 Det foregik meget tæt på et kontor, og hun løb derind hurtigt efter episoden og ringede efter hjælp. Kusinen gik med ind på kontoret og tiltalte forsøgte at komme ind til dem, men blev udenfor. Hun kan ikke huske, om tiltalte havde fat i hendes hænder, mens de sad og diskuterede. Vedrørende forhold 2 og 3 forklarede vidnet, at hun var på vandpibecafeen for at fejre sin fødselsdag. De sad en flok rundt om et bord. Nogle af vennerne kaldte på hende, og hun løftede hovedet. Hun så tiltalte passerede hende, og hun mærkede noget varmt på skulderen. Tiltalte var væk igen med det samme. Hun så ham ikke komme ind på cafeen. Hun kan ikke huske, om hun sad og kiggede i sin telefon eller lavede noget andet, men hun så ham først, da han var tæt på hende. Tiltalte stoppede ikke op, men gik videre med det samme. Han ramte hende med cigaretten på venstre skulder. Hun havde ingen kontakt med ham inden episoden. Det gjorde ondt at blive brændt, og der kom hul i huden. Der kom et sår bagefter. Billedet på side 20 er taget af ejeren af cafeen med en mobiltelefon. Vidnet sendte billedet til flere af tiltaltes venner bagefter, fordi nogen af dem måske kunne få dem til at hjælpe i konflikten mellem vidnet og tiltalte. Vidne 1 forklarede vedrørende forhold 1, at de sad på en sofa og ventede. Tiltalte kom og satte sig mellem pigerne. De prøvede at ignorere ham, men han ville snakke med Forurettede. Hun ville ikke snakke med ham, og han tog hendes jakke for at få opmærksomhed. Forurettede prøvede at tage sin jakke tilbage, og hun ramte ham i forbindelse med at hun trak i jakken. Hun kan ikke helt huske, hvordan han blev ramt, og hun ved ikke om det var med vilje eller ej. Tiltalte blev ramt i ansigtet. Efter hun ramte ham, tog tiltalte fat i forurettedes hals. Han sagde, at det skulle stoppe eller noget i den retning. Han tog fat med én hånd og hun blev rød på halsen bagefter, men det var ikke et særligt hårdt greb. Han tog fat – det var ikke blot et skub mod halsen. Sofaen stod op ad væggen, men hun blev ikke presset op mod væggen. De sad alle tre ned, da det foregik. Hun kan ikke huske, at der var anden kontakt mellem dem, og hun kan ikke huske noget om spark. Hun kan godt huske, at han tog fat i Forurettedes hånd og vred i den for at få kontakt til hende. Anklageren foreholdt forklaringen fra sagens bilag 4, og vidnet bekræftede, at hun godt kan have forklaret til politiet som beskrevet, at det var hendes / side 6 opfattelse, at slaget mod tiltalte var i forbindelse med at forurettede trak hånden tilbage. Hun er usikker på, om forurettede gav ham en lussing, eller om slaget var et uheld i forbindelse med at de trak i jakken. Tiltalte sagde til forurettede, at hun skulle stoppe, og vidnet opfattede det som om han bad hende om at være sammen med ham igen. Der gik meget kort tid fra de stoppede med at strides og til forurettede kom ind på kontoret. Vidne 2 var ikke mødt, og anklageren frafaldt vidnet. Anklageren oplyste, at tilholdet som omhandlet i sagens forhold 3 blev forkyndt telefonisk den 6. juni kl. 10.23 af en politiassistent og sendt til tiltaltes e-boks efterfølgende. Der er til brug for sagens behandling fremsendt udskrift fra politiets sagsbehandlingssystem, visende at tilholdet er fremsendt via e-boks til tiltalte den 6. juni 2019. Det fremgår ikke af det fremsendte, om tilholdet tillige er forkyndt telefonisk, og det fremgår ikke, om tiltalte har åbnet den elektronisk fremsendte version. Udlændingestyrelsen har den 23. juli 2019 udtalt: "Opholdsgrundlag og længde Tiltalte indrejste i Danmark den 17. januar 2014, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 25. marts 2014 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den 25. marts 2014. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 23. januar 2019 forlænget indtil den 26. maj 2021 Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 25. marts 2014, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2, og Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 5 år, 3 måneder og 28 dage, jf. udlændingelovens § 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6. Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. / side 7 § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 15. maj 2019. Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: ikke har noget familie i Danmark, er fysisk sund og rask, har gået 1 år på VUC, samt 2 år på sprogskole, arbejder i et pizzeria, hvor han tjener 6.000 kr. om måneden. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 40-60 dages varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7. " / side 8 Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af den 29. august 2019 og har dels erklæret tiltalte uegnet til at udføre samfundstjeneste og dels anbefalet, at tiltalte mentalundersøges forud for endelig dom. Lægekonsulent, speciallæge i psykiatri, Person 3, har i en erklæring af den 16. december 2019 blandt andet udtalt: "Tiltalte er ved den retspsykiatriske undersøge] e ikke fundet psykotisk, og der er ej heller holdepunkter for, at han skulle have været dette på tids-punkterne for de påsigtede handlinger. Han er ud fra en klinisk vurdering nonnalt begavet, ikke dement. Han vil ikke på tidspunkterne for de påsigtede handlinger have været under indflydelse af misbrugsstoffer. Han er født og opvokset som kurdisk muslim i den nordlige del af Syrien og har herunder, uden at begrundelsen herfor foreligger, fra sit 4. til sit 9. år væ-ret placeret hos sine farforældre. Han har gennemført 12 års skolegang modsvarende en dansk gymnasieuddan- nelse og er herefter, for at undgå militærtjeneste, udrejst af Syrien og har si-den januar 20 I 4 haft ophold i Danmark. Han har her gennemført sprogskole og har fra januar 2017 i 14 måneder etableret sig som selvstændig pizzeriaejer, medførende konkurs og en betyde-lig gæld. Han har efterfølgende været ansat indenfor samme branche. Han har efter ankomsten til Danmark haft et nu mindsket misbrug af alkohol, hash og kokain. Karakterologisk vil han som barn have været genert, noget indadvendt og han har efte1følgende haft ringe evne til at verbalisere intrapsykiske konflikter, der i stedet er blevet udlevet gennem selvskadende - eller andre effektafspæn- dingshandlinger. Han forekommer i nogen grad umoden, subjektiv i sine be- tragtninger og med nogen tendens til at lægge skyld og ansvar ud i omgivel- serne. Han har i Danmark enkelte gange konsulteret psykolog og er ved psykiatrisk vurdering i efteråret 2019 fundet uden tegn på sindssygdom. Han må formentlig henføres til den i straffelovens§ 69 omhandlede personk- reds, men en foranstaltning jævnfør samme lovs § 68, 2. pkt., kan, såfremt han findes skyldig, ikke anses som værende mere formålstjenlig end vanlig straf. Det skal anbefales, at han i tilfælde af betinget domfældelse eller prøveløsla- delse, undergiver sig vilkår om, såfremt tilsynsmyndigheden finder det nød- / side 9 vendigt, at indgå i lægeligt ledet behandling mod misbrug." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig har det svært, men han har ikke et misbrug. Han arbejder stadig i et pizzaria i dag. Hvis han får en dom med vilkår om tilsyn og behandling, vil han gerne efterleve dette. Vedrørende § 26-undersøgelsen, bekræfter han indholdet af denne. Han bor dog kun med 2 andre venner nu. Han har mange venner i Danmark. Han har også haft en dansk kæreste. Han har en onkel i Sverige, men han har aldrig mødt ham. Han har engang imellem kontakt til familien i Syrien. Det er umuligt for ham at rejse tilbage til Syrien, da ISIS har indtaget hans hjemby, og han vil blive betragtet som vantro af dem. Han var 18 år, da han kom til Danmark, og rejsen hertil tog 7 måneder. Han har sit liv i Danmark nu. Når han ikke arbejder, går han ture. Han har ikke opholdt sig i andre lande end Syrien og Danmark. Han kan ikke huske, at en politiassistent har forkyndt noget tilhold for ham på noget tidspunkt. Rettens begrundelse og afgørelse Efter forurettedes forklaring, som støttes af de øvrige vidners forklaring, bil- ledet af mærket på halsen og tildels af tiltaltes egen forklaring, finder retten det bevist, at tiltalte har taget halsgreb på forurettede som beskrevet i sagens forhold 1. Det findes ikke bevist, at tiltalte har sparket tiltalte, og han frifin-des derfor for denne del af tiltalen. Retten lægger i denne forbindelse til grund, at forurettede i forbindelse med det opståede skænderi mellem parterne og den deraf følgende tumult, slog tiltalte i ansigtet med flad hånd umiddelbart før han tog halsgreb på hende. Der har ikke været anledning til at tage stilling til, hvorvidt dette slag i ansig-tet var forsætligt eller skete ved et uheld, men retten lægger til grund, at sla-get var medvirkende årsag til tiltaltes halsgreb. Retten finder dog ikke, at tiltalte var udsat for et sådant angreb, at hans hals- greb kan kategoriseres som lovlig nødværge i medfør af straffelovens § 13, hvorved der også lægges vægt på, at tiltalte er væsentligt større og stærkere end forurettede, samt at han havde flere andre reaktionsmuligheder i situatio- nen, hvis han følte sig angrebet. Vedrørende sagens forhold 2 finder retten det efter vidneforklaringerne, som støttes af den foreviste videooptagelse i sagen, bevist, at tiltalte brændte for- urettede på skulderen med en cigaret som beskrevet i anklageskriftet. Retten henfører efter en samlet vurdering dette forhold under straffelovens § 244, stk. 1, idet der herved lægges vægt på de begrænsede skader, den korte / side 10 varighed af angrebet og at der tilsyneladende var tale om en impulsiv hand- ling fra tiltaltes side, til dels udløst af jalousi. Tiltalte frifindes i sagens forhold 3, allerede fordi der ikke fra anklagemyn- dighedens side er fremlagt dokumentation for, at tilholdet er forkyndt for til- talte. Det er efter en konkret vurdering ikke udelukket at anvende samfundstjene-ste i sager som denne, men Kriminalforsorgen har ved udtalelsen af 29. au-gust 2019 fastslået, at tiltalte ikke findes egnet til at udføre samfundstjeneste. Retten finder på dette grundlag ikke, at samfundstjeneste kan bringes i an- vendelse i denne sag. Da tiltalte er fundet skyldig i udøvelse af vold ved to lejligheder, finder to af rettens medlemmer ikke, at sagen kan afgøres med en betinget sanktion. Dis-se medlemmer stemmer derfor for at fastsætte straffen til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244, stk. 1. Et af rettens medlemmer finder, at straffen passende kan udmåles til betinget fængsel i 60 dage. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor straffen fastsættes til fængsel i 40 dage. Vedrørende spørgsmålet om udvisning, skal retten vurdere, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Ved denne vurdering har retten på ene side lagt vægt på, at tiltalte har op-holdt sig i Danmark i mere end 5 år, at han ikke tidligere er straffet og har haft en vis tilknytning til det danske arbejdsmarked, og på den anden side, at tiltalte ikke har familie i Danmark, ikke har en væsentlig arbejdsmæssig til-knytning hertil samt har familie i hjemlandet og i tilstødende lande. Retten finder efter en samlet vurdering, at udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor udvis- ningspåstanden tages til følge jf. udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 6. Indrejseforbuddet fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3. Thi kendes for ret: Tiltalte, skal straffes med fængsel i 40 dage. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse- / side 11 forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /

RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DO M afsagt den 6. maj 2020 Rettens nr: 8-2865/2019 Politiets nr. 4200-73241-00434-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 19.juni 2019, tilkendegivelse er modtaget den 6. september 2019,og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 25. oktober 2019. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens 8 244, stk. 1, ved den 15.maj 2019 kl. ca. 14.30 på VUC, Nå - lemagervej 110 i Randers at have sparket <anonym>Forurettede</anonym> flere gange over benene; grebet fat i hendes hånd og vredet den bagover; samt med en hånd grebet hende om halsen. 2 straffelovens 8 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter; ved den 22. juni 2019 ca. kl. 23.25 på Vandpibe cafeen; Stemannsgade 9C i Ran-ders at have brændt <anonym>Forurettede</anonym> på skulderen med en cigaret; 3 lov om tilhold $ 21, stk. 1, ved den 22.juni 2019 ca. kl. 23.25 på Vandpibe cafeen; Stemannsgade 9C i Randers at have kontaktet <anonym>Forurettede</anonym> i forbindelse med det i forhold 2 beskrevne; selvom han den 31.maj 2019 blev meddelt tilhold mod at kontakte eller følge efter <anonym>Forurettede</anonym> i5 år fra den 31.maj 2019. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overenstemmel- se med anklageskriftet; dog således at der sker frifindelse for at have trukket i forurettede i sagens forhold 1. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlæn- dingelovens $ 23, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6,med et indrejseforbud fastsat efter ud- lændingelovens $ 32. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Tiltalte forklarede vedrørende sagens forhold 1, at han ikke kan huske præcis; hvad der skete. Han kom til VUC i Randers for at tale med forurettede;, som afviste ham og slog ham. Derefter skubbede han til hende. Han gik på VUC på det tidspunkt og skulle tale med en vejleder; Han mødte forurettede på skolen tilfældigt. Han vidste ikke, at hun var der den dag Han havde mødt hende mange gange på skolen før. Den dag tog han kontakt til hende 0g snakkede til hende. Hun slog ham helt umotiveret to gange, hvorefter han skubbede hende. Han kan ikke huske; hvad han sagde til hende; men det var ikke noget særligt. Hun blev bare sur. Måske sagde han til hende, at han elsker hende. Hun gav ham to lussinger hvorefter han skubbede hende på halsen med flad hånd. Han greb ikke fat om hendes hals. Hun begyndte at græde, og han kan ikke huske hvad der ellers skete. Han blev på stedet og forurettede forlod stedet sammen med en, der hedder <anonym>Person 1</anonym> Forurettedes kusine <anonym>Vidne 1</anonym> overværede episoden, 0g senere kom en lærer til stedet. Forurettede havde været hans kæreste, men de var ikke kærester på dette tidspunkt. De havde været kærester i 245 dage; men forholdet sluttede 4. oktober 2018. Han havde ikke kontakt med forurettede den dag forud for episoden; udover at de mødte hinanden på skolen. Han kan ikke fortælle, hvorfor episoden denne dag udviklede sig, som den gjorde. Der skete ikke noget særligt. Han har ikke sparket hende; men hun sparkede ham på benene. Han var ked af, at deres kæresteforhold stoppede og det var hårdt for ham. Han var ikke taget på skolen den dag for at møde forurettede, men han skulle tale med en vejleder: Det var tilfældigt; at han mødte hende på skolen. Han ved ikke; hvorfor hun begyndte at slå ham måske var hun sur over noget andet. Først sparkede hun ham; 0g derefter gav hun ham to lussinger Hele episoden tog kun få sekunder. Hun stod og græd, efter han havde skubbet hende væk. Han kan ikke huske; om der kom nogen og tog skadelidte væk bagefter: Han har det psykisk dårligt og har nogen gange svært ved at huske. Han bliver let stresset og hele kroppen ryster; Han har nogle minder fra sin barndom; som er svære at håndtere Tiltalte blev foreholdt afhøringen hos politiet, side 18, hvoraf fremgår at han kom til skolen for at tale med forurettede. Han oplyser; at han ikke kan huske den afhøring. Vedrørende forhold 2 oplyser tiltalte; at han var ked af det og stresset fordi forurettedes fødselsdag nærmede sig. Han fik en veninde til at købe en gave, som han ville få givet til forurettede på en eller anden måde. Han var ked af det 0g tog ud på Naturcenteret for at afreagere ved at råbe, men det hjalp ikke. Derefter tog han til vandpibecafeen for at lede efter sin onkel. På cafeen så han forurettede sidde sammen med <anonym>Person 2</anonym> og det er det sidste han husker fra den dag; Tingene skete for hurtigt for ham den dag; Han kan ikke huske at have kontakt med forurettede den dag, eller at have snakket med nogen på cafeen. Foreholdt forklaringen til politiet, hvorefter han har erkendt at have slukket en cigaret mod forurettedes skulder; forklarer han; at han ikke kan huske det. Retten fik forevist to optagelser fra overvågningskameraer og tiltalte bekræfter; at det er ham; som fremtræder af videoen. Når han ser videoen; kan han huske episoden lidt som en drøm. Han havde måske været 1-2 minutter på cafeen på dette tidspunkt. Han var kommet ind ad døren; som ses på videoen; og forurettede var på cafeen på dette tidspunkt. Han skulle tale med en ven og gik ind på cafeen; hvor han så forurettede sidde der. Han blev vred over at se forurettede sidde med <anonym>Person 2</anonym> Han skulle bare væk derfra og gik igen. Han mener at <anonym>Person 2</anonym> var årsagen til at hun forlod ham. Da han gik ind på cafeen vidste han ikke; at forurettede var på stedet. Han havde også et tilhold, så han måtte ikke kontakte hende. Han kan ikke huske; at han skulle have ramt hende med en cigaret. Han røg cigaretter på det tidspunkt, og havde tændt en da han forlod bilen den aften for at gå ind på cafeen. Han holdt sin cigaret i venstre hånd. Vedrøernde forhold 3 forklarede tiltalte, at han havde et tilhold, så han måtte ikke nærme sig forurettede, men han vidste ikke hun var på cafeen den aften. Det var ikke den dag hun har fødselsdag; så han regnede ikke med at hun var der. <anonym>Forurettede</anonym> forklarede vedrørende forhold 1, at hun ventede på en bus sammen med sin kusine. Pludselig kom tiltalte og satte sig imellem dem. Hun havde sin taske og jakke i hænderne. Han insisterede på at snakke med hende, hvilket hun ikke ville. De sad inde på skolen og ventede på bussen i en sofa. Tiltalte var agggressiv Han tog hendes høretelefoner af og tog fat i hendes arm. Han sparkede til hende med små spark for at få opmærksomhed inden han satte sig ned. Han sparkede på hendes underben nogle gange ~ hun kan ikke huske hvor mange gange . Han sparkede ikke særligt hårdt. Hun prøvede at ignorere ham. Tiltalte stod i ca. 1 minut og prøvede at få opmærksomhed. Derefter satte han sig mellem vidnet og kusinen Han tog hendes jakke og taske fra hendes skød, 0g hun prøvede at tage tingene tilbage. Da hun forsøgte dette; ramte hun ham i ansigtet; mens hun forsøgte at hive tingene tilbage. Hun ramte ham med et strejf af hånden. Det var ikke et slag med vilje. Efter hun havde ramt ham; tog han fat i hendes hals med én hånd. Hun mener at han klemte lidt om hendes hals. Hun fik lidt ondt i halsen efterfølgende, 0g der kom et rødt mærke på halsen. Foreholdt tiltaltes forklaring; hvorefter hun slog ham først; afviser vidnet dette Hun fastholder, at hun ikke slog ham; men bare rørte ham. Hun mener han blev sur, fordi hun råbte til ham; at han skulle stoppe. Mens de var kærester; har tiltalte aldrig været aggressiv men han blev sur; da hun slog op med ham. Hun var ikke bange for ham dengang; men efter hun slog op, blev hun bange for ham Da tiltalte tog fat om vidnets hals, bad hun kusinen om hjælp. Vidnet ringede til politiet fra et kontor straks bagefter; 0g de kom til stedet. Billederne på side 29 og 31 er taget ca. 20 minutter efter; hvor vidnet var kommet til politistationen. De spark han gav på benet var kun lette spark. Det var for at få hendes opmærksomhed, men hun mener også han havde til hensigt at det skulle gøre ondt på hende. Da hun ramte ham i ansigtet; var det med flad hånd på kinden. Hun kan ikke forstå hvis tiltalte mener, hun gav ham en lussing. Han sagde ikke noget i den anledning og han bad hende ikke stoppe med at slå. Det med halsgrebet foregik efter hun havde ramt i hovedet med hånden; og efter hun havde bedt ham om at stoppe. Tiltalte sagde til hende, at det var hende; som skulle stoppe, i forbindelse med at han tog fat i hendes hals. Hun er sikker på at det var et greb om halsen og ikke et skub. Det varede 5-10 sekunder og hun følte hun var ved at besvime. Hun begyndte at råbe og græde, og mener at det fik ham til at stoppe. Der var en væg bagved hende, men hun ramte den ikke hårdt. Det foregik meget tæt på et kontor; 0g hun løb derind hurtigt efter episoden 0g ringede efter hjælp. Kusinen gik med ind på kontoret og tiltalte forsøgte at komme ind til dem; men blev udenfor: Hun kan ikke huske, om tiltalte havde fat i hendes hænder; mens de sad og diskuterede. Vedrørende forhold 2 og 3 forklarede vidnet, at hun var på vandpibecafeen for at fejre sin fødselsdag. De sad en flok rundt om et bord. Nogle af vennerne kaldte på hende, 0g hun løftede hovedet. Hun så tiltalte passerede hende, 0g hun mærkede noget varmt på skulderen. Tiltalte var væk igen med det samme. Hun så ham ikke komme ind på cafeen. Hun kan ikke huske, om hun sad og kiggede i sin telefon eller lavede noget andet, men hun så ham først, da han var tæt på hende. Tiltalte stoppede ikke op, men gik videre med det samme. Han ramte hende med cigaretten på venstre skulder. Hun havde ingen kontakt med ham inden episoden. Det gjorde ondt at blive brændt; og der kom hul i huden. Der kom et sår bagefter Billedet på side 20 er taget af ejeren af cafeen med en mobiltelefon. Vidnet sendte billedet til flere af tiltaltes venner bagefter, fordi nogen af dem måske kunne få dem til at hjælpe i konflikten mellem vidnet og tiltalte. <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede vedrørende forhold 1, at de sad på en sofa og ventede. Tiltalte kom og satte sig mellem pigerne. De prøvede at ignorere ham; men han ville snakke med <anonym>Forurettede</anonym> Hun ville ikke snakke med ham; og han tog hendes jakke for at få opmærksomhed. Forurettede prøvede at tage sin jakke tilbage, og hun ramte ham i forbindelse med at hun trak i jakken: Hun kan ikke helt huske; hvordan han blev ramt; og hun ved ikke om det var med vilje eller ej. Tiltalte blev ramt i ansigtet. Efter hun ramte ham; tog tiltalte fat i forurettedes hals. Han sagde; at det skulle stoppe eller noget i den retning. Han tog fat med én hånd og hun blev rød på halsen bagefter; men det var ikke et særligt hårdt greb . Han tog fat det var ikke blot et skub mod halsen. Sofaen stod op ad væggen; men hun blev ikke presset op mod væggen. De sad alle tre ned, da det foregik Hun kan ikke huske, at der var anden kontakt mellem dem; og hun kan ikke huske noget om spark. Hun kan godt huske, at han tog fat i <anonym>Forurettedes</anonym> hånd og vred i den for at få kontakt til hende. Anklageren foreholdt forklaringen fra sagens bilag 4, og vidnet bekræftede; at hun godt kan have forklaret til politiet som beskrevet; at det var hendes opfattelse; at slaget mod tiltalte var i forbindelse med at forurettede trak hånden tilbage. Hun er usikker på, om forurettede gav ham en lussing eller om slaget var et uheld i forbindelse med at de trak i jakken. Tiltalte sagde til forurettede; at hun skulle stoppe; og vidnet opfattede det som om han bad hende om at være sammen med ham igen. Der gik meget kort tid fra de stoppede med at strides og til forurettede kom ind på kontoret. <anonym>Vidne 2</anonym> var ikke mødt, 0g anklageren frafaldt vidnet. Anklageren oplyste, at tilholdet som omhandlet i sagens forhold 3 blev forkyndt telefonisk den 6.juni kl. 10.23 afen politiassistent 0g sendt til tiltaltes e-boks efterfølgende. Der er til brug for sagens behandling fremsendt udskrift fra politiets sagsbehandlingssystem; visende at tilholdet er fremsendt via e-boks til tiltalte den 6.juni 2019. Det fremgår ikke af det fremsendte; om tilholdet tillige er forkyndt telefonisk, 0g det fremgår ikke; om tiltalte har åbnet den elektronisk fremsendte version. Udlændingestyrelsen har den 23.juli 2019 udtalt: "Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte</anonym> indrejste i Danmark den 17.januar 2014, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 25. marts 2014 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens $ 7, stk. 1 indtil den 25. marts 2014. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 23.januar 2019 forlænget indtil den 26. maj 2021 Længden af <anonym>Tiltaltes</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 25. marts 2014, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens $ 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens $ 27, stk. 2, 0g <anonym>Tiltalte</anonym> har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 5 år, 3 måneder 0g 28 dage jf. udlændingelovens $ 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 23, nr. I,jf. $ 22, nr. 6 Efter udlændingelovens $ 23, nr I,jf $ 22, nr 6, kan en udlænding; som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises; hvis udlændingen efter straffelovens $ 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne karakter: 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 15.maj 2019. Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte</anonym> blandt andet har oplyst; at han: ikke har noget familie i Danmark; er fysisk sund og rask, har gået 1 år på VUC, samt 2 år på sprogskole; arbejder i et pizzeria, hvor han tjener 6.000 kr: om måneden. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis; at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens 8 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 40-60 dages varighed sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk. 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens $ 23, nr: 1,jf. $ 22, nr. 6. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens $ 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens $ 32, stk. 2, nr 1-5. Det bemærkes, at efter udlændingelovens $ 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 8 22, nr. 4-8 eller for udlændinge; som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år: Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære; at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår af udlændingelovens $ 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding; som har haft opholdstilladelse efter $ 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2,0g som er udvist ved dom, jf. 8 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf $ 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen: En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes; jf 8 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter 8 7. 7 Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af den 29. august 2019 og har dels erklæret tiltalte uegnet til at udføre samfundstjeneste 0g dels anbefalet, at tiltalte mentalundersøges forud for endelig dom. Lægekonsulent, speciallæge i psykiatri, <anonym>Person 3</anonym> har i en erklæring af den 16. december 2019 blandt andet udtalt: <anonym>Tiltalte</anonym> er ved den retspsykiatriske undersøge] e ikke fundet psykotisk; og der er ej heller holdepunkter for, at han skulle have været dette på tids-punkterne for de påsigtede handlinger: Han er ud fra en klinisk vurdering nonnalt begavet, ikke dement. Han vil ikke på tidspunkterne for de påsigtede handlinger have været under indflydelse af misbrugsstoffer. Han er født 0g opvokset som kurdisk muslim i den nordlige del af Syrien og har herunder; uden at begrundelsen herfor foreligger; fra sit 4.til sit 9. år væ-ret placeret hos sine farforældre. Han har gennemført 12 års skolegang modsvarende en dansk gymnasieuddan- nelse og er herefter, for at undgå militærtjeneste; udrejst af Syrien og har si-den januar 20 I4 haft ophold i Danmark. Han har her gennemført sprogskole og har fra januar 2017 i 14 måneder etableret sig som selvstændig pizzeriaejer; medførende konkurs og en betyde-lig gæld. Han har efterfølgende været ansat indenfor samme branche. Han har efter ankomsten til Danmark haft et nu mindsket misbrug af alkohol, hash og kokain. Karakterologisk vil han som barn have været genert, noget indadvendt og han har eftelfølgende haft ringe evne til at verbalisere intrapsykiske konflikter; der i stedet er blevet udlevet gennem selvskadende eller andre effektafspæn - dingshandlinger: Han forekommer i nogen grad umoden; subjektiv i sine be- tragtninger og med nogen tendens til at lægge skyld og ansvar ud i omgivel- serne Han har i Danmark enkelte gange konsulteret psykolog og er ved psykiatrisk vurdering i efteråret 2019 fundet uden tegn på sindssygdom. Han må formentlig henføres til den i straffelovens$ 69 omhandlede personk - reds, men en foranstaltning jævnfør samme lovs $ 68, 2. pkt,, kan; såfremt han findes skyldig; ikke anses som værende mere formålstjenlig end vanlig straf Det skal anbefales; at han i tilfælde af betinget domfældelse eller prøveløsla - delse; undergiver sig vilkår om, såfremt tilsynsmyndigheden finder det nød- /side 9 vendigt, at indgå i lægeligt ledet behandling mod misbrug." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig har det svært, men han har ikke et misbrug. Han arbejder stadig i et pizzaria i dag. Hvis han får en dom med vilkår om tilsyn og behandling, vil han gerne efterleve dette. Vedrørende § 26-undersøgelsen, bekræfter han indholdet af denne. Han bor dog kun med 2 andre venner nu. Han har mange venner i Danmark . Han har også haft en dansk kæreste. Han har en onkel i Sverige , men han har aldrig mødt ham. Han har engang imellem kontakt til familien i Syrien . Det er umuligt for ham at rejse tilbage til Syrien , da ISIS har indtaget hans hjemby , og han vil blive betragtet som vantro af dem. Han var 18 år , da han kom til Danmark , og rejsen hertil tog 7 måneder . Han har sit liv i Danmark nu. Når han ikke arbejder , går han ture. Han har ikke opholdt sig i andre lande end Syrien og Danmark . Han kan ikke huske, at en politiassistent har forkyndt noget tilhold for ham på noget tidspunkt. Rettens begrundelse og afgør else Efter forurettedes forklaring, som støttes af de øvrige vidners forklaring, bil- ledet af mærket på halsen og tildels af tiltaltes egen forklaring, finder retten det bevist, at tiltalte har taget halsgreb på forurettede som beskrevet i sagens forhold 1. Det findes ikke bevist, at tiltalte har sparket tiltalte, og han frifin-des derfor for denne del af tiltalen. Retten lægger i denne forbindelse til grund, at forurettede i forbindelse med det opståede skænderi mellem parterne og den deraf følgende tumult, slog tiltalte i ansigtet med flad hånd umiddelbart før han tog halsgreb på hende. Der har ikke været anledning til at tage stilling til, hvorvidt dette slag i ansig-tet var forsætligt eller skete ved et uheld, men retten lægger til grund, at sla-get var medvirkende årsag til tiltaltes halsgreb. Retten finder dog ikke, at tiltalte var udsat for et sådant angreb, at hans hals- greb kan kategoriseres som lovlig nødvær ge i medfør af straf felovens § 13, hvorved der også lægges vægt på, at tiltalte er væsentligt større og stærkere end forurettede, samt at han havde flere andre reaktionsmuligheder i situatio- nen, hvis han følte sig angrebet. Vedrørende sagens forhold 2 finder retten det efter vidneforklaringerne, som støttes af den foreviste videooptagelse i sagen, bevist, at tiltalte brændte for - urettede på skulderen med en cigaret som beskrevet i anklageskriftet. Retten henfører efter en samlet vurdering dette forhold under straf felovens § 244, stk. 1, idet der herved lægges vægt på de begrænsede skader , den korte varighed af angrebet 0g at der tilsyneladende var tale om en impulsiv hand- ling fra tiltaltes side, til dels udløst afjalousi. Tiltalte frifindes i sagens forhold 3, allerede fordi der ikke fra anklagemyn- dighedens side er fremlagt dokumentation for, at tilholdet er forkyndt for til- talte. Det er efter en konkret vurdering ikke udelukket at anvende samfundstjene-ste isager som denne; men Kriminalforsorgen har ved udtalelsen af 29. au-gust 2019 fastslået; at tiltalte ikke findes egnet til at udføre samfundstjeneste. Retten finder på dette grundlag ikke; at samfundstjeneste kan bringes i an- vendelse i denne sag. Da tiltalte er fundet skyldig i udøvelse af vold ved to lejligheder; finder to af rettens medlemmer ikke, at sagen kan afgøres med en betinget sanktion. Dis-se medlemmer stemmer derfor for at fastsætte straffen til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens 8 244, stk. 1_ Et af rettens medlemmer finder; at straffen passende kan udmåles til betinget fængsel i 60 dage. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor straffen fastsættes til fængsel i 40 dage. Vedrørende spørgsmålet om udvisning, skal retten vurdere; om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. udlændingelovens $ 26, stk 2. Ved denne vurdering har retten på ene side lagt vægt på, at tiltalte har op-holdt sig i Danmark i mere end 5 år, at han ikke tidligere er straffet og har haft en vis tilknytning til det danske arbejdsmarked, og på den anden side, at tiltalte ikke har familie i Danmark ikke har en væsentlig arbejdsmæssig til-knytning hertil samt har familie i hjemlandet og i tilstødende lande. Retten finder efter en samlet vurdering, at udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; hvorfor udvis - ningspåstanden tages til følge jf. udlændingelovens $ 23, nr. 1,jf:. $ 22, stk. 1, nr. 6. Indrejseforbuddet fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens $ 32, stk: 3. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 40 dage. Tiltalte udvises af Danmark . Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse - forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /

175

Tiltale for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 118, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 2. Påstand om bøde- og frihedsstraf, samt k... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Holstebro

SS-1917/2021-HOL

Tilståelsessag

1. instans

48/21

Færdsel; Narkotika;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-73341-00028-21

/ RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen D O M afsagt den 7. juni 2021 Rettens nr. 99-1917/2021 Politiets nr. 4100-73341-00028-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 27. maj 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1.(2.) færdselslovens § 118, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, ved den 27. april 2021 ca. kl. 13.55 at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Vembvej mod nord i Vemb i Holstebro Kommune fra km-mrk. uden nummer og 924 m videre frem til km-mrk. uden nummer med en gennemsnitshastighed på mindst 117 km/t, selvom det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må over-stige 60 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 60 procent af den tilladte hastighed, 2.(3.) Udgået. 3.(4.) færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, ved den 27. april 2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Damhusvej mod nord ved Vemb i Holstebro Kommune fra 32,3 km-mrk. og 3.903 m videre frem til tavle C51 med undertavle med en gennemsnitshastighed på med mindst 187 km/t, selv om hastigheden uden for tættere bebygget område ikke må overstige 80 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte hastighed, 4.(1.) Std 75325 / side 2 færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, ved den 27. april 2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Frederiksberg i Bækmarksbro i Holstebro Kommune fra hastighedsdæmpende foranstaltning ud for nr. 17 og 236 m videre frem til hastighedsdæmpende foranstaltning ud for Frederiksberg Have med en gennemsnitshastighed på mindst 110 km/t, selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t., hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte ha- stighed, 5. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1 og § 15, stk. 4, ved den 27. april 2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Frederiksberg mod nord i Bækmarksbro i Lemvig Kommune, hvor han foretog overhaling over spærrelinje af personbil inden Bækmarksbro by (færdselstavle E55), og under den videre kørsel i tættere bebygget område i Bækmarksbro kørt ven- stre om helleanlæg i forbindelse med overhaling over en strækning på mere end 300 m, herunder spærrelinjer på mere end 100 m, af fire personbiler, den ene med tilkoblet hestetrailer, 6. Udgået. 7. (+12) straffelovens § 252, stk. 1 og færdselslovens § 118, stk. 10, jf. stk. 1, nr.1, jf. § 3, stk. 1, § 21, stk. 3 nr. 1, ved den 27. april 2021 ca. kl. 1400 på Brogade i Bækmarksbro i Lemvig Kommune af grov kådhed eller på lignende hen- synsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, idet tiltalte som fører af motorcykel Reg. nr. 1, på særlig hensynsløs måde fo- retog overhaling af to personbiler og en varebil, og ud for nr. 60 undlod at sikre sig, at det kunne ske uden fare, idet vognbanen, hvor overhalingen skul- le foregå, ikke på en tilstrækkelig lang strækning var fri for modkørende færdsel, hvorved tiltalte kørte frem mod varebil Reg. nr. 2, som ført af Person, kørte af Brogade i modsat retning, og som måtte bremse helt op og undvige til højre for at undgå påkørsel, hvorefter tiltalte med kort afstand kørte højre om varebilen, samt undlod at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstod fare eller ulempe for en fodgænger, der afventede passage af vejen ved et fodgængerfelt over for Bækmarksbro sko-le, 8. færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, ved den 27. april 2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Ringkøbingvej mod / side 3 nord ved Bækmarksbro i Lemvig Kommune fra helleanlæg ud for Bæk- marksbro Skole og 3.497 m videre frem til 41,8 km-mrk. med en gennem- snitshastighed på mindst 161 km/t, selv om hastigheden uden for tættere be- bygget område ikke må overstige 80 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte hastighed, 9. færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 27. april 2021 ca. kl. 14.00 at have ført den i forhold 1 nævnte motorcykel Reg. nr. 1 uden at have erhvervet kørekort, 10. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 2, ved den 27. april 2021 ca. kl. 14.00, at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Damhusvej ved Vemb i Hols- tebro Kommune og videre frem til Hedegårdvej i Lemvig Kommune og und- ladt at standse ved politiets tegn hertil, 11. Udgået. 12. (13.) lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk. 4, jf. be- kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4 og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 29, ved den 28. april 2021 ca. kl. 21.00 på bopælen Adresse i By at have været i besiddelse af 13,5 gram amfetamin og 7 gram hash til eget brug, 13. (14.) færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, ved den 2. oktober 2020 ca. kl. 02.30 at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Holstebrovej i Skjern i Ringkøbing-Skjern kommune efter at have indtaget de bevidstheds-påvirkende stoffer amfetamin og MDMA, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne, 14. (15.) færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 2. oktober 2020 ca. kl. 02.30 at have ført den i forhold 14 nævnte motorcykel Reg. nr. 1 uden at have erhvervet kørekort. / side 4 Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde- og frihedsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af motorcykel Reg. nr. 1, stel- nummer Stel nr. hos tiltalte, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 13,5 gram amfetamin og 7 gram hash hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 6 og § 126, stk. 1, nr. 4 og nr. 11, jf. § 128, stk. 2. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Forsvareren har nedlagt påstand om rettens mildeste dom. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte. Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der blev den 2. oktober 2020 kl. 03.07 udtaget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der påvist stofferne amfetamin med en koncentration på 0,12 mg/kg samt MDMA med en koncentration på 0,15 mg/kg. . Tiltalte er senest straffet ved dom af 11. november 2015 med bøde på 12.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. dom af 18. februar 2015 med bøde på 18.000 kr. for overtrædelse af be- kendtgørelsen om euforiserende stoffer. dom af 7. oktober 2014 ved Kristiansand Tingrett med betinget fængsel i 21 dage mod en prøvetid indtil den 7. oktober 2016 for overtrædelse af narkotikabestemmelserne. dom af 2. december 2013 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af be- kendtgørelsen om euforiserende stoffer. dom af 13. december 2010 med fængsel i 70 dage for overtrædelse af be- kendtgørelsen om euforiserende stoffer. dom af 8. februar 2010 med fængsel i 60 dage og bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer samt færdselslo- ven. dom af 14. november 2002 med betinget fængsel i 50 dage med vilkår om samfundstjeneste, en bøde på 1.000 kr. og frakendelse af føretten for be- / side 5 standigt for blandt andet overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1 og stk. 3. Ved Herning rets kendelse af 17. december 2019 blev retten til at erhverve førerret gengivet, jf. færdselslovens § 132. dom af 8. maj 2002 med betinget fængsel i 10 dage med vilkår om sam- fundstjeneste, en tillægsbøde på 7.000 kr. samt frakendelse af førerretten i 3 år fra den 6. januar 2002 for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 3 samt bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Der er fremlagt R75-indtægsbilag fra skat, hvoraf det fremgår, at tiltalte i indkomståret 2020 havde en registreret indkomst på 64.460 kr. Der var mellem sagens parter enighed om, at indtægtsoplysningerne for 2020 tillige kunne lægges til grund for indeværende år. Der foreligger udtalelse af 3. juni 2021 fra Kriminalforsorgen. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor i egen lejlighed i By. Under varetægtsfængslingen er hans lejemål blev opsagt. Han har en kæreste, som han ønsker at flytte sammen med. Han har tidligere udført sam- fundstjeneste, og er derfor velvidende om, hvad det indebærer. Han er ind- stillet på at samarbejde med Kriminalforsorgen om samfundstjeneste og di- verse behandlingsvilkår, såfremt det måtte blive aktuelt. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 28. april 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i sagens forhold. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder og en bøde på 20.250 kroner, jf. straffelovens § 252, stk. 1 og færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 og stk. 4, stk. 10, stk. 11, nr. 3, jf. § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, § 15, stk. 4, § 21, stk. 3 nr. 1, § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og lov om eufo-riserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4 og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 29. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at forholdene 1, 3-5 og 7-10 vedrører et længere kørselsforløb, hvor tiltalte under kørslen gentagne gange har overtrådt færdselsloven ved blandt andet tre gange at have kørt med en hastighed, der var over dobbelt så høj som det tilladte og over 100 km i timen, ligesom tiltalte ved sin kørsel fra politiet forvoldte nærliggende fare for andre trafikanters liv eller førlighed. Retten har ved forhold 13 lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i en kørsel under påvirkning af euforiserende / side 6 stoffer i tredjegangstilfælde. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 6 og § 126, stk. 1, nr. 4 og nr. 11, jf. § 128, stk. 2. Retten tager påstandene om konfiskation til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1 og færdselslovens § 133 a, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte skal betale en bøde på 20.250 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom. Hos tiltalte konfiskeres motorcykel Reg. nr. 1, stelnummer Stel nr., 13,5 gram amfetamin og 7 gram hash. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /

RETTEN HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DO M afsagt den 7.juni 2021 Rettens nr: 99-1917/2021 Politiets nr. 4100-73341-00028-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 27.maj 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1.(2) færdselslovens 8 118, stk. 4,jf. stk. 1, nr. I,jf. 8 4, stk. 1, ved den 27. april 2021 ca. kl. 13.55 at have ført motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Vembvej mod nord i Vemb i Holstebro Kommune fra km-mrk. uden nummer og 924 m videre frem til km-mrk. uden nummer med en gennemsnitshastighed på mindst 117 kmlt, selvom det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må over-stige 60 kmlt, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 60 procent af den tilladte hastighed, 2.(3.) Udgået. 3.(4) færdselslovens 8 118, stk. 1l, nr. 3,jf. 8 42, stk. 1, nr 2, ved den 27. april 2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Damhusvej mod nord ved Vemb i Holstebro Kommune fra 32,3 km-mrk. 0g 3.903 m videre frem til tavle C51 med undertavle med en gennemsnitshastighed på med mindst 187 kmlt; selv om hastigheden uden for tættere bebygget område ikke må overstige 80 kmlt, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte hastighed, 4.(1.) færdselslovens $ 118, stk. 11, nr. 3,jf. 8 42, stk. 1, nr: 1, ved den 27. april 2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Frederiksberg i Bækmarksbro i Holstebro Kommune fra hastighedsdæmpende foranstaltning ud for nr. 17 og 236 m videre frem til hastighedsdæmpende foranstaltning ud for Frederiksberg Have med en gennemsnitshastighed på mindst 110 kmlt, selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 kmlt;, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte ha- stighed,) 5 færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. $ 4, stk. 1 og $ 15, stk. 4, ved den 27. april 2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad Frederiksberg mod nord i Bækmarksbro i Lemvig Kommune, hvor han foretog overhaling over spærrelinje af personbil inden Bækmarksbro by (færdselstavle E55), 0g under den videre kørsel i tættere bebygget område i Bækmarksbro kørt ven- stre om helleanlæg i forbindelse med overhaling over en strækning på mere end 300 m, herunder spærrelinjer på mere end 100 m, af fire personbiler; den ene med tilkoblet hestetrailer; 6 Udgået. 7.(+12) straffelovens $ 252, stk. 1 og færdselslovens 8 118, stk. lO,jf. stk. 1, nrl,jf. $ 3, stk. 1, 8 21, stk. 3 nr: 1, ved den 27. april 2021 ca. kl. 1400 på Brogade i Bækmarksbro i Lemvig Kommune af grov kådhed eller på lignende hen- synsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, idet tiltalte som fører af motorcykel <anonym>Reg nr. 1</anonym> på særlig hensynsløs måde fo - retog overhaling af to personbiler 0g en varebil, og ud for nr. 60 undlod at sikre sig, at det kunne ske uden fare, idet vognbanen; hvor overhalingen skul- le foregå, ikke på en tilstrækkelig lang strækning var fri for modkørende færdsel, hvorved tiltalte kørte frem mod varebil <anonym>Reg nr. 2</anonym> som ført af <anonym>Person</anonym> kørte af Brogade i modsat retning; 0g som måtte bremse helt op 0g undvige til højre for at undgå påkørsel, hvorefter tiltalte med kort afstand kørte højre om varebilen; samt undlod at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstod fare eller ulempe for en fodgænger; der afventede passage af vejen ved et fodgængerfelt over for Bækmarksbro sko-le, 8 færdselslovens $ 118, stk. 11, nr. 3,jf. 8 42, stk. 1, nr 2, ved den 27. april 2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Ringkøbingvej mod nord ved Bækmarksbro i Lemvig Kommune fra helleanlæg ud for Bæk- marksbro Skole og 3.497 m videre frem til 41,8 km-mrk. med en gennem- snitshastighed på mindst 161 kmlt; selv om hastigheden uden for tættere be - bygget område ikke må overstige 80 kmlt, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte hastighed, 9 færdselslovens 8 117 d, stk. 2, jf. 8 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 27. april 2021 ca. kl. 14.00 at have ført den i forhold 1 nævnte motorcykel <anonym>Reg nr. 1</anonym> uden at have erhvervet kørekort, 10. færdselslovens 8 118, stk. 1, nr. I,jf. 8 4, stk. 2, ved den 27. april 2021 ca. kl. 14.00, at have ført motorcykel <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad Damhusvej ved Vemb i Hols- tebro Kommune 0g videre frem til Hedegårdvej i Lemvig Kommune og und- ladt at standse ved politiets tegn hertil, 11 Udgået. 12. (13.) lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3 og 8 2, stk. 4, jf. be- kendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4 0g $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 29, ved den 28. april 2021 ca. kl. 21.00 på bopælen <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> at have været i besiddelse af 13,5 gram amfetamin og 7 gram hash til eget brug; 13. (14.) færdselslovens 8 117, stk. 2, nr 6,jf. 8 54, stk. 1, nr 1, ved den 2. oktober 2020 ca. kl. 02.30 at have ført motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Holstebrovej i Skjern i Ringkøbing-Skjern kommune efter at have indtaget de bevidstheds-påvirkende stoffer amfetamin og MDMA, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden; 0g som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne; 14. (15.) færdselslovens $ 117d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 2. oktober 2020 ca. kl. 02.30 at have ført den i forhold 14 nævnte motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> uden at have erhvervet kørekort. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde- og frihedsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> stel- nummer <anonym>Stel nr.</anonym> hos tiltalte, jf. færdselslovens $ 133 a, stk 2 Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 13,5 gram amfetamin 0g 7 gram hash hos tiltalte; jf. straffelovens $ 75, stk. 2, nr. 1- Anklagemyndigheden har endvidere påstået; at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert; 0g at frakendelsen skal ske ubetinget;, jf. færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 1 og nr. 3,jf. 8 126, stk. 1, nr 6 og 8 126, stk. 1, nr 4 0g nr ll,jf. $ 128, stk. 2 Tiltalte har erkendt sig skyldig. Forsvareren har nedlagt påstand om rettens mildeste dom. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der blev den 2. oktober 2020 kl. 03.07 udtaget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der påvist stofferne amfetamin med en koncentration på 0,12 mg/kg samt MDMA med en koncentration på 0,15 mg/kg; Tiltalte er senest straffet ved dom af 11. november 2015 med bøde på 12.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer dom af 18. februar 2015 med bøde på 18.000 kr. for overtrædelse afbe- kendtgørelsen om euforiserende stoffer. dom af 7. oktober 2014 ved Kristiansand Tingrett med betinget fængsel i 21 dage mod en prøvetid indtil den 7. oktober 2016 for overtrædelse af narkotikabestemmelserne. dom af 2. december 2013 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af be- kendtgørelsen om euforiserende stoffer. dom af 13. december 2010 med fængsel i 70 dage for overtrædelse afbe- kendtgørelsen om euforiserende stoffer dom af 8. februar 2010 med fængsel i 60 dage og bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer samt færdselslo- ven. dom af 14. november 2002 med betinget fængsel i 50 dage med vilkår om samfundstjeneste; en bøde på 1.000 kr. og frakendelse af føretten for be- standigt for blandt andet overtrædelse af færdselslovens $ 53, stk. 1 og stk. 3. Ved Herning rets kendelse af 17. december 2019 blev retten til at erhverve førerret gengivet, jf. færdselslovens $ 132 dom af 8.maj 2002 med betinget fængsel i 10 dage med vilkår om sam- fundstjeneste, en tillægsbøde på 7.000 kr. samt frakendelse af førerretten i 3 år fra den 6. januar 2002 for overtrædelse af færdselslovens $ 53, stk. 3 samt bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Der er fremlagt R75-indtægsbilag fra skat, hvoraf det fremgår; at tiltalte i indkomståret 2020 havde en registreret indkomst på 64.460 kr: Der var mellem sagens parter enighed om, at indtægtsoplysningerne for 2020 tillige kunne lægges til grund for indeværende år. Der foreligger udtalelse af 3.juni 2021 fra Kriminalforsorgen Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor i egen lejlighed i <anonym>By</anonym> Under varetægtsfængslingen er hans lejemål blev opsagt. Han har en kæreste, som han ønsker at flytte sammen med. Han har tidligere udført sam- fundstjeneste, og er derfor velvidende om, hvad det indebærer. Han er ind- stillet på at samarbejde med Kriminalforsorgen om samfundstjeneste og di - verse behandlingsvilkår; såfremt det måtte blive aktuelt. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 28. april 2021 Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i sagens forhold. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder og en bøde på 20.250 kroner; jf. straffelovens $ 252, stk. 1 og færdselslovens $ 117, stk. 2, nr. 6,jf. 8 54, stk. 1, nr. 1, $ 117 d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., færdselslovens $ 118, stk. 1, nr: 1 og stk. 4, stk. 10, stk. 1l, nr. 3,jf. 8 3, stk. 1, 8 4, stk. 1, nr. 1 og stk 2, 8 15, stk. 4, 8 21, stk. 3 nr: 1, 8 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, 0g lov om eufo-riserende stoffer 8 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3 0g 8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. 8 2, stk 4 0g 8 3, stk. 2,jf. bilag 1, liste A, nr 1 og liste B, nr 29 Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at forholdene 1,3-5 og 7-10 vedrører et længere kørselsforløb, hvor tiltalte under kørslen gentagne gange har overtrådt færdselsloven ved blandt andet tre gange at have kørt med en hastighed, der var over dobbelt så høj som det tilladte og over 100 kmitimen; ligesom tiltalte ved sin kørsel fra politiet forvoldte nærliggende fare for andre trafikanters liv eller førlighed. Retten har ved forhold 13 lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i en kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer i tredjegangstilfælde. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 1 og nr. 3,jf. 8 126, stk. 1, nr. 6 0g 8 126, stk. 1, nr 4 0g nr 11, jf. 8 128, stk. 2 Retten tager påstandene om konfiskation til følge i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, nr. 1 og færdselslovens $ 133 a, stk. 2 Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 6 måneder; Tiltalte skal betale en bøde på 20.250 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom. Hos tiltalte konfiskeres motorcykel <anonym>Reg nr. 1</anonym> stelnummer <anonym>Stel nr</anonym> 13,5 gram amfetamin og 7 gram hash. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /

176

Sag om hvorvidt sagsøgte, ejerne af en matrikel, har vejrettighed til den private fællesvej

Appelleret

Civilsag

Retten i Viborg

BS-49841/2018-VIB

Småsag

1. instans

156/21

Fast Ejendom; Miljø- og naturbeskyttelse; Selskaber, fonde og foreninger;

Advokat - Lars Vindfeldt Skals; Advokat - Søren Egede Schulz;

Nej

Nej

Ja

/ RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 15. juli 2019 Sag BS-49841/2018-VIB Sagsøger (Vejlaug) (advokat Lars Vindfeldt Skals) mod Sagsøgte 1 (advokat Søren Egede Schulz) og Sagsøgte 2 (advokat Søren Egede Schulz) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 18. december 2018. Sagen vedrører, hvorvidt ejerne af Adresse 1 har vejrettighed til den private fællesvej Vej 1. Sagsøger, har fremsat følgende påstand: Sagsøgte tilpligtes som ejere af ejendommen Adresse 1, 8600 Silkeborg, Matrikel nr. 1 at anerkende, at ejendommen ikke har vejret til den private fællesvej beliggende Matrikel nr. 2. / 2 Sagsøgte tilpligtes som ejere af ejendommen Adresse 1, 8600 Silkeborg, Matrikel nr. 1 at stoppe med at anvende den private fælles-vej beliggende Matrikel nr. 2 som adgangsvej til ejendom-men. De Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har fremsat følgende påstand: Frifindelse. Sagens oplysninger Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Af tingbogen for Matrikel nr. 2, (Vej 1) fremgår, at ej-endommens areal er 1.668 kvadratmeter, heraf vej 1.668 kvadratmeter, og at ad-komsthaverne er 1) Person 1 for 1/3, adkomstdato 26. april 1968, 2) Boet efter Afdøde for 1/3, adkomstdato 4. december 1970, og 3) Sagsøger for 1/3, adkomstdato 30. august 2018. Sagsøger, købte 1/3 af ejendommen af Person 2 med overtagelsesdag den 1. december 2017. Matrikel nr. 1, (Adresse 1) blev i 2008 udstykket fra Matrikel nr. 3, (nu Adresse 2), og fik i den forbin-delse arealoverførsel af 48 kvadratmeter fra Matrikel nr. 4, (Adresse 3), med henblik på at Adresse 1 kunne få adgang til Vej 1. I udstykningssagen, herunder i skema for landinspektørens oplysninger, frem-går, at: ”… Lov om offentlige veje: A. Der skal gives oplysning om A. Delnr. 1 og 3 af Matrikel nr. 3 får adgangsforhold til offentlig adgang via 8,00 m br.pr. vej over vej. Besvarelsen skal omfatte Matrikel nr. 5 til komm.vej ” alle fraskilte eller everlorte Vej 2”. Delnr. 2 af arealer samt restejendom- Matrikel nr. 3 får adgang over Matrikel nr. 2 ” men. Det skal fremgå, om Vej 1” til komm.vej ” udstykningen, matrikulerin- Vej 2”. gen eller arealoverførslen Matrikel nr. 4 har uændret ad- forudsætter etablering af ny gangsforhold. eller benyttelse al bestående overkørsel eller overgang til B+C: der er ikke i medfør af lov / 3 offentlig vej. Den offentlige om off. veje kundgjort eller ting- vejs kategori, navn, og/eller lyst adgangs- eller byggeliniebe- nr. angives. Når den matri- stemmelser. kulære for andring forudsæt- ter etabler ing af ny eller be- nyttelse af bestående over- kørsel elle r overgang til of- fentlig vej i mindre afstand end 100 m fra en hovedlan- devej eller landevej - i by- mæssig be byggelse dog i mindre af stand end 50 m - skal dette oplyses. B. Det skal o plyses, om der er bekendtgj ort eller tinglyst adgangsbe stemmelser. Dette gælder bå de for den udstyk- kede ejend om og evt. anden ejendom, hvorfra adgangen til offentlig vej skal ske. C. Det skal o plyses, om der er bekendtgj ort eller tinglyst byggelinie bestemmelser (herunder efter hvilken be- stemmelse , - hvilken myn- dighed, de r har påtaleret, - og om fras kilte eller overfør- te arealer berøres). … Og i samme ske ma vedrørende erklæring fra kommunalbestyrelsen: … Lov om offentl ige veje 7. Hvilke(n) my ndighed(er) er vej- bestyrelse? Pkt. 8 besvares kun, hvis kommunalbestyrel- [Der er afkrydset i ”Kommunalbe- styrelsen”] [Der er afkrydset i ”JA”] sen er vejbestyrelse. 8. Er sagen god kendt i h.t. lov om offentlige veje? Lov om private fællesveje 9. Er sagen god kendt i h.t. privat- [Der er afkrydset i ”JA”] vejslovens? [Der er ikke afkrydset i ”Kræver / 4 ikke godkendelse” ] … …” På udstykningssagen fr a 2008 foreligger ingen erklæring eller anden dokumen- tation i medfør af beken dtgørelse af matrikulære arbejder § 6, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3. Der foreligger underskrevet erklæring vedrørende arealoverførsel fra davæ- rende ejer af Adresse 3, Person 3, vedrørende overførsel af 48 kvm. til Adresse 1, hvoraf fremgår, at arealet overtages med de rettigheder og byrder, hvormed det har henligget hidtil. Adkomsthaver til ejendommen Adresse 1 var i 2008 Person 4, der overdragede ejendommen til Person 5 og Person 6 i 2015, der i 2016 videreoverdragede ejendommen til de sagsøgte. Det er ubestridt, at Vej 1 er en privat fællesvej, jf. lov om private fællesveje § 10, nr. 3. Ejendommene har været besigtiget i forbindelse med hovedforhandlingen. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne og Sagsøgte 2. Vidne har forklaret, at han er formand for vejlauget. Han har været det fra stiftelsen og til i dag. Der er generalforsamling i august 2019. Han bor i nr. 13. Han har boet der siden 1980’erne. Han har været nabo til ejendommene in-den de blev udstykket. Forevist bilag 5 forklarede han, at det viser, hvordan det så ud i 2012, da ejendommen blev solgt til Sagsøgte 2. Der var skrænt under bevoksningen. I april måned 2017 skete der noget på ejendom-men. Der var ingen på vejen, der havde hørt, at der skulle bebygges på Adresse 1. Der stod pludseligt nogle entreprenører, der ikke talte dansk, de fjernede bevoksning og gravede i skrænten. Han fandt ud af, at der var noget der hed Adresse 1 i august 2017. Han vidste intet om det i 2008. Han mener, at han fik det at vide fra en nabo på vejen i august 2017. Der var ikke opsat husnumre, før sagsøgte begyndte at bygge. Han undrede sig over, hvad der skulle til at ske på grunden. Der var ingen skilte, der viste, hvem man skulle kontakte. Det var kun muligt at se, hvad der skete. Han havde fokus på, hvordan han passede på sin vej og sit fortov, da han skulle betale for vedligeholdelsen. Han kontaktede Sagsøgte 2 første gang den 4. august 2017. Da talte de om, at han var bekymret. Han havde forud herfor haft kontakt med kommunen om gravearbejdet, herunder at det var noget med Energimidt, da han havde fået opfattelsen af, at det var dem, de havde gravetilladelsen. Han blev senere klar over, at det var et Q-konstruk-tion, der havde byggetilladelsen. Der var skader på vejen, som han var op-mærksom på. I begyndelsen af august var der skade på vejen, herunder også fra / 5 biler længere nede ad vejen, der havde parkeret på fortov mv. Man kunne se, at der var store maskiner, der brugte vejen. Det begyndte at se ud til, at der skulle etableres adgangsvej til Adresse 1. Den 12. august 2017 havde de et fællesmøde. Person 7, der er ingeniør og beboer på vejen, havde fundet ud af, at Adresse 1 var der. Mht. skaderne sagde kommunen, at det måtte de selv finde ud af. Person 7 gjorde opmærksom på problematikken om, hvorvidt Adresse 1 havde fået vejret. Han sendte kopi af referatet af mødet til Sagsøgte 2, der reagerede med, at han holdt sig til sin byggetilladelse. 17. august 2018 skrev Person 7 til kommunen om, at der var et problem med vejretten på det tidspunkt. Vidne foreviste billede (uden protest fra modpart) af ejendommen i sep-tember 2017, hvor der var støbt sokkel, og der var lavet opkørsel til Adresse 1. Kommunen svarede 24. august 2017, at der var et problem med vejretten. Sva-ret er i bilag 4. Kommunen oplyste til ham, at kommunen havde givet adgang via Vej 1, men havde ikke taget stilling til, om der var tilladelse til, at Adresse 1 kunne køre på Vej 1. Sagsøgte 2 sagde, at han havde skrevet til kommunalbestyrelsen, og at han afventede svar derfra. Svaret fra Geodatasty-relsen er i sagens bilag 3. De havde fået at vide, at der ville have været svar in-den for 3 måneder. Der gik imidlertid næsten 1 år. Han kontaktede Sagsøgte 2 flere gange i den mellemliggende periode, for at høre, om han havde modtaget svar. Han modtog svaret fra Geodatastyrelsen den 13. august 2018. Han forventede, at Sagsøgte 2 ville kontakte ham, da det var Sagsøgte 2, der havde et problem. Han sendte sidst i august 2018 en opgørelse til entreprenøren om vejskaderne. De havde et møde den 24. august 2018, hvor de ikke blev enige om vejskaderne. Først den 6. november 2018 skrev han til Sagsøgte 2 om vejskaderne, og han skrev også, at han vidste, at Sagsøgte 2 havde fået svar fra Geodatastyrelsen i august om, at han ikke havde vejret. Sagsøgte 2 skrev, at han henholdt sig til svaret fra kommu- nen i 2017, og at han gerne ville være med i vejlauget. Vejlauget blev stiftet i 2017. Før det var der ingenting. Der var noget vejret, der ikke var på plads, og der var også det med skaderne. Der var 2 parallelle forløb, hvor både han og Person 7 kontaktede kommunen og andre frem og til-bage. De ville være sikker på, at de ikke skrev forbi hinanden. De ville være sik-ker på, at de ville få orientering om, hvad der skete mht. vejen og Adresse 1. Vejen blev til Matrikel nr. 2. De tre udstykkere af de oprindelige arealer blev note- ret som ejere af vejen. To af de oprindelige ejere er nu dødsboer. Ingen af døds- boerne var klar over, at de ejede en vej, og dødsboerne er afsluttet for flere år tilbage. Den sidste ejer kunne de kontakte. De købte ejendommen pr. 1. decem-ber 2017 af den sidste oprindelige ejer, der stadig er i live. / 6 Han forsøgte at få problemet om vejretten løst med landinspektøren, så det kunne blive klarhed om vejretten. Han opgav at komme videre via landinspek-tøren i 2018. Han holdt tinglysningen af skødet tilbage imens de forsøgte at få en løsning via landinspektøren, og tinglyste derfor først skødet i august 2018. Han havde flere forestillinger til løsning af vejretsproblematikken. Så måtte lan-dinspektøren slås med at få de to andre ejere af vejen med. Oprindeligt afviste han ikke, at Sagsøgte 2 kunne få udkørsel via Adresse 1. Han opgav hen ad vej-en. I dag er holdningen i vejlauget, at der ikke er nogen vejret, at der heller ikke skal være det, og at det er indiskutabelt, at vejen skal repareres. Q-konstruk-tions sagde fra starten, at de havde taget billeder af vejen, og at de ville se på vejskaderne, når de var færdige. I dag har Q-konstruktions ikke disse billeder længere. Han ved ikke, om de havde siddet her i dag, hvis Q-konstruktions havde udbedret skaderne på vejen. På mødet om vejskaderne hos ham den 24. august 2018 ønskede vejlauget, at Q-konstruktions og/eller Sagsøgte 2 skulle stille sikkerhed med 200.000 kr. for vejskaderne. Q-konstruktions ville stille sikker-hed med 100.000 kr. Det passer meget godt, at der oprindeligt blev krævet 900.000 kr. Sagsøgte 2 var ikke indstillet på, at stille sikkerhed med 100.000 kr. ud over Q-konstruktions 100.000 kr. Derfor blev de ikke enige. Sagsøgte 2 har forklaret, at han er brandmanager hos Bestseller. Han er tøjmand. Han har ikke noget med byggeri at gøre. De købte ejendom-men i oktober 2016. Da de købte grunden, fik de at vide, at adressen var Adresse 1, og det var naturligt for dem, at der var vejadgang via Vej 1. De gik i gang i slut februar/start marts måned 2017. Den 10. juli 2017 skrev Vidne til ham om en skade på vejen ud for Vidnes ejendom. Han skrev, at de skader der blev lavet i forbindelse med byggeriet, ville selvfølgelig blive udbed-ret. Der skete også skader efterfølgende. Det passer meget godt, at Vidne kontak-tede ham om vejretten i august 2017. Der var støbt på det tidspunkt, og vægge-ne stod der på det tidspunkt. Naboernes tilgang var sådan, at Person 7 rejste tvivlen om, om der var vejret. Han vidste intet herom. Sælgerne af ejendommen skrev, at det var landinspektøren, der var ansvarlig herfor. Han kontaktede kommu-nen, og fik at vide, at det ikke var kommunen, men Geodatastyrelsen. De fik først svar 1 år efter, og han havde rykket dem 3-4 gange inden de fik svar. De fik først svar efter de var flyttet ind. Han blev henvist forskellige steder hen. Al-le papirer var udfyldt korrekt, og han var uforstående over for, at han ikke hav-de vejret. Mht. skaderne blev han bedt om at stille en kaution på 800.000 kr., til sikkerhed for at vejens skader blev udbedret. Q-konstruktions skrev til vejlauget, at de vurderede, at skaderne var 35-50.000 kr., men at de var indforstået med at stille sikkerhed med 100.000 kr. Han skrev også til Vidne, at de kunne mødes omkring / 7 de skader, der var på daværende tidspunkt. Q-konstruktions mente, at der var skader på vejen forinden igangsættelsen af arbejdet. Disse skader kunne ses på billeder fra Google Street View fra 2012. De skader, der var dokumenteret, var Q- Konstruktions indforstået med at udbedre. Så var der skader, der var tvist om, hvor stammede fra. De havde ikke siddet her i dag, hvis han havde betalt alle skaderne. Han vil gerne være med i vejlauget, og han kan sagtens forstå ir-ritationen fra vejlaugets side. Han er ikke blevet tilbudt medlemskab af vejlaug-et. Q- Konstruktions havde billeder fra Google Street View. Han var ikke selv med på mødet, hvor Q-Konstruktions gennemgik vejskaderne med vejlauget. Der var skader på vejen i år 2012, og dermed skader som Q-Konstruktions ikke havde lavet. Han var ikke indstillet på at skulle betale for, at hele vejen blev re-pareret, men kun de skader, der var påført i forbindelse med byggeriet. Repara-tionsprisen blev på et tidspunkt af Person 7 nævnt til 1.000 kr. kvadratmeter. Parternes synspunkter Sagsøger har i sine processkrifter anført følgende: "... at sagsøgte ikke har en privatretlig aftale om vejret, at der under udstykningssagen jf. bekendtgørelse af matrikulære arbejder enten have været en erklæring jf. § 6, stk. 1 nr. 1 eller 2 eller anden do- kumentation jf. § 6, stk. 1, nr. 3. Erklæring eller anden dokumentation jf. § 6 findes dog ikke i sagen, at sagsøgte ikke har opnået vejret på andre måder herunder via hævd eller lignende, at noteringen hos Geodatastyrelsen/matrikelregisteret ikke stifter vejret, men alene er en registrering, at det er uden betydning, at sagsøgte måtte have erhvervet sin ejendom uden kendskab til vejproblematikken, at det ikke kan tillægges betydning, at sagsøgte nu har benyttet sin ejen- dom, idet sagsøgte har fortsat opførelsen efter at være gjort bekendt med problematikken, og at den omhandlede ejendom før udstykningen havde vejret via den priva- te fællesvej på Matrikel nr. 5, hvorfor adgang til kommunevejen må ske ad denne vej. / 8 Det bestrides, at der skulle eksistere nødvendigt procesfællesskab mellem ejerne af vejen. Det går ikke ud over de øvrige vejejeres kompetence, at sagsøger får sin retsstilling fastslået. Den nedlagte påstand kan ikke side- stilles med en samfordringsret, som fordrer procesfællesskab. Det forhold at udstykningen er gennemført uden iagttagelse af privatvejs- lovens § 36 eller øvrige regler, kan ikke komme sagsøger til skade. Der kan ikke opstilles en formodning for, at der har forelagt en erklæring fra ejeren om anerkendelse af vejretten, selvom udstykningssagen er gen- nemført. Såvel Geodatastyrelsen, bilag 3, som Silkeborg Kommune, bilag 4, har tilkendegivet, at dette er et privatretligt anliggende. Sagsøgte har ik-ke dokumenteret, at der er indgået en privatretlig aftale om vejret. Det havde været nærliggende, at den daværende ejer af Matrikel nr. 3/ud- stykkeren havde forespurgt ejeren af Matrikel nr. 5, om de nyudstykkede parceller kunne tildeles vejret til den i bilag 2 med blå markerede vej, når matriklen forinden udstykning havde udkørsel via Matrikel nr. 5. Den i bi- lag B tinglyste servitut er ikke til hinder herfor. Sagsøgte oplyser, at arealoverførslen på 48 kvm udelukkende blev gen- nemført for at skaffe ejendommen Adresse 1 en udkørsel til Vej 1. Det forhold, at en ejendom grænser op til en vej, indebærer ikke automa-tisk en ret til at færden på den pågældende vej. Det kan derfor ikke tillæg-ges nogen selvstændig betydning, at der er tilkøbt et areal til Adresse 1. Det er sagsøgtes risiko, at der ikke i forbindelse med arealoverførslen er foretaget yderligere i relation til vejretten, herunder indgåelse af en pri-vatretlig aftale, og dette kan ikke komme sagsøger til skade. Sagsøgte har hverken overfor Geodatastyrelsen, Silkeborg Kommune eller sagsøgte dokumenteret, hvordan han har opnået vejret til Vej 1. Det forhold at Silkeborg Kommune i byggesagen jf. bilag D stiller krav til fald/ stigning på sagsøgers grund kan ikke tillægges betydning i relation til vej- rettens eksistens. Det bestrides, at værdispildsbetragtninger kan tillægges betydning i relati-on til vejrettens eksistens og vurderingen i nærværende sag. Dette har in-tet med hinanden at gøre. Det be-mærkes ex. tuto, at sagsøgte tidligt i byg- geprojektet blev gjort opmærksom på den manglende vejret, men at byg- geriet fortsatte på trods heraf. Sagsøgte gør gældende, at han ved køb af grunden måtte være berettiget til at gå ud fra, at den krævede tilladelse til færdsel forelå. Dette bestrides. / 9 Sagsøgte kunne have undersøgt vejretten i forbindelse med købet. Det er sagsøger uvedkommende, om der ved grundkøbet er tale om en mangel, der udløser krav, som kan rettes mod sælger, berigtigende advokat, Silke-borg Kommune, Geodatastyrelsen, landinspektør eller andre. Der kan ikke rettes krav mod sagsøger – herunder krav om tildeling af en vejret – som følge af den offentlige registrering. ..." Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har i sit processkrift an-ført følgende: "... Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det principalt gældende, at der foreligger et nødvendigt procesfællesskab (litis consortium) om ejerskabet af vejen, og at Vejlauget derfor ikke har krav på at få prøvet de nedlagte påstande. Det følger af privatvejlovens § 32, at udstykning kun må foretages, hvis al-le de parceller, der der-med opstår, har lovlig adgang til offentlig vej enten direkte eller via privat fællesvej. Endvidere følger det af (dagældende) Bekendtgørelse nr. 291 af 25. april 2005, § 6, at der ved vejadgang til offentlige veje over privat fællesvej i for- bindelse med udstykning skal foreligge en erklæring fra ejeren om aner- kendelse af vejretten. Subsidiært gøres det derfor gældende, at der har forelagt den nødvendige erklæring fra daværende ejer. Dette er en forudsætning for, at udstykningen kan registreres i Geodata- styrelsen, og det må have formodningen imod sig, at såvel landinspektø-ren ved behandling af udstykningssagen som Silkeborg Kommune ved fo- retagelse af udstykningskontrol og Geodatastyrelsen ved registrering af udstykningen alle har overset dette krav. Mere subsidiært gøres det gældende, at værditabsbetragtninger må over-stige Vejlaugets interesser i at håndhæve en eventuel manglende tilladelse til færdselsret, særligt henset til, at alle pr. definition har ret til at færdes ad private fællesveje. Sagsøgte 2 har således ved køb af grunden været berettiget til at gå ud fra, at den krævede tilladelse til færdsel på den privat fællesvej forelå, da dette var en betingelse for at udstykningen kunne gennemføres i 2008. ..." / 10 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Vej 1 er en privat fællesvej, der er optaget på matrikelkortet med eget ma-tr.nr., og det tilkommer ejerne af sådanne private fællesveje at tildele vejrettig-heder, jf. lov om private fællesveje § 11. Ejerne af Vej 1 på udstyknings-tidspunktet og indtil den 1. december 2017 var Person 1 for 1/3, Boet efter Afdøde for 1/3, og Person 2 for 1/3. Det er ubestridt, at de enkelte medlemmer af vejlauget Sagsøger, er vejberettigede til Vej 1. De sagsøgte begyndte at bygge på Adresse 1 i foråret 2017 efter modtagelse af byggetilladelsen i januar 2017. Sagsøgeren blev bekendt med, at der var pro- blemer med vejretten i foråret 2017, og nogle beboere havde møde herom i au-gust måned 2017, ligesom de rettede henvendelse til kommunen herom i august måned 2017. Retten lægger til grund, at de øvrige vejberettigede ikke havde ret til at påtale den manglende vejrettighed for Adresse 1, da byggeriet af ejen-dommen begyndte i foråret 2017, og hvor de sagsøgte begyndte at gøre brug af Vej 1 som adgangsvej til ejendommen Adresse 1, jf. lov om private fællesveje § 11. Sagsøger blev stiftet på stiftende generalforsamling den 22. november 2017, og retten lægger efter forklaringerne til grund, at stiftelsen af vejlauget Sagsøger skete navnlig på grund af vejretsproblematikken for Adresse 1, og de skader byggeriet af Adresse 1 havde medført på Vej 1. Sagsø-ger erhvervede herefter adkomst til Vej 1, for en ideel andel svarende til 1/3, med overtagelsesdag den 1. december 2017, hvilken adkomst først blev tinglyst den 30. august 2018, da sagsøger holdt tinglysningen af skødet tilbage, imens en løsning på vejretten blev forsøgt gennemført via landinspektøren. Det fremgår af lov om private vejrettigheder § 1, stk. 1, at når en vej er eneste el- ler væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og vejen er angivet på matrikelkortet, hvis udvisende i det væsentlige stemmer med for- holdene i marken, kan retten til denne vej, selv om den ikke er tinglyst, ikke for- trænges af senere erhververe af rettigheder over den tjenende ejendom ifølge af- tale eller retsforfølgning. Det fremgår af samme lovs § 1, stk. 2, at den, der vil bestride, at der foreligger en ret til vejen, når de i stk. 1 nævnte betingelser er til stede, har bevisbyrden. Lovens § 1 er beskyttelsespræceptiv over for indehavere af vejrettigheder, og retten skal derfor påse, at bestemmelsen tages i betragtning ved afgørelse om vejrettigheder. / 11 Retten lægger til grund, at Vej 1 er eneste eller væsentligste adgang til Adresse 1, at Vej 1 er angivet på matrikelkortet, og at matrikelkortet i det væsentligste stemmer overens med forholdene for Vej 1 i marken, og at Adresse 1's eventuelle vejret til Vej 1 ikke er tinglyst. Da de sagsøgte gjorde brug af Vej 1 til færdsel til og fra Adresse 1, forinden sagsøger erhvervede adkomst til Vej 1, kan sagsøger ikke fortrænge en vejrettighed for Adresse 1 over Vej 1, jf. lov om private vejrettigheder § 1, stk. 1. Herefter er der ikke grundlag for at tage stilling til, om der foreligger det nød- vendige procesfællesskab, om sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der ikke foreligger en ret til færdsel på den private fællesvej, jf. lov om private vejrettig- heder § 1, stk. 2, og retten skal ligeledes ikke foretage vurdering i medfør af samme lovs § 2. Da sagsøger ikke kan fortrænge de sagsøgtes eventuelle vejrettighed til Vej 1, frifindes de sagsøgte. Ingen af parterne har fremsat bemærkninger til sagsøgeren angivelse af sagens værdi til 50.000 kr. Sagsomkostningerne er efter sagens angivne værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 10.000 kr. med tillæg af moms 2.500 kr., i alt 12.500 kr. Det er oplyst, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 ikke er momsregi-streret. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 frifindes. Sagsøger skal til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 betale sagsomkostninger med 12.500 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /

RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 15. juli 2019 Sag BS-49841/2018-VIB <anonym>Sagsøger (Vejlaug)</anonym> (advokat Lars Vindfeldt Skals) mod <anonym>Sagsøgte 1</anonym> (advokat Søren Egede Schulz) 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> (advokat Søren Egede Schulz) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 18. december 2018. Sagen vedrører, hvorvidt ejerne af <anonym>Adresse 1</anonym> har vejrettighed til den private fællesvej <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat følgende påstand: Sagsøgte tilpligtes som ejere af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> 8600 Silkeborg, <anonym>Matrikel</anonym> <anonym>nr. 1</anonym> at anerkende; at ejendommen ikke har vejret til den private fællesvej beliggende <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> 2 Sagsøgte tilpligtes som ejere af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> 8600 Silkeborg; <anonym>Matrikel</anonym> <anonym>nr. 1</anonym> at stoppe med at anvende den private fælles-vej beliggende <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> som adgangsvej til ejendom-men. De <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har fremsat følgende påstand: Frifindelse. Sagens oplysninger Sagen er behandlet efter reglerne om småsager: Af tingbogen for <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> <anonym>Vej 1</anonym> fremgår, at ej-endommens areal er 1.668 kvadratmeter, heraf vej 1.668 kvadratmeter; 0g at ad-komsthaverne er 1) <anonym>Person 1</anonym> for 1/3, adkomstdato 26. april 1968, 2) Boet efter <anonym>Afdøde</anonym> for 1/3, adkomstdato 4 december 1970, 0g 3) <anonym>Sagsøger</anonym> for 1/3, adkomstdato 30. august 2018. <anonym>Sagsøger</anonym> købte 1/3 af ejendommen af <anonym>Person 2</anonym> med overtagelsesdag den 1_ december 2017. <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> blev i 2008 udstykket fra <anonym>Matrikel nr 3</anonym> (nu <anonym>Adresse 2</anonym> og fik i den forbin-delse arealoverførsel af 48 kvadratmeter fra <anonym>Matrikel nr. 4</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> ), med henblik på at <anonym>Adresse 1</anonym> kunne få adgang til <anonym>Vej 1</anonym> I udstykningssagen; herunder i skema for landinspektørens oplysninger; frem-går, at: <table> |:-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------|:-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------| | Lov om offentlige veje: A Der skal gives oplysning om adgangsforhold til offentlig vej. Besvarelsen skal omfatte alle fraskilte eller everlorte arealer samt restejendommen. Det skal fremgå, om udstykningen; matrikuleringen eller arealoverførslen forudsætter etablering af ny eller benyttelse al bestående overkørsel eller overgang til | adgang via 8,00m brpr. vej over B+C: der er ikke i medfør af lov gangsforhold. A. Delnr. 1 og 3 af til komm.vej Delnr. 2 af til komm.vej får adgang over har uændret ad- 29 99 får | </table> 3 <table> |:--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------|:----------------------------------------------------------------------------| | offentlig vej. Den offentlige vejs kategori, navn ogleller nr. angives. Når den matrikulære for andring forudsætter etabler ing af ny eller benyttelse af bestående overkørsel elle r overgang til offentlig vej i mindre afstand end 100 m fra en hovedlandevej eller landevej i bymæssig be byggelse dog i mindre af stand end 50 m skal dette oplyses. B Det skal 0 plyses, om der er bekendtgj ort eller tinglyst adgangsbe stemmelser. Dette gælder bå de for den udstykkede ejend om og evt. anden ejendom, hvorfra adgangen til offentlig vej skal ske. C Det skal 0 plyses, om der er bekendtgj ort eller tinglyst byggelinie bestemmelser (herunder efter hvilken be stemmelse hvilken myndighed, de r har påtaleret;, og om fras kilte eller overførte arealer berøres). | om off. veje kundgjort eller tingyst adgangs- eller byggeliniebestemmelser. | </table> Og i samme ske ma vedrørende erklæring fra kommunalbestyrelsen: <table> |:-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------|:---------------------------------------------------------------------| | Lov om offentl ige veje 7. Hvilke(n) my ndighed(er) er vejbestyrelse? Pkt. 8 besvares kun, hvis kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse. 8. Er sagen god kendt i h.t. lov om offentlige veje? | [Der er afkrydset i "Kommunalbestyrelsen?] [Der er afkrydset i "JA?] | | Lov om private fællesveje 9. Er sagen god kendt iht. privatvejslovens? | [Der er afkrydset i "JA?] [Der er ikke afkrydset i "Kræver | </table> På udstykningssagen fr a 2008 foreligger ingen erklæring eller anden dokumen - tation i medfør af beken dtgørelse af matrikulære arbejder 8 6, stk. 1, nr. 1,2 eller 3. Der foreligger underskrevet erklæring vedrørende arealoverførsel fra davæ - rende ejer af <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>Person 3</anonym> vedrørende overførsel af 48 kvm. til <anonym>Adresse 1</anonym> hvoraf fremgår; at arealet overtages med de rettigheder og byrder; hvormed det har henligget hidtil. Adkomsthaver til ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> var i 2008 <anonym>Person 4</anonym> der overdragede ejendommen til <anonym>Person 5</anonym> og <anonym>Person 6</anonym> 1 2015,der i 2016 videreoverdragede ejendommen til de sagsøgte. Det er ubestridt;, at <anonym>Vej 1</anonym> er en privat fællesvej, jf. lov om private fællesveje $ 10, nr. 3 Ejendommene har været besigtiget i forbindelse med hovedforhandlingen. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Vidne</anonym> har forklaret; at han er formand for vejlauget. Han har været det fra stiftelsen og til i dag; Der er generalforsamling i august 2019. Han bor i nr. 13. Han har boet der siden 1980/erne. Han har været nabo til ejendommene in-den de blev udstykket. Forevist bilag 5 forklarede han, at det viser; hvordan det så ud i 2012, da ejendommen blev solgt til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Der var skrænt under bevoksningen I april måned 2017 skete der noget på ejendom-men. Der var ingen på vejen der havde hørt, at der skulle bebygges på <anonym>Adresse 1</anonym> Der stod pludseligt nogle entreprenører; der ikke talte dansk; de fjernede bevoksning 0g gravede i skrænten. Han fandt ud af, at der var noget der hed <anonym>Adresse 1</anonym> i august 2017. Han vidste intet om det i 2008. Han mener, at han fik det at vide fra en nabo på vejen i august 2017.Der var ikke opsat husnumre, før sagsøgte begyndte at bygge. Han undrede sig over; hvad der skulle til at ske på grunden. Der var ingen skilte, der viste, hvem man skulle kontakte. Det var kun muligt at se, hvad der skete. Han havde fokus på, hvordan han passede på sin vej og sit fortov; da han skulle betale for vedligeholdelsen. Han kontaktede <anonym>Sagsøgte 2</anonym> første gang den 4. august 2017. Da talte de om, at han var bekymret. Han havde forud herfor haft kontakt med kommunen om gravearbejdet, herunder at det var noget med Energimidt; da han havde fået opfattelsen af, at det var dem; de havde gravetilladelsen. Han blev senere klar over; at det var et Q-konstruk-tion; der havde byggetilladelsen: Der var skader på vejen; som han var op-mærksom på. I begyndelsen af august var der skade på vejen; herunder også fra 5 biler længere nede ad vejen; der havde parkeret på fortov mv. Man kunne se, at der var store maskiner; der brugte vejen. Det begyndte at se ud til, at der skulle etableres adgangsvej til <anonym>Adresse 1</anonym> Den 12. august 2017 havde de et fællesmøde. <anonym>Person 7</anonym> der er ingeniør 0g beboer på vejen; havde fundet ud af, at <anonym>Adresse 1</anonym> var der Mht. skaderne sagde kommunen, at det måtte de selv finde ud af. <anonym>Person 7</anonym> gjorde opmærksom på problematikken om, hvorvidt <anonym>Adresse 1</anonym> havde fået vejret. Han sendte kopi af referatet af mødet til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> der reagerede med, at han holdt sig til sin byggetilladelse. 17. august 2018 skrev <anonym>Person 7</anonym> til kommunen om, at der var et problem med vejretten på det tidspunkt. <anonym>Vidne</anonym> foreviste billede (uden protest fra modpart) af ejendommen i sep-tember 2017,hvor der var støbt sokkel, og der var lavet opkørsel til <anonym>Adresse 1</anonym> Kommunen svarede 24. august 2017, at der var et problem med vejretten. Sva-ret er i bilag 4. Kommunen oplyste til ham; at kommunen havde givet adgang via <anonym>Vej</anonym> <anonym>1</anonym> men havde ikke taget stilling til, om der var tilladelse til, at <anonym>Adresse 1</anonym> kunne køre på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> sagde; at han havde skrevet til kommunalbestyrelsen; 0g at han afventede svar derfra. Svaret fra Geodatasty-relsen er i sagens bilag 3. De havde fået at vide, at der ville have været svar in-den for 3 måneder. Der gik imidlertid næsten 1 år: Han kontaktede <anonym>Sagsøgte 2</anonym> flere gange i den mellemliggende periode; for at høre; om han havde modtaget svar. Han modtog svaret fra Geodatastyrelsen den 13. august 2018. Han forventede; at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ville kontakte ham; da det var <anonym>Sagsøgte 2</anonym> der havde et problem. Han sendte sidst i august 2018 en opgørelse til entreprenøren om vejskaderne. De havde et møde den 24. august 2018,hvor de ikke blev enige om vejskaderne. Først den 6. november 2018 skrev han til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> om vejskaderne og han skrev også, at han vidste, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> havde fået svar fra Geodatastyrelsen i august om, at han ikke havde vejret. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skrev, at han henholdt sig til svaret fra kommu- nen i 2017, og at han gerne ville være med i vejlauget. Vejlauget blev stiftet i 2017. Før det var der ingenting. Der var noget vejret, der ikke var på plads; og der var også det med skaderne Der var 2 parallelle forløb, hvor både han og <anonym>Person 7</anonym> kontaktede kommunen og andre frem og til-bage. De ville være sikker på, at de ikke skrev forbi hinanden. De ville være sik-ker på, at de ville få orientering om, hvad der skete mht. vejen og <anonym>Adresse 1</anonym> Vejen blev til <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> De tre udstykkere af de oprindelige arealer blev note - ret som ejere af vejen: To af de oprindelige ejere er nu dødsboer: Ingen af døds - boerne var klar over; at de ejede en vej, og dødsboerne er afsluttet for flere år tilbage. Den sidste ejer kunne de kontakte. De købte ejendommen pr:. 1.decem-ber 2017 af den sidste oprindelige ejer, der stadig er i live. Han forsøgte at få problemet om vejretten løst med landinspektøren; så det kunne blive klarhed om vejretten. Han opgav at komme videre via landinspek-tøren i 2018. Han holdt tinglysningen af skødet tilbage imens de forsøgte at få en løsning via landinspektøren; og tinglyste derfor først skødet i august 2018. Han havde flere forestillinger til løsning af vejretsproblematikken : Så måtte lan-dinspektøren slås med at få de t0 andre ejere af vejen med. Oprindeligt afviste han ikke; at <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>2</anonym> kunne få udkørsel via <anonym>Adresse 1</anonym> Han opgav hen ad vej-en. Idag er holdningen i vejlauget, at der ikke er nogen vejret; at der heller ikke skal være det, 0g at det er indiskutabelt; at vejen skal repareres. Q-konstruk-tions sagde fra starten; at de havde taget billeder af vejen; og at de ville se på vejskaderne; når de var færdige I dag har Q-konstruktions ikke disse billeder længere. Han ved ikke, om de havde siddet her i dag, hvis Q-konstruktions havde udbedret skaderne på vejen. På mødet om vejskaderne hos ham den 24. august 2018 ønskede vejlauget; at Q-konstruktions ogleller <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skulle stille sikkerhed med 200.000 kr: for vejskaderne. Q-konstruktions ville stille sikker-hed med 100.000 kr. Det passer meget godt; at der oprindeligt blev krævet 900.000 kr. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> var ikke indstillet på, at stille sikkerhed med 100.000 kr. ud over Q-konstruktions 100.000 kr. Derfor blev de ikke enige. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har forklaret; at han er brandmanager hos Bestseller: Han er tøjmand Han har ikke noget med byggeri at gøre. De købte ejendom-men i oktober 2016. Da de købte grunden, fik de at vide, at adressen var <anonym>Adresse 1</anonym> og det var naturligt for dem, at der var vejadgang via <anonym>Vej 1</anonym> De gik i gang i slut februarlstart marts måned 2017. Den 10. juli 2017 skrev <anonym>Vidne</anonym> til ham om en skade på vejen ud for <anonym>Vidnes</anonym> ejendom Han skrev, at de skader der blev lavet i forbindelse med byggeriet, ville selvfølgelig blive udbed-ret. Der skete også skader efterfølgende. Det passer meget godt, at <anonym>Vidne</anonym> kontak-tede ham om vejretten i august 2017. Der var støbt på det tidspunkt; og vægge-ne stod der på det tidspunkt. Naboernes tilgang var sådan; at <anonym>Person 7</anonym> rejste tvivlen om, om der var vejret. Han vidste intet herom. Sælgerne af ejendommen skrev, at det var landinspektøren, der var ansvarlig herfor. Han kontaktede kommu-nen, og fik at vide; at det ikke var kommunen; men Geodatastyrelsen. De fik først svar 1 år efter; og han havde rykket dem 3-4 gange inden de fik svar. De fik først svar efter de var flyttet ind Han blev henvist forskellige steder hen. Al-le papirer var udfyldt korrekt; 0g han var uforstående over for; at han ikke hav-de vejret. Mht. skaderne blev han bedt om at stille en kaution på 800.000 kr., til sikkerhed for at vejens skader blev udbedret. Q-konstruktions skrev til vejlauget, at de vurderede, at skaderne var 35-50.000 kr., men at de var indforstået med at stille sikkerhed med 100.000 kr: Han skrev også til <anonym>Vidne</anonym> at de kunne mødes omkring de skader; der var på daværende tidspunkt. Q-konstruktions mente, at der var skader på vejen forinden igangsættelsen af arbejdet. Disse skader kunne ses på billeder fra Google Street View fra 2012. De skader; der var dokumenteret, var Konstruktions indforstået med at udbedre. Så var der skader; der var tvist om, hvor stammede fra. De havde ikke siddet her i dag hvis han havde betalt alle skaderne. Han vil gerne være med i vejlauget; og han kan sagtens forstå ir-ritationen fra vejlaugets side. Han er ikke blevet tilbudt medlemskab af vejlaug-et. Q Konstruktions havde billeder fra Google Street View. Han var ikke selv med på mødet, hvor Q-Konstruktions gennemgik vejskaderne med vejlauget. Der var skader på vejen i år 2012, 0g dermed skader som Q-Konstruktions ikke havde lavet. Han var ikke indstillet på at skulle betale for, at hele vejen blev re-pareret, men kun de skader; der var påført i forbindelse med byggeriet. Repara-tionsprisen blev på et tidspunkt af <anonym>Person 7</anonym> nævnt til 1.000 kr. kvadratmeter Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sine processkrifter anført følgende: at sagsøgte ikke har en privatretlig aftale om vejret; at der under udstykningssagen jf. bekendtgørelse af matrikulære arbejder enten have været en erklæring jf. 8 6,stk. 1 nr. 1 eller 2 eller anden do- kumentation jf. 8 6, stk. 1, nr. 3. Erklæring eller anden dokumentation jf. 8 6 findes dog ikke i sagen; at sagsøgte ikke har opnået vejret på andre måder herunder via hævd eller lignende, at noteringen hos Geodatastyrelsenlmatrikelregisteret ikke stifter vejret, men alene er en registrering at det er uden betydning, at sagsøgte måtte have erhvervet sin ejendom uden kendskab til vejproblematikken; at det ikke kan tillægges betydning; at sagsøgte nu har benyttet sin ejen- dom; idet sagsøgte har fortsat opførelsen efter at være gjort bekendt med problematikken; 0g at den omhandlede ejendom før udstykningen havde vejret via den priva- te fællesvej på <anonym>Matrikel nr. 5</anonym> hvorfor adgang til kommunevejen må ske ad denne vej. 8 Det bestrides; at der skulle eksistere nødvendigt procesfællesskab mellem ejerne af vejen. Det går ikke ud over de øvrige vejejeres kompetence; at sagsøger får sin retsstilling fastslået. Den nedlagte påstand kan ikke side - stilles med en samfordringsret;, som fordrer procesfællesskab . Det forhold at udstykningen er gennemført uden iagttagelse af privatvejs - lovens 8 36 eller øvrige regler; kan ikke komme sagsøger til skade. Der kan ikke opstilles en formodning for; at der har forelagt en erklæring fra ejeren om anerkendelse af vejretten; selvom udstykningssagen er gen- nemført. Såvel Geodatastyrelsen; bilag 3, som Silkeborg Kommune, bilag 4, har tilkendegivet; at dette er et privatretligt anliggende. Sagsøgte har ik-ke dokumenteret; at der er indgået en privatretlig aftale om vejret. Det havde været nærliggende; at den daværende ejer af <anonym>Matrikel nr. 3</anonym> Iud- stykkeren havde forespurgt ejeren af <anonym>Matrikel nr. 5</anonym> om de nyudstykkede parceller kunne tildeles vejret til den i bilag 2 med blå markerede vej, når matriklen forinden udstykning havde udkørsel via <anonym>Matrikel nr. 5</anonym> Den i lag B tinglyste servitut er ikke til binder herfor Sagsøgte oplyser; at arealoverførslen på 48 kvm udelukkende blev gen- nemført for at skaffe ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> en udkørsel til <anonym>Vej 1</anonym> Det forhold, at en ejendom grænser op til en vej, indebærer ikke automa-tisk en ret til at færden på den pågældende vej. Det kan derfor ikke tillæg-ges nogen selvstændig betydning at der er tilkøbt et areal til <anonym>Adresse 1</anonym> Det er sagsøgtes risiko; at der ikke i forbindelse med arealoverførslen er foretaget yderligere i relation til vejretten, herunder indgåelse af en pri-vatretlig aftale; og dette kan ikke komme sagsøger til skade. Sagsøgte har hverken overfor Geodatastyrelsen; Silkeborg Kommune eller sagsøgte dokumenteret;, hvordan han har opnået vejret til <anonym>Vej 1</anonym> Det forhold at Silkeborg Kommune i byggesagen jf. bilag D stiller krav til fald/ stigning på sagsøgers grund kan ikke tillægges betydning i relation til vej- rettens eksistens. Det bestrides; at værdispildsbetragtninger kan tillægges betydning i relati-on til vejrettens eksistens 0g vurderingen i nærværende sag. Dette har in-tet med hinanden at gøre. Det be-mærkes ex. tuto, at sagsøgte tidligt i byg- geprojektet blev gjort opmærksom på den manglende vejret; men at byg; geriet fortsatte på trods heraf. Sagsøgte gør gældende; at han ved køb af grunden måtte være berettiget til at gå ud fra, at den krævede tilladelse til færdsel forelå. Dette bestrides. Sagsøgte kunne have undersøgt vejretten i forbindelse med købet. Det er sagsøger uvedkommende, om der ved grundkøbet er tale om en mangel, der udløser krav; som kan rettes mod sælger; berigtigende advokat, Silke-borg Kommune, Geodatastyrelsen; landinspektør eller andre. Der kan ikke rettes krav mod sagsøger herunder krav om tildeling af en vejret som følge af den offentlige registrering. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har i sit processkrift an-ført følgende: Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det principalt gældende; at der foreligger et nødvendigt procesfællesskab (litis consortium) om ejerskabet af vejen; og at Vejlauget derfor ikke har krav på at få prøvet de nedlagte påstande. Det følger af privatvejlovens $ 32, at udstykning kun må foretages, hvis al-le de parceller; der der-med opstår, har lovlig adgang til offentlig vej enten direkte eller via privat fællesvej. Endvidere følger det af (dagældende) Bekendtgørelse nr. 291 af 25. april 2005, $ 6, at der ved vejadgang til offentlige veje over privat fællesvej i for - bindelse med udstykning skal foreligge en erklæring fra ejeren om aner- kendelse af vejretten. Subsidiært gøres det derfor gældende, at der har forelagt den nødvendige erklæring fra daværende ejer Dette er en forudsætning for, at udstykningen kan registreres i Geodata - styrelsen; 0g det må have formodningen imod sig at såvel landinspektø-ren ved behandling af udstykningssagen som Silkeborg Kommune ved fo- retagelse af udstykningskontrol og Geodatastyrelsen ved registrering af udstykningen alle har overset dette krav. Mere subsidiært gøres det gældende, at værditabsbetragtninger må over-stige Vejlaugets interesser i at håndhæve en eventuel manglende tilladelse til færdselsret, særligt henset til, at alle pr. definition har ret til at færdes ad private fællesveje. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har således ved køb af grunden været berettiget til at gå ud fra, at den krævede tilladelse til færdsel på den privat fællesvej forelå, da dette var en betingelse for at udstykningen kunne gennemføres i 2008. 10 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat <anonym>Vej 1</anonym> er en privat fællesvej, der er optaget på matrikelkortet med eget ma-tr.nr;, og det tilkommer ejerne af sådanne private fællesveje at tildele vejrettig-heder; jf. lov om private fællesveje $ 11. Ejerne af <anonym>Vej 1</anonym> på udstyknings-tidspunktet og indtil den 1.december 2017 var <anonym>Person 1</anonym> for 1/3, Boet efter <anonym>Afdøde</anonym> for 1/3, og <anonym>Person 2</anonym> for 1/3. Det er ubestridt; at de enkelte medlemmer af vejlauget <anonym>Sagsøger</anonym> er vejberettigede til <anonym>Vej 1</anonym> De sagsøgte begyndte at bygge på <anonym>Adresse 1</anonym> i foråret 2017 efter modtagelse af byggetilladelsen i januar 2017. Sagsøgeren blev bekendt med, at der var pro- blemer med vejretten i foråret 2017, og nogle beboere havde møde herom i au-gust måned 2017, ligesom de rettede henvendelse til kommunen herom i august måned 2017. Retten lægger til grund, at de øvrige vejberettigede ikke havde ret til at påtale den manglende vejrettighed for <anonym>Adresse 1</anonym> da byggeriet af ejen-dommen begyndte i foråret 2017, 0g hvor de sagsøgte begyndte at gøre brug af <anonym>Vej 1</anonym> som adgangsvej til ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> jf. lov om private fællesveje $ 11. Sagsøger blev stiftet på stiftende generalforsamling den 22. november 2017, og retten lægger efter forklaringerne til grund, at stiftelsen af vejlauget <anonym>Sagsøger</anonym> skete navnlig på grund af vejretsproblematikken for <anonym>Adresse 1</anonym> og de skader byggeriet af <anonym>Adresse 1</anonym> havde medført på <anonym>Vej 1</anonym> Sagsø-ger erhvervede herefter adkomst til <anonym>Vej</anonym> <anonym>1</anonym> for en ideel andel svarende til 1/3, med overtagelsesdag den 1. december 2017, hvilken adkomst først blev tinglyst den 30. august 2018, da sagsøger holdt tinglysningen af skødet tilbage, imens en løsning på vejretten blev forsøgt gennemført via landinspektøren: Det fremgår af lov om private vejrettigheder $ 1, stk. 1, at når en vej er eneste el- ler væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder; 0g vejen er angivet på matrikelkortet; hvis udvisende i det væsentlige stemmer med for- holdene i marken; kan retten til denne vej, selv om den ikke er tinglyst; ikke for- trænges af senere erhververe af 'rettigheder over den tjenende ejendom ifølge af- tale eller retsforfølgning. Det fremgår af samme lovs $ 1, stk. 2, at den;, der vil bestride; at der foreligger en ret til vejen; når de i stk. 1 nævnte betingelser er til stede, har bevisbyrden. Lovens $ 1 er beskyttelsespræceptiv over for indehavere af vejrettigheder; og retten skal derfor påse, at bestemmelsen tages i betragtning ved afgørelse om vejrettigheder: 11 Retten lægger til grund, at <anonym>Vej 1</anonym> er eneste eller væsentligste adgang til <anonym>Adresse 1</anonym> at <anonym>Vej 1</anonym> er angivet på matrikelkortet, og at matrikelkortet i det væsentligste stemmer overens med forholdene for <anonym>Vej 1</anonym> imarken; og at <anonym>Adresse 1's</anonym> eventuelle vejret til <anonym>Vej 1</anonym> ikke er tinglyst. Da de sagsøgte gjorde brug af <anonym>Vej 1</anonym> til færdsel til og fra <anonym>Adresse 1</anonym> forinden sagsøger erhvervede adkomst til <anonym>Vej 1</anonym> kan sagsøger ikke fortrænge en vejrettighed for <anonym>Adresse 1</anonym> over <anonym>Vej 1</anonym> jf. lov om private vejrettigheder $ 1, stk. 1. Herefter er der ikke grundlag for at tage stilling til, om der foreligger det nød- vendige procesfællesskab; om sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der ikke foreligger en ret til færdsel på den private fællesvej, jf. lov om private vejrettig - heder $ 1, stk. 2, 0g retten skal ligeledes ikke foretage vurdering i medfør af samme lovs $ 2. Da sagsøger ikke kan fortrænge de sagsøgtes eventuelle vejrettighed til <anonym>Vej 1</anonym> frifindes de sagsøgte. Ingen af parterne har fremsat bemærkninger til sagsøgeren angivelse af sagens værdi til 50.000 kr. Sagsomkostningerne er efter sagens angivne værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 10.000 kr: med tillæg af moms 2.500 kr;, i alt 12.500 kr. Det er oplyst; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> og <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ikke er momsregi-streret. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> frifindes. <anonym>Sagsøger</anonym> skal til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> betale sagsomkostninger med 12.500 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a / / /

177

Sag om konkurskarantæne.

Appelleret

Civilsag

Retten i Esbjerg

BS-29253/2018-ESB

Konkurskarantæne

1. instans

193/21

Konkurs og anden insolvens; Skat;

Kurator - Erik Laigaard; Advokat - Keld Nomanni;

Nej

Nej

/ SKIFTERETTEN I ESBJERG KENDELSE afsagt den 5. maj 2021 Sag BS-29253/2018-ESB Virksomhed ApS 1 under konkurs (kurator, advokat Erik Laigaard) mod Sagsøgte (advokat Keld Nomanni) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af kon- kursboet Virksomhed ApS 1. Kurator har påstået, at Sagsøgte pålægges konkurska-rantæne i tre år. Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært at der på-lægges konkurskarantæne for en kortere periode. Oplysningerne i sagen Af print fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at Virksomhed ApS 1 blev stiftet den 19. november 2015 af Virksomhed ApS 2 med Sagsøgte som direktør. Kurator har i processkrift af 13. august / 2 2018 oplyst, at Virksomhed ApS 2 ejes af Sagsøgte. Sidstnævnte har ikke bestridt denne oplysning. Af Skats brev af 15. marts 2017 til selskabet fremgår: ”… Selskabet har bedt om at blive registreret for moms fra den 1. august 2016 og A-skat og AM-bidrag fra den 1. marts 2017. Erhvervsstyrelsen modtog blanketten den 3. marts 2017. Selskabet er i forvejen importør og eksportørregistreret. Afgørelse Selskabet kan kun blive registreret, hvis I stiller sikkerhed senest 8 dage ef- ter, I har fået dette brev. … Sikkerheden skal være på 310.800 kr. Beløbet svarer til, hvad vi forventer, I skal betale i gennemsnit i moms, selskabsskat, A-skat og AM-bidrag i en periode på 3 måneder. I vil momsregistreres med tilbagevirkende kraft og derfor har vi taget den moms I skylder med i sikkerheden. … Hvis I ikke kan stille sikkerhed inden 8 dage, beder vi jer kontakte os. … Hvis I ikke stiller sikkerhed, kan I ikke blive registreret. Det får I et sær-skilt brev om. … Hvis I alligevel starter eller fortsætter jeres virksomhed, er det strafbart og kan medføre pålæg af daglige bøder og hæftelse for virksomhedens skat-ter og afgifter m.v. …” Af Skats brev af 26. april 2017 til selskabet fremgår: ”… Vi skrev til jer den 15. marts 2017, at I skulle stille en sikkerhed på 310.800 kr., for at selskabet kunne blive registreret for moms og A-skat/AM-bi-drag. Siden har vi ikke hørt fra jer, og da I ikke har stillet sikkerheden, kan vi ik- ke registrere selskabet. … / 3 Hvis I alligevel starter eller fortsætter jeres virksomhed, er det strafbart og kan medføre pålæg af daglige bøder og hæftelse for virksomhedens skat-ter og afgifter m.v. …” Skifteretten modtog den 14. juli 2017 konkursbegæring. Det fremgår, at selska-bet skyldte 755.455,24 kr. vedrørende told. Den 28. juli 2017 blev Virksomhed ApS 1 taget under kon-kursbehandling. Advokat Erik Laigaard blev udpeget som kurator. I status af 13. juli 2018 indstillede kurator, at der blev indledt sag om konkurskarantæne mod Sagsøgte. Skifteretten besluttede den 31. juli 2018 at tage indstillingen om at indlede sag om konkurskarantæne mod Sagsøgte til følge. Kurator har den 13. august 2018 indleveret processkrift i medfør af konkurslo- vens § 161, stk. 1, til skifteretten. Af Skattestyrelsens brev af 12. marts 2020 til Sagsøgte fremgår, at Skattestyrelsen har vurderet, at selskabet har drevet momspligtig virksomhed for perioden 1. august 2016 til 3. august 2017. Det fremgår videre, at der er truffet afgørelse om, at selskabet skal betale 302.213 kr. i moms for pe-rioden. Det fremgår videre, at der er truffet afgørelse om, at Sagsøgte hæfter for moms for perioden 26. april til 28. juli 2017 med 152.760 kr. Det er under hovedforhandlingen oplyst, at Sagsøgte har betalt beløbet på 152.760 kr. Hovedforhandling, berammet til den 13. november 2019, blev aflyst på grund af rettens forhold. Hovedforhandling, berammet til den 25. marts 2020, blev aflyst på grund af Covid-19. Hovedforhandling blev herefter berammet til den 7. april 2021. Forklaringer Sagsøgte har om baggrunden for, at selskabet den 3. marts 2017 anmodede om at blive registreret for moms, forklaret, at han ikke var bekendt med, at selskabet ikke var momsregistreret. Det blev han først, da / 4 selskabets toldspeditør opdagede fejlen. Han var gået ud fra, at revisor havde sørget for momsregistrering af selskabet. Da de modtog Skats brev af 15. marts 2017, gik der en dialog i gang om at løse det. Det var Person 1, der havde dialogen med Skat. Person 1 er hans samlever. Det var hans opfattelse, at de nok skulle få det løst med Skat. Han kan ikke huske, om selskabet kunne stille den krævede sikkerhed på 310.800 kr. Person 2, der er modtager af mailen af 20. marts 2017, bilag A, var ansat hos Transair. Han ved ikke, hvad Person 2 svarede Person 1. Han gik ud fra, at revisor og Person 1 tog sig af det. Han ved ikke, hvad der skete i forhold til Skat i perioden fra den 15. marts 2017 til den 26. april 2017. Forespurgt ad Skats afgørelse af 26. april 2017 har han forklaret, at der var en dialog i gang hele tiden. De prøvede hele tiden at få lov til at indbetale det rigti-ge beløb. Han husker ikke, om han deltog i kommunikationen mellem selskabet og Skat i perioden fra den 1. juli 2017. Han ved ikke, hvad Person 1 har ment med i mail af 25. juli 2017, bilag G, til re- visor at skrive ”firmaet skulle lukkes alligevel” . Foreholdt Skats mail af 9. august 2018 til kurator, bilag 17, har han forklaret, at han ikke husker, om selskabet har indgivet momsopgørelse. Han husker ikke, at der var anlagt en omstødelsessag. Der var en sag, hvori der blev indgået et forlig, der gik ud på, at Virksomhed skulle betale et beløb til kon- kursboet. Han kan ikke huske, om beløbet er betalt. Der var noget med nogen cykler. Der var et varelager, som kurator gjorde krav på i forbindelse med konkursen. Han havde opbevaret nogen cykler, og han gjorde krav gældende mod konkursboet for husleje. Foreholdt kontokort, bilag 5, har han forklaret, at kunden købte varen gennem Viabill eller Clearhouse. Købesummen blev først betalt til Virksomhed ApS 1 op til en måned senere. Han har betalt Skats momskrav på 152.760 kr. / 5 Vidnet har som vidne forklaret, at hun i 2017 var ansat i Skat, inddrivel-sen. Hun sendte den 21. juni 2017 et varsel om konkurs til selskabet. Varslet blev sendt pr. mail og pr. post. Person 3, der har truffet afgørelsen af 26. april 2017, var ansat i Skats er- hvervsregistrering. Sagen blev efterfølgende oversendt til insolvensafdelingen, hvor vidnet be- handlede sagen. Hun har på sagen noteret, at hun den 28. juni 2017 fik en mail fra Person 1 om, at hun ikke kunne forstå opgørelsen af det skyldige importmomsbe-løb. Den 29. juni 2017 ringede Sagsøgte og bad hende kontakte Person 1, hvilket hun gjorde samme dag. Person 1 op-lyste, at revisor var ved at opgøre momsen. Person 1 sagde, at hun på ny ville søge om registrering for moms og betale sikkerheden. Vidnet udsatte konkursvarslet til den 10. juli 2017. Vidnet har til brug for sine egne overvejelser noteret, at selskabet to gange var nægtet registrering for moms og A-skat, at selskabet var afkrævet sikkerhed, som ikke var blevet stillet, og at de store toldkrav beroede på speditørens for- toldninger, således at der ikke var tale om skønsmæssige ansættelser. Vidnet meddelte den 13. juli 2017, at der blev indgivet konkursbegæring, hvil-ket skete den 14. juli 2017. Person 1 har ikke overfor vidnet omtalt, at selskabet havde indleveret en momsangivelse. Forevist mail af 3. maj 2017, bilag B, har vidnet forklaret, at mailen ikke er regi- streret som modtaget hos Skat. Person 3 har overfor vidnet oplyst, at han ikke har modtaget denne mail. I afgørelsen af 26. april 2017 er det anført, at momsopgørelse skal sendes til Skats adresse i Sakskøbing. Vidnet har arbejdet i insolvens-afdelingen siden 2005 og har indleveret måske 150 konkursbegæringer. Årsagen til konkursbegæringerne har typisk været manglende betaling af moms og A-skat. Det er usædvanligt, at et selskab ikke har været registreret for moms. / 6 Parternes synspunkter Af kurators processkrift i medfør af konkurslovens § 161, stk. 1, af 13. august 2018 fremgår: ”… Nærmere oplysning, begrundelse, dokumentation og argumentation for påstand om konkurskarantæne: Jeg har som kurator i selskabet indleveret meddelelse til politiet i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4 om muligt strafbart forhold be-gået af Sagsøgte for politiets evt. videre efter-forskning, idet det er min opfattelse, at Sagsøgte kan have overtrådt en eller flere bestemmelser i Opkrævningslo- ven (lovbekendtgørelse 2016-09-29 nr. 1224), idet Sagsøgte som selskabets ansvarlige leder - uagtet at selskabet ikke var registreret for moms og A- skat/AM-bidrag - har ladet selskabet foretage salg af varer og opkrævet moms af varesalget. Sagsøgtes advokat har anført, at det er Sagsøgtes opfattelse, at der har været en dialog mel-lem selskabet og SKAT, som afstedkom (som jeg opfatter det), at det var/er Sagsøgtes opfattelse, at selskabet og Sagsøgte ikke har foretaget sig noget forkert. Jeg har fra SKAT modtaget oplysning om, at der mellem SKAT og selskabet har været dialog omkring selskabets opfyldelse af SKAT´s krav fremsat ved skrivelser af 15.03.2017 og 26.04.2017 jfr. nedenfor, men at dialogen ikke førte til, at selskabet opfyldte endsige blev frita-get for at opfylde de af SKAT stillede krav til at blive momsregistreret (ej heller tidsbegrænset) og dermed heller ikke var berettigede til at foretage salg af varer og opkræve moms af varesalget. Selskabets manglende overholdelse af SKAT´s krav førte til SKAT´s indlevering af konkursbegæring mod selskabet. Det forhold som skal begrunde konkurskarantæne er således, at Sagsøgte må antages at have udvist groft ufor-svarlig forretningsførelse og er uegnet til at deltage i ledelsen af en forretningsvirksomhed, idet han som direktør og (ultimativ) ejer af selskabet var ansvarlig for: / 7 - at selskabet gennem en længere periode (formentlig fra medio 2016) - uagtet at selskabet ikke var registreret for moms og A-skat/AM-bi-drag - har ladet selskabet foretage salg af varer og opkrævet moms af varesalget, hvilket er i strid med Opkrævningsloven, og at han der-ved er ansvarlig for, at SKAT påførtes ikke bare en risiko for men og-så de facto led et større tab, - at selskabet fortsatte sit salg af varer med tillæg af moms (med deraf følgende forøget tab for SKAT til følge) helt frem til den 03.08.2017 uagtet at selskabet ved skrivelse af 15.03.2017 var blevet nægtet momsregistrering med mindre sikkerhed var stillet senest 8 dage ef- ter (hvilken sikkerhed ikke blev stillet) og senere skrivelser af 26.04.2017 (tilstillet hhv. selskabet og Sagsøgte) hvori det udtrykkeligt anføres, at det vil være strafbart at fort-sætte salg af varer med tillæg af moms jfr. Opkrævningslovens § 11, stk. 11 og 12 samt § 17, stk. 3. Det er kurators opfattelse, at der ikke foreligger omstændigheder, som kan medføre, at Sagsøgte ikke skal idømmes konkurskarantæne i overensstemmelse med den nedlagte påstand. …” Kurator har i sit påstandsdokument gentaget de anførte anbringender. Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgen-de: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende synspunkter og an- bringender gældende: Det fremgår af gældende praksis ved Højesteret, senest U.2018.3543H,(side 14) at der ” skal foretages en helhedsvurdering af forretningsførelsen i den periode, hvor de pågældende har indgået i ledelsen , således at der ved vurderingen af, om der er udvist groft uforsvarlig adfærd i perioden mindre end et år før fristdagen, også lægges vægt på, om ledelsen har undladt at rette op på groft uforsvarlige for-hold, der er udvist på et tidligere tidspunkt.” Samme sted anfører Højesteret følgende: ”Højesteret tiltræder endvidere, at der som anført af flertallet kan læ-ges til grund, at de manglende betalinger af moms, skat og arbejdsmar- / 8 kedsbidrag skyldes likviditetsmæssige problemer og ikke manglende betalingsvilje, og at selskabet var i dialog med SKAT herom i forbindel-se med SKAT’s inddrivelse af kravet.” Samme sted anfører Højesteret følgende: ” Højesteret har ved vurderingen navnlig lagt vægt på, at opbygningen af gæld til SKAT under de konkrete omstændigheder ikke i sig selv kan karakteriseres som groft uforsvarligt, og at der efter en samlet vurdering af navnlig overhol-delse af bogførings- og årsregnskabslovens regler, regnskabsoplysningerne, di-alogen med SKAT …..ikke er grundlag for at betegne den manglende afreg-ning af moms og A-Skat som misbrug af reglerne.” Højesteret har i deres præmisser lagt til grund, at manglende betaling af skat og moms ikke nødvendigvis betyder, at ledelsen har handlet groft uagtsomt. Vurderingen afhænger i stedet i høj grad af, om ledel-sen har udvist manglende betalingsvilje. Det fremgår af sagens bilag B, at sagsøgte tilbød at betale gælden til SKAT, og at parterne var i dialog fra afvisning på registrering og frem til indgivelse af konkursbegæringen. Sagsøgte havde med andre ord hele tiden en forventning om, at man kunne nå til enighed med SKAT og opnå registreringen, idet man blot afventede sagsøgtes revisor, der skulle bogføre og indsende en korrekt opgørelse til SKAT. På baggrund af ovenstående må det herefter lægges til grund, at der ud fra en helhedsbetragtning ikke er grundlag for at antage, at sagsøgte har misbrugt reglerne. Det bemærkes hertil, at SKAT efterfølgende alene har gjort et hæftel- sesansvar gældende mod sagsøgte, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 12 for et beløb på kr. 152.760,00, jf. vedlagte Fbilag H. Sagsøgte har valgt at acceptere denne hæftelse overfor SKAT. Sagen har betydning for nærværende sag, idet dette betyder, at SKAT ikke har lidt et væsentligt tab, hvorefter den væsentligste forudsætning for at tage sagsøgers påstand til følge, ikke vil være til stede. / 9 Det gøres derfor gældende, at sagsøgers anbringender ”falder til jor-den” , idet det ikke vil være rimeligt både at pålægge sagsøgte hæftelse og konkurskarantæne. Det gøres derfor afslutningsvis gældende, at sagsøgers anbringender langt fra begrunder en groft uforsvarlig adfærd. -o0o- Det fremgår af Lovforslaget (nr. 131 af 30. januar 2013), at følgende punkter skal indgå i den skønsmæssige samlede vurdering af groft uforsvarlighed, jf. § 157, stk. 1: (i)væsentlige mangler ved bogføringen (ii) utilstrækkeligt kapitalberedskab og videreførelse af virksomheden ef- ter håbløshedstidspunktet (iii) oparbejdelse af gæld til statskassen/gældsstyrelsen (iiii) klart omstødelige dispositioner til fordel for nærtstående/unddra-gelse af aktiver (i) der er i nærværende sag ikke påstået eller dokumenteret væ- sentlige fejl og mangler ved selskabets bogføring og der er i nærværen-de sag gjort et ihærdigt forsøg på at rette op på en enkeltstående fejl i importspecifikationerne og bogføringen heraf, hvilket også lykkedes (ii) der foreligger ikke et tilfælde af utilstrækkeligt kapitalberedskab eller videreførelse af virksomheden efter håbløshedstidspunktet (iii) den oparbejdede gæld vedr. moms er på ingen måde dokumen- teret af SKAT og er formentlig langt mindre end det krav SKAT har skønnet og som alene fremgår af foreløbige fastsættelser og skøn. Det anerkendes dog, at selskabet har en gæld til SKAT vedr. moms, som selskabet har forsøgt at opgøre og som selskabet allerede d. 3. maj 2017 tilbød at betale. At det under denne sag ikke med sikkerhed kan fast-slås hvor stor en moms der er opgjort for første kvartal 2017, beror ale-ne på kurators forsømmeligheder, idet momsopgørelsen er fremsendt / 10 til SKAT og forefindes blandt selskabets regnskabsmateriale som er i kurators besiddelse, jf. bilag B. (iiii) der foreligger ingen omstødelige dispositioner til fordel for nært- stående og der er ikke unddraget kreditorerne aktiver. Det fremgår af præmisserne i U.2018.3543H at der i den konkrete sag blev lagt afgørende vægt på, at manglende betaling skyldes likviditets-mæssige problemer og ikke manglende betalingsvilje, og at selskabet var i dialog med SKAT herom i forbindelse med SKAT’s inddrivelse af kravet. Det gøres gældende at der i denne sag er tale om en identisk situation. Der har på intet tidspunkt været forsæt til ikke at betale eller opgøre momsen korrekt. I nærværende sag var det selskabet selv der rettede henvendelse til SKAT og anmodede om registrering for moms, A-Skat og AM-bidrag med tilbagevirkende kraft. Det gøres endvidere gældende, at sagsøgers omstødelsessag mod sagsøgte er afsluttet ved forlig, hvorfor sagsøger heller ikke har bevist, at sagsøgte har foretaget omstødelige dispositioner. Sagsøgte anerkender ved forliget ikke, at de foretagne dispositioner var omstødelige. Konsekvensen af forliget er dog, at sagsøgte har erstattet boet med et beløb, hvorfor sagsøgte ikke også bør ”straffes” med konkurskarantæ-ne begrundet i, at sagsøgte har pådraget boet et tab ved omstødelige dispositioner. Det gøres samlet gældende, at en skønsmæssig vurdering af ledelsens (sagsøgtes) adfærd i denne sag ikke kan betegnes som groft uforsvarlig forretningsførelse og at der derfor skal ske frifindelse i sagen. Det er kurator som skal bevise at der i den konkrete sag foreligger et tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse der gør sagsøgte uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed og denne bevisførelse i den konkrete sag ikke er løftet. Ved vurderingen af størrelsen gælden til SKAT skal der tages højde for, at en del af beløbet beror på foreløbige fastsættelser, at SKAT modtager dividende til nedbringelse af kravet fra konkursboet og at sagsøgte i / 11 nærværende sag har accepteret en personlig hæftelse for kr. 152.760,00, hvorefter der ikke er tale om et væsentligt tab for SKAT. -o0o- Skulle retten i den konkrete efter en samlet helhedsvurdering af forret- ningsførelsen i det konkursramte selskab finde frem til, at betingelser-ne for pålæggelse af konkurskarantæne er til stede gøres der særligt vedr. tidsforløbet følgende anbringender gældende: at der i nærværende sag foreligger særlige grunde som taler for, at kon- kurskarantæne pålægges for et kortere tidsrum. Det fremgår af motiverne til lovforslaget, at der ”i sjældnere tilfælde kan fastsættes en karantæne i 1 år” , jf. L 131 FT 2012-13 s. 14, refereret i RR 2018.06.0074, Lars Lindencrone Petersen. Samme sted anføres ” At karantæneperioden fastsættes til 2 år, skyldes i almindelighed, at sagsbe-handlingen har været langvarig, uden at dette kan tilskrives den, der begæres pålagt karantæne. Det er således udgangspunktet, at afgørelsen om karantæne skal træffes, inden der er gået et år fra afsigelsen af konkursdekret. I tråd her-med er det, at kurator skal forholde sig til spørgsmålet om karantæne i sin ind-beretning efter § 125, stk. 2 og 3, det vil sige senest fire måneder efter at dekret er afsagt.” I denne sag kan det konstateres: at sidste frist for kurator til at udarbejde begrundet indstilling om anlæggelse af evt. karantænesag i denne konkrete sag var d. 28. november 2017. at kurator først d. 13. juli 2018 – i strid med reglerne i konkursloven – og 6 måneder og 15 dage for sent, udsender orientering til kreditorerne og indstilling til skifteret-ten om anlæggelse af karantænesag at skifteretten på trods af denne betydelige fristoverskridelse alligevel tager indstillin- gen til følge at sag om konkurskarantæne først anlægges d. 13. august 2018 – altså 1 år og 16 dage efter dekret – på dette tidspunkt skulle sagen havde været afgjort. / 12 at sagsøgte nu i 3 år og 255 dage (siden dekret) – primært på grund af kurators for- sømmelser og rettens forhold – har været belastet af muligheden for afsigelse af konkurskarantæne at ingen af disse forsinkelser skyldes sagsøgtes forhold at disse omstændigheder taler for, at der alene af disse grunde skal ske frifindelse. …” Skifterettens begrundelse og resultat Efter oplysningerne i sagen lægger skifteretten til grund, at Sagsøgte som direktør i året forud for fristdagen den 14. juli 2017 har delta-get i ledelsen af Virksomhed ApS 1, som han via et holdings-elskab var eneejer af. Skifteretten lægger til grund, at selskabet i året forud for fristdagen importerede og solgte varer, uanset selskabet ikke var registreret for moms. Skifteretten lægger til grund, at selskabet fortsatte driften, efter at selskabet undlod senest den 23. marts 2017 at stille den sikkerhed på 310.800 kr., som Skat havde krævet i brev af 15. marts 2017. Skifteretten lægger til grund, at selskabet fortsatte driften, uanset Skat den 26. april 2017 traf afgørelse om, at selskabet ikke kunne blive registreret for moms og uanset Skats vejledning om, at fortsat drift var strafbart mv. Skifteretten lægger til grund, at selskabets momstilsvar for perioden den 1. au-gust 2016 til konkurstidspunktet udgjorde 302.213 kr. Skifteretten finder, at Sagsøgte ved som direktør at fort-sætte virksomheden uanset Skats brev af 15. marts 2017 og afgørelse af 26. april 2017 har udvist groft forsvarlig forretningsførelse, og at det som følge heraf må antages, at han er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Un-der henvisning til de anførte omstændigheder findes det rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne. Det kan efter Vidnets forklaring ikke lægges til grund, at Skat har modta-get mail af 3. maj 2017 fra Person 1. Selskabets henvendelser til Skat og revisor sidst i juni og i juli 2017 kan ikke føre til en anden vurdering af spørgs-målet, om det er rimeligt at pålægge konkurskarantæne. / 13 Skifteretten finder ikke, at tidsforløbet i sagen kan føre til, at der ikke skal på- lægges konkurskarantæne. Betingelserne for at pålægge Sagsøgte konkurskarantæ-ne er herefter opfyldt, jf. konkurslovens § 157, stk. 1 og 2. Selskabet gik konkurs den 28. juli 2017. Beslutningen om indledning af kon- kurskarantænesag blev truffet den 31. juli 2018. Hovedforhandlingen er flere gange blevet omberammet på grund af rettens forhold. Kendelse om kon- kurskarantæne afsiges mere end 3 år 9 måneder efter konkursdekretet. Skifteretten finder under henvisning til den tid, der er forløbet siden konkurs- dekretets afsigelsen, at der foreligger sådanne særlige grunde, at konkurskaran- tænen alene skal pålægges i 1 år, jf. konkurslovens § 158, stk. 1, 2. pkt. Under henvisning til sagens udfald for så vidt angår konkurskarantænens længde skal statskassen betale sagens omkostninger. T H I B E S T E M M E S : Sagsøgte pålægges konkurskarantæne i 1 år fra endelig kendelse. Sagsøgte må i karantæneperioden ikke deltage i ledel-sen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virk-somhedens forpligtelser. Statskassen skal betale sagens omkostninger. ___ Skifteretten fastsatte et salær på 20.000 kr. med tillæg af moms til advokat Erik Laigaard som kurator i Virksomhed ApS 1 under konkurs. Salæret betales statskassen. Skifteretten fastsatte et salær til advokat Keld Nomanni til 20.000 kr. med tillæg af moms. Salæret betales af statskassen. / /

SKIFTERETTEN I ESBJERG KENDELSE afsagt den 5. maj 2021 Sag BS-29253/2018-ESB <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> under konkurs (kurator; advokat Erik Laigaard) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Keld Nomanni) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af kon- kursboet <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Kurator har påstået, at <anonym>Sagsøgte</anonym> pålægges konkurska-rantæne i tre år. <anonym>Sagsøgte</anonym> har påstået frifindelse; subsidiært at der på-lægges konkurskarantæne for en kortere periode. Oplysningerne i sagen Af print fra Erhvervsstyrelsen fremgår; at <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> blev stiftet den 19 november 2015 af <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> med <anonym>Sagsøgte</anonym> som direktør. Kurator har i processkrift af 13. august 2 2018 oplyst; at <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> ejes af <anonym>Sagsøgte</anonym> Sidstnævnte har ikke bestridt denne oplysning. Af Skats brev af 15. marts 2017 til selskabet fremgår: Selskabet har bedt om at blive registreret for moms fra den 1. august 2016 0g A-skat 0g AM-bidrag fra den 1 marts 2017. Erhvervsstyrelsen modtog blanketten den 3.marts 2017. Selskabet er i forvejen importør og eksportørregistreret. Afgørelse Selskabet kan kun blive registreret, hvis I stiller sikkerhed senest 8 dage ef- ter, I har fået dette brev. Sikkerheden skal være på 310.800 kr. Beløbet svarer til, hvad vi forventer, I skal betale i gennemsnit i moms, selskabsskat, A-skat og AM-bidrag i en periode på 3 måneder: Ivil momsregistreres med tilbagevirkende kraft og derfor har vi taget den moms I skylder med i sikkerheden. Hvis I ikke kan stille sikkerhed inden 8 dage, beder vi jer kontakte os. Hvis I ikke stiller sikkerhed, kan I ikke blive registreret. Det får I et sær-skilt brev om Hvis I alligevel starter eller fortsætter jeres virksomhed, er det strafbart og kan medføre pålæg af daglige bøder og hæftelse for virksomhedens skat-ter og afgifter m.v Af Skats brev af 26. april 2017 til selskabet fremgår: Vi skrev til jer den 15.marts 2017, at I skulle stille en sikkerhed på 310.800 kr., for at selskabet kunne blive registreret for moms og A-skatlAM-bi-drag. Siden har vi ikke hørt fra jer; og da I ikke har stillet sikkerheden; kan vi ik- ke registrere selskabet. 3 Hvis I alligevel starter eller fortsætter jeres virksomhed, er det strafbart 0g kan medføre pålæg af daglige bøder og hæftelse for virksomhedens skat-ter 0g afgifter m.v 99 Skifteretten modtog den 14.juli 2017 konkursbegæring. Det fremgår; at selska-bet skyldte 755.455,24 kr. vedrørende told. Den 28.juli 2017 blev <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> taget under kon-kursbehandling: Advokat Erik Laigaard blev udpeget som kurator I status af 13.juli 2018 indstillede kurator; at der blev indledt sag om konkurskarantæne mod <anonym>Sagsøgte</anonym> Skifteretten besluttede den 31.juli 2018 at tage indstillingen om at indlede sag om konkurskarantæne mod <anonym>Sagsøgte</anonym> til følge. Kurator har den 13. august 2018 indleveret processkrift i medfør af konkurslo - vens 8 161, stk. 1, til skifteretten. Af Skattestyrelsens brev af 12. marts 2020 til <anonym>Sagsøgte</anonym> fremgår; at Skattestyrelsen har vurderet; at selskabet har drevet momspligtig virksomhed for perioden 1. august 2016 til 3. august 2017. Det fremgår videre; at der er truffet afgørelse om, at selskabet skal betale 302.213 kr. i moms for pe-rioden. Det fremgår videre, at der er truffet afgørelse om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> hæfter for moms for perioden 26. april til 28. juli 2017 med 152.760 kr. Det er under hovedforhandlingen oplyst; at <anonym>Sagsøgte</anonym> har betalt beløbet på 152.760 kr. Hovedforhandling, berammet til den 13.november 2019, blev aflyst på grund af rettens forhold. Hovedforhandling; berammet til den 25. marts 2020, blev aflyst på grund af Covid-19. Hovedforhandling blev herefter berammet til den 7. april 2021 Forklaringer <anonym>Sagsøgte</anonym> har om baggrunden for, at selskabet den 3. marts 2017 anmodede om at blive registreret for moms, forklaret, at han ikke var bekendt med, at selskabet ikke var momsregistreret. Det blev han først; da 4 selskabets toldspeditør opdagede fejlen: Han var gået ud fra, at revisor havde sørget for momsregistrering af selskabet. Da de modtog Skats brev af 15. marts 2017, gik der en dialog i gang om at løse det. Det var <anonym>Person 1</anonym> der havde dialogen med Skat. <anonym>Person 1</anonym> er hans samlever. Det var hans opfattelse; at de nok skulle få det løst med Skat. Han kan ikke huske, om selskabet kunne stille den krævede sikkerhed på 310.800 kr. <anonym>Person 2</anonym> der er modtager af mailen af 20. marts 2017, bilag A, var ansat hos Transair. Han ved ikke, hvad <anonym>Person 2</anonym> svarede <anonym>Person 1</anonym> Han gik ud fra, at revisor 0g <anonym>Person 1</anonym> tog sig af det. Han ved ikke, hvad der skete i forhold til Skat i perioden fra den 15. marts 2017 til den 26. april 2017. Forespurgt ad Skats afgørelse af 26. april 2017 har han forklaret, at der var en dialog i gang hele tiden. De prøvede hele tiden at få lov til at indbetale det rigti-ge beløb . Han husker ikke; om han deltog i kommunikationen mellem selskabet og Skat i perioden fra den 1.juli 2017. Han ved ikke, hvad <anonym>Person 1</anonym> har ment med i mail af 25.juli 2017, bilag G, til re- visor at skrive "fimmaet skulle lukkes alligevel? Foreholdt Skats mail af 9. august 2018 til kurator; bilag 17, har han forklaret; at han ikke husker, om selskabet har indgivet momsopgørelse. Han husker ikke, at der var anlagt en omstødelsessag. Der var en sag, hvori der blev indgået et forlig, der gik ud på, at <anonym>Virksomhed</anonym> skulle betale et beløb til kon- kursboet. Han kan ikke huske, om beløbet er betalt. Der var noget med nogen cykler; Der var et varelager; som kurator gjorde krav på i forbindelse med konkursen. Han havde opbevaret nogen cykler; 0g han gjorde krav gældende mod konkursboet for husleje. Foreholdt kontokort, bilag 5, har han forklaret, at kunden købte varen gennem Viabill eller Clearhouse. Købesummen blev først betalt til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> op til en måned senere. Han har betalt Skats momskrav på 152.760 kr. 5 <anonym>Vidnet</anonym> har som vidne forklaret; at hun i 2017 var ansat i Skat, inddrivel-sen. Hun sendte den 21.juni 2017 et varsel om konkurs til selskabet. Varslet blev sendt pr. mail og pr. post. <anonym>Person 3</anonym> der har truffet afgørelsen af 26. april 2017, var ansat i Skats er- hvervsregistrering. Sagen blev efterfølgende oversendt til insolvensafdelingen; hvor vidnet be - handlede sagen. Hun har på sagen noteret, at hun den 28.juni 2017 fik en mail fra <anonym>Person 1</anonym> om, at hun ikke kunne forstå opgørelsen af det skyldige importmomsbe-løb. Den 29.juni 2017 ringede <anonym>Sagsøgte</anonym> og bad hende kontakte <anonym>Person 1</anonym> hvilket hun gjorde samme dag. <anonym>Person 1</anonym> op-lyste, at revisor var ved at opgøre momsen. <anonym>Person 1</anonym> sagde, at hun på ny ville søge om registrering for moms og betale sikkerheden. Vidnet udsatte konkursvarslet til den 10. juli 2017 Vidnet har til brug for sine egne overvejelser noteret, at selskabet to gange var nægtet registrering for moms og A-skat; at selskabet var afkrævet sikkerhed, som ikke var blevet stillet; 0g at de store toldkrav beroede på speditørens for- toldninger; således at der ikke var tale om skønsmæssige ansættelser: Vidnet meddelte den 13.juli 2017, at der blev indgivet konkursbegæring hvil-ket skete den 14.juli 2017. <anonym>Person 1</anonym> har ikke overfor vidnet omtalt; at selskabet havde indleveret en momsangivelse. Forevist mail af 3. maj 2017, bilag B, har vidnet forklaret, at mailen ikke er regi- streret som modtaget hos Skat. <anonym>Person 3</anonym> har overfor vidnet oplyst; at han ikke har modtaget denne mail. I afgørelsen af 26. april 2017 er det anført, at momsopgørelse skal sendes til Skats adresse i Sakskøbing. Vidnet har arbejdet i insolvens-afdelingen siden 2005 og har indleveret måske 150 konkursbegæringer: Årsagen til konkursbegæringerne har typisk været manglende betaling afmoms og A-skat. Det er usædvanligt, at et selskab ikke har været registreret for moms . Parternes synspunkter Af kurators processkrift i medfør af konkurslovens $ 161, stk. 1, af 13. august 2018 fremgår: Nærmere oplysning begrundelse; dokumentation og argumentation for påstand om konkurskarantæne: Jeg har som kurator i selskabet indleveret meddelelse til politiet i medfør af konkurslovens $ 110, stk. 4 om muligt strafbart forhold be-gået af <anonym>Sagsøgte</anonym> for 'politiets evt. videre efter-forskning, idet det er min opfattelse, at <anonym>Sagsøgte</anonym> kan have overtrådt en eller flere bestemmelser i Opkrævningslo- ven (lovbekendtgørelse 2016-09-29 nr. 1224), idet <anonym>Sagsøgte</anonym> som selskabets ansvarlige leder uagtet at selskabet ikke var registreret for moms og A- skat/AM-bidrag har ladet selskabet foretage salg af varer og opkrævet moms af varesalget. <anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat har anført;, at det er <anonym>Sagsøgtes</anonym> opfattelse; at der har været en dialog mel-lem selskabet og SKAT, som afstedkom (som jeg opfatter det), at det varler <anonym>Sagsøgtes</anonym> opfattelse, at selskabet og <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har foretaget sig noget forkert. Jeg har fra SKAT modtaget oplysning om, at der mellem SKAT og selskabet har været dialog omkring selskabets opfyldelse af SKAT' s krav fremsat ved skrivelser af 15.03.2017 og 26.04.2017 jfr. nedenfor; men at dialogen ikke førte til, at selskabet opfyldte endsige blev frita-get for at opfylde de af SKAT stillede krav til at blive momsregistreret (ej heller tidsbegrænset) og dermed heller ikke var berettigede til at foretage salg af varer 0g opkræve moms af varesalget. Selskabets manglende overholdelse af SKAT' s krav førte til SKAT' s indlevering af konkursbegæring mod selskabet. Det forhold som skal begrunde konkurskarantæne er således, at <anonym>Sagsøgte</anonym> må antages at have udvist groft ufor-svarlig forretningsførelse og er uegnet til at deltage i ledelsen af en forretningsvirksomhed, idet han som direktør 0g (ultimativ) ejer af selskabet var ansvarlig for: at selskabet gennem en længere periode (formentlig fra medio 2016) uagtet at selskabet ikke var registreret for moms og A-skat/AM-bi-drag har ladet selskabet foretage salg af varer og opkrævet moms af varesalget;, hvilket er i strid med Opkrævningsloven; og at han der-ved er ansvarlig for, at SKAT påførtes ikke bare en risiko for men og-så de facto led et større tab, at selskabet fortsatte sit salg af varer med tillæg af moms (med deraf følgende forøget tab for SKAT til følge) helt frem til den 03.08.2017 uagtet at selskabet ved skrivelse af 15.03.2017 var blevet nægtet momsregistrering med mindre sikkerhed var stillet senest 8 dage ef- ter (hvilken sikkerhed ikke blev stillet) 0g senere skrivelser af 26.04.2017 (tilstillet hhv. selskabet og <anonym>Sagsøgte</anonym> hvori det udtrykkeligt anføres; at det vil være strafbart at fort-sætte salg af varer med tillæg af moms jfr. Opkrævningslovens 8 1l, stk. 1l og 12 samt $ 17, stk. 3. Det er kurators opfattelse, at der ikke foreligger omstændigheder; som kan medføre; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke skal idømmes konkurskarantæne i overensstemmelse med den nedlagte påstand. Kurator har i sit påstandsdokument gentaget de anførte anbringender; <anonym>Sagsøgte</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgen-de: Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende synspunkter og an- bringender gældende: Det fremgår af gældende praksis ved Højesteret; senest U.2018.3543H,(side 14) at der skal foretages en helhedsvurdering af forretningsførelsen i den periode; hvor de pågældende har indgået i ledelsen således at der ved vurderingen af, om der er udvist groft uforsvarlig adfærd i perioden mindre end et år før fristdagen; også lægges vægt_ på, om ledelsen har undladt at rette op på groft uforsvarlige for-hold, der er udvist på et tidligere tidspunkt. Samme sted anfører Højesteret følgende: "Højesteret tiltræder endvidere; at der som anført af flertallet kan læ-ges til grund, at de manglende betalinger af moms; skat 0g arbejdsmar- /8 kedsbidrag skyldes likviditetsmæssige problemer og ikke manglende betalingsvilje, og at selskabet var i dialog med SKA T herom i forbindel-se med SKA T’s inddrivelse af kravet.” Samme sted anfører Højesteret følgende: ” Højester et har ved vur deringen navnlig lagt vægt på, at opbygningen af gæld til SKAT under de konkr ete omstændigheder ikke i sig selv kan karakteriser es som gr oft uforsvarligt, og at der efter en samlet vur dering af navnlig over hol-delse af bogførings- og årsr egnskabslovens r egler , regnskabsoplysningerne, di-alogen med SKAT …..ikke er grundlag for at betegne den manglende afr eg-ning af moms og A- Skat som misbrug af reglerne.” Højesteret har i deres præmisser lagt til grund, at manglende betaling af skat og moms ikke nødvendigvis betyder , at ledelsen har handlet groft uagtsomt. Vurderingen afhænger i stedet i høj grad af, om ledel-sen har udvist manglende betalingsvilje. Det fremgår af sagens bilag B, at sagsøgte tilbød at betale gælden til SKA T, og at parterne var i dialog fra afvisning på registrering og frem til indgivelse af konkursbegæringen. Sagsøgte havde med andre ord hele tiden en forventning om, at man kunne nå til enighed med SKA T og opnå registreringen, idet man blot afventede sagsøgtes revisor , der skulle bogføre og indsende en korrekt opgørelse til SKA T. På baggrund af ovenstående må det herefter lægges til grund, at der ud fra en helhedsbetragtning ikke er grundlag for at antage, at sagsøgte har misbrugt reglerne. Det bemærkes hertil, at SKA T efterfølgende alene har gjort et hæftel- sesansvar gældende mod sagsøgte, jf. opkrævningslovens § 1 1, stk. 12 for et beløb på kr . 152.760,00, jf. vedlagte Fbilag H. Sagsøgte har valgt at acceptere denne hæftelse overfor SKA T. Sagen har betydning for nærværende sag, idet dette betyder , at SKA T ikke har lidt et væsentligt tab, hvorefter den væsentligste forudsætning for at tage sagsøgers påstand til følge, ikke vil være til stede. /9 Det gøres derfor gældende, at sagsøgers anbringender ”falder til jor -den” , idet det ikke vil være rimeligt både at pålægge sagsøgte hæftelse og konkurskarantæne. Det gøres derfor afslutningsvis gældende, at sagsøgers anbringender langt fra begrunder en groft uforsvarlig adfærd. -o0o- Det fremgår af Lovforslaget (nr . 131 af 30. januar 2013), at følgende punkter skal indgå i den skønsmæssige samlede vurdering af groft uforsvarlighed, jf. § 157, stk. 1: (i)væsentlige mangler ved bogføringen (ii) utilstrækkeligt kapitalberedskab og videreførelse af virksomheden ef- ter håbløshedstidspunktet (iii) oparbejdelse af gæld til statskassen/gældsstyrelsen (iiii) klart omstødelige dispositioner til fordel for nærtstående/unddra-gelse af aktiver (i) der er i nærværende sag ikke påstået eller dokumenteret væ- sentlige fejl og mangler ved selskabets bogføring og der er i nærværen-de sag gjort et ihærdigt forsøg på at rette op på en enkeltstående fejl i importspecifikationerne og bogføringen heraf, hvilket også lykkedes (ii) der foreligger ikke et tilfælde af utilstrækkeligt kapitalberedskab eller videreførelse af virksomheden efter håbløshedstidspunktet (iii) den oparbejdede gæld vedr . moms er på ingen måde dokumen- teret af SKA T og er formentlig langt mindre end det krav SKA T har skønnet og som alene fremgår af foreløbige fastsættelser og skøn. Det anerkendes dog, at selskabet har en gæld til SKA T vedr . moms, som selskabet har forsøgt at opgøre og som selskabet allerede d. 3. maj 2017 tilbød at betale. At det under denne sag ikke med sikkerhed kan fast-slås hvor stor en moms der er opgjort for første kvartal 2017, beror ale-ne på kurators forsømmeligheder , idet momsopgørelsen er fremsendt /10 til SKA T og forefindes blandt selskabets regnskabsmateriale som er i kurators besiddelse, jf. bilag B. (iiii) der foreligger ingen omstødelige dispositioner til fordel for nært- stående og der er ikke unddraget kreditorerne aktiver . Det fremgår af præmisserne i U.2018.3543H at der i den konkrete sag blev lagt afgørende vægt på, at manglende betaling skyldes likviditets-mæssige problemer og ikke manglende betalingsvilje, og at selskabet var i dialog med SKA T herom i forbindelse med SKA T’s inddrivelse af kravet. Det gøres gældende at der i denne sag er tale om en identisk situation. Der har på intet tidspunkt været forsæt til ikke at betale eller opgøre momsen korrekt. I nærværende sag var det selskabet selv der rettede henvendelse til SKA T og anmodede om registrering for moms, A- Skat og AM-bidrag med tilbagevirkende kraft. Det gøres endvidere gældende, at sagsøgers omstødelsessag mod sagsøgte er afsluttet ved forlig, hvorfor sagsøger heller ikke har bevist, at sagsøgte har foretaget omstødelige dispositioner . Sagsøgte anerkender ved forliget ikke, at de foretagne dispositioner var omstødelige. Konsekvensen af forliget er dog, at sagsøgte har erstattet boet med et beløb, hvorfor sagsøgte ikke også bør ”straf fes” med konkurskarantæ-ne begrundet i, at sagsøgte har pådraget boet et tab ved omstødelige dispositioner . Det gøres samlet gældende, at en skønsmæssig vurdering af ledelsens (sagsøgtes) adfærd i denne sag ikke kan betegnes som groft uforsvarlig forretningsførelse og at der derfor skal ske frifindelse i sagen. Det er kurator som skal bevise at der i den konkrete sag foreligger et tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse der gør sagsøgte uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed og denne bevisførelse i den konkrete sag ikke er løftet. Ved vurderingen af størrelsen gælden til SKA T skal der tages højde for , at en del af beløbet beror på foreløbige fastsættelser , at SKA T modtager dividende til nedbringelse af kravet fra konkursboet og at sagsøgte i /11 nærværende sag har accepteret en personlig hæftelse for kr . 152.760,00, hvorefter der ikke er tale om et væsentligt tab for SKA T. -o0o- Skulle retten i den konkrete efter en samlet helhedsvurdering af forret- ningsførelsen i det konkursramte selskab finde frem til, at betingelser -ne for pålæggelse af konkurskarantæne er til stede gøres der særligt vedr . tidsforløbet følgende anbringender gældende: at der i nærværende sag foreligger særlige grunde som taler for , at kon- kurskarantæne pålægges for et kortere tidsrum. Det fremgår af motiverne til lovforslaget, at der ”i sjældnere tilfælde kan fastsættes en karantæne i 1 år” , jf. L 131 FT 2012-13 s. 14, refereret i RR 2018.06.0074, Lars Lindencrone Petersen . Samme sted anføres ” At karantæneperioden fastsættes til 2 år , skyldes i almindelighed, at sagsbe-handlingen har vær et langvarig, uden at dette kan tilskrives den, der begær es pålagt karantæne. Det er således udgangspunktet, at afgør elsen om karantæne skal træffes, inden der er gået et år fra afsigelsen af konkursdekr et. I tråd her -med er det, at kurator skal for holde sig til spørgsmålet om karantæne i sin ind-ber etning efter § 125, stk. 2 og 3, det vil sige senest fir e måneder efter at dekr et er afsagt.” I denne sag kan det konstateres: at sidste frist for kurator til at udarbejde begrundet indstilling om anlæggelse af evt. karantænesag i denne konkrete sag var d. 28. november 2017. at kurator først d. 13. juli 2018 – i strid med reglerne i konkursloven – og 6 måneder og 15 dage for sent , udsender orientering til kreditorerne og indstilling til skifteret-ten om anlæggelse af karantænesag at skifteretten på trods af denne betydelige fristoverskridelse alligevel tager indstillin- gen til følge at sag om konkurskarantæne først anlægges d. 13. august 2018 – altså 1 år og 16 dage efter dekret – på dette tidspunkt skulle sagen havde været afgjort. 12 at sømmelser og rettens forhold har været belastet af muligheden for afsigelse af konkurskarantæne at at 99 Skifterettens begrundelse og resultat Efter oplysningerne i sagen lægger skifteretten til grund, at <anonym>Sagsøgte</anonym> som direktør i året forud for fristdagen den 14.juli 2017 har delta-get i ledelsen af <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 1</anonym> som han via et holdings-elskab var eneejer af. Skifteretten lægger til grund; at selskabet i året forud for fristdagen importerede og solgte varer; uanset selskabet ikke var registreret for moms. Skifteretten lægger til grund, at selskabet fortsatte driften; efter at selskabet undlod senest den 23. marts 2017 at stille den sikkerhed på 310.800 kr., som Skat havde krævet i brev af 15.marts 2017. Skifteretten lægger til grund, at selskabet fortsatte driften; uanset Skat den 26. april 2017 traf afgørelse om, at selskabet ikke kunne blive registreret for moms 0g uanset Skats vejledning om, at fortsat drift var strafbart mv. Skifteretten lægger til grund, at selskabets momstilsvar for perioden den 1. au-gust 2016 til konkurstidspunktet udgjorde 302.213 kr. Skifteretten finder; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ved som direktør at fort-sætte virksomheden uanset Skats brev af 15. marts 2017 og afgørelse af 26. april 2017 har udvist groft forsvarlig forretningsførelse, og at det som følge heraf må antages, at han er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Un-der henvisning til de anførte omstændigheder findes det rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne. Det kan efter <anonym>Vidnets</anonym> forklaring ikke lægges til grund, at Skat har modta-get mail af 3.maj 2017 fra <anonym>Person 1</anonym> Selskabets henvendelser til Skat og revisor sidst i juni og ijuli 2017 kan ikke føre til en anden vurdering af spørgs-målet, om det er rimeligt at pålægge konkurskarantæne. 13 Skifteretten finder ikke; at tidsforløbet i sagen kan føre til, at der ikke skal på - lægges konkurskarantæne. Betingelserne for at pålægge <anonym>Sagsøgte</anonym> konkurskarantæ-ne er herefter opfyldt; jf. konkurslovens $ 157, stk. 1 og 2 Selskabet gik konkurs den 28.juli 2017. Beslutningen om indledning af kon- kurskarantænesag blev truffet den 31.juli 2018. Hovedforhandlingen er flere gange blevet omberammet på grund af rettens forhold. Kendelse om kon- kurskarantæne afsiges mere end 3 år 9 måneder efter konkursdekretet. Skifteretten finder under henvisning til den tid, der er forløbet siden konkurs- dekretets afsigelsen; at der foreligger sådanne særlige grunde, at konkurskaran- tænen alene skal pålægges i 1 år, jf. konkurslovens $ 158, stk. 1, 2. pkt. Under henvisning til sagens udfald for så vidt angår konkurskarantænens længde skal statskassen betale sagens omkostninger. THI BES TEMMES : <anonym>Sagsøgte</anonym> pålægges konkurskarantæne i 1 år fra endelig kendelse. <anonym>Sagsøgte</anonym> må i karantæneperioden ikke deltage i ledel-sen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virk-somhedens forpligtelser. Statskassen skal betale sagens omkostninger Skifteretten fastsatte et salær på 20.000 kr; med tillæg af moms til advokat Erik Laigaard som kurator i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> under konkurs. Salæret betales statskassen. Skifteretten fastsatte et salær til advokat Keld Nomanni til 20.000 kr: med tillæg af moms. Salæret betales af statskassen. / /

178

Sag om, hvorvidt et byggefirma har krav på betaling af en faktura for bortkørsel af overskudsjord og miljøanalyser i forbindelse med opførelse af en ejendom.

Appelleret

Civilsag

Retten i Herning

BS-13730/2018-HER

Almindelig civil sag

1. instans

226/21

Entreprise og håndværkere;

Sagsøger - HUSCOMPAGNIET SJÆLLAND A/S; Advokat - Keld Frederiksen; Advokat - Lars Høj Andersson;

Nej

Nej

Nej

/ RETTEN I HERNING DOM afsagt den 2. december 2019 Sag BS-13730/2018-HER HUSCOMPAGNIET SJÆLLAND A/S (advokat Lars Høj Andersson) mod Sagsøgte (advokat Keld Frederiksen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 8. marts 2018 ved retten i Glostrup og henvist til retten i Herning. Sagen drejer sig om, hvorvidt et byggefirma har krav på betaling af en faktura af 14. september 2017 på 60.155 kr. for bortkørsel af overskudsjord og miljøana- lyser i forbindelse med opførelse af en ejendom på Adresse, By. Sagsøgeren, HusCompagniet Sjælland A/S (fremover HusCompagniet) har fremsat følgende påstand: Sagsøgte (fremover Sagsøgte), skal til HusCompagniet betale 60.155,00 kr. med procesrente fra den 14. september 2017. Sagsøgte har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et beløb mindre end det påstævnte efter rettens skøn. / 2 Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Der er under sagen afgivet 3 skønserklæringer af syns- og skønsmand, arkitekt Skønsmand 1, samt 1 skønserklæring af syns- og skønsmand, ejendomsmægler og valuar Skønsmand 2. Der er afgivet forklaring af Vidne 1, Sagsøgte, Vidne 2 og Vidne 3. Vidne 1 har forklaret, at han er afdelingsdirektør i HusCompagniet, og at han først blev inddraget i sagen, da Sagsøgte ikke betalte regnin-gen. Han har ikke haft noget med aftaleindgåelsen at gøre i den konkrete sag. HusCompagniet opfører huse, mens bygherren selv kommer med grunden. Det er derfor grundudgifterne, som kan være meget forskellige, holdes ude af entre-prisekontrakten. Det fremgår såvel af kontraktens forside (ekstrakten side 54), som af de almindelige betingelser § 02 og § 04 (ekstrakten side 67-68). I tilbuds-beregningerne er der under havebudget afsat 30.000 kr. til evt. bortkørsel af overskudsjord. Det er umuligt at vurdere mængden heraf på forhånd, hvorfor der alene afsættes et beløb hertil. Det er helt op til bygherre, om han selv vil fo-restå bortkørslen. I den konkrete sag er det i forbindelse med opstartsmødet (ekstrakten side 104) blevet aftalt, at HusCompagniet skulle forestå bortskaffel-sen. Af vejesedlerne ekstrakten side 106-110 kan man se, hvor meget jord, der er blevet kørt væk. Han har ikke før nu kontrolleret tallene. Det kunne godt se ud som om, at der er kørt 247 m2 og ikke 266 m2 jord væk. Det er noget, som bog-holderiet har stået for, og han kan heller ikke sige, om HusCompagniet har be-talt for 266 m2. Omfangsdræn er aldrig omfattet af entreprisesummen, som det fremgår af de almindelige betingelser § 02 pkt. E. Sommetider står bygherren for det, og an-dre gange laver HusCompagniet det som ekstraydelse. Mange købere vil ikke bruge penge på det og lægger i stedet blot fliser med det rette fald ud mod græsplænen. HusCompagniet har ikke selvstændig nogen holdning til om-fangsdræn, men videreformidler det, som anbefales i de geotekniske undersø-gelser. I den konkrete sag har det været muligt at få dræn omkring huset for 20.000 kr. ekstra, men det har bygherren ikke valgt, som det ses af ekstrakten si-de 79. Han er bekendt med, at der på grunden tidligere har ligget en gammel fabrik, og at der har været tale om noget ekstrafundering. Han har ikke været med til at beregne prisen på ekstrafundering på 479.375 kr. De geotekniske undersøgel-ser er som sædvanligt udført af Geosyd. Boreprofilerne viste – som forklaret af / 3 Geosyd i mail - ekstrakten side 140 - at overskudsjorden ikke var egnet som ha- vejord. Der var tale om en forholdsvis flad grund. I disse tilfælde er det helt normalt procedure, at huset placeres 15 cm over terræn. Lige før der søges om byggetil- ladelse sendes tegninger med angivelse af husets placering og sokkelkote til bygherren til godkendelse, så der ikke skal opstå problemer senere hen. Dette er også sket i denne sag (ekstrakten side 98). Huset kunne godt være placeret høje-re, men der var ikke naboejendomme på dette tidspunkt, og det er helt sædvan-ligt med de 15 cm over vej. Det er meget almindeligt, at en bygherre gerne vil have sin ejendom placeret lidt højere end naboerne. Han har aldrig hørt om, at Sagsøgte havde bedt om at få placeret ejendommen så højt som muligt eller med etablering af omfangsdræn. Han tro-ede under syns- og skønsforretningen, at ejendommen var etableret på en sand-pude og ikke på pæle, hvorfor han udtalte det om, at det ville have været dyre-re, hvis ejendommen skulle være placeret med en højere kote. Han talte flere gange med Sagsøgte, da fakturaen ikke blev betalt. Sagsøgte sagde ikke noget om, at der var bygget i en forkert højde over terræn. De drøftede kun selve betalingen, og at der skulle fremsendes no-get dokumentation for, at der var blevet udbedret noget med kloakken. Sagsøgte har forklaret, at han aldrig har fået opført andre ejen-domme. Han ville opføre et hus til sig selv og sine forældre. Han indhentede nogle tilbud og fik kontakt til Vidne 2 fra HusCompagniet. Der var endnu ikke bygget på nabogrundene, men der var nogle rækkehuse lidt længere væk, ligesom genboens hus var bygget. Det var ikke, fordi de tænkte på vand, men hans far kunne godt lide, at huset kom til at ligge højt. Faren bad udtrykkeligt om, at huset blev placeret ½ meter over terræn, hvilket han oversatte for Vidne 2. Vidne 2 svarede hertil, at der var nogle koter, som de gik ud fra, og at det afhang af, hvad kommunen gav tilladelse til. Han bad herefter om, at huset blev placeret højest muligt i forhold til det, som kommunen ville tillade. Det lovede Vidne 2. Han ved ikke, om Vidne 2 skrev det ned. Han var ikke klar over, at han selv skulle ind og tjekke koten i forbindelse med an-søgningen om byggetilladelse. Han gik ud fra, at det var den højeste, som kun-ne tillades. Han har imidlertid konstateret, at genboen ligger ca. 30-40 cm højere end ham, og at rækkehusene lidt længere væk ligger ca. ½ meter højere. I for-bindelse med byggefasen gjorde hans far ham opmærksom på, at der blev byg-get lavere, end de havde ønsket. Han sagde det videre til byggelederen, men denne fastholdt, at det var som aftalt i papirerne. Han tænkte herefter, at det kunne vise sig at blive højere i praksis. Hans far blev dog ved med at sige, at det var for lavt, men han hørte ikke efter. / 4 Det er rigtig nok, at han har underskrevet på opstartsskemaet om bortkørsel af jord. Byggelederen sagde dog, at der ikke ville blive tale om så meget, da byg- geriet jo skulle placeres så højt som muligt. Han er aldrig blevet præsenteret for en aftale om, at bortkørslen skulle komme til at koste 60.000 kr. De valgte omfangsdræn fra, da Vidne 2 sagde til dem, at det ikke var nød-vendigt, når de placerede huset så højt som muligt. Der står imidlertid rigtig meget vand i haven, som det ses af billederne fra skønsforretningen. Begge na-bohuse er blevet bygget højere, så der løber vand til fra alle sider. Det kan godt være, at skønsmanden ikke har ment, at det påvirker prisen, men han er sikker på, at det påvirker prisen, når der samler sig så meget vand rundt om huset. Det er rigtig nok, at han under telefonsamtalen med Vidne 1 ikke omtalte det med husets højdeplacering. Det var fordi han ville kontakte en advokat først. Vidne 2 har forklaret, at han er ansat som sælger og byggerådgiver hos HusCompagniet. Det har han været i 4 år. Han har oprindelig været Idrætsudøver og er oplært i arbejdet hos HusCompagniet. Han har deltaget i flere mø-der med Sagsøgte og dennes familie. Han har ikke hørt noget om, at de ønskede huset opført ½ meter over terræn eller så højt som muligt. Huset blev placeret i helt normal sokkelkote, 15 cm over vej, som det sker for de fleste plane grunde i nyudstykninger. Han har aldrig været med til at bygge med en sokkelhøjde på ½ meter. Han har heller ikke i forbindelse med selv byggeriet få-et noget at vide om, at husets placering skulle være forkert. Sagsøgte havde da også selv godkendt tegningerne og detajlprojektet. Det er ham, som har haft den indledende kontakt med Sagsøgte, men det er ikke ham, som har søgt om byggetilladelsen. Det var der andre i virksomheden, som stod for. Det var heller ikke ham, som var tilstede ved op-startsmødet. Det var byggelederen, som tog over fra dette tidspunkt. Det var ham, som i den indledende fase indhentede geoteknisk rapport og tog kontakt til entreprenøren for at få en pris på pilotering. Det er rigtig nok, at den ekstra fundering kom til at koste 479.000 kr. oveni købesummen. Bygherren fik på den baggrund forhandlet et afslag på købesummen for grunden, så grundsælgeren kom til at betale noget af denne ekstrapris. Sokkelhøjden blev fastsat til 15 cm over vejen, hvilket er helt sædvanligt. Han ved ikke, om man kunne have undgået at køre overskudsjord væk, hvis man havde bygget højere. Det var ikke noget, som blev overvejet. Han drøftede ikke omfangsdræn med Sagsøgte. Det gør han, hvis det giver mening i den indledende fase, f.eks. hvis en ejendom ligger i en dal, så der kommer vand fra begge sider. Når en ejendom – som her – placeres over / 5 terræn på en flad grund, er det ofte naturligt med en terrasse med fald. Det er helt op til bygherren selv, om der ønskes riste eller dræn. HusCompagniet står heller ikke for havearbejdet. Forevist fotos af græsplænen taget af skønsmanden i januar måned har vidnet forklaret, at han mener, at det er helt normalt, og at han ofte har spillet fodbold på sådanne arealer. Han så ikke noget behov for at råde bygherren til at få dræn. Foreholdt mail ekstrakten side 103 kan han ikke huske, hvad det var med en forsinkelsestank. Han ved ikke, hvorfor han lige har sammenkoblet det med det afsatte beløb til at køre jord væk. Vidne 3 har forklaret, at han er far til Sagsøgte. Han har sammen med sin søn og resten af familien deltaget i et møde med Vidne 2, hvor de bad om, at huset blev placeret 50 cm over jorden. Vidne 2 svarede dem, at det var kommunen, som bestemte højden, hvilket de accep-terede, men de bad samtidig om, at huset blev placeret så højt som muligt. Vidne 2 noterede det ned og sagde bagefter, at det så ikke var nødvendigt med dræn, når de byggede så højt. Da byggeriet gik i gang, protesterede han overfor to ingeniører. Han påpegede, at huset lå alt for lavt i forhold til de øvrige huse rundt på vejen, men de pågæl-dende sagde, at de blot fulgte deres tegninger. Parternes synspunkter HusCompagniet har gjort gældende, at Sagsøgte skal betale fak-turaen med renter fra forfaldstidspunktet. Sagsøgte har ikke be-vist, at der var aftalt en sokkelkote ½ meter over terræn eller højest mulig sok-kelkote. Der fremgår intet af de skriftlige dokumenter herom, og Sagsøgte burde have fået forholdet afklaret, hvis der var noget af det, som han havde skrevet under på, som han ikke havde forstået. Der kan ikke lægges vægt på Vidne 3's vidneforklaring, allerede fordi vidnet ikke taler eller forstår dansk. Endelig har sokkelhøjden ingen betydning for ejendommens pris i handel og vandel. HusCompagniet har endvidere gjort gældende, at det var aftalt, at HusCom- pagniet skulle stå for bortskaffelsen af overskudsjord, at der er bortkørt den fak- turerede mængde, og at prisen herfor var aftalt i den oprindelige aftale. Sagsøgte har endvidere ikke bevist, at der er bortkørt for megen jord. Det var tværtimod nødvendigt at fjerne jorden, da den ikke var egnet som ha-vejord. / 6 HusCompagniet har endelig gjort gældende, at det ikke var aftalt, at firmaet skulle udføre omfangsdræn, og at Sagsøgte ikke har bevist, at HusCompagniet har tilsidesat en rådgivningsforpligtelse i relation til anlæggel-se af omfangsdræn. Sagsøgte har gjort gældende, at han har betalt entreprisesummen, og at HusCompagniet ikke har bevist, at der er indgået aftale om, at han skal betale yderligere. Efter entreprisekontraktens almindelige betingelser § 06 er en-hver ændring af parternes aftalegrundlag kun gyldigt med begges parters skriftlige accept, men der er ikke indgået skriftlig aftale om betaling af 60.000 kr. for bortkørsel af jord. HusCompagniet har også været meget passiv ved først at fremsende fakturaen flere måneder efter slutregningen. Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at det var en for HusCompagniet kendelig forudsætning for ham, at huset blev bygget så højt som muligt, og at det derfor ikke har været nødvendigt at fjerne så meget over-skudsjord. Hans forklaring herom er understøttet af hans fars forklaring samt Vidne 1's udtalelser under skønsforretningen samt baggrunden for HusCompagniets spørgsmål til skønsmanden. Under alle omstændigheder bur-de HusCompagniet have bygget med en højere sokkel, så der ikke skulle være fjernet så meget overskudsjord. HusCompagniet er et professionelt typehus-fir-ma og har en overordnet forpligtelse til at sikre sig, at kunden i byggefasen er fuldt orienteret om og bekendt med, hvordan huset placeres på grunden, her-under i højden, og denne forpligtelse har HusCompagniet ikke opfyldt, hvorfor det i sagen omhandlede krav bør bortfalde i medfør af aftalelovens § 36. Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at opgørelsen af bortkør-sel af overskudsjord under alle omstændigheder er forkert, og at udgiften der-for i hvert fald skønsmæssigt bør nedsættes til halvdelen svarende til det afsatte beløb på 30.000 kr. Sagsøgte har endelig gjort gældende, at HusCompagniet ved Vidne 2 har vejledt om, at omfangsdræn var unødvendigt, hvorfor dette ik-ke er etableret i anlægsfasen. Da der som det ses i skønsrapporten er meget vand i haven, burde HusCompagniet have vejledt herom. HusCompagniet skal derfor erstatte ham forskellen på prisen ved anlæg af omfangsdræn i anlægsfa-sen og nu. Denne prisforskel udgør 11.000 kr., som derfor skal modregnes i HusCompagniets eventuelle krav. Rettens begrundelse og resultat Det er ikke bevist, at huset er opført med en lavere sokkelkote end aftalt skrift-ligt. Sagsøgte og dennes far, som ikke taler eller forstår dansk, har forklaret, at de anmodede om, at huset blev opført så højt som muligt. Sælgeren / 7 har imidlertid afvist dette, og det er ikke mod dennes forklaring bevist, at det var kendeligt for Huscompagniet, at der var tale om en afgørende og væsentlig forudsætning for bygherren. Afdelingsleder Vidne 1 har ubestridt ikke væ-ret med til aftaleindgåelsen, og det er derfor uden betydning, hvad denne i gi-vet fald måtte have udtalt sig herom i forbindelse med skønsforretningen. Sagsøgte har underskrevet en aftale om, at HusCompagniet skulle forstå bortkørsel af jord. Som anført ovenfor har Sagsøgte ikke be-vist, at det var en kendelig forudsætning, at huset blev opført så højt som mu-ligt, og han har heller ikke i øvrigt bevist, at det ikke var nødvendigt at bortkøre den jord, som blev kørt bort. Som følge heraf er han pligtig at betale for den bortkørte jord. Efter de fremlagte vejesedler er det imidlertid alene bevist, at der er bortkørt 247 m2 jord, hvorfor fakturaen inklusive moms nedsættes til 56.260 kr. Sagsøgte fik opført sit hus før naboejendommene på en flad grund. Retten finder ikke, at det alene ved et foto af græsplænen med vand i ja-nuar er bevist, at HusCompagniet som rådgiver har handlet ansvarspådragen-de ved ikke udtrykkeligt at anbefale Sagsøgte at få lagt omfangs-dræn i forbindelse med husets opførsel. Som følge heraf har Sagsøgte derfor ikke bevist at have noget erstatningskrav i anledning af, at det vil koste ham mere at anlægge dræn på nuværende tidspunkt. Som følge af det anførte skal Sagsøgte derfor til HusCompagniet betale 56.260 kr. med renter som påstået. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb (herunder flere syn- og skøn) og udfald fastsat til 34.140 kr. i alt. Heraf udgør retsafgift af det vundne beløb 1.650 kr., udgifter til syn- og skøn 2.500 kr. (det ene spørgsmål var irrelevant og HusCompagniet fik heller ikke medhold heri), og 30.000 kr. et passende skøns- mæssigt beløb til advokat. HusCompagniet er momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Inden 14 dage skal Sagsøgte til HusCompagniet Sjælland A/S betale 56.260 kr. med procesrente fra den 14. september 2017 samt sagsomkostninger med 34.140 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /

RETTEN I HERNING DOM afsagt den 2. december 2019 Sag BS-13730/2018-HER HUSCOMPAGNIET SJÆLLAND A/S (advokat Lars Høj Andersson) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Keld Frederiksen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 8. marts 2018 ved retten i Glostrup og henvist til retten i Herning. Sagen drejer sig om, hvorvidt et byggefirma har krav på betaling af en faktura af 14. september 2017 på 60.155 kr. for bortkørsel af overskudsjord og miljøana- lyser i forbindelse med opførelse af en ejendom på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Sagsøgeren;, HusCompagniet Sjælland A/S (fremover HusCompagniet) har fremsat følgende påstand: <anonym>Sagsøgte</anonym> (fremover <anonym>Sagsøgte</anonym> ), skal til HusCompagniet betale 60.155,00 kr: med procesrente fra den 14. september 2017. <anonym>Sagsøgte</anonym> har fremsat påstand om frifindelse; subsidiært frifindelse mod betaling af et beløb mindre end det påstævnte efter rettens skøn. 2 Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. Der er under sagen afgivet 3 skønserklæringer af syns- og skønsmand, arkitekt <anonym>Skønsmand 1</anonym> samt 1 skønserklæring af syns- og skønsmand, ejendomsmægler 0g valuar <anonym>Skønsmand 2</anonym> Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han er afdelingsdirektør i HusCompagniet; og at han først blev inddraget i sagen; da <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke betalte regnin-gen. Han har ikke haft noget med aftaleindgåelsen at gøre i den konkrete sag. HusCompagniet opfører huse mens bygherren selv kommer med grunden. Det er derfor grundudgifterne, som kan være meget forskellige, holdes ude af entre-prisekontrakten. Det fremgår såvel af kontraktens forside (ekstrakten side 54), som af de almindelige betingelser 8 02 og 8 04 (ekstrakten side 67-68). I tilbuds-beregningerne er der under havebudget afsat 30.000 kr: til evt. bortkørsel af overskudsjord. Det er umuligt at vurdere mængden heraf på forhånd, hvorfor der alene afsættes et beløb hertil. Det er helt op til bygherre, om han selv vil fo-restå bortkørslen. I den konkrete sag er det i forbindelse med opstartsmødet (ekstrakten side 104) blevet aftalt; at HusCompagniet skulle forestå bortskaffel-sen. Af vejesedlerne ekstrakten side 106-110 kan man se, hvor meget jord, der er blevet kørt væk. Han har ikke før nu kontrolleret tallene. Det kunne godt se ud som om, at der er kørt 247 m2 0g ikke 266 m2 jord væk. Det er noget; som bog-holderiet har stået for, og han kan heller ikke sige; om HusCompagniet har be-talt for 266 m2. Omfangsdræn er aldrig omfattet af entreprisesummen; som det fremgår af de almindelige betingelser $ 02 pkt. E. Sommetider står bygherren for det, og an-dre gange laver HusCompagniet det som ekstraydelse. Mange købere vil ikke bruge penge på det og lægger i stedet blot fliser med det rette fald ud mod græsplænen: HusCompagniet har ikke selvstændig nogen holdning til om-fangsdræn; men videreformidler det; som anbefales i de geotekniske undersø-gelser; I den konkrete sag har det været muligt at få dræn omkring huset for 20.000 kr. ekstra, men det har bygherren ikke valgt; som det ses af ekstrakten si-de 79. Han er bekendt med, at der på grunden tidligere har ligget en gammel fabrik, 0g at der har været tale om noget ekstrafundering. Han har ikke været med til at beregne prisen på ekstrafundering på 479.375 kr. De geotekniske undersøgel-ser er som sædvanligt udført af Geosyd. Boreprofilerne viste som forklaret af 3 Geosyd i mail ekstrakten side 140 at overskudsjorden ikke var egnet som ha- vejord. Der var tale om en forholdsvis flad grund. I disse tilfælde er det helt normalt procedure, at huset placeres 15 cm over terræn. Lige før der søges om byggetil- ladelse sendes tegninger med angivelse af husets placering og sokkelkote til bygherren til godkendelse; så der ikke skal opstå problemer senere hen. Dette er også sket i denne sag (ekstrakten side 98). Huset kunne godt være placeret høje-re, men der var ikke naboejendomme på dette tidspunkt, 0g det er helt sædvan-ligt med de 15 cm over vej. Det er meget almindeligt; at en bygherre gerne vil have sin ejendom placeret lidt højere end naboerne. Han har aldrig hørt om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> havde bedt om at få placeret ejendommen så højt som muligt eller med etablering af omfangsdræn. Han tro-ede under syns- 0g skønsforretningen; at ejendommen var etableret på en sand-pude 0g ikke på pæle, hvorfor han udtalte det om, at det ville have været dyre-re, hvis ejendommen skulle være placeret med en højere kote. Han talte flere gange med <anonym>Sagsøgte</anonym> da fakturaen ikke blev betalt. <anonym>Sagsøgte</anonym> sagde ikke noget om, at der var bygget i en forkert højde over terræn. De drøftede kun selve betalingen; og at der skulle fremsendes no-get dokumentation for, at der var blevet udbedret noget med kloakken. <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret; at han aldrig har fået opført andre ejen-domme. Han ville opføre et hus til sig selv og sine forældre. Han indhentede nogle tilbud og fik kontakt til <anonym>Vidne 2</anonym> fra HusCompagniet. Der var endnu ikke bygget på nabogrundene; men der var nogle rækkehuse lidt længere væk, ligesom genboens hus var bygget. Det var ikke, fordi de tænkte på vand, men hans far kunne godt lide, at huset kom til at ligge højt. Faren bad udtrykkeligt om; at huset blev placeret '/ meter over terræn; hvilket han oversatte for <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> svarede hertil, at der var nogle koter; som de gik ud fra, og at det afhang af, hvad kommunen gav tilladelse til. Han bad herefter om, at huset blev placeret højest muligt i forhold til det, som kommunen ville tillade. Det lovede <anonym>Vidne 2</anonym> Han ved ikke; om <anonym>Vidne 2</anonym> skrev det ned. Han var ikke klar over; at han selv skulle ind og tjekke koten i forbindelse med an-søgningen om byggetilladelse. Han gik ud fra, at det var den højeste; som kun-ne tillades. Han har imidlertid konstateret; at genboen ligger ca. 30-40 cm højere end ham; og at rækkehusene lidt længere væk ligger ca. '/ meter højere. I for-bindelse med byggefasen gjorde hans far ham opmærksom på, at der blev byg-get lavere; end de havde ønsket. Han sagde det videre til byggelederen; men denne fastholdt, at det var som aftalt i papirerne. Han tænkte herefter; at det kunne vise sig at blive højere i praksis. Hans far blev dog ved med at sige, at det var for lavt, men han hørte ikke efter 4 Det er rigtig nok; at han har underskrevet på opstartsskemaet om bortkørsel af jord. Byggelederen sagde dog at der ikke ville blive tale om så meget, da byg- geriet jo skulle placeres så højt som muligt. Han er aldrig blevet præsenteret for en aftale om, at bortkørslen skulle komme til at koste 60.000 kr: De valgte omfangsdræn fra, da <anonym>Vidne 2</anonym> sagde til dem, at det ikke var nød-vendigt; når de placerede huset så højt som muligt. Der står imidlertid rigtig meget vand i haven; som det ses af billederne fra skønsforretningen . Begge na-bohuse er blevet bygget højere, så der løber vand til fra alle sider. Det kan godt være, at skønsmanden ikke har ment; at det påvirker prisen; men han er sikker på, at det påvirker prisen; når der samler sig så meget vand rundt om huset. Det er rigtig nok, at han under telefonsamtalen med <anonym>Vidne 1</anonym> ikke omtalte det med husets højdeplacering. Det var fordi han ville kontakte en advokat først. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret;, at han er ansat som sælger og byggerådgiver hos HusCompagniet. Det har han været i 4 år. Han har oprindelig været <anonym>Idrætsudøver</anonym> 0g er oplært i arbejdet hos HusCompagniet. Han har deltaget i flere mø-der med <anonym>Sagsøgte</anonym> og dennes familie. Han har ikke hørt noget om, at de ønskede huset opført '/2 meter over terræn eller så højt som muligt. Huset blev placeret i helt normal sokkelkote; 15 cm over vej, som det sker for de fleste plane grunde i nyudstykninger. Han har aldrig været med til at bygge med en sokkelhøjde på ' meter. Han har heller ikke i forbindelse med selv byggeriet få-et noget at vide om, at husets placering skulle være forkert. <anonym>Sagsøgte</anonym> havde da også selv godkendt tegningerne og detajlprojektet. Det er ham som har haft den indledende kontakt med <anonym>Sagsøgte</anonym> men det er ikke ham; som har søgt om byggetilladelsen. Det var der andre i virksomheden; som stod for. Det var heller ikke ham; som var tilstede ved op-startsmødet. Det var byggelederen; som tog over fra dette tidspunkt. Det var ham; som i den indledende fase indhentede geoteknisk rapport 0g tog kontakt til entreprenøren for at få en pris på pilotering. Det er rigtig nok, at den ekstra fundering kom til at koste 479.000 kr. oveni købesummen. Bygherren fik på den baggrund forhandlet et afslag på købesummen for grunden; så grundsælgeren kom til at betale noget af denne ekstrapris. Sokkelhøjden blev fastsat til 15 cm over vejen; hvilket er helt sædvanligt. Han ved ikke; om man kunne have undgået at køre overskudsjord væk, hvis man havde bygget højere. Det var ikke noget, som blev overvejet. Han drøftede ikke omfangsdræn med <anonym>Sagsøgte</anonym> Det gør han, hvis det giver mening i den indledende fase, feks. hvis en ejendom ligger i en dal, så der kommer vand fra begge sider; Når en ejendom som her placeres over 5 terræn på en flad grund, er det ofte naturligt med en terrasse med fald. Det er helt op til bygherren selv; om der ønskes riste eller dræn. HusCompagniet står heller ikke for havearbejdet. Forevist fotos af græsplænen taget af skønsmanden i januar måned har vidnet forklaret, at han mener; at det er helt normalt, og at han ofte har spillet fodbold på sådanne arealer: Han så ikke noget behov for at råde bygherren til at få dræn. Foreholdt mail ekstrakten side 103 kan han ikke huske, hvad det var med en forsinkelsestank . Han ved ikke, hvorfor han lige har sammenkoblet det med det afsatte beløb til at køre jord væk. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han er far til <anonym>Sagsøgte</anonym> Han har sammen med sin søn og resten af familien deltaget i et møde med <anonym>Vidne 2</anonym> hvor de bad om, at huset blev placeret 50 cm over jorden: <anonym>Vidne 2</anonym> svarede dem; at det var kommunen; som bestemte højden; hvilket de accep-terede; men de bad samtidig om, at huset blev placeret så højt som muligt. <anonym>Vidne 2</anonym> noterede det ned og sagde bagefter; at det så ikke var nødvendigt med dræn, når de byggede så højt. Da byggeriet gik i gang, protesterede han overfor t0 ingeniører. Han påpegede, at huset lå alt for lavt i forhold til de øvrige huse rundt på vejen, men de pågæl-dende sagde, at de blot fulgte deres tegninger: Parternes synspunkter HusCompagniet har gjort gældende; at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale fak-turaen med renter fra forfaldstidspunktet:. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke be-vist, at der var aftalt en sokkelkote ' meter over terræn eller højest mulig sok-kelkote. Der fremgår intet af de skriftlige dokumenter herom; 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> burde have fået forholdet afklaret; hvis der var noget af det, som han havde skrevet under på, som han ikke havde forstået. Der kan ikke lægges vægt på <anonym>Vidne 3 's</anonym> vidneforklaring, allerede fordi vidnet ikke taler eller forstår dansk Endelig har sokkelhøjden ingen betydning for ejendommens pris i handel 0g vandel. HusCompagniet har endvidere gjort gældende; at det var aftalt, at HusCom- pagniet skulle stå for bortskaffelsen af overskudsjord, at der er bortkørt den fak- turerede mængde, 0g at prisen herfor var aftalt i den oprindelige aftale <anonym>Sagsøgte</anonym> har endvidere ikke bevist; at der er bortkørt for megen jord Det var tværtimod nødvendigt at fjerne jorden; da den ikke var egnet som ha-vejord. HusCompagniet har endelig gjort gældende; at det ikke var aftalt; at firmaet skulle udføre omfangsdræn; og at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har bevist, at HusCompagniet har tilsidesat en rådgivningsforpligtelse i relation til anlæggel-se af omfangsdræn. <anonym>Sagsøgte</anonym> har gjort gældende; at han har betalt entreprisesummen; og at HusCompagniet ikke har bevist; at der er indgået aftale om, at han skal betale yderligere. Efter entreprisekontraktens almindelige betingelser $ 06 er en-hver ændring af parternes aftalegrundlag kun gyldigt med begges parters skriftlige accept; men der er ikke indgået skriftlig aftale om betaling af 60.000 kr. for bortkørsel af jord. HusCompagniet har også været meget passiv ved først at fremsende fakturaen flere måneder efter slutregningen. <anonym>Sagsøgte</anonym> har endvidere gjort gældende, at det var en for HusCompagniet kendelig forudsætning for ham; at huset blev bygget så højt som muligt; 0g at det derfor ikke har været nødvendigt at fjerne så meget over-skudsjord. Hans forklaring herom er understøttet af hans fars forklaring samt <anonym>Vidne 1's</anonym> udtalelser under skønsforretningen samt baggrunden for HusCompagniets spørgsmål til skønsmanden. Under alle omstændigheder bur-de HusCompagniet have bygget med en højere sokkel, så der ikke skulle være fjernet så meget overskudsjord. HusCompagniet er et professionelt typehus-fir-ma og har en overordnet forpligtelse til at sikre sig, at kunden i byggefasen er fuldt orienteret om og bekendt med, hvordan huset placeres på grunden; her-under i højden;, og denne forpligtelse har HusCompagniet ikke opfyldt; hvorfor det i sagen omhandlede krav bør bortfalde i medfør af aftalelovens $ 36. <anonym>Sagsøgte</anonym> har endvidere gjort gældende; at opgørelsen af bortkør-sel af overskudsjord under alle omstændigheder er forkert; og at udgiften der-for i hvert fald skønsmæssigt bør nedsættes til halvdelen svarende til det afsatte beløb på 30.000 kr. <anonym>Sagsøgte</anonym> har endelig gjort gældende, at HusCompagniet ved <anonym>Vidne 2</anonym> har vejledt om, at omfangsdræn var unødvendigt; hvorfor dette ik-ke er etableret i anlægsfasen. Da der som det ses i skønsrapporten er meget vand i haven; burde HusCompagniet have vejledt herom. HusCompagniet skal derfor erstatte ham forskellen på prisen ved anlæg af omfangsdræn i anlægsfa-sen og nu. Denne prisforskel udgør 11.000 kr., som derfor skal modregnes i HusCompagniets eventuelle krav. Rettens begrundelse og resultat Det er ikke bevist; at huset er opført med en lavere sokkelkote end aftalt skrift-ligt. <anonym>Sagsøgte</anonym> og dennes far; som ikke taler eller forstår dansk; har forklaret; at de anmodede om, at huset blev opført så højt som muligt. Sælgeren har imidlertid afvist dette; 0g det er ikke mod dennes forklaring bevist, at det var kendeligt for Huscompagniet; at der var tale om en afgørende og væsentlig forudsætning for bygherren. Afdelingsleder <anonym>Vidne 1</anonym> har ubestridt ikke væ-ret med til aftaleindgåelsen; og det er derfor uden betydning, hvad denne i gi-vet fald måtte have udtalt sig herom i forbindelse med skønsforretningen. <anonym>Sagsøgte</anonym> har underskrevet en aftale om, at HusCompagniet skulle forstå bortkørsel af jord. Som anført ovenfor har <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke be-vist; at det var en kendelig forudsætning, at huset blev opført så højt som mu-ligt, og han har heller ikke i øvrigt bevist; at det ikke var nødvendigt at bortkøre den jord, som blev kørt bort. Som følge heraf er han pligtig at betale for den bortkørte jord. Efter de fremlagte vejesedler er det imidlertid alene bevist; at der er bortkørt 247 m2 jord, hvorfor fakturaen inklusive moms nedsættes til 56.260 kr. <anonym>Sagsøgte</anonym> fik opført sit hus før naboejendommene på en flad grund. Retten finder ikke; at det alene ved et foto af græsplænen med vand i ja-nuar er bevist; at HusCompagniet som rådgiver har handlet ansvarspådragen-de ved ikke udtrykkeligt at anbefale <anonym>Sagsøgte</anonym> at få lagt omfangs-dræn i forbindelse med husets opførsel. Som følge heraf har <anonym>Sagsøgte</anonym> derfor ikke bevist at have noget erstatningskrav i anledning af, at det vil koste ham mere at anlægge dræn på nuværende tidspunkt. Som følge af det anførte skal <anonym>Sagsøgte</anonym> derfor til HusCompagniet betale 56.260 kr. med renter som påstået. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb (herunder flere syn- og skøn) 0g udfald fastsat til 34.140 kr. i alt. Heraf udgør retsafgift af det vundne beløb 1.650 kr , udgifter til syn- og skøn 2.500 kr: (det ene spørgsmål var irrelevant og HusCompagniet fik heller ikke medhold heri) 0g 30.000 kr. et passende skøns - mæssigt beløb til advokat. HusCompagniet er momsregistreret. THI KE NDES FOR RET: Inden 14 dage skal <anonym>Sagsøgte</anonym> til HusCompagniet Sjælland A/S betale 56.260 kr. med procesrente fra den 14. september 2017 samt sagsomkostninger med 34.140 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. / / /

179

Sag om sagsøgers ophævelse af en eneforhandleraftale med sagsøgte, og de i forbindelse hermed rejste betalingskrav er berettiget, samt om sagsøgte derimod har betalingskrav mod sagsøge... Vis mere

Afgørelse

Civilsag

Sø- og Handelsretten

BS-6750/2021-SHR

Almindelig civil sag

1. instans

112/22

Aftaler;

Sagsøger - TMP Hydraulik A/S; Dommer - Lotte Wetterling; Advokat - Erik Turley; Advokat - Louise Brandt Rosenkilde; Sagkyndig dommer - Gitte Forsberg; Vis flere...

Nej

Nej

SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 20. januar 2022 Sag BS-6750/2021-SHR TMP Hydraulik A/S (advokat Louise Brandt Rosenkilde) mod Sagsøgte AS (advokat Erik Turley) Denne afgørelse er truffet af retspræsident Lotte Wetterling sammen med de sagkyndige medlemmer Gitte Forsberg og Kai Wøldike Bested. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 17. februar 2021 og angår navnlig, om TMP Hydraulik A/S’ ophævelse af en eneforhandleraftale med Sagsøgte AS og de i forbin- delse hermed rejste betalingskrav er berettiget, samt om Sagsøgte AS derimod har betalingskrav mod TMP Hydraulik A/S som følge af aftalens op- hævelse og eventuelt tillige et selvstændigt modkrav mod TMP Hydraulik A/S. TMP Hydraulik A/S (TMP) har endeligt nedlagt følgende påstande: ”Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren kr. 456.988,62 med tillæg af renter med 2 % pr. påbegyndt måned 60 dage efter fakturadato, dvs.: - Af fakturanr. 982 kr. 268.270, 00 fra 12.01.2021 til betaling sker. 2 - Af fakturanr. 1177 kr. 1.770,00 fra 26.01.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1184 kr. 2.433,00 fra 27.01.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1196 kr. 13.917,20 fra 31.01.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1197 kr. 12.980,00 fra 01.02.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1322 kr. 142.264,66 fra 10.02.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1321 kr. 1.960,00 fra 13.02.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1323 kr. 13.393,76 fra 13.02.2021 til betaling sker. Subsidiært med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra 60 da-ge efter fakturadato, dvs. - Af fakturanr. 982 kr. 268.270, 00 fra 12.01.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1177 kr. 1.770,00 fra 26.01.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1184 kr. 2.433,00 fra 27.01.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1196 kr. 13.917,20 fra 31.01.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1197 kr. 12.980,00 fra 01.02.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1322 kr. 142.264,66 fra 10.02.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1321 kr. 1.960,00 fra 13.02.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1323 kr. 13.393,76 fra 13.02.2021 til betaling sker. Mest subsidiært med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra stævningens indlevering til berammelse og til betaling sker.” Overfor Sagsøgte AS' selvstændige påstand, jf. nedenfor, har TMP påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af Sø- og Handels-retten fastlagt mindre beløb. Sagsøgte AS har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af Sø- og Handelsretten fastlagt mindre beløb. Sagsøgte AS har herudover nedlagt følgende selvstændige påstand: ”Sagsøger tilpligtes at betale sagsøgte kr. 1.983.600,00 med tillæg af rente 2% p.p.m. af kr. 1.483.600,00 60 dage efter fakturadato i henhold til bilag G – samt med tillæg af normal procesrente af yderligere kr. 500.000,00 fra 16. september 2021 (fremlæggelse af processkrift B) til betaling sker, subsi-diært et af Retten fastlagt mindre beløb, idet det bemærkes, at der i oven-nævnte beløbsangivelser er taget højde for det omkostningsbeløb, som sagsøgte i forbindelse med ophævelse af forbudssagen blev pålagt at ud-rede til sagsøger (kr. 20.000,00). Ovennævnte påstande gøres gældende som selvstændige påstande, subsi-diært som kompensation i forhold til den af sagsøger nedlagte påstand.” 3 Oplysningerne i sagen Sagens parter TMP producerer og sælger kraner til brug for marine- og offshore-industrien. Sagsøgte AS markedsfører, sælger, distribuerer og servicerer kraner i Norge, bl.a. på vegne af TMP. Det er oplyst, at Sagsøgte AS tidligere havde navnet Virksomhed. Eneforhandleraftalen og ophævelsen heraf Parterne har indgået en eneforhandleraftale, der gengives i uddrag nedenfor. Aftalen er underskrevet af Vidne 1 for TMP og af Vidne 2 for Sagsøgte AS. Parterne har i enighed oplyst, at aftalen blev indgået i februar 2013. ”1.0 Ikrafttræden og varighed 1.1 Nærværende kontrakt træder i kraft på underskriftstidspunktet og vedvarer indtil den af en af Parterne opsiges med et skriftligt varsel på 12 måneder til en måneds udløb. 1.2 Kontrakten afløser alle tidligere forhandleraftaler mellem Parterne. … 3.0 Eksklusivitet 3.1 Leverandøren er uberettiget til at sælge de af aftalen omfattede produkter til andre norske forhandlere og forhandleren er således eneforhandler på det norske mar-ked. 3.2 Forhandleren er berettiget til at sælge de af aftalen omfattede produkter tillige på andre markeder, dog bortset fra Island. Forhandleren har imidlertid ingen eksklusivitet udenfor Norge, og leverandøren er således berettiget til at antage andre forhandlere udenfor Norge, såvel som til at sælge direkte til slutkunder på disse øvrige markeder. 3.3 Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for eventuel parallelimport til det norske marked. Såfremt leverandøren positivt er vidende om, at en potentiel køber har til hensigt at videresælge produkterne på det norske marked eller er slutkunde på dette mar-ked, er leverandøren dog pligtig til at orientere forhandleren herom, idet Parterne herefter i fællesskab søger at henvise den potentielle køber til at kontrahere med forhandleren. Såfremt den potentielle køber, uanset Parternes fælles bestræbelser, ikke ønsker at kontrahere med forhandleren, accepterer forhandleren, at leverandøren i disse en- 4 keltstående tilfælde sælger til andre norske forhandlere eller direkte til norske slutkunder, idet Parterne forudgående drøfter pris og avanceandel til Virksomhed. … 8.0 Betaling og garantistillelse 8.1 Sædvanlige betalingsbetingelser er 60 dage fra fakturadato. 8.2 Ved forsinket betaling beregnes rente med 2% p.a. pr. påbegyndt måned. 8.3 I det omfang forhandlerens slutkunde har tilbageholdt hele eller dele af købesum-men begrundet i påståede mangler ved den leverede kran, og under forudsætning af, at disse indsigelser ikke er åbenlyst ubegrundede, er forhandleren overfor leve-randøren berettiget til at tilbageholde et tilsvarende beløb. 8.4 Det præciseres, at forhandleren i alle tilfælde bærer risikoen for kundens betalings-evne. … 11.0 Ophør af aftalen 11.1 Ved denne kontrakts ophør, uanset årsagen hertil, færdigproduceres indgivne or-drer på aftalens vilkår, såfremt konkret købsaftale er indgået forinden opsigel-se/ophævelse af kontrakten. … 11.4 Forhandleren har i anledning af kontraktens ophør, uanset årsagen hertil, i øvrigt intet økonomisk krav imod leverandøren, medmindre leverandøren har mislig-holdt sin del af aftalen. 12.0 Ansvarsbegrænsning 12.1 Indenfor leverandørens garantiperiode er forhandleren berettiget til at lade garan- tireparationer udføre indenfor et maksimalt beløb på dkr. 5.000 pr. repara-tion/regning. Alle garantireparationer udover ovennævnte beløb, skal ske i henhold til tilbud, der forudgående skal være accepteret af leverandøren. 12.2 I øvrigt er leverandørens ansvar for eventuelle mangler ved produkterne begræn-set til afhjælpning, efterlevering, omlevering eller ydelse af forholdsmæssigt afslag eller erstatning maksimeret til fakturabeløbet, efter leverandørens valg. 12.3 Leverandøren er under ingen omstændigheder ansvarlig for avancetab, følgetab el-ler indirekte tab som følge af mangler ved de leverede produkter. … 18.0 Misligholdelse 5 18.1 I tilfælde af, at den ene af parterne væsentligt misligholder denne aftale, er den an-den part berettiget til med øjeblikkelig virkning at ophæve aftalen. 18.2 En udvist misligholdelse kan alene medføre ophævelse, såfremt misligholdelsen påberåbes og kontrakten ophæves senest 30 dage efter, at den ikkemisligholdende part er blevet bekendt med misligholdelsen og dennes væsentligste virkninger for samarbejdet. 18.3 Betalingsmisligholdelse betragtes altid som væsentlig misligholdelse, såfremt beta-ling udebliver udover 10 hverdage efter afgivelse af betalingspåkrav, og kan med-føre ophævelse selvom det misligholdte beløb er betalt inden den ikke-misligholdende part ophæver kontrakten, blot denne ophævelse sker indenfor den i andet afsnit anførte tidstermin. …” Det er oplyst, at eneforhandleraftalen var i kraft i hele perioden fra februar 2013 og indtil TMP’s ophævelse i februar 2021. Der er ikke fremlagt dokumenter vedrørende parternes samarbejde i årene før TMP’s ophævelse, men dette er belyst ved forklaringerne i retten, jf. nedenfor. Den 20. januar 2021 sendte TMP’s advokat en e-mail til Vidne 2 med bl.a. følgende ordlyd: ”For god ordens skyld skal jeg hermed, på vegne af min klient TMP Hydraulik, skriftligt bekræfte at eneforhandleraftalen mellem TMP Hydraulik A/S og Sagsøgte AS er ophævet pr. 12. januar 2021 grundet betalingsmisligholdelse. Dette blev også meddelt dig af Person 1 fra TMP Hydraulik under jeres tele-fonsamtale den 18. januar 2021.” Denne e-mail besvarede Vidne 2 den 26. januar 2021 bl.a. således: ”Sagsøgte AS bestrider nå, som forrige gang der ble sendt denne type var-sel, at der foreligger betalingsmislighold.” Den 28. januar 2021 sendte TMP et betalingspåkrav til Sagsøgte AS vedrørende et skyldigt beløb på i alt 275.520,17 kr. Af betalingspåkravet fremgår bl.a., at TMP, såfremt Sagsøgte AS ikke betalte in- den 10 dage, ville anse eneforhandleraftalen for væsentlig misligholdt i medfør af eneforhandleraftalens pkt. 18.0, således at TMP ved manglende betaling per 7. februar 2021 ville anse eneforhandleraftalen for ophævet. Det fremgår videre, at Sagsøgte AS ikke havde betalt rettidigt i 25 ud af 35 fakturaer i perioden fra 12. maj 2020 og frem til 26. januar 2021. Vedlagt betalingspåkravet var en opsigelse af eneforhandleraftalen, ligeledes dateret 28. januar 2021. Heraf fremgår, at opsigelsen skete med et kontraktmæs- 6 sigt opsigelsesvarsel på 12 måneder, regnet fra den 1. februar 2021, og at opsi- gelsen var begrundet i Sagsøgte AS' gentagne tilfælde af betalingsmisligholdelse. Ved e-mail af 4. februar 2021 skrev Vidne 2 følgende til TMP’s ad-vokat: ”… · Reklamasjoner er gjort straks og kostnader er sendt TMP så hurtig det var mu-lig, men TMP har konsekvent nektet å betale faktura. Sender noen av reklamasjonsfakturaene og der er mange av dem. · Vedlagt er brev fra Advodan vedr. kraner som TMP var klar over skulle til Norge - TMP gjennomførte levering av de siste 4 kraner og der ble Iovet at Sagsøgte AS skulle få en kompensasjon på 10% på de 7 kraner, men TMP har aldri betalt kompensasjonen. · Der ble også inngått avtale om kompensasjon for de kraner som ble levert til Danske verft og videre til Norske skip og spesielt når det senere medførte reklamasjoner og utbedringer. · TMP godkjente i en 5 års periode kraner som A sakkyndig og over 20 kraner for Sagsøgte AS etter at TMP hadde mister sin autorisasjon som A sakkyndig. Sagsøgte AS har ryddet opp i alle kraner så de har blitt godkjent på nytt av en A sakkyndig virksomhet. Selv om det er ulovlig hva TMP hat gjort er det Sagsøgte AS som har tatt omkostningene ved å få kranene godkjent....” Der skete ikke betaling fra Sagsøgte AS, og den 8. februar 2021 sendte TMP derfor en endelig skriftlig ophævelse af eneforhandleraftalen til Sagsøgte AS. Som dokumentation for TMP’s tilgodehavende hos Sagsøgte AS har TMP frem- lagt et kontoudtog dateret den 12. februar 2021, hvoraf fremgår, at saldoen er på 482.927,74 kr., og at faktura nr. 982, 1177, 1184, 1196, 1197, 1206, 1322, 1321 og 1323 ikke er betalt. TMP har desuden fremlagt de forfaldne fakturaer. TMP har dog efterfølgende frafaldet faktura nr. 1206 og har justeret sin betalingspåstand herfor. Sagsøgte AS' krav i henhold til TMP’s ophævelse af eneforhandleraftalen Sagsøgte AS har anført, at TMP tidligere har overtrådt eneforhandleraftalen over for Sagsøgte AS og har til dokumentation herfor fremlagt nogle breve og e-mails udvekslet mellem parterne i perioden fra maj 2012 til marts 2013, dvs. primært før indgåelsen af den aktuelle eneforhandleraftale mellem parterne. 7 Til støtte for sit anbringende om, at TMP skal betale 500.000 kr. for uberettiget opsigelse af eneforhandleraftalen, har Sagsøgte AS fremlagt uddrag af sine resul- tat- og balancerapporter for 2017, 2018 og 2019. Sagsøgte AS har fremhævet, at selskabet i 2016 havde en indtægt på 8.001.141,28 norske kroner under posten ”salg kraner-reservedeler med MVA” . I 2017 var denne indtægt på 5.826.670,30 norske kroner, i 2018 var den på 8.401.050,85 norske kroner og i 2019 på 6.560.047,75 norske kroner. I 2016 havde Sagsøgte AS en udgift på 5.040.311,43 norske kroner under posten ”kjøp kraner/reservedele ruten MVA” . I 2017 var denne udgift på 3.953.131,75 norske kroner, i 2018 var den på 5.664.226,82 norske kroner og i 2019 på 4.422.140,65 norske kroner. I forbindelse med, at TMP sendte sit betalingspåkrav og ophævelsesskrivelsen, svarede Vidne 2 ved e-mail af 11. februar 2021 bl.a., at Sagsøgte AS varslede modregning. E-mailen var vedlagt to fakturaer fra 2017 og 2018 til TMP på henholdsvis 8.904 og 13.579 norske kroner. Sagsøgte AS har fremlagt to annoncer fra TMP, som efter det oplyste stammer fra Facebook og et fiskeriblad i Norge. Annoncerne har samme indhold, idet én dog er på dansk og en anden er på norsk. Begge annoncer er udaterede, men der er enighed mellem parterne om, at annoncerne er dateret efter ophævelsen af eneforhandleraftalen. Af den danske annonce fremgår følgende bl.a.: ”Dansk producerede marine kraner til norske skibsværfter. Vi har på nuværende tidspunkt ingen forhandlere i Norge. Derfor skal alle henvendelser vedrørende salg, service, reservedele osv. ske direkte til TMP Hydraulik A/S” Som dokumentation for, at der efterfølgende er flere købere, der har annulleret deres ordrer hos Sagsøgte AS, har Sagsøgte AS fremlagt nogle e-mails fra perioden februar til marts 2021. Sagsøgte AS' selvstændige modkrav herudover Til støtte for påstanden om, at Sagsøgte AS' modkrav væsentligt overstiger TMP’s tilgodehavende, har Sagsøgte AS fremlagt følgende faktura fra februar 2021 med i alt seks modkrav, der samlet udgør 1.483.600 kr.: 8 [ Foto udeladt ] Som dokumentation for de seks poster i ovenstående faktura har Sagsøgte AS fremlagt bl.a. en e-mailkorrespondance med to e-mails fra Vidne 2 til Vidne 1, dateret den 8. februar og 13. marts 2013. Af sidstnævnte fremgår følgende bl.a.: ”Vi har hatt bestyrelsesmøte vedr, vår forhandleravtale og de mange kraner som TMP har solgt direkte til TN Mann og hvor IMP har vært klar over og hvor vi har dokumentert at kranene er solgt til Norge med serienummer. Det er totalt 9 kraner vi har dokumentert at er solgt fra TMP hvor Dere godt viste at disse skulle til Norge. Etter både den gamle og nye forhandleravtale pkt. 3.3 skal Sagsøgte AS ha en kompensasjon for dette. Vi meddeler herved dette krav skriftlig som vi også har talt om muntlig og hvor Du bekreftet at Sagsøgte AS vil bli kompensert for alle de 9 kraner. Vi ber IMP lage en opp gjørelse over kranene og så skal Sagsøgte AS ha sin sedvanlig fortjeneste på disse kranene.” Sagsøgte AS har endvidere fremlagt et større antal e-mails, der omhandler en korrespondance mellem parterne om problemer med en sending kraner, der blev solgt og leveret til Danish Yachts. Problemstillingen omhandlede dels at 9 kranerne var blevet leveret med en højere vægt end det, der var bestilt, og dels at der var problemer med førstegangscertificeringen af kranerne. Manglerne ved kranernes vægt medførte efter det oplyste, at Danish Yachts gjorde gældende overfor Sagsøgte AS, at de i henhold til den indgåede kontrakt havde et kompensationskrav på 1.000.000 kr. På baggrund heraf udstedte Sagsøgte AS den 2. marts 2015 en kreditnota til Da- nish Yachts på 210.000 danske kr. Endvidere blev DNV antaget til at løse certifi- ceringsproblemerne. Der er til dokumentation herfor fremlagt fire certifikater fra DNV, der alle er udstedt 22. september 2014. Vidne 2 oplyste i en e-mail til TMP af 23. oktober 2015, at Sagsøgte AS havde anvendt 123 timer på at løse problemerne med Danish Yacht-leverancen, og at sagen desuden havde medført et tab for Sagsøgte AS på 200.000 kr. plus den udstedte kreditnota til Danish Yacht. Til dokumentation for påstanden om, at der fortsat er reklamationer, som udgør uafsluttede mellemværender mellem parterne, har Sagsøgte AS fremlagt en ræk- ke e-mails fra 2018 og 2019. Disse omhandler reklamationer fra kunder, heri- blandt Nexans, Skogsøy Båt og Kvernenes Båtbyggeri, som har købt TMP-kraner af Sagsøgte AS. Endvidere er fremlagt bl.a. en e-mail fra Sagsøgte AS til TMP, dateret den 12. april 2018, hvori Sagsøgte AS omtaler en ”Petrel-kran” , som en kunde har rekla- meret over for to år siden, og hvor kunden fortsat tilbageholder et beløb. Sagsøgte AS skriver videre, at TMP har lovet gentagne gange at ordne sagen, men at det fortsat ikke er sket. I marts 2020 holdt parterne et møde i Egersund. Som opfølgning på mødet sendte Vidne 2 en e-mail til TMP, hvoraf fremgår følgende bl.a.: ”Vedr. de gamle faktura/reklamasjoner blev vi på mødet i Egersund enige om at disse skulle deles på Sagsøgte AS og TMP. Dette gjelder følgende faktura: · TMP faktura 27464 - Dkr. 14.671,39 og delt blir dette Dkr. 7.335,50 og Sagsøgte AS har betalt Dkr. 8.003,57 · Sagsøgte AS faktura 3237 - Dkr. 10.026,95 og delt blir dette Dkr. 5.013,48 · Sagsøgte AS faktura 2963 - Dkr. 6.574,85 og delt blir dette Dkr. 3.287,43 Da skulle vi ha løst dette.” 10 Under sagen har også været fremlagt skriftlig korrespondance mellem parterne vedrørende en ordre, som parterne har løst udenretligt. Bl.a. et kontrolskema, som Sagsøgte AS anvendte ved bestilling af kraner hos TMP. Endvidere er fremlagt processkrifter fra en sag om midlertidigt forbud og på-bud, som Sagsøgte AS anlagde mod TMP ved Sø- og Handelsretten i marts 2021, men hævede igen i juni 2021. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Person 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 4. Person 1 har forklaret bl.a., at han siden 2006 har været ejer af TMP med en ejerandel på 50 %. Siden 2017 har han også været direktør i TMP. Indtil 2017 var Vidne 1 medejer. I dag er Person 2 medejer. Samarbejdet mellem TMP og Sagsøgte AS foregik normalt således, at Sagsøgte AS ringede og fik oplyst priser. Efterfølgende sendte de en bestilling. Bestillingen skulle godkendes af TMP. TMP leverede herefter en kran i løbet af 6-8 uger. Det er primært ham selv, der har haft korrespondancen med Sagsøgte AS. TMP er ikke altid klar over, hvem slutkunden er. Det bliver ikke altid oplyst, når ordren bliver lagt hos dem. Dette gælder alle TMP’s kunder. Der har altid været problemer med betaling fra Sagsøgte AS. Lige siden den tidli- gere direktør i Sagsøgte AS stoppede, har TMP stort set altid været nødt til at rykke for betaling. De har også tit tilbageholdt kraner pga. manglende betaling. TMP har leveret kranerne for de otte ubetalte fakturaer, som TMP’s påstand omhandler. Der har ikke været indsigelser eller reklamationer vedrørende kra- nerne og har heller ikke vedrørende fakturaernes størrelse. TMP opsagde eneforhandleraftalen efter et møde med Sagsøgte AS i Norge. På mødet blev drøftet ting, der ikke var i orden fra begge parters side, og de aftalte også en løsning. Drøftelserne drejede sig om et beløb på 20.000-30.000 kr. Men efter et par måneder var Sagsøgte AS i betalingsmisligholdelse igen, og på det tidspunkt havde TMP fået nok. Han kan ikke huske præcis, hvornår opsigelsen blev sendt til Sagsøgte AS. Han har ikke tidligere været bekendt med Sagsøgte AS' modkrav eller dele heraf. Det har hverken været gjort gældende overfor ham eller andre ansatte i TMP. Han hørte først om kravene i Sagsøgte AS' faktura af 10. februar 2021 (bilag G), da han modtog fakturaen. 11 TMP indrykkede sine annoncer i februar 2021, fordi de har mange kunder i Norge, som stadig har brug for reservedele og service. TMP er nødt til at holde kontakt med disse kunder. TMP og Sagsøgte AS havde en aftale om, at Sagsøgte AS maksimalt måtte skylde 500.000 kr., ellers blev der ikke leveret kraner. I forbindelse med bestillingen fra Grovfjord Båtbyggeri ringede han til Sagsøgte AS og oplyste, at så længe de skyldte TMP så mange penge, ville der ikke blive sat nogen kraner i ordre. Det orienterede han også Person 3 om. I forbindelse med bestillingen fra Nye Skarholmen havde han også orienteret Sagsøgte AS om, at så længe de var i betalingsrestance, ville TMP ikke sætte no- gen kraner i ordre. Han har også afvist ordrer inden den 20. januar 2021 med henvisning til beta- lingsrestancen. Denne information blev givet til Vidne 2 pr. telefon. Vidne 2 ville ikke acceptere dette og sagde, at Sagsøgte AS altid havde været gode til at betale. Post 1 i Sagsøgte AS' faktura af 10. februar 2021 omhandler en meget gammel sag. Vidne 2 og Vidne 1 har holdt et forligsmøde herom for mange år siden med hver sin advokat i Københavns Lufthavn. Da de forlod mødet, havde Sagsøgte AS frafaldet kravet. TMP har intet hørt om kravet siden og har ikke modtaget nogen rykkere. Han husker ikke præcis, hvornår mødet var, men det kan godt passe, at det var i 2012 eller 2013. Post 2 kender han ikke noget til. Han ved ikke, hvad det er for nogle kraner, der omtales. Sagsøgte AS har aldrig opgjort kravet overfor TMP eller specificeret det nærmere, og han har først hørt om det i forbindelse med nærværende sag. Post 3 har han heller ikke hørt om før. I forbindelse med Danish Yachts-ordren tog TMP 8.000 kr. for at godkende kranerne. TMP har aldrig opkrævet 15.000 kr. for godkendelse eller certificering. Han har aldrig hørt, at kranerne ikke skulle være blevet taget i brug. Normalt godkender TMP ikke selv kranerne. Sagsøgte AS har ikke tidligere gjort dette krav gældende overfor TMP. Omkring 2012-2013 udløb TMP’s A-certificering, og TMP har nu B-certificering. TMP blev først opmærksom ophøret af A-certificeringen efter er stykke tid. For TMP er det uden betydning, om de har A-certificering eller B-certificering, da de alligevel ikke selv må førstegangscertificere deres egne kraner. For kunden er der heller ikke nogen prismæssig forskel på, om de får en A-certificeret kran eller en B-certificeret kran. 12 Ud over Danish Yachts-ordren har TMP ikke solgt og monteret kraner med A- certificering, efter at de overgik til kun at have B-certificering. De har måske solgt og monteret to kraner til Danish Yachts med A-certificering. Ved den tred-je eller fjerde kran, som TMP monterede for Danish Yachts, fandt de ud af, at deres A- certifikat var udløbet. DNV hjalp herefter med at få udstedt de rigtige certifikater i Danish Yachts-sagen. Post 4 vedrører en problematik angående vægten på fire eller fem kraner, som TMP skulle levere. De var bestilt med en bestemt vægt, men vejede for meget, da de blev leveret. Herefter foretog TMP nogle ændringer, og problemet blev løst. TMP betalte dengang 8.000 kr. tilbage per kran. Sagsøgte AS fik også en kre- ditnota på 120.000 kr. Sagen blev afsluttet i 2015, og han har intet hørt om dette krav siden, hverken fra Danish Yachts eller Sagsøgte AS. TMP servicerer stadig kranerne i dag. Post 5 er ikke tidligere blevet gjort gældende fra Sagsøgte AS' side. Han har al- drig set regningerne før. Post 6 har han heller ikke hørt om før. Tallet er helt nyt for ham. TMP betaler både fragt og reservedele for de reklamationer, de anerkender. Han ved ikke hvilke kraner disse reklamationer vedrører. Han kender ikke til reklamationen fra Nexans, og han har ikke set fotografierne før. Han mener ikke, at han har hørt fra Nexans selv, og han har ikke tidligere modtaget noget krav fra Sagsøgte AS i anledning af reklamationen. Petrel-kranen var til service hos TMP, der udbedrede fejlene, men kunden var utilfreds efterfølgende. TMP ville gerne per kulance være med til at gøre kun-den glad. Der var ikke tale om nogen reklamation, og TMP udførte arbejdet til kostpris, hvilket han gjorde Sagsøgte AS helt klart. Han mener at kunne huske, at de fik lukket sagen dengang, også med slutkunden. Der er ingen udestående reklamation i dag, og Sagsøgte AS har ikke nævnt den siden. Han kender godt til reklamationen fra Skogsøy Båt. Status på den er, at der skulle et par reparationer til, før det lykkedes. Kunden er tilfreds i dag. Der blev indgået en aftale om dækning af omkostningerne ved reklamationen, og sagen blev herefter lukket. Han har ikke hørt mere fra Sagsøgte AS om sagen siden. Reklamationen fra Kvernenes Båtbyggeri er også løst. I marts 2020 holdt TMP og Sagsøgte AS et møde i Egersund, som Person 2 og han selv deltog i. Desuden deltog Vidne 2 og hans mor, Person 4. Anledningen var, at Person 2 skulle se, hvordan det så ud i 13 Norge, og de skulle drøfte det fremtidige samarbejde. De skulle også tale lidt om reklamationer. Beløbene, som blev drøftet, var omkring 20.000 kr. Det var det eneste udestående, parterne havde på det tidspunkt. På mødet blev der gjort rent bord, og der blev talt om, at der ikke skulle laves mere rod. Ingen af kravene i Sagsøgte AS' faktura af 10. februar 2021 blev gjort gældende der. I løbet af de seneste tre-fire år har der været tilbagevendende reklamationer på Skogsøy-kranen. Men det var en enkeltstående situation. Der har ikke været generelle problemer med mangler, som Sagsøgte AS har skullet afhjælpe. Man kan også se af mødereferatet af 12. marts 2020, at det ikke var nogen store rek- lamationer, de drøftede. Ifølge eneforhandleraftalen må TMP ikke sælge kraner direkte til kunder på det norske marked. I løbet af de sidste tre-fire år har TMP solgt kraner til danske skibsværfter, der brugte kranerne til montering på de skibe, de byggede, og hvor af nogle skibe blev solgt til Norge. Denne slags salg af kraner til danske skibsværfter er helt i overensstemmelse med eneforhandleraftalen, og der har været mange af den slags salg. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er ejer af Sagsøgte AS. Baggrunden for Sagsøgte AS' faktura af 10. februar 2021 er, at Sagsøgte AS og TMP igennem længere tid havde haft diskussioner om nogle forhold, der skulle ryd-des op i. Sagsøgte AS manglede imidlertid data fra TMP for at kunne opgøre de-res krav. Nogle af kravene er gamle, fordi Sagsøgte AS først nu har kunnet opgø-re kravene. De har også været nødt til at anslå nogle beløb uden helt sikre data. Sagsøgte AS har forsøgt at indhente oplysningerne fra først Vidne 1 og senere Person 1. Der har været afholdt nogle møder, og der er sendt e-mails til TMP om kranerne, der er solgt til Norge. Senest har Sagsøgte AS via deres ad-vokat forsøgt at få opklaret, hvor mange kraner, der er blevet solgt. De har også rykket for kravene overfor TMP. At Sagsøgte AS først sendte en faktura i februar 2021, skyldes også, at de i deres samarbejde med TMP var udsat for pres. Efter Person 1 overtog for Vidne 1, er Sagsøgte AS blevet presset hver gang, de skulle have en kran. TMP ville ikke diskutere manglerne, men bare have deres penge. På mødet i Egersund i marts 2020 blev drøftet tre fakturaer, som Sagsøgte AS' bogholder havde modregnet, og hvor TMP ikke var enig i modregningen. Mø-det blev holdt på et tidspunkt, hvor der var mange reklamationer, og hvor Sagsøgte AS brugte rigtig meget tid på at udføre reklamationerne. TMP nægtede konsekvent at betale for Sagsøgte AS' tid. På mødet sagde han til TMP, at der var 14 mange uafklarede forhold, de skulle have styr på. Men hans efterfølgende e-mail angik kun de specifikke fakturaer, der skulle løses mellem to bogholdere. Fordi TMP leverede så mange produkter med fejl, udarbejdede Sagsøgte AS et bestillingsskema magen til det, der er vedhæftet advokat Louise Rosenkildes e- mail til advokat Erik Turley af 26. maj 2021 (bilag L). Tanken med skemaet var, at der var rygdækning for, at Sagsøgte AS kunne levere det, som kunden havde bestilt. Skrækeksemplet er Danish Yachts-sagen. Kunden havde bestilt en kran, som ikke måtte veje mere end 850 kilo. Sagsøgte AS brugte en måned på at kontrol-regne for at sikre sig, at kranen ville holde. Og så fik de en kran, der vejede 200 kilo for meget, hvilket kunne betyde en bøde på 1 mio. kr. i henhold til kontrak-ten. Sagsøgte AS sad med ansvaret, fordi de havde slutbrugeren, men de havde indgået den samme aftale med TMP. Da Sagsøgte AS indledte samarbejdet med TMP, blev der ikke solgt nogen TMP- kraner i Norge. Sagsøgte AS har nok solgt 25-30 kraner om året for TMP. Cirka 30-35% af kranerne var der større eller mindre reklamationer på. Det er en af hans sælgere, der har haft den almindelige kommunikation med TMP. Han selv var ikke involveret i det daglige salg. Reklamationen vedrørende Petrel-kranen blev løst, men manglen blev ikke ud- bedret til kundens fulde tilfredshed, men kun sådan at kranen kan bruges. Det tog dog mere end et år at få det ordnet. TMP’s betaling til Sagsøgte AS omfattede ikke afhjælpning af mangler. Han for- ventede derfor et fejlfrit produkt, når han bestilte det med kontrolskemaet. Post 1 i Sagsøgte AS' faktura af 10. februar 2021 vedrører TMP’s salg af kraner til Norge, som ikke var solgt af Sagsøgte AS. Sagsøgte AS bad TMP ophøre med det i henhold til eneforhandleraftalen. Sagsøgte AS har dokumenteret, at ni kraner er blevet solgt til Norge. Ifølge eneforhandleraftalen skal Sagsøgte AS have avance for dette. Post 2 omfatter tidsmæssigt hele perioden for parternes samarbejde. TMP har nægtet at oplyse omfanget af deres salg. Beløbet på 210.000 kr. er baseret på en antagelse om, at det i hvert fald drejer sig om 14 norske skibe. Post 3, 4 og 5 omhandler problemerne med A-certificering og B-certificering. Når TMP producerer en kran, skal de levere et testcertifikat. Når kranen monte-res på skibet, skal man bruge et A-certifikat for at kunne førstegangsgodkende 15 en kran. I Norge hører det under Søfartsdirektoratet, i Danmark hører det un-der Søfartsstyrelsen. Problemerne med manglende A-certificering har også vedrørt andre kraner end dem i Danish Yachts-sagen. Sagsøgte AS har købt en serie af kraner, hvor det var inkluderet i prisen, at TMP skulle rejse ud og godkende kranerne. Det kræver A- certificering. TMP har gjort det mange gange, hvor det først langt senere er blevet opdaget, at TMP ikke havde A-certifikat. Sagsøgte AS har både købt og solgt kraner inkl. godkendelse. Da det viste sig, at kranerne ikke havde det nødvendige certifikat, måtte de kontakte et selskab med A-godkendelse (DNV), så de kunne få certificeret kranerne. Det har kostet op til 30.000 kr. per kran, alt afhængig af typen. Sagsøgte AS havde også et meget stort tidsforbrug i den forbindelse, som lå langt udover det forventelige. Det fremgår af TMP’s fakturaer, at de tog sig betalt for A-certificering. Det kan f.eks. man se af ordren af 28. november 2014 vedrørende Danish Yachts, hvor der står at kranen skal være ”Approved an designed for Seastate 2 ”. Han har ikke fået specificeret, hvor meget af TMP’s faktura, der går på certifice- ring. Derfor har han ikke kunnet opgøre det nærmere. Post 6 omhandler reklamationer på andre kraner end dem, der blev solgt til Danish Yachts. 30-40% af det angivne beløb på 413.600 kr. vedrører de sidste tre-fire år. Kompensationsbeløbet på 500.000 kr., som Sagsøgte AS har nedlagt påstand om, er opgjort på baggrund af balancerne fra 2017, 2018 og 2019. I disse år omsatte Sagsøgte AS kun produkter fra TMP. Da han fik ophævelsesskrivelsen fra TMP, skrev han flere e-mails i slutningen af januar og starten af februar 2021, som også er fremlagt i sagen. Han fik ingen reaktion fra TMP på disse. Sagsøgte AS er indforstået med, at aftaler kan opsiges. Men spillereglerne i aftalen skal følges. Sagsøgte AS vil gerne have en mindelig løsning og er villige til at overdrage alt materiale og alle reservedele. Han selv har gjort en del forsøg på at finde en mindelig løsning via e-mails til TMP’s advokat, og der har også været kontakt herom mellem advokaterne. Han har ikke siden januar 2021 haft direkte kon-takt med Person 1. Vidne 3 har forklaret bl.a., at han har været ansat i Sagsøgte AS som sælger af bl.a. TMP-kraner fra 2012 til december 2020. Han er nu ansat i GOT Services. 16 Han husker ikke, om han i løbet af sin ansættelse hos Sagsøgte AS har været in- volveret i nogen sager, der drejede sig om problemer med A- og B-certificering. Han er klar over, at der er forskel på de to certificeringer. A-certificering er nødvendig ved nyinstallation, og B-certificering er nødvendig i forbindelse med servicering og alt det efterfølgende. Han ved ikke, om der været certificeringsproblemer med de produkter, Sagsøgte AS har fået fra TMP. Der kan godt have været mangler ved nogle af de produkter, TMP har leveret til Sagsøgte AS, men sådan er det med alle produkter. F.eks. er TMP enkelte gan-ge kommet til at levere kraner uden det rigtige udstyr. Det er så straks blevet eftersendt til kunden. Der har ikke været store mangler ved TMP’s produkter. Han kan ikke huske, om TMP har stået for alle udbedringer af mangler, eller om Sagsøgte AS har foretaget nogle af udbedringerne. Han kender ikke til, at TMP skulle have solgt kraner direkte til kunder på det norske marked udenom Sagsøgte AS. Vidne 1 har forklaret bl.a., at han stiftede TMP i 1993. Indtil 2006, hvor Person 1 blev medejer, var han eneejer. Han fratrådte TMP i oktober 2015. I 2013 fik TMP B-certificering i stedet for A-certificering. De ville gerne have haft en A-certificering igen, men det lykkedes ikke. Det giver flere muligheder at have A-certificering, idet man kan gå lidt længere med hensyn til at teste en kran. Det har betydning, om man tester ens egne eller andres produkter. Det koster ikke mere at have end A-certificering i stedet for B- certificering. Det er et rent teknisk spørgsmål. Sagsøgte AS leverer altid på betingelsen ’ab fabrik’, som betyder, at kunden selv skal sørge for transport og forsikring. Det er ikke nødvendigt at have hverken A- eller B-certificering, når man leverer ’ab fabrik’. Hvis en kran har B-certificering og skal have A-certificering, kan man hyre en anden virksomhed til at sørge for det. I forbindelse med Danish Yachts-sagen måtte TMP hyre DNV til at udstede fire certifikater i Skagen og sendte en kreditnota efter at have fået en regning fra Sagsøgte AS. Der har ikke været andre sager med udstedelse af nye certifikater. 17 TMP har taget betaling fra Sagsøgte AS for A-certificering, hvis de er blevet bedt om at komme op til Norge og certificere en kran. Det skete i 2011 eller 2012, dvs. dengang TMP havde A-certificering. Det følger af eneforhandleraftalen, at TMP ikke selv må sælge kraner i Norge. Men TMP må gerne sælge kraner til skibsværfter i Danmark, selv om kranen bliver monteret på et skib, der efterfølgende skal sælges til Norge. Det har TMP også en klar aftale med Sagsøgte AS om. Ellers ville TMP slet ikke have indgået eneforhandleraftalen med Sagsøgte AS. Hvis en norsk kunde henvendte sig direkte til TMP for at købe en kran, blev de altid henvist til Sagsøgte AS enten skriftligt eller telefonisk. Sagsøgte AS rejste i 2012 et krav mod TMP, fordi de havde mistet avance ved, at nogle kraner var blevet parallelimporteret til Norge. Der blev holdt et møde i Københavns Lufthavn. Til stede var han selv og Vidne 2 samt advo-katerne Advokat 1 og Advokat 2. Udfaldet af mødet blev, at Sagsøgte AS trak deres krav tilbage. De blev også enige om, at de skulle have en ny enefor-handleraftale, hvilket skete i 2013. Siden mødet i Københavns Lufthavn har han intet hørt fra Sagsøgte AS angående kompensation for mistet avance. Vidne 4 har forklaret bl.a., at han har været ansat som inspektør i DNV (Det Norske Veritas) i ca. 12 år. Han er uddannet skibsingeniør og udfører løbende syn af skibe efter danske og internationale regler. A-certificering anvendes, når man skal lave førstegangscertificering af f.eks. en kran. Det inkluderer konstruktionsberegninger, idriftsættelse og sikkerheds- godkendelse. Når man skal førstegangscertificere en kran, udfører man en be- sigtigelse. Besigtigelsen foregår på fabrikken hos leverandøren. Han er ikke klar over, om man må montere en kran, hvis man ikke har A-certificering. Hans opgave er typisk at udføre en overlasttest af selve det fundament på et skib, som en kran skal monteres på. Han er derimod ikke involveret i test af selve kranen og dens dimensionering m.v. ’Klasse’ er et begreb indenfor skibsindustrien, hvor skibe typisk er klassificeret efter størrelse og dimensione. I forhold til montering af kraner er der krav til, hvordan fundamentet på et skib skal udformes, alt efter kranens størrelse. Det er reguleret i bekendtgørelse, hvem der kan udføre A-certificering. Han er ikke klar over, om der er omkostninger ved at få A-certificering, hvis man har en B-certificering allerede. Han beskæftiger sig ikke med dette område. 18 Han husker ikke den nærmere baggrund for, at han udstedte CG2-certifikaterne på TMP’s kraner i 2014. Han ved dog, at baggrunden var, at DNV varetog nogle opgaver for Søfartsstyrelsen. Som han husker det, fandt han ud af, at TMP’s autorisation var kategori B, mens DNV i forhold til Søfartsstyrelsens regler er godkendt til kategori A. På den baggrund udstedte han CG2-certifikaterne. Parternes synspunkter For TMP er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstands- dokumentet af 28. oktober 2021, hvoraf fremgår bl.a.: ”ANBRINGENDER Det gøres samlet set gældende, at TMP berettiget har hævet eneforhandleraftalen idet sagsøgtes påståede modkrav fortsat må afvises. De påståede modkrav er desuden bortfaldet ved passivitet og forældelse. Det gøres endvidere gælden- de, at de rejste erstatningskrav er uberettigede og udokumenterede, både hvad angår pligt og størrelse. Til støtte for påstanden gøres det vedrørende berettigelsen af ophævelsen gæl- dende, at parterne har haft en vedvarende samhandel på baggrund af eneforhandleraf- talen, at TMP har leveret produkter og faktureret disse i overensstemmelse med par- ternes aftale, at TMP dermed har leveret kontraktmæssig ydelse, at Sagsøgte AS er i betalingsmisligholdelse, at det skyldige tilgodehavende skal forrentes i henhold til eneforhandleraftalens pkt. 8, at den skete ophævelse er berettiget, jf. eneforhandleraftalens pkt. 18.0, idet Sagsøgte AS var i betalingsmisligholdelse, hvilken betalingsmisligholdelse trods TMPs påkrav ikke blev indfriet, at det fremlagte bilag A ikke ændrer herpå, idet Sagsøgte AS alene har fremlagt en meget begrænset og udvalgt del af parternes drøftelser i forbindelse med beta- lingsmisligholdelsen, at Sagsøgte AS er forpligtet til at betale det skyldige beløb til TMP, at Sagsøgte AS ikke på ophævelsestidspunktet havde et økonomisk tilgodehaven- de som påstået, 19 at Sagsøgte AS ikke har løftet bevisbyrden for modkravet/betalingspåstanden idet kravene dels er fuldstændigt udokumenterede, at TMP ikke har honoreret ordrer i strid med eneforhandleraftalen, og at Sagsøgte AS skal løfte bevisbyrden såfremt Sagsøgte AS forsat fastholder dette synspunkt. Særligt vedrørende Sagsøgte AS' selvstændige betalingspåstand gøres det gæl- dende, at Sagsøgte AS' modkrav i bilag G fortsat fremstår helt udokumenteret, at andre parters betalingskrav mod Sagsøgte AS ikke vedkommer nærværende sag, da det er et forhold mellem Sagsøgte AS og en tredjepart, at Sagsøgte AS ikke ved fremlæggelse af bilag P, Q, R, S, T, U og V har løftet be- visbyrden for den påståede aftale om kompensation (post 1), at Sagsøgte AS' påstand om, at ”sagsøger lovede derfor sagsøgte at betale en kompensa- tion svarende til kr. 190.000,00, hvilket er fremsat som krav under post 1 i det af sagsøgte fremlagte bilag G ” står fortsat helt udokumenteret. Bilag V udgør ikke som hævdet af Sagsøgte AS på nogen måde TMPs bekræftelse af en lovet kom- pensation. at post 2 og 3 fortsat efter sagsøgtes processkrifter står helt uden beskrivelse af kravets berettigelse og fortsat er udokumenteret, at post 4 som opgjort i bilag G bestrides i sin helhed. Det bestrides, at der er mangler ved de af TMP leverede kraner, at der er udført ekstraarbejder i 123 timer, og det gøres gældende, at eventuelle udførte ekstraarbejder er udført uden forudgående aftale med Sagsøgte AS, og således ikke kan kræves kom-penseret af TMP. Sagsøgte AS har i øvrigt heller ikke dokumenteret at der skul-le være udstedt en kreditnota på kr. 120.000. at det med henvisning til post 5, opgjort i bilag G, bestrides, at de fremlagte bi- lag dokumenterer, at omkostningerne med certificering i Norge er afholdt og at omkostningerne skulle påhvile sagsøger, at det med henvisning til post 6, opgjort i bilag G, bestrides at Sagsøgte AS har re- klamationskrav vedrørende de leverede kraner, og at eventuelle reklamatio-ner er løst jf. bilag AB, og at det i bilag G opgjorte kompensationsbeløb alene kan forrentes fra svarskrif- tets indlevering og med sædvanlig procesrente. Særligt vedrørende passivitet og forældelse gøres det gældende, 20 at Sagsøgte AS' påståede modkrav er bortfaldet ved forældelse, passivitet og manglende rettidig reklamation, at flere af de påståede modkrav stammer helt tilbage fra 2013-2014. Kravene er uden tvivl forældede. Eventuelle påmindelser om de påståede krav i 2015 har ikke afbrudt forældelsen – der som bekendt alene afbrydes ved foretagelse af retslige skridt. Kravene er således for længst bortfaldet ved passivitet og for-ældelse. at TMP naturligvis har indrettet sit i tillid til det aftalte jf. bilag 7 om, at parter- nes mellemværende var opgjort, samt at bilag G først er opgjort i forbindelse med nærværende sag i marts 2021. På dette tidspunkt var kravene allerede forældede. Særligt vedrørende det af Sagsøgte AS rejste erstatningskrav gøres det gældende, at Sagsøgte AS ikke har dokumenteret sit påståede erstatningskrav, at de i bilag I-K fremlagte uddrag af resultat- og balancerapport på ingen måde udgør dokumentation for Sagsøgte AS' påståede erstatningskrav, hvorfor be- visbyrden for sådanne krav ikke er løftet, at TMP ikke er erstatningspligtig for Sagsøgte AS' påståede tab, at Sagsøgte AS ikke har dokumenteret et økonomisk tab som kan henføres til TMP, at den af Sagsøgte AS skønsmæssigt fastsatte dækningssum netop er er udtryk for, at Sagsøgte AS heller ikke selv kan opgøre et objektivt konstaterbart økonomisk tab, at der intet retligt grundlag er for at kræve ”kompensation” i anledning af op- hævelse af eneforhandleraftalen, samt at der ikke er modregningsadgang i de idømte sagsomkostninger fra forbudssa- gen. …” For Sagsøgte AS er der i det væsentlige procederet i overensstemmel-se med påstandsdokumentet af 1. november 2021, hvor af fremgår bl.a.: ”HOVEDANBRINGENDER: Sagsøgers uberettigede ophævelse af eneforhandleraftalen: Sagsøgte er af den klare opfattelse, at den af sagsøger ensidigt foretagne ophævel-se af eneforhandleraftalen har været uberettiget og derfor erstatningspådragende for sagsøger. 21 Med henvisning til bilag I, J og K udgør sagsøgtes gennemsnitlige dækningsbidrag for de pågældende år – 2017, 2018 og 2019 – afrundet kr. 2.200.000,00. Samarbejdet med sagsøger har været en stor del af sagsøgtes erhvervsmæssige ak-tivitet, hvorfor en stor del af beløbet ses at være genereret via eneforhandleraftalen mellem sagsøger og sagsøgte. For at undgå enhver drøftelse om størrelsen af det tab, der foreligger for sagsøgte ved, at eneforhandleraftalen uberettiget er opsagt medtages i den ovennævnte på-stand alene et minimumsbeløb på kr. 500.000,00. Det gøres gældende, at der er tale om et erstatningsansvar, subsidiært at sagsøger ikke på loyal måde har varetaget medkontrahentens beskyttelsesværdige interes-ser i forbindelse med sagsøgers mulige ønske om ophævelse af eneforhandlerafta-len, og at der herfor må ydes sagsøgte en kompensation. Ad sagsøgtes krav på betaling af kr. 1.483.600,00: Sagsøger har fremlagt bilag 7 og har i den forbindelse gjort gældende, at sagsøgte havde afsluttet sine mellemværender med sagsøger. Dette bestrides, idet det gøres gældende, at sagsøgtes krav væsentligt overstiger sagsøgers tilgodehavende. Indholdet af bilag G indeholdende sagsøgtes krav på betaling af kr. 1.483.600,00 fastholdes. Generelt gøres det gældende, at der har været problemer med de af sagsøger leve-rede mangelfulde kraner blandt andet vedrørende vægt, ligesom sagsøger i mod-strid med parternes aftale har handlet direkte eller indirekte med norske kunder eller med kendskab til at slutbruger var omfattet af eneforhandleraftalens geogra-fiske dækningsområde. Ad post 4 - Spørgsmålet om passivitet og forældelse: Det gøres fra sagsøgtes side gældende, at der ikke er indtrådt hverken passivitet eller forældelse. Dette skyldes blandt andet den omstændighed, at reklamationer har været gjort gældende blandt andet i 2018 og 2019, og det er i øvrigt sagsøgtes opfattelse, at parternes samarbejde har været af en sådan art med fortløbende kontakter under eneforhandleraftalernes rammer, at sagsøgte under alle omstændigheder er beret-tiget til – ved samarbejdets afslutning – at opgøre sit samlede krav på den anførte måde. Der henvises i øvrigt til de udvekslede processkrifter både for så vidt angår på-stande og anbringender. …” 22 Rettens begrundelse og resultat Denne afgørelse angår navnlig, om TMP’s ophævelse af en eneforhandleraftale med Sagsøgte AS og de i forbindelse hermed rejste betalingskrav er berettiget, samt om Sagsøgte AS derimod har betalingskrav mod TMP som følge af aftalens ophævelse og eventuelt tillige et selvstændigt modkrav mod TMP. TMP’s ophævelse af eneforhandleraftalen og betalingskrav Det kan lægges til grund, at de fakturaer, TMP har fremlagt som grundlag for betalingspåkravet af 28. januar 2021, ikke er bestridt af Sagsøgte AS, og at faktu- raerne ikke blev betalt inden for betalingsfristen. Det fremgår af parternes eneforhandleraftale pkt. 18.3, at betalingsmisligholdel-se altid betragtes som væsentlig misligholdelse, såfremt betaling udebliver 10 hverdage efter afgivelse af betalingspåkrav. Som følge heraf, og da det også kan lægges til grund, at TMP’s ophævelse af eneforhandleraftalen i øvrigt er sket i overensstemmelse med aftalen pkt. 18.2, var TMP berettiget til at opsige aftalen med Sagsøgte AS. Om forrentning af TMP’s betalingskrav bemærkes, at Sagsøgte AS ikke har be- stridt TMP’s principale påstand herom. Herefter samt efter ordlyden af pkt. 8.2 i eneforhandleraftalens og TMP’s fakturaer og betalingspåkrav anses TMP for berettiget til morarente på 2 % per påbegyndt måned 60 dage efter fakturadato. TMP gives derfor medhold i sit principale betalingskrav. Sagsøgte AS' krav som følge af ophævelse af eneforhandleraftalen Det følger af eneforhandleraftalen pkt. 11.4, at Sagsøgte AS i anledning af aftalens ophør, uanset årsagen hertil, ikke har noget økonomisk krav mod TMP, med mindre TMP har misligholdt sin del af aftalen. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger og forklaringerne om parternes mellemværender og samarbejde finder retten, at Sagsøgte AS ikke har ført bevis for, at TMP har misligholdt eneforhandleraftalen. Sagsøgte AS har der- for ikke krav på kompensation som følge af TMP’s ophævelse af aftalen. Retten har herved lagt vægt på forklaringerne om aftalerne ved mødet mellem parterne i marts 2020, og at Sagsøgte AS ikke har ført bevis for, at parternes øko- nomiske mellemværender i forbindelse med reklamationer m.v. ikke er blevet drøftet og afsluttet løbende. Sagsøgte AS' selvstændige modkrav herudover Sagsøgte AS har ved faktura af 10. februar 2021 (bilag G) rejst seks selvstændige modkrav med henvisning til dels en række mangler ved TMP’s kraner og dels 23 mistet avance som følge af TMP’s salg af kraner, der blev monteret på danske skibe, som efterfølgende blev solgt til Norge. Om modkrav 1 og 2: Efter ordlyden af pkt. 3.3 i eneforhandleraftalen er TMP’s salg af kraner til skibsværfter i Danmark ikke i strid med aftalen, uanset om kranerne monteres på skibe, der efterfølgende sælges til sejlads i Norge. Efter forklaringen fra Vidne 1 må dette spørgsmål i øvrigt anses for at være afklaret mellem parterne i forbindelse med forligsmødet i København i 2012, dvs. forud for eneforhandleraftalen indgået i 2013. Om modkrav 3, 4 og 5: Efter det fremlagte er det ikke godtgjort, at Sagsøgte AS har et udestående økonomisk krav mod TMP som følge af mangler ved TMP’s leverede kraner til Danish Yachts. Om modkrav 6: Sagsøgte AS har ikke ført tilstrækkeligt bevis for krav mod TMP om udgifter til merarbejde, fragt og materialer som følge af reklamationer ved en række TMP-kraner i 2018 og 2019. Retten har herved navnlig lagt vægt på den skriftlige korrespondance mellem parterne og særligt Vidne 2's e-mail af 12. marts 2020, hvorefter parterne nu skulle have løst gamle fakturaer og reklamationer. Retten har desuden lagt vægt på forklaringerne fra Person 1 og Vidne 3 om, at TMP kun fik få reklamationer fra Sagsøgte AS, som alle blev løst løbende. Som følge heraf frifindes TMP i det hele for Sagsøgte AS' selvstændige påstand. Retten har herefter ikke anledning til at tage stilling til TMP’s indsigelser om, at flere af Sagsøgte AS' selvstændige modkrav er fortabt som følge af passivitet og/eller forældelse. Efter sagens udfald skal Sagsøgte AS betale sagsomkostninger til TMP. Beløbet fastsættes efter sagens værdi, omfang og forløb til i alt 120.000 kr., som omfatter dækning af udgifter til advokat og 11.640 kr. i retsafgifter. Det er oplyst, at TMP er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte AS skal betale 456.988,62 kr. til TMP Hydraulik A/S med tillæg af renter med 2 % pr. påbegyndt måned 60 dage efter fakturadato, dvs.: - Af fakturanr. 982 kr. 268.270, 00 fra 12.01.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1177 kr. 1.770,00 fra 26.01.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1184 kr. 2.433,00 fra 27.01.2021 til betaling sker. 24 - Af fakturanr. 1196 kr. 13.917,20 fra 31.01.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1197 kr. 12.980,00 fra 01.02.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1322 kr. 142.264,66 fra 10.02.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1321 kr. 1.960,00 fra 13.02.2021 til betaling sker. - Af fakturanr. 1323 kr. 13.393,76 fra 13.02.2021 til betaling sker. TMP Hydraulik A/S frifindes for Sagsøgte AS' selvstændige påstand. Sagsøgte AS skal tillige betale 120.000 kr. i sagsomkostninger til TMP Hydraulik A/S. Dette beløb forrentes efter rentelovens § 8 a. Samtlige idømte beløb skal betales inden 14 dage.

SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 20. januar 2022 Sag BS-6750/2021-SHR TMP Hydraulik A/S (advokat Louise Brandt Rosenkilde) mod <anonym>Sagsøgte AS</anonym> (advokat Erik Turley) Denne afgørelse er truffet af retspræsident Lotte Wetterling sammen med de sagkyndige medlemmer Gitte Forsberg 0g Kai Wøldike Bested. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 17. februar 2021 og angår navnlig; om TMP Hydraulik A/S' ophævelse af en eneforhandleraftale med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> og de i forbin- delse hermed rejste betalingskrav er berettiget, samt om <anonym>Sagsøgte AS</anonym> derimod har betalingskrav mod TMP Hydraulik A/S som følge af aftalens op- hævelse 0g eventuelt tillige et selvstændigt modkrav mod TMP Hydraulik A/S. IMP Hydraulik A/S (TMP) har endeligt nedlagt følgende påstande: "Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren kr. 456.988,62 med tillæg af renter med 2 % pr. påbegyndt måned 60 dage efter fakturadato, dvs . Af fakturanr. 982 kr. 268.270, 00 fra 12.01.2021 til betaling sker; 2 Af fakturanr. 1177 kr. 1.770,00 fra 26.01.2021 til betaling sker. Af fakturanr: 1184 kr. 2.433,00 fra 27.01.2021 til betaling sker Af fakturanr. 1196 kr. 13.917,20 fra 31.01.2021 til betaling sker; Af fakturanr. 1197 kr: 12.980,00 fra 01.02.2021 til betaling sker; Af fakturanr: 1322 kr: 142.264,66 fra 10.02.2021 til betaling sker: Af fakturanr: 1321 kr. 1.960,00 fra 13.02.2021 til betaling sker Af fakturanr: 1323 kr: 13.393,76 fra 13.02.2021 til betaling sker. Subsidiært med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra 60 da-ge efter fakturadato, dvs. Af fakturanr 982 kr. 268.270, 00 fra 12.01.2021 til betaling sker; Af fakturanr. 1177 kr 1.770,00 fra 26.01.2021 til betaling sker: Af fakturanr. 1184 kr. 2.433,00 fra 27.01.2021 til betaling sker. Af fakturanr: 1196 kr. 13.917,20 fra 31.01.2021 til betaling sker Af fakturanr; 1197 kr. 12.980,00 fra 01.02.2021 til betaling sker Af fakturanr. 1322 kr. 142.264,66 fra 10.02.2021 til betaling sker. Af fakturanr. 1321 kr. 1.960,00 fra 13.02.2021 til betaling sker. Af fakturanr: 1323 kr: 13.393,76 fra 13.02.2021 til betaling sker. Mest subsidiært med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra stævningens indlevering til berammelse og til betaling sker:" 99 Overfor <anonym>Sagsøgte AS</anonym> selvstændige påstand jf. nedenfor; har TMP påstået frifindelse; subsidiært frifindelse mod betaling af et af Sø- og Handels-retten fastlagt mindre beløb . <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af Sø- og Handelsretten fastlagt mindre beløb. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har herudover nedlagt følgende selvstændige påstand: "Sagsøger tilpligtes at betale sagsøgte kr: 1.983.600,00 med tillæg af rente 2% ppm afkr. 1.483.600,00 60 dage efter fakturadato i henhold til bilag G - samt med tillæg af normal procesrente af yderligere kr. 500.000,00 fra 16. september 2021 (fremlæggelse af processkrift B) til betaling sker; subsi-diært et af Retten fastlagt mindre beløb, idet det bemærkes, at der i oven-nævnte beløbsangivelser er taget højde for det omkostningsbeløb; som sagsøgte i forbindelse med ophævelse af forbudssagen blev pålagt at ud-rede til sagsøger (kr: 20.000,00) Ovennævnte påstande gøres gældende som selvstændige påstande, subsi-diært som kompensation i forhold til den af sagsøger nedlagte påstand.= 99 3 Oplysningerne i sagen Sagens parter TMP producerer og sælger kraner til brug for marine- og offshore-industrien. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> markedsfører; sælger, distribuerer og servicerer kraner i Norge, bl.a. på vegne af TMP . Det er oplyst; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> tidligere havde navnet <anonym>Virksomhed</anonym> Eneforhandleraftalen og ophævelsen heraf Parterne har indgået en eneforhandleraftale; der gengives i uddrag nedenfor Aftalen er underskrevet af <anonym>Vidne 1</anonym> for TMP og af <anonym>Vidne 2</anonym> for <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Parterne har i enighed oplyst; at aftalen blev indgået i februar 2013. "1.0 Ikrafttræden og varighed 1l Nærværende kontrakt træder i kraft på underskriftstidspunktet 0g vedvarer indtil den af en af Parterne opsiges med et skriftligt varsel på 12 måneder til en måneds udløb. 1.2 Kontrakten afløser alle tidligere forhandleraftaler mellem Parterne. 3.0 Eksklusivitet 3.1 Leverandøren er uberettiget til at sælge de af aftalen omfattede produkter til andre norske forhandlere og forhandleren er således eneforhandler på det norske mar-ked. 3.2 Forhandleren er berettiget til at sælge de af aftalen omfattede produkter tillige på andre markeder; dog bortset fra Island. Forhandleren har imidlertid ingen eksklusivitet udenfor Norge, og leverandøren er således berettiget til at antage andre forhandlere udenfor Norge; såvel som til at sælge direkte til slutkunder på disse øvrige markeder: 3.3 Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for eventuel parallelimport til det norske marked. Såfremt leverandøren positivt er vidende om; at en potentiel køber har til hensigt at videresælge produkterne på det norske marked eller er slutkunde på dette mar-ked, er leverandøren dog pligtig til at orientere forhandleren herom idet Parterne herefter i fællesskab søger at henvise den potentielle køber til at kontrahere med forhandleren. Såfremt den potentielle køber; uanset Parternes fælles bestræbelser; ikke ønsker at kontrahere med forhandleren; accepterer forhandleren; at leverandøren i disse en- keltstående tilfælde sælger til andre norske forhandlere eller direkte til norske slutkunder; idet Parterne forudgående drøfter pris og avanceandel til <anonym>Virksomhed</anonym> 8.0 Betaling og garantistillelse 8.1 Sædvanlige betalingsbetingelser er 60 dage fra fakturadato. 8.2 Ved forsinket betaling beregnes rente med 2% p.a. pr: påbegyndt måned 8.3 Idet omfang forhandlerens slutkunde har tilbageholdt hele eller dele af købesum-men begrundet i påståede mangler ved den leverede kran; 0g under forudsætning af, at disse indsigelser ikke er åbenlyst ubegrundede, er forhandleren overfor leve-randøren berettiget til at tilbageholde et tilsvarende beløb. 8.4 Det præciseres, at forhandleren i alle tilfælde bærer risikoen for kundens betalings-evne. 11.0 Ophør af aftalen Il.1 Ved denne kontrakts ophør, uanset årsagen hertil, færdigproduceres indgivne or-drer på aftalens vilkår, såfremt konkret købsaftale er indgået forinden opsigel-selophævelse af kontrakten. 11.4 Forhandleren har i anledning af kontraktens ophør; uanset årsagen hertil, i øvrigt intet økonomisk krav imod leverandøren; medmindre leverandøren har mislig-holdt sin del af aftalen. 12.0 Ansvarsbegrænsning 12.1 Indenfor leverandørens garantiperiode er forhandleren berettiget til at lade garan - tireparationer udføre indenfor et maksimalt beløb på dkr: 5.000 pr. repara-tionlregning. Alle garantireparationer udover ovennævnte beløb, skal ske i henhold til tilbud, der forudgående skal være accepteret af leverandøren. 12.2 Iøvrigt er leverandørens ansvar for eventuelle mangler ved produkterne begræn-set til afhjælpning, efterlevering, omlevering eller ydelse af forholdsmæssigt afslag eller erstatning maksimeret til fakturabeløbet, efter leverandørens valg. 12.3 Leverandøren er under ingen omstændigheder ansvarlig for avancetab, følgetab el-ler indirekte tab som følge af mangler ved de leverede produkter. 18.0 Misligholdelse 5 18.1 Itilfælde af, at den ene af parterne væsentligt misligholder denne aftale; er den an-den part berettiget til med øjeblikkelig virkning at ophæve aftalen: 18.2 En udvist misligholdelse kan alene medføre ophævelse; såfremt misligholdelsen påberåbes og kontrakten ophæves senest 30 dage efter; at den ikkemisligholdende part er blevet bekendt med misligholdelsen og dennes væsentligste virkninger for samarbejdet. 18.3 Betalingsmisligholdelse betragtes altid som væsentlig misligholdelse; såfremt beta-ling udebliver udover 10 hverdage efter afgivelse af betalingspåkrav; og kan med-føre ophævelse selvom det misligholdte beløb er betalt inden den ikke-misligholdende part ophæver kontrakten; blot denne ophævelse sker indenfor den i andet afsnit anførte tidstermin Det er oplyst, at eneforhandleraftalen var i kraft i hele perioden fra februar 2013 og indtil TMP's ophævelse i februar 2021. Der er ikke fremlagt dokumenter vedrørende parternes samarbejde i årene før TMPs ophævelse; men dette er belyst ved forklaringerne i retten, jf . nedenfor. Den 20. januar 2021 sendte TMP?s advokat en e-mail til <anonym>Vidne 2</anonym> med bl.a. følgende ordlyd: "For god ordens skyld skal jeg hermed, på vegne af min klient TMP Hydraulik, skriftligt bekræfte at eneforhandleraftalen mellem TMP Hydraulik A/S 0g <anonym>Sagsøgte AS</anonym> er ophævet pr. 12.januar 2021 grundet betalingsmisligholdelse. Dette blev også meddelt dig af <anonym>Person 1</anonym> fra TMP Hydraulik under jeres tele-fonsamtale den 18.januar 2021 99 Denne e-mail besvarede <anonym>Vidne 2</anonym> den 26. januar 2021 bl.a. således: <anonym>Sagsøgte AS</anonym> bestrider nå, som forrige gang der ble sendt denne type var-sel, at der foreligger betalingsmislighold. 95 Den 28. januar 2021 sendte TMP et betalingspåkrav til <anonym>Sagsøgte AS</anonym> vedrørende et skyldigt beløb på i alt 275.520,17 kr. Af betalingspåkravet fremgår bl.a., at TMP, såfremt <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke betalte in- den 10 dage, ville anse eneforhandleraftalen for væsentlig misligholdt i medfør af eneforhandleraftalens pkt. 18.0, således at TMP ved manglende betaling per 7. februar 2021 ville anse eneforhandleraftalen for ophævet. Det fremgår videre, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke havde betalt rettidigt i 25 ud af 35 fakturaer i perioden fra 12 maj 2020 og frem til 26. januar 2021- Vedlagt betalingspåkravet var en opsigelse af eneforhandleraftalen; ligeledes dateret 28. januar 2021. Heraf fremgår; at opsigelsen skete med et kontraktmæs - sigt opsigelsesvarsel på 12 måneder; regnet fra den 1. februar 2021, og at opsi- gelsen var begrundet i <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> gentagne tilfælde af betalingsmisligholdelse. Ved e-mail af 4. februar 2021 skrev <anonym>Vidne 2</anonym> følgende til TMPs ad-vokat: Reklamasjoner er gjort straks og kostnader er sendt TMP så hurtig det var mu-lig men TMP har konsekvent nektet å betale faktura. Sender noen av reklamasjonsfakturaene og der er mange av dem. Vedlagt er brev fra Advodan vedr. kraner som TMP var klar over skulle til Norge TMP gjennomførte levering av de siste 4 kraner 0g der ble Iovet at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skulle få en kompensasjon på 10% på de 7 kraner, men TMP har aldri betalt kompensasjonen. Der ble også inngått avtale om kompensasjon for de kraner som ble levert til Danske verft og videre til Norske skip og spesielt når det senere medførte reklamasjoner og utbedringer: TMP godkjente i en 5 års periode kraner som A sakkyndig 0g over 20 kraner for <anonym>Sagsøgte AS</anonym> etter at TMP hadde mister sin autorisasjon som A sakkyndig: <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>AS</anonym> har ryddet opp i alle kraner så de har blitt godkjent på nytt av en A sakkyndig virksomhet. Selv om det er ulovlig hva TMP hat gjort er det <anonym>Saosøote AS</anonym> som har tatt omkostningene ved å få kranene godkjent.. 99 Der skete ikke betaling fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 0g den 8. februar 2021 sendte TMP derfor en endelig skriftlig ophævelse af eneforhandleraftalen til <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Som dokumentation for TMPs tilgodehavende hos <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har TMP frem- lagt et kontoudtog dateret den 12. februar 2021, hvoraf fremgår; at saldoen er på 482.927,74 kr., og at faktura nr. 982, 1177, 1184,1196, 1197,1206, 1322, 1321 og 1323 ikke er betalt. TMP har desuden fremlagt de forfaldne fakturaer. TMP har dog efterfølgende frafaldet faktura nr. 1206 og har justeret sin betalingspåstand herfor. <anonym>Sagsøgte _AS'</anonym> <anonym>Saosøote AS' krav 1 henhold til TMP?s ophævelse af eneforhandleraftalen</anonym> <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har anført, at TMP tidligere har overtrådt eneforhandleraftalen over for <anonym>Sagsøgte AS</anonym> og har til dokumentation herfor fremlagt nogle breve og e-mails udvekslet mellem parterne i perioden fra maj 2012 til marts 2013, dvs. primært før indgåelsen af den aktuelle eneforhandleraftale mellem parterne. Til støtte for sit anbringende om, at TMP skal betale 500.000 kr: for uberettiget opsigelse af eneforhandleraftalen, har <anonym>Sagsøgte AS</anonym> fremlagt uddrag af sine resul- tat- og balancerapporter for 2017,2018 0g 2019. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har fremhævet; at selskabet i 2016 havde en indtægt på 8.001.141,28 norske kroner under posten "salg kraner-reservedeler med MVA 12017 var denne indtægt på 5.826.670,30 norske kroner;, i 2018 var den på 8.401.050,85 norske kroner og i 2019 på 6.560.047,75 norske kroner; 12016 havde <anonym>Sagsøgte AS</anonym> en udgift på 5.040.311,43 norske kroner under posten "kjøp kranerlreservedele ruten MVA" I2017 var denne udgift på 3.953.131,75 norske kroner; i 2018 var den på 5.664.226,82 norske kroner 0g i 2019 på 4.422.140,65 norske kroner. I forbindelse med, at TMP sendte sit betalingspåkrav og ophævelsesskrivelsen; svarede <anonym>Vidne 2</anonym> ved e-mail af 11. februar 2021 bl.a., at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> varslede modregning. E-mailen var vedlagt to fakturaer fra 2017 og 2018 til TMP på henholdsvis 8.904 og 13.579 norske kroner: <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har fremlagt t0 annoncer fra TMP , som efter det oplyste stammer fra Facebook 0g et fiskeriblad i Norge. Annoncerne har samme indhold; idet én dog er på dansk og en anden er på norsk . Begge annoncer er udaterede; men der er enighed mellem parterne om, at annoncerne er dateret efter ophævelsen af eneforhandleraftalen. Af den danske annonce fremgår følgende bLa.: "Dansk producerede marine kraner til norske skibsværfter: Vi har på nuværende tidspunkt ingen forhandlere i Norge. Derfor skal alle henvendelser vedrørende salg service; reservedele osv. ske direkte til TMP Hydraulik A/S? Som dokumentation for, at der efterfølgende er flere købere, der har annulleret deres ordrer hos <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har <anonym>Sagsøgte AS</anonym> fremlagt nogle e-mails fra perioden februar til marts 2021. <anonym>Sagsøgte _AS'</anonym> selvstændige modkrav herudover Til støtte for påstanden om, at <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> modkrav væsentligt overstiger TMP's tilgodehavende; har <anonym>Sagsøgte AS</anonym> fremlagt følgende faktura fra februar 2021 med i alt seks modkrav; der samlet udgør 1.483.600 kr:: [ Foto udeladt ] Som dokumentation for de seks poster i ovenstående faktura har <anonym>Sagsøgte AS</anonym> fremlagt bL.a. en e-mailkorrespondance med to e-mails fra <anonym>Vidne 2</anonym> til <anonym>Vidne 1</anonym> dateret den 8. februar og 13. marts 2013. Af sidstnævnte fremgår følgende bl.a.= "Vi har hatt bestyrelsesmøte vedr; vår forhandleravtale og de mange kraner som TMP har solgt direkte til TN Mann og hvor IMP har vært klar over og hvor vi har dokumentert at kranene er solgt til Norge med serienummer Det er totalt 9 kraner vi har dokumentert at er solgt fra TMP hvor Dere godt viste at disse skulle til Norge. Etter både den gamle og nye forhandleravtale pkt. 3.3 skal <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ha en kompensasjon for dette. Vi meddeler herved dette krav skriftlig som vi også har talt om muntlig og hvor Du bekreftet at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> vil bli kompensert for alle de 9 kraner Vi ber IMP lage en opp gjørelse over kranene og så skal <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ha sin sedvanlig fortjeneste på disse kranene. 99 <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har endvidere fremlagt et større antal e-mails; der omhandler en korrespondance mellem parterne om problemer med en sending kraner; der blev solgt og leveret til Danish Yachts. Problemstillingen omhandlede dels at kranerne var blevet leveret med en højere vægt end det; der var bestilt; og dels at der var 'problemer med førstegangscertificeringen af kranerne. Manglerne ved kranernes vægt medførte efter det oplyste, at Danish Yachts gjorde gældende overfor <anonym>Sagsøgte AS</anonym> at de i henhold til den indgåede kontrakt havde et kompensationskrav på 1.000.000 kr: På baggrund heraf udstedte <anonym>Sagsøgte AS</anonym> den 2. marts 2015 en kreditnota til Da- nish Yachts på 210.000 danske kr. Endvidere blev DNV antaget til at løse certifi- ceringsproblemerne. Der er til dokumentation herfor fremlagt fire certifikater fra DNV der alle er udstedt 22. september 2014. <anonym>Vidne 2</anonym> oplyste i en e-mail til TMP af 23. oktober 2015, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> havde anvendt 123 timer på at løse problemerne med Danish Yacht-leverancen; og at sagen desuden havde medført et tab for <anonym>Sagsøgte AS</anonym> på 200.000 kr. plus den udstedte kreditnota til Danish Yacht. Til dokumentation for påstanden om, at der fortsat er reklamationer; som udgør uafsluttede mellemværender mellem parterne, har <anonym>Sagsøgte AS</anonym> fremlagt en ræk- ke e-mails fra 2018 og 2019. Disse omhandler reklamationer fra kunder; heri- blandt Nexans, Skogsøy Båt 0g Kvernenes Båtbyggeri, som har købt TMP-kraner af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Endvidere er fremlagt bl.a. en e-mail fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> til TMP, dateret den 12 april 2018, hvori <anonym>Sagsøgte AS</anonym> omtaler en "Petrel-kran? som en kunde har rekla- meret over for to år siden; og hvor kunden fortsat tilbageholder et beløb. <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>AS</anonym> skriver videre, at TMP har lovet gentagne gange at ordne sagen, men at det fortsat ikke er sket. Imarts 2020 holdt parterne et møde i Egersund. Som opfølgning på mødet sendte <anonym>Vidne 2</anonym> en e-mail til TMP, hvoraf fremgår følgende bl.a.= "Vedr: de gamle fakturalreklamasjoner blev vi på mødet i Egersund enige om at disse skulle deles på <anonym>Sagsøgte AS</anonym> og TMP . Dette gjelder følgende faktura: TMP faktura 27464 Dkr: 14.671,39 og delt blir dette Dkr. 7.335,50 og <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>AS</anonym> har betalt Dkr: 8.003,57 <anonym>Sagsøgte AS</anonym> faktura 3237 Dkr: 10.026,95 og delt blir dette Dkr. 5.013,48 <anonym>Sagsøgte AS</anonym> faktura 2963 Dkr: 6.574,85 og delt blir dette Dkr. 3.287,43 Da skulle vi ha løst dette. 10 Under sagen har også været fremlagt skriftlig korrespondance mellem parterne vedrørende en ordre, som parterne har løst udenretligt. BL.a. et kontrolskema; som <anonym>Sagsøgte AS</anonym> anvendte ved bestilling af kraner hos TMP . Endvidere er fremlagt processkrifter fra en sag om midlertidigt forbud og på-bud; som <anonym>Sagsøgte AS</anonym> anlagde mod TMP ved Sø- 0g Handelsretten i marts 2021, men hævede igen ijuni 2021. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Person 1</anonym> har forklaret bl.a., at han siden 2006 har været ejer af TMP med en ejerandel på 50 %. Siden 2017 har han også været direktør i TMP. Indtil 2017 var <anonym>Vidne 1</anonym> medejer: I dag er <anonym>Person 2</anonym> medejer Samarbejdet mellem TMP og <anonym>Sagsøgte AS</anonym> foregik normalt således, at <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>AS</anonym> ringede 0g fik oplyst priser; Efterfølgende sendte de en bestilling. Bestillingen skulle godkendes af TMP. TMP leverede herefter en kran i løbet af 6-8 uger Det er primært ham selv, der har haft korrespondancen med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> TMP er ikke altid klar over, hvem slutkunden er. Det bliver ikke altid oplyst; når ordren bliver lagt hos dem. Dette gælder alle TMP's kunder: Der har altid været problemer med betaling fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Lige siden den tidli- gere direktør i <anonym>Sagsøgte AS</anonym> stoppede, har TMP stort set altid været nødt til at rykke for betaling. De har også tit tilbageholdt kraner pga. manglende betaling. TMP har leveret kranerne for de otte ubetalte fakturaer; som TMP's påstand omhandler. Der har ikke været indsigelser eller reklamationer vedrørende kra - nerne og har heller ikke vedrørende fakturaernes størrelse. TMP opsagde eneforhandleraftalen efter et møde med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> i Norge. På mødet blev drøftet ting der ikke var i orden fra begge parters side; og de aftalte også en løsning: Drøftelserne drejede sig om et beløb på 20.000-30.000 kr. Men efter et par måneder var <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 1 betalingsmisligholdelse igen; og på det tidspunkt havde TMP fået nok Han kan ikke huske præcis, hvornår opsigelsen blev sendt til <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Han har ikke tidligere været bekendt med <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> modkrav eller dele heraf. Det har hverken været gjort gældende overfor ham eller andre ansatte i TMP . Han hørte først om kravene i <anonym>Sagsøgte AS</anonym> faktura af 10. februar 2021 (bilag G), da han modtog fakturaen. 11 TMP indrykkede sine annoncer i februar 2021, fordi de har mange kunder i Norge; som stadig har brug for reservedele og service. TMP er nødt til at holde kontakt med disse kunder: TMP 0g <anonym>Sagsøgte AS</anonym> havde en aftale om, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> maksimalt måtte skylde 500.000 kr., ellers blev der ikke leveret kraner. I forbindelse med bestillingen fra Grovfjord Båtbyggeri ringede han til <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>AS</anonym> og oplyste; at så længe de skyldte TMP så mange penge, ville der ikke blive sat nogen kraner i ordre. Det orienterede han også <anonym>Person 3</anonym> om I forbindelse med bestillingen fra Nye Skarholmen havde han også orienteret <anonym>Sagsøgte AS</anonym> om, at så længe de var i betalingsrestance; ville TMP ikke sætte no- gen kraner i ordre. Han har også afvist ordrer inden den 20.januar 2021 med henvisning til beta- lingsrestancen. Denne information blev givet til <anonym>Vidne 2</anonym> pr. telefon. <anonym>Vidne 2</anonym> ville ikke acceptere dette og sagde, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> altid havde været gode til at betale. Post 1 i <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> faktura af 10. februar 2021 omhandler en meget gammel sag. <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har holdt et forligsmøde herom for mange år siden med hver sin advokat i Københavns Lufthavn. Da de forlod mødet, havde <anonym>Sagsøgte AS</anonym> frafaldet kravet. TMP har intet hørt om kravet siden og har ikke modtaget nogen rykkere. Han husker ikke præcis; hvornår mødet var; men det kan godt passe; at det var i 2012 eller 2013. Post 2 kender han ikke noget til. Han ved ikke, hvad det er for nogle kraner; der omtales. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har aldrig opgjort kravet overfor TMP eller specificeret det nærmere, og han har først hørt om det i forbindelse med nærværende sag. Post 3 har han heller ikke hørt om før. I forbindelse med Danish Yachts-ordren tog TMP 8.000 kr. for at godkende kranerne. TMP har aldrig opkrævet 15.000 kr. for godkendelse eller certificering. Han har aldrig hørt, at kranerne ikke skulle være blevet taget i brug Normalt godkender TMP ikke selv kranerne. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har ikke tidligere gjort dette krav gældende overfor TMP . Omkring 2012-2013 udløb TMP's A-certificering; 0g TMP har nu B-certificering: TMP blev først opmærksom ophøret af A-certificeringen efter er stykke tid. For TMP er det uden betydning, om de har A-certificering eller B-certificering; da de alligevel ikke selv må førstegangscertificere deres egne kraner. For kunden er der heller ikke nogen prismæssig forskel på, om de får en A-certificeret kran eller en B-certificeret kran. 12 Ud over Danish Yachts-ordren har TMP ikke solgt og monteret kraner med A- certificering efter at de overgik til kun at have B-certificering. De har måske solgt og monteret to kraner til Danish Yachts med A-certificering. Ved den tred-je eller fjerde kran; som TMP monterede for Danish Yachts; fandt de ud af, at deres A- certifikat var udløbet. DNV hjalp herefter med at få udstedt de rigtige certifikater i Danish Yachts-sagen. Post 4 vedrører en problematik angående vægten på fire eller fem kraner; som TMP skulle levere. De var bestilt med en bestemt vægt; men vejede for meget; da de blev leveret. Herefter foretog TMP nogle ændringer; og problemet blev løst. TMP betalte dengang 8.000 kr: tilbage per kran. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> fik også en kre - ditnota på 120.000 kr. Sagen blev afsluttet i 2015, og han har intet hørt om dette krav siden, hverken fra Danish Yachts eller <anonym>Sagsøgte AS</anonym> TMP servicerer stadig kranerne i dag. Post 5 er ikke tidligere blevet gjort gældende fra <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> side. Han har al- drig set regningerne før. Post 6 har han heller ikke hørt om før. Tallet er helt nyt for ham. TMP betaler både fragt og reservedele for de reklamationer; de anerkender. Han ved ikke hvilke kraner disse reklamationer vedrører: Han kender ikke til reklamationen fra Nexans, og han har ikke set fotografierne før Han mener ikke, at han har hørt fra Nexans selv; og han har ikke tidligere modtaget noget krav fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 1 anledning af reklamationen Petrel-kranen var til service hos TMP, der udbedrede fejlene, men kunden var utilfreds efterfølgende. TMP ville gerne per kulance være med til at gøre kun-den glad Der var ikke tale om nogen reklamation; 0g TMP udførte arbejdet til kostpris; hvilket han gjorde <anonym>Sagsøgte AS</anonym> helt klart. Han mener at kunne huske; at de fik lukket sagen dengang, også med slutkunden. Der er ingen udestående reklamation i dag, 0g <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har ikke nævnt den siden. Han kender godt til reklamationen fra Skogsøy Båt. Status på den er, at der skulle et par reparationer til, før det lykkedes . Kunden er tilfreds i dag: Der blev indgået en aftale om dækning af omkostningerne ved reklamationen; 0g sagen blev herefter lukket. Han har ikke hørt mere fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> om sagen siden. Reklamationen fra Kvernenes Båtbyggeri er også løst. Imarts 2020 holdt TMP og <anonym>Sagsøgte AS</anonym> et møde i Egersund, som <anonym>Person 2</anonym> 0g han selv deltog i. Desuden deltog <anonym>Vidne 2</anonym> og hans mor; <anonym>Person 4</anonym> Anledningen var, at <anonym>Person 2</anonym> skulle se, hvordan det så ud i 13 Norge; 0g de skulle drøfte det fremtidige samarbejde. De skulle også tale lidt om reklamationer Beløbene, som blev drøftet, var omkring 20.000 kr: Det var det eneste udestående; parterne havde på det tidspunkt. På mødet blev der gjort rent bord, og der blev talt om, at der ikke skulle laves mere rod. Ingen af kravene i <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> faktura af 10. februar 2021 blev gjort gældende der I løbet af de seneste tre-fire år har der været tilbagevendende reklamationer på Skogsøy-kranen. Men det var en enkeltstående situation Der har ikke været generelle problemer med mangler; som <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har skullet afhjælpe. Man kan også se af mødereferatet af 12. marts 2020, at det ikke var nogen store rek- lamationer; de drøftede. Ifølge eneforhandleraftalen må TMP ikke sælge kraner direkte til kunder på det norske marked. I løbet af de sidste tre-fire år har TMP solgt kraner til danske skibsværfter; der brugte kranerne til montering på de skibe, de byggede; 0g hvor af nogle skibe blev solgt til Norge. Denne slags salg af kraner til danske skibsværfter er helt i overensstemmelse med eneforhandleraftalen; og der har været mange af den slags salg. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl. 9., at han er ejer af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Baggrunden for <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> faktura af 10. februar 2021 er; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> TMP igennem længere tid havde haft diskussioner om nogle forhold, der skulle ryd-des opi_ <anonym>Sagsøgte AS</anonym> manglede imidlertid data fra TMP for at kunne opgøre de-res krav. Nogle af kravene er gamle, fordi <anonym>Sagsøgte AS</anonym> først nu har kunnet opgø-re kravene. De har også været nødt til at anslå nogle beløb uden helt sikre data. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har forsøgt at indhente oplysningerne fra først <anonym>Vidne 1</anonym> 0g senere <anonym>Person 1</anonym> Der har været afholdt nogle møder; og der er sendt e-mails til TMP om kranerne, der er solgt til Norge. Senest har <anonym>Sagsøgte AS</anonym> via deres ad-vokat forsøgt at få opklaret;, hvor mange kraner; der er blevet solgt. De har også rykket for kravene overfor TMP . At <anonym>Sagsøgte AS</anonym> først sendte en faktura i februar 2021, skyldes også, at de i deres samarbejde med TMP var udsat for pres . Efter <anonym>Person 1</anonym> overtog for <anonym>Vidne 1</anonym> er <anonym>Sagsøgte AS</anonym> blevet presset hver gang de skulle have en kran. TMP ville ikke diskutere manglerne; men bare have deres penge. På mødet i Egersund i marts 2020 blev drøftet tre fakturaer; som <anonym>Sagsøgte AS</anonym> bogholder havde modregnet; og hvor TMP ikke var enig i modregningen:. Mø-det blev holdt på et tidspunkt, hvor der var mange reklamationer; og hvor <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>AS</anonym> brugte rigtig meget tid på at udføre reklamationerne. TMP nægtede konsekvent at betale for <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> tid På mødet sagde han til TMP, at der var 14 mange uafklarede forhold, de skulle have styr på. Men hans efterfølgende e-mail angik kun de specifikke fakturaer; der skulle løses mellem to bogholdere. Fordi TMP leverede så mange produkter med fejl, udarbejdede <anonym>Sagsøgte AS</anonym> et bestillingsskema magen til det, der er vedhæftet advokat Louise Rosenkildes e- mail til advokat Erik Turley af 26. maj 2021 (bilag L). Tanken med skemaet var; at der var rygdækning for; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> kunne levere det, som kunden havde bestilt. Skrækeksemplet er Danish Yachts-sagen. Kunden havde bestilt en kran; som ikke måtte veje mere end 850 kilo. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> brugte en måned på at kontrol-regne for at sikre sig at kranen ville holde. Og så fik de en kran; der vejede 200 kilo for meget; hvilket kunne betyde en bøde på 1 mio. kr. i henhold til kontrak-ten. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> sad med ansvaret, fordi de havde slutbrugeren; men de havde indgået den samme aftale med TMP . Da <anonym>Sagsøgte AS</anonym> indledte samarbejdet med TMP, blev der ikke solgt nogen TMP- kraner i Norge. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har nok solgt 25-30 kraner om året for TMP . Cirka 30-35% af kranerne var der større eller mindre reklamationer på. Det er en af hans sælgere, der har haft den almindelige kommunikation med TMP . Han selv var ikke involveret i det daglige salg. Reklamationen vedrørende Petrel-kranen blev løst; men manglen blev ikke ud- bedret til kundens fulde tilfredshed, men kun sådan at kranen kan bruges. Det tog dog mere end et år at få det ordnet. TMP's betaling til <anonym>Sagsøgte AS</anonym> omfattede ikke afhjælpning af mangler; Han for- ventede derfor et fejlfrit produkt, når han bestilte det med kontrolskemaet. Post 1 i <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> faktura af 10. februar 2021 vedrører TMP's salg af kraner til Norge; som ikke var solgt af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> <anonym>Sagsøgte AS</anonym> bad TMP ophøre med det ihenhold til eneforhandleraftalen. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har dokumenteret; at ni kraner er blevet solgt til Norge. Ifølge eneforhandleraftalen skal <anonym>Sagsøgte AS</anonym> have avance for dette. Post 2 omfatter tidsmæssigt hele perioden for parternes samarbejde. TMP har nægtet at oplyse omfanget af deres salg; Beløbet på 210.000 kr: er baseret på en antagelse om, at det i hvert fald drejer sig om 14 norske skibe. Post 3,4 og 5 omhandler problemerne med A-certificering 0g B-certificering. Når TMP producerer en kran; skal de levere et testcertifikat. Når kranen monte-res på skibet, skal man bruge et A-certifikat for at kunne førstegangsgodkende 15 en kran: I Norge hører det under Søfartsdirektoratet; i Danmark hører det un-der Søfartsstyrelsen. Problemerne med manglende A-certificering har også vedrørt andre kraner end dem i Danish Yachts-sagen. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har købt en serie af kraner, hvor det var inkluderet i prisen; at TMP skulle rejse ud 0g godkende kranerne. Det kræver A- certificering. TMP har gjort det mange gange, hvor det først langt senere er blevet opdaget, at TMP ikke havde A-certifikat. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har både købt og solgt kraner inkl. godkendelse. Da det viste sig, at kranerne ikke havde det nødvendige certifikat; måtte de kontakte et selskab med A-godkendelse (DNV), så de kunne få certificeret kranerne. Det har kostet op til 30.000 kr. per kran; alt afhængig af typen. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> havde også et meget stort tidsforbrug i den forbindelse; som lå langt udover det forventelige. Det fremgår af TMP's fakturaer; at de tog sig betalt for A-certificering. Det kan f.eks. man se af ordren af 28. november 2014 vedrørende Danish Yachts, hvor der står at kranen skal være Approved an designed for Seastate 2 Han har ikke fået specificeret, hvor meget af TMP?s faktura; der går på certifice- ring Derfor har han ikke kunnet opgøre det nærmere. Post 6 omhandler reklamationer på andre kraner end dem; der blev solgt til Danish Yachts. 30-40% af det angivne beløb på 413.600 kr: vedrører de sidste tre-fire år. Kompensationsbeløbet på 500.000 kr., som <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har nedlagt påstand om, er 'opgjort på baggrund af balancerne fra 2017,2018 og 2019.I disse år omsatte <anonym>Sagsøgte AS</anonym> kun produkter fra TMP. Da han fik ophævelsesskrivelsen fra TMP, skrev han flere e-mails i slutningen af januar og starten af februar 2021, som også er fremlagt i sagen. Han fik ingen reaktion fra TMP på disse. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> er indforstået med, at aftaler kan opsiges. Men spillereglerne i aftalen skal følges. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> vil gerne have en mindelig løsning 0g er villige til at overdrage alt materiale og alle reservedele. Han selv har gjort en del forsøg på at finde en mindelig løsning via e-mails til TMPs advokat, 0g der har også været kontakt herom mellem advokaterne. Han har ikke siden januar 2021 haft direkte kon-takt med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret bl.a., at han har været ansat i <anonym>Sagsøgte AS</anonym> som sælger afbl.a. TMP-kraner fra 2012 til december 2020. Han er nu ansat i GOT Services. 16 Han husker ikke; om han i løbet af sin ansættelse hos <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har været in- volveret i nogen sager, der drejede sig om problemer med A- 0g B-certificering. Han er klar over; at der er forskel på de t0 certificeringer A-certificering er nødvendig ved nyinstallation; 0g B-certificering er nødvendig i forbindelse med servicering 0g alt det efterfølgende. Han ved ikke; om der været certificeringsproblemer med de produkter; <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>AS</anonym> har fået fra TMP. Der kan godt have været mangler ved nogle af de produkter; TMP har leveret til <anonym>Sagsøgte AS</anonym> men sådan er det med alle produkter F.eks. er TMP enkelte gan-ge kommet til at levere kraner uden det rigtige udstyr; Det er så straks blevet eftersendt til kunden. Der har ikke været store mangler ved TMPs produkter; Han kan ikke huske, om TMP har stået for alle udbedringer af mangler; eller om <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har foretaget nogle af udbedringerne. Han kender ikke til, at TMP skulle have solgt kraner direkte til kunder på det norske marked udenom <anonym>Sagsøgte AS</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret bl.a , at han stiftede TMP i 1993. Indtil 2006, hvor <anonym>Person 1</anonym> blev medejer; var han eneejer: Han fratrådte TMP i oktober 2015. 12013 fik IMP B-certificering i stedet for A-certificering. De ville gerne have haft en A-certificering igen; men det lykkedes ikke. Det giver flere muligheder at have A-certificering, idet man kan gå lidt længere med hensyn til at teste en kran. Det har betydning om man tester ens egne eller andres produkter; Det koster ikke mere at have end A-certificering i stedet for B - certificering. Det er et rent teknisk spørgsmål. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> leverer altid på betingelsen 'ab fabrik" som betyder; at kunden selv skal sørge for transport og forsikring. Det er ikke nødvendigt at have hverken A- eller B-certificering, når man leverer 'ab fabrik? . Hvis en kran har B-certificering 0g skal have A-certificering, kan man hyre en anden virksomhed til at sørge for det. I forbindelse med Danish Yachts-sagen måtte TMP hyre DNV til at udstede fire certifikater i Skagen 0g sendte en kreditnota efter at have fået en regning fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Der har ikke været andre sager med udstedelse af nye certifikater. 17 TMP har taget betaling fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> for A-certificering; hvis de er blevet bedt om at komme op til Norge 0g certificere en kran. Det skete i 2011 eller 2012, dvs . dengang TMP havde A-certificering. Det følger af eneforhandleraftalen; at TMP ikke selv må sælge kraner i Norge. Men TMP må gerne sælge kraner til skibsværfter i Danmark; selv om kranen bliver monteret på et skib, der efterfølgende skal sælges til Norge. Det har TMP også en klar aftale med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> om. Ellers ville TMP slet ikke have indgået eneforhandleraftalen med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Hvis en norsk kunde henvendte sig direkte til TMP for at købe en kran, blev de altid henvist til <anonym>Sagsøgte AS</anonym> enten skriftligt eller telefonisk <anonym>Sagsøgte AS</anonym> rejste i 2012 et krav mod TMP, fordi de havde mistet avance ved, at nogle kraner var blevet parallelimporteret til Norge. Der blev holdt et møde i Københavns Lufthavn. Til stede var han selv og <anonym>Vidne 2</anonym> samt advo-katerne <anonym>Advokat 1</anonym> 0g <anonym>Advokat 2</anonym> Udfaldet af mødet blev; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> trak deres krav tilbage. De blev også enige om, at de skulle have en ny enefor-handleraftale hvilket skete i 2013. Siden mødet i Københavns Lufthavn har han intet hørt fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> angående kompensation for mistet avance. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret bla , at han har været ansat som inspektør i DNV (Det Norske Veritas) i ca. 12 år Han er uddannet skibsingeniør og udfører løbende syn af skibe efter danske og internationale regler. A-certificering anvendes; når man skal lave førstegangscertificering af feks. en kran. Det inkluderer konstruktionsberegninger; idriftsættelse og sikkerheds - godkendelse. Når man skal førstegangscertificere en kran;, udfører man en be- sigtigelse. Besigtigelsen foregår på fabrikken hos leverandøren. Han er ikke klar over; om man må montere en kran, hvis man ikke har A-certificering. Hans opgave er typisk at udføre en overlasttest af selve det fundament på et skib, som en kran skal monteres på. Han er derimod ikke involveret i test af selve kranen 0g dens dimensionering m.v. 'Klasse' er et begreb indenfor skibsindustrien, hvor skibe typisk er klassificeret efter størrelse og dimensione. I forhold til montering af kraner er der krav til, hvordan fundamentet på et skib skal udformes, alt efter kranens størrelse. Det er 'reguleret i bekendtgørelse, hvem der kan udføre A-certificering. Han er ikke klar over; om der er omkostninger ved at få A-certificering, hvis man har en B-certificering allerede. Han beskæftiger sig ikke med dette område. 18 Han husker ikke den nærmere baggrund for, at han udstedte CG2-certifikaterne på TMPs kraner i 2014. Han ved dog at baggrunden var; at DNV varetog nogle opgaver for Søfartsstyrelsen. Som han husker det, fandt han ud af, at TMP's autorisation var kategori B, mens DNV i forhold til Søfartsstyrelsens regler er godkendt til kategori A. På den baggrund udstedte han CG2-certifikaterne. Parternes synspunkter For IMP er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstands - dokumentet af 28. oktober 2021 hvoraf fremgår bl.a: ANBRINGENDER Det gøres samlet set gældende; at TMP berettiget har hævet eneforhandleraftalen idet sagsøgtes påståede modkrav fortsat må afvises. De påståede modkrav er desuden bortfaldet ved passivitet og forældelse. Det gøres endvidere gælden- de, at de rejste erstatningskrav er uberettigede og udokumenterede, både hvad angår pligt og størrelse. Til støtte for påstanden gøres det vedrørende berettigelsen af ophævelsen gæl- dende, at parterne har haft en vedvarende samhandel på baggrund af eneforhandleraf- talen; at TMP har leveret produkter og faktureret disse i overensstemmelse med par - ternes aftale, at TMP dermed har leveret kontraktmæssig ydelse, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> er i betalingsmisligholdelse, at det skyldige tilgodehavende skal forrentes i henhold til eneforhandleraftalens pkt. 8 at den skete ophævelse er berettiget; jf. eneforhandleraftalens pkt. 18.0, idet <anonym>Sagsøgte AS</anonym> var i betalingsmisligholdelse; hvilken betalingsmisligholdelse trods TMPs påkrav ikke blev indfriet; at det fremlagte bilag A ikke ændrer herpå, idet <anonym>Sagsøgte AS</anonym> alene har fremlagt en meget begrænset og udvalgt del af parternes drøftelser i forbindelse med beta- lingsmisligholdelsen; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> er forpligtet til at betale det skyldige beløb til TMP , at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke på ophævelsestidspunktet havde et økonomisk tilgodehaven- de som påstået; 19 at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har løftet bevisbyrden for modkravetlbetalingspåstanden idet kravene dels er fuldstændigt udokumenterede, at TMP ikke har honoreret ordrer i strid med eneforhandleraftalen; 0g at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal løfte bevisbyrden såfremt <anonym>Sagsøgte AS</anonym> forsat fastholder dette synspunkt. Særligt vedrørende <anonym>Sagsøgte AS</anonym> selvstændige betalingspåstand gøres det gæl- dende, at <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> modkrav i bilag G fortsat fremstår helt udokumenteret; at andre parters betalingskrav mod <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke vedkommer nærværende sag, da det er et forhold mellem <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 0g en tredjepart, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke ved fremlæggelse af bilag P, Q R, S, T, U 0g V har løftet be- visbyrden for den påståede aftale om kompensation (post 1) at <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> påstand om, at "sagsøger lovede derfor sagsøgte at betale en kompensa- tion svarende til kr: 190.000,00, hvilket er fremsat som krav under post 1 i det af sagsøgte fremlagte bilag G står fortsat helt udokumenteret. Bilag V udgør ikke som hævdet af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> på nogen måde TMPs bekræftelse af en lovet kom- pensation. at post 2 og 3 fortsat efter sagsøgtes processkrifter står helt uden beskrivelse af kravets berettigelse og fortsat er udokumenteret, at post 4 som opgjort i bilag G bestrides i sin helhed. Det bestrides; at der er mangler ved de af TMP leverede kraner; at der er udført ekstraarbejder i 123 timer; og det gøres gældende; at eventuelle udførte ekstraarbejder er udført uden forudgående aftale med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 0g således ikke kan kræves kom-penseret af TMP . <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har i øvrigt heller ikke dokumenteret at der skul-le være udstedt en kreditnota på kr. 120.000. at det med henvisning til post 5, opgjort i bilag G, bestrides; at de fremlagte bi- lag dokumenterer; at omkostningerne med certificering i Norge er afholdt og at omkostningerne skulle påhvile sagsøger, at det med henvisning til post 6, opgjort i bilag G, bestrides at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har re- klamationskrav vedrørende de leverede kraner; og at eventuelle reklamatio-ner er løst jf. bilag AB, 0g at det i bilag G opgjorte kompensationsbeløb alene kan forrentes fra svarskrif- tets indlevering og med sædvanlig procesrente. Særligt vedrørende passivitet 0g forældelse gøres det gældende, 20 at <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> påståede modkrav er bortfaldet ved forældelse; passivitet 0g manglende rettidig reklamation; at flere af de påståede modkrav stammer helt tilbage fra 2013-2014. Kravene er uden tvivl forældede. Eventuelle påmindelser om de påståede krav i 2015 har ikke afbrudt forældelsen der som bekendt alene afbrydes ved foretagelse af retslige skridt. Kravene er således for længst bortfaldet ved passivitet og for-ældelse. at TMP naturligvis har indrettet sit i tillid til det aftalte jf. nes mellemværende var opgjort; samt at bilag G først er opgjort i forbindelse med nærværende sag i marts 2021. På dette tidspunkt var kravene allerede forældede. Særligt vedrørende det af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> rejste erstatningskrav gøres det gældende at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har dokumenteret sit påståede erstatningskrav; at de i bilag I-K fremlagte uddrag afresultat- og balancerapport på ingen måde udgør dokumentation for <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> påståede erstatningskrav, hvorfor be - visbyrden for sådanne krav ikke er løftet; at TMP ikke er erstatningspligtig for <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> påståede tab, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har dokumenteret et økonomisk tab som kan henføres til TMP , at den af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skønsmæssigt fastsatte dækningssum netop er er udtryk for; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> heller ikke selv kan opgøre et objektivt konstaterbart økonomisk tab, at der intet retligt grundlag er for at kræve "kompensation? i anledning af op- hævelse af eneforhandleraftalen; samt at der ikke er modregningsadgang i de idømte sagsomkostninger fra forbudssa - gen. 99 For <anonym>Sagsøgte AS</anonym> er der i det væsentlige procederet i overensstemmel-se med påstandsdokumentet af 1. november 2021, hvor af fremgår bl.a: "HOVEDANBRINGENDER: Sagsøgers uberettigede ophævelse af eneforhandleraftalen: Sagsøgte er af den klare opfattelse; at den af sagsøger ensidigt foretagne ophævel-se af eneforhandleraftalen har været uberettiget og derfor erstatningspådragende for sagsøger: 21 Med henvisning til bilag I, J og K udgør sagsøgtes gennemsnitlige dækningsbidrag for de pågældende år – 2017, 2018 og 2019 – afrundet kr . 2.200.000,00. Samarbejdet med sagsøger har været en stor del af sagsøgtes erhvervsmæssige ak-tivitet, hvorfor en stor del af beløbet ses at være genereret via eneforhandleraftalen mellem sagsøger og sagsøgte. For at undgå enhver drøftelse om størrelsen af det tab, der foreligger for sagsøgte ved, at eneforhandleraftalen uberettiget er opsagt medtages i den ovennævnte på-stand alene et minimumsbeløb på kr . 500.000,00. Det gøres gældende, at der er tale om et erstatningsansvar , subsidiært at sagsøger ikke på loyal måde har varetaget medkontrahentens beskyttelsesværdige interes-ser i forbindelse med sagsøgers mulige ønske om ophævelse af eneforhandlerafta-len, og at der herfor må ydes sagsøgte en kompensation. Ad sagsøgtes krav på betaling af kr . 1.483.600,00: Sagsøger har fremlagt bilag 7 og har i den forbindelse gjort gældende, at sagsøgte havde afsluttet sine mellemværender med sagsøger . Dette bestrides, idet det gøres gældende, at sagsøgtes krav væsentligt overstiger sagsøgers tilgodehavende. Indholdet af bilag G indeholdende sagsøgtes krav på betaling af kr . 1.483.600,00 fastholdes. Generelt gøres det gældende, at der har været problemer med de af sagsøger leve-rede mangelfulde kraner blandt andet vedrørende vægt, ligesom sagsøger i mod-strid med parternes aftale har handlet direkte eller indirekte med norske kunder eller med kendskab til at slutbruger var omfattet af eneforhandleraftalens geogra-fiske dækningsområde. Ad post 4 - Spør gsmålet om passivitet og forældelse: Det gøres fra sagsøgtes side gældende, at der ikke er indtrådt hverken passivitet eller forældelse. Dette skyldes blandt andet den omstændighed, at reklamationer har været gjort gældende blandt andet i 2018 og 2019, og det er i øvrigt sagsøgtes opfattelse, at parternes samarbejde har været af en sådan art med fortløbende kontakter under eneforhandleraftalernes rammer , at sagsøgte under alle omstændigheder er beret-tiget til – ved samarbejdets afslutning – at opgøre sit samlede krav på den anførte måde. Der henvises i øvrigt til de udvekslede processkrifter både for så vidt angår på-stande og anbringender . …” 22 Rettens_begrundelse og resultat Denne afgørelse angår navnlig, om TMP's ophævelse af en eneforhandleraftale med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 0g de i forbindelse hermed rejste betalingskrav er berettiget, samt om <anonym>Sagsøgte AS</anonym> derimod har betalingskrav mod TMP som følge af aftalens ophævelse 0g eventuelt tillige et selvstændigt modkrav mod TMP . <anonym>TMP's ophævelse af eneforhandleraftalen 0o betalinoskrav</anonym> Det kan lægges til grund, at de fakturaer;, TMP har fremlagt som grundlag for betalingspåkravet af 28. januar 2021, ikke er bestridt af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> og at faktu- raerne ikke blev betalt inden for betalingsfristen. Det fremgår af parternes eneforhandleraftale pkt. 18.3, at betalingsmisligholdel-se altid betragtes som væsentlig misligholdelse; såfremt betaling udebliver 10 hverdage efter afgivelse af betalingspåkrav. Som følge heraf;, og da det også kan lægges til grund, at TMPs ophævelse af eneforhandleraftalen i øvrigt er sket i overensstemmelse med aftalen pkt. 18.2, var TMP berettiget til at opsige aftalen med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Om forrentning af TMPs betalingskrav bemærkes, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har be- stridt TMP?s principale påstand herom. Herefter samt efter ordlyden af pkt. 8.2i eneforhandleraftalens og TMP's fakturaer og betalingspåkrav anses TMP for berettiget til morarente på 2 % per påbegyndt måned 60 dage efter fakturadato. TMP gives derfor medhold i sit principale betalingskrav. <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> krav som følge af ophævelse af eneforhandleraftalen Det følger af eneforhandleraftalen pkt. 11.4, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 1 anledning af aftalens ophør, uanset årsagen hertil, ikke har noget økonomisk krav mod TMP , med mindre TMP har misligholdt sin del af aftalen Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger og forklaringerne om parternes mellemværender og samarbejde finder retten; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har ført bevis for, at TMP har misligholdt eneforhandleraftalen. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har der- for ikke krav på kompensation som følge af TMPs ophævelse af aftalen. Retten har herved lagt vægt på forklaringerne om aftalerne ved mødet mellem parterne i marts 2020, og at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har ført bevis for; at parternes øko- nomiske mellemværender i forbindelse med reklamationer m.v. ikke er blevet drøftet og afsluttet løbende. <anonym>Sagsøgte _AS'</anonym> <anonym>Saosøote AS' selvstændive modkrav herudover</anonym> <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har ved faktura af 10. februar 2021 (bilag G rejst seks selvstændige modkrav med henvisning til dels en række mangler ved TMP's kraner og dels 23 mistet avance som følge af TMPs salg af kraner, der blev monteret på danske skibe, som efterfølgende blev solgt til Norge. Om modkrav 1 og 2: Efter ordlyden af pkt. 3.3 i eneforhandleraftalen er TMP?s salg af kraner til skibsværfter i Danmark ikke i strid med aftalen, uanset om kranerne monteres på skibe, der efterfølgende sælges til sejlads i Norge. Efter forklaringen fra <anonym>Vidne 1</anonym> må dette spørgsmål i øvrigt anses for at være afklaret mellem parterne i forbindelse med forligsmødet i København i 2012, dvs. forud for eneforhandleraftalen indgået i 2013. Om modkrav 3,4 og 5: Efter det fremlagte er det ikke godtgjort; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har et udestående økonomisk krav mod TMP som følge af mangler ved TMP's leverede kraner til Danish Yachts. Om modkrav 6: <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har ikke ført tilstrækkeligt bevis for krav mod TMP om udgifter til merarbejde, fragt og materialer som følge af reklamationer ved en række TMP-kraner i 2018 0g 2019. Retten har herved navnlig lagt vægt på den skriftlige korrespondance mellem parterne 0g særligt <anonym>Vidne 2's</anonym> e-mail af 12 marts 2020, hvorefter parterne nu skulle have løst gamle fakturaer og reklamationer: Retten har desuden lagt vægt på forklaringerne fra <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> om, at TMP kun fik få reklamationer fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> som alle blev løst løbende. Som følge heraf frifindes TMP i det hele for <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> selvstændige påstand. Retten har herefter ikke anledning til at tage stilling til TMP's indsigelser om; at flere af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> selvstændige modkrav er fortabt som følge af passivitet ogleller forældelse. Efter sagens udfald skal <anonym>Sagsøgte AS</anonym> betale sagsomkostninger til TMP . Beløbet fastsættes efter sagens værdi, omfang og forløb til i alt 120.000 kr., som omfatter dækning af udgifter til advokat 0g 1l.640 kr. i retsafgifter; Det er oplyst; at TMP er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal betale 456.988,62 kr. til TMP Hydraulik A/S med tillæg af renter med 2 % pr. påbegyndt måned 60 dage efter fakturadato, dvs.= Af fakturanr. 982 kr. 268.270, 00 fra 12.01.2021 til betaling sker. Af fakturanr: 1177 kr: 1.770,00 fra 26.01.2021 til betaling sker Af fakturanr. 1184 kr. 2.433,00 fra 27.01.2021 til betaling sker 24 Af fakturanr. 1196 kr. 13.917,20 fra 31.01.2021 til betaling sker. Af fakturanr: 1197 kr. 12.980,00 fra 01.02.2021 til betaling sker. Af fakturanr; 1322 kr. 142.264,66 fra 10.02.2021 til betaling sker; Af fakturanr: 1321 kr. 1.960,00 fra 13.02.2021 til betaling sker; Af fakturanr: 1323 kr: 13.393,76 fra 13.02.2021 til betaling sker: TMP Hydraulik A/S frifindes for <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> selvstændige påstand. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal tillige betale 120.000 kr i sagsomkostninger til TMP Hydraulik A/S. Dette beløb forrentes efter rentelovens $ 8 a. Samtlige idømte beløb skal betales inden 14 dage.

180

Sag om regreskrav i anledning af Erstatningsnævnets udbetalinger i forbindelse med en straffesag, hvori sagsøgte blev dømt ved Retten i Glostrups dom af 11. september 2012

Endelig

Civilsag

Retten på Bornholm

BS-1257/2021-BOR

Almindelig civil sag

1. instans

19/21

Strafferet og proces;

Sagsøger - Civilstyrelsen; Advokat - Aleksander Lind;

Nej

Nej

1.933.800,00 kr.

/ RETTEN PÅ BORNHOLM DOM afsagt den 1. marts 2021 Sag BS-1257/2021-BOR Civilstyrelsen (Kammeradvokaten v/ advokat Aleksander Lind) mod Sagsøgte Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande I denne sag, der er modtaget den 12. januar 2021, har sagsøgeren, Civilstyrelsen, fremsat følgende påstand: Sagsøgte skal til sagsøgeren betale 1.938.813,27 kr. med procesrente fra den 26. november 2020 af 1.933.800,00 kr. Sagen drejer sig om regreskrav i anledning af Erstatningsnævnets udbetalinger i forbindelse med en straffesag, hvori sagsøgte blev dømt ved Retten i Glo- strups dom af 11. september 2012. Rettens begrundelse og resultat Sagsøgte har ikke indleveret svarskrift inden for fristen. Sagsøgerens påstand er begrundet i sagens oplysninger. Retten afsiger derfor dom efter sagsøgerens på- stand. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 39.896,25 kr. og af retsafgift med 0,00 kr. */ 2.000,00 kr., i alt 39.896,25 kr. */ 41.896,25 kr. Sagsøgeren er ikke momsregistreret. / 2 T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte skal til sagsøgeren Civilstyrelsen betale 1.938.813,27 kr. med procesrente fra den 26. november 2020 af 1.933.800,00 kr. Sagsøgte skal til sagsøgeren betale sagsomkostninger med 39.896,25 kr. **/ 41.896,25 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. */ Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, Retten på Bornholm den 2. marts 2021 Dommer **/ Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, Retten på Bornholm den 3. marts 2021 Dommer / /

RETTEN PÅ BORNHOLM DOM afsagt den 1. marts 2021 Sag BS-1257/2021-BOR Civilstyrelsen (Kammeradvokaten vl advokat Aleksander Lind) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Idenne sag der er modtaget den 12. januar 2021, har sagsøgeren; Civilstyrelsen; fremsat følgende påstand: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til sagsøgeren betale 1.938.813,27 kr. med procesrente fra den 26.november 2020 af 1.933.800,00 kr. Sagen drejer sig om regreskrav i anledning af Erstatningsnævnets udbetalinger i forbindelse med en straffesag, hvori sagsøgte blev dømt ved Retten i Glo- strups dom af 11. september 2012. Rettens begrundelse og resultat Sagsøgte har ikke indleveret svarskrift inden for fristen. Sagsøgerens påstand er begrundet i sagens oplysninger: Retten afsiger derfor dom efter sagsøgerens på - stand. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudeift med 39.896,25 kr. og af retsafgift med UJuu L1 * | 2.000,00 kr., 1 alt >,.,u,~~ n=*| 41.896,25 kr. Sagsøgeren er ikke momsregistreret. 2 THI KENDE S FOR RET : <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til sagsøgeren Civilstyrelsen betale 1.938.813,27 kr. med procesrente fra den 26. november 2020 af 1.933.800,00 kr. Saocaote ckal til sagsøgeren betale sagsomkostninger med J) .uju)eu Lx ** [ 41.896,25 kr: Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221, Retten på Bornholm den 2. marts 2021 <anonym>Dommer</anonym> Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221, Retten på Bornholm den 3.marts 2021 <anonym>Dommer</anonym> / /

181

Sag om ind- og udsættelse af lejemål.

Afgørelse

Fogedsag

Retten i Kolding

FS-2887/2021-KOL

Særlig fogedsag

1. instans

71/21

Ind- og udsættelse af lejemål og løsøre;

Advokat - Bjarne Lindrum Petersen;

Retten i Kolding Den 28. maj 2021 kl. 13:00 blev fogedretten sat på Skyldnerens adresse af Dommer. Der blev foretaget FS Jurist-2887/2021 Udlejer A M B A Adresse 1 7100 Vejle mod Lejer Adresse 2 7100 Vejle Udlejer A M B A mødte ved advokat Bjarne Lindrum Petersen Lejer blev ikke antruffet. Der blev fremlagt: Anmodning med bilag Til stede var Universal Flytteservice. Rekvirenten anmodede om, at lejeren udsættes af og udlejeren indsættes i lejemålet Adresse 2, 7100 Vejle, da lejemålet er ophævet til fraflytning 1. april 2021, jf. Vestre Landsrets dom af 19. januar 2021 Da betingelserne for udsættelse af lejemålet er til stede, erklærede fogedretten lejeren for udsat af og udlejeren indsat i det lejede. Indboet blev taget i bevaring af Universal Flytteforrenting. Der blev tillagt 1.625 kr. in kl. moms i salær Sagen sluttet. Fogedretten hævet. Dommer

Retten i Kolding Den 28.maj 2021 kl. 13.00 blev fogedretten sat på Skyldnerens adresse af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget FS Jurist-2887/2021 <anonym>Udlejer A M B A</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 7100 Vejle mod <anonym>Lejer</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 7100 Vejle <anonym>Udlejer A M B A</anonym> mødte ved advokat Bjarne Lindrum Petersen <anonym>Lejer</anonym> blev ikke antruffet. Der blev fremlagt: Anmodning med bilag Til stede var Universal Flytteservice. Rekvirenten anmodede om, at lejeren udsættes af og udlejeren indsættes i lejemålet <anonym>Adresse 2</anonym> 7100 Vejle; da lejemålet er ophævet til fraflytning 1. april 2021, jf. Vestre Landsrets dom af 19.januar 2021 Da betingelserne for udsættelse af lejemålet er til stede, erklærede fogedretten lejeren for udsat af og udlejeren indsat i det lejede Indboet blev taget i bevaring af Universal Flytteforrenting. Der blev tillagt 1.625 kr:. in kl. moms i salær Sagen sluttet. Fogedretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

182

Byrettens dom stadfæstet

Afgørelse

Civilsag

Vestre Landsret

BS-775/2021-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

256/21

Arbejdsskade og arbejdsmiljø; Forsikring;

Appelindstævnte - Ankestyrelsen; Dommer - Henrik Estrup; Dommer - Lasse K. Svensson; Dommer - Thomas Tordal-Mortensen; Advokat - Rikke Lenette Omme; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 18. juni 2021 Sag BS-775/2021-VLR (5. afdeling) Appellant (advokat Rikke Lenette Omme ved Advokatfuldmægtig) mod Ankestyrelsen (advokat Sara Due Ilsøe) Retten i Viborg har den 11. december 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 43826/2019-VIB). Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, Henrik Estrup og Lasse K. Svens- son (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellant, har gentaget sine påstande for byretten. Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende oplysninger Der er for landsretten fremlagt mail af 26. april 2021 fra Person, der var leder af Focus on Care, som Appellant den 27. oktober 2014 havde indgået en ansættelseskontrakt med. I mailen har Person bekræftet, at Fo-cus on Care ikke havde udgifter til arbejdsskadeforsikring af Vidne 1's’ handicaphjælpere, idet udgiften hertil blev afholdt af Silkeborg Kommune via Vidne 1's’ BPA-ordning. / 2 Forklaringer Appellant, Vidne 2 og Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring. Appellant har supplerende forklaret, at hun var til ansættelsessam-tale med Vidne 1 i hans hjem. Det var Vidne 1, der planlagde, hvad de skulle foretage sig, når hun var på arbejde. Det var Vidne 1, der tog skridt til, at hun indgik ansættelsesaftalen med Focus on Care. Hun har aldrig mødt Person eller andre fra Focus on Care. Der skete ingen ændringer i hendes ar-bejdssituation, efter at hun havde indgået ansættelsesaftalen med Focus on Ca-re. Hun anså fortsat Vidne 1 som sin arbejdsgiver. Den pågældende aften var næsten alle, også Vidne 1, taget videre fra bowling til Dickens. Hun følte sig ik-ke beruset, da hun faldt. Klokken var da omkring 2.30. Der var på det tidspunkt 3 personer fra deres selskab tilbage. Vidne 1 var taget hjem omkring kl. 1.00. Vidne 2 har supplerende forklaret, at man på en vagt hos Vidne 1 mødte kl. 9.00, hvorefter man stod til rådighed for at lave det, som Vidne 1 ger-ne ville den dag. Det var Vidne 1, der bestemte, hvad der skulle ske. Der var én hjælper på vagt ad gangen. Hun så derfor kun sine kolleger i forbindelse med de månedlige personalemøder og de årlige sommerfester og julefrokoster. Da Focus on Care blev involveret, opfattede hun det bare som om, det var et andet sted, hun skulle have sin løn fra. Hun har kun haft kontakt med Focus on Care én gang i forbindelse med en lønudbetaling. Hvis man var syg, skulle meddel-else herom ske til Vidne 1, medmindre man kunne få en kollega til at tage vag-ten. Hun har aldrig meldt sig syg til Focus on Care. Det var Vidne 1, der havde planlagt den julefrokost, som sagen angår. Vidne 1 var med på den pub, hvor Appellant faldt. Vidne 1 var taget hjem, da Appellant faldt. Hun mener, at Vidne 1 var taget hjem omkring midnat. Vidne 1 har supplerende forklaret, at han fik bevilget BPA-hjælp i 2008 og ikke i 2014 som anført i byrettens dom. Han får hjælp døgnet rundt, herun-der til sin personlige hygiejne. Det er hans ansvar, at hjælperne trives. Det tager han meget alvorligt. Det er ham, der ansætter og i givet fald afskediger hjælper-ne. Han tog kontakt til Focus on Care for at slippe for selv at skulle have den lø-bende kontakt med kommunen og for at slippe for selv at skulle finde en vikar i tilfælde af sygdom. Det er rigtigt at opfatte Focus on Care som et mellemled mellem ham og kommunen. Det var en buffer. Focus on Care havde ingen ind-flydelse på, hvem han ansatte som hjælper, og om en hjælper i givet fald skulle afskediges. Focus on Care havde ingen indflydelse på tilrettelæggelsen af de en-kelte dages forløb. Det er ham, der er arbejdsgiver for hjælperne. Det skal han være. Ellers kan han ikke have en BPA-ordning. Den pågældende julefrokost var en fast tradition. Det var ham, der planlagde julefrokosten. Han var med på Dickens, men tog hjem ved 1-tiden, det vil sige ca. en time før, Appellant kom til / 3 skade. Det var en del af det planlagte arrangement, at de først bowlede og der- efter tog på pub. Det var sådan, de plejede at gøre. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Ved en arbejdsskade forstås efter arbejdsskadesikringslovens § 5 en ulykke mv., der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. På tidspunktet for Appellants tilskadekomst den 7. december 2014 var hun i henhold til en ansættelseskontrakt med Focus on Care indgået den 27. oktober 2014 ansat som timelønnet medarbejder hos Vidne 1. Det er ubestridt, at Appellant den pågældende aften og nat ikke var på arbejde som handicaphjælper for Vidne 1, og at Focus on Care ikke var involveret i planlægningen eller finansieringen af julefrokosten. Julefrokosten fandt sted på Bowl’n’Fun for Vidne 1’ regning, hvorefter deltagerne for egen regning fortsatte til Dickens Pub. Det er ubestridt, at Vidne 1 havde forladt Dickens Pub, da Appellant omkring kl. 2.30 faldt og kom til skade. På den anførte baggrund er der ikke den sammenhæng mellem Appellants arbejde og hendes tilskadekomst, der må kræves for at anse tilskade-komsten for en arbejdsulykke. Det tiltrædes derfor, at Ankestyrelsen er blevet frifundet for Appellants anerkendelsespåstand. Herefter, og da der ikke er grundlag for i overensstemmelse med Appellants subsidiære påstand at hjemvise sagen til Ankestyrelsen, stadfæster landsretten dommen. Efter sagens udfald skal Appellant i sagsomkostninger for landsret-ten betale 55.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet, der indeholder moms, vedrører Ankestyrelsens udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. / 4 I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant inden 14 dage betale 55.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 18. juni 2021 Sag BS-775/2021-VLR (5. afdeling) <anonym>Appellant</anonym> (advokat Rikke Lenette Omme ved <anonym>Advokatfuldmægtig</anonym> mod Ankestyrelsen (advokat Sara Due Ilsøe) Retten i Viborg har den 11.december 2020 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 43826/2019-VIB). Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen; Henrik Estrup og Lasse K. Svens - son (kst._ har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Appellant</anonym> har gentaget sine påstande for byretten. Indstævnte, Ankestyrelsen;, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende oplysninger Der er for landsretten fremlagt mail af 26. april 2021 fra <anonym>Person</anonym> der var leder af Focus on Care, som <anonym>Appellant</anonym> den 27. oktober 2014 havde indgået en ansættelseskontrakt med. I mailen har <anonym>Person</anonym> bekræftet; at Fo-cus on Care ikke havde udgifter til arbejdsskadeforsikring af <anonym>Vidne 1's</anonym> handicaphjælpere idet udgiften hertil blev afholdt af Silkeborg Kommune via <anonym>Vidne 1's</anonym> BPA-ordning. 2 Forklaringer <anonym>Appellant</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Appellant</anonym> har supplerende forklaret, at hun var til ansættelsessam-tale med <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> i hans hjem. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der planlagde; hvad de skulle foretage sig, når hun var på arbejde. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der tog skridt til, at hun indgik ansættelsesaftalen med Focus on Care. Hun har aldrig mødt <anonym>Person</anonym> eller andre fra Focus on Care. Der skete ingen ændringer i hendes ar-bejdssituation; efter at hun havde indgået ansættelsesaftalen med Focus on Ca-re. Hun anså fortsat <anonym>Vidne 1</anonym> som sin arbejdsgiver. Den pågældende aften var næsten alle, også <anonym>Vidne 1</anonym> taget videre fra bowling til Dickens. Hun følte sig ik-ke beruset, da hun faldt. Klokken var da omkring 2.30. Der var på det tidspunkt 3 personer fra deres selskab tilbage. <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> var taget hjem omkring kl. 1.00. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret, at man på en vagt hos <anonym>Vidne 1</anonym> mødte kl. 9.00, hvorefter man stod til rådighed for at lave det, som <anonym>Vidne 1</anonym> ger-ne ville den dag; Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der bestemte, hvad der skulle ske. Der var én hjælper på vagt ad gangen. Hun så derfor kun sine kolleger i forbindelse med de månedlige personalemøder og de årlige sommerfester og julefrokoster: Da Focus on Care blev involveret; opfattede hun det bare som om, det var et andet sted, hun skulle have sin løn fra. Hun har kun haft kontakt med Focus on Care én gang i forbindelse med en lønudbetaling. Hvis man var syg; skulle meddel-else herom ske til <anonym>Vidne 1</anonym> medmindre man kunne få en kollega til at tage vag-ten. Hun har aldrig meldt sig syg til Focus on Care. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der havde planlagt den julefrokost; som sagen angår <anonym>Vidne 1</anonym> var med på den pub, hvor <anonym>Appellant</anonym> faldt. <anonym>Vidne 1</anonym> var taget hjem; da <anonym>Appellant</anonym> faldt. Hun mener; at <anonym>Vidne 1</anonym> var taget hjem omkring midnat. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at han fik bevilget BPA-hjælp i 2008 og ikke i 2014 som anført i byrettens dom: Han får hjælp døgnet rundt, herun-der til sin personlige hygiejne. Det er hans ansvar; at hjælperne trives. Det tager han meget alvorligt. Det er ham; der ansætter og i givet fald afskediger hjælper-ne . Han tog kontakt til Focus on Care for at slippe for selv at skulle have den lø-bende kontakt med kommunen og for at slippe for selv at skulle finde en vikar i tilfælde af sygdom Det er rigtigt at opfatte Focus on Care som et mellemled mellem ham og kommunen. Det var en buffer. Focus on Care havde ingen ind-flydelse på, hvem han ansatte som hjælper; 0g om en hjælper i givet fald skulle afskediges. Focus on Care havde ingen indflydelse på tilrettelæggelsen af de en-kelte dages forløb. Det er ham; der er arbejdsgiver for hjælperne. Det skal han være. Ellers kan han ikke have en BPA-ordning Den pågældende julefrokost var en fast tradition Det var ham; der planlagde julefrokosten. Han var med på Dickens; men tog hjem ved 1-tiden; det vil sige ca. en time før; <anonym>Appellant</anonym> kom til 3 skade. Det var en del af det planlagte arrangement; at de først bowlede og der- efter tog på pub . Det var sådan; de plejede at gøre. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Ved en arbejdsskade forstås efter arbejdsskadesikringslovens $ 5 en ulykke mv der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. På tidspunktet for <anonym>Appellants</anonym> tilskadekomst den 7.december 2014 var hun i henhold til en ansættelseskontrakt med Focus on Care indgået den 27. oktober 2014 ansat som timelønnet medarbejder hos <anonym>Vidne 1</anonym> Det er ubestridt, at <anonym>Appellant</anonym> den pågældende aften og nat ikke var på arbejde som handicaphjælper for <anonym>Vidne 1</anonym> og at Focus on Care ikke var involveret i planlægningen eller finansieringen af julefrokosten. Julefrokosten fandt sted på Bowln'Fun for <anonym>Vidne 1</anonym> regning, hvorefter deltagerne for egen regning fortsatte til Dickens Pub. Det er ubestridt; at <anonym>Vidne 1</anonym> havde forladt Dickens Pub, da <anonym>Appellant</anonym> omkring kl. 2.30 faldt og kom til skade. På den anførte baggrund er der ikke den sammenhæng mellem <anonym>Appellants</anonym> arbejde og hendes tilskadekomst; der må kræves for at anse tilskade-komsten for en arbejdsulykke. Det tiltrædes derfor; at Ankestyrelsen er blevet frifundet for <anonym>Appellants</anonym> anerkendelsespåstand. Herefter, og da der ikke er grundlag for i overensstemmelse med <anonym>Appellants</anonym> subsidiære påstand at hjemvise sagen til Ankestyrelsen; stadfæster landsretten dommen. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant</anonym> 1 sagsomkostninger for landsret-ten betale 55.000 kr: til Ankestyrelsen. Beløbet, der indeholder moms, vedrører Ankestyrelsens udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang 0g forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant</anonym> inden 14 dage betale 55.000 kr; til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a /

183

Sag om hvorvidt sagsøgte skal anerkende, at sagsøger uden sagsøgtes samtykke kan beslutte at ændre selskabets vedtægter, samt at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgte ikke kan mo... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-24304/2018-OLR

Almindelig civil sag

1. instans

169/21

Lejeret; Selskaber, fonde og foreninger;

Sagsøger - Boligselskabet Kastelshaven; Sagsøgte - KAB s.m.b.a.; Dommer - Alex Puggaard; Dommer - Anne-Sophie Abel Lohse; Dommer - Ulla Staal; Vis flere...

Nej

Ja

/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 11. juni 2019 Sag BS-24304/2018 (18. afdeling) Boligselskabet Kastelshaven (advokat Julia Lisa Feuerhake, prøve) mod KAB s.m.b.a. (advokat Knud-Erik Kofoed) Landsdommerne Alex Puggaard, Ulla Staal og Anne-Sophie Abel Lohse (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 15. marts 2018. Ved kendelse af 4. juli 2018 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Påstande Boligselskabet Kastelshaven har endeligt nedlagt følgende påstande: Påstand 1: KAB s.m.b.a. skal anerkende, at Boligselskabet Kastelshaven uden KAB s.m.b.a.’s samtykke kan beslutte at ændre selskabets vedtægter. Påstand 2: KAB s.m.b.a skal anerkende, at KAB s.m.b.a. ikke kan modsætte sig, at Boligselskabet Kastelshaven træffer beslutning om at opskrive grundfonds- bevisernes værdi i overensstemmelse med vedtægternes § 7, stk. 2. / 2 KAB s.m.b.a. har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Om KAB s.m.b.a. Københavns almindelige Boligselskab S.m.b.A., nu KAB s.m.b.a. (herefter: KAB), blev stiftet på et møde den 26. maj 1920. Ifølge stiftelsesoverenskomsten var KAB’s formål følgende: ”Selskabets Formaal er i samfundsmæssigt Øjemed at arbejde for et tidssvarende og økonomisk Boligbyggeri i København og Omegn. Selskabet vil fremme sit Formaal dels ved at virke for Opsparin- ger fra Boligsøgende dels ved at planlægge og gennemføre almen-nyttigt Byggeri, navnlig gennem Boligselskaber (Datterselskaber), og bistaa med Afslutning af Entrepriser, Finansiering og Forhandlinger med myndighederne samt endvidere yde Vejledning og Støtte under Selskabernes senere Virksomhed på Boligomraadet. Selskabet kan derhos paatage sig anden beslægtet Virksomhed på Boligomraadet, herunder at indkøbe og sikre tjenlige Have- og Byggearealer til Sel-skabets eller Datterselskabernes Formaal.” KAB blev stiftet med en garantikapital på 350.000 kr., og ifølge vedtægternes § 10 blev garantikapitalen forøget ved, at datterselskaber tegnede og indbetalte 4 % af deres kontante midler som deres andel i garantikapitalen. KAB’s oprindeli-ge formål som angivet i vedtægternes § 2 genfandtes i uændret formulering i vedtægterne som vedtaget på KAB’s generalforsamling den 14. maj 1980. Med hjemmel i lov nr. 577 af 19. december 1985 om ændring af lov om bolig- byggeri blev KAB i 1986 godkendt som almennyttigt forretningsførerselskab. Pr. 1. januar 1997 blev KAB’s vedtægter ændret, og formålsbestemmelsen i § 2 fik herefter følgende ordlyd, der i det væsentlige svarer til den nugældende: ”§ 2. KAB er en almen forretningsførerorganisation, der har til formål at forestå opførelse, udlejning, administration, vedligeholdelse og modernisering af støttet byggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v. KAB kan som led i denne virksomhed stifte datterselskaber. Stk. 2. KAB kan udover den i stk. 1 nævnte virksomhed udføre akti-viteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administra-tionen af disse, eller som er baseret på den viden, KAB har oparbej-det. / 3 Stk. 3. KAB har med socialt sigte til opgave gennem forretningsførel-se, forvaltning og rådgivning at arbejde for smukt og kvalitetspræget og økonomisk boligbyggeri for alle i overensstemmelse med de for almene boligorganisationer gældende bestemmelser samt for beboer-nes trivsel og indflydelse på egne boligforhold i henhold til lov om almene boliger. Stk. 4. Ved udførelsen af sine opgaver skal KAB lægge vægt på at bi-drage til den fortsatte udvikling af boligbyggeriet og de eksisterende boligområder og bykvarterer samt på at fremme udviklingen i bolig-former, boligadministration og beboerdeltagelse i forvaltningen af boligområder og boligorganisationer. Stk. 5. KAB’s administration efter stk. 1 sker i henhold til aftale med hver enkelt administreret boligorganisation/virksomhed. Parterne hæfter ikke gensidigt hinandens forpligtelser.” Boligselskabet Kastelshaven Boligselskabet Kastelshaven (herefter: Kastelshaven) blev stiftet i 1927 som et såkaldt datterselskab af KAB (også benævnt ”et parlamentarisk selskab"). I ok- tober 1927 købte Kastelshaven grundene beliggende Kastelsvej 8, 10 og 12, Kø- benhavn, for 122.400 kr. Kastelshaven lod boliger opføre på grundene, og den samlede anskaffelsessum for grunde og bygninger på 1.061.450 kr. blev finansi- eret bl.a. ved optagelse af et lån på 216.000 kr. i Statsboligfonden og ved med- lemmernes indbetaling til en grundfond på i alt 191.850 kr. I overensstemmelse med KAB’s og Kastelshavens vedtægter tegnede Kastelshaven en garantikapital i KAB for 7.500 kr., som fortsat består. Lånet i Statsboligfonden blev indfriet i 1945. Af lånebevillingen fra Statsboligfonden fremgik om vilkårene herfor bl.a.: ”Som betingelse for Laanets Ydelse fastsættes: at Kommunen paatager sig Kaution for Halvdelen af Laanet i Over- ensstemmelse med fornævnte Lovs § 2 [lov nr. 86 af 31. marts 1926 om Støtte af Boligbyggeri], … at de Statsboligfonden … forelagte Oplysninger, Overslag, Tegnin- ger, Beskrivelser m.v. vedrørende Opførelsen, Financieringen osv. ikke uden Statsboligfondens Samtykke maa fraviges, … at Statsboligfonden forbeholder sig at nedsætte Laanet, saafremt der indtræder Prisfald paa Materialer, Arbejdsløn o.lign., … … / 4 at Selskabet underkaster sig de Kontrolbestemmelser, som fastsæt- tes af Indenrigsministeriet i Henhold til forannævnte Lovs § 9, nemlig Kontrol med, at foranstående Vilkaar opfyldes forsvar-ligt, og med, at Ejendommen ikke forringes, f. Eks. paa Grund af manglende Vedligeholdelse eller Restancer, hvorhos man forbe-holder sig om fornødent, at kunne gribe ind over for ganske uri-melige Lejeforhøjelser og deraf foranledigede opsigelser.” Kastelshavens vedtægter som vedtaget på Kastelshavens stiftende generalfor- samling den 17. december 1927 undergik alene mindre ændringer i tiden frem til Kastelshavens nugældende vedtægter fra 1996, som har følgende ordlyd: ”A. SELSKABETS HJEMSTED OG FORMÅL § 1 Selskabet, hvis navn er Boligselskabet Kastelshaven, har som hjem- sted og værneting København. Dets formål er at skaffe nuværende og fremtidige medlemmer bil- lige, sunde og smukke boliger samt varetage medlemmernes bolig-forhold og almene boliginteresser i overensstemmelse med nærvæ-rende vedtægter og vedtægterne for Københavns almindelige Bo-ligselskab, selskab med begrænset ansvar, af hvilket selskab nærvæ-rende er et datterselskab. Københavns almindelige Boligselskab er påtaleberettiget med hensyn til overholdelse af disse vedtægters samtlige bestemmelser og alene berettiget til at lade vedtægterne og eventuelle ændringer heri tinglyse på datterselskabets ejendomme i skøde- og pantebøger-ne samt til at begære dem udslettede eller modererede, idet samtlige disse beføjelser kan udøves helt eller delvis. Selskabet og dettes repræsentantskab er underkastet de kontrolbe- stemmelser, som fastsættes af indenrigsministeriet i henhold til lov nr. 86 af 31. marts 1926 om lån til boligforanstaltninger. B. SELSKABETS MEDLEMMER § 2. Betingelse for at blive medlem af selskabet er fuldmyndighed og uberygtethed samt erhvervelse af en andel i selskabets grundfond. Dette sidste sker for de oprindelige medlemmers vedkommende der-ved, at medlemmet indbetaler en til sin boligs anskaffelsesværdi sva-rende andel i selskabets grundfond. Størrelsen heraf og betalingsmåden bestemmes ved ledelsens skøn, men bliver eventuelt at regulere ved byggeriets endelige opgø-relse. For senere tilkommende medlemmers vedkommende sker det / 5 ved, at vedkommende erhverver det til medlemmets bolig svarende grundfondsbevis med dertil hørende rettigheder og almindelige og særlige forpligtelser. Medlemmet skal dernæst afgive erklæring om, at det underkaster sig nærværende vedtægter og vedtægterne for Københavns almindelige Boligselskab, således som disse vedtægter nu er eller senere lovlig måtte blive ændrede. … § 4. Ethvert medlem har vedvarende brugs- og besiddelsesret til den bolig, hvortil dets grundfondsbevis er knyttet … … § 5. For selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne ikke personligt, men kun med de indskud, som de har betalt eller forpligtet sig til at betale. Nærværende selskab og Københavns almindelige Boligselskab hæfter ikke for hinandens forpligtelser. C. SELSKABETS KAPITAL (GRUNDFONDEN) § 6. Som grundfond for selskabet tjener den af medlemmerne indbe- talte kapital. Denne grundfond, der kan forøges i overensstemmelse med reg- lerne i § 21 , hæfter i forening med alle selskabets ejendele for samtli-ge forpligtelser, som gyldigt pådrages selskabet af dets organer. 2 Selskabet anvender engang for alle 4 pct. af sin grundfonds påly- dende til herfor at erhverve og fuldt indbetale en hertil svarende ga- rantikapital i Københavns almindelige Boligselskab. § 7. For hver andel af grundfonden udstedes et uopsigeligt grund- fondsbevis svarende til medlemmets indskud og dets kontos udvi-sende i selskabets hovedbog. Grundfondsbeviserne, for hvilke der foreløbig kan udstedes inte- rimsbeviser, undertegnes af selskabets repræsentantskab og skal lyde på det pågældende medlems navn. De er knyttede til og deres værdi afhænger af værdien af en bestemt bolig og dennes nuværende og fremtidige lejeværdi, og de skal indeholde bemærkning herom samt om, at der kan være sket afskrivninger og tilskrivninger på medlem-mets konto, uden at dette fremgår af beviset, jfr. § 10. / 6 § 8. Et grundfondsbevis kan kun ved repræsentantskabets foranstalt- ning og i forbindelse med brugsretten til en bolig overføres til en ny ejer … … Overdragelse af grundfondsbeviser sker derved, at repræsen- tantskabet udsteder et nyt grundfondsbevis til den dertil berettigede, efter at det ældre grundfondsbevis er indleveret til repræsentantska-bet. Undlader et medlem, som ønsker at udtræde eller er pligtig her-til, at indlevere sit grundfondsbevis, kan repræsentantskabet på hans bekostning erklære det ældre bevis for mortificeret ved bekendtgø-relse i to lokale dagblade. … § 9. Overdragelse og indfrielse af grundfondsbeviser sker med deres kontos pålydende, jfr. § 7, enten kontant eller afdragsvis. I tilfælde af lejeniveauets fald skal en generalforsamling med ap- probation af Københavns almindelige Boligselskab fastsætte en al-mindelig mindre kursværdi for grundfondsbeviserne. Et medlem kan altid tillade, at repræsentantskabet overdrager hans grundfonds-bevis til en mindre værdi end den efter det foranstående gældende … Ejerne af grundfondsbeviserne må ikke betinge sig eller modtage noget beløb udover medlemmets kontos udvisende. Overtrædelse medfører en konventionalbøde af det 5-dobbelte af det ulovligt betin-gede eller oppebårne, og for denne bøde, der tilfalder selskabets re-servefond, hæfter såvel overdrageren som modtageren af beviset. § 10. Selskabet er berettiget til at gøre modregning gældende overfor grundfondsbevisets kapital for resterende boligafgift, mangelfuld vedligeholdelse og aflevering og andre krav, som hidrører fra sel- skabsforholdet … Er kapitalen på denne måde forbrugt, er selskabet berettiget til at annullere det pågældende grundfondsbevis og disponere over den til beviset knyttede bolig. I tilfælde af selskabets opløsning har ejeren af et grundfondsbe- vis krav på, at dette, dog selvfølgelig først efter at selskabets gæld er betalt, indløses, før det i § 43 ommeldte overskud fremkommer. … D. BOLIGEN OG BOLIGAFGIFTEN … / 7 § 14. Selskabet som sådant er ejer af samtlige dets ejendele og skødehaver med hensyn til grundarealerne og herpå opførte bygnin-ger. … … § 16. Når ejendommen er fuldført, beregner repræsentantskabet efter indstilling af Københavns almindelige Boligselskab grundenes og bygningernes hele anskaffelsessum samt alle omkostninger ved bygge-riet, herunder administration og kurstab, og fastslår den andel heraf, som svarer til hver enkelt bolig efter en beregning, som tager retfær-digt hensyn til det af hver bolig beslaglagte areal, boligens beliggen-hed og eventuelle særlige bekostning. På grundlag heraf og under hensyntagen til, hvor stor en del af anskaffelsessummen medlemmet selv kontant har afholdt, fastslår repræsentantskabet med approbation af Københavns almindelige Boligselskab hver boligs boligafgift som et led i et normal-budget for ejendommens drift. Den nævnte boligafgift beregnes som den hver boligs anskaffelsessum påhvilende andel i foreningens udgifter, nemlig renter af ejendommens gæld, afdrag på prioriteter og anden gæld, skatter og afgifter, vedligeholdelse, administration etc. og tab ved ikke indgåede eller formindskede afgifter af ejendommens loka-liteter, fremdeles passende henlæggelser og ekstraordinære udgifter samt endelig en forholdsmæssig part af kontingenter og øvrige ud-gifter ved Københavns almindelige Boligselskabs tilslutning til en el-ler flere organisationer på boligområdet. … § 17. Beboerne skal selv og på fuldt forsvarlig måde besørge alminde- lig indvendig vedligeholdelse, bl.a. vedligeholdelse også af vindues-ruder, vandhaner, ledninger etc. Beboerne er underkastet et på en or-dinær generalforsamling fastsat ordensreglement for ejendommens drift og gode orden, ro etc. Brugeren skal til sin tid aflevere boligen i normal og fuldt vedligeholdt stand. Selskabet besørger derimod byg-ningernes udvendige vedligeholdelse. Medlemmerne er underkastet repræsentantskabets afgørelse med hensyn til tidspunktet for deres pligter til indvendig vedligehol-delse og skal efterkomme pålæg herom samt finde sig i, at repræsen-tantskabet i undladelsestilfælde lader vedligeholdelsen foretage for deres regning, ligesom de er underkastet skøn af repræsentantskabet / 8 eller en af dette udnævnt mand ved aflevering til sin tid, i alle tilfæl-de dog med adgang til voldgift efter § 42, for så vidt begæring herom fremsættes i løbet af 8 dage fra det tidspunkt, da repræsentantska-bets afgørelse er meddelt medlemmet. Hændelige skader, som forårsager indvendige større reparatio- ner, såsom svamp, vandskade, eksplosion o. lign. udbedres for sel-skabets regning. … § 19. Boligafgiften erlægges tre måneder forud den 1ste i hver måned kontant og skadesløst til selskabets forretningsførelse eller dennes dertil befuldmægtigede. … … § 21. Forandringer af og tilbygninger til boliger samt opførelse af ud- huse, skure, lysthuse og lign. må kun ske med repræsentantskabets samtykke eller ved dets foranstaltning og indenfor rammen af den engang fastslåede arkitektur. Når et medlem med repræsentantskabets samtykke har foretaget væsentlig forbedring eller tilbygning til sin bolig, kan det forlange værdien heraf i handel og vandel takseret af repræsentantskabet eller en af dette udpeget mand og eventuelt prøvet efter § 42, for så vidt begæring herom fremsættes i løbet af 8 dage fra det tidspunkt, da re-præsentantskabets afgørelse er meddelt medlemmet. I tilfælde af bo-ligens og bevisets senere overdragelse reduceres beviset med et beløb svarende til det værdifald, som de nævnte forbedringer eller tilbyg-ninger er undergået, hvilken forringelse takseres som ovenfor nævnt. … E. AMORTISATION AF PRIORITETER OG SELSKABETS OVERSKUD § 25. Medlemmer erholder godtgørelse for den del af boligafgifterne, som er anvendt til afdrag på selskabets prioriteter og gæld, jfr. § 16, og som ikke i den årlige status er afskrevet som svarende til værdi-forringelse af selskabets ejendele som følge af konjunkturer og alder. For at kunne yde medlemmerne den forannævnte godtgørelse træffer bestyrelsen for Københavns almindelige Boligselskab, når og så ofte den skønner det rigtigt, beslutning om omprioritering af dat-terselskabets ejendomme og om indbetaling til Københavns alminde- / 9 lige Boligselskab af provenuet heraf. Det må iagttages, at boligafgif-terne ikke forhøjes som følge af omprioriteringen. Det til Københavns almindelige Boligselskab indbetalte provenu af omprioriteringer kan anvendes i første række til køb af kasseob-ligationer, der udstedes af et eller flere i henhold til lov nr. 356 af 27. december 1958 kap. II oprettede finansieringsinstitutter, og dernæst til fremme af Københavns almindelige Boligselskabs almindelige bo-ligkulturelle formål, ny boligproduktion eller lignende sociale for-mål. Renterne, som de nævnte anbringelser afkaster, fordeles til såvel udtrådte som forblivende medlemmer i forhold til de enkelte med-lemmers betalinger efter nævnte § 16. § 26. Selskabets overskud indgår i dets reservefond. Efter at denne har nået 5 pct. af værdien af selskabets ejendele, indbetales efter hvert års generalforsamling det overskydende samt derhos renter af reserve-fonden til Københavns almindelige Boligselskab, som anvender belø-bene til finansiering og fremme af Københavns almindelige Boligsel-skabs almindelige boligproduktive og boligkulturelle formål inden-for sit virkeområde. F. GENERALFORSAMLINGEN § 27. Generalforsamlingen, der afholdes på selskabet hjemsted, har med de af nærværende vedtægter flydende indskrænkninger og med respekt af hvert medlems lovlige rettigheder den øverste myndighed i alle selskabets anliggender. Adgang til generalforsamlingen har enhver indehaver af et grundfondsbevis, der er fuldt indbetalt, for så vidt indehaveren or-dentligvis bebor den til beviset knyttede bolig, og for så vidt boligaf-giften af denne er betalt inden den i § 19 nævnte frist af 14 dage. Hver indehaver af et grundfondsbevis har 1 stemme uanset grund-fondsbevisets størrelse. Repræsentantskabet kan ved meddelelse i indvarslingen bestemme, at der ikke tilstedes adgang til generalfor-samlingen for andre end sådanne stemmeberettigede indehavere af grundfondsbeviser, som inden en vis frist i forvejen på selskabets kontor har erholdt adgangskort udleveret, og at særlige stemmesed-ler skal benyttes. Et medlem, der har forfald, skal ved skriftlig fuld-magt kunne befuldmægtige en af de i § 3 nævnte personer til at mø-de og stemme for sig. 4 Endelig har medlemmer af Københavns almindelige Boligsel- skabs bestyrelse og direktion samt personale adgang til generalfor- / 10 samlinger og medlemsmøder og til at deltage i forhandlingerne uden stemmeret. … § 31. Generalforsamlingen, der ledes af en af den valgt dirigent, tager i almindelighed beslutning ved simpel stemmeflerhed. Så længe af- stemningen ikke er begyndt, kan ethvert medlem stille ændringsfor-slag. Afstemningen sker ved håndsoprækning, medmindre skriftlig afstemning forlanges af dirigenten eller af mindst 10 stemmer. Over generalforsamlingens forhandlinger føres en protokol, der underskrives af dirigenten og formanden for det ved generalforsam-lingens åbning siddende repræsentantskab. Protokollen har derefter i enhver henseende fuld beviskraft med hensyn til det på generalfor-samlingen passerede. For at vedtægtsændringer, vedtægtstilføjelser, bestemmelser om udvidelse af selskabets virksomhed eller om selskabets fuldstændige opløsning kan vedtages, kræves, at mindst halvdelen af selskabets medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, og at mindst to trediedele af de tilstedeværende stemmeberettigede erklærer sig for forslaget, og endelig at dette derhos stadfæstes af Københavns al-mindelige Boligselskab. Endelig vil ændringer i og tilføjelser til vedtægterne eller bestemmelse om selskabets opløsning kun være gyldige, for så vidt de godkendes af boligministeriet. Forslagene til vedtægtsændringer eller -tilføjelser skal i forvejen med fuld ordlyd sammen med dagsordenen være bragt til medlem-mernes kundskab på den i § 30 nævnte måde, og ændringsforslag kan på selve mødet kun stilles indenfor de bekendtgjorte forslags rammer. 1 Er det tilstrækkelige antal stemmer ikke repræsenteret på gene- ralforsamlingen, afholdes ny generalforsamling, der med samme ma-joritet kan godkende forslagene for selskabets vedkommende uanset antallet af de mødte medlemmer. G. REPRÆSENTANTSKABET § 32. Til medlemmer af selskabets repræsentantskab vælger generalfor- samlingen 4 medlemmer; dernæst har bestyrelsen for Københavns al- mindelige Boligselskab ret til at vælge en mand eller kvinde, som ik-ke behøver at være medlem af selskabet, til at tiltræde repræsentant-skabet, hvilket repræsentantskabsmedlem har den særlige opgave at føre tilsyn med overholdelsen af vedtægternes bestemmelser. … / 11 … § 33. Selskabets firma tegnes af 2 medlemmer af repræsentantskabet i forening med Københavns almindelige Boligselskabs administreren-de direktør eller bestyrelses formand. Ved afhændelse og pantsætning af selskabets faste ejendomme, tinglysning af servitutter, deklarationer, lejekontrakter etc. herpå kan firmaet dog kun tegnes af 3 medlemmer af repræsentantskabet i fore-ning, og sådan afhændelse eller pantsætning må kun finde sted i henhold til det stiftende mødes eller en generalforsamlings beslut-ning og med skriftligt samtykke af Københavns almindelige Boligsel-skab. ... … H. FORRETNINGSFØRELSEN § 37. Selskabets forretningsførelse og daglige drift … sker ved dets re- præsentantskab gennem Københavns almindelige Boligselskab, på hvis kontor regnskabsførelsen finder sted og selskabets midler for-valtes og dokumenter opbevares. Repræsentantskabet antager og afskediger efter indstilling af Kø- benhavns almindelige Boligselskab en vicevært eller inspektør for ejendommen og anden eventuel fornøden assistance. Som vederlag for administrationen oppebærer Københavns al- mindelige Boligselskab 2 pct. af den årlige afgift og af andre ydelser vedrørende boliger, butikker etc. foruden refusion af udgifter til tryksager, porto etc. og de i §§ 18 og 19 (restancebøder) nævnte ge-byrer.3 1 I. SELSKABETS REGNSKAB … § 41. Så snart repræsentantskabet har indkaldt til ordinær generalfor- samling, skal selskabets hovedbøger henligge på dets kontor til samt-lige medlemmers eftersyn, dog således at hvert medlem kun har ret til at efterse sin egen konto. Rejses der ikke inden generalforsamlin-gen indsigelse mod en kontos udvisende, anses den som godkendt. Ethvert medlem kan forlange udskrift af sin konto. … K. VOLDGIFT / 12 … § 43. Når selskabets opløsning på den i § 31 nævnte måde er vedtaget, vælger generalforsamlingen en likvidationskomité, der foretager de fornødne skridt til selskabets opløsning og afleverer et eventuelt overskud til bestyrelsen for Københavns almindelige Boligselskab el-ler til de af denne godkendte formål, jfr. §§ 26 og 10 .3 Selskabets vedtægter er vedtaget på den stiftende generalforsam- ling den 17. december 1927. På generalforsamlinger den 2. november 1959 er vedtægterne ændret til den nu foreliggende form, godkendt af boligministeriet henholdsvis den 14. februar 1962 På generalforsamlingen den 16. oktober 1996 er generalforsam- lingsmåneden ændret fra oktober til maj. De i tilknytning hertil rele-vante dato- og månedsangivelser er tilsvarende flyttet 5 måneder frem.” Den 1. juni 1928 blev på Kastelshavens faste ejendomme tinglyst en deklaration, hvoraf fremgik bl.a., at KAB kunne foranledige de til enhver tid gældende vedtægter for Kastelshaven tinglyst på ejendommene, og at afhændelse og pantsætning af ejendommene, tinglysning af servitutter, deklarationer, lejekon- trakter m.m. kun kunne finde sted med KAB’s samtykke. Der er enighed om, at Kastelshavens vedtægter aldrig har været tinglyst på ejendommene. Af referat af ordinær generalforsamling for Kastelshaven, afholdt den 25. sep- tember 1930, fremgår om udstedelse af og fastsættelse af kurs på grundfondsbe- viser: ” f. Meddelelse fra repræsentantskabet om udstedelse af grund- fondsbeviser Direktør Person 1 meddelte at grundfondsbeviserne vil blive udstedt i den nærmeste fremtid og at meddelelse vil tilgå medlemmerne om tidspunktet for udleveringen. Meddelelsen toges af generalforsamlingen til efterretning. g. Fastsættelse af kurs på grundfondsbeviser Under henvisning til det foran bemærkede og de nu godkendte regn-skaber foreslås det indtil videre at fastsætte kursen på grundfondsbe-viserne til pari. Repræsentantskabet kan ikke hermed have taget no-get standpunkt til hvorvidt det vil være muligt ved overdragelser af boliger at opnå Pari men finder ikke at kunne foreslå nedskrivning af grundfondsbevisernes pålydende og henviser i den forbindelse til vedtægternes § 9, stk. 2, andet punktum, hvorefter et medlem kan til- / 13 lades at grundfondsbeviset overdrages med en mindre værdi end dets pålydende, jf. også vedtægternes § 24. Forslaget vedtoges enstemmigt.” Den 1. november 1932 blev på Kastelshavens faste ejendomme tinglyst en de- klaration, hvorefter der ikke uden Københavns Magistrats samtykke måtte opkræves en højere leje end anført på en vedhæftet lejefortegnelse. Ved brev af 7. september 1956 rettede KAB henvendelse til Boligministeriet i anledning af, at Kastelshaven havde rejst spørgsmål om opskrivning af grund- fondsbeviserne under hensyn til kroneværdien, kapitalafdrag på prioriteter og forhøjelse af ejendomsskyldværdien, idet Kastelshaven var indstillet på at lade en generalforsamling tage stilling hertil. KAB anmodede om ministeriets stil- lingtagen til spørgsmålet, da ministeriet ifølge § 31 i Kastelshavens vedtægter skulle godkende vedtægtsændringer. Efter indhentet udtalelse fra Københavns Magistrat svarede Boligministeriet den 9. november 1956 KAB, at en vedtægtsændring af den omhandlede karak-ter ikke kunne forventes godkendt af ministeriet. Af referat af ordinær generalforsamling for Kastelshaven, afholdt den 29. okto-ber 1981, fremgår om forhøjelse af grundfondsbeviser som følge af installation af porttelefon: ” g. Forslag fra repræsentantskabet om at alle grundfondsbeviser forhøjes med kr. 700 på grund af den foretagne installation af portte-lefon. … Dirigenten satte forslaget til afstemning. 16 stemte for repræsentantskabets forslag. 6 stemte imod. 1 stemte hverken for eller imod.” I referat af ordinær generalforsamling for Kastelshaven, afholdt den 13. oktober 1993, er om forhøjelse af grundfondsbeviser med forbedringsværdien af en alta- nudvidelse anført: ” G. Indkomne forslag. Repræsentantskabets forslag om forhøjelse af medlemmernes grund- fond[s]beløb med forbedringsværdien af altanudvidelsen. Repræsentantskabet havde fremsat forslag til forhøjelse af medlem-mernes grundfond[s]beløb med forbedringsværdien ved altanudvi-delsen, som skete i 1982, og hvor tillægget foreløbigt er udregnet til / 14 kr. 2.425,- og til kr. 4.475,- omhandlende boligstørrelserne fra 85 m og til 157 m . 2 2 Det af repræsentantskabet vedtagne forslag blev enstemmigt god-kendt, således at tillægget i forslaget fra 01.01.1994 ændres til 15.10.1993.” Ved brev af 6. april 1998 meddelte Bolig- og Byministeriet på en forespørgsel fra KAB, at så længe der ikke indestod offentlige lån, pant eller garantier i 10 parla- mentariske selskaber, hvis vedtægter alle indeholdt bestemmelser om, at mini- steriet skulle godkende vedtægtsændringer, skulle ministeriet ikke godkende eventuelle vedtægtsændringer. I KAB’s brev af 8. april 2003 til Kastelshaven hedder det om vedtægtsændringer bl.a.: ”Vedtægtsændringer i De parlamentariske Boligselskaber … - Den 14. februar 1998 var der en gennemgribende drøftelse af vedtægtsændringer, og det blev besluttet at - KAB vil være villig til at medvirke til modernisering af vedtægter-ne, hvis de pågældende boligselskaber selv ønsker det, idet det be-mærkes, at de enkelte boligselskaber vil skulle betale særskilt ho-norar, såfremt KAB skal bistå ved denne modernisering, - KAB fortsat vil bevare retten til at godkende vedtægter og vedtægtsændringer, KAB ikke vil medvirke til en omdannelse af de parlamentariske bo- ligselskaber til f.eks. private andelsboligforeninger. På et møde i KAB’s bestyrelse den 13. december 2001 blev vedtægts- ændringer igen drøftet og indstillingen var den samme som på mø-det den 14. februar 1998. På mødet drøftede man endvidere fastsættelse af værdien af grund- fondsbeviserne. Det var bestyrelsens indstilling, at den oprindelige værdi af grundfondsbeviserne skal fastholdes, og at formuleringen i vedtægterne om overdragelse af grundfondsbeviser med deres påly-dende værdi bibeholdes. / 15 Der er således ingen tvivl om KAB’s holdning til ændring af vedtæg-ter, omdannelse af parlamentariske boligselskaber til andelsboligfor-eninger eller til værdifastsættelsen af grundfondsbeviser.” I brev af 1. juni 2006 til Kastelshaven anførte KAB om opskrivning af depositum 3 m.v. bl.a.: ”Bestyrelsen har spurgt KAB, om der efter KAB’s opfattelse er noget til hinder for, at opskrivningen af depositum 3 genoptages, og om der er mulighed for at tillægge grundfonden værdien af depositum 3. Opskrivningen af depositum 3 blev efter råd fra KAB og efter beslut-ning fra Kastelshavens generalforsamling sat i bero med virkning fra regnskabsåret 2003 og videreført uændret til regnskabet for 2005. Depositum 3 optræder i regnskabet for 2005 med et beløb stort 3.185.528 […] kr. … Selvom Kastelshaven er villig til at påtage sig denne risiko i forhold til dusørreglen, kan KAB imidlertid ikke acceptere, at depositum 3 opskrives yderligere. Ordningen fremgår ikke af vedtægterne. Som depositum 3 er prakti-seret, sker der en udlodning af en del af selskabets værdi i forbindel-se med gennemførelse af arbejder på ejendommen. Værdien fordeles mellem beboerne og tjener til sikkerhed for selskabets krav mod be-boeren i forbindelse med fraflytning. I forbindelse med opskrivningen sker der som nævnt reelt en udlod-ning af en del af selskabets formue til den, der fraflytter, som så skal indbetales af den nye beboer. Dette mener vi er helt i strid med ån-den i de parlamentariske selskaber, hvor formålet er at tilvejebringe billige og spekulationsfrie boliger. Endvidere mener vi, at praksis strider mod vedtægternes § 43, og vi kan derfor ikke acceptere, at depositum 3 opskrives yderligere i for-hold til de 3.185.528 […] kr. KAB er selvfølgelig klar over, at vi herfra har accepteret praksis med opskrivning af depositum 3 i perioden 1993 – 2003, og vi er derfor indstillet på at respektere depositum 3 på 3.185.528 […] kr., som det fremgår af regnskabet for 2005, så ingen beboere lider tab ved, at op-skrivningen af depositum 3 standses/fastfryses. / 16 … Med hensyn til muligheden for at tillægge grundfonden værdien af depositum 3, kan KAB heller ikke acceptere dette. Kastelshavens ge- neralforsamling vedtog i 2003 at tilskrive grundfonden værdien af depositum 3. Inden da var selskabet gjort opmærksom på, at KAB’s bestyrelse ikke kunne tilslutte sig en opskrivning af grundfonden. Begrundelsen var og er, at der ikke er vedtægtsmæssig mulighed herfor …” I referat af bestyrelsesmøde den 9. maj 2007 i KAB er om Kastelshaven og depo- situm 3 anført bl.a.: ”Kastelshaven – depositum 3 I årene 1993 til 2003 er der praktiseret en ordning med opkrævning af et særligt depositum hos indflyttere i ejendommen. Beløbet udgør pr. 31.12.2003 i alt 3.185.528 kr. og fungerer i realiteten som en ekstra sik- kerhed for, at krav mod fraflyttere kan honoreres. Beløbet betales af indflytterne. Det er administrationens opfattelse – som også fremgår af … – at der er tale om en ikke vedtægtsmæssig udlodning af selskabets værdi, som ganske vist har sammenhæng med arbejder, der er gennemført i ejendommen, og som er blevet accepteret gennemført i den nævnte 10 års periode. Siden er opskrivningen stoppet, og det skal foreslås, at KAB’s besty-relse tilkendegiver, at den er enig med administrationen i, at yderli-gere opskrivning ikke gennemføres, hvilket i øvrigt er tiltrådt af ge- neralforsamlingen i Kastelshaven i 2004, som dog samtidig vedtog, at spørgsmålet kunne tages op igen på et senere tidspunkt. … Hvad angår depositum 3 i Kastelshaven påpegede Person 2, at der var flere faktuelle fejl i administrationens beskrivelse af Kastels-havens depositum 3. Han ønskede derfor at få protokolleret følgen-de: ”Depositum 3 har afløst forudbetalt leje, som er blevet tilbagebetalt til de medlemmer, der havde sådant indestående i selskabet. Depositum 1, der svarede til 2 måneders leje ved indflytningen, er til- bagebetalt til medlemmer, der havde sådant indestående i selskabet. / 17 Depositum 2, der ud over ovennævnte i en periode alene blev betalt af nye indflyttere, dog ikke ved interne flytninger, er ligeledes tilba-gebetalt til medlemmer, der havde sådant indestående i selskabet. Depositum 3 er fremkommet ved, at der er vedtaget forbedringsar-bejder, hvis finansielle forudsætning er, at der på generalforsamlin-ger er vedtaget forhøjelser af boligafgiften bestemt til disse formål. Disse forhøjelser er ikke varslet, idet de blev betragtet som medlem-mets ejendom, der indestår i selskabet til fraflytning, idet det tillige tjener til sikkerhed for den del af istandsættelsen, som medlemmet skal betale. …” Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og efter en drøftelse af depositum 3 var bestyrelsen enig i administrationens indstilling om, at der ikke gennemføres yderligere opskrivning, samt at depositum 3 ikke tillægges grundfonden, idet det herved vil ændre karakter fra langfristet gæld til egenkapital.” Forklaringer Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4 har af-givet forklaring. Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun og hendes ægtefælle flyttede ind i Kastelshaven i 1990’erne, hvor de nu bor i en 138 m lejlighed med en må-nedlig boligafgift på ca. 5.500 kr. Hun har siden 2010 været formand for Kastels-havens repræsentantskab og deltager i denne egenskab i KAB’s repræsentant-skabsmøder. Hun har et ønske om også at blive medlem af KAB’s bestyrelse, i hvilken de parlamentariske selskaber p.t. ikke er repræsenteret. 2 Baggrunden for etablering af depositum 3-ordningen var et ønske om at sikre tilstrækkelige midler til istandsættelse af lejlighederne ved fraflytning, således at det ikke var de øvrige beboere, som i sidste ende kom til at betale herfor gen-nem boligafgiften. Depositum 3-ordningen ophørte i 2003 efter henstilling fra KAB. Denne retssag er foranlediget af et ønske om øget sikkerhed for udgifter til istandsættelse af lejlighederne i forbindelse med fraflytning samt et ønske om, at generalforsamlingsbeslutninger står ved magt uden KAB’s godkendelse. Hun kan dog ikke erindre, at KAB skulle have nægtet at godkende generalforsam- lingsbeslutninger, herunder nægtet at give samtykke til låneoptagelse, men i Kastelshaven er der et ønske om større selvstændighed, også selv om Kastelsha- ven i forvejen er meget selvkørende og i de seneste år også har haft et gnid- / 18 ningsløst samarbejde med KAB i forbindelse med KAB’s administration af Ka- stelshaven. At være beboer i Kastelshaven er et gode, som man ikke gerne giver afkald på. De fleste lejligheder overdrages derfor til nærtstående i op- og nedstigende linje, som der er mulighed for, men i den forbindelse er der desværre set ek-sempler på proforma overdragelser. Efter hendes opfattelse vil det ødelægge ideen bag de parlamentariske selskaber om gode og billige boliger, hvis Kastelshaven omdannes til en andelsboligfore- ning, og det vil heller ikke være rimeligt, hvis hun og hendes ægtefælle, der har givet 18.000 kr. for et grundfondsbevis, kan få dette opskrevet til måske 3 mio. kr. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han flyttede ind i Kastelshaven i 1999. Han har tidligere været formand Kastelshavens repræsentantskab og er aktuelt næstfor- mand herfor. Depositum 3-ordningen skulle sikre, at der ved fraflytning var tilstrækkelige midler til istandsættelse af lejlighederne, således at de øvrige beboere ikke via boligafgiften kom til at betale herfor, og Kastelshaven oplever fortsat, at der er dødsboer, som ikke har midler til at betale for istandsættelsen. KAB har afslået at godkende en opskrivning af depositum 3, men han har ikke nogen erindring om, at KAB skulle have nægtet at godkende andre ønsker fra Kastelshavens si-de. Kastelshaven foretager p.t. opsparing til en vinduesudskiftning, men der er al-tid en vis modvilje mod en stigning i boligafgiften som følge af renovering hos den beboer, som ikke har en personlig interesse i den konkrete renovering. Vidne 3 har forklaret bl.a., at hun er jurist, og at hun blev ansat i KAB i 2003, hvor hun senest var kundedirektør med ansvar for de boliger, som KAB administrerede, inden hun i efteråret 2017 blev pensioneret. En af hendes første opgaver som nyansat i KAB var at afholde møder med re- præsentanter for de parlamentariske selskaber som følge af Østre Landsrets dom af 21. maj 2001 om retsforholdet mellem et medlem af et parlamentarisk selskab og det parlamentariske selskab, hvor landsretten fandt, at retsforholdet måtte sidestilles med et lejeforhold med de forskelligheder, som vedtægterne i henseende til lejelovgivningens deklaratoriske regler tilsagde. KAB og de parla-mentariske selskaber var dog enige om, at der som hidtil skulle administreres efter vedtægterne, blot skulle man fremover sikre, at lejelovens bestemmelser ikke herved blev overtrådt. / 19 En konkret forespørgsel fra Kastelshaven gjorde hende opmærksom på, at Ka- stelshaven gennem flere år havde foretaget opskrivning af det, som de kaldte depositum 3, og som da var på ca. 3,1 mio. kr. Hun satte sig ind i forholdet og blev klar over, at depositum 3 ikke var penge, der var indbetalt af beboerne, men i stedet nogle opskrivninger foretaget på grundlag af forskellige forbedrin-ger. Depositum 3-ordningen havde ikke hjemmel i vedtægterne, og ved sit brev af 1. juni 2006 meddelte hun derfor Kastelshaven, at KAB ikke kunne acceptere yderligere opskrivning af depositum 3. Når KAB imidlertid tillod, at et deposi-tum 3 på ca. 3,1 mio. kr. blev opretholdt, skyldtes det, at flere beboere ville lide tab, hvis man sløjfede beløbet, og at KAB i sin tid burde have opdaget etablerin-gen af det ulovlige forhold. Ud fra rimelighedsbetragtninger tillod man derfor beløbet opretholdt. Af hendes forgængers brev af 8. april 2003 til Kastelshaven fremgår, at han ikke var bekendt med, at Kastelshaven havde opskrevet værdi-en af grundfondsbeviserne, og hun selv blev først bekendt hermed i forbindelse med denne retssag. Ved Østre Landsrets dom af 14. februar 2011 i en sag mellem et parlamentarisk selskab og Grundejernes Investeringsfond fandt landsretten, at det parlamenta- riske selskab måtte sidestilles med de boligfællesskaber, der er omfattet af an- delsboligforeningsloven, og KAB har herefter alene administreret de parlamen- tariske selskaber i overensstemmelse med deres vedtægter. Hun har deltaget i udarbejdelsen af et oplæg til nye vedtægter for ”Ved Clas-sens Have” , hvori der blev åbnet mulighed en opskrivning af grundfondsbevi-serne i særlige situationer, f.eks. ved frikøb af en hjemfaldsdeklaration under forudsætning af, at frikøbet finansieres af medlemmerne selv og ikke ved opta- gelse af lån i boligselskabets faste ejendom. Vidne 4 har forklaret bl.a., at hun har været ansat i KAB siden 1991, hvor hun nu er chefjurist. Hun deltog i udarbejdelsen af ændringerne af KAB’s vedtægter i 1997, der var foranlediget af den nye lovgivning om almene boliger, og der var ikke hermed tilsigtet nogen ændring i KAB’s formål. Af bekendtgø-relse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v. fremgår, at KAB fort-sat kan administrere de selskaber, fonde og andelsboligforeninger og de private boliger, der er knyttet hertil, som KAB administrerede ved sin godkendelse i 1986, og at dette fortsat er en del af KAB’s formål fremgår af vedtægternes § 2, stk. 2. Hun har ikke deltaget drøftelserne vedrørende depositum 3-ordningen og op- skrivning af grundfondsbeviserne. Hun var derimod involveret i udarbejdelsen af nye vedtægter for ”Ved Classens Have” , hvori der blev åbnet mulighed for opskrivning af grundfondsbeviserne i særlige situationer, f.eks. ved frikøb af en hjemfaldsdeklaration under forudsætning af, at frikøbet finansieres af medlem- merne selv og ikke ved optagelse af lån i boligselskabets faste ejendom. I tilfæl- / 20 de af frikøb af hjemfaldspligt er der tale om en varig værdistigning af ejendom- men, hvilket ikke er tilfældet for almindelige forbedringer f.eks. i form af nye altaner. Størstedelen af KAB’s administrationsportefølje er i dag almene boliger, og KAB arbejder overordnet for at sikre bedre, billige og sunde boliger. De parla- mentariske selskaber er repræsenteret i repræsentantskabet og vil derfor også kunne vælges ind i KAB’s bestyrelse. Anbringender Boligselskabet Kastelshaven har til støtte for sin påstand 1 gjort gældende, at KAB oprindelig fungerede som garant over for det offentlige vedrørende de be- tingelser, som Indenrigsministeriet stillede i forbindelse med Kastelshavens op- tagelse af statslånet i 1926. Det var herunder en betingelse, at Kastelshaven un- derkastede sig de kontrolbestemmelser, som var fastsat af Indenrigsministeriet i henhold til § 9 i lov nr. 86 af 31. marts 1926 om støtte til boligbyggeri, og som var kontrol med, at lånebevillingens vilkår blev opfyldt forsvarligt, at ejendom-men ikke blev forringet, og at der blev grebet ind over for urimelige lejeforhø-jelser. KAB blev tillagt denne kontrolopgave, fordi KAB i vidt omfang var un-derlagt såvel Indenrigsministeriets som kommunens kontrol. KAB’s væsentligste rettigheder i forhold til Kastelshaven er ret til at modtage driftsoverskud (vedtægternes § 26) og ret til at modtage likvidationsprovenuet i tilfælde af boligselskabets opløsning. Disse rettigheder er en kopi af Indenrigs- ministeriets beføjelser, jf. lov nr. 86 af 31. marts 1926 om støtte til boligbyggeri § 9 og lov nr. 150 af 1. april 1921 vedrørende boligforholdene § 46, hvoraf fremgår bl.a.: ”De Boligforetagender, til hvilke der ydes Laan eller Tilskud ifølge denne Lov er underkastede de Kontrolbestemmelser, som fastsættes af Indenrigsmini- steren, derunder …. at Avance ved Afhændelse af Ejendomme, Lejligheder eller Medlemsrettigheder anvendes paa en af Ministeriet godkendt Maade.” Inden- rigsministeriet stillede dog ikke sådanne betingelser i forbindelse med Kastels- havens optagelse af statslånet. KAB’s vetoret i forhold til vedtægtsændringer er endvidere en kopi af Inden- rigsministeriets betingelser for udbetaling af statslån til de første parlamentari-ske selskaber, der tillige modtog betydelig statsstøtte. Da Bakkehusene og Hille- rødhus som nogle af de første parlamentariske selskaber optog statslån, var det således ifølge lånebevillingerne en betingelse, ”at Foreningens Vedtægter affat-tes i Overensstemmelse med Indenrigsministeriets Krav for Ydelse af Tilskud til Foreningen, og at Vedtægterne, naar de er godkendt af Indenrigsministeriet, tinglyses på Ejendommene.” Herved sikrede Indenrigsministeriet sig mod, at statens og kommunernes tilskud og lån kunne udloddes til medlemmerne. Lå- nebevillingen i forbindelse med Kastelshavens optagelse af statslån indeholdt dog heller ikke en sådan betingelse. / 21 Kastelshaven har aldrig modtaget offentlige tilskud, og Indenrigsministeriets og KAB’s oprindelige interesser i Kastelshaven har derfor været begrænsede. Størstedelen af Indenrigsministeriets og KAB’s vedtægtsbestemte beføjelser i forhold til Kastelshaven er således blot et levn fra de første parlamentariske sel- skaber, som man ukritisk har gentaget i forbindelse med Kastelshavens stiftelse. Boligministeriet har ved brev af 6. april 1998 bekræftet, at grundlaget for Inden- rigsministeriets indflydelse på Kastelshaven bortfaldt ved Kastelshavens indfri- else af statslånet i 1945. Af samme grund er KAB’s vedtægtsbestemte rettighe-der i forhold til Kastelshaven bortfaldet, da KAB’s oprindelige garantiforpligtel-ser over for tredjemand i relation til Kastelshaven således er ophørt, og da det aldrig har været meningen, at KAB skulle have så vidtgående selvstændige ret-tigheder, som vedtægterne angiver. Deklarationen tinglyst den 1. juni 1928 på Kastelshavens ejendomme om KAB’s adgang til bl.a. at lade Kastelshavens vedtægter tinglyse på ejendommene og om, at afhændelse, pantsætning m.m. af Kastelshavens faste ejendomme kun kan finde sted med KAB’s samtykke, har ingen selvstændig indholdsmæssigt betydning. Kastelshaven har endvidere gjort gældende, at KAB også har fortabt sine vedtægtsbestemte rettigheder i forhold til Kastelshaven på grund af de omfat-tende ændringer, som KAB har gennemgået siden sin stiftelse. KAB er i dag et almennyttigt forretningsførerselskab, hvis formål er fastlagt i almenboliglovens § 6, og andre aktiviteter end de, der er nævnt i denne bestemmelse, er i strid med almenboliglovgivningen. Ganske vist fik KAB en særlig hjemmel i sideak- tivitetsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, til at administrere de selskaber m.v., som KAB administrerede ved sin godkendelse som almennyttigt forretningsførersel- skab i 1986, men denne bestemmelse indebærer alene en ret til at administrere disse selskaber, men ingen ret til at hævde de vidtgående rettigheder, som føl-ger af Kastelshavens vedtægter, da sådanne rettigheder ikke er forenelig med KAB’s virke som almennyttigt forretningsførerselskab. Forudsætningerne for KAB’s oprindelige indflydelse på Kastelshaven er derfor ikke længere til stede. Kastelshaven har yderligere gjort gældende, at KAB’s vedtægtsbestemte rettig- heder er i strid med aftalelovens § 36. KAB har således på intet tidspunkt ydet penge i Kastelshaven, som alene er finansieret af medlemmerne ved indskud og ved optagelse af lån, der efterfølgende er indfriet af medlemmerne via boligaf- giften. Navnlig er vedtægtsbestemmelserne om, at et eventuelt driftsoverskud skal tilfalde KAB (§ 26), at KAB har vetoret i forhold til vedtægtsændringer og bestemmelser om udvidelse af Kastelshavens virksomhed eller om Kastelsha-vens opløsning (§ 31), at KAB skal godkende afhændelse og pantsætning (§ 33), og at et overskud i tilfælde af Kastelshavens opløsning skal tilfalde KAB (§ 43) i strid med aftalelovens § 36. / 22 Kastelshaven har til støtte for sin påstand 2 gjort gældende, at vedtægternes § 7, stk. 2, indeholder hjemmel til opskrivning af grundfondsbeviserne, og at der derfor ikke kræves en vedtægtsændring hertil. Det følger således af § 7, stk. 2, at grundfondsbevisernes værdi afhænger af værdien af en bestemt bolig og den-nes nuværende og fremtidige lejeværdi, og hermed er sikret en ret og muligt en pligt for Kastelshaven til at regulere grundfondsbevisernes værdi. § 7 indehol-der ingen bestemmelse om, hvordan en opskrivning af grundfondsbeviserne skal besluttes, men vedtægterne indeholder heller ingen bestemmelse om, at en sådan opskrivning skal godkendes af KAB. Kastelshaven har endvidere gjort gældende, at grundfondsbeviserne flere gan-ge er blevet opskrevet, uden at KAB har gjort indsigelse herimod, og at grund- fondsbevisernes samlede pålydende værdi, der oprindelig var 191.850 kr., i dag er 934.200 kr. På generalforsamlingerne den 24. oktober 1981 og den 13. oktober 1993 er det eksempelvis besluttet at opskrive grundfondsbeviserne som følge af installation af en porttelefon henholdsvis en altanudvidelse i 1982, og KAB pro- testerede ikke herimod, selv om KAB var repræsenteret på begge generalfor- samlinger. Samtlige opskrivninger af grundfondsbeviserne er vedtaget på Ka- stelshavens generalforsamlinger, som KAB var repræsenteret på indtil 2003, og fra hvilke KAB løbende har modtaget referater, ligesom KAB har udstedt nye grundfondsbeviser i forbindelse med overdragelse heraf. KAB har derfor fortabt indsigelsen om, at opskrivning af grundfondsbeviserne er i strid med vedtægterne. KAB har ingen indflydelse på medlemskredsen i Kastelshaven eller på boligaf- giftens eller depositummets størrelse, og KAB har således ingen mulighed for at sikre, at boligerne er økonomisk tilgængelige for den brede befolkning. KAB’s nægtelse af at tillade opskrivning af grundfondsbeviserne er således ikke alene i strid med Kastelshavens vedtægter, men også usaglig og i strid med aftale-lovens § 36, da et afgørende vilkår om, at medlemmernes indskud ikke følger udviklingen i ejendommens værdi, men i stedet tilkommer KAB i tilfælde af Kastelshavens opløsning, skulle have været særlig fremhævet i vedtægterne, som er konciperet af KAB. KAB s.m.b.a har til støtte for sin frifindelsespåstand over for påstand 1 gjort gæl- dende, at KAB’s rettigheder og indflydelse på Kastelshaven fremgår af Kastels- havens vedtægter og af deklarationen fra 1928, der er tinglyst på Kastelshavens ejendomme, og som supplerer KAB’s vedtægtsbestemte beføjelser. KAB har ef-ter Kastelshavens vedtægter indflydelse på væsentlige forhold vedrørende Ka- stelshaven, herunder forhold der direkte eller indirekte vedrører værdien af grundfondsbeviserne. Det fremgår af Kastelshavens vedtægter bl.a., at disse skal fortolkes i overensstemmelse med KAB’s vedtægter (§ 1, stk. 2), at KAB er påtaleberettiget med hensyn til overholdelsen af samtlige vedtægtsbestemmel- ser (§ 1, stk. 3), at vedtægtsændringer skal godkendes af KAB (§ 31, stk. 3), og at / 23 medlemmer erklærer, at de underkaster sig de til enhver tid gældende vedtæg-ter for Kastelshaven og for KAB (§ 2, stk. 2). Kastelshaven kan således ikke uden KAB’s samtykke ændre sine vedtægter. KAB er ikke undergået sådanne ændringer, at det har betydning for KAB’s ret til at påtale og godkende Kastels- havens vedtægter, idet KAB i dag er et almennyttigt forretningsførerselskab, der med hjemmel i sideaktivitetsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, og i KAB’s vedtægters § 2, stk. 2, tillige forvalter og administrerer de parlamentariske sel-skaber. Kastelshavens synspunkt om, at KAB oprindelig alene varetog Indenrigsmini- steriets økonomiske interesser i de parlamentariske selskaber, og at Indenrigs- ministeriets og dermed KAB’s beføjelser og interesser i de parlamentariske sel- skaber derfor bortfaldt, da ministeriet i 1998 frafaldt sine godkendelsesbeføjel-ser over for selskaberne, er hverken underbygget eller nærmere dokumenteret. KAB’s vedtægtsbestemte beføjelser i forhold til de parlamentariske selskaber var uafhængig af ministeriets kontrolbestemmelser, idet de udsprang af KAB’s eget formål om at planlægge og gennemføre almennyttet byggeri navnlig gen-nem såkaldte datterselskaber. At KAB og Indenrigsministeriet havde interesse- sammenfald med hensyn til at etablere billige og sunde boliger til den brede be- folkning ændrer ikke ved, at KAB’s beføjelser ikke udsprang ikke af det offentli- ges økonomiske interesser i at sikre, at offentlig støtte og tilskud ikke blev mis- brugt. KAB har derfor fortsat en legitim og anerkendelsesværdig interesse i at opretholde sine vedtægtsbestemte rettigheder og indflydelse på Kastelshaven, herunder retten til et eventuelt likvidationsprovenu, således at der fortsat kan tilbydes økonomisk tilgængelige boliger for den brede befolkning i overens- stemmelse med formålet for KAB og de parlamentariske selskaber. KAB og de parlamentariske selskaber, herunder Kastelshaven, har med deres formålsbe- stemmelser om økonomisk tilgængelige boliger for den brede befolkning et fæl-les værdigrundlag, hvortil kommer, at Kastelshaven siden sin stiftelse både har haft indflydelse på og medejerskab af KAB gennem garantibeviser i KAB. Det har på intet tidspunkt været formålet med de parlamentariske selskaber, at medlemmerne skulle kunne opnå økonomisk gevinst ved opskrivning af grundfondsbeviserne. Tilsidesættes KAB’s ret til at godkende vedtægtsændrin-ger, vil det føre til, at Kastelshaven opskriver grundfondsbeviserne, hvorved medlemmer, som alene har betalt få hundrede kroner for deres grundfondsbe-vis, vil kunne sælge disse for flere hundrede tusinde kroner. Vedtægternes be-stemmelse om, at likvidationsprovenuet i tilfælde af Kastelshavens ophør skal tilfalde KAB til anvendelse i overensstemmelse med KAB’s formål, vil hermed blive indholdsløs. KAB afviser, at KAB’s vedtægtsbestemte rettigheder i Kastelshaven er bortfal-det som følge af passivitet. KAB har løbende håndhævet sine rettigheder efter Kastelshavens vedtægter, ligesom Kastelshaven har handlet i overensstemmelse hermed. Måtte KAB ikke have håndhævet alle sine beføjelser i henhold til / 24 vedtægterne, medfører det dog ikke, at KAB har udvist retsfortabende passivi-tet. KAB har til støtte for sin frifindelsespåstand over for påstand 2 gjort gældende, at § 7, stk. 2, i Kastelshavens vedtægter hverken efter sin ordlyd eller sit formål indeholder hjemmel til at opskrive grundfondsbeviserne, hvorfor KAB er beret- tiget til at modsætte sig en sådan opskrivning. Som anført ovenfor vil en op- skrivning af grundfondsbeviserne føre til, at vedtægternes bestemmelse om, at likvidationsprovenuet i tilfælde af Kastelshavens ophør skal tilfalde KAB til an- vendelse i overensstemmelse med KAB’s formål, vil blive indholdsløs, og at medlemmer, som alene har betalt få hundrede kroner for deres grundfondsbe-vis, vil kunne sælge disse for flere hundrede tusinde kroner. At der enkelte gan-ge tidligere er foretaget tilskrivninger til værdien af grundfondsbeviserne som følge af forbedringsarbejder giver – ligesom den midlertidige depositum 3-ord-ning – ikke Kastelshaven ret til nu at opskrive værdien af grundfondsbeviserne. Retsgrundlaget Ved lov nr. 577 af 19. december 1985 om ændring af lov om boligbyggeri (Kvo-ter for 1986, byggeskadefond, ændret finansiering af byggeskader, ændret fi- nansiering af ungdomsboliger m.v.) indsattes i § 2 som nyt stk. 2 følgende be- stemmelse: ”Stk. 2. Boligministeren kan godkende forretningsførerselskaber (ho- vedselskaber), der har udøvet almennyttig boligvirksomhed på grundlag af den før den 30. april 1946 gældende lovgivning. Ved godkendelsen sidestilles selskabet med almennyttige forretningsfø-rerselskaber, der er godkendt i medfør af stk. 1.” Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (L 837 af 19. oktober 1985) fremgik bl.a.: ”Forslaget tager sigte på det forhold, at Københavns Almindelige Bo- ligselskab (K.A.B.), der siden 1920'erne som forretningsførerselskab har udøvet en virksomhed, der stort set svarer til andre større almen-nyttige forretningsførerselskabers virksomhed, ikke formelt er god-kendt i henhold til boligbyggerilovgivningen efter 1946. Selskabets oprindelige vedtægter er således ikke godkendt i medfør af den da-gældende lovgivning, hvorimod alle senere vedtægtsændringer er blevet godkendt af boligministeriet. … En godkendelse vil ikke være til hinder for, at K.A.B. fortsat kan for-valte og være forretningsfører for selskaber og ejendomme, der ikke har almennyttig status og dermed ikke omfattes af reglerne i lov om / 25 boligbyggeri. En sådan forvaltning forudsætter dog, at der er en klar økonomisk og regnskabsmæssig udskillelse.” Ved lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v., der trådte i kraft den 1. januar 1997, blev lov om boligbyggeri delvist ophævet, og i medfør af loven blev samtidig udstedt bekendtgørelse nr. 876 af 3. oktober 1996 om sideaktivite-ter i almene boligorganisationer m.v. (sideaktivitetsbekendtgørelsen). Af be- kendtgørelsens § 12, stk. 2, fremgik, at KAB fortsat kunne administrere de sel- skaber, fonde og andelsforeninger og de private boliger, der var knyttet hertil, som boligorganisationen administrerede ved sin godkendelse i 1986. Bekendt-gørelsens § 12, stk. 1 og 2, havde følgende ordlyd: ”§ 12. Boligorganisationen kan med kommunalbestyrelsens godken-delse administrere drift af private udlejningsboliger. Det er en forud-sætning, at kommunalbestyrelsen har anvisningsret til minimum hver fjerde ledige bolig. Hvis de private udlejningsboliger er belig-gende i en anden kommune end den, hvori boligorganisationen har hjemsted, jf. § 109, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., kræves godkendelse fra såvel hjemstedskom-munens som beliggenhedskommunens kommunalbestyrelse. Stk. 2. Uanset stk. 1, kan KAB Bygge- og Boligadministration dog fortsat administrere de selskaber, fonde og andelsforeninger og de til disse knyttede private boliger, som boligorganisationen administre-rede ved sin godkendelse i 1986.” Bestemmelsen i § 12, stk. 2, svarer til § 15, stk. 2, i nugældende sideaktivitetsbe- kendtgørelse (bekendtgørelse nr. 451 af 13. april 2015). Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår i første række Kastelshavens mulighed for at ændre sine vedtægter uden KAB’s godkendelse. I anden række angår sagen Kastelshavens mulighed for at træffe beslutning om opskrivning af grundfondsbeviserne. Kastelshavens mulighed for at ændre sine vedtægter uden KAB’s godkendelse KAB blev stiftet i 1920 med formål om i samfundsmæssigt øjemed at arbejde for et tidssvarende og økonomisk boligbyggeri i København og omegn bl.a. ved at planlægge og gennemføre almennyttigt byggeri, navnlig gennem boligselskaber (såkaldte datterselskaber), og ved at vejlede og støtte boligselskaberne under deres senere virksomhed på boligområdet. I 1927 blev Kastelshaven stiftet som et såkaldt datterselskab af KAB (også benævnt ”et parlamentarisk selskab”), og i overensstemmelse med KAB’s og Kastelshavens vedtægter tegnede Kastelsha-ven en garantikapital i KAB for 7.500 kr., der fortsat består. / 26 I 1986 blev KAB godkendt som almennyttigt forretningsførerselskab, efter at en ændring af lov om boligbyggeri (lov nr. 577 af 19. december 1985) havde skabt hjemmel herfor. Af forarbejderne til lovændringen fremgik bl.a., at en godken- delse af KAB ikke ville være til hinder for, at KAB fortsat kunne forvalte og væ-re forretningsfører for selskaber og ejendomme, der ikke havde almennyttig sta-tus og dermed ikke var omfattet af reglerne i boligbyggeriloven. Da lov om al-mene boliger m.v. (lov nr. 374 af 22. maj 1996) trådte i kraft den 1. januar 1997, trådte tillige sideaktivitetsbekendtgørelsen i kraft (bekendtgørelse nr. 876 af 3. oktober 1996), og af denne fremgik (§ 12, stk. 2), at KAB fortsat kunne admini-strere de selskaber, fonde og andelsforeninger og de private boliger, der var knyttet hertil, som boligorganisationen administrerede ved sin godkendelse i 1986 (nu bekendtgørelse nr. 451 af 13. april 2015, § 15, stk. 2). Samtidig med ikrafttrædelsen af lov om almene boliger m.v. blev formålsbe- stemmelsen i KAB’s vedtægter ændret, således at KAB herefter som almen for- retningsførerorganisation havde til formål at forestå opførelse, udlejning, admi- nistration, vedligeholdelse og modernisering af støttet boligbyggeri i overens- stemmelse med lov om almene boliger m.v. KAB kunne herudover udføre akti- viteter, som havde en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som var baseret på den viden, KAB havde oparbejdet. Kastelshaven blev som nævnt stiftet som et såkaldt datterselskab af KAB og har ifølge sine vedtægter fra 1996 til formål at skaffe nuværende og fremtidige med- lemmer billige og sunde boliger samt varetage medlemmernes boligforhold og almene boliginteresser i overensstemmelse med egne og KAB’s vedtægter. Af vedtægterne fremgår endvidere, at medlemmerne af Kastelshaven gennem de-res grundfondsindskud og deraf følgende medlemskab af Kastelshaven har af-gørende indflydelse på den daglige drift af Kastelshaven, herunder fastsættel-sen af boligafgiften, reglerne for vurdering af forbedringer mv. ved fraflytning samt omfanget af udvendige vedligeholdelses- og forbedringsarbejder. KAB skal efter vedtægterne bl.a. godkende vedtægtsændringer, udvidelse af Kastels-havens virksomhed, opløsning af Kastelshaven samt salg og pantsætning af Ka- stelshavens faste ejendomme, jf. vedtægternes § 31, stk. 4, og § 33, stk. 2. Ved Kastelshavens opløsning skal et eventuelt overskud afleveres til KAB eller til de af KAB godkendte formål, jf. vedtægternes § 43. KAB har ikke initiativret på no-gen af disse områder, men kan alene godkende eller afslå at godkende beslut-ninger herom truffet af Kastelshavens kompetente organer. Herudover har KAB adgang til at kræve indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling, jf. vedtægternes § 29. På denne baggrund finder landsretten, at der med lovgrundlaget for og god- kendelsen af KAB som almennyttigt forretningsførerselskab i 1986 og med den senere sideaktivitetsbekendtgørelse er hjemmel for, at KAB – i overensstemmel-se med sit formål – fortsat kan forvalte og administrere de parlamentariske sel- / 27 skaber, og at de stedfundne ændringer i KAB’s formålsbestemmelse ikke er af en sådan karakter, at KAB ikke længere har en saglig interesse i at håndhæve si-ne rettigheder i henhold til Kastelshavens vedtægter. Der er ikke grundlag for at fastslå, at KAB fungerede som garant over for det offentlige vedrørende Kastelshavens statslån, således at KAB’s indflydelse på Kastelshaven bortfaldt, da Kastelshaven i 1945 indfriede statslånet. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at KAB’s rettigheder i henhold til Kastelshavens vedtægter, herunder bestemmelserne om KAB’s ret til at godkende vedtægts- ændringer og ret til et eventuelt overskud i tilfælde af Kastelshavens opløsning, er i strid med aftalelovens § 36. Kastelshaven har endvidere ikke godtgjort, at KAB har håndhævet sine rettigheder efter vedtægterne urimeligt eller i strid med redelig handlemåde, og Kastelshavens medlemmer har på intet tidspunkt haft en berettiget forventning om at få ejerskab til Kastelshavens samlede for-mue. Landsretten bemærker, at Kastelshaven må sidestilles med de boligfællesska-ber, der er omfattet af andelsboligforeningsloven, jf. lovens § 1 a, og Østre Landsrets dom gengivet i UfR 2011.1505, og at Kastelshaven ikke har gjort gæl-dende, at Kastelshavens vedtægter – hverken helt eller delvist – er i strid med andelsboligforeningsloven. Landsretten tager herefter KAB’s frifindelsespåstand over for Kastelshavens på- stand 1 til følge. Opskrivning af grundfondsbeviser Spørgsmålet er herefter, om der i Kastelshavens vedtægter er hjemmel til op- skrivning af grundfondsbeviserne, idet Kastelshaven til støtte herfor har hen-vist til vedtægternes § 7, stk. 2. Om Kastelshavens grundfond og grundfondsbeviser fremgår af vedtægterne, at det er en betingelse for medlemskab af Kastelshaven, at medlemmet erhverver en andel af Kastelshavens grundfond. For de oprindelige medlemmers vedkommende skete det ved, at hvert medlem indbetalte en til sin boligs an-skaffelsesværdi svarende andel i Kastelshavens grundfond, og for senere med-lemmers vedkommende sker det ved, at det nye medlem erhverver det til ved-kommendes bolig svarende grundfondsbevis, jf. § 2. Grundfonden udgør den af medlemmerne indbetalte kapital, jf. § 6, stk. 1, og efter § 6, stk. 2, kan grundfon-den forøges i overensstemmelse med § 21, stk. 2, ved væsentlig forbedring eller tilbygning til et medlems bolig foretaget med repræsentantskabets samtykke. I tilfælde af boligens og grundfondsbevisets senere overdragelse reduceres grundfondsbeviset med et beløb svarende til den værdiforringelse, som forbed-ringen eller tilbygningen har undergået. For hver andel af grundfonden udste-des et grundfondsbevis svarende til medlemmets indskud og medlemmets kon- / 28 tos udvisende i Kastelshavens hovedbog, jf. § 7, stk. 1, og overdragelse og ind- frielse af grundfondsbeviser sker med deres kontos pålydende, jf. § 9, stk. 1. I tilfælde af lejeniveauets fald skal en generalforsamling med KAB’s godkendelse fastsætte en mindre kursværdi for grundfondsbeviserne, jf. § 9, stk. 2. Et med-lem kan altid tillade, at vedkommendes grundfondsbevis overdrages til en mindre værdi end kontoens pålydende, men medlemmet må ikke betinge sig eller modtage noget beløb herudover, jf. § 9, stk. 2 og 3. På denne baggrund finder landsretten, at Kastelshavens grundfond udgør den kapital, som medlemmerne har indbetalt og senere måtte indbetale, jf. § 6, stk. 1, og at grundfonden herudover alene kan opskrives og reduceres i overens- stemmelse med bestemmelserne i § 21, stk. 2. Derudover kan der ske en kursre- gulering af grundfondsbeviserne i overensstemmelse med § 9, stk. 2. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, hvorefter grundfondsbeviserne er knyttede til og de-res værdi afhængig af værdien af en bestemt bolig og dennes nuværende og fremtidige lejeværdi, indeholder sammenholdt med de øvrige vedtægtsbestem-melser således ikke selvstændig hjemmel til at foretage opskrivning af grund-fondsbeviserne. Det forhold, at Kastelshaven enkelte gange i 1980-erne og 1990-erne – i strid med vedtægterne – traf beslutning om opskrivning af grundfondsbeviserne som følge af forbedringer af Kastelshavens ejendomme, uden at KAB gjorde indsigelse herimod, kan ikke føre til en ændret vurdering, og landsretten finder, at KAB ikke herved har udvist en retsfortabende passivitet, som afskærer KAB fra at gøre sine beføjelser efter Kastelshavens vedtægter gældende. Landsretten tager herefter KAB’s frifindelsespåstand over for Kastelshavens på- stand 2 til følge. Sagsomkostninger Landsretten finder, at der ved fastsættelsen af sagens værdi må tages udgangs- punkt i værdien af Kastelshavens ejendomme med fradrag af grundfondens værdi. Sagsomkostninger til dækning af udgift til advokatbistand i en sag om så store værdier må fastsættes skønsmæssigt efter en vurdering af, hvad der kan anses for rimeligt, blandt andet under hensyntagen til sagens karakter og om-fang, jf. bl.a. Højesteret dom af 7. februar 2017 i sag 241/2016. Landsretten finder herefter, at Kastelshaven i sagsomkostninger for landsretten skal betale 1.000.000 kr. til KAB til dækning af udgift til advokatbistand inkl. moms. T h i k e n d e s f o r r e t : / 29 KAB s.m.b.a. frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal Boligselskabet Kastelshaven betale 1.000.000 kr. til KAB s.m.b.a. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. /

/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 11. juni 2019 Sag BS-24304/2018 (18. afdeling) Boligselskabet Kastelshaven (advokat Julia Lisa Feuerhake , prøve) mod KAB s.m.b.a. (advokat Knud-Erik Kofoed ) Landsdommerne Alex Puggaard , Ulla Staal og Anne-Sophie Abel Lohse (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 15. marts 2018. V ed kendelse af 4. juli 2018 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Påstande Boligselskabet Kastelshaven har endeligt nedlagt følgende påstande: Påstand 1: KAB s.m.b.a. skal anerkende, at Boligselskabet Kastelshaven uden KAB s.m.b.a.’ s samtykke kan beslutte at ændre selskabets vedtægter . Påstand 2: KAB s.m.b.a skal anerkende, at KAB s.m.b.a. ikke kan modsætte sig, at Boligselskabet Kastelshaven træffer beslutning om at opskrive grundfonds- bevisernes værdi i overensstemmelse med vedtægternes § 7, stk. 2. /2 KAB s.m.b.a. har påstået frifindelse. Sagsfr emstilling Om KAB s.m.b.a. Københavns almindelige Boligselskab S.m.b.A. , nu KAB s.m.b.a. (herefter: KAB ), blev stiftet på et møde den 26. maj 1920. Ifølge stiftelsesoverenskomsten var KAB’ s formål følgende: ”Selskabets Formaal er i samfundsmæssigt Øjemed at arbejde for et tidssvarende og økonomisk Boligbyggeri i København og Omegn. Selskabet vil fremme sit Formaal dels ved at virke for Opsparin- ger fra Boligsøgende dels ved at planlægge og gennemføre almen-nyttigt Byggeri, navnlig gennem Boligselskaber (Datterselskaber), og bistaa med Afslutning af Entrepriser , Finansiering og Forhandlinger med myndighederne samt endvidere yde V ejledning og Støtte under Selskabernes senere V irksomhed på Boligomraadet. Selskabet kan derhos paatage sig anden beslægtet V irksomhed på Boligomraadet, herunder at indkøbe og sikre tjenlige Have- og Byggearealer til Sel-skabets eller Datterselskabernes Formaal.” KAB blev stiftet med en garantikapital på 350.000 kr ., og ifølge vedtægternes § 10 blev garantikapitalen forøget ved, at datterselskaber tegnede og indbetalte 4 % af deres kontante midler som deres andel i garantikapitalen. KAB’ s oprindeli-ge formål som angivet i vedtægternes § 2 genfandtes i uændret formulering i vedtægterne som vedtaget på KAB’ s generalforsamling den 14. maj 1980. Med hjemmel i lov nr . 577 af 19. december 1985 om ændring af lov om bolig- byggeri blev KAB i 1986 godkendt som almennyttigt forretningsførerselskab. Pr. 1. januar 1997 blev KAB’ s vedtægter ændret, og formålsbestemmelsen i § 2 fik herefter følgende ordlyd, der i det væsentlige svarer til den nugældende: ”§ 2. KAB er en almen forretningsføreror ganisation, der har til formål at forestå opførelse, udlejning, administration, vedligeholdelse og modernisering af støttet byggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v . KAB kan som led i denne virksomhed stifte datterselskaber . Stk. 2. KAB kan udover den i stk. 1 nævnte virksomhed udføre akti-viteter , som har en naturlig tilknytning til boligerne og administra-tionen af disse, eller som er baseret på den viden, KAB har oparbej-det. /3 Stk. 3. KAB har med socialt sigte til opgave gennem forretningsførel-se, forvaltning og rådgivning at arbejde for smukt og kvalitetspræget og økonomisk boligbyggeri for alle i overensstemmelse med de for almene boligor ganisationer gældende bestemmelser samt for beboer -nes trivsel og indflydelse på egne boligforhold i henhold til lov om almene boliger . Stk. 4. V ed udførelsen af sine opgaver skal KAB lægge vægt på at bi-drage til den fortsatte udvikling af boligbyggeriet og de eksisterende boligområder og bykvarterer samt på at fremme udviklingen i bolig-former , boligadministration og beboerdeltagelse i forvaltningen af boligområder og boligor ganisationer . Stk. 5. KAB’ s administration efter stk. 1 sker i henhold til aftale med hver enkelt administreret boligor ganisation/virksomhed. Parterne hæfter ikke gensidigt hinandens forpligtelser .” Boligselskabet Kastelshaven Boligselskabet Kastelshaven (herefter: Kastelshaven ) blev stiftet i 1927 som et såkaldt datterselskab af KAB (også benævnt ”et parlamentarisk selskab"). I ok- tober 1927 købte Kastelshaven grundene beliggende Kastelsvej 8, 10 og 12, Kø- benhavn , for 122.400 kr . Kastelshaven lod boliger opføre på grundene, og den samlede anskaf felsessum for grunde og bygninger på 1.061.450 kr . blev finansi- eret bl.a. ved optagelse af et lån på 216.000 kr . i Statsboligfonden og ved med- lemmernes indbetaling til en grundfond på i alt 191.850 kr . I overensstemmelse med KAB’ s og Kastelshavens vedtægter tegnede Kastelshaven en garantikapital i KAB for 7.500 kr ., som fortsat består . Lånet i Statsboligfonden blev indfriet i 1945. Af lånebevillingen fra Statsboligfonden fremgik om vilkårene herfor bl.a.: ”Som betingelse for Laanets Ydelse fastsættes: at Kommunen paatager sig Kaution for Halvdelen af Laanet i Over - ensstemmelse med fornævnte Lovs § 2 [lov nr . 86 af 31. marts 1926 om Støtte af Boligbyggeri], … at de Statsboligfonden … forelagte Oplysninger , Overslag, T egnin- ger, Beskrivelser m.v . vedrørende Opførelsen, Financieringen osv . ikke uden Statsboligfondens Samtykke maa fraviges, … at Statsboligfonden forbeholder sig at nedsætte Laanet, saafremt der indtræder Prisfald paa Materialer , Arbejdsløn o.lign., … … /4 at Selskabet underkaster sig de Kontrolbestemmelser , som fastsæt- tes af Indenrigsministeriet i Henhold til forannævnte Lovs § 9, nemlig Kontrol med, at foranstående V ilkaar opfyldes forsvar -ligt, og med, at Ejendommen ikke forringes, f. Eks. paa Grund af manglende Vedligeholdelse eller Restancer , hvorhos man forbe-holder sig om fornødent, at kunne gribe ind over for ganske uri-melige Lejeforhøjelser og deraf foranledigede opsigelser .” Kastelshavens vedtægter som vedtaget på Kastelshavens stiftende generalfor - samling den 17. december 1927 under gik alene mindre ændringer i tiden frem til Kastelshavens nugældende vedtægter fra 1996, som har følgende ordlyd: ”A. SELSKABETS HJEMSTED OG FORMÅL § 1 Selskabet, hvis navn er Boligselskabet Kastelshaven , har som hjem- sted og værneting København . Dets formål er at skaf fe nuværende og fremtidige medlemmer bil- lige, sunde og smukke boliger samt varetage medlemmernes bolig-forhold og almene boliginteresser i overensstemmelse med nærvæ-rende vedtægter og vedtægterne for Københavns almindelige Bo-ligselskab , selskab med begrænset ansvar , af hvilket selskab nærvæ-rende er et datterselskab. Københavns almindelige Boligselskab er påtaleberettiget med hensyn til overholdelse af disse vedtægters samtlige bestemmelser og alene berettiget til at lade vedtægterne og eventuelle ændringer heri tinglyse på datterselskabets ejendomme i skøde- og pantebøger -ne samt til at begære dem udslettede eller modererede, idet samtlige disse beføjelser kan udøves helt eller delvis. Selskabet og dettes repræsentantskab er underkastet de kontrolbe- stemmelser , som fastsættes af indenrigsministeriet i henhold til lov nr . 86 af 31. marts 1926 om lån til boligforanstaltninger . B. SELSKABETS MEDLEMMER § 2. Betingelse for at blive medlem af selskabet er fuldmyndighed og uberygtethed samt erhvervelse af en andel i selskabets grundfond. Dette sidste sker for de oprindelige medlemmers vedkommende der -ved, at medlemmet indbetaler en til sin boligs anskaf felsesværdi sva-rende andel i selskabets grundfond. Størrelsen heraf og betalingsmåden bestemmes ved ledelsens skøn, men bliver eventuelt at regulere ved byggeriets endelige opgø-relse. For senere tilkommende medlemmers vedkommende sker det /5 ved, at vedkommende erhverver det til medlemmets bolig svarende grundfondsbevis med dertil hørende rettigheder og almindelige og særlige forpligtelser . Medlemmet skal dernæst afgive erklæring om, at det underkaster sig nærværende vedtægter og vedtægterne for Københavns almindelige Boligselskab , således som disse vedtægter nu er eller senere lovlig måtte blive ændrede. … § 4. Ethvert medlem har vedvarende brugs- og besiddelsesret til den bolig, hvortil dets grundfondsbevis er knyttet … … § 5. For selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne ikke personligt, men kun med de indskud, som de har betalt eller forpligtet sig til at betale. Nærværende selskab og Københavns almindelige Boligselskab hæfter ikke for hinandens forpligtelser . C. SELSKABETS KAPIT AL (GRUNDFONDEN) § 6. Som grundfond for selskabet tjener den af medlemmerne indbe- talte kapital. Denne grundfond, der kan forøges i overensstemmelse med reg- lerne i § 21 , hæfter i forening med alle selskabets ejendele for samtli-ge forpligtelser , som gyldigt pådrages selskabet af dets or ganer .2 Selskabet anvender engang for alle 4 pct. af sin grundfonds påly- dende til herfor at erhverve og fuldt indbetale en hertil svarende ga- rantikapital i Københavns almindelige Boligselskab . § 7. For hver andel af grundfonden udstedes et uopsigeligt grund- fondsbevis svarende til medlemmets indskud og dets kontos udvi-sende i selskabets hovedbog. Grundfondsbeviserne, for hvilke der foreløbig kan udstedes inte- rimsbeviser , undertegnes af selskabets repræsentantskab og skal lyde på det pågældende medlems navn. De er knyttede til og deres værdi afhænger af værdien af en bestemt bolig og dennes nuværende og fremtidige lejeværdi, og de skal indeholde bemærkning herom samt om, at der kan være sket afskrivninger og tilskrivninger på medlem-mets konto, uden at dette fremgår af beviset, jfr . § 10. /6 § 8. Et grundfondsbevis kan kun ved repræsentantskabets foranstalt- ning og i forbindelse med brugsretten til en bolig overføres til en ny ejer … … Overdragelse af grundfondsbeviser sker derved, at repræsen- tantskabet udsteder et nyt grundfondsbevis til den dertil berettigede, efter at det ældre grundfondsbevis er indleveret til repræsentantska-bet. Undlader et medlem, som ønsker at udtræde eller er pligtig her -til, at indlevere sit grundfondsbevis, kan repræsentantskabet på hans bekostning erklære det ældre bevis for mortificeret ved bekendtgø-relse i to lokale dagblade. … § 9. Overdragelse og indfrielse af grundfondsbeviser sker med deres kontos pålydende, jfr . § 7, enten kontant eller afdragsvis. I tilfælde af lejeniveauets fald skal en generalforsamling med ap- probation af Københavns almindelige Boligselskab fastsætte en al-mindelig mindre kursværdi for grundfondsbeviserne. Et medlem kan altid tillade, at repræsentantskabet overdrager hans grundfonds-bevis til en mindre værdi end den efter det foranstående gældende … Ejerne af grundfondsbeviserne må ikke betinge sig eller modtage noget beløb udover medlemmets kontos udvisende. Overtrædelse medfører en konventionalbøde af det 5-dobbelte af det ulovligt betin-gede eller oppebårne, og for denne bøde, der tilfalder selskabets re-servefond, hæfter såvel overdrageren som modtageren af beviset. § 10. Selskabet er berettiget til at gøre modregning gældende overfor grundfondsbevisets kapital for resterende boligafgift, mangelfuld vedligeholdelse og aflevering og andre krav , som hidrører fra sel- skabsforholdet … Er kapitalen på denne måde forbrugt, er selskabet berettiget til at annullere det pågældende grundfondsbevis og disponere over den til beviset knyttede bolig. I tilfælde af selskabets opløsning har ejeren af et grundfondsbe- vis krav på, at dette, dog selvfølgelig først efter at selskabets gæld er betalt, indløses, før det i § 43 ommeldte overskud fremkommer . … D. BOLIGEN OG BOLIGAFGIFTEN … /7 § 14. Selskabet som sådant er ejer af samtlige dets ejendele og skødehaver med hensyn til grundarealerne og herpå opførte bygnin-ger . … … § 16. Når ejendommen er fuldført, beregner repræsentantskabet efter indstilling af Københavns almindelige Boligselskab grundenes og bygningernes hele anskaffelsessum samt alle omkostninger ved bygge-riet, herunder administration og kurstab, og fastslår den andel heraf, som svarer til hver enkelt bolig efter en beregning, som tager retfær -digt hensyn til det af hver bolig beslaglagte areal, boligens beliggen-hed og eventuelle særlige bekostning. På grundlag heraf og under hensyntagen til, hvor stor en del af anskaf felsessummen medlemmet selv kontant har afholdt, fastslår repræsentantskabet med approbation af Københavns almindelige Boligselskab hver boligs boligafgift som et led i et normal-budget for ejendommens drift. Den nævnte boligafgift beregnes som den hver boligs anskaf felsessum påhvilende andel i foreningens udgifter , nemlig renter af ejendommens gæld, afdrag på prioriteter og anden gæld, skatter og afgifter , vedligeholdelse, administration etc. og tab ved ikke indgåede eller formindskede afgifter af ejendommens loka-liteter , fremdeles passende henlæggelser og ekstraordinære udgifter samt endelig en forholdsmæssig part af kontingenter og øvrige ud-gifter ved Københavns almindelige Boligselskabs tilslutning til en el-ler flere or ganisationer på boligområdet. … § 17. Beboerne skal selv og på fuldt forsvarlig måde besør ge alminde- lig indvendig vedligeholdelse, bl.a. vedligeholdelse også af vindues-ruder , vandhaner , ledninger etc. Beboerne er underkastet et på en or -dinær generalforsamling fastsat ordensreglement for ejendommens drift og gode orden, ro etc. Brugeren skal til sin tid aflevere boligen i normal og fuldt vedligeholdt stand. Selskabet besør ger derimod byg-ningernes udvendige vedligeholdelse. Medlemmerne er underkastet repræsentantskabets afgørelse med hensyn til tidspunktet for deres pligter til indvendig vedligehol-delse og skal efterkomme pålæg herom samt finde sig i, at repræsen-tantskabet i undladelsestilfælde lader vedligeholdelsen foretage for deres regning, ligesom de er underkastet skøn af repræsentantskabet /8 eller en af dette udnævnt mand ved aflevering til sin tid, i alle tilfæl-de dog med adgang til voldgift efter § 42, for så vidt begæring herom fremsættes i løbet af 8 dage fra det tidspunkt, da repræsentantska-bets afgørelse er meddelt medlemmet. Hændelige skader , som forårsager indvendige større reparatio- ner, såsom svamp, vandskade, eksplosion o. lign. udbedres for sel-skabets regning. … § 19. Boligafgiften erlægges tre måneder forud den 1ste i hver måned kontant og skadesløst til selskabets forretningsførelse eller dennes dertil befuldmægtigede. … … § 21. Forandringer af og tilbygninger til boliger samt opførelse af ud- huse, skure, lysthuse og lign. må kun ske med repræsentantskabets samtykke eller ved dets foranstaltning og indenfor rammen af den engang fastslåede arkitektur . Når et medlem med repræsentantskabets samtykke har foretaget væsentlig forbedring eller tilbygning til sin bolig, kan det forlange værdien heraf i handel og vandel takseret af repræsentantskabet eller en af dette udpeget mand og eventuelt prøvet efter § 42, for så vidt begæring herom fremsættes i løbet af 8 dage fra det tidspunkt, da re-præsentantskabets afgørelse er meddelt medlemmet. I tilfælde af bo-ligens og bevisets senere overdragelse reduceres beviset med et beløb svarende til det værdifald, som de nævnte forbedringer eller tilbyg-ninger er under gået, hvilken forringelse takseres som ovenfor nævnt. … E. AMOR TISA TION AF PRIORITETER OG SELSKABETS OVERSKUD § 25. Medlemmer erholder godtgørelse for den del af boligafgifterne, som er anvendt til afdrag på selskabets prioriteter og gæld, jfr . § 16, og som ikke i den årlige status er afskrevet som svarende til værdi-forringelse af selskabets ejendele som følge af konjunkturer og alder . For at kunne yde medlemmerne den forannævnte godtgørelse træffer bestyrelsen for Københavns almindelige Boligselskab , når og så ofte den skønner det rigtigt, beslutning om omprioritering af dat-terselskabets ejendomme og om indbetaling til Københavns alminde- /9 lige Boligselskab af provenuet heraf. Det må iagttages, at boligafgif-terne ikke forhøjes som følge af omprioriteringen. Det til Københavns almindelige Boligselskab indbetalte provenu af omprioriteringer kan anvendes i første række til køb af kasseob-ligationer , der udstedes af et eller flere i henhold til lov nr . 356 af 27. december 1958 kap. II oprettede finansieringsinstitutter , og dernæst til fremme af Københavns almindelige Boligselskabs almindelige bo-ligkulturelle formål, ny boligproduktion eller lignende sociale for -mål. Renterne, som de nævnte anbringelser afkaster , fordeles til såvel udtrådte som forblivende medlemmer i forhold til de enkelte med-lemmers betalinger efter nævnte § 16. § 26. Selskabets overskud indgår i dets reservefond. Efter at denne har nået 5 pct. af værdien af selskabets ejendele, indbetales efter hvert års generalforsamling det overskydende samt derhos renter af reserve-fonden til Københavns almindelige Boligselskab , som anvender belø-bene til finansiering og fremme af Københavns almindelige Boligsel-skabs almindelige boligproduktive og boligkulturelle formål inden-for sit virkeområde. F. GENERALFORSAMLINGEN § 27. Generalforsamlingen, der afholdes på selskabet hjemsted, har med de af nærværende vedtægter flydende indskrænkninger og med respekt af hvert medlems lovlige rettigheder den øverste myndighed i alle selskabets anliggender . Adgang til generalforsamlingen har enhver indehaver af et grundfondsbevis, der er fuldt indbetalt, for så vidt indehaveren or -dentligvis bebor den til beviset knyttede bolig, og for så vidt boligaf-giften af denne er betalt inden den i § 19 nævnte frist af 14 dage. Hver indehaver af et grundfondsbevis har 1 stemme uanset grund-fondsbevisets størrelse. Repræsentantskabet kan ved meddelelse i indvarslingen bestemme, at der ikke tilstedes adgang til generalfor -samlingen for andre end sådanne stemmeberettigede indehavere af grundfondsbeviser , som inden en vis frist i forvejen på selskabets kontor har erholdt adgangskort udleveret, og at særlige stemmesed-ler skal benyttes. Et medlem, der har forfald, skal ved skriftlig fuld-magt kunne befuldmægtige en af de i § 3 nævnte personer til at mø-de og stemme for sig.4 Endelig har medlemmer af Københavns almindelige Boligsel- skabs bestyrelse og direktion samt personale adgang til generalfor - /10 samlinger og medlemsmøder og til at deltage i forhandlingerne uden stemmeret. … § 31. Generalforsamlingen, der ledes af en af den valgt dirigent, tager i almindelighed beslutning ved simpel stemmeflerhed. Så længe af- stemningen ikke er begyndt, kan ethvert medlem stille ændringsfor -slag. Afstemningen sker ved håndsoprækning, medmindre skriftlig afstemning forlanges af dirigenten eller af mindst 10 stemmer . Over generalforsamlingens forhandlinger føres en protokol, der underskrives af dirigenten og formanden for det ved generalforsam-lingens åbning siddende repræsentantskab. Protokollen har derefter i enhver henseende fuld beviskraft med hensyn til det på generalfor -samlingen passerede. For at vedtægtsændringer , vedtægtstilføjelser , bestemmelser om udvidelse af selskabets virksomhed eller om selskabets fuldstændige opløsning kan vedtages, kræves, at mindst halvdelen af selskabets medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, og at mindst to trediedele af de tilstedeværende stemmeberettigede erklærer sig for forslaget, og endelig at dette derhos stadfæstes af Københavns al-mindelige Boligselskab . Endelig vil ændringer i og tilføjelser til vedtægterne eller bestemmelse om selskabets opløsning kun være gyldige, for så vidt de godkendes af boligministeriet . Forslagene til vedtægtsændringer eller -tilføjelser skal i forvejen med fuld ordlyd sammen med dagsordenen være bragt til medlem-mernes kundskab på den i § 30 nævnte måde, og ændringsforslag kan på selve mødet kun stilles indenfor de bekendtgjorte forslags rammer .1 Er det tilstrækkelige antal stemmer ikke repræsenteret på gene- ralforsamlingen, afholdes ny generalforsamling, der med samme ma-joritet kan godkende forslagene for selskabets vedkommende uanset antallet af de mødte medlemmer . G. REPRÆSENT ANTSKABET § 32. Til medlemmer af selskabets repræsentantskab vælger generalfor - samlingen 4 medlemmer; dernæst har bestyrelsen for Københavns al- mindelige Boligselskab ret til at vælge en mand eller kvinde, som ik-ke behøver at være medlem af selskabet, til at tiltræde repræsentant-skabet, hvilket repræsentantskabsmedlem har den særlige opgave at føre tilsyn med overholdelsen af vedtægternes bestemmelser . … /11 … § 33. Selskabets firma tegnes af 2 medlemmer af repræsentantskabet i forening med Københavns almindelige Boligselskabs administreren-de direktør eller bestyrelses formand. Ved afhændelse og pantsætning af selskabets faste ejendomme, tinglysning af servitutter , deklarationer , lejekontrakter etc. herpå kan firmaet dog kun tegnes af 3 medlemmer af repræsentantskabet i fore-ning, og sådan afhændelse eller pantsætning må kun finde sted i henhold til det stiftende mødes eller en generalforsamlings beslut-ning og med skriftligt samtykke af Københavns almindelige Boligsel-skab . ... … H. FORRETNINGSFØRELSEN § 37. Selskabets forretningsførelse og daglige drift … sker ved dets re- præsentantskab gennem Københavns almindelige Boligselskab , på hvis kontor regnskabsførelsen finder sted og selskabets midler for -valtes og dokumenter opbevares. Repræsentantskabet antager og afskediger efter indstilling af Kø- benhavns almindelige Boligselskab en vicevært eller inspektør for ejendommen og anden eventuel fornøden assistance. Som vederlag for administrationen oppebærer Københavns al- mindelige Boligselskab 2 pct. af den årlige afgift og af andre ydelser vedrørende boliger , butikker etc. foruden refusion af udgifter til tryksager , porto etc. og de i §§ 18 og 19 (restancebøder) nævnte ge-byrer .3 1 I. SELSKABETS REGNSKAB … § 41. Så snart repræsentantskabet har indkaldt til ordinær generalfor - samling, skal selskabets hovedbøger henligge på dets kontor til samt-lige medlemmers eftersyn, dog således at hvert medlem kun har ret til at efterse sin egen konto. Rejses der ikke inden generalforsamlin-gen indsigelse mod en kontos udvisende, anses den som godkendt. Ethvert medlem kan forlange udskrift af sin konto. … K. VOLDGIFT 12 8 43. Når selskabets opløsning på den i $ 31 nævnte måde er vedtaget; vælger generalforsamlingen en likvidationskomité, der foretager de fornødne skridt til selskabets opløsning 0g afleverer et eventuelt overskud til bestyrelsen for Københavns almindelige Boligselskab el-ler til de af denne godkendte formål, jfr: 88 26 0g 103 Selskabets vedtægter er vedtaget på den stiftende generalforsam - ling den 17. december 1927. På generalforsamlinger den 2. november 1959 er vedtægterne ændret til den nu foreliggende form; godkendt af boligministeriet henholdsvis den 14. februar 1962 På generalforsamlingen den 16. oktober 1996 er generalforsam - lingsmåneden ændret fra oktober til maj. De i tilknytning hertil rele-vante dato- og månedsangivelser er tilsvarende flyttet 5 måneder frem. 99 Den 1.juni 1928 blev på Kastelshavens faste ejendomme tinglyst en deklaration; hvoraf fremgik bl.a , at KAB kunne foranledige de til enhver tid gældende vedtægter for Kastelshaven tinglyst på ejendommene; og at afhændelse og pantsætning af ejendommene; tinglysning af servitutter; deklarationer; lejekon- trakter m.m. kun kunne finde sted med KABs samtykke. Der er enighed om, at Kastelshavens vedtægter aldrig har været tinglyst på ejendommene. Af referat af ordinær generalforsamling for Kastelshaven; afholdt den 25. sep- tember 1930, fremgår om udstedelse af og fastsættelse af kurs på grundfondsbe - viser: 9) f. Meddelelse fra repræsentantskabet om udstedelse af grund- fondsbeviser Direktør <anonym>Person 1</anonym> meddelte at grundfondsbeviserne vil blive udstedt i den nærmeste fremtid og at meddelelse vil tilgå medlemmerne om tidspunktet for udleveringen. Meddelelsen toges af generalforsamlingen til efterretning. g. Fastsættelse af kurs på grundfondsbeviser Under henvisning til det foran bemærkede 0g de nu godkendte regn-skaber foreslås det indtil videre at fastsætte kursen på grundfondsbe-viserne til pari. Repræsentantskabet kan ikke hermed have taget no-get standpunkt til hvorvidt det vil være muligt ved overdragelser af boliger at opnå Pari men finder ikke at kunne foreslå nedskrivning af grundfondsbevisernes pålydende og henviser i den forbindelse til vedtægternes $ 9, stk. 2, andet punktum; hvorefter et medlem kan til- /13 lades at grundfondsbeviset overdrages med en mindre værdi end dets pålydende, jf. også vedtægternes § 24. Forslaget vedtoges enstemmigt.” Den 1. november 1932 blev på Kastelshavens faste ejendomme tinglyst en de- klaration, hvorefter der ikke uden Københavns Magistrats samtykke måtte opkræves en højere leje end anført på en vedhæftet lejefortegnelse. Ved brev af 7. september 1956 rettede KAB henvendelse til Boligministeriet i anledning af, at Kastelshaven havde rejst spør gsmål om opskrivning af grund- fondsbeviserne under hensyn til kroneværdien, kapitalafdrag på prioriteter og forhøjelse af ejendomsskyldværdien, idet Kastelshaven var indstillet på at lade en generalforsamling tage stilling hertil. KAB anmodede om ministeriets stil- lingtagen til spør gsmålet, da ministeriet ifølge § 31 i Kastelshavens vedtægter skulle godkende vedtægtsændringer . Efter indhentet udtalelse fra Københavns Magistrat svarede Boligministeriet den 9. november 1956 KAB , at en vedtægtsændring af den omhandlede karak-ter ikke kunne forventes godkendt af ministeriet. Af referat af ordinær generalforsamling for Kastelshaven , afholdt den 29. okto-ber 1981, fremgår om forhøjelse af grundfondsbeviser som følge af installation af porttelefon: ” g. Forslag fra repræsentantskabet om at alle grundfondsbeviser forhøjes med kr . 700 på grund af den foretagne installation af portte-lefon. … Dirigenten satte forslaget til afstemning. 16 stemte for repræsentantskabets forslag. 6 stemte imod. 1 stemte hverken for eller imod.” I referat af ordinær generalforsamling for Kastelshaven , afholdt den 13. oktober 1993, er om forhøjelse af grundfondsbeviser med forbedringsværdien af en alta- nudvidelse anført: ” G. Indkomne forslag. Repræsentantskabets forslag om forhøjelse af medlemmernes grund- fond[s]beløb med forbedringsværdien af altanudvidelsen. Repræsentantskabet havde fremsat forslag til forhøjelse af medlem-mernes grundfond[s]beløb med forbedringsværdien ved altanudvi-delsen, som skete i 1982, og hvor tillægget foreløbigt er udregnet til /14 kr. 2.425,- og til kr . 4.475,- omhandlende boligstørrelserne fra 85 m og til 157 m .2 2 Det af repræsentantskabet vedtagne forslag blev enstemmigt god-kendt, således at tillægget i forslaget fra 01.01.1994 ændres til 15.10.1993.” Ved brev af 6. april 1998 meddelte Bolig- og Byministeriet på en forespør gsel fra KAB , at så længe der ikke indestod of fentlige lån, pant eller garantier i 10 parla- mentariske selskaber , hvis vedtægter alle indeholdt bestemmelser om, at mini- steriet skulle godkende vedtægtsændringer , skulle ministeriet ikke godkende eventuelle vedtægtsændringer . I KAB’ s brev af 8. april 2003 til Kastelshaven hedder det om vedtægtsændringer bl.a.: ”Vedtægtsændringer i De parlamentariske Boligselskaber … -Den 14. februar 1998 var der en gennemgribende drøftelse af vedtægtsændringer , og det blev besluttet at -KAB vil være villig til at medvirke til modernisering af vedtægter -ne, hvis de pågældende boligselskaber selv ønsker det, idet det be-mærkes, at de enkelte boligselskaber vil skulle betale særskilt ho-norar , såfremt KAB skal bistå ved denne modernisering, -KAB fortsat vil bevare retten til at godkende vedtægter og vedtægtsændringer , KAB ikke vil medvirke til en omdannelse af de parlamentariske bo- ligselskaber til f.eks. private andelsboligforeninger . På et møde i KAB’ s bestyrelse den 13. december 2001 blev vedtægts- ændringer igen drøftet og indstillingen var den samme som på mø-det den 14. februar 1998. På mødet drøftede man endvidere fastsættelse af værdien af grund- fondsbeviserne. Det var bestyrelsens indstilling, at den oprindelige værdi af grundfondsbeviserne skal fastholdes, og at formuleringen i vedtægterne om overdragelse af grundfondsbeviser med deres påly-dende værdi bibeholdes. /15 Der er således ingen tvivl om KAB’ s holdning til ændring af vedtæg-ter , omdannelse af parlamentariske boligselskaber til andelsboligfor -eninger eller til værdifastsættelsen af grundfondsbeviser .” I brev af 1. juni 2006 til Kastelshaven anførte KAB om opskrivning af depositum 3 m.v . bl.a.: ”Bestyrelsen har spur gt KAB , om der efter KAB’ s opfattelse er noget til hinder for , at opskrivningen af depositum 3 genoptages, og om der er mulighed for at tillægge grundfonden værdien af depositum 3. Opskrivningen af depositum 3 blev efter råd fra KAB og efter beslut-ning fra Kastelshavens generalforsamling sat i bero med virkning fra regnskabsåret 2003 og videreført uændret til regnskabet for 2005. Depositum 3 optræder i regnskabet for 2005 med et beløb stort 3.185.528 […] kr . … Selvom Kastelshaven er villig til at påtage sig denne risiko i forhold til dusørreglen, kan KAB imidlertid ikke acceptere, at depositum 3 opskrives yderligere. Ordningen fremgår ikke af vedtægterne. Som depositum 3 er prakti-seret, sker der en udlodning af en del af selskabets værdi i forbindel-se med gennemførelse af arbejder på ejendommen. Værdien fordeles mellem beboerne og tjener til sikkerhed for selskabets krav mod be-boeren i forbindelse med fraflytning. I forbindelse med opskrivningen sker der som nævnt reelt en udlod-ning af en del af selskabets formue til den, der fraflytter , som så skal indbetales af den nye beboer . Dette mener vi er helt i strid med ån-den i de parlamentariske selskaber , hvor formålet er at tilvejebringe billige og spekulationsfrie boliger . Endvidere mener vi, at praksis strider mod vedtægternes § 43, og vi kan derfor ikke acceptere, at depositum 3 opskrives yderligere i for -hold til de 3.185.528 […] kr . KAB er selvfølgelig klar over , at vi herfra har accepteret praksis med opskrivning af depositum 3 i perioden 1993 – 2003, og vi er derfor indstillet på at respektere depositum 3 på 3.185.528 […] kr ., som det fremgår af regnskabet for 2005, så ingen beboere lider tab ved, at op-skrivningen af depositum 3 standses/fastfryses. 16 Med hensyn til muligheden for at tillægge grundfonden værdien af depositum 3, kan KAB heller ikke acceptere dette. Kastelshavens ge- neralforsamling vedtog i 2003 at tilskrive grundfonden værdien af depositum 3. Inden da var selskabet gjort opmærksom på, at KABs bestyrelse ikke kunne tilslutte sig en opskrivning af grundfonden. Begrundelsen var 0g er; at der ikke er vedtægtsmæssig mulighed herfor 99 I referat af bestyrelsesmøde den 9. maj 2007 i KAB er om Kastelshaven og depo- situm 3 anført bl.a.: 99 'Kastelshaven depositum 3 I årene 1993 til 2003 er der praktiseret en ordning med opkrævning af et særligt depositum hos indflyttere i ejendommen. Beløbet udgør pr. 31.12.2003 i alt 3.185.528 kr. og fungerer i realiteten som en ekstra sik- kerhed for; at krav mod fraflyttere kan honoreres . Beløbet betales af indflytterne. Det er administrationens opfattelse - som også fremgår af at der er tale om en ikke vedtægtsmæssig udlodning af selskabets værdi, som ganske vist har sammenhæng med arbejder; der er gennemført i ejendommen; og som er blevet accepteret gennemført i den nævnte 10 års periode Siden er opskrivningen stoppet, og det skal foreslås, at KABs besty-relse tilkendegiver; at den er enig med administrationen i, at yderli-gere opskrivning ikke gennemføres, hvilket i øvrigt er tiltrådt af ge- neralforsamlingen i Kastelshaven i 2004, som dog samtidig vedtog, at spørgsmålet kunne tages op igen på et senere tidspunkt. Hvad angår depositum 3 i Kastelshaven påpegede <anonym>Person 2</anonym> at der var flere faktuelle fejl i administrationens beskrivelse af Kastels-havens depositum 3 Han ønskede derfor at få protokolleret følgen-de: "Depositum 3 har afløst forudbetalt leje, som er blevet tilbagebetalt til de medlemmer; der havde sådant indestående i selskabet. Depositum 1, der svarede til 2 måneders leje ved indflytningen; er til- bagebetalt til medlemmer; der havde sådant indestående i selskabet. 17 Depositum 2, der ud over ovennævnte i en periode alene blev betalt af nye indflyttere; dog ikke ved interne flytninger; er ligeledes tilba-gebetalt til medlemmer; der havde sådant indestående i selskabet. Depositum 3 er fremkommet ved, at der er vedtaget forbedringsar-bejder; hvis finansielle forudsætning er, at der på generalforsamlin-ger er vedtaget forhøjelser af boligafgiften bestemt til disse formål. Disse forhøjelser er ikke varslet; idet de blev betragtet som medlem-mets ejendom; der indestår i selskabet til fraflytning; idet det tillige tjener til sikkerhed for den del af istandsættelsen, som medlemmet skal betale. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og efter en drøftelse af depositum 3 var bestyrelsen enig i administrationens indstilling om, at der ikke gennemføres yderligere opskrivning; samt at depositum 3 ikke tillægges grundfonden; idet det herved vil ændre karakter fra langfristet gæld til egenkapital:? 99 Forklaringer <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> har af-givet forklaring. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret bl.a , at hun og hendes ægtefælle flyttede ind i Kastelshaven i 1990'erne, hvor de nu bor i en 138 m2 lejlighed med en må-nedlig boligafgift på ca. 5.500 kr. Hun har siden 2010 været formand for Kastels-havens repræsentantskab 0g deltager i denne egenskab i KABs repræsentant-skabsmøder: Hun har et ønske om også at blive medlem af KABs bestyrelse; i hvilken de parlamentariske selskaber p.t. ikke er repræsenteret. Baggrunden for etablering af depositum 3-ordningen var et ønske om at sikre tilstrækkelige midler til istandsættelse af lejlighederne ved fraflytning, således at det ikke var de øvrige beboere; som i sidste ende kom til at betale herfor gen-nem boligafgiften Depositum 3-ordningen ophørte i 2003 efter henstilling fra KAB. Denne retssag er foranlediget af et ønske om øget sikkerhed for udgifter til istandsættelse af lejlighederne i forbindelse med fraflytning samt et ønske om, at generalforsamlingsbeslutninger står ved magt uden KABs godkendelse. Hun kan dog ikke erindre; at KAB skulle have nægtet at godkende generalforsam- lingsbeslutninger; herunder nægtet at give samtykke til låneoptagelse; men i Kastelshaven er der et ønske om større selvstændighed, også selv om Kastelsha- ven i forvejen er meget selvkørende og i de seneste år også har haft et gnid- 18 ningsløst samarbejde med KAB i forbindelse med KABs administration af Ka- stelshaven. At være beboer i Kastelshaven er et gode, som man ikke gerne giver afkald på. De fleste lejligheder overdrages derfor til nærtstående i op- og nedstigende linje; som der er mulighed for, men i den forbindelse er der desværre set ek-sempler på proforma overdragelser. Efter hendes opfattelse vil det ødelægge ideen bag de parlamentariske selskaber om gode og billige boliger, hvis Kastelshaven omdannes til en andelsboligfore - ning og det vil heller ikke være rimeligt; hvis hun og hendes ægtefælle; der har givet 18.000 kr. for et grundfondsbevis, kan få dette opskrevet til måske 3 mio. kr. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bla , at han flyttede ind i Kastelshaven i 1999. Han har tidligere været formand Kastelshavens repræsentantskab og er aktuelt næstfor- mand herfor: Depositum 3-ordningen skulle sikre; at der ved fraflytning var tilstrækkelige midler til istandsættelse af lejlighederne, således at de øvrige beboere ikke via boligafgiften kom til at betale herfor; og Kastelshaven oplever fortsat, at der er dødsboer; som ikke har midler til at betale for istandsættelsen. KAB har afslået at godkende en opskrivning af depositum 3,men han har ikke nogen erindring om, at KAB skulle have nægtet at godkende andre ønsker fra Kastelshavens si-de. Kastelshaven foretager p.t. opsparing til en vinduesudskiftning; men der er al-tid en vis modvilje mod en stigning i boligafgiften som følge af renovering hos den beboer; som ikke har en personlig interesse i den konkrete renovering. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret bl.a., at hun er jurist, og at hun blev ansat i KAB i 2003,hvor hun senest var kundedirektør med ansvar for de boliger; som KAB administrerede; inden hun i efteråret 2017 blev pensioneret. En af hendes første opgaver som nyansat i KAB var at afholde møder med re- præsentanter for de parlamentariske selskaber som følge af Østre Landsrets dom af 21.maj 2001 om retsforholdet mellem et medlem af et parlamentarisk selskab 0g det parlamentariske selskab, hvor landsretten fandt; at retsforholdet måtte sidestilles med et lejeforhold med de forskelligheder; som vedtægterne i henseende til lejelovgivningens deklaratoriske regler tilsagde. KAB og de parla-mentariske selskaber var dog enige om, at der som hidtil skulle administreres efter vedtægterne, blot skulle man fremover sikre at lejelovens bestemmelser ikke herved blev overtrådt. 19 En konkret forespørgsel fra Kastelshaven gjorde hende opmærksom på, at Ka- stelshaven gennem flere år havde foretaget opskrivning af det; som de kaldte depositum 3, og som da var på ca. 3,1 mio. kr. Hun satte sig ind i forholdet og blev klar over; at depositum 3 ikke var penge; der var indbetalt af beboerne, men i stedet nogle opskrivninger foretaget på grundlag af forskellige forbedrin-ger. Depositum 3-ordningen havde ikke hjemmel i vedtægterne; 0g ved sit brev af 1. juni 2006 meddelte hun derfor Kastelshaven; at KAB ikke kunne acceptere yderligere opskrivning af depositum 3. Når KAB imidlertid tillod, at et deposi-tum 3 på ca. 3,1 mio. kr. blev opretholdt, skyldtes det, at flere beboere ville lide tab, hvis man sløjfede beløbet; og at KAB i sin tid burde have opdaget etablerin-gen af det ulovlige forhold. Ud fra rimelighedsbetragtninger tillod man derfor beløbet opretholdt. Af hendes forgængers brev af 8. april 2003 til Kastelshaven fremgår; at han ikke var bekendt med, at Kastelshaven havde opskrevet værdi-en af grundfondsbeviserne, og hun selv blev først bekendt hermed i forbindelse med denne retssag. Ved Østre Landsrets dom af 14. februar 2011 i en sag mellem et parlamentarisk selskab og Grundejernes Investeringsfond fandt landsretten; at det parlamenta - riske selskab måtte sidestilles med de boligfællesskaber; der er omfattet af an- delsboligforeningsloven; og KAB har herefter alene administreret de parlamen - tariske selskaber i overensstemmelse med deres vedtægter Hun har deltaget i udarbejdelsen af et oplæg til nye vedtægter for "Ved Clas-sens Have? hvori der blev åbnet mulighed en opskrivning af grundfondsbevi-serne i særlige situationer; feks. ved frikøb af en hjemfaldsdeklaration under forudsætning af, at frikøbet finansieres af medlemmerne selv og ikke ved opta- gelse af lån i boligselskabets faste ejendom. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret bl.a , at hun har været ansat i KAB siden 1991, hvor hun nu er chefjurist. Hun deltog i udarbejdelsen af ændringerne af KABs vedtægter i 1997, der var foranlediget af den nye lovgivning om almene boliger; 0g der var ikke hermed tilsigtet nogen ændring i KABs formål. Af bekendtgø-relse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer mv. fremgår; at KAB fort-sat kan administrere de selskaber; fonde og andelsboligforeninger og de private boliger; der er knyttet hertil, som KAB administrerede ved sin godkendelse i 1986, 0g at dette fortsat er en del af KABs formål fremgår af vedtægternes $ 2, stk 2. Hun har ikke deltaget drøftelserne vedrørende depositum 3-ordningen og op- skrivning af grundfondsbeviserne. Hun var derimod involveret i udarbejdelsen af nye vedtægter for "Ved Classens Have" hvori der blev åbnet mulighed for opskrivning af grundfondsbeviserne i særlige situationer; feks. ved frikøb af en hjemfaldsdeklaration under forudsætning af, at frikøbet finansieres af medlem- merne selv 0g ikke ved optagelse af lån i boligselskabets faste ejendom. I tilfæl- /20 de af frikøb af hjemfaldspligt er der tale om en varig værdistigning af ejendom- men, hvilket ikke er tilfældet for almindelige forbedringer f.eks. i form af nye altaner . Størstedelen af KAB’ s administrationsportefølje er i dag almene boliger , og KAB arbejder overordnet for at sikre bedre, billige og sunde boliger . De parla- mentariske selskaber er repræsenteret i repræsentantskabet og vil derfor også kunne vælges ind i KAB’ s bestyrelse. Anbringender Boligselskabet Kastelshaven har til støtte for sin påstand 1 gjort gældende, at KAB oprindelig fungerede som garant over for det of fentlige vedrørende de be- tingelser , som Indenrigsministeriet stillede i forbindelse med Kastelshavens op- tagelse af statslånet i 1926. Det var herunder en betingelse, at Kastelshaven un- derkastede sig de kontrolbestemmelser , som var fastsat af Indenrigsministeriet i henhold til § 9 i lov nr . 86 af 31. marts 1926 om støtte til boligbyggeri, og som var kontrol med, at lånebevillingens vilkår blev opfyldt forsvarligt, at ejendom-men ikke blev forringet, og at der blev grebet ind over for urimelige lejeforhø-jelser . KAB blev tillagt denne kontrolopgave, fordi KAB i vidt omfang var un-derlagt såvel Indenrigsministeriets som kommunens kontrol. KAB’ s væsentligste rettigheder i forhold til Kastelshaven er ret til at modtage driftsoverskud (vedtægternes § 26) og ret til at modtage likvidationsprovenuet i tilfælde af boligselskabets opløsning. Disse rettigheder er en kopi af Indenrigs- ministeriets beføjelser , jf. lov nr . 86 af 31. marts 1926 om støtte til boligbyggeri § 9 og lov nr . 150 af 1. april 1921 vedrørende boligforholdene § 46, hvoraf fremgår bl.a.: ”De Boligforetagender , til hvilke der ydes Laan eller T ilskud ifølge denne Lov er underkastede de Kontrolbestemmelser , som fastsættes af Indenrigsmini- steren, derunder …. at A vance ved Afhændelse af Ejendomme, Lejligheder eller Medlemsrettigheder anvendes paa en af Ministeriet godkendt Maade.” Inden- rigsministeriet stillede dog ikke sådanne betingelser i forbindelse med Kastels- havens optagelse af statslånet. KAB’ s vetoret i forhold til vedtægtsændringer er endvidere en kopi af Inden- rigsministeriets betingelser for udbetaling af statslån til de første parlamentari-ske selskaber , der tillige modtog betydelig statsstøtte. Da Bakkehusene og Hille- rødhus som nogle af de første parlamentariske selskaber optog statslån, var det således ifølge lånebevillingerne en betingelse, ” at Foreningens V edtægter af fat-tes i Overensstemmelse med Indenrigsministeriets Krav for Ydelse af T ilskud til Foreningen, og at V edtægterne, naar de er godkendt af Indenrigsministeriet , tinglyses på Ejendommene.” Herved sikrede Indenrigsministeriet sig mod, at statens og kommunernes tilskud og lån kunne udloddes til medlemmerne. Lå- nebevillingen i forbindelse med Kastelshavens optagelse af statslån indeholdt dog heller ikke en sådan betingelse. /21 Kastelshaven har aldrig modtaget of fentlige tilskud, og Indenrigsministeriets og KAB’ s oprindelige interesser i Kastelshaven har derfor været begrænsede. Størstedelen af Indenrigsministeriets og KAB’ s vedtægtsbestemte beføjelser i forhold til Kastelshaven er således blot et levn fra de første parlamentariske sel- skaber , som man ukritisk har gentaget i forbindelse med Kastelshavens stiftelse. Boligministeriet har ved brev af 6. april 1998 bekræftet, at grundlaget for Inden- rigsministeriets indflydelse på Kastelshaven bortfaldt ved Kastelshavens indfri- else af statslånet i 1945. Af samme grund er KAB’ s vedtægtsbestemte rettighe-der i forhold til Kastelshaven bortfaldet, da KAB’ s oprindelige garantiforpligtel-ser over for tredjemand i relation til Kastelshaven således er ophørt, og da det aldrig har været meningen, at KAB skulle have så vidtgående selvstændige ret-tigheder , som vedtægterne angiver . Deklarationen tinglyst den 1. juni 1928 på Kastelshavens ejendomme om KAB’ s adgang til bl.a. at lade Kastelshavens vedtægter tinglyse på ejendommene og om, at afhændelse, pantsætning m.m. af Kastelshavens faste ejendomme kun kan finde sted med KAB’ s samtykke, har ingen selvstændig indholdsmæssigt betydning. Kastelshaven har endvidere gjort gældende, at KAB også har fortabt sine vedtægtsbestemte rettigheder i forhold til Kastelshaven på grund af de omfat-tende ændringer , som KAB har gennemgået siden sin stiftelse. KAB er i dag et almennyttigt forretningsførerselskab, hvis formål er fastlagt i almenboliglovens § 6, og andre aktiviteter end de, der er nævnt i denne bestemmelse, er i strid med almenboliglovgivningen. Ganske vist fik KAB en særlig hjemmel i sideak- tivitetsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, til at administrere de selskaber m.v ., som KAB administrerede ved sin godkendelse som almennyttigt forretningsførersel- skab i 1986, men denne bestemmelse indebærer alene en ret til at administrere disse selskaber , men ingen ret til at hævde de vidtgående rettigheder , som føl-ger af Kastelshavens vedtægter , da sådanne rettigheder ikke er forenelig med KAB’ s virke som almennyttigt forretningsførerselskab. Forudsætningerne for KAB’ s oprindelige indflydelse på Kastelshaven er derfor ikke længere til stede. Kastelshaven har yderligere gjort gældende, at KAB’ s vedtægtsbestemte rettig- heder er i strid med aftalelovens § 36. KAB har således på intet tidspunkt ydet penge i Kastelshaven , som alene er finansieret af medlemmerne ved indskud og ved optagelse af lån, der efterfølgende er indfriet af medlemmerne via boligaf- giften. Navnlig er vedtægtsbestemmelserne om, at et eventuelt driftsoverskud skal tilfalde KAB (§ 26), at KAB har vetoret i forhold til vedtægtsændringer og bestemmelser om udvidelse af Kastelshavens virksomhed eller om Kastelsha-vens opløsning (§ 31), at KAB skal godkende afhændelse og pantsætning (§ 33), og at et overskud i tilfælde af Kastelshavens opløsning skal tilfalde KAB (§ 43) i strid med aftalelovens § 36. /22 Kastelshaven har til støtte for sin påstand 2 gjort gældende, at vedtægternes § 7, stk. 2, indeholder hjemmel til opskrivning af grundfondsbeviserne, og at der derfor ikke kræves en vedtægtsændring hertil. Det følger således af § 7, stk. 2, at grundfondsbevisernes værdi afhænger af værdien af en bestemt bolig og den-nes nuværende og fremtidige lejeværdi, og hermed er sikret en ret og muligt en pligt for Kastelshaven til at regulere grundfondsbevisernes værdi. § 7 indehol-der ingen bestemmelse om, hvordan en opskrivning af grundfondsbeviserne skal besluttes, men vedtægterne indeholder heller ingen bestemmelse om, at en sådan opskrivning skal godkendes af KAB . Kastelshaven har endvidere gjort gældende, at grundfondsbeviserne flere gan-ge er blevet opskrevet, uden at KAB har gjort indsigelse herimod, og at grund- fondsbevisernes samlede pålydende værdi, der oprindelig var 191.850 kr ., i dag er 934.200 kr . På generalforsamlingerne den 24. oktober 1981 og den 13. oktober 1993 er det eksempelvis besluttet at opskrive grundfondsbeviserne som følge af installation af en porttelefon henholdsvis en altanudvidelse i 1982, og KAB pro- testerede ikke herimod, selv om KAB var repræsenteret på begge generalfor - samlinger . Samtlige opskrivninger af grundfondsbeviserne er vedtaget på Ka- stelshavens generalforsamlinger , som KAB var repræsenteret på indtil 2003, og fra hvilke KAB løbende har modtaget referater , ligesom KAB har udstedt nye grundfondsbeviser i forbindelse med overdragelse heraf. KAB har derfor fortabt indsigelsen om, at opskrivning af grundfondsbeviserne er i strid med vedtægterne. KAB har ingen indflydelse på medlemskredsen i Kastelshaven eller på boligaf- giftens eller depositummets størrelse, og KAB har således ingen mulighed for at sikre, at boligerne er økonomisk tilgængelige for den brede befolkning. KAB’ s nægtelse af at tillade opskrivning af grundfondsbeviserne er således ikke alene i strid med Kastelshavens vedtægter , men også usaglig og i strid med aftale-lovens § 36, da et afgørende vilkår om, at medlemmernes indskud ikke følger udviklingen i ejendommens værdi, men i stedet tilkommer KAB i tilfælde af Kastelshavens opløsning, skulle have været særlig fremhævet i vedtægterne, som er konciperet af KAB . KAB s.m.b.a har til støtte for sin frifindelsespåstand over for påstand 1 gjort gæl- dende, at KAB’ s rettigheder og indflydelse på Kastelshaven fremgår af Kastels- havens vedtægter og af deklarationen fra 1928, der er tinglyst på Kastelshavens ejendomme, og som supplerer KAB’ s vedtægtsbestemte beføjelser . KAB har ef-ter Kastelshavens vedtægter indflydelse på væsentlige forhold vedrørende Ka- stelshaven , herunder forhold der direkte eller indirekte vedrører værdien af grundfondsbeviserne. Det fremgår af Kastelshavens vedtægter bl.a., at disse skal fortolkes i overensstemmelse med KAB’ s vedtægter (§ 1, stk. 2), at KAB er påtaleberettiget med hensyn til overholdelsen af samtlige vedtægtsbestemmel- ser (§ 1, stk. 3), at vedtægtsændringer skal godkendes af KAB (§ 31, stk. 3), og at /23 medlemmer erklærer , at de underkaster sig de til enhver tid gældende vedtæg-ter for Kastelshaven og for KAB (§ 2, stk. 2). Kastelshaven kan således ikke uden KAB’ s samtykke ændre sine vedtægter . KAB er ikke under gået sådanne ændringer , at det har betydning for KAB’ s ret til at påtale og godkende Kastels- havens vedtægter , idet KAB i dag er et almennyttigt forretningsførerselskab, der med hjemmel i sideaktivitetsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, og i KAB’ s vedtægters § 2, stk. 2, tillige forvalter og administrerer de parlamentariske sel-skaber . Kastelshavens synspunkt om, at KAB oprindelig alene varetog Indenrigsmini- steriets økonomiske interesser i de parlamentariske selskaber , og at Indenrigs- ministeriets og dermed KAB’ s beføjelser og interesser i de parlamentariske sel- skaber derfor bortfaldt, da ministeriet i 1998 frafaldt sine godkendelsesbeføjel-ser over for selskaberne, er hverken underbygget eller nærmere dokumenteret. KAB’ s vedtægtsbestemte beføjelser i forhold til de parlamentariske selskaber var uafhængig af ministeriets kontrolbestemmelser , idet de udsprang af KAB’ s eget formål om at planlægge og gennemføre almennyttet byggeri navnlig gen-nem såkaldte datterselskaber . At KAB og Indenrigsministeriet havde interesse- sammenfald med hensyn til at etablere billige og sunde boliger til den brede be- folkning ændrer ikke ved, at KAB’ s beføjelser ikke udsprang ikke af det of fentli- ges økonomiske interesser i at sikre, at of fentlig støtte og tilskud ikke blev mis- brugt. KAB har derfor fortsat en legitim og anerkendelsesværdig interesse i at opretholde sine vedtægtsbestemte rettigheder og indflydelse på Kastelshaven , herunder retten til et eventuelt likvidationsprovenu, således at der fortsat kan tilbydes økonomisk tilgængelige boliger for den brede befolkning i overens- stemmelse med formålet for KAB og de parlamentariske selskaber . KAB og de parlamentariske selskaber , herunder Kastelshaven , har med deres formålsbe- stemmelser om økonomisk tilgængelige boliger for den brede befolkning et fæl-les værdigrundlag, hvortil kommer , at Kastelshaven siden sin stiftelse både har haft indflydelse på og medejerskab af KAB gennem garantibeviser i KAB . Det har på intet tidspunkt været formålet med de parlamentariske selskaber , at medlemmerne skulle kunne opnå økonomisk gevinst ved opskrivning af grundfondsbeviserne. Tilsidesættes KAB’ s ret til at godkende vedtægtsændrin-ger , vil det føre til, at Kastelshaven opskriver grundfondsbeviserne, hvorved medlemmer , som alene har betalt få hundrede kroner for deres grundfondsbe-vis, vil kunne sælge disse for flere hundrede tusinde kroner . Vedtægternes be-stemmelse om, at likvidationsprovenuet i tilfælde af Kastelshavens ophør skal tilfalde KAB til anvendelse i overensstemmelse med KAB’ s formål, vil hermed blive indholdsløs. KAB afviser , at KAB’ s vedtægtsbestemte rettigheder i Kastelshaven er bortfal-det som følge af passivitet. KAB har løbende håndhævet sine rettigheder efter Kastelshavens vedtægter , ligesom Kastelshaven har handlet i overensstemmelse hermed. Måtte KAB ikke have håndhævet alle sine beføjelser i henhold til /24 vedtægterne, medfører det dog ikke, at KAB har udvist retsfortabende passivi-tet. KAB har til støtte for sin frifindelsespåstand over for påstand 2 gjort gældende, at § 7, stk. 2, i Kastelshavens vedtægter hverken efter sin ordlyd eller sit formål indeholder hjemmel til at opskrive grundfondsbeviserne, hvorfor KAB er beret- tiget til at modsætte sig en sådan opskrivning. Som anført ovenfor vil en op- skrivning af grundfondsbeviserne føre til, at vedtægternes bestemmelse om, at likvidationsprovenuet i tilfælde af Kastelshavens ophør skal tilfalde KAB til an- vendelse i overensstemmelse med KAB’ s formål, vil blive indholdsløs, og at medlemmer , som alene har betalt få hundrede kroner for deres grundfondsbe-vis, vil kunne sælge disse for flere hundrede tusinde kroner . At der enkelte gan-ge tidligere er foretaget tilskrivninger til værdien af grundfondsbeviserne som følge af forbedringsarbejder giver – ligesom den midlertidige depositum 3-ord-ning – ikke Kastelshaven ret til nu at opskrive værdien af grundfondsbeviserne. Retsgrundlaget Ved lov nr . 577 af 19. december 1985 om ændring af lov om boligbyggeri (Kvo-ter for 1986, byggeskadefond, ændret finansiering af byggeskader , ændret fi- nansiering af ungdomsboliger m.v .) indsattes i § 2 som nyt stk. 2 følgende be- stemmelse: ”Stk. 2. Boligministeren kan godkende forretningsførerselskaber (ho- vedselskaber), der har udøvet almennyttig boligvirksomhed på grundlag af den før den 30. april 1946 gældende lovgivning. V ed godkendelsen sidestilles selskabet med almennyttige forretningsfø-rerselskaber , der er godkendt i medfør af stk. 1.” Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (L 837 af 19. oktober 1985) fremgik bl.a.: ”Forslaget tager sigte på det forhold, at Københavns Almindelige Bo- ligselskab (K.A.B. ), der siden 1920'erne som forretningsførerselskab har udøvet en virksomhed, der stort set svarer til andre større almen-nyttige forretningsførerselskabers virksomhed, ikke formelt er god-kendt i henhold til boligbyggerilovgivningen efter 1946. Selskabets oprindelige vedtægter er således ikke godkendt i medfør af den da-gældende lovgivning, hvorimod alle senere vedtægtsændringer er blevet godkendt af boligministeriet . … En godkendelse vil ikke være til hinder for , at K.A.B. fortsat kan for -valte og være forretningsfører for selskaber og ejendomme, der ikke har almennyttig status og dermed ikke omfattes af reglerne i lov om /25 boligbyggeri. En sådan forvaltning forudsætter dog, at der er en klar økonomisk og regnskabsmæssig udskillelse.” Ved lov nr . 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v ., der trådte i kraft den 1. januar 1997, blev lov om boligbyggeri delvist ophævet, og i medfør af loven blev samtidig udstedt bekendtgørelse nr . 876 af 3. oktober 1996 om sideaktivite-ter i almene boligor ganisationer m.v . (sideaktivitetsbekendtgørelsen). Af be- kendtgørelsens § 12, stk. 2, fremgik, at KAB fortsat kunne administrere de sel- skaber , fonde og andelsforeninger og de private boliger , der var knyttet hertil, som boligor ganisationen administrerede ved sin godkendelse i 1986. Bekendt-gørelsens § 12, stk. 1 og 2, havde følgende ordlyd: ”§ 12. Boligor ganisationen kan med kommunalbestyrelsens godken-delse administrere drift af private udlejningsboliger . Det er en forud-sætning, at kommunalbestyrelsen har anvisningsret til minimum hver fjerde ledige bolig. Hvis de private udlejningsboliger er belig-gende i en anden kommune end den, hvori boligor ganisationen har hjemsted, jf. § 109, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v ., kræves godkendelse fra såvel hjemstedskom-munens som beliggenhedskommunens kommunalbestyrelse. Stk. 2. Uanset stk. 1, kan KAB Bygge- og Boligadministration dog fortsat administrere de selskaber , fonde og andelsforeninger og de til disse knyttede private boliger , som boligor ganisationen administre-rede ved sin godkendelse i 1986.” Bestemmelsen i § 12, stk. 2, svarer til § 15, stk. 2, i nugældende sideaktivitetsbe- kendtgørelse (bekendtgørelse nr . 451 af 13. april 2015). Landsr ettens begrundelse og r esultat Sagen angår i første række Kastelshavens mulighed for at ændre sine vedtægter uden KAB’ s godkendelse. I anden række angår sagen Kastelshavens mulighed for at træf fe beslutning om opskrivning af grundfondsbeviserne. Kastelshavens mulighed for at ændr e sine vedtægter uden KAB’ s godkendelse KAB blev stiftet i 1920 med formål om i samfundsmæssigt øjemed at arbejde for et tidssvarende og økonomisk boligbyggeri i København og omegn bl.a. ved at planlægge og gennemføre almennyttigt byggeri, navnlig gennem boligselskaber (såkaldte datterselskaber), og ved at vejlede og støtte boligselskaberne under deres senere virksomhed på boligområdet. I 1927 blev Kastelshaven stiftet som et såkaldt datterselskab af KAB (også benævnt ”et parlamentarisk selskab”), og i overensstemmelse med KAB’ s og Kastelshavens vedtægter tegnede Kastelsha-ven en garantikapital i KAB for 7.500 kr ., der fortsat består . /26 I 1986 blev KAB godkendt som almennyttigt forretningsførerselskab, efter at en ændring af lov om boligbyggeri (lov nr . 577 af 19. december 1985) havde skabt hjemmel herfor . Af forarbejderne til lovændringen fremgik bl.a., at en godken- delse af KAB ikke ville være til hinder for , at KAB fortsat kunne forvalte og væ-re forretningsfører for selskaber og ejendomme, der ikke havde almennyttig sta-tus og dermed ikke var omfattet af reglerne i boligbyggeriloven. Da lov om al-mene boliger m.v . (lov nr . 374 af 22. maj 1996) trådte i kraft den 1. januar 1997, trådte tillige sideaktivitetsbekendtgørelsen i kraft (bekendtgørelse nr . 876 af 3. oktober 1996), og af denne fremgik (§ 12, stk. 2), at KAB fortsat kunne admini-strere de selskaber , fonde og andelsforeninger og de private boliger , der var knyttet hertil, som boligor ganisationen administrerede ved sin godkendelse i 1986 (nu bekendtgørelse nr . 451 af 13. april 2015, § 15, stk. 2). Samtidig med ikrafttrædelsen af lov om almene boliger m.v . blev formålsbe- stemmelsen i KAB’ s vedtægter ændret, således at KAB herefter som almen for - retningsføreror ganisation havde til formål at forestå opførelse, udlejning, admi- nistration, vedligeholdelse og modernisering af støttet boligbyggeri i overens- stemmelse med lov om almene boliger m.v . KAB kunne herudover udføre akti- viteter , som havde en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som var baseret på den viden, KAB havde oparbejdet. Kastelshaven blev som nævnt stiftet som et såkaldt datterselskab af KAB og har ifølge sine vedtægter fra 1996 til formål at skaf fe nuværende og fremtidige med- lemmer billige og sunde boliger samt varetage medlemmernes boligforhold og almene boliginteresser i overensstemmelse med egne og KAB’ s vedtægter . Af vedtægterne fremgår endvidere, at medlemmerne af Kastelshaven gennem de-res grundfondsindskud og deraf følgende medlemskab af Kastelshaven har af-gørende indflydelse på den daglige drift af Kastelshaven , herunder fastsættel-sen af boligafgiften, reglerne for vurdering af forbedringer mv . ved fraflytning samt omfanget af udvendige vedligeholdelses- og forbedringsarbejder . KAB skal efter vedtægterne bl.a. godkende vedtægtsændringer , udvidelse af Kastels-havens virksomhed, opløsning af Kastelshaven samt salg og pantsætning af Ka- stelshavens faste ejendomme, jf. vedtægternes § 31, stk. 4, og § 33, stk. 2. V ed Kastelshavens opløsning skal et eventuelt overskud afleveres til KAB eller til de af KAB godkendte formål, jf. vedtægternes § 43. KAB har ikke initiativret på no-gen af disse områder , men kan alene godkende eller afslå at godkende beslut-ninger herom truf fet af Kastelshavens kompetente or ganer . Herudover har KAB adgang til at kræve indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling, jf. vedtægternes § 29. På denne baggrund finder landsretten, at der med lovgrundlaget for og god- kendelsen af KAB som almennyttigt forretningsførerselskab i 1986 og med den senere sideaktivitetsbekendtgørelse er hjemmel for , at KAB – i overensstemmel-se med sit formål – fortsat kan forvalte og administrere de parlamentariske sel- /27 skaber , og at de stedfundne ændringer i KAB’ s formålsbestemmelse ikke er af en sådan karakter , at KAB ikke længere har en saglig interesse i at håndhæve si-ne rettigheder i henhold til Kastelshavens vedtægter . Der er ikke grundlag for at fastslå, at KAB fungerede som garant over for det offentlige vedrørende Kastelshavens statslån, således at KAB’ s indflydelse på Kastelshaven bortfaldt, da Kastelshaven i 1945 indfriede statslånet. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at KAB’ s rettigheder i henhold til Kastelshavens vedtægter , herunder bestemmelserne om KAB’ s ret til at godkende vedtægts- ændringer og ret til et eventuelt overskud i tilfælde af Kastelshavens opløsning, er i strid med aftalelovens § 36. Kastelshaven har endvidere ikke godtgjort, at KAB har håndhævet sine rettigheder efter vedtægterne urimeligt eller i strid med redelig handlemåde, og Kastelshavens medlemmer har på intet tidspunkt haft en berettiget forventning om at få ejerskab til Kastelshavens samlede for -mue. Landsretten bemærker , at Kastelshaven må sidestilles med de boligfællesska-ber , der er omfattet af andelsboligforeningsloven, jf. lovens § 1 a, og Østre Landsrets dom gengivet i UfR 201 1.1505, og at Kastelshaven ikke har gjort gæl-dende, at Kastelshavens vedtægter – hverken helt eller delvist – er i strid med andelsboligforeningsloven. Landsretten tager herefter KAB’ s frifindelsespåstand over for Kastelshavens på- stand 1 til følge. Opskrivning af grundfondsbeviser Spørgsmålet er herefter , om der i Kastelshavens vedtægter er hjemmel til op- skrivning af grundfondsbeviserne, idet Kastelshaven til støtte herfor har hen-vist til vedtægternes § 7, stk. 2. Om Kastelshavens grundfond og grundfondsbeviser fremgår af vedtægterne, at det er en betingelse for medlemskab af Kastelshaven , at medlemmet erhverver en andel af Kastelshavens grundfond. For de oprindelige medlemmers vedkommende skete det ved, at hvert medlem indbetalte en til sin boligs an-skaf felsesværdi svarende andel i Kastelshavens grundfond, og for senere med-lemmers vedkommende sker det ved, at det nye medlem erhverver det til ved-kommendes bolig svarende grundfondsbevis, jf. § 2. Grundfonden udgør den af medlemmerne indbetalte kapital, jf. § 6, stk. 1, og efter § 6, stk. 2, kan grundfon-den forøges i overensstemmelse med § 21, stk. 2, ved væsentlig forbedring eller tilbygning til et medlems bolig foretaget med repræsentantskabets samtykke. I tilfælde af boligens og grundfondsbevisets senere overdragelse reduceres grundfondsbeviset med et beløb svarende til den værdiforringelse, som forbed-ringen eller tilbygningen har under gået. For hver andel af grundfonden udste-des et grundfondsbevis svarende til medlemmets indskud og medlemmets kon- /28 tos udvisende i Kastelshavens hovedbog, jf. § 7, stk. 1, og overdragelse og ind- frielse af grundfondsbeviser sker med deres kontos pålydende, jf. § 9, stk. 1. I tilfælde af lejeniveauets fald skal en generalforsamling med KAB’ s godkendelse fastsætte en mindre kursværdi for grundfondsbeviserne, jf. § 9, stk. 2. Et med-lem kan altid tillade, at vedkommendes grundfondsbevis overdrages til en mindre værdi end kontoens pålydende, men medlemmet må ikke betinge sig eller modtage noget beløb herudover , jf. § 9, stk. 2 og 3. På denne baggrund finder landsretten, at Kastelshavens grundfond udgør den kapital, som medlemmerne har indbetalt og senere måtte indbetale, jf. § 6, stk. 1, og at grundfonden herudover alene kan opskrives og reduceres i overens- stemmelse med bestemmelserne i § 21, stk. 2. Derudover kan der ske en kursre- gulering af grundfondsbeviserne i overensstemmelse med § 9, stk. 2. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, hvorefter grundfondsbeviserne er knyttede til og de-res værdi afhængig af værdien af en bestemt bolig og dennes nuværende og fremtidige lejeværdi, indeholder sammenholdt med de øvrige vedtægtsbestem-melser således ikke selvstændig hjemmel til at foretage opskrivning af grund-fondsbeviserne. Det forhold, at Kastelshaven enkelte gange i 1980-erne og 1990-erne – i strid med vedtægterne – traf beslutning om opskrivning af grundfondsbeviserne som følge af forbedringer af Kastelshavens ejendomme, uden at KAB gjorde indsigelse herimod, kan ikke føre til en ændret vurdering, og landsretten finder , at KAB ikke herved har udvist en retsfortabende passivitet, som afskærer KAB fra at gøre sine beføjelser efter Kastelshavens vedtægter gældende. Landsretten tager herefter KAB’ s frifindelsespåstand over for Kastelshavens på- stand 2 til følge. Sagsomkostninger Landsretten finder , at der ved fastsættelsen af sagens værdi må tages udgangs- punkt i værdien af Kastelshavens ejendomme med fradrag af grundfondens værdi. Sagsomkostninger til dækning af udgift til advokatbistand i en sag om så store værdier må fastsættes skønsmæssigt efter en vurdering af, hvad der kan anses for rimeligt, blandt andet under hensyntagen til sagens karakter og om-fang, jf. bl.a. Højesteret dom af 7. februar 2017 i sag 241/2016. Landsretten finder herefter , at Kastelshaven i sagsomkostninger for landsretten skal betale 1.000.000 kr . til KAB til dækning af udgift til advokatbistand inkl. moms. T h i k e n d e s f o r r e t : /29 KAB s.m.b.a. frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal Boligselskabet Kastelshaven betale 1.000.000 kr . til KAB s.m.b.a. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. /

185

Tiltale for vold efter straffelovens § 244, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, trusler efter straffelovens § 266 samt manddrab efter straffelovens § 2... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Odense

SS-1252/2021-ODE

Almindelig domsmandssag

1. instans

56/21

Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;

Beslaglæggelse/konfiskation; Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bobestyrer - Birthe Veggerby; Advokat - Troels Maglegaard;

Nej

2300-73112-00005-20

/ RETTEN I ODENSE - 3.afdeling Udskrift af dombogen D O M afsagt den 6. juli 2021 Rettens nr. 3-1252/2021 Politiets nr. 2300-73112-00005-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10. februar 2021. Tiltalte er tiltalt for 1. vold efter straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1, ved gentagne gange over en periode fra ca. 26. december 2016 til og med 4. juli 2020 at have øvet vold mod sin tidligere samlever Forurettede 1 un-der følgende omstændigheder: a) den 26. december 2016 ca. kl. 14.00 på gangsti ved Vej 1 i By 1, at have slået hende flere gange med knyttet hånd på kroppen med en brækket finger til følge b) den 22. august 2017 på et ukendt tidspunkt på Adresse 1 i By 2, at have slået hende flere gange med knyttet hånd på kroppen og stukket hende flere gange på armen med en gaffel c) den 30. december 2018 ca. kl. 14.00 på Adresse 2 i By 1 at have slået hende flere gange i hovedet med knyttet hånd d) en ukendt dato i juli 2019, som passager i bil på den Fynske Motor- vej, at have slået hende flere gange i hovedet med flad og knyttet hånd e) den 19. januar 2020 ca. kl. 16.00 på Adresse 3 i By 2 at have sparket hende flere gange på kroppen under overværel-se af datteren Person 1, født 3. september 2014 f) den 22. januar 2020 ca. kl. 13.00 på Adresse 3 i Std 75274 / side 2 By 2, at have slået hende flere gange i hovedet med knyttet hånd un-der overværelse af sønnen Person 2, født 17. april 2018 g) den 20. juni 2020 ca. kl. 09.15 på Adresse 3 i By 2 at have trængt hende op i en krog, taget fat om halsen på hende og slået hen-de flere gange med knyttet hånd på kroppen, ligesom tiltalte sparkede hende over benene h) den 1. juli 2020 om eftermiddagen på Adresse 3 i By 2, at have slået hende flere gange med knyttet hånd på kroppen, under overværelse af datteren Person 1, født 3. september 2014, hvorved Forurettede 1 fik blå mærker på ribbenene som følge af slagene i) den 4. juli 2020 ca. kl. 09.40 på Adresse 3 i By 2 at have fastholdt hende på gulvet med et knæ i nakken, ligesom tiltal-te flere gange slog hende med knyttet hånd i hovedet og på kroppen. 2. legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved i perioden mellem den 1. februar 2018 og 31. marts 2018 på Adresse 1 i By 2 at have overfaldet Forurettede 1, der på pågældende tidspunkt var højgravid, idet tiltalte flere gange slog Forurettede 1 i maven med knytnæveslag. 3. psykisk vold efter straffelovens § 243, ved i perioden fra den 1. april 2019 og frem til anholdelsen den 11. august 2020, på Adresse 1 og Adresse 3 i By 2, som tilhø-rende eller nært tilknyttet til Forurettede 1's husstand, gentagne gange over den nævnte periode, at have udsat hende for groft nedværdigende, foru-lempende eller krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt at styre Forurettede 1, idet tiltalte som kæreste til Forurettede 1: a) kontrollerede hendes telefon og sociale medier, b) ved blandt andet at udvise jalousi kontrollerede Forurettede 1's færden og aktiviteter, herunder at hun skulle filme steder og omgivel-ser hun befandt sig i ved bestemte lejligheder og hvem hun var sam-men med, idet tiltalte mistænkte hende for at lyve om hvad hun fore-tog sig, herunder at være sammen med andre mænd, c) kommenterede og kontrollerede Forurettede 1's påklædning, herunder beskyldte hende for at lægge an på andre mænd, når hun havde taget noget bestemt tøj på, d) flere gange forlangte at få hendes telefon, hvorefter han slettede lydfi- / side 3 ler og fotos, som Forurettede 1 havde optaget i forbindelse med at tiltalte udsatte hende for vold, hvilke filer han herefter slettede, e) ofte startede konflikter med Forurettede 1 og i øvrigt skiftevis optrådte rasende og kontrollerende over for Forurettede 1, hvis hun ikke efterkom tiltaltes behov/krav, ligesom tiltalte ofte talte ned til hende, eller talte grimt til hende, ligesom han truede med at ville tage hendes børn fra hende, hvilket medførte, at Forurettede 1 blev bange/levede i angst og mistede hendes selvbestemmelsesret, hvilket isolerede og styrede hende, ligesom det beskadigede hendes selvfølelse og selvværd. 4. trusler efter straffelovens § 266, ved den 7. august 2020 ca. kl. 13.35 via Snapchat at have truet Forurettede 2 med at slå hans søn Erstatningspart ihjel, idet tiltalte skrev: ”Pas på også kommer til miste din grim rød hår drenge” , hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2 og hans families liv, helbred eller velfærd. 5. manddrab efter straffelovens § 237, ved den 11. august 2020 ca. kl. 18.20 ud for Ejendom, Adresse 4 i By 2, at have dræbt Forurettede 2, idet tiltalte tildelte Forurettede 2 flere knivstik i mave- og hofteregionen og på ukendt vis brækkede Forurettede 2's under- og overkæbe, alt hvilket medførte, at Forurettede 2 afgik ved døden som følge af forblødning grundet de af knivstikkene forvoldte skader. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en kniv hos tiltalte, jf. straf- felovens § 75, stk. 2. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, og nr. 2, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 4, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter. Tiltalte har i forhold 1 erkendt sig skyldig i én gang at have skubbet Forurettede 1 i ansigtet med sin håndrod, samt flere gange at have grebet fat i hendes arm, men har i øvrigt nægtet sig skyldig. Tiltalte har nægtet sig skyl-dig i forhold 2 og 3. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 4, idet han har erkendt at have sendt en besked til Forurettede 2 med den angivne ordlyd, men bestridt at teksten er en strafbar trussel omfattet af straffelovens § 266. I forhold 5 har tiltalte erkendt, at han holdt den kniv, der bevirkede, at Forurettede 2 afgik ved døden, men har nægtet at have haft forsæt til manddrab. He- / side 4 rudover har tiltalte påberåbt sig at have handlet i nødværge. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden. Tiltalte har påstået sig frifundet for udvisning. Forurettede 1 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 63.790 kr. i godtgørelse for svie og smerte og 20.000 kr. i tortgodtgørelse, jf. erstat- ningsansvarslovens § 26, stk. 3, ialt 83.790 kr. med rente, jf. erstatningsan- svarslovens § 16. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes berettigelse. Boet efter Forurettede 2 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale erstat- ning for udgifter til bisættelsen og gravsted med 26.987,60 kr. Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men anerkendt kravet størrelsesmæs-sigt. Erstatningspart ved værgen Vidne 1 har nedlagt påstand om for- sørgertabserstatning med 326.389 kr. og godtgørelse jf. erstatningsansvarslo- vens § 26 a med 130.000 kr. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har vedrørende opgørelsen af kravene bestridt, at Erstatningspart er berettiget til uddannelsesbidrag opgjort til i alt 101.808 kr. og har anført, at det normale børnebidrag udgør 1.415 kr./md, hvorfor opgørelsen af forsørgertabserstatning skal fratrækkes 10 kr., samt at en eventuel godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a ikke kan overstige 100.000 kr. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 2, Vidne 3, politiassistent Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 1, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12 og speciallæge i retsmedicin Vidne 13. Tiltaltes forklaring er i retsbogen gengivet således: "Tiltalte forklarede bl.a., at han mødte Forurettede 1 første gang, da han var 17 år. De havde herefter kontakt til hinanden on/off de føl-gende år. De blev kærester i starten af 2016. Efter at have været kære-ster i ca. en måned flyttede de sammen i Forurettede 1's lejlighed på Adresse 1 i By 2. De flyttede senere ind i Adresse 3. Deres forhold var ganske normalt, selvom der var lidt skænderier. Der- / side 5 es økonomi var heller ikke for god. I 2018 fik de sammen sønnen Person 2. Forurettede 1 havde i forvejen datteren Person 1. Det var ikke planlagt, at de skulle have et barn sammen, men Forurettede 1 blev gravid, og de blev enige om at få barnet. Det var stressende at have to børn. De blev presset af for-skellige opgaver derhjemme, og de kom derfor en gang imellem op at skændes. I den sidste del af deres forhold fyldte skænderierne meget. Det var fra omkring starten af 2020. Der kom flere konflikter, fordi de arbejdede meget. Han arbejdede nogle gange 12 timer i træk. Når han kom hjem, var de pressede, fordi der var pres på hjemmefronten. Det var dagligdags ting, de kom op at skændes om. De skændtes også lidt om økonomien. Det var svært, når de ikke kunne enes om tingene f.eks., hvis han var i gang med opvasken og samtidig blev sat til at sør-ge for, at børnene kom i bad. Når de skændtes, kunne han godt tage fat omkring armen på Forurettede 1, fordi hun råbte højt. Det gjorde han for at få hende til at falde ned. Det skete ikke ofte, kun nogle få gange. Forurettede 1 blev ked af det, når han gjorde det, og han har altid sagt undskyld et par minutter efter, at det var sket. Når han havde taget fat i hende, gik han ind i et andet rum et par minutter for at falde ned. Derefter kom han tilbage for at sige undskyld, og de blev gode venner igen. Forurettede 1 ac-cepterede hans undskyldning. Han har ikke officielt haft bopælsadresse hos Forurettede 1, men han har reelt boet hos hende uafbrudt, siden han flyttede ind i 2016. De har ikke været fra hinanden på noget tidspunkt. De blev altid gode venner igen få minutter efter, de havde skændtes. Tiltalte drikker ikke alkohol, men ryger en gang imellem hash. Det på- virkede ikke hans forhold til Forurettede 1. Han har ikke taget kokain. Det er ik-ke rigtigt, at han har været påvirket af euforiserende stoffer, og at dette skulle have påvirket deres forhold. Vedrørende forhold 1, litra a) forklarede tiltalte, at Adresse 2 i By 1 er hans forældres adresse. Han kan godt huske den 26. de-cember 2016, men det er ikke rigtigt, at han slog Forurettede 1. De var i svøm-mehallen med børnene, og da de var færdige, gik de i omklædnings-rummet med hver deres barn. Da de mødtes igen, sagde Forurettede 1, at hun var faldet i omklædningsrummet og havde slået sin finger. De ringede til en læge, og det viste sig, at fingeren var brækket. Hun gik med en forbinding i en uges tid. Angående forhold 1, litra b) forklarede tiltalte, at han ikke har slået Forurettede 1 med knytnæver eller stukket hende med en gaffel den 22. august 2017. Han kan ikke huske præcis, hvad der skete den pågældende dag, men det er som nævnt hændt, at han under deres skænderier har taget fat om Forurettede 1's arm eller skulder. Den dag havde de hentet børnene og var i gang med at lave aftensmad, da Forurettede 1 begyndte at råbe og skrige af ham. Tiltalte sagde: "Kan vi ikke lige vente til senere, til børnene so-ver", idet børnene var sultne og skulle have mad. Tiltalte tog herefter fat i Forurettede 1's arm og sagde, at hun skulle stoppe. Hvis Forurettede 1 havde blå / side 6 mærker efterfølgende, må han have taget hårdt fat. Han kan ikke huske noget med en gaffel. Om forhold 1, litra c) forklarede tiltalte, at Forurettede 1 og han passede hans forældres hus i By 1 den 30. december 2018, da forældrene var ude at rejse. Forurettede 1 og han diskuterede, hvad de skulle have at spise til nytår. Hans bror, Vidne 2, var ikke med i skænderiet. Det var ik-ke et hårdt skænderi. De blev efter en halv time enige om, at de skulle spise en bøf til nytår. Der var en ok stemning. Han har ikke slået Forurettede 1 i hovedet med knyttet hånd. Vedrørende forhold 1, litra d), der angår en episode i en bil på en u-kendt dato i juli 2019, forklarede tiltalte, at han, Forurettede 1 og Person 1, samt Vidne 2 og dennes ven, Vidne 3, var en tur i Djurs Som-merland. De kørte i Vidne 3's bil. Vidne 3 kørte bilen. Person 1 sad imellem Forurettede 1 og tiltalte på bagsædet. Da de var på vej hjem, var Forurettede 1 sulten og træt, og de kom op at skændes. Tiltalte var også træt, da de havde væ-ret tidligt oppe. Forurettede 1 råbte ad ham, og han greb fat om Forurettede 1's skulder og sagde, at hun skulle stoppe. Vidne 2 sagde, at de skulle stoppe med at skændtes. Vidne 2 sad på passagersædet foran. Forurettede 1 stoppede, hvo-refter de ikke talte sammen. Han synes, at det var pinligt at skændes foran andre mennesker. Han slog ikke Forurettede 1 i bilen. Forurettede 1 og han var lige gode om at skændtes. Angående forhold 1, litra e), der skulle have fundet sted den 19. januar 2020, forklarede tiltalte, at de på dette tidspunkt var flyttet til Adresse 3. Han har hverken slået eller sparket Forurettede 1. Han kan ikke huske dagen, men han har aldrig sparket Forurettede 1. Tiltalte føler, at de gav hinanden plads. Han er ikke jaloux. Han har ik-ke sagt til Forurettede 1, at han ikke brød sig om, at hun havde kontakt med an-dre mænd. De skændtes, da Forurettede 1 sad i sofaen, hun sparkede ud efter ham, hun var sur. Han greb fat i hendes ben og holdt det, mens han sagde, at hun skulle lade være. Derefter forlod han rummet for at "få luft". Han kan ikke huske, hvad skænderiet drejede sig om. De blev gode venner igen samme dag. Han kan ikke huske, at der skulle have været børn til stede. Han vil ikke skændes foran børnene. Når han har taget fat i Forurettede 1's arm, har børnene ikke været til stede. Han har undgået at skændes med Forurettede 1, når børnene har været der, men det er ikke sådan, at de har ventet med skændes, indtil børnene sov. De havde det sådan i deres forhold, at når den ene var ophidset, gav den anden vedkommende luft. Om forhold 1, litra f) forklarede tiltalte, at han godt kan huske en epi-sode den 22. januar 2020, det var Forurettede 1's bedstemors 75-års fødselsdag. Han og Forurettede 1 skændtes om økonomi. De havde ikke så mange penge at / side 7 bruge hver måned, og det var de stressede over. Forurettede 1 gav ham en lus-sing på kinden under skænderiet. Som en refleks skubbede han Forurettede 1 væk med flad hånd mod hendes ansigt. Han ramte med sin håndrod i venstre side af Forurettede 1's ansigt ved kindbenet. Det var bare en dum refleks og en hurtig reaktion på, at hun gav ham en lussing. Det kom lige pludselig. Det var ikke godt, og han fortrød med det samme. Han tror, at det var et hårdt skub. Forurettede 1 blev ked af det. Han holdt om hende lige med det samme og sagde undskyld. Forurettede 1 var ked af det i 2-5 minutter og sagde også undskyld til ham. Forurettede 1 accepterede hans undskyldning og han hendes. Allerede samme dag blev de gode venner igen. Person 2 var ikke til stede under episoden. Begge børn var i børnehave. Forurettede 1 blev lidt rød det sted i ansigtet, han havde skubbet hende. Hun var rød en halv time efter. Dagen efter var det også rødt, og hun havde en blå streg ved øjet. Han har ikke hørt, om nogen har lagt mærke til hendes mærke. Da de var til fødselsdagen hos Forurettede 1's bedstemor, kunne man ik-ke se mærket i Forurettede 1's ansigt. Han sagde flere gange i dagene efter unds-kyld til hende. Han sagde også, at han aldrig ville gøre sådan noget me-re. Han tror, at Forurettede 1 under skænderiet den pågældende dag kaldte ham for "en bums". Det blev han ikke vred over, de siger alt muligt til hi-nanden. Forurettede 1 har ikke efter denne episode givet udtryk for, at hun var bange for ham. Vedrørende forhold 1, litra g), der skulle have fundet sted den 20. juni 2020, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske den dag. Han har aldrig slået Forurettede 1 med knytnæve eller sparket hende. Foreholdt at episoden den dag skulle være skete i forbindelse med en opvask, forklarede til-talte, at det er rigtigt, at der fandt en episode sted. Han stod og vaske-de op, mens Forurettede 1 var i haven og legede med børnene. Han sagde til Forurettede 1, at de skulle bytte opgaver, så hun vaskede op, og han legede med børnene. Anklageren afspillede herefter en lydoptagelse fra Forurettede 1's mobiltelefon af nogle få minutters varighed, optaget den 20. juni 2020. Tiltalte forklarede hertil, at det sidste man kan høre i lydoptagelsen er, at han tog fat i Forurettede 1's arm, mens hun stod med sin telefon i hånden og sagde, at han brugte vold mod hende. Det gjorde han ikke, han greb blot fat i hendes arm for at få hende til at falde ned. De stod begge to op, da han holdt fast i hendes arm. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1 under optagelsen siger at hun brækkede nakken. Han holdt kun fast i Forurettede 1's arm. Forurettede 1 græd, fordi hun var nervøs. Der skete ikke de ting, som Forurettede 1 siger under optagelsen. Han har ikke rørt hende. Han tror, at Forurettede 1 lave-de lydoptagelsen, fordi hun ville lave beviser imod ham. Hele situatio-nen opstod ud af det blå. Forurettede 1 havde telefonen i hånden, mens han holdt hendes arm. De dunk, der kan høres på optagelsen, må være hen-des mobiltelefon, der ramte bordet. Han blev sur over, at Forurettede 1 kom med sin telefon og sagde, at hun ville lydoptage. Han havde ikke gjort / side 8 Forurettede 1 noget, og det var derfor noget mærkeligt noget at sige og gøre. Der var ikke sket noget usædvanligt den dag. Han tænkte ikke nærme-re over, at det kunne lyde mærkeligt, at han sagde: ”Du skal ikke sige, at jeg bruger vold mod dig, er du med!? ”. Straks herefter gik han sin vej for at få luft. De blev gode venner senere samme dag. De gik først fra hinanden den 11. august 2020, hvor han blev anholdt. Indtil da havde de kontinuerligt et kæresteforhold. Han har aldrig prø-vet på at brække Forurettede 1's nakke. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1 siger som hun gør under optagelsen. Han ved med 100 pct. sikkerhed, at han ikke har rørt hende. Han har ikke været inde på Forurettede 1's telefon for at forsøge at finde lydoptagelsen for at slette den. Angående forhold 1, litra h), der skulle have fundet sted den 1. juli 2020, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske den dag. Han har ikke slået Forurettede 1 på kroppen. Om forhold 1, litra i), forklarede tiltalte, at han godt kan huske episo-den den 4. juli 2020, fordi politiet kom til stede. De havde været oppe at skændtes. Naboen havde nok ringet efter politiet, fordi de skændtes. Han husker ikke, at Forurettede 1 skulle have råbt, at han ville slå hende ihjel. Da politiet ankom, var de blevet gode venner igen ca. tre kvarter forin- den. Han var overrasket over, at politiet kom, men han var ikke irrite-ret over det. Forurettede 1 og han talte med hver sin betjent. Han kendte ikke til, at Forurettede 1 skulle have haft blå mærker på ribbenene, som skulle stam-me fra en episode den 1. juli 2020 (forhold 1, litra h). Han har aldrig gjort andet mod Forurettede 1 end at tage fat i hendes arm og en enkelt gang skubbe hende i ansigtet med håndroden. Deres skænderi den pågælden-de dag var måske mere højlydt end de foregående. Skænderiet var op-stået som følge af hverdagsproblemer. Han kan ikke huske, hvad de specifikt skændtes om den dag. Vedrørende forhold 2, der ifølge anklageskriftet fandt sted en dag i pe- rioden fra den 1. februar til den 31. marts 2018, forklarede tiltalte, at han aldrig har slået Forurettede 1 i maven, mens hun var højgravid. Det var der-es fælles barn, hun var gravid med, så det kunne han aldrig finde på. Vidne 2 og Vidne 3 var til stede i deres lejlighed en dag. De kommer en gang imellem for at besøge ham. Han kan ikke huske, at han har skændtes højlydt med Forurettede 1, mens Vidne 2 og Vidne 3 var til stede, bortset fra episoden på motorvejen på vej hjem fra Djurs Sommerland (forhold 1, litra d). Han har ikke fortalt andre om de op- og nedture, der var hans og Forurettede 1's forhold. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1 har haft behov for at dele deres skænderier med andre. Vedrørende forhold 3, litra a) forklarede tiltalte, at han ikke kontrolle-rede Forurettede 1's mobiltelefon. De havde pinkoderne til hinandens mobiltele-foner, men de gav hinanden plads og rodede ikke i hinandens ting. Han / side 9 har ikke kigget i hendes mobiltelefon eller apps. De havde adgang til hinandens pinkoder af praktiske årsager i relation til børnene. Det ene-ste, han havde gjort på Forurettede 1's telefon er, at sætte YouTube i gang til børnene. Han har overhovedet ikke blandet sig i, hvilke sociale medier Forurettede 1 skulle være på, eller hvem Forurettede 1 skulle være i kontakt med. Forurettede 1 har også haft adgang til hans telefon med samme formål, som han hav-de adgang til hendes. Angående forhold 3, litra b) forklarede tiltalte, at Forurettede 1 og han generelt kommunikerede med hinanden igennem Snapchat. På Snapchat er det normalt at sende billeder med tekst, men det har ikke noget at gøre med at kontrollere, hvor man er henne. De anvendte Snapchat på sædvanlig vis, og han krævede ikke, at Forurettede 1 skulle tage billeder eller film af, hvor hun befandt sig, så han kunne kontrollere, hvor hun var. Det har han ikke stillet som et krav. Forurettede 1 har ikke filmet for at vise ham, hvem hun var sammen med. Sædvanligvis vidste han godt, hvem Forurettede 1 var sammen med. Oftest var Forurettede 1 sammen med sin mor. Der har ikke været episoder, hvor han gerne ville vide, hvor Forurettede 1 var. Når Forurettede 1 ikke var hjemme, vidste han, at Forurettede 1 var sammen med sin familie. Forurettede 1 har tit skrevet til ham, når hun var ude at handle med sin mor, og han passede børnene. Hun skrev f.eks. om, hvad der manglede i hjemmet. Det var ikke fordi, han ville vide, hvor hun var henne. Hvis Forurettede 1 havde lyst til at gå ud med sin mor, havde hun lov til det. I Snapchat er beske-derne som billeder. Forurettede 1 har sendt Snapchat-billeder til ham, når hun var ude. Han har ikke mistænkt Forurettede 1 for at være sammen med andre mænd. Forurettede 1 har aldrig nævnt overfor ham, at han var jaloux. Han me-ner ikke selv, at han er jaloux. Jalousi har ikke fyldt meget i deres for- hold. Om forhold 3, litra c) forklarede tiltalte, at han aldrig beskyldte Forurettede 1 for at lægge an på andre mænd. Han dikterede heller ikke, hvilket tøj hun skulle have på. Tøj er bare tøj, og Forurettede 1 er voksen og bestemmer selv. Han tænkte ikke over, hvilket tøj Forurettede 1 tog på. Der har ikke været skænderier eller uenigheder herom. Han kan ikke sige, hvorfor Forurettede 1 kan have opfattet det anderledes. Han kommenterede ikke på, hvilket tøj Forurettede 1 havde på. De har ikke haft skænderier, fordi han mistænkte Forurettede 1 for at være utro. Vedrørende forhold 3, litra d) forklarede tiltalte, at han aldrig krævede at se indholdet på Forurettede 1's mobiltelefon. Han har som forklaret holdt hen-des mobiltelefon, når børnene skulle se YouTube, men har har ikke bedt om at få lov til at kigge på Forurettede 1's telefon for at slette billeder eller lydoptagelser, eller i det hele taget at se, hvilke filer, hun havde liggen-de på sin mobiltelefon. Han har ikke kendskab til andre episoder end den 1. juli 2020 (forhold 1, litra g), hvor Forurettede 1 skulle have lydoptaget deres samtaler. / side 10 Angående forhold 3, litra e) forklarede tiltalte, at han godt kunne blive sur en gang imellem i forbindelse med skænderierne med Forurettede 1. Når det skete, gik han sin vej for at få luft. Når de skændtes "hårdt", kunne han finde på at gribe fat i Forurettede 1's arm for at få hende til at slappe af, men der-næst forlod han stedet for at give Forurettede 1 plads og lade hende være. Forurettede 1 var lidt på samme måde. Når de havde givet hinanden luft, talte de om det bagefter og blev gode venner igen. Man kan nemt blive stresset, når man har to børn. Somme tider var det ikke sjovt. Nogle gange har der været perioder, hvor de har skændtes hver dag i en uge. Det kunne væ-re om forskellige ting, men det var ofte om noget nyt og ikke om de samme forhold. Det drejede sig ofte om praktiske forhold, fx om bør-nene, eller om deres økonomi. Nogle måneder havde de brugt for man-ge penge i forhold til den foregående måned. De skændtes om, at de måske skulle låne penge af familien, og hvem der skulle ringe for at spørge efter et lån. Hvis Forurettede 1 skulle ringe til sin familie, blev hun i dår-ligt humør, og det gik ud over ham. Forurettede 1's far sagde mange negative ting om tiltalte, og det stressede hun over. De har ikke haft problemer med deres sexliv. Det kom naturligt for dem, når de skulle have sex. Forurettede 1 har ikke sagt, at hun ikke havde lyst. De har ikke været så gode til at tale pænt til hinanden. Forurettede 1 og han har begge talt grimt til hinanden. De har fx kaldt hinanden ”svin” og "bums". Han mener ikke, at han talte ned til Forurettede 1. Ud over episoden på vej hjem fra Djurs Sommerland, har der ikke været opstået konflikter som følge af, at de var sultne. Han har aldrig truet med at tage Forurettede 1's børn fra hende. Forurettede 1 er en god mor. De har drøfte, hvad der skulle ske med børnene, hvis de gik fra hinanden, men han har aldrig truet med at tage børnene fra Forurettede 1. Om samlivet med Forurettede 1 og forhold 1, 2 og 3 generelt forklarede tiltalte supplerende, at begge adresser de boede på sammen på, Adresse 3 og Adresse 1 i By 2, var Forurettede 1's adresser. Han flyttede ind hos Forurettede 1, men han flyttede ikke sin folkeregisteradresse, idet Forurettede 1 fik forsøgertillæg til sin SU. Han havde i stedet folkeregisteradresse hos sin bror i Odense. Da de flyttede til Adresse 3, havde været sammen i 2½-3 år. Til-talte betalte halvdelen af indskuddet til den nye og større lejlighed, men han valgte alligevel ikke at stå på lejekontrakten. Han skiftede heller ik-ke folkeregisteradresse i den anledning. Det meste af tiden var de beg-ge på SU. Til sidst i deres forhold, inden han blev anholdt, arbejdede han på Virksomhed. Han har også arbejdet i IKEA og hos KFC (Kentucky Fried Chicken). Han fik løn ind på sin egen konto hver måned. Forurettede 1 modtog børnepenge fra staten for begge børn på sin konto. Forurettede 1 betalte huslejen, mens han ofte betalte for mad og ting til børnene. Huslejen var ca. 6.500 – 7.000 kr. om måneden. Forurettede 1 havde veninder, da de var sammen. Han satte ikke begrænsninger for, hvilke veninder Forurettede 1 var sammen med, men det meste af tiden var / side 11 det bare Forurettede 1, børnene og ham, der var sammen. Forurettede 1 var i kontakt med sin familie hver dag. Det skete over telefon og ugentlige besøg. Det var ofte Forurettede 1, der var på besøg hos sin mor, men Forurettede 1's mor kom ofte også i deres hjem. Forurettede 1's mor boede 10 minutter væk i bil. I tiden op til at han blev anholdt den 11. august 2020, havde de det fint sam-men det meste af tiden. Han boede hos Forurettede 1 på Adresse 3, da han blev anholdt. Et par uger forud for den 11. august 2020 var de alle fire - Forurettede 1, Person 1, Person 2 og tiltalte - en tur i Legoland i tre dage, hvor de boede på Legoland Hotel. Det var hans familie, der havde givet dem turen som gave. Tiden op til den 11. august 2020 var en hård periode, hvor Forurettede 1 og han sendte mange beskeder, hvor de "stak" til hinanden. Der var dog også søde beskeder imellem. Han husker en episode, hvor Forurettede 1 tog hans mobiltelefon, mens han var i bad, og slettede 20 kontaktpersoner, navnlig veninder. En af dagene op til den 11. august 2020 sendte han et billede af sig selv til Forurettede 1, hvor han stod på Virksomhed i sit arbejds-tøj. Vedrørende forhold 4 forklarede tiltalte, at Forurettede 2 var Forurettede 1's bror og dermed hans svoger. Tiltalte og Forurettede 2 havde et godt og tæt forhold, og tiltalte var tættere på Forurettede 2 end nogen anden i Forurettede 1's fami-lie. Forurettede 1's anden bror, Person 3, bor i USA. Deres forhold var ikke så tæt. Han talte med Forurettede 2 næsten hver dag. Nogle gange skrev de grimme ting til hinanden over Snapchat, men overordnet var deres for-hold godt. Han havde ingen idé om, at det ville ende, som det gjorde. Tiltalte havde ikke bemærket, at der skulle være gnister imellem Forurettede 2 og ham op til den 11. august 2020. Han og Forurettede 2 havde dog ikke talt sammen, efter at han den 7. august 2020 havde sendt den besked over Snapchat, som forholdet angår. Så vidt han ved, talte Forurettede 1 heller ikke med Forurettede 2 i dagene op til den 11. august 2020. Forurettede 2 havde aldrig spurgt tiltalte, om han slog Forurettede 1. Forurettede 1 har aldrig smidt ham ud. De boede sammen helt op til hans anholdelse. En enkelt nat, måske den 3. august 2020, overnattede han dog hos en kammerat, men dagen efter kom han tilbage til Forurettede 1. Forevist skærmbillede af Snapchat-beskeden af 7. august 2020, udlæst fra Forurettede 2's telefon (ekstrakten, side 469), forklarede tiltalte, at det er ham, der har sendt beskeden, men det var ikke hensigten med beskeden at true med at slå Forurettede 2's søn ihjel. Forurettede 2 havde truet tiltal-te med at få kommunen til at fjerne børnene fra ham, og det var tiltalte vred over. Beskeden er skrevet i vrede, og han tænkte ikke så meget over dens indhold. Forevist skærmbillede af en Snapchat-besked også sendt den 7. august 2020 (ekstrakten, side 468), hvori tiltalte skrev: "Du gør sådan miste / side 12 mit vent og se " forklarede tiltalte, at det var gengæld for det, som Forurettede 2 havde skrevet. Hvis Forurettede 2 fik hans børn fjernet via kommunen, ville han også få Forurettede 2's børn fjernet via kommunen. Hele diskussionen over Snapchat den dag handlede om truslerne om at få hinandens børn tvangsfjernet. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 2 skulle skrive, at tiltalte ville få sine børn tvangsfjernet af kommunen. Tiltalte mente, at det var en mulighed, at kommunen tvangsfjernede Forurettede 2's børn, idet Forurettede 2 var stofmisbruger. Han tror ikke, at Forurettede 1 var involve-ret i beskederne over Snapchat. Han fortalte ikke Forurettede 1 om korrespon-dancen, han holdt det for sig selv. Tiltalte ved ikke, hvorfor Forurettede 2 blev sur over, at de tog til Legoland. De var på turen to uger inden anholdelsen, korrespondancen over Snapchat med Forurettede 2 var nogle dage efter, at de var kommet hjem der-fra. Han havde været oppe at skændes med Forurettede 2 i telefonen samme dag som Snapchat korrespondancen, altså den 7. august 2020. Skæn-deriet over telefonen var ind imellem Snapchat-beskederne. Vedrørende forhold 5 forklarede tiltalte, at han den 11. august 2020 var på arbejde på Virksomhed i By 2. Han var mødt kl. 7.15 og havde fået fri kl. 17.30. I selve By 2 by på et sted, der hedder "Ejendom", og som er tilknyttet Virksomhed, havde tiltalte om morgenen lånt en cykel, som han kørte på til arbejde. Om aftenen efter arbejde skulle han aflevere cyklen på Ejendom. På Ejendom bor nogle uden-landske kollegaer, der arbejder på Virksomhed, og der står cykler, der kan benyttes af medarbejderne på Virksomhed. Mens tiltalte havde været på ar-bejde, havde Forurettede 2 sendt flere beskeder til ham for at høre, hvor tiltal-te var henne. Tiltalte havde ikke svaret Forurettede 2, fordi tiltalte er konflikt-sky. Forurettede 2 havde skrevet til ham mange gange. Til sidst skrev Forurettede 2, at hvis tiltalte ikke svarede, ville Forurettede 2 tage til Vej 1 i By 1, hvor tiltaltes forældre bor. Tiltalte kunne mærke, at der "var" noget, da de ikke havde talt sammen i 3 dage. Da tiltalte afleverede cyklen på Ejendom efter arbejde, mødte han til- fældigt sin kollega fra Virksomhed, Vidne 9. Vidne 9 havde ikke været på arbejde den dag. Tiltalte havde kendt Vidne 9 i ca. 7-8 år, de havde gået på VUC sammen. Det var Vidne 9, der havde skaffet tiltalte jobbet på Virksomhed. Tiltalte havde på daværende tidspunkt arbejdet der ca. 3 uger. Tiltalte og Vidne 9 aftalte at gå i kiosken efter en sodavand. Tiltalte havde ikke haft kontakt med Vidne 9 den dag forud for, at de tilfældigt mødtes. Kiosken ligger ca. 200 meter fra gerningsstedet. Tiltalte gik i forvejen mod kiosken, mens Vidne 9 ville følge efter et par minutter senere. Når tiltalte havde fri, ringede han sædvanligvis til Forurettede 1 for sige det. Det gjorde han også den dag. Pludselig dukkede Forurettede 2 op på en scooter tæt på T-krydset Vej 2/Vej 3, nær Ejendom. / side 13 Forevist udlæsning af opkaldsloggen fra tiltaltes telefon (ekstrakten, s. 443), forklarede tiltalte, at Forurettede 2 i hans telefon var kodet ind som "Forurettede 2", fordi Forurettede 2 kom fra By 3. "Navn 1" er et øge- navn, han for sjov har givet Forurettede 2. De gav hinanden øgenavne, fordi de var gode venner. Forurettede 1 var kodet ind som "O-O" på hans telefon. "O-O" skal forstås som en slags smiley for store øjne. Vidne 9 var kodet ind som "Vidne 9". Vedrørende et opkald 11. august 2020 kl. 17.49 til Vidne 9, der varede 24 sekunder, forklarede tiltalte, at han ikke mente, at han havde talt med Vidne 9, men det må han så have gjort, da de aftalte, at de skulle have en sodavand. Tiltalte besvarede ikke opkaldet fra Forurettede 2 kl. 18.12.37. Opkaldet til Forurettede 1 meget kort tid efter, kl. 18.12.55, der varede 51 se-kunder, var det opkald, hvor han ringede til Forurettede 1 for at sige, at han havde fået fri fra arbejde og ville komme hjem. Kl. 18.16.12 ringede Forurettede 2 igen, men heller ikke denne gang tog tiltalte telefonen. Han tog ikke telefonen, da Forurettede 2 ringede, på grund af den konflikt, de lige havde haft med beskederne. Foreholdt et opkald til Forurettede 1 kl. 18.09, der varede 2 minutter og 36 se-kunder, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han skulle have ringet til Forurettede 1 to gange. Foreholdt et opkald til Forurettede 2 kl. 18.16.18, der blev besvaret, forklare-de tiltalte, at det kan han ikke huske noget om. Tiltalte forklarede videre, at han havde i baghovedet, at han havde en konflikt med Forurettede 2, men han var ikke klar over, at Forurettede 2 ventede på ham, eller at der ville komme en konfrontation. Han havde ikke samme dag fortalt Vidne 9 om den korrespondance, han har haft med Forurettede 2. Vidne 9 var dog sammen med tiltalte, da han sendte Snapchat beskederne til Forurettede 2 den 7. august 2020, og han havde talt med Vidne 9 herom. Tiltalte arbejdede med skibe, og han brugte knive til at skære reb og bånd over med. Han brugte sin egen foldekniv, som han tog med hjem, når han fik fri. Han efterlod ikke kniven på arbejde, fordi han ikke hav-de et skab der, som han kunne lægge den i. Det er en normal foldekniv, som også kan anvendes til fiskeri. For måske 6-7 år siden, blev han stukket ned. Efter den episode fik han en slags angst, hvorfor han gik med foldekniv for at kunne forsvare sig selv, men det var kun i en kort periode. Det havde sat sig i ham. Han er ikke god til at tale om det. Det var ikke en, han kendte, der overfaldt ham dengang, det var tilfæl-digt. Kniven havde derefter ligget på en hylde, indtil han fik arbejdet på Virksomhed. Det var den samme kniv, han havde på sig den 11. august 2020. Han tænkte ikke over, at han havde en kniv på sig, da han mødte Forurettede 2. / side 14 Der gik 5 minutter, fra Forurettede 2 ringede til ham, indtil Forurettede 2 dukkede op på scooteren. Forurettede 2 havde et bat i hånden. Forevist et kort fra om-rådet omkring gerningsstedet (ekstrakten, s. 495), forklarede tiltalte, at Forurettede 2's scooter stod som markeret på kortet på nordsiden af Vej 2, tæt ved T-krydset Vej 2/Vej 3. Tiltalte stod selv ved T- krydset ca. 100 meter fra Ejendom. Vidne 9 var da på vej ud fra Ejendom. Da Forurettede 2 fik øje på tiltalte, tog Forurettede 2 sin hjelm af og løb frem mod tiltalte med battet i hånden og sagde: "Du er færdig din gong'er". Forurettede 2 var helt rød i ansigtet og så meget vred ud. Forurettede 2 holdt battet hævet over hovedet for at slå med det. Forurettede 2 svingede battet efter til-talte. Tiltalte var i chok. Han troede ikke, at et par beskeder ville ende ud i, at Forurettede 2 ville vente på ham med et bat. Der var ca. 10 meter imellem dem, da Forurettede 2 løb frem mod ham. Tiltalte løb tilbage mod Ejendom, væk fra Forurettede 2. Det lykkedes i første omgang tiltalte at komme væk, idet Forurettede 2 snublede over sine egne ben og faldt ned på græsset på arealet sydøst for T-krydset mellem krydset og Ejendom. Ud af øjenkrogen så tiltalte Forurettede 2 rejse sig op, idet Forurettede 2 sagde: "Bare vent til jeg får fat på dig!". Tiltalte lagde ikke mærke til, hvor Vidne 9 befandt sig på dette tidspunkt. Foreholdt foto med et græsareal (ekstrakten, s. 282), bekræftede tiltal-te, at det var på det græsareal, Forurettede 2 faldt. Selv stod tiltalte på forto- vet på østsiden af Vej 3 ca. det sted, hvorfra fotoet er taget. Forurettede 2 pegede med battet imod ham og sagde: "Jeg skal nok fange dig en dag!", hvorefter Forurettede 2 gik tilbage mod sin scooter på nordsiden af Vej 2, få meter fra T-krydset. Der havde på dette tidspunkt ikke været nogen fysisk kontakt mellem tiltalte og Forurettede 2. Tiltalte ved ikke, hvor Vidne 9 var. Tiltalte blev stående, hvor han var, indtil Forurettede 2 igen var tæt på sin scooter. Herefter begyndte tiltalte at gå mod nord ad Vej 3 i ret-ning mod T-krydset ad den anden side af fortovet, vestsiden. Tiltalte ville hjem til Forurettede 1 og tænkte, at situationen var afsluttet, idet Forurettede 2 havde opnået det, han ville. Forurettede 2 stod ved sin scooter og rodede lidt med den. Tiltalte tog sin mobiltelefon frem og filmede Forurettede 2. Han stod da på Vej 2, et stykke væk fra scooteren. Han sendte video-en til Forurettede 1 som en Snapchat for at vise hende, hvad Forurettede 2 rendte rundt og lavede. På videoen sås Forurettede 2 ved scooteren med et bat i hån-den. Han tænkte ikke over, hvad Forurettede 1 skulle gøre med videoen. Han havde ikke forinden sagt til Forurettede 1, at han mødtes med Forurettede 2. Han ved ikke, om Forurettede 1 så videoen. Forurettede 2 fik igen øje på tiltalte. Han kan ikke huske, om Forurettede 2 sagde noget. Forurettede 2 pegede på tiltalte med battet og begyndte igen at løbe hen mod han. Tiltalte begyndte at løbe væk, men Forurettede 2 indhentede ham. Tiltalte fik et slag i baghovedet, så det hele blev gråt. Det var et / side 15 hårdt slag, og det føltes som om, at han pådrog sig en kraftig hjernery- stelse. Tiltalte besvimede ikke, men han havde svært ved at stå på be-nene og stoppede med at løbe. Forurettede 2 var nu kommet rundt om tiltalte. De stod ansigt til ansigt lige ved de stolper med en postkasse, der er ses på fotoet i ekstrakten, s. 282. Forurettede 2 tildelte tiltalte flere slag med battet, han blev ramt på skulderen og i hovedet/tindingen. Tiltalte blev nok ramt ca. 5-6 gange, men han kan ikke huske det præcis, da det he-le blev gråt for ham efter det første slag. Forurettede 2 svingede battet med fuld kraft. Tiltalte mener, at han blev ramt med den midterste del af battet Hvis han var blevet ramt med enden af battet, ville slagene have være mere voldsomme. Tiltalte havde sine hænder oppe foran ansigtet for at parere slagene. Forurettede 2 stod tæt på tiltalte og slog med battet. Det ville have været værre, hvis Forurettede 2 havde stået lidt længere væk, idet Forurettede 2 så kunne få mere sving i battet. Forurettede 2 holdt battet med begge hænder og svingede det både til højre og venstre. Tiltalte troede ikke, at han klarede den. Tiltalte tog da kniven frem og foldede den ud, mens Forurettede 2 slog ham med battet. Kniven havde ligget i en brystlomme i hans arbejdsbukser, der var overalls. Tiltalte holdt kniven ud foran sig for at prøve at skræmme Forurettede 2 væk. Han troede, at Forurettede 2 ville bakke væk, når han så kniven, der var synligt fremme. Forurettede 2 fortsatte imidlertid med at slå tiltalte med battet. Hverken tiltalte eller Forurettede 2 bevægede sig. Det var ikke tiltaltes hensigt at slå Forurettede 2 ihjel, Forurettede 2 var hans svoger og on-kel til hans barn, men kniven røg alligevel ind i Forurettede 2, mens Forurettede 2 slog tiltalte med battet. Tiltalte stod stille med kniven frem for sig. Han gjorde ikke noget med sin hånd eller arm. Tiltalte havde kun fokus på de slag, han fik, og at han frygtede for sit liv. Tiltalte tænkte ikke på den risiko, det var ved, at han trak en kniv. Han tænkte kun på, at det var hans sidste dag. Forurettede 2 gik selv gik ind i kniven. Forurettede 2 slog stadig tiltalte, da han gik ind i kniven. Tiltalte mærkede ikke, at Forurettede 2 gik ind i kniven. Tiltalte tabte ikke kniven på noget tidspunkt. Tiltalte vid-ste ikke, at Forurettede 2 var blevet ramt, før Forurettede 2 pludselig tog et par skridt tilbage og faldt til jorden. Forurettede 2 hold stadig om battet, da han faldt til jorden. Tiltalte så ikke, at Forurettede 2 blødte. Det hele gik meget hurtigt. Der forløb måske kun ca. 30 sekunder, fra han trak kniven, og indtil Forurettede 2 faldt til jorden. Han er ikke sikker på, hvor lang tid, der gik. Det er rigtigt, at Forurettede 2 faldt om på jorden foran postkassen, der ses på fotoet på side 282. Ingen af dem sagde noget under forløbet. Tiltalte lagde kun mærke til, at Forurettede 2 blev ramt én gang af kniven. Tiltalte svingede på intet tidspunkt med kniven, men han fumlede lidt med den, da han fandt den frem. Da Forurettede 2 væltede om på jorden, puttede tiltalte kniven i sin bukse- lomme og løb fra stedet. Han løb op til Vej 2 og videre mod nord ad nogle stier til Adresse 3, hjem til Forurettede 1. Han så ikke Vidne 9. Da tiltalte løb, tænkte han, at Forurettede 2 var blevet ramt af kniven, men tænkte ikke / side 16 så langt som til, at han skulle sørge for, at Forurettede 2 fik hjælp. Han troe-de, at andre havde tilkaldt hjælp. Tiltalte gik ud fra, at Forurettede 1 var hjemme. Han ved ikke, hvad han tænkte på, da han løb hjem. Han var i choktilstand. Han kunne høre en ambu-lance, da han var kommet hjem til Forurettede 1. Han sagde ikke noget til Forurettede 1, da han kom hjem. Forurettede 1 spurgte straks: "Hvor er min bror ?!". Tiltalte satte sig ud i haven og sagde, at de skulle tale sammen, og at Forurettede 1 skul-le tage det roligt. Tiltalte fortalte, at han havde mødt Forurettede 2 ved Fakta, som ligger tæt på gerningsstedet. Det må have været, da tiltalte talte med Forurettede 1 i haven, at hans kniv røg ud af hans lomme og ned på græs-set. Forurettede 1 løb ud af huset, og tiltalte var alene hjemme med børnene. Person 2 græd. Person 1 spiste is. Tiltalte trøstede drengen. Tiltalte tror, at der var lidt blod på hans tøj, men det lagde han ikke mærke til. Tiltalte skiftede til normalt tøj og lagde arbejdstøjet til vask i skuret. Der gik ikke så lang tid derefter, før politiet kom, og han blev anholdt. Tiltalte blev overrasket over, at politiet kom. Han tænkte, at der var noget, der var gået helt galt. Han tænker hver dag på det, der skete, men han tror ikke, at han kunne have gjort det anderledes, for så var det ham, der var død. Tingene gik så stærkt, så han nåede ikke at råbe efter Vidne 9, og han så ikke, hvor Vidne 9 befandt sig henne, da han blev slået med battet. Tiltalte ved godt, at det er strafbart at gå med kniv. Foreholdt at det fremgår af obduktionserklæringen af 17. august 2020 vedrørende Forurettede 2 (ekstrakten, s. 308), at der var snitsår på ar-men, at der var stiksår i venstre balde og i bugens venstre side, og at stiksåret i balden gik igennem knogle, hvilket viser, at stikket må være påført med stor kraft, forklarede tiltalte, at når en mand svinger med et bat, så er det mandens egen kraft, der bevirker, at han kan få så krafti-ge læsioner. Tiltalte holdt bare kniven frem for sig. Han ved ikke, hvor-dan Forurettede 2's over- og underkæbe er brækket, det må være sket, da Forurettede 2 faldt på græsset. Foreholdt at det fremgår af personundersøgelse af tiltalte selv på Ret- smedicinsk Institut den 11. august 2020 fra kl. kl. 20.20 (ekstraktens side 291-293), at der ved undersøgelsen alene blev fundet to læsioner i form af en hudafskrabning på toppen af højre skulder af ældre dato og et blodunderløbent mærke på forsiden af højre skulder, der var friskt, forklarede tiltalte, at han blev ramt 5-6 gange, men på grund af det før-ste slag, har han ikke kunne tælle, præcist hvor mange gange han blev slået. Han kan ikke forklare, hvorfor han ikke havde flere mærker efter slag, han ved bare, at han blev slået. Han så ikke, hvad der ramte ham i baghovedet, men gik ud fra, at det var battet. Det er korrekt, at han ik-ke ved hvilken del af battet, han blev ramt af. Han kan bekræfte, at un- dersøgelsen af ham blev foretaget få timer efter det passerede. Han / side 17 blev kun undersøgt den ene gang. På ny foreholdt kort over gerningsstedet (ekstraktens side 495) samt luftfoto fra området (ekstraktens side 205), forklarede tiltalte, at Ejendom, hvor han lånte cyklen, ligger lige ved siden af gerningsstedet. Forevist foto af en gård bekræftede tiltalte, at det er et billede af Ejendom. Forurettede 1 bor tæt på Vej 2, og det var der, han var på vej hen, da han mødte Forurettede 2. Han løb tilbage mod Ejendom, da Forurettede 2 kom løben-de, fordi der var kortere hen til gården end hjem til Forurettede 1. Forevist foto af tiltalte med maske og kniv (ekstrakten, s. 532), forkla- rede tiltalte, at fotoet stammer fra en Halloween-fest. Billedet er taget for sjov. Det er ikke taget i hans hjem. Han mener ikke, at han har sendt billedet til Forurettede 1. Han kan ikke huske, om kniven på billedet, er den kniv, som han havde på sig den 11. august 2020. Om den fremlagte korrespondance mellem Forurettede 1 og Forurettede 2 samt deres bror, Person 3, forklarede tiltalte, at han kender lidt til app'en "Tele-gram". Så vidt han ved, er den lidt ligesom Snapchat. Han ved, at Forurettede 2 og Forurettede 1 havde app'en. Forevist udlæsning af Forurettede 2's mobiltelefon fra den 11. august 2020 fra kl. 18.09 (forsvarerens tillægsekstrakt s. 81 og 82, nr. 18 ff.), forklarede tiltalte, at "Profilnavn 1" er hans brugernavn på Snapchat. Det er rigtigt, at han modtog beskederne: "Tæske dig", "Du har dummet dig", "Kom nu kælling så lad os slås", "bange nu hvad lille luder", "Skal jeg bare køre til Adresse 2?" fra "Profilnavn 2". Han modtog også: "skal jeg køre til Adresse 2? og "vi ses i By 1 så". Forevist en besked over Telegram udlæst fra Forurettede 2's mobiltele-fon den 7. august 2020 kl. 20.12 (forsvarerens tillægsekstrakt side 71, nr. 1), angiveligt fra Forurettede 2 alias "Navn 2", hvoraf fremgår: "Gamle skal bruge en gøb er det niget du kan hjælpe med? " forklarede tiltalte, at Forurettede 2 har talt om våben nogle gange, men det har ikke inte- resseret tiltalte. Forsvareren dokumenterede beskeder fra den 7. august 2020 fra kl. 22.42 - til kl. 22.52, (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 71 ff, nr. 2 - 18), angiveligt mellem Forurettede 2 og Person 3 Tiltalte forklarede, at han og Forurettede 2 ikke havde haft kontakt mellem den 7. og 11. august 2020. Han var ikke klar over, at der var noget un-der opsejling mellem Forurettede 1's brødre. / side 18 Foreholdt fra nogle slettede beskeder fra den 15. juli 2020 mellem "Navn 2", og "Forurettede 1" udlæst fra Forurettede 2's mobiltelefon (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 61), herunder om, at der skulle slettes noget gemt i minder på Snapchat, forklarede tiltalte, at han og Forurettede 1 har været sammen i mange år. Der ligger nogle få billeder af dem på tiltal-tes mobiltelefon, hvor de ryger hash. Disse billeder er formentlig gemt i minder i hans Snapchat-app." Forurettede 1's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Forurettede 1 mødte som vidne ... Vidnet forklarede herefter bl.a., at hun og tiltalte blev kærester i april 2016. Forholdet sluttede hen over sommeren 2020, men først defini-tivt, da tiltalte blev anholdt den 11. august 2020. Hun havde flere gan-ge forinden sagt til tiltalte, at hun ikke ville være kærester med ham mere, men han forstod det ikke. De mødte hinanden første gang til en fest, da de var 17 år. Herefter havde de ingen kontakt, før de mødtes igen efter ca. 10 år, i 2016, hvor de blev kærester. I starten var deres forhold "ok" og helt normalt. Efter ca. 4 måneder begyndte tiltalte imidlertid at blive jaloux og kontrollerende i tiltagende grad. Dette tog mere og mere overhånd. De flyttede sammen relativt hurtigt efter, at de blev kærester. Hun boede da på Adresse 1 med sin datter fra et tidligere forhold, Person 1. Baggrunden for, at de senere, i 2018, flyttede til Adresse 3 var, at tiltalte og hende sammen havde fået en søn. Der var derfor behov for at finde en større lejlighed. Adresse 3 var en fireværelses lejlighed. Vedrørende forhold 1, litra a), der vedrører en episode den 26. decem-ber 2016, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at de var på vej fra tiltal-tes forældres hus til svømmehallen i By 1. Svømmehallen ligger for enden af den vej, hvor tiltaltes forældre bor. For enden af vejen, ved parkeringspladsen, var der et rækværk. Tiltalte skubbede hende op af rækværket og slog hende. Tiltalte slog hende ofte, hvis han blev sur. De havde nok skændtes lidt forinden, men hun kan ikke huske, hvad de havde skændtes om den dag. Episoderne med vold begyndte ofte med, at de skændtes, og så eskalerede det. Tiltalte slog hende den dag med knyttet hånd. Hun tog hænderne op foran ansigtet for at beskytte sig, hvorved tiltalte med sit knytnæveslag slog hendes hånd ind mod plan-keværket. Derved blev hendes ringfinger på højre hånd klemt ind mod rækværket, hvorved fingeren brækkede. Tiltalte slog hende to gange. Hvis hun ikke havde haft hænderne oppe foran sig, ville slagene have ramt hende i ansigtet. Hun tror således ikke, at hun blev ramt i ansigtet, men hun kan ikke huske det. Hun fik kort tid efter ondt i fingeren. De gik imidlertid videre og tog i svømmehallen. Hun kunne mærke smer-ten i fingeren blev værre. Da de gik fra svømmehallen, sagde tiltalte, at / side 19 hun skulle sige til andre, at hun var faldet i svømmehallen og derved slået sin finger. Da de kom hjem til tiltaltes forældre igen, kiggede til-talte og dennes mor på fingeren og sagde, at der ikke var noget galt. Hun blev ved med at sige, at der var noget galt, og hun blev derfor un-dersøgt på skadestuen og senere opereret. Det var enten hende selv el-ler tiltalte, der ringede til skadestuen. Telefonnummeret, der starter med "Tlf nr. 1", var hendes nummer. Hun fortalte dengang ikke andre om episoden og kan ikke huske præcis, hvornår hun fortalte andre om epi-soden. Hun og tiltalte talte heller ikke om episoden efterfølgende. Hun er ikke så god til at huske års-tal, men hun mener, at episoden var i 2016 eller 2017, i starten eller midten af deres forhold. Foreholdt politiattest af 20. november 2020 (ekstrakten, s. 111), hvor-af det fremgår, at hun blev undersøgt på skadestuen den 27. december 2016, forklarede vidnet, at hun ikke helt kan huske, hvornår hun blev undersøgt, men at det nok skal passe, at hun blev undersøgt dagen ef-ter turen i svømmehallen. Det viste sig, at fingeren var brækket, og at hun skulle opereres. Hun mener, at der gik nogen tid, før hun blev ope-reret. Der blev sat noget "stål-halløj" ind i fingeren. Foreholdt lægenotat af 27. december 2016 (ekstrakten, s. 121) og no-tat fra visitationssygeplejerske samme dato (ekstrakten, s. 123), forkla-rede vidnet, at det er korrekt, at hun i forbindelse med undersøgelsen oplyste til hospitalspersonalet, at hun var gledet i svømmehallen. Hun turde ikke sige andet. Hun har stadig smerter i fingeren. Om episoden den 22. august 2017, forhold 1, litra b), forklarede vid-net, at hun kan huske episoden, idet hun i forbindelse hermed blev un-dersøgt på sygehuset. Den dag var hun syg og dehydreret og lå derfor på sofaen. Hun var så syg, at hun ikke kun få mad ned. Tiltalte ville ha-ve sex med hende, men hun afviste ham, fordi hun var syg. Tiltalte blev herefter vred og slog hende. Jo mere hun afviste ham, jo mere slog han. Tiltalte stak hende også med en gaffel i armen, da hun fastholdt ikke at ville have sex med ham. Gaflen havde tiltalte hentet ude i køkkenet. Hun tror, at tiltalte stak hende i venstre arm med gaflen, men hun kan ikke huske det præcis. Det blødte ikke, idet gaflen kun gik igennem hu-dens yderste lag, men stikket med gaflen medførte et blåt mærke. Til-talte stak én gang med gaflen og slog hende herudover flere gange på armen samme sted. Hun kan ikke huske, hvor mange gange han slog hende, men hendes arm var til sidst blå og lilla. Hun kan ikke huske, om de den dag havde skændtes forinden. Foreholdt notat om underretning modtaget den 24. august 2017 fra en sygeplejerske på OUH (ekstrakten, s. 124), hvoraf fremgår bl.a., at un- derretningen handlede om vold mod vidnet, at vidnet havde blå/grønne mærker, at vidnet havde fortalt, at det var kæresten, der havde slået hende og stukket med en gaffel, at hun ikke ville melde kæresten, og at / side 20 hendes datter på 3 år havde set det, forklarede vidnet, at hun kan hus-ke, at hun talte med en sygeplejerske herom. Hun havde blå mærker ef-ter slagene og stikket med gaflen. Sygeplejersken skulle tage hendes blodtryk og opdagede derved mærkerne på hendes arm. Sygeplejersken pressede det ud af hende. Vidnet var bange for, hvad tiltalte ville gøre ved hende, hvis hun anmeldte ham. Endvidere var hun bange for, at sy-geplejersken kunne finde på at lave en indberetning til kommunen. Hun fortalte dengang ikke andre end sygeplejersken om episoden. Foreholdt notat af 23. august 2017 fra sygeplejersken om underretnin-gen (ekstrakten, s. 125), hvoraf fremgår bl.a., at vidnet og kæresten ik-ke var sammen for tiden grundet slag og stik med gaflen, forklarede vidnet, at hun på dette tidspunkt havde sagt til tiltalte, at hun ikke ville være kærester med ham mere, men det accepterede tiltalte ikke. Det kan derfor godt passe, at hun fortalte sygeplejersken, at tiltalte var hen-des ekskæreste. Tiltalte accepterede aldrig, når hun sagde, at hun ikke ville være sammen med ham mere, så hun prøvede at leve i det. Tiltalte ville ikke finde sig i, at de ikke var sammen. Hun var desuden gravid og ville beskytte sine børn. Børnene har for det meste været hjemme og har set, når hun blev slået. Angående episoden den 30. december 2018 forhold 1, litra c), forklare-de vidnet, at hun, tiltalte og Vidne 3 sammen skulle holde nytår. Tiltalte slog hende, hvorefter Vidne 3 sagde til tiltalte, at han skulle "slappe af". Vidne 3 er tiltaltes lillebror, Vidne 2's, bedste ven, og Vidne 3 er med til alle deres familiefester. Vidnet lærte Vidne 3 at kende samtidig med, at hun lærte tiltalte at kende. Tiltalte og Vidne 3 var også venner, men Vidne 3 var tættere på Vidne 2 end på tiltalte. Vidne 2 var ikke til stede, han var på ferie. Vidne 3 ville helst ikke blande sig. Det var der ingen, der ville over- for tiltalte, men Vidne 3 sagde stille og roligt til tiltalte, at han skulle slap- pe af. Vidne 3 stod i den anden ende af en tilstødende stue, da vidnet blev slået. Vidne 3 hørte, hvad der foregik, men om han så det, ved hun ikke. Bagefter gik hun og Vidne 3 ud for at ryge en smøg, og hun fortalte da Vidne 3, at hun var bange for tiltalte. Vidne 3 sagde, at det kunne han godt forstå. Hun og tiltalte talte ikke efterfølgende om episoden. Foreholdt afhøringsrapport af 21. september 2020, fra en afhøring af hende den 17. september 2020, s. 7, 2. afsnit (ekstrakten, s. 539), for- klarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret til politiet, at hun skreg, og at Vidne 3 kom og lagde sig imellem. Det kan også godt være rigtigt, at hun har forklaret, at tiltalte den dag havde slået hende flere gange i hovedet og på kroppen. Hun kan ikke huske så meget om episoden, ud over at tiltalte slog ud efter hende og ramte hende flere gange i baghovedet og på kroppen, men hun er ikke sikker. Hun kan ikke huske, om hun fik skader af slagene, eller hvordan hun blev ramt, men hun blev nok ramt i baghovedet. Tiltalte plejede at slå hende i bag- hovedet. / side 21 Vedrørende episoden en ukendt dato i juli 2019 forhold 1, litra d), for- klarede tiltalte, at hun, hendes datter Person 1 og tiltalte havde været i Djurs Sommerland med Vidne 2 og Vidne 3. Hun og tiltalte havde skændtes allerede inden, de var taget af sted om morgenen. Vidnet havde glemt nogle ting, hvorfor tiltalte var blevet sur og råbte og skreg på turen derhen. På vej hjem sad hun på bagsædet bag førersædet, til-talte sad på bagsædet bag passagersædet. Imellem dem sad Person 1. Vidne 3 kørte og Vidne 2 sad på passagersædet foran. Det var varmt, og vidnet og tiltalte havde diskuteret, og tiltalte var sur. Når tiltalte var sur, havde han svært ved at falde ned igen. Det eskalerede bare. Tiltalte gik amok på hende og prøvede at få fat i hende hen over hovedet på Person 1. Tiltalte slog hende med både flad og knyttet hånd. Hun blev ramt på toppen/siden af hovedet, på skuldrene/kravebenet og på bry-stet. Hun kan ikke huske, om hun blev ramt andre steder. Slagene var ikke så hårde, som de plejede at være, idet de sad i bilen, hvor der var begrænset plads. Vidne 3 begyndte at køre hurtigere, mens Vidne 2 sagde: "Stop nu, stop nu, der er et barn i bilen ". Tiltalte stoppede først med at slå, efter at Vidne 2 havde sagt det. Vidnet holdt sine hænder op foran sig for at vægre sig mod slagene. Hun kan ikke huske, om hun og tiltal-te blev gode venner igen efter episoden. Foreholdt afhøringsrapporten af 21. september 2020, s. 6, 4. afsnit (ekstrakten, s. 538, 4. afsnit), forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun forklarede politiet, at tiltalte slog hende 4-5 gange i ansigtet, mens de kørte, både med flad og knyttet hånd. Vidne 2 må have set, at tiltalte slog hende, hun ved ikke, hvor meget han så. Hun har som følge af samlivet med tiltalte og episoden den 11. august 2020 pådraget sig PTSD, hvilket har svækket hendes hukommelse. Hun fortalte dengang ikke andre om episoden. Første gang, hun fortal-te andre om episoden, var da hun anmeldte volden til politiet, efter at tiltalte var blevet anholdt. Om episoden den 19. januar 2020 forhold 1, litra e), forklarede vidnet, at de da var flyttet til Adresse 3. Den dag sad hun og Person 1 i sofaen, da tiltalte begyndte at sparke løs på hende. Der var in-gen anden anledning hertil, end at tiltalte lige var stået op og var i dår-ligt humør. Hun blev ramt af sparkene på læggen og på låret, og hun fik store blå mærker. Da tiltalte begyndte at sparke hende, trak hun be-nene op under sig i sofaen. Tiltalte sparkede hende med flad fod, såle-des at han ramte hende med sine fodsåler. Tiltalte var barfodet, da han sparkede hende. Forevist fotos af et underben (ekstrakten, s. 126-127) bekræftede vid-net, at det er hendes ben, man kan se på de pågældende fotos, og at det / side 22 var hende, der tog billederne. De blå mærker, man kan se på billederne, stammede fra den pågældende episode. Hun kan ikke huske præcist, hvornår hun tog billederne. Det kan godt være, at det var et par dage efter episoden. Hun tog billederne, fordi hun gerne ville samle beviser mod tiltalte, så hun kunne komme væk. Hun var klar over, at hvis hun ikke over for politiet kunne forevise håndfaste beviser på tiltaltes vold, ville hun ikke blive taget seriøst. Tiltalte opdagede ikke, at hun tog de pågældende fotos. Hun har flere gange fået ny mobiltelefon, senest i november 2020. Når hun som denne dag havde pådraget sig mærker efter tiltaltes vold, instruerede tiltalte hende i at dække mærkerne til med sin beklædning. Hvis hun ikke gik i tøj, der skjulte hendes krop, kaldte tiltalte hende for "luder" og beskyldte hende for at være utro. Tiltalte instruerede hende også i, at hun skulle sige, at hun havde på-draget sig mærkerne på en anden måde, hvis nogen spurgte. Hun viste derfor dengang ikke billederne af de blå mærker til nogen, og hun gik i tøj, som skjulte mærkerne. Angående episoden den 22. januar 2020, forhold 1, litra f), forklarede vidnet, at hun og tiltalte den dag igen var kommet op at skændtes. De var uenige om, hvorvidt tiltalte skulle tage med til vidnets bedstemors 75-års fødselsdag. De stod i døråbningen til soveværelset, og hun hav-de deres fælles søn Person 2 på armen. Tiltalte tog Person 2 ud af armene på hende, og satte ham ned på gulvet. Straks derefter tildelte tiltalte vidnet et kraftigt knytnæveslag i ansigtet, hvorved vidnet faldt bagover ned på sengen. Slaget ramte hende under øjet. Det var et hårdt slag, hvorfor hun blev dårlig og kastede op. Person 2 begyndte at græde, hvo-refter tiltalte tog Person 2 op til sig. Hun gjorde ikke selv noget mod til-talte. Nogle dage efter episoden deltog hun i sin bedstemors 75-års fødselsdag. Hun måtte lyve om, hvordan hun havde pådraget sig mærket i ansigtet. Hun fortalte sin familie, at hun havde fået en papkas-se i hovedet. Hun tog tidligt hjem fra fødselsdagen, fordi hun havde det dårligt. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte blot skubbede vidnet, og at skubbet var en reaktion eller refleks på, at vidnet havde givet tiltalte en lussing, erklærede vidnet sig uenig heri. Der var tale om et egentligt knytnæveslag. Forevist fotos af vidnets ansigt (ekstrakten, s. 129-133) forklarede hun, at billederne viser skaden efter slaget. De første 4 (s. 129-132), er taget samme dag. Det sidste foto (s. 133), er taget en anden dag. Nogle af billederne er taget af vidnets forældre. Efter episoden lå hun syg i ca. to uger. Den 6. august 2020 var hun hos egen læge som følge af gener efter slaget. Foreholdt notat fra lægekonsultation den 6. august 2020 (ekstrakten, s. / side 23 128), hvoraf fremgår, at hun oplyste lægen om føleforstyrrelser under venstre øje efter overfald i januar, hvor hun blev slået i ansigtet, forkla- rede vidnet, at hun på baggrund heraf blev henvist til en neurolog. Hun er efterfølgende blevet udredt. Hun pådrog sig formentlig en hjernery-stelse som følge af slaget og har fortsat mén efter episoden. Det var først efterfølgende, at hun fik at vide, at hun formentlig havde pådraget sig en hjernerystelse. Vedrørende episoden den 20. juni 2020 forhold 1, litra g), forklarede vidnet, at hun allerede fra om morgenen kunne mærke, at tiltalte var "helt oppe at køre", og at det ville blive en dårlig dag, hvor hun ville få tæsk. Sådan noget kunne både vidnet og hendes datter straks mærke, når tiltalte var stået op. Hvis tiltalte smilte, når han stod op, ville det blive en god dag. Hvis tiltalte derimod var aggressiv og talte med hæ-vet stemme, vidste vidnet og hendes datter, at det ville blive en dårlig dag. Da hun den pågældende dag kunne fornemme, at det ikke ville va-re længe, før tiltalte tævede hende, prøvede hun at "trække tiden" ved at ordne vasketøj. For efterfølgende over for politiet at kunne doku-mentere tiltaltes vold, satte hun den dag sin mobiltelefon til at lydopta-ge og lagde den i lommen. Hun var imidlertid bange for, at tiltalte ville opdage det, da han tidligere havde slettet optagelser, som hun havde foretaget på sin mobiltelefon. I dette tilfælde sendte vidnet derfor straks efter tiltaltes voldsudøvelse lydfilen i en mail til sin mor. Herefter ringede vidnet til sin mor og sagde, at denne ikke skulle åbne mailen, men blot gemme den. Dette efterkom vidnets mor. Tiltalte plejede at kontrollerede vidnets telefon for lydoptagelser eller fotos umiddelbart efter, at tiltalte havde slået vidnet, men det gjorde tiltalte ikke denne dag. Vidnet havde forud for episoden fortalt sin bror, Forurettede 2, at hun blev slået af tiltalte, fordi hun ikke kunne holde til det mere. Forurettede 2 havde da enten ringet eller skrevet til tiltalte og spurgt, om tiltalte gjor-de vidnet ondt. Dette havde tiltalte benægtet. Tiltalte var efterfølgende blevet meget vred over, at vidnet havde fortalt Forurettede 2 det. Foreholdt indholdet af lydoptagelsen forklarede vidnet, at hun stod og vaskede op, mens børnene legede i haven. Tiltalte tog fat i hende, hvo- refter han begyndte at slå og sparke hende. Slagene var med både flad hånd og knytnæveslag. Både slag og spark var hårde. Hun blev slået og sparket over hele kroppen, det var meget voldsomt. Til at starte med stod hun op, men tiltalte fik hende ned på gulvet. Tiltalte sparkede hen-de også, mens hun lå ned. Vidnet mener, at tiltalte havde sit ben mod hendes nakke, mens hun lå ned, hvorfor hun følte, at hun var ved at brække nakken. Det er baggrunden for, at hun sagde det. Hun lå på si-den, mens tiltalte havde benet på hendes nakke. Hele episoden fandt sted i køkkenet. Det er rigtigt, at tiltalte under episoden sagde: "Du skal ikke sige, at jeg bruger vold mod dig! ". Hun sagde til tiltalte, at / side 24 hun optog episoden, fordi hun ville have ham til at stoppe og fordi, hun var bange for, at tiltalte ville slå hende ihjel. Efter lydoptagelsen slutter, gik tiltalte uden for. Tiltalte vidste ikke, at hun optog samtalen, selvom hun fortalte det til ham, måske troede han hende ikke, selvom hun sag-de det. Tiltalte tog ikke hendes telefon i dette tilfælde. Vidnet ved ikke, om hun den dag fik blå mærker efter tiltaltes voldsudøvelse. Tiltalte slog hende næsten dagligt, og hun vidste derfor ikke, hvilke af de blå mærker, hun konstant havde på sin krop, der stammede fra hvilken epi-soder. Hun fortalte dengang ikke andre om episoden. Dette skete først, da hun anmeldt alle forholdene til politiet, efter at tiltalte var blevet anholdt. Hun sendte i den forbindelse den fulde lydfil til politiet. Lydfi-len er hverken blevet redigeret eller beskåret. Om episoden den 1. juli 2020 forhold 1, litra h) forklarede vidnet, at hun kan huske, at politiet kom hjem til dem en dag i den pågældende periode, men hun kan ikke knytte det præcis til datoen den 1. juli 2020. Hun kan ikke huske, om det var slag eller spark, hun fik. Hun kan hel-ler ikke huske, i hvilket rum det foregik, eller om der var andre til ste-de. Politiet var ude hos dem jævnligt. Hun kan derfor ikke helt huske den specifikke dag eller slagene, men hun havde på et tidspunkt blå mærker på ribbenene efter tiltaltes slag, som hun en dag viste til politi-et. Vidnet fortalte også betjenten, at hun var bange, men det nærmere indhold af samtalen kan hun ikke huske. Den dag, politiet kom, tog de ikke tiltalte med på stationen. Vidnets børn var ofte til stede, når tiltalte slog hende, der var ingen forskel på, om børnene var til stede eller ej. Angående episoden den 4. juli 2020 forhold 1, litra i), forklarede vid-net, at tiltalte denne dag var meget vred. Hun kan ikke huske, om bør-nene var til stede, men det går hun ud fra. Tiltalte og vidnet var på der-es søns værelse, hvor tiltalte tog fat i hende og rev hende ned på gulvet med sine hænder. Hun gjorde modstand og prøvede at holde sig oprejst og beskytte sig selv. Tiltalte pressede hendes hoved ned i hjørnet ved en radiator. Hun krøb da sammen i hjørnet. Hun troede, at tiltalte ville kvæle hende. Tiltalte holdt hende nede med armene og dernæst med benet, hvorved tiltalte pressede sit knæ mod hendes ryg og nakke. Vid-net forsøgte at beskytte sig selv. Tiltalte tildelte hende hårde slag, men ikke så hårde slag, at hun blev slået bevidstløs. Tiltalte holdt hende ne-de med knæet med en sådan kraft, at hun ikke kunne komme op. På et tidspunkt kom hun op, fik åbnet vinduet og råbte: ”Han vil slå mig ihj-el! ” ud ad vinduet. Deres overbo hørte hende skrige og må have ringet til politiet. Da politiet ankom, viste hun dem mærkerne på sine ribben. Hun kan ikke huske, hvad hun fortalte betjenten om mærkerne, men hun fortalte, at hun var bange. Hun kan ikke huske, om hun fortalte, at det var tiltalte, der havde slået hende. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke viste politiet de øvrige mærker, hun havde på sin krop. Politiet var ofte til stede på adressen i den periode, men de ville ikke hjælpe hende. Det ville derfor ikke nytte noget, at vise politiet flere af sine mærker. Det er / side 25 muligt, at politiet talte med hende om, at hun kunne komme på krise- center. Hun var imidlertid bange for, at hendes ophold på krisecenteret ville være kortvarigt, hvorefter hun ville komme tilbage til hjemmet, hvor tiltalte befandt sig, og det hele ville starte forfra. Hun har sin vi-den om krisecentre fra Google. Da betjentene havde talt med dem beg-ge, forlod politiet hjemmet. Hun kan ikke huske, hvad der skete efter, at politiet var kørt. Vedrørende forhold 2, der vedrører en episode mellem den 1. februar og 31. marts 2018, forklarede vidnet, at hun godt kan huske selve epi-soden men ikke optakten til den. Hun var dengang højgravid med Person 2 og stod i gangen i lejligheden på Adresse 1, da episo-den fandt sted. Vidne 2 og Vidne 3 var til stede, enten i stuen eller køkke-net. Tiltalte begyndt at råbe og skrige, hvorefter han slog hende med knyttet hånd i venstre side af maven. Det var et "mellemhårdt" slag. Vidnet beskyttede sin mave med hænderne for at beskytte det ufødte barn. Tiltalte slog hende i maven flere gange. Hun skreg, hvorefter Vidne 3 og Vidne 2 kom til stede. Vidne 2 sagde, at tiltalte skulle stoppe, hvo-refter tiltalte stoppede. Det var hendes indtryk, at Vidne 2 havde set, hvad der skete. Vidne 3 var der også. Vidne 2 og Vidne 3 var i stuen, da vid-net skreg og græd. Adresse 1 var en mindre lejlighed på omkring 48 kvadratmeter, så Vidne 3 og Vidne 2 kan ikke have undgået i hvert fald at have hørt, hvad der skete. Efter episoden blev hun bekymret for, om der var sket noget med det ufødte barn. Hun gik dog ikke til læge på grund af slagene, idet hun var til kontrol på sygehuset hos en jordemo-der hver uge på grund af en spiseforstyrrelse. Barnet havde det også fint, og hun kunne mærke liv. Hun fortalte dengang ikke andre om epi-soden. Om forhold 3 generelt forklarede vidnet, at tiltaltes og hendes forhold kun var godt de første fire måneder. Ændringen til det værre kom dog ikke med det samme, men skete gradvist. Det var værst det sidste år af deres forhold. Når tiltalte havde gjort hende ondt, var han sød ved hen-de bagefter og inviterede hende f.eks. ud at spise. Dette skete ofte samme dag eller dagen efter. Tiltalte opførte sig da som om, at intet var sket. Vidnet følte sig utilpas, og hun prøvede at tale med tiltalte, men han var meget paranoid og troede, at alle kunne høre, hvad de tal-te om. På et tidspunkt måtte de lægge deres telefoner væk og hviske til hinanden, for at tiltalte kunne være sikker på, at der ikke var nogen, der kunne høre dem, eller at deres samtale blev optaget. Da hviskede tiltalte til hende, at han aldrig havde lagt en hånd på hende. Det fik vid-net til at tvivle på sin egen virkelighedsopfattelse. Vidnet prøvede at være glad over for børnene, men indeni var hun ikke glad. Hun var hele tiden på listefødder og var forsigtig. Tiltalte og vid-net havde ikke en god tone over for hinanden, men det var for det me-ste tiltalte, der talte grimt til hende. I måneden op til, at tiltalte blev an- / side 26 holdt i august 2020, fortalte vidnet sin familiebehandler ved kommu-nen, at hun havde lavet en opsparing, så hun kunne komme væk fra til-talte, og at en veninde havde tilkendegivet at ville hjælpe vidnet. Fami- liebehandleren sagde, at hun skulle sende beviser. Det gjorde hun, men hun fik alligevel ikke hjælp. Der var ingen, der ville hjælpe hende. Hun har mange gange sagt til tiltalte, at hun ikke ønskede at fortsætte for- holdet, men tiltalte reagerede ved at slå hende eller forsøgte at "købe hende" ved at bestille ting eller tøj til hende, eller ved at tage hende med ud, som om intet var hændt. Hun havde både over for sine egne og tiltaltes forældre givet udtryk for, at hun ønskede at forlade tiltalte. Vidnet gjorde alt, hvad tiltalte sagde, for at gøre ham glad og tilfreds-stille ham, så han ikke skulle gå amok. Vidnet skulle efter tiltaltes me-ning bare sidde i et hjørne og "holde sin kæft". Vidnet og børnene skul-le være stille, når de stod op om morgenen, for hvis de vækkede tiltal-te, gik det galt. Hvis børnene gjorde noget, de ikke måtte, kunne tiltal-te finde på at hoppe ud af sengen og gå amok på hende. Hun skulle op-føre sig på en bestemt måde, så der kunne være ro i hjemmet. Vidnet er slet ikke sig selv mere. Tiltalte forvandlede hende til en anden. Hun ændrede sig for at overleve. Tiltalte og vidnets far havde mange kon-flikter, og en gang forsøgte tiltalte at overfalde vidnets far i deres hjem. Vidnets far havde regnet ud, hvad der foregik i vidnet og tiltaltes hjem og sagde til tiltalte, at han skulle behandle vidnet pænt. Tiltalte har ofte sagt, hvad vidnet skulle gøre og ikke gøre. Vidnet måt-te heller ikke have veninder, og vidnet måtte aldrig tage ud med nogen. Før vidnet mødte tiltalte, havde hun nogle veninder, men dem kunne tiltalte ikke lide og forbød derfor vidnet at være sammen med dem. En af veninderne, Vidne 5, var mor til Person 1's ven, men heller ikke hende måtte vidnet se for tiltalte. Hun tog aldrig ud, og hvis hun gjorde det alligevel, var der ballade. I 2017 fortalte hun Vidne 5, som tiltalte ikke kunne lide, om tiltaltes opførsel. Før vidnet mødte tiltalte, var hun næ-sten sammen med Vidne 5 hver dag, men på daværende tidspunkt var Vidne 5 ikke længere en tæt veninde. Vidnet havde også en veninde, der hedder Person 4, som vidnet havde planlagt at mødes med hen over sommeren 2020, men det blev heller ikke til noget, dels fordi vidnet var langt nede psykisk og dels fordi, hun ikke måtte se hende for tiltalte. Tiltalte syntes også, at vidnet var for meget sammen med sin familie. Vidnets familie bor i By 3, der ligger 10-12 minutter fra By 2 i bil. Hun bruger meget tid med sin familie, det gør de i hendes familie. Det kunne tiltalte ikke forstå, da han selv ikke kunne lide sin egen fa-milie. Vidnet så sin familie dagligt eller i hvert fald hver anden dag. Til-talte var sur over, at hun så sin familie hele tiden, og han var irriteret over, at vidnets mor kom på besøg. Når hun og tiltalte havde haft en konflikt, blev de kun gode venner igen, når tiltalte ville det. Hun rettede bare ind. Tiltalte mente, at når / side 27 han havde sagt undskyld, så var det overstået, og de var gode venner igen, uanset hvordan vidnet havde det. Da hun blev gravid med deres fælles søn, Person 2, ville hun have fostret fjernet, da hun levede i et vol-deligt forhold. Tiltalte lovede hende imidlertid, at han ville holde op med at slå hende osv. Dette løfte holdt i et par måneder, men så starte-de det hele op igen. Da hun var højgravid med Person 2, udøvede tiltalte ofte vold mod hende. De kunne også skændes om økonomi. Igennem stort set hele deres for- hold levede de af vidnets indtægt, idet tiltalte næsten aldrig havde et ar- bejde. Tiltalte har under deres forhold kun arbejdet ganske kortvarigt i IKEA, hos KFC og de sidste ca. 14 dage forud for den 11. august 2020 på Virksomhed. Når de manglede penge, skændtes de over, om de skul-le låne penge af vidnets eller tiltaltes familie. Tiltalte styrede vidnets økonomi ved at tage hendes kort eller sige til hende, hvad hun skulle gøre. Tiltalte kunne også flippe ud, hvis vidnet f.eks. havde sendt 100 kr. til Forurettede 2 via Mobile Pay. Tiltalte havde også adgang til hendes netbank og kode. Vidnets nøglekort til NemID lå oftest i hendes pung. Hun kan ikke huske, om hun fortalt dette til politiet. Vidnet blev adspurgt om årsagen til, at lejlighederne på både Adresse 1 og Adresse 3 udelukkende stod i vidnets navn, samt at tiltalte ikke havde folkeregistersadresse de pågældende steder. Retsformanden vejledte vidnet om, at hun ikke havde pligt til at svare på spørgsmål herom. Vidnet forklarede herefter, at lejligheden beliggende Adresse 1 stod i hendes navn, da det var hendes lejlighed, hvor hun boede alene med sin datter, da hun mødte tiltalte. Da de sammen flyttede til den større lejlighed beliggende Adresse 3, lånte de penge af begge der-es forældre til indskuddet. Vidnets forældre bidrog med 30.000 kr. og tiltaltes forældre med 10.000 kr. til indskuddet. Det var kun hende, der stod på lejekontrakten for Adresse 3, fordi hun ville kunne blive i lejligheden med børnene, hvis der skete noget. Det var af økonomiske årsager, at tiltalte ikke stod på nogen af lejekontrakterne eller havde folkeregisteradresse der. Da de boede på Adresse 3, kunne hun ikke gå og komme, som hun ville. Hun havde sin egen nøgle til lejligheden. Hvis hun imidlertid gik ud, ville hun få tæsk, eller tiltalte ville råbe og skrige af hende. Hun havde også sin egen mobiltelefon, men det var oftest tiltalte, der var i besiddelse af den. Når hun ser tilbage på deres forhold, så kunne hun ikke gøre, som hun selv gerne ville. Det var både på grund af tiltaltes fysiske og psykiske vold. Det havde ingen betydning for tiltalte, hvad vidnet selv ville. Hendes krop var til sidst ved at give op. Nogle gange tissede hun i bukserne af skræk over tiltalte. Dette er sket mange gange / side 28 og sidste gang nogle få måneder før, at tiltalte blev anholdt. Vidnet tis- sede eksempelvis i bukserne, når tiltalte gik til angreb på hende og var truende. Når det skete, kaldte tiltalte hende "et svin" og sagde, at hun var barnlig. Hun var ikke tryg ved tiltalte, hun var bange for ham. Det var frygten for tiltalte, der gjorde, at hun ikke anmeldte ham til politiet for vold og psykisk vold. Hun gjorde det først, da han var blevet vare- tægtsfængslet efter episoden den 11. august 2020. Forurettede 2 havde forud herfor sagt til vidnet, at han ville ønske, at hun anmeldte tiltalte, men hun var bange for, at tiltalte ville slå hende ihjel, når tiltalte havde afso-net en evt. straf for vold mod hende. Vidnet har været den stærke i der-es forhold. Hun har stået på sine ben og haft styrken til at overleve, men hun har i lang tid været i forsvarsposition. Tiltalte har haft magten over hende. Hun har det i dag rigtig dårligt. Hun er en anden person og kender ikke længere sig selv. Angående særligt forhold 3, litra a) forklarede vidnet, at tiltalte holdt øje med alt, hvad vidnet foretog sig på sin mobiltelefon. For at kunne gøre det, havde tiltalte vidnets telefon i sin besiddelse det meste af ti-den. Dette stod på i nogle år og blev værre og værre. Det var rigtigt slemt det sidste år frem mod august 2020. Hun måtte ofte ikke tage sin mobiltelefon. Hun havde omvendt ikke adgang til tiltaltes mobiltelefon. Hun prøvede, at skifte pinkoden til sin mobiltelefon for at få lidt privat-liv. Da vidnet efterfølgende ikke ville give tiltalte den nye kode, gik han amok på hende, og hun gav ham den nye kode, det skete 1-1½ år før tiltalte blev anholdt. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de begge havde adgang til hinan-dens mobiltelefoner, så de kunne sætte YouTube i gang til børnene, forklarede vidnet, at hun aldrig havde haft adgang til tiltaltes telefon. Når tiltalte forlangte at få vidnets telefon, gav hun ham den ikke altid, men for det meste, hun havde ikke noget at skjule. At tiltalte ville kig-ge i hendes telefon var begrundet i hans jalousi. Hun tror, at tiltalte ge-nerelt var styret af jalousi. Vedrørende særligt forhold 3, litra b) forklarede vidnet, at hvis vidnet var alene afsted, beskyldte tiltalte hende for, at hun nok skulle hen til en anden fyr. Dette sagde tiltalte ofte til vidnet. Også hvis vidnet skulle ud at handle med sin mor, eksempelvis i Bilka eller Rosengårdcentret. Så skulle vidnet filme hele vejen derud for at dokumentere, hvor hun var. Tiltalte troede ikke på, at hun blot var sammen med sin mor eller med sin bror. Han troede, at vidnets familie var med i et spil, hvor også vidnets familie dækkede over, at vidnet var sammen med andre mænd. Dette skete meget ofte, også efter den 1. april 2019. Vidnets mor syn-tes, at det var mærkeligt, at vidnet skulle "dokumentere" alting overfor tiltalte. Det blev en daglig rutine, når hun skulle ud, og hun gjorde det bare. Hvis hun ikke gjorde det, blev der problemer. Hun skulle hele ti-den bevise, at hun ikke blev kørt hen til en anden mand. De videoer, / side 29 hun skulle sende til tiltalte, blev sendt over Snapchat. Hun ved ikke præcis, hvor mange sådanne Snapchat-videoer, hun har sendt, da vide- oerne blev slettet af sig selv, når de var åbnet, men det var mange. Tiltalte har ikke på samme måde skulle bevise over for hende, hvor han var henne. Vidnet har en enkelt gang spurgt tiltalte, hvor han var hen-ne, idet tiltalte havde været væk i 10 timer uden at tage sin mobiltele-fon eller i øvrigt give lyd fra sig. Hun sagde da til ham, at hvis hun skulle bevise, hvor hun var, så skulle han også. Det var på et tidspunkt omkring deres søns fødsel i 2018. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de sendte billeder til hinanden, for-di det var hyggeligt, forklarede vidnet, at det ikke er rigtigt. Tiltalte har ikke skulle sende videoer til hende for at forklare, hvor han var henne. Det er rigtigt, at tiltalte har sendt et billede fra Virksomhed af sig selv i ar- bejdstøj. Hun har en enkelt gang umiddelbart forud for den 11. august 2020 spurgt, hvor han var. Som svar herpå sendte tiltalte en video fra en restaurant i By 1, hvor tiltalte var med sine forældre. Hun har ikke haft korrespondance med familie og venner, hvor hun har brokket sig over forholdet til tiltalte. Hun har sagt nogle ting til Forurettede 2, hvor hun åbnede sig lidt. Hun har muligvis også nævnt noget for sin mor, men hun er ikke gået i detaljer med det hele. Det gjorde hun kun til sidst overfor politiet, da hun anmeldte forholdene. Om særligt forhold 3, litra c) forklarede vidnet, at skænderierne med tiltalte ofte handlede om jalousi eller sex. En aften kom tiltalte eksem- pelvis sent hjem, vidnet sov. Tiltalte prøvede at have sex med vidnet, men hun afviste ham, da hun sov og var træt. Alligevel blev tiltalte ved og ved med at prøve. Tiltalte kunne ikke forstå, når vidnet ikke ville have sex. Når det skete, f.eks. som den nat, hvor tiltalte kom sent hjem, beskyldte tiltalte hende for at være utro og "kneppe andre mænd". Tiltalte kunne finde angivelige pletter på hendes tøj eller på møbler og ruder, hvorefter han sagde, at vidnet var "blevet kneppet af alle mulige mænd". Vidnet kunne ikke selv se de pletter, tiltalte påstod var der. Selv hvis tiltalte havde været væk i 10 minutter, mente han, at der havde været mænd forbi, som vidnet havde været ham utro med. Det skete nærmest dagligt, at vidnet blev beskyldt for at være utro. Det blev værre og værre med tiden. Hvis hun havde noget "forkert" tøj på, ligesom det, hun havde på under vidneforklaringen, en almindelig kjole til knæene med lange ærmer, så var den for kort. Hvis hun havde "forkert" tøj på, betød det ifølge tiltal-te, at hun ville ud at have sex med andre mænd. Vidnet blev ked af det, når tiltalte sagde sådan og gik ind og skiftede tøj. Dette skete ofte og navnlig i ca. det sidste år af deres forhold, da tog det for alvor over-hånd. Vidnet skulle dagligt tænke over, hvilket tøj, hun tog på. Vidnet tog kun det tøj på, som hun vidste, at tiltalte ville acceptere. Hun var / side 30 meget bevidst om, hvad der ellers ville ske. Tiltalte kommenterede me-get ofte på hendes tøj, og hvis hun f.eks. tog kjole og strømpebukser på, sagde tiltalte, at skulle hun ud at kneppe med én, og at hun lignede en luder. Hun skiftede tøj for at undgå konflikten. Hun har haft kjole på i deres forhold, men hun kan ikke huske, hvornår det senest skete. Vidnet havde nogle enkelte mandlige barndomsvenner, før hun og til-talte blev kærester, men hun opretholdt ikke relationen til dem, da hun ikke måtte have mandlige venner for tiltalte. Hvis en mand skrev til hende over Facebook, så var hun ifølge tiltalte utro. Tiltalte mente og-så, at hun havde været ham utro med tiltaltes barndomsven, der også var asiat, selvom vidnet aldrig havde mødt vedkommende. Tiltalte troe-de heller ikke, at Person 2 var tiltaltes søn, men barndomsvennens. Vid-net havde under forholdet med tiltalte en relation til sine forældre, men ingen venner. Det skyldtes tiltalte. Tiltalte har talt grimt til hende f.eks. har han sagt, at hun var "en so", at hun var utro, at hun var sammen med mange mænd osv. Som følge af tiltaltes jalousi, måtte vidnet lyve over for tiltalte for at undgå konflikter. Som et eksempel var der en mandlig pædagog i Person 2's børnehaven, som hun ikke måtte tale med. Det blev hun imidlertid nødt til, hvis vedkommende pædagog ville tale om, hvordan Person 2 havde haft det, når hun hentede Person 2. Hvis tiltal-te da spurgte hende, om hun havde talt med den mandlige pædagog, svarede hun nej, så der ikke skulle ske noget. Tiltalte havde selv både mandlige og kvindelige venner. Der har været to episoder, hvor hun selv har været jaloux eller været irriteret. Den ene episode var i 2018, to dage efter, at vidnet havde født deres fælles søn. Tiltalte havde da fået arbejde på KFC, og vidnet fandt ud af, at til-talte skrev med en pige derfra. Det blev hun jaloux over. Den anden episode var i starten af deres forhold, hvor hun blev jaloux over noget med tiltaltes ekskæreste. Vidnet var ikke så begejstret for, at tiltalte havde kvindelige venner, men hun sagde ikke noget. De har begge star-tet konflikter, men mest tiltalte. I starten af deres forhold svarede hun igen, men hun fandt hurtigt ud af, at når hun gjorde det, så fik hun bare flere tæsk. Hun holdt op med at svare igen i de sidste to år af deres for-hold. Angående særligt forhold 3, litra d), forklarede vidnet, at tiltalte ud over at være i besiddelse af og kontrollere vidnets mobiltelefon, også slettede ting på hendes mobiltelefon uden at fortælle hende om det. Når hun påpegede dette over for tiltalte, blev han sur og reagerede med vold eller ved at råbe hende ind i hovedet, at hun var et dårligt mennes-ke, at hun ikke duede til noget osv. Tiltalte kiggede ofte i hendes mo-biltelefon. Mange af hendes billeder og lydfiler er blevet slettet af tiltal-te. Hun vidste, at det krævede beviser, hvis hun ville anmelde tiltaltes vold til politiet, men tiltalte slettede alt, så hun ingen beviser havde. / side 31 Foreholdt tiltaltes forklaring om, at hun også havde været inde i tiltal-tes mobiltelefon og slette nogle af hans kontakter, forklarede vidnet, at det havde hun ikke. Tiltalte har til gengæld slettet nogle kontaktperso-ner i hendes mobiltelefon. Vedrørende særligt forhold 3, litra e) forklarede vidnet, at tiltalte me-get hurtigt kunne skifte fra at være flink og venlig til at være en ”total djævel” og meget aggressiv. Der skulle ofte kun et "forkert blik" fra vidnet til, før tiltaltes humør skiftede 180 grader, han skabte sig og råb-te op. Vidnet kunne ikke få tiltalte til at falde ned igen, når han var ble-vet vred. Tiltalte stillede meget ofte krav til hende. Hun skulle altid op-fylde hans behov, fx i forhold til at få lavet mad. Hvis hun ikke opfyldte tiltaltes behov, skreg tiltalte hende op i hovedet eller slog hende. Hun vidste ikke, hvornår tiltalte pludselig slog hende, men det skete meget ofte. Vidnet kan dog ikke herudover komme på, om der var specifikke ting, hun altid skulle gøre. Tiltalte sagde ikke direkte, at hun skulle væ-re hjemme, men hun havde klart det indtryk, at tiltalte helst ville have, at hun altid var hjemme. Hun følte sig derfor meget isoleret. Tiltalte har gentagne gange sagt, at hvis de gik fra hinanden, ville han tage deres fælles søn fra hende. Det er sket mere end to gange. Om navnlig hændelsesforløbet i starten af august 2020 og om korres- pondance over "Telegram" i juni og juli 2020 har vidnet forklaret bl.a., at hun i starten af august 2020 havde slået op med tiltalte, men det ac- cepterede tiltalte ikke. Tiltaltes far havde dog i den forbindelse hentet nogle af tiltaltes ting fra deres hjem på Adresse 3. Tiltalte havde også selv flyttet nogle af tingene hen til en kammerat, men tiltal-te kom fortsat i hjemmet. Tiltaltes familie havde i samme periode købt et ophold over tre dage til Legoland og Legoland Hotel til dem alle fi-re. Tiltalte sagde, at hvis vidnet blot tog med i Legoland med børnene, ville det være det sidste i deres forhold. På denne baggrund havde vid-net accepteret at tage med. Det var endvidere aftalt, at tiltalte skulle ta-ge med sin far hjem efter turen til Legoland, men den aftale holdt tiltal-te ikke. Hun havde da over noget tid sparet penge op og fortalt familiebehand- leren fra kommunen om, hvad der foregik, alt med henblik på, at hun skulle væk fra tiltalte. Over for tiltalte gav hun imidlertid udtryk for, at alt var normalt, således at tiltalte ikke skulle fatte mistanke om, at hun var på vej til at forlade hjemmet. Det kan godt passe, at hun i den peri-ode sendte søde beskeder til tiltalte, herunder skrev, at hun elskede ham, det var fordi, han ikke skulle fatte mistanke. Kontakten mellem hende og tiltalte var således ikke brudt, selvom de ikke længere var kærester. Det kan også godt passe, at hun som tidligere forklaret en dag i den periode bad tiltalte om at dokumentere, hvor han var. Det var den episode, hvor tiltalte svarede, at han var på en restaurant i By 1. Han sendte hende et billede af sin mad. Hun ved ikke, hvorfor hun / side 32 bad tiltalte om at dokumentere, hvor han var henne, men hun er en per- son, der bekymrer sig meget om folk, og hun var bange for, at tiltalte var sammen med nogen af sine "dårlige" venner. Hun og Forurettede 2 var blevet uvenner ca. en uge forud for den 11. august 2020, fordi Forurettede 2 var skuffet og ked af, at vidnet var taget med tiltal-te på turen til Legoland. Det fik vidnet at vide af sin mor. Hun skrev til Forurettede 2 et par dage efter, at de var kommet hjem fra Legoland, for at forklare, at hun stadig var bange og ikke kunne komme væk. Hun har altid haft et tæt forhold til Forurettede 2, og Forurettede 2 har altid passet på hende. Forurettede 2 havde det dårligt med, at tiltalte slog hende og behandlede hen-de dårligt. På baggrund af spørgsmål, hvor vidnet blev foreholdt udlæsning af be- skeder fra Forurettede 2's mobiltelefon med korrespondance med vidnet og mellem Forurettede 2 og deres fælles bror, Person 3, (forsvarerens tillægseks-trakt, s. 14-15, 31, 58 og 61), vejledte retsformanden igen vidnet om, at hun ikke havde pligt til at svare på spørgsmålene. Vidnet forklarede herefter, at det er rigtigt, at hun via app'en "Telegram" den 23. juni 2020 kl. 15.47.27 (forsvarerens tillægseks-trakt, s. 14) skrev til Forurettede 2, at hun snart ikke kunne mere. Telegram er en app man kan skrive over, lidt ligesom Snapchat. Hun kan ikke huske, hvornår hun hentede Telegram-app'en. Forurettede 2 havde sagt, at de skulle skrive via den app, så tiltalte ikke opdagede noget. Forurettede 2 ville gerne have, at tiltalte kom væk fra hende og børnene, men Forurettede 2 ville ikke gøre noget alvorligt ved tiltalte. De talte dog ikke nærmere om, hvad Forurettede 2 ville gøre for at få tiltalte væk. Hun havde flere gange tid- ligere forsøgt at tale med Forurettede 2, men Forurettede 2 og tiltalte var på davæ-rende tidspunkt gode venner. Når Forurettede 2 spurgte tiltalte ind til den an-givelige voldsudøvelse mod vidnet, svarede tiltalte Forurettede 2, at vidnet var psykisk syg, og at det ikke passede, hvad hun sagde. Det er kor-rekt, at hun den 23. juni 2020 kl. 15.47.13 (forsvarerens tillægseks-trakt, s. 14) skrev til Forurettede 2 og spurgte, hvornår Forurettede 2 fjernede tiltal-te. Hermed mente hun, at Forurettede 2 skulle hjælpe hende med at fjerne til-talte fra hendes hjem. Hun ved ikke, om hun også tilføjede "fra mit hjem" eller blot skrev, at Forurettede 2 skulle fjerne tiltalte. Det afgørende var, at tiltalte skulle væk fra hende og børnene. Hun fik ikke nogen hjælp fra andre sider og følte ikke, at hun kunne komme væk. Kommu-nen og politiet gjorde ikke noget, selvom der var masser af underret-ninger. Hun følte sig svigtet, magtesløs og glemt af systemet. Det er rigtigt, at Forurettede 2 den 23. juni 2020 (forsvarerens tillægseks- trakt, s. 14-15) svarede på hendes beskeder. Det var svært for Forurettede 2 at være vidne til, at hans søster blev udsat for vold, og at ingen gjorde noget ved det. Hun blev først af politiet gjort opmærksom på, at Forurettede 2 i Telegram kaldte sig "Navn 2". Hun var dog klar over, at / side 33 det var Forurettede 2, hun korresponderede med. Hun kan ikke huske, hvornår hendes overvejelser om, at tiltalte skulle "fjernes", startede, men det var lang tid, at hun ville have, at tiltalte kom væk fra hende og hendes børn. Hun var om nødvendigt klar til at flytte til udlandet, så hun kunne komme i sikkerhed. Hun ønskede som-me tider, at tiltalte ikke vågnede op om morgenen. Den tanke delte hun dog ikke med andre, men holdt den for sig selv. På et tidspunkt skrev hun også til Forurettede 2 på Snapchat eller Telegram, om man kunne finde en måde at forgifte tiltalte. Forurettede 2 svarede ikke, og der var ikke yderli-gere korrespondance herom, hvorfor hun ikke tillagde dette stor betyd-ning. Hun kan ikke huske, hvornår det var. Foreholdt politiets afhøringsrapport af hende den 31. maj 2021 (tillægseks-trakt nr. 3, s. 4), bekræftede hun, at hun til politiet forklare-de, at hun nok skrev det om forgiftning i samme periode, hvor hun skrev, "hvornår bliver han fjernet", altså omkring den 23. juni 2020. Hun ventede på, at tiltalte skulle væk fra hende og børnene. Hun var ikke klar over, om Forurettede 2 var i gang med at planlægge noget, men Forurettede 2 skulle have 100 % styr på det med at få tiltalte fjernet. Vidnet mente også, at Forurettede 2 havde sagt, at han ville tale med tiltalte alene. Tiltalte lyttede nemlig kun til Forurettede 2. Vidnet og Forurettede 2 skrev på Tele-gram, så der ikke var nogen, der skulle opdage, at det var Forurettede 2, der stod bag, hvis tiltalte en dag fik tæv. Hun kan ikke huske, om hun drøf-tede situationen i hjemmet med sine brødre efter den 23. juni 2020. Foreholdt korrespondance over Telegram, angiveligt mellem hendes to brødre, Forurettede 2 og Person 3, den 1. juli 2020 (forsvarerens tillægseks-trakt, s. 31), forklarede vidnet, at Forurettede 2 tit stod udenfor og holdt øje med hendes hus om natten, for at kunne skride ind, hvis tiltalte forgreb sig på vidnet. Person 3 vidste også godt, at vidnet ikke havde det godt. Hendes brødre bekymrede sig om hende. Foreholdt korrespondance den 11. juli 2020, angiveligt mellem samme personer (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 58), forklarede vidnet, at hun går ud fra, at ”kinadrengen” er tiltalte, men at hun ikke ved det. Hun har hørt mange mennesker bruge udtrykket ”gonger” om asiater. Foreholdt korrespondance den 15. juli 2020, angiveligt mellem vidnet og Forurettede 2 (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 61), forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvad den pågældende korrespondance drejede sig om. Samtalen siger hende ikke noget, så det vil hun ikke spekulere i. Hun ved ikke, hvad beskeden angiveligt sendt fra hende til Forurettede 2 den 15. juli 2020, kl. 10.15, der lyder som følger: ”Ville være godt ja det på hans snap chat det er gemt i minder ” betyder. Hun havde ikke kendskab til, om Forurettede 2 og Person 3 planlagde et over- / side 34 greb på tiltalte. Vidnet ville bare have, at tiltalte kom ud af hendes liv og flyttede fra hendes hjem. Hun ønskede ikke, at tiltalte blev slået ihj-el. Hun havde blot for sig selv et stille ønske om, at tiltalte en dag ikke ville vågne op. Tiltalte har tidligere sagt til hende, at han ville slå vidnets bror Person 3 ihjel, når Person 3 kom hjem fra USA. En aften sagde tiltalte endvidere til vidnet, at Forurettede 2 havde "stukket" ham, fordi Forurettede 2 havde ringet til politiet med henblik på at få tiltalte fjernet fra hjemmet. Tiltalte sagde: "Bare vent til jeg ser din bror, så nakker jeg ham !". Hun kan ikke hus-ke datoen, men det har nok været en måneds tid før den 11. august 2020. Politiet har ikke på noget tidspunkt bedt om at få hendes telefon for at udlæse hendes beskeder. Vidnet forklarede vedrørende forhold 5, at hun ved, at tiltalte var på arbejde den 11. august 2020. Tiltalte var imidlertid ikke taget på arbej-de fra hendes hjem om morgenen. Selvom tiltalte havde flyttet nogle af sine ting fra adressen, dukkede han alligevel op, især om natten, men ikke natten til den 11. august 2020. Det var normalt, at tiltalte rendte med kniv, det vidste alle. Tiltalte har haft nogle forskellige knive, men der var især én kniv, han altid havde i sin taske. Det var en foldekniv, der ligner en fiskekniv. Hun kan ikke huske, om hun har spurgt tiltalte, hvorfor han gik med kniv. Kniven faldt også nogle gange ud af tiltaltes lomme, når han sad i sofaen med børnene. Tiltalte skjulte ikke, at han gik med kniv. Han gjorde det for at vise sig over for sine venner og for at spille smart. Tiltalte ringede til hende nogle gange den 11. august 2020, både om formiddagen og om eftermiddagen. Da tiltalte ringede til hende om ef- termiddagen eller aftenen den 11. august 2020, havde han fået fri fra arbejde. Tiltalte var da meget "oppe at køre". Hun tror, at tiltalte og Forurettede 2 havde været oppe at diskutere denne dag. Hun kunne forstå på tiltalte, at det handlede om noget med Forurettede 2, men hun havde vanske-ligt ved at forstå, hvad tiltalte mente, da tiltalte talte meget hurtigt. Vidnet vidste, at der i dagene op til den 11. august 2020 havde været uenigheder mellem Forurettede 2 og tiltalte, bl.a. fordi tiltalte havde skrevet til Forurettede 2, at tiltalte ville slå Forurettede 2's søn ihjel. Forurettede 2 havde sagt, at han ville gå til politiet og anmelde tiltalte for trusler dagen efter, altså den 12. august 2020. Vidnet sagde under telefonsamtalen til tiltalte, at de skulle "...stoppe deres pjat " og lagde derefter på. Foreholdt oversigt over udlæsning af tiltaltes telefon (ekstrakten, s. 443), bekræftede vidnet, at nummeret, der starter med "Tlf nr. 1" var hen-des telefonnummer. Det er rigtigt, at tiltalte ringede til hende to gange / side 35 den 11. august 2020 om aftenen. Det første opkald var det, hun har forklaret om, hvor tiltalte var helt "oppe at køre", og hvor hun endte med at lægge på. Det lyder rigtigt, at det fandt sted den 11. august 2020 kl. 18.09, og varede i 2 minutter og 36 sekunder . Under det an-det opkald, der fandt sted, få minutter senere, det skal nok passe, at det var kl. 18.12 og varede 51 sekunder, sagde tiltalte: "Jeg skal mødes med din bror. Jeg skal mødes med din bror. Giv mig den største køk-kenkniv, du kan finde! " Til det svarede hun, at de skulle holde op med deres pjat og lagde på. Hun var ved at spise med børnene og havde me-get at se til. Hun tænkte, at nu begyndte det pjat igen med tiltalte og hendes brødre. Ikke lang tid efter, at hun sidst talte i telefon med tiltalte, sendte han hende via snapchat en video af Forurettede 2, der stod på torvet i By 2. På videoen sås Forurettede 2, der stod helt afslappet med et baseballbat i hån-den. Tiltalte sagde på videoen højt: ”Se, han kan ikke klare sig selv, han har et våben !” . Af videoen kan man se, at Forurettede 2 og tiltalte stod med kort afstand fra hinanden, måske 2-3 meters afstand. Forurettede 2 sagde ikke noget under videoen. Der hvor videoen blev taget, var tæt ved ”Spar” på Vej 3 i By 2. Scooteren stod tæt på legepladsen lidt væk. Hun kunne på videoen se stolperne ved torvet, det var derfra videoen var taget. Da hun havde set videoen svarede hun over Snap-chat tiltalte noget i retning af ”Stop nu, lad være med at gøre hinanden ondt.” . Hun fik ikke noget svar fra tiltalte. Hun kan ikke huske, om hun også ringede til tiltalte. Hun var utilpas over situationen, men tænkte ikke videre over det, da hun skulle give børnene mad. Foreholdt kort over By 2 (ekstrakten, s. 495) bekræftede vidnet, at Forurettede 2 stod omkring "SPAR By 2". Der ligger en legeplads mellem Spar og Vej 3. Scooteren stod ved legepladsen. Pludselig hørte hun nogen sige sit navn. Det var tiltalte, der stod i ha-ven i hendes hjem. Hun råbte ham ind i hovedet og spurgte ”Hvad er der sket, hvor er min bror ?” . Tiltalte var helt svedig og tog kasketten af for at tørre sveden af panden. Tiltalte var helt oppe at køre på adre-nalin. Han sagde, at Forurettede 2 havde slået ham en gang med battet. Tiltal-te gjorde bevægelser med hånden, som om han stak ud, og sagde samtidig, at han havde stukket Forurettede 2, at Vidne 9 havde hjulpet ham, og at hun ikke skulle stikke ham til politiet. Hun løb straks ud af huset og ned på torvet. Hun kunne ikke finde Forurettede 2. Hun løb derfor tilbage til tiltalte og spurgte: "Hvor er han? ". Tiltalte svarede: "På legepladsen ". Hun løb derefter straks ned til legepladsen og så Forurettede 2 liggende på jorden. Der var nogen, der var i gang med at genoplive ham. Politi og ambulance ankom lige efter. Den aften var sidste gang, hun så tiltalte. Hun kan ikke huske, at hun blev afhørt af politiet samme dag. Foreholdt ikke underskrevet afhøringsrapport af 11. august 2020 kl. / side 36 18.38, s. 2, tredjesidste afsnit (ekstraktens side 518) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun forklarede til politiet, at tiltalte havde fortalt hende, at Forurettede 2 havde slået tiltalte tre gange med battet. Hun kan ikke huske, om tiltalte sagde en eller tre gange, men det har nok været tre gange. Stemningen mellem Forurettede 2 og tiltalte i tiden frem mod den 11. august 2020 var ikke god. Det var gensidigt, hvilket man kunne mærke. Tiltal-te sagde, at han ikke brød sig om situationen. Tiltalte svinede over for vidnet Forurettede 2 til daglig, og han kunne finde på at ringe og skændes med Forurettede 2, når hun var til stede. Det var som om, at de dagligt skulle have en slåskamp. Det var en ren reaktion, at hun svarede "stop jeres pjat" og "lade være med at gøre hinanden ondt", da tiltalte ringede til hende den 11. august 2020. Hun kan ikke huske, hvornår hun første gang forklarede politiet om køkkenkniven, men det kan godt passe, at det var i september 2020. Vidnet var i choktilstand, da hun blev afhørt af politiet den 13. august 2020. Hun kan intet huske fra den afhøring, men der er dukket ting op undervejs, som tiden er gået. Både tiltalte og Forurettede 2 var ”store i munden” , og selvom tiltalte var uberegnelig, kunne hun ikke forestille sig, at tiltalte ville slå Forurettede 2 ihjel. De var bare store drenge, der ville slås. Hun ringede derfor ikke til politiet, da tiltalte den 11. august 2020 bad hende om at finde den største køkkenkniv. Tiltalte har ikke på no-get tidspunkt givet udtryk for, at han var bange for Forurettede 2." Vidne 2's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidne 2 mødte som vidne ... Vidnet forklarede herefter bl.a., at han og tiltalte er halvbrødre, idet de har samme mor. Vidnet har altid haft et tæt forhold til tiltalte. De er vokset op sammen, både i Thailand og i Danmark. Vidne 3 er vidnets bedste ven fra folkeskoletiden. De har kendt hinanden siden tredje klas-se. De er tætte venner og bor sammen som "roommates". Det har de gjort i ca. tre år. Det var vidnets indtryk, at Forurettede 1 og tiltalte var kærester i perioden frem til august 2020. Vidnet har alene og sammen med Vidne 3 besøgt tiltalte og Forurettede 1. Besøgene var ofte spontane. Vidnet har besøgt tiltalte og Forurettede 1 på både Adresse 1 og Adresse 3. Det var vidnets indtryk, at tiltalte og Forurettede 1's forhold gik op og ned. Somme tider var til-talte og Forurettede 1 gode venner, men andre gange var de oppe at skændtes, hvilket vidnet har overværet. Vidnet kan huske i hvert fald 2-3 episo-der, hvor tiltalte og Forurettede 1 var oppe at skændtes, mens vidnet var til ste-de. Tiltalte og Forurettede 1 kom ofte op at skændes, når de havde haft en hård dag. Skænderierne var somme tider også foran børnene, men det var / side 37 vidnets indtryk, at tiltalte og Forurettede 1 prøvede at undgå at skændtes foran børnene. Når tiltalte og Forurettede 1's skændtes, gik de ofte for sig selv. Tiltalte havde nogle gange en kort lunte, men det afhang af dagen. Det var vid-nets opfattelse, at tiltalte og Forurettede 1 var lige gode om at starte skænderier. Vidnet har kun undtagelsesvist været i enrum med Forurettede 1. Vidnets forhold til tiltalte var uændret frem mod august 2020. Vidne 3 og tiltalte blev på et tidspunkt uvenner, vidnet kan ikke huske hvornår, men det var nok forud for, at tiltalte og Forurettede 1 flyttede til Adresse 3. Vidne 3 og tiltalte blev uvenner over en situation, hvor Vidne 3 ikke ville komme og hente tiltalte. Så vidt vidnet ved, snakkede Vidne 3 og tiltalte ikke sammen efter den episode, og Vidne 3 ville heller ikke længere besøge tiltalte og Forurettede 1. Om forhold 1, litra d), der angår en episode i juli 2019, forklarede vid-net, at Vidne 3 den dag blev ret sur, da tiltalte og Forurettede 1 havde været oppe at skændes hele dagen. Tiltalte og Forurettede 1's uoverensstemmelse var startet som en diskussion, men udviklede sig til skænderi. Vidnet kan ikke huske præcis, hvad skænderiet den dag gik ud på, men det var ofte dagligdags ting. Til sidst fik Vidne 3 nok og sagde, at han ville hjem fra Djurs Sommerland. Der var dårlig stemning. På vejen hjem skændtes Forurettede 1 og tiltalte med Person 1 imellem sig på bagsædet. Vidnet sad på passagersædet foran. Tiltalte sad bag ham. Forurettede 1 sad skråt bag vidnet. Vidne 3 sagde flere gange til tiltalte og Forurettede 1, at de skulle stoppe skæn-deriet. Vidnet kunne ikke se, hvad der skete på bagsædet, men det var ikke nogen sjov situation. Vidnet vendte sig om og kiggede tilbage, idet vidnet sagde, at tiltalte og Forurettede 1 skulle stoppe med at skændes. Det gjorde vidnet flere gange. Vidne 3 og vidnet kørte tiltalte, Forurettede 1 og Person 1 hjem til By 2. Herefter kørte vidnet og Vidne 3 hjem til deres lejlig-hed i Odense. Vedrørende forhold 2, der angår en episode i februar eller marts 2018, forklarede vidnet, han kan huske at have forklaret om en episode til po- litiet, der fandt sted, da Forurettede 1 var gravid. Han var den pågældende dag til stede i lejligheden med tiltalte og Forurettede 1. Vidne 3 var der også. De sad alle sammen i køkkenet eller i stuen og snakkede. Tiltalte og Forurettede 1 blev uvenner og gik ud i gangen, hvor de råbte ad hinanden. Også dette skænderi var startet over nogle småting og udviklede sig. Vidnet var ikke klar over, om tiltalte og vidnet var enige om at gå ud i gangen for at skændes. Vidnet kunne høre, at der var én, der blev skubbet og røg ind i et skab. Vidnet gik derud og sagde, at de skulle stoppe. Det var Forurettede 1, der stod tæt på skabet. Vidnet lagde ikke mærke til, om tiltalte havde fat i Forurettede 1's arm. Tiltalte og Forurettede 1 stoppede med at skændes, han ved ikke hvorfor. Det var "ikke fedt", at tiltalte og Forurettede 1 skændtes så højlydt. Vidnet lagde ikke mærke til, om tiltalte eller Forurettede 1 var kede af det. Tiltalte og Forurettede 1 "faldt ned", og de gik sammen ind i stuen. Vidnet og Vidne 3 var derefter i lejligheden i ca. en time, de sad de og så Youtu- / side 38 be og slappede af. Forurettede 1 sagde på intet tidspunkt, at hun var blevet slået, ligesom Forurettede 1 heller ikke ømmede sig. Vidnet så ikke, om Forurettede 1 havde mærker på kroppen. Forurettede 1 gik ofte med tøj med lange ærmer. Vidnet kan ikke huske, om der har været andre episoder end de to beskrevne, (forhold 1, litra d) og forhold 2), hvor han har bedt tiltalte og Forurettede 1 om at stoppe deres skænderi. Foreholdt afhøringsrapport af 30. oktober 2020, fra en afhøring af vid-net hos politiet den 23. oktober 2020, s. 2, 5. afsnit (ekstrakten, s. 545) og s. 3, 5. og 6. afsnit (ekstrakten, s. 546), hvoraf det blandt andet fremgår, at han til politiet skulle have forklaret, at der var en episode hos Forurettede 1 og tiltalte i deres entre, hvor vidnet så tiltalte have fat i armen på Forurettede 1, at det var og at han havde hørt Forurettede 1 råbe "nej, nej, du skal ikke slå", og at han havde rejst sig og var gået imellem dem, men at han ikke så nogen slå, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til politiet, men han er ikke sikker. Han kan ikke i dag huske det med sikkerhed. Han kan huske, at han på et tidspunkt hørte Forurettede 1 råbe "nej". Angående forhold 3 forklarede vidnet, at han ikke har kendskab til, at tiltalte havde indflydelse på, hvordan Forurettede 1 gik klædt. Vidnet mener at have set Forurettede 1 gå med kjole, mens tiltalte og Forurettede 1 var kærester. Vidnet har heller ikke hørt, at Forurettede 1 ikke måtte se veninder eller gå ud. Vidnet ved intet om, hvordan tiltalte og Forurettede 1's økonomi var. Det var vidnets indtryk, at Forurettede 1 kunne gå og komme i hjemmet, som hun ville. Vidnet har ikke oplevet, at tiltalte råbte og skreg, hvis Forurettede 1 ville gå ud. Vidnet har set, at Forurettede 1 havde sin egen mobiltelefon. Vidnet ved ikke, om tiltal-te ofte havde Forurettede 1's mobiltelefon, idet tiltalte havde flere mobiltelefo-ner. Vidnet har i hvert fald i et tilfælde set, at tiltalte havde Forurettede 1's mo- biltelefon. Dette kunne være i forbindelse med, at børnene skulle se no- get underholdning. Det var vidnets indtryk, at Forurettede 1 stod for de fleste af de huslige pligter, men tiltalte lavede eksempelvis ofte mad. Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at han har set tiltalte gå med kniv. Tiltalte havde sagt, at han gik med kniv for at beskytte sig selv. Tiltalte begyndte at gå med kniv efter en episode for nogle år siden, hvor tiltalte selv var blevet overfaldet og stukket med en kniv. Vidnet var selv til stede, da tiltalte blev overfaldet. Det var vidnets indtryk, at tiltalte nogle gange var bange for at blive overfaldet, mest om aftenen. Når tiltalte var hjemme, lå kniven ofte i et skab eller på køkkenbordet. Tiltalte havde ikke altid kniven på sig. Tiltalte havde ikke kniven på sig, når tiltalte besøgte vidnet. Vidnet ved ikke, om nogen er bange for tiltalte. Han er ikke bange for tiltalte." Vidne 3's er i retsbogen gengivet således: "Vidne 3 forklarede bl.a., at han og Vidne 2 er / side 39 "roommates". De har kendt hinanden siden tredje klasse og er tætte venner. Vidnet kender tiltalte og Forurettede 1 gennem Vidne 2. Vidnet har ofte været på besøg hos tiltalte og Forurettede 1 sammen med Vidne 2, både på Adresse 1 og Adresse 3. Vidnet stoppede i 2019 med at komme på besøg hos tiltalte og Forurettede 1, idet vidnet var blevet uvenner med tiltal-te. Dette skyldtes en episode samme år, hvor vidnet og tiltalte kom op at skændes, fordi vidnet ikke ville hente tiltalte i By 2 og køre ham til Odense for at gå i byen. Siden dengang har vidnet ikke talt med til-talte. Vidnet var måske lidt bange for tiltalte, da de kom op at skændes. Under skænderiet råbte vidnet og tiltalte ad hinanden. Efter skænderiet havde vidnet ikke lyst til at genoptage sit forhold til tiltalte, selvom han overvejede det. Vidnet har overhørt skænderier mellem tiltalte og Forurettede 1. De råbte af hi-nanden. Tiltalte og Forurettede 1 var lige gode om at starte skænderierne. Skænderierne fandt også sted, mens børnene var til stede. Vidnet ved ikke, om der blev taget hensyn til, om børnene var til stede under skænderierne. Vidnet kan ikke huske, om han så Forurettede 1 eller tiltalte være kede af det efter skænderierne. Angående forhold 1, litra c), der angår en episode den 30. december 2018, forklarede vidnet, at han var på den adresse den dag sammen med tiltalte og Forurettede 1. Tiltalte og vidnet havde drukket en del, hvorfor vidnet ikke husker episoden nærmere. Vidnet kan heller ikke huske, hvad de lavede den dag. Foreholdt afhøringsrapport af 27. oktober 2020, vedrørende en afhø-ring af vidnet hos politiet den 23. oktober 2020, s. 3, 4. - 7. afsnit (ekstrakten, s. 551), hvoraf fremgår bl.a., at han skulle have forklaret, at han var til stede i huset under episoden, at han ikke så tiltalte slå Forurettede 1, at Forurettede 1 græd, og at han havde talt med Forurettede 1 uden for, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han forklarede sådan til politiet. Vid-net kan ikke huske episoden. Vidnet kan ikke huske nogensinde at ha-ve talt med Forurettede 1 om dennes forhold til tiltalte. Vedrørende forhold 1, litra d) forklarede vidnet, at han kan huske tu-ren. Vidnet og Vidne 2 havde hentet tiltalte, Forurettede 1 og Person 1 om morge-nen, og de var kørt til Djurs Sommerland. I løbet af dagen kom tiltalte og Forurettede 1 op at skændes. De kørte hjem lidt før planlagt, vidnet og Vidne 2 ønskede at komme hjem, idet der var dårlig stemning. Vidnet kan ikke huske, hvem der tog initiativ til, at de skulle hjem. Vidnet kørte bilen, Vidne 2 sad på passagersædet foran. Forurettede 1 og tiltalte sad på bag-sædet med Person 1 imellem sig. Forurettede 1 sad skråt bag ham. Vidnet syntes ikke, at det var rart, at tiltalte og Forurettede 1 skændtes og råbte ad hinanden, mens Person 1 sad imellem dem. Det var også forstyrrende for hans kør-sel. Vidnet blev derfor irriteret og råbte til tiltalte og Forurettede 1, at de skulle stoppe. Vidnet kan ikke huske, om han så, hvad der foregik på bagsæ- / side 40 det. Vidnet kan bare huske, at tiltalte og Forurettede 1 råbte og skændtes. Vid-net ved ikke, hvad årsagen til skænderiet var. Foreholdt afhøringsrapporten s. 2, 2. - 4. afsnit (ekstrakten, s. 550), hvoraf bl.a. fremgår at vidnet skulle have forklaret, at han havde fokus på at køre bilen, at han var usikker på, om tiltalte havde slået Forurettede 1 og at han mente, at tiltalte havde fat i Forurettede 1, forklarede vidnet, at han mås-ke har forklaret sådan til politiet, men at han ikke kan huske det. Det er dog korrekt, at han forklarede sådan, som det fremgår samme steds, 5. afsnit, hvoraf fremgår, at tiltalte og vidnet havde undskyldt over for hi- nanden, da de var kommet tilbage til By 2. Om forhold 2, der skulle være foregået på Adresse 1 mellem den 1. februar og 31. marts 2018, forklarede vidnet, det ikke siger ham no-get. Vidnet kan således ikke huske den konkrete episode, men vidnet har før overværet, at tiltalte og Forurettede 1 har skændtes og råbt ad hinanden. Vidnet kan ikke huske de nærmere detaljer. Angående forhold 5 har vidnet forklaret, at han ikke har set tiltalte gå med kniv. Vidnet har heller ikke talt med Vidne 2 herom." Politiassistent Vidne 4's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Politiassistent Vidne 4 forklarede bl.a., vedrøren-de forhold 1, litra i), at hans patrulje den 4. juli 2020, blev sendt til By 2, fordi der havde været en melding om en kvinde, der ud af et vindue havde råbt, at hun blev slået ihjel. Da de kom frem, kunne de ik-ke umiddelbart finde det rigtige lejemål. Da de fandt det rigtige sted, mødte de tiltalte og Forurettede 1, samt to små børn, en pige på omkring 5 år og en helt lille dreng. Tiltalte og Forurettede 1 lod som om intet var sket. Vidnet fortalte, hvorfor de var kommet til stede. Det var tiltalte, der førte ordet og sagde, at der ikke var noget galt. Vidnet kunne imidlertid se, at Forurettede 1 var ked af det. Vidnet tog derfor Forurettede 1 med udenfor for at tale med hende uden tiltaltes tilstedeværelse. Tiltalte stak flere gange hovedet ud af opgangen for at følge med i, hvad vidnet talte med Forurettede 1 om, og vidnet måtte bede tiltalte om at gå ind. Til at starte med ville Forurettede 1 ikke fortælle noget. Efter noget tid for-talte Forurettede 1 dog, at tiltalte slog hende dagligt, men ikke i ansigtet, hvor det kan ses. Forurettede 1 fortalte også, at børnene var til stede, når tiltalte slog Forurettede 1. Forurettede 1 var meget bange for, hvad der ville ske, hvis hun anmeldte tiltalte for vold. Forurettede 1 viste vidnet blå mærker på venstre side af sin brystkasse, ved ribbenene. Vidnet så ikke skader andre steder på krop-pen, men vidnet kan ikke huske, hvor meget Forurettede 1 blev undersøgt. Vid-net kan ikke huske, om Forurettede 1 viste ham de blå mærker på eget initiativ, eller om vidnet selv spurgte ind til det. / side 41 Vidnet brugte relativt lang tid på at snakke med Forurettede 1, og han vejledte hende om muligheden for at tage på krisecenter. Forurettede 1 kunne dog ikke overskue konsekvenserne, når hun i givet fald kom ud fra krisecenteret. Vidnet oplyste Forurettede 1 om, at de ville foretage en indberetning til de soci-ale myndigheder. Det var vidnets indtryk, at Forurettede 1 var en kuet kvinde, der ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Hun fremstod magtesløs og ale-ne. Vidnet kan ikke huske, om de overvejede at gøre andet, eksempel-vis fjerne tiltalte fra hjemmet. Vidnet talte også med tiltalte. Tiltalte nægtede til at starte med, at epi- soden overhovedet havde fundet sted på deres adresse. Vidnet kunne ikke "nå ind" til tiltalte. Tiltalte benægtede enhver form for vold mod Forurettede 1. Vidnet kan ikke huske, at de ringede til anmelder." Vidne 5's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidne 5 forklarede bl.a., at hun lærte Forurettede 1 at kende, idet de sammen gik til babysalmesang for ca. seks år siden, da deres børn var helt små. Baggrunden for deres bekendtskab er, at de har børn, der er jævnaldrende. De lærte hinanden at kende, før Forurettede 1 og tiltalte blev kæ-rester. De sås hjemme hos enten vidnet eller hos Forurettede 1. Da Forurettede 1 og til-talte var blevet kærester, ebbede vidnet og Forurettede 1's venskab langsomt ud. Vidnet tænkte ikke nærmere over hvorfor, men de var nok lige gode om det. Vidnet brød sig ikke om tiltalte, men der var herudover ikke nogen særligt grund til, at de sås mindre. Vidnet har i gennemsnit været på Forurettede 1's og tiltaltes bopæl en gang om måneden, dog lidt mindre i den sidste del af tiltaltes og Forurettede 1's forhold. Vidnet så ikke meget til tiltalte, når hun var hos Forurettede 1. Når vidnet og Forurettede 1 var ude i haven, var tiltalte eksempelvis inde i huset og omvendt. Forurettede 1 virkede ofte nedtrykt. Vid-net har ikke oplevet hverken tiltalte eller Forurettede 1 være højtråbende eller vred. Angående særligt forhold 1 forklarede vidnet, at Forurettede 1 nogle gange, bå-de ansigt til ansigt og telefonisk, har fortalt vidnet, at tiltalte havde skubbet eller slået hende, mens børnene havde været til stede. Det hav-de "fyldt" meget hos Forurettede 1, at børnene havde været til stede. Det skete 2-3 gange over en længere periode, at Forurettede 1 fortalte vidnet om det. Vid-net kan ikke huske detaljer. Den ene gang havde Forurettede 1 talt om skub og den anden gang om slag. Vidnet tror ikke, at Forurettede 1 gav hende flere de-taljer. Vidnet kan ikke huske, hvornår det var, men hun er ret overbe-vist om, at det ikke var i starten af Forurettede 1's og tiltaltes forhold. Vidnet og Forurettede 1 har lavet en aftale om, at vidnet skulle ringe til Forurettede 1's mor, hvis Forurettede 1 ringede vidnet op og lagde på med det samme, og Forurettede 1 havde givet vidnet telefonnummeret til Forurettede 1's mor. Denne aftale benyt-tede Forurettede 1 sig aldrig af. Vidnet har aldrig set mærker på Forurettede 1. Vidnet / side 42 kan dog huske en episode, hvor hun tilfældigt mødte Forurettede 1 ved børneha-ven, da de begge skulle hente børn. Forurettede 1 sagde noget om et blåt mær-ke, men vidnet kan ikke huske nærmere om det. Vedrørende særligt forhold 3 forklarede vidnet, at Forurettede 1 aldrig direkte fortalte vidnet om, hvordan Forurettede 1's og tiltaltes forhold var. Forurettede 1 sagde dog nogle gange, at hun var bange for tiltalte. I forbindelse med, at Forurettede 1 havde sagt til vidnet, at tiltalte havde slået eller skubbet Forurettede 1, sagde vidnet til Forurettede 1, at hun skulle smide tiltalte ud, ligesom vidnet tilbød, at Forurettede 1 kunne komme over til vidnet med børnene. Forurettede 1 havde fortalt vid-net, at episoderne med vold eksempelvis bundede i jalousi. Til sidst i Forurettede 1's og tiltaltes forhold, fortalte Forurettede 1 vidnet, at Forurettede 1 ville smide tiltalte ud. Det var i tiden op til august 2020. Vidnet og Forurettede 1 havde aldrig et helt tæt forhold, men vidnet kunne for-nemme en ændring i Forurettede 1's personlighed efter, at Forurettede 1 mødte tiltalte. Til at starte med, de første par måneder, var Forurettede 1 meget forelsket i tiltalte. Vidnet kan ikke definere perioden nærmere. Senere i deres forhold blev Forurettede 1 meget reserveret. Vidnet havde indtryk af, at Forurettede 1 ikke havde mange veninder. Vidnet var bekymret for Forurettede 1. Om særligt forhold 3, litra a) forklarede vidnet, at der havde været flere episoder, hvor vidnet ikke kunne komme i kontakt med Forurettede 1 over tele-fonen. Forurettede 1 havde da hverken svaret på SMS'er eller opkald i et par døgn. Forurettede 1 sagde efterfølgende, at hun ikke havde svaret, fordi tiltalte havde haft Forurettede 1's mobiltelefon. Det er sket måske i alt 3-4 gange fordelt jævnt over tiltaltes og Forurettede 1's forhold. Angående særligt forhold 3, litra b-c) forklarede vidnet, at Forurettede 1 fortalte hende, at tiltalte mistænkte Forurettede 1 for at være sammen med andre mænd. Dette skete eksempelvis, når vidnet og Forurettede 1 skrev sammen over mobil-telefonen. Så troede tiltalte, at det var andre mænd, Forurettede 1 skrev med. Vidnet har ikke talt med Forurettede 1 om, hvordan hun klædte sig. Forurettede 1 har aldrig været en, der gik i korte sommerkjoler, heller ikke før Forurettede 1 mød-te tiltalte. Vidnet lagde ikke mærke til et skifte i Forurettede 1's påklædning før og efter, at Forurettede 1 mødte tiltalte. Vidnet har ikke lagt mærke til, at Forurettede 1 skulle have sendt videoer af sig selv, når de var sammen." Vidne 6's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidne 6 forklarede vedrørende forhold 1 og 3, at hun i en periode frem til ca. januar 2019 var tiltaltes og Forurettede 1's underbo på Adresse 1, hvor hun boede i ca 4½ år. Hun kan ikke huske den præcise periode, hvor vidnet boede under tiltalte og Forurettede 1, men mener, at tiltalte og Forurettede 1 flyttede ca. et år forud for, at vidnet selv fraflyttede i januar 2020. Da vidnet havde tiltalte og Forurettede 1 som overbo, hørte vidnet ofte råb og lyde som fra en slåskamp, navnlig fra værelset over hendes / side 43 barns værelse. Vidnet hørte da lyde og "bump", som om nogen faldt el-ler noget blev kastet på gulvet. Vidnet var selv lige kommet ud af et voldeligt ægteskab, da hun første gang hørte lyde fra overboen. Vidnet vidste derfor straks, hvad der foregik, da det var den samme dagligdag, vidnet selv kom fra. Det skete i hvert fald tre gang om ugen, at der kom sådanne lyde fra tiltalte og Forurettede 1's lejlighed. Det skete kun om da-gen, navnlig om formiddagen, men ikke om natten. Den ejendom, de boede i, er ikke mere lydt end andre små etageejen- domme. Vidnet hørte sædvanligvis ikke, hvad tiltalte og Forurettede 1 råbte til hinanden, men der var en enkelt episode, hvor vidnet kunne høre noget om, at tiltalte spurgte Forurettede 1, om Forurettede 1 gjorde det godt nok med børnene. Der var også en anden episode, hvor hun kunne høre Forurettede 1 tigge tiltalte om et eller andet. En dag gik vidnet gik op og bankede på hos tiltalte og Forurettede 1 for at sige, at de skulle stoppe. Det var tiltalte, der åbnede døren. Tiltalte blev ag-gressiv og sagde, at vidnet skulle blande sig uden om. Det skete i hvert fald 10 gange, at vidnet bankede på hos tiltalte og Forurettede 1 for at få lydene af slåskamp til at stoppe. På sin vis hjalp det at banke på, det stoppede for en stund. På et tidspunkt mødte vidnet tilfældigt Forurettede 1 i vaskekælderen. Vidnet sagde til Forurettede 1, at Forurettede 1 skulle komme væk fra tiltalte. Forurettede 1 fremstod ty-deligt bange. Tiltalte kom til stede straks derefter, hvorfor Forurettede 1 var tavs. Forurettede 1 sagde således ikke noget, men det var helt tydeligt for vid-net, at Forurettede 1 var bange. Vidnet kan ikke huske, om hun talte med tiltal-te. Herudover har vidnet på intet tidspunkt været alene med Forurettede 1. I alt tre gange ringede vidnet til politiet som følge af, at vidnet kunne høre slåskamp og skænderi fra tiltalte og Forurettede 1's lejlighed. Det kan godt passe, at den ene gang var i april 2019. På et tidspunkt smed tiltalte affald ned i vidnets have for at chikanere hende. Vidnet filmede episoden med sin mobiltelefon og ringede til po- litiet. Det var den anden gang, at hun ringede til politiet. Vidnet har fortrudt, at hun ikke tidligere i forløbet ringede til politiet, hun gjorde det først, da hendes eget barn bad hende om det. Der var også en episode, hvor tiltalte tog fat om halsen på vidnet. Det-te var i forbindelse med, at vidnet bankede på og påtalte over for tiltal-te, at der kunne høres slåskamp i tiltaltes og Forurettede 1's lejlighed. Vidnet rin-gede i den forbindelse ikke til politiet, idet vidnet havde taget en be- slutning om ikke at anmelde tiltalte. Tiltalte tog på et tidspunkt også vidnets mobiltelefon og kastede på jorden, så den gik i stykker. Heller ikke dette anmeldte vidnet til politiet. Der fandt også en episode sted, hvor vidnets datter følte sig truet af tiltalte, idet tiltalte sagde, at de ik- / side 44 ke skulle blande sig. Tiltalte brød sig ikke om vidnet og sagde på et tidspunkt, at hun ikke skulle tro, at hun var noget. Vidnet lagde ikke mærke til, om Forurettede 1 havde veninder på besøg. Vidnet lagde mærke til, at Forurettede 1's mor ofte var på besøg, i hvert fald 1-2 gange om ugen. Tiltalte og Forurettede 1 fik ofte også besøg af en ung fyr på omkring 25 år. Herudover havde vidnet ikke indtryk af, at der kom mange gæ-ster i hjemmet. Både tiltalte og Forurettede 1 var ofte hjemme. Det skete sjæl-dent, at Forurettede 1 var alene hjemme. Da tiltalte og Forurettede 1 var flyttet, så hun dem kun engang imellem på gaden eller i bussen." Vidne 7's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidne 7 forklarede bl.a., at hun altid har haft et meget tæt for-hold til sin datter Forurettede 1. De taler sammen dagligt, det gjorde de også, da Forurettede 1 og tiltalte var kærester, og vidnet kom på besøg ugentligt. Tiltalte gav udtryk for, at han var træt af, at vidnet kom så ofte. Der gik ikke længe, fra Forurettede 1 og tiltalte blev kærester, til tiltalte flyttede ind hos Forurettede 1. Tiltalte var til at starte med en god svigersøn, men tiltalte kunne hurtigt blive sur, hvis man sagde noget til ham f.eks., at han skulle tage sig sammen og få noget arbejde. Vidnet prøvede somme tider at konfron-tere tiltalte, men det hjalp ikke noget, idet tiltalte blev meget vred og råbte af vidnet. Tiltalte har ved flere lejligheder "flejnet ud" på vidnet og råbt hende ind i ansigtet fra helt kort afstand, det er sket 4-5 gange. I situationen var hun ikke bange for tiltalte, men efterfølgende blev vid-net nervøs. Vedrørende forhold 1 forklarede vidnet, at Forurettede 1 på et tidspunkt sagde til vidnet, at tiltalte havde været voldsom over for vidnets barnebarn, Person 1. Dette var sket i forbindelse med en episode, hvor Person 1 i tele-fon havde hvisket til vidnet, at tiltalte "slog mor". På et tidspunkt betroede Forurettede 1 sig til vidnet, om at tiltalte slog hende. Det var i forbindelse med en episode den 22. januar 2020 (forhold 1, litra f), hvor Forurettede 1 til vidnets mors 75-års fødselsdag havde et stort blåt øje. Dengang fortalt Forurettede 1, at hun havde fået en papkasse i hovedet, hvilket vidnet troede på. Efterfølgende fortalte Forurettede 1, at det var fordi, tiltalte havde slået hende. Der var også en anden episode tidsmæssigt tæt på, hvor Forurettede 1 havde et stort blåt mærke på benet, hvilket vidnet så, da Forurettede 1's bukseben "røg op" (forhold 1, litra e). Vedrørende forhold 1, litra g) forklarede vidnet, at Forurettede 1 har sendt vid-net en mail med en vedhæftet lydfil, som Forurettede 1 bad vidnet om ikke at åbne. Dette efterkom vidnet. Vidnet kan ikke huske præcis, hvornår det var, men måske et par måneder før august 2020. / side 45 Angående forhold 3 forklarede vidnet, at det var tydeligt for hende, at Forurettede 1 ikke var et godt forhold. Vidnet har overhørt Forurettede 1 og tiltalte skændes. Det er skete et par gange, når hun nærmere sig deres hus. De råbte ad hinanden, men det var tiltalte, der var den styrende. Inden Forurettede 1 blev kærester med tiltalte, var Forurettede 1 meget aktiv og udadvendt. Efter at tiltalte og Forurettede 1 blev kærester, faldt Forurettede 1's veninder fra. Det var Forurettede 1's veninder, der trak sig fra Forurettede 1 på grund af tiltalte. Tiltalte kunne være sød og venlig over for andre, men hvis man sagde tiltalte imod, kunne tiltalte blive sur. Forurettede 1 har ændret sig, efter at tiltalte og Forurettede 1 blev kære- ster. Førhen var Forurettede 1 selvsikker og udadvendt, men det ændrede sig hurtigt efter, at de blev kærester. Der har været 3-4 episoder, hvor vid- net har været ude at købe ind med Forurettede 1, hvor Forurettede 1 ikke havde sit beta-lingskort med. Forurettede 1 sagde da, at tiltalte havde "lånt" kortet. Om forhold 3, litra a) forklarede vidnet, at der har været periode, hvor vidnet ikke kunne komme i kontakt med Forurettede 1 via telefon eller SMS. Vidnet har efterfølgende fundet ud af, at det var fordi, at tiltalte havde Forurettede 1's telefon. Vedrørende forhold 3, litra b) forklarede vidnet, at hun bemærkede, at tiltalte ofte var jaloux. Eksempelvis skulle Forurettede 1 dokumentere, hvor hun var. Dette skete ved, at Forurettede 1 skulle sende små Snapchat videoer af, hvor hun befandt sig. Dette skete i hvert fald 2-3 gange. En gang skulle vidnet på videoen bekræfte, at Forurettede 1 og vidnet var sammen. Tiltalte skulle omvendt ikke sende videoer til Forurettede 1. Vidnet så også Forurettede 1 sende "almindelige" videoer af eksempelvis børnene til tiltalte. Angående forhold 3, litra c) forklarede vidnet, at hun lagde mærke til, at Forurettede 1 ændrede tøjstil til bukser og lukkede overdele, efter at Forurettede 1 og tiltalte blev kærester. Person 1 har også fortalt vidnet, at "mor skulle ta-ge noget andet tøj på". Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at hendes søn, Forurettede 2, besøgte vidnet og hendes ægtefælle den 11. august 2020 omkring kl. 16.30-17. Forurettede 2 havde lige fået fri fra arbejde og var ude at gå med sin hund. Forurettede 2 kom ofte forbi, de boede meget tæt på hinanden. Forurettede 2 sagde i forbindelse med besøget til vidnet, at han ville tale med til-talte om den Snapchat besked, tiltalte havde sendt til Forurettede 2 den 7. au-gust 2020 (forhold 4). Forurettede 2 var tosset over, at tiltalte havde sendt beskeden, men virkede dog ikke specielt ophidset. Vidnet sagde til Forurettede 2, at han skulle ignorere den idiot. Førhen havde Forurettede 2 og tiltal-te været gode venner, men i perioden op til den 11. august 2020 var Forurettede 2 og tiltalte blevet uvenner, bl.a. som følge af Snapchat-beskeden den 7. august 2020. Efter oplysning fra forsvareren om, at han ønsker at stille spørgsmål til / side 46 bl.a. vidnets SMS-korrespondance med Forurettede 2 og dennes kor- respondance med Forurettede 1 og deres bror Person 3, vejledte retsformanden vidnet om, at hun ikke havde pligt til at besvare disse spørgsmål, hvis hun dermed kunne inkriminere sig selv eller sine nærmeste jf. retspleje-lovens § 171, stk. 2, nr. 1 og 2. Foreholdt udlæsning fra Forurettede 2's mobiltelefon af SMS-beskeder mellem vidnet og Forurettede 2 den 10. august 2020 omkring kl. 8.15, (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 77, linje 1-4), bekræftede vidnet, at de anførte tele-fonnumre er hendes og Forurettede 2's. Hun kan ikke huske den pågældende SMS-korrespondance. Det var dog normalt, at hun skrev sådanne SMS'er til Forurettede 2 om morgenen. Vidnet havde ikke nogen aftaler med Forurettede 2 om, at der skulle ske noget særligt den dag. Foreholdt udlæsning fra Forurettede 2 mobiltelefon af korrespondance mel-lem angiveligt Forurettede 2 og Person 3 den 10. august 2020 om aftenen (forsvarerens tillægsekstrakt s. 78, række 10 ff.) forklarede vidnet, at hun ikke havde kendskab til den korrespondance. Vidnet har ikke haft samtaler med Forurettede 2 eller Person 3 om, at tiltalte skulle "fjernes", eller at vidnet skulle bidrage med "cash" hertil. Foreholdt udlæsning fra Forurettede 2's mobiltelefon af korrespondance mel-lem angiveligt Forurettede 2 og Person 3 den 27. juni 2020 (forsvarerens til-lægsekstrakt, s. 27, linje 1 ff.), forklarede vidnet, at hun ikke har kend-skab til en samtale om, at tiltalte kunne komme til at stikke sig selv. Foreholdt udlæsning fra Forurettede 2's mobiltelefon af korrespondance mel-lem angiveligt Forurettede 2 og Person 3 den 4. juli 2020 (forsvarerens til-lægsekstrakt, s. 46, linje 1 ff.), forklarede vidnet, at hun ikke havde væ-ret med Forurettede 2 i Vollsmose for at afprøve noget med et simkort. Hun ved ikke, hvad det handler om og har ikke kendskab til den korrespon-dance, der angiveligt skulle være mellem Forurettede 2 og Person 3." Vidne 8's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidne 8 forklarede bl.a., at han var bedste venner med Forurettede 2. De havde kendt hinanden siden folkeskolen og havde en meget tæt relation. Vidnet kender Forurettede 2's forældre og sø-skende gennem Forurettede 2. Førhen havde Forurettede 2 og tiltalte været gode venner, og vidnet har været i selskab med tiltalte gennem Forurettede 2. Angående forhold 4 forklarede vidnet, at Forurettede 2 både var ked af det og frustreret over den besked, tiltalte havde sendt til Forurettede 2 over Snapchat. Vidnet og Forurettede 2 drøftede beskeden, og Forurettede 2 gav udtryk for, at han var bange for, at tiltalte kunne finde på at gøre noget ved Forurettede 2's søn, Erstatningspart. Forurettede 2 har ikke fortalt vidnet noget om, at Forurettede 2 også skulle have sendt en besked til tiltalte med et tilsvarende indhold / side 47 om, at tiltaltes børn skulle fjernes. Forurettede 2 gav endvidere over for vidnet udtryk for, at han var meget be-kymret for, at der skulle ske noget med Forurettede 1 eller hendes børn, Forurettede 2 bekymrede sig meget for børnene. Forurettede 2 havde mange gang talt med vidnet om, hvad de kunne gøre for at hjælpe Forurettede 1 og børnene. De hav-de talt om bl.a. krisecenter. Forurettede 2 havde også fortalt vidnet, at Forurettede 2 havde siddet "på vagt" ude foran Forurettede 1's hus for at holde øje med, om alt var vel. Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at Forurettede 2 den 11. august 2020 skrev en besked til vidnet om, at Forurettede 2 var i By 2. Det var vid-nets bestemte indtryk, at Forurettede 2 ikke forud for den 11. august 2020 havde planlagt at gøre noget særligt den dag. Vidnet var på arbejde den eftermiddag og kunne ikke besvare Forurettede 2's beskeder med det samme. De sidste beskeder, vidnet sendte til Forurettede 2 den 11. august 2020, blev aldrig åbnet. Forurettede 2 var klar over, at tiltalte gik med kniv, så vidnet tror, at Forurettede 2 medbragte et bat den 11. august 2020 for at kunne forsvare sig selv. Både vidnet og Forurettede 2 troede, at tiltalte på det tidspunkt boede i Odense, så Forurettede 2 kan ikke have forventet at møde tiltalte i By 2 den dag. Foreholdt afhøringsrapport fra afhøring af vidnet hos politiet den 24. august 2020, s. 3, næstsidste afsnit (ekstrakten s. 569), hvoraf fremgår bl.a., at vidnet skulle have forklaret, "at han var sikker på at Forurettede 2 vil-le have fat i Tiltalte og give ham nogle tæsk, hvis han kom til By 2", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til politiet. Foreholdt samme afhøringsrapport, s. 4, 3. afsnit (ekstrakten, s. 570), hvoraf fremgår, at Forurettede 2 den 11. august 2020 havde sendte vidnet to små videosekvenser, hvor det af det ene fremgik, at Forurettede 2 kørte rundt på knallert med et rødt bat, bekræftede vidnet, at have modtaget sådan-ne to videoklip over Snapchat. Der blev herefter afspillet et kort videoklip af ca. 2 sekunders varighed. På videoen ses et rødt baseballbat, formentlig holdt i hånden af den person, der optog videoen. Videoen stammer ifølge forsvareren fra den 10. august 2020 og er udlæst fra Forurettede 2's mobiltelefon. Vidnet forklarede videre, at Forurettede 2 ikke havde sendt vidnet det pågæl-dende videoklip, som vidnet heller ikke i anden sammenhæng erindrer at have set." ... / side 48 Vidne 1's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidne 1 forklarede bl.a., at hun er mor til Forurettede 2's søn, Erstatningspart, der er født den 16. august 2015. Vidnet og Forurettede 2 afsluttede deres kæresteforhold i slutningen af 2015, men har siden haft et godt samarbejde om at være forældre til Erstatningspart. Vidnet og Forurettede 2 var i august 2020 fortsat venner og talte ofte sammen om dagligdags ting. Vidnet kendte Forurettede 1, fra da hun og Forurettede 2 var kærester, men havde ikke noget nærmere kendskab til tiltaltes og Forurettede 1's forhold. Dog så vidnet en gang imellem Forurettede 1. Eksempelvis var hun og tiltalte med til Erstatningsparts 1-års fødselsdag. Forurettede 2 havde på et tidspunkt fortalt vidnet, at tiltalte slog Forurettede 1 Vedrørende forhold 4 og 5 forklarede vidnet, at Forurettede 2 ringede til hende den 11. august 2020 om eftermiddagen. De skulle tale om, hvordan de skulle fejre deres søns fødselsdag nogle få dage senere. Forurettede 2 fortalte vidnet, at tiltalte havde truet deres fælles søn, hvilket vidnet blev oprørt over. Forurettede 2 forklarede vidnet med sine egne ord, hvad tiltalte havde skrevet over Snapchat, han sagde bl.a., at tiltalte havde truet deres smukke rødhårede dreng. Vidnet har først efter-følgende selv set beskeden. Vidnet og Forurettede 2 blev enige om at anmelde forholdet til politiet, de var begge sure over, at tiltalte havde truet deres søn. Forurettede 2 nævnte ikke under telefonsamtalen, at han var bange. Forholdet mellem Forurettede 2 og tiltalte var ikke godt omkring den 7. august 2020, hvor tiltalte havde sendt Snapchat beskeden. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte og Forurettede 2's forhold havde været godt, indtil Forurettede 2 fandt ud af, at tiltalte slog Forurettede 1. Om Forurettede 2's forhold til Erstatningspart forklarede vidnet, at Forurettede 2 havde Erstatningspart hver anden weekend og i ferier, samt tillige nogle ekstra dage, når Forurettede 2 havde fri i hverdagene. De havde indgået mundtlig aftale herom uden myndighedernes involvering, hvilket fungerede fint." Vidne 9's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidne 9 forklarede om forhold 5 bl.a., at han kender tiltalte fra VUC, hvor de gik sammen for nogle år siden. I august 2020 arbej-dede tiltalte og vidnet begge på Virksomhed, hvilket de havde gjort i 1-2 må-neder eller måske kortere tid. Vidnet betragter tiltalte som et sted imel-lem en bekendt og en ven. Vidnet kendte overhovedet ikke Forurettede 2. Forud for den 11. august 2020 havde tiltalte fortalt vidnet, at tiltalte var blevet uvenner med sin kærestes bror. Dette var sket måske to uger / side 49 før den 11. august 2020, men det kan også have været sket den 7. au-gust 2020. Vidnet fik dengang indtrykket af, at der var ved at blive ar-rangeret et "slagsmålsmøde" med Forurettede 2, hvor tiltalte og Forurettede 2 hver især skulle medbringe nogle venner. Tiltalte spurgte, om vidnet ville hjælpe tiltalte under et sådan slagsmålsmøde, hvilket vidnet afviste, da vidnet lige havde fået arbejde, var flyttet og havde vendt sit tidligere liv ryggen. Det kan godt passe, at vidnet og tiltalte havde røget hash, da de talte om slagsmålsmødet. Den 11. august 2020 havde tiltalte og vidnet aftalt, at de skulle mødes efter arbejde for at drikke en sodavand i kiosken og "ryge en fed". Det-te gjorde de ofte efter arbejde. Vidnet vidste, at tiltalte den dag havde været på arbejde, men vidnet selv havde ikke været på arbejde, idet vidnet havde været sygemeldt et par dage med "svejseøjne". Vidnet var allerede ankommet til Ejendom, da tiltalte ankom på cykel fra Virksomhed. Vidnet og tiltalte begyndte at gå stille og roligt imod kios- ken, men de var knap nok nået ud fra Ejendom eller havde fået talt sammen, da tiltaltes telefon ringede. Forud herfor havde tiltalte virket som han plejede og var eksempelvis hverken ophidset eller nervøs. Vidnet kunne med det samme høre, at tiltalte var uvenner med ved-kommende, som tiltalte talte i telefon med. Man kan betegne samtalen som et skænderi, hvor støjniveauet var meget højt, idet tiltalte og den anden råbte til hinanden. Opkaldet varede kun i kort tid, måske et par minutter. Foreholdt opkaldsloggen fra tiltaltes telefon (ekstrakten, s. 443), bekræftede vidnet, at tiltaltes telefonsamtale kunne have varet 34 sekunder. Tiltaltes telefonsamtale sluttede, idet vidnet og tiltalte fik øje på en ung mand på en scooter, der havde et bat i hånden. Det var Forurettede 2. Det kom bag på både vidnet og tiltalte, at Forurettede 2 pludselig dukkede op, og mødet virkede helt tilfældigt. Forurettede 2 steg af sin scooter, hvoref- ter tiltalte og Forurettede 2 gik imod hinanden. Forurettede 2 så meget sur ud, men også tiltalte var meget vred og havde "adrenalin på". Tiltalte virkede dog også bange. Foreholdt lydoptagelse af politiets afhøring af vidnet den 12. august 2020, kl. 00.26 - 00.54, minuttal ca. 03:34 - 04:05, hvoraf kan høres bl.a., at vidnet forklarede, at tiltalte blev fuldstændig panisk, da tiltalte så Forurettede 2 på scooteren, bekræftede vidnet, at det godt kunne have fo- regået sådan. Vidnet fulgte med tiltalte for "at få styr på situationen". Stemningen var ikke god, hvilket skyldtes måden både tiltalte og Forurettede 2 opførte sig på. Forurettede 2 løb efter tiltalte med battet i hånden. Det lignede en scene fra en skolegård, hvor to børn løber efter hinanden. Tiltalte løb rundt i cirkler, mens Forurettede 2 løb efter ham. Tiltalte og Forurettede 2 løb også ud på / side 50 vejen, og der var biler, der måtte stoppe op og køre ind til siden som følge heraf. Vidnet talte med en af dem, der var stoppet op i bil, og så derfor ikke alt, hvad der skete. Vidnet så dog Forurettede 2 snuble over sine egne ben på græsplænen, hvorefter vidnet tog fat om tiltalte og førte ham væk, idet vidnet sagde til tiltalte: "Fuck det, kom vi går". De gik da videre imod kiosken. På det tidspunkt havde Forurettede 2 ikke slået tiltal-te med battet. Foreholdt lydoptagelse af politiets afhøring af vidnet den 12. august 2020, minuttal ca. 06:10 - 06:33, hvoraf kan høres bl.a., at vidnet for-klarede, at det var Forurettede 2, der jagtede tiltalte, da Forurettede 2 faldt, forkla- rede vidnet, at han ikke kan huske, om det var sådan det foregik, idet vidnet ryger meget hash. Forurettede 2 gik tilbage til sin scooter og satte sig op, idet vidnet førte tiltal-te væk. Vidnet troede derfor, at episoden var afsluttet. Der var intet, der forhindrede Forurettede 2 i at køre fra stedet på sin scooter. Tiltalte og Forurettede 2 begyndte imidlertid igen at råbe en masse ting til hinanden, og Forurettede 2 steg igen af sin scooter og begyndte at komme i retning mod tiltalte og vidnet. Foreholdt afhøringsrapport fra politiets afhøring af ham den 12. august 2020, s. 3, 5. og 6. afsnit (ekstrakten, s. 588), hvoraf fremgår bl.a., at Forurettede 2 opgav jagten, efter at han var faldet og gik tilbage til sin scoo-ter, hvorefter tiltalte gik hen til Forurettede 2, der sad på scooteren, og be-gyndte at skælde ud på Forurettede 2, forklarede vidnet, at han ikke kan hus-ke at have forklaret sådan til politiet. Foreholdt samme side i afhørings-rapporten, sidste afsnit, hvoraf fremgår bl.a., at Forurettede 2 igen steg af scooteren, men at tiltalte da fornemmede, at Forurettede 2 kun ville true med og ikke slå med battet, bekræftede vidnet at have forklaret sådan til po-litiet. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte under den første eller anden episode filmede Forurettede 2 med sin mobiltelefon. Det kan dog godt være, at tiltalte havde taget sin mobiltelefon frem, da Forurettede 2 under den første episode jagtede tiltalte, og at det havde været den omstændighed kombineret med, at Forurettede 2 snublede, der fik Forurettede 2 til at opgive jagten. Foreholdt afhøringsrapporten fra politiets afhøring af ham 12. august 2020, s. 6, 2. afsnit (ekstrakten, s. 591), hvoraf fremgår bl.a., at det muligvis havde dæmpet Forurettede 2's angreb, at tiltalte tog sin telefon frem, forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret sådan til poli-tiet. Foreholdt lydoptagelse af politiets afhøring af ham den 12. august 2020, minuttal ca. 18:57 - 19:20, hvoraf kan høres bl.a., at vidnet for-klarede, at tiltalte tog telefonen frem, fordi Forurettede 2 blev ved med at gå / side 51 frem mod tiltalte, og at Forurettede 2 gik frem mod tiltalte igen, da tiltalte tog mobiltelefonen ned, forklarede vidnet, at det godt kunne have været fo-regået sådan. Efter at Forurettede 2 anden gang var steget af sin scooter, jagtede Forurettede 2 kortvarigt tiltalte, hvorefter tiltalte og Forurettede 2 skiftedes til at jagte hi-nanden. Tiltalte og Forurettede 2 var da i bevægelse det meste af tiden. Tiltal-te og Forurettede 2 var undervejs løbet længere ned ad Vej 3 og befandt sig ud for Ejendom. Vidnet stod ca. 50 meter derfra, tæt på Forurettede 2's scooter, og havde frit udsyn. Tiltalte fik da et slag i hovedet med bat-tet, men vidnet ved ikke præcis, hvor slaget ramte. Måske var det på siden af hovedet, men det kan også have været på skulderen. Det hele skete meget hurtigt. Vidnet tror, at tiltalte kun blev slået én gang med battet. Da vidnet så, at tiltalte blev ramt af battet, begyndte vidnet at gå i retning mod tiltalte og Forurettede 2. Tiltalte var ved slaget med battet ble-vet bragt i ubalance og svajede. Vidnet så, at tiltalte forsøgte at forsva-re sig selv. Forurettede 2 og tiltalte gik "ind imod hinanden" igen, hvorefter Forurettede 2 faldt til jorden. Det er vidnets indtryk, at der gik kort tid, fra til-talte blev slået med battet, og indtil Forurettede 2 faldt til jorden, men vidnet kan ikke sige, om tidsrummet skal måles i sekunder eller minutter. Det gik meget stærkt. Indtil tiltalte blev ramt med battet, troede vidnet, at hele situationen ikke ville udvikle sig til mere, end at tiltalte og Forurettede 2 blot ville løbe efter hinanden og true hinanden. Da vidnet så Forurettede 2 falde til jorden, løb vidnet hen mod Forurettede 2 og kaldte på sin onkel. De kunne se, at Forurettede 2's tarme stak ud af maven, og Forurettede 2 lå livløs hen. Vidnets onkel gav Forurettede 2 hjertemassage. Vid-net ringede 112, og der kom flere personer til stede. Tiltalte havde da forladt stedet, og vidnet har ikke siden talt med tiltalte." Vidne 10's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidne 10 forklarede om forhold 5 bl.a., at han den 11. august 2020 omkring kl. 18.30 var i det motionscenter, der ligger på vestsiden af Vej 3 op mod Vej 2. Derfra er der ca. 100 meter til le-gepladsen på Vej 2 tæt på T-krydset med Vej 3. Han be-fandt sig udenfor på et udendørs træningsareal bag motionscenteret helt op mod Vej 2, hvorfra han kunne se legepladsen. Han så da to personer, han først troede var unge mennesker, der i leg løb efter hi-nanden på legepladsen. Vidnet kan ikke huske, hvilket tøj, de to perso-ner havde på, eller hvordan de i øvrigt så ud. De to personer tjattede og skubbede til hinanden, idet de løb rundt på legepladsen. Det gik hurtigt op for vidnet, at det var mere alvorligt, end han først troede. En af personerne havde et lang genstand i hånden, et rør, pind eller et bat. Manden med genstanden fægtede med denne, idet han løb rundt. Vidnet tror ikke, at han så nogen blive ramt, men der blev slået ud med / side 52 genstanden flere gange. De to personer løb derefter ned mod Vej 3 ud af vidnets synsfelt. Da var det personen med genstanden, der løb bagerst og jagtede den forreste, men vidnet er ikke sikker på, om man-den med genstanden på det tidspunkt svingede med genstanden." Vidne 11's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidne 11 forklarede om forhold 5 bl.a., at hun den 11. august 2020 ved 18.15 - 18.30-tiden befandt sig ved Spar på Vej 2 i By 2, idet hun skulle hente en pakke. Hun bemær-kede, at der var nogle unge mænd ved en stor sten, der ligger på sam-me side af Vej 2 som Spar. De unge mænd stod med ca. 50 me-ters afstand til vidnet, og de var højrøstede. Vidnet gik herefter ind i Spar for at hente sin pakke. Da vidnet kom ud fra Spar, så hun to mænd løbe over Vej 2 til græsarealet på den anden side af vejen. Den ene af personerne havde et bat i hånden. Manden med battet løb forrest, og den anden mand løb efter ham. De stoppede op, da de var nået til den anden side af vejen. Manden med battet sagde noget i retning af ”Du skal stoppe” eller lig-nende. Der var ikke særlig lang afstand mellem de to mænd. Lidt efter kom en tredje mand efter de to første mænd. Så satte hun sig ind i bil-en, og de forsvandt ud af hendes synsfelt. Da vidnet sad i bilen, så hun en af mændene, der gik tilbage over vejen. Det var en lidt mørklødet mand, der havde gule gummihandsker stikkende ud af bukselommen. Vidnet kan ikke huske, om manden, der kom tilbage, var iført arbejds-tøj. Derefter forlod vidnet stedet, og hun så i den forbindelse en mand liggende på græsset." Anklageren dokumenterede en teknisk politirapport af 15. juni 2021 vedrørende et rødt baseballbat (tillægsekstrakt nr. 5) og fremviste sam-me baseballbat for nævninger, dommere, forsvareren og tiltalte. Anklageren dokumenterede fotos af en kniv (ekstrakten, s. 418-419) og fremviste samme kniv for nævninger, dommere, forsvareren og til-talte. Vidne 12's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidne 12 forklarede om forhold 5 bl.a., at hun den 11. august 2020 var til stede i By 2 omkring gerningstidspunkt. Vidnet kørte i en bil med åbne vinduer på Vej 2 i vestgående ret-ning. Da vidnet befandt sig lige over for Spar, så vidnet tiltalte, der stod på Vej 2 ved Vej 3, lidt ude på vejen. Manden, der se-nere døde, stod på fortovet. Vidnet hørte manden sige: "Du skal ikke true små børn på livet", idet han løftede et rødt baseball op foran sig i én hånd. Vidnet kunne se, at vedkommende så meget alvorlig og vred / side 53 ud, mens tiltalte så mere afventede ud. Det var vidnets indtryk, at man- den, der senere døde, virkede som den mest aggressive, men situatio-nen, da vidnet kørte forbi, varede kun få sekunder. Der var en bilist bag vidnet, der holdt ind til siden, mens vidnet kørte videre. Idet vidnet kørte forbi, tænkte hun, at det ville gå galt og at der ville "ske noget slemt". Hun vendte sig ikke om for at se, hvad der skete, men hun kun-ne høre, at der var noget tumult bag hende. Da vidnet kom ud fra Fak-ta, var "det sket"." Speciallæge i retsmedicin Vidne 13's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Speciallæge i retsmedicin Vidne 13 mødte som vidne ... Anklageren oplæste følgende fra obduktionserklæring af 17. august 2020, udarbejdet af Vidne 13 og Person 5 på baggrund af obduktionsundersøgelse foretaget den 12. august 2020 kl. 10.30 på Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet: Resumé og konklusion (ekstrakten, s. 308) Udvendig undersøgelse (ekstrakten, s. 311-312) Endvidere oplæste anklageren supplerende obduktionserklæring af 17. august 2020, udarbejdet af samme (ekstrakten, s. 318). Anklageren foreviste fotos af afdøde Forurettede 2, hvoraf ses Forurettede 2's nøgne overkrop, navnlig forsiden og venstre side (ekstrakten, s. 345), et nærbillede af læsion nr. 7, et snitsår på højre underarm (ekstrakten, s. 377) og et nærbillede af læsion nr. 15, et stiksår i vens-tre hofte (ekstrakten, s. 390). Foreholdt nærbilledet af læsion nr. 15 (ekstrakten, s. 390) bekræftede vidnet, at såret, der ses umiddelbart over linealen, er læsion nr. 15. Det større og mere aflange mærke længere mod kroppens midterlinje (læsion nr. 13) er et blodunderløbent mærke, der kan stamme fra be-handlingen. Vidnet forklarede, at et stiksår karakteriseres ved, at det er dybere end det er langt, mens et snitsår omvendt er længere, end det er dybt. De to stiksår i mave/hofteregionen (læsion nr. 14 og 15) er stiksår, mens læ-sionen på armen (læsion nr. 7) og på højre håndflade (læsion nr. 8) er snitsår. Snitsårene (læsion nr. 7 og 8) er forenelige med afværgelæsio-ner. Man ser ofte afværgelæsioner som snitsår på underarmene og på ydersiden af lillefingeren, hvilket ofte betyder, at offeret har forsøgt at holde hænderne op foran sig for at værge for sig. / side 54 Læsion nr. 14, der er et knivstik, er påført et sted i maveregionen, hvor der under huden og mavemusklerne er tarme. Under tarmene ligger nogle større blodårer. Læsion nr. 15 er også et knivstik. Her er der under huden og muskler-ne knogle, nærmere den knogle, der kaldes "tarmbenet". Den knogle er en del af hofte/bækken knoglen. Under den knogle er urinblæren, samt nogle større blodårer, der forsyner benet med blod. Læsion nr. 15 ram-te både den store arterie og den store vene, der forsynede Forurettede 2's venstre ben med blod. Det er denne læsion, der bevirkede, at Forurettede 2 døde. Da blodårerne til benet var blevet skåret over, fik vævet i benet ikke ilt, hvorefter der opstod koldbrand, hvorved vævet dør. Denne proces skaber en forgiftning i kroppen, hvilket var årsagen til, at man valgte at amputere benet i forsøget på at redde Forurettede 2's liv. Læsion nr. 15 blev påført med stor kraft, idet kniven gik igennem knoglen (tarmbenet). Der skal stor kraft til, før en kniv går igennem knoglen, og det er ikke til at sige, om Forurettede 2 skulle kunne have pådraget sig læsionen ved selv at løbe ind i kniven. Man kan ikke sige, fra hvilken vinklen kniven blev stukket, da det kræver vi-den om, præcis hvordan Forurettede 2 stod. Der er sammenhæng mellem Forurettede 2's død og de knivstik, han fik. Det er knivstik nr. 15, der er den direkte årsag til, at Forurettede 2 døde. Hvis man med en kniv rammer en pulsåre i benet, er dødsfald meget sandsynligt, idet det er vanskeligt at redde nogen fra så stort et blodtab. Kroppens reaktion på, at en større pulsåre skæres over, er chok. Jo større pulsåre, der skæres over, jo større chok. Virkningen er, at blodtrykket falder hurtigt, og man bliver bevidstløs. Der kan gå kor-tere og længere tid, fra overskæringen sker, indtil man bliver be-vidstløs, afhængigt af læsionens størrelse, og hvilken pulsåre, der skæ-res over. Man kan ikke sige noget om den generelle farlighed af et stik i den del af kroppen, hvor læsion nr. 14 og 15 blev påført, da der er for mange variabler. Under obduktionen konstaterede de ikke, at tarmene gik ud af kroppen. Tarmbenet er den del af hofte/bækken-knoglen, der er en plade. Det er en flad knogle. Man kan ikke sige noget om tætheden af præcis denne knogle. Knoglevæv hos en ung, rask person er relativt lige hårdt rundt omkring i kroppen. Der er ikke foretaget en konkret måling af hårdhe-den af Forurettede 2's knogler. Man kan ikke sige, om det er nemmere at gennembryde en flad knogle frem for en rund knogle som eksempel-vis lårbensknoglen. Knivens skarphed er en variabel i forhold til, hvor nemt eller vanskeligt det er at gennembryde en knogle, men i mindre grad. En anden variabel er, om Forurettede 2 har været i bevægelse, idet der blev stukket. / side 55 Der gik ca. 7 timer fra stiklæsionerne blev påført, indtil Forurettede 2 afgik ved døden på hospitalet. Når der i obduktionserklæringen står 6 timer, er det en regnefejl. Vidnet ved ikke, hvornår under behandlin-gen, at lægerne traf beslutningen om at amputere benet. Der var ingen vanskeligheder ved at lokalisere blødningen efter læsion nr. 15, idet man hurtig konstaterede, at kniven havde ramt både den store arterie og store vene, der sidder i det lille bækken og forsyner venstre ben med blod. Man lukkede denne blødning, men kunne konstatere yderligere blødning, som man ikke kunne lokalisere. Dette kunne være en tredje blødning, eller også kunne det være fordi, at man ikke havde fået lukket blødningen i den store arterie og vene godt nok. Når en retsmediciner udfylder en dødsattest, er der fire måder at be-skrive dødsårsagen: 1) naturlig, 2) ulykke, 3) selvmord, eller 4) vold/ drab. Der er herved ikke taget juridisk stilling til, hvad der er sket. Der kunne i Forurettede 2's dødsattest lige så godt have stået "vold /drab", som man kan se i andre dødsattester. Ved stumpe læsioner kan der gå noget tid, fra man påføres den stumpe læsion, og indtil man kan se læsionen på huden. Jo længere inde i krop- pen læsionen er sket, jo længere tid går der, inden man kan se blodudtrædningen. Foreholdt obduktionserklæring af 17. august 2020, s. 4, sidste linje (ekstrakten, s. 310), forklarede vidnet, at der ikke var problemer med at konstatere stikkanalen for læsion nr. 15. For så vidt angår læsion nr. 14 havde det været en hjælp for vidnets arbejde, hvis de behandlende læger i journalen havde noteret denne stikkanalens forløb. I givet fald havde det været muligt at beskrive, om det var knivstikket, eller om det var en følge af behandlingen, at der sås læsion af tyktarmen. De to kvæstningssår på hagen (læsion 4 og 5) skyldes stump vold, men man kan ikke afgøre, om det er en knytnæve, et stumpt instrument, el-ler fordi Forurettede 2 faldt mod noget hårdt, at skaderne er sket. Det samme gør sig gældende ved læsionen i tindingen. For denne læsion var blodet endnu ikke trukket ud mod huden. Læsionen kunne derfor først ses, da de åbnede kraniet." Øvrige oplysninger Der har vedrørende forhold 1, litra a), været fremlagt en politiattest af 20. november 2020 med underliggende journalnotater fra Odense Universitets- hospital, hvor Forurettede 1 blev undersøgt den 27. december 2016 kl. 17.54. Heraf fremgår bl.a., at Forurettede 1 har angivet, at være gledet i svømmehal. Om objektive fund fremgår, at der var "Smerter og hævelse af 4. finger". Der blev foretaget røntgenfotografering, som viste "Brud i fingeren". / side 56 Forurettede 1 blev henvist til en ortopædkirurg. Der har vedrørende forhold 1, litra b), været fremlagt et notat fra Odense U- niversitetshospital på baggrund af en underretning udarbejdet af en sygeple- jerske, der målte blodtryk på Forurettede 1. Af notatet fremgår bl.a.. "... Underretningen er modtaget d. 24.08.2017. Underretter er sygeplejerske på OUH. Odense ... ... Underretningen handler om vold mod mor. Referat af underretning: - At mor har store blå/grønne mærker. - At mor fortæller, at det er kæresten, som har slået og stukket hende med en gaffel. - At mor har en datter på 3 år, som har overværet, at mor tidligere er blevet slået. - At mor ikke ønsker at anmelde kæresten af frygt for, hvad der kan/ vil ske." Der har vedrørende forhold 1, litra e), været fremlagt fotos optaget af Forurettede 1. Der har vedrørende forhold 1, litra f), været fremlagt fotos optaget af Forurettede 1. Der har vedrørende forhold 1, litra g), været afspillet en lydfil optaget af Forurettede 1. Det følgende vedrører forhold 5: Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at Vidne 9 den 11. august 2020 kl. 18.23 anmeldte, at en mand var stukket i maven ud for Ejendom, Adresse 4, By 2. Af udlæsning af opkaldsloggen fra Forurettede 2's telefon fremgår bl.a.: Parties Timestamp Duration Status To: 11-08-2020 00:00:34 Answered +Tlf nr. 2 18:16:18(UTC+2) Forurettede 2* To: 11-08-2020 00:02:36 Answered Tlf nr. 1 18:09:34(UTC+2) O-O* / side 57 From: 11-08-2020 00:00:00 Missed +Tlf nr. 2 18:16:12 (UTC+2) Forurettede 2* To: 11-08-2020 00:00:51 Answered Tlf nr. 1 18:12:55(UTC+2) O-O* From: 11-08-2020 00:00:00 Missed + Tlf nr. 2 18:12:37 (UTC+2) Forurettede 2* From: 11-08-2020 00:00:41 Answered - Profilnavn 1 18:07:05(UTC+2) Vidne 9 From: Profilnavn 1 To: Vidne 9 11-08-2020 00:00:00 Not answered 17:50:31(UTC+2) Direction: Outgoing To: 11-08-2020 00:00:24 Answered -Profilnavn 1 17:49:50(UTC+2) Vidne 9 Der har væ ret fremlagt obduktionserklæring af 17. august 2020 fra Retsme- dicinsk Ins t itut, Statsobducenturet for Fyn, Syd- o g Sønderjylland. Det frem- går, at Forurettede 2 afgik ved døden den 12. august 2020 kl. 01.37, og at obduktione n af Forurettede 2 fandt sted den 12. a ugust 2020 kl. 10.30. He- rudover fre mgår bl.a.: "Res ume og konklusion: Ved o bduktionen af den 28-årige, normalvæ gtige mand fandtes af læsi- oner et stiksår på bugens venstre side (14), som gennemtrængte bug- vægg en, et stiksår på venstre balde (15) med stikkanal gennem venstre balde s muskler, tarmbenet og til venstre ben s store pulsåre og blodåre, to kv æstningssår på hagen (3,4), blodunderl øbne mærker og hudaf-skrab ninger i ansigtet (1-3), på arme (6-11), begge hoftekamme (12,1 3) og højre ben (16) og to snitsår (7,8) på højre underarm og hånd f lade. Dertil fandtes en læsion i tyktarm ens tværgående stykke, bidlæsio n i tungen og blodudtrædninger i bløddelene under hudniveau i venst re tinding og kind. / side 58 ... Nu afdøde blev angiveligt stukket med en kniv om aftenen den 11.08. 2020 kl. ca. 18.20 og afgik ved døden på Odense Universitetshospital seks timer senere på trods af intensiv behandling. Dødsårsagen må antages at være forblødning fra knivstik og dødsmå- den må antages at være drab. De påviste læsioner var friske, fraset snitsåret på venstre langefinger (11), som var af ældre dato. Stiksårene på bug og balde (14,15) må antages at være påført med en enægget kniv. Stiksåret på balden (15) havde en stikretning mod højre og skråt frem-ad. Det forhold, at stikket gik gennem knoglen viser, at stikket må væ-re påført med stor kraft. Stiksåret på bugens venstre side (14) gik gennem bugvæggen og kan have ramt tyktarmen. Den præcise retning kan ikke fastslås. Kvæstningssårene på hagen (3,4), bidlæsion i tungen samt blodudtræd- ningerne i venstre tinding og kind og kæbe skyldes kraftig stump vold mod ansigtet og kan være frembragt med knytnæveslag, slag med stumpt instrument eller anslag mod genstande i omgivelserne. Snitlæsionerne på højre underarm og håndflade er overfladiske. De kan være opstået ved, at nu afdøde har værget for sig med armen mod kni-ven (afværgelæsioner). De symmetriske, blodunderløbne mærker på hoftekammen (12,13) kan være fra operationen. Der vil blive foretaget mikroskopisk undersøgelse, retskemisk undersø- gelse og DNA-profilbestemmelse til sikker identifikation af det ampu- terede ben samt DNA-referenceprofilbestemmelse. Når resultaterne he-raf foreligger vil en supplerende erklæring blive fremsendt. ... Udvendig undersøgelse: ... Liget er en efter det oplyste 28-årig mand af udseende svarende til op- / side 59 lyste alder. Almindelig af legemensbygning. Ernæringstilstanden er middel. Højde 194 cm, vægt 83 kg. ... Tilsmudsninger: Der ses blodig tilsmudsning i ansigt og hår, og der ses gullig tilsmuds- ning efter afspritning i forbindelse med operation på hals og krop. Hårbunden er normal. Håret er mellemblodt med en længde på ca. 5 cm. Der ses daggamle skægstubbe. Øjnene er med normalt store og ensartet pupiller. Der er ikke punktfor- mede blødninger i øjnenes bindehinder, på øjenlågshuden, i ansigtshu- den, bag ørerne eller i mundslimhinden. Læsioner: 1. I venstre inderste øjenkrog på øvre øjenlåg, 1,5 cm fra midtlinjen, et rødt, blodunderløbent mærke, målende 0,5 cm i diameter. 2. På højre underste øjenlåg, 4 cm fra midtlinjen, en hudafskrabning med indtørret brun og rød overflade, målende 4 x 1,5 cm. Næse og ydre ører er normale. Der er intet næsebrud. Munden er uden spærrende indhold fraset nedenstående tube til luftrø- ret. Der ses intakte læbebånd. Der er egne tænder med god tandstatus. Læsioner: 3. På underlæbens højre side, 1,5 cm fra midtlinjen og 1,5 cm fra un- derlæben, et rødt, blodunderløbent mærke, målende 4 x 1,5 cm. 4. På hagen i midterlinjen et skråt bagud og mod højre fortløbende kvæstningssår, målende 1 x 0,3 cm. 5. På hagens højre side, vandret langs kæberanden, et kvæstningssår, målende 3 x 1 cm. Der ses let hudafskrabning omkring. I sårvink-len mod midten ses såret med to spidser. Omkring kvæstningssåret ses rødviolet blodunderløbning i et område målende 7 x 5 cm. Halsen er normal uden misfarvning. Arme, specielt håndled, håndflader og negle: Der ses velplejede hænder med rene, kortklippede negle. Læsioner: 6. På højre skulders forside, begyndende ved skulderspidsen og strækkende sig ned over overarmen, et violet, blodunderløbent mærke, målende 13 x 7 cm. 7. På højre underarms lillefingerside, 5 cm fra håndleddet, længdefor- / side 60 løbende snitsår, målende 10 x 0,1 cm. 8. På højre håndflade, svarende til pegefingerens grundled, et lodret beliggende, ganske overfladisk snitsår, målende 1 x 0,1 cm. 9. På højre håndryg talrige mindre hudafskrabninger med indtørret overflade, enkelte er længdeforløbende i håndens retning, enkelte er mere punktformede. Den største måler 1 cm i længden. 10. På venstre albue, 2 cm fra albuespidsen, en indtørret hudafskrab- ning, målende 2 x 0,5 cm. 11. På venstre langfingers strækkeside, svarende til yderleddet, et tværstillet, skorpebelagt snitsår, målende 0,8 x 0,1 cm. Kroppens for- og bagside, bug og sædeparti er normale fraset neden- stående behandlling. Læsioner: 12. På højre hoftekam, 14 cm fra midtlinjen, et rødviolet, blodunder- løbnet mærke, der strækker sig langs hoftekammen opad og bag-ud, i alt målende 14 x 2 cm. Den bagerste del af læsionen, et om-råde målende 2,5 x 1 cm, er en hudafskrabning med indtørret overfalde. 13. På venstre hoftekam, symmetrisk med læsion nr. 12, beliggende 15 cm fra midtlinjen, en hudafskrabning, målende 7 x 2,5 cm. Der ses blodunderløbning i huden omkring hudafskrabningen, således at den samlede læsion måler 10 x 4,5 cm. 14. I bugens venstre side, 8 cm fra hoftekammen, 7 cm fra kønsbenet og 5 cm fra midtlinjen, et lodret beliggende stiksår med sammen- syning. Stiksåret måler efter fjernelse af 4 - 5 sammenhængende sting 2,4 x 1,3 cm. Ved samling af sårrandene måler stiksåret 3 cm i længden. Den øverste sårvinkel er kantet med et tværtillet styk-ke, medens den nederste sårvinkel er spids. 15. I venstre side i hofteområdet, på linje med armhulen, 6 cm neden for hoftekammens øverste kant og 25 cm fra forreste midtlinje, et lodret beliggende stiksår, der er lukket med 4 - 5 sammenhængen-de sting. Stiksåret måler 2 x 1,4 cm. Ved samling af sårrandene måler stiksåret 3 cm i længden. Den nederste sårvinkel er spids, mens den øverste sårvinkel er kantet. Ben og fødder: Højre ben ses upåfaldende med velplejede fødder. Venstre ben ses med frisk amputering af benet midt på låret. ... ... Læsioner: 16. På højre knæ en læsion, målende 5 x 8 cm. Læsionen består af en hudafskrabning med omkringliggende, blodunderløbent mærke." / side 61 Af en supplerende obduktionserklæring af 17. august 2020 fremgår bl.a.: "Konklusion: Den mikroskopiske undersøgelse har bekræftet obduktionsfundene, og herudover bekræftet udbredte følger af iltmangel i hjernen. Røntgenundersøgelsen har ligeledes bekræftet obduktionsfundene, og herudover påvist brud af både over- og underkæbe i venstre side sva- rende til området i ansigtets venstre side med blodunderløbne mærker, og blødning i vævet omkring de i den primære erklæring anførte (1 - 4) med underliggende blødning i vævet. Alkoholbestemmelsen viste, at nu afdøde ikke havde indtaget alkohol forud for døden. Den retskemiske undersøgelse viste, at nu afdøde havde indtaget hash forud for døden. ... De supplerende undersøgelser har ikke givet anledning til at ændre det i den primære erklæring anførte vedrørende dødsårsag, som stadigvæk må antages at være forblødning fra knivstik og dødsmåden må fortsat antages at være drab." Der har været fremlagt erklæring af 12. august 2020 om personundersøgelse af tiltalte på Retsmedicinsk Institut den 11. august 2020 fra kl. 20.20. Heraf fremgår bl.a.: "Objektiv undersøgelse: Undersøgte var en normalt udviklet mand af asiatisk udseende, højde 168 cm, vægt 61,7 kg. Undersøgte forekom psykisk upåfaldende. Han fremstod ikke alkohol- eller stofpåvirket, og han medvirkede godt ved undersøgelsen, hvor han var helt afklædt. Der fremkom ikke hår eller andre spor ved afklædningen på papirstyk-ker. Undersøgte oplyste, at han var venstrehåndet Beklædning: Undersøgte var iført overtræksdragt, maske over ansigtet, overtræk over fødderne og grå latexhandsker. Herunder sorte badetøfler, grå shorts, grå ærmeløs top, og mønstrede boxershorts. Alt beklædningen og afklædningsstykket blev sikret, og medgivet tilstedeværende politi. Håret og hårbunden: / side 62 Håret var glat og sort, kortklippet i siderne, lidt længere på toppen af hovedet. Hårbunden var normal uden sygdomsforandringer eller læsio- ner, og der var ingen tilsmudsninger. Ansigtet og halsen: Ansigtet og halsen var normale uden sygdomsforandringer eller læsio-ner, og der var ingen tilsmudsninger. Der sås sort skæg på overlæben. Kroppen, armene og benene: Kroppen, armene og benene var normale uden sygdomsforandringer, og der var ingen tilsmudsninger. Fingerneglene var korte og hele med sorte tilsmudsninger. Læsioner, se skitse: Der var ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, ansigtet, mundslimhinden eller bag ørerne. Der var ingen tegn på vold mod halsen. 1) På toppen af højre skulder, 3 cm fra skulderens spids, en tværfor- løbende, delvist ophelet, delvist skorpebelagt hudafskrabning, 0,5x6 cm. 2) Højre skulders forside, 3 cm under skulderrundingen, 16 cm fra midtlinjen, et lidt uregelmæssigt, spættet, rødt, blodunderløbent mærke, 3 cm i diameter. Undersøgte oplyste, at hudafskrabningen på skulderen (1) var opstået for ca. en uge siden, da han gik ind i noget skarpt metal på sit arbejde. Det blodunderløbne mærke på skulderens forside (2) var opstået i for- bindelse med anholdelsen, hvor han blev holdt nede mod jorden Særlige kendetegn: Undersøgte havde talrige, gråsorte tatoveringer på halsen, kroppens forside, begge arme og ben i form af drager, tegneserielignende figu-rer, planter/blomster og skrift samt en rød tatovering på højre skul-ders top forestillende læber. Derudover havde han talrige ar, nogle operationsar, andre mere uregelmæssige, på bugen og brystkassens forsiden samt på venstre håndryg. Han oplyste, at disse var følger ef-ter, at han for flere år siden blev stukket med en kniv og efterfølgende opereret. ... Konklusion: Ved undersøgelsen af Tiltalte, cpr.nr. 060990-xxxx, der var sigtet for forsøg på manddrab ved knivstik cirka 2 timer forud for undersøgelsen, fandtes af læsioner en hudafskrabning på toppen af højre skulder (1), og et blodunderløbent mærke på forsiden af højre skulder (2). / side 63 Det blodunderløbne mærke på skulderens forside (2) var friskt, og kan være opstået på det angivne gerningstidspunkt. Hudafskrabningen på toppen af skulderen (1) var af ældre dato, opstået inden det angiv-ne gerningstidspunktet. Læsionerne skyldtes let stump vold. Hudafskrabningen på højre skul-der (1) kan, som oplyst, være følger efter at undersøgte har skåret sig på skrapt metal på sit arbejde. Det blodunderløbne mærke på skulde-ren forside (2) kan, som oplyst, være opstået i forbindelse med om- kringtumlen og fastholdelse på jorden. Ingen af de påvist læsioner havde karakter af slagsmåls- eller afværge- lignende læsioner. Undersøgte kan ikke antages at få varige fysiske mén af de påviste læ- sioner, som ikke har indebåret livsfare. ..." Det bat, som Forurettede 2 medbragte den 11. august 2020, har været fore-vist. Det er oplyst, at det vejer ca. 430,85 gram. Battet er blev undersøgt på Retsgenetisk Afdeling, og af erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgel-ser af 4. maj 2021 vedrørende de retsgenetiske undersøgelser fremgår bl.a.: "Konklusion Prøver/effekter sikret af politiet d) KT nr. 22: Vatpind(e) med materiale Ifølge fremsender sikret fra KT 21 : Bat - Hele overflade på håndtag Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2020-11818-5, taler for, at det undersøgte dna stammer fra Forurettede 2 frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra Forurettede 2, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ik-ke ved sammenligning med nære slægtninge til Forurettede 2. Dna-profilen taler imod, at det undersøgte dna stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person. e) KT nr. 23: Vatpind(e) med materiale: Ifølge fremsender sikret fra: KT 21 : Bat - Hele overfladen på slå-ende / side 64 Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2020-11818-5, taler for, at det undersøgte dna stammer fra Forurettede 2 frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra Forurettede 2, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ik-ke ved sammenligning med nære slægtninge til Forurettede 2. Dna-profilen taler imod, at det undersøgte dna stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person." Kniven, som blev anvendt af tiltalte den 11. august 2020, har været forevist. Det fremgår af en politirapport, at kniven blev fundet i baghaven til Adresse 3 i By 2, den 11. august 2020 om aftenen i et hul i jorden under et rækværk. Om undersøgelse af kniven frem går bl.a.: "Kniven blev opmålt til: Totallængde, ca. 205 mm. Knivblad længde, ca. 85 mm. Knivblad max bredde, ca. 21 mm. Afgrænsning af blod/fedtet tilsmudsning, ca. 70 mm." Tiltaltes personlige forhold Tiltalte har været mentalundersøgt. Af erklæring herom af 17. november 2020 fremgår bl.a.: "Konklusion og begrundelse: 30-årige mand, sigtet for manddrab, han er tidligere ustraffet. Han er- kender i hovedtræk sin rolle i det påsigtede forhold, men nægter sig skyldig i tiltalen. Observanden er af thailandsk herkomst, og thailandsk statsborger, men har fra sit 9. år boet i Danmark, hvor hans mor er dansk gift. Han har gået i dansk folkeskole, men gik fra han var 13 til 17 år på international skole i Bangkok, hvor hans stedfar da var udstationeret for et dansk firma. Han har efterfølgende på VUC forsøgt at gennemføre 9. klasses afgangseksamen, og har her bestået alle fag, undtagen dansk. Han fremstår dog let forståelig og gennemsnitligt formuleret, og overbevi- sende normalt begavet. Observanden har, i forbindelse med misbrugsudløst psykotisk tilstand, for 9 år siden været indlagt kortvarigt på psykiatrisk afdeling, men har ikke efterfølgende modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling. / side 65 Han beskriver glimtvise oplevelse af lyde og skygger, der efter hans be- skrivelse har karakter af illusionære mistydninger, men uden sindssygelig kvalitet eller intensitet. Han fremstår uden psykisk lidelse, og uden påfaldende eller afvigende personlighedstræk. Observanden var ikke på tidspunktet for det påsigtede forhold påvirket af rusmidler, og der foreligger ikke patologisk rus. Observanden findes herefter hverken omfattet af den af straffelovens § 16, stk. 1, eller § 16, stk. 2 afgrænsede personkreds. Obervanden findes ikke omfattet af den af straffelovens § 69 afgrænse-de personkreds. Man kan således ikke, såfremt observanden findes skyldig i det påsigte-de forhold, pege på foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt. i stedet for straf som forskyldt." Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 18. februar 2021 anført bl.a.: " ... Opholdsgrundlag og længde Den 13. september 2000 søgte Tiltalte om opholds-tilladelse under henvisning til sin herboende forældre. Tiltalte fik den 11. januar 2001 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, med varig-hed til hans 18 års fødselsdag den 6. september 2008. Den 26. marts 2001 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregi- ster (CPR). Tiltalte var i perioden november 2003 - april 2008 udrejst til Thailand. Den 16. april 2008 meddelte Udlændingestyrelsen Tiltalte dispensation for bortfald af opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 17, stk 2. Tiltalte indgav den 11. december 2008 ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse. Da ansøgning blev indgivet efter et længerevarende ulovligt ophold, blev ansøgningen anset som en ansøg-ning om ny førstegangstilladelse. / side 66 Tiltalte fik den 23. august 2019 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9c, stk. 1 med varighed til den 7. marts 2010. Denne tilladelse er senest den 31. juli 2020 forlænget til 31. juli 2024. Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til ud- visningsbestemmelserne regnes fra den 23. august 2019, hvor pågæl- dende senest blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, jf. herved ud- lændingelovens § 27, stk. 1. Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvor en udlæn- ding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig rets- følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1. Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11 måneder og 20 dage. ... § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 19. november 2020. Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: Kom til Danmark i 1999 sammen med sin mor. Efter ca. 4 år rejste han tilbage til Thailand indtil pågældende blev 17 år, hvorefter de rejste tilbage til Danmark Kun har en dansk omgangskreds Har gået i dansk folkeskole fra 3-6 klasse Har i Thailand gået i international skole, hvor engelsk var hoved- sproget Efter pågældende kom tilbage til Danmark som 17 årig, har han haft flere uddannelsesforløb Har gået på produktionsskole. Har gennemført køkken/rengørings- uddannelse på TAMU i Odense. Har flere gange forsøgt at gennem-ført folkeskolens 9. klasse, men mangler fortsat at består dansk. En-delig har han bestået grundforløbet i tømreruddannelsen på Teknisk skole Tidligere har arbejdet 1 år i køkkenet hos IKEA. Har arbejdet 3 må- / side 67 neder hos KFC, samt ansat ca. 1 år hos Aiko-sushi. Han har også hjulpet sin mor med at lave mad ud af huset. Endelig har han arbej-det hos Virksomhed indtil hans anholdelse Ikke har det så godt som følge af at være fængslet. Har tidligere væ- ret indlagt på OUH efter et knivstik i maven. Har endelig været ind- lagt med en stofpsykose, da han havde røget for meget hash Er muslimsk gift med en kvinde. Har ikke været gift efter danske regler Har en datter på 7 år. Han har sidst set datteren i 2019, og datterens mor har den fulde forældremyndighed Har en søn på 2½ år. Det er sønnens mor, som har den fulde foræld- remyndighed over sønnen. Har sin mor, stedfar og to halvbrødre i Danmark Har familie i Thailand, som han har kontakt med via Skype Taler thailandsk Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende børn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Udlændingestyrelsen skal gøre opmærksom på, at Tiltalte mindreårige børn på henholdsvis 7 og 2 år, er danske stats-borgere. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse henledes opmærksomheden med EU-domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen c-133/15, Chavez- Vilchez, som vedrører den særlige situation, hvor en tredjelandsforæl-der undtagelsesvis kan aflede en opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-onsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet. Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i med-før af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrække-lig alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsin-teresse. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det på bag-grund af de oplysninger, der fremgår af politiets afhøringsrapport af 19. november 2020, er styrelsens vurdering, at Tiltalte ikke er beskyttet af de rettigheder, som kan udledes af Chavez-Vilchez dommen, hvorfor en udvisning af pågældende vurderes ikke at være u-forenelig med EU- reglerne. ..." / side 68 Tiltalte har som sine personlige forhold forklaret bl.a., at han gik i internatio-nal skole i Bangkok fra han var 13 til han var 17 år. Det skulle være en en- gelsksproget skole, fordi han ikke er så god til thailandsk. Han har kontakt med sin familie i Danmark. Hans mor, far og bror har besøgt ham i fængslet hver uge. Han har ikke kontakt med sin søn, Person 2, da det er svært at holde kontakten, når man sidder inde. Hans familie sender ham billeder af Person 2. Han har været i Danmark, fra han var 9 år til han var 13 år og igen, fra han var 17 år. Han vidste ikke, at han selv skulle søge om opholdstilladelse, når han blev 18 år. Der gik det op for ham, under en jobsamtale, hvor firmaet spurgte til tilladelsen. Han har nu fået opholdstilladelse. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "Forhold 1 6 nævninger og 3 dommere udtaler: Tiltalte har i forhold 1 erkendt, at han enkelte gange har taget hårdt fat i Forurettede 1's arm for at få hende til at ”falde ned” , når de skændtes, hvorved Forurettede 1 kunne have pådraget sig blå mærker, ligesom tiltalte har erkendt den 22. januar 2020 at have skub-bet Forurettede 1 i ansigtet, hvorved Forurettede 1 pådrog sig et blåt mærke i ansigtet. Herudover har tiltalte nægtet at have udø-vet vold mod Forurettede 1. Forurettede 1 har omvendt om forhold 1 afgivet forklaring om, at tiltalte ofte udsatte hende for vold, herunder på sådanne måder, som er beskrevet i anklageskriftet. Forurettede 1's forklaring herom har for nævningetinget fremstået troværdig. Endvidere er Forurettede 1's forklaring grundlæggende understøttet af forklaringen fra Vidne 6, der har forklaret, at hun i den periode, hvor hun var underbo til tiltalte og Forurettede 1, mindst tre gange om ugen hørte lyde, som vidnet sikkert tolkede som udøvelse af vold, tumult og voldsomme skænderier. Endvidere er Forurettede 1's forklaring på flere punkter understøttet af andre beviser som beskrevet nærmere ne-denfor. Nævningetinget har på denne baggrund lagt Forurettede 1's forklaring til grund. Det bemærkes, at den nugældende affattelse af straffelovens § 244, hvorved § 244, stk. 2, blev tilføjet, lov nr. 718 af 8. juni 2018, trådte i kraft den 1. juli 2018, jf. ændringslovens § 2. Forhold 1, litra a) og b), der ifølge anklage-skriftet fandt sted den 26. december 2016 og 22. au-gust 2017, er således ikke omfattet af denne lovændring, men bedøm-mes efter den dagældende affattelse af bestemmelsen. / side 69 Om de enkelte litra i anklageskriftets forhold 1 bemærker nævningetin-get følgende: Efter forklaringen fra Forurettede 1 sammenholdt med politiatte-sten af 20. november 2020 og de underliggende journalnotater fra Odense Universitetshospital finder nævningetinget det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1, litra a) i henhold til anklageskriftet, dog således at forholdet er omfattet af den dagældende straffelovs § 244. Nævningetinget finder det efter indholdet af Forurettede 1's for-klaring sammenholdt med underretningen af 24. august 2017 bevist, at tiltalte slog Forurettede 1 flere gang med knyttet hånd på armen og stak hende én gang med en gaffel samme sted. I dette omfang er til-talte skyldig i forhold 1, litra b), dog således at forholdet er omfattet af den dagældende straffelovs § 244. Efter forklaringen fra Forurettede 1 finder nævningetinget det be-vist, at tiltalte slog Forurettede 1 flere gange i hovedet. Der er ik-ke bevis for, at slagene var med knyttet hånd. I det anførte omfang er tiltalte skyldig i forhold 1, litra c). På baggrund af forklaringen fra Forurettede 1 finder nævningetin-get det bevist, at tiltalte slog Forurettede 1 flere gange i hovedet med flad og knyttet hånd. Tiltalte er derfor skyldig i henhold til ankla-geskriftet i forhold 1, litra d). Nævningetinget finder det efter Forurettede 1's forklaring sam-menholdt med de fremlagte fotos bevist, at tiltalte sparkede Forurettede 1 flere gange på benene. I dette omfang er tiltalte skyldig i for-hold 1, litra e). Der er ikke bevis for, at tiltalte sparkede Forurettede 1 på kroppen. Efter forklaringen fra Forurettede 1 sammenholdt med de frem-lagte fotos, forklaringen fra Vidne 7 og tiltaltes delvise erkendel-se, finder nævningetinget det bevist, at tiltalte slog Forurettede 1 en gang i hovedet med knyttet hånd under overværelse af sønnen Person 2. I dette omfang er tiltalte skyldig i forhold 1, litra f). På baggrund af forklaringen fra Forurettede 1 sammenholdt med den afspillede lydoptagelse, finder nævningetinget det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1, litra g), dog således, at det ikke er bevist, at til-talte tog fat om halsen på Forurettede 1. Forurettede 1 har under sin forklaring givet udtryk for, at hun ik-ke kan huske en episode den 1. juli 2020 om eftermiddagen. Tiltalte fri-findes derfor i forhold 1, litra h). / side 70 Efter Forurettede 1's forklaring, der delvist er understøttet af for-klaringen fra politiassistent Vidne 4, finder nævninge-tinget det bevist, at tiltalte er skyldig i henhold til anklageskriftet i for-hold 1, litra i), dog således, at det kun er bevist, at tiltalte flere gange slog Forurettede 1 ”hårdt” i hovedet og på kroppen og således ik-ke ”med knyttet hånd” . Forhold 2 6 nævninger og 3 dommere udtaler: Efter forklaringerne fra Forurettede 1 og Vidne 2 lægges det til grund, at tiltalte og Forurettede 1 i gangen i lejlig-heden Adresse 1 havde en diskussion, der fandt sted uden for Vidne 2 og Vidne 3's synsfelt. Henset til den omstændighed, at Forurettede 1 efter sin egen forklaring ikke straks efter episoden opsøgte en læge og sammenholdt med forklarin-gen fra Vidne 2, findes der ikke at foreligge det til dom-fældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte slog Forurettede 1 en eller flere gange i maven med knyttet hånd. Efter samme be-visførelse finder nævningetinget det imidlertid bevist, at tiltalte skubbe-de Forurettede 1 ind i et skab og dermed er skyldig i vold, der i medfør af retsplejelovens § 883, stk. 4, henføres under den dagældende straffelovs § 244. Forhold 3 6 nævninger og 3 dommere udtaler: Nævningetinget lægger efter forklaringerne fra tiltalte og Forurettede 1 til grund, at tiltalte i langt den overvejende del af perioden fra starten af 2016 og indtil den 11. august 2020 var kærester og sambo-ende med Forurettede 1 og i hvert fald i hele perioden ofte kom i hjemmet. Tiltalte var således i perioden fra den 1. april 2019 og indtil den 11. august 2020 nært knyttet til Forurettede 1's husstand. Efter bevisførelsen sammenholdt med forarbejderne til lov nr. 329 af 30. marts 2019, hvorved psykisk vold blev kriminaliseret (lovforslag nr. 139 af 9. januar 2019, de specielle bemærkninger til lovens § 1, nr. 2), finder nævningetinget, at der ikke er ført bevis for, at tiltalte har ud-sat Forurettede 1 for groft forulempende adfærd. Spørgsmålet er herefter, om tiltalte på den måde, der er beskrevet i an- klageskriftet, gentagne gange over en periode, der har karakter af et mønster, udsatte Forurettede 1 for groft nedværdigende og kræn-kende adfærd, som har været egnet til utilbørligt at styre hende. / side 71 Bevisførelsen angående dette forhold består hovedsageligt af de afgiv-ne forklaringer fra tiltalte og Forurettede 1. Forurettede 1's forklaring er på væsentlige punkter understøttet af forklaringerne fra Vidne 5, Vidne 7 og politiassistent Vidne 4. Endvidere finder nævningetinget, at tiltaltes adfærd i forhold 3 har en sådan tilknytning til tiltaltes voldsudøvelse over for Forurettede 1 (forhold 1 og 2), at der ikke kan bortses fra bevisførelsen angå-ende disse forhold. Tiltalte har om forhold 3 hovedsageligt forklaret, at han og Forurettede 1 ofte skændtes om dagligdags ting, herunder økonomi, at han havde adgang til Forurettede 1's mobiltelefon, så han kunne sætte YouTube i gang til børnene, ligesom han og Forurettede 1 ofte sendte Snapchat- beskeder til hin-anden om bl.a., hvad de lavede. Tiltalte har benægtet at have haft en adfærd som beskrevet i anklageskriftet. Heroverfor står Forurettede 1's forklaring, som for nævningetinget har fremstået troværdig og på flere punkter detaljeret. Nævningetinget har derfor i det følgende – som i forhold 1 – grundlæggende lagt Forurettede 1's forklaring til grund. Om de enkelte litra i anklageskrif-tets forhold 3 bemærkes: Forurettede 1 har om forhold 3, litra a) forklaret bl.a., at tiltalte holdt øje med alt, hun foretog sig på sin mobiltelefon og ofte havde hendes mobiltelefon i sin besiddelse. Dette er understøttet af vidnefork-laringerne fra Vidne 5 og Vidne 7, der begge oplevede nogle gange ikke at kunne komme i kontakt med Forurettede 1, der efterfølgende fortalte, at tiltalte havde været i besiddelse af hendes mobiltelefon. Tiltalte er derfor i dette omfang skyldig i forhold 3, litra a). Det er ikke bevist, at tiltalte også styrede Forurettede 1's socia-le medier. Videre har Forurettede 1 forklaret om forhold 3, litra b) og c) bl.a., at tiltalte krævede af hende, at hun via bl.a. Snapchat-videoer skulle dokumentere, hvor hun var, og hvem hun var sammen med, alt med det formål at kontrollere Forurettede 1's færden og aktivite-ter. Dette er i et vist omfang understøttet af Vidne 7's forklaring. Videre lægges det til grund, hvilket til dels er understøttet af forklarin-gerne fra både Vidne 7 og Vidne 5, at tiltalte i vidt om-fang uberettiget mistænkte Forurettede 1 for at lyve om, hvad hun foretog sig, herunder uberettiget mistænkte Forurettede 1 for at have sex med andre mænd, ligesom tiltalte kommenterede og kontrol-lerede Forurettede 1's påklædning. Tiltalte er derfor skyldig i for-hold 3, litra b og c) i henhold til anklageskriftet. I forhold 3, litra d) finder nævningetinget efter forklaringen fra Forurettede 1 grundlag for at antage, at tiltalte har slettet data på / side 72 Forurettede 1's mobiltelefon, men der foreligger ikke det til domfæl-delse i en straffesag fornødne bevis for omfanget heraf, herunder om det er sket på en måde og med en grovhed eller i et mønster, der er omfattet af straffelovens § 243. Nævningetinget finder anledning til at bemærke, at der ikke – trods mulighederne herfor – er fremlagt teknis-ke beviser, der understøtter dette forhold. Tiltalte frifindes derfor i for-hold 3, litra d). Efter forklaringen fra Forurettede 1 og til dels Vidne 7 og Vidne 5 lægger nævningetinget om forhold 3, litra e) til grund, at tiltalte skiftende optrådte rasende og kontrollerende overfor Forurettede 1, hvis hun ikke efterkom tiltaltes behov, herunder råbte hende ind i ansigtet, samt talte ned og grimt til hende. I dette omfang er tiltalte skyldig i forhold 3, litra e). Nævningetinget finder det ikke bevist, at tiltalte på en utilbørlig måde truede med at ville tage børnene fra Forurettede 1. Nævningetinget lægger efter forklaringen fra Forurettede 1, der på visse punkter er understøttet af forklaringerne fra Vidne 7, Vidne 5 og politiassistent Vidne 4, til grund, at Forurettede 1 som følge af tiltaltes psykiske vold som beskre-vet ovenfor, blev bange, levede i angst, hvilket gav sig til udtryk ved bl.a., at Forurettede 1 flere gange var så bange for tiltalte, at hun tissede i bukserne, ligesom Forurettede 1 mistede sin selvbestem-melsesret, hvilket isolerede og styrede hende, ligesom det beskadigede hendes selvfølelse og selvværd. Nævningetinget finder efter en samlet vurdering af de ovenfor beskrev-ne forhold, at tiltalte i det nævnte omfang over hele tiltaleperioden, på en måde, der har karakter af et mønster, udsatte Forurettede 1 for en sådan groft nedværdigende og krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt at styre Forurettede 1, at tiltaltes adfærd er omfattet af straffelovens § 243. I ovenstående omfang er tiltalte skyldig i forhold 3. Forhold 4 5 nævninger og 3 dommere udtaler: Tiltalte har erkendt at have sendt den i anklageskriftet beskrevne Snap- chat-besked til Forurettede 2. Videre har tiltalte erkendt, at teksten ud-gør en trussel. Tiltalte har imidlertid gjort gældende, at beskeden ikke udgør en trussel omfattet af straffelovens § 266, idet teksten skal for-stås sådan, at tiltalte alene truede med at få Forurettede 2's søn tvangs-fjernet ved kommunens mellemkomst, hvilket ikke er en strafbar hand-ling, og at den desuden skal ses i kontekst af en diskussion, som tiltalte / side 73 og Forurettede 2 havde haft herom, hvor også Forurettede 2 havde truet med at få tiltaltes børn tvangsfjernet. Disse voterende finder ikke, at der på baggrund af tiltaltes egen forkla- ring herom, som ikke er understøttet af andre beviser, er grundlag for at antage, at tiltalte og Forurettede 2 havde haft en diskussion, hvorun-der de truede med at få hinandens børn tvangsfjernet. Derimod lægges det til grund, at tiltalte truede med at foretage en strafbar handling, hvorved Forurettede 2 ville miste sin søn. Efter forklaringen fra Vidne 12 lægges til det grund, at Forurettede 2 også opfatte-de truslen sådan. Disse voterende finder derfor efter en samlet vurde-ring, at tiltalte er skyldig i forhold 4. 1 nævning udtaler: Der foreligger ikke det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte havde til hensigt at true Forurettede 2 med at slå hans søn ihjel, hvorfor denne voterende stemmer for at frifinde tiltalte i dette forhold. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, og tiltalte findes skyldig. Forhold 5 6 nævninger og 3 dommere udtaler: Efter bevisførelsen, herunder navnlig de til dels overensstemmende for- klaringer afgivet af tiltalte, Forurettede 1, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 1, sammenholdt med Snapchat-beskeden af 7. august 2020, lægges det til grund, at tiltalte og Forurettede 2 igennem en periode op til den 11. august 2020 havde haft væ-sentlige uoverensstemmelser, der havde baggrund i samlivet mellem til-talte og Forurettede 1 samt aktuelt tiltaltes Snapchat- besked til Forurettede 2 af 7. august 2020, som forhold 4 angår. Videre lægges det efter forklaringerne fra tiltalte og Vidne 9 sammenholdt med opkaldsloggen fra tiltaltes mobiltelefon til grund, at tiltalte - efter et par forgæves opkald fra Forurettede 2 til tiltalte - den 11. august 2020 kl. ca. 18:16 ringede til Forurettede 2 og kort tid efter mødte denne tæt på T- krydset mellem Vej 3 og Vej 2 i By 2, hvor Forurettede 2 var ankommet på sin scooter medbrin-gende et rødt aluminiumsbat, der vejede knapt ½ kg. Efter samme be-visførelse og beskederne af 11. august 2020 fra Forurettede 2 til tiltalte lægger nævningetinget til grund, at Forurettede 2 den 11. august 2020 opsøgte tiltalte med det formål i hvert fald at tæske tiltalte, og at tiltalte blev overrasket over, at Forurettede 2 pludselig dukkede op. / side 74 Om hændelsesforløbet på og omkring græsplænen og legepladsen ved T- krydset mellem Vej 3 og Vej 2 i By 2 finder nævnin-getinget, at episoden kan opdeles i to faser. Efter forklaringerne fra til-talte, Vidne 9 og til dels Vidne 10 og Vidne 12 lægges det til grund, at Forurettede 2 i den første fase løb efter og slog ud efter tiltalte med aluminiumsbattet, men ikke ramte. Denne fa-se, der delvist fandt sted på legepladsen umiddelbart nord for Vej 2, indledtes med at Forurettede 2 ankom på scooteren og mødte til-talte. Under denne første fase var Forurettede 2 den opsøgende og mest ag- gressive part, mens tiltalte løb rundt for at undgå fysisk kontakt med Forurettede 2. Efter undervejs i denne fase at være snublet, opgav Forurettede 2 sit forehavende og gik tilbage til sin scooter, der holdt parkeret på nordsiden af Vej 2 få meter øst for T-krydset. Tiltal-te befandt sig da syd herfor på Vej 3 og var da bevidst om, at Forurettede 2 var bevæbnet med det røde aluminiumsbat. Efter tiltaltes, Forurettede 1's og til dels Vidne 9's forklarin-ger lægger nævningetinget til grund, at tiltalte herefter gik tilbage mod nord ad Vej 3 i retning mod Vej 2, hvor Forurettede 2 be-fandt sig ved sin scooter, hvorefter tiltalte optog et kort videoklip vi-sende Forurettede 2 ved sin scooter, som blev sendt til Forurettede 1 via Snapchat. Efter forklaringen fra Forurettede 1 lægges det til grund, at tiltalte, mens han optog videoklippet, fra kort afstand hånede Forurettede 2. Efter forklaringen fra Vidne 9 og til dels tiltalte lægges det til grund, at Forurettede 2 og tiltalte derefter be-gyndte at råbe ad hinanden, hvorefter Forurettede 2 forlod sin scooter og løb i retning af tiltalte, hvorved episodens andens fase blev indledt. Efter forklaringerne fra Vidne 9 og Vidne 11 lægger nævningetinget til grund, at tiltalte under denne anden fase på mindst ét tidspunkt også løb efter Forurettede 2, hen over Vej 2 mod syd af Vej 3, og at Forurettede 2 da sagde, at tiltal-te ”skulle stoppe” . Undervejs i denne anden fase løb tiltalte og Forurettede 2 ind på græsplænen ud for Ejendom på østsiden af Vej 3. Efter forklaringen fra Vidne 9 sammenholdt med rapporten fra personundersøgelsen af tiltalte på Rets-medicinsk Institut af 12. august 2020 og obduktionsrapporten vedrørende Forurettede 2, lægger næv- ningetinget til grund, at Forurettede 2 da slog tiltalte én gang med bat-tet, hvorved tiltalte blev ramt på sin højre skulder og pådrog sig et blo- dunderløbent mærke, hvorefter tiltalte kort tid efter tildelte Forurettede 2 to snitsår på henholdsvis højre underarm og højre håndflade (læsion nr. 7 og 8), samt to knivstik i mave/hofteregionen (læsion nr. 14 og 15), hvorefter Forurettede 2 faldt livløs til jorden. / side 75 Efter obduktionsrapporten sammenholdt med forklaringen fra special- læge i retsmedicin Vidne 13 lægger nævningetinget til grund, at Forurettede 2's død var forårsaget af det knivstik, som tiltalte tildelte Forurettede 2 i venstre hofte (læsion nr. 15), der trængte igen-nem tarmbenet og overskar arterien og venen til Forurettede 2's venstre ben. Tiltaltes forklaring om, at Forurettede 2 kun blev ramt af ét knivs-tik, der blev forårsaget ved, at Forurettede 2 selv løb ind i kniven, som tiltalte blot holdt frem foran sig for at skræmme Forurettede 2, tilside-sættes således. Nævningetinget finder, at tiltalte ved at trække en kniv og påføre Forurettede 2 to dybe knivstik i mave/hofteregionen, herunder det dræben-de kniv-stik, der var med en sådan kraft, at det gik igennem tarmbenet, må have indset, at Forurettede 2 herved kunne blive påført dødelige skader, og at tiltalte accepterede denne mulighed. Nævningetinget fin-der således, at tiltalte havde forsæt til manddrab i form af dolus eventu-alis (positiv indvilligelse), og at tiltalte herefter er skyldig i manddrab, jf. straffelovens § 237. Efter den stedfundne bevisførelse, herunder forklaringerne fra tiltalte, Vidne 9 og speciallæge i retsmedicin Vidne 13, sammenholdt med obduktionserklæringen, finder nævningetinget, at der ikke foreligger bevis for, at tiltalte brækkede Forurettede 2's under-eller overkæbe. Med denne begrænsning er tiltalte skyldig i henhold til anklageskriftet i forhold 5. Vedrørende spørgsmål om nødværge: Nævningetinget finder, at Forurettede 2 under den første fase påbe-gyndte et uretmæssigt angreb på tiltalte, jf. straffelovens § 13, stk. 1, 1. led, hvilken fase og angreb sluttede ved, at Forurettede 2 gik tilbage til sin scooter. Både tiltalte og Forurettede 2 havde efter denne første fase mulighed for at forlade stedet og afslutte episoden. Også under den anden fase finder nævningetinget, at Forurettede 2 ved slaget med battet, der ramte tiltalte på skulderen, havde påbegyndt et uretmæssigt angreb på tiltalte, jf. straffelovens § 13, stk. 1, 1. led, der ikke var afsluttet, da tiltalte snittede og stak Forurettede 2 med kniven. Det enige nævningeting finder imidlertid, at tiltaltes snit og stik med kniven på ovenstående grundlag, og henset til stikkenes kraft og poten- tielle farlighed, samlet set går åbenbart ud over, hvad der under hensyn til farligheden og karakteren af Forurettede 2's angreb med et bat med en vægt på under ½ kg, er forsvarligt, jf. straffelovens § 13, stk. 1, 2. led. Denne overskridelse findes på samme grundlag ikke rimeligt be- / side 76 grundet i den ved Forurettede 2's angreb fremkaldte skræk eller ophid- selse, jf. straffelovens § 13, stk. 2. Tiltalte er derfor ikke straffri som følge af nødværge. Der er ved vurderingen efter straffelovens § 13, stk. 2, lagt særlig vægt på, at anden fase fandt sted, efter at Forurettede 2 på eget initiativ hav-de afsluttet første fase, hvorunder der ikke var blevet udøvet vold, hvorved episoden af både tiltalte og Vidne 9 i øjeblikket ansås for afsluttet. Som anført ovenfor, finder nævningetinget, at anden fase blev initieret af tiltalte, der på kort afstand med sin mobiltelefon filmede og hånede Forurettede 2, og at tiltalte i denne anden fase udvi-ste mindst samme grad af aggression som Forurettede 2, herunder jag-tede Forurettede 2, der herefter én gang ramte tiltalte på skulderen med battet med begrænset skade til følge, hvorefter tiltalte kort tid der-efter tildelte Forurettede 2 de beskrevne snit og stik med kniven. Nævningetinget finder endelig anledning til at bemærke, at den om- stændighed, at Forurettede 2 og dennes bror over en periode måtte ha-ve planlagt vold mod eller drab på tiltalte, hvilket tiltalte efter sin egen forklaring var ubekendt med den 11. august 2020, er uden betydning for spørgsmålet om nødværge. Vurderingen af, om der var tale om nødværge efter straffelovens § 13, stk. 1, eller 2, er sket efter en skønsmæssig vurdering af det samlede forløb, fra da tiltalte og Forurettede 2 mødtes den 11. august 2020 kort tid efter kl. 18:16, og indtil Forurettede 2 faldt livløs til jorden. Herefter bestemmes: Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra a), jf. dagældende straffelovs § 244. Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra b), jf. dagældende straffelovs § 244, dog således, at slagene var på armen, og at tiltalte kun stak én gang med gaflen. Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra c), dog således, at slagene ikke var med knyttet hånd. Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra d). Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra e), dog således at sparkene var på benene. Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra f), dog kun i et slag med knytnæve. / side 77 Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra g), dog ikke i at have taget fat om halsen på Forurettede 1. Tiltalte frifindes i forhold 1, litra h). Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra i), dog ikke i knytnæveslag, men hårde slag. Tiltalte er i forhold 2 skyldig i at have skubbet Forurettede 1 ind i et skab, mens hun var højgravid, hvilket henføres under dagældende straffe-lovs § 244. Tiltalte er skyldig i forhold 3, dog ikke i groft forulempende adfærd og ikke i at have kontrolleret Forurettede 1's sociale medier eller i på en utilbørlig måde at have truet hende med at ville tage hendes børn fra hende, og tiltalte frifindes i forhold 3, litra d). Tiltalte er skyldig i forhold 4. Tiltalte er skyldig i forhold 5, dog ikke i at have brækket Forurettede 2's under- og overkæbe." Sanktioner Straf Straffen fastsættes efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. til dels stk. 2, og til dels jf. den dagældende straffelovs § 244, § 243, § 266, og § 237. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 11 år. Nævningetinget har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at normalstraffen for drab er fængsel i 12 år. Den omstændighed, at det var Forurettede 2, der op- søgte tiltalte medbringende et bat, som han angreb tiltalte med, er tillagt be- tydning i formildende retning, jf. straffelovens § 82, nr. 3, og nr. 5, i forhold 5. Der er ved udmåling af straffen i skærpende retning i forhold 1 og 3 lagt vægt på, at volden overfor Forurettede 1 er foregået over en lang perio-de og til dels er udøvet i overværelse af børnene Person 2 og Person 1. Udvisning Tiltalte, der er thailandsk statsborger, er idømt en ubetinget fængselsstraf på 11 år for overtrædelse af straffelovens § 237, § 266, 244, stk. 1, jf. til dels stk. 2, og § 243, der er forgået over en længere periode. Ifølge Udlændinge-styrelsens udtalelse af 18. februar 2021, har tiltalte haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11 måneder og 20 dage. Derfor er betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2 / side 78 opfyldt, hvilket indebærer, at tiltalte skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Da tiltalte har sin nærmeste familie i Danmark er spørgsmålet, om udvisning af tiltalte vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 8, stk. 1, om retten til respekt for privatliv og familieliv. Udvisning er kun berettiget, hvis udvisningen må anses for nødvendig af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Dette beror på en proportionalitetsafvejning, hvori indgår den begåede krimi-nalitets karakter og alvor, længden af ophold i Danmark, tiltaltes familie-situation, samt de sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til henholdsvis Danmark og Thailand. Tiltalte er fundet skyldig i særdeles alvorlig kriminalitet og nævningtinget finder, at der er en betydelig risiko for, at tiltalte også fremover vil begå kriminalitet i Danmark, herunder personfarlig kriminalitet, såfremt han ikke udvises. Efter det oplyste har tiltalte ikke haft kontakt til sin datter på ca. 7 år siden 2019, og tiltalte har ikke set sin søn på ca. 3 år, siden tiltalte blev anholdt og senere varetægtsfængslet i denne sag. Tiltalte har ikke del i forældremyndigheden over nogen af børnene. Tiltalte er født i Thailand og har opholdt sig der, indtil han var 9 år og igen fra da han var ca. 13 år indtil han var ca. 17 år. Tiltalte har til Udlændingestyrelsen oplyst, at han taler thailandsk og via Skype har kontakt til sin familie i Thailand. Herudover må det antages, at tiltalte gennem sin herboende familie har et vist kendskab til thailandsk skik og kultur. Uanset, at tiltaltes bånd til Danmark efter det oplyste er stærkere end hans tilknytning til Thailand, vil han ikke være uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Thailand, hvis han udvises dertil. Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold, herunder den begåede kriminalitets alvorlige karakter og tiltaltes tilknytning til henholdsvis Danmark og Thailand, finder nævningetinget, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandigt må anses for en proportional foranstaltning, Udvisning af tiltalte vil således ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Et enigt nævningeting tager derfor påstanden om udvisning af tiltalte til følge med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 4, nr. 7. Konfiskation Et enigt nævningeting følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § / side 79 75, stk. 2, som tiltalte ikke har protesteret imod. Erstatning og godtgørelse De juridiske dommerne tager som følge af bevisresultatet dødsboets krav, der ikke beløbsmæssigt er bestridt, til følge som bestemt nedenfor. Angående Erstatningsparts krav efter erstatningsansvarslovens § 14 be-mærker de juridiske dommere, at der som følge af Erstatningsparts alder er en sådan usikkerhed om, hvorvidt Erstatningspart vil tage en uddan-nelse efter det fyldte 18. år, at tiltalte frifindes for kravet om uddannelsesbi-drag. Erstatningsparts krav efter erstatningsansvarslovens § 14 i øvrigt er ikke beløbsmæssigt bestridt og tages til følge som nedenfor bestemt. Ret-ten tager endvidere Erstatningsparts krav på godtgørelse efter erstat-ningsansvarslovens § 26 a, stk. 1, til følge med 100.000 kr., idet bemærkes, at der ikke ses at foreligge sådanne ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at der for forsætligt drab efter denne bestemmelse kan udmåles en godtgørelse på 100.000 kr. De juridiske dommere tager ikke kravet fra Forurettede 1 om godtgø-relse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, til følge, idet bemærkes, at de forhold, tiltalte er dømt for, ikke udgør et sådant særligt groft angreb mod Forurettede 1's person eller frihed, der er omfattet af bestemmelsens an-vendelsesområde. Forurettede 1's erstatningskrav i øvrigt tages ikke un-der påkendelse, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4, og § 992, stk. 1, men henvi-ses til Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål. Erstatnings- og godtgørelseskravene forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1 og 2. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 11. august 2020. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med fængsel i 11 år. Tiltalte udvises af Danmark for bestandig. Hos tiltalte konfiskeres en kniv. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog afholder statskassen den del af udgiften til den beskikkede forsvarer, der vedrører forsvarerens tillægseks-trakt. Tiltalte skal inden 14 dage betale 324.499 kr. til Erstatningspart c/o ad-vokat Troels Maglegaard, Astria Advokater I/S, Østre Stationsvej 43, 5000 Odense C. Beløbet forrentes med procesrente fra den 30. juli 2021. Tiltalte skal inden 14 dage betale 26.987,60 kr. til Boet efter Forurettede 2 / side 80 ved bobestyrer advokat Birthe Veggerby, Astria Advokater I/S, Østre Stati- onsvej 43, 5000 Odense C. Beløbet forrentes med procesrente fra den 31. juli 2021. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3 /

RETTEN ODENSE 3.afdeling Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 6.juli 2021 Rettens nr. 3-1252/2021 Politiets nr. 2300-73112-00005-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10. februar 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1 vold efter straffelovens $ 244, stk. 2 jf. stk. 1, ved gentagne gange over en periode fra ca. 26. december 2016 til og med 4.juli 2020 at have øvet vold mod sin tidligere samlever <anonym>Forurettede 1</anonym> un-der følgende omstændigheder: a) den 26. december 2016 ca. kl. 14.00 på gangsti ved <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have slået hende flere gange med knyttet hånd på kroppen med en brækket finger til følge b) den 22. august 2017 på et ukendt tidspunkt på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have slået hende flere gange med knyttet hånd på kroppen 0g stukket hende flere gange på armen med en gaffel c) den 30. december 2018 ca. kl. 14.00 på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have slået hende flere gange i hovedet med knyttet hånd d) en ukendt dato i juli 2019, som passager i bil på den Fynske Motor- vej, at have slået hende flere gange i hovedet med flad og knyttet hånd den 19.januar 2020 ca. kl. 16.00 på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have sparket hende flere gange på kroppen under overværel-se af datteren <anonym>Person 1</anonym> født 3. september 2014 f) den 22.januar 2020 ca. kl. 13.00 på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have slået hende flere gange i hovedet med knyttet hånd un-der overværelse af sønnen <anonym>Person 2</anonym> født 17. april 2018 g den 20. juni 2020 ca. kl. 09.15 på <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have trængt hende op i en krog; taget fat om halsen på hende og slået hen-de flere gange med knyttet hånd på kroppen; ligesom tiltalte sparkede hende over benene h) den 1.juli 2020 om eftermiddagen på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have slået hende flere gange med knyttet hånd på kroppen; under overværelse af datteren <anonym>Person 1</anonym> født 3. september 2014, hvorved <anonym>Forurettede 1</anonym> fik blå mærker på ribbenene som følge af slagene 1) den 4. juli 2020 ca. kl. 09.40 på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have fastholdt hende på gulvet med et knæ i nakken; ligesom tiltal-te flere gange slog hende med knyttet hånd i hovedet og på kroppen. 2 legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens $ 245, stk. 1, ved i perioden mellem den 1. februar 2018 0g 31.marts 2018 på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> 2 at have overfaldet <anonym>Forurettede 1</anonym> der på pågældende tidspunkt var højgravid; idet tiltalte flere gange slog <anonym>Forurettede 1</anonym> imaven med knytnæveslag. 3 psykisk vold efter straffelovens $ 243, ved i perioden fra den 1. april 2019 og frem til anholdelsen den 11. august 2020, på <anonym>Adresse 1</anonym> 0g <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> som tilhø-rende eller nært tilknyttet til <anonym>Forurettede 1's</anonym> husstand, gentagne gange over den nævnte periode; at have udsat hende for groft nedværdigende, foru-lempende eller krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt at styre <anonym>Forurettede 1</anonym> idet tiltalte som kæreste til <anonym>Forurettede 1</anonym> a) kontrollerede hendes telefon og sociale medier; b) ved blandt andet at udvise jalousi kontrollerede <anonym>Forurettede 1's</anonym> færden og aktiviteter; herunder at hun skulle filme steder og omgivel-ser hun befandt sig i ved bestemte lejligheder og hvem hun var sam-men med, idet tiltalte mistænkte hende for at lyve om hvad hun fore-tog sig herunder at være sammen med andre mænd, kommenterede og kontrollerede <anonym>Forurettede 1's</anonym> påklædning herunder beskyldte hende for at lægge an på andre mænd, når hun havde taget noget bestemt tøj på, d) flere gange forlangte at få hendes telefon; hvorefter han slettede lydfi - ler og fotos, som <anonym>Forurettede 1</anonym> havde optaget i forbindelse med at tiltalte udsatte hende for vold, hvilke filer han herefter slettede, ofte startede konflikter med <anonym>Forurettede 1</anonym> og i øvrigt skiftevis optrådte rasende og kontrollerende over for <anonym>Forurettede 1</anonym> hvis hun ikke efterkom tiltaltes behov/krav; ligesom tiltalte ofte talte ned til hende, eller talte grimt til hende, ligesom han truede med at ville tage hendes børn fra hende; hvilket medførte; at <anonym>Forurettede 1</anonym> blev bangellevede i angst og mistede hendes selvbestemmelsesret;, hvilket isolerede og styrede hende, ligesom det beskadigede hendes selvfølelse og selvværd. 4 trusler efter straffelovens $ 266, ved den 7. august 2020 ca. kl. 13.35 via Snapchat at have truet <anonym>Forurettede 2</anonym> med at slå hans søn <anonym>Erstatningspart</anonym> ihjel, idet tiltalte skrev: "Pas på også kommer til miste din grim rød hår drenge? hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for <anonym>Forurettede 2</anonym> og hans families liv, helbred eller velfærd. 5 manddrab efter straffelovens $ 237, ved den 11. august 2020 ca. kl. 18.20 ud for <anonym>Ejendom</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have dræbt <anonym>Forurettede 2</anonym> idet tiltalte tildelte <anonym>Forurettede 2</anonym> flere knivstik i mave- 0g hofteregionen og på ukendt vis brækkede <anonym>Forurettede 2's</anonym> under- og overkæbe, alt hvilket medførte; at <anonym>Forurettede 2</anonym> afgik ved døden som følge af forblødning grundet de af knivstikkene forvoldte skader. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en kniv hos tiltalte, jf. straf- felovens 8 75, stk. 2. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør af udlændingelovens 8 49, stk. 1,jf. 8 24, nr 1, og nr 2,jf. 8 22, nr 6, og 8 32, stk. 4, udvises med indrejseforbud i et tidsrum; som retten fastsætter: Tiltalte har i forhold 1 erkendt sig skyldig i én gang at have skubbet <anonym>Forurettede</anonym> 1i ansigtet med sin håndrod, samt flere gange at have grebet fat i hendes arm men har i øvrigt nægtet sig skyldig. Tiltalte har nægtet sig skyl-dig i forhold 2 og 3. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 4, idet han har erkendt at have sendt en besked til <anonym>Forurettede 2</anonym> med den angivne ordlyd, men bestridt at teksten er en strafbar trussel omfattet af straffelovens 8 266. I forhold 5 har tiltalte erkendt, at han holdt den kniv; der bevirkede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> afgik ved døden; men har nægtet at have haft forsæt til manddrab. He- rudover har tiltalte påberåbt sig at have handlet i nødværge. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden. Tiltalte har påstået sig frifundet for udvisning. <anonym>Forurettede 1</anonym> har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 63.790 kr. i godtgørelse for svie 0g smerte 0g 20.000 kr: i tortgodtgørelse; jf. erstat- ningsansvarslovens $ 26, stk. 3, ialt 83.790 kr. med rente jf. erstatningsan- svarslovens 8 16. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes berettigelse. Boet efter <anonym>Forurettede 2</anonym> har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale erstat- ning for udgifter til bisættelsen og gravsted med 26.987,60 kr. Tiltalte har bestridt erstatningspligten;, men anerkendt kravet størrelsesmæs-sigt. <anonym>Erstatningspart</anonym> ved værgen <anonym>Vidne 1</anonym> har nedlagt påstand om for - sørgertabserstatning med 326.389 kr. 0g godtgørelse jf. erstatningsansvarslo- vens $ 26 a med 130.000 kr Tiltalte har bestridt erstatningspligten: Tiltalte har vedrørende opgørelsen af kravene bestridt;, at <anonym>Erstatningspart</anonym> er berettiget til uddannelsesbidrag opgjort til ialt 101.808 kr. og har anført, at det normale børnebidrag udgør 1.415 kr.lmd, hvorfor opgørelsen af forsørgertabserstatning skal fratrækkes 10 kr., samt at en eventuel godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a ikke kan overstige 100.000 kr. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne</anonym> 3, politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 11</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> og speciallæge i retsmedicin <anonym>Vidne 13</anonym> Tiltaltes forklaring er i retsbogen gengivet således: "Tiltalte forklarede bl.a., at han mødte <anonym>Forurettede 1</anonym> første gang, da han var 17 år. De havde herefter kontakt til hinanden onloff de føl-gende år. De blev kærester i starten af 2016. Efter at have været kære-ster i ca. en måned flyttede de sammen i <anonym>Forurettede 1's</anonym> lejlighed på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> De flyttede senere indi <anonym>Adresse 3</anonym> Deres forhold var ganske normalt; selvom der var lidt skænderier. Der- es økonomi var heller ikke for god. 12018 fik de sammen sønnen <anonym>Person</anonym> 2 <anonym>Forurettede 1</anonym> havde i forvejen datteren <anonym>Person 1</anonym> Det var ikke planlagt; at de skulle have et barn sammen, men <anonym>Forurettede 1</anonym> blev gravid, og de blev enige om at få barnet. Det var stressende at have to børn. De blev presset af for-skellige opgaver derhjemme, og de kom derfor en gang imellem op at skændes. I den sidste del af deres forhold fyldte skænderierne meget. Det var fra omkring starten af 2020. Der kom flere konflikter; fordi de arbejdede meget. Han arbejdede nogle gange 12 timer i træk. Når han kom hjem; var de pressede, fordi der var pres på hjemmefronten. Det var dagligdags ting; de kom op at skændes om. De skændtes også lidt om økonomien Det var svært, når de ikke kunne enes om tingene feks , hvis han var i gang med opvasken 0g samtidig blev sat til at sør-ge for, at børnene kom i bad. Når de skændtes, kunne han godt tage fat omkring armen på <anonym>Forurettede 1</anonym> fordi hun råbte højt. Det gjorde han for at få hende til at falde ned. Det skete ikke ofte, kun nogle få gange. <anonym>Forurettede 1</anonym> blev ked af det, når han gjorde det;, og han har altid sagt undskyld et par minutter efter; at det var sket. Når han havde taget fat 1 hende, gik han ind i et andet rum et par minutter for at falde ned. Derefter kom han tilbage for at sige undskyld, og de blev gode venner igen. <anonym>Forurettede 1</anonym> ac-cepterede hans undskyldning. Han har ikke officielt haft bopælsadresse hos <anonym>Forurettede 1</anonym> men han har reelt boet hos hende uafbrudt, siden han flyttede ind i 2016. De har ikke været fra hinanden på noget tidspunkt. De blev altid gode venner igen få minutter efter; de havde skændtes . Tiltalte drikker ikke alkohol, men ryger en gang imellem hash. Det på - virkede ikke hans forhold til <anonym>Forurettede 1</anonym> Han har ikke taget kokain. Det er ik-ke rigtigt, at han har været påvirket af euforiserende stoffer; og at dette skulle have påvirket deres forhold. Vedrørende forhold 1, litra a) forklarede tiltalte; at <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> er hans forældres adresse. Han kan godt huske den 26. de-cember 2016, men det er ikke rigtigt, at han slog <anonym>Forurettede 1</anonym> De var i svøm-mehallen med børnene, og da de var færdige; gik de i omklædnings-rummet med hver deres barn. Da de mødtes igen; sagde <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun var faldet i omklædningsrummet og havde slået sin finger. De ringede til en læge, 0g det viste sig at fingeren var brækket. Hun gik med en forbinding i en uges tid. Angående forhold 1, litra b) forklarede tiltalte, at han ikke har slået <anonym>Forurettede 1</anonym> med knytnæver eller stukket hende med en gaffel den 22. august 2017. Han kan ikke huske præcis; hvad der skete den pågældende dag, men det er som nævnt hændt, at han under deres skænderier har taget fat om <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm eller skulder. Den dag havde de hentet børnene og var i gang med at lave aftensmad, da <anonym>Forurettede 1</anonym> begyndte at råbe 0g skrige af ham. Tiltalte sagde: "Kan vi ikke lige vente til senere, til børnene so-ver" , idet børnene var sultne og skulle have mad. Tiltalte tog herefter fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm 0g sagde; at hun skulle stoppe. Hvis <anonym>Forurettede</anonym> 1 havde blå mærker efterfølgende, må han have taget hårdt fat. Han kan ikke huske noget med en gaffel . Om forhold 1, litra c) forklarede tiltalte, at <anonym>Forurettede 1</anonym> og han passede hans forældres hus i <anonym>By 1</anonym> den 30. december 2018, da forældrene var ude at rejse. <anonym>Forurettede 1</anonym> og han diskuterede, hvad de skulle have at spise til nytår: Hans bror; <anonym>Vidne 2</anonym> var ikke med i skænderiet. Det var ik-ke et hårdt skænderi. De blev efter en halv time enige om, at de skulle spise en bøf til nytår: Der var en ok stemning. Han har ikke slået <anonym>Forurettede 1</anonym> hovedet med knyttet hånd. Vedrørende forhold 1, litra d), der angår en episode i en bil på en u-kendt dato i juli 2019, forklarede tiltalte, at han; <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> samt <anonym>Vidne 2</anonym> og dennes ven, <anonym>Vidne 3</anonym> var en tur i Djurs Som-merland. De kørte 1 <anonym>Vidne 3 's</anonym> bil. <anonym>Vidne 3</anonym> kørte bilen <anonym>Person 1</anonym> sad imellem <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g tiltalte på bagsædet. Da de var på vej hjem; var <anonym>Forurettede 1</anonym> sulten og træt; og de kom op at skændes. Tiltalte var også træt;, da de havde væ-ret tidligt oppe. <anonym>Forurettede 1</anonym> råbte ad ham, og han greb fat om <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1's</anonym> skulder og sagde; at hun skulle stoppe. <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at de skulle stoppe med at skændtes. <anonym>Vidne 2</anonym> sad på passagersædet foran: <anonym>Forurettede</anonym> 1 stoppede; hvo-refter de ikke talte sammen. Han synes, at det var pinligt at skændes foran andre mennesker. Han slog ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> i bilen. <anonym>Forurettede 1</anonym> og han var lige gode om at skændtes . Angående forhold 1, litra e), der skulle have fundet sted den 19.januar 2020, forklarede tiltalte; at de på dette tidspunkt var flyttet til <anonym>Adresse 3</anonym> Han har hverken slået eller sparket <anonym>Forurettede 1</anonym> Han kan ikke huske dagen;, men han har aldrig sparket <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte føler; at de gav hinanden plads. Han er ikke jaloux. Han har ik-ke sagt til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han ikke brød sig om, at hun havde kontakt med an-dre mænd. De skændtes, da <anonym>Forurettede 1</anonym> sad i sofaen; hun sparkede ud efter ham, hun var sur. Han greb fat i hendes ben og holdt det, mens han sagde; at hun skulle lade være. Derefter forlod han rummet for at "få luft" Han kan ikke huske, hvad skænderiet drejede sig om. De blev gode venner igen samme dag: Han kan ikke huske; at der skulle have været børn til stede. Han vil ikke skændes foran børnene. Når han har taget fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm, har børnene ikke været til stede. Han har undgået at skændes med <anonym>Forurettede 1</anonym> når børnene har været der; men det er ikke sådan, at de har ventet med skændes, indtil børnene sov. De havde det sådan i deres forhold, at når den ene var ophidset, gav den anden vedkommende luft. Om forhold 1, litra f) forklarede tiltalte; at han godt kan huske en epi-sode den 22.januar 2020, det var <anonym>Forurettede 1's</anonym> bedstemors 75-års fødselsdag: Han 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> skændtes om økonomi. De havde ikke så mange penge at bruge hver måned, og det var de stressede over. <anonym>Forurettede 1</anonym> gav ham en lus-sing på kinden under skænderiet. Som en refleks skubbede han <anonym>Forurettede 1</anonym> væk med flad hånd mod hendes ansigt. Han ramte med sin håndrod i venstre side af <anonym>Forurettede 1's</anonym> ansigt ved kindbenet. Det var bare en dum refleks og en hurtig reaktion på, at hun gav ham en lussing. Det kom lige pludselig. Det var ikke godt; og han fortrød med det samme. Han tror; at det var et hårdt skub. <anonym>Forurettede 1</anonym> blev ked af det. Han holdt om hende lige med det samme og sagde undskyld <anonym>Forurettede 1</anonym> var ked af det i 2-5 minutter og sagde også undskyld til ham. <anonym>Forurettede 1</anonym> accepterede hans undskyldning og han hendes. Allerede samme dag blev de gode venner igen <anonym>Person 2</anonym> var ikke til stede under episoden. Begge børn var i børnehave. <anonym>Forurettede 1</anonym> blev lidt rød det sted i ansigtet, han havde skubbet hende. Hun var rød en halv time efter Dagen efter var det også rødt, og hun havde en blå streg ved øjet. Han har ikke hørt, om nogen har lagt mærke til hendes mærke. Da de var til fødselsdagen hos <anonym>Forurettede 1's</anonym> bedstemor; kunne man ik-ke se mærket i <anonym>Forurettede 1's</anonym> ansigt. Han sagde flere gange i dagene efter unds-kyld til hende. Han sagde også, at han aldrig ville gøre sådan noget me-re. Han tror; at <anonym>Forurettede 1</anonym> under skænderiet den pågældende dag kaldte ham for "en bums 11 Det blev han ikke vred over, de siger alt muligt til hi-nanden. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke efter denne episode givet udtryk for, at hun var bange for ham: Vedrørende forhold 1, litra g), der skulle have fundet sted den 20.juni 2020, forklarede tiltalte; at han ikke kan huske den dag. Han har aldrig slået <anonym>Forurettede 1</anonym> med knytnæve eller sparket hende. Foreholdt at episoden den dag skulle være skete i forbindelse med en opvask; forklarede til-talte, at det er rigtigt; at der fandt en episode sted. Han stod og vaske-de op, mens <anonym>Forurettede 1</anonym> var i haven 0g legede med børnene. Han sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> at de skulle bytte opgaver; så hun vaskede op, og han legede med børnene. Anklageren afspillede herefter en lydoptagelse fra <anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon af nogle få minutters varighed, optaget den 20. juni 2020. Tiltalte forklarede hertil; at det sidste man kan høre i lydoptagelsen er, at han tog fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm, mens hun stod med sin telefon i hånden og sagde; at han brugte vold mod hende Det gjorde han ikke; han greb blot fat i hendes arm for at få hende til at falde ned. De stod begge to op, da han holdt fast i hendes arm. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> under optagelsen siger at hun brækkede nakken. Han holdt kun fast i <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm_ <anonym>Forurettede 1</anonym> græd, fordi hun var nervøs. Der skete ikke de ting; som <anonym>Forurettede 1</anonym> siger under optagelsen: Han har ikke rørt hende. Han tror; at <anonym>Forurettede 1</anonym> lave-de lydoptagelsen; fordi hun ville lave beviser imod ham: Hele situatio-nen opstod ud af det blå. <anonym>Forurettede</anonym> 1 havde telefonen i hånden; mens han holdt hendes arm. De dunk, der kan høres på optagelsen; må være hen-des mobiltelefon; der ramte bordet. Han blev sur over; at <anonym>Forurettede 1</anonym> kom med sin telefon og sagde; at hun ville lydoptage. Han havde ikke gjort <anonym>Forurettede 1</anonym> noget; 0g det var derfor noget mærkeligt noget at sige 0g gøre. Der var ikke sket noget usædvanligt den dag; Han tænkte ikke nærme-re over, at det kunne lyde mærkeligt, at han sagde: "Du skal ikke sige; at jeg bruger vold mod dig, er du med!? Straks herefter gik han sin vej for at få luft. De blev gode venner senere samme dag. De gik først fra hinanden den 11. august 2020, hvor han blev anholdt. Indtil da havde de kontinuerligt et kæresteforhold. Han har aldrig prø-vet på at brække <anonym>Forurettede 1's</anonym> nakke. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> siger som hun gør under optagelsen: Han ved med 100 pct. sikkerhed, at han ikke har rørt hende. Han har ikke været inde på <anonym>Forurettede 1's</anonym> telefon for at forsøge at finde lydoptagelsen for at slette den. Angående forhold 1 9 litra h), der skulle have fundet sted den 1.juli 2020, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske den dag. Han har ikke slået <anonym>Forurettede 1</anonym> på kroppen. Om forhold 1, litra i), forklarede tiltalte; at han godt kan huske episo-den den 4. juli 2020, fordi politiet kom til stede. De havde været oppe at skændtes. Naboen havde nok ringet efter politiet, fordi de skændtes. Han husker ikke, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle have råbt, at han ville slå hende ihjel. Da politiet ankom; var de blevet gode venner igen ca. tre kvarter forin- den. Han var overrasket over; at politiet kom; men han var ikke irrite-ret over det. <anonym>Forurettede 1</anonym> og han talte med hver sin betjent. Han kendte ikke til, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle have haft blå mærker på ribbenene, som skulle stam-me fra en episode den 1.juli 2020 (forhold 1, litra h). Han har aldrig gjort andet mod <anonym>Forurettede 1</anonym> end at tage fat i hendes arm 0g en enkelt gang skubbe hende i ansigtet med håndroden. Deres skænderi den pågælden-de dag var måske mere højlydt end de foregående. Skænderiet var op-stået som følge af hverdagsproblemer. Han kan ikke huske; hvad de specifikt skændtes om den dag; Vedrørende forhold 2, der ifølge anklageskriftet fandt sted en dag i pe- rioden fra den 1. februar til den 31.marts 2018, forklarede tiltalte, at han aldrig har slået <anonym>Forurettede 1</anonym> i maven; mens hun var højgravid. Det var der-es fælles barn; hun var gravid med, så det kunne han aldrig finde på. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> var til stede i deres lejlighed en dag. De kommer en gang imellem for at besøge ham. Han kan ikke huske; at han har skændtes højlydt med <anonym>Forurettede 1</anonym> mens <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> var til stede, bortset fra episoden på motorvejen på vej hjem fra Djurs Sommerland (forhold 1, litra d). Han har ikke fortalt andre om de op- og nedture, der var hans 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold. Han ved ikke; hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> har haft behov for at dele deres skænderier med andre. Vedrørende forhold 3, litra a) forklarede tiltalte, at han ikke kontrolle-rede <anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon. De havde pinkoderne til hinandens mobiltele-foner; men de gav hinanden plads og rodede ikke i hinandens ting; Han har ikke kigget i hendes mobiltelefon eller apps. De havde adgang til hinandens pinkoder af praktiske årsager i relation til børnene. Det ene-ste, han havde gjort på <anonym>Forurettede 1's</anonym> telefon er, at sætte YouTube i gang til børnene. Han har overhovedet ikke blandet sig i, hvilke sociale medier <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle være på, eller hvem <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle være i kontakt med <anonym>Forurettede 1</anonym> har også haft adgang til hans telefon med samme formål, som han hav-de adgang til hendes . Angående forhold 3, litra b) forklarede tiltalte; at <anonym>Forurettede 1</anonym> og han generelt kommunikerede med hinanden igennem Snapchat. På Snapchat er det normalt at sende billeder med tekst; men det har ikke noget at gøre med at kontrollere, hvor man er henne. De anvendte Snapchat på sædvanlig vis, og han krævede ikke; at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle tage billeder eller film af, hvor hun befandt sig, så han kunne kontrollere; hvor hun var. Det har han ikke stillet som et krav. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke filmet for at vise ham; hvem hun var sammen med. Sædvanligvis vidste han godt, hvem <anonym>Forurettede 1</anonym> var sammen med. Oftest var <anonym>Forurettede 1</anonym> sammen med sin mor Der har ikke været episoder; hvor han gerne ville vide, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> var. Når <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke var hjemme, vidste han; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var sammen med sin familie. <anonym>Forurettede 1</anonym> har tit skrevet til ham; når hun var ude at handle med sin mor, og han passede børnene. Hun skrev feks. om, hvad der manglede i hjemmet. Det var ikke fordi, han ville vide, hvor hun var henne. Hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> havde lyst til at gå ud med sin mor, havde hun lov til det. I Snapchat er beske-derne som billeder. <anonym>Forurettede 1</anonym> har sendt Snapchat-billeder til ham; når hun var ude. Han har ikke mistænkt <anonym>Forurettede 1</anonym> for at være sammen med andre mænd. <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig nævnt overfor ham; at han var jaloux . Han me-ner ikke selv; at han er jaloux . Jalousi har ikke fyldt meget i deres for- hold. Om forhold 3, litra c) forklarede tiltalte; at han aldrig beskyldte <anonym>Forurettede 1</anonym> for at lægge an på andre mænd. Han dikterede heller ikke, hvilket tøj hun skulle have på. Tøj er bare tøj, 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> er voksen og bestemmer selv. Han tænkte ikke over; hvilket tøj <anonym>Forurettede 1</anonym> tog på. Der har ikke været skænderier eller uenigheder herom. Han kan ikke sige, hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> kan have opfattet det anderledes. Han kommenterede ikke på, hvilket tøj <anonym>Forurettede 1</anonym> havde på. De har ikke haft skænderier; fordi han mistænkte <anonym>Forurettede 1</anonym> for at være utro. Vedrørende forhold 3, litra d) forklarede tiltalte; at han aldrig krævede at se indholdet på <anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon. Han har som forklaret holdt hen-des mobiltelefon; når børnene skulle se YouTube; men har har ikke bedt om at få lov til at kigge på <anonym>Forurettede 1's</anonym> telefon for at slette billeder eller lydoptagelser; eller i det hele taget at se, hvilke filer, hun havde liggen-de på sin mobiltelefon. Han har ikke kendskab til andre episoder end den 1.juli 2020 (forhold 1, litra g), hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle have lydoptaget deres samtaler. Angående forhold 3, litra e) forklarede tiltalte; at han godt kunne blive sur en gang imellem i forbindelse med skænderierne med <anonym>Forurettede 1</anonym> Når det skete, gik han sin vej for at få luft. Når de skændtes "hårdt" , kunne han finde på at gribe fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm for at få hende til at slappe af, men der-næst forlod han stedet for at give <anonym>Forurettede 1</anonym> plads og lade hende være. <anonym>Forurettede 1</anonym> var lidt på samme måde. Når de havde givet hinanden luft, talte de om det bagefter og blev gode venner igen. Man kan nemt blive stresset, når man har to børn: Somme tider var det ikke sjovt. Nogle gange har der været perioder; hvor de har skændtes hver dag ien uge. Det kunne væ-re om forskellige ting; men det var ofte om noget nyt 0g ikke om de samme forhold. Det drejede sig ofte om praktiske forhold; fx om bør-nene, eller om deres økonomi. Nogle måneder havde de brugt for man-ge penge i forhold til den foregående måned. De skændtes om, at de måske skulle låne penge af familien; og hvem der skulle ringe for at spørge efter et lån. Hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle ringe til sin familie, blev hun i dår-ligt humør, 0g det gik ud over ham. <anonym>Forurettede 1's</anonym> far sagde mange negative ting om tiltalte, og det stressede hun over De har ikke haft problemer med deres sexliv. Det kom naturligt for dem; når de skulle have sex. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke sagt, at hun ikke havde lyst. De har ikke været så gode til at tale pænt til hinanden. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g han har begge talt grimt til hinanden. De har fx kaldt hinanden 29 'svin" 0g "bums" . Han mener ikke, at han talte ned til <anonym>Forurettede 1</anonym> Ud over episoden på vej hjem fra Djurs Sommerland, har der ikke været opstået konflikter som følge af, at de var sultne. Han har aldrig truet med at tage <anonym>Forurettede 1's</anonym> børn fra hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> er en god mor. De har drøfte, hvad der skulle ske med børnene, hvis de gik fra hinanden; men han har aldrig truet med at tage børnene fra <anonym>Forurettede 1</anonym> Om samlivet med <anonym>Forurettede 1</anonym> og forhold 1, 2 og 3 generelt forklarede tiltalte supplerende; at begge adresser de boede på sammen på, <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> var <anonym>Forurettede 1's</anonym> adresser. Han flyttede ind hos <anonym>Forurettede 1</anonym> men han flyttede ikke sin folkeregisteradresse, idet <anonym>Forurettede 1</anonym> fik forsøgertillæg til sin SU. Han havde i stedet folkeregisteradresse hos sin bror i Odense. Da de flyttede til <anonym>Adresse 3</anonym> havde været sammen i 2'2-3 år. Til-talte betalte halvdelen af indskuddet til den nye 0g større lejlighed, men han valgte alligevel ikke at stå på lejekontrakten. Han skiftede heller ik-ke folkeregisteradresse i den anledning. Det meste aftiden var de beg-ge på SU. Til sidst i deres forhold, inden han blev anholdt, arbejdede han på <anonym>Virksomhed</anonym> Han har også arbejdet i IKEA og hos KFC (Kentucky Fried Chicken) . Han fik løn ind på sin egen konto hver måned. <anonym>Forurettede 1</anonym> modtog børnepenge fra staten for begge børn på sin konto. <anonym>Forurettede 1</anonym> betalte huslejen; mens han ofte betalte for mad og ting til børnene. Huslejen var ca. 6.500 " 7.000 kr. om måneden. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde veninder; da de var sammen. Han satte ikke begrænsninger for; hvilke veninder <anonym>Forurettede 1</anonym> var sammen med, men det meste af tiden var det bare <anonym>Forurettede 1</anonym> børnene og ham; der var sammen. <anonym>Forurettede 1</anonym> var i kontakt med sin familie hver dag: Det skete over telefon og ugentlige besøg. Det var ofte <anonym>Forurettede 1</anonym> der var på besøg hos sin mor, men <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor kom ofte også i deres hjem. <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor boede 10 minutter væk i bil. I tiden op til at han blev anholdt den 11. august 2020, havde de det fint sam-men det meste af tiden. Han boede hos <anonym>Forurettede 1</anonym> på <anonym>Adresse 3</anonym> da han blev anholdt. Et par uger forud for den 11. august 2020 var de alle fire <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> og tiltalte en tur i Legoland i tre dage, hvor de boede på Legoland Hotel. Det var hans familie, der havde givet dem turen som gave. Tiden op til den 11. august 2020 var en hård periode, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> og han sendte mange beskeder; hvor de "stak" til hinanden. Der var dog også søde beskeder imellem. Han husker en episode hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> tog hans mobiltelefon; mens han var i bad, og slettede 20 kontaktpersoner; navnlig veninder: En af dagene op til den 11. august 2020 sendte han et billede af sig selv til <anonym>Forurettede 1</anonym> hvor han stod på <anonym>Virksomhed</anonym> i sit arbejds-tøj. Vedrørende forhold 4 forklarede tiltalte; at <anonym>Forurettede 2</anonym> var <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1's</anonym> bror og dermed hans svoger. Tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> havde et godt 0g tæt forhold, og tiltalte var tættere på <anonym>Forurettede 2</anonym> end nogen anden i <anonym>Forurettede 1's</anonym> fami-lie <anonym>Forurettede 1's</anonym> anden bror, <anonym>Person 3</anonym> bor i USA. Deres forhold var ikke så tæt. Han talte med <anonym>Forurettede 2</anonym> næsten hver dag: Nogle gange skrev de grimme ting til hinanden over Snapchat, men overordnet var deres for-hold godt. Han havde ingen idé om, at det ville ende, som det gjorde. Tiltalte havde ikke bemærket, at der skulle være gnister imellem <anonym>Forurettede 2</anonym> og ham op til den 11. august 2020. Han og <anonym>Forurettede 2</anonym> havde dog ikke talt sammen; efter at han den 7. august 2020 havde sendt den besked over Snapchat; som forholdet angår: Så vidt han ved, talte <anonym>Forurettede 1</anonym> heller ikke med <anonym>Forurettede 2</anonym> 1 dagene op til den 11. august 2020. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde aldrig spurgt tiltalte, om han slog <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig smidt ham ud. De boede sammen helt op til hans anholdelse. En enkelt nat, måske den 3. august 2020, overnattede han dog hos en kammerat, men dagen efter kom han tilbage til <anonym>Forurettede 1</anonym> Forevist skærmbillede af Snapchat-beskeden af 7. august 2020, udlæst fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> telefon (ekstrakten; side 469), forklarede tiltalte, at det er ham; der har sendt beskeden; men det var ikke hensigten med beskeden at true med at slå <anonym>Forurettede 2's</anonym> søn ihjel. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde truet tiltal-te med at få kommunen til at fjerne børnene fra ham, og det var tiltalte vred over: Beskeden er skrevet i vrede, 0g han tænkte ikke så meget over dens indhold. Forevist skærmbillede af en Snapchat-besked også sendt den 7. august 2020 (ekstrakten; side 468), hvori tiltalte skrev: "Du gør sådan miste mit vent og se forklarede tiltalte; at det var gengæld for det, som <anonym>Forurettede 2</anonym> havde skrevet. Hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> fik hans børn fjernet via kommunen, ville han også få <anonym>Forurettede 2's</anonym> børn fjernet via kommunen. Hele diskussionen over Snapchat den dag handlede om truslerne om at få hinandens børn tvangsfjernet. Han ved ikke; hvorfor <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle skrive; at tiltalte ville få sine børn tvangsfjernet af kommunen. Tiltalte mente, at det var en mulighed, at kommunen tvangsfjernede <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>2's</anonym> børn; idet <anonym>Forurettede 2</anonym> var stofmisbruger; Han tror ikke; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var involve-ret i beskederne over Snapchat. Han fortalte ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> om korrespon-dancen, han holdt det for sig selv. Tiltalte ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede 2</anonym> blev sur over; at de tog til Legoland. De var på turen to uger inden anholdelsen; korrespondancen over Snapchat med <anonym>Forurettede 2</anonym> var nogle dage efter; at de var kommet hjem der-fra. Han havde været oppe at skændes med <anonym>Forurettede 2</anonym> 1 telefonen samme dag som Snapchat korrespondancen; altså den 7. august 2020. Skæn-deriet over telefonen var ind imellem Snapchat-beskederne. Vedrørende forhold 5 forklarede tiltalte; at han den 11. august 2020 var på arbejde på <anonym>Virksomhed</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> Han var mødt kl. 7.15 og havde fået fri kl. 17.30. I selve <anonym>By 2</anonym> by på et sted, der hedder 7 <anonym>Ejendom</anonym> 0g som er tilknyttet <anonym>Virksomhed</anonym> havde tiltalte om morgenen lånt en cykel, som han kørte på til arbejde. Om aftenen efter arbejde skulle han aflevere cyklen på <anonym>Ejendom</anonym> På <anonym>Ejendom</anonym> bor nogle uden-landske kollegaer; der arbejder på <anonym>Virksomhed</anonym> og der står cykler; der kan benyttes af medarbejderne på <anonym>Virksomhed</anonym> Mens tiltalte havde været på ar-bejde, havde <anonym>Forurettede 2</anonym> sendt flere beskeder til ham for at høre, hvor tiltal-te var henne. Tiltalte havde ikke svaret <anonym>Forurettede 2</anonym> fordi tiltalte er konflikt-sky. <anonym>Forurettede</anonym> 2 havde skrevet til ham mange gange. Til sidst skrev <anonym>Forurettede 2</anonym> at hvis tiltalte ikke svarede, ville <anonym>Forurettede 2</anonym> tage til <anonym>Vej 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> hvor tiltaltes forældre bor. Tiltalte kunne mærke; at der "var" noget, da de ikke havde talt sammen i 3 dage. Da tiltalte afleverede cyklen på <anonym>Ejendom</anonym> efter arbejde, mødte han til- fældigt sin kollega fra <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> havde ikke været på arbejde den dag. Tiltalte havde kendt <anonym>Vidne 9</anonym> ica. 7-8 år, de havde gået på VUC sammen. Det var <anonym>Vidne 9</anonym> der havde skaffet tiltalte jobbet på <anonym>Virksomhed</anonym> Tiltalte havde på daværende tidspunkt arbejdet der ca. 3 uger. Tiltalte og <anonym>Vidne 9</anonym> aftalte at gå i kiosken efter en sodavand. Tiltalte havde ikke haft kontakt med <anonym>Vidne 9</anonym> den dag forud for; at de tilfældigt mødtes . Kiosken ligger ca. 200 meter fra gerningsstedet. Tiltalte gik i forvejen mod kiosken; mens <anonym>Vidne 9</anonym> ville følge efter et par minutter senere. Når tiltalte havde fri, ringede han sædvanligvis til <anonym>Forurettede 1</anonym> for sige det. Det gjorde han også den dag. Pludselig dukkede <anonym>Forurettede 2</anonym> op på en scooter tæt på T-krydset <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>Vej 3</anonym> nær <anonym>Ejendom</anonym> Forevist udlæsning af opkaldsloggen fra tiltaltes telefon (ekstrakten; s. 443), forklarede tiltalte, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ihans telefon var kodet ind som <anonym>Forurettede 2</anonym> fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> kom fra <anonym>By 3</anonym> <anonym>Navn 1</anonym> 71 er et øge- navn; han for sjov har givet <anonym>Forurettede 2</anonym> De gav hinanden øgenavne, fordi de var gode venner. <anonym>Forurettede 1</anonym> var kodet ind som "0-0" på hans telefon. "0-0" skal forstås som en slags smiley for store øjne. <anonym>Vidne 9</anonym> var kodet ind som 7 <anonym>Vidne 9</anonym> Vedrørende et opkald 11. august 2020 kl. 17.49 til <anonym>Vidne 9</anonym> der varede 24 sekunder; forklarede tiltalte; at han ikke mente, at han havde talt med <anonym>Vidne 9</anonym> men det må han så have gjort, da de aftalte, at de skulle have en sodavand. Tiltalte besvarede ikke opkaldet fra <anonym>Forurettede 2</anonym> kl. 18.12.37. Opkaldet til <anonym>Forurettede 1</anonym> meget kort tid efter; kl. 18.12.55, der varede 51 se-kunder; var det opkald, hvor han ringede til <anonym>Forurettede 1</anonym> for at sige, at han havde fået fri fra arbejde og ville komme hjem. KI. 18.16.12 ringede <anonym>Forurettede 2</anonym> igen;, men heller ikke denne gang tog tiltalte telefonen Han tog ikke telefonen; da <anonym>Forurettede 2</anonym> ringede, på grund af den konflikt; de lige havde haft med beskederne. Foreholdt et opkald til <anonym>Forurettede 1</anonym> kL. 18.09, der varede 2 minutter 0g 36 se-kunder; forklarede tiltalte; at han ikke kan huske, at han skulle have ringet til <anonym>Forurettede 1</anonym> to gange. Foreholdt et opkald til <anonym>Forurettede 2</anonym> kl. 18.16.18, der blev besvaret, forklare-de tiltalte; at det kan han ikke huske noget om. Tiltalte forklarede videre, at han havde i baghovedet, at han havde en konflikt med <anonym>Forurettede 2</anonym> men han var ikke klar over; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ventede på ham; eller at der ville komme en konfrontation. Han havde ikke samme dag fortalt <anonym>Vidne 9</anonym> om den korrespondance, han har haft med <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> var dog sammen med tiltalte; da han sendte Snapchat beskederne til <anonym>Forurettede 2</anonym> den 7. august 2020, og han havde talt med <anonym>Vidne 9</anonym> herom. Tiltalte arbejdede med skibe, og han brugte knive til at skære reb og bånd over med. Han brugte sin egen foldekniv; som han tog med hjem; når han fik fri. Han efterlod ikke kniven på arbejde, fordi han ikke hav-de et skab der, som han kunne lægge den i. Det er en normal foldekniv; som også kan anvendes til fiskeri. For måske 6-7 år siden; blev han stukket ned Efter den episode fik han en slags angst, hvorfor han gik med foldekniv for at kunne forsvare sig selv, men det var kun i en kort periode. Det havde sat sig i ham. Han er ikke god til at tale om det. Det var ikke en, han kendte; der overfaldt ham dengang; det var tilfæl-digt. Kniven havde derefter ligget på en hylde, indtil han fik arbejdet på <anonym>Virksomhed</anonym> Det var den samme kniv; han havde på sig den 11. august 2020. Han tænkte ikke over, at han havde en kniv på sig, da han mødte <anonym>Forurettede 2</anonym> Der gik 5 minutter, fra <anonym>Forurettede 2</anonym> ringede til ham; indtil <anonym>Forurettede 2</anonym> dukkede op på scooteren. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde et bat i hånden. Forevist et kort fra om-rådet omkring gerningsstedet (ekstrakten; s. 495), forklarede tiltalte, at <anonym>Forurettede 2's</anonym> scooter stod som markeret på kortet på nordsiden af <anonym>Vej 2</anonym> tæt ved T-krydset <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>Vej 3</anonym> Tiltalte stod selv ved T- krydset ca. 100 meter fra <anonym>Ejendom</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> var da på vej ud fra <anonym>Ejendom</anonym> Da <anonym>Forurettede 2</anonym> fik øje på tiltalte, tog <anonym>Forurettede 2</anonym> sin hjelm af og løb frem mod tiltalte med battet i hånden og sagde: "Du er færdig din gong'er" <anonym>Forurettede 2</anonym> var helt rød i ansigtet og så meget vred ud. <anonym>Forurettede 2</anonym> holdt battet hævet over hovedet for at slå med det. <anonym>Forurettede 2</anonym> svingede battet efter til-talte. Tiltalte var i chok. Han troede ikke; at et par beskeder ville ende ud i, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville vente på ham med et bat. Der var ca. 10 meter imellem dem; da <anonym>Forurettede 2</anonym> løb frem mod ham. Tiltalte løb tilbage mod <anonym>Ejendom</anonym> væk fra <anonym>Forurettede 2</anonym> Det lykkedes i første omgang tiltalte at komme væk; idet <anonym>Forurettede 2</anonym> snublede over sine egne ben og faldt ned på græsset på arealet sydøst for T-krydset mellem krydset og <anonym>Ejendom</anonym> Ud af øjenkrogen så tiltalte <anonym>Forurettede 2</anonym> rejse sig op, idet <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde: "Bare vent til jeg får fat på dig! Tiltalte lagde ikke mærke til, hvor <anonym>Vidne 9</anonym> befandt sig på dette tidspunkt. Foreholdt foto med et græsareal (ekstrakten; s. 282), bekræftede tiltal-te, at det var på det græsareal, <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt. Selv stod tiltalte på forto- vet på østsiden af <anonym>Vej 3</anonym> ca. det sted, hvorfra fotoet er taget. <anonym>Forurettede 2</anonym> pegede med battet imod ham og sagde: "Jeg skal nok fange dig en dag!" hvorefter <anonym>Forurettede 2</anonym> gik tilbage mod sin scooter på nordsiden af <anonym>Vej 2</anonym> få meter fra T-krydset. Der havde på dette tidspunkt ikke været nogen fysisk kontakt mellem tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> Tiltalte ved ikke, hvor <anonym>Vidne 9</anonym> var. Tiltalte blev stående, hvor han var, indtil <anonym>Forurettede 2</anonym> igen var tæt på sin scooter. Herefter begyndte tiltalte at gå mod nord ad <anonym>Vej 3</anonym> 1 ret-ning mod T-krydset ad den anden side af fortovet, vestsiden. Tiltalte ville hjem til <anonym>Forurettede 1</anonym> og tænkte, at situationen var afsluttet, idet <anonym>Forurettede 2</anonym> havde opnået det, han ville. <anonym>Forurettede 2</anonym> stod ved sin scooter og rodede lidt med den. Tiltalte tog sin mobiltelefon frem og filmede <anonym>Forurettede 2</anonym> Han stod da på <anonym>Vej 2</anonym> et stykke væk fra scooteren. Han sendte video-en til <anonym>Forurettede 1</anonym> som en Snapchat for at vise hende, hvad <anonym>Forurettede 2</anonym> rendte rundt og lavede. På videoen sås <anonym>Forurettede 2</anonym> ved scooteren med et bat i hån-den. Han tænkte ikke over; hvad <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle gøre med videoen. Han havde ikke forinden sagt til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han mødtes med <anonym>Forurettede 2</anonym> Han ved ikke, om <anonym>Forurettede 1</anonym> så videoen. <anonym>Forurettede 2</anonym> fik igen øje på tiltalte. Han kan ikke huske, om <anonym>Forurettede</anonym> 2 sagde noget. <anonym>Forurettede 2</anonym> pegede på tiltalte med battet og begyndte igen at løbe hen mod han. Tiltalte begyndte at løbe væk, men <anonym>Forurettede</anonym> 2 indhentede ham. Tiltalte fik et slag i baghovedet, så det hele blev gråt. Det var et hårdt slag; og det føltes som om, at han pådrog sig en kraftig hjernery - stelse. Tiltalte besvimede ikke; men han havde svært ved at stå på be-nene 0g stoppede med at løbe. <anonym>Forurettede 2</anonym> var nu kommet rundt om tiltalte. De stod ansigt til ansigt lige ved de stolper med en postkasse der er ses på fotoet i ekstrakten; s. 282 <anonym>Forurettede 2</anonym> tildelte tiltalte flere slag med battet, han blev ramt på skulderen og i hovedetltindingen. Tiltalte blev nok ramt ca. 5-6 gange, men han kan ikke huske det præcis; da det he-le blev gråt for ham efter det første slag; <anonym>Forurettede 2</anonym> svingede battet med fuld kraft. Tiltalte mener; at han blev ramt med den midterste del afbattet Hvis han var blevet ramt med enden af battet, ville slagene have være mere voldsomme. Tiltalte havde sine hænder oppe foran ansigtet for at parere slagene. <anonym>Forurettede 2</anonym> stod tæt på tiltalte 0g slog med battet. Det ville have været værre, hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> havde stået lidt længere væk idet <anonym>Forurettede 2</anonym> så kunne få mere sving i battet. <anonym>Forurettede 2</anonym> holdt battet med begge hænder og svingede det både til højre 0g venstre. Tiltalte troede ikke, at han klarede den. Tiltalte tog da kniven frem og foldede den ud, mens <anonym>Forurettede 2</anonym> slog ham med battet. Kniven havde ligget i en brystlomme i hans arbejdsbukser; der var overalls. Tiltalte holdt kniven ud foran sig for at prøve at skræmme <anonym>Forurettede 2</anonym> væk. Han troede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville bakke væk; når han så kniven; der var synligt fremme. <anonym>Forurettede 2</anonym> fortsatte imidlertid med at slå tiltalte med battet. Hverken tiltalte eller <anonym>Forurettede 2</anonym> bevægede sig. Det var ikke tiltaltes hensigt at slå <anonym>Forurettede 2</anonym> ihjel, <anonym>Forurettede 2</anonym> var hans svoger 0g on-kel til hans barn, men kniven røg alligevel ind i <anonym>Forurettede 2</anonym> mens <anonym>Forurettede 2</anonym> slog tiltalte med battet. Tiltalte stod stille med kniven frem for sig. Han gjorde ikke noget med sin hånd eller arm: Tiltalte havde kun fokus på de slag; han fik; 0g at han frygtede for sit liv. Tiltalte tænkte ikke på den risiko; det var ved, at han trak en kniv. Han tænkte kun på, at det var hans sidste dag: <anonym>Forurettede 2</anonym> gik selv gik ind i kniven. <anonym>Forurettede 2</anonym> slog stadig tiltalte, da han gik ind i kniven. Tiltalte mærkede ikke; at <anonym>Forurettede 2</anonym> gik indi kniven. Tiltalte tabte ikke kniven på noget tidspunkt. Tiltalte vid-ste ikke, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var blevet ramt; før <anonym>Forurettede 2</anonym> pludselig tog et par skridt :tilbage og faldt til jorden. <anonym>Forurettede 2</anonym> hold stadig om battet, da han faldt til jorden: Tiltalte så ikke; at <anonym>Forurettede 2</anonym> blødte. Det hele gik meget hurtigt. Der forløb måske kun ca. 30 sekunder; fra han trak kniven; og indtil <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt til jorden. Han er ikke sikker på, hvor lang tid, der gik. Det er rigtigt, at <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt om på jorden foran postkassen; der ses på fotoet på side 282. Ingen af dem sagde noget under forløbet. Tiltalte lagde kun mærke til, at <anonym>Forurettede 2</anonym> blev ramt én gang af kniven. Tiltalte svingede på intet tidspunkt med kniven; men han fumlede lidt med den; da han fandt den frem. Da <anonym>Forurettede 2</anonym> væltede om på jorden; puttede tiltalte kniven i sin bukse- lomme og løb fra stedet. Han løb op til <anonym>Vej 2</anonym> 0g videre mod nord ad nogle stier til <anonym>Adresse 3</anonym> hjem til <anonym>Forurettede 1</anonym> Han så ikke <anonym>Vidne 9</anonym> Da tiltalte løb, tænkte han, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var blevet ramt af kniven men tænkte ikke så langt som til, at han skulle sørge for, at <anonym>Forurettede 2</anonym> fik hjælp. Han troe-de, at andre havde tilkaldt hjælp. Tiltalte gik ud fra, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var hjemme. Han ved ikke, hvad han tænkte på, da han løb hjem. Han var i choktilstand. Han kunne høre en ambu-lance, da han var kommet hjem til <anonym>Forurettede 1</anonym> Han sagde ikke noget til <anonym>Forurettede 1</anonym> da han kom hjem. <anonym>Forurettede 1</anonym> spurgte straks: "Hvor er min bror ?!" . Tiltalte satte sig ud i haven og sagde, at de skulle tale sammen, og at <anonym>Forurettede 1</anonym> skul-le tage det roligt. Tiltalte fortalte, at han havde mødt <anonym>Forurettede 2</anonym> ved Fakta; som ligger tæt på gerningsstedet. Det må have været; da tiltalte talte med <anonym>Forurettede 1</anonym> haven; at hans kniv røg ud af hans lomme og ned på græs-set. <anonym>Forurettede</anonym> 1 løb ud af huset, og tiltalte var alene hjemme med børnene. <anonym>Person 2</anonym> græd. <anonym>Person 1</anonym> spiste is. Tiltalte trøstede drengen. Tiltalte tror; at der var lidt blod på hans tøj, men det lagde han ikke mærke til. Tiltalte skiftede til normalt tøj og lagde arbejdstøjet til vask i skuret. Der gik ikke så lang tid derefter; før politiet kom; og han blev anholdt. Tiltalte blev overrasket Over; at politiet kom. Han tænkte; at der var noget, der var gået helt galt. Han tænker hver dag på det;, der skete, men han tror ikke, at han kunne have gjort det anderledes; for så var det ham; der var død. Tingene gik så stærkt, så han nåede ikke at råbe efter <anonym>Vidne 9</anonym> og han så ikke, hvor <anonym>Vidne</anonym> 9 befandt sig henne, da han blev slået med battet. Tiltalte ved godt, at det er strafbart at gå med kniv. Foreholdt at det fremgår af obduktionserklæringen af 17. august 2020 vedrørende <anonym>Forurettede 2</anonym> (ekstrakten, s. 308), at der var snitsår på ar-men; at der var stiksår i venstre balde og i bugens venstre side, og at stiksåret i balden gik igennem knogle, hvilket viser; at stikket må være påført med stor kraft; forklarede tiltalte, at når en mand svinger med et bat; så er det mandens egen kraft, der bevirker; at han kan få så krafti-ge læsioner Tiltalte holdt bare kniven frem for sig. Han ved ikke; hvor-dan <anonym>Forurettede 2's</anonym> over- 0g underkæbe er brækket, det må være sket, da <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt på græsset. Foreholdt at det fremgår af personundersøgelse af tiltalte selv på Ret- smedicinsk Institut den 11. august 2020 fra kl. kl. 20.20 (ekstraktens side 291-293), at der ved undersøgelsen alene blev fundet to læsioner i form af en hudafskrabning på toppen afhøjre skulder af ældre dato og et blodunderløbent mærke på forsiden af højre skulder; der var friskt; forklarede tiltalte; at han blev ramt 5-6 gange; men på grund af det før-ste slag har han ikke kunne tælle; præcist hvor mange gange han blev slået. Han kan ikke forklare; hvorfor han ikke havde flere mærker efter slag, han ved bare, at han blev slået. Han så ikke; hvad der ramte ham i baghovedet; men gik ud fra, at det var battet. Det er korrekt; at han ik-ke ved hvilken del af battet, han blev ramt af. Han kan bekræfte, at un- dersøgelsen af ham blev foretaget få timer efter det passerede. Han blev kun undersøgt den ene gang. På ny foreholdt kort over gerningsstedet (ekstraktens side 495) samt luftfoto fra området (ekstraktens side 205), forklarede tiltalte; at <anonym>Ejendom</anonym> hvor han lånte cyklen; ligger lige ved siden af gerningsstedet. Forevist foto af en gård bekræftede tiltalte, at det er et billede af <anonym>Ejendom</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> bor tæt på <anonym>Vej 2</anonym> 0g det var der, han var på vej hen, da han mødte <anonym>Forurettede 2</anonym> Han løb tilbage mod <anonym>Ejendom</anonym> da <anonym>Forurettede 2</anonym> kom løben-de, fordi der var kortere hen til gården end hjem til <anonym>Forurettede 1</anonym> Forevist foto af tiltalte med maske og kniv (ekstrakten; s. 532), forkla- rede tiltalte; at fotoet stammer fra en Halloween-fest. Billedet er taget for sjov. Det er ikke taget i hans hjem. Han mener ikke, at han har sendt billedet til <anonym>Forurettede 1</anonym> Han kan ikke huske, om kniven på billedet; er den kniv, som han havde på sig den 11. august 2020. Om den fremlagte korrespondance mellem <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> samt deres bror; <anonym>Person 3</anonym> forklarede tiltalte, at han kender lidt til app'en "Tele-gram" . Så vidt han ved, er den lidt ligesom Snapchat. Han ved, at <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> havde app'en. Forevist udlæsning af <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon fra den 11. august 2020 fra kl. 18.09 (forsvarerens tillægsekstrakt s. 81 og 82, nr. 18 ff) forklarede tiltalte, at 11 <anonym>Profilnavn 1</anonym> er hans brugernavn på Snapchat. Det er rigtigt, at han modtog beskedemne: "Tæske dig "Du har dummet dig "Kom nu kælling så lad os slås' "bange nu hvad lille luder" , "Skal jeg bare køre til <anonym>Adresse 2</anonym> ?" fra <anonym>Profilnavn 2</anonym> 1 Han modtog også: "skal jeg køre til <anonym>Adresse 2</anonym> ? og "vi ses i <anonym>By 1</anonym> så". Forevist en besked over Telegram udlæst fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltele-fon den 7. august 2020 kl. 20.12 (forsvarerens tillægsekstrakt side 71, nr. 1) angiveligt fra <anonym>Forurettede 2</anonym> alias 7 <anonym>Navn 2</anonym> hvoraf fremgår: "Gamle skal bruge en gøb er det niget du kan hjælpe med? 1 forklarede tiltalte, at <anonym>Forurettede 2</anonym> har talt om våben nogle gange; men det har ikke inte- resseret tiltalte_ Forsvareren dokumenterede beskeder fra den 7. august 2020 fra kl. 22.42 til kl. 22.52, (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 71 ff, nr. 2 - 18), angiveligt mellem <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Tiltalte forklarede, at han og <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke havde haft kontakt mellem den 7. og 11. august 2020. Han var ikke klar over; at der var noget un-der opsejling mellem <anonym>Forurettede 1's</anonym> brødre. Foreholdt fra nogle slettede beskeder fra den 15.juli 2020 mellem 7 <anonym>Navn</anonym> 2", 0g 7 <anonym>Forurettede 1</anonym> 7 udlæst fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 61), herunder om, at der skulle slettes noget gemt i minder på Snapchat, forklarede tiltalte; at han 0g <anonym>Forurettede</anonym> 1 har været sammen i mange år. Der ligger nogle få billeder af dem på tiltal-tes mobiltelefon; hvor de ryger hash. Disse billeder er formentlig gemt iminder i hans Snapchat-app. <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Forurettede 1</anonym> mødte som vidne Vidnet forklarede herefter bl.a., at hun 0g tiltalte blev kærester i april 2016. Forholdet sluttede hen over sommeren 2020, men først defini-tivt; da tiltalte blev anholdt den 11. august 2020. Hun havde flere gan-ge forinden sagt til tiltalte; at hun ikke ville være kærester med ham mere, men han forstod det ikke. De mødte hinanden første gang til en fest; da de var 17 år Herefter havde de ingen kontakt; før de mødtes igen efter ca. 10 år, i 2016,hvor de blev kærester; I starten var deres forhold "ok" og helt normalt. Efter ca. 4 måneder begyndte tiltalte imidlertid at blive jaloux og kontrollerende i tiltagende grad. Dette tog mere 0g mere overhånd. De flyttede sammen relativt hurtigt efter; at de blev kærester. Hun boede da på <anonym>Adresse 1</anonym> med sin datter fra et tidligere forhold, <anonym>Person 1</anonym> Baggrunden for; at de senere, i 2018, flyttede til <anonym>Adresse 3</anonym> var; at tiltalte og hende sammen havde fået en søn. Der var derfor behov for at finde en større lejlighed <anonym>Adresse 3</anonym> var en fireværelses lejlighed. Vedrørende forhold 1, litra a), der vedrører en episode den 26. decem-ber 2016, forklarede vidnet; at det er rigtigt, at de var på vej fra tiltal-tes forældres hus til svømmehallen i <anonym>By 1</anonym> Svømmehallen ligger for enden af den vej, hvor tiltaltes forældre bor. For enden af vejen; ved parkeringspladsen; var der et rækværk. Tiltalte skubbede hende op af rækværket og slog hende. Tiltalte slog hende ofte; hvis han blev sur. De havde nok skændtes lidt forinden; men hun kan ikke huske, hvad de havde skændtes om den dag Episoderne med vold begyndte ofte med, at de skændtes, og så eskalerede det. Tiltalte slog hende den dag med knyttet hånd. Hun tog hænderne op foran ansigtet for at beskytte sig, hvorved tiltalte med sit knytnæveslag slog hendes hånd ind mod plan-keværket. Derved blev hendes ringfinger på højre hånd klemt ind mod rækværket; hvorved fingeren brækkede. Tiltalte slog hende to gange. Hvis hun ikke havde haft hænderne oppe foran sig, ville slagene have ramt hende i ansigtet. Hun tror således ikke; at hun blev ramt i ansigtet, men hun kan ikke huske det. Hun fik kort tid efter ondt i fingeren De gik imidlertid videre og tog i svømmehallen. Hun kunne mærke smer-ten i fingeren blev værre. Da de gik fra svømmehallen; sagde tiltalte; at hun skulle sige til andre, at hun var faldet i svømmehallen og derved slået sin finger Da de kom hjem til tiltaltes forældre igen; kiggede til-talte og dennes mor på fingeren og sagde; at der ikke var noget galt. Hun blev ved med at sige, at der var noget galt, og hun blev derfor un-dersøgt på skadestuen og senere opereret. Det var enten hende selv el-ler tiltalte; der ringede til skadestuen. Telefonnummeret; der starter med 11 <anonym>Tlf nr. 1</anonym> var hendes nummer. Hun fortalte dengang ikke andre om episoden og kan ikke huske præcis, hvornår hun fortalte andre om epi-soden. Hun og tiltalte talte heller ikke om episoden efterfølgende. Hun er ikke så god til at huske års-tal, men hun mener; at episoden var i 2016 eller 2017, i starten eller midten af deres forhold. Foreholdt politiattest af 20.november 2020 (ekstrakten; s . 1l1), hvor-af det fremgår; at hun blev undersøgt på skadestuen den 27. december 2016, forklarede vidnet, at hun ikke helt kan huske; hvornår hun blev undersøgt; men at det nok skal passe, at hun blev undersøgt dagen ef-ter turen i svømmehallen: Det viste sig, at fingeren var brækket; og at hun skulle opereres. Hun mener; at der gik nogen tid, før hun blev ope-reret. Der blev sat noget "stål-halløj' ind i fingeren Foreholdt lægenotat af 27. december 2016 (ekstrakten; s. 121) og no-tat fra visitationssygeplejerske samme dato (ekstrakten; s. 123), forkla-rede vidnet, at det er korrekt, at hun i forbindelse med undersøgelsen oplyste til hospitalspersonalet; at hun var gledet i svømmehallen Hun turde ikke sige andet. Hun har 'stadig smerter i fingeren. Om episoden den 22. august 2017, forhold 1, litra b), forklarede vid-net, at hun kan huske episoden; idet hun i forbindelse hermed blev un-dersøgt på sygehuset. Den dag var hun syg 0g dehydreret og lå derfor på sofaen. Hun var så syg at hun ikke kun få mad ned. Tiltalte ville ha-ve sex med hende; men hun afviste ham; fordi hun var syg. Tiltalte blev herefter vred 0g slog hende. Jo mere hun afviste ham, jo mere slog han. Tiltalte stak hende også med en gaffel i armen, da hun fastholdt ikke at ville have sex med ham. Gaflen havde tiltalte hentet ude i køkkenet. Hun tror; at tiltalte stak hende i venstre arm med gaflen; men hun kan ikke huske det præcis . Det blødte ikke, idet gaflen kun gik igennem hu-dens yderste lag men stikket med gaflen medførte et blåt mærke. Til-talte stak én gang med gaflen og slog hende herudover flere gange på armen samme sted. Hun kan ikke huske, hvor mange gange han slog hende, men hendes arm var til sidst blå og lilla. Hun kan ikke huske; om de den dag havde skændtes forinden. Foreholdt notat om underretning modtaget den 24. august 2017 fra en sygeplejerske på OUH (ekstrakten; $ . 124), hvoraf fremgår bl.a., at un - derretningen handlede om vold mod vidnet; at vidnet havde blålgrønne mærker; at vidnet havde fortalt, at det var kæresten; der havde slået hende 0g stukket med en gaffel, at hun ikke ville melde kæresten, 0g at hendes datter på 3 år havde set det, forklarede vidnet, at hun kan hus-ke, at hun talte med en sygeplejerske herom: Hun havde blå mærker ef-ter slagene og stikket med gaflen. Sygeplejersken skulle tage hendes blodtryk 0g opdagede derved mærkerne på hendes arm. Sygeplejersken pressede det ud af hende. Vidnet var bange for, hvad tiltalte ville gøre ved hende; hvis hun anmeldte ham. Endvidere var hun bange for, at sy-geplejersken kunne finde på at lave en indberetning til kommunen. Hun fortalte dengang ikke andre end sygeplejersken om episoden: Foreholdt notat af 23. august 2017 fra sygeplejersken om underretnin-gen (ekstrakten; s. 125), hvoraf fremgår bl.a , at vidnet og kæresten ik-ke var sammen for tiden grundet slag og stik med gaflen; forklarede vidnet, at hun på dette tidspunkt havde sagt til tiltalte, at hun ikke ville være kærester med ham mere, men det accepterede tiltalte ikke. Det kan derfor godt passe, at hun fortalte sygeplejersken; at tiltalte var hen-des ekskæreste . Tiltalte accepterede aldrig, når hun sagde; at hun ikke ville være sammen med ham mere, så hun prøvede at leve i det. Tiltalte ville ikke finde sig i, at de ikke var sammen. Hun var desuden gravid og ville beskytte sine børn. Børnene har for det meste været hjemme og har set; når hun blev slået. Angående episoden den 30. december 2018 forhold 1, litra c), forklare-de vidnet, at hun, tiltalte og <anonym>Vidne 3</anonym> sammen skulle holde nytår: Tiltalte slog hende; hvorefter <anonym>Vidne 3</anonym> sagde til tiltalte, at han skulle "slappe af"_ <anonym>Vidne</anonym> 3 er tiltaltes lillebror; <anonym>Vidne 2's</anonym> bedste ven; og <anonym>Vidne 3</anonym> er med til alle deres familiefester. Vidnet lærte <anonym>Vidne 3</anonym> at kende samtidig med, at hun lærte tiltalte at kende. Tiltalte 0g <anonym>Vidne 3</anonym> var også venner; men <anonym>Vidne 3</anonym> var tættere på <anonym>Vidne 2</anonym> end på tiltalte. <anonym>Vidne 2</anonym> var ikke til stede, han var på ferie. <anonym>Vidne 3</anonym> ville helst ikke blande sig. Det var der ingen; der ville over- for tiltalte; men <anonym>Vidne 3</anonym> sagde stille og roligt til tiltalte, at han skulle slap- pe af. <anonym>Vidne 3</anonym> stod i den anden ende af en tilstødende stue, da vidnet blev slået. <anonym>Vidne 3</anonym> hørte, hvad der foregik, men om han så det, ved hun ikke. Bagefter gik hun og <anonym>Vidne 3</anonym> ud for at ryge en smøg, og hun fortalte da <anonym>Vidne 3</anonym> at hun var bange for tiltalte. <anonym>Vidne 3</anonym> sagde; at det kunne han godt forstå. Hun og tiltalte talte ikke efterfølgende om episoden. Foreholdt afhøringsrapport af 21. september 2020, fra en afhøring af hende den 17. september 2020, s. 7, 2. afsnit (ekstrakten; s. 539), for- klarede vidnet, at det godt kan passe; at hun har forklaret til politiet; at hun skreg, og at <anonym>Vidne 3</anonym> kom og lagde sig imellem. Det kan også godt være rigtigt, at hun har forklaret, at tiltalte den dag havde slået hende flere gange i hovedet og på kroppen. Hun kan ikke huske så meget om episoden, ud over at tiltalte slog ud efter hende og ramte hende flere gange i baghovedet og på kroppen; men hun er ikke sikker Hun kan ikke huske; om hun fik skader af slagene, eller hvordan hun blev ramt; men hun blev nok ramt i baghovedet. Tiltalte plejede at slå hende i bag- hovedet. Vedrørende episoden en ukendt dato i juli 2019 forhold 1, litra d), for- klarede tiltalte, at hun; hendes datter <anonym>Person 1</anonym> og tiltalte havde været i Djurs Sommerland med <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> Hun og tiltalte havde skændtes allerede inden; de var taget af sted om morgenen. Vidnet havde glemt nogle ting, hvorfor tiltalte var blevet sur 0g råbte og skreg på turen derhen. På vej hjem sad hun på bagsædet bag førersædet, til-talte sad på bagsædet bag passagersædet. Imellem dem sad <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> kørte 0g <anonym>Vidne 2</anonym> sad på passagersædet foran. Det var varmt; og vidnet og tiltalte havde diskuteret, 0g tiltalte var sur. Når tiltalte var sur, havde han svært ved at falde ned igen. Det eskalerede bare. Tiltalte gik amok på hende og prøvede at få fat i hende hen over hovedet på <anonym>Person 1</anonym> Tiltalte slog hende med både flad og knyttet hånd. Hun blev ramt på toppenlsiden af hovedet; på skuldrenelkravebenet og på bry-stet. Hun kan ikke huske, om hun blev ramt andre steder: Slagene var ikke så hårde, som de plejede at være; idet de sad i bilen, hvor der var begrænset plads . <anonym>Vidne 3</anonym> begyndte at køre hurtigere; mens <anonym>Vidne 2</anonym> sagde: "Stop nu, stop nu; der er et barn i bilen Tiltalte stoppede først med at slå, efter at <anonym>Vidne 2</anonym> havde sagt det. Vidnet holdt sine hænder op foran sig for at vægre sig mod slagene. Hun kan ikke huske; om hun og tiltal-te blev gode venner igen efter episoden. Foreholdt afhøringsrapporten af 21. september 2020, s. 6, 4. afsnit (ekstrakten; s. 538, 4. afsnit), forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun forklarede politiet; at tiltalte slog hende 4-5 gange i ansigtet, mens de kørte, både med flad og knyttet hånd. <anonym>Vidne 2</anonym> må have set, at tiltalte slog hende; hun ved ikke; hvor meget han så. Hun har som følge af samlivet med tiltalte og episoden den 1l. august 2020 pådraget sig PTSD, hvilket har svækket hendes hukommelse. Hun fortalte dengang ikke andre om episoden. Første gang hun fortal-te andre om episoden; var da hun anmeldte volden til politiet; efter at tiltalte var blevet anholdt. Om episoden den 19.januar 2020 forhold 1, litra e), forklarede vidnet, at de da var flyttet til <anonym>Adresse 3</anonym> Den dag sad hun 0g <anonym>Person 1</anonym> i sofaen da tiltalte begyndte at sparke løs på hende. Der var in-gen anden anledning hertil, end at tiltalte lige var stået op 0g var i dår-ligt humør. Hun blev ramt af sparkene på læggen og på låret; og hun fik store blå mærker. Da tiltalte begyndte at sparke hende, trak hun be-nene op under sig i sofaen. Tiltalte sparkede hende med flad fod; såle-des at han ramte hende med sine fodsåler: Tiltalte var barfodet, da han sparkede hende. Forevist fotos af et underben (ekstrakten, s. 126-127) bekræftede vid-net, at det er hendes ben, man kan se på de pågældende fotos; 0g at det var hende; der tog billederne. De blå mærker; man kan se på billederne; stammede fra den pågældende episode. Hun kan ikke huske præcist; hvornår hun tog billederne. Det kan godt være, at det var et par dage efter episoden. Hun tog billederne, fordi hun gerne ville samle beviser mod tiltalte, så hun kunne komme væk. Hun var klar over; at hvis hun ikke over for 'politiet kunne forevise håndfaste beviser på tiltaltes vold, ville hun ikke blive taget seriøst. Tiltalte opdagede ikke; at hun tog de pågældende fotos. Hun har flere gange fået ny mobiltelefon; senest i november 2020. Når hun som denne dag havde pådraget sig mærker efter tiltaltes vold, instruerede tiltalte hende i at dække mærkerne til med sin beklædning. Hvis hun ikke gik i tøj, der skjulte hendes krop, kaldte tiltalte hende for "luder" og beskyldte hende for at være utro. Tiltalte instruerede hende også i, at hun skulle sige, at hun havde på-draget sig mærkerne på en anden måde, hvis nogen spurgte. Hun viste derfor dengang ikke billederne af de blå mærker til nogen; og hun gik i tøj, som skjulte mærkerne. Angående episoden den 22. januar 2020, forhold 1, litra f), forklarede vidnet, at hun og tiltalte den dag igen var kommet op at skændtes . De var uenige om, hvorvidt tiltalte skulle tage med til vidnets bedstemors 75-års fødselsdag. De stod i døråbningen til soveværelset, 0g hun hav-de deres fælles søn <anonym>Person 2</anonym> på armen. Tiltalte tog <anonym>Person 2</anonym> ud af armene på hende, og satte ham ned på gulvet. Straks derefter tildelte tiltalte vidnet et kraftigt knytnæveslag i ansigtet; hvorved vidnet faldt bagover ned på sengen. Slaget ramte hende under øjet. Det var et hårdt slag, hvorfor hun blev dårlig og kastede op. <anonym>Person 2</anonym> begyndte at græde, hvo-refter tiltalte tog <anonym>Person 2</anonym> op til sig. Hun gjorde ikke selv noget mod til-talte. Nogle dage efter episoden deltog hun i sin bedstemors 75-års fødselsdag. Hun måtte lyve om, hvordan hun havde pådraget sig mærket i ansigtet. Hun fortalte sin familie, at hun havde fået en papkas-se i hovedet. Hun tog tidligt hjem fra fødselsdagen; fordi hun havde det dårligt:. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte blot skubbede vidnet; og at skubbet var en reaktion eller refleks på, at vidnet havde givet tiltalte en lussing erklærede vidnet sig uenig heri. Der var tale om et egentligt knytnæveslag: Forevist fotos af vidnets ansigt (ekstrakten; s. 129-133) forklarede hun; at billederne viser skaden efter slaget. De første 4 (s. 129-132), er taget samme dag. Det sidste foto (s. 133), er taget en anden dag Nogle af billederne er taget af vidnets forældre. Efter episoden lå hun syg i ca. to uger. Den 6. august 2020 var hun hos egen læge som følge af gener efter slaget. Foreholdt notat fra lægekonsultation den 6. august 2020 (ekstrakten; s. 128), hvoraf fremgår, at hun oplyste lægen om føleforstyrrelser under venstre øje efter overfald i januar, hvor hun blev slået i ansigtet, forkla- rede vidnet, at hun på baggrund heraf blev henvist til en neurolog Hun er efterfølgende blevet udredt. Hun pådrog sig formentlig en hjernery-stelse som følge af slaget og har fortsat mén efter episoden: Det var først efterfølgende, at hun fik at vide; at hun formentlig havde pådraget sig en hjernerystelse. Vedrørende episoden den 20.juni 2020 forhold 1, litra g), forklarede vidnet, at hun allerede fra om morgenen kunne mærke, at tiltalte var "helt oppe at køre" , og at det ville blive en dårlig dag hvor hun ville få tæsk. Sådan noget kunne både vidnet og hendes datter straks mærke, når tiltalte var stået op. Hvis tiltalte smilte, når han stod op, ville det blive en god dag; Hvis tiltalte derimod var aggressiv og talte med hæ-vet stemme, vidste vidnet og hendes datter; at det ville blive en dårlig dag. Da hun den pågældende dag kunne fornemme; at det ikke ville va-re længe, før tiltalte tævede hende, prøvede hun at "trække tiden' 71 ved at ordne vasketøj . For efterfølgende over for 'politiet at kunne doku-mentere tiltaltes vold; satte hun den dag sin mobiltelefon til at lydopta-ge 0g lagde den i lommen. Hun var imidlertid bange for, at tiltalte ville opdage det; da han tidligere havde slettet optagelser; som hun havde foretaget på sin mobiltelefon. I dette tilfælde sendte vidnet derfor straks efter tiltaltes voldsudøvelse lydfilen i en mail til sin mor Herefter ringede vidnet til sin mor 0g sagde, at denne ikke skulle åbne mailen; men blot gemme den. Dette efterkom vidnets mor. Tiltalte plejede at kontrollerede vidnets telefon for lydoptagelser eller fotos umiddelbart efter; at tiltalte havde slået vidnet, men det gjorde tiltalte ikke denne dag; Vidnet havde forud for episoden fortalt sin bror; <anonym>Forurettede 2</anonym> at hun blev slået af tiltalte, fordi hun ikke kunne holde til det mere. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde da enten ringet eller skrevet til tiltalte og spurgt; om tiltalte gjor-de vidnet ondt. Dette havde tiltalte benægtet. Tiltalte var efterfølgende blevet meget vred over; at vidnet havde fortalt <anonym>Forurettede 2</anonym> det. Foreholdt indholdet af lydoptagelsen forklarede vidnet, at hun stod og vaskede op, mens børnene legede i haven. Tiltalte tog fat i hende, hvo- refter han begyndte at slå og sparke hende. Slagene var med både flad hånd og knytnæveslag. Både slag og spark var hårde. Hun blev slået 0g sparket over hele kroppen; det var meget voldsomt:. Til at starte med stod hun op, men tiltalte fik hende ned på gulvet. Tiltalte sparkede hen-de også, mens hun lå ned. Vidnet mener; at tiltalte havde sit ben mod hendes nakke; mens hun lå ned, hvorfor hun følte, at hun var ved at brække nakken. Det er baggrunden for, at hun sagde det. Hun lå på si-den, mens tiltalte havde benet på hendes nakke. Hele episoden fandt sted i køkkenet. Det er rigtigt, at tiltalte under episoden sagde: "Du skal ikke sige, at jeg bruger vold mod dig! Hun sagde til tiltalte, at /side 24 hun optog episoden, fordi hun ville have ham til at stoppe og fordi, hun var bange for , at tiltalte ville slå hende ihjel. Efter lydoptagelsen slutter , gik tiltalte uden for . Tiltalte vidste ikke, at hun optog samtalen, selvom hun fortalte det til ham, måske troede han hende ikke, selvom hun sag-de det. T iltalte tog ikke hendes telefon i dette tilfælde. V idnet ved ikke, om hun den dag fik blå mærker efter tiltaltes voldsudøvelse. T iltalte slog hende næsten dagligt, og hun vidste derfor ikke, hvilke af de blå mærker , hun konstant havde på sin krop, der stammede fra hvilken epi-soder . Hun fortalte dengang ikke andre om episoden. Dette skete først, da hun anmeldt alle forholdene til politiet, efter at tiltalte var blevet anholdt. Hun sendte i den forbindelse den fulde lydfil til politiet. L ydfi-len er hverken blevet redigeret eller beskåret. Om episoden den 1. juli 2020 forhold 1, litra h) forklarede vidnet, at hun kan huske, at politiet kom hjem til dem en dag i den pågældende periode, men hun kan ikke knytte det præcis til datoen den 1. juli 2020. Hun kan ikke huske, om det var slag eller spark, hun fik. Hun kan hel-ler ikke huske, i hvilket rum det foregik, eller om der var andre til ste-de. Politiet var ude hos dem jævnligt. Hun kan derfor ikke helt huske den specifikke dag eller slagene, men hun havde på et tidspunkt blå mærker på ribbenene efter tiltaltes slag, som hun en dag viste til politi-et. V idnet fortalte også betjenten, at hun var bange, men det nærmere indhold af samtalen kan hun ikke huske. Den dag, politiet kom, tog de ikke tiltalte med på stationen. V idnets børn var ofte til stede, når tiltalte slog hende, der var ingen forskel på, om børnene var til stede eller ej. Angående episoden den 4. juli 2020 forhold 1, litra i) , forklarede vid-net, at tiltalte denne dag var meget vred. Hun kan ikke huske, om bør -nene var til stede, men det går hun ud fra. T iltalte og vidnet var på der -es søns værelse, hvor tiltalte tog fat i hende og rev hende ned på gulvet med sine hænder . Hun gjorde modstand og prøvede at holde sig oprejst og beskytte sig selv . Tiltalte pressede hendes hoved ned i hjørnet ved en radiator . Hun krøb da sammen i hjørnet. Hun troede, at tiltalte ville kvæle hende. Tiltalte holdt hende nede med armene og dernæst med benet, hvorved tiltalte pressede sit knæ mod hendes ryg og nakke. V id-net forsøgte at beskytte sig selv . Tiltalte tildelte hende hårde slag, men ikke så hårde slag, at hun blev slået bevidstløs. T iltalte holdt hende ne-de med knæet med en sådan kraft, at hun ikke kunne komme op. På et tidspunkt kom hun op, fik åbnet vinduet og råbte: ” Han vil slå mig ihj-el! ” ud ad vinduet. Deres overbo hørte hende skrige og må have ringet til politiet. Da politiet ankom, viste hun dem mærkerne på sine ribben. Hun kan ikke huske, hvad hun fortalte betjenten om mærkerne, men hun fortalte, at hun var bange. Hun kan ikke huske, om hun fortalte, at det var tiltalte, der havde slået hende. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke viste politiet de øvrige mærker , hun havde på sin krop. Politiet var ofte til stede på adressen i den periode, men de ville ikke hjælpe hende. Det ville derfor ikke nytte noget, at vise politiet flere af sine mærker . Det er muligt; at politiet talte med hende om, at hun kunne komme på krise - center: Hun var imidlertid bange for, at hendes ophold på krisecenteret ville være kortvarigt, hvorefter hun ville komme tilbage til hjemmet; hvor tiltalte befandt sig 0g det hele ville starte forfra. Hun har sin vi-den om krisecentre fra Google. Da betjentene havde talt med dem beg-ge, forlod politiet hjemmet. Hun kan ikke huske, hvad der skete efter; at politiet var kørt. Vedrørende forhold 2, der vedrører en episode mellem den 1. februar og 31. marts 2018, forklarede vidnet, at hun godt kan huske selve epi-soden men ikke optakten til den. Hun var dengang højgravid med <anonym>Person 2</anonym> 0g stod i gangen i lejligheden på <anonym>Adresse 1</anonym> da episo-den fandt sted. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> var til stede, enten i stuen eller køkke-net. Tiltalte begyndt at råbe og skrige, hvorefter han slog hende med knyttet hånd i venstre side af maven. Det var et "mellemhårdt" slag. Vidnet beskyttede sin mave med hænderne for at beskytte det ufødte barn. Tiltalte slog hende i maven flere gange. Hun skreg, hvorefter <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> kom til stede. <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at tiltalte skulle stoppe; hvo-refter tiltalte stoppede. Det var hendes indtryk, at <anonym>Vidne 2</anonym> havde set, hvad der skete. <anonym>Vidne 3</anonym> var der også. <anonym>Vidne</anonym> 2 0g <anonym>Vidne 3</anonym> var i stuen; da vid-net skreg 0g græd. <anonym>Adresse 1</anonym> var en mindre lejlighed på omkring 48 kvadratmeter; så <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> kan ikke have undgået i hvert fald at have hørt, hvad der skete. Efter 'episoden blev hun bekymret for, om der var sket noget med det ufødte barn. Hun gik dog ikke til læge på grund af slagene, idet hun var til kontrol på sygehuset hos en jordemo-der hver uge på grund af en spiseforstyrrelse. Barnet havde det også fint; og hun kunne mærke liv. Hun fortalte dengang ikke andre om epi-soden. Om forhold 3 generelt forklarede vidnet, at tiltaltes og hendes forhold kun var godt de første fire måneder. Ændringen til det værre kom dog ikke med det samme, men skete gradvist. Det var værst det sidste år af deres forhold. Når tiltalte havde gjort hende ondt, var han sød ved hen-de bagefter og inviterede hende feks. ud at spise. Dette skete ofte samme dag eller dagen efter. Tiltalte opførte sig da som om, at intet var sket. Vidnet følte sig utilpas og hun prøvede at tale med tiltalte; men han var meget paranoid og troede, at alle kunne høre; hvad de tal-te om. På et tidspunkt måtte de lægge deres telefoner væk og hviske til hinanden; for at tiltalte kunne være sikker på, at der ikke var nogen, der kunne høre dem eller at deres samtale blev optaget. Da hviskede tiltalte til hende, at han aldrig havde lagt en hånd på hende. Det fik vid-net til at tvivle på sin egen virkelighedsopfattelse. Vidnet prøvede at være glad over for børnene, men indeni var hun ikke glad. Hun var hele tiden på listefødder og var forsigtig Tiltalte og vid-net havde ikke en god tone over for hinanden; men det var for det me-ste tiltalte; der talte grimt til hende. I måneden op til, at tiltalte blev an- holdt i august 2020, fortalte vidnet sin familiebehandler ved kommu-nen; at hun havde lavet en opsparing så hun kunne komme væk fra til-talte, 0g at en veninde havde tilkendegivet at ville hjælpe vidnet. Fami- liebehandleren sagde; at hun skulle sende beviser. Det gjorde hun; men hun fik alligevel ikke hjælp. Der var ingen, der ville hjælpe hende. Hun har mange gange sagt til tiltalte, at hun ikke ønskede at fortsætte for- holdet; men tiltalte reagerede ved at slå hende eller forsøgte at "købe hende" ved at bestille ting eller tøj til hende, eller ved at tage hende med ud, som om intet var hændt. Hun havde både over for sine egne 0g tiltaltes forældre givet udtryk for, at hun ønskede at forlade tiltalte. Vidnet gjorde alt, hvad tiltalte sagde, for at gøre ham glad og tilfreds-stille ham så han ikke skulle gå amok. Vidnet skulle efter tiltaltes me-ning bare sidde i et hjørne 0g "holde sin kæft" . Vidnet og børnene skul-le være stille; når de stod op om morgenen, for hvis de vækkede tiltal-te; gik det galt. Hvis børnene gjorde noget, de ikke måtte, kunne tiltal-te finde på at hoppe ud af sengen og gå amok på hende. Hun skulle op-føre sig på en bestemt måde, så der kunne være ro i hjemmet. Vidnet er slet ikke sig selv mere. Tiltalte forvandlede hende til en anden. Hun ændrede sig for at overleve. Tiltalte og vidnets far havde mange kon-flikter; og en gang forsøgte tiltalte at overfalde vidnets far i deres hjem. Vidnets far havde regnet ud, hvad der foregik i vidnet og tiltaltes hjem og sagde til tiltalte; at han skulle behandle vidnet pænt. Tiltalte har ofte sagt, hvad vidnet skulle gøre 0g ikke gøre. Vidnet måt-te heller ikke have veninder; og vidnet måtte aldrig tage ud med nogen. Før vidnet mødte tiltalte, havde hun nogle veninder; men dem kunne tiltalte ikke lide og forbød derfor vidnet at være sammen med dem. En af veninderne, <anonym>Vidne 5</anonym> var mor til <anonym>Person 1's</anonym> ven, men heller ikke hende måtte vidnet se for tiltalte. Hun tog aldrig ud, og hvis hun gjorde det alligevel, var der ballade. I 2017 fortalte hun <anonym>Vidne 5</anonym> som tiltalte ikke kunne lide; om tiltaltes opførsel. Før vidnet mødte tiltalte; var hun næ-sten sammen med <anonym>Vidne 5</anonym> hver dag, men på daværende tidspunkt var <anonym>Vidne 5</anonym> ikke længere en tæt veninde. Vidnet havde også en veninde; der hedder <anonym>Person 4</anonym> som vidnet havde planlagt at mødes med hen over sommeren 2020, men det blev heller ikke til noget, dels fordi vidnet var langt nede psykisk og dels fordi, hun ikke måtte se hende for tiltalte. Tiltalte syntes også, at vidnet var for meget sammen med sin familie. Vidnets familie bor 1 <anonym>By 3</anonym> der ligger 10-12 minutter fra <anonym>By 2</anonym> i bil. Hun bruger meget tid med sin familie; det gør de i hendes familie. Det kunne tiltalte ikke forstå, da han selv ikke kunne lide sin egen fa-milie. Vidnet så sin familie dagligt eller i hvert fald hver anden dag. Til-talte var sur over, at hun så sin familie hele tiden; og han var irriteret over; at vidnets mor kom på besøg. Når hun og tiltalte havde haft en konflikt;, blev de kun gode venner igen; når tiltalte ville det. Hun rettede bare ind. Tiltalte mente, at når han havde sagt undskyld, så var det overstået; 0g de var gode venner igen; uanset hvordan vidnet havde det. Da hun blev gravid med deres fælles søn, <anonym>Person 2</anonym> ville hun have fostret fjernet, da hun levede i et vol-deligt forhold. Tiltalte lovede hende imidlertid, at han ville holde op med at slå hende osv. Dette løfte holdt i et par måneder; men så starte-de det hele op igen Da hun var højgravid med <anonym>Person 2</anonym> udøvede tiltalte ofte vold mod hende. De kunne også skændes om økonomi. Igennem stort set hele deres for- hold levede de af vidnets indtægt; idet tiltalte næsten aldrig havde et ar- bejde. Tiltalte har under deres forhold kun arbejdet ganske kortvarigt i IKEA, hos KFC og de sidste ca. 14 dage forud for den 11. august 2020 på <anonym>Virksomhed</anonym> Når de manglede penge; skændtes de over; om de skul-le låne penge af vidnets eller tiltaltes familie. Tiltalte styrede vidnets økonomi ved at tage hendes kort eller sige til hende, hvad hun skulle gøre. Tiltalte kunne også flippe ud, hvis vidnet f eks. havde sendt 100 kr. til <anonym>Forurettede 2</anonym> via Mobile Pay. Tiltalte havde også adgang til hendes netbank og kode . Vidnets nøglekort til NemID lå oftest i hendes pung Hun kan ikke huske, om hun fortalt dette til politiet. Vidnet blev adspurgt om årsagen til, at lejlighederne på både <anonym>Adresse 1</anonym> 0g <anonym>Adresse 3</anonym> udelukkende stod i vidnets navn, samt at tiltalte ikke havde folkeregistersadresse de pågældende steder. Retsformanden vejledte vidnet om, at hun ikke havde pligt til at svare på spørgsmål herom. Vidnet forklarede herefter; at lejligheden beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> stod i hendes navn; da det var hendes lejlighed, hvor hun boede alene med sin datter; da hun mødte tiltalte. Da de sammen flyttede til den større lejlighed beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> lånte de penge af begge der-es forældre til indskuddet. Vidnets forældre bidrog med 30.000 kr. og tiltaltes forældre med 10.000 kr. til indskuddet. Det var kun hende, der stod på lejekontrakten for <anonym>Adresse 3</anonym> fordi hun ville kunne blive i lejligheden med børnene, hvis der skete noget. Det var af økonomiske årsager;, at tiltalte ikke stod på nogen af lejekontrakterne eller havde folkeregisteradresse der. Da de boede på <anonym>Adresse 3</anonym> kunne hun ikke gå og komme, som hun ville. Hun havde sin egen nøgle til lejligheden Hvis hun imidlertid gik ud, ville hun få tæsk, eller tiltalte ville råbe og skrige af hende. Hun havde også sin egen mobiltelefon; men det var oftest tiltalte; der var i besiddelse af den. Når hun ser tilbage på deres forhold, så kunne hun ikke gøre, som hun selv gerne ville. Det var både på grund aftiltaltes fysiske 0g psykiske vold. Det havde ingen betydning for tiltalte; hvad vidnet selv ville. Hendes krop var til sidst ved at give op. Nogle gange tissede hun i bukserne af skræk over tiltalte. Dette er sket mange gange og sidste gang nogle få måneder før; at tiltalte blev anholdt. Vidnet tis- sede eksempelvis i bukserne, når tiltalte gik til angreb på hende og var truende. Når det skete, kaldte tiltalte hende "et svin" og sagde, at hun var barnlig. Hun var ikke tryg ved tiltalte; hun var bange for ham: Det var frygten for tiltalte; der gjorde, at hun ikke anmeldte ham til politiet for vold og psykisk vold. Hun gjorde det først; da han var blevet vare - tægtsfængslet efter episoden den 11. august 2020. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde forud herfor sagt til vidnet, at han ville ønske; at hun anmeldte tiltalte, men hun var bange for, at tiltalte ville slå hende ihjel, når tiltalte havde afso-net en evt. straf for vold mod hende. Vidnet har været den stærke i der-es forhold. Hun har stået på sine ben og haft styrken til at overleve, men hun har i lang tid været i forsvarsposition: Tiltalte har haft magten over hende. Hun har det i dag rigtig dårligt. Hun er en anden person 0g kender ikke længere sig selv. Angående særligt forhold 3, litra a) forklarede vidnet, at tiltalte holdt øje med alt, hvad vidnet foretog sig på sin mobiltelefon. For at kunne gøre det, havde tiltalte vidnets telefon i sin besiddelse det meste af ti-den. Dette stod på inogle år og blev værre og værre. Det var rigtigt slemt det sidste år frem mod august 2020. Hun måtte ofte ikke tage sin mobiltelefon. Hun havde omvendt ikke adgang til tiltaltes mobiltelefon. Hun prøvede at skifte pinkoden til sin mobiltelefon for at få lidt privat-liv. Da vidnet efterfølgende ikke ville give tiltalte den nye kode, gik han amok på hende, og hun gav ham den nye kode, det skete 1-1'2 år før tiltalte blev anholdt. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de begge havde adgang til hinan-dens mobiltelefoner; så de kunne sætte YouTube i gang til børnene, forklarede vidnet, at hun aldrig havde haft adgang til tiltaltes telefon Når tiltalte forlangte at få vidnets telefon; gav hun ham den ikke altid, men for det meste, hun havde ikke noget at skjule. At tiltalte ville kig-ge i hendes telefon var begrundet i hans jalousi. Hun tror; at tiltalte ge-nerelt var styret af jalousi. Vedrørende særligt forhold 3, litra b) forklarede vidnet, at hvis vidnet var alene afsted, beskyldte tiltalte hende for; at hun nok skulle hen til en anden fyr Dette sagde tiltalte ofte til vidnet. Også hvis vidnet skulle ud at handle med sin mor, eksempelvis i Bilka eller Rosengårdcentret. Så skulle vidnet filme hele vejen derud for at dokumentere, hvor hun var: Tiltalte troede ikke på, at hun blot var sammen med sin mor eller med sin bror. Han troede, at vidnets familie var med i et spil, hvor også vidnets familie dækkede over; at vidnet var sammen med andre mænd. Dette skete meget ofte; også efter den 1. april 2019. Vidnets mor syn-tes, at det var mærkeligt; at vidnet skulle "dokumentere" alting overfor tiltalte. Det blev en daglig rutine, når hun skulle ud, og hun gjorde det bare. Hvis hun ikke gjorde det, blev der problemer. Hun skulle hele ti-den bevise; at hun ikke blev kørt hen til en anden mand. De videoer; hun skulle sende til tiltalte, blev sendt over Snapchat. Hun ved ikke præcis, hvor mange sådanne Snapchat-videoer; hun har sendt; da vide- oerne blev slettet af sig selv; når de var åbnet, men det var mange. Tiltalte har ikke på samme måde skulle bevise over for hende, hvor han var henne. Vidnet har en enkelt gang spurgt tiltalte, hvor han var hen-ne, idet tiltalte havde været væk i 10 timer uden at tage sin mobiltele-fon eller i øvrigt give lyd fra sig. Hun sagde da til ham; at hvis hun skulle bevise, hvor hun var; så skulle han også. Det var på et tidspunkt omkring deres søns fødsel i 2018. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de sendte billeder til hinanden; for-di det var hyggeligt, forklarede vidnet, at det ikke er rigtigt. Tiltalte har ikke skulle sende videoer til hende for at forklare, hvor han var henne. Det er rigtigt; at tiltalte har sendt et billede fra <anonym>Virksomhed</anonym> af sig selv i ar- bejdstøj . Hun har en enkelt gang umiddelbart forud for den 1l. august 2020 spurgt; hvor han var. Som svar herpå sendte tiltalte en video fra en restaurant i <anonym>By 1</anonym> hvor tiltalte var med sine forældre. Hun har ikke haft korrespondance med familie og venner; hvor hun har brokket sig over forholdet til tiltalte. Hun har sagt nogle ting til <anonym>Forurettede 2</anonym> hvor hun åbnede sig lidt. Hun har muligvis også nævnt noget for sin mor, men hun er ikke gået i detaljer med det hele. Det gjorde hun kun til sidst overfor politiet, da hun anmeldte forholdene. Om særligt forhold 3, litra c) forklarede vidnet, at skænderierne med tiltalte ofte handlede om jalousi eller sex. En aften kom tiltalte eksem- pelvis sent hjem; vidnet sov. Tiltalte prøvede at have sex med vidnet, men hun afviste ham; da hun sov og var træt. Alligevel blev tiltalte ved og ved med at prøve. Tiltalte kunne ikke forstå, når vidnet ikke ville have sex. Når det skete, f.eks. som den nat, hvor tiltalte kom sent hjem, beskyldte tiltalte hende for at være utro og "kneppe andre mænd" . Tiltalte kunne finde angivelige pletter på hendes tøj eller på møbler og ruder, hvorefter han sagde; at vidnet var "blevet kneppet af alle mulige mænd" . Vidnet kunne ikke selv se de pletter; tiltalte påstod var der; Selv hvis tiltalte havde været væk i 10 minutter; mente han; at der havde været mænd forbi, som vidnet havde været ham utro med. Det skete nærmest dagligt; at vidnet blev beskyldt for at være utro. Det blev værre og værre med tiden Hvis hun havde noget "forkert" tøj på, ligesom det, hun havde på under vidneforklaringen; en almindelig kjole til knæene med lange ærmer; så var den for kort. Hvis hun havde "forkert" tøj på, betød det ifølge tiltal-te; at hun ville ud at have sex med andre mænd. Vidnet blev ked af det, når tiltalte sagde sådan og gik ind og skiftede tøj. Dette skete ofte 0g navnlig i ca. det sidste år af deres forhold, da tog det for alvor over-hånd. Vidnet skulle dagligt tænke over; hvilket tøj, hun tog på. Vidnet tog kun det tøj på, som hun vidste; at tiltalte ville acceptere. Hun var meget bevidst om, hvad der ellers ville ske. Tiltalte kommenterede me-get ofte på hendes tøj, og hvis hun feks. tog kjole 0g strømpebukser på, sagde tiltalte at skulle hun ud at kneppe med én, og at hun lignede en luder. Hun skiftede tøj for at undgå konflikten. Hun har haft kjole på i deres forhold, men hun kan ikke huske, hvornår det senest skete. Vidnet havde nogle enkelte mandlige barndomsvenner; før hun og til-talte blev kærester;, men hun opretholdt ikke relationen til dem; da hun ikke måtte have mandlige venner for tiltalte. Hvis en mand skrev til hende over Facebook; så var hun ifølge tiltalte utro. Tiltalte mente og-så, at hun havde været ham utro med tiltaltes barndomsven; der også var asiat, selvom vidnet aldrig havde mødt vedkommende. Tiltalte troe-de heller ikke; at <anonym>Person 2</anonym> var tiltaltes søn, men barndomsvennens. Vid-net havde under forholdet med tiltalte en relation til sine forældre, men ingen venner, Det skyldtes tiltalte. Tiltalte har talt grimt til hende f.eks. har han sagt; at hun var "en so' 71 at hun var utro, at hun var sammen med mange mænd osv. Som følge af tiltaltes jalousi, måtte vidnet lyve over for tiltalte for at undgå konflikter. Som et eksempel var der en mandlig pædagog i <anonym>Person 2's</anonym> børnehaven, som hun ikke måtte tale med. Det blev hun imidlertid nødt til, hvis vedkommende pædagog ville tale om, hvordan <anonym>Person 2</anonym> havde haft det, når hun hentede <anonym>Person 2</anonym> Hvis tiltal-te da spurgte hende, om hun havde talt med den mandlige pædagog; svarede hun nej, så der ikke skulle ske noget. Tiltalte havde selv både mandlige og kvindelige venner Der har været to episoder; hvor hun selv har været jaloux eller været irriteret. Den ene episode var i 2018, to dage efter; at vidnet havde født deres fælles søn. Tiltalte havde da fået arbejde på KFC, og vidnet fandt ud af, at til-talte skrev med en pige derfra. Det blev hun jaloux over. Den anden episode var i starten af deres forhold, hvor hun blev jaloux over noget med tiltaltes ekskæreste. Vidnet var ikke så begejstret for, at tiltalte havde kvindelige venner; men hun sagde ikke noget. De har begge star-tet konflikter; men mest tiltalte. I starten af deres forhold svarede hun igen; men hun fandt hurtigt ud af, at når hun gjorde det, så fik hun bare flere tæsk. Hun holdt op med at svare igen i de sidste to år af deres for-hold. Angående særligt forhold 3, litra d), forklarede vidnet, at tiltalte ud over at være i besiddelse af og kontrollere vidnets mobiltelefon; også slettede ting på hendes mobiltelefon uden at fortælle hende om det. Når hun påpegede dette over for tiltalte, blev han sur og reagerede med vold eller ved at råbe hende ind i hovedet, at hun var et dårligt mennes-ke, at hun ikke duede til noget osv. Tiltalte kiggede ofte i hendes mo-biltelefon. Mange af hendes billeder og lydfiler er blevet slettet aftiltal-te. Hun vidste, at det krævede beviser; hvis hun ville anmelde tiltaltes vold til politiet; men tiltalte slettede alt, så hun ingen beviser havde. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at hun også havde været inde i tiltal-tes mobiltelefon og slette nogle af hans kontakter; forklarede vidnet, at det havde hun ikke. Tiltalte har til gengæld slettet nogle kontaktperso-ner i hendes mobiltelefon. Vedrørende særligt forhold 3, litra e) forklarede vidnet, at tiltalte me-get hurtigt kunne skifte fra at være flink og venlig til at være en "total djævel? 0g meget aggressiv. Der skulle ofte kun et "forkert blik" fra vidnet til, før tiltaltes humør skiftede 180 grader; han skabte sig og råb-te op. Vidnet kunne ikke få tiltalte til at falde ned igen; når han var ble-vet vred. Tiltalte stillede meget ofte krav til hende. Hun skulle altid op-fylde hans behov; fx iforhold til at få lavet mad. Hvis hun ikke opfyldte tiltaltes behov; skreg tiltalte hende op i hovedet eller slog hende. Hun vidste ikke; hvornår tiltalte pludselig slog hende, men det skete meget ofte. Vidnet kan dog ikke herudover komme på, om der var specifikke ting hun altid skulle gøre. Tiltalte sagde ikke direkte, at hun skulle væ-re hjemme, men hun havde klart det indtryk at tiltalte helst ville have; at hun altid var hjemme. Hun følte sig derfor meget isoleret. Tiltalte har gentagne gange sagt; at hvis de gik fra hinanden, ville han tage deres fælles søn fra hende. Det er sket mere end to gange. Om navnlig hændelsesforløbet i starten af august 2020 og om korres - pondance over "Telegram" i juni og juli 2020 har vidnet forklaret bl.a., at hun i starten af august 2020 havde slået op med tiltalte, men det ac- cepterede tiltalte ikke. Tiltaltes far havde dog i den forbindelse hentet nogle af tiltaltes ting fra deres hjem på <anonym>Adresse 3</anonym> Tiltalte havde også selv flyttet nogle af tingene hen til en kammerat; men tiltal-te kom fortsat i hjemmet. Tiltaltes familie havde i samme periode købt et ophold over tre dage til Legoland og Legoland Hotel til dem alle fi-re. Tiltalte sagde, at hvis vidnet blot tog med i Legoland med børnene ville det være det sidste i deres forhold. På denne baggrund havde vid-net accepteret at tage med. Det var endvidere aftalt; at tiltalte skulle ta-ge med sin far hjem efter turen til Legoland, men den aftale holdt tiltal-te ikke. Hun havde da over noget tid sparet penge op og fortalt familiebehand- leren fra kommunen om, hvad der foregik, alt med henblik på, at hun skulle væk fra tiltalte. Over for tiltalte gav hun imidlertid udtryk for, at alt var normalt, således at tiltalte ikke skulle fatte mistanke om, at hun var på vej til at forlade hjemmet. Det kan godt passe; at hun i den peri-ode sendte søde beskeder til tiltalte, herunder skrev; at hun elskede ham; det var fordi, han ikke skulle fatte mistanke. Kontakten mellem hende og tiltalte var således ikke brudt, selvom de ikke længere var kærester. Det kan også godt passe, at hun som tidligere forklaret en dag i den periode bad tiltalte om at dokumentere, hvor han var. Det var den episode, hvor tiltalte svarede, at han var på en restaurant i <anonym>By 1</anonym> Han sendte hende et billede af sin mad. Hun ved ikke; hvorfor hun bad tiltalte om at dokumentere, hvor han var henne, men hun er en per- son, der bekymrer sig meget om folk; 0g hun var bange for, at tiltalte var sammen med nogen af sine "dårlige' 11 venner. Hun 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> var blevet uvenner ca. en uge forud for den 11- august 2020, fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> var skuffet og ked af, at vidnet var taget med tiltal-te på turen til Legoland. Det fik vidnet at vide af sin mor. Hun skrev til <anonym>Forurettede 2</anonym> et par dage efter, at de var kommet bjem fra Legoland, for at forklare; at hun stadig var bange og ikke kunne komme væk. Hun har altid haft et tæt forhold til <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> har altid passet på hende. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde det dårligt med, at tiltalte slog hende og behandlede hen-de dårligt. På baggrund af spørgsmål, hvor vidnet blev foreholdt udlæsning afbe- skeder fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon med korrespondance med vidnet og mellem <anonym>Forurettede 2</anonym> og deres fælles bror; <anonym>Person 3</anonym> (forsvarerens tillægseks-trakt, s. 14-15,31, 58 og 61), vejledte retsformanden igen vidnet om, at hun ikke havde pligt til at svare på spørgsmålene. Vidnet forklarede herefter; at det er rigtigt; at hun via app'en "Telegram' den 23.juni 2020 kl. 15.47.27 (forsvarerens tillægseks-trakt, s. 14) skrev til <anonym>Forurettede 2</anonym> at hun snart ikke kunne mere Telegram er en app man kan skrive over; lidt ligesom Snapchat. Hun kan ikke huske, hvornår hun hentede Telegram-app'en: <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagt; at de skulle skrive via den app, så tiltalte ikke opdagede noget. <anonym>Forurettede 2</anonym> ville gerne have, at tiltalte kom væk fra hende og børnene, men <anonym>Forurettede 2</anonym> ville ikke gøre noget alvorligt ved tiltalte. De talte dog ikke nærmere om, hvad <anonym>Forurettede 2</anonym> ville gøre for at få tiltalte væk. Hun havde flere gange tid- ligere forsøgt at tale med <anonym>Forurettede 2</anonym> men <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte var på davæ-rende tidspunkt gode venner: Når <anonym>Forurettede 2</anonym> spurgte tiltalte ind til den an-givelige voldsudøvelse mod vidnet, svarede tiltalte <anonym>Forurettede 2</anonym> at vidnet var 'psykisk syg, 0g at det ikke passede, hvad hun sagde. Det er kor-rekt, at hun den 23.juni 2020 kl. 15.47.13 (forsvarerens tillægseks-trakt, s. 14) skrev til <anonym>Forurettede 2</anonym> og spurgte, hvornår <anonym>Forurettede 2</anonym> fjernede tiltal-te. Hermed mente hun, at <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle hjælpe hende med at fjerne til-talte fra hendes hjem. Hun ved ikke, om hun også tilføjede "fra mit hjem" eller blot skrev; at <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle fjerne tiltalte. Det afgørende var; at tiltalte skulle væk fra hende og børnene. Hun fik ikke nogen hjælp fra andre sider og følte ikke; at hun kunne komme væk. Kommu-nen og politiet gjorde ikke noget, selvom der var masser af underret-ninger. Hun følte sig svigtet; magtesløs og glemt af systemet. Det er rigtigt, at <anonym>Forurettede 2</anonym> den 23.juni 2020 (forsvarerens tillægseks - trakt; s. 14-15) svarede på hendes beskeder; Det var svært for <anonym>Forurettede</anonym> 2 at være vidne til, at hans søster blev udsat for vold, 0g at ingen gjorde noget ved det. Hun blev først af politiet gjort opmærksom på, at <anonym>Forurettede 2</anonym> 1 Telegram kaldte sig 11 <anonym>Navn 2</anonym> 11 Hun var dog klar over; at det var <anonym>Forurettede 2</anonym> hun korresponderede med. Hun kan ikke huske, hvornår hendes overvejelser om, at tiltalte skulle "fjernes' 11 startede, men det var lang tid, at hun ville have, at tiltalte kom væk fra hende 0g hendes børn. Hun var om nødvendigt klar til at flytte til udlandet, så hun kunne komme i sikkerhed. Hun ønskede som-me tider; at tiltalte ikke vågnede op om morgenen. Den tanke delte hun dog ikke med andre, men holdt den for sig selv. På et tidspunkt skrev hun også til <anonym>Forurettede 2</anonym> på Snapchat eller Telegram om man kunne finde en måde at forgifte tiltalte. <anonym>Forurettede 2</anonym> svarede ikke, og der var ikke yderli-gere korrespondance herom; hvorfor hun ikke tillagde dette stor betyd-ning. Hun kan ikke huske; hvornår det var. Foreholdt politiets afhøringsrapport af hende den 31.maj 2021 (tillægseks-trakt nr. 3, s. 4), bekræftede hun; at hun til politiet forklare-de, at hun nok skrev det om forgiftning i samme periode, hvor hun skrev, "hvornår bliver han fjernet" , altså omkring den 23. juni 2020. Hun ventede på, at tiltalte skulle væk fra hende og børnene. Hun var ikke klar over; om <anonym>Forurettede 2</anonym> var i gang med at planlægge noget; men <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle have 100 % styr på det med at få tiltalte fjernet. Vidnet mente også, at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagt, at han ville tale med tiltalte alene. Tiltalte lyttede nemlig kun til <anonym>Forurettede 2</anonym> Vidnet og <anonym>Forurettede 2</anonym> skrev på Tele-gram; så der ikke var nogen; der skulle opdage, at det var <anonym>Forurettede 2</anonym> der stod bag; hvis tiltalte en dag fik tæv. Hun kan ikke huske, om hun drøf-tede situationen i hjemmet med sine brødre efter den 23.juni 2020. Foreholdt korrespondance over Telegram; angiveligt mellem hendes to brødre, <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> den 1.juli 2020 (forsvarerens tillægseks-trakt, s. 31), forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 2</anonym> tit stod udenfor og holdt øje med hendes hus om natten, for at kunne skride ind, hvis tiltalte forgreb sig på vidnet. <anonym>Person 3</anonym> vidste også godt, at vidnet ikke havde det godt. Hendes brødre bekymrede sig om hende. Foreholdt korrespondance den 11.juli 2020, angiveligt mellem samme personer (forsvarerens tillægsekstrakt; s. 58), forklarede vidnet, at hun går ud fra, at "kinadrengen? er tiltalte, men at hun ikke ved det. Hun har hørt mange mennesker bruge udtrykket "gonger"' om asiater Foreholdt korrespondance den 15.juli 2020, angiveligt mellem vidnet og <anonym>Forurettede 2</anonym> (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 61), forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvad den pågældende korrespondance drejede sig om Samtalen siger hende ikke noget, så det vil hun ikke spekulere i. Hun ved ikke; hvad beskeden angiveligt sendt fra hende til <anonym>Forurettede 2</anonym> den 15 juli 2020, kl. 10.15, der lyder som følger: 99 Ville være godt 'ja det på hans snap chat det er gemt i minder betyder: Hun havde ikke kendskab til, om <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> planlagde et over - greb på tiltalte. Vidnet ville bare have, at tiltalte kom ud af hendes liv 0g flyttede fra hendes hjem: Hun ønskede ikke, at tiltalte blev slået ihj-el. Hun havde blot for sig selv et stille ønske om, at tiltalte en dag ikke ville vågne op. Tiltalte har tidligere sagt til hende; at han ville slå vidnets bror <anonym>Person 3</anonym> ihjel, når <anonym>Person 3</anonym> kom hjem fra USA. En aften sagde tiltalte endvidere til vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde "stukket" ham; fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> havde ringet til politiet med henblik på at få tiltalte fjernet fra hjemmet. Tiltalte sagde: 11 Bare vent til jeg ser din bror; så nakker jeg ham 71 Hun kan ikke hus-ke datoen; men det har nok været en måneds tid før den 11. august 2020. Politiet har ikke på noget tidspunkt bedt om at få hendes telefon for at udlæse hendes beskeder. Vidnet forklarede vedrørende forhold 5, at hun ved, at tiltalte var på arbejde den 11. august 2020. Tiltalte var imidlertid ikke taget på arbej-de fra hendes hjem om morgenen. Selvom tiltalte havde flyttet nogle af sine ting fra adressen; dukkede han alligevel op, især om natten; men ikke natten til den 11. august 2020. Det var normalt, at tiltalte rendte med kniv, det vidste alle. Tiltalte har haft nogle forskellige knive, men der var især én kniv, han altid havde i sin taske. Det var en foldekniv; der ligner en fiskekniv. Hun kan ikke huske, om hun har spurgt tiltalte, hvorfor han gik med kniv. Kniven faldt også nogle gange ud af tiltaltes lomme; når han sad i sofaen med børnene. Tiltalte skjulte ikke; at han gik med kniv. Han gjorde det for at vise sig over for sine venner og for at spille smart. Tiltalte ringede til hende nogle gange den 11. august 2020, både om formiddagen 0g om eftermiddagen. Da tiltalte ringede til hende om ef- termiddagen eller aftenen den 11. august 2020, havde han fået fri fra arbejde. Tiltalte var da meget 7 'oppe at køre' 7 Hun tror; at tiltalte 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> havde været oppe at diskutere denne dag; Hun kunne forstå på tiltalte, at det handlede om noget med <anonym>Forurettede 2</anonym> men hun havde vanske-ligt ved at forstå, hvad tiltalte mente, da tiltalte talte meget hurtigt. Vidnet vidste; at der i dagene op til den 1l. august 2020 havde været uenigheder mellem <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte; bl.a. fordi tiltalte havde skrevet til <anonym>Forurettede 2</anonym> at tiltalte ville slå <anonym>Forurettede 2's</anonym> søn ihjel. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagt; at han ville gå til politiet 0g anmelde tiltalte for trusler dagen efter; altså den 12. august 2020. Vidnet sagde under telefonsamtalen til tiltalte; at de skulle 7 stoppe deres pjat 71 og lagde derefter på. Foreholdt oversigt over udlæsning af tiltaltes telefon (ekstrakten; s. 443), bekræftede vidnet, at nummeret; der starter med 11 <anonym>Tlf nr. 1</anonym> 11 var hen-des telefonnummer. Det er rigtigt, at tiltalte ringede til hende to gange den 11. august 2020 om aftenen. Det første opkald var det, hun har forklaret om, hvor tiltalte var helt "oppe at køre' 1 og hvor hun endte med at lægge på. Det lyder rigtigt; at det fandt sted den 11. august 2020 kl. 18.09, og varede i 2 minutter og 36 sekunder Under det an-det opkald, der fandt sted, få minutter senere, det skal nok passe, at det var kl. 18.12 0g varede 51 sekunder; sagde tiltalte: 7 'Jeg skal mødes med din bror Jeg skal mødes med din bror: Giv mig den største køk-kenkniv; du kan finde! 71 Til det svarede hun, at de skulle holde op med deres pjat og lagde på. Hun var ved at spise med børnene og havde me-get at se til. Hun tænkte, at nu begyndte det pjat igen med tiltalte og hendes brødre. Ikke lang tid efter; at hun sidst talte i telefon med tiltalte, sendte han hende via snapchat en video af <anonym>Forurettede 2</anonym> der stod på torvet i <anonym>By 2</anonym> På videoen sås <anonym>Forurettede 2</anonym> der stod helt afslappet med et baseballbat i hån-den. Tiltalte sagde på videoen højt: "Se, han kan ikke klare sig selv; han har et våben !" Af videoen kan man se, at <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte stod med kort afstand fra hinanden; måske 2-3 meters afstand. <anonym>Forurettede</anonym> 2 sagde ikke noget under videoen. Der hvor videoen blev taget; var tæt ved Spar? på <anonym>Vej 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> Scooteren stod tæt på legepladsen lidt væk. Hun kunne på videoen se stolperne ved torvet, det var derfra videoen var taget. Da hun havde set videoen svarede hun over Snap-chat tiltalte noget i retning af Stop nu, lad være med at gøre hinanden ondt. Hun fik ikke noget svar fra tiltalte. Hun kan ikke huske; om hun også ringede til tiltalte. Hun var utilpas over situationen; men tænkte ikke videre over det, da hun skulle give børnene mad. Foreholdt kort over <anonym>By 2</anonym> (ekstrakten; s. 495) bekræftede vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> stod omkring "SPAR <anonym>By 2</anonym> Der ligger en legeplads mellem Spar og <anonym>Vej 3</anonym> Scooteren stod ved legepladsen. Pludselig hørte hun nogen sige sit navn. Det var tiltalte; der stod i ha-ven i hendes hjem. Hun råbte ham ind i hovedet og spurgte 'Hvad er der sket, hvor er min bror ? Tiltalte var helt svedig og tog kasketten af for at tørre sveden af panden:. Tiltalte var helt oppe at køre på adre-nalin. Han sagde; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde slået ham en gang med battet. Tiltal-te gjorde bevægelser med hånden; som om han stak ud, 0g sagde samtidig at han havde stukket <anonym>Forurettede 2</anonym> at <anonym>Vidne 9</anonym> havde hjulpet ham, og at hun ikke skulle stikke ham til politiet. Hun løb straks ud af huset 0g ned på torvet. Hun kunne ikke finde <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun løb derfor tilbage til tiltalte og spurgte: "Hvor er han? Tiltalte svarede: "På legepladsen Hun løb derefter straks ned til legepladsen og så <anonym>Forurettede 2</anonym> liggende på jorden. Der var nogen, der var i gang med at genoplive ham. Politi og ambulance ankom lige efter: Den aften var sidste gang hun så tiltalte. Hun kan ikke huske; at hun blev afhørt af politiet samme dag; Foreholdt ikke underskrevet afhøringsrapport af 11. august 2020 kl. 18.38, s. 2, tredjesidste afsnit (ekstraktens side 518) forklarede vidnet; at det godt kan passe, at hun forklarede til politiet; at tiltalte havde fortalt hende; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde slået tiltalte tre gange med battet. Hun kan ikke huske; om tiltalte sagde en eller tre gange, men det har nok været tre gange. Stemningen mellem <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte i tiden frem mod den 11. august 2020 var ikke god. Det var gensidigt, hvilket man kunne mærke. Tiltal-te sagde; at han ikke brød sig om situationen: Tiltalte svinede over for vidnet <anonym>Forurettede 2</anonym> til daglig, og han kunne finde på at ringe 0g skændes med <anonym>Forurettede 2</anonym> når hun var til stede. Det var som om, at de dagligt skulle have en slåskamp. Det var en ren reaktion; at hun svarede "stop jeres pjat" og "lade være med at gøre hinanden ondt" , da tiltalte ringede til hende den 11. august 2020. Hun kan ikke huske, hvornår hun første gang forklarede politiet om køkkenkniven; men det kan godt passe, at det var i september 2020. Vidnet var i choktilstand, da hun blev afhørt af politiet den 13. august 2020. Hun kan intet huske fra den afhøring, men der er dukket ting op undervejs, som tiden er gået. Både tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> var 'store i munden og selvom tiltalte var uberegnelig, kunne hun ikke forestille sig, at tiltalte ville slå <anonym>Forurettede 2</anonym> ihjel. De var bare store drenge; der ville slås. Hun ringede derfor ikke til politiet; da tiltalte den 1l. august 2020 bad hende om at finde den største køkkenkniv. Tiltalte har ikke på no-get tidspunkt givet udtryk for, at han var bange for <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 2</anonym> mødte som vidne Vidnet forklarede herefter bl.a. , at han og tiltalte er halvbrødre; idet de har samme mor. Vidnet har altid haft et tæt forhold til tiltalte. De er vokset op sammen, både i Thailand og i Danmark. <anonym>Vidne 3</anonym> er vidnets bedste ven fra folkeskoletiden De har kendt hinanden siden tredje klas-se. De er tætte venner og bor sammen som "roommates' 7 Det har de gjort i ca. tre år Det var vidnets indtryk; at <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte var kærester i perioden frem til august 2020. Vidnet har alene og sammen med <anonym>Vidne 3</anonym> besøgt tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> Besøgene var ofte spontane. Vidnet har besøgt tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> på både <anonym>Adresse 1</anonym> 0g <anonym>Adresse 3</anonym> Det var vidnets indtryk;, at tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold gik op og ned. Somme tider var til-talte og <anonym>Forurettede 1</anonym> gode venner; men andre gange var de oppe at skændtes, hvilket vidnet har overværet. Vidnet kan huske i hvert fald 2-3 episo-der;, hvor tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> var oppe at skændtes, mens vidnet var til ste-de. Tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> kom ofte op at skændes, når de havde haft en hård dag. Skænderierne var somme tider også foran børnene men det var vidnets indtryk; at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> prøvede at undgå at skændtes foran børnene. Når tiltalte og <anonym>Forurettede 1's</anonym> skændtes, gik de ofte for sig selv. Tiltalte havde nogle gange en kort lunte, men det afhang af dagen Det var vid-nets opfattelse, at tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var lige gode om at starte skænderier. Vidnet har kun undtagelsesvist været i enrum med <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnets forhold til tiltalte var uændret frem mod august 2020. <anonym>Vidne 3</anonym> 0g tiltalte blev på et tidspunkt uvenner, vidnet kan ikke huske hvornår, men det var nok forud for, at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> flyttede til <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> og tiltalte blev uvenner over en situation; hvor <anonym>Vidne 3</anonym> ikke ville komme og hente tiltalte. Så vidt vidnet ved, snakkede <anonym>Vidne 3</anonym> og tiltalte ikke sammen efter den episode; og <anonym>Vidne 3</anonym> ville heller ikke længere besøge tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> Om forhold 1, litra d), der angår en episode i juli 2019, forklarede vid-net, at <anonym>Vidne 3</anonym> den dag blev ret sur; da tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> havde været oppe at skændes hele dagen. Tiltalte og <anonym>Forurettede 1's</anonym> uoverensstemmelse var startet som en diskussion; men udviklede sig til skænderi. Vidnet kan ikke huske præcis, hvad skænderiet den dag gik ud på, men det var ofte dagligdags ting Til sidst fik <anonym>Vidne 3</anonym> nok 0g sagde, at han ville hjem fra Djurs Sommerland Der var dårlig stemning. På vejen hjem skændtes <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte med <anonym>Person 1</anonym> imellem sig på bagsædet. Vidnet sad på passagersædet foran. Tiltalte sad bag ham. <anonym>Forurettede 1</anonym> sad skråt bag vidnet. <anonym>Vidne 3</anonym> sagde flere gange til tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> at de skulle stoppe skæn-deriet. Vidnet kunne ikke se, hvad der skete på bagsædet; men det var ikke nogen sjov situation Vidnet vendte sig om og kiggede tilbage, idet vidnet sagde, at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle stoppe med at skændes . Det gjorde vidnet flere gange. <anonym>Vidne 3</anonym> og vidnet kørte tiltalte, <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> hjem til <anonym>By 2</anonym> Herefter kørte vidnet 0g <anonym>Vidne 3</anonym> hjem til deres lejlig-hed i Odense. Vedrørende forhold 2, der angår en episode i februar eller marts 2018, forklarede vidnet, han kan huske at have forklaret om en episode til po- litiet, der fandt sted, da <anonym>Forurettede 1</anonym> var gravid. Han var den pågældende dag til stede i lejligheden med tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> var der også. De sad alle sammen i køkkenet eller i stuen og snakkede. Tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> blev uvenner og gik ud i gangen; hvor de råbte ad hinanden. Også dette skænderi var startet over nogle småting og udviklede sig. Vidnet var ikke klar over; om tiltalte og vidnet var enige om at gå ud i gangen for at skændes. Vidnet kunne høre, at der var én, der blev skubbet 0g røg ind i et skab. Vidnet gik derud og sagde; at de skulle stoppe. Det var <anonym>Forurettede 1</anonym> der stod tæt på skabet. Vidnet lagde ikke mærke til, om tiltalte havde fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm. Tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> stoppede med at skændes, han ved ikke hvorfor. Det var "ikke fedt" at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> skændtes så højlydt. Vidnet lagde ikke mærke til, om tiltalte eller <anonym>Forurettede 1</anonym> var kede af det. Tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> "faldt ned" og de gik sammen ind i stuen. Vidnet og <anonym>Vidne 3</anonym> var derefter i lejligheden i ca. en time, de sad de og så Youtu- be og slappede af. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde på intet tidspunkt; at hun var blevet slået, ligesom <anonym>Forurettede 1</anonym> heller ikke ømmede sig. Vidnet så ikke; om <anonym>Forurettede 1</anonym> havde mærker på kroppen. <anonym>Forurettede 1</anonym> gik ofte med tøj med lange ærmer: Vidnet kan ikke huske, om der har været andre episoder end de to beskrevne, (forhold 1, litra d) og forhold 2), hvor han har bedt tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> om at stoppe deres skænderi. Foreholdt afhøringsrapport af 30. oktober 2020, fra en afhøring af vid-net hos politiet den 23. oktober 2020, s. 2, 5. afsnit (ekstrakten; s. 545) 0g s. 3,5. og 6. afsnit (ekstrakten; s. 546), hvoraf det blandt andet fremgår; at han til politiet skulle have forklaret; at der var en episode hos <anonym>Forurettede</anonym> 1 og tiltalte i deres entre, hvor vidnet så tiltalte have fat i armen på <anonym>Forurettede 1</anonym> at det var og at han havde hørt <anonym>Forurettede 1</anonym> råbe "nej, nej, du skal ikke slå" , 0g at han havde rejst sig og var gået imellem dem; men at han ikke så nogen slå, forklarede vidnet; at det godt kan passe, at han forklarede sådan til politiet; men han er ikke sikker. Han kan ikke i dag huske det med sikkerhed. Han kan huske; at han på et tidspunkt hørte <anonym>Forurettede 1</anonym> råbe "nej' Angående forhold 3 forklarede vidnet, at han ikke har kendskab til, at tiltalte havde indflydelse på, hvordan <anonym>Forurettede 1</anonym> gik klædt. Vidnet mener at have set <anonym>Forurettede 1</anonym> gå med kjole, mens tiltalte og <anonym>Forurettede</anonym> 1 var kærester. Vidnet har heller ikke hørt, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke måtte se veninder eller gå ud. Vidnet ved intet om, hvordan tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1's</anonym> økonomi var. Det var vidnets indtryk, at <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne gå 0g komme i hjemmet, som hun ville. Vidnet har ikke oplevet, at tiltalte råbte 0g skreg hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> ville gå ud. Vidnet har set, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde sin egen mobiltelefon. Vidnet ved ikke, om tiltal-te ofte havde <anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon; idet tiltalte havde flere mobiltelefo-ner. Vidnet har i hvert fald i et tilfælde set, at tiltalte havde <anonym>Forurettede 1's</anonym> mo- biltelefon. Dette kunne være i forbindelse med, at børnene skulle se no- get underholdning. Det var vidnets indtryk; at <anonym>Forurettede 1</anonym> stod for de fleste af de huslige pligter; men tiltalte lavede eksempelvis ofte mad. Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at han har set tiltalte gå med kniv. Tiltalte havde sagt; at han gik med kniv for at beskytte sig selv. Tiltalte begyndte at gå med kniv efter en episode for nogle år siden, hvor tiltalte selv var blevet overfaldet og stukket med en kniv. Vidnet var selv til stede; da tiltalte blev overfaldet. Det var vidnets indtryk; at tiltalte nogle gange var bange for at blive overfaldet; mest om aftenen. Når tiltalte var hjemme, lå kniven ofte i et skab eller på køkkenbordet. Tiltalte havde ikke altid kniven på sig. Tiltalte havde ikke kniven på sig, når tiltalte besøgte vidnet. Vidnet ved ikke, om nogen er bange for tiltalte. Han er ikke bange for tiltalte. 71 <anonym>Vidne 3 's</anonym> eri retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 3</anonym> forklarede bl.a., at han 0g <anonym>Vidne 2</anonym> er "roommates' De har kendt hinanden siden tredje klasse og er tætte venner. Vidnet kender tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> gennem <anonym>Vidne 2</anonym> Vidnet har ofte været på besøg hos tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> sammen med <anonym>Vidne</anonym> 2 både på <anonym>Adresse 1</anonym> 0g <anonym>Adresse 3</anonym> Vidnet stoppede i 2019 med at komme på besøg hos tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> idet vidnet var blevet uvenner med tiltal-te. Dette skyldtes en episode samme år, hvor vidnet og tiltalte kom op at skændes, fordi vidnet ikke ville hente tiltalte i <anonym>By 2</anonym> og køre ham til Odense for at gå i byen. Siden dengang har vidnet ikke talt med til-talte. Vidnet var måske lidt bange for tiltalte, da de kom op at skændes. Under skænderiet råbte vidnet og tiltalte ad hinanden Efter skænderiet havde vidnet ikke lyst til at genoptage sit forhold til tiltalte, selvom han overvejede det. Vidnet har overhørt skænderier mellem tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> De råbte af hi-nanden. Tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> var lige gode om at starte skænderierne. Skænderierne fandt også sted, mens børnene var til stede. Vidnet ved ikke; om der blev taget hensyn til, om børnene var til stede under skænderierne. Vidnet kan ikke huske, om han så <anonym>Forurettede 1</anonym> eller tiltalte være kede af det efter skænderierne. Angående forhold 1, litra c), der angår en episode den 30. december 2018, forklarede vidnet;, at han var på den adresse den dag sammen med tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte og vidnet havde drukket en del, hvorfor vidnet ikke husker episoden nærmere. Vidnet kan heller ikke huske; hvad de lavede den dag: Foreholdt afhøringsrapport af 27. oktober 2020, vedrørende en afhø-ring af vidnet hos politiet den 23. oktober 2020, s. 3,4. 7. afsnit (ekstrakten; S. 551), hvoraf fremgår bl.a., at han skulle have forklaret; at han var til stede i huset under episoden, at han ikke så tiltalte slå <anonym>Forurettede 1</anonym> at <anonym>Forurettede 1</anonym> græd, og at han havde talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> uden for, forklarede vidnet; at han ikke kan huske; at han forklarede sådan til politiet. Vid-net kan ikke huske episoden. Vidnet kan ikke huske nogensinde at ha-ve talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> om dennes forhold til tiltalte. Vedrørende forhold 1, litra d) forklarede vidnet, at han kan huske tu-ren: Vidnet og <anonym>Vidne 2</anonym> havde hentet tiltalte, <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> om morge-nen; 0g de var kørt til Djurs Sommerland: Iløbet af dagen kom tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> op at skændes. De kørte hjem lidt før planlagt; vidnet 0g <anonym>Vidne 2</anonym> ønskede at komme hjem; idet der var dårlig stemning. Vidnet kan ikke huske, hvem der tog initiativ til, at de skulle hjem. Vidnet kørte bilen; <anonym>Vidne 2</anonym> sad på passagersædet foran. <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte sad på bag-sædet med <anonym>Person 1</anonym> imellem sig. <anonym>Forurettede 1</anonym> sad skråt bag ham: Vidnet syntes ikke; at det var rart, at tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> skændtes og råbte ad hinanden; mens <anonym>Person 1</anonym> sad imellem dem. Det var også forstyrrende for hans kør-sel. Vidnet blev derfor irriteret og råbte til tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> at de skulle stoppe. Vidnet kan ikke huske; om han så, hvad der foregik på bagsæ - det. Vidnet kan bare huske, at tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> råbte og skændtes. Vid-net ved ikke; hvad årsagen til skænderiet var Foreholdt afhøringsrapporten s. 2, 2. 4. afsnit (ekstrakten; s. 550), hvoraf bl.a. fremgår at vidnet skulle have forklaret; at han havde fokus på at køre bilen; at han var usikker på, om tiltalte havde slået <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g at han mente, at tiltalte havde fat i <anonym>Forurettede 1</anonym> forklarede vidnet, at han mås-ke har forklaret sådan til politiet; men at han ikke kan huske det. Det er dog korrekt, at han forklarede sådan; som det fremgår samme steds, 5. afsnit, hvoraf fremgår; at tiltalte og vidnet havde undskyldt over for hi- nanden; da de var kommet tilbage til <anonym>By 2</anonym> Om forhold 2, der skulle være foregået på <anonym>Adresse 1</anonym> mellem den 1 februar og 31.marts 2018, forklarede vidnet, det ikke siger ham no-get. Vidnet kan således ikke huske den konkrete episode, men vidnet har før overværet, at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> har skændtes og råbt ad hinanden. Vidnet kan ikke huske de nærmere detaljer Angående forhold 5 har vidnet forklaret, at han ikke har set tiltalte gå med kniv. Vidnet har heller ikke talt med <anonym>Vidne 2</anonym> herom. 1 Politiassistent <anonym>Vidne 4s</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> forklarede bl.a., vedrøren-de forhold 1, litra i), at hans patrulje den 4.juli 2020, blev sendt til <anonym>By 2</anonym> fordi der havde været en melding om en kvinde; der ud af et vindue havde råbt, at hun blev slået ihjel. Da de kom frem; kunne de ik-ke umiddelbart finde det rigtige lejemål. Da de fandt det rigtige sted, mødte de tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> samt to små børn; en pige på omkring 5 år og en helt lille dreng. Tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> lod som om intet var sket. Vidnet fortalte, hvorfor de var kommet til stede. Det var tiltalte, der førte ordet og sagde, at der ikke var noget galt. Vidnet kunne imidlertid se, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var ked af det. Vidnet tog derfor <anonym>Forurettede 1</anonym> med udenfor for at tale med hende uden tiltaltes tilstedeværelse. Tiltalte stak flere gange hovedet ud af opgangen for at følge med i, hvad vidnet talte med <anonym>Forurettede 1</anonym> om, og vidnet måtte bede tiltalte om at gå ind. Til at starte med ville <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke fortælle noget. Efter noget tid for-talte <anonym>Forurettede 1</anonym> dog, at tiltalte slog hende dagligt; men ikke i ansigtet; hvor det kan ses. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte også, at børnene var til stede, når tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> var meget bange for;, hvad der ville ske, hvis hun anmeldte tiltalte for vold <anonym>Forurettede 1</anonym> viste vidnet blå mærker på venstre side af sin brystkasse, ved ribbenene. Vidnet så ikke skader andre steder på krop-pen; men vidnet kan ikke huske, hvor meget <anonym>Forurettede 1</anonym> blev undersøgt. Vid-net kan ikke huske; om <anonym>Forurettede 1</anonym> viste ham de blå mærker på eget initiativ; eller om vidnet selv spurgte ind til det. Vidnet brugte relativt lang tid på at snakke med <anonym>Forurettede 1</anonym> og han vejledte hende om muligheden for at tage på krisecenter. <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne dog ikke overskue konsekvenserne, når hun i givet fald kom ud fra krisecenteret. Vidnet oplyste <anonym>Forurettede 1</anonym> om, at de ville foretage en indberetning til de soci-ale myndigheder Det var vidnets indtryk; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var en kuet kvinde, der ikke vidste; hvad hun skulle gøre. Hun fremstod magtesløs 0g ale-ne. Vidnet kan ikke huske; om de overvejede at gøre andet; eksempel-vis fjerne tiltalte fra hjemmet. Vidnet talte også med tiltalte. Tiltalte nægtede til at starte med, at epi- soden overhovedet havde fundet sted på deres adresse. Vidnet kunne ikke "nå ind" til tiltalte. Tiltalte benægtede enhver form for vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet kan ikke huske, at de ringede til anmelder; 11 <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 5</anonym> forklarede bl.a , at hun lærte <anonym>Forurettede 1</anonym> at kende, idet de sammen gik til babysalmesang for ca. seks år siden; da deres børn var helt små. Baggrunden for deres bekendtskab er, at de har børn; der er jævnaldrende. De lærte hinanden at kende, før <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte blev kæ-rester: De sås hjemme hos enten vidnet eller hos <anonym>Forurettede 1</anonym> Da <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g til-talte var blevet kærester; ebbede vidnet og <anonym>Forurettede 1's</anonym> venskab langsomt ud. Vidnet tænkte ikke nærmere over hvorfor; men de var nok lige gode om det. Vidnet brød sig ikke om tiltalte, men der var herudover ikke nogen særligt grund til, at de sås mindre. Vidnet har i gennemsnit været på <anonym>Forurettede 1's</anonym> og tiltaltes bopæl en gang om måneden; dog lidt mindre i den sidste del af tiltaltes og <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold. Vidnet så ikke meget til tiltalte; når hun var hos <anonym>Forurettede 1</anonym> Når vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> var ude i haven, var tiltalte eksempelvis inde i huset og omvendt. <anonym>Forurettede 1</anonym> virkede ofte nedtrykt. Vid-net har ikke oplevet hverken tiltalte eller <anonym>Forurettede 1</anonym> være højtråbende eller vred. Angående særligt forhold 1 forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede 1</anonym> nogle gange, bå-de ansigt til ansigt 0g telefonisk, har fortalt vidnet, at tiltalte havde skubbet eller slået hende, mens børnene havde været til stede. Det hav-de "fyldt" meget hos <anonym>Forurettede 1</anonym> at børnene havde været til stede. Det skete 2-3 gange over en længere periode; at <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte vidnet om det. Vid-net kan ikke huske detaljer. Den ene gang havde <anonym>Forurettede 1</anonym> talt om skub og den anden gang om slag; Vidnet tror ikke, at <anonym>Forurettede 1</anonym> gav hende flere de-taljer Vidnet kan ikke huske; hvornår det var, men hun er ret overbe-vist om, at det ikke var i starten af <anonym>Forurettede 1's</anonym> og tiltaltes forhold. Vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> har lavet en aftale om, at vidnet skulle ringe til <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor, hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> ringede vidnet op og lagde på med det samme; 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> havde givet vidnet telefonnummeret til <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor. Denne aftale benyt-tede <anonym>Forurettede 1</anonym> sig aldrig af. Vidnet har aldrig set mærker på <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet kan dog huske en episode; hvor hun tilfældigt mødte <anonym>Forurettede 1</anonym> ved børneha-ven; da de begge skulle hente børn: <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde noget om et blåt mær-ke, men vidnet kan ikke huske nærmere om det. Vedrørende særligt forhold 3 forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 1</anonym> aldrig direkte fortalte vidnet om, hvordan <anonym>Forurettede 1's</anonym> 0g tiltaltes forhold var. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde dog nogle gange, at hun var bange for tiltalte. I forbindelse med, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde sagt til vidnet, at tiltalte havde slået eller skubbet <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde vidnet til <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun skulle smide tiltalte ud, ligesom vidnet tilbød, at <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne komme over til vidnet med børnene. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde fortalt vid-net, at episoderne med vold eksempelvis bundede i jalousi. Til sidst i <anonym>Forurettede 1's</anonym> og tiltaltes forhold, fortalte <anonym>Forurettede 1</anonym> vidnet; at <anonym>Forurettede 1</anonym> ville smide tiltalte ud. Det var i tiden op til august 2020. Vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> havde aldrig et helt tæt forhold; men vidnet kunne for-nemme en ændring i <anonym>Forurettede 1's</anonym> personlighed efter; at <anonym>Forurettede 1</anonym> mødte tiltalte. Til at starte med, de første par måneder; var <anonym>Forurettede 1</anonym> meget forelsket i tiltalte. Vidnet kan ikke definere perioden nærmere. Senere i deres forhold blev <anonym>Forurettede 1</anonym> meget reserveret. Vidnet havde indtryk af, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke havde mange veninder. Vidnet var bekymret for <anonym>Forurettede 1</anonym> Om særligt forhold 3, litra a) forklarede vidnet, at der havde været flere episoder, hvor vidnet ikke kunne komme i kontakt med <anonym>Forurettede 1</anonym> over tele-fonen. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde da hverken svaret på SMS'er eller opkald i et par døgn. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde efterfølgende; at hun ikke havde svaret, fordi tiltalte havde haft <anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon. Det er sket måske i alt 3-4 gange fordelt jævnt over tiltaltes og <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold. Angående særligt forhold 3, litra b-c) forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte hende, at tiltalte mistænkte <anonym>Forurettede 1</anonym> for at være sammen med andre mænd. Dette skete eksempelvis, når vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> skrev sammen over mobil-telefonen. Så troede tiltalte; at det var andre mænd, <anonym>Forurettede 1</anonym> skrev med. Vidnet har ikke talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> om, hvordan hun klædte sig. <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig været en, der gik i korte sommerkjoler; heller ikke før <anonym>Forurettede 1</anonym> mød-te tiltalte. Vidnet lagde ikke mærke til et skifte i <anonym>Forurettede 1's</anonym> påklædning før og efter; at <anonym>Forurettede 1</anonym> mødte tiltalte. Vidnet har ikke lagt mærke til, at <anonym>Forurettede</anonym> 1 skulle have sendt videoer af sig selv; når de var sammen 11 <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 6</anonym> forklarede vedrørende forhold 1 og 3, at hun i en periode frem til ca. januar 2019 var tiltaltes 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> underbo på <anonym>Adresse 1</anonym> hvor hun boede i ca 4'2 år. Hun kan ikke huske den præcise periode, hvor vidnet boede under tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> men mener, at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> flyttede ca. et år forud for; at vidnet selv fraflyttede i januar 2020. Da vidnet havde tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> som overbo; hørte vidnet ofte råb 0g lyde som fra en slåskamp, navnlig fra værelset over hendes barns værelse. Vidnet hørte da lyde og "bump' som om nogen faldt el-ler noget blev kastet på gulvet. Vidnet var selv lige kommet ud af et voldeligt ægteskab, da hun første gang hørte lyde fra overboen. Vidnet vidste derfor straks, hvad der foregik; da det var den samme dagligdag, vidnet selv kom fra. Det skete i hvert fald tre gang om ugen; at der kom sådanne lyde fra tiltalte og <anonym>Forurettede 1's</anonym> lejlighed. Det skete kun om da-gen, navnlig om formiddagen; men ikke om natten: Den ejendom; de boede i, er ikke mere lydt end andre små etageejen- domme. Vidnet hørte sædvanligvis ikke, hvad tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> råbte til hinanden; men der var en enkelt episode, hvor vidnet kunne høre noget om, at tiltalte spurgte <anonym>Forurettede 1</anonym> om <anonym>Forurettede 1</anonym> gjorde det godt nok med børnene. Der var også en anden episode, hvor hun kunne høre <anonym>Forurettede 1</anonym> tigge tiltalte om et eller andet. En dag gik vidnet gik op og bankede på hos tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> for at sige; at de skulle stoppe. Det var tiltalte; der åbnede døren. Tiltalte blev ag-gressiv 0g sagde, at vidnet skulle blande sig uden om. Det skete i hvert fald 10 gange, at vidnet bankede på hos tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> for at få lydene af slåskamp til at stoppe. På sin vis hjalp det at banke på, det stoppede for en stund. På et tidspunkt mødte vidnet tilfældigt <anonym>Forurettede 1</anonym> i vaskekælderen. Vidnet sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle komme væk fra tiltalte. <anonym>Forurettede 1</anonym> fremstod ty-deligt bange. Tiltalte kom til stede straks derefter; hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> var tavs. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde således ikke noget, men det var helt tydeligt for vid-net, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var bange. Vidnet kan ikke huske; om hun talte med tiltal-te. Herudover har vidnet på intet tidspunkt været alene med <anonym>Forurettede 1</anonym> Ialt tre gange ringede vidnet til politiet som følge af, at vidnet kunne høre slåskamp og skænderi fra tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> lejlighed. Det kan godt passe, at den ene gang var i april 2019. På et tidspunkt smed tiltalte affald ned i vidnets have for at chikanere hende. Vidnet filmede episoden med sin mobiltelefon og ringede til po- litiet. Det var den anden gang at hun ringede til politiet. Vidnet har fortrudt; at hun ikke tidligere i forløbet ringede til politiet, hun gjorde det først; da hendes eget barn bad hende om det. Der var også en episode, hvor tiltalte tog fat om halsen på vidnet. Det-te var i forbindelse med, at vidnet bankede på og påtalte over for tiltal-te, at der kunne høres slåskamp i tiltaltes 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> lejlighed. Vidnet rin-gede i den forbindelse ikke til politiet, idet vidnet havde taget en be- slutning om ikke at anmelde tiltalte . Tiltalte tog på et tidspunkt også vidnets mobiltelefon og kastede på jorden; så den gik i stykker: Heller ikke dette anmeldte vidnet til politiet; Der fandt også en episode sted, hvor vidnets datter følte sig truet af tiltalte, idet tiltalte sagde, at de ik- ke skulle blande sig. Tiltalte brød sig ikke om vidnet og sagde på et tidspunkt; at hun ikke skulle tro, at hun var noget. Vidnet lagde ikke mærke til, om <anonym>Forurettede 1</anonym> havde veninder på besøg. Vidnet lagde mærke til, at <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor ofte var på besøg, i hvert fald 1-2 gange om ugen. Tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> fik ofte også besøg af en ung fyr på omkring 25 år Herudover havde vidnet ikke indtryk af, at der kom mange gæ-ster i hjemmet. Både tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> var ofte hjemme. Det skete sjæl-dent, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var alene hjemme. Da tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> var flyttet, så hun dem kun engang imellem på gaden eller i bussen. 7 <anonym>Vidne 7's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 7</anonym> forklarede bl.a , at hun altid har haft et meget tæt for-hold til sin datter <anonym>Forurettede 1</anonym> De taler sammen dagligt; det gjorde de også, da <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte var kærester; 0g vidnet kom på besøg ugentligt. Tiltalte gav udtryk for, at han var træt af, at vidnet kom så ofte. Der gik ikke længe; fra <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte blev kærester; til tiltalte flyttede ind hos <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte var til at starte med en god svigersøn; men tiltalte kunne hurtigt blive sur, hvis man sagde noget til ham feks., at han skulle tage sig sammen og få noget arbejde. Vidnet prøvede somme tider at konfron-tere tiltalte; men det hjalp ikke noget, idet tiltalte blev meget vred og råbte af vidnet. Tiltalte har ved flere lejligheder "flejnet ud" på vidnet og råbt hende ind i ansigtet fra helt kort afstand, det er sket 4-5 gange. I situationen var hun ikke bange for tiltalte, men efterfølgende blev vid-net nervøs. Vedrørende forhold 1 forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 1</anonym> på et tidspunkt sagde til vidnet, at tiltalte havde været voldsom over for vidnets barnebarn <anonym>Person 1</anonym> Dette var sket i forbindelse med en episode, hvor <anonym>Person 1</anonym> i tele-fon havde hvisket til vidnet, at tiltalte "slog mor" På et tidspunkt betroede <anonym>Forurettede 1</anonym> sig til vidnet; om at tiltalte slog hende. Det var i forbindelse med en episode den 22. januar 2020 (forhold 1, litra f), hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> til vidnets mors 75-års fødselsdag havde et stort blåt øje. Dengang fortalt <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun havde fået en papkasse i hovedet, hvilket vidnet troede på. Efterfølgende fortalte <anonym>Forurettede 1</anonym> at det var fordi, tiltalte havde slået hende. Der var også en anden episode tidsmæssigt tæt på, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> havde et stort blåt mærke på benet, hvilket vidnet så, da <anonym>Forurettede 1's</anonym> bukseben "røg op" (forhold 1, litra e) Vedrørende forhold 1, litra g) forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har sendt vid-net en mail med en vedhæftet lydfil, som <anonym>Forurettede 1</anonym> bad vidnet om ikke at åbne. Dette efterkom vidnet. Vidnet kan ikke huske præcis, hvornår det var; men måske et par måneder før august 2020. Angående forhold 3 forklarede vidnet, at det var tydeligt for hende, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke var et godt forhold. Vidnet har overhørt <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte skændes. Det er skete et par gange, når hun nærmere sig deres hus. De råbte ad hinanden; men det var tiltalte, der var den styrende. Inden <anonym>Forurettede 1</anonym> blev kærester med tiltalte, var <anonym>Forurettede 1</anonym> meget aktiv 0g udadvendt. Efter at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> blev kærester; faldt <anonym>Forurettede 1's</anonym> veninder fra. Det var <anonym>Forurettede 1's</anonym> veninder; der trak sig fra <anonym>Forurettede 1</anonym> på grund af tiltalte. Tiltalte kunne være sød og venlig over for andre, men hvis man sagde tiltalte imod, kunne tiltalte blive sur <anonym>Forurettede 1</anonym> har ændret sig, efter at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> blev kære - ster. Førhen var <anonym>Forurettede 1</anonym> selvsikker og udadvendt; men det ændrede sig hurtigt efter; at de blev kærester. Der har været 3-4 episoder, hvor vid- net har været ude at købe ind med <anonym>Forurettede 1</anonym> hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke havde sit beta-lingskort med. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde da, at tiltalte havde "lånt" kortet. Om forhold 3, litra a) forklarede vidnet, at der har været periode; hvor vidnet ikke kunne komme i kontakt med <anonym>Forurettede 1</anonym> via telefon eller SMS. Vidnet har efterfølgende fundet ud af, at det var fordi, at tiltalte havde <anonym>Forurettede 1's</anonym> telefon. Vedrørende forhold 3, litra b) forklarede vidnet, at hun bemærkede, at tiltalte ofte var jaloux. Eksempelvis skulle <anonym>Forurettede 1</anonym> dokumentere, hvor hun var. Dette skete ved, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle sende små Snapchat videoer af, hvor hun befandt sig. Dette skete i hvert fald 2-3 gange. En gang skulle vidnet på videoen bekræfte, at <anonym>Forurettede 1</anonym> og vidnet var sammen. Tiltalte skulle omvendt ikke sende videoer til <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet så også <anonym>Forurettede 1</anonym> sende "almindelige" videoer af eksempelvis børnene til tiltalte. Angående forhold 3, litra c) forklarede vidnet, at hun lagde mærke til, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ændrede tøjstil til bukser og lukkede overdele, efter at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g tiltalte blev kærester <anonym>Person 1</anonym> har også fortalt vidnet;, at "mor skulle ta-ge noget andet tøj på" . Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at hendes søn; <anonym>Forurettede 2</anonym> besøgte vidnet og hendes ægtefælle den 11. august 2020 omkring kl. 16.30-17. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde lige fået fri fra arbejde og var ude at gå med sin hund. <anonym>Forurettede 2</anonym> kom ofte forbi, de boede meget tæt på hinanden. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde i forbindelse med besøget til vidnet, at han ville tale med til-talte om den Snapchat besked, tiltalte havde sendt til <anonym>Forurettede 2</anonym> den 7. au-gust 2020 (forhold 4). <anonym>Forurettede 2</anonym> var tosset over; at tiltalte havde sendt beskeden; men virkede dog ikke specielt ophidset. Vidnet sagde til <anonym>Forurettede 2</anonym> at han skulle ignorere den idiot. Førhen havde <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g tiltal-te været gode venner; men i perioden op til den 11. august 2020 var <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte blevet uvenner; bl.a. som følge af Snapchat-beskeden den 7. august 2020. Efter oplysning fra forsvareren om, at han ønsker at stille spørgsmål til bl.a. vidnets SMS-korrespondance med <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g dennes kor- respondance med <anonym>Forurettede 1</anonym> og deres bror <anonym>Person 3</anonym> vejledte retsformanden vidnet om, at hun ikke havde pligt til at besvare disse spørgsmål, hvis hun dermed kunne inkriminere sig selv eller sine nærmeste jf. retspleje-lovens $ 171, stk 2, nr: 1 0g 2. Foreholdt udlæsning fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon af SMS-beskeder mellem vidnet og <anonym>Forurettede 2</anonym> den 10. august 2020 omkring kl. 8.15, (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 77, 9 linje 1-4), bekræftede vidnet; at de anførte tele-fonnumre er hendes 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> Hun kan ikke huske den pågældende SMS-korrespondance. Det var dog normalt, at hun skrev sådanne SMS'er til <anonym>Forurettede 2</anonym> om morgenen. Vidnet havde ikke nogen aftaler med <anonym>Forurettede 2</anonym> om, at der skulle ske noget særligt den dag. Foreholdt udlæsning fra <anonym>Forurettede 2</anonym> mobiltelefon af korrespondance mel-lem angiveligt <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> den 10. august 2020 om aftenen (forsvarerens tillægsekstrakt s. 78, række 10 ff: forklarede vidnet, at hun ikke havde kendskab til den korrespondance. Vidnet har ikke haft samtaler med <anonym>Forurettede 2</anonym> eller <anonym>Person 3</anonym> om, at tiltalte skulle "fjernes" eller at vidnet skulle bidrage med "cash" hertil. Foreholdt udlæsning fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon af korrespondance mel-lem angiveligt <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> den 27.juni 2020 (forsvarerens til-lægsekstrakt; s. 27, linje 1 ff.), forklarede vidnet, at hun ikke har kend-skab til en samtale om, at tiltalte kunne komme til at stikke sig selv. Foreholdt udlæsning fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon af korrespondance mel-lem angiveligt <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> den 4. juli 2020 (forsvarerens til-lægsekstrakt, s. 46, linje 1 ff:), forklarede vidnet, at hun ikke havde væ-ret med <anonym>Forurettede 2</anonym> i Vollsmose for at afprøve noget med et simkort. Hun ved ikke, hvad det handler om og har ikke kendskab til den korrespon-dance, der angiveligt skulle være mellem <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Vidne 8's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 8</anonym> forklarede bl.a , at han var bedste venner med <anonym>Forurettede 2</anonym> De havde kendt hinanden siden folkeskolen og havde en meget tæt relation. Vidnet kender <anonym>Forurettede 2's</anonym> forældre og sø-skende gennem <anonym>Forurettede</anonym> 2; Førhen havde <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte været gode venner; og vidnet har været i selskab med tiltalte gennem <anonym>Forurettede 2</anonym> Angående forhold 4 forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> både var ked af det og frustreret over den besked, tiltalte havde sendt til <anonym>Forurettede 2</anonym> over Snapchat. Vidnet og <anonym>Forurettede 2</anonym> drøftede beskeden; 0g <anonym>Forurettede</anonym> 2 gav udtryk for, at han var bange for; at tiltalte kunne finde på at gøre noget ved <anonym>Forurettede 2's</anonym> sØn, <anonym>Erstatningspart</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> har ikke fortalt vidnet noget om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> også skulle have sendt en besked til tiltalte med et tilsvarende indhold om, at tiltaltes børn skulle fjernes. <anonym>Forurettede 2</anonym> gav endvidere over for vidnet udtryk for, at han var meget be-kymret for, at der skulle ske noget med <anonym>Forurettede 1</anonym> eller hendes børn; <anonym>Forurettede 2</anonym> bekymrede sig meget for børnene <anonym>Forurettede 2</anonym> havde mange gang talt med vidnet om, hvad de kunne gøre for at hjælpe <anonym>Forurettede 1</anonym> og børnene. De hav-de talt om bl.a. krisecenter. <anonym>Forurettede</anonym> 2 havde også fortalt vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde siddet "på vagt" ude foran <anonym>Forurettede 1's</anonym> hus for at holde øje med, om alt var vel. Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 2</anonym> den 11. august 2020 skrev en besked til vidnet om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var i <anonym>By 2</anonym> Det var vid-nets bestemte indtryk; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke forud for den 11. august 2020 havde planlagt at gøre noget særligt den dag: Vidnet var på arbejde den eftermiddag 0g kunne ikke besvare <anonym>Forurettede 2's</anonym> beskeder med det samme. De sidste beskeder, vidnet sendte til <anonym>Forurettede 2</anonym> den 11. august 2020, blev aldrig åbnet. <anonym>Forurettede 2</anonym> var klar over; at tiltalte gik med kniv; så vidnet tror, at <anonym>Forurettede 2</anonym> medbragte et bat den 11. august 2020 for at kunne forsvare sig selv. Både vidnet og <anonym>Forurettede 2</anonym> troede, at tiltalte på det tidspunkt boede i Odense; så <anonym>Forurettede 2</anonym> kan ikke have forventet at møde tiltalte i <anonym>By 2</anonym> den dag; Foreholdt afhøringsrapport fra afhøring af vidnet hos politiet den 24. august 2020, s. 3, næstsidste afsnit (ekstrakten s. 569) hvoraf fremgår bla., at vidnet skulle have forklaret, "at han var sikker på at <anonym>Forurettede 2</anonym> vil-le have fat i <anonym>Tiltalte</anonym> og give ham nogle tæsk; hvis han kom til <anonym>By 2</anonym> forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til politiet. Foreholdt samme afhøringsrapport, s. 4, 3. afsnit (ekstrakten; s. 570) hvoraf fremgår, at <anonym>Forurettede 2</anonym> den 11. august 2020 havde sendte vidnet to små videosekvenser; hvor det af det ene fremgik; at <anonym>Forurettede 2</anonym> kørte rundt på knallert med et rødt bat, bekræftede vidnet; at have modtaget sådan-ne t0 videoklip over Snapchat. Der blev herefter afspillet et kort videoklip af ca. 2 sekunders varighed På videoen ses et rødt baseballbat, formentlig holdt i hånden af den person; der optog videoen. Videoen stammer ifølge forsvareren fra den 10. august 2020 og er udlæst fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon. Vidnet forklarede videre; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke havde sendt vidnet det pågæl-dende videoklip; som vidnet heller ikke i anden sammenhæng erindrer at have set. 11 <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede bl.a. 9 at hun er mor til <anonym>Forurettede 2's</anonym> søn, <anonym>Erstatningspart</anonym> der er født den 16. august 2015. Vidnet og <anonym>Forurettede 2</anonym> afsluttede deres kæresteforhold i slutningen af 2015,men har siden haft et godt samarbejde om at være forældre til <anonym>Erstatningspart</anonym> Vidnet 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> var i august 2020 fortsat venner og talte ofte sammen om dagligdags ting; Vidnet kendte <anonym>Forurettede 1</anonym> fra da hun 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> var kærester; men havde ikke noget nærmere kendskab til tiltaltes og <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold Dog så vidnet en gang imellem <anonym>Forurettede 1</anonym> Eksempelvis var hun og tiltalte med til <anonym>Erstatningsparts</anonym> 1-års fødselsdag. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde på et tidspunkt fortalt vidnet; at tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> Vedrørende forhold 4 og 5 forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ringede til hende den 1l. august 2020 om eftermiddagen. De skulle tale om, hvordan de skulle fejre deres søns fødselsdag nogle få dage senere. <anonym>Forurettede 2</anonym> fortalte vidnet, at tiltalte havde truet deres fælles søn, hvilket vidnet blev oprørt over: <anonym>Forurettede 2</anonym> forklarede vidnet med sine egne ord, hvad tiltalte havde skrevet over Snapchat, han sagde bl.a., at tiltalte havde truet deres smukke rødhårede dreng. Vidnet har først efter-følgende selv set beskeden. Vidnet 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> blev enige om at anmelde forholdet til politiet; de var begge sure over; at tiltalte havde truet deres søn: <anonym>Forurettede 2</anonym> nævnte ikke under telefonsamtalen; at han var bange. Forholdet mellem <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte var ikke godt omkring den 7. august 2020, hvor tiltalte havde sendt Snapchat beskeden. Det var vidnets opfattelse; at tiltalte og <anonym>Forurettede 2's</anonym> forhold havde været godt, indtil <anonym>Forurettede 2</anonym> fandt ud af, at tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> Om <anonym>Forurettede 2's</anonym> forhold til <anonym>Erstatningspart</anonym> forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde <anonym>Erstatningspart</anonym> hver anden weekend og i ferier; samt tillige nogle ekstra dage, når <anonym>Forurettede 2</anonym> havde fri i hverdagene. De havde indgået mundtlig aftale herom uden myndighedernes involvering hvilket fungerede fint. 71 <anonym>Vidne 9's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 9</anonym> forklarede om forhold 5 bl.a , at han kender tiltalte fra VUC, hvor de gik sammen for nogle år siden. I august 2020 arbej-dede tiltalte og vidnet begge på <anonym>Virksomhed</anonym> hvilket de havde gjort i 1-2 må-neder eller måske kortere tid. Vidnet betragter tiltalte som et sted imel-lem en bekendt og en ven. Vidnet kendte overhovedet ikke <anonym>Forurettede 2</anonym> Forud for den 11. august 2020 havde tiltalte fortalt vidnet; at tiltalte var blevet uvenner med sin kærestes bror. Dette var sket måske to uger før den 11. august 2020, men det kan også have været sket den 7. au-gust 2020. Vidnet fik dengang indtrykket af, at der var ved at blive ar-rangeret et "slagsmålsmøde" med <anonym>Forurettede 2</anonym> hvor tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> hver især skulle medbringe nogle venner: Tiltalte spurgte, om vidnet ville hjælpe tiltalte under et sådan slagsmålsmøde, hvilket vidnet afviste, da vidnet lige havde fået arbejde, var flyttet og havde vendt sit tidligere liv ryggen. Det kan godt passe, at vidnet og tiltalte havde røget hash; da de talte om slagsmålsmødet. Den 11. august 2020 havde tiltalte 0g vidnet aftalt; at de skulle mødes efter arbejde for at drikke en sodavand i kiosken og "ryge en fed"_ Det-te gjorde de ofte efter arbejde. Vidnet vidste, at tiltalte den dag havde været på arbejde, men vidnet selv havde ikke været på arbejde, idet vidnet havde været sygemeldt et par dage med "svejseøjne" Vidnet var allerede ankommet til <anonym>Ejendom</anonym> da tiltalte ankom på cykel fra <anonym>Virksomhed</anonym> Vidnet og tiltalte begyndte at gå stille og roligt imod kios- ken; men de var knap nok nået ud fra <anonym>Ejendom</anonym> eller havde fået talt sammen; da tiltaltes telefon ringede. Forud herfor havde tiltalte virket som han plejede og var eksempelvis hverken ophidset eller nervøs. Vidnet kunne med det samme høre, at tiltalte var uvenner med ved-kommende, som tiltalte talte i telefon med. Man kan betegne samtalen som et skænderi, hvor støjniveauet var meget højt, idet tiltalte 0g den anden råbte til hinanden. Opkaldet varede kun i kort tid, måske et par minutter. Foreholdt opkaldsloggen fra tiltaltes telefon (ekstrakten; s. 443), bekræftede vidnet; at tiltaltes telefonsamtale kunne have varet 34 sekunder: Tiltaltes telefonsamtale sluttede, idet vidnet og tiltalte fik øje på en ung mand på en scooter; der havde et bat i hånden. Det var <anonym>Forurettede 2</anonym> Det kom bag på både vidnet 0g tiltalte; at <anonym>Forurettede 2</anonym> pludselig dukkede op, og mødet virkede helt tilfældigt. <anonym>Forurettede 2</anonym> steg af sin scooter; hvoref- ter tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> gik imod hinanden. <anonym>Forurettede 2</anonym> så meget sur ud, men også tiltalte var meget vred og havde "adrenalin på"_ Tiltalte virkede dog også bange. Foreholdt lydoptagelse af politiets afhøring af vidnet den 12. august 2020, kl. 00.26 00.54, minuttal ca. 03.34 04.05, hvoraf kan høres bl.a., at vidnet forklarede, at tiltalte blev fuldstændig panisk, da tiltalte så <anonym>Forurettede 2</anonym> på scooteren; bekræftede vidnet; at det godt kunne have fo- regået sådan. Vidnet fulgte med tiltalte for "at få styr på situationen" . Stemningen var ikke god, hvilket skyldtes måden både tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> opførte sig på. <anonym>Forurettede 2</anonym> løb efter tiltalte med battet i hånden. Det lignede en scene fra en skolegård, hvor t0 børn løber efter hinanden: Tiltalte løb rundt i cirkler; mens <anonym>Forurettede 2</anonym> løb efter ham. Tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> løb også ud på vejen; og der var biler, der måtte stoppe op og køre ind til siden som følge heraf. Vidnet talte med en af dem; der var stoppet op i bil, og så derfor ikke alt, hvad der skete. Vidnet så dog <anonym>Forurettede 2</anonym> snuble over sine egne ben på græsplænen; hvorefter vidnet tog fat om tiltalte og førte ham væk; idet vidnet sagde til tiltalte: "Fuck det, kom vi går" . De gik da videre imod kiosken. På det tidspunkt havde <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke slået tiltal-te med battet. Foreholdt lydoptagelse af politiets afhøring af vidnet den 12. august 2020, minuttal ca. 06:10 06.33, hvoraf kan høres bl.j 9., at vidnet for-klarede, at det var <anonym>Forurettede 2</anonym> der jagtede tiltalte, da <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt, forkla- rede vidnet, at han ikke kan huske, om det var sådan det foregik; idet vidnet ryger meget hash. <anonym>Forurettede 2</anonym> gik tilbage til sin scooter 0g satte sig op; idet vidnet førte tiltal-te væk. Vidnet troede derfor; at episoden var afsluttet. Der var intet, der forhindrede <anonym>Forurettede 2</anonym> i at køre fra stedet på sin scooter. Tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> begyndte imidlertid igen at råbe en masse ting til hinanden; 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> steg igen af sin scooter og begyndte at komme i retning mod tiltalte 0g vidnet. Foreholdt afhøringsrapport fra politiets afhøring afham den 12. august 2020, s. 3,5. og 6. afsnit (ekstrakten, s. 588), hvoraf fremgår bl.a., at <anonym>Forurettede 2</anonym> opgav jagten; efter at han var faldet og gik tilbage til sin scoo-ter, hvorefter tiltalte gik hen til <anonym>Forurettede 2</anonym> der sad på scooteren, og be-gyndte at skælde ud på <anonym>Forurettede 2</anonym> forklarede vidnet, at han ikke kan hus-ke at have forklaret sådan til politiet; Foreholdt samme side i afhørings-rapporten; sidste afsnit, hvoraf fremgår bl.a., at <anonym>Forurettede 2</anonym> igen steg af scooteren; men at tiltalte da fornemmede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> kun ville true med og ikke slå med battet, bekræftede vidnet at have forklaret sådan til po-litiet. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte under den første eller anden episode filmede <anonym>Forurettede 2</anonym> med sin mobiltelefon Det kan dog godt være, at tiltalte havde taget sin mobiltelefon frem; da <anonym>Forurettede 2</anonym> under den første episode jagtede tiltalte; og at det havde været den omstændighed kombineret med, at <anonym>Forurettede 2</anonym> snublede, der fik <anonym>Forurettede 2</anonym> til at opgive_ jagten. Foreholdt afhøringsrapporten fra politiets afhøring af ham 12. august 2020, s. 6, 2. afsnit (ekstrakten; s. 591), hvoraf fremgår bl.a., at det muligvis havde dæmpet <anonym>Forurettede 2's</anonym> angreb, at tiltalte tog sin telefon frem; forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret sådan til poli-tiet. Foreholdt lydoptagelse af politiets afhøring af ham den 12. august 2020, minuttal ca. 18.57 19.20, hvoraf kan høres bl.a., at vidnet for-klarede, at tiltalte tog telefonen frem; fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> blev ved med at gå frem mod tiltalte; 0g at <anonym>Forurettede 2</anonym> gik frem mod tiltalte igen; da tiltalte tog mobiltelefonen ned, forklarede vidnet; at det godt kunne have været fo-regået sådan. Efter at <anonym>Forurettede 2</anonym> anden gang var steget af sin scooter; jagtede <anonym>Forurettede 2</anonym> kortvarigt tiltalte, hvorefter tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> skiftedes til at jagte hi-nanden. Tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> var da i bevægelse det meste af tiden. Tiltal-te og <anonym>Forurettede 2</anonym> var undervejs løbet længere ned ad <anonym>Vej 3</anonym> og befandt sig ud for <anonym>Ejendom</anonym> Vidnet stod ca. 50 meter derfra, tæt på <anonym>Forurettede 2's</anonym> scooter; og havde frit udsyn. Tiltalte fik da et slag ihovedet med bat-tet, men vidnet ved ikke præcis; hvor slaget ramte. Måske var det på siden af hovedet, men det kan også have været på skulderen. Det hele skete meget hurtigt. Vidnet tror; at tiltalte kun blev slået én gang med battet. Da vidnet så, at tiltalte blev ramt af battet; begyndte vidnet at gå i retning mod tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> Tiltalte var ved slaget med battet ble-vet bragt i ubalance og svajede. Vidnet så, at tiltalte forsøgte at forsva-re sig selv. <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte gik 11_ 'ind imod hinanden" igen; hvorefter <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt til jorden Det er vidnets indtryk; at der gik kort tid, fra til-talte blev slået med battet, 0g indtil <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt til jorden; men vidnet kan ikke sige; om tidsrummet skal måles i sekunder eller minutter. Det gik meget stærkt. Indtil tiltalte blev ramt med battet, troede vidnet, at hele situationen ikke ville udvikle sig til mere, end at tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> blot ville løbe efter hinanden og true hinanden: Da vidnet så <anonym>Forurettede 2</anonym> falde til jorden; løb vidnet hen mod <anonym>Forurettede 2</anonym> og kaldte på sin onkel. De kunne se, at <anonym>Forurettede 2's</anonym> tarme stak ud af maven, og <anonym>Forurettede 2</anonym> lå livløs hen. Vidnets onkel gav <anonym>Forurettede 2</anonym> hjertemassage. Vid-net ringede 112, og der kom flere personer til stede. Tiltalte havde da forladt stedet; 0g vidnet har ikke siden talt med tiltalte. 7 <anonym>Vidne 10's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 10</anonym> forklarede om forhold 5 bl.a., at han den 11. august 2020 omkring kl. 18.30 var i det motionscenter; der ligger på vestsiden af <anonym>Vej 3</anonym> op mod <anonym>Vej 2</anonym> Derfra er der ca. 100 meter til le-gepladsen på <anonym>Vej 2</anonym> tæt på T-krydset med <anonym>Vej 3</anonym> Han be-fandt sig udenfor på et udendørs træningsareal bag motionscenteret helt op mod <anonym>Vej 2</anonym> hvorfra han kunne se legepladsen. Han så da to personer, han først troede var unge mennesker, der i leg løb efter hi-nanden på legepladsen. Vidnet kan ikke huske; hvilket tøj, de to perso-ner havde på, eller hvordan de i øvrigt så ud. De to personer tjattede og skubbede til hinanden; idet de løb rundt på legepladsen. Det gik hurtigt op for vidnet; at det var mere alvorligt; end han først troede. En af personerne havde et lang genstand i hånden; et IØI, pind eller et bat. Manden med genstanden fægtede med denne, idet han løb rundt. Vidnet tror ikke; at han så nogen blive ramt; men der blev slået ud med genstanden flere gange. De to personer løb derefter ned mod <anonym>Vej 3</anonym> ud af vidnets synsfelt. Da var det personen med genstanden; der løb bagerst 0g jagtede den forreste, men vidnet er ikke sikker på, om man-den med genstanden på det tidspunkt svingede med genstanden. 7 <anonym>Vidne 1 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede om forhold 5 bl.a., at hun den 11. august 2020 ved 18.15 18.30-tiden befandt sig ved Spar på <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> idet hun skulle hente en pakke. Hun bemær-kede, at der var nogle unge mænd ved en stor sten, der ligger på sam-me side af <anonym>Vej 2</anonym> som Spar. De unge mænd stod med ca. 50 me-ters afstand til vidnet, og de var højrøstede. Vidnet gik herefter ind i Spar for at hente sin pakke. Da vidnet kom ud fra Spar, så hun t0 mænd løbe over <anonym>Vej 2</anonym> til græsarealet på den anden side af vejen. Den ene af personerne havde et bat i hånden. Manden med battet løb forrest; og den anden mand løb efter ham. De stoppede op, da de var nået til den anden side af vejen Manden med battet sagde noget i retning af "Du skal stoppe eller lig-nende. Der var ikke særlig lang afstand mellem de to mænd. Lidt efter kom en tredje mand efter de to første mænd. Så satte hun sig ind i bil-en, og de forsvandt ud afhendes synsfelt. Da vidnet sad i bilen, så hun en af mændene; der gik tilbage over vejen. Det var en lidt mørklødet mand, der havde gule gummihandsker stikkende ud af bukselommen: Vidnet kan ikke huske; om manden; der kom tilbage, var iført arbejds-tøj. Derefter forlod vidnet stedet; og hun så i den forbindelse en mand liggende på græsset. 11 Anklageren dokumenterede en teknisk politirapport af 15.juni 2021 vedrørende et rødt baseballbat (tillægsekstrakt nr. 5) og fremviste sam-me baseballbat for nævninger; dommere, forsvareren og tiltalte. Anklageren dokumenterede fotos af en kniv (ekstrakten; s. 418-419) 0g fremviste samme kniv for nævninger; dommere, forsvareren og til-talte. <anonym>Vidne 12's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Vidne 12</anonym> forklarede om forhold 5 bl.a., at hun den 11. august 2020 var til stede i <anonym>By 2</anonym> omkring gerningstidspunkt. Vidnet kørte i en bil med åbne vinduer på <anonym>Vej 2</anonym> 1 vestgående ret-ning. Da vidnet befandt sig lige over for Spar, så vidnet tiltalte; der stod på <anonym>Vej 2</anonym> ved <anonym>Vej 3</anonym> lidt ude på vejen. Manden, der se-nere døde, stod på fortovet. Vidnet hørte manden sige: "Du skal ikke true små børn på livet" , idet han løftede et rødt baseball op foran sig i én hånd. Vidnet kunne se, at vedkommende så meget alvorlig 0g vred ud, mens tiltalte så mere afventede ud. Det var vidnets indtryk; at man - den; der senere døde, virkede som den mest aggressive; men situatio-nen, da vidnet kørte forbi, varede kun få sekunder: Der var en bilist bag vidnet; der holdt ind til siden; mens vidnet kørte videre. Idet vidnet kørte forbi, tænkte hun; at det ville gå galt og at der ville "ske noget slemt" Hun vendte sig ikke om for at se, hvad der skete, men hun kun-ne høre, at der var noget tumult bag hende. Da vidnet kom ud fra Fak-ta, var "det sket" 71 Speciallæge i retsmedicin <anonym>Vidne 13's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: 'Speciallæge i retsmedicin <anonym>Vidne 13</anonym> mødte som vidne Anklageren oplæste følgende fra obduktionserklæring af 17.august 2020, udarbejdet af <anonym>Vidne 13</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> på baggrund af obduktionsundersøgelse foretaget den 12. august 2020 kl. 10.30 på Retsmedicinsk Institut; Syddansk Universitet: Resumé og konklusion (ekstrakten; s. 308) Udvendig undersøgelse (ekstrakten; s. 311-312) Endvidere oplæste anklageren supplerende obduktionserklæring af 17. august 2020, udarbejdet af samme (ekstrakten; s. 318). Anklageren foreviste fotos af afdøde <anonym>Forurettede 2</anonym> hvoraf ses <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>2's</anonym> nøgne overkrop, navnlig forsiden og venstre side (ekstrakten; s. 345), et nærbillede af læsion nr. 7, et snitsår på højre underarm (ekstrakten, s. 377) 0g et nærbillede af læsion nr. 15, et stiksår i vens-tre hofte (ekstrakten; s. 390). Foreholdt nærbilledet af læsion nr: 15 (ekstrakten; s. 390) bekræftede vidnet; at såret, der ses umiddelbart over linealen; er læsion nr. 15.Det større og mere aflange mærke længere mod kroppens midterlinje (læsion nr. 13) er et blodunderløbent mærke, der kan stamme fra be-handlingen. Vidnet forklarede, at et stiksår karakteriseres ved, at det er dybere end det er langt; mens et snitsår omvendt er længere, end det er dybt. De to stiksår 1 mavelhofteregionen (læsion nr. 14 0g 15) er stiksår; mens læ-sionen på armen (læsion nr. 7) og på højre håndflade (læsion nr. 8) er snitsår. Snitsårene (læsion nr: 7 0g 8) er forenelige med afværgelæsio-ner; Man ser ofte afværgelæsioner som snitsår på underarmene og på ydersiden af lillefingeren; hvilket ofte betyder; at offeret har forsøgt at holde hænderne op foran sig for at værge for sig. Læsion nr. 14, der er et knivstik; er 'påført et sted i maveregionen; hvor der under huden og mavemusklerne er tarme. Under tarmene ligger nogle større blodårer. Læsion nr: 15 er også et knivstik. Her er der under huden og muskler-ne knogle; nærmere den knogle, der kaldes "tarmbenet"~ Den knogle er en del af hoftelbækken knoglen. Under den knogle er urinblæren; samt nogle større blodårer; der forsyner benet med blod. Læsion nr. 15 ram-te både den store arterie og den store vene, der forsynede <anonym>Forurettede 2's</anonym> venstre ben med blod. Det er denne læsion; der bevirkede; at <anonym>Forurettede 2</anonym> døde. Da blodårerne til benet var blevet skåret over; fik vævet i benet ikke ilt, hvorefter der opstod koldbrand, hvorved vævet dør. Denne proces skaber en forgiftning i kroppen; hvilket var årsagen til, at man valgte at amputere benet i forsøget på at redde <anonym>Forurettede 2's</anonym> liv. Læsion nr. 15 blev påført med stor kraft; idet kniven gik igennem knoglen (tarmbenet). Der skal stor kraft til, før en kniv går igennem knoglen; og det er ikke til at sige, om <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle kunne have pådraget sig læsionen ved selv at løbe ind i kniven. Man kan ikke sige, fra hvilken vinklen kniven blev stukket; da det kræver vi-den om, præcis hvordan <anonym>Forurettede 2</anonym> stod. Der er sammenhæng mellem <anonym>Forurettede 2's</anonym> død og de knivstik; han fik. Det er knivstik nr. 15, der er den direkte årsag til, at <anonym>Forurettede 2</anonym> døde. Hvis man med en kniv rammer en 'pulsåre i benet, er dødsfald meget sandsynligt; idet det er vanskeligt at redde nogen fra så stort et blodtab. Kroppens reaktion på, at en større pulsåre skæres over; er chok. Jo større pulsåre; der skæres over; jo større chok . Virkningen er, at blodtrykket falder hurtigt, og man bliver bevidstløs. Der kan gå kor-tere og længere tid, fra overskæringen sker; indtil man bliver be-vidstløs, afhængigt af læsionens størrelse; og hvilken pulsåre; der skæ-res over. Man kan ikke sige noget om den generelle farlighed af et stik i den del af kroppen;, hvor læsion nr 14 og 15 blev påført; da der er for mange variabler Under obduktionen konstaterede de ikke; at tarmene gik ud af kroppen. Tarmbenet er den del af hoftelbækken-knoglen der er en plade. Det er en flad knogle. Man kan ikke sige noget om tætheden af præcis denne knogle. Knoglevæv hos en ung, rask person er relativt lige hårdt rundt omkring i kroppen. Der er ikke foretaget en konkret måling af hårdhe-den af <anonym>Forurettede 2's</anonym> knogler. Man kan ikke sige, om det er nemmere at gennembryde en flad knogle frem for en rund knogle som eksempel-vis lårbensknoglen. Knivens skarphed er en variabel i forhold til, hvor nemt eller vanskeligt det er at gennembryde en knogle, men i mindre grad. En anden variabel er, om <anonym>Forurettede 2</anonym> har været i bevægelse; idet der blev stukket. Der gik ca. 7 timer fra stiklæsionerne blev påført, indtil <anonym>Forurettede 2</anonym> afgik ved døden på hospitalet. Når der i obduktionserklæringen står 6 timer; er det en regnefejl. Vidnet ved ikke, hvornår under behandlin-gen, at lægerne traf beslutningen om at amputere benet. Der var ingen vanskeligheder ved at lokalisere blødningen efter læsion nr. 15,idet man hurtig konstaterede; at kniven havde ramt både den store arterie og store vene; der sidder i det lille bækken og forsyner venstre ben med blod. Man lukkede denne blødning; men kunne konstatere yderligere blødning; som man ikke kunne lokalisere. Dette kunne være en tredje blødning, eller også kunne det være fordi, at man ikke havde fået lukket blødningen i den store arterie og vene godt nok. Når en retsmediciner udfylder en dødsattest; er der fire måder at be-skrive dødsårsagen: 1) naturlig, 2) ulykke; 3) selvmord, eller 4) voldl drab. Der er herved ikke taget juridisk stilling til, hvad der er sket. Der kunne i <anonym>Forurettede 2's</anonym> dødsattest lige så godt have stået "vold /drab" , som man kan se i andre dødsattester: Ved stumpe læsioner kan der gå noget tid, fra man påføres den stumpe læsion; og indtil man kan se læsionen på huden. Jo længere inde i krop- pen læsionen er sket, jo længere tid går der, inden man kan se blodudtrædningen. Foreholdt obduktionserklæring af 17. august 2020, s. 4, sidste linje (ekstrakten; s. 310), forklarede vidnet;, at der ikke var problemer med at konstatere stikkanalen for læsion nr. 15. For så vidt angår læsion nr. 14 havde det været en hjælp for vidnets arbejde, hvis de behandlende læger i journalen havde noteret denne stikkanalens forløb. I givet fald havde det været muligt at beskrive; om det var knivstikket, eller om det var en følge af 'behandlingen; at der sås læsion af tyktarmen. De to kvæstningssår på hagen (læsion 4 0g 5) skyldes stump vold, men man kan ikke afgøre; om det er en knytnæve; et stumpt instrument; el-ler fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt mod noget hårdt, at skaderne er sket. Det samme gør sig gældende ved læsionen i tindingen For denne læsion var blodet endnu ikke trukket ud mod huden. Læsionen kunne derfor først ses, da de åbnede kraniet. 1 Øvrige oplysninger Der har vedrørende forhold 1, litra a), været fremlagt en politiattest af 20. november 2020 med underliggende journalnotater fra Odense Universitets - hospital, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> blev undersøgt den 27.december 2016 kl. 17.54. Heraf fremgår bl.a., at <anonym>Forurettede 1</anonym> har angivet; at være gledet i svømmehal. Om objektive fund fremgår, at der var "Smerter og hævelse af 4. finger" . Der blev foretaget røntgenfotografering som viste "Brud i fingeren' <anonym>Forurettede 1</anonym> blev henvist til en ortopædkirurg. Der har vedrørende forhold 1, litra b), været fremlagt et notat fra Odense U- niversitetshospital på baggrund af en underretning udarbejdet af en sygeple- jerske; der målte blodtryk på <anonym>Forurettede 1</anonym> Af notatet fremgår bl.a. Underretningen er modtaget d. 24.08.2017. Underretter er sygeplejerske på OUH. Odense Underretningen handler om vold mod mor. Referat af underretning: At mor har store blålgrønne mærker At mor fortæller; at det er kæresten; som har slået og stukket hende med en gaffel. At mor har en datter på 3 år, som har overværet;, at mor tidligere er blevet slået. At mor ikke ønsker at anmelde kæresten af frygt for, hvad der kan/ vil ske. 71 Der har vedrørende forhold 1, litra e), været fremlagt fotos optaget af <anonym>Forurettede 1</anonym> Der har vedrørende forhold 1, litra f), været fremlagt fotos optaget af <anonym>Forurettede 1</anonym> Der har vedrørende forhold 1, litra g) været afspillet en lydfil optaget af <anonym>Forurettede 1</anonym> Det følgende vedrører forhold 5: Det fremgår af anmeldelsesrapporten; at <anonym>Vidne 9</anonym> den 11. august 2020 kl. 18.23 anmeldte, at en mand var stukket i maven ud for <anonym>Ejendom</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 2</anonym> Af udlæsning af opkaldsloggen fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> telefon fremgår bla: <anonym>Tlf nr. 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <table> |:---------|:---------------------------|:---------|:---------| | Parties | Timestamp | Duration | Status | | To: 4 | 11-08-2020 18:16:18(UTC+2) | 00.00.34 | Answered | | To: 0-O* | 11-08-2020 18.09.34(UTC+2) | 00.02.36 | Answered | </table> <anonym>Tlf nr. 1</anonym> <anonym>Tlf nr. 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Tlf nr. 1</anonym> <anonym>Tlf nr. 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Profilnavn 1</anonym> <table> |:----------------------------------|:----------------------------------|:---------|:-------------| | From: 4 | 11-08-2020 18:16:12 (UTC+2) | 00.00.00 | Missed | | To: 0-O* | 11-08-2020 18:12:55(UTC+2) | 00.00:51 | Answered | | From: 18.12.37 (UTC+2) 11-08-2020 | From: 18.12.37 (UTC+2) 11-08-2020 | 00.00.00 | Missed | | From: | 11-08-2020 18.07.05(UTC+2) | 00.00.41 | Answered | | From: To: Direction: Outgoing | 11-08-2020 17:50.31(UTC+2) | 00.00.00 | Not answered | | To: | 11-08-2020 17.49:SO(UTC+2) | 00.00.24 | Answered | </table> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Profilnavn 1</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Profilnavn 1</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> Der har væ ret fremlagt obduktionserklæring af 17. august 2020 fra Retsme - dicinsk Ins t itut, Statsobducenturet for Fyn; Syd- 0 g Sønderjylland. Det frem- går, at <anonym>Forurettede 2</anonym> afgik ved døden den 12. august 2020 kl. 01.37, og at obduktione n af <anonym>Forurettede 2</anonym> fandt sted den 12. a ugust 2020 kl. 10.30. He- rudover fre mgår bl.a. "Res ume og konklusion: Ved 0 bduktionen af den 28-årige, normalvæ gtige mand fandtes af læsi - oner et stiksår på bugens venstre side (14) som gennemtrængte bug- vægg en, et stiksår på venstre balde (15) med stikkanal gennem venstre balde s muskler; tarmbenet og til venstre ben s store pulsåre og blodåre, to kv æstningssår på hagen (3,4), blodunderl øbne mærker og hudaf-skrab ninger i ansigtet (1-3), på arme (6-11), begge hoftekamme (12,1 3) og højre ben (16) og t0 snitsår (7,8) på højre underarm og hånd f lade. Dertil fandtes en læsion i tyktarm ens tværgående stykke; bidlæsio n itungen 0g blodudtrædninger i bløddelene under hudniveau i venst re tinding 0g kind. /side 58 ... Nu afdøde blev angiveligt stukket med en kniv om aftenen den 1 1.08. 2020 kl. ca. 18.20 og afgik ved døden på Odense Universitetshospital seks timer senere på trods af intensiv behandling. Dødsårsagen må antages at være forblødning fra knivstik og dødsmå- den må antages at være drab. De påviste læsioner var friske, fraset snitsåret på venstre langefinger (1 1), som var af ældre dato. Stiksårene på bug og balde (14,15) må antages at være påført med en enægget kniv . Stiksåret på balden (15) havde en stikretning mod højre og skråt frem-ad. Det forhold, at stikket gik gennem knoglen viser , at stikket må væ-re påført med stor kraft. Stiksåret på bugens venstre side (14) gik gennem bugvæggen og kan have ramt tyktarmen. Den præcise retning kan ikke fastslås. Kvæstningssårene på hagen (3,4), bidlæsion i tungen samt blodudtræd- ningerne i venstre tinding og kind og kæbe skyldes kraftig stump vold mod ansigtet og kan være frembragt med knytnæveslag, slag med stumpt instrument eller anslag mod genstande i omgivelserne. Snitlæsionerne på højre underarm og håndflade er overfladiske. De kan være opstået ved, at nu afdøde har vær get for sig med armen mod kni-ven (afvær gelæsioner). De symmetriske, blodunderløbne mærker på hoftekammen (12,13) kan være fra operationen. Der vil blive foretaget mikroskopisk undersøgelse, retskemisk undersø- gelse og DNA-profilbestemmelse til sikker identifikation af det ampu- terede ben samt DNA-referenceprofilbestemmelse. Når resultaterne he-raf foreligger vil en supplerende erklæring blive fremsendt. ... Udvendig undersøgelse: ... Liget er en efter det oplyste 28-årig mand af udseende svarende til op- /side 59 lyste alder . Almindelig af legemensbygning. Ernæringstilstanden er middel. Højde 194 cm, vægt 83 kg. ... Tilsmudsninger: Der ses blodig tilsmudsning i ansigt og hår , og der ses gullig tilsmuds- ning efter afspritning i forbindelse med operation på hals og krop. Hårbunden er normal. Håret er mellemblodt med en længde på ca. 5 cm. Der ses daggamle skægstubbe. Øjnene er med normalt store og ensartet pupiller . Der er ikke punktfor - mede blødninger i øjnenes bindehinder , på øjenlågshuden, i ansigtshu- den, bag ørerne eller i mundslimhinden. Læsioner: 1.I venstre inderste øjenkrog på øvre øjenlåg, 1,5 cm fra midtlinjen, et rødt, blodunderløbent mærke, målende 0,5 cm i diameter . 2.På højre underste øjenlåg, 4 cm fra midtlinjen, en hudafskrabning med indtørret brun og rød overflade, målende 4 x 1,5 cm. Næse og ydre ører er normale. Der er intet næsebrud. Munden er uden spærrende indhold fraset nedenstående tube til luftrø- ret. Der ses intakte læbebånd. Der er egne tænder med god tandstatus. Læsioner: 3.På underlæbens højre side, 1,5 cm fra midtlinjen og 1,5 cm fra un- derlæben, et rødt, blodunderløbent mærke, målende 4 x 1,5 cm. 4.På hagen i midterlinjen et skråt bagud og mod højre fortløbende kvæstningssår , målende 1 x 0,3 cm. 5.På hagens højre side, vandret langs kæberanden, et kvæstningssår , målende 3 x 1 cm. Der ses let hudafskrabning omkring. I sårvink-len mod midten ses såret med to spidser . Omkring kvæstningssåret ses rødviolet blodunderløbning i et område målende 7 x 5 cm. Halsen er normal uden misfarvning. Arme, specielt håndled, håndflader og negle: Der ses velplejede hænder med rene, kortklippede negle. Læsioner: 6.På højre skulders forside, begyndende ved skulderspidsen og strækkende sig ned over overarmen, et violet, blodunderløbent mærke, målende 13 x 7 cm. 7.På højre underarms lillefingerside, 5 cm fra håndleddet, længdefor - /side 60 løbende snitsår , målende 10 x 0,1 cm. 8.På højre håndflade, svarende til pegefingerens grundled, et lodret beliggende, ganske overfladisk snitsår , målende 1 x 0,1 cm. 9.På højre håndryg talrige mindre hudafskrabninger med indtørret overflade, enkelte er længdeforløbende i håndens retning, enkelte er mere punktformede. Den største måler 1 cm i længden. 10. På venstre albue, 2 cm fra albuespidsen, en indtørret hudafskrab- ning, målende 2 x 0,5 cm. 11. På venstre langfingers strækkeside, svarende til yderleddet, et tværstillet, skorpebelagt snitsår , målende 0,8 x 0,1 cm. Kroppens for - og bagside, bug og sædeparti er normale fraset neden- stående behandlling. Læsioner: 12. På højre hoftekam, 14 cm fra midtlinjen, et rødviolet, blodunder - løbnet mærke, der strækker sig langs hoftekammen opad og bag-ud, i alt målende 14 x 2 cm. Den bagerste del af læsionen, et om-råde målende 2,5 x 1 cm, er en hudafskrabning med indtørret overfalde. 13. På venstre hoftekam, symmetrisk med læsion nr . 12, beliggende 15 cm fra midtlinjen, en hudafskrabning, målende 7 x 2,5 cm. Der ses blodunderløbning i huden omkring hudafskrabningen, således at den samlede læsion måler 10 x 4,5 cm. 14. I bugens venstre side, 8 cm fra hoftekammen, 7 cm fra kønsbenet og 5 cm fra midtlinjen, et lodret beliggende stiksår med sammen- syning. Stiksåret måler efter fjernelse af 4 - 5 sammenhængende sting 2,4 x 1,3 cm. V ed samling af sårrandene måler stiksåret 3 cm i længden. Den øverste sårvinkel er kantet med et tværtillet styk-ke, medens den nederste sårvinkel er spids. 15. I venstre side i hofteområdet, på linje med armhulen, 6 cm neden for hoftekammens øverste kant og 25 cm fra forreste midtlinje, et lodret beliggende stiksår , der er lukket med 4 - 5 sammenhængen-de sting. Stiksåret måler 2 x 1,4 cm. V ed samling af sårrandene måler stiksåret 3 cm i længden. Den nederste sårvinkel er spids, mens den øverste sårvinkel er kantet. Ben og fødder: Højre ben ses upåfaldende med velplejede fødder . Venstre ben ses med frisk amputering af benet midt på låret. ... ... Læsioner: 16. På højre knæ en læsion, målende 5 x 8 cm. Læsionen består af en hudafskrabning med omkringliggende, blodunderløbent mærke." /side 61 Af en supplerende obduktionserklæring af 17. august 2020 fremgår bl.a.: "Konklusion: Den mikroskopiske undersøgelse har bekræftet obduktionsfundene, og herudover bekræftet udbredte følger af iltmangel i hjernen. Røntgenundersøgelsen har ligeledes bekræftet obduktionsfundene, og herudover påvist brud af både over - og underkæbe i venstre side sva- rende til området i ansigtets venstre side med blodunderløbne mærker , og blødning i vævet omkring de i den primære erklæring anførte (1 - 4) med underliggende blødning i vævet. Alkoholbestemmelsen viste, at nu afdøde ikke havde indtaget alkohol forud for døden. Den retskemiske undersøgelse viste, at nu afdøde havde indtaget hash forud for døden. ... De supplerende undersøgelser har ikke givet anledning til at ændre det i den primære erklæring anførte vedrørende dødsårsag , som stadigvæk må antages at være forblødning fra knivstik og dødsmåden må fortsat antages at være drab." Der har været fremlagt erklæring af 12. august 2020 om personundersøgelse af tiltalte på Retsmedicinsk Institut den 1 1. august 2020 fra kl. 20.20. Heraf fremgår bl.a.: "Objektiv undersøgelse: Undersøgte var en normalt udviklet mand af asiatisk udseende, højde 168 cm, vægt 61,7 kg. Undersøgte forekom psykisk upåfaldende. Han fremstod ikke alkohol- eller stofpåvirket, og han medvirkede godt ved undersøgelsen, hvor han var helt afklædt. Der fremkom ikke hår eller andre spor ved afklædningen på papirstyk-ker . Undersøgte oplyste, at han var venstrehåndet Beklædning: Undersøgte var iført overtræksdragt, maske over ansigtet, overtræk over fødderne og grå latexhandsker . Herunder sorte badetøfler , grå shorts, grå ærmeløs top, og mønstrede boxershorts. Alt beklædningen og afklædningsstykket blev sikret, og medgivet tilstedeværende politi. Håret og hårbunden: Håret var glat og sort, kortklippet i siderne, lidt længere på toppen af hovedet. Hårbunden var normal uden sygdomsforandringer eller læsio- ner; 0g der var ingen tilsmudsninger; Ansigtet og halsen: Ansigtet og halsen var normale uden sygdomsforandringer eller læsio-ner; 0g der var ingen tilsmudsninger. Der sås sort skæg på overlæben. Kroppen; armene og benene: Kroppen; armene og benene var normale uden sygdomsforandringer; og der var ingen tilsmudsninger. Fingerneglene var korte 0g hele med sorte tilsmudsninger: Læsioner; se skitse: Der var ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder; ansigtet, mundslimhinden eller bag ørerne Der var ingen tegn på vold mod halsen: 1) På toppen af højre skulder; 3 cm fra skulderens spids, en tværfor- løbende, delvist ophelet, delvist skorpebelagt hudafskrabning; 0,5x6 cm 2) Højre skulders forside, 3 cm under skulderrundingen; 16 cm fra midtlinjen; et lidt uregelmæssigt, spættet; rødt, blodunderløbent mærke, 3 cm i diameter Undersøgte oplyste; at hudafskrabningen på skulderen (1) var opstået for ca. en uge siden; da han gik ind i noget skarpt metal på sit arbejde. Det blodunderløbne mærke på skulderens forside (2) var opstået i for- bindelse med anholdelsen; hvor han blev holdt nede mod jorden Særlige kendetegn: Undersøgte havde talrige; gråsorte tatoveringer på halsen; kroppens forside; begge arme og ben i form af drager; tegneserielignende figu-rex; planterlblomster og skrift samt en rød tatovering på højre skul-ders top forestillende læber. Derudover havde han talrige ar, nogle operationsar; andre mere uregelmæssige; på bugen og brystkassens forsiden samt på venstre håndryg. Han oplyste; at disse var følger ef-ter; at han for flere år siden blev stukket med en kniv og efterfølgende opereret. Konklusion: Ved undersøgelsen af <anonym>Tiltalte</anonym> cpr.nr: 060990-xxxx, der var sigtet for forsøg på manddrab ved knivstik cirka 2 timer forud for undersøgelsen; fandtes af læsioner en hudafskrabning på toppen af højre skulder (1), 0g et blodunderløbent mærke på forsiden af højre skulder (2) Det blodunderløbne mærke på skulderens forside (2) var friskt, og kan være opstået på det angivne gerningstidspunkt. Hudafskrabningen på toppen af skulderen (1) var af ældre dato; opstået inden det angiv-ne gerningstidspunktet. Læsionerne skyldtes let stump vold. Hudafskrabningen på højre skul-der (1) kan, som oplyst; være følger efter at undersøgte har skåret sig på skrapt metal på sit arbejde. Det blodunderløbne mærke på skulde-ren forside (2) kan; som oplyst, være opstået i forbindelse med om- kringtumlen og fastholdelse på jorden. Ingen af de påvist læsioner havde karakter af slagsmåls- eller afværge- lignende læsioner. Undersøgte kan ikke antages at få varige fysiske mén af de påviste læ - sioner; som ikke har indebåret livsfare. Det bat;, som <anonym>Forurettede 2</anonym> medbragte den 11. august 2020, har været fore-vist. Det er oplyst; at det vejer ca. 430,85 gram. Battet er blev undersøgt på Retsgenetisk Afdeling, 0g af erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgel-ser af 4.maj 2021 vedrørende de retsgenetiske undersøgelser fremgår bla.- "Konklusion Prøverleffekter sikret af politiet d) KT nr. 22: Vatpind(e) med materiale Ifølge fremsender sikret fra KT 21 Bat - Hele overflade på håndtag Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt; jf. erklæring C2020-11818-5, taler for; at det undersøgte dna stammer fra <anonym>Forurettede 2</anonym> frem for en tilfældig anden person: Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra <anonym>Forurettede 2</anonym> end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ik-ke ved sammenligning med nære slægtninge til <anonym>Forurettede 2</anonym> Dna-profilen taler imod, at det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte</anonym> frem for en tilfældig anden person. KT nr. 23: Vatpind(e) med materiale: Ifølge fremsender sikret fra: KT 21 Bat Hele overfladen på slå-ende Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt; jf. erklæring C2020-11818-5, taler for, at det undersøgte dna stammer fra <anonym>Forurettede 2</anonym> frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra <anonym>Forurettede 2</anonym> end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ik-ke ved sammenligning med nære slægtninge til <anonym>Forurettede 2</anonym> Dna-profilen taler imod, at det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte</anonym> frem for en tilfældig anden person. 11 Kniven; som blev anvendt af tiltalte den 11. august 2020, har været forevist. Det fremgår af en politirapport; at kniven blev fundet i baghaven til <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By</anonym> 2 den 1l. august 2020 om aftenen i et hul i jorden under et rækværk. Om undersøgelse af kniven frem går bla: "Kniven blev opmålt til: Totallængde; ca. 205 mm. Knivblad længde, ca. 85 mm. Knivblad max bredde, ca. 21 mm Afgrænsning afblodlfedtet tilsmudsning; ca. 70 mm Tiltaltes personlige forhold Tiltalte har været mentalundersøgt. Af erklæring herom af 17. november 2020 fremgår bl.a= "Konklusion og begrundelse: 30-årige mand; sigtet for manddrab, han er tidligere ustraffet. Han er- kender i hovedtræk sin rolle i det påsigtede forhold, men nægter sig skyldig i tiltalen. Observanden er af thailandsk herkomst;, og thailandsk statsborger; men har fra sit 9. år boet i Danmark, hvor hans mor er dansk gift. Han har gået idansk folkeskole, men gik fra han var 13 til 17 år på international skole i Bangkok; hvor hans stedfar da var udstationeret for et dansk firma. Han har efterfølgende på VUC forsøgt at gennemføre 9. klasses afgangseksamen; og har her bestået alle fag undtagen dansk. Han fremstår dog let forståelig 0g gennemsnitligt formuleret, 0g overbevi- sende normalt begavet. Observanden har, i forbindelse med misbrugsudløst psykotisk tilstand, for 9 år siden været indlagt kortvarigt på psykiatrisk afdeling men har ikke efterfølgende modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling: Han beskriver glimtvise oplevelse af lyde 0g skygger; der efter hans be- skrivelse har karakter af illusionære mistydninger; men uden sindssygelig kvalitet eller intensitet. Han fremstår uden psykisk lidelse; og uden påfaldende eller afvigende personlighedstræk Observanden var ikke på tidspunktet for det påsigtede forhold påvirket af rusmidler; og der foreligger ikke patologisk rus. Observanden findes herefter hverken omfattet af den af straffelovens 8 16, stk. 1, eller $ 16, stk. 2 afgrænsede personkreds . Obervanden findes ikke omfattet af den af straffelovens $ 69 afgrænse-de personkreds . Man kan således ikke, såfremt observanden findes skyldig i det påsigte-de forhold, pege på foranstaltninger efter straffelovens $ 68, 2. pkt. i stedet for straf som forskyldt. 7 Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 18. februar 2021 anført bla: Opholdsgrundlag og længde Den 13. september 2000 søgte <anonym>Tiltalte</anonym> om opholds-tilladelse under henvisning til sin herboende forældre. <anonym>Tiltalte</anonym> fik den 11.januar 2001 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens 8 9, stk. 1, nr. 3,med varig-hed til hans 18 års fødselsdag den 6. september 2008. Den 26. marts 2001 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregi - ster (CPR). <anonym>Tiltalte</anonym> var i perioden november 2003 april 2008 udrejst til Thailand Den 16. april 2008 meddelte Udlændingestyrelsen <anonym>Tiltalte</anonym> dispensation for bortfald af opholdstilladelse efter udlændinge-lovens 8 17, stk 2. <anonym>Tiltalte</anonym> indgav den 11. december 2008 ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse. Da ansøgning blev indgivet efter et længerevarende ulovligt ophold, blev ansøgningen anset som en ansøg-ning om ny førstegangstilladelse. <anonym>Tiltalte</anonym> fik den 23. august 2019 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens $ 9c, stk. 1 med varighed til den 7 marts 2010. Denne tilladelse er senest den 31.juli 2020 forlænget til 31.juli 2024. Længden af <anonym>Tiltaltes</anonym> lovlige ophold irelation til ud- visningsbestemmelserne regnes fra den 23. august 2019,hvor pågæl- dende senest blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, jf. herved ud- lændingelovens 8 27, stk. 1. Efter udlændingelovens $ 27, stk. 5, medregnes den tid, hvor en udlæn - ding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig rets - følge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens $ 27, stk 1. <anonym>Tiltalte</anonym> har således når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11 måneder 0g 20 dage. 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 19.november 2020. Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte</anonym> blandt andet har oplyst; at han: Kom til Danmark i 1999 sammen med sin mor. Efter ca. 4 år rejste han tilbage til Thailand indtil pågældende blev 17 år, hvorefter de rejste tilbage til Danmark Kun har en dansk omgangskreds Har gået i dansk folkeskole fra 3-6 klasse Har i Thailand gået i international skole; hvor engelsk var hoved- sproget Efter pågældende kom tilbage til Danmark som 17 årig har han haft flere uddannelsesforløb Har gået på produktionsskole. Har gennemført køkkenlrengørings - uddannelse på TAMU i Odense. Har flere gange forsøgt at gennem-ført folkeskolens 9. klasse, men mangler fortsat at består dansk En-delig har han bestået grundforløbet i tømreruddannelsen på Teknisk skole Tidligere har arbejdet 1 år i køkkenet hos IKEA. Har arbejdet 3 må- neder hos KFC, samt ansat ca. 1 år hos Aiko-sushi. Han har også hjulpet sin mor med at lave mad ud af huset. Endelig har han arbej-det hos <anonym>Virksomhed</anonym> indtil hans anholdelse Ikke har det så godt som følge af at være fængslet. Har tidligere væ- ret indlagt på OUH efter et knivstik i maven. Har endelig været ind- lagt med en stofpsykose; da han havde røget for meget hash Er muslimsk gift med en kvinde. Har ikke været gift efter danske regler Har en datter på 7 år Han har sidst set datteren i 2019, 0g datterens mor har den fulde forældremyndighed Har en søn på 2'/2 år. Det er sønnens mor; som har den fulde foræld- remyndighed over sønnen. Har sin mor; stedfar og to halvbrødre i Danmark Har familie i Thailand, som han har kontakt med via Skype Taler thailandsk Udlændingestyrelsen bemærker; at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende børn; såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Udlændingestyrelsen skal gøre opmærksom på, at <anonym>Tiltalte</anonym> mindreårige børn på henholdsvis 7 0g 2 år, er danske stats-borgere . Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse henledes opmærksomheden med EU-domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen c-133/15, Chavez- Vilchez; som vedrører den særlige situation; hvor en tredjelandsforæl-der undtagelsesvis kan aflede en opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-onsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet. Det skal endvidere oplyses; at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en tredjelandsforælder; der har en afledt opholdsret i med-før af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrække-lig alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsin-teresse. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det på bag-grund af de oplysninger; der fremgår af politiets afhøringsrapport af 19. november 2020, er styrelsens vurdering, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke er beskyttet af de rettigheder; som kan udledes af Chavez-Vilchez dommen, hvorfor en udvisning af pågældende vurderes ikke at være u-forenelig med EU- reglerne. Tiltalte har som sine personlige forhold forklaret bla., at han gik i internatio-nal skole i Bangkok fra han var 13 til han var 17 år Det skulle være en en- gelsksproget skole, fordi han ikke er så god til thailandsk. Han har kontakt med sin familie i Danmark. Hans mor, far og bror har besøgt ham i fængslet hver uge. Han har ikke kontakt med sin søn, <anonym>Person 2</anonym> da det er svært at holde kontakten; når man sidder inde. Hans familie sender ham billeder af <anonym>Person 2</anonym> Han har været i Danmark; fra han var 9 år til han var 13 år og igen, fra han var 17 år: Han vidste ikke, at han selv skulle søge om opholdstilladelse; når han blev 18 år Der gik det op for ham; under en jobsamtale; hvor firmaet spurgte til tilladelsen. Han har nu fået opholdstilladelse. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "Forhold 1 6 nævninger 0g 3 dommere udtaler: Tiltalte har i forhold 1 erkendt; at han enkelte gange har taget hårdt fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm for at få hende til at "falde ned? når de skændtes, hvorved <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne have pådraget sig blå mærker; ligesom tiltalte har erkendt den 22. januar 2020 at have skub-bet <anonym>Forurettede 1</anonym> ansigtet, hvorved <anonym>Forurettede 1</anonym> pådrog sig et blåt mærke i ansigtet. Herudover har tiltalte nægtet at have udø-vet vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> har omvendt om forhold 1 afgivet forklaring om, at tiltalte ofte udsatte hende for vold, herunder på sådanne måder, som er beskrevet 1 anklageskriftet. <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring herom har for nævningetinget fremstået troværdig. Endvidere er <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring grundlæggende understøttet af forklaringen fra <anonym>Vidne 6</anonym> der har forklaret; at hun i den periode, hvor hun var underbo til tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> mindst tre gange om ugen hørte lyde, som vidnet sikkert tolkede som udøvelse af vold, tumult og voldsomme skænderier; Endvidere er <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring på flere punkter understøttet af andre beviser som beskrevet nærmere ne-denfor. Nævningetinget har på denne baggrund lagt <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring til grund. Det bemærkes; at den nugældende affattelse af straffelovens $ 244, hvorved 8 244, stk: 2, blev tilføjet; lov nr. 718 af 8. juni 2018, trådte i kraft den 1.juli 2018,jf. ændringslovens $ 2. Forhold 1, litra a) og b) der ifølge anklage-skriftet fandt sted den 26. december 2016 0g 22. au-gust 2017 er således ikke omfattet af denne lovændring, men bedøm-mes efter den dagældende affattelse af bestemmelsen. Om de enkelte litra i anklageskriftets forhold 1 bemærker nævningetin-get følgende: Efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> sammenholdt med politiatte-sten af 20. november 2020 og de underliggende journalnotater fra Odense Universitetshospital finder nævningetinget det bevist; at tiltalte er skyldig 1 forhold 1, litra a) i henhold til anklageskriftet, dog således at forholdet er omfattet af den dagældende straffelovs $ 244. Nævningetinget finder det efter indholdet af <anonym>Forurettede 1's</anonym> for-klaring sammenholdt med underretningen af 24. august 2017 bevist;, at tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> flere gang med knyttet hånd på armen og stak hende én gang med en gaffel samme sted. I dette omfang er til-talte skyldig i forhold 1, litra b), dog således at forholdet er omfattet af den dagældende straffelovs 8 244. Efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> finder nævningetinget det be-vist, at tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> flere gange i hovedet. Der er ik-ke bevis for, at slagene var med knyttet hånd. I det anførte omfang er tiltalte skyldig i forhold 1, litra c). På baggrund af forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> finder nævningetin-get det bevist; at tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> flere gange i hovedet med flad og knyttet hånd. Tiltalte er derfor skyldig i henhold til ankla-geskriftet i forhold 1, litra d). Nævningetinget finder det efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring sam-menholdt med de fremlagte fotos bevist, at tiltalte sparkede <anonym>Forurettede 1</anonym> flere gange på benene. I dette omfang er tiltalte skyldig i for-hold 1, litra e). Der er ikke bevis for, at tiltalte sparkede <anonym>Forurettede 1</anonym> på kroppen. Efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> sammenholdt med de frem-lagte fotos; forklaringen fra <anonym>Vidne 7</anonym> og tiltaltes delvise erkendel-se, finder nævningetinget det bevist, at tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> en gang i hovedet med knyttet hånd under overværelse af sønnen <anonym>Person 2</anonym> Idette omfang er tiltalte skyldig i forhold 1, litra f) På baggrund af forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> sammenholdt med den afspillede lydoptagelse; finder nævningetinget det bevist; at tiltalte er skyldig i forhold 1, litra g), dog således, at det ikke er bevist; at til-talte tog fat om halsen på <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> har under sin forklaring givet udtryk for; at hun ik-ke kan huske en episode den 1.juli 2020 om eftermiddagen . Tiltalte fri-findes derfor i forhold 1, litra h). Efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring; der delvist er understøttet af for-klaringen fra politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> finder nævninge-tinget det bevist; at tiltalte er skyldig i henhold til anklageskriftet i for-hold 1, litra i) dog således, at det kun er bevist; at tiltalte flere gange slog <anonym>Forurettede 1</anonym> "hårdt i hovedet og på kroppen og således ik-ke 'med knyttet hånd Forhold 2 6 nævninger 0g 3 dommere udtaler: Efter forklaringerne fra <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> lægges det til grund, at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> i gangen i lejlig-heden <anonym>Adresse 1</anonym> havde en diskussion; der fandt sted uden for <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3 's</anonym> synsfelt. Henset til den omstændighed, at <anonym>Forurettede 1</anonym> efter sin egen forklaring ikke straks efter episoden opsøgte en læge 0g sammenholdt med forklarin-gen fra <anonym>Vidne 2</anonym> findes der ikke at foreligge det til dom-fældelse i en straffesag fornødne bevis for; at tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> en eller flere gange i maven med knyttet hånd. Efter samme be-visførelse finder nævningetinget det imidlertid bevist; at tiltalte skubbe-de <anonym>Forurettede 1</anonym> ind i et skab og dermed er skyldig i vold, der i medfør af 'retsplejelovens $ 883, stk. 4, henføres under den dagældende straffelovs 8 244. Forhold 3 6 nævninger 0g 3 dommere udtaler: Nævningetinget lægger efter forklaringerne fra tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> til grund; at tiltalte i langt den overvejende del af perioden fra starten af 2016 og indtil den 11. august 2020 var kærester og sambo-ende med <anonym>Forurettede 1</anonym> og i hvert fald i hele perioden ofte kom i hjemmet. Tiltalte var således i perioden fra den 1. april 2019 og indtil den 11. august 2020 nært knyttet til <anonym>Forurettede 1's</anonym> husstand. Efter bevisførelsen sammenholdt med forarbejderne til lov nr. 329 af 30. marts 2019, hvorved psykisk vold blev kriminaliseret (lovforslag nr. 139 af 9.januar 2019, de specielle bemærkninger til lovens $ 1, nr: 2), finder nævningetinget, at der ikke er ført bevis for; at tiltalte har ud-sat <anonym>Forurettede 1</anonym> for groft forulempende adfærd. Spørgsmålet er herefter; om tiltalte på den måde, der er beskrevet i an- klageskriftet, gentagne gange over en periode; der har karakter af et mønster; udsatte <anonym>Forurettede 1</anonym> for groft nedværdigende og kræn-kende adfærd, som har været egnet til utilbørligt at styre hende. Bevisførelsen angående dette forhold består hovedsageligt af de afgiv-ne forklaringer fra tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring er på væsentlige punkter understøttet af forklaringerne fra <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> 0g politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> Endvidere finder nævningetinget, at tiltaltes adfærd i forhold 3 har en sådan tilknytning til tiltaltes voldsudøvelse over for <anonym>Forurettede 1</anonym> (forhold 1 og 2), at der ikke kan bortses fra bevisførelsen angå-ende disse forhold. Tiltalte har om forhold 3 hovedsageligt forklaret, at han og <anonym>Forurettede 1</anonym> ofte skændtes om dagligdags ting herunder økonomi, at han havde adgang til <anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon; så han kunne sætte YouTube i gang til børnene, ligesom han og <anonym>Forurettede 1</anonym> ofte sendte Snapchat- beskeder til hin-anden om bl.a , hvad de lavede. Tiltalte har benægtet at have haft en adfærd som beskrevet i anklageskriftet. Heroverfor står <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring, som for nævningetinget har fremstået troværdig og på flere punkter detaljeret. Nævningetinget har derfor i det følgende ~ som i forhold 1 ~ grundlæggende lagt <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1's</anonym> forklaring til grund. Om de enkelte litra i anklageskrif-tets forhold 3 bemærkes: <anonym>Forurettede 1</anonym> har om forhold 3, litra a) forklaret bl.a. 9 at tiltalte holdt øje med alt, hun foretog sig på sin mobiltelefon og ofte havde hendes mobiltelefon i sin besiddelse. Dette er understøttet af 'vidnefork-laringerne fra <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> der begge oplevede nogle gange ikke at kunne komme i kontakt med <anonym>Forurettede 1</anonym> der efterfølgende fortalte; at tiltalte havde været i besiddelse af hendes mobiltelefon. Tiltalte er derfor i dette omfang skyldig i forhold 3, litra a). Det er ikke bevist; at tiltalte også styrede <anonym>Forurettede 1's</anonym> socia-le medier. Videre har <anonym>Forurettede 1</anonym> forklaret om forhold 3, litra b) og c) bl.a., at tiltalte krævede af hende, at hun via bl.a. Snapchat-videoer skulle dokumentere, hvor hun var, 0g hvem hun var sammen med, alt med det formål at kontrollere <anonym>Forurettede 1's</anonym> færden og aktivite-ter. Dette er i et vist omfang understøttet af <anonym>Vidne 7's</anonym> forklaring. Videre lægges det til grund, hvilket til dels er understøttet af forklarin-gerne fra både <anonym>Vidne 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> at tiltalte i vidt om-fang uberettiget mistænkte <anonym>Forurettede 1</anonym> for at lyve om, hvad hun foretog sig, herunder uberettiget mistænkte <anonym>Forurettede 1</anonym> for at have sex med andre mænd, ligesom tiltalte kommenterede og kontrol-lerede <anonym>Forurettede 1's</anonym> påklædning. Tiltalte er derfor skyldig i for-hold 3, litra b og c) i henhold til anklageskriftet. I forhold 3, litra d) finder nævningetinget efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> grundlag for at antage; at tiltalte har slettet data på <anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon; men der foreligger ikke det til domfæl-delse ien straffesag fornødne bevis for omfanget heraf, herunder om det er sket på en måde og med en grovhed eller i et mønster; der er omfattet af straffelovens $ 243. Nævningetinget finder anledning til at bemærke; at der ikke " trods mulighederne herfor er fremlagt teknis-ke beviser; der understøtter dette forhold. Tiltalte frifindes derfor i for-hold 3, litra d). Efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> og til dels <anonym>Vidne 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> lægger nævningetinget om forhold 3, litra e) til grund, at tiltalte skiftende optrådte rasende 0g kontrollerende overfor <anonym>Forurettede 1</anonym> hvis hun ikke efterkom tiltaltes behov; herunder råbte hende ind i ansigtet, samt talte ned og grimt til hende. I dette omfang er tiltalte skyldig i forhold 3, litra e). Nævningetinget finder det ikke bevist;, at tiltalte på en utilbørlig måde truede med at ville tage børnene fra <anonym>Forurettede 1</anonym> Nævningetinget lægger efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> der på visse punkter er understøttet af 'forklaringerne fra <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> som følge af tiltaltes psykiske vold som beskre-vet ovenfor; blev bange; levede i angst, hvilket gav sig til udtryk ved bl.a., at <anonym>Forurettede 1</anonym> flere gange var så bange for tiltalte; at hun tissede i bukserne, ligesom <anonym>Forurettede 1</anonym> mistede sin selvbestem-melsesret, hvilket isolerede 0g styrede hende, ligesom det beskadigede hendes selvfølelse og selvværd. Nævningetinget finder efter en samlet vurdering af de ovenfor beskrev-ne forhold, at tiltalte i det nævnte omfang over hele tiltaleperioden; på en måde, der har karakter af et mønster; udsatte <anonym>Forurettede 1</anonym> for en sådan groft nedværdigende og krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt at styre <anonym>Forurettede 1</anonym> at tiltaltes adfærd er omfattet af straffelovens $ 243 I ovenstående omfang er tiltalte skyldig i forhold 3. Forhold 4 5 nævninger 0g 3 dommere udtaler: Tiltalte har erkendt at have sendt den i anklageskriftet beskrevne Snap- chat-besked til <anonym>Forurettede 2</anonym> Videre har tiltalte erkendt; at teksten ud-gør en trussel. Tiltalte har imidlertid gjort gældende; at beskeden ikke udgør en trussel omfattet af straffelovens 8 266, idet teksten skal for-stås sådan; at tiltalte alene truede med at få <anonym>Forurettede 2's</anonym> søn tvangs-fjernet ved kommunens mellemkomst, hvilket ikke er en strafbar hand-ling og at den desuden skal ses i kontekst af en diskussion; som tiltalte 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> havde haft herom; hvor også <anonym>Forurettede 2</anonym> havde truet med at få tiltaltes børn tvangsfjernet. Disse voterende finder ikke; at der på baggrund af tiltaltes egen forkla- ring herom; som ikke er understøttet af andre beviser; er grundlag for at antage; at tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> havde haft en diskussion; hvorun-der de truede med at få hinandens børn tvangsfjernet. Derimod lægges det til grund, at tiltalte truede med at foretage en strafbar handling, hvorved <anonym>Forurettede 2</anonym> ville miste sin søn. Efter forklaringen fra <anonym>Vidne 12</anonym> lægges til det grund, at <anonym>Forurettede 2</anonym> også opfatte-de truslen sådan: Disse voterende finder derfor efter en samlet vurde-ring, at tiltalte er skyldig i forhold 4- 1 nævning udtaler: Der foreligger ikke det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte havde til hensigt at true <anonym>Forurettede 2</anonym> med at slå hans søn ihjel, hvorfor denne voterende stemmer for at frifinde tiltalte i dette forhold. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens 8 891, stk. 4,0g tiltalte findes skyldig. Forhold 5 6 nævninger 0g 3 dommere udtaler: Efter bevisførelsen; herunder navnlig de til dels overensstemmende for- klaringer afgivet af tiltalte; <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> sammenholdt med Snapchat-beskeden af 7. august 2020, lægges det til grund, at tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> igennem en periode op til den 1l. august 2020 havde haft væ-sentlige uoverensstemmelser; der havde baggrund i samlivet mellem til-talte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> samt aktuelt tiltaltes Snapchat- besked til <anonym>Forurettede 2</anonym> af 7. august 2020, som forhold 4 angår. Videre lægges det efter forklaringerne fra tiltalte 0g <anonym>Vidne 9</anonym> sammenholdt med opkaldsloggen fra tiltaltes mobiltelefon til grund, at tiltalte efter et par forgæves opkald fra <anonym>Forurettede 2</anonym> til tiltalte den 11. august 2020 kl. ca. 18:16 ringede til <anonym>Forurettede 2</anonym> og kort tid efter mødte denne tæt på T- krydset mellem <anonym>Vej 3</anonym> 0g <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> var ankommet på sin scooter medbrin-gende et rødt aluminiumsbat; der vejede knapt '/2 kg. Efter samme be-visførelse og beskederne af 11. august 2020 fra <anonym>Forurettede 2</anonym> til tiltalte lægger nævningetinget til grund;, at <anonym>Forurettede 2</anonym> den 11. august 2020 opsøgte tiltalte med det formål i hvert fald at tæske tiltalte, 0g at tiltalte blev overrasket over; at <anonym>Forurettede 2</anonym> pludselig dukkede op. Om hændelsesforløbet på og omkring græsplænen og legepladsen ved T- krydset mellem <anonym>Vej 3</anonym> 0g <anonym>Vej 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> finder nævnin-getinget; at episoden kan opdeles i to faser. Efter forklaringerne fra til-talte; <anonym>Vidne 9</anonym> og til dels <anonym>Vidne 10</anonym> og <anonym>Vidne 12</anonym> lægges det til grund, at <anonym>Forurettede 2</anonym> i den første fase løb efter og slog ud efter tiltalte med aluminiumsbattet, men ikke ramte . Denne fa-se, der delvist fandt sted på legepladsen umiddelbart nord for <anonym>Vej 2</anonym> indledtes med at <anonym>Forurettede 2</anonym> ankom på scooteren og mødte til-talte. Under denne første fase var <anonym>Forurettede 2</anonym> den opsøgende og mest ag- gressive part; mens tiltalte løb rundt for at undgå fysisk kontakt med <anonym>Forurettede 2</anonym> Efter undervejs i denne fase at være snublet; opgav <anonym>Forurettede 2</anonym> sit forehavende og gik tilbage til sin scooter, der holdt parkeret på nordsiden af <anonym>Vej 2</anonym> få meter øst for T-krydset. Tiltal-te befandt sig da syd herfor på <anonym>Vej 3</anonym> 0g var da bevidst om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var bevæbnet med det røde aluminiumsbat. Efter tiltaltes, <anonym>Forurettede 1's</anonym> og til dels <anonym>Vidne 9's</anonym> forklarin-ger lægger nævningetinget til grund, at tiltalte herefter gik tilbage mod nord ad <anonym>Vej 3</anonym> i retning mod <anonym>Vej 2</anonym> hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> be-fandt sig ved sin scooter; hvorefter tiltalte optog et kort videoklip vi-sende <anonym>Forurettede 2</anonym> ved sin scooter; som blev sendt til <anonym>Forurettede 1</anonym> via Snapchat. Efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> lægges det til grund, at tiltalte; mens han optog videoklippet; fra kort afstand hånede <anonym>Forurettede 2</anonym> Efter forklaringen fra <anonym>Vidne 9</anonym> og til dels tiltalte lægges det til grund, at <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte derefter be-gyndte at råbe ad hinanden;, hvorefter <anonym>Forurettede 2</anonym> forlod sin scooter og løb i retning af tiltalte, hvorved episodens andens fase blev indledt. Efter forklaringerne fra <anonym>Vidne 9</anonym> 0g <anonym>Vidne 1 1</anonym> lægger nævningetinget til grund, at tiltalte under denne anden fase på mindst ét tidspunkt også løb efter <anonym>Forurettede 2</anonym> hen over <anonym>Vej 2</anonym> mod syd af <anonym>Vej 3</anonym> 0g at <anonym>Forurettede 2</anonym> da sagde; at tiltal-te "skulle stoppe" Undervejs i denne anden fase løb tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> ind på græsplænen ud for <anonym>Ejendom</anonym> på østsiden af <anonym>Vej 3</anonym> Efter forklaringen fra <anonym>Vidne 9</anonym> sammenholdt med rapporten fra personundersøgelsen af tiltalte på Rets-medicinsk Institut af 12. august 2020 og obduktionsrapporten vedrørende <anonym>Forurettede 2</anonym> lægger næv - ningetinget til grund, at <anonym>Forurettede 2</anonym> da slog tiltalte én gang med bat-tet, hvorved tiltalte blev ramt på sin højre skulder og pådrog sig et blo- dunderløbent mærke, hvorefter tiltalte kort tid efter tildelte <anonym>Forurettede 2</anonym> to snitsår på henholdsvis højre underarm og højre håndflade (læsion nr. 7 og 8), samt to knivstik i mavelhofteregionen (læsion nr. 14 og 15), hvorefter <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt livløs til jorden. Efter obduktionsrapporten sammenholdt med forklaringen fra special- læge i retsmedicin <anonym>Vidne 13</anonym> lægger nævningetinget til grund, at <anonym>Forurettede 2's</anonym> død var forårsaget af det knivstik, som tiltalte tildelte <anonym>Forurettede 2</anonym> i venstre hofte (læsion nr. 15) der trængte igen-nem tarmbenet og overskar arterien og venen til <anonym>Forurettede 2's</anonym> venstre ben. Tiltaltes forklaring om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> kun blev ramt af ét knivs-tik; der blev forårsaget ved, at <anonym>Forurettede 2</anonym> selv løb ind i kniven; som tiltalte blot holdt frem foran sig for at skræmme <anonym>Forurettede 2</anonym> tilside-sættes således. Nævningetinget finder; at tiltalte ved at trække en kniv og påføre <anonym>Forurettede 2</anonym> to dybe knivstik i mavelhofteregionen; herunder det dræben-de kniv-stik; der var med en sådan kraft, at det gik igennem tarmbenet, må have indset; at <anonym>Forurettede 2</anonym> herved kunne blive påført dødelige skader; 0g at tiltalte accepterede denne mulighed: Nævningetinget fin-der således, at tiltalte havde forsæt til manddrab i form af dolus eventu-alis (positiv indvilligelse), og at tiltalte herefter er skyldig i manddrab, jf. straffelovens $ 237. Efter den stedfundne bevisførelse, herunder forklaringerne fra tiltalte; <anonym>Vidne 9</anonym> 0g speciallæge i retsmedicin <anonym>Vidne 13</anonym> sammenholdt med obduktionserklæringen; finder nævningetinget; at der ikke foreligger bevis for, at tiltalte brækkede <anonym>Forurettede 2's</anonym> under-eller overkæbe. Med denne begrænsning er tiltalte skyldig i henhold til anklageskriftet i forhold 5. Vedrørende spørgsmål om nødværge: Nævningetinget finder; at <anonym>Forurettede 2</anonym> under den første fase påbe-gyndte et uretmæssigt angreb på tiltalte; jf:. straffelovens $ 13, stk. 1, 1.led, hvilken fase og angreb sluttede ved, at <anonym>Forurettede 2</anonym> gik tilbage til sin scooter; Både tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> havde efter denne første fase mulighed for at forlade stedet 0g afslutte episoden Også under den anden fase finder nævningetinget, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ved slaget med battet;, der ramte tiltalte på skulderen; havde påbegyndt et uretmæssigt angreb på tiltalte; jf. straffelovens $ 13, stk 1, 1.led, der ikke var afsluttet, da tiltalte snittede og stak <anonym>Forurettede 2</anonym> med kniven. Det enige nævningeting finder imidlertid, at tiltaltes snit og stik med kniven på ovenstående grundlag, og henset til stikkenes kraft og poten- tielle farlighed, samlet set går åbenbart ud over; hvad der under hensyn til farligheden og karakteren af <anonym>Forurettede 2's</anonym> angreb med et bat med en vægt på under ' kg, er forsvarligt, jf. straffelovens $ 13, stk. 1, 2. led. Denne overskridelse findes på samme grundlag ikke rimeligt be- grundet i den ved <anonym>Forurettede 2's</anonym> angreb fremkaldte skræk eller ophid- selse, jf. straffelovens $ 13, stk. 2. Tiltalte er derfor ikke straffri som følge af nødværge. Der er ved vurderingen efter straffelovens $ 13, stk. 2, lagt særlig vægt på, at anden fase fandt sted, efter at <anonym>Forurettede 2</anonym> på eget initiativ hav-de afsluttet første fase, hvorunder der ikke var blevet udøvet vold, hvorved episoden af både tiltalte og <anonym>Vidne 9</anonym> 1 øjeblikket ansås for afsluttet. Som anført ovenfor; finder nævningetinget, at anden fase blev initieret af tiltalte; der på kort afstand med sin mobiltelefon filmede og hånede <anonym>Forurettede 2</anonym> og at tiltalte i denne anden fase udvi-ste mindst samme grad af aggression som <anonym>Forurettede 2</anonym> herunder jag-tede <anonym>Forurettede 2</anonym> der herefter én gang ramte tiltalte på skulderen med battet med begrænset skade til følge, hvorefter tiltalte kort tid der-efter tildelte <anonym>Forurettede 2</anonym> de beskrevne snit og stik med kniven. Nævningetinget finder endelig anledning til at bemærke, at den om - stændighed, at <anonym>Forurettede 2</anonym> og dennes bror over en periode måtte ha-ve planlagt vold mod eller drab på tiltalte, hvilket tiltalte efter sin egen forklaring var ubekendt med den 1l. august 2020, er uden betydning for spørgsmålet om nødværge. Vurderingen af, om der var tale om nødværge efter straffelovens 8 13, stk 1, eller 2, er sket efter en skønsmæssig vurdering af det samlede forløb, fra da tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> mødtes den 11. august 2020 kort tid efter kl. 18:16, 0g indtil <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt livløs til jorden. Herefter bestemmes: Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra a) jf. dagældende straffelovs $ 244. Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra b), jf. dagældende straffelovs 8 244, dog således, at slagene var på armen; og at tiltalte kun stak én gang med gaflen. Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra c), dog således; at slagene ikke var med knyttet hånd. Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra d). Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra e) dog således at sparkene var på benene. Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra f), dog kun i et slag med knytnæve. Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra g) dog ikke i at have taget fat om halsen på <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte frifindes i forhold 1, litra h). Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra i), dog ikke i knytnæveslag men hårde slag. Tiltalte er i forhold 2 skyldig i at have skubbet <anonym>Forurettede 1</anonym> ind i et skab, mens hun var højgravid, hvilket henføres under dagældende straffe-lovs 8 244. Tiltalte er skyldig i forhold 3, dog ikke i groft forulempende adfærd og ikke i at have kontrolleret <anonym>Forurettede 1's</anonym> sociale medier eller i på en utilbørlig måde at have truet hende med at ville tage hendes børn fra hende, 0g tiltalte frifindes i forhold 3, litra d) . Tiltalte er skyldig i forhold 4. Tiltalte er skyldig i forhold 5, dog ikke i at have brækket <anonym>Forurettede 2's</anonym> under- og overkæbe. 71 Sanktioner Straf Straffen fastsættes efter straffelovens $ 244, stk. 1,jf. til dels stk. 2, og til dels jf. den dagældende straffelovs $ 244, 8 243, $ 266, 0g 8 237. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1l år. Nævningetinget har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at normalstraffen for drab er fængsel i 12 år Den omstændighed, at det var <anonym>Forurettede 2</anonym> der op søgte tiltalte medbringende et bat; som han angreb tiltalte med; er tillagt be- tydning i formildende retning, jf. straffelovens $ 82, nr. 3, og nr. 5,i forhold 5. Der er ved udmåling af straffen i skærpende retning i forhold 1 og 3 lagt vægt på, at volden overfor <anonym>Forurettede 1</anonym> er foregået over en lang perio-de og til dels er udøvet i overværelse af børnene <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Udvisning Tiltalte, der er thailandsk statsborger; er idømt en ubetinget fængselsstraf på 11 år for overtrædelse af straffelovens $ 237, 8 266, 244, stk. 1,jf. til dels stk. 2, 0g 8 243,der er forgået over en længere periode. Ifølge Udlændinge-styrelsens udtalelse af 18. februar 2021, har tiltalte haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11 måneder og 20 dage. Derfor er betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens $ 24, nr: I,jf. 8 22, nr 6 0g 8 24, nr 2 /side 78 opfyldt, hvilket indebærer , at tiltalte skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Da tiltalte har sin nærmeste familie i Danmark er spør gsmålet, om udvisning af tiltalte vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 8, stk. 1, om retten til respekt for privatliv og familieliv . Udvisning er kun berettiget, hvis udvisningen må anses for nødvendig af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse eller for at beskytte andres rettigheder og friheder , jf. artikel 8, stk. 2. Dette beror på en proportionalitetsafvejning, hvori indgår den begåede krimi-nalitets karakter og alvor , længden af ophold i Danmark , tiltaltes familie-situation, samt de sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til henholdsvis Danmark og Thailand . Tiltalte er fundet skyldig i særdeles alvorlig kriminalitet og nævningtinget finder , at der er en betydelig risiko for , at tiltalte også fremover vil begå kriminalitet i Danmark, herunder personfarlig kriminalitet, såfremt han ikke udvises. Efter det oplyste har tiltalte ikke haft kontakt til sin datter på ca. 7 år siden 2019, og tiltalte har ikke set sin søn på ca. 3 år , siden tiltalte blev anholdt og senere varetægtsfængslet i denne sag. T iltalte har ikke del i forældremyndigheden over nogen af børnene. T iltalte er født i Thailand og har opholdt sig der , indtil han var 9 år og igen fra da han var ca. 13 år indtil han var ca. 17 år . Tiltalte har til Udlændingestyrelsen oplyst, at han taler thailandsk og via Skype har kontakt til sin familie i Thailand . Herudover må det antages, at tiltalte gennem sin herboende familie har et vist kendskab til thailandsk skik og kultur . Uanset, at tiltaltes bånd til Danmark efter det oplyste er stærkere end hans tilknytning til Thailand , vil han ikke være uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Thailand , hvis han udvises dertil. Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold, herunder den begåede kriminalitets alvorlige karakter og tiltaltes tilknytning til henholdsvis Danmark og Thailand , finder nævningetinget, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandigt må anses for en proportional foranstaltning, Udvisning af tiltalte vil således ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Et enigt nævningeting tager derfor påstanden om udvisning af tiltalte til følge med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 24, nr . 1, jf. § 22, nr . 6 og § 24, nr . 2, jf. § 32, stk. 4, nr . 7. Konfiskation Et enigt nævningeting følger påstanden om konfiskation, jf. straf felovens § 75, stk:. 2, som tiltalte ikke har protesteret imod. Erstatning 0g godtgørelse De juridiske dommerne tager som følge af bevisresultatet dødsboets krav; der ikke beløbsmæssigt er bestridt;, til følge som bestemt nedenfor. Angående <anonym>Erstatningsparts</anonym> krav efter erstatningsansvarslovens 8 14 be-mærker de juridiske dommere; at der som følge af <anonym>Erstatningsparts</anonym> alder er en sådan usikkerhed om, hvorvidt <anonym>Erstatningspart</anonym> vil tage en uddan-nelse efter det fyldte 18. år, at tiltalte frifindes for kravet om uddannelsesbi-drag. <anonym>Erstatningsparts</anonym> krav efter erstatningsansvarslovens $ 14 i øvrigt er ikke beløbsmæssigt bestridt og tages til følge som nedenfor bestemt. Ret-ten tager endvidere <anonym>Erstatningsparts</anonym> krav på godtgørelse efter erstat-ningsansvarslovens 8 26 a, stk. 1, til følge med 100.000 kr., idet bemærkes, at der ikke ses at foreligge sådanne ekstraordinære omstændigheder; der kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at der for forsætligt drab efter denne bestemmelse kan udmåles en godtgørelse på 100.000 kr. De juridiske dommere tager ikke kravet fra <anonym>Forurettede 1</anonym> om godtgø-relse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3, til følge, idet bemærkes; at de forhold, tiltalte er dømt for, ikke udgør et sådant særligt groft angreb mod <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1's</anonym> person eller frihed, der er omfattet af bestemmelsens an-vendelsesområde. <anonym>Forurettede 1's</anonym> erstatningskrav i øvrigt tages ikke un-der påkendelse, jf. retsplejelovens $ 991, stk. 4, og 8 992, stk. 1, men henvi-ses til Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål Erstatnings - og godtgørelseskravene forrentes efter erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 1 0g 2 Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 11. august 2020. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 11 år Tiltalte udvises af Danmark for bestandig. Hos tiltalte konfiskeres en kniv. Tiltalte skal betale sagens omkostninger; dog afholder statskassen den del af udgiften til den beskikkede forsvarer; der vedrører forsvarerens tillægseks-trakt. Tiltalte skal inden 14 dage betale 324.499 kr. til <anonym>Erstatningspart</anonym> clo ad-vokat Troels Maglegaard, Astria Advokater I/S, Østre Stationsvej 43,5000 Odense C. Beløbet forrentes med procesrente fra den 30.juli 2021_ Tiltalte skal inden 14 dage betale 26.987,60 kr. til Boet efter <anonym>Forurettede 2</anonym> ved bobestyrer advokat Birthe Veggerby, Astria Advokater I/S, Østre Stati - onsvej 43, 5000 Odense C. Beløbet forrentes med procesrente fra den 31.juli 2021. <anonym>Dommer 1</anonym> <anonym>Dommer 3</anonym> /

186

Sagen angik spørgsmålet, om det er injurier, når sagsøgte har fortaget deling af et offentligt tilgængeligt indlæg på Facebook, hvori det om sagsøger blandt andet anføres, at han er ”terrorapologet”, og... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Retten i Helsingør

BS-23657/2020-HEL

Privat straffesag

1. instans

98/22

Erstatning uden for kontrakt;

Advokat - Christian F. Jensen; Advokat - Jonas Christoffersen;

Nej

Nej

Nej

25.000,00 kr.

/ RETTEN I HELSINGØR DOM afsagt den 7. september 2021 Sag BS-23657/2020-HEL Sagsøger (advokat Christian F. Jensen) mod Sagsøgte (advokat Jonas Christoffersen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 14. juni 2020. Sagen angår spørgsmålet om det er injurier, når Sagsøgte, i det følgende Sagsøgte, har foretaget deling af et offentligt tilgængeligt indlæg på Facebook, hvori det om Sagsøger blandt andet anføres, at han er ”terrorapo-loget” og at han ønsker, at islams fjende nummer 1, USA, bliver tilintetgjort, om udtalelserne er strafbare, og om der er grundlag for en tortgodtgørelse. Sagsøger, har fremsat følgende påstande: 1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fremsættelse af følgende udtalelser var uberettiget: Ved deling af offentligt indlæg på Facebook d. 14. december 2019, hvoraf fremgik, / 2 a. ”…terrorapologet…” b.” … Her ønsker Sagsøger, at islams fjende nummer et, USA, bliver tilintetgjort. Det glæder han sig til.” c. ”… ønsker død og ødelæggelse over USA…” 2) Sagsøgte idømmes straf for injurier, jf. straffelovens § 267, jf. straffelovens § 268, subsidiært jf. straffelovens § 267 alene. 3) Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 25.000,- med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Den 14. december 2019 delte Sagsøgte, der er partiformand for Nye Borgerlige og medlem af Folketinget, på Facebook et link til et indlæg på Free Speech Blog dateret 25. september 2018 på Person 1's profil, en af Sagsøgtes bekendte. I blogindlægget konstaterer forfatteren, der er ukendt og optræder under alias ”Profilnavn” indledningsvis, at der er sket en sammenblanding af "bør- neshow, TV2, islam og milde tanker til en islamisk terrorist” . I indlægget omtaler forfatteren i to kommentarer fremsat af Sagsøger på Facebook i anled- ning af et opslag om Person 2, der var gerningsmanden bag terrorangre-bet på Krudttønden og synagogen i København den 14. henholdsvis 15. februar 2015. Først skriver Sagsøger: ’’Allah yerhamu” . Derefter skriver Sagsøger: ’’Glæder mig til de tilintetgøre USA” . Forfatteren spørger af-slutningsvis: ’’Hvorfor vil både DR og TV2 gøre brug af en mand, der mindes en afdød terrorist, der har dræbt i Allahs navn? Og hvorfor gør de det ydermere på Tv- kanaler og i Tv-programmer, der er nøje målrettet mod særligt børn og un- ge.” Baggrunden for Sagsøgtes deling af blogindlægget var, at Folketingsmedlem, ligeledes medlem af Nye Borgerlige, den 13. december 2019 tabte en injuriesag til Sagsøger, idet Folketingsmedlem i et facebook- opslag den 19. april 2018 havde kaldt Sagsøger ’’terrorrist-sympatisør” . Den 14. december 2019 afstedkom dommen en debat pa Facebook. Person 1 undrede sig over, hvorfor så mange bakkede op om Sagsøger. Sagsøgte delte det nævnte blogindlæg, som hun fandt bidrog til at forklare, / 3 hvorfor så mange støttede ham. Sagsøgte skrev senere i tråden til Person 1, at Sagsøger ” i hvert fald har andre værdier end os andre” . Forklaringer Sagsøger har forklaret blandt andet, at han er fitnessinstruktør. Det er korrekt, at han har udtalt, at han glæder sig til, at de tilintetgører USA. Dette er taget ud af en sammenhæng, hvor han refererede til en fodboldkamp mellem Ghana og USA. Den facebookside – ”Free Speech Blog” - hvori udtalelsen er gengivet, er en højreekstremistisk side, hvis formål det er at udstille muslimer. ”Profilnavn” er et alias, et nazinavn og eksisterer ikke. Han kendte ikke navnet på den, der står bag og har ikke forsøgt at finde frem hertil. Først i sagen mod Person 1 kom navnet frem. Det er Person 3. Han blev opmærksom på bloggen i 2020, da han blev udstillet af Person 1 og Sagsøgte. Han så sig nødsaget til at privatisere sin Facebook efterfølgende. Han kender ikke og var ikke ven med Person 2 og kunne ikke genkende ham på bil-ledet. Når han om denne person siger ”Allah yerhamu” , betyder det ”Gud være ham nådig” og at det overlades til Gud at straffe og tilgive ham. Han kom med udtalelsen af venlighed og uden han vidste, hvem han var på daværende tids-punkt. Han er ikke islamist og sympatiserer ikke med terrorisme. En islamist er en ekstrem muslim. Når ordet islamist ikke er omfattet af påstanden, er det fordi, han har overladt det til sin advokat at tage stilling hertil. Sagsøgte har forklaret blandt andet, at hun er uddannet arkitekt. Hun har siddet i Folketinget siden 2019 som formand for Nye Borgerlige. Hun kend-te godt til sagen mellem Sagsøger og Folketingsmedlem og at der blev afsagt dom den 13. december 2019. Hun havde kendskab til Sagsøger som tv-vært og anser ham ikke for at være islamist. Hun reagerede på Person 1's blogindlæg dagen efter, den 14. december. Person 1 er debattør og feminist. Free Speech Blog beskæftiger sig hovedsagelig med udlændingepolitik. Hun delte linket til bloggen på Person 1's profil for at besvare Person 1's spørgsmål uden at kommentere indholdet af bloggen, som hun ikke havde nær-læst. Hun var hjemme, da hun delte linket. Hun har forståelse for, at Sagsøger følte sig misforstået, især af udtalelsen, at han ønsker USA tilintetgjort. Hun ved ikke, hvem der stod bag blogindlægget eller hvem, der nu har fjernet det. Sagsøgte bekræfter, at Vidne ringede til hende, og at hun fortalte Vidne, hvad sagen handlede om. Vidne har forklaret blandt andet, at hun blev opmærksom på Sagsøgtes link til Free Speech blog, Bloggen var bøvlet og en værre rodebutik. Free Speech forfølger minoritetsgrupper Hun spurgte derfor i hvil-ken kontekst, det var skrevet, fordi hun fandt indholdet ret voldsomt. Hun kendte Sagsøger perifert og ville ikke have noget at gøre med en person, der vil- / 4 le tilintetgøre USA. Hun fik ikke noget svar fra Sagsøgte og ringede derfor til hende. Vidnet er selv blevet udstillet som islamist på Free Speech. Parternes synspunkter Sagsøger har i et sammenfattende processkrift til støtte for sine på-stande anført følgende: Ad påstand 1 at de af sagsøgte fremsatte udtalelser er uberettigede som injurier, jf. straffe- lovens § 267, og at udtalelserne derfor er fremsat med urette, jf. straffelovens § 270 og ulovbestemt mortifikationsgrundlag. Ad påstand 2 at udtalelserne er injurierende og derfor strafbare, jf. straffelovens § 267, og at de usande beskyldninger, som er fremsat i ond tro, i sig selv er af alvorlig ka-rakter, jf. straffelovens § 268, og endvidere kunne have ført til, at sagsøger var blevet udsat for overgreb fra højreekstremister. Ad påstand 3 at sagsøgte som følge af de fremsatte tilsigtet skadelige udtalelser er sagsøger tortgodtgørelse skyldig, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, og at de usande beskyldninger, som er fremsat i ond tro, i sig selv er af alvorlig karakter, og endvidere kunne have ført til, at sagsøger var blevet udsat for overgreb fra høj- reekstremister. Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende: Det bestrides, at Sagsøgte ved at dele blogindlægget har fremsat eller udbredt en udtalelse, der er egnet til at krænke Sagsøgers ære, jf. straffelovens § 267. Delingen af linket indebar alene en henvisning til offentligt tilgængelige udtalelser på Free Speech Blog. Sagsøgte har ikke kom-menteret, gentaget, fremhævet eller i øvrigt tilsluttet sig bestemte dele af blo-gindlægget. Blogindlægget er i øvrigt ikke egnet til at krænke Sagsøgers ære, idet ytringerne i blogindlægget er baseret dels pa den af Sagsøger udtryk-te forståelse for terroristen Person 2, dels på den af Sagsøger udtrykte glæde ved en tilintetgørelse af USA, hvilke kommentarer danner til-strækkeligt faktuelt grundlag for, at forfatteren af blogindlægget kalder Sagsøger en terrorapologet, der glæder sig til og ønsker død og ødelæg-gelse over USA jf. straffelovens § 269. / 5 Det bestrides, at Sagsøgte ved delingen har fremsat eller udbredt en alvorlig og usand beskyldning eller en beskyldning, der er egnet til væsentligt at skade Sagsøger, jf. straffelovens § 268, fordi blogindlægget ikke indeholder således kvalificerede ytringer. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten finder, at de i sagsøgers påstand a, b og c nævnte udsagn er egnet til at krænke nogens ære. Indholdet af Free Speech Blog, dateret 25. september 2018, indebærer således i sig selv en overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1. Det kan lægges til grund, at Sagsøgte den 14. december 2019 - dagen efter der var afsagt en fældende dom i sagen mellem Sagsøger og Folketingsmedlem - på Facebook delte linket til bloggen på Person 1's profil. Sagsøgte har forklaret, at hun gjorde dette, da Person 1 på sin profil undrede sig over, hvorfor så mange bakkede op om Sagsøger. Spørgsmålet er herefter om deling af et link med det nævnte indhold er omfat-tet af bestemmelsen, således at Sagsøgte kan gøres ansvarlig for ind-holdet. I bemærkningerne til forslag nr. L 20 til lov om ændring af straffeloven, rets- plejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fremsat den 3. ok- tober 2018 til straffelovens § 267 under punkt 2.9.1 anføres ” Både fremsættelse og udbredelse af ringeagtsytringer og beskyldninger er omfattet. Efter ordlyden gælder det enhver fremsættelse eller udbredelse, herunder fremsættelse alene over for den fornærmede selv. Det må imidlertid antages, at et neutralt referat alene over for den fornærmede falder udenfor, så længe den refererende ikke gør ringe-agtsytringen eller beskyldningen til sin egen. Det må endvidere antages, at fremsættelse eller udbredelse i en snæver, fortrolig kreds (eksempelvis inden for den nære familie eller på en lille arbejdsplads) falder udenfor” . Sagsøgte har i forbindelse med delingen af blogindlægget ikke genta-get eller fremhævet indholdet eller dele heraf. Det forhold, at hun i sin kom-mentar til Person 1 udtaler: ”Han har i hvert fald andre værdier end os an-dre” , ændrer ikke herpå, idet udtalelsen ikke findes at kunne fortolkes på en sådan måde, at hun herved tilslutter sig indholdet og gør ringeagtsytringerne eller beskyldningerne til sin egne. Sagsøgte vil derfor i det hele være at frifinde. / 6 Henset til sagens omstændigheder herunder, at Sagsøgte valgte at fo-retage delingen dagen efter, at der var afsagt dom i sagen mellem Sagsøger og Folketingsmedlem, findes Sagsøger at have haft rimelig an-ledning til at anlægge sagen. Hver part skal derfor afholde egne sagsomkost-ninger. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte frifindes. Hver part afholder egne sagsomkostninger. / 7 / 8 / div> div>

RETTEN I HELSINGØR DOM afsagt den 7. september 2021 Sag BS-23657/2020-HEL <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Christian F. Jensen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Jonas Christoffersen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 14.juni 2020. Sagen angår spørgsmålet om det er injurier, når <anonym>Sagsøgte</anonym> idet følgende <anonym>Sagsøgte</anonym> har foretaget deling af et offentligt tilgængeligt indlæg på Facebook, hvori det om <anonym>Sagsøger</anonym> blandt andet anføres, at han er "terrorapo-loget? og at han ønsker; at islams fjende nummer 1, USA, bliver tilintetgjort; om udtalelserne er strafbare, og om der er grundlag for en tortgodtgørelse. <anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat følgende påstande: 1) <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende, at fremsættelse af følgende udtalelser var uberettiget: Ved deling af offentligt indlæg på Facebook d. 14. december 2019, hvoraf fremgik; 2 a terrorapologet. b 29 Her ønsker <anonym>Sagsøger</anonym> at islams fjende nummer et, USA, bliver tilintetgjort. Det glæder han sig til.? C ønsker død og ødelæggelse over USA.. 99 2) Sagsøgte idømmes straf for injurier jf. straffelovens $ 267,jf. straffelovens $ 268, subsidiært jf. straffelovens $ 267 alene. 3) Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 25.000,- med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker <anonym>Sagsøgte</anonym> har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 8 218 a. Oplysningerne i sagen Den 14. december 2019 delte <anonym>Sagsøgte</anonym> der er partiformand for Nye Borgerlige og medlem af Folketinget, på Facebook et link til et indlæg på Free Speech Blog dateret 25. september 2018 på <anonym>Person 1's</anonym> profil, en af <anonym>Sagsøgtes</anonym> bekendte. I blogindlægget konstaterer forfatteren; der er ukendt 0g optræder under alias 99 <anonym>Protılnavn</anonym> indledningsvis; at der er sket en sammenblanding af "bør- neshow; TV2, islam og milde tanker til en islamisk terrorist I indlægget omtaler forfatteren i to kommentarer fremsat af <anonym>Sagsøger</anonym> på Facebook i anled- ning af et opslag om <anonym>Person 2</anonym> der var gerningsmanden bag terrorangre-bet på Krudttønden og synagogen i København den 14. henholdsvis 15. februar 2015. Først skriver <anonym>Sagsøger</anonym> 'Allah yerhamu 99 Derefter skriver <anonym>Sagsøger</anonym> "Glæder mig til de tilintetgøre USA Forfatteren spørger af-slutningsvis: 9) 'Hvorfor vil både DR og TV2 gøre brug af en mand, der mindes en afdød terrorist; der har dræbt i Allahs navn? Og hvorfor gør de det ydermere på Tv- kanaler og i Tv-programmer; der er nøje målrettet mod særligt børn og un- ge. 99 Baggrunden for <anonym>Sagsøgtes</anonym> deling afblogindlægget var; at <anonym>Folketingsmedlem</anonym> ligeledes medlem af Nye Borgerlige, den 13. december 2019 tabte en injuriesag til <anonym>Sagsøger</anonym> idet <anonym>Folketingsmedlem</anonym> iet facebook- opslag den 19. april 2018 havde kaldt <anonym>Sagsøger</anonym> Den 14. december 2019 afstedkom dommen en debat pa Facebook. <anonym>Person 1</anonym> undrede sig over; hvorfor så mange bakkede op om <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> delte det nævnte blogindlæg som hun fandt bidrog til at forklare, 3 hvorfor så mange støttede ham. <anonym>Sagsøgte</anonym> skrev senere i tråden til <anonym>Person 1</anonym> at <anonym>Sagsøger</anonym> 99 i hvert fald har andre værdier end os andre? Forklaringer <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret blandt andet; at han er fitnessinstruktør; Det er korrekt, at han har udtalt, at han glæder sig til, at de tilintetgører USA. Dette er taget ud af en sammenhæng; hvor han refererede til en fodboldkamp mellem Ghana og USA. Den facebookside "Free Speech Blog" hvori udtalelsen er gengivet; er en højreekstremistisk side, hvis formål det er at udstille muslimer: <anonym>Profilnavn</anonym> er et alias, et nazinavn og eksisterer ikke. Han kendte ikke navnet på den, der står bag og har ikke forsøgt at finde frem hertil. Først i sagen mod <anonym>Person 1</anonym> kom navnet frem. Det er <anonym>Person 3</anonym> Han blev opmærksom på bloggen i 2020, da han blev udstillet af <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> Han så sig nødsaget til at privatisere sin Facebook efterfølgende. Han kender ikke 0g var ikke ven med <anonym>Person 2</anonym> og kunne ikke genkende ham på bil-ledet. Når han om denne person siger 'Allah yerhamu? betyder det 99 'Gud være ham nådig" og at det overlades til Gud at straffe og tilgive ham. Han kom med udtalelsen af venlighed og uden han vidste, hvem han var på daværende tids-punkt. Han er ikke islamist og sympatiserer ikke med terrorisme. En islamist er en ekstrem muslim. Når ordet islamist ikke er omfattet af påstanden; er det fordi, han har overladt det til sin advokat at tage stilling hertil. <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret blandt andet; at hun er uddannet arkitekt. Hun har siddet i Folketinget siden 2019 som formand for Nye Borgerlige. Hun kend-te godt til sagen mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Folketingsmedlem</anonym> og at der blev afsagt dom den 13. december 2019. Hun havde kendskab til <anonym>Sagsøger</anonym> som tv-vært og anser ham ikke for at være islamist. Hun reagerede på <anonym>Person 1's</anonym> blogindlæg dagen efter; den 14. december. <anonym>Person 1</anonym> er debattør og feminist. Free Speech Blog beskæftiger sig hovedsagelig med udlændingepolitik. Hun delte linket til bloggen på <anonym>Person 1's</anonym> profil for at besvare <anonym>Person 1's</anonym> spørgsmål uden at kommentere indholdet af bloggen; som hun ikke havde nær-læst. Hun var hjemme; da hun delte linket. Hun har forståelse for, at <anonym>Sagsøger</anonym> følte sig misforstået, især af udtalelsen; at han ønsker USA tilintetgjort. Hun ved ikke; hvem der stod bag blogindlægget eller hvem; der nu har fjernet det. <anonym>Sagsøgte</anonym> bekræfter; at <anonym>Vidne</anonym> ringede til hende, og at hun fortalte <anonym>Vidne</anonym> hvad sagen handlede om. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret blandt andet; at hun blev opmærksom på <anonym>Sagsøgtes</anonym> link til Free Speech blog Bloggen var bøvlet og en værre rodebutik. Free Speech forfølger minoritetsgrupper Hun spurgte derfor i hvil-ken kontekst; det var skrevet, fordi hun fandt indholdet ret voldsomt. Hun kendte <anonym>Sagsøger</anonym> perifert 0g ville ikke have noget at gøre med en person der vil- le tilintetgøre USA. Hun fik ikke noget svar fra <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g ringede derfor til hende. Vidnet er selv blevet udstillet som islamist på Free Speech. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i et sammenfattende processkrift til støtte for sine på-stande anført følgende: Ad påstand 1 at de af sagsøgte fremsatte udtalelser er uberettigede som injurier; jf. straffe- lovens $ 267, 0g at udtalelserne derfor er fremsat med urette; jf. straffelovens $ 270 og ulovbestemt mortifikationsgrundlag. Ad påstand 2 at udtalelserne er injurierende og derfor strafbare, jf. straffelovens 8 267,og at de usande beskyldninger; som er fremsat i ond tro, i sig selv er af alvorlig ka-rakter; jf. straffelovens $ 268, og endvidere kunne have ført til, at sagsøger var blevet udsat for overgreb fra højreekstremister. Ad påstand 3 at sagsøgte som følge af de fremsatte tilsigtet skadelige udtalelser er sagsøger tortgodtgørelse skyldig, jf. erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1, 0g at de usande beskyldninger; som er fremsat i ond tro; i sig selv er af alvorlig karakter; 0g endvidere kunne have ført til, at sagsøger var blevet udsat for overgreb fra høj - reekstremister <anonym>Sagsøgte</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Det bestrides, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ved at dele blogindlægget har fremsat eller udbredt en udtalelse; der er egnet til at krænke <anonym>Sagsøgers</anonym> ære, jf. straffelovens $ 267. Delingen af linket indebar alene en henvisning til offentligt tilgængelige udtalelser på Free Speech Blog <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke kom-menteret; gentaget, fremhævet eller i øvrigt tilsluttet sig bestemte dele af blo-gindlægget. Blogindlægget er i øvrigt ikke egnet til at krænke <anonym>Sagsøgers</anonym> ære, idet ytringerne i blogindlægget er baseret dels pa den af <anonym>Sagsøger</anonym> udtryk-te forståelse for terroristen <anonym>Person 2</anonym> dels på den af <anonym>Sagsøger</anonym> udtrykte glæde ved en tilintetgørelse af USA, hvilke kommentarer danner til-strækkeligt faktuelt grundlag for; at forfatteren af blogindlægget kalder <anonym>Sagsøger</anonym> en terrorapologet, der glæder sig til og ønsker død og ødelæg-gelse over USA jf. straffelovens $ 269. 5 Det bestrides, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ved delingen har fremsat eller udbredt en alvorlig 0g usand beskyldning eller en beskyldning der er egnet til væsentligt at skade <anonym>Sagsøger</anonym> jf. straffelovens $ 268, fordi blogindlægget ikke indeholder således kvalificerede ytringer; Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten finder;, at de i sagsøgers påstand a, b og c nævnte udsagn er egnet til at krænke nogens ære. Indholdet af Free Speech Blog, dateret 25. september 2018, indebærer således i sig selv en overtrædelse af straffelovens $ 267, stk. 1. Det kan lægges til grund, at <anonym>Sagsøgte</anonym> den 14. december 2019 dagen efter der var afsagt en fældende dom i sagen mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Folketingsmedlem</anonym> på Facebook delte linket til bloggen på <anonym>Person 1's</anonym> profil. <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret, at hun gjorde dette; da <anonym>Person 1</anonym> på sin profil undrede sig over; hvorfor så mange bakkede op om <anonym>Sagsøger</anonym> Spørgsmålet er herefter om deling af et link med det nævnte indhold er omfat-tet af bestemmelsen; således at <anonym>Sagsøgte</anonym> kan gøres ansvarlig for ind-holdet. I bemærkningerne til forslag nr. L 20 til lov om ændring af straffeloven; rets - plejeloven; erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven; fremsat den 3. ok- tober 2018 til straffelovens $ 267 under punkt 2.9.1 anføres Både fremsættelse og udbredelse af ringeagtsytringer og beskyldninger er omfattet. Efter ordlyden gælder det enhver fremsættelse eller udbredelse; herunder fremsættelse alene over for den fornærmede selv. Det må imidlertid antages; at et neutralt referat alene over for den fornærmede falder udenfor; så længe den refererende ikke gør ringe-agtsytringen eller beskyldningen til sin egen. Det må endvidere antages; at fremsættelse eller udbredelse i en snæver; fortrolig kreds (eksempelvis inden for den nære familie eller på en lille arbejdsplads) falder udenfor <anonym>Sagsøgte</anonym> har i forbindelse med delingen af blogindlægget ikke genta-get eller fremhævet indholdet eller dele heraf. Det forhold, at hun i sin kom-mentar til <anonym>Person 1</anonym> udtaler: "Han har i hvert fald andre værdier end os an-dre?' ændrer ikke herpå, idet udtalelsen ikke findes at kunne fortolkes på en sådan måde, at hun herved tilslutter sig indholdet og gør ringeagtsytringerne eller beskyldningerne til sin egne. <anonym>Sagsøgte</anonym> vil derfor i det hele være at frifinde Henset til sagens omstændigheder herunder; at <anonym>Sagsøgte</anonym> valgte at fo-retage delingen dagen efter, at der var afsagt dom i sagen mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Folketingsmedlem</anonym> findes <anonym>Sagsøger</anonym> at have haft rimelig an-ledning til at anlægge sagen. Hver part skal derfor afholde egne sagsomkost-ninger. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> frifindes. Hver part afholder egne sagsomkostninger: /7 /8 /div>

187

Sag om erstatning som følge af uberettiget ophævelse af en kontrakt vedrørende opførelse af nyt pleje- og rehabiliteringscenter

Appelleret

Civilsag

Retten i Helsingør

BS-10148/2018-HEL

Almindelig civil sag

1. instans

96/22

Aftaler; Entreprise og håndværkere;

Nej

Nej

Nej

12906075,53

Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. Den underliggende afgørelse i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.

188

Byrettens dom stadfæstet med den ændring, at dommens bestemmelse om erstatning udgår.

Appelleret

Straffesag

Vestre Landsret

SS-153/2020-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

36/22

Formueforbrydelser; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Hanne Aagaard; Dommer - John Lundum; Dommer - Rikke Holm Simonsen; Advokat - Troels Lind Pedersen;

Nej

/ D O M afsagt den 16. december 2020 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, John Lundum og Rikke Holm Simonsen (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S – 0153 – 20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (tidligere Navn) født Dato (advokat Troels Lind Pedersen, Aarhus) Retten i Holstebro har den 7. januar 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-3949/2019). Påstande Tiltalte 1 har påstået frifindelse i forhold 4-6 og 9-11 og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Holstebro Kommune og Folkekirkens Forsikring og Selvforsikring har for landsretten fremsat ændrede krav om erstatning. Kravene er efter de juridiske dommeres bestemmelse henskudt til eventuelt civilt søgsmål. Forklaringer / - 2 - Tiltalte og vidnerne Forurettede 2 og Vidne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at lygten omfattet af forhold 4 skulle anvendes, når han gik tur med sine hunde om aftenen. Han ville gerne have haft en Maglite, men dem kan man ikke købe længere. Den lygte, han bestilte, var den, der mindede mest om en Maglite. Han ville gerne have en robust lygte. Han havde aldrig haft lygten i hånden, men blot set billeder af den. Vedrørende forholdene 5 og 9-11 har tiltalte supplerende forklaret, at når han nævner Forurettede 1 og Forurettede 2 ved navn, sker det kun i sammenhænge, hvor det er relevant i forbindelse med hans deltagelse i debatten om den manglende håndhævelse af forbuddet mod at dræbe ulve. Det er vigtigt at inddrage Forening i debatten om den manglende håndhævelse af forbuddet mod ulvedrab. Forurettede 1 og Forurettede 2 har været med til at stifte Forening, og det er derfor relevant at nævne deres navne. Opslagene på hans private facebookprofil kan kun ses af venner på facebook. Han har ca. 5.000 venner på facebook. Han har også en offentlig facebookside og en hjemmeside. Den er offentlig, så alle kan gå ind på den. Forurettede 2 har supplerende forklaret, at der er folk, der hjælper ham med at blive opmærksom på f.eks. opslag på facebook, som indeholder trusler mod ham. Det er på den baggrund, han er blevet opmærksom på nogle af de opslag fra tiltalte, som han har anmeldt til politiet. Andre har han måske opdaget selv. Han er nu formand for Forening. Den tidligere formand trak sig på grund af alle de trusler og negative henvendelser, formandsposten medførte, og foreningen kunne ikke finde en anden formand. Han trådte til for at hjælpe, da han alligevel fik trusler og negative henvendelser i forvejen. Vidne har supplerende forklaret, at hun er sikker på, at tiltalte på videooptagelsen sagde, at han ønskede at få navne på medlemmer af Forening, fordi de skulle have en skovl i nakken. Det virkede særligt truende på hende, fordi tiltalte, selv om han var vred, fremstod rolig og fattet. Tiltalte virkede velovervejet, og det virkede ikke som en udtalelse fremsat for sjov eller i et øjebliks ophidselse. Der var tale om en forholdsvis lang video. Hun troede, at hun så videoen på en vens facebookside, men er nu af den opfattelse, at hun snarere har set videoen på tiltaltes YouTube kanal. Efter at hun havde skrevet / - 3 - kommentaren om, at der var tale om en trussel, der kaldte på en politianmeldelse, blev videoen slettet. Landsrettens begrundelse og resultat Vedrørende forhold 4: Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold som sket. Vedrørende forhold 6: Også for landsretten har Vidne afgivet en sikker og troværdig forklaring. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold. Vedrørende forholdene 5 og 9-11: Tiltalte har efter landsrettens opfattelse været bekendt med, at opslag med angivelse af navnene på Forurettede 1 og Forurettede 2 ville blive bragt til de pågældendes kendskab. Tiltalte har endvidere været klar over, at opslag med angivelse af navnene på Forurettede 1 og Forurettede 2 ville medføre henvendelser til dem fra personer, der følger tiltalte på sociale medier. Landsretten finder således, at opslagene har karakter af indirekte henvendelser til Forurettede 1 og Forurettede 2. Navnene på Forurettede 1 og/eller Forurettede 2 fremgår af opslagene, uden at anvendelsen af navnene har betydning for tiltaltes adgang til at deltage i en offentlig debat om ulve i Danmark. Landsretten tiltræder med denne begrundelse, at tiltalte er fundet skyldig i disse forhold som sket. Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket. Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at dommens bestemmelse om erstatning udgår. / - 4 - T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at dommens bestemmelse om erstatning udgår. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Hanne Aagaard John Lundum Rikke Holm Simonsen (kst.) / div> div>

D0 M afsagt den 16. december 2020 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne Hanne Aagaard; John Lundum og Rikke Holm Simonsen (kst;) med domsmænd) i ankesag VL. S -0153 - 20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> (tidligere <anonym>Navn</anonym> født <anonym>Dato</anonym> (advokat Troels Lind Pedersen; Aarhus) Retten i Holstebro har den 7.januar 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-3949/2019). Påstande <anonym>Tiltalte 1</anonym> har påstået frifindelse i forhold 4-6 og 9-1l og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Holstebro Kommune 0g Folkekirkens Forsikring 0g Selvforsikring har for landsretten fremsat ændrede krav om erstatning. Kravene er efter de juridiske dommeres bestemmelse henskudt til eventuelt civilt søgsmål. Forklaringer 2 Tiltalte og vidnerne <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret; at lygten omfattet af forhold 4 skulle anvendes; når han gik tur med sine hunde om aftenen. Han ville gerne have haft en Maglite, men dem kan man ikke købe længere. Den lygte, han bestilte; var den; der mindede mest om en Maglite. Han ville gerne have en robust lygte. Han havde aldrig haft lygten i hånden; men blot set billeder af den. Vedrørende forholdene 5 og 9-11 har tiltalte supplerende forklaret, at når han nævner <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> ved navn; sker det kun i sammenhænge, hvor det er relevant i forbindelse med hans deltagelse i debatten om den manglende håndhævelse af forbuddet mod at dræbe ulve. Det er vigtigt at inddrage <anonym>Forening</anonym> i debatten om den manglende håndhævelse af forbuddet mod ulvedrab. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> har været med til at stifte <anonym>Forening</anonym> og det er derfor relevant at nævne deres navne. Opslagene på hans private facebookprofil kan kun ses af venner på facebook. Han har ca. 5.000 venner på facebook. Han har også en offentlig facebookside 0g en hjemmeside. Den er offentlig, så alle kan gå ind på den. <anonym>Forurettede 2</anonym> har supplerende forklaret; at der er folk, der hjælper ham med at blive opmærksom på feks. opslag på facebook; som indeholder trusler mod ham: Det er på den baggrund, han er blevet opmærksom på nogle af de opslag fra tiltalte, som han har anmeldt til politiet. Andre har han måske opdaget selv. Han er nu formand for <anonym>Forening</anonym> Den tidligere formand trak sig på grund af alle de trusler og negative henvendelser; formandsposten medførte; 0g foreningen kunne ikke finde en anden formand. Han trådte til for at hjælpe; da han alligevel fik trusler og negative henvendelser i forvejen. <anonym>Vidne</anonym> har supplerende forklaret, at hun er sikker på, at tiltalte på videooptagelsen sagde, at han ønskede at få navne på medlemmer af <anonym>Forening</anonym> fordi de skulle have en skovl i nakken. Det virkede særligt truende på hende, fordi tiltalte, selv om han var vred, fremstod rolig 0g fattet. Tiltalte virkede velovervejet; 0g det virkede ikke som en udtalelse fremsat for sjov eller i et 'øjebliks ophidselse. Der var tale om en forholdsvis lang video. Hun troede, at hun så videoen på en vens facebookside; men er nu af den opfattelse, at hun snarere har set videoen på tiltaltes YouTube kanal. Efter at hun havde skrevet 3 kommentaren om, at der var tale om en trussel, der kaldte på en politianmeldelse, blev videoen slettet. Landsrettens begrundelse og resultat Vedrørende forhold 4: Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten; at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold som sket. Vedrørende forhold 6: Også for landsretten har <anonym>Vidne</anonym> afgivet en sikker 0g troværdig forklaring. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold. Vedrørende forholdene 5 og 9-1l: Tiltalte har efter landsrettens opfattelse været bekendt med, at opslag med angivelse af navnene på <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> ville blive bragt til de pågældendes kendskab . Tiltalte har endvidere været klar over; at opslag med angivelse af navnene på <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> ville medføre henvendelser til dem fra personer, der følger tiltalte på sociale medier. Landsretten finder således, at opslagene har karakter af indirekte henvendelser til <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> Navnene på <anonym>Forurettede 1</anonym> ogleller <anonym>Forurettede 2</anonym> fremgår af opslagene; uden at anvendelsen af navnene har betydning for tiltaltes adgang til at deltage i en offentlig debat om ulve i Danmark. Landsretten tiltræder med denne begrundelse, at tiltalte er fundet skyldig i disse forhold som sket. Det tiltrædes med samme begrundelse; som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket. Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at dommens bestemmelse om erstatning udgår: /- 4 - T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at dommens bestemmelse om erstatning udgår . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Hanne Aagaard John Lundum Rikke Holm Simonsen (kst.) /div>

189

Sag om, hvorvidt 5 betalinger fra sagsøger til sagsøgte skal omstødes efter konkurslovens § 64

Appelleret

Civilsag

Københavns Byret

BS-18288/2019-KBH

Almindelig civil sag

1. instans

77/22

Konkurs og anden insolvens;

Advokat - Jacob Smith Madsen; Advokat - Kim Krarup;

Nej

Nej

Nej

250.000,00 kr.

KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 26. november 2019 Sag BS-18288/2019-KBH Sagsøger ApS under konkurs (advokat Jacob Smith Madsen) mod Sagsøgte ApS (advokat Kim Krarup) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 17. april 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt 5 betalinger fra sagsøger til sagsøgte skal omstødes efter konkurslovens § 64. Sagsøger ApS, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte ApS til Sagsøger ApS under konkurs skal betale 250.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. april 2019. Sagsøgte ApS, har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Person 1 var direktør for Sagsøger ApS, indtil selskabet gik konkurs. 2 Det fremgår af gældsbrev af 8. oktober 2015, at Person 1 lånte 2.000.000 kr. af Virksomhed ApS, nu Sagsøgte ApS (herefter Sagsøgte ApS). Der er i perioden fra den 8. marts 2016 til 4. januar 2017 ad 11 gange overført 100.000 kr. fra Sagsøger ApS til Sagsøgte ApS' konto med teksten ”Person 1, Aconto…” . Der er endvidere den 24. februar 2017 overført 100.000 kr. fra Sagsøger ApS til Sagsøgte ApS' konto med teksten ”A’conto” , og den 31. maj 2017 har Person 1 overført 100.000 kr. til Sagsøgte ApS' konto. Under et retsmøde i fogedretten på Frederiksberg den 30. oktober 2017 blev Sagsøgte ApS' krav mod Person 1 opgjort til 853.566,67 kr. incl. renter og omkostnin-ger. Den 1. november 2017 overførte Sagsøger ApS 50.000 kr. til Sagsøgte ApS' konto med teksten ”Afdrag” . Af Sagsøger ApS' kontoudtog fremgår overførslen af 1. november 2017 til Sagsøgte ApS samt yderligere 4 overførsler henholdsvis den 1. december 2017, 3. janu-ar, 6. februar og 6. marts 2018 fra Sagsøger ApS til Sagsøgte ApS. Sagsøger ApS blev erklæret konkurs den 18. april 2018 med fristdag den 18. april 2018. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Person 2 og Person 1. Person 2 har forklaret, at Sagsøger ApS har udført arbejder for hans virk-somhed i mange år og udført arbejder for millioner af kr. Hans virksomhed bygger erhvervsbyggeri, og Sagsøger ApS har stået for VVS-arbejdet i den for-bindelse. Han lånte Person 1 2 millioner kr. i 2015. Han fik ikke sikkerhed i Person 1's ejendom, da han regnede med, at han ville få sine penge, når huset var blevet solgt. Der var ingen grund til at påføre Person 1 yderlige omkostninger til tinglysning af lånet. Han havde tillid til Person 1. Han kan ikke huske, hvor-når Person 1 begyndte at afdrage. Han fik ikke oplyst, at afdragene kom fra Sagsøger ApS. Han fik bare at vide, at der løbende kom penge. Person 1 har ikke fortalt ham, at pengene kom fra Sagsøger ApS' konto. Han har ikke haft personlig kontakt til Person 1, men har nok dikteret nogle mails. Pengene kom pø om pø. Han troede, at der var pant i huset, men banken tog alle pengene, da Person 1's hus blev solgt. Han blev skuffet, da Person 1 ikke kunne betale. Han havde ikke tænkt, at pengene kom fra Sagsøger ApS. Person 1 har forklaret, at han har haft nogle selskaber, og Sagsøger ApS var et af dem. Selskabet var ejet af et holdingselskab. Selskabet udførte VVS-opgaver. I forbindelse med en aktivoverdragelse, som var fuld af fejl, kom selskabet i stor 3 gæld til Staten. Sagsøger ApS kom under konkurs. Det medførte et tab på 9 millioner kr. I 2015 lånte han 2 millioner kr. af Virksomhed ApS. Der var sikkerhed for lånet, fordi han havde et hus, der var sat til salg, så Person 2 kunne få del i provenuet derfra. Huset blev solgt i foråret 2017. Kort tid efter, at han havde underskrevet gældsbrevet, blev der tinglyst et lån til Dragsholm Sparekasse på hans ejendom. Sparekassen lovede, at der ikke var problemer med, at han kun-ne indfri sit lån til Person 2, når provenuet fra salget kom. Han havde selv et større tilgodehavende i Sagsøger ApS, fordi han havde skudt penge i selska-bet. Han afdrog derfor på lånet fra Virksomhed ApS med midler fra Sagsøger ApS, hvorved Sagsøger ApS' gæld til ham blev nedbragt. Han har på et tids-punkt selv betalt 200.000 kr. i afdrag til Virksomhed ApS, men resten af pengene er kommet fra Sagsøger ApS. Da han var i fogedretten den 30. oktober 2017, var han ikke i stand til at overholde afdragsordningen, men han kunne godt be-tale 50.000 kr. om måneden fra den 1. november 2017. Han syntes ikke, det var sjovt at se Person 2 i øjnene med den gæld, han havde. Parternes synspunkter Sagsøger ApS under konkurs har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgen-de: ”… Sagsøgte anfører i påstandsdokumentet, at ” Sagsøger ApS har ikke haft en forret- ningsmæssig begrundelse for at overføre fem overførsler fra a hver kr. 50.000 til Sagsøgte ApS” . Sagsøger er enig heri, jf. også sagsøgers tidligere processkrifter, og retten kan således lægge ovennævnte til grund som ubestridt mellem parterne. Sagsøger gør gældende, at de i alt DKK 250.000 primært er omstødelige efter konkurslovens § 64, stk. 1-2. … På baggrund af følgende momenter gøres det samlet set gældende, at der er tale om en gave i konkurslovens § 64’s forstand: - Sagsøger ApS var ikke forpligtet til at betale de omhandlede beløb til Sagsøgte ApS. - Sagsøger ApS (herunder dette selskabs kreditorer) havde ingen interesse el- ler fordel i de omhandlede betalinger – betalingerne var alene i den ultimative ejers interesse, idet han, Person 1, derved undgik at skulle betale. 4 - Sagsøgte ApS var fuldt ud bekendt med, jf. straks nedenfor, at skyldner på gældsbrevet, Person 1, ikke var i stand til at betale afdrag – med andre ord var Sagsøgte ApS' gældsbrev reelt værdiløst. Selvom der ikke kræves ond tro fra modtagerens side i forhold til konkurslo-vens § 64, skal det fremhæves, at sagsøgte har haft et indgående kendskab til Person 1's økonomiske forhold og manglende betalingsevne. Sagsøgte var klar over, at Person 1 ikke kunne honorere gældsbrevet, hvorfor de modtagne beta-linger fra Sagsøger ApS under disse omstændigheder udgør gaver. …” Sagsøgte ApS har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Denne sag handler om, hvorvidt selskabet Sagsøger ApS ved fem overførsler til Virksomhed ApS – nu Sagsøgte ApS har givet en gave. Sagsøger ApS har ikke haft en forretningsmæssig begrundelse for at overføre fem overførsler fra á hver kr. 50.000 til Sagsøgte ApS. Retten skal således afgøre, om der er tale om en gave fra Sagsøger ApS til Sagsøgte ApS. Konkursloven lyder således: § 64. Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan for- dres omstødt. Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent. For gaver til skyldnerens nærtstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen. Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og lignende gaver og under- støttelser, som ikke stod i misforhold til skyldnerens kår. Omstødelse forudsætter efter konkursboets seneste processkrift, at der forelig-ger en gave. Gavebegrebet i konkursloven er bredere end det almindelige formueretlige ga- vebegreb. Det almindelige formueretlige gavebegreb er, at en gave gives som ”et udslag af gavmildhed” . Det krav er ikke gældende i konkurs. 5 En betingelse er dog, at gavegiver og -modtager må være klar over, at den til- sagte ydelse indebærer en vederlagsfri fordel. Det bestrides, at overførslerne er sket med henblik på en at give det konkurs- ramte selskab en fordel overfor Sagsøgte ApS allerede fordi, at der ikke består et forretningsmæssigt forhold. Samtidig gøres det gældende, at Sagsøgte ApS som modtager ikke har haft kend- skab til, at der var tale om en vederlagsfri fordel. Person 1 som er ejer af det nu konkursramte selskab skylder Sagsøgte ApS pen- ge. Penge som er søgt inddrevet dels ved udlæg i anparter og dels ved indgivel-se af konkursbegæring mod Person 1 privat. Baggrunden for disse er som det fremgår af sagen, at det var en betingelse for lånet, at der blev givet transport i et provenu af Person 1's salg af sin ejendom. Det skete ikke. Der var således en klar formodning for, at der var kreditorer, der var blevet til- godeset. Påfaldende nok er det de samme kreditorer, der har begæret Sagsøger ApS konkurs! De inddrivelsesskridt som Sagsøgte ApS har gennemført er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en vederlagsfri fordel. Det har heller ingen betydning, at der på de fem kontooverførsler har stået sel- skabets navn i stedet for skyldner. Det var ikke usædvanligt. I overensstemmelse med pengereglen gælder der en almindelig grundsætning om, at den der i god tro modtager penge som betaling, ikke kan mødes med indsigelse fra tidligere ejere pengene, fra hvem pengene er kommet bort fra på uretmæssigt måde. Der er således ikke heller dokumenteret en ond tro om modtagelsen af penge fra Person 1's selskab. Konkurslovens § 64, stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på sager, hvor der mel- lem parterne ikke er et forretningsmæssigt forhold. Gavebegrebet i konkurslovens § 64, stk. 1 og 2 omhandler de situationer, hvor der er tale om gaver i formuerettens almindelige forstand, eller en disposition som har til formål at forrykke eller forringe kreditorernes dividende. Der er så- 6 ledes ikke forudgående praksis, der dels statuere, at et selskabs overførsel af midler anses for at være en gave uden, at der er sket en forudgående fakture-ring (U.2013.1250V) eller, at der i en transaktion er så stort misforhold, at der re-elt er tale om en gave. Sagsøgte ApS har ikke adgang til selskabets bogføring, men pengene må kunne findes rent bogføringsmæssigt, hvilket underbygger Sagsøgte ApS påstand om, at der ikke er tale om en gave, men enten en mellemregning – berettiget eller ej – eller et ulovligt aktionærlån. Det gøres gældende, at kravet ikke skal rettes mod Sagsøgte ApS men mod sel- skabets ledelse. OPSUMMERENDE ANBRINGENDER: Det fastholdes indledningsvis, at Sagsøgte ApS ikke er rette sagsøgte. Til støtte for den nedlagte påstand i øvrigt gøres det gældende, at de af selskabet fem overførsler ikke er en gave idet der ikke er tale om et udslag af gavmildhed fra selskabets side Det gøres endvidere gældende, at i hvert fald modtager af pengeoverførslen har været klar over, at der var tale om en ydelse, der indebar en vederlagsfri fordel. Det bestrides, at Sagsøgte ApS forsøg på inddrivelse herunder begæring om per- sonlig konkurs, har betydning for dette idet betalinger fra Person 1 sædvanligvis er sket fra selskabet. En overførsel må anses for at være lige så valid som modtagelse af rede penge. Penge modtaget i god tro kan ikke blive mødt af indsigelser ud fra den almin- deligt gængse pengeregel. Overførslerne er modtaget i god tro, og konkursboet har ikke løftet bevisbyrden for, at det modsatte er tilfældet. Det gøres gældende, at transaktionen kan følges i selskabets bogholderi som en mellem regning eller et ulovligt aktionærlån. …” 7 Parterne har under hovedforhandlingen procederet overensstemmelse med de-res påstandsdokumenter. Sagsøger har under hovedforhandlingen frafaldet an- bringendet om anvendelse af et almindeligt erstatningssynspunkt. Rettens begrundelse og resultat Person 1 lånte den 8. oktober 2015 2.000.000 kr. af Virksomhed ApS, nu Sagsøgte ApS. Person 1 har under strafansvar forklaret, at han afdrog på lånet med midler fra Sagsøger ApS, fordi Sagsøger ApS skyldte ham penge, og at Sagsøger ApS' gæld til ham herved blev nedbragt. Det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at der også forud for de af sagen omhandlede betalinger er sket overførsler fra Sagsøger ApS på vegne af Person 1, og at der i teksten til Sagsøgte ApS er anført ”Person 1, Aconto...” . På denne baggrund lægger retten til grund, at betalingerne af de 5 gange 50.000 kr. udgjorde betalinger af afdrag fra Person 1 på det lån, som Person 1 havde optaget hos Sagsøgte ApS, og at Sagsøger ApS' gæld til Person 1 samtidig blev nedbragt. Det er således ikke godtgjort, at betalingerne udgør gaver fra Sagsøger ApS til Sagsøgte ApS, hvorfor betalingerne ikke kan omstødes efter konkurslovens § 64. Retten tager herefter Sagsøgte ApS' påstand om frifindelse til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. og øvrige udgifter med 2.962 kr., i alt 32.962 kr. Retten har herunder lagt vægt på, at hovedforhandlingen varede en halv rets-dag. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte ApS frifindes. Sagsøger ApS skal inden 14 dage til Sagsøgte ApS betale sagsomkostninger med 32.962 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 26. november 2019 Sag BS-18288/2019-KBH <anonym>Sagsøger ApS</anonym> under konkurs (advokat Jacob Smith Madsen) mod <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> (advokat Kim Krarup) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 17. april 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt 5 betalinger fra sagsøger til sagsøgte skal omstødes efter konkurslovens 8 64. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> under konkurs skal betale 250.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. april 2019. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retsplejelovens $ 218 a. Oplysningerne i sagen <anonym>Person 1</anonym> var direktør for <anonym>Sagsøger ApS</anonym> indtil selskabet gik konkurs. 2 Det fremgår af gældsbrev af 8. oktober 2015, at <anonym>Person 1</anonym> lånte 2.000.000 kr: af <anonym>Virksomhed ApS</anonym> nu <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> (herefter <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> ). Der er i perioden fra den 8. marts 2016 til 4. januar 2017 ad 11 gange overført 100.000 kr. fra <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>ApS</anonym> til <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> konto med teksten 99 <anonym>Person 1</anonym> Aconto. 99 Der er endvidere den 24. februar 2017 overført 100.000 kr. fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> til <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> konto med teksten "A'conto? 0g den 31.maj 2017 har <anonym>Person 1</anonym> overført 100.000 kr. til <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> konto. Under et retsmøde i fogedretten på Frederiksberg den 30. oktober 2017 blev <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> krav mod <anonym>Person 1</anonym> opgjort til 853.566,67 kr: incl. renter 0g omkostnin-ger. Den 1.november 2017 overførte <anonym>Sagsøger ApS</anonym> 50.000 kr. til <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> konto med teksten Afdrag" Af <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> kontoudtog fremgår overførslen af 1.november 2017 til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> samt yderligere 4 overførsler henholdsvis den 1. december 2017, 3 janu-ar, 6. februar 0g 6. marts 2018 fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> <anonym>Sagsøger ApS</anonym> blev erklæret konkurs den 18. april 2018 med fristdag den 18. april 2018. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> har forklaret, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har udført arbejder for hans virk-somhed imange år 0g udført arbejder for millioner af kr. Hans virksomhed bygger erhvervsbyggeri; 0g <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har stået for VVS-arbejdet i den for-bindelse. Han lånte <anonym>Person 1</anonym> 2 millioner kr: i 2015. Han fik ikke sikkerhed i <anonym>Person 1's</anonym> ejendom; da han regnede med, at han ville få sine penge; når huset var blevet solgt. Der var ingen grund til at påføre <anonym>Person 1</anonym> yderlige omkostninger til tinglysning af lånet. Han havde tillid til <anonym>Person 1</anonym> Han kan ikke huske; hvor-når <anonym>Person 1</anonym> begyndte at afdrage. Han fik ikke oplyst; at afdragene kom fra <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>ApS</anonym> Han fik bare at vide; at der løbende kom penge. <anonym>Person 1</anonym> har ikke fortalt ham at pengene kom fra <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> konto. Han har ikke haft personlig kontakt til <anonym>Person 1</anonym> men har nok dikteret nogle mails. Pengene kom pø om pø. Han troede, at der var pant i huset, men banken tog alle pengene; da <anonym>Person 1's</anonym> hus blev solgt. Han blev skuffet; da <anonym>Person 1</anonym> ikke kunne betale. Han havde ikke tænkt; at pengene kom fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> <anonym>Person 1</anonym> har forklaret, at han har haft nogle selskaber; 0g <anonym>Sagsøger ApS</anonym> var et af dem Selskabet var ejet af et holdingselskab . Selskabet udførte VVS-opgaver I forbindelse med en aktivoverdragelse; som var fuld af fejl, kom selskabet i stor 3 gæld til Staten. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> kom under konkurs. Det medførte et tab på 9 millioner kr. 12015 lånte han 2 millioner kr. af <anonym>Virksomhed ApS</anonym> Der var sikkerhed for lånet; fordi han havde et hus, der var sat til salg så <anonym>Person 2</anonym> kunne få del i provenuet derfra. Huset blev solgt i foråret 2017. Kort tid efter; at han havde underskrevet gældsbrevet, blev der tinglyst et lån til Dragsholm Sparekasse på hans ejendom. Sparekassen lovede; at der ikke var problemer med, at han kun-ne indfri sit lån til <anonym>Person 2</anonym> når provenuet fra salget kom. Han havde selv et større tilgodehavende i <anonym>Sagsøger ApS</anonym> fordi han havde skudt penge i selska-bet. Han afdrog derfor på lånet fra <anonym>Virksomhed ApS</anonym> med midler fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> hvorved <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> gæld til ham blev nedbragt. Han har på et tids-punkt selv betalt 200.000 kr. i afdrag til <anonym>Virksomhed ApS</anonym> men resten af pengene er kommet fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> Da han var i fogedretten den 30. oktober 2017, var han ikke i stand til at overholde afdragsordningen; men han kunne godt be-tale 50.000 kr. om måneden fra den 1_ november 2017. Han syntes ikke; det var sjovt at se <anonym>Person 2</anonym> i øjnene med den gæld, han havde. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger ApS</anonym> under konkurs har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgen-de: Sagsøgte anfører i påstandsdokumentet; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har ikke haft en forret- ningsmæssig begrundelse for at overføre fem overførsler fra a hver kr: 50.000 til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> Sagsøger er enig heri, jf. også sagsøgers tidligere processkrifter; og retten kan således lægge ovennævnte til grund som ubestridt mellem parterne. Sagsøger gør gældende; at de i alt DKK 250.000 primært er omstødelige efter konkurslovens 8 64, stk. 1-2. På baggrund af følgende momenter gøres det samlet set gældende; at der er tale om en gave i konkurslovens $ 64's forstand: <anonym>Sagsøger ApS</anonym> var ikke forpligtet til at betale de omhandlede beløb til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> <anonym>Sagsøger ApS</anonym> (herunder dette selskabs kreditorer) havde ingen interesse el- ler fordel i de omhandlede betalinger betalingerne var alene i den ultimative ejers interesse, idet han; <anonym>Person 1</anonym> derved undgik at skulle betale. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> var fuldt ud bekendt med, jf. straks nedenfor; at skyldner på gældsbrevet, <anonym>Person 1</anonym> ikke var i stand til at betale afdrag ~ med andre ord var <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> gældsbrev reelt værdiløst. Selvom der ikke kræves ond tro fra modtagerens side i forhold til konkurslo-vens 8 64, skal det fremhæves, at sagsøgte har haft et indgående kendskab til <anonym>Person</anonym> <anonym>1's</anonym> økonomiske forhold og manglende betalingsevne. Sagsøgte var klar over; at <anonym>Person 1</anonym> ikke kunne honorere gældsbrevet, hvorfor de modtagne beta-linger fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> under disse omstændigheder udgør gaver. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Denne sag handler om, hvorvidt selskabet <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ved fem overførsler til <anonym>Virksomhed ApS</anonym> nu <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har givet en gave. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har ikke haft en forretningsmæssig begrundelse for at overføre fem overførsler fra á hver kr. 50.000 til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> Retten skal således afgøre; om der er tale om en gave fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> Konkursloven lyder således: 8 64. Gaver; som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan for- dres omstødt. Stk. 2. Gaver; som er fuldbyrdet tidligere; men senere end et år før fristdagen; kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent. For gaver til skyldnerens nærtstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen. Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og lignende gaver og under- støttelser; som ikke stod i misforhold til skyldnerens kår; Omstødelse forudsætter efter konkursboets seneste processkrift; at der forelig-ger en gave. Gavebegrebet i konkursloven er bredere end det almindelige formueretlige ga - vebegreb. Det almindelige formueretlige gavebegreb er, at en gave gives som "et udslag af gavmildhed" Det krav er ikke gældende i konkurs . 5 En betingelse er dog at gavegiver 0g -modtager må være klar over; at den til- sagte ydelse indebærer en vederlagsfri fordel. Det bestrides, at overførslerne er sket med henblik på en at give det konkurs - ramte selskab en fordel overfor <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> allerede fordi, at der ikke består et forretningsmæssigt forhold Samtidig gøres det gældende; at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> som modtager ikke har haft kend- skab til, at der var tale om en vederlagsfri fordel. <anonym>Person 1</anonym> som er ejer af det nu konkursramte selskab skylder <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> pen - ge. Penge som er søgt inddrevet dels ved udlæg i anparter og dels ved indgivel-se af konkursbegæring mod <anonym>Person 1</anonym> privat. Baggrunden for disse er som det fremgår af sagen; at det var en betingelse for lånet, at der blev givet transport i et provenu af <anonym>Person 1's</anonym> salg af sin ejendom: Det skete ikke. Der var således en klar formodning for; at der var kreditorer; der var blevet til- godeset. Påfaldende nok er det de samme kreditorer; der har begæret <anonym>Sagsøger ApS</anonym> konkurs! De inddrivelsesskridt som <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har gennemført er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en vederlagsfri fordel. Det har heller ingen betydning at der på de fem kontooverførsler har stået sel- skabets navn i stedet for skyldner. Det var ikke usædvanligt. I overensstemmelse med pengereglen gælder der en almindelig grundsætning om, at den der i god tro modtager penge som betaling, ikke kan mødes med indsigelse fra tidligere ejere pengene; fra hvem pengene er kommet bort fra på uretmæssigt måde Der er således ikke heller dokumenteret en ond tro om modtagelsen af penge fra <anonym>Person 1's</anonym> selskab Konkurslovens 8 64, stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på sager, hvor der mel- lem parterne ikke er et forretningsmæssigt forhold. Gavebegrebet i konkurslovens 8 64, stk. 1 og 2 omhandler de situationer; hvor der er tale om gaver i formuerettens almindelige forstand, eller en disposition som har til formål at forrykke eller forringe kreditorernes dividende. Der er så - ledes ikke forudgående praksis; der dels statuere; at et selskabs overførsel af midler anses for at være en gave uden, at der er sket en forudgående fakture-ring (U.2013.1250V) eller; at der i en transaktion er så stort misforhold, at der re-elt er tale om en gave. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har ikke adgang til selskabets bogføring men pengene må kunne findes rent bogføringsmæssigt, hvilket underbygger <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> påstand om, at der ikke er tale om en gave, men enten en mellemregning berettiget eller ej _ eller et ulovligt aktionærlån. Det gøres gældende; at kravet ikke skal rettes mod <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> men mod sel- skabets ledelse. OPSUMMERENDE ANBRINGENDER: Det fastholdes indledningsvis, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> ikke er rette sagsøgte. Til støtte for den nedlagte påstand i øvrigt gøres det gældende, at om et udslag af gavmildhed fra selskabets side Det gøres endvidere gældende; at var tale om en ydelse, der indebar en vederlagsfri fordel. Det bestrides, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> forsøg på inddrivelse herunder begæring om per- sonlig konkurs, har betydning for dette idet betalinger fra <anonym>Person 1</anonym> sædvanligvis er sket fra selskabet. En overførsel må anses for at være lige så valid som modtagelse af rede penge. Penge modtaget i god tro kan ikke blive mødt af indsigelser ud fra den almin - deligt gængse pengeregel. Overførslerne er modtaget i god tro, og konkursboet har ikke løftet bevisbyrden for, at det modsatte er tilfældet. Det gøres gældende, at regning eller et ulovligt aktionærlån. Parterne har under hovedforhandlingen procederet overensstemmelse med de-res påstandsdokumenter: Sagsøger har under hovedforhandlingen frafaldet an - bringendet om anvendelse af et almindeligt erstatningssynspunkt. Rettens begrundelse og resultat <anonym>Person 1</anonym> lånte den 8. oktober 2015 2.000.000 kr. af <anonym>Virksomhed ApS</anonym> nu <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> <anonym>Person 1</anonym> har under strafansvar forklaret;, at han afdrog på lånet med midler fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> fordi <anonym>Sagsøger ApS</anonym> skyldte ham penge; 0g at <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> gæld til ham herved blev nedbragt. Det fremgår af de fremlagte kontoudtog; at der også forud for de af sagen omhandlede betalinger er sket overførsler fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> på vegne af <anonym>Person 1</anonym> og at der i teksten til <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>ApS</anonym> er anført 99 <anonym>Person 1</anonym> Aconto.. På denne baggrund lægger retten til grund; at betalingerne af de 5 gange 50.000 kr: udgjorde betalinger af afdrag fra <anonym>Person 1</anonym> på det lån, som <anonym>Person 1</anonym> havde optaget hos <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> 0g at <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> gæld til <anonym>Person 1</anonym> samtidig blev nedbragt. Det er således ikke godtgjort; at betalingerne udgør gaver fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> hvorfor betalingerne ikke kan omstødes efter konkurslovens $ 64. Retten tager herefter <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> påstand om frifindelse til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr: og øvrige udgifter med 2.962 kr., i alt 32.962 kr. Retten har herunder lagt vægt på, at hovedforhandlingen varede en halv rets-dag. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> frifindes. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> skal inden 14 dage til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> betale sagsomkostninger med 32.962 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a

190

Landsrettens dom stadfæstet fsv angår retsanvendelsen i sagens forhold 5 og 9-11 (overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning) samt strafudmåling

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-84/2021-HJR

Almindelig domsmandssag

3. instans

35/22

Efterforskning og straffeproces; Strafudmåling;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Jon Stokholm; Dommer - Lene Pagter Kristensen; Dommer - Rikke Foersom; Vis flere...

Nej

/ Facebookopslag var overtrædelse af tilhold Sag 84/2021 Dom afsagt den 3. december 2021 Anklagemyndigheden mod T Opslag på Facebook havde karakter af indirekte henvendelser til to personer, som T havde tilhold mod at kontakte T havde på baggrund af bl.a. trusler og uønsket kontakt i opslag på Facebook fået tilhold mod at kontakte A og B. T omtalte efterfølgende A og B i flere opslag på Facebook, og byretten fandt, at disse opslag var en overtrædelse af tilholdene. Landsretten tiltrådte, at T var fundet skyldig i overtrædelse af tilholdene. Landsretten fandt, at opslagene havde karakter af indirekte henvendelser til A og B, og at T var bekendt med, at opslag med angivelse af A’s og B’s navne ville blive bragt til deres kundskab og medføre henvendelser til dem fra personer, der fulgte ham på de sociale medier. For Højesteret var hovedspørgsmålet, om landsretten havde anvendt § 1 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning urigtigt ved at fastslå, at opslagene havde karakter af indirekte henvendelser til A og B. Højesteret udtalte, at kontaktbegrebet i bestemmelsen efter forarbejderne må forstås bredt, og at det må bero på en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, om et opslag på de sociale medier eller internettet i øvrigt reelt har karakter af en henvendelse eller kontakt til den forurettede fra den person, der har fået tilhold. I vurderingen må indgå bl.a. indholdet af det konkrete opslag, herunder om forurettede er nævnt i opslaget, og karakteren og omfanget af den uønskede kontakt, som har givet grundlag for tilhold, og som opslaget må ses i sammenhæng med. Højesteret fandt, at landsretten havde anvendt bestemmelsen rigtigt, og at T således med rette var fundet skyldig i overtrædelse af tilholdene. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom. / / div> div>

191

Sag om transportansvar for den kontraherende fragtfører efter CMR-loven, for skader på et parti gulvplanker under landevejstransport fra Danmark til Norge, herunder navnlig om r... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Sø- og Handelsretten

BS-6509/2020-SHR

Almindelig civil sag

1. instans

90/22

Erstatning uden for kontrakt; Transport og søfart;

Sagsøger - Topdanmark Forsikring A/S; Sagsøgte - Freja Transport & Logistics A/S; Dommer - Mads Bundgaard Larsen; Advokat - Karin-Lis Sinding Jensen; Advokat - Karina Ekdahl; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

582369,88

Kontraherende fragtfører erstatningsansvarlig efter CMR-loven for skade på gods under landevejstransport fra Danmark til Norge. Spørgsmål om reklamation, ansvarsfrihed og erstatningsopgørelse.

192

Byrettens dom stadfæstet

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-972/2021-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

260/21

Liv og legeme; Udlændinge;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Dorte Jensen; Dommer - Helle Krogager Rasmussen; Dommer - Karen Laursen; Advokat - Alexander Nyborg Christensen;

/ D O M afsagt den 21. juni 2021 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Dorte Jensen, Helle Krogager Rasmussen og Karen Laursen (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S – 0972 – 21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den 28. marts 2002 (advokat Alexander Nyborg Christensen, Fredericia) Retten i Herning har den 22. april 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99- 1564/2021). Påstande Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen. Forurettede 2 har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og anerkendt kravet størrelsesmæssigt. Supplerende oplysninger I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen i Holstebro foretaget en personun- dersøgelse. Der foreligger ikke en udtale fra Udlændingestyrelsen om udvisningsspørgsmålet og her- under spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte er omfattet af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om yderligere associering mellem EØF og Tyrkiet. / - 2 - Forklaringer Tiltalte og vidnerne Forurettede 1 og Forurettede 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han sidst talte med Forurettede 1 og Forurettede 2 før den 17. janu-ar 2021. Der var ikke en konflikt mellem ham, Forurettede 1 og Forurettede 2. Han havde kun kendt Forurettede 2 i tre uger, hvor han havde set ham 3-4 gange. De så hinanden til fester, og han besøgte også Forurettede 2 en gang. Han og Forurettede 1 var kærester i 4-5 måneder indtil omkring slutningen af december 2020. Derefter var de venner. Den 17. januar 2021 lagde Forurettede 2 en video op på Snapchat, hvor han og Forurettede 1 hyggede sig. Videoen var tilgængelig for flere personer. Han blev sur over det og skrev derfor til Forurettede 2. Han har ikke forklaret til poli-tiet, at han og Forurettede 2 truede hinanden. Han var ikke hos Forurettede 1 og Forurettede 2 den 17. januar 2021. Han var hos to kammerater i By. Han tog derud mellem kl. 14 og 16, efter han havde skrevet med Forurettede 2. Omkring kl. 19 kørte han til Vej 1 for at købe noget at drikke. Derefter hentede han Person 2 og Person 1. Kl. 20 kørte de tilbage til By. Om-kring kl. 23 ringede hans far, og derefter kørte han og Person 1 fra By. Han tror, at Forurettede 2 har anmeldt ham på grund af det forhold, han havde haft til Forurettede 1. Det er korrekt, at han forklarede til politiet, at de i By spiste pizza og købte slik. Han forklarede også til politiet, at de kørte til 7-eleven på Vej 1 og købte sodavand, og at de derefter kørte til Adresse 2 for at sætte Person 2 af, inden de kørte til Vej 2 for at hente Person 1 og derfra kørte videre til By. Han har forklaret til politiet, at Forurettede 2 tager for meget coke. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han arbejder på to restau-ranter i Herning og har ansvaret for den ene. Han vil gerne være tjener, og arbejdspladsen er ved at undersøge det sidste i forhold til, om han kan starte. Forurettede 1 har supplerende forklaret, at hun og tiltaltes forhold sluttede cirka en uge før den 17. januar 2021. I dag har de ingen kontakt. Forurettede 2 er nu hendes kæreste. Den ”My S tory” , som Forurettede 2 lagde op på Snapchat var en tilfældig video, som der ikke var noget forkert i. Tiltalte skrev derefter noget til Forurettede 2 om, at ”det var / på tiltaltes om-råde” . Fra Forurettede 2 og tiltalte havde skrevet sammen, og indtil der kom nogen til lejlighe- / - 3 - den, gik der cirka en time. Hun så ikke tiltalte, men hun hørte ham. Hun kender hans stemme. Det lød som o m, at det var tiltalte der råbte: ”Åbn døren din fucking fisse” . Det lød som om, at der var flere, der bankede på døren. Fra hun hørte råbet, og indtil der blev sprøjtet peberspray gennem brevsprækken, gik der ikke ret lang tid. Hendes opfattelse af, at tiltalte var på adressen, bygger hun også på de beskeder, som tiltalte sendte til Forurettede 2. Da hun så en peberspray i tiltaltes hjem, var det lovligt at have den. Hun hørte en stemme ved hoveddøren og derefter en ved terrassedøren. Hun optog en video, hvor man kan høre, at der blev råbt, at de skulle åbne døren. Hun gav videoen til politiet. Hun har set videoen flere gange og mener, at det er tiltalte, der råber. Hun har ikke set ansigtet, så hun kan ikke sige det med fuldstændig sikkerhed. Hendes opfattelse af, det var tiltalte, kan være præget af, at Forurettede 2 har fortalt, at han så tiltalte. Under episoden sagde Forurettede 2 ikke, at han havde set tiltalte. Episoden varede 10-15 minutter. Inden episoden havde hun og Forurettede 2 set film. Under episoden slukkede de ikke for filmen. Da der blev sprøjtet peberspray ind gennem brevsprækken, stod Forurettede 2 lige foran døren. Hun tror ikke, at Forurettede 2 har gemt kommentarsporet fra videoen på Snapchat. Forurettede 2 har supplerende forklaret, at han og tiltalte ikke har kontakt med hinanden i dag. Han er kæreste med Forurettede 1. Det var de også den 17. januar 2021. På det tidspunkt var han og tiltalte bekendte. Der var ikke uoverensstemmelser mellem dem. Det er korrekt, at tiltalte kommenterede et opslag, han havde lavet på Snapchat. Tiltalte spurgte, hvad han lavede med ”hans dame” , og skrev, at han ville komme forbi og tale med ham. Han svare-de, at tiltalte gerne måtte komme forbi. De indgik ikke en aftale om at mødes. Han mindes ikke, at der blev skrevet noget truende mellem ham og tiltalte. Der gik et par timer, fra de havde skrevet sammen, og indtil han så, at tiltalte stod uden for døren. Han er sikker på, at det var tiltalte, han så. Tiltalte sagde, at han skulle åbne døren, men da han kunne høre fle-re personer, åbnede han ikke døren. Han så 4-5 personer, men kunne ikke genkende andre. Han er sikker på, at det var tiltalte, der råbte ved terrassedøren. Han har hørt ham tale flere gange efter episoden, bl.a. i byretten. Første gang, der blev sprøjtet peberspray, blev han let påvirket af det. Anden gang blev han mere påvirket af det. Anden gang stod han i stuen cirka 2-3 meter fra vinduerne. Der gik ikke lang tid, før rummet blev fyldt af peberspray. Han og Forurettede 1 gik derefter ind i soveværelset og blev der, indtil de havde talt med politiet. Episoden varede cirka 3- 4 minutter. / - 4 - Der er lys i opgangen ved lejligheden. Når man kigger gennem dørspionen, kan man se trappen, døren overfor og væggen til venstre. Inden episoden havde han set tiltalte 4-5 gange over en periode på tre uger, hvor de havde talt venskabeligt sammen. Tiltalte havde besøgt ham en gang i et par timer. Han sagde ikke i byretten, at Forurettede 1 sagde til politiet, at de regnede med, at det var tiltalte. De vidste, at det var ham. Efter de havde talt med politi-et, kørte de hen til tiltaltes forældre. Tiltalte var ikke hos forældrene. Inden episoden så han og Forurettede 1 fjernsyn. Han kan ikke huske, om han talte med Forurettede 1 under episoden. Landsrettens begrundelse og resultat Også for landsretten har vidnerne Forurettede 1 og Forurettede 2's forklarin-ger fremstået sikre og troværdige. Efter disse forklaringer lægger landsretten til grund, at tiltalte sammen med andre har været til stede ved Forurettede 2's ’ lejlighed. Efter den forklaring, som vidnet politiassistent Vidne 1 har afgivet for byretten sammenholdt med forklaringerne fra Forurettede 1 og Forurettede 2 om de gener, som de blev påført, er det bevist, at der blev sprøjtet peberspray ind i lejligheden. Efter handlingernes karakter og de påførte gener, tiltrædes det, at forholdet er omfattet af straffelovens § 244, stk. 1. Af de grunde, der er anført i byrettens dom, tiltræder landsretten, at det ikke er muligt at fastslå, hvem af de tilstedeværende, der har knust ruderne og anvendt pebersprayen. Det tiltrædes endvidere af de grunde, som byretten har anført, at det kan lægges til grund, at handlingerne er begået af tiltalte og medgerningsmændene i forening. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket, dog således at straffen for for- hold 1 fastsættes efter straffelovens § 244, stk. 1 – og ikke, som det er anført i byrettens dom, § 245, stk.1. Det tiltrædes, at straffen er udmålt som sket, og at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Der er lagt vægt på forholdenes ka-rakter og især den omstændighed, at de er begået i et privat hjem mod beboeren og en gæst. / - 5 - Landsretten tiltræder, at betingelserne i udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 6, for at udvise tiltalte er opfyldt. Tiltalte, der er tyrkisk statsborger, skal herefter udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændinge-lovens § 26, stk. 2. Der foreligger ikke nærmere oplysninger til brug for bedømmelsen af, om tiltalte er omfat-tet af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om yderligere associe-ring mellem EØF og Tyrkiet. Da der imidlertid alene er påstand om, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning, og da landsretten af de grunde, som byretten har anført, under alle omstændigheder er enig i, at en udvisning af tiltalte med sikkerhed vil være en strid med Danmarks internationale for- pligtelser, tiltræder landsretten, at tiltalte er tildelt en advarsel om udvisning, jf., udlændin-gelovens § 24 b. De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning. Landsretten stadfæster herefter dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Dorte Jensen Helle Krogager Rasmussen Karen Laursen (kst.) / /

afsagt den 21.juni 2021 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Dorte Jensen; Helle Krogager Rasmussen og Karen Laursen (kst; ) med domsmænd) i ankesag VL. S - 0972 - 21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født den 28.marts 2002 (advokat Alexander Nyborg Christensen; Fredericia) Retten i Herning har den 22. april 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99- 1564/2021) Påstande <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået frifindelse; subsidiært formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen. <anonym>Forurettede 2</anonym> har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet. Tiltalte har bestridt erstatningspligten 0g anerkendt kravet størrelsesmæssigt. Supplerende oplysninger I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen i Holstebro foretaget en personun- dersøgelse. Der foreligger ikke en udtale fra Udlændingestyrelsen om udvisningsspørgsmålet og her - under spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte er omfattet af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om yderligere associering mellem EØF og Tyrkiet. Forklaringer Tiltalte og vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret; at han sidst talte med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0 <anonym>Forurettede 2</anonym> før den 17.janu-ar 2021. Der var ikke en konflikt mellem ham; <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> Han havde kun kendt <anonym>Forurettede 2</anonym> i tre uger, hvor han havde set ham 3-4 gange. De så hinanden til fester; og han besøgte også <anonym>Forurettede 2</anonym> en gang. Han 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var kærester i 4-5 måneder indtil omkring slutningen af december 2020 Derefter var de venner: Den 17.januar 2021 lagde <anonym>Forurettede 2</anonym> en video op på Snapchat, hvor han og <anonym>Forurettede 1</anonym> hyggede sig. Videoen var tilgængelig for flere personer: Han blev sur over det og skrev derfor til <anonym>Forurettede 2</anonym> Han har ikke forklaret til poli-tiet; at han 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> truede hinanden. Han var ikke hos <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> den 17.januar 2021. Han var hos to kammerater i <anonym>By</anonym> Han tog derud mellem kl. 14 0g 16, efter han havde skrevet med <anonym>Forurettede 2</anonym> Omkring kl. 19 kørte han til <anonym>Vej 1</anonym> for at købe noget at drikke. Derefter hentede han <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Kl. 20 kørte de tilbage til <anonym>By</anonym> Om-kring kl. 23 ringede hans far, 0g derefter kørte han og <anonym>Person 1</anonym> fra <anonym>By</anonym> Han tror, at <anonym>Forurettede 2</anonym> har anmeldt ham på grund af det forhold, han havde haft til <anonym>Forurettede 1</anonym> Det er korrekt; at han forklarede til politiet; at de i <anonym>By</anonym> spiste pizza og købte slik. Han forklarede også til politiet; at de kørte til 7-eleven på <anonym>Vej 1</anonym> og købte sodavand, og at de derefter kørte til <anonym>Adresse 2</anonym> for at sætte <anonym>Person 2</anonym> af, inden de kørte til <anonym>Vej 2</anonym> for at hente <anonym>Person 1</anonym> og derfra kørte videre til <anonym>By</anonym> Han har forklaret til politiet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> tager for meget coke. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han arbejder på t0 restau-ranter i Herning og har ansvaret for den ene. Han vil gerne være tjener; 0g arbejdspladsen er ved at undersøge det sidste i forhold til, om han kan starte. <anonym>Forurettede 1</anonym> har supplerende forklaret; at hun 0g tiltaltes forhold sluttede cirka en uge før den 17.januar 2021.I dag har de ingen kontakt. <anonym>Forurettede 2</anonym> er nu hendes kæreste. Den "My S tory" som <anonym>Forurettede 2</anonym> lagde op på Snapchat var en tilfældig video, som der ikke var noget forkert i_ Tiltalte skrev derefter noget til <anonym>Forurettede 2</anonym> om, at 'det var på tiltaltes om-råde? Fra <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g tiltalte havde skrevet sammen, og indtil der kom nogen til lejlighe- den, gik der cirka en time. Hun så ikke tiltalte; men hun hørte ham. Hun kender hans stemme. Det lød som 0 m at det var tiltalte der råbte: 'Åbn døren din fucking fisse? Det lød som om, at der var flere, der bankede på døren. Fra hun hørte råbet, og indtil der blev sprøjtet peberspray gennem brevsprækken; gik der ikke ret lang tid. Hendes opfattelse af, at tiltalte var på adressen; bygger hun også på de beskeder; som tiltalte sendte til <anonym>Forurettede 2</anonym> Da hun så en peberspray i tiltaltes hjem; var det lovligt at have den: Hun hørte en stemme ved hoveddøren og derefter en ved terrassedøren. Hun optog en video, hvor man kan høre; at der blev råbt; at de skulle åbne døren. Hun gav videoen til politiet. Hun har set videoen flere gange og mener; at det er tiltalte; der råber Hun har ikke set ansigtet, så hun kan ikke sige det med fuldstændig sikkerhed. Hendes opfattelse af, det var tiltalte, kan være præget af, at <anonym>Forurettede 2</anonym> har fortalt, at han så tiltalte. Under episoden sagde <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke; at han havde set tiltalte. Episoden varede 10-15 minutter Inden episoden havde hun og <anonym>Forurettede 2</anonym> set film. Under episoden slukkede de ikke for filmen. Da der blev sprøjtet peberspray ind gennem brevsprækken; stod <anonym>Forurettede 2</anonym> lige foran døren. Hun tror ikke; at <anonym>Forurettede 2</anonym> har gemt kommentarsporet fra videoen på Snapchat. <anonym>Forurettede 2</anonym> har supplerende forklaret; at han og tiltalte ikke har kontakt med hinanden i dag. Han er kæreste med <anonym>Forurettede 1</anonym> Det var de også den 17.januar 2021. På det tidspunkt var han og tiltalte bekendte. Der var ikke uoverensstemmelser mellem dem. Det er korrekt; at tiltalte kommenterede et opslag, han havde lavet på Snapchat. Tiltalte spurgte, hvad han lavede med "hans dame" og skrev; at han ville komme forbi og tale med ham. Han svare-de, at tiltalte gerne måtte komme forbi. De indgik ikke en aftale om at mødes. Han mindes ikke, at der blev skrevet noget truende mellem ham og tiltalte. Der gik et par timer; fra de havde skrevet sammen; og indtil han så, at tiltalte stod uden for døren. Han er sikker på, at det var tiltalte; han så. Tiltalte sagde, at han skulle åbne døren; men da han kunne høre fle-re personer; åbnede han ikke døren. Han så 4-5 personer; men kunne ikke genkende andre. Han er sikker på, at det var tiltalte, der råbte ved terrassedøren. Han har hørt ham tale flere gange efter episoden; bl.a. i byretten. Første gang, der blev sprøjtet peberspray; blev han let påvirket af det. Anden gang blev han mere påvirket af det. Anden gang stod han i stuen cirka 2-3 meter fra vinduerne. Der gik ikke lang tid, før rummet blev fyldt af peberspray. Han og <anonym>Forurettede 1</anonym> gik derefter ind i soveværelset 0g blev der, indtil de havde talt med politiet. Episoden varede cirka 3- 4 minutter. Der er lys i opgangen ved lejligheden. Når man kigger gennem dørspionen; kan man se trappen; døren overfor 0g væggen til venstre. Inden episoden havde han set tiltalte 4-5 gange over en periode på tre uger, hvor de havde talt venskabeligt sammen. Tiltalte havde besøgt ham en gang i et par timer. Han sagde ikke i byretten; at <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde til politiet; at de regnede med, at det var tiltalte. De vidste; at det var ham. Efter de havde talt med politi-et, kørte de hen til tiltaltes forældre . Tiltalte var ikke hos forældrene. Inden episoden så han 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> fjernsyn. Han kan ikke huske; om han talte med <anonym>Forurettede 1</anonym> under episoden. Landsrettens begrundelse og resultat Også for landsretten har vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklarin-ger fremstået sikre og troværdige. Efter disse forklaringer lægger landsretten til grund, at tiltalte sammen med andre har været til stede ved <anonym>Forurettede 2's</anonym> lejlighed. Efter den forklaring; som vidnet politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har afgivet for byretten sammenholdt med forklaringerne fra <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> om de gener; som de blev påført, er det bevist; at der blev sprøjtet peberspray ind i lejligheden. Efter handlingernes karakter og de påførte gener; tiltrædes det; at forholdet er omfattet af straffelovens 8 244, stk. 1. Af de grunde, der er anført i byrettens dom; tiltræder landsretten; at det ikke er muligt at fastslå, hvem af de tilstedeværende; der har knust ruderne 0g anvendt pebersprayen. Det tiltrædes endvidere af de grunde; som byretten har anført; at det kan lægges til grund, at handlingerne er begået af tiltalte og medgerningsmændene i forening. Det tiltrædes derfor; at tiltalte er fundet skyldig som sket, dog således at straffen for for- hold 1 fastsættes efter straffelovens 8 244, stk. 1 = og ikke; som det er anført i byrettens dom, 8 245, stk.1. Det tiltrædes; at straffen er udmålt som sket;, 0g at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget; heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Der er lagt vægt på forholdenes ka-rakter og især den omstændighed, at de er begået i et privat hjem mod beboeren og en gæst. /- 5 - Landsretten tiltræder , at betingelserne i udlændingelovens § 22, stk. 1, nr . 6, for at udvise tiltalte er opfyldt. T iltalte, der er tyrkisk statsbor ger, skal herefter udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf. udlændinge-lovens § 26, stk. 2. Der foreligger ikke nærmere oplysninger til brug for bedømmelsen af, om tiltalte er omfat-tet af Associeringsrådets afgørelse nr . 1/80 af 19. september 1980 om yderligere associe-ring mellem EØF og T yrkiet. Da der imidlertid alene er påstand om, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning, og da landsretten af de grunde, som byretten har anført, under alle omstændigheder er enig i, at en udvisning af tiltalte med sikkerhed vil være en strid med Danmarks internationale for - pligtelser , tiltræder landsretten, at tiltalte er tildelt en advarsel om udvisning, jf., udlændin-gelovens § 24 b. De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning. Landsretten stadfæster herefter dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Dorte Jensen Helle Krogager Rasmussen Karen Laursen (kst.) / /

193

Tiltale for brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, og trusler efter straffelovens § 266.

Afgørelse

Straffesag

Retten i Næstved

SS-7364/2021-NAE

Almindelig domsmandssag

1. instans

127/22

Almenskadelige handlinger; Liv og legeme; Udlændinge; Ungdomskriminalitetsnævn;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

1900-71121-00118-21

/ RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen D O M afsagt den 21. december 2021 Rettens nr. 7364/2021 Politiets nr. 1900-71121-00118-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte cpr-nummer 010106- Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 3. december 2021. Tiltalte er tiltalt for 1. brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, ved den 9. september ca. 2021 ca. kl. 17.10 på Skole beliggende på Adresse i Næstved, i forening, efter fælles forudgående aftale eller i fælles forståelse med de mindreårige Person 1 og Person 2, hvis sager afgøres særskilt, at have forvoldt ildbrand på fremmed ejendom, idet de satte ild til et skur, hvorved der skete skade på skuret samt inventar til en samlet værdi af 725.000,00 kr. 2. trusler efter straffelovens § 266, ved den 12. oktober 2021 ca. kl. 12.40 på Skole beliggende på Adresse i Næstved, i forening, efter fælles forudgående aftale eller i fælles forståelse med de mindreårige Person 3 og Vidne 1, på en måde der hos nogen var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget liv, helbred eller velfærd, at have truet med at begå en strafbar handling, idet han førte en saks mod Forurettedes hals og udtalte: Du skal holde dig væk, du er pisse irriterende og vi ordner det efter skole” , eller lignende, alt imens Person 3 og Vidne 1 ved deres tilstedeværelse understøttede truslen. Påstande Std 75327 / side 2 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at retten i medfør af § 10 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet bestemmer, at tiltalte skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, idet tiltalte som tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf jf. straffelovens § 74 b, eller som vilkår til en betinget dom jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal efterkomme en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Anklagemyndigheden har på vegne af Skole nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale anslået 725.000 kr. i erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 2 (navne- og adressebeskyttelse), Forurettede (navne- og adressebeskyttelse), Vidne 1 og Vidne 3. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der er den 17. december 2021 udarbejdet en personundersøgelse af Kriminalforsorgen. Det fremgår heraf, at Tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har supplerende om sine personlige forhold forklaret, at han hændelsen i sagens forhold 1 har skiftet skole. Han går nu på en skole i Næstved. Han har ikke snakket med sine venner fra sin gamle skole i lang tid. Han har ikke nogen familie tilbage i Syrien. Han har en søster i Tyrkiet, men det meste af hans familie bor i Danmark. Person 4, der er socialrådgiver ved Næstved Kommune og sagsbehandler for tiltalte, har forklaret, at de fik kendskab til tiltalte efter episoden i sagens forhold 1, og at det var første gang, de fik kendskab til tiltalte. Rettens begrundelse og afgørelse / side 3 Tiltalte har nægtet sig skyldig i begge sagens forhold. Vedrørende sagens forhold 1 har tiltalte forklaret, at han, Person 1 og Person 2 tog en flasker hver med håndsprit fra et lokale på skolen med udenfor, og på en afstand af ca. 15 cm fra et skur tilhørende skolen lavet af træ, hældte de håndsprit i en flaske, hvorefter de med en lighter satte ild til flasken med håndsprit. Tiltalte har i den forbindelse forklaret, at det ikke var meningen, at ilden skulle brede sig til skuret. Efter at ilden havde bredt sig til skuret forsøgte tiltalte at slukke ilden ved at kaste vand og sand på ilden. Retten finder, at tiltalte måtte have indset, at der var en overvejende sansynlighed for, at ilden ville brede sig til skuret. Retten har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at der blev sat ild til håndsprit ca. 15 cm fra skuret, og at skuret var lavet af træ. På den baggrund finder retten tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1. Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret, at han sad på en stol, mens Person 3 sagde til Forurettede, at han skulle "stoppe." Forurettede har selv forklaret, at det var tiltalte, der med en saks i hånden sagde til ham, at han "skulle holde sig væk". Vidne 1 har forklaret, at tiltalte stod med en saks i hånden og for sjov drillede ham og en anden, og Vidne 3 har forklaret, at Forurettede fremstod nervøs og rystet efter episoden. Efter de forskelligartede forklaringer og usikkerheden omkring alvorligheden af truslen finder retten, at anklagemyndigheden ikke har ført det til domfældelse fornødne bevis. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 181, stk. 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer. Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på, at tiltalte ikke er fyldt 18 år, overtrædelsens karakter og omfang, at ildspåsættelsen ikke var planlagt, og tiltaltes særdeles velordnede forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt straffen skal være ubetinget eller betinget, har retten lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af bl.a. straffeloven, hvor reglerne om samfundstjeneste blev revideret med henblik på en øget anvendelse af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel, at udgangspunktet bør / side 4 være, at straffe på op til 1½ års fængsel kan gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, hvis gerningsmanden ikke tidligere er straffet med betinget eller ubetinget fængsel for ligeartet kriminalitet. Det fremgår endvidere af Højesterets dom af 30. maj 2016 som optrykt i UfR.2016.3032, at sager om brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, kan omfatte forhold af meget forskellig karakter og grovhed. Det må derfor afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder brandstiftelsens grovhed og tiltaltes personlige forhold, om straffen skal være ubetinget, helt eller delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste, eller om straffen i særlige tilfælde skal være betinget uden vilkår om samfundstjeneste. Herefter - og særligt på grund af tiltaltes særdeles velordnede personlige forhold, at han kun var 15 år på gerningstidspunktet, og at han ikke tidligere erstraffet - har retten fundet, at straffen kan gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Vedrørende påstanden om udvisning finder retten, at betingelserne i udlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er opfyldt. Spørgsmålet er herefter, om det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. På den ene side taler det imod, at udvisning er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at tiltalte har været i Danmark i mindre end 5 år, idet han kom til Danmark i 2017, at han taler sproget i Syrien, og at han har begået alvorlig kriminalitet. På den anden side taler det for, at udvisning er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at tiltalte er velintegreret i Danmark, idet han taler dansk og går i dansk folkeskole, at hans familie for hovedparten bor i Danmark, at han ikke har nogen familie i Syrien, at kun var 15 år på gerningstidspunktet, at han ikke er tidligere straffet, og at der ikke i øvrigt er oplysninger, der indikerer, at tiltalte er på vej ud i en kriminel løbebane. Efter en samlet proportionalitetsvurdering finder retten herefter, at det med sikkerhed vil være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 at udvise tiltalte. Da udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte alene en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Retten finder ikke, at der er grundlag for at træffe afgørelse om erstatningspåstanden på det foreliggende grundlag. Spørgsmålet om erstatning udskilles derfor til eventuelt særskilt civilt søgsmål. Thi kendes for ret: / side 5 Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på *1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. 4. Tiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer *Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221. Dommer /

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DO M afsagt den 21. december 2021 Rettens nr. 7364/2021 Politiets nr. 1900-71121-00118-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> cpr-nummer 010106- Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 3. december 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1 brandstiftelse efter straffelovens $ 181, stk. 1, ved den 9. september ca. 2021 ca. kl. 17.10 på <anonym>Skole</anonym> beliggende på <anonym>Adresse</anonym> i Næstved, i forening efter fælles forudgående aftale eller i fælles forståelse med de mindreårige <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> hvis sager afgøres særskilt; at have forvoldt ildbrand på fremmed ejendom; idet de satte ild til et skur; hvorved der skete skade på skuret samt inventar til en samlet værdi af 725.000,00 kr: 2 trusler efter straffelovens $ 266, ved den 12. oktober 2021 ca. kl. 12.40 på <anonym>Skole</anonym> beliggende på <anonym>Adresse</anonym> Næstved, i forening, efter fælles forudgående aftale eller i fælles forståelse med de mindreårige <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> på en måde der hos nogen var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget liv, helbred eller velfærd, at have truet med at begå en strafbar handling, idet han førte en saks mod <anonym>Forurettedes</anonym> hals og udtalte: Du skal holde dig væk; du er pisse irriterende og vi ordner det efter skole" eller lignende, alt imens <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> ved deres tilstedeværelse understøttede truslen. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at retten i medfør af 8 10i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet bestemmer; at tiltalte skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, idet tiltalte som tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf jf. straffelovens 8 74 b, eller som vilkår til en betinget dom jf. straffelovens $ 57, nr. 10, skal efterkomme en eventuel afgørelse efter 88 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at tiltalte udvises af Danmark Tiltalte har nægtet sig skyldig. Anklagemyndigheden har på vegne af <anonym>Skole</anonym> nedlagt påstand om; at tiltalte skal betale anslået 725.000 kr. i erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> (navne- 0g adressebeskyttelse) <anonym>Forurettede</anonym> (navne- og adressebeskyttelse) <anonym>Vidne 1</anonym> og <anonym>Vidne 3</anonym> Forklaringer er lydoptaget 0g gengives ikke i dommen. Der er den 17. december 2021 udarbejdet en personundersøgelse af Kriminalforsorgen. Det fremgår heraf, at <anonym>Tiltalte</anonym> er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har supplerende om sine personlige forhold forklaret; at han hændelsen i sagens forhold 1 har skiftet skole. Han går nu på en skole i Næstved. Han har ikke snakket med sine venner fra sin gamle skole i lang tid. Han har ikke nogen familie tilbage i Syrien Han har en søster i Tyrkiet, men det meste af hans familie bor i Danmark. <anonym>Person 4</anonym> der er socialrådgiver ved Næstved Kommune 0g sagsbehandler for tiltalte, har forklaret, at de fik kendskab til tiltalte efter episoden i sagens forhold 1,og at det var første gang, de fik kendskab til tiltalte. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har nægtet sig skyldig i begge sagens forhold. Vedrørende sagens forhold 1 har tiltalte forklaret, at han, <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> tog en flasker hver med håndsprit fra et lokale på skolen med udenfor; og på en afstand af ca. 15 cm fra et skur tilhørende skolen lavet af træ, hældte de håndsprit i en flaske; hvorefter de med en lighter satte ild til flasken med håndsprit. Tiltalte har i den forbindelse forklaret; at det ikke var meningen; at ilden skulle brede sig til skuret. Efter at ilden havde bredt sig til skuret forsøgte tiltalte at slukke ilden ved at kaste vand og sand på ilden. Retten finder; at tiltalte måtte have indset; at der var en overvejende sansynlighed for, at ilden ville brede sig til skuret. Retten har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at der blev sat ild til håndsprit ca. 15 cm fra skuret, og at skuret var lavet af træ. På den baggrund finder retten tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1 Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret; at han sad på en stol, mens <anonym>Person 3</anonym> sagde til <anonym>Forurettede</anonym> at han skulle "stoppe. 7 <anonym>Forurettede</anonym> har selv forklaret, at det var tiltalte, der med en saks i hånden sagde til ham; at han "skulle holde sig væk" . <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at tiltalte stod med en saks i hånden og for sjov drillede ham og en anden, 0g <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret; at <anonym>Forurettede</anonym> fremstod nervøs 0g rystet efter episoden. Efter de forskelligartede forklaringer 0g usikkerheden omkring alvorligheden af truslen finder retten, at anklagemyndigheden ikke har ført det til domfældelse fornødne bevis. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; jf. straffelovens $ 181, stk 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 62 og $ 63,jf. 8 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på, at tiltalte ikke er fyldt 18 år, overtrædelsens karakter 0g omfang at ildspåsættelsen ikke var planlagt; 0g tiltaltes særdeles velordnede forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt straffen skal være ubetinget eller betinget, har retten lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til lov nr 152 af 18. februar 2015 om ændring af bl.a. straffeloven; hvor reglerne om samfundstjeneste blev revideret med henblik på en øget anvendelse af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel; at udgangspunktet bør /side 4 være, at straf fe på op til 1½ års fængsel kan gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, hvis gerningsmanden ikke tidligere er straf fet med betinget eller ubetinget fængsel for ligeartet kriminalitet. Det fremgår endvidere af Højesterets dom af 30. maj 2016 som optrykt i UfR.2016.3032, at sager om brandstiftelse efter straf felovens § 181, stk. 1, kan omfatte forhold af meget forskellig karakter og grovhed. Det må derfor afhænge af de konkrete omstændigheder , herunder brandstiftelsens grovhed og tiltaltes personlige forhold, om straf fen skal være ubetinget, helt eller delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste, eller om straf fen i særlige tilfælde skal være betinget uden vilkår om samfundstjeneste. Herefter - og særligt på grund af tiltaltes særdeles velordnede personlige forhold, at han kun var 15 år på gerningstidspunktet, og at han ikke tidligere erstraf fet - har retten fundet, at straf fen kan gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Vedrørende påstanden om udvisning finder retten, at betingelserne i udlændingelovens § 24, nr . 2, jf. § 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er opfyldt. Spørgsmålet er herefter , om det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. På den ene side taler det imod, at udvisning er i strid med Danmarks internationale forpligtelser , at tiltalte har været i Danmark i mindre end 5 år , idet han kom til Danmark i 2017, at han taler sproget i Syrien, og at han har begået alvorlig kriminalitet. På den anden side taler det for , at udvisning er i strid med Danmarks internationale forpligtelser , at tiltalte er velintegreret i Danmark, idet han taler dansk og går i dansk folkeskole, at hans familie for hovedparten bor i Danmark, at han ikke har nogen familie i Syrien, at kun var 15 år på gerningstidspunktet, at han ikke er tidligere straf fet, og at der ikke i øvrigt er oplysninger , der indikerer , at tiltalte er på vej ud i en kriminel løbebane. Efter en samlet proportionalitetsvurdering finder retten herefter , at det med sikkerhed vil være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 at udvise tiltalte. Da udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte alene en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Retten finder ikke, at der er grundlag for at træf fe afgørelse om erstatningspåstanden på det foreliggende grundlag. Spør gsmålet om erstatning udskilles derfor til eventuelt særskilt civilt søgsmål. Thi kendes for r et: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 6 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på *1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer 3 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. 4 Tiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter 88 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet; Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning: Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym> #Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221. <anonym>Dommer</anonym> /

194

Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. og stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer, samt tyveri, våbenloven og færdselsloven

Endelig

Straffesag

Retten i Aarhus

SS-4402/2021-ARH

Tilståelsessag

1. instans

163/22

Formueforbrydelser; Færdsel; Liv og legeme; Narkotika; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Ja

4200-75311-00026-21

/ Retten i Aarhus Udskrift af dombogen D O M afsagt den 1. juni 2021 Rettens nr. 2-4402/2021 Politiets nr. 4200-75311-00026-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født den 28. juni 1997 og Tiltalte 2 født den 25. februar 1994 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 27. maj 2021. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af 1. Tiltalte 1 færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, ved den 11. juni 2016 ca. kl. 04.00 at have ført personbil med Reg. nr. 1 ad Ellemosevej 6 i Tranbjerg J efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof tetrahyd-rocannabinol (THC), som er klassificeret som farlig for færdselssikkerheden, og som ikke var indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang, at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,001 mg THC pr. kilogram blod, men ikke oversteg 0,003 mg THC pr. kilo-gram blod, 2. Tiltalte 1 færdselslovens § 117 a, stk. 1, ved den 22. december 2017 ca. kl. 20.50 at have ført personbil med Reg. nr. 2 ad Stennehøj Allé i Høj-bjerg, selv om han ved dom af den 16. november 2017 var frakendt førerret-ten indtil den 15. maj 2018, 3. Tiltalte 2 straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. og stk. 1, jf. lov om euforise- rende stoffer § 3, stk. 1, jf. 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende Std 75325 / side 2 stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 66, ved den 23. janu-ar 2020 ca. kl. 13.00 i Frisørsalon, Adresse 1 i By 1 at have besiddet 22 salgsposer indeholdende i alt 10,41 gram kokain med hen-blik på videreoverdragelse og på sin bopæl, Adresse 2 i By 1, at have besiddet 6,11 gram kokain med henblik på videreoverdragelse samt i perioden fra december 2019 til den 23. januar 2020 at have solgt ikke under 23 gram kokain for ca. 18.400 kr., 4. (5.) Tiltalte 2 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, ved den 23. januar 2020 ca. kl. 13.00 ud for Frisørsalon, Adresse 1 i By 1, at have solgt en pose indeholdende 0,43 gram ko-kain til Person 1 for minimum 350 kr., 5. (4.) Tiltalte 2 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 23. januar 2020 ca. kl. 13.00 på Adresse 1 i By 1 at have været i besiddelse af 0,97 gram hash til eget brug, 6. Tiltalte 2 færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 65, stk. 2, ved forud for den 31. januar 2020 ca. kl. 22.10 at have overladt føringen af personbil med Reg. nr. 3 til Tiltalte 1, der ikke havde fø-rerret til køretøjet, hvorefter Tiltalte 1 den 31. janu-ar 2020 ca. kl. 22.10 førte køretøjet ad Ludvig Holbergs Vej i Åbyhøj, 7. Tiltalte 1 færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 31. januar 2020 ca. kl. 22.10 at have ført personbil med Reg. nr. 3 ad Ludvig Holbergs Vej i Åbyhøj uden at have erhvervet kørekort efter dom af den 16. november 2017, hvor han var frakendt førerretten indtil den 15. maj 2018, 8. Tiltalte 1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66 og bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 31. januar 2020 ca. kl. 22.10 ud for Ludvig Holbergs Vej 12 i Åbyhøj at have været i besiddelse af 8 salgsposer med i alt 4,35 gram kokain samt 19 salgsposer med i alt 38,28 gram hash med henblik på videreoverdragelse, / side 3 9. Tiltalte 1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, og bilag 1, liste A, nr. 1, ved forud for den 31. januar 2020 ca. kl. 22.10 blandt andet ud for Ludvig Holbergs Vej 12 i Åbyhøj til ukendte købere at have solgt hash, hvilket udbytte på 1.050 kr. han var i besiddelse af den 31. januar 2021 ca. kl. 22.10, 10. Tiltalte 1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, ved forud for den 1. februar 2020 ca. kl. 01.20 til ukendte købere for 4.000 kr. at have solgt euforiserende stoffer, hvilke kontanter han var i besid-delse af på Adresse 3 i By 2 samme dato, 11. Tiltalte 1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, og bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 1. februar 2020 ca. kl. 01.20 på adres-sen Adresse 3 i By 2 at have været i besiddelse af 3,45 gram kokain, 14 gram skunk og 7,52 gram hash med henblik på videreoverdragel-se, 12. Tiltalte 2 Tiltalte 1 straffelovens § 293 a, 1. pkt., jf. 2. pkt., brugstyveri under særligt skær- pende omstændigheder, ved i perioden mellem den 13. marts 2020 ca. kl. 08.00 til den 14. marts 2020 ca. kl. 12.45 i forening med Person 2, hvis sag behandles særskilt, uberettiget at have brugt personbil med Reg. nr. 4 til kørsel ad blandt andet Hørkærs Ager i Odder, 13. Tiltalte 2 Tiltalte 1 straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særlig grov be- skaffenhed, ved i perioden mellem den 13. marts 2020 ca. kl. 08.00 til den 14. marts 2020 ca. kl. 12.45 at være brudt ind i villa beliggende Adresse 4 i By 1 og stjålet smykker, sølvtøj, 10 Arne Jacobsen 7'er stole, PH standerlampe, Panthella lampe, Wegner Butterfly stol, ur af mærket Arne Ja-cobsen, en ekstranøgle til en bil af mærket Volvo, begge nøgler til en bil af mærket BMW, der efterfølgende blev brugsstjålet (forhold 12), til en samlet værdi af ikke under 35.000 kr., / side 4 14. Tiltalte 1 færdselslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 15. marts 2020 ca. kl. 22.30 at have ført personbil med Reg. nr. 5 ad Ran-dersvej, Nehrus Alle samt Olof Palmes Allé i Aarhus, selv om han ikke havde erhvervet kørekort, 15. Tiltalte 1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, ved den 15. marts 2020 ca. kl. 22.30 på Adresse 5 i Aarhus, at have været i besiddelse af 2,30 gram kokain til eget brug, 16. Tiltalte 1 våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, ved den 15. marts 2020 ca. kl. 22.30 i personbil med Reg. nr. 5 ved Adresse 5 i Aarhus at have været i besiddelse af to slagvåben i form af et baseballbat og en golfkølle, 17. og 18. Tiltalte 2 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, og liste A, nr. 1, ved den 16. marts 2020 ca. kl. 11.00 på Adresse 2 i By 1 at have været i besiddelse af 0,48 gram kokain og 4,54 gram hash til eget brug, 19. Tiltalte 1 færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 4. april 2020 ca. kl. 23.00 at have ført personbil med Reg. nr. 5 ad Nygårdsvej i Højbjerg uden at have erhvervet kørekort, 20. Tiltalte 2 færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 65, stk. 2, ved forud for den 4. april 2020 ca. kl. 23.00 at have overladt føringen af personbil med Reg. nr. 5 til Tiltalte 1, der ikke havde førerret til køretøjet, hvorefter Tiltalte 1 den 4. april 2020 ca. kl. 23.00 førte køretøjet ad Nygårdsvej i Højbjerg (forhold 19), 21. Tiltalte 1 straffelovens § 266, trusler, ved den 6. april 2020 ca. kl. 23.40 på adressen / side 5 Adresse 6 i By 2 at have truet med at slå Forurettede 1 ihjel, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd, 22. Tiltalte 1 straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 7. april 2020 ca. kl. 00.15 i Adresse 6 i By 2 at have begået hærværk, idet sigtede slog sin hånd mod en skærm og et tastatur på en bærbar computer, hvorved der skete skade for ca. 8.000 kr., 23. Tiltalte 2 straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be- skaffenhed, ved den 22. juli 2020 ca. kl. 01.45 i forening med Person 3, hvis sag behandles særskilt, at være brudt ind i privat beboelse på Adresse 7 i By 3, og stjålet to Børge Mogensen Spanske stole til en værdi af ca. 40.000 kr. og en PH glaslampe model 4/5-4 til en værdi af ca. 25.000 kr., 24. Tiltalte 2 færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 65, stk. 2, ved forud for den 13. august 2020 at have overladt føringen af personbil med Reg. nr. 6 til Person 3, der ikke havde førerret til køretøjet, hvo-refter Person 3 den 13. august 2020 ca. kl. 20.40 førte køretøjet ad Odder-vej i Malling, 25. Tiltalte 2 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 8. september 2020 ca. kl. 10.15 på Adresse 2 i By 1 at have været i besiddelse af 6,23 gram hash til eget brug, 26. Tiltalte 2 straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be- skaffenhed, ved i perioden mellem den 18. september 2020 ca. kl. 17.00 og den 20. september 2020 ca. kl. 13.00 i forening med Person 3, hvis sag behandles særskilt, at være brudt ind på Adresse 8 i By 3, idet de knuste rude og stjal en PH lampe model Koglen i kob-ber til en værdi af ca. 55.500 kr., 27. Tiltalte 2 straffelovens § 290, stk. 1, hæleri, ved den 29. september 2020 uberettiget / side 6 at have været i besiddelse af en Wegner model The Chair, to Poul Kjærholm lædersofaer og et Poul Kjærholm sofabord i marmor til en samlet værdi af ca. 35.000 kr., som han vidste eller bestemt formodede var opnået ved en straf-bar lovovertrædelse, 28. Tiltalte 2 straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be- skaffenhed, ved den 30. oktober 2020 ca. kl. 00.35 i forening med Person 3, hvis sag behandles særskilt, at være brudt ind på Adresse 9 i By 4, og stjålet en Wegner model Flagline stol til en værdi af ca. 75.000 kr., en Arne Jacobsen stol model Svanen til en værdi af ca. 45.000 kr. og en Poul Kjærholm model PK22 stol til en værdi af ca. 35.000 kr., 29. Tiltalte 2 straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, jf. § 21, forsøg på indbrudstyveri af særligt grov beskaffenhed, ved den 21. november 2020 ca. kl. 23.20 i forening med Person 3 og Person 4, hvis sager behandles sær-skilt, uberettiget at have skaffet sig adgang til Adresse 10 i Sogn i By 5 og forsøgt at stjæle designmøbler, hvilket forhenværende mislykke-des, idet de blev opdaget, 30. Tiltalte 2 straffelovens § 276 a, jfr. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov beskaffenhed, ved den 22. november 2020 ca. kl. 01.20 at være brudt ind i en villa beliggende Adresse 11 i By 6, i forening med Person 3, idet de knuste en rude og stjal et bord til en værdi af ca. 2.000 kr. og en Ebert Wels til en værdi af ca. 12.000 kr., 31. Tiltalte 2 færdselslovens § 118, jf. § 65, stk. 2, ved forinden den 22. november 2020 ca. kl. 02.30 at have overladt føringen af personbil med Reg. nr. 6 til Person 3, der ikke havde førerret til køretøjet, hvo-refter Person 3 den 22. november 2020 ca. kl. 02.30 førte køretøjet ad Nørregade i Odder, 32. Tiltalte 2 Tiltalte 1 straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be- skaffenhed, ved den 23. januar 2021 ca. kl. 23.55 i forening med hinanden, at være brudt ind i en villa beliggende Adresse 12 i Landsby i By 3 og stjålet fire spisebordsstole af mærket Hans Wegner model Y-stolen, en lænestol af mærket Hans Wegner model Påfuglen, en lænestol af mærket Ole / side 7 Wancher, en PH gulvlampe og en PH bordlampe til en samlet værdi af ca. 102.500 kr., 33. Tiltalte 2 Tiltalte 1 straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be- skaffenhed, ved den 9. februar 2021 ca. kl. 23.00 i forening at være brudt ind i fritidshus beliggende Adresse 13 i By 1, og stjålet tre Arne Jakobsen 7’er stole i cremefarvet læder, 2 Hans Wegner kinastole, til en samlet værdi af ikke under 50.000 kr., 34. Tiltalte 2 Tiltalte 1 straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be- skaffenhed, ved den 10. februar 2021 ca. kl. 22.30 i forening at være brudt ind i et fritidshus beliggende Adresse 13 i By 1, og stjålet 27 designtasker bl.a. af mærket Louis Vuitton, 22 tørklæder af mærket Chanel, Gucci, Louis Vuitton og Burberry, 2 lænestole og 6 spisebordsstol af mærket Arne Jacob-sen samt diverse smykker, armbåndsure af blandt andet mærket Gucci og fle-re bælter til en samlet værdi af 348.090 kr. Påstande Anklagemyndgiehden har nedlagt påstand om fængselsstraffe. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 4,35 gram kokain (forhold 8), 38,28 gram hash (forhold 8), 3,45 gram kokain (forhold 11), 14 gram skunk (forhold 11), 7,52 gram hash (forhold 11), 2,30 gram kokain (forhold 15), 0,48 gram kokain (forhold 17), 4,54 gram hash (forhold 18) og 6,23 gram hash (forhold 25), et baseballbat og en golfkølle (forhold 16) hos Tiltalte 1, jf. straffelovens § 75, stk. 2, samt 1.050 kr. (forhold 9), jf. straffelovens § 75, stk. 1. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 6,11 gram kokain (forhold 3), 0,43 gram kokain (forhold 4) og 0,97 gram hash (forhold 5), hos Tiltalte 2, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Anklagemyndigheden har på vegne af de forurettede og deres forsikringssels- kaber i forhold 13, 23, 26 og 27 nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 skal betale erstatning. Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig uden forbe-hold. Tiltalte 2 har erkendt erstatningspligten og / side 8 erstatningskravets størrelse i forhold 23, hvor der er fremsat krav om erstat- ning på 60.246,25 kr. til NemForsikring og 3.707 kr. til Forurettede 2. Han har i forhold til de øvrige erstatningskrav anerkendt erstatnings-pligten, men ikke kravenes størrelse. Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig uden for-behold. De tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 har ikke haft bemærkninger til påstandene om konfiskation. Sagens oplysninger De tiltalte har afgivet forklaring under sagen. Forklaringerne er afgivet for lukkede døre. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte 1 er tidligere straffet ved dom af 10. marts 2014 fra Retten i Aarhus, med socialpædagogisk be- handling, jf. straffelovens § 74 a for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 og våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1. bødeforlæg af 7. januar 2015 fra Retten i Aarhus, med 5 dagbøder á 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 279 a. udeblivelsesdom af 3. august 2016 fra Retten i Aarhus, med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag liste B nr. 43 og bekendtgørelse om euforiseren-de stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1. dom af 16. november 2017 fra Retten i Aarhus, med betinget fængsel i 60 dage med betingelser indtil den 16. november 2018, en bøde på 6.000 kr. og førerretsfrakendelse i 6 måneder, indtil 15. maj 2018 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 293 a, bekendtgørelse om euforiserende stoffer og færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, jf. § 128. dom af 16. november 2017 med betinget fængselsstraf i 60 dage, bøde på 6.000 kr. og forvandlingsstraf i 10 dage, samt førerretsfrakendelse, for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 293 a og færdelslovens § 4, stk. 1 og stk. 2. dom af 2. juni 2020 fra Retten i Aarhus med bøde på 16.500 kr. for over- trædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. samt § 118, jf. § 4. dom af 12. januar 2021 fra Retten i Aarhus med bøde på 13.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. samt § 118, jf. § 4. Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at det har været hårdt at sidde varetægtsfængslet. Han har forsøgt / side 9 at begå selvmord og har været en tur forbi psyk. Han har også siddet i obser- vationscelle i arresten, fordi han havde det dårligt. Han har fået medicin men ikke anden hjælp. Han er kærste med Forurettede 1, og de har sammen en dreng på 4 år. De bor sammen. Han gik på HF via fjernundervisning forud for vare-tægtsfængslingen og skulle have været student til sommer. Planer er efter løsladelse at tage den sidste del af HF om, og det håber han, at han kan starte på til august. Tiltalte 1 har under denne sag været fri-hedsberøvet fra den 24. februar 2021. Tiltalte 2 er tidligere straffet ved bødeforlæg af 1. februar 2012 med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 293 a. dom af 27. juni 2019 fra Retten i Horsens med en bøde på 24.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bil-ag 1, jf. liste B, nr. 43, og færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. og § 118, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1. Kriminalforsorgen har den 19. maj 2020 vedrørende Tiltalte 2 oplyst følgende: "KRIMINALFORSORGENS KONKLUSION OG BEGRUN- DELSE Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage en hel eller delvls betinget dom med vil-kår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at Tiltalte 2 skal undergive sig behandling mod misbrug af eu-foriserende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent i længstetiden. Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at Tiltalte 2 har ar- bejdserfaring og ønsker at samarbejde med Kriminalforsorgen omkring en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte 2 har kun været stoffri i ganske få måneder, og det anses derfor rele-vant med et betinget narkovilkår, såfremt Tiltalte 2 skulle få et tilbagefald til misbrug. Der ses ikke behov for, at vilkåret skal fortsætte efter læng-stetidens udløb." / side 10 Tiltalte 2 har om sine personlige forhold for-klaret, at han fortsat er indstillet på at udføre samfundstjeneste. Fra maj 2020 til han blev varetægtsfængslet, kom han ikke i gang med et arbejde. Han star-tede på 9. klasse, men det blev aflyst på grund af Covid-19. Hans familie be-står af hans kæreste Person 5 og deres nyfødte datter på 4 1/2 måned. Han tal-te med sin mor i sidste uge, og det var første gang i 4 år. Hun fortalte, at hans stedfar var alvorligt syg. Han vil gerne holde kontakten med sin mor. Han har set Person 5 2 gange, mens han har siddet varetægtsfængslet. Han er uddannet anlægsgartner og vil arbejde som anlægsgartner, når han bliver løs-ladt. Derudover vil han være sammen med sin familie. Han har haft samtaler med en misbrugskonsulent i arresten. Han vil gerne fortsætte i misbrugshand-ling som led i en betinget dom, men han mener ikke, at han har brug for det, fordi han har fået et andet syn på livet efter at være blevet far. Tiltalte 2 har under denne sag været friheds-berøvet fra den 10. februar 2021. Rettens begrundelse og afgørelse De tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i den rejste tiltale. Tilståel- serne støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at de tiltalte er skyldige. Straffen for Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i 1 og 6 måneder. Straffen for Tiltalte 2 fastsat i medfør af straffelo-vens § 293 a, 1. pkt., jf. 2. pkt., § 276 a, jf. § 286, stk. 1, og § 290, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eu-foriserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66 og li-ste A, nr. 1 og færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 65, stk. 2. Retten har lagt vægt på, at der er tale om 9 indbrudstyverier fra private hjem og sommerhuse, hvoraf det ene er forsøg, at der er stjålet designmøbler og tasker for betydelige værdier, og at indbrudstyverierne er begået i forening og er planlagt og gennemført med et vist professionelt præg. Retten har også lagt vægt på, at der er dømt for flere forhold vedrørende euforiserende stof-fer, herunder salg og besiddelse med henblik på salg af ca. 40 gram kokain. I formildende retning har retten lagt vægt på, at Tiltalte 2 har tilstået i umiddelbar forlængelse af, at han er blevet sigtet for for-holdene, at han ikke tidligere er straffet for berigelseskriminalitet af betyd-ning for sagens afgørelse og på hans personlige forhold. Efter forholdenes karakter, er der ikke grundlag for at gøre nogen del af / side 11 straffen betinget, herunder heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Retten tager påstanden om konfiskation til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte 2 skal desuden, som nedenfor be-stemt, betale erstatning vedrørende indbruddet i forhold 23, idet erstatnings-pligten og kravets størrelse er erkendt, og anses for dokumenteret ved sagens oplysninger og bilag De øvrige erstatningskrav, som ikke er erkendt størrelsesmæssigt, tages ikke under påkendelse og henvises til civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 992. Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder. Straffen for Tiltalte 1 er fastsat i medfør af straffelo-vens § 293 a, 1. pkt., jf. 2. pkt., § 276 a, jf. til dels § 286, stk. 1, § 266 og § 291, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, bilag 1, liste B, nr. 66 og liste A, nr. 1, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, og færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, § 117 a, stk. 1, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1.pkt., jf. til dels straffelovens § 89. Retten har lagt vægt på forholdenes karakter, herunder at der er tale om 4 indbrudstyverier fra private hjem og sommerhuse, at der er stjålet design- møbler og tasker for betydelige værdier, og at indbrudstyverierne er begået i forening og er planlagt og gennemført med et vist professionelt præg. Retten har også lagt vægt på, at er dømt for besiddelse af euforiserende stoffer, her- under ca. 8 gram kokain med henblik på videresalg og trusler omfattet af straffeloven, og at Tiltalte 1 2 gange tidligere er straffet for overtrædelse af lovgivning om euforiserende stoffer. I formilden-de retning har retten lagt vægt på, at Tiltalte 1 har tilstået i umiddelbar forlængelse af, at han er blevet sigtet for forholdene, at han ikke tidligere er straffet for berigelseskriminalitet af betydning for sagens afgørelse og på hans personlige forhold. Efter forholdenes karakter, er der ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, herunder heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Retten tager påstanden om konfiskation til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2. Thi kendes for ret: Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. / side 12 Tiltalte 2 skal betale 60.246,25 kr. i erstat-ning til NemForsikring og 3.707 kr. til Forurettede 2 (forhold 23). Hos Tiltalte 2 konfiskeres 6,11 gram kokain, 0,43 gram kokain samt 0,97 gram hash. Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. Hos Tiltalte 1 konfiskeres 4,35 gram kokain, 38,28 gram hash, 3,45 gram kokain, 14 gram skunk, 7,52 gram hash, 2,30 gram kokain, 0,48 gram kokain, 4,54 gram hash og 6,23 gram hash, 1.050 kr. samt et baseballbat og en golfkølle. De tiltalte skal betale sagens omkostninger, således at de hver især skal beta-le udgifterne til deres egen forsvarer. Erstatningen skal betales inden 14 dage. Dommer / /

Retten Aarhus Udskrift af dombogen DO M afsagt den 1.juni 2021 Rettens nr. 2-4402/2021 Politiets nr. 4200-75311-00026-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> født den 28.juni 1997 og <anonym>Tiltalte 2</anonym> født den 25. februar 1994 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 27.maj 2021. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1. <anonym>Tiltalte 1</anonym> færdselslovens $ 117, jf. 8 54, stk 1, nr. 2, ved den 11.juni 2016 ca. kl. 04.00 at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad Ellemosevej 6 i Tranbjerg J efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof tetrahyd-rocannabinol (THC) som er klassificeret som farlig for færdselssikkerheden; og som ikke var indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang, at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,001 mg THC pr. kilogram blod, men ikke oversteg 0,003 mg THC pr. kilo-gram blod; 2. <anonym>Tiltalte 1</anonym> færdselslovens $ 117 a, stk. 1, ved den 22. december 2017 ca. kl. 20.50 at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 2</anonym> ad Stennehøj Allé i Høj-bjerg; selv om han ved dom af den 16. november 2017 var frakendt førerret-ten indtil den 15.maj 2018, 3. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. 0g stk. 1, jf. lov om euforise- rende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf: $ 3, stk. 2,jf. bilag, liste B, nr: 66, ved den 23.janu-ar 2020 ca. kl. 13.00i <anonym>Frisørsalon</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> at have besiddet 22 salgsposer indeholdende i alt 10,41 gram kokain med hen-blik på videreoverdragelse og på sin bopæl, <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> at have besiddet 6,11 gram kokain med henblik på videreoverdragelse samt i perioden fra december 2019 til den 23.januar 2020 at have solgt ikke under 23 gram kokain for ca. 18.400 kr., 4. (5.) <anonym>Tiltalte 2</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr 66, ved den 23. januar 2020 ca. kl. 13.00 ud for <anonym>Frisørsalon</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> at have solgt en pose indeholdende 0,43 gram ko-kain til <anonym>Person 1</anonym> for minimum 350 kr., 5. (4.) <anonym>Tiltalte 2</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr 1, ved den 23.januar 2020 ca. kl. 13.00 på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have været i besiddelse af 0,97 gram hash til eget brug, 6. <anonym>Tiltalte 2</anonym> færdselslovens $ 118, stk. 1, jf. $ 65, stk. 2, ved forud for den 31.januar 2020 ca. kl. 22.10 at have overladt føringen af personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> der ikke havde fø-rerret til køretøjet, hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 31.janu-ar 2020 ca. kl. 22.10 førte køretøjet ad Ludvig Holbergs Vej i Xbyhøj; 7. <anonym>Tiltalte 1</anonym> færdselslovens $ 117 d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 31.januar 2020 ca. kl. 22.10 at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> ad Ludvig Holbergs Vej i Åbyhøj uden at have erhvervet kørekort efter dom af den 16.november 2017, hvor han var frakendt førerretten indtil den 15.maj 2018, 8. <anonym>Tiltalte 1</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr 66 og bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 31.januar 2020 ca. kl. 22.10 ud for Ludvig Holbergs Vej 12 i Åbyhøj at have været i besiddelse af 8 salgsposer med i alt 4,35 gram kokain samt 19 salgsposer med i alt 38,28 gram hash med henblik på videreoverdragelse, 9. <anonym>Tiltalte 1</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, 0g bilag 1, liste A, nr: 1, ved forud for den 31.januar 2020 ca. kl. 22.10 blandt andet ud for Ludvig Holbergs Vej 12 i Åbyhøj til ukendte købere at have solgt hash, hvilket udbytte på 1.050 kr. han var i besiddelse af den 31.januar 2021 ca. kl. 22.10, 10. <anonym>Tiltalte 1</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, ved forud for den 1 februar 2020 ca. kl. 01.20 til ukendte købere for 4.000 kr. at have solgt euforiserende stoffer; hvilke kontanter han var i besid-delse af på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> samme dato, 11. <anonym>Tiltalte 1</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, 0g bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 1.februar 2020 ca. kl. 01.20 på adres-sen <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have været i besiddelse af 3,45 gram kokain, 14 gram skunk og 7,52 gram hash med henblik på videreoverdragel-se, 12. <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens $ 293 a, 1. pkt , jf. 2. pkt., brugstyveri under særligt skær- pende omstændigheder; ved i perioden mellem den 13. marts 2020 ca. kl. 08.00 til den 14. marts 2020 ca. kl. 12.45 i forening med <anonym>Person 2</anonym> hvis sag behandles særskilt, uberettiget at have brugt personbil med <anonym>Reg nr. 4</anonym> til kørsel ad blandt andet Hørkærs Ager i Odder; 13. <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens 8 276 a, jf. $ 286, stk. 1, indbrudstyveri af særlig grov be- skaffenhed, ved i perioden mellem den 13.marts 2020 ca. kl. 08.00 til den 14. marts 2020 ca. kl. 12.45 at være brudt ind i villa beliggende <anonym>Adresse 4</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> 0g stjålet smykker; sølvtøj, 10 Arne Jacobsen 7'er stole; PH standerlampe, Panthella lampe, Wegner Butterfly stol, ur af mærket Arne Ja-cobsen; en ekstranøgle til en bil af mærket Volvo; begge nøgler til en bil af mærket BMW, der efterfølgende blev brugsstjålet (forhold 12), til en samlet værdi af ikke under 35.000 kr., 14. <anonym>Tiltalte 1</anonym> færdselslovens $ 117 d, jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 15.marts 2020 ca. kl. 22.30 at have ført personbil med <anonym>Reg nr 5</anonym> ad Ran-dersvej, Nehrus Alle samt Olof Palmes Allé i Aarhus, selv om han ikke havde erhvervet kørekort, 15. <anonym>Tiltalte 1</anonym> lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. 1, jf:. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, ved den 15.marts 2020 ca. kl. 22.30 på <anonym>Adresse 5</anonym> 1 Aarhus, at have været i besiddelse af 2,30 gram kokain til eget brug, 16 <anonym>Tiltalte 1</anonym> våbenbekendtgørelsens $ 59, stk. 4, jf. $ 18, stk. 1, nr 1, ved den 15.marts 2020 ca. kl. 22.30 i personbil med <anonym>Reg nr. 5</anonym> ved <anonym>Adresse 5</anonym> i Aarhus at have været i besiddelse af to slagvåben i form af et baseballbat og en golfkølle, 17. 0g 18. <anonym>Tiltalte 2</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr: 66, og liste A, nr. 1, ved den 16. marts 2020 ca. kI. 11.00 på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have været i besiddelse af 0,48 gram kokain og 4,54 gram hash til eget brug, 19. <anonym>Tiltalte 1</anonym> færdselslovens $ 117 d, stk. 2, jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 4. april 2020 ca. kl. 23.00 at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 5</anonym> ad Nygårdsvej i Højbjerg uden at have erhvervet kørekort, 20. <anonym>Tiltalte 2</anonym> færdselslovens $ 118, stk. 1, jf. 8 65, stk. 2, ved forud for den 4. april 2020 ca. kl. 23.00 at have overladt føringen af personbil med <anonym>Reg nr. 5</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> der ikke havde førerret til køretøjet, hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 4. april 2020 ca. kl. 23.00 førte køretøjet ad Nygårdsvej i Højbjerg (forhold 19), 21 <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens $ 266, trusler; ved den 6. april 2020 ca. kl. 23.40 på adressen <anonym>Adresse 6</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have truet med at slå <anonym>Forurettede 1</anonym> ihjel, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for <anonym>Forurettede 1's</anonym> liv, helbred eller velfærd, 22. <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens $ 291, stk. 1, hærværk, ved den 7 april 2020 ca. kl. 00.15i <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have begået hærværk, idet sigtede slog sin hånd mod en skærm og et tastatur på en bærbar computer, hvorved der skete skade for ca. 8.000 kr. 9 23. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 8 276 a, jf. 8 286, stk 1, indbrudstyveri af særligt grov be - skaffenhed, ved den 22. juli 2020 ca. kl. 01.45 i forening med <anonym>Person 3</anonym> hvis sag behandles særskilt; at være brudt ind i privat beboelse på <anonym>Adresse 7</anonym> <anonym>By 3</anonym> 0g stjålet to Børge Mogensen Spanske stole til en værdi af ca. 40.000 kr: 0g en PH glaslampe model 4/5-4 til en værdi af ca 25.000 kr. 9 24. <anonym>Tiltalte 2</anonym> færdselslovens $ 118, stk. 1, jf. $ 65, stk. 2, ved forud for den 13. august 2020 at have overladt føringen af personbil med <anonym>Reg nr. 6</anonym> til <anonym>Person 3</anonym> der ikke havde førerret til køretøjet, hvo-refter <anonym>Person 3</anonym> den 13. august 2020 ca. kl. 20.40 førte køretøjet ad Odder-vej i Malling 25. <anonym>Tiltalte 2</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr 1, ved den 8. september 2020 ca. kl. 10.15 på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> at have været i besiddelse af 6,23 gram hash til eget brug, 26. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 276 a, jf. $ 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be- skaffenhed, ved i perioden mellem den 18. september 2020 ca. kl. 17.00 0g den 20. september 2020 ca. kl. 13.00i forening med <anonym>Person 3</anonym> hvis sag behandles særskilt, at være brudt ind på <anonym>Adresse 8</anonym> 1 <anonym>By 3</anonym> idet de knuste rude og stjal en PH lampe model Koglen i kob-ber til en værdi af ca. 55.500 kr., 27. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 290, stk. 1, hæleri, ved den 29. september 2020 uberettiget at have været i besiddelse af en Wegner model The Chair; to Poul Kjærholm lædersofaer 0g et Poul Kjærholm sofabord i marmor til en samlet værdi af ca. 35.000 kr., som han vidste eller bestemt formodede var opnået ved en straf-bar lovovertrædelse, 28. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 276 a, jf. $ 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be- skaffenhed, ved den 30. oktober 2020 ca. kl. 00.35 i forening med <anonym>Person 3</anonym> hvis sag behandles særskilt; at være brudt ind på <anonym>Adresse 9</anonym> 1 <anonym>By 4</anonym> og stjålet en Wegner model Flagline stol til en værdi af ca. 75.000 kr., en Arne Jacobsen stol model Svanen til en værdi af ca. 45.000 kr:. og en Poul Kjærholm model PK22 stol til en værdi af ca. 35.000 kr., 29. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 276 a jf. $ 286, stk. 1, jf. $ 21, forsøg på indbrudstyveri af særligt grov beskaffenhed, ved den 21.november 2020 ca. kl. 23.20 i forening med <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 4</anonym> hvis sager behandles sær-skilt, uberettiget at have skaffet sig adgang til <anonym>Adresse 10</anonym> <anonym>Sogn</anonym> <anonym>By 5</anonym> 0g forsøgt at stjæle designmøbler; hvilket forhenværende mislykke-des, idet de blev opdaget; 30. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 276 a jfr $ 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov beskaffenhed, ved den 22. november 2020 ca. kl. 01.20 at være brudt ind i en villa beliggende <anonym>Adresse 11</anonym> 1 <anonym>By 6</anonym> 1 forening med <anonym>Person 3</anonym> idet de knuste en rude og stjal et bord til en værdi af ca. 2.000 kr. og en Ebert Wels til en værdi afca. 12.000 kr., 31. <anonym>Tiltalte 2</anonym> færdselslovens $ 118, jf. 8 65, stk. 2, ved forinden den 22. november 2020 ca. kl. 02.30 at have overladt føringen af personbil med <anonym>Reg nr. 6</anonym> til <anonym>Person 3</anonym> der ikke havde førerret til køretøjet, hvo-refter <anonym>Person 3</anonym> den 22. november 2020 ca. kl. 02.30 førte køretøjet ad Nørregade i Odder; 32. <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens $ 276 a jf. $ 286, stk 1, indbrudstyveri af særligt grov be- skaffenhed, ved den 23.januar 2021 ca. kl. 23.55 i forening med hinanden; at være brudt ind i en villa beliggende <anonym>Adresse 12</anonym> 1 <anonym>Landsby</anonym> 1 <anonym>By 3</anonym> og stjålet fire spisebordsstole af mærket Hans Wegner model Y-stolen; en lænestol af mærket Hans Wegner model Påfuglen; en lænestol af mærket Ole Wancher; en PH gulvlampe 0g en PH bordlampe til en samlet værdi af ca. 102.500 kr. 33. <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens $ 276 a jf. $ 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be- skaffenhed, ved den 9. februar 2021 ca. kl. 23.00 i forening at være brudt ind i fritidshus beliggende <anonym>Adresse 13</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> og stjålet tre Arne Jakobsen 7'er stole i cremefarvet læder; 2 Hans Wegner kinastole; til en samlet værdi af ikke under 50.000 kr., 34. <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens $ 276 a, jf. $ 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be- skaffenhed, ved den 10. februar 2021 ca kl. 22.30 i forening at være brudt ind i et fritidshus beliggende <anonym>Adresse 13</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> og stjålet 27 designtasker bl.a. af mærket Louis Vuitton; 22 tørklæder af mærket Chanel, Gucci, Louis Vuitton og Burberry; 2 lænestole og 6 spisebordsstol af mærket Arne Jacob-sen samt diverse smykker; armbåndsure af blandt andet mærket Gucci og fle-re bælter til en samlet værdi af 348.090 kr: Påstande Anklagemyndgiehden har nedlagt påstand om fængselsstraffe . Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 4,35 gram kokain (forhold 8), 38,28 gram hash (forhold 8), 3,45 gram kokain (forhold 11), 14 gram skunk (forhold 11), 7,52 gram hash (forhold 11), 2,30 gram kokain (forhold 15), 0,48 gram kokain (forhold 17), 4,54 gram hash (forhold 18) og 6,23 gram hash (forhold 25), et baseballbat og en golfkølle (forhold 16) hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> jf. straffelovens 8 75, stk. 2, samt 1.050 kr. (forhold 9), jf. straffelovens $ 75, stk. 1 Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 6,11 gram kokain (forhold 3), 0,43 gram kokain (forhold 4) 0g 0,97 gram hash (forhold 5), hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> jf. straffelovens 8 75, stk. 2 Anklagemyndigheden har på vegne af de forurettede og deres forsikringssels - kaber i forhold 13,23,26 0g 27 nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale erstatning. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt sig skyldig uden forbe-hold <anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse i forhold 23, hvor der er fremsat krav om erstat- ning på 60.246,25 kr. til NemForsikring og 3.707 kr. til <anonym>Forurettede 2</anonym> Han har iforhold til de øvrige erstatningskrav anerkendt erstatnings-pligten; men ikke kravenes størrelse. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt sig skyldig uden for-behold. De tiltalte <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ikke haft bemærkninger til påstandene om konfiskation Sagens oplysninger De tiltalte har afgivet forklaring under sagen. Forklaringerne er afgivet for lukkede døre. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er 'tidligere straffet ved dom af 10. marts 2014 fra Retten i Aarhus, med socialpædagogisk be- handling, jf. straffelovens $ 74 a for overtrædelse af straffelovens 8 245, stk 1 og våbenlovens $ 10, stk. 2,jf. 8 4, stk. 1. bødeforlæg af 7.januar 2015 fra Retten i Aarhus, med 5 dagbøder á 500 kr: for overtrædelse af straffelovens 8 287, stk. I,jf. 8 279 a. udeblivelsesdom af 3. august 2016 fra Retten i Aarhus, med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 3,jf. bilag liste B nr. 43 og bekendtgørelse om euforiseren-de stoffer $ 27, stk. I,jf. 8 2,jf. bilag liste A nr. 1 dom af 16. november 2017 fra Retten i Aarhus, med betinget fængsel i 60 dage med betingelser indtil den 16. november 2018, en bøde på 6.000 kr. 0g førerretsfrakendelse i 6 måneder, indtil 15. maj 2018 for overtrædelse af bl.a. straffelovens $ 293 a, bekendtgørelse om euforiserende stoffer 0g færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 5,jf. 8 128. dom af 16.november 2017 med betinget fængselsstraf i 60 dage, bøde på 6.000 kr. og forvandlingsstraf i 10 dage, samt førerretsfrakendelse, for overtrædelse af bl.a. straffelovens $ 293 a og færdelslovens $ 4, stk. 1 og stk. 2 dom af 2. juni 2020 fra Retten i Aarhus med bøde på 16.500 kr. for over- trædelse af færdselslovens 8 117d, stk 2,jf. 8 56, stk. 1, 1. pkt. samt 8 118, jf. 8 4. dom af 12. januar 2021 fra Retten i Aarhus med bøde på 13.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens 8 117d, stk. 2,jf. 8 56, stk. 1, 1. pkt. samt $ 118,jf. 8 4. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret, at det har været hårdt at sidde varetægtsfængslet. Han har forsøgt at begå selvmord og har været en tur forbi psyk. Han har også siddet i obser- vationscelle i arresten; fordi han havde det dårligt. Han har fået medicin men ikke anden hjælp. Han er kærste med <anonym>Forurettede 1</anonym> og de har sammen en dreng på 4 år. De bor sammen. Han gik på HF via fjernundervisning forud for vare-tægtsfængslingen og skulle have været student til sommer Planer er efter løsladelse at tage den sidste del af HF om, og det håber han; at han kan starte på til august. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har under denne sag været fri-hedsberøvet fra den 24. februar 2021. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tidligere straffet ved bødeforlæg af 1. februar 2012 med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af straffelovens $ 293 a. dom af 27.juni 2019 fra Retten i Horsens med en bøde på 24.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. I,jf 8 2, stk 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. l,jf. $ 3, stk. 2,jf. bil-ag 1,jf. liste B, nr. 43, og færdselslovens $ 117,jf. 8 54, stk. 1, nr 2, 8 117d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt. og $ ll8,jf. $ 105, stk. 1,jf. $ 106, stk 1. Kriminalforsorgen har den 19.maj 2020 vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> oplyst følgende: "KRIMINALFORSORGENS KONKLUSION OG BEGRUN - DELSE Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvls betinget dom med vil-kår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen 1 prøvetiden. Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal undergive sig behandling mod misbrug af eu-foriserende stoffer; såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent i længstetiden. Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ar- bejdserfaring 0g ønsker at samarbejde med Kriminalforsorgen omkring en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har kun været stoffri i ganske få måneder; og det anses derfor rele-vant med et betinget narkovilkår; såfremt <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle få et tilbagefald til misbrug. Der ses ikke behov for, at vilkåret skal fortsætte efter læng-stetidens udløb. 11 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om sine personlige forhold for-klaret; at han fortsat er indstillet på at udføre samfundstjeneste. Fra maj 2020 til han blev varetægtsfængslet, kom han ikke i gang med et arbejde. Han star-tede på 9.klasse, men det blev aflyst på grund af Covid-19. Hans familie be-står af hans kæreste <anonym>Person 5</anonym> og deres nyfødte datter på 4 1/2 måned. Han tal-te med sin mor i sidste uge, 0g det var første gang i 4 år Hun fortalte, at hans stedfar var alvorligt syg. Han vil gerne holde kontakten med sin mor. Han har set <anonym>Person 5</anonym> 2 gange, mens han har siddet varetægtsfængslet. Han er uddannet anlægsgartner og vil arbejde som anlægsgartner; når han bliver løs-ladt. Derudover vil han være sammen med sin familie. Han har haft samtaler med en misbrugskonsulent i arresten. Han vil gerne fortsætte i misbrugshand-ling som led i en betinget dom; men han mener ikke; at han har brug for det, fordi han har fået et andet syn på livet efter at være blevet far. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været friheds-berøvet fra den 10. februar 2021. Rettens begrundelse og afgørelse De tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i den rejste tiltale. Tilståel- serne støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at de tiltalte er skyldige. Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes til fængsel i 1 og 6 måneder. Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsat i medfør af straffelo-vens 8 293 a, 1. pkt., jf. 2 pkt., $ 276 a,jf: $ 286, stk. 1, 0g $ 290, stk. 1, lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om eu-foriserende stoffer 8 27, stk. 1,jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66 og li-ste A, nr. 1 og færdselslovens $ 118, stk. 1, jf. 8 65, stk. 2 Retten har lagt vægt på, at der er tale om 9 indbrudstyverier fra private hjem 0g sommerhuse, hvoraf det ene er forsøg, at der er stjålet designmøbler og tasker for betydelige værdier; 0g at indbrudstyverierne er begået i forening 0g er planlagt og gennemført med et vist professionelt præg. Retten har også lagt vægt på, at der er dømt for flere forhold vedrørende euforiserende stof- fer, herunder salg og besiddelse med henblik på salg af ca. 40 gram kokain. I formildende retning har retten lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har tilstået i umiddelbar forlængelse af, at han er blevet sigtet for for-holdene; at han ikke tidligere er straffet for berigelseskriminalitet af betyd-ning for sagens afgørelse og på hans personlige forhold. Efter forholdenes karakter; er der ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, herunder heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge som nedenfor bestemt; jf. straffelovens $ 75, stk. 2 <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal desuden; som nedenfor be-stemt, betale erstatning vedrørende indbruddet i forhold 23, idet erstatnings-pligten og kravets størrelse er erkendt, og anses for dokumenteret ved sagens oplysninger og bilag De øvrige erstatningskrav; som ikke er erkendt størrelsesmæssigt, tages ikke under påkendelse 0g henvises til civilt søgsmål, jf. retsplejelovens $ 992. Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder: Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fastsat i medfør af straffelo-vens $ 293 a, 1. pkt., jf. 2 pkt., $ 276 a, jf. til dels $ 286, stk. 1, $ 266 og $ 291, stk. 1, lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3,jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. 8 3, stk. 2, bilag 1, liste B, nr. 66 og liste A, nr. 1, våbenbekendtgørelsens 8 59, stk. 4,jf. 8 18, stk. 1, nr. 1, og færdselslovens 8 117,jf. 8 54, stk. 1, nr. 2, 8 117 a, stk 1, 8 117 d, stk 2,jf. 8 56, stk. 1, l.pkt., jf. til dels straffelovens $ 89. Retten har lagt vægt på forholdenes karakter; herunder at der er tale om 4 indbrudstyverier fra private hjem 0g sommerhuse, at der er stjålet design- møbler og tasker for betydelige værdier; og at indbrudstyverierne er begået i forening og er planlagt 0g gennemført med et vist professionelt præg. Retten har også lagt vægt på, at er dømt for besiddelse af euforiserende stoffer; her- under ca. 8 gram kokain med henblik på videresalg 0g trusler omfattet af straffeloven, og at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 2 gange tidligere er straffet for overtrædelse af lovgivning om euforiserende stoffer. I formilden-de retning har retten lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har tilstået i umiddelbar forlængelse af, at han er blevet sigtet for forholdene; at han ikke tidligere er straffet for berigelseskriminalitet af betydning for sagens afgørelse og på hans personlige forhold. Efter forholdenes karakter; er der ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, herunder heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Retten tager påstanden om konfiskation til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens 8 75, stk. 1 og 2 Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale 60.246,25 kr; i erstat-ning til NemForsikring 0g 3.707 kr. til <anonym>Forurettede 2</anonym> (forhold 23). Hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> konfiskeres 6,11 gram kokain; 0,43 gram kokain samt 0,97 gram hash. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> konfiskeres 4,35 gram kokain; 38,28 gram hash, 3,45 gram kokain; 14 gram skunk, 7,52 gram hash, 2,30 gram kokain; 0,48 gram kokain, 4,54 gram hash og 6,23 gram hash, 1.050 kr. samt et baseballbat og en golfkølle De tiltalte skal betale sagens omkostninger; således at de hver især skal beta-le udgifterne til deres egen forsvarer. Erstatningen skal betales inden 14 dage. <anonym>Dommer</anonym> /

195

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 276a, indbrudstyveri og tyveri, straffelovens § 293a, brugstyveri af motorkøretøj, straffelovens § 276, forsøg på tyveri, straffelovens § 298, datab... Vis mere

Endelig

Straffesag

Retten i Aarhus

SS-6711/2020-ARH

Almindelig domsmandssag